Korpusfil: Norges gamle love. Anden række. Bind 4, 1995

Digital corpus and dictionary of Norwegian Medieval Latin texts

Nasjonalbiblioteket 2019

Publiseres som del av digitalt tekstkorpus.

STATENS LOVGIVNING

[3] 
1
Lagrettemenn i Lister len klager til sin lensherre Henrik Krummedike over lagmannens og prestenes grådighet.
Etter gammel sedvane har hver mann der i lenet gitt i lagmannstoll til lagmannen på Agdesiden 1/2 laup smør (alternativt 1/2 tønne korn, 1 hud eller 6 skilling). Nå krever han ytterligere 1/2 laup hvert tredje år. Av hver som sverger lagrettemannsed vil han ha 1 mark. For orskurd krever han gjerne 2 tønner malt eller en 3 lodds skje. I to år har han forsømt lagtinget på Huseby.
For å jordfeste en bondekone eller en voksen mann tar prestene ellers i landet 1 ku i “testament”, men mellom Gjærnes og Anasira tar de 2 kyr.
Lagrettemennene ber herr Henrik legge alt dette fram for kongen, og skaffe dem kongens brev på hva de plikter å yte.
A. Original på papir i DRA. Henrik Krummedikes privatarkiv.
B. Original på papir i DRA, Henrik Krummedikes privatarkiv.
Trykt: DN V nr 1013. Her etter A.
Lista 1513, 20 mai.
Ollum mannum som thetta breff seer eller høræ ath læsses sender a Aswll Torgeierson Tiødwaldh Arnæson Gwdelwgh Amwndson Østin Salwæson Niels Wttormson Torstin Torgerson Swindh Tø..geldson Toræ Asgawtsson Arnæwlff Helliæson Wlff Olaffson Tord Gardson ok Kragæ Redwlffson, 3 sworne lagrettis men i Liistælæn, q. g. oc sinæ,
kwnnuckt gørendæ edher kiære her Henrick met thetta worth opnæ breff, ath oss gaar nockin del offwer i edhert læn Listæ som ickæ tiil ffornnæ warith haffwer om lagmanss tollæ.
Wi haffwæ giffwit lagmanen i Agdeside sin lagmanss toll effther gamal sitwænniæ som wor nadigæ herre haffuer skikit ther ? lawp hwæriæ man offwer alth Liistælæn, thet haffwer han fongit tiil godæ redæ. Men thet ? lawp haffwer han oppaa borith ij sodannæ penningæ eller waræ, en j tønne kornn, ? lawp smør, en redæ hwdh, eller vi schilling i rede peningæ, so [4] dannæ waræ haffuer han mestæ partin wppa borith. Nw wiil han haffwæ hwert tridiæ aar eth ? lawp i soo dannæ peningæ, thet orckæ wii engelunde. Nar som b dannæmen neffnis tiil lagæ at swæriæ theræ lagrettis eydh, taa wiil han haffwe en marck aff hwariæ them. Tesliges gør han met askwrdær, wiil han haffwæ enttæ b ij tønner malth eller en trigælodskee mestæ partin fforæ hwær askwrde han wthgiffwer. b Oc haffwar han ickæ sidiith lagtinget paa Hwseby i Listælen icke j ii aar, ther met tyckis oss ickæ waræ holnæ met Norgis lagh. b
Nw om testamentæ ladæ wii edher vnderstoo, østen fforæ Geræness oc norden fforæ oennæ Sira tagæ icke prester mere en koo i testament effther bonde hwstrv eller effther waxit mankiøn, ther i mellum tagæ ickæ presternæ mindræ en ii kiør.
Bediæ wii edher ydmygheligæ kieræ her Henrick ath i wildæ wel gøræ oc waræ worth bwdh tiil wor nadige herre konungen om tesse ffornempde articlæ, om wii skwllæ them soo wtgiffwæ eller ey. Wildæ i c flii oss war nadiige herres breff at forswaræ oss meth, ther willia wii rettæ oss effther. Thetta er wor ydmygelige bøn tiil edher. Alswoldugher d beffallendes oc sancto Olaff konunge.
[Tiil] yttermere sandinge her c [om] tryckæ wii woræ inciglæ paa thetta breff. Datum Liistæ in 6ta feria post Halwardi anno domini mdxiii.
A har 12, B har 6 påtrykte segl.
2
Våpenstillstandstraktat mellom Danmark og Norge på den ene siden og Sverige på den andre.
Den utvalgte kong Christiern II og Danmarks og Norges riksråd har avtalt følgende med Sveriges riksråds fullmektige sendebud:
1. Et herremøte skal holdes i København til jonsok 1515. Der skal Danmarks og Norges riksråd møte 12 svenske riksråder, for å sette i verk bestemmelsene i Malmø-recessen. 1 De vendiske hansebyene vil være meglere.
2. Uærlige forbrytere som rømmer fra ett rike til et annet, skal kunne tiltales der.
3. De vesterlandske byene skal ha fri seilas på Sverige.
4. Alle fanger på begge sider skal midlertidig løslates inntil herremøtet er avsluttet.
5. Det skal rå fred mellom rikene inntil påske 1516.
A. Det dansk-norske eksemplar. Avskrift i SRA, Sten Stures registratur.
B. Det svenske eksemplar. Original på pergament i DRA.
Trykt: Etter A Hadorph II s 429ff; Skand. Handl. XXIV s 1-5. Etter B Rydberg ST III nr 582.
[5] 
København 1513, 15 juli.
A
B
Wij Cristiern med Gudz nadhe vduald konnwngh til Danmarch etc., och vij epterscreffne Birgher ärchebiscop vdi Lwndh Sweriges første och powens legat, Eriich Valkendorp erchebiscop vdi Trondem, Lagha Vrne vdi Roskeldh Niels Stygge vdi Bwrg[l]wm [Niels] Clausson vdi Aars Ijwar Mwnk vdi Rijpe Jens Andersson Odhenssis Anders Mwss i Oslo * Anders vdi *Berglwm Erich Kaass vdi Viborgh aff samma nadh biisp[er], Mons electus til Hammarne domkirke, Henrich abbothe i Sora Eskil prier vdi Alworsteskogh, Cristhiern i Bergenn Antonius i Borglom proester, Sten Bille Niels Erichsson Niels Høk Prebiørn Padebusk Thønne Parsberge Niels Henrichsson Henrich Krwmdiche Mons Gøge Tyche Krabbe Thomas Niels[son] och Albricht Jäpsson riiddere, Henrich Akesson Jøns Holmgersson Hans Bille Jorien Marswin Iachim Lyckä Peder Lyckä Ake Andersson Mattis Erichsson och Knwt Knwthson, Danmarchs och Noriegis riiches radh, her Mattis i Stre[n]gnes her Otthe Swinshofft i Westros bisper, her Erich Trolle her Twre Jensson her [6] Peder Twrsson her Cristiern Benchtsson her Holmger Karlsson riiddere, Johan Arendeson och Bencht Abiørnson, Sweriges riiches radz fulmectuge seningebnd, gøre alle veterligit med thette vpne breff,
ath arom epter Gudz byrdh Mdxiij diuisionis apostolorum dag vore vii forsambladhe vdi Køpenhaffn til ordh och samtal med tesse epterscreffne herre[r] och erliige gode menn a.b.c. etc., Swerigis riiches radh[s] fulmechtuge senningebud, närwarendis erlige och fornwmpstoge menn her Herman Meijer borgemestere vdi Lubech och alle andre vendiske steders radh fulmectuge senningebudh, til ath forhandla vart forscrefne Cristierns wduald konwngh til Danmarch etc. och tesse iij richesins radh menige betzste och bestandh, sammaledis och then recess siistes vdi Malmøø giorth warth.
1. Tha äre the nw i the helge trefolloghetz nampn aff then fulla macht thom aff menige Sweriges riiches radh med giffuith hafue vndherhengt jinneholler och vtuiser med oss endrectelige sa offuerens vordne, adh her vdi Kopenhaffn skal sta och vare eth almenninge herremøte om sancti Johannis baptiste [7] dagh mijtzsommer nestkommandes offuer eth aar. Huilket herremøthe besøkiæ skule Danmarchs och Norigis riiches raadh, tesliges xij aff Sueriges riiches, huilke forscrefne xij Sweriges riiches radh skule med thom haffue enkannelige fulla macht ath fultgore then recess siistes vdi Malmoo giorth wart, och skulle then och tha fultgore, Haffue och forskrefne vendiske steders radh och fulmectuge senningebudh her nw til städhe äre loffuat ath the wille forarbethä och gore theris flijt, ath the wendiske städer samme herremothe med theris fulmectuge senningebud skule lathe besoka och ther vdi forhandla som gode mädlare epter som then forscrefne recess vdi Malmøø giorth wart jnneholler och vtuiser. Skal och vdi samma herremothe forhandlas och beslutes om theris godz thesse iij richesins jnbyggere vdi thenne feijgd mijst haffue, tesligis om andre saker tesse iij richen anrorandes äre, epter som forskrefne recess vdi Malmo giort war jnnehollendis [är] och vtuiser.
[8] 2. Sammaledis är och forscrefne Sweriges riches radhz fulmectuge senningebud med oss forscrefne Cristiern vduald konwng til Danmarch etc. och tesliges med oss forscrefne Danmarchs och Noriigis radh her nw forsambladhe sa samdrecteliige offuerens wordne, ath rymer nogon man for oårlige gerninge aff eth aff tesse iij riche in i thed annedh och warder ther som han oppa finnes [logligen thiltalet, tha skal han han stande tiill retthæ ther som han swa findes] och laglige tiltalad warder, och eij med macht ther emoth opholles eller forswares.
3. Och skulle alle vestherlendske städer och inbyggere haffue her epter frij segladz obehindradhe aff Sueriges riches radh och inbyggere och alle andre pa theris vegna, som the aff aldertiid haffth haffue. Tesliges haffue vij forscrefne Cristiern vtuald konwngh tiil Danmarch och Swerige etc. tiilsagt forscrefne Sweriges riiches radh[s] fulmectuge senningebud ath ville thet forscrefne [): forscriffue] tiil the vesterlendiiske steder och forarbethe lathe, ath Swerigis riches inbyggere matthe her epter in til sa lenge forscrefne herremothe forliicht är haffue och brwke ther frij [9] seglatz vbehindrede aff forscrefne vendiske städer eller jnbyggere och alle andre pa theris vegna.
4. Skule och alle fonga pa bode sidher haffue dag in til sa lenge forscrefne herremothe forlupit är, och ther epter igen komma ath holla theris fengelse som tilbor om thet ecke anderledens forhandles.
5. Ther med skal ware en fasth stadug och vbrwtligit friidh til land och vaten i mellom tesse iij riche och menige theris inbyggere och tesligis alle theris tilhiälpere pä alle siider, in til sa lenge forscrefne herremøthe besokth och ändith är och in til paska ther nästh epter kommandis.
Her oppa haffue forscrefne Swerigis radhz fulmectuge senningebud loffuat och tilsagt oss forscrefne Cristiern vtuald konwngh til Danmarch etc. och menige Danmarchs och Norigis riiches radh, ath oss forscrefne puncter och article skulle obrwtlig holles vidh alles theris åre redelighet och cristelig tro.
Til tess ytermere vitnisbyrdh haffue vij lathet henge vore secrete jndsigle och signete nedhan for thette breff, som giffuit och scriffuit år aar dag och stad vt supra.
Wii efftherscreffne Mattis met Gudz nadhe i Sthrengenes Ottho met samme nadhe i Vestheraars biscoper, Erich Trollæ Twræ Jønson Pædher Twrson Cristhiern Bencthson Holgher Karlson riiddharæ, Johan Arendsson Bencth Abiornson vebnere, Sueriges riiges radhts fuldmechtighe sendhebudt, giøræ alle widherligt met thette wort obne breff,
ath aar efftir Gudtz byrdh MDtredecimo diuisionis apostolorum dagh vore wii forsamblede vdi Kiopnehaffn tiill ordtz och samtale met høghboren forsthe her Cristhiern met Gudts nadhe vdwaldh konningh tiill Danmarck oc Suerighe reth arffwinghe tiill Noryghe hertugh vti Sleszwiigh Holstenn Stormarnn och Ditmersken greffue wti Oldhenborgh oc Delmenhorst, verdugeste verdughe fædhre erlighe herrer strenghe riiddheræ oc gode mend Danmarckes oc Norges riiges radh, som ære her Berghe i Lund Sweriges forste her Erich Valkendrop i Trwndhiem erchebisper oc pawens legather, her Laghe Vrnæ i Roskilde her Nielss Stygghe i Burglwm her Niels Clawsson i Aars her Iwer Mwnck i Riibe her Jens Andherson vti Othens her Andhers Mws vti Aaslo her Andhorm vti Berghen her Erich Kaas i Viberg aff samme nade biscoper, her Moghens electus thill Hammer domkircke, her Henrich abbedh vti Sore her Eskild prior vti Andwortskowgh, her Cristhiern vti Berghen oc her Anthonius vti Burglwm prowesther, her Steen Biilde her Nielss Erichson her Nielss Høgh her Prebiorn Podhbusk her Tønnæ Parsbergher her Nielss Henricson her Henrich Krummedighe her Tygghe Krabbe her Tommmes Nielsson her Albrethjeipson riiddheræ, Henrich Aagheson Jens Holgersson Hans Biilde Jorghen Marswin Jachim Løcke Pædher Løcke Aghe Andersson Mattis Ericsson oc Knwdt Knwdtson, Danmarckes oc Norges riiges radh, nerwærendes erlige oc fornumstige mend her Hermen Mæyer burghmester i Lubeck oc alle andræ vendiske stædhers rad och fuldmecthige sendhebudt, om at forhandle forscreffne høgborenn førsthes oc thesse thry riighes menighe besthæ oc bestandt, sammeledes om then recess siistes vti Malmø giort vort.
1. Tha ære vii nw vdi then hellighe threfoldighedz naffn aff then fulde magth oss aff menighe Sueriges riiges rad metgiffuen ær som thet theres magtbreff thettæ vort obne breff vedherhengt ær indeholder oc vdwiiser, met forscreffne høgboren n første oc Dan marekes oc Norges riiges rad eendrectelighen saa ower eens vordne, at her i Kiopnehaffn skal standa oc være eth [almen] nogt herremodhe sancti Hans baptiste dag mitsommer nestkommendes ower eth aar. Huicket herremode besøghe skulle Danmarckes oc Norriges riiges radh tesliges tholff aff Sueriges riiges rad, huicke tholff forscreffne Sueriges riiges rad skulle met them haffue vighenkallendes fuldmagt at fuldgiøre then recess siistes vti Malmø giort wort, och scwlle then oc tha fuldtgiøra. Haffue oc forscreffne vendiske stædhers rad oc fuldmecthige sendebudt her nw thilstædhe ære loffuit at vele giøræ theres fliidt oc forarbede, at vendiske stæder samme herremode met theres fuldmecthige sendebudt skulle besøge lade oc ther vti handle som gode medeler effther som thenne forscreffne recess i Malmø giort wordt indeholler och vdwiiser. Skall oc vti samme herremode forhandles oc besluttes om the goedz thesse thry riiges indbyggere vti thenne feide mist haffue, tesliges om andræ sagher thesse thry righen anrørendes, effter som forscreffne recess vti Malmø giort vordt inneholdendes ær oc vduiser.
2. Sammeledes ære wii forscreffne Sueriges riiges radz fuldmectige sendebudt met forscreffne hogboren forste her Cristhiern etc. oc menige Danmarckes oc Norriges riiges radh her nw forsambled saa eendrechtelighen offuer eens vordne, at rømer noger mand for verlig gerning aff eth aff thesse thry righe ind i thet andet oc wordher ther som han findes logligen thiltalet, tha skal han stande tiill retthæ ther som han swa findes oc loglighen thiltalet worder, oc ey met macht ther emod vpholdes eller forswares.
3. Oc scwlle alle vestherlendiske stæder oc indbyggere haffue her effter frii seglatz vbehindhreth aff Sueriiges riiges radt oc indbyggere oc alle andre paa theres vegnæ, som the aff ærildz tiid hafft haffue. Tesliges haffuer forscreffne hogboren forste her Cristhiern etc. tiilsagt oss forscreffne Sueriges riiges radz fuldmectighe sendebudt at vele thet forscriffue thiil the vestherlendiske stædher oc forarbede lade, at Sueriges riiges indbyggere mwæ her effter indtiil swalenge forscreffne herremode forlubbet ær haffue theres frii seglatz vbehindret aff forscreffne vestherlendiske stædher oc indbyggere oc alle andre paa theres vegnæ.
4. Skulle och alle fonger paa bade sidher haffue dag indtiill saalenge forscreffne herremode forlubet ær, oc ther effter indkomme oc holde theres fengsell som thiilbør om thet icke andherledes forhandles.
5. Ther met skal wære en fast stadigh oc vbrødelig friidh tiill land oc wand emellom thessæ thry righe oc menighe theres indbyggere oc thesliges alle theres thiilhielpere paa alle siidher, indtiill swalenge forscreffne herremode besøgt oc ændt ær oc ind tiill poske ther nest effterkommmendes.
Her paa haffue vii forscreffne Sueriges riiges radtz fuldmechtighe sendebudt loffuit oc thilsagt oc met thetta vort obne breff loffue oc thilsege forscreffne hogborenn forsthe oc mene Danmarkes oc Norges riiges radh, at them forscreffne pwncthe oc article skulle vbrydelighen holdes paa alles voræ æræ ræ[d] lighed oc cristhelighe throo.
Tiill vithnesbyrdh henghæ wii vora indceglæ nædhen foræ thettæ wort obne breff. Giffuit aar och dagh som forrescreffuit sthaar.
[10]  Seglene til de ni svenske sendemennene henger ved B og forbinder dette brevet med sendemennnenes fullmaktsbrev fra Sveriges rikes råd og menn (trykt ST III s 584).
3
Danmarks og Norges riksråds felles valgbrev for kong Christiern II, og kongens handfesting, felles for begge riker.
A: Original på pergament i NRA, Munchensaml. nr. 11.
B: Original på pergament i DRA.
C: Avskrift eller konsept på papir, Münchensaml. nr. 16.
Trykt: Etter A: Saml. t. d. no. Folks Spr. og Hist. IV s. 363-77; DN IX nr. 478. Etter B: Behrmann, Chr. II?s Hist. II s. 37-53; GAA II s. 56-65; Rydberg ST III s. 710-12 (utdrag).
København 1513, 22 juli.
A
C
J Gwdz naffn amen.
Wij effterscreffne Birger met Gwdz nade erckebiscop vdj Lund Sueriges første oc pawens legate, Eric aff samme nade erckebiscop vdj *Trwnehyem a oc pauens legate, a Lage Vrne vdj Roskilde Niels Stigge i Borlom Niels Clausen i Aarss Jwer Mwnck i Ribe Jens Andersen i Ottense Anderss Mwess i Aasloo Andorus vdj Bergen Eric b i Viborg Magens i Hammer aff samme naade biscoper, Henric abbet vdj Sware Christiern prouist i Bergen Eskill prior i Antwordskow Anthonius prouist i [11] Burglom, Steen Billde Niels Ericsen Niols Høg Niels Henricsen Pretbiørn Podbusk Tønne Parsberger Henric Krwmmedige Magens Gøye Tyge Krabbe Thornes Nielsen Albret Jeipsen riddere, Jens Holgerdsen Hanss Billde Jacob Andersen Henric Aagesen Jørgen Marswin Knud Knudsen Jachim Lycke Peder Lycke Aage Andersen oc Mattes Ericsen, Danmarckes oc Norges riiges raad, giøre alle vitterligt met thette vortt obne breff, att aar effter Gudz byrdt twsinde femhwndret vppa thet trettende sancte Marie Magdalene dagh ware wij forsamblet i Kiøpnehaffn oc besøgdte thet mode som berammet var emellom thesse three riige ther atstande sancti Hanss baptiste dag metsommer nest forleden.
Oc effter thij at høgboren første her Hanss met Gudz nade Danmarckes Sueriges Norges et cetera koning huess siæll Gud nade som samme mode berammet haffde nw dod oc affgangen er, vare wij forscreffne Danmarckes oc Norges rigens raad tiill ordz oc samtaell met verduge feder strenge riddere oc gode mend, som ære herr Mattes i Strengeness her Otte i Vesteraarss biscoper, her Eric Trolle her Twre Jensen her Peder Twresen her Christiern Bendtsen her Holgerd Karlidsen riddere, Jahan Arildsen c oc Bent Abiørnsen, Sueriges riiges raadz fuldmectuge sendebwd, om attfwlbørde oc samtycke en herre oc koning offuer thesse three rige effter then kierlige bebindelse rigenne emellom giørdt er oc som Sueriges riges raad strax effter forscreffne koning Hanses død aff oss forneffnde Da[n]marckes riiges raad met vore breff oc scriffuelse ther om atwaret oc paa æskedt bleffue, hwilcket the jngeledes paa thenne tiidt jndgange villde oc sagde them ther tiill jngen macht athaffue.
Thij haffue wij forneffnde Danmarckes oc Norges riiges raad offuerweyett forscreffne riigens leylighed oc menige therres jndbiggeres beste oc bestande oc ære wij d swa alle d endrecteligen offuerænss vordne, atwij nw paa thet ny met wor frij vilge oc koer i thee helgetreefoldighedz naffn haffue samtyckt oc fuldburdet oc met thette wort obne breff samticke oc fwldburde høgboren forste her Christiern met Gudz nade et cetera forscreffne koning Hanses søn en fwldme[c]tig herre oc koning atbliffue oc være offuer all Danmarckes oc Norges riige. Oc haffuer hanss nade ther paa loffuet oc tillsagt oss paa e forscreffne menige e riigennes jndbiggeres vegne paa syn koninglige eedt oc gode troo alle thesse efftherne pwncthe oc artickele fast fuldkommelige oc vbrødelige athollde i alle mode som her effterføllger.
Oc wij Christiern met Gudz nade Danmarckes Norges vendes oc gottes koning, vdwald koning tiill Suerige, hertug vdj Slesuig f Holsten Stormarn oc Ditmersken, greffue i Oldenborg oc Delmenhorst, giøre alle vitterligt atwij haffue annnammet thesse forberørde oc effterne puncte oc artickle aff oss elskelige Danmarckes oc Norges riigeness raad, oc beplicte oss vnder vor koninglige eedt som wij swære skulle oc cristelige troo attwij skulle them fast oc vbrødelige hollde Danmarckes oc Norges riigenes raad oc jndbiggere i alle mode.
1. Fførst skulle wij elske Gud oc then helge kircke oc hennes tiæneres rett styrcke oc alle theres preuiliger friiheeder statuter oc gamble sedwaner som them friiest giffuet oc vndt er aff then helge romske kircke oc helge framfar[n]e federe oc cristne koninger førster førstinder oc forstander i alle syne artickle stadfeste vbrødeligen atholde.
2. Jtem huer biscop oc prelate skall oc moo brwge then helgekirckens rett oc g iurisdiction swa frij som the aff ærilds tidt nødt oc brwgdt haffuer.
3. Jtem skulle wij holde erckebisper i Lund oc Trwndhyem biscoper prelater ridder oc riddermendtz mend Danmarckes oc Norges riiges raad i ære hwer effter syn stadt, oc hyelpe them aff kronens leen huer effter syn lelighed att the skulle jche besøge herredage oc bære andre rigens tynge alldelis paa theres egen kost oc thæringe.
4. Jtem skulle wij alldrige forbiwde nogen mendz tiænere andeligen ellir verdzlig enten met breff ellir budh atsware theres rette hosbonde enten tiill landgilde ellir andet. Men hwo ther tilltall haffuer tiill then anden hand tale met logen andeligen ellir verdzlige som thet segh bøør, ehwat leen thet er andelige ellir verdzlig.
5. Jtem skulle wij alldrig hyndre ellir hyndre lade noger capittels ellir closters vaall oc koor, oc h skulle wij h aldrig trenge noger prelater ellir formend jndt met vrett emod capittels oc conuentes velge ellir samticke.
6. Jtem skulle wij alldrig besware noger closter i Danmarck anthen met borgeleyer ellir anden koninglige tønge ythermere end wij kwnne haffue vdj formends mynne. Oc hworledes wij kwunne bliffue foreendt met formenden ther om, thaa skall thet wære fore en vilge oc ey fore nogen rett ellir sedwane atbliffue i forscreffne closter i noger mode.
7. Jtem skulle wij eller wore fogether jnthet befatte oss met kircke tiænere klerckeriis tiænere closters tiænere ridskabs tiænere offuer all Danmarckes riige ehwor the helst liggendes ære ænthen vdj ett land ellir i ett andett, anthen met eckt skidzfferdt gesterij vdj atsette ellir affattsette ellir met inogen anden i tønge ellir trælldom, men the skulle være frij fore oss oc vore fogether effter forscreffne koning Hansses vor kære herrefaders recesses liidellse end dog at kronen haffuer selff juspatronatus tiill then kircke som nogen tiænere kwnne tilligge, dog vndertaget atføre oss oc vortt fadebur nar wij personligen drage igemmen landett. Oc wele wij fore then tønge som menige j almwgen met swadan eckt er offuergangen giøre met thet k første en rædelige skickelse therom, swa att j samme echt skall mwelige være oc rett omkringgaa vden vild.
8. Jtem the kircke tiænere som kronen haffuer hafft i forswar vylldet oc vkierdt vdj xl aar thee bliffue vnder kronens forswar, dogh att the kircke tiænere som ære komne vnder kronens forswar i koning Hansses tiidt 1 koning Cristierns tiidt eller therwedh met vrette the skulle komme igen vnder prelaterns oc kirckens forswar. Oc the kircke tiænere som prelaterne m haffue haffdt i thrediwge aar vyldt oc vkierdt the skulle bliffue vnder prelaterns oc kirckens forswar. Oc er ther nogen kommen fraa kronens forswar met vmynde her fore jnden ellir therwedt oc vnder prelaterns forswar n the skulle n komme igen vnder kronens forswar. Skall oc ridderskabbet haffue oc nyde forswar aff thee kircke tiænere som theres forelldere tiill kircken giffuet haffuer oc fundatzen jndehollder att them bøør athaffue oc the i være hafft haffue, ære them oc nogenne fraakomne met vrett thaa skulle the them igen haffue. Haffue oc ridderskabbet nogen kircke" tiænere fraa kircken met vrett thaa skulle the komme tiill kircken igen.
9. Jtem skulle wij forscreffne Cristiern met Gudz nade et cetera oc j vore fogether ellir nogre paa vore vegne være vbewaret met jacht oc fiskerij vdi then helge kirckes oc ridskabbe[t]s enmercke skowe oc fiske vadn. Oc them mwæ biscoper prelater kircken oc ridskabet selffue vbeyndert bruge met jacht oc fiskerij i Skone Halland Blegen Lister Sæland Judland Fyen Laaland Langeland oc all Danmarck offuer, met hwat dywer ther fallde kwnne store ellir smoo. Oc mwæ the thesligeste andelige oc verdzlige bruge theres jacht oc fiskerij vdj theres felligskowe marck oc fiske vadn vbehyndert, dog swa at paa the felligeskowe i Falster lyggendes som kronen haffuer loet oc dell vdj skall jngen slaa stordt vild vden wij wore fogether oc embitzmen ellir andre paa vore vegne. Oc skall kircken oc ridskabbet bruge oc nyde her effter i Falster theres jacht met store dywer oc smoo vdj theres enmercke, oc skulle wij ellir vore fogether jngen jacht bruge ther i kirckens ellir ridskabs enmercke vthen wij haffue ther tiill besynderlige vilge oc loff, oc thesligeste theres fiskerij vdj theres fellige siøø" oc vadn effter som the haffue p lodt oc deell p vdj them. Oc er ey andet tilbørligt.
10. Jtem skulle kircken oc ridderskabet nyde theres fellige olldenskowe effter som the haffue q deell oc lodt q i them all Danmarck oc Norge offuer. Oc skulle wij ellir vore fogether ey lade bruge kirckens closters ellir ridderskabbets enmercke skowe enthen met oldenswin temerhwg ellir nogit andet hwg ellir brwgelse, oc ey eller bruge felligskowe ydermere end som kronens deel oc lodt kand tole.
11. Jtem huer biscop skall sellff fierde met gode mend som hannom vorder tiilskicket aff os oc rigens raad sidde retter tingh twenne tiider om aaret i hanss stycht oc høre oc rette the sager oc brøster som ther paa ferde ære, dog wore oc kronens rett som thereblant fallde kand vforkrencket. Oc skulle the fuld macht haffue atdømme om alle the sager them kommer foor vden wij ære ther selff personligen tiillstede, dog at the jngen drage fraa herritzting landzting ellir rigens canceller vden the vele selffue vellvilige giffue them i rette fore them. Oc kommer ther nogen sagh som nogen aff the fyre anrørendes er, tha skulle the tage en anden i hanss stedt igen oc skicke rett i sagen.
12. Jtem skulle wij ellir vore fogether jngen giøre vrett, gribe ellir gribe lade noger jndbiggere vden the ære først loffligen forwondenne ellir tages i the ferske gerninger som the mwæ gribes oc settes fore effter logen. Oc huilcken vor foget ther giør emod hand skall lyde logen ther fore.
13. Jtem skulle vore fogether oc leens mend thesligeste j prelater ellir r gode mend jngen mandz s feyde ellir feyde lade. Haffue the tilltall tiill noger thaa skulle the thet forfølge met rettgang.
14. Jtem skulle vore leens mend skicke dandemen tiill herresfogether som skicke hwer mand logh oc rett vden vild. Giør herritzfoget nogen vrett tha skall hand affsettes oc sware sellff tiill syne gerninge.
15. Jtem skulle gode mend som aff oss leen haffue paa tiæniste ellir vdj pant sette them selff herritzfogether oc herritzscriffuere.
16. Jtem skulle wij jnthet formynske the leen som noger gode mend haffue i pant før end the bliffue igen løsthe
17. Jtem skulle wij jche giffue nogen herritzfoget ellir herritzschriffuere wore breff paa lang ellir stacket tiidt paa theres fogettij oc scriffuerij.
18. Jtem haffue wij nogen tiillta.ll tiill noger biscoper ellir andre then helge kirckes prelater ellir klercke, thaa skulle wij them tilltale fore theres tilbørlige dommere her i riigene ehwat som helst sag thet er vden jorddeele.
19. Jtem haffue wij ellir vore fogether noger tiilltale tiill nogen godmand som i rigens raad er ellir vden raad, thaa skulle wij tale then tiill fore allt radet ehwadt sagh thet er enthen jord ellir andet om thet er paa vor oc kronens vegne.
20. Jtem som wij ære plictuge alle rett atskicke swa skulle wij oc være pliktuge fore rigennes raad rett atpleye om noger haffuer oss noget tiill atsige, oc giøre theres dom fuldist oc ey taget 1 till vwilge at nogen taall om syn tarff.
21. Jtem skulle wij alltiidt dømme vthen vild oc ey tage gunst ellir gaffue fore nogen rett ellir rettgang i noger mode, men være lige vellvillge tiill athielpe oc størcke them tiill theres rett være segh ænthen jndlandzke ellir vdlanske falck fattig ellir riigh som hender fore oss attkomme, som en cristen koningh bøør atgiøre.
22. Jtem skulle wij jngen kriig ellir aarlog paaslaa oc ey drage nogen vdlensk macht jndh vdj rigenne vden menige rigens raadz raad oc samticke.
23. Jtem skulle wij hollde vore breff wedh fuld macht oc ey giffue breff vdh j emod breff, thesligeste holle wor kære herrefaders koning Hanses breff oc betale hanss rette vitterlig gyeld.
24. Jtem skulle wij oc vore embitzmend aldrj befatte oss met noget strandwragh ythermere end som vor screffne log jndheholder. Oc om wij noget heremod giøre tha er thet emod vor koninglige eedt. Oc om nogen jndbiggere fanger ther skade fore thaa skall then vor foget som befatter segh met thet vrag emod loffuen rette jndbiggere then skade vpp igen ellir then som skaden fanger oc strandwrag u tilhør, oc er vor foget jche verhettig v tha skulle wij selffue rette skaden vpp igen om wij tage vragen tiill oss. Oc skall lens mand ehuor vraget kommer tiill land swa vydt som leenet er anamme vraget oc giøre ther skickelse paa effter logen, oc giøre ther oc regenskab paa swa møget som vnder hans skickellse er kommen. Oc skulle oc kirckens prelater skicke om strandvragh ehwor the haffue forstrand som forscreffuet stoor.
25. Jtem skulle wij jngen vdlendske priuileger stadfeste ellir paa thet ny giffue vden menige rigens radz raad.
26. Jtem skulle wij anamme alle slotzloge i Danmarckes oc Norges rige aff oss elskelige Danmarckes oc Norges riges raad, oc beplicte oss at antworde them fraa oss forscreffne rigens edelinge oc jndfødde gode mend atholde tiill vor hand oc tiill erckebiscoper i Lund oc Trwndhyem oc all Danmarckes oc Norges rigens raad igen nar oss forstacket vorder. Oc om noger slotz log vorder anderledes forwandelt, thaa er thet mod wor koninglige eedh oc skall thet jngen macht haffue. Oc skulle wij jche begere aff rigens raad ellir thess jndbiggere at noger wor søn ellir andre i wor tiidt skall vdwelges tiill koning effter vor død atbliffue. Men Danmarckes oc Norges rigens raad oc jndbiggere skulle nyde theres frij koor nar wij affgaa, vthen wij kwnne haffue thet i theres mynde. Giørs her noget emod tha skall thet jngen macht haffue.
27. Jtem skulle wij jngen vdlenske annamme i rigens raad oc ey ellir antworde them slott land ellir leen, men styre rade oc regere Danmarck oc Norge met gode rigens edlinge som fødde ære aff riddere oc swæne oc antworde them slott oc leen oc jngen anden. Oc om nogen vanbørdig ellir jche edlegfød wære haffue nw i Danmarck oc x Norge enthen slott leen ellir landzting, tha skulle the met thet første affsettes oc gode jndfødde rigens edlinge i theres stedt igen. Dog i Norges rige skickes effter rigens leylighed.
28. Jtem skulle wij jche giffue nogen vfrij mand then friihedt oc frelsse som riddere oc swæne haffue vden rigens raadz samticke, vden nogen foruerffuer thet swa erligen paa marcken at hand er thet verdt.
29. Jtem døer then mand som vfrij er fødder oc haffuer dog fanget friihedt oc lader effter segh frelst godz oc haffuer ey frij ellir frels arffwinge, thaa skall thet godz ey falle till kronen ellir i nogen vfriihedt ther fore. Men thet skall falde tiill thenss nesthe arffwinge end dogh at the ære vfrij, oc the skulle thet jche behollde men selge ythet them y som frij ære som ære riddere oc swæne jnden aar oc dag effter thet falden er ehwor the kwnne fore redeligt verdt.
30. Jtem skulle wij ey paalegge nogen landskatt paa almwgen ellir kiøpsteder vden z rigens raadz raad oc prelaters oc ridderskabs tiilladelse oc nogen almwgens samticke.
31. Jtem skulle kiøpstederne nyde theres friihedt oc preuileger oc ey ther emod beswares i noger mode.
32. Jtem skulle wij jngen god mand formene atbefeste syn gord i Danmarck oc Norge segh selff oc rigen tiill gaffn.
33. Jtem skulle wij ellir wore fogether i Danmarck jche brwge rigens jndsegell paa kronens vegne emod kircken ellir ridderskabet effter thenne dag i noger mode. Men gode mend åndelige oc verdzlige skulle tilltages paa bode sider atskillge at emellom kronen oc kircken oc emellom kronen oc ridderskabet effter thenne dag bode om eygedele oc om andett.
34. Jtem skulle wij met wore breff jche drage nogen fraa siith herritzting landzting ellir rigens canceller effter thenne dagh.
35. Jtem skall rigens canceller jche bruge rigens jndsegell vdj syne egne sage. Men wij skulle tilskicke en anden god man i rigens cancellers sager, oc hand giffuer the breff vdh vnder rigens jndsegle oc setter siith jndsegell oc siith naffn til vidnesbyrdt.
36. Jtem sandemen skulle jche swerge om eygedom oc marckeskeell effter thenne dagh. Men hwo ther viill dele om eyedom hand thet forfølger som eyedom bør atdeles jnd fore rigens canceller.
37. Jtem j marckeskeell atgiøre skulle wij tillskicke riddermendz mend oc jordegin vwildige
38. Jtem i Sæland oc Skone skulle riddermendz mend oc jordegne bønder granske æ marckeskell oc egedom effter thenne dag.
39. Jtem skulle wij oc vore fogeder ingen hynder giøre kircken ellir ridderskabbet paa the godz oc eygedomø the haffue heffdt paa effter logen.
40. Jtem huat mageskiffte som tiill thess kronen oc kircken oc kronen oc ridderskabbet ellir met bønder effter koningens tiilladelse giordt er skulle wij jche drage tiilbage igen.
41. Jtem skulle wij vore hosffrwe ellir vore affkomme om Gud oss them føger ellir noger andre paa vore vegne jche kiøbe ellir pantte oss ellir kronen tiill noget friit ellir freelst godz.
42. Jtem skulle wij ellir vore fogether ellir nogre andre paa vore vegne jche giøre prelater ellir kirckens mend ellir ridderskabbet hynder at the mwe ey handleå met vdlenske kiøbmen. Oc skulle aajche wijaa giffue nogen vdlenske kiøbmen vore breff atgiøre landkiøb met.
43. Jtem huat som mynttes effter thenne dag i Danmarck oc Norge skall mynttes swa at two marcker giøre fuldeste fore en rinsk gylden.
44. Jtem skulle wij vore hosffrwe om Gud oss then føgendes vorder ellir vore fogether iche tage oss vergemoell tiill foreab ridderskabs gods som faderloess børn tiilhør.
45. Jtem jngen vore fogether ellir andre frij mend skulle tage them efftermoell tiill effter nogen bonde ther slagen er, oc ey trenge thens venner som fore sagen er nogen vrædelige bodh aff emod loffuen. Oc then ther værlige oc forædelige slaær then anden i hyell han myste syn hals.
46. Jtem skulle wij antworde kircken oc ridderskabbet theres gods igen som them er *framkommetac met vrett, ellir staa them tiill rette ther om fore menige rigens raad om wij haffue ther noget emod atsige, som oss bøør.
47. Jtem jngen riddermandzmand i Danmarck skall forbryde siit jordgods oc eygedom mod oss ellir kronen, vden hand fører affuenskiold emod riget.
48. Jtem giffues nogen friiborne qwinne ellir jomfrue her aff riiget jndh i Slesuiges ad ellir lånte Ho[l]stens hertugedom ellir anderstedz indh i Tiskeland, tha skall theres verge met neste frenders raad giffue met them tiill metgaffue en redelige swm pendinge oc jnthet friidt jordgodz, forthij at jngen mand i Danmarck fanger jordgods met nogen qwinne ellir jomfrue i forscreffne førstedom ellir anderstedz i Tiskland.
49. Jtem skulle wij jngen sagen ae troo paa hogen vaar raad ellir ridde[r]skab ellir nogen andere, vthen then som j thet siiger viill thet obenbarlige tilstaa oc bewise. Oc findes hand thaa fore løffnere af, athand tha straffes fore syn løffn ag som en anden fore syn brøde.
50. Jtem bliffuer en riddermandzmand fredløss giørt nogen stedt vtj Danmarck fore erlig gerning, tha skall hand giffue koningen tiwge løde mareker fore syn fredt nar sagwolderns mynde er talet.
51. Jtem thet som biscoper oc bigdemen felde ellir reyse thet skall være loffuens ænde som vor screffne log siger.
52. Jtem skulle wij jnthet forbwdt giøre vden menige rigens raadz samticke. Oc skulle wij jngen enthen jndenlensk ellir vdlensk giffue loff i swadan forbwdt emeden thet stoer. Oc nar thet giøres thaa skall thet oc besluttes hwor lenge thet stoo skall, oc swa vpgiffues igen met menige rigens raadz samticke oc iche ellers.
53. Jtem vele wij met tiiden vnne oc forbene Danmarckes oc Norges jndfødde edlinge aff the leen som gode men plege athaffue i forlæninge oc nw ligge tiill ahregenskaps slott ah, paa thet ath rigenes jndfødde gode mend skulle bliffue vedt macht oc redeboen tiill ataffwerge rigens skade.
54. Jtem skulle jngen gode men andelige ellir verdzlig være plictug atgøre oss nogen tiæniste vden riget, vden menige rigens raad thet beslutter. Oc skulle wij thaa holle them then reyse aldeles vthen skade.
55. Jtem hwo som trenges ellir feydes fraa syn rett i Danmarck ellir Norge met offuerwold oc bliffuer ther fore forsømmet i syn rett oc fanger ther skade offuer, nar hand thet kand giøre vitterligt fore oss oc rigens raad thaa skulle wij oc rigens raad hiælpe hanom tiil syn rett igen oc vprettninge fore syn skade.
56. Jtem skulle wij jche giffue opreysnings breff paa vold. Oc om vold ey vorder forfuld jnden sex vgger tha moo thet fald vddeles met hørings dele ellir lagdags dele aff then som vold giørde jnden aar oc dag effter gerninger ai er skeedt.
57. Jtem effter thenne dagh skall jngen bøde fore vold førsell effter marckeskell taall som her tiill giørt er, oc bliffuer thet ett vold fore huer som hannom voldfør.
58. Jtem the ther ære i flock oc aj følge met ellir giøre handgerning paa then ther draben vorder oc swæres tiill atbøde effter logen, thet er jche mandebod the skulle bøde men the skulle bøde effter logen huer akeffter syne gerninger ak. Then ther saaer al hand bøde saaer.
59. Jtem jngen skall giøre thingfreedt vthen hand giør then gerning i logen stoor.
60. Jtem hwo som haffuer fiskeboer am paa syn egen grwnd, thaa skulle the fiskere jngen sware om fiskeriit vthen then som grunden tilhør. Oc skulle vore fogether ellir tollere jngen hinder giøre eswa an mode paa then deell som vanlig er swa vdatgiffues.
61. Jtem hwo som kommer tiill oss paa vor scriffuelse oc breff oc vorder ther offuer i wor nerwarelse aoehyell slagen ao, thaa er thet erløse gerning om thet giøres med raedt raad.
62. Jtem hwo som viill feyde nogen riddermandz mand, thaa skall hand giøre hannom erlig forwaring met hans obne beseglet breff oc sende hannom thet met two riddermendz mend. Then som feyden kyndes skall være feylig ap fore then anden som forwaring giør natt oc dag nest effter att hannom er kyndt feyde.
63. Jtem bliffuer nogen bonde ellir vfrij mand fredløess giørtt vnder Judlandz log fore mandslett, bøde thij lødige marck fore syn fredt oc tale først sagwolderens mynde. Oc for herwerck oc andre fredløss moell bøde først mod sagwolderen oc fem løde marck fore syn fredt.
64. Jtem skulle alle biscoper prelater domkircker oc ridderskabet Danmarckes riges raad som nw ære oc her effter komendes vorde nyde brwge oc behollde all koninglige rett rettighedt fredtkiøb oc fald met theres egne tiænere oc vndersatte. Skall oc allt ridderskabet som jche ære vdj raadt offuer all Danmarckes rige nyde bruge oc behollde alle førgetwge marcks sager oc fredkiøb oc hwat sager ther fore nethen ære met theres egne tiænere oc vndersatte.
65. Jtem the som aqhaffue møst theres pant aq oc ey fanget theres pendinge, them skall skee skeell effter rigens raadz raad.
66. Jtem haffue wij tiillsagt verdugeste federe prelater oc gode mend Norges riges raad atwele met thet første met theres raad oc menige Norges ar jndbiggeres hielp oc trøst jndløse Orckenø oc Hettland tiill Norges riges krone igen.
67. Jtem wele wij oc skulle fultgiøre thenne artickle vdj wor kære herrefaders recess swa ludendes: Skall jomfrue Birgittæ Oluffs dotter nw strax frij oc qwitt vden all hynder ellir hielpperede haffue nytte oc behollde Vallø gord oc alle the gorde oc godz kiøbstedt godz asmøllere oc landebode as ehwat thet helst er som hennes fader oc moder thet friest vdj være athaffde nogen tiidt at, oc thesligeste the breff ludendes paa kiøb pantt ellir jndførsell skulle aldrj komme jomfrue Birgittæ ellir hennes arffwinge tiill skade ellir forfang i noger *møde au, oc frue Birrette i Hammerstadt vederlegge wor kære fruemoder igen verd ellir pendinge et cetera.
68. Jtem skulle wij ellir vore fogether jche hyndre ellir hyndre lade noger thee som vedt stranden boo at the mwæ joo then bruge met fiskerij som the haffue giørt aff ærildz av tiidtt oc som nw seedt er, ehuat fiskerij thet er, vden al ny affgifft
69. Jtem skall thet studium i Kiøpnehaffn er j vedt macht bliffue som thet funderet er.
70. Jtem haffuer noger prelater kircker ellir gode mend andelige ellir verdzlige ythermere priuileger ellir friihed aw aff framffarne koninger oc rigens forstander, thaa skulle swodane priuileger oc friihedt aw jche met thenne forscreffne recess forminskes ellir forkrenckes i noger mode.
71. Jtem beplicte wij forscreffne Cristiern met Gudz nade et cetera oss atholde thenne ax recess som wij Danmarckes oc Norges jndbiggere swære skulle nar wij kronet vorde, swa vell som jndbiggere skulle være plictug atholde oss hwldskap oc mandskap. Oc giøre wij emod forscreffne wor recess oc vele jngelunde lade oss vnderwise ther vdj af rigens raad thet Gud forbiwde, tha skulle alle rigens jndbiggere wedt theres ære troligen tiillhielpe thet at affuerge oc jnthet ther met atforbride ay emod then eedh oc mandskap som thee oss giøre skulle.
72. Jtem ære wij forne Danmarckes oc Norges riges raad swa offuer entts vorden met forscreffne hogboren første her Cristiern et cetera, at nar verdugeste verduge feddere strenge riddere oc gode mend Sueriges riiges raad teckes attfuldbørde samtyeke oc jndnamme hanss nade fore fuldmectige herre oc koning offuer all Sueriges rige, thaa viill hans nade loffue oc besegle them tiilbørlige statuter oc recesser som herrer oc koninger i Suerige fore hanss nade giørtt haffue.
Tiill alle thesse forscreffne artickles vthermere stadfestelse oc forwaring haffue wij forscreffne Cristiern met Gudz nade et cetera oc wij Birge i Lund oc Erich Valkendorff i Trwndhiem erckebiscoper et cetera oc alle forscreffne Danmarck[es] oc Norges riges raad met vor vilge oc vedskapp ladet henge alles wore secreter jndsegler oc signeter nethen fore thette wortt obne breff. Giffuit aar dag oc stedt som forscreffuit stor.
Jesus.
I Gwds naffn amen. Wii effterskreffne Byrge met Gwds nade erchebiscop i Lund Sueriges første oc paffuens legatt, Erich met samme nade erche. i Trondemm och paffwens legatt, Lage Wrne wdi Roskilde Niels Stygge wdi Børlom Niels Clauessen wdi Aars Iffuer Munck i Ribe Jens Anderssen i Odens Anders Muesz i Oslo Andorus i Berghen Ærich i Wiburg Magnus i Hammer aff samme nade biscoppe, Henrick abbet i Sore Christiern prouest i Berghen Eskild prier i Andorskow Anthonius prouest i Børrlom, Steen Bille Niels Ericksen Niels Høeg Niels Henricksen Prebiørn Podebusk Tømis Parsperger Henrich Krwmmedige Magnus Gøye Tygge Krabbe Thomes Nielsen Albrect Iepssen riddere, Jens Holgerssen Hans Bille Jacob Anderssen Henrich Aagessen Jørghen Marsuien Knut Knutzsen Jachim Lycke Pedher Lycke Aage Anderssen oc Mattis Erickssen, Danmarkes oc Noriges riges raad, giøre witterligt alle met thette wort obne breff
at aar effter Guds byrd twsinde fæmhundrede oc paa thet trættende sancte Marie Magdalene dagh wore wii forsamblede wdi Køpenhaffn och besøgte thet mode som ther berammet wor emellom thesse trænne rige ther at stande sancti Joannis baptiste dag midsommer nest forleden.
Och effter thi at høgbaaren første her Hans met Guds nade Danmarks Sueriges Noriges etc. konning hwess siæl Gud nade som samme mode berammet hafde nw døder och affgangen ær, wore wii forskreffne Danmarks oc Noriges raad til ord och sambtall met werdige fædre strænge riddere oc gode mænd, som ære her Mattes i Strængenæss [12] heer Otte i Westeraas biscopper, her Erich Trolle her Twre Ienssen her Peder Twresøn her Cristiern Bentsøn her Holger Karlsøn riddere, Johan Arildsøn oc Beint Abiørnsøn, Sueriges riges raads fuldmektige sendebud, om ath fuldbyrde oc samtycke en herre och konningh offuer thesse trænne rige effter then kærlige bebindelse rigene emellom giort ær och som Sueriges riges raad strax effter forskreffne konnings Hansses død aff oss forskreffne Danmarks riges raad met wore breffue och skriffwelse ther om atworidt och paaæskid bleffwe, huilked the ingeledes paa thenne tiid indgange wilde och sagde them ther til ingen magt athaffue.
Thii haffue wii fforskreffne Danmarks och Noriges riges raad offuerweiiet forskreffne riges leilighedt och menige theris jndbyggeres bæste oc bestand oc ære wii saa alle endrægtelige offuereens wordne, ath wii nw oppaa thet ny met wor frii wilie ock kaar i the hellige trefoldigheds naffn haffue sambtyckt och fwldbyrd och met thette wort obne breff sambtycke och fuldbwrde høgbaaren første her Christiern met Gwds nade etc. forskreffne konning [13] Hansses søn for en fuldmegtige herre och konning atbliffve och wære offuer all Danmarkes oc Noriges rige. Och haffuer hans nade ther oppaa loffuet och tilsagt oss paa forskreffne menige rigenes indbyggeres wegne paa sin konninglige eed och gode troo alle thesse efftherskreffne punchte oc artikle fast fuldkommelige och wbrødelige atholde i alle maade som her effter følger.
Och wii Christiern met Gwds nade Danmarks Noriges wendes och gottes konning, wdwald konning til Swerige, hertog wdi Sleswick Holsten Stormarn och Ditmersken, greffwe i Oldenborg och Delmenhorst, giøre alle witterligt at wii haffue annammet thesse forberørde och effterskreffne punchte och article aff oss elskelige Danmarks och Noriges rigens raad, och bepligte oss wnder waar konninglige eedt som wii swære skulle och kristelige tro ath wii skulle them fast och wbrødelige holde Danmarks oc Noriges riges raad och jndbyggere i alle maade.
1. h Fførst skwlle wii ælske Gwd och then hellige kirke och hændes thiænere ræt styrke och alle theris priuilegier friihede statuter och gamle sedwænier [14] som them friiet wnde oc giffne ære aff then hællige romerske kirke oc hællige fræmfarne fædre oc kristne konninger førster førstinder oc forstandere i alle sine artikle stadfæst wbrødelige atholde.
2. Jtem hwær biscop oc prelate skal oc maa brwghe then hellige kirkes ræt och iurisdicts so frii som the aff arilds tiid nydet och bruget haffue.
3. Jtem skulle wii holde erchebiscopper i Lwnd oc Trondemm biscopper prelater riddere och riddermænds mændt Danmarks oc Noriges raad i ære hwær effter sin stæt, och hiælpe them aff kronens læn hwær effter sin leilighet ath the skulle icke besøghe herredaghe och bære andre righens tynge aldeles paa theris eghen kaast och tæring.
4. Jtem skulle wii aldriig fforbiwde nogen mands thiænere andeligh eller werdslig enthen met breff eller budh atsware there rætte hwsbonde ænthen til landgille eller annet. Mæn hwo ther tiltael haffwer til then anden han tale met laghen andeligen och werdslighen som thet segh bør, ehwad læn thet ær andelige eller wærdzligh.
5. Jtem skulle wij aldrigh hindre eller hindrelade noget capitels eller klaasters wall oc kaar [15] och skulle wii aldrigh trænge nogher prelater eller fformænd ind met wrætte emod capitels oc conuents wilie och samtycke.
6. Jtem skulle wii aldrig besware noger claaster i Danmark enthen met borgelæger eller met anden konninnglige tynghe ydhermere ænd wii kwnde haffue i fformændenes minde. Och hworledes wii kwnde bliffue fforenthe met fformændene ther om, tha skall thet wære ffor en wilie och ey ffor noghen ræth eller sedwane athbliffue i fforskreffne claaster i nogher maade.
7. Jtem skwlle wii eller wore ffogether inthet beffatte oss met kirkeness thiænere klærkery thiænere claasters thiænere ridderskabs thiænere offwer all Danmarks rige ehwor the hældst liggendes ære enthen i eth landt eller i eth andet, enthen met ægkt skiwdsfferd gæsterii wdi atsætte eller affatsætte eller meth noghen anden tynghe eller trældom, mæn the skulle wære friie ffor oss och wore ffogether effther fforskreffne konning Hansses wor kære hærrefaders recess lydelsse endogh ath kronen haffwer sælff iuspatronatus til then kirke som noghen thiænere kunde tilligge, dogh wndertageth athfføre oss och wort fadebwr naar wii pærsonlige [16] draghe egænnom landet. Och wille wii ffor then tynghe som menig almwe met swodan ægkt ær offwerganghen gøre met thet førsthe en rædeligh skickelse ther om, saa at samme ægt skal mweligh wære och ræth omkring gaa wden wild.
8. Jtem the kirkethiænere som kronen haffwer hafft i fforswar w ildet oc wkært wdj xl aar the bliffwe wnder kronens fforswar, dogh ath the kirkethiænere som ære komne wnder kronens forswar wdj konning Hansses tiid konning Christierns tiid eller ther weed meth wrætte, the skwlle komme ighen wnder prelaters och kirkens forswar. Och the kirkethiænere som prelaterne haffwe hafft i xxx aar w ildet och wkæret the skwlle bliffue wnder prelaternes och kirkens forswar. Och ær ther noghen kommen fran kronens forswar met wminde her fforinden eller ther wed och wnder prelaters forswar the skwlle komme ighen wnder kronens forswar. Skall och ridderskabet haffwe och nyde forswar aff the kirkethiænere som theres fforælderne til kirken giffuet haffue och fundacien indeholder at them bør athaffue och the i wære hafft haffue, ære them och noghen frankomne met wrætte tha [17] skwlle the them ighenhaffue. Haffuer och ridderskabet nogre kirkethiænere met wrætte ffran kirken tha skulle the komme til kirken ighæn.
9. Jtem skulle wii fforskreffne Christiern met Gwds nade etc. och wore ffogether (och alle andre) eller nogher paa wore wegne wære wbewarede meth iagth oc fiskerii wdi then hellige kirkes oc ridderskaffs enmærke skowge oc fiskewand. Och them mwe biscopper prelater kirken och ridderskabet sælffwe wbehindret bruge met iagt oc fiskerii i Skaane Halland Blegene Lister Selandt Jwtlandt Ffyen Loland Langeland och alt Danmark offuer, met hwad diur ther ffalde kwnde store eller smaa. Och mwe the thesliges aandelighe och werdslighe brughe theris iagt och ffiskerii wdj theris fælighe skowghe mark oc fiskewand wbehindret, dogh saa at paa the ffælighe skowge i Falster liggendes som kronen haffuer laad oc deel wdj skall inghen sla stoert wild wden wii wore ffogether och æmbedzmænd eller andre paa wore wegne. Och skall kirken och ridderskabet brughe och nydhe her æffther i Falster theris iagt met store diur och smaa i theris enmærke, och skulle wii eller wore ffogether [18] inghen iagt brughe ther i kirkens eller ridderskabens enmærke wden wii haffue ther til theris besynderlige wilie oc loff, och thesliges theris fiskerii i theres fælighe søer oc wand effther som the haffue laad oc deel i them. Och ær ey andet tilbøerlight.
10. Jtem skulle kirken oc ridderskabet nydhe theris fælighe aaldenskowgh effther som the haffue laad oc deel i them all Danmark och Norighe wdoffwer. Och skulle wii eller wore ffogether ey lade brughe kirkens claasters eller ridderskaffs enmærke skowghe ænthen met aaldenswien met tymmerhwg eller noghet andet hwgh ellerr brugelsse, och ey hælder brughe fælighe skowghe ydhermere æn som kronens deel och lwd kand taale.
11. Jtem hwær biscop skall sælffiærde met gode mænd som hannom worde tilskickede aff oss oc rigens raad side rætterting twænne tider som aaredt i hans stigt och høre och rætthe the sagher och brøsther som ther paa ffærdhe ære, dogh wor och kronens ræt som ther ebland falde kand wforkrænckedt. Och skulle the ffuldt magt haffue atdømme om alle sagher them kommer ffaare wdhen wii [19] ære ther sælffue personlighe tilstædhe, dogh ath the inghen draghe ffra landsting hæredsting eller rigens kancelær wdhen the wilie sælffue wælwillige giffue them (segh) i rætte ffor them. Och kommer ther noghen sagh som noghen aff the ffire *anrørendises ær, tha skulle the tage en anden i hans stædt ock skicke ræt i saghen.
12. Jtem skulle wii eller wore ffogether inghen gøre wræt, griibe eller griibeladhe noghen indbyggere wden the ære laglige fforwundne eller tages i the ffærske gærningher som the mwe griibes och sættes ffore effter laghen. Och hwilken wor foget ther gør emod han skal lide laghen ther ffore.
13. Jtem skulle wore ffogether och lænsmænd thesliges prelater eller gode mænd ingen mand ffeide eller feidelade. Haffue the tiltael til noghen tha skulle the thet fforffølghe met rættegangh.
14. Jtem skulle wore lænsmænd skicke dandemænd til hærids ffogether som skicke hwær mand lag oc ræt wden wild. Gør hæreds ffogethen noghen wræt tha skal han affsættes och sware sælff syne gærninger.
15. Jtem skulle gode mænd som aff oss læen haffue paa thiæ [20] nesthe eller wdi paent sætte them sælffwe hæredsffogether och hæreds skriffwerre.
16. Jtem skulle wii intet fformindske the læn som nogre gode mændhaffue i pant fføre æn the bliffwe ighenløeste
17. Jtem skulle wii icke giffue noghen hæreds ffogeth eller hæreds skriffuere wore breff paa lang eller stacket tiid paa theris ffogderii och skriffwerij.
18. Jtem haffue wii noghen tiltael til nogher biscopper eller andre then hællige kirkes prelater eller clærke hær i rigene, tha skwlle wii them tiltaele ffor theris tilbøerlighe domere ehwad som hældst sagh thet ær wden jordedeele.
19. Jtem haffwe wii eller wore ffogether nogen tiltael til nogen goed mand som i rigens raad ær eller wden raadet, tha skulle wii tale them til ffor alt rigens raad ehwad sagh thet ær, ænthen om iorder eller andet, om thet ær paa kronens wegne.
20. Jtem som wii ære pligtighe alle ræt atskicke saa skulle wii och wære pligtige ffor rigenes raad ræt atpleghe om nogher haffuer oss noghet tilatsighe, och gøre theris dom ffølldest och ey tagit til wwilie ath noger tael om sin tarff.
21. Jtem skulle wii altiid dømme [21] wden wild och ey tage gunst eller gaffwe ffor noghen rætt eller rættegangh i nogher maade, mæn wære lige wælwillige til athiælpe och styrke alle til theris rætt, wære segh ænthen indlendske eller wdlændske ffolck, ffattigh eller riigh som hænder ffor oss atkomme, som en Christen konningh bør atgøre.
22. Jtem skulle wii inghen kriigh eller orlogh paa sla och ey draghe noghen wdlændsk magt ind wdi rigene wden menighe rigenesz raads raad och samtycke.
23. Jtem skulle wii haalde wore breff weed ffwld magt och ey giffue breff emod breff, thesligest holde wor kære herrefaders konningh Hausses breffwe och betale hans rætte witterlighe skuld.
24. Jtem skulle wii och wore ombwdzmænd aldrigh befatte oss met noghet strandwragh ydhermere æn som wor skreffne lagh indeholder. Och om wii noghet her emod gøre tha ær thet emod wor konninglighe eid. Och om noghen indbyggere fonger ther skade ffore tha skal then wor ffoget [22] icke wederhættig tha skulle wii sælffwe rætthe skadhen op ighen om wii taghe wraghet til oss. Och skall lænsmanden ehwor wraghet kommer til lands so wiet som lænet ær anamme wraghet och gøre ther skickelse paa effter laghen, och gøre ther och ræghenskaff paa so meget som wnder hans skickelsse ær kommet. Och skulle och kirkenes prelater skicke om strandwragh ehwor the haffwe fforstrand som fforskreffwet staar.
25. Jtem skulle wii inghen wdlændske priuilegier stadfeste eller paa thet ny giffwe wden menige rigens raads raad.
26. Jtem skulle wii anamme alle slaatzlagher i Danmarks och Noriges righe aff oss elskeligste Danmarks och Norigis riges raad, och beplighte oss atantwordhe them fran oss fforskreffne rigenes ædlinghe och indffødde gode mænd atholde til wor hand och til erchebiscopper i Lwnd och Trondem och all Danmarks och Noriges raad ighen naar oss fforstacket worder. Och om noghen slaatzlog worder anderledes fforwandled, tha ær thet emod wor konninglige eid och skal thet inghen magt haffwe. Och skulle wii icke begære aff rigens raad eller thes inbyggere ath nogher wor søn [23] eller andre i wor tiid skal wdwælies til konningh effter wor døed atbliffwe. Mæn Danmarks oc Noriges riges raad och indbyggere skulle nyde theris ffrii kaar naar wii afgaa, wden wii kwnde haffue thet i theris mindhe. Giørs her noget emoed tha skal thet inghen magt haffue.
27. Jtem skulle wii inghen wdlændske anamme i rigens raad och ey hælder antworde thennom slaaet land eller læen, mæn styre raade och regere Danmark och Norige met gode rigens edlinge som fødde ære aff riddere och swænne, och antworde them slaat och læn och inghen anden. Och om noghen wanbyrdigh och icke eddel fføed ære haffue nw i Danmark och Norighe ænthen slaat læn eller landstingh, tha skulle the met thet første affsættes och gode indfødde rigens ædelinge i theris sted ighen. Dogh i Noriges righe skickes effter rigens leileghed.
28. Jtem skulle wii icke giffue noghen wffrii mand then ffriihed och ffrælsse som riddere och swæne haffwe wden all rigens raads samtycke, wden noghen fforwærffwer thet so ærlighe paa marken ath hand ær thet werdt.
[24] 29. Jtem døer then mand som wffrii ær fødder och haffwer dogh ffonget ffrihed och lader effter segh ffrælst gods och haffwer ey ffrii eller ffrælsse arffwinghe, tha skal thet goeds ey ffalle till kronen eller i noghen wffriihed ther ffaare. Men thet skal ffalde till thens næste arffwinge ændogh ath the ære wffrii, och the skulle thet icke beholde mæn sælie thet som ffrii ære som ære riddere och swæne inden aar och dagh effther thet ffallet ær ehwor the kwnde ffor rædeligt wærd.
30. Jtem skulle wii ey paalegge noghen landeskat paa almwen eller køpstæder wden rigens raadz raad och prelaters och ridderskaffs tilladelse och noghen almwens samtycke.
31. Jtem skulle køpstæderne nyde theris ffrihede och priuilegier och ey ther emod beswares i nogher maadhe.
32. Jtem skulle wii inghen gode mændh fformene atbefæste syn gaard i Danmark och Norighe seg sælffwer oc rigene til gaffn.
33. Jtem skulle wii eller wore ffogether i Danmark icke brughe righens indsegle paa kronens wegne emod kirken eller ridderskabet effter thenne dagh i nogher maade. Mæn gode mænd [25] aandelige och werdzlige skulle tiltages paa baade sider och skilietath emellom kronen och kirken och emellom kronen och ridderskabeth effther thenne dagh baade om eygedele och om annet.
34. Jtem skulle wii met wore breff icke draghe noghen ffra sit hæredstingh landstingh eller rigens canceler effther thenne dagh.
35. Jtem skal rigens cancelær icke brwghe rigens jndsegle wdj sine eygne sagher. Mæn wii skulle tilskicke en anden goed mand i rigens cancelærs sagher, och han giffwer the breff wd wnder rigens indsegle och sætter sit indsegle och sit naffn til witnesbyrd.
36. Jtem sannemænd skulle icke swærie om eygedom och markeskæl effther thenne dagh. Mæn hwo ther wiil deele om eygedom han thet fforffølgher som eygedom bøer atdeles ind for rigens cancelær.
37. Jtem markeskæll atgøre, skulle wii tilskicke riddermændzmænd och iordegne wwildiighe.
38. Jtem i Sieland och Skone skulle riddersmændzmænd och jordegne bønder grantzske markeskæl och eygedom effter thenne dagh.
[26] 39. Jtem skulle wij oc vore ffogether inghen hinder gøre kirken eller ridderskabet paa the goedzs och eygedomme the haffwe hæffdh paa effther laghen.
40. Jtem hwad mageskiffthe som til thes kronen och kirken och kronen oc ridderskabeth eller met bøndher effther konningens tilladelsse giort ær skulle wii icke drage tilbaghe ighen.
41. Jtem skulle wii, wor husfrwe eller wore affkomme om Gwd oss them føgher eller noger andre paa wore wegne icke købe eller panthe oss eller kronen tiil noget ffriiet eller frælst goeds.
42. Jtem skulle wii eller wore ffogether eller nogher ander paa waare wegne icke gøre prelater eller kirkens mænd eller ridderskabeth hinder ath the mwe ey handle met wdlændske køffmænd. Och skulle icke wii giffue noghen wdlændske køpmænd wore breffwe atgøre landkøff met.
43. Jtem hwad som myntes effther thenne dagh i Danmark och Norighe skal myntes saa at ii mark gøre fwllest ffor en rinsk gyllden.
44. Jtem skwlle wii wor husfrwe om Gwd oss then fføyendes worder eller wore ffogether icke taghe oss wæryemaal til ffor riderskabets gods som faderløse bøern tilhører.
[27] 45a. Jtem inghen wore ffogether eller andre ffrii mænd skulle tage them effthermaal till effther noghen boende ther slagen ær, och ey trænghe thens wænner som ffore saghen ære noghen wrædeligh bod aff emod laghen.
45b. Jtem then ther wrædelighe och forrædelighe slaer then anden, miste sin hals.
46. Jtem skulle wii antworde kirken oc ridderskabet theres gods ighen som them ær ffrankommet met wrætthe, eller staa til rætte ther om ffor menighe ringhen s raad om wii haffvve ther noget emod atsighe, som oss bøer.
47. Jtem inghen riddermandzmand i Danmark skall fforbrydhe sit jordegods och eyedom emod oss eller kronen, wden han fføer affwendskiold emod riget.
48. Jtem giffwes noghen ffribaaren qwinne eller jomffrw her aff riget ind i Sleszwick eller Lanteholstens hertugdømme eller andenstæds wdj Tydskeland, tha skall theris wærye met næsthe ffrænders raad giffwe met them til medgaffwe en rædeligh swm pænninghe och intet friiet jordegoeds, fforthii ath inghen goed mand i Danmark ffonger jordegoeds meth [28] noghen qwinne eller jomfrw i fforscreffne fførstedømme eller andenstæds i Tyskland.
49. Jtem skulle wii inghen sagher tro paa sagn nogher wort raadt eller ridderskaff eller noghen andhen, wdhen then som thet sigher wiil thet obenbaerlighe tilstaa och bewiise. Och ffinds han tha ffor løgnere ath han tha straffes ffor sin løghen som en andhen ffor sin brødhe.
50. Jtem bliffwer en riddermandsmand ffredeløes giort noghenstæds i Danmark ffor ærligh sagh, tha skal han giffwe konningen xx løde mark ffor sin ffreed naar saghwolderens mindhe ær afftalet.
51. Jtem thet som biscopper eller bygdemænd ffældhe eller reysæ thet skal wære laghens ændhe som wor skreffne lagh sigher.
52. Jtem skulle wii inthet fforbud gøre wdhen menighe rigens raads samtyeke. Och skulle wii inghen ænthen indlændsk eller wdlændsk gifffue loff i swodanne fforbud emeden thet staar. Och naar thet gøres tha skall thet och besluttes hwor længe thet staa skall, och saa opgiffwes ighen met menige rigens raads samtyeke och icke ellers.
[29] 53. Jtem wille wii met tidhen wnde och fforlæne Danmarckis och Noriges indffødde edlinge aff the læn som gode mænnd pleie athaffwe wdi fforlænningh och nw ligghe til reghenskaff slaat, paa thet ath rigenes indfødde godhe mænd skulle bliffue wed magt och redebone till ataffwærie rigenes skadhe.
54. Jtem skulle inghen godhe mænnd andelighe eller wærdslighe wære pligtige atgøre oss noghen thiæneste wden riget, wden menighe rigens raad thet beslwtter. Och skulle wii tha holdhe them then reyse aldeles wden skadhe.
55. Jtem hwo som trænges eller ffeides ffran sin rætt i Danmarck eller i Norighe met offuerwold och bliffwer ther ffore fforsømmet wdi sin rætt och ffongher ther skade wdoffwer, naar han thet kand gøre witterligt ffor oss och rigens raad tha skwlle wii och rigens raad hiælpe hannom till sin ræt ighen och oprætning ffor sin skadhe.
56. Jtem skwlle wii icke giffwe opreisning breff paa wold. Och om wold ey worder fforffwld inden vj wgher tha maa thet ffaeld wddeles met hørings deele eller lagdages deele aff then som waald giorde inden aar och dagh effther gærningen ær skeedt.
[30] 57. Jtem effther thenne dagh skall inghen bøde ffor waaldt fførsel effter markeskæl tael som her til giort ær, och bliffwer thet eth waald ffor hwer som hannom waaldffører.
58. Jtem the som ære i fflock och ffølie met eller gøre handgærning paa then ther draben worder och swæries tiil atbødhe effther laghen, thet ær icke manneboed the skwlle bødhe men the skwlle bødhe effther lagen hwær effter sine gærninger. Then som sarier han bødhe saar.
59. Jtem inghen skal gøre tingffreed wden han gøer then gærning wdi laghen staar.
60. Jtem hwo som haffwer ffiskebodher paa sin eghen grwndt, tha skwlle the ffiskere inghen sware om fiskeriet wden then som grwnden tillhører. Och skwlle wore ffogether eller taaldere inghen hinder gøre wdi saa maade paa then deel som wanlig ær saa wdatgiffwes.
61. Jtem hwo som kommer till oss oppaa wor skriffwelse och breff och wordher ther wdoffwer i wor nærwærelse ihiæl slagen, tha ær thet æreløess gærning om thet gøres met raadet raad.
62. Jtem hwo som wiil ffeide nogen riddermandzmand, tha [31] skal han gøre hannom ærligh fforwaringh met hans obne beseglde breff och sænde hannom thet met ij riddermændsmænd. Then som feyden kyndes skall wære ffeeligh ffor then anden som fforwaring gør nat och dag nest effther ath hannom ær kyndet ffeyde.
63. Jtem bliffwer noghen bonde eller noghen wffrii mand fredeløess giort wnder Jwtlands lag ffor mandslæt, bødhe x løde mark ffor sin ffreedt och tale føerst sagwolderens minde. Och ffor hærwærk och andre ffredløse maal bøde fførst emodt sagwolderen och fæm lødemark ffor sin freedt.
64. Jtem skwlle alle biscopper prelater dombkirker och ridderskabet Danmarkis riges raad som nw her ære och hær effter kommendes worde nyde brwghe och beholdhe all konninglige rætt rættighet fredkøff och ffald met theris egne thiænere och wndersaatte offwer all Danmarckis rige nyde brwge och behaalde alle firetymarks sager och fredkøff och hwad sagher ther ffornæden ære met theris egne thiænere och wndersaate.
65. Jtem the som haffwe mist theris paent och ey ffonget theris pænninge, them skall skee skæl effter rigens raads raad.
[32] 66. Jtem haffwe wii tilsagt wærdiste ffædre prelater och gode mændt Noriges riges raad ath wille met thet fførste met theris raadt och menige Noriges indbyggers hiælp och trøest indløse Orkenøer och Hætland til Noriges riges krone ighen.
67. Jtem wille wii och skwlle ffwldgøre then artikel wdi wor kære herreffaders recess saa lydendes: Skal jomffrw Birgitte Oluffs dotter nw strax ffrii och qwiet wden all hinder och hiælperædhe haffwe nydhe och behaalde Wallegaard och alle the gaarde och goeds køpstædegoeds møller och landebode ehwad thet hældzst ær som hændes ffadher och modher thet ffriett i wærde haffde noghen tiid, och thesligest the breff, lydendes paa køff, paent eller indførsel skwlle aldrigh komme jomffrw Birgitte eller hænnes arffwinge til skade eller fforffang i noger maade, och ffrw Birgitte i Hammerstædt wederlægge wor kære ffrw modher ighen wærdt eller pænninge.
68. Jtem skwlle wii eller wore ffogether icke hindre eller hindrelade nogre the som weed stranden boo ath the mwe io then brwge meth ffiskerii som the haffwe giort aff arilds tiid och nw seed ær, ehwad ffiskerii thet ær, wden all ny affgifft.
[33] 69. Jtem skal thet studium i Køpnehaffn ær weed magt bliffwe som thet ffwnderet ær.
70. Jtem haffwer nogher prelater kirker eller gode mænd aandelige eller werdzlige ydhermere priuilegier eller ffriiheder aff fframffarne konninger och rigens fforstandere, tha skwlle swodanne priuilegier och ffriiheder met thette fforskreffne recess icke fformindskes eller fforkrænckes i noger maade.
71. Jtem bepligte wii forskreffne Christiern met Gwds nade etc. oss atholdhe thenne recess som wii Danmarckis och Noriges indbyggere swærie skwlle naar wii kronet worde, saa wæl som fforskreffne jndbyggere skwlle wære pligtighe atholde oss hwldskaff och mandskaff. Och gøre wii emod fforskreffne wor recess och wille ingelwnde lade oss wnderwiise ther wdi aff rigens raad thet Gwd fforbiwde tha skwlle alle rigens jndbyggere weed theris ære trolighen tilhiælpe thet ataffwærie och intet ther met fforbrydhe emod then eed och mandskaff som the oss gøre skwlle.
72. Jtem ære wii fforskreffne Danmarckis oc Noriges rigers raad saa offwereens wordne meth fforskreffne høgbaarne fførste her Christiern etc., ath [34] naar wærdigste wærdighe ffædre strænge riddere och gode mænnd Sweriges riges raad tæckes atffwldbwrde samtyeke oc indnamme hans nade ffor ffwldmægtigh herre och konningh offwer alt Sweriges riighe, tha wiil hans nade loffwe och besegle them tilbørlige statuter oc recessz som herrer och konninger i Swerighe ffor hans nade giort haffwe.
Till alle thesse fforskreffne artikels ydhermere stadffæstelsse och fforwaring haffwe wii fforskreffne Christiern met Gwds nade etc. och wii Byrghe i Lwnd och Erich Walkendorff i Trondemm ærchebiscopper etc. och alle fforskreffne Danmarckis och Noriges rigers raad met wor wilie och widskaff ladet hængd alles wores secreter jndsegle och signeter nædhen ffor thette wort obne breff. Giffwet aar dag och stæd som fforskreffwet staar.
Bakpå: Konnyng Cristierns recessz. Bakpå: Kongh Cristierns recessz etc.
[35] 
TILLEGG
1
Norges riksråds klagemål og forslag til bestemmelser i Christiern Il’s handfesting.
A: Konsept på papir i NRA, DK, No. innl. til reg., samt no. henl. saker 1491-1532.
B: Konsept på papir ibid. Bokstavmarkeringen av artiklene står i margen.
Try kt: No. Tidsskr. f. Vidensk. og Litt. I s. 218-21; DN IX nr. 476 I—II.
[København 1513, juli?]
A
Høgborene furstæ kerestæ nadiigæ hei ræ, tessæ ere the brøst som wii haffuæ i Norges riige et cetera.
1. Fførst om then tittell som ether nade scriffuer siigh før Norges riiges rette arffwingh, at ether nadæ villæ werdes at wiide at thenn thiidt konungh Oluff dødhe aff Norge tha thømdes arffwenn i Norges riige oc wor tha inghen rett arffwingh tiill Norges riige i ghenn aff kwnghæ æætt. Tha gynge thesse try riigens raadt fulmecktiighe po alle riigennes vegne effter drottnyng Margrettes raadt bøn oc begære, oc giorde hun tha eit bebyndells tesse try riigenne emellom saa at the skule alltiidt tiill æwiigh thiidt bliffue met eit friit koor oc wall vnder ein herræ oc konungh oc icke tiill arffs. Ther met koredæ the konungh Erick efftersom recessenn ther po giordt vdi Kalmarenn vdtwiiser, 1 oc wii haffua her met oss copiier vdi gamble register af samæ recessz. Oc ther nest konungh Cristoffer kom oc tiill riigenne met wall oc koor. 2 Siidhenn effter hannum konungh Cristiernn ether nades farfader wortt oc koredt oc wold effter som thenn recessz ther po giordt vdtwiiser. 3 Ther nest aether nadesa ether nades herræ fader effter som Halmstæds recessz vdtwiiser. 4 Ther nest naghenn thiidt forledhenn ether nade her po Købnehaffns huss som the besegllde breff ther po giorde vdtwiise. 5 Thii bethe wii ether nade ødmygeligen at ether nade willæ werdes at raame oc wiide wortt gaffn oc beste, oc besynne [36] huadt skada oc forderff wii kwnnæ haffuæ Gud forbyde ether nade bleffue forsteckedt, effter som wii lodæ ether nade forstaa vdi Hellygeisthuss naghenn daghe forlidnæ.
2. Item loffuede oc swor ether nådes herræ fader at indløse tiill Norges riige Orcknøy oc Helltlandt oc thenn skatt som kunghenn aff Skottland haffuer beplictiidt siigh at giffuæ tiill Norges riige aarlighe for Syderøy oc Mannøy som er ijc marc sterlingh. 6
3. Item kerestæ nadiigæ herræ er thet oc wor ødmyge begere at ether nade willæ werdes at forsee Norges riiges raadt oc infødde edlinghe effter som recessenn inneholler met swodane leenn at the matthe holle folck vtthenn skade ether nade oc riiget tiill bestandt som thet war i ethers herræfaders oc farfaders thiidt, effter thy som ether nade wedt at ether nade kann icke sa hastelighenn kommæ oss tiill bestandt om behoff giørs, oc swo lenn tiill slottenæ at slottennæ matthæ bygges oc forbettræ ether nade oc riigedt tiill beskermyngh som ether nade wiid at behoff giørs.
4. Item at radet nordhen fielldz oc radett swnnenn fielldz haffua ether nådes fullæ mackt oc beffallingh at stemffne oc høræ alle maalleffnæ indnen riigedt i ether nådes frawærellss vdhen all skudzmaall, mynne en riigens raadt skyder then saagh eller thet malleffne for ether nade oc at inghenn ther vdtoffuer stemffnæss vdhenn riigedt. 7
5. Er alles wor ødmyge bønn tiill ether nade at om swo wore at her fundes i Danmarck naghenn breff heller register som Norges riige tiill høræ eller anrørendes ære, at ether nade wille werdes at vennde oss them tiill i ghenn at the matthe bliffue i Norges riige. 8
6. Kere nadiigæ herræ er thet oc wor ødmyghe begere at om naghen tynngsll skall legges po almugenn oc indbyggere, at thet matthæ skee met riigens raadtz samtyeke oc ey elles oc effter som logbokenn vdtwiiser.
7. b Item ad kyrkeness prelathe maa nywta oc haffwa *theraff fry kor oc wall effter thy som Halmstad resetz jnne holder oc wt wisar. 9
8. Item ad iderss nadess her fader oc c faders fader breff c a pa p a ma holdes bade pa panth oc pa tiid. 10
[37]  B
Høgborenn første kiæreste nådige herre, thesse ære thee brøst som wii haffue vdi Norges riige.
A. Først om then tilltall som ether nade scriffuer segh fore Norges riiges rætte arffwinge, at ether nade willde wærdes atwiide at then thiidt koningh Oluff døde aff Norge thaa tømdes arffwinge vdi Norges riige oc war thaa jngen rætt arffwinge till Norges riige igen. Thaa ginge thesse iij riiges radh fulmechtige paa alle try riigens weigne efftir drotninge Margretes radt bøn oc begere, och giorde hwn thaa en bebindelse thesse iij riige emellom swa at thee skulle allthiidt till ewiigethiidt bliffue met eth friith kor oc wall vnder en herre oc koningh oc icke till arff. Ther met korede thee koningh Erick efftir som recæssen vdi Calmarn giorth war vdwiiser, och wii haffue her met oss copiier vdi gamblæ register aff same recæss. Och ther næst koningh Cristoffer kam oc till riiget met wall oc kor. Siiden efftir hannom koningh Cristiern ether nadis farfader worthe oc koreth oc vdwald efftir som then recæss ther paa giorth er vdwiiser. Ther næst a nogen thiidt forleden a ether nades herrefader efftir som Halmstade recæss vdwiiser. Ther næst nogen thiidt forleden ether nade her paa Kiøpnehaffn hwss som thee breff beseglede ther paa giorth ære vdwiise. Thii bethe wii ether nade at ether nade wille wærdis till atoffuerweige hwadt skade oc forderff at Norges riige bther aff b kwnne komme vdi thet Gudh forbywde at ether nade bleffue forstacket, efftir som wii lode Ether nade forstaa nogen dage forledenæ.
B. Jtem loffuede oc swor ether nådes herrefader oss atindløse till Norges riige Orkenø oc Hieltlandh oc then skatt som koningen aff Skottlandh haffuer beplichtedh seg atgiffue till Norges riigæ aarliige fore Sødre øer oc Manøer som ær ij c marck stærlinger.
C. Jtem ær thet oc wor begere at ether nade will forsee Norges riiges radt oc indfødde eddelinge met Norges riiges slott oc læn, oc ether nade vill lægge thee læn till slotten som pleige atligge ther till, ock ether nade will sætte them paa mweligh affgifft swa at thee forbethre slotten oc at thee kwnne [holde] folck them vdemskade ether nade oc riiget till thieniste ataffwerge riigens skade och forderffue, efftir ether nade er icke selffuer tillstede. Oc ether nade will icke sætte oss nogen wanbyrdiige offuer hoffuithet som her till wærit haffuer, och ingen læn sætte høgre paa affgifft ænd som thee stode vdi ether nådes faders och farfaders thiidt.
D. Jtem att kirker oc closter skulle haffue theres frii kor oc wall efftir theres priuilegier oc friiheder, oc thee kirker som kronen haffuer juspatronath till motte forsees met Norges riigens indfødde men.
E. Jtem skall ey nogen skatt eller tingsell lægges paa riiget almwgen eller kiøpstedes men vden riigens radz fuldbyrde oc samtycke.
Jtem at raadet nordenfieldz oc synden skulle haffue fuld macht athøre [38] alle sager vdi rætthe och skall jngen skywde segh fran theres rætt oc vden riiget, met myndre ænd riigens radh dømme them selff vdaff riiget oc fore ether nade. Oc tesligest at ingen skall stæffnis aff riget met myndre ænd thee haffue wæret vdi rætte fore riigens radh tillforne.
Jtem kwnde her findes nogen breff eller register som Norges riige ær anrørendes, at ether nade willde wærdes till atskicke them tiidt till riiget igen.
F. Jtem at Norges riiges radt oc godemen skulle haffue theres frii købmanskab met indlendske oc vdlendiske ehwar them thet behoff giøres.
Jtem at radmen oc køpstedemen i Norge mwe nyde theres friihedt som thee vdi langsamblingh thiidt haffue hafft oc theres priuilegia jndehollde som thee haffue ther paa.
Jtem at ingen priuilegiæ giffuis vdlendiske kiøpmen emodt Norges lowg oc priuilegiæ vden riigens radz samtycke i then landz ende.
G. Jtem at ether nade will hollde thee breff som ether nådes fader oc farfader haffue vdgiffuet paa panth eller thiidz breff oc priuilegia, oc ther till alle thee artikelæ som ether nådes herre fader koningh Hans loffuith oc swor som riiget og riigens indbyggere paa rører oc till bestandh ære skall holldes oc bliffue wedt macht bade gamblæ oc ny.
Jtern ingen hæste løb skall paalægges eller holldes ythermere ænd gambill sedwann.
H. Jtem at alle thee fogether som icke ære indfødde mwe nw strax affsættes.
Jtem at radet godemen oc riigens tro indbyggere ey forachtes haanes eller beskattes aff koningens fogether thienere eller sendebudh.
Jtem at thee som løbe fran syn hosbonde met vmynde oc vforthient løn skall ey haffue forswar aff koningen eller hans embitzmen eller af nogen anden.
I. Jtem at ingen vdlendiske annammes vdi radet vden riigens radz radt villiæ oc samtycke.
Jtem skall ingen *giffue friihedt vden thet ær met riigens radz samtycke om han ær befælligh ther till, vden han forwærffuer thet vdi marcken.
cJtem skall riigens raadt oc Norges riiges eddelinger oc indfødde men nyde theris skowge fiskerii oc eygedeler frii oc vbehindreth.
Jtem at slotzloffuenn vdi Norge skulle forwandles till riigens raadz hand effther ether nådes affaldt. c
Bakpå følgende riksrådsliste: Bispen aff Sieland – bispen aff Vend syssel – bispen aff Riibe – bispen aff Fyen – her Nielss Erickssen – her Henric Knutzssen – her Nielss Høøg – her Moghens Gøye – her Thomes Nielsen her Pretbiøn – Jacob Andersen – prepostius Burglanensis – doctor Martinus Krabbe – comparendi Tornyng 1 die Dionysii 2 .
[39] 2
Christiern Il’s svar på det norske riksråds klagemål og forslag.
Konsept i NRA, DR, No. innl. til reg., samt no. henl. saker 1491-1532.
Trykt: No. Tidsskr. f. Vidensk. og Litt. I s. 221 f; DN IX nr. 477.
[København 1513,juli?]
Swar till thee article Norges riiges raad haffue foregiffuit.
1. Fførst om thenn titel rett arffuing till Norge et cetera, thet vill myn herres nade sette till Danmarkes riiges raad at siige ther paa effther Norges log oc bewiisning paa bode siider.
2. Jtem om Orkenø oc Hetland at indløse, vill hans nade met menige Norges indbyggeres hielp lade sig ther till met tiiden veluillig findes.
3. Jtem om thenn artikel at forsee Norges indfødde eddelinge met *kronen slot oc leen ther i riiget, haffuer myn herres nade offnerweiet at adelen vdi Norge er fast vddøet oc vill hans nade forsee kronen len oc slot i Norge met Norges oc Danmarkes ædelinge oc indfødde men. Om at sette *kronen leen oc slot i Norge paa skellig affgifft, vill hans nade met Norges riiges raadz raad giøre ther paa en relig och skellig skickelse.
4. Om thee *kircken leen kronen haffuer iuspatronatus till, samtøcker myn herres nade at thee forsees met Norges oc Danmarkes indfødde men.
5. Jtem thenn artikel: skall éy nogenn skatt legges paa kiøbsteder oc almwe et cetera, samtøcker hans nade doch effther Norges log.
6. Jtem om thenn artikel at Norges raad oc godemen schulle haffue frij kiøbmanschaff met indlendsche et cetera, begerer hans nade at thenn artikel ythermere forklares.
7. Jtem om breff at holde, vill hans nade effther riigens raadz raad oc tøcke holle alle thee breff hans nade bør at holle.
8. Jtem om thee artikle koning Hanss loffuede at holde et cetera, begerer hans nade at forclares.
9. Jtem om at affsette the fogether icke ære indfødde i riiget, vill hans nade tale met raadet.
10. Jtem thenn artikel at ingen vdlendsch annammes i raadet, a begerer hans nade et forclares a samtøcker hans nade at ingen annammes i Norges riiges raad vden Danmarckes och Norges bindfødde men b.
11. Jtem hwilke article hans nade icke kan nw fultgiøre, vill hans nade [40] effther b met c Norges riiges raadtz raad giøre schickelse paa nar hans nade kommer diit i riiget.
Bakpå med omtrent samtidig hånd: Anno et cetera mdx(?).
3
Christiern II’s kommentarer til de artikler i kong Hans? handfesting som han ikke vil ha gjentatt i sin egen.
Konsept på papir i DRA, Da. Kong. Hist. fase. X nr. 49.
Trykt: Allen, De tre nord. Rigers Hist. II s. 594.
[København 1513, juli?]
Tesse eptherscreffne article ære the som myn herres nade beklager seg at waare hanss nade oc kronen til forstoor beswaringh.
1. Vdi en artikell at ingen skall antwordes slot eller lænn eller affsettes vden met a the beste riigens raadz raad vdi then landz ende som slottene beliggende ære et cetera, begerendes at thenne artikell maa forwandles oc formildes.
2. Item vdi en *artikes at wii eller verdzens domere skulle inghen macht haffue at døme paa the sagher ther kircken hennes personer gotz et cetera, bede wii at the sagher motte forclares huilcke som burde met rette at handles oc rettes fore kirckens dom oc huilcke som fore verdzens dom et cetera.
3. Item then artikell om riigens dresell oc breff skulle bliffue paa Kalundborg och too andelige oc too verdzliige skulle haffue nøgelen ther till, begerer thet at forwandles fore saadhan leylighed som tillforen er berørth.
4. Item en artikell at wii skullde annamme slotzloghen aff Danmarckes riges raadh, er berørdh swaar vdi the andre article.
5. Item vdi en artikell at inghen køpmen aff Hentzestæderne skulle segle till Yslandh et cetera, thet er lantzens forderff.
[41] 4
Overenskomst mellom kong Christiern II og de vendiske hansebyene om Kjøpmannen i Bergen.
Med råd fra Norges riksråd har kongen avtalt følgende med de vendiske bvenes rådssendebud:
1. Kjøpmannen skal behandles godt [av myndighetene] og ikke pålegges urettmessige tyngsler.
2. Bare når riket er i stor nød skal Kjøpmannen måtte stille krigsfolk.
3. Sitt eget vrakgods skal kjøpmennene selv kunne berge og rå over. Blir det berget av andre, skal det opptas fortegnelse i vitners nærvær, og godset skal utleveres til eiermenn eller arvinger mot bergelønn. Den som underslår vrakgods skal ha forbrudt sin hals.
4. Nordfarere som står i gjeld til en kjøpmann og likevel selger sine varer til andre, skal stå til rette for riksrådet.
5. Overfor dødsbo skal kjøpmennenes gjeldskrav ha prioritet framfor offentlige bøtekrav.
6. Enhver kjøpmann [?] kan fritt kjøpe og selge sitt gods, og ingen skal tilegne seg enerett[?]til kjøpmannskap.
7. Riksråder og adelsfolk kan kjøpe varer også utenom de steder der handel er tillatt, men ikke til videresalg.
8. Tyskerne må ikke mot norsk rett og gammel sedvane føre fisk fra Island til sine egne byer, men bare til England.
9. Ingen må hindre kjøpmennene i å få sine tilgodehavender fra norske såvel som tyske skyldnere.
10. Denne overenskomsten skal ikke medføre noen innskrenkinger i de privilegier og lovlige sedvaner som Kjøpmannen ellers nyter godt av, og som hermed er stadfestet.
A. Original på pergament i LubeckStA, Trese, Norwagica nr. 86.
B. Avskrift i LübeckStBibl, Bergenfahrerbuch bl. 57-58.
C. Vidisse i SRA (av 30 mai 1526, ved rådet i Lubeck).
Trykt: HR III 6 nr. 508. Willebrandt, Hans. Chron. III s. 84. Utdrag DI XI nr. 61 (her datert 1515).
København 1513, 26 juli.
Wytlick vnnd apenbar sy, dat twischen dem durchluchtigesten, hochgeborenn forsten vnd heren heren Cristiern, gekoren koninge to Dennemargken vnnd Sweden, rechten eruen to Norwegen, hertogen to Sleswigk ock to Holsten Stormaren vnd der Ditmarschen, greuen to Oldenborch vnnd Delmenhorst, eyns, vnd der erszamen wendisschen steder radessendebaden anders deyls, jn byweszende vnd myt rade der erwerdigesten erwerdigen in Got [42] vederen werden und gestrengen des rykes to Norwegen reder, is bespraken vnd vorlaten wo hir nha volget:
1. dat de copman Bergen in Norwegen boszokende schall dar szulvest in allen dyngen guedlich gehanthavet vnd van nymande auerfaren, dan myt gnaden vnd gunsten gefordert vnd myt nenenvnplichten bauen rechtes erkantnissze belastet werden.
2. Vnd darumme schal de copman dar szulues hir nhamals vmme folck vthtomaken nicht bolanget, dan dar myt guedlick auergeseen werden, szo verne szodans to des rykes bescherm nene sunderge noet werde.
3. Vorder schall vnd mach de copman syn schipbrockich ofte szedrifftich gud suluest bergen efte bergen laten vnd dar nha mede faren na alle synen willen vnd wo ome euen kummet, vnd schal dar by van nemande behindert werden. Wer auer dat volck van den gebleuen schepen vordruncken, vnd dat gudt van anderen copmannen nicht geberget worde, szo schal szulck gudt alle truwelick geberget, ock in framer luden byweszen bescreuen, vnd to der eruen effte der iennen besten de dar recht to hebbenn vorwaret, und den szulven vmme eyn redelick bergeion sunder alle entgeltnisse weddergegeuen werden. Dar auer jemant szulck gudt vndersloge, de schal synen hals darumme vorboert hebben, vnd darvmme scholen dem copmanne alle de szulck gudt hebben szodans weddergegeuen a , vnd hirnamals syck dar by wo vorscreuen holden.
4. Vnd szo den ock itlike norderfarer dem copmanne schuldich synde ore guder anderen, vmme de dem copmanne to uorfange to uorkopen, beuelen, szo scholen de jennen dar auer beslagen, wen id vorbaden is, to rechte stan vor rykes raden.
5. Szo is ock forder beleuet, dat des copmans schult schall vor heren broeke gan, wor jemand steruet edder tome dode vorrichtet offte szust doth geslagen wert, vnd anders nicht.
6. Forder is vorlaten, dat de copenschupp schall nummande voregent, dan eynem ideren uppt olde fry syn syn gudt tho kopen vnd vorkopen.
7. Vnnd szo den des rykes rederen vnd eddelen luden wes one geleuet stedes mogen kopen, szo scholen de doch, demm gemeynen besten to uorfange, nichts kopen vmme dar veylinge aff to holden offte wedder to uorkopen.
[43] 8. Syne koningliche maiestat wil ock an de westwardischen vnd osterschen ock andere stede wor des van noden myt allemm ernstevorscriuen, dat sze szyck der szegelatie jn Jslande vnd wedder upp ore hauen, de tegen nordesschen rechticheit olde gewonte vnd derne gantzen ryke to uorderne is, scholen entholden, vnd allenemyt dem vische jn Engelant vnd nicht in dndessche offte andere stede offt jegen szegelen.
9. Vnd tome ende, dat nummende dat syne sunder recht vorentholden werde, szo schall dem copmanne van synen schuldeneren, sze syndt nordesch offt dudesch, syne schult betalt edder van nummende dar tegen vorbaden werde. h
10. Vnd desse vorscrivinge schall deme copman in synen anderen breuen vnd priuilegien, szo hir ock mede sampt lofflicken gewonten bestediget syn, nicht to uorfange weszen.
Hir syn an vnd auer geweszen heren Erich ertzbisschopp to Truntheim vnd pawestliche legate, liere Andreas to Ansloo, herMagnus to Hamer, her Andor to Bergen bisschoppe, Cristiern Perssen prawest to Bergen, *ern Niels Hinricksson ritter, Knudt Knutssen wepenner.
To orkunde vnd merer witlicheit hebben wy koningk Cristiern upgenant unsze ko. secret nedden vor vns vnd vnszen nakomelingen witliken laten hangen, bynnen Copenhagen nha Cristi unses heren gebortt dusentviffhundertdorteine ame dage sunte Annen.
Kongens sekret henger ved.
5
Kong Christiern II forbyr å føre fisk direkte fra Island til hansebyene.
Kongen skriver til rådene i Lübeck, Hamburg, Stralsund, Rostock, Wismar og Lüneburg at hans undersåtter i Bergen, den tyske Kjøpmannen der og bergenfarerne fra de vendiske byene har klaget for ham og Norges riksråd over at kjøpmenn fra Hamburg, Bremen og de vendiske byene i de siste åra har begynt å seile til Island og føre fisk og andre varer derfra til Hamburg og til andre steder mot øst.
Dette er til skade for Norges rike og inbyggerne der, dessuten i strid med privilegiene til de norske og tyske kjøpmennene i Bergen og [de tyske] bergenfarerne. Kongen krever [44] derfor en slutt på denslags seilas, men tillater at tyskerne seiler fra Island til England slik de før har gjort.
Avskrift i RostockStA, Acta Hanseatica, Korrespondenzen, pk. 8472 III. Sendt fra rådet i Liibeck til rådet i Rostock med følgeskriv av 30 aug 1513.
Trykt: DN VI nr. 657. Savn til Føroyinga søgu nr. 2. Utdrag HR III 6 nr. 515.
Nykøbing 1513, 12 august.
Cristiern van Gots gnaden to Dennemarken vnde Sweden gekorn konnynk recht erue to Norwegen, hertoch to Slesewich oc to Holsten etc.
Ersamen leuen besundern. Vor vns vnd vnsen leuen getruwen rikes Norwegen reden hebben vnse vndersaten van Bergen ok desgeliken de gemene dutsche copman darsuluest residerende vnd Bergerfare vth den wendesschen steden laten berichten klagende, wo dat bauen olde gewonheit de van Hamborch Bremen vnde andere coplude vth den wendesschen steden nw nygelinges bynnen etliken korten jaren sik angenamen to segelen na Yslant vnd strax wedderumme van dar den yslendesschen fisch vnd andere ware darsuluest fallende to Hamborch vnde andere wegen ostwardt foren vnd bringen.
De wile denne sodane vorgenamen nyge segelatien nicht alleyne genanten vnszem rike Norwegen vnde jngeseten dessuluen to merckliken groten schaden nadeile vnde vordarffe is, dann ock to affbroke vnd tegen priuilegia vnnszer vndersaten to Bergen ok dudesschen copman nw dar residerende vnd der Bergerfarere gelangende, als is derhaluen vns dat also to gedulden vnde to staden gar nicht donlick. Worumme begeren wij jn gutliken flite, vnd ok ernstlick willen vorberorde gelegenheit vnde dat gemene beste mede angesteen, gy samptlik vnd jntbesundere mit dem besten dar vor...gen vnd vorschaffen desuluen vorbemelte nygehe segelatien vnde reise affgestelt werde, vnde ok jn sunderheit gar nicht gestaden de dorch jemande juwen vnde andere to gebruken, dan holden wo vnde alse van oldinges heie gewesen van Yslant na Engelant to segelende. Des geschuth hiranne also vnse ernste meninge, vnd dar men des nicht also gestedigt vnd jemandt schaden dare auere nemende wurde, gedenckenn wy alsedenne darto nicht to antwerden.
Datum Nikopinge am ffridage negest na sancti Laurentij martiris anno etc. xvc [1500] vnd jm drutteynden, vrider vnsem signete.
Den ersamen leuen besundern borgemesternn vnd radmannen der stedere Lubeck Hamborgh Stralessund Rostock Wismer vnd Lueneborgh samptlik vnde besundern.
[45] 6
Kong Christiern II byr ut gjengjerd i Norge.
[Bøndene skal betale en skatt i matvarer, som trengs til kongen kroning i Norge. 1514, før juli.] 1
7
Kong Christiern II stadfester kong Christiern I?s skatteprivilegium for oppdalingene. 1
Bønder og allmuge i Oppdal har store kostnader med skyssferd over Dovrefjell, veibøting og gjesting. Derfor skal de slippe med halvtredje hamle i årlig leidang, og være fritatte for nevnder og utfareleidang. 2
Original på pergament i NRA.
Trykt: DN I nr. 1041.
Akershus 1514, 23 juli.
Wii Christiernn met Gudz nade Noriges Danmarkes Wendis oc Gottis koningh, vtwald koningh till Suerige, hertug i Slesuig Holsten Stormaren oc Dytmerschen, greffue i Oldenburg oc Delmen horst, giøre alle witterligt:
[46] at wii aff wor synderlige gunst oc nade, swo oc for oss elskelige werdugeste faders her Erick Walkendorp ærchibiscops i Trwndhems bøenskyld, for then store kostnæd som wore bønder oc almwge i Vpdall haffue, bode till Doffrefiæld oc fran siin skiot at gøre, weghe at bøthe oc storee giæstning som the haffue, tha haffue wii effter wort elskeligt Noriges riges radz raadh vndt och til ladt, at the skulle gøre halfftredie hamle i aarlighe leidænger, oc skulle ther met qwitt wære for alle nembd eller noghen vdfareleding vd at giøre i noghre mathe, hwilken friihedt hogborenn furste koning Christiern wore kiære forfader them tillforen nadeligen vndt oc giffuit haffuer.
Thii forbywde wii alle ehwo the helst ere ellir wære kunde, ser delis wor fogder oc embitzmænd, forscreffne wor almwe hær emodt thenne wor gunst oc nade at hindre, hindre lade, møde ellir vforrætthe, vnder wore hyllest oc nade.
Giffuit paa wort slot Aggershws søndagen nest efftir sancte Marie Magdalene dagh aar etc. twsendfæmhwndret paa thet fiortænde vnder wort secretum.
Subplica: Ex commissione reverendissimi patris domini Erici archiepiscopi Nidrosiensis.
Seglet mangler.
8
Kong Christiern II stadfester østerdølenes privilegier.
Han stadfester fullt ut alle friheter og privilegier som Norges konger har gitt bønder og allmuge i Østerdalen, slik de framgår av de brev komg Hans før har stadfestet 1 .
Original på pergament i NRA.
Trykt: DN VI nr. 658.
[47] Oslo 1514, 25 juli.
Wij Christiernn met Gudz nade Norgis Danmarckis Vendis oc Gotis koning, vdwald koning tiill Suerige, hertug i Slesuig Holstenn Stormarnn oc Ditmersken, greffue i Oldenborg oc Delmenhorst, giøre alle vitterligt:
at wij aff wor sønderlig gunst oc nade, swa oc wore kære vndersatte bønder oc menige almwge vdj Østerdaall tiill gode oc bestan de, haffue fulburdet och samtøcht, oc met thette wort obne breff fulburde samtøcke oc stadfeste, alle the friiheder oc priuileger framfarne koninger i Norge thennom nadeligen vndt oc giffuit haffuer, som the breff the ther paa haffue oc thette vort obne breff vederhengde ære jndholle oc vdwise, swa the vedt fuld macht bliffue skulle vdj alle theris grene oc artickle, effter som vor kære her refader koning Hans hwes siæll gud nade thennom tillfornn met hans breff som her oc vederhenger samtøcht oc stadfest haffuer, forbiwdendis alle ehwo the helst ære eller være kwnne serdelis vore fogether oc embitzmen thennom her emod athindre hyndre lade dele møde platze eller i noger mode at vforrette vnder vor koninglige heffn oc vrede.
Giffuit i vor kiøpstedt Asloo sanctj Jacobj apostoli dag aar etc. mdxiiij vnder vort secret.
Bakpå: Østerdall.
Et bruddstykke av seglet henger ved. Brevet er seglforbundet med Håkon VI’s retterbot for østerdalene (NGL IV s. 378ff), kong Hans’ stadfestingsbrev (NGL 2rk III nr. 15) og Frederik Il’s stadfes tingsbrev (DN VI nr. 769).
9
Kong Christiern II stadfester at Heimdals fiskevatn ligger til gar den Sandbu i Vågå.
Sandbu-bonden har lagt fram kong Hans? stadfestingsbrev på eldre brev 1 som viser at Heimdalsvatnet hører Sandbu til. Nå stadfester kong Christiern disse brevene.
[48] Original på pergament på Sandbu i Vågå (1855).
Trykt: DN III nr. 1060.
Oslo 1514, 25 juli.
Wii Christiernn met Gudz nade Norges Danmarcks Vendes oc Gotes koning, vdwald koning tiil Suerige, hertug i Slessuig i Holsten Stormarn oc i Ditmerschen, greffue i Oldenborgh oc Delmenhorst, giøre alle vittherlicht:
at thenne breffuiser Amwndh Gwnderson i Vaage sogenn i Sandboo gardt haffuer nw weret her fore oss met eth høgboren førstes koning Hanses wor kiere herrefadhers hwes siell gud nade stadfestelsæ breff, lydendes paa eth vidisse breff aff koning Magnus oc flere andre breffue, lydendes at Heimdals fiiskewant war hans eiget fiiskewant oc haffuer leiget tiil forscreffne Sandboogard aff ariildz tiidh, hwilcket forscreffne wor kiere herrefadhers breff thette wort obne breff vethhengdt ær.
Tha haffue wii nw aff wor sønderlig gunst oc nade fulburd oc stadfest oc met thette wort opne breff fulburde oc stadfestæ forscreffne breff, swo thee vbrødeligen holldes schulle i alle theris grenæ oc articlæ efftir som samme breffue ythermere indehollde oc vdwiise,
fforbiwdendes alle ehwo thee helst ære ellir wære kwnne, serdelis wore fogethe oc embitzmend, oc ether wore vndersathe bønder oc almwe som bygge oc boo om forscreffne fiiskewant, hannom her emodt at hindre hindre lade møde platze ellir i noger made at vforrette, vnder wor kongelig heffnd oc wrede.
Giffuit vdi wor stadt Aaslo sancti Jacobi apostoli dag aar etc. mdxiiij vnder wort signete.
Seglet henger ved (1855).
[49] 10
Kong Christiern II’s vernebrev og privilegiestadfesting for Trondheim domkapitel.
Kongen tar sitt vern i domkapitlet med tjenere og gods, og stadfester alle privilegier som tidligere konger har gitt kapitlet med omsyn til avlsgårder og tjenere. 1
Avskrift i NRA, Trondheim domkapitels kopibok AM 332 fol. bl. 57b (gammel foliering: 96B).
Trykt: Schøning, Trondhjems Domkirke, Anhang s. 82f. DN XIII nr. 175.
Oslo 1514, 25 juli.
Wii Christiern med Gudz naade, Norgis, Danmarcks, Wendis oc Gothis konnung, vdualld konning til Suerie, hertug y Slesnigh Holsten Stoermaren och Ditmersken, grefue y Oldenborg och Del menhorst, giør alle witerligt:
at wy aff wor synderlig gunst oc naade hafue anammet och vndfanget, och med thette wort obne breff annamme och vndfange, hæderlige mend oss elskelige her deken och menig capittell y Trondem, theris tiænere folck och allt theris godtz løst och fast y huad thet helst ær eller neffniis kand, vdi wor kongelig hegn wern friidt och beskermelse, besynderlige att forsuare och fordæchtinge til alle rette maal.
Sameledis hafue wi af same wor gunst och naade stadtfest och fulbordet, och med thette same wort obne breff stadtfeste och ful borde, alle thæris preuilegier naader och friheder, som wore forfæ dere framfarne konunger y Norge them naadelige vnt och gifuet, vppa theris eignæ affwelssgaarder folck och tiænere, vdi alle theris ord punctæ och articuler wid full macht att blifue, epther som the indholle och wdtuise.
Thi forbiude wi alle y huo the helst ære eller wære kunne, serdelis wore fougther och embedtzmend, forscreffne os e[l] skelig her dæcken och capittell hæden aff, paa persone allffwellssgaard tiænere folck eller gotz, at hindre hindre lathe dele møde platze eller y nogre maatte forfangn att giøre, vnder wor kongelige heffn och wrede.
[50] Giffuet y wor stad Aslo sancti Jacobi apostels dag, aar etc. Mdxiiij, vnder woert secret.
Ex mandato domini regis proprio.
Overskrift i kopiboka: Protectorium regis Christierni et confirmatio vnius prædij.
11
Kong Christiern II gir Marstrand lettelser med omsyn til landskyld og toll.
1. Kongen fritar innbyggerne i Marstrand for å betale kronen landskyld av byen; dette gjelder inntil han bestemmer annet.
2. Likeså fritar han dem for å betale toll ved Båhns når de farer til Lödöse, men de må be slottshøvedsmannen om lov til å fare.
3. Avskrift i DRA, Frederik I’s registrant f. 9 (fra 1524)
Trykt: DN V nr. 1017.
Oslo 1514, 28 juli.
Vii Chrestjernn mett Guds naade etc. giøre alle wittherligt att wii aff wor sønnderlig gunst och naade, och saa wore kiere wnndersotthe borgere och menighet vtj wor kiøpstad Marstrand till godhe nytthe och bestannd, wnndhe och tillade at the mue her effther och skulle wære frij for huesz lanndskyld the oss oc kronen aff theris by pleige och pligtug ære at giffue, szaa lenge wij ther om anderledis til sige.
Haffue wij oc sammeledis aff samme gunst och naade wnnd och tilladet, at forscreffne wore wnndersotthe borgere i Marstrand skulle [51] her effther altinggest wære frij for thennd told szom pieger at eskis aff thennem wed wortt slott Bahussz nar the fare till Løsze eller anderstedz, szaa the samme told her effther icke skulle wdtgiffue, dog szaa at the skulle wpgange paa forscreffne wort slot oc bedhe loff at fare.
Cum clausulis consuetis. Datum Oslo vigilia sancti Olauj regis anno etc. mdxiiij.
Overskrift i registranten: Anndre preuilegier szom koning Chrestiernn then siste Marstrannds borger giffuit haffwer etc.
12
Kong Christiern II?s handelsprivilegium for Jemtland.
Kongen tillater bønder og allmuge i Jemtland å kjøpe i hvilket som helst len skinn og andre varer som de trenger til å betale skatten sin med. 1
Original på papir i SRA, Mu¯nchensaml. nr. 18.
Trykt: Saml. t. d. no. Folks Sprog og Hist. I s. 46. DN XIV nr. 255.
Oslo 1514, 29 juli.
Wii Christiernn met Gudz nade Damarkis Norgis Wendis oc Gottis koning, wdualdt koning till Swerige, hertug wdj Slesszuig i Holstenn Stormarnn oc Ditmerskenn, greffwe i Oldenborg och Delmenhorst, giøre alle wittherligt:
at wii aff wor syndherlige gunst oc nade haffwe wndt oc tilladt, och met thette wort obne breff wndne oc till lade, at wore kiære wndersatte bøndher och menige almwge som bygge oc boendis ære wdi Iæmptelandh, mwe oc schulle her effther wbehindret købæ skindh och andenn dell i hwat som helst lænn the them fange kunde, till then theris arligenn skath som the oss paa kronenne wegne giiffue skwlle, fforbivdendis alle ehwo the helst ære eller wære kunde, serdelis wore fogether oc embitzmen, forscreffne wore wndersatte wdi Iempteland her emod hindre hindre ladhe møde platze delle eller i noger mode forfang at giøre, wndher wort hyllest oc nade.
[52] Giiffuet wdi wor stadt Oslow sancti Olaui regis et martiris dag aar etc. Mdxiiij, wndher wort signet.
Rester av seglet, trykt bakpå.
13
Kong Christiern II?s og Norges riksråds avgjørelse om bondeluten i Borgesyssel.
Kongens undersåtter i Borgesyssel skal sjøl nyte og skifte bondeluten av tienden, slik de og deres foreldre har gjort fra arilds tid. Oslo 1514, 30 juli.
Referat i herredagsdom av 14 august 1599. 1
Trykt: No.HDD lrk V s. 269.
Och føerst wdj rette lagde it konning Christians denn 2. breff, paa pergament schreffuit medt hengendis jndseigle, daterit wdj Oszloe søndagenn nest epther s. Oluff kongis dag aar 1514, jndeholdendis iblant andit adt hans vndersotte vdj dj 12 skibrede vdi Borgesyszel hafue berett for hannum, huorledis nogenn schulle wilie beszuerge dennum om denn bonde lod, som dj och deris foreldre tilforne aff arriildtz tiit nøtt och schiifft hafuer.
Huorfore hand da med hans elskelige Norgis riiges raadtz raad saaledis der om haffde skickit, adt samme hans vndersotte schulle derepther selff nyde och schiffte samme bondelod, effter som dj och deris foreldre aff arrildtzthiid tilfornn giort hafde, och icke schulle aff nogenn andenn anderledis derom besuerris, vnder hans kongellige heffn och vrede, med mere samme breff indholder.
14
Kong Christiern II stadfester Trondheim lagsokns privilegier.
[53] Han stadfester fullt ut alle friheter og privilegier som Norges konger har gitt bønder og allmuge i Trondheims lagsokn, slik de framgår av de brev som kong Hans før har stadfestet. 1
Samtidig vidisse på papir i NRA.
Trykt: DN II nr 1045.
Oslo 1514, 30 juli
Wij Cristiernn met Gwdz naade Danmarks Noriges Vendes och Gotes konung, wtwald konung til Sweriges riige, hertug i Sieswiig Holsten Stormarn och Ditmersken, greffue vthi Oldenborg och Delmenhorsth, giøre alle vitterlicth:
ath vij aff wor ssønderligh gunst och naade, oc ssaa ffor wor kiere wnderssaathe bønder oc menyge almoge wthi Trondhems lagsognn til gode oc bestandh, haffue nu samtikt oc ffulbordet oc stadffesth, oc met thette wort opne breff ffulborde ssamticke oc stadffestæ them, alle the ffriihether nadher oc priuileger ssom fframffarne konunger vthi Norige them nadeligen wnt oc giffuit haffue, och høgborne ffurste konung Hans wor kiere herre ffadher huess siel gwd naade med sit breff stadfestæt haffuer, ssom theres breff ther vppaa yther mere inne holler oc vtuiser, oc skulle ssamme breffue och priuileger altingess vidh makt ath bliffue vthi alles there grenæ ord oc article i alle mothe, fforbiudendes alle vore ffogetter oc embissmenn oc alle andre, them her amot ath hindra hyndra lathe møde plasse eller i nogre mothe offerrettæ, wnder wor konungxlige heffnd oc wrede.
Giffuit vthi wor stad Oslo ssøndagen nest effther sancte Oluff konungs dagh aar effther gwdz børd Md vppaa thet xiiii, wnder wor secrete.
Jegh Oluff Viffastsson lagman i Trondem bekennis ath jegh haffuer sseet och lessit thettæ fforsscreffnæ breff med helæ oskadde jncigle ord i ffraa ord som fforscreffuit staar. til saninde her om tricker jeg mit jncigle ffor nidan thenne transcrifft ssom screfFuit var dag oc aar som fforscreffuit staar.
[54] 15
Kong Christiern II byr orknøyingene å betale subsidium pallii til erkebiskopen i Trondheim.
Kongen vil med det første løse Orknøyene inn til Norges krone. I åndelige saker har de alltid ligget under erkebiskopen i Trondheim. Derfor skal innbyggerne på øyene nå som før la kirkevergene betale inn subsidium pallii til denne erkebiskopen eller til hans ombudsmann, etter gammel sedvane. 1
Original på papir i NRA, Münchensaml. nr.
Trykt: DN I nr. 1042.
Akershus 1514, 31 juli.
Wii Cristiernn met Gudz nadæ Noriiges oc Danmarckes konningh, vdtwald konningh tiil Sweriige, hertiigh vti Sleszuigh Holstenn Stormarnn oc i Ditmersken, greffue vti Oldenboriigh oc Delmenhorst, hellsæ ether alle gode men som bygge oc boo po Orcknøø kierlighenn met Gud oc wor nadæ.
Kiære venner, som ether vittherligt er at i aff retthæ høræ at wære vnder Noriiges kronæ, en dogh at i nw stande koningen aff Skotland i panth, tha achte wii dog met thet allerførstæ at løsæ ether tiill Noriiges kronæ, vnder oss oc Noriiges koninge at bliffue som thet bør met retthæ.
Och som ether well fortencker ati altiid vdi andelighe erende haffua vnder waredt werdugeste fader met Gudi erchiebiscopenn aff Trondhem, oc aff alder oc æffuæ haffua giffuid ethert subsidium pallii hiid [til] Noriiges riige, swo willæ wii oc her effter at i giøre skullæ. Thi bedæ wii ether kierlighenn at i bestillæ thet met kirkewerinæ offuer alt a ether land, at redelighenn vtgøre forscreffne werdugeste fader her erchiebiscop vti Trondhem, eller hans ombudzman, thet subsidium pallii som hanum bør at haffuæ effter godæ gamble sidweniæ.
Thet velle wii kierlighenn met ether forskylle, her met befallæ wii ether gud oc sancte Oluff konningh.
Giffuedt po wortt oc Noriiges krones slott Agershuss sancti Germani episcopi et confessoris dagh aar etc. Mdxiiii o, vnder wort secrette.
Bakpå samtidig: Konnung Cristierns vitnisbø[r]d om Aarknøy.
Seglet er trykt bakpå.
[55] 16
Kong Christiern II?s brev til riksstyrerne i Skottland 1 om Orknøyene.
Kongen akter å innløse øyene. I mellomtiden må skottene respektere rettighetene til erkebiskopen i Nidaros, og la øyene ha sine gamle lover. [Oslo/Akershus 1514, ca. 31 juli?] 2
Nevnt i hertugen av Albanys svar av 16 juni 1515 til kong Christierns herold «Norge», i DRA. 3
17
Klagemål og ønskemål fra Kjøpmannen i Bergen.
1. Hollendernes og andre ikke-hanseaters handel i Bergen og Norge må innskrenkes til det som kong Christiern I?s privileger for Kontoret [NGL 2. rk. II nr. 121 og 127] tillater.
2. Fra gammelt av var Bergen markedet for fiskehandelen i Norge; dit kom bøndene med fisken, også fra øyene. Siden begynte hamburgerne å føre fisk direkte fra Island til England, med ett eller to skip i året. Men nå sender de årlig fra seks til ti skip, og fører fisken til Hamburg. Også folk fra Bremen og Amsterdam fører nå fisk fra Island til sine egne byer. Følgen er at Islandsfisken utkonkurrerer Bergensfisken på det tyske markedet, fordi Islandsfarerne kan føre mere på tre skip enn kjøpmennene i Bergen på fem, og heller ikke har omkostninger med å holde hus og gårder. - Derfor må det bli innskjerpet at fra Island kan fisk føres til England, men ikke til tyske byer eller andre steder.
3. Uten hjemmel i sedvane drar nå hamburgere, bremere, amsterdammere og andre hollendere til Shetland og Færøyene og utfører husdyrprodukter derfra. Slikt må fremdeles være forbudt.
4. Norske futer må ikke drive inn offentlige bøter fra nordmenns dødsbo[?] før gjeld til kjøpmennnene er betalt, slik privilegene sier. 1
5. De tyske håndverkerne må bli værende under Kjøpmannens vern og rett.
6. Med Kjøpmannen og husene på Stranden [?] må det forbli etter gammel sedvane.
7. Skulle det bli ufred mellom hansebyene og kongen eller Norges rike, må kjøpmennene få leide for liv og gods i to år, så de kan få inn fordringene sine før de drar bort.
8. Lagmannstoll har kjøpmennene alltid vært fritatte for. Men i to år har nå lagmannen krevd dem; dette må de få slippe.
9. Mens hanseatiske skip før alltid la til ved Bryggen og varene ble ført til marked [56] derfra, kjøper nå futen på kongsgården varer fra skip i leia, til skade for Kjøpmannen og for innbyggerne i riket.
Avskr. (ufullstendig?) i StA Liibeck, Miscellaneen das Contoir zu Bergen betr. (samtidig hand, de lybske Bergenfarernes sekretær Jakob Dus).
Trykt: Bruns, Bergenfahrer s. 211-14.
[Bergen 1514, seinest juli?] 2
Gebreke des copmans to Bergen in Norwegen vorkerende.
Sodenne am jungestvorgangen jar de gebreke dat kunthor unde ryke to Norwegen belangende dorch der ersamen van Lubeke unde anderer Wendesschen stede sendeboden konichliker majestet to Dennemarken unde dersulven rykeszrederen uth Norwegen bynnen Copenhagen na notrofft angedragen unde to irkennen gegeven, darinne se dosulvest inholt der vorsegelinge derhalven geschen gnedichlik bedacht unde besorget, ock itlike dersulven gebreke up dusse dachfart vorwiset syn, is des copmans denstlike bede, dat sodane gebreke unde clage der nedderlage hyr nageschreven mogen guetlich angesehn unde uth mylder gunst remediert unde gebetert werden, tom dat dardorch nicht allene dem copmanne, dan ock deme guden kunthor unde gantze ryke Norwegen wolffart unde beteringe kamen unde folgen moge.
1. Int erste, nademe dorch de Hollander unde ander Butenhensessche de nedderlage to Bergen vormals vordorffen, unde darumme de durchluchtigeste here koning Cristiern deme kunthor privilegia gegeven, so is des copmans denstlike bede, dat de Hollander unde ander Butenhensesche de unwontliken handelinge unde segelatie int berorde ryke affstellen unde allene to Bergen myt enem offt twen schepen kamen unde nach inholde des berorden zeligen koning Cristierns vorsegelinge nicht mer dan in twen garden aver deme Strande to lande stan, unde darsulvest by stucken unde summen sunder elen unde cleyne wychte to kopslagen vorschaffet werde.
2. Wowol ock am vorgangen jar darsuluest to Copenhagen den steden unde copmanne gelavet unde vorsegelt, dat men myt allem ernste wolde vorschaffen, dat de Yszlandesche reyse upt olde geholden worde, so is doch daruth weynige frucht offt vorbeteringe gefolget, dan desulve reyse wart van jaren to jaren van den Hamborgeren up de Elven, van den van Bremen up de Weser unde den Hollanderen to Amsterdam jo lenck jo starker vorgewant unde geholden; unde dar sulck mercklick unde inwassende schade nicht ryplick gebetert worde, so wyl de Bargerreysze in gantz korten jaren nicht allene toruggegan unde affbreken, dan ock mestelich vornichtet werden unde de neringe unde wolffart, so dar is, in ander jegen kamen, wente de copman konde sick dar nicht entholden unde moste vorderven, wen syn visch nicht lenger to Lubeke leff unde [57] van werde wer, unde begifft sick also: Oldinges unde vor langen jaren moste men uene lande dan allene Bergen in Norwegen alse dat rechte market besoken, unde dar plach allerleye visch to kamen, den de buren dar brochten uth veien jegen unde eylanden. Unde dewyle dat idt also wart geholden, do stunt idt in Norwegen gantz wol, wente de copman brochte allerleye dar int ryke, unde wen he myt sinem vissche to Lubeke quam, so wart darna gefraget unde wol vorkofft, unde dosulvest konden schamel gesellen sick neren unde betalen. Aver darna begunden de van Hamborch jarlix na Iszlande myt eynem ok summetydes myt twen schepen to lopen unde van dar myt orem vissche Engelant to besoken, unde men wuste do in Dudesschen landen van deme vissche nicht groth to seggen. Men nu segelen se alle jar darhen myt 6, 8 offt teyn schepen unde bringen den visch nicht in Engelant, dan to Hamborch, unde de van Bremen hebben ock de fart angehaven unde segelen wedder up de Weser, unde de Hollander unde ander volgen ene ock unde segelen na Amsterdam, alse vorgerort, unde maken van deme vissche so grote neringe unde copenschup, dat na deme Bargervissche neyn groth fragent is unde wyl darumme nichtes gelden. Idt is ock war, dat de Overlender, de den visch plegen to kopen unde to vorforen, dar itzundes nicht nafragen, unde hebben sundeger wise geleret und molen gemaket, den Islandeschen visch to kloppen unde weck to maken. Unde is so wyde gekomen unde so depe ingereten, dat se ungelike lever Islandeschen alse Bergervisch hebben wyllen; daraver blifft de visch liggen unde de copman kan to deme sinen nicht kamen unde moste sick der reise begheven, dar sodans nicht remediert worde. Se konen den besten kop gheven, wente se voren mer vissches in dren schepen, alse wy in vyven don konen, unde se hebben in Islant so grote unkost nicht myt husen unde garden to holden, alse de copman to Bergen. Unde wen dusse grote anwassende schade dyth mal nicht gebetert unde wandelt worde, so wyl unde moth de nedderlage, dat Got vorhode, in de grunt vorderffen. - Worumme is des copmans denstliche bede, dat den steden Hamborch, Bremen unde anderen nach inholde upgemelter vorsegelinge ernstlich geboden werde, dat se sick der segelatie in Islant unde wedder up ore haven tegen olde gewonte unde Nordenschen rechticheit nochmals entholden unde allene myt deme vische in Engelant unde nicht in Dudesche offte ander stede haven unde jegen segelen by vorlust unde brukinge der konigliken privilegia unde dersulven ryke strome, haven unde gebede.
3. Alzsedenne ock de stede Hamborch, Bremen, Amsterdam, ock Hollander unde ander de eylande Hitlande unde Veerhoe baven gewonte myt uthforende botteren, talch, wulle, vedderen unde anderst besoken unde bruken, nicht allene deme copmanne dan ock deme ryke Norwegen to nicht weynigem nadele unde schaden, so byddet de copman denstlich, dat sodans ock vorbath vorblyven moge.
[58] 4. Dergeliken, dat de Nordenschen vogede sick nicht underwynden der Normanne guder an de herschup vorstorven edder susten vorfallen, er de copman daruth betalt is na lude der privilegien.
5-6. Dat de Dudesschen amptlude mogen blyven unde weszen na older herkumpst unde loffliker wonheit under des copmans rechticheit unde beschermynge, unde dat de copman by den husen aver Strant blyve na older gewonte.
7. Ock byddet de gemeyne copman: offte in tokamende tyden, dat Godt gnedichlick vorhode, enich unwille, veyde offt orloch twisschen konigliker werde offt deme ryke Norwegen unde den steden entstan worde, dat in deme valle de gemeyne copman im sulven ryke residerende edder ock datsulve myt aff edder tovor vorsokende nichtesweyniger myt lyve unde gude geleydet unde seker syn edder tom geringsten to twen jaren tovornne sine schulde to bemanen unde alsdenne na betalinge wedderumme umbeschediget daruth to vortrecken notrofftigen gewarnet moge werden.
8. Wowol dat de Dudessche copman to Bargen in allen vorgangen tyden van allen lochmans is tollenfrye gewesen, so is nochtans bynnen twen jaren vam lochmanne eyn unwontlich ungelt gefordert unde gehesschet; byddet de copman dessulven och anich to blyven.
9. Dewyle denne ock van oldinges her alle schepe der hensesteder vor de Brugge unde up de wontliken stede plegen to leggen unde ore guder to markede to bringende, so understeyt sick nochtans de vaget ko. w. gaerdens, uth den schepen up deme Lede lyggende ber, solt unde ander ware to kopende, alle des rykes ingeseten ock gemeynen copmanne to vorvange unde schaden.
18
Kong Christiern II?s og Norges riksråds dom om Evje gard og gods.
Jon Eilivsson gjorde krav på Evjegodset, som hans avdøde far biskop Eiliv i Stavanger med sitt brev 1 hadde gitt i arv til ham og hans ektefødte barn. Hans farbror Amund Jonssons enke hustru Anne mente at Jons uekte fødsel utelukket ham fra arven.
Kongen og riksrådet dømmer at Evjegodset skal skiftes som om brødrene Eiliv og Amund ennå levde. Halvparten tilkjennes Jon, som arv til barna hans. Den andre halvparten får hustru Anne beholde for sin levetid; siden skal den komme til de rette odelsarvinger.
Original på pergament i NRA.
Trykt: DN I nr. 1043.
[59] Oslo 1514, 1 august
Wii Chrisfiernn met Gudz nade Noriges Danmarks Wendes oc Gottes koning, vdwald koning till Suerige, hertug i Slesuig Holsten Stormaren oc Dytmerschen, greffue i Oldenburg oc Delmenhorst, giøre alle witterligt:
at aar effter gudz byrd mdxiiij sancti Petri apostoli dag in vinculis war schicket for oss oc wort elskelige Noriges riges raad paa raadstwen vti wor stadt Osloo Jon Eliiffszon, oc haffde met wore stæffning i rætthæ stæffnd oc tilltalede oss elskelige hustro Anne Amwnd Jonszons effterleuerske, om een gard som kallis Ewide oc Ewede godz.
Oc framlagte han for oss eth werduge faders her Eliiffs som war biscop i Staffwanger obne beseglede breff, lydendis at han haffde vndt oc giffuit forscreffne Jon Eliiffszon hans hustro oc bægge theris æchte børn forscreffne Ewide gard oc Ewide godz for rætt odall oc arfft till ewerdelige eyge. Ther emodt framlagde i retthe forscreffne hustro Anne, oc oss elskelige Guthe Galle som hwn sit omboth vti same sag befalede, a et breff a lydendis at forscreffne Jon Eliiffsson war forscreffne biscop Eliiffes væchte søn, oc menthe at hannom ther for ey burde samme godz at arffue eller haffue, met flere ord them ther om emellom war.
Tha effter samme breff bewisning oc Noriges lag wordte ther swo for rætthe poæ sagdt, at forscreffne Ewide gard oc Ewide godz burde oc skulle i twenne dele skifftes, ligerwis som forscreffne biscop Eliiff oc Amwnd Jonszon brødere bode leffuede, oc ther aff først tage oc haffue forscreffne Jon Eliiffszon halffdelen for sine retthe æchtebørn till arft oc ewerdelige eyge. Oc anden halffdelen skall forscreffne hustro Anne nyde bruge oc besiddindis i haffue swo lenge hwn leffuer, oc siden at komme vnder rætthe odals mænd oc arffuinge.
Giffuit aar dag oc stædt som forscreffuit staar, vnder wort secrete.
Seglet mangler.
19
Kong Christiern Ils forordning om myntunion mellom Norge og Danmark og om standard for gull og sølv.
[60] Sammen med Danmarks og Norges riksråd har han bestemt følgende:
1. Dansk og norsk mynt skal være jevngod og det ene rikes mynt gangbar i det annet.
2. Gull og sølv skal veies på samme måte i begge riker, nemlig etter kølnsk vekt. I Norge skal 1 lodd sølv fremdeles gå for 3 kuhuder.
3. I begge riker skal sølv til smiing eller salg være minst 15-lødig.
4. Gull som innføres eller selges i rikene skal være fullgodt etter tysk standard. Brudd på forordningen straffes med inndragning og 40 lybske mark i bøter.
Avskrift i KBibl. Kbh., GKS. 3262 4 s. 130v-131v. 1
Trykt: Paus, Forordn. 281; DN XXII nr. 108.
Oslo 1514, 3 august.
Wij Christiernn medt Gudtz naade Norghis Danmarckis wendis oc gotthis konig wdualldt konig till Suerigh hærthug i Slæsuiig Holstenn Stormarenn oc Dytmerskenn greffue i Oldennborgh oc Delmenhorst giøre alle wytterligt,
at wy er nu saa offuere enns wortnne medt wort elskelliighe a Norghis oc Danmarckis riigis raadt som forsamlitt wor till wor kroningh i Opslo, alle wore wnndersaate til nytte oc bystanndt:
1. At wore mønt skall were eins gode wdi wore riige Norrige oc Danmarck, oc ther fore skall dannsk mønnt wæræ gænnga oc geff wdi Norrige oc norsk mønnt skall wære gennge oc gæffue i Danmarck.
2. Disligest oc sølffwecktt oc gulduecktt skall wære eenns suare i Norrige oc Danmarck. Oc ther skall guldt oc sølff her effter thenne dag weyges effter kollennske wectht, oc skall dog ett lodtt sølff gannge wdi Norrige for iij kohuder som thet hauffuer gortt her till dags.
3. Jtem skall oc in thet sølff arbeydis eller sælies j wore riige Norrige oc Danmarck som minne holde ennd xv lodt fynntt, et quinthin till remidie minnæ eller mera.
4. Jtem skall oc inngenn indfør eller sælie wor wnddersaate i Norrige oc Danmarck annat guldt enn thet som gott er aff wecht oc fulduatet,b oc som fir fyllist gennge oc geffue ere wdi Thysklanndt.
Thij bede wy oc byude alle wore kiere wnndersaatte som byggie oc boo wdi Norghe oc Danmarck oc disligiste alle fremede kiøbmenndt oc alle anndre, att the effther thette wort offnne breff er kunnict gortt fir jder alldiellis rette ether her effter thette sua obrø deligha at hollde. Huilcke her dyrffues emodt at giøre oc fynndtz [61] ther medt, tha skall hanndt hauffue forbott till kronenn huess handt haffuer saa medt at far, oc ther till medt tha skall hanndt haffue forbott xl lyubske marck for huert synni thet finndtz medt nogenn. Oc skulle wor lagmandt oc landzdomere thenne rette bodt jndskriffue i lagbøgernne, oc openbarre henne for wore wnndersaate i Norrige oc Danmarck sua the moge vithe at thage seig till ware her for.
Giffuett wdi Opsloo thorsdagenn nest effter sancti Oluffs dagh anno et cetera mdxiiij, wnder wortt signnitt.
20
Kong Christiern II?s vernebrev og privilegiestadfesting for Sarpsborg.
Kongen tar i sitt vem borgermestrene, rådet og alle innbyggerne i Sarpsborg, og stadfester alle privilegier de har fått av kong Hans og andre norske konger.
A: Avskr. fra 1759 på Borgarsyssel museum.
B: Avskr. fra 1669 i SAO.
Oslo 1514, 5 august. 1
Wy Christiern met Guds naade Norgis Danmarchis Wendenn och gottisz konningh, vduald koning tiill Suerige, hertug i Sleszuig Holsten Stormarn och Ditmerschen, greffue vdj Oldenborg och Delmenhorst, giøre alle witterligt,
at wj aff wor sønderlige gunst och naade haffue nu tagit annammit och vndfangit och met dette vort obene breff tage annamme och vndfange osz elschelige borgemester raad och menighed i kiøbsted Sarsborg vdj wor kongelige heigen friid och beschiermelse, besønderlig at foruare och *fordeigtunge till alle rettemaall.
[62] Haffue wj och aff samme wor gunst och naade fuldbiurd sambtøcht och stadfest och met dette vort obne breff fuldbiurder sambtøcher och stadfeste alle de nader friheder och privilegier som vor kære her fader kong Hanz huisz siell Gud naade och andere frembfarne konger her i Norge dennem naadeligen vndt och giffuit haffuer, ved deris fulde magt at bliffue som de jndeholde och vduise vdj alle deris ord punchte och artichle som dette vort breff wedhengt ehr.
Thij forbiude wj alle ehuo de helst er eller were kunde, serdelis vore foge ter och embidsmen, forscreffne vor borgemester raad och mennige jndbyggere vdj forscreffne Sarsborg her emod på persone thiæns gods friheder naader och privilegier at hindre lade deile møde pladtze elle [r] i nogen maade at vforrette, vnder vor kongelige heffn och vrede.
Giffuit i vor stad Aslou løffuerdagen effter St. Peders dag ad *vmic... aar et cetera m d xiiij, wnder vor zignet.
TILLEGG
Tronfølgeren Hans stadfester Sarpsborgs privilegier.
Kong Christiern I?s sønn Hans, utvalgt konge til Danmark og rett arving ul Norge, stadfester med sitt råds råd sin fars privilegiebrev for borgerne i Sarpsborg, 1 der de får samme slags rettigheter som borgerne i Oslo og Tønsberg har.
A. Avskr. fra 1759 på Borgarsyssel museum.
B: Avskr. fra 1669 i SAO.
Tønsberghus 1474, [28 mars - 2 april] 2
Wy Hans met Guds naade høybaren førstis konning Christierns sønn, *kerad kung till Danmark, retter arffuinge till Norgis rige, hertig i Slesvig, greff[ue] i Holstenn Stormarn Oldenborg och Delmenhorst, giøre alle vitterligt,
at vy aff vor sønderlige gunst goduilie och naade suo och for vor [63] kiere borgeris och menige indbyggeris udy Sarsborg som under rette *lydessa or veidt Norgis kung beste och bestand schyld, tha haffue vy efter vort radz radt fuldbyrdit och stadfestit och met dette vortt breff fuldburde och stadfeste denne vor kiere nadige herris och faders kung Christierns breff som hans nade haffuer giffuet Sarpsborg borgere hvilket her er underfest i alle made och met alle ord och artichle som forneffnte breff inneholder luder och udviser att nyde haffue och bryghe och beholde till evigtid, som vor elskelige borgere i vore kiøpstader Osloo och Tunsberg nu frigest haffue och flere edle konge i Norige dennem met giffuet och vy dennem nydeligst stadfestit haffue.
Thi forbiute vy alle ehuo de helst er eller være kunne, och sønderlige vor nathige her faders och vor fogethe och embidzmend och alle de som for vor schyld skulle och vele gøre och lade, forneffnte vor borgere paa denne vor stadfestelse och paa forneffnte deris privilegier frihet och nader att hindre eller hindere lade møde umage eller i nogen maade uforrette, under vort heffnt och vrethe.
Datum in castro nostro Tonsberg a ficia hia ppria post dominica Judica anno domini med lxx quato, nostro sub secreet pntibz en pens a.
21
Kong Christiern II?s forordning om bønders varesalg, fordeling av jorddrottsrettigheter mellom partseiere og rettsforfølging av leiermål.
Bønder og allmuge i Norge har i noen tid vært plaget med visse tyngsler. For å hjelpe dem har kongen etter samråd med riksrådet bestemt følgende:
1. Hver mann og bonde kan selge sine varer til hvem han vil, ikke bare til futer og embetsmenn.
[64] 2. Største partseier i en gard, og beste mann [dersom partene er jevnstore], skal rå alene for bygsel og jordveitsle. Bare han må gjeste bonden i den anledning, men godvilje, åbotsfall og husbot skal deles proporsjonalt mellom eierne.
3. Leiermål med en bondes hustru, datter eller tjenestefolk skal påtales av bonden sjøl. Kongens sak blir det først etter bondens søksmål. 1 Futen skal hjelpe begge parter til rett, etter Sættargjerden og kristenretten.
Denne forordningen skal skrives inn i lagmennenes lovbøker.
A. Avskrift i NRA, Trondheim domkapitels kopibok AM 332 fol. bl. 14b (fra midten av 1500-t.).
B. Avskrift i UB Oslo, 4 fol. bl. 215a (fra slutten av 1500-t.).
C. Avskrift i UB Oslo, 278 fol. bl. 160b (fra slutten av 1500-t.).
Trykt: Paus, Forordninger III s. 282f. DN XIII nr. 176 (etter A). DI VIII nr. 388 (etter to islandske avskr. fra 1720-t.)
Oslo 1514, 6 august.
A
B og C
Wij Christiern med Gudz naade Danmarckis Norrigis Vendis och Gottis konnungh, vduoldt konnungh til Swerrigh, hertog wdj Holsten Stormaren och Ditmertsken, greffue wdj Oldenborgh och Delmenhorst, giøre alle wittherligt
at oss elskeligh werdighe ffadher mett Gud her Erick Walckendorff erchebysp i Trondhem mett flere wore elskeligh raad haffue oss tilkenne giffuit att wore kiære wndersaatte bønder och menige almoge wdj wort rijge Norrige haffue noghen tijd hertil mett thesse forschriffne tyngher weridt besuarith, huilkit wij mett wort elskeligh rijgens raadh offueruegit haffue att fore wore kiære wndhersaatte bønder och menighe almoghe til gode och [65] bijstandh ther om giorth saadan skickelse som wij wille her effther skal wbrydelighen holdis:
1. Fførst att oss er til widendis wordet att bønder och menighe almoge ey maa selye theres ware anden end wore fawgder et cetera. Wil wij att huer mand och bonde maa raade at selye theris huem the wille, och skulle ey twingis att selye fawgderne eller embedtzmendene.
2. Wor ther och sammeledis kiært for oss om jordebygningh och god wilie. Och ther om haffue wij saa skickit och wille att then som mest aagher i gaarden och besthe mand er effther laughen han raader for bygningh och jordewetzelen alle eygennis til gode, och ingen annan mand. Huis godwilie eller aabaadtzffal och hwssboot som ther aff gaanger skal were alt mett eygendis til hande, huer effter som han eyger i gaarden til. Skulle och ey bønder gestis aff annen for jordbygningh wden aff then som forraadeth haffuer.
3. Om boodrecht efther thij att kongens sagh reysis aff bonde sagh effther laughen, tha wille wij att wii bonden legge noghen som beligger hans hwstru dotther eller folk sagh til och beuisær honnom thet offuer [66] eller siger honnom thet til mett skeel, tha bør fawgthen hielpe them rett paa baade sijder effther Settergerden och christne retthen, wppaa thet at then menigemand effther thenne wor skickelse sigh rette kan.
Wille wij att laugmend her wdj wor rijge Norrigh thennom y theres laugbøger inschriffue skulle,
forbiudendis alle ehuo the helst ere eller were kunde, serdelis wore fawgther eller embedtzmen, bønder och menige almoge her emod thenne wor skickelse att hindre eller hindre lade quele platze eller i noghen maade att wforrette, wnder wor hylliste.
Hermett edher Gudh och sancte Oluff befallendis.
Giffuet wdj wor stadt Opslo søndaghen nest effter Petri dagh ad vincula mdxiiij, wnder wort signet.
Wy Christiann thend anndenn med Gudtz naade a Dannmarckis Norgis a Venndis och Gottis konning, wdualdt konning till Suerrige, hertug wdi b Sleszuiig Holstenn c et cetera, giøre alle witterligtt
att osz elskelige werdigste fader her Erick Walckenndorff erckebiszcop i Thrundhiem och pauerlige sædis legatt met wortt elskelige raadt haffuer giffuit osz till kiennde och wnderuist att wore kierre d wnnderszotte bønnder och menig allmue her i e wortt rige Norg[e] haffuer nogenn thidlanng f werritt besu- erritt met thisze g thing, h huilcke wy med l forscreffne wortt elskelliig rigis i raad haffuer offuerueigitt k att d fornemnde wore wnndersotte bønnder och menige allmue till guode och bistannd och i ther om haffuer wy giortt saadann enn skick lhuilckenn wy her effter wille l wbrødeligenn holdis skall m.
1. Førstt neffter som n osz er till okiennde giffuit huorledis o att bønnder och meniige d allmue ey maa pde ware till anndre selge p ennd waare fougede, thaa d wille wy att huer mannd maa dher effther d selge doch affhennde d deris waare huem thennem lyster. Och icke q skulle de d thuingis till d att selge fougeder eller ombudtzmenndtt d... theris waare, uden de thet selff guoduilligenn giøre wille d.
2. Sammeledis er r och kiertt for osz om jordebygning och guod uillie. Ther om haffuer wy saa skicket och wille att thennd som shaffuer mest s i gaardenn och ter beste mand t effther lougenn uskall raade u bygningenn och jorde wetzle alle jordeigerne till dbeste och d guode, och jnngenn anndenn. Menn hues guoduillie landeboedt v aaboedtz faaldtz som ther aff gaar skall werre alle medeigerne thilhaande, weffther som enn huer w eiger i gaardenn till d.
3. Om nogenn bonnde legger nogenn xthennd sag till x att hannd haffuer beliggitt hanns yhustru daatter y eller folck och beuiszer hannem thett offuer met rett zskiellig prouff z, daa dskall och d bør æwor fougitt att æ hiellpe thennom øtill rette ø paa baade sider effther å lougenn Settergierdt och christenn retten.
4. aaOch skulle aa ey bønnder giestis aff anndre ifor jord bygningh i bbennd aff thennom selff som offuer thennom haffuer att raade bb.
Thj forbiude wy alle i huo de helst erre eller werre kunde, och serdelis wore fougede och ombudtzmenndtt, waare kierre wndersotte bønnder och menige allmue her emod thenne wor iwillie och i skick att hindre quelie i eller d platze, wnnder wor hylldist och naade.
Sammeledis bede ccbiude och befalle wy cc alle wore laugmenndtt eeher i ee wortt rige Norge attj thenne wor ffalffuorlige skick och orning jndskriffue i ff deris lougbøger, paa thet att gghuer mandt kannd gg wide att rette sig her hh effter. Och lader thett ingenn lunde, dwnnder thennd straff som forre sigis d.
Datum Oslo manndagenn nest effther vincula Petrj anno dominj i 1514, in coronatione.
[67] 22
Kong Christiern II stadfester en islandsk dom om garden Vatnsfjörður med mere.
Bjørn Gudnason i Ögur har lagt fram for kongen en dom der lagmannen Jon Sigmundsson etter Islands lov tildømmer ham garden Vatnsfjörður i Ísafjörður, med mere. 1 Kongen stadfester dommen på alle punkter. Bjørn og hans arvinger skal derfor beholde Vatnsfjörður med tilliggende, inntil kongen og Norges riksråd eventuelt måtte dømme annerledes etter Norges lov. 2
Avskr.
Trykt: DI VIII nr. 400.
Jørning 3 1514, 28 oktober.
Wii Christiern medt Gudz naade fuldburd ogh samtycktt koning thill Danmarck och Norege, uduolld koning thill Suerrrige, hertug udi Slessuig Holstenn Stormarenn och Dittmersken, greffue udi Oldenborch och Delmenhorst, giør alle vitterlichtt
att thenne brefuiser Biorn Gundersson i Ager paa Jsland haffuer nu haft her for oss eth dom breff och udskird som oss elskelig Jon Sigmundsson vor laugmanndt ther paa Jsland udgiffuit haffuer, lydendis at hannd haffuer efter Jslandz log och fortollgeng till dømptt forschreffne Biornn Gundassøn Vasføret gardt liggendis i Isseføridt paa forschreffne Islanndtt, met fleere ord och article ther inde beslutter.
Huilkenn dom vii nu mett thette vordt opne breff mue vedt macht adt bliffue udi alle sine ord och articule som then inde holder ogh uduiser, og forschreffne Biørn Gunderssøn og hanns retti arffuinge at haffue nyde og beholde efter sodanne doms lydelsse forschreffne gardt mett sin rette thilligelse ogh rettighed, indtill suo lenge att sagen kommer ind for oss og vordt elskelige Noregis riigis radt och then anderledis efter Noregjis laugh adt schild worder som thett seg bør.
[68] Gifuit paa wordt slott Jørningh sanctorum Simonis et Judi apostolorum dag ar et cetera M. D. xiv., under vordt secrett.
TILLEGG
Den lange striden om Vatnsfjörður og resten av arven etter Bjørn den mektige Torleivssons ektefødte barn.
Da deler av dette omfattende og innfløkte sakskomplekset flere ganger ble brakt inn for de høyeste rettsinstanser i Norges rike - konge, erkebiskop og retterting - skal her forsøkes gitt en oversikt bygd på det store kildematerialet som er trykt i DI.
De tallrike saksdokumentene viser oss særlig de rettslige sider av konflikten. Men det går tydelig nok fram at faktisk besittelse, sjøltekt og evne til maktbruk ikke var mindre avgjørende. Mange av dommene som ble felt har karakter av bestillingsverk. Å få en rettskjennelse allmennt og varig akseptert viste seg bortimot umulig.
Hovedgarden Vatnsfjörðdur med tilliggende var den rike og mektige Bjørn Torleivssons mødrene gods. Halvparten i garden var direkte eiendom, den andre halvparten tilhørte Vatnsfjörðdur kirke (DI III s. 229, IV s. 133) som igjen tilhørte eierne av den første halvparten. Kirken hadde dessuten annet jordegods og mange herligheter.
24/7 1273, ved innledningen til den store kampen om privatkirkesystemet på Island, hadde erkebiskop Jon dømt Vatnsfjörðdur kirke under Skálholt-biskopen (DI II nr. 39), men etter reglene i Avaldsneskonkordatet av 2/5 1297 (DI II nr. 167) skulle den fortsatt være privateid. Kirken og dens part måtte følge resten av garden ved arv, salg eller annen avhending, og eieren skulle sørge for kirkens behov og holde regnskap over dens inntekter og utgifter (se KLNM XIII sp. 466). I 1308 og 1393 skal Vatnsfjörðdur atter være dømt under biskopen (se dom av 1/7 1530 nedenfor); i så fall ble begge dommene uten virkning.
Bjørn den mektige hadde med kona si barna Torleiv, Arne, Einar og Solveig. Ved skiftet etter ham i 1467 ble Vatnsfjörðdur tildelt Torleiv og Arne sammen med tilliggende jordegods (DI V nr. 441). Arne døde før 1476; Torleiv og Einar skiftet hans arvepart mellom seg (DI VI nr. 75). Bjørn den mektiges enke døde 1479. Av farsarven havnet følgelig tre sjuendedeler hos Torleiv, tre sjuendedeler hos Einar og én sjuendedel hos Solveig; av morsarven fikk Torleiv og Einar hver to femtedeler og Solveig én femtedel.
Torleiv Bjørnsson giftet seg med en firmenning. I ettertid fikk han tillatelse fra pavestolen (se nr. 55-56), kong Christiern I (NGL 2rk II nr. 154), erkebiskop Gaute (NGL 2rk II nr. 362) og en presset biskop Magnus i Skálholt (DI VI nr. 276). Men han måtte bøte til biskopen for å ha avlet barn før tillatelsen forelå. Torleiv døde 1486-87. Om barna hans ikke ble regnet for ektefødte, var Einar hans arving etter loven.
Einar Bjørnsson døde 1492-94. Søsteren Solveig sto nærmest til arv etter ham (jf. nr. [69] 38). Hadde Einar vært Torleivs rette arving, skulle også Torleivsarven tilkomme Solveig. Vatnsfjörður hadde hun visst krevd tidligere: den var ifølge vitneprov fra årene 1474-82 lovet henne i testamentgave da hun var nyfødt (DI V nr. 660, 688, 690, VI nr. 400). Nå regnet hun seg som i det minste deleier av Vatnsfjörðdur-godset (DI VII nr. 297).
Solveig fikk datteren Vigdis og fem andre barn med Jon Torlaksson, men var etter eget utsagn aldri gift med ham (DI VI nr. 454). Så giftet hun seg med sin firmenning Pål Jonsson. To ganger fikk biskop Magnus ordre fra pavestolen om å gi dispensasjon til ekteskapet (DI VI nr. 231, 377), men han gjorde det visst ikke. Med Pål hadde Solveig sønnene Torleiv og Jon.
I sitt testamente av 17/1 1495 (DI VII nr. 297) anslo Solveig formuen sin til 4800 hundrad. Da var iallfall Einarsarven medregnet: hun listet opp blant sine eiendommer Einars setegarder Auðkúla og Skarð. (Torleivs setegard Reykhólar er ikke nevnt, men hans sønn hevdet seinere at Solveig tilegnet seg Torleivsarven, DI XI nr. 308 s. 346). For det tilfelle at Pålssønnene ikke ble anerkjent som ektefødte og dermed som hennes arvinger, testamenterte hun 2400 hundrad til dem og økte sine testamentgaver til kirken. Jonsbarna fikk også noe. Testamentgavene bragte intestatarven ned mot 1440 hundrad (jf. brev av 8/5 1517 nedenfor).
Solveig Bjørnsdotter døde i 1495, før 28/3.
Sentralt i den følgende arvestriden sto spørsmålet om hvem som var ektefødt. For loven favoriserte de ektefødte og deres barn. Ektefødte barn av arvelaterens uektefødte skyldfolk ble satt litt tilbake i arvetallet. Alle som sjøl ikke var ektefødte, ble satt langt tilbake: frillesønner sto nederst i sjette arv, frilledøtre øverst i trettende arv, fulgt av arvelaterens øvrige uektefødte skyldfolk. Verst var de stilt som var avlet i hor eller frendsømdspill; loven var lite eksplisitt, men visstnok ble både de og deres ættlinger utelukket fra arv (L V 7.6. Jb ab 7.6. DI III nr. 243).
Bjørn Gudnason var Bjørn den mektiges frilledatters sønn i hennes ekteskap med Pål Jonssons bror. Han hevdet at Solveigs ektefødte samfedre søstersønner var hennes rette arvinger, med mindre Pålssønnene var ektefødte (DI VII nr. 307). Den store arvestriden ble først og fremst Bjørn Gudnasons flerfrontskrig mot andre arvekrevere og mot biskopene som blandet seg inn.
Bjørn Torleivsson den yngre var Solveigs samfedre brorsønn. Var Torleivs ekteskap gyldig, var Bjørn og søsknene hans sin fars arvinger, og nærmere til Solveigsarven enn Bjørn Gudnason. Ved sitt giftermål, engang mellom 1495 og 1499, regnet Bjørn Torleivsson seg som eier av Vatnsfjörðurgodset¯ (DI IX nr. 358). Bjørn Gudnason hevdet at ekteskapet hadde vært ugyldig. I så fall var han sjøl og medarvingene hans nærmere arvinger etter Solveig, og gjennom henne etter Torleiv.
Einar Olavsson var Solveigs dattersønn, Vigdis Jonsdotters sønn med Olav Filippusson. Var han ektefødt, var han nærmere til Solveigsarven enn både Bjørn Torleivsson og Bjørn Gudnason. Bjørn Gudnason hevdet at Olav var medskyldig i drap under en kamp på en kirkegard i 1483, og at han dermed falt i utlegd og bann slik at han tapte sin rettshandelsevne og ikke kunne inngå gyldig ekteskap med Vigdis.
Ved Solveigs død var Einar Olavsson smågutt. Pålssønnene var også mindreårige. Jon Pålsson skal ha dødd før sin far, som ble hans arving (DI VII nr. 567, VIII nr. 280).
10/4 1495 vitnet tre mann at da Bjørn Gudnason 28/3 spurte sin moster Solveigs død, erklærte han seg for lovlig arving til Vatnsfjörður og alt hun ellers hadde eid. såframt barna hennes med Pål ikke var ektefødte (DI VII nr. 307). Det gjorde han på vegne av seg sjøl, sin bror Are og Solveigs andre ektefødte søstersønner.
9/5 1495 stadfestet biskop Stefan i Skálholt pavestolens, erkebiskop Gautes, kong Christiern I?s og biskop Magnus? godkjenning av Torleiv Bjørnssons ekteskap og barnas arverett (DI VII nr. 310).
[70] 17/6 1495 svor Olav Filippusson sjøl trettende for offisialen i Hólar at han ikke hadde skjendet kirkegarden (DI VII nr. 314).
18/8 1495 lyste biskop Stefan at han ikke hadde fått regnskap for kirken i Vatnsfjörour. Hadde eieren tatt for mye, og gjorde han ikke opp for seg innen tre år, skulle så mye av garden bli beneficium under biskopstolen som kirkens tap ble taksert til (DI VII nr. 322).
8/4 1496 vitnet en prest og tre lekmenn at Olav Filippusson 30/9 1492 hadde festet Vigdis Jonsdotter på lovlig vis med samtykke fra hennes bror og fra Solveigs svigermor (DI VII nr.209).
11/10 1496 lyste Hólar-offisialen at Olavs ekteskap var gyldig og barna hans ektefødte, ettersom han hadde fridd seg fra anklagen for å ha skjendet kirkegarden (DI VII nr. 353).
12/10 1496 fikk Olav tolv manns dom for at han hadde fridd seg fra Bjørn Gudnasons anklage, slik at Einar var ektefødt og presumptivt nærmeste arving etter Solveig ifall ekteskapet hennes med Pål hadde vært ugyldig. Derfor skulle Olav ta hand om arven sålenge den ikke ble lovlig tilkjent andre (DI VII nr. 354).
I det sistnevnte brevet omtales Pål Jonsson som død. Han ble drept på stygt og dramatisk vis (DI VII nr. 387). Bjørn Torleivsson var i drapsmannens følge (se NGL 2rk II nr. 173).
12/6 1497 fikk Bjørn Gudnason seks manns dom for at han kunne ha hand om Solveigsarven inntil videre (DI VII nr. 382).
21/6 1497 dømte tolv mann om arven etter Solveig (DI VII nr. 383). Gudne Jonsson, som satt med deler av arven på Torleiv Pålssons vegne, var stevnet, men møtte ikke. Domsmennene fant at Olav Filippusson hadde fridd seg fra anklagen for kirkegardsskjending og var blitt gift på fullgyldig vis. Dommen av 12/6 ble underkjent og Bjørn Gudnason bøtelagt. Einar Olavsson var Solveigs nærmeste arving; som hennes frilledatters ektefødte sønn sto han i lovens tredje arv, hennes søstersønn Bjørn Gudnason sto i femte arv. Arven ble derfor tilkjent Olav på Einars vegne. Dommen skulle være endelig når lagmannen hadde godkjent den og Olav hadde ført noen ytterligere prov.
29/6 1497 dømte seks klerker og lekmenn om Solveigs testamente, som Pålssønnenes farbrødre Gudne og Orm la fram (DI VII nr. 386). Domsmennene fant gavene til Pålssønnene store, men likevel lovlige når det skulle skiftes med utarvinger (se A 16). 720 av de 2400 hundrad skulle straks regnes for guttenes eiendom; resten skulle bero i farbrødrenes varetekt til status var gjort opp og gjeld betalt. Biskop Stefan samtykte dommen.
Å bli kjent ektefødte oppnådde Pålssønnene ikke. Dommen av 29/6 1497 forutsetter implisitt at de ikke var det. Gudne Jonsson tok arv etter Pål og må ha forutsatt det samme, for ellers ville Torleiv Pålsson være rette arving. Slik fikk Gudne også gods som Solveig hadde testamentert til Jon Pålsson (se DI VII nr. 567, VIII nr. 280). Men i 1543 gjorde Torleiv Pålsson krav på å være ektefødt og fikk en dom for at han var det (DI XI nr. 191).
21/7 1497 vitnet fire mann at Bjørn Gudnason 30/6 svor for lagmannen at han var i god tro da han erklærte seg som Solveig Bjørnsdotters arving (DI VII nr. 391).
24/2 1498 stadfestet kong Hans pavens og sin fars godkjennelse av Torleiv Bjørnssons ekteskap. Bjørn Torleivsson og søsknene hans var rettkomne til farsarv og morsarv og all annen arv som kunne tilfalle dem etter loven (NGL 2rk III nr. 113).
Bjørn Torleivsson og Bjørn Gudnason skal ha vært samtidig hos kongen og lagt denne saken fram for ham (DI XI nr. 308 s. 347).
31/3 1498 tilkjente kong Hans Bjørn Gudnason og hans medarvinger all arv etter Einar Bjørnsson (DI VII nr. 403). - Dette var uforenlig med brevet av 24/2, for etter loven var Torleivsbarna nærmere arvinger, så sant de var ektefødte. Kongen har neppe hatt full oversikt over den innfløkte arvesaken.
Etter dette stevnet Bjørn Gudnason Olav Filippusson og trolig også Bjørn Torleivsson for ulovlig besittelse av arv etter Solveig Bjørnsdotter (DI VII nr. 331-32).
[71] 23/6 1498 dømte biskop Stefan at Olav Filippusson ikke hadde skjendet kirkegarden, ekteskapet hans var gyldig og barna hans ektefødte (DI VII nr. 408).
30/6 1498 dømte seks mann på alltinget at i samsvar med kongens brev av 24/2 skulle Gudne og Orm Jonssønner utlevere til Bjørn Torleivsson alt gods etter far hans som de satt med (DI VII nr. 412). Lagmannen samtykte.
20/8 1498 stadfestet lagmannen Finnboge Jonsson dommen av 21/6 1497 (DI VII nr. 418). Siden presiserte han at Einar Olavsson ikke var tildømt mer enn hva Solveig hadde eid eller arvet med rette (DI VII nr. 438).
På denne tiden skal Bjørn Gudnason første gang ha lagt Vatnsfjördur under seg med makt (DI XI nr. 308 s. 347).
1/7 1499 dømte tolv mann på alltinget mellom Bjørn Torleivsson og Bjørn Gudnason (DI VII nr. 446). Førstnevnte holdt seg og søsknene sine for Torleivs arvinger; sistnevnte krevde både Torleivsarven og Einarsarven for seg og sine medarvinger. Domsmennene fant ingen lovhjemmel for Torleivs ekteskap, og skjøt saken dl kongen. En rettsbelæring fra hirdstjoren og lagmannen burde legges ved. Så kunne kongen og rådet hans enten sjøl dømme, eller sende saken tilbake til avgjørelse på Island. De ba kongen holde seg til gammel rett. Finnboge lagmann samtykte dommen.
6/2 1500 erklærte far til mannen som ble drept på kirkegard i 1483, at Olav Filippusson ikke var medskyldig i drapet (DI VII nr. 483).
27/6 1500 dømte tolv prester at på grunn av pavestolens dispensasjonsbrev skulle biskop Stefan erklære at Torleiv Bjørnsson hadde vært lovlig gift, og at barna hans hadde arverett uansett når de var avlet (DI VII nr. 497). Det gjorde biskopen på allunget 1/7.
1/7 1500 dømte tolv mann på alltinget om Bjørn Torleivssons arverett (DI VII nr. 498). De viste til brevene fra pavestolen, kong Christiern I, kong Hans, erkebiskop Gaute og biskop Magnus, og til biskop Stefans erklæring. Loven la domsretten i ekteskapssaker til til biskopen. Derfor var Bjørn Torleivsson og søsknene hans for ektefødte å regne, med full rett til all arv som måtte tilfalle dem etter foreldrene og andre.
Etter dette satte Bjørn Gudnason sammen med sin bror, sin far, sin farbror og seks andre opp en protest til lagmannen (DI VII nr. 530). De viste til dommen av 1/7 1499 og ba lagmannen ikke godta dommen av 1/7 1500.
Derimot godtok Bjørn Gudnason nå tilsynelatende Einar Olavsons rett til Solveigsarven, og allierte seg med hans far mot Bjørn Torleivsson.
16/9 1500 tok Bjørn Gudnason ombud av Olav Filippusson til å drive inn for Einar gods som etter Olavs mening hadde tilkommet Solveig. Det omfattet både Vatnsfjörður som Solveig skulle ha fått i testament, og alt gods etter Torleiv Bjørnsson, som skulle ha tilfalt Einar Bjørnsson og deretter Solveig. Ombudet gjaldt for tre år, og så lenge skulle Bjørn beholde og ta inntektene av alt det godset han fikk hand om (DI VII nr. 511). - Siden ble kanskje ombudet forlenget.
8/10 1500 skrev Bjørn Torleivsson fra Vatnsfjörður (DI VII nr. 517). Han hadde hørt at Bjørn Gudnason aktet seg dit. Han skjøt saken sin til alltinget, og lyste under kongens lås alt gods som Torleiv og Einar Bjørnssønner fikk etter foreldrene sine (DI VII nr. 517).
Bjørn Gudnason dro likevel til Vatnsfjörður, jaget navnebroren og tok seg til rette (DI VII nr. 616, XI nr. 308 s. 348).
Trolig litt seinere skrev Bjørn Gudnason til biskop Stefan (DI VII nr. 528). Han klaget over at Bjørn Torleivsson med urette hadde beskyldt ham for å ha tatt av Vatnsfjörður-kirkens midler, påsto at navnebroren hadde svivyrdet kirken da han var der, og ba biskopen ikke støtte slike folk. Ifølge dommen av 21/6 1497 og lagmannsordskurden av 20/8 1498 var Vatnsfjörður Einar Olavsons arv etter Solveig. Sjøl hadde han ombud for Einar og dermed rett til å ta garden i besittelse.
13/12 1500 dømte biskop Stefan etter krav fra Bjørn Torleivsson, og i samsvar med [72] pavestolens og Norges konges brev, at Torleiv Bjørnsson hadde vært lovlig gift, og at barna hans uansett når de var avlet, hadde full rett til arv (DI VTI nr. 526).
1/3 1501 stevnet Finnboge lagmann både Bjørn Torleivsson og Bjørn Gudnason med flere til alitinget, så striden mellom dem kunne bli pådømt i begge parters nærvær (DI VII nr. 537). Bjørn Torleivsson hadde klaget over sjøltekt fra motpartens side. - Noen slik dom er ikke overlevert fra alltinget i 1501.
2/5 1501 dro Bjørn den mektiges uektefødte sønn Jon på sin kones vegne fram et gammelt krav mot boet etter Gudmund Arason. Dette boet hadde Bjørn den mektige kjøpt opp. Jon Bjørnsson rettet nå kravet mot Olav Filippusson på sønnen Einars vegne (DI VII nr. 540).
3/6 1501 satte Bjørn Gudnason opp en ny protest til lagmannen, sammen med de andre mennene bak den forrige protesten og fjorten nye (DI VII nr. 546). De hevdet at i Torleiv Bjørnssons tilfelle var lovens vilkår ikke oppfylt for at barna hans kunne bli legitimert ved etterfølgende ekteskap. Pavestolens ekteskapsløyve kunne etter deres fortolkning ikke medføre arverett for Torleivsbarna, kongenes og erkebiskopens brev var bare stadfestinger og bar derfor ikke lenger enn pavebrevet. Dommen av 1/7 1500 innebar en skadelig endring av gammel rett og var uakseptabel.
I 1501 skal biskop Stefan ha latt dømme Vatnsfjörður under Skálholt-stolen, som evig beneficium (se nedenfor, 7/10 1507 og 1/7 1530).
29/4 1502 dømte seks mann om Jon Bjørnssons krav (DI VII nr. 571). Bjørn Gudnason møtte i ombudet sitt for Einar Olavsson. Han sa at det omstridte godset hadde tilhørt Bjørn den mektige, var gått i arv til Solveig og nå tilkom Einar som ifølge dommen av 21/6 1497 og orskurden av 20/8 var hennes rette arving. Domsmennene dømte Bjørn Gudnason til å godtgjøre at Bjørn den mektige hadde eid godset med rette.
Jon Bjørnsson rettet kravet også mot Bjørn Torleivsson. 14/5 1502 inngikk han et foreløpig forlik om Bjørns setegard Reykhólar (DI VII nr. 574), men 19/10 1503 jaget han Bjørn derfra med makt og forsynte seg (DI VII nr. 616). Bjørn Gudnason skal ha vært med ham (DI XI nr. 308 s. 348).
17/9 1502 forliktes Bjørn Gudnason med biskop Stefan (DI VII nr. 584) Bjørn skulle skille seg av med Vatnsfjörður og kirken der og alt dens gods, men fortsatt ha hand om alt annet gods han hadde fått ombud over av Olav Filippusson. I tillegg skulle han bøte 40 hundrad til biskopen.
26/5 1503 satte Bjørn Gudnason opp liste over løsøren han måtte gi fra seg sammen med Vatnsfjörður kirke (DI VII nr. 603). En del av den mente han hørte Einar Olavsson til.
16/1 1504 dømte seks mann Olav Filippusson til å refundere landskyld han hadde tatt av jord som Solveig hadde testamentert til Pålssønnene, og som Gudne Jonsson i samsvar med dommen av 29/6 1497 hadde i varetekt (DI VII nr. 627).
2/7 1506 vitnet seks mann om bakgrunnen for forliket av 17/9 1502. Bjørn Gudnason ble krevcl til regnskap for 120 års kirkeinntekter i Vatnsfjörður. Så satte biskop Stefan ham i bann, til han måtte love å avstå garden (DI VIII nr. 103).
10/4 1507 avsto Bjørn Torleivsson all sin rett til den direkte privateiendommen i Vatnsfjörður og til kirken der med alt dens jordegods (Dl VIII nr. 124). Alt sammen skulle nå til evig tid bli kirkelig eiendom under Skálholt-biskopens rådvelde. Til gjengjeld frafalt biskop Stefan alle erstatningskrav mot Bjørn for hans fars og farfars overgrep mot biskopstolen og et kloster, og krevde ham ikke til regnskap for Vatnsfjörður -kirken.
7/10 1507 stadfestet erkebiskop Gaute biskop Stefans dom, at kirken i Vatnsfjörður skulle være kirkelig beneficium til evig tid (NGL 2rk III nr. 356).
[73] 23/6 1508 vitnet fire klerker at Bjørn Gudnason hadde lovet å refundere alt han hadde tatt fra Vatnsfjörður -kirken, og å bøte slik biskop Stefan bestemte (DI VIII nr. 184).
23/6 1508 skiftet Bjørn Gudnason og hans morbror Jon Bjørnssons enke godset etter Jon mellom seg (DI VIII nr. 183).
I et udatert brev vitner tolv mann om Bjørn Gudnasons hjemmel til jordegods han hadde arvet etter sin far og etter Jon Bjørnsson (DI IX nr. 49). De sier at Bjørn erklærte seg for Jons arving, og at de ikke vet av noen nærmere enn han, som er Jons ektefødte søstersønn. - De må da ha regnet Jons brorsønn Bjørn Torleivsson for uektefødt.
I 1509 registrerte biskop Stefan Vatnsfjörður-kirkens eiendommer og rettigheter (DI VIII nr. 241). Han lot hele garden føre opp som kirkens eiendom.
I 1509 ble Jon Sigmundsson lagmann på Nord- og Vest-Island. Han var Bjørn den mektiges søsters sønn med en prest. Biskop Gottskalk på Hólar anklaget ham for å ha ektet sin firmenning og tidd om slektskapet. For dette og andre forhold forfulgte biskopen ham med bann og svære bøter (se NGL 2rk III nr. 342).Jon hadde vært med på dommene av 21/6 1497 og 30/6 1498, men nå ble han og Bjørn Gudnason gode kumpaner som støttet hverandre gjensidig (se f. eks. NGL 2rk III nr. 220).
25/1 1509 (tvilsom datering) la Bjørn Gudnason dommen av 1/7 1499 fram for Jon lagmann (DI VIII nr. 226). Jon fant dommen fullt forsvarlig. Etter hans oppfatning åpnet hverken kristenretten eller annen lov for ekteskap i forbudte ledd. Han anbefalte at kongen viste arvestriden mellom Bjørn Gudnason og Bjørn Torleivsson til ny behandling på Island.
Trolig fra høsten 1509 er et fragment av et domsbrev om Bjørn Gudnasons hjemmel til sitt arvegods og om arven etter Solveig Bjørnsdotter (DI VIII nr. 244). Her sies at Solveig regnet seg som arving etter sine brødre Torleiv og Einar. Solveigs sønn Jon Jonsson hevdet at han var ektefødt og dermed hennes arving. Domsmennene avviste påstanden. Etter dommen av 21/6 1497 var Einar Olavsson Solveigs arving. En dom stadfestet av lagmannen måtte respekteres også av dem som fant den urettvis (med mindre kongen opphevet den). Olav Filippusson hadde solgt og pantsatt av sin sønns arvegods, som han hadde gitt Bjørn Gudnason ombud over. Derfor tilkjente domsmennene Bjørn vergemålet for Einar.
30/11 1510 vitnet seks mann at på alltinget 1509 hadde Bjørn Gudnason lagt fram sine hjemler til det han hadde arvet etter sin far og etter sin morbror Jon Bjørnsson. Dom fikk han ikke, for Finnboge lagmann var fraværende og hirdstjoren ville ikke oppnevne domsmenn. Høsten 1509 var Jon Sigmundsson blitt lagmann; han nevnte opp tolv domsmenn og stadfestet dommen deres. På alltinget 1510 leste Bjørn dommen opp, og ingen tok til motmæle (DI VIII nr. 277).
14/5 1511 gjorde Olav Filippusson et makeskifte med biskop Gottskalk på Hólar (DI VIII nr. 286). Biskopen fikk hovedgarden Auðkúla, som Einar Olavsson hadde arvet etter sin mormor Solveig. Einar samtykte.
26/8 1511 skiftet biskop Stefan mellom Jon Torlakssons barn jordegods som deres mor Solveig hadde testamentert til dem (DI VIII nr. 295).
3/9 1511 tildømte biskop Stefan Jonsbarna den jorda han hadde skiftet mellom dem (DI VIII nr. 296). Han erklærte at dette burde ha skjedd forlengst, men var blitt hindret av andre.
29/4 1512 dømte treogtjue klerker oppnevnt av biskop Gottskalk at Olav Filippussons undanførsel av 17/6 1495 hadde fridd ham fra anklagen for kirkegardsskjending, uansett om brødrene hans som hadde vært med ham på kirkegarden hadde gått tilbake på sin undanførsel (DI VIII nr. 308). Olav svor at han aldri hadde bestukket Hólaroffisialen.
11/5 1512 makeskiftet Olav mere jordegods etter Solveig til biskop Gottskalk, med sin sønn Einars samtykke (DI VIII nr. 312).
29/6 1512 dømte hirdstjoren Olav Didriksson (DI VIII nr. 320). Bjørn Gudnason klaget over at biskop Stefan hadde gitt Jon Torlakssons barn jord som etter lagmannens [74] orskurd hørte Bjørn til. Hirdstjoren ga ham medhold og bød Jon Jonsson og andre å la Bjørn ha jorda i fred.
29/6 1512 dømte også ni klerker og tre lekmenn, oppnevnt av biskop Stefan (DI VIII nr. 322). De fant biskopens tildeling av jord til Jonsbarna fullt gyldig. For testament skal overholdes, og bare biskopen eller hans ombudsmann kan dømme om dem.
17/9 1512 dømte tolv mann oppnevnt av Jon lagmann Jon Jonsson utleg, fordi han hadde tatt buskap og annet fra en gard (DI VIII nr. 329). Lagmannen samtykte. Et vitebrev forteller om Jons framferd (DI X nr. 33). - Denne garden hadde biskop Stefan tildømt Jon, men lagmannen tilkjent Bjørn.
Det var Jon Sigmundsson som hadde tatt opp den gamle anklagen mot Olav Filippusson, med de konsekvenser den kunne ha for spørsmålet om Einar Olavsons ektefødthet og arverett. Jon hadde ledet dem som sloss mot Filippussønnene på kirkegarden i 1483, og var samfedre halvbror til den drepte.
29/4 1513 dømte tolv mann om Jon lagmanns anklage (DI VIII nr. 344). De fant at Jon tidligere måtte ha holdt Olav for sakløs: Jon var en av domsmennene fra 21/6 1497 og hadde hatt mange rettshandler med Olav. Olav førte to øyenvitner på at han var uskyldig. Men det ene vitnet ble underkjent for svogerskaps skyld, og Olav ble dømt til å fri seg med ed sjøl sjuende; gjorde han det, var han fri for all videre tiltale, i motsatt fall var han under lovens straff.
10/5 1513 dømte tolv mann oppnevnt av Jon lagmann (DI VIII nr. 347). Bjørn Gudnason forklarte at han hadde gitt Jon ombud over alt gods som han sjøl hadde fått ombud over av Olav Filippusson. Uten omsyn til dette hadde Olav avhendet garden Auðkúla med tilliggende gods. Domsmennene viste til at i biskop Olavs tid (1460-95) hadde tolv prester dømt Filippussønnene til å føre to vitner på at det ikke var de som først hadde skjendet kirkegarden. Men vitnene var aldri ført, og Filippussønnenes nektingsed var underfundig formulert. De dømte Einar Olavson uektefødt og uberettiget til arv etter Solveig Bjørnsdotter, og alle hans fars disposisjoner med arven ugyldige. Auðkúla med alt sitt tilliggende ble tilkjent Bjørn Gudnason. Lagmannen og alle som var til stede samtykte dommen.
Trolig på samme tid gjorde seksogtjue menn fra Vest- og Nord-Island et samband mot biskopene, og ba andre slutte seg til (DI VIII nr. 348). De krevde at grensene for geistlig jurisdiksjon skulle ligge slik de var fastlagt ved sættargjerden i Tønsberg 9/8 1277 (NGL II s. 462-80), kong Christiern I?s retterbot av 10/10 1453 (NGL 2rk II nr. 49), jurisdiksjons- avtalen av 30/8 1337 (NGL III nr. 73), kardinal Viljalm av Sabinas skipaner av 16-17/8 1247 (NGL I s. 450-56), kong Eirik Magnussons retterbot av 1280 (NGL III nr. 1 art. 1, 23), Avaldsneskonkordatet av 2/5 1297 (DI II nr. 167), kong Håkon V’s retterbøter av 1308/09 og 23/7 1310 (NGL III nr. 26, 28). Nå gikk biskoper og prester langt ut over dette, og slo under seg lekfolks eiendommer med falske anklager og bann. Men bannlysinger uten klar lovhjemmel skulle ingen ense. Salg av omtvistet jord til prelatene skulle være ugyldig. Alle som heretter støttet prelatene mot kongedømmet og mot sambandet, skulle straffes med bøter og utlegd, likeså alle som brøt ut av sambandet. Kong Christiern II hadde nå satt lagmannen til å dømme mellom prelatene og lekfolket. Sambandsmennene ba kongen stadfeste både sambandsbrevet og de brevene som der var omtalt. - Mellom sambandsmennene var både Jon lagmann, Bjørn Gudnason og Bjørn Torleivsson. De to førstnevnte var nok opphavsmennene; et utkast til sambandsbrevet er skrevet av Bjørn Gudnason.
28/10 1513 fikk Bjørn Gudnason kong Christiern II?s vernebrev for seg og alt sitt gods (DI VIII nr. 362).
30/10 1513 vitnet to mann at Bjørn Gudnason hadde lagt fram for kongen dommen av 1/7 1499 og lagmannsorskurden av 25/1 1509, og at kongen hadde vist saken mellom ham og Bjørn Torleivsson til endelig dom ved Jon lagmann (DI VIII nr. 363).
31/7 1514 leste Bjørn Gudnason opp vernebrevet sitt, og andre kongebrev som [75] stadfestet hans rett til Vatnsfjörður som hadde tilhørt Solveig Bjørnsdotter, og til annet jordegods som han hadde arvet etter foreldrene sine og Jon Bjørnsson. Jon lagmann nevnte opp tolv mann til å dømme om hvilken straff de var hjemfalne til som ikke adlød kongens brev. De dømte at slike folk skulle bøte 13 mark og 8 ørtuger, og fare utlege til Norge på kongens nåde og unåde. Under straff var også alle som støttet dem, huste dem eller handlet med dem. Lagmannen samtykte dommen (DI VIII nr. 386).
18/8 1514 dømte tolv klerker oppnevnt av biskop Gottskalk (DI VIII nr. 389). De viste til fem vitnesbyrdsbrev (fra 1485, 1486 og 1500, DI VI nr. 491, 493-94, 503, VII nr. 486) om at Jon Sigmundsson var kirkegardsskjenderen i 1483; Filippussønnene hadde bare flyktet til kirkegarden og forsvart seg da han og hans folk angrep dem der. De vitnene var ført som tolv prester hadde pålagt Filippussønnene å føre. Alle brev som Jon Sigmundsson påberopte seg mot kirkens rett, var uten kraft, for han var dømt som brevfalskner (19/6 1505, DI VII nr. 708). Olav Filippusson var fri fra [76] anklagen mot ham, og ekteskapet hans var gyldig. Auðkúla med tilliggende gods, som Olav og hans sønn Einar hadde makeskiftet til biskop Gottskalk, var følgelig biskopens med rette. De la dommen sin fram for erkebiskop Erik, domkapitlet hans og dem han ville kalle til seg fra riksrådet. Biskopen samtykte dommen.
28/10 1514 stadfestet kong Christiern II Jon lagmanns dom (av 31/7 1514?) som tilkjente Bjørn Gudnason Vatnsfjörður. Stadfestingen gjaldt så lenge kongen og Norges riksråd ikke dømte annerledes (nr. 22).
7/11 1514 orskurdetjon lagmann (DI VIII nr. 402). Han underkjente dommene av 21/6 1497 og 1/7 1500. I den første saken kom et kongebrev til landet før lagmannen stadfestet dommen, og den siste saken var 1/7 1499 vist til kongen; det mente han innebar at ingen kunne dømme i disse sakene uten kongens særskilte fullmakt. 21/6 1497 hadde dessuten to domsmenn etter hans mening vært utlege; 1/7 1500 var motparten ikke stevnet. Jon viste også til kongebrevet av 31/3 1498. I samsvar med dommen av 10/5 1513 hadde kongen nå avgjort at Einar Olavsson var avlet i farens utlegd. Heller ikke Bjørn Torleivsson var ektefødt: lover og rettsavgjørelser som gjaldt for hele Norges rike, forbød ekteskap med firmenning. Nå hadde kongebrev pålagt Jon å dømme om arven etter Torleiv Bjørnsson, Einar Bjørnsson og Solveig Bjørnsdotter. Etter Norges lov og islandsk arvetall slik det sto i Jonsboka, som setter søstersønn i femte arv, tildømte han nå Bjørn Gudnason og medarvingene hans alt godset etter de tre arvelaterne, unntatt det som de tre lovlig hadde gitt fra seg. To kongens lensmenn, tre lagrettemenn, sju andre navngitte og alle som var til stede, samtykte.
15/11 1514 ble Jon lagmanns orskurd samtykt av kongens ombudsmann på Island Hans Eggertsson (DI VIII nr. 405). - Seinere giftet Hans seg med Bjørn Gudnasons datter.
Trolig i 1514 stevnet Bjørn Gudnason presten i Vatnsfjörður for Jon lagmann (DI VIII nr. 410). Bjørn anklaget ham for å sitte ulovlig med Vatnsfjörður og annen jord som hørte Bjørn til.
14/1 1515 svarte Bjørn Gudnason på en stevning fra biskop Stefan (DI VIII nr. 412-13). Han var anklaget for å ha brutt sine løfter om å gi avkall på Vatnsfjörður, og for andre forhold. Han svarte at løftene var avtvunget ham med bann. Vatnsfjörður var hans etter lov og kristenrett og nå også kongens skipan. De andre anklagene avviste han også. Ifall biskopen ikke respekterte vernebrevet hans av 28/10 1513, skjøt han saken sin til kongens dom på riksrådsstevne i Oslo.
16/2 1515 svor Vigdis Jonsdotter at hun ble gift med sin mor Solveigs og hennes bror Einars råd, og at hun ikke visste av noen utlegd som kunne ha hindret ekteskapet hennes med Olav Filippusson, som nå var død (DI VIII nr. 416). På samme tid svor hun at Olav var far til alle hennes barn (DI VIII nr. 417).
20/4 1515 ble det på Hólar tatt transskript (DI VIII nr. 418) av en rekke brev om at anklagen mot Olav Filippusson var ugrunnet, og at ekteskapet hans var gyldig. (Alle er nevnt ovenfor.)
Trolig ved midtsommertid 1515 erklærte Bjørn Gudnason at biskop Stefan aldri hadde hatt rett til Vatnsfjörður og kirken der, som etter konkordatet (av 2/5 1297) skulle være privatkirke og alltid hadde vært det. Ville biskopen holde ham borte fra Vatnsfjörður med makt eller bann, skjøt han saken til kongen og erkebiskopen og andre riksråder i Norge (Dl VIII nr. 430).
28/8 1515 dømte tolv mann oppnevnt av høvedsmannen Hans Eggertson (DI VIII nr. 434). De viste til kongebrevet av 28/10 1514 og til dommer som tilkjente Bjørn Gudnason Vatnsfjörður. De dømte som ransmenn og ubotamenn dem som hadde tatt med seg fe og løsøre derfra mot Bjørns vilje. Hans og andre gode menn samtykte.
29/10 1515 dømte tolv klerker oppnevnt av biskop Stefan (DI VIII nr. 438). Bjørn Gudnason var stevnet, men møtte ikke. Biskopen anklaget ham for å ha brutt en dom av lagmannen for Sør- og Østlandet, seks prester og fem lagrettemenn; videre for å ha jagd en prest ut av en kirke under mishandling og trusler på livet. Domsmennene dømte ham til å bøte for dombrudd, og rette seg etter alle dommer biskopen hadde fått mot ham, særlig om Vatnsfjörður. For framferden mot presten dømte de at han var bannsmann og ubotamann; alt hans gods var hjemfallent til kongen og biskopen. Biskop Stefan samtykte.
6/12 1515 vitnet Hans Eggertson og ti andre at på alltinget 30/6 hadde biskop Stefan ikke villet løse Bjørn Gudnason fra bannet han hadde lyst over ham, med mindre Bjørn ga tilbake Vatnsfjörður som han hadde bemektiget seg (DI VIII nr. 440). Det nektet Bjørn, og viste til kongebrevet av 28/10 1514.
En annen gang, trolig seinere, lot biskop Stefan lese opp for Bjørn Gudnason en rekke vilkår for å løse ham og hans menn fra bannet (DI VIII nr. 444). Han måtte gi tilbake Vatnsfjörður, erstatte det han hadde tatt fra presten der og fra en mann som hadde gitt presten nattely, bøte til presten han hadde mishandlet, la Solveig Bjørnsdotters barn med Jon Torlaksson få den jorda biskopen hadde tildømt dem, holde de dommer biskopen hadde latt dømme om ham, og gi avkall på alle dommer og orskurder han hadde fått av Jon lagmann. Dessuten måtte han love aldri mer å stå kirken og biskopene imot. Bjørn avviste vilkårene.
25/8 1516 lyste biskop Stefan at Jon Sigmundsson hadde svoret å ta tilbake de dommer og orskurder som han måtte ha avsagt ulovlig til skade for kirken. Biskopen løste ham så fra bannet han hadde lyst over ham, på det vilkår at han også utsonet seg med biskop Gottskalk (DI VIII nr. 452 A). - I en mer utførlig og kanskje falsk versjon av brevet tilsto Jon uttrykkelig å ha dømt urett mellom Bjørn Torleivsson og Bjørn Gudnason om arven etter Torleiv Bjørnsson (DI VIII nr. 452 B).
Bjørn Torleivsson hadde avhendet noen garder til Hans Krukow i Norge for gammel gjeld. Men dette var jord som Bjørn Gudnason gjorde krav på og hadde fått i sin makt.
18/2 1517 dømte biskop Stefan, lagmannen Vigfus Erlendsson, seks klerker og seks lekmenn om disse gardene, etter oppdrag fra kong Christiern II (DI VIII nr. 463). Bjørn Torleivsson og Bjørn Gudnason var stevnet, men den siste møtte ikke. Dommerne fant at den jorda Bjørn Torleivsson hadde avhendet, var hans lovlige farsarv, som Bjørn Gudnason ingen rett hadde til.
6/5 1517 ble det på Hólar tatt transkript av brevene fra 17/6 1495, 8/4 1496, 11/10 1496, 21/6 1497, 23/6 1498, 20/8 1498, 6/2 1500, 29/4 1512, 29/4 1513, 18/8 1514, og av et nyskrevet brev som ennå ikke hadde fått datering (DI VIII nr. 469).
8/5 1517 ble det sistnevnte brevet ferdigstilt (DI VIII nr. 470). Seks prester og seks lekmenn framholdt at Olav Filippusson hadde fridd seg fra anklagen mot ham, og at hans sønn Einar som frilledatters ektefødte sønn var Solveig Bjørnsdotters rette arving, i tredje arv. Solveigs (ektefødte) brorsønn Bjørn Torleivsson sto i fjerde arv, mens hennes [77] uektefødte søstres (ektefødte) sønner sto i femte arv. Arven var på minst 1440 hundrad. Men Olav og Einar møtte overmakt; de fikk bare hand om 360 hundrad, som de makeskiftet til Hólar-biskopen. Deres motparter lot felle dommer mot dem uten at de var innstevnet. Jon Sigmundsson som dømte slik, hadde før (som domsmann 21/6 1497) tildømt Einar arven, og gjort mange kjøp med Olav uten å dra hans rettshandelsevne i tvil. Hadde kongen utstedt brev mot Einars rett, skyldtes det at han var feilinformert. De tolv stilet brevet sitt til kongen, eller også erkebiskop Erik og Norges riksråd nordafjells.
12/5 1517 dømte tolv klerker oppnevnt av biskop Gottskalk om biskopens klagemål mot Jon Sigmundsson, som ikke hadde utsonet seg med ham (DI VIII nr. 471. Blandt annet dømte de alle Jons dommer ugyldige, fordi han var i bann.
21/8 1517 lovet Bjørn Gudnason å legge alle sine hjemmelsdokument til Vatnsfjörður fram for kongen og Norges riksråd, og rette seg etter deres avgjørelse; til da skulle biskopen ha hand om garden og kirken der. Han lovet også å bøte til presten han hadde mishandlet, og svor at han aldri mer skulle slå klerker, ta kirkegods med makt eller motarbeide kirken. Biskop Stefan løste ham så fra bannet (DI VIII nr. 483).
22/8 1517 dømte seks klerker og seks lekmenn en av Bjørn Gudnasons kumpaner i bann og utlegd for maktbruk mot Vatnsfjörður-presten (DI VIII nr. 484).
12/1 1518 stadfestet et retterting i Trondheim Einar Olavssons rett til arven etter Solveig Bjørnsdotter (nr. 35). - Grunnlaget for avgjørelsen var nok transkriptene fra 6/5 1517.
11/2 1518 stadfestet kong Christiern II Jon lagmanns orskurd (av 7/11 1514) som tilkjente Bjørn Gudnason alt gods etter Torleiv Bjørnsson, Einar Bjørnsson og Solveig Bjørnsdotter (nr. 36).
30/3 1518, på Bjørn Gudnasons setegard, vitnet en prest at Torleiv Bjørnsson hadde fått barn med en tremenning av kvinnen han seinere ektet (DI VIII nr. 498).
22/4 1518 stadfestet et retterting i Bergen Einar Olavssons arverett etter Solveig Bjørnsdotter, og erklærte at den ikke kunne forbrytes av hans far (nr. 38). - Grunnlaget for avgjørelsen var trolig transkriptene fra 6/5 1517.
28/6 1518 dømte tolv klerker oppnevnt av biskop Stefan (DI VIII nr. 507). Bjørn Gudnason var stevnet, men han var nå død. Ifølge biskopens anklage hadde han trosset dommer om Solveig Bjørnsdotters testament, to ganger tatt Vatnsfjörður og kirken der med makt og drevet bort kirkens folk, gjort innbrudd i en annen kirke, og i åtte år søkt kirke enda han var i bann. Domsmennene fant ham skyldig, og dømte arvingene hans til å utrede erstatning og bøter og rette seg etter alle dommer biskopen hadde latt gjøre om Vatnsfjörður og Solveigs testament. Biskop Stefan samtykte.
På alltinget i 1519 ble abbed Ögmund i Viðey postulert til biskop i Skálholt etter Stefan (DI VIII nr. 533). Han hadde året før tatt transkript av erkebiskopsdommen om Vatnsfjörður fra 24/7 1273 (DI VIII nr. 517).
1/7 1519 dømte tolv mann på alltinget (DI VIII nr. 534). Bjørn Torleivsson klaget over at Bjørn Gudnasons enke Ragnhild Bjarnadotter og hennes barn tok inntekter som hørte ham til. Han la fram kong Christiern I’s og kong Hans’ brev om at han var ektefødt (NGL 2rk II nr. 154, III nr. 113). Motparten la fram to lagmannsstadfestete tolvmannsdommer og tre-fire kongebrev, som tilkjente Bjørn Gudnason det omstridte godset. Domsmennene dømte at begge parter innen jul skulle legge saken fram for kongen; inntil hans avgjørelse forelå, kunne Ragnild beholde hva hun hadde. Vigfus lagmann beseglet sammen med domsmennene.
28/7 1519 ga Ragnild en mann ombud til å legge saken hennes fram for kongen (DI VIII nr. 542).
1/8 1519 satte abbed Ögmund opp et sammendrag av Vatnsfjörður-saken (DI VIII nr. 543). Først hadde erkebiskop Jon dømt Vatnsfjörður til evig beneficium (24/7 1273). Så hadde Bjørn Einarsson (Bjørn den mektiges morfar, død 1415) gjort et forlik: han skulle [78] ha garden mens han levde, deretter skulle den bli beneficium. Siden holdt lekmenn den med urette i mer enn hundre år. Deretter klaget biskop Stefan over manglende regnskap og mislighold av kirken i Vatnsfjörður (18/8 1495). Saken ble vist til tolv presters dom. Nå ble Vatnsfjörður for tredje gang dømt under evig beneficium. Bjørn Torleivsson avsto sitt krav på garden og kirken (10/4 1507). Erkebiskop Gaute stadfestet at Vatnsfjörður skulle være beneficium (7/10 1507). Men Bjørn Gudnason bemektiget seg garden. Han ble bannsatt, og så lovet han å la Norges riksråd avgjøre saken (21/8 1517).
30/11 1519 tilkjente kong Christiern II Bjørn Gudnasons barn Vatnsfjörður med tilliggende gods (nr. 51).
8/10 1520 stadfestet et retterting i Oslo at Torleiv Bjørnssons og hans kones barn hadde full arverett (nr. 55).
29/11 1520 stadfestet erkebiskop Erik det samme (se Kirkens lovgivning).
29/11 1520 stadfestet erkebiskopen også biskop Stefans dom, med erkebiskop Gautes stadfesting (7/10 1507), at Vatnsfjörður kirke skulle være beneficium til evig tid (se Kirkens lovgivning).
19/4 1521 stadfestet et retterting i Bergen at Torleiv Bjørnssons og hans kones barn hadde full arverett (nr. 56).
20/6 1521 stadfestet kong Christiern II det samme (nr. 57). - Dermed hadde han som sin far gitt motstridende brev i den store islandske arvesaken, saktens uten å ha full oversikt over den.
29/8 1524 overlot Bjørn Gudnasons enke og barn jordegods til biskop Ögmund i Skálholt for bøter som Bjørn var idømt (DI IX nr. 206).
6/9 1524 lot biskop Ögmund Bjørn Torleivsson få tilbake gods han hadde arvet etter sin farbror Jon Bjørnsson, men avstått til biskopen (DI IX nr. 210). Til gjengjeld lovet Bjørn at han og hans arvinger skulle la Skálholt-stolen ha i fred alt som var tildømt den.
30/9 1524 kvitterte biskop Ögmund Bjørn Gudnasons enke og barn for alle bøter Bjørn hadde vært Skálholt-biskopen skyldig (DI IX nr. 215). De lovet at de heretter ville stå på Skálholt-stolens beste.
19/4 1526 viser et brev at Vatnsfjörður atter var i kirkelig besittelse (DI IX nr. 289).
5/7 1526 dømte seks klerker oppnevnt av biskop Ögmund at Bjørn Gudnasons sønn Torve og hans datter Sigrid måtte overlate gods etter Jon Bjørnsson til Bjørn Torleivssons sønn sira Torleiv, som hadde fått retten til det i arveforskudd fra sin far (DI IX nr. 302). Biskopen samtykte.
9/1 1527 bød kong Frederik I øvrighet og allmuge på Island å la Torve Bjørnsson få sin rett mot Bjørn Torleivsson (nr. 102).
10/1 1527 fikk Torve og hans søsken kongens vernebrev for seg og sitt gods, særlig Vatnsfjörður og to andre garder (nr. 103).
23/3 1528 vitnet to prester at alle dommer Jon Sigmundsson lot dømme da han var lagmann, ble dømt ugyldige fordi han var i bann; likeså de dommene Bjørn Gudnason fikk i stand (DI IX nr. 367).
Et udatert transskript (DI IX nr. 468) gjengir det sistnevnte brevet og en rekke av de ovennevnte brevene til fordel for Einar Olavssons arverett (DI IX nr. 468).
3/4 1528 skrev biskop Ögmund til biskop Jon på Hålar at Einar Bjørnsson i sin tid hadde betalt bøter med jord som var Bjørn Torleivssons arv etter sin far, Einars bror. Bjørn hadde intet vederlag fått av Einar Olavsson som var tildømt arven etter Einar Bjørnsson. Ettersom Einar Olavsson var Hólar-biskopens mann, ba Ögmund Jon hjelpe Bjørn til sin rett (DI IX nr. 369).
1/7 1530 dømte lagmannen Erlend Torvardsson sammen med femogtjue mann på alltinget, etter oppdrag fra kong Frederik I (DI IX nr. 445). Bjørn Gudnasons svigersønn Hans Eggertsson klaget over at biskop Ögmund forholdt ham og hans kone Vatnsfjörður [79] og tre andre garder (to av dem nevnt i vernebrevet av 10/1 1527). Biskopen påpekte at Vatnsfjörður var dømt under Skálholt-stolen i 1308 og 1393, og for tredje gang i 1501 slik erkebiskop Gautes brev (av 7/10 1507?) viser. To garder hadde Bjørn Gudnasons enke og barn avstått i bøter for Bjørn. En gard hadde Hans Krukow i Norge fått utlagt av Bjørn Torleivsson for gjeld (se dom av 18/2 1517 ovenfor). Dommerne dømte at Vatnsfjörður tilhørte Skálholt-stolen. Med mindre Hans Eggertsson på neste allting kunne prove at garden var innløst igjen, skulle han overlate alle hjemmelsbrev til biskopen. Gardene som var avstått i bøter, skulle biskopen eie. Saken om den siste garden ble vist til kongen. Biskop Ögmund, futen Didrik van Bramsted og hele lagretta samtykte dommen.
Etter denne dommen ble Vatnsfjörður tydeligvis værende under biskopens rådvelde. Og det later til at den store arvestriden stilnet av i 1530-årene. Det vil ikke si at alle parter slo seg tilfreds. I 1540-årene blusset striden opp igjen. Fra denne fasen skal her bare nevnes en stor utredning fra Bjørn Torleivsson til kongen, der han skildrer hele striden sin med Bjørn Gudnason og hans arvinger, like fra Torleiv Bjørnssons død (DI XI nr. 308).
23
Våpenstillstandstraktat mellom Danmark og Norge på den ene siden og Sverige på den andre.
Kong Christiern II og Danmarks og Norges riksråd (26 danske menn og biskop Hoskold i Stavanger) har avtalt følgende med Sveriges riksråds fullmektige sendebud:
1. Et herremøte skal holdes i Halmstad 2 februar 1517 mellom 6 fullmektige fra Danmarks og Norges riksråd og 6 fra Sveriges. Disse 12 skal med bindende virkning avtale endelig fred mellom de tre rikene.
2. Fram til 12 april 1517 skal det herske fred mellom rikene.
3. Recessene fra Malmö 1 og København 2 skal stå ved lag.
4. Med visse unntak skal alle fanger på begge sider være midlertidig løslatte inntil 12 april 1517.
A. Det dansk-norske eksemplar. Tapt?
B. Det svenske eksemplar. Original på pergament i DRA.
Trykt: Etter A Hadorph II s. 432ff. Etter B Rydberg ST III nr. 583.
København 1515, 29 juli.
Wii efftirskreffne Otte Swynshoffuit met Gudz nade biscop wdi Westeraars, Cristiernn Benctson riddere, oc Bencth Abiørnson wepnere, Sueriges riges radz fuldmechtige sendebudh, giøre alle witherligt met thette wort opne breff:
at aar effter Gudz byrdh Mdxv sanctj Olauj regis ac martiris dagh ware wii forsamblede her wdi Kiøpnehaffn till a ordz oc talæ a met [80] høgborenn første her Cristiern met Gudz nade Danmarckes Norges Vendes oc Gotes koningh vdwald koningh till Suerige hertugh wdi Sleszuig Holstenn Stormaren oc Ditmersken greffue wdi Olldenborg oc Dellmenhorst, her Lage Vrnæ wdi Roschilde her Niels Stygge wdi Burglom her Niels Clauson wdi Aars her Iwer Mwnck wdi Riibæ her Jens Anderson wdi Othensæ her Erick Kaass wdi Wiiborg her Aschild wdi Staffwanger aff same nade biscoper, her Henrich abbet wdi Soore closter her Eschild prior wdi Andtwortskowg her Anthonius prouest wdi Burglom, her Niels Erickson hoffuemester her Sten Biilde her Henrick Knutson her Niels Høgh her Prebiørn Pudbusk her Tønne Parsperger her Mogens Gøye her Tyce Krabbe her Jens Hollgertson her Jacob Anderson her Jachim Løcke her Peer Lycke her Thomes Nielson her Albrecht Jeipson her Aage Anderson her Mattes Erickson ridderæ, oc Jørgen Marswynn, Danmarckes oc Norges riiges raadh, at talæ oc forhandlæ om then feide oc tweidracht som emellom thesse try riige mange aar waret haffuer, oc om fridt samdrachtighedt oc bestandh, oc sameledes at forhandelæ om thee recesser som nw systes wdi Mallmø oc Kiøpnehaffn giorde oc besluttede ware.
b Thaa paa thet at b Gudz forthørnelsæ, schade forderff oc blodstørtinge emellom thesse iij riige oc theres indbyggere motte her effter affstilles, Gudh alsommechtugste till loff oc thesse iij riige oc theres indbyggere till nytte och bestandh, ære wii forscreffne Sueriges riiges radz fuldmechtuge sendebudh wdi thee helge Trefaldigheedz naffn, aff then fulde macht oss aff wore kiære metbrøderæ Sueriges riges radh metgiffwen ær, som thet wort machtebreff thette wort opne breff wederhengt ær indehollder oc vdwiisær, met forscreffne høgboren første koningh Cristiern oc Danmarckes oc Norges riiges raadh endrechteligen fordragne oc swa offuer eenss wordne,
1. at wdi Halmstade skall stande oc ware eth almyndugt herremode nw wor frwe dagh purificacionis nest komendes offuer eeth aar, hwilcket herremode besøge schulle sex fuldmechtige aff Danmarckes oc Norges riges radh oc sex fuldmechtige paa menige Sweriges riges radz weigne, at talæ oc endeligen beslutte om friidt samdrecht oc ewiigh bestandh emellom thesse iij riige, som forscreffne høgboren første koningh Cristiern oc thesse iij riige kan komme [81] till friidh gaffne oc bestandh. Oc hwæs forscreffne tolff fuldmechtige aff Danmarcke, Norge oc Suerige endrechteligen forhandelæ oc beslutte, thet skall paa bode siider emellom thesse iij riigæ vbrøde- ligenn holldes oc fultgiøres.
2. Her met schall stande oc ware en fast oc stadigh friidt till land oc vaten emellom thesse iij riige oc menige theres indbyggere, ind till forscreffne wor frwe dagh purificacionis næst komendes offuer eth aar, oc swa framdeles indt till paaske ther næst efftirkomendes.
3. Schulle doch c her met thee recæsser som nw systes wdi Kiøpnehaffn oc Malmø giort ware, ware wdi alle theres puncte oc articklæ vforbruth oc vforkrenckte d i alle maade.
4. Oc skulle alle fangene paa boode siider haffue dagh indt till forscreffne moode wdi Halmstede ændt oc forlubbet ær, oc swa framdeles indt till paaske ther nest efftirkomendes, vndentagen thee XXIIII fangere aff Calmarne oc Suerige, som høgboren første koningh Hanss e, hwæs siæll Gudh nade, vndte oc gaff Peder Vgerop at løsæ syt fengsell met.
Her paa haffue wii forscreffne Sueriges riges radz fuldmechtige sendebudh loffuit oc tilisagt forscreffne høgboren første koningh Cristiernn oc Danmarckes oc Norges riiges radh, at alle forscreffne puncte oc articklæ schulle paa wore eygne oc menige Sueriges riges radz weigne fast oc vbrødelige holldes, paa alles wore ære redelighedt oc cristeliige tro.
Till thess ythermere witnesbyrdh at thette forscreffne swa vbrødeligen holldes skall, haffue wii forscreffne Sueriges riiges radz fuldmechtige sendebudh wetherligen hengt wore indseglæ oc signeter neden fore thette wort opne breff, som giffuit oc screffuit ær aar dagh oc stedh efftir som fforscreffuit stander.
Seglene til de tre svenske sendemennene henger ved og forbinder brevet med deres fullmaktsbrev fra Sveriges rikes råd og menn (trykt ST III s. 587f).
[82] 24
Kjong Christiern II vil la rostockerkjøpmennene i Oslo og Tønsberg få handle en dag i uka med både bønder og borgere.
Kongen har svart Rostocks sendemenn at han på deres landsherres [hertugen av Mecklenburgs] forbønn akter å innrømme dem dette.
Han vil skrive til embetsmenn og futer at slik skal det være. 1
Avskrift av sendemennenes rapport, RostockRA. Rat, Hanseatica, Nr. 116.
Trykt: HR III 6 nr. 671 art. 10.
[København 1515] 17 august.
Vth vnsem recesse:
Des frigdages morgens na assumptionis Marie tho achte slegen hefft ko. ma. magistrum Hinricum Kordes, siner g. secreterer, mit sulkem antworde tho vns geschicket,
dat ko. ma.t were geneget vth ko. mildicheyt, umbe vorbede willen vnses gnedigen heren, tho vorgunnende deme koepmanne tho Anslo vnd Tonsberge eynen dach jn der weke mit buren vnd borgeren tho koepslagende, vnd dar hen tho vorschrivende an de amptlude vnd vogede, dat de koepman dar nicht jnne behindert worde.
25
Kong Christiern II forbyr å føre fisk direkte fra Island til hansebyene eller andre havner utenom England. 1
Seilasen fra Island til hansebyene har ikke vært sedvane, og skader Norges rike og Kontoret der [i Bergen], Kongen forordner nå med Norges riksråds råd at slikt ikke må finne sted. Men byene og andre kan føre fisk fra Island til England, slik de har gjort fra gammelt.
Byer som ikke enser forbudet skal ha forbrutt alle privilegier og rettigheter de har fra kongen og hans forgjengere, og kjøpmenn derfra skal arresteres med skip og gods om de siden finnes i kongens farvann.
Brevet er utstedt i to eksemplarer; det ene skal være hos Norges riksråd og det andre hos Bergenfarerne [i Lubeck?].
[83] A. Original på pergament i LübeckStA.
B. do. ibid.
Trykt: Willebrandt, Hansische Chronik III s. 86. DN VI nr. 659. Utdrag HR III 6 nr. 673.
København 1515, 18 august.
Wij Cristiern van gotsgnaden to Denmargken Norwegen der Wende vnd Gotten koningk, gekorenn to Sweden, hertog to Slesswigk Holsten Stormarnn vnd der Ditmerschenn, greue to Oldenborch vnnd Delmenhorst, don witlick vnd apenbare, vor vns vnsze eruen vnd nakamen jm rijke Norwegen:
Nha dem vnd als vnsze rijke Norwegen vnd dat kunthor darszuluest van etliken steden vnd jegen durch de vnwontlike szegelatie jn Jszlant szere vorswacket werdt, vnd in kortten jaren vth voriger hanteringe vnd neringe mochte gebracht werden,
szo willen vnd ordinerenn wij nhu, jn byweszende vnd nha rade vnszer leuen getreuwen rijcks Norwegenn rede, der erwerdigisten erwerdigen vnd gestrengenn, hern Ericks ertzbisschops to Druntheimm pawestlike hellicheit legatt, hern Andrewes to Anszloo hern Andor to Bergen hern Hawschull to Staffuanger bisschopen, ern Negels Hinricksson hauemesters vnd ern Hinrickes Krummedickes riddere, vmme nutt framen vnd beste willen des szuluen vnszes rijkes ock jnwanere vnnd kunthors, der glijken vmme vordenst vnd willen alsze de dudessche copman darszeluest vns vnd vnszen vorfaren gedan vnd hen forder don willen vnd scholen,
dat de szuluen stede szampt andernn hirnamals mit dem vijszke vppt olde vth Jszlandt vortt jn Engelandt, vnd dar mit nicht in ere egenn offte enige ander hauen, szegelen offte loszen scholen.
Und dar jemandt vth vorgerorden steden hir entbauen donde vnd handelen worde, szo scholen alzdenne deszuluen stede aller vnszer vnd vnszer vorfaren priuilegie begnadinge vnd rechticheide, ock to vormijdinge vnszer rijke hauen strome vnnd gebede, vorlaren vnd vorbraken hebben. Und offt se dar nha in vnsze hauen strome vnd gebeden kamende worden, alsz denne scholen se van vns, vnszen vogeden amptluden vnd beuelhebbern, ernstlick mit schyppe vnd gude angeholden werdenn. Und offt se ock derhaluen [84] anderst in schaden qwemen, dar to willen vnd scholen wij vnd der vnsze nicht schuldich offte geholden synn to antworden.
Desszes alzso to wydermeher getuchnissze js desser breue twoe eijnes ludes, de eyne bij vnszen leuen getruwen rijkes Norwegen reden vpgenant vorwarett, vnd de ander bij dem copmanne Bergen beszokende, vnd beijde mit vnsen secrete witliken vorszegelt, vnnd gegeuen to Copenhagen nha Christi vnszes hern gebort dusent vyffhundert vnd jm veffteinden jare am szonauende infra octauas assumpcionis Marie virginis.
Sub plica: Ex mandato dominj regis proprio.
Bakpå: Christiern wegen der Isslandischen fhart jn residentia Bergensi.
Seglet henger ved.
26
Kong Christiern II skriver ut en «dronningskatt» i Norge.
[Skatten skal dekke utgifter til hans bryllup og dronningens kroning. Hver mann skal gi 1 mark, nordpå 2 våger råskjær. 1 Kalundborg høsten 1515?]
[85] 
[86] TILLEGG
1
Kong Christiern II krever landehjelp fra bønder og bymenn i Danmark.
P g a utgiftene ved hans bryllup og dronningens kroning og etter gammel sedvane i riket har riksrådet tillatt kongen å motta landehjelp fra rikets innbyggere. Derfor skal det settes opp et manntall som fordeler dem i legder på 4 mann. Hver legd skal gi kongen 4 mark penning; innen legda skal byrden fordeles etter formue. Prestegårder, degnegårder og ridderskapets setegårder er fritatte, likeså kirkens og adelens ukedagsmenn, gårdseter og tjenere; det samme gjelder møllere, jordløse husmenn, gjetere og fattigfolk uten plog og harv. Den lokale øvrighet skal etter bestemte regler skaffe oppebørselsmannen kost og tæring fra allmugen, først når han skriver manntall og siden når han henter landehjelpen.
Avskrift i DRA, Christiern II?s registrant, Sjællandske register, f. 13. 1
Trykt: Suhm, Saml. 11:1 s. 135f.
Kalundborg 1515, 28 september (til bøndene) og 9 november (til bymennene).
Breff paa almyndiig landehielp anno mdxv.
Wii Cristiern met Gudz nade etc hillsæ ether alle wore kere wndersatther bøndher oc menæ allmwe i hwor hellst thiennæ eller tiillhører som byggæ oc boendis ære vdi abc kerligen met gudt oc wor naadee.
Kere wenner som i nw well høørt oc fforfaret haffuæ a at wi nw haffuæ a*holldæ wort brøllup oc koningligæ hoff oc ladet kronet wor kiere hussfrue høgborne fførstindæ ffrwe Elizabe Danmarckis etc. drotning oc haffdæ ther till skreffuit oc bedet mangæ herrer oc førsther oc andre wdlendeske oss oc Danmarckis riigæ tiill ære oc haffue ther met giordt stoer kost tyngæ oc besweringæ som wort elskelige Danmarckis rigis rad oc andre flere fforfarit haffuæ, thaa for saadan merckelig leylighed sameledis effther en gammel sedwonæ som aff arildz tiid her i riget weret haffuer, haffuer fforneffnte wort ellskelige Danmarckis rigis raadt tilladet oss en mwelig landhielp ath mwe ffangæ aff then mene man her i riget,
wdi saa maadæ at hueriigæ iiii effther thet mantall som leggis skall wden all wyld skullæ giffuæ oss iiii marck penning oc ther tiill then riigæ hielpæ then ffatigæ. Oc skall ther ingen ffrii være, wden en preste gaard tiill huer kirckæ degne gaard oc ridderskabes sedhiegaardæ wgedages men gaardsedæ oc thienner ffor theris gaardæ som plegæ af arildtz tiidt [87] ffrii atwere tiill kirchenn och godhæ mendtz gaardæ, tesligis møller gadhehuss innesth men hyrdher oc stackarlle som ickæ brugæ plog eller hariighæ.
Skall oc wor herritz ffogit i huerdt herrit besorgæ thennom som samme landehielp optage medt madt oc øli oc hesteffodher paa mene allmuæ oc koste tering, saa thett hand liggher met iiii hestæ i huert herrit too netther nar han scriffuer man tall oc too netther ner han samme landhielp optagher. Oc skullæ wore landzmen samme thering offuer leggæ saa thet skelligen offuer all almwen tillgangher, oc ther mett ey thennom met scriffuer penning eller madt penningh icke beswære i noghre modæ.
Cum clausulis consuetis.
Giffuet paa wort slot Callingborg firedagen nest ffore sancti Michels dag anno etc. mdxv°, sub nostro signeto.
Breffuæ tiill køpstedmen paa landehielp anno etc. mdxv°.
Kieræ wenner som i well hørt oc forfaret haffue at wi nw haffuæ holldet wor brøllup oc koningligæ hoff oc ladett kronet wor kæræ husfrwe høgborne fførstindæ frwe Elzabet Danmarckis Norgis etc drotning oc haffuæ nw ther met hafft stort kost oc tyngæ oc beswæringæ som wort ellskeligæ raad oc andre flere seet oc fforffaret haffuæ, tha ffore swadanne merkelig leylighed skulld oc tynghæ oc sammeledis effther en gamell sedwane haffuer wort ellskelige rigens raad tiilladeth oss en mwelig hielp at ffangæ aff then menighæ man her i riget.
Cum clausulis consuetis.
Ex castro nostro Callingborg 6ta feria ante festum martini anno etc mdxv°, nostro sub signeto.
2
Noen regnskapsnotiser om dronningskatten.
Fra inntektsregnskapene for Bergenhus slott vinteren 1516-17, sommeren 1518, sommeren 1519 og sommeren 1521, og fra to skatteregnskaper for Bergenhus hovedlen 1520 og 1521.
Orig. i NRA, Regnskaper og jordebøker eldre enn 1570.
Trykt: NRJ I s. 47, 76, 94, 117f, 120ff, 124ff, 372, II s. 256f, 560, 576, 607f, III s. 223f.
[88] [vinteren 1516/17]
- - -
Jtem j lb. smøer anammit Hanss køgemesther aff Tord Ericksen paa Møgelbo vtj drotninge skat for j marc
- - -
[sommeren 1518]
- - -
Jtem vj mare antwordit samme Swendt [screddere biscop Andors foget wdj Hardtangher] hid for vj hwsme[n]dt wdj drotningeskatt eodem tempore
- - -
Jtem vj tønner saltt fisk kom fran Fedye feske werdt som xi mendt wdgaffue wdj drotningeskatthen hwes naffn szom stande screffne i mandtallit paa samme fiskæ wære
- - -
Jndtecth paa rottzsker aff Findtmarkæ fader wdj restandtz aff drotninghe skatthen
Primo Moghens Perssen ii voger
Jtem Eric Ericksen ii voger Jtem Erick Ionssen ii woger
Jtem Mickeld Asbiørnssen ii voger ~ Till Vmgangh
Jtem Kolben Nielsen ii voger
Jtem Oluff Olssen ii voger
Jtem Ion Tollisszen ii voger
Jtem Ienss Lawrissen ii woger
Jtem Swend Ionssen ii voger
Jtem Ion Olssen ii voger ~ Vmgangh
Jtem Villom lobsen ii voger
- - -
Sewald Olsen ii voger Per Olsszen ii voger
Poffwel Iensszen ii voger ~ till Gamwigh
Siwordt Stenssen ii voger
Oluff Haldorssen ii voger
- - -
Restandtz aff drotningeskatthen aff the leen ther omkringh Bergen som er jndkommen sidhen poskæ anno etc. Mdxviij o.
- - -
Lindeaaskiprede
Jtem i marc Mickeld paa Borgæ
Jtem i marc Ion paa Blakstadt
[89] Jtem i marc Sunniwa paa Bareswigh
Jtem i marc Aasze paa Horn
Jtem i marc Erick paa Lyren
Jtem i pund koffwer Sunniua paa Øxness
Jtem i marc Torgrim paa Lørtwdt
Jtem i marc Gwnder paa Vethaas
Jtem i marc Kolben paa Twett
Jtem xj marc ketlækoffwer Oluff paa Hwalwm
Jtem xvj marc brvm Tordt paa Skodwen
Jtem xv marc kedelkower Elinæ paa Kwmlæwoldt
- - -
Aff Vdwære
Jtem i marc Baardt Skarff
Jtem i marc Oluff i Kalgraff
Jtem j marc Berittæ i Krogewodt
Jtem Gert Berintsen ~ i tønne fisk
Jtem Iffwer i Stokæwodt
- - -
Voos
Jtem Thore paa Staffnes j marc
Jtem Siwordt filius eius dederunt j marc pauper
Jtem Gwdrwn filia eius j marc
Jtem i marc Stenor paa Heglan
Jtem i marc Endrit paa Hwmblen
Jtem i marc Berliwdt paa Berkæ
Jtem i marc Siwold paa Owaldestadh
Jtem j marc Osa paa Tweta
Jtem i marc Asbiørn i Wynien
Jtem j marc Ion paa Dwlwen
- - -
[sommeren 1519]
- - -
Skatt aff Nwmmedall
- - -
Jtem i voger forscreffne Oluff Cri [stier] ni [?] i drotningæ skatt
- - -
Jtem i mare vi schilling idem [Engelbret Gwndersen] for i vogh i drotningæ skatten
- - -
[90] [1520-21]
Her effther følgher noghen restantz pa droningh mark vdbodz skath etc.
Jtem j mark j droningh skat [Simon Swensen radmandh i Tronhem]
- - -
[sommeren 1521]
- - -
Jtem vj marc idem [Fredrick Kock aff Andenes] for iiij voger rotszkere som hand stod inge met i drotninge oc vdbuds skat
- - -
Jtem iij marc vti drotninge skat aff Pouell Hansen som segler till Varodenn
Jtem iij marc Arne Mortensen vtj samme skat oc segler tiill samme ødt 4 ta feria post pascatis
Jtem vj marc Haluardt Torkilsen for ij syne drenger vdj samme skat oc segler hand tiill Varødenn
Jtem iij marc Kolbenn Gwndersen som segler tiill Madkurff satisfecit vdj drotninge skat sexta feria effter pasce
Jtem iij marc Salue Ionsen vtj samme skat oc segler tiill Varøden et erat sabbato ante Quasimodogenitj
Jtem iij marc Tordt Pouelsen Anders Søgns drengh satisfecit oc segler tiil Var ødenn
Jtem iij marc Jonn Gwdesen for sinn dreng Mogens Hielt i drotninge skat
- - -
[1521]
- - -
Drotninge skat aff Bindalenn
Jtem j marc penninge Simonn paa Litleuale
Aff Dalenn
Jtem j marc Jngebrit paa Glymenn
Jtem j marc Torall paa Obdall
Jtem j marc Niels pa Sellege
- - -
[91] 27
Bønder i et prestegjeld i Oslo bispedømme 1 vil appellere til kongen dersom biskopen ikke avsetter presten deres.
Bøndene skriver til biskop Anders i Oslo at presten herr Tomas forholder dem lov og rett, baster og binder dem. 2 Derfor vil de ha ham fjernet.
Om biskopen ikke etterkommer kravet, vil de bringe saken inn for kongen, ja sjøl gå til ham. Han vil nok skipe rett.
Original på papir, tilh. Tore Bergskog, Hovin i Telemark (1958).
Trykt: DN XXI nr. 720.
1515, 17 november.
Gwd weræ med konunkt Kryssyan och allæ hanz embez men som thæn gode herre thener j thrwd, och med vor werdeleg ffader ffør gwd och sso hanz thenar ssom honom thener j thrvvdh, tha helssj wy kerlege med gwd, fførør ad komo tiil then vorde legh herre byskop Anders j Osslo ad hanz na[d]h vylde thaka wor moll tiil betryng a , elle vy kwnne skryve jdar nadh thyl.
Tha er vor bøøn tiil jdar nadh, ad thenne presst ssom vy hawæ aff thyngath, tha er ffwlkomolegh allez vort rad och ssamthycgke ad her Tommoz er aff gelleth ssaghde. Och effter ty ssom vor bøn er ssom ffor ssyger, tha er jdar nadh vytheleg ad then preste wylya med jkke hawa. Han holler oss med jngen lak eller rett, hat grype och basste och bynde oss wp ffor retto.
Vyl jdar nadh jkke skypa oss ret vppa thette ffor skrymne moll, tha skwla vy ffor vor nadelegh herre konwnghgen, hanz nadh skypar oss fwlla retto vppa. Och vyl jdar nadh jkke gera oss ræt thette mali, tha skwla vy henge harff och ploff vppa veggen, och go thyl then gode herre Kryssyan, ssom mogo vy thene ssom andre gode men.
Thette breff er gyo[r]t lwgvrdaen nesst æffter marthenz møsso no nesst var et cetera anno dominj Mdxv.
Bakpå med samme hand: Annwde Elyngesson Annwnde Thollefson theres ssygnethe ffor thette breff med jtharmere wysso o[c]h betre fforvarølz etcetera.
Merker etter 2 segl, trykt bakpå.
[92] 28
Kong Christiern II?s vernebrev for Værne kloster.
Regest i KBiblKbh, Langebeks Excerpter, Værne-Kloster (ved G. Schøning).
Trykt: DN XXI nr. 721.
København 1515.
Kong Chrestiern giør wittherligt at hand haffde taget her abbet, brøthre oc menige conuent i *Worde closter i sin beskyttelser.
Dat: Kiøbenhaffn 1515.
29
Det sønnafjelske rettertingets 1 kjennelse om bondeluten av tienden i Oslo bispedømme.
Kansleren, en ridder [og riksråd], lagmennene i Oslo, Tønsberg og Skien, borgermestrene i Oslo og to rådmenn sammesteds erklærer at de har lest gjennom kristenretten som gjelder i hele Norges rike, 2 særlig bestemmelsene om den fjerdedelen av tienden som kalles bondeluten, den som bøndene selv har hos seg og som bør skiftes etter biskopens råd.
De kjenner til at biskop Herlog 3 tok bondeluten til domkirkens behov, og har bragt på det rene at også biskop Gunnar 4 tok bondeluten og skiftet den etter kristenretten. De vet at biskop Anders 5 har gjort krav på å disponere over bondeluten og har kunngjort for allmugen hvordan den skal skiftes: noe til domkirken når den trenger det (slik som nå); noe til fattige sognekirker og prester; noe til fattige skoleelever og fattigfolk; videre kan biskopen eller prosten la fattige bønder som mangler såkorn beholde bondeluten hos seg, men da slik at den fordeles mellom dem etter behov.
Rettertinget finner at biskop Anders? forskrifter er rettvise, og at allmugen plikter å skifte bondeluten etter biskopens råd, slik kristenretten sier og slik de nå har gjort i Hamar bispedømme de siste tre årene.
Original på papir i DRA, D 9 Norge nr. 70.
Trykt: DN II nr. 1053.
Oslo 1516, 4 mars.
Wij effterscreffnæ Hans Oluffson prowst i Mariekirke i Osslo oc Norges riges canceller, Knwt Knwtson ridder till Molandh, Eric Ericson aff waben lagmand i Oslo, Jon Jonson lagmand i Tonsbergh, Lydicke [93] Gudelicson lagmand i Skiien, Biorn Gunderson, Siuordh Helieson, burgmestheræ i Oslo, Atzer Kræmer och Benth Jwdhæ raadmend ther sammestedz, giøre wittherlict met thettæ worth obne breeff
ath wii haffwe seeth, hørdt, læset oc hørdt læset cristhen rætthen som offwer alt Norges righe rættes oc dømmes effter, alle article som hwn jndholdher, oc besønderligh som jndholder oc paa lydher ath then fierdæ part aff thiende som bøndherne sielffue indh met them haffue, som kalles bondhelodh oc bør ath skifftes effther bispenss raadhe. Och haffwe wii nw hørdt oc spwrd j sandhen, at werduge fader met Gud her biscop Herlo hwess siell Gudh nadhe then forscreffne bondelod optogh i syn tiidh till domkirkens behoff, oc somme aff oss then tiid nærværendes hwoss ware. Siden haffue wii oc hørdt oc spwrd aff gamble bønder, som end nw leffwe oc tilstaa, ath biscop Gundher som war biscop i Oslo hwess siell Gudh haffue sammeledis then optogh oc skifftedæ effter cristen rætthen.
Oc haffue wii sammeledis hørd oc spwrd oc i sandhen widhæ, at verduge fader met Gud her biscop Anders i Oslo haffuer esked oc paabedhet forscreffne bondelodh, oc haffuer meste part i huert prestegiæld i siith biscops stickth tilbudet kundgiort, oc sagth for almwen huorledes forscreffne thiend bør oc skall skifftes: sompt till domkirken nar som henne trengher som nw giør, oc sompt till sognekirker oc prester som fattige ære oc ey haffue renthe athholde seg met, oc en part till fattige skoledegne oc fattige folk, oc sammeledes till fattighe bønder som icke kand komme till sæedh i haard tiid, nar the bedhe biscopen eller hanss prowst ther om ath the skulle tha beholde theres egen lodh. Oc ther till somme fattige i hwer sogen skal haffue en part aff theres part som bethre formogher, saa at somme faa en part aff ii iii eller iiij mendz lodh, meræ eller mynne effter som the ære mange som saa fattige ære ath the kwne ey till sæedh komme.
Paa huilke skickelsæ saa ath skifftæ som føre er rørd som forscreffne biscop Anderss haffuer tilbwdhet, tycker oss aldeles skelicth redelicth oc rætwiiselicth at wære, oc almwen plictigæ ære at skiffte forscreffne bondelot effter bispens raadhe som cristen rætthen wtwiiser som forscreffuit staar, oc som the haffue nw giort i Hammerss biscops dom i aar, oc sammeledes giorde nw ii aar forledhen.
Till ydermere witnesbyrd oc sanden her om trycke wii forscreffne wore jndzegle nethen for thettæ breeff. Giffwet i Oslo tiisdagen nesth effter mithfast søndag anno etc. mdxyj°.
Bakpå med samtidig hånd: Dom paa bondeloden aff Thiømmen wdj Norge och huorledis thend till fattige och nøedthørffthige schiffthis schall 1516 wdj Oslo.
Rester av 6 påtrykte segl.
[94] 30
Kong Christiern II gir beskjed om at rostockerkjøpmennene i Oslo og Tønsberg kan handle der i byene med bønder og hvem de ellers vil, én dag i hver uke. 1
Dette har hertugen av Mecklenburg bedt om, og kongen skriver nå til embetsmenn og futer 2 at de ikke må hindre slik handel.
Avskrift i RostockStA, Hanseatica XV.
Trykt: Schreiner, 16. årh. s. 92 og s. 386 n. 190 (utdrag).
Nykøbing slott [1516] 3 29 mai.
- - -
Wiider at hogboren furste hertug aff Mekelburg haffuer nw her hoss oss personligh begeredt, at hanss vndersate kiøpmænd oc borgere aff Rostock motthe een dag vti hwer wghe handle oc kiøpslaa met bøndere oc andre ther i wore kiøpstæder Opsloo oc Thonsberg, hwilket wii swo hannemm till wilie vndt oc beleffuit haffue.
Thi bethe wii ether oc wele at j thesligest vndhe oc tillade, at same borgere oc kiøpmænd aff Rostock poæ een beleyligh dag vti hwer wghe mwe handle oc kiøpslaa ther i ethirs bijij met bøndere oc andre hwem them tæckis, oc schicker at them ther offuer inghen hinder eller forfang skeer.
Schriffuit poæ wort slot Nykiopinge torsdagen nest effter sancti Vrbani pape dag.
[95] 31
Erkebiskop Erik Valkendorf ber kong Christiern II gi frihet og bergsrett til finnerne av et kopperberg.
Erkebiskopen hadde lovet kongen å la lete etter malm, og har derfor en tid hatt hos seg to svensker, som nå har funnet et kopperberg åtte store mil fra Trondheim. Han sender kongen utskrift av et brev med slik frelse som de sier de har på slike berg i Sverige. Her nevnes frihet [for avgift?] 1 i tre år, men de vil helst ha det i fem eller seks.
Erkebiskopen har lovet de to å bidra med 100 til 200 mark. Han har forstått at kopperberg krever store investeringer og mange folk. Og jo flere folk, jo større blir kongens skatt.
Får de to kongens brev på berget, vil de til Sverige for å hente hjelp til driften. De vil også lete etter flere malmberg.
Original på papir i NRA, Norske henlagte saker 1491-1523.
Trykt: DN XXII nr. 111; Langebeks Bergverkshistorie s. 507ff.
Nidaros 1516, 10 desember. 2
Promptissimum obsequium et famulatum cum humilima salutatione ac anime et corporis sanitate.
Høgbaaren fførste oc megtigste herre, som eders nade ffortæncker at ieg haffwer tilfforn loffwet eders nade at gøre min ffliet om malmberg at lade opsøge, tha hawer ieg noger stwndt hafft hoess meg twænne aff Suerige som hawe søgt effter swodan berg, oc haffwe nw i thesse dage ffwndet et kopper berg viij store mile her ffra Trundemm.
Oc sige the seg gerne at wille fare til Swerige oc ffli seg noger hiid aff theris ffrænder oc wænner som kwnde hielpe them at prøwe oc brwge fforscreffne berg, met saa skæl at the kwnde ffonge eders nådes leide met ffrihed oc bergsræt effter som the haffwe giffwet meg tilkænde oc ieg sender eders nade en wdskrifft aff. Sige the meg at the haffwe swodant ffrælsse oppaa swodan berg i Swerige. Oc waare the begærendis v eller vj aars ffrihed ther oppaa, mæn det er noch i iij aar effter som copien indeholder.
Oc haffwer ieg loffwet at hielpe oc størcke them i hwæss maade ieg kand, oc at forlægge them met j c mare eller ji. Lyckes thet ffor them, tha sie the seg gerne at wille betale meg met tiden. Mæn gaar thet anderleds æn wæl, tha kand eders nade wæl tæneke hwad betalning ieg ffongher. Dog haffwer ieg loffwet them oc wiil thet gerne holde them, paa thet at eders nade oc rigit kan haffwe ther ære oc gaffn aff om thet wiil lyckes. The hawe ladet meg forstaa oc haffwer ieg sport thet aff andre, at kopperberg kaaste meget at brwge oc oppehaalde, oc skwlle wære ffwlt personer som thet skal holde wed magt, oc e fflere the ære e mere ær eders nådes skat.
[96] The mene oc at naar the ffonge swodan frihed aff eders nade, at the wille gøre theris ffliet om at ssøge fflere malmberg her op wdj Norige, saa ffræmt the ære her noghenstæds omkring. Strax thette bwd kommer ighen met eders nadis breff paa fforscreffne berg, tha wille the strax tage en wdskrifft ther aff wnder dandemænds indsegle, oc giffwe seg til Swerige effter hielp at brwge samme berg met.
Illustrissime princeps, non sunt hie nouitates de quibus majestatem vestram certiorem reddere possum. Sed cum his animam corpus et illustrissimam celsitudinem vestram deo immortali et sancto Olauo tutandam et conseruandam perpetuo commendo.
Ex Nidrosia postridie festi sancte Anne anno domini Mdxvj, sub meo signeto.
E : V : S : M : C : Ericus archiepiscopus Nidrosiensis etc.
Utskrift: Illustrissimo et inuicto principi domino Christierno dei gratia Dacie Noruegie Sclauorum Gotorumque regi electo in regem Suecie duci Slesuigcensi Holsacie Stormarie et Theomarchie comiti in Oldenborg et Delmenhorst domino suo graciosissimo.
Rester av brevlukkende segl.
32
En mann ber kong Christiern II la et kombinert norda- og sønnafjelsk retterting dømme i saken hans.
Torstein Askjellsson, 1 som ved domsbrev fra kong Christiern I og fra kong Hans 2 er tildømt arven etter Svein Arnesson, klager til kongen over at mange sønna- og nordafjells forholder ham denne arven, og ber kongen sette til dommere i saken erkebiskopen, biskopene norda- og sønnafjells, prosten (ved Mariakirken) i Oslo, tre navngitte riddere (og riksråder) samt lagmennene norda- og sønnafjells.
Han ber videre om at landskylda av det omstridte godset må bli kverrsatt til dom er falt, og om at dekanen i Trondheim Olav Engelbrektsson må få i oppdrag å føre saken for ham.
Original på papir i NRA, DK, No. inni. til reg. samt no. henl. saker 1491-1523.
Trykt: Dn II nr. 1055 (feildatert 9 desember).
[97] Elgseter 1516, 11 desember.
Mynn ydmygh hellsenn alltiid forsendt met Gudi. Kiære nadiige herræ, ville ether nade werdes fortenchke at iegh fatigh man war fore ether nade i Bergenn met ether faderfaders konung Cristierns, thesligeste met ether nådes faders konung Hanssis dommæbreffwæ, ludendes at the hadde megh tiilldømbt all then arff som feell effther Swend Arnesson, hulkenn arff megh holles fore aff swo manghe her i Noriigæ swnnen fieldz och nordhenfieldz.
Thii bether iegh ether nade ydmygeligenn fore Gudz skyld oc thet walld i haffua aff Gudh, at j villæ vnnæ meg dommære till sagenn: erchiebispenn, bispenn aff Bergenn, bispen aff Staffwanger, her Niels Henricksson oc lagmendenæ nordenfielldz, oc bispen aff Oslo, bispenn aff Hammer, prouesten aff Oslo, her Knudt Knudsson, her Gudæ Galle, oc lagmendenæ swnnen fielldz, swo at bliffue the icke allæ forsamblet, at the som till stede wore haffua fulld macth at skickæ megh lagh oc rett fore vlagh meg fattiigh mand er skedd, oc at ether nade ville werdes till at vnnæ megh i samma breff qwersettningh po min landskylld hoss the bønder som boo po forscreffne mit godz, swo lenge sagenn bliffuær atskylld.
Kære nadige herre, jeg giørs en gamell mand oc twnger, willæ ether nade werdis fore gudzskylld at scriffuæ degenn till i Trundhem, mester Oluff Engelbrettsson, at han wille thage mit ombudh fore min alderdomb skylld oc forfølle myn rett po myne vegne, jeg will gernæ gøre hannum en villiæ ther fore.
Kiære nådige herræ, gører fore Gudz skylld oc thet walld i haffua aff Gud, oc ramer mit beste her vti fore then store vrett meg skedd er i langh thiid. Her met beffaller iegh ether nade Gud oc sancto Oluff konungh.
Screffwit i Helliæsetther torsdagenn nest effter sancte Anne dagh aar etc. mdxvj, vnder mit jndzegle.
Torstenn Askillsson.
Utskrift: Høgborenn første oc mechtiige herræ, her Cristiernn met gudz nade Norges Danmarckes konung, vtwald konung till Sweriige, hertug vtj Sleszuiig Holstenn Stormarnn oc i Ditmerskenn, greffue i Oldenborg oc Delmenhorst, sin kiereste nadige herræ.
Spor av utvendig segl.
[98] 33
Kong Christiern II tillater rostockerkjøpmennene i Oslo og Tønsberg å handle fritt hver lørdag med inn- og utlendinger av alle stender. 1
A. Original på pergament i RostockStA.
B. Avskrift i RostockStA, Danica.
C. Avskrift i DRA, Hansest. A III nr. 17.
Trykt: Schreiner, 16. årh. s. 93 (utdrag etter B).
Regest: Nor III s. 87.
København 1517, 24 juli.
Wy Cristiernn van Gotsgnaden to Denmargken Norwegen der wende vnd gotten koning, gekorenn koning to Sweden, hertoch to Sleszewigk ock to Holsten Stormaren vnd der Dithmersschen, greue to Oldenborch vnd Delmenhorst, don witlick apenbar bekennende vor vns vnsze eruen nakamenn vnnd alszweme
dat wy durch szunderge gunst gnade vnd toneginge ock vmme mannichvoldige behochlicken guden willen vnd flytige denste szo vns vnszen ryken vnd derszuluigen jngeszeten de erszamen vnsze leue beszundernn borgermestere vnd radtmanne der stadt Rostock to mehrmalen bewyszet hebben vnd noch fordermehre bewyszen willen vnd scholen, en gegunt vnd togelaten hebben szo wy ock jegenwardigen in vnd mit macht desses vnszes breues gunnen vnd tolaten, dat ere borgere vnd copmane in vnszem ryke Norwegen to Tonszberch vnd Ansloo liggende kamen vnd beszoken scholen vnd mogen nhw hir namahls darszuluest bynnen Tonsberch vnd Ansloo eynen dach alsze nomptlich sonauende mit bisschoppen prelaten ridderen knechthen gudemannen presteren ock borgern vnd bwren jnlendisschen vnd vthlendisschen kopen vorkopen gudt vor gudt wandelen hanteren vnd kopenschopp gebruken, van vns vnd eynen edermanne fry vnd vngehindert vnsze koningliche herlicheit vnd rechticheit in aller mathe doch hir an vnuorszumet.
Gebeden hirumme ernstlich allen vnd jszlichen de vmme vnszent wyllen don laten scholen vnd willen se synt geistlich edder [99] wertlich, dat gy dere gnanten van Rostock borger vnd coplude hir entbauen garneyn bewer hinder edder jndranck don edder todonde gestaden noch an perszone haue vnd guder vorweldigen effte vorvrechten in jenniger mathe, vnder vnszen koninglichen vnhulden vnd vngnaden.
To mehrere orkunde vnd vorwaringe hebben wy vnsze secrete witlichen hir vnder an dessen vnszen breff laten hangen, de geschreuen vnd gegeuenn is vpp vnszem slathe Copenhagen na Cristi vnszes heren gebortt duszent viffhundert vnd jm szouentennden jare am auende Jacobi des hilligen apostels.
34
Tsar Vasilij IV Ivanovitsj?s retterbot for samene på Mur man-kysten. 1
Samene har klaget over at tsarens to skattefuter reiser sammen og ikke som før hver for seg, at de har for store følger og krever for stort kosthold, at de har med sine egne varer og tvinger samene dl å kjøpe, at de tar umåtelige gaver, og at de driver jakt og fiske på samenes land. Tsaren bestemmer følgende:
1. Den ene skattefuten skal dra fra Kandalaksja til siidaene Áhkel/Babinsk, Notozersk, Sonjelsk, Pasvik, Neiden, Anar, Utsjoki/Arisby og Varanger, derfra til Norges-kanten hvor han skal bli om våren, 2 så tilbake om Varanger, Bumannsfjorden/Murkamu (Bomeni/ Muotke?), Manamis og Sutzieuer/Ludoszer/Uladosser/Aversvatn (Imandra) til Kandalaksja. (Art. 1. 10, 12, 14, jf. 6-9, 11, 13.) 3
2. Den andre skattefuten skal dra til Varzuga-elva og så til siidaene Trennes/Ter (Ponoj), Lovozersk, Koldal og Umba. Han skal ikke besøke Manamis eller Áhkel. (Art. 2, 23, jf. 15-16.)
3. Hver skattefut skal ha med seg ikke flere enn fire mann: en tolk, en kokk og to andre karer. (Art. 3, 5, 7, 9, 11, 13, 16.)
4. I skatt til tsaren skal hver siida gi så mye som skattebøkene sier. (Art. 4, 15-16.)
5. I gave til skattefuten skal Kandalaksja og Koldal hver gi l mårskinn eller 10 gråverk, ellers skal hver siida gi l reveskinn eller 21 gråverk. (Art. 5, 7-9, 11, 13, 15-16.)
6. I gave til skattefutens følge skal hver siida gi l gråverk til tolken, l gråverk til kokken og 1 gråverk til de to karene. (Art. 5, 7, 9, 11, 13, 16.)
7. I kosthold skal Kandalaksja gi 15 laks. Ahkel, Notozersk, Suenjel, Pasvik, Neiden, Anar, Utsjok og Aversvatn/Mardesk skal av hver luk 4 gi l rein-bakfjerding, eller på fastedagene 10 sik og l gjedde. Varanger, Muotke, Manamis og siidaene langs den østlige ruta skal gi 3 bakfierdinger av hver to luk. (Art. 5, 7, 9, 11, 13, 15-16.)
[100] 8. Samene skal skysse skattefuten og skatten. Om vinteren skal de stille med 15 rein, om sommeren med elvebåter og det mannskap som trengs. (Art. 6, 12, 15-17).
9. Eventuelle skatterestanser skal skattefuten ikke sjøl dra tilbake for å hente, men han skal sende to av sine tjenere. (Art. 18.)
10. Skattebetalingen skal (ikke?) skje i nærvær av de fornemste karelene. (Art. 19.)
11. Skattefuten må ikke la noen fengsle for skatten. (Art. 20.)
12. Alle som kommer til samene med egne varer, skal frakte disse på egen kostnad. Og de må ikke tvinge samene til kjøp eller salg. (Art. 21.)
13. Jakt, fiske og annen næring må hverken skattefutene eller andre fremmede drive på samenes grunn. (Art. 22.)
14. I gjeldssaker skal skattefuten dømme sammen med de fornemste samene. Han kan ta i rettergangstoll 6 denga (2 altyn) av hver rubel saken gjelder. Kan skyldneren ikke betale, skal dommeren ikke arrestere ham for rettergangstollen, men overlate ham i kravsmannens hender. (Art. 22.)
15. Ved bevislig tjuveri eller ran skal den skyldige gi full erstatning, og dessuten betale halvt så mye til dommeren. Den i hvis hus tjuvegods finnes, regnes som tjuv dersom huset var låst, men ikke dersom det sto øde og ulåst. Om anklagede frir seg med meded eller vitner, skal dommeren intet ha. Sjøldommere er de som griper en tjuv, men ikke angir ham for dommeren. Av dem tar dommeren 1/2 rubel. (Art. 25, 27, 30.)
16. Drapsmenn skal dommeren la sette i jern; så skal han rådføre seg med tsarens rentemester. Blir et drap ikke oppklart, tar dommeren 1/2 rubel av hele siidaen. Men viser det seg at dødsfallet skyldes ulykke eller sjølmord, eller at liket er kommet drivende annensteds fra, skal han intet ta. (Art. 26, 29, 31.)
17. Skattefutens tjener skal få l russisk skilling av siidaen der han stevner noen for retten. Når saken er avsluttet, skal han få 2 skilling av domfelte. Dessuten skal han få l skilling for hver russisk mil han reiser, og 2 når saken er avsluttet. Av borgensmennene skal han intet ta. (Art. 28.)
18. Tsaren har reservert for samene kysten fra Pasvikelva(?) til Umba. Hit må hverken kareler, novgorodere, Dvina-menn eller andre fremmede dra for å drive næring. (Art. 32.)
19. Hverken skattefutene eller andre må drive fiske med store fartøyer vest for Svjatoj Nos, unntatt til eget forbruk. (Art. 33.)
A. Dansk oversettelse i NRA, Da. kanselli skap 15 pk. 125A (ved Peter Robertssøn). 5
B. Dansk oversettelse i SATØ, Finmarkens Amts pakkesaker nr. 14.
Ba. Dansk oversettelse i NRA, Schnitlers grense-eksaminasjonsprotokoller vol. 7 p. 329-32.
Bb. Dansk oversettelse i KB Kbh, Thott fol. 949(?) p. 46-47, 422-29.
Trykt: Schnitlers grenseeksaminasjonsprotokoller III s. 151 ff (etter Ba); Lillienskiolds Speculum Boreale II s. 43f, 185-89 (etter Bb).
[101] 
Moskva 1517, juli
A
B
Enn vdttskrift aff denn grodtt furstis begennaadinngs preuilleges breff och ordinanntzie till dj finner vdt afft denn norske siøstrannd.
Vdtschrifft aff grottførstens priuilegio som han haffuer benaaditt de vildelapper aff norgische søestrandt meedt:
Denn stormechtige herre och grodtførste Waszillius, aff Gutz naade zaar herre och grodtførste Wladimersky Moskoffske Noffgorotzkoy Ersskoffskoy Smollennskoy Thuerskoy Permskoy Wetzkoy Bolgarskoy Jugorskoy och anndre mere.
Haffuuer ieg begenadiget dj willde lapper wedt denn nortzke siøstrannd, som er vdj Terske Loffoszersko och vdt aff Munamussko fllek (Farshok Treneszer landt Loyer Bumenes fiordt flek) Stenn Jakopszønn lappe, och vdt aff Babinitzkoy (Akell) by Kirille Noffeksønn, (Loier bie Staier Sapardeffsønn,) och vdt aff denn Terske ode (Treneszer flek) Ykaya Mellendiausonn, for dennom och for alle affwerendis lapper vdj deres naffnn och stedt supliszerret och beret haffuer foer oss, saa adt der kommer till dennom woris skadtfogder der adt forsamlle woris skadt och adt dj reiszer baade vdj ienn stedt och ike som till forenn werit haffuer. Disligeste adt dj tager medt szeg mannge aff deris folk och tager [102] meget fetallie och forennskab, ike som till fornne seduonnlicht werret haffer. Och paa dise forrennskab førre dj deris egenn gotz, och huillkenn som komer til dennom medt woris skadt, denn skadt tager dj for dennom siellff, och deris egenn waare nøder dj och tuinnger dennom paa medt wolld. Disligeste adt dj tager for dennom och deris kuinnder och børnn, samledes for deris slecht och folk, enn vmaadelige skennk och gaffuer, huor vdt aff dennom sker enn stor skadee och ouerwolld. Disligeste adt dj kommer till dennom udj deris eyedom och wonninng och bruger der deris fiskery och diurslacht. Och ydermerre adt woris skadtfogder till forne haffuer sammiet woris skadt adtskillig, forudenn nagenn besuerring.
1. Derfor saa haffuuer ieg stormechtige herre och zaar aller ruszenn grodtførste Wasilliuz Juannouitz minne lapper beghennadiget adt naar som der kommer till dennom vdj Lappelannd woris skadt fogder der woris skadt adt forsamlle, daa skall denn iene minne skadtfogd drage till Kanndelaxske by och vdj Babinnitzkoy (vdj Akell) och vdj Lodtoszer (Notieuer) och vdj Soniell [103] (Sonderghell) och vdj Pasreke (Patzuig) och vdj Neffdomu och vdj denn øuerste Niedri (Indern) och vdj Vtzureke (Arsby) och vdj Werieghe (Warienger), och vdj denn nortzke ennde och der adt bliffuue vdj foraaret och sidenn igenn adt drage tilbager vdt aff denn normannske by til Weriegi (Warienger), och vdt aff Weriegy (Warienger) till Mutkomu (Bomnes fiordt) och fraa Mutkomu (Bomnes fiordt) till Munemas och Ladoszer (Sutzieuer).
2. Och denn anndenn woris skadtfoget skall drage till Warszuge ellff och vdj Terskoy by (Treneszer by) och vdj Loffoszer (Loier) och vdj Kolldallskoy (Koldan) och udj Umbo by.
3. Och skall huer aff woris skadtfogder tage met sig aff deris follk firre personner och inngen filere adt tage.
4. Och woris skadt skulle de tage effter bøgernis inholldt.
5. Och skulle dj giffuue woris skadtfogd till forerinng vdt aff denn Kanndelakske by enn mar heller vdj sted aff j mar 10 grouverk skinn, och hans tollck som tollker for hannom 1 gro uerk skinn, och koken 1 grouerk, 2 aff hanns tiener 1 grouerk skinn. Och till vdtspisning skulle de giffue hannom och hanns folk 15 laks meden ns hann vdj [104] Kanndelaks till hobe samler minn skadt.
6. Och naar hannd vdj Kanndelaks minn skadt forsamledt haffuer skall han drage til Babinitzko (till Akiellske), och skulle dj giffue hanom forennskab unnder minn førstelige skadt 15 reinns diur.
7. Och udt aff denn Babinitzkoy by (Akill) och udt aff Lodtoszer (Notieuer) och udt aff Neffdemu och aff denn øuuerste Nadri (Iniern) och udt aff Vtsereko (Aresby) skulle huer aff dese forbemellte byer giffue woris skatz fogder till skennk enn reffskinn heller vdj sted aff enn reffskinn 21 grouerkskinn, och hanns tolk enn grouerk och kokenn j grouerk och to aff hanns tienner j grouerk. Och till hanns vdt spiszning skulle dj giffuue for hannom och hanns folk aff huer enng som kalles paa deris sprok enn luk 10 sziger fisk och j gede, och vdj kiød dagernne skulle dj giffue for dj tie siger huer j zuremball, paa vort sprog enn halff achter dell aff enn reins diur.
8. Lige saa skulle och dj Mardeske (Ouerswaten) laper giffue os woris førstelige skadt sampt skatfogden hanns skennk som dj anndre.
[105] 9. Och vdt aff Waranngske by (Waranger) skulle dj giffue hannom till skennk j reff heller vdj sted aff enn reffskinnd 21 grouerk, och hanns tollk 1 grouerk och hanns kok 1 grouerk och 2 aff hanns k[a]rlle j grouerk. Och till vdtspiszning skulle de giffue hannom och hans folk aff to enng heller 2 luk som de det kaller 3 zueremballe som kalles paa waris sprog enn hallff achter paart aff enn reinns diur.
10. Och skall hann drage vdt aff Warienng (Waranger) vdj det normanske ennde och der adt bliue foraaret, och skall hann drage fra denn nortzke ennde till Warienge (Waranger) ygenn paa sannte Johanis baptis fødszells dag.
11. Och naar hann komer vdj Mutkomu (Bomenes) och vdj Mumomas, daa skal dj giffuue hanom till skennk enn reffskind heller 21 grouerk, och hanns tolk j grauerk och hanns kok j grouerk och 2 vdt aff hanns tienere j grouerkskinn. Och till hanns vdtspiszning skulle de giffue hannom som de Wariengske (Warannger) 3 zuremballe reinnskiødt.
12. Och naar hann drager fraa Munnomas till Nadre (Auersvaten) op adt denn Kollske ellf, daa skulle de lade [106] hannom bekomme baade och fløtings follk och enn styremannd, saa adt hann kann bliue offuer weyen welbeffordert medt mit skadt.
13. Och vdj Ladoszere (Sutzeuer) skulle dj giffue hannom till skennk j reffskinnd heller 21 grouerk, hans tolk en grouerk och koken j grouerk och to aff hans tienner j grouerk. Och till hanns vdtspiszning skulle dj huer giffue effter deris formuge
14. Och vdt aff Madraoszerre (Auers waten) skulle de føllie och ledt sage minn skadt foget medt mit skadt till Kanndelaks paa grennszernne.
15. Och huilken aff minne skadtz fogder som drager till Warszugy ellff hannom skulle de Terske (Treneszer) lapper mødde vdj Warszugy, och hannom der 15 reinns diur adt forskaffe till forennskab och hannom hiem till dem adt førre. Och skall hann tage aff dennom minn skadt effter bøgernnes innholld. Och hanns egenn skennk och vdspiszning skall hann tage som vdt aff dj Mutkomer (Bomneszer).
16. Och naar hann drager fraa det Terske by (Treneszer by), skall hann skike denn Terske (Treneszer) skadt tilbager [107] vdj genn till denn Warszugeske ellf. Och sielff skall hann drage til Loffoszerske (Loyer) by, vdj Kolldallske (Koldar) och vdj Vmbu by, och skall tage aff dennom skadt effter bøgernnis innholldt. Och vdt aff denn by skulle dj giffue hannom till hanns skennk j reffskyn heller 21 grauerk, och vdt aff denn Kolldallsko by skulle dj giffuue till skennk j marskynn heller 10 grauerk, och tolken j grauerk och kokenn enn grauerk aff huer en by och 2 aff hanns tiennere j grauerk. Och till hanns vdtspiszning och forrenskab vnnder mit førstelige skadt lige som forbemellt er.
17. Och nar som war skadt foget haffuer forsamlet woris førstelige skadt och dj seg paa reiszenn hiemigen begiffuer vdt aff det lappeske lannd medt woris førstelige skadt, daa skule di giffue huer effter deris tynngsell och retighedt vnnder woris førstellige skadts førennskabb.
18. Och vdj hullkenn stedt woris skadtfogder ike kunnde fulkomeligenn for samlle woris skadt, daa skulle de skike effter denn reststanntz to aff deris tienner, och siellf skulle wores skatfogde ike drage tilbager effter denn restanntz.
[108] 19. Och skull dj betalle woris skadt till woris skadt føgder vdj de fornemste korrelleres neruerellsz.
20. Och ike denom adt fenngsle heller trenngsle for forskreffne skadt.
21. Lyger wisz haffuuer ieg begennadiget dennom at huem som kommer till dennom vdj Lappelannd, skulle dj och deris follk førre deris egenn gotz paa deris egnne heste och omkostnning och ike paa lappernnes om kostning heller forennskabb, ey heller dennom deris waare medt wolld paa adt tuinnge, och ey heller met denom adt kiøbslage met wolld.
22. Desligeste skulle och ey woris skadt fogder ey heller deris folk slecht heller uenner y deris nerinng och bierinng som er vdj deris fiske wannd och skog enntenn adt fiske heller diur adt slaa ey heller nogen deris hanndell der adt bruge vdj nogenn mader, och ey heller nogenn anndere fremmede vdt aff anndre lennder vdj deris tilbehørellse adt lade hanndlle.
23. Och huilkenn aff woris skadt fogder szom begynner adt tage woris skadt vdj Terskoy (Treneszer) flek oc vdj Loffoszer (Loyer), skall denn woris skadtfogdt vdj Munamas och vdj [109] Babinitzkoy (Akiell) by vdj det aar huerken winter heler sommer korne.
24. Desligeste haffuer ieg och saa dennom begenadiget adt om der er nogen som haffuer nogen sage medt enn anndenn for lanndt pennger heller godtz, werre szeg enn rubbell enntenn mer heller mindre heller hor meget det werre kann, der vdj woris skadt foget deris reter adt werre och till sig vdj domenn adt tage godt folke offuerwerendis. Och der som denn sanndskylldjge sagen vnnder øgen gaar, skal hannd lade hannom saa meget som sumen er betalle, och der till dommeren hanns retighet som er vdt aff enn rubbel 6 denn in ng rus mynnte. Och er det saa adt denn skylldige ike haffuer vdj formuge same gelld adt betalle, daa skall hann offuer leffuerere denn skylldige vdj annklagerens hender for same gielld, och for hanns egenn retighedt skall hann denn skylldige ike ann hollde.
25. Och der som nnogenn offuer tyger hinn anndenn medt tyue sag heller røuer sag medt sziunnlige och neruerendis tegenn, daa skall hann lade hanom oplege och betalle sa meget som anklachtenn er, och sieg sielff modt annklagerenns [110] formelding hallpaart adt tage till retigehet.
26. Dyligeste vdj død slet der som dj denn sannskilldige vnnder søge och forforske, daa skal hann laade hannom slaa vdj iernn och seg der vdj adt beratzlage medt woris renntmester.
27. Och der som dj finnder hosz nogen mand noget vloglicht gotz som er fremedt mantz innenn leste husz, daa er det tiuuery. Menn finder mannd noget vloglicht vdj øde hus som ike till lest er, da er det inngen tiuri. Och der som nnogen formerker hos enn tiuery och hann det met tie manns widnne det szeg vdj fraa leger till denn sannskylldige, daa skall dommerenn och denn der hann bliffuer vdj foruarinng geffuenn inngen tinng tage heller fordre aff hanom.
28. Och steffnne pennge skall skatfogdenns tienner haffue for hanns vmage, j skillinng rusz mynnt vdt aff bynn. Och naar sagen bliffuer fullenndet da skall han haffue to skillinng rusz aff denn som sagenn ouer gaar. Och for huer russmill adt reisze enn skellinng, och nar sagenn bliffuer fulent to. Och aff deris borge skall hann intet tage.
[111] 29. Och hennder seg vdj nogenn by dødtslacht och skades manndenn ike finndes der, daa skall woris skadt fogdt tage aff dennom der denn døde finndis for deris edt enn halff rubbel muskoffske mynnt.
30. Och aff egenn domere heller retere skall dommeren tage tilbrøde 1 rubbel muskoffske mynnt. Och kalldes det egen dommer eller retere den som fannger enn tiuff medt sziunnlige tiuue tegenn och slepper hannom och ike tillkinnde giffuer domerenn, och godt follk det beuisze kann, daa er det egen retere och domer.
31. Och huillket som fallder aff et tre och bliuer død, heller och huem som bliffuer forbrenndt vdj illd, heller och huem som bliffuer trenngd vdj hell vdj weyemode met lasz, heller huem der bliffuer drognet vdj vannd, heller huem der bliffuer et aff dyr, heller huem seg sziellf forkommer met egenn hannd, heller der komer slaget heller drognet lig driffuenndes till nogen bys lannde merke vdt aff sønn heller vdt aff ellffuer, och det bliuer vnnder søcht adt det sker vdenn arrgelist, daa skall der inngen brøde heller beszuerinng der vdj werre.
[112] 32. Saa haffuer ieg och begennadiget dennom adt deris strannd och lannd yfraa Pellitzkoy ellff och till Wmboske, adt der huerkenn koreler heller vdt aff denn noffgrotske borgers ey heller aff dy duinnske borger heller nogenn anndenn personner adt faare och deris hanndell paa deris strand at haffue.
33. Lige saa om denn Hillige nes adt minne skatfogder ike skulle medt deris store bode paa deris eget proffit faare paa fiskerie, ey heller nogenn anndenn met deris store bade der adt komme, for vden dy som dennom sziellff behoff giøris eller begerendis ere.
Och huilkenn som her vdj finndes vlydig vdj dete breffs inholt heller dennom noget vret giør, denn skall werre hos mig grodtførste Waszillius Juanouitz vdj stor vnaade.
Skreffuet vdj Muskeff dett aar 7025 vdj jullie.
Isz nach Cristus geburdt anno 1517.
Bakpå: Vertierunghe ausz russer sprach auff denisz durch Petter Robbertzen.
Stormechtigste herre Baszillius aff Gudtz naade zar vnd herre allerrussze, grottførsten Wladimersche Moskowscha Nougroske Skoffsche Smaalensche Thwrsche Permsche Wiattsche Bolgahrschee och Joudtgarschee etc., haffuer benaaditt de wildelapper aff den norsche siøstrand, dj Teersche (Thrineszerla) Loffosszenske (Loyauer) och aff de fleck Sum thouffskage lappene Steny Jacobszenn, och aff den fleck Babimtzskago (Aekield) Kiell Nouacksenn, och aff thennd Lottosszerschee (Nottiaur) fleeck Storieus Pordinasøn, och aff thend Thersche (Threneszer) odde Jekaia Melendiaewaszøn, och wdj alle lappernis steedt och naffn som haffuer thill mig supliceret och thilckiende giffuedt, huorledis att wor schattefougither drager thill dennom att samble min schatt och drager de baade vdj en stedt och icke som thelforne, och [haffuer] mange aff therris folck medt siigh. Och att the thager [aff] thennom megen vdspisning och fordengschab, icke epther som de haffuer tagit thillfornne. Och att di paa samme dieres fordenschab førrer theris warre med sig, och att huem som berer woris schatt thill dennom, thett thager schatt fougder for sig och thuinger dennom dieres waare paa medt voldt igien. Thesligeste thager de for sig fraa dieres quinder och bøern schlecht och thiennere aff thennom vmaadelige skenck och gaffuer, huor vdaff dennom scheer stoer voldt och skade. Desligeste naaer de kommer thill dennom vdj therris eiendomb och thilhørrelsze medt therris børn schlecht och thiennere, da fischer och slaar de diur der vdj. Och at vdj fortiden haffuer worris schattefougither dragitt adtschiellige och leddige vden alld besuerelsze och sambledt woris skatt.
1. Jeg stormegthige herre zar grottførst allerusszen a haffuer benaaditt mine lapper att naar worris schattefougither drager thill dennom vdj lappernis land att opbere worris skatt, da schall thend enne worris schattefougidt drage thill Kandelax och vdj Babinitz och vdj Lottszer och vdj Soniell och vdj Pasrekw och vdj Niaffdaum och wdj øffuerste Niadrj och vdj Vdtziurku och vdj Wariagi, och vdj thennd norsche ende och schall de bliffue om varen. Och aff thend norsche fleck schall hand drage thilbage egien att Variagy, och fraa Variagy thill Mutkomu och thill M[o]nnomas och thill Vladosszer.
2. Och thend anden wo[ris] schattfougitt schall draige thill Warsugurecke och vdj thenn Thersche fleck och thill Lachosszer och vdj Koldall och Vmbu.
3. Och dj voris schattefougitter schulle icke tage mehre folck end firre mand huer dennom.
4. Och woris schattefougither schulle worres skatt opbere hosz dennom epther *bøgdernis indholdelsze.
5. Och schulle de giffue worris schattefougidt foreringh vdj thend Kandalasche fleck en maar eller for maaren thj graauerck, och tholcken som tholcker for hannom schulle dj giffue ett graauerck, och hans ko[ck] ett graauerck, och hans folch tho karlle schulle de giffue en graauerck. Och vdspisninge giffue thj hannom och hans folck xv lax indthill hand forsamblett woris schatt vdj Kandelax.
6. Och naar hand haffuer oppeborridt vdj Kandelax min schatt da schall hand draghe thill Babinøtz, dj schull[e] giffue hannom thill fordenschab vnder min føstelige schatt 15 riin.
7. Och aff Babinøtz fleck och Lochosszer och aff Sannelj och aff Pasreckw aff Niadamu och aff den øffuerste Nedrij och aff Sudtzureckw schulle de giffue hannom schenc [k] aff huer fleck en reeff eller xxj graauerck, och tholcken j graauerck hans kock en graauerck och hans thoe karll[e] en graauerck. Och thill vdspisningh giffue de hannom aff huer luck x sigge och j giedde, och om kiødagene schulle de giffue hannom for x sighe och anden vdspisningh j zerumball, der er halff achterdeellen aff en rinsdiur.
8. Och ther thill schulle de och giffue dj Mardeske lapper, och worris schattfougitt scha[ll] tage aff dennom min førstelig schatt och hans eigen skenck och v[d]spisningh ligeruis.
9. Och aff Wariascha fleck schulle de giffue han[nom] aff huer tho luckowff iij tziurmubalj kiød och vdspisningh. Och skenck schulle de giffue hannom en reeff eller xxj graauer[ck], och tholcken j graauerck kocken j graawerck hans tho karlle j graauerck.
10. Och fraa Wariagy drage handt til[l] Norigis ende, och schall der bliffue varen, och fraa Norgis ende schall hand drage thilbage egien thill Warigen paa [St.] Johannis babtistes fødtzells dagh.
11. Och schall hand komme t[ill] Muttkomu och thill Monomasz, och dj schulle giffue han[nom] till skenck j reeff aff huer fleck eller xxj graaschindt, o[ch] hans tolck och kocken huer j graaskind och hans tho karl[le] j graaschindt. Och vdspisningh schulle de giffue hannom som thill Variagij iij tzurmbaj rinszkiød.
12. Och saa schall ha[nd] draghe fraa Manomas och thill Nadro osszer opadt Kolle elff, och dj schulle giffue hannom baade och fløttings [folck] och styrmend, saa mange handt kand komme thill m[edt] att førre schatten.
13. [Oc]h wedt Ladrosszer schulle dj gi[ffue] hannom thill skenck [j r]eeff eller xxj graauerck, [kocken] och tolcken huer j graauerck och hans thoe kar[lle j] graauerck. Och vdspisningh schulle de giffue hannom [effter] formuen, huer som handt formaar att giffue.
14. Och fraa [La]drosszer schulle dj belesage hannom medt min schatt thill Kandelax paa grendtzen. b
15. Och huilcken min schattefo[ugidt] som drager till Warsugi reekor, hannom schulle de Tersche lapper møede vdj Varsugi och forschaffe hannom t[ill] fordenschab 15 riin, och førre hannom saa hiem thill dier... Hand schall thage min schatt hoes thennom epther *bøgdernis j[ndhol]delsze. Sin schenck och spisningh schall hand thage ligeruis som t[hill] Muttkonie.
16. Och naar hand drager fraa den Tersche fleck, c da schall handt sende den Tersche schatt thilbage thill Varsuga elff, och sielff schall handt drage thill Loffosszer fleck, thill Kø[ldal] och Vombu, och schatten schall handt ligeruis tage aff thennom epther *bøgdernis indholdelsze. Och schenck schulde de giffue hannom aff den fleck j reeff eller xxj graauerck, och aff Køldall schulle de giffue hannom skenck j maard eller x graauerck, tholcken och kocken schulle di giffue aff huer fleck huer j graauerck och hans 2 karlle j graauerck. Vdtspisningh och fordrenschab sammeledis.
17. Och naar de haffuer forsamblett min førstelige skatt och worris schattfougither drager aff landitt, da schulle di giffue dem vnder min førstelige schatt fordrenschab huer epther thieris tungsel.
18. Och huor i nogen steder woris schattefougither icke kunde til fulde worris schatt oppeberre, da schulde dj sennde effter thet nastendige 2 aff dieres thiennere, och schulle icke sielff wore schattefougither drage thill dennom effter den nastendige och førstelige schatt.
19. Iche schulle de bettalle woris schattefougither vdj de fornemste orielleruis neruerelse.
20. Och schall wore schattefougither icke lade nogen fengsle for forskreffne schatt.
21. Saa haffuer ieg ochsaa benaadet att huilcken wor schattefougidt der drager thill thennom vdj lappernis land, da schulle de dieris och dieres folekis ware førre med sigh paa therris eigen heste, och [p]aa lappernis forenschab schulle dj icke førre nogen warre [medt] sigh thill thennom vdj Lappeland. Desligeste schulle de icke thui[n]ge dennom deris ware paa och ey heller kiøbsla met dennom med wold.
22. Och saa schulle worre schattefougither naar de drager till dennom icke fische eller sla diur vdj dieres eiendomb marck vand och schow eller nogen forthørnelsze bruge ther vdj, huerken dj sielff eller nogen aff dierres folck och slechinge. Desligeste schall och icke thilstedis nogen andre fremede folck att bruge dieris forhueruelsze paa thett som lapperne thilhørrer.
23. Och huilcke worris schattefougidt der begynder i den Terske fleck och vdj Loffosszer att oppebere min førstelige schatt, da schall den schattefougidt icke drage i Manaomas och Babintz flecke dett aar huercken vinther eller sommer.
24. Disligeste d haffuer ieg benaadett att om der haffuer nogen nogen gieldtsagh om en rubbel merre eller mindre eller huor møgidt det kand werre, da dømme thet worris schattefougither, och schall hand thage till sigh aff de fornemeste att were offueruerendis vdj sagen. Och dømme the thill den schyldige da lade hannom betalle, och domeren thage sigh rettergangens tholdt 2 altin aff rubbell. Och om de icke kunde fhaa aff den schyldighe schylden, da giffue the thendh schylde den som hand schyldige ehr for schylden, och fougden schulde icke andholde den schyldighe for sin rettighedt e eller thold.
25. Om der beuissis paa nogen met siunlige thegn thyffuerij eller røffuerij, da lade dommeren den schyldighe bettalle huiis ther søgis paa hannom den der søger f och dommeren tage sigh halff saa megidt aff dederen som ther siøges paa hannom thill brøde.
26. Vdj mord och dødslagh schall dommeren dømme, och den schylde lader hand sette i jern och giffue der om vores renttemester thilkiende.
27. Tagis der nogit stolledt guodtz vd hoes nogen aff hans boe som er forleest, da er thet thiusagh. Findesz thett hoes nogen vdj gaarden eller i ett øde huu[s] vforleest, da er thett icke thiustaaell. Riendes der st[olledt] guodtz hoes nogen, da lege handt thett aff sig medt th[j] mendtz affleggelse eller witne thill thend rette thiuff, d[a] thage dommeren inthet aff hannom der forre.
28. Fougidt su [end] schall thage *tage till s[tef]nne penge inden flecken j skilling. 0[ch naar] dommen er affsaigt [thag]e handt dobbeltt. For en [russmil at] drage thage handt en [sø]lff skilling, och naar domen er affs[agt] thage hand dobeltt. Aff dj som haffuer werridt godt fo... schall hand inthedt thage.
29. Skeer der vdj nogen fleeck døds[lagh] och dederne findis icke, tha schall schattefougden tage aff thennom rettigheden j rubbell moschous der som d[j] finder den jhielslachne.
30. Och aff sielff dømme hoes denn [om] schall dommeren tage thill brøde j rubbel. Sielff domm [er] er den som griber en thiuff medt stollett goetz och slepp [er] hannom bortt igien och giffuer dommeren dett att [vide], och thett beuiszis me[dt] gott folck. Thett er en sielff domm [er], och therforuden er ingen sielff dommere. 31. Huem som fal [der] aff en three och slaas jhiell, eller forbrendis i jlden, eller sliides aff ett lees, eller drougner, eller jhiel riffu[es] aff ett diur, eller wdj andre maader wforseendis aff sin eigne henders gierninger omkommers, enten ellers ett menische som er slagen eller drougnit kommer driffuendis aff søen eller aff nogen elff till nogen fleeck, och thett vndersiøgis att dett er foruden argeliist, schall der icke giørres nogen rettighedt eller besuerelse.
32. Saa haffuer 8 iegh ochsaa benaadett thennom therris søestrandt fraa Palitzreckw (Pasuig) och inthill Vmbuschj (Ombo). Paa denne dieres søstrandt schulle de huercken corielerne eller dj nougorodsche eller de *suensche eller nogen anden fremmede fordriste siigh thill diidt att drage att bruge sin nieringh eller biering.
33. Sammeledis schulle worris førsteliige schattefougder om Hellige ness (Suetenes) med therris stoere baade paa fischerij thill deriis eigen profidt och bade icke drage, eller nogen anden med nogen stoer bade, foruden dj som sielff giøres behoff.
Huemb som her wdj findis wlydachtige emod thette breff, eller huor vdj giører dennom nogen offuerlast vdj nogen maade, den schall aff mig zar och grottførste allerrusszen foruenndhe sig worris straff och vnaade.
Skreffuen vdj Moschow aar 7025 vdj julij.
Jsz nach Christus gebourdt annol517.
[113] 35
Et retterting i Trondheim stadfester islandske dommer om arven etter Solveig Bjørnsdotter.
Erkebiskop Erik, kongens hovmester i Norge Nils Henriksson, lagmannen i Trondheim, 14 rådmenn og 11 lagrettemenn i Trondheim kjenner lovlige noen dommer som prester og lagrettemenn på Island har sendt til dem. 1 Einar Olavsson har rett til det gods som er tildømt ham etter hans mormor Solveig Bjørnsdotter. Om han vil, kan han makeskifte eller selge det.
Avskr.
Trykt: DI VIII nr. 494.
Trondheim 1518, 12 januar.
Wii Eric Walkendorff met Gudz nadhe erchebiscop j Trondem oc paffwelig sæde[s] legatt, Niels Henrikson ridde[r] wor nadis heres hoffmæster j Norige, Oluff Wigfastson logmand j Trondem, Knwd skræddere Gwdi Ericksson Jon Olufsson Pæder Torleffsson Hoken Olaffsson Eskel Arnesson Gwnnar krok Jon Ericksson Niels Arneson Torsten Jonsson [114] Gwdlek Eileffsson Oluff Troendsson Magnus Haldsteensson oc Thomes Person raadmand ther sammestæds, Amwnd kock Hoken Person Lasse Moghnsson Jap jwte Hendrich skreddære Olaff Erlandsson Torsten Endritzson Michel Jonsson Berswend Nielsson Hoken Arneson oc Eric Simonsson lagrættismend i Trondem, giøre witterligt alle
at aar epter Gwds byrd M D xviij. tisdagen næst effter the hællige tre koningers dag paa raadstwen j Trondem kom for oss thette bref som thette wort breff er wederhængt, met bønestad hederlige mande præstmænd oc logrettismænd aff Jsland at wij wille granske og offwerweie thenne forschreffne wdschrifft oc vidisse som thette wort breff ær wederhængt, om oss tyckis thesse domme som thet jndeholder war loglig dømd oc giord.
Tha haffwe wij nw offwerwæiet oc grwndelige actet forschreffne wdschrifftt oc vidisse wdi alle sine ord grene oc artikle effter som hwn jndeholder oc wdwiser, oc kwnde ej annet skønie for Gwdi æn the domme wdskurder som saa lyde som then forschreffne vidisse jndeholder ære rættilige oc skællige dømde oc skriffne effter Noriges skreffne lag.
Thi sige wij ath saadanne domme bør at bliffwe wed theris fwlde magt j alle theris ord pwncte oc artikle effter som the jndeholde oc wdwijse, wed saadan næfst then ther emod bryder effter som lagen wdwiser. Oc wide wij eij rættere for Gwdi æn Einar Olaffsson ær fwldmægtig thil at bliffwe med the gods som hannom æræ thil dømde effter sin sin moders moder Solvege Biørnsdotter hvass siæl Gwd nade, oc at gore aff them hvass hannom tyckes ænten at kobe them bort for wederlag eller oc sælie them loglige om hannom trængis ther om.
Til ydermer witnisbyrd at saa ær i sandingen som forschriffwet staar tha haffwe wij ladet hænge wore seereth oc Jndsegle vnden for thette wort obne breff, som giort oc schreffwet ær aar dag oc stad som forschreffwet staar.
36
Kong Christiern II stadfester en islandsk dom om arven etter søsknene Torleiv Bjørnsson, Einar Bjørnsson og Solveig Bjørnsdotter.
Lagmannen nord og vest på Island Jon Sigmundsson har tildømt Bjørn Gudnason og hans medarvinger alt gods etter Torleiv, Einar og Solveig. Kongen stadfester dommen og forbyr under brevbrottstraff å gå disse arvingenes rett for nær. 1
Orig. på perg., AM 42,13.
Trykt: DI VIII nr. 496.
[115] København 1518, 11 februar.
Wii Christiernn met Guds nade Danmarkes Noriges Wendis oc Gottes konning, vdwald konengh tiil Suerige, hertug vti Slesuigk Holstein Stormarnn oc Dytmersken, greffue i Oldinburg oc Delmenhorst, giore alle wittherligt
at fore oss er nw kommet oc læest thenne lagvrskwrd som thette wort obne breff wederhængd er, met huilken laghvrskvrd wor elskelige lagmand norden oc westen paajsland Jon Sigmundzssøn haffuer tilldømpt oss elskelige Biorn Gwnderssøn oc hans medtarffwinge allt thet godz løst oc fasth som fallit er effter Tolleff Biornssøn Eijnar Biornssøn oc Soluegu Biornsdotter at haffue oc nyde till ewindeligh eyge,
huilken lagvrskwrd wii met thette wort obne breff sambtycke fuldburde oc stadfæste vti alle sijne puncte oc artickle som then inde holler oc vdwiser widt fuld macht at bliffue.
Thii forbywde wii alle ehwo the helst ere eller wære kunde, serdelis wore fogeder embitzmænd eller logrættismænd, forscreffne Biorn Gwnderssøn oc hanss medtarffwinge paa forscreffne godz løst eller fast at hindre hindre lade eller i noger made at vforrette, vnder wor hyllest oc nade oc breffbrudt.
Giffuit paa vort slot Kiopnehaffnn torsdagen nest effter sancte Scolastice virginis dagh aar et cetera mdxuiij., vnder wort signet.
37
Kong Christiern II skriver ut en «utbudsskatt» i Norge.
[Skatten skal dekke utgifter til kongens krigstog mot Sverige. Hver mann skal betale 2 mark, nordpå 2 våger råskjær. 1 1518, seinest primo mars.]
[116] 
TILLEGG
Noen regnskapsnotiser om utbudsskatten.
Fra inntektsregnskapene for Bergenhus slott sommeren 1519, vinteren 1519-20 og vinteren 1520-21, og fra skatteregnskap av 1519, av 1520-21 og av 1521.
Orig. i NRA, Regnskaper og jordebøker eldre enn 1570.
Trykt: NRJ I s. 377, 687f, II s. 256, 518f, 535, 539, III s. 223.
[sommeren 1519]
- - -
Skartes wogen i Findemarken
- - -
Jtem ij woger rosk. idem [Kedel Amwndsen] i wdbwd skatthen
- - -
[1519]
- - -
Strandebarm skeberede
[117] - - -
Jtem Haffwor i Øye satisfecit ii marc
Jtem Eriik pa Osthus satisfecit ii marc
Jtem Sten pa Agra satisfecit iiii marc cum patre
Jtem Laffrens pa Hogenes satisfecit ii marc
- - -
Jtem Torbiørn pa Nes satisfecit ii marc
Jtem en dreng ibidem satisfecit ii marc
Jtem Biørnn i Oyehafm satisfecit ii marc
Jtem Ingemwnd pa Dypsland satisfecit iiii marc cum seruo
- - -
Af Twfanes i Finmarcken
Jtem Laffrens Bentson satisfecit iii marc
Jtem en dreng ibidem satisfecit iij marc
Jtem Eskil Findson satisfecit iii marc
Jtem Laffrens Jonson satisfecit iii marc
- - -
Jtem Per Larensson satisfecit iii marc
Jtem Olaff Kolbenson satisfecit ij voger radsz.
- - -
[vinteren 1519-20]
- - -
Jtem ij c xxxv lod sølff antuorde megh Swend skreddere bispens foget wti Hardanger wti thenne ij marcks skat ipso die sancti Blasii Mdxx Jtem i? c x? marc penninge wti samme skat aff samme lenn ab eodem eodem tempore
- - -
[vinteren 1520-21]
- - -
Jtem erckebispens sedheswenne
Jtem xii marc Matz Fyndhe for seg oc ij syne drenge for drotninghe oc wdbwdt skat som hand sadt jnge mett
Jtem xij marc Asmwndt Andersen for ij skatte drotninge oc vdbudt skat for seg oc ij drengher
Jtem ix marc Arne Tordsen vtij samme ij skatte for seg oc endt syn drengh Jtem vj marc Anders Jonsen for seg selff wtij ij skatthe
- - -
Jtem iij marc Jørgen Gudesen szom segler tiill Skyttinbergh vtij then ij marcke skatt
- - -
- - -
[118] [1520-21]
- - -
Jtem ij mark j vclbotz skat Simon Swensen radmandh i Tronhem
Jtem ij mark Helli lemt j vtbotz skat satisfecit
- - -
[1521]
- - -
Vdbudskatt aff Bindall anno mdxxi
Jtem ij marc Velicke paa Rood
Jtem ij marc Jngelbrit paa Dolmenn
Jtem ij marc Karine paa store Armød
Jtem ij marc Ragnill paa Lend
- - -
38
Et retterting i Bergen stadfester islandske dommer om arven etter Solveig Bjørnsdotter og Einar Bjørnsson.
De to riksråder biskop Andor i Bergen og prosten ved Apostelkirken, lagmannen på Steigen, lagmannen i Bergen og seks rådmenn i Bergen kjenner lovlige noen dommer som er lagt fram av Hólar-biskopens ombudsmann. 1 Einar Olavsson er rett arving etter sin mormor Solveig Bjørnsdotter og gjennom henne etter hennes bror Einar. Hans far var med urette anklaget for kirkegardsskjending og medvirkning ul drap. Hadde faren vært skyldig, hadde han etter Norges lov likevel ikke kunnet forbryte sitt barns morsarv.
Avskr.
Trykt: DI VIII nr. 499.
Bergen 1518, 22 april.
Wij Andor met Guds nadhe biscop j Berghen mesther Christiern proest ath Apostola kirka ther same steds Norigis rigis rade, Olaff Bagge logman pa Steigh Guttorm Nielsson logmann j Berghen, Albert Swart Siwrdh Mwrth Haldor j Kelewiken Christiern Torberson Jæns Hallensson a Hwghe Willemsson rodmen ther same stede, helsæ allæ godhe men som thetta bref see eller lesæ høris kerlighe met Gud oc sancte Olaff konungh, kwngørandis met thetta wort opne bref
at aarith efther Gwdz bwrdh M.D paa thet attiendhe torsdaghin nesth efther dominicam Misericordia domini kom j rette for oss paa forschreffne biscops garden j Berghen j biscops makith ærligh oc beskeliegh man herr Pedher Pawelsson biscop Gotscals wmbodsman j Hola j Yslande, oc [119] tedhe oss nakon permanbref som thette wort breff hær met hængher, oc loth oss granlighe offwer see oc ransaka forschreffne breff domæ oc wtschriffter,
hwilckit wij oc saa giorde oc fwnne them laglige j alle sinæ grener oc article effther Norigis logh. Oc wethe wij eij rettere en Einar Olaffsson ær reth erwinghe thil allth thet gods som tomdis effter modher modher hans Solweid Biorsdotter, er hwn ærffde effter broder sin Einar Bjorsson.
Oc eij kwnne wij finda j Norighis logh ath hans fader kwnnæ forbrytæ fornemde gods for then kirkæ gard som hannom war tillacht at han skwlde sawrgad eller for then athwist som hannom orettelighe war tillacht, oc haffde thet en saa warit tha hade han en icke forbrut sit barns modherne godz for then sak effter Norigis logh.
Oc til yder mere wissen og forwarungh her om henge wij wor secret og jnsigle for thetta breff, som schreffwit war paa wor gord aar oc dagh som fore seier.
39
Allmugen i Solør og Østerdalen klager til sin lensherre 1 Henrik Krummedike over mester Hans Mules skattekrav.
Først kom futen hans og ville at l0 og 10 bønder sammen skulle betale 14 danske mark og 1 ku. Dette var de villige til, da de ikke ville sette seg mot kongens brev. Men åtte dager etter ba han om en skatt som de aldri kan makte å betale.
De ber herr Henrik om råd i saken.
Original på papir i DRA, Henrik Krummedige E.
Trykt: DN V nr. 1024.
Solør 1518, 3 august.
Vælbørdogh hærra hær Hænrik Kromedike riddar ok høfuisman oppa Vorbærgh, thakkom vi eder menoge almoge som bøge ok boj Soløyor ok Østredalane, før alth thet j haffue varith war husbondhe ok forsuar thil thenne tidh.
Maj ve tha ath thet ær vor stora tro ok bøn thil eder, ath j ville væl gøra før Gusskul ok var fatigh bøn skul ath geffuæ os eth goth radh hær thil, [120] hore vi skolo bæra os ath vra thenne stora skath som mæstir Hans læthir krafvia nær os. Ok ærom vi fatigh mæn, vi formagom ekke vidh then skattin. Jtem var hans fogotthe nær oss ok beddis xiiii dansska mark vth x bøndir ok i ko mædh. Thet ville vi ok geffuith æfther vor fatigh makth, wille vi ekke neka mins hærra konungins breff. Jtem viii daga thær æftir tha beddis han en skath aff os som vi formagom allerik ath giffua.
Thy bediom vi edir for Gusskul ath j ville *vær gøra ok geffua os eth goth radh, hore vi skolom bæra os ath vm thenne skath. Huath edir ær liufth thet veliom vi gerna gøra. Egh mer oppa thenne tidh, edir Gudh befalandes.
Thil sannindh hær vm sætthir Halffuordh Sæmingson, Torbiørn Sæmingson, Erik Arneson, Tosten Kætilson, surne lagrettis mæn j Soløyor, sin jnsigle føre thætta breff, som giorth var j Soløyor tisdagin næsth æfthir sanctæ Olafs dagh anno domini mdxviii.
Bakpå med Henrik Krummedikes hand: Breff aff Sollør oc Østerdal j Narrie.
Spor av 4 påtrykte segl.
40
Kong Christiern II’s vernebrev og privilegiestadfesting for Mariakirken i Oslo.
Kongen tar prosten, kannikene og alle klerkene ved Mariakirken i Oslo i sitt vern, med tjenere, leilendinger og løst og fast gods, og stadfester privilegene deres fra kong Christiern I 1 og andre tidligere konger.
A. Avskr. i SAO, Oslo Kapitels Privilegier 23 c nr.20 (fra Kristiania bispearkiv).
Aa. Avskr. i SAO (skrevet 1601).
Ab. Avskr. i NRA (skrevet 1601).
Ac. Avskr. i NRA (skrevet 1639).
Ad. Avskr. i DRA, Langebeks Dipl.
Trykt: DN XXI nr. 725 (etter A). – Suhm, Saml. II 3 s. 192f (etter Ac?), der datert 1513.
[121] København 1518, 23 november.
Wy Christiern med Gudz naade Danmarckis Vendis och Gottis konning, vduald konning till Suerrig, hertug i Slesuig Holsten Staarmaren och Dyttmersken, greffue i Oldenborg och Delmenhorst, giøre alle vitterligtt
att vy nu aff vor synderlige gunst och naade haffue tagett annammitt och vndfangitt, och nu med dette vortt obne breff tage annamme och vndfange, disze breffuisere os elskelige prouist vdj vor och Norgis chronis capelle Mariæ kircke i Oslo, cannicker och menige clerckeriett der sammestedz, alle deris hion landbønder och thienere, med all deris godz rorendis och vrørendis, ehuad dett helst er eller och vere kand, och huor som helst de dett liggendis haffue vdj forscreffne vortt rige Norge, vdj vor kongelige hegn frid vern och beskermelsze, besynderlige att forsuare och fordagtinge till alle rette.
Och stadfeste vy forscreffne prouist canicke och menige clerckeriett vdj forscreffne Mariæ kircke alle de naader priuilegier och friheder, som dem aff høgborne første konning Christian vor kiere faderfader hues siell Gud naade, och flere vore forfedre, fremfarne konninger i Norge, naadeligen vntte och giffne ere, saa de dennom vbrødelegen haffue niude bruge och beholde skulle och mue. Och mele [): wele?] vy dennem ved deris fuldmagt att bliffue vdj alle deris ord och artickle, som de breffue dem der om giffne ere ydermere indholde och vduise.
Thj forbiude vy alle ehuo de helst ere eller vere kunde, serdelis vore fougder och embidzmend, forscreffne prouist canicker och menige clerkeriett i forscreffne vor och Norgis chronis capelle i Mariæ kircke her emod denne vor naade och priuilegier, paa personer landbønder thienere hion, godz rørendis eller vrørendis, ehuad dett helst er eller vere kand, eller huad naffn dett helst med neffnis kand, att hindre eller hindre lade, møde plattze dele vmage vforrette eller i nogre maade forfang att giøre, vnder kongelige heffn och vrede.
Giffuitt paa vortt slott Kiøbenhaffn S. Clementis papæ et martyris dag aar Md x viij, vnder vortt signett.
[122] 41
To brev til kong Christiern II om motstanden mot hans skattekrav.
1
Høvedsmannen på Bergenhus Jørgen Hanssøn skriver til kongen 1 at han har tinget med allmugen. Somme har ikke svart velvillig. Han har nå begynt å gå slik til verks mot noen av dem at de andre tar skrekk.
Orig.
Trykt: Behrmann, Kong Christian II’s Historie II s. 88f.
Bergenhus 1519, 26 juni.
- - -
Jtem haffuer jeg tinget oc lathet tinge met almwgen her omkringh, oc haffue swmme swaret well oc swmme ganske ilde som forgyfftige skalke, meg hobes the skulle oc fange skalkelønn. Jeg haffuer begynth at regere met nogen aff them, swo the andre begynde alderede at gryffue fore seg. Menn meg hobes jeg skal wel komme tilpasse met them, swo ether nade skal inghen skade haffue deraff.
Jngen anden bessynderlige tidende ære her som jegh kand skriffue ether nade till om, menn hermet ether nade the hellige trefoldygheid befalendes till ewig tiid.
Screffuet pa ether nades gord i Bergen søndagen nest effter helge legoms dagh aar etc. mdxix.
Ether nades fattyge tienere Jøren Hanssen.
2
Jon Eilivsson, fange på Bergenhus, legger saken sin fram for kongen:
På tinget i Ryfylke ville allmugen ikke uten videre betale så stor skatt som kongen ønsket. Jon hadde først rådd dem til å betale, men nå tok han på seg å fare til kongen for å be om skattelette. Han ba dem holde skatten rede, for det tilfelle at kongen sa nei. Men han mente ferden hadde liten hensikt dersom de betalte før han kom tilbake med kongens svar.
På vei til kongen ble Jon tatt til fange. Han hadde ikke ment å fortørne kongen, og aldri tenkt at saken skulle bli regnet som så graverende.
Mange som har større ansvar for konflikten mellom Jørgen Hanssøn og allmugen vil nå velte skylden over på Jon. Orm Eriksson er sjøl forræder mot kongen; han drev [oppebørselsmannen?] herr Torkjell fra tinget med våpenmakt og ville slå ham ihjel. 1
[123] Jon ber om å få komme for kongen og forsvare seg mot sine baktalere. Finnes han da skyldig, skal han villig lide døden. 2
Orig. på papir i NRA, Norske innlegg og henlagte saker 1491-1532.
Trykt: DN XXII nr. 123.
[Bergenhus høsten 1519 våren 1520?] 3
Myn ffattighe och ythmywke tiænesthe altiid edher naade tiil welye effther myn fattighe macht.
Kæresthe nadighe herre kand iek beesindæ ok wel fforstaa ath edher nadhe wel wetherligit er, hwarledes met megh fatt och tiilganget er hwilket megh Gwd bethræ. Och er myn sak icke saa stoor eller saa tiil gaanget, som mek er oppenbare orætt paa sagtt for Ørghen schriffwere edher naades ombodzman. Myn sak er icke annen for Gwd oc alle wærden ænd som iek nw wiil met stæckade oord giffwe edher naadhe tiil kænde.
Then tiid almoghen i Rydhefilcke ginge til tings sammen paa ett beeraad hwat the skulde gøræ eller sware om then skatt som edher naadhe war begærende, och sporde the mek ath hwat the skulde gøræ, bath iek them vth giiffwe forneffnde skatt om the thet formotthe. Thaa swaredhe the ney och sagdhe segh icke formaa saa stoor skatt vth ath giffwe. Thaa paa thet senaste badhe the mek om ath iek wiilde for Gwdz skuld och for theres fattigdom skuld faræ tiil edher naadhe paa theræ weghnæ, och bedhe nadhe her vthi at thenne forneffnde skatt kwnde bliiffwe noketh mindræ. Thet togh iek mek vth øffwer for theres armood oc fatighdom skuld. Sporde the mek sedhen ath om the skulde giiffwe skatthen vth før iek kommæ tiil bake igen f ran edher naade. Thaa sagde iek ney, helst forthi ath wilde the giiffwe hannem vth tha giordes thet icke beehoff ath sænde bwdth til edher naade ther om. Mædhen iek bath them haffwe skatten hooss segh oc haalde hannem tiil reedhe paa øppen ware, om edher naade wiilde icke andher ledes ænd han skulde iw vth som edher naade hadhe hannem satt.
J saadane mothe skar iek ting op kæreste naadighe herre oc icke andher ledes, saa mek Gwd hielpe oc alt thet han skapt haffwer i hemerike oc ioorderike, och bleff saa grepan paa weyghen som iek skulde faræ tiil edher nade. Jcke giorde iek thette i then acth oc meening at eder naade skulde skee noghet hofftørn her vthi. Jek giorde thet i then bæsthe mening, och icke troodæ eller westhe ath thenne sak skulde reghness mek saa stoor.
Och maanghen man som meeræ woldedhe oc giorde i thenne opstødh mellom Ørghen schriffwere oc almoghen, thee haffwe mek fattighe man sagtt mange stycke paa oc meene segh ther met vndgaa theress eynæ saker. Och Orm Erickssøn i Staffanger som mek mæsth ligger vnder øghen, [124] han er sielff edher nådes forredhere och haffwer skoret op edher nådes ting och dreff her Torkil aff tingeth met vapn oc werye oc wilde slaa hannem i hyæl, som iek kand bewiisæ met maanghen danne man motthe iek kommæ til talss oc i retthe met hannem oc andre fleeræ, som ythermere skulde gaghne eder nade bodhe i penninge oc annet.
Thi bedher iek edher nade for then dødh ther Gwd han tolde oc leedh oc for all then kerlighet ther han haffwer giort oc teedt fattighe menneske paa iorden, ath j wilde vndæ mek ath kommæ tiil talss oc tiil retthe met them som mek haffwer orætt paa sagtt. Ffindess myn sak oc brodh, iek wiil gernæ lidhe then slemastæ døth som edher nade wil iek skal haffwe. Læther mek thaa kommæ til swarss och retthe met them for edher nade sielff, ther bedher iek om. Jek wil gærne saa loffwen och wessen for mek. Her met edher nade then almæctighe Gwd beware. Amen.
Jon Eloffsøn edher nådes fattighe fonghæ i Berghen.
Utskrift: Høghboren oc naadigeste herre oc fførstæ her Cristhiern met Gwdz nade Danmarckes oc Norges koning, wttwald koning i Swerike etc., ytmywkelike sendes thette breff.
42
Kong Christiern Il’s forordning om aksise på salg av øl og vin i danske og norske kjøpsteder.
Det skal betales aksise av alt øl som brygges i byene. Satsen er gradert etter styrken på ølet: 8, 4 eller 2 hvid av hver tønne. 3/4 av aksisen skal gå til kongen, og 1/4 til byens behov.
Også av innført øl og vin skal det betales aksise.
Det skal være svorne aksiseniestere i byene. De skal ha melding om alt som innføres av øl og vin, og om alt øl som brygges.
Den som vil selge øl eller vin, skal betale aksisen på forhånd, og få attest fra aksisemesteren. Attesten skal oppgi selgers og kjøpers navn, dessuten kvantum og datum.
Blir aksisen betalt men ølet ikke solgt, kan det siden føres annensteds hen og selges aksisefritt.
Kongen ber byene samtykke aksisen, slik lydige undersåtter bør. Gjenstridige skal de sende til ham for avstraffelse.
Avskrift i DRA, Christiern II’s registrant, Sjællandske register f. 35-36r.
[125] Notat i DRA, Optegnelser af kancellipersonalet om breve der skal udfærdiges (1519) ark 4 s. 3. (Om at aksisebrevet også skal gå til de norske kjøpstedene.)
Trykt: Suhm, Saml. 11:1 s. 182-85.
København 1519, l0 juli (forordningen) [og primo oktober] 1 (brevene til Norge).
Copie aff ciise breff till allæ kiøpstæder forsende.
Wor gunst tilforn. Vidher kiære venner at fore thenne store tynge met swor vdtgifft oss dagligen paa henger som i selffue for øghen see, bedhe wy ether gerne och wele, at j ville ladhe ether findis weluillige som gode hørsomme vndersotte bør at giøre, och indgaa och samtycke thenne efftherscreffne ciise, i saa maadhe att altt thett øøll som bryggis i ethers byy bodhe aff aandelige och werdtzlige skall forciisis, saa at j aff hwer tønne gott øøll, som iiij tønner tagis aff pundit, skulle giffue till ciise vi i j albos aff tønnen, aff thett øøll vj eller vij tønner tagis aff punditt iiij albos, och aff thett ringeste øøll ij albos aff hwer tønne till ciise.
Och wele wy aff samme ciise till wort nytthe och behoff komme schall thre parte, och fiærde parten till ethers byes nytthe och forbedringe.
Och wele wy at j ther om schulle holde sleg ordinantie som wy ether nw enn vdscrifftt paa skicke, at j her till ville ladhe ether veluillige findis som wy ether tilthro. Wy ville ighen i andhre maade ramme och widhe ethers gaffn och beste, saa i oss tacke schulle.
Och findis ther nogher aff ether som eyg thette will samtycke och indgaa och seg her emodt genstridig gør, tha skicker oss then hidt, wy ville selffue ladhe straffe ther vdtoffuer som vedtbøør.
Her till wy oss altingist forlade, thi ladher thet ingelunde.
Datum
Item thenne skickellssæ och ordinadtz skall holdis vdi alle køpstederne om siisszæ.
1. Item først att allæ køpmænd ock skippere som alle hondæ vin oc øll som fremt ær indvti Danmarch (føre), skullæ visses for huer [126] kiøpsted paa en skelig plan i kelldær eller bodher ther som thee vpskibbæ skullæ.
2. Item vti allæ køpsteder som vyn eller øli komer oc vpskibit vordher, ther skall ordineris oc tiillsettis nognæ swornæ siissemesther effther som behoff giøris. Oc fore thennom skullæ alle skippere ock køpmend giffuæ tilkendne hwor møgit vyn oc øll thee haffuæ vti theris skib, oc thet skullæ samæ siissemestere vptegnæ vdi theris bog.
3. Item ingen skipper eller kiøpmand i hwo hand helst ær sellgæ eller lewere nogen vyn eller øli, før en hand taget j sedell aff siissemestere, indholendis hwor møgit hand sold oc leweret haffuer.
4. Item huilcken som fremit øll oc vyn købe vill, fører thet sit hwss eller kelldær, skall hand gaa till sissemesteren oc betalle hannom then siisse fore swo møgit vyn eller øll hand haffuer kiøpt. Och swa skal siissemesther giffuæ hannom eth forseglit szedell met syt signet ther paa, indhollendis swo møgit øll ock vyn hand forsiisit haffuer, met dag aar ock hanss naffn thet kiøpt haffuer, oc saa kiøpmanden samæ szedell som øllet eller vyn kiøpt haffuer.
5. Item forneffnte sedell skall køpmand som øllet eller vyn solid haffuer beholle hoes sig, ock ingen a lewere siissemesteren, thermett at bwissæ at hand inthet vyn eller øll sold haffuer wfforssiisset oc hwor thet bliffuer.
6. Item fører nogen syt øll i land ock kand icke sellgæ, thaa maa hand thet frii vskibbæ igen oc føræ thet hwar hannom teckis, dog at hand forsiisser thet oc tagher ther paa bewisningæ aff siissemesther, oc were sidhen frij for ydermere sissæ hwar hand thaa seglendis vordher.
7. Item skall skickisj besønderlig stedt, ther som siissemesther vti sydæ oc findis skullæ, om formiddagen frann klockenn slaar viij oc indtill hwn siar x effthersom behoff giøris, oc efther middagen frann klocken slaar ij och indtiil v siar.
8. Item skullæ samæ siissemesther allæ monedæ giøre regenskab, mett thrris bog oc sedell som øllet eller vyn kiøfft oc soldt mett.
Skickellssæ poæ danstøll:
9. Item huilcken som bryggæ viill, før hand begyndher ath bryggæ skal hand gaæ tiill siissemesther oc giffue hannom tilkendnæ, oc annamme eth sedells tægen aff hannom, ther vti beskreffuit hwre møgit hand bryggæ vill.
[127] 10. Item syden thet brygt ær ock hand øllet fadæ vill i tønner, skall han tilsye siissemesther at hand beser hwre møgit brygt ær, oc betallæ saa strax sziissen theraff, oc selgæ thet syden hwem hannom løster.
11. Item siissemestheren skullæ haffnæ en bog aff allt danstøll, oc giøre ther aff Regenskab hwer manet effther som forskreffuit stoer.
12. Item thette sedell som vdgiffnes skall aff siissemesterne paæ fremet vyn eller øll eller danstøll, skullæ swaa lydæ som effther føligher:
Item mester Hans Vinck aff Bogenss (hwad eller hand er køpman eller skipper) haffuer solt mester Iøren Friissz prowest i Boghens ij lester øll første dag i aprilli eller marci eller huilcken manet som thet vdi soldt ær met gudts aar tiill vindnisbyrd met tegen ? ther vnder taget.
Giffuit paæ vort slot Kiøpenhaffn ipso die Kanuti regis aar mdxx°, nostro sub signeto.
Notatet om de norske kjøpstedene:
Breff till thesse efftherscreffne kiøpstæder om then ciise skulle lydhe ligerwist som the andhre ciisebreff:
Osslo
Tønsberg
Saltzburg
Skienn
Mars trand
Bergenn
Trundhiem
Hammer
Staffanger
[128] 43
Kong Christiern II?s skattebrev til biskoper, andre riksråder, lagmenn m. fl. i Norge, samt til byene Trondheim og Bergen.
Kongen ber adressatene gi en pengehjelp som han kan betale krigsfolk med. Hver av dem skal gi nok til å lønne fram til påske et visst antall karer med 10 danske mark (i måneden?). 1
Avskr. i DRA, Optegnelser af Kancellipersonalet om Breve, der skal udferdiges (1519), ark 1, s. 1-3.
Trykt: Berhmann, Chr. II’s Hist. II s. 121f.
[København 1519, ca. 1 oktober?]
Tesse epterscreffne finghe saadanth breff som her effter følger och screffuet stander, om hielp at giøre myn herre.
Ærchebispenn i Trundhiem .................................. ij c karlle.
bispen i Upslo ............................................ lxxx karlle.
bispen i Hammer ........................................... xl a karlle.
bispen i Staffanger ....................................... xl karlle.
bispen i Bergen ......... ................................. lxx karlle.
proffuesthen i Bergen ..................................... viij
her Nielss Henricksøn ..................................... xxx
her Oluff Galle............................................ xx
her Gude Galle............................................. x
Erick Ericksen, lagmand vdj Upslo ......................... iiij
lagmand i Thonsberg ....................................... ij
lagmand i Skien ........................................... ij
lagmand i Bergen .......................................... x
Oluff Bagge ............................................... iiij b
lagmand i Trundhiem ....................................... iij
Trundhiem.................................................. xxx
Bergen..................................................... lx d
tiill Jørgen
Gudmund Krog............................................... iiij karlle.
Daniel Grote .............................................. iij karlle.
[129]  Her følger innskutt notatet om brevet tilJørgen Hanssøn, om tjuendepenningskatten i Bergen (nr.44).
Swaadanth breff finghe alle forscreffne bisper, raader oc gode men, som her epther ffølger.
Kere herre och fader, som ether well wittherligt er thenne sware thynge och store dagligen bekosthning oss nu i lang tiid paa hengd haffuer och endnu dagligen paa henger, at holde folck bode vdlendske och indlendske tiill at forsware och fordegtiuge [fordegtinge?] wore land och riige met, tiill huilcket wij eij haffue hafft aff ether vdj thesse twende sambfelde aar nogen hielp trøsth eller bistand,
thi bethe wij ether kerligen, at j nu strax vfortøffuit met thet allerførste wele forschicke och sende hiidt tiill oss saa mange penninge vdi myntt sølff eller guldt, som i kunde holde oss och riiget til tiæneste her fran och indtiill poske nest komendis i}c karlle fore, regnendis fore huer karll x marck danske tiill løen tiill at forsolde andre fremmede krigsfolck met.
Her tiill wij oss wisseligen forlade, och forskylde thet gierne. In Christo valete.
44
Kong Christiern II krever en tjuendepenningskatt av borgerne i Bergen.
Til hjelp for kongen skal borgerne gi 1/20 av alt hva deres løse og faste gods er verdt. Om dette skriver kongen til høvedsmannen på Bergenhns Jørgen Hanssøn.
Notat i DRA, Optegnelser av Kancellipersonalet om Breve, der skal udfærdiges (1519), ark 1, s. 2.
Trykt: Behrmann, Chr. II’s Hist. II s. 122.
[130] [København 1519, ca. 1 oktober?]
Nota
tiil Jørghen Hansøn, at the borgere vdj Bergen skulle giffue mijn herre tiill hjelp aff alt theris godts, rørendis och vrørendis, then tiwgende penningh.
45
Kong Christiern II’s brev til allmugen i Norge om en tiendepenningskatt.
Folk skal betale 1/10 av hva alt de eier er verd. 1
Regest i DRA, En optegnelse af kantsleren om breve der skal udfærdiges.
[København 1519, ca. 1 oktober?]
Breff til Norige, a Oslo Tønsberg Sarpsborga Skiienn. Eth breff till almwenn om hwer x pendinge aff allt theris godz.
46
Kong Christiern II byr alle i Norge å lyde Hans Mule.
De skal rette seg etter det Hans befaler dem på kongens vegne, som om kongen selv var tilstede.
Regest i DRA, Optegnelser af Kancellipersonalet om Breve, der skal udferdiges (1519), ark 3 s. 2.
[131] [København 1519, ca. 4 oktober?]
Et aabet breff tiill bisper, prelater, riddere, riddermendts mend, setteswenne a , knaber, kiøpstædemend, bønder och menige almwe, som bygge och boo vffuer alt Norge,
at the wære mesther Hans Mule hørige 1[ydige] f[ølgagtige] och bestandige, och rette them aldelis effther hues hann them paa myn herris wegne vnderuisendis worder, ligeruist som myn herre sielff tilstæde wore.
47
Kong Christiern II’s ordre om konfiskasjon av herr Knut Knutssons gods. 1
Hans Mule får i oppdrag å ta til seg godset på kongens vegner. Og hva herr Knut måtte ha tatt fra andre med urette, skal hans hustru erstatte av sitt eget gods. 2
Regest i DRA, Optegnelser af Kancellipersonalet om Breve, der skal udferdiges (1519), ark 3 s. 2. (Visstnok overstreket.)
[København 1519, ca. 4 oktober?]
Item it breff tiil mesther Hans Mule, at hann anammer tiill seg paa myn herris wegne alt thet godts, rørendis och vrørendis, ehuadt thet helst er eller wære kand, som her Knud Knudsøn tillhørde.
Och komer ther nogenn och kierer, at her Knudt Knudtsøn haffuer tilaget them frann met vrette, thet skall her Knudts hustrue bethale och fornøige thennom aff sit eiget godts, och icke aff thet godts her Knudt tiilhørde.
48
Kong Christiern II har pålagt en ny toll.
Han befaler nå Hans Mule å rette seg etter denne tollen, som kongen før har skrevet om.
Regest i DRA, Optegnelser af Kancellipersonalet om Breve, der skal udferdiges (1519), ark 3 s. 2.
[132] [København 1519, ca. 4 oktober?]
Item, at mesther Hans retter seg effther thenn ny thold, som myn herre haffuer førre schreffuet hannom till om.
49
Kong Christiern II’s skattebrev til alle fremmede kjøpmenn i Bergen.
Kongen pålegger kjøpmennene å betale tilsammen 2.000 danske mark hver måned så lenge krigen mot svenskene varer. Med disse pengene skal han lønne 200 krigsfolk.
Han vil stenge sine havner og strømmer for kjøpmennene ifall de ikke retter seg etter dette.
A. Nedertysk oversettelse i LübeckStA, vol. Kontors Anfechtung in Kriegeszeiten.
B. Do. i Bergenfahrer-Archiv (Handelskammer) Lübeck.
C. Do. i DanzigStA, XXVII 92 f. 27 (lybsk avskr.).
Trykt: HR III 7 nr. 241. Bergens hist. for. skr. XXXIII s. 144f.
Regest: Nor III 3 s. 88.
København 1519, 6 oktober.
a Copia regii mandati ex danico in theutonicum translata. a
Wy Cristierenn myt Gots gnaden Dennemarcken Norwegen vnde ock der Gotten koningk, gekorenn koning jn Szweden, hertoch to Sleszwick Holsten Stormaren vnde Dytmerschen, greue to Oldemborch vnde Delmenhorst, groten juw alle frombde copmanne vnde Bergerfarere, alse gy nu syn vnde plegen vnde handelen vnde bruken jn vnszere copstat Bergen jn unszem ryke Norwegen, fruntliken myt oade vnde vnszere gnade.
Guden frunde, alse juw alle wol witlick is myt dussere groten beszweringe, so vns dagelikes anhanget myt dusser langen veyde jegen vnsze vnhorsam undersaten de Sweden, wor to wy behouen grot dinck van golde vnde van penningen, mede tobelonen frombt krigesvolck, angesehn de grote nutticheit vnde profyt gy alle tydt hebben gehat vnde noch hebben jn vnszem ryke vnde lande, vnde so grote gnade vnde fryeheide derb priwilegie alse gy jn vnsem [133] lande hebben gehat, vnde wy juw doch eyn gunstich vnde gnedich here koningk guetlichenc vnde gunstigen gegunt hebben,
worumme beden wy juw vnde wyllent ock so hebben, dat gy juw richten nu tor stundt dem ryke to hulpe, vnde gheuen vns myt gude so vele geldes jtlikes mantes, so lange dusse veyde steyt myt den Sweden vnde vnszem ryke, dat wy konen mede Ionen vnde solden ij c manne, jtlikem manne tom mante teyn marck densch.
Latet juw hyr willichliken jnne vynden, so willen wy juw wesen sunderlix eyn gnedich forste vnde here vnde don juw alle gudt, so dat gy vns scholen dancken. Vnde dar gy dyth nicht don willen vnde erschinen hyr willichliken 1 jnne, so gedencken wy juw alle hauen vnde strome to sluten, so dat gy nicht scholen na dussen dage noch neringe nae bargynge myt juwen schepen offte gude sokenf in vnszen ryken nenerleyemate, noch nenerleye wys fryeheyt offt nutticheit to hebben. Darumme latet dyth nenerleye wys.
Schreuen vp vnszem slote Copenhagen des negesten donredages na Francisi confessoris anno xix, under unsem signete.
Ad rela[tio]nem Sigbritte jn presentia dominj regis.
50
Kong Christiern II?s skattebrev til alle utenlandske handverkere i Bergen.
Til hjelp for kongen i krigen mot svenskene skal handverkerne gi hver tiende penning av alt sitt løse og faste gods. Embetsmannen på Bergenhus Jørgen Hanssøn skal ta imot skatten.
Betaler de villig, skal de nyte alle sine friheter og privilegier; nekter de skal de ingen frihet ha i landet.
A. Nedertysk oversettelse i StA Lübeck, vol. Kontors Anfechtung in Kriegeszeiten.
B. Do. i StA Danzig, XXVII 92 f. 28 (lybsk avskrift).
C. Do. i RA Wismar, Tit. X nr. 5 vol. 85 s. 6 (lybsk avskrift).
Trykt: Bergens hist. for. skr. XXXIII s. 146f. (etter A); HR III 7 nr. 242 (etter B, utdrag, feildatert 6 oktober).
[134] København 1519, 7 oktober.
a Copia regii mandati ex Danico in Theutonicum translata. a
Wy Cristiern myt gots gnade Dennemarken Norwegen Wende ock Gotten koningk, erwelte koning jn Sweden, hertoch to Sleszwick Holsten Stormaren vnde Dythmerschen, greue to Oldenborch vnde Delmenhorst, groten juw alle vtlendisch vnde frombde amptlude, barschers schomaker schroder vnde bunth maker unde alle ander amptlude, so gy nu syn vnde plegen vnde vorsoken vnsze copstat Bergen jn vnszem ryke Norwegen vnde dar bruken ore ampte vnde handelinge leffliken myt gode vnder vnszer gnade.
Guden frunde, so juw nu alle wol witlick is dat dusse szware besweringe vns dagelix anhanget myt dusser groten feyde so nu vorogen is twisschen vnsen ryken vnde den szweden, wor to wy behouen grote dinge van golde vnde van penningen to belonende vnde to besoldene frombt volck vns vnde dem ryke to denste, ansehnde de grote nuticheit vnde profyt alse gy alle tydt hebben gehat vnde noch hebben jn vnszem lande vnde ryke,
darvmme bede wy dat gy juw entliken wyllen richten, vnde nu vort dat gy gheuen vnszem amptmanne vp des koningx garden to Bergen vnzem leuenj urgen Hanszen van vnser wegen den teynden penningk van allen juwen guderen bewechlick vnde vnbewechlick, vns vnde dem ryke to hulpe to lonende dem volke.
Jsset sake dat gy dyth willichliken don, so willen wy juw weszen alle tydt eyn gnedich vnde gunstich here vnd koningk, unde beholden juw by aller juwer freyeheyt vnde priwilegie, dat gy vns scholen dancken. Vnde latet dyth nenerleye wys, so verne gy wylt hebben gunst vnde gnade offt jenige fryeheyt jm vnszem lande vnde ryke van vns.
Gheuen vp vnszen slote Copenhagen am dage Birgitte vidue [vnder] vnsem signete.
Ad relationem Sigbritte in presentia domini regis.
[135] 51
Kong Christiern II tilkjenner Bjørn Gudnasons barn garden Vatnsfjörður på Island med tilliggende gods.
Bjørn Gudnason og Bjørn Torleivsson trettet om denne garden. 1 Lagmannen Jon Sigmundsson dømte til førstnevntes fordel, og kongen stadfestet dommen. 2 Derfor skal Bjørn Gudnasons barn beholde garden, og ingen må gå deres rett for nær. 3
Avskr.
Trykt: DI VIII nr. 546.
København 1519, 30 november.
Wii Christiern met Guds nade Danmarkis Norgis Vendes och Gotes konijngh, udvaldh konningh til Sveriige, hertugh udi Slessvigh Holstein Stormarn och Dijtmersken, greffve i Oldenborgh og Delmenhorste, giøre alle vitterligth
at oss elskelig Ranellde Bjørns Gundesøns effterleverske paa vort landh Ijslandh och hennes barn Torffve Bjørnssøn och hans brødre oc sijskene haffve nu ladeth berette fore oss, at nu noghen aar sithen forledne haffver voreth trette emellom Biørn Gundesøn paa Ijslandh og Bjørn Torluffssøn om noghen gaardhe oc gots som liggendis ære paa Ijslandh som kaldes Vastføøre gaard oc flere gorde och gots,
item at vor lagmand Jon Sigmonsson paa Ijsland haffver till fordum dømtes samme forschreffne gaarde och gotz till forschreffne Biørn Gundesøn oc hans barn oc arffvinghe effter Norges løgh.
Och haffve vii og tilfordum fundet samme lagmands breff och dom som hann ter paa giffvet haffver ved sine fulde macht at bliffve, og forschreffne Biørn Gundeson oc hanns barn oc rette arffvinghe at nyde och beholde forschreffne garde met alle forschreffne gotz, som vort breff vii ter paa till fordum giffvet haffve yther mere ther om udviiser oc indeholder.
Tha effter saadan forschreffne leilighede breffe og bevisninge som ter paa ganget er, undhe oc tillade vii at forschreffne Biørn Gundesøns barn som kaldes Torffve Biørnssøn oc hans brødre oc syskene mue haffv e nyde bruge oc beholde alle forschreffne gaarde och gots som vor lagmand forschreffne Jon Sigmonsson haffver hannem och hanns arffVinge tildømte effter Norges løgh.
Thi forbiude vii allom ihvo the hellst ere eller vaare kunde, serdelis vore fogeder oc embetzmand och besonderlighen forschreffne Biørn Torlaffsøn, forschreffne Biørns Gundesons [søn Torffve Biørnssøn] oc hans brødre oc søstre her emoth paa forschreffne gaarde oc gotz at hindre hindre lade mødhe qvellige platze deele eller i nogen mode at uforrette, under vor konnijnglighe hefndh oc vrede.
[136] Giffvet paa vort slot Køpnehaffn sancti Andreæ apostoli dag aar effter Guds byrd Mdxix., under vort signeth.
52
Hans Mule rår kong Christiern II til å gi bergverksentreprenører gunstige vilkår.
Noen bergmestere har nå undersøkt mange berg og vil gjerne komme igjen. Hans vil overholde alt kongen lover dem av begunstigelser. Det er sant som lederen deres sier, at manglende imøtekommenhet fra myndighetene har hindret bergverksdrift i Norge.
Orig. på papir i NRA, Norske henlagte saker 1491-1523.
Trykt: Langebeks Bergverkshistorie s. 509ff. DN XXII nr. 122.
Akershus 1519, 5 desember.
Mynn plectig tro tiensthe etthers nadis hogmectighed altiidh for sendh met wor herre.
Verdis etthers nadhe atwidhe ath tesse bersmestere haffue besetth mange bergh och proberith, effther theris ordh wore tedh etther nade oc rigith nytthelicth atthe motthe komme ighen. leg kann mercke oc forfare i mange motthe athann er konstigh oc mestere vti synn kwnsth etc.
Keriste nadiste herre hwodh lemmpe etthers nade kann findhe och hwod etthers nadhe loffuer hannom met synne metfølgere, tedh will jeg holle wbrødeligh fore migh somm ieg will haffue en gunstig oc nådig herre then stwnd ieg haffuer etther nadis befalingh. Hann syer ath wmilth herskaff haffuer fordreffuit berswerck i Norge somm santh er etc.
——— 1
Etther nadis fatig tienner Hans Mwle.
Utskrift: Hogeborenn førsthe och mectuge herre her Cristiernn met guds nade Danmarkis Norgis Wendis oc Gottis koningh wdwald koningh til Swerigis synnd keriste nadiste herre.
[137] 53
Forlik mellom kong Christiern II og på den andre siden Lübeck og andre hansebyer.
Hertug Frederik, arving til Norge, har meglet forlik mellom partene på følgende vilkår:
1. Tre hanseatiske skip som er oppbragt på vei fra Riga og Reval skal leveres tilbake.
2. Det skal være fri seilas med allslags varer overalt i Danmark, Norge, Livland, Gotland, Preussen og ellers i øst og vest, unntatt i Sverige. Så lenge forliket gjelder må byene ikke gi noen form for hjelp til svenskene; blir dette overtrådt skal bare de skyldige selv få unngjelde.
3. Hansebyer som overholder forliket skal nyte sine privilegier i Skåne, Bergen, Ålborg og annensteds i Danmark og og Norge, og betale toll etter gammel sedvane og på vante steder. De befalinger kongen har rettet til Kjøpmannen i Bergen skal oppheves; Kjøpmannen skal slippe pålegg uten hjemmel i privilegiene.
4. Når kongen kommer hjem [fra Sverige] skal partenes fordringer på hverandre avgjøres slik Malmøfreden 1 foreskriver. Byene vil ha refundert alt det kjøpmennene i Danmark og Norge er blitt avkrevd siden Malmøfreden uten hjemmel i privilegier og sedvaner, inkludert tollforhøyelser, aksiser og beslag av skip og gods.
5. Så lenge forliket gjelder skal det ikke kreves opp tollforhøyelser, aksiser o. l. som er pålagt siden Malmøfreden og ut over privilegiene; man skal holde seg til de privilegier hver by har fra gammelt av. Om kongen mener han har rettsgrunnlag for påleggene, skal spørsmålet avgjøres slik Malmøfreden foreskriver.
6. Frederik vil se til at Malmøfredens bestemmelser blir overholdt [?] i Slesvig og Holsten.
7. Frederik vil arbeide for at dronningen og riksrådet ratifiserer forliket innen 17 juni.
8. Forliket skal gjelde fram til 31 mars 1521; til da kan alle trygt og fritt ferdes og handle med alle varer etter sine gamle privilegier.
Orig. på perg i DRA, Lübeck og Hansestæderne nr. 71.
Konsept og avskr., se HR.
Trykt: HR III 7 nr 317.
Reg.: Nor III 3 s. 89.
Segeberg 1520, 13 mai.
Wy Frederich van Gots gnaden erfgename to Norwegen, hertoch to Sleswick Holsten Stormaren und Dytmarsschen, grave to Oldenborch und Delmenhorst, bokennen apenbar vor idermenniglich,
nadem uns in den gbreken und errungen, welche sich umme itlike angehalde schepe, axise boswerung, der tollen vornigung und anders, twisschen dem durchluchtigisten hochgebarn fursten hern Christiern to Dennemarken Norwegen der Wenden unde [138] Gotten koninge, gkarn koninge tho Szweden, hertogen to Slesszwick Holsten Stormarn und der Dythmarsschen, graven to Oldenborch, unsem fruntlichen lieven hern und vettern, an eynern, den ersamen unsen leven bsunderen von Lübeck, den wendisschen und anderen hensesteden de idt botreffend is, am anderen dele, gutlikes handels is vorgunnet,
dat wy mit todaet unser leven gtruwen rede solcher beyder parte clage unde antwort und mennichfoldige borichtung gehoret, und dar negest alse lefhebber des freden to middelen und to wegen eynes fredebostandes gesonnen getrachtet und gehandelt hebben, mit medewetend beyder parthe koninglicher weerde deputerde geschickten, nomptlich de werdigen gestrengen und hochgelarten heren doctor Detlevus Schmyter proweste to Lunden, Wulf Poggewisch Hansessone rittere, und Amelongus Amelongi, ock doctors, also:
1. - - -
2. Dat de szegelatie allenthalven in den ryken Dennemarken, Norwegen Lyfland Godtlandt Prutzen und susten ost und westh mit allerleye warhe und guderen upt olde und certification fryg velich und unbohindert, uthgenamen Szweden, gbruket blyven und wesen schal, jodoch beth to underschrevener tydt den Szweden geyne hulpe toschuvent edder trost dhon ane list und gferde, jodoch dat de unschuldige des schuldigen nicht entgelde, dan de mothwillige avertreder allenthalven gstrafet werde.
3. Dat de wendisschen pomersschen stettynsschen und ander henzestede so sick dusszem handel glyckmetich holden werden, de Schonreysze, kuntor und handelung to Bargen in Norwegen, ock Alborch und in alle ander ende orde und plecke wo de genomet syn in den ryken Dennemarken und Norwegen und susten koninckliker weerde undergeworpen etc. eyn ider syner privilegien up olde gewontlike tollen gbruken moge, noch an tollen in ungewontliken orden, wo tho Copenhagen de tolle vamme Ortzsunde to mergliker vorhinderung gelecht, und susten axise, enigen nygen vornhemende bosweret scholen werden, ock de ergangen mandata up und tegen den kopman tho Bargen dalegeslagen cassert und bygelecht werden und de copman dar myt edder susten baven privilegia unboszwert blyven etc.
4. Alles wes deme kopmanne in Dennemarcken Norwegen und [139] im lande und gbede koningliker werde sedder derne ewigen frede baven privilegia und gewonte afgenamen, item vorhoginge der tollen tzisen anhalinge anderer schepe und guder, bonefens der tosprake so de stede bavenberurt to koningliker werden edder de synen und so wedderumme koninchlike werde edder de synen tegen de stede und de oren hebben edder to hebbende vormeynen, scholen inwendich twen maenten tydes nha heymkumpst koningliker werden up form und nha lude des ewigen fredes erkant werden.
5. Item dat de vorhoginge der tollen tzise etc. wo nha uprichtinge berurten ewigen fredes baven privilegia upgesat und upgenamen, de tydt underschrevenen fredestandes nicht scholen van deme copmanne gfordert, dan upt olde na inholde eyns idern privilegien genamen werden. Und ift koninglike werde vormeyncle dat de vorhoginge etc. wo sedder deme ewigen frede etc. mit rechte gschen, dat men dar up na forme des ewigen fredes erkenne, und wes eynem ideren toirkennet sodans tokeren.
6.---
7. Wy willen ock uns boflitigen dat dussze puncte allenthalven van der irluchtigisten grothmechtigisten koningynnen to Dennemarken etc. und des rykes bovelhebberen reden unvortogert, und tom lengesten vor deme szondage negest na der octaven des festdages corporis Christi schirstkumpstich, scholen ratificert und upt loflikeste vorsegelt werden.
8. Item dat up dussze article eyn velich fredestandt allenthalven und eynem ideren up ghewontlike privilegia fryg und umbohindert mit aller und isliker warhe, nichtes butenboscheiden wo vorberurt, to segelende und to vorhandelende beth up passchen tokumpstich schale anstan unde vestiglich geholden werden, alles up ratification beyder parthe.
Des in orkund hebben wy Frederick furste baven genompt unse furstliche ingesegel tor witlycheit, und wy Gotschalk van Gots gnaden bisschop to Sleswyck, Detlevus Szestede prawest to Pretze, Hans Rantzow tom Nyenhusze, Pawel Rantzow holsteinssche marsschalck, Clawes van Anefelde to Hadersleve, Tonnyes Rantzow tom Nyenhave, Gotzick van Anefelde to Saxtorp, Clawes van der Wisch to Gottorp und Wulfgangus van Uthenhof, gemeltes unses [140] gnedigen fursten rede, hebben mede tor witlicheit unse secrete und signetpitzere hir an heten hangen.
Gehandelt und geschen to Szegebarge am sondage vocem jocunditatis na der gebort Christi unsers heren im vofteinhundersten und twintigisten jare.
Ad mandatum principis Thomas Koppen, secretarius, scripsit.
Alle ti segl henger ved.
TILLEGG
1
Dronning Elisabet ratifiserer Segebergforliket.
Dronningen, som i kong Christiern II’s fravær styrer hans riker og land, ratifiserer på kongens vegner sammen med seks danske riksråder. København 1520, 9 juni.
Orig. på perg. i StA Lübeck, Trese, Danica nr. 289. — To do. i DRA, Lübeck og Hansestæderne nr. 72 og 73; i nr 72 ratifiserer dronningen alene, mens riksrådene bare er medbeseglere.
Reg.: HR III 7 nr. 318. Nor III 3 s. 89.
2
De vendiske hansebyene ratifiserer Segebergforliket.
I et felles brev ratifiserer Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Wismar og Lüneburg. København 1520, 16. juni.
Original på pergament i DRA, Lübeck og Hansestæderne nr. 74.
Regest: HR III 7 nr. 319.
54
Dronning Elisabet befaler futen i Bergen å innstille de tiltak som kong Christiern II har beordret med omsyn til Kjøpmannen i Bergen.
[141] Det er nå inngått forlik mellom kongen og hansebyene. 1 Derfor skal futen Jørgen Hanssøn stille i bero tiltakene som gjelder 1) sold til 200 krigsfolk, 2 2) tiendepenningskatten på de tyske handverkerne, 3 3) aksisen på drikkevarer, 4 4) kjøpmannshusene på Stranden, 5) kjøpmannsbøtene på Bryggen.
Jørgen skal la Kjøpmannen være i fred med sine gamle privilegier, inntil kongen eller dronningen eventuelt gir ham beskjed om annet.
Orig. på papir i StA Rostock, Hanse 1520, Juni 8.
Trykt: DN VI nr. 678.
København 1520, 8 juni.
Wy Elyszabeth von Gotts gnadenn to Denmarkenn Norwegenn der wennde vnnd goten koninginne etc., geborne erzhertoginne to Osterick vnd to Burgundi, hertoginne to Sleszwick Holsten Stormarn vnd der Dytmerschen, graffinne to Oldenborch vnnd Delmenhorst etc., entbiden vnsen vogede to Bergenn jn Norwegenn Jurgen Hansen vnse gnade
vnnd gewen dy touornehmende, datt de errunge thuscken dem durchluchtigsten grothmechtigisten hochgebornen ffursten hernn Christiernn to Denmarck et cetera koningeme et cetera vnnserem ffruntlichemm hertzleuen hernn vnd gemahel an einem, vnd den erszamen von Lübeck wendeschenn vnd hansesteden am andern dele, jn gutlich bestantt gebracht syn.
Darvmme gebeden vnnd befelhen wy dy hyr mit ernstlichen by koniglicher hulde vnnd willen, dat du nha vormoge der mandata de du von a gemelten vnsem ffruntlicken leuen hernn gemahell hebbest entfangenn tegen den copmann to Bergenn nichtes handells vornehmest oder voruoligest,
sonderlichen allzo vmme de besoldunde der twe hundert manne krigesfolckes, jtem des teynden penniges wo van den dudeschen amstenn geeschet is, jtem vmme de axise van allen gedrenken, ock des copmans huse auer Strant, effte mit des copmans broke by der Bruggenn, dyjn keiner mathen vndernehmest bewerrst effte bekummerst,
sunder bse alle b samptlichen vnnd.. besondern nha vormoge older gewonthenn priuilegien mit oren hauen vnd guderenn fredszam vnbeworren latest handelnn wandellnn passirenn vnnd hantyren, szo lange de gedachten errung to mehrer vorherung kommeth, vnd du des van vnsen fruntlichen leuen gemahell oder van vns wideren bouehll vornehmest, dy jn deme szo bewysest des auer dy neyne clachte erfahren.
Darann geschutt vnse gantze ernste meynunge.
Datum Copenhagenn fridages na corporis Christi anno etc. xx°.
Ad mandatum reginæ proprium.
Dronningens store segl trykt bakpå.
[142] 55
Et retterting i Oslo stadfester at islendingen Torleiv Bjørnssons og hans kones barn er ektefødte og dermed har full arverett.
Biskop Anders i Oslo, prosten ved Mariakirken, høvedsmannen på Akershus Hans Mule, lagmannen i Oslo og lagmannen på Agdesiden har fått seg forelagt av elektus i Skålholt pavens brev, som tillater Torleiv å bli i ekteskapet med sin firmenning Ingvild Helgesdotter og gir barna ektefødtes rett uansett når de var født. 1 Likeså har de sett brev fra kong Christiern I og kong Hans, som gir Torleivs og Ingvilds barn full arverett. 2 Etter kongelig oppdrag 3 kjenner de brevene gyldige og forbyr på kongens vegner alle å sette seg mot dem.
Avskr. AM Apogr. 743.
Trykt: DI VIII nr. 569.
Oslo 1520, 8 oktober.
Wij Anders met Guds nade biscop i Oslo, Mattis Hvørv proust till Marie kirke ibidem, Hans Mule høffetmand paa Agerhuss, Eric Er[i]csson lagmand i Oslo oc Bent Heringsson lagmand vnder Audeside, giør vitterligt met thette obne breff
at mandagen nest effter sancti Francisci dag anno domini m d xx kom tha fore oss paa raadstuen a j Oslo wærduge fader herr Amund abbat wdi Weydøen closter paa Jsland oc wdvald biscop till Schalesticht ther samestedz,
met wor helligste faders pavens breff forkerandis oc jndeholdendis en tilladelse oc stadfestelse hvorledis Tolleff Biørnsson oc Jngvald Heliesdotther som ære tilsøgede i echteskaff j fierde led emod then hellige screfft at the mue och skulle effter thenne tiid som thette breff wdgiffuit er bliffue fri oc frælse j forscreffne echteskaffs bond ærlige oc vbrødelige bode for geslig oc wartzlig, oc thesligest theris børn bode the som the til forn haffu[e]r fød oc tid effter skulle nyde oc holde ærens priuileg[i]a oc jndgaa j arff oc eyæ effter tharis forældra j alle mode som fri oc ærlige børn bør at gøre effter theris foreldra et cetera.
Jtem soge vij hørde og læsde offuer alle forscreffne article [wdi] tvene [143] høgborne førstes breff konig Christern oc konig Hanss breff koniger offuer Danmarpk Suerige oc Norige hvæss siele Gud nade, jndeholdendis en stadelige stadfestelse samledis at forscreffne Tolleff Biørnsson oc Ingvalld Heliesdotter oc theris arffuinge mue oc skulle frii frælselige arffue som ærlige oc æchte børn bør at gøre j alle mode,
hvilken stadfæstelse effter theris befalning vii haffue aff vor nadigste herr[e] vij stadfæste oc wed macht dømme j alle theris puncthe, oc ther wdoffuer fforbiudendis alle paa wor nadigste herris wegne geslig oc wærtzlig emod at gaa thesse forscreffne puncthe friiheder oc article j noger mode, vnder vor nådigste herris hæffn och vredæ.
Till yttermer saningen henge vij wore jndsigell nedhen for thette wor t obne breff, giffuitt aar oc sted som forsciiffuit staar.
56
Et retterting i Bergen stadfester at islendingen Torleiv Bjørnssons og hans kones barn er ektefødte og dermed har full arverett.
Biskop Andor i Bergen, prosten ved Apostelkirken, embetsmannen på kongsgarden Jørgen Hanssøn, lagmannen i Bergen og to rådmenn i Bergen har fått seg forelagt av abbeden i Videy [elektus i Skålholt] et brev fra pavens pønitensiar, som på pavens vegner tillater Torleiv å bli i ekteskap med sin firmenning Ingvild Helgesdotter og gir barna ektefødtes rett med full adgang til arv. De har også sett brev fra kong Christiern I og kong Hans, som samtykker pavebrevet. De dømmer brevene gyldige og forbyr å anfekte dem.
Avskr. AM Apogr. 744.
Trykt: DI VIII nr. 588.
Bergen 1521, 19 april.
Alle men som thette breff see eller høra lesa helse wii Ander met Gud[s] nad biscop j Bergen, mester Cristiern Perzon proest a at Apostola [144] kirke ther samesttedz, Yren Hanszon waar naadughe heris embitzman paa kungzgaarde, Guttorm Nielzon lagman, Jon Ellingzson Peder Nielzon raadmen ther samestedz kerlige met Gud oc sancte Olaff kung, kungørendis met thette waart opne breff
at aarit effter Gudz burd mdxxj fredagen nest effter sancti Magni dagh wm waaren kom for oss oc flere gode men paa proestegaarden j Bergen reinliffig man herr Amund abot j Vidøøn i Jsland,
oc lout lese for oss eit vaar helgelste faders paauens fulmectig penitentiarij breff, liudendis at han aff waar helgeste faders pauens wegne haffuer dispenseret met Torleff Biørnzon oc Jnguilda Helgedotter som ere skylde vthi beggia fierde lid paa beggia sider, at the maa byggia oc boo samen vthi then helge eckteskap, oc hues barn the affle skule ware eckte oc rette oc vthi alle maate bequem til arff oc annen deel likerviis som the eij waare afflad vthi frendsemdespel.
Saage wii oc thuenne høgborne fyrstes breff kung Christier[n]s oc kung Hanses hues siele Gud haffue, at the hafde samtygt og stadfestat waar helgeste faders paavens breff j alle sine grener oc article.
Thi dømde wij forneffnde breff fullkommelighe med mact j alle maate, oc raade fullkommelige at jngen dierffves at rygge eller riuffve them sa framt at hant wil eij lide straff og skade ther fore.
War thet breff giort j Bergen aar oc dag som føre seier, vnder waar secret oc ins[i]gle.
57
Kong Christiern II stadfester at islendingen Bjørn Torleivsson og hans søsken har arverett som ektefødte. 1
Elektus i Skålholt har lagt fram brev fra pavens legat, og stadfestingsbrev fra kong Christiern I 2 og fra kong Hans, 3 som tillater Bjørns far (Torleiv Bjørnsson) å bli i ekteskap med sin firmenning, og ettergir alle kronens krav i den anledning. Kongen stadfester Bjørns og hans søskens rett til sin farsarv og morsarv og all annen arv som kan tilfalle dem.
Avskr.
Trykt: DI VIII nr. 601.
[145] København 1521, 20 juni.
Wii Christian met Gudts naade Danmark[s] Suerigis Norgis Vendis oc Gottis konig, hartug j Sleszuig Holsten Stormarn oc Ditmersken, greffue j Oldenborg oc Delmenhorst, giør alle wittherligt
at effther thi thenne breffuiser Biørn Torleffsson oc hans syskenn haffue nu met werdoge fader her Amund electus till Skalholte domkirke ladet wise for oss et wort helligste faders pavens legatus breff oc tuende andre wor kiær[e] herr faders oc faderfaders kong Christierns hues siæle Gud naade stadfestelse breff, lydandis at forscreffne Biørn Torlaffssons fader och modher mege bliffue samend j echteskap endoch the såmenn hør[e] pa slecht j fiorde ledh effther som forscreffne breff ythermer jndeholde och vduise, oc sameleidis fordraget oc tilgiffuet them hues rett the paa kronens wegne haffde till them oc theris born oc gods ther for j alle mode,
hwilke breff wij aff wor synderlig gunst oc naade haffve stadfest oc fuldburdit oc met thette vort opne breff stadfeste oc fuldburde wedh alle theris ord oc article som the jndeholde oc vdvese, och forscreffne Biorn Torlaffsson oc hanss syskene retthe oc æchte arffuinge at vere effther theris fader oc modher oc erffue fader oc modher oc all andhen arff som hannem oc ollum hanss syskinde kand tilfalde meth lagen,
thi forbiude wii alle ochwo the helst er eller wære kunde, oc serdelis wore fogether embitzmend som nu er eller her effter kommende worde paa wort land Jsland, forscreffne Biørn Torlaffsson eller hans syskine her emodt at hindre hindre lathe mødhe quellie wmake eller j nokru mothe at wforrette, vndher wor koniglige heffn oc wreidhe.
Geffuit paa wort slott Kaupnehaffn torstdagen nest efftter sancti Bothulphi abbatis et confessoris dag aar et cetera mdxxi, vndher wort signet.
58
Kong Christiern II?s forordning for det nordafjelske og Lister om landskyldbetaling, bøndenes varesalg, geistlighetens forhold til bønder og allmuge, og krongodsets vedlikehold.
[146] For å fri bønder og allmuge fra ulovlige tyngsler de har vært plaget med, fastslår kongen følgende:
1. Jorddrotten kan ikke selv bestemme hva slags penger leilendingen skal betale landskylda med.
2. Bonden kan selge sine varer i byen til hvem han vil, og må ikke tvinges til å selge til jorddrott eller embetsmann, unntatt når embetsmannen kjøper for markedspris til kongens behov.
3. Bøndene må ikke tvinges til å seile på geistliges, knapers eller futers skip, men kan seile med de nordfarer de vil.
4. Geistlige må ikke la lekfolk baste og binde 1 eller gi dem slike bøter at de aldri kan fri seg.
5. Ingen må bli bannsatt før han er dømt etter kirkeloven.
6. Lagmannen med domsmenn skal dømme i kristenrettssaker mot lekfolk; her skal geistlige ikke selv være saksøkere eller dommere.
7. Gebyrer til geistligheten kan folk betale med slike penger som høver dem. De geistlige må ikke kreve ytelser uten hjemmel i kirkerett og gammel sedvane.
8. Ingen jorddrott må ta jordemuter; leilendingen skal beholde jorda så lenge han betaler sin årlige landskyld.
9. De som har land og len av kongen skal sørge for at kronens setegårder og leilendingsgods holdes i hevd.
Ombudsmannen Jørgen Hanssøn på kongsgarden i Bergen skal se til at alt dette blir overholdt.
Avskr. i KBibl. Kbh., G. kgl. Saml. nr. 1154 fol. p. 183f (lovbok, tidl. 1500-t.).
Trykt: DN XVI nr. 367.
København 1521, 29 september.
Wii Cristiern med Gudz nadhe Danmarchis Suergis Norgis Vendis oc Gottis koning hertug vdi Slesuick Holstenn Stormarenn oc Dittmersken greffue i Oldenborg oc Delmenhorst helser edher alle wore kere wndhersotte, oss elskelige bisper, prelater, ridher, wore fougethe, embismend, godhe mendh, knaper, bøndher oc menighe almoghe som bøgge oc boo [147] nordhan fiels oc wdi Listhe vdi wortt rige Norghe kerlig med Gud oc sancte Oluff konning.
Kiere wenner wi haffue forfarytt huorledis bonder oc almogen ther vdi wort rige Norghe oc besønderlig the som nordhenflels oc i Listhe boendis ere, skule møghet besweris wdi nockor besønderlig modhe oc artikle i modh cristen lagh skeel oc rett. Tha wppa thed then fattycke ekke saa her effther olaggelega besueres skal wille wii att thesse efftherscreffne artick[ler] oc skickelse effther thenne dag obrytelig holdast skal.
1. Fførst viliom wi att bønder oc menighe almughen her nordhan fiels oc wdi Lysthe schule betala theris landrotthæ theris retthe årlig lanskuld vti slicth peninghe som vdi gamel tied aff ganget haffuer. Oc skal landhrotten ey nødhe them til att betala thet vdi andra peninghe som han helst haffua wil.
2. Tesligist ville wi oc saa ath inghen fouthe embidzmend eller landhrotte moghe eller skule tuingha noghen bondhe eller landbo til att selia them theris wara. Men bondhen skal selff radhe seg oc føre thet til køpstadhen och seliæ huem hanwm teckis oc mest peninghe giffua wil, togh att huess eæthandhe wara edher andra som wi selffue behoff haffue schule the oc først biodha oc selia oss, oc skal wor fouthe eller ombudzmandh sadhana wara them til godhe reidha betala *skal effther thet mesth gieldher en andhen stedh.
3. Samledis skule jngen prosther prelather presther a knaper eller fouther her effther twingha nocken landbo eller skatthebondhe att sigla paa theris skip, men moghe oc skule the sigla met wora wndhersotthe nordhfara hueriom them teckis.
4. Skule the ey heller eller theris befallingz mend enghen leck folch latha bastha eller bindha ey heldher taghe them til euighe trela for huess secktt the vdi falla modh kirkenn, men giffua them lagliga ath warelse att tagha plictt oc boed effther kirka laghenn.
5. Skule the oc jnghenn vdi ban settia før en han offuerwondhen er med kirka laghen.
6. Ey skule the heller selffuer ware sack søgere eller domare. Menn huess werdzens seckt vdi cristen retthenn stondher oc leigfolch secther vordher i moth kirken skal wor lagmand med danemendh dome them til oc almoghen fran, oc eighi tagha nocked them selff løsther.
7. Tesligist wille wi att inghen prester prelather eller prowst skule nokon met tuingha [): tungha] eller besuering leggia vppa almogen med offertoll vthferd eller andhen deil yther mere en gamalt haffuer waret sidwenia oc kirken rett wduiser, och skal thed almogenn med slicth peninghe som the best hennie [hemiie?] haffue paa.
8. Wele wi oc saa ath inghen landrotthe her effther skulo taka nockra iordhe mwther aff sine iordher. Man skal them som iordhen legher nythe och beholde henne, om han er ther man fore oc giffue syn arlighe rettoghed aff iordhen til godhe reidhe.
[148] 9. Ther til med vilie wi att alle the som haffue landh och len aff oss oc kronon skule bygia oc forbera vora oc kronana settha gordhe oc icke lathe them forfalla. Skule the och med macht oc heffd halne ware och kronana landboe godz saa ath thet bliffuer med mackt oc heffd vdi alle madhe.
Wille wi och enlig befalla oss elskelige Jørenn Hanssen vor ombudz mandh vppa konings garden vti Bergen, at han her enkannelig wara pao tagher oc besønderlig til siøn ath saa vbrythelig holdis. Thi bedhe wi oc biodha idher alla oc huar serdelis atthi retthe edher effther thenna fornempder vor vilia oc skeckilse oc then altingist med macht holde wnder wor kunglige hemdh oc wredhe.
Schreffuid paa wort slott Køphennhaffn sancte Michaelis dag ar etc. Mdxxi.
TILLEGG
Huskeliste, antakelig fra Jørgen Hanssøn, over saker som kongen bør ta stilling til:
1. Kongens egen retterbot fastslår at påtale i leiermålssaker først skal reises av fornærmete og ikke av futen på eget initiativ; 1 men prostens rolle er uavklart.
2. Kongen bør fastslå at lagmann og lagrettemenn skal dømme der prosten reiser sak mot allmuesfolk. Skreven norsk kristenrett legger slike saker under lagmannen, men praksis er annerledes.
3. Kongen burde ta Færøyene tilbake [under Bergen slottslen].
4. Kongen bør ta borgen av Elen Tomes for en byfutsvein.
5-6. Prestene i Nordlandene driver handel, skipsfart og fiske i stor stil, til fortrengsel for folk som ellers kunne betale skatt av slikt, og både kirkens leilendinger og andre blir presset til å seile på deres skip. Men kirkeloven forbyr prester å drive verdslig virksomhet.
Orig. på papir i NRA, DK, No. inni. til reg., samt no. henl. saker 1491-1532.
Trykt: DN XIII nr. 183.
[149] [Bergen, mai 1521?] 2
Memoriale dominj mej regis
1. Primo at tale met her Niels Henricssen om then article som stander i then recesse a rettebod som ether nade gaff i Oslo, ath nar bwndens husstrw eller dotther kommer i rycthe eller nogen kaili fore them tha maa ether *ether nådes foget inthet tale ther om menn bwnden skall først beuisæ hanom thet offuer, dog tales her inthet om prosstenn r. b hann maa frij tale etc.
2. Jtem at ether nade skicker thet swo ath lagmanden oc logrettes mend sjdde reth och dom emellom prosster och then fatyge almwge, effther thij at ther ær enn bescreffuit kristen reth pa norske ath lagmenden skulle swo well forstande oc forhandle ther i som i then andenn werdzens reth huilcket dog ingenledes skeer, huar aff riiget liidet stwer beskatthening oc skade om ether nade nw ey will fore gudz skyld skicke ther bødher oppa.
3. Jtem at ether nade kwnde fange Ferøø igenn fore fiitalige skyld oc anden deell etc.
4. Jtem at ether nade lather tage borgen aff Elenn c Tomes fore then byfoget swend som hund war met etc.
5. Jtem prestmend i Norlanden driffuæ swo stwer handeling met køpmandskab oc segelacie at the haffue borthe messte parthen aff then deell som ether nådes fatygæ wndersotthe skullæ skatthe oc skylde fore. Først haffue the store skiib pa huilcke skiib bispens oc kirckens landboer skulle segle mere the wille eller ey oc ther till flere som the kwnde driiffwe ther till, ther fore mwgæ offthe ether nådes wndersathe skiib liiggæ pa lande
6. Jtem somme prestæ haffuæ x drengæ somme xx somme xv oc somme flere i ether nådes fiiskerij oc fiske oc bruge købmandzskab ytthermere end nogre ether nådes wndersatthe, fore huilcket ether nade aldrig foer en dise d eller ith got ord. Will ether nådes fogder tale ther om tha fangæ the snarer hwgh end penningæ huilcket meg tyckes wligt ær. Thet ær forbodet i kirckelagen at ingen preste mendh skullæ beuare segh met werdzens forfengeligæ hed e wnder bandh.
[150] 59
Kong Christiern II stadfester Oslo domkirkes og domkapitels privilegier.
Stadfestingen gjelder alle privilegier som tidligere konger i Norge har gitt kirken og kapitlet, 1 men den skal ikke gjøre skår i kongens sedvanemessige rettigheter.
A. Avskr. i SAO, Oslo Kapitels Privilegier 23 c nr. 19.
Aa. Avskr. i SAO (skrevet 1601).
Ab. Avskr. i NRA (skrevet 1601).
Ac. Avskr. i NRA (skrevet 1639).
Ad. Avskr. i DRA, Langebeks Dipl.
Trykt: DN XXI nr. 733 (etter A). Suhm, Saml. II 3 s. 193f (etter Ac?).
København 1521, 10 november.
Wy Christiern med Gndz naade Danmarckis Snerrigis Norrigis vendis och gottis koninng, hertug i Slesuig Holsten Staarmaaren och Dyttmersken, greffue vdj Oldenborg och Delmenhorst, giøre alle vitterligtt
att vy aff vor synderlige gunst och naade haffue vnd och stadfest och nu med dette vortt obne breff vnde och stadfeste, [at] alle de friheder naader och priuilegier som høgborne førster vore kere forfedre alle fremfarne koninnger i Norge haffue her till Oslo domkirke prælater och canicker vnd och naadeligen giffuitt, mue och skulle her effter bliffue ved deris fuldmagtt vdi alle de ord punchter och artickler de obne breffue dem der paa giffne ere indeholde och vduise.
Sammeledis skulle forne prælater och canicker niude alle de friheder och priuilegier i deris commune och canickegaarde, effter som deris breffue och capitels priuilegier de der paa haffue indeholde och vduisze och de her till dags nøditt och brugitt haffue, dog her med vor kongelige rettighed vbekrenckitt her effter som tilforne der seduaanligtt veritt haffuer.
Thj forbinde vy alle ehuo de helst ere eller vere kunde serdelis vore fougder och embidzmend, och alle andre, forscreffne Oslo domkircke prælater canicker och aaltt clerckeriett der sammestedz [151] her emod paa forscreffne friheder naader och priuilegier att hin­dre hindre lade dele møde plattze vmage quelle eller vdj nogre maade vforrette, vnder vor kongelige heffn och vrede.
Giffuitt paa vortt slott Kiøbenhaffn sanctj Martinj episcopi afften aar Mdxxj., vnder vortt signett.
60
Kong Christiern II?s skattebrev til geistligheten i bispedømmene Trondheim, Bergen og Stavanger.
De geistlige skal gi hver tredje penning av alt sitt løse og faste gods i krigshjelp, på det at kongen må kunne nedkjempe de opprørske svenskene. Embetsmannen på kongsgarden i Bergen skal oppebære skatten på kongens vegne.
Avskr. i DRA, Christiern II?s registrant, hallandske (m.m.) register f. 242 v.
Trykt: Suhm, Nye Saml. III s. 141f.
København 1522, 9 mars.
Swadant eth breff fick Jørgen schriffuer paa kongens gordt i Bergenn.
Wii Christiern etc. helse ether alle oss elskelige prelater canniker ock menige prestmendt som bygge oc bodendes ære wtj Trundhemsstigt Staffanger oc Bergens stight wtj wor riige Norige kierligen met Gudt oc wor nade.
Kiære wenner wither at for then storæ oc sware kost tæring oc wdtlegh som wij nw wdj nogre aar haffue haffdt oc giordt mett møget wdtlenske kriigsfolk oc knecthe som wij emodt wore oc riigens fiænder her tiill dags holdet haffue ock endt nw dagligen holde skulle fore then leylighetz skildt nw paa færde er paa thet nye mett the swenske wore whørsomme wndersatte etc., tha haffue nw wore kiære wndersatte bode aandelige ock vertzelige offuer [152] wortmenige riige Danmarck giffuit oc giordt oss en merckelige hielp oc wndtsetning aff theres gotz guldt penninge ock sølff, paa thet at wj tessnarere komme mwe tiill en endelige ænde met thenne længe feyde saa at riigerne kwnde komme tiill en godt bestandelige friidt igen.
Saa bethe wij ock ether alle ock huer serdeles kierligen oc strængeligen biude atj nw straxt giffue ock wndtsette oss met then tredie penninge aff alt ethers gotz løst oc fast. Wij haffue myndeligen befalet oss elskelige Jørgenn schriffuer wor embedtzmandt paa kongs gordt vdi Bergenn swadan hielp oc skatt aff ether at anamme oc paa wore wegne wp at bære, atj her wdinden lade ether findes welwilligenn som gode danne mendt oc troo ock villige wndersatte. Wij ville gierne withæ oc ramme ethers gaffnn oc bedste igen ock holde ether wedt ethers friiheder oc priuileger. Her retther ether altingest effter swa frampt atj ville haffue oss en gunstelig herre oc konning oc lader thet ingelunde.
Giffuit paa vort slott Kjøpnehaffuen søndagen Inuocavit aar etc. Mdxxii, wnder vort signet.
61
Kong Christiern II tillater seilas mellom Bergen og visse hansebyer under krigen mellom ham og de vendiske byene.
Innbyggerne og [de tyske] kjøpmennene i Bergen har påpekt for kongen hvordan denne krigen truer deres næringsvirksomhet, og bedt om løyve til å besøke enkelte steder ved Østersjøen og Nordsjøen.
Han gir derfor både sine undersåtter og kjøpmennene lov til å dra på kjøpmannsferd fra Bergen til Hamburg, Bremen, Wismar, Deventer eller Kampen og tilbake igjen, men til andre steder må de ikke seile så lenge krigen varer.
Om Lübeck med sine allierte innstiller krigen, kan de derimot fritt seile til både Lübeck, Rostock, Stettin og alle andre Østersjø- og Nordsjøbyer, såframt det ikke blir lagt vanskeligheter i veien for kongens undersåtters handelsvirksomhet der.
Avskr. på papir i NRA (fra 1600-t).
Trykt: DN VIII nr. 510.
[153] København 1523, 24 mars.
Wir Christiann von gottes genaden der reick zu Dennemarkenn Swedenn Noruegenn der wennden vnd gotten koenning, hertzoch zw Slesweig Holstenn Stormaren vnd der Ditmerschen, *gaff zw Olldennburch vnd Delmanhorst, bekennen vnd thun kundt auffenntleich mitt diesser vnnser auffene brieff *jedermenchleich die enn sheenn horen odder lessenn vnnd allwhieme,
nhach dem vnnd als vnnsz die ersamen vnnser lieben getreuen vnd bosunndern jnuaneren vnnd gemheine kauffleut vnser sthatt vnnd cunc- tors Bergen jn vnnserem reich Noruegen vnntherdennichleik ahngefallen vnnd gefurdracht, by jnhen ahnn jrer hanterung gewerb vnd narung durch die jtz ahngefangen veide zwisken vnns vnnd den wendisken stedern swhebenn deuheile shie sulke jre hannterung obgerurther masse nict frei sicher vnnd gherawsam gebrauchenn mugen zw merchleicher grossen nhactheile vnd schade gericken soltte, vnnd vns derrhalben demutigen vleysz gebietten vnnd ahngelangt jnhen yrer kauffschafft vnd hanterung auch frey sciffart ynnd ettleichen stedern vnd ortenn ahn der Oster vnnd Wester szee belegenn zw gebrauchenn vnd zw wbenn genedichleich vurgunnen vnnd gestatten wollthen,
dywheil wir dann der vnser wollfart vnnd bestes alzeit gern geffurdern sheen haben wir ihrenn sulliche jre zimleich gebett vngleicher weisse nicht wissen zw weigern, jnn ahnsheenn dher mennigfalthenn getreuenn dienst szo vnnsz obgedachte vnnsern vnntherthanen vnnd gemeinen kaufleut vnnser sthatt Bergen oftmals bhowessen vnd gethann vnnd hirnhacmals jrher vurmogen inn vnser ahnliggen gegen vnsernn widderwertigenn vnnd andern vnns zum besthen suchken vnnd zwgevleissigenn hocleiche erbetten vnnd vurheisschenn haben hirumb zw vurgunnen,
gestattenn vnnd zulassen wir hiemit wissenntleich inn kraftt vnnd macth dieses vnnsers brieffes, hir vurgedachten vnnser vnntherthanen vnd gemennen kauflewthen vnser statt zw Bergen geuerb stettern vnnd orthernn ahnn der Oster vnd Westerzee, numleich zw Hamburch Bremen Wismer Dewenter vnnd Kampen, vonn daar vnnd biss wedder in vnser statt Bergen vnnd sunnst ahnn keinnen andern orthern vnnd stadt, jre kaufslagung hanterung vnd gewerb auch dhahin ire vry schiffart zw habenn vnd zw wben vnnd gerawlich zu gebrauchenn vnnd ire beste zu scaffen.
Nu esz odder sach war dasz dhie vonn Lubech sampt yrenn ahnhang- ernn vnd mitfurwanthen midthler zeit sulliche angefanngen veide gegen vns vnd denn vnsern absthellen wedderumb, vndd Romyske kay: maits: ernstleichen mandatt gehorsamleich nhackommen vnd volgethunn [154] werdenn, alsden willen wir bemuthen vnsern vnderthannen vnd auch der gemeinenn *kafleuthen vnser statt Bergen hiemit vnd inn kraft diesses vnnses briues vurgunt vnd nhagelassen haben, ghen Lubech Rostock Stettin etc. vnd alle ander stedthe inn der Osther vnnd Westerze gelegen yre vry schipfart gewerb hannterung handell vnd wandell vry sycher velich vnd vngehindert zu haben zu *gbrauchen vnd sochen, doch alsoo dasz shie vnnser vntherthanen vnnd vurwanthen mit vngeburleicher vurderung nict bosuern schollen, sunder shie bey allthenn hoergekummen vnd gewhanleich aufflagung dess kaufs zw bleibenn lassen vnnd sich sunst yn aller gebur vnnd willickeitt gegenn jnnen halthenn alles trewleich vnd gefoere.
Zw warrer orkundt vnnd bekanntnus haben wir vnnsenn kunnichleichen signett ann diessenn brieff hennken lassenn, dher gegiebenn ist auff vnnsern slotz Kauffennhagen ahm vier vnnd zwensigestenn tage des monats Martij nhach Christj vnserrn herenn *gburt tawsent fiff hunder vnnd danhach jm dry vnnd zuennsigesten jaare.
Ad mandatum dominj regis proprium. Nicolaus Petri cancelarius.
62
Kong Frederik I oppfordrer nordmennene til å gi seg inn under ham. 1
To versjoner: A sendt til Båhuslen (og hele det sønnafjelske?), første del dessuten særskilt til høvedsmannen på Båhus; B til det nordafjelske (sendt med Vincens Lunge).
Kong Christiern II har styrt Danmark og Norge ukristelig i strid med sin egen håndfesting. Derfor er nå Frederik
valgt og hyllet til Danmarks konge av riksrådet og alt folket. Han har også hånd om hele Slesvig og Holsten.
På grunn av Christierns tyranni og for å bevare unionen som ble inngått mellom Danmark og Norge i dronning Margretas tid, bør nordmennene erkjenne Frederik som sin konge. Han vil holde dem ved sankt Olavs lov og alle deres rettigheter og gode gamle sedvaner, og verne dem mot vold og urett. B tilføyer at han sjøl vil komme til Norge for å skaffe hver mann rett og avskaffe alle ikke sedvanemessige tyngsler.
Slutter nordmennene seg til ham, vil Frederik la dem få handle med svenskene og de vendiske hansebyene. A tilføyer at han og danskene må behandle nordmennene som fiender dersom de holder fast ved Christiern; han ønsker et skriftlig svar på dette.
A oppfordrer dessuten nordmennene til å aksjonere mot embetsmenn og futer som vil hindre dem i å slutte seg til Frederik; de kan da sjøl beholde godset deres.
A. Kopi i registrant, s. 5ff, i DRA, Danske Kongers Historie fase. X.
B. Avskrift i Bartholin IV (E) s. 287ff.
Trykt: A: DN XII nr. 294. B: Saml. til NFS og Hist. VI s. 61 ff; DN VIII nr. 512. - Her etter A, varianter fra B; kansellinotiser i A med petit.
[155] Roskilde 1523, 9 juni (A) og 5 august (B).
Thesse two brefftwe kam tiill Noriigh, thet enæ tiill Konghelff och thet andhenn tiill Marstrandt.
Wij Frederiich etc. a helsze etther alle oss elskeliighe werdwghe federe mett Gud biscoper prelather strenghe riiddher riiddhermendtz mendt kopstettmend bøndher b oc menwgh almwgh som bogghe och baa c wttj dvart arffue riighe d Norghe kerlige met Gud og var nadhe.
Kere wenner, widher at wj nw i nogher forledhenn aar haffwer hordt oc j sanninghen forfaeret thet wchriistheliigt oc wskeliighe reghement som hogborin fürst koningh Chrestiernn haffwer haffdt oc bedrøffwet sidhen hand kam tiill riighinss reghementt her i Danemarck oc Norghe, mwed then allmegtwsthe Gwdt then heliighe kyrcky rijginss radt oc theres indbøghere andheliigh oc werdzligh, mwed hanss eedt handfestningh och recessz opnne besegijllt breff hand segh paa hanss chriistheliigh traa oc loghe loffwit oc forplijcthet haffwe fast oc wbrødheligen at holde Danemarcks oc Norges riiges indbøghere, hwilket Gud kendhe at oss aff ald vaer sind oc herthe haffwe liedt werett sijdhen wij thet først hordhe oc spwrdhe at danske oc norske mendt skwlle saa wmijlleligen oc wskeliighen mwed Gud oc all skell wbrødheligen trachteris oc mett fariss c.
Tha, paa thet at danske oc norske mendt matthe helpis oc frelssiss aff saadann ewige forderffwilss som thenom falle paa hendhe f, haffwer oss elskelige Danemarcks riigis radt riidermendtz mendt køpsthet meendt bondher oc menwghe glandzsenss indboghere wttj Nøriudland nw vttj thet heliighe treffollighedtz naffuen tiill Vyboriigh landztijngh, oc Fynbaa hoc Sielands h landztingh g, oss hyllet keest oc koret i tiill herre oc koningh i Danemarcks rige. jOch prelather riddherskabit bøndher oc menwg almwgh vttj Sellandt ere oss tiill handhe, wndher taghen Kopindhaffn ene hwilken med Gudz help wij snarlig fanngindes wordher. j Och saa haffue vij wdhenn alle suerdslagh vnder vor voldt komedt alle slotthe stedher oc land som hogborin forsthe koningh Chriisthernn hafdhe wttj Sleswig Holsthen fyrsthedom.
Thi bedher wij etther alle oc hwer serdelis kerligen att j ville betencke oc besindhe thet wchristhelig reghement wskell skadhe oc forderffwe som etther alle haffuer wederfariss oc paa henght aff forscreffne k koning Cristiern sidhen lhand først l ettherss herre oc koningh bliff oc ind tiill thenne dagh, oc sameledes betencke besyndhe oc grandgiiffweligen offwerweghe huess skadhe oc forderffwe ther wille affkome ther m forscreffne Danemarcks oc Norges riigher bliiffwe attskiildt offwer then contract som emellwm forscreffne riighe giort bliff wttj droning Margretes tiidt, natt j n ther fore ville alle ladhe etther finndes velwillighen at giiffue etther vndher oss som tiill ettherss retthe herre oc koningh.
[156] Vij ville met Gudz help holle then helighe kyrckj etther alle andheliigh oc versliigh fattiigh oc riigh wedt senctj Olwffz konings o log skell oc retth preuilegher friihedher oc gwodhe gamle sydwaner, som enn cristhen herre och koningh bør at gøre sine kere wndhersaett.
Item Hans Ericksen pa Bahusz fick slig eet breff her til, oc siden lydde: Wii vele rame tith beste oc gafn sa tw oss tacke skall.
Och wille wij forsware etther for waldt oc wret sparindes ey ther paa wor eghen personn lyff gwodz landt oc fiirsthedwm, tiill hwilket i mwe etther visseligen forlade. p
Ther som i ville giiffwe etther vnder oss, tha ville vij besørghe att j mwe hanthere oc besøghe etthers beringh met the swenske oc sameides mett the lybske oc andre vendiske stedher hwor thet etther behoff gøriss. qO hwor i thette ickj giøre wille oc endheligen bliiffwe hwss hogborin fiirste koningh Cristiernn, tha achte vij thet met herres oc fiirstes venners oc vore tiilhengheres oc Danemarcks riiges indbogers vore kere vndhersattes help oc trøst straffwe etther riiges indbogers vore kere vndhersattes help oc trøst straffwe etther som tiilbørliigh ere at straffe thenom *vort obenbarliige fyndes hogborin furstes konngh Christierns vndhersatthe.
Thi ladher ether fyndes velwillighen e mwed oss saa frampt i ville vidhe etthers alle ewighe gaffn oc besthe oc ladher thet inghen lwndhe, giiffwindes oss etthers scrifftheliigth andwordt her paa hwor tiill vij oss forladhe skwlle.
Fyndes oc noghen aff forscreffne koning Christierns fogitther eller embitzmen som etther vill hyndre eller hyndre ladhe thet i ickj skwlle giiffue etther vndher oss som tiill etthers herre oc koningh, tha bedhe wij etther alle oc huer serdeliss att j ville skycke oc forware thenom saa the huerkenn hyndhre etther eller oss wndher øghenn were, thet wille vij nadheligen mett etther forskylle. Och hues the haffue mett at fare som i saa hyndhre kwnne, ville vij giiffwe etther qwit oc friit at nydhe brughe oc beholle i alle madhe som thet for fyndes.
Giiffuet i var kopstet Roskiildt tiisdag nest effther Gwds legwms dagh ar mdxxiij. q
I margen med annen samtidig hand: Item her Vincens Longe fyck slegth et breff till Norge norden Lindessnes som her forscreffuen stor absque comminatione, adiectaque illa clausular ath myn herre will giffue seg seluer ther ind om nogen sker nogen wret oc aff legge wlofflig toll oc szise oc andre besvaring.
[157] 63
Biskop Mogens i Hamar hevder at hertug Frederik ingen arverett har til Norge, som er et valgrike fra gammelt av.
Han skriver til biskop Lage [Urne] i Roskilde at han har mottatt hertugens brev til Norge, datert 25 april. 1 Sammen med Olav og Gaute Galle har han skrevet til riksrådene nordafjells for å få istand et møte med dem. Først når hele riksrådet har samtalt og fått allmugens samtykke vil de kunne svare på hertugens brev.
I brevet sitt skrev hertugen om kong Christiern II?s flukt og ba om å bli tatt til konge av riksrådet og innbyggerne i Norge. Men de har ennå ikke oppsagt kong Christiern huldskap og mannskap.
Hertugen skrev også at han er rett arving til Norge. Dette er mot Norges lov og alle kongers håndfestinger. Kong Christiern I?s brev 2 viser at han ikke gjorde krav på å ha arverett da han ble kronet i Norge. For Norge er ett fritt valgrike som Danmark og Sverige, og har så vært fra hedensk tid.
Biskop Mogens med flere har skrevet til hertugen, så han skal forstå at nordmennene ikke ringeakter hans bud. Men de trenger å rådslå, som før er sagt.
Orig. på papir i DRA, Da. Kongers Hist. fase. X nr. 59.
Trykt: DN XII nr. 298.
Hamar 1523, 20 juli.
Premissa debita reuerencia cum intimo affectu complacendj.
Kiere herre oc brodher, mwge i withe thet wii haffwe foeth høgboren førstes hertug Fredericks breff som hanss nade screff hiid till landett, och fiinge wii thet saa behendelighe till hendher att wii en nw ey withe hwæden thet sidersthe wdkom eller hwem thet framførde och war thet gandske lenge paa wægen. Thet war wdscreffuett sanctj Marcj ewangeliste dag [158] och sancte Botulffs dag war thet antwordett en aff wore landss prester med en bonde dreng, huilket oss och the gode mend flere her wtj landett storlige forwndre hwij høgboren første hanss nade icke selff haffde siitt a hanss nades egett wisse bwd hiid wtj rigett med samme breff effther saadan merckelig och storæ ærende som nw paa ferdwm er. Och for saadan beleglighedh skild haffwer thet dragett saa langtt wdh att wii med flere gode herre rigens raad och indbyggere kwnne icke att giffwe hanss nade nogen endelig swar før en wii alle haffwe warett till talss med menige almwges samtøcke, thii rigett er wiitt som edher well wittherligtt er. Haffwe wii nw och the gode herre her Oluff Galle oc her Gauthe Galle som her nerwarende ære screffwet the gode herre till Norden fiældss her biscop Hodskold aff Staffwangher her Nielss Henricksen med flere rigens raad och gode mend ther Norden fiældss, att møthe paa en belegligh tiid oc stædh med oss och wii med them och ther wii alle fyrst kwnne forsambles och tha beraade oss paa en endigt swar att giffwe forneffnde høgboren første.
Kiere herre och brodher, mwge i withe att hanss nade giffwer oss till kiende wtj samme breff hwarlund wor herre och konning konning Cristiern er giffwen segh med hanss nades førstinde och barn fra land och rige som oss wittherligtt er, och begierer att wii medh menige Norges raad och indbyggere skulle anname hanss nade for en herre och konning igen som i *hørt haffue wtj Danmarck, huilket wii med flere thesse gode herre her wy Norge begiere gerne edherss och flere the gode herress wtj Danmarck gode raad her till hwad wii skulle paa slaa wtj forscreffne ærende att wii kwnne lengst wtj framtiden bliffwe beswaren medh, thii wii haffwe icke en nw att screffwett forneffnde wor herre och konning hwldskab och mandskab wp.
Kiere herre och brodher, sammelund mwge i withe att høgboren første hertug Frederich scriffwer wtj hanss nades breff som hiid kom att ware rætt arffwing till Norges rige, huilket i och flere gode herre skulle withe att wor norske lag och alle konningers recesser och priuileger her wtj Norge modh sigher och besundherlighe hanss egen herre fadherss konning Cristiernss breff hwess siell gud nade thet wdwiser att hanss nade kiendes ther ingen rætt haffwe till then tiidh han bleff her kryntt wtj rigett med flere artickle som Norges rige paa rørende er, thii att Norge er och haffwer wærett aff hedhenhøøss eth friitt kaarett konnings rige saa well som Danmark och Swærige, som hanss nade well fongher att withe nar hanss nade her kommer wm gud will och saa beskicket haffwer att hanss nade her kommer wtj the mothe.
Kiere herre och brodher, haffue wii nw skicket thenne breffwiser wor tiener Sewren Iwde till forneffnde høgboren første med wort och flere thesse gode mendss breff och gienschriffwelse, saa att hanss nade skall ey [159] tencke att wii her wtj rigett wilge att sithe hanss nade offwerhøreg och ey ackthe hanss nades bwdh, till thess gud will att wii med flere gode mend fonge ytthermere beraadt oss som forscreffuett staar.
Kiere herre och brodher, hwad best och nøffwest raad oss nw behoff giørss wtj saadan store och merckelige ærende som nw oss och rigett swar- lige paa rørende er er wor store tro och kierlige bøn till edher athi withe oss the beste raad i kwnne och ther forlathe wii oss fwllelige till, forthii the gode werduge herre och gode mend her wtj rigett er nw saa hastelig affgangen ther wii skulle haffue raad medh och trøst och bestandt aff huilket gud bætre.
Kiere herre och brodher, er her ingen annen dell paa thenne tiidh ther wii haffwe edher till att biwde, wthen hwar wii kwnne ware edher till wilge och kierlighet effther wor formwgen wtj thenne landss ende skulle i altiid haffwe oss welwillege dll rede som edher gode wen och kiere brodher.
Cum hiis statum vestre revererende fraternitatis dignissimum altissimus deus de bono in melius iugiter faciat prosperarj.
Ex residencia nostra Hammarensi die Margarete virginis et martiris anno dominj mdxxiij.
Magnus eadem gracia episcopus Hammarennsis.
Utskrift: Reuerendo in Christo patrj ac domino domino Lagoni diuina prouidencia episcopo Roschildensi domino et confratri nostro charissimo.
64
Kong Frederik I lover at rostockerne skal fa igjen sine gamle privilegier i Norge.
Frederik, utvalgt konge til Danmark og arveherre til Norge, skriver til rådet i Rostock og ber om at Henrik Krummedike og knektene hans så raskt som mulig må bli fraktet fra Øresund til Viksiden på de skipene som rostockerne pleier å sende til Oslo, Tønsberg og Viksiden.
Da skal herr Henrik på kongens vegne gjeninsette rostockerne i deres gamle norske privilegier. 1
Orig. på papir i StA Rostock, nr. 8491.
[160] Trykt: DN VI nr. 685.
Reg.: Nor III 3 s. 92. HR III 8 nr. 524.
Roskilde 1523, 6 august.
Vonn Gotts gnaden Friderich erwelter koning to Dannemarkenn, erffueherr to Noruegenn, hertog to Sleszuick Holstein Stormarnn vnd der Detmerschen, gref to Oldennborch etc. Vnnsenn gunstigenn grutt touornn.
Ersamenn leuenn besondernn, vor vnns werdett berichtet wo gy vth juwer stadtt datt ryke Noruegenn ann der Wyck sydenn to Tonnygesberge vnnd Ansla besokenn plegenn, vnnd ytzundes schepe sollen liggende hebben de dar henn willen. So wij danne dusse grote sware last vnnd bordenn vmme des gemeynes besten willen jn vnnsenn oldenn dagenn ann vnns genahmenn, vnnd gantzer eigentlicher meynunge synn mitt gottlicher hulpe eynen yderenn to synenn geborlichen oldenn louelichen priuilegien to restituirende, deme na is vnnse vlytich gutlich begerunge gy vnns to gefallen vnd jw tom bestenn, der gantzenn sake mede to gude, desulfftenn schepe to der reyse tom aller jligeste alsze mogelich willenn ferdigenn lathenn vor Copenhauenn jnn denn Sundtt schickenn. Danne schall de gestrenge vnnse leue getruwe raidtt her Heinrich Krummedyck ritter mitt etlichenn knechten jnn de schepe tredenn de ouerseyligenn, vnnd mitt ehnen dar an de Wyck sydenn jnn Noruegenn segelenn, vnnd jw vnnd de juwene vann vnnserwegen jnn de geborlichen olde priuilegia wedder vmme jnsettenn vnnd restituirenn. - - -
Datum jnn vnnser stadtt Roschilde donnerdages na vincula Petri anno xxiij.
Utskrift til rådet i Rostock.
Utvendig forsegling med kongens signetring.
65
Kong Frederik Il’ s vernebrev og handelsprivilegium for innbyggerne på Norges del av Hisingen.
Frederik, utvalgt konge til Danmark, rett arving til Norge etc., kunngjør at de innbyggerne på Hisingen som hører til Norges rike, har nå gjennom to utsendinger svoret ham huldskap og troskap. Han tar dem alle i sitt vern og lover å holde dem ved sankt Olavs lov [161] og alle deres gamle friheter. Han tillater dem å gjøre handelsferder til Danmark, Lübeck, Hamburg, alle vendiske byer og andre steder. 1
Transskript inntatt i kong Christian III?s stadfestingsbrev av 14 okt. 1556, i DRA.
Trykt: DN II nr 1073.
Roskilde 1523, 9 august.
Vij Frederich mett Gudzs naade wduolldh koninng till Danmarck, rett arffuinge till Norge, hertog wdj Slesuig Hollstenn Stormarn och Dyttmerskenn, greffue wdj Olldenborgh och Dellmenhorst, giøre alle witterligt
at thesse breffuisere oss elskelige her Christiernn Nielsen och Peder Henricksen haffue nu werit her huos oss och wortt elskelige Danmarckis riigis raadh, och giortt och suoritt oss huldskaff och thro thienist paa thieris egnne och mienige indbyggers wegnne aandelig och werdzligh som bygge och boe paa Hiisinge och till Norgis riige hører mett rette, som gode tro wnndersote bør att giøre.
Thaa haffue wij nu aff wor synnderlige gunst och naade thagett anamett och wndfangett, och nu mett thette wortt opnne breff tage anamme och wndfange, thenom alle aandelig och werdzligh i wor koninglig hegenn wernn fredt och beskiermelse, besynnderligen att forsuare och fordagtinghe till rette, och wille wij holde thenom wedh sancti Olluff konings lough och alle thieris priuilegier friiheder och gode gamble seduaner,
och sameledis wndt och tillatt, och nu mett thette wortt opnne breff wnnde och tillade, att the mue och skulle epther thenne dagh søge thieris bieringh till wortt riige Danmarck och sameledis till Lubeck Hamborgh och alle wenndiske steder och annderstedzs huor thieris huerff faller, wbehindrett aff oss och alle andre paa wore wegnne som for wor skyldh wille skulle giøre och lade for wor skyldh.
Thij bede wij kierligenn alle wore kiere tillhenngere som thenom hender fore att komme att the forde och fremme thenom till thett beste, och forbiude wore fogitter embitzmendh capiteiner kriigsfolck och alle andre thenom her emodh hindre eller forfanng att giøre, wnnder wor koninglig heffnn och wrede.
Giffuett wdj wor stad Roskilde sancti Laurenti afften aar etc. mdxxiij, wnnder wortt siignete.
[162] 66
Biskop Mogens i Hamar hevder at kronen ikke skal ha bøter for leiermål der den ene er søskenbarn til den andres far eller mor.
Biskopen kvitterer en mann Haldor, som har gjort opp med ham for leiermål med sin frenke i annet og tredje ledd. Da saken er utelukkende kirkens og ikke kronens, er Haldor dermed fri fra videre krav og påtale ikke bare fra biskopen og hans ombudsmenn, men også fra kronens side; dette i samsvar med kristenretten, 1 kirkens lov [d.v.s. kanonisk rett] og sættargjerden. 2
Orig. på papir i NRA. 3
Trykt: DN I nr. 1063.
Hamar 1523, 1 september.
Wii Moens med Gudis nade biscop i Hammer giøre alle wittherligt att thenne nerwarendis breffwisere Haldor ... a haffwer waret i minde med oss for noget leger som han haffde bedreffwet med ..., b oc war skylt ther emellomm till andre oc tredie. Oc er thette kirkenes maall all eneste och icke kronens.
Ther for sige wii hanom qwit friig ledig oc aldelis aakiereløs i thette lægier, for oss wore embitzmend och alle andre effther oss tilkommende biscope i attherneffnde Hamre. Sammeledis sige wii hanom qwit paa kronens wegne, effther christne retthenn hellige kirkis lag oc sættegierd.
Till sanning her wm trucke wii wort signett for thette breff.
Ex Hammaria die beati Egidii abbatis anno Domini mdxxiij, nostro sub signeto.
Spor etter et påtrykt segl.
[163] 
67
Norges riksråd sønnafjells har sluttet seg til kong Frederik I.
Danske riksråder skriver til Henrik Krummedike at de har fått brev fra de sønnafjelske riksrådene, som nå vil gå kong Frederik til hande og har sendt ham sitt åpne brev der de gjør dette. 1 De danske riksrådene ber derfor Henrik komme til hjelp i beleiringen av København, siden det sønnafjelske Norge alt er på kong Frederiks hand. 2
Original på papir i KBibl. Kbh,. Da. adels hist. fase. 36 Krummedike.
Trykt: D.Mag. 3rk ii s. 258f; DN IX nr. 514.
Serridslev 1523, 26 september.
Sincera in domino salutatione premissa.
Kiere her Henrick sønderlige gode wen, wij finge nw thij gode herris Norgis riigis raads breff syndenfelds oc forfaret ther merkelig wtij, att thij ere rettelig tilbøffuett nw at gange wor kieriste naadige herre till hande, huilkett thij oc giøre mett theris opne besegleth breff thij hans naade nw [164] sendt haffue. Oc forfare wij oc at thij haffue indtagett Ackerhusz len oc andre forleininge ther synderfelds wor kereste nådige herre till gode, huilkett thij oc nw obenbar skriffue.
- - -
Ex oppido nostro Seritzløff sabbato proximo post festum Mauricij anno mdxxiij, nostris sub signetis.
Consiliarij regne Dacie pronunc Seritzløff congregati.
Utskrift: Nobili viro ac stenuo militi domino Henrico Krumdicke, confratri nostro nobis sincere dilecto.
Utvendig forseglet med seks segl.
68
Henrik Krummedike har tinget folket under kong Frederik I i det sønnafjelske Norge. 1
I en rapport til hertug Christian om situasjonen i Norge forteller Henrik bl.a. at han nå har tinget med folket i hele den delen av landet hvor han har oppdrag fra kong Frederik I, gjennom sendebud og brevveksling der han ikke har vært sjøl. Folket har tilsagt kong Frederik huldskap og troskap såframt de får nyte sankt Olavs lov og rett som i kong Christiern I?s og kong Hans?s tid. Dette har Henrik lovet dem på kong Frederiks vegner. 2
Orig. på papir i DRA, Da. Kongers Hist. fase. X nr. 68.
Trykt: DN XII nr. 314.
Borgesyssel 1523, 30 oktober.
Myn ydmyghe pliytigh wnnerdanligh thro thiænisth eder nådes hoymeytigh altidh rebon ffarsænth met Var herre.
Høgbarren fførssthe aller kæriste nadig herre, vil eder nades høymeytighedh verdes at vide at jeck ffick nw j dag eder nades høymeytighes skriuelsse, lydendes at jeck skulle giue hans nade thil kenne huæs her er ydermer hanledh siden daa.
Maa eder nade verdes at vide at jeck hauer nw tingeth met menigh [165] men j lannedh saa laynth oc vith hans nade hauer megh beffalledh at handle. Huar jeck jcke hauer væridh der hauer jeck haffth myn visse budh met myn skriuelsse och ffat vis skriuelsse oc budh j gen, at menig man hauer sayt megh hulskab manskab oc thro thiænisth paa eder nades herffars veyne oc at ville leue oc dø met megh paa hans nades veyne, huar de maa nyde sancte Olleff kunges lagh oc ræth som de giore i edr nades herre ffarfars tidh oc j eder nades herre ffarbrors tidh kungh Hans, Gud deres sel nade. Der paa hauer jeck lauedh almugen paa eder nådes herffars veyne paa myn gode thro oc sannen, at de skul bliue hallen vid sancte Olleff kungs lagh oc nyde alle gode gamle nader oc ffriheder oc ffarbæris j alle made, oc der auer hauer sayth dem til at ville leue oc dø met dem paa eder nades herffars veyne.
- - -
Skrevet j Barsysle ffradagen ffar alle helln dagh mdxxiij.
Eder nades thro thiænr Henrik Kromdick.
Utskrift: Høgborren fførssthe oc meytighe herre her Cristiern, med gusnadh ræt aruingh til Narie, hertigh til Slesuck etc., myn kærist nadig herre, ydmygligh.
69
Kong Frederik I lover å holde innbyggerne i det sønnafjelske Norge ved lov og rett.
Kongen takker alle sønnafjells for at de har gått herr Henrik Krummedike på hans vegne til hande og tilsagt huldskap og mannskap. Han vil holde dem ved sankt Olavs lov og gode gamle sedvaner, og verne dem mot vold og urett.
Konsept på papir i DRA, Da. Kongers Hist. fase. 10 nr. 26.
Trykt: DN XV nr. 202.
[1523, 26 november - 23 desember.] 1
Helsze ether alle oss elskelige werdige fedre mett Gud bisper prelather ridder riddermendsmend kiøpstedmennd bønder oc mene almwffue szom bygge oc boo i a wort rige a Norge syndhen feids kierligen mett Gud oc wor naade.
[166] Wider kiere herrer oc wenner at oss elskelige her Henrick Krumdick wor mand oc raad haffuer oss nu tillschreffuett, attij weluilligen haffue bhand gangett hanom b oc sagt huldskab oc mandskab paa wore wegne. Huilkett wij altidt kierligen wille mett ether forskille, oc holle ether alle oc huer serdelis wed log skell oc rett oc Sancti Oluff koni[n]gs log oc gode gamble sedwonner, oc forsware oc fordagtinge ether for wold oc wrett.
Thii c bede wij ether all [e] oc huer serdelis at i wille beuisze ether imod oss som gode oc tro vndersotte bør at giøre theris rette her oc koning, huilket oss icke paa tw[iffler] a Wij will vide oc ramme ethers oc ethers børens gauffn beste oc bestand, oc wære ether alle for en naadig oc gønstig herre szaa i oss tacke skulle. Be[falendes etc.]
70
Biskop Mogens i Hamar gjør forlik med hadelendingene, som ikke har betalt ham bondeluten av tienden.
Biskopen mottar hadelendingenes tilbud om forlik, og gir dem derfor ett års utsettelse med fjerdedelen av siste års tiende, for så vidt som de alt har disponert over den og derfor vanskelig kan betale den til ham nå. Til gjengjeld skal de yte et bidrag til domkirken i Hamar, og gi mester Anders brev på at de vil betale inn bondeluten uten opphevelser i årene som kommer. Da skal mester Anders la dem få sakramentet og gi dem all geistlig tjeneste. 1 Biskopen vil la dem slippe videre påtale i denne saken, som er rent kirkelig og kronen uvedkommende.
Orig. på papir i NRA, No. Saml. avd. 2 fase. 1 nr. 3.
Trykt: DN XXII nr. 128.
Hamar 1524, 23 mars.
Wii Moens med Gudz nad biscop i Hammer helse edher alle bøndher oc menige almwge som bygge oc boo paa Hadeland kierlige med Gud oc wor andelighe bledzen.
[167] Kiere wænner, som i nw biwde oss till med lens Laurisszon oc Oleff a Borgeszon ath j begiere fordrag paa then fiorde part aff tiendhen som wii nw paakreffwe, oc mene saa att then part er wdskifft och forfeit b, then aargang saa ath j kwnne icke alle nw well wedher att komme att giffwe hannem wd till fyllest, men tha wilge y c ligewell som i lathe oss forstaa gerne oc welwillige hielpe wor domkirke aff eder formwgenn henne till bygning oc opreysning thet beste ther i kwnne i andre pæninge. Kierre wænner, er thet well sagt oc tilswart for huilkit wii tacke edher.
Giffwe wii edher saa myndelige till swar i thess maade som i nw tilbiode, att kwnne wii findhe oc formerke edher framdelis att wilge wære wnder then hellige kierkis bwd oc lydne i som andre dannemend her i wort stiigtt, oc hwo som icke formaa hannem wdgiffwe wdj j aar i giffwe hannem well oc gredelighe wdh att aare wthen all hindher oc modekast. Thet giøre wii aff thij wii formerke ath j retlede edher oc tilbiode att behielpe then hillige Cristkirke i Hamre aff edher paninge till bygning oc opreysning, huilken nw er swar ilde farenn Gud see forkiert the hellige Trefoldighet.
Tha haffwe wii schreffuet oc tilbwdet mesther Anders att wilge giffwe oss edert breff wnder xij mandhe indzegle helst the beste hoss edher, ath j skulle wdgiffwe then fiorde lwdh aff tiendenn aarlige aarss framdelis her effther wthen all modekast oc giensielse, oc antworde mesther Anders breffwet paa wore wegne. Tha skall hand berætthe edher oc giøre edher alt cristne mandhe embethe som tilbørligt er,
Oc loffwe wii edher ther emod som wii merke thet i ære fructendis att kommer her noget tiltall paa tha wilge wii sware ther till oc gaa mellom sagen oc edher, fforthij wii ære tilskickede att retlede och hielpe edher oc icke att forderffwe. Oc er thet icke kronenne maall wthen then hellige kirkis alleneste oc Gudis offer ther wii paa tale oc nw efftherfølge.
Bede wii ocsaa att the eiste beste oc wiseste dannemend ath the retlede the andre som wnge oc wforstandige ære. Her med edher alle Gud befalendis the hellige Trefoldighet.
Schreffuit i Hammer onsdagen nest effther palmesønedag anno etc. mdxxiiij wnder wort signett.
Spor etter biskopens segl.
[168] 71
Hyllingsbrev til kong Frederik I fra biskop Mogens i Hamar på fleres vegner.
Biskopen i Hamar hyller Frederik I som herre og konge, og lover ham troskap. Dette gjør han på vegner av seg selv, herr Gaute Galle, herr Olav Galle, Joachim Gris, Erik Eriksson, Kjell Tordsson, Daniel Grot, og allmugen på Toten og Hedmarka, i Gudbrandsdalen og Østerdalen.
Orig. på perg. i DRA, Norske Papirer fase. 10.
København slott 1524, 14 juni
Wij Magnus mett Gutz nadhe biscop wti Hammer giøre alle witterligt oc kiendis mett thette wortt obne breff
att wij ar epther Gudz byrdt twsintfemhwnderettwywe paa thet fierdhe tiisdaghen nest for sanctorum Vitti et *et Modesti dag, paa Kiøpenhaffns slott wti mennighe Danmarckis riigis raadtz nerwerelsse, paa wor egen oc tesligesthe paa erlighe oc welbyrdughe mendtz oc strenghe riddhers her Gwdhe Galles her Oluff Galles Jachim Griisses Erick Ericksøns Kield Tordtsøns Daniel Grotz webeners wegne haffuer sagt hogboren fyrsthe og megtughe herre her Frederick mett Gudz naadhe wdtualdt koning tiill Danmarck oc Norghe, hertug wti Slesuigh Holstenn etc., wor alier nadisthe herre, hylskab mandskab oc troo thenesthe saa well paa thesse for- schreffne godementz wegne somm paa wore egne, epther thenn befallinng oc fwldtmagt somm wij haffuer aff thennom.
Oc sameledis haffuer wij oc hylleth oc sworet forschreffne wor kiereste nådige herre tro theneste paa mennighe almwgis kiobste- mentz oc bønders wegne paa Todhenn mett Hedemarckenn Gud- brandtzdall oc Østherdall, somm wij oc haffuer fuldmagt aff att giøre oc ladhe.
Giffuet aar oc dag oc stedt som forschreffuet standher, wnder wortt secrette.
Biskopens segl henger ved, skadd.
[169] 72
Kong Frederik I gir biskop Mogens i Hamar brev på Sundsberg kopperberg i Seljord.
Til vederlag for investeringene de gjør skal biskopen og de partisipanter han tar seg ha berget avgiftsfritt i 3 år. Også deretter skal Hamar-biskopene ha førsteretten til berget, med alle de friheter bergverk sedvanlig har, så lenge de holder det i drift og svarer kongen slik avgift som andre vil gi.
Avskr. (forkortet) i DRA, Frederik I?s norske registrant f. 3v.
Trykt: Langebeks Bergverkshistorie s. 290; Wille, Sillejord (1989-utg.) s. lin.
Reg.: NRR I s. 3.
København 1524, 14 juni.
Bisp Mogenns aff Hamer ffick breff paa ett koperberg i Norge szomm kailis Sundz berg liggendis vtj Hamer stigt i Sellegaard pres- tegield i Thellemarckenn frij och quit vtj try aar vdhen al affgifft for then bygning oc vmkost som hand oc the gode mend szomm hand til sig tagendis worder ther paa woge och giøre skulle. Och nar forne iij aar forledenn ære tha skall hand giffue oss ther aff huesz rettighet ther bør aff at giffuis.
Och skall hand och hans efftherkomere biscoper beholle samme koper berg for nogenn mett szaa skell att hann och the skulle giffue ther aff szaa møgit szom nogenn andhen. Och skall hand och hans efftherkomere bisper nydhe all then frihet szom berck wercks wise oc wonnhet er vtj forne iij aar och sidhen szaa lennge samme berg hollis wid magt og brugis.
Cum clausulis consuetis.
Datum Hafnie sanctorum Viti et Modesti affthen anno etcetera mdxxiiij.
73
Innstilling til kong Frederik I om svar på Norges riksråds forslag til norsk håndfesting.
Sjællands biskop Lage Urne og Danmarks marsk Tyge Krabbe har etter kongens ønske gjennomgått de artikler som det norske riksrådet har lagt fram ved biskop Mogens i Hamar, som hadde fullmakt fra erkebiskopen i Trondheim, riksrådene sønnafjells og all [170] mugen på Toten og Hedmarka, i Gudbrandsdalen og Østerdalen m.m. De foreslår nå hvordan konger bør svare.
Orig. på papir i DRA, Da Kongers Hist. fase. 10 nr. 71. Litt musegnagd.
Trykt: DN XII nr. 347.
[København 1524, 14-15 juni] 1
Thessæ ære the punchte oc artielæ som biskopen aff Sielland oc her Tyghæ Krabbæ riddere Danmarcks marsk haffwe betracthet oc besyndet paa wor naadigste herres egen behaffwe oc gode tyeke i then Norskæ handell.
Fførst at effterthi at bispenn *at Hammer haffwer fwldmacht paa erckebispens aff Trwndhiem oc synæ egnæ wegnæ sammeledes [paa] her Gwde Galles her Oluff Galles oc Joachim Grissis ridderes Erich Ericsens [Kie]l Tordsens Daniel Grots oc Laurentz Torstensens webneres wegnæ t[hesliges]t paa menige almwes kiøpstadmends oc bønders wegnæ paa To [ten] Hedemarcken Gwdbrandzdall oc Østerdall oc i noghre omliggendes sogner, oc effter the pwnchte oc artielæ som Norges raad haffwe foregiffwet, tha giffwer bispen oc her Tyge wor naadigste herræ tilk[ende] i then beste mening paa hans naades egen forbeyring oc gode tyeke:
1. Om then førsthe artichell at wor naadigste herræ skal werdes til oc icke scriffwe seg arffwing til Norge effter the priuilegher oc friheder som riget ther paa haffwer etc., swarer wor naadigste herræ at hans naades høgmectighed wii gernæ lade sig sighæ effter Norges riges raads egen sighelsæ oc effter all børlighed.
2. Om then anden artichel som lyder at jngen skal haffwe forlæning i Norge wden han er jndfødder eller jndgiffter etc., tyekes oss goth wære at saa holles oc skier, wden wor naadigste herræ kan thet fange met Norges raads wilge oc samtickæ, paa thet at adelen oc ridderscab[et] kan for sterckes i riget at staa emod rigens fiende oc at the th[a] bliffwe wor naadigste herræ thess willlighere met tienesthe oc troskaff at hans naade wnder thennom theres friheder, a eller oc then som forle[ning] haffuer bliffuer steds vtj riget vthen han er vtj wor tieniste eller for [faldt]. a
3. Om then trediæ artichel som begyndes: om *norgher wore af[f riget] aar oc dag wden righens oc koninghens mynde skal han haff[we] fortafft synæ læen, moo saa bliffwe som han lydder, a vthen han er vtj wor n h tieniste eller forfaldt. a
4. Then fierde artichel at righens raad i Norge skal ey steffnes wden riget etc., samtycker wor naddigste herræ gernæ begge partherne som tretthe tilsamen welæ welueligen giffwe thenom hijd i retthe for hans naade, aeller oc bom nogen t[ycker] b thenom icke kan wederfares loff oc rett for Norges riges radt oc tha ffeyder. a
5. Then fæmthe artichel som begyndes: alt thet gotz som kommet er wndher kronen fran ridderscaff eller andhræ met wretthe etc., seer wor naadigste herræ gernæ at saa skier effter Norges riges raads egen samtic [171] aioff rett oc a dom, aoc hues gots oc friiheder fran kronen er kommet kommer til kropen igien. a
6. Om then siætthe artichel at prelater oc domherrer i Norges rige mwæ nyde oc haffwe liberam electionem effter kirckelagen at keysæ oc koere erckebispen bisper oc prelater exceptis prelaturis aet prebendis a existentibus dejure patronatus regie majestatis etc., skwllæ the haffwe oc nyde thelig frihed wbrødeligen saa wel i Norge som i Danmarck, avthen hues hans n kan haffue met Norges riges rads vilie oc samtycke a.
7. Then sywenne artichel at jnthet prowesthij atog wor k n h jus patronatus vforkrencet a eller lagmandzdømæ skal forlenes eller forsees nogher i hender wden Norges riges raads willæ oc samtickæ nordhen fiøldz eller synnen, samtijcker wor naadigste herræ, a dog at then som radet samtyc- ker skal forsickes til wor n h oc suerer h n oc thet h n thet stadfester epter gamble sedwaner a.
8. Then otthende artichel: hwo som skal haffwe slot oc læen i Norge han skall haffwe skiolld oc hielm oc wære baren ther til bode paa færnæ oc mør- næ wndertagnæ biscoper oc prelater etc., samtycker wor naadigste herræ.
9. Om then nyende artichel at jngen køpmand tysk hollender eller hwad som helst wdlænsk mand thet er moo seylæ eller fare til Norlandene bruggendes ther theres kiøpmanskaff wnder skiiff oc gotz fortawelse som mange herrers oc konninghers breffwe ther paa giorde indeholde oc wdwissæ thij at thet er menighe rigens jndbiggere til en wsigelligh skad[e oc] forderffwe, wil wor naadigste herræ hollæ Norges indbiggere [wed] gamblæ priuilegher oc friiheder, astedernes priuileger vforkzrencket] a.
10. Then tyende artichel: bnar nogen herrædag skal staa b at hans naade wil werdes oc giffwe oss thet tilk[ende] en fiærde part eller eth halt aar tilforne at wij haffwe tid a[t be]schicke oss ther effter etc., samticker wor naadigste herræ.
11. Then ælløpthæ artichel at trælæ oc wdlendighæ skwllæ ickæ haffwe beffal[ing] i Norge offwer bisper prelater ridderscaff oc menig almwe thenom at trenge oc forderffwe som her til skiet er etc., samticker wor naadigste herræ giernæ, asom forskreffuit staer vtj then annen artickle a.
12. Om then tolthe artichel at wor naadigste her wil lade seg krwnæ i Trwndhiem, wil hans naade giøre ther wdi effter Norges oc Danmarcks raads raad oc samtickæ.
13. Then trætthende bartichel b at krones fogeder oc embitzmend icke befatte thennom met kirckens tiende [eller] renthe som the her til wællelige giort haffwe etc., swarer wor naadigste herræ at thet ey skee skall her effter.
14. Tiil then fiorthende oc systhe artichel som er at hwilken c herrits foget blagmandt b som for gunst gaffwe eller wild formener noghen mand fattig eller rig log eller reth oc giffwer nogen wretfærdig dom tha skal han strax aff sættes oc aldrig siden side i dommers stædh etc., swarer wor naadigste hærræ at thet skal saa skee oc holdes wbrødeligen.
[172] The andhræ pwncthe oc articlæ paa kirckens wegnæ willæ wij gierne føre ind for wor naadigste herræ. Oc paa thet at hans naade kan fange reth obedientia oc hørsomhed i riget, tyckes oss got wære at hans naade schicker i syn frawerelse wdi hans naades stædh erckebispen af Trwndhiem bispen aff Bergen bispen aff Staffuanger oc her Vincents ridder norenfiældz oc bispen aff Hammer bispen belectus b aff Wpslo oc her Gwde Galle ridder syndenfiældz til stathollere, som skwlle haffwe fwld macth at lade oc giøre paa hans naades wegnæ thet som hans naade oc cDanmarcks c bNorges b rige er gaffnligt oc bestandeligt etc.
aJtem at Norges riges radt forskicker skrifftlig til wor k n h hues rente som cligge c laa til fadburdt oc balle b afftgifte caff c ther pleyet atga aff kronens leen vtj koningk Hanses tiidt, coc rade h n hues han [s] naade kan vmbere fra regenskap slotten, c oc hans n kan faa then afgift oc rente met thet aller furste a aoc cther c giore h n oc kronens gaffn nytte oc beste ther vtj som h n thenom fuldkommeligen tiltroo, atha wil h n giore Norges rige hielp trost oc bistandt emot alle Norges rigis fiende a chuat thennom c
aJtem om skatten. a
Ingen spor av besegling
74
Kong Frederik I oppnevner stattholdere i det nordafjelske Norge.
Til sine stattholdere i Norge nord for Lindesnes oppnevner han de norske riksrådene erkebiskop Olav i Trondheim, biskop Hoskold i Stavanger, utvalgt biskop Olav i Bergen og ridderen Vincens Lunge. De skal i kongens fravær handle på hans vegne, adlydes som han sjøl og skaffe hver mann lov og rett.
Orig. på perg. i NRA, Münchensaml. nr. 49.
Trykt: DN VII nr. 580.
København 1524, 15 juni.
Vii Frederick met gutz nade vduald koning tiil Danmark oc Norge, hertug i Slesuick Holsten Stormarn oc Ditmersken, greffue i Oldenborg oc Delmanhorsth, gøre alle vitterligth
[173] at vij aff vor synderlige gunsth oc naade saa oc paa thet at vore kere vndersaatte vdi vort riige Norge maa vederffaris log skeel och rett, haffue vij beffallit tiiltroed oc nu met thette vort opnebreff beffalle tiiltro oc fuldmagth giffue tiisze eptherscreffne vore oc Norgis riigis raad, som ere verdigste fader met gud her Oluff archibiscop tiil Trwnhiem her Oskold tiil Stauanger her Oluff electo tiil Bergen oc her Vincencio Lunge rittere, atwere vore statzhollere vdi vort riige Norge norden fore Lindesnes, ther atgøre oc lade vdi vor frauerelse rame oc viide vort oc riigzens oc tetz indbyggeres gaffn beste i alle made szom vij selff personligen tiilstede vore.
Thij bede vij oc biude alle vore kere vndersaatte som byge oc bo samestetz vdi vort riige Norge norden fore Lindesness, atj vare thennom paa vore vegne fylachtige bystandige hørige oc lydige i alle maade som vij selff personligen tiilstede vore. The skulle skicke etther alle oc huer serdelis log skell oc rett oc ey tiilstede at noger aff etter skall vfforrettis i nogre maade. Thij lader thet engenlunde, vnder vort hylleste oc nade.
Giffuet paa vort slott Kopnehagen sanctorum Vitj et Modesti dag aar etc. mdxxiiij, vnder vort signete.
Bakpå: Tyl rigens radh nordan fielss.
Kongsseglet henger ved.
75
Kong Fredrik I stadfester at biskop Mogens i Hamar har rett til å disponere bondeluten av tienden i hele bispedømmet. 1
Regest i DRA, Fredrik I?s norske registrant f. 3v.
Trykt: NRR I s. 3.
[København 1524, 14-18juni.] 2
Biscop Mogenns aff Hammer ffick stadfestels breff paa then fierde partt aff tiendhen, szom kalles bundhe lod, offuer alt Hamers biscops dom.
[174] 76
Kong Frederik I gir biskop Mogens i Hamar rett og plikt til å slå mynt i kongens navn.
Mogens skal la slå firehvid-skillinger og hvider. Til firehvid-skillinger skal hver veid mark myntmetall holde 5 lodd fint sølv og slås til 96 pengestykker. Til hvider skal hver veid mark myntmetall holde 4 lodd fint sølv og slås til 300 pengestykker. 1 mark fint sølv regnes til 10 gylden.
Myntene skal preges med Frederiks navn, hans norske kongetitel og hans våpen, og på motsatt side med betegnelsen «ny Hamar-mynt» (på latin) og Norges våpen. De skal være gangbare i hele Norge.
Dette skal gjelde inntil kongen måtte gi annen beskjed.
Avskr. (forkortet) i DRA, Frederik I?s norske registrant f. 4r.
Reg.: NRR I s. 4.
København 1524, 20 juni
Biscop Mogens aff Hamer fick breff at hand maa oc skall ladhe mynthe firehuide schillinger och huide indtill szaa lennge wij anderledes ther om tilsige, dog mett szaa skell at the firehvide schillinger skulle holle femm lod fint sølff oc skrodhe paa huer wegen mark werckes halfemthesindztiwge oc sex styckker swo ther ere i x gyldenn j marck fint sølff, och the huidhe szomm mynthes skulle holle iiij lod fint sølff oc skrodhe paa huer wegenn marck werckes tryhundrett stycker szaa ther ere wtij x gyldene j marck finth sølff.
Oc paa alt thenne forscreffne mynt skall paa then enne sidhe staa Fredericus Dei gracia rex Noruegie og wortt wapenn och paa then andenn
sidhe Moneta noua Hamerensis oc Norgis riigis wapenn, huilkenn mynt wij melle gyllde oc geffue at gannge i wort riige Norge och inghen wore undersotthe samme mynt att straffe i nogere maade.
Cum clausulis consuetis.
Datum Hafnie feria secunda post Botulphi abbatis anno et cetera mdxxiiij.
[175] 77
Kong Frederik I?s svar på Norges riksråds forslag til norsk hånd-festing.
Kongen svarer på de ardkier det norske riksrådet har lagt fram ved biskop Mogens i Hamar, som hadde fullmakt fra erkebiskopen i Trondheim, riksrådene sønnafjells og allmugen på Toten og Hedmarka, i Gudbrandsdalen og Østerdalen m.m.
Orig. på papir i NRA, Münchensaml. nr. 3715.
Trykt: DN VII nr. 584.
[København 1524, 14-21 juni.] 1
Thessze ære the punchte oc article som høgboren oc høgmegtiiste første her Frederick, met Guds nade vtuoldt konning tiill Danmarck oc Norge, hertug i Slesuig Holsten Stormaren oc Ditmerschen, greffue tiill Oldenburge oc Delmenhorst, haffuer betrachtett oc besyndett vtij then norskee handell.
Fførst at effther thij at bispen aff Hammer haffuer fuldmagt paa erckebispens aff Trwndhiem oc synne egne vegne sammeledes paa her Gude Galles her Oluff Galles oc Joachim Griiszes riidderes Erick Ericksen Kield Tordsen Daniel Grods oc Laures Torstensen vebneres vegne thesligest paa menige almwes kiøbstedemends oc bønders vegne paa Toden Hedemarken Gudbrandzdall oc Østerdall oc i nogre omliggendes sogner, oc effther the puncthe oc article som Norges raadt haffuer forgiffuett:
1. Om then første artickel at hans nade schall verdes tiil oc ycke schriifue seg arffuing tiill Norge effther the priuilegier oc friihieder som riigett ther paa haffuer etc., tha wiill hans nade gerne ladhe seg sighe effther Norges riiges raads egen sigelsse Oc effther all børlighiedt.
2. Om then anden artickell som lyder at engen schall haffue forlening i Norge vden han er jndfødder eller jndgiffter etc., tha tyckes han nade gott wære at szaa holles oc skeer, vden hans nade kand thet fange mett Norges raadts vilie oc samtycke paa thet at riidderskabet oc adelen kan forsterckes i riigett at staa emodt riigens fiende oc at the tha bliffue hans nade thess villigere met tieniste oc troskab oc vnder hans nade them theres friihieder, eller oc then som forlening haffuer bliffuer stesze vtij riigett vden han er vtij hans nades tieniste eller forfaldt.
3. Om then trydie artickell som begyndes om nogen wore aff riigett aar oc dag vdhen riigens oc konningens mynde schall han haffue fortafft synne lenn, tha schall oc maa then artickell bliffue som hand lyder, vden then som saa er aff riigett er wtij hans nades tieniste eller forfaldt
4. Then fierde artickell at riigens raadt i Norge ey schall steffnes vden riigett etc., tha samtvcker hans nade thett gerne, vthan begge parthene [176] som trette tiill sammen vele velwilligen giffue thennom hydt i rette fore hans nade, eller oc om nogen tycker at hannom ycke er skedt rett for Norges riiges raadt thaa maa han skyde seg tiill hans nade i rette.
5. The femthe artickell som begyndes alt thet gods som kommet er vnder kronnen fran riidderskabet eller andre met vrette etc., tha seer hans nade thett gerne at saa skeer effther Norges riiges raads egen samtycke log rett oc dom, oc hues gods oc friihieder fran kronnen er kommen kommer tiill kronnen egen.
6. Om then siette artickell at prelather oc domherrer i Norges riige mwe nyde og haffue liberam electionem effther kirckelogen at kiesze oc kaaare erckebiscoper bisper og prelather exeptis prelaturis et prebendis existentibus de jure partonatus regie maiestatis etc., schulle the haffue oc nyde sliig friihiedt vbrødeligen saa well i Norge som i Danmarck, vden hues han nade kan haffue met Norges riiges raadts vilie oc samtycke.
7. Then siwende artickell at enchtett prowesty dog hans nades jus patronatus vforkrenckett eller lagemandzdømme schall forlennes eller forsees noger i hender vden Norges riiges raads raadt vilie oc samtycke norden fieids eller synnen, samtycker hans nade thet gerne, dog at then som raadett samtycker schall forschiickes tiill hands nade oc swerier hans nade oc hans nade thet stadtfester effther gamble sidwonner.
8. a Then otthende artickell huo som schall haffue slott oc lenn i Norge han schall haffue skioldt oc hielm oc være baaren ther tiill bode paa federne oc møderne vndertagne biscoper oc prelather, huilken forschreffne artickell hans nade gerne samtycker a
9. Om then nyende artickell at engen købmand tysk hollendere eller huadt som helst vdtlensk købmand thet er maa seygle eller faare tiill Norlandene bruggendes ther theres købmandskab vnder skiibs oc gods fortabeisse som mange herrers oc konninges breffue ther paa giordhe jndholler oc vdtwiszer thi at thet er menige riigens jndbyggere tiill en euig skade oc forderff, tha wiill hans nade holde Norges jndbyggere wedt gamble priuilegier oc friihieder, stedernes priuilegier vforkrenckett.
10. Then thyende artickell nar nogen herredag schll staa at hans nade wiill giffue Norges riiges raadt tiill kiende en fierde partt eller ett halfft aar at the kunde haffue tiidt at beskiicke them ther wdtinden, wiill hans nade gerne gøre effther theres eygen begere.
11. Then ælluffthe artickell at trælle oc vdlendinge schulle ycke haffue beffaling i Norge offuer biscoper prelather riidderskabett oc mene almwe thennom at trenge oc forderffue om her tiill skeedt er etc., thet satycker hans nade gerne som forschreffuet oc berørdt er vtij then anden artickell.
12. Om then tolffte artickell at hans nade wiill ladhe seg kronne i Trwndhiem, wiill hans nade gøre ther wtij effther Norges oc *Dammarcks raads raadt oc samtycke.
Then tretthende artickell at kronnens fogether oc embetz mend ycke beffatte thennom met kirckens tyende eller renthe som the her tiill veldeligen giort haffue etc., tha wiill hans nade at thet her effther engelundhe skee schall.
[177] 13. Tiill then fiorthende oc siiste *arctickell som er at huilken logmand oc fogett som fore gunst gaffue eller wiildt formenner nogen mand fattig eller riig log eller rett oc giffuer nogen vrettferdig dom tha schall han trax aff settes oc aldriig siiden syde i dommers stedt, tha wiill hans nade at szo skee schall oc vbrødeligen holdes i alle maadhe.
bJta placet serenissimo et potentissimo domino Frederico Datie et Noruagie dej gratia electo regj de bene placito consiliariorum regnj Datie pro pace et immunitate eorundem regnorum.
Nicolaus Gortze cancellarius regius subscripsit. b
8. cJtem jnghen skall haffue slott eller lenn i Norges righe vden han er en ridersmans mandh oc haffuer skioldh oc hielm, och Norges riiges raadh samticke om han er ther dwffueligh fore, vndertagen then hillikirkes prelater etc.
15. Jnghen skall haffue siith gods frith et kongelighe rethe oc rethighet her i Norghe kronen tiil skadhe oc affdraffth, vden hues seddegordhe som kirken oc riddherskaffuit haffuendes ere etc.
16. Jtem skwlle alle biscoper haffue theres prestegordhe frii meth presten egith folck som the brydendes worde i prestegordhen met all kongelighe retighet jntiil wdslege moll, och skall jnghen presthman holle noghen vdsleghman emod krone [n] s foget effther han er dømth oc met laghen offuer wndith.
Ingen spor av besegling.
78
Liste over saker som kong Frederik I har gitt biskop Mogens i Hamar i oppdrag å legge fram for Norges riksråd.
1. Frederik takker riksrådet og innbyggerne i Norge for at de har valgt ham til konge, og lover å holde dem ved Norges lov, deres privilegier og friheter og gode gamle sedvaner.
[178] 2. Biskopen har fått kongens svar på de artikler han la fram på vegner av Norges riksråd og innbyggere. 1
3. Kongen ønsker en fortegnelse over len, slott og kongsgarder i Norge, og over lens avgifter i kong Hans? tid; dessuten en vurdering av hvilke len som må ligge til slott, kongsgarder og fatebur.
4-7. Kongen trenger hjelp til å dekke utgiftene ved krigen mot kong Christiern og den fortsatte beredskapen. Derfor har han bedt biskopen ta opp med riksrådet om det innen 11 november kan bli gitt full utfareleidang og annen hjelp fra Norge. 2
8. Kongen ber riksrådet vurdere om en mur, som kjøpmennene på Bryggen i Bergen har reist mot kongsgarden, kan være til skade for ham og riket.
Konsept i DRA, Da. Kongers Hist. fase. 10 nr. 85.
Trykt: DN XII nr. 348.
[København 1524, ca. 21 juni.] 3
Thesse epterscreffne article ere thii werff oc erinde som woi c hygboren furste oc hygmectugste her her Frederick vduoldt koning til Dannemark oc Norge etc. haffuer befalet werduge herre oc father her Mogens biscup til Hammer til Norges raadt.
1. Furst tacker hans konglig maiestet Norges riges radt kerligen for thii met Norges riges indbyggere haffue koret kest a oc vdualdt hans nade til herre oc koning offuer Norges rige, huilket hans nade wil met thenom alle oc huer serlestes so c met sonderlig gunst oc nade forskylde, oc holde thenom oc alle Norges riges indbyggere bandelig oc wertzlig b cwedt sanct c wedt d Norges loff priuilegier friheder oc gode gamble siidwaner.
2. Haffuer hans kongelige maiestet giffuit forscreffne werduge father oc herre biscup Mogens tilborlig suar paa alle thii erinde oc article som forscreffne biscup Mogens hans nade forgaff pa Norges riges rads oc thess indbyggers vegne, som thii article hanom ther pa giffne ere ythermere indholder oc vduiser.
3. Begerer hans nade at Norges riges radt ville offuer wege oc skrifftlig forskicke til hans nade hues rentec slot leen oc garde som kroc Norges krone til horer ther vtj riget, oc huat a thii renter oc huilke leen a hans nade icke kandt vmbere fran slotten oc garden oc fadburet, oc huat affgifft ther pleyet atgaa aff kronens len vtj hygboren furstes koning Hanses tiidt hues sel gud nade etc., pa thet hans nade thess ythermere kan giore Norges rige aoc thess indbyggere a help trost oc bystand com noget c emodt theres finder.
4. Lader hans nade oc gunstligen giffue Norges riges radt tilkende thet hans nade vtj thenne lange feide krig oc orlog aemodt koning Crestern a er kommet vtj stor penings tab oc vdgifft, boc ther for haffuer sat sig vtj stor gieldt b sa wel for Norges riges oc thess indbyggers beste gaffn oc bestand som for Dannemarks riges, som hans nade forscreffne werduge [179] father biscup Mogens cvt o c til Hammer ythermer vnderwist oc tilkende giffuit haffuer.
5. Ther for begerer hans nade at Norges riges radt ville dele met hans nade theres gode radt oc giore hans nade help trost oc bistandt thet hans nade motte komme aff saaden gieldt, pa thet hans nade ma thess bedre giore koning Crestern oc hans tilhengere modstandt som er hans nades oc Danmarks oc Norges riges oc hans nades furstedommes obenbarlig finde.
6. Ther c for sadaen forscreffne cwor n c leilighet haffuer hans nade giffuit forscreffne werduge father biscup Mogens tilkende at handle met Norges riges radt om en fuldt vdfarleding, oc hues andre help oc trost som Norges riges radt vide hans nade at c best oc lempeligest atkomme aff forscreffne gieldt.
7. Oc hues c at a Norges riges radt avele beslutte a chans nade ther vth innen til trost oc help c vtj thenne nest kommendes herredag vtj Bergen om forscreffne fuldt vdfareleding oc andre help oc trost oc alle andre forscreffne article, saa hans nade met thet allerfurste matte fange ther suar paa, doc huess hielp hans nade kand fange mott wdtkomme indhen sancti Morthens dag nest komendes. d
Begerer hans koninglige maiestet thet Norges riges radt vil tage alle forscreffne article oc andre befalinger c erinde a werduge father biscup Mogens vtj befaling haffuer vtj en godt meninge oc lader thenom ther vtj oc c alle findes weluillig, thet wii hans nade met thenom alle oc huer serlestes met sonderlig gunst oc nade forskylle.
8. dHaffuer hans koninglige maiestet oc forfarett att kiobmenden wtii Bergen paa bryggenn haffue ladet mwre en mwer emellom kongens gorden och bryggen. Tha ladher hans nade kierligenn bethe Norges riiges raadt at the wille granske oc offueruege om samme mwer kwnde komme hans nade eller Norges riige till hinder skade eller forderff i noger maade d.
79
Danmarks riksråd har bevilget kong Frederik I en landskatt fra begge riker, og ber Norges riksråd støtte dette.
[180] På herredagen i København har det danske riksrådet besluttet at den utvalgte kong Frederik skal krones 7 august som kommer, og videre har de - i tillit til at det norske riksrådet samtykker - bevilget ham en allminnelig landskatt fra hele Danmark og Norge, i sølv og gode penger. De ber Norges riksråd gjøre sitt ytterste for at skatten kan komme inn innen 11 november som kommer; den skal så sendes til Tyge Krabbe på Helsingborg.
Orig. på papir i NRA, Munchensaml. nr. 1147.
Trykt: DN VII nr. 587.
København 1524, 25 juli.
Premissis reuerentiis cum fraternis et amicabilibus nostris salutacionibus.
Kiære herrer brødre och synderliige gode wenner, wii haffue nw i thee helligtrefoldighedz naffn besluttet i thenne almyndeliige herrædag saa at høgboren førsthe her Fredrich wduald konning tiill Danmarck och Norighe etc. wor keriste naadiige herræ wiill nw lade seg kronæ then søndag nest fore sancti Laurentii dag nesth kommendes. Thaa effter then swaare krij som hans naade haffuer ført for Danmarcks oc Noriges riiges skiild haffwe wii wel selffue at besynde huad swar gield och kwmmer hans naade er i kommen, oc som verduge fader met gudh biscop Mogens aff Hammer wor kiære met broder wel fortencker, at thet wor paa eders gode trøst besluttet i thenne herredag at hans naade schulle foo en almyndelig landet skatt offwer all Danmarck oc Norighe wdi sølffwæ oc gode penninghe.
Thii bede wii eder kerliigen at i wele giøre eders ydersthe flydt at samme skatt wisseliigen wdkommer inden sancti Martini dag nesth kommendes eller ther weedh aff eders a ydersthe macht och formwæ, oc forschiickæ hanom tiill her Tyghe Krabbe poo Helszingborg met eders eget wissze bwdh. Thet wiill wor keriste naadiige herræ met all gwnst oc vilge bekende, oc wii gerne met eder forschiilde oc forthiene, giørendes gierne huess eder tiill wiilghe oc kerlighed er.
Jn Christo valete.
Ex Haffnia die beati Jacobi apostoli anno etc. mdxxiiij nostris sub signetis.
Episcopi milites et militares regni Dacie consiliarii Haffnie nunc congregatj.
Utskrift: Reuerendissimo reuerendis in Christo patribus dominis archiepiscopo episcopis strenuis militibus et militaribus regni Noruegie consiliariis fratribus et amicis nostris syncerissimis coniunctim vel diuisim.
Har vært utvendig forseglet med 12 segl, som nå er falt av.
[181] 80
Kong Frederik I ber Norges riksråd la ham få en landehjelp fra Norge.
Kongen viser til brevet der han ba riksrådet om en landehjelp fra innbyggerne i Norge, til dekning av utgiftene ved krigen mot kong Christiern og den fortsatte beredskapen, 1 og ber dem nå gjøre sitt til at landehjelpen blir bevilget. 2
Han har oppnevnt biskop Anders Mus i Oslo til å motta landehjelpen, og ser helst at den deretter blir sendt til Tyge Krabbe på Helsingborg seinest innen jul. Har riksrådet andre forslag, vil han gjerne høre dem.
Orig. på papir i NRA, Miinchensaml. nr. 912.
Trykt: DN VII nr. 588.
København 1524, 27 juli.
Ffredericus dei gratia electus in regem Datie et Noruegie, dux Sleszuigensis Holsatie Stormarie etc Ditmertie etc. Premissis reuerentia cum nostro sincero fauore.
Werdugeste werdugæ fæddre herrer oc gode wenner, thacke wii ether kærligen foræ aldt veluilleghett som i altiidt beuisze oss vthii wore ock Noriges riges erinde etc. Kære wenner som wii vthii siiste screffue ether thiill och gaffue tiillkenne vthii vor scriffuelsze, atth vthii thenne feydhæ szom wii ære kommen mett konung Christiern vthii thette forledtnæ aar haffue wij giortt stoer pendinge spiill och ære ther offuer kommendes vthii stoer gieldt a , och wore wij begerendes att mottæ fangæ en landehi- elp aff mennigæ mandt ther vthii Noriges riige att wij kwnne betallgæ wor gieldt mett, och thesligeste paa thett att wij och motthæ thes beddre bekomme emodt att standæ koning Christiern ock hans thiillhengher som daglegen standær effther wore ethers Danmarcks Noriges riiges wor førstedommes jndbyggeres skadhæ och forderffue, bethendes ether en nw kærligenn athii vele delle ethers godæ raadt her vdtinnen attwij saadan landehielp fangæ kwnne.
Och huor szom samme landehielp samtycht bliiffuer, thaa haffue wii tiillskiicket oss elskeliighæ verdugæ fader mett gudt her Anders Muss biscop thiill Opsloe att hand saadan landhehielp paa vore vegnæ anamme skall, och athii velæ tiillhielpæ att samme landehielp motthæ wdtkommæ tiill godhæ redæ oc andtuordes oss elskelige her Tygge Krabbæ ridder wor mandt ock raadt ock Danmarcks riiges marss paa vort slott Helszingborig bethimmeligenn jnden juli nest kommendes adt aldhersennstæ, och bethendes ock begerendes athii velæ delee ethers godæ raadt mett oss, om thett anderleds skall bestilles att optagæ samme landehielp end som wii nu scriffue och bestillet haffue.
[182] Kære herrer ock venner rammer ock vither wortt ock Noriges riges gaffn och bedstæ her vdtinnen som wii ether fuldtkomeligen thiillthroe. Wii velæ thett mett aldt gunst ock nadhæ mett ether altiidt forskildæ, oc vele wii altiidt rammæ ock vithæ ethers ock Noriges riiges bestæ gaffn och bestandt szaa athij oss tackæ skullæ.
Jn Christo valete.
Ex castro nostro Haffnensi quarta feria post festum beatj Jacobj apo- stolj anno etc. mdxxiiij, nostro sub signeto.
Utskrift: Reuerendissimo reuerendisque jn Christo patribus archiepiscopo episcopis prelatis strenuis militibus militaribus nostris ac regni nostri Noruegie consiliariis coniunc- tim et diuisim nobis sincere dilectis.
Spor etter utvendig forsegling.
81
Norges riksråd oppsier kong Christiern II huld- skap og troskap.
Fra han først ble riksforstander i Norge og til han rømte fra rikene sine har Christiern regjert ukriste lig og urettferdig. Han har brutt sin kongsed og sin håndfesting ved å ta folk av dage uten lov og dom, ved å legge skatter og tyngsler på nordmennene uten riksrådets samtykke, og ved å styre med råd fra tyranner, skurker og trollkvinner, mens riksrådet og gode menn ble skjøvet ut. Han holdt ikke sine undersåtter ved lov og rett og gode gamle sedvaner, og tilsist lot han dem i stikken og rømte utenlands
Christierns håndfesting fastslår at om kongen bryter den, da skal alle rikets innbyggere gjøre motstand 1 og velge en annen konge. Derfor har riksrådet nå besluttet å oppsi kong Christiern huldskap, mannskap og tro tjeneste, og vil isteden velge en konge som kan regjere kristelig og godt.
Orig. på perg. i DRA, Norge nr.73.
Trykt: DN IX nr. 532.
Bergen 1524, 5 august
Wii Oluff met gudz naade erchibisp i Trundeem oc pawelig sedis legatt, Hauskold i Staffuanger Mogenns i Hammer Oluff i [183] Bergen Hans i Oslo Joen Aresson i Hwole i Islandt aff samme naade biscoper, Vincentius Lnnghe Oluff Galle Gawte Galle Joachim Griiss riddere, Eric Vggerup Oluff Bagge Eric Ericsson Iahan Kruke, Norgis riigis raadt, kiendis oc giøre alle vittherlict met thette wort obne breeff
at aar effter gudz byrdt twsinnefemhundrede paa thet fiærde oc tywgæ ottende dagen nest effter sancti Oluffs dag ware wij forsamblede wtj Swortebrøder closther i Bergenn, atforhandle oc offuerweghe Norgis riigis oc allis theris jndbyggeris nødt platzs jæmmer twang skade oc forderff som thee langtiidt hafft haffde, formiddelst høgboren fførstis oc herris konnungs Christierns then andens aff thet naffn wchristelige wmilde oc wrætferdelige regimente som han fran thet første han rigens forstander bleeff wti Norrigh oc ind tiill siiste dagen han wdaffrymde met siinne førsthinne oc barn aff gudz sønnerligen forsywn heffn plage oc wredhe bedreffuit oc beganget haffde,
i swo made at han e moed sin kongelig eidt christelig troo oc loffue obne beszeglede breeffue oc recesser som han oss poa thet helige sacramentis wndfangelsæ høgeligenn swoer wbrødeligenn alle wid macth atholle, sammeledis for biscoper prelater riddere riddermendsmend clostermend oc mange andre som han haffuer ladet taget wskyldelige fra liiff oc hals foruten alt rettferdig dom sag eller rætt, thesligiste for store oc sware skatth oc tynghæ som han wten all naade Norrigis riigis indbyggere poalagdt haffuer wten wore eller nogens aff Norgis riigis raadtz wiliæ oc samtycke, jtem for tyranner skalke oc troldkoner som han haffde inddraget oc ophøffuet oc effter theris raadt oc regimente swo foracthelig forsmaadde oc offuergaff sitt raadt oc gode mend gansche riget till skade oc forderff.
Tha effter slige oc mange andre wmilde oc wchristelige gierninger som offuer alle lande ytermere bekynth oc bespredde ære swo thet ey behoff giøris article fran article langsommelig atforthelæ eller forclare, thii han huerchen haffuer holdet oss widt lag skiell rætt eller gode gamble sedwane som en christen konge haffde bwrdt atgiøre siin fattige wndersothe, oc ther till rømde fran oss bort wtj fremmet landt oc ther nw halffannet aar fortøffuet haffuer setthendis oss wtj stoer sorrig oc bedrøffuelsæ oss ingen [184] fortrøestning hielp eller wndsetning giørindis wti nogre made som wij oss kwnne tiillforlath,
randszagede wij oc samme didt then recessz som han oss i sin kroning giffuet oc beszeglt haffde, wtj huilken eblandt andre articler *clarigen fandtz at huess konnung Cristhiernn forscreffne ey førstelige oc wbrødeligenn holdt forscreffne recesz met alle puncther oc articler som hwn indeholler stadfestelig widt macth, tha skulle alle Norgis rigis prelater riddere riddermendsmendt oc mennige indbyggere wære plicthige widt ære oc redeligheedt sligtt affwerghæ oc en annen herre oc konnung atkeysze, dog theris ære oc edt aldelis wforkrenkt oc wforbrødt i alle made.
Ther fore haffue wij nw endrecthelige beslutthed oc a offuer eenss wordet met thette wort obett beszeglt breeff, forscreffne konnung Cristhiernn gansche sørglige thet gud almecthugiste kienne at opschriffue huldskab mandschab oc troo thienniste oc aldrig effter thenne dag wære hannum huldt eller troo, meden kaare oc keysze oss en annen herre oc konnung, som oss nest gudz hielp skall regere christelig oc well oc fordeygde oc forsware oss for woldt oc all wrætt sparendis ther wdoffuer ey siit eyget liiff landt eller righe førstedømme gotz eller penninge i nogre made.
Till ytermere sænden oc vissen her om henge wij fore Norgis rigis raadt wore indszegle neden for thette breff. Datum anno die loco vt supra.
Bakpå: Norigis riigis raadts vpschriffuelsse emod konung Christiernn.
Alle 14 segl henger ved.
82
Framlegg til privilegiestadfesting for hansekjøpmennene i Bergen, formulert i kong Frederik I?s navn. 1
1. Kongen stadfester med Norges riksråds råd alle privilegier som hans forgjengere i Norge har gitt borgerne fra de tyske hansebyene.
[185] 2. De tyske handverkerne i Bergen skal høre under Kjøpmannen.
3. Hansekjøpmennene skal beholde husene sine på Stranden.
4. Brevet innebærer ingen innskrenkninger i hansebyenes rettigheter etter tidligere privilegier.
5. Alle tidligere brev som gjør skår i hansebyenes rettigheter skal være ugyldige.
6. De tyske handverkerne skal beholde husene sine på Stranden.
7. Kyøpmannen trenger ikke stille krigsfolk og skal ikke belastes med uhjemlete tyngsler.
8. Hverken geistlige eller verdslige må hindre Kjøpmannen i å utøve sin rette myndighet.
9. Kong Christiern I?s brev av år [1469] 2 mot hollenderne og andre ikke-hanseater skal overholdes, og alle kongelige innrømmelser i strid med dette være ugyldige, slik at hollenderne skal komme med bare to skip til Bergen, holde seg i to garder og ikke handle i smått.
10. Artikkelen om vrakgods i kong Christiern [II?s] privilegium fra år [15] 13 3 stadfestes.
11. Kongebrevet fra år [1515] om Islandsfarten 4 skal stå ved lag. Har kongens forgjengere gitt brev av motsatt innhold skal disse være ugyldige.
12. Handelen på Shetland og Færøyene skal gå over Bergen.
13. Hansekjøpmennenes gjeldskrav har prioritet framfor offentlige bøter.
14. Kjøpmennenes skyldnere, norske som tyske, skal ikke kunne vri seg unna gjelden.
15. Somme tyske skyldnere forlater Bryggen for å slå seg ned blandt nordmennene. Kongens fogder og andre undersåtter må ikke la dem få opphold i riket.
16. Det skal være handelsfrihet for alle nordmenn og tyskere; ingen må få enerett til noen slags handel [?]. [Artikkelen er overstrøket.]
17. Kongens fogder og andre skal ikke kjøpe fra skip i leia, til skade for kjøpmennene. [Artikkelen er overstrøket.]
18. I alle kongens havner kan kjøpmennene fritt kjøpe det de trenger [til eget behov].
19. Hollendere, skotter og andre skal la være [?] å drive småhandel i båtene, skipene og bodene til nordfarerne.
Konsept på papir i StA Lübeck, Bergenfarerarkivet.
Trykt: DN XVI nr. 426.
Reg.: HR III 8 nr. 851.
[København 1524, 9 august?]
Forma confirmationis priuilegiorum mercatorum Bergensium.
Wy Frederick von Gots gnaden etc. bekkenne vnde betugen openbar jn vnde myt crafft dusses breues,
1. dat wy vth sunderger gunst gnade vnde toneginge so wy vnde vnse ryke tho den ersamen [186] borgermeisteren radtmannen borgeren copluden deneren vnde jnwoneren der Wendesschen stede alse Lubeke Hamborg etc. vnde vort allen anderen steden van der Dudesschen Hense hebben, ock vmme mergliker vnde mennigerleye denste vnde wyllen so se vnsen vorfaren vns vnde vnsem ryke gedan vnde noch don mogen, myt fryem wolberadem mode ock na rade vnde vulborde vnser vnde vnses rikes Norwegen reder hyr naben, alse der erwerdigester erwerdigen a hochgeler- den gestrengen vnde erbaren heren heren N. ertzebisschuppe to Dron- theym pawestliker hilliger legat, heren N. etc. vnde mer ånderen vnses vorscr. rykes Norwegen rederen, den vpgenanten steden oren borger- meisteren radtmannen borgeren copluden deneren vnde jnwoneren alle vnde jslike ore priuilegia rechticheyde fryeheyde olt herkoment vnde gewonte so se sampt vnde besunderen van vnsen zeligen olderen vnde vorfaren koningen to Norwegen gehat gnedichliken gegeuen vorsegelt vnde vorbreuet, dat se der to orer vnde gemelten vnses rykes wolffart vnde nutticheyt na jnholde aller vnde isliker orer puncte vnde artikel van vns vnsen vnde vnser nakomelinge vogeden amptluden vnde tolneren hyr namals b vngehindert geneten vnde gebruken mogen vnde scholen, bestedyget vornyet bevestet ratificert vnde confirmert hebben, bestedi- gen vornyen beuesten vnde confirmeren also jegenwordich jn vnde myt crafft dusses vnses breues, meisteren radtmannen borgeren copluden deneren vnde jnwoneren alle vnde jslike ore priuilegia rechticheyde fryeheyde olt herkoment vnde gewonte so se sampt vnde besunderen van vnsen zeligen olderen vnde vorfaren koningen to Norwegen gehat gnedichliken gegeuen vorsegelt vnde vorbreuet, dat se der to orer vnde gemelten vnses rykes wolffart vnde nutticheyt na jnholde aller vnde isliker orer puncte vnde artikel van vns vnsen vnde vnser nakomelinge vogeden amptluden vnde tolneren hyr namals b vngehindert geneten vnde gebruken mogen vnde scholen, bestedyget vornyet bevestet ratificert vnde confirmert hebben, bestedigen vornyen beuesten vnde confirmeren also jegenwordich jn vnde myt crafft dusses vnses breues,
2. willende dar neffen vnde vth sunderger myldicheyt gemelten steden den oren vnde oren nakomelingen vor lenende, dat se hen vorbath darsuluest to Bargen de Dudesschen ampte vnder des copmans rechticheyt hebben,
3. vnde dar to ore egen huse auer Strant belegen na older gewonte rowlich beholden scholen etc., cum alijs et singulis articulis retentis.
4. cOck scholen de d vorscr. stucke puncte vnde artikel e allen anderen priuilegien rechticheyden van vnssen vorfaren koningen to Norwegen den steden vorhen gegeuen vnuorfenglich syn, dan desulue by vullenkoemer macht vnde werde blyuen. c, f
5. Offt ock van vnsen vorfaren koningen to Norwegen off… …s g jemande enige priuilegia offt breue des erscr. steden [um?] oren priuilegien fryeheyden vnde rechticheyden to vorfange gegeuen, dat de myt dusser vnser confirmation gedodet cassert vnde ene vnschedelich scholen syn allet sunder argelist vnde geferde. Gebeden darum allen vnsen vogeden amptluden vt in fine articulorum.
6. De Dudeschen ampte etc. huse auerstrand etc. rowlich beholden.
7. Ock schal de copman to Bergen darsuluest gnedichlich gehanthauet vnde myt neynen vmplichten offt volck vth tomaken belast
8. edder ock sust in seiner rechte walt cvan gestliken offt wertliken c nicht vorhindert werden.
9. Wy wyllen ock de priuilegia wo vnse herre vader ko: Cristiern dem copmanne tegen der Hollander vnde ander butenhensessche vnwontlike segelatie vnde hanteringe jnt rike to Noruegen jnt jare... hgegeuen by gantzer vullenkomener macht vnde werde geholden, vnde wes i den Hollenderen j van vnsen vorfaren ko. to Norwegen entegen gegeuen genslick cassert vnde vornichtet hebben so wy ock casseren etc. in crafft dusses breffes, also dat gemelte hynfurder nicht anders dan vpt olde allene myt twen schepen to Bergen kamen vnde jn twen garden by stucken vnde summen vnde neyner cleynen wycht offt mate tovorkopen by k vnser vngnade vnde swerer straffe.
[187] 10. Jtem der schippbrokigen vnde zedrifftigen guder haluen willen wy den artikel in etwan ko. Cristiern priuilegien anno xiij dar vp gegeuen hijr myt vornyet vnde ratificert hebben.
11. Wy willen ock de vorsegelinge dem copmanne vp de Islandesschen reyse jnt jar ... h gegeuen l vth orsake dar jnne vnder bogeren angetogen ernstlick geholden vnde hijr myt ock ratificert, m vnde offt van vnsen vorfaren dar tegen enige ander n breue edder schriffte gegeuen van neyner werde geholden hebben.
12. cVnde scholen sick c dergeliken der eylande Hetlande vnde Verho o entholden vnde Bergen alse dat rechte market besoken, by pene vnde straffe in dem p vorgen. priuilegio begrepen.
13. Wy willen q ock dat des copmans schulde vor heren (?) broke r gan, s
14. vnde dem copmanne van sinen schulderen se syn Nordensch offte Dudesch syne schulde na gebor betalt scholen werden, dar by neyner list t exceptie u edder vorboth heyme[liken?] offt openbaren to gebruken.
15. Jtem alse v denn itlike Dudeschen dem kopmanne w to Bergen ock in Dudesche lande schuldich synde sick vaken van der Brugge by de Nordenschen geuen vnde nichtes x betalen, so willen unde beden wy alle vnsen vogeden vnde anderen vndersaten geistlich vnde wertlick dat sick numment vndersta desuluen y tegen des copmans willen vptoholden, dan z cvp geborlige c forderinge myt rechte straffe edder genslick vth dem rike wise.
16. æOck [schal] de copenscup allen Nordenschen vnde Dudesshen fry syn so dat [anders] numment enige copenschup egen maken.
Dar to schal sick vnse vog [ede] vnde ander entholden vth den schepen vp dem lede liggende wes tokopen dem gemeynen copmanne to vorfange. æ
18. cOck schal vnde mach de gemeyne copman in allen vnsen hauen fry kopen vnde ghedan wes eme van noden sunder vorletinge eyns yderen. c
19. Dergeliken ø scholen a de Hollan[de]r Schotten vnde ander vth den boten vnde norderfare schepen offt boden blyuen ore copenschop myt besemeren offt der geliken todryuen.
[188] 
83
Kong Frederik I og Danmarks riksråd stadfester Hamburgs privilegier i Danmark og Norge.
Frederik stadfester alle privilegier som hamburgerne har fått av udligere konger i Danmark og Norge, og alle friheter og sedvaner som hamburgerne har nytt godt av i disse rikene. Dette må alle kongens embetsmenn i Danmark og Norge rette seg etter.
11 danske riksråder samtykker på hele det danske riksrådets vegner.
A. Orig. på perg. i StA Hamburg, 710-1 I Threse I Sign. K 11.
B. Kopi i DRA, Frederik I?s registrant 1524-33 f. Ib.
Trykt: HR III 8 nr. 823.
København 1524, 13 august.
Wy Frederich van Gotts gnadenn to Dennemarken der Wennde unnd Gottenn koning unnd erwelter koning des rykes Norwegenn, hertog to Sleszuik Holsten Stormernn vnnd der Detmerschenn, graue to Oldennborch vnnd Delmennhorst, bekennen hirmit apennbar vor vnns vnnsze nakamen vnd jedermenigclich,
dat wy befunden, datt de ersamen wysenn vnnsze leue getruwenn borgermeistere radmanne gemeine borger vnnd innwonner unnser stat Hamborch sich by vnnszen vorfaren koningen to Dennemarken vnnd Noruegen wol geholdenn gutwillig bewyset vnnd mit mergclichenn grot szwaren geldes vnnd bludes spildungen getruwelich gedenet, darvmme van densulfften vnszen vorfaren koningen inn den gedachtenn rykenn gnedigclich wedderumme bedacht priuilegirt und befryet na innholdung gegeuener [189] priuilegien begnadungen vnnd hanndtvesten darvp ludennde, ock na vormögen louelicher older bruckinge vnnd gewonheit an tollen tollen stedenn de sze tobehoiff ohrer nerunge gehat gebrucket vnnd noch inn bruckinge hebben, vnnd desulfften vann Hamborch sich itzundes sonderlich by vnns vnnsze ryke lannde vnnd lude mit willigen vlitigenn getruwenn dennsten groten unkostenn geltspildungen voreringen vnd geldesvorstreckungen gutwilligenn bewyset hebbenn des wy ohnen sunderlich genedigen danncken, vnnd hinforder hirnamals by vnns vnnsze eruen nakamen ryke lannde vnnd lude alsze eerliche getruwe framme lude ock don willenn sollenn konnen vnnd mogen daran wy keinen twyfell hebben, synn ohnnen ock so vele mer mit genaden vnnd gunsten tom bestenn geneiget,
darvmme wy ohnnen alle vnnd igcliche ore priuilegia begnadinge frygheide hanntfestunge olde loueliche gewonnheide bruckinge tollen vp geborlichen olden gewonntlichen tollensteden, wo sze darmede durch vnnsze vorfaren besorget begnadet befryet priuilegiret de inn bruckinge gehatt vnnd hebben vnnd ohnnen von eynem to dem anndern vnnszen vorfaren inn den ryken Dennemarken vnnd Norwegenn gegeuen ratificiret confirmiret vnnd beuestiget syn worden, hirmit ock ratificirnn approbirn connfirmiren bestedigenn becrefftigen vnd beuesten inn aller forma wysze und maten ifft de alle van worte to wortenn hirinne gescreven stunden, der na densulfften olden louelichen gewonnheiden vnd bruckinge ganntz fry unbeworren to hebbennde genetennde vnnd bruckende to water vnnd to lannde ane jemanndes innrede bewor edder verhinderung,
darumme allen und igclichen vnnszen leuen getruwen amptmannen vogeden beuelhebbern inri vnnszen ryken Dannemarken vnnd Norwegenn, nuh vnnd inn tokamennden tyden synnde vnnd wesennde, hirmit beuelhennde vnnd ernnstlich gebedende, de gemelten vann Hamborch ehre borger vnnd innwonners by solchenn ohren fryheidenn priuilegien begnadungen rechtigheiden louelichen gewonheiden vnnd bruckingen alles wo boven geszcreuen neffennst vnns to handthauende verbittende vnnd beschermende, daran nicht verwaldigen edder verhindernn ock dorch nemanndes vorhindern effte verwaldigenn laten keines weges, by [190] vermidunge vnnszer ungenade vnnd ernnstlichen straff, alles getrulich ane geferde.
Des inn orkund hebben wy vnnsze secret hieran heten hanngen, vnnd wy vann Gotts genaden Lago Vrne to Rodschulde Johannes Anndree to Odennszee vnnd Auo Bilde to Arhuszen biszcoppe, Henricus abbt to Sore, Knut Heinrichssen prauest to Wyborch, Magnus Goye hoffmeister, Tugge Krabbe marschalck, Brebern Putbusch Oleff Holligerssenn Anndres Bild vnnd Otto Holligerssen rittere, rede des rykes Dennemarken, vor vnns vnnd inn nahmen der anndern vnnszer medebrodere rede dersulfftenn boven geschreuen ryke, bewilligenn beliuen vnnd bevestigen dusse jegennwerdige connfirmation mit vnnd beneffennst bouen genometenn vnnszem gnedigstenn leuen herrn koning inn aller maten forme gestalt vnnd wyse wo de vorgeszcreuen stet, vnnd hebben des to orkunde vnnse inngeseggele neffennst vnnszes genedigestenn herrn konings secret vor vnns und unsze nakomen mede hiran gehannget.
Datum Copennhauen sonauenth na Laurenntij na der gebortt Cristj vnnszes herrn vofteinhundertundveerundtwintig jare.
Frederiks hertuglige sekret (med titelen aruing til Norge) henger ved sammen med seglene til de 11 danske riksrådene.
84
Kong Frederik I gir øvrigheten og innbyggerne i Norge beskjed om å respektere privilegiene til hansekjøpmennene der i riket.
Kongen kunngjør for riksråder, embetsmenn, futer, borgermestere, byfuter og andre innbyggere i Norge, og ellers for alle og enhver, at han foreløpig ikke kan stadfeste hansekjøpmennenes norske privilegier, da han ennå ikke er kronet og salvet der i riket. Men når han er kronet, vil han stadfeste privilegiene; i mellomtiden vil han overholde dem som om de var stadfestet.
Øvrighet og innbyggere må derfor la hansekjøpmennene i Bergen og annensteds i Norge få nyte sine privilegier og rettigheter. Og de som krenker privilegiene skal straffes. 1
A. Orig. på perg. i StA Lübeck, Trese, Norwagica nr. 90.
B. Avskr. på papir i StA Bremen.
Trykt: DN V nr. 1042 (etter B); Willebrandt, Hansische Chronik III s. 88 f. Reg.: HR III 8 nr. 826.
[191] København 1524, 15 august.
Wy Frederich vann Gotts genadenn to Dennemarkenn der Wennden vnnd Gottenn koning vnnd erwelter koning des reichs Norwegenn, hertog to Sleszuick Holsten Stormeren vnnd der Detmerschenn, graue to Oldennborch vnnd Delmennhorst, doen hir mit kunth vor jw hoichwer- digestenn erwerdigenn jnn Gott heren ertzebiszcoppe biszcoppenn prelatenn ridderen riddermetigenn vnnszen leuenn getruwenn redenn amptmannen vogedenn borgermeisterenn stadvogedenn vnnd annderen jnngesettenn vnnszes rykes Norwegenn vnnd ock sust vor jedermenigelich,
apennbare bekennennde datt de ersamenn vorsichtigenn vnnsze leue besonnderen olderlude vnnd gemeyne kopmann vann Lubeck vnnd vth annderen steden der dudeschenn Hannsze jnn vnnszenn ryke to Norwegenn ock jnn vnnszer stat darsuluest to Bergenn wesennde hantirennde vnnd mit to vnnd affore hanndelennde vnnd wanndelennde, vnns vmme connfirmation orer priuilegienn mit vlyte gebedenn vnnd angefallenn, dar to wy ock vmme der ersamen vann Lubeck vnnd annderer stede manichfoldige vnns vnnd den rykenn Dannemarkenn vnnd Noruegenn gutwillige ertogede dennste willenn vth sonnderlicher toneginge geneiget.
Dewyle wy denne jtzunder de kronnen des rykes to Norwegenn noch nicht enntfanngen, darumme ock alsz ein gesaluet koningk noch tor tydt nicht connfirmirenn møgen, dar mit sze auerst orer gudenn touorsicht vnnd hopeninge so sze to vnns hebben nicht vnfruchtbar darffenn befunden werden, so willen wy doch vth sunderlichenn genadenn ohnnen alle vnnd jegeliche ere frygheide priuilegia husze vnnd ampte watt vnnd wo sze de vann olders jewerbe gehat vnnd gebrucket hebben vnnd wo de jnn oren priuilegienn segelenn vnnd breuenn de sze vann vnnszen vorfaderenn koningen to Dannemarkenn vnnd Noruegenn enntfangen genohmet vthgedrucket vnnd beschreuen staen, jnn aller matenn so holdenn jfft wy sze ehnenn connfirmiret hedden vnnd de vann worde to wordenn hir jnne beschreuen stunden getruwelich an alle geferde, willenn ock ehnnen de to bequemer tydt na enntfanngener kronen darvmme sze vnns danne forderen sollenn gnedigen connfirmiren,
darvmme allenn vnnd jeglichen vorgeszcreuenn herenn ertzebiszcoppenn biszcoppenn prelatenn ridderenn riddermetigenn vnnszen leuen getruwenn redenn stadholderen amptmannen vogedenn borgermeisterenn stadvogedenn vnnd annderen jnngesetten vnnszes rykes Noruegenn na eines jederenn gelegennheit gutlichenn beuelennde ock erenstlich gebedennde, desulffte oldermanne vnnd koeplude to Bergenn vnnd annder wegenn jnn dem ryke to Noruegenn by solchenn oren priuilegi- en frigheiden vnnd gerechtigeidenn beth ann vns getruwelich to hannd [192] hauennde vnnd beschermennde to rechte, de jhenygenn so wedder sulche priuilegie brecken werden na vormøge dersuluigenn mit rechte to straffende, wo wy vnns des to einem jederenn genntzlich vorlatenn.
To orkunde hebben wy vnnsze secretenn witlichenn heten henngen benedden an dussenn breff, de gegeuenn vnnd geszcreuenn js vp vnnszem slatte Copennhauen am dage assumptionis Marie na der geborth Cristj vnnszes herenn voffteinhundert vnd veervndtwintich.
Seglet henger ved.
85
Norges riksråd tildømmer biskop Mogens i Hamar bondeluten av tienden.
Bøndene på Hadeland og Ringsaker forholder biskopen den fjerdedelen av tienden som kalles bondeluten. 1 Men bøndene der, og på hele Hedmarka, har før samtykt med sitt brev at denne delen skal nyttes til hjelp for Hamar domkirke og til studiehjelp. Og dette er stadfestet av pave Leo X, erkebiskop Erik Valkendorf og kong Frederik I.
Referat hos Huitfeldt, VIII s. 89.
[Bergen] 1524, 19 august.
Aar 1524, fredagen post Assumtionis Mariæ vdi nouembris 1 maanit, forhuerffuede bisp Mogens aff Hammer erckebisp Oluffs dom aff Trundhiem, Oluffs aff Bergen herr Hansis aff Opslo herr Joens vdi Holle bispers, herr Vincentz Lungis Oluff Galdis Guthe Galdis Jochim Grisis riddere, Oluff Baggis Erick Erickssens oc Johan Kruckou webnere, Norgis raads, dom oc breff offuer bønderne paa Hadeland oc Rings agger, om fierde parten aff thienden som de forholt hannom forre, kaldis bonde luthen, effter som de oc alle Hedemarcks bønder tilforn haffue samtyckt oc forskreffuit, Guds tieniste vdi Hammer domkircke til ophold oc forbedring, for deris fremfarne foreldris siæle ro oc lise, oc deris børn til lærdom, effter som deris breff formelder, oc som pawe Leonis X. kong Friderichs oc erchebisp Erick Walckendorffs stadfestelse om formelder.
Hadeland oc Ring kirckeby ville icke vdgiffue goduilligen bonde luthen, men ellers all Hedemarcken. Derforre gick forneffnde dom.
[193] 86
Norges riksråds valgbrev til kong Frederik I.
Kong Christiern II og hans ombudsmenn i Norge har styrt hardt og ukristelig med fengsling og halshogging, skatt og ekstraskatt, overgrep og undertrykkelse, mot kongssed og håndfesting, skreven lov og gode gamle sedvaner. Til å forbli under et regime som hans forplikter ingen lov eller rett; dessuten har han rømt utenlands og etterlatt riket forsvarsløst.
Derfor har riksrådet skriftlig oppsagt Christiern huldskap og troskap, og velger nå på vegner av alle Norges innbyggere kong Frederik av Danmark til norsk konge. Han blir valgt for sin far kong Christiern I?s og sin bror kong Hans? skyld, og for sitt velkjente gode og milde styre.
På sine og alle innbyggernes vegne lover riksrådet kong Frederik huldskap, mannskap, tro tjeneste og lydighet etter Norges lov, på det vilkår at han samtykker, stadfester, besegler og siden overholder deres og rikets friheter og privilegier og den håndfestingen som de nå sender ham.
Orig. på perg. i DRA, Norge nr. 74.
Trykt: DN IX nr. 534.
Bergen 1524, 23 august.
Wij efftherscreffne Oluff meth gudz nade erchebiscop i Tron-dem och paffuelige sedes legate, Oschuld i Stawanger Mogens i Hammer Oluff i Berghen Hans Mwle i Oslo Jon Aresson i Holæ i Jsland aff samme nade biscoppe, Vincencius Lwnge Oluff Galle Guthe Galle Jachym Griis riddere, Oluff Bagge Erich Erichson och Johan Kruko aff waben, Norriges riges raad, giøre witterlicht for alle meth thette wort obne breff
ath aar effther gudzbyrd twsendeffemhundretyuffue paa thet fierde sancti Bartholomei apostoli affthen ware wii forsamblede vdj Berghen vdj Sworte brødre closter, ath forhandle Norriges riges och thets indbyggeres nyttæ gaffn och bystandt som wij aff menige rigens indbyggere tilbetroede waare.
Offwerweyede wij tha then store fare farlighed skade och [194] forderff jemmer kwmer och pladtz som riged nw i lang tiid paa hengdt haffde och end nw daglige dagx paahenger, for middels hogborne fursthe konning Christierns wfurstelige wmilde och wchristelige regemente schuld som hans nade och hans nades ombudtzmend her i riget meth bisper riddere och riddermendzmend och landzens indbyggere ynkeligen och jemerligen thennom fangendes och halshuggendes meth schat och offuerskatt wold och velde whørligen offuerfallendes och wforrettendes emod gud skæll och rætt hans konningelige eed recess och forplictelse emod all screffuen lag och rædelighed och gode gamble landzens sedwennier manichfoldelich begaaedt haffuer, Norriges rige och thets indbyggere andelige och werdzslege till en merkelig wforwindelig och wopprettelig schade och forderff och icke all enæ i thenne landz ende mæn ochszo i Danmarckes och Sueriges rige och andre fremmede nacioner, som alle christne herrer och fursther land och rigæ offuer all christendomen bespreeth och witterlicht er. Beslutede wij tha icke lenger ath wille sidde vnder slige wmilde wchristelige høffdinger som land och rigæ och oss fornedre fortrycke och i grwnd forderffue wilde, formodendes oss effther inghen screffuen lag eller rætt, thess atgiøre for gud eller werden plictuge ath være.
Tha effther thij ath forscreffne hogborne fursthe konning Christiern wor herre och konge som oss och riged och thets indbyggere beskerme fordæge och forsware skulde, for slicht forscreffne hans wchristelig regemente schuld rømdæ icke all enæ fran oss mæn frau try megtige konninge rige till fremmede land settendes oss och riget vdj stoer nød och waade angst och perichell schade och forderff, opscreffue wij hans nade huldskab och mandskab och tro tienisthe, och nw ighen keysde och kaarede och alle meth en røsth endrechtelige sambtychte och meth thette wort obne breff meth wor frij wilge och wilkaar keyse kaare fuldburde och sambtycke paa wore och all menige Norreges riges indbyggers vegne i the hellige trefoldighedz naffn hogmegtigste hogborne fursthe herre Ffrederich meth gudz nade Danmarckes konning hertug i Sleszwig Holstenn Stormarn och Ditmersken greffue i Oldenborg och Delmenhorst till wor herre och konning ath være offuer alt Norriges rige, for hans nades herrefaders konning Christierns hans nades herrebroders konning Hansses hogpriselige hugkomelses ochso for hans [195] nades eged gode och christelig milde och furstelige regemente skuld som ofRier alle land well bekendt er,
tilsigendes hannom paa wore och menige rigens indbyggers wegne huldskab mandskab och tro tienisthe, forplictendes oss ath være hans nades konningelige maiestatt hulde och tro hørige lyduge fylachtige och bystandige effther Norriges lag meth liiff och goedz som oss bør ath være wor herre och wor konning, dog meth szwo skæll ath hans nade bewiller sambtycker stadfesther och besegler wore och rigens friihede och priuileger och then recess som wij nw meth wore mynduge sendebud hans nade tilskicke och fremdeles thennom furstelig och wbrødelig i alle synæ punchte och articulis wforkrenked wed macht holder.
Till ythermere wissen och bewaring her om henge wij wore secretæ och indzegle neden ffor thette wort obne breff, som giort och giffued er aar dag och sted som forscreffued staar.
Bakpå: Norgis rigis raadz breff ath de vduelge kong Frederick til deriss konge.
Alle 13 segl henger ved.
87
Norges riksråd fratar Henrik Krummedike hans len, utstøter ham av riksrådet og nekter ham å bo i landet.
Riksrådet skriver til kong Frederik I at under kongene Hans og Christiern II hadde Henrik Krummedike stor makt i Norge. Han ga liten eller ingen avgift og tjeneste av sine 10 len, og fór urettvist fram både mot åndelige og verdslige herrer og mot allmugen.
Derfor har riksrådet nå tatt fra Henrik alle hans len og gitt dem til andre på avgift, og vil heretter ikke ha ham som medlem av rådet eller bosatt i Norge.
Kan kongen ikke hindre at Henrik gjør mere skade i Norge, må rådet treffe ytterligere tiltak mot ham.
Avskr. i DRA, Henrik Krummedige og Anne Rud (samtidig, med Vincens Lunges hand).
Trykt: DN XVIII nr. 295; Da. Mag. 3rk II s. 266f.
Bergen 1524, 23 august.
Thette er thet breff Norges riiges raadt haffuer schreffuett min herre tiil om her Henrick Krommedige.
[196] Vor ydtmyge helssen oc villig pligtug tro tieniste ethers nades kongelig mayestat altiidt tiilforn met Gudt oc sancte Oluff konung. Høgborne første kereste nadige herre verdes ethers nade at wiide atij høgborne førstes tiidt konung Hansses oc konung Christierns haffde her i riigett her Henrick Krommediige merckelig magt beffallning oc forlening, wtij huilke han seg vrædeligen vrettferdeligen oc vtiilbørligen emodt riigens herrer aandelige oc vertzlige oc fattiige almwe skiickede, saa engen dannemend hannom stortt tacke eller achte. Oc hues wij hans ære oc redelighedt ey ther wtij forskonne velle, skulle wij ther yther mere oc klarligere wdtrycke oc forfølige. Haffde han oc x len her wtij riigett, aff huilke han riigett ganske ringe eller engen tieniste eller affgifft giorde, ycke ther wtij fornøget meden dagligen yther mere begerendes seg selff tiill nytte oc gaffn oc riigens jndbyggere tiill besworing platz twang oc forfang i alle maade.
Thij haffue wij nu tagett fran hannom alle a hans len oc forlentt andre tro riigens edtlinge och jndbyggere paa affgifft, som seg emodt ether nade oc riigett ther wdtoffuer troliggere oc ythermere tiill ewentyr bewisze schulle, giffuendes ether nade ydtmygeligen tiill kiende at wij effther thenne dag engeledes wele haffue forscreffne her Henrick Kromedige wtij Norges riiges raadt oc ey heller boendes eller besiidendes her wtij riigett, for mange szager skiildt som wij ey nu paa thenne tiidt schriffue wel- le oc er befrichtendes at *at ether nade selffuer medt tiiden hues therom er befinde schall.
Thij er wor ydtmygge bøn oc begere at ethers nade will verdes tiill swo jnd at see i forscreffne szag at oss oc riigens jndbyggere effther thenne dag engen offuerlast eller forfang maa skee aff hannom wtij noger maade, ellers nødes wij tiill at b mett tiiden at komme tiill ythermere handling ther om met hannom. Thet vele wij mett vnderdanige etc.
Screffuett i Bergen sancti Bartholomej apostoli affthen m d xx iiij°.
Ethers nådes kongelige mayestats yttmiige capellaner oc tro tienere Norges riiges raadt.
Bakpå med Henrik Krummedikes hand: Ffi[c]enses breff han fiforde til Ribe.
88
Notater om forhandlingene på riksdagen i København sommeren 1524 om stadfesting av hanseprivilegiene i Norge.
[197] København 1524, ultimo juni - medio september.
1
Fra dagboka som oldermennene og skriveren (sekretæren) ved Kontoret i Bergen førte mens de drev lobbyvirksomhet i København for å forsvare hanseatene i Bergen mot anklager etter overfallet på skottene høsten før, og for å få stadfestet privilegiene deres:
Oldermennene Gert Krudup og Hans Ebbrecht og skriveren Erasmus Boddeker dro fra Lübeck jonsokaften og kom til København 27 juni, tre dager før Lübecks forhandlingsdelegasjon (borgermesteren Thomas van Wickeden, rådmannen Bernt Bomhouwer og rådssekretæren Pawel vam Velde). 4 juli la de fram for delegasjonen en utredning om privilegiene til Kjøpmannen i Bergen, men fikk til svar at saken måtte vente. 12 juli lovet lybekkerne å se på saken, og dagen etter drøftet de den med delegatene fra de andre hansebyene [Hamburg, Rostock, Stralsund og Danzig].
Fordi Hans Ebbrecht skulle besøke riksdagen som var berammet i Norge til jonsok, presset Bergensutsendingene i den følgende uka på lybekkerne, som nå tok spørsmålet opp med kansleren. 25 juli forhandlet lybekkerne om de norske privilegiene med kongen og det danske riksrådet. Kongen og riksrådet besluttet å la skrive et åpent brev under kongens segl til riksrådet i Norge, om at hansekjøpmennene der måtte få nvte sine gamle privilegier inntil kongen fikk stadfestet dem, og eventuelt få innvilget nye som kunne være til bate for riket. Kongen ville sende til Norge to riksråder, som kjøpmennene kunne vende seg til ifall de hadde noe å klage over; men denne planen ble oppgitt dagen etter. 28 juli fikk Bergensutsendingene kongebrevet, 1 og Hans Ebbrecht reiste til Norge med det.
De to gjenværende arbeidet fortsatt for å få privilegiene stadfestet. 9 august formulerte de skriftlig sine idéer om stadfestingen og la dokumentet 2 fram for Pawel vam Velde. Han mente at artikkelen om Islandsfarten måtte utgå av omsyn til hamburgerne; den saken fikk vente til en hansedag i Lübeck. Lobbyvirksomheten i uken som fulgte ga ingen uttelling. 17 august ga Thomas van Wickeden beskjed fra kongen og riksrådet at det ikke kunne bli stadfesting før kroningen i Norge. Dagen etter ble kongebrevet om denne saken revidert: 3 kongstitelen ble endret 4 og en straffeklausul føyd til. 19 august forlot Bergensutsendingene København og ga seg på vei mot Lübeck.
Orig. i StA Lubeck, Bergenfarerarkivet.
Trykt: DN XVI nr. 423; HR III 8 nr. 820.
Anno dominj etc. xxiiij am auende Johannis baptiste to middensommer syn de boscheden manne alsze Gerth Krudup Hansz Ebbrecht olderlude des gemeynen copmans des cunthors to Bargen in Norwegen unde de erafftyge mester Erasmus Boddeker alsze ore schryuer offt secreterer vth Lubeck do de clocke to dren was gereyset to Copenhagen, vp den bestempten rykes dach darsuluest dorch den grothmechtigen heren vnnde heren Fredericken erwelter konynck to Dennemarcken etc. vpgerichtet vnde vorfollich genamen alse deme vorbenomeden cunthore betreffende so hir nafolgende des copmans gebreke vnde bedenck wyder entholden touorstendiggende vnde boghere etc.
- - -
[198] Am mandage negest na Johannes baptiste vp middach syn wy vorbenomede sendebaden des gemeynen copmans der Hansze des cuntors haluen tho Bargen jn Norwegen bynnen Copenhagen erschenen.
- - -
Am donredage na Petrj et Paulj apostolorum do de clocke vere was for vespertydt synt de ersamen wolwyszen vnde vorsichtigen heren van Lubeck alsze Thomas van Wickeden borgermeistere Bernt Bonhouwer radthman vnnde mester Pawel van dem Velde secretarius bynnen Copenhagen in ore herberge erschenen.
- - -
Na middage [4/7] weren wy des copmans sendebaden by vnse heren radessendebaden vnde deden en borichtynge des copmans artykel haluen, wyseden se vns an oren secreterer. Na lesinge dersuluen dede vns m. Pawel borichtinge dat dar jnne nichtes to donde er itlyke ander punckte dar de herenn radessendebaden vmbe hir weren eyn ander begrip hedde, vnde des copmans were ock airede gedacht.
- - -
[7/7] Ock Hans Ebbrecht scholde reysze vp den rykeszdach in Norwegen vp Olauj beramet, eyn ende mochten erlangen he darsuluest denne konde erschynen.
- - -
Martis xij Julij
- - -
Vnse heren radessendebaden heten vnse gebreke m. Pawel tovorantwerden, ore wyszheiden wolden dar jn szeen.
Mercurij xiij Julij
Weren de heren radessendebaden by vnse heren in ore herberge, ock
was do des copmans gedacht.
- - -
Veneris xv Julij
Dede wy anrorynge by vnszem heren borgermeistere des copmans gebreke haluen. Sade de here borgermeistere me scholde to freden syn, des scholde mit dem besten gedachten werden.
- - -
Sabbato xvj Julij
Worth mher flyt angekeret des copmans haluen, krege wy berichtynge des heren ko. canceller hedde gelauet an k. w. to dragende etc.
- - -
Lune xviij Julij mane
Weren wy sendebaden by dem heren borgermeister in des Hilligen Geistes kerken vnde wyder vorderynge gedan, fruntlick byddende dat des gemeynen kopmans mochte gedacht werden, vp de mede dat sendeboth [199] to Bargen mochte vor sick gan wente dar were mercklick angelegen. Sede syne erbarheit dat he snluen by dem heren canceller gewest mit em rede dar van gehath, de wolde syn beste don by k. w.
- - -
Mercurij xx julij
- - -
Gysteren vp den auenth hadde her Thomas trefflyke rede gehat myt dem canceller van des kopmans wegen, dat se forderynge krygen konden vmme sware kost touormydende. Me were nicht nyes bogerende men dat olde tobeholdende, dat me ock geholden wolde hebben.
- - -
Lune xxv julij fuit dies sancti Jacobj apostolj
- - -
Na myddage weren wy sendebaden by dem heren borgermestere, deden wyder vorderynge ratslagender mathe vpt lange dar hyr eyn schyp were dar mede Hans Ebbrecht sick van hir to Bargen tobeualende, dat k. w. mochte confirmeren vnde ratificeren des copmans priuilegia van konyngen to konyngen genedich gegeuen etc. Konde me wes nyes erlangen it stunde by k. w. vnde besunderen an rykesredere in Norwegen vnder k. w. anhangende segele dar jnne de copman vortrostynge touorstendygende dem gemenen besten to gude. Hefft de here borgermeistere kortes berades gesecht ock bewagen dat itsulue ene gude meynynge, dat sulue wolde syne erbarheit in gudem gemethe dragen vnde an k. w. bringen etc., vnde sede vns wy scholden vnse priuilegien boeck mede vpt sloth nemen mit des copmans gebreke. Dem so gescheen.
- - -
To vespertydt to twen slegen synt de heren radessendebaden by k. w. vnde den rederen erschenen, vnde wy volgeden nach bouel des heren borgermeisters mit vnsen priuilegien vnde artikelen offt wy scholden syn vorgekamen.
To soss slegen synt de heren radessendebaden van slate gegan vnde wy volgeden vnsen heren, vnde de here borgermester gaff vns touorstande dat des copmans gedacht were, vnde- k. w. vnde rykesredere hedden beslaten dem copmanne an de heren rykesrederen Norwegen touorschryuende myt enem openen breue mit k. w. anhangende segele dat de heren rykesredere Norwegen den copman ernstlick by ore olde rechtticheide olde gewonte ock priuilegia hantdeden byplichtinge ock beschermynge to donde, beth ko. w. de priuilegia olde herlicheide confirmeret vnde beuestet, ock vpt nye touorgunnende des von noden syn wyl to bate vnde vordele dem ryke Norwegen vnde dem gemeynen besten, vnde k. w. wyllen twe rykesredere ock senden in Norwegen dar konde de copman woll by er togen offt se gebreke hedden.
[200] - - -
Vnde vorth m. Pawel boualen dar mede int toszeende, angenomen. Dem heren borgermeistere is mit flitiger erbedinge des dancksegginge gedan nach geboer.
- - -
Die Martis xxvj Julij
- - -
Her Ouo Vincentz sede de rese mit den geordenten rederen jn Norwegen were affgeslagen.
Wyder flyt vorgewendet by dem secretario der schryft haluen gysteren dorch den heren borgermeister jngebrocht. Sede m. Pawel it were dem canceller gesecht de meyninge to beramende, ock wolde syne leue des gedencken.
De erbare here Thomas van Wickeden hefft ock gelauet flyt antokerende, de schryfft moge enen vorthganck hebben na beleuynge k. w. vnde der redere.
Mercurij xxvij Julij
Js dorch vns mher vnde mher flytes vorgewendet vormiddage na middage by dem heren borgermeister dem canceller mester Pawel, vmb de breue toerlangende.
Jouis xxviij Julij fuit dies Panthaleonis
Vormiddage is flyt gedan by dem canceller vmbe den wyllebreeff.
- - -
Vmb trenth dren vren krege wy den wyllebreff vnde wechbreff. Szo revsede Hans Ebbrechtes vp den auent to wagen jn schippe Greger Borcken. Godt geve beholden reyse.
- - -
Vor dem wyllebreff worth gegeuen dem canceller achte gulden Rynsch in golde.
- - -
Jouis quarta Augustj
Worth flyt ange keret vmbe de confirmation.
- - -
Martis nona Augustj
- - -
Namyddage deden wy mercklick flit vmbe de confirmation, a wort beramet dorch vnsen scryuer vnses dunckens, gyngen mit den schryfften to m. Pawel, dem de artikel jm dele behageden vthgenamen von der Jslan- desschen reyse, de sulue scholde stande blyuen vmbe der Hamburger wyllen de nu groth gehoer hedden by k. w., vnde moste berouwen beth de heren radessendebaden der stede to Lubeck vorgadderth etc.
- - -
Jouis xj Augustj mane
[201] - - -
Na myddage worth flyt angelecht vmbe de confirmation.
Veneris 12 Augustj
Worth mher flytes angekeret vmbe de confirmation. Me konde nichtes beschaffen.
Sabbato 13 Augustj
Worth flyt angekeret vmbe de confirmation. Sede de here borgermeistere me scholde tho freden syn beth in de tokamenden woken.
- - -
Martis 16 mensis Augusti fuit dies S. Rochj
Worth nichtes beschaffet, wo wol doch flyt angekeret.
- - -
Mercurij xvij Augusti
- - -
Tho enem slage gynck de here borgermeistere vpt sloth to rade.
De here borgermeistere sede wo .k. w vnde syner gnaden redere gesecht, dat de confirmation nicht eer konde gescheen eer de k[r]onynge tho Norwegen gedan were, denne als denne etc.
Vp den auenth brochte wy des copmans priuilegia, de suluen jm dele worden dem heren burgermeistere ock de wyllebreef vorgelesen, hefft doch de here borgermeistere gesecht me scholde etlick berades dar jnne don beth morgen.
Jouis 18 Augustj mane
Weren wy by dem heren borgermeistere ock by dem secretario Paulo. Wort vnse guddunckent vorgegeuen dat k. w. gelauet na der saluynge wolde confirmeren, were wol van noden de wyllebreff ene voranderinge krege jm tytell des koninges ock int ende, dar ock mochte mede jnstan to straffende de auertreders des copmans priuilegia na dersuluen jnholde etc. Beuol de here borgermeistere m. Pawel mit vns togande an dem heren canceller. Dem so gescheen, vnde behagede den heren borgermeistere de meyninge gantz wol.
De here canceller vp vorgeuent m. Pawels [in] vnser jegenwordicheit den wyllebreeff gecorrigert szo me szeen mach, vnde vmmegeschreuen worden.
Thoer vespertydt krege wy den breeff k. w. to Dennemarken dem Copmanne to Bargen gegunth, mit enem artikel de tegen priuilegia frygheyde don schal me straffen jnholde dersuluen so dem copmanne van syner gnaden vorfaren gnedigen gegeuen vnde gegunth. Wort noch twe goltgulden gegeuen jn de cancellie.
Frydages 19 Augustj
Seden wy Gerth Krudup vnde Erasmus Boddeker dem heren borgermeistere Thomas van Wyckeden dusent guder nacht --- vnde scheyden sust van em vnd dem secretario etc.
[202] Eodem die
Do de klocke to eynem slage was vp den suluen dach fore wy noch beth to Koke. Godt geue mit suntheit jn luckselyger wolfart wol tofarende. Amen.
2
Fra dagboka til Lübecks rådssekretær Pawel varn Velde:
17 august tok Lübecks forhandlingsdelegasjon atter opp spørsmålet om privilegiene [i Danmark], og likeså om privilegiene i Norge. Da han ennå ikke var kronet i Norge, kunne kongen ikke stadfeste privilegiene der; men han ville utstede brev til riksrådet og embetsmennene i Norge om at hansekjøpmennene i mellomtiden skulle nyte sine gamle privilegier uavkortet. Dette brevet ble gjort ferdig 19 august.
Orig. i StA Lübeck, Acta Svecica vol. II.
Trykt: HR III 8 nr. 811 s. 753f art. 141, 143.
Midweken negest na assumptionis Marie syn de Lubeschen sendebaden by ko. w. up dem slate irschenen, dar de Lubesche borgermeister overmals upt flitigeste van den privilegien vormaninge gedaen, item ock van den privilegien in Norwegen. ——— De ko. w. konde de privilegia in Norwegen, dewile he noch nicht de krone to Norwegen ontfangen, nicht confirmeren, wolde dennoch apene vorsegelde breve dem kopman an de rykesrede unde amptlude in Norwegen geven, darmidt de kopman solde gebruken alier olden privilegien unvorkortet etc., ock der ampte etc.
- - -
Fridage na assumptionis, als de Lubeschen overmals by ko. w. handelden der privilegien halven, is de vorscrivinge up de privilegia van Norwegen vullentogen.
3
Fra dagboka til Danzigs rådssekretær Ambrosius Storm:
3 august møttes utsendingene fra hansebyene hos den lybske delegasjonen. Ambrosius ba m. a. om at Danzig ikke måtte bli glemt når det gjaldt hanseprivilegiene i Norge. Lybekkerne svarte at han og de andre byene skulle få kopi av det brevet kongen nå hadde utstedt. 1 Ettersom Norges riksråd ikke var til stede, kunne man ikke få stadfestet [203] privilegiene i denne omgang. Men nå ble det holdt riksdag i Norge; der skulle stadfestingsspørsmålet tas opp, og Danzig skulle ikke bli glemt.
Orig. i StA Danzig, XXVIII 33 f.
Trykt: HR III 8 nr. 812 s. 798ff art. 163, 172.
Anr myddeweken vor Dominici des morgens to achten sient de radessendebaden der steder under sick in der herren van Lubeke herberge tohope gewest.
- - -
Wyder hebbe ick ock eyne glieckformige vormanunge gedaen van den privilegien in Norwegen, dat de stadt ock daermede nicht vorgeten wurde. Daerup gesecht ys worden dat man my und den anderen stedern eyne copie wolde mededelen van den schriften dewelke de ko e w. tho Dennemarken to der vorgescreven steder instendicheit itzunder van hier hadde laten uthgaen, und man sege dat de redere uth Norwegen dit mael nicht hier weren, darumbe kunde man to der confirmerunge der Swedisschen a privilegien dit pas nicht kamen, idt wurde aver itzunt eyn rikesdach in Norwegen geholden, daersolvigest wurde up de confirmation werden gehandelt und de stadt van Dantzcig sulde der wegen nicht werden vorgeten.
4
Fra dagboka til Rostocks forhandlingsdelegasjon:
11 august tok de opp med kansleren spørsmålet om privilegiene i Viken. Han fikk avskrift av de gamle privilegiene for å vise dem til kongen og be om et slikt brev som kong Hans hadde gitt. 1 Kansleren kom tilbake med kongens svar, at all den stund han ikke var kronet i Norge og ikke hadde talt med riksrådet der, kunne han ennå ikke gi nye privilegier eller stadfeste gamle; men kongen ville utstede et brev til riksrådet, fogdene og innbyggerne i Norge, om at de skulle la rostockerkjøpmennene nyte sine gamle privilegier fram til kroningen. Etter lang forhaling lyktes det å få brevet; 2 det kostet 10 gylden foruten 4 gullgylden til kansleren for å skynde på.
Orig. i StA Rostock, Rat Hanseatica 118 s. 2-3.
Trykt: HR III 8 nr. 819 s. 840 art. 9.
Reg.: Nor 111:3 s. 93.
Donredages Tiburtii martiris hebben wy den cantzeller angespraken van wegen der priuilegien jn der Wyck. De vns geantwerdet dat wy em [204] dersulfften priuilegien affschrifte geuen scholden, alszdenne wolde he datsulffte by k. w. gerne weruen vnd mit flite fordern. So syn de priuilegia uthgeschreuen vnd em vorantwerdet. Und alsz he de k. w. vorgelesen vnd vp vnse forderinge gebeden umbe sulck eynen breff alsz zelige koning Hans gegeuen hefft, van worden to worden uthgenamen de artikel «Vp eyn toseggent na», so hefft he van k. w. dith antwert wedder jngebracht:
Nachdeme syne k. w. de krone des rikes Norwegen noch nicht angenamen vnd ock mit den rikesrederen darsuluest nicht gespraken hadde, so wolde syner k. w. nicht anstan jenige nye priuilegia to geuende effte de olden to confirmerende vor der kroninge, dan syne k. mt. wolde vns gerne eynen breff geuen an de rikesredere vogede vnd inwanere etc. dessulften rikes, den koepman tho latende by olden privilegien bet so lange syne g. de krone an sick genamen hefft.
Desse breff wowol also vorlovet, jodoch mit groter swarheyd vnd velem vorwisende vnd vpholdende van dagen to dagen int ende erlanget is, vor 10 gulden vnd nicht min, bauen de 4 goltgulden de dem cantzeller umbe uns desto er to forderende geschenket wurden.
89
Traktat mellom kong Frederik I av Danmark og Norge og kong Göstav I av Sverige, om Godand, Blekinge og Viken. 1
Traktaten er avsagt som voldgiftskjennelse av representanter for Lübeck, Rostock, Stralsund og Danzig.
1. Tvisten om de tre landskapene som begge kongene gjør krav på, skal avgjøres endelig på et møte i Lübeck 18 juni 1525, 2 ved mekling eller voldgiftsdom av Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Wisinar, Lüneburg og Danzig.
2. Blekinge skal kong Göstav foreløpig overlate til kong Frederik, uten dermed å frafalle sitt krav på landskapet.
3. Viken i Norge skal kong Göstav beholde inntil møtet i Lübeck avgjør hvem landskapet skal tilhøre. Sålenge Viken er under svenskekongen, skal innbyggerne der ikke mere enn svenskene plages med skatter og tyngsler uten hjemmel i deres gamle plikter, sedvaner og privilegier. Prelater, geistlige og ridderskap som har gods der skal uhindret nyte sitt etter gammel sedvane, og ikke yte mere til svenskekongen enn de før har gjort til kronen i Norge.
4. Gotland skal foreløpig ligge under kong Frederik. Men dersom kong Göstavs folk alt har inntatt Visby med slottet Visborg, skal øya foreløpig ligge under ham.
5. Blir Gotland på møtet i Lübeck tilkjent kong Frederik, og blir kong Göstav samtidig [205] tilkjent et beløp til erstatning for sine utlegg og tap der på øya, da skal kong Göstav ha Viken i pant for dette beløpet. Svenskekongens årlige inntekter av Viken skal regnes som avdrag på pantesummen, og når hele summen er betalt skal Viken falle tilbake til Norges rike. Men det skal stå kong Frederik fritt for å innløse pantet når han vil. – Blir kong Göstav ikke tilkjent erstaning, skal han overlate Viken til Norges rike straks.
6. Krigshandlingene på Gotland skal innstilles umiddelbart, og både Søvren Norby og de svenske styrkene skal forlate øya. Deretter skal kong Frederik innsette en befalingsmann som kong Göstav og Lübeek kan godta. Blir så Gotland på møtet i Lübeck tilkjent svenskekongen, skal denne mannen overlate øya til ham.
7. Innen møtet i Lübeck skal kong Frederik skaffe ratifikasjon fra Norges riksråd på bestemmelsene om Viken. Kan han ikke det, skal han og Danmarks riksråd innestå for dem.
8. Om en part ikke etterlever traktaten, skal han bøte 100.000 gylden, halvt til motparten og halvt til meklerne. Hans undersåtter hefter for boten.
9. Hermed skal partene holde fred, vennskap og godt naboskap.
Beseglet av begge kongene, av 16 danske og 2 svenske riksråder, og av de 11 voldgiftsmennene.
A. Orig. på perg. i DRA (skadd).
B. Avskr. på papir ibid. (samtidig).
C. Avskr. på papir i SRA, kopiboka Danica 486 1523-1661 s. 3-11.
D. Overs, til svensk, samme kopibok s. 21-28 (1600-t?).
Trykt: Rydberg, Sverges Traktater IV nr. 18 (etter A supplert med C); Laursen, Danmark-Norges Traktater I nr. 3A (etter A supplert med B); Granlund, Gustaf I’s registratur I s. 315-25 (etter C og D).
Malmö 1524, 1 september.
Vpenbar kundich [vn]d witlich sy je[de]rmenigelich dusses breues ansichtigernn, datt na der gebort C[hristi vnsers herrn voffteynhundert] vnnd veervnndttwintich jare, donnerdages na decollationis Johannis welche itzunder isz de erste dage des monades septembris, bynnen Malmoe im ryk[e] [206] to Dennemarken, durch de gestrenngen erbarn werdigen ers[amen vnd vesten herrn Thomas v]ann Wickten rittere borgermeister, herrn Bernnt Bomhauer rathmann, meister Paul van Velden secretirer der keiserlichen stad Lubeek, he [r] r H[e]nri[c]h Gertes borgermeister, herr Bernnt Kroen radman, [herr Carstenn Schabow seereter] der stad Roszstock, herr Niclaes Schmiterlow borgermeister, herr Anndreas Bolterian radman, herr Jacob Klutze ock radmann, meister Johann Klocke secretirer der stat Stralesunth, vnnd meig [ster Ambrosius Storm secretar]ius der stat Danzk, alsze allennthaluen bewidligte gutliche hanndlers twuschen de durchluchtigestenn grothmechtigestenn hoichgebornnen fursten vnnd herrn, herrn a Frederichenn to Dennemarken der [Wende vnd Gotten konige], erwelten koninge to Noruegenn, hertogen to Sleszuick Holsten Stormern vnnd der Detmerschen, greuen to Oldenborch vnnd Delm[enhorst an einem], vnnd herrn Gustaffen erwelten koninge to Sweden [am andern dele, vmme etjliche navolgennde errung gutlich gehanndelt mit beder part weten vnnd willen vnd beleuungen entlich beszpracken vnd geszlotten [ist wor] den [in] maten wo na volget.
1. Dewyle denne b[aue]nbenompte [bei]den ko[nige vnd ryke] vmme Gotlannd, Bleckinge vnnde de Wyg inn Noruegenn errich vnd twyuerich, hebben bede parte eintrechtigen eins gemutes [vnd] gudes willens der wegen vp schedesrich[te]re g[ewi]lliget vnd dar to genöhm[et de sess we]nndischen stede Lubeck Hamborch Roszstock Stralesunth Wiszmar vnnd Luneborch mitsambt den van Dantzk, de sich ock samptlich solches amptes angenohmen hebben. Welche schedesr[ic]htere ane alle vertögeringe e[ft vtflucht v]ertheen dage na negestkomfftige pingesten vngeuerlich des voffteinhundersten vnd viffvndtwintigesten jares bynnen Lubeck to der behoeff erschiinenn sollen vnd willen, de parte vorgenohmen allenthaluen dar hoören vn[d aldar ane w]ech[sc]heidennt effte ander vthflucht gutlich edder [207] mit rechte scheiden. Weret ock datt jemannt der schedesrichttere do[rch eha]fftige vorhinderung vth bliue[n v]nd de orsacke des vth bliuendes antogen lethen, so schollen ni[chtes tho weniger de] anndern so dar to stede kamen inn maten wo vorsteet mit der sacke vortfaren hanndeln vnnd entlich entscheiden. [Vnd tho de]r behoiff sollen vnd [wille] n [o]ck bau [en gen]ompte beide koninge vann Dennemarken vnd [Schweden personlic]h edder dorch ore statliche egenntliche ganntz vulmechtige potschafften von orer ryke rethen vpe bouengenompten dach [ane alle vt]flucht effte [behelpinge] bynnen [Lub]eck [e]rschinen edder [schic]ken, solches bewilligtenn gutliche[n eder rechtlichen ha]ndels aldar entlich togewartennde, ein jeder syne nottorfft vnd vermeinte gerechtigheit vorbrengen, sich aldar [mit gude edder mit] rechte s[cheden laten].
2. - - -
3. De Wyg inn Noruegen souele alsze der kr [onen togehö]ret soll [erwel]te k[ö]nigcliche [wer]de to Sweden inn oren hannden beholde [n beth vp den bauen benömpt]en dach. Welchem denne mit rechte edder gutlicher hanndelunge de toerkennet werdt, datt damit demsulfften [de Wyg mit erer thojbehöringe [f] ol [g] en vnd pliuen [schojll ane alle innsage edd [er] bewerrung. [Vnd dewile de Wyg vnder ko]nigelicher werden to Sweden hannden, schollen de innwanner vnnd vndersatten darsuluest bouenn [ere olde plicht wonheit vnd] pr [i] uile [g] ia vnbi[ll]ich[en] mit beschattung ader ander beszweru[nge nicht beschediget edder besweret w]erdenn mer als de innwonner des rykes Sweden. De prelaten geistlichen vnd ritterszcapp inn [der Wyg begudert] so [11] en ock, de tydt auer dewyle de i[n] den Swedeschen hannden, [königlicher werde tho Schweden nicht wider] edder mer danne wo sze vann older der kronen to Noruegen gedoen vnd totoennde schuldich pli[chtig wesen, vnd des eren] na older [gew]onheide fry vng[eh]indert gebruken vnnd geneten [moeg]en.
4. - - -
5. Wo denne vp dem angesetten dage des gutlichen edder rechtlichenn [handels binnen Lubeck könig] licher werden to Dennemarken solch slott stad Wiszbu vnnd lann[dt Gottlandt tho erke]nnet wurde, denne sollen de gedachten schedesrichtere inn gude edder rechte erkennen, ifft konigcliche werde to [D]ennemarken d[er] e[rwelten] konigli[cher] werde to Sweden vor oren vncostenn vnd schaden so de [sulffte mit ehren kr]ygszvolcke vp Gotland gedan wes totoennde schuldich synn. Wo denne konigcliche werde to Dennemarkenn na nottorfftiger verhorung [der sac]kenn we[s sch]uldich totoennde erk[ennet] wurde, [da]tt denne solcher [durch die schedesrichtere] na gelegennheit der saken vnd hanndels gemittelt vnnd gemetiget moge werden to temelichem wege. War vp denne de we[dd]erstattin[ge des krie]gesz vnkostenn gehanndelt werdt, darvp solle konigcliche werde t[ho Schweden de Wyg im p]annde holden solange datt de gespracken wederstatting betalet sy. Wanner auerst konigclicher werde to Denne [mar] ken [da]t su[sz mit] gelde tolosende geleuen wurde, scholl inn syner konigcli[cher werden gefallen staen vn]d durch konigcliche werde to Sweden nicht geweigert werden. Vnnd inn der betalinge soll mede gereckennt vnnd an d[em summen] gekorttet werden wes konigcliche werde to Sweden [na der geschenen erkantenisse jah]rlichs vth der Wyg innemen werden na [208] temelicher werdirung. Wanner denne de wederstattinge alsze [wo vorgeschre]uenn [bet] alet, dan solle de Wyg mit orer tobehör[ung wo de durch de Schweden ang]enahmenn fry an alle verklenunge effte beszwerung konigclicher werden to Dennemarkenn to dem ryke to Norwegenn ane alle innsa[ge] wedervm[me t]o hannden gestellet werden. [Wurde auers konigliche werde tho D] ennemarken der konigclichen werde to Swedenn to wederstattinge des kryges vncostenn nicht schuldich erkennet, danne soll inn gely[ke]r maten vp den angesetten dag de Wyg wo hyrvorges[chreue]n [tho deme ryke Norwegen fry vnbewo]rren wedervmme aueranntwortet werden.
6. - - -
7. De ratifi[cation der rykes rethe vth Norwegejn der Wyg ha [luen schall v]nd will konigcliche werde to [Dennemarcken twischen nu vnd dem] angesettenn dage an konigcliche werde to Sweden schicken edder vp den dach to Lübeck to stede [hebben. Wo dat vorsumet wurde, so willen] k[onigliche wer]de t[o] Dennemarkenn mits[ampt den Denischen reden dar vor ståen].
8. Welch part inn einigem artickel dusses recesz versumich vnnd den nicht holden edder watt [ome tho oder aff erkennet deme gehorsamlich nicht volgen e]dder l[au]en wurde, de sch [al] 1 i[n hundert tusent gulden pæne vorfalle] n syn, de helffte dem gehorsamenn dele vnnd de annder helffte den schedesrichttern tobetalende. [Vnd der betalung schollen sie sick an dem vngehorsamen vnd] synen vnnderthannen der ryke [wor se komen vnd moeg]en erh [alten ahne] alle verwitung, vnnd schall nichts destweniger dussen recesz toholdennde verplicht synn.
9. Vnnd [darmed skolien beide parte frede fr]untscap [eini]gh [eit vnde gud]e naberszcap holden, ein des annde[rn beste weten vnd ein] des anndern vnndersatten to watter vnnd to lannde mit dem bestenn vordern vnnd vorthelpenn, [alles allenthaluen getrulich vnd ahne alle] geue[r]de [b]y g[u]den konigclichen eren getruwen vnd [gelouen].
Des inn orkonnde hebben wy vpgenannte beyde koninge vnnsze inngesegell vor vnns vnd vnnse na[komelinge hier an heten hangen. Vn]d wy vann Gotts genadenn Lago Vrne to Rodschi [Ide Johannes Andree tho] Oden[tz]e biszcoppe, Oge Jepsen electus to Lunden, Eschillus brier to Annderschow, Mangnus Goye [hoffmester, [209] Tvge Krabbe marschalck,] Brebern Butb[u]sch Hinrich Ogessen Hinrich K[ru]mendick Hanns [Bilde Matz Erichss]en Jo [han] Ochs Annders Bille Axell Brae Oleff Holligerssen vnnd Truth Gregerssen, rethe des [rykes Dennemarcken alle rittere, vnnd w[y Thu]re Jhonnszen [ri]tter vnnd Lass Sigessen marsc[halk, rede des r]ykes S[chweden]n, hebben vnnse inngesegelle vor vnns vnnd inn nahmen vnnser medebrodere [neffens vnser gnedigsten herren] inngesegelle [mede] hiran geh[a]nngen. Vnnd wy Thornes van [Wyckeden B]ernnt Bom [ho] ur Paul vann Velden Heinrich Gerdes Bernnt Kroen Kerstianus Schabo[w] Niclesz [Smitterlou Anders Polteryan Jacob] Klutze Joha[n]n Kluckev[nd] A[m]prosius Storm, bouengeszcreuen g[utliche hande] lers, hebben [des o]ck to orkonnde vnnsze inngesegell mede hiran gehanngen. Gehanndelt vnd [geschreuen am jahr tage vnd stede] wo bouenngeszcreuenn.
90
Norges riksråds skattebrev til innbyggerne i Bergen og til innbyggerne i Finnmark. 1
På vegne av alle Norges innbyggere har riksrådet sagt seg løs fra kong Christiern II?s tyranniske regime og valgt kong Frederik av Danmark til Norges konge. Under kampen mot Christiern er kong Frederik kommet i stor gjeld. Derfor har riksrådet bevilget ham en skattehjelp fra hele landet.
Skatten skal liknes ut på legder à 4 mann. Hver legd i Bergen skal betale 5 mark i gode penger eller 5 lodd sølv; hver legd i Finnmark skal gi 5 våger råskjær. Innen legden skal den rike hjelpe den fattige. Skatten skal oppebæres av kongens stattholder i Bergen og nordafjells herr Vincens Lunge, eller den han setter til det.
Riksrådet ber alle rette seg etter dette brevet slik de plikter, og vil til gjengjeld skaffe dem en god fred med svensker og tyskere, og sørge for at kongen holder dem ved sankt Olavs lov og gode gamle sedvaner.
[210] Orig. på papir i NRA, Miinchensaml. nr. 3918.
Trykt: DN VII nr. 591.
Bergen [1524], 3 september.
Vii Oluff met Gudtz nade erchebiscop i Trundhem oc pauelige sedes legathe, Houscoldt j Stauanger Mogens i Hamar Oluff i Berghenn Hanss i Oslo Jonn i Huole met samme nade biscoper, Wincentius Lunge Oluff Galle Gwde Galle Joachim Griis riddere, Erich Wgerup Oluff Bagge Eriic Eriickson oc Johan Krugo, Norriges riiges raadt, helsse ether a i dannemendt a oc menige almoge som bygge oc boendes ere wdj Ffindmarcken b kerliige met Gudt oc sancte Oluff koningh.
Widher kære wenner ad wij nw alle endrechteliige i the hellige treffoldighetz naffn po menige Norriges riiges indbyggeres wegne po thet wii motte ffange en godt ewigh oc stadiigh ffriidt emellom llandt oc riige, haffue samtyct oc wdkoret høgmectigste høgbørend fførste her Ffrederiich met gudtz nade Danmarckes kronthe koningh hertug i Slessuigh oc i Holsthenn Stormarenn oc Dytmerskenn greffue i Oldhenborgh oc Delmenhorst tiil wor oc all Norriges riiges koningh, oc affsagt koning Cristiernns wmilde oc wchristeliige regimente som han wdj langtiidt met ffattiige Norriges riiges indbyggere brugett oc begangett haffuer emod all lag skell oc rett oc gode gamble sidwenner, wtaff hwilket samme koning Cristierns wchristelige oc wmilde regimenter oc tyransske woldt fforscreffne wor kereste nadige herre koning Ffrederich osz alle met stoer kost oc tæringh wsparendes ther wdoffuer hanss kongelige maiestatz eighenn person liiff landt oc fforstendomme cristeliighenn oc mildeliighen thes gudt alsommectigste wære lloffuit løst oc ffriidt haffuer, oc er ther wdoffuer komen wdij stoer swar geldt oc penninge spille.
Hworffor haffue wij loffuet oc tiilsagt hanss nade en hielp oc skat wtaff alt landit aff wor ytterste fformuge, coc serdeles aff huerie iiij mendt i Findmarcken v woger rotskere, 1 then riige hielpe then ffattige efther ret mantall. Oc skall erliigh oc welbyrdiigh mandt her Wincentius Lunge strenge riddere ffor nc wor kereste nadige herre kongh Ffrederiic stadholler i Berghenn oc nordhenn ffieldtz [211] i Norrige wpbære samme hielp wtaff ffor ne Findmarcken, b eller huem han thfcr tiil po hanss wegne tiilskickendes wurdher po Norriges krones wegne.
Kære wenner læther ether alle weluillighenn findes her wtindhenn som Norriges riiges thro indbyggere bør ath giøre. Wij wille nest gudtz hielp skicke ether en godt ffridt met the swenske oc tydske, oc wii wille ffly thet swo wor kereste nadige herre koningh Ffriderich skall holle ether widt sancte Oluff konges log oc gode gamble sidwenne, hwes i wort breff ffølløste gøre ssom i osz plictige ære oc wij icke andet thro. Wille wij altiidt gwnstelige ramme oc wide ethers beste oc bistandt swo i osz tacke skulle. Beffallendes ether Gudt.
Giffuit i Berghenn lløgerdaghenn nest ffor wor ffrue dag natiuitatis anno etc., wnde[r] wore jndszegler.
Seks påtrykte segl (tildels utydelige): Erkebiskop Olavs, biskop Olavs, biskop Hans Mules, Yincens Lunges, Olav Galles og Erik Ugerups.
91
Kong Frederik I tillater svenske adelsfolk å nyte det gods de eier i Danmark og Norge. 1
Tillatelsen gis med Danmarks riksråds råd, og gjelder såframt godset ikke er solgt eller pantsatt av kongens forgjengere.
Kong Göstav I av Sverige tillater på samme måte danske og norske 1 adelsfolk å nyte det gods de eier i Sverige.
A kong Frederiks brev. Avskr. i SRA, Codex A7, Hans Brasks registratur, f 80.
B kong Göstavs brev. Avskr. i SRA, Riksregistr. B f 236.
Trykt: Rydberg, Sverges Traktater IV s. lOlf; Laursen, Danmark-Norges Traktater I nr. 3B; Granlund, Gustaf I?s registratur I s. 247f, 325f.
[212] Malmö 1524, 4 september.
Wi a Frederiik met Gudz nade Danmarkis Vendis oc Gotis konung, vtwald konung till Norige, hertog i Sledzwik Holsten Stormaren oc Ditmersken, greffue i Oldenborg oc Delmanhorst, 3 göre alle veterligit,
at wi aff wor synnerlige gönst oc nadhe oc med vore elskelige Danmarkis b rikisins radz rad haffue vnt oc tillat oc nw med thette vort vpne breff vnde oc tillade, at oss elskelige riddere riddermentzmen frver oc jomfrver som byggja oc boo vti Suerigh c oc haffue godz vti vort rike dDanmark oc Norge, d som thennom med rette tilhörer och haffuer varit thennom hollet oc forhindret fore till thenne dag eoc ekke år sold eller forpanthet aff vore forferne framfarna konunger vti Danmark, c tha mwe oc skole the nw same theris godz frij till thennom egen anama och thet nyde bruka oc beholla.
Thy forbiude vi alla ehoo the helst åre eller våre kunde, serdelis vore fogter embetzmen oc alle andre, thennom her emoth pa forscreffne godz hindre eller forfong ath göre i nogre maade, vnder vort hylleste oc nadhe.
Giffuit vdi cvor köpstadh e Malmöö söndagen nest epter sancti Egidij abbatis dag aar fepter Gudz byrd tusind femhundret tiwge paa thet fierde, f vnder vort signet.
92
Kong Frederik I gir riksrådet og innbyggerne i Norge beskjed om å respektere Rostocks privilegier.
Kongen kunngjør, ikke minst for Hans Mule og for byene Oslo og Tønsberg, at inntil han blir kronet i Norge skal rostockerne nyte alle de friheter og privilegier de før har hatt der i riket, særlig i de to nevnte byene. Ytterligere stadfesting vil følge etter kroningen.
Orig. på perg. i StA Rostock, nr. 5287.
[213] Trykt: DN VI nr. 698.
Reg.: NRR I s.J5f; Nor 111:3 s.93; HR III 8 nr. 833.
København 1524, 14 september.
Wij Frederick met Gutz naade Dannemarckes Venndis oc Gotis konning, vtuoldt konning till Nore, hertug i Slessuich Holstenn Stormarnn oc Dytmarschenn, greffue i Oldennborgh oc Delmenhorst, helse etter alle oss elskelige verdigste werdige fedre erchebiscop byscoper prelatter ridder riddermenndtzmenndt wore och Norigis riigis raadt oc menige riighens indbyggere ther sammestedtz, oc besynnerlige oss elskelige verdige fader her Hanns Mwle electus till Opsloo domkirke borgmestere raadt oc menighedt som bygge oc boe vdi Opsloo oc Tonnsberg, kerligenn met Gudth oc wor naade.
Mwe i wide kiere herrer oc venner, at wij aff wor synnderlig gunnst oc naade haffue wnntth oc till ladth oc nu met thette wort obne breff vnne oc tillade, at oss elskelige borgemestere raadt oc menighedt vtti Rostock mwe ock schulle nyde bruge och beholle alle the priuilegier friiheder oc statuter som the haffue vdi vorth riige Norge oc besynnerligenn vtti wore køpsteder Vpslaa oc Tonsberg, som thennem ere giifne aff hogborne fyrste konning Christiernn wor kiere herrefader oc konning Hans wore kiere broder oc andre wore forfedre framfarne konninge vtti Norge, till saa lennge wii anname wor kronning ther i riiget, thaa wille wii thennem ydermere stadfeste.
Thi bette wii etther alle oc huer serdelis atti were thennem behiellpelige at samme theris priuilegier mwe thennem i alle maade holne wordne, oc ey tiilstede at thennem skeer hinder eller forfanng ther paa i nogre maade, forbiudenndis alle ehuo the helst ære eller were kwnne, serdelis vore fogetter embetzmenndt oc alle anndre, thennem her emodt paa forscreffne priuilegier hinder eller forfanng at giøre i nogre maade, vnnder wort hyllist oc naade.
Giiffuit paa wort slot Kiøbennhaffnn hellie korss dag exaltationis aar effter Gutz byrd twsindt femhwndreth tiwge paa thet fierde, vnnder vorth seere tte.
Relator Wulffgangus Vthehoffuer cancellarius.
Kongens segl (sekret?) henger ved.
[214] 93
Kong Frederik I’s norske handfesting.
A. Orig. på perg. i NRA, Münchensaml. nr. 52 (to blad, holdt sammen av seglremmene).
B. Avskr. på papir i NRA, Munchensaml. nr. 915 (samtidig; ortografiske avvik og enkelte feillesninger).
Trykt: Saml. til NFS og Hist. I s. 2-12; DN VII nr. 594.
Riberhus 1524, 24 november.
Vii Frederiich met Guds nade Danmarcks Wendes oc Gotes konning, wdtuoldt konning tiill Norge, hertug i Slesuig Holsten Stormaren och Diitmerschen, greffue i Oldenburg oc Delmenhorst, giøre alle witherligt at wij haffue nu loffuett oc tiilsagt oss elskelige her Vincencius Lwnge riiddere wor mand raadt oc embesmand paa Bergenhuss paa menige Norges riiges raads oc jndbyggeres wegne, at wele holde Norges riiges raadt oc jndbyggere thenne efftherscreffne schreffne recess oc handfestning wbrødeligen i alle maade som her effther følger.
1. Fførst offuer alt schulle wij elske then hiemmelske Gudt, then hellige kircke oc hendes tiennere rett styrcke fordagtinge oc beskerme. Oc alle theres priuiligia friihieder statuter oc gode gamble siidwonner som them først wndet oc giffuitt ere aff then hellige Romske kircke oc helligge fremfarne fæder christne konninger førster førstynner oc forstandere wtij alle artickler, stadfeste wij them saa wbrødelige at schulle nyde bruge oc beholle.
2. Jtem wele eller schulle wij aldrig tiilstede noger kiettere Lutherj discipler eller andre att predicke eller lære lønlige eller obenbarlige emodt then hiemmelske Gudt then hellige kirckes troo helligeste fader pawen oc Rummere kircke. Meden huor the findes vtj wor riige Norge vele oc schulle wij lade straffe them wedt theres liiff oc gods.
3. Jtem schulle wij holde Norges riiges jndbyggere wedt sancti Oluffs oc Norges riiges log oc gode gamble landzens siidtwonne vforkrengt i alle maade.
4. Jtem schulle wij ey tiilstede met riigens raads hielp oc trøst at nogre szager aandelige eller wertzlige schulle drages eller kalles [215] ind tiill Rom før en the ære først handtherede for riigens prelather effther riigens priuilegiers lydelssze.
5. Jtem schulle wij ey giffue nogen mands tiennere aandelig eller wertzlig breff paa the gorde the siide wtij, meden jordt eyere aandelige eller wertzlige schall haffne fuldtmagt syn tienner wty oc aff sette effther landzens siidwon oc effther logen. Oc hues breff konning Chriistiern ther emodt a wdt giffuet haffuer schall engen magt haffue effther thenne dag.
6. Jtem schulle wy engtett formynske the len som noger godt mand haffuer i pantt, før en the bliffue loglige egen løste.
7. Jtem huadt mageskiiffte tiill thess emellom *oc kircken kronnen oc riidderskabett eller mett bønder effther kongens tiilladelsse giortt er, schall wij ycke drage tiill bage egen.
8. Jtem schulle wij a wore husfrue eller wore affkomme eller noger ander paa wore vegne ycke købe eller panthe oss eller kronnen nogett friidt eller frelst gods, vden thet skeer mett menige riigens raads vtij Norge villie oc samtycke.
9. Jtem engen riiddermands mand i Norge schall forbryde siitt jorde gods eller eyendom emodt oss eller kronnen, vden han fører awenskioldt emodt riigett eller fore merckelige oc skellige szager bliffuer tiildømpt aff Norges riiges raadt oc haffue thet forbrott.
10. Jtem huo som kommer tiill oss paa wor schriiffuelssze oc breff oc worder ther wdtoffuer slagen i hiell i wor nerwærelse, thaer thett ærreløss gerning om thet gøres mett raaditt raadt.
11. Jtem loffue wij paa wor chriistelige tro at wii aldriig wele eller schulle lade drage oss mett nogen handell eller i a ander mode fran forscreffne Norges riiges raadt oc jndbyggere entigen for skade eller fromme, meden fast oc troligen bliffue hoss them wtij løst oc nødt, oc aldriig wij eller wore arffuinge eller efftherkommere nogen tiidt at arge eller arge lade paa Norges riiges raadt eller jndbyggere eller theres arffwinge eller efftherkommere forthij the thennem fran høgborne første konning Chriistiern giffuet haffue.
12. Jtem huer biscop oc prelatt schall oc maa bruge then hellige rett oc jurisdichs saa friitt som the wdtaff ariildts tiidt nytt oc bruggett haffue.
13. Jtem schulle wii holde erckebispen aff Trwnhiem biscoper oc prelather riidder [oc] riiddermends mend Norges riiges raadt huer [216] syn stadt, oc hielpe them aff kronnens len huer effther syn leligheidt, at the ycke schulle besøge herredag oc bære andre riigens tinge aldelis paa theris egen kost oc tæring. Thij theres gods er ycke friitt mett kongelige renthe som i Danmarcke.
14. Jtem at prelather oc domherrer i Norges riige mwe haffue oc nyde liberam electionem effther kircke logen at kiesze oc kaare erkebiscop biscoper oc prelather, exceptis prelaturis et prebendis existentibus de jure patronatus regie maiestatis oc som wor wtij wor kiere herrefaders konning Chrestierns oc wor kiere herre broders konning Hansses tiidt.
15. Jtem haffue wij noger till thalle tiill bisper prelather eller noger ander klercke, tha schulle wij thennem tiillthalle fore theres tiilbyrlige dommere ehuadt szag thett er, vden jorde deele købstedegods eller ander werdtlige szager som bør at hantheres for wertzlige dommere.
16. Jtem haffue wij eller wore fogether nogen tiillthall tiill nogen godt mand som i riigens raadt er, om thet er then szag som geiler paa ære liiff oc gods, tha schulle wij thalle them tiill fore all riigens raadt.
17. Jtem som wii ære pligtuge rett at skiicke, saa schulle wij oc wære pligtuge fore riigens raadt rett at plege om nogen haffuer oss nogett tiil at siige, oc gøre theres dom fylleste oc ey tage tiill wwillie om nogen taller om syn tarffw.
18. Jtem schulle wij engen kry oc orlog slaa paa oc ey drage nogen wdtlensk magt jnd i riigett mett *mynde thet er mett menige riigens raads samtycke, vden stor merckelig magt paa ligger oc wij ycke kwnde forsamble Norges riiges raadt fore landzens lelighedt skiildt.
19. Jtem schulle wij eller wore fogether oc embesmend ey beware oss mett nogett strandwrag ythermere en wor schreffne log jndeholler. Oc om noger mand fanger ther skade offuer, tha schall then wor fogett som beffatter seg mett sliigt vrag emodt logen rette then skade wp egen som strandwragett tiilhører. Er wor fogett ycke vederhefftiig, tha schulle wij selffue rette skaden wp egen om wij sliigt vrag tiill oss tagendes worde, effther logen.
20. Jtem schulle wij engen wdtlenske priuiligier stadfeste eller paa thett ny giffue, vden met menige riigens raadt samtycke.
[217] 21. Jtem schulle købstederne nyde theres friihieder oc gamble priuiligia som the haffue haffdt aff ariilds tiidt.
22. Jtem schulle wij oc engen biscoper riiddere eller riiddermends mend formene at befeste syn gordt i Norge, seg selff oc riigett tiill gaffn.
23. Jtem schulle wij ycke schriffue eller kalle oss rett arffuing tiill Norge effther thenne dag.
24. Jtem schulle wij eller wore fogether eller nogre andre paa wore wegne ycke gøre prelather eller kyrkens mend eller riidderskabett hinder at the ey mwe handle mett wdtlensk købmend. Oc schulle wij ycke giffue nogen wdtlensk købmand wortt breff at gøre landkøff emodt købstedernes gamble friihieder oc priuiligier.
25. Jtem schulle wij ycke bortt panthe eller bortt bebreffue nogen wdtlensk mand nogre riigens slott len rente eller feste, vden thet gudt forbiude at riigett saadant anfaldt finge thet nødt oc behoff giøres. Tha wille wij thet gøre effther Norges riiges raadts samtycke, oc tha forsee them mett Norges riiges len som haffue giortt oss oc kronnen tieniste eller her effther gøre maa oc ther tiill nyttelige oc dwelige ære.
26. Jtem the breff som wdt førde ære aff Norge tiill Danmarcke som Norges riige paa rørendes ære, them wele wij lade egen komme tiill Norges riige ehuor the kwnde findes i Danmarcke.
27. Jtem schulle wij annamme alle slotzloger aff Norges riige aff oss elskelige Norges riiges raadt, oc bepligte oss att antworde them fran oss forscreffne riigens edlinge indfødde oc indgiffte gode mend at holde tiill wor hand oc tiill erckebiscopen aff Trwndhiem oc Norges riiges raadt egen nar oss forstackett worder. Oc om nogen slotzloog worder anderledes forwandlett tha schall thet engen magt haffue, dog the friihieder oc siidwonner som wore forfæder koninger wtij Danmarcke oc Norge haffdt haffue ther mett wforkrenckett i alle maade.
28. Jtem effther thij at Norges riige er ett friitt kaare riige, schulle wij ycke begere aff riigens raadt eller thess jndbyggere at nogen wor søn eller andre i wor tiidt schall wdtwellis tiill konning effther wor dødt att bliffue, vden wij kwnde haffue thet i theres mynde. Gørs her nogett emodt tha schall thet engen magt haffue.
29. Jtem schall engen effther thenne dag annammes i Norges [218] riiges raadt, wden the som wij mett forscreffne Norges riiges raadt annamme i raadett oc tha suerge then edt som tiilhører.
30. Jtem schulle wij aldriig paa legge nogen landskatt paa almwen eller købstederne vden riigens raads raadt oc samtycke.
31. Jtem schulle wij engen sawffn tro wppaa noger wortt radt riidderskaff eller nogen anden, vthen then thett siiger wiill thett wppenbarlige tiilstaa oc bewisze. Oc findes han tha for løgner, tha straffes han fore syn løgen som en anden for syn gernings brøde.
32. Jtem schulle wij engtett forbudt gøre vden menige riigens raads samtycke. Oc schulle wij engen jndlensk eller wdtlensk giffue loff i saadant forbudt meden thett stor. Oc nar thett gøres tha schall besluttes huor lenge thett staa skall oc saa wpgiffues egen, mett menige raads samtycke oc ycke ellers.
33. Jtem huo som trenges eller feeydes fran syn rett i Norge mett offuerwoldt oc bliffuer ther fore forsømmet i syn rett oc fanger ther skade wdtaff, oc nar han gør thet vitherligt fore oss oc Norges raadt, tha schulle wij oc riigens radt hielpe hannem tiill syn rett egen oc wpreysning fore syn skade.
34. Jtem hwo som wiill feide noger riiddermands mand, tha schall han gøre hannem erlig forwaring met hans egett obne beszeglede breff oc sende hannem thett mett ij riiddermendsmend. Then som feyden kyndes schall wære feelig for anden som forwaring gør natt oc dag nest effther at hannem er feyden kyntt.
35. Jtem schulle wij jndløssze Ørcknør oc Hiettland tiill Norges kronne egen, som høgboren første konning Christiern wor kiere herre fader wdtsette wden Norges riiges raads samtycke oc wilge, mett Norges riiges raads jndbyggeres hielp oc trøst.
36. Jtem schall engen aff Norges riiges raadt steffnes vden riigett, vden parthenne som trette tiill sammen velwilligen giffue them ther tiill eller noger tyckes ycke ware skedt rett aff Norges raadt, tha skiude seg tiill rette.
37. Jtem schall alt thett gods som kommet er wnder kronnen fran kirken riidderskabett eller andre met vrette, egenkomme tiill rette eyere oc arffwinge huadt heller thet er købgods eller arffuegods. Och hues friihedt fran kronnen er kommett schall tiill kronnen egen, dog effther Norges riiges raads dom.
[219] 38. Jtem schall engtett prouesty eller lagmandsdømme forlennes eller forsees vden Norges riiges raads raadt villie oc samtycke norden eller syndenfields, anderledes en som thet holds ther om wtij høgboren førstes konning Christierns wor kiere herrefaders oc konning Hanses wor kiere herrebroders tiidt.
39. Jtem schall engenn wdtlensk købmand ehuor helst han kommen er fare tiill Norlanden brvgendes ther købmandskaff, vnder skiibs oc gods fortabelsze.
40. Jtem nar nogen herredag staa schall schulle wii forkynne met breff oc viist budt aar eller halfft aar tiilforen, at the kwnde haffue tiidt at berede seg ther vdtinden.
41. Jtem schulle wij lade oss kronne i Norge vtj Trwndheim, eller andersteds jnden riiget som oss oc Norges riiges raadt synes best oc beqwemmeligst at wære.
42. Jtem schall engen wore fogether eller embesmend befatte seg met then hellige kirckes tyende eller renthe.
43. Jtem schulle wij ycke giffue noger wirij mend then friihedt oc frelsze som riiddere oc swenne haffue vden riigens raads samtycke, vden nogen forhuerwer thett saa erlige paa marcken at han er thett werdt.
44. Jtem findes nogen logmand eller fogett som fore gunst gaffue eller wiildt formener noger mand fattig eller riig log eller rett eller giffuer nogen vrettferdig dom, tha schall han strax aff settes oc aldriig siiden siide i domstedt.
45. Jtem engen schall haffue siitt gods friitt mett kongelige renthe wtij Norge kronnen tiill skade oc affdregt vden hues szede gorde som kircken oc riidderskaffuett haffue, *vdertagett Vtherøen oc Grebe som aff gamell dage oc ariildts tiidt friitt mett alt kongelige renthe vnder erckebiscop stollen i Trundhem leygett haffuer, oc vden hwem wij thett nadeligen wndet haffue eller nadeligen vnne ville oc aff ariildts tiidt friitt warett haffuer.
46. Jtem schulle alle prester haffue theres prestegorde frij, mett prestens eygett folk som the brydendes worde i prestegorden met alle kongelig rettighedt indtiill wsleggemaall. Oc schall engen prestmand holle noger wslegge mend emodt kronnens fogett effther han er *døpmt oc offwerwonden met logen.
47. Jtem vele wij oc schulle holle wor leyde ehwem wij then [220] giffue, saa at alle mwe søge wore lander oc strømme mett friidt wor toldt oc rettighedt vforsømmett.
48. Jtem huad som i Norges riige wthij thesse forledne aar i framfarnæ konningers tiidt frangangett er, slott lander steder renthe gieldt eller huadt thett helst wære kand, schulle wij oc vele tiilhielpe oc besørge at thett friitt oc qwitt egen kommer tiill Norges kronne met thett første effther riigens raads raadt.
49. Jtem schulle the købmend i Bergen eller andersteds i Norge ey beware seg mett noger embesmend i købstederne eller nogett andett regementt som kronnen eller kircken tiilhører, oc ey panthe eller slaa vnder seg noger gorde eller landzens egner. Oc Hollender szegle effther theres siidwon.
50. Jtem schulle wij oc holle wore breff wedt fuldt magt oc ey giffue breff emodt breff.
51. Jtem hues ther noger artickle i fremtyden i Norges riiges prelathers herrers oc jndbyggeres gamble priuilegier som then [ne] recess ycke emodt er befindes ythermere en som forscreffuett stander, schulle met thenne forscreffne recess vforkrenckede wedt fuldt magt bliffue i alle maade.
52. Jtem schulle alle Norges kronnes friihieder huor the findes eller bewiszes kwnde, som wore forfæder fremfarne konninger i Norge oc besønderligen som wor kiere herrefader konning Christiern oc wor kiere herrebroder konning Hans thennem friist haffdt haffue, aldelis wære mett thenne wor recess vforkrencket vtij alle maadhe.
53. Jtem beplichte wij oss at holde thenne recess wedt alle the ordt oc artickler then jndeholler, som wij nu oss elskelige riigens raadt paa menige riigens jndbyggeres vegne sworett haffuer oc ythermere vtj wor kronning om gudt oss thet tiilføgett haffuer swerie ville. Oc gøre wij ther nogett emodt oc ey wille lade oss wnderwisze aff wortt elskelige Norges riiges raadt thett Gudt forbiude, tha schulle riigens jndbyggere ey ythermere ware oss huldskaff mandskaff eller tro tieniste pligtug, meden the schall ware forplicht wedt theres ære thet at aff werge oc ther met engthet forbrydde emodt then eedt hulskaff mandskaff oc tro tieniste som the oss nu suorett haffue.
Tiill alle thessze forscreffne artickles yther mere stadfestelsse oc forwaring haffue wij forscreffne Frederich mett Guds nade Dan [221] marcks Wendes oc Gotes konning wdtwoldt konning tiill Norge hertug i Slesuig etc., oc wii Oluff mett Guds nade erckebiscop tiill Trwndheim paueslig sedes legatt, Oskull tiill Stawanger Mogens tiill Hammer Oluff tiill Bergen met Guds nade biscoper, Vincencius Lunge Oluff Galle Gutthe Galle riiddere, Erick Vgerup Oluff Bagge Erick Erickson oc Jehan Kruko, Norges riiges raadt oc gode mend, mett wor willie oc widtskaff ladett henge alle wore jngeszegell secrether oc signether neden fore thette wortt obne breff.
Giffuett paa wortt slott Riiperhwss sancte Catherine affthen aar effther Guds byrdt twsinde femhundertt tiwge paa thet fierde.
Overskrift i B: Thenne efftherscreffne recess haffuer høgbaarin oc høgmectugiste fførste her Ffrederich mett guds naade wdualdh konning tiill Norge etc. bes[e]ylgd Norges riges raad etc.
Bakpå B, med erkebiskopens hand: Vdtscryfft aff recessen iij Dobbel recesser — Vtscrifft aff recessen i konung Ffredericks tiidt.
A har hull for 13 segl. Fem henger ennå ved: nr. 5 (biskop Olav i Bergen), nr. 7 (kansleren Mathias Hvorf, som ikke nevnes i brevet), nr. 9 (Gaute Galle), nr. 10 (Erik Ugerup) og nr. 12 (Olav Bagge).
94
Kong Gostav I av Sverige innrømmer innbyggerne i Olavsborg len i Viken visse handelsrettigheter.
1. De kan utføre lekter og bord til Danmark og andre steder.
2. De kan kjøpe salt i Oslofjorden og selge det oppe i landet for korn og annet som de trenger, slik forfedrene deres har gjort.
3. Salt og fisk, men ingen andre kjøpmannsyarer, kan de fritt føre til Sverige og selge til alle hvor som helst. De bør få i gang så mange saltkjeler som de bare kan.
Avskr. i SRA, Riks-Registr. B f 219.
Trykt: Granlund, Gustaf Ts registratur II s. 203f.
Arboga [1525], 1 september.
Wtaff Arbogha fredaghen nesth fore warfrughe dagh natiuitatis. Tiil Olffzborgs læn j Wiiken.
[222] Kære wener haffuer woor fogthe Nielss Suensson oss eder begæren giffuit tiilkenne, besynnerliga athij med lecther och boordh maagha sokia edher berningh in wthij Danmark och annerstadtz huar som j saadane warer edher tiil gangs och profickth kwnna forythra, theslikes athij wthij Oxla fierdhen maa kopa salth och forythra thet wppej landitj kornn och annen noodtorfftugh tingh som eder behooff giors tiil eder berningh som fædher och forældhre for eder giort haffua. Tiil hwilkit wij ærom ganszche benegdhe och szee thet alstingis gerna athij szamma frijheter eder tiil godho och gangns bruka och beholla epther thenne dagh som fæder och forældhre for eder nwthit brukath och behollit haffua tiil thenne dagh, bidiendis edher ath huar noghen ytthermere briisth waare paa ferdom j blandt eder athij oss thet meedt eder scriffuilsze wille giffua tilkenne. Wele wij thaa j thenne och alle andre ærendhe altiidt wetha och rama alles eders besta och bestondt epther alle tiil-borlighet.
Giffue wij eder och tiilkenne ath wij wtaff synnerlige gonsth och nadhe haffwom wndt och tilstadt, athij frij felighe och obehindrade maagha och schula fora salth och fiisk hiit wp j woorth riike Suerighe hwart eder sielff synes, och forythra thet j blandt then menigheman. Thaa schal thet icke recknas for noghen landtzkoop, icke schal heller nogher waar fogthe eller embitzman eder ther paa nogoth forfongh eller hinder gidra j noghen [maade], dogh saa athij inghen annen deel fore wthan alenesthe salth och fiisk och ingha andhra koopmandtz warer saa frampdt j ey wela foruerka huadt deel j haffua med ath fara.
Wele wij och athij komme thet mesta salth keilor tiil gongs som j formegthen aastadt komma eder sielff och then menigeman tiil gangn och bestondt etc.
95
Olav Galles første forordning om mynten i Oslo.
Olav, høvedsmann på Akershus og stattholder sønnafjells, utnevner på kong Frederik I s vegner Hans Hanssøn til myntmester i Oslo og forordner om mynten der. Denne ordningen skal stå ved lag inntil kongen og Norges riksråd bestemmer annet.
[223] 1. Hvert pengestykke skal være verd 4 danske hvid, og 30 stykker regnes til 1 rinskgvlden eller 2 1/2 dansk mark.
2. Det skal slås 112 pengestykker av hver lødig mark myntmetall. Hver slik mark skal holde 4 kølnske lodd fint sølv. En lødig mark fint sølv regnes til 15 rinskgylden.
3. Tillatt unøyaktighet begge veier er for finheten 1/2 kvintin sølv pr. lødig mark myntmetall, for vekten 1-2 pengestykker pr. lødig mark myntmetall.
4. Myntmesterens lønn er 2 1/2 dansk mark av hver lødig mark fint sølv han arbeider med. Han kan kjøpe sølv og veksle penger for å skaffe metall til mvntingen. I slagskatt skal han gi stattholderen 10 skilling av hver lødig mark fint sølv.
5. Myntmesteren er fritatt for skatter, toll, aksise og andre tyngsler. Han kan drive kjøpmannskap til husbehov.
6. Mynten skal ikke vrakes eller etterprøves, med mindre tre myntmestere oppnevnes til å granske den, etter myntmesterretten.
Avskr.(?) på papir i NRA(?) (samtidig). [Da. Geheimeark.]
Trykt: DN II nr. 1081.
Akershus 1525, 18 oktober.
Jeg Oluff Galde ridder, høffuitzmand paa Akershus oc kongelige maiestaetz staets holdher søndenfieldtz i Norge, gør alle vitherlicht alt ieg paa vor naadige herres konningh Ffredericks vegne haffuer wndt oc tilladt oc nu met thette mit obne breff wndner oc tillader, att thenne breffuiszere Hans Hanssen mønthemester maa oc schall her effter mønthen brwke oc opholde vti Oslo kiøbstadh jnd till szaa lenge vor naadigste herre mett Norgis riigis raadt ther om andersledis skickendis worde, effther *thennem effther[s]chreffne skick.
1. Fførst at han skall mønthe pendinge støcket till fire danske huite, saa att paa en rynsgyldene gaa trediwe støcker regnet gyldhen for halfftredie marck danske.
2. Jtem skall ther oc vore wti huer lødiugh march pauementhe fyre lod fynt sølff Colnsk wecth, oc ett hundrede oc tolff støcker aff forscreffne pendinge, saa att lødiug march fynt sølffuer kommer paa femthen rynsgyldene.
3. Jtem ske oc saa att lødiug march pauemente holdher halff quintin sølff mere eller myndre en fire loeth som foresigher, oc wti pendinge ett stocke eller two mere eller mindre, thaa skall thet ey vare myntemesteren till straff thii han kand icke altidt ramme szaa liighe tiill.
4. Jtem skall mønthemesterens løn være vtaff huer lødig march [224] fynt sølff han arbeder halfftredie mare danske. Maa oc mønthemesteren købe seg sølff oc vedzsle segh pendinnge till at sette paa mønthen, mett szaa skell han skall giffue megh thie skielingh wtaf huer lødig mare fynt sølff i sleskatt.
5. Jtem skall han oc være fry for alle skatther toldh sziise oc annen tyngszle, oc brughe sin købenskaff tiill siitt bordzs opholde [l]sze oc nøttorff.
6. Jtem skall inghen hans mønth straffue eller probere, mett mindhre end thett førskiudis till tree berøektede mønthemestere oc thaa effther mønthemesterens rett etc.
Till mere vissen her om hengher ieg mit indszegell for thette breff, giffuit paa Aker[s] hus sancti Luce ewangeliste dagh ar etc. mdxxv.
Dokumentet har ingen spor etter segl (og er dermed knapt noen original, slik DN holder for mulig).
96
Kong Frederik I blir bedt om å stadfeste dronning Margaretas skatteprivilegium for Torpe herred i Båhuslen.
Høvedsmannen på Båhus Hans Erikssøn skriver til kongen at innbyggerne i et sokn i Båhuslen [Hjertum med annekset Vesteland] 1 har hatt dronning Margaretas brev på at de årlig skal gi til Båhus 7 tønner smør og 8 mark penninger [i steden for annen skatt], og hjelpe slottet med bygningstømmer når det trengs. Dette brevet er kommet bort; kong Christiern [II] hadde lovet dem sitt brev isteden, men de fikk det ikke. Nå ber de om at kong Frederik gir dem brev på denne semja deres. 2 Da vil de gi ham 20 tylvter 12 alens eiketømmer.
Orig. på papir i
Trykt: DN IX nr. 558; Steinnes, Skatteskipnad I s. 33.
Båhus 1525, 15 november.
- - -
Kereste naaduge herræ, som ethers naade screff meg tiill om noget tømmer, mo ethers naade verdes att viide ath ther liggher en kirkæ sogen her vdi Bahuss læn, och haffde the drotning Margretes breff att the skullæ aarliigæ aarss giiffuæ tiill Bahuss vij tunner smør oc viij march [225] penninge oc ther tiill mett gøræ en hielp tømmer tiill slottens bygning naar behoff gøres. Qc ær tett slottiidt inttet tiill skadæ. Keræ naaduge herræ mo ethers naade verdes att viidæ ath samme breff som the haffdæ aff drotning Marg[r]ethe er them forkommett, oc haffdæ konning Christiern loffuitt them siitt breff att the skullæ nydæ samme sæmmæ, oc finge the inttett aff tetth.
Keræ naadiige herræ, eræ the fattuge mendt storliigen begærendes ath ethers naade viillæ giiffuæ them ethers naades breff, ath the mottæ nydæ samme sæmmæ effther drotning Margretes breffz lydelssæ, ath the oc theres efftherkommeræ motte nydæ tett tiill enigh tiidt. Tha viillæ the giiffuæ ethers naade xx tylter eghæ tømmer xij alnæ langt.
Oc ethers naade viillæ verdes ath byude megh tiill ethers naades viilyæ her vdj, huor ieg skall skickæ megh meth samme bønner paa ethers naades vegne. Voræ tett ethers naades viilyæ ath ethers naade viillæ haffue samme tømmer, ath ethers naade viillæ skickæ breffuitt tiill ethers naades embetzmand her Mauris Ipssenn paa Kiøffnehafn, jegh viill skickæ ethers naade samme tømmer tiill Kiøffnehaffn, tett aller førstæ iegh kan.
- - -
Ex Bahuss feria 4ta post Martinj episcopi et confessoris anno dominj mdxxv.
Ethers naades høgmectughetz ydmiige tro tienere Hans Erickssenn.
Utskrift: Høgboren førstæ och mectug herræ, herræ Ffrederick mett gudtz naade, Danmarks Vendes oc Gottes konning, vdnalt konning tiill Norge, hertug vtj Slesuig Holstenn Stormaren oc Dytmersken, greffuæ i Oldenborg oc Delmenhorst, sin kereste naaduge herræ.
Spor av utvendig forsegling.
[226] 
97
Allmugens rett til bondeluten av tienden vil bli bekreftet med kongebrev.
Henrik Krummedike skriver til allmugen i Hamar bispedømme, som har lagt fram for ham at biskop Mogens bruker bannstrusler for å tvinge til seg bondeluten mot lov og sedvane. Henrik har nå tatt saken opp med kongen. Kongen vil ikke akseptere et slikt pålegg på allmugen, og om dette skal de få et åpent kongebrev. 1
Orig. på papir i DRA, Personalhist. saml., Henrik Krummedike og Anne Rud.
Trykt: DN XVIII nr. 347.
København 1525, 16 november.
Jegh Henric Krumdighe riddher till Wallen helsser edher menighe almwe som bygge oc boo j Hamerss bespdom kerlige met gud oc sancte Oluff.
Kære wenner som j nw bød meg till at besp Moghenss j Hammer twingher oc trwer eder met band oc kirkenss forbud paa thet at hand well trwe eder then bondelod aff emod wor logh och gamell sedwan, thij gaff jeg thet war keriste nadighe herre till kende oc haffwer hanss nade nw screffwit eder syn willij till ther om som j maa well rethe eder epter. Och er dhet mod hanss nådes willj, oc ey will tilstede at eder skall sadant paa leggis. Oc faa j ther eth hanss nådes obeth breff om som j maa well retthe eder epter.
Oc hwor jeg kand komme edher till hielp met liff oc godz, ther skulle j finde megh willighe till aff all mijn macth j hwor som j megh behoff haffue. Her met eder gud oc sancte Oluff koningh befallendes.
Screffuit wti Koffneh[af]fn torsdaghen a nest epter sanctii Morthenss clagh annob u[n]dher mith singnette Mdxxv.
Påtrykt segl i grønn voks.
[227] 98
Kong Frederik I gir Vincens Lunge rett til å slå mynt.
Vincens kan slå firehvider og hvider, på samme måte som biskop Mogens i Hamar. 1
Regest i DRA, Frederik I?s norske registrant f. 13r.
Trykt: NRR I s. 10.
Flensborg 1526, 1 januar.
Her Vincens Lunge fick breff att hannd maa lade mynnthe firehuider oc huider, lydendis szom thet breff bispenn aff Hamer tilfornn haffuer fangit omm mynt. Cum clausulis consuetis.
Datum Flensborg nyaars dag aar et cetera mdxxyj.
Dominus rex per se.
99
Traktat om fred og handelsfrihet mellom på den ene siden kong Frederik Ts riker og land, Lübeck og de vendiske og preussiske hansebyene, på den andre siden Nederlandene.
Nederlandene tilhører keiser Karl V og styres for ham av hans faster Margareta. Med sitt brev av 20 mai 1525 har keiseren ratifisert Margaretas stadfesting av 29 november 1524 på den avtalen de nederlandske sendemennene hadde inngått med den annen part. Det innebærer følgende:
1. Innbyggerne i Danmark, Norge, Slesvig, Holsten, Stormarn, Lubeck og de andre vendiske og preussiske byene kan fritt og uhindret komme til Nederlandene, drive handel der og dra bort derfra med sitt gods, på slike vilkår som de før har hatt med omsyn til toll, tollsteder, privilegier og sedvaner.
2. Keiseren vil ikke la utføre krigshandlinger mot noen fra den annen part uten å varsku dem minst et halvt år i forveien, slik at kjøpmenn og andre kan komme seg hjem i fred med skip og gods.
Som betingelse for ratifikasjonen har keiseren forutsatt at hans undersåtter får tilsvarende vilkår hos den annen part.
[228] Kong Frederik ratifiserer nå avtalen og lover keiserens undersåtter det samme som keiseren har lovet hans. 1
Tre avskr. i DRA.
Trykt: Laursen, Danmark-Norges Traktater I nr. 9.
Kiel 1526, 18 januar. 2
Wy Frederich van Gots gnaden to Dennemarcken der Wende und Gotten koningk, erwelter koningk to Norwegen, hertog to Sleswig Holsten Stormern und der Ditmerschen, graff to Oldenburg und Delmenhorst, doen hirmit kundt vor ydermennichlich bekennende, dat de gestrengen und ersamen unse leven besundern und vorwante nabern, burgermeister und raedtmanne der kayserlicken stadt Lubegk, uns eynen besegelden bref vorgeholden hebben van Romischer kevserlicher mat. unsen leven herrn und broeder utgegaen, betreffende eynen gutligen fredestand twischen uns unsen ricken Dennemarcken Norwegen und unsen furstendomen lauden und gebeden Sleswig Holstein Stormarn und der kayserlichen stadt Lubegk den anderen Wendeschen steeden und Pru- seschen steden und unsen allenthalven underdanen inwaneren und oick allegierden an eynen, und syner keyserlichen mat. erflanden darwartsover, darvan de de durchluchtige hoichgeborne furstinne unse leve mome frauw Margarete ertzehertzogynne to Osterrych hertoginne und graffin von Burgundien douagiere von Saf- foyen etc. dersulften keyserlichen mat. ein regente und gubernante is, an ånderen deyle, dessulften breves inholt von worde to worden hierna folget:
Kaerle by der gracie Gots gecoren Romisch keyser, altydt vermeerder des rycx, coninck van Germanien van Spaengen van Arragon van Navarra van beeden Cecillien van Jerusalem van Hungrie van Dalmacie van Croacie etc., ertzehertoge van Osterrych, hertoge van Bourgoingnen van Lotrich van Brabant van Carinte van Carni- ole van Lembourg van Luxembourg ende van Geldre, grave van Habsbourg van Vlaenderen van Tirol van Arthoys, van Bourgoingne palsgrave ende van Hennegaw, lantgrave van Elsate, prince van Zwave, marcgrave van Burgau ende des heylichs rycx, van Hollandt van Zeellandt van Ferette van Kibourg van Nåmen ende van Zutphen grave, heere van Vrieslandt van der Windismarck van [229] Slovonie van Portenau van Salins ende van Mecheln, allen dengenen die deese jegewordige letteren zullen zien saluit.
Alzoe onse zeere lieve vrawe ende moye die eertshertoginne van Oisterricke hertoginne und gravinne van Bourgoingnen etc., vor ons regente und gouvernante in desen onsen landen van herwaertsover, by haere missivebriefven under haer handtteycken van den negenendetwintichsten dage van der maent van Novembris in dem jaere vierendetwintich lestleden die van der stede van Lube- ken van unsen weegen gescreven heeft, als dat zy vor bequaem heb- bende des by onsen geschickten ende gedeputeerden mit den gedeputierden van den ricken van Dennemarcken ende van Norwegen ende den vorstendommen van Sleswigk Holstein ende Stormern ende van der stede van Lubegk ende van den Weynsschen und Prussche steden ende huere geallieerden angaende die com- municatie van der coopmansceepe daer te voeren getractiert was:
1. Te weetene, als dat wy de voorsc. rycken vorstendommen landen unde steeden, hueren geallieerden ende den ondersaten ende ingeseten derselve, dient believen soude, in onsen landen van haer- waertsover sollen laten commen ende in denselven verkeren ende converseren ende uyt dien trecken mit hoeren goeden ende coop- manscheepen t?allen tyden als hen believen sol, vry ende ongelet up die ouden tollen tolsteden ende vrydommen ende nae die ouden gewonte;
2. ende dat wy den voorsc. ricken vorstendommen landen heerlicheyden ende steden ende huere geallierden noch den ingeseten van dien enich orloch voren noch don en sullen noch yet tegens hem luyden attempteren, sonder denselven goede tyts ende teminsten eyn half jar te voren daeraf te waerschauwen ende te adverteeren, up dat bynnen middelen tyde huere coopluyden of andere huere ingeseten hueren factours ende dieners mit hueren schepen unde goeden hoedanich die zin mogen, dewelcke in onsen voorscr. landen weesen souden, uuyt densulven landen onbelet souden mogen vertrecken ende in den voorscr. rycken voirstendommen steden ende vlecken of elders waert huer believen sol te trecken.
Doen te weetene, dat wy bequaem hebben idtgenne des by onser voors. vrauwe moye gescreven ende toegezeyt is geweest, ende [230] willen mit dien van den ricken van Dennemarcken ende Norweegen ende den voirstendommen van Sleswig Holsten ende Stormern ende van der stede van Lubeke ende van den Weynschen und Prusschen steden ende huere geallierden mit goede trouwe procederen, wy denselven ricken voirstendomen landen ende steden, hueren geallierden ende den ondersaten ende ingesetenen van dien ende jewelck van hen geloeft hebben ende gelooven in princelicke worden t?onderhouden des onse voorsc. vrauwe moye, als hier voeren verhalet is, geloeft heft t?onderholden ende t?observeren, in allen zynen puncten ende artickelen, sonders eenichsins yet daertegens te doone oft tattempteren of gedoogen gedaen of geat-tempteert te woordene in eeniger manieren toe contrarien, behoudelick dat die van den voors. rycken voyrstendommen landen ende steden, hueren geallieerden ende den ondersaten ende ingeseten van dien, ons ende onsen ondersaten van gelicke doen ende reversalbrieve geven sullen, al sonder argelist.
Orkunden des voors. is hebben wy onsen segel hieran doen hengen. Gegeven und screven in onser stede van Mechelen twintigisten dag van Meye int jaer ons heeren dusent vyfhundert vyfendetwintig ende van onsen ricken te weetende van den Roomschen ende Hongrie idt sovenste ende van Spaengnen ende anderen thienste.
Welchen bref wy hebben hoeren lesen und angemercet, dat nicht beters dan frede eynicheyt und goede naberschop allenthalven moge geholden werden, worumme wy up der genomeden van Lubegk anforderent solch gutlich fredestandt wo in demsulften breve gescreven, voer ons und alle de unsen annemen bowilligen beleven und ratificern in allen zynen puncten und artickelen, glicker gestalt mit keyserlicher mat. underdanen van daerwaertsover in unsen ricken furstendomen landen und gebeden oick soe wedderumme schole geholden werden.
Des in orkonde hebben wy unse secret hieran heiten hangen. Datum uyt unserm slate Kyl den achteynden dach Januarii nae der gebort Christi unsers herren dusent vyfhundert und sesundtwintig jare.
[231] 100
Kong Gostav I av Sveriges privilegiestadfesting og vernebrev for Oddevald.
Kongen stadfester kong Hans’ privilegiebrev for Oddevald, 1 og alle andre brev og privilegier som tidligere konger har gitt byen, og tar borgerne der i sitt vern.
Orig. på perg. i Landsarkivet Goteborg, Uddevalla rådhusråtts och magistrats arkiv, vol. E I:2. 2
Trykt: Granlund, Gustaf Ts registratur III s. 84f.
Skara 1526, 4 mars.
Wy Göstaff mett Guds nade Suerigis och Götthis etc. Wthualld konnungh göre wittherligith, ath wj seedh och öffwerlåsith haffue eth konungh Hanszes breff som han waare elschelige wndersaather borgarna wtj wor köpstad Vddewaldh giffuith hade paa teris priuilegier stadfestelse. Huilketh breff wj fulle macth geffue, och stadfesthe thet mett alle andre breff och priuilegier som them aff waarom forfådrom framlednom konunghom gunstheliga wntta och geffna åre, at the wed fulle macht bliffue scole i alle teris pwncther och articler som the jnneholle.
Teslichis taga wj fonne Yddewaldz borgare wtj wor konungxlige hengnn wern beskerm och forswar, mett hustrv barn leghefolk gaarder gotz egedeler huatt thet hellst år eller nempnas kan som them mett rethe tilhorer, besynnerlige at hengna och forswara for allt oreth och offweruolldh och fordactinga till retta, hogliga forbiudandis alle baade andeliga och werdzliga som for wore schulld wele och scole gore och laatha, besynnerlige fogther och embetsmen, fonne Vddeualltz borgare her emott hindra plasse eller oforretthe till personer eller gotz i nogen motthe, wed ware ogunsth hempd och wrede.
Tess till wisse laata wj hengia wort secrett nedan for thetta breff. Giffuit i waar stad Schara dominica Oculj anno etc. mdxxvj.
Seglet er borte.
[232] 101
Olav Galles annen forordning om mynten i Oslo.
Olav, stattholder sønnafjells og høvedsmann på Akershus, forordner etter kong Frederik Ts befaling. Det er myntmangel i Norge, og lite sølv. Derfor må mynten depresieres, og følgende ordning skal stå ved lag inntil kongen og Norges riksråd måtte bestemme annet:
1. Hvert pengestykke skal være verd 4 danske hvid, og 30 stykker regnes til 1 [rinsk]gylden eller 2 1/2 dansk mark.
2. Det skal slås 112 pengestykker av hver lødig mark myntmetall. Hver slik mark skal holde 3 1/2 kølnsk lodd fint sølv. En lødig mark fint sølv regnes til 17 rinskgylden.
3. Tillatt unøyaktighet begge veier er for finheten 1/2 kvintin sølv pr. lødig mark myntmetall, for vekten 1-2 pengestykker pr. lødig mark myntmetall.
4. Myntmesterens lønn er 2 1/2 dansk mark av hver lødig mark fint sølv han arbeider med. Han kan kjøpe sølv og veksle penger for å skaffe metall til myntingen. I slagskatt skal han gi stattholderen 1 ort gull (eller 10 skilling) av hver lødig mark fint sølv.
5. Myntmesteren er fritatt for skatter, toll, aksise og andre tyngsler. Han kan drive kjøpmannskap som en annen borger.
6. Mynten skal ikke vrakes eller etterprøves med mindre velkjente myntmestere oppnevnes til å granske den, etter myntmesterretten.
Avskr. på papir i NRA(?) (samtidig). [Da. Geheimeark.]
Trykt: DN II nr. 1083.
Akershus 1526, 8 november.
Jeg Oluff Galde ridder, kongelighe maiestaetz staetholder søndenfieldz oc høffuidzmand paa Akershus, giør vitherlicht met thette mitt obnebreff att ieg wtaff besynderlige befalingh wor kereste naadigste herres høgboren fforstes koningh Ffrederiks, for bryst oc trangh som her ær i riget paa pendinnge, haffuer beskicet mønthen att staa oc brukes skall wti Oslo by, oc ther om for fryd oc orloff som paa henger oc ganske føghe sølff her y landet er szaa mønthen ey fuldelig wed seg bliffue kand, haffuer berammet thenne effterscreffne skick att staa oc bliffue skall indtill szoo lenge forscreffne wor kereste nådigste [herre] mett Norgis riigis raadt ther om andersledes skickendis worder.
1. Fførst at møntis skall pendinge stycket til fire danske hwithe, saa ther gaa trediwe paa en giildhen regnet giildhen for halfftredie march dansk.
[233] 2. Schal ther were wti huer lødiugh march pauementhe halffierde loet fynt sølff Colnswecht, oc holde et hundrede oc tolff støcker aff samme pendinnge, szaa lødiug march fynt sølff kommer paa søtthen rynsgyllene regnede vecth oc gyldhen som føresegher.
3. Skeer oc saa lødiugh march pauementhe holdher halff quinthin sølff mere eller myndre end till halff fierde lodh som foresegher, oc vti pendinge eit eller two stocke mere eller myndre end forskreffuet er, thaa skall thett ægh vore møn themesteren till straffue ty han kand thet ægh altid szo lighe ramme.
4. Schall mønthemesterens løen vare vtaff huart lødiugh march fynt sølff han forarbeider halfftredie march danske. Maa oc mønthemesteren kiøbe sølff wetzsle segh pendinge till att setthe paa mønthen, met swodanne forord att han skall giffue migh vtaff huer lødiug march fynt sølff en ort guldz som er x schilling vtj sleeskatt.
5. Jtem skall mønthemesteren vare frij for alle skatther told siiszee oc alle andre tynghe, oc bruke syn købenskaff frii som en borg- her i stadhen.
6. Skall oc ey hans mynt straffis eller proberis, mett myndre thet førskiwdis till bericktede mynthemestere oc taa at forhandlis effther mynthe mestere reeth.
Till ythermere vissen her om lather ieg henghe mit jndszegell nedhen for thette breff, giffuit paa forscreffne Akershus torszdaghen nesth for sancti Morthens dag ar etc. mdxxvi.
102
Kjong Frederik I byr alle på Island å la Torve Bjørnsson ha sitt arvegods i fred.
Torve har fortalt at Bjørn Torleivsson forholder ham gods som Torves far [Bjørn Gud- nason] fikk i arv og som ble tildømt ham. 1 Kongen byr kirkelig øvrighet, lagmenn og allmuge å la Torve få ha sitt arvegods, og ikke hindre ham mot Norges lov.
Avskr.
Trykt: DI X nr. 41.
[234] Gottorp 1527, 9 januar.
Wii Fridrich medt Gudtz naadi Danmarckis Wendis och Godtis konung, ndvolldt koning thill Norge, hertug i Slessuig Holstenn Stormarenn och Dittmerskenn, greffui y Oldinborch och Delmenhorst, helse ether alle vor kieri vnnersatti biskoppere prelatther lavmendt och meinege allmuge som bygge och boo paa vort lanndt Jslandt kierlig medt Gud och vor naade.
Vider att thenne brefuiser Torfuenn Biørnnsson haffuer berett for oss att Bernitt Thørleuensson giør hannom hinder och forfanng paa sit rette arffuegosz, som hanns fader af rette arffue er thill falledt och hannom er thill dømphtt efter Norgis laug.
Thii beder vii ether alle och strengilig serdelis biude att ji vere fornefnte Thorffuenn Biørnnssønn behielpelig att hann beholder samme sitt arffuegotz, och ey thillsteder att hannem skier nogen hinder eller forfang paa sammi hanss gotz y nogenn maade emodt Norgis logh, under konglig heffnn oc vredhe.
Giffuit paa vordt slott Gottorp then otthind dagh for sancti Anthonii dag ar et cetera M. D. xxvij.
103
Kjong Frederik I’s vernebrev for islendingen Torve Bjørnsson.
Kongen tar i sitt vern Torve og hans søsken og alt hans gods, særlig Vatnsfjordur og to andre garder i Vestfjordene. 1
Avskr.
Trykt: DI X nr. 42.
Gottorp 1527, 10 januar.
Beskiærmelses brev for Torfe Biørnssøn.
Wii Fredrich medt Gudz naade Danmarchis Wendis och Gottes konung, vdvolld konning thill Norge, hertug i Slessuig Holsten Stormarenn og Dittmerskenn, greffue i Oldenborg och Delmenhorst, gior alle vitterlicht
att vii af vor gunst og naade haffue thaget annammed och enntfangedt och nu medt thette vordt obne bref tage annamme og enntfange thenne [235] breffuisser Thorffuenn Biørnssonn, alle hanns systkin og alldt hans gosz rørendis och vuørendis och sunderlig thisse garde Vassfiordt garde Adelu- iche og Vammer gardi liggendis i Vestenførd intid undertagit, udi vor koniglig hegen vern fred och beskiei mels, besunderliges *och forsuore och fordagtinge thill alle retthe.
Thii forbiude vii ether alle ehuo som hellst the ere eller vere kundi, serdelis vore fogether och ombodzmend och alle andre, hannom paa thens persone gosz eller noget som hannom tillhorer hindre eller hindri laadi møye plasse deele vmage eller i nogenn maade ath vforrette, vnnder vordt hyllest och naadi.
Giffuit paa vordt slott Godttorp torsdagenn for s<ancti> Anthonii dag aar et cetera M. D. xxvij., under vordt signedt.
104
Vincens Lunges forordning om mynten i Bergen.
Vincens, stattholder nordafjells, utnevner mester Hans til myntmester i Bergen og forordner følgende:
1. Det skal slås firehvider og hvider. Til firehviter skal hver lødig mark myntmetall holde 4 1/2 lodd fint sølv og slås til 106 pengestykker. Tillatt unøyaktighet begge veier er for finheten 2 gren pr. lødig mark myntmetall, for vekten 2 pengestykker pr. lødig mark myntmetall. Til hvider skal hver lødig mark myntmetall holde 3 1/2 lodd fint sølv og slås til 320 pengestykker.
2. Mester Hans skal ha vanlig myntmesterlønn, 2 1/2 dansk mark for hver lødig mark fint sølv han arbeider med. Han skal selv holde svennene sine med kost og lønn.
3. Anklager mot mester Hans skal bringes inn for mynt-retten i Malmø eller for mynt- mestrene i Norge.
4. Mynthuset i Bergen skal være hoved-mvnthus for Norge og skal derfor ha grid og fred som et kloster.
5. Mester Hans skal beholde embetet så lenge han gjør forsvarlig arbeid. Vil han si det fra seg, skal han skaffe en dugelig mann i sitt sted.
6. Når han ikke arbeider for stattholderen, kan mester Hans slå mynt av samme kvalitet for egen regning. I slagskatt skal han gi stattholderen 1 ort gull av hver lødig mark fint sølv.
Orig. på perg. i NRA, No. Saml. avd. 2 fase. 4 nr. 1.
Trykt: DN XXII nr. 134.
[236] Bergenhus 1527, 3 april.
Jegh Vincenssz Lunge ridder, høffwitzmand offwer Bergenhus oc Vordehus vor nadiste herris koningh Ffredrickis statzholdher nordenffelds i Norige, bekennis met thete myt opne breff at jegh haffuer tilladet oc loffgiffuet thene breffWisszere mester Hans møn- temesther till at slaa vor nadiste herris koningh Ffredrickis mønt her i Bergennn for landens oc menige almwgis proffiith oc beste.
1. Fførsth fyrehwide penin[g]e at lødemarcken skall holde halfffemte lodt oc rwmt tho greynn vndher oc offwenn oc skrwet hwndrede stycke oc sex oc tw stycke nedentill oc offwenn, sammeledis hwider at lødemarckenn skall holde halff fierde lodt skrwet try hwndret stycker oc tiwffe,
2. paa saa mode at han skall faa saadann lønn somm møntemestere pleye at tage for syt arbeyde, oc forscreffne mester Hans skall holde syne swenne kost oc lønn szo[m] them bør at haffue. Oc skall forneffnde mester Hans a aff megh haffwe for hwer lødemarck fynn halff tridie marck danske for synn arbetzlønn.
3. Jtem omm noger somm ere met Bryggenn eller st[r]ede somm hansz wwend er oc vill for awindt skyldt hannom beliwffue eller berøcthe, tha skall iegh strax tage borgenn aff forneffnde mesther Hans oc saa skall thenn andenn oc fynde borgenn for szegh. Oc skulle the komme bode tiill Malmø wtj Danmarck ther somm vor nadiste herre koningh Ffredrick synn sworenn proberer ere till møntere retthen somm hand oc hansz nadis forelldre haff[uer] giffuit thertiill, eller fore møntemesterne her i Norige, oc møde ther fodt for ffodt oc sware ther hwer andenn lige oc reth oc bøde ther somm brøderligt er effther then lagh somm thertiill hører.
4. Oc skall samme møntherhws haffwe saa g [od] gredt oc friidt somm chlostherffriidt at jngenn skall gøre hannom eller hanssz noget imodt, ligerwiis szomm ther er i andre hoffwidt mønthe vore, fforthii thette møntherhws skall vare hoffwidt møntherhws for Norige.
5. Jtem skal forscreffne mesther Hans nyde oc beholle szamme møntherhws for nogenn andenn saa lenge hand syth arbeyde dwe- ligt oc forszwarligth gør. Oc nar hand icke lenger løsther at bliffwe [237] skall hand skicke enn andenn dweligh karll vtj synd stedt somm samme arbeyde wstraffweligen fwldkomme kandt.
6. Skall oc forscreffne mesther Hans loff haffvve ath mønte for szeg selffwer nar hand icke myt arbeyde haffuer, oc maa hand slaa saa høgt oc saa logt somm jegh mynd mønth slaa ladher. Oc skall hand giffwe megh for hwer lødemarck fynn enn *north gwlds till renthe.
Thiill ytthermere sandingen her omm hengher jegh myt jndzegle nedennfore thette myt opne breff. Datum paa Bergenh[us] onszdagenn effther midffaste szøndagh anno domini 1527.
Hull far etl segl, som mangler.
105
Svensk riksdagsvedtak om Viken.
Riksdagen i Våsterås vedtar at kong Gostav I kan beholde Viken inntil det er holdt rettergang om Viken og Gotland, slik Malmørecessen [nr. 89] forutsatte. 1
Avskr. i S RA, Riksregistraturen B 1523-1539 f. 32.
Trykt: Granlund, Gustaf Y registratur IV s. 258.
[Våsterås 1527, ca. 28 juni.]
Om Viken.
Effter thet Malmo recess lyder ath wår nadigista herre skulle haffua Norgis l ikis rådz breff och samtycke om Viken innan then dagh och mothe benæmd var j Lybke, tesligis som beleffuad varth med electum til Vpsala och hogmectig forste greffue Johan vtj Lybecko ath med begge forsters aff Swerige och Danmark skula beråma eth annad herremoth effter beggis theris leglighet på bequem rwm och stad, synes oss v. n. herre haffua skell til ath behålla Viken til sådana rethgång både om Wiken och Gottlandh ransakat ær.
[238] 106
Kjong Frederik I ber biskop Mogens i Hamar la allmugen i bispedømmet beholde bondeluten av tienden.
Da Frederik ga biskopen brev på bondeluten, 1 visste han ikke at kong Christiern [II] og Norges riksråd hadde dømt at allmugen skulle disponere den uten innblanding fra bis- kopen. 2 Denne dommen må biskop Mogens rette seg etter.
Regest i DRA, Frederik I s norske registrant f. 14v.
Reg: NRRI s. 10.
Gottorp 1527, 29 juni.
Anno Dominj Mdxxvij fich her Mogenns Gyldenstiernn thessze breffue til Norge.
Item ett andett til bispenn aff Hamer, at almwffen i hans stigt haffue tilschreffuit kongelige maiestat att hand esker aff thennom then bunde lod, szom er emod theris sedwoner oc the ære dømpt quit ther for aff koning Chrestiernn oc Norges riges raad. Oc sammeledis haffde the ladet beretthe at kongelige maiestat haffde loffuit thennom then tid the hullet hannom at the skulle bliffue wid theris preuilegier, oc beclaged at the ther wdoffuer a at the ther offuer a beswares emod samme tilsagenn. Oc haffuer kongelige maiestat inthet wist aff samme leilighet then tid hannd wndthe bispenn aff Hamer sit breff paa samme bunde lod.
Thij bether kongelige maiestat kierligen bispenn aff Hamer att hann retther seg selff om samme bundelod och icke beswarer thennom emod samme doms lydelse oc gamble sedwonner, och at bispenn will szaa hanndle i then sag, och almwffen icke behoffuer seg yttermere ther omm at beclage et cetera.
Datum Gottorp die Petri et Pauli apostolorum anno mdxxvij O.
107
Kong Frederik I stadfester kong Hans’ privilegier for Kongelv. 1
[239] Regest i DRA, Frederik I s norske registrant f. 15v.
Trykt: NRR I s. 12.
Odense 1527, 17 august.
Borger wtij Konngelff ffinge stadfestels breff paa the preuilegi- er the haffde aff koning Hanns.
Datum Ottonie sabbato proximo post festum assumtionis diue virginis anno et cetera mdxxvij.
Dominus rex per se.
108
Kjong Frederik I ber Norges riksråd tinge med allmugen om konvertering av gjengjerd.
Kongen skriver til erkebiskop Olav i Nidaros: Til våren akter kongen seg til Oslo for å bli kronet. Da plikter allmugen å gi ham gjengjerd i matvarer. Men da det er dyrtid på mat i Norge, har han skrevet til allmugen sønnafjells og nordafjells at han vil ta sølv og penger isteden. Allmugen skal inndeles i legder på 20 mann; hver legd skal gi 20 lodd sølv eller 24 danske skilling pr. lodd. Kongens skriver Christiern Perssøn skal ha oppebørsla. Kongen ber erkebiskopen og riksrådet tinge med allmugen, så den går med på ordningen. Gjør den det, vil han sjøl holde seg og sine folk med kost på Norgesreisen. Sier allmugen nei, må erkebiskopen og riksrådet kreve ut slik gjengjerd som allmugen er pliktig til og pleier å gi ved kongekroning. 1
Orig. på papir i NRA, Munchensaml. nr. 2362.
Trvkt: DN VII nr. 647.
Gottorp 1528, 10 januar.
Fredericus dei gracia Dacie Wandalorum Gottorumque rex, electus in regem Noruegie, dux Sleszuicensis Holsatie etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore.
Kere herre och fader wiider at wij agte vdj the helligh trefoldighedts naffnn nu strax paa foraaret at giffue oss personligenn ind vdj Norgis riige tiill wor køpstad Vpsloo ther at anamme wor krøning. Och haffue wij ther fore tiilschreffuit almoen syndenfieldts och norden fieldts at the schulle huer i tiuge mendt giffue oss xx lod siølffuer eller xxiiij schilling danske fore lodd sølffuer i thet sted the skulde giffue oss giengerd, [240] effther thij at wij formerkce at ther er swar dyr tiid paa fittalie vdj riiget och thend menige mand skall were forthij bethre beleigligt at vdgiffue sølff och penning end giengierd och fitallie som the oss pligtuge ere, som i widere forfare kunde aff wore opne breff wij ther om haffue ladit aff wort cancellerie vdgaa tiill almoen.
Thij sende wij nu wor schriffuere oss elskelige Christiernn Perssen thiid at anamme samme sølff och penninge paa wore weigne atgiøre oss ther regenschap aff, och bethe ether ther fore kierligenn och gierne at i wille met wort elskelige Norgis riigis raad troligen tilhielpe och forhandle hoes almoen, thennom at beuillige at the wille thet indgaa at giffue oss saadant sølff eller pennige. Thaa wille wiij besørge oss och wort folck sielffue met kaast och fitallie thend stund wij ther vdj riiget bliffue.
Ther som the thet och icke wille indgaa atj thaa wille met wort elskelige riigens raad handle met thennom, at the strax met thet første lade vdkomme then giengierd som the oss pligtuge ære och the pleige atgiffue tiill koningx krøning och andtuorde thend forscreffne wor secreterer paa wore weigne.
Ther met giøre i oss synnerligenn till wilge, och wille thet kierligenn ighen met ether forskylde. Wij wille och tiligen giffue ether tilkiende paa huad tiid wii agkte at were vdi Vpslo. Jn Christo valete.
Ex castro nostro Gottorpp feria sexta proxima post trium regum anno etc. Mdxxviij, nostro sub signeto.
Utskrift: Reuerendissimo in Christo patrj domino Olauo ecclesie Nidrosiensis archi- episcopo et apostolice sedis legato nobis sincere dilecto.
Rester av brevlukkende segl.
109
Kong Frederik I byr ut, fra Finnmark og områdene østafor, en skatt istedenfor gjengjerd. 1
Over påske vil Frederik la seg krone i Oslo. Ved kongekroning er allmugen i hele Norge etter gammel sedvane pliktig til å gi gjengjerd i matvarer til kongen og følget hans. Fordi dette blir vanskelig for dem slik situasjonen er, 2 har kong Frederik ordnet det slik at alle bønder (og samer) skal gå sammen i legder på tre mann, og hver legd skal gi 4 våger råskjær. Da vil kongen sjøl holde seg og sine folk med kost. Skriveren Christiern Perssøn skal ha oppebørsla.
[241] Kongen oppfordrer alle som har lidd urett til å møte for ham i Oslo; han vil hjelpe dem til lov og rett.
Tre brev, ett til hele Finnmark, ett særskilt til Finnmarksfjordene og ett til østområdene [d.v.s. fellesdistriktene med Russland].
A (til Finnmark). Orig. på papir i NRA, Munchensaml. nr. 2359.
B (til østområdene). Orig. på papir i NRA, Munchensaml. nr. 2360.
C (til fjordene). Orig. på papir i NRA, Munchensaml. nr. 2361.
Trykt: DN VII nr. 644-46.
Gottorp 1528, 10 januar.
Vii Frederich met Guds nade Danmarcks Wendis oc Gottis koning, vdualdt koning tiill Norge, hertug y Slesuich Holstein Stormaren oc Diitmersken, greffue y Oldenborrig oc Delmenhorst, hielsze ether alle wore kiere vndersaatthe bønder landboo oc menighe almue som bygge oc boendis ere a nordenfelds y Ffynde- marcken y wort riige Norge a kierligen met Gud oc wor nade.
Wiidher at wii agthe y hellige trefoldighieds naffn strax efftir paaske først komendis atgiffue oss ind perszonligen y samme wort riige Norge till wor kiøbstad Vpsloo, theer atannamme wor koning- lig kronne oc hielpe alle fattige oc riige som vlag oc vrett skied er till lag oc rett ighen efftir Norgis oc sanctj Oluff konings lag. Och som ethir alle well witterligt er atwære goed gammel sedwaen nar wore forfedre Norgiis riigis koninger haffuer annammeth theris kroning, tha er then mennige almue offuer alth Norgis riige pligtige theer till at giøre oc giffue ein menlig muglig giengierd aff kost oc fetallie till koningens oc hans folckis vpholdelsze oc biering.
Och haffue wii nu formerckt och anseedt ether bryst oc landens leilighied oc aff wor sunderlig gunst oc nade giord theer saa ein skicke paa, y saa maade at hwer tre bønder b skulle giffue oss fyre woge rodskieere och tha wille wii selffuer besorge oss met kost oc fettallie hwis deill wii oc wort folck behoff haffuer. Och haffuer wii beffallet thenne breffwiszer Crestiern Persszen wor dagelige scriffu- er atannamme oc vpbære aff ether paa wore wegne samme rodskie- re oc theer fore giøre oss gode redhe oc regenskab eghen. Thii bet- he wii ether alle oc hwer serdelis biwdhe atj ladher ether welwillig- hen fyndis samme rodskier atvdgiffue oc theer vdyndhen bewisze ether willige som troo oc gode vndersaatthe bør atgiøre saa then vdkommer met thet alderførst.
[242] Er och saa szage at nogen aff ether fattig oc riig er giord nogen offnerlast oc vrett emodt Norgis lag, tha giffuer ether till oss til Vpsloo nar wii thiit komendis worder. Wille wii tha gierne hielpe oc skicke ether alle och hwer szerdelis saa møgit som lag oc rett er. Wii wille oc bethimeligen ladhe ether giffue til kiendhe hwad tiid wii wille wære y Vpsloo oc y oss ther fynde skulle. Beffallendis ether gud oc sancte Oluff koning.
Giffnet c paa wort slot Gottrop friidagen nest efftir hellige tree koninger dag aar etc. Mdxxviij o, vnder wort signet.
Alle tre brev har rester eller spor av brevlukkende segl.
110
Jemtlands høvedsmann Vincens Lunge forlener bort Norges krones avradsskog Gimdalen.
Han forlener denne skogen til bøndene på Sund i Refsund sokn, og deres barn og barnebarn. Den er 3 mil lang og halvt så brei og har flere fiskevann. 1
Hver oppsitter på Sund skal gi kongen 2 øre i årlig avrad. Ved hvert landsherreskifte skal de legge fram brevet og erklære at de har området i forlening av kronen og ikke til odel. 2
Avskr. ved N.J. Ekdahl. 3
Trykt: Persson, Refsunds socken I s. 147f.
Ostvattnet 4 [i Jemtland] 1528, 25 januar.
Jeg Wincentz Lunge a ridder hofVitsman ofver Bergenhus Wordehus oc Jempteland konglige maiestats min nådigste herris konning Fredriks statholder nordenfjells i Norge kennis ok gor vitterligt met thette mit opne bref på hans nådes wegne,
[243] af synderlig hyllest ok vilje unt ok forlent hafvr Sten ok Olaf i Sundom i Refsunds sogn oc theris barne oc barnebarn en Norgis kronis afratsskow Gymdalen kallet 3 mil lang och 11/2 mil bred ok nogre fiskewand i sama skow, dog met så skei at hver bofast man som på forneffnde gård sidder eller siddendis varder skal årligen theraf gifve konungen i afrat hwer mandt 2 ore, ok uti hver landsherris skifte skule the låte syne thett bref ok bekende sig af kronen thet i forlening hafVe ok icke theris egit odal at vere.
Thi forbjuder jeg serdeles Norgis krones oc kungers tillkommende embitsmand forneffnde mend theris barn ok barnbarn heremot at mode platse quelje b eller i nogen måde at uforrette, under konglige maiestats hvars befaling jeg nordenfjels i Norge hafver hyllest ok vrede.
Datum Ostervand sancti Pauli dag conversionisc anno 1528, under mit hengendis insegle.
111
Vincens Lunge om privilegiene til erkebiskopens setesveiner.
Vincens, stattholder nordafjells, skriver til futen sin på Vardøhus og vil bl.a. ha en liste over erkebiskopens setesveiner i Finnmark. Setesveinene er leidangsfrie dels sjøl tredje og dels sjøl annen. 1 De bøter til Vincens i alle saker som kan medføre utlegd eller dødsstraff. 2
Orig. på papir i NRA, Munchensaml. nr. 2442 (egenhendig).
Trykt: DN VIII nr. 572.
[244] Bergenhus 1528 [februar - august]. 3
- - -
Jtem befaler ieg teg strengeligen thw vdj huert veer offuer ald Findmarchen lade optegne och beskriffue hure mange sedescwenne erchebispen haffuer etc. huadheller the ere tilstede eller ey thii thu kanth thennom ringe vpspørie.
Jtem huer sedescwend er ledings frij selff tridie oc en part selff andhen oc iche mere. Dog bøde the til meg for alle vdslegemol oc halsløss gerninger.
- - -
Datum po Bergenhus anno dominj Mdxxviij.
Vincenssz Lunge ritther oc kongelige maiestatsz statzholder norden- fels i Norige.
Utskrift: Til sind tienere Oluff Isachsson foged po Vordehus tilkommendes.
Utvendig forsegling.
112
Traktat mellom kong Frederik I av Danmark og Norge og kong Gostav I av Sverige, om oppfølging av Malmørecessen [nr. 89] og om gjensidig militærhjelp mot angrep fra kong Christiern II.
Kong Gostav og Sveriges rikes råd og menn har avtalt følgende med kong Frederiks fullmektige sendemenn:
1. Malmørecessen skal stå ved lag trass i at partene anklager hverandre for å ha brutt den. Om de påståtte bruddene skal det forhandles på et seinere møte mellom kongene. Blir de da ikke enige, skal saken skytes til voldgiftsmenn som begge kan godta.
2. Kongene skal bistå hverandre dersom Christiern eller hans tilhengere anfaller et av de tre rikene deres. Da skal den ikke angrepne på egen kostnad stille til den angrepnes disposisjon 600 fullrustete krigsfolk på skip og 200 fullrustete ryttere. De plikter å dra så langt som det trengs i Danmark og så langt som til Stockholm i Sverige, og skal bli så [245] lenge det behøves; men mottakeren skal fø hestene og rytterne og etter to måneder også skipsfolkene. Er angrepet for stort til at dette forslår, skal rikene hjelpe hverandre av all sin makt.
3. Om andre fiender anfaller et av de tre rikene, må de ikke få leide eller vern på land- eller sjøterritoriet til et annet av rikene.
4. Kong Frederiks sendemenn har lovet at han skal ratifisere traktaten med det første. 1
A. Kong Gostavs og svenskenes brev. Orig. på perg. i DRA; avskr. i SRA, Riksregistraturen B 1523-1526 f. 47.
B. De danske sendemennenes gjenbrev. Avskr. i SRA, kopiboka Danska Handlingar 1523-1661 s. 29-32.
C. Kong Frederiks ratifikasjonsbrev med B inntatt, Flensborg 13 oktober 1528. Avskr. i SRA, Danska Handlingar 1523-1661 s. 32-37; avskr. ibid., Gustav F s brev med bilagor 1521-1555 (B inkludert); transsumpt ibid., Riksregistraturen B f. 54 (B utelatt).
Trykt: A: Rydberg, Sverges Traktater IV nr. 20 (etter orig); Laursen, Danmark-Norges Traktater I nr. 16 (etter orig.); Granlund, Gustaf Fs Registratur s. 135ff (etter Riksregistraturen). C: Granlund Gustaf Fs Registratur V s. 282f (etter transsumptet).
Lodose 1528, 21 august.
Wii Göstaff staff medh Gudz nådhe Suerigis och Gotes etc. konung, Twre Jenson hoffmestare, Lareszs Sziggeson marsk, Holger Karll- son Niels Ollson Iffuar Flemming Erick Flemming Knwt Anderson Twre Erixson Johan Twrson Mons Brnnteson och Pedher Hord rid- dara, Niels Clawson Byorn Clawson och Tord Bonde wepnare, Sue- rigis rikis rådh och men, go rom wetherligit
ath aår effter Gudz byrd Mdxxviij fredaghen nest effter assumptionis Marie, worom wi till mote och szamtal i Lodheså medh verdugh fadher her Stygge medh Gudz nådhe biscop till Borglom, och erlighe welbyrdughe men och strenge riddere her Anders Bilde her Holger Wulffzstannd her Hanszs Kraffesze och her Trwdh Wulffztand, hogmectugiste förstes och herres her Fredericks medh Gudz nådhe Danmarcks Vendes etc. konung, vtuald konung till Norgie, hertugh vthi Sleszwick Hollsten Stormaren och Ditmersken, greffue till Oldenborg och Delmenhorst, fullmyndughe ambasiatores och szendebudh, om noghra thesse trende rikes wor- dande årende, besynnerligha till ath forhandla om noghra brister szom riken emellan woro, ther aff ath bådha parterner meente huar annen brutzlighen wara emoot Malmöö recess.
1. Och thå huar gjorde szin vrskulding ther han sigh medh [246] behielpa wille, kunnom wi icke dragha offuer eens vthan then ene parten reknadhe then annen weeldigh i szakenne, och wi szom saken anrorer på bådha sidhor kunne icke sielffue wara wore eghne eller huar annars domara. Doch effter longeligh handell, på thet ath ingen twist eller tuedrect skall for then saak skull eller andra vpkomma riken emellan och alles wores fiende konung Kristiem eller hans tilhengiere skulle ther aff få noghon trost, syntes oss gott och nyttugt wara på bådha szidor och wordom szå vdoffuer eens, ath then saak opsetias skulle till noghot framledes mote szom beramas motte emellan forskriffne hogmectugh forste konung Frederick ossz och hans nådes rikes rådh på beleghlig tidh och stådh, ath thå om sammå brister må och skall wenligha forhandlas randzsakas och ytterlighare beslutas. Huar thet så icke skedde ath szaken ther wenligha worde fordraghen thet wii doch icke formodha, skall thå ther medh ingen partens rett nedherlagd eller forkrenckt wara, vtan skall wåldgeffuas in oppå noghra godha skeydheszherrar ther forskriffne hogmectugh forste konung Frederick etc. och oss well åtnogier, huilke thå skola szamma saker och brister åtskilia medh rett eller minne, och ther medh skall icke for thenne brister skull eller noghra andra then fredh och wenligh forbundt szom riken emellan giordes i Malmoo spillas forkrenckias eller bortkastas, vtan skall fast och obrotlighit hollas på alla sidhor.
2. Och therföre till szamma förbundz yttermera bestond och stadhfestilse haffuom wi fulbordat och szamtyckt, ath om szå skeer thet förbenempde konung Cristiern eller noghor hans tilhengiare wille gora noghot andfall skadha eller forderff in oppo noghot aff thesse trende rike, thå wele och skole wi och högmectugh förste konung Frederick komma huar annan till hielp trost och biistond huilken ther behooff haffuer, medh sex hundrat krigxfolk till skips medh byssor krudt lodh profant och all annen krigs tilbehoring på szin eghin sold vnkost och beswåring vdi twå månadha szedan the fella theres szeghel och geffua szigh på reszan. Behoffues the lenger, thå skall then som them behöffuer besörgia them medh maat och 6611 lika szom sitt eghit krigsfolk till syös. Teslikes och wele och skole wi och hogmectugiste forste konung Frederick etc. komma huar annan till hielp medh twhundrat well rustighe karler och hester medh drabtygh och glaffwen szom thet sigh behorer på szin [247] eghen sold vnkost och beswäring, vndantaghen maat öö11 och hes- tafodher ath the ther medh redeligha besorgies och vppeholles når the koma offuer landamårkit. Skall och forskriffna krigsfolk till hest her aff wort rike Suerighe dragha szå widt i Danmarck szom the behoffues, och thet krigsfolk till hest aff Danmarck skall dragha ther emoot alt opp till Stockholm, och i beggia landen bliffna och förtöffua szå lenge ther behöffues.
3. Huar och noghor annar fiende ån konung Cristierns medh- hang wille forarga in på noghot aff thesse trende rike, skulle the icke haffua leygd eller beskyddning i thet andra rikes land hampner eller stromer. Huar och szå wore ath szå stoort anfall skee kunde på noghot aff thesse trende rike szå ath mera hielp behoffdes ån som forescriffuit år, skall thå thet ena rikit vndsetia thet andra medh then mesta macht thet åstad komma kan bådhe till land och watn.
4. Och haffua forscriffne hogmectugh forstes konung Frederics etc. fullmyndughe sendebudh loffuat och tillsagt ossz hans nådhes ratificationem och stadhfestilse her oppo, medh thet aldra forstå skickandes oss then till honda.
Till thess yttermera wissa och båtre forwaring ath wi szå handlat beleffuat och samtyckt haffua, latom wi hengia wore secret och ind- cigler nedhan for thetta breff.
Datum aår dagh och stadh som forscriffuit står.
Kong Gostavs og de 14 andre utstedernes; segl henger ved, tildels skadde.
113
Kong Frederik I stadfester og utvider Bergens privilegier.
1. Det skal være 24 rådmenn i Bergen, som fra gammelt av.
2. Rådmennene skal være fritatte for leidang, utbud og alle andre tyngsler fra kongen, så de dess bedre kan hjelpe folk i Bergen og andre steder nordafjells til lov og rett.
3. Hverken utenlandske kjøpmenn eller Bergensborgere må tappe vin eller annen utenlandsk drikk før lagmann og rådmenn har sett hva de har kjøpt inn.
[248] 4. Alle håndverkere, utenlandske som innenlandske, skal stå under Norges lov og byens rett.
5. Inn- eller utlendinger som gjør oppløp, rov eller ran i Bergen har forbrutt liv og gods.
6. Vil de beholde privilegiene, må borgerne rette seg etter det høvedsmannen på Bergenhus med råd fra de beste menn pålegger dem til hjelp for kongen og vern for riket.
7. Utenlandske kjøpmenn må ikke nekte å selge mjøl, malt, øl, klede og lerret til Ber- gensborgerne, unntatt i mindre enn hele stykker.
8. Skrur utenlandske kjøpmenn opp prisen for innenlandske kjøpere, skal høvedsmann, lagmann og rådmenn advare dem. Etter tre advarsler kan det klages til kongen.
9. Utenlandske seilende kjøpmenn uten kompanjonger i Bergen skal leie hus hos nordmenn og falby varene sine først til innenlandske menn.
10. Utenlandske skipsfolk må selge varene sine til nordmenn etter gammel sedvane; utlendingers forbud mot slikt er ugyldige.
11. Den som bevisst selger falske varer skal bøte etter Norges lov.
12. Tyskere må ikke selv hente tømmer og ved i skogene.
13. Tyske kjøpmenn som låner gods til nordmenn med mindre formue enn 15 mark, kan ikke drive inn kravet rettslig.
14. Tyskere som for egen regning lar bygge skip eller hus ute på bygdene, har forbrutt det de bygger.
15. Innenlandske kjøpmenn som seiler til Nordlandene med «vstall», forbryter skip og last.
16. Ingen utlending kan bli borger om han ikke har norsk kone.
17. Prester og munker som fører varer til Nordlandene har forbrutt varene.
18. Om skomakere eller andre tømmer avfall i Vågen, skal høvedsmann, lagmann og tolv bymenn oppspore gjerningsmannen, og han skal bøte 13 1/3 mark.
19. Forfalsking av mynten som kongen mynter eller samtykker i Bergen straffes med tap av liv og gods. Den som vraker mynten skal bøte 13 1/3 mark.
20. Kram må tyske kjøpmenn bare selge innendørs og bare til borgere; holder de utsalg ute på Bryggen skal høvedsmannen konfiskere varene.
21. Innen- og utenlandske kjøpmannsvarer som føres til Bergen nord- eller sørfra må ikke selges før de er kommet forbi slottet og inn på Vågen. Det som kommer landveien kan selges innenfor takmarka.
22. Bergensborgerne kan fare med kjøpmannskap hvor de vil i Norge og annensteds.
23. Utlending som selger sølv eller kram på gata har forbrutt varene.
24. Kongen stadfester alle privilegier som hans forgjengere i Norge har gitt Bergensborgerne.
Avskr. i DRA, Frederik I s norske registrant f. 19-21.
Trykt: Paus, Forordninger s. 285ff. DN V nr. 1055. HR III 9 nr. 459 (utdrag).
Reg.: NRRI s.l4f.
Flensborg 1528, 14 oktober.
Confirmatio priuilegiorum ciuitatis Bergenszis.
Vii Ffrederick etc. gøre alle vittherligt met thette vortt opne breff at vii aff vor sunderlig gunst och naade szaa och for troo tiennistt som oss ellskelige vore lagmendt radmendt och menige [249] borgerre vti vor stad Bergenn nordennfellds vti vortt riige Norgi her till dags bewiisthaffuer och her effther bewiisze maa oc skall, thennum och vor stadt Bergenn met thesse efftherscreffne friiheder och priuileger begiifftt och begauitt haffuer.
1. Jtem fyrst schall vti vor stadt Bergenn vere xxiiii raadmendt, som aff allderdom veritt och aff framfarnne Norges konninger skicket och szamtyckt haffuer.
2. Jtem att alle vore raadmendt vti Bergenn skulle for a ledanger vdbudt oc alle andenn kongelige tynge frii ledyge och frellsze vere, paa thet at the thess ytthermere maa och skulle vti voer stadt Bergenn och andersteds vti vortt riige Norgis nordenfeldtzs hwor thi forfindes eller paa vore vegne paa esskis huer mandt tiill lowff skell och reett behiellpelig vere.
3. Jtem skulle ey vdlendske køebmendt vintappe ffore endt handt aff lagmandenn och raadmenndt sett er, ey skulle hellder borgerne vti Bergenn vin eller andenn vdlendske drøck vdtappe maa føre endt forscreffne lagmandt och raadmandt thennum effther jndtkøptt seet haffue.
4. Jtem om alle embitzmenndt jndlenndiske och vdlendiske biwde vii at vere vnder Norges lowff och stadsszenns reeth, effther the szom bylogenn ytthermere ther om ythermere vdwiser och forklarer.
5. Jtem huilcke jndlendiske eller vdlendiske menndt vti Bergenn bruger opstødt opløb raff eller rann, haffue forbrøtt liiff och gotzs.
6. Jtem skulle och vore borger vti Bergenn vere høffwetzmendenn paa Berghws hørig lydig redebonn och villige vere vti hwes maade paa komme kanndt och hwadt thennum paa vore vegne och riigens oss till tiennistte och landet och riget till vernn och beskermellsze effther bestte mande raade h raade szom tha vti Bergenn tillstede ere tillssigendes vwrder, szaa frampt the thesse efftherscreffne friih b noder ffriheder och priuilegier nyde och behollde *vlle.
7. Jtem om meil malt klede øli leritt skulle ey vdlendiske købmendt szøne borgerne vti Bergenn at købe, ok tha icke vti mynder maade endt vti hele stycke tall.
8. Jtem ther szom noger vdhlendningske købmendt theris vaare jndlendiske mendt for dyre hollde och vdt aff vegenn szette, tha skall vor høffwetzmandt paa Bergennhws met lagmandt och [250] raadmenndt thennum atwaare och redeligenn skicke lade en gang andenn och tredi. Och hues the szeg ther for jndenn icke retthen- dis vorder, skwlle vore vnderszaatte seg ther om for oss ythermere magt haffue at beklage.
9. Jtem vdlendiske szelinge menndt szom icke haffue sellskab vti Bergenn skulle aff normendt hws *leyde och jngenn andenn, och jndlendiske menndt theris vore først byde.
10. Jtem skulle och alle vdlendiske botzmenndt theris vaare jndlendiske menndt effther gode gamble szedwonner at *segle plectuge at c vere. Och skall jngenn vdlendiske menndt forbudt ther emodt giordt macth haffue.
11. Jtem hwo szom vittherlight fallst godts segle b szellger skall bøde effther Norges l... b low.
12. Jtem at the thydske lade sellffuer fare vti schogene effther tommer eller brende vedt, thet forbiwde vii thennum høyligenn her effther at gøre eller gøre lade szaa framptt the thet vnder oss icke ville 3 forgiordt haffue.
13. Jtem hwilckenn tydsk købmandt szom sziitt gotzs vdborger norske mendt szom icke sellffuer vden l... b loenn och borg xv marck egendis ere, skall ther om sitt egitt ewentyr staa och jngenn reett forwragte.
14. Jtem at the tydske lader bygge skiiff eller hwss vdenn herredet paa theris egenn bekaastnyng ville vii jngenledis tillstede. Hwo szom ther emodt dierfwiss skall vnder oss hws och skiiff forbraatt haffue.
15. Jtem jngen vd b jndlendiske købmendt skall till Nordlandene szegle met vstall, vnder skiiff och godtzs fortawellsze.
16. Jtem skall jngen vdlendiske mandt borger bliffue, vden handt haffuer norske qwinde.
17. Jtem jngen prest eller mwnck skall godtzs til Nordenlandet føre, vnder gotzszens *fortabesze.
18. Jtem at vogenn vti Bergen jgen stoppes aff skomagherne eller andre mendt, tha ville vii at till skall neffnis aff vore høffwetzsmendt paa slaatthet och lagmendenn xij sz b skellige byemendt at skode och rantzszaghe hwem thet giordt haffuer. Och hwo szom brødeligenn ther vtj findes skall haffue forbraatt vnder krwnenn viii ørtugher och xiii marck.
19. Jtem hwo szom vor mynntt vti Bergenn aff oss mønnttett [251] eller szamtycktt fallsker skall haffue forbraatt liiff och godtzs, men ther straffer viii ørtuger och xiii marck.
20. Jtem skall strengelig forbudt vere alle tydske købmendt vedt bryggenn met theris kram eller kramkiistter oppenbare paa bryggenn stande. Men hwes kram szom the haffue skulle the vore borger sellge och hemeligenn vti theris stuffwer eller kløffwer forwende, saa framptt at szamme gotzs ey skall aff høffwetzmandenn vere forbraatt till hande optagenn.
21. Jtem jngenn *købmadtzskab jndlendske eller vdlendske szom nordenn eller syndenn till Bergenn acthis skulle forhandlis føre endt handt jnden fore vort slaatt paa Bergen voge kommendis vorder. Menn hwes købindskab szom till landtzs komer skall jndenn tage marckenn forhandles.
22. Jtem skulle vore raadmendt oc borger vti Bergenn szegle och fare vti vortt riighe Norge och andstedtzs hwor thennum lystter met theris købmandskab vbehindret aff alle, vnder voer gunstt och *och naade.
23. Jtem skall jngenn vdlendiske mandt bere sellffuer eller kram paa gadenn at *ssegle. Hwo thet gør hawe thett forbraatt vnder oss.
24. Jtem stadfestte vii och szamtycke alle friheder och preuilegier vti szine pwncther oc articler szom vore framfarne konger vti Norges riige raadmendt och borger vti vor stadt Bergenn gunstligenn vntt och giffuitt haffuer, huilcke vii alle och hwert ved besunderligen vti thette vort breff beneffndt och ey befb beneffnndt stadeligenn och vbrødeligenn for hwer green vnder viii ørtugher och xiii marck ville vedt fuldt magtt holldis skall.
Giffwit paa vortt slaatt Fflennsborg sancti Calixti martiris dag aar effther gutzs bywrdt twszinde ffemhwndret atiwge oca paa thett ottende, vnder vort signetb secret.
114
Innbyggerne i Sandsvær har bergfrihet 1 og gir derfor ikke utfareleidang. 2
[252] Notis i inntektsregnskap for Akershus slott 1528-29, i NRA.
Trykt: NRJ IV s. 344.
[Akershus 1528.] 3
Jtem aff Sandszwær gaffue the ingen vtfare ledingh, for theres bergh friiheedt.
115
Innbyggerne i Mossedal har det privilegium å gi halv utfareleidang. 1
Når andre gir hel utfareleidang, gir mossedølene halv, og bare i smør. 2
Notis i inntektsregnskap for Akershus slott 1528-29, i NRA.
Trykt: NRJ IV s. 346.
[Akershus 1528.] 3
Moszedall ij tønder smør ij bismere pund myndre. Ther haffue the priuilegium atgiffue j vtfare leding all enæsthe vtj smør, naar andre giffue heell vtfare ledingh aff the andre læenn.
[253] 
116
Vincens Lunge til høvedsmannen på Bergenhus Eske Bille om sin rett til å slå mynt.
Eske har forbudt Hans myntmester å slå mynt for Vincens: Det myntebrevet Vincens fikk fra kongen, 1 har ingen tidsavgrensning og er ikke blitt tilbakekalt. Han mener derfor at han fortsatt har myntrett, men har likevel befalt mester Hans å levere redskapen sin på Bergenhus når han har brukt opp de 30 lødige mark myntmetall han sist fikk. Vil Eske la mynte, kan han holde seg til Vincens’ myntebrev inntil han får sitt eget.
Orig. på papir i DRA, Eske Billes arkiv, II B a 2.
Trykt: DN II nr. 1092.
Bukken (Buck van Raa) 1529, 10 juni.
Venligh kerligh hiilssen alltiid tilffornn send met vor herre. Kerre her Eske frende oc synderligh gode wenn haffuer Hans mønthemesther megh tilscreffuet i hanum at mønthe strengeligen skulle forbudtt haffue. Tha mue i vide at ther i mange aar for end iegh tiill Bergen kom inghen mønth war oc thet mønthe breff som iegh aff kongelige maiestat vor keriste nådigste herre forwerffuede indeholler inghen beneffuen tiid eller wilkor. Hwar fore iegh ladher megh tycche i thet myt mønthe breff icche tilbage kaliet er jegh io nw saa well som tilfforn mønthe lade maa. Tectis ether oc noget mønthe lade kand thet vell ske oc seer thet gerne effther myt mønthe breffs lyelsse indtill saa lenge i kongelige maiestatz forloff selffuer forwerffwendis worde. Saa haffuer forneffnde mønthe mesther nw i myt affskedenn xxx marck lødigh i pawimenthe aff megh i mønthen vndffanget tiill myt folche paa Lungergard i myn frawerelsse opholldelsse. Thii er iegh kerligen begerendis i hanum saa langh frist førgynge ville hand forscreffne pawiment religen frann segh leffrere kandt. Effther then dagh achter iegh føffue megh met noghen mønt at bekømre. Ther som i mønthen opatholle oc forffølle i acth haffue raadher iegh ether i met thet første ether met mønthemesterenn forwide før end hand aff landet draggendes wordher. Allt mønthe redskaff som vor affskedt var haffuer iegh hanem paa slottet at leffrere beffallet. Kerre frende rammer oc vidher myt beste i thesse made oc andre som i megh loffuet oc tilsagt haffue i myn frawerelsse oc iegh i alle erlige tiilbørlige made gerne [254] forskyller. Ladher frwer oc iomffrver begrøsse ether met mange twsend gode netther. Beffallendis ether gudt. Datum Bocchenraa torsdagen fore Botulphi anno et cetera mdxxix. Vincencius Lunge riddher.
Utskrift: Erligh velbyrdigh mand oc strenge riddher her Eske Bille høffuitzmand paa Bergenhus synd kerre frende kerligen tilkommendes.
Rester av utvendig forsegling.
117
Kong Frederik I har gitt et vernebrev 1 for to [lutherske] predikanter i Bergen. 2
Kongen skriver til høvedsmannen på Bergenhus Eske Bille at prestene Herman Frese og Jens Viborg har vært hos ham og fått et vernebrev, så de fritt kan preke Guds ord for allmugen i Bergen slik de finner rett. Eske må se til at vernebrevet blir respektert. 3
Orig. på papir i DRA, Eske Billes arkiv II A a 1.
Trykt: DN VIII nr. 603.
Kalundborg 1529, 18 august.
Ffrederich mett Guds nade Danmarcks Vendes oc Gottes konning wdtuold konning tiill Norge. Vor sønderlige gunst tiilforn.
Kiere Esge wiider att thessze breffuisere her Hermen Fresze oc her lens Wiborg haffue nu *wære hoss oss oc begerett att the motte predicke oc lere guds ordt ther i Bergen fore fattuge simpel almwe, oc wij ther fore haffue giffuett thennom wor beskermelsze breff saa att the schulle predicke som the ville selffue forsware oc beuisze. Bethe wij ether ther fore athij ijcke vele tiilstede at thennom sker nogen forfang oc vrett emod samme wortt breffue wij thennom giffuet haffue. Thet forschiille wij gerne, beffallendes ether Gudt.
Screffuet paa wort slott Kallungborge onsdagen nest epter wor frue dag assumpcionis aar etc. mdxxix, vnder wortt signet.
Utskrift: Oss elskelige Esge Biille wor mand raadt oc embesmand paa wort slot Bergen hwss.
Spor av utvendig forsegling.
[255] 118
Hertug Christian, rett arving til Norge, bevilger Jon Nilsson 1 samme handelsrett som andre riddermannsmenn i Norge.
Jon kan dermed handle på garden sin og andre steder til lands og til vanns med innen- og utenlandske kjøpstadsmenn, bønder og allmuge.
Hverken byenes øvrighet eller andre må hindre ham i dette.
A. Orig. på perg. i NRA.
B. Avskr. inntatt i domsakt av 5/7 1619 (NRA, Stattholderarkivet, D XI 2)
C. Avskr. inntatt i dombok for herredagen i Skien år 1619, (NRA, Herredagen, dombok 1619).
Trykt: DN VIII nr. 605 (etter A); Budstikken 1823 sp. 688 (etter avskr. av B); NHD 2rk V s. 49f (etter C); NHD Tillegg s. 155f (etter B).
Akershus 1529, 3 september.
Vii Christiernn mett Gwds naade rett arffwing till Norge, hertwg vdi Sleswig Holstenn Stormarnn och Ditmerskenn, greffue vdi Oldenburg oc Dellmenhorst, giøre alle vittherligt
att vii aff vor sønderlig gwnst oc naade, szaa och for troskab oc villig tienneste som oss elskelige Jonn Nielszøn Norgis riige her till giortt och bewist haffuer och her effther troligenn giøre bewisze maa oc skall, haffue vii vnndt och tilladt och metth thette vortt opnne breff vnde och tillade, att hand mwe kiøbe och selge mett kiøpstedmenndt bønder oc almwffe jndlenske och vdlennske till land och vanndt paa sinn gaardt och andersteds, liggerwisz somm enn andenn rittermannds manndt her vtj Norge, vbehindritt vdj alle maade.
Thij forbiwde vij alle ehuo the helst ere eller vere kwnde, serdelis burgemestere raadmenndt byffogett och alle andre, forskreffne Jonn Nielszøn her emodt hinder hinder lade møde platze dielle eller vdi noger maade forfanng attgiøre, vnnder vortt hyllest oc naade.
Giffuit paa Aggershus ffredagen nestt effther sanctj Egidij abbatis dag aar etc. Mdxxix, vnnder vortt signnetth.
Under plica, med samtidig hand: Manu propria.
[256]  Bakpå: Leest for rettenn till allmindelig herredag j Scheen denn 5: Jullij 1619: PP manu propria
Bakpå, med annen hand: 2 Jhs. Jtt kongebreff, vduiszendis att adelen vdj Norge, haffuer aff arrildz tidt, hafft den frihedt, med att handle och vandle medt fremmede, saa vell som och med jndlendtzke.
TILLEGG
Herredagen i Skien 1619 viser til privilegiebrevet for Jon Nilsson som belegg for den norske adelens handelsrett.
Riksrådene Christian Holck og Anders Bille, stattholderen Jens Juel og Norges rikes kansler Jens Bjelke erklærer at dette brevet beviser den norske adelens gamle rett til å handle fritt med inn- og utlendinger. 1 Denne retten er seinere stadfestet av kongene Frederik II og Christian IV.
A. Orig. i NRA, Stattholderarkivet, D XI 2, domsakt av 5/7 1619.
B. Kopi i NRA, Herredagen, dombog 1619.
Trykt: NHD 2rk V s. 58 (etter B); NHD Tillegg s. 163f (etter A); Budstikken 1823 sp. 701f (etter avskr. av A).
Skien 1619, 5 juli.
Disligeste haffuer [saksøkte] beuiist medt høyloffligh konning Christians denn thredies obne breff daterit Aggershus fredagenn effter s. Ægidij dagh anno 1529, at adelen her wdi rigett haffuer aff gammell thidt hafft den frijhedt att de maatte handle och wandle medt jndlendische och wdlendische, saa uell som och dett samme beuisligtt gjortt medt denn privilegie som høylofflig konning Friderich denn andenn Norgis [257] rigis addell haffde giffuedt anno 1582, sampt och medt samme privilegie beuiste att hans mayestatt dennom naadigst forscreffne frijhedt haffuer approberit och beuilgett, huilchen forscreffne privilegie medt dj andre och ehr Norgis addel bleffuen confirmerit aff kongelige mayestatt wor allernaadigste herre selff anno 1596 denn 27 september, sigh hans mayestatts confirmatz breff der paa refererendis. — — —
119
Reglement for knektene på Bergenhus.
Samtlige landsknekter, reiseknekter og andre knekter skal rette seg etter følgende bestemmelser:
1. På slottet må knektene holde fred innbyrdes. Den som der sårer en annen til blods, skal nagles med en kniv gjennom handa og sjøl dra handa løs.
2. Knektene må ikke rotte seg sammen i partier mot hverandre. Blir noen usams, skal hver føre sin sak etter gammel skikk og rett; gjør de annerledes, skal de straffes.
3. Den som er misnøyd med noen som høvedsmannen har gitt særskilte embeter på slottet, må ikke gå løs på vedkommende, men kan klage til høvedsmannen.
4. Om en knekt ikke skikker seg vel, kan høvedsmannen straks gi ham løpepass. Han skal få sold for den tida han har tjent.
5. Ingen knekt må gå fra slottet uten orlov. Får han orlov, for en dag, må han komme tilbake før porten blir stengt om kvelden.
6. Den som blir borte fra slottet uten orlov, skal bøte 1/2 dansk mark.
7. Knekter som er ute i byen, må te seg skikkelig mot kjøpmenn og borgere, så det ikke vekkes uvilje mot kongen og høvedsmannen; ellers skal de straffes.
8. Den som forderver eller søler vekk slottets mat og drikke, skal straffes hva enten han er tysk eller dansk, adelig eller uadelig.
9. Om natta må knektene ikke sove i borgstua, men hver i sitt herberge.
10. Hverken i borgstua eller i herberget sitt må knektene pisse eller grise til. Den som gjør slikt, eller søler mere øl enn han kan dekke med foten, skal meldes til profossen og straffes.
11. Knekter som blir usams, skal ikke gå ut for å slåss samme kveld, men gjøre opp saken når de er blitt edrue om morgenen.
12. Knekter må ikke slå eller hårdra hverandre, dra sverd mot hverandre eller gi hverandre utilbørlige ord. Den som gjør slikt, skal straffes.
13. Blir en knekt lagt i jern, må han hverken med ord eller gjerning la profossen og knektene hans unngjelde. Gjør han det, skal han straffes.
14. Ingen knekt må innby gjester, uten på egen kostnad eller med løyve fra foresatte. Gjør han det likevel, skal han straffes.
15. Knekter som fjerner mat eller drikke fra slottet, har forbrutt sin halve sold.
[258] 16. Ild og lys skal normalt ikke brenne lenger enn til mellom ni og ti om kvelden.
17. Vil en knekt tale med høvedsmannen, skal han gå dit edru om morgenen, ikke om kvelden når han er full.
18. For brannfarens skyld skal knektene re sengene sine i dagslys, og lage til lyset i herberget om kvelden før vakt. Den som ikke akter dette, skal straffes på liv og gods.
19. I herberget sitt må ingen uten løyve fra foresatte fyre med høvedsmannens ved. Men borgstua skal holdes med dlstrekkelig ved.
20. Eske Bille og knektene kan bli enige om ytterligere bestemmelser angående borgstua.
21. Eske skal forsyne knektene skikkelig med mat og øl.
22. Ingen må gå løs på kokken i fylla om kvelden.
23. En avdeling knekter skal være på slottet hele dagen. Den som forlater avdelinga, skal bøte 1/2 bergengylden.
24. Sin vakttjeneste skal alle ivareta etter vanlig skikk. Den som sover på vakta, skal henges fra muren.
25. Mikkel van Brunsberg, Albrekt van Gesker, piper og trommeslager skal gå nattevakt som de andre.
26. Ypper noen kiv i fylla om kvelden og kommer stygt til skade, kan Eske gi ham løpepass og hans opptjente sold.
27. Får en knekt sår i slagsmål, skal han like fullt gå vakt, eller finne en annen i sitt sted.
28. I fasten eter man ikke kjøtt, uten i nødsfall.
29. Vet noen om flere nyttige bestemmelser, skal han melde fra til høvedsmannen. Bestemmelser som viser seg uheldige, skal erstattes med andre.
Avskr. i NRA, Munchensaml. nr. 2941 (samtidig, feilfull).
Trykt: DN XIII nr. 566.
[Bergenhus] 1529 [april eller seinere]. 1
Artykel welcher mate vnd gestalth sych alle vnd en islych lantzknecht reysyknechte vnd ander knechte samtlych vnd schyckken scholen.
1. Erstlych vnd lustlych scholen alle vnd yslych lansknecht reysyknechte vnd alle knechtte so vp dyssem hvse syn en dem ånderen noch myt werke edder dat vp dem hvse vorweldygen edder avervallen den borch frede holden vnd nycht breken, wo svs ock alt vnde lofflyck her kamen is. Vnd den svikes jemandes vorgrepe den borchfrede vorgete vnd møtwyllygen belede vnd ein edder mer myt gewapene hant edder svst op dem hvse blot wndede, den suluen schal men sonder alle gnaden en mest dorch syne hant geslagen verden vnd schal syne hant suluest dorch dat mest wedder vt ryten, wo sulches hyr vnd jn allen landen beyder Dvsker vnd Densker nacyon vp den hvseren vnde vt all lefflych vnd lanth horynch gebrocht thor gebrock warheyt vnd reycht is.
[259] 2. Thorn anderen efft sych begeve dat isslych van den lantsknecht edder ander knechte vnder sych svlvest dorch en ander enedracht vorden, so scholen kener van den lantsknecht sych vnder en ander partvgen noch rotten en den anderen by tho fallen, svnder vnder sych vnde jslyke eren vnde syn egen recht vnd sake na older gevontte vnd recht vt foren laten. Vnde dar jemandes anders befvnde, de svlvyge scholen noch geborde gestraffet werde.
3. Thorn dreden scholen alle lantsknechte vnde alle ander knechte de vogede koke keller knechte vnde alle ander bevel hebberen so de her op dem hvse gesettet hefft nycht myt geualth edder svst mvt vorden edder daet averfallen. Vnd dar jemande jenyge ansprake tho om tho hebbende vor nemt svikes vor den heren tho klagende vnd tho rechte soken.
4. Thorn verden jfft jemandes van den lantsknecht were de sych vor vnvyllyde vnde sych nycht reddlych helde vo erlyke vnde reddelyke vnde oprychttyge lantsknechte tho behort vnde tho steyt, den svluigen schal de liere na vor mage vnde na antal synes dinsstes syn solt strax geven vnde entrychten vnd betalen ock em en pasbort genen an den oversten vnd en ander jn syne stede nemen.
5. Thom vefften diwyle dar jmmesunder de welt so lysstych vnde wnderlych dat men dachlyke vnd alle tyt vorrederyge vnde vorraskent vnde vyantlych averlop an den hvsern allent halven mot besorgen vnde *mot besorgen vnd vor moden, so schal keyner van den *lantsknet des dages van dem huse gan sunder vorlof des herrn edder myt veten erers bevel hebbers. Vnd de sviven de so myt vorlof des dages van dem hvse gan scholen des avendes tytlych wnde ere vnde tho voren de porten geschlaten vert wedder op kamen.
6. Thom sesten scholen a nene lantsknecht des dages van dem hvse gan vnde des nachttes dar van blyven nener leyge vys, svnder dat gesche denne mvt vorlaff erres heren edder erers bevel hebbers. Vnde jfft jemandes svnder vor love bleveh van dem hvse bleve, de schal gebraken hebbe j mark densk.
7. Thorn souenden de suluen landsknecht vnd ander knechtte de so des dages van deme hvse gan, de scholen nenen vnvyllek edder tuedracht maken edder hebben myt den kopluden borger edder anderen se syn dudesk edder densk wat nasyon edder donasyon se syn jn der stat an tho sthellende vnd op rychten, dar durch [260] :ko: :ma: vnde dem heren vnvyllyge vndersaten vnde vnvyllyen vnd schaden mocht erryssen vnd waffen. Vnde eft jenanndes were de sulkes anstellede vnde dede, de svive schal an alle gnade gestraffet werde.
8. Thorn achten jfft dat sake uere dat sych eemandes vnder stvnde he sy dudesk edder densk eddel edder wn eddel de des heren kost edder spyse edder gedrenke so jsslyken vorgerekent vert spylden edder vorgeten vorverpen edder svst vnmute edder vntemmelych wolde vmrae bryngen, de sviven scholen nach ge berde gestraffet verden.
9. Thorn negenden tho wetende dat nener van den lanstknecht edder ander *ander knechte des nachttes jn dem borchstaven slåpen edder lyggende blyven, svnder eyn jder jn syn angeteden edder vor ordente losemente gan vnde entholden.
10. Thorn teynde schal nemant van den lantsknecht edder ander knechte jn dem borchstaven edder jn eren gelosemente fvlen seychen edder svst vnfledygen anstellen ock ber spylden. Vnd dar ener mer bers spylt alse he myth den voten bedeckken kan vnd de svlchen vnfledychheyt vor gemeldet vollenbrocht, de scholen na geber gestraffet werden. Ock de jennygen de dar by syn vnd schvlches *vnde svlches sen, scholen schvlches by eren edde dem olpravest vor melden.
11. Thom elften eiftjemande van den lanstknecht edder ander knechte tvystych edder tvedracht vorden, so scholen nene van den lantsknecht edder ander a knechte en den anderen des avendes myt en anderen stande vor de porte esken edder fvrdderen, svnder svlches bet op den *mvchteren morgen anstellen vnd nach blyven laten vnd dann er sake vt rychtenn.
12. Thom tuelften scholen nener van den lantsknecht edder ander knechtte en dem ånderen nycht myt stopen edder myt vusste edder sust wor myt nenerley vys slan hartagen edder sust myt den degen en op den anderen jn ernstenlykenmode den wusten ock darbenevenst en den anderen nene vnredlych edder vnnutte vorde tho geuende dar durch en ander vtvassen vnde er kamen mochte. Wo ener op sulcher dat befunden edder beslagen vorde, de sulfte schal nach gebör gestraffet verden.
13. Thom xiij efft jenandes van den lantsknect edder ander [261] knechte van dem olprauest vnd synen knechten in de iseren slagen worde, so scholen nene van den lantsknecht edder ander knechte venner se uedder vt gelaten werden den olprauest vnde syne knechtte derent halven nycht myt worden edder werken uoruyten uorkeren edder haten. Wo jenandes anders befunde worde so, de schal sunder alle gnade ge straffet werde.
14. Thorn xiiij schal keyner lanstknecht edder ander knechtte nene gesste laden edder bydden, sunder idt gesche den up er egen unkost edder myt des heren wyllen edder er beuels mans. Ven einer dar ouer be funden uorde de svlches dede, de schal na geborde ge straffet werden.
15. Thom xv schal nen lantsknecht edder ander c knechte kost edder ber effte nener leye drynck van dem huse dragen. Wen ener dar auer befunden vorde de sulkes dede, de schal synen haluen solt uor braken hebben.
16. Thom xvj schal men nycht plegen syn wr edder lycht vp den auent tho holden vente tysken nege vnde x tho.
17. Thom xvij schal keyn lanstknecht tho dem heren des auendes op lopen wen he drunken vnde vul is. He schal syne sake stan laten wente thom nuchteren morgen vnd als den syne sake vt rychten.
18. Thom xviij schal en jder lanstknecht syn bedde by dages lychte maken vnde vp jder harbarge en dar tho maken de dat lycht op den auent uor wacht, dar vp dat dar nenen schaden van komen mach. Wo ener dar aver beffvnden vorde de des nycht uorwarde, schal an lyue vnd gode sunder alle gnade ge straffet werden.
19. Thom xix schal nvmment op syne harbarge vm boeten van des heren holte, e jt gesche den myt weten edder wyllen des heren edder er beueleshebbers. De borch stave schal tho redelykerwysze weren ge holde warden.
20. Thom xx ejft den gemenen lantsknecht dat c beleuet vnd wyllen her Eskel Bylde en artykel don vm den anderen bden anderen b jn den borch stauen holden, des is he wol tho freden, dar op dat en jder vet uoe he sych na rychten edder holden schal.
21. Thom xxj de svlsten lanstknecht de by her Eske blyuen wyllen de wyl he uor sorgen myt kost vnde ber tho redylyker vyse, dat se em nycht mysdanken scholen.
22. Thom xxij schal nen lantsknecht des avendes wen he dvn [262] edder vvl de koke averfallen wo denne vor vormelt is myt gewalt. En jder schal tho redelyker wysse genoch krygen.
23. Thorn xxiij schal alletydt eyn rodt knechte op dem hvse blyven des dages. Wo ener dar aff geyt van den sviven, de schal j Barger gl. gebraken hebben.
24. Thorn xxiiij schal en jder lansdtknecht syne wacht vor waren wo vp heren hvser vysse vnde wanheyt is. Wo ener op der wacht slapen vunden worde, de schal svnder alle gnade aver de mwr ge hangen verden.
25. Thorn xxv schal Mychel van Brvnsberch vnde Albret van Gesker vnde pyper vnde trumenslager ock waken wo ander lanstknecht.
26. Thorn xxvj schal en jslych lantsknecht veten vnde gedenken de geine de des avendes ven se drvnken syn den wlf so soken vnd dar aver vordorven verden, dat her Eskel Bylde de macht hefft van vegen ko: werde den svlfsten synen solth thogevende vo wor vormelt is na antal des denstes vnde en pasbort em geven vnde en ander jn syne stede anthonemende.
27. Thom xxvij de sviven lanstknecht de van balgens haluen gewnt verden, scholen ock ere vacht vorwaren edder en jn ere stede vynnen.
28. Thom xxviij schall en jtlyck lantsknecht weten vnde gedenken dat men op de fasten nen flesk spyset op den heren hvseren svnder not.
29. Thom lesten efft jemandes de en edder mer *artyker wvste de dem heren edder dem huse samptlych vnd allen denstlycht vnde fruchtbar were, so begert de here den sviven by erem ede scholen updeckken vnde melden. Vnd ifft hyr en artykel jnne were de dem heren huse vnd vns alle schetlycht were, so schal de sulue verden vtgedan vnd en ander jn de stede geschreuen.
Anno M *v d xxix.
Bakpå siste ark: Artyccle som landzknechte haffue paa Bergenhus.
[263] 120
Vincens Lunge har solgt allmenninger i Jemtland og satt grenser for bøndenes bruksrett.
Trond Ivarsson 1 rapporterer frajemdand til erkebiskop Olav i Trondheim, bl. a. at jemtene vil ha erkebiskopen som landsherre og vil sette opp brev om Vincens, allmenningssalg slik han ønsker, når de kommer på Jemtemot. 2 Vincens tillot ingen å gå lenger [med sitt utmarksbruk] enn én mil fra gården, med mindre de ga ham penger for det. 3
Orig. på papir i SRA, Münchensaml. nr. 3059.
Trykt: DN XIV nr. 676; Saml. til NFS og Hist. I s. 60ff. Oversatt: Bull, Jemtland s. 162 (utdrag).
Oviken 1530, 9 februar.
Myn ymigh plectugh theniste nu oc altiid forsendt med Gudt oc sancte Oluff koningh.
Verdis ethers nade ath viide ath ieg haffuer nu tingit meste dell aff landit oc haffuer fongit guod suard pa thie eringh som etherss nadhe haffuer skriffuit thii dannemend tiil, oc bedher thii gudt alle ther om ath thii moth niøde etherss nade lenge for theriss herre.
Oc som etherss nade beffalt megh ath iegh skulde lathe giøre breff pa huert tiing om thii skoger oc almynningh som her Vincencius bort solde, tha haffuer thii giiffuit meg sa for suar ath nar thii kommer pa Iempte mode wiil thii giiffue huad breff oc suard som etherss nade er begerindis aff them. Maa oc etherss nadhe viide ath inghen mand moth gaa lenger end j mill fra sind gordt, med mynder thii moth giiffue hannom penningh ther for sa mange som hannom pa eskit. Bedher ieg ethers nade ath j viil giiffue meg en kopie huor ledis ath ethers nade viil haffue thet diicthet, sa viil ieg flii etherss nade sa mange jndzegell som ethers nade er begerendis.
- - -
Trond Yuerssen ethers nadis tiener.
Utskrift: Verduge her oc andelig fader med gud her Oluff erckibiskop i Trondhem oc paueligh sedis legat myn nadiste herre.
Spor etter brevlukkende forsegling med ringsignet, i grønn voks.
[264] 
121
Hrløvedsmannen på Bergenhus Eske Bille foreslår for kong Frederik I at det på ny blir slått mynt i Bergen.
I så fall vil Eske vite om mynten skal samordnes med den danske og bli gangbar i begge riker. Han ber om instruks fra kongen 1 og fra Jørgen myntmester i Malmø 2 .
Orig. (el. samtidig avskr.) i NRA, DK, No. henl. saker 1524-32.
Trykt: DN II nr. 1097 (feildatert 13/1).
Bergenhus 1530, 17 februar.
Mynn ydmyge wnderdanelig willige oc plectuge thro thieniste ether nadis kongelige maiestatt altiidt tiilfornn szendt mett wor herre.
Kiereste nadigste herre som ether nadis kongelige maiestat well wittherligt er om then mønth som her i Bergenn nogenn tiidt fore meg wereth haffuer, tha tyckis meg raadeligt oc gott were effter ether nadis eigit gode behaff ther som ieg kunde i framtiidenn komme i forlagit att samme mønth framdelis fore seg ginge, helst forthij ther som ieg schall laane her paa bryggen huess peninge som ieg her paa ether nadis wengne wdgiffwe schall, tha nødis ieg tiill att giffue thenum ether nadis wore igen fisk oc anden dell ether nade tiill stoer skade.
Thij beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne att ether nade well lade thett offuerweige om hunn schall sammberis mett then ether nadis mønth i Danmarc saa hun bliffuer giengelig bode i Danmarc oc her i riigit. Sameledis att eder nade well tiilscriffue Jørgenn møn themester i Malmøø att han giør meg ther clare scriffter paa huor leilighedenn seg ther om i alle mode begiffue schall. Oc huor ether nade i frammtiidenn thet haffue will att ether nade well scriffue meg tiill, tha well ieg altingest ther retthe meg effther.
Her mett ether nadis kongelige maiestat then aldmectigste Gudt beffalindes.
Screffuit paa Bergenhuss thorsdagenn nest effter sancti Valentinj dag aar etc. mdxxx.
Ether nadis kongelige maiestats thro thienere Eske Bille.
[265]  Utenpå: Høigborenn første oc mectug herre her Freidriich mett Guts nade Danmarcs vendis oc gottis konning, vdualdt koning tiil Norige, hertug i Slesuig Holstenn et cetera, greffue i Oldennborg oc Delmennhorst, mynn kieriste nadige herre ydmygeligenn sennendis thette breff.
Ingen spor etter forsegling.
122
Jemtenes bønnskrift til kong Frederik I.
1. Allmugen i Jemtland ber kongen ta dem i sitt vern og gi dem stadfestingsbrev på alle artikler i lovboka deres 1 og på de privilegier og retterbøter som tidligere konger har gitt, 2 så futer og embetsmenn ikke skal sette seg ut over dem.
2. De ber kongen avskaffe en tyngsel som kalles tegngjeld. Den er for lenge siden blitt lagt på visse garder, der bonden hadde begått drap og ikke kunne betale full mannsbot, og har så vært betalt årlig til denne dag. 3
3. De ber om å få slippe en tyngsel som kalles vegafe, som futene oppebærer årlig etter gammel sedvane, enda veiene er gjort ferdige. 4
4. En tyngsel som kalles skylde ligger på noen garder i en av fjerdingene. 5 Når futen reiser rundt må disse gardene gjøre dobbel gjengjerd. De bør få slippe med samme gjengjerd som andre garder. 6
5. Etter jemtenes lovbok skal ingen jage elg på ski. 7 Somme skaffer seg likevel løyve til dette fra futen. Kongen bør forby futene å bryte loven og privilegiene som kong Magnus har gitt 8 og andre norske konger stadfestet.
6. I lagmannstoll krever lagmannen 4 penninger av hver mann. Bøndene tilbyr ham 4 penninger av hver gammel gard. De ber kongen avgjøre saken. 9
7. I allmenningen har herr Vincens [Lunge] lagt noen skoger og vann i skatt og gitt [enkeltmenn] brev på dem, enda loven gir alle lik rett i allmening. 10 Det samme har han gjort med garden Hårsta, som alltid har ligget under kronen og kongsgarden i Jemtland. 11 De ber kongen legge Hårsta under kronen igjen, og la det bli med den skatten som har gått av land og vann fra gammelt av, i samsvar med loven og privilegiene.
8. De ber kongen gi dem erkebiskop Olav i Trondheim til landsherre. For om futene gjør overgrep, blir det for langt å dra til kongen i Danmark eller til Bergen for å klage. 12
Orig. på papir i DRA, Munchensaml. nr. 2984. 13 Lagmannen Olav Hemmingssons hand.
Trykt: DN XIV nr. 680. Saml. NFSH I s. 64ff.
Jemtland 1530, 20 mars.
Jdher werdughe naadh ok høgmektughiste fførste konungh Ffredhrik med Gwdz naadh Danmark Wendis ok Gotis konung, wthuald konungh til Norge, hertugh j Sledzuik Holsthen Stormaren ok Døtmerskin, greffue j Oldenborgh ok Delmenhorsth, allis wore keriste naadughe herre, wi [266] menugh man ok almwghe som bygge ok bo i Iamptelandh wor ømykeligh plikth ok lydaktugheth fforsenth med worum herre Jesu Christo.
1. Takkher wi herrer ok konungher i Norighe fframffarne hwes siele gwdh naadhe ffor ffridh ok naadhe wi haffth haffwe ok ffor te priuelegie ok rettebøther the oss naadeligh wnth ok giffuith haffue. Ty ffly wi nw alle til edherss werdugh naadh som tro wndher saate bør ath gere ok ære wi alle med ein samdrektugheth ødmykeligh bidiandis ffor gwdzskyldh ath ederss høgmektuheth wile taka oss j fforswar til alle rette maale, ok haffua wi ein ffwlkommeligh tro til edherss høgmektugheth om edherss naadz stadfestilsse breff oppo sama priuelegie ok rettebøther ok wor lagbok med alle sine grene ok artikle som edherss naadz fforeldher konungher j Norighe oss wnth ok giffuith haffue, ath wi maa them niwte ffor ederss naadz ffouther ok embetsmen.
2. Jtem ær ther nogher men som gere ein tyngsle ythermeir æn andher men gere ok teress aarligh skath ær som kallis tengh geldh, ok gamble men bere ther witne oppo ath thet skede ffor longh tidh naar man skadadhe annin ok for a matte ekke betala ein fful mansboth ok war swa lakth oppo sama gaarde ok ær swa betalath aarligh til then her tidh. Ok bedhe te ederss høgmektugheth ffor gwdzskyldh ath te maatte ther bliffue quith med.
3. Jtem ther nesth ein tyngsle som kalliss wegha ffe som ederss naadz ffouther bera wp effther gamal sidueni, ær ok thet betalath aarligh til then her tidh. Ok ær teress wegha fferdugh, ok bedhe the ederss naadh ffor gwdzskyldh the matte ther bliffue quith med.
4. Jtem ær ok ein siduenj bondom emellom j enom ffierdwngh j landan om ein tyngsle som kalliss skylde som liggher oppo nogher gaarde j sama ffierdwngh. Naar som ederss naadz ffouther ffara j tingresan ok bere edherss naadz skath wp, taa gere te twidupilth gengerdh moth ffouthen meir en the andher men gere. Ok ære wi alle ødmykeligh a bediandis edherss høgmektuheth ffor gwdzskyldh ath ekke te gaarde gere meir en te andher gaarde, ederss naadz ffouther haffue sin ffwl natlegan fforty.
5. Jtem gere wi ederss naadh wetherligith ath thet staar j wor lagbok ath eligiæ skule haffua ffridh ffor them mannom som oppo skidom løpe j alth Iamptelandh. Ok ær ther naagher men som haffua ffor ein sidueni ath te gaa til edherss naadz ffoute ok *ok bedhe them om loff ath te skole ffo loff til ath wedhe diur oppo skidh, ok thet ær alth landith til skadha. Ty bedhe wi edherss høgmektugheth ffor gwdzskyldh ath fforbiudhe edherss naadz ffouther ok embetsmen ther j landith ath giffua them ther loff til ok bryte swa wor lagh ok priuelegie, som høgmektughiste fførste konungh Magnus haffuer oss giffuith ok andhre herrer ok konungher j Norie giffuit teress stadffestilse ther oppo, ath huilkin thet giør nw effther then her dagh maatte ther staa neffsth fforre.
[267] 6. Jtem ær ok ein misdrekth i mellom lagmannin ok bøndern om then twl wi ere hongm pliktugh ffor sith omak. Han wii ekke wara wor lagman ffor myndher en iiii penningh wtaff hwar man, ok wi biwdom honom iiii penningh wtaff hwar gamal gaardh. Taa skiute wi thet ffor ederss naadh horith her om wara skal.
7. Jtem skal ok edherss naadh wara wetherligith ath ther ær ein stor wille ok trette ather j landith a om nogher skoghe ok watn som her Winsencius gaff sin breff oppo ok ladhe ther skath effther j moth wor lagh ok priuelegie, hulke skoghe ok b watn som ligge j alinenningin som wi skulle wara alle like heme effther wor lagh inne haaldher. Samaledhis om ein gaardh som Haarstadh hether, hulkin gaard som haffuer ligith wndher kronin ok konungs gaardin ther j landith fraan euigh tidh. Ok ær thet landith til skadha ok tyngsle. Ty bedhe wj edherss høgmektugheth ffor gwdzskuldh ath then gaardh maatte koma wndher kronan j gen, ok wj maatte bliffue med then sama skath som gaangith haffuer aff aldher wtaff landh ok watn effther wor lagbok ok priuelegie inne holler ok wthuiser.
8. Jtem ære wi alle med ein samdrektugheth ødmykelig bedhendis ffor gwdzskwldh ath ederss høgmektugheth wile skikke oss then ffor wor landz herre som ær oss belegheligh, som ær werdughiste ffadher med gwdh her erchebyskop Olaff med gwdz naadh j Tronhem, ffor ty nær som edherss naadz ffouther ther j landith gere oss nogher wronge aagaangher heller offuerlagh taa tykher oss wara ffor laangth ath løpe til Danmark ok klagha oss ffor edherss naadh heller til Berjn.
Wile wj ware edherss høgmektugheth lydigh hørigh ok bystandigh j alle maatte j then landzende, som tro wndher saate bør ware sin herre ok konungh.
Til yther mere ødmykth ok san witnisbørdh her om trykke wi oppo menigh almwgz wegne worth insigle ffor thette worth wpne breff. Giffuith ok skriffuith j Iamptelandh aar effther gwdz børdh M D xxx c dominica Oculi.
Jemtlands landssegl påtrykt i grønn voks. [268]  [269] 
[270] 123
Utfar eleidang 1 på Helgelander 2 våger og 8 fisk råskjær [av hver mann som gir full skatt] 3 .
Dette skriver Nils Lykke til høvedsmannen på Bergenhus Eske Bille. Nils har fått vite det av erkebiskop Olav i Trondheim, som han har forhandlet med om den utfareleidangen Eske ville ha fra Helgeland (og om bileggelse av erkebiskopens feide med Ingjerd Ottesdatter og Vincens Lunge). Han har forklart erkebiskopen at Eske trodde satsen ikke var høyere enn 1 bergengyldens [d.v.s. 12 skillings] verd, 4 og har avtalt med ham at Eskes brev om utfareleidang skal tolkes som om det er ment en kjærlig hjelp. 5
Orig. på perg. i DRA, Eske Billes arkiv II Ba 2.
Trykt: DN IX nr. 656.
Trondheim 1530, 25 mars.
– – –
Ker e her Eske, — — — om the erende szom i beffalett mig till forscreffne her erchebiscop haffuer hans naade loffuet mig selffwe at scriffue ether gode behagelige swar j alle maade.
Men om then wdffarledyng szom j begerde at hans naade wille wnde ether syn gode scriffuellsze till Helleland fogether oc andre the achteste, tha gaff hans naade meg till kenne at hans naade thet jngenlunde gøre eller raade thorde, thij at en wdffareledyng szom hans naade saffde beløffuer sig ij woger oc viij fyske rodskeryng. Tha gaff jeg hans naade ther vpaa till kenne attij icke visthe then leylighett, oc at ether mennyng wor att thet skulle icke høger beløffue sig end i Berngyllene werdt. Szaa haffuer jeg paa ether gode trøst oc hobes meg ether till willye thet szaa fforhandlet, at hans naade will scriffue oc fforclare ether breffue szaa thet er icke anderledes meenth end om en kerlig help, oc teslijgeste bethe thær om att the wille lade thænnum ther vdjnnen weluilligen oc troligen beffindes.
– – –
Datum i Trundhyem wor ffroe dag annuntiacionis anno dominj Mdxxx.
Niels Lucke ritther.
[271]  Utskrift: Erliig welbørdiig mannd oc strenge riidder hær Eske Biilde høffwitzmannd offwer Bergennhws, wor besynnderligen godhe wenn.
Utvendig forsegling.
124
Vincens Lunge vil forsvare sitt salg av allmenninger og ødegarder i Jemtland.
Han ber Jørgen Karlsson 1 om å utstede to brev sammen med andre avjemtlands fremste menn. Det ene skal være et vitnemål om hva Vincens gjorde da han besøkte Jemtland i 1528, blant annet at han gjennom sine disposisjoner med kronens avradsland og allmenninger ville øke kongens skatteinntekter. 2 Det andre skal være et transskript av en artikkel i Jemtlands privilegier, som gir odelsmenn rett til å innløse forbrutt odelsjord 3 og som hjemler salg av kronens ødegårder. 4
Konsepter til de to brevene følger vedlagt.
Avskr. på papir i SRA, Miinchensaml. nr. 3063 c, d, e.
Trykt: DN XIV nr. 685-87; Saml. til NFS og Hist. I s. 67f, 70-73.
[272] Tønsberg 1530, 9 april.
Wenlig och kierligh helsen til forne sent medh Gwdh.
Kiere Iøren Karlson swogher och syndherligh godhe wen, — — —saa sendher iegh edher en copie som her wtj edhers breff beslwthet er, — — — kierlighe och høyelighe begierendis j wille flii megh then beseildh wndher edhers och xxiiij the yppersthe mendz insigle offwer alth Iemthelandh. — — —
Kiere swogher er iegh och begierendis eith breff paa ein artichel stondendis j edher preuilegie, lydendis then artichel her och j breffwedh inne lacth er. — — —
Datum in Tonsbergh palme lørdag anno dominj M dxxx.
Vii effther screffne Jørgen Karlson aff vabn her Erick j Swnne her Olaff etc. theris fadher medh fleire aff the gieffwesthe och ypperste mendh saa the ere wel xxiiij mend j breffwedh benemdh etc. giøre witherlict for alle medh thette wort opne breff, ath anno dominj M d xxviij kom erligh welbyrdigh man och strenghe riddher her Vincencius Lwnghe wor landz herre paa wor herris och kongis kongh Fredrickss wegne ind wdj Jemthelandh. — — — Staa wii och saa tiil ath hans welie meniingh och begiere war aff kronens affrotz landh och *almendeligh wor naadugeste herris kongis och Norigis kroness skath effther mestedelen almogens raadh och samtyckie ath forbettre och forhoye och eckie forarghe eller formynske j nokre handhe maathe, en dogh saa thet nokre faa bøndher j landeth emoth kwnne ware. Tiil ythermeire witnesbyrdh at saa alth j sandingh er som forskrewedh staar tryckie wii medh welie och widskap alles wore indsygle nedhen for thette breff a wort opne breff. Datum etc.
Wii effther skriffne Iorghen Karlsson medh xj andre dannemen j breffwedh benemdhe giore witherlicht for alle, ath wii haffwe j wor landzeens priuilegie ein artichel wndher Noriiss herris och kongens insigle beseyldh, saa lydendis ath ther som noker man j Jemthelandh faller for sagh forbrytendis siit odal ooch faste godz wndher kronen, tha skal neste slecth och odaismen haffwe macth til ath løse thet ighen fraa kronen for mweligh penninghe, sameleidis ath ther som noker kongens oydhe iordh liggher noker man beleyeligh, tha maa kongens fowt selie thenum then man som the beleieligh liggie, kongens och kronens skath wforkorthet j alle maathe. Tiil witnesbyrdh tryckie wii wor indsigle nedhen for thette wort opne breff. Datum etc.
*Kierere Jorgen staar ther andreleidis en saa j preuilegierne tha kwnne j lathe thet skriffwe andessleidis, iegh mynnes eckie rettere etc.
[273]  Bakpå: Copier aff the breff som sendhe worthe ath Iemthelandh, och haffde ein man skriwedh them alle samen, en tha rycthedh hengher paa Pedher Pedherson.
125
Myntmesteren i Malmø Jørgen Kock skriver etter kongens ordre til høvedsmannen på Bergenhus Eske Bille om myntordningen i Danmark. 1
Av hver [vekt] mark rent sølv er det aldri slått mer enn 10 gylden à 2 1/2 [mynt] mark, med 1 orts tillatt unøyaktighet begge veier. Fordi sølvet er så dyrt har det ikke vært slått mynt på over to år. Nå har Jørgen bare befaling om å slå énmarkstykker og tomarkstykker og åtteskillinger. For alle tre slag skal en veid mark myntmetall holde 14 lodd rent sølv, og slås til 11 tomarkstykker eller 22 énmarkstykker eller 44 åtteskillinger. Firehvidskillinger myntes ikke nå; sist det skjedde i Malmø og København holdt en veid mark myntmetall 5 lodd 2 gren [rent sølv] og ble slått til 96 stykker.
Orig. på papir i DRA, Eske Billes arkiv, II Ba 2.
Trykt: DN II nr. 1099.
Malmø 1530, 6 mai.
Venlig kierlig hillszen nw oc altiidt forsent met Vor herre.
Kiere her Eske synderlig gode wen, maa ethers strenghedt vide at hogborne forste vor kiereste naadigste herre koning Ffrederick screff mig till at ieg schulle sende ethers strenghedt thend ordinantz paa hans naadis mynt her vdj riget. Thij giffuer ieg ether till kiende at her er ingen mynt mynttet her vdj Danmarck huercken gammell eller ny, ther som er mynttet mere vdaff en marck purt sølff end x gylden, iij marck for j gylden, en ort mere eller mindre paa en marck purt sølff. Ther fore at sølffuet reyszer seg her saa *hiøt haffuer myntten ligget stille, saa at her er icke mynttet paa tridie aar. Oc haffuer ieg ingen beffalning nw at myntte, vndenta [274] get støcket paa j marck oc ij marck oc paa viij schilling. Oc ther vdaff schall en vegne marck holle aff alle honde thre slaa mynt xiiij lodt purt sølff. Oc aff the støcke som sculle gelle ij dansche marck sculle gaa paa en vegne marck xj støcke, oc the støcke som schulle gelle j marck xxij støcke paa en vegne marck, oc the støcke paa viij schilling schulle gaa paa en vegne marck xliiij. The fire huide scheling mynttis her icke nw i landet, men the siste fire huide schelinge som mynttetis bode her i byen oc i Kiøpnehaffuen, ther vdaff holt i vegne marck v lodt oc ij gren oc skrode paa en vegne marck lxxxxvj støcke.
Kiere her Eske ieg haffde ackt oc sent ether et et skiff met meell oc malt oc andet som ther tiener, men nw er mit skiff icke end nw kommet her i landet igen oc ved ieg icke nar thet kommer, her met ether Gudt alsommectigeste beffalendes oc giør ieg altiid gierne hues ethers strenghedt lefft er.
Scriffuit i Malmø ffredagen effther Phillippi et Jacobj anno domini mdxxx.
Jørgen Kock.
Utskrift: Erlig velbyrdig mand ock strenge ridder her Eske Bilde høffwitzmand paa konings gorden vdj Bergen syn synderlig gode ven kierligen tilscreffuit.
Rester av brevlukkende segl.
126
De vendiske hansebyene klager for kong Frederik I og herredagen i København 1 over den nye tollen i Marstrand.
Denne tollen har høvedsmannen på Akershus Mogens Gyldenstjerne fått i stand og skrevet om til [høvedsmannen] Klaus Bille på Båhus. Satsene er som følger:
10 elghuder.................................................................. 12 skilling
10 oksehuder................................................................. 8 skilling
10 stutehuder................................................................ 6 skilling
10 kuhuder................................................................... 4 skilling
10 bukkeskinn................................................................ 2 skilling
10 reinskinn................................................................. 2 skilling
10 geiteskinn................................................................ 1 skilling
10 kalveskinn................................................................ 1 hvid
1 fullgodt gaupeskinn........................................................ 4 skilling
1 ulveskinn.................................................................. 2 skilling
1 beverskinn................................................................. 4 hvid
1 mårskinn................................................................... 1 skilling
1 oterskinn.................................................................. 2 hvid
1 reveskinn.................................................................. 1 skilling
40 hermelinskinn............................................................. 4 skilling
[275] 40 gråverkskinn.............................................................. 1 skilling
1 bjørnehud.................................................................. 2 hvid 2
1 jervskinn.................................................................. 1 hvid 2
10 klipte saueskinn.......................................................... 1 hvid
10 elghorn................................................................... 2 hvid
40 ilderskinn................................................................ 4 skilling
10 reinhorn.................................................................. 1 hvid
1 tønne smør................................................................. 4 skilling
1 tønne tran................................................................. 4 skilling
1 tønne god talg............................................................. 4 skilling
1 tønne simplere talg........................................................ 8 hvid
1 tønne kjøtt................................................................ 2 skilling
1 tønne tjære................................................................ 1 skilling
1 tønne nøtter............................................................... 2 hvid
1 tønne selspekk............................................................. 4 skilling
1 hest....................................................................... 4 skilling
1 skippund salt.............................................................. 1 skilling
1 tønne hvalspekk............................................................ 4 skilling
1 tønne laks................................................................. 3 skilling
1 tønne makrell.............................................................. 4 skilling
10 spekelaks................................................................. 2 skilling
1 fleskeside................................................................. 1 hvid
Disse varene har vært tollfrie fra gammelt, bortsett fra at kjøpmannen pleide gi 2 skilling pr. tønne fetevarer, etter privilegiene.
Avskr. i StA Wismar, RA tit. X nr. 5 vol. 90 (nå tapt). 3
Trykt: HR III 9 nr. 659 art. 39.
Reg.: Nor III 3 s. 94.
[København 1530, 23 juli.]
39. Bedaget sick de kopman des nien unwontliken tollen tho Mastrande in Norwegen, den her Maensz Hinrickssen ofte Guldensterne hovetman up Akerhusz etc. heft gemaket unde er Niclas Bylden to Bahusen togeschreven.
Thom ersten vor 1 deker elendeszhude 12 schilling, item vor 1 deker ossenhude 8 schilling, item vor 1 deker studenhude 6 schilling, item vor 1 deker kohude 4 schilling, item vor 1 deker buckfelle 2 schilling, item vor 1 deker rynszfelle 2 schilling, item vor 1 deker segenfelle 1 schilling, item vor 1 deker kalffelle 1 witten, item vor 1 gilden loesz 4 schilling, item vor 1 wulf 2 schilling, item vor 1 bever 4 witte, item vor 1 marte 1 schilling, item vor 1 otter 2 witte, item vor 1 vos 1 schilling, item vor 1 tymmer hermelen 4 schilling, item vor 1 tymmer grawerks 1 schilling, item vor 1 barenhut 2 witte, item vor 1 velefraeszer 1 witten, item vor 1 deker klyppinge 1 witten, item vor 1 deker elendeszhorn 2 witte, item vor 1 tymmer yllicke 4 schilling, item vor 1 deker rynszhorne 1 witten, item vor 1 tunne botteren 4 schilling, item vor 1 tunne trans 4 schilling, item vor 1 tunne [276] goten tallich 4 schilling, item vor 1 tunne schotteltallich 8 witte, item vor 1 tunne fleskes 2 schilling, item vor 1 tunne teers 1 schilling, item vor 1 tunne note 2 witte, item vor 1 tunne seelspecks 4 schilling, item vor 1 peert 4 schilling, item vor 1 schippunt soltes 1 schilling, item vor 1 tunne walspecke 4 schilling, item vor 1 tunne lasses 3 schilling, item vor 1 tunne makrelen 4 schilling, item vor 1 warde spekelasses 2 schilling, item vor 1 syde speckes 1 witten.
Dusse vorgeschreven ware iss van oldensz heer frygh gewesen, aliene de kopman van der vetten ware 2 schilling vor de tunne luedt der privilegia plach to gevende.
127
Lagmann og lagrettemenn dømmer en mann for crimen bestialitatis.
Alv Botolvsson sto tiltalt av kongens fut for kjønnsomgang med ei ku. Tiltalte kunne ikke gjøre undanførsel eller skaffe borgensmenn. Hans datter og andre vitner hadde sett hva han gjorde. Til slutt tilsto han også sjøl. Ut fra tilståelsen og skreven lov dømte lagmannen i Stavanger og 21 lagrettemenn i Ryfylke ham i futens hender med liv og gods, til full refsing etter Norges lov. 1
En påtegning på domsbrevet viser at Alv ble brent.
Orig. på papir i DRA, Eske Billes arkiv, II B a 2.
Trykt: DN XXII nr. 159.
[Hesby i Ryfylke] 1530, 27juli.
Ollum monnum theym som thette breff seer eller høyra bekendis wy efftherskreffne mend Niels Clawesson lagmand y Stawangher Syword Matzsson paa Taliæ Olaff Ewyndsson paa Nætzæ Olaff Godwensson paa [277] Qwam Andhers paa Helle Ewynd paa Lerangher Staffen paa Salgærdh Helie paa Tonnelandh Olaff paa Bwstom Halger paa Mwsselandh Erick y Bwrganwygh Ion Gammelsson Anbiørn Gammelson Reer Germwndsson Torger Tiarandsson Syuordh Hogesson Andhers Ioghersson Orm Hogesson Arne Endretsson Leff Halwordsson Bordh Symonsson Andhers Tordhsson sworne lagrette mendh y Ryefylke qnediu Guds oc syna,
kungerandis met thette wort offne breff ath daghen nest ffore sancte Olaff affthen anno Domini mdxxx kom i rætte ffor oss paa Hesby ffornwmstigh swend Henyngh Balhornn wor kæreste nadighe herris kongis ffoghet y Ffiorene oc Karmswndh, oc fførde en fonge fram som Alff Botolffson heyther om en sag som hannum war till lagt om en koo at han skwlle haffwe brwghet syn legoms loste met. Spwrde wy tha forneffnde Alff Botolffson om samme maall, hwilket han ingelwnde met thet fførste ville till staa. Hwilketh bwdhe wy hannum tha at giøre syn vndhan førsell eller oc fly [s]egh borghens mendh, hwilket han oc a bad oc kune tha inghen ffaa. Geck tha ffram hans dotter oc swor fwllan bogher eydh at hwn saa skyndbarlighe hans werck. Geck tha fram tw skillrike vitne som saa hætthe Tosteyn Aluersson oc Magdalen Tosteynss dotter oc bewyste [s] amme ordh som hwn sagdhe sworo oc fwllan bogher eydh sammeledis giorde oc Ion swenske. Kom tha ffram forneffnde Alff Botolffson oc bekendis selff syn gernyngh oc bad nadhe segh. Effther kendz gernyngher oc skreffwen lagh dømde wy tha hannum met liff oc gotz y [k]ongz ffoghet hendher till fwllan reffzæn effter Noregz lagh.
Till ythermere vysso oc sannyngh her om trøcke wy wore ingsegle nedhan ffor thette breff, som giort war aar oc dagh som forskreffw[e]t staar.
Utenpå med samtidig hand: Domm paa Alff Botulfson somm brend bleff.
Spor etter 17 segl, trykte utenpå.
[278] 
128
Kong Frederik I vil avskaffe den nye tollen i Marstrand.
Kongen, og herredagen i København, svarer de vendiske hansebyene at denne tollen i Marstrand skal bli opphevet. 1 [Høvedsmannen på Båhus] Claus Bille vil nå få brev om dette.
Avskr. i StA Wismar, tit. X nr. 5 vol. 90, nå tapt.
Trykt: HR III 9 nr. 660 art. 2, 29.
[København 1530, 31 juli.]
2. Afscheit antwort vorlikinghe unde vorlaeth, twisken ko r raa t tho Dennemarken, den wendesken und densken rikesteden up allersith furgewendede beszwerunghe ergangen unde geschein.
29. Szo vele avers besweringe des nigen tollens halven berorende tho Mastrande, dat schal alles afgestellet und upgehaven verden, wo denne de breve itzundt in de kenszelie bestellet und bevalen an her Niclaes Bilde, dat nicht hogher anders wider noch meher dan den olden gewantliken tollen nemen und den nigen genslick vallen lathen, afdoen schalen.
[279] 129
Kjong Frederik I forbyr å hindre rostockerkjøpmennenes frie lørdagshandel.
Rostockerne klager over at de ikke får nyte privilegiene sine i Norge. Særlig blir de hindret i å handle én dag i uka med både prelater, adel, borgere og bønder. 1
Kongen befaler derfor alle sine embetsmenn og undersåtter, særlig borgermestere og rådmenn i Oslo og Tønsberg, å la rostockerne få drive slik handel der i byene hver lørdag, med alle slags varer, i samsvar med de privilegiene han har stadfestet for dem. 2
Orig. på perg. i StA Rostock, Hanse 1531 3 Juli 31.
Trykt: DN VI nr. 710.
Reg: Nor III 3 s. 94. HR III 9 nr. 667.
København 1530, 31 juli.
Wy Frederick van Gots gnaden tho Dennemarcken der Wenden vnd Gotten konnig, erwelter konnig tho Norwegen, hertoch tho Sleseuig Holstenn Stormarn vnd der Dittmerschenn, graue tho Oldenborch vnnd Delmenhorst, enntbeden allen vnnd jewelcken vnnsen redenn amptludenn byuagedenn vageden ock sunderlick borgermeistern vnnd radttmannen vnser beider stedhe Anszelow vnd Tonsborch ynn Norwegen, vnd allenn andernn vnsen vnderdanen vorwanten vnd sus mennichlichen, vnsen grutt gnade vnd alles guett.
Gestrenngen erbarnn vnd ersamen leuen getruwen, jegen vnns hebbenn sick dhonn beclagen de ersamenn vnd ffursichtigen vnse leuenn besundernn borgermeister radtmanne borger vnnd ynwaner der louelickenn stadtt Rostock, wo se bauen vnnd wedder ere oldhe dorch vns confirmerde frigheitt begnadinge priuilegia vnnd gerechticheit by jw ynn Norwegenn mennichfoldich vorkorttett benadeltt turbertt behindertt vnnd beschwert werden, jedoch ynsonderheitt diffals wowoll ehnen vnnd eren kopludenn der wekenn ein dach nemlick de sonnauendtt wekelinge mit prelaten adell borgere vnd buren allerley handelinge hanndteringe kopslagenntt kopent verkopent vnnd verkeringe van vnsen vhorfharen gnedicklich frige gegunt thogelatenn yngerumet bewilligtt vnd nagegeuenn vnnd dorch vnns confirmert vnnd bestedigett, datt ehnn dennoch solcker handels vnnd kopdage ynn mangerley wyse vorfenglick geerrett behindertt vorbaden jmpedertt vnd nicht tho edder frige gelatenn schall werden.
De wyll wy denne vnser vorfharen breff segell vnnd louelicke priuilegia edder begnadinge ock sonnderlick vnse eigenn confirmacion vnd befestinge nicht weniger thoholden vnd geholden tho hebben gedengkenn vnd begirich dhann vth gebore schuldich, szo ys demsuluigen vnnd [280] ehrenn priuilegien ock vnser darup gegeuener confirmacion nha vnse ernste gebott beuell boger will vnnd meyninge, datt gy alle vnd yder by sick sunderlick gemelden van Rostock vnd ehren kopluden den sunauentt alle wekenn henforder tho Ahnnszlow vnd Thonsborch thohandeln thokopenn touorkopenn touorkeren vnd tho hanteren frige vngeerret vnbehindertt sunder jmpediment beworr sperringe jnhibicion edder vorboth jndracht wegerynnge effte weddersechtinge jnrumen tolaten gunnen vnd gestaden mit prelaten adell borgern buren vnd allerlej guder vnd ware, alles nha vormoge vnd jhnholtt erer dorch vns confirmirder priuilegyen frygheiden vnd begnadingen, solches also vnd keins wegs anders holdenn by vormidinge vnser schwaren vnd hochsten straff vnd vngnad darnach sich ein jder mach weten torichten vnd vor schaden tho huden.
Des tho orkunde mitt vnsem anhangeden secrett vorsegeltt. Datum Koppenhagen sonndages na Jacobj nach Christi vnses herrn gebortt dusennt viffhundertt vnnd druttich jarr.
Ad mandatum regis majestattis proprium.
Benedict Klock secreterj subscripsit.
Kongens segl henger ved.
130
Kong Frederik I’s vernebrev og privilegiestadfesting for biskopen og domkapitlet i Stavanger.
Kongen tar i sitt vern biskop Hoskold i Stavanger med alle hans kanniker, klerker, tjenere, leilendinger og alt Stavanger domkirkes gods, og stadfester alle privilegier og friheter som tidligere konger i Norge har unt og gitt domkirken og domkapitlet.
Orig. på perg. i NRA, AM fase. 48 nr. 14.
Trykt: DN IV nr. 1093.
Kalundborg 1530, 6 august.
Wii Ffrederich mett Guds nade Danmarcks Wendis och Gottis konning, vdualdt konning till Norge, hertug vdj Slesuich Holsteinn Stormarenn och Diitmerskenn, greffue vdj Oldenborrig och Delmanhorsth, giør alle witterligt
[281] att wij aff wor sønderlig gunsth och nade haffue tagett annamedt och vndtfangett och nu mett thette wortt obne breff tage annamme och vndfange oss elskelige werdige herre och fadher mett gud her Oschuld biscop till Stawannger, hanns cannicker, alle hanns klercke thiennere swenne hionn warnadzmendt landbole, alle smoo fyske leye store fyske wand iordhe laxefyskenn skoffwe och alth anditt godtz som theer tillygger forschreffne Stawangers domkirck och aff ariildtiid tillegett haffuer yntthett vndertagett vdj noger maade, vdj wor koninglig hegenn wernn friid och beskiermelsze besunderligenn at forsware och fordagtinge till alle rette.
Samledis haffue wy aff samme gunst oc nade fulbyrd samtyckt och stadfesth, och nu mett thette wortt obene breff fulbyrde sammtycker och stadfesther, alle the preuilegier och friihedher som framfarne koningher vdi Norge haffuer nadeligenn vndt och giffuedt Stawangers domkirck oc capittell wedt fulmagt at bliffue vdi alle maade.
Thii fforbiwdhe wy alle ehwo the helsthe ere eller wære kundhe, szerdelis wore ffogetther embidzmendt och alle andhre, forschreffne her Oschuld biscop till Stawanger paa perszonn cannicher klercke thiennere swenne hionn wornadzmendt landbolle alle smoo fyskeleye store fyske wannd jorde laxefyskenn skoffwe och alth anditt godtz som tillygger forschreffne Stawangers domkirck och aff arildztiid tillegett haffuer ynthett vndertagitt vdj nogre maade, thiisligiste paa forschreffne preuilegier och friihedher, heer emodt hindher eller hindher ladhe møye platze wmage forfanng at giøre eller wforrette vdj noger maade, vnder wortt hyllesth och nade.
Giffuett paa wortt slott Kallennborrig løffuerdagenn nesth fore sanctj Laurentij martiris dag aar etc. mdxxx O, vnder wortt signet.
Ad mandatum domini regis proprium.
Seglet henger ved.
131
Kong Frederik I ønsker myntfellesskap mellom Danmark og Norge.
Kongen skriver til høvedsmannen på Bergenhus Eske Bille at han har latt probere myntene som slås i Norge. De er ikke jamgode med dansk mynt i finvekt og legering; dette er til ulempe for ham og undersåttene hans.
[282] Vil Eske slå mynt, 1 må finvekten og legeringen være som i dansk mynt. 2 Da vil kongen la mynten hans bli gangbar i Danmark.
Orig. på papir i DRA, Eske Billes arkiv II A a 1.
Trykt: DN II nr. 1100.
Kalundborg 1530, 7 august.
Ffrederich mett Guds nade Danmarcks Wendes och Gottes koning, vduald koning till Norge, hertug vdj etc. Vor sunderlig gunst tilforn.
Wiidher wy haffue ladit proberet the mynthe som mynttis vdj wort riige Norge, oc icke er wed thet korn oc pagementhe som wy ladhe slaa oc mynthe, och wy oc wore vndersotte theer met stoerlighen beswaris.
Thii bethe wy ether kierligen att ther som y heer efftir wille lade mynthe, atj tha ladhe myntthe att ether mynth er lige goed vdi korn oc pagementhe medt then mynth som wy lade slaa her y wort riige Danmarck. Tha wille wy ladhe same ether mynth bliffue geff oc gengbor her y riiget. Oc theer som y icke wille ladhe myntthe som forschreffuit staer, tha bethe wy ether oc wille atj aldeles yngthet ladhe myntthe, thii at thet er oss oc wore vndersaatte engenledis lidelig.
Ther mett giører y oss sunderlig till wylge, oc forlade oss ther wiisszelighen till, beffallendis ether Gud.
Screffuid paa wortt slott Kallenborrig søndagen fore sancti Laurentij dag aar etc. mdxxx O, vnder wortt signet.
Utskrift: Oss elskelig Eske Bylle wor mand raadt oc embidzmand paa wortt slott Bergehusz. Brevlukkende segl.
132
Traktat mellom kong Frederik I av Danmark og Norge og kong Göstav I av Sverige, om Viken og om oppfølgingen av de øvrige punkter i Malmørecessen [nr. 89] og Lödöserecessen [nr. 112].
Fullmektige sendemenn fra kong Göstav og Sveriges riksråd på den ene siden, fra kong Frederik, Danmarks riksråd og Norges riksråd på den andre siden, har avtalt følgende: 1
[283] 1. Viken skal ennå i seks år ligge under kong Göstav og Sveriges krone.
2. Innbyggerne der må ikke skattlegges ut over gammel rett og sedvane, eller hardere enn svenskene.
3. Kirken og adelen skal nyte sitt gods i Viken, og ikke vte mere til svenskekongen enn de gjorde til Norges krone.
4. Hver mann i Viken skal nyte norsk lov og rett.
5. 10 august 1536 skal Viken gis tilbake under Norges krone, til kong Frederik eller hans ettermann.
6-7. Partenes gjensidige anklager og bøtekrav frafalles.
8. Svenskekongen forbeholder seg å kunne kreve Gotland under Sveriges krone.
9. Fortsatt kan adelen i Sverige kreve sitt gods i Danmark og Norge, og adelen i Danmark og Norge sitt gods i Sverige.
10. Alle Malmörecessens og Lödöserecessens bestemmelser om fred, forbund og gjensidig hjelp mellom rikene skal overholdes.
11. Kan kongene ikke sende hverandre så mange ryttere som Lödöserecessen sier, skal de sende dess flere skipsfolk og fotfolk.
A. De svenske forhandlernes brev. Orig. på perg. i DRA.
B. De danske forhandlernes brev. To avskr. i DRA.
Trykt: A: Rydberg, Sverges Traktater IV nr. 22; Laursen, Danmark-Norges Traktater I nr. 20. B: Granlund, Gustaf I’s Registratur VII s. 497ff.
Varberg 1530, 7-8 august. 2
Wii Sueno electus til Schara, Holger Karlsson Pedher Hårdt och Karl Erichsson riddere, stormektige herres ock förstes her Göstaffs medh Gudz nådhe Suerigis och Göthes etc. konung wår keriste nådigste herres och menige Suerigis rikis rådhs fulmyndige forskickter ambasiater och sendebudt, giöre alle witterligit,
ath vi nw haffue werridt her vdi Vardbergh til venligit möthe och samtal medt verdugiste fadher her Aåghe Sparre electus til Lwnd, her Henrich Sparre her Mauritz Sparre her Vincentius Lunge her Holger Wlffztand her Trwdt Wlffztand och her Clawss Bille riddere, hogboren förstes och herres her Ffredericks medt szamma nådhe Danmarcks Vendis etc. konung vtwald konung til Norgie hertugh vdi Slesswyk Holsten Stormarn och Dithmerschen greffue til Oldenborgh och Delmenhorst och menige Danmarcks och Noriges rykenes rådhs fulmyndige forskickte ambasiater och senningebudt, 3 och nw medt hwar annar, effther then recessens lydelsse, szom giordt och besluthet bleff vdi Nyelödesse anno etc. mdxxviij fredagen a nest for a varfrughe dagh assumptionis aff kongelige [284] högmechtighet i Suerige wår keriste [285] nådigste herre Suerigis och Danmarcks rikeness rådh then tijdt ther forsamblade, grangiffueligen och alwarligen betenckt betraktedt och offuerwäght alle brister och skyldinger szom begge kongelige maiesteter i Sverige och Danmarck och thesse try ryke Suerige Danmarck och Norige emellom wara kwnne på bådhe sidhor i noghen motto, ther aff twedräckt oenighet och annen olwst vdi framtidhen motte komma och vpwaxe.
Ock ath szådanne stycker forkomne vndertrockte och aldelis platt motte nedherlagde bliffua och til inthedt giordhe, på thet then venligh contracth och forbund begge konunglige maiesteter i Suerige och Danmarck och tesse try rike Suerige Danmarck och Norige emellom vdi thee Malmöeske och Nyelöeske recesser giorde och vpreste mågh vdi alle motte widt fulla maght bliffua szom the inneholla och vtwiisa, szå och på thet ath fridt enighet och godt samdräkt begge kongelige maiesteter tesse try rike och thess inbyggere må widhere besterckias forökias och them emellom ytermera stadfestes, them til fortrøstning hielp bestand äre och glädhe och alles theres fiender til en forskrekning sorgh och nedherlagh, haffwe wij vdi helig threfollighetz nampn Gudh alszmecktigh til äre och tesse try riiker och tess inbyggere til fridt rolighet och ewigt bestand, effther then fulla magt hwar part på sine sidhe aff kongelige maiesteter i Suerige och Danmarck medtgiffuen är, szå forhandlat talat giortt och effther margfollelige framsetningar och swar ther om szå ändeligen beslutedt,
1. ath kongelige hogmektighet i Suerige wår keriste nådigste herre och Suerigis crone ånnw vdi sex samfelde år her effther, räknandes från sancti Laurentij martiris dagh nestkommande, niwta och beholla Viichen i Norige, medt alle sin rätte tilliggelse ränthe och rättigheter szom hans kongelige hogmektighet then nw haffwer,
2. doch medt szå skäl ath forscriffne kongelige maiestet wår nådigste herre i samma sex aar icke skal beswära menigheten i Viichen offwer theres årlige skatt och skyld och offwer gamble sidwenier och priuileger, medt noghen oskälig och opliktigh beskatning och twnga meer än szom hans kongelige hogmechtighetz egna vndersåter medt beswäras i Suerige.
3. Och hwess godz szom kyrkier prelater och riddersmen b haffwa liggandes vdi Viichen skal kongelige hogmechtighet i Suerige wår nådigste herre icke göra them noghot hinder oppo, ey heller beswära them någhot widhare eller ytermera ath göra ther aff än szom the aff gammel tijdt plågha och plichtige äre ath göra til Noriges crone.
4. Och skal hans nådhe latha hwar man i Vijchen niwta Norgies lagh rätt och skäll, icke tilstädandes ath noghen oforrättes emott laghen i noghen motto.
5. Och när samma sex år änthe ock forlopne äre, thå må och skal kongelige maiestadt i Danmarck och Norige, eller ther szom hans nådhe forstackett bliffwe hans nådhis effterkommande konunger i Danmarck och Norige Danmarcks och Norgies riikesens rådh, igen, formedelst hans nådhis befalningsman på Bahwss eller hwem hans nådhes hogmechtighet ther til skickandes wardher, om sancti Laurentij dags tiidt annamma Viichen medt all sin ränthe och rätte tilligielsze szom nw tilligger och aff arilds tiidh tillighat haffwer aldelis inthedt vndantaghedt, frij och qvitt vnder Norges crone szom thedt noghet sin tilforende friest waridt haffwer, vthan all gensegelsze hielperedhe arghalist och fwnd szom nogher kan påfinna i noghen motto.
6. Och ther medt skal then pene ett halffhwndrede twsend gyllene, szom begge kongelige maiesteter mena hwar then annan wara forfallen vdi, aldelis wara qwitt och aldrigh aff noghon partt eskas effter thenne dagh.
7. Szammeledes skule och alle andre skadher skyllinger brister och tiltall, szom then ene kongelige maiestadt then annen vdi noghen måthe pårekna kan til thenna dagh, her medt aldelis wara nidherlagd och til ewigh tijdt wara til inthet giordt, och her effther aldrigh vtaff nagher partt skole reppas eller nogherledes vpkastas,
8. doch vndantaghandes hwess rättighet szom kongelige högmechtighet i Suerige wår keriste nådigste herre haffwer til Gutland på Suerigis crones vegna, ath hans högmechtighet eller hans nådhes effterkommande ther om måghe tala segh til rätthe när hans nådhe eller thee ther oppo eskande worde,
9. szammeledes och szå then rättughet och c tiltall szom Suerigis riikis adhell kan haffua til the swenskes godtz liggandes i Danmarck och Norgie szom the icke ännw igenfångit haffwa effther the breffs lydelsze ther oppo giorde och giffne bleffue i Malmö, teslickest Danmarcks och Norges adhell om the godtz the haffwa i Suerige, [286] szå ath hwar partt är szin rätt behollandes ther om ath tala i rätte på belegligh tijdt och städt.
10. Och her medt skole alle andre articler och punctar szom Malmoeske och Nylöeske recesser inneholla och vtwiisza, ther lydha på fridt forbwnd godt samdräckt gott wenligt och kerligit naborskap hielp tröst och bistand thet ena riike ath göra thet andra hwar behoff görs, szå i alle motto på alla sidher obrwtzlighe hollas skal szom the forscriffne recesser ytermera inneholla och vtwiisza, widt christelige thro och loffwe.
11. Doch om szå skedde ath kongelige hogmechtighet i Suerige wår keriste nådigste herre for merkelige vrsacher skull ey kan forsända szå monga gerustede karla och hesta til land in vdi Danmarcks riike om på eskes och behoff görs szom Nyielöeske recess inneholler, thå skal och will hans kongelige hogmechtighet forskickia szå mykit tess større hielp til skips eller foett hwar behoff giörs eller tiisegs, doch szå ath samma vilkor och skal bliffua hooss kongelige maiestat i Danmarck, om kongelige hogmektighet i Suerige wår keriste nådigste herre noghen hielp warder aff hans kongelige maiestat begärandes ath forskickia in vdi Suerige.
Tess til ytermere visso och forwaring lathe wi forskriffne Sueno, electus til Schara, Holger Karlsson Peder Hårdt och Karl Ericksson riddere, hengie wåre signeter nedhan for thetta wårth opna breff. Datum i Vordbergh mondagen nest for sancti Laurentii martiris dagh aår effther Gudz byrdt twsendefemhwndrede trettighe.
Segl: 1 biskop Svens, 2 utydelig, 3 og 4 er borte.
[287] 
[288] 133
Kong Frederik I stadfester privilegiene til innbyggerne i Hamar bispedømme. De trenger ikke betale biskopen bondeluten av tienden.
Innbyggerne har klaget over urettmessige pålegg fra biskop Mogens. Derfor har kongen samtykt og stadfestet alle privilegier og friheter som tidligere konger «i Danmark» har unt og gitt dem.
Bondeluten slipper de å betale, inntil kongen og Norges riksråd har dømt i denne saken.
Regest i DRA, Frederik I’s norske registrant f. 34rv.
Reg: NRR I s. 24f.
Hagenskov 1530, 12 august.
Kongelige maiestatis vndersaatthe szom bygge och boe vdi Hamer biscopsdom ffinge breeff, szaa att the haffue bereett och beklagett for kongelige maiestatt att the mangfuldeligenn vfforreettes aff oss elskelige werdige ffader her Magenns biscop vdi Hamer baade met bundelodt och anndre nye paalegge emodt theris preuilegier och friiheder.
Ther for haffuer hans naade fuldtbiurdet sambtycktt och stadtfest alle the preuilegier och friieheder somm samme hanns naades vnndersaathe vdi Hamer stygtt ere naadeligenn vntt och giffne aff fframfarne konninger vdi Danmarck.
Samledes haffuer hannss naade untt och tilladet att forscreffne hans naades vndersaathe mue och schulle were frii och quiitt fore samme bunde lodt och icke tilltrænges att vdtgiffue samme bunde lodt, førenndt samme szag kommer vdi rette fore oss och hans naades elskelige Norriges riiges raadt och the paa baade siider worde ther atskiildt met reette.
Cum clausulis consuetis et inhibitione solita et precipue adnotante ipsum dominum episcopum Magnum de eadem diocesi Hamer.
Datum Hagenskoug ffredagenn nest epther sanctj Laurentij martiris dag anno Mdxxx.
[289] Relator her Magnus Guldenstiernn jn presentia domini regis. Magister Joannes Ffriis subscripsit literas sigillatas.
134
Kong Frederik I innskjerper at rostockerne i Oslo og Tønsberg må få nyte sine privilegier.
Borgerne i de to byene må la rostockerne drive handelen sin i fred, slik de har rett til etter de privilegiene som kongen med brev og segl har bekreftet innholdet av. Høvedsmannen på Akershus Mogens Gyldenstjerne skal se til at så skjer, slik at rostockerne ikke trenger å klage oftere. 1
Tre brev om saken, ett til Oslo, ett til Tønsberg og ett til Mogens Gyldenstjerne.
Orig. på papir i StA Rostock, nr. 8489. 2
Reg.: Nor III 3 s. 96 (feildatert 19 nov.)
Nevnt: HR III 9 s. 864 n. 2. Schreiner, Hanseatene og Norge i 16. årh. s. 95 og s. 387 n.198.
Gottorp 1530, 12 oktober.
Wyr Friderich von Gotts gnaden zuer Dennemargken der wende vnd gotten kuningk, erwelter kuningk zuer Norwegen, hertzog zu Schleszwigk Holsten Stormarn vnd der Ditmarschen, graue zu Altenburgk vnd Delmenhorst, empieten dem getreugen vnd erentfesten Magnus Guldensterne ritter, vnserm lieben getrewen amptmanne vff vnserm schlosz Aggershausz, vnsern gunstigen grusz zuuor,
vnd bagiren hiemit gnediglich das du der ersamen vnser lieben besondern der von Rostock jhre kawffleute, so zuer Ansselo vnd Tonszberge jhr kauffmanschafft vnd handtirung treyben wollen, bey jhrenn alten priuilegien begnadungen freyheiten vnd gerechtigkeiten nach laut vnd jnhaltt der daruber auffgerichte siegel vnd brieue dnrch confirmirt bewilliget vnd zwgelassen jn vnserm nhamen handthabest schutzest vnd schirmest, so das jhnen darann durch niemandes jmpediment bewor oder verhinderung beiegne, jnn gestalt vnd massen wo wir solchs auch den ergenanten von Ansselo vnd Tonszberge zuergeschribenn haben, damyth wir derhalben keine weyter klage høren darffen.
Darzu wollen wyr vns gentzlich verlaissen vnd seyn es gegen dir mith gnaden zuerkennen geneigt.
Datum auff vnserm sclos Gottorff mitwochens nach Dionysij anno [m]d xxx O, vnder vnserm secrete.
[290] 135
Kong Frederik I’s vernebrev og privilegiestadfesting for biskop Olav i Bergen og geistligheten i bispedømmet hans.
[Har trolig vært omtrent likelydende med brevet for biskopen i Stavanger, nr. 130.]
Reg. i DRA, Frederik I’s norske registrant f. 34r.
Trykt: NRR I s. 25.
Gottorp 1530, 20 november.
Biscop Oluff aff Berghen ffick kongelige maiestats beskermelsse breff fore segh oc syt clerisij, cum confirmatione privilegiorum.
Datum Gottruppe dominica post festum beatj Briccij anno etc. Mdxxx.
Dominus rex per se.
136
Kong Frederik I’s handelsprivilegium for innbyggerne på Tjørne. 1
Innbyggerne har klaget over at de blir nektet å drive slik seilas som de og forfedrene deres før har drevet. Kongen gir dem lov til å søke sin næring og berging på sjø og land slik de gjorde under kong Hans og kongene før ham. Men de må ikke drive kjøpmannskap eller seilas av en art som strir mot de norske byenes privilegier. 2
Avskr. i DRA, Frederik I’s norske registrant f. 34v-35r.
Reg.: NRR I s. 25.
København 1531, 12 juli.
Bynder och menighedt paa Thømine ffinge breff, szaa att the haffue ladet beklage huorledes att theris forelder och the thesligest haffue aldtiidt seglet till søes epther theris bierring och nering huor the kunde thennom bierge och nere, och att thennom nu formenes.
[291] Thi haffuer kongelige maiestat vntt och tilladet att the szom boenndes ere paa forscreffne Thømine a mue och schulle her epther søge theris nering och bierring till szøess landt och wanndt huor the thennom nerge och bierge kunde, szom the giorde vdi hogborne ffurstis koning Hansses tiid huess siell Gudt haffue och andre framfarne konningers tiidt vdi Norge, daag saa att the ingenn købmandscab eller segelatzs bruge schulle emodt wore kiøbstederss vdi Norgi ffriieheder eller priuilegier vdi noger maade.
Cum clausulis consuetis et inhibitione solita.
Datum Haffnie quarta feria post ffestum diui Chanutj regis et martiris aar et cetera Mdxxxj.
De commissione dominorum consiliariorum regnorum Datie et Noruegie.
137
Kong Christiern II’s handelsprivilegium for Amsterdam og hele Holland.
Kongen gir amsterdammerne og andre hollendere rett til for all framtid å ferdes pa alle hans strømmer og drive kjøpmannskap på alle handelsplasser i hans riker og land, uten å svare ham eller hans ettermenn annet enn den gamle sedvanlige tollen som de før har betalt.
Dette til vederlag for at de har hjulpet ham med skip og utrustning, så han kan vinne tilbake rikene sine.
Orig. på perg. i Amsterdams arkiv, Yzeren kapel, lade 40.
Trykt: DN VI nr. 716.
[Holland] 1531, 15 oktober.
Christiern by Godts genaede coningk tho Dennmarcken Zweden Norwegen der Wenden ende Gotten, hartoge to Sleswick Holsten Stormaern ende Ditmerschen, graue tho Oldenborch ende Delmenhorst, doen condt allen luyden,
[292] dat wy van besonder gunst ende gnaede, ende oick omme trouwe ende willige dienst ende ernsticheyt alsoe onse lieuen burgermestern ende raetsmannen der stat Amstelredamme ende andere jnwonders tslants van Hollant ons tot dessz tyt gedaen ende bewesen hebben, jnde vuytredinghe vanden scepen ende hoer behouften ende ander saicken omme ons weder to verhelpen jn onssen rycken ende landen ende hier nae noch trouwelycken doen ende bewisen moeghen ende willen, belooft gegunt beliet geconsenteert jn coninglicke woerden vastelicken geaccordeert hebben voor ons onssen eruen ende naecomelinghe, beloeuen gunnen belienen consenteren ende accorderen by dessen onssen brieue,
dat alle die jnghesetten der voorscr. stadt van Amstelredamme ende jnwonders tslants van Hollant van nu vort aen vry veylich ende onbeleth zullen moeghen gebruycken mit haer scepen cooppmanscappe ende goeden allen onsen strommen hauenen plaetsen ende cooplegheren van onssen voorscr. rycken ende landen, gående ende commende daer jnne verkerende marende coopende vercoppende hanterende ende neeringe frequentierende, zoe hen dat belieuen ende goetduncken zal, mede duer ende jnne den zeluen onssen landen ende strommen zullen moeghen vaeren ende passeren nae osten ende westen, nu ende tot ewichen dachen, mits alleenlick betaelende onsen oude gewonlycke gevsierde tollrecht, sonder dat wy oft onssen erfuen ende naercomenlinghe hem luyden oft enighen van hem meer eyschen zullen oft ghedoegen geeyscht te werden by yemande dann zy vanden zeluen tholl gewontlick zyn ghewest te betaelen nae ouder coustumen ofte preuilegien, ende dit al sonder preiudicien ofte achterdeel van onssen ondersaten.
Gebieden daer omme ende beuellen allen onssen amptluyden vogeden thollenaeren burgermeestern raidtmannen steden ende gemeenten dienaern ondersaten ende allen ånderen die omm onssen willen doen ende laten zullen ofte wyllen, den voorscr. jnghesetten ende coopmannen der stede ende slants voerbenoempt hier ende bouen nytt te hinderen oft ghedoeghen gehindert oft bescadicht te weerden, maer dessen onssen belieuen ende gunst te doen ende laten ghenieten jn allen manieren soe voorscr t staet, onder onssen coninglicken hulde ende gnade.
[293] Des tho maerder getuychnisse hebben wy dessen brieff seifs geteykent ende mit onsen zegele gedaen zechelden, opten vyffthienden dach october jnden jaer ons heern dusent vyfhondert ende een ende dertich.
Christiern. a
Under plica: Ad mandatum domini regis proprium. Johann Simonssen. Dusent vyfhondert ende een en dertich.
Kongens segl henger ved.
138
Kong Christiern II’s proklamasjon til alle som bor i Norge.
I hans fravær har de lidd mye urett av usurpatoren [Frederik I], men nå er Christiern kommet til Norge med mange krigsfolk, og vil straks dra til Oslo for å hjelpe hver mann til lov og rett. Alle øvrighetspersoner og fire mann fra hvert fylke skal møte der for å høre hans vilje.
Tidligere motstandere vdi få nåde om de slutter seg til ham,. Men de som fortsatt står ham imot, må tas til fange, og det gods de har hos seg skal deles likt mellom ham og dem som fanger dem.
Skatter og andre pliktige ytelser må ingen svare til andre enn ham eller hans oppkrevere. Alle må nå skikke seg mot ham som mot sin rette konge.
Til gjengjeld vil han holde dem ved Guds og Norges lov, rett og skjell og gode gamle sedvaner.
Avskr. på papir i NRA, Münchensaml. nr. 3083 (samtidig, brettet i brevform). 1
Trykt: Saml. NFSH II s. 84f; DN VIII nr. 653.
Hesnes havn 1531, 6 november.
Wii Christiernn mett Gudz naade Dammarckis Swergis Norgis Wendis och Gottis konnung, hertiigh i Sleszwick Holstenn Stormaren och j Diitmerskenn, greffue j Oldenborgh och Delmenhorst, helse ether alle waare kiere gode oc troo wndersaathe, biisper prelather abbether pryerer och prestmend, sammeleidis riidder och riiddermendzmend køpstedemend bøndher och meynigæ almuge [294] som biigge och boo vdi waart riige Norgie, kierligenn mett Gud oc waar naade.
Kiere wenner, wiidher ath for then store vlagh vrett och wskell som ether skeett ær vthen skiildh och brøthe aff thenn som segh sielffw haffue giortt tiill herre offwer ether vti waar fraawarelsze, huiilkiidt wii haffwe hørtt och thet ey lenger giitte eller kwnne liidhe ath ether sliigh vlag wrett och vskell skee skall, therffore haffue wii nw vdi gudz naffnn syelff personneligenn giffuidh oss aff keyserlige maiestats waar kiere herre broders och swaagers land Holland mett eit merckeligt tall kriigxffolck for ethers och alle waare gode och troo vnders[aathes gaffn oc]h beste skuld, och ære nw k[omne tiill wo]rt riige Norgie vti Hestnes haffn och acth[e m]ett gudz hielp strax i morgenn ath giffue oss her aff och tiill waar køpstadh Opsloo om weredt wiill ware oss tiill viliæ, paa thet vii ville hielpe huer mand ffatige och riigæ tiill lag skell och rett.
Thii bedhe och binde wij alle embydzmend lendzmend lagmend, sammeleydis borgemestere ffougetter och alle andre som beffalling haffue thertiil, mett fyre achtiige mend aff huort fiilke, ati nw strax giffue edher tiill Opsloo tiil oss. Ther ville wij giffue ether waar viliæ och meynyngh tiilkenne hwor i maa vitte ath rette eder effther.
Fframdelis ær ther naagen som thenne waar scriffuelse ey wille høire eller effterfiilgie men wiill vpszette segh ymott oss oc Norgis riige, then fonger och fører medt ether tiill oss. Hues godz hand haffuer hoss segh skall høiræ ether halffdeldenn tiill som honom fongæ och oss then annen halffdeldenn, ware segh enthen frii eller vffrii. Wore ther och naagenn som haffde forseett segh ymott oss hertiill dagz som vilde komme bekenne them sielffw och begere naade och her effther wiilde ware oss huld och troo, tha wille wij gerne annamme them tiill naade och ware them ein gunstig herre.
Tisligiste forbiude wij alle waare och kronens vndersaathe offwer alt waart riige Norgie att the yngen sware gøre eller giffwe theris aarlige skatt rente eller rettugheitt som the oss paa Norgis riigis kronens vegne mett rette pliichtige ære, vthenn oss sielff heller a huem wii hereffther tiilsiigendis vorde thet ath annamme paa waare vegne, och ati bewysze ether nw ymoth oss som ether bør ath gøre ymott eders rette herre och konnwng.
[295] Wii ville igenn holde eder alle oc huer serdelis wiidh gudz och Norgis riigis lagh skell och rett och gode gamble sydwanner, och ey b wille tiilstede ath naager skall skee vrett eller fforfangh i naager maathe, men ville skicke oss ymott eder alle och huer serdelis som ein kriistenn konning bør ath gøre ymott syne gode och troo vndersaathe vti alle maathe.
Giffuid vtj waar haffnn Hestnes then vj dag i Nouembris maanett aar etc. mdxxx primo, wnder wort signeth.
Bakpå, i et hjørne: Hans Krugo. 2
Utvendig forseglet med erkebiskop Olavs segl.
139
Norges riksråd [sønnafjells] 1 oppsier kong Frederik I huldskap og troskap.
Kong Christiern II er kommet til Norge og hele allmugen har gått ham til hånde. Han er Norges rette herre, valgt og kronet; han vil holde alle ved Guds lov, ved friheter, privilegier, rett og skjel og gode gamle kristelige sedvaner. Derfor har også de sjøl tilsagt ham huldskap, troskap og mannskap som før. Det ville ha bragt fordervelse over dem og alle rikets innbyggere om de ikke så hadde gjort.
Da de ikke kan tjene to herrer, oppsier de nå den huldskap, troskap, mannskap og tjeneste som de tilsa kong Frederik etter at Christiern dro i landflyktighet.
De ber Frederik forlike seg med Christiern, så en kan unngå krig og blodsutgytelse.
Orig. på papir i NRA, Norske innlegg.
Trvkt: DN XXII nr. 198.
Oslo 1531, 29 november.
Wor ydmyghe helssen eder nadis furstelighe høgmectigheid tiil forne.
[296] Hogborne fyrste kiære nadighe herre, formodhe vy at eders nade vell veidh oc sportt haffuer at hogborne fyrste koning Cristiarn Norrigis Danmarcis Suerriigis vendis oc gottis konningh etc. vaar kiæriste nadigiste herre ær nu komen hiidt vdj siitt riighe Norrighe, oc all menighe almughe medtt en good villie ær gongen hans nade tiil honde. Oc effther thij hans nade ær thette riighis rette herre kiest kaared oc krøntt konningh oc viill holle oss alle viid Gudz lagh friihedher priuilegier skiell oc rett oc viid gode gamble cristelighe seduennier, haffue wij ochsaa fallid hans nade tiil honde oc sactt hans nade huldskap troskap oc mandskap som vy tiilforn giortt haffde. Huilkett oss forhaapis att eders nade oss ickie viil foruidhe, fforthij som eders nade vell veidh oc begrunne kand at om vy ickie saa haffde giortt huad skadhe oc forderff vy oc menighe rigens inbyggere kune vdj kornett, oc effther thij at saa tiilbørlict ær som giortt ær oc vy ey kunne tiene tuo herrer.
Ther fore med thette wort breff vpsie vy eders nade then huldskap troskap manskap oc tro tieneste som vy edhers nade tiilsadhe noghen tiid effther at vor kiæriste nadigiste herre konnungh Cristiarn etc. aff landett vor draghen.
Kiære nadighe herre, tycthe eders nade ickie doch for then skyld ath forsmaa oc forachte wortt raad oc bøn som vy giiffue eder tiil kienne om thette suare orloff som haffuer voredtt eder baade gode fyrster emellom oc nu ydermere begynnes kan. Tha bodhe wii gierne ath eders nade ville thet offuerueghe med eders nadis ærlighe raad at saadan blodstortiingh som nu reides oc bøgynnes kune affstilles, atj gode fyrster vor kiæriste nadigiste herre konningh Cristiarn eders nadis kiære herre broders søn motte vell forliiges medh eders nadis furstelighe høgmectigheitt. Ther ville vy alle gladelighen oc trolighen tiilhielpe thet aller vderste vy kunne.
Oc befalle vy her medh eder nadis furstelighe regimente medh liiff oc sæll alzuoldigiste Gudh euindeligh.
Screffuett i Oslo sanctj Andree apostoli afften anno Domini mdxxxj, vnder rigens jndsegle.
Eders nadis kongelige maiestatis ydmyge capelianer mett flere Norgis rigis raad.
Utskrift: Hogbørne hogmectige ffwrste oc herre her Ffrederich mett Gudz nadhe Danmarcis vendis oc gotis konning vdwald konning till Norge hertug vdj Sleszuich Holstenn [297] Stormaren oc Ditmersken greffue i Oldenborg oc Delmenhorst gantzske ydmygeligen tilscreffued.
Bakpå brevet fragmenter av Erik av Pommerns norske kongesegl (No. Kongesigiller pl. XX nr. 2), som på denne tida ble brukt av den norske kansleren som rettergangssegl (Trætteberg, KLNM XTV sp. 275).
140
Norges riksråd [sønnaQells] 1 gjør kjent for Danmarks riksråd at de har gått over til kong Christiern II.
Opprøret mot kong Christiern ble drevet igjennom av et lite mindretall mot det tause, avmektige flertalls vilje. Riksrådet og allmugen i Norge hadde intet med opprøret å skaffe, men så seg etter Chrisderns flukt nødt til å hylle kong Frederik.
Nå er deres rette, valgte og kronete konge kommet til dem igjen, og allmugen har sluttet seg til ham og villig gitt gjengjerd og skatt. Han har latt dem i fred som ville gå ham til hande, mens hans motstandere har mistet gods og len. Riksrådet merker at han vil bli en rettvis fyrste, og har nå lovet sin rette herre huldskap og troskap.
Kong Frederik har de oppsagt huldskap og mannskap, da ingen kan tjene to herrer. Han og Danmarks riksråd må ikke legge dem dette til last, men tenke over hva som ellers ville hendt. For å unngå krig og blodspille bør danskene nå forlike seg med Christiern og la ham komme fredelig til sitt rike igjen.
Trykt: Huitfeldt VIII s. 272ff.
Oslo 1531, 29 november.
Sincerissimis nostris reverentiis honore fraternaque salutatione in Domino præmissis.
Kiere herrer brødre oc gode venner, ville i ydmyge eder til at vide acte oc viselige offuerveye huad nu sorgeligen til mange meniskers forderffuelsse foretagis oc begyndis met dette suare orloug oc krig. Gud alsommectigste vnde oss gode raad hielp oc trøst, at vi maatte vel komme der aff met. Oc paa det at i ocsaa kunde røris til en fredsomelig handling oc bistandelig fordrag met høyborne første kong Christen vor kieriste naadige herre, beder wi eder gierne oc raade at i ville offuer veye huorlunde oc huorfor det orloug er begynt, oc huorlunde Gud vil vnde det en god ende at faa, oc ey den store blodstyrting skee skall, sielerne til stor vaade [298] som mest gruseligt er for den som saadan orloug haffuer voldet oc lengst paa holder.
I vide vell huem det voldte oc aff sted kom i Danmark at hans naade nødis til at giffue sig aff riget vden tilbørlig tiltale oc dom. Huilcket wi eller den gode almue her i Norge ey aff viste eller samtyckte før end lenge effter hans naade vaar vddragen. Da nøddis wi alle til, den tid wi finge bud fra høyborne første hertug Friderich den tid vduald koning til Danmarck oc fra eder, at hylde hans naade at wi ey skulle ydermere forderffuis.
Oc nu effterdi vor naadigste herre er hid kommen til sit rige oc er vor rette herre oc koning keyst koret oc kronet, fulde den menige allmue hans naade gladelig til hende oc gaff oc giorde hans naade veluilligen baade giengierd oc skatt oc ville leffue oc dø met hans naade som det bør met deris rette herre oc koning, som oc tilbørligt er. Oc skreff hans naade oss strax til hand kom her under landet at hand ville vere oss gunstig oc god, ey gribe tage eller berøffue lade fra nogen som hans naade vil gaa til haande, huilcket hans naade ey heller giort haffuer til denne dag met dennom som tilstede bleff. Men de som bort rømde paa hans naadis argist haffue der offuer myst deris leen oc noget rørende gods. Oc haffue wi nu formerckt at hans naade wil oc acter at elske baade Gud oc retuished.
Thi kiere venner, tyckis eder at i icke ville foracte eller forsmaa wore raad da raade wi eder oc ydmygelige beder, paa det at mere ont ey for mindre hende skulle, at i ville offuer veye oc betencke huad verit haffuer nu er oc komme kan baade offuer fødde oc vfødde skyldige oc vskyldige, som i selff ydermere vide oc kand betencke. Vaar hans naade end nu aff gangen oc død, da kunne i vel selff mercke huad dog lang feide fare oc wfred der for kand skee baade til land oc vand. Oc ey er visse huad ende det kand faa, thi all seyer er aff himmelen,
Och i vide huor ydmugelige hans naade tilbød før hand drog aff landet, oc det tyckes oss icke aldelis viselig at vere giort at i ey vidtoge. I vide oc selffuer at det var en føye hob som mest mact haffde oc icke mange som der imod stode, men mange tusinde som det tycktis ilde vere imod huer en som det tycktis vell være, oc endnu som wi haffue spurt oc hørt hans naade gierne i riget igien ville haffue. Oc maa skee mange er som icke tør giffue deris vilge oc mening tilkiende for liffs fare oc forderffuelse aff dem som hans naadis meste wuenner ere oc mindst acte huad ende det vill faa, oc maa skee at mange sla deris lid til wlid.
Derfor endnu igien anden oc tredie tid bede wi ydmygelige oc raade at i offuerueye baade siæls oc liffs bistand, ladendis hans naade komme fredelig vdi sit rige igien. Wi forhaabis oc fuldkommelig formode effter de facter oc ord som wi fornemme aff hannom oc hans, at hans naade [299] bliffuer oss oc sit rige en god mild retuise profitlig oc gaffnlig første.
Kiere gode herrer oc venner, som wi haffue nu giffuit eder tilkiende nogle adskillige artickler som før er rørd, oc i vide vell at kong Christen er vor rette herre oc koning, som wi icke andet vide heller maa end det veluillige bekiende, oc ey wi eller nogen kand tiene tuenne herrer til tacke, oc wi haffue nu sagt oc loffuet hans naade huldskab oc troskab, thi formode wi at den gode herre høymectige første koning Friderich heller i tager oss icke til mistycke eller wuilge at wi haffue opsagt hans naade huldskab oc mandskab som wi oc nu i dette vort breff opsige, giffuendis eder at besinde at huor wi haffde icke saa giort huad der da vilde effterfølge.
Kiere venner oc herrer, haffue wi dette vdi beste oc broderlig act oc mening eder tilskreffuit. Oc huor wi kunde oc mue vere eder fremdelis til vilge oc kierlighed, giør wi altid gierne, eders herredomme her med Gud oc sancte Oluff koning befalendis.
Ex Asloia in vigiliis beati Andreæ apostoli. anno 1531, vnder rigens indsegle.
Norgis riges raad.
TILLEGG
Arild Huitfeldts kommentar til brevet ovenfor.
Nordmennenes frafall i 1531 og siden i 1534 var årsaken til at herredagen i København 1536 besluttet at Norge skulle miste sitt riksråd og styres som en dansk provins. Beslutningen stred mot de privilegier og friheter som danskekongene hadde tilsvoret nordmennene. Men slike friheter skal gjengjeldes med tro tjeneste, og tapes derfor ved troskapsbrudd.
Trykt: Huitfeldt VIII (1597) s. 274f.
For dette afffald skyld, saa oc for it andit som siden skiede vdi greffuens feyde aar 1534, er paa den herre dag til Kiøbenhaffn 1536 nogit hart oc strenge raadslagit offuer de norske, at de fremdelis icke skulle haffue deris egit raad, men regieris som en anden prouintze vnder Danmarck. Samme tid bleff alle bisper affsette. Dog bleff dennom alle forundt at bliffue ved sancte Oluffs loug oc andre deris priuilegier.
Huilkit der om paa dette stæd er ærindrit, at mand skal vide for huad aarsage skyld denne forandring er skied vdi Norge, imod de danske [300] kongers *adt priuilegier friheder, huor imod den tro tieniste eed oc plict skall refereris oc ansees som der imod er giort. Oc lige som friheder windis, saa fortabis de ocsaa oc til intet bliffue.
141
Riksrådet og adelen [sønnafjells] 1 i Norge hyller Christiern II som konge og sønnen Hans som tronfølger.
Referat hos Huitfeldt, VIII s. 271f.
[Oslo 1531, 29. november.]
Det norske raad oc adell, som vaar forskreffuen, er møtt til Opslo paa sancte Andreæ afften. Oc effter en lang tale som hans cantzler Pouel Kiempe haffde til dennom paa hans vegne, haffue de hyllet hannom. Vdi samme hyllings breff bleff indført at om kong Christen døde oc affgick, skulle de vere forplict at tage hans søn Johannem for herre oc konge.
142
Hansekjøpmennene i Tønsberg har fått et vernebrev fra kong Christiern II.
De nevner dette i et brev der de ber en kjøpmann i Rostock sende forsyninger.
Avskr. på papir i StA Rostock, pk. 8472 nr. V (samtidig). 1
Trvkt: DN VI nr. 717.
[301] Tønsberg 1531, 9 desember.
- - -
Leue Hans, vnser gesuntheit vnd woluart moge gy weten dat wy wol to passe syn vnd guden frede hebben van koninck Cristiern. Wy hebben by erne gewest, vnd he hefft vns in sine beschuttinge genamen, des wy einen breff van eme genamen hebben, dath vns nemant schal aueruallen edder schaden doen.
—— —
Datum Tonszperg am sondage na vnser leuen frouwen dage der entfangungjm jar 1531.
De gemeine copman liggende to Tonsperg.
Utskrift: Deme ersamen gesellen Hans Lindeman to Rostock jn der Monnekestraten by Iochim Beselin.
143
Utkast til et forbud fra kong Christiern II 1 mot Luthers lære.
Norges riksråd har klaget over at denne vranglæra har fått innpass i riket under hans landflyktighet. Kongen vil overholde kristelige sedvaner og kirkens, riksrådets og alle geistlige og verdslige undersåtters privilegier. Hans undersåtter må derfor holde seg fra Luther-læra, under utlegdsstraff etter Norges lov og kristenretten, og gi prelater og sokneprester alt de skal ha etter gammel sedvane.
Konsept på papir i DRA. 2
Trykt: Kbh. Selsk. Skr. III s. 74f.
Oslo [1531, november 1532, januar.] 3
Vij Christiern met Gudz naad Norigis Danmarckz Suerigis gottis vendis koning, hertiig i Slesswick *Holten Stormarn och Dittmercken, greffue i Oldenborg oc Delmenhorst, a helse eder alle a gøre vitterlickt
att aff a vort elskelige rad a Norigis riigis raad *haffu oss tiilkenne giiffuit oc beklaghed att siidhen vij vndwighe aff vore righer er friit b i riighett indført begynnett oc met voll oc mackt oppehollitt a naaghet Lutters a oc brwghett en bedraghelige oc falsk lerdom som er i mott Gud romerekirke oc alle christene menniske samfund, a siigendis oc lerendis a som kallis Lutters verck, aff huilkiitt stoor olydilse vranghtroo oc vgudligehett oc helge manne bespottilse er vpweckt oc vchristelige brughett.
[302] Huilkit vij som en christin konnungh forbiudhe oc ey j naaghen maade ville moghe eller kunne tiilstede effther thenne dag, att saa dan vchristelige oc forderffuelige lerdom skal ey a i naaghen made j vore *riighis brugis eller opehollis effter thenne dag. Vile vij oc saa som en christin konnung oc første holle Gud oc rettferdighet for øghen, then helge kirke henis prelater oc personer vort elschelige riigis rad oc alle vore b geisthelige oc verdslige troo vndersaatter alle thenom oc huer serdelis viitt theris friihett oc a priuileger r a oc christelige siidvaner i alle maade.
Ther fore vile vij att j alle forscriffne vore kere oc troo vndersaatter bliffue oc veere saa dan forneffnde lerdom b *okommett oc b vbevarett i alle maade effter thenne dag, c vnder vttslegheverge som Norigis log oc christin rætt ineholler oc vduiser, c liiffvendis vdi rett lydilse viid Gud oc then helie kirke, gørendis oc giifvendis eders prelatter oc sogneprester all then renthe oc rettighett som i thenom met retthe plictighe ere oc eders kere foreldren fore eder haffwe gerne b giort oc vth b giiffuit i theris tiid effter Gudz lag then helge kirkis oc gamle gode christelige siidvener.
Giiffuit j vaar stad Oslo et cetera.
144
Kong Christiern II’s brev om amnesti for erkebiskop Olav og domkapitlet i Trondheim, om stadfesting av kirkens privilegier, og om Steinvikholm.
1. Kongen gir erkebiskop Olav og domkapitlet i Trondheim med alle deres tilhengere fullt amnesti for at de under hans landflyktighet sluttet seg til hertug Frederik av Holstens parti.
2. Kongen stadfester kirkens og geistlighetens privilegier i Norge, så langt de ikke måtte stri mot Gud og mot kristelig lov, rett og skjell.
3. Kongen lover at erkebiskop og domkapitel til evig tid skal beholde Steinvikholm, som erkebiskopen nå har befestet.
[303] A. Orig. på perg. i NRA, Miinchensaml. nr. 90.
B. Konsept på papir i DRA, Kongehusarkivet, A 2 Kongehuset, Christiern II efter 1523.
Trykt: DN Vill nr. 662.
Oslo 1532, 1 januar.
Wii Christiern a met Guds nade Danmarckis Suerigis Norgis Wendis oc Gottis koningh, hertug wti Sleszuigh i Holsten Stormarn och Dytmerschen, greffue wti Oldenborg oc Delmenhorst, a gøre alle wittherligt bmet thette wort opne breff b
1. at wii nu aff wor sønderlige gunst och naade haffue loffuit och tilsagt och met thette wort opne breff loffue och tilsige oss elskelige werdugste fadher cmet gud c her Oluff erchebiscop till Trundhiem d domkircke b och hans ærlighe capittell ther sammestedts e och tillhengende f wenner och thiennere bode lege och lærde, som oss nu wtj thenne framgangende wor elende enchten met ordh raad b eller gierninger oss btill wand eller land b i noger made emodt wæritt haffue, all gunst g nade och ith stadugt wenskaff, for oss wore børn och efftherkommende konninger her i wort righe Norge. Och aldrig skall betenckis eller forekastis forscreffne her Oluff erchebiscop, hans efftherkommere erchebiscoper, capittell bi Trundhiem b, theris tilhingere h och thiennere, till wndte eller wgunst j noger made hues handling boch forbund b forscreffne her Oluff erchebiscop och hans capittel emod oss boch wore tilhingende f wenner b meth høgborne første hertug Frederick i aff Holsten och hans anhengere wore fiende och whorsomme wndersotte indganget oc giordt haffue wti wor frawerelsse, men skall aldelis wære och blyffue en klar afftalen sag till euigh tiid om all thet her till emodt boss met raad eller daaet b giort er j aff forscreffne her Oluff erchebiscop och alle hans som forscreffuit staar.
2. Jtem wille wii och b holde thend hillige kircke her i wortt righe Norge och hennes personer prelather och k thiennere och godtzs wed theris l godhe b retferdige och christelige friiheder preuilegier och m gamble sedwonne wbrødelige i alle maade, som them aff wore forfædre Norgis riigis framfarne konninger nadeligt wndt och giffuene ære, som icke modh gud och christelige lowg skell eller rett wære kundhe.
[304] 3. Sammeledis loffue och tilsige wii forneffnde n bwerdigste fadher b och hans capittel i Trundhiem ath mwge oc skulle nyde brughe och beholde till euigh tiidh thend domkirckens gord kallendis Stenwicholm som forneffnde werdugste fadher nu b wpbygd haffuer, oss och wore børn arffuinge och efftherkommere o konninger her i wort riighe Norge till hielp bystand b och tienniste.
Forbyudendis alle ehuo the helst ære p eller wære kundhe, serdelis wore embitzmend lensmend fogeder och alle andre, forneffnde werdugste fadher paa noget aff forscreffne at hindre eller hindre lade møde delle platzse eller j noger maade forfang ath gøre eller wforrette, wnder wor konninglige heffnd och wrede.
Giffuit wti wor kiøbstedt Obsloo nytaarss dagh aar etc. Mdxxxij, wnder vortt signet.
Relator dominus cancellarius.
Bakpå: K: C: quitantzer.
Kongens segl henger ved.
TILLEGG
1
Utkast til en kongelig stadfesting av kirkens privilegier i Norge. 1
Konsept på papir i NRA, Münchensaml. nr. 3553. Ubeseglet.
Trykt: DN VIII nr. 661
Att, kongelige maiestat stadfester alle the ordinantzer setter gerder a oc skickelse som hans nades forfedre konunger b furster och furstinner oc hans nade selff met Noriges riges raad oc menige indbyggeres villige oc samtycke tilforn oc her tildags gort stadfest oc holled haffue, om then hellige kirke oc hennes personer, theres friiheder oc priuileger oc gudz tenisthe.
[305] Thij bywder hans nade alle syne vnderdaner i Norige inghen vndertagne at the her.£ffther være oc bliffne i rette lydelse ved gud oc then hellige kirke, giffuendes hennes formend bisper prelather prouster oc presther all then rettighed ehwad som helst thet være kan som c bør at gøres oc giffues thennom effther christen retthen Noriges lag oc effther gamle christelige landsens sedwennie.
Ehwo som her emod befindes vlydug whørsom d eller modstandig skal ther fore straffes effther Noriges lag som en wlydig emod gud och e then hellige kirke oc a emod hans nade.
fFforbywdendes sammeledes alle slotzherrer, lagmend, fogeder oc ombudzmend at befatte seg noget at døme offuer kirkenes personer eller the sager oc molepne som lagen oc christen retten oc settergerden vdwise oc inneholle at kirkenes domme bør offuer atgaa. f
2
Erkebiskop Olavs opptegnelse om kong Christiern II’s løfter.
Disse løftene ga Christierns sendebud Göstav Trolle ham på kongens vegner. (De samme tre artikler som i Tillegg 3, men noe knappere formulerte.) 1531, 10 desember.
Orig. på papir i NRA, Münchensaml. nr. 3116. Ubeseglet.
Trykt: Saml. NFSH II s. 94f; DN VIII nr. 659.
3
Kong Christiern II’s løfter til erkebiskop Olav, lagt fram av Göstav Trolle.
29 november har erkebiskopen hyllet kong Christiern. Göstav lover at kongen vil besegle følgende artikler:
1. Erkebiskopen og domkapitlet i Trondheim med alle deres tilhengere skal få fullt amnesti for at de under Christierns landflyktighet nødtvungent sluttet seg til hertug Frederik av Holstens parti.
2. Christiern vil stadfeste de privilegier som kirkene, klostrene og geistligheten i Norge har fått av paver, keisere 1 og Norges konger.
[306] 3. Erkebiskop og domkapitel skal få beholde til evig eie Steinvikholm, som erkebiskopen har befestet.
Orig. på papir i NRA, Münchensaml. nr. 3114. Göstav Trolles hand.
Trykt: Saml. NFSH II s. 96ff; DN VIII nr. 660.
Trondheim 2 1531, 12 desember.
Jagk Gøstaf erchebisp til Vpsale etc. gør viderlegedt ock bekenner migk medt denne min egenn beselgde handschreft lofuedt ock tilsagkt hafue ock nu lofuer ock tilsegier verdugeste fader ock herre her Olef erchebiscop til Throndhem etc. at fly ock foruerfue hans nade the articler ock puncter beselgde af kununglige maiestatt vor kæreste naduge herre, huilcke hans nade migk hær fore hult vtj sit erlige ock elskelege capitels næruarelse sancti Andreæ apostoli afthenn nær hans nade migk pa forscreffne hogmecktegeste høgborenn furstes ock herres her Christierns Nories Suerges Dammarcks Vendes ock Gotthes kunungk hertugk til Sletsuigk Holstenn Stormarenn ock Detmersken grefue til Oldenborgk ock Delmenhorst vor kæreste naduge herres vegne hyllede ock thro sin throtieneste *sadge.
1. Thenn forste ær at jagk skal fly ock foruerfue forscreffne verdugeste fader ock herre her Olef erchebisp til Throndhem ock hans *nade eftherkommende erchebisper til Throndhem forscreffne kununglige maiestatts vor kæreste naduge herres gode ock christelege foruarningk, at forscreffne verdugeste fader ock herre her Olef erchebisp til Throndhem ock [307] hans nades eftherkommende erchebisper til Throndhem hans nådes erlege ock elskelege capitell anhengeræ venner ock tienere leckthe ock lærde vnge ock gamble fødde ock ofødde skole vare quitthe ock frye ock aldeles en af taledt sagk vtj alle motthe ock aldrugk fortenckes ock fore kastes forscreffne verdugeste fader hans nades eftherkommendes erchebisper capitel anhengeræ venner ock tienere til onde vtj noger motthe for alle the tiltale ock anklage ther kununglige maiestatt vor kæreste naduge herre hans kununglige maiestatts herrebarn ock eftherkommendes vtj framtydenn Nories kunnunger, for hues handell som forscreffne verdugeste fader nøddes til at jnrymme ock vndergao medt høgboren fni ste hertugk Fredrick til Holstenn ock hans tilhengere emodt forscreffne kununglige maiestatt vor kæreste naduge herre ock hans kununglige maiestatts an hengere vtj hans kununglige maiestatts franuarelse sa framt som hans nade vikle komme til sit stigkt jgenn ock hans nades domkerke capitell clercherj all almogenn norden fields anhengere venner ock tienere for hans nades afuerelse skyld ecke skole blifue vtj grundhen forderfuet som for øgenn var. Jtem skal ock vare plat en afthalet sagk vtj alle motthe som forscreffuit staor ee huadt forscreffne verdugeste fader ock hans nades denere folck venner ock anhengere hafne varet til raëdt heller dadt, ee huru ledes thet giort kan vare til landt heller vatn emodt kununglige maiestatt vor kæreste naduge herre hans kununglige maiestatts venner anhengere vndersatther ock denere.
2. Jtem tesligest hafuer jagk ock til sagkt ock nu tilsegier forscreffne verdugeste fader pa kununglige maiestatts vor kæreste nadugeste herres vegne, at hans kununglige maiestatt skal vil ock ackther at holle kerker cloëster theres prelater ock personer vtj Nories rige vedt theres fryhetther preuilegier ock fulmagkt vbrøthelege som them *af helgeste fædre pafuer keysere hans kununglige maiestatt ock framfarne Nories kununger nadelege begafuedt ock vntt hafue.
3. Sammeledes hafuer jagk ock pa kununglige maiestattts vor kæreste naduge herres vegne lofuedt ock tilsagkt ock nu lofuer ock tilsegier, at forscreffne verdugeste fader ock herre her Olef erchebisp til Throndhem ock hans nades eftherkommendes erchebisper til Throndhem ock capitel nythe behalle ock rolegenn besitie skole ock mage sancti Olaui *domkerkes til euerdelegk eign ock feste Stenuigkholm som forscreffne verdugeste fader af kerkenes ock stickthens kostnedt ock penninge pa keikenes grund vpbygkt hafuer, pa thet forneffnde verdugeste fader ock hans nades eftherkommendes erchebisper til Throndhem moge thes ydermere vare kununglige maiestatt vor kæreste naduge herre hans kununglige maiestatts herre barn ock eftherkomendes kununger vtj Nories rige ther medt til tieneste ock bystanduge at afuerie hans kununglige maiestatts ock rigsens skade ock førderf.
Tesse articler ock puncther lofuer ock tilsegier jagk Gøstaf erchebisp til Vpsale etc. at visselegenn foruerfue thenom beselgde forneffnde verdugeste fader ock herre her Olef erchebisp til Throndhem etc. ock hans nades eftherkomendes erchebisper til Throndhem ock thes erlege capitel af kununglige maiestatt vor kæreste naduge herre. Ock sao at the skole blefue vbrøtlege holdne vtan all argelist nyefunder ock hielperede vtj alle motthe lofuer ock tilsegier jagk pa forscreffne kununglige maiestatts vor kæreste naduge herres vegne.
Til ydere vitnesbyrd trycker jagk mit jnsigle nedenn vnder denne min egenn handschreft, som gefuenn ock schrefuen ær vtj Throndhem tolfthe dag vtj decembris monet 1531.
Bakpå med annen hand: Erchebiisp Gøstaffz forwaringh.
Rester av Gostav Trolles påtrykte segl.
[308] 145
Køng Christiern II’s adelsbrev for Olav Trulsson.
For tro tjeneste mot kongen og riket får Olav og hans ektefødte avkom til skjoldmerke en rød hummer i hvitt felt, til hjelmtegn to røde hummerklør.
De får frelse på sitt gods som andre riddermannsmenn i Norge.
De skal stille til tjeneste som andre riddermannsmenn når det trengs, og holde sine bønder og tjenere ved Norges lov og rett.
A. Avskr. i Sorø Akademi, pk. 61.8 (fra annen halvdel av 1700-t.).
B. Avskr. i NRA, Kommanderende generals arkiv, brev fra 1. Oplandske regiment 1754-55, pk. 378 nr. 24.
Trykt: DN XXI nr. 782 (etter A); Hedmark slektshistorielags tidsskr. IV s. 310f (etter A); Norsk tidsskr. for genealogi III s. 415 (utdrag etter B).
Oslo 1532, 1 januar. 1
Wii Christiern met Guds nade Danmarckis Suerigis Norgis Wendis och Gottis konningh, hertug wti Sleszuigh i Holsten Stormarn och Dytmerschen, greffue wti Oldenburgh och Delmenhorst, gøre alle wittherligt
ath wii aff wor sønderlige gunst och nade, szo och fore willigh och troo tieniste som thenne breffuiszere oss elskelige Oluff Truelssen oss och riigit giordt haffuer och hereffther troligen giøre skall och maae, haffue wii wndt o(c)h giffuitt och met thette wort opne breff wnde och giffue hannom och hans echtebørn och rette affkomme frihedt och frellse met skiøldh och hielm som her wti screffuit och mallet staar, som er en rødh hummer wti ith hwytt feid i skiølden och two rødhe hummerkloo offuen paa hielmen til hielm tegen.
Och skall han och hans echte børn och rette affkomme haffue nyde bruge och beholde fryheidt och frelse paa theris arffue gots och eygdom som andre riddermendz mend haffue her i worth riige Norge, dogh wortt och kronens bonde gotzs och kiøbstedt gots theroffuer ufforkrencket i alle made.
Och skall hand och hans børn och arffuinghe gøre oss kronen och righet tilbørlighe tieniste nar och huor behouffue giøres huer a effther theris formwe som andre riddermends mend plege och plichtige ære at gøre, och holde theris bønder och tiennere weid Norgis low rett och skiell och god gamble sedwanne.
Thii forbiude wii alle ehwo the helst ære eller were kundhe, och serdelis wore embitzmend lensmend fogeder och alle andre som for wor skyld wille gøre och lade, forneffnde Oluff Truelssen eller hans echte børn och retthe affkomme her emodht paa forneffnde fryheidt och frellsse eller paa nogit hanss eller theris retthe arffue godtz och eygedomme at hindre [309] eller hindre lade platzse deelle møødhe wmaghe forfangh ath gøre eller i noger madhe ath wfforrette, wndher wort konninglige heffnd och wredhe.
Giffuit wti wor kiøbstedt Obsloa nytaarssdagh baar etc. Mdxxxii b, wnder wort signet.
Relator dominus cancellarius.
146
Norges riksråd underretter kong Christiern II’s sønn Hans om at de har valgt ham til tronfølger.
Kong Christiern har bedt dem samtykke i at Hans skal være Norges arveherre og bli konge etter sin fars død, eller før dersom faren så vil. Derfor har de nå utvalgt ham til konge, og det vil de stadfeste på første herremøte som kan holdes, der hele riksrådet og de beste menn i riket skal samles. Der vil de ta ham til Norges rikes arveherre og konge, sette opp brev og sende det til ham.
A. Orig. på perg. i RA Brussel (Docum. rel. à la réforme relig. vol. III 56).
B. Samtidig latinsk oversettelse ibid.
Trykt: DN V nr. 1069 (etter A); Kalkar, Aktstykker til Danmarks Historie i Reformationstiden nr. XXXIII-XXXIV (etter A og B).
Oslo 1532, 5 januar.
Wor ydmyge veluillige oc redebon tro tienesthe edher nodhes hogmectighed altiid tilforn.
Hogborne ffursthe kiere nodige herre, verdes edhers nodhe widhe att kongelige maiestat wor keriste nådigste herre hogborne ffurste her Christiernn met Gudz nodhe Norges Danmarckes Sueriges Vendes oc Gothis konning hertug i Slessuich Holsten Stormaren oc Ditmerskenn greffue i Oldenborg oc Delmenhorst eder nodes kiere herre ffader er nw løcksammelige hiid jndkommed i sith rige Norge mett drabelig macht oc krigxfolck, oc szaa gunstelig haffuer oc nodelig beuist szeg emod osz alle oc huer szerdeles rigens jndbyggere att wii alle veluilligen ere gangne hanss nodhe till hande oc haffue tilssagt hanss nodhes kongelige maiestat huldskab mandskab oc vor tro tienesthe.
Haffuer hanss nodhes kongelige maiestat osz alle till langssommelige velferdt fred oc bestand begæred, att wii ville hanss nodhe till vilge riged oc osz till trøst oc forswar samptycke oc anname ederz nodes [310] hogmectighed till Norges riges arffue herre oc konning effter hansz nodes død oc affgang, eller oc før nar szom hanz nodes kongelige maiestat thett veluillelig tilstæde vill. Huilcked wii alle szamdrectelig beuillende oc samtyckende haffue nw kaared keyst oc vduald ederss nodhe till Norges riges oc alle worsz herre oc konning, oc wille wii thenne wor frij vdkaarelsze forbædre bescriffue oc beszegle effter kongelige maiestat wores keriste nodigste herres wilge oc begære, annamende oc szambtyckende edersz node en arff herre oc konning till Norges rige vdj første herre modhe som her i riged kand holled wordhe effter thenne dag ther alt Norges riges raad oc bæsthe rigens jndbyggere forsamblede bliffue, oc then fremdeles ther aff visseligen forskicke edhers nodhe till hænde,
ydmygeligen bedendes begerendes oc forhaabendes att edersz nodes hogmectighed vill thenne eder nodes kiere herre faders gode vilge oc faderlig kerlighed i thesse oc andhre maadhe beuist emod edersz nodhe sønlige oc bestandelige beszinde, att ther szom hansz nodhe thett gud forbiude icke kwnne offuerwindhe oc betwinge szine edersz nodes oc alles worsz fiender oc wwenner mett thenne macht szom hansz node nw haffuer, att hansz nodes kongelige maiestat tha wiszeligen maa forlade szeg till ydermere bestandelig oc merckelig hielp aff edersz nodhe att hansz nodhe kand komme till szine rigers oc furstedømmes roszammelig besziddelse, edersz nodhes hogmectighed till ydermere ære ophøwelsze oc furstelige fremgang szom wi oc alle ville vnderdanligen oc troligen tilhielpe, oc ther szom hans nodes kongelige maiestat ther forinden thett Gud icke will skee ladhe enthen afffolde eller noged atkomme, att wii alle szom hansz nodes kongelige maiestat veluilligen ere till hande gangne oc edersz nodes hogmectighed szamdrecteligen till wor herre oc konning vdkaared haffue icke tha skulle bliffue forladne forderffuede oc offuerfaldne aff hansz nodes edersz rigens oc alle worsz fiender.
Thett ville wii alle oc huer szerdeles mett vor vnderdanlig oc veluillelig pli[c]tug tro tienisthe altiid redebone fortiæne oc forskylle, beffalendes her mett edersz nodes hogmectighed mett liiff siæll staadt oc løckszammelig fremgang almectigste Gud oc her sancte Oluff konning.
Screffued i Oslo hellige trekonninger affthen, vnder her erchebispens aff Trondem indszegle effter alles worsz vilge oc szambtycke, aar effter gudz byrd md trigeszimo szecundo.
Ederss nodes hogmectighedtz ydmyge oc villige capellaner oc tro tiænere Norges riges raad nw i Oslo forsamblede.
Utskrift: Hogborne hogmectuge ffurste oc herre her Hans mett gudz nodhe jndfødder konnwng søn vdi Danmarck, rett arffwing till Suerige, vdwald konnwng till Norge, hertwg vdi Slesswich Holsten Stormarn oc Ditmersken, greffue vdi Oldenborg oc Delmenhorst, wor kiere nodigste herre.
Lukket brev, utvendig forseglet med erkebiskop Olavs mindre segl.
[311] TILLEGG
Norges riksråd skriver til keiser Karl V om tronfølgen i Norge.
Om kort tid, på førstkommende riksmøte, vil de utvelge keiserens søstersønn, kongssønnen [Hans], til konge etter arveretten. Han skal bli konge etter sin fars død, eller før dersom faren samtykker, og hans avkom skal være konger i Norge for all framtid.
Avskr. i NRA (Munchensaml. nr. 3163).
Trykt: DN VIII nr. 670.
Oslo 1532, 6 januar.
- - -
Quare tue Cesaree maiestati sueque regie celsitudini nonnichil grati offitii exhibituri pollicemur bonaque fide tue Cesaree maiestatj addicimus, nos optima jndole regium filium et tue Cesaree maiestatis sororium et nostrum principem amantissimum jure hereditario cum perpetuis sui sanguinis Noruegie regibus successoribus, domino patre suo rege nostro clementissimo vel fato defuncto vel ante funera vivais volensque consentiente, regem jn primis regni nostri comitiis breui futuris consentimus eligimus et probamus.
- - -
Opslauie octauo idus Januarias anno restitute per Christum salutis nostre sesquimillesimo trigesimo secundo. Sub sigillo archiepiscopi, consiliariorum consentiente *arloclo omnium.
Eiusdem Cesaree vestre maiestatis obseqentissimi sacellani Olauus archiepiscopus Nidrosiensis et apostolice sedis legatus Andreas Mus episcopus Tegensis Magnus episcopus Hammarensis Johannes Reff episcopus Opslauiensis Mathias prepositus regis Opslauiensis Johannes Andree abbas jnfulatus Howidensis, et ceteri cum ecclesiastici proceres tum eqites aurati et nobiles regni Noruegie consiliarij Opslauie jnpresentiarum congregati.
147
En skatteoppkrevers forpliktingsbrev.
Nils Erlendsson lover erkebiskop Olav i Trondheim å kreve opp på Nordmøre alt det som der tilkommer kong Christiern II på Norges krones vegne, og likeså den landehjelpen og gjengjerden som kongen ønsker fra allmugen der.
Han stiller alt sitt gods til sikkerhet for riktig regnskap og innbetaling.
[312] Orig. på papir i NRA (Münchensaml. nr. 3139)
Trykt: Saml. NFSH II s. 219f; DN VIII nr. 673.
Trondheim 1532, 31 januar.
Jegh Niels Erlendszonn giøre witterlight for alle medt thette mytt obne breff
ath jeg haffuer loffuidh oc tiilsacht och medt thette mytt obne breff loffwer och tiilszigher werdugiste fader medt gud her Oluff mett gudz naade erchebiisp j Trondem och paffwelig sedis legatt, att ieg wiill troligenn jndattkreffwe och vpattbiiere vppaa Nordmør all then renthe och rettwgheitt som høgborne fiirste och megtwgiste herre her Cristiernn medt gudz naade Norgis Danmarckis Swergis Wendis oc Gottis konnwng etc. waar kieriste naadugiste herre tiilkommer vppaa Norgis kronens vegne, och szammeleydis then landzhielp och gingerd som hans naade ær begerendis aff almwgen ther szammesteds, hans naade tiil gode reyde oc regenskaff.
Och thersom att ieg ycke kand *gør hans naade klar regenskaff før myn vpbørelsze eller och om naagett aff penningene bleffwe meg affhendig før en the komme i waar kieriste naadugiste herris a hender før myn forszømmylsæ skiild, tha beplychter ieg meg met thette mytt obne breff att alth mytt godz løst oc fast skall vare j hans naadis kwngelige maiestats hendher saa lenge att ieg eller myne erffwingher haffwe giort hans naade fillyst.
Tiill ythermeyre viszen oc sanhedt herom tiilbedher jeg heyderlige mend Niels Arnesson Symon Swendson Niels Laffrenson rodmend i Trondem och Petter steinhogger borger ther sammesteds at beszygle mett meg thette myt obne breff, som giort oc screffuid ær i Trondem myduekiedagenn nest fore purificationis Marie aar etc. mdxxx secundo.
5 påtrykte segl, de fire første med bumerke, bare rest av siste.
148
Kong Christiern II’s skattefrihetsbrev for Simon Eriksson.
Kongen gir Simon og hans avkom til evig tid skattefrihet for to hovedgarder og noen andre garder. 1 Til gjengjeld skal de gjøre tjeneste for kongen og riket.
Avskr. i IA Göteborg, kopibok over Båhuslens frelsegods 1660-1670 s. 633f.
Trykt: DN XXII nr. 202.
[313] Kongelv 1532, 2 februar.
Wii Christian med Gudz naade Danmarkis Norgis Wendis och Gottis koning, hertug udj Slesuig Holstein Stormaren och Dytmerschen, grefue udj Oldenborg och Delmenhorst, giøre alle witterligt
att wj af woris synderlige gunst oc naade, saa och for wellig och thro thieniste som denne brefuiseren osz elschelige Simmen Erichsen os och riget giort hafuer och her effter throligen giøre maa och schall, hafue wj wndt och thillatt och med dette wortt obne bref wnde och thillader att hand och hansz børnn och afkomme till euig thiid maa och schall hafue niude bruge och beholde de gaarder Kaarød Nees och haufuegaarder som hand arfuede effter sinne forældre, och desligeste dese sex gaarder Hielmuig Broe Bøe Løche Søbøen Saltøen och Grødøen som hans forældre och for thillhøerde och hand nu med Norgis loug och rett haffuer jgienwundett fra Thore Gundersen som hans domb och bref som hand haffuer derpaa derom widere wduiser och jndholder. Huilche forbemelte nie gaarde hand och hans børnn schulle behollde a quitt och frj for ald kongelig rentte och rettighed ligeruis som hans forældre dennem føre hafde, med saa scheell at hand och de schall giøre osz och rigett thieniste der af.
Thj forbiuder wj alle huo dj helst er eller werre kand, serdelis woris fougder och embedzme(n)d och alle andre som for woris schyld well och schulle giøre och lade, *offuer Simmen Erichsen och hans børnn och afkom her jmod paa forschreffne nie gaarder eller paa nogen deris rette thilliggellser ager eng schoug och march waatt och thørtt och øde jord ihuad helst det er eller nefnis kand jntett wndertagett at hindre eller hindre lade plase delle møede wmage eller i nogen maade at wforrette eller forfang att giøre, vnder wor hyllist och naade.
Giffuet i b Kongelf kyndellsmesedoug aar effter Gudz biurd 1532, wnder wor zignette.
Christiann.
149
Kong Christiern II har lovet å ikke tåle luthersk forkynnelse i Norge. 1
[314] Kongen vil straffe på liv og gods lutheranere som bedrar hans undersåtter med sin vranglære.
Det forteller erkebiskop Olav i Trondheim, i et brev der han ber innbyggerne i Helsingland, Kopparbergslagen og Dalarne ikke la seg bruke til aksjoner mot Christiern.
Orig. på papir i DRA (Geheimeark., Norge 1 avd. fase. 6 nr.56).
Trykt: DN IX nr. 690.
Steinvikholm 1532, 10 februar.
- - -
Och haffwer hans naade i the hillegæ treffoldwgheydz naffn tiilsachtt och loffwidh oss alle, att hans kwngelige maiestatt wiill holde oss viidh gudz lagh och then helligæ kirkis och ey tiilstedhe att Lwtther eller hans discipell skulle her effther beswyke hans naadis vndersaathe mett theris falske och forgiifftigæ leerdom vthen hans naade wiill lathe them straffe wiidh lyff och godz, och tesligeste att hans naade wiill regere och styre szynn land oc riige effther hwor riigis lagh och gamble gode sydwanner.
- - -
Giffwidh vppaa wort slott Steinuicholm ipso die sancte Scolastice virginis anno etc. mdxxxij, vnder waartt signet.
Erkebiskopens segl trykt bakpå.
150
Tre brev om kong Christiern II’s skattlegging av nordmennene.
1
Vincens Lunge skriver til kong Frederik I om tilstanden i Norge. Sønnafjells har allmugen utredet en svær gjengjerd og en landehjelp på 1 lodd sølv eller 20 skilling av hver mann. De geistlige har gitt alt sitt sølv, byene sju eller åtte skatter. Samme skatter kreves fra det nordafjelske: nord for Stad tinger erkebiskopen dem ut, sørfra kommer Jørgen Hanssøn med tilsvarende skattekrav.
Orig. på perg. i DRA, Da. kongers hist. fase. 12b B.
Trykt: DN XVI nr. 552.
[315] Lungegården 1532, 16 februar.
- - -
Syndenfels haffwer menige almwffwe alrede vdgiordt en scvar gengerdt, met sampt en landhielp hwer mand j lod sølff eller och xx 6. Bisper prelater canicher prester och kyrcher haffwer vdgiffwit alt thet sølff the otthee. Køffstederne haffwer giffwit vij eller viij skatte. Erchebispen po hind siide Stad tinger och sliig skatte vd. Nw kommer Iørgen skriffwere po then andhen siide met lige slig befaling.
- - -
Ethers nadis kongelige maiestats vndertanig tro thienere Vincenssz Lunge.
2
Kong Christiern II minner erkebiskop Olav på hans løfte om å gjøre sitt til at geistligheten og allmugen nordafjells gir slik skatt som de har gitt sønnafjells.
Han ber erkebiskopen sende det som er oppebåret.
Orig. på papir i NRA, Munchensaml. nr. 3127.
Trykt: DN VIII nr. 676; Saml.NFSH II s. 222.
Oslo 1532, 10 mars.
Christiernus etc. Danorum Noruegiorum Sueuorum etc. rex, dux Slesuicensis Holsade Stormarie etc.
Premissa reuerentia cum nostro syncero fauore.
Kære herre oc fadher, som ether wel wittherligt er at wor affskeidt war nw sidst ther wy skyldis at wdj Opsloo at i loffuede oc tilsagde oss som oss ingelunde paa tuyffler at i wille gøre ethers største flyt hooss kirckernes personer oc menige ålmuge noren fiældts i Norge, at the wdj wor oc riigenss merckelige handel oc leglighedt som nw paa ferde er skulde ware oss behielpelige met enn hielp oc bystand som the ander wore kære gode oc tro wndersotte her sønden fiældts giort haffue,
thij sende wy nw til ether thenne breffuisere oss elskelige mesther Jonn erchediegenn wdj Wpsale domkirce at hand skal wdj alle maade wndheruysze ether huess leglighedt her paa ferde er.
Therfor bede wy ether kerligen at i sende oss met wisze budt huess i til thenne dagh vppeborit och anammidt haffue paa wore wegne.
Jn Christo valete.
Oslouie dominica Letare anno etc. mdxxxij, nostro sub signeto.
Christiern.
3
Kong Christiern II takker erkebiskop Olav for landehjelpen han har fått. Han er tilfreds med 8 lodd sølv av hver åttemannslegd til lands i gjengjerd, og 2 våger [tørrfisk] av hver mann til sjøs 1 i hjelp og gjerd. Smør betalt i leidang kan selges for fisk eller sølv.
Han ber erkebiskopen sende ham all den hjelp han kan få fra kirkene, og mer av landehjelpen.
Orig. på papir i NRA, Munchensaml. nr. 3128.
Trykt: DN VIII nr. 680; Saml.NFSH II s. 222ff.
Oslo 1532, 8 april.
Christiernus Dei gracia Dacie Suecie Noruegie Sclauorum Gottorumque rex, dux Slesuicensis et Holsatie Stormarie ac Dytmercie, comes in Oldenborgh.
Premissa reuerentia cum nostro sincero fauore.
Kere herre oc ffader, wij tacke eder storlige fore den landehielp som i oss nw sende met oss elskelige mester Henrik oc Nielss scrifuere ederss tienere, paa huilken de haffue vor quitencie till eder igien.
Och ere wj till fredz at i tage viij lod sølff aff huer i ottemend till landz fore den gengerd, oc till søess ij voger af huer mand i hielp oc gerd.
Om smør som oss tilfalder i ledingh ere wij oc til fredz ath det selgiss faare fisk eller sølff effter som skelligt vere kand. Och bede wij eder kerlige ath i ramme vort gaffn oc beste meth forscreffne gengerd landhielp oc i andre vore oc rigenss erende, som wj eder tiltro oc icke heller twile paa ath i io gerne gøre ville.
- - -
Jn Christo valete.
Ex Aslouia octaua die aprilis anno Domini mdxxxij, nostro sub signeto.
Christiern.
På en vedlagt seddel: Kere herre oc fader, wj bede eder kerlige ath i strax met det alder første sende oss hid met ederss visse bud den alder meste hielp som i kunde fonge aff kirkerne oc desligest af landehielpen. Thi wj haffue det nw storlige behoff ath løne vort krigiss folk met, oc desligest mod rigenss fiender som her nw fore hender ære, som disse breffuisere ederss tienere eder sige oc vnderuise kunde ydermere etc.
[317] 151
Høvedsmannen på Båhus Claus Billes forpliktningsbrev, om vederlag dl kong Göstav I av Sverige for hans avkall på Viken.
Claus, som etter fullmakt fra kong Frederik I har forhandlet med kong Göstav, lover å betale 1.200 rinske gylden til svenskekongen, som til gjengjeld nå har overlatt Viken til kong Frederik og Danmarks krone.
Avskr. i SRA, Riksregistraturen E, 1531-34, f. 53v.
Trykt: Granlund, Gustaf I’s Registratur VIII s. 374f; Rydberg, Sverges Traktater IV nr. 23a; Laursen, Danmark-Norges Traktater I nr. 26a.
Svartsjö 1532, 17 mai. 1
Jagh Claues Bilde riddere til Lingzgård och höffuitzman på Bahuss gör witterligit och kennis med thetta mit opna breff,
ath iagh aff then befalning och fullemakt som stormectigiste forste kongelige maiestat aff Danmark konung Frederik min käriste nådigste herre mig giffuit och befalet haffuer ath handla med högmectigiste förste konung Götstaff Suerigis konung vm Wijkena etc., och är iagh så med hans nåde ther vm öffuer eens kommen, ath hans nåde haffuer gunsteliga vplatit kongelige maiestat til Danmark och Danmarckis crone til honde forscriffna Wij ken,
doch med så skell och förord ath iagh ther emoth skal och will giffua hans nådis kongelige maiestat jnnan xiiij dagha nest epter the helge tre konunga dagh nest kommandis tolff hundrade fulwictige goda renske gyllene, och leffuerera them vti Lubke vti Herman Sijkmans hender. Huilka forscriffna xij c riinska gyllene iagh beplictar mig, eller mina erffwingar vm mig forstackot bliffua kunde, redeliga at bettala på förscriffne tijd och stadh, widh mine christeliga tro äre ok a sanning.
Tess till wisso b trycker jag mit incigle nedan för thetta breff samfelt med her Larns Siggesson Holger K[arlsson] och Henning phon Anfelts incigler. Aff Swartszo [fredagen for Erici arom etc. 1532] c.
[318] 152
Kong Göstav I av Sverige kunngjør for innbyggerne i Viken at de nå skal lyde under kong Frederik I av Danmark.
Viken har en tid ligget under Sveriges krone, men skal nå høre under Danmarks krone og under Båhus len som før. Innbyggerne må heretter lyde Claus Bille på kong Frederiks vegner, og gi ham de utskylder som de plikter å utrede etter Norges skrevne lov. Det kong Göstav har til gode hos dem skal de likevel betale til ham.
Avskr. i SRA, Riksregistraturen E f. 54v.
Trykt: Granlund, Gustaf I’s Registratur VIII s. 78f; Rydberg, Sverges Traktater IV nr. 23c.
Svartsjö 1532, 17 mai.
Wii Götstaff etc. helse idher dandemen alla som byggia och boo vthi Wijken kerliga med Gud.
Kära wenner, som idher nogh witterligit är at i nu en tijd longh haffue leghat vnder Suerigis crone til it wederlagh for then swara bekostning som wij hafft haffue etc., så haffuer nu erlig welbyrdig man och strenge riddere her Claues Bilde warit her hoss oss på kongelige maiestatz wegna aff Danmarck och föreent sig med oss på hans höghetz wegna, så ath i nw her epter skolen liggia vnder Danmarckis crone och Bahuss län som j tilförende haffue wane warit.
Huar före begäre wij aff idher dandemen alla at i her epter äre forscriffna her Claes Bilde på konung Frederics wegna höruge och lydoge, görandis honum idhers årliga vthskyller som j epter Norigis bescriffne lagh plictoge ären vth ath göra. Doch likuel thet i oss her til plictoge ären och i vtfest haffue, wele wij, ath i thet late oss redeliga vthfå, Gud idher her med befallandis.
Aff Suarteszo fredagen for Erici arom etc. Mdxxxij, vnder wårt secret.
153
Kong Göstav I av Sverige overlater Viken til kong Frederik I og Danmarks krone.
Dermed bortfaller Varbergrecessens artikkel om Viken [nr. 132 art. 1-5], men alle andre artikler i recessene fra Malmø [nr. 89], Nylödöse [nr. 112] og Varberg skal stå ved lag.
Til vederlag skal kong Göstav ha et beløp i gull, som høvedsmannen på Båhus Claus Bille skal betale slik forpliktingsbrevet hans sier [nr. 151].
[319] Orig. på perg. i DRA. Avskr. i SRA, Riksregistraturen E f. 53.
Trykt: Rydberg, Sverges Traktater IV nr. 23b (etter orig.); Laursen, Danmark-Norges Traktater I nr. 26b (etter orig.); Granlund, Gustaf I’s Registratur VIII s. 76f (etter avskr.).
Svartsjö 1532, 20 mai. 1
Wii Gustaff mett Gudz nåde Suerigis och Götis etc. konungh göre witterligit,
ath epter then contractz lydhilse szom seneste beleffuad wart i Wardberg om Wikena, ath hon på några år tilgörendis skulle liggie oss och Suerigis krone til honde och widerlag etc., så haffuer nw erlig wälbördig man och strenge riddere her Clauess Bilde höffwidzman på Bahuss på kongelige maiestatz wegna vdi Danmark warit her hoss oss och så mett oss på hans höghetz wegna öffuer eens kommit, at wii honum gunsteliga vpantwardat haffue till Danmarkz krone forscriffna Wikena, för eth stycke gwll som han leffuerera skal i Lubbeka xiiii daga epter the helge tre konunge dag nestkommandis vdi Hermen Sickmandz hender, som thet förplictilszebreff han oss ther på giffuit haffuer ytermere vtmelder och förclarer.
Och skall ther mett then articlen vdi same Wardbergz contract som lyder opå Wikena bliffua platt död och afftalat, så att Wiken her epter skall stå kongelige maiestat till Danmarck och Danmarkz crone tiill honde, dog vforkrenchte alla andre articler och puncter som vttrycte äre i Malmösz Nylödöszes och forscriffne Wardbergz recess eller contracter som tesse riike emellam till nytto och bestond samtyckte och beleffuade äre.
Tess till ytermera wisso och högre förwaring late wii hengia wårt secret nedan för thetta wårt öpna breff. Giffuit aff wår gård Svartesiö then xx:de dag i maij månat arom epter Gudz byrd Mdxxxij.
Kongens segl henger ved.
[320] 154
Kong Christiern II’s kapitulasjon.
Kong Christiern har gjort følgende avtale med de fire øverste høvedsmenn og alle befalingsmenn som ligger for Oslo på vegner av kong Frederik I og Danmarks riksråd, med de vendiske byenes utsendte rådmenn, med alle kong Frederiks tilhengere i Norge, med alle innbyggere i hans land og med alle hans allierte:
1-3. Christiern skal innstille alle fiendtligheter og under leide fra motparten følge med til Danmark.
4-5. Der skal han få komme i forhandlinger med kong Frederik og riksrådet, uten forhaling.
6. Når de er blitt enige skal han nyte et fyrstelig underhold.
7. Han skal straks overlate Norges rike, og det i den tilstand med slott, len og annet som kong Frederik hadde det før invasjonen, bare med de unntak som framgår av det følgende.
8. Biskoper, riddere og gode menn i Norge som har gått Christiern til hånde, kan foreløpig bli stående i troskapsforhold til ham om de så vil, og beholde status, eiendom og rettigheter som de hadde før invasjonen.
9. Når forlik er inngått mellom kongene, skal de påny hylle kong Frederik, om Christiern ikke kan oppnå annet.
10. De skal få et gunstig forlik med omsyn til liv, ære, gods og rettigheter, og dermed skal saken deres være opp- og avgjort.
11. Det samme skal gjelde for alle Christierns tilhengere. Mens forhandlingene pågår skal de nyte fred og full frihet, men må ikke motarbeide kong Frederik.
12. Vanlige folk i Norge som har sluttet seg til Christiern og hjulpet ham med penger eller annet, må ikke av den grunn bli forfulgt, skattlagt eller straffet. De skal få full tilgivelse av kong Frederik og må heretter lyde ham. Likeså tilgir kong Christiern alle som har stått ham sjøl imot.
13. Kong Frederiks høvedsmenn vil gå inn for amnesti og erstatning til dem som har fulgt Christiern i landflyktighet. Også de som har fått skade av Christiern i Norge bør ha erstatning.
14. Alle fanger på begge sider skal frigis.
15. Christiern har pantsatt lenene Trøndelag, Tune, Skjeberg, Råbyggelag, Vesterålen og Lofoten, og har makeskiftet og forlent noen gårder til bymenn og bønder. Dette skal stå ved lag til han og kong Frederik blir forlikte.
16, 19. Christierns krigsfolk skal straks forlate Norge med fritt leide. De kan dra gjennom kong Frederiks land, men ikke i store avdelinger.
17. Skulle kong Frederik dø under forhandlingene, skal Danmarks riksråd være bundet av denne avtalen. Vil riksrådet og folket da ta Christiern til konge igjen, skal det ikke gjøres motstand. Vil de ikke, skal forhandlingene likevel sluttføres. Så kan Christiern dra til Norge, og Norges riksråd kan fritt velge konge.
18. Vil keiseren foreta seg noe på Christierns barns vegner etter at kongene er forlikte, må Christiern ikke støtte ham, og forliket skal stå ved lag.
20. Blir kongene ikke forlikte, skal Christierns leide likevel overholdes på alle punkter.
A. Kong Christierns brev. Orig. på perg. i DRA, Chr. II nr. 12.
B. Høvedsmennenes brev. Ba samtidig avskr. i NRA, Munchensaml. nr. 3183. Bb samtidig tysk overs, i DRA, Da. kongers hist. 17 b 2 nr. 48.
[321] Trykt: DN XV nr. 481 (etter A), nr. 483 (etter Bb), nr 484 (etter Bb); Huitfeldt fol. s. 1371-76, qv. VIII s. 314-24 (etter B). — Her etter A (avsnitt i hovedsak etter Ba; A mangler avsnitt).
Oslo 1532, 1 juli.
Gud almectigiste vor hymmelske ffadher hans ewighe søn vor herre Jesu Christo och thend helligeand alles wore hwsualere och trøstere thend helligtrefoldighedt en ewig vatskilligh guddommeligheit tiil loff priiss och eræ, oc tiill at beholde oc beuare en almyndelig godt ffred oc bestand oc at forhindre oc nedher legge ytthermere Guds fortørnelsze blodz wtgydelsze mord brand oc alle wskyldige menniskers forderff, haffue wij Christiernn met Guds nade Danmarckes Suerriges Norriges Wendes och Gottes koning, hertug i Slesuigh i Holsthenn Stormaren och i Ditmersken, greffue i Oldenborigh och Delmenhorst, giffuit oss wdi en wenlig erlig christeligh lidelig contract och handell met hogborne fførstes och herres her Ffredericks met Guds nade Danmarks vendes och gottes konings, wtuald koning tiill Norrige, hertug i Slesuig i Holsthenn Stormaren oc Ditmersken, greffue i Oldenborig och Delmenhorst, vor kere ffaderbrodhers øffuersthe oc principale høffuitzmend a her Knut Gyllenstierne aff Guds forsiun electus tiill Otthenss byscop stycth, Mogens Gyllenstierne høffuitzmand paa Agershwss Niels Løcke riddere, Reynuoldt van Hederstorff øffuersthe for hans kongelig maiestats krigs folch, met the vendiske stæderss raadz foruanthe Gert Odenberg Thomes Kaske Joachim Ffos och Jacob Hudeshiem, ocszaa alle riddermendzmend øffuersthe høffuitzmend luthenanter oc befallings mend etc. som nw forsamblede eræ wtj theres leyr for Osloo paa fforscreffne kongelige maiestats vor kiere faderbrodhers, Danmarcks rigis raadz adels och menige rigenns jndbyggers fattige oc rige, ocszaa alle her wtj forscreffne kongelige maiestats rige Norrige som hans nade er anhengendes, tesligeste alle hans kongelige maiestats haffuende førstedome oc lande raadt ridderskab menige jndbyggere oc troo wndesotthee huat somhelst stand eller hwor the eræ eller were kundne, met alle theres tilhengers herrers wennerss oc foruanthers wegne i nogen maade.
Och beplicthe wij oss widt wor eræ rædeligheit oc gode [322] christelige troo wnder Gudts store heffnd oc straff, at alle thesse effterschreffne artickle wdi thenne contract saa i alle maade schulle wbrødeligen wthenn alt argelist ffast holdis som her efftherscreffuit staar.
1. Fførst at effthertj at wij nw weluilligenn wille ophøre oc affstaa fraa ald fiendeligh handell, oc kerligen giffue oss her aff met them tiill forscreffne koninglige maiestat vor kere ffadherbrodher oc Danmarckes riges raadt, paa Guds oc theres christelige erlige trofasthe oc wbrødelige leyde som the oss oc alle wore raadt oc tieneræ vndher tw hwndrede personer oc ther for neden aff then fulde mact som the haffue aff forscreffne koninglige maiestat oc theres foruanthe i alle maade fuldkommelige haffue loffuit tilsagt giffuit bebreffuit oc forsegliitt, tha wille the met ald christeligh erlig tilbørlig eræ reuerentz oc werdighedt anamme wndfange oc opholde oss i wor frij secker wbehindrede welmact oc willie, saa at wij mwe were handle oc omgaaess met huilcke oss best befalder oc tienstacteligst kundne were forwthen alles fortørnelsze oc emod sigelsze i nogenn maade, baade her wdj landet paa skiffuit wdj Danmarch eller ehwor wij paa thenne reygse eræ eller komme.
2. Oc scall jngen aff wore tienere eller nogen anden som haffuer at handle talle eller skaffe met oss thet forbiudes eller formeness i nogher maade, dog szaa at wij oc ey heller nogenn paa wore wegne scall handle eller handle ladhe met ord schriffuelsze eller gerning hemeligh eller obenbare noget thet som forscreffne koninglige maiestat Danmarckes riges oc alle hans nådes landes oc førstedommiss raadt adell oc thess meninge jndbyggere oc wndersotthe kand komme tiill noget argtt scade eller forfangh i nogenn maade, vthen aldenisthe at bruge wor christelige erlige oprictige rædelige handell wdj wor sag oc nødz behoff wbehindrede i alle maade.
3. Oc wille the paa forscreffne koninglige maiestatis wegne forsørge oc forsee oss oc wort folch oc tieneræ vnder forscreffne tw hwndrede personer met gode skiib werelsze oc nøttørtigheidt. Oc wille the tilskicke nogre aff them sielff oc nogre andre gode mend aff them som schulle were hooss oss, oc bewise oss ald ydmygh tilbørlig eræ och tienistæ aff alless theres mact oc formwe, thesligiste alle wore tienere ald gott selskaffb oc willie met ord oc gerninger bode paa thet skib som wij eræ oc paa the andre skib eller tiil land oc wand ehwor wiij eræ at bewisze i alle maade.
[323] 4. Jtem beplicte the oc them aff then fulde macth the aff forscreffne koninglige maiestat haffue at the wille oc schulle ganske trofastelige handle oc forarbeide hooss forscreffne koninglige maiestat [oc] Danmarckes riges raadt, at wij schulle komme tiill en sømmelig erlig lideligh christelig handell oc godt ende wthen nogen lang forhalingh eller opholdelse i nogenn maade.
5. Tesligiste ere the wtuifflendis oc wille oss thet loffue oc tilsige, at forscreffne koninglige maiestat bliffuer oss i ald tilbørlig christelig eræ oc kierlighet wndfangendis.
6. Oc nar aldtingest er saa kommen tiill en christelig endelig fordragh som the met Guds hielp eræ wisse oppaa at ske skall, tha bliffuer forscreffne koninglige maiestat oc Danmarckis rigis raadt oss forseendis oc forsørgendis tiill wor egenn statz oc wore daglige tieneris behoff, met en førsteligh christeligh erligh oc tilbørlig opholdelse, oc wdi ald ære oc werd huer effther sind statt tilbørlig kerligheidt ytmyghedt oc tieniste bewisinde,
7. dog szaa at wij nw schulle ladhe thette righe Norrige wdi slig en stand ordning och skickelsee som forscreffne koninglige maiestat met slott leen oc i andre maade ther paa giort haffde før end wij nw sisthe gangh hiidt jnd wdi riget komme, wndertaget huess her effther formeldet worder, som er at
8. alle the biscoper riddere oc gode mend oss her wdj riget tilfaldne oc handgangne eræ, i thet athe wille wdj samme edt oc forplictelsze som the oss giort haffue bliffue standendis oc icke nw strax wille giffue them tiill forscreffne koninglige maiestat igenn førre end thenne forscreffne handell mellom hans koninglige maiestat oc oss er kommen til en beslut och ende, tha scall thet stande met them alle forscreffne wdj en felig dag oc tiidt jnd tiill forscreffne handels endskab, saa the schulle were oc bliffue wdj huess christelige statt eræ werd rædeligheidt regementhe rooligh eyndom oc herlighedt baade paa aandeligt oc werdzeligt som the wore i slig maade førre end wij igenn komme hiidt wdj riget nw sisthe reygsze, oc ligeruist som the icke haffde gaadt oss tiill hande i nogre maade. Saa scall oc inghen arge paa them for hues the haffue giort oc beuist oss tiill gode emodt wore fiender i nogre maade.
9. Oc nar wij eræ komne tiill en fuldkommen beslutt oc endelig ende met forscreffne koninglige maiestat met forscreffne handell, [324] tha schulle forscreffne biscopper riddere oc gode mend igen indgaa i thend eedt huldskaff mandskaff beplictelse oc tieniste som the forscreffne koninglige maiestat tiill forscreffne giort oc tilsagt haffue, tha at fornye oc fremdeliss troligen at holde, vthen wij kunde thet anderledis i forscreffne handell hooss koninglige maiestat forhandle oc bekomme.
10. Tesligiste loffue oc tilsige the at ald thend christelige erliige oc rædelige handell som wij eræ paa forscreffne biskoppers ridderes oc gode mendz wegne begerendis paa liff ære oc rædeligheidt gotz egendom herligheidt priuilegier oc haffuendis haffue, oc ald hwat som skeet er aff them alle oc huer serdelis emodt forscreffne koninglige maiestat oc alle hans nadis foruanthe wndersotthe tieneræ oc oss oc alle wore tiil hielp trøst oc wndsetning oc gode, ehwat thet helst er eller neffnes kand jnthet wndertaget i nogenn maade, schulle the komme tiill en christelig mild erlig godt oc bestandelig forhandling, saa at thet scall tha were oc bliffue een ewig afftalen sagh fore fødde oc wfødde tiill ewig tiidt wdj alle maade.
11. Tesligeste schulle wij bekomme oc fange paa alle wore foruanthers oc tilhengers wegne szom oss haffue giort hielp oc bystand i thenne sag i alle maade. Oc schulle the oc alle theris wdj medier tiidt at thenne handell paa standher were frij oc felige jnden rigis oc wthen, tiil land oc wand at ferdis reygszee oc passzere, huer at bruge sin retthe rædelige werff nytthe gaffnn oc besthe, dog szaa athe huercken met bud schriffuelsze eller i nogenn anden maade hemelig eller obenbare schulle noget handle eller giøre, jcke heller handle eller giøre ladhe, thet forscreffne koninglige maiestat hans nadis rige lande førstedome raadt adell oc troo wndersotthe kand komme tiill skade hynder forfangh oc argtt i nogen maade.
12. Jtem haffue the oc troligen tilsagt at alle Norgis rigiis meninge jndbyggere købstædsmend bøndher oc meninge almwge hoffmend oc alle andre ehwo the helst eræ eller were kunde, som segh jnd tiill oss giffuit haffue oc beuist oc giort oss hielp trøst oc bystand met sølff penninge ord oc gerninger ehwat thet helst er eller neffnes kand som the i thenne tiidt her tiill giort haffue, scall them paa koninglige maiestatis wegne mildelige oc nadelige till giffuit oc aldelis forlat were, oc aldrig the schulle ther fore bliffue [325] offuerueldiget beskattet platzet straffeth eller lide nogenn scade i nogenn maade. Oc scall thet aldelis were en ewig afftallenn sagh jnd tiill thenne tiidt, dog szaa athe her effther schulle skicke them erligenn rædeligen och tilbørligen emodt forscreffne koninglige maiestat oc hans nadis befallnings mend oc tienere i alle maade. Tesligiste scall thet oc were met alle som paa forscreffne koninglige maiestatis sidhe haffue wæret oc eræ i thenne tiidt oss wnder øyene wdi alle lige forscreffne maade en ewig afftallen sagh tiill euig tiidt.
13. Jtem wille the oc troligen tiilhielpe aff ald theris mact oc formwe, at alle wore raadt troo mend oc tienere som haffue weriit meth oss wdj elendighedt oc end nw eræ oc haffue fult oss hiidt ind i riget, at the mwe komme huer aff them tiil siith eget oc tiill nogenn tilbørlig opretning igen, alt huess the them i saa maade hooss forscreffne koninglige maiestat oc Danmarckis rigiis raadt tiill gode forhandle oc hielpe kunde. Tesligiste haffue wij loffuit oc tilsagt them paa theris wegne som koninglige maiestatis foruanthe eræ, oc her wdj riget haffue fonget noghenn scade i thenne Uendelige handell siden wij sisthe gang eræ kommen hiidt i riget, troligenn at wille tilhielpæ athe ocszaa schulle fange tilbørligh opretningh igenn.
14. Oc schulle alle fongher paa baade sidher her met strax quitt oc løss giffuis.
15. Jtem haffue wij giffuit them tiill kendne at wij haffue nw i thenne tiidt wij sisth her wdj riget weret haffue, wdi wor store nødt oc trangh wtsætt och fforpantteth thesse efftherscreffne leenn, som er Trondelawgen Twne Skiobergh Raabyggelawgh Vestraa leenn och Loffoten, met nogre andre breffue købstædsmend och bøndher giffne eræ paa mageskiffthe oc bøndher gaardis forlenninge. Huilcke samme wore breffue the haffue samtycth och bewilget wedt theris fulde macth at bliffue, szaa lenge at wij komme tiill forscreffne koninglige maiestat oc wij tha ther om ytthermere fordi agis.
16 Jtem at wort krigs folch tiill hest oc ffood som her nw i riget eræ, schulle strax her aff riget drage och ridhæ. Och haffue the tilsagt oc trolige loffue oc tiilsighæ them en ffri christelige leyde met alle theris haffue och godts jnthet wndertaghet i noghenn maade, och ther met frii och felighe at passere oc reygsze igennom alle forscreffne koninglige maiestatis righer fførstedome och lande tiill [326] land eller wand. Oc schulle the wdj alle maade bliffue wfforhindrede, oc ey nødis eller trengis tiill at bliffue oc tiene wthen theris gode willie i alle mode. Oc wille thij forordne oc metgiffue them theris befalnings mend met theris breff oc jndsegle, som them schulle følge fordre och fremme tiill thet besthe aff ald mact oc formwe i hwor the konde met en sømmelig oc rædelig oppeholdelsee paa wegenn tiil kost oc liiffs biering. Oc wille the oc tilskicke nogre aff theris som ocszaa aff ald mact oc formwe schulle tilhielpe, at huilcke som wille giffue them till skiffs at the schulle fonge skib at komme offuer met tiill Danmarck eller anderstæds ehwor som beleyligheden kand were. Oc i slige oc andre maadhe som the kunde ffordre eller fordre ladhe them tiill thet besthe wille the weluilligen ladhe them befindne, dog szaa athe schulle holde oc skicke them erlige oc tilbørlige emodt forscreffne koninglige maiestatis vndersotthe huor the fram drage i alle maade.
17. Jtem som wij ocszaa them haffue ladet forgiffue at ther som forscreffne koninglige maiestat bleffue aff Gudt kallet oc esket døde oc affginge i medier tiidt før end thenne handell bleffue beslutthet, huilcket then ewige Gudt barmhiarteligen oc nadeligenn will affwende, tha scall dog aldh then theris leyde contract handell oc tilsagn som the oss bebreffuit forsegle oc nw loffue oc tilsige jcke ther fore were wdhe eller tiill jngthet. Men forscreffne Danmarckis rigis raadt scall ther were tiill forplicthet, lighe i fforscreffne koninglige maiestatis stædt ald handelenn at holde oc fuldkomme. Oc ther som Gudt thet szaa forseet haffde eller kunde skee thet Danmarckis riigis raadt oc meningheit wilde weluilligen anamme oss igenn for herre oc koningh, tha scall oss ther paa jnghen modstand giøris. Och ther som the icke i saa maade wille eller kunde anamme oss igen, tha scall dogh mellom oss oc wore foruanthe Danmarckis rigis raadt vendiske stæder och theris foruanthe handless besluttes oc foruares altingist tiill en ffrødelig oc christelig godt bestand i alle maade, oc Danmarckis rigiis raadt siden strax met thet førsthe frii oc felig jnsetthe ladhe oss i forscreffne Norgis rige i wor frii behold met alt wort folck oc daglige tienere, oc Norrigis rigiis raad tha nyde oc bruge theris ffrii kaar som sedwane oc friheidt haffuer werit aff gammell tiidt.
18. Jtem nar forscreffne koninglige maiestat oc wij eræ wdj slige [327] maade som forscreffuit er wenlige och wel fordragne, om tha keyserlige maiestat will tage segh noghenn deell fore paa wore børnns wegne, tha scall thet jndthet hindræ eller røre thenne fordrag som skieedt er emellom forscreffne koninglige maiestat wor keræ faderbrodher oc oss i noghen maade, men wij schulle sidde stille oc ware aldelis wbeuarede met then handell vtj ord och gerningher wdj alle maade.
19. Jtem nar som forscreffne wore lantzknecthe reysener och andet folch som wij nw orloff giffue først indkomme tiill Danmarck, tha schulle the icke sterckere framdelis drage end widt ith ffenlen till sammen.
20. Jtem ther som forscreffne koninglige maiestat vor kere ffa-derbroder oc wij effther beggis wore gode willie om alle ærende jcke foreenthe ock fordragne worde, tha scall dog thend trofastelige leyde som the oss paa forscreffne koninglige maiestatis vor kere ffaderbrodhers wegne giffuit haffue widt alle syne ord artickler oc puncther som samme theris leyde ytthermere wtwiser oc forclarer vbrødeligenn oc wthen alt argelist troligenn holdis i alle mode.
Tiill ytthermere vidnesbyrd oc bedre foruaringh haffue wij ladt hengt wort jndsegle nedhenn for thette wort obne breff, som er wnderschreffuit met wor egen hand. Giffuet wdj Osloo fførsthe dag julij aar effther Guds byrd Mdxxxij.
Christiern.
Bakpå: Konung Christierns reuersall handt wdgaff ther handt aff Norge oc hiidt siist igen tiill Danmarck kom Md xxxij.
Kong Christierns segl henger ved.
155
Taktat mellom kong Frederik I og keiserens regjering i Nederlandene, med tilslutning fra Sverige og de vendiske byene. Om handelsboikott mot Norge, m.m.
[328] 1. Den tidligere traktaten [nr. 99] stadfestes.
2. Kong Christiern II skal ikke få noen form for krigshjelp fra Nederlandene.
3. Så lenge Christiern oppholder seg som fiende i Danmark, Sverige, Norge, Slesvig eller Holsten, skal nederlenderne avholde seg fra all seilas på Norge. Den som ikke retter seg etter dette skal straffes av nederlandske myndigheter, og regnes som fiende om han blir oppbragt av kapere fra Danmark, Sverige eller de vendiske byene.
4. Det er ikke traktatbrudd om skip søker nødhavn i Norge. Men skipper og mannskap må da ikke handle med nordmennene.
5. Så snart skipene deres er kommet hjem fra Bergen skal også de vendiske byene innstille all handel på Norge. Men kong Frederik kan gi særskilt løyve til slik handel, og vil vise rimelig imøtekommenhet dersom noen av keiserens undersåtter ber om dette.
6. Erstatningskrav fra danskekongen, svenskekongen eller de vendiske byene mot privatpersoner i Holland eller annensteds som kan ha hjulpet Christiern, skal bringes inn for upartiske dommere.
7. Kong Frederik skal frigi de fem hollandske skipene han har beslaglagt.
8. Nederlenderne skal oppheve alle beslag rettet mot kjøpmenn fra de vendiske byene siden pinse.
A. Orig. på papir i DRA, Spanske Nederlande SR II.
B. Orig. (på papir?) i RA Haag.
Trykt: Laursen, Danmark-Norges Traktater I nr. 27 (etter A); Waitz, Liibeek unter Jurgen Wullenwever I s. 340ff (etter avskr. av B); Rydberg, Sverges traktater IV nr. 24 (etter Waitz); Huitfeldt, Da. Kongers Krønike, qv. VIII s. 355-58, fol. II s. 1389 (oversettelse etter A); Granlund, Gustaf I?s registratur MII s. 387ff (etter Huitfeldt).
København 1532, 9 juli.
Witlick kunt vnnd apenbar sy idermennichlick, dat anno domini dusent viffhundert vnnd im twevndrittigstenn jar am negendenn dage des mants julij to Koppenhagenn, durch de vorordentenn botschop rede vnnd oratorenn kayserlicker maiestatis vnnd dersuluigenn regenten stadtholderinnenn in den Nedderlandenn frowenn Marienn to Hungernn vnnd Behemen koningynnenn, nomlig de hochgelardenn erbarn hernn Geradt Mulert radt ordinarius vnnd meester vonn denn requestenn vonn dem huse kayserlicker maiestatis jnn siner kaiserlicker maiestatis grotenn rade, Jost Aemsoen van Burch ock radt ordinarius dersuluen kaiserlicker maiestatis rades in Brabant vnnd Cornelius Benningk radt vnnd trisorir der stadt vann Ambsterladam, alis vonn wegenn kayserlicker maiestatis vnnd dersuluigenn gubernantynnen vnnd stadtholderynnen in crafft ires mandats vnnd beuehels so se vorantwordet hebben, an einem dell, vnnd hernn Frederichenn koningenn [329] tho Dennemarckenn, beneffenn denn geschicktenn oratorenn vnnd beuelhebbernn konincklicker maiestatis tho Swedenn als nomlich des hochwerdigenn hernn Sweno bischoppe tho Schara hern a Iuenn Flening a houetmanne vp Castelholm vnnd hernn Cristoffernn Andree seeretarien, sampt der vann Lubeck als nomlig her Jochynn Gerken her Goslick Lunte burgermeister her Gotke Engelstede ratmann meister Lambert Becker secreter Jurgen Wullenueuer Hans Stalhart vnnd Jacob Valsche, Hamborch als nomlig her Pawell Grote burgermeister her Albert Westede radtman vnnd meister Harmenn Rouer secretarienn, Rostock als nomlig her Bertelt Kerckhoff her Nicolaus Beselin radtmanne vnnd meister Tomas Berckhusenn secretarienn, Stralssundt her Cristoffer Lorber burgermeister her Jochim Preutze her Nicolaus Rode radtmanne vnnd meister Johann Senckestaken secretarienn, und Wismar bals nomlig b her Nicolaus Heinenn her Hinrick Euerdes radtmannenn vnnd meister Jordenn Hoppener secretarienn, sendebodenn b, tom anderenn dele, nauolgende artikel beradtslagt gehandelt und entlick besloten wurden.
1. Erstlig soll de contract so anno domini der weinigernn tall in dem vervndtwintigsten jar vpgericht vnnd in dem viffvnndtwintigsten vullentogenn, in siner werde vnnd macht bliuen vnnd soli mit demsuluen contract vnnd segelation upt olde geholdenn werdwn.
2. Darentiegen hebben de oratoren kayserlicker maiestatis vorgemelt bewilliget vorsprokenn togesecht vnd gelauet, dat se koninge Cristierne, alle de wile dat sodane vorbenomede contract duret vnnd inn werdenn blifft, in keinem wege bystandt to donde noch mit rade oder dade durch sick oder andere hemlig oder apenbar mit luden schepenn prouiandenn gelde oder dergliken dat thom orlige vnnd krige dinstlig nicht tho hulpe komen c stuer oder troste komenn sollen, ock uth irenn landenn hafenn vnnd stromen nicht gestatenn dat ime ienige tofure geschee.
3. Ed schollenn sick ock de kayserlicke maiestatis Nidderlande, alse Brabant Flandrenn Hollant Selant vnnd alle andere, der segelationn int ryke Norwegenn gantz vnnd gar entholdenn, so lange sick koningk Cristierne vientlich in Dennemarckenn Sweden Norwegenn den furstendomenn Sleswig Holstein etc. entholdet. So auer imants dar auer befunden de sick des nicht entholdenn [330] wurde, de schall vann den regentenn kayserlicke maiestatis in denn Nedder- offt Westwerschenn landenn gestrafft, oder so he vonn den Denneschenn Swedeschenn odder der Wendeschenn stede vtliggernn darauer begrepenn alse ein viandt angeholden werden.
4. Wurde auerst iennich schep vonn Osten oder Westenn dorch storme oder vnwedder genotdrengt, so dat idt sick ok ane verlust schepes vnnd gudes denn Nordischenn hauenn nicht kunde oder muchte vorbygann sunder muste darjnn setten schip vnnd gut to bergenn, dardurch schall dusse contract nicht gebrakenn oder gekrencket synn. Jodoch schollenn sick de schippere vnnd schepeskindere der koppenschop vnnd hanteringe mit denn Nordischenn entholdenn, oder darumb gestrafft werdenn wo bauen geschreuenn.
5. Ed scollen ock de Wendeschenn stede, so balde ire schepe wedderumme van Bergenn to hus komen, sick der kopenschop in Norwegenn entholdenn vp dat koninge Cristierne keine starkung edder entsettunng dardorch tokome, ed sy denne dat ine solckes vonn konincklicker maiestatis von Dennemarckenn sunderlich verlouet werde, alsdann so wan solckes van kayserlicher maiestatis vnderdanenn begert soli jnen geborliker wise nicht geweigert werdenn.
- - -
Dat sollikes alles alse bouen angetzeigt beredet gehandelt vnnd beslatenn, dhebbenn de oratoren kayserlicher maiestatis dussen handel tor witlicheit mit eigener handt vnderschreuen vnd ire signet darbeneffen gedrucket, am jar vnd dage alse bouen.
G. Mulert. Amsoen. Cornelius Banninck. d
[331] 156
Kong Frederik I’s fullmektiges proklamasjon og skattebrev til Namdalen. 1
Biskop Olav i Bergen, høvedsmannen på Bergenhus Eske Bille, høvedsmannen på Vardøhus Vincens Lunge og ridderen Nils Lykke gjør kjent avtalen mellom kongene Frederik I og Christiern II: Christiern har gitt opp den væpnete kampen, og Norge skal lyde Frederik som før. Av kong Frederik har de fire fått fullmaktsbrev til å ordne alt som trengs mellom ham og nordmennene.
Kong Frederik har gjort store utlegg for å fri Norge fra fienden. Derfor vil han ha en landehjelp, som for Namdalen skal være på 2 lodd sølv fra hver mann. 2 De fire ber og befaler alle å rette seg etter dette, under full brevbruddstraff og kongens vrede.
Orig. på papir i DRA, Da. kongers hist. fase. 12b B.
Trykt: DN XV nr. 488.
Bergen 1532, 29 juli.
Wij effterscreffne Oluff met Gudtz nade besp j Berghen Esske Bille høffuitzmand paa Bergenhuss Wincencius Lunge høffuitzmand paa Wardehus oc Nielss Lyckæ riddere helsse eder alle l iddermends mend adell knaber bønder landboer och menige almwe som bygendes och boendes ere wtj Nwmmedall kerligen met Gud och sancte Oluff konungh.
Kære wenner wij giiffue eder kerligen till kende hwrledes ther er giort en kerlig handel och friidt emellom stormegtigste hogborne første oc herre her Frederick met gudz nade Danmarks Wendes Gottes koningh wtuold koningh till Norige hertugh i Slesuigh Holsthen Stormaren oc Dijtmerschen greffue j Oldenborigh och Delmenhorst wor aller nadigste herre oc hogboren første koningh Crestiern etc., saa at forscreffne koningh Crestiern haffuer nw offwer giiffuit all kriigh och fientligh handell oc weluillighen giiffuit segh till forscreffne kongelige maiestat wor aller nadigste herre koningh Frederick ned till Danmark hoss hanss nades kongelige maiestat och Danmarks riiges raadtt selff personlighen syn eghen sagh och erinde till en fulkommeligh god beslutt och ende att forhandle. Och haffwer forscreffne koningh Crestiern giiffuith all siitt kriigs folch till hest och foed orloff, och ere her aff riigitt dragne ned till Danmark till forscreffne wor aller nadigste herre koningh Frederick oc sworett och loffuith hanss kongelige maiestat her effter trolighen att tienne wille for noghen koningh eller herre.
[332] Er oc endelighen forhandlitt oc beslutt att thette riige Norrighe scall her effter wære oc bliffue till forscreffne wor alier nadigste herres koningh Fredericks hond ligeruis szom thet war i alle made for forscreffne koningh Christiern nw siiste hiid ind j riigitt kom *kom. Och skulle købstemendt oc menige almwe sware hørsomme oc lydige wære forscreffne kongelige maiestat wor aller nadigste herre koningh Ffrederick och hanss nades lenssmendt ombodzmend och fogiider och thenom gørendes oc giiffuendes theres rette skatt ledingh landskyld sagerøre oc all kongelige rente oc rettighet j alle made redelighen oc skellighen epter Norriges lagh. Ther mett skall och altingest wære fredeligt hwer erligh dannemand wed syn neringh beringh høstru børn huss oc hiem att bliffue wskad j alle made, wdhen noghen fundes som emod forscreffne fredelige handell oprør forsamblingh whørsom wlydigh wtroo landronne mendt emod theres rette herre oc konge oc ey hørsomme lydige troo thet at wndgelde j nogher made.
Kære wenner wij giiffue eder ocsaa kerlighen till kende att forscreffne stormegtigste koningh war alier nadigste herre koningh Frederick haffuer nw hiid skickitt noghet tall aff hanss nades kriigsfolch danske oc tydske ther met att komme landene wnder hørszomme oc j fredelighet ighen etc., tisligest tillskichit oss siitt kongelige maiestat breff wnder hanss kongelige største majestats indzegell oc eghen handscrifft att handle beskicke och beslutte bebreffue oc beseylle giørendes oc ladendes om fred oc bestandt huadt som thette riige Norrighe och thess menige indbyggere kand wære anligende j alle made lige som hanss nades hogmectighet egen person selff till stede wore som samme breff j segh selff yttermere wduisser oc forclarer.
Haffwer hanss kongelige maiestat oc saa giffuith oss till kende then sware oc mangfold kost theringh och peninghspille oc skade hans nades hogmectighet segh paa thette riige giortt haffwer, thet att indfrij fran hanss nades oc riighenss fiender oc att komme till hørszomme och fredelighet ighen. Och er hans nades kongelige maiestat ther fore begerendes oc will haffue en almyndigh landhielp aff riighenss indbyggere som er aff thette leen ath hwer mandt skall giiffue ij lodt sølffuer, huilkett inghen hanss nades kongelige hogmectighet troo wndersotte weigre kund epter sligh leilighet [333] nadelige freed oc kongelige gunst hanss nades hogmectighet tilbindendes er hwor fore then alsommegtigste Gud wære loffuith oc erett till euigh tiidt.
Saa raade och bede wij eder kære wenner fuldkomelighen alle oc hwer serdeles oc paa forscreffne wor aller nadigste herres koningh Fredericks wegne oc aff hanss kongelige maiestat befallingh och fuldemacth alverlighen biude och befalle ath i alle oc hwer serdeles ether effter forscreffne erende rette, och lader ether ther wtindhen oc saa weluillighen oc trolighen befindes j alle made som ether bør ath gøre emod ether rette herre oc konge. Hanss nades hogmegtihet will ighen lade holle eder alle oc hwer serdeles wed Norriges lagh skell oc rett gode gamle cristelige seduanner oc thet nadelighen oc gunstelighen met eder bekenne. Thij lader thet inghenlunde, wnder eth fulth breffue brudz høgiste straff oc hanss kongelige maiestats heffnd wgunst oc wrede. Befallendes eder alle then alsommegtigste Gud.
Screffuith j Berghen sancti Olaui regis et martiris dagh anno dominij mdxxxij wnder alles wore indzegle.
Bakpå med samtidig hånd: Nwmmedall.
Fire påtrykte større våpensegl.
157
Kong Frederik I forlener Erik Ugerup med kronens kloster Olavsklosteret i Tønsberg.
Forleningen er vederlag for Eriks kongstjeneste i fortid og framtid, og gjelder på livstid. Han skal underholde prestene og munkene, og gjøre Norges krone tjeneste av klosteret.
A. Regest i DRA, Frederik I?s norske registrant f. 48v.
B. Regest i DRA, Frederik I?s kladderegistrant 1531-32 f. 107.
Reg.: NRR I s. 38.
[334] København 1532, 3 august.
Eriick Vgerup fick forlenings breff pro seruicio facto et faciendo paa kronens closter sancti Oluffs closter i Tonnsberg by liggindis, met all sinn rette tilliggelsze godz rentte tienner och all andet, at haffue nyde bruge och beholde syn liiffs tiidt,
[335] dog met saa skell at hann skall holde the preste och brødre ther inde ere enn erliig och bequem vnderholding tiill klede och føde, och holde tienernne wed log skel och ret et cetera. Sameledis schal hann gøre Norgis kronne ther aff tilbørlig tienniste.
Cum ceteris clausulis consuetis et inhibitione solita.
Datum Haffnie eodem die 1 et loco ut supra et cetera anno et cetera Mdxxxij O.
Relator her Tygge Krabbe marsk.
158
Kong Frederik I forlener Hans myntmester med kronens kloster Gimsøy. 1
Forleningen er vederlag for den tjeneste han har gjort hos Mogens Gyldenstjerne under beleiringen av Akershus, og for det tap han har lidt i den forbindelse. Den gjelder så lenge kongen vil. Mester Hans skal underholde prestene og munkene, 2 og gjøre kongen tjeneste av klosteret.
A. Regest i DRA, Frederik I?s norske registrant f. 49r.
B. Regest i DRA, Frederik I?s kladderegistrant 1531-32 f. 107.
Reg.: NRR I s. 38.
København 1532, 3 august.
Hans møntemester fick breff pro servicio facto som hann nu vdj thenne bestolling hoss her Mogens Gyllenstiernn paa Aggerhuss koninglige maiestat och riiget her tiill giordt och beuist haffuer och her effther troligen et cetera, sameledis och saa fore then skade hann i samme bestollinng liidt haffuer, paa kronens closter Gimsiø closter, at haffue nyde bruge och beholle met all sinn rette tilliggelse rentte och rettighet tiill saa lenge myn herris naade tilsiiger anderledis ther om,
dog met saa skell at hann skal holde the preste och brødre ther inde ere enn erliig och bequem underholdning tiill klede och føde, och holde tiennerne wed log skel och ret. Sameledis skal hann giøre koninglige maiestat ther aff tilbørliig tieniste.
Cum clausulis consuetis et inhibitione solita.
Datum eodem die 3 et loco vt supra anno et cetera mdxxxij O.
Dominus rex per se, presente domino Magno Gyllenstiern equite aurato.
159
Kong Frederik I’s og Danmarks riksråds forhandlingsfullmakt for sine sendemenn til Norge.
Kongen og riksrådet, samlet til herredag i København gir Oslobiskopen Hans Rev og ridderne Truid Ulfstand og Claus Bille fullmakt til å forhandle med prelater, adel, bymenn, bønder og alt folket i Norge, om å gjenopprette forbundet mellom rikene.
De tre kan supplere seg med norske riksråder, dem de sjøl ønsker.
A. Avskr. på perg. i NRA, Munchensaml. nr. 102a.
B. vskr. på papir i NRA, Munchensaml. nr. 3142.
Trykt: DN VIII nr. 694 (etter A); Saml. NFSH II s. 241 ff (etter B).
København 1532, 6 august.
Wii Frederick mett gudz nade Danmarcks Vendes oc Gotes konnig vdwald konnwng till Norge hertug i. Sleszuich Holsten Stormarn oc Ditmersken greffwe i Oldenborg oc Delmenhorst, Jffuer Mwnck till Riibe Stygge Krompen till Borglom Offwe Bilde till Aarhus Jørgen Friis till Wiborg bisper, Jochim Rønnow electus till Roskilde Torbiørn Bilde electus till Lwnd, Mogens Gøye hoffmester Tygge Krabbe marskalch Prebiørn Podbusk Hans Bilde Johan Rantzow Anders Bilde Offue Lunge Erick Banner Johan Oxe Oluff Roszenkrantz Johan Biørn Johan Vrne Axell Bragde Holger Vlffstand Knud Bilde Clawes Podbusk Axell Vgerop oc Henrick Gøye riddere, Danmarcks riiges raad her nw vdi thenne almyndiige herredag vtj Køpnehaffn forsamblede, giøre a alle witterligtt a
att wii nw haffue tiltroedt oc beffaled oss elskelige verduge herre [336] erliige velburdige mend oc strenge riddere her Hans Reff biscop till Oslo her Trwed Ulffstand oc her Clawes Bille wor tro mend oc raad oc vore kiere metbrødre nogre wærff oc ærende att handle thale oc beslute mett Norges riges raad bisper prelater riddere riddermendzmen kiøpstædzmen bønder oc menige almwe vtj Norges riige besiddendes, om forbund fred oc enighed thessze riige her till emellom væred haffuer oc her effter att bliffwe skulle till ewig tiid. Oc giffue wii thennwm ther b till vor fuldmactt, vtj szo maadhe att the mwe taghe till thennwm huilcke aff Norges riges raad thennwm tøckes ther till nyttwge være kwnde oc szamme ærende oc handell fuldkomme.
Och huess the ther vdindhen giørendes handlendes beslutendes loffwendes bebreffwendes oc forszeglendes wordhe, ville wii vdi alle maadhe szo fast troligen oc vbrødeligen holles skall wed fuldmactt i alle maadhe ligerwiisz som wii alle ther selff perszonligen hoss tilstæde ware oc thett selff handlett giortt besluted loffued tilszagt bebreffued oc forszegeld haffde, vden all argeliist i alle maade wed wor christelige tro oc gode loffwe.
Till ythermer visszen oc bæthre foruaring att szo vtj alle maadhe fast oc wbrødeligen holdes skall szom forscreffued staar, haffue wii alle forscreffne ladhett mett vilge oc vidskab henge wore secretis jndszegle oc signeter nedhen for thette wortt obne breff, som giffued oc screffuid er vdj Køpnehaffn tisdagen nest sanctj Petrj ad vincula dag aar etc. mdxxxij O.
Segl: A er festet til seglreimene på de tres forliksbrev med erkebiskop Olav (6 november 1532, DN VIII nr. 708).
160
Kong Frederik I’s og Danmarks riksråds sendemenn innkaller til forhandlinger.
Oslobiskopen Hans Rev, Truid Ulfstand og Claus Bille kunngjør for adelsmenn, lagmenn, borgermestere, rådmenn og hele allmugen i Borgesyssel: De tre har fullmakt til å få i stand forlik etter feiden som fulgte av Christiern II?s invasjon, så det igjen kan bli en fredelig forening mellom rikene.
Derfor skal allmugen straks sende fire fullmektige representanter fra hver skipreide til forhandlinger i Oslo. 1
Tilsvarende brev til andre fogderier sønnafjells: 1) til Midtsyssel, 2) til Nedenes og Råbyggelag, 3) til Skiensyssel, 4) til Brunla og Numedal, 5) til Tønsberg by og len, 6) til Hallingdal, Modum, Eiker, Lier, Hurum og Røyken, 7) til Toten, Hadeland, Ringerike og Valdres, 8) til Hedmarka, 9) til Solør og Østerdalen, 10) til Romerike.
[337] Avskr. i DRA, Da. kongers hist. fase. 12b B (sendemennenes kopibok) s. 4-6.
Trykt: DN XJI nr. 500-01.
[Oslofjorden og Oslo] 1532, 18 og 20 september 2
Vy Hans Reffu met guds nade bischop y Opslaaffu, Trudtt Wlffstandtt høffuitzmand paa Warberg Claffuis Bylde høffuitzmand paa Bahuss riidder oc Danmarcks rygis raadt, hielsze etther alle riddere riddermendtz mendtt frii mendtt lagmendtt borgemestere radt oc alle menige almue wdj tolff skybrede ting offuer all Borgeszyslæ kierligen mett Gudtt och sancte Oluff konning.
Kiere herer oc wenner, maj wiide att konninglige maiestatt herre och stuormectiste fførste *oc her Ffrederich mett guds naade Danmarks konning vor keriste nadigste herre oc menige Danmarcks riges radtt haffue besindet oc offuerwægett thend store skade oc forderffue som konning Christiern nu y thenne forgangne tiidtt bode etter oc oss oc thesze twenne ryge mett woldt och weldig machtt haffuer indtrengtt oc paa førdtt.
Och haffue konninglige maiestat wor kieriste nadigste herre och menige Danmarcks rigis radtt ther for beskicket oc wdsend oss hydtt jnd y rigett mett enn beseglt fulmacht oc beffalningh tiill atthandlle och thalle mett bisper prelatter riiddere riddermendsmendtt frimendt kiøbstedsmendtt oc alle menige almue wtj Norgis rige, om fredtt oc enighedtt oc att nidlegge all twesth oc twedracht som aff szodan konning Christierns onde miening och *stemgling opkomen er, och sammeledis att fordrage och forlige alle wsæm wwenighedtt och onde miening som menig rigens indbvggere kandt emellom were for forscreffne krigs handell skyld, oc alle andre szager som oss mueligt er som thette rige kand were tilgaffnn och bestandtt, paa thett att thesze trynne riger kunde komme och bliffue wdj enn rolig oc fredeliig oc wenligh forening oc besziddelse igen, att blods wdgydelse brand mordt och forderffue motte her effter affstilles som nu theswer skadeligenn werit haffuer thend m[e]nige fattiige almwge till rolighedtt fredtt gaffn och bestand.
Thy bede wy etter giernne paa kongelige maiestatis wegne att y forscreffne tollfu a menige tolffu skypredes almuge wille wfortøgredtt indskicke tiill [oss] y Opsla aff hwertt skypredtt iiij achte wysze mendtt, fulmøndige paa alles etther wegne athandlle och thalle mett osz om forscreffne ærinde. Tha wille wy met guds hielp saa handlle thalle oc giøre, att thett skall komme thysze rigens indbyggere etther etthers børnn och effter kommere tiill ewigt gaffn oc bestand och langsommelig fredtt och rolighet.
Thy kiere wenner, giører her wdj som y wiide att rigett och etther alle stuor mackt paa liigger. Oc y wille met thet allersnareste thette szaa bestyre att wy kunde mett thet iligste fremmermer kome ind y rygett vdj same [338] erinde, saa att wor beffaling och reysze och rigens stuore gaffn och bestandtt skall yckj forhalles och forsømmes for etthers skyldtt. Her mett etther alle b Gudtt beffalindes och sancte Oluff konning.
Datum vtsupra.
War forscreffne exemplar wdskreffuett tiill almuen sanctj Mathej apostoli och ewangeliste affthen tiill effterscreffne fogedij synndenfields.
Medszyszell
Nødenes oc Raabygelaw
Skyeszeszell
Brunlau och Numedall
Tunsberg by oc lænn
Egher Lider Hallingedall Modem Hudrem och Rogen szogen
Touthen Hadeland Ringerige oc Walders
Hedemarcken
Solløyer oc Østerdall
Tiill alt Romme ryge
Medszøszell
161
Erkebiskop Olav i Trondheim lover m.a. å innkalle representanter for folket i sine len til å hylle kong Frederik I og tilsi ham en landehjelp.
Etter krav fra Vincens Lunge og Nils Lykke, kong Frederiks fullmektige og høvedsmenn for krigsfolket hans nordafjells, har erkebiskopen forpliktet seg til følgende:
Han vil rette seg etter alt som ble avtalt i Christiern II?s kapitulasjon, og følgelig anerkjenne Frederik som konge i Norge.
Fra hvert skipreide eller tinglag vil han innkalle 6 mann, med fullmakt fra alt folket der. De skal love kong Frederik huldskap og troskap, og en slik landehjelp som ble [339] samtykt av Norges riksråd i Bergen og vedtatt av rikets innbyggere som kom sammen der. Det er 2 lodd sølv eller 2 våger råskjær fra hver mann. 1
Til mat for krigsfolket skal hver mann straks gi 1/2 øres verd i smør og sauekjøtt.
A. Konsept på papir i NRA, Miinchensaml. nr. 3988.
B. Avskrift på papir i DRA (Geheimeark., Norge fase. 1 avd. 6 nr. 83)
Trykt: DN XII nr. 515 (etter B)
Steinvikholm 1532, 25 september.
- - -
Jthem haffue vii oe szaa troligen loffuit oc tiilsagdt oc vnder forscreffne farplichtelsse loffue oc tilsiige strax vffartøffuit att ville forscriiffue oc beskiiche offuer alle the lenn szom vii i beffalning haffue vj mend aff hwertt skiibrede eller tiinglagh, mett fulldmachtt paa menighetzens vegne att tiilsiige forscreffne herrer paa forscreffne kongelige maiestat koning Fredriks vegne hwlldskaff mandskaff oc thro tieniste och hwes landehielp som the tha aff thennom paa forscreffne kongelige maiestat koning Fredriks vegne begerindis ere som aff Norgis rigis raadt i Bergenn szamtychtt oc menige rigens jndbyggere ther forsamlit vedt tagett bleff, szom er hwer mand ii lodt sølff eller ii voger roskering. Skulle waare fogedther oc ombutzmend mett theris egett sendebudt vere troligen flyttigen behelpelig thenn vth att kreffue oc thennom thiill handhe att skicche.
- - -
Giffuet och screffuit paa waart slott Stenwicholm onsdag nest fore sancti Michels dag aar effther Gudz byrdt mxxxij O.
Olauus qui supra manu propria subscripsit.
162
Kong Frederik I forbyr tyske og andre utenlandske kjøpmenn å drive handel i nye og uvanlige havner nordafjells i Norge.
Slik handel strir mot privilegiene til Kjøpmannen på Bryggen i Bergen. Kjøpmennene skal holde seg til havnene de har besøkt fra arilds tid, ellers skal kongens futer og embetsmenn kunne straffe dem.
Avskr. på perg. i StA Lubeek, Bergens-kontorets privilegiebok i Bergenfarer-arkivet.
Trykt: DN VII nr. 699.
[340] Gottorp 1532, 26 september.
Wii Fredriich mett Guds nade Danmarkes Wendes oc Gottes konning wdwold konning tijll Norge hertug i Slesuig Holsten Stormarn oc Ditmerschen greffue i Oldenburg oc Delmenhorst giøre alle witterligt
att for oss er berett huorledes att mange wdlenske købmend besøge mange adtskyllige ny oc wsiidwonlige haffner nordenfields wthi wort riige Norge oc ther brugge theres købmandskaff oc handell, then menige købmand på Briggen wthi Bergen boendes tiill skade oc affdragtt oc emodt teres friiheder oc priuilegier.
Thij forbiide wii alle ehuo the helst ære eller ware kwnde, tijske købmend oc alle andre som forscreffne wortt riige Norge nordenfields besøgendes worde, her epter noger swadanne forscreffne wlofflige haffner att beszøge ther att købe eller szelge emodt forscreffne the paa Bryggen i Bergen boendes theres friheeder oc priuilegier, meden søge the sijdwonlige haffner som plege at beszøges aff arijldt tijdt.
Oc dierffues nogen her emodt att giøre, tha skulle wore fogether oc embesmend huer wty sytt len haffue magtt att straffue ther offuer, som offuer thennom wore breffue willie oc fremsatt icke lyde wille nar the tijl forscreffne ær skyllige oc loplige paa mynte.
Thij lader thet jngelunde.
Giffuit paa wordt slott Gottrup torszdagen nest epter sanctj Mathei apostoli aar etc. mdxxxij, vnder wortt signete.
Relator Melchior Rantzow marscalcus.
TILLEGG
Kong Frederik I ber høvedsmannen på Bergenhus Eske Bille hindre handel i uvanlige havner.
Fra rådet i Lubeck har han fått vite at andre tyske kjøpmenn nå skader kjøpmennene på Bryggen i Bergen ved å seile til uvanlige havner nordafjells i Norge for å kjøpe fisk og andre varer. Eske må se til at slikt ikke skjer i hans len. Han skal advare kjøpmennene om at de ikke ustraffet kan søke til nye havner, med mindre været tvinger dem.
Orig. på papir i NRA.
Trykt: DN VII nr. 700.
[341] Gottorp 1532, 26 september.
Frederich mett Gutts naade Danmarckes Vendes och Gottes konningh wduold koning till Norge etc.
Vor sønnderlige gunst tilfornn.
Mwi viide att vore foruantte och venner burgemester oc raad vti Lubeck haffue nu ladett giffue oss tilkiende, huorledes att mange ander tydske kiøpmend som pleyer att besøge vortt riige Norge haffue nu vti nogenn tiid vpsøgt thennom nogenn vsiidwonlige haffnner ther nordenfelds oc thennom besøge mett theris skibe och ther ligge oc kiøbe fisk och andre waare, huilkett the mene atth skeer emodh the friihedher och preuilegier som the kiøpmend haffue paa Bryggenn wti Bergenn oc thennom er merckeligen till skadhe oc affdrag.
Thii betthe vi etther kierligen atti ville haffue god vpseende vti etthers leenn saa viitt szom thet seg strecker, att ingenn tydske kiøpmendh eller andre besøge nogen wlofflige haffner emod forscreffne theris previlegier och ther ligge och handle i noger maade, meden besøge the haffnner szom pleier att besøges aff ariilds tiidh, oc atti ladher tilsiige oc attware saadane kiøpmendh som slig wlofflige haffnner besøge att the thet haffue fordrag, saa frampt att ther offuer icke schall straffes om the samme haffner besøge effther att the ere paa myntt, vthenn the trenges aff vindh och voffue att besøge samme haffner.
Her viider att rette etther epther och forskylle vi thet gerne, befalendes etther Gud.
Schreffuit paa wortt slott Gottrvp torsdagen nest epther sancti Matei apostoli dag aar etc. mdxxxij, vnder vortt signnett.
Utskrift: Oss elskelige Esge Biilde wor mand raadt oc embesmand paa wortt slott Bergenhuss.
Utvendig forsegling.
163
Allmugens representanter fra ulike landsdeler sønnafjells 1 hyller kong Frederik I.
[342] Etter innkalling fra kongens og det danske riksrådets fullmektige sendemenn Hans Rev, Truid Ulfstand og Claus Bille har de nå på vegner av hele allmugen i sitt distrikt svoret kong Frederik huldskap, troskap og mannskap, og er igjen tatt til gunst, fred og nåde.
Avskr. i DRA, Da. kongers hist. fase. 12b B (sendemennenes kopibok) s. 19.
Trykt: DN XII nr. 520.
[Oslo 1532, oktober] 2
Copie paa the breffue som almuen wdgaffue oss szom swore oss igen paa kongelige maiestatis wegne ete.
Vii efftherskreffne etc. fulmyndiige aff :N: bekendis met thette wortt opne breff att wy ware forskreffne oc tilsammen kallede aff werduge fader oc herre met gudt her Hans Reffu etc. Trudt etc. Claffuis etc. fulmectuge wdskichte aff hogborne fførste konning Ffrederick etc. wor kieriste nadige herre oc menige Danmarcks riigis radt, oc haffue y dag hørtt theris beseglde fulmacht och beffaling.
Och ther paa haffue wy nu paa menige almugens wegne y dag sworet loffuit oc tilsagt thennwm paa forscreffne kongelige maiestatis wegne hogborne fførste konning Ffrederick etc. huldskab troskab oc mandskab, huilcken wy wille fast oc wbrødeligen holde effter thenne dag, ydmigeliigen tackenndis hans nadis kongelige maiestat att wy ere nu for guds skyld och Danmarcks rygis raads bøn skyldt igen kallede oc annammede tiill gunst fredt och nade, huilcken wy wnderdanligenn mett all muelig oc tilbørlig thieniste ydmigeligen forthienne saa lenge wy leffwe.
Skreued etc. wnder wore jndszegller.
[343] 164
De norske riksråder som gikk kong Christiern II til hånde året før, oppsier ham huldskap, mannskap og tro tjeneste.
De har nå fått nåde av kong Frederik I etter forbønn fra Danmarks riksråd. De vil heretter være kong Frederik hulde og tro, og aldri svikte ham.
A. Orig. på perg. i DRA, Geheimeark. Norge nr. 82.
B. Konsept (?) på papir i NRA, Munchensaml. nr. 3177.
Trykt: DN IX nr. 729 (etter A).
Trondheim 1532, 7 november.
Wii effterscreffne Oluff medt gudz naade erchebiisp i Trondem och paffwælig sædis legatt, Anders i Osloo Mogns i Hammer och Hans i Oslo medt sammæ naade bysper, Gowtæ Galle riidder Erick Erichson och Erich Vgrop, Norgis riigis raaedt, hælsæ ether høgbornæ fiirste och herre her Cristiern medt Gudz naade ffordom Danmarkis Norgis Swergis etc. konnwng medt wor ydmigæ helsenn,
geffwenndes ether naade till kænnæ ath som edher naade well wittherlegt ær ath naagen tydh effther edher naade war kommæn hiitt ind i riigidt yffiord effther sancte Mortenstiid med weldiigæ kriigs macht gingæ wii ether naade tiill hande, och forhaapis oss allæ och hwær særdelis att wii ey allenestæ were a edher naade hwlde och troo vthen och hwlptæ edher naade effther ethers begære hwor b aff syn yderstæ fformwgæ och magtt, och haffwæ ther ffore sydenn ether naade droogh aff riigidt lyddett skade och forderff i mongæ maathe. Och hade wii wæll ydermeire ledidt, ther som stormectigiste høgbaarnæ ffiirstæ och hærre hær Ffrederik med gudz naade Danmarkis Wendis och Gottis konnwng vdwold konnwng tiill Norgie etc. wor kæriste naadugiste hærre hadæ seg ycke lathet bewæged tiill naadæ och myldhett ffor meynigæ Danmarkis riigis raadsz bøn skyld.
Thij bægære wii alle och hwær særdelis wor hand igen aff ether naade, och nw medt thette wort obnæ breff vpsiigæ och yghen kallæ then hwldskaff mandskaff oc troo tyæneste som wii ether naade loffwæde och tiilsadhæ. Och behøffwer ether naade therforæ [344] effther thennæ dagh aldriig att setiæ ether naadis hitt tiill oss om naagen hwldskaff mandskaff eller troo tiænæste i naager maathe.
Thii wii ville her effther aff howg oc hiærthe ware høgbaarnæ ffiirste konnwng Ffrederiick wor kæriste naadugiste herre hwld oc troo, och aldriig att lathe oss trenggæ iffraa hans kwngelige maiestatt enthen for skade eller fromme.
Hær medt edher naade tiill siæl och liiff then alzwoldugiste Gud beffallendis tiil ewig tiidh.
Screffuidt i Trondem torsdagenn nest effther alle helgænnæ dag aar effther gudz børd mdxxxij, wnder allis woris seere ter oc jndsigler.
Bakpå: Norgis rigis raadz vpsigelse breff til kong Cristiern mdxxxij.
Alle sju segl henger ved.
165
Norges riksråd fornyer unionstraktaten [av 1450] 1 mellom Norge og Danmark.
Dette har kong Frederik I og Danmarks riksråd bedt om gjennom sine utsendinger. Alle Norges rikes herligheter, recesser, friheter og privilegier skal stå ved lag. Trengs det ytterligere forbundsvedtak, skal de gjøres på en sammenkomst av begge rikers råd.
Orig. på perg. i DRA, Geheimeark. Norge nr. 81.
Trykt: DN IX nr. 728; Paludan-Muller. Grevens Feide II s. 410f.
Trondheim 1532, 7 november.
Wii efftherscreffne Oluff aff Gwdtz forssynn erchebiscop i Trwndhem och paweligh sedis legate, Anders till Opslo Mogens tiill Hammer Hans tiill Opslo aff samme Gudtz forssynn bisper, Vincencius Lwnge Gwdhe Galle Niels Lycche riddere, Erick Wgerwp och Erick Erichsson vebnere, Norgis rigis raadt, kennis och gøre vittheligtt mett thette wortt obnebreff,
[345] att effther som stormectigiste høgborne furste och herre her Fredrich mett Gudtz naade Danmarkis Vendis och Gottis koningh, vdtwolldt koning tiill Norge, hertug i Slesswigh Hollstenn Stormaren oc Dyttmerskenn, greffue i Olldenborgh och Dellmenhorst, waar aller naadigiste herre, mett samtt verdigiste verdige fædre strenge riddere erlige herrer och gode mendt Danmarkis riigis raadt waare gwnstige farwante kere herrer oc venne, haffue nw mett fwllmachtt oc beffallning afferditt oc vdtskiichitt hiid indt i Norgis riige tiill oss och alle andre Norgis rigis raadt vaare kere medtbrødre erlige velbyrdige mendt oc strenge riddere her Trwett Vlstandt oc her Claus Bille, mett merchelige handell oc erinde som tesse twendne rige Danmark oc Norge er mercheligen anliggende.
Iblandt andre haffue thee oss fore holldet, att forscreffne kongelige maiestatte oc Danmarkis rigis raadt haffwe thennem besynderlige beffalidt att giffue oss oc forscreffne menige Norgis rigis raadt tiill kenne, szaa att ther er emellom forscreffne kongelige maiestatte och Danmarkis rigis raadtz farffædre och forscreffne thette Norgis rigis raadt vore kere farffædre giortt bestandelige fredtt endrechtighedt och kerligh fforbundt, *shom forscreffne tesse begge rige er vell høglighen aff nødhenn tiill endrechtigh gott regemente fredt rolighedtt bistand och gode mett raadtt daedtt hiellp trøsth liiff godtz aff all machtt oc formwe thett ene rige och partt then andhen att bewysse oc giøre,
begerindis aff oss paa forscreffne kongelige maiestatte oc Danmarkis rigis raadtz vegne forscreffne endrechtighet oc kerlig farbund att ville bewillge oc samtycche, som forscreffne kongelige maiestatte oc Danmarkis rigis raadtz farffædre oc vore kere ffarffædre thett saa giortt haffue i alle maade.
Hwilkenn forscreffne nw kongelige maiestatte oc Danmarkis rigis raadtt naadig gunstig kerlig beger tiill sliige forscreffne kerligh endrechtighet oc farbund vij i alle forscreffne a maade bewillgitt och samtychtt haffue och mett thette vortt obnebreff bewillge och samtycche, doch oss fore behollett alle Norgis rigis herligheder recesser friiheder prewileger att bliiffue vidt fwllmachtt och vfforkrenchtt i alle maade.
Och om nogen ydermere behøffuige handell forscreffne kongelige maiestatt och begge rige tiill ære gode vellffartt longwarinde [346] fredt endrechtighet oc bistand behoff giordis, sette vii ind tiill begge rigens raadtz hwer paa syn sydis almynndelige samkomst mett ett menigtt endrectichtt raadt att formere och farbedre.
Thiill vittnisbyrd haffue vii laditt hengtt vaare jndssegle nedhen ffor thette vortt obnebreff. Gyffuit och schriffuit i Trwnndhemm septimo die Nouembris anno domini mdxxxij O.
Bakpå: Norgis riigis raad forbundh met Danmarcks raad.
Alle ni segl henger ved.
166
Kjennelse om bondeluten av tienden i Hamar bispedømme, fra kong Frederik I?s og Danmarks riksråds fullmektige sendemenn i Norge.
Oslobiskopen Hans Rev og de danske riksrådene Truid Ulfstand og Claus Bille byr på kongens vegner bøndene og hele allmugen i Hamar bispedømme å betale bondeluten av tienden til biskopen sin, som etter eget skjønn skal nytte den til hjelp for kirken, for ubemidlete klerker og skoleelever og for fattigfolk.
Særlig på Toten, Hadeland og Ringerike holder folk bondeluten tilbake fra biskop Mogens. Men biskopen kan underbygge kravet sitt med et brev der hele allmugen innrømmer ham og hans ettermenn denne fjerdedelen av tienden, dessuten med stadfestingsbrev på den samme ordningen både fra paven, fra erkebiskop Erik Valkendorf og fra kong Frederik, og med et domsbrev fra Norges riksråd. 1
De som heretter forholder biskopen bondeluten skal derfor hver gang svare høyeste brevbruddsbot til kongen, og straffes etter Norges lov.
Avskr. i DRA, Da. kongers hist. fase. 12b B s. 25ff (sendemennenes kopibok).
Trykt: DN XII nr. 530.
Hamar 1532, 23 november.
Vii a Hans Reff mett gudtz naade biscop tiil Wpslow, Trwd Wlsztand høuitzmand paa Wardberg Claus Biille høuitzmand paa Bahus riddere och Danmarckis riigens raad, a hielsze eder bønnder och menige ålmuge offuer alt Hammers sticht kierlige met Gud oc sancti Oluff konning.
Kiere wenner mwe i wiide att nu wy ware wdj Hammer lodt werduge fader i gudt her Mogens bisp tiill Hammer oss grandeligen besee och [347] læsze for oss ett breffh som y alle all menige ålmuge haffue giffuit hans nadhe, lydendis attj haffue loffuit oeh tilsagtt och beplicthet eder alle oc alle eders effterkommere atgiffue hans nadhe och hans nadis effterkommere bisper y Hammer met en godt wilge oc forudenn genstridelsze thend fierde part aff tiendenn som y kalle bonde laadhen. Och lodt hans nadhe osz besee och beskwe oc forelæsze Norgis rigis radtz dom som hans nadhe haffuer forhuerffuet paa samme bondelaadt, oc eders egne beszeglde breff, sammeledis helligiste faders pawens stadfestelsze, werdugiste faders her erchebispens Erich Walckendorffs aff Trondhiem stadfestelsze, oc ther offwen apoo høgmectige høgborne ffurstis och herris her Ffredericks Danmarcks etc. koning wor kieriste nådige herris stadfestelsze paa forscreffne bondelaadt.
Her emodt oc apaa bedagede forscreffne werduge fader her biscop Mogens for oss att nogre bønnder her y s[t]icthet serdelis wtj Tothen Hadeland oc Ringerycke haffue nu y nogre aar giort oc end nu gøre hans nadhe modstand oc gensielsze paa forscreffne bondelaadt, emodt theris egne beszeglde breff, emodt Norgis rigis radtz dom, oc emodt alle thesze høgste stadfestelsze breff besynderlige etters egen rette herris och konnings. Paa huilcket oss stuorligenn forundrer, attj enthen ere sielff szaa wforstandelige oc wlydiige eller och y gøre thett aff onde her bispens awindtzmends radtt.
Wy etther fulkommelige, oc aff thend fulmacht som wy haffue aff forscreffne høgborne ffurste konning Ffrederick etc. wor kieriste nådige herre och aff Danmarcks rigis raadt athandlle oc skaffe y wor beffaling mett alle Norgis rigis radtt menige ålmuge oc indbyggere ligeruisz som hans kongelige maiestat sielff personlige her tilstede wære oc thet sielff personligenn giorde, biude wy etter paa hans kongelige maiestatis wegne att y her effter retthe eder allsammen och huer serdelis effter eders egett breff oc Norgis rigis radtz dom och alle thee stadfestelsze breff serdeliis kongelige maiestatis wor nådige herris, att i oc eders effterkommere giffwe forscreffne biscop Mogens oc hans effterkomere thend fierde partt aff tiendhen tiillgode rede oc foruthen all modstandt oc gensielsze y nogre madhe, saa well som the andre trey partther aff tiendhen. Hans nadhe skall sielff syden thend partt som thy andre tiill Guds loff kiirckins opholdt och fattiige clerckeries diegnes oc fattige folcks hielp oc trøst och behoffu szom hans nadhe well bekiendis oc forsware.
Thii lader thet ingenlunde, wnder wor nådige herris høgste breffbrudt for huer gang her effter oc wnder then straff som Norgis loffu ther om swarliligenn indholler oc wduiszer.
Her met beffalindis wy etther alle Gudtt oc sancti Oluff konning.
Skreffuit y Hammer loffuerdagenn nest effther wor frwes dag presentacionis etc.
[348] 167
Kong Frederik I gir høvedsmannen på Akershus Erik Gyldenstjerne rett til å slå mynt.
Erik kan slå så mye han trenger til lønn for sine folk. Myntene skal ha samme legering, finvekt og bruttovekt som de myntene hans forgjenger Mogens Gyldenstjerne lot slå. 1
Avskr. i DRA, Frederik I?s norske registrant f. 53rv.
Reg.: NRRI s. 41.
Gottorp 1532, 23 november.
Erick Gulldenstiernne fiick saadant ith breff om myntt som handt schullde lade myntte att lønne slotzstiennere mett.
Wii Ffrederiic mett Gutzs naade gøre alle wittherligtt
att wii haffue nu vndt och tiillladett och mett thette wortt opne breff vndne och tiilllade, thett oss elskelige Eriick Gulldenstiernne woer embitzsmandt paa wortt slott Aghersshuss maa och schall lade myntthe saa mange pendinge som hanndt kandt mett bethale och lønne hannss suenne och slotzsfaalck som hanndt holldendes worder paa wortt slott Aghersshuss,
daag saa att hanndt schall lade samme myntt slaa och myntthess paa thett samme pauimentt kornn och skraade som *som oss elskelige her Magenns Gulldennstiernne lodt slaa och myntte thendt tiidt hanndt haffde forscreffne Aghersshuss vdi forlenning for hannom vtaff oss.
Datum Gottorp løffuerdagenn nest epther woer ffrue dag presentationis aar etc. mdxxij.
Dominus rex per se.
[349] 168
Allmugen på fylkestinget på Høllen i Søgne har nektet å gi landehjelp med det første.
Kong Frederik I hadde utskrevet en skatt på 2 lodd sølv av hver mann, 1 og i samme brev tilsagt fred, nåde og mildhet. Da Stig Bagge lot brevet lese på fylkestinget ville allmugen ikke gi skatt før jonsok; de hadde gitt mange skatter dette året, og ville nå først vite sikkert hva slags fred de kunne få. Stig ba dem akte seg, men de holdt på sitt.
Om dette vitner lagmannen i Stavanger.
Orig. på papir i DRA, Eske Billes arkiv II F.
Trykt: DN II nr. 1108.
Huseby [på Lista?] 1532, 30 november.
Jegh Nielss Clauszen lawgmand i Staffwanger bekennis ffor alle mett thette mit obne breff
ath aar effter Gudz biyrth 1532 wor ieg neruerryndis til stede paa eth mennigh szath ffilkiis ting a wdy Szognedall szom heder Hulle, oc leste ter wor keriste naadigste herris breffue a szom Stigh Bage hade ther at lade fforkynne ffor almuenn, lydendis om ffredt naade gunstighet oc milhet, oc om skatt till hans naadis oc rigens bistandighet huer mand ij lod szølluff wdt at giffue.
Tha wtgick menig almue i berodt oc igenn indkomme indenn tinnge, oc szagde met szamdrectige monnde och opracte werge at the haade mannge skatte wtgiffuit thette aar oc icke nw wille giffue skatt wdt indenn sancti Hans dag at the motte wiide til wisze huat ffredt the konnde ffaa.
Tha oppstoith fforscreffne Stigh Bagge oc badt thennom alle szammenn tencke paa enn lang bestandighet oc acte huat the giorde, at the theris hustru och børnn icke skulle idermere wndgellit. Dogh ffeck hand inngenn anden szuor, menn ter met skiillis the atth.
At szaa gick ordt ffraa ordth szom fforschriuit stor, trycker ieg mit signethe nedenn paa thette mit obne breff. Scriuith paa Hussby sancti Andriis dagh aar etc. szom *fforschruit stoer.
[350] 169
Kjong Göstav I av Sverige om Jemtlandsprestenes sportler for gravlegging.
Kongen svarer på et brev fra Vincens Lunge, bl.a. om at prestene i Jemtland krever ei ku i betaling for å begrave en bonde eller kona hans, 1 enda de etter Sveriges lov og gammel sedvane bare skal ha 5 øre.
Prestene vil nå få brev fra erkebiskopen i Uppsala og seinere fra Göstav sjøl, med formaning om å avskaffe slik misbruk.
Avskr. i SRA, Riksregistraturen 1531-1534, f. lllv.
Trykt: Granlund, Gustaf I?s Registratur VIII s. 205f.
[Uppsala 1533, ca. 13 april] 2
Jtem till her Wintzens Lunge swar på hans breff.
Wår sunnerlig gunst och kerlig helssan altiid tilforenne etc.
Käre her Wintzens gode wenn, ederss breff och scriffuelsse är oss nu j thesse daghar anlangade.
- - -
Ytterligare och som j vdj sama iderss scriffuilsse berörandis äre vm clerckeriid ther j landet, j så motte att när hustru eller bonde åffgångne äre wele presterne sig ey nöya lathe mett the v öre som Suerigis lagh vt trycker vthann will endeligha haffua en koo j vthferd endog icke mera tilforenne wåre, och andre slike flere brister och misbruck som ther j landhet aff presterne plegar brukas,
så foge wy ider ther vm tilkenna att wy haffue vm sama brister och klagemål lathet giffua werdig fader erkebispenn j Vpsala tilkenna, huilkin oss loffuat haffuer att wilia scriffua the godemenn ther vm till, och förmana sådanth att åffstella. Och thesligis wele wy och mett tidenn wara förtenckte vdj att scriffua the gode menn ther vm till, så snart wy haffue talat mett prouestenn ther j landet. Och forhoppas oss att ther skal sedhann bliffua godha böther opå.
Jnthet annat sunnerligt haffue wy ider på thenne tiid tilbiudha vthann befale ider her mett Gud.
[351] 170
Danmarks riksråd ber Norges riksråd gjøre en forordning mot handel i ulovlige havner.
De ber om dette fordi lybekkerne har påpekt for dem at slik handel er til skade og forfang for Norges rike og for Kjøpmannen i Bergen.
Orig. på papir i NRA, Munchensaml. nr. 3244.
Trykt: DN XV nr. 493.
København 1533, 13 juli.
Syncerissima et fraterna dilectione cum ainicabilj salutacione premissis.
Kære herrer och brødhre szynderliige gaade wenner, maa edhers herredømmæ wiide att the gaade herrer aff Lybicke haffue for oss berett och tiillkende giffuit, att wndher Norges riighe skulle ware mange wlogliige haffner och indløb aff then siøffarnæ købmandtt, Norges riige och then menige købmandtt szom paa Brygghen fore Bergen handle pleyæ tiill storr skade och forfangh.
Thij bede wij ethers herredømmæ kerligen oc gernæ attj thet forfare och offwerweyæ wille, och giøre ther paa Norges riighe och then menige købmandtt tiill nøtthe och gaffn en lidelig och bestandeliig skickelsze, szom wij inthet thwile paa attj jw gernæ giøre.
Cum his valeant paternitates vestre semper fauste ac longeue.
Ex Haffnis dominica proxima post festum Canutj regis et martiris anno dominj mdxxxiij, nostris sub sigillis et signetis.
Regni Datie consiliarij jam Haffnis congregatj.
Utskrift: Reuerendissimo reuerendisque in Christo patribus ac domino dominis archiepiscopo episcopis strenuis militibus ac militaribus ceterisque nobilibus viris, regnj Noruegie consiliariis fratribus et amicis syncerissimis.
Utvendig forseglet med rester av sju segl: 1 Ove Bille, 2 Torbern Bille, 3 ustemplet, 4 Tyge Krabbe, 5 Hans Bille(f), 6 ustemplet, 7 Aksel Brahe.
171
Sakliste satt opp av erkebiskop Olav, trolig til riksmøtet i Bud. 1
Forhold i Norges rike som bør rettes på.
[352] Orig. på papir i NRA, Munchensaml. nr. 4096.
Trykt: DN X nr. 674.
[1533, juni- august?] 2
Thette ær thenn brøst som Norgis riige a haffuer lydett och ennw dageligen lydher.
Furst att recesser som vt haffue woritt giffuit ære icke holde.
Jtem thenn affgifft som kwngen aff Skodand ær skuldug Norgis krone.
Jtem grewedømet aff Aarkennøy met then ware som ther faller.
Jtem slotthenn och leenenn forlænnis ymoet recessenn i vtlenske hendher, och therffore forfalle slotthenn och almwgenn beskattis i monge maathe och penningene føris aff landett.
Jtem Yslannd ær vti tyske hendher.
Bysperne ære forschreffne tiill herredagenn.
Jtem Fferøy.
Jtem ledinghenn fforøkis.
Jtem landworden leggis vppaa.
Jtem the tyske wiidh Bryggenn i Bergenn raade och regere fore nordfarens velfard, oc forkrencke an dre køpsteds friiheiter oc preuilegier.
Jtem ffindner i Norlanden skatte tiill Swergie Riitzland oc Norgie.
Jtem proesteriet i Osloo.
Jtem proesteriett i Bergenn met leenn jordegodz eygedeldher.
Jtem domkirkenn i Bergenn.
Jtem Mwnnckelyff.
Jtem Nwnnesszetther.
Jtem Sworthebrødere.
Jtem Castelle cløster.
Jtem Reins cløster.
Jtem Towtrens cløster.
Jtem prester mwncker och nwnner och alle andre bans mennd liidis och forswaris.
Jtem hellige dagher affleggis.
Jtem kødt edtz paa ffredag j langefastenn oc andre bodnne faste dagher.
Jtem tienden gørs icke retteligenn hulkit tiill landz eller siøs.
Jtem lowrdagenn holtz monge steds.
Jtem vdtfard kirkegong offertooll och annen deld gyffs icke retferdeligenn vtt.
Jtem messzer holdis vppaa norske ymott thenn hellige kirkis skiick och budh.
Jtem barnn bliffue icke skiird eller fermd som thet segh høirer.
[353] Jtem scrifftemall eller annen cristelige vnderwysninngh actis ynthet.
Jtem skyldskaff eller suaagherskaff skøytes ynthet.
Jtem lagmend och andre leyckemennd døme offwer kirkennis maal- empnne.
Jtem ein skole i hwor domkirke.
Jtem om wobnne wythe skal fforhandlis saa att meynige mand faar wergie.
Jtem om reynnkalffwe.
Jtem om brwer och weygher.
Jtem om sanncte Oluffz pellegriimer och kirkennis friiheither.
Jtem ath hwor holdher szyn landbwer tiill att saa rug [och] hweythe.
Jtem ath setiæ humble.
Jtem karwszer.
Jtem om the som siølffue aaghe jordher oc ycke sytiæ ther vppaa.
Jtem att smaa jordher icke leggis vndher andre større jordher.
Jtem att ødegordher motte bliffue bygde.
Jtem naar som ffougerterne och proersten tynghe, tha komme faa tiil tinngzs.
Jtem om mynthen att stonde i Bergen Oslo och i Trondem.
Jtem om pundhr bysmere maalekanner.
Jtem om sølff och huad køp ther vppaa ware skall.
Jtem om lagmanndzdømett.
Jtem om jordebygnning effther lagenn.
Jtem om ledinngh.
Jtem om Griipp oc Almennyngenn j Biørnnawr.
Jtem halfft wrack wppaa alle sancte Oluffz jordher.
Jtem xj frii ghordher.
Jtem ein boffasthe mand att griipe for halsløs gerningh.
Jtem om saltketler och skogeieygher.
[354] 172
Sakliste satt opp under riksmøtet i Bud av Vincens Lunge, med et supplement satt opp av erkebiskop Olav. 1
Orig. på papir i NRA, Munchensaml. nr. 3182 og 4079. 2
Trykt: DN X nr. 671; Paludan-Muller, Grevens Feide II s. 48f (ufullstendig).
Bud i Romsdal 1533, 28 august.
Vincens Lunges liste:
Thesse effterskreffne ere the verff och ærinde som i thette herremøde vdi Bwdd i Rwmsdall stoendes anno domini Mdxxx3 torsdagen post Bartholomej.
Jtem om nw skald handles om noger herre och koning.
Jtem om Noriges riiges recesser friheder och preuileger.
Jtem om thet herremode i Køpinnhaffnn Ioannis ad aare atstande. Jtem om Noriges slotth och leend.
Jtem om thend affgiifft aff Skottland til Noriges riige aff iiij slott etc.
Jtem om greffwedømett Ørchener och Hettland.
Jtem om Ferrøer.
Jtem om Island.
Jtem om Grøndland.
Jtem om marcheed och toold ved Nyløsse.
Jtem om riigssens ingeld och renthe.
Jtem om the tyske køffmend vdi Bergenn.
Jtem om preuileger som vdlendske meend aff candtzeleren vdenn Noriges riiges raadtz samtycche forwerffwitt haffwe.
Jtem om bwdd och forbwdd och andre kongelige herligheder som the tyske køffmend i Bergenn seg vnderwinde.
Jtem om the grwnner po Strandenn som tyske vlogligenn følge. Jtem om Skostredett och tess kongelige herligheder och thieneste.
Jtem om nogre vdlenske køffmend ved Bryggenn eller anderstedtz her i riigett mooe for the saager her inden riiges skeer forskiwde seg vdenn landtz.
Jtem om Tyske køffmend veed Bryggenn moe selffwer slaacther køff- we vdi herriidt.
Jtem om pwnder vecther och skepper i riigett.
Jtem om thend vegere som po Bryggenn eer. Jtem om thet marchett vdi Rwmssdall.
Jtem om Noriges riiges raad mwe vfforwitheliige handle och forkere
vdi Noriges fyskeland.
[355] Jtem sammeledes om Danemarchs riiges raad thet vfforvitthligen gøre mwe.
Erkebiskopens supplement:
Jtem om herremøtthet.
Jtem hoo som skall fare tiill Dannemarch.
Jtem om proosteryett i Osloo oc jndsiglet.
Jtem om fforlenningh.
Jtem om reinkalffwer.
Jtem ein skolestwge wiidh alle domkirker.
Jtem om klednningh.
Jtem reinkalff. a
Jtem Henrick Matzonn.
Jtem vm kerka friid. a
Jtem Andhers Asseerssonn.
Jtem Loddenn steinhoggher.
Jtem Henrick Matzonn.
Jtem Niels Siurdsonn.
Jtem ein quittancie aff herr Wincenncius paa iij c oc xiiij wogher fyskes. Jtem fru Jngerd.
Jtem om herremøthet her i riigiidt. Jtem prooster.
Herr Clauus Bylde om Castelle cløster.
Pedher Hansonn om herberghe i Køpennhaffenn.
Jtem ein sagemyster.
Jtem
[356] 173
Aliansetraktat mellom Danmark, Norge, Slesvig og Holsten på den ene siden, Nederlandene på den andre.
På vegne av rikene Danmark og Norge har det danske riksrådets fullmektige sendemenn, i henhold til sitt mandat av 14 juli, og sammen med sendemannen til hertug Christian av Slesvig og Holsten, avtalt følgende med dronning Maria, 1 keiserens regentinne i Nederlandene:
1. De kontraherende landene med alle sine innbyggere skal være hverandres venner.
2. Kommer Danmark eller Norge i krig med Sverige eller Lubeck, skal regentinnen på egen kostnad hjelpe med 6 skip, hvert på minst 150 lester og med 200 krigsmenn ombord foruten sjømennene, og utrustet med skyts og proviant. Krigsfolket skal om nødvendig tjene både til lands og til vanns sålenge krigen varer.
3. Kommer Nederlandene heretter i krig med Sverige eller Lubeck eller andre av de fem vendiske byene, skal Danmark og Norge på egen kostnad hjelpe med 4 skip, jamngode med de førnevnte i størrelse, utrustning og bemanning. Forpliktelsen gjelder ikke under den nåværende krigen mellom Nederlandene og Lubeck; nederlenderne skal likevel fritt kunne ferdes til lands og til vanns gjennom Danmark og Norge, også med krigsfolk, og få kjøpe det de trenger; og Lubeck skal ingen hjelp få fra de to rikene. Men om Sverige eller Hamburg slutter seg til Lubeck og holder fast ved alliansen til førstkommende påske, trer forpliktelsen i kraft fra da av.
4. Vil regentinnen på Nederlandenes vegner forlike seg med Lubeck, skal hun la freden omfatte også Danmark, Norge og hertugdømmene, og om mulig la sendemenn derfra delta i fredsforhandlingene.
5. De kontraherende parter skal ikke gi hverandres fiender opphold eller annen bistand, hverken direkte eller indirekte.
6. Partenes undersåtter kan ferdes fritt til lands og til vanns hos den annen part, mot å svare de gamle sedvanlige toller og avgifter.
7. Begge parter skal av ytterste evne holde veiene og farvannene sine frie og trygge.
8. Ingen av partene skal gå til forhandlinger eller avtaler med de førnevnte fiendene uten den annen parts vitende og samtykke.
9. Dersom nederlandske krigsfolk under den pågående krigen med Lubeck bevislig volder skade for dansker, nordmenn, slesvigere eller holstenere, skal regentinnen la skaden opprette og betale. Vinner nederlenderne Bornholm fra lybekkerne, skal de straks gi øya tilbake til Danmark.
10. Traktaten skal gjelde i 30 år. Partene frafaller alle klagemål de kan ha hatt mot hverandre til nå.
11. Innen 2 februar skal traktaten ratifiseres av keiseren som Spanias konge og Nederlandenes herre, og av Danmarks stender og riksråd. Riksrådet skal sørge for at den kom-mende kongen ratifiserer før han blir valgt, og gjentar ratifikasjonen når han er kronet.
A. Orig. på perg. i DRA (preliminærtraktaten).
B. Orig. på perg. i DRA (keiserens ratifikasjon).
Trykt: Laursen, Danmark-Norges Traktater I nr. 30 (etter A); Paludan-Muller, Aktstykker I nr. 8 (etter B). - Her etter A.
[357] Gent 1533, 9 september. 2
Alzoo twist ende geschil gescapen hebben geweest te rijsene tusschen desen Nederlanden van keyserliche maiesteyt, staende onder de regeringe van de duerluchtichste hoochgeboren ende grootmogenste coninginne van Hongryen ende van Bohemen ete., ende den rijcken van Dennemarcken ende van Norwegen ende oick de hertochdomme van Sleyswijck ende Holsteyn,
soo is om vruntscap ende goede naburscap t?onderholden, bij hoochgedachte coninginne vuyten naem ende van wegen desen voirsz. Nederlanden ter eenre, ende die gestrengen erntfesten ende hoochgeboren a Otto Krunppen ritter amptman van Langer- lant Wolff van Vuytenhoue amptman tot Heintzengabel geschikte ende volmechtige van den staten ende raiden des rijcx toe Dennemarcken vuyten naem ende van wegen desseluen rijcx ende oie des rijcx toe Noorwegen in cracht hairs mandatz oft procuracion in date des xiiij ten van julio anno xv c driendertich, ende Melchior Rantzauw marscalck ende amptman toe Flensburch etc. geschickte des duerluchtigen ende hoochgeboren fursten heeren Cristian hertoghen toe Sleeswijck Holsten etc. vuyten naem ende van wegen desseluen heeren ende fursten ende der voirsz. twee hertochdom- men, ter andere zijden, geraemt ende geslooten zekere tractaet ende verdrach in maniere zoo hier nair volcht:
1. In den yersten dat de voirsz. Nederlanden rijcken ende her- tochdommen, ende alle d?ingesetene ende een yegelijck van dien, voirtaen malcanderen in den gront ende van goeder herten wal meenen sullen, des anderen besten doen ende quade beletten, elek nair zijn beste vermogen.
2. Item oftet sich begheue dat de voirn. van Dennemarcken oft van Noorwegen in crijch ende oirloghe quemen met de van Zwee- den oft van Lubeke ende hueren anhangeren ende adherenten, alsdan zoo zal hoochgedachte coninginne als regente van dese voirsz. Nederlanden dies versocht zijnde, zoe balde het dan moge- lyck wesen sal, tot hare maiesteit coste ende ende perickele den voirsz. van Dennemarcken ende van Noorwegen doen hulpe ende bijstandt mit sesse scepen dairaff d?minste groot wesen sal hondert ende vijftich last, alle wal gerust ende toegemaect met geschut cruyt loot prouande ende andere gereetscap ter oirloghen [358] dienende, ende op elck seip twee hondert weerachtige crijchsluyden behaluen de bootsgesellen ende scepkinderen, welcke erychsluyden indien van noode is dienen sullen zoe wal toe lande als toe watere, zoo langhe als d?oirloghe dueren sal.
3. Item desgelijcx sullen de voirsz. rijcken van Dennemarcken ende Noorwegen des versocht zijnde, zoo balde het dan mogelijck wesen sal, wederom geholden wesen tot huere coste ende perickele hulpe ende bijstandt te doene dese Nederlanden in d?orloghe dair zij hiernamaels in zullen mogen commen mit de voirsz. van Zweeden oft van Lubeke mit hueren adherenten oft oie met eenige van de vijf Wendesche steden, met vier gelijcke scepen toegerust gestoffeert ende in alder manieren als vore. Wel verstaende dat zij in desen tegewoirdigen crijghe tegens die van Lubeke nyet geholden en sullen wesen eenich bijstandt te doene den voirsz. Nederlanden, dan zullen denseluen Nederlanden sampt den erychsluyden ende ingesetene van dien duerende dese selue orloge vrij ende ombehindert laten commen ende passeren in ende duer de voirsz. rijke toe water ende toe lande ende denseluen mit prouande ende andere nootturfften tot haren redelycke costen geryeuen ende denseluen thoenen ende bewijsen alle gunst ende vruntscap zoo vele als zije dat eren haluen zullen mogen doen, ende en sullen oie de voirsz. van Lubeke noch haren adherenten in desen jegewoirdigen crijghe gheene vyantlycke hulpe noch bijstandt moghen doen int heymelyck noch b openbair. Behaltelijck oie dat indien de voirsz. van Zweeden of die van Hamborch sich vergeselscapen verbinden oft fuegen oft genoecht mogen hebben in desen jegewoirdigen crijghe mit de voirsz. van Lubeke, dat alsdan de voirsz. rijeke van Dennemarcken ende Noorwegen nyet geholden en zullen wesen voer paesschen naestcommende hulpe ende bijstandt te doen tegens de voirsz. van Zweeden oft Hamborch, dan zullen woe zulex geschiet is oft geschyen mochte mit alle vlyt doen bearbeyden aen de voirsz. van Zweeden ende Hamborch, dat zije de voirsz. van Lubeke verlaten ende afgaen. Ende indien zij alzoo versocht zijnde t?selfde nyet doen en wilden, zoo zullen de voirsz. twee rijcken van Dennemarcken ende Noorwegen stracks nae paesschen naestcommende geholden wesen den voirsz. Nederlande hulp ende bijstand te doene mit scepen ende crychsvolck in manieren als voirscreven is.
[359] 4. Item in geualle de coninginne in den naem als bouen in desen tegewoirdigen crych tegens die van Lubeke mit deselue van Lubeke ende hare adherenten verdragen wii, soo sal hare maiesteit de voirsz. van Dennemarcken Noorwegen Sleeswijck ende Holsteyn dairin mede begrijpen. Ende woot mogelijck is, zoo zal huere c maiesteit die van den voirsz. rijcke d ende hertochdomme toe voeren ende eerst dairouer roepen om haere geschickte dairbij mogen seynden indient hem beheft.
5. Item dat gheen van de voirsz. contractanten des ånderen vyan- den huysen herbergen ontholden oft bijstandt doen en sal int hey- melyck oft int openbair directelyck of indirecttelijck.
6. Item dat d?ondersaten aen beyden zijden zullen mogen gaen commen varen keeren ende passeren deen in ende duer s?anders landen toe watere ende toe lande vry sekerlijck ende onbelet, betalende alleen d?olde tollen accijsen ende gewoenlijcke rechten hoedanich dat de wesen mogen.
7. Item dat de coninginne in den naem als bouen aen hare zijde, ende de voirsz. rijcke ende hertouchdomme aen haere zijde, gehol- den zullen wesen elck nair huer vuyterste vermogen haere wege toe water ende toe lande vrij ende veylich te houden.
8. Item dat nyemant van beyden partyen contractanten mit zijne vyanden bouen genoempt nae date van desen en sal mogen accor- deren ofte verdragen dan bij wille wete ende consent van den ånderen, die hye geholden sal wesen dairouer te roepen ende dair- inne te begrijpen ende te comprehenderen.
9. Item alzoo die van Lubeke desen Nederlanden alreede ont- seght ende d?ondersaten van dien vyantlycke angetast hebben, ende dat dairomme dese lande geoirsaeckt zijn sich daii tegens te verweren, indien de *cryschluyden die dairtoe geordonneert zijn oft noch geordonneert zullen worden eenighe schade doen den voirsz. van Dennemarcken Noorwegen Sleeswijck oft Holstein, soe sal hoochgedachte coninginne nae dat van denseluen schaden sal wesen gebleken ende bewesen denseluen schaden doen oprichten ende betalen. Ende indien de voirsz. crijchsluyde den voirn. van Lubeke ofwinnen Bornholm mit den slote Hamerhuys dairop stå-ende, zoo sal hare maiesteit geholden wesen t?selfde stracks te doen restitueren den voirgn. rijcke van Dennemarcken.
[360] 10. Item dat dit voirsz. tractaet, verdrach ende verbont sal duren den tijt van dertich jaeren naestcommende. Ende hiermede zullen af doot ende te nyente c wesen alle actien ende querellen zoo key. maiesteit als coninck van Spaengnen ende heere van dese Nederlande mytsaempt d de voirz. f zijne maiesteit lande tegens de voirsz. rijcke ende hertochdomme tot desen daghe toe gehadt moghen hebben, ende oick zulcx als de voirsz. rijcke hertoch ende her- touchdomme tegens zijne maiesteit ende de voirsz. zijne maiesteit lande ende ondersaten solden mogen pretenderen, vuyt wat oirsa- ke dattet zij.
11. Item dat hoochgedachte coninginne tusschen dit ende onser vrouwe lichtmisse naestcommende sal verschaffen ende bearbeyden bij key. maiesteit, dat zijne maiesteit als coninck van Spaengnen ende heere van dese Nederlande dit tegewoirdige tractaet ende verdrach sal confirmeren ratifficeren ende approberen. Ende van gelijcken zullen de voirgn. heere Otto Krunppen ende Wolff van Vuytenhoue oick verschaffen ende bearbeyden an de staten ende raide des voirn. rijcx toe Dennemarcken, dat zye ditselue tractaet oick confirmeren approberen ende ratifficeren bynnen denseluen tijt, mit vaste beloifte dat zije oick verscaffen ende bearbeyden zullen, dat huer toecommende heere coninck aleer de bij hemluyden ontfaen ende gecronet sal worden t?selfde mit den rijcksraiden dan wesende oick doen sullen, ende dat hij dairenbouen nae zijn ontfanginge ende crooninge t?zelfde van nyeuws weder sal confirmeren ende ratifficeren.
Sulcx als bouen gescreuen is belouen wy Marie van Gods genaden coninginne als regente van desen Nederlanden etc., ende wij Otto ende Wolff geschickte voirn. vuyt crachte onses mandatz ofte machtbriefs hiermede ouergegeuen, vast ende onuerbrekelyck te onderholden ende te doen onderholden.
Oirconde onse naem ende signette hieronder gescreuen ende opgedruct. Actum in de stadt van Ghendt den ix en dach Septembris anno xv c dryendertich.
Marie. Otthe Krompen rytter. Wolff von Vtenhoff manu propria subscripsit.
Ter ordinancie van harer maiesteyt G. Pensart.
[361]  Tre segl.
174
Norges riksråd stadfester bestemmelser vedtatt på Islands allting.
På vegne av alle Islands innbyggere har biskopen i Skålholt lagt fram et brev [se tillegget]. Fjorten riksråder og lagmannen i Oslo finner at bestemmelsene i brevet er forenlige med Norges lov og vil være til gagn for Island. De samtykker og stadfester brevet på alle punkter, etter den fullmakt de nå etter kong Frederiks død har på vegner av Norges krone.
Orig. på perg. AM 48,13.
Trykt: DI IX nr. 564.
Oslo 1533, 29 september.
Wii Oluff mett Gudz node erchebisp vdi Trondem paffweligs sædes legatt, Oskoldt i Stawanger Mogens i Hammer Oluff i Berghen Hans i Oslo aff samme node biscoper, Morthen Krabbe prowist att Mariekircke i Oslo Norgis riigis canceler, Gauthe Galle Vincen- cius Lunge Eske Bille Clawes Bille Niels Løcke riddere, Erik Ericks- son Erich Wgerop oc Johan Krucko af woben, Norgis riigis raad, Pædher Herlogsson lagmand vdi Oslo, giør alle witterlicht mett thette wortt obne breff
att aar effter Gudz byrd mdxxxiij o waar verduge fader mett Gud her Augmwnd biscop i Schaleholt po Jsslandt beskicked po sijnæ egne vegne oc menige indbyggers vegne som bygge oc boo po Jslandt hiid ind wdi Norige till oss mett eth obedt beseglt perg- mentzbreff mett hengendis jndssegle ssom her er wedfæsth, begæ- rendis att wii vildhe offwerlæse randssage oc forfare alle the [362] puncther och articler ssom samme breffwed jnneholder oc vdwiser. Och ther ssom oss tøctes att att the ære oc vdi fremtidhen være kwnne lidelige oc gagnnlige for menighe Jslandt oc thess indbyggers, bad hand oc begærede aff oss att wii vilde fuldbyrde oc ssambtycke ssamme breff mett alle ssine pwncther oc articler fuldmectig her effter att bliffwe.
Tha effter then beffalning oc fuldmacht som wii nw haffwe po Norgis kronis vegne effter hogborne ffwrste konning Ffredericks vdwaldt konnings till Norge et cetera affgang huesss siæll Gud nade, haffwe wii alffwerliigen offwerwægedt oc grandgiffweligen forfaret att ssamme breff mett alle sinæ ordt oc articler ere icke emod Norgis lagh oc er Jsslandt oc Jndbyggerne nw oc i fremtidhen ssaare nytteligt oc gagnnligtt. Oc ther fore stadfesthe sambtyc- ke oc fwldburde wii nw samme breff fuldmectigtt her effter att bliffwe, fforbiudendis alle ehuo the hælst ære eller wære kwnne att giøre emod forneffnde breffs lydelsse oc the pwncther oc article ssom thett jnneholler, wnder ssodan straff oc neffst ssom thennem bør att offuergaa ssom Norgis riigis besynderligh Jslandtz gagn oc thess jndbyggeres besthe icke wiide ville.
Giffued vdj Oslo sancte Mickels dag ssom forscreffwed, wnder vore jndssegle hengendis vnder thette wortt obne breff.
Hull til 15 segl, intet bevart.
TILLEGG
Islandsk alltingsvedtak om forholdet mellom kongemakt og kirke, appeller til kongen, fremmede kjøpmenn og fiskere, m.m.
Fireogtjue mann, oppnevnt av begge lagmennene med begge biskopenes og futens [hirdstjorens] samtykke, dømmer med samtykke fra allmugen på tinget slik som følger:
1. Rett Norges lov skal følges både på kongedømmets og kirkens vegner.
2. Den svorne overenskomsten mellom kongsmakt og kirke 1 skal overholdes, og alle lettelser og retterbøter fra Norges konger.
3. Alltingsdommen fra Didrik Pinings tid om utlendingers vintersete 2 skal holdes, unntatt når lagmenn og lagrettemenn [på Alltinget] finner det nødvendig å fravike den for landets fattigdoms skyld.
[363] 4. Traktaten fra 1533 mellom kong Frederik I og Englandskongen 3 skal overholdes, særlig det at hver mann kan selge fisken sin på hvilken handelsplass han vil.
5. Om lek etler lærd vil legge fram saken sin utenfor Island, skal den først granskes [på Alltinget] av lagmannen og tolv lagrettemenn. De skal sette opp brev om saken til kongen. Den som går annerledes fram og baktaler folk for konge eller biskop, skal straffes etter Norges lov.
6. Doggere [fremmede fiskere] skal ikke få seile til Island. Kongens futer og syslemenn skal straffe dem om de kommer dit.
7. Alle skal akte den hellige tro og Guds lov. Kongsmakt og kirke skal styrke hverandre, etter Norges lov.
8. Utlendinger som seiler til Island, skal gi kongen 20 gylden i toll av hvert skip.
Orig. på perg. AM 47,12
Trykt: DI IX nr. 550.
Alltinget ved Oxarå 1533, 30 juni.
Ollum Þeim godum monnum sem joetta bref sia edur heyra senda Eirekur Þorsteinsson Ion Hallzsonjon Eireksson Biorn Ionsson Olafur Narfason Hrafn Gudmundzson Jon Arnason Brandur Gudmundzson Arne Einarsson Petur Arason Erlendur Enarson og Biorn Arnorsson Þorleifur Palsson Þorleifur Gudmundzson Dadi Gudmvndzson Olafur Gudmundzson Erlingur Gislason Sigurdur Oddsson Audun Sigurdsson Þormodur Arason Jon Olafsson Gisli Hakonarson Petur Loptsson Þrsteinn Torfason [kuediu Guds og sina] godum monnum kunnigt [giorandi] med pessu uoru opnu brefi
[at] arum epter Gudz burd m. d. xxx. og iij ar aa manudaginn næstan epter Peturs messu a almenniligu Oxarar]oinge uorum uier j dom nefnder af Erlendi Þorvardss syne laugmanni sunnan og aus- tan a Islandi og Ara Jonssyni laugmanni nordan og vestan a Jslandi med radi og samÞycki beggia biskupanna og fouitans Didreks af Briamstodum, at skoda og rannsaka og fullnadar dom a at leggia vm almvgans navdsyniar og landzins ed besta. Var Þad uor fullna- dardomur og almugans samÞykt sem hier epter stendur skrifadur et cetera.
1. Jn primis at riett Noregis laug gange bade kongdomsins uegna og kirkiunnar, vorum heygbornasta herra Noregs konge til heidurs og æru enn oss og fatækum almvga hier j landit til styrks og hialpar, [364] epter Þui sem hans sialfs bref vt visar sem hann sender hingat æ iaf- nan landzins et besta.
2. Jtem at suaren sattmali halldistj millvm kongsualldz og kirkiu, med ollvm Þeim linkindum og rettarbotum sem Noregs kongar hafa adur ut gefit.
3. Jtem sa domur halldist sem dæmdur var j Pinings tid vm landzins naudsyniar sem er ueturlega vtlenskra halldist staudugliga epter Þennan dag, vtan laugmenn og laugrettumenn siae ]oar nockra navdsyn til saker fatækdom landzins at eigi meigi halldast, suo uor nadugaste herra kongurinn fae Þar aunguan skada.
4. Jtem bidivm uier vm giarnan at sa sattmale halldist sem kongarner hafa giort j forlidit ar konung Fridrek og kongurinn af Eing- landi, sierliga um ]oa grein sem Þetta land snertur at huer madur radi sinu og seli sinn fisk j Þeim kaupstad sem likar og hafi til matar sem naudsyniar.
5. Jtem at eingin dirfist at sigla ut af landinu huorke leikur nie lærdur at giora bulldur og oroa fyrr enn hans mal sie skodat adur a alÞinge af laugmanninum og xij laugrettumonnum, og skrife Þeir fram fyrir uorn heygbornasta herra konunginn sannleik ur Þess mannz male. Huer audru uis giorer og ræger menn fyrir konge eda biskupe, hann strafist epter Noriges laugum.
6. Jtem at duggara sigling skipist burt undan landinu, saker Þess at Þeir ræna bade fie og folke burt af Þessu fatæka lande og forminka suo uors nadugasta herra konungsins skatt og gudtiund, og Þeir rettliga strafist af kongsins fouitum og syslumonnum eda hverium sem hellzt sem Joeim kunna at na fyrir utan uægd. Þui suodan olav- gum kunnum vier med aunguo mote af at koma, utan med uors nadugasta herra konvngsins hialp og godvm radvm et cetera.
7. Hier med haulldum vier aller heilaga tru og Gudz laugmal sem Gud hefur sett og heilager fedur hafa samÞykt. Styrkium nu hier epter huorer adra kongs ualld og kirkiu, epter rettum Noriges lavgum.
8. Jtem menn sem hingad sigla giallde uorum nadugasta herra konvngenum fVllan toll, sem er xx gyllene af hveriu skipe. Huerier annars giora hafe hier aungua hantiering.
Ok til meiri audsyningar og saninda hier um settu fyrr greinder herrar biskup Augmund at Skalhollti og biskup Jon at Holum og [365] Didrek fouete at Briamstodum og fyrr skrifader laugmenn sin jnsi- gli med uofum fyr nefndra manna jnsiglum fyrir Þetta domsbref, skrifad j sama stad og dag sem fyrr segir.
Hull til i alt 17 segl, bare ett bevart.
175
De norske riksrådene erkebiskop Olav, Nils Lykke og Johan Kru- kow gir fullmakt til sine rådsbrødre som møter på riksdagen i København.
Fullmakten gjelder ifall de tre ikke sjøl kan møte. Da kan de andre handle på deres vegner, i samråd med [de danske riksrådene] Ove Bille og Mogens Gøye. I samsvar med instruksen [nr. 176] kan de sammen med Danmarks riksråd velge en kristen konge [over begge riker]. Forutsetningen er at Norge blir sikret alle kristelige recesser, friheter og privilegier, slik instruksen sier. 1
A. Orig. på perg. i DRA.
B. Avskr. (eller konsept?) på papir i NRA, Munchensaml. nr. 3272.
Trykt (etter B): DN XII nr. 547; Paludan-Muller, Aktstykker II nr. 13. - Her etter A.
Bergen 1534, 23 juni.
Wii Oluff medt Gwdtz naade erchebyscop j Trondem och paffuelige sædis legatt Niels Liicke riidder och Johann Krugo, Norges riiges raaedh, kendnis och gøre witterligt meth thette wort obne breff fore alle,
effther the nødsagher som paa ffarde ær, och om segh framdelis begaaffue att wii jngelunde komme kunde thyll then almyndelige riiges dag som nu sancti Johannis baptisti dag nestkommendis forscriffuit ær i Køpenhaffnn att stande et cetera,
tha paa thett att for waare skuld inghenn vpholdelse brost eller forsømelse ware skall, haffue wii vti the hellige treffoldighetz naffnn fulmacht giffuit och met thette wort obne breff erwerduge ffedere erlige strenge riiddere herrer och gode mend meynige Norges riiges raaedt waare kiere medbrodere som tiill forscreffne riiges dag tiill Køpenhaffnn kommende worde,
[366] thagende tiill thennom tyl ythermeire raaedh trost och bystand, thette riige Norgie och thes meynige jnbiiggers geystliige och wertzliige tiill welffardtz forwariingh och beste, erwerdiig i Cristo fadher och herre her Offwe Bylle byscop i Aars erliig welbørdugh mand och streng riidder her Mognns Gøyde Dannemarkis riiges hoffmester waare besynnderlige godhwillige herrer och gode wenner, som wii gantz fliitteligen ther om tiilscriffuit haffue att wille i alle maathe thett beste raaedhe oc daaedte,
och effter ein besegld jnstruchs som wii theres herredømme samptli- gen att paa handle waare troo gode raaedh och meyning tiilskiicke, gantz fullemacht giffue tiill ein cristen konning och herres vpriichtig retfferdug trofast vdwelelsze, och som høgwerdugste erwerdughe werduge federe erlige strenge riiddere herrer oc gode mend meynige Danmarckes riiges raaedh medt thennom och the medt theres herredømme endrechteligen keise wdwelie samtycke och fulbørde, wille vi fulkommeligen holde haffue och fulgøre,
doch saa att thette riige Norgie och thes meynige indbiigere geszlig och wertzliigh paa alle christelige recesszer friiheyther och preuilegier forwarett bliffuer, och som wor jnstruchs ythermeire indneholder och forklarer, och ath a forscreffne wtwalde koninglige maiestatt will were oss ein gwnstigh naadig konning och herre.
Wii ygenn wille fulkommeligen ware hans koninglige maiestattis y all godwillighedt ydmyge vnderdanige plvchtige troo tienere och vndersaat- he hwer i szyn stadt, som oss bør att vare wor rette konning och herre.
Alle forscreffne b article forplychte vii oss, forscreffne b Oluff medt Gudz naade ei chebyscop i Trondem et cetera Niels Liicke oc Johan Krugo, paa waar gode cristelige troo ære och loffue vbrotheligenn vfor- krencht trofastelige att holde ville j alle maathe.
Tiill ytermeire vitnisbørd haffue wii *hegnnt vaare jndsigle vndher thette vort obne breff, som giffuit och screffuit ær i Bergenn then xxiij dag yjunij maanett anno Christi Mdxxxiiij.
Tre segl.
Utenpå med samtidig hånd: Erchebiscop Oluffs vdj Trundhiem Niels Lycke och Johan Kruckous sambtycke tiill konning huem Danmarkis riges raad vduelge till koning. 1534.
[367] 176
Instruks fra de norske riksrådene erkebiskop Olav, Nils Lykke og Johan Krukow for deres rådsbrødre som drar til København:
1. Da de tre neppe rekker København i tide, kan deres rådsbrødre som når fram, og dessuten [de danske riksrådene] Ove Bille og Mogens Gøye, på deres vegner velge en kristen konge sammen med Danmarks riksråd, slik fullmaktsbrevet [nr. 175] sier.
2. Alle Norges rikes og dets innbyggeres kristelige og nyttige privilegier, friheter, lover og rettigheter fra arilds tid og til nå må sikres med brev og segl.
3 Slottslover og len som tilkommer Norges krone må komme i Norges riksråds hender og bare derfra overlates til den utvalgte kongen. Men de som har fått sine forleningsbrev stadfestet av riksrådet på møtet i Bud, kan beholde de slottslover og len kong Frederik betrodde dem.
4. Den utvalgte kongen skal avtale med Norges riksråd tid og sted for sin hylling i Norge, der han skal ordne med privilegier og friheter, lov og rett og forleninger.
5. Slik riksrådet besluttet i Bud, skal alle riksinntekter bli i Norge inntil den utvalgte kongen kommer dit og mottar riket. Da skal han med riksrådets råd bøte på alle brøst, til gagn for riket og innbyggerne.
6. De norske riksrådene kan sammen med Danmarks riksråd supplere og forbedre disse artiklene, og skal ellers på alle måter handle til beste for Norges rike og dem som der bor.
A. Orig. på papir i DRA, Norge avd. I fase. 7 a nr. 28 (sic 1903).
B. Avskr. (eller konsept?) på papir i NRA, Munchensaml. nr. 3275.
Trykt: DN XII nr. 548 (etter B), XVI nr. 566 (etter A). - Her etter A.
Bergen 1534, 23 juni.
Jnstrux till erwerduge fedre strenge riddere oc gode mend waare kiere medtbrødre Norgis rigis raadt szom i Kiøbenhaffn forsamblett bliiffue, samptlichen tilskickett aff oss Oluff met gudz naaade erchebiisp i Trond- hem och paffuelige sedis legatte etc. Nils Liicke riddere ock Johan Krugo ock szaa Norgis rigis raaedt.
1. Fførst effter the nødtz och sande forfald szom paa ferde er, szom erlige velbyrdige mand ock strenge viddere her Eske Bilde høffuitzmand paa Bergenhus waar kiere mettbroder oss kierligen loffuit haffuer att vnskylde och ederss herredøme at berette ock forklare wille, tha paa thett att jngen deld vpholdis och for waare skyld forszømis skulde om leilighey- ten sig framdeliss begoffue saa vii jngelunde personligen betimeligen komme kunde, tha j the helge trefoldiigheitz naffn sende wii eder herredøme wortt obett besegelde fulmacts breff. Och eder herredøme till yter mere raad trøst och biistand thette rige och tess meynige jnbyggerss geistlige ock verdzlige welfferdz forførdring ock effther tii vii befryete eders herredøme ther faa at ware skule, tha haffue wi i szame fulmachts breff jndragett erwerduge fader och herre her Offue Bilde biscop i Aars erlige [368] welbørdige mand och strenge riddere her Mogns Gøude Danmarckes riges hoffmeiister waar goduillige herrer och gode wener, paa thenne jnstrux waar tru grund ock gode meining, eder herredøme alle samtlige paa waare wegne gantz ful machtt giifuende til eyn christen koning ock herres vprichtig retferdig trofast vtuellelsse, szom høgwerdugiste erwerduge verduge ffedre erlige strenge riddere herrer ock gode mend meyni- ge Danmarckes riges raaedt mett eder ock ij a mett theres herredøme eyn- drecteligen keysze vtuelie samtycke ock fulbyrde, ville vii troligen och stadfesteligen holde szom vaar machtss breff ytermere forklarer.
2. Jtem att Norges rige ock tess meynigejnbyggere geistlige ock werdz- lige eddell och veddell bliiffue forwarit bestandeligen mett breffue och segell paa alle christelige erlige reidelige ock behøffuige nytszame preuilegier recesser ffriiheider herligheider statuter breff segell fforleninger lag och rett szom Norges rige och the mett begoffuett befriiett benaadett ock forlentt ær aff arildtz ockjn till thenne tiidtt.
3. Jtem att alle slotzloger land leen och alt huess ther till behørendes er szom Norges krone tilkommer maa komme igen frii ock frelss til mey- nige Norges riges raadtz hender, at the thenom sielffue och jngen andhen forneffnde vtualde kongelige maiestatt vdi slige tilbørlige vnderdani- ge troheytt offuerantuorde szom them bør at gøre Norges och theres rette konung ock herre, doch the gode herrer ock gode mend szom slotzlo- gerne ock lenene aff stormectugeste høgborne fiirste ock herre her Ffre- derick mett Gudz naade Danmarckes Wendes och Gottes konung vtuald konung till Norgie etc. alless waar kereste naadigesté herre høglofflige ock salige i hugkommelssze ij befalling och forlening haffde ock effter hans kongelige maiestats affgang aff Norges raadh j Budh forsamblett samtyctt er theres forlenings breff att nyte effter szom the vtuisze och jnneholle vforkrencht j alle maate ock szamme slotzloge i slige truer handtt szom forscreffuit ær at beholde.
4. Jtem att then szom aff Gud alzuoldugeste forsedtt ær ock vduold kongelige maiestat bliiffuer ville verdes mett forneffnde Norges riges raad offuer eijnss att worde om tiid och sted her in j Norges riige at komme, thette rige och tess meynige jnbyggere geistlige ock verdzlige thenne fiirste forneffnde artikell fult at gøre naadeligen at forsørgie och forsze szom forscreffuit ær mett christelige och nijtszame preuilegier friheider herligheider statuter breff segell fforleninger lag och rett att forskaffe ful gøre ock fulkomme szom eyn christen koning och herre bør att gøre, och oss och meynige Norges riges raadt ock jndbyggere effter att rette kunde, hans kongelige maiestat i all troheytt ock tienstachtigheitt ydmygeligen och tilbørlighen att anamme entfange hylde ock fultgøre thett szom oss i all christelige tilbørligheytt bør att gøre waar Norges rette konung ock herre alle baade geistlighe och werdzlige y alle maate.
[369] 5. Jtem att alle rigens renter vpkomst landzhielp ock andett huad thett helst ær szoiji Norges krone tilkommer maa bliiffue her i rigett tilstede hoess huer szom thett y befalling haffuer forneffnde kongelige maiestatt till troer handtt, ock meynige Norges riges raadtt thett hans kongelige maiestatt mett rigett slotther ffester ock altt rigens tilbehøring att offuerantuorde naar hans kongelige maiestat rigett anammendes worder, szom ock j Bud aff meynige forsamblett Norges riges raadt samtychtt och beslutt bleiiff, ock tha forscreffne vtuold kongelige maiestatt mett meynige Norges riges raad ock beste mend i rigett paakallende Gudz trøst och naade att handle alle brøster anliggende nytsamheytt til ytermere thette riges och meynige rigens jnbyggerss languerendes velferd bestand och beste, szom forneffnde vtuold kongelige maiestatt och the alle for Gud och verden thette rige ock thess meynige jnbyggere geistlige och werdzli- ge skylduge och plictuge ere y alle maate, och att forneffnde vduold kongelige maiestat will ware oss eyn gunstig naadig koning och herre. Vii jgen wille fulkommeligen ware hans kongelige maiestat y all god willig- heitt ydmyge vnderdanige plictuge tro tienere ock vnderszaate huer j syn stedt, szom oss bør att gøre waar rette koning ock herre.
6. Jtem att fornemde erwerduge ffedre strenge riddere ock gode mend Norges riges raadtt waare kere medtbrødre ock fornemde gode herrer mett samptt høgwrdugeste erwerduge verduge ffedre strenge riddere herrer och gode mend meynige Danmarckes riges raad ville thessze forscreffne artikler formere och forbettre, ock i alle andre maate szom thette rige ock tess meynige jnbyggere kand komme till lang warende welfferd bestand b och gode aff then naade szom Gud alszuoldugeste theres herredøme forlener raade handle och all christelige fliitt foruende till thette riges och alless waaris gaffn ock beste, szom wii theres herredøme fulkommeligen tiltro. Thett wille wii alle ock huer i sin stedh tilbørligen kerligen ock gerne forskylle och fortiene.
Datum Bergen then xxiij dag ijunij maanett anno Christi M d xxxiiij, vnder waare jnszeglle.
Bakpå, yngre: Jnstruction som erchebiscop Oluff aff Trundhiem haffuer skicket Norges riiges raad som ware vdj Kiøpnnehaffnn vdj then herredag anno etc. mdxxxiiij
Alle tre segl henger ved.
[370] 177
Norges riksråd sønnafjells skriver til Christian III om kongevalget i Norge.
Christian har skrevet til dem og bedt om å bli tatt til norsk konge i samsvar med det traktatfestete forbundet mellom rikene. 1 Danmarks riksråd har henvendt seg til dem om det samme. 2 De svarer at de på egne og folkets vegne har samtykt at han skal bli konge, men slik at rikets friheter, privilegier og sedvaner skal stå ved lag. Og de forbeholder seg fritt valg på herredagen som skal stå i Trondheim til jonsok.
A. Orig. på papir i NRA, DK, No. henl. saker 1534-1558.
B. Konsept i NRA, Munchensaml. nr. 3334 (med Vincens Lunges hand).
Trykt: DN XV nr. 504 (etter A og B); Paludan-Muller, Aktstykker II nr. 37 (etter A).
Oslo 1535, 5 mai.
Høyghe stormectighe kongh, nesth allis vor gansk ydmyghe godwyl- lighe offwerbødighe tienistes erbedingh som etthers naadis kongelige maiestat alltiid skall redebonn och velwylligh vere, verdis etthers naadis kongelige høighmectigheth att vylle vyde att vy formedelsth erligh och velbyrdigh mand Erich Gyllenstierne høffwitzmand paa Aghersshws etthers naadis kongelige maiestatz gwnstighe tylschriffwelsse tylbørligh metth ydmygth och reuerence vndffangett haffwe,
vdj hwylchenn etthers naadis kongelige høygmectigheth oss gwnstelig- henn vdj lengdenn fortellendis forstaa lader the lybskes metth sampth theres andhengers forrettherlighe vndherffwndighe argelistelige andslagh och forethagelsser vdhenn ald relig orsaghe och feydes forkyndelsse imod etthers naadis kongelige maiestatz arffwelandh och etth høygloffligth Danmarchs och Noriges kongh rygher, viidere theres onde acth grwnd och meningh vptecchendis och forwittherligh gyørendis,
gwnstelighenn oss paa vprictighe standafftighe forbwndth och frede- lighe bestandh thesse twenne riger Norighe och Danmarch aff langsom herkwmsth mellom vprett giortth forhandlett beslwttet bebreffwith och beseylth vordhenn forindrendis och formanendis, metth fwrstelighe høygh och gwnstyge beghere samme kerlige forbwndt efftherkommendis etthers Nadis kongelige høigmectighet for vor och Norigis retthe herre och kongh att fwldbyrde och samtycche vylle, mett ydhermere och viidere thess indeholth aff oss nochsommelighe noch forstandeth.
Och haffwer etth høigloffwerdigtth Danmarchs riiges raad vore kerre confedererede brødre oss tyllffornn om samme etthers naadis kongelige maiestatz begere besøgth och begrøssett, hwar vppaa vy theres gwnster och herlighedher och vore allwerlige swar och beskeydt schrefftheligenn gyffwitth haffwe. Ere vy tesligest offthe och manigffoldeligen aff [371] forscreffne erlige och velbyrdigh mand Erich Gyllenstierne vdj lighefformige maade paa etthers naadis kongelige høighmectighettz vegne andlangett vordne.
Ther vppaa gyffwe vy etthers naadis kongelige maiestat ydmydeligen och thiensslighenn thyll kende, att effther thy vy formerche etthers naadis kongelige høighmectighettz fwrstelighe christhelige medynchs hiar- the gode acth grwnd och meningh att vylle verdis tyll thesse twenne confedererede kongh ryger och thess gystelige verdtzlige høyghe och nedherlige stadtz herschaff ædlinger och menighe indbyggere aff slicth offwerswinde jammer sorgh angsth nødh perichell schade och allerhøigeste lyffs godttz alld vellffarttz fare och pharaonis tyranske fengzell att forløsse, hwilchet Gwd allsswoldigeste vnde och gyffwe etthers naadis kongelige maiestat naade lycche och framgangh tyll,
tha haffwe vii Noriges riiges raadt her *syndhnffeldtz vdj the hellige treffoldighettz naffnn paa vore och menige indbyggernes vegne beiaett fwldbyrd och samtycth etthers naade for enn retth herre och kongh off- wer Noriges riighe att blvffwe schwllendis, doch effther rigsszens gode gamle lofflighe friheder priuileger recesser sidwaner och herligheder som framffarne herrer och kongher thette gamle kongh ryghe gwnstelig- henn och nadelighenn vdj forgangne tydher metth besørgetth begyfftett och begaffwitth haffwe, oss vortth fry koor vaall och stemme thyll thenn herredagh vdj
*Trwdhem nw Joannis nesth kommendis stande schwllendis vdj alle maade forbeholldhendis, acthendis tha nesth Gwdtz hielp etthers naadis kongelige maiestat stattheligen och børlighen mett vore merchelighe ambasater vor allwerlige endrectelighe beslwtt grwnd och meningh vdj fwldmyndigh beffallningh haffwendis allwerligen och fwldkommeligen etthers nadis kongelige høigmectighett om alle andliggende ærende ydmydelighenn bescheyde lade.
Och vylle vii icche thess the myndre midler thiid gyøre etthers naadis kongelige maiestat och vortt ferne landh och riighe aldh then hielp trøsth bistandh baade met raad och daadh imod forscreffne the lybske och theres andhenghere som ømmers vdj vor formwe och macth er.
Beffalendis etthers naadis kongelige høighmectighett liiff siell statt och gode christhelighe lychsalighe regimenthe Gwdt ewindelighen naadeligen frann alle syne fiender atth beware vyllendis.
Datum i Osloo onssdaghenn nesth effther helligh korssdagh innentionis anno dominj Mdxxxv.
Etthers naadis kongelige maiestatz vyllyghe och vndherdanige capela- ner oc tienere Noriiges riiges rad swndhenffeldtz.
Utskrift: Høighmectighe fwrste och herre her Christiern mett gwdttz naade vdwalth kongh tyll Danmarch fwlbyrdh och samtvcth kongh thyll Norighe syndhenffeldtz hartwgh [372] y Slesswigh Hollsthenn Stormarenn och Dyttmerskenn greffwe y Olldhenborgh och Dell- menhorsth vor aller naadigeste herre ydmydeligen.
Utvendig forseglet med fire signeter: Hans Revs, Morten Krabbes, Vincens Lunges og et ukjennelig.
178
Valgbrev for kong Christian III fra Norges riksråd sønnafjells.
Angrepet fra lybekkerne og deres allierte har satt Norge og Danmark i stor fare, særlig fordi rikene så lenge har vært uten konge. Danmarks riksråd har valgt konge, og bedt Norges riksråd gjøre det samme i henhold til traktaten om evig forbund og kongefellesskap mellom rikene.
Nå har riksrådet sønnafjells valgt til regjerende konge over Norges rike kong Frederiks eldste sønn Christian, utvalgt konge i Danmark. Ham vil de vise den lydighet de skylder en utvalgt konge, når han på sin side holder dem og folket ved kristelige friheter og privilegier, landslov og gamle sedvaner, og inntil videre overholder sin fars håndfesting.
Når det blir fred og Christian kan bli kronet i Norge, skal håndfestingen revideres med riksrådets råd. Deres egen mannskapsog troskapsed og folkets hylling utstår til kroningen.
A. Orig. på papir i NRA, Munchensaml. nr 3325. 1
B. Kopi på papir i AM Kbh., Danica fase. 10 nr. 12 (adressert til electus i Lund Torbjørn Bille).
C. Konsept på papir i NRA, Miinchensaml. nr. 3915 (med Vincens Lunges hand; datert 14 mai).
Trykt: DN XV nr.506 (etter A); Paludan-Muller, Aktstykker II nr. 40 (etter A); Krag og Stephanius II s. 23ff; Huitfeldt fol. s. 1440, qv. IX N iij.
Oslo 1535, 13 mai.
Wii efftherscreffne Monssz till Hammer Hans till Osloo mett Gwdtz naade biscoper, Morthenn Krabbe prowesth tiill Marie kircche Norigis riigis canzeler, Vincencius Lunge och Gawthe galle rit- there, Norigis riigis raad swndhenffelldts verendis, giøre vittherligtt for alle mett thette vortt obne breff a
att effther som thesse twenne loffliche christne gamle kong [373] riiger Noriige och Danmarch effther fraffaldtz stormectigste høgbo- renn ffwrstis kongh Ffrederichs etc. vor aller naadigste herris høighpriisselige och salige ihwkommellsses haffue alltiid idelige och manigffoldeligen, formidelst the lybskes mett samptt theris andhengers vdhen alld relig sagh erlig attworsell beschylldingh och feydes forkyndellsse fyenthelige offuerffalldt volld macth och offu-ermod, vdj stoor iammer sorg kwmmer angsth perichell fare schade och forderffue standett, och end nw daglige dags io lenger io meere mett thess geistelige och verdtzlige høige och nedherlige standtz herschafft ædlinger och indbyggere vdj allerhøigiste iammer perichell nød schade och fare stande,
vdhy swndherhett oc vdhen twiffuel allermesth for thenn orsage schylld att riigene effther forscreffne vor allernaadigste herris och kongs død och fraffalld saa lang thiid vdhenn hoffwidt och regerinde kongh haffue veretth,
hwillchitt høigwerdigiste och verdige i gud fædre strenge riddere erlige herrer och adeliske gode mend etth høigloffligtt Danmarchs riigis raadt vore kerre confederede brøder, efftther etth vprictigt standafftigtt kerligt och fredeligt forbwndth bestand och enighett som thesse twenne riigers raadtz erlige ollinger och forf- fædre seg aff gammel herkwmsth imellom giortt forhandliid bebreffuitt och beseylltt haffue vnnder enn herre och kong tiill ewig thiid att bliffue skullendis, vndher videre samme forbwndtz vilkors oc omstandighetz indeholltt oss om en herre och kongh vdj ligefformige maade mett seg for thette riige att keysse och vdffor- koore ville noger thiidher tillschreffuitt oc andlangett haffue, som oss och begge riigernes herdskaff ædlinger och menighe indbyggere aff sliigtt the lybskes vores aff hedhenhøss offuergamle forderf- fuelige hadskelighe offuerswinde och vffordragelige fiendhers volld macth offuermodh och thyranske pharaonsche regimente beffrye och forløsse kwnde,
hwilchitt dog for landzens viide vintherens langwarinde hor- hetth skarphett oc strenghett forscreffne fiendhers frycth fare och andre flere merchelige orsager forffald och riigssens beleylighe- derss schyll indtill thenne dagh allsoo vfforschaffuett forbleffuit haffuer,
tha paa thet thette lofflige gamle kongh riige menighe landett [374] oss oc indbyggerne till manigffolldeligere yderligere vopretthelige schade och forderffue ey a nw lenger Vdhenn hoffuid oc regerende kongh schall stande, som oss b for sliigtt forbeneffnde volld macth sorig kwmmer angsth oc nød fordedige forsware handtheffwe beskytte och beskermme kand,
haffue vii forschreffne Norigis riigis raadt her syndhenffelldtz i riigett verendis vdj the hellige treffolldighettz naffnn giffuitt och mett thette vortt obne beseyllde breff allsoo giffue stormectigste høigborenn fwrste och herre her Cristiernn mett Gwdtz naade vdwalld kong tiill Danmarch hartug vdj Slesswiigh Hollsteinn Stor- marenn och Dyttmerskenn greffue i Olldhenborg och Dellmen- horst, forschreffne stormectigste herris kongh Ffredrichs ellsthe sønn, alles vortt frii kaar vaall och stemme mett iaa fulbyrdt och samtycche, enn velldig herre och regerende kongh offuer Norigis riighe att vere och bliffue schullendis.
Och wille vii vere hanss nadis kongelige maiestatt vndherdanige hørsamme fylldactige och bestandige vdj alle erlige christelige bør- lige maade som oss bør attwere vor retthe Norigis vdwallthe fulld- byrde och samtycthe kongh,
dogh saa mett skell forordt och viilkoer att hanss nadis kongelige maiestattz riigett c oss och yndbyggerne holldher vedh christelige herligheder friihedher preuileger landtzlogh loffliche gamle sidwa- ner, effther thenn recessis i alle maade lyellsse som hanss naadis herreffadher høigloffliche ihwkommellsses mett samptt andre framffarne herrers och kongers riigett oss och menige indbyggere gwnstesligen och naadeligen mett forsørgett begifftitt och begaffu- itt haffue,
indtill saa lenge Gwd vill landene vdj rolighett och fredeligh bestand ighenn kommendis vorde och hanss naadis kongelige høigmectighettz lychsalige krøningh her indhen riigis stander, tha forschreffne friihedher preuileger oc recesser effther Gudtz naadis paakallelsse mett etth gott christeligtt skell och allwerligtth grwnde- ligtt vell offwerwegett och betracthett mod a mett sampt hanss naadis kongelige mayestattz och riigssens raadtz raadt att formere eller formyndske forandre och forbeyre schullendis,
thill hwilchenn hanss nadis kongelige høigmectighettz lychsalige krøningh vii oss alle och hwer besyndherligen vor hwldskaffs [375] mandskaffs och troschaffs eedh, mett sampt menige mandtz her y riigett besiidhendis, effther riigssens gamle formeenn d skich och ordningh almyndelig hyldningh ganske och alldelis ville fforbeholldett haffue.
Tyll ytthermere vidnesbyrdt oc beyre forvaringh trycche vii mett ville och viiidschaff vore jndzeylle nedhen fore thette wort obne breff, som giffuitt och schreffuitt er i Oslo torssdagen nesth fore pintz dagh anno domini mdxxxv.
Fire segl trykt bakpå: de tre prelatenes og Vincens Lunges; Gaute Galle har ikke vært med, se nr. 179.
179
Norges riksråd sønnafjells skriver til erkebiskop Olav om kongevalget og om skatt til den nye kongen.
De møter ikke på herredag i Trondheim til jonsok, da de ikke vil sitte til råds med en bannskropp som Nils Lykke. Isteden sender de erkebiskopen sitt valgbrev [nr. 178], som de håper riksrådet nordafjells vil slutte seg til. De ber om at valgbrevet blir skrevet på pergament, beseglet av de nordafjellske herrer og sendt til besegling sønnafjells, før det går med en riksrådsdelegasjon til hertug Christian.
Christian vil trolig be om en skatt fra Norge. De ønsker skriftlig beskjed om hvor høy skatt riksrådet nordafjells kan gå med" på. De foreslår en tiendepenning- eller tolvtepenningskatt, for det er rettferdig at hver skattyter gir etter evne og formue. De har ikke hatt tid til å drøfte disse sakene med Gaute Galle, men vil skrive og be ham samtykke.
A. Orig. på papir i NRA, Munchensaml. nr. 3326.
B. Avskr. på papir i NRA, Munchensaml. rfr. 3327.
Trykt: DN XV nr. 507 (etter A); Paludan-Muller, Aktstykker II nr. 41 (etter A).
Oslo 1535, 13 mai.
- - -
Dog paa thett att jnghenn orsage bryst feyll eller brech vdj riigsenss merchelige andliggendis sager och handlinger formidellst oss att forsømmes eller forbliffue schulle oss mett noger vorafftigh beskeydt skell fug [376] eller retth tillegges skall kwnne nw eller vdj tiilkommende tidher, tha sende vii vdj the hellige treffolldighettz naffnn till etthers naade och the andre gode herrer vore kerre mettbrødre nordenffeldtz besiidendis alles vortt obne beseyllde breff, vdj hwillchitt clarligen beffindis schall hwillchenn herre oc fwrste vii alle sampteligenn vortt frii kaar vaall och stemme giffuitt haffue enn velldig herre och kong offwer Norigis riige att bliffue schullendis, vndher sliig tilbørlige christelige vprictighe och nest Gudtz hiellp bestandige vilkor som vortt breff ydhermere formelldendis och forclarendis er, ganskeligen och fuldkommeligen oss forhobendis --- atth ther fore etthers naade mett samptt the andre vore kerre metbrø- dree nordenffeldtz vell mett oss och vii mett them vdj the maade offwerennss kommendis vorde.
Och ther som saa skeer hwillchit oss som før er sagtt fwldkommeligen forhaaber, ere vii begerendis och raadhendis etthers naade mett offthe forscreffne herrer och godemend nordhenffeldtz ville begriffue etth offwitt breff paa permen vnder etthers indzeylle tiill stormectigste høigborenn fwrste hartwg Christiernn etc., thett framdelis mett etth vyst bwd hiid thill oss sammeledis att beseille schwllendis forschicchendis, ihwem aff vore metbrødre i gode herrer eller vii framdelis bewillge kwnne samme vore breff mett samptt andre rigssens merchelige verff och ærinde personligen till forscreffne høigborne furste vdj Danmarch eller Lanthehollszenn verindis ambasathe wyss att forfførdre segh vndherstande ville.
Ther som och som vdhen twiffuell vell snarligen effther thenne sware langwarynde krygss villkoor och omstandighet formodendis er forscreffne høigborenn fwrste hartwg Christiernn en merchelig skatt och landhiellp her aff landene begerendis vorder, hwre høigth i gode herrer seg then ind atth rømme oc samtycche fortrøstede oss scryffthelige villde tiill kende giffue, thi vii for a riigssens viide och sliigh farlighetz skylld som seg nw alle stedtz boode till landtz och vandtz mannigffoldeligenn begiffwindis er icche oss tryggeligen offte fforsamle kwnne.
Hwad y gode herrer tyctis om enn thiende eller xij pennings schatt giffue vii etthers herredom aff eighen diwfforstand viidere och grwndeligere atth betencche. Oss tycches thet enn rettfferdige schatt att vere nar som hwer giffuer effther syne effne, then mere som mere formoendis er etc.
Erlige velbyrde mand och strenge riddere her Gawte Galle ville vii strax forschriffue sligt forbeneffnde mett oss att samtycche ville, tidzens korthet thet icche tillfforn mett hannvm att forhandle liide eller fordrage kwnde.
- - -
Dattum y Oslo Torssdagenn nest fore pintz dagh Anno domini mdxxxv.
Noriigis riigis raadth swndhenffelldtz verynndis.
[377]  Utskrift: Reuerendissimo jn Christo patrj ac domino domino Olauo dej grada archiepiscopo Nidrosiennsi necnon apostolice sedis legato quamdignissimo tum meritissimo.
Bakpå, med erkebiskopens hand: Om 4 aff Norgis riigis raadz breff om koring oc her Niels Luckis leyde: - j -
Utvendig forseglet med signetene til biskop Mogens i Hamar, biskop Hans i Oslo, kansleren Morten Krabbe og Vincens Lunge.
180
Erkebiskop Olav i Trondheim vil slutte seg til de sønnaQelske riksrådenes valg av hertug Christian til konge i Norge.
Han vil gjøre dette fordi de sønnafjelske ikke kunne komme til [det planlagte valgmøtet i] Trondheim, og for å unngå splittelse mellom Danmark og Norge. Han melder sin beslutning til biskop Hans i Oslo og Vincens Lunge, og ber dem tale hans sak hos kongen og Danmarks riksråd; han vil la kongen få hånd om Trondheim bispedømme og vil være ham huld og tro. 1
Orig. på papir i NRA, Munchensaml. nr. 3292.
Trykt: DN XII nr. 555; Paludan-Möller, Aktstykker II nr. 64.
Trondheim 1535, 10 september.
Premissa fraterna et amicabili salutatione cum promptissimo gratificandi affectu.
Kere herrer brøder oc besynderliigen gode wenner, giffue wii ether kerliigenn tiilkenne at effther thii at werduge ffedere strenge riddere oc gode mend Norgis rigis rod wore kere metbrødre oc i icke ffor lagliig fforffald skiild kunne komme hiit tiill Trondem, tha ere wii nu saa aluorliigenn tiill syns att wii samtycke oc ffulbyrde ffor wortt huffuit thenn karyngen som i werduge ffedre oc strenge ritter sunnendffieldz giort haffue, i the hellige Treffoldiighetz naffnn, hogborne ffurste oc mectugiste herre hertug Cristiern etc. thiill wor herre oc konung att ware, wppaa thet at thesse twenne høgloffliige kongeriige som i langsam tiidtt wnder eyn konung endrecteliigenn sammen woritt haffue ei skule bliiffue wenig oc atskiilde, aff huilkenn wenigheett mangffold Gudz ffortørnelse stoor skade oc forderff aff komme kunne.
Tij bede wii ether kerliigen at ij wille fførde och ffremme oss hos hans kongelige majestat oc Danmarcks riigis raedtt thiill thet beste. Wii [378] willemett Gudz hielp fflij hans nade wortt stychtt i hender wttann alld jtter- meyre kostnett eller beswaring, oc ware hans nade hold och troo som wii wille fforsware ffor Gud oc ware bekend ffor hans kongelige majestat. Wii wille thet och kerligenn mett ether fforskiille, och i hues maathe wiii kundne ware ether tiill willie och kerlighet skule i altiidt fynne oss ganske weluillige.
Jn Christo valeant fraternitates vestre, eique ac sancto Olauo quam felicissime semper recommendate.
Ex curia nostra archiepiscopalj Nidrosiensi, feria sexta proxima post diem natiuitatis Mariæ anno Mdxxxquinto, nostris sub signetis.
Utskrift: Reuerendo in Christo patri domino Johanni Reff dei gratia episcopo Asloensi, strenuoque equiti aurato domino Vincentio Lungio, confratribus et amicis nostris charis- simis.
Spor av utvendig (brevlukkende) forsegling med signetring, i rød voks.
181
Erkebiskop Olav og fire sønnafjelske riksråder samtykker en skatt til kong Christian III.
1. Hver bonde skal gi 2 lodd sølv 1
2-3. Bønder som eier jord, skal skatte pr oporsjonalt etter landskyldinntekt: 1/2 lodd sølv av hvert [skip]pund [korn] sønnafjells og hvert spann [smør] nordafjells. 2 Beviselig adelskap gir fritak.
4. Drenger [som ror fiske] i Nordland, skal skatte 1 lodd sølv av full utror og 1/2 lodd av halv utror. Bare prestedrenger er fritatte.
5. Kirker og prester skal også gi skatt. Det er satt en totalsum for hvert bispedømme.
6. En totalsum beregnet etter yteevne er satt for hver kjøpstad. 3
Det ble konsipert brev om skatten til alle biskoper, kjøpsteder og len i hele landet.
Opptegnelse i DRA, Dipl. Langebek.
Trykt: HT 3rk I s. 13 n. 1 (ikke bokstavrett).
[379] [Trondheim årsskiftet 1535-36.] 4
Saa wor skatthenn samtycktt wdj Thrundem aff her erchebispenn bisp Maghens bisp Hanss oc her Vincencis wdoffuer alt Norge tiill wor naadigste herre, szom streng riitther her Claus Biildhe wor wdskickett om:
1. Att huer bundhe offuer alt landett skuldhe giffue ij lodt sølff.
2. Jtem huer iordeghendhe bundhe, szom icke kann beuisze seg att haffue skiold eller hielm, skall giffue j lodt sølff for huertt pund rentthe szom hann ogher, oc eet quinthiin for huertt halff pund rentthe oc szaa framdelis, reynenniss effther iordtallett syndhenn fieids.
3. Jtem nordhenn fieids ? lodt sølff for huer spantz rentthe, oc eett quinttiinn for huer halffspantz rentthe oc saa framdeliss effther iordtallett, som for screffuett stoer.
4. Jtem alle drenger y Norlandt, y huem the thiener wnder tagne presthe drenge, szom thiener for fulth wdroendhe skulle huer giffue ? lodt sølff, oc thee szom thiene fore haltt wdroendhe skulle huer giffue ? lodt.
5. Jtem huertt biscops sticth wor taxerett paa een sum, aff alle landtz kircker oc presther.
6. Jtem huer købstadt offuer allt landhett wor satth paa enn sum effter sinn effne.
Thette forscreffne wor alt beuilligett oc sambtycht, oc wore breffuendhe opkastedhe herom tiill alle bisper købstædher oc tiill alle lænn bode nordhenn oc syndhenn fieids, oc her erchebispenn beffallede siinn eghenn scrifuere her Iakob att scriffue breffuene.
[380] 182
Bønder og allmuge i Trøndelag skriver til Bergen om sine og erkebiskopens dltak mot de sønnafjelske riksrådene.
Biskop Mogens i Hamar, biskop Hans i Oslo, herr Vincents Lunge og herr Claus Bille kom til Trondheim i jula. Mot lov og sedvane hadde de og andre sønnafjelske riksråder på egenhånd valgt hertug Christian til Norges konge, riksrådene nordafjells og landets inn- byggere uspurte. Nå ville de at erkebiskop Olav skulle slutte seg til valget deres, og dessuten samtykke en skatt: 2 lodd sølv av hver mann [d.v.s. bonde], 1 lodd av hver dreng med full lønn, 1/2 lodd av hver dreng med halv lønn, 1 lodd av hver laupsleige jord, 1000 lodd fra Bergen by, fra kirker og prester etter ytterste evne.
Trønderne samlet seg og sendte en delegasjon til erkebiskopen. De ba ham gå mot at den skulle bli konge som ikke var valgt av et samlet riksråd og ikke samtykt av folket på det sted loven bestemmer, og som ville skattlegge nordmennene uten å ha utstedt håndfes- ting, privilegier og retterbøter slik Norges konge bør gjøre før man gir ham skatt.
Med samtykke fra lagmannen, rådmennene og borgerne i Trondheim kom trønderne overens med erkebiskopen: Vincens Lunge, prosten i Oslo [Morten Krabbe], Erik Uge- rup og Erik Hack [Gyldenstjerne] skulle straffes hvor man kunne nå dem; 1 biskop Mogens, biskop Hans og Claus Bille skulle bare fengsles, for de var ikke opphavsmenn til kongevalget og skattekravet. Vincens ble da straks drept. Nils Lykke har fått sin straff for det kjetterske forholdet han hadde til sin kones søster.
Trønderne ber bergenserne hjelpe til med å straffe dem som vil ødelegge Norges rikes friheter og folkets velferd.
Kopi på papir (samtidig) i DRA (Geheimeark.) Norge 1. avd. fase. 7b nr 66.
Trykt: Paludan-Mdller, Aktstykker II nr. 102. DN VI nr. 726.
Trondheim 1536, 7 januar.
Wij efftherschreffne bønder oc menige allmuge wdj Trondelagenn hiillsze ether alle wore kiere brødre her laugmandt, raaedtmendt oc menige borgere oc nordffare som bygge oc boe vdj Bergenn kierligenn mett Gwdt oc her sancte Oluff konning.
Kiere wenner maa ij wiide att werduge fedre strenge riddere her bisp Mogens till Hammer, her bisp Hanss til Osloe, her Wincents Lunge oc her Claus Biilde, Norriiges riiges raadt søndennffields, drouge hiid nordt till Trondemm oc komme her i julle hellige dage. Saa haffwe wij nw for- mercht oc hørtt theris ærennde till werdugeste herre her erchebiscop Oluff alless wores gunstiige oc welluillige kiere herre.
Først att hanss nade wille fulldborde oc samptyeke høigborne første hertug Cristiei nn till Norriiges konning att bliffue, som the tillffornne vnødde oc vtuongne hagde koret oc keest till Norriiges konning, her erchebispenn oc menige Norriiges riiges raaedt her nordennffiellds [381] tesliigeste menige Norriiges indbyggere wattspurde, som er emoedt alld Nori- iges schreffne laug oc gode landsens gamble sedwennie.
Ther nest att hanss nade wille samptycke oc fulldbyrde enn menige scatt offuer alldt Norriiges riige, først ij lod sølff aff huer mandt, ith lod aff huer dreng som tager fulldt løenn, ? lodt aff huer drenng som tager ? løenn,jtem ith lodt aff huer løps leige, oc schulle y aff Bergenn giffuit j m lodt sølff, aff kircker oc prester aff theris yttherste formuge.
Forsamblede wij oss tha oc vdszennde nogre aff wore grander till fors- chreffne verdugeste fader her erchebiscop, ydmygeliigenn bedenndes att hannss nade wille skiiffthe oc deelle siine gode raaedt mett oss. Gaff hanss nådes høigwerdughet oss gunsteligenn oc gode swar, att hanss nade wille alltiid werre then herre som wille wiithe fattuge Norriiges riiges all- muess oc indbyggers beste, som wij wdj sandhet alltiidt beffunditt haffue oc forfarett.
Kome wij hanss nade tilkalls paa hanss nådes erchebispens gaardt, giif- fuendes hanss nade fore aff wort fattuge forstanndt, att effter thij the gode herrer icke wille komme hiid till thett allmindeliige herremøde som beramit wor att stande y Trondem helliige treffolldughets søndag nest forledenn, schreffue the tha theriss orsage y mange maade, besønderlii- genn for vfferdt, wattzfloedt oc hesteberning. Men paa same søndag wor her forsamblit allmugen aff Staffwanger oc Bergersticht oc alle gode mendt oc menige Noriiges allmuge indtill Wardehuss. Bleff tha ther forscreffne herremøde forskaadit indtill sancti Johannis baptiste dag nest forgangenn, effter the sønderlandske herrers willie oc begierinng, oss fattuge mendt oc menige allmuge till stoer tynge oc mangfalldeliig scade. Ther nest effter schreffue thessze effterschreffne herrer bisp Hanss aff Osloe, prouestenn, her Vincents Lunge oc Erich Vgerup, ath the hagde køritt oc vduolld høigborne første hertug Cristiernn till Norriiges riige oc theris herre oc konning att blliiffue.
Thesse forschreffne artickle oc puncter fortalde wij hanss nade att besinde, ydmygeligenn begierenndes att hanss nade icke wille fuldborde thenn till Noriiges konning att bliffue, som icke er endrecteligenn korett aff Noriiges riiges raaedt oc samptyeht aff menige Noriiges indbyggere paa then steedt som laugenn wdwiiszer, oc ey heller then som saa hastelii- gen wille tuinge Noriiges allmuge mett schatt oc tyngsell vden ald recess, preuilegier, friigheder oc rettebøtther, som pleiger oc bør vdgiiffuis aff kørett oc keest Noriiges konning før manndt giiffuer entiigenn skatt eller skylldt.
Bleffue wij tha offuer eens mett hanss nade, laugmanden, raadtmen- dene oc menige Trondhiems borgere offueruerende, samptyckende oc fulldborende, att werduge fedre biscop Mogens till Hamer, bisp Hanss till Osloe, oc her Claus Biillde, effther thij the [icke] wore wollende vdij [382] forschreffne kørinng oc vduellelsze desligeste ey heller thenne sware schatt oc tyngsell, schulle griiffues oc tagis till fange. Men her Wincents Lunge, prouestenn y Osloe, Erich Wgerup oc Erich Hack schulle straffis huor mandt thennom kunde offuerkomme, som oc strax skeede mett her Wincents huess siell Gud nade. Her Niels Lycke haffuer foitth sinn tilbørlige straff for thett ketterij som han bedreff mett hanss hustruis søster etc.
Thij er wor kierlige bøenn oc fulldkommeligenn begere till ether paa cristenndomens, Norigiss riigiss krone oc thess indbyggerss weigne, att j wille weluilligen hielpe att straffe thennom som Noriiges riiges friighe- der, menige almuess gaffn oc beste oc bestand saa forderffueliigenn ach- te nederlegge. Wij wille mett liiff oc gots straffe y thenne landzende the som brødeliige ere. Oc naar oc huor y haffue wor hiellp behouff, tha skulle y mett Guds hiellp finde oss welluillige oc redebonne y alle maade. Beffallendes ether alle oc huer serdeliss thenn alsommectugeste Gwdt oc herre sancte Oluff konning.
Schreffuit y Trondiemm xiiij dag jwle, aar effter Guds biurdt mdxxxvj, vnder Ffrostetinngs lagesognns indseigle, mett alless wore jaordt, raedt oc samptycke.
Bakpå: Copia affTronnde laugsognns obne breff.
183
Kong Christian III tillater skottekongens undersåtter å drive handel i Bergen som før.
Han melder dette til futen på Bergenhus Tord Rod, som skal kunngjøre det på Bryggen og ikke tillate at det legges hindringer for skottene.
Orig. på papir i NRA.
Trykt: DN III nr. 1144.
Helsingør 1536, 2 april.
Christian mett Guds naade vdtuold koning tiill Danmarck och Norge, hertug i Slessuig Holsten etc.
Wor gunst tiilforn. Wiidt att wij haffue nu vndt och tiilladett att kongelig majestats aff Skotlands vndersotte mwe nu bruge theres handell och biering i vor stadtt Bergen som de tiilforn giortt haffue. Thij bede vij teg [383] att thu thet forkynder paa Bryggen, och icke tiilsteder saa thenom ther vdtoffuer giøres nogen hinder eller forfang aff oss eller nogne aff wore. Ther vij oss tiill forlade, befallendes teg Gudt.
Schreffuit vdj wor kiøpstadt Helsingøør søndagen judica aar etc. md.xxxvj. vnder vortt signett.
Utskrift: Oss elskelige Thordt Rodt, fogett paa wort slott Bergennhuss.
Lukket brev, utvendig forseglet.
184
Erkebiskop Olav i Trondheim lover at han vil anerkjenne kong Christian III av Danmark som konge i Norge.
Forutsetningen er at Christian med sitt brev lover amnesti for ham og hans tilhengere. Til da vil han sitte stille og ikke slutte seg til noen annen fyrste. Så vil han innkalle Norges riksråd og rikets ypperste menn til herredag.
På herredagen skal Christian på ny velges til norsk konge og et hyllingsbrev utferdes. Hyllingsbrevet skal sendes til kongen med begjæring om en håndfesting som sikrer Norges krones privilegier, friheter og gode gamle kristne sedvaner, i samsvar med loven og tidligere håndfestinger.
Orig. på perg. i DRA, Geheimeark. Norge.
Trykt: Paludan-Muller, Aktstykker II nr. 109.
Trondheim 1536, 6 april.
Wii Oluff mett Guds naade erchebisp i Trondhem oc pauelig sedis legat gøre withelicht for alle mett thette waart obnebreff,
att wii haffue loffuit oc tilsagdt oc met thette waart obnebreff loffwe oc tiilsiige werdige fader i gud bisp Hans Reff aff Oslo, erlige welbyrdige mend oc strenge riddere her Claus Biille houitzmand paa Bahus oc her Eske Biille høuitzmand paa Bergenhus, Norges riges raad,
att nar som høgborne furste oc mectiste here her Christiernn mett Guds naade Danmarks Wendes oc Gottes wdwold koningh, hertug i Sles- wich Holsten Stormarnn oc Dytmersken, greffue i Oldenborch oc Del- menhorst, will oc gunsteligen haffuer securerit oc foruaret oss waart capi- tell Trondems borgere a oc alle andre waare anhengere oc wenner mett siit kongelige maiestattz obne beseglde breff, oc thet os wskadt tilhande kom mett er,
[384] wdi saa maadthe att hans kongelige høgmectighet her effter will were oss enn gunstig naadig oe mild here oc koningh oc icche wille behierthe eller oss mett wgunst efftherdraghe, hues wii wdi høgborne furstis oc herris her Fredricks mett Guds naade Danmarks Wendes oc Gotes koningh wduold koning tiill Norge etc. salig ihukommelze hans kongelige maie- statz herre faders waar naadigste herres tiid hans naade emodh handlit eller giort haffuer etc., saa oc i thet att wii nu forscreffne bisp Hans her Claus oc her Eske hans naades sendebud her i nager tiid vpehollet haf-fue, oc att erlig welbyrdug mand oc streng ridder her Vincencius Lunge wdi menig mandz oc almugens vprør her slagen bleff hues siell Gud naade, ocsaa Erick Giilenstiern hans kongelige maiestattz høuitzman paa Agerhus flintlig anfallæn er, framdelis att wii icche her tiil fuldburdt sam- tycht oc beuillgit haffue thett kaar oc wduelelsse som noger aff Norges riiges raad sundenfieldz om hans kongelige høffmectighets hylling giort haffue etc.,
tha loffue wii oc tilsige mett forneffnde thette waart obnebreff mett fulburd oc samtycche forneffnde godhe herrers, att wille haffue oc bekenne hans kongelige maiestatt ffor waar Norges riigis oc thes indbyggers here oc koning, gørendes hans kongelige maiestatt hielp oc trøst mett raad oc daedt, oc met waar aller største flydt macht oc formwe hans kongelige maiestatt thette riighe Norge mett hielp trøst oc bistand ther aff dl wende.
Wille wii oc i midler tiid stille sidthe oc ingen here eller furste tilfalle eller forplichte oss tiill i noger maade. Och skall alting bliiffue wid thet kerlige forbundt som emellom tesse twene riiger Norge oc Danmarch giort er oc i longzamlig tiid waret haffuer.
Oc wille wii mett thett allerfurste mwelicht er att skee kand forscriffue menige Norgis rigis raad oc yperste mend her i riigett en almindelig heredag att besøge, oc tha paa nye samdrechteligen hans kongelige maiestatt oc Norgis riige tiill ære mett theres gode raad oc welbehag i the heligtre- foldighetz naffn statligen wduelle keese oc kaare hans kongelige maiestatt tiill Norges riigis oc alles waar herre oc koning att were, oc thet tha fuldburde oc samtyche mett alles waars beseglede hyllings breff, oc framdelis mett tilborlig ære oc reuerentz hans naades høgmectighet mett ein eller two aff Norges raad tilhande skicche,
oc tha ydmygeligen begerindes aff hans kongelige maiestatt ein bese- geld reces paa Norges kronis priuileger friiheider oc gode gamle christelige seduener, som lagen wdwiiser oc framfarne furster oc konninger, sunderliig hans kongelige maiestattz herefader, naadeligen oc gunsteli- gen wdgiiffuit haffuer.
Tiill ydermere wissen oc sandhedt att wii thette forneffnde paa waar gode tro oc loffue wbrødeligen holle wille i alle maade, haffue wii ladt [385] hengdt wort secret nedhen wnder thette waart obnebreff, som giort oc screffuit er paa wor erchebisps gaard i Trondhem torszdagen nest for palme søndag anno domini Mdxxxvj.
Bakpå, med en annen hand: Erchebiscop Oluffs breff, at om wor nådige herre will giffue hannem alle skyldinger till som hand haffuer forbrudt sig emod hans nådes herrefader och saa emod hans nade, oc will ther vdj forseckre hannem, thaa wii hand giffue sit samb- tycke dl wor nådigste herris kaaring.
Erkebiskopens segl henger ved.
185
Erkebiskop Olavs redegjørelse for hvordan han har handlet under interregnet med omsyn til tronfølgespørsmålet.
Erkebiskopen har gitt Claus Bille i oppdrag å legge fram for kong Christian III av Danmark og for Danmarks riksråd alt det følgende:
På sitt møte i Bud 15/8 1534 [feil for 1533] besluttet Norges riksråd å delta på det berammete herremøtet i København følgende jonsok. Om våren [1534] kom erkebiskopen til Bergen, men kunne ikke straks dra videre til Danmark, da han manglet skip. Sam-men med herr Nils Lykke og Johan Krukov sendte han derfor brev 1 og instruks 2 med herr Eske Bille og herr Vincens [Lunge], at på herredagen skulle de frammøtte norske riksrådene rådslå med Arhusbiskopen Ove Bille og Danmarks rikshovmester hen Mogens Gøye om å velge en kristen konge til Norge i samsvar med forbundet mellom de to rikene.
Kort etter fikk erkebiskopen brev fra biskop Hans i Oslo og Erik Gyldenstjerne. De hadde fått brev fra herr Tyge Krabbe om at grev Christoffer [av Oldenburg] hadde inntatt Sjælland. Han dro da dl Trondheim, samlet de fremste menn i bispedømmet, kunngjorde at krigen hindret kongevalget og ba dem verge Norges rike ul en kristen konge kunne bli valgt.
Deretter fikk han [våren 1535] brev fra Danmarks riksråd i Skåne og Jylland 3 som forklarte at krigen hadde tvunget dem til å velge Christian [III] til konge på egen hånd; nå ba de erkebiskopen samtykke valget og hjelpe med skip og folk. Han svarte 4 at han ikke kunne samtykke Norges riksråd uspurt; han ville innkalle en herredag til Trondheim og der gå inn for å velge Christian. Skip og folk kunne han ikke skaffe; tyskerne i Bergen hadde skip men var kong Christians fiender; forsøk på å sende kongen hjelp ville bare føre til herjinger nordafjells.
Etter to ganger å ha skrevet til norda- og sønnafjellske riksråder uten å få svar sendte han brev til riksråd og adel, kjøpsteder og allmuge, og innkalte til valgmøte 23 mai [1535]. Da Claus Bille meldte forfall, 5 og biskop Mogens i Hamar, biskop Hans i Oslo, 6 prosten i Oslo Morten Krabbe og Vincens Lunge skrev at de ikke kunne komme før jonsok, drøyde han møtet til da.Like før jonsok fikk han brev og bud om at prosten, Vincens, Erik Ugerup og Erik Hack [Gyldenstjerne] straks etter påske hemmelig hadde valgt Christian til konge. Siden hadde de presset biskop Mogens, biskop Hans og herr Gaute Galle til å samtykke, 7 og [386] forbudt adel, kjøpstadsmenn og allmuge å møte i Trondheim. Med dette krenket de riksråd og menigmann, skreven lov og sedvaner.
Av omsyn til forbundet mellom rikene sendte erkebiskopen likevel en kannik 8 til biskop Hans, prosten og Vincens med fullmakt, segl og instruks, sa seg villig til å samtykke kongevalget 9 og ba dem være med på å sette opp brev om dette. Men kanniken ble oppholdt med løgnaktig snakk 10 av Vincens, som i mellomtiden hadde sendt sin tjener Lasse Skåning til kongen med instruks 11 om å baktale erkebiskopen.
Etter ni uker kom Lasse fra Danmark med brev om at Claus Bille sammen med biskop Hans og Vincens skulle til Trondheim i oppdrag for kongen. 12 Og dermed ble kanniken sendt tilbake uten å ha beseglet noe [valgbrev] på erkebiskopens vegner.
Da Claus og de andre kom til Trondheim [i jula] ble allmugen kalt sammen og fikk vite at det skulle tinges om en sølvskatt. 13 Da spurte allmugen hvem som hadde valgt konge og hvilke privilegier de hadde skaffet dem og riket. Da de skjønte at Vincens og Erik Hack sto bak, ble Vincens slått i hjel; for å roe allmugen lot erkebiskopen de andre fengsle. 14 Det har ikke vært meningen med dette å motsette seg kong Christian.
Nå ber erkebiskopen om at kongen tar Akershus fra Erik Hack/Gyldenstjerne, som styrer slik at allmugen blir ulydig, og som har tatt skip og gods fra rostockerne, slik deres og hertug Albrekt [av Mecklenburgs] brev viser.
Erkebiskopen har fått brev om håndgang og [konge]valg fra keiseren [Karl V], pfalz- grev Frederik og grev Christoffer, 15 men av omsyn til forbundet mellom rikene har han ikke svart. Han har lovet riksrådene biskop Hans, Eske Bille og Claus Bille at så snart kong Christian har gitt ham trygd med sitt brev, vil han anerkjenne ham som Norges konge, slik det brevet viser som han sender med herr Claus. 16
Trondheim 1536, 8 april.
Orig. på papir i NRA, NoSaml avd. 1 fase. 7b nr. 76b. Erkebiskopens segl (papir) påtrykt.
Trykt: DN XXII nr. 285.
[387] 186
Tre nordafjelske riksråder, domkapitlet i Bergen, lagmannen og rådmennene i Bergen hyller kong Christian III. To abbeder slutter seg til.
Etter kong Frederiks død burde Danmarks og Norges riksråd i fellesskap ha valgt en konge over begge riker. Krigen gjorde dette umulig. Geistlige og verdslige norske riksråder har valgt til konge i Norge Frederiks sønn Christian, utvalgt konge i Danmark.
I samsvar med forbundet mellom rikene slutter brevutstederne seg til dette valget. De hyller Christian som norsk konge og vil tjene ham trofast. De ber kongen holde dem ved Norges lov og gode gamle kristne sedvaner. Til gjengjeld skal de støtte ham av all sin evne.
Abbedene i Lyse og Halsnøy tiltrår hyllingen i egne brev, seglforbundet med hovedbrevet.
Orig. på perg. i DRA, Geheimeark. Norge.
Trykt: Paludan-Muller, Aktstykker II nr. 122.
Bergen 1536, 1, 14 og 23 juni.
Wii Oscold med Guds nade biscop til Staffwanger Eske Bille høwiszmand her paa Bergenhuussz Iohan Krukau, Norges raad nordenfielz, Geble Pederzon erchedegne til Bergen oc stictens fformynder med menigh capitulum, Guttorm Nielssszon lagmand i Bergen samt med menige raadmen her samestedz, giøre witterligt fore alle oc bekennes med thette wortt opne breff,
att effter affgangh oc frafaldt høgmectugste høgborne fførstis thessze twenne rijgers høglofflige koninghsz i Gud affgangen koningh Ffrederickz hoigsalige ehugkomelse wor aller kereste nådigste herre, saa oc formiddels krijgh orloug med sampt andenn mercheligh forfaldt oc leyligheitt som seg siden mangfuldeligenn begiffwett haffwer ath forscreffne thessze twende høiglofflige Danmarks oc Norges riigens raad ey haffwe kunnet forsambles tilhope kommet oc samptliken offuer eens waret som thet seg burdt haffde om kaar oc hyllingh til ein gunstlig herre oc kung til thessze twende rijger igen,
thaa haffwe wij formercht oc wdi sanheidt forfaret huarledes menige Norges riigis raadt baade geislige oc werdzlige haffue hyldit kaarit samtyct oc wtualdt høgmectigste høgborne første her Cristiern med Gudz nade forbeneffnde koning Ffrederichz sønn, wtwald [388] koning til Danmark, sameledes for ein herre oe kung til Norgis krone ath weræ.
Huil[c]het kaar oc hyldingh wij forscreffne effter then gode samdrect eenigheit oc forbundt som thessze twende riiger langsa- meligen wdj waret haffuer indrømbt beuilliget fulbur"det oc sam tyet haffue, och nw wdj the hellige trefoldigheitz naffnn med thette wort opne breff samtyekiæ hylde oc haffue uille forbemelde høig- borne første koningh Cristiern then wnge for wor herre oc koning paa Norges krones wegne at weræ, och ther med willie bewiisse oss emod hans nådes kongelige maiestatt som wnderdanige hørsame tro thienere emod theres rette herre oc koningh bør at gøræ wdj alle maathe,
ther met ydmygeligenn begerendes att hans nadis høigmectig- heit wii werdes att weræ oss enn gunstig mildt oc nådig herre oc koningh oc holde oss wid Norges laug oc gode gamle erlige oc christelige siduaner.
Saa willie a wij oc hos hans nådes kongelige maiestatt igen wpsette liiff gotz oc al welferd, hans nådes sampt mett Norges riigis skade oc forderff ther med att affwerghe. Oc wdi alle made mett raad daadt hielp trøst oc bestand aff al wor yterste forstand mact och formwe wille wij skicke oc haffwe oss emoed hans nådes kongelige maiestatt effter som wij hans nade war rette herre och koning thess plictigh ære.
Til ytermere witnisbyrdt oc fasteliger forwaringh att wij alle for- nemnde thenne wor hylding forplictilse oc obne breff wdi alle syne puncter oc articler saa fast oc wbrødelige wdi alle maade som for- scriffwit staar holde wille, haffue wij alle forbenemnde med alles waares ffrij willie welberaadde hug oc gode samtyekie her wnder hengt waare insigle for thette waart opne breff, som er giffwit oc scriffwet wdi Bergen die octaua ascensionis domini anno eiusdem Mdxxxvj.
Iegh Matts aff Gutz forsyn aboth till Lyssæ i Berghen sticht fuld- børder oc stadfester thette erlighe cristelighe rettuislige kaar och hylding som thesse gode herrer och menighe raadt her i Bergen giorth haffue, och will vbrøtteligenn holde thette breff som thette mith er inbesegleth fulth och alth i alle sine grener puncther och articler.
[389] Till yttermere wissen henger jegh mith indzegle for thette breff, giiffuith och scriffuith i Berghen Hellig legoms affthen aar effter Gudz byrd Mdxxxvj.
Jegh Gunnar aff Gudz tholemødhe abbett j Halsnøy i Berghenn stigtt fulburdher ock stadfester thette erliighe criisteliighe rett- sinnighe kaar ock hyllingh som thesse godhe herrer och menighe raadh herj Berghen giortt haffue, ock wiill vbrøtteliighen holdhe thet breff som thette mitt er inbesiiglett fultt ock altt i alle sine grene puncter ock articuler.
Tiill ytermeyre viissen henger jegh mitt embets indzegle for thette breff, giiffuitt ock scriffuett i Berghen sancti Ioannis baptiste affthen aar effter Gudz byrdh Mdxxxvj.
Tilsammen sju segl henger ved; de to abbedenes forbinder deres brev med hovedbrevet.
187
To riksråder sønnafjells hevder at Norges lov utpeker Christian III til konge.
Kansleren Morten Krabbe skriver til høvedsmannen på Bergenhus Eske Bille og rår ham til å hylle Christian III, slik andre riksråder har gjort. Etter Norges skrevne lov er Christian født til å bli konge. Også hans fars og hans egne fortjenester taler for ham, likeså forholdet til Danmark.
Samtidig skriver væpneren Erik Ugerup til Eske og gir ham samme råd. Erik og andre riksråder har gitt seg under Christian. De visste ingen bedre å ta til konge etter Norges skrevne lov enn den hvis far og farfar hadde vært konger.
Orig. på papir i DRA, Eske Billes arkiv II B a 2.
Trykt: DN XXII nr. 300-01; Paludan-Muller, Aktstykker II nr 124-25.
Akershus 1536, 9 juni.
Morten Krabbe:
----
Ki ere Eske, om thet slott Berhus och slotzloffue y skreffue mig till om t[øcke]r ieg icke andet atrode end y giffu[er] ether [till] vor nådigste herre som the andre Norgis [rii] gis rodth giort haffue, tii hand er enn koning født etter effther Norgis skreffne lagh. Ocszaa hanns fader [390] forskylthe got aff alle oc hanns nade tisligest. Ocsza for thet gude vy ventt[e] oss y Danmarck aff hanns nade kwnde jngenn slaa seg fra hans nade.
- - -
Screffuit po Agers[h]us fredag y pi[n]tzevge aar mdxxx[v]j.
Martinus Chrabbe prepositus etc.
Erik Ugerup:
- - -
Som y scriffue atij icke enn nu haffue hyldeth nogenn herre oc koning, taa for the orsager skyldt som ieg met flere Norges riges rodt haffde nødes vy till atgiffue oss vnder enn herre oc koning oss fordetynge kwnde. Oc vis [te] vy ingenn bedre effther Norges screffne log attage end then herre somm hans fader oc fadherfader haffde vereth koning for hanom.
- - -
Screffuit po Agershus fredagen nest effther pintze dag anno mdxxxvj.
Erik Vgerup. a
188
Allmugen i Jemtland erklærer at Vincens Lunges allmenningssalg strir mot lov og privilegier.
Under sitt første besøk I Jemtland [i 1528] solgte Vincens allmenningsskoger og allmenningsvann til enkeltmenn. Han ga dem brev på skogene og vannene, og alle andre forbød han å drive næringsfang der. 1 Om de likevel gjorde det skulle de regnes for kongens tyver. 2 Dette er mot loven og privilegiene som jemtene har fått av Norges konger. 3
Orig. på perg. i SRA, Munchensaml. nr. 112. Lagmannen Olav Hemmingssons hand.
Trykt: DN XIV nr. 747; Saml. til NFS og Hist. II s. 361-64.
Oversatt: Bull, Jemtland s. 173f.
Jemtlands lagting 1536, 16juni.
Wii menigh almwghe som bygge och bo wthy Iamptelandh kennis och gere witherligith ffor alle med thetta worth wpne breff
ath then tidh ærligh ok welbørdigh man ok strenge ridhdher her Win- sencius Lwnge hwes siel Gwdh naadhe fførsth heer j landith war, solde han naagher men skoogh ok watn som ligge wthj almenningh Norgis krone til affdrekth ok manghin ffatig a man til skadha ok fforderff, ok [391] fforbødh naghin man skulle ffike 4 heller ffara j fforneffnde almenningh wtan te sama merusom han haffuer gjffuith breff ok jnsjghel oppo saa fframth te skulle ekke bliffue kronenes tiøff ther fforre, som ær j moth wor lagh ffrihether recesser preueleger som høgborne fførsther herrer ok kon- ungher j Norie bffram ffarne b oss nadheligh wnth ok giffuith haffue.
- - -
Scriffuith j Jamptelandh oppo lagtingith wndher lansans insigel hen- gendis nidhan ffor thetta breff, anno dominj M d xxxvj sancte Botolffs afftan.
Jemtlands landssegl henger ved.
189
Borgerne i Bergen, nordfarere og andre har 2 juni 1536 hyllet kong Christian III.
Stiftsformynderen Gjeble Petersson, lagmannen Guttorm Nilsson, byrådet og lagrettemennene i Bergen kunngjør at da borgerne sammen med nordfarere og andre var samlet foran Bergenhus 2 juni og hyllet Frederik I?s sønn Christian som sin rette herre og konge, spurte Eske Bille dem i nærvær av oldermannen og achteinene på Bryggen om han sjøl eller futene hans hadde gjort urett mot noen av dem i den tid han hadde vært høvedsmannen på Bergenhus; de svarte nei.
Eskes fullmektige gjentok spørsmålet for allmugen som var samlet til lagting på rådstua 17 juni, 1 og fikk samme svar.
Orig. på papir i DRA, Eske Billes arkiv
Trykt: DN XXII nr. 306.
[392] Bergen 1536, 17 juni.
Wii effterschreffne Gieble Pederssønn stiichtens wdj Bergenn formynndere Guttorm Nielssønn laugmanndt wdj Bergenn mett menige raadith oc laugrettis menndt ther samme stedts giøre wittherligt fore alle och kiendis mett thette wortt obne breff,
att wij alle samptligenn h[oe]ss oc nerwærindis wore fredagenn fore pings dag aar etc. mdxxxvj, och tha paa hørde att erlig och welbiirdig manndt Eske Biilde høffuitzmanndt paa Bergenhuuss wdj oldermanndenss oc the attenss som regementthit haff[u]e weedt Bryggenn nerwærelsze sielff personnligenn forspurde seg eblandt menige borgere nordfare oc alle andre, som tha fore slottet Bergennhuuss forsamblede oc tiil[s]tæde wore then tiidt the hyllede oc mett oprachte fingre swore høig- borne fiirste oc mectug herre her Christiann mett Gudts nade høigsalige y Gudt affganngen[n] konning Frederiichs sønn wor alier kieriste nådigste herre fore theris rette herre oc konning att war[e],
- - -
Att saa gii [ck] oc skiede som forschreeffuitt staar thett witner jeg Gieble Pederssønn mett mytt jndsegle oc wij laugmandt oc raadit met[t] wor stadts secrett her wnder hengde, som er schreeffuitt wdj Bergenn aar oc dag som seniste wdj breeffuitt berørdt er.
To seglremmer henger ved.