Korpusfil: Norges gamle love. Anden række. Bind 1: Statens lovgivning 1388-1447, 1904

Digital corpus and dictionary of Norwegian Medieval Latin texts

Nasjonalbiblioteket 2019

Publiseres som del av digitalt tekstkorpus.

STATENS LOVGIVNING

1.

Norges riges raad og mænd kundgjør, at de har valgt dronning Margareta til Norges riges mægtige frue og rette husbonde. 1
Original paa pergament i danske RA, Kjøbenhavn (Norge no. 16).
Trykt: SUHMS Nye Samll. III 385-387. Grønlands historiske mindesmærker III 131-134. DN III no, 477, RYDBERG, Sverges traktater med främmande magter II 645-47.
Oslo 1388, 2. februar.
Vinalder med Gudz naadh erkibiskop j Nidharos, Øystein af Oslo, Olafuer af Stafwanger, Sighurder af Hamræ, Henrik af Gronlandæ, med samræ naadh biskopar, profasten at Marie kirkiu j Oslo oc rikissens canceller j Noreghe Henrik Henriksson, Vlfuer Holmgeirsson, Vlfuer Jonsson, riddara, Hakon Jonsson, Gaute Eiriksson, Jon Marteinsson, Alfuer Haraldzson, Bendikt Niklesson, Ogmund Bolt, Jon Darræ, Hakon Stumpæ, Peter Niclesson, Nikulos Gallæ, Finner Gyurdzson, Gudbrander Ellingsson, þoralder Sighurdzson, Hærleiker Asulfsson, Magnus Stoltekarl, Hakon Top, Jappe Fastalsson oc Swale Ottason sænda ollum monnum ifuir ændalangan Noregh oc þæs skatlandæn quediu Gudz ok sina.
1. Vi kænnoms þæt openbarligha med þæsso varo opno brefue, at æftir þæt at høghboren førstinna, vaar kæra frw, frw Margareta med Gudz naadh Noregs oc Swyia drothneng oc retter ærfuinge ok førstinna tit rikit j Danmark, var vaars kæra herra konung Hakons husfrw oc vaars kæra herra konung Olafs modher, sæm nu nyligha dødhe, sæm Gudh bæggias þæirra saal hafue, oc firir hænnæ gunst ok godh vilia, þær vi hafuom altiidh af hænnæ befunnit, oc æn vi hopas þæt sama till hænnæ naadha, þa hafuom vi allæ fyrnæmfdir, erkibiskop, biskopa, profaster, riddara oc [4] swæinar, vppa vara vægna ok vppa ganska rikissens j Noreghe endrakteligha anamat, wtualt oc vnfanget med godhom vilia þa høghborna forstinno, frw Margareta drotneng fyrnæmfda, til alla vara fyrnæfda erkibiskops, biskopa, profastz, riddara oc swæina ok ganska rikissens j Noreghe mæktugha frwa oc rettan husbonda, oc at þænnæ fyrnæmfd drothnengh Margareta skal fulmæktugh væra at firirstanda ok raadha rikit j Noreghe mæktuligha oc valdeligha j allum stykkium ifuir ganska rikit j Nor[eghe] a badhæ land, slot, fæsti ok [þeghna badhæ] a sunnerligha ok nordhaligha ifuir alt Noregh oc þæs skatland j alla hænnæ liifsdagha b med Gudz hiælp, ok at vi allæ firskrifnir [ok huar se a]rdæi1is vm sik skulom hænnæ styrkia oc hiælpa j allum hænnæ ret ok ænktj þæt hindra, þær hon ret till hafuer; ok vi allæ fyrnæmfdir erkibiskop, biskopa, profaster, riddara ok swæinar, vppa vara vægna ok vppa altz rikisens vægna j Noreghe hafuom sakt, lofuat oc sworet þæirri sama fyrnæfde varræ kæræ frw, drothneng Margareta, holt manskap oc tro þæneste med troskap, æ mædhan hon lifuir, ok þæirrj fornæmfde varræ kæræ frw, drothneng Margarete, j all stykkæ swa at halda, sæm her firir skrifuat staar.
2. Framlæidis hafuom vi alle saman samþykt, erkibiskop, biskopa, profaster, riddara ok swæinar, at ængin varra skal flæirrj hwskarla ok setosweina hafua, en som loghbook oc hyrdhskra vatta 1
3. Jtem hafuom ver aller saman, erkibiskop, biskopa, profaster, riddara oc swæinar, samþykt, at sakar naudhzsynar, sæm rikine ligger vppa bædhæ sunnan oc nordhan, skal almughen ifuir ændalangan Noregh wtgera nu aarlængis fullan almenning. 2
4. Jtem hafuom vi aller saman, erkibiskop, biskopa, profaster, riddara ok swæinar, lofuat, sakt ok sworet vppa vara swa oc [5] vppa ydra vægna holskap oc tronadh allan þæn, sæm ver ok æighum rettom rikissens hofþingia at gera, 1 Swa hæfuir hon ok os ok yder lofuat ok sworet, at hon skal os ok yder logh ok landzens ret at halda j alla sina liifsdagha. 2 þy bidhium ver ok radhom yder, at þeer gerer adernæfde vare kæra frw drothnengenne þæn sama trygdar æidh, ok at hwar syslumader j sinnæ syslu take þæn æidh, 3 ok at þeer seer henne ok henner vmbodzmonnum græidir oc godhuiliughir, lydhughir a oc æftirlatoghir, ok later hona ok hænner vmbodzmen væl atkomas allu þy,sæm þeer æighir rettom rikissens hofþingia at gera æftir laghum oc gamlæ landzens sidhuenio, oc swa myklo hælder, at hon hæfuir bodhet 4 allum syslamonnum ok þæirræ vmbodzmonnum, at hwar þæirra j sinnj syslo skula logh oc landzens ret halda oc styrkia. Var þetta bref gort j Oslo a kyndil mæsso dagh a are fra Gudz byrd m°ccc°lxxxviij° vndir varom jncighlum.
Segl: 5 Af de 25 segl er nu i behold 11, nemlig no. 1 (erkebispen), 2 (b. Øystein), 3 (b. Olafuer), 9 (Hakon .Jonson), 10 (Gaute Eiriksson), 15 (Jon Darre S’JOHANI RAIDARI AR), 17 (Peter Niclesson), 18 (Nikulos Gallæ S’NICHOLAI SVENONI), 20 (Gudbrander Ellingsson), 21 (Thoralder Sigurdzson), 22 (Forsiden affaldet), 25 (Jappe Fastalsson). I DN, III no, 477 nævnes ogsaa no. 23.
Nogle seglremmer er udklippede af et gridsbrev.
Senere kancellipaategning: Electio Reginæ Margaretæ.

TILLÆG.

Det norske valgbrevs nærmeste forbillede er det valgbrev, som udstedtes i Lund den 10. august 1387 af erkebiskop Vinald i Trondhjem, biskop Peter i Aarhus, Henning af Pudbuts, Danmarks riges drost, og flere rigens mænd og menhed af alle Danmarks lande. 6
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Hyldinger no. 3),
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater med främmande magter II 639-41.
[6] 
Lund 1387, 10 august.
Thet skal alle men kunnict wære, the thette bref se æller høræ læse, thet wi Winold, meth Guts nathe erkebescop j Truntheem, Pæther, meth then samme nathe biscop j Ars, Henning af Pudbuts, Danmarks righes droest, Jøns Anderssen, Bendicht Biyg, Hinric Parowe, Reymer Breyde, Folmer Jeghepsøn, riddere, Otto Jønssnn, Henneke Olefsøn, onge Cort Mølteke, Jacob Mws, Stigh Peterssøn, ok Albertus, 2 witnæ ok kiennes thet meth thette worth obne bref, thet efter wor Herre føthelsaar thusend thryhunderd firesinnetiughe ok a thet siuende aaer, pa sente Laurense dagh, j Lunde domkirke, ok om wal pa then samme dagh pa Lunde landsthing, wi ok manghe flere righen s af Danmark metn, so sum erkebiscopper ok lüthebiscopper, riddere ok swene, ok fleræ righens metn ok menheeth af alle Danmarks lande, keesde ok annamethe ok vtwoldæ en hetherlegh førstinnæ ok fruwe, fruwe Margrete, Norighes ok Swerighes drotning tel futlmechtech fruwe ok tel husbunde ok tel gantze righens af Danmark formynder j alle mathe, som her efter stæer scriuet. Først thet efler thet drotning Margrete forenefnd er koning Woldemars daater ok koning Oleues mother, ther bathe wore herrer wore ok fram eræ farne, Guth there siælæ haue, ok for then gothe wiliæ ok giønst, ther wi af henne haue rønt ok funneth j manghe mathe, tha eræ wi endrechtlech meth henne yuer ene wurthen, ok hun meth os, thet wi engen herre ællær høfthing æller nogher man skule tel kong teghe, ok engen man jn at drawe j Danmark, ok engen matn tel hielp at taghæ, ther henne nogherlund amoeth ær, ok ey nogher matn vthen meth henne raeth ok meth henne wiliæ, ok thette samme hauer hun os sauth j geen. Ok wi ok wore wener wile meth henne di ok forderue, ok hun hauer os thet sauth, thet hun wil os lathe nythe skiel ok raseth ok the priueleger, ther henne forældræ ok henne søn os hauer giueth; ok wi hane meth en goeth williæ ok meth berathen huvh keesd ok vtwold ok hulleth henne tel woer fruwe ok tel woer husbundæ ok tel gantze righens af Danmark futlmechtich formynder, ok henne at thiænæ, so sum dondeman(!) bør there fruwe ok there husbunde ok there herre meth tro at thienæ alt tel then dagh, thet hun ok wi endrechtlich würthe thes yuer ene en kong at keese ok at haue, meth bathe hennes ok wort raeth ok futl wiliæ, ok ey fra henne thieneste ok hielp at skilies, før hun wiser os meth wiliæ fra sech tel then samme kong, ther bathe hun ok wi meth bathe hennes raeth ok wilie ok wort keese. Alle thesse forescreuene stukke haue wi ok andre flere Danskemetn, erkebiscopper ok biscopper, ridder ok swene, prelater, kiøpstethe metn, bundere, ok flere [7] goethe men ok menheth af flere Danmarks lande, louet og sworet at holde ok futlkomme forvthen hielperethe ok forvthen argheliste, ok hauer hun sworet os j geen. Alle thesse forescreuene stükke haue wi giør meth flere Danskemen ok the meth os, som fore scriuet stæær, ok tüghe wi, thet thesse vorescriuene stukke woræ giorthe bathe j Lundedomkirke ok pa Lunde landsthing j alle mathe, som fore staer scriuet, ok jnge man ther j geen æller amoeth sauthe, Tel alle thesse stukkes tügh ok bewiselse haue wi wore jnseile for thette bref meth ja ok meth wilie hengd. Thet er giuet ok scriuet aer ok dagh ok stæth, som foræ stæer scriuet.
Kancellipaategning paa bagsiden: At drotning M. war wold j Lund til Danmarks forstynne oc formyndre.

2.

Det norske rigsraad erklærer dronning Margaretas ældste søsterdattersøn, hertug Vartislav af Pomerns søn, at være ret arving til Norges rige. 1
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 17). Haanden er den samme som i no. 1.
Trykt; RYDBERG, Sverges traktater med främmande magter II 647—49.
Akershus 1388, 16. februar.
Veer Vin alder med Gudz naadh erkibiscoper j ?rondhæim, Øystein j Oslo, Olafuer j Stafwanger, Sighurder j Hamre ok Halgeir, biskopa, Henrik profaster j Oslo, Hakon Jonson, Gaute Eiriksson, Henrik Mikials?orp, Jon Marteinsson, Alfuer Haraldzson. Benedikt Nikulosson, Ogmund Bolt, Joon Darre, Hakon Stumpe, Peter Nlkulosson, Symon ?orgeirsson, Nikulos Galle ok Finner Gyurdzson, rikissens j Noreghe raadhgefuare, kungerom ollum monnum ?æim, sæm ?etta bref sea æder høyra, oc vithnum openbarligha j pænnæ skrift, at efter pet ver hafdhum hæidherlighe frwæ, frw Margareta, med Gudz naadh Noregs ok Swyia drothneng oc ret ærfuinga oc fyrstinna rikissens j Danmark, till alla varra oc ganska rikissens j Noreghe kæra oc retta frw ok mæktugha fyrstinna wtwalt samdrektuligha oc med godhom vilia hafdhum anamat at raadha oc styra ok firestanda rikit j Noreghe j alla hænne liifdagha, ?æn fornæmfda vaar kæra frw, drothneng Margareta, spurdhi oss alla oc rikissens men j Noreghe, hwar nester ærfuinggæ vare til ?et fyrnuemfda Noregs riki at kung [verdha] a , neer hon [8] af ?etta liif afgænge, ok ærfuingæ ?er efter ok hafde hæltz seet, at henne systorson, 1 hertogh Albrikt af Meghelborg, hafde maat verdha kung j ?et fyrnæmfda Noregs rikj: ?a beuiste vor skællighe oc rethljghe med vaar logh, 2 at fyrnæmfde hertogh Albrikt oc hans fædherne forældrj hafdhæ veret moot ?et fyrnæmfda rikj oc moot ?æs rikis kunga, at han oc hans fædherne foreldre med ængan ret maattæ verdha erfuingiar oc kungar j ?et fyrnæmfda Norigis rikj, vttan kung Olafs modhor drothneng Margarete systodotterson 3 ?æn ælzste, sæm er hertogs War[t]esleues af Pomeren son, han er rettaste ærfuingæ ?æs fyrnæmfda rikis, oc skal vera kunger ?æs fyrnæmfda Noregs rikis, oc neer ?æn fyrnæmfder frw drothneng Margaretæ systodotterson af ?ettæ liif afgar, ?a hans rette ærfuingæ, swa som hans son, 4 ef han er till, oc hans brodhcr, vm hans son er æi till, oc ?eirre fyrde drothneng Margrete systnr dotters sons fædhernæ frænder, ef hwarke ?æssæ sæm hans son æder hans brodher er till, ?æssæ fyrsagder swa sæm ein efter ein annan skula vera retter ærfuingiar oc kungar j ?et fyr da Noreghes rikj æfter ?et kungatal, nu byriatz med ?ænnæ kung Olafs modhers drothneng Margarete systurdotter son, swa sæm fyr er sakt. Framleidis ef ?æn fyr de kung Olafs modhor drothneng Margrete systordotter son, ok hans vini kunno ?et forskylda oc for?læna med vare frw drothneng Margrete fyrnæmfde, at hon væl ?æn fyrnæmfda henne systordotterson hafua till kung j fornæf d° Noregs rikj j hænne lifue, ?a er ?et alla vara ok hwars ?æs fyr da Noregs rikis manna goder vili oc ful fulbordh, vm ?et verder giort med ?æirrj vare frw drothneng Margrete raadh, vilia oc fulbord, ?o med swadan vilkore, at ?æn sama vaar frw drothneng Margreta skal vera fulmæktugh j alla mata, swa sæm fyr sakt er, alfa henne liif dagha, [9] ifuir fornæmfd Noreghs rikj at radha, firestanda ok styra, ey amoot standande nokor vndantakelse ok hiælprædhe. Till hwilka alla ?æssa stykkia fyrnæmfda, sæm ver alle nerwerandes varo, vppa vara vægna oc vppa alla Noreghes riki manna væghna, ?ær giord ero med alle varra fulbordh, sæm her firer wt?rykkes. Till fast beuisinge hafuum ver [med] godhom vilia withleghen [var incigli] a firehængt ?etta bref, hwikin stykke gefuen oc giord ero a Akershuse æfter burdh vaars herra Ihesu Christi mccclxxxviii a fyrsto sunnodagh j langræ fastu. 1
Segl: Af de 19 udstederes segl er nu 14 i behold, nemlig; no, 1, 2, 3, 4 (b. Sighurder), 5 (b. Halgeir), 6 (p. Henrik), 7 (Hakon Jonson), 11 (Alfuer Haraldzson), 12 (Benedikt Nikulsson), 13 (Ogmund Bolt S’AGMVNDI BERDORI), 14 (Jon Darre), 18 (Nikulois Galle), 19 (Finner Gyurdzson).
Kancellipaategning paa bagsiden: Righesens radhs breff af Norghe vm koning Erik oc drotnyng Margreta, hurv the ære næst skylde at radhe ouer Norghe (derefter med senere haand): och theris neste arffuinge och icke hertug Albrett, som uaar drottning Margretis søster sønn, thj hans federne foreldre haffde weritt emod riigitt och thesz koninger etc, 1388.

3.

Vidnebrev om, at Haakon Jonsson for dronning Margareta og rigsraadet under ed erklærede, at han ingen ret eller proprietet havdetil Norges rige. 2
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 15).
Trykt: DN III no. 478.
Akershus 1388, 18. februar.
Nos Winoldus Dei gracia archiepiscopus Nidrosiensis, Olauus Stafuangerensis, Sigwardus Hammerensis eadem gracia ecclesiarum episcopi, Gouto Erici, Benedictus Nicolai, Haquinus Stompe Johannes Darre, Symon Thorgeri et Fynno Giorteson palam omnibus presens scriptum cernentibus recognoscimus jn verbo veritatis et publice pro testamur, nos sub anno dominj millesimo trescentesimo lxxx oviij o feria tercia proxima post Dominicam primam [10] quadragesime, qua cantatur officium jnuocauit, jn castro Aghershws presentes fuisse, vidisse et veraciter audiuisse, quod tunc temporis jn eisdem feria tercia et castro Aghershws predictis, coram jllustri dom ina nostra, domina Margareta Dei gracia Norwegie et Swecie regina ac vera herede et principe regni Dacie ac coram nobis et coram aliis regni Norwegie consiliariis, vir discretus Haquinas Johannis personaliter constitutus, manu sua super librum posita, iuramentum prestitit et rogauit Deum omnipotentem et sanctam Mariam matrem eius et om nes sanetos celorum adiuturos sic eum, quod nuncquam institit pro hoc, quod voluit rex fieri jn Norwegie regno, fatebaturque se nichil ris et propriiuetatis ad ipsum regnum Norwegie habere modo aliquali. et nuncquam ad hoc jnstare voluit et nuncquam ad hoc se jngerere vllo modo; sed iurauit et arbitratus est non compulsus, sed vere sponte, quod nuncquam res fieri voluit aliquo dierum sue vite jn Norwegia antedicta, Et prout nos omnes dominum Haquinum Johannis sic iurare et arbitratum esse omni moda, vt dictum est, vidimus et audiui[m]us, hoc testamur. Jn quorum omnium premissorum per ipsum Haquinum sic factorum et per nos visorum et auditorum euidenciam sigilla nostrorum omnium prescriptorum presentibus duximus voluntar[i]e et scienter appendenda. Data et acta sunt hec anno die et loco supradictis.
Segl: No. 1 (erkebispens), 2 (b, Olafs), 3 (b. Sigvards), 4 (Goute Eriksons), 5 (Benedikt Nikulossons), 6 (Hakon Stumpes S’HAHVINI MVNANI), 7 (Jon Darres), 8 (Simon Thorgeirsons), 9 (Finner (Gjordsons).
Mellem no. 2 og 3 er et seglremhul, hvori ingen rem hænger eller synes at have været, Seglremmene no. 6—9 er klippet ud af et paa plattysk skrevet brev.
Senere kancellipaategning paa bagsiden: Hwr Haquon Jonsson swor pa Aghershws, at han aldregh war bestandende effter riket j Nore oc bekendis, at han ther engen ræt til hadhe. Og med haand fra 16. aarhundrede: Breff, at Hagen Jensøn giorde syn høgste eedt, at han aldriig stoed effter at were koning y Norre etc.

4.

»Margareta med Gudz naadh Noregs ok Swyia drothneng oc Danmarks rettar ærfuingæ ok þæs fyrstinna» kundgjør, at hun har »leet, vnt oc væit med raadhæ oc samþykt varra ok rikissens j Noreghe raadgiafuara» »Benedikt Nikulosson», som har [11] tjent hendes husbond kong Haakon, og hendes søn kong Olaf, for livstid Eker, Modum og Tverdalene »med ollum kronunnar vissum jngioldum, med ollum sakarøyra størra oc smærræ, med þægngildum ok fridkaupum ok med ollum kunghlighum ret, ængo vndanskildo vttan orbotamalum, af huorium han skal þo tyttugha merkar hafua swa opta, sæm þau falla kunna. þer med hafuum ver oc honom leet ok vnt Kopar vikona j Dramfn med skipatollenom ok konongs kaupum, sæm þer falla kunno, seer till nytsæmdar sialfuum.» Efter hans død skal hans husfru og hans børn »fylghia» den samme forlening som pant for de penge, som kong Haakon var ham skyldig, og for hans nuværende tilgodehavende af lenets indtægter, indtil dronningen eller hendes eftermænd har betalt dem 200 lødige mark, og intet afslaa i oppebørslerne uden kronens visse ingiold, før de 200 lødige mark er betalt. Akershus 1388, 6. marts.
Segl: Af de 8 segl vedhænger no. 1 (brudstykke af dronningens), 2 (erkebiskop Vinalds), 4 (biskop Olafs), 5 (biskop Sigurds) og 7 (Gaute Erikssons). 1
Senere kancellipaategning: Panthe breffue paa gods.
Original paa pergament i danske RA, Kjøbenhavn (Norge no. 14), skrevet med samme haand som no. 2. Ved en seglrem forbundet med kong Eriks stadfæstelsesbrev af 1392, 16. april.
Trykt: DN I no. 511.

5.

Dronning Margareta stadfæster det kongelige kapel Mariakirken i Oslos og dens tjenestemænds privilegier.
Original paa pergament i DAM (UBibl. Khavn) fasc. 54 no. 2 g.
Trykt: Danske Magazin I 339. DN VI no. 327.
Oslo 1388, 13. marts.
Margareta med Gudz naadh Noregs ok Swyia drothneng ok Danmarks rettar ærfuingæ ok þæs fyrstinna sændir ollum monnum þæim, sæm þetta bref sea æder høyra q. G. ok sina. Veer ok raadh vaart saghom ok jnwyrdaligha ifuirlasom open bref hæiderligra [12] hofþingia, konong Magnusar, 1 hans sonar vaars kæra herra ok husbonda konong Hakons, 2 vaars kæra sonar konong Olafs 3 ok vaart æighit bref 4 ok vatta vm frealsæ ok stadfæsto priuilegiorum, er modhor fadher Magnusar konongs adernæmfdz, Hakon kononger godrar aminningar ok þæir hafdo gefuet ok stadfæst capello sinne Marie kirkiu j Oslo, profastenom ok koorsbrødom þer sama stadz ok ollum adrum hennar þænæsta monnum ok vardnadhe, huorium brefuom þetta vaart bref er med fæst. Ok af þy at veer vilium þæssa þæirra gærd ok skipan gierna stadhugha halda, þa stadfæstom veer adernæfde konongs capello Marie kirkiu, profastenom ok koorsbrødrom ok adrum hænnar þenestamonnum ok vardnadhe oll þau priuilegia ok frealsæ, syslur, iærder, gardha ok tuftir ok alla adra lutj størræ ok smærræ, er adernæmfdir hofþingiar hafua vnt ok væit optnæmfde Marie kirkiu j Oslo, profastenom ok koorsbrødhrom þer samastadz ok adrum hennar þænestamonnum ok vardnadhe, j ollum þæim græinum ok articulis, sæm brefuen sialf vatta vm sik; fulkomligha firirbyodhande huorium manne, j huorre stet æder tighunõ sæm hvar er, adernæmfd priuilegia ok frealsæ, syslur, jærder, gardha ok tuftir at hindra æder vnadha firir optnæmfdri konongs capello Marie kirkiu, profastenom ok koorsbrodhrom ok adrum hænnar þænestamonnum ok vardnadhe j nokkrom lut a mote þæim brefuom, sæm adernæfdir hofþingiar, kononganna j Noreghe, hafua þer vm wtgefuet, æder ok a mote þesso varo stadfæsto brefue. Nema hwar, sæm þet gerer, vili sæta varræ sanne vblidhi ok a ofuan swara konongdomenom atta ørtoghom ok þrættan markum j brefuabrot Var þetta bref gort j Marie kirkiu j Oslo a daghen nest æftir Gregorii mæsso dagh a fyrsto are, sæm veer varom tæknar till Noregs rikis stiorn; profasten at Marie kirkiu j Oslo, herræ Henrik Henriksson, vaar ok rikissens canceler, jn[ci]glade oss sialfue hiauerandæ.
Seglet mangler, hvorved brevet er skilt fra de ældre privilegiebreve.
[13] 

6.

Droenning Margrettis stadfestelsze, fru Margrette abbedissze i Opsloe giffuedt, paa wisøehr och wdfer ledinng at haffue quitt [och fri] paa noegedt wnnderschedlige goedtz, daterit hinndis j regemendtis aar wdj Norge [1388, februar—marts]. 1
Notits i Akershus-registret af 1622 i norske RA (afskrift fra ca. 1650 i Chr.a bispearkiv 2 ii) s. 164 no. 32 (løbeno, 1779), Det indklamrede efter afskriften fra 1662 (AM 881 qv.).

7.

Threj breffue sammelfest, som er kong Hoegen, Magni søens gaffbreff paa Moldagaard, Thoffeer och Myeklagaarde, giffuedt thill Hoffuedtøenn anno sexto regni ejus. 2 Der hoes stadfestelsze breffue paa samme gaffue, kong Hoegenns hanns frendes, anno 4to regni ejus, 3 och dronning Magrettis, daterit paa første hinndes reg. aar [1388, februar—marts]. 4
Notits i Akershus-registret af 1622 i norske RA (Chr.a bispearkiv) s. 129 no. 10 (løbeno. 1348).

8.

Norges riges raads og mænds hyldingsbrev til kong Erik af Pomern.
a. Det paa svensk-norsk affattede exemplar.
Original paa pergament i danske RA, Kjøbenhavn (Norge no. 18).
Trykt: PALUDAN-MÜLLER, Observationes criticæ de foedere inter Daniam, Sueciam et Norvegiam auspiciis Margaretæ reginæ icto s. 108-10. RYDBERG, Sverges traktater II 650-52.
[Uden sted og dag] 1389. 5
Winalder met Gudhz naadh erkibiscop innan Nithæros, Hinrik Zinkler, jarl j Orknøyom, Jacop j Bergwin, Øystein j Oslo, [14] Olaf j Stawanger, met thæn samæ naath biscopæ, herre Malis Sparre, riddere, Hakon Jonsson, Otte Rømer, Erlend Philipusson, Gauti Eriksson, Beynt Niclsson, Amund Bolt, Jon Darre, Niclis Galle, Pæthær Niclisson, Fin Gyurtzson, Thorald Sighurthason, Gudbrand Ellingsson, Hærleik Ausulfson ok Swale Rømer senda allum mannum them, ther thætte bref se eller høyra, quedio Gudhs ok sina. Wer kænnetz thet met thætte waart opnæ bref, thet wer hawa skodhat ok seet ok granligha ifuir leseth loghbøkænnæ i Norighe, æftir thy som Noren logh vt wisæ, at konung Erik, hertigh Wartzlefs son af Pomeren, ær retter ærfwinge til at wæra kung ifuir rikit j Norighe ok thet at bisitiæ ok aghæ ok beholdæ met allom ræt, som konungæ innan Norighe bør ok høyrir at besitiæ ok aghæ thet førnefndæ riki Norighe, ok som konunga j Norighe foræ honom beseteth ok aat hawæ, ok naar thæn førnefndæ konung Erik dør, tha bør hans son at ærwa rikit Norighe, æder ok førnefnda konungs brother, 1 vm hans son ey til waræ, ellegher ok thæsse førnefndæ konungs Eriks fadhur brother, vm engin ær til af thæssom førnefndom tweim; ær ok ey thæsse førnefnda konung Eriks son eder brother ellegha fatherbrother liwande tel, tha erfwæ thæn rikit Norighe æftir thøm, som tha ær nestæ frænde æftir then optnefnda konung Erik ok af hans slekt nestæ frænde ær, at reiknæ fra adher nefndom kung Erik, vm ey ær son æder brother eder fadhurbrother hans liwandæ tel, som førre skriwet staar. Ok al thæsse foræ skrifnæ stykke ok artikel stadhfæstæ vi förnefndæ erkibiscop ok jarl, biscopæ ok ridderæ ok swenæ, rikisins mæn j Norighe, ok samthykkæ vppa allæ waræ wæghna ok vppa ganzæ rikisins wæghnæ j Norighe, ok vppa thæssen foræ skriwen stykke tha anama wi ok vnfangæ thænne førnefndæ konung Erik ok hans rettæ erfwingiæ eftir honom, som foræ skriwat staar, til alla waara ogh rikisins j Norighe kung ok retta herra, æftir thet at waare logh met allom ret hafua os ok rikit j Norighe til thænne førnefnda konung Erik ok til hans rettæ arfwæ eftir hanom, som foræ skriwet staar, wisath; ok skal waar kæræ frw drotning Margret. al hænne ræt jnnan rikit j Norighe vforsymeth wæræ ok nyuta, hwadh hon ræt tel hawer ogh serligha ok synderlighæ at besitiæ ok beholdæ hænne morghengafwæ j Norighe, som ær [15] Bahus ok alt, som ther tel ligger, som hænne bref 1 ther wmluthæ, ther hon thær vppa hafuer; ok thet testamænt, 2 som waar kæræ fru drotning Margret giort hafuer, thet skal holdæs ogh with sinæ fullæ makt blivæ j allæ matæ, som thet luther; ok skal waar kæræ frw drotning Margret radhæ ifuir rikit j Norighe bathæ hus ok festæ ok land endelankt yfuir alt Norigh, ok foghittæ ok syslomæn vp ok af at sætiæ, ok fyrnefnd rike Norighe at skipæ æfter hænne wiliæ, til thæs at waar førnefndæ konung Erik eder hans rettær erfwingiæ koma til theræ rettæ lagha. alder, vtan al reikningskap. Ok æftir thet at allæ forskrefnæ stykke so fulborthat ok samthykt æræ, ok at the sculo stadhugh ok fast blivæ j allæ matæ, som foræ skriwet staar, vppa varæ wæghna ok vppa rikisins wæghna j Norighe, tha hafwæ wi førnefndæ Winalder, erkibiscop, Hinrik Zinkler, jarl, Jacop j Bergwin, Østen j Olso, Olaf j Stawangar, biscopæ, Malis Sparre, riddæræ, Hakon Jonsson, Otte Rømer, Erlend Philipusson, Gauti Eriksson, Beynt Niclisson, Amund Bolt, Jon Darre, Niclis Galle, Pæther Niclisson, Fin Gyurdhzson, Thorald Sighurdhason, Gudbrand Ellingsson, Hærleik Ausulfsson ok Swale Rømar vppa waræ wæghna ok vppa rikisens wæghnæ j Norighe met godh wiliæ hængt waar inzighli foræ thætte bref, ther giwet ogh skriwet ær æftir Gudhz fødhelsæaar thusend aar, thry hundrit aar, attatiu aar vpa thet niende.
Segl: Af de 20 udstederes segl mangler kun Hr. Malis Sparres, men det er det 19. seglhul, som er ubenyttet.
Kancellipaategning paa bagsiden fra 1429: Righens radh i Norghe anamer min herre koning Erik, oc at hans ærffuinge ære rætte arffue til Norgis rike.
b. Det paa latin affattede exemplar, hvori er udeladt alt, hvad der vedrører dronning Margaretas rettigheder og hendes regjerings ophør, naar kongen blev myndig.
Orig. paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no, 10); skrevet med anden haand end det svensk-norske.
Trykt: HUITFELDT DRKS. 577 (kvartudg. IV 54-55). RYDBERG, Sverges traktater II 652-54 og DN. III no. 484.
[Uden sted og dag] 138[9].
Vinoldus Dei et apostolice sedis gracia archiepiscopus Nidrosiensis, Hinricus de Sancto Claro comes Orcadensis, necnon [16] Jacobus Bergensis, Augustinus Asloensis et Olauus Stawangarensis, eadem gracia ecclesiarum episcopi, Haquinus Jonsson, Otto Rømer, Erlandus Philippesson, Gouto Ericsson, Benedictus Nielsson, Amundus Bolt, Johannes Darræ, Nicolaus Gallæ, Petrus Nielsson, Fynno Giorthsson, Thoralldus Sivertsson, Gudhbrandus Ellingsson, Herlagus Asulfsson, et Swolæ Rømer, armigeri, omnibus presens scriptum cernentibus salutem jn Domino sempiternam. Palam vniuersis presentibus et futuris recognoscimus et publice protestamur jn hiis scriptis nos legisteria nostra videlicet libros legum nostrarum et regni Norwegie ac quam plures eiusdcm regnj constituciones sufficienter examinasse, articulatim jnspexisse ac ipsis jnquisicione diligenti perlectis veraciter jnuenisse, quod jilustrissimus princeps et dominus noster dilectus, dominus Ericus, rex Norwegie, filius dominj Wartislauj, ducis Pomerensis, secundum certam et totalem noricarum legum expressionem verus est heres, regem esse jn ipso regno Norwegie antedicto ac ipsum idem regnum retinere, dominari, vti et cum omni plenipotencia, jure et auctoritate regiis, prout et quantis reges Norwegie ante eum perusi fuerant dicto regno, sicuti eciam verum Norwegie regem oportuerit et decuerit, omnibus modis possidere, hoc eciam preuiso, quod, quando dominum nostrum dilectum, dominum Ericum regem predictum, ab hac mundi vita decedere contigerit, extunc filius dicti domini nostri Erici regis post eum tunc superuiuens aut frater huius domini Erici regis, filio suo non viuenti, siue frater patris eiusdem domini nostri Erici regis, predicts filio dicti regis Erici et fratre regis eiusdem non existentibus viuis, horum quilibet, videlicet vnus, qui post alterum, sic vt dictum est, superuixerit, dictum regnum Norwegie cum omnimodo jure regali hereditare et debite succedere teneatur. Verum eciam, si nullus istorum, videlicet filius regis Erici predicti aut frater regis huius vel frater patris ipsius domini nostri regis Erici, post eiusdem regis obitum foret viuus, extunc memorati dominj nostri regis Erici cognatus post illos predictos filium dicti dominj regis Erici, fratrem eius et fratrem patris dominj regis Erici sepedicti, de istius regis generis linea ab hoc domino nostro Erico rege inceptiue numeranda proximus dictum regnum Norwegie cum omni veri successoris et regis jure et auctoritate tamquam rex hereditabit jn suam generacionem successiuam possidendum, dummodo horum [17] nemo, videlicet filius dominj regis Erici sepescripti vel frater suus aut frater patris regis Erici eiusdem post mortem huius regis Erici, vt suprascriptum est, sit superstes. Omnia igitur et singula suprascripta et ipsorum articulos quoscunque nos archiepiscopus, comes et episcopi ac armigeri supradicti, ex parte omnium nostrorum ac ex parte tocius regnj Norwegie et ex parte omnium huius regni jncolarum et jntraneorum ratificamus et consentimus tota fide ac vero, memoratum dominum nostrum dilectum, dominum Ericum, Norwegie regem, ac suos veros heredes, ad quem eciam et quos pro veris nostris et tocius regnj Norwegie regibu s habendos et debite retinendos, certum norice legis documentum nos jnduxit, jn verum et veros reges nostrorum omnium et tocius regnj Norwegie et regnj huius jnhabitatorum voce consonanti tam huius regnj quam nostrorum singulorum recolligimus et acceptamus, videlicet vnum post alium vicibus, vt prefertur, successiuis, cum singulis juribus suprascriptis dicto regno Norwegie toto tenus fruituros, aliqua juris vel legum excepcione contra vlla premissorum non obstante. Vnde vero jn cautelam et recognicionem firmiorem, quod omnia et singula suprascripta omnimodo, prout articulatim expressa et scripta sunt, fideliter absque omni excusacione obseruentur, nos Winaldue, archiepiscopus Nidrosiensis, Hinricus, comes Orcadensis, Jacobus Bergensis, Augustinus Asloensis et Olaus Stawangarensis, episcopi, Haquinus Jonsson, Otto Rømer, Erlandus Philippeson, Gouto Ericson, Benedictus Nielsson, Amundus Bolt, Johannes Darræ, Nicolaus Gallæ, Petrus Nielsson, Fynno Giortson, Thoralldus Siuertson, Gudhbrandus Ellingsson, Herlagus Asulfsson et Swalæ Rømer sigilla nostra scitu et voluntate bona presentibus duximus appendenda. Datum anno Dominj m°. ccc°. octogesimo [nono]. 1
Segl: No. 1 (erkeb. Vinalds), 2 (Henrik Sinclairs), 3 (b. Jakobs), 4 (b. Øisteins), 5 (b. Olafs), 6 (Haakon Jonsson, Norske Sig. 859), 7 (Otto Rømer), 8 (Erland Philippesson, Norske Sig. 948), 9 (Gauto Ericsson [Galtung]), 10 (Benedict Nielsson), 11 (Amund Bolt), 12 (Jon Darre), 13 (Nic. Gallæ), 14 (Petrus Nielsson, Norske Sig. 789), 15 (Finn Giorthsson), 16 (Thorald Sivertsson), 17 (Gudbr. Ellingsson), 18 (Herlog Asulfsson [Galle]), 19 (Swalæ Rømer). Et 20. seglhul findes i pergamentet, hvilket vistnok har sin grund deri, at kancellisten har gaaet ud fra, at [18] der skulde være ligesaa mange segl under dette som under a; men Malis Sparres navn savnes i dette brev.
Bagpaa med hannd fra 1429: Rikens radh oc men j Noreghe witna og betyghe, at min here konung Erik ær rætter erfuingie till riket Noreghe (derunder med andet blæk) 1389. 1

9.

Dronning Margaretas privilegiebrev for biskop Jakob i Bergen.
Vidisse paa pergament af 1410,19. april i danske RA, Khavn (Norge no. 25).
Trykt: DN II no. 514. Vidissen trykt: DN II no. 610.
Helsingborg 1389, 29. juni.
Margretta mæder Gudhz nadh Norighes, Sweia drøtningh ok Danma[r]kar retter erfingiæ ok þers førstinne heilssom ollum monnum þeim, som þetta bref sea æder hoyre mæder Gud ok waro Frw. [Wer] kungerom, at sakar hollar þenosta ok trwskap so, sem wirduligher herra ok andeligar fador, herra Jacob mæder Gudz nadh biscuper j Bergwin, hefuir giort waar herra konungh Mangnus ok waar herra konungh Hakon so ok war soon konungh Olaf, som Gud þeira saal hafue, ok oss ok konungh Eirik af Noreghe her eftir gøra skall, þa stadhfester han ok wer vm adernemde biscup Jacobs dagha alla nader ok priuilegia, a som þeir hafde honom gefuit, hwart som j hwario er, inga vndan þekno. Williom wir ok, at her eftir skall han jngom manne swara æder betala sekkia gield af sino godze, som honom kan af Jslandæ koma, vttan siælfuom oss æder þeim, sem wer þar till skippom sunderligha mæder wart bref. So williom wer ok, at attongh þan j Fana skippi, sem wir eighom, ner Gud gifuir þaet apterkoma af Jslandae, at han skall þar siælfuir vald jfir hafua aa waro wengna ok jngom þar af swara vttan siælfuom oss. Skall ok firnemder biscup Jacob behaldæ þeir tuweir skipreidor, som er Lindeaas skipreide ok Herlla skipreida mæder ollum kunnoghlikom reet wm sina dagha vttan rekninghskap; en honom fra follnom, þa skullo hans eftirkomandae hafa þeir skipreidor firir hundrath lødik mark, som wer hafuom gifit j [19] wart testamentum til kirkiunar j Bergwin, so till mata, at j hwart ar skall af slast tiiw lodighe mark af þeim skipreidom till þes daghz, at þeir hundrath lødugar markar æro betalader. En þa er þeir hundrath lødighe markar æro betalader, þa skullo firsagdar skipreidor friælsliga aftir falla vndir kunnoghen ok kronnen j Norighe. Framleides latom wer biscup Jacob firnemdan hwittan firir all þe vmbodh, som han hefuir af oss haft till þenna dagh. Ok till meira stadhfesto her vm sette frendhe war konung Eirik sit jncigle mæder waro jncigle firir þetta bref, er gort war j Helsingheborgh anno Dominj m° ccc° lxxx nono in festo beatorum appostolorum Petri et Paulij.
Segl: Vidissens 6 bomærkesegl, hvoraf no. 1—4 i skjold.

10.

Kong Eriks privilegiebrev for Opdalsbønderne, udstedt paa hans hyldingsreise til Trondhjem 1389 (juli-august). 1
Originalen til dette brev er tabt, men om dets indhold har erkebiskop Aslak udstedt nedenstaaende vidnebrev, dateret Opdal 1440, 3. september. Dets original paa pergament blev funden i Opdals kirke, indlagt i kirkevæggen i en æske og beror nu i Videnskabernes selskabs samlinger i Trondhjem; trykt: DN III no. 760.
Wy Aslak medh Gudz miskun erkibiskuper i Nidros kongerom medh thetta wart bref, at allmoghen i Vppdall fengo os eith bref, oc wy sculde ført thet till Danmark, nw sidzst waar wyrdeligh herra konungh Erik ther war, ok wy tha till honum forom, huilkit bref han vtgifwit hafde, then tiidh han foor til Trondem, ok han ther till konungh vnfangen wardh, oc ludde thet bref swa, som her efter fylger oc os fulkomlica minnis, at rikessens radh, som medh honom waro, som sidhermeira i brefwit nempnes, giorde swa dana skipan oc stadhga medh fornempd allmogha i Vpdall, at the skula gera half tredhiæ hamlæ i arlighom leidanger oc scula ther medh qvitter wæra fore ollom nemfdom eller nokon wtfaraleidhangh wth ath gera fore then stora kosnad, the hafua bade till Dofra fiæls oc fran siin skiot at gera oc weigha ath bøta oc stora gesning, the haffua af honom oc flere righens radh oc swa adhra tungha oc ofuerkosta. War tha i then tiidh hoss honom, tha thessen gerdh oc skipan giordh war, wyrdeligh herra Winald, erkibiskup i Nidros, biskup Øysten aff Oslo, biskup [20] Sigurdh af Hambre, Haquon Jonsson, herra Amund Bolt, herra Alf Haralzsson, Haquon Stumpe oc adhra flere aff righens radh i Norege. Ok af thy at waar wyrdeligh herra konungh Erik war tha swa nyligha till konungh taken ok vnfanghen, tha jnsigladhe thet breff erkibiskupen a hans weghna oc vppa rikessens rads weghna, som fornempde sta, oc adhra flere. Till sanninde her om hengia wy waart jncighle fore thetta breff, som scrifat ær i Vpdall sabbato proximo ante natiuitatem beate Marie virginis anno Domini mcdxl°.
Seglet mangler.

11.

Ett beschiermelsze breff af a konng Erich giffuedt abbediszenn och systernne i Opszloe, offuer huis till dieris cloestere giffuedt er wnder sin kongelig hegn at haffue annamedt sine dato [1389?]. 1
Notits i Akershusregistret af 1622 (Chr.a bispearkiv 2 ii) s. 177 no. 5 (løbeno. 1956).

12.

Dronning Margareta stadfæster erkebiskop Henrik i Upsalas og hans kirkes privilegier i Jæmteland. 2
Original paa pergament i svenske RA, Stockholm.
Trykt: DN V no. 341.
Søderkøping 1389, 28. oktober.
Wj Margareta med Gudz nadhom Swerikis ok Norghis drotningh ok Danmarka rætter ærfuinge ok førstinna sændom allom ok hwariom vm sik, foghwtom, lensmannom varom, æmbetzmannom ok allom androm, bondom ok bokarlom, som byggia oc boo j Jæmptalande, wara naadh, hylle, thykkio ok helso med Gudhi. J skulin thet alle vita, at wi taghum werdhughan fadber ok herra herra Henrik in cd Gudz naadh ærkebiscop j Vpsalom, waan ælskelikin raadhgifuara, hans kirkior, proast, klerka ok æmbetzmen ok alt thet, them tilhørir j Jæmptalande, vnde vara konunxlika naadh, fridh, heghn oc wærio, ok wiliom, at han ok the skulu nywta all the priuilegia oc rættogheyt, som the hafua aff alder haft aff the helgho kirkio wæghma j Jæmptalande. Thy bidhiom wi idher alla saman ok biudhom hardhelica widh waart høxsta budh, at J them fornæmpda ærkebiscopenom ok hans proaste ok klerkom j Jæmptalande gørin med kerleek ok goodhwilia alt [21] thet, J them plictoghe oc skyldughe ærin j anderlikom stykkiom, ok hafuin them j them kerleek ok wirdhningh, som them bør, sua frampt at J vilin ælska wara hyllist ok naadh ok fly wara hempd ok konunxlica wredhe. Datum Sudhercopie anno Domini millesimo ccc° lxxx° nono die beatorum apostolorum Symonis et Jude, Sub nostro secreto.
Seglet mangler.
Bagpaa: Confirmatio priuilegiorum ecclesie in Jempcia per reginam Margaretam.

13.

»Margrete met Gvss node Norges ok Swerik drotingh ok retter arwinge ok festinne i Danmark rike» forbyder alle sine fogder og embedsmænd at befatte sig med hr. Milder Alfs gods, »vilket wi gewe ok unne frv Kistine, wor frenke, igen lir ok wegh ok bergh ok alt henne federne her Milder Alff goss ok Rane Jensson goss met alt kvnlik ret ok taket swinderlik i wor hengh, effter thi henne hosborde her Jens Herne ded er.» Lødøse 1390, 11. november.
Original paa pergament i svenske RA, Stockholm.
Segl: Kronet hoved i en firbue; omskrift: Secretum. Secretum.
Trykt: DN IV no. 586.

14.

Kong Erichs breff thill mennige alffmuge paa Thorp oc Sumine (?: Sinnene), at de skulle suahre Diderich Elleffszenn, 1 daterit paa hanns 2 regierings aar [1390, 8. september—1391, 8. september].
Notits i Akershusregistret af 1622 i rigsarkivet (Chr.a bispearkiv 2 ii) s. 133, no. 32 (løbeno. 1390).

15.

»Margareta med Gudz naadh Noriges ok Swerikis drotning ok retter ærfuinge ok førstinnæ rikisins i Danmark» kundgjør, at hun har »vnt ok lent» sin tjener Andres Gulklæp, hvad hun eier þyuwakil i Lykke sogn (ved Konghelle), som hendes husbonde kong Haakon før havde lent ham, »swa lengi sæm warer nadher tel seghiæ.» Elfsborg 1390, 17. november.
Original paa papir i danske RA, Khavn (Norske saml., 5. afdel., fase. 15, no. 178).
Seglet mangler.
Trykt: DN I no. 528.
[22] 

16.

Dronning Margaretas retterbod om betaling af gjæld efter dræbt mand, utlægd efter kristenretten, hor, dobbelt fæstemaal, ledingsfrihed, landkjøb og strandkjøb.
A. Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norske saml., 2. afd., fase. 2 no. 1).
B. Afskrift fra 15. aarh. i Tønsbergs lovbog (Kgl. bibl. Khavn, ny samling 1642 kv.) s. 321.
C. Afskrift fra ca. 1570 af lagmand i Skien (1567—73) og i Tønsberg (1573 —c. 1580) Hans Jakobsson Lo i Deichmanns bibl. (i norske RA, Chr.a) no. 11 okt. bl. 92 a—93 a. Sproget er her ældre end i originalen A, hvilket vistnok skyldes den sprogkyndige afskrivers korrektur. B og C er trykt nedenfor med mindre typer.
Trykt: SUHM, Historie af Danmark XIY 566—69. DN VI no. 338 (efter A).
Oslo 1392, 29. marts.
Marghareta med Gudz naadh Noregs oc Swerikis drothnengh ok Danmarks rettar ærfuingæ ok þæs fyrstinna sændir ollum monnum þæim, sæm þetta bref sea ædar høyra q. G. ok sina. Veer gerom ydar kunnikt, at anno Domini m° ccc° nonagesimo secundo a freadaghen nest firir kærslosunnodagh skipadom veer oc gerdom med allu rikissens raade j Noreghe samþykt, at þæir lutir ok þaw maal, sæm her æftir fylghia, skulu swa vera, sæm her æftir sæghir:
1. Fyrst vm øræighande værdhar slæghin, sæm marghar skuldir aa at luka, hwat þæt er j giolð, sarabøtar, kaup, vidharskiptj, barna fe ædhar adra lute, þa skula giolden vændatzst till bota oc hans skulda lausnar, en þo at gioldæn dømætzst oc metetzst ærfuingionom; oc var þæt swa wtskyrt, at likamer þæn, sæm slæghin var, attæ þæær skuldir af sik vinna, 1 medhan æi var fee till, þy skulu giolden, sæm firir likama manzens lukas, vændas til botar hans oc skuldalausnar, sæm fyrsæghir. En ef flæire ero skuldir, en giolden till rækkia allar at luka, þa minke firir hworium, sæm tala rænnar till. 2
2. Item hwarvæthna þær, sæm men værda wtzlægher j kristnum rettæ, þa skal fee þæs wtzlægha skiptas till hælfningar mellum [23] konongs oc biscops. 1 Oc þui at vond værk ero hittandæ a oc myuklæikar ræfstar gefuar morghum taum till syndar, þy var samtykt, at hwar sæm gerer till wtslægdar j cristnum rette, þa minkar þo æi rettar konongs, þo at þæn man gangæ till scripta oc ifuirbota, fyr en han værdhar lagdar ædar lystar wtzlæghar; 2 þui at þæn er af sialfuum værkum vorden wtzlæghar, b ok vare sik hwartwæggia vmbodzmadar, c at hwargen take godzet firir adrum; en ef nokor tækar, þa læggj after till iamfnadhar. 3 En ef madhar værdhar tækin vtan fridh konungsens, þa d ræfsi konongs vmbodzmadhar honom æftir laghum. 4
3. Jtem hwat manne, sæm afswær e horkono ædhar þa adra kono, sæm han j mæinbughum hafde, oc gerer han þær j motæ æidhæ sinom, þa sware þuiliko firir konongsdomenom, sæm loghbook vattar vm mæinswøre, bædhæ vm sækt oc wtzlægdh, 5 ok biscope swa mykit, sæm kristin rettar vaattar vm vloghlegho samuero 6 ok æidrof. 7 En vil han fyr hafua fridh, en loghbook vattar, þa kaupe sik af kononge.
4. Jtem ef madar fæstir seer kono til æighnar kono ok byr med hænnæ vtan doom hæilagre kirkiu vitande, at hans fæstar kona þæn fyrre lifuir, þa gerer han j þui wtzlægdar værk. þa aa konongar ok biscopar fe hans alt, ef han vil æi aflata, sidhan døømft er. 8
5. Item ængin hafue flæiræ herra swæina, oc ængin skærdhæ mæira konongs læidhanghar, en han ma med laghum. 9
6. Framlæidhes skula landkaup oc strandkaup allulæidhes æftir þy blifua, sæm þaw fyrre veret hafua. f Skal ok ængin kaupa [24] ædar sælia j kaupstadum vtan a retto torghæ. 1 Mistroor oc konongs fowte nokon vm þæt, þa skal þæn, sæm mistrodhar værdhar, swæria þær firir siælfuar þridhi, at han ækki j annan stadh køypte en aa retto torghe, ællæghar late samstundes fowtanom kaupet firir swa mykit, sæm han þæt køypte, ok honom þarfuatzst þær af till konongs behof.
7. þænnæ skipan skal standa till þæs, er konongen komar till sinnæ ara, oc her med er konongdomens rettar ængin ifuirgefuen, vtan skal vera vforsømadh wt j allan sin ret. Ok alla þæssa fyrsagda lutj hafuum veer Vinaldar med Gudz naadh erkibiscopar j Niðaros, Jacob j Bergwin, Øystein j Oslo, Sighurdar j Hamre ok Halgæir j Færøyium, med samræ naadh biscopar, Gaute Eiriksson, Jon Marteinsson, Otte Romar, Bendikt Niklesson, Alfuar Haraldzson, Ogmundhar Bærdhorsson, Bryniulfuar Jonsson, Jon Darræ, Hakon Stumpe, Jappe Fastalsson, Nicles Gallæ, Finnar Gyurdzson ok Hærlæikar Asulfsson samyþkt med fyrnæmfde varæ kæræ frw drothnengh Marghræte j swa mata, sæm fyrsæghir. Oc þy sætium veer vaar jncighlæ med fyrnæmfdre varræ kæræ drothnengh Marghrete jncighli firir þetta bref, er gort var j Oslo a dæghi ok are sæm fyrsæghir.
Segl: No. 1 (mangler), 2 (erkeb. Vinaids, løst), 3 (b. Jakobs, løst), 4 (mangler), 5 (b. Sigurd), 6—8 (mangler), 9 (Rømer), 10 (Benedikt Niklesson), 11 (mangler), 12 (Bolt), 13 (Brynjulf Jonsson. Skjoldet utydeligt, paa hjelmen to arme, holdende et hjerte), 14 (mangler), 15 (Darre), 16 (Stumpe), 18 (mangler), 19 (Finn Gjordsson. Oksehoved i en rosenkrans), 20 (Hærl. Asulfsson [Galle]).
Samtidige kancellipaategninger: Jtem eet myn frwes stadga breff gifwet thøm i Norghe vm there priuilegie. 2 Jtem eet stadhga breff som drotnyng Margrete giorthe met righesens radh j Norghe, før æn myn herre konungen war komen til lagha aar.
B.
C.
Anno Dominj m°ccc° nonagesimo secundo friadaghen nest for kiarslo- sunnodaghen . . skipadhe oc giorde høgboren fru oc firstinna fru Margaretta med Gudz nadh Noriges oc Sweriges drottningh, med rikissens [25] radhe oc samtykt, at their lutiir oc tau mail, som her eftir filgia, skwlu swa wera, som her æptir sighir: Anno Domini millesimo trecentesimo nonagesimo secundo, friadagin nesta firi kærslo sunnodag skipade ok gerde hégborne fru ok furstinna fru Margareta med Gudz náda Noregs ok Suia drotning, med rikisens ráde sampycht, at þeir lutir ok pau mál, sem her epter fÿlgia, skulu sua haldazt vm alder ok æfe hedan i fra, sem her segir:
1. Ffyrst om øreighiandhe werdher slogin, sem marghar skwlder aa at luka, hwart thet ær j gioldh, sarabot, kaup, widher skipto, barna fæ æder andræ luti, tha skwlo giolden wendas til bøtir oc hans skwldhæ lousnar, æn tho at giolden dømezt oc matisth ærfinghom; oc wor thet swa vt skywrt, ath likamen then, sem sleghen war, atte ther skwldher aff sik vnna, mædhan ey war fe til thwi, skulu gioldhen, sem fyrir likama manzens lucast, wendast til bota hans oc skwlda lausnar, som fir syghir. En ef flere ære skwlder, en gioldhen til rekkia allar ath luka, tha minke firir hwerjom, sem tala rennar til. 1. Fyrst vm oreiganda verder slæ- gin, sem margar skuldir a at luka, huart þat er i giold, sáreb?tr, kaupa, viderskipti, barna fe eda adra luti, þa skulu gioldin vendaz til bota ok hans skuldalausnar, en þo at gioldin d?mizt ok mætaz ærfinginum; oc var pat sua vtskirt, at hkamen pan, slegin var, atte pær skuldir af ser at vinna, medan eigi var fe til, pui skal gioldin, sem firi likamen mansens lukaz, ok vendaz til bota hans ok skuldalausnir, sem fÿr segir. En ef fleiri ero skuldir, en gioldin til reckia allar at luka, þa parnizt firi huorium, sem tala renner til.
2. Item hwar wætnæ ther sem mæm (!) wærdha wtlægher j cristnom retthe, tha skal fee thes vtlagha skiptast till helfuinghar millom konongs oc biscops; oc af twi ad wond werk ero hatandhe, oc miukleiker refstar geffwer marghom taum til syndar, twi war samtykt, ath hwer sem gerir til vtlægdær j cristnum rette, tha minkas to æigi retter kunungs, to ath then man gangi til scrifta oc ifuirbota firir æn han, oc warer sik hwar tueggæ vmbozdmæn kunungs oc kirkiu, at hwarghen taka goz fra adrum; en ef nokor tæker, tha leighe epther til jampnadher. En ef madren werder tæken wtan frid kunungs, refse kwnungs vmbozmadher efther laghom. 2. Item huaruitna þar sem menn verda vtlegr i christnum rette, þa skal fe þes vtlæga skipta til helfnings i millum konongs ok biskups; ok af þui at vond verk ero hatande, ok miuklegr refstar gefr morgum toum til syndir, þui var sampÿct, at huar sem gerer til vtlegdar i christnum rette, þa parnitz þo eigi rettr konongs, þo at þan mann gange til skripta ok ifir bota, fÿr en hann verdir lagder eda lystr vtlegr; þui at þan er af sialfum verckum vtlegr ordin; ok vare sik huarþueggia vmbodzmadr, at huargi take godz firi odrum; en ef nokor tækr, þa leggi aptr til iamnader. En ef madr verdr tækin vttan frid konongs, þa refse konongs vmbodzmadr honum epter login.
3. Item huat manne, som affswer seer horkona æder tha adra kono, sem han j menbughum hafdhe, oc gerer han ther j mothe eide sinom, [26] tha sware tuiliko firir kunungs domenom, som lagbok wattar vm menswøre bæde om sæcth oc wtlegdh, en biscope sw mikit som mykit(!), som cristen retten wattar om ologligha samwero oc eidrof; en wil han frid haffwa fyr, en lagbok wattar, tha kaupe sek fridhe med kunungher. 3. Item huat manne, sem afsuer horkono eda þa adra kono, sem hann i meinbugum hafde, ok gerer hann þar i mote eide sinum, þa suare þviliku firi konongdomenom, sem logbok vattar vm meins?re bæde vm secht ok vtlegd, ok biscupe sua mykit, sem christin retter vattar vm vloglega samvero ok eidrof. En vil hann fÿr hafa frid, en logbok vattar, þa kaupe sik frid af konongi.
4. Item ef madher festher sek nokro kono til eignar kono oc byr med henno vthan dom heilagra kirkiu withandhæ, at hans fester kono then firre lifwer, ta giørær han þuj wtlagdar werk, oc at kunungher oc biscoper fee hans alt, ef han wel eigi aflata, sydan dømpt ær. 4. Item ef madr festr ser nokra kono til eignar kono ok byr med henni vttan dom heilagre kirkiu vitande, at hans festr kona þan fyrri lifir, þa gerir hann i pui vtlegdar verk, ok a konong ok biskup fe hans alt, ef hann vil eigi aflata, sidan dømt er.
5. Item engin hafue flere herra swena, oc eingin skærde mæir kwngs leidongher, en han ma med loghen. 5. Item engin hafe fleiri herra sueina ok engi skærdi meira konongs leidangr, en hann má med logum.
6. Item landzkaup oc strandzkaup skulo bliffwæ alloleidis efter þuj, sem þau hafua fyrre wærid, wtan þei, sem serdhelis af wara oc kunungs nadh adruleid hafva. Skal oc eingom køpæ j kaustadadhen aller sæliæ vttan a retto torghie; mistrær oc kunungs fowthe nokon man her vm, þa skal han, som mistrodher wærdher, genstan sweria sielwer tredhia, ath han ekki køpthe þet annanstadh en a rette torghe, elligher lata fowitenom samstundis kaupit, sem køpthe, en fowitenom þorfwitz til kunungs behof. 6. Item landkaup ok strandkaup skulu vera alluleidis epter þui,sem þau fÿrra hafa at logum verit, vtan þeir sem þat sierdeilis af konongdomsens nád adruleidis hafa. Skal ok engin kaupa eda selia i kaupstadum vttan a retto torge. Mistrur ok konongs vmbodzmadr nokuorn vm torgekaup, þa skal þan, sem mistrudder verder, sueria sialfr tridia, at þat var a þorge køÿpt, ellegr late samstundis kaupet fogutanom firi sua mÿkit, sem hann þat k?ypte, ef fogutanom þat þarfuazt til konongs nÿtsemdar.

17.

»Eriker med Gudz naadh Noregs kononger oc Swerikis rettar ærfuingæ» stadfæster dronning Margaretas lensbrev for Benedikt Nikolasson paa Eker, Modum og Tverdalene (no. 4). Oslo 1392, 16 april.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 14 b), med brudstykke af kong Eriks segl; vistnok det norske rigssegl, se segl no. 1 til no. 24.
Trykt: DN I no. 539.
[27] 

18.

»Eriker mæd Gudz naadh Noregs konungr ok Swerikis retter ærfuingæ» til alle mænd i Land, Torpen og Sinnene: Paa grund af krigen med de tyske udbyder han »fulian almænning her med yder, at monnom ok vistum, ok byodhom vmbodzmannom varom, at þær næmfne skipstiormen, ok skipstioromonnom byodom veer at nemfna nefndharmen efter loughum ok gamlum landzsins sidhwana,» til at møde i Oslo senest 8 dage efter paaske, rede til at drage, hvor fehirden paa Akershus befaler. Ligesaa befales alle haandgangne mænd og alle herrers svende at møde fuldt rustede til samme tid og sted og fare did, hvor kongens ombudsmænd byder. Oslo 1393, 2. marts.
Original paa pergament i DAM (UBibl., Khavn) fase. 56 no. 9.
Seglet mangler; men der er snit i pergament til en seglrem.
Trykt: DN II no. 535.

19.

Biskop Øistein i Oslo og Ogmund Berdorsson (Bolt), foged paa Akershus, til almuen i søndre Gudbrandsdalen: De byder dem at betale visøre til Mariakirken i Oslo, »af þy at þeer hafuer þaw priuilegia, sæm þeer sæghiatzst hafua firir ydher vm viisøyran, æi notet her till, ok æij kunno þaw priuilegia hafua veret stadfæst, sidhan þaw varo wtgefuen, æi hæfuir ok vaar wyrdhulighen frw drothnengh Margareta, sæm nu [er] rikisens stiornare j Noreghe, þaw priuilegia stadfæst.» Oslo 1394, 6. januar. Jfr. no. 20.
Original paa pergament i DAM (UBibl., Khavn) fase. 78 no. 16. Levning af 1. segl.
Trykt: DN IV no. 628.

20.

»Eiriker med Gudz naadh Noregs kononger ok Swerikis rettar ærfuingæ» til almuen i Søndre Gudbrandsdalen: Han befaler dem at betale visøre til Mariakirken i Oslo. De modvillige stevnes til at møde for kongen selv eller hans raad og lagmanden i Oslo 3 søgner efter St. Hans. Akershus 1394, 16. januar.
Original paa pergament i DAM. (UBibl., Khavn) fase. 56 no. 10. Seglet mangler.
Trykt: DN II no. 539. Jfr. DN IV no. 630: Vidnebrev af Semund Helgesson, korsbroder i Oslo, og Helge Jakobsson, at almuen i Søndre Gudbrandsdalen godvillig betalte sin visøre, og at ovenstaaende kongelige »stefningabref», som er vedhæftet vidnebrevet, blev læst paa alle tingstevner. Oslo 1394, 8. marts.
[28] 

21

De tre nordiske rigers raads og mænds hyldingsbrev til kong Erik ved hans kroning til de tre rigers konge. 1
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Hyldinger no. 6).
Trykt: HVITFELDT DRK s. 610-11 (kv IV 135—38). SUHM, Hist, af Dunmark XIV 406—09. HADORTH, Rimkrõn. II 55— 58, RYDBERG, Sverges traktater II no. 423.
Kalmar 1397, 13. juli.
Wy Jacop oc Hinrie med Gudz nadh j Lund oc j Vpsala erchebiscopa, Pæther aff Roschilde, Knvt aff Lyncøpink, Tetz aff Odhens, Thordh aff Strengenæs, Bo aff Arws j Jutland, Thorstan aff Skara, Niels aff Westeraros j Suerike, Pæther aff Burglum, Hæming aff Wexsø pc Jønes af Orkænø, aff samme nadh biscope, Arent, prouest j Oslo, Anders, domprouest j Vpsala, Oleff Pant, dæken j Roschilde, Brumiolff, domprouest j Skara, oc mestær Pæther Lykke, erkediekn j Roschilde, Karl aff Toftæ, Jønes Anderssøn, Steen Beyntssøn, Erengisl Nielssøn Jønes Rwt, Thure Beyntssøn, Michel Rwt, Arwith Beyntssøn, folmar Jæcopssøn, Niels Yuerssøn, Algut Magnussøn, Anders Jæeopsøn, Jønes Duwe, Magnus Hakonsson, Pritbern van Podbuse, Johan Scearpenbergh, Pæther Basse, Otte Jenessøn, Philpus Karlssøn, Johan Olefssøn, Biørn Olefssøn, Hannes van Podbusc, Karl Karlsøn, Jon Jæcopsson, Pæther Nielssøn aff Agarth, Niels Ærengislssøn, Jønes Nielsson aff Awentzbergh, Jæcop Axelssøn, Stigh Auessøn, Sorte Snoning, Abram Broderssøn, Axel Pæthersson, Magnus Munk, Berneke Skinkel, Amund Bolt, Goute Ericsson, Jon Martensson, Jon Darre, Alff Harelssøn, Endritli Erlandzsøn, Gulbrand Ellingssøn, Hakon Top, Giorth Giorthssøn, Syuart Bolt, Thoralt Syuartsson oc Jon Hiliriessøn, riddere, Axel Kætilssøn, Karl Karlssøn, Gotzscale Beyntssøn oc Aslac Byornssøn, suenæ, wor herræs koning Eries oc hans thry konungzrikes, [29] Danmarks, Suerikes, oc Norghes radhgeueræ oc men met andre flere biscope, prelate, riddere oc suenæ, som j thisse thry konungzrike, Danmarc, Suerike oc Norghe bygge oc bo, kennes thet barlicæ j thettæ wort opne breeff for alle thom, som nw æræ oc hær efter komme scule, at efter thet at fornempde wor kæriste herræ, konung Erie, hafuer wærit j alle thisse forscvifne thry konungxrike, Danmarc, Suerike oc Norghe, oc j huart thorræ synderlieæ ær til foren aff Gudz nadhe wnfongen oc taken met kerlich, gothwilghe oc samthykke alles thisse thry rikis inboendes mens, bothe biscope, prelate, klærke oc ridderscap oc menygheet, til wor oc alles thorræ oc thisse thry koningxrikis rætæ herræ oc koning, oc aff thy at thet war suo skeet j Gudz nafn, som fore screfuet star, tha hafue w alle fornempde met flere thisse rikes men efter alle thisse fornempde thry koningxrikes inboendes mens, bothe biscopes, prelates, klerkes, ridderseaps oc menigheetz radh, gothwilghee oc samthyet oc wppa alles thisse thry rikis weghnæ nw hær j Kalmarn wpa sancte trinitatis søndach, 1 som nw nest war, nær warit oe fulbordhet fornempde wor herræs koning Erics krunilse, tha han aff Gudz nadhe krunith warth j nafn Fadhers oc Søns oc then Helghe Andz at wæræ oc at blifue met Gudz hielp een kranith koning ouer alle thisse thry koningxrike, Danmarc, Suerike oc Norghe, met allæ the werdieheet oe ræticheet, som een krunith koning aff alder hafuer tilburt oe bør at hafuæ bothe aff andelich oc aff wærcltz weghne; nw mæthæn Gudh oc wi oc alle the j thisse fornempde rike hafuæ suo giort oc samthyct j alle modæ, som fore screfuet staar, oc fornempde vor herræ koning Erie j suo moda for wor rættæ herræ oc kruneth koning i Gudz hedher anamet oc wnfonget hafue til oc ouer thisse thry koningerike, Danmare, Suerike oc Norghe, at wæræ oc blifuæ, tha wilghe wi alls aff thisse thry rike gøræ fornempde wor herræ met troscap oc kærlich alt thet, oss bør wor rætæ herræ oc krunith koning at gøræ, oc han gøre widh oss alle, som hanom bør at gøre; oc om slot, feste, land oc læn, oc om al stykke, e huat thet helzt heder eller ær, som fornempde wor herræ koning Eric oc hans modher modhersøstor, wor nadighe frwe drotning Margarete, oss til trot hafue oc en hær efter til tro, ther wilghe wi oc alle aff thisse [30] fornempde rike suo widher gøra bothe j thorræ lifuende liiff oc suo efter thorræ døth, som the hafue oss til trot oc æn hær efter til tro, oc som wi wilghe suare oc wæræ bekende bothe for gudh oc men, Framdelis, Gudh løne wor kærac frwe drotning Margareta alt got; hwn hafuer suo nær oss wærit oc met oss om gonget j thisse thry koningxrike, oc thisse fornempdæ rike suo forstondet, thet wi alle, som j thisse fornempde rike bygge oc bo, henna engle skylde. Gudh gifue henne hymrnerike for thet, hwn hafuer met oss om gonget oc nær oss wæret, oc wi thakke henne gerna for alt got; oc med Gudz hielp at allæ thisse forscrifne stykke oc artikele seula stadighe oc faste blifue, som fore scrifuet star, j Gudz nafn, oc til mere beuaringh alle thisse forscrifne stykke oc artikele, tha hafuo wi alle fornempde met wilghe oc wilscap ladet woræ jncigle hengis for thetta breeff, som gifuet oe screfuet ær j Kalmarn efter wor Herres fødhelse thusende thry hundrith halffemptæsintyugho wpa thet sywndæ aar, then fredach, som næst war efter sanctæ Knwtz dach, som koning war oc martir.
Segl: 1 No. 1 D. Geistl. Sig. 23 (Ulfstand), 2 Henrik, 3 D. G. S. 166 (Lodehat), 4 Knud, 5 D, G. S. 524 (Podebusk), 6 Tord, 7 D. G. S, 728, 8 Thorsten, 9 Niels, 10 D. G. S. 618, 11 Hemming, 12 Jens, 13 Arent, 14 Anders, 15 D. G. S. 242, 16 Brunolf, 17 D. G. S. 239 (Bille), 18 Karl (Sparre), 19 D. Adelige Sig. 674 (Brok), 20 Sten Bengts. (Bielke), 21 Ereng. Niels. (Natt och Dag), 22 D. Ad. S. 820, 23 Thure Bengts. (Bielke), 24 D. A. S. 1081, 25 Arvid Bengts. (Oxenstierna), 26 D, A. S. 817 (Lunge), 27 D. A. S. 1045 (Rosenkrantz), 28 Algut Magn. (Sture), 29 D. A. S. 932 (Lunge), 30 D. A. S. 710, 31 Mogens Hakons, (en ulv og en halv lilje). 32 D. A. S. 899, 33 D. A. S, 1082, 34 D. A. S. 808, 35 D. A. S. 856 (Markmand), 36 Philip Karls, 37 D. A. S. 9G8 (Djorn), 38 D. A. S. 1015 (Bjørn), 39 D. A. S, 1083, 40 Karl Karls. (Vasa), 41 D. A. S. 952 (Lange), 42 D. A. S. 1084 (Gyldenstierne), 43 Niels Erengisis. (Natt och Dag), 44 D. A, S. 1085 (Løvenbalk), 45 D. A. S, 753 (Thott), 46 D. A. S. 1086 (Thott), 47 D. A. S. 1087, 48 D. A. S. 1058 (Baad), 49 D. A. 8. 1088, (Thott), 50 D, A. S. 1013, 51 D. A. S. 849, 52 Bolt, 53 Norske Sig. 946, 54 Jon Martens, (en stjerne), 55 Darre, 56 Alf Haralds. (Bolt), 57 Endr. Erlands. (Losne), 58 Gudbr. Ellings, 59 Top (som Thott), 60 Giord Giords. (et vildsvinehoved), 61 Bolt, 62 Thorald Sigurds. (2 kroner over en lilje), 63 Jon Hinriks. (utyd. skjold), 64 Axel Kjelds. (Krognos), 65 Karl Karls, (en panter), 66 Gotsk. Bengts, (en niv), 67 Aslak Bjørns, (et bjørnehoved).
[31] 
Kancellinotits paa bagsiden: Hwre alle thry rikens radii lowedlie mill herre troskap j Kalmar ne, tha han war dh kronadh, oe at thesse III rike skule bliue tii samen vrider hanum. 1

22.

Udkast til en unionstraktat mellem de tre nordiske riger. 2
A. Original (koncept) paa papir i danske RA, Khavn (Sverige gl. no. 41).
Trykt: Geheimearkivets Aarsberetning II 28—31, hvis paragrafinddeling af texten ogsaa her er fulgt med den forskjel, at hver § her begynder med ny linje. RYDBERG, Sverges traktater II 563—67. TARANGER, Kalmarunionsbrevet af 20. juli 1397.
Fotolithografi af originalen (konceptet) hos RYDBERG, anf. verk bag i bindet samt i Danmarks Riges Historie II 440. En omhyggelig udført seglplanche ligeledes hos RYDBERG anf. verk og i hans »Inträdestal» »Om det från unionsmötet i Kalmar år 1397 bevarade dokumentet rörande de nordiska rikenas förening».
B. Vidisse paa pergament i danske RA (Danmark no. 2), hvis afvigelser fra originalen kun er orthografiske.
Trykt: PALUDAN-MÜLLER, Observationes criticæ de foedere inter Daniam, Sueciam et Norvegiam auspiciis Margaretæ reginæ icto s. 53—62. TARANGER, Kalmarunionsbrevet af 20. juli 1397, hvor vidissens orthografiske afvigelser fra originalen er fremhævede.
I det norske rigsraads forestilling til Christiern II paa herredagen i Kjøbenhavn juli 1513 (trykt: DN IX no. 476) heder det i det første afsnit: »Tha gynge thesse try riigens raadt fulmecktiighe po alle riigennes vegne effter drottnyng Margrettes raadt, bøn oc begære, oc giorde hun tha eit bebyndells tesse try riigenne emellom, saa at the skule alltiidt tiill æwiigh thiidt bliffue met eit friit koor oc wall vnder ein herræ oc konungh oc icke tiill arffs; ther met koredæ the konungh Erick, efftersom recessenn, ther po giordt vdi Kalmarenn, vdtwiiser, oc wii haffua her met oss copiier vdi gamble register aff samæ recesz». Hermed kan der sigtes til kopi af dette brev. RYDBERG, Inträdestal s. 4 note 2 antager, at der sigtes til en kopi af det i 1436 udarbeidede udkast til unionstraktat, trykt: RYDBERG, Sverges traktater III 171—80. De »gamble register» (?: kopibøger), som efter sammenhængen maa have hørt hjemme i Norge, kjendes ikke fra senere tid.
[32] 
Kalmar 1397, 20. juli.
Allæ the thettæ breff høræ eller se eller høræ, suo wel thom ther nw æræ, som hær efter komme sculæ, scal thet witerlict waræ, at efter thet at allæ thisse thry rike, Danmarc, Suerike oc Norghe, met en ræt endrecht oc sæmyæ oc kerlich oc gothwilghæ huars rikesens om sich oc met radh oc fulbordh oc samthykke høghbørne førstynne, wor nadighe fru drotning Margretæ, oc met allæ thryggiæ rikesens gothwilghæ oc ful- komlicæ samthyct, biscope oc klerkæ, ridderæ oc swenæ oc ganze oc menæ rikesens almughæ j huort riket om sich, war høghboren oc werdich første, wor nadighe herræ koning Eric til en ræt herræ oc koning taken, walder oc wnfongen ouer alle thisse thry riken, sidhen wpa sancte trinitatis søndach nw war j nafn Fadhers oc Søns oc then Helghe Andz hær j Kalmarn efter allæ rikesens gotho manne samthyct oc radh, bothe klerkæ oc leeghmen, krunether oc j koningxlich stol setter ouer thisse thry koningxrike met then werdichet, som bothe j andelich oc j wæriltzlich stykke en ræt krunith koning til bør at besidiæ oc wæræ ouer thisse thry koningxrike, Danmarc, Suerike oc Norghe; tha war her j for de tymma [33] oc stadh en stadhelich oc wbrydelich sæmye, fridh oc forbinding halneth, deythingeth oc ænd met radh oc samthykke then for de wor herres koning Erics oc then for de wor fru drotning Margretes oc met en ræt endrecht oc samthykke alle rikesens radhgeuere oc men aff alle thry koningxriken fulbordhet j thenne modæ, som her efter følgher:
1. Først at nw scule thisse thry riken hafue thenne koning, som ær koning Eric, j hans lifdaghæ, oc sidhen ewinnelicæ scule thisse thry riken en koning hafue oc ey flere ouer alle thry riken, suo at riken aldre at scilias meer, om Gudh wil. Sidhan efter thenne koningxens lifdaghæ scal en koning ouer al thry riken weliæs oc takes oc ey flere, oc scal engte et riket en koning takæ eller welghæ her efter wtan met fulborlich samthykke oc endrecht allæ thrygge rikenæ. Gifuer oc Gudh thenne koning søn eller thom, efter hanom kommæ, en søn eller flere, tha scal en til koning weliæs oc takas ouer al thry riken oc ey flere; the andre brøthræ worthe met annet herscap belente oc bethenkte j riken, 1 oc døttre, om han thom faar, tha gøre ther om efter thy, som laghen 2 wt wiser, oc jo en aff koningxsøner, om Gudh wil, at tha noken til ær, at thisse thry riken hanom weliæ, oc han blifue koning oc ey flere, som fore er sacht. Kan oc koningen barnløs frafalle, thet Gudh forbyudhe, at tha rikesens radhgeuere oc men en annen weliæ oc takæ, then, thom Gudh gifuer til nadhe, ther the efter theræ bestæ samwit oc the witæ for Gudh rætist oc skellixt oc riken nyttest wæræ met en ræt samdrecht alle thrygge rikenæ, oc at engin sich her amot setter eller annet j dragher, wtan som fore screfuit star.
2. Oc sculæ alle thry koningxriken j en samdrect oc kerlich blifue oc wæræ, suo at engte et scal sich fran thet annet draghe met noken twædrect eller syndran, wtan huat thet enæ wpa gar entich met orlogh eller met andre wtlensche manne afæktan, thet scal thom wpa ga alle thry, oc huort thera annet behelpelicht wæræ met al troscap oc al macht, thoc suo at huort riket blifuer widh syn lagh oc ræt, oc koningen efter thy, hanom bør at hafue.
3. Framdeles skal koningen styræ oc radhæ met sit rike i Danmarc om hws oc feste, lagh a oc dom efter thy, som ther ær lagh oc ræt, oc koning ægher oc bør at gøræ, suo oc j Suerike oc j Norghe efter theræ lagh oc ræt, oc koning ther ægher oc bør at gøræ; oc draghes engin lagh eller ræt wt aff eet riket oc wt j annet, the, ther ey før hafuæ warit logh eller ræt, wtan koningen oc huort riket blifue widh syn lagh oc ræt, som fore er sact, oc huort bør at blifue.
4. Kan thet oc suo wortha, at a noket et aff thisse rike orlogh eller hærscyold wpa styrter, huilket et thorræ thet helzt kan worthe, tha scule [34] the andre tw riken, nar koningen eller hans embitzmen wpa hans wegne thom til sigher, met macht oc al troscap thet riket til hielp oc werghe komme, huart thom worther til sact, entich til land eller watn, oc scal huort et riket thet annet til hielpe kommæ oc waræ, som ther til bør, wtan alt aret; thoc suo, at huor et riket eller bathe tw thet enæ til hielp komme, tha scal man j thet riket thom met spisan oc kost oc fodher aff rikesens a embitzmen thera nøthorft forese oc bæring, oc scipe, at landet oc almughen ey forderuet worther; en om thorræ b thienisto løn, scadhe oc fenxel eller annet, thet suo til rørir, ther stonde koningen thom fore, oc ey rikesens embitzmen eller almughe ther om queliæ eller a talæ then tidh. Oc ther riken all eller noket theræ orlogh a styrter aff wtlensc hær, tha scal sich ther engin met hielperæthe take eller werghæ, at han engin thiænist plictigh ær wtan til syt eghit landemære; thet hafuom wi alle ouer gifuet oc samthyct, at en woræ scal then annen hielpe oc følghe j huilket rike thet nødh gørs, for then sculd at al thry riken æræ nw oc worthe scule wnder en koning oc herræ oc blifuæ ens som et rike.
5. Hær met scule alle feydhe oc twædrecht, som mellom riken her til aff longe forlidhnæ tymæ warit hafue, næther legges oc aldre mer wppas eller wp draghes, oc aldre mer et rike orloghe wpa thet annet oc engte thet wp draghe, ther orlogh eller wsæmye ma aff komme, wtan blifue alle som eet rike wnder en koning, som fore er sact. Oc scal huor man, c høgher oc lagher, widh ræt og lagh blifue oc sich nøghe lade j lagh og ræt, oc met engin døthfeydhe eller annen wræt eller høghmod noken then annen forthrykke eller wforrætæ then, ther mindræ formæ; wtan alle scule ræthes Gudh oc wor herra koningen, oc alle stonde hans budh efter thy, som til bør, oc hans embitzmen, the han til setter wpa synæ wegne, oc ræte ouer thom, som her amot bryde.
6. Worther oc noken j d noket riket fridhløs eller biltogher eller for- flictogher e j annet rike for syn rætæ brut, tha scal han suo wel i thet enæ rike wara fridhløs som j thet andræ, oc scal hanom engin heyne eller forsuaræ, wtan huor han worther a talæther oc a kerther, ther scal man ouer hanom rætæ efter thy, som han brut hafuer, oc ræten til sigher.
7. Item om nokræ deythingen eller ærende worthe wpedhe eller om talit met fræmethe herræ eller stædher eller thorræ budh till wor herra koningen, j huilket rike han tha ær stedder, tha hafue han oc hans radh, the, tha nær æræ stedde, jo nokra aff huort riket, thes macht, huat han oc the ther om gøre oc ende wpa thisse thry rikes wegne, huat guthelixt oc skellixt oc nyttelixt ær til wor herra konigens oc thisse thry rikes gagn.
8. Item scal man al thisse forscrefne stykke oc article suo gøre oc holde, som fore screfuet star, oc thom suo wt thydhe oc menæ, at thet wardher Gudh til hedher oc wor herra koningen oc riken til gagn oc [35] gotho oc fridh, oc at huor lade sich nøghe j lach oc ræt; oc wore thet suo, at noken wore, som her amot wilde gøre, at alle the aff thisse rike hielpe wor herra koningen oc hans embitzmen, som han ther til setter, met goth tro oc al macht thet at styræ oc ther ouer at rætæ efter thy, som ræt ær oc ther widher bør.
9. Framdeles scal wor fru drotning Margretæ styræ oc besidiæ, radhe oc beholde j henne lifdaghe whindrit met al koningxlik ræt, engte wnden taket, efter henne wilghe alt thet, som henne fadher oc henne søn henne wnte oc gafue i thorræ lifuende liff oc j thorræ testament, oc suo j Suerike henne morghengaue oc annet, thet rikesens men j Suerike hafue met henne ouer enæ dræghet oc samthyct, at hwn beholde scal; suo oc henne morghengaue j Norghe oc thet, henne herræ koning Hakon oc henne søn koning Oleff henne ther wnt oc gifuet hafue bothe j thorre lifuende liff oc j thorræ testament, oc et mughelict testament at gøræ efter sich oc thet at holde, thoc suo, at landen oc slotten komme igen frij oc wmbeuoren til koningen, nar hwn dør; wtan suo mange pæninge oc gotz, som hwn mugheliea bort gifuer j syt testament, som fore er sact, aff thetta for- screfne, som henne ær botho gifuet oc wnt, at thet stadicht oc fast blifuer oc holdes, oc huat hwn hafuer alle redho til foren fran sich antworthet eller gifuet eller bort guldet eller lent j thisse thry koningxrike j Gudz hedher oc henne wene oc thienere, at thet oc blifuer stadicht oc fast, efter thy som thet er giort; oc at koningen oc rikesens men j thisse thry koningxrike hielpe henne thetta forscrefne at besidiæ oc beholde oc be- skyrme oc werghe oc at heynæ j goth tro j henne lifdaghe wtan arct, om thet nødh gørs. Wille ok nokræ henne j thisse forscrefne stykke wforrætæ eller henne her i amot at gøre, arghæ eller hindræ i nokræ modæ, tha wille j (o: wi) i goth tro met al macht wære henne ther j behelpelike at scipe henne ræt ouer thom, som thet gøre, oc wnne wi henne, at hwn ma takæ Gudh til hielp, oc thom, henne hielpe wilghæ, at sta ther amot oc werghæ sich wforwit.
Til mere beuaring alle thisse forscrefne stykke, at the scule stadighe, faste oc wbrydelicæ blifue ewinnelica met Gudz hielp oc j alle mode oc met alle article, som fore screfuet star, oc at breff sculæ a gifues wppa perkman screfne, tw aff huart rike, suosom ær Danmarc, Suerike oc Norghe, ludende j alla modæ oc met allæ artikele, som hær fore screfuet star, oc sculæ incigles met wor herræ koningens oc wor fru drotningens oc rikesens radz oc mens oc køpstæthes jncigle aff huort af thisse thry rike, Danmarc, Suerike oc Norghe, oc at alle thisse stykke æræ suo talædhe oc ende, oc at the j alle modæ suo fuldraghes oc fulkommes oc blifue sculæ, som fore screfuet star, tha hafuom wi Jæcop oc Hinrie aff Gudz nadherchebiscope j Lund oc j Wpsalæ, Pæther oc Knut med samma nadh i Roskilde oc i Lyncopunk biscopæ, Karl aff Toftæ, Jønes Anderssøn, [36] Sten Beyntsson, Jønes Rut, Thure Beyntfsson, Folmar Jacopssøn, Erengisl, Pæther Nielssøn aff Agarth oc Algut Magnusson, riddere, Arent, prouest j Oslo, Amund Bolt, Alff Harilssøn og Goutc Ericsson, riddere, ladit wora ineigle met goth wilghæ henges for thettæ breff. Seriptum Kalmarn Anno Domini m°ccc°xc° septimo, die beate Margarete virginis etc.
Seglene: Af de 17 udstedere har kun 10 ladet sine segl paatrykke, nemlig no, 1 (erkebiscop Jacob af Lund), 2 (erkebiskop Henrik af Upsala), 3 (biskop Peter [Jonssøn Lodehat] af Roskilde), 4 (biskop Knut af Linkjøping), 5 (ridder Karl [Sparre] af Tofta), 7 (ridder Sten Beyntsson [Bleike]), 9 (ridder Thure Beyntsson [Bielke]), 11 (ridder Erengisl [Nilsson Natt och Dag]), 12 (ridder Peter Nilssøn [Gyldenstiern af Agaard) og 13 (ridder Al got Magnusson [Sture]).
Af disse segl er der kun i behold ubetydelige brudstykker, men dog saa meget, at de alle kan identificeres. Se sigilplanchen i RYDBERGS Sverges traktater II. Der er under beseglingen levnet aabent rum for de ikke paatrykte segl, hvoraf man ser, at ogsaa disse har værer. bestemt til at paatrykkes senere. No. 3 er trykket over texten, saa det maatee fjernes, før denne kunde læses. Jfr. beseglingen af prinsesse Katharinas og Johan af Bayerns ægteskabskontrakt af 1406, 6. nov. (Sv. Dipl I no. 777).
Samtidig kancellipaategning paa brevets bagside: Huru thet war talet i Kalmarn.
Kancellipaategning fra ca. 1425: En dechtingen, at thesse iij rike skole ewinnen bliue vnder en koning, som giordh war i Calmaren (med yngre hannd): ther koning Erich bleff kronitt till konge wdi Suerrig 1397. 1
Vidissens protokol er saalydende:
Kallundborg 1425, 11. september.
Vniuersis et singulis, quorum interest uel interesse poterit, quomodo libet in futurum nos Johannes, Dei et apostolice sedis gracia episeopus Roskitdensis, notum facimus per presentes, quod nobis pro tribunali seden tibus honorabilis dominus Thoeo Nicolai, canonieus Asloensis, serenissimi principis et domini, domini Erici, Danie, Swecie, Norwegie regis, ut asseruit, nomine quandam apertam literam papiream in suis habens manibus nobis presentauit, jnstanter supplicando, quatenus dictam literam transsumere et transsumendam decernere auctoritate nostra ordinaria dignaremur. Nos igitur, hominis peticionem attendentes fore justam, habita cum notario et testibus infrascriptis examinacione diligenti, eam jntegram ae quorundam in videlicet Jacobi et Henriei archiepiscoporum et Stenonis Beyntsson militis veris et saluis sigillis, qnorundam vero sigillis propter vetustatem aut alias quibusdam in parte quibusdam voro in toto fractis et corruptis, jnuenimus sigillatam et in inferiori parte litere consignatam; eam igitur auctoritate nostra ordinaria decreuimus transsumendam. Cuius litere tenor sequitur in hec verba:
(Her (følger unionsbrevet.)
[37] In quorum omniumet singulorum premissorum fidem et testimonium jussimus presentem literam seu presens publicum jnstrumentum fieri nostrique sigilli vna cum reuerendi in Christo fratris nostri domini Johannis, episeopi Asloensis, illustrisque Wisslai comitis de Euersteen ibidem presentium, testiumque ad hoe vocatorum et rogatorum, videlicet Thorberni Jenssøn, Ottonis Meynerstorp, Conradi Massow et Tymmonis Bolzendaal, militarium, sigillorum appensione notariique publiei subseripti subscripsione fecimus communiri. Acta sunt hee Calundborgb, nostre diocesis, anno Domini m occcc oxxquinto, jndictioue tercia, mensis septembris die vndecima, hora vesperorum uel quasi, pontificatus sanctissimi in Christo patris et domini nostri, domini Martini, diutna prouidencia pape quinti, anno eius octauo.
Notarens

mæerke.
Et ego Hinricus Romer, clericus Caminensis diocesis, publicus imperialj auctoritate notarius, quia premissis omnibus et singulis, dum sic, ut premittitur, agerentur et fierent, vna cum prenominatiss dominis et testibus presens interfui eaque sic fieri vid et audiui, jdeoque hoc presens publicum instrumentum, manu mea propria conscriptum, exinde confeci et in hane publicam formam redegj signoque et nomine meis solitis et consuetis vna cum domini reuerendj patris dominj episcopi Roschildensis ac aliorum dominorum et testium prenominatorum sigillorum appensione consignaui rogatus et requisites in fidem et testimonium omnium et singulorum premissorum. 1
Segl: No. 1 (S’. iohis. dei, gra: epi, rosklden, se D. Geistl, Sig. 171), 2 (mangler segl og rem), 3 (S’. greue. vvitslaf de. novvghaden, se D. Adel. Sig. C. XXXI 4), 4 (mangle segl og rem), 5 (S’. OTTO. MEYNNERSTORP, se D. A. Sig. LXXXIV 45), 6 (brudstykke af Konrad Massows segl, se D. A. Sig. LVII 20), 7 (rem).
Yngre kancellipaategning: jnstrumentum paa thesse riges, Danmarks, Noriges og Sweriges forbindelsæ met thet, at the i alle trij righen effter drodning Margretes hielp anname koning Erik til koning (med endnu yngre haand): ocb forpliute thenum at bliffue wnder een koning tiill euigh tijdt mett flere article ete, Med haand fra 17. aarh.: Hæc data sunt 1397, Jnstrumentum vero anno p. 1425.

TILLÆG.

Overenskomst mellem kong Erik, dronning Margareta og Sveriges riges raad og mænd, der forpligter sig til at indgaa en forbundstraktat mellem de tre nordiske riger.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Sverige no. 29).
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater II 655—63.
[38] Nykøping 1396, 20. September.
Thet scal allom mannom witerlikt wara, swa wæl them, som koma seulo, som the[m], som nw æro, som thetta breff høra eller se, at wi Hinrik medh Gudz nadh erkebiscop i Vpsalom, Knwt j Lyneøpungh, Thorsten j Skara, Thord j Strængenes, Nichels j Wæsterars, Biørn j Abo oc Hæmmingh jnnan Wexio medh samw nadh biscopa, Karl aff Thoftø, Sten Bænchtsson, Ærengisl Niclesson, Sten Bosson, Anund Ionsson, Thure Bænchtsson, Arwid Bænchtsson, Karl Magnusson, Thord Bonde, Ywar Niclesson, Algot Magnusson, Amund Haat, Erik Ærlendzson oc Ærlemd Knwtsson, riddara, Andris j Vpsalom oc Brynniollf j Skarom domprofsta, Karl Karlsson oc Jøness Andrisson, wepnara, waars herra konung Erikx oc rikesens radhgiwera j Swerike, kænnomps thet medh thetta wart opna breff, at wi alle fornæmpde oc rikesens mæn J Swerike medh warn herra konung Erik oc medh ware frw drotning Margareta endræktelika medh godh wilia oc kærlek æro ouer eno wordne wm alla thæssa artikelle oc stykke, som hær epter standa serefne, oc warom thæs ens oe endræktoghe wordne, badhe før æn fornæmpde war herre konung Erik ward war herre og konung, on swa sidhan wi hanom hylladom oc sworom oc vntfyngom rættelika til warn rætta herra oe konung oner Suerikes rike oppa Mora sten, swa som war wm then swnnodaghen, som næst War epter sanctæ Marie Magdalene dagh, som nw siderst war. 1 Først — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
Item wm rikesens mæn aff Swerike, Norghe oc Danmark, som thera godz wmborit hawa j thæsse orlogh oc kryk, som waret hawa mællan riken, at hwar kome tii sit j geen medh rætta, oc nywta thet medh rætta hær epter.
Jtem oc sculom wi, swa mange aff rikit j Swerike medh ful macht, nar war herre konung Erik eller drotning Margareta oss tilsigher oc wil, oc vppa hwat stadh, han eller hon will, møta rikesens mannom aff Danmark oc aff Norghe oc medh them thea ecus tha wardhar oe ens bliwa vppa fornæmpda wars herra konungx Erik oc alt Sweiikes rikes weghna epter fornæmpda wars herra oc frw radh oe wilia, epter thet at wi alle aff thessen thry ryke en herra oe konung hafuom, swa som ær fornøempde war herre konung Erik, oc wiliom wi oc seulom tha thes ouer eno wardha oc swadan forwaring them tha gøra oc tha aff them j gen taka, at badhe fornæmpde war berre oc frw oc wi alle aff thessen thry rike æra j forwaradhe wm al stykke epter fornæmpda wars herra oc frw radh oe wilia, som fore ær sacht, oc seulom wi thet tha io swa bewara aff allom thessom threm rikom, at ænkte et aff thessen thry rike scal nokon tiid orlogha eller pranga vppa thet andra.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
Jtem oc at alle thea se forscrefna stykke oc artikellæ seulo stf[a]dughe a oc faste bliwa obrotlike vtan alt hinder oc vtan areht eller hiælperedhe [39] antighi medh kirkio ræt eller wæreldz ræt, Oc til mere bewaring alla thesse forscrefna stykke og artikela tha hawom alle wj fornæmpde medh fornæmpda war herra oc frw oc medh the flere rykesen s manna innan Swerike incighle, som ær herra Magnus Hakonsson, her Niels Magnusson, her Niels Gædda, her Eric Nielsson, her Magnus Sture, her Gøtstaff Mattisson, her Hægnæ Snakenberg, her Fikke van Viken, ber Thorkil Haraldsson, her Magnus Throttesson, her Niels Bosson, her Knwt Vdsson, her Wlff Bæntsson, her Erik Vmmereysa, her Laurens Wlfson, her Clawus Plate, her Jøness Magnusson, her Niels Olafson, her Gregers Bæneteson, her Thord Pæthersson, her Cristiærn Nielsson, her Niels Ærengilsson, a her Karl Baat, her Clawus Flæming oc her Thomas van Vitsen, riddara, Philpus Karlsson, Sten Lalesson, Jønes Æskilsson, Karl Jacobsson, Anders Matisson, Jon Pethersson, Karl Bænchtsson, Somar, Arwid Stensson, Hakon Thørnesson, Ingemund lonsson, Nisse Erikxsson, Olaf f Hareldason, Nisse Arwidsson, Knwt Nielsson, Nisse Gøtstafson, Knwt Bænchtssou, Mattis Andrisson, Fynkenoch (?: Finkenow), Jon Abiørnson, Andris Birghersson, Magnus Jonsson, Karl Erikxsson, Nisse Dyningh, Marten Karlsson, Lauris Birgersson, Lasse Swensson, Clauus Apellegard, Nisse Jønsson, Swen Piik, Lauris j Brynchke, Pether Wlfson, Esbiørn Blapanna oc Arwid Bænchtsson, aff wapn, medh godh wilia oc kærlech war incighle lata hængiæs for thetta breff. Jtem oe wi Erie, medh Gudz nadh Swerikes, Danmarkes, Norikis, "Wendes oc Gøthes konung oc hertug j Pomern, kænnomps thet, at wi thæsse forserefna stykke ærom endraktelike ens wordne medh war kæra frw oe moder, fornæmpda drotning Margareta, oc medh fornæmpda wart radh oe mæn rikesens j Swcrike, oc fulbordhom wi oe stadfæstom all thessen forserefna stykke oe artikelle, oc sculo the stadughe oc faste oc obrutlike bliwa j alle mato, som forscrefuat star, oc til mere bewaring alle thesse forserefn a stykke, tha hafuons wi wart incigle medh fornannpda war kær a frw oc moders, drotuing Margaretes, oe fornæmpde war oc rikesens radz oc manna j Swerike jucigle latet hængias for thetta breff. Jtem oc wi Margareta, medh Gudz nadb Waldemars dane konungx dotter, epter thet at wi hawa ther nær oc ouer warit medh guda hiælp, at alle thesse forserefna stykke oc artikella æro swa ouer eno draghne mællan fornæempda war frænda konung Erik oc fornæmpde hans radh oc mæn rikesens j Swerike oe oss j alle mato, som fore serefuat star, tha hafuom wi wart incigle til witnisbyrd latet hængias for thetta breff. Datum in castro Nicopie in Suecia anno Domini Mcccxcsexto, vigilia beati Mathe apostoli et ewangeliste.
Om seglene se RYDEERC amf. verk s. 63–64, Nu mangler dog 37 (Magnus Throttesson) og 48 (Chr, Nielsson),
Bagpaa 2 paaskrifler, den 1. samtidig, den. 2, med en haand fra 1- halvdel af 16. aarhundrede saalydende: Vergleichung zwischen konig Erichen vnd Margreten ahn eynem vnd den Scbwedisehen anderszl teils. Anno 1396.
[40] 

23.

Dronning Margaretas forordning om arvekjøb og de bergenske kjøbmænds gjæld i Nordland.
A. Afskrift fra sidste halvdel af 16. aarh. i Lunds UBibl. J fol 10 b s.196, som her er lagt til grund.
B. Afskrift fra 1595 i DBibl. i norske RA, Chr.a, no. 11 fol.
C. Afskrift fra 1592 i Chr.a UBibl. 526 kv.
D. Afskrift fra ca. 1600 i AM 101 kv. bl. 48—49.
E. Afskrift fra ca. 1600 i Uldalls saml. (KBibl. Khavn) 34 fol. bl. 246—48.
F. Afskrift fra ca. 1600 i AM 82 kv. bl. 209.
Haandskrifterne maa grupperes saaledes: 1. CD er enten indbyrdes afskrift eller afskrifter af et fælles forlæg. 2. EF er ligeledes enten indbyrdes afskrift eller afskrifter af et fælles forlæg. 3. AB kunde maaske siges at danne en 3. gruppe, men de afviger noget fra hinanden og er begge i slægt med CD. 4. Gruppen EF har derimod paafaldende afvigelser fra ABCD, og den har aabenbare feil; men disse synes at tyde paa, at EF er en selvstændig oversættelse af en gammel original eller afskrift, som oversætteren ikke har kunnet læse. Saaledes i § 1: giort for hørt, hvilket maa bero paa en forvexling af h og g, som i haandskrifter fra 14. aarh. ligner hinanden. Ligesaa i dateringen: prima for proxima, der skyldes en feilagtig opløsning af forkortelsen. Fremdeles har de eiendommeligheder i § 2, hvorfor dennes text aftrykkes i 2 redaktioner med haand skrifternes interpunktion.
Trykt: PAUS, Forordninger s. 234 (kun § 1).
[Kjøbenhavn] 1 1398, 14. august.
Drotning Margretis rettebod. a
Margrete b met Gudz naade Voldemars danner koningz c dotter, 2 kiendis met ditte vort obne briff
1. at wj det hørt d haffue, at det offte skeer i Norlanden, at naar folck e døer, da kiøber somt f folck de døde folckis arff, g før end deris gield vorder betalet: Huorfaare forbiude wj huer mand her effter saadant at giøre, før end deris gield blifuer g betalet.
[41]  ABCD:
EF:
2. Item var a nogen kiøbmend b i Bergen i Nordlanden c skyldug at norske folck da deris ombod haffde der vd at kreffue som de ret til haffue: d Thi forbjude wj e paa vor søns kong Erickis vegne at mod disse f at giøre, saalænge de det aff for ne vor søn oc aff vor naade haffue, eller ditte briff igien kaldes. 1 Datum anno Domini M. CCCXC-octauus (?: octauo) proxima 4. feria ante festum beatæ Mariæ virginis. 2. Item: vor nogen kiøbmand [F: kjøbmend] i Norlanden skyl-dig at norske folck oc deres ombodzmand haffde her yd at kreffue som de rett til haffde: Thi forbjude vij paa voris søns koning Erichs vegne emod dette at giøre, saa lenge de det aff for ne vor søn oc aff vor naade haffue, eller dette breffigen kallis. Datum annoDominiM: C.C.C.XC octuis g (?: octauo) prima 4. feria ante festum beatæ Mariæ virginis.

24.

Kong Erik stadfæster hansestædernes privilegier i Norge.
A. Original paa pergament i Lübecks statsarchiv, trese (Norwagica no. 62).
B. Originaltranssumpt paa pergament, udfærdiget 1399, 16. august, af biskop Detlev af Ratzeburg og provst Nicolaus i Lübeck i Rostocks rathsarchiv. Sammesteds, en samtidig afskrift af B.
C. Afskrift i flere receshaandskrifter, noterede i HR I 4 no. 486.
Trykt: efter A i LUB IV no. 677. DN V no. 382. HUB V no. 335. 2 SUHM, Hist. af Danmark XIV 646—47.
Kjøbenhavn 1398, 29. august.
Wy Erik van Ghodes ghenaden tho Norweghen, Danemarken h , Sweden, der Wende vnde i Ghoten konyngh vnde hertich tho [42] Pomaren, a bekennen vnde bethughen openbare in dessen breue, dat vmme sunderlike leue, vruntschap vnde ghunst, de wy vnde vnse ryke van den borghermeysteren, raadmannen, borgheren, kopluden, deneren vnde inwoneren der stede naghescreuen, alze Lubeke, Hamborgh, Stralessunt, Gripeswald, Stetyn, Kolberghe, Nyenstargarde, Kolne vnde Bremen, in Prutzen Colme, Thorne Eluuyngh vnde Dantzeke, Konynghesbergh vnde Brunsbergh, in Lyflande Ryghe, Darpede, Reuele, Parnowe vnde alle, de in erer dudeschen hense nw synt, beuunden hebben vnde wy vns vnde vnsen ryken noch vordan hopen vnde van en vormodende synt, so wy van sunderliker leue vnde ghenade weghne nach eyn- drachtighen rade vnde ghuden wyllen vnses vnde vnser leuen vrowen vnde moderen, konynghynnen Margareten, vnde vnser leuen ghetruwen raadgheueren van Norweghen naghescreuen den vorbenomden steden vnde eren borghermeysteren, raadmannen, borgheren, kopluden, deneren vnde inwoneren stedeghen, vulborden vnde confirmeren alle vnde yslich ere rechtegheyd, priuilegien, vryheyt vnde olde wonheyd nach der priuilegien lude, de erer jewelyk besunderen edder eyn myt den anderen van selgher dechtnysse vnser elderen b vnde voruaren, konynghe tho Norweghen, vorlenet vnde ghegheuen synt, alzo dat se der vnde erer yslich sunder hyndere vnser c vnde vnser ambechteslude, d voghede vnde vndersaten bruken scholen in aller wyse, artikelen vnde puncten, alzo se van vnsen elderen e vnde voruaren, konynghen tho Norweghen, bebreuet sint, vnde ok dat wy vnde vnse ryke vnde vndersaten tho Norweghen bruken vnde neten scholen alle rechtecheid, vryheyd, artikele vnde puncte, de desse vorbenomden stede vnsen elderen f vnde voruaren, konynghen tho Norweghen, besegheld vnde bebreuet hebben. Tho mer bewaringhe vnde sekerheyd alle desser vorscreuen stukke so hebben vnses rikes raadgheuere vnde manne tho Norweghen, alzo her Wynold van ghodes ghenaden ertzebischop to Druntheym, her Olaff vnde her Ossten, van der suluen ghenaden bischope tho Staffanghere vnde tho Anslo, her Anbern prouest tho Berghn, her Arold(!) prouest tho Anslo, her Ghote Er[i]kssone, her Alff Hareldssone, her Amund Bolt, her Endrith Erlendessone, riddere, Otto Romere, [43] Hakon Syuerdessone, Halward Alfssone, Olaff Peterssone, Gunder Kane, Eleff Torghudssone, Syuerd Humelowe vnde Syuerd Vne- sone, a knapen, ere ingheseghle myt vnsen ingheseghle henghen laten vor dessen breff, de ghegheuen vnde screuen is tho Ko- pynghafn b in suntte Johannis daghe baptisten, alzo erne syn houet affgheslaghen ward, nach ghodes bord drutteynhunderd jare in derne achtende c vnde neghenteghistme jare.
Segl: No. 1 (+ S.’ erici ? dei ? gracia : norwegie ? dacie ? svecie ? gotorvm ? sclavorvmqve ? regis : et : dvcis ? pomern), 2 (SIGILLUM WINALDI. PRIMI DEI. GRACIA : ARCHIEPISCOPI : NIDROSIENSIS), (S’ OLAVI * PRIMI * DEI * GRACIA + EPI + STAWANGREN +), + (SIGILLUM : AYGYSTINI : DEI • GRACIA : EPISCOPI : ASLOEN’), 5 (+ S ANBERNI • SVNYL • PHI +), 6 ([S.’] arnonis. prepositi ecclesie beate [Marie?] Osloen), 7 (S’ + GAVTONIS + ERICI +), 1 8 (+ S’ ALVERI + HARALDI +), 2 9 (S’ OGMVNDI • BERDORI), 3 10 (S’ ANDRIDI : ERLENDI), 11(+ SIGILLV¯ : OTTONIS : ROMER), 4 12 (S’ HACHYINI + + SIGVARDI +), 13 (S’ HALYARDI * ALVERI), 14 (S’ OLAVI PETRI), 15 (S’ GHVNNARI [THJORALDI v), 16 (+S’ • ELAVI • THORGAVTI), 17 [S’S]IG + VARDI + OLAVI ,), 18 (+ S’ SIGVARDI : VNO • S).

TILLÆG.

Brevene no. 23—26 5 er udstedt i henhold til reces af 1398, 1. august, sluttet mellem kong Erik og dronning Margareta med de tre nordiske rigers raad paa den ene side og hansestædernes sendebud paa den anden. Her aftrykkes de afsnit, som omhandler privilegiernes stadfæstelse.
Trykt: HR I 4 no. 482; derfra her.
[44] 
1.
Kjøbenhavn [13]98, 1. august.
Anno Domini 1398 in festo beati Petri ad vincula Copenhavene domini nuncii consulares civitatum infrascriptarum ad placita congregati, videlicet: de Lubeke domini Hinricus Westhoff et Henningus de Rinteln; de Hamborch Albertus Schreye; de Stralessundis Gherardus Papenhave, Wulffardus Wulflam et Nicolaus Vøge; de Prussia: de Thorn Hinricus Hitvelt (qui termino in eodem obiebat); de Elbingo Johannes de Thorn; de Dantzik Tidericus Rodenpoel; de Tarpato Gosscalcus Remelincrode; de Gripeswold Lodewicus Nyenkerke; de Stetyn Hinricus Rynlender hec infrascripta pertractaverunt negocia.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
8. Um des willen, dat de sch[uldeg]inge, de de menen stede, ere borgere, coplude unde inwonere der sulven stede to der drier rike mannen unde undersaten des heren koninges to Denemarken, Norwegen unde Sweden menen to hebbende, to ende kome, is vorramet, dat de here koning wil unde schal al syne manne unde undersaten, de me in schuldeginge holt van den steden, eren borgern unde copluden vorscreven, vorboden laten up den dach, des vorramet is to Werdingborch to holdende to pinxsten negest kormende, darsulves ok komen scolen de genne, de se in schuldeginge holden edder ere vulmechtige boden, de mechtich sin, de(s)sulven heren koninges manne unde undersaten, geistlik edder wertlik, to schuldegende, unde mynne edder recht van en to nemende, dar de here koning schal over syne manne unde undersaten rechtes edder mynne behulpen wesen; unde de stede scolen bynnen desser tid unde sunte Nicolaus dage negest kornende der vrowen koninginnen edder koninge bescreven senden, we de ghenne sind, de ere borger in schuldeginge holden, unde wor umme me se schuldegen wil, up dat se de vorboden mogen laten up den dach vorscreven. Unde werit also, dat er jenich, de dar geschuldeget worde, dar uppe de tid nicht en queme, de schal der sake de me eme tolecht, vorwunnen wesen, unde de here koning schal deme clegere over sin gud edder over syne erven, eft he gestorven were, mynne edder rechtes behulpen wesen unvortogert. Werit ok also, dat der stede jenich edder der borgere vorsumeden, dar to kormende, edder sinen vulmechtigen boden [45] dar nicht en sande, alse vorsereven is, deme darf me umme der sake willen nenes rechtes plegen na der tid.
9. Allene de here koning unde de vrowe koninginne umme der stede leve unde der sendeboden bede willen alle den steden, de in der hense sin, sodan privilegie, rechticheit unde vriheit, alse se in den riken Denemarken, Norwegen unde Sweden confirmeret unde bestediget hebben, jodoch hebben se uthescheden de van Rostok unde Wismer unde de andern stede des landes to Mekelenborch unde de stad to Wysbu bet to der tid, dat se mit mynne edder mit rechte van en gescheden sin umme de schuldeginge, de se menen to en to hebbende, unde dar up hebben se den sendeboden de confirmacien in sodanem loven geantwordet, alse de bref, de hir nascreven steid, udwiset : (Her følger dr. Margaretas stadfæstelse af hansestædernes privilegier i Danmark, trykt HR I no. 487 og LUB IV no. 675). Consimilter sonant alie due confirmaciones super regno Norwegio et regno Swecie mutandis mutandis. (Her følger no. 24 og 25 nedenfor).
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
18. De sendeboden hebben gevulbordet, dat de copman to Bergen puntgelt nemen mach van dem gude, dat dar gebrocht unde upgeschepet werd, alse van islikem punt grote 2 engelsche edder 6 lubesche penninge, dat punt grote to rekende vor 11 mark lubesch unde 4 schilling, bet tor tid, dat se upgeboret hebben 350 mark lubesch, de de confirmacie uppe de privilegie gekostet heft, unde dat dar umme voreret unde vorteret is. Vortmer openbareden de Bergervar, wo se ok noch tachter weren wol 50 punt engelsche, de um des copmans willen vorteret unde udgelecht weren, begerende, dat se ok de undereninges mit dem vorsereven gelde upboren mochten; dat de sendeboden to rucge getogen hebben, ift de stede dat vulborden willen unde deme kopmanne dat unbeden.
2.
De preusiske raadssendebuds tillæg til recessen af 1398, 1. august.
Trykt: HR I 4 no. 483; derfra her.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
2. Do dy sendeboden vil arbeide unde bete hatten umme dy confirmacien czu besegelen, hatten se wol eczlicher article vorramet, dy sy nuczlich geducht hette mete inczuseczcen vor den gemeynen kopman, bittende dy koniginne, das sy dy selben in dy confirmacien geruchte lossen seczcen; alse das sy undir vil anderen worten nu czu desser cziet doczu nicht tun en wolde, zunder das sy das, das yre elderen unde vorfaren vorbryfet unde besegeld hetten, der koningh unde sy ouch gerne bestedigen unde confirmeren wolden; weren dy sendeboten van en uff eyne andere cziet icht begherende, dorczu wolden sy denne ouch gerne en gutlichen willen [unde] gunst bewisen.
[46]  3. Ouch so habin de sendebotin geolaget umme das gros unrecht unde gewald, das dem koffmanne van eren undersasen ist obirgangen unde noch tegelich obirged in vil artiele, dy wyder de privilegie sind. Das had globet der koningh, dy koninginne unde der gemeyne rad yrer dryer ryche, das sy das also bestellen willen mit eren undirsasen, das der koffman nicht me sal werdin vorunrechtet, zunder dy privilegie, dy sy im confirmeret hebbet, in allen articlen unde stucken stete unde veste wellen holdin, unde den koffman by alle syner rechtikeyd unde vryheyde czu lossin.
4. Item do dy sendebotin dy confirmacien der privilegie des gemeynen koffmannis obir das rych czu Norwegin solden losen, do wolde der probist van Anslo, der kenczeler des riches czu Norwegin, mit allen noten unde arbeyden nicht myn habin, wenne van der confirmacien to besegelen 200 mark lubesch, also das uns geraten duchte, das dy jene, dy der confirmacien meynen czu bruchen, mogelist dy 200 mark lubesch beczalten, zo das dy, dy Bergen vorsuchten, van islichem punt grote, alls 11 mark lubesch unde 4 schilling lubesch vor das punt grote to rechene, 6 penningen lubesch sulle[n] gebin, also lange, das dy vorgenante 200 mark lubesch van dem gute, das dar kumpt unde dor uffgeschiffet wirt, werdin beczalet, unde so sal denne das domete abegehen unde bliven, als vor is gewesen.
5. Item so habin uns vorgeleget dy oldirlude van Berghen, wy das sy bynnen 3 jaren vil arbeide, mue unde grose koste habin getan kegin der konigin; ouch umme dy irwerbinge der sulven confirmacien, also das sy noch czu achtere weren by 350 nobelen: des weren sy ouch begherende, das sy das selbe geld in derselben wiis, als vorgescreven is, mochten uffboren; das wir en nicht vorjoworten woldin, sundir eyn islik hat das czurugge geczogen, dorumme czu sprechene in syme rade, daz widir inczubrengene uff den negesten dagh to Werdingburg vor de stede.
6. Ouch so hat der koningh, de koniginne unde er rad dy sendeboten gebeten, das wir de eren by rechte willen lossin, unde clageten wol, wy das dy eren, wo se in eren gewerbin unde geschefftnisse zegelten, van den unsirn wordin gehindert, in deme, wo se unsire grosse schiffe anquemen, das ze yrer kleynen schiffe nicht sparen en wolden, zunder alvege dornoch weren, das sy dy in den grund mochten zegelen, unde begerten, das wir daz den unsiren undirsayten, das sie das den eren vortme nicht tun wolden, noch bewisen.
7. Ouch so hat dy koniginne den sendeboten vorgeleget, wy das dy eren us yren rychen, beyde kofflute unde schipherren, clagende seyn, wo sy komen in dy havene eczlich hansestete, das sy do pfuntgeld mussen gebin, ist das ere meynunge, wil man das de eren vortan nicht irlossen, so wil se ouch pfuntgelt wedir lossen nemen van allen den kofluten unde schipheren, dy ere ryche vorsuchen, als wiid als ere riche sind, ouch czu behuff dy zee czu befredin. 1
3.
[47] 
Fortegnelse over ældre norske privilegier og love for fremmede kjøbmænd og haandverkere:
1. 1250, 6. oktober, Bergen. Kg. Haakon Haakonssons handelsog venskabstraktat med Lübeck; trykt: DN V no. 4; jfr. HUB I no. 389.
2. 1262, 13. juli, Bergen. Kg. Haakons og hans søn Magnus’s freds- og handelstraktat med Greifswald; trykt: Erste Fortsetzung des Beitrags z. Gesch. d. St. Greifswald s. 37. SUHM, Hist. af Danmark X 1004. Jfr. HUB I no. 579 og III 403 (rettelse).
3. 1278, 18. juli, Tunsberg. Kg. Magnus Haakonssons privilegier for flere tyske sjøstæder og særlig for Lübeck; trykt: DN V no. 10. HUB I no. 818.
4. 1279, 7. august, Bergen. Sammes privilegier for Bremen; som no. 3; trykt: BUB I no. 3; i uddrag DN V no. 11. Jfr. HUB I no. 840.
5. 1285, 3. juli, Gullbergshed. Kg. Erik Magnusson henskyder sine tvistemaal med Lübeck, Wismar, Rostock, Stralsund, Greifswald, Riga og Visby under en voldgiftsdom med den svenske konge Magnus som opmand, samt stadfæster deres ældre privilegier; trykt: RYDBERG, Sverges traktater I no. 139. HUB I no. 985. Jfr. DNV no. 13 og 14.
6. — — — — — Kg. Magnus af Sverige erklærer sig villig til at overtage opmandshvervet; trykt: RYDBERG, Sverges traktater I no. 140, jfr. HUB I no. 986.
7. 1285, 31. oktober, Kalmar. Kg. Magnus af Sveriges voldgiftsdom mellem kg. Erik og stæderne; trykt: RYDBERG, Sverges traktater I no. 142. HUB I no. 998.
8. — — — — — Samme kundgjør særskilt den del af voldgiftsdommen, som angaar forholdet mellem kongerne af Norge og Danmark og stædernes forhold til dem begge; trykt: RYDBERG, Sverges traktater I no. 142 b; jfr. HUB I no. 994.
9. — — — — — Samme forklarer en omtvistet artikel i sin voldgiftsdom; trykt: RYDBERG, Sverges traktater I no. 142 a; jfr. HUB I no. 995 og 996.
10. 1286, 29. august, Oslo. Hertug Haakon fornyer de tyske sjøstæders privilegier i sit hertugdømme, særlig i dets hovedstad Oslo; trykt: DN V no. 15. HUB I no. 1008.
11. 1287, 5. juli, Tunsberg. Kg. Erik Magnusson stadfæster den svenske konges voldgiftsdom (no. 7); trykt: LUB I no. 512; jfr. HUB I no. 1026.
12. 1287, 19. august, Oslo. Hertug Haakons privilegier for de fremmede kjøbmænd, som besøger hans hertugdømme; trykt: LUB I no 517. THORKELIN DAM II 111. Jfr. HUB I no. 1030.
13. 1288, 8. september, Tunsberg. Hertug Haakon bevilger i eget og kg. Eriks navn sjøstæderne et aars toldfrihed af sildefangst; trykt: LUB I no. 527. HUB I no. 1045:
[48]  14. 1289, 31. juli, Kjøbenhavn. Kg. Eriks og hertug Haakons privilegier for Kampen; trykt: DN V no. 18. HUB I no. 1058.
15. 1292, 15. juli, Bergen. Kg. Eriks privilegier for Bremen; trykt: DN V no. 19. HUB I no. 1095.
16. 1292, 11. august, Tunsberg. Kg. Eriks og hertug Haakons privilegier for Lübeek med hensyn til deres besiddelser i Halland; trykt: LUB I no. 594. THORKELIN, DAM II 133. DS II no. 1079. Jfr. HUB I no. 1097. Samme dag udsteder samme saadanne breve til Stralsund og Wismar; se HUB I no. 1098—99.
17. 1292, 15. august, Tunsberg. Hertug Haakons privilegier for Greifswald; trykt: HUB I no. 1101.
18. — — — — Sammes privilegier for Wismar; trykt: MUB III no. 2178. Jfr. HUB I no. 1102.
19. 1293, 24. februar, Bergen. Kg. Eriks privilegier for Bremen; trykt: DN V no. 20. BUB I no. 484. Om dateringen 1293 for originalens 1292 se HUB I no. 979 note 4 og no. 1111.
20. 1293, 12. juni, Bergen. Sammes forlig med Lübeek, Wismar, Rostock, Stralsund og Greifswald; trykt: LUB I no. 605; jfr. HUB I no. 1117.
21. — — — — — Stædernes sendebuds modbrev; trykt: LUB I no. 606; jfr. HUB I no. 1118.
22. 1294, 6. juli, Tunsberg. Kg. Eriks og hertug Haakons privilegier for hansestæderne; trykt: DN V no. 24. HUB I no. 1144. Samme udfærdiger s. d. en række privilegiebreve af samme indhold for de forskjellige stæder, hvilke alle er fortegnet i HUB I no. 1145—1152.
23. 1294, 21. juli, Tunsberg. Kg. Eriks værnbrev og privilegier for Bremen; trykt: DN V no. 28; jfr. HUB I no. 1153.
24. 1296, 3. juli, Bergen. Sammes privilegier for Hamburg; trykt: DN V no. 33. HUB I no. 1215.
25. 1299, 23. august, Bergen. Kg. Haakons privilegier for Bremen; trykt: DN V no. 35; jfr. HUB I no. 1316.
26. 1302, 9. februar. Vedtægt om losning og handel i Bergen; trykt: NgL III no. 13.
27. 1302, 11. november, Bergen. Kg. Haakons forordning om ud- lændingers handel; trykt: NgL III no. 15.
28. 1303, 9. oktober, Konghelle. Sammes brev til Lübeek, Wismar, Rostock, Stralsund og Greifswald, at han vil overholde den gamle fred med stæderne; trykt: DN V no. 42; jfr. HUB II no. 22.
29. 1304, 31. mai, Jarlsøy. Sammes brev om de tyske skomageres overgreb i Oslo; trykt: DN II no. 74; jfr. HUB II no. 51.
30. 1304, 22. juli, Oslo. Sammes aabne brev om Kampens borgeres ret til sit skibrudne gods; trykt: DN V no. 45; jfr. HUB II no. 53.
31. 1305, 26. juni. Kampen stadfæster fredstraktaten med Norge af [49] 1286, 16. oktober og kundgjør sine privilegier i Norge; trykt: DN V no. 47. HUB II no 70. Kansleren Aake erkjender modtagelsen af dette dokument; trykt: DN V no. 49; jfr. HUB II no. 74.
32. 1305, 27. juli, Tunsberg. Kg. Haakon stadfæster freden af 1286 med Kampen og ligesaa — under forbehold af gjensidighed — deres ældre privilegier; trykt; DN no, V 48; jfr. HUB II no. 75.
33. — — — — Sammes toldprivileginm for Kampen; trykt; HUB II no, 76.
34. 1306, 23, mai, Bergen. Sammes forordning om udlændingers handel og fremmede haandverkeres pligter i Bergen; trykt: NgL IV 360—63; jfr. NgL III no, 53, 54 og 115.
35. 1306, 11. juni, Oslo. Samme stadfæster for Lübeck Kalmarforliget af 1285 (no. 7); trykt: DN V no. 51; jfr. HUB II no. 87.
36. — — — — Sammes aabne brev tii sine embedsmænd og undersaatter om Liibeekernes toldfrihed; trykt: DN V no. 52; jfr. HUB II no. 88.
37. 1308, 22. august, Oslo. Sammes stadfæstelse af Stralsunds privilegier; trykt: Urk. Geseh. der Ursprung der d. Hanse II 242. FABRICIUS, Urk, z. Geseh. d. Fürstenth, Rügen IV no. 377. Jfr. HUB II no, 129.
38. 1309, 4, mai, Bergen. Biskop Arnes statut om vintersiddernes tiendepligt; trykt: DN II no. 95, jfr. 97 og I no. 122; se HUB II no. 144.
39. 1310, 10. november, Fane. Kg. Haakons aabne brev om vintersiddernes tiendepligt; trykt: DN II no, 105, jfr. III no, 93 HUB II no. 192 (DN III no. 96) og no, 193 (tysk oversættelse af lagmand Eindrides dom om vintersiddernes tiendepligt af 1311, efter 20. marts. Dommen er meddelt i uddrag i Norske Magasin I 565).
40. 1312, 13, marts, Bergen. Kg. Haakons fuldmagt for ridder Thore Thorleifsson til at forhandle med stæderne om de gjensidige klager og stridsspørgsmaal; trykt: HR I 1 no. 103; jfr. HUB II no, 205.
41. 1312, 9. mai Stralsund Thorias den unge (?: Thore Thorleifsson) kundgjør forliget med hansestæderne og deres privilegiers stadfæstelse; trykt: HR I 1 no. 104; jfr. HUB II no. 209.
42. 1316, 23. juni, Bergen. Det norske rigsraad opretholder en konfiskation af vestfalske kjøbmænds gods, som ikke var angivet for fehirden til kongskjeb; trykt: DN I no, 147; jfr. HUB II no. 281.
43. 1316, 25., 30. Og 31. juli, Bergen. Kg. Haakons forordning om ndlændingers handel og told; trykt: NgL Ul no, 47. HUB II no, 284.
44. 1316, 14. og 15. november, Bergen. Samme stadfæster en vedtægt om handel og kjøbstævne i byerne; trykt: NgL III no. 49, jfr, HUB II no. 311 —12 (urigtig 1317).
45. 1318, 10. mai, Tunsberg. Sammes forordning om udlændingers liggetid og handel i Tunsberg; trykt: NgL III no, 51. HUB II no. 320.
[50]  46. 1318, 22. juli, Tunsberg. Kg. Haakon stadfæster Hamburgs privilegier; trykt: DN VI no. 97 HUB II no, 326.
47. 1320, 19. juli, Bergen. Kg. Magnus Erikssons forordning om gilder, vintersiddere og udlændingers handel; trykt: DN VII no. 91, NgL III no. 64.
48. 1321, 22. juli, Lødøse. Samme stadfæster Bremens privilegier; trykt: DN V no. 67. RYDBERG, Sverges traktater I no. 198. HUB II no. 382.
49. 1330, 23. november, Bergen. Sammes privilegium for de tyske skomagere i Bergen; trykt: HUB II no. 495.
50. 1330, 12. december, Oslo. Sammes forordning om varefalsk; trykt; NgL III no. 69. HUB II no. 469.
51. 1331, 9. august, Bergen. Sammes forordning om udiændingers handel og liggetid i kjøbstæderne; trykt: NgL III no. 70. HUB 11 no. 502.
52. [1332], 4. mai, Stockholm. Samme til Lübeek: naar han kommer tilbage til Norge, vil ban undersøge deres klager over usedvanlig told m. m; trykt: LUB II no. 615 (1335). Jfr, HUB II no. 511, jfr. 512, 514, 525, 526.
53. 1340, 23. april, Oslo. Samme forbyder udenlandske kjøbmænd at udføre tømmer fra Follo, før de har erlagt told; trykt: DN I no. 266; Jfr. HUB II no. 652.
54. 1340, 6. juli, Helsingborg. Samme bevilger Rostoekerne 2 aara toldfrihed i Norge; trykt: DN III no. 203. HUB II no. 661.
55. [c. 1340]. Toldtarif for udlændinger (deriblandt Nordmand, Danske og Svenske] i Kampen; trykt: HUB II no. 668.
56. 1341, 28. juni, Stockholm, Kg, Magnus’s fortig med Kampen; trykt: Charters en beseheiden van Kampen no. 23; jfr. HUB II no. 675.
57. — — — — — Samme fastsætter udførselstolden paa sild for Kamperne til 6 penninge pr. last; trykt: DN V no. 151; jfr. HUB II no, 676.
58. 1341, 29. juni, Stockholm. Samme stadfæster kg. Haakons privilegier for Kampen af 1305 (no. 33); trykt: Charters en bescheicien van Kampen no. 26; jfr, HUB II no. 678.
59. 1341, 3. oktober, Helsingborg. Samme stadfæster Wismars privilegier; trykt: MUB IX no. 6154; jfr. HUB II no, 686.
60. 1343, 9. septenilter, Varberg. Sammes toldprivilegium for hansestæderne; trykt: DN V III no, 151. HUB III no, 13. Jfr, BRUNS, Die Lübecker Bergenfahrer s. VII.
61. 1344, 13. januar, Varberg. Sammes forordning om de fremmede kjøbmænds og haandverkeres skyldighed i Bergen; trykt: NgL III no. 75, HUB III no. 23.
62. 1344, 11. september, Helsingborg. Sammo stadfæster Lübecks privilegier i alle sine riger; trykt: RYDBERG, Sverges traktater II no, 282; HUB III no. 40.
[51]  63. 1345, 16. marts, Brekka, Sammes forordning om udændingers markedstid i Jæmteland; trykt: NgL III no. 77. DN III no. 229, DS V no, 3918, jfr, HUB III no. 52.
64. 1346, 12. april, Bremen. Bremen beder kg. Magnus, at dens privilegier i Norge af 1279 (no, 4) maa opretholdes; trykt: DN V no. 187; jfr, HUB III no. 70.
65. 1348, 13. januar, BaaJms. Kg. Magnus stadfæster Bremens privilegier i Norge; trykt: DN V no. 197. HUB III no, 119.
66. 1348, 3. august, Oslo, Samme forbyder de fremmede kjobmænd at seile paa skatlandene udenfor Bergen; trykt: NgL no. Ill 83. HUB III no. I36.
67. 1350, 7. juni, Bergen. Sammes privilegier for hanseaterne i Bergen til at kjøbg levnetsmidler og sætter straf for deres modvillige debitorer; trykt: DN III no, 272 (originaltext), HUB III no. 169 (originalteat og plattysk oversættelse).
68. 1350, 25, juni, Bergen. Ny udfærdigelse af no. 67; jfr. HUB III no. 172.
69. 1351, 18. februar, Riga. Kg. Magnus’s værnbrev for Rigas borgere under deres handelslænl til hans riger; trykt: RYDBERG, Sverges traktater II no. 298. HUB III no. 190.
70. 1351, 5. september, Helsingborg. Samme lover at stadfæste Wismars ældre privilegier, da privilegiebrevene er tabt ved deres raadhus’s brand; trykt: HUB III no. 213.
71. 1351, 17. september, Helsingborg. Samme stadfæster Wismars privilegier af 1294, 6. juli (no. 12); trykt: MUB XIII no. 7513.
72. [1351—52]. Stridigheder mellem kg. Magnus og hanseaterne; trykt: RYDBERG, Sverges traktater II 186—90, HR I 1 no. 175—77; jfr. HUB III no, 224—26, jfr. 245—48, 268 etc.
73. 1352, 23. april, Baahus. Kg. Magnus’s forordning for de tyske skomagere i Oslo; trykt: NgL III no. 86. HUB III no, 291 (urigtig 1354).
74. 1355, 21. juli, Helsingborg. Sammes forlig med Kampen og stadfæstelse af deres privilegier; trykt: DN V no. 222. HUB III no. 339; jfr. 327, 333—38, 340—43, 318, 3o3, 864.
75. 1355, 22. januar, Oslo. Sammes privilegier for Oslo; trykt: NgL III no. 89.
76. 1358, 4. marts, Helsingborg. Sammes værnbrev for Stralsunds borgere og andre kjøbmænd, som vil bringe levnetsmidler til hans riger; trykt: RYDBERG, Sverges traktater II no. 334. HUB III no. 390, jfr. note 2, hvor det fremhæves, at dette brev er foranlediget af mandedoden og dyrtiden, som dengang gik over Europa, og hvorom de bedste oplysninger findes i Limburger Chronik udg. af Wyss s. 46.
77. 1358, 29. mai, Baahus. Sammes stilstand med Lübeck; trykt: HUB III no. 403; jfr .404, se sammesteds s, 182 note 6.
[52]  78. [1358], 7. august, Baahus. Kg. Magnus’s brev til Stralsund om udlændingers ret til skibbruddent gods; trykt: HR I 1 no. 221; jfr 222 (Rostoek til kongen om samme 1358 ca, 15. december); se HUB III no. 413 og 429 og s. 199 note 2.
79. 1359, 6. april, Hdsingborg. Kg. Magnus’s og kg. Haakons stilstand med Lübeck; trykt: DX III no. 303. LUB III no. 321. Jfr. HUB III no. 439.
80. 1361, 15. juni, Bergen. Kg. Haakons privilegier for Bergen; trykt: NgL III no. 92.
81. 1361, 22. augwt, Liibeck. Kg. Magnus’s og kg. Haakons forlig med Lübeck; trykt: LUB III no. 408. RYDBERG, Sverges traktater II no. 352.
82. 1361, 8. september, Greifswald. Kg. Magnus’s og kg. Haakons forband med hansestæderne mod kg. Valdemar af Danmark; trykt: RYDBERG Sverges traktater II no. 353 a; jfr. HUB IV no. 25 og 26—27.
83. 1361, 9. september, Greifsowald. Sammes privilegier for hansestæderne i deres riger og i Skaane, efter dets gjenerobring; trykt: HUB IV no. 28. RYDBERG, Sverges traktater II no. 354; jfr. 355.
84. 1362, 20. marts, Stockholm, Kg. Magnus’s og kg. Haakons privilegier for Tunsberg; trykt: NgL III no. 94, HUB IV no. 37.
85. 1362, 10. november, Rostock. Vaabenstilstand med kg. Valdemar af Danmark; trykt: HR I 1 no. 277, jfr. 278. RYDBERG, Sverges traktater II no. 359.
86. [1365, marts.] Den tyske kjøbmand i Bergen foreslaar forandringer i sin ordinans; trykt: HR I 1 no. 357, jfr. 358.
87. 1366, 24. juni, Liibeck. Hansestædernes ordinans for den tyske kjøbmand i Borgen; trykt: HR I 1 no, 384, jfr. 383 og 376 § 11—12.
88. 1366, 30. juni, Kjøbenhavn, Kg. Haakons aabne brev om stilstand med Kampen; trykt: DN V no. 254. HUB IV no. 185.
89. 1366, 17. december, Rostock. Hansestæderne til den tyske kjøbmand i Bergen; afgjør spørsmaalet om lovligheden af et betalingsmandat, som en hansekjøbmand har erhvervet af kongen, hvilket kontoret finder hansestridigt, men hansedagen ikke; trykt: HR I 1 no. 389.
90. 1367, 19. november, Koln. Kølnerforbundet mod de nordiske konger; trykt: HR I 1 no. 413, jfr. 412, jfr. HUB IV no. 227.
91. 1368, 2. februar, Lübeck. Hansestæderne befaler de tyske kjobmæmd at rømme Bergen, Oslo og Tunsberg; trykt: DN VIII no. 182, jfr. HUB IV no. 239.
92. [1368, mai—juni]. De liansiske Bergenfarere klager over det tab, de har lidt ved at rømme Bergen; trykt: DN VIII no, 184. HUB IV no. 257.
93. 1369, 3. august, Liibeck. Stilstandstraktat mellem Norge og hansestæderne; trykt: DN VIII no. 186 og 187. HUB IV no. 311 og 312 jfr 305 (DN VIII no. 185) 293 (DN V no. 259 og 260), 315 (DN VIII no. 188), og 316 (HR I 1 no. 506).
[53]  94. 1369, 21. oktober, [Stralsund]. Ordinans for det tyske kontor i Bergen; trykt HR 1 1 no. 511, jfr. HUB IV no. 319, s. 130 note 1 og HUB IV no. 399, 425.
95. 1370, 20. marts, Trondhjem. Kg. Haakons forordning om de tyske skomagere i Bergen; trykt: NgL III no. og IV 382—83; platfysk oversættelse fra ca. 1500 HUB IV no. 338
96. — — — — Sammes forordning for de tyske skomagere i Trondhjem; trykt som varianter ti foranstaaende i NgL III no 99.
97. 1370, 24. juni, Baahus. Hansestædernes klagepunkter mod kg. Magnus og kg. Haakon; trykt: HR I 2 no. 1. RYDBERG, Sverges traktater II 403—7.
98. [1370, ca. 24. juni, Baahus]. Kg. Haakons svarpaa hansestæderne klageartikler; trykt: HR I 2 no. 2. RYDBERG, Sverges traktater II 408—11.
99. — — — — Hansestædernes replik; trykt: HR I 2 no, 3. RYDBERG, Sverges traktater II 411—16.
100. — — — — Kg. Haakons klagemaal mod hansestæderne; trykt: HR I 2 no. 4. RYDBERG, Sverges traktater II 416—21. Dette er den bedste redegjørelse for de norske ankeposter mod hanseaterne; se D. SCHÄFER, Die Hansestädte und König Waldemar von Dänemark s. 427 ff.
101. 1370, 1. juli, Baahus, Kg, Haakons stilstandstraktat med de forbundne stæder; trykt; DN VIII no. 191)1; HUB IV no. 357 jfr. 358 (DN VIII no. 190).
102. [11372] 12. februar, Bergen. Den tyske kjøbmand i Bergen til Lübeck om sin konkurrence med Englænderne; trykt: HR I 3 no. 311.
103. 1372, 20. morts. Hamar. Kg. Haakons fuldmagtsbrev for sine sendebud tii stæderne; trykt: LUB IV no. 169. HR I 2 no. 39.
104. 1372, 8, august, Bergen. Sammes privilegier for skomagerne i Bergen; trykt; NgL III no. 102 og IV 383—84. HUB IV no. 423.
105. [1372, før 8. september]. Den tyske kjøbmand i Bergens bønskrift til sjøstæderue om forskjellie forholdsregler; trykt; HR I 2 no. 41, jfr. 40 §§ 25—26.
106. 1372, 8.—25. september, Tunsberg. Resultatløse forhandlinger med sjøstæderne; trykt: HR I 2 no. 40; jfr. 42.
107. 1372, 30. september, Tunsberg, Forlængelse af vaabenstilstanden af 1370; trykt: LUB IV no, 179, jfr. HUB IV no. 430, 431 og 447.
108. 1373, 1, mai, Tunsberg. Kg. Magnus’s forordning om kongens forkjøbsret til skrei og fersk fisk; trykt: NgL III no. 104.
109. 1376, 24. mai, Bergen. Kg. Haakons reskript om, at skomagerne i Tnondhjem midlertidig maa sælge sine varer i Bergen for at betale et laan; trykt: NgL IV 384 (no. 16): HUB IV no 543.
110. 1376, 14. august, Kallundborg. Forhandlinger mellem kg. Haakon og hansestædernes raadssendebud om en endelig fred; trykt: HR I 2 no, 123.
[54]  111. 1376, 14. august, Kallundborg. Kg. Haakons fredstraktat med hansestæderne, hvori privilegierne stadfæstes; trykt: DN VIII no, 199; HUB IV no, 549, jfr. 550, Ratificeret af Lübeck 1376, 6 sept.; trykt: LUB IV no, 314, se HUB IV no. 557, jfr. 561, 564, 566, 567, 589.
112. 1376, 15, august, Kallundborg, Samme stadfæster Kampens privilegier; trykt: DN V no. 291. HUB IV no. 553.
113. 1377, 29. januar, Oslo. Sammes aabne brev om hanseprivilegiernes stadfæstelse; trykt: NgL III no. III, HUB IV no. 579.
114. 1377, 15, mai, Trandhjcm. Sammes forordning om tast paa de tyske skomageres varer i Trondhjem; trykt: NgL III no, 112.
115. 1379, 16. april. Overenskomst mellem skomagerne og det tyske kontor i Bergen; trykt: LUB IX no. 21 (s. 26). HUB IV no. 658.
116. 1381, 7. august, Trondhjem. Kg. Olaf stadfæster de tyske skomageres privilegier af 1370 (no. 95); trykt: NgL III no. 117; HUB IV no, 725 (plattysk).
117. [l381], 28, august, Homborsund. Det norske rigsraad til sjøstædernea raadssendebud: indtil kg. Olaf blir myndig, har de givet dr. Margareta fuldmagt til at forhandle med dem om fred og deres privilegier; trykt: DN I no. 469- HR I 2 no. 239.
118. 1383, 17. februar, London, Overenskomst mellem hanseaterne i England og den tyske kjøbmand i Bergen; trykt: HUB IV no. 768,
119. 1383, 28. september. Mariakirkens provst og kapitel i Oslos overenskomst med de tyske skomagere; trykt: SUHM, Hist. af Danmark XIV 532, jfr. 520. HUB IV no, 781.

25.

Dronning Margareta stadfæster kong Eriks stadfæstelse af hansestædernes privilegier i Norge.
A. Originaltranssumpt i Rostocks rathsarchiv, udfærdiget af biskop Detlev af Ratzeburg og Nikolaus, provst i Lübeck, 1399, 16. august.
B. Afskrift af A sammesteds fra 15. aarh.
C. Afskrift i flere receshaandskrifter, hvorover fortegnelse findes i HR I 4 no. 488.
Trykt: SUHM, Historie af Danmark XIV 645—47. DN V no. 383. 1 RYDBERG, Sverges traktater II no. 425 b.
Kjøbenhavn 1398, 29. august.
Wy Margareta van Godes gnaden koningh Waldemares dochter to Denemarken bekennen vnde betughen openbare jn dessem breue, dat wy dar by wesen hebben, dat vnse sone [55] koningh Eryk den steden, de in der dudesschen hense nu zint, enen breff ghegeuen heft, wort van worde ludende alse hir na ghescreuen steyt. (Her følger foreg. no. 24.) Vnde wy Margareta vorscreuen vmme leue, vruntsehop vnde ghunste willen, de wy van dessen steden vorscreuen bevunden hebben vnde ok hir namales hopen vnde van een vortan vormudende zint to bevindende, so vulborde wy, stedighen vnde confirmeren alle desse vorscreuen stucke in aller mate, alse vorscreuen steyt, van vnser weghene. Vnde tho merer witlicheit alle desser vorscreuen stucke, so hebbe wy vnse jnghesegel vor dessen breff ghehenghet laten-Datum anno die et loco quibus supra.
Segl: De to transsumenters segl.

26.

Lübecks, Stralsunds og Elbings raadssendebud kundgjør, at Rostock, Wismar og de øvrige mecklenburgske stæder samt Visby ikke skal nyde godt af de netop stadfæstede hanseprivilegier, før de har forligt sig med kongen, dronningen og de tre riger. 1
A. Original paa pergament i danske RA, Khavn (Lübeck og hansestæderne no. 28).
B. Afskrifter i flere receshaandskrifter, hvorover fortegnelse findes i HR I 4 no. 489.
Trykt: SUHM, Historie af Danmark XIV 647—48. HR I 4 no. 489. RYDBERG, Sverges traktater II no. 425 c.
Kjøbenhavn 1398, 29. august.
Wi Hinrik Westhof vnde Henning van Ryntelin van Lubek, Gherd Papenhauen vnde Wulf Wulflam vamme Sunde, Johan van Thorun van Elbinghe, van der stede weghen in Prussen, sendeboden der stede vorscreuen, bekennen vnde betughen in dessem jeghenwardighen breue, dat, allene de hochghebornen vorsten, here Erik to Denemarken, Sweden, Norweghen, der Wende vnde der Gothen koning vnd hertoge to Pomeren, vnde vrowe Margareta to Denemarken, Sweden vnde Norwegen koninghinnen, vmme vnser leue vnde bede willen gheconfirmeret vnde [56] ghestedighet hebben allen steden, de in der henze sind, sodane preuilegie vnde vryheid, alse den suluen steden van eren olderen vnde voruaren in den dren riken Denemarken, Norwegen vnde Sweden ghegheuen vnde verbreued sind, alse de breue, de se vns dar up ghegheuen hebben, claerliken utwisen; jodoch hebbe wi de confirmacien in sulken louen vntphanghen, also dat de here koning vnde vrowe koninghinne vnde de dre rike vorscreuen utbescheden hebben de van Rostok vnde Wismer vnde de anderen stede des landes to Mekelenborch vnde de stad Wysbu, bet to der tiid dat se van en mit mynne edder mit rechte ghescheiden sin vmme de schuldeghinghe, de se menen to en to hebbende. Wanneir se auer mit mynne edder mit rechte darumme ghescheiden sind, so schullen se der suluen vrygheide vnde priuilegie bruken in aller wise, alse wi der bruken, vnde nicht eer der neten edder bruken. Vnde vnser en yslik schal deme heren koninghe vnde der vrowen koninghinne van sineme rade vnde stad schicken twuschen hir vnde pinxten neghestkomende enen bref mit der stad ingheseghele beseghelt, van worde to worde, alse desse bref utwiset. Vnde dat men alle dingh so holden schal, alse hir vorscreuen is, so hebbe wi vnse ingheseghele to vorderer bewaringhe vor dessen bref henghet laten, de ghegheuen vnde ghescreuen is na Godes bord drutteynhundert jar dar na in deme acht unde neghentigesten jare, in deme daghe sunte Johannes baptisten, alse he vnthouedet ward.
Segl: No. 1 (Hinrik Westhof; i skjoldet en liggende stub, hvoraf opspirer 3 blade; paa hjelmen en siddende fugl), 2 (Henning van Rytelen; i skjoldet en med 3 roser belagt pæl), 3 (Gerd Papenhauen; et med ruder dækket skjold), 4 (Wulf Wulflam; i skjoldet 6 pæle), 5 (Johan van Thorun; i skjoldet en bjelke belagt med 3 ruder; paa hjelmen et ildspyende panterhoved).

27.

Voldgiftsdom, hvorved stæderne Rostock og Wismar faar ret til at bruge sine gamle privilegier i de tre nordiske riger.
A. Original paa pergament i danske RA, Khavn (Lübeek og hansestæderne no. 29).
B. Original paa pergament i Rostocks rathsarchiv.
Trykt: Wöchentliche Rostockische Nachrichten und Anzeigen 1754 s. 197. HR I 4 no. 554. RYDBERG, Sverges traktater II no. 429.
[57] 
Nykøbing (paa Falster) 1399, 29. september.
Witlik si, dat alle schelinghe, de gheweset is tusschen der hogheboren vorstynnen, koninghinnen Margareten, vp der enen syde, vnde den steden Rostok vnde Wismar van eres heren weghene, vp der anderen syde, bet an dessen dach, vetghenomen al dat louede, dat se louet vnde bebreuet hebben mit den ridderen vnde knechten vet deme lande to Mekelenborch vor eren heren, vnde vetghenomen, eft icht an beyden syden bynnen vredes ghescheen sy; vmme alle andere maninghe vnde schelinghe synt desse vorscreuene koninghine vnde desse vorescreuenen stede, Rostok vnde Wismar, bleuen by den steden, alse Lubeke, Hamborch, Stralessund, Gripeswalt; vnde der stede sendeboden vorescreuen hebben desse sake to sich nomen to eneme ghantsen ende, se dar vmme to vorschedende, wan id en nutte dunket. Vnde dar mede scal erer en myt des anderen beste vmmeghaan, wor se dat an beyden syden myt eren doen moghen. Vnde de van Rostok vnde Wismar scolen bruken alle priuilegien vnde vryheyt, de se van oldinghes in den dren riken Dennemarken, Sweden vnde Norweghen ghebruket hebben, vnde alse den steden vnde deme koopmanne van den dren riken be- seghelt is, id en were, dat erer en des anderen vyant worde. Vnde desse vorescreuen deghedinghe scolen nicht hinderlik wesen jeneghen deghedinghen edder breuen, de tusschen dessen vorescreuenen riken vnde steden ghedegh[ed]inghet vnde bebreuet synt, id en were, dat se vnderlank vyande worden, alse vorescreuen steyt; vnde ogh scolen desse vorescreuen deghedinghe vnhinderlik wesen allen deghedinghen, løueden vnde breuen, de tusschen koningh Alberte vnde desser vorescreuen vrowen koninghinne vnde den eren an beyden syden bebreuet vnde beseghelt synt. Vnde wi sendeboden der stede vorescreuen, alse van Lubeke her Hinrik Westhoff, her Jorden Plescowe, her Hennyngh van Rentilen; van Hamborch her Kersten Miles, her Johan Hoyer; van deme Sunde her Wllef Wlleflam, her Gherd Papenhaghen; van deme Gripeswolde her Gotschalk van Lubeke, her Bernt Wanghelcowe, hebben desse vorescreuen deghedinghe deghedinghet tusschen der vorescreuen vrowe koninghinnen vnde den van Rostok vnde Wismar. Hir hebben an vnde ouer ghewesen her Vredderik van Wenden, cummelthur to Thorne, her Johan [58] Dyergharde, groteschaffer to Maryenborgh, her Peter Rutze, borghermeister to Thorne, her Peter Vorstenowe, borghermeyster to Dantzeke, her Jons Andersson, her Volmer Jepesson, her Jons Ywersson, her Anders Jøpesson, her Berneke Sckynkel, riddere. Vnde dat dit also ghedeghedinghet is, alse vorescreuen steyt, des hebben wy sendeboden vorbenomet van dessen vorescreuen steden vnse ingheseghele to ener tuchnisse henghet laten vor dessen bref, de ghegheuen vnde screuen is na Godes bort dusent drehundert in deme neghen vnde neghentighesten jare to Nycopinghe, in sunte Michahelis daghe des ersseenghels.
Segl: No. 1 (Hinrik Westhof, som 26 no. 1), 2 (Jorden Plescow; i skjoldet en paa en stjerne lagt rose; paa hjelmen et mandsbrystbillede med hat og skjæg), 3 (Henning van Rentilen, som 26 no. 2), 4 (Kersten Miles; utydeligt skjold), 5 (Johan Hoyer; utydeligt skjold), 6 (Wllef Wlleflam, som 26 no. 4), 7 (Gerd Papenhagen; kun en hjelm med 2 horn, hvert besat med 2 paafjær), 8 (Gotskalk van Lübeke; skjold hvori en flettet blomsterkrans), 9 (Bernt Wanghelcowe; i skjoldet en rose og 2 spyd).

28.

Kong Eriks følgebrev for biskop Jakob i Bergen til almuen i Søndfjords syssel. 1
Vidisse paa pergament af 1410,19. april i danske RA, Khavn (Norge no. 25).
Trykt: DN II no. 565.
Kalmar 1400, 8. september.
Wij Eirik mædh Gudz naad Noriges, Swerikes, Danmarks, Wenda ok Gota kunungh ok herthogh j Pomeren sendom ollom monnom, som byggia ok bo j Sundhfiordæ syslo, som liggier j Bergwins biscopsdome, kerlica mædh Gudh ok ware nadh. pet skal yder kunnikt wara, at mædh samthykkæ ok radh war kerastæ frw ok modhor drøtning Margreta hafuom wi penna skipan giort mædh stadhfesto for pienost ok hulskap, som wi ok ware forældræ, som konunga fore oss woro j Norighe, hafuom alle tid funneth ok rønth af heiderligom herra, andelik fador ok war hul radhgefwaræ, broder Jacob mædh Gudz naadh bischop j Bergwin, at han skal syslone her mædh yder hafua ok fylgia honum alle sina lifdaghe vttan alt reken- schap mædh all konungxlik reet j minna luth ok meira, jnki vndan tækit vttan haf rekster ok hwal rekster, ner þet kan falla, swo got som tiiw mark fongildæ æller minna; þa skal forsaghde herra bischop þet vp bæra ok siælf behalda; ner nokot meiræ faller ofuir tiiw mark fongildæ, þa skullom wi halft hafue ok half herra bischop forsaghdæ. Skal þessa war gerdh ok [59] skipan haldest obrydelicæ mædh all stykke, som fore er saght, vttan alt atterkall mædh nokro woro andro brefue her eftir, swo lenge han lifuir. Hwar fore bidhiom wi yder ok biudhom, at J waren honom ok hans vmbodhz monnom, þeim han till settir, lydoga ok eftirladandæ ok jngom adrom epter þenna dagh, J hafuin þetta wart bref seet æller hørt, swo lenge fornemde bischop Jacob lifuir. Her till meira stadhfesta settar war kæra frw ok moder fornemda sit jncigle mædh wart jncigle fore þetta bref, þar giort war j Kalmarna anno Dominj m°. quadringentesimo, jpso die natiuitatis beate Marie virginis etc.
Samtidig paategning bagpaa: Transcripter aff ij breff, som gamle biskop Jacop aff Bergen hafthe herscapit(!) ludende vm thet, han hafthe aff herscapit.

29.

Otto Rømar, ridder og høvedsmand i Bergen, til Henrik IV, konge af England: meddeler, at han efter dronning Margaretas befaling har faaet istand et forlig mellem de tyske og engelske kjøbmænd i Bergen.
Original paa papir i British Museum, London, MS Cotton. Nero B III fol. 11 (ældre paginering 18 b).
Trykt: HINGESTON, Royal and historical letters during the reign of Henry the Fourth (Rerum Britann. medii aevi scriptores) I no. 20. HUB V no. 427.
Bergen [1400], 22. september.
Præmissa in Domino mei recommendatione servitii cum salute. Majestati vestre regie significo per presentes, quod domina mea carissima, domina Margareta Dei gratia Swecie, Dacie Norvegieque regnorum regina dignissima, michi demandando scripserat, 1 quod composicionem amicabilem et finalem facerem inter anglicos et almanos mercatores Bergis a constitutos de querelis, quas anglici mercatores conquesti fuerunt coram vobis super mercatores almanos supradictos. Eapropter volo vos seire, quod tres ab utraque parte cautionem sufficientem præstiterunt de treugis et pace servandis immobiliter inter eos, quousque prænominata venerabilissima domina mea, Margareta regina, seu dominus meus illustrissimus, dominus Ericus ejusdem gratia prædictorum regnorum rex, præfatam civitatem intrauerit, et deinceps per mensem proximum continuo tune sequentem. Quia vero domina mea regina memorata coram majestate vestra quodammodo delata dicatur mercatoribus almanis hucusque plus fauisse quam anglicis, et quod de voluntate domine mee sepedicte dictant esse, quod almani mercatores cum anglicis nec emere nec vendere quidquid deberent: hoc ad credulitatis januam, si sic est, vestre celsitudinis apex, humiliter supplico, non admittat, et ut strenuus miles ex parte domine falsum esse [60] probabo. Quia de mandatis 1 supradicte illustrissime domine mee regine habeo magis Anglicos pre ceteris quosque honorandos, cum id solum erga prefatos vestros homines dicta domina mea regina egerat, pro quo a vobis et vestratibus magis est merito commendanda. In Domino valete, michi super vestris beneplacitis præcepturi. Scriptum Bergis XXII die septembris.
Otto Rðmar miles et capitaneus loci bergensis supradicti.
Udenpaaskrift: Excellentissimo principi dominoque gloriosissimo, domino Henrico Dei gratia regnorum Anglie et Francie regi, domino Hiberniæ ac duci Aquitaniæ, cum reverentia premittetur.

30.

Gaute Ericsson, ridder, erklærer alle de breve, han har havt eller har af kongerne Magnus og Haakon, hvad enten de lyder paa len, penge eller sysler eller gjæld eller skyld, »dødhæ oc gantze maktløsæ, e hvoræ the æræ eller finnæs, swa at the her æftær engin macht hafuæ oc engin til scadhæ kommæ sculæ, oc later jæk for de minæ herræ konung Magnus oc konung Hakon oc min herræ konung Erik oc min fruæ drotning Margareta oc theræs, for de mine herres oc min frues, arwinge oc æftærkommeræ quitæ oc orsaghæ for all breff, giæld oc scyld oc for all stykæ; thy at mich ær for alt swo fult giort oc scheet, at mie fullelicæ oc wæl atnøgher. Men the tw breff, 2 som jæk nw fik aff for demin herræ konung Eric oc min fruæ drotning Margareta, oc the breff, som the hafuæ aff mich j ghen, som ludæ wpa Northmør, the sculæ blifuæ widh theræ fullæ macht wpa bodhæ sidher, æftær thy som the ludæ; ellers alt annit scal wære qwiit wpa minæ oc minæ arwingæs wegnæ, som foræ ær sacht. Oc til meræ beuaring allæ thissæ forscriffnæ stykkæs tha hafuer jæch mit jnciglæ mædh wilghæ oc witscap ladit hengæs for thettæ breff oc til witnisbyrdh her Jæcob Fastelsøns oc her Giorts in-ciglæ». Oslo 1401, 16. marts.
Segl: No. 1 (mangler segl og rem), 2 (Slægten Rømers skjold og hjelm; omskrift: S’ JACOB FASTALS?), 3 (I skjoldet et vildsvinhoved; omskrift: S’ G[VR]DERI GVRDERI).
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 21).
Trykt: DN I no. 575.
[61] 

31.

Erkebiskop Henrik i Upsalas modbrev til dronning Margareta som pantelensmand over Jæmteland. 1
Vidisse paa pergament af 1414, 24. februar i DAM i Khavns UBibl. (fasc. 101 a, additamenta nr. 17). Paragraftallene er tilsat her.
Trykt: DN VI no. 357; vidissen no. 389. Svenskt Dipl. från 1401 I no. 168.
Sigtuna 1402, 15. april.
Wj Henrik meth Ghudz nadh ærchebisbop j Wpsale kænnes thet meth thette wort opne breff, at wj j swodan mate oc tro haue anamet oc wntfanget Jemptaland aff mektich førstinnæ, wor natheghe frw drotning Margreta, oc j alle mate, som her efter følgher:
1. Først at swo meghet, som halft Jemptaland skylder vm aaret, thet scal hwart aar komme til sancti Olefs domkirke j Throndhem, j Norghe liggende, oc til ærchebiscops dømet j thæn samme stadh swo længe, til thes the haue fangit oc vpbarit swo meghet, som brister wtj the thusende lødhigh mark, som for de wor nathighe frw thøm bebreuit oc giuet hafthe, æfter thy hænne breff 2 ther vm luder, oc thet til medh, som hon Throndheems domkirke giuet hauer j sit testament, 2 sithen hon them thesse for dethusænde løthich mark gaff.
2. Jtem haue wj for de ærchebjscop Henrik nw lænt for de wor frw drotning til righessens gawn oc nytte tw thusend swenske mark j nobele oc j swensche pænninge, swo got mynt, som nw j righeno ær geft oc gængt, swo at hworghe syw swensche mark gøre een løthich mark sølff, j swo mate, at hwat wj fange oc wpbære aff then annen helfte, som Jempteland skylder om aaret, oc swo hwat wj fange oc wpbære aff alle bøndernæ j Jempteland ther fore, at thet fæste Tibrantsholm, som ther nw jnne bygt ær, nether lægs — thy at thet skal jo nw genist nether brydes — thet scolæ wj aff sla j thisse forscr. tw thusend swensche mark. Ok naar wj thisse forscr. tw thusend swensche mark aff thænne fornempde helfte aff Jempteland oc aff thet, wj fange for thette for des fæstes netherlegning, j swo mate wpbaret haue, som foræ ær sacht, hwat tha thænne for de helfte sithen om aaret scylder, thet skal sithen hwort aar komme til sanctj Eriks domkirke j Wpsale oc til oss oc wore efterkommere, oc swo mekit aff slas j the thusende lødich mark, j swo made oc efter thy for de wor frw drotning thøm j syt testament giuet hauer til for de sancti Eriks domkirke.
3. Jtem thæn stund thette for de land swo til pant oc til aff sla staar, som fore ær sacht, tha scule alle, som j thette for de land bygge oc bo, [62] holdes oc lates widh lagh, fridh oc ræt, æfter thy theræ laghbook wtwiser, oc ænkte fæste skal ther wtj byggiæs, wden meth wor herres koning Eriks oc for de wor fruwes oc there arwinges oc eftekommeres radh, samthykke oc goth wilie.
4. Jtem naar wy eller wore arfuæ thesse forscr. tw thusend swensca mark j swo made, som fore ær sacht, opbarit haue, hwilken ærchebiscop aff Throndheem eller aff Wpsale for de wor herræ oc frwæ eller theræ arwinge oc efterkommere sithen thet for de land tha hælder late wiliæ, tha scal thæn ærchebiscop, som tha landit fanger, scipa thæn annen ærchebiscop oc hans kirke hwort aar swo megit, som brister wtj, at han ikke fongit oc vpbarit hauer, som her fore screuit staar; ok han som tha landit hauer æller fonger, han haue ok wpbære swo megit, som hanum oc hans kirke brister, at the ike fonget oc wpbarit haue, som fore ær sacht, aff thæn annin helftæ aff thette for de land.
5. Jtem æn tho at wj for de wor frw drotningen thisse for de tw thusend swensche mark lænt haue bodhe j gul oc swensche pænninge, som fore ær sacht, tha scule thoc the for de tw thusend swensehe mark j swodane swenske pænninge oc swensk mynt, som fore ær sacht, ok ike j gul oss æller wore arfuæ aldeles betales, efter thy oc ther aff som her fore screuit staar.
6. Jtem naar wj æeller wore arfuæ thisse forscr. tw thusend mark j swo made wpbarit haue, som fore ær sacht, oc nar thisse for de domkirker oc wj for de twa ærchebiscopæ eller wore efterkommeræ the andræ pænninge, som for de wor frw drotningen oss j hænne testament hauer giuet, som fore ær sacht, wpbaret haue eller oss worther betalit aff for de wor herræ koningen eller aff for de wor frw drotningen eller aff theræ arwinge oc efterkommere, hwat ther j brister, at wj ike fongit oc wpbarit haue, som fore sereuit staar, tha scal thette for de land Jempteland friit oc frælst oc vmbewarit genist jgeen komme til for de wor herræ oc frwæ oc til theræ arwinge oc æfterkommeræ oc til krwnen, som thet her til tillighet hauer, genist wden alt hinder oc længre tøfring.
Oc til mere bewaring, at alle thesse forscr. støkke swo statheghe, faste oc wbrødelica bliue j alle made oc meth alle article, som her fore sereuit staar, tha haue wj wort jncigle meth wort capitels jncigle meth wiliæ oc witscap latit hænges for thette breff oc til witnebyrdh biscop Niclesse incigle aff Westra Aros, her Sten Beyntssøns, her Thure Beyntssøns, her Algut Magnussøns, her Amund Hats oc her Claws Flæmingx jncigle. Datum Siktwn anno Dominj m° cd° secundo, sabbato proximo post diem sanctorum Tyburcij et Valerianj martirum.
Bagpaa: Transcriptum. — Ærkebiscop Henriks breff aff Vpsale, hvilkelund han hauer Jempteland aff koningxdømet.
[63] 

32.

Vidnebrev om grænsen mellem Norge og Sverige fra Herjedalen til Solør, og at Sernabygd hører til Norge.
A. Vidisse af 1461, 2. juni, udstedt af Elling Eriksson og Tord Haakonsson, korsbrødre i Hamar. Den er overleveret i følgende svenske afskrifter i svenske RA, Stockholm (Danica, äldre gränshandlingar): 1. af ukjendt skriver fra ca. 1550; den er her lagt til grund. — 2. af Rasmus Ludvigsson, kgl. sekretær ca. 1540–94.
B. Vidisse af 1425, 27. juni, udstedt af Hamars kapitel. Den er overleveret i en svensk vidisse af 1602, 26. februar, udfærdiget af (häradshöfding) Albrecht Hansson paa tinget i Lima sokn, nu i svenske RA, Stockholm (Danica, äldre gränshandlingar). B’s original existerede 1602 i fordærvet tilstand.
C. Vidisse af 1615, 1. marts, udstedt af foged over Hedemarken og Østerdalen, Lauritz Michelsen, og tidligere foged sammesteds Lauritz Jensen. Ubekræftet afskrift i norske RA, Chr.a (grænsereguleringen vol. III no. 202). Gjenpart af »hovedoriginalen» existerede da i Herjedalens prestearkiv.
D. Afskrift af Eric Michael Wallenius, pastor i Särna 1651–80, i Särna sognearkiv, med paategning, at den er taget efter originalen.
Trykt: Handlingar rör. Skandinaviens Historia XXIX 36–39 (efter A ved C. G. STYFFE). NICOLAUS CELSIUS, HOLLENII Dissertatio de Dalekarlia I 17–18 (efter B med latinsk oversættelse); derfra i Dipl. Dalekarl. I no. 61 og Svenskt Dipl. från 1401 I no. 371 a og b. Dipl. Dalekarl. I 64 (efter D).
Sernabygd 1403, 5–6. august.
Thet see allom manom kvnukt, att ver Sigu[r]der a medt Gudz miskundh biscoper i Hambre vorom aå Särnebiigdh, b er ligger östeste c j vorom biskopsdöme sonedaghn d nästfor Laffvrenso e vaku f anno Domini M:cccc°tertio g såsom åå XIIII h åre rikies vaåres verduliges i herre, here Ericks med Gvdz nådh Norges oc Suerikes konung, k j hiå l oc hørdom aå, att Tord Arnulzson m räknade, talde oc grende n (?: greinde) ende merke omellom Norige oc Suerge oc böriade p försth j Siffrunbergett, q 1 som ligger [64] nord-auster a frå Herdale; thedan b oc j Randhamra c 1 oc saå j Toretzskiäll; d 2 thedan i Tronderklitt e 3 oc saå [i] f Landerdelldor tiorn; g 4 thedan j Landerdelldor åås h 5 oc så Ludnaltzflotä; i 6 thedan j Kroszekäldo k 7 oc så j Trollegraff l 8 oc thedan j Randelldebeck m 9 oc j Falmälghe; n 10 thedan j Vatuleffiäl o 11 oc saå mit j Gäisåsen, p 12 är ligger millom Vermelande oc Solöya. r Oc å s månedaghen her t näst effter suore Torer u aternempder, Mårthen O1affsson, vPeter Torgardsson, x Eynar Jonsson, Gunnar Ärlandsson oc Joan Biörsson, y bönder j Herdale, ffullan bokeredh z för oss, ått tessor endemerker æ haffua szå waritt aff ålder ø och hampne (?: iampnen) haffue gömdh oc holden, a oc att Serna bygtt b ligger fem raster cwppa Nories d landt, frå Randellobeck, som talder är j teszom [65] endemerkiom; a oc tetta b samma sannade tiijo c men aff Mora soknn, d ther her (?: their er) e saa heta, oc thå her näre wåra fmeth here Germunde j Morom, sokna preste synom, g först Olaffwer kroker, h Niculass hoffman, i Eric j Brunsberg, k Sebiörn Biörnsson, 1 Olafuer Håffuardsson, m Biörn Håffuarsson, n Niklas Karlsson, o Olaffwer skijnnare, p Eric Asmunsson, q Gwmme Segarsson, r som sig loffuade saa tetta hädhann aff holla skwlla oc alder ågånge vtan med loffue; s näruarande t oss, thå er veer tetta ugierdom oc ransakadum, sirä Haluarde j Sierne, preste j Aluerene (?: Aluerem), v sirä Torde Enersson, preste a Lutene, x sirä Ar[n]finne Ericsson y oc sire Olaff Amundsson, z Morten O1affsson, æPete Torgarsson, ø Gunnar Erlendsson, a Ornolffe Offegsson b oc Amvn Helgesson, c som sijn insigel d med vore insiglom e sette for tette breff, är giordt vaår stadh, dagi oc åre, som fore siger. f
[66] Hamar kapitels vidisse af 1425, 27. juni (B):
A. NIC. CELSIUS, HOLLENII Dissertatio de Dalekarlia I 17 og 18.
B. Afskrift fra begyndelsen af 17. aarh. i svenske RA, Stockholm.
Thesze (for: Thet se) allom godom mannom a kunnigt, at wij capitulares i Hambre sågom oc öfwerläsom [breff] wårs wärdligaste herres, b herr Sigurds c med Guds miskund fordom biskop i Hambre, d oc fierom e andre gode mannom, som här nämpnes f i brefweno, g med helom hängiandom oc oskaddom insiglom, h swa utlade i (for: wattande) 1 ord fra k ord, som her seges:
Her følger grænsebrevet.
Til sanno l her om settom wij capituli jnsigle for thetta råskripti m (for: transscriptum), thet n giordt war medh ° wickudagen näst for Päders voku p in synode i Hamre q anno Domini MCDXX quinto. r 2
Korsbrødre i Hamar, Elling Erikssons og Tord Haakonssons vidisse af 1461, 2. juni (A):
Allom manom a them, som thettha breff sia eder höra, b sender Elluger cEricsson oc Torer d Håkanson, korsbröder i Hambre medt (for: quedio) Gudz oc sijnne, e kvnokt görande, att när wij f worum i for de staadh tijsdaghen näst trinitatis messe dagh, sågom oc öffuerlåsom g breff med helom hengiandom h oc oskaddom jnsigle i saå ludende ord ffrå orde, k som här effter fylger:
Her følger grænsebrevet.
Oc tiil sande, att vii tette breff sogåm oc öffuerlåsom, l som för är sakt, tricko m vi okker insigle för tette n transcriptum anno Domini M:cdlxprimo.
[67] Albrecht Hanssons vidisse af 1602, 26. februar:
Stormechtige furste oek herre her Carll Sweriges rijkes utkorade konungh etc.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
Jagh Albrecht Hansson giör witterligit, att åhr effter Gudz bördh 1602 dhen 26. februar, då iagh laga tingh höllt medh allmogen i Limma sochn— — — så kom för migh ock nembden någre beskedelige män i för bdhe Lima sochn och framtede ett gammellt breff, som förderfuat war, ock lyder ordh från ordh, som her effter follier:
Her fölger vidissen af 1425 (B).
Och att dette så i sanningh är, såtte thesse godhe män i rätten, som är Anders Persson i Biskopiby, Simon Madsson ibidem, Helige Olufsson på Nääs, Arne Madsson i Risättra, Oluff Månsson i Hufum, Lasse Jönsson i Holm, Långe Lasse Mårten i Torgås, Staffan Biörnsson i Boo, Lase Biörsson på Högen, Knutt Olufsson i Tranestrem, Swen Biörsson på Moon, hwilke män samme åhr i rätten såtte, och till thes breffs krafft och bättre staffestellse henge wy effter ne welbördigh Jöns Daniellsson till Fremmanby, fogdee i Öster Dalerne medh Tuna sockn, och Erich Persson, fogde wedh Wäster Sölbergh gårdh medh dhers’ län, wåre sigäller her vnder medh mino egne signet, åhr, dagh och dygne, som försch tt ähr.
Fogderne Laurits Mikkelssens og Laurits Jenssens vidisse af 1615, 1. marts (C):
Kiender vi effterskrevne Lavris Mickalssen, kongl. majts fogde over Hedemarken og Østerdahlen, og Laurentius Jenssen, forrige fogd der sammesteds, giører her med vitterligt, at os er ladet tilsyne en copie af et merkeskielbrev lydendes i alle maader ord fra ord, som foreskrevet staar, og gienparten til hovedoriginalen er liggendes hos præsten i Hærdal ved navn hr. Mogns Pedersen, desligeste, bekiende tvende svendske ved navn Nils Halverssen Høknes og Oluf Tordssen paa Lille Moen, i Lime sogns kirke, som deres sogne præst hr. Hermans i forsvar haver. Dets til vidnesbyrd, at vi saadanne ord hørt haver, bekiende vi med vores signette her under og egen haand underskreven. Af Opslo den 1. mrtii anno 1615.
Lavritz (L. S.) Mickelsen 1
Lauritz (L. S.) Jensen 2
Eigen haand.
Eigen haand.
[68] 

TILLÆG.

Major Peter Schnitlers relation om de tre bygder Idre, Heen og Serna.
Litra C til Schnitlers examinationsforretning om Herjedalens grænser 1742, norske RA, grænsereguleringen vol. 21.
— — — — — — — — — — — — — —— — — — — — —
Grændserne af disse 3 de bøjde lauger til deris naboer gaae ligesom i en triangel: østerst i dend saakaldet Tolfv miil skoug er een Kors-kiilde, saa kaldet af nogle træ-kors, som i kiilden ere nedstuckne; og her er det, hvor Zerne bøyd eller spidzen af triangelen, hvorfra disse bøyders grændzer udviide sig i væster; og skal denne kiilde giøre skielnet fra Herjedalen i øster og nord, og fra Siljesdahlen i Dahle-Karlien i sønder; grændserne paa dend nordre siide til Herjedalen giør 1) denne Kors-kiilde 2) længere i væster Weiing- eller efter norsk tale maade Veide-fieldet, liggendes imellem Zerne og Herjeldalen og 3) Fiedtsiøe volan, et bierg, liggendes imellem Fiedt-søerne, som skille Eire fra Herjedalen; og kunde af referentens sagn sluttes, at linien fra denne Fiedt-siøe-volan skulle gaa over Gruveln i væster need til Soller-øen i Femund-søen; men linien til lands stræcke sig meere i nord væst ad Svuckue-fjeldet.
Grændserne paa den søndre siide af disse 3 bøyder til Dalekarlien have verit 1) forbem te Korskiilde 2) Troulle-grav eller Tiuru-grav, en 3 miil fra Korskiilden beliggendis, som har sit nafn af een stoer dyb grav, hvor tiære fordum skal være brændt; 3) Ranolle-bæk i væster, 4) Fullumielje i væster, 5) Waadalsfield j væster: dog alle mercker stræcke sig liidet i søer, liige som bøydernis teritorium udbreder sig væster; dette Waadals-field skal ligge nær Fullu field syndenfjelds og saa godt som hænge dermed sammen.
Dette blev af een Zerne-bonde paa Røros hos directeur Borgrevink discursive berettet.
— — — — — — — — — — — — — —— — — — — — —

33.

Kong Eriks privilegier for Rostock. 1
A. Original paa pergament i Rostocks rathsarchiv.
B. Afskrift af A i Langebeks Diplom, i danske RA, Kjøbenhavn.
Trykt: Rostocker wöchentliche Nachrichten 1755 s. 22. HUB V no. 624.
Vadstena 1404, 27. juni.
Wy Erik myt Godes gnaden to Denemarken, Sweden, Norueghen, der Wende vnde Gothen konyng vnde hertich to [69] Pomeran bekennen vnde betughen openbare in dessem breue, dat vmme besundergher vruntscop unde leve, de wy vnde vnse rike van den van Rostoke ghevunden hebben vnde wy vnde vnse rike vns noch hyrnamals van en vormoden to bevindende, vnde van ghunst vnde gnade weghene, so hebbe wy en sulcker priueleye vnde rechticheyt geghunt in vnsen riken to hebbende vnde to netende, alse se myt den andern steden van vnsen heren vnde vorvaren, konyngen in dessen riken, van oldinges darinne ghehat vnde ghenoten hebben alle de wile, dat wy vnde vnse rike anders nicht wan vruntschop, leue vnde ghut van en bevinden, alse wy hopen, dat wy och anders nicht bevinden. Darvmme bidde wy vnde beden alle vnsen amptluden vnde vogheden, dat gy it myt den van Rostoke also holden vnde doen vnde neten laten in aller mate, also hyr vorscreuen steyt. Vortmer oft de van Rostoke vnde de van der Wismer vnde de van Berghen jenighe schelenge sich vnderlanck hebben, so is vns berichtet, dat de vppe recht steyt; darvmme bliue it och vppe recht staende. Vnde to bekantnisse desser vorscreuen stucke so hebbe wy vnse secret vor dessen breff ghehenget laten. Datum Wastena anno Domini m°cdquarto, vi a feria proxima ante festum beatorum Petri et Pauli apostolorum.
Segl: Kg. Eriks sekret med de tre kroner og omskrift: secretum erici dei gracia regnorum dacie, suecie, norwegie, sclavorum gothorumque regis et ducis pomeranie; afbildet: Danmarks Riges Hist. II 389.

34.

Kong Eriks privilegier for Wismar.
Afskrift paa papir fra 1. fjerdedel af det 16. aarh. i Wismars rathsarchiv, bevidnet af notarius publicus Petrus Wedighe.
Trykt: Svenskt Dipl. från 1401 I no. 459. RYDBERG, Sverges traktater II no. 433.
Vadstena 1404, 27. juni.
Wy Erick myt Gades gnaden to Dennemarken, Sweden, Norwegen, der Wende vnde der Gothen koningh vnde hertich to Pomeran bekennen vnde betugen openbare in dessem breue, dat vmme besunderger vruntschoppe vnde leue, de wy vnde vnse ryke van den van der Wiszmer ghevunden hebben, vnde wy vnde [70] vnse ryke vns noch hir nhamals van en vormoden to bevindende, vnde van gunst vnde gnade wegene, so hebbe wy en sulker priuilegie vnde rechticheit gegunt in vnsen riken to hebbende vnde to netende, alsz see mith den anderen steden van vnsen heren vnde vorvaren, konyngen in dessen riken, van oldinges dar inne gehath vnde genoten hebben alle de wile, dat wy vnde vnse rike anders nicht wan fruntscoppe, leue vnde ghut van en bevinden, alse wy hopen, dat wy ock anders nicht bevynden. Darumme bidde wy vnde beden alle vnsen amptluden vnde vogeden, dat gy idt myt den van der Wiszmar also holden vnde doen vnde neten laten in aller mate, alse hir vorscreuen steit. Vortmer oft de van der Wiszmar vnde de van Rosztoke vnde de van Berghen jenighe schelinghe sich vnderlanck hebben, so is vns berichtet, dat de vppe recht steit; darumme bliue idt och vppe recht staende. Vnde to bekantnisse desser vorscreuenen stucke so hebbe wy vse secretum vor dessen breff gehenget laten. Datum Wastena anno Domini millesimoquadringentesimoquarto, sexta feria proxima ante festum beatorum Petri et Pauli apostolorum.

35.

Kong Eriks aabne brev til Bergen om fornyelsen af Rostocks og Wismars privilegier.
A. Original paa papir i Rostocks rathsarchiv.
B. Afskrift af A i Langebeks Diplom, i danske RA, Khavn.
Trykt: Rostocker wöchentliche Nachrichten 1755 s. 25. MOLBECH og PETERSEN, Danske Breve og Diplomer I 186. DN V no. 436.
Vadstena 1404, 27. juni.
Wy Erik mæth Guths nath Danmarcs, Swerighes, Norghes, Wændæs oc Godæs konung oc hertugh j Pomeren helsom waræ foghedæ ok vmbitzmen oc allæ Normen, som byggæ oc bo j Berghin, kærlicæ mæth Guth oc war nath, oc kungørom idher, at the aff Rostok oc aff Wismar hauæ for oss wærit oc storlicæ kiært, at theræ køpmen mughæ æy sua danæ ræthichet nywdæ eller hauæ j Berghæn, sua som the hafthæ, før æn orloghet wpa gik mellom thøm oc thissæ rikæ. Nw aff thy, at wi oc woræ righæ oss æy annæt aff thøm formodhom æn wenscap, kærlek [71] oc got, tha bethom wi ither oc bywthom, atj ladin thøm wether oc nydæ sua dan ræt, som the ther førræ nær idher hafthæ oc æy annit aff idher befinnæ vtæn wenscap oc got, sua som the førræ giorthæ, e mæthæn wi oc woræ righæ enktæ annit aff thøm befinnæ æn wenscap oc got, som oss hopæs, at wi oc æy annit aff thøm finnom. Jtem hauæ the aff Berghæn oc the aff Rotzstok oc Wismar nokræ sculdinge sich j mellom, tha ær oss beræt, at thet star wpa ræt; thy bliuæ thet oc wpa ræt standendæ. Oc at thettæ war wilghæ ær j allæ matæ, som her foræ scriuit star, tha hauom wi wort secretum thrykt wpa ryggen for thettæ breff. Scriptum Watzstenæ anno Domini millesimo quadringentesimo quarto, feria sexta post festum beati Johannis baptiste.
Seglet: spor af kg. Eriks unionssekret (se no. 33) trykt bagpaa.

36.

»Erik meth Gwdz nadh Danmarks, Swerikes, Noreghs, Wændas och Gotas konwng och hærtigh j Pomeren» og »Margareta meth sama nadh Waldemars Dana konwngs dottir» udsteder pantelensbrev til Ficke Grvpendall, hans hustru, børn og rette arvinger, paa kronens gods i Boknæs i Lana skibrede og i Skrikswika sogn i Viken, som han nu i være haver, med al kongelig ret, undtagen saa meget, som Læmeke Gærst der nu haver, for tjeneste og de 600 lybekske mark, han nu har laant dem. Pantet skal beholdes, til pantesummen er betalt, og de af panthaveren oppebaarne kongelige rettigheder skal ikke komme til afdrag i »hofwdh pæningana». »Till mere bewaring allæ thæssa forscrifna stykke tha sætte wy for de kwng Erik och drottning Margareta war jnsighle for thetta breff, och hafwa wy bedhet ærlighe mæn hær Amwndh Bolt, hær Jon Darre, hær Endrith Erlendson, riddara, Swale Remarson og Sæmwnd Ifwarsson (for: Thorgiulsson), laghman j Wighen, awapn, lædæ theras jnsigle till witnisbyrd hængias for thetta breff.» Egholm 1405, 21. januar.
Vidisse paa papir af 1425, 11. juni i svenske RA, Stockholm.
Trykt: Svenskt Dipl. från 1401 I no. 527. DN XVI no. 50.
[72] 

37.

Dronning Margaretas instrux for kong Erik paa hans hyldingsreise til Norge, efterat han var bleven myndig.
A. Koncept paa papir i danske RA, Khavn (Danske kongers historie fase. 2). Et hefte paa 8 kvartblade, hvis øvre kant er borte. Paragraftallene er tilsat her. Konjekturer er sat i klammer; de usikre med ? efter.
B. Jon Mortensens afskrift fra ca. 1750 i Langebeks Dipi. i danske RA, Khavn. Dengang var mere af A i behold.
Trykt: Nye Danske Magazin VI 247–64 med indledning og anmærkninger af WERLAUFF. DN XI no. 110.
Uden sted [1405, 21. januar–15. februar]. 1
1. . . . . . . . . . . . . . . .. . . .. . .. . . . . . .. . . hauer god . . . . . e . . . oc wachter . . . . oc at han tagher Gudh til hiælp oc wor Frue oc [holder?] sin gardh, swo han wel staar, oc at ther holdes wel fridh alle stadhe, hwor han far fram, oc om nogher gør noghit wmagh eller drifuer nogher wstyræ, æntich j hans gardh eller anner stadh, at han tha lade rætæ ther ouer, oc at han holder eky meth thøm, som thet gøræ, mæn at han holde meth sin æmbutzman, tha kan han thes bæther styret oc rætæ ther ouer oc andræ se th[øm fore?] hælder withe atgøræ illæ.
2. Jtem tw styckæ sylkæ, som gull er wt j, fik Jacop wor fadebwrs swen; thet enæ scal sancti Halwardhs kirkæ 2 haue [for at] gange j processio amot hanom, oc thet andræ wor Frue kirkæ. 3
3. Jtem førstæ han kommer til Wermeland, at han thænc[ker til], at vpa then annen søndach æfter kyndelmøsse 4 th[a at] wæræ i Winger amot Northmennenæ, oc at han t[agher] aff thet thyeskæ øll oc myøth, [73] som Staffen schiper [førde] aff Etzholm, 1 thyest øll oc myøth vpa thet, at han [kunnæ] atplæghe thøm wel meth førstæ, the kommæ til [honom, at] han lyøfuer Northmennenæ, som han bæst kan.
4. Jtem førstæ han kommer jn j Norghæ, tha scal han befale en [man], som heder Herluch, 2 oc Jessæ Ericsson 3 at ridhæ meth hanom, [æfter]thy at Herluch kænner bøndernæ, oc Jessæ Ericsson kænner dw
5. [Jtem?]. . . . . . . . . .. .th[er . . . wet]her styyrt . . . wpa .... we[ynæ] .... swo oc [wpa] drængenes weynæ
6. Jtem wor søn lader alle weynæ, ther som han far fram, almoghen hyllæ hanom oc swærghe, at the wele meth Gudhs hiælp halde hanom fore there konung aff Gudhs nadh oc gøræ hanom alt thet, som thøm bør there konung a at gøræ, oc at han sigher thøm j gen, som hanom thettæ gøræ, at han wyl halde thøm with fridh, lagh oc ræt æfter sin bæ ste macht, oc at han thettæ ængelund forsymer atgøræ, hwor han fram far, som fore er sacht. 4
7. [Jtem sw]o manghe gothæ mæn, som hanom nw hæthen følghe, 5 [swo o]c hans thyænere b j Wermeland c [oc] Northmennenæ thøm ma han lade ligge nær sich j then samme by, som han sælfuer wt j ligger, oc at han [legg]er fothermarschen 6 oc drængenæ vpa land, æfter [thy s]om forescr. star, til thes han kommer til Akershus, [tha m]a han oc sænde fothermarschen oc skythernæ oc drængenæ vpæ bygden oc behalde knapenæ nær sich.
8. [Jtem tal]æ Northmennenæ noghit vm, at han scal bliue vpa bygden, swosom er vpa Heethmarken eller anner stadh [fare] bort oc thingæ, tha ma han swo swaræ, at han hauer [e]ky æn dyghert vmgonget ther meth; mæn vpa en stadh, swosom er æntich j Borghesysel eller j Romerighe, at han ther sælfuer ma nær bliue oc thingæ en tidh, oc at han befelit sithen the andræ at thingæ annerstadh.
9. [Jtem] . . . . . . . . . [ma han fare til Akers-] hws, oc lade sw[o] . . . . [o]c sta hanom fo[re i thre dage eller] fira, [74] oc førstæ t[he th]re eller firæ daghe ære framg[ongne,] byudher her Amun[d 1 hanom tag]ha huset, at han tha thagher thet j Gudhs nafn; [byudher han] hanom thet oc ey, tha ma han thet kræfiæ aff hanom j Gudhs nafn, oc taghet wenleghe aff hanom meth ængin wpstød[h o]c fongæ thet swo her Endrith 2 , hans køke mestere, swo længe, som hanom thycker.
10. Jtem vpa Akershws er eet fadebwr, oc ther wt j ligge gamlæ konungx breff, rækenscap oc registræ vm konungens jordher oc anner styckæ; førstæ han hauer anamet huset, at han tha kræfuer thettæ [for]scr. fadebwr aff her Amund, oc at han [hauer] ther fleræ gothæ mæn nær oc later sit jncigle sætte ther foræ, oc ther til meth hanom two gothæ mæns jncigle, [jntil] han hauer tidh til at se, hwat som thet er, som han ther [fanger]; oc førstæ han thettæ forser, hauer anamat aff her Amund, som forescr. star, at han tha fa hanom wenleghe thet qui[ttebreff], som han nw jnciglethæ.
11. Jtem vm her Amund eller nogher anner byudher hanom til gæ[st, at] han jo tha æder meth thøm, oc vm nogher man eller quinde, vng eller gamel, byudher sich til at gifue hanom nogh[it lidhet] eller dyghert, at han taghe thet lyøfleghæ aff thøm, [hwil]kit vm han eky giorthæ, tha mate folkit fa ther nogher styggilsæ aff, oc tha toghe man thet annerlethis at være, æn som han thet mentæ, oc ther mate meghit aff kommæ.
12. [Jtem]. . . . . . . . . . . . . . rughbrøth ij lester f . . . . . . . . . . . . . .[th]æm fo there bøn schuld, tha ma [the ha]fue c mark aff . . . . . . . . . . . . . thesse forscr. [75] peningæ, oc at han l[a]der besta thet vpa iij c., swo at han thøm faar oc ther til thettæ forser, øll oc brøth oc sild. 1
13. Jtem førstæ han hauer anamet husit aff her Amund, at han tha faar at widæ, hwat som ther er vpa husit aff malt, myøl oc kost oc anner styckæ, oc at han sithæn spørgher her Amund at, vm the nøøt oc myøl oc malt, som ther plæyer jn at komme vm winteren, oc vm then gengærdh, som han baar vp, oc at han lade thettæ forser, samen komme oc fa ther her Endrith, oc at han oc sighe her Alff Haraldsson 2 til oc fleræ mæn, han hauer til screuit vm gengærdh, 3 at the lade the gengærther sammen komme oc antwordes her Endrith, oc at her Endrith lader scriue, hwat som han wpbær bothe aff gengærther oc aff byen oc bewarer thet wel, til thes war søn kommer j gen aff Tunsbergh.
14. Jtem Magnus Haquonsson 4 oc andræ Northmæn, som til hanom komme, at han lader thøm bliuæ vpa Akershws, mæthen han far til Tunsbergh, wtæn Herluch 5 at han jo bliuer nær hæstenne, æfter thy som fore er sacht, oc at han taghe her Endrith meth sich oc hans eyghit houesin, thy han scal jo haue nogher meth sich, som her Endriths æmbethe a 6 tagher varæ, oc at han oc her Endrith befalit mæthen vpa Akershws en aff Northmennenæ, hwem thøm thyeker, swo længe wor søn oc her Endrith haue wærit j Tunsbergh, oc at han tagher jo her Endrith meth sich. 7
15. [Jtem], . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . .. . . . . . at then hielp, som [køpstæd?]he scule giffue, [at the gif]uer thet, oc at han fonger [then wt] j smør, hudher [oc r]ethæ penningæ, wten j [76] [Ber]ghens bi[scopsdø]me, at the gifue ther thenne forscr. hielp wt j fa[ar] oc annen ætende ware, oe at han tale with thøm, som thenne hielp scule wpbære oc foresta, oc hwo som the scule være, bothe biscope, ridderæ, fruer oc juncfruer, som amot hænnæ 1 scule faræ til Berghen oc henne scule vntfa, oc at han sigher til thøm, at han sætter all stycke til Gudh oc vpa thøm vm thisse forscr, styckæ, aff thy at han hauer ey vmgonget meth swo dan styckæ.
16. Jtem at wor dotter 2 bliuer qwær vpa husit, thy thet staar ey wel, at han fører hænne vm land meth sich, mæn at han lader sa[mmen] komme vpa husit bothe aff byen oc aff gengærther, [hwat] han ænde kan, æfter thy som fore er sacht, til at halde wor dotter meth, mæthen han er vpa Tunsbergh, oc sich [sælfuer?] førstæ han j gen kommer.
17. Jtem at han forthæ sich farløst til Tunsbergh oc kommer thøm aff stædh, som faræ sculæ, som han raskæst kan, æfter thy som han wel wed, at ther ligger macht vpa. Her Jon Darre 3 oc her [Endrith?] haue sacht, at the wele se vm et schip ther til, oc biscop Pæther 4 hauer sacht, at han wyl schipe ther eet schip til, at the, som faræ, scule fa eet aff the schip, som først kommer; komme oc eky thisse for de schip swo raskleghæ, at han tha se vm eet annet schip, huilkit som ther først vnder landit kommer, oc forther thøm ther meth aff stædh; thy at e før han kan forthæ [thøm aff stædh, jo bæthræ er thet?]
18. Jtem [at the, som faræ sculæ, sculæ lofue?] with there syæl oc ther vm er schilder with sin [77] rigis radh, swo oc vm [thet bre]ff, som scriues scal samme stadh, a oc the scule [haffu]e wt meth sich, [at] the thet swo dictæ oc scriuæ oc al æ[r]ende swo betractæ, som han oc righen, hans modher, drotning Margretæ, oc hans suster, juncfrw Katherinæ, oc alt thet, som hanom bør at betrachtæ oc besørghe, bothe j liiff oc æfter døth j all styckæ, som the wele antswaræ for Gudh, oc som han tror thøm til, oc fore er sacht, b oc jo swo meth Gudhs hiælp, at worther thet eky en stadh, at thet tha worther en annen stædh, ther som Gudh thæckis, at the faræ jo eky slappe hem. c
19. Jtem at morghen gafuen 1 næfnes wt with nafn, hwat thet scal wæræ, oc at han formaner thøm, vm hwor lang tidh han hauer biit, sithæn han jætæ thøm thet j Helsingburgh, 2 oc at han wyl æn gernæ bithe thenne tidh ther æfter, som han hauer sacht thøm, vpa thet at han ma meth Guds hiælp her for jnnen fa, hwat som Gudh hanom ther aff wyl vnnæ, swo at han thorff ey længer [wijther at bithæ ther æfter, e hwat wæyæ, som Gudh wildæ hanom sithæn annerstadh wisæ, og at the faræ jo eky slappæ hem, mæn at the føræ jo noghit hem meth sich j gen, [t]het som got ær oc nuttelicht, oc Gudh ma haue hether aff [j] Jesu Christi oc Marie nafn, oc jo lyofleghere, kærleghere oc r asker æ han skil thøm f ran sich oc forther thøm aff stædh, jo bæthræ er thet.
Oc jo raskeræ oc bæthræ han schil thøm fran sich, som then hielp 3 scule wpbæræ, førstæ han wed, hwat hwn schal wæræ, jo bæthræ er thet.
. . . . . . . hænne . . . . . . . erende, som hanom nw mæst macht . . . . . . [e]ndich meth.
20. Jtem vm Northmennenæ wele haue righens jncigle ypp, som prouisten aff Oslo 4 loffthe (?: haffthe), oc er eky han kommen, som han [78] wyl a haue ther til, tha ma han sighe thøm, at han wyl først tale with righens radh vm hwem, som han wyl haue ther til, oc at han wyl ey før taghe jnciglet vpp; er oc han kommen, som han wyl haue ther til, tha ma han sighæ, at han wyl haue hanom ther til, oc forsøghit meth hanom nogher stund ther meth; thy han hauer oc førre vmgonget ther meth; oc at han tagher oc ængin annen til canceler oc fonger ængin annen jnciglet wten then, som [han] hauer til screuit at til hanom scal komme, oc han ther til haue wyl; thy han wed wel, hwem han ther vm til screuit hauer, at han hanom thet jo swo lader befynne, som han hanom til screuit hauer; thy wy thænckæ, at han faar ther til b ængin bæthræ. Oc woræ thet swo, at nogher sachthe til hanom, at han kunnæ eky bothæ wæræ foghit oc canceler, tha ma han swo swaræ, at han wyl spørghæ hanom ther sælfuer at, huro han sich ther wt j trøster, oc tha ma han talæ with hanom ther vm; thy wy tro wel, at han trøster sich ther wæl til at gøræ bothe; wy tro wæl, at han faar ther oc c ængin bæthræ til, bothe for then kast schuld, som ther scal wæræ j sommer, swo oc for anner stycke, hwat som han aff hanom wether thorff; d thy han er willich atgøræ, hwat hanom er liøft. e
21. Jtem at han lader ængin haue macht til atsætte hanom æntich nether eller vpp eller atlæghæ the læn fran hanom, som han nw hauer, wtæn Gudh oc sich sælfuer oc os; aff thy at ther fynnes sommæ, som hanom æræ eky gothæ, forthy at han er en wtlæntsch man oc star fast vpa thet, som krunen hauer ræt til. 1
22. [Jtem] 2 . . . gh . . . e hanom x lester rugh. x & biugh ham bethes iijc mark aff thøm, octhæn vpa ijc mark oc ther til thet [forser, øll oc brøth oc si]ld, at han thet faar aff thøm.
23. Jtem sudergarthenæ j Tunsbergh oc j Oslo 3 the plæye at giuæ steflæ oc scho; thy ma hwar suderegarthen gifuæ c par stef læ, oc ijc par scho, som han ma bothæ gifuæ wor herris folk j fastæ, oc sinæ pyltæ, oc hwem hanom thæckis, oc sinæ stolswenæ. k
[79] 24. Jtem vm her Jon Darre, 1 her Otte Rømer 2 eller her Jacop Fastelsson 3 eller noghræ andræ, som wort haue jnne haft oc os rækenseap æræ plichteghe, at han ængin rækenseap aff thøm hører eller wntfaar oc thøm ey quittebreff gifuer ther vm; mæn ym the tale til hanom ther vm, at han wisær thøm tha til os ther vm, forthy at han wed wel, at wy haue hans apnæ breff ynder hans jncigle ther vpa, at wy scule høre there rækenseap oc gifue thøm quittebreff, som her til haue haft noghit. a 4
25. Jtem then sysæl, som her Endrith er nw bebreuit, then hauer her Jacop Fastelsson haft her til; thy vm her Jacop kommer til wor søn oc wyl haue nogher anner sysæl aff hanom, tha ma han swaræ honom swo, at han ma først gøre rethæ aff thenne forser, sysæl oc fleræ, b som han her til hauer haft, som fore er sacht.
26. Jtem vm nogher clærk eller leghman kommer til hanom oc bether hanom vm nogher priuilegier eller friheet, frælsebreff eller worthnethebreff, eller breff vm nogher schipp til Island c eller nogher schiprether, eller sysler, eller vm gots atlæne, at han høre tha there mening ther vm wt, oc swarer swa . . . . . . . . . . . . . . .. . . . thæncke ther vpa, førstæ han hauer syst thisse forser, ærinde, at han tøfret ther meth, som han længst kan, oc f[ørstæ] han hauer syst thisse forser, ærende, oc the wele wide hans mening ther vm, tha ma han schyudhæ thet vpa os oc sighæ, at han wænter os dachleghe til sich oc førstæ han finder os, at han wyl tha ger[næ] gøræ ther wt j, hwes os tha worther til radhe ther vm, oc at han kan ther ænktæ til gøræ, før æn wy komme ther til; thy at wy wide ther meer aff æn han; oc at han lade ther vpa besta thet, oc at han wel waræ tagher, hwem han gifuer nogher breff vnder sit jncigle, som han dachleghe nær sich hauer.
27. Jtem vm nogher bether hanom vm nogher dachxbreff eller landswistebreff eller nogher swo dan breff, som man plæyer atgifuæ vnder thet jncigle, som ther j righet plæyer atwæræ, oc the wele haue breuen vnder thet jncigle, som han dachleghe nær sich hauer, 5 at han sigher: aff thy at swo dan breff plæyæ atgifues vnder thet jncigle, som ther ær j righet, oc eky vnder thettæ hans jncigle, som han nær sich [80] hauer dachleghe, tha gifuer han eky nw nogher annen breff wt, før æn then kommer, som canceler scal wæræ; mæn at han tha gifuæ breff wt, æfter thy som seethwanæ ær, ynder thet sammæ jnciglæ, som prouisten hafthe. 1
28. Jtem at han tagher waræ, at han gifuer eky manghe breff wt vnder hans jnciglæ, som han nw nær sich hauer, oc jo eky permæns breff meth hængende jnciglæ; oc vm nogher taler vm gengærthebreff vpa papyr meth hængende jnciglæ, at han lade eky sit jncigle ther foræ hængis, mæn at han lader jnciglet thrykkes vpa ryggen for swo dan breff aff papyr. 2
29. [Jtem] . . . . . . . . . . . førstæ Tidekæ 3 . . . . . hanom vm noghit, at han tha tøffuert thet længstæ han kan . . . . . . stæ han kan eky længer tøfræt, at han læne hanom [igen?] then schiprethæ, etc. som [hans g]ardh Manwich 4 ligger wtj, swo længe hans nadh til sigher, oc til thes thet breff j gen calles, som hanom ther vpa gifuit er; oc taler Ty deke sithen til hanom vm, at han wyl haue thenne for de schiprethæ til at lade sinæ hæstæ ga wt j, tha ma han swaræ swo, at han læner hanom then for de schiprethæ hwerkin til hæstæ eller anner styckæ, wtæn foræ hans thyæniste schuld, swo længe hans nadh til sigher; oc er han hanom sithen noghit meer anseendæ, at han thet tha wpschyuder oc gør ther thoch ænktæ annet til, før æn wy ther til komme.
30. Jtem at han kræfuer the c nobelæ aff her Gaute Ericsson, 5 som han scal wtgifuæ vm paschæ vpa Nordhmør; a oc sigher her Gaute tha, at han fik biscopen aff Oslo 6 the c nobele, tha ma han swaræ swo: eky hauer wor modher os swo beræt, mæn the c nobele, som biscopen fik, thet æræ the c nobele, som han schulde j fiordh wt hauæ gifuæt vm paschæ, oc wyl han noghit haue aff hanom, tha worther han atlæggæ noghit j stadhæn j gen oc giue nw the c wt wm paschæ. b Oc ma han [81] sighe til her Gaute wm Schedhesysæl, at han hauer swo talet meth os ther vm, at han wyl hælder lade hanom Schedhesysæl foræ hans thyæniste oc penningæ æn noghen annen, oc ther vpa a for han oc wel c nobele aff hanom, oc at han lade hanom sithæn then for de Schedhesysæl vnder fullæn greyn oc rækning hwort ar aff atsla, til thes han hauer the c nobele b wpboret, som han faar hanom nw vpa Schydhesysæl, c oc at han sithen haue then samme sysæl, swo længe hans nadh til sigher, oc breuit j gen calles, som han hanom ther vpa gifuer.
31. [Jtem].. . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . .. . .. . .filkæ tha thekylader, thy at han til sigher thet tha . . . . [fran] krunæn oc til kirken .... at han lader biscopen [i Berghen?] haue thet framdelis, som han nw hauer; thy at han gør thet bothæ ther aff oc aff [andet], som han hauer aff hanom oc [os rethe?] lighæ, swo at før han til hanom kommer, tha schipe han hanom jo noghræ penningæ aff thet, som han hauer.
32. Jtem ligger ther eet læn, som heder Sparbofylkæ, huilkit som d schylder wæl xiiij lødhich mark eller xv, oc thet hafthe ærchebiscop Wynald aff wor søn oc os til læns, e til thes han døthæ, 1 swo at han gaff ther mer wt aff, æn han bar ther aff wpp; oc vpæ then tidh f ærchebiscopen bleff døth, tha budhe wy Halwordh Næbæ til, at han schulde taghit j gen til sich vpa woræ weynæ; oc nw wide wy eky ænkit, hwat hælder ærchebiscopen 2 hauer thet eller ey; thy ma wor søn nw sighæ til ærchebiscopen, at vm han wyl nw hiælpe hanom meth sinæ penningæ, mæthen thet gørs behoff, tha wyl han lade hanom thet sammæ læn vnder fullæn greyn oc rækning hwort aar aff atsla, til thes han hauer wpboret swo meghit, som han ther vpa wt læner, oc sithæn swo længe hans nadh til sigher.
33. Jtem bether nogher hanom vm noghit aff then hiælp, som the scule nw alminneleghæ hiælpe hanom meth ouer alt righet, at han ængin man ther noghit aff gifuer; mæn at the, som han ther til sætter, at thet sculæ wpbæræ, at the then hielp anamæ og bewaræ oc gøræ hanom ther sithen rethæ aff; oc at han haue then hielp til thet ærende, g som han wel wed, 3 oc gifue ther ængin annen noghit aff; mæn at han lader thøm oc rikens radh h ther foræ radhe, som han ther til sætter, i oc bruste ther noghit wt j, tha komme schylden til hanom.
[82] 34. [Jtem]. . . . . . . . . . . . . . . mghæ fa nogher . . . . . eller schiprether eller lænænktæ ther vpa . ..... a, mæn at han swaræ swo, at han hauer gifuæt thøm swo meghit, som han wyl gifue thøm. . . . eky ma han oc wel j swo made noghit læn wt sættæ. . . . lader han oc wt j thet schiftæ, vm han swo giorthæ.
35. Jtem vpa then tidh, som biscopen aff Berghen 1 foor sinnist hem fran os, tha befelde wy hanom at kallæ j gen alle worthnethebreff oc frælsebreff oc breff, som vpa schip til Ysland woræ gifnæ; swo wide wy wel, at han oc giort hauer, oc at hwo som swo dan breff wil haue, han scal haue thøm vpa ny aff wor søn eller os; thy vm nogher kommer nw til hanom j Norghe meth gamlæ breff, som konung Magnvs, konung Hakon eller wy eller andræ haue wtgifuet vpa goths, læn eller friheet eller schip a eller nogher swo dan styckæ oc bethis stadhfæstilsæ breff aff honom ther vpa, at han tha swo swarer, at han wed ey aff, hwat som the haue vnt, før æn wy ther til kommæ.
36. Jtem vm han kunne swo bestillet, at her Jon Darre 2 blefue with Tunsbergh, til thes han hafthe kommet thøm aff stædh, som faræ scule etc., tha woræ thet bæst; kan oc thet eky sche, at han tha anamet j Gudhs nafn oc fa thet her Endrith swo lenge, til thes wy scriue hanom til, hwem han scal fa thet etc., b oc at han fonger swo her Jon Darre wenleghe thet breff vm Listesysæl.
37. Jtem at han lader her Jon Darræ gøre sich rethæ vpa then gengærdh, som han hauer nw wpboret, oc vpa then wtfarælethanger, som wt gaffs bothe j fiordh oc j ar
38. [Jtem]. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
39. Jthem the sammæ [af rikens] radh ær nær va[ridt] hau[er] . . . . thøm tha til[kaller] vnderstundom somme aff thøm oc vnderstundom sommæ, oc at han lyøfuer thøm, som han bæst kan, oc hwat som hanom wetherfar, thet noghit mærkelicht ær, at han spør thøm til radhz ther vm, oc spør thøm at, hwat thøm er ther aff witerlicht; oc vm han scal wæræ vpa c nogher dom eller noghit sighæ, at han fly thet swo, at thet er gudhelicht oc schællicht oc æfter thy, som laghen wt wisær.
[83] 40. Jtem at han gør wor orsaghen til her Amund Bolt vm hans dotter 1 oc a huro her Gæstes 2 oc hennes wenæ førthæ hanom thet vpa, b før æn han wiste noghit aff her Amunds dotter, oc før æn wy komme til wor søn til Egholm, 3 swo oc sithæn før æn wy komme til wor søn til Haghneløsæ; 4 oc tha wy kommæ ther til, hwat wy swarethe her Endrith, oc huro wy lachthe tha koret til hanom sælfuer, oc hwat som her Endrith swarethe ther til, thet hauer han sacht, at han wyl beræte her Amund, wor søn nærwærende; ther bethe wy oc wor søn vm, at han thet swo flyr, at her Endrith sigher her Amund sannende her om, wor søn nærwærende, oc at bothe wor søn oc her Endrith sighe sannende her om oc gøre wor orsaghen oc sighe, hwat schuld wy haue ther wt j; aldrigh waræ hanom oc gifnæ ther noghræ penningæ til, at han schulde æntich lade. . . . . . . . . . . . . . . ren gor[t] . . . . . . . . wy at. . . . . . . . ænktæ aff her Amunds dotter før æn. . . . . . . . [v]ar ouer talet 5
41. Jtem at han tagher Gudh til hielp oc læs thisse screft oc artikle ofte ouer oc granleghe, swo at han thøm fulleleghe begriber oc vnderstar bothe til at swaræ oc at gøre meth Gudhs hielp; oc at han wisleghe, gudheleghe oc schælleghe bestiller all stycke, æfter thy nuttelicht er, oc Gudh gifuer nadh til.
42. Jtem at han er jo thollich oc tidhech bothæ arlæ oc syllæ, oc thyæner Gudh først vm daghen, oc at han wachter sin ordh oc taler ænktæ thet fram hwerkin .j. harmæ eller anner tidh, som han eller fleræ mughæ fongæ schadhæ foræ, eller nogher ma merkæ æfter hanom. c
43. Jtem nar han kommer til Northmennenæ, vm hwat som hanom tha wether far.
44. Jtem tha han kommer til Tunsbergh, h[w]at hanom tha wether far.
45. Jtem tha the æræ aff stædh farnæ, som faræ scule etc.
46. Jtem vm thøm, som han sætter til atbæræ then help wpp, oc vm thøm, som han sætter til atfaræ til Berghen oc vntfa hænnæ.
[84] 47. Jtem førstæ biscop Jacop kommer til hanom, hwat hanom tha wether far. 1
48. [Jtem]. . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . .. .
49. Jtem v[m] . . . . han . . . the . . . .
50. Jtem vm Knwts 2 ærende.
51. Jtem vm nogher bether hanom vm noghræ dombreff vpa noghræ dome, som til foren ære dømpde, tha ma han sware, at han wed ey aff, hwat domæ som dømpde æræ, oc tøfret ther [meth], thet længste han kan; oc tha han kan ey lenger ther meth tøfret, tha ma han sie: førstæ hans modher kommer ther til, tha wyl han ther vm gøre, hwes thøm tha bothe worther til radhe.
52. Jtem vm noghræ komæ til hanom meth nogher malm oc bethe hanom vm, at the mughe bygget, at han eky lofuer thøm at byggit oc gifuer ther ænge breff vpa, at the thet scule bygge; thy at vm thet schedhe, tha droghe the thet alt fran krunen oc vnder sich sælfue.
53. Jtem vm nogher j Norghe bathe hanom vm breff vpa noghræ slot, swo at han kændes, at han hafthe anamet thøm j gen aff nogher, tha thorff han ængin swo dan breff wtgifue; thy at a thet er swo manghe witerlicht, at han anamer thette aff nogher. Oc vm her Amund eller her Jon Darre bethe hanom vm the breff, som the haue gifuet os vpa the slot, tha ma han sie, at wy haue the breff, oc b at wy fa thøm wel the breff j gen, oc ther vm thorff han ængin breff gifue thøm; thy the fa hanom wel hans alligheuel, nar han kræfuer thet j gen aff thøm j Gudhs nafn, som fore er sacht.
54. Her meth befale wy Gudh oc wor Frue oc sancto Johannj hanom oc os at alt th[et, som o]s worther. Og j there for de nafn, fridh oc befalilsæ faræ wy oc syslæ wy oc komme wy til sammen j gen meth Gudh oc meth æræ oc meth fridh oc meth ro bothe til siæll oc liiff, j Jesu Christi, sancte Marie, sancti Johannis oc alle helghenæ nafn. Jn nomine Patris et Filii et Spiritus Sancti amen. c

38.

Kong Eriks stadfæstelse af et ældre værnbrev for Arnald bagers enke Magdalene.
Original paa pergament i DAM (UBibl., Khavn) fase. 56 no. 11.
Trykt: DN II no. 583.
Akershus 1405, 8. marts.
Wi Erik meth Gudhz nathi Norges, Danmarkz, Swerigh, Wændess oc Gothess konung oc herthug j Pomeren sændir ollum [85] monnum thæim, som thette bref sea æder høyre q. G. oc sina. Wij oc a raadh wart saghom oc jnwirdaligha jfyrlasom eit værndar breff konungh Hakons, godrar aminningar, thet som han hafde gifuet Arnalde bakare, 1 husfrw hans Magdalene, barnom thæirra oc hionom til styrk oc till frealses. Swa saghom wer oc raadh vaart stadfesto bref thervm frw vaars hins kæreste frw drotning Margretess oc hænness kære sonars, konung Olafs, Gudh hans siæl hafue, huarium thæirra breffuom thetta vaart breff ær meth fæst; 2 oc aff thy at wer wilium thæirra gærd oc skipan giærnæ stadhugha haldha, tha stadfastom wer adernafder Magdalene ool thæn priuilegia, naader oc frælsæ, som adernæmfde konung Hakonæ, nathige frw war drotning Margreta oc sonæ hænness kong Olaff hafde vnt adernæmfde Magdlene, bonde hænness etc., æfter thy som bref thæirra gord vatta j ollum sinum græinum oc articulis, fulkomligha fyrirbyodandæ huorium manne, huoriar stettar æder tighundar sæm hwar er, adernemfd priuilegia, naader oc frealse at hindre æder talma j nokkrom stykke a mote thesso varo stadfesto brefue, nema huar, sæm thet gerer, vili sætta varræ sanræ vblide. Datum Aghershus dominica jnuocauit anno regni nostrj XVj°, nostro sub secreto presentibus appenso.
Seglet mangler.

39.

Kong Erik bevilger Jon Darre at sælge søndre Paalsgaardstuft i Oslo, hvis det ikke er gammelt krongods, dog paa det vilkaar, at kjøbesummen skal anvendes til at betale hans gjæld til Hans Vædiksson. Tunsberghus 1405, 23. juni.
Vidnebrev herom af Endrid Erlendsson og Tidike Vistenakr, dat. Tunsberg 1406, 2. mai; trykt: DN VI no. 367.

40.

Kong Eriks værnbrev og almisseprivilegium for Johannes de Plawe, en blind klerk fra Schwerin.
Afskrift i Vadstena brevbog A 20, bl. 92 b i svenske RA, Stockholm.
Trykt: DN V no. 447.
Sølvitsborg 1406, 8. december.
Ericus Dei gracia regnorum Dacie, Swecie, Norwegie, Sclauorum Gothorumque rex et dux Pomeranie archiepiscopis, episcopis, abbatibus, [86] prioribus, decanis, prepositis, archidiaconis et ceteris officialibus et alijs personis ecclesiasticis, jn quacunque dignitate uel officio constitutis, necnon capitaneis, balliuis et alijs fidelibus suis, ad quos presentes litere peruenerint, salutem. Supplicauit nobis Johannes sartoris de Plawe, clericus Zwerinensis diocesis, harum lator, ut cum lumine oculorum suorum casualiter est orbatus, ad regna nostra Dacie, Swecie etc. causa mendicacionis elemosinarum est ingressus, non habens, vnde viuat, nisi a christifidelibus et Deo deuotis pie subueniatur eidem, metuatque sibj dampnum de corpore suo ac jacturam de bonis et rebus suis in peticione et colleccione elemosinarum ex causa predicta posse de facilj euenire, securitati sue in hac parte graciose prospicere dignaremur. Nos huiusmodj euentui et paupertatj ipsius Johannis pie compacientes in hac parte, et ut ipse elemosinas huiusmodj securius et quiecius petere et collegere valeat, quo nostra fuerit proteccione munitus, supplicacionj predicte annuentes, suscipimus per presentes jpsum Johannem ad quascunque partes regnorum nostrorum predictorum diuertendo elemosinas huiusmodj petendo et colligendo ac secum deferendo, necnon res et bona sua quecunque in proteccionem et defensionem nostras speciales, et ideo vos prelatos et alias personas ecclesiasticas requirimus et rogamus, quatenus cum idem Johannes ad loca vestra pro elemosinis ex causa predicta petendis et colligendis accesserit, jpsum in ecclesiis vestris benigne recipientes, elemosinas huiusmodj petere et colligere ac secum libere deferre permittatis. Vobisque capitaneis, balliuis, ministris et alijs fidelibus nostris precipimus et mandamus, quatenus ipsum Johannem ad quascunque partes regnorum nostrorum, ut predictum est, se diuertendo elemosinas huiusmodj petendo et colligendo et secum deferendo necnon res et bona sua quecunque protegatis et defendatis, non inferentes ej seu, quantum in vobis est, ab alijs inferrj permittentes jniuriam, molestiam, dampnum, violenciam, jmpedimentum aliquod seu grauamen, prout graciam nostram diligere volueritis inoffensam. Presentibus ad vnum annum simpliciter duraturis. Jn cuius rej testimonium secretum nostrum presentibus est appensum. Datum in castro nostro Siluensborg anno Dominj millesimo quadringentesimo sexto, mensis Decembris die viij a.

41.

Kong Eriks værnbrev for Munkelivs kloster i Bergen.
Notarialkopi af originalen fra 1427 i Munkelivs brevbog i AM 902 a 4° (før: addit. no.98 4°) s. 16, UBibl. Khavn.
Trykt: MUNCH’S udgave af brevbogen s. 16. DN XII no. 142. Notarialattesten i brevbogen s. 2-3 og DN XII no. 188.
Nykøping 1408, 29. oktober.
Ericus Dei gracia regnorum Dacie, Swecie, Norwegie, Sclauorum Gothorumque rex et dux Pomeranie omnibus presens scriptum [87] cernentibus salutem in Domino sempiternam. Constare uolumus vniuersis, nos dilectos nobis dominum abbatem et conuentum monasterij Munkaliui Bergis sub nostra pace et proteccione vnacum omnibus bonis suis et familia eisdem attinente suscepisse, defendendos concedentes eisdem omnes libertates et gracias, quas a progenitoribus nostris regibus Norwegie liberius habuisse dinoscuntur, ac easdem tenore presencium confirmamus. Quare sub obtentu gracie nostre inhibemus, ne quis aduocatorum nostrorum, eorundem officialium, seu alius quisquam cuiuscunque condicionis aut status existat, predictis dominis abbati et conuentui uel ipsorum alicui contra tenorem presencium et graciam ipsis a nobis indultam inferat directe uel indirecte iniuriam, molestiam, dampnum, uiolenciam, impedimentum aliquod seu grauamen, prout maiestatem regiam cum sequela vindicte diligere voluerit inoffensam. Jn cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus duximus appendendum. Datum Nicopie anno Domini millesimo quadringentesimo viij °, mensis octobris die vicesima nona.

42.

Jæmtelands indbyggeres gjældsbrev til Jenis Nielsson, domprovst i Upsala, paa Upsala domkirkes og dronning Margaretas vegne for 600 mark i svenske penge eller gode gilde verdører, som af ham godtages, hvilken sum er Jæmtelands restans »aff the thusand marker, ther war nadhogha frw hafde waart land til lakt, ok hon oss tilbødh meth siin opin breff 1 badhe med for daherra Jenis Nielsson, doomprost j Vpsalum, oc annor siin budh, ther hon hiit sænde, hulket markageld j atta aar til forenne war oppa lakt ofuer all thenna thry konungx riike.» 2 Mordvik Brækkasokn i Jæmteland 1410, 4. april.
Segl: Jæmtelands segl med omskrift: [Si]gillum Commvnitatis — — Jemthalandi — —
Original paa pergament i svenske RA, Stockholm.
Trykt: HADORPH, St. Olafs saga s. 162-67, Svenskt Dipl. från 1401 I no. 1278. DN XVI no. 60.
[88] 

43.

»Eirik med Gudz naad Danmarks, Noregs, Sueriges, Wendes ok Goto konungh ok hertug j Pomeren»’s lensbrev til sin tro tjener Alexander van Klapam paa alt kronens gods paa Hjaltland norden for Mawed, af aarlig skyld 10 lødige mark i skat, landskyld og wesel, med al kgl. ret undtagen tegngjæld og fredkjøb, saa længe »vaar naad till sæger». Lund 1412, 15. april.
Vidisse paa pergament, udstedt af fehirden i Bergen Endrid Erlendsson og Svale Rømer 1412, 27. mai, i danske RA Khavn.
Trykt: DN II no. 623; vidissen no. 625.

44.

Hansereces, besluttet paa et møde i Nyborg mellem kong Erik og hansestædernes sendebud, hvor de sidste fremlægger et forslag til et vragrets- og bjergelønsprivilegium (trykt: HR I 6 no. 69), som kongen ikke for tiden kan antage, men lover dem endeligt svar paa et nyt møde den 15. august 1413 (§§ 4–7). »Jtem so hadde de copman van Bergen unde de copman van Anslo ere vulmechtigen boden, alze van Bergen Engilke Hilge, van Anslo Godeken Bokholt unde Arnt Cruse, by den vorbenomeden radissendeboten van den steden, ere gebreke en to clagende. Dar umme de radissendeboden gingen vor den heren koningh, und leten ene de gebreke vorstan, alse se se en in scriften gedan hadden, und beden des heren koninges gnaden, se to latende by gnaden und vryheiden, van synen vorvaren en gheven, de he confirmeret hadde. Dar up de here koningh gnedicliken antworde und segede, dat de copman scolde by allen gnaden und vriheit bliven, alse em de bebrevet weren, und segede vurdir, also verne, alze en de stede laten by rechte und by siner herlicheit bynnen synen rike, so wolde he den steden to willen und to gnaden wesen, beth wenne jenich koning in allen dryen riken, de vor em geweset sint» (§ 8). Nyborg 1413, 25. juli.
Trykt: HR I 6 no. 124 og derfra her.
Jfr. hermed følgende brev fra hansestædernes i Lübeck forsamlede raadssendebud til foged og raad i Oslo, antagelig fra 1417; trykt HR I 6 no. 433–34 og derfra her:
Wii borgermestere unde radmanne, radessendeboden der stede van der dudesschen henze, nu tor tiid bynnen Lubeke vorgaddert, unde de [89] rad to Lubeke bekennen unde betugen openbare in dessem breve vor alsweme, dat wii den ersamen mannen, dem voghede unde dem rade to Anslo, gescreven unde sand hebben eynen breff van lude in . . . alse hir na screven steyt:
Unsen vrundliken grut mit begeringe alles guden tovoren. Ersamen leven vrunde. Uns is vakene unde vele vorkomen, wo dat de copman ut der dudeschen henze yegen ere privilegie unde vryheyde bynnen juwer stad groffliken beschediged werde, des wy uns doch nicht besorgeden. Hir umme, leven vrunde, so weren unse erbaren sendeboden, de wii in der vastene nyest vorleden bi den irluchtigesten vorsten, juwen heren, koning Erike van Dennemarken etc., umme ichteswelke werve willen gesand hadden, mit sinen gnaden dar umme to worden; dar to syne gnade den sulven unsen sendeboden unde ok ichteswelken vromen copluden, de mit jw plegen to vorkerende, sede unde gudliken vorantwordede, dat de copman bi aller vryheyd, privilegien unde guden olden wonheiden bliven schal, der roweliken to brukende unde unbehindert, also he van siner gnaden vorvaren, koningen unde koningynnen to Norwegen, dar mede begnadet unde bewedemet is. Hir umme, leven vrunde, bidde wy juwe leve, mit vlite begerende, dat gii id also vogen, dat dem vorscreven copmanne edder uns van siner wegen dar nyner clage mer nod umme en werde to den vorscreven juwen heren, wente uns dat nicht en steyt mede to lidende. Dat willen wii gerne umme juwe leve gerne vorsculden, wor wii mogen. Siit Gode bevalen. Uns desses eyn vrundlik antword to scrivende bi dessem boden, dar wy uns na richten mogen.
Radessendeboden der gemenen stede.

45.

Vidnebrev om en i 1413 afholdt grænseforretning mellem Jæmteland og Helsingeland.
A. Original paa papir, udstedt 1480, 15. august af en af deltagerne i grænseforretningen, i svenske RA, Stockholm.
B. 2 afskrifter fra 17. aarhundrede sammesteds, hvorefter LANGE og HUITFELDT-KAAS har udfyldt, hvad der er sat mellem [ ]. Disse afskrifter har nu ikke været at finde (ROSMAN).
C. 5 afskrifter fra 17. aarh. sammesteds (Danica, äldre gränshandlingar).
Trykt: Handl. rör. Skand. Hist. XXIX 49–50, jfr. 53. DN XVI no. 66, hvor det udtales: »Forfalskning finder her vistnok sted, da de nævnte personer ikke vare lagmænd i 1413 eller overhovedet samtidige». At dette ikke forholder sig saa, fremgaar af de til texten føiede noter.
Jerpsiö 1480, 15. august.
[Alle the dannem]en, som thetta breff kan fore koma, hilser jach Olaff Pawelsson j Hyrebodem venligh [och kerligh meth waar] herre Jesu Christo. Bekiennis jach och fulleligh tylstar [90] meth thetta her mith nerwarandis opne breffue, at arom epter Gudz byrdh Mcdxiij, tha var jach paa ena syn j mællan yter Hwddal och øffuer Hwddal meth tesse her epter scripne, som var Hans Albricthsson lanzfocthe, meth Lasse Karlson, lagman j Helsyngelandh, 1 och Esbiørn j Tælle, Hælge j Gordh, Sywrdh Mørth, Kiebbe, Olaff och Gundbiørn j Rangsæther, huilke som næmpdhe vore aff Hælsynge landh. Jtem ther var och Hakan Laresson, 2 lagman j Jempthelandh, pa rikesens radz vegna aff Norie meth vi mannum, och vi owildhe men aff Mædelpadh, som ranzakadhe om rike mærke j mællan Swærie och Nørie, før thy the, tær bodhhe, the trætthe om jnghen annar egær. Tha reknadhe øffuer Hwdals mæn sig j mile nidhan føre øffuer Hwddal neff. Och yter Hwddals men reknadhe sigh j milæ offwan føre øffuer Hwddal jn tyl Hwitalme neff. Tha ranzakadhe the xxiiij meth focthe och lagmannom bægges thæres skel: Tha haffdhe øffuer Hwdals mæn naghan breff, som ther rørdhe pa, huilke breff the granneligh ranzake, och ranzakede jamwel bøkerne, som kallas landzskra, som fynz skielege vti al rikemerke j mællan Swarike oeh Nørie. Tha bare fførsc ne xxiiij bøkerne gille och ogilledhe the breff, som øffuer Hwddals mæn haffdhe. Tha kwndhe the ey sannare ranzake, en rike mere skulle staa och bliffue vidh Hwytalme, som [skrane vthwise. Till yttermere wisze beder iag hederlige mannas jnsigle, som er her] Olaffs, kirke herre [i Hudal, a och her Olafs, kirke herre i Jerffsiø. Scriptum Jerffsiø anno [Dominj mcdlxxx], b jpso die assumptionis [beatissime Marie virginis].
Segl: Spor af 3 bagpaa trykte segl.
[91] 

46.

Kong Eriks værn- og privilegiebrev for de engelske kjøbmænd i Bergen.
Afskrift fra ca. 1590 i Chr.a UBibl. 370 fol. bl. 87 a. Paragraftallene tilsat her.
Trykt: i uddrag i Norske Magasin I 568 no. 7.
Helsingborg 1414, 28. februar.
Engelske kiøpmenndt thieris priuilegier.
Erich medt Gudtz naade Noriges, Danmarckis, Suergis, Venda och Gotta konungh och hertug i Pomerenn helse alle theim, sem thette breiff see eller høira, kierligen medt worum herra Jessu Christo och worum kierlig ynnist.
1. Sackers thes vindskabe och kierlich, som vor elskelige broder, kongen aff Engelandt, och hanns menndt oss och worum mannum giortt haffue y alle maathe, och vy end fremdiellest hopis, att handt och the giøre wille i alle maade, tha haffue wy tackitt alle the kiøpmandt engelske, som nu ere j Bergenn oc endt koma willia i wortt rijga Norige, sin kiøpenskabff ther driuende medt gode, theim oc thieris skip och gods oc aldt, the medt fara, wnder wor hegnn thackum wer och kongelig wernn och beskiermelsse j allum rettuissum støcka, forbiudindes haardeligen bode leyckum och lerdum och serdiellis wor ombotsmandt, fougtum, thollarum, lenssmonnum, ehuo the heldst ere, inngenn vnden taackenn, ehuad staitt ellir skipelsse the ere, them eller thieris gods heller warnadum mote retuissum giøra, hindra heller hindra latta till perssonne, gods hellir pendinge, i mindre lutter heller meira. Thill dierffuis och nockur aff worum thennarum heller ombutzmannum thett att giøra, haffue fyregiortt viii ørtuger och 13 marckum, effter sem laugbockenn vduisser, och annatt saa møckett for kongens forbudt, och wor vennskabff ther mett oc kongelig hefnn. Emodt (?: endt) alle the aff vorum, som the forschreffne kiøpmendt aff Engelandt furde och frema i sinum rettum erindum heller nogit till gode gera for wore skuld, dess yttermiere tackum wy theim i wor heickenn, naade og ynnist.
2.Jtem kanndt thett saa hennde, att theim wæder och storm i nockra nødt dem driffuer i nockræ hafnn for wortt rijge Norige, [92] tha maa forschreffne kiøpmendt seg koupa till sin kost och neringh vthan tholdt och beschattning saa lennge, som Gudt will, att the kune komme dijdt, som the giernne wille. Thj forbiudum och nu som thilførnn vnnder samme heffn och pine, som fyrresijger, theim hellar theiras vmack giøra i nockra haande maatha wthan the seg sielff forbrytta.
3. Jttem fyrbiudum wir ollum worum wmbotzmannum, fougtum, laugmandum och lenssmanum, adt ingen till dierffuist forschreffne kaupmanne, skipmanna theim adt sellia vthan for fuldt werdt och reide y handt; skulle och forschreffne kiøpmendt motte (?: niotte) thessa wore naade och goduillige, saa lenga the wortt richa Norigæ sockie willia mett theira kaupmandskabff mett frijt och naade.
4. Jttem wille wy och alle wore vmbotzmendt baade eime (?) och andre theinestemendt och wnderdania, adt the forneffndum kaupmannum behielpeligen weræ, som fyrresijger, effterthj att wy theim wortt breiff giffuitt haffue; biudum wy ollum laugmannum och domare, att naar the thill kreffdt worda, adt the forschreffne koupmannum rett seyga och styrckia thiera maall effther rijgssens laugum, seduaine wnder heffnn och pendinge brotta, som forschreuit staar.
Datum in kastro nostro Helssingborig regnj nostrj Dacie anno Domini 1414, mensse februarij 28 die, 1 nostro sub secreto presentibus in pressum.

TILLÆG.

Uddrag af de ældre privilegier for engelske kjøbmænd i Norge. 2
Afskrift i Chr.a UBibl. 370 fol. lige efter kg. Eriks brev.
Jtem thise artichle, som her effther følger, the staa j the gamble priuilegier, som engelske kiøpmendt haffue af Norigis koninger:
1. Jtem thet guods, som vore fougetter wille kiøbe aff engelske kiøpmendt, och the settie till konungs kijøb, tha skulle the Engelske hollda thett j thre daga; kunne the seg icke forlickæ j the threj daga, tha maa [93] the sellie thieris gods, huem dem thøckes. 1 Endt er dett saa, att the kunde offuereins wera om werdett i the for ne thre daga, tha skulle the ey borttføra godsit aff the huus, førindt Engelske haffue sin bettalling. 2
2. Jtem schall ingen fougdt haffue nogenn engelske mandt till rette om nockor sagk, førindt thieris oldermandt er thilssaugtt; kandt handt ey ther offuer och forlicka, tha brucka lanndsens rett. 3
3. Jttem kanndt ochssaa skie, att engelske kiøpmendt worde skipbrottna i wora ricka, tha skulle the be[r]gge theris guods aar oc daug wthann wor fougders hinder heller thieris lænnssmanna och gieffua them arbeitzlønn, som godsitt berga. 4
[94]  4. Jtem skall ingenn fougett legge nockar engelsk manndt till wrette sagk mett vnnderfundighet, wdenn som landssens lough thilssijgger; och naar the Engelske them thyckes, att them biust wrett, tha maa the haffue thett vilkuor adt skiutta seg indt for rijgens raadt.

47.

Kong Eriks frelsesbrev for Munkelivs kloster.
Notarialkopi af originalen fra 1427 i Munkelivs brevbog AM 902 a 4° UBibl. Khavn (før: addit. no. 98 4°) s. 16–17.
Trykt: MUNCH’S udgave af brevbogen s. 16–17. DN XII no. 128. Notarialattesten i brevbogen s. 2–3 og DN XII no. 188.
Kalmar 1414, 29. april.
Wy Erik medh Gudz nadh Danmarks, Swerighis, Norghis, Wendes og Godhes konungh oc hertugh i Pomeren helsa alla thøm, som thetta breff se ælla høra læsith, kærlica medh Gudh oc war nadh, oc gørom vitherlikit medh thetta wart breff, at wi aff sønnerlika nadh, gunst oc willia vnna oc gifua sancte Michels kloster i Munkalifue i Bergwin, sancti Benedicts orden, all konungxlik ræt ower alt thes goz, landbo, hyon oc thiænara, æ huar thet helzt ær i ware righe. Thy forbyudhe wi hardhelika alla varæ embetzmæn, foghata oc alla andra, som fore ware sculd gøra oc lata vilia, før de kloster i nakro matw hindra æller oforrætta amoth thessa ware nadhe oc uilia vndir ware wredhe oc konungxlica hæmfd. Datum Kaimarie anno Domini m°. cd°. xiiij°, tercia dominica post pascha, nostro sub secreto presentibus appenso.

48.

Kong Eriks aabne brev til almuen i Viken om udfareleding.
Original par pergament i svenske RA, Stockholm.
Trykt: DN IX no. 224. Svenskt Dipl. från 1401 III no. 2067.
Helsingborg 1415, 16. april.
Eriker med Gudz nadh Noregis, Danmarks, Suerikis, Venda ok Gota konunger ok hertuger ifuer Pomeren sændom ollom almuganom j Vikenne q. G. ok vara. Kungerom wer ydir vm vidirþurft ok naudsyn, sæm oss ok riki vaar aliggia saker vfridar ok orlogx margfalz. Nu saker þæs, at þesse riki Noregh, Danmark ok Suerike ero sua samanbunden ok ær sua af bezstom mannom þessa rikia fulkomliga stadfæst ok samþykt, at huert [95] riket scal vara odro til styrkx ok hiolp til fridar i ollom logligom naudsynom, 1 ok þæs hins annars, at wer hafuom eigi fyr latet ydir til segia vm hielp ok tilstudning at beidazst af ydir vm þuilika luti, puj at oss hefir eigi meire naudhsyn tildregit þer vm, æn sæm oss nu tildregir, ok sua hefir nu almugen j Danmark ok i Suerike jattat þagar wtgefua til þæs, eftir þui sæm oss ok radhe varo þektizst af þeim frammazst tilstudning beidazst; þuj bidiom wer ydir ok biodom, at þeer gerir oss nu huer ydar firi sek fullan vtfaraleidangir, eftir þuj sæm Hannes Krøpelyn, 2 Jacop Augustin 3 ok Fikke Grvpendale 3 ydir til segia; puj at wer hafuom þa skipat til þan vtfaraleidangir þer hia ydir vtþinga ok vpbera oss til handa; þuj latir þeim þetta goduilliga faa ok væl atkomazst i[nna]n þæs halfsmanadar fra þeim degi, sæm þeer hafuir høyrt þetta vart bref, suaframt sæm þeer vilir hafua þak ok afwso af oss. En huer, sæm firi nemfst þetta at gera, suare sliko firi, sæm logh vatta. En þesso greideliga vtgefno, eftir puj sæm fyrsægir, lofuom wer ydir siolfua heyma sitia ok vera frialsa firi færdenne. Datum Helsingeburgh anno Dominj mcdquintodecimo, xvj tadie mensis Aprilis, nostro sub secreto.
Segl: Kong Eriks sekret.
Bagpaa med haand fra slutningen af 16de aarh.: Koning Erik begerer bestand aff them j Wikenne vdj Norghe, gamal Norske.

49.

Kong Eriks aabne brev til de fremmede haandverkere i Bergen om udfareleding og skipafæ. 4
A. Afskrift fra slutningen af 16. aarh, i AM 330 fol. bl. 124 a, hvorefter texten her er trykt. Afskriften er slet, men originalen har sikkert været skreven paa norsk, jfr. no. 48.
B. Oversættelser: 1. fra 1562 i Stockholms riksbibl., Islandica. Papp. fol. 118 (før: Danica 42 fol.) — 2. KBibl., Khavn, ny samling 979 fol. — 3. ssteds 977 fol. — 4. ssteds 1554 d 4°. — 5. Chr.a UBibl. 370 fol. — 6. Hillbrandt Meyers samlinger II 28 (Bergens museum).
C. Trykt: i uddrag i Norske Magasin I 568.
Helsingborg 1415, 30. april.
Wij Erick med Gudtz naade Dannemarckis, Norgis, Suericks, Venndis a och Gottas konunger och herttug aff Pomerenn b helsar eder allara suttara, skinnera, skraddara, guldsmedar och allra annra giernningar mendt, som byggia och bu i vor stadt Bergenn q: c med Gudt vaar dnaade. Sakar vederthurfft, som oss och vaaro ricki nu manngfeldeliga [96] er aaliggiandis, tha bede vij eder och biuda alla, ath a their (for: þer) ser goduilliger att lucka fram vthfara leidannger, skipar fæ och anndra liidskuldu, som oss och vorum stadt betarffteliig b er, och som fyri haffuer verit, och som landsenns rettar vthuissar och stadsenns gambla seduanna. Datum Helssingborig anno Domini Mcdxv [in] profesto c apostolorum Philippi et Jacobi, nostro sub secreto.

50.

Johannes Sinclairs hyldings- og løftebrev som lensmand over Hjaltland. Helsingborg 1418, 21. september.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Skotland og Orknøer, no. 8).
Trykt: DN II no. 647.

51.

Kong Eriks retterbod for Jæmteland.
Afskrift fra 16. aarh.s 1. halvdel i svenske RA, Stockholm (Pappersbref fr. medeltiden). Paragraftallene er tilsat her.
Trykt: Saml. til det n. Folks Sprog og Hist. I 39—42. Svenskt Dipl. från 1401 III no. 2744. DN XIV no. 36.
Kalmar 1420, 9. marts.
Wi Erik meth Gudz nade Danmarks, Sverikis, Norgis, Vendis ok Gotis koningh ok hertugh i Pomerin helse idher war elskelighe almwe, som byggia ok boo i Jempteland, kerlika meth Gud ok war nadhe, ok kungøre idher, ath wi haffwe hørth idher torff ok ærendhe, som war lagman ok idarth budh oss nw her oppa iderhra(!) vegna beretthe; tha haffwe wi nw thalat vith war embitisman Jøsse Erikson vm alla articula, som wi fforstode aff them oppa landzsens vegna, ok haffwe wi sakt honum, hwru ther wm wara skal:
1. Først vm sakerøre, landzskyl, tengille ok affrath, swa ath thet aff idher taghas skal i werdhøre, som thet aff aller warit haffwer, swa lenghe ath wi skriffue idher nakot anneth thil ther wm; ok war retthe skat skulu J giffwe i kloffwaru ok i retthe peninghe.
[97]  2. Item haffwa the bereth oss, ath nar foghotin skal tingha meth idher, tha føre I fførsth en gengerdh i gardhin, 1 ok ther fortæris hon, ok sidhan gøre I en annen a mothe foghotin, nar han ridher i lænith, ok then forthærer foghothin; thet wilie wi ok ey, ath swa wara skal, wthan swadana gengerdh, som I aff aller giorth haffwa, then gører framdelis, ok idher skinskat skal swa gaa for gilth, som idher lagmand sigher meth sin eedh, ath han aff aller gangit haffwer.
3. Ok wilie wi, ath Hakon Laffrenson skal wara idher lagman ther i landhith, sva ok i Herdal, ok sighie idher lagh ok reth i millom effther then gamble lagbok, ther wi nw haffwa idher wnth, swa lenghe wi biwdhe idher nakat annet thil ther wm.
4. Ok beretthe the oss wm ødhemarker, ther oss thil hører ok hwarke duger saa eller sla, swa ath nar idherth fææ komber ther oppa, tha wardhe I ther fore hindradhe, ok skule I bøtha ther peningha fore; thet skal ok ey swa ware, wthan hoo som wil i hegn haffwe, han hegne thet, som thet bør meth retthe, vthan er thet swa dana jordh, ther oss thil hører, som dugher saa eller slaa, then skal man faa legie effther møgieligheth, then som hon er besth belægielgien. En komber nakon then, som ther er reth erffwinghe thil eller odalssman, the skulu wara nesth ath legie swa dana jordh eller haffwa for retthen skat ok ther oppa byggia ok boo.
5. Ok beretthe the oss, ath ther ma inghin fara thil idher ok køpslagha meth idher for fogothin; ther wm haffwe wi swa sakth honum, effther thy ath thet komber oss ey thil skade, ok han inghin hindre ther vthi, som thil idher vil fara.
6. Ok haffwa her nw warith for oss mangh breff ther aff landhith, som er gamble priuilegiar 2 ok andre breff, æ hwilke the helstz haffwa varith for oss, ok hwar idher i sin stadh halle them meth hwar annen, effther thy som lagmannin ok andre godhe men meth honum thykker lagh ok reth vm wara.
Ok forbiwdhe wi alle ware foghote ok embitismen ok alla andra, æ hoo the helstz æra, i nakro mattho her amoth gøra, effther thy som forskriffuat star, ok swa lenghe thil thes ath thetta breff i gen kalles, vndher wara konungsligha hemffd ok [98] vredhe. Ther meth beffelle wi idher Gudh. Scriptum Calmarnie anno Domini mcd vicecimo, sabato ante dominicam, qua cantatur oculi mei etc. nostro sub secreto presentibus appenso.

52.

Kong Eriks missive til geistligheden om kirkebønner og processioner under hans forestaaende krigstog. [Saxköping 1420, 15. juni].
Af dette missive er kun bevaret det exemplar, som under ovenstaaende datum blev udstedt til biskop og kapitel i Strengnæs; original paa papir i svenske RA, Stockholm; trykt: Svenskt Dipl. från 1401 III no. 2784. Lignende breve har visselig været sendt de andre bisper og kapitler i rigerne. 1

53.

Biskop Tomas de Tholaks løftebrev som lensmand over Orknø. 2 Westenskog kirke paa Laaland 1420, 17. juni.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Skotland og Orknøer no. 17).
Trykt: DN II no. 657.

54.

Kong Eriks aabne brev om dronning Philippas livgeding, tronfølgen i hans riger og dronningens formynderstyrelse. 3
Afskrift i Peringskölds Diplomata VIII—XII i Vitt. Hist. o. Ant. akademien, Stockholm.
Trykt: Svenskt Dipl. från 1401 III no. 2792.
Laalands Albue 1420, 30. juni.
Wij Erich medh Gudz nadhe Danmarkz, Sweriges, Norges, Wendes och Göthes konungh och hertugh i Pomeren göre weter-ligt medh thetta wort opne breff, att effter thet att wij nu äre gantze rethe med wore gode men och tienare att fara i wor och wore riges ärende, effter ty som Gudh gifwer nathe, emoth nogre them, som oss och wore rijge alle weyne medh skadhe mhene, 4 hwore the kunne, hwilket ärende och reyse wij [99] almechtigh Gudh befalle och till hans nadhe ladhe, huru hanom thet ther um täckis att hafue, och huor godh man tilbör och medh rätte plichtigh är schiälige att bestelle om the stycke, som Gudh honom tillfoget hafwer fore att staa up a wäreldens weyne, och synderlige then, som hwsfruwer hafwer ibland andre sine wäner, bothe honom och henne och them swo bör att besorge, som honom är lofueligt och bothe honom och henne och them är licht och gagnelicht, epte thy som Gudh gifwer nådhe till. Tha effter thet att wore slott och lhån i for de wore rige åre swo i tro och upa lofuen wore embitzmen, som them i wära hafue, anth-worthethe, att the skulle frij och vbevorne igen antwordes wor kære hwsfrue drotningh Philippæ till troo handh upa vor father-brothers hertigh Buggislau af Pomern echta sons weyne och til hans behoff, om oss något attkome, så att wij afging och döthe blefue, for wij them igen kräffte och finge, eller vpa en annars wägne af wor fäterne slächt, som gripen förer, ther meste delen 1 af thessa riges radh korethe och uttkeste sigh till konungh epter oss och epter for de wor fathersbroders son, om bothe han och wij tillforene afginge och döthe blefue; 2 swo och effther thett att for ne wor käre hwsfrues lifgedingh, swo som är Näsbyhowet slått medh the lhän, som ther till ligge, och Ottens i Fruru (?: Fiun) och Örebroo slått och by medh the län, ther tilligge i Swerige, och Romerike i Norige, 3 åre witthele beleyen och henne ther medh noget swo ubeleyen, ta äre wij här nu medh wore rijges radh samtycht och fullbordh, ther här nu hoos oss åre, ther um eens wordne, vm Gudh oss af thenne werilden kallar, swo att wij döthe blifue, for än wij thet annorledes bestelle, bothe och betrachte for de wor käre hwsfrue medh lifgeding, ther henne är bäther beleyen, och hwn finge sin staat afholde, vm oss kome någit att, swo att wij afginge, swo och om wor forskrifne father-brodhers son, om han lefwer och till lage aller kommer, eller och um han här för innan afgaar och döther, eller um en annan [100] af wore fäthernes slächt, ther gripen förer, som fore är sakt, och um thesse for ne stycker i swo made, som här effter fölger: Först att wor for ne käre hwsfrue skall fritt och obeworet hafue och beholle thill lifgedingh for ne Orebroo köpstadh och slott medh the lähn, som ther till liggia, och alt Närike och the staalbergh och all annor malmbergh i Närike, ther nu funnen äre eller än här effter finnes kunne; item Arboga käpstadh, item wore bergh hoos Arboge, ther man fonger self och bly, och wij nu befalt hafwer wår kappelan her Niels, och wore jernbergh, som Laurentz Ringemach innehafwer; item Lagalösekiöpings köpstadh och slott medh thän, som ther nu tillige, och Snewinga hundare; item Westaros köpstadh och slott medh the lähn, som till Westeros slott pläge till att liggie, vndan[ta]gene Borgenes och wore jernbergh och kopperbergh i Dalerne och thet ther tillhörer, hwilket for ne wor embetzman Jöns Erichson mett for ne Westaros nw i wäre hafwer; item att for ne wor käre husfrue och sammeletz hafue och beholle Enekiöpings köpstadh och wor gardh Hauwe meth the lähn, som Oluff Haraldson ther nu till hafuer; ithem Tröiden; item Vbsala köpstadh och wor konunglige gardh i Vbsala medh the lähn och häredh, som nw ther till ligge; item Allmerestegh medh lähn, som nw ther till ligge; ithem wor stadh Ståckholm och wort slott i Stockholm liggende medh the län, som ther nw till ligge, och Östhammar medh the län, som ther till liggie, och Telge köpstadh och slott medh the län, som ther till ligge. Kunne och nogre malmbergh her efter finnes i noget af thetta forskrefne, ta skole och the blifwe i thetta for da lifgegingh, effter thet the äre ther uti beleyen, att for ne wor käre husfrw thesse for ne slott, köpstäder [101] och län hafue och beholde frij och vbeworne medh all konungsligh rätt till ett wist bruke-ligit lifgedingh, swo lenge hwn lefuer, vm wij afga, för än wij henne andre weije ther till wise, som för är sagdt; och när hwn afgaar och doth blifuer, att alt thetta for ne tå genist effter hennes doth frith i alle made och vbeworeth igen komme till for de wor fatherbroders af Pomeren ächte son, eller um han här for innan afgaar och döth blifwer, till en annan af wor fäternes slächt, som gripen förer, ther i thesse rijge till konungh worter koret, som fore är sagt, och till cronan och konungedömet i Swerige; och forskrifwit staar, att wore och rijkens slott, landh och län äre embetzmännerne swo antwartethe, ther them nw i wäre hafue, att the, vm oss noget at korne, skole igen antwardes for ne wor käre husfrue till troo handh, epther ty som forskrifwit staar, tha äre wij ther wm swo ens wordne och hafue thes och vm thette for ne lifgedingh swo ens draget medh for ne wor rijgens radh, som nu när oss åre, som fore är sagdt, att for ne wor käre husfrue skall hafue och beholle frijt och vbeworet medh all ko-nungzligh rett alt Syälandh medh köpstäterne och slott, garde och lähn, som wij nw i wäre hafwe, och cronan och konunga-domet rätt till hafwer, swo lenge till thess hwn faar till lifgedingh i sine frij wäre the for ne slott, köpstäder, gardhe och lähn i Swerige och swodan bewisningh ther upa, att hwn år uthi for-waret i henne lifdage att beholde i swo made, som här forskrifwit staar. Och når hun then bewisning och thet for ne lifgedingh i Swerige i sijne frije wäre faar, som forsk it staar, att hwn ta genest fritt och vbeworet thett for ne landh Siålandh medh alla köpstädher, slott och lähn, som hwn ther uti sine wäre anamer, medh all konungsligh rätt fritt och vbeworet igenn antworde for de wor fatherbroders son, vm han ta lefwer, eller then af wor fäthernes slächt, som till konungh warder tagen, som fore är sagdt, och till chronan och konungedömet i Danmark, utan nogrehande lengre töffringh. Och hwad som hälst förlänt är och [be]brefwet i noget af thette for ne, att dett blifwe i alle made hår medh oförsynnet och haldes fast i alle made, efter ty som the bref ther vm lydhe och uthwijsa; och alle slott, landh och län, som for ne wor husfrue till troo handh anammer, efter thy som fore är sagdt, bothe i Danmark, Swerige och Norige, them skall hwn efter [wor] döth, vm wij afgaa, for än wij anneriedes här um bestelle, frij och vbeworne igen antwarthe for ne wor fatherbrodhers son, tha han till laga alder kommer, eller och um han för döth blifwer, then af wor fäthernes slächt, som i thesse rijge till konungh worder utkoren, som forskrifwit star, i the samme gode troo, som hon them uti anammer, utan nogot hinder eller längre töfringh, uthan att thet io holdes och full-kompnes medh thet for ne lifgedingh och underpant i alle nade(!), efter ty som efrit enkit hår tillforne i thetta bref uttrycket och foreskrifwit staar. Men alldenstundh wij lefwe, wele wij sielfue fullmächtige med Gudz hielp radi fore alt thetta foreskrefne. [102] Till mere bewarnit och wissen vm alle thesse for ne stycken, ta hafwe wij ladet wort secret hängis for thette bref, och till witter-ligheedh och witnisbyrdh her vm hafue wij betit wore elskelige män och radgifwere, ther her hoos och ofwer hafwe warit, att all tingh swo fordragen åre, som forsk t staar, som är heterligh father medh Gudhi biskop Boo af Arws, her Anders Jakobson Lunghe och her Erich Krumedijke, här Jöns Frijm (?: Grijm), her Iwan Brysk, her Benedictus Pogwisk, her Age Laxman, her Anders Nielson, riddere, Jacob Brymle, Erich Erichson, Joachim Skopelitz, Torberen Jönson, Erich och Peder Oxe, 1 a wapn, lade theris insigle hängis fore thette bref. Datum Laalands Alboge, anno Domini quadringentesimo vicesimo, in die commemorationis beati Pauli apostoli.

TILLÆG.

Dronning Philippas modbrev til kong Erik og hans tronfølger af den pommerske æt.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Danmark no. 3).
Trykt: HUITFELDT DRKS. 679; kvartudg. IV 295. Svensk Dipl. från 1401 III no. 2793.
Laalands Alboge 1420, 30. juni.
Wi Philippa meth Gudhs nathe drotning j Danmark, Swerighe oc j Norghe, Wende oc Gota ok hertoghinne j Pomeren kungøre for allæ the, som nw ære oc til kommæ kunne, at wi mechtigh høyghboren herre ok første, wor allerkæriste nathighe herre ok husbonde konung Erik, then Guth j hymmerighe j siin nathe ok thienist oc j rikens rætte ærende ok sake, som han nw fore haffuer oc wti vde ær, oc j all anner stycke styrke, fordhe ok fræmyæ, ok gladh oc helbrethe, all stycke wel sysde, meth hans gothe mæn oc thienere rasklighe ok wel igen sende, for hans [103] kerlicheet, gunst oc nathe meth all øthmywcht ok kerlicheet jnnerlike thacke; thok wel at wi hans mangfaldelich ærefulle nathe oc hans elschelike wener oc radh ey till fullæ swo werdhelike thacke eller till wilghe oe thyenist waræ kunne, som oss wel burdhe, ok wi gerne wilde; besunderlike ther fore, at hans nathe oss nw nathelike vppa thet ny foreseet oc besørghit hauer vm wort lifgheding, ther wi tilforen engte næær swo yderlike for-waradhe eller foresede wti ware, som hans nadhe, huilkit hanom Gudh forgelde, nw serdelis gyort haffuer, effter thy som thet opne breff fullelike vtwiser, thet hans nathe oss nw ther vppa gyffuit oc besegelt haffuer; oc thy lade wi nw hans nathe ther fore vpp oc ouer gyffue Nesbyhoweth oc the lææn j Fywn liggende ok Romarike meth thes tilliggelsse j Norghe, som oss tilforen til wort lifgheding ther vnt wardh; ok haffuer hans nathe oss oc nw ydermeer besørghet oc foreseet ther meth, at vm hanom, thet Guth forbywdhe, forstacket worthe, tha haffuer hans nathe vnt oss Syæland swo meghit, som han oc kronen ther wti haffue, swo som ær slot, køpstædher, gardhe, fiskelæye, meth all thes tilhøring oc rætikheet at haue, nyde oc beholde swo lenge, til thes at hans fatherbrothers søn af Pomeren, [104] hertugh Buggislaff, eller vm han døthe oc affginge, att then aff hans fæthernes frender, som gripen fører, huilkin mestadeel aff rikens radh af thisse rike til there herre oc konung ouer thisse thry rike vntfongende worthe, effter forneffnde wor nathighe herris oc hertugh Buggislaffs døth antwordher oss wort lifgheding j Swerighe oc oss effter for de wor nathighe herres breffs bwth, som han oss ther vpa gyffuit hauer, swo dan breff oc bewaring ther vpa gyffue oc gøre, at wi ære forwaredhe wti, swo lenge Guth will, at wi leue. Oc naar oss then forwaring swo gyordh ær, tha schule wi sithen oc wele thet for de land Syæland meth slot, køpstædher oc all ræticheet oc tilhøring friit oc vbeworet genist antwordhe igen for de hans fatherbrothers søn eller huilkin, som til konung worther walder aff hans fæthernes frender, som fore ær sacht, wten arght oc lengre tøffring. Fframlethis hauer oc nw for de wor kære nathighe herre effter hans raths rath oss j tro befalit oc thenne tro trot, at vm hans nadhe, thet Guth forbywdhe, forstacket worthe, som fore ær sacht, swo at han affginge, at wi tha rijken, slotten ok landen mechtige oc weldighe ware scule at styræ, radhe oc fore at staa til tro hand oc j tro, vpa for de hans fatherbrothers søns oc rikens weyne eller oc, vm han affginge, vpa thens weyne oc till hans tro hand aff for de wor nathighe herres fæthernes frænder, som gripen fører, huilkin tha effter begges there døth til konung worther walder aff meste delen aff rikens radh aff thisse thry righe, som forescreuit staar, wm wi meth for de wor nathighe herre [e]ke a barn fongæ, swo lenge til thes then mundich worther oc till sin laghe alder kommer; huilkin tro oc befalilsse wi j alle made swo aname oc vntfaa oc scule oc wele, vm thet wor Herre bescheret hauer ther till at komme, oss meth all kerlicheet, troscap oc flijt ther swo wti bewise, oc for de hertugh Buggislaff eller then annen aff for de wor nathighe herres fæthernes frænder, som fore er sacht, oe landen oc slotten, folkit oc riken swo fore staa, som wi wele antsware fore Guth, oc for de wor nathighe herre oss tiltrot hauer ok tiltror. Men første for de hertugh Buggislaff eller oc then annen, som fore er sacht, mundich worther oc til laghe alder kommer, tha scule wi oc wele hanom rike oc slot oc land j alle made swo frij oc vbeworne i then same gothe tro igen antworthe, ther wi them wti anamet haue, wten noghet archt, hinder, eller lengre tøffring, vnden takne the land, slot, køpstædher oc lææn, som oss j Swerighe for wort lifgheding vnte oc nw bebreuethe ære aff forneffnde wor nathighe herre, som fore ær sacht, at wi them nyde, fange oc beholde frii oc vbeworne j wore lifdaghe, oc swo lenge wi leue, j alle made, effter thy som for de wor nathighe herre oss them nw bebreuit oc vnt hauer. Jtem scule wi oc wele oc oss meth thette wort breff ther til forbinde oc j godh tro til wilkore at forwaret ok bestillet swo, thet alle slot, land, køpstædher, bergh, hærith oc lææn, som oss nw til wort liiffgheding vnte oc bebreuethe ære, som forescreuit staar, scule alle sammen, naar wi døø oc affgaa, genist frii oc vbeworne igen kome til forneffnde hertugh Buggislaffs hand eller til thens aff for de wor nathighe herres fæthernes frenders hand, som korædh worther til konung ouer thisse rike, som fore er sacht, vm wor Herre jo will, at swo sche scall, at for de wor nathighe herre oc wi fange eke barn tilsammen. Swo oc at wi schule oc wele Syæland friit oc vbeworet igen antworthe swo brat, som oss swo dan forwaring gyordh ær vppa wort lifgheding j Swerighe, at wi ære ther j forwaredhe j wore liifdaghe, effter thy forneffnde wor nathighe herres breff ther vm luder, som forescreuit staar, with goth tro wten archt. Men all the stund wor Herre will vnnæ for de wor nathighe herre at leue, tha ær han oc scall ware fulmechtigh oc full weldich at styræ oc radhe bothe ouer wort lifgheding oc ouer land oc rike oc ouer all stycke j alle made fullelike, som hanom bør, oc han her til hauer giort. Jtem thet, som forbreuit oc forlænt ær j thisse thry righe, ee hwat thet helst ær, engte vndentaghit, then forbreffning oc laan scall jo bliue stadich oc with full macht j alle made, som forneffnde wor nathighe herres breff, som oss nw gyffuit ær, ther vm vtwiser. Till mere bewaring oc høyre wissen alle thisse forscriffne styckis oc hwers there besynderlike wither sich, at wi alle stycke swo stadughe, faste oc vbrødelike holde scule oc wele j alle made, som her fore screuit staar, with wor gothe tro oc sannend wten noghit arght, tha haue wi forneffnde drotning Philippa wort jncigle widerlike oc meth goth wilyæ ladet oc befalit at henges fore thette breff. Oc til widerlieheet oc witnesbyrdh her vm haue wi bethit hetherlich father meth Guth oc welborne mæn, forneffnde wor nathighe herres tro mæn oc radhgyffuere, som her hoos oc ouer haffue wærit, oc meth theres fulbordh oc samthycke all thing swa fuldraghen ære, som forescrenit staar swo som ær biscop Bo aff Arws, her Anders Jacobssøn Lunge, her Erik Krumediik, her Jenes Griim, her Ywan Bryscke, her Benedictus Pogwisch, [105] her Aghe Laxman, her Anders Nielssøn, riddere, Jacob Brymlæ, Eric Ericsson, Joachim Schepelitz, Thorbern Jenssøn, Gaas oc Pether Oxæ, awapn, lade theris incigle henges fore thette breff. Datum Lalands Alboghe anno Domini millesimoquadringen mo vicesimo, jpso die commemoracionis beati Pauli apostoli.
Segl: No. 1 (S. philippe dei gracia domine suecie noruegie slauorvm, gotorvm et ducissæ pomeranie), 2 (S’ boecii dei gra epi arvsiensis), 3 (S’ andree iacobi • Lvnge • militis), 4 (Sigilvm • erek crvmmedik), 5 (rem), 6 (S’ Yvan brysche milite), 7 (S’ benedicti • paawisch * militis), 8 (S’ Agho * Laxman * ridder *), 9 (rem), 10 (S’ iacob * brymmel), 11 (S’ ERIK * ERIK * SON), 12 (S’ iohahcim•shepellsse ••), 13 (S’ THORBERNI • IENIS •), 14 (rem), 15 (rem).
Paategning af brevets skriver: Myn frwes drotning Philippes breff gyffuen myn herre koning Erik, huro hun scal aname oc forestaa j tro oc til tro hand etc. thisse rike, vm thet worther myn herre forstacket. Jtem vm Syæland oc vm hennes liiffghedink etc. (anden haand): 1420.

55.

Kong Eriks retterbod om uformuendes handel. 1
A. Afskrift fra 1576 af Martin Nilssøn skriver i KBibl. Khavn 3262 4° bl. 121 b. Trykt i sin helhed (A).
B. Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 31). I det sammenlagte brev er der klippet et skaar i plica lige ved seglremmen, hvilket maa betyde kassation. I ethvert fald er det sikkert, at et med denne original ligelydende brev aldrig kan være kundgjort, da dens dateringsformel ikke findes i nogen afskrift, og da dens text forøvrigt afviger fra texten i afskrifterne. Paa grund af dens sproglige interesse er den trykt i sin helhed (B).
C. Afskrift af en bergensk skriver fra ca. 1525—50 i KBibl. Khavn 1154 fol. bl. 94 b. Trykt i sin helhed med mindre skrift (C).
D. Afskrifter efter den af Nils Bereldssen, Geble Pederssen og Peder Huitfeld vidimerede afskriftsamling af ældre »privilegier och retter- bötter, som vdskriffnne ere vdaff Bergenn byes gamblle lougbøger och erre alle och huer for seg vdi alle sinne ord, puncter och articulis lydendis ordt fra ordt, som her fore skrefuit stander» (AM 330 fol. bl. 130) i: 1. AM 330 fol. bl. 124. — 2. AM 333 fol. (brudstykke). De stemmer med C.
E. Oversættelser: la. Selvstændig oversættelse fra ca. 1560 i Chr.a UBibl. 1 4° b. Thjems videnskabsselskab no. 47 4°. — 2. Selvstændig oversættelse fra 1593—94 i Chr.a UBibl. 530 fol. bl. 139 b. — 3. Selvstændig oversættelse fra 1601 i Chr.a UBibl. 377 4°. — 4. Selvstændig oversættelse og bearbeidelse af Martin Nilssøn (se A) i AM 97 4°. — 5. Ny oversættelse med Martin Nilssøns haand (se A) i Chr.a UBibl. 507 4°. KBibl. Khavn gl. saml. 1156 fol. (bergensk haand efter 1577). KBibl. Khavn, ny saml. 1644 4° (slutten af 16 aarh.). Chr.a UBibl. 4 fol. (slutten af 16 aarh.). AM 288 fol. (samme baand som i D 1 og i Bergens tingbog 1592—94). — 6. Ny oversættelse med en bergensk haand fra ca. 1570 i KBibl. Khavn, ny saml. 979 fol. bl. 40 b—41 a. Chr.a UBibl. 370 fol. (bergensk haand fra 1590). RBibl. Stholm. Islandica, papper 118.
Trykt: DN II no. 663 (efter B). PAUS, Forordninger s. 235—36 (efter E 4).
[106] Khavn 1421, 29. august.
Khavn 1421, 29. august.
A.
B.
Wi a Erick med Gudz naade Norrigis, Danmarckis, Suerigis, Wænndis oc Gothab kononger oc hertoger jffuer Pomerenn kundgiørom medt thessa varo breffue, c at raad var[t] aff Norige, d sem hia oss nu var e i Koupmannehaffui(!), haffui oss vndir standa latett vm jmisa menn oc sueina or hæradom, f bønder oc bonda synni oc dotter, er sigla i kaupferdt ock æigi g æiga h sialffum i sua marga k peninga vforburgada, l sem loghen m ock rettarbøtter n forælldra vara o wduisa, p at their æigi(!) q skulu, ader r ænn their sigla megha s till kaupferdt; t oc læggiast ther u med jardennar audar v oc minckar x myckat y skylldann ther fir z bede fir æ kirckiner, kononge oc karlle. ø Thui firbiudom a vær b fullkomliga, at ænngan at dyurffuist c till at fara i kaupferdenne d till siglingar, huarcke wid segh f ne latha sig ind til adra at stædia, [107] nema a han á firir sua marga b peninga frialsa oc skulldalaust, c sem loghenn d loffuir e honom f at sigla. g Enn tho h skal han i æigi thet gera megha, nemak han ther see rannzackat l aff m by-skupæn hanns oc wmbodzmane warum o i thæim p syslu, ær han vill frials q vtt sigla, oc haffui firir ser breff thera, r at han er fulfieder s til thess, at hann meghe far med loghin t i siglingh oc i u kaupferdt, sem fijr seigir. At(!) v æingen borghe then x sinna peninga till thess, nema han vill y tha fir gort haffua vider oss. z En huory sem adruwijs ger, æ tha se vptecktt oss till handa ø allt thet, som a han haffuer medt at fara, b oc se hann sialffur teckkin ock hollden sacktalaust, c till thess at d hann haffuer fulla wardueislo e fir f sick sett, at huargi skal han med slicko ffe fare, g nemma heim affter ock bua oc winne, sem skillogtt er. f Eriker medh Gudz nadh Noregs, Danmarks, Suerikes, Venda ok Gota kononger ok hertuger ifuer Pomeren kungerom medh þesso varo brefue, at raadh vaart af Noreghe, sæm nv hia oss ær j Kaupmannahafn, hefuer oss vnderstanda latet vm ymisa men ok sueina or heradhom, bønder ok þeira synir ok døtter, er sigla j kaupfærdh ok eigi eiga siolfer sua marga peninga vborgada, sæm logh ok rættar bøter forældra vara wtuisa, at þeir eiga skulu, ader æn þeir sigla mæga til kaupfærdar; ok leggiazst þar medh jardernar au- dar, ok minkar myket skyldan þar firir bædhe firir kirkiunne, kononge ok karle. þuifirirbiodhom wer fulkomliga, at eingen dirfuezst til at fara j kaupfærdh ne til siglingar, huerke vider sek ne late sek jn til adra at stædia, nema han hafue sua marga peninga frealsa ok vfirirborgada, at laghen løyfue hanom at sigla. En þo skal han þat eigi gera mæga, nema þæt see rannsakat af biskupi hans ok vmbodzmanne varom j þeire syslo, er han vil fyrst wtsigla, ok hafue firir sek bref þeira, at han ær fulfeader til þæs, at han mæghe fara medh loghom j sigling ok j kaupfærd, sæm fyr segir. En huer sæm odru- uiis gerer, þa see vptøkt konungdomenom ok oss til handa alt þat, er han hefuer medh at fara, ok see han siolfuer tøker ok halden sektalaust, til þæs han hefuer fulla vardueitzlu firir sek sæt, at han huerge sigle ne fare, nema heim after at vinna edher bua, sæm skyldugt ær; ok eingen borghe þeim sina peninga til siglingar, nema han vili þa vider oss firirgort hafua. Datum Hafnis ipso die decollacionis beati Johannis baptiste, anno Domini mcdvicesimoprimo, nostro sub secreto presentibus appenso.
Aff Kopenhapenn feria vj proximæ festum beati Bartholomei dag. Anno Domini med: xx : nostro sub secreto presentibus appenso. g
Segl: Kong Eriks unionssekret (se no. 33).
Samtidig kancellipaategning : Konung Erics breff meth huilkit han byuder, at the the (!), som nordher wele fare, skule haue thet meth theris biscopis oc fogijtis lof.
Under plica til høire: Ad jussum domini Jo[hannis] Pe[tri.] 1
C.
[108] Her(!) Eriicker med Gudz [nadh] Noregs, Danmarckis, Suerikis och Gotta kononger oc hertug ofver Pommeren kwndgiørom, att raad wortt, som i hia oss war i Koupmannahaffn, hefir wnderstandiitt latiid om imyssa men oc kuenna (!) er (!) heradz bønder, bonda synner oc dotther, er sigla vdi koupffert og eigi eiga sialfuer saa marga pennyngha oforbergadha, som log och retter bøtter foreldra wora wttuisa, att ther eiga skulu, ader en their sigla mego til koupferdar; oc leggiast þar medher iardher oudar oc mynkar møgiid skyldan þar fyr bede fyr kirkunne oc konunge och karle. þui forbiodom wer fulkommeliga, att ingen deruest þill att fara i koupferder ne till siglingar, huarke wid sig ne latte sig in frill adra att stedia, nema han hafue saa marga peninga frialsta oc skuldaloust, att lagen kome(!) lofue honom att sigla. En tha skal þatt eigi gera mega, nema þatt se ransagatt af biskupi hans oc ombodzmanne vorom i þeire syslu, er han will fyst att sigla, oc hafue fyr seg bref þeira, at han see ful-fiadder þil þess, at han mega sigla med logom i koupferd, sem fyr seiger. Oc engen borge þeim syn peninga þil þes, nema han ville þa vider oss forgiortt hafua. En huer som adruwiss giore, þa see optecktt kungdomenom oc oss þill handa altt þatt, er han hafuer med at fara, oc see han sialfuer tæker oc halden segtha loust till þess, att han hafuer fulla vardueizlo fyre seg sett, att han huarcke sigla ne fara nema heim after att bua oc vinna, sem skyldught er. Scriptum Hamnijs anno etc m 0 cd 0 xxi 0, feria sexta proxima post festum beati Bartolomei apostoli, nostro sub secreto impræsentibus imppenso.
[109] 

56.

Biskop Tomas de Tholaks nye løftebrev (slotloven) som lensmand over Orknø. 1
Original paa pergament i danske RA, Khavn. (Skotland og Orknøer no. 9).
Trykt: HUITFELDT DRK s. 686, kvartudgaven IV 309—12. DN II no. 670.
Uden sted 1422, 10. juli.
Wy Thomas de Tolaeh meth Guths nathe biscop j Orknøy gøre witerlicht oc kennes meth thette wort opne breff for alle the, nw ære oc kommende worthe, at wi aff høyghboren herre oc første, her Eric meth Guths nathe Danmarcs, Sweriges, Norghes, Wendes oc Gotes konung oc hertuch j Pomeren, wor nathighe herre, j tro anamet oc vntfangit haue thet slot oc fæste Kirkqwaw liggende j Orknøy j Norghe meth landet Orknøy oc greuescapit ther same stadhs, eke for pant eller skyld eller scadhegeld, oc j enge andre made wten pa ræt godh tro oc slotlouen, som en tro man bør at aname slot oc fæste, land ok lææn aff sin rætte herre, meth swo dane schiell oc wilkor, at wy scule thet same slot oc fæste j alle made bygge oc bæthre oc holde thøm, som j thet forscriffne land bygge ok bo, with lagh oc ræt, fridh oc schiell effter wor yderste macht oc thøm j enge made vforrætte, swo som wy wele wære bekend fore Gudh ok swo fore forneffnde wor nathighe herre konung Eric. Ok wele wi ok scule the forneffnde slot oc fæste oc land frij oc vbeworne igen antworthe forneffnde wor nathighe herre konung Eric, ee naar han thøm aff oss kræuer ok igen haue wii. Jtem schedhe thet ok swo, huilkit Gudh forbiudhe, at forneffnde wor nathighe herre konung Eric affginge ok døthe, før æn han thet forneffnde slot oc fæste oc land aff oss igen kræuer ok anamer, tha wele wi ok scule thet forneffnde slot oc fæste oc land antworthe war nathighe fruwe drotning Philippe, som nw er drotning j Danmarc, Swerighe oc Norghe etc., til tro hand vppa forneffnde wor nathighe herres konung Eriks fatherbrotherssøns hertuch Buggislaffs af Pomeren weyne, wten alt hinder eller nogher lengre tøffring, ee naar hwn thøm aff oss tha kræuer ok igen haue will. Jtem schedhe thet swo, thet Gudh forbiudhe, at forneffnde wor nathighe herre ok fruwe, koning Eric og drotning Philippa, bothe affginge oc døthe, før æn nogher there thet same slot oc fæste ok land aff oss kraffdhe ok igen anamedhe, tha wele wi ok scule thet forneffnde slot oc fæste Kirkqwaw oc landit Orknøy igen fange oc til gothe rethe antworthe forneffnde wor nathighe herres konung Eriks father-brotherssøn, forneffnde hertuch Buggislaff af Pomeren, ee naar han thøm aff oss kræuer oc haffue will, wten alt hinder eller nogher lengre tøffring. Jtem schedhe thet swo, thet Gudh forbiudhe, at forneffnde wor nathighe herre oc fruwe, konung Eric oc drotning Philippa, oc forneffnde wor nathighe herres konung Erics fatherbrotherssøn, forneffnde hertuch Buggislaff aff Pomeren, affginge oc døthe, før æn nogher there thet same slot oc fæste ok land [110] igen aff oss kræuer oc anamer, som forescreuit staar, tha wele wi ok scule forneffnde slot oc fæste oc land frij ok vbeworne antwordhe vppa rikens oc kronene oc konungedømens weyne j Norghe then aff forneffnde myn nathighe herres, konung Erics, fæthernes frender aff the, som gripen føre, huilkin som effter there døth rettelighe ok eendrachtelighe koren oc vtwalder worther til konung ok herre ouer thisse forneffnde thry rike Danmark, Swerighe oc Norghe, aff mestedelen aff thisse forneffnde thry rikes radh, ee naar han thet aff mik kræuer eller haue wil, wten nokit hinder eller nogher lengre tøffring. Men scheer thet swo, thet wor Herre vnne ok gyffue, at forneffnde wor nathighe herre konung Erik echte søn effter sik leuende lader, hanom wele wi ok scule thet same slot ok fæste ok land til hand holde oc hanom thet friit oc vbeworet antworthe genist effter forneffnde wor nathighe herres konung Eriks døth, ee naar han thet kræuer oc igen haffue will, wten noket hinder eller lengre tøfring eller hielperædhe. Jtem naar forneffnde slot oc fæste oc land igen scule antworthes, tha scule the igen antworthes frij oc vbeworne oc wten all skyld eller scadhegeld oc wten alt hinder eller lengre tøffring oc wten all hielperædhe entich meth kirkeræt eller wærilds ræt og wten alt archt. Thisse forscriffne stucke ok artikle, alle oc hwer serdeles with sik, stadhughe, faste ok vbrøthelike at holde j alle made, som forescriuit staar, loue wi forneffnde biscop Thomas ok wi Nicolaus de Tolach oc Johannes de Folerton awapn, alle tilsammen meth een sampnith hand wither wor gothe tro ok sannende ok wten all skyld eller scadhegeld oc wten alt hinder eller lengre tøffring ok wten alt archt forneffnde wor nathighe herre ok fruwe, konung Erik ok drotning Philippe, oc there echte søn, vm Gudh will, at the nokin fange ok leuende effter sik lade, ok forneffnde hertuch Buggislaff aff Pomeren eller aff forneffnde wor nathighe herris fæthernes frender, som rettelighe oc endrachtelighe koren oc vtwalder worther til konung oc herre ouer Danmarc ok Swerighe ok Norghe aff meste delen aff rikenes radh af thisse forneffnde thry rike. Ok til høyere bewaring oc wissen her vm, tha haue wi fornefnde biscop Thomas de Tolach, Nicolaus de Tolach oc Johannes de Folerton awapn meth wilie oc witscap ladit wore incigle hengis fore thette breff. Datum anno Domini millesimo cdxx secundo, mensis Julij die deeima.
Bagpaa med senere haand: Jtem biscop Thomes aff Orknøy breff vm Kirkwaw slot j Orknøy oc vm landet oc greueschapet ther sammestads.

57.

David Meneyes lensløfte som lensmand over Orknø. 1 Kjøbenhavn 1423, 15. juli.
Original paa pergament i danske RA, Khavn. (Skottland og Orknøer no. 10).
Trykt: HUITFELDT DKK 686—87, kvartudg. IV 312—13. DN II no. 676.
[111] 

58.

Tønsberg lens almue til kong Erik og dronning Philippa: nægter at holde det hestehold (hestalop), som de godvillig har paataget sig, men som fogden nu kræver som skat, og svarer paa deres brev om vaabenvite. 1 Tunsberg 1424, 12. august.
Original paa pergament i norske RA, Chr.a.
Trykt: DN I no. 696.

59.

Liers almue til provsten ved Mariakirken i Oslo, fogden paa Akershus og raadsmanden i Oslo bispegaard: svarer paa det tilsendte transskript af dronning Philippas (tabte) brev om vaarleding og høstleding. 2 Almindeligt ting i Lier 1424, 12. august.
Original paa papir i danske RA, Khavn (Norge no. 33).
Trykt: DN I no. 697.

60.

Abram Gjædde, [sysselmand over Land, Torpen og Sinnen], udsteder følgebrev for sin ombudsmand Sigurd Halvardsson. Hof i Frøyale i Land 1424, 16. august.
Original paa pergament i norske RA, Chr.a.
Trykt: DN III no. 673.

61.

Dronning Philippas myntkonvention med stæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar. 3
A. Original (chirographum) paa papir i DAM (danske afd. II. 17) UBibl. Khavn.
B. Afskrift af stædernes exemplar i Rostocks rathsarchiv.
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III no. 458. LUXDORPH, Anledning og veivisning til myntens udredning her i landene i det fjortende aar-hundrede s. 91. GRAUTOFF, Historische Schriften III 213—18. LUB VI no. 619. HR I 7 no. 740.
[112] Kjøbenhavn 1424, 8. oktober.
Wy Phylippa van Godes gnaden to Dennemarken, Sweden, Norweghen, Wenden (?: der Wende) a vnde der Ghoten konynghinne vnde hertoghinne to Pomeren, vnde wi borgermestere vnde radmanne der stede Lubeke, Hamborch, Luneborch vnde Wismer bekennen in desser jeghenwardyghen scrift, dat wy koninghinne Phylyppa erbenomet van sodaner macht vnde beuelynghe weghen, alse vns vnse alderleueste, gnedighe here in sinem affwesende de ryke vnde lant beuolen heft, vnde na rade vnde vulborde der redere vnser rike, van des suluen vnses gnedighen heren, vnser vnde der rike redere vnde manschop weghen, vppe de enen zyde, vnde wy borghermestere vnde radmanne der stede vorgescreuen van vnser stede, vnser vnde vnser menheyde weghen, vppe de anderen zyde, jn gantzer endracht, vmme des menen beste willen to b beyden siden ens gheworden sint vmme enen pennygh vnde munte to hope to slande vnde to holdende, de ghenghe vnde gheue wesen schal beyde jn den ryken, alse verne alse de dar vor kundyghet wert, vnde ok jn den steden vorgescreuen, jn alle der wyse alse hir na screuen steit:
1. Desse mü[n]t vnde penning schal heten en sosling, vnde de schal gelden der lutteken penninghe sosse, de me nü slande wert, vnde de wegen mark der soslinghe scal holden elüen c loet vnde j quentyn an suluere, vnde dar scal men vp scroden twevndeverthegheste haluen worp, er jt wit wert, vnde alse it wit is, so schal it holden twevndevertych worpe. Desses e schal wesen iiij soslinghe vor den worp, vnde dessen penningh schal men ghelik orden vnde scroden, vnde de münter scal hebben to remedie iij grenen, vnder ofte bouen, doch der e mit willen nicht to brukende; also schal id de mü[n]ter slaen vnde holden vp den ketel.
2. Jtem so wille wi hir by slan laten enen halen lubesschen penning to der noet vmme behoues willen vnde schedynghe der lude vnde menheyde, vnde vorder nycht. De penning schal [113] holden soüen loet vnde j quentyn, to remedie iij grenen, vnder offte bouen, doch mit willen des nicht to brukende,. also a vor screuen steit. Dessen penning schal me scroden vppe de mark gheweghen verdehalue mark lubesch, vnde wan id wit is, so scal id holden iii? b mark vnde twe schillynghe. Dessen vorscreuenen penning schal de munter ok slan vppe den ketel.
3. Jtem de pennynghe, de alrede gheslaghen synt jn deme rike to Dennemarken, de to ver penninghen vorkundighet sint, der schal dat stücke gelden der holen penninghe twe, de nv slaghen scholen werden, vnde de aboschen des ghelik.
4. Jtem de holen penninghe, de nv in Denemarken synt, dar de krone vppe steit, der c scholt gaen vnde gelden twe vor enen.
5. Jtem de gotenschen also, de me nocht to der tijd sleit vnde se nv gaen, de scholen gelden ghelik dren halen penning, dar de krone vppe steit.
6. Jtem de witten penninghe, de jn den vorscreuenen steden gheslaghen synt, de scolen gelden vord an to ver lubesschen, alse se aldus langhe dan hebben.
7. Desser vorscreuenen mü[n]te vnde penninghe scal de lodighe mark suluers gelden souen lubessche mark; ene sware engelsche nobele twe vnde vertich schillinghe; de krone, de ere wicht heft, twyntich schillinge; de crone, de to licht is, negenteygen schillinge; rins golt ene lubessche mark; arnammes golt verteygendehaluen scilling; bisscoppes gulden drutteygen scilling, dar na alle ander golt en jewelk na syme werde.
8. Jtem desse vorscreuene münte vnde penning, suluer vnde golt, scal genghe vnde gheue wesen eneme d jewelken deme anderen mede vul to donde na deme, also vorscreuen is, jn deme rike to Dennemarken vnde dar to jn Zweden vnde jn Norweghen, also verne alse de vorbenomede vnse gnedighe here, wi koninginne Philippa edder vnse nakomelinge dat vorkundighen werden, ane to Berghen, dat steit vppe en berad, alse vppe der stede wedder bedent tusschen dat vnde sunte Nycolawes daghe 1 neghest kornende, vnde in den vorscreuenen steden vnde eren ghebeden des ghelik.
[114]  9. Jtem desse nygge penning vnde münte, de me nv slande wert jn Dennemarken, alse vorscreuen is, des scal de sosling hebben to teken dre lebaren vppe der enen syde vnde en cruse vnde en ee a vppe der anderen syde mit namen, alse dar to bort, vnde de holen penning enen lebaren.
10. Jtem der stede enen jewelken bliue by ereme teken, dat se aldus langhe ghehad heft.
11. Jtem, dat numment b van vns to beiden syden macht en hebben desse münte vnde penninge to vorergerende offte to voranderende, id en sche mit endracht, sunder alle weghe to vorbeterende, wo me deme doen mach, vnde dat de vorbeterynghe vnde voranderinghe alle weghe sta by vnseme gnedighen heren, vns Philippa koninginne vorbenomet vnde by den rederen to beident siden, dede alle jar werden kornende to Kopenhauene, na vtwisinghe des vorbundes vnde der to sake (?: tosate). c
Vppe desse vorscreuenen artikele vnde stucke sint dubbelde scrift gemaket, beide van enen lude, de ene vte der anderen ghesneden, de wi to beyden syden mit openen besegelden breuen vulteen scholen vnde willen na deme, also vorscreuen is. Vnde des to tuchnisse so hebbe wi Philippa erbenomet van vnses gnedighen heren, vnser vnde des rikes weghen vnse secret, vnde wi Tydman Steen vnde Hinrik van Haren, sendeboden der stede Lubeke vnde Wismer, van der suluen vorscreuenen stede vnde vnser d weghen vnse jnghesegel vppe beyde scrift ghedrucket. Ghescreuen to Koppenhauen na Godes bort düsent verhündert jn deme vervndetwynteghesten jare, des sundaghes vor sunte Dionisius daghe, des hilligen mertelers.
Segl: No. 1 (Dronningens segl, afbildet i Danmarks Riges Historie II 432, i rødt vox: skjold holdt af 2 stenbukke staaende i en krands af 2 ekegrene. Skjoldet er delt, hver halvdel atter firdelt. 1. halvdels felt: 1°. de 3 danske leoparder, 2°. de 3 kroner, 3°. den norske løve, 4°. den pommerske grif. 2. halvdels felt: 1°. og 4°. de 5 liljer, 2°. og 3°. de 3 engelske leoparder. Omskrift: S philippe d’i g’ dac’ suec’ norueg’ slauor’ gotor’ q3 r’gie et duæ pomr et heeris. De sidste to ord staar med mindre bogstaver paa et baand for sig og er ulæselige; jfr. no. 54, segl 1), 2 (i grønt vox; brudstykke: skjold, hvori et bukkehoved fra siden), 3 (i grønt vox: kvindelig figur holdende i høire haand et skjold, hvori 3 klokker eller [115] skak-brikker (?), i venstre haand en hjelm, hvis hjelmtegn er afstødt; omskrift: s . . . van haren). Nedenfor seglene er papiret udskaaret i.tre tunger.
Bagpaa: Et breff vm munten j mellem myn fruwe D. P. oc stædhernæ.

62.

Dronning Philippas forbud mod landkjøb omkring Bergen. 1
A. Afskrift fra 16. aarh. i Khavns KBibl. gammel saml. 1154 fol. (en bergensk lovsamling) bl. 95 a. Den er her lagt til grund. Beseglings- formularen viser, at originalen har været paa papir.
B. Oversættelser: 1. Lunds UBibl. J 10 fol. s. 166 -67. — 2. Khavns KBibl. Udalls saml. 34 fol. bl. 88. — 3. AM 82 4° bl. 206 b. — 4. AM 101 4° bl. 45 — 5. Chr.a UBibl. 530 fol. — 6. Chr.a UBibl. 302 4°. — 7. Chr.a UBibl. 526 4°.
Trykt: PAUS, Forordninger s. 276 (efter B 4).
Vadstena 1425, 29. marts.
Philippa med Gudus(!) nadh Danmarckis, Swerikis, Noriss, a Venda oc Gotta drottning oc hertoginna ofuer Pomeren forbiodom hardeliga vnder vore hempt alle kiøpmen, inlendzska oc vttlendz- ska, friborni men, borgar, kopstadimen, bonder oc aller andre, ee huer þer helst era, b nockud landskeip c eller vlaglig koppanskap att drifua eller giøra vpp aa land eller i hampner þar d vtan om kring Berguin, e annars enn som om alder lag oc rett hefuer verett f oc er; vtan huer thar køppenskap vil drifua oc sodan handtering att hafua, þau giøre þed med logum i Berguin oc eigi annars stader, g epther þui som vant er. h Oc biude vii alle vore fehyrdii i oc ombudzmonnom vm kring Berguin, att þe alla handa sodan vrette kiepslagen oc sodan olog k stÿrii oc hÿndrii oc rettii offuer l þe, som her aa mott dirfuist gera, m saa sem þe ey vilia, att vii skula retta ofuer þem, som vortt bod oc vilia her om forsøma oc ecki fulfiilgir oc flii voro hemd oc reide. In [116] Christo valete. a Scriptum Vazsteniæ b anno Domini m°cd°xx quinto, c feria quinta proxima ante dominicam palmarum, d nostro sub secreto præsentibus impresso. e 1

63.

Kong Eriks forbud mod udlændingers seilads paa Norges skatlande. 2
A. Afskrift efter den af Nils Bereldssen, Geble Pederssen og Peder Huitfeldt vidimerede afskriftssamling (se no. 55 D) i AM 330 fol. bl. 125.
B. Afskrift fra 16. aarh. i AM 333 fol. bl. 74 b.
C. Afskrift i danske RA, Khavn (Hansestæderne A. Privilegier for flere hansestæder). Da B og C er jævngode, tildels endog bedre afskrifter end A, er de trykt nedenfor med mindre skrift.
D. Oversættelser: 1. Chr.a UBibl. 370 fol. bl. 20. — 2. Stholms RBibl. Islandica, papper 118. — 3. Hillbrandt Meyers saml. II 29 (Bergens museum). — 4. Lillienskiold, Speculum boreale II 5—6 (Khavns KBibl.).
Trykt: Grønlands hist. Mindesmærker III 159 (efter C). NICOLAYSEN, Norske Magazin I 569 (uddrag).
Akershus 1425, 7. mai. 3
A.
Ericker f med Gudtz naade Norgis, Danmarckis, Suergis, Vennde [och Gotte] g konungar, herttug aaffuer Pomerenn sennder aullum monnom theim, sem thetta breff sia edder høyra q. G. och sina. For oss och raad uort er kommit, att thann vanna, [117] er nÿliger haffuar byriader verit, so sem er om siglling thydska och adra vthlenndska manna, 1 their sem ey ere louggiffter her y Norgie, att their siglla heller sigllat haffua thiill Heilgalanndes, Finndmarkenna, Islandtz och anndra vora skatlanda meth (for: moth) lougum och skipann vore forældrar, huadt ver viliom med eingo mothe lenger liida latha. For thi biodum ver fæhyrdum a (for: fæhyrde) vaarum i Berguin och aullum [vaarum] b adrum ombodtzmannom, hueriom i sino ombode, att søckia theim thiill retta, som thegat siglle eder sigllit haffua, och sua theim, er theim føra eder ført haffua; och latter thesse huario thueggia inngenn stadtz omfara, førennd their haffua giort oss heller vorum vmbodtzmonnom sua møkit, som lougenn vth vijsser. Serdelis biodum ver lougmannom vaarum, att their sigia loug och rett yffuer theim, och alla thui frammare, att ver haffuom vort breff och oppa giffuit, foruttann alt hinder heller mothemæle, sua frambt sem their (for: ther) villit eigi suara vaara sannara oblida. Scriptum Agershus anno Domini mcdxxv, crastino beati Johannis ante portam latinam, nostro sub secreto presentibus est(!) appenso. c
B.
C.
Erikar med Guds naade Norgis, Danmarckis, Suerrikis, Wendis konungar, hertug offuer Pomeren sender allom monnum thenum, som þetta breff siaa eda hoira, q. G. oc sina. Fir osz oc raad vort er komit, at þan vane, er nyliger hafuer byriader [118] verit, szo som er om sigling tydeska oc adra wtlenska manna, ther som ei ere loggiffther her i Norgie, att their sigla eller siglt haffua tiill Helgolantz, Finmarckenn, Islands oc andre wore skatlande moþa logum oc skipan wore foreldre, huad weer viliom mett inge mothe lenger lida latha. Ffor thii biodom wiir fæhyrder worum i Bergwin oc allom worum adrum vmbotzmannum, hueriom i sinu ombode, att sokia thenum tiill rettha, thenum som þegat sigla oc sigilt haffua, oc saa thenum, er thenum føra eda ført hafa, oc latha thesza huario tueggia ingar stad omfara, før end the haffua giort osz eller worom omboetzmannum saa møkit, som laugenn wduiser. Serdelis biodom wiir lougmannum worum, att the sigia log oc reth iffuer thenum oc alla the frammara, att weirhafom vortt bref ei (!) vppa giffuit, for vthan alt hinder heller mothe mæle, saa frampt som their vilit ey suara woro sanare wb[l]ide. Scriptum Aakerhuusz anno Dominj mcdxxv, crastino beati Johannis ante portam latinam, nostro sub secreto presen- tibus est appensum. Eriicker med Guds nad Norgis, Danmarckis, Suerigis, Wenda konungar, hertog offuer Pommeren sender allom monnom thenom, som thetta breff sia eller høyra q. G. oc sinæ. Ffør oss oc raad wort er kommet, att than wana, er nyliger haffuer byriader werit, szo som er om sigling tydiske oc adra wtlenska manna, ther som ey ære laggiiffter her i Norgie, att their sigla eller siglt haffue tiill Helgelands, Findmarkenna, Islands oc andre waare skatlanda mota logom oc skipan waare forældre, huad weer williom mett ingio mote lenger liida latha. Forthij biodom weer fæhyrde vorum j Bergen oc ollom worum adrom wmbotzmonnom, hueriom i sinæ wmboda, att søkia thenom tiill retta, thenom som tegat sigla oc siglt haffua, oc szo thenom, er thenom føre eller førtt haffue, oc later thessza huerio tueggia eingar stadt wndtfara, før end the haffue giort oss eller worum wmbotzmonnom saa meget, som lagene wtwisse. Serdelis biodom weer lagmonnom worum, att ther seigia lag oc rett iffuer thenom oc alle thij frammare, att weer haffuom wort breeff oc wppaa geffuit, fore wttan alt hindar eller mote mæle, szaa frampt som theer wilit ey suara wore sanra oblido. Scriptum Agershusz anno Dominj mcdxxvo, crastino beatj Joannis ante portam latinam, nostro sub secreto presentibus est appensum.

64.

Kong Eriks forbud mod landkjøb. 1
A. Vidisse paa pergament af 1595, 8. februar i norske RA, Chr.a.
B. Afskrift af Stavangers privilegier fra 17 aarh. i norske RA (Kancelliet, kjøbstæder, Stavanger).
Trykt: DN VII no. 379 (efter A).
Kjøbenhavn 1425, 16. august.
Wij Erick met a Guds naade Norigis, Suerigis, Danmarckis, Wendis oc Gottis konning oc b hertog j Pomaren c forbiuda [119] hardelicka alla man, jndlenzker oc wdtlendzka, borgara oc kiøpstada man, bønder oc alla andra, æ huilcka the helst era, nockor landzkaup at drifua eller gera j heradom, haufnom, a fylckiom b eller nockors annars stad j Stawangers biskops døme eller omkring Stawanger, wthan efter laugom oc fornom rette, som af alder c veret d hafuer. End huo e som kiøpenskab wil drifua eller suadan handtering at hafua, tha geræ det at lougum j siølfom Stawanger oc j andra the stæder, som ther á biskups dømet era af alder laugligæ f til skickader, ænd ey annars stads, som her g til optelicka olauglicka h giort hafua varet. i End huo k som her efter ofuer dierfuist at gera, hafue firgiort køpørr themm, hand meder faar, oc se l kopet ogilt oc wptøckt m á badar sithor, þeira som solt hafua n edr° køpper, oss tilhanda p oc wmbudzmanna q var, och suara r oss ofuan aa 8. ørtuger oc 13. marck j brefua brot. Oc thij firbiodom wyr fulkomlicka fouthom s oc androm wmbudzmonnom varom, t hueriom j sino wmbud, at the wm forschreffne luter wel at hygge, at detta haldest oc hafuest æn u ey briotest j nockor matho. End finzst nockor ther á mote at gera, v da viliom wij, at the komme fyr laugmannen x oc raadmennen y oc god (?: gord?) wmbudzmo[nno]m var, z huad laugen skylda thennom. Sua biodiom æ wij oc laugmonnom var oc raadmonnom vnder ø vara hempdt, at the ey fornemast wm forschrefne sacker ræt at gera, nher a som det kand ved tarfua oc thennom af wmbudzmonnom vorum b tilseyiest. Datum Hampniæ crastino assumptionis beatæ Mariæ virginis, anno Dominj 1425, nostro sub secreto appenso.
Bagpaa: Kon. Ericks breff adt Staffwannger ehr previlegeriet offuer ald bischop stifftedt. Kiöbennhaffn 1425. — 6 laugmandtz breff om previlliger. — Anno 1613. den 17. Junij lest paa Staffuangers capittels huusz wdi velbyrdige Jörgen Kaasis, bispens oc menige canickers neruerelse.
Vidissen lyder saaledes:
Wij effterschreffne Tiøstøl Bordzøn til Blegen j Oslo, Areld Oelszøn til Krosbøle j Oplanden, Peder Christiernszøn a Agdæ, Cosmus Areldzøn j Friderichsstad, Jurgen Lauritzøn i Tunsberg oc Hendrik Jurgenszøn j Trundheim, laugmend. Kunnigt giørendæ, at wj haffuer seet oc grandgiffuelig læst en konglig rettebod, som findis schreffuit wdj ærlig wel [120] byrdigh Peder Hanszøn laugmand paa Stægen sin laugbog, 1 liudendis wdj fuld ord oc menning, som effterfölger. Det stadfester wj til vidnesbyrd met vore zigneter her vnder trøckt hengendes. Datum Osloæ den 8 Februarij aar 1595.
Segl: Af transsumenternes segl vedhænger no. 1, 2, 3 (rem) 4, 5, 6.
Notits om, at denne stadfæstelse af dronning Philippas forbud (no. 62) blev gifvet alle kjøbstæder i Norge og specielt Trondhjem.
A. Afskrift fra slutten af 16. aarh. i Martin Nilssøn skrivers lovsamling, Khavns KBibl. gl. saml. 3262 4 0 bl. 123 b, hvor notitsen følger efter Christian III s forordning af 1539, se NgL IV 403—4; den er her lagt til grund.
B. Oversættelse i Chr.a UBibl. 530 fol. bl. 140 a, hvor den følger efter no. 55.
Thesse rettebodt a stadfesta forsagdenn b Erick medt Guds naade wdi Købinghaffnn, tha [hann] c war igenn komen fra Jerusalem, och som d hogbornne fyrstinnde drottning Philipa, eygenn ellskelliga hustru hanns, e stigthade oc gierde med alle beste rickenns raadz raadt [oc] f samtycke, som er [aff] g Norgie, Suerige oc Danmarck, medann forscreffne hogbornne herra oc hennes husbonnde var wde h till Hierusalem: Fyrst at ænngenn wttlænnskum menn æde indlændskum maa driffue nogenn kiøb, som er lanndzkiøp eller feearkaup, (?: fiardakaup ?) nema j rettum kaupstadum, i Thrundheim æder i adum kaupstadum i 1 Norgie, nema han villi haffue forbrott oc forgiortt VIII œrtoger oc XIII merckum, baade theim som kiøber oc sælier, oc optöcktt gottzett. k

65.

Rostock, Stralsund og Greifswald tiltræder myntkonventionen med de nordiske riger (no. 61).
A. Original i Rostocks rathsarchiv. Paragraftallene er tilsat her.
B. Koncept sammesteds.
Trykt: UNGNADEN, Amoenitates diplomatico-historico-juridicae s. 601—4; uddrag i HR I 7 no. 850.
Stralsund 1425, 9. oktober.
Witlik sy allen cristenen minschen, de dessen breff zeen edder horen lesen, dat wy borgermestere vnde radmanne der stede Rostok, 1 Stralessund vnde Gripeszwolt m eens gheworden [121] synt vnde vnder vns ene eendracht ghemaket hebben van vnser vorbenomeden dryer stede munthen vnde pagimentes wegen, alse hir na sere ven steyt:
1. To deme ersten dat wi willen slaen laten vnde holden vnse munthe na eendracht der dryer ryke Denemarken, a Sweden, Norwegen vnde der stede Lubeke, Wismer b vnde vnser vorbenomeden dryer stede, alse enen pennyngh to slaende, de schal heten een soslink, vnde de schal ghelden der lutken penninghe sos lubesche, c de me nu slande wert, vnde de gheweghene mark der soslinghe schal holden eluen loth vnde een quentyn an suluere, vnde dar schal men vp scroden twe vnde verteghesten haluen worp, e er id wit wert; vnde alse id wit is, so schal id holden twe vnde vertich worpe; desse scholen wesen veer soslinghe vor den worp. Dessen penning schal me ghelik orden vnde scroden, vnde de munter schal hebben to remedia dre gr e enen d vnder offte bouen, doch des mit willen nicht to brukende. Also schal id de munther holden vnde slaen vp den ketel. 1
2. Ok so wille wi slaen laten enen holen penningh to der noed vmme behøues willen vnde schedinghe der lude vnde meenheyt, vnde vurder nicht. De penningh schal holden souen loth vnde een quentyn, to remedia dre gr e enen d vnder offte bouen, doch mit willen des nicht to brukende, alse vorscreuen is. Dessen penningh schal me scroden vp de mark gheweghen werdehalue mark lubesch, vnde wen id wit is, so schal id holden verdehalue mark vnde twe schillinghe. Dessen vorscreuen penningh schal de munter ok slaen up den ketel. 2
3. Hirto sint wi vorscreuen dre stede Gode to loue vnde vmme vromen vnde nutticheyt e willen des ghem e enen guden vnde f vmme vnser vorscreuen stede beste willen eens gheworden, so dat wi willen slaen laten witte penninge, in der witte also gud, alse de soslinghe syn, de de ryke vnde stede nu slaen, vnde in deme talle ordet vnde scrodet van twen soslingen dre witte. 3 Vnde vmme den clenen holen lubeschen penningh, offt den van [122] vns we nicht slaen enwolde, a de mach slaen enen clenen penning, der dre vor twe lubesche ghaen, dat is neghene vor enen soslingh, b yewelken in erer stad to ghaende. Desse penninghe scholen ok de muntere slaen vp den ketel, alse se van den vorscreuen anderen penninghen døn scholen, c hir vort by to ghaende ener yesliken stad ere oltslaghene gheld, vnde na dessen vorscreuen witten penninghen to settende alle andere gheld buten ener yeslik stad gheslaghen na werde des vorscreuen nyen gheldes, alse den witten penningh vor dre gude lubesche.
4. Ok de swarten holen penninghe, de nu gaen, mach een yeslik bruken in syner stad, sos hole penninghe vor den vorscreuen guden witten, doch also dat nummend van noed weghen den vorscreuen swarten penningh in betalinghe darff nemen meer wen den teynden penningh.
5. Vortmer schal nemend vte dessen steden, dar desse gude penningh gheyt, buten yeneghen munten, de in desser eendracht nicht en sint, d spysen, toschicken edder tosenden ballyun suluer edder gheld by lyue vnde by gude, vnde worde dar we mede beteghen, de mach sik des to deme ersten male entleddeghen mit synnen eeden, to deme anderen male sulfander, to deme drudden male sulfdruddde mit umberuchteden bedderuen luden.
6. Vortmer allerleye gheld to settende by alsodanen dwanghe, dat id nemend breke by lyue vnde by gude vnde dat to rechtverdighende, he were, we he were, vnde de ene stad der anderen by eren vnde by louen, dat w e ar to makende, dat also to holdende vnde to rechtverdighende, e alse vorscreuen steyt. f
7. Vortmer desse vorscreuen stucke schal nemend breken edder entyeghen don, edder nene muntemestere edder munterknechte edder nummende, he sy, we he sy, vordeghedinghen dar entyeghen. Weret ok, dat yemend dat dede, den schal me vor nenen bedderuen man meer holden. Dyt schal een yeslik van deme rade in den vorscreuen dren steden bevesteghen by synen eeden, de he syneme rade daen hefft, to holdende, alse vorscreuen is, g vnde to meldende, offte he yemende wuste, de hir [123] entyeghen daen hadde edder dede. a Des ghelik scholen ok voreeden de muntemestere vnde wesselere ynde to meldende, alse b vorscreuen is. Vortmer offt een stad van dessen vorscreuen dren steden der ånderen vorscreue vmme enen, de an sulken zaken, alse vorscreuen is, beruchtet were, dar schal id de stad, der also screuen wert, mede holden, alse vorscreuen is. Ok weret, dat yeneghe penninghe gheslaghen worden myn van werde, wen nu ghesettet sint, c vnde ene stad der anderen dar vmme to daghe vorscreue, so schal de stad, der also ghescreuen wert, des nicht weygheren, to der steden to kornende vnde den penningh to settende na synerne werde. Vnde desse vorscreuen eendracht schal nemend openen e edder breken d sunder vulbord der anderen vorscreuen steden, de in desser eendracht sint, ane me dede dat mit eendracht vmme nutte willen der worbenomeden stede.
8. Vortmer alle densche penninghe e scholen ghaen alse des de ryke vnde stede vorbenomed eens gheworden sint. 1
Alle vnde enen yesliken desser vorscreuen artikele vnde stucke loue wi vorbenomede borgermestere vnde radmanne der vorbenomeden stede Rostok, f Stralessund vnde Gripeszwald g vnser ene h der ånderen by eren k vnde by louen i stede, vast vnde vnbrekelik to holdende in guden truwen vnde sunder yenegherleye hulperede, weddersprake offte arghelist. In welker alle vnde ene yeslike openbare betuchnisse vnde vasticheyt desser vorscreuen dingh, so hebbe wi vnser vorbenomeden stede grote inghezeghele van vnser allen wissen, wetenheyt henghen laten vor dessen breff. k Ghescreuen to deme Stralessunde na Godes bord duzent jar verhundert jar in deme vyff vnde twintegesten jare, in sunte Dyonisius daghe, des hilghen merteleres.
Segl: No. 1 (Rostocks bysegl), 2 (Stralsunds bysegl; in dorso secret), 3 (Greifswalds bysegl).
[124] 

66.

Traktat mellem kong Erik og kong Jakob af Skotland, hvorved traktaten i Perth af 1266, 2. juli om afstaaelse af Man og Suderøerne fornyes, den skotske konge forpligter sig paany for fremtiden til at betale den aarlige afgift af 100 mark sterling, 1 alle skadeserstatningskrav tages tilbage, og handel og samfærdsel skal foregaa paa de fra gammel tid sedvanlige steder. Bergen 1426, 29. juli.
Original (chirographum) paa pergament i danske RA, Khavn (Skotland og Orknø no. 12).
Trykt: DN VIII no. 276 og 275 (fuldmagt for de skotske sendebud). RYDBERG, Sverges traktater III no. 459.

67.

Kong Eriks værnbrev for Munkelivs kloster i Bergen som Augustinerkloster. 2
Notarialkopi af originalen(?) fra 1427 i Munkelivs brevbog AM 902 4° i Khavns UBibl. (før: addit no. 98) s. 24. Da brevet er udateret, er det maaske et udkast, som ikke har været kongen forelagt til besegling.
Trykt MUNCH’S udgave af brevbogen s. 24. DN XII no. 185. Notarial- attesten i brevbogen s. 2—3 og DN XII no. 188.
Udateret [1426, 15. juni—1427, 3. juli]. 3
Ericus Dei gracia regnorum Dacie, Swecie, Norwegie, Sclauorum Gothorumque rex et dux Pomeranie omnibus presens scriptum cernentibus salutem in Domino sempiternam. Constare uolumus vniuersis nos dilectos nobis religiosas personås, abbatissam et suum conuentum necnon priorem cum suo conuentu ordinis sancti Augustini, sancti Saluatoris 4 nuncupati, monasterij Muncliff Bergis sub nostra pace et proteccione vna cum omnibus bonis suis et familia eisdem attinente suscepisse defendendos, [125] concedentes eisdem omnes libertates et gracias, quas a progenitoribus nostris, regibus Norwegie, liberius habuisse dinoscuntur, ac easdem tenore presencium confirmamus. Quare sub obtentu gracie nostre inhibemus, ne quis aduocatorum nostrorum, eorundem officialium seu alius quisquam, cuiuscunque condicionis aut status existat, predictis personis vtriusque conuentus presentibus et futuris contra tenorem presencium et graciam ipsis a nobis indultam inferat directe uel indirecte iniuriam, molestiam, da[m]pnum, violenciam, impedimentum aliquod seu grauamen, prout maiestatem regiam cum sequela vindicte diligere uoluerit inoffensam. Jn cuius rei testimonium secretum nostrum presentibus duximus appendendum. Datum.

68.

Kong Eriks frelsesbrev for Munkelivs kloster som Birgittinerkloster.
En næsten udraderet afskrift i Munkelivs brevbog i AM 902 4° Khavns UBibl. (før: addit no. 98) s. 24—25.
Trykt: MUNCH’s udgave af brevbogen s. 24—25. DN XII no. 186.
Udateret [efter 1426, 15. juni]. 1
Texten stemmer ordret med no. 47 foran, kun at der staar »Sancte Birgitte orden» for »Sancti Benedicti orden» i no. 47.

69.

Kong Eriks frelsesbrev for Olaf Nilsson, 2 hans hustru og børn.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Saml. Sjælland, Møen no. 44).
Trykt: DN XI no. 149.
Skara 1430, 24. september.
Wii Erik met Gudz nadhe Danmarks, Swerigis, Norgis Vendis ock Godes konningh ok hertugh j Pommærn helse alle the, som thette breff see eller høræ, kerlige met Gud oc war nade ok kungøre idher, at for then trooskapp ok tiæniste, som thennæ breffuissere Olaf Nilssön oss ok wore righe giort haffuer ok her effther trolighe gøræ skal, sa lenge som han leffuer, wnt [126] hanum ok hans kæræ hustru ffru Elitze ok allis therris børn, som the nw haffuæ ellæ til hoppe kunnæ fange, met wort kæræ radz fulbyrd ok samtycke, som her nw hoss oss warit haffuæ tilstæde, at han ok the skulle haffue, nyde ok bruge ok beholle met thøm selffue aff allis therris gorde, gotz, bøndher, wornedhe ok tiænare ffriihet met alle konunglige rente ok rætighet, hals ok hand, 1 jntith vnnin tagith, som oss ok wore arwinnge ok effther komære konunge i Danmarck, Swerige ok Norge met rætte ppa kronnænæ vegnæ tilfalle kan, wdin alt reg[n]skapp ther aff at gøræ, wndintagit hwat hielp, som wii skulle haffuæ ok voræ efftherkommare konunge aff rigen effther mennige rigens rodz tilladilse, tet skulle therris bøndher gøræ, som alle andræ gode mentz bøndher j rigenæ æræ, woræ æmbitzmæn po kronnænæ vegnæ wt til gode rede. Thy forbiwde wi alle voræ fogethe ok rigens æmbitzmæn, som nw ære æller kommæ kunnæ, j therris liffs tiid nogit bewaræ thøm met therris gotz ellæ tiænære eller rættighet i noger made wnder woræ ock efftherkomære konunge ok rigens største hemffdh ok wrede. Tiil meræ forwarning thesse forscriffnæ articlæ ok støkis fasthet tha haffue wii met viliæ ok vitskapp ladit hengindis wort jnsigle for thette breff. Datum Skaris anno Dominj mcdxxx, dominicam(!) proxima post festum beati Mathei a appostoli.
Segl: Kong Eriks unionssekret (se. no. 33).
Bagpaa senere (16. aarh.): Konning Erichis breff giffuit Oluff Nielszen paa kongelig frijhet offuer hans egne thiennere 1430.

70.

Kong Eriks værnbrev for biskop Audun i Stavanger, hans kirke og dens gods.
Original paa pergament i DAM i Khavns UBibl. (fase. 41 no. 3).
Trykt: DN IV no. 850.
Seritslef 1431, 30. oktober.
Wy Erik meth Guds nathe Norghes, Danmarks, Swerighes Wende ok Goda konung och hertugh j Pomern gørum witerlikit allom thom, thetta breff see eller høræ, at wy Gudhi till hedher, [127] kirken ok klerkeriet til wurdhning ok hetherlich fathir herra Audhen, biscop j Staffanger, til enkanlikin wilghæ ok kerleek, til huess troscap ok willich thyeniste wy oss trøstlica forlade ok oss ganze til forsee, for hans udmyuka bøn sculd anama ok vntffa han ok hans kirkio j Staffanger ok there gots, thyenera, æyghur ok æyghu lutæ, hyon, landbo ok wornadhe, ther the rætt til haue ok thom meth rette børr æyghæ, holdæ ok forsuare, vti wor konungxlican fridh, wern ok beschermelsse til allæ reta malæ, wor ok cronena j Norghe rettichet ok konungxlica thyenist oforsymadh ok her meth oforkrenkt j alla matæ. Thy forbyude wy wore fogede ok embitsmen ok alle andre, ho the helst ære, fornemda biscop Audhen eller hans eller fornemda kirkio eller hennes, her nokerlethes amod at hindre, mødha, quelghe eller nokerlethes vforrette, sosom man fly wil wora konungxlica hempnd ok gøre thet, oss lyøfft ær. Datum jn curia nostra Seretzloff sub anno Dominj mcdxxxprimo, feria tercia proxima ante festum omnium sanctorum, nostro sub secreto.
Sub plica: Ad relacionem domini Benedicti Pogwisch, 1 Joh[annes] Pe[tri] canc[ellarius]. 2
Seglet mangler.
Senere paaskrift bagpaa: Litera protectoria regis Erici. Vdgiffuit anno Christi 1431.

71

Kong Henrik VI af England til sit riges vicecomites: kundgjør, at han har modtaget Kong Eriks brev 3 om, at Englænderne alene maa drive handel paa stapelen i Northbarne (Bergen), hvilket bud de skal kundgjøre og paase efterlevet af hans undersaatter.
Publ. Record Office, London, Close Rolls 10 Henr. VI m. 8d.
Trykt: RYMER, Fædera, tom. IV pars IV 177.
[128] Westminster 1432, 1. marts.
De proclamacione facienda.
Rex vicecomiti Deuoniæ salutem. Cum nos nuper ex intimacione carissimi auunculi nostri, regis Dacie, Norwegie et Swecie, acceperimus, qualiter idem auunculus noster considerans multiplicia et grandia perdiciones, pericula, dampna, et dispendia, que tam sibi et suis quam aliis forinsecis et extraneis ac eciam amicis et specialiter subditis nostris de regno nostro Anglie ex introitu, ingressu et transitu personarum huiusmodi forinsecarum et extranearum in regnum suum Norwegie et alia dominia, districtus, territoria, iurisdicciones et loca sibi subdita et subiecta, presertim in insulas suas de Fymmark et alibi tam in personis quam in eorum rebus et bonis nuper euenerunt; pro vitandis huiusmodi perdicionibus, periculis, dampnis et dispendiis, et ne similia, quod absit, euenirent in futurum, ordinauit et statuit, quod omnes et singuli extranei, tam Anglici quam alii, ad et in regnum suum Norwegie et alia dominia, districtus, territoria, iurisdicciones, insulas et loca predicta causa optinendi vel habendi pisces aut alia quecumque mercandisas siue bona nauigio applicare et accedere volentes applicent et veniant ad villam suam de Northbarne, vbi dictus auunculus noster stapulam suam pro concursu extraneorum et specialiter Anglicorum ad exercitium huiusmodi mercandisarum statuit specialiter et stabiliuit, concedendo dictis Anglicis, quod ipsi ibidem gauderent in omnibus et per omnia eisdem favoribus, priuilegiis et prerogatiuis, quibus gaudebant ipsi de hansa; et nos igitur, volentes dileccionem, affinitatem et amici[ti]as, que inter prefatum auunculum nostrum incliteque memorie nobiles progenitores suos, regna, terras, dominia, districtus, territoria, iurisdicciones et loca sua predicta ac nos et inclite recordacionis nobiles progenitores nostros, vassallos, subditos, regna, terras et dominia nostra abolim et longissimis retro tomporibus coaluerunt, firmiter obseruari; nec aliquid per nos, quod absit, aut nostros attemptari vel fieri, per quod huiusmodi amicitiis prejudicium aliquod irrogari posset vel inferri aut inimicitie, dissensiones vel debate generari, de auisamento dominorum spiritualium et temporalium et communitatum regni nostri Anglie, in parliamento nostro apud Westmonasterium anno regni nostri octauo tento congregatorum, statuerimus prohibendo, [129] ne quis ligeorum seu subditorum nostrorum de regno nostro Anglie proprie temeritatis ausu contra ordinacionem, prohibicionem et interdictum auunculi nostri superius memorati et in contemptum eorumdem regna, terras, dominia, districtus, territoria, iurisdicciones et loca dicti auunculi nostri ingredi seu intrare presumat sub pena forisfacture omnium bonorum suorum mobilium et imprisonamenti persone sue ad voluntatem nostram, prout in statuto nostro predicto plenius continetur; tibi precipimus districtius, quo possumus firmiter injungentes, quod in singulis portubus et locis infra balliuam tuam, vbi magis expediens videris et necesse, publice ex parte nostra proclamari facias, ne quis ligeorum seu subditorum nostrorum predictorum dicta regna, terras, dominia, districtus, territoria, iurisdicciones et loca dicti auunculi nostri ingredi seu intrare presumat contra formam statuti predicti sub pena in eodem statuto contenta. Teste Rege apud Westm. primo die Marcii.
Consimilia breuia diriguntur vicecomitibus subscriptis sub eadem data videlicet:
Vicecomiti Eborum. Vicecomiti Cornubiæ. Vicecomiti Northumbr.
Vicecomiti Norff. et Suff. Vicecomiti Lincoln. Vicecomiti Sutht.
Vicecomiti Somers. et Dors. Vicecomiti Ville Novi Castri super Tynam.
Vicecomiti Ville Bristoll Vicecomiti London. Vicecomiti Kancie.
Vicecomiti Essex. Vicecomiti Surr. et Suss.

72

Traktat mellem kong Erik og kong Henrik VI af England om engelske undersaatters afstraffelse og deres handelsrettigheder i de nordiske riger, samt om evig fred og alliance. 1
Original (chirographum) paa pergament i danske RA, Khavn (England A). I pergamentets overkant er udskaaret 5 tunger, paa hvilke der i vertikal retning er skrevet følgende: 1. tunge: Ericus Dei gracia Dacie, Swecie, Norwegie rex etc. 2. tunge: -cus. 3. tunge: Henricus. 4. tunge: -cus. 5. tunge: -cus. Paragraftallene er tilsat her.
Trykt: DN VI no. 446, 444 og 445. RYDBERG, Sverges traktater III no. 446. Kg. Henriks fuldmagt trykt: RYMER, Fœdera tom. IV pars VI 184, og collationeret med afskriften i Record Office, London, French Rolls 10 H VI m. 1 af dr.ALEXANDER BUGGE.
Kjøbenhavn 1432, 24. december.
In nomine sancte et indiuidue Trinitatis, Patris et Filij et Spiritus sancti, amen. Quoniam, ut experiencia rerum magistra docet, concordia minime res crescunt, discordia autem maxime dilabuntur, idciro pro concordiarum, pacis et amiciciarum continuacione, auctore Deo, inter serenissimos principes et dominos, Ericum Dacie, Swecie, Norwegie, Sclauorum Gothorumque regem et ducem Pomeranie, ex vna, et Hinricum Anglie et Ffrancie regem ac dominum Hybernie, ex altera partibus, vtriusque successores, heredes, regna, terras, dominea, homines, vasallos, ligeos et subditos quoscunque, tam posteros quam presentes, nos Johannes Roschildensis et Thomas Strengenensis, diuina miseracione ecclesiarum episcopi, Arnoldus electus confirm atus ad ecclesiam [130] Bergensem, Absolon Petri, Ericus Nicolai, Benedictus Stenonis, Anundus Sture et Esgerus Brock, milites, ad hoc specialiter per serenissimum Dacie etc. regem prenominatum deputati, ex vna, et nos Robertus Schottesbrok, miles, ac magister Willelmus Sprener, legum doctor, graciocissimi dominj nostri Hinrici Anglie et Ffrancie regis cristianissimj ambasiatores et nuncii speciales, ex altera partibus, auctoritate et vigore procuratoriorum et potestatum nobis a regalibus sedibus hinc inde commissorum, quorum copie ad maiorem euidenciam presentibus inseruntur, materiam dampnorum, grauaminum, jniuriarum, discordiarum et displicenciarum quorumcunque inter predictorum regum homines et subditos in hunc diem ortorum, illatorum et passorum, inter nos amicabiliter tractauimus, laborauimus, et ad infrascriptos articulos concorditer, quantum per nos est, appunctuauimus; submittimus tamen ipsos humiliter regum et dominorum nostrorum predictorum ratihabicioni, approbacioni et consensui, ut ipsis et eorum regalibus sedibus eciam in hoc debitus honor et reuerencia merito deferantur. Tenores vero dictorum procuratoriorum sequuntur et sunt tales:
Ericus Dei gracia Dacie, Swecie, Norwegie, Sclauorum Gothorumque rex et dux Pomeranie vniuersis et singulis, ad quos peruenerit presens scriptum, salutem in Domino. Noueritis, quod nos venerabiles patres, dominos Johannem et Thomam, Roskildensis et Strengenensis ecclesiarum episcopos, Arnoldum electum confirmatum ad ecclesiam Bergensem, Absolonem Petri, Ericum Nicolai, Benedictum Stenonis, Anundum Sture et Esgerum Brock, milites, consiliarios nostros dilectos, fecimus, creauimus, constituimus et ordinauimus nostros veros, legitimos et indubitatos procuratores, actores, negociorum gestores ac commissarios speciales, ad tractandum, disponendum, faciendum, contrahendum, ineundum et concludendum, perpetuo uel ad tempus, pro nobis et nostro nomine regnisque et domineis nostris, ac successoribus nostris, hominibus, vasallis et subditis [131] quibuscunque, cum venerandis viris, dominis Roberto Schottesbrok, milite, et magistro Willelmo Sprener, legum doctore, serenissimi principis, dominj Hinrici Anglie et Francie etc. regis, fratris nostri carissimj, ambasiatoribus et nuncijs ad hoc specialiter deputatis et destinatis, pro parte eiusdem regis, fratris nostri, pro ipsius regnis, terris, domineis, successoribus et heredibus, necnon vasallis et subditis quibuscunque, quoscunque tractatus, confederaciones, conuenciones, pacciones, amicicias, federa, alligancias et ligamina, et generaliter omnia alia et singula, que in premissis necessaria fuerint seu quomodolibet oportuna, prout predictis nostris deputatis consiliarijs et commissarijs visum fuerit expedire; dantes et concedentes eisdem tenore presencium plenam potestatem et speciale mandatum premissa omnia et singula cum dependentibus, emergentibus, jncidentibus et annexis tractandi, faciendi, contrahendi, stabiliendi, vallandi et roborandi, prout ipsis aut eorum maiori et saniori parti magis visum fuerit expedire. Promittimus insuper in verbo regio nos ratum, gratum et firmum perpetuo habituros, quicquid per ipsos circa premissa omnia et singula tractatum, jnitum, concordatum, firmaturn, roboratum et eciam vallatum fuerit et conclusum. Jn cuius rei testimonium presentes nostras literas fieri et secreti sigilli nostri appensione iussimus communiri. Datum in castro nostro Calundeborgh anno a natiuitate Dominj Mccccxxxir, mensis octobris die XXVIII.
Hinricus Dei gracia rex Anglie et Ffrancie et dominus Hybernie omnibus, ad quos presentes litere peruenerint, salutem. Sciatis, quod nos de discrecione dilectorum et fidelium nostrorum Roberti Schottesbroke, militis, et magistri Willelmi Sprener, legum doctoris, plenarie confidentes eosdem Robertum et Willelmum fecimus, constituimus, creauimus et ordinauimus a nostros veros, blegitimos, sufficientes et indubitatos procuratores, actores, negociorum gestores ac eciam nuncios, ambasiatores et commissarios nostros speciales, videlicet ad tractandum, ordinandum, disponendum, ineundum, faciendum, contrahendum et concludendum, perpetuo uel ad tempus, nostro nomine et pro nobis, regnis et dominiis nostris, pro nobis et successoribus nostris, ac pro nostris vasallis et subditis, cum serenissimo principe, fratre et auunculo nostro carissimo, rege Dacie, Norwegie, Swecie etc., ipsiusque regnis et dominij s, heredibus et successoribus suis, ac pro suis vasallis et subditis, necnon cum ipsius regis procuratore seu procuratoribus nuncijsque specialibus, ab eo habentibus ad infrascripta, plenam et sufficientem potestatem, quoscunque tractatus, confederaciones, pacta, conuenciones, alligancias, amicicias, [132] pacciones, promissiones, federa et ligamina quecunque et omnia alia et singula, que in premissis et circa premissa necessaria fuerint seu eciam oportuna, prout ipsis procuratoribus, ambasiatoribus seu a commissariis nostris visum fuerit expedire. Damus insuper et concedimus dictis procuratoribus seu a commissarijs nostris plenam et liberam potestatem et speciale mandatum premissa omnia et singula cum dependentibus, ex eis emergentibus, jncidentibus et connexis, faciendi, firmandi, roborandi ac eciam vallandi b per juramentum uel juramenta aut c alias, d prout predictis ambasiatoribus, procuratoribus seu a nuncijs nostris visum fuerit expedire. Que omnia et singula supradicta per prefatos procuratores, commissarios seu a nuncios nostros tractata uel tractanda, firmata uel firmanda, roborata uel roboranda, e seu alias facienda in premissis et circa ea ac eorum quodlibet, promittimus nos in verbo regio ratum, gratum et firmum perpetuo habituros ac eciam jnuiolabiliter obseruaturos. Jn cuius rei testimonium has literas nostras fieri fecimus patentes. Teste me ipso apud Westmonasterium XXI:a die Julii, anno regni nostri decimo. f 1
Tenores predictorum articulorum secuntur in hee verba:
1. Articulus primus, de dampnis, jniurijs et contumelijs illatis per Anglicos venerabilibus dominis et patri Audoeno, episcopo Staffuangrensi, Endredo Erlendson, militi, ceterisque regni Norwegie consiliarijs et nobilibus, anno proxime preterito in via veniendi ad vocacionem regiam versus ciuitatem Haffnensem pro tractatiibus pacis et amiciciarum inter regna predicta Dacie videlicet et Anglie etc., prouideat serenissimus rex Anglie et Francie etc., cum suo venerando consilio, quatinus fiat diligens et effectualis inquisicio de hijs, qui huiusmodi rem illicitam commiserunt, et in quos fines seu portus Anglie intrauerunt. Et subditi, circa fines seu portus huiusmodi demorantes, vlterius jnuestigent et exponant, qui et cuius condicionis fuerint, et ubi moram trahere consueuerint, et nunc morantur. Et sic serenissimus Anglie etc. rex extorqueri faciat de talibus jniuriantibus [133] emendam et satisfaccionem iustas et honestas, dominis predictis de Norwegia, quj sic sub bona fide et regia vocacione dampnificati necnon jniurijs et contumelijs affecti sunt, faciendas, adeo ut regi vocanti uel materiam istam agentibus imputandum non veniat, ut eciam in eo precipue fraterna et regalis caritas ostendatur.
2. Articulus secundus, de dampnis, jniurijs, grauaminibus per Anglicos in terris Jislandie, Halghalandie, Finmarchie et ceteris terris ac portubus prohibitis in regno Norwegie, postquam magister Willelmus Sprener, legum doctor, et Johannes Grymmesby, armiger, anno preterito fuerunt hie Haffnis, illatis, et presertim si, ut f ama tenet, vener abilis in Christo pater, dominus Johannes, episcopus Schalholtensis in Jislandia, uel sui familiares anno currenti dampna uel jniurias perpessi sint, prouideatur effectualiter per regem Anglie etc. suumque regale consilium, quod horum actores, si qui reperiri uel deprehendi possint, ita legali et racionabili pena castigentur, prout fraternus regum amor requirit, et transgressorum pena alijs transeat in exemplum. Alias verisimiliter pertimetur, quod pax et amicicie inter reges et regna predictos sic solide seruari non possunt, quemadmodum vtilitas reipublice et fraternalis regum amor expostulat et requirit.
3. Articulus tercius, de hominibus, quos Anglici abduxerant de regnis Dacie, Swecie et Norwegie, specialiter autem de terris Jislandie, Ffinmarkie, Halghalandie et alijs quibuscunque terris regni Norwegie, prouideat cum effectu rex Anglie etc. jllustrissimus, vnacum venerando consilio suo, quod huiusmodi abducti absque fraude, dolo et quouis quesito colore, vbicunque et apud quoscunque sunt aut reperiri possunt in Anglia, liberi dimittantur, sic quod proprias eorum terras natiuas uel alias, vbi placuerit, ad et in regna Dacie, Swecie, Norwegie expedite et absque impedimenta quolibet, cum primum voluerint, reuerti poterint, et laborum ac seruiciorum suorum premia congrua consequi cum effectu. Et articulus iste publice proclamari ac notificari debet per ciuitates, villas et loca jnsignia Anglie infra annum a die dati presencium, sic quod iste idem articulus ad dictorum abductorum noticiam indubitanter valeat deuenire.
4. Articulus quartus, de hominibus in regno Norwegie ab Anglicis jniuriose et jniuste interfectis, si qui tales sint, [134] prouideatur per regem Anglie suumque venerandum consilium, quod eorum heredibus et propinquis querulantibus emenda et satisfaccio congrue ab interfectoribus prebeantur et effectualiter impendantur. Si eciam illi de Norwegia spoliati fuerint bonis suis per Anglicos, quorum actores sunt manifesti, prouideat rex Anglie cum suo venerando consilio, quod superinde querulantibus conueniens et racionabilis satisfaccio tribuatur. Super dampnis autem, que mercatores Anglie jrrogauerant fisco regni Noruegie, quantum ad eius annuas pensiones et tributa, scribit rex Dacie, Swecie, Norwegie etc. jllustrissimo regi Anglie etc. amicabiliter sicud fratri.
5. Articulus quintus, si qui de Anglia dampna, jniurias seu alias indebitas hominum occisiones in finibus aut terris regni Norwegie a subditis regis Dacie etc. citra tempus, quo fuerunt hic Haffnis anno preterito magister Willelmus Sprener, legum doctor, et Johannes Grymesby, armiger, perpessi sint, prouideatur effectualiter per regem Dacie etc., quod eorum heredibus et propinquis querulantibus fiat emenda, prout equum fuerit atque iustum.
6. Articulus sextus, ad laudem et gloriam omnipotentis Dei, per quem reges regnant et regna subsistunt, sueque celestis curie, vniuersis christifidelibus, presertim in hijs orbis finibus, specialiter autem serenissimis principibus, dominis Erico Dacie, Swecie, Norwegie illustrissimo, necnon et Hinrico Anglie et Francie christianissimo regibus, eorum consiliariis, ceterisque prelatis et nobilibus regnorum predictorum, ad gaudium et complacenciam, regnis ipsis et eorum jnhabitatoribus ad pacem, quietem, amiciciam, profectum et eterne vinculum caritatis, predictis quinque articulis in forma, qua premittitur, obseruandis, ffirmamus, contrahimus et in perpetuum, auctore Domino, duraturum stabilimus et solidamus inter prefatos jllustrissimos reges eorum que heredes et successores, regna, terras, dominj a quecunque, necnon vasallos, homines et subditos quoscunque, tam posteros quam presentes, pacis, amiciciarum, ligarum, federum et concordiarum vinculum sempiternum, integrum et perfectum, sic quod dominus rex Anglie et Ffrancie etc. ex omni corde suo amabit regem Dacie, Swecie, Norwegie etc., eritque eidem et successoribus suis bonus, fidelis et perpetuus amicus, et non procurabit aut inferet, nee, quantum in eo erit, vllo vmquam tempore inferri [135] consenciet eidem regi, regnis, terris, dominij s, ligeis seu vasallis suis dampnum aliquod in personis uel rebus, et presertim ac in specie, quod non consenciet, nee, quantum in eo erit, permittet subditos suos eciam ad vadia seu stipendia sua propria uel alterius cuiuscunque transire in obsequium uel auxilium cuiuscunque dominj uel persone aduersus seu contra prefatum regem Dacie, Swecie, Norwegie etc., suos successores, regna, terras seu dominj a sua. Si quis autem subditorum suorum con traf ecerit, puniet eum rex Anglie etc. et puniri faciet tamquam sibi rebellem, inobedientem ac regie maiestatis offensorem. Ac insuper, si quid dampni uel preiudicij tractari, auisari seu proponi nouerit aut intellexerit contra predictum regem Dacie, Swecie, Norwegie etc., suos successores ac ipsorum honorem et statum, quamcicius comode poterit, ipsis hoc intimari faciet et procurabit. Et eodem modo per omnia dominus rex Dacie, Swecie, Norwegie etc. ligas obseruabit domino regi Anglie et Ffrancie etc., prouiso tamen, quod, presentibus alligancijs non obstantibus, possit et valeat rex Dacie, Swecie, Norwegie etc. juuare dominum summum pontificem, pro tempore, sanctam Romanam ecclesiam, reges Romanorum, Hungharie atque Polonie, necnon et magistrum ordinis sancte Marie Theutunicorum in Prusia et eorum quemlibet ac ipsorum successores et regna atque terras; similiter cauto, quod, hijs alligancijs non obstantibus, possit et valeat dominus rex Anglie juuare dominum papam, sanctam Romanam ecclesiam ac Romanorum et Portugalie reges et eorum quemlibet ac eorum successores et eorum regna, dominj a atque terras. Ceterum mercatores et alii vtriusque partis homines ac subditi confid enter et pacifice tam per terras quam per mare se mutuo visitare possunt in locis et portubus non prohibitis, suasque mercancias legaliter exercere, jta tamen, quod faciant et exhibiant debita vniuscuiusque loci, ad quem peruenerint, secundum quod ibidem debeat exhiberi. Caueant nichilominus omnino mercatores et alij quicunque homines et subditi regis Anglie et Ffrancie etc., ne de cetero sub pena amissionis vite et bonorum visitare presumant terras Jislandie, Ffinmarchie, Halghalandie seu alias quascunque terras prohibitas aut portus illegales in regnis Dacie, Swecie et Norwegie. Similiter caueant homines et subditi regis Dacie, Swecie, Norwegie etc. sub pena premissa terras seu portus prohibitos [136] et illegales regis Anglie etc. visitare, nisi hos uel illos euidens maris periculum aut tempestatum impulsus coegerint, vbi tune sub pen a predicta minime mercari licebit.
7. Articulus septimus. Si contigerit in futurum, quod absit, alicuius parcium predictarum homines aut subditos alterius hommes uel subditos notabiliter grauare seu dampnificare, propter hoc predictarum pacis et amiciciarum vinculum inter sepedictos reges, eorum successores et regna minime dissolui uel rumpi debet, quin pocius in suo vigore stabiliter permanere. Sed pars, que huiusmodi dampna seu grauamina intulit, ubi et quando deprehensa uel impedita fuerit, castigari et satisfacere debet iuxta leges terre, vbi talia dampna seu grauamina fuerint perpetrata. Si quis autem regum predictorum aut eorundem successorum requisitus iuste satisfaccionis complementum de reis ministrare noluerit, seu alias dissimulauerit, extunc culpa sibi non immerito veniet imputanda. Jn finem et effectum, ut predictarum pacis et amiciciarum vinculum eo firmius atque solidius seruari et manuteneri valeat inoffensum, hos pretactos articulos sub modo et forma premissis nos supradictorum regum deputati commissarij et nuncij ad ipsorum ratihabicionem ac confirmacionem pleniorem ita appunctuauimus, sperantes firmiter, quod eorum magnificencie sic illos seruare et per eorum homines ac subditos seruari facere uelint, ac regijs hincinde li teris conf irmare. Quod si facere recusauerint, aut eorum alter recusauerit, nichilominus stabunt inter dictos reges, eorum succestores, regna, dominj a, vasallos, homines et subditos firme et solide pax et amicicie. Et si qua parcium predictarum alteram super iam predictis dampnis, offensis uel jniurijs impetere voluerit, fiat conquerentibus hincinde iusticia iuxta qualitatem et quantitatem excessuum ac leges terrarum, ubi excessus jidem sunt commissi. Specialiter autem prouidere et consulere dignetur rex Anglie serenissimus effectuali conplemento iusticie indempnitati et subditorum regni Norwegie, ne sic de cetero, sicud hactenus, multis iam retroactis temporibus, corona ledatur, et subditi per illicitas Anglicorum nauigaciones ad terras regni Norwegie prohibitas molestentur. Nequaquam enim, saluis honore regio, legibus et libertatibus eiusdem regni, sicud nec prefatarum pacis et amiciciarum vinculo et alligancijs, sustineri uel dissimulari poterint [137] amplius huiusmodi nauigaciones Anglicorum ad sepedictas terras prohibitas et exinde secuta dampna et lesiones corone, necnon inuasiones et offense subditorum. Acta sunt hee in ciuitate Haffnensi, Roschildensis diocesis, anno ab incarnacione Dominj millesimo quadringentesimo tricesimo secundo, mense decembris, die vicesima quarta. Et in maiorem euidenciam confecte sunt desuper due scripture dentate, eiusdem tenoris, manus et sensus omnino, nisi quod in earum vna anteponitur nomen et tytulus regis Dacie, Swecie, Norwegie etc. et eius procuratorium, et in altera nomen et tytulus regis Anglie et Ffrancie etc. cum procuratorio suo. Et hee sigillata sigillis nostrorum Roberti militis et magistri Willelmi doctoris prefatorum jn fidem et testimonium premissorum etc.
Segl: No. 1 (i rødt vox; tverdelt skjold: i øverste feldt en rose og derhos 2½ spids fra skjoldets venstre side; nederste felt hermelin; paa hjelmen en halv rose, hvoraf opstaar 10 spydblade; omskrift: S’ domini roberti Schovbroke militis); 2 (i rødt vox; skjold, hvori en ørn; omskriften ulæselig).
Senere paaskrift bagpaa: Confederats emellom koning aff Engelandt och koning Erick af Danmarck. wiij.

73

Kong Henrik VI af England til embedsmændene i byen Chepstowe i Southwallia: indskjærper kong Eriks bud om alene at handle paa stapelen-Northberne (Bergen). Westminster 1434, 28. april. Jfr. no. 71, 72.
Trykt: RYMER, Fædera ed Holmes tom. V pars I 6.

74

Vilhelm Sinclairs lensløfte som greve af Orknø. 1
A. Udateret vidisse paa pergament, udstedt af provsten ved Apostelkirken i Bergen, Alf Torgardsson, og domkirkens kapitel sammesteds mellem 1448 og 1463, i danske RA, Khavn (Skotland og Orknøer no. 18). Brevet er paa flere steder beskadiget af fugtighed, hvorved skriften er bleven meget utydelig eller ulæselig.
B. Jon Mortensens afskrift af A (ca. 1750), hvorefter det mellem [ ] satte er udfyldt.
Trykt: i dansk oversættelse hos HUITFELDT DRK kvartudg. IV 515—20.
[138] Kjøbenhavn 1434, 9. august.
Vniuersis presentes literas ipnspecturis seu audituris Willelmus de Sancto Claro, comes Orehadensis et dominus de Rosslöuen, ueritatis noticiam cum salute. Quia serenissimus princeps et dominus noster graciosissimus, dominus Ericus Dei gracia regnorum Norwegie, Dacie, Suecie, Slauorum, Gottorumque rex et dux Pomerensis, nos de suj gracia terris suis et insulis Orchadensibus preficiens in statum comitis predictarum terrarum et insularum cum, que ad hoc requiratur, solemnitate sublimauit, notum facimus vniuersis tam posteris quam modernis, quod ipsi domino nostro regi fidelitatis homagium feceramus ad osculum manus sue et oris, sibique prestiteramus de fidelitate, quo ad consilia et auxilia eidem domino nostro regi suisque successoribus ac regno suo Norwegie obseruanda, verum et debitum iuramentum, ut oportet verum et fidelem domino suo carissimo prestare, cum nouerit se ab eodem domino suo prerogatiua talia recepisse. Ideoque pateat vniuersis nos et amicos nostros, quorum nomina inferius exprimuntur, eidem domino nostro regi suisque hominibus et consiliariis in fide et honore nostro firmiter promisisse, quod omnia pacta, condiciones et articulos, que et quj in presenti litera continentur, predicto domino nostro regi suisque heredibus et successoribus ac regno suo Norwegie debeamus fideliter obseruare:
1. Jn primis itaque nos firmiter obligamus ad seruiendum ipsi domino nostro regi extra terras et insulas Orchadenses cum centum validis viris in armis integris expeditis ad comoda et utilitatem eiusdem domini nostri regis, quandocunque de hoc per nuncios suos uel literas suas fuerimus requisiti et infra Archadiam (!) de hoc premoniti ad tres menses. Jta quod, cum ad ipsius domini nostri regis presenciam cum ipsis deuenerimus, extunc ipse nobis et nostris de necessariis uictualibus beniuole prouidebit. Insuper si aliqui velint ipsas terras et insulas Orchadenses aut eciam terram Hietlandicam impugnare uel hostiliter inuadere quoquomodo, extunc promittimus et obligamus nos ad defendendum terras huiusmodi cum hominibus, quos non solum de ipsis terris et insulis, immo eciam cum omni robore propinquorum, amicorum et seruitorum, quos ad hoc bono modo possimus congregare.
2. Jtem si oportebat ipsum dominum regem aliquas terras uel regna aliquo iure uel ulla aggredi racione uel necessitate, extunc sibi in auxilium et seruitium erimus cum toto posse nostro.
3. Jtem promittimus bona fide, quod nulla debeamus castra nee ullas municiones edificare uel construere infra terras et insulas supradictas, nisi obtinuerimus eiusdem domini nostri regis fauorem, beneplacitum et consensum, et quod predictas terras et insulas et omnes habitantes in eis, clericos et laicos, pauperes et diuites, in ipsorum iure fauere debebimus et tenere. Sed cum Deus uoluerit nos de medio uocare, extunc illa turris, 1 que constructa fuit in opido de Kirkwaghe Orchadensi sine consensu [139] regis Norwegie et condieionibus insertis(?), tenore literarum 1 aui nostri debet cum tota Orchadia et insulis Orchadensibus cedere dicto domino regi Norwegie et ad manus eorundem libere ac fideliter assignari quacunque contra-diccione non obstante.
4. Jtem promittimus bona fide, quod predictum comitatum et dominium illud seu terras aut insulas in toto uel in parte ad ipsum comitatum exspectantes (?: spectantes) uel ius nostrum, quod in ipso comitatu terras et insulas nunc ex Dei et domini regis gracia obtinemus, nullo vmquam tempore vendere uel alieenare debeamus ab ipso domino nostro rege seu ab ipsius heredibus et successoribus uel a regno Norwegie nec eas uel aliqua earum pro vadio uel pro pignore cuiquam tradere uel aliqualiter exponere preter ipsius et ipsorum uoluntatem et beneplacitum heredum et successorum. Jnsuper si contingat memoratum dominum nostrum regem, heredes aut successores, terras illas aut insulas pro ipsa defensione aut ex alia racionali causa uelle adire uel consiliarios suos et homines illue destinare, extunc eidem domino nostro regi et heredibus eius consiliariisque suis et hominibus tenebimur auxilio esse cum toto posse nostro, eidem domino nostro regi et eius heredibus, hominibusque et consiliariis suis ea, que indiguerint, pro expensis competenter ministrare et, prout necessitas tune requirit, de ipsis terris et insulis utique ordinare.
5. Jtem promittimus, quod nullam gwerram, litem aut distencionem suscitare uel incipere debeamus cum aliquibus extraneis uel indigenis, occasione cuius guerre, litis uel distencionis ipse dominus noster rex, heredes sui uel successores uel regnum suum Norwegie uel predicte terre uel insule vila posse recipere dampna.
6. Jtem si contingat nobis, quod absit, contra aliquem infra predictas terras uel insulas notabiliter delinquere et iniuste seu cuiquam aliquam notabilem iniuriam irrogare quo ad admissionem (?: amissionem) vite, membrorum mutilacionem sev bonorum depredacionem, extunc actori cause huiusmodi coram ipso domino rege et eius consiliariis respondere debe- bimus et secundum legem regni Norwegie statisfacere pro delictis.
7. Jtem quandocunque ipse dominus noster rex propter aliquas causas nos ad sui presenciam vocauerit, ubi et [quando] suam generalem voluerit habere congregacionem, extunc ad ipsium(!) pro impendendis sibi consiliis et auxiliis diuertere teneamur et velimus.
8. Jtem promittimus, quod infringere non debebimus treugas et securitatem eiusdem domini nostri regis nee pacem ipsius, quam cum extraneis uel indigenis seu [cum] aliis quibuscunque fecerit uel firmauerit, quomodolibet violare, ymmo omnes illos pro viribus nostris defendere et ipsos habere nobis federatos, quos ipse dominus noster rex Norwegie gerere velit pro suis fautoribus et amicis.
9. Jtem promittimus, quod ecclesiam et episcopum Orchadensem promouere debe[mus in] ipsorum veris et legittimis causis et eorundem [140] fidelis adiutor existere, quamdiu idem episcopus in Dei seruitio obediens et corone predicte regni Norwegie, ut oportet, nobis quoque seu viribus nostris vicissitudinem velit pretendere, prout fuerit iustum et oportunum.
10. Jtem cum Deus [uolu]erit nos de medio vocare, extunc comitatus ille et dominium illud cum terris et insulis ac cum omni iure ad sepedictum nostrum regem, here[des] et successores suos libere redire debeat. Et si liberos vnum uel plures post nos habuerimus de nostro proprio corpore procreatos, masculos t[antum uel] masculum, extunc ille de ipsis, qui supradictum dominium et comitatum affectauerit, debet ipsius domini nostri regis, heredum et successorum requirere graciam, beneplacitum et consensum.
11. Jtem promittimus bona fide, quod terras ipsius domini nostri regis seu aliqua jura sua alia, quas et que pro[genitores] suj et ipse dominus noster rex sibi reseruasse dinoscuntur, nobis nullatenus assumere debeamus nec nos de ipsis terris et iuribus int[romittere] quouis modo, quas quidem terras et que iura infra comitatum Orchadensem reseruauerunt sibi, ut prefertur, ymmo terre et iura huiusmodi remanebunt sibi [salua] in [omnibus.] Sed si super hoc habuerimus literas speciales, extunc eidem domino nostro regi debemus exinde specialiter esse obligati.
12. Jnsuper si, quod absit, omnia ista supradicta ad finem deducta non fuerint, et eidem domino nostro regi totaliter adimpleta, prout superius expressum est, ac si in contrarium alicuius premissorum aliquid attemptauerimus, extunc volumus et debemus dicti domini regis ac regni Norwegie, heredum suorumque successorum [presen]ciam uisitare et tune ibi presentibus regni consiliariis secundum eorundem uoluntatem et consensum plenarie emendare et satisfacere pro excessu, quandocunque fuerimus requisiti, ac eciam sufficienter requisiti et tempus veniendi, emendandi et satisfaciendi in contemptum duxerimus, extunc premocio et gracia huiusmodi nobis a predicto domino nostro rege facta ad dictum comitatum Orchadensem omnino debeat esse cassa et in suis viribus totaliter vacua et jnanis.
Preterea, quia non possumus isto tempore predicto domino gracioso regi prestare uel constituere tales hteras seu sufficientem caucionem super predictos omnes et singulos articulos et condiciones et puncta sub infrascriptorum venerabilium et nobilium dominorum veris sigillis, qui vna nobiscum et pro nobis promittunt et sigillant, videlicet Henrici Aberdonensis, Columbe Morauiensis, Roberti Cathanensis, Dei gracia ecclesiarum episcoporum, Archibaldi de Douglass, Wilermi de Anguss, Georgij de Marche, comitum, Willermi de Gorthweke, Alexandri de Ramsay, militum, Johannis de Sancto Claro, Andree de Keith, armigerorum, quas quidem hteras infra duos annos proximo subsequentes sine ulteriori dilacione predicto domino nostro regi uel suis regni Norwegie heredibus et successoribus destinare debebimus, nichil penitus in ipsis augendo seu minuendo, sed tenorem, quem in scriptis nunc versus Scotiam nobiscum portamus, de [141] uerbo ad uerbum plenarie tantum continentes; eciam quia obsides per nobiles viros ponere nequiuimus, prout dominus Henricus, comes Orchadensis, auus et predecessor noster, domino regi Haquino Norwegie filicis recordacionis fecit et posuit, idcirco domino nostro regi damus et assignamus hane nostram apertam literam sub istorum nobilium virorum, propinquorum et amicorum nostrorum infrascriptorum veris sigillis sigillatam, que sigilla poterimus iam presencialiter obtinere, videhcet domini Thorne Sincler, Dauid Muntower, Alani Beton, Alexandri Brown, Roberti Benyn et Johannis Haraldi, armigerorum, qui quidem et nos promittimus bona fide, manu coadimata (?: coadunata) a et in solidum, sepefato domino nostro regi et suis regni Norwegie heredibus et successoribus, necnon ad ipsorum manus fideles venerabilibus in Christo patribus ac nobilibus viris et dominis, videlicet Aslaco Dei gracia archiepiscopo Nidrosiensi, Thome Orchadensi, Johanne Asloensi, Audoeno Stauangarensi, Petro Hamarensi et Olauo Bergensi eadem gracia ecclesiarum episcopis, Endrido Erlendi militi, Olauo Haquini, Sigwardo Johannis, Guthormo Benedicti, Harnichino Henrici, Erlendo Endridis et Haquino Bolt, armigeris, eiusdemque domini nostri regis et regni Norwegie consiliariis iam presentibus, easdem literas tali [modo] remittere et, ut premittitur, assignare. Ac obligamus nos omnes et singulos articulos et condiciones, prout vnumquodque negocium superius declaratum b est, firmiter adimplere. Vlterius, si remittendo predictas literas sub tenore, qui in scriptis nobis per sepefatum dominum nostrum regem ass[ignatis] plenius habetur, quomodolibet deficere nos contingat, extunc beneuolencia et ipsa promocio, quam nunc habemus ab ipso domino nostro rege mediante sua gracia speciali assecuti sumus, nullius debeat esse roboris et momenti nec firmitatem aliquam continere. Et id[eo quia] serenissimus princeps et dominus noster, dominus Jacobus rex Scocie, auribus memorati graciosi domini nostri regis Erici per epistolas pro auxilio gracie sue et sublimacione nostri in dictum comitatum Orchadensem instancias fecerat [multifo]rmeo(!), et ob hoc idem dominus noster rex sigillum eiusdem regis Scocie pro sigillacione predicte litere de Scocia sibi des tinande, ut prefertur, a nobis requirit, jdeo promittimus nos super hoc in aequirendo huiusmodi sigillum pro eadem causa mayoris roboris existere promptos et beniuolos ad diligenciam nostram omnimode faciendam, postquam diligenciam fideliter peractam, eciamsi in habendo hoc sigillum, ut prefertur, proficere non valemus, jdem dominus noster rex nos et nostros ab ulteriori illius expeticione habere promiserat excusatos. Jn casu eciam, quo aliquem predictorum dominorum de Scocia iam migrasse contigerit de ha[c vita], seu aliquem ipsorum infrascriptum remissionis literarum terminum mori contingat uel extra regnum Scocie legittime prepeditum, extunc promittimus veraciter in hiis, quod vnus equipotens dominus de Scocia, videhcet prelatus pro prelato, [142] comes pro comite, miles pro milite, armiger pro armigero, loco mortuj uel absentis pariter cum sigillo suj appensione vtique compromittent. Jn quorum omnium et singulorum premissorum testimonium et euidenciam firmiorem sigillum nostrum vna cum sigillis predictorum propinquorum et amicorum nostrorum presentibus duximus apponendum. Actum sunt hee Copnehaffen Roskildensis dyocesis anno Domini mcdxxxquarto, vigilia beati Laurencij martiris gloriosi.
Vidissen lyder saaledes:
Vniuersis et singulis presentes literas inspecturis nos Adolphus, 1 prepositus ecclesie xii apostolorum Bergis, necnon capitulum cathedralis ecclesie ibidem salutem in Domino sempiternam et presentibus fidem indubiam adhibere. Vniuersitati vestre notum facimus per presentes, quod vidimus ac diligenter perlegimus quandam literam creacionis seu composicionis conscriptam in legisterio nostro videlicet lagbok 2 inter illustrissimum principem et dominum, dominum Ericum, quondam 3 Norwegie regem, et magnificum dominum, dominum Willelmum de Sancto Claro, comitem Ork[a]densem etc., cuius tenor de uerbo ad uerbum sequitur et est talis: (Her følger løftebrevet).
Segl: No. 1 (I seglet er helgenfigur holdende en nedvendt pil i høire haand, ved foden et skjold, hvori et kronet brystbillede omgivet af en rosenkrands; omskrift: s’alveri torg ardi pbri). 2 (seglhul).
Bagpaa med haand fra 16. aarhs 1. halvdel:
Om Orckenöö.
Ith breff at Koning Erick hafuer forlent greffue Villom meth Orkendes greffuedom meth samme vilkor, som kong Hagen tilfforne haffde forlent hans foreldre meth.

75

Det svenske rigsraads opsigelsesbrev til kong Erik.
Omtrent samtidig afskrift i Vadstena brevbog i svenske RA, Stholm (A 26) bl. 274 b.
Trykt: DN V no. 644. RYDBERG, Sverges traktater III no. 467.
Vadstena 1434, 16. august.
Tenor cuiusdam litere misse regi Erico per quosdam conciliarios et nobiles regni Swecie:
Jdher wærdoghe nadh, konung Erik i Danmark, gørom wj hær æpter scriffne witherlikit, at then tiidh wj saman warom i Watzstenom hørandes oc owerwæghandes the ærende, som I oss tilscrifuin oc wildom them gerna hafua kumit til godhan ænda æpther idhrom wilia, tha kom oforwarandes [143] Ængilbricht owir oss alla medh store makt oc grep oss oc twingadhe medh wæriande hand, at wj mattom oc skuldom blifua nær honom medh almoghanom oc wæria wart rikis land oc ræt for allom oskæhkom skattom, thunga oc mangfallom oræt, som I oc flere vppa idhra wægna langlica giort hafuin, swa framt som wi ey mista wildom ælla wiliom liiff, godz oc æro. Thy ærom wj nw alle medh allom Swirges almogha swa ower eno samthykkiandes oc storlica medh idhrom oræt ther til nødde, at wi idher vpsighiom tiænist, radh oc troscap, som wj idher lofuat, sworit oc sakt hafuom, swa atj ey thorfuin hær æpter hopas æller tro til nokra wara tiænist, radh æller manscap i nokre matto, æpter thet atj oss ey haldit hafuin the eedha oc tro, som I widher hælghadoma oc rætta cristna tro medh vprækte hand fulkomplica sworit oc lofuat hafuin. Thogh maghin I wita, at wj innan xiiii dagha æpter thenne dagh næst komande wiliom wj æller maghom enkte mote idher gøra æller wara, æn genstan them framlidhnom ær thetta brefuit fulkompnat oc radh oc troscap vpsagdher, huilken xiiij dagha dagh wi med store nødh oc bøn faa kunnom aff fornæmpda Ængilbricht. Thæsse ærom wj, som breffuit vtscrifuom: Knuter i Lyncøpung, Sigge i Scarom, Thomas i Strengenæsi, medh Gudz nadh biscopa, Magnus Birgersson, Niclis Æringislasson, Gøtzstaff Algotsson, Bo Stensson, riddara, Karl Ormsson, Birghir Trolle gamble, Knut Niclisson, Holmsten Jonsson, Thorbergh (for: Thorbern) Kerling, Jønis Benktsson, Philippus Bonde, Gregers Magnusson, Herman Rodhenkærke, Guse Niclisson, Pædhar Lauresson oc Magnus Spole. Til thæssens mera wisso oc stadhfæstilse thrykkiom wj fornæmpde war incigle brefueno a ryggen. Datum Watzstenis, anno Domini mcdxxxiiij, crastino assumpcionis beate Marie virginis.
Med omtrent samtidig haand er i brevbogen ved dette brev tilføiet i randen: Hie est inicium controuersie inter regem Ericum et consiliarios regni Swecie et inhabitatores.

TILLÆG.

1.
Det norske rigsraads brev til det svenske, hvori det misbilliger dets opsigelsesbrev til kong Erik. Kjøbenhavn [1434], 27. august.
Omtrent samtidig afskrift i Vadstena brevbog i svenske RA bl. 275.
Trykt: DN V no. 646.
2.
Det svenske rigsraads brev til Preussen om aarsagerne til sit frafald fra kong Erik.
Det svenske rigsraads afskrift paa papir af originalen i Königsbergs statsarchiv.
Trykt: HR II 1 no. 389 jfr. 391 (afskriftens følgebrev) og derfra her.
[144] Stockholm 1434, 5. september.
Vor juwe erwerdige geesticheet, werdighe herre, her meyster van Pruczen unde biscoppe, kumpture, vogede, bedeger unde amptlude juwes ordens, prelate, riddere unde knechte; vortmeer vor juwe ersamen herren borgermestere, raatlude unde borgere juwer stede Gdanczik, Thorn, Kolmen, Konyngxberch, Elfwing unde allen den gemeynen juwer stede unde landes inwoneren, unde vor alssweme, de dessen breff szeen efte håren lesen, kundegen unde clagen wi rikes raad van Sweden, biscoppe, prelate, riddere und knechte und alle gemeyne unses rikes inwonere, dat grote unrecht, vordruckynge unde vorderff, dat unseme rike to Sweden und alle des rikes inwoneren, kerken und clostern, ridderen und knechten, hogen unde syden so vorderflyken und harde ys o°vergegan van ko°ning Erike in synen dagen, welk wi lange geleden hebben, alle tiid gehopet, dat id beter scholde werden, unde hebben ene vake vormanet, ene gebeden und em geraden, dat he scholde dat rike unde uns holden by unseme bescreven rechte unde privilegien, welk uns nycht en mochte weddervaren. Sunder her heft geo°ket undregelyke beswerynge unde unrecht, alse he unde syne vogede hebben upgelegt, den he toghestediget heft gro°teliken to vorunrechtende hir unse land unde stede, rike unde arme; unde he selven mid synen henden geslagen unde o°vele gehandelt heft de armen, do se klageden vor eme dat unrecht unde unho°rlyke o°werwald, alse en geschen ys an ereme lywe unde gude, unvorbroken tegen unse recht, dat wi mennychvoldichliken konen bewisen unde openbaren, wytlik ys lande unde volke. Vortmeer so heft he nycht geholden desse syne ko°nynglyke eede, de he unseme rike swor, do desses rikes man ene ko°ren unde anamaden to enerne konynge unde heren.
1. In dat erste heft he gesworen, dat he scal lefhebben Got unde de hilge kerke und ere recht sterken etc. Hyrenkegen heft he vordervet de kerke unde christendom, in deme dat he settede dravelsmanne, unwerdyge unde ungeleerde to biskoppe und levest de, de dar nycht en achteden Got edder rechtverdicheet, unde bevelet em geestlyke biskopsmacht eft he were en pawes, welk todrecht tor ketterye, und he wordrift recht gekorne biskoppe, bestediget van dem pawese, he en achtet nycht Got efte der kerken ban, nycht den pawes, nicht dat concilium edder ere bod, sunder des pawes bod unde concilii ontfeyt he smeliken, settet se in de to°rne unde hechted se. Desgelyken deyt he electis, prelaten, presteren unde monken, unde dat ys bannes daat.
2. In dat andere heft he gesworen, dat he scal alle rechtverdycheet lefhebben, sterken und bewaren unde alle unrecht nedderdrucken in syneme rike etc. Hirentegen heft he mest belevet, vortgetogen unde upgeho°ged de dar mest kunden unrecht don, unde he en wolde nycht richten over en, wen dat vor em geclaget ward. Besunderlyken hebben sine vogede unde amptlude gebrant, entlyvet, upgehenget in den rook unde geschyndet de unschuldigen wedder unse recht.
[145] 3. In dat drudde heft he gesworen, dat he scholde wesen syneme rike truve unde holde etc. Hirentjegen heft he bebunden dat rike to ewichlikeme eegendom in deme, dat he dat rike, dat em was bevolen in truwen, unde he was darto gekoren unde nicht med erfrechte edder myd jennygeme anderem rechte ys togekomen, dat heft he mid slotloven deme rike entrucket und heft id gelaten wech bebreven unde besegelen hertege Buggeslave van Pomeren efte andern, de den gryff voren, unde so heft he benomen unseme vrigen rike syn vryge konynges ko°r, dat doch dat rike van oldinges heft vryge gehat, alse des rikes recht utwiset. 1 Unde he heft mid willen unde voracht dat rike so vorarmet uppe dat id jo in dreeldom bliwen scholde. De ridderscap heft he vorarmet myd langeliken und unnuten o°rlo°ge buten landes tegen unse recht, unde he en heft en nycht upgerychtet eren schaden, ere venckenysse nicht gelo°set unde en nicht gelonet alse eme borde naa utwysinge unses swedisehen rechtes. Unde de swedesche manne, de dar gevangen worden in syneme orlo°ge unde kryge to Danemarke, leet he blyven ungelo°set in eren venkenyssen, unde boven dat, wen de gevangen hebben to em gevaren umme ere lo°synge, so heft he gestedet de syne van Denemarken de hebben se gerovet unde geschindet alse viande. De stede heft he vorarmet myd unredeliken tolle und unbeschedeliken vo°rbo°de unde andere nye gevundene beswerynge unde darover heft he gestedet, dat syne egene borgers synt berovet unde geschyndet van den synen van Danemarke. De meenicheet heft he vorarmet mid unplichtlyken schatte und egendom likerwys efte se weren vorkofte edder vorwunne drelle. Unde he heft alle des rikes ingeld, privilegia und breve gevo°rt van hir ute deme rike utlendis unde heft nergene unseme rike dat gewend to nutte sunder to vorderflikem schaden.
4. In dat veerde heft he gesworen, dat he syn rike scal sturen unde raden med inlendischen unde ingebo°ren mannen etc. Hirentjegen heft he alle de beste unde meste land und slo°te geantwortet utlendyschen mannen, jodoch dat he nycht en kan bewisen in jenigerhande wise mid eren edder mid rechte, dat swedische manne em in jennygerhande maate hebben jee unho°rich efte untruwe gewest, doch heft he se unwerdich geholden, vorsmaet und en ungunstich gewest unde heft en gelovet qwaed und neen gud etc.
Inde vele anders untellykens unrechtes, dar lange were af tho scryvende, heft he gedan und gestedet to donde. Unde darumme dat he Gode unde aller rechtverdicheet so afgegan ys, der hilgen kerken unhorsam geworden, unseme rike untruwe, ungunstich unde schedeliken unde heft nycht geholden syne eede unde de truwe, alse he uns und unseme rike gelovet heft unde gesworen, unde heft, vake gewest van uns underwiset unde vormanet ther betrynge desser vorgescreven o°vertreedynge, des he nicht geachtet en heft: So brynget he uns darto mid nood, dat wy scholen em manscap upseggen, uns unde unses rikes meenycheetz inwonere [146] vorantworden unde weren vor desse vorgescreven owerwald, unrecht unde nood, alse unse eede, de wi dem rike gesworen hebben, uns darto twyngen, so hope wi dat neen gud edder wis man uns dyt kere to vorwitilse, dat wi sulk vorgescreven unrecht unde des rikes vorderff nycht lenger lyden en willen edder mogen. Unde meynen wisseliken und vorware, dat wi em nicht lenger plichtich sin, truwe und horsam to holdene naa dem male, dat he ufgebroken heft und wi nicht, und he heft nicht geholden den geloven und holtscap, den he uns gesworen heft. Darmede affsegge wi syn o°rlo°gen und krigen tegen de stede und andren unde wyllen ne mande van synen vianden anders den vruntscap, ere unde do°gd. Unde bidden alle bedderve lude, hoge und syde, dat gy deme rechten bistandich syt, unde vorantwerdet uns hirane to rechte, med Godes helpe dat unrecht scal men vinden bestandende uppe eme und nicht uppe uns. Vortmer alle de jenen, de unse rike to Sweden so°ken wyllen med erer kopenscap in leve und vruntscoppe, de scholen Gode und uns willekome wesen, unde alle unredelike tolle und swarheit, de to dessen tyden in unseme rike to Sweden gewest hebben, willen wi na redelicheet afleggen. Vortmeer so bydde wi jw, leven vrunde, ho°re gy dat uns nod unde drang angeit, dot wol unde weset uns behulplich to weren und to beschermen unse recht und weret aff unse unrecht, dat wilie wi gerne mid jw vorschulden und desgeliken don, wor gy uns kunden in sulken saken behoven und toseggen. Thor tugnysse unde bekantnysse, dat wy desse breff utgescreven unde uthgesant hebben, so hebbe wi Knwt tho Linko°pinge, Thomas to Strengenes, van Godes genaden biskoppe, Nicolaus Go°tzstafson, Gotscalk Bengsson, Niclis Erengislesson, Benet Steensson, Boo Steensson, riddere, Karl Ormsson, Niclis Jenisson, Karl Gedde, Mathis Oedgislasson, und Joan Karlsson, van wapen, van unser alle wegen unse ingesigelle gehenget beneedene an dessen breff, de gescrewen is to Stocholme, na Godes bord veerteynhundert in deme veerundedertigesten jare, des negesten sunnedages vor unser leven Vruwen dage erer gebord.
3.
Samme brev til stæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg, Wismar, Rostock og Stralsund. Stockholm 1434, 12. september.
Trykt: HADORPH, Rimkron. II 80—84, jfr. HR II 1 no. 390.
4.
Det svenske rigsraads brev til Norges indbyggere: forsvarer sit frafald fra kong Erik, navnlig paa grund af udlændingers indragning i riget, og opfordrer Nordmændene til at støtte dem i kampen for sin ret. Stockholm 1434, 12. september.
Trykt: DN V no. 647, jfr.fremdeles STYFFE, Bidrag II 263—66. HR II 1 no. 446—47, LAGERBRING, Svea Rikes Hist. IV 576—78 og om den svenske opstand i det hele ERSLEV, Erik af Pommern s. 318 ff.
[147] 

76.

Kong Eriks aabne brev om, at tvisten mellem ham og Svenskerne skal afgjøres af tolv voldgiftsmænd, fire fra hvert rige, paa et møde i Stockholm 1435, 8. september; indtil da skal der være stilstand med Engelbrecht Engelbrechtson, Erik Puke og deres tilhængere. Stockholm 1434, 15. november.
Trykt: HADORPH, Rimkrön. II 84—86 (efter den tabte original). RYDBERG, Sverges traktater III no. 468.

77.

Halmstadforliget mellem kong Erik og Svenskerne, afsluttet ved sex danske rigsraader paa kongens vegne och sex svenske rigsraader paa Sveriges vegne. Det bestemmes, at kongen personlig skal møde i Stockholm den 29. juli, hvor striden skal afgjøres af tolv voldgiftsdommere, kong Erik atter overtage regjeringen og styre riget med infødte mænd efter Sveriges lov, »sambindelsebrevet» (no. 22) 1 bringes tilstede enten i original eller vidisse, almuens tynge nedsættes, drost og marskalk udnævnes og den fredelige samfærdsel mellem rigerne gjenoprettes m. m. Halmstad 1435, 3. mai.
Original paa pergament i danske RA, Khavn.
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III no. 469.

78.

Det svenske rigsraad forpligter sig til at holde Halmstadforliget (no. 77), da dette bestemmer, att riget skal styres med indfødte svenske mænd og efter Sveriges lov og privilegier; men om kongen handler anderledes, da binder de sig tilsammen med tro, ed og ære at ville værge med liv og gods rigets frihed og lovbog og aldrig derefter være kong Erik lydig eller hjælpelig i nogen maade. Upsala 1435, 6. juni.
Trykt: HADORPH, Rimkrön. II 90—91. RYDBERG, Sverges traktater III no. 469 a.

79.

Norske og danske sendebud samt borgermestere og raad i Stockholm forsikrer, at kong Erik enten personlig eller ved ombudsmænd skal møde i Stockholm inden 8. september for at [148] fuldbyrde Halmstadforliget (no. 77); sker det ikke, gaar de alligevel i borgen for, at forliget skal holdes. Norrmalm ved Stockholm 1435, 7. august.
Trykt: HADORPH, Rimkrön. II 91—93. RYDBERG, Sverges traktater III no. 469 b.

80.

Det svenske rigsraad forpligter sig paa ny til at holde Halmstadforliget (no. 77) paa de vilkaar, som blev vedtagne i Upsalamødet (no. 78). Langeholmen ved Stockholm 1435, 12. august.
Trykt: HADORPH, Rimkron. II 93—94. RYDBERG, Sverges traktater III no. 469 c.

81.

Fredstraktat mellem kong Erik og stæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar, hvorved de ældre privilegier stadfæstes. 1 Vordingborg 1435, 17. juli.
a. Kong Eriks brev:
Original paa pergament i Lübecks statsarkiv, trese (Danica no. 200). Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III no. 472; registreret HR II 1 no. 454.
b. Stædernes brev, der tilsiger de tre rigers indvaanere tilsvarende rettigheder i stæderne:
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Lübeck og hansestæderne no. 55).
Trykt: HR II 1 no. 453.

82.

Stockholmsforliget mellem kong Erick og Svenskerne, hvori Halmstadforliget (no. 77) dels stadfæstes dels henvises til endelig afgjørelse af de tolv voldgiftsmænd; forligets overholdelse garanteres af Dansker, Nordmænd 2 og Svensker. Stockholm 1435, 14. oktober.
Trykt: HADORPH, Rimkrön. II 93—99. RYDBERG, Sverges traktater III no. 473 a.
[149] 

83.

Voldgiftsdom om de i Stockholmsforliget (no. 82) uafgjorte tviste maal. Stockholm 1435, 18. oktober.
Orginal paa pergament i danske RA, Khavn.
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III no. 473 b.

84.

Amund Sigurdsson Bolt opgiver Olso bispegaard til det norske rigsraad, nedlægger sine vaaben mod kong Erik og lover ham troskab paa det vilkaar, at han faar fuld kongelig naade eller kan komme i sit behold (til Sverige). Oslo 1436, 16. april. 1
Original paa pergament i norske RA, Chr.a.
Trykt: DN III no. 736.

85.

Overenskomst mellem kong Eriks sendebud og det svenske rigsraad, under mægling af hanseatiske raadssendebud, hvorefter der skal være fred mellem kongen og Sveriges indbyggere til 29. juli og et møde træde sammen i Kalmar den 15 juli, hvor deres tvistemaal skal afgjøres af danske og norske rigsraader samt stædernes sendebud som voldgiftsdommere. Vadstena 1436, 3. juni.
Trykt: HADORPH, Rimkrön. II 106—9. RYDBERG, Sverges traktater III no. 474; jfr. HR II 1 no. 593: det svenske rigsraads brev til stæderne af 1436, 21. juni, at det godkjender Vadstenaaftalen.

86.

Stilstand mellem det norske rigsraad og Amund Sigurdsson og hans tilhængere.
Transkript paa papir af [1436], 8. juli, udfærdiget af abbed, provst og guardian i Tunsberg, i norske RA, Chr.a.
Trykt: DN III no. 733; vidissen no. 734.
[150] Jersø 1436, 23. juni.
Ollum monnum theim, som thettæ breff se heldær høræ, sendæ Endridh Ærlendzsson, Swartæ Joness, riddære, Olaf Hakonsson, Sigurdh Jonsson, Ælendh Endridzsson, Matthis Jeypsson. Symon Biørnsson, riksæsens radh, Sigurdh Siofarsson, logman j Tunsbergh, Thwre Karllsson, Sampson Philipsson, Amund Halwardzsson oc Biørn Sigurdzsson, wæpnæræ, aff eyne halfuo, æn aff andræ halfue Amund Sigurdsson, Nysse Sweinsson, Halwardh Thorærsson, Thorleff Touesson, Amundh Azsærsson, Gunnær Jonsson, Jeppa Jngilbrichtsson, Erich Olafsson, Anundh Andresson, Arnæ Paalsson, Byrghe Sigurdzsson, Hærmæn Thorstensson, Eynær Enarsson, Jon Thoraldzsson, Thorbiørn Halwardzsson, Sigurdh Olaffsson, Niklis Thorkilsson, Sigge Jonsson, Asbiorn Alfsson, Steynær Aslaksson, Anund Smidzsson, Anund Andresson, Reydhær Aslaksson, Kætil Alfsson, Gestær Guttormsson, Thormodh Ewindsson ok Asgauttær Jonsson q. G. oc sinæ, kunnicht gørandæ, at wi hawm begribit æyn dagh oc feligheit at haldæ mellom oss forscrifnæ tolff oc the, som j Wikenæ boo, ok allæ andræ waræ nadhughe herra kunges thiænæræ oc wenir hær j rikit Norghe, vpa then eynæ sidho, ok Amundh Sigurdzsson fornemde ok allæ hans mædhefølgheræ, vpa then andræ sidhæ, ffra thennæ dagh, som datum breffsens til sigher, ok til sanctæ Marteins dagh 1 næst til kommande ok then dagh allæn vth j swa mathæ, at wi forscrifnæ tolff ok the i Wikenæ boo ok allæ andræ war [151] nadighe herræ kung Eriks thienæræ i Noreghe ok wenir skulæ felighe ok fri wæræ ok alt thet, oss til hørær, j thennæ forscrifnæ dagh, vtæn alt argth ok arghe listh ok allæ falskæ fundæ, ny ædher gamblæ, fore forscriffnæ Amund Sigurdzsson oc allæ hans hiolppæræ ok mædfølghere.
2. Samoledhis skal ok forscrifnæ Amund Sigurzsson ok allæ hans mædfølghere fry ok felighe wæræ fore oss forscrifnæ tolff oc the j Wikenæ boo ok allæ andræ, som gøræ ok ladæ welæ fore ware skild, vttæn alth arght, som før sigher j brefuenæ; j thennæ forscrifnæ dagh oc felicheit hawæ wi lofuat stadugth at holdæ ok haldæ skulæ obrigdæleghe a badhe sidhær; ok jnnæn thennæ forscrifnæ dagh skal rikis radh ok the fem lagmen, som war nadighe herræ kungen hafuer til scrifuet, 1 kommæ til Oslo xiiij daghe eftir sanctæ Mykiels dagh 2 næst til kommande ok huerium ræth at seghie swa wel fatighom som rikom, som loghligh kæræmaal hwer til eyn annæn hafuer at kiæræ mædher loglighe skilrikæ æder profue.
3. Jtem ær ok nokor then aff ware nadighe herræ kunges thienæræ hær j forscrifne righe Norghe, som wel bliuæ vttæn thennæ forscrifnæ dagh ok feligheit, tha man han thet sielfuer radhe ok biudhe oss thet til, ok welie wi tha forwaræ forscrifnæ Amundh Sigurdzsson mædher thet førstæ, wi thet widæ faa ædher vndærstandæ. Skal ok hwor mughe fare til eyn annen j fridh ok j feligheit jnnæn thennæ forscrifnæ dagh vtten alth archt, som firmere brefuet vth greynær.
4. Jtem skal Herloff Pædersson ok Juss Tomasson blifuæ j thennæ forscriffnæ dagh [til] sanctæ Marteins dagh næst til kommandæ mæder all forordh, som før sighir j brefuet; æn andræ danskæ mæn hafuæ feligheit til sanctæ Olafs dagh 3 næst kommandæ vtæn alt argt, som før sæghir. En tienæstæ mæn, som riddæræskapet thienæ, ok skellighe [æ]ruingæs mæn skulæ bliuæ fri j righit Norghe swa wæl som jnbornæ mæn, ææ mædhan the faræ mæder skielligheit. 4
5. Jtem [æ]ræ tw breff giordæ hær vpa, badhe ens ludhendæ; thet enæ skal forscrifnæ Amund Sigurdzsson ok the forscrifnæ xxiiij, som mæder honom hauæ lofuat fore thenna forscrifnæ dagh, besiglæ, huilkit wi rikis mæn behaldæ skulæ; æn thet andræ hafua wi forcrifnæ xii rikes mæn jnciglet, huilket forscrifnæ Amund Sigurdsson behaldæ skal. Ware thesse bref gifuen a Jerssøn vtten fore Tunsbergh sanctæ Johannis baptista aftæn anno Domini mcdxxxvj o.
Segl: Spor af de 4 paa foden trykte segl (conventets og de 3 transsumenters).
[152] 

87.

Voldgiftsdom mellem kong Erik og Svenskerne.
Omtrent samtidig afskrift i Vadstena brevbog i svenske RA, Stockholm (A 20, før A 26) bl. 280—81.
Trykt: HADORPH, Rimkrön. II 110—15. RYDBERG, Sverges traktater III no. 475. Paragraftallene er tilsat her.
Kalmar 1436, 1. september.
In nomine Domini amen. Aar æpther Gudz byrdh MCDXXXVI, then fredaghin næst for sancti Olaffs dagh næst forhdhin, 1 ware wj Ølrik medh Gudz nadh biscop i Aarhuus, Erik Krummedyke, Trwet Haas, Jønis Griim, Sten Basse, Ludher Kabel, Anders Niclisson, Esge Brok, riddara, Aghe Lunga (?: Lunge), Olaff Axelsson, Otte Niclisson, Albricht Bydelsbak, Gerd Bryseke, Hærman famme Haghen, Jøsse Erikxsson aff Asdala, awapn, rikes radh aff Danmark; Henric Rapasylfwer, Tymme Hadhawærk, aff Lubeke; Claws Meyer, Herman Lang præster, aff Hamborgh; Peter Wille, Johan Stenbæke, aff Wismar; Johan Springingut, Hartwik Skomaker, aff Lyneborgh, borghamæstara oc radhmæn, fornæmpda fyra stædhers sændabudh, skikkadhe oc keste til fulmæktugha oc waldgiftes mæn aff høghbornom førsta oc herra her Erik medh Gudz nadh Swirges, Danmarks, Norghes, Wendes oc Gothes konung oc hertugh i Pomeren, war nadhuga herra, vppa then ena sidho, oc aff æpterscreffna Swirghis rikes fulmæchtigh sændebudh, swasom ær wærdughe fædhre oc herra, biscop Thomas i Strengnæs oc Magnus i Abo, medh Gudz nadh biscopa, her Cristiern Niclisson, riddare och drotzte, her Niclis Æringislasson, riddare oc laghman i Sudhermannaland, Niclis Jønisson aff Dywrsholm, Knwt Karlsson oc Magnus Gren, awapn, rikesens radh oc mæn i Swirghe, vppa the andra sidhona, huilke badha delana komo for oss sama dagh i sancti Cristofori hws i Calmarna oc satto thera saak oc blifuo widher oss for fulmæktogha skedhis mæn wm all skælning oc twedrakt, som til thenna dagh them i millan vpstanden oc warit hafuer, som thera makt breff ludha, som the oss vppa badha sidhor giffuit hafua i nærwaru høghborna førsta oc herra, herra Buggesleff i Pomeren, herr Barnim aff Wolgast, herr Barnim aff Baardh etc., hertugha, oc manga flere grefua, riddara oc swena, fornæmpda wars nadhugx herra konungx Erikx oc hertughas radh oc mæn, oc i andra flere wælborna mænz nærwaru, som æru Hanis Krøpelin, Karl Bonde Thordzsson, Gregers Magnusson, Beynct Lidhekesson, Beynct Vdzsson oc Birghe Trulle then gamble oc then vnge, at hwadh wj ther wm vt sighiande warda for wenskap, rædhelikheyt æller ræt, wilia the oc skola thet vppa badha sidhor swa halda, wm thet the oss foresætiande wordo vppa badha sidhor then ene mot then andra wm tiltal oc swar, swasom the oc vppa badha sidhor giort hafua i scrifft oc medh ordh, thet hafuom [153] wi owerwæghit, besinnat oc ther i forramat, som forlangt ware aff at scrifua; tho ær swa ænden ther aff vppa badha sidhor, at haldas skal i tilkomande tiidh, som her æpter scrifuat star, oc swasom wi thet dæktingat hafua medh bæggies therra fulbordh oc millan them vtsakt hafua:
1. Først, at alle rikesens inbyggiara i Swirghe skulu hafua oc halda fornæmpda wan nadhuga herra konung Erik for thera fulmæktoghan konung, swa længe han lifuer, swa at han skal hafua, behalda oc bruka allan konungxlikan ræt i Swirghe frij oc vnbewaren, æpter thy som rikesens lagh oc rættir vtwisar, oc skolo honom igen antwarda ofortøffradh i sina wærio all slot, stædher oc land oc alt thet kronone tilhørir, enkte vndantaghit, thet the sigh vnderwunit hafua oc i thera wærio hafua taghit i thænne twedrækt; oc skulu honom igen hylda oc manskap gøra oc raadh swæria, som thera rættir vtuisar, at konungen bør at hafua aff rikesens inbyggiarom; oc thetta skal ændas oc gøras thet raskasta, man thet ænda kan ofortøffradh, oc thæslikes all annor stykke, som hær æpter følgher; oc skal war fornæmpde herre konungen Erik halda oc hafua alla swænska mæn oc alla Swirghis inbyggiara, the nw æru oc the tilkomande warda, i sinne konungxlike nadh oc kærlek, badhe andelika oc wærtzlica, oc skal lata them hafua oc bruka ofortøffradh all thera bescrifna lagh oc ræt, priuilegia, frihet oc godha gambla skælica sidhwænior, swasom sigh thet vtwisar i allom sinom artiklom; oc skal regera oc styra land oc slot oc Vpsala ødher medh inlænskom mannom æpter hans rikes radz radhe i Swirghe, som laghin vtuisa[r]; 1 oc at slotlofuan igenkalles, som star til annars manz hand, ower alt riket, oc warde hær æpter sat oc antwardat vppa rikes kor æpter forscreffna wars nadhigx herra konungx Erikx dødh, som thera bescrifna rættir vtuisar, oc ther ekke ower gøra vtan medh hans radh, samthykkio oc wilia. 2
2. Hær medh skal aflaght wara all skælning oc twedracht millan forscreffna wan nadhuge herra konungen Erik oc rikens inbyggiara, oc hær æpter aldre mer noghon tiidh hwar annan ther wm at skylda æller hæmpnas. Oc wm allan skadha, som riket oc rikes inbyggiara lidhit hafua aff forsumelse wægna i rætten i hans frawaru æller huru thet tilkumit ær, skal wara alt tilgifuit oc aflaght. Swa hafuer ok fornæmpda war nadhuge herra konung Erik nadhelica owerseet oc tilgifuit allan skadha, ther honom oc krononne synderlighe skedder ær i thæsse forscreffne twedrækt aff rikes inbyggiarom oc allom thera medhhiælparom for thera ødhmiuka bøn skuld, som hær nw æru medh fulla makt aff rikesens wægna, som the alt redha gjort hafua vppa rikesens wægna medh godha herra oc godha mæn, som hær nw æru, oc medh the ærlica stædhers sændabudh. Samuledhis skulu flere godhe mæn gøra rikesens inbyggiara [154] hær æpter, som thet bæzst kan ske oc læmpelighast tilga; thok at hwar far sit igen, ther nokot ær fra taghit i thenna forscreffne twedracht, som ær jordagooz, pantagooz æller hwadh thet ær, som jordagooz ær, ofortøffradh. Oc ær ther swa i taladh wm annan skadha, som skedder ær a [155] badha sidhor, som then ene then andra fran taghit oc vntwældat hafuer, thet som særdeles ekke ær skeet aff rikesens wægna, vtan thet nokor man giort hafuer for sin eghin wild oc fordel skuld, ther skal swa wm haldas, som hær æpter følgher: at war nadhuge herra konung Erik oc rikesens radh, som han nw wæliande wardher, skulu hiælpa hwar annan trolica, han them oc the honom igen, at them ske therfore lika oc skælighet, som thera hafua swa mist, aff them, som hafua thet taghit; thok swa wm nokor wilde sighia, at han swadana skadha hafde giort oc ware alt skeet vppa rikesens wægna, oc at rikesens radh skulde hafua bidhit oc befalt them swadana skadha gøra, ther sighiom wj swa til: at alt thet skælica bewisas kan, at thet ther widh blifue, oc hwar thet ey swa bewisas kan, oc rikesens radh thok them til sta, at the tha halde thet medh thera ræt, at thet swa ær, som the sighia.
3. Jtem, alle fanga, som i thenne twedracht fangne æru oc obeskattadhe æru oc ekke borghan hafua sat for thera beskatning, the skolo løøs lathas offortøffradh, vppa badha sidhor; huilke som beskattadhe æro oc borghan hafua sat for beskattningena, the blifue widh sigh.
4. Jtem, wm war nadhuge herra konung Erik hafuir til nokan tiltall wm rækenskap eller nokot annadh synderlika, ther skal han wara oforsumadher vti.
5. Jtem, skedde thet swa, som Gudh forbiudhe, at noghor aff forscreffne dela owertrædhe æller brute mot thæsse dachtingen, tha skal ther vppa manas, forrættas oc førbøtas, som widherbør, medh minne æller medh ræt, oc skal thenne dæghtingan ey ther medh æller therfore bruten wara, vtan blifua widh sina fulla macht, oc engen gøra agrip æller owerwald vppa then andra, vtan hwar scal fulfølghia sina sak til rætta.
Alla thæssa forscreffna stykke oc articla oc hwan thera widh sik hafuer war nadhuge herra konung Erik forscreffuen os alla fornæmpda waldgiftismæn lofuat oc sakt for sik oc alla hans medhiælpara fast oc troligha at halda vtan arght. Samuledes hafua oc fornæmpde fulmæchtighe sændabudh aff Swirghe lofuat oc saght oss for them oc for alla rikes inbyggiara oc thera medhhiælpara fast oc troligha at halda vtan arght. Thetta fornæmpda løffte oc sægn hafuom wi fornæmpde waldgiftismæn vndfangit oc anamat vppa badha sidhor, oc thetta trolica bemana wiliom, wm thet vppa noghor deel ekke haldet worde aff fornæmpde wars nadhuge herra konungxens Erikx æller rikesens inbyggiarom oc medhhiælparom, vppa badha sidhor; oc synderligha sighiom wi forscreffne rikes radh aff Danmark ther swa til: at worde thet swa, at nokor aff forscreffne dela ekke halda wilde, som forserifwet star, som Gudh forbiude, vtan bruti ther amot, som oss hopas at the ekke gøra, tha williom wi ther vppa a badha sidhor trolica mana, oc wiliom ther til indragha medh oss herra oc wener, the wj kunnom ther til formagha, mot then delen, som owertrædhande wardher, oc mana ther vppa, som thet widherbør, oc hiælpa then delen til rætta, then som orætten skedder ær, amot then delen, som orætten hafuer giort æller gør, oc bewisa oss ther vti, som oss aff æro och rætz wægna bør at gøra. Oc wj forscreffne stædhers sændabudh, som hær nw æro vppa wara stædhers wægna, sighiom ther swa til: wm fornæmpda herra konung Erik hær amot giorde æller owertrædhande worde, som wj hopoms, at han thet ekke gør, som han oss lofuat hafuir, oc som hær dæchtingat oc vtsakt ær millan hans nadh oc the aff Swirghe, thet wiliom wi trolica mana mot honom, som sik thet bør, nær oss thet til witande wardher oc wi ther til krafde wardom aff them aff Swirghe, swa at han gør thet løffte fult, thet wj vnfangit hafuom til thera tro hand. Oc wm the aff Swirghe hær amot giordo æller owertrædhande worde, som oss hopas, at the ekke gøra, tha wiliom wi forscreffne herra konung Erik thæslikes trolica hiælpa oc mana, som wj thet løffte vntfangit hafuom til hans tro hand, nær wi ther til krafde wardom aff hans wægna.
Til witnisbyrdh oc mera oc wissare forwaring, at alle thæssa forscreffne articla oc hwar widh sik swa haldas skulu vtan all hiælparædhe oc argha list oc at swa lofuat ær, som forserifuat star, fornæmpde herra konung Erik, them aff Swirghe, oc the honom thæslikes igen, the hær nw æro medh fulle macht, som forserifuat star, troligha at halda, oc os forscreffne waldgifftismæn lofuadh hafua til bægges thera tro hand, thet at mana, som forserifuat star, swa hafui (?: hafue wi) konung Erik fornæmpde latet wart secret incigle medh wilia oc witskap hængias for thetta breff; oc thæslikes hafue wj fulmæktighe fornæmpde aff Swerghe forscreffne war incigle medh wilia oc withskap latet hængias for thetta breff; oc wi waldgiftismen forscreffne hafua oc til mere witnisbyrdh oc forwaring thetta forscreffna, at swa dektingat ær, oc vtsakt hafua millan badha delana, som ær fornæmpda herra konung Erik oc rikis mæn i Swerghe, oc at oss thet oc swa medh lofuat ær, oc at wi thet bemana wiliom, som forserifuat star, wm nokor brust worde vppa nokra sidho aff badha delana, tha hafuom wj alles wore incigle hængia latet medh wilia oc witskap for thetta breff medh fornæmpda war nadhuge herra konung Eriks oc fornæmpda rikes radz aff Swerghe incigle.
Jtem, wj fornæmpde medhgifftismen radhom idher vppa badha sidhor, først wor nadhuge herra konung Erik, oc swa rikes radh, som han nw wæliande wardher, at I the articla io swa halde i allo mato, som wj idher badha delana nw vppa vtskorna scripter antwarda; oc thæsse breff æru tw eens ludhande ordh fra ordh; thet ena behaldher wor nadhuge herra konung Erik, oc thet andra rikes radh aff Swerghe. Gifuet oc scrifuet aar oc stadh, som forscrifuet star, vppa sancti Egidij abbatis dagh etc.
[156] 

FORARBEIDER

1.
De hansiske raadssendebuds indberetning om forhandlingerne i Kalmar 1436, 23. juli—23. august. 1
Trykt: HR II 1 no. 603 og derfra nedenstaaende uddrag:
--------------------------------------------------------------------------------------------
4. Also dat de Sweden deme heren koninghe otmodighen to vote villen, biddende umme Gades willen, dat he se to gnaden neme, se wolden ene vor enen mechtighen konink holden unde hebben, unde synen gnaden vrunthken enjeghen gan, wente rech[t]ghank were en mit sinen gnaden nicht wol bequeme. Dar de here konink to antwarde, de Sweden scholden utstikket de vruntscop, dar se em mede wolden entjeghen ghan.
5. Darup nemen se ere berad unde vorrameden enre schrift, inneholdende mank anderen worden, wo dat rike to Sweden van quades regimentes weghen to groten vorderfliken schaden were kamen, darumme begherden se, dat sin gnade se unde dat rike wolde laten bi erem lachboke, besehrevenen rechte, privilegien unde alder guder wanheit, welke he en bestedeghet unde darup gheswaren hedde, biddende de schedesheren, dat se syne gnade underwiseden, dat he dat van en alzo wolde annamen unde bewisede en gnade, gunst unde leve, zo wolden se syne gnade mit alles rikes inwaneren hebben unde holden vor enen vulmechtighen koning, de wile he levede, unde wolden em bewiset horsam, truwe unde wiighen denst. Hiirto antwardede de here koning, beide schriftliken unde muntliken, tomale sere sik entschuldeghende, dat he den Sweden niworlde unrecht, walt noch jenych vordret ghedan hedde, men ere, gud unde vordernisse. Mit alzodanen schriften unde reden ward vele tid toghebracht, dar doch nicht profites wes noch endelkes van en quam.
6. Darumme sede her Erik Crummedik na berade van aller schedesheren weghen deme heren koninghe unde den Sweden, dat se geven scrifte over unde jeghenscrifte, doch so were noch nen scrift ghegheven, dar men wat enkedes mede ramen mochte, ofte dat men to ichteswelkem ende mede kamen konde, darumme wolden de schedesheren ramen ener vruntscop in ener schrift up erer beider behach, unde dat eyn eslik binnen der tiid sine tosprake, de he mende to deme anderen to hebbende, rede makede, wente wolde de vruntseop sik nicht vinden edder en nicht behaghen, [157] so wolden se na claghe unde antwarde recht affsegghen unde utspreken, wente idermanne vordrote, alzo to ligghende. Alzo gheven se deme heren koninghe de enen unde de[n] Sweden de anderen scrift, all ens van worde to worde ludende. 1
7. Darup nemen se ere berad. Welke vruntscop na berade noch dem heren koninghe noch den Sweden behaghede, alzo gheven beide partien over den schedesheren ere tosprake. Unde de Sweden seden, se hadden sik rechtghanghes nicht vormodet, wi hadden dat ok alzo nicht vorstan to Wastene, dar de dach begrepen wart, darumme konden se alle artikule, der en wol nod were, nu tor tiid nicht schriven, wente se hedde[n] vele to hus, des se jeghe[n]wardich nicht en hedden.
8. Alzo ghinghen de schedesheren to deme heren koninghe uppe dat slot, sine gnade to underwisende, dat he vruntscop van den Sweden neme, wente se konden alle merken, dat rechtgank twischen en beiden noch vruntscop noch endracht noch vrede maken konde. Dar sede de here koning alzo to, alzo de Sweden screven, dat he dat lant unde de slote scholde besetten mit inlendeschen, unde nicht mit utlendeschen, dat he den ewighen vluk nicht over sik behalden wolde, dat alle man scholde segghen, dat he hedde overgheven, dat Densch, Dudesch, Norman, de de Sweden vor utlendesche lude holden, scholden ut deme rike to Sweden vordreven unde utghewiset wesen 2 na dem male, dat he dat rike van vrowe Margreten saligher dechtnisse also nicht entfanghen hedde, darumme scholde me em dat mit rechte affsegghen. Dar dem heren koninghe her Erik Crummedik unde her Hinrik Rapesulver mannigherhande wort enjeghen seden unde he wedder jeghen se. Des sede int leste her Hinrik erghenomet: Gnedighe here, oft jwe gnade jwem rade nicht en volghet, men jwen eghenen hovede unde guddunkende, unde den van den jwen unde den Sweden dusent edder twe vormorden sin unde jwen willen denne alleke wol nicht beholden kont, des mot jwe gnade vorwit ewighen vluk unde vorsprekent liden; men do gii na jwes rades rade unde rade[n] se jw ovele, des moten se vorwit hebben unde gii nicht; it sint de jwen, de jw vor eren heren unde enen weldighen gherne hebben unde holden wilt, darumme rade wi jw neghest, dat gii se in vruntscop to gnaden nemen. Dar sprak ok do mede an de here van Pameren unde sin rad, de dar do jeghenwardich weren. Alzo bevol de here konink sinem rade, dat se to sik vorbadeden alle de denschen manscop, de dar jeghenwardich were, unde leten en dat vorstan, [ofte id] mit erer alre vulbort, rade unde willen were, [dat] he dat overgheven scholde, also vorghescreven is.
9. Des vorbadeden se de manscop, de Sweden unde der stede sendebaden uppe den Christoffor. Er de mene manscop dar upgheeschet wart, dankeden de Sweden des koninghes rade unde den steden, dat se id dar mit arbeide unde vlite to ghebracht hadden, vormanende vort des. rikes [158] rade, wo se siik tosamende vorbunden, vorseghelt unde ghelavet hadden, alse brodere bi enander to blivende, unde en jewelik den anderen bi sinem rechte, privilegien unde guden olden wanheiden to beholdende, unde hapeden, dat scholde vast bliven to ewighen tiiden; unde dankeden en, dat se dat also wol gheholden unde truwelken sik darane bewiset hadden. Dar sprak do van stunt in her Hinrik Rapesulver: Leven heren unde vrunde, also gii segghen, dat gii willen tosamende bliven alzo brodere, dar wi to ghehulpen unde ghedent hebben unde vordan gherne dön, so weset ok vordach[t], wat gii uns ghelavet unde ghesecht hebben, unde latet uns suster mede wesen, also dat uns unse privilegia unde guden olden wanheide ok gheholden werden. Dar antwarde to her Erik Crummedik segghende, it were al war, wes den steden ghesecht were, dat scholde vull unde all gheholden werden.
10. Do vorbadeden se de menen manscop unde gheven en to kennende des heren koninghes meninghe in jeghenwardicheit der Sweden unde der stede sendebaden. Also ghinghen do aff de Sweden unde de sendebaden der stede unde leten de Denen tosamende; dar ward ene scrift up gheramed van worde to worde ludende aldus. (Her følger no. 5 nedenfor.)
11. Also quemen de schedesheren unde de Sweden uppe den Cristoffer an sunte Bartholomeus avende 1 vor der maltid. Dar ward gheramed, dat men den heren koning unde de Sweden scholde tosamende bringhen, dat se sinen gnaden to vote villen unde kneval deden, biddende umme sine gnade. Unde dat brochten des heren koninghes rad bi den koning.
12. Dessulven daghes na der maltid leet de here koning alle heren unde guden lude unde menliken alle volk vorgadderen also tor bursprake, unde leet de klocken slan als to storme, also vorsammelde sik alle volk up dem markede. Do quam de here koning mit deme heren van Pameren, unde de schedesheren unde alle manscop, de dar do weren, ghinghen stan in enen kreis, dar stunt alle volk ummeheer. Dar quemen de Sweden unde deden otmo[di]ghen knival, den heren koningh biddende, dat he se to gnaden neme unde alle unwillen, den he to en hede, umme Gades willen overseghe. Do wolde he se upteen bii den henden unde wolde[n] node upstan, do sette sik de here konink sulven in de kne unde n[a]m se also up. Dar villen mennighen de tranen ut den oghen van sodanen otmodighen gheschefte. Do beden ok de heren van Pameren, des rikes rad unde de schedesheren vor de Sweden. Do bad ok de here koningk de Sweden, oft he en jerne to kort ane daen hadde, dat se em dat umme Gades willen vorgheven. Als nam de here koningh sinen rad unde de Sweden, unde ghink darmede uppe dat radhus, alsodane vruntscap vullenkomen to makende. (Her følger no. 2—4 nedenfor.)
[159] 
2.
Voldgiftsdommernes mæglingsforslag. [1436, august.]
Trykt: HR II 1 no. 604 og derfra nedenstaaende uddrag.
1. To den ersten segghe we, dat de guden luden ut Sweden unseme gnedighen heren deme koninghe, de hiir nu sint mit vuller macht, dat se unvortoghert vrig unde umbeworen wedderantwarden in sine were, wes se sik underwunden hebben in deme stichte to Lu[n]den unde dat to Dennemarken hort, dat bort sik int erste. Unde dat se unsen gnedighen heren den koning wedder annamen unde hebben unde holden sine levedaghe vor enen vulmechtighen koningk, to brukende unde to hebbende alle koning[l]ike recht, unde antworden em wedder stede unde slote unde alle dat tor kronen hort, vrig unde umbeworen to brukende noch koninglikem rechte, unde don em manscop unde huldinge wedder unde sweren em rad, unde dat disse huldinghe unde vorantwordinghe toga unde schee bi sulken tiiden, also dat mogeliken to donde steit, unde dat de Sweden, de hiir nu sint, unsen heren bidden denstliken mit knevalle mit allen dessen vorsten unde heren unde guden luden, unde alle de anderen Sweden, de bi sine gnade kamende werden to der huldinghe unde vorantwardinghe desghelik ok don, dat he, umme Gades willen unde aller vorsten unde heren bede willen der guden lude unde der stede, se gnedighen anse unde vorgheve en allen unwillen unde neme se to denste an under sine koningliken gnade unde averse allen schaden unde unwillen, de gheschen is in desser twedracht. Doch so [dat] des koninghes slote unde hove, de vorbrant unde vornichteghet sin, dat me de wedder buwe unde vorbetere nach unses heren des koninghes rade unde sines rades rade, den he nu kesende wert; unde wen me buwen wil, dat se darto denken, dat de ghebuw[e]t werden mit sulker hulpe, dat it nicht allene der cronen to schaden kame. Unde dat unse here de koningk hiirup se late gnedighen bruken eres screvenen rechtes na sinem utwisinghe unde alle privilegia, vrigheide, de se mit rechte hebben, beide ghestlik unde werlik, unde kesen in sinen rad na eres rechtes utwisinghe unde doen dar nicht baven, ane de koning hete dat doen mit eren willen unde vulbort. Doch so in deme enen articule, dat in deme swedeschen rechte steit, als van den inlendeschen luden, wer datsulve wesen inghebarne lude van Sweden edder de hiir erve unde eghen hebben unde hiir denken to blivende, [se] sin ut wat lande dat se sin, des vorneme wi uns also uterken nicht nu tor tiid, dat wii dar recht umme spreken konen, darumme late wi jw, wes recht is, in beiden siden unvorsumet. (Jfr. nedenfor no. 6.)
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
4. Jtem als se roren, umme tollen afftolegghende unde vorbot in deme lande, umme munte [unde] umme sulver ut deme lande to varende, unde umme schot to minrende unde schat to nemende in ware nicht in [160] reden pennighen, unde umme der voghede rekenscop, dar segghe wi to, dat kone wi nicht utrichten, dat sette wi to unsem heren den koninghe unde des rikes rade unde des rikes inwaneren, de darto nutte sint, dat avertoweghende al dat vor den konink is unde des rikes inwanre bestendicheit.
5. Jtem umme desse articule umme droste unde umme marschalk unde der cronen rente unde tresel, umme breve unde clenode in dat rike wedder to bringhende, unde privilegia to Stokholme, unde de sik uterken bewiset hebben in des rikes denste, de dar schaden aff hebben genomen, segghe wi aldus: dat desulve droste unde marschalk, de nu karen sint, bliven bi sulker macht, alse en bort to hebbende, der herscop unde des rikes recht to sterkende unde to vorderende, unde de here konik bedet des rikes inwaneren, dat se em behorich sin, des rechtes is, unde sterken se darto a dit neene wise, so se moten en gherichte darto legghen van brokes weghen edder ok leen, dar se sik aff halden moghen, edder men vint nemande de dat deit. Umme der cronen rente unde tresel, breve unde clenode, segghe wi, schal he en koning wesen to alle dren riken, nachdeme so mach he siner upboringhe wol bringhen, wor he wil, to aller drier rike behoff ut den enen in dat andere; unde wii he tresel legghen, he legghe en, wor he ene legghe, so bort he eme to denende to alle dren riken, wor it ersten behoff is, unde dat clenode bort to denende alle dren riken, he hebbe dat, wor he dat hebbe, nademe als dat he en koningk is to alle dren riken. Privilegia to Stokholme unde de sik bewiset hebben in des rikes denste: privilegia to ghevende den Stokholmeschen, also se de hebben willen, dat is neen recht unde des hebben des rikes manne nene macht sunder des koninghes vulbort; willen se nu nye privilegia hebben, ofte se ere vorlaren hebben, dat se en denne gheven werden na rade des rikes inwanre unde rades unde vulbord des koninghes, so dat se der cronen nicht to vorvanghe sin unde sunderghes to schaden, ghelik also andere kopstede hebben in deme rike. Umme de besorghinghe der jennen, de schaden namen hebben in des rikes denste, dar heft unse here de koningk nenen groten willen to ok neen recht em weddertolegghende sulken schaden. Doch segghe wi unde raden jw here konink, als [id] nu gheleghen is, dat gi dat holden na jwes rades rade, den gii nu kesende werden, dar se jw to radende werden, wech to legghende mit dem besten mit alle den jennen de desses unreddelken regimentes macht hebbe[n] bestentlik to holdende, wol dat se unrecht hebben, unde is beter, dat me dit aldus wechlegghe, wan dat me mit groten blutghetende dat sturen scholde. Gnedighe here, bi unsem besten synne kenne wi, dat id nutter is dessen sinne to volghende, wen de in rechtghanghe, it mach jw to groter bestant kamen unde to ghemake.
6. Jtem als wi horden to dem Stokholme van erves weghen unde ok hiir gherort, wes unse here de koning vorerven mochte hiir imme rike, [161] alzo dat do averspraken wart, dat late wi bi sik, doch dat de Sweden ene darumme ghunnen unde tolaten, dat allent, dat he mit rechte vorerven mach na des rechtes utwisinge, it si van der cronen kop edder pant, dat koninghinne Marghareta selicher dechtnisse kofte edder vorpande edder inlosede, edder he dan hefft edder noch deyt, dat se em des ghunnen, al[se] dat rech[t] darumme utwiset, na siner bewisinghe unde ansprake unde ereme antworde.
7. Jtem dat dit vorschreven vorwisset werde van beiden siden, als men dar vurdermer insprekende wert, uppe dat it ersten in den leven kame, wil Got, dat dit vorscrevene bejaword wert by sulkem synne, als hiir vorscreven steit, wert men undersprekende van articule, dat vint sik wol mit gutliker insprake, dar ga wi nu nicht vurder in umme des willen, wente hiir licht de macht ane.
3.
Kong Eriks klageskrift mod Svenskerne [1436, august].
Trykt: HR II 1 no. 605.
4.
Svenskernes svar paa kong Eriks klageskrift. [1436, august].
Trykt: HR II 1 no. 606.
5.
Det danske rigsraads beretning til kong Erik om deres forhandlinger med Svenskerne og det danske ridderskab [1436, august].
Trykt: HR II 1 no. 607 og derfra her.
Wetet gnedighe here, alzo wi ghisterne mit jwen gnaden wort hadden umme sodane wort, alzo de Sweden to uns ichteswelken in jwen rade ghesproken hadden, dar wi doch etzwelke word mit jwer gnade van hadden, dar to lank van were to scrivende, doch dat lateste darvan [was], gii heten uns baden senden nach den guden luden, de hiir nu sint ut Dennemarken, unde laten se vorstan, wat uns de Sweden ghesecht hadden, unde worde[n] de[nne] ens mit ene, wat wi jwer gnade wolden raden, unde do wii dat gedan hadden, do wolde jwe gnade darbi do°n, wes jw gud duchte. So hebbe wi ok nu ghedan, unde sammelden dat meste, dat wi konden, unde sanden do na den Sweden unde heten en segghen in alle unse jeghenwardicheit, also [se] uns ghisterne berichtet hadden, alse [se] ok deden in jeghenwardicheit der stede. Unde seden unde beden umme Gades willen unde alder hilghen, umme unse eghenen doghet, umme alle unser bestant, umme jwer gnade unde werdicheid willen, unde also wi secht unde brevet hadden underlank, dat wi ewichliken tosamende [162] unde[r] enen koninghe scholden bliven, doch en jewelik rike to blivende bi sinem rechte, also unse olderen unde vorvaren ghedaen hebben in alle dren riken, unde underwisen jw, dat gii se nemen to gnaden under jwer koninkliken gnade beschermen unde barmelsticheid unde bliven ere koning, alse jw gherne begheren to hebbende, to brukende mit alme koninkliken rechte unde werdicheid, also enem koninghe bord to hebbende, de wile gii leven, unde begheren dar nicht anders entjeghen, wan dat gii se neten laten eres bescrevenen rechtes, vrigheid unde privilegia unde gude olde wanheide, unde wat en darvan suslanghe nicht ghehalden is edder nicht ghenaten hebben went in dessen dach, dat willen se altomale overseen, unde bidden unde begheren hochliken van jwer gnade, dat gii desgheliken ok willen overseen allen schaden unde unwillen, de in dessen tiiden van sulken saken is upghestan, unde vligen alle dink to den besten.
2. Vortmer seden se uns, wo se ghehort hadden, wo men en oversede, dat se nene dudesche, densche edder andere utlendesche lude liden wolden, dar se aldus to antwarden: he were Densch edder wo he were, dede erve edde[r] pande hedde int rike edder noch kreghe, de ene vribaren man van deme anderen, de mochte dar wol bliven unde willen ene vorderen unde leffhebben in alre mate also unser inwanre enen, men umme der cronen slote unde tobehoringhe, dat jwe gnade darmede vare also ere bescreven recht utwiset, unde dan dar nicht enbaven, it si mit eren willen.
3. Vortmer seden se ok umme de jennen, de ere ertgud edder pande vorlaren hebben, dat en jewelik dat sine solde wedder hebben, unde de jennen de schaden ghenamen hadden, id were wat schade it were, umme jwer gnaden willen, dat en darvor sche ghelik edder recht mit jwer gnade hulpe unde rade.
4. Vort begheren se, jw ghnade to underwisende, dat gii truwe unde gheloven to en setten unde loven en vullenkomelken, des beden se sik tu hulpe God unde alle hilghen, dat gii an en scholen vinden vullenkomen truwen denst, also langhe alse gii leven.
5. Vortmer weret sake, dat ene jwe gnade nicht truwen edder lowen wolde, so wolden se vorwaringhe do°n, dat se jw loven holden willen, wolde jwe gnade dat van en hebben, so mochten se desghelik wal van jw wedder sin begherende, also uns dunket; dach seden se, dat sik dat nicht en borde, wolde jw en ichteswat segghen, se [wolden dat] vullenkomelken loven unde begherden dessulven van jw wedder.
6. Also do was ghespraken, do wisede wi se van uns mit den van den steden unde seden der ridderscop, also se sulven wol horden, wat wi van jwer gnade weghen to en hadde[n] to wervende, ok also se wol hort hadden, wat de Sweden ghesecht hadden, unde wi beden se, dat se ere ghu[d]dunkent seden, dat wi jwen gnaden wedder segghen mochten. Do seden se na berade, dat se dar nicht to segghen konden, eer se hord hadden, wat wi, de in jwem rade sint, darto seden, wusten se denne [163] beteren rad, den wolden se gherne segghen na erem besten synne. Doch seden se, dat se in Sweden nicht hebben wolden, se mochten dat mit willen edder mit rechte hebben, dat jegen ere recht nich[t] en were. Do sede wi en unse gu[d]dunkent na unser samwitticheid, also id nu gheleghen is, dat wi it nicht beter wisten, unde alzo segghe wi noch, dat was also hir naschreven steit.
7. Int erste also wi wol wusten unde se hadden utghevraghet, dat unse olderen unde vorvaren hadde[n] de rike tosamende bunden unde gheswaren under enem koninghe to blivende, doch eyn jewelik rike bi sinem rechte to blivende, ok merke wi dat wol to beiden siden, hedden unse olderen unde unse vorvaren enen betteren sin up ghewust, wen dat de rike tosamende bliven unde eyn jewelik rike bi sinem rechte, se hadden dat up de tiid wol anders gheschikket unde ghevoghet, darumme wete wi ok beters nicht, men en jewelik rike bi sinem rechte [blive] unde dat jwe gnade rade unde regere eyn jewelik rike bi sinem rechte unde teen nen recht ut deme enen rike in dat andere. 1 Ok sede wi dat uns duchte pad wesen, dat jwe gnade annamede van en vruntscap unde guden willen, alse [se] jwen gnaden beden, in sodaner mate, dat se jw willen annamen, halden und hebben vor enen vulmechtighen koning, so langhe als gii leven, unde laten se darup gheneten ere screven recht, vrigheid unde privilegia, als sik dat van rechte to ghebord, unde raden unde regeren dant lant unde rike na ereme rade, alse ere recht utwiset, unde latet jwe gnade in vruntscap van en vinden, also se van jwen gnaden sint begherende, overtosende unde to ghevende allen schaden unde unwillen, als vorberort is. Unde sunderghen umme des willen alse se beden, dat en jewelik sal dat sin wedder hebben, als vorschreven steid, umme ertgud unde we ok anders wat vorlaren heft edder schaden ghenamen hefft umme jwer gnade willen, dar willen se vullenkomen to helpen na eren vormoghe mit jwer hulpe, dat se dar solen vruntscap edder recht vor krighen, unde wi seden, dat wi nicht nutters en wusten, den dat jwe gnade vullenkomeliken loven unde truwe to ene [setten] unde se desghelik to jw wedder, unde dat [men nicht] beter kamen kan to endracht unde leflikheid, unde to bestand unde werdicheid, to ghemake unde vrede, unde uns allen likerwis in alle dren riken, so dunket uns noch unde wete[n] nicht beters nach unser besten samwitticheid, unde is beide unse rad unde bede to jwen gnaden, dat gii dat to sinne nemen. Doch over all steid id to Gade unde to jw, wat gii darto do°n willen, wi kond jw nicht mer raden boven unse samwitticheid.
8. Unde dat jwe gnade des vordenke in Dennemarken to schikkende unde to regerende, als wi unde andere mer inwanres gheraden hebben, unde laten dat rike nicht stan in sulker vaer unde vorderff, als id noch steid, als jw wol underwiset is, dat is ok unse rad unde bede to jw. Unde ok als jw wol vordenket, als ghesproken wart to Copenhaven, als [164] vro so jwe gnade hiir queme, so wolde gii dar wol to antwarden. Ok so vorghetet Norweghen nicht, dat gii dar schicken amtlude unde vogede, als sik dat bort, uppe dat id in betere regeringhe moghe kamen, wan wi vornemen, als id dar steid, unde uppe dat dat hiir nemant kamen is van Norweghen, so wi dat jwer gnade to kennende gheven, dat id unse schuld nicht wesen schal, oft id vorsumed worde, als dat id nicht gherord ward. Ok rade wi jw, dat id gheholden werde, dat jwe gnade mit den steden ghedeghedinget heft unde gii en ghesecht hebben unde wi van jwer weghen, unde blivet so mit jwen vogheden unde amtluden, de jw [bo]ert to vorantwardende, dat [se] en dar nicht entjeghen don, unde dot en weddervaren reddelicheid vor dat nu scheen is, unde sunderghen dat en ghescheen is de wile, dat se in jwer gnade denste weset hebben.
6.
Det svenske rigsraads forklaring af begrebet »inlændsk» efter Sveriges lovbog og svensk sprogbrug, samt om reglerne for den svenske lovs fortolkning. [1436, august].
Trykt: HADORPH, Riimkrön. II 115—16. RYDBERG, Sverges traktater III 165—67 og derfra her.
Kære herra oc godhe wener, en artikel aff them, som wi framsattom i gar, liudher: medh inlændzkom mannom bør vnderstadz swenske mæn æpter Sweriges laghbok; oc vndherstodhom wi aff idhrom ordom, at herskapit lather sigh nøghia, wm thet kan bewisas aff laghbokene; kan thet oc ey, tha wii han thet lata til idher, waldgifftismænnena, wm I kunnen honom thet vnderwisa, swa at thet stodhe honom ey til forwitande, for huilkit wi takkom hans nadhe gerna, forthy kombir ther nw nokot hindher vti, tha sker thet ey aff hans wægna.
1. Først i konungxbalkenom i fiærda articulo i hans edh star scri- fwat: ey ma vtlænsker man i konungx radh wara, oc ey husum æller landom æller Ypsala ødhom radha, etc.
2. Jtem, i sama capitulo i siunde articulo sigx: at engen vtlændzker rættir draghis in i riket, almoghanom til lagh, etc. Ytlænsker rættir i Swerige hether oc ær allir thæn wærlz rættir, som ey ær swensker rættir, swasom ær thyzsker rættir, dansker rættir, norrisker rættir, polnisker, bemsker, etc. Twært amot hether æller ær enger rættir inlænzsker i Swerige, vtan at enast swensker rættir. Samuledhis aff fullom liknilsom ær wm vtlænskan man, at hwar en man hether oc ær vtlænsker i Sverige som ey är swensker; oc twært amot hether, oc ær engen man inlænzsker i Swerige vtan swensker man.
3. Jtem, star framledhis i sama capitulo, at konung bør at fridha swa for wrangwisom inlænskom som for vtlænskom, thet kan engen Swensker annarledhis vndersta, vtan swa for wrangwisom Swenskom som før Danskom, Norskom æller Thyzskom.
[165] 4. Jtem, i ærffda balkenom i ytersta capitulo ther sigx aff vtlænska manna arff oc inlændzska manna arff; vtlænska manna arff kallar laghboken danaarff, mædan danaarff æpter laghbokene ær vtlænska manna arff, tha æro danske mæn vtlænske mæn i Swerige oc ey inlænzske, samuledhis ær wm Normæn. 1
5. Jtem, haffuer konungen medh sit rikesens radh oc mæn skipadh oc sat stadzlagh i Swerige; ther ær vtthrykt, at vtlænske skulu radha medh inlænskom i stædherna for køpslaghan oc hanteringen skuld, som inlænske hafua medh vtlænskom, badhe inlændis oc vtlændis. Hafde konungen medh sit radh, mæn oc almogha kunnit mærkia, at thet hafde warit nytta i rikesens styrilse i landom oc slottom, tha hafde thet warit oc vtthrykt i landzlaghom; nw mædhan thet swa ey ær vtthrykt, tha bør thet oc ey wara.
6. Jtem, vppa swensko ær alt ens, vtrikes mæn, vtlænske mæn oc vtlænninga; oc inlænsker man, inlænninger oc infødder ær alt ens, oc thetta kan engen rætter Swensker annarledhis vndersta.
7. Jtem, ær nokot mørkt æller jæffwukt i laghumen, thet bør them vtthydha, som laghin satto oc skipadh hafuo. Konung oc rikesens radh medh allmoghans samthykkio i Swerige hafua sat oc skipat laghin i Swerige, thy hafua oc the laghen vttydha, medh allmoghans fulbordh, tha swa tharfwas.
8. Jtem, ær nokot jæffwukt oc twækande i laghom, tha bør thet vttydhas til thet bæzsta oc nyttasta: nw ær nyttare at styra riket medh inlænskom inføddom, æn medh vtlænskom inbyggiarom, swasom bewislikit ær; æ mædhan riket styrdhis medh inføddom mannom, tha stodh riket i sinne fulla makt oc wærdughet, badhe a folk oc rikedom; sidhan vtlænske mæn wordo radhande i Swerige, tha ær riket forwordit aff folk for nidhertrykilse skuld oc forarmat til rikedoma, som vtførde æru aff rikena, som openbart ær ower alt riket.
9. Jtem, i forbindelse breffuit star: at engen rættir draghis vt aff eet rike oc i thet andra, vtan hwart riket styres medh sin lagh oc ræt som konung bør i hwart rike gøra; 2 oc framledhis i sama breffuit star swa: at alle the articuli, ther vti sta, skulu swa vttydhas, at thet kome til gagn oc friidh; 3 nw hafuer man thet aldre førra hørt tilbudhit at vttydha swænsk lagh nokon annan æn them thet bør gøra, som førscrifuat star; ey dragher oc thet til gagn oc fridh, at vtlænske skulu hafua oc inlænske mista.
10. Jtem, hafua ware forfædher oc forældra af thænne thry riken sik samanbundit, oc wi samuledhis, at hwar skal androm hiælpa til at nywta lagh oc ræt oc ey them forminska æller i nokra mato krænkia, [166] ællis ware thet et ojæmt oc oskæhket forbindelse. Wi hafuom hulpit til i mang aar medh liiff oc gooz at styrkia oc wæria danska manna lagh oc ræt; thy bidhiom wi them och idher alla, at I for Gudz skuld hiælpin oss til, at wi maghom niwta oc bruka war lagh oc ræt, swa at the ey minskas oc ey krænkias.
7.
Plattysk udkast til voldgiftsdommen af 1436, 1. september, hvis slutningsartikel (§ 11), der mangler i den svenske text, maner til afholdelse af et møde af alle tre rigers raad, »to overwegende der rike bestant med sundrigen umme de verbindunge der rike to samende to blivende to tokommenden tiiden.»
Trykt: HR II 1 no. 608.

88.

Udkast til en ny unionsakt mellem de tre nordiske riger. 1
Udkastet er oprindelig affattet paa svensk og senere oversat paa dansk. Alle bevarede haandskrifter er registrerede og klassificerede hos RYDBERG, Sverges traktater III 169—70, hvis textredaktion her aftrykkes uden varianter. Paragraftallene er tilsat her.
Trykt: HUITFELDT DRK, kvartudg. IV 575—83 (dansk text). GAA II 31—38 (dansk text). HADORPH, Rimkrön. II 117—23 (svensk text). RYDBERG, Sverges traktater III 171—79 (svensk text).
[1436, september — 1438, 25. juni.]
Wii Hans Laxman i Lund, Olaff i Vpsala, Aslagh i Niidrosse, medh Gudz nadhe ärchebiscopa, Axel Pedersson, riikes radh i Danmarck, Christiern Nielsson, riikes radh i Swerige, Endreth Ärlendsson, riikes radh i Norige etc. — Saa skule alle staa, som thette fulbordha och ther til komande warda. — Thet drager en stoor deel aff oss wel til minde och alle wel sanneliga weta, thet högboren förstinna drothning Margaretha, Woldemar Danekonnings dotter, kom thesse try riiken samman medh hennes förnu[m]stughet, medh allswoldig Gudz hielp och tillathe, alle til friidh, leijligheet, semio och endrecht. Och haffue wii alle rätt att biidhie fär hennes siäll, som wii och gerna giäre, och biidhie wii alzmechtig [167] Gudh nadhe hennes siäll, taghe henne til sine nadhe och miisskund; och kom hon thet aff städh och fuldreff medh sina ödmiuka bön och goda gerninger mott almoghan alle riikenes, thet konung Erick, wor nadige herre, som nu er, wardt inhemt, walder och keester til fulmechtig konung til all try riiken, vppa alle the städher, ther man plägher keesa konung och gammul sedhwenio haffuer warit, och wart krönter i Calmare til all try riiken. 1 Saa wilie wii honom och gerna holla och haffua för fulmechtug konung til ath bruka all konungslig rätth i hans liffzdaga, och ath holla och haffua oss alle och hwar widh sigh [widh] lagh och rätth, som konung bör och medh [saa skäll], 2 som her effter scriffuit staar. Saa finner wor naduge herre konung och wii alle noghor beseglat breff och itt förram och itt begriff 3 aff then samma edhla förstinne och aff the beste män, som tha i riiken wore, thet the keeste tha för thet besta, hon medh them och the medh henne, thet thesse try riiken skulle altidh bliffua samman til ewigh tiidh, altiidh en konung haffua offuer all try riiken; och skedde thet i then samma tiidh, wor nadige herre konung wart krönt i Calmare. 4
1. Nu er wor nadige herre konung forscriffuen och wii alle ther om eens wordne och samtycktt, för thet beste keest, han medh oss och wii medh honom, menigheeten til bestond och almoghan til fredh och nadher, och kunne eij beter kenna, än fölie thet samma siinne, och för thet meniga bestond och nytteligheet, som all riiken til godho komma ma, och förbinda och förplichte oss alle samman stadhelika til ewig tidh samman ath bliffua vnder en konung, badhe för oss, the nu ere och framdeles tilkomande warde, som wii och nu göre i Jesu Christi nampn: först togh saa, thet hwart riike bliffuer widh sin lagh och rätth, priuilegia, friiheet och godh gammul sedhwenie 5 och thera nampn.
2. ch skall ingen konung haffua noghen macht annan lagh heller rätth in ath dragha heller settia i noghot riike, vthan medh meniga inbyggiarenes samtyckio och godh wilia vthi hwart thera widh sigh. 6
3. Skall och alla konunga sedh och rätth wara her effter i tilkommande tiidh vthi all try riiken, ath haffua drotzet och marsk i hwart [168] riike, 1 som ther ere tha best fallen til, efter riieksens radhz radh; lathe och haffua them sadhana macktt, som them bor ath haffua och som her effter föolier.
4. Drotzsten skal haffua sadhana macht, som konungen sielffuer när wore i alla doma, öffuer aha andra domare, ath styra woldh och oretth, styrckia och hielpa them, som orett öffuergaar; och ther bör alle inbyggiara honom troliga ath tilhielpa, när drotzsten tilsägher, liikerwiss som konungen sielffuer när wore. 2
5. Marskens embete er saa, ath han er serdeles plichtoger til ath hielpa drotzsten til ath styrckia lagh och rätt i konungens stadh och rätta öffuer them, som orätt haffua och wilia eij latha them nöija i rätthe; och er hans embete än meer: om krigh och orlogh folle pa riiket — som Gudh styre —, tha skal han wara förman til alla them, som tha vthschickas til riieksens wern, och styre och radhe ther fore effter godhe mäns radh, som ther ere när stadde, och rätta öffuer them medh konungens och godha mäns hielp, som olyduge ere och eij wile göra, som them böör och tilsagt warder. 3
6. Skal och konungen haffua hoffmester i hwart riiket för synnerligh sak skull; först förthy, när konungen först kommer vthi thet riiket, som honom böör ath wara vthi, tha fölier thet best skeel, ath hans hoffmester aff thet samma riike möter honom och regerar konungens gardh, som hans embete er, epter riikesens sedh och godh sedhwenio, thy han [169] ma best wita legligheet til ath staa thet embete före effter riiksens legligheet, och kenner han betre alt folck än then, ther kommer aff annor landh. 1
7. Andra embetzmän, som konungens gardh tilhörer, ma konungen, om han will, haffua aff all try riiken, them som han kan kenne ware ther falne till; tha er thet radh, ath han haffuer them aff all sin try riike, serdeles forty, ath ett riike t örff eij säija, at thet ena riiket älskes for thet andra.
8. Och skall konungen haffua en öffuerste cantzeler vthi hwart sitt riike medh rickzens insegle til saker, 2 som ther til hörer; och skall han en gardz cantzeler haffue i hwart sitt riike för sak skull, först ath han weet legligheter, malet och annor stycker, som ther til tiena, och thet fölier skäligheet.
9. Och skall alla konunga sedh och rätt wara, ath sökia all sin try riike i hwart aar, ath bruka och regera och fulfölia sitt konungaembete; thet er, ath styra och radha sitt land och folck till rätt och skeel, och styrckia rättwiso och förtryckie them, som ere mott rätt och skäli, och hielpa them, som wold och orät offuergonger foruthan sak.
10. Och then tidt han saa hwart riike at sökier, haffue wii saa öffuerweget: epter thet ath thesse riiken ere try och aret er recknat i tolff manadhe, tha stelle konungen sigh saa, ath han er 4 manadher vthi hwart riike, 3 mindre heller mer, epter legligheten, som tha pa ferdom er, och honom thet sielffuom tycker och öffuerwega kan, hwilcken tiidh han i thet riike epter leglighet komma kan, winter heller sommar ath han jw sa stadeliga holler, vthan noghen merckelig sak honom thet förtager aff riiken heller annor förfall, sa ath man wel vnderstar, ath thet ey försumas för hans weeld eller forsumelse skull i noghen mathe.
11. Och tha han will saa vthaff itt riike fara till thet andra, tha skal han medh sigh haffua aff hwart riike twa aff sitt radh för sak skull: först förty om honom epterkomme noghor the thiidende aff the tw riiken, medhan han wore i thet triidie, och serdeles om noghen ärende pakomme, som all try riiken parorendes wore, eller fremmande herre[r] eller theras budh, tha kunde han thess beter swar giffua them, som när wore. 4
12. När och saa skeer, ath krigh och örlogh skyndar vppa noghot riike aff thesse try — thet Gudh förbiwdhe — eller noghor anfechtning aff noghon vthlendsk herre, tha skal thet ena riiket thet andra til hielp komma, allaledhes som thet wore itt riike, epterty som tha er saken belegligh och machten er stoor, som them emot er. 5
[170] 13. Och när thet sa tilkommer, tha skula all riickzens radh öffuerwega, hwad macht och hielp ther til bör mot at sta, och som the tha ther om eens warda, ath the tha stadeliga halle samman.
14. Och thet riiket, som saa skal thet andra til hielp komma, spiise sigh sielfft, til thes ath thet kommer til thet riiket, som hielpen wedertorff; och konungen medh the godhe män i thet riiket, som hielpen behöffuer, öffuerweghe om kost och annat, och them föresta, sa lenge the theras hielp behöffua, och konungen staa them före skadha, som ther wederböör. 1
15. Eij skal eller konungen eller itt ruke slaa vppa krigh eller orligh vthlendes, vthan medh samtycke alle try riikenes, och hwadh the tha sa begriipa medh samtyckio, ath the tha holle stadeliga hwar androm, som the tha ther om eens warda. 2
16. När och Gudh förseer och tillather, ath konunger skal welias, tha skal thet sa tilga, som her epter fölier: 3
Först skal sa, at i hwilcket riike konungen affgaar, tha skal drotzsten och marsken i samma riike förkunna thet the tw riiken och förbudha och biwda hardeliga the, som her epter screffne staa, ath mötas i Halmstadhe.
Aff Swerige skule wara the som möta skule: först ärchebiscopen aff Vpsale, och tage medh sigh biscopen aff Linköping och biscopen aff Scara, drotzsten och lagmannen aff Ypland, marsken och sedhen lagmän aff Södermannaland, aff Östergötland, aff Finland, och en riiddarmetisk man medh förnämpde lagmän, och lagmannen aff Gotland, och aff aha thesse städher, som ere Stockholm, Wiissby, Abo, Calmara, Sudherköping och Lödisse, tilkallas en borgmester til förnämpde kaar och aff hwario laghsöckn (o: laghsagu) i Swerige twa odhelbönder. 4
Aff Danmarck: erchebiscopen aff Lund, biscopen aff Rosskiild, biscopen aff Riipe, drotzsten och marsken och alle landzdomare, sa wiidt som Danmarck er, först aff Jutland, aff Skane, aff Siäland, aff Fyen, aff Laland, och twa riiddermetiske män medh hwartere, II aff Jutland, II aff Siäland, II aff Skane, twa aff Fyen och en aff Laland; aff köpstäderne: en aff Riipe, I aff Wiborg, I aff Aars, I aff Randers, I aff Aleborgh, I aff Othens, I aff Rosskiilde, I aff Köpmanhaffn, I aff Kalenborg, I aff Lund, I aff Malmö, en aff Naskow, tilkalles en borgmester til förnämpde kaar, och twa odhelbönder aff Jutland, II aff Skane, II aff Siäland och II aff Fyen. 5
Aff Norge: erchebiscopen aff Nidross, biscopen aff Vpslo och biscopen aff Bergen, drotzsten och marsken, prowesten aff Marie kirkio, lagmännene [171] aff Trondelagh, aff Bergen, aff Tönssberg, aff Vpslo, aff Borgasysslo, 1 aff Wiiken, och XII riiddermetske män, sliike som drotzsten och marsken tyckia ther til falna wara; aff käpstädherne, som ere Trondhem, Vpslo, Bergen och Tönssberg, en radhman aff stadhen, til förnämpde kaar, II odhelbönder aff Trondelagh, II aff Bergens biscopsdöme, II aff Staffangers biscopsdöme, II aff Hammars biscopsdöme, II aff Bergasysle och II aff Wiiken. 2
Saa er summan XL aff hwart riike, andeligha och werdzliga, och summan öffuer all try riiken CXX. Thette er keest för thet besta, ath thesse förnämpde CXX skule haffua fulla macht ath keesa konung i all tilkommande tiidh, vthan noghor annar genseijelse, som nu är eller tilkommande warder.
17. Hwem thesse förnämpde endrechteliga keesa, then skall konung wara öffuer all thesse try riike; och then saa warder walder, ath han komme i hwartt riike och göre ther som laghen vthwisa, och som konung bör ath göra och riiksens män honom igen, offörtöffrat pa badhe siidhor.
18. Om konungen haffuer echta son, när han döör, han skall ware nest i waal, om the kunne kenna mellom Gudh och sigh, ath han er ther fallen till och ath thet kan wara vthan riikernes och riikesens mäns och inbyggiares förderffuelse. 3
19. Haffuer och konung flere söner än en, tha bliffuer then konunger, the wile haffua, hwadh eller han er yngre eller eldhre, och ath man the andra barn förseer medh annat herskap och leen i riiken, som thet sigh böör, ther the maghe satte aff, konungen och riiket til tienist; och hwar medh man skall them försee, ther skall man saa om holla, som the samma thet schickia och ther om seija, som konungen welia. 4
20. Haffuer och konungen echta dotter, tha skall man henne en man försee, som ther om skäleligha wederböör. 5
21. När och saa sker, ath konungen döör vthan echta son, tha skall kaaret staa til thesse CXX. Tycker them samma, som kaaret haffua, nytteligare wara, ath keesa nogon til konung inriikes, än noghon vthlendsk herra, ther om skal thet sa hollas, som her epter fölier: man skal ther om lotta, aff hwilcket riiket, man skal konung welia.
22. Om lotten taga, ther skal sa om hollas, som her epter fölier: thet man scriffue hwart riikes nampn pa en scedula, liika store, och legge [172] them vthan all fordeel för itt barn Vll ara gammalt; hwilket thet barn tha vptager, ther i bliffuer kaaret aff thet riike thette sinne. 1
23. Och thet er förty saa vthtrycktt, ath thet ena riiket skall eij seijas wara mera försmadt för thet andra; och för thenne sak skull, som her effter fölier, er kaaret saat pa thesse CXX aff all try riiken, som hwar man haffuer siinn och kan förstanda: skulle man eij för konung haffua, för man försambladhe hwar man aff all try riiken, tha finge man seent konung.
24. När och thesse förnämpde CXX samman komma til sadant waall, som förscriffuit staar, tha skole först erchebiscopana aff hwart riike göra theras eedh ther vppa, ath the wilia (o: welia) weele vthan all weeld och fördeel, effter theras besta samwett till riikernes och inbyggianares tarff och bestond. Och när thesse förnämpde erchebiscopa haffua sworet, tha skole the sedhen staffua edhen och annamman aff alla the andra, som welie skule, hwar aff sitt riike. 2
25. Wore thet och saa, ath them icke samdes om kaaret och kunde eij eens warda, tha ma man eij togh konung mista, vthan ther skall tha framdeles saa om hollas, ath the XL aff hwart riike nempna vth IIII aff them, twa andeliga och twa werdzliga, the wiisaste och the fornumstigaste, som the kunne kenne aff the CXX, sa ath the warda XII, och the tolff göre tha strax theras edh pa ny, och komme samman i itt huss och eij skilias aath, för än the warda eens, och som the tha eens warda, sa skal thet bliffua. 3
26. Om toll, mynt och annor sadhane ärender, som riiken vppa rörer, som longt wore om ath röre i thenne scrifft och eij kan settias heruthi, förty the warde serdeles ath recknas, som tiidhen ther om vthkreffuer, thet settie wii til konungen och hans radh i hwart ruke, ath the thet saa styre och radhe, som riiken ther om bestondande warde, epterty the kunne kenna nytteligit wara, effter theras besta samwett, som the wilia för Gudh antswara. 4
27. Then som biiltoger warder i Swerige, friidhlöss i Danmarck, olagder i Norge, han skall ingen friidh haffua i thessa try riiken. 5
Paaskrift paa flere svenske afskrifter: Thette är gjordt aff drottningh Margaretes råådh och aff alla try riikenn stadhfest vti konung Erichz tiidh, som föreskriffwitt ståer. Paa de danske: Thette ær gioert aff drotning Margrethes raad oc alle thry righers oc stadfest wdi koning Ericks tiid, som forschreffuit staar.
[173] 

89.

Fornyet vaabenstilstand mellem tolv af rigets mænd paa kong Eriks og hans tro undersaatters vegne og Amund Sigurdsson og hans tilhængere, indtil erkebispen og andre rigsraader og gode mænd kommer til Oslo for endelig at af gjøre alle klagemaal. 1 Oslo 1436 [oktober]. 2
Original (brudstykke) papir i DAM fase. 99 (Osloensia destructa): UBibl. Khavn.
Trykt: DN VI no. 465.

90.

Fredsforlig mellem rigets raad og mænd i Norge, paa kong Eriks vegne, og Amund Sigurdssons tilhængere. 3
A. Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 39).
B. Langebeks afskrift i Langebeks Dipl. sammesteds.
Trykt: DN II no. 727.
Oslo 1437, 18. februar.
Jn nomine Domini amen. Ollom monnom them, som thetta breff sea edher høra, sendha Jusse Gunnarsson, Aslak Pædersson, Jon Haraldzsson aff Wikenne, Anundh Azsarsson, Erik Olafsson, Anundher Andresson, Jenes Olafsson, Hoskel Jonsson, Jon Jonsson aff yttralutanom j Borghasyslo, Halluarder Sigurdzsson aff Soløyiom, Lodhen a Gelstadhom, Biorn j Grafdalom a[ff] Westffoldene, Thordh Ketilsson aff Skijdhasyslo, Magnus Gunnarsson aff Nes thridiungh, Ansten Alfsson aff Lijdhom, Øriar Thordzsson aff Oslo heradhe, Biorn Aslaksson aff Markom, Thiostulffuer Holk Gunnarsson, Niclis Niclisson, Thordher Anundzsson oc Kolbiorn Aslaksson j ffulle makt a menigha almoghans weghna offuer alt Oslo biscopsdøme qwedhio Gudz oc sina, kunnigt giørande, at arom effter Gudz byrdh thusendæ ffyrahundradh thretighi oc vppa thet siwndæ, fførsta manedaghen j ffasto, tha worom wy j biscops gardhenom i Oslo medh myklom adrom almogha oc aff morghom adrom bygdhom or androm [174] biscopsdømom j Norighe, thijt kalladher aff wyrdelighom ffedhrum oc andelighom herra Aslake medh Gudz myskun erchibiscop j Nidros, Audhen medh samre nadh biscop j Stawangre, herra Swort Jeness riddare oc hoffuitzman a Akershus, oc Symon Biornsson laghman j Oslo, oc ther effter tillkomandom ærlighom oc welbornom monnom herra Thorleff Olaffsson prouast at Apostola kirkiu j Berghen, som tha fførdhe wars nadheligx oc wyrdheligs herra konungs Eriks breff oc ærende til rikens raadh j Norighe, herra Endridhe Erlendzssyni riddare oc høffuitsman a Twnsbergshws, Erlendhe Endridzssyni, Mattis Jeepssyni, Kolbiorn Gerst, Henrike Skacht, Benkt Harniktzssyni, Thorgot Benktzssyni oc Erike Sæmundzssyni, medh ffem laghmen, som ther till næmpder wore, som ere laghmanen aff Oslo, aff Berghen, aff Twnsbergh, aff Wiken oc aff Skidha syslo, vppa then ffeeligha a dagh, som tha begripen war j Oslo aff ffor ne wyrdheligha ffædher, herrar oc godha men millom rikens radh, meenighe almoghen oc Amwndh Sigurdzsson, som eendelis aff almoghanom haffde korath sigh till høuitzman oc fforswarere, alla hans oc ware medhelpare. Gaff tha Gudh sinæ signadhæ nadh ther till, at ffor de wyrdhelige ffædher, herrar oc godhe men, rikens radh, gato then twedragt oc missemio, som vpprisen, j swa mattæ nider sett medh allom greinom oc articulis, som her effter ffølghiæ:
1. Fførst at wy loffuadhom oc loffuæ ffør do rikens radhe medh warom vprektom hondom j himilen till Gudh, at wy skulom hylleligha haffua war nadhige herra konungh Erik ffore fullmektighen konungh j hans liffs dagha her effter oc were honom j alla matta lydhughe, effterlatighe, holler oc troer, hans breffuom oc wilia ffulkomlighæ effterfylge effter war makt vthan all swik ok nokorskons mootemæle, effter thy som wy honom eidh swarit haffua, tha han tekin war till konungx j Norighe, oc han oss. Oc skulæ wy aldre i ware dagha oc ey helder ware effterkomande nogher missæmiæ eller twedragt vpp weckiæ her effter mote honom, Noriges rike oc rikessens godhom monnom, oc ey helder noghen høffuitzman oss at kiosa vthan medh hans oc rikissens radz radh j Norighe samthycke och godhom wiliæ. En hwar som odrawijs her j mot dyrffues at giøre, lønelighæ eller openbarlighæ, lærdher eder leiker, riddare eder swein, køpstadz [175] men edher bønder, hogher edher lagher, riker edher ffatigher, tha skall han wære sanner landraadha man, thet er at haffua fforbrutidh liff oe godz, dødher oc dræpr aff huariom manne, oc nae huarge ffridh a edher myskun aff thy male. 1 Haffuæ oc ffor de rikisens radh oc godhe men swo loffuat os, vppa ffornempdz wars nadigh herræ konungh Eriks wegna, at han skall halda oss widh lagh oc rætt oc ware effterkomande j ffridh oc nadher, wern oc werio, oc haffua os badhe lærdha oc leikta jaffnan j sinom konunglighom kærleik.
2. Jtem war oc thetta annat articul, som ffore oss war vt greinder, at rikissens radh medh oss skulde scriffua war nadigh herra konungh Erik till medh ware kiærlighæ oc ødhmiwkæ bøn, thet han wilde well giøre oc fforlena Amundh Sigurdzsson Ffærøyiar medh allom konunglighom rætt; thog swo at Amunder ffornempder skall halda almoghen ther i landit yidh lagh oc rætt oc enkte thet yppa sla, som rikit j Norighe ma koma till skadha edher vffridh hwarke vtan landz edher jnnan. Oc vppa thetta haffuer Amundh Sigurdzsson medh ødmywkæ kneffalle loffuat oc sworet a bok oc helghadoma ffullan tronadher eidh rikessins radhe a wars nadigh herra konungh Eriks wegna, at han skall her effter j sina liffsdagha wara honom, rikeno j Norighe, rikens monnom allomb theim, som bygge oc bo j rikit, holler oc tro oc haffuer ther medh sagt oc jattadh rikissens radhe j Norighe vppa wars nadigh herra konungh Eriks wegna tro, hollæ thienist, manskap oc till wilia at wara, swo lenge som han liffuer, oc aldre oftare mot honom oc rikit at bryta medh ordh, radh eller gerninghar,c lønlighæ eller openbarlighæ; ffore thenne tienistæ, holskap oc troskap, at han thet ffasteligha oc obrigdeligha halda skall, tha loffuæ wy ther ffullelighæ ffore vppa alz almoghans wegna, oc haffuer ffornempder Amundher sagt oc loffuat at halda oss skadheløsa j thetta wart lyffte.
3. Jtem haffuer rikens radh loffuat troligha at scriffua war nadig herræ konung Erik till, at hans nadhe wilde vnna Amundhe Sigurdzssyni haustleydhanger oc warleydhanger thessa ars aff ffiorom skipreidhom, som ære Jdd, Jgnedall, Skiaberg oc Abygge, [176] oc lata honom ther till qwittan oc akiæreløsan wara ffore alt annat, hwat han haffuer nw ypp borit her till, thet som war nådig herra konunger Erik a rø[randes] er j wij søyre edher sak[erøyre] a oc enkanligha j thessom adhernempdhom skipreidhom. Haffuer oc rikissens radh loffuat at scriffua war nadigh herra konungh Erik till vm yttermeire help oc leen, ym thet swo kunne ffallæ, at ffornempder Amunder worde medh oretto oc offuerwelde dreffuen aff Ffærøyiom vtan hans nogher fforskyldilse oc brwt. Oc her yt offuer, som nw sagt er, skall Amundher ffornempder aldrigh oc engaleidis ytermeir beware sigh medh nokrom konunglighom ræntom j Norighe mot then eidh, som han sielffuer haffuer sworit oc wy ffore honom [loffuat] haffuom.
4. Jtem haffuer oc rikissens radh loffuat at scriffua war nadhig herra konungh Erik till, at han take Amundh Sigurdzsson til nadhe j sin winskap oc kiærligheyt oc tillgiffue oc fforlate honom oc hans medhielparom oc allom menighæ almoghanom, som j theira vplop warit haffua, alla misthycke, sak och brut, huat [her] till badhe aff honom oc almoghanom skeedh er, swo ffulkomligha, at hans nade thet aldrigh wreke eder hempne oc ey sidermere vppa tale ædher nogher yppa hans wegna, vtan haffue them widh lagh oc rætt oc kiærligheyt, som ffore sagt er.
5. Jtem haffuer oc rikissens radh loffuat at skriffua war nådig herra konungh Erik till, at han her efter huarken skipæ edher sæte j Norighes rike nokra vtlendzska waldz men, huarken andelighe eder weraldzligæ; thy at their ære nw aff oss oc allom almoghanom vt samthyckter vppa allom varom thingom j Norighe oc wiliom theim aldrigh offtare jn haffua till waldz men ffore then stor a or ett oc thunga, som the haffua giort klostrom oc kirkiom, lærdhom oc leiktom j Norighe, vndantaknom theim vtlendzskom monnom, som nw ær giffte j Norighe, 1 theim wilia wy haffua, lijdha oc thola j theira liffdagha, thog engte waldh at haffua, som ffor sigher, oc at the sweriæ warom nadhig herræ konungenom, rikeno oc rikissens monnom allom holler oc troer at wæra vtan alt ffals oc swik.
[170]  6. Jtem will ffornempde rikissens radh scriwa war nådig herra konungh Erik till, at han forwarer thet medh danska men oc andra vtlendzka men, som her vt driffne ære, at their engin alop, herskioldh eder omak før eder giør yppa rikit.
7. Jtem haffuer rikens radh loffuat at scriua till war nadhig herra konungh Erik, at drotzste oc stædhig mynt skall koma j rikit, oc at jnciglet kome ater j rikit thit, som thet haffuer aff ffyrnd oc æffue werit, swo at Noriges men trengis ey lenger at laupa vtan rikis effter thy jncigle, som landenom oc rikissens monnom er komet till storan skadha oc thunga. 1
8. Jtem will oc rikens radh scriwa war nadhig herra konung Erik till, at han ffore Gudz skuld giøre nadher oc lysan medh almoghan j Wikene vm the olagligha thunga skatta, som omilde ffoguta haffua theim vppa lagt offuer the retta gambla skatta, yppa thet at then landzenden skall ey allungis j øyde legges, som skadelighet ware. 2
9. Jtem allom thessom ffornempdom ærindom oc articlom swo ffore gangnom lyste rikissens radh medh alias wara oc almoghans, lærda oc leikta samthyckt ein æuerdelighan ffridh oc gridh, oc war openbarligæ aff lyst all ffeigdh oc vsemia, oc ffengilse quitt oc tillgiffuit iffuer alt Noriges konungx rike, som nw vpprisit war, thet som Amund Sigurdzsson oe hans medhielpare her til giort haffde, swo at medh Gudz help her effter skall huar medh annan haffua oc giore lagh oc rett eller minne medh winskap oc kierligheyt. En huar som thessa articule fforscriffne eder nokon aff theim riwffuer eder roffsmen till ffar, leikter æder lærdher, riker eder ffatigher, tha skall han swara sannæ landradha sok oc haffua ffirirgiort ffe oc ffridhi, lande oc lausom øyre, tøker oc dræper ytan landz oc jnnan ffirir huariom manne. Oc skula aller thesser articler swo haldazst, haffuazst oc gøymazst iffuer alt Norighe vppa wars nadigh herra konungh Eriks oc rikens radh j Norighe fforbettring oc yttermeire skipan oc stadhffestingh. Oc till sanninda her vm, at alt thetta fforscriffne skal ændeligha oc obrigdeliga haldas, tha scriffuæs thry breff all ens ludhande her vm, thet eina behalder war nadhiger herra konunger Erik, thet andre rikissens radh j Norighe oc thet thridia [178] menighe almoghen, seitom wy war jncigle ffore thetta breff, som giort war j stadh, deghi oc are, som ffør sigher.
Segl: Der findes 24 seglremhul i en række, men alle segl og remmer er borte, undtagen i no. 18 (Tjostulf Holk).

91.

Det norske rigsraads stadfæstelse af no. 90.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 39), skrevet med anden haand end no. 90.
Trykt: DN II no. 728.
Oslo 1437, 18. februar.
Wi Aslac medh Gudz miskun erkebiskup i Nidros, Awdhun medh samæ nadh biskupp i Stawangre, Endridh Erlendzson riddare oc høuitzman yppa Twnsbergh, Erlend Endridzson, rikens radh i Norighe, kungørom, at wi till saman warom vppa biskups gardhen i Oslo medh andræ flere gode rikens men oc allmwghæ i Norighe anno Domini mcdxxxseptimo, fferia ij da proxima ante dominicam reminiscere till at nedher leggiæ all vsæmie, som vppresen war aff Amund Sigurdsson oc somlich aff allmwghen i Norighe; oc vnthe oss tha Gudh sina nadhe swa ther till, at wi giordhom oc lysde hær en ewich fredh oc sæmiæ effter thy oc i swadanna mathæ, som thette beseglde allmughens breff ytermere wtuiser, oc wiliæ wi thet swa fullelighe oc trolighe forarbedhæ, fra oss sendæ oc scriwe till wor wyrduligestæ nadigh herra konung Erich, som thet hær lyust oc sacht war, oc bediæ honom, at han wæll gør for Gudz sculd oc betrachte i thessen ærinden fførst sith eghet, alles wore oc menighe rikens inbyggiære gagn oc bestond, effter thy som wor godhe thro till honom er, oc som han will answaræ for then øverste konungh oc domare, oc wi gernæ forskyllæ wile, swa lenge wi leffwe. Oc till sannindæ her vm sette wi war secrete oc incigle for thettæ breff, giort i stadh, dagh oc aar, som før sighir.
Segl: No 1 (erkeb. Aslaks sekret) vedhænger, og ved dets seglrem er dette brev fæstet til no. 90. I de øvrige 3 hul mangler baade segl og remmer.
[179] 

92.

Kalmarunionens fornyelse mellem Sverige og Danmark, med undtagelse af det fælles kongedømme. 1
Original paa pergament i danske RA (Sverige no. 62).
Trykt: GAA II 38—40. RYDBERG, Sverges traktater III no. 476.
Kalmar 1438, 9. juli.
In nomine Domini amen. Aar effter Gudz byrdh MCDXXXoctauo, ottende dagh effter wor Frue dagh visitacionis worom wi Johannes Laxman meth Gudz nathe erkebiseop j Lund, Niels aff same nathe biscop j Wexio, Cristiern Nielsson drotzste j Swerighe, Karl Knutsson marsk, Eric Krumedike, Mortin Jensson, Niels Eringeslasson laghman j Sudermanneland, Laurentz Wlffson, Beyent Stensson laghman j Nerke, Boo Stensson, riddere, Niels Jensson aff Hammar, Beynt Jensson, Olaff Axilsson, Karl Cristiernsson, Beynt Gotskalksson, Maghens Green, Niels Stensson, Jon Karlsson, Clawes Plade, Birghe Trulle, Harald Stensson, Raghwald Puke, Anders Ysaacsson ok Eric Thursson, awapn, forsamlethe j Calmarna j wor nathughe herres konung Erics ok rigenss ærende at forhandle ok meth vm then forbinding mellom righen, vm huilkit wi ære her nw swo enss worthne at thenne tidh holdesculendes, som her effter screwith stander, Gudh til hether ok alle rigenss jnbyggere til fridh, sæmmie, endrecht, kerlichet ok bestand:
1. Først swo, at wi wele holde ok hawe wor nathughe herre konung Eric for fulmechtughen koning til all hanss koningelighe rett ok werthughet, som hanom aff rette bør at hawe.
2. Jtem, scule righen samen bliue til ewich tidh, swo at enchte et scall sich frann thet andre draghe meth noghur twedracht eller søndren, vden hwat thet ene paagaar, entighen meth orlogh eller meth andre vtlensche eller wrangwise manne aafichten, thet scall them alle pagaa, ok hwert there annet behielpelicht ware meth all troscap ok meth all macht, ok at hwert righe bliue with sit naffn, lagh, rett, priuilegia, friheth ok godhe gamble sidhwane, bathe andelighe ok werildzlighe, hwer effter siin rett. 2
3. Jtem, scheer thet ok swo, thet nogher aff thesse righe krigh eller orlogh pa kommer, huilket et there thet helzt kan worthe, tha scule the andre righe meth all macht ok troscap thet righit til hielp ok werie komme, ehwor them worther tilsawth, allelethess som thet wore et righe, entighen til land eller watn, effter leyelicheth, som tha pa ferthe eer, ok machten er stoor, som them j modh ere, som man tha kan kenne, at man maa thet tha meth vmothstaa; thoc swo, at thet righet, som then hielpen [180] behøwer, see them fore, som them vt aff thet andre righe til hielpe kommer, meth kost, spisning ok fother; ok koningen ok rigenss men sta them for scadhe, eemen the there hielp wetherthørffue ok wele hawe, fran then tidh som the j thet righe komme, som then hielp behøwer, ok methen the ther ære, ok swo lenge som the there hielp hawe wele. 1
4. Jtem, worther ok noghur j noghitt righe frithløss, biltugher eller forflyctugher j annet righe for siin rette brøde schuld, tha seall han swo uel j the andre righe frithloss ware som j thet ene, ok scall hanom engin hwerken heyne eller holde, men hwor som han worther aatalether, ther scall man ouer hanom rette, som rettelighen tilbør, vm thenne samme, som aakerer, hawer rette ok skellighe bewisning meth sich, at han er skellighen frithløss worthen; 2 ok ey hellder schule noghre righens men j noghre righe nogher man vntholde andre vdethess men, swosom ere forradhere, mordhbrennere, thiuwe, røwere ok woltaghere; swodane men, them ok there lighe, schall man ouer rette, hwor the pa kerdhe worthe, som rettelighen wetherbør.
5. Jtem, wore thet ok swo, thet noghen man wore j noghet aff thesse righe ok wilde gøre modh noghitt aff the andre righen, swo at righen motte at skillies ok komme til twedracht fore, for thy at han wore hoyt besidden eller ok j andre made, thet schule koning og righens men, som han aff ær, strax, første thet forkerdh ok forkyndughet worther, forstyre ok vt auer rette, bathe ouer liff ok godhz, som ouer een forræthere, ok vden all nathe.
6. Jtem, som wi finne i thet gamble forbund 3 righen a vnder een konung at ware etc., ther kunne wi ey nw ydermere ens vm at worthe at thenne tidh, serdelis for thy at oss aff Swerige ær ey nw then fulmacht meth giuen, ok engin aff Norges radh er her hoss, ok er thet ey swo leyelicht meth them aff Norges righe, som thet er meth oss vm the stucke, som man ma uel vndersta. Thoc forplichte wi oss nw ok til samen forbinde samelethes, som fore ok effter screwith staar, at holde meth hwer anner vden alt swigh ok arghelist, som thenne forbind kan komme til scadhe eller til forfang. Naar ok swo worther, thet man koning wil wellie ok thet thorffs, at tha enchte et righe konung kese eller wellie, før en the hawe warith samen, the som ther ere best falne til ok tilskickethe worthe meth ful macht aff righen, huilkit righe først behoff gørs eller begerer koning at wellie, at thet forbudhe the andre righe pa leyeligh stadh ok time, som tha leyeligst ok nyttugst kan ware, ok ther tha ouer at weye ok eens at worthe effter leyelighethen, som tha aferdom er, hwat som tha er nyttughere at hawe een koning eller flere, ok som the tha kunne ens worthe, at the thet tha swo holde ok samelethes bliue til all tilkomende [181] tidh, naar swo kommer, thet behoff gørs at wellie konung. Vm the nw at første tidh enss worthe at bliue vnder een koning, ok vm the tha for thet beste kese at hawe flere koninge en een effter swodan leyeligheth, som tha er a ferdhom, a thet thok tha hwert riges men holde ok hawe there koning swo, at engen skilnath worther mellom righen, thet the jo samen bliue with frith, kerligheth ok endrach ok with hwer anners hielp, som forescrewith staar.
Till ytermere forwaring ok wisse, at alle thesse forscreffne article ok stycke, hwert there serdelis vm sich, scule swo vbrødelighen holdes, j alle made fuldraghess, fulkomes ok fastelighen bliue schule, som forescrewith staar, tha hawe wi alle fornæmpde ladet wore insigle meth godh willie hengis for thette breff, som giueth er aar, dagh ok stadh, som forescrewith staar.
Segl: No. 1 (brudstykke), 2 (secretv: nicolai dei. gra. epi: wexionen’), 3 (S. CRISTIERNI NICLISS), 4 (S: karoli knutson), 5 (erik krvdike), 6 (mangler segl og rem), 7 (S: nicholai eringisla’ milit’), 8 (S: LAVRES. VLFS RITHER), 9 (S: benedicti stensson rither), 10 (s..o stenois), 11 (rem), 12 (sigillvm benedict), 13 (S. olavi absalonis), 14 (S. karl cristiernson), 15 (rem), 16 (mangler segl og rem), 17 (S: nicolai stensson), 18 (S. iohannis. karlson), 19 (S clawes plate) 20 (S: BIR . . . TRVLLE), 21 (rem), 22 (S: ragvald poerk), 23 (S. andree isacson), 24 (brudstycke).
Paaskrift: Calmarns deything om then forbindelse, som giordh er mellom Danmark oc Swerige.

93.

Olaf Buk, høvedsmand paa Akershus, 1 til almuen i Skiens syssel: Da han har erfaret, at kong Erik »hafuer scrifuet 2 til alt rikins radh hær j Norighe, sunnen fiæltz oc nordhen, at the skula hær til saman koma nu nest efter pascha, fridh oc sæmiw bebindæ oc tilsaman foghiæ», efter Halvard Graatops oprør, 3 saa beder og raader han dem at komme til Oslo med sine ærender og kjæremaal, »som J nu langlighæ rørt hafuen vm manghæ handa styckiæ, som rikino oc yder stoor makt vppa ligger badhæ a klærkanæ vegnæ oc almughens hær j thennæ landz enden, oc tilnemfnir ther neer yder the skiællighæste men oc wisæste vtten thøm, som stoor kiæræmall synderlighæ hafua, swa manghæ, som yder tikkio radhelighæstæ wæra, at the matte koma oc til hiælpæ thessæ godhæ men, som hiit koma, at thøm, som laghlighæ kiæræmall hafua oc før kært hafua, oc en framdelis kiæræ [182] wilia, matte widh fares lagh oc ret efter Noreges lagh, swa wæl vtlændzskæ som inlændzskæ». Han venter ikke rigsraadet til Oslo før St. Hans. Han sender breve over hele bispedømmet »swa ludhende, at badhæ rikæ oc fatikæ, lærdæ oc læiktæ mughu nu hær for jnnen betraktæ oc ifuirwæghæ siin ærinde oc kiæræmall, hwar j siin stadh, oc hær fore koma, førstæ Gudh wii, at ærkebiskopen oc fleræ af rikins radh hær til saman koma vppa forscrifnæ tiidh». Alle, som har lovlige kjæremaal, skal fra hans side have leide. Han opfordrer dem til at navngive ophavsmanden til «thettæ ræighment oc missæmia» og ikke spare hverken klærk eller lægmand; »hær ligger yder oc oss allum landbornum 1 mannum stoor makt vppa, swa at J oc allæ god[hæ] Nordhmen matte faa thet godhe ryktæ j gen, som alles ydhars forfædher af alder haft hafua.» Oslo 1439, 27. april.
Original paa papir i danske RA, Khavn (Norge, 1. afd., fase. 2, no. 1). Det paatrykte segl udslidt.
Trykt: DN III no. 754.

94.

Danmarks rigsraads opsigelsesbrev til kong Erik. 2
A. To afskrifter af Langebek (A 1 og 2) i Langebeks Dipl. i danske RA, Khavn, efter den tabte original paa papir, som Gram i 1738 havde faaet udlaant fra statsarkivet i Stettin.
B. Plattysk oversættelse fra Christoffer af Bayerns tid i danske RA (Danmark 5 a 3).
Trykt: Danske Mag. 3. række I 223. HUITFELD DRK. fol. 807—9, kvartudg. IV 600—4. HUDE, Aktstykker no. 3.
Liibeck 1439, 23. juni.
Høyborne første oc etle herre koning Eric. Wi effterscreffne tro ethers herredom wisselighen widerlicht ware, at thet Danmarks krones gamble ret oc frihet er, thet engen thytzsk eller wtlendzsk man scal haue righens land eller slot i wære eller oc noghrelethis ware i righens hemehghe strenge radh, vden alteneste inlendzske danske men, 3 som righit oc landen nest [183] Guth oc ether tilhøre. Oc then samme ret oc frihet hauer ethers herredom i ethers welghilse oc sidhen i ethers kronelse sworet til helghene swo at holde alle Danmarks krones inbyggere oc swo i ethers tidh weter at bliue, som alle koninge oc pleye at gøre hwer vdi sit righe. Nu vmot thenne samme ret oc frihet oc ethers eghen eedh hauer ethers herredom giort thyuer i mange made, først i thet at alle righens slot thøm haue I antwordet bort slotlouen ther aff til wtlendzske herrers hender vmod e-thert rigis radz radh oc wilie i thet sin alteneste, som nw openbarlicht er, at the samme frammethe wtlendzske herrer mwe thes the bæther met wold oc macht threnge sich swo in i righit ower Danmarks krone, oc jo sønnerlighen hertugh Buggislaff herre oc koning swo at wordhe, 1 som I oc aff oss tiit oc offte begereth haue, vmot Guth, ethert oc wort rigis ære, ret oc skel, oc haue I en ther met swo skilt landen oc righen at, swosom er Swerighe oc Norghe fran Danmarc oc Danmarc fran thøm, som thyuer nu wel synt er. Oc haue I antworthit wtlendzske herrer vii righens faste slot met theris land oc len i wære vpa [184] alt righens forderff, forthy at wi icke wilde haue hertugh Buggislaff til wor koning vmot all righens ret oc frihet, som forescreuit star. Item haffthe I welet holdet then deythingen, som I fulburdhedhe oc giordh wordh i Calmarn 2 i ethre fædderes, ethre thry rigis radz oc stædhernes sendebudz nerwærilse, oc sønnerlighen i thet, atj haffthe forwandlet then slotlouen fran hertugh Buggislaffs hand, tha haffthe ey righen nw swo jammerlighen waret skiide at, thøm oc oss alle til forderueligh skadhe. Item haue I vpa righens skadhe oc forderff bort førth wtaff righit alle righens skat oc clenodia, 3 som i mange aar for ether aff koninge oc righens forstandere tilsammen sanckethe wore vpa righens weyne til righens nødh, bestand oc nytte. Item som ether maa wel forthencke, i sitzst wi hoos ether wore i Worthingborch, 4 thet wi ether høylighen rade, atj wilde fare til Calmarn oc annamme ethert righe Swerighe igeen effter Calmarn deythingen, huilkit som wi thoc wel aff ether forstodhe, atj icke gøre wilde; oc thy badhe wi ether met all ødhmyught oc formanethe for wors Herres døtz skyld, thet I wilde bliue her i ethre land, skilye oss with the wtlendzske herrer, som I oss selue sagthe at wele gøre, forwandle then slotlouen, som sich thet aff rette burdhe, som forescreuit star, oc ther till styre oc radhe ethre land oc righe, som ether aff rette tilburdhe; huilkit I thoc engelund gøre wilde, men foore swo bort til Gotland vmot alles wore radh oc wilie oc gawe oss swo vdi thesse frammethe wtlendzske herrers hender, som wi meer matte holde fore fiende en wener, thy at the wore bestandende effter alt righens forderff, swo thet the wilde threnge wtvnder sich fran kronen vmot Guth, ære, ret oc skel land, len, slot oc ahnvghe, som thyuer wel openbarlicht er. Oc ther met er nv almvghen hære thyuer i somme lande weldelighen oc vrettelighen vpresen vmot alle righens men oc sønnerlighen vmot theris eghne herrer oc hosbonder vmot ære oc rette, thøm oc oss alle til forderueligh skadhe, oc sie the openbarligen, at the hauet aff ethers oc aff hertugh Buggislaffs tilskyndelse. Oc nw sidhen biscop Thorlaff kom til lutland oc rade met almwghen thære, som I nw hiit screue met hanom, at han wel schulde radhe thøm oc styre thøm til gothe, sidhen hyllethe een stoor deel aff almwghen herrene aff Holtzsten, for huilkit righit hauer nw mist Hadhersleff oc Erre oc stander ther ytermere fore i stoor fare, oc thette er alt sammen skeet for ethers franwærilse, forsømelse oc thesse frammethe herrers schyld. Item schreue wi ethers herredom til wtaff Korsør nw vm helghemøsse tidh nw nest forlethen, hardhelighen formanendis bathe met wort breff oc ethert eghit myndelighe sendebudh biscop Thorlaff, thet I wilden for wors Herres døtz skyld werthis en tha noghut skødelighen inkomme i righit igeen, før en righit finge noghre mere skadhe eller forderff; wore thet swo, atj thet icke giordhe, tha weste I wel, at wi matte icke swo lenger met noghre ære eller lighe ladhe righit stande i wade, forderff oc vden all styrelse; aff huilkit som wi thoc eyncte swar aff igeen finge, thet I komme wilde eller oc nogher aff alle thesse forscreffne article forwandle eller oc forbæthre wilde. Nw for thesse forscreffne stycke oc mange andre growe oc drapelighe article, som nw lancht wore aff at schriue, oc en for mange andre sware anfall oc forderueligh skadhe, som righit thywer daglighen vpafaller, forthy atj righit swo vtower giuet haue, swo oc for then store vwilghe, wredhe oc vgunst, som I righit oc oss alle tilwendt hawe for thenne forscreffne hertugh Buggislaffs skyld, oc en mest forthy at wi engelund met noger ære eller lighe mwe lenger lidhe, thet wort righe swo skinbarlighen forsømes oc forderues vmot Guth, ære, ret oc skel, thy nøthis wi alle her effterscreffne Iohannes met Gudz nadhe erchebiscop i Lund etc., Naffno i Othensyø, Cristiern i Ripe, Ylric i Arhws oc Gereth i Burlom, met samme nadhe biscoppe, Beynt prior i Andwordeskow, Erik Nielssøn, Henric Knwtssøn, Luder Kabel, Morten Ienssøn oc Esge Brok, riddere, Awe Lunge, Pether Lucke, Otte Nielssøn, Gereth Bryseke, Ieiop Basse, Pauel Laxman, Olaff Axilssøn, Anders Hak, Otte Skinkel, Niels Ericssøn aff Skiwe, Ioachim Flemming, Olaff Lunge, Pether Skram, Eric Nielssøn aff Brøtzskow, Maghens Ienssøn, Lasse Thomessøn, Eghardh Frille, Maghens Ebbessøn, Niels Laurentssøn, Ioachim Erikssøn, Lasse Iohanssøn aff Podarpe, Anders Petherssøn aff Bramslucke oc Bertel Brems, wæpnere, at sie ether mantzschap vp vpa alle wore eghne weyne oc vpa alt rigis inbyggeris weyne, som Danmarks krone wele ware tro oc hulle, som thøm alle aff ære oc rette bør at ware. Oc thy sie wi ether oc vp radh, mantzschap oc thieniste, oc wele ther met første [forse] oss vm een annen herre, hwor wi kunne, oc wele thes vpa wor æres weghne oc alle [185] Danmarks inbyggeris weghne, effter thy som forescreuit staar, i mot ether vforsømethe waro. Datum Lubec anno Domini mcdxxx nono, in vigilia nativitatis beati Iohannis baptiste, nostris sub sigillis presentibus impressis. Item wi effterscreffne Clawes Rønow, Timme Nielssøn oc Iasper Bryseke fulburdhe alle thesse forscreffne article oc sie ether oc vp mantzschap oc thieniste, oc lade wi wore inceyle thryckis met wilie oc witzscap for thette breff met forscreffne hetherlighe herrers oc gothe mentz inceyle.
Segl: Under A 1 tilføier Langebek: »Under originalet, som er paa et ark stort papir skrevet og noget skrøbelig, ere 24 (o: 34) seigl i grønt vox trykte i 4 rader, i den øverste 9, i den anden 10, i den tredie 11, i den fjerde 4, hvoraf nogle ere forslidte, nogle borte. Hafn. 23. febr. 1739».
Under A 2 tilføier Langebek: Ex archivis Stetinensibus mihi communicat. in originali, atque inde exscriptum Hafniæ an. 1738.

95.

Kong Eriks aabne brev om Sigurd Jonssons udnævnelse til rigets drotsete i Norge. 1
Original paa pergament i DAM., Khavns UBibl. (fase. 2 no. 20).
Trykt: THORKELIN, Analecta s. 123—26. JAHN, Unionshistorie s. 516—17« DN XVI no. 106.
Visborg slot paa Gotland 1439, 3. september.
Wij Erik med Gudz nathe Norghes, Danmarks, Suerighes, Wendes oc Godes koning oc hertugh [j] Pomern kungøre oc kennes med thette wort opne breff for alle the, som nw ære oc kommende wurdhe, at effter thet at wort e[lske]lighe radh oc godhe men aff Norghe, biscope, prelate, riddere oc swene oc gantze mene menhet oc almughe haue oss til screuit 2 oc ladit oss vndersta there begere, at the wilde haue een drotzste ther j rikit for thet mene wort oc rikesins beste oc bestand sculd, oc haue for thy lacht oss thre j waal aff wort radh oc godhe men j Norghe, swasom er Oleff Haqu[on]sson, 3 Erland Endridsson 4 oc Sigwordh Jonsson, at wij een aff them wilde sette them til drotzste, oc oss thet hoychlike raat oc ydhm[ygelig]e bethet. Nw [186] aff thy at wij gerne see mene rikesins oc mene rikesins jn- byggere beste oc bestand, som wij plichtighfe ære], tha ære wij ther gerne effter folghende, huilkit wij nw, Gudh til loff oc hedher, oc for alles there kerlichet, radh oc ydhmy[ghe] bøn oc bestadelsse sculd, swa oc for wort elschelighe radhs ok godhe mens aff Norge radh oc vnderwisning, som [nw nærmer] a oss wore, swasom er Mattes Jeyepsson, Kolbiørn Gerst, Symon Biørnsson laghman j Oslo, oc Niels Aslasson laghman pa Hedhemarken, haue thet nw swa til ladit oc sette them nw een aff the thre, swasom er Sigwordh Jonsson, til at ware wor oc rikesins fulmechtich drotzste ouer alt Norghe j alle the stiicke oc macht, som een drotzste bør at haue. 1 Jtem haue wij [nw tiltroet] oc befalet for de Sigwordh Jonsson wor drotzste oc giffue hanom full macht at take reknscap aff wore fogh[edher], the som wort j wære haue, likerwis som wij thet selffue giordhe, oc at han scal vtkreffue oc schicke oss redhelighe wor rente oc rettichet aff Norghe, huar wij then helst haue eller til falle kan, oc scal gøre oss [til ffullesthæ] godh rethe oc reknscap fore, huat han ther aff vpbær pa wore wegne, swa at thet [reknscap ær oss till g]agn oc nutte. Wore thet oc swa, at wij døthe oc aff ginge før æn for de Sigwordh Jonsson wor drotzste, oc han thet [æm]bite hafdhe, tha scal han holde oc gøre thette for ne wor ffadherbrodhersson hertugh Bugeslaff aff Pomern 2 j alle made likerwiis, som han oss gøre wilde j wort leuende liff. Thy bidhie wij ether alle oc byudhe oc huer serdeles, erkebiscop, biscope, prelate, clerkerie, riddere oc swene, cøpstethe men oc gantze mene almughe, som byggie oc bo j Norghe, atj ware for de Sigwordh Jonsson hørughe oc lydhughe oc følgafftighe j alle the stiicke, som ether bør at wære wor oc rikins drotzste, helst for thy at han hauer nw sworet oc giort oss her sin edh, at han wii oc scal holde oc lade alle Norghes jnbyggere with lagh oc ret oc engen vforrette eller vforrette lade j nokre made vtan hielpe, at huer nyder lagh oc ret, huar han til sagdher wordher j wor frawærilsse, oc wor oc kronene ret at styrcke oc ey fornedhre j nokre made oc thette breff at holde, som fore screuit star, som han wii antsware [187] for Gudh oc bekiendh [wære] for oss oc wort radh ok mene rikens jnbyggere j Norghe. Datum in castro nostro Wiisborgh terre nostre Gotlandie anno Domini mcdxxxnono, feria quinta proxima ante festum natiuitatis beate Marie virginis, nostro sub secreto.
Seglet mangler.
Under plica: . . . . . . . . . .proprio expressis presente(?) et talis . . . . . . . ctis(?) Laurencio Brand 1 cancellario . . . . . .
Bagpaa senere: breff att her Siguord Jonszenn bleff droste i Norge.

96.

Overenskomst mellem svenske og danske sendebud, hvorved Kalmaraftalen af 1438, 9. juli (no. 92) stadfæstes 2 undtagen angaaende kong Erik, som erklæres afsat. Nyt møde mellem sendebud fra alle tre riger skal holdes i Kalmar 1440, 24. juni. 3 Jönköping 1439, 3. november.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Sverige no. 63).
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III no. 478.

97.

Norges riges raads og mænds opsigelsesbrev til kong Erik.
A. 1 og 2. To afskrifter med Langebeks haand af den nu tabte original paa papir, som Langebek i 1738 har faaet »meddelt» fra statsarkivet i Stettin, i Langebeks Dipl. i danske RA, Khavn.
B. Tysk oversættelse fra 18. aarh. i det kgl. statsarkiv, Stettin (Ducalia), hvor der ogsaa findes en anden oversættelse i mskr. I 57 no. 2.
Trykt: JAHN, Unionshistorie s. 518—19.
[188] Oslo 1440, 22. august.
Ether høygboren herra, herra konung Erik etc., nøthes wi till, swo som ær erchebescop Aslac aff Nydros oc paueskesætes legatus, Iones i Oslo, Pæther i Hamar, a Olaff i Berghen, Goscalk i Hola oc Gregorius i Grønland, meth samme nadhe biscopæ, Siguardh b Jonsson drotzste i Norighe, Siguardh Biornsson prouast i Berghen, Anders Mws prouest at Marie kyrke i Oslo oc righens canceler, Olaff Hakonsson, Iohan Vmmereysse, Erland Endrithzson, Colbiorn c Gærst, Narfuo Iacobsson, Mattis Iacobsson, Thorgaut d Beyntsson, Beynt Harnichtsson, Symon Biornsson, e Guttorm Ewindzsson oc Henrik Schaght, righessens radh i Norighe, Erik Sæmundzson, Thure Karlsson, Throent Bænkstok, Engelbrecht Staffensson, Haffthor Nielsson, Ion Eliffson, Beynt Sighwidhsson, Throels Olaffson, Erik Olaffson, Liman f (for: Herman) Moltike, Niels Mws, g Guttorm Pauelsson, Sampson Phylippusson, h Erik Biornsson, iIæretzleff k Karteke, Niels Aslesson, l Iones Beyntsson, Hakon Haskolsson, Clæment Gudbrandsson, Lagho Pæthersson m oc Niels i Twethen, n righessens thiænistemæn i Norighe, at kungøre ether oc formane vm, at wi fore nogher swo tiith nw forlethin screffue wi ether till oc kærthe war mangfaldich thunge oc afall, ther oss storlige vpa gar, oc jo længer jo meer ey at enaste aff swenske mæn oc aff them i Danmark, men vm well aff stæthernæ, ther alle rethe sigh hardelighe oc meth stoor macht amot oss, o oc aff Hollænder, 1 ther alt ithelighe i aar haue wæret her manghe stathe vndir landit oc ære, oc giort oc gøre alle daghe stor oc wbotelighen schathe meth roff oc brand oc døtzslagh, ther wsighelicht ær. Mughe I oc wide, at her ær vndir landit meghit fordraghet meth Hollændernæ, thy ther sachtes, at the schulde komme ether til hielp, 2 thet man ey ellers giort hafthe vten fore ether schuld, oc wilde wi nødugh, at thii schulde haue worthet forthørnet, som ether matte till gothe haue komet oc til thieniste, oc hafthe wi wore wisse oc myndughe budh till [189] ether, swo som ær hetherlich father meth Gudh biscop Iones aff Oslo, her Siguard Biornsson, a prouast i Berghen, Iohan Vmereysse oc Colbiorn b Gærst vm thrøst, radh oc beskyrmelssæ, som I oss plichtoghe haue wæret, 1 oc ther befynne wi als enkte till a ether weynæ, oc ther meth prøffue wi oc dagliga openbare befynnæ oss oc gantzte righet enkte annet forsta æn mene forderff, wten wi see oss vm eet annet herscap, oc thy thrængis wi a nødhs weynæ till. [Oc thy] c vpsighe wi ether thiæniste, radh oc manscap oc haldning, d thet Gudh wel wed, at wi nødugh gøre, wore wi ther ey openbare oc storlighe til thrængde. Thette same screffue wi ether oc till meth wort luchte breff. 2 Scriptum Asloie anno Domini MCD quadragesimo, secunda feria ante festum beati Bartholomei apostoli, nostris sub sigillis presentibus impressis.
Segl: Langebeks paategning paa A 2: »Originalen, paa papir skreven, er skrøbelig med 35 sigiller i grønt vox under trykte i 3 rader, i den første 10, i den anden 12, i den tredie 13. Voxet af samme er nesten borte. Hafniæ 22. febr. 1739.» Udstedernes antal er 41; 6 af dem har saaledes ikke beseglet brevet.
Langebeks paategning paa Al: Ex originali, quod ex archivis Stettinensibus mihi communicatum fuit anno 1738.

TILLÆG.

1.
Norges riges raad og mænd til kong Erik: meddeler, at hvis han ikke snart sender dem raad og hjælp, vil de af Danmark og Sverige blive tvungne til at opsige ham huldskab og troskab.
A. Langebeks afskrift af den tabte original paa papir i det kgl. statsarkiv, Stettin, i Langebeks Dipl. i danske RA, Khavn.
B. Tysk oversættelse fra 18. aarh. i det kgl. statsarkiv, Stettin (mskr. I 57 no. 4).
Trykt: JAHN, Unionshistorie s. 517—18.
Oslo 1440, 4. juli.
War welwilghoghe oc retheboen thiæniste ødhmyuhghe til foren. Kære nadhoghe herre, ether konungelich wærdhucheet gøre wi witerlicht, at wi haue nw i aar, swo oc før, fonget manghe breff 3 oc ænkethe budh [190] bothe aff Danmark swo oc aff Swerike, met huilke the haue krafft oss till oc æn daghlighe kræfue oss til at sætte oss til met them at wære amot ether nadhe, huilket Gudh wel wed, at wi nødhich gøre wilde; oc thy haue wi alt her til sættet thet vpa en tøffring oc budhet oc screuit them swo igen til, at wi til swodane ærende enkte gøre kunne, for wi kunne meenlighe aff righet til sammen komme, oc eenkanlighe the, som mest machten vpa ligger; oc hafue wi forthy sættet thet swo vpa en tofring, at wi hopedhe oss hielp oc vntsætning aff ether nadhe. Swo gøre wi oc æn, oc wed ether nadhe war macht wel amot them, oc hwat wi amot them formoghe, vm thet schulde ther til komme, som Gud forbyudhe. Oc thy fore store righens nøthorfft schyld ære wi her nw sammen kompne i theligh stora afaall oc ærende, som nw vpa færthe ære, oc ether nadhe wel ytermeer betrachte kan. Nw kræfue the swo yderlighe vpa oc sie oss swo haaderlighe oc swarliken til, at the wele forwide sik meth oss vm forscreffne ærende, oc at the wele hafue ænkethe oc vfortøfrit swar aff oss igen ther vm, vten all lengre forsymelsse. Thy, kære nadhoghe herre, fore forscreffne store nødhsyn schyld komme nw thisse wore ænkithe oc wisse budh til ether nadhe, swo som er hetherligh father met Gudh biscop Iones a i Oslo, b her Sighwardh Biornssen, c vpa ether nadhis trøst profaast i Berghen, Iohan Vmmereyse oc Colbern Gærst, righesens radh, som ydermer mughe berætte ether nadhe swo, som her nw i righet belæyet er, oc vm then andre forscrefne leyelicheet oc ærende. Ok bethe wi ether nadhe vm swodan vntsætning, radh, hielp oc beskyrmelsse, som bothe ether oc oss alle oc gantzæ mene righet tharfuelich er, gagnlich oc bestandelich; thet oss bør at gøre i forscrefne ærende, ære wi ofuerbothe, oc scall enkte sættes a wore weynæ thet, oss ther til bør at gøre æffter wor macht; oc fly wi til ether nadhe vm swodan hielp oc beskyrmelsse, som nw tharfuehch er i theligh nøthsyn oc fordærff, som nw alle daghe storlighe fruchtende er, huilket Gudh forbyudhe, at ey schedhe, oc wi ey tharfuehch hielp aff ether nadhe finge, tha bethe wi ether vm ethert gothe radh oc hwat ether nadhes wilghe er, oc bothe ether nadhes oc alles wore bestand. Oc her vm, kære nadhoghe herræ, byudher oss ether nadhes wilghe oc ænkethe swar til meth thisse forscreffne wore budh, som wi nw ther vm til ether nadhe sændhe, oc bethæncker thet handerlighe, huro ether nadhes oc kerligheets wilghe er, at wi thet bæst foretaghe. Ther meth, kære nadhoghe herre, befale wi ether nadh Gudh almechtigh oc alt hymerghes herscapp. Scriptum Asloie anno Domini MCD quadragesimo, secunda feria infra octav. apostolorum Petri et Pauli beatorum, sub sigillis archiepiscopi Nydrosiensis etc., d Hamarensis et Bergensis ecclesiarum epis coporum, Sighwardi Ione dapiferi, Olaui Hakonsson, e Erlendi Endritsson, Thorgauti f Beyntsson, Benedicti Harnichsson, Symonis Biornsson, Guthormi Ewindsson, armigerorum, pro nobis omnibus.
[191] Aslacus Dei gratia archiepiscopus Nydrosiensis, apostolice sedis legatus, Petrus Hamarensis et Olauus Bergensis eadem gratia eeclesiarum episcopi, Sighwardus Ionsson a dapifer regni Norwegie, Anders Mws b prouest at c Marie kirken oc righens canceler, Olauus Hakonsson, Naruo et Mattes Jacobssoner, Erland Endritsson, Thorgaut d Beyntsson, Beynt Harnichtsson, Symon Byornsson, Guttorm Ewindsson, predicti regni Noruegie consiliarii, Troent Benkstok, Erik Sæmundsson, Henrik Schacht, Thure Karlsson, Engilbricht Staffensson, Hafthoor Nielsson, Ioan Eylleifsson, e Beynt Sighwidhsson, Throuels Olafsson, Erik Olafsson, Laghe Pæthersson, Helghe i Thweten, Niels Aslesson, armigeri.
Udenpaaskrift: Serenissimo principi, gratioso f domino nostro, domino Erico Dei gratia Noruegie, Dacie, Swecie regnorum, Sclauorum Gothorumque regi ac duci Pomeranie cum omnimoda reuerentia hee litera humiliter pre- sentetur.
Paategning paa originalen: Litere consiliariorum regni Noruegie, oblate domino regi dominica media quadragesime 1 anno etc. XLI,° quo modo postulant defensionem, consilium et adiutorium infra pascha proxima, 2 alias timent se pericula et inuasiones de regno Dacie et Swecie incurrere.
Langebeks paategning: Habui ex archivis Stettin. anno 1738.
2.
Norges rigsraads repræsentanter til kong Erik: meddeler, at de paany oversender no. 97 med de andre breve, som blev sendt ham fra rigsmødet i Oslo sidste sommer, men som endnu ikke er komne frem. De har nu deltaget i Lødøsemødet (no. 99) med Svenskerne og faaet udsættelse til paaske angaaende kongevalget, inden hvilken tid de maa have hans endelige svar.
A. Langebeks afskrift af originalen paa papir i det kgl. statsarkiv, Stettin, i Langebeks Dipl. i danske RA, Khavn.
B. Tysk oversættelse fra 18. aarh. i det kgl. statsarkiv, Stettin (mskr. I 57 no. 6).
Trykt: JAHN, Unionshistorie s. 519—20.
Baahus 1441, 10. februar.
Premissis in Domino tante seruituti digne premittendis. Nadughe herra, idher nadhe gøra wij witerliket, at nw i sommers næst framlidhen tha war mene rikesins radh her i riket, erchebiscop, biscoper och menighe ridderskapet och andre godhe mæn, rikes inbygger, som ther tha till komma kunne, vpa mena rikens weghna til samman i Oslo och aweruoghe all belæghelikhet och tilfall, som nw allredhe tilfallen ær och i tilkomandes tidh ytermer tilfalle kan aff swa dana twedraght och skadelik wpresning, som nw a fardhom ær. Och thy wordhe the tha swa owerens och til [192] sinne, at the willo biwdhe idher nathe till wm theris och rikesins belæghelichet met breff, 1 scripter och ordh, som there sendebudh tha war met giffuit, hwilke som ware biscop Iæns, her Sigwardh, Iohan Wmmereyse och Gerst; men tha dødhe Iohan i thet samme, och the andre III fore aff stadh och wilde til idher nathe. Och steddes them tha engelund at komme gønem Sundet och til idher nathe, ther the til Danmark komme. Tha fore the II rikens sendebudh strax hiit igen met engen redhe, och biscop Iens bleff tha igen i Danmark met alle the rikens breff oc scripter, som them ware met fongne, och kom han ey hen før æn nw stekket for iull aff Danmark, och finge wy the breffue ey før æn xu dagh jule, ther wy til sammen ware i Sarpsborgh, och wilde for de biscop ey æn tha helder them til komme, aff hwilken forsymelse komen ær myket skadhelikt hinder. Thy, kære nathige herra, sende wy æn nw jdher nathe the samme forscrefne breff, som tha i somers ware wtgiffne, och kunne wy them ey nu fornye, fore thy som idher nathe merkia och wel witerlikt ær aff then belæghelikhet, som her ær i rikit, at thesse menæ rikens mæn kunne engelund swa ars til samen komme. Kære nathege herra, wy ware nw wtsende wpa rikens radz weghna her i rikit och ware nw til sammen i Lødose wpa en dagh nw wm kyndelsmesse met the godhe mæn aff Swerige och Danmark, och kunne wy ey annet forfare æn hinder och scadhe wpa Norgis rike och thes inbyggiare, wm thet lenger i swadant thwiuel mot stander. Och formodhe wy oss ey annet æn twedraght, ørløgh och oweruelle aff alle the, som wm kring Norge besitne ære, synderlike aff thesse badhe riken och menæ stædherne och all westre landen, som oss gøra meste skadhen met roff och brand, och met stor nødh och bøn kunne wy æn nw at wæria thet aff, at wy ey strax skulle følghe Swerigis och Danmarkis begærilse, æpter hwilket Gudh wet, at wy nødhighe gøra. Och finge wy nw thess fordragh och dagh til pasche, och thorfue wy oss ey ytermere ther wpa forlata, at wy kunne them thet hendermer foredraghe æller then tidh forlænge, som wy her til giort hafue, wtan Gudh och idher werdhige nathe wilie oc kunde oss alle rædde och wntsætie. Kære nathige herre, wy nødhes nw til at wnderuise och lata idher nadhe aluerlika wnderstande all war nødh, thrang och schadelich fordærff, som oss nw wpa fallende ære aff idhre nadis frauærilse, och bedhes wy nw radh, hiælp och trøst aff idher nathe, at wy wita maghe, hwar wpa Norgis rikis inbyggere maghe sik bestandelika forlate, wm idher nathe weell och kan thet redde och aff wæriæ Norgis rikis thrang och fordæruilse, hwilket Gudh wære forkært. Kære herre, ær thet och swa, thet Gudh forbiwdhe, at idher nathe oss ey nw rædde, wntsætie, hielpe æller trøste kan, tha bidhe wy idher nathe fore Gudz hardhe pine och werdighe dødh skull och fore idher nadis werdighet och fore then troskap skull och troo, som idher nadis forfædhre och idher nathe hauer befunnet aff Norgis rikis godhe mæn, at I tha wille werdeghes til at scriffue och sende oss [193] idher nadis breff, at wy æn betidhelika matte rame rikens och wart syneste(?) och beste, æpter thy som tha Gudh och sancte Olaff koning giffuer sin nathe och hielp till. Her wpa bedhes wy idher nadis welwile- like swar och godhuelelich beuisilse wfortøfret, som Norgis rikis inbyggeres godhe tro ær til idher nathe. In Christo vestra gratia vigeat et valeat sine fine. Scriptum Baghehus die beate Scolastice virginis anno Domini etc. XL primo. Nostris sub sigillis.
Vestre gratie deuoti et humiles Siguardus Beronis prepositus, Kolbernus Gerst, Mattias Iacobi et Henricus [Skakth, 1 consiliarii] a regni Noruegie ex parte ceterorum non presentium.
Udenpaaskrift: Serenissimo principi ac magnifico domino, domino Erico Dei gratia Noruegie, Swecie, Dacie, Sclauorum Gotorumque regi ac duci Pomerensi, domino nostro gratioso humiliter presentetur.
Langebeks paategning: Ex arch. Stettin.

98.

Kolbjørn Gersts slotsløfte som høvedsmand paa Baahus.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Registrant 51, Sverige, Baahuslen no. 13).
Trykt: DN II no. 743.
Baahus 1441, 21. januar.
Jak Kolbiørn Gerst a vapn widerkennis vpenbarligha medh [th]esso- mino nærwarendis brefue, at jak anamat hauer Bahws medh the lææn, som ther till lighia, aff vælbornum manne Sighurd Jonsson drozste j Norghie j swa dana matto ok j swa dana slotzlowen, at jak loffuat haffuer ok loffuar vpa mina godha tro, at jak thet samma forscreffna skoot(!) Bahws halda skal til miins nadhugha herra konung Eriks ok Noreghes rikes hand; 2 ok nar forscrifuen miin nadhughe herre konung Erik hæller Sighurd Jonson forscrifwen vpa hans æller rikes wæghna thet j gien eskier, tha skal jak eller mine ærffuinge thet for vtan alla helperadhe j gien antwordha. Ok til høghre forwaring ok mere wisso her vm tha hawir jak bidhit hederlig ok vælbarna mæn her Simon Biørnsson prowest at Marie kirkio j Oslo, Mattis Jæpson, Simon Biørnsson, Henrik Skacht af vapn, rikis raadh, at lata hænghia siin jncigle medh mino fore thetta breff, som giort var vppa Bahws ipso die Agnetis wirginis et martiris anno Dominj m°. cd°, xlj. etc.
Segl: No. 1 (S kolberni, arnaldi), 2 (mangler), 3 (S mattis iacopson), 4 (mangler), 5 (S hinrik schacht).
Bagpaa med en anden haand: Her Siwort Jonson antwordit Kolbiørn Gest Bohws pa kong Erickes vegne, mcdxlj.
[194] 

99.

Forbundstraktat mellem Norge og Sverige.
Original (chirographum) paa papir i svenske RA, Stholm.
Trykt: HADORPH, Rimkron. II 141—42. DN III no. 764. RYDBERG, Sverges traktater III no. 479.
Lødøse 1441, 9. februar.
Wi Niclis medh Gudz naadh erchebiscop i Vpsala, Swen i Scara, Thomas i Strengenæs, medh sama naadh biscopa, Gozstaff Algotsson riddare, mesther Jens Benctsson doomprosth i Wpsala, Boo Knutsson høwidzman wppa Azawoldh, Larens Snawemborgh, Bencth Gylta lagman i Westhergøtlandh, rikinsens i Swerie sendebudh, oc hær Siwrdh prowesth aath Marie kirkio i Ozlo, Kolbiør[n] Gæsth høwidzman wppa Boghahuus, Mattis Jepsson, Henrich Skakth, rikinsens aff Norie sændebudh, gørom witherligith allom them, thetta breff høra æller see, ath wi haffuom nw saman warith wppa een dagh i Lødesø arom æpther Gudz byrdh mcdxlj o och oweruægith nagar aff rikinsens ærendhe, och ærom wi swa offwer eens wordne wppa badhe sidher, ath een staduch friid, kærlich och eendracth skal hollas mellan badhe rikin Swerie och Norie, swa ath alle aff thenna rikin magha fara ffrii och ohindradhe i siin rætthe ærendhe wth aff eeth rike ok in i annadh, hwars rikis lagh oforsumadh. 1 Och wille nagher trenghe nagath aff forscriffne rike, tha skal thet andra koma thy andro til hiælp æpther thy, som bebindilse brewen, fore wtgifuin, wtuiso mællan riken. 2 Och hendhe thet swa, som Gudh forbiudhe, ath nogra aff eeth rike tildyruis ath gøra agriiph æller oweruelle mothe laagh och ræth wppa thy andro, tha skal och huarth rikith thy andro bestændeligith wara, ath ther ower rættis och troligha ther til hiælpa, ath thet forlikas skal medh minne æller ræth. 3 Och om thet nw skeeth ær, thet skal staa i godha swa lenghe, ath rikinsens raadh aff badhe rikin tilsaman koma æller theris fulmektogha sendebudh, tha skal man thet aflægge medh minne æller ræth; togh swa ath om them, som fengilse loffwath haffwa, wilie wi scriwa til marsken aff Swerie och til drotzæten [195] aff Norie, ath thet swa standandhe bliwe, ath the ey inmanadhe wardhe, ffore æn rikinsens raadh aff Swerie och Norie æller theris fulmectogha sendebudh jnnan thetta och sancti Johannis baptiste dagh 1 tilsaman koma. Och nær Gudh will, ath wi aff badhe rikin æller beggis rikinsens sendebudh hær næst tilsaman koma, tha wilie wi skulo och beplictha os och them ath troligha ther wm wthe wara, ath al bebinningh mellan thenna tw riken tha skal ythermera kraftas, stadfestas och fulbordas, hulkith wi lofuom wppa badhe sidher staducth, fasth och obryteligith holla wtan al hiælparædhe och argalisth. Til thes mera wisso och stadfestilsse lathe wi gøra tw breff, wtskurith huarth aff andro, ludandhe oordh fraan oordh thet eno som thet andro, besigilth medh allis ware fornempde jncigle; thet ena beholdher Sweries sendebudh och thet andro Nories sændebudh. Datum anno et loco quibus supra, nona die mensis Februarij.
Segl: Spor af 12 segl, trykt paa brevets bagside.
Samtidig paategning: Dægtingan mellom Sweriges oc Norges radh, som giordes i Lødissa, at all tingh skulle om sancte Johannes tidh vt . . . . rættas j Kallmarn.

TILLÆG.

1.
Sverges rigsraad til Norges rigsraad: meddeler, at deres sendebud den 24. juni har havt et møde i Kalmar med det danske rigsraads sendebud, som krævede endeligt svar, om de vil have kong Christoffer til Sveriges konge. 2 Til denne sags behandling har de foreslaaet et møde i Lødøse 1441, 2. februar, hvortil det norske rigsraad indbydes.
Omtrent samtidig afskrift i Vadstena brevbog, hvoraf brudstykker i svenske RA, Stockholm, kopibog A 21 (før: F e 11) bl. 53.
Trykt: DN V no. 698.
[196] Arboga 1440, 4. oktober.
Vestri sineerissimi, archiepiscopus et episeopi, marschaleus, a milites et militares, regni Swecie consiliarii. Cum nostri recommendacione salutem et fraterne caritatis affectum. Withen, kære herre oc syndhrligher godhe winer, at waar sændebudh hafwa warit til saman j Calmarna yppa sancti Johannis baptiste dagh medh rekesins raadhs sændebwdhe aff Danmark, æfter thet then daghen swa begripin war j Jonakøpunge oc idher konnogher giordhis. Tha wara ther sændebudh af Danmark begerande witha eth endocht swar, om wi her j Swerghe wilda taka hoghboren førsta konung Cristoffer 1 til waar konungh, oc ther for war her nw j Arboghom takin een dagher, oc hafwom wi thet swa ouerwæghit, at wi ærom wiliande hafwa fornæmpde konung Cristoffer til war konung medh swa forskælom, at rikit werdher forwarat, at thet ma blifwa widh sin lagh, ræt oc priuilegia, oc styras medh inføddom mannom; oc at hantthera oc bethrachta, huru thet matte skæligha til gaa, hafwom wi scrifwat fornempda konung Cristoffer til oc radhit j Danmark, som J finnen j thenna inluchta scripter, 2 at wi wiliom sænda til Lødusa waar mærkeligh sændebudh nw om kyndelmesso 3 nest komande, at tha mædh therras af Danmark oc idhers sændebudh matte øwerwægha, huru thenna riken matte saman blifwa j bebindhning, wenschap oc kærlek, oc swa at hwart rikit blifwa widh sin lagh, priuilegia oc ræt. Thy tykker oss høghlika raadh wara, at J sænder idher mærghelika oc fulmæchtug sændebudh vppa fornæmpda kyndilmæssodagh at koma til Lødusa, hwilken stadh idher wæl belæghen ær; os hopas thet ma stor- lighan koma thenna riken til fridh ok bestand. Oc takkom wi idher for idhert kærligha bref, j hwilko J os til scrifwin, at J wilin sithia j winskap, bebindning och broderskap medh Swerghis rike, oc moghen J witha, at wi idher thæslikis gærna gøra wiliom. Togh swa, kære wener, at os ma skellighet widher fara for then stora osighlighe skada, ther j fiordh widher for af Norghes mannom, swa som idher siælfwom wæl witherlighit ær, oc flerom sinnom idher til scrifwat hafwom. Jn Christo feliciter viuite et valete. Scriptum Arbuga anno Domini etc. xl. die sancti Francisci confessoris.
Reuerendissimo reuerendi[s]que in Christo patribus archiepiscopo et episcopis, nee non nobilibus et circumspectis viris militibus et militaribus, consiliariis regni Noruegie, amicis nostris sincere dilectis detur.
2.
[197] Drotseten Sigurd Jonsson, Sigurd Bjørnsson, provst i Bergen, Kolbjørn Gerst og Henrik Skakt til biskop Audun i Stavanger: meddeler den mislykkede sendelse til kong Erik med opsigelsesbrevet (se no. 97 tillæg 2) og oversender ovenstaaende brev fra Sveriges rigsraad med bilag, samt anmoder ham indtrængende om at komme til Oslo for at deltage i Lødøsemødet.
Omtrent samtidig afskrift i Vadstena brevbog i svenske RA, Stockholm, kopibog A 21 (før: F e 11) bl. 53.
Trykt: DN V no. 700.
Akershus 1440, 15. november.
Reuerendo in Christo patri ac domino Audoeno Dei gracia episcopo Stawangrensi presentetur hoc.
Sincera in Domino salutacione premissa. Wither, kære herre biscop, at waar sændebudh, som wi wtsænde oc fara sculdhe til waar nadigha a herra koninghin, komme fra Danmark sancti Michelis dagh, 1 oc wilde the aff Danmark them hender meer ey stædhia at fara, oc blef biscop Jønis j Danmark j ghen medh alle ware bref oc wtscripther, som wi wtsænde, 2 oc hafwer han eth bref, som hertogh Cristoffer rikesens raadh her j Norghe til screff, 3 oc fingo wi hwærkit thet ena eller thet andre hiit j landiit; hwar føre han thet hafwer giort, eller hwat skadha badhe landit oc wi alle mogho ther af hafwa æller fangha ma, mogha J wæl mærkia, at thet ær æy giort vppa thet besta. Jtem mogho J witha, at wi fingo j dagh eet breeff aff rikens raadh j Swerghe, som the os til screfwo, oc i therras bref laa een wtscrift af thet breef, som the Swænskæ screfwo hertughin til j Danmark, som J nw finnen wtscrifther af inluchta j thetta breff; thy læser thet bref ganska wæl oc fulleligha ower, oc bewiser i(d)her ther swa wti medh idher godhe raadh oc gerninga, som wi alle troo idher wæl til oc redher idher ther oforsumath vppa, at J hiit komen, og at J tha framledhis warin een af thøm, som til then dagh fara skal, som j Lødusa skal wara kyndelmesso dagh; ther kunno wi idher tha engolundhe wmbæra vppa war nadhes herra konung Eriks, rikesens oc ware wægna medh andre godha mæn. 4 Thy bidhia wi idher for Gudhz skuldh, war nadhes herras betracht oc rikesens bestandilse skuld, at J thet engalunde for swma. Jn Christo valete. Scriptum Akrhus die sancte Katerine virginis anno Domini etc. xl°. Nostris sub sigillis.
Sigwardus Jonsson dapifer, Sigwardus Beronis prepositus Berghensis, Kolbernus Gerst et Henricus Skakt armigeri.
[198] 
3.
Kong Christoffer til Norges rigsraad: meddeler, at han sender fuldmægtige til Lødøsemødet.
Samtidig afskrift i Vadstena brevbog i svenske RA, Stockholm (A 20, før 26) bl. 194.
Trykt: DN V no. 702.
Halmstad 1441, 22. januar.
Cristofforus Dei gracia Dacie, Sclauorum Gotorumque rex, comes palentinus Reni et dux Bawarie.
Premissis omnibus debite in Domino premittendis cum nostro sincero fauore. Kære herra ok wenir, som jdhir ma well witerligth wara, at marsken ok rikens raad aff Suerike hafua scriffuit oss till ok begærædhe aff oss, at wj wilde sendæ naghath aff waart raad til Lødhøsa till dagh med them fore rikens mærkeligh ærinde skuld ok scrifuo the oss till, at the formodhæ sik ganskehka, at J thijt ok komme skulen nw wm kyndils messo nest kommande; thy æpter theras begærilsse senda wj nw thijt wars ælskelighe raadh ok men Albrekt Bydhelsbak ok Clauus Nielsson ok Nisse Eriksson af Aasdall at høra ok forhandlæ med jdhir ok them swadana ærinde, som J them forstä latha medh thøm, vppa wara ok rikens weghna at thenna thijdh. Jn Christo valete. Scriptum opido Halmstadhe ipso die beati Vincencij martiris, nostro sub secreto, anno Domini mcdxlj o.
4.
Det norske rigsraads sendebud til Lødøsemødet til kong Christoffer: svarer paa foranstaaende brev og udtaler, at hans sendebud, som savnede specificeret fuldmagt, 1 havde meddelt, at kongen ønskede at møde det norske rigsraads sendebud i Kalmar (24. juni), hvortil de erklærer sig villig.
Samtidig afskrift i Vadstena brevbog i svenske RA, Stockholm (A 20, før 26) bl. 194.
Trykt: DN V no. 707.
Lødøse [1441, 9. februar].
Serenissimo principi etc. Premissis in Domino omnibus debite premittendis. Werdhoghe første ok nadhoghe herra, jdhars nädes breff feingo wj, som J oss nw sende medh jdhar werdhugha sendebudh, Nisse Eriksson ok Albrikth Bydhelsbak, ok haffuer wi thet well vndirstandit ok medh ødhmiukt ok werdugheit vntfangit. Swa ma idhar nadh ok witha, at wy haffwa nw her warit j Lødhosa, ok sende waar drotzæte oss hijt [199] ok formoddo wj oss, at her skulde oss ok møøt hafua jdhar nädes fulmektughe sendebudh oc procuratores, aff hulkæ wj yterlighare matte vndirstanda ok høra ok forfara matte jdhar nädes begærilsse, ok at rikens ærinde thes hendermeir ok fulkomlighare skulde hanteras ok owerwæghas, som thes behoff gørs. Nw kunno wj ey annat merkkia ok forstaa, æn at jdhræ nadhe hafde eingin annan makt eller befalingh medh giffuith ytermeir, æn jdhar nädes credencie breff wtuisar, at wj them troo skulde for da jdhar nadis sendebudh; ok berætto the ok lotho oss vnderstanda, at thet ær jdhar nadis wiliæ, ajt Norgis rikis fulmektugh sendebudh skula komma til Kalmarna. 1 Kære nadhoghe herra, jdhir nadh forthænker well, at drotzæten, wj ok andre rikens raadh ok mæn scriffue jdre nadh till j Sarsborgh, 2 at ware fulmektughe sendebud skulde komma till jdra nadhæ; swa maa jdhar nadh ok witha, at the ok [till] Kalmarna gerna komma wilia æptir jdhar nadis tilbiwdhilsse medh full makt ok krapth vpa Norgis rikis bestandilsse ok gaghn gøra ok fulbordhæ medh jdhar nadhe, som tha wardhir ytermeire tilgiffuit; ok ær oss tha bæther belægheligit at gøra en ffør, thy oss ey tha gørs behoff at skiwta thet hendermeir til rygghia i geyn, wm nogher annar vnderuisingh æder fulbordh aff the wærdhughæ ffædher ok godhæ men, som ey æro oss nw swa nær besithiande, ok ware oss kostelighit ok vbelæghelikt at reydha oss till ij reysor j swa stakkut thijd, som jdhar nadh maa mærkia. Hwar jdhar nadh er till wilia, gøra wj gerna, som oss bør, æptir ware formaghan. Jdhræ nadh ware Gudh ok sancte Olaff konungh befalath.
Overskrift i brevbogen: Litera responsalis conciliariorum regni Noruegie Lodosie facta ad dominum Cristo[fo]rum.
5.
Sveriges sendebud til Lødøsemødet til Norges rigsraad: sender en udskrift af forhandlingerne med kong Christoffers sendebud og opfordrer dem til at ophæve den nye told ved Baahus.
Samtidig afskrift i Vadstena brevbog i- svenske RA, Stockholm (A 20, før 26) bl. 195.
Trykt: DN V no. 705.
Lødøse 1441, 9. februar.
Cum nostri(!) sincera et deuota recommendacione salutem et votiue caritatis affectum(!). Werdoghe herra, kiære brødher ok wenir, wj hafwm nw hær wareth vpa thenna daghen, ok hurw han til gangen oc forslitin ær medh konung Cristoffers sendebud af Danmark, thet maghen j forstanda aff the scriptir, wj sendom jder hær jnne luktæ j breffuit. Fframdelis hurw wy hafwm ok handhlat, ouerwæghit ok eens wordhit med ydhir ærlighe sendebudh nw hær nærwarande, thet kunna the sielffue betzst [200] jdhir vnderuisa. Kæraste vener, thikker allom rikensens mannom j Swerike, at them ær skeedder stoor oretter hær till wid Bawohws med then olagligha oc oskæligha tollen, som them warder thær aff threngder badhe till land ok watn, thet ær offuer ræth opinbart offuer alle thænna try riken, ok han medh oræth ok offuerwald vppa laghdher er, som the nw well finna røøn vppa, som han først vpp toko ok hær till fram haldet hafua, Suerikis rike till skadha ok sik sielfwm till fordømilsse thy wer. Thærfore kiære wenir, bidhiom wy jder ok formanom vppa Gudz wegna ok rætwisonna, atj leggin han aff jo med swænskom mannom til ffore. J within well, at J tolleen engan stadh j waart rike, huar fore skuldom vj tha tolla til Norgis. Ok thy æro rikesens mæn swa eens wordhne, at the wilia ffør lidha thær nøødh vm, æn the noghen thijd meir wilia then olagha tollen tilstedhia; han haffuer noogh længe stadhit; han komber thogh krononne i Norighe hthid till nytto ok Swerigis rike till storan skadha. Thy aldræ kæraste wenir ok brødhir, leggin han hellir aff, æn thær meire owiliæ wardhir aff j millom riken ok giffwin oss hær vppa eit ændogth got swar med thet førsta, J kunnen. 1 Ware Gudh medh jdhir æuerdeligha badhe till liiff ok siæll. Scriptum Lodosie anno etc. xl primo, mensis februarij die nona, nostris sub secretis.
Nicolaus Dei gracia archiepiscopus Vpsalensis. Sweno Scarensis et Thomas Strengenensis eadem gracia ecclesiarum episcopi. Johannes Benedicti prepositus Vpsalensis. Gotscalcus (o: Gotstavus Algoti) miles. Boecius Kanuti capitaneus castri Axæwaldh. Laurencius Snaghen- borgh et Benedictus Gyltæ legifer Vesgocie etc.

100.

Fornyet forbundstraktat mellem Norge og Sverige, under forbehold af det norske og svenske rigsraads ratifikation. 2
Originalen er tabt.
Trykt: HADORPH, Rimkron. II 143—45. RYDBERG, Sverges traktater III 189—90 og derfra her med tilføiede paragraftal.
Kalmar 1441, 10. august.
Wii Niclis medh Guds nadh erchiebiscop i Vpsala, Niclis i Linkoping, Magnus i Abo, medh sama nadh biscopa, Gotzstaff Algutzson, riddare, [201] Benkt Jönsson laghman i Oplandom, Magnus Green, Berger Trulle, Götzstaff Laurentzson, Niclis Olaffsson ok Laurentz Snakenborgh, a wapn, rikesins raadh i Swerige; ok Erland Ændritzson, Sigwedh (o: Siwrdh) a Biörnsson prowest aat Mariæ kyrkio i Opsloo, Kolbiörn Gerst, Mattz Jaeobsson, Hendrik Skacht, Simon Byörnsson, Benkt Hartiektsson (o: Harniktsson) ok Erik Byörnsson, rikesins aff Norge sendebudh, görom witterhgith allom them, thetta breff höra eller see, at aarom epter Guds bördh MCDXLprimo widh sancti Johannis baptistæ dags tiidh i Calmarna stadde hauom wii owerwägit nogher rikenna ärendhe ok ärom swa eens wordne oppa badha sidhor, at ähwarth heller Gudhi teckkis, at Suerighe ok Norghie faa ok blifwa badhe widh en konung eller hwart thera sarlestes sin konung, tha scal i mellan badhe riiken, Suerike ok Norghe, wara ok blifwa en stadugher friidh, broderliken kärleek ok fulkomligen eendrächt, swa wäl mellom them äptherkomandhe ära, som them nw ära, swa at alla aff thenne fornämpda riiken maga fara frii ok ohindradhe i sinom rättom ärendom aff thet eena riiket i thet andra, hwars riikes lagh, friiheet ok rätt oforswmat. 1
2. Item, at huarth riiketh wari thet andra throliga behielpuga, at thet blifwe niutande sin bestämman (o: beskrefne) lagh ok räth, priuilegia ok goda gambla sedhwenior.
3. Item, at huarth riiketh styris ok rades aff konunge medh skäligom riikesens inföddom mannom, som makt ok waldh skule hafwa aff konungens wägna ower sloth, land ok län. Wardhe thet ok swa, hwilket Gudh affwende, at nokoth aff thessom twem fornempdhom riikiom wardhe aff noghrom här epter här amoth stränkth, swa at noghor wildhe theres beskrefwen lagh ok räth, friheet ok priuilegia ok godha gambla sedwenior kränkia eller vtlänska män til slot, land eller län inträngia, tha skal hwart riiket thy andra troligha wara bestanducht ok fullelika behielpughit thet affwäria epter sine ytersta macth, vthan alla skrymptan, argalist ok hielperädhe.
4. Item, hwilke, big[g]iende i eno aff tessen twem rikiom, egha godss, löst eller fasth, i andro aff them, skule niwtha ok bruka sitt eghit löst ok fast, ok swa i ena riike som i andra, epther thy hwar hafwer räth til ok bewisningh.
5. Item, hendhe thet sua, som Gud forbiwdhe, ath nogher aff eth riike tildierfdes at gora agrip eller owerwäldhe mooth lag ok räth vppa thet andra, tha skal hwart riketh thy andro bestandogh wara ok troliga ther til hielpa, at ther bethras fore, som til bor, medh räth eller mynne. 2
6. Item, ware noger i andro hwario riikeno, som tildyrfdes at göra owerwald eller skadha sinom riike eller nogrom thes inbyggiarom, tha [202] skule the aff andre riiketh honom i engha matto bestandoghe ware medh radh eller hiälp, vthan heller hindra han til rättha, om the kunna.
7. Item, om then tholden widh Bawahws ok om then skadhan, som skeddher er mellan fornämpda riiken, hafwom wii gifwet vppa höyborne första konung Christoffer, at han thet forliike medh minne eller räth, innan sancti Olaff s dagh nästkommandhe; 1 ok ware thet swa, at han for noghet hindher skuldh thet ey sielfwer ändha kunne, tha befelle han nogrom aff sit raadh, som thet forliike innan fornämpde tiidh, som forskrefwet staar. 2
Thesso riikena sammanbindningh hafwom wii förbemälde aff Swerige giorth vppa mena riikesens rads manna i Swerige behagh ok nöghe, ok samaledes wii forbemälde aff Norgie vppa mena riikesins raadh i Norgie behagh ok nöghe. Tekkes Gudh, at han wardher swa fuldbordeth vppa bade siidor, tha skulle tw breff eens ludendhe, ther pa göras; thet ena skal inseglas meth erchebiscopens i Ypsala ok flere bhscopa, drotzens, marskens ok aha andra riikesins raadgifware i Swerighe hengiendhe inseglom ok skal antwardas Norighes riike i Lödösa vppa sancti Olaffs dagh nästkommandhe; 3 thet andra brefwet skal inseglas medh erchebiscopens aff Trondheem ok flere biiscopa, drotzens ok aha andra rhkzens radgifuare i Norge hengiande insiglom ok skal antwardas Sweriges riike vppa fornämpde stad og dagh. Til meera wissa forwaringh ok witnesbyrdh, ath wii fornämpde Sweriges ok Norges riikens sambinningh medh sinom articlom owerwägith, samtykt ok giorth hafwom i swa mothe, som forskrifwith är, tryckiom wii ware insegle medh witskap for thette breff, som skrifwit är i Calmarna vppa sancti Laurentii dagh 4 i forskrefna aar.

101.

Freds- og venskabstraktat mellem kong Christoffer af Danmark paa de tre nordiske rigers vegne og hertug Philip af Burgund og hans lande Holland, Zeeland og Friesland: Da kong [203] Christoffer havde tilbudt sig at mægle mellem Holland og de vendiske stæder, har hertug Philip skikket sine sendebud til Kjøbenhavn, hvor forhandlinger er aabnet med kong Christoffers fuldmægtige, da han selv var i Sverige. Kong Christoffers fuldmægtige kræver erstatning for den ham af Holland tilføiede skade, da han mærkede, »dat hem alle dage tijdinge quam, dat die Hollanderen quamen mit al hoer macht tegens zijnre ghenaden ende rijken 1 voers. ende heeft moeten versetten een gans hartichdom ende andere vreemde luden hout in soudie, dat hem ghecost heeft ouer 100,000 rijnsche gulden, behaluen groote zware hantvesten ende verbanden, die hij heeft moeten gheuen vreemde heeren, steden ende luden om bijstandicheit van hem te hebben, dat hij noode ghedaen heeft.» Hollænderne svarede, at dette var skeet mod deres vilje: »want sij in allen horen ordinantien van oerloghe altijt uytghescheijden ende beueel ghedaen hebben, dat nyemant den drien rijken bescadigen soude.» Derfor var de ikke erstatningspligtig og havde desuden selv lidt stor skade, som var dem tilføiet af de tre rigers undersaatter, navnlig af Nordmænd og Svensker. Derhos fremhæver de »die groote ende goede diensten, die zij tot allen tijden den drijen rijcken gedaen hebben ende noch bereyt waren te doen, als hem dat van noode ware, tegens hoer vijanden, welcken dienst hem ghebrocht heeft in grooten onuerwinlicken scaden, ende waren daer omme in die veede ghecomen, als zij alle wel weten mochten.» De begjærede derfor at blive fri for erstatningskrav og, »dat hem die doerluchtighe coninck confirmeren ende vestighen woude hoer oude hantvesten ende priuilegien, die zij van oude plegen te hebben inden rijcken voernoemt, welcke priuilegien die voers. coninck meynt, dat zij verbroken hebben mitten voers. brantscat tinge ende anders.» Begge parter blev endelig enige om følgende artikler:
1. Det gamle venskab, »die altijt gheweest heeft tusschen den drien rijken van Denemarcken, van Noerweghen ende van Zweden ende die voers. landen van Hollant, Zeelant ende Vries- lant» skal gjenoprettes og kundgjøres af begge parter.
2. Erstatningskrav, som Danske har paa Hollændere eller Hollændere paa Danske, skal gjøres gjældende i rettergang.
[204]  3. Til klagernes gjennemføreise kan baade kong Christoffer og Hollænderne opnævne procesfuldmægtige, som skal have sikkert leide.
4. Alle klager og modklager mellem Holland, Zeeland og Friesland og Sveriges og Norges undersaatter skal bero til et nyt møde, som fastsættes efter kong Christoffers tilbagekomst.
5. Holland skal skjænke kong Christoffer »tot heuscheit» 5000 rinske gylden i to terminer, »op dat hij hem alle zaken vergheue ende voertan in zijnen goede gracie hebben mach, ende confirmeren ende vestighen alle hoer oude hantvesten ende priuilegien, die zij pleghen te hebben ouer al zijnen rijcken, ende daer af goede brieuen hem gheuen.» 1 Kjøbenhavn 1441, 23. august.
Trykt: Efter afskrifter fra 16. og 17. aarh. i rigsarkivet i Haag og i Amsterdams stadsarkiv hos RYDBERG, Sverges traktater III no. 481. AITZEMA, Saken van Stået en Oorlogh I 197—200. Uddrag HR II 2 no. 493. Beretning om forhandlingerne i Kjøbenhavn HR II 2 no. 488 §§ 25—37, jfr. no. 489. Traktat mellem de vendiske stæder og Holland, Zeeland, Friesland af 1441, 23. august, trykt: HR II 2 no. 491.

102.

Fuldmagtsbrev af den norske almues nævndermænd for Norges rigsraad til at vælge kong Christoffer til Norges konge. 2
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 40).
Trykt: JAHN, Unionshistorie s. 522. DN III no. 771.
Lødøse 1442, 1. juni.
Ollom monnom þæim, sem þettæ bref sea æder hoyra, sendæ Haluarder Ommundzsson af Rumsdall, Sigurder Bardersson af Sundmøro, Godhin Otreksson af Gudbrandzdalum, Ommunder Jonsson, Porgiuls Pordzsson, Clemmetter Arnesson oc Haluarder [205] Sigurdzsson af Raumarikj oc Sooløyiar, Ommunder Atzsersson oc Pæder Aslaksson af Borghasyslo, þorgeir Øysteinsson, þorder þoraldzsson, Reider Helgesson af Bahws lææn, Ommunder Lafrantzsson, Andres þosteinsson af Hadalande, Erlender Bardzsson af Ringarikj, Gunualder Haluardzsson af Æikiar, Haralder Gardzssun a af Myræhwarf, Andres j Timberaass j Straumssokn, þormoder Arneson, Solle Ormsson, Ambe Haluardzson, þorleif þordzson, Reider þorgiulsson, þorleif Gudulfsson, Gunnulf þordzsson, Haluarder Ommundzsson, Gunner Guttormsson, Bierne Haluardzson af Wæstfollenna, þorleif Anundzson, a Andres Ellings son af Skidhæsyslo, Eiriker þorleifsson, Askel þorsteinsson af Aghdom, Eiriker Osmundzson af Lista, Swein þoresson, Joon Gudbrandzsson af Ryghiæfylke oc Gaute Joonsson quedio Gudz oc sinæ, kunniktgerande, at meer varum j Lödisso j predika brødhræ klaustre fredaghen nestæ eftir helgæ likams dagh anno Domini mcdxlsecundo firir meinighe [206] rikissens radh j Norighe oc þær þa saman kompne, eftir þui at høgboren herræ konung Cristoffer medh Gudz nadh hafde siin breff jn j Norighes rike swa vattande, at han wilde, at nokre af almughanom skulde hiit komma til thennæ daghtinghen, sem nu hær skal wæra j Lødisso. 1 Spurde þa fyrnempt rikissens radh af Norighe oss oc margha adhræ, 2 sem tha neer waro oc hiit waræ nempdir oc sændir af almughans weghna af warom fylkiom oc byghdom j Norighe, vm meer vildom þæt hafua oc stadukt halda, sem adernempt rikissens radh j Norighe nu hær giøra oc enda vm þau ærinde, sem Norighes rike vppa rørir. Nu sakar þes at meer høyrdom hær þa bref læsin wara vndir margha godhra manna jncigle, sem hiit sænd waro af jmisæ fylkiom oc byghdom j Norighe, swa ludhende, at þeir wildo sek nøghiæ latha at þui, sem rikissens radh j Norighe funno fore Norighes gangn oc bæzsta j fyrnembdom ærindom, 1 þui ærom meer swa eins wordhne medh fulræ samtykt allæ, sem nu hiit kompnæ æra af fyrnempds almugs wegna, at hwat sem tratnempt rikissens radh j Norighe hær nu giøra, enda oc eins wærdha vm þæt at anama forscreuen høghboren herræ oc forsta kunnung Christoffer medh Gudz nadh til konnung at wæra j Norighe oc oll annor ærinde, sem Norighes rike er vppa rørende j þesso sinne, þæt wiliom meer alt haldæ oc hafua vbrighdeligha j swa mathæ, at meer mughom niotande værda jæmpnan hædan af waar Norighis lagh, rettæ bøther, fridh oc nadher, sem godha herrær kunnunga j Norighe giort, stadhfest, vnt oc gefuit hafua, rikino til nytsæmder oc ollom almughanom till fridhar oc til frælsis oc til fuldræ wælfærdh. Oc till yttermeira sanind hær vm þa hæingiom meer woor jncigle firir þettæ bref, sem giort war j fyrnempdom Lødisso a deighi oc aare, sem fyr seighir.
Segl: No. 1 (mangler), 2 (s sigwerdi . bardirs’), 3 (ulæseligt), 4 (rem), 5—9 (intet), 10 (rem), 11—12 (intet), 13 (rem), 14—17 (intet), 18 (rem), 19 (intet), 20 (rem), 21—30 (intet), 31 (rem), 32—33 (intet), 34 (rem), 35—36 (intet).
Senere paategning: Norgis rigis raad met menige almue vdueller kong Christipher(!).

TILLÆG.

Gudbrandsdalens søndre syssels fuldmagtsbrev for sin nævndermand til kongevalgmødet i Lødøse.
Original paa papir i DAM (fase. 91 no. 2), UBibl., Khavn.
Trykt: Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie IV 602. DN V no. 711.
Voluseters ting 1442, 9. april.
Wælbørdogom manne Sigurd Jonson, drotzette i Norege, och fleræ rikesens rad, som Norege wilia witha thet bæstæ, helsom wi bønder och bomen, som bygæ och boo i sydræ syslonæ i Gwdbrandz dalum, kærleghæ med warom herra och med waræ ødmykelegæ bøn. Nw efther thet drotzetten hafdæ til nemt och sagt Goden Ottrexsson 2 til rikesens rad ath dectingan til Lødesse a waræ weg[na]n, tha warom wi a Wolusætre a almennis tingstadh manædagen nest efther paskæ wiku anno Dominj m°cd°xl cecundo och med waræ samtykelega rade tha samtyktom wi fyrnemdan Goden ath føræ wor bref och swar til fyrnemt rikesens radh. [207] Och tycker os a waræ wegnan myrkt wara sakar waræ fakwnnogheit, hwat kononghæ skipthe maa eller æi; ty skiutom wi thet til ider och alt rikesens radh 1 och almwgæ och adræ fleræ godæ men, som til radet ero nemder, badhæn af wplandom och siolandom; hwat I ther wm gøra, thet wiliom wi alt holdhæ oc hawa a waræ wegnan med swa wordno skilordhe, ath wi matthæ niwthæ the lagh och rettæbøther, som waræ helgæ for- fæder haua os wnt och stadfastelegæ holdet; star nw til Gwdh och idher, hwat I wilin hær wm gøra. Til meiræ sannind och [bewi]sing tha heingom wi Halword Eiwindzson, Børdor Jonson, Tore Jonson, Jwær Biornson, Torgeir Gwttormson, Halwordæ He . . . . son, Ommwndæ Sigurdzson, Sigurdæ Halwordzson, Asie Tordzson, Torgyls Sigurdzson, Ewindhæ Alfsson och Daghæ Arneson wor insigle fore thetta bref, som scriuat war dagh och ar, som fyr segir.
Seglene mangler.
Bagpaa samtidigt: Vm Gudbrandsdølene samtycke — konungz kosning.

103.

Kong Christoffers forordning om landefred i de tre riger. 2 Lødøse 1442, 12. juni. 3
a. Det danske exemplar trykt: HUITFELDT, DRK kvartudg. IV 652—59, fol. 828—29. GAA V 59—60.
b. Det svenske exemplar trykt: HADORPH, Biärköa-Rätten s. 48—49.
c. Det norske exemplar se no. 106, hvor varianter fra a og b vil meddeles.

104.

Kong Christoffer stadfæster Tønsbergs privilegier af 1362, 13. marts.
Oslo 1442, 2. juli.
Af denne stadfæstelse mangler baade original og afskrift. Men efter retterboden af 1362, 13. marts tilføies i Codex Tunsbergensis (KBibl. Khavn, ny saml. 1642 kv.): »Thenne fore rettebott samþycte Christoffer konunger i Oslo i hans krøneng a Sti Swituni dag anno Domini m.c.d.xl secundo vnder hans incigle.» Trykt: NgL III 183 note 1.
[208] 

TILLÆG.

1.
Den tyske kjøbmand i Oslo og Tønsberg til Lübeck og hansestæderne: klager over deres privilegiers krænkelse. 1
Løs afskrift i handelskammerets arkiv i Lübeck. Paragraftallene er tilsat efter HR.
Trykt: HR II 2 no. 590. LUB VIII no. 741.
[Lübeck 1442, før 20. mai].
Jw erzamen vorsichteghen wysen heren, borghermestere, ratmanne to Lubeke, sunderghen den menen steden der hense sy wytlyk unde openbar, wo dat de kopman van Anslo vnde van Tunsberghe claghet openbar clegeliken juwer gnade, dat se synt ghentzelyken vordreuen van yuwer a privilegia, de yw heren vnde vorsten bestedighet ghegheuen vnde beseghelt hebben, also de olde konynk Haken vnde konynk Oleff vnde konynk Woldemer vnde de junghe konynk Hake, konynghynne Marghrete vnde konynk Eryk jw ghegheuen vnde beseghelt hebben vnde den juwen to brukende to vuller maght, vnde aller ander breue, de de kopman suluen vorworuen heft van konynghen to konynghen.
1. Hij r hebben de bulude van Anslo vnde van Tunsberghe vnde Arlende, her Enderdes sone, vnde Sywert Jonsone, de hebben jw vnde yuwen kopman der menen steyde hijr aff ghedreuen, vnde ok ys deme kopmanne vorboden, dar nene wynterlaghe mer to lygghende, vnde dar nene eghene koste to hebbende, vnde wan de kopman dar wil wesen, so schal he dar komen des hylghen crutzes daghe na passchen, vnde so schal de kopman den buluden ore ghud vorkopen vnde nicht den buren.
2. Hijrenbouen so hebben se deme kopmanne setten syn ghud, wo dure dat he dat gheuen schal, de tune beres vor XII lubische schillinge 2 vnde alle ander ghud darna to gheuende, vnde beer by haluen lesten, dat meel by lasten vnde by haluen, den hoppen by scippundes secken, vnde grawe laken heel to vorkopende, vnde ander schone laken heel vnde halue, alzo se toghesteken synt, rossyn by toppen, de vyghen by koruen, mandelen, peper vnde ryes by lyspunden, safferan by market punden. Darto wan de kopman syne betalynghe wil hebben, zo beden se ome de betalinghe myd kulen vnde myt speten.
3. Hij boven zo gheyt des konynghes voghet to vnde kofft dat derde part yo van deme ghude, dat de kopman dar brynghet, vnde betalet nicht de helfte, dat ed in deme markede kostet hefft.
4. Item so schal de kopman jo vte deme lande wesen des hylghen crutzes daghe vor sunte Michele by vorlust des ghudes. Alle dysse [209] vorbescreuen stucke de bedet der van Anslo vnde der van Tunsberghe pryuilegia, 1 vnde dysset kan de kopman nicht weten, wo se by de priuilegiakomen synt.
5. Do alle dysse vorghescreuen stucke handelt weren twysschen deme kopmanne vnde den buuluden, do sede de kopman, se wolden den steden ere priuilegia to hues voren vnde laten se on desuluen handelen. Des antwerden se, dat se to huus voren vnde warden ere groten steenhuser, dat se nicht vmme enne vellen, se wolden dar vorwesen, dat wy vte den ryken nene steenhuser meer buwen scholden.
6. Item zo hadden se deme kopmanne XXIII manne gheseet, de hadden strengghelken in den hylghen sworen vor on, wor see enen koppman vunden, dede kopslaghede vppe der stede priuilegya, den scholdeme by synerne halse grypen vnde nemen eme den kopp, dar bouen schal he gheuen VIII wytte vnde XIII mark to schadeghelde vp ysliken kop.
7. Item so is de kopman to Tunsberghe beschattet yslyk na syner maght. Des antwerde des kopmans olderman van des kopmannes weghen vnde sede: leve yuncher Arlende, gy scholden dat also maken, dat gy des mochten bekant wesen, wan dat vor de stede qweme. Do antwerde hee vnde vlokede ome vnde den steden dat grote ouel vnde stotte myd deme vote teghen de erden vnde sede: he achtede de stede nicht mer wen dat sant, dat ome vnder den schosolen vtvelle. Item so hefft Sywert Jonson ghesecht: hee wyl dat arbeyden myt alle syner maght myd alle den synen, dat de kopman schal vte Norweghen, scholde he dar ok water vmme drinken alle syne leuedaghe.
8. Item so ys de kopman to Anslo dar noch belastet vnde dar kone wy nene tydynghe aff segghen, eer dat de kopman suluen overkumpt.
9. Item, leven heren, so sy yuwer werdicheyt wytlik, dat konynk Cristoferus heft ghesant enen breff 2 an de bulude van Anslo, dat se scholen komen in pynghsten daghe to Ludehusen vnde scholen one vntfanghen, alzo me konynghe plecht to donde, vnde brynghen ere pryuilegya vnde ere rechticheyt mede, dat wil hee on beseghelen myd allen wyllen gherne vnde wyl on de myd alleme vlyte beter vnde mechtygher maken vurdermeer, wen se aldus langhe west heft. Leuen heren, weret dat dat schude, dat were den steden vnde deme kopmanne grot schade. Item leuen heren, dyt were wol des kopmannes begher, eft gy konden vor pynchsten hebben enen boden offte enen breeff, dat hee on nene priuilegya beseghelde, eer dat hee juwe priuilegia ghehoret hadde; weret dat hee hijr bouen beseghelde, so mochte gy syne ersten doghet bekennen, de he [210] jw bewysede. Leuen werdighen heren, juwe otmodicheyt sy hijrvp vor- dacht, alse gy gherne don ynde jw de kopman wol totruwet. Ewych myd Gode.
2.
Hansereces i Stralsund 1442, 23. mai § 4, hvor det besluttedes at tilskrive kong Christoffer i anledning af klagen fra den tyske kjøbmand i Oslo og Tønsberg. 1
Trykt: HR II 2 no. 608 § 4 og derfra her:
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
§ 4. Item des donresdages 2 darna negest volghende de er benome- den radessendeboden der gemenen stede do vortsetteden unde handelden de zwaren gebreke, de dem eopman van der dutschen hensze to Anslo unde Tunsberge in Norwegen sint gedaen und beschen jegen des copmans unde der stede privilegie. Welke gebreke do darsulves worden gelesen 3 unde vormiddest den steden overweghen, so dat de erbenomeden radessendeboden endrachtliken sloten unde vor dat beste overwogen, dat se dem heren koninghe wolden darup vorschriven in aller mathe so nascre- ven steit. Her følger brevet til kong Christoffer, 4 trykt: DN VI no. 487, reg. HR II 2 no. 612.

105.

Kong Christoffers værn- og privilegiebrev for Marstrand.
Byskriver i Marstrand Jørgen Carstensens kopi af originalen, dateret Marstrand 6. februar 1647 i »Marstrands privilegier» i Marstrands kirkearkiv. Papiret er slidt i kanterne og i brevets folder, hvorved enkelte bogstaver er faldne bort.
Trykt: i svensk oversættelse hos BRUSEWITZ, Elf syssel s. 233.
Oslo 1442, 5. juli.
Wii Christoffer med Guds naade Danmarchis, Norgis, Suerigis, Wendis och Gottis koning, palanggre (?: palantzgrefue) paa [211] Rin och hertug wdj Beyren giøre witteligt, at wj aff stor (o: wor) synderlig gun[st] och naade haffue taget och wndfangit och tage och vntfange med dete wort obne breff wore elskelige borgere aff Marstrand och alt deris goedtz, hiøren (o: hion) och thiennere wdj vor kongelig wern och heggen och beskiermildse, och vnde wj den[ne]m at haffue och ny[de] bierckeret, som andre wore kiøbsteder i Norge haffue.
2. Jtem wnne wj dennem, at de maa whindre[t] kiøbe och selge j Bahusz len och Wigen till deris eigen berring, torfft och behoff, huor och naar denne[m] tøckis, paa det at de sig desz- bedere berge o[ch] forbedre kunde och desz ydermere kunde were osz [och] riget till thienniste; forbyudendis och horde[lig] alle fremmede kiøbmend och giester noget at kiøbe eller selge paa landtzbygden j for ne Bahus len oc[h] Wigen, wden wj det nogen besønderligen vndend[is] worder.
Och forbyude wj alle, j huo de heldst ere, och sønderlig wore fougder och embitzmend, for ne wore borgere j Marstrand mod denne wor gu[nst] och naade i nogen maade at hindre eller hindre lade, quillie, tøffue eller wforrette, saa leng[e] de det aff wor naade haffue, vnnder wor kongel[ig] heffn och wrede. Datum Oslo feria quinta jnf[ra] octauam visitationis beate Marie virgines(!), nostro [sub] secreto. Ao: Do: Mcdxl secundo, Horegnj (o: anno regnj) nos[trj] Noruegie primo.
Paategning med samme haand: Huilken priuilegia siden aff alle frembfarene salige och høiloufflig jhu[ko]melse koninge er confirmerit och ydermiere aff salige och høiloufflig jhukomelsze worisz aflernaadigste herre och koning, koning Frederich dend anden, effter at borgerne da bleff giort jndpasz i derisz nerring, forbedrete wdj følgende maade:
Her følger afskrifter af privilegier af 1581, 13. juli og 1599, 19. september.
Copialattesten lyder saa:
Att dete er en richtig och ret copia aff dise thrende originaler kongelige priuilegier och friheder winder wj meenige borgerschab met woris stadta secret. Actum Marstand dend 6. Februarij anno 1647.
Jørgen Charstensen
Byschriffuer, egen haand.
Segl: Spor af byens segl.
14*
[212] 

106.

Kong Christoffers norske forordning om landefred.
A. Afskrift fra 1450–1500 i Codex Tunsbergensis (KBibl. Khavn, ny saml. 1642 4°), s. 318. Skriften er tildels forsvunden, og bladets margin er tildels afreven, hvorved nogle bogstaver i enden af linjerne er gaat tabt. Den er her lagt til grund. Den har mest tilfælles med L.
B. Afskrift fra 1557 af Nils Andersen, lagmand i Skien 1545–67, i Islandica perg. 4° no. 29 (før cod. C 16) i RBibl., Stockholm, bl. 101 b–102 a. Begyndelsen mangler.
C. Afskrift fra ca. 1560 af J. P. (Jørgen Pederssøn, lagmand i Trondhjem?) i Chr.a UBibl. 1 4°.
D. Afskrift fra ca. 1580 af Michel Jenssøn, borgermester i Bergen, i AM 61 4° bl. 89 b–90 b.
E. 1 og 2. Afskrifter fra slutningen af 16. aarh. i AM 288 fol. bl. 89 b–91a og 98 a–100 a af den bergenske skriver, som fører Bergens tingbog 1592–94.
F. Afskrift fra 1593 i AM 91 4° s. 312–15 af Mattias Juell.
G. Afskrift fra 1572–1600 i KBibl., Khavn, ny samling 1082 fol.
H. Afskrift fra slutningen af 16. aarh. i Chr.a UBibl. 4 fol.
I. Afskrift fra ca. 1600 i AM 94 4° bl. 577 a–81 a af Peder Claussøns skriver.
K. Det danske exemplar af forordningen (se no. 103), trykt: GAA V 59–60.
L. Det svenske exemplar af forordningen, trykt: HADORPH, Biärköa Rätten s. 48–49.
Oslo 1442, 6. juli.
Vi a Cristoffer met Gudz nadh Norigis, Danmarks, Suerigis, b Wendis oc Gota c konnunk, d hertog e j Bæiern f oc palatz greffue g pa h Riin, 1 helsse ether alle oss el[s]chelige herræ k erchebiscop, l biscoper, prelater, riddare, swenæ, m køpstademen n oc all o menighe almogen, som biugæ oc boo j thette p wort Norghes rike q oc synderligen alle fogute oc æmbetzmen, ware oc allæ andre, r ee hwem the hæltz tilhøre, s kerligen met Gudh oc war nathe. Kære [213] wennir, J moghen wide, a at wi wel forstandet b hauæ, at c j manghæ swo aar d foræ war tiith scall haue wæret e thwiwer f meghen thrætte, kæremali oc thwedræct g her ouer all thisse wore rike h oc synderligæ mellem fogutteræ(!), æmbetzmen oc all menighe almoghen. i Thesligiste hawe wi oc nw k j thenne wor tiith hørt l thiwer m manghe retthæ n kæremall oc dele, o som giffne haue wæret wt ouer wore oc andre gode mentz fogutte oc æmbetzmen. p Swo hawe wi q oc hørt r manghe rettæ s kæremal, t som kærdæ hawe wæret meenlighen u wt ouer v war mene almoghe w her j riket, x som skeet ær for theris y stoore wlidhne z oc ouer dadicheet, æ oc æn ther till at the æy ø rettelighen wele wtgøre wore fogutte oc æmbetzmen a oc theris egne herrer oc hosbonder thet, som the them aff rette bør at gøre vpa wore wegne oc theris egne herrers oc hosbønders wegne, b hwilket som J alle wel wide, at wi engelund lidhe mwge oc met Gudz hielp enghelund lide wele c wten at gøre ther til thet, d som oss bør. e Thi bedhe wi oc bywde f alle forscreffne g vnder wort h høyste budh oc synderligen i alle etther, k wore oc andre gothe mentz fogutte oc æmbetzmen, ee hwo thee hælst ære, thet l J efther thenne dagh leeffue kærlighen hwer met annen, m oc at J lade ether allæ nøye met lag, ræt oc skell, n som aff æræ oc rettæ tilbør. o Huilken som her effter ther p [214] jmot gøør, tha skwle J alle wide thet, at wi wele lade thet hardelighen rette, a som wither b bør.
2. c Ffintz oc nogher war foghut d eller oc war e embetzman, f som nogher man g gør wald eller wret, fatig eller riig, h oc søndarlighen met wlaghe i gestning eller wlage beskatningh j thette wort rike k efther sin lagh oc saghøre, l tha scal han være wiss ypa, at wi wele settæ honom aff sit æmbede ther fore, oc skal han ey wære werdh lengher wort slot eller leen j wære m at hawe. Thessligiste n wele wi oc at ouer ganga scal andre gode mentz fogutter oc æmbetzmen.
3. o Thess lighes bywde p wi oc ether wor elskelige mennige almoghe hardeligen oc wnder wort høyeste budh, q thet J oc r efter thenne dagh swo holdet, s som forscreffuet staar, oc at J altingis t ære wore fogutte oc æmbætzmen u wel v hørige oc lydige oc ther til ether eygen w herrer oc hosbønder, x oc y at J gøre them alle gothe rethe z vpa woræ wegnæ oc theris, som ether aff lag oc rette bør at gøræ. æ Dirfues nw nogher aff almoghen her amote ø at gøræ, tha scal ther wisselighen wt a ouer at rettis b hardelighen, som wither bør. c Thi vacte sig nw her efther hwar j sin stadh j thisse forscreffne ærende, swo frampt som han will wntfly wor konungligh hæffnd oc wrede, oc sinderlige lidhe oc vntgiælde efter thi, d som forscreffuet staar.
4. e Jtem biwde wi eder alle oc serdelis f wore fogutte oc æmbesmen, g at engen then anneres wartnade h eller thiæner i hol [215] der eller forswarre, a som met wminne fran nogher man skilder b er, vten han forborgher sik c at stande til rætte, oc d serdelis [w]dadhis men, e swo som ære forrædere, mordere, mordbrænnere, tiwfue, røfuere, ki[rcke] britære, f waltaghere g oc andre thelige. h 1
5. i Jcke scal oc nogher her j riket holde no[gen] then, som fretløøss er giord j Danmark eller biltogher j Swerige, k oc thes[sliges] igen holdes scal j Danmark oc j Swerige, 1 wten ee hwar som thelige misd[ædere] m worde met skællighe bewisning vpa kærde, tha skule thee hindris oc o[uer] them scal rettis, n som hwar theris gerningh er til, oc [hans] brøde vtuiser. o 2 Oc [hwo] them ther wt ouer holder eller wntskiuder p met witscap oc forraad ha[n skal] swaræ til theris gerninger. Thi wacte sic oc her q wti hwer j sin stadh, swo fr[amt] som han vil wntfly wor konunglich hæffnd oc wrede, r som forscreffuet staar, o[c] æn sther till lidhe oc wntgelde thet, som lag oc retten t wtuise. Jn Christo v[alete]. u Datum Asloie v anno Domini mcdxlij o, jn octaua apostolorum Petri et Pauli beatorum, nostro sub secreto presentibus appenso w etc.
[216] 

107.

Kong Christoffers forbud mod vaabenbyrd 1 og paabud om kundgjørelse af no. 106.
A. Afskrift fra 1450—1500 i Codex Tunsbergensis (KBibl., Khavn, ny saml. 1642 4°) bl. 317 a, dateret 1442, 7. juli.
B. Afskrift i Upsala UBibl. Delagardies saml. no. 61, dateret 1442, 5. juli.
Trykt: efter B i KOFOD ANCHER, Lovhistorie II 563—64. GAA V 60—61.
Oslo 1442, 5. og 7. juli.
Cristoferus Dei gracia Dacie, Suecie, Noruegie, Slauorum Gotorumque rex, comespalatinus Reni et dux Bauarie, reuerendissimis archiepiscopis, reuerendisque episcopis et sacerdotibus curatis regnorum prefatorum salutem et graciam. Volumus, exhortamur a et mandamus, quatenus quilibet vestrum in suo episcopatu publice in ecclesiis cathedralibus, placitis atque aliis ecclesiis et locis, vbi maiores congregaciones christifidelium affuerint, pronuncietis nomine nostro et inhibetis b seu pronunciari et inhiberi faciatis, ne quisquam prelatus, ecclesiasticus, miles, militaris, ciuis c uel rusticus d seu quiuis alius quecunque arma exceptis cottidianis cultellis extra hospicia in castris, ciuitatibus, placitacionibus, nupciis seu aliis inuitacionibus et co[n]gregacionibus aut villis per plateas aut in ecclesiis deferant aut deferri faciant. Quicunque contra prefatum nostrum mandatum fecerint, volumus et mandamus, vt episcopus loci dictos nostri mandati transgressores per excommunicacionem et censuras ecclesiasticas e corrigat vt est iuris, f et, si opus fuerit, brachium seculare uobis et cuilibet vestrum jmpartiri uolumus in premissis.
2. Jtem volumus g exhortamur h et mandamus, ut quilibet vestrum in suo episcopatu ordinacionem nostram nuper Lodosie i factam et promulgatam similiter k et hic juxta ordinem suum l premissum faciat publicari, ad cuius ordinacionis execucionem parati m esse uolumus, cum fuerimus requisiti. Datum Asloie sub anno Domini mcdxl°ij°, sabbato n post festum visitacionis beate Marie virginis gloriose, o nostro sub secreto presentibus appenso. p
[217] 

108.

»Cristofferus Dei gratia Norwegie, Dacie etc. rex» til sin kapellan, provsten i Bergen: da han »de jure et de facto» har »merum jus patronatus» til Allehelgenskirken i Bergen, som nu er vakant, presenterer han brevets overbringer »dominus C., 1 capellanus noster dilectus» til dette embede. 2 Oslo 1441 (o: 1442), 7. juli.
Arne Magnussons afskrift blandt hans apographa i UBibl., Khavn.
Trykt: DN XVI no. 143.

109.

Kong Christoffers værnbrev for biskop Audun i Stavanger og hans kapitel med stadfæstelse af deres ældre privilegier. 3
Original paa pergament i DAM (fase. 42 no. 4), UBibl., Khavn.
Trykt: DN IV no. 887.
Oslo 1442, 8. juli.
Wy Cristoffer meder Gudz nadh Norighes, Danmarks, Swerighes, Wændæs oc Gootæ konung, palantz greeffue vppa Riin oc hertogh j Beyiærn sændom ollom monnom, lærdhom oc leiktom, syslomonnom oc fowytom warom, loghmonnom oc handgeinghnom monnom warom oc allom adhrom liffwandom oc vidherkomandom Gudz vinom oc warom, theim som thetta breff see edher høyræ q. G. oc wara. Wer viliom ollom monnom kunnight gøræ, at wer haffuom taket waar kæra oc ælskelich fadher, herra Audhon meder Gudz nadh byscop j Stawangre, [218] hans canunkæ oc alla hans klerkæ oc hans [oc] þeirra sweinæ, hioon, wardhnatzmen oc landboolæ allæ, smaa luti oc stoora, som theim wardhæ, oc gootz theirra alt j Gudz wald oc gætzslo oc wort konunglighet traust oc wald, wern, verio oc beskerman. Biodhom wer thet einkanneligher ollom warom handgeingnom monnom, fowytom warom oc embitzmonnom oc allom adhrom wt j fraa, at þeer see theim vinligher oc allo theirra wardhnadhe, oc verer theirra styrkesmen till alra reettra maalæ, æ hwar thee kunna fram at koma, vtan riikes edher jnnan; oc skulæ their aller, som till theira gøræ well oc winsamlighæ fore waræ skuld fulkomligher veenta sigh vinskap oc vinaatto aff oss, likawiis som thee haffdhe oss thet sialffwom giort. Swo forbiodhom wer oc allom monnom theira eighnom, fiskevatnom, jordhom, laxafiskiom oc skooghom noghrar wrangar agangor at weitæ eder j nokrom adhrom theim lutom, som their edher theira kirkiur eighæ, oc ey helder theira øydheiordher meder olagh eder oreetto till noghor skyns klaufftrodh leggiæ. Swo biodhom wer oc syslomonnom warom allom at reffsa theim allom hardhligher, som her effter dirfwas noghorskyns olagh edher oreet at gøræ theim, theira folke edher eighnom, oc ey helder stedhiæ nokon till at giøræ theim iffwervald, oreet edher olagh j nokræ maato. Biodhom wer oc theim allom, som noghon reettigheet, goodz edher eighner, j hweriom lutom som thet kan helzt waræ, haffwæ wranghligher hafft, teket eder alieneræth fraa heilaghre Stawangers kirkiu, at their thet meder reettom laghom j gen giffwæ vtan alt hinder eder mootemæle. Oc her medher j heidher vidher Gudh, sancti Swiptuns oc sancte Olaffs, oc saker ødhmiuklighs bønastadz wars kæræ fadhers medher Gudh herra Audhons førnemdz stadhfestom wer allar hans oc Stawangers kirkiu, hans canunkæ oc prestæ priuilegia, friiheet oc stadhgan, som konungar j Norighe ffore oss theim vnt oc giffwet haffwæ, effter thy som theirræs breff wtviisæ, j allom siinom greinom oc articulis, oc fulkomligher forbiudhom wer hwerium manne thessæ waræ stadhfestæ, hegnnan oc gooduiliæ at hindræ edher talmæ ffore theim j noghræ handæ maatto, vtan hwar, som thet giør, vilie sæta waræ konunglighæ hemfnd oc sanna obliidhe oc offwan aa swara oss viij ertogher oc xiij merker j breffwabrot. Datum Asloye dominica proxima post festum visitacionis gloriose virginis Marie anno Domini [219] m°cd°xl° secundo, anno regni nostri Norwegie primo. Sub sigillo nostre maiestatis, quo vtimur pro presenti.
Seglet mangler.
Bagpaa: Verndar bref doomkirkiunnar j Stawangre.

110.

Kong Christoffers værnbrev for Trondhjems kapitel med stadfæstelse af dets ældre privilegier.
A. Arne Magnussons 2 afskrifter af den nu tabte original i DAM (fase. 2 no. 18 a) i UBibl., Khavn.
B. Afskrift fra 16. aarh. i kapitlets kopibog (AM 332 fol.) bl. 63. Af hensyn til afskriftens ortografi er den aftrykt ved siden af A.
Trykt: SCHØNING, Beskrivelse over Trondhjems Domkirke, Anhang s. 77. PAUS, Forordninger s. 259. DN XVI no. 108.
Oslo 1442, 9. Juli
A.
B.
Protectorium regis Christophori.
Weer Cristoffer meth Gudhs nadh Norgis, Danmarcs, Swerigis, Wendis och Gøta konunger, palatzgreue paa herRin och hertugh i Beyern, gørom viterliktt meth thetta wart opna breff, at i hedher widh selfwan Gudh och hin helgha Olaff konung, frendæ forældra waræ och war hin kæresta, at wer haffwom taghit dækinen, canekena, koors brødher allæ, hwar een fore sik i Tro[n]dem, tiæniste folk theris alt, umbudz mæn, iorder theris oc eigner, godz theris alt och upborder aller, i hwat nampne thet helzt heter eller vara kan, i mere lut eller minne, i Gudz wald oc war konunglighe trøst, hæign oc beskerm till alla retta mala. Stadfæstom wer oc them meth thesso samme ware breffue [220] alla the priuilegia oc friiheter, som rettæ konunger i Norighe, ware forfædhre, them geffuet och unt haffua i allom them grenom och articulis, som breffwen ther vm giord selff wthwiisæ. Thy forbiudhum wer hoghelighe hwariom manne, j hwat stædh æder thigund som hwar er, them her a mot, eller thet thire vardar, i nogher matto at hindre eller vforrettæ, vten hwar, thet gør, wili thelighe forswara, som i selffwom breffwom wtskrier(!) oc awan a oss sware fulle breffue brote oc sæte ware sanne wredhæ. Datum Asloie die octaua visitaciones beate Marie virginis, sub sigillo maiestatis nostre, quo vtimur pro presenti. Anno Domini millessimo quadringentesimo quadragesimo secundo. Anno regni nostri Noruegie primo. Weer Christopher med Gudtz naad Norgis, Danmarcks, Suergis, Wendis och Gota konungar, pallatzgreffue paa Rin och hertug y Bey er en giørom witterligt med thette woert obne breff, att ij heider wid sialffuan Gud och hin helga Olaff konnung, frende forældra wore och wor hin kiæriste, at wir haffuom tagit dækenom, kannickerna, koerbrødrom alle, huar eyn for seg y Trondem, tiænistfo[l]ck theris allt, ombudzmend, yorder theris och eygnar, gotz theris allt och wpborder aller, y huad naffne thet hellst heiter eller ware kand, y mere lutt eller mynde, y Gudz walld och wor konunglig troust, hegn och beskerm til alla rætta maale. Stadfestom wir och them med thesza same wore brefue alla the priuiilegia och frihether, som rette konnungar y Norge, wore forfædre, theim giffuet och vnt haffua y allom them græynom och articulis, som breffuen ther om giord siælff vdtuise. Thi forbiudom wir høgeligen huariom manne, y huat sted æder thigwnde som huar ær, them her amot, eller theyra vardir, y nogræ maatte athindre eller vforrettæ, vthen huar, thet giør, willi thellighe forsuare, som y siælffuom brefuom wdtskrier(!), och awan a os suaræ fuldhæ brefuebrodt och sæte waræ sanne vrede. Datis Asloiæ die octaua visitationis Mariæ virginis. Sub sigillo maiestatis nostræ, quo vtimur pro præsenti. Anno Dominj millesimo quadringentesimo quadragesimo secundo. Anno regni nostri Noruægiæ primo.

111.

Kong Christoffers værnbrev for skomagerne i Miklagard i Oslo med stadfæstelse af deres ældre privilegier. 1
Original paa pergament i Rostocks rathsarchiv.
Trykt: DN I no. 782.
Oslo 1442, 10. juli.
Ver Cristoffer med Guds nadh Danmarks, Suæries, Norghes, Wendhe ok Gotha konwgh, paladzgrefue vppa Riin ok hertogh j Beyarnæ gør witherlikt alla men med thetta warth opna bref, ath wy hafua seet oc grangiflighæ skodeth priuilegia bref, som gefuin æro sutharonom j Myklagardhe j Oslo; þy stadfestæ wy theim ok thagha fornemda sutharæ, theira hion oc theira godz [221] j wara kungligæ wærn, hegn oc beskyrmilse til allra retta malæ, vnnandes theim frialsligha kaupa j bønum huder, bark oc adra luthi swa mykit, som theim tharfuadz til sinar smidhi, oc forbiodum weer folkomligha hwarium manne theim hindra, vforrettæ, mødha, qwalæ adher theim nokron ofuerkost æder aloghu weithæ vttan thær, som at forno hafua wærith, nema hwar, that gørir, wili sæthæ warre sandre oblide oc ther ofuan aa viij ørtogu oc xiij mark oss j brefue broth til Marie kirkiu, capello waro, oc theim fulretes oc halfaukad sakar thessa wars warnada brefs. Datum Asloie anno Domini mcdxl secundo, thysdagin nest eftir octavam visitacionis beate Marie virginis, nostro sub secreto.
Segl: Af kong Christoffers secret er kun den nedre halvdel (Sclauorum Gotorumque regis comitis palatini) i behold.

112.

Konning Christoffers breff der vdindenn giffuedt fru abedis-senn i Opsloe Thossenn i Opsloe herridt i Aggers soegenn, daterit 1442 och vdj hanns regemendtes første aar wdj Norge. [Oslo] 1442 [juli].
Notits i Akershusregistret af 1622 i norske RA, Chr.a (Chr.a bispearkiv 2 i i) s. 181 no. 25 (løbeno. 1979).

113.

Konng Christoffers confirmatz paa alle de beschiermelsse breffue, Nunne chloster thil foran at (?: af) freem fahrenn konger giffuen ehr, daterit 1442, sambt och om Agger och Aggers kierche, Araas och aine Frysia. [Oslo] 1442, [juli].
Notits i Akershusregistret af 1622 (se no. 112) s. 180 no. 23 (løbeno. 1976).

114.

Konng Christoffers beschiermelsse breff offuer Hoffuidtøe och Hoffuedtøes goedtz, daterit 1442; doeg inndsseglet fra slit. [Oslo] 1442, [juli].
Notits i Akershusregistret af 1622 (se no. 112) s. 138 no. 32 (løbeno. 1447).

115.

Vidisse aff konning Christoffers hegn och och(!) beschiermelsse breff offuer eder suartebrødre och graabrødre i disse thrennde kongeriger med dieris priuilegiis, ei thilstedendis fremede thigge [222] brøedre, som ey haffuer cloester her, at maatte tijgge thill lannd eller vannd, serdiellis de paa Dragiøer, Skaanøerr, Falsteboe eller Malmøe eller paa anndre fischeleiger i Danmarck etc., daterit samme transcriptum 1301 (?: 1501?). [1442?]
Notits i Akershusregistret af 1622 (se no. 112) s. 183 no. 41 (løbeno. 2005).

116.

Kong Christoffers følgebrev for Torgaut Benktsson 1 til almuen i Eker.
Brudstykker af original paa pergament, der er benyttet som seglremmer til en vidisse af 1458, 7. mai (DAM fase. 92 no. 22; trykt: DN V no. 1458).
Trykt: DN V no. 714.
[Oslo 1442, juli?].
[Cri]stoffer medh Gudz nade [Norgis, Danmares, Swerigis, Wendes och Gøta konunger, palantzgreue paa Rin och hertugh] vt i Beyeren gøre witerlicht med thetta warth opeth breff, ath for troscap och tiænisto scyld, som thenne breff[wiser Thorg]auth Benktsson war elskelige man och thiæ[nare oss och wore forfædre, konungar i Norighe, giort hafuer o]ch her epther trolighen gøra och bewisa scal, ty hafwa wy vnth och forlænth, vnna och forlæna hon[om medh wart och kron]nonna læn j Norighe, sem hether E[kiær, . . . . . . . . . Hwarfore bidhiom wj och bi]wdhum idher alla war och krononna elskelighe schattabønder och . . . . . .

117.

Kong Christoffers forbud mod røveri.
Denne retterbod er overleveret i 55 haandskrifter, hvoraf 33 findes i Kjøbenhavn (KBibl. og AM), 10 i Stockholm (RBibl.), 10 i Christiania (UBibl. og Deichmanns haandskrifter i RA), 1 i Lunds UBibl. og 1 i Linkøpings gymnasii bibl. Haandskrifterne i Kjøbenhavn er gjennemgaaede af dr. A. A. BJØRNBO, i Stockholm af dr. K. H. KARLSSON og i Christiania af udgiveren. Da haandskrifterne for den største del tilhører det 16. aarhundredes ældste dansk-norske oversættelsescodex, som senere vil blive udgiven i sin helhed, ansees det overflødigt at udnytte det hele haandskriftmateriale ved gjengivelsen af det foreliggende aktstykke. Studiet af haandskrifterne viser, at textens hovedgrupper er overleveret i følgende codices:
A. Den ældste oversættelsescodex: 1. KBibl., Khavn, Thotts saml. 2084 4° bl. 161 b—162 a, haand fra ca. 1550 (eller tidligere). 2. AM 86 4° bl. 202, samme haand som A l. 2 3. Deichmann 33 4°, skrevet 1567 af [223] Laurentius Hermannj, tidligere prest i Sandeherred. 4. RBibl., Stockholm, C 27 (Islandica papp. fol. 117), fra slutten af 16. aarh.
B. RBibl., Stholm, C 16 (Island perg. 4° 29), skrevet 1557 af Nils Anderssen, lagmand i Skien, i Skiens lovbog.
C. RBibl., Stholm, Danica 44 4° (Isl. papp. 4° 75), skrevet 1561.
D. UBibl., Chr.a, 526 4°, skrevet 1592 i Nedenæs len.
E. Deichmann 12 fol., udskreven i Trondhjem 1604 af Hans Pederssens, Norges kanslers, bog (KBibl. Khavn, Thott 1073 fol.) = UBibl., Chr.a 272 fol.
Trykt: PAUS, Forordninger s. 237.
Homborgsund 1442, 20. juli.
A 1.
A 3.
Om wgierningis mend. a
Konning Christoffuers breff om fred.
Vij Christtoffer mett Guds naade b Nories, c Danmarcks och Sweriges konningh, palads- græffwæ paa d Ryn, hertug wdij Beyrn e giøræ witterlygtt allæ mett thete wort obnæ breff, att nw meden f Gwd mett g syn naade haffwer schicket oss tyl Nories konning at wære, h da wyllæ wij, att alle Nories indbyggere, bodæ i rygæ och fattigæ, ehuo de hælst eræ, som wnder k rætt lywdælsæ eræ wed l Gud och oss, schulle weræ nydendæ loug och rætt, fred och naade. Thij forbywdæ wij strengeligæ wed wort hogeste bwd och hæffn alle och huer serdeles nogett att roffwæ heller tagæ tyl land heller wand m her y rygernæ. n End er dett saa, att nogen fordryster seg tyl saadanæ gierninger o at brwgæ, p som Gwd forbyudæ, da byudæ wij alle woræ embetzmend, q fogder, [224] thiæner, frælsse mend a och allæ b menigæ almwge att effther søgæ, grybæ och foræ for retten och lader c reffsæ effther lougen alle d dæ, som roffwe och e wffred gioræ wdij landett. Forbyude wy sammeledes strengelige nogen mand saadan wgiernings mend att hwssæ heller herberge heller nogen hiælp gioræ denom, som saa røffwe och wffred gioræ ; f om dæ dett wydæ, da skulle dæ lydæ och wndgiældæ saadanæ straff, som dæ den gierning siælffwer giortt haffwer. g 1 Gyffwett h y Hamborgswnd die beate Margarete, aar etc. 1442. i
Vij Christoffer med Gudz naade Nories, Danmarchs oc Sweries konnung, pallaz greffue paa Riin, hertug wdi Bey eren gøre witterligt alle med tette wort obne breff, at nw met Gud for sin naade haffuer skicket oss til Nories konnungh at vare, thaa welie wij, at alle Nories indbyggere, baade rige oc fatige, ehaa de helst ære, som wnder ræt lydilsse ere wed Gud oc oss, schulle were nytende lag oc ret, fred oc naade. Thy forby ude wij strengelige wed wore høxte bud oc hæffnd alle oc huar serdeles noget at røffue eller tage, til land eller wand, her i rigene. En ær det saa, at nogen fordrister sig till saadane gerninger at bruge, som Gud forbyude, thaa byude wij alle wore ombodzmen, fogitter, thienere, frelssemen oc alle menige almoge at effter søge gripe oc føre for retten oc late reffze effter lagen alle de, som røffue oc wfret gøre wdi wores land. Forbyude wij sammeledes strengelige nogen man saadane wgernings men at hwsse eller herberge eller nogen hielp gøre dem, som saa røffwe oc wfred gøre; om de det wide, daa schulle de lyde oc wngelle saadane straff, som de den gerning sielffue giort haffue. Giffuet i Hamborgzswnd die Margarete Mcdxlij.

118.

Kong Christoffers værn- og privilegiebrev for Kongelf. 2
Original paa pergament i danske RA, Khavn, aflevering fra Oldnordisk museum.
Trykt: DN VI no. 490.
Kongsbakke 1442, 30. juli.
Wy Cristoffer meth Gudhs nadh Danmarcs, Norigis, Swerikis, Wendis och Gøta konunger, palantz greue paa Rin och hertigh [225] i Beyern gøræ viderlicht alla mæn, at wy aff wor sønderlica gunst och nadh haffua takit och vntfongit och take och vntfaa meth thetta wort opnabreff waar a elskelica borghæræ i wor køpstædh Kongældæ och alt theris gotz, hion och thiænere vdi waar konungxlica wærn, hæghn, traust och bescherming atfor- swara och fordaghtinga till alla rettæ maalæ. Och yppa thet at for wor køpstædh Kongældæ maa thes ytermeræ forbædhres, tha vnno wy them aff wor serdelis nadh thesso effterscreffne article och friihet:
1. Swaa at the mwe nydhæ och haffua berckræt, som andræ waara køpstædher i Norige haffua. 1
2. Jtem at the mwe besettæ them, som them skyldigh ære, eller them, som the rette tilltall till haffua, i theris køpstædh. 2
3. Och at the mwe bygge ødhæ tompter i for ne wor køpstædh Kongældæ, thoch swaa, at wor æmbutzman paa Bawæhws them wdh sticker paa waara wegna. 3
4. Framdelis vnne wy them frii och vhindrede athugge eeldebrand till theris eghit behoff, tha swaa, at the ey hugge nogher oldenschow.
Thy forbiwdhe wy allæ, æ hwaa the hælst ære, och enkan- nalica waara fogatto och æmbitzmæn for waara burghæræ i Kongældæ eller nokor aff them modh thenna wor gunst och nadh i nokor matto athindræ eller hindræ ladhæ, qwælie, tøffua eller vforrettæ, swaa lengæ wy thet anderlund skickende wordhæ, vm thes behoff gørs, vnder waar konungxlica hæmpd och vredha. Datum Kongsbacke crastino die beati Olaui regis et martiris, nostro sub secreto, anno Dominj millesimo quadringentesimo quadragesimo secundo, anno regni nostri Noruegie primo.
Seglet mangler.
Senere paaskrift bagpaa: Konng Christopher af Beirenn priuilegh.
[226] 

119.

Det norske rigsraad bevilger de engelske kjøbmænd at handle paa Bergen, Norges stapel, efter deres ældre privilegier. 1
A. Arne Magnussons afskrifter af Bergens bispestols kopibog: 1. i Barthol. E (IV) s. 533—34; 2. i apographa Arn. Magn. i UBibl., Khavn.
B. Afskrift fra 16. aarh. i RBibl., Stockholm, Danica 43 bl. 92.
Trykt: THORKELIN, Analecta s. 126—27. DN VII no. 418.
Bergen 1442, 20. september.
Universis Christi fidelibus, ad qvorum notitiam præsentes litteræ pervenerint, nos Aslacus Dei gratia archiepiscopus Nidrosiensis et apostolicæ sedis legatus, Olavus eadem gratia episcopus Bergensis, Adolphus præpositus ecclesiæ Apostolorum ejusdem loci et magister capellamm regalium regni Norwegiæ, nee non Olauus Nicolai miles et capitaneus curiæ regiæ Bergis, æternæ felicitatis gloriam conseqvi sempiternam. Accesserunt ad nos qvidam mercatores anglici de civitatibus Lundoniæ, Liniæ et Bostoniæ, regni Angliæ, caritative instantes, ut tam ipsi quam cæteri alii mercatores anglici præfati regni, qvi satagunt et in consvetudine habuerunt civitatem Bergensem mercandizandi gratia visitare, exponentes nobis, suum fore propositum partes istas freqventare, præcipue tempore nundinarum, mercimonia sua justo modo juxta priscam consvetudinem exercendo, si libertatibus et privilegiis, habitis et indultis, valeant congaudere. Nos igitur eorum intentionem rationabilem considerantes ac juri consonam ideoqve admissione dignam reputavimus in hac parte, specialiter attendentes, qvod magna proficuitas posset exinde utriqve regno provenire, qvod regnicolæ mutuo convenirent et mercationes solitas saltem in civitate ista, ubi stapula Noruegiæ consistit, annualiter continuarent. Unde ipsis unanimi consensu condiximus, qvantum in nobis est, ut liberum, salvum et pacificum de cætero accessum habeant hue veniendi, standi, mercandizandi et libere exeundi, dummodo se gerunt in suis agendis juste et racionabiliter, limites privilegiorum suorum 2 non excedendo, et qvicqvid humanitatis, favoris et amicitiæ et gratiæ ipsis exhibere valuerimus, minime obmittentes, nisi, qvod absit, aliqvi inveniantur transgressionibus obnoxii, ex eo, qvod terras et loca prohibita 3 visitaverant in destructionem stapulæ Norwegiæ supradictæ, vel consimilibus excessibus notorie irretiti, extunc transgressiones suas emendent, prout nostris legibus est sanxitum. Datum Bergis, anno Domini m° cd° xl° secundo, in vigilia sancti Mathæi apostoli et ewangelistæ, nostris sub sigillis.
[227] 

120.

Lister lens almne (under 12 dannemænds indsegl) til »her Cristoffer med Gudz nadh Norghes, Danmargs, Swerges, Vendes ok Gøta konung» etc.: de begjærer at maatte faa hr. Hartvig Krummedik igjen som sysselmand, da han har været mod dem som en dandemand og et godt forsvar mod sjørøvere. Kaavik i Lister len 1443, 4. april.
Original paa pergament i danske RA, Khavn.
Trykt: DN V no. 716.

121.

Kong Christoffers privilegier for Amsterdam. 1
Udtog i HUITFELDT, DRKS. 833, kvartudg. IV 664 og derfra her.
[228] [Kjøbenhavn] 1443, 1. juni.
Aar 1443, calendis iunij gaff hand dem til Amsterdam frihed at kiøbe oc handle til Bergen, item alleuegne vdi stæderne, at kiøbsla vdi Norge, hvor dem behoff giøris, vnder tagendis paa Island, dog at giffue tilbørlige told oc retttighed.

122.

Provsbrev om skogdelet mellem Solør og Odalen, samt om at Mensjøen hører til Knapper i Odalen. Os tingsted i Odalen 1443, 23. juni.
Indtaget i underretsdom af 1662, 20. marts i norske RA, Chr.a (Statholderarkivet).
Trykt: DN XVI no. 145; jfr. 140 og 146.

123.

Kong Christoffers stadfæstelse af Bergens privilegier. 2
A. Afskrift efter den af Nils Berildssen, Geble Pederssen og Peder Huitfeldt vidimerede afskriftssamling (se no. 55 D), i AM 330 fol. bl. 128 a—129 a, hvorefter texten er trykt. Paragraftallet 3 er tilsat her.
B. Oversættelser: 1. Khavns KBibl., Ny samling 1554 d 4 0 bl. 41 a. 2. Sammesteds no. 979 fol. bl. 41 b. 3. Stholms Rbibl. Islandica, papper 118 fol. bl. 23 a—24 b. 4. Chr.a UBibl. 370 fol. bl. 21 a. 5. Bergens museum no. 11 fol. bl. 33 a. 6. Hillbrandt Meyers saml. sammesteds II 33.
Trykt: HUITFELDT, DRK 832—33; kv.udg. IV 662. PAUS, Forordninger, s. 238—39.
Kjøbenhavn 1443, 15. august.
Wij Christoffer met Gudtz naade Dannemarckis, Norgis, Suia och Gottar a konunger, palatz greffue paa Riinn och b herttug y Beyernn sender aullum monnom theim, som thetta breff sia eder høyra q: G: och sinna. 0 Ver viliom, att their (for: ther) vitit, att ver stadfestom met thesso vaare breffue d att (o: all) thau breff e och preuiliger, f som vore forældrar, g konunger i Norye, och ver haffuom giffuit stadenum i Bergunn, h som stader rettenn moge styrkia, i aullum sin om greinom och articulis, som thau vatta, fyrbiodande huariom mannom thau att riiffua eder rafzmendt thiillfaa, nema huer, som that gier, vill suare osz fullann breffuebrot.
2. i Sua biodum k ver aullum vthlendskom jdna monnom, l som y bønom ero, att lucka bordleidanger vaare vskerdann effter fornnum vanne m och vthfare leidanger vaar och skipa fæe nthegar, som ver lathom hann vthbioda, æiliger suare leidangers falle och adrum sechtum o thar fyr effter lougen. 1
3. Ennd their aff førneundom vthlendskom jdna monnom och adra vthlennskom koupmonnom, huat manne som huar theira er, p som met vlydne och affdyrffdt q brytte motte vaarom stader rett i Bergunn och villie ey rette suara, lougliga sotter; och their, som met sambhelde r hyssa, s forde t eder vndan føre u louga reffstum jllgierda mendh, v tha biodum ver syslomonnom vaarum thar met hielp fæhyrde vaars och raadmanna vaara x och allra anra jnndlendskra koupmanna, y som stader rettsens z villia niotta, [229] och (o: att) lata a fanga theim thiill ranndsags vnnder louga sackner, b thiill thes er their faar sig borgada mendt, att their sette (o: skullu?) rette suara. c Ennd eff their kunnu ey sua thiill louga søkiass saker affstyriss d och sambheldiss, tha forbiodass aullum theim, som sandprouader verda, e [att] f i thuj samheldj g ere, vnnder theira friidt och frelssa att fara bort aff Bergunn hjnnan thes maanader och eigi thar afftter att komma, vthann their gier a fulla visso, i att their vilia i einnge samhelde k motte lougum och stadar rettenn vera vttann helder lougum [suara] l och rettenn lougliga setter. m Ennd godtz theira, [som] fyri førneunda sacker verda aff bønom kiørder, biodum ver att met engo motte føriss brot, før ennd ver och staderenn haffue vaar rett n och their bøtter och lauga domma, som their misgiorde vider. oDatum p castro nostro Haffnen (o: Haffniensi) die asumpsionis beat: Mariæ virginis, anno Dominj Mcdlxiij, nostro sub secreto presentibus appenso. q Anno regni nostri Noruegiæ secundo. r

124.

Kong Christoffers aabne brev til Norge og særlig til Bergen om Amsterdams privilegier (no. 121). 1
Original paa pergament i Amsterdams arkiv, kapellet i Nicolai kirke.
Trykt: Hand-vesten, privilegien etc. der stad Amsterdam s. 82. DAPPER, Beschr. van Amsterdam s. 118. DN V no. 720.
Kjøbenhavn 1443, 24. august.
Wij Cristoffer van Godes gnaden to Dennemarcken, Sweden Norwegen, der Wende vnde der Goten koninck, pfaltzgraue bij deme Rine vnnd hertighe jn Beyern doen witlik allen, de dessen vnsen breff zeen offte horen lesen, jn vnseme rike Norweghen, [230] vnde besundern vnsen leuen, getruwen vogheden, laghmannen, borgermeistern, raetmannen vnnd eren vmbodesmannen, besundern jn vnser stat Berghen jn Norweghen, dat de van Ampsterdam vte Hollant moghen vriigh, vngehindert vnnd veligh kopslaghen jn vnsem vorbenomedem rike Norweghen, wor en des behoff wert, sunder in Jislande vnnd andern schatlanden, de vorboden sin, vnnd geuen vnsen vorbenomeden vogheden vnnd ambitmannen eren vonliken tollen vnnd rechticheit, de en mit rechte boert wt to geuende. Worumme wii beden vnnd beuelen vnsen vorbenomeden vogheden vnnd ambitmannen, dat see de vorbenomeden jnwonre van Ampsterdam, wor se kornende werden jn vnseme rike Norweghen vorbenomet, van vnser weghen vorderen vnd vorderen laten vnnd nicht hinderen noch hinderen laten vnder vnser koninckliken hulde vnnd vngnade, so lange also de se dat van vnser gnaden hebben. Geuen vnnd screuen vp vnsem slote Kopenhauen vnder vnsem secrete, die beati Bartholomei apostoli, anno Domini med quadragesimo tercio.
Segl: Kg. Christoffers secret: 1 Et ved et kors firdelt skjold, i hvis 1. felt de 3 kronede danske leoparder, i 2. Pfalz’s opreiste løve, i 3. de bayerske ruder, i 4. den vendiske lindorm. Paa et om skjoldet slynget baand læses: secretum cristofferi dei gra dacie sclauorum gotorum que regis comitis palatini reni et ducis bauarie.

125.

Kong Christoffers privilegium for Zierikzee. 2
A. Original paa pergament i stadtarchiv, Zierikzee.
B. Slet afskrift fra 16. aarh. i danske RA, Spanske Nederlande A 1316— 1539, hvis afvigelser fra originalen her ikke er anførte.
C. Trykt: PONTANUS, Rerum Danicarum Historia (1631) X 623 (i latinsk oversættelse) og derfra i M. ZEVERIUS BOXHORNIUS, Apologia pro navigationibus Hollandorum adversus Pontum Hevterum (hvor det urigtig er henført til 1445) og DI IV no. 688.
Kjøbenhavn 1443, 21. oktober.
Wij Cristoffer van Godes gnaden to Dennemarken, Sweden, Norwegen, der Wende vnde der Goten koninck, pfaltzgrave bij deme Kine vnde hertigh in Beyern doen witlik allen, de dessen [231] vnsen breff zeen offte horen lesen, in unseme rike to Norweghen vnde besundern unsen leven, getruwen vogheden, laghmannen, borgermeistern, raetmannen vnde eren vmbodesmannen, besundern in vnser stat Berghen in Norweghen, dat de van Zericzee vte Zeelant moghen veligh, vriigh vnde vngehindert kopslaghen in unsem vorbenomeden rike Norweghen, wor en des behoff wert, sunder in Ijsland vnde ånderen schatlanden, de vorboden sin. Unde geven vnsen vorbenomeden vogheden vnde ambit- mannen eren wonliken tollen vnde rechticheit, de en mit rechte bort wt to gevende. Worumme wii beden vnde bevelen vnsen vorbenomeden vogheden vnde ambitmannen, dat se de vorbenomeden inwonre van Zericzee, wor se kornende werden in unsem riike Norwegen, van vnsir weghen vorderen vnde vorderen laten vnde nicht hinderen noch hinderen laten vnder vnser koninclike hulde vnde vngnade, so lange alse se dat van unser gnaden hebben. Geven vnde screven vp vnsem slote Kopenhaven vnder vnsem secrete, die vndecim milium virginum, anno Domini 1443.
Segl: Rester af sekretet, af hvis omskrift kan læses: Secretum. christofferi . dei . gra . dacie sclav . . . . . (jfr. no. 124). B oplyser: »Onder was vuijthangende een segel in rooden wassche in dubbelden staerte.»

126.

Kong Christoffer til kong Henrik VI af England: Klager over Englændernes overgreb mod hans undersaatter, særlig paa Island. 1 Kjøbenhavn 1443, 23. oktober.
Afskrift fra ca. 1500 i AM 295 fol. bl. 52.
Trykt: DI IV no. 689.
[232] 

127.

Kong Christoffers missive til de tyske haandverkere i Bergen om at sende krigsfolk til Kjøbenhavn næste vaar. 1
A. Afskrift af Christian van Geren, sekretær ved kontoret i Bergen (1450—59) i handelskammerets arkiv i Liibeck fase. no. 124; jfr. BRUNS, Die Liibecker Bergenfahrer s. 318 note 6.
B. Afskrift af en ukjendt haand sammesteds.
Kjøbenhavn [1443], 2 18. november.
Cristoferus Dei gracia Dacie, Swecie, Norwegie, Slauorum Goto- rumque rex, comespalatinus Reni et dux Bauarie.
Premissis(!) nostro fauore. Wider, at the Engelske haffue giort oss oc wore righe stoor a oc obægribælik schadæ b oc ther fore haffuæ wi tagæt opa thom oc hindræt c thom, oc ære wii swo til ææns wordæn d met wort ælszkæligh radh, at wi wælæ e hafuæ æit tall folk i søøn nu y somær f amodh thom. Ty bæthæ wij æther oc wælæ, ati rættæ g æther ther æffter, h swo ati skickæ oss hiid til Kobendhaffen i x webener k oc x schøttær l fordighæ met godhæ kriarmbørste oc got harnisk, m swo att thæ ære hir om n sancti Gæorgi dagh o 3 atsonæstæ met kost oc spisinghæ intil sancti Olaui [233] dagh. a Wy wælæ skickæ thom schibh, som thæ schulæ wæræ po. Bæmsæt (o: bæuisæt) ether her vdi, som y wele widæ woræ oc rigens bestande oc haffue wor b tak. In Christo valete. Scriptum castro nostro Haffnensi in octava beati Martini, nostro sub signeto, anno etc. Xlviij o.
[Udskrift]: Dilectis nobis omnibus et singulis officiantibus in Bergen commorantibus.

128.

Kong Christoffers privilegium for Brielle og Schiedam.
Trykt: VAN ALKEMADE EN VAN DER SCHELLING. Beschrijving van de stad Brielle etc. II 69 og derfra her.
Helsingborg 1443, 22. november.
Wij Cristoffer van Godes genaden to Denemarken, Sweden, Norwegen, der Wenden vnde der Goten koningh, palentzgrave by deme Rine vnde hertoge in Beyeren, don witlick allen den, de dessen unsen breff zeen ofte horen lesen, in unseme rike to Norwegen, vnde besunderen onsen leuen, getruen voegheden, lachmannen, borghermeisteren, radmannen und eren ambachtesluden, besundergen in unser stad Berghen, in unsem rike Norwegen, dat de van dem Brielle vnde van Schiedam in Hollant, moghen vrich, unghehindert vnde velich kopslaghen in unsen vorbenomeden rike tho Norweghen, wor en des behof werd, vnde ok in onser stad Kopenhaven, in unseme rike Dennemarken, sunder in Island edder in anderen unsen schatlanden, de dar verboden sind, vnde gheven unsen vorbenomeden vogheden vnde ambachtmannen eren wonliken tollen vnde rechtigkeit, de en und (o: mit) rechte bord thogevende. Worumme wij beden und bevelen unsen vorbenoemeden vogheden vnde ambachtmannen, dat se de vorbenomeden inwonere van den Brielle vnde van Schiedam, wor se kornende werden in unseme rike to Norweghen vorbenomed, van onser weghene vorderen vnde vorderen laten vnde nicht hinderen noch hinderen laten, vnder unser koningliker hulde [vnde] ungnade, so lange se dat van unser ghenade hebben. Gheven vnde screven uppe unseme slote Gelsingborch vnder unseme secretaris, vridaghen vor Sunte Katherinendaghe, der hilgen junkvrouen. Anno Domini etc. quadragesimo tertio.
[234] 

129.

Kong Christoffers privilegium for Hoorn. 1
A. Original paa pergament i rijks-archieven in de provincie Noord-Holland, Haarlem.
B. Afskrift fra 16. aarh. i danske RA, spanske Nederlandene A 1316—1539.
Kjøbenhavn 1444, 1. december.
Wij Cristoffer van Godes gnaden to Dennemarken, Sweden, Norwegen, der Wenden vnde der Ghoten koninch, palantzgreue bij denne(!) Rine vnde hertoge jn Beiern do vitlik allen jennen, de dissen unsen brieff seen efte horen, dat wi van sonderlik gunst vnde wnse genade hebbe gent vnde toladen, dat de jnwaner der stat van Horn jn Holland mogen seglen met ere schepe vnde kopenschap jn onse ricke to Norwegen jn alle vanlik hafvene vnde sthede, dar de kopman plecht te sokene, besonderlik to Berghen, vnde dar kopen vnde forkopen, doch onse toll vnde rettigheet vnfoorsumet. Hir omme beden wi allen onsen fogde vnde ambetlude vnde besonderlike jn onse stat Berghen vnde alle de jennen, de omme onse ville don effte laten ville(!) vnde scholen, dar disse vorben. borger vnde koplude van Horn tokomende verden in onse vorbenomet rike Norwegen, dat se in vnde ere goder vorden mit dat beste vnde noch hinderen edder hindern lathen edder in jenigerleigh wiss toghen edder vnworrichten bij onse koninglike torn vnde vngnade, so lenge alse [se] dit van onse gnade hebben. Datum castro nostro Hafnensi prima die december, nostro sub secreto, anno Domini mcdxliiij.
Segl: Kg. Christoffers sekret (se no. 124).

130.

Kong Christoffers retterbod om hanseaternes zrettigheder. 2
A. Original paa pergament i Bergens museum, hvorefter texten er aftrykt med tilføiede paragraftal.
B. Slet afskrift i AM 330 fol. bl. 131 a—39 a, efter en vidisse udstedt af. [235] Christoffer Huitfeldt, Geble Pederssen, Trond Benkestok og Nils Bereldssen. 1
C. Slet afskrift fra 16. aarh. i et foliohefte i norske RA, Chr.a (diplomsamlingen).
D. Afskrift i et foliohefte i danske RA (Hansestæderne A) bl. 13 b.
E. Oversættelser: 1. KBibl., Khavn, ny saml. 979 fol. bl. 46 a—49 a. — 2. Sammesteds, ny saml. 1554 4° bl. 52 b—62 b. — 3. RBibl., Stockholm, Islandica, papper fol. 118 bl. 29 a—34. — 4. Chr.a UBibl. 370 fol. og 1 4°. — 5. Bergens museum 10 fol. — 6. Hillbrandt Meyers saml. sammesteds, II 36.
Trykt: HUITFELDT DRK fol. s. 834—37; kvartudg. IV 666—74. P AUS, Forordnirger s. 259—64. DN VIII no. 324 (efter A).
Kjøbenhavn 1444, 4. december.
Wy Christoffer medh Gudz nadhe Noregs, Danmarks, Suerikis, Wendhes och Gotha konung, palatz greffwe wppa a Riin och hertigh j Beyaren helsa alla Gudz wener oc wara, b rikesens jnbyggiara j Norighe oc besynderligha j Bergonæ, werande oc widerkomande, kerligha c medh Gudh oc wara nadhe, kunnicht gerande medh thesso waro breffue, ati Oslo først, tha wy warom till konungs kosnær, oc opta sidhan haffuir fore oss høgeligha kert 2 waret aff warom oc rikesens inbyggiarom, at the Tydzska, som j Bergone nidherlagho haffua af henze stæderne, som ware forfæder, konunga j Norige, besynderliga priuilegia giffuit haffua ther oc widhare d j waro rikæ Norige, ganga ther storlica oc [236] mykit wt offuir, swa at stædharmen a oc landzsens jnwonare bliffue forderffuade oc fatige, landzsens lagh, bøar retter oc friiheet forkrent och forderffuat æro och ytermeer forderffuat bliffua, wm the frammermeir magha bruka theris olagliga sidhuænio, som the hær till giort haffua. Nw sakar thess at milder Gudh alzmechtiger haffuir oss till rikesens stiornare koset, och wy waar konungsliga eedh ther til sworet haffua alla rikesens jnbyggiara j Norige medh lagh oc rettynde at halda epter thy samwithi, som Gudh oss giffuit haffuir, 1 maghom wy ey b tuilikan orætt oc offuirdadighet stædhia ne lidha lata, at warom wndersatom lenger offuirgange. c Thy sakar wara margfalliga oc stora forfalla sculd kunno wy ey siælffue swa bradhelica i rikit Norige koma, som wy gerna wildom och hugxat haffdom, thetta at retta oc margh annor stoormæle, som ther kunno aa ferda wara edha warda, tha befeltæ wy thetta maal oc lægligheet d medh ware fulle macht at ranzsaka oc offuir wægha thessa aff e wort elscheliga radh i Norige: fførst wyrdeligh fader medh Gudh erchebiscup Aslac j Trondem, biscup Auden j Staffwanger, biscup Olaff j Bergonæ, Alff Torgardzsson profast at Postola kirkio ther sama stadz, Swen Eriksson dechene j Trondem, Niclis Kane oc Johan Molteke, riddara, Guttorm Offwindzsson, Pæder Nielsson, Sampson Philippusson, Trond Benkestok oc Hanss Krukaw, wepnara, swa at rikesens jnbyggiara badhe stædarmen oc all menighetin matte landzsens lagh, stædharrætt, konunga rettabøter oc landzsens godha oc gambla friiheter oc sidhuænior niotande wara, f en oskæligheet oc offuirdadighet allaledis aff at leggia oc oss thet myndelica stragx eptir thera ranzsakan tilscriffue, huru thet sik j alla matto haffuir, oc j huilko matto the oss radha wilia oc thet laglica her eptir haldatz scal. Huilkit for da waart radh nw j høst nest forliden j Bergonæ saman waro 2 oc eptir ware befelling giort haffua oc senth oss medh myndigh budh oc besiglat breff noghra pynta oc articla bescriffna, som lenge wm riidhs olagliga haffua warit aff wtlendzskom h kaupmannom [237] jndreghner, rikesens jnwonarom storligha till forderff, nidertrykning oc skadha.
1. Som er først oc fræmst wm alla thaa luthe, som aa torghe a bør at sæliatzst, tha viliom wy oc biwda, at thet bliffwe oc ware eptir thy, som laghboken, stadharretter 1 oc konunga rettabøter 2 ther wm wtuisar.
2. b Jtem wm mungatz brygning oc wthsalu antighe medh tapp eller tunnom bliffue epthir thy, som thet findz j laghom oc konunga rettabotom. 3
3. c Jtem wm bior tapp, miodh tapp, kersedrank oc alier annar wtlendzsker drykker biodom wy at sæliatzst scall her eptir, saa som lagh waattar ther wm, d 4 oc ey andraleidis.
4. e Jtem wm miøll, malt, erther og andra tuilika luther saa oc klædhe, sylfar/ lærefft oc thesskonar wara scal her eptir sæliatzst ey i smærom luthom edha adhraleidis, en som lagh waatta. 5
5. g Jtem wm alla handa embetzmen, jnlendzska oc wtlendzska, biodhom wy at wara scal eptir thy, som stadhar retter 6 oc wara forfædra rettabøter 7 oc wart eghit breff 8 ther wm wtuisa.
[238] 6. a Jtem wm alzskonar ætande wara wiliom wy oc biodom, at engen wtlendzsker kaupman meira kaupe, en som honom tarffwatzst til sin eghin kost jnnan rikess och ey til burtsendingar edha wttsalu wider the sekt, som j laghom oc rettabotom findz. 1
7. b Jtem wm twedrakt oc skælaktighet, som komma kan mellom Nordhmen oc wtlendzska, saa oc wm samband oc wpplaupp medh offuirdadigheet firibiodom wy høgelica vnder the plicht, som j laghom och rettarbothom findz oc wart eghit breff, 2 ther wm giort, wtuisar.
8. c Jtem at waar oc krononne edha stadhar retter kan j noghra matto, lønliga eller oppenbarlica, verda nidhersætter edha fortrykter, tha wiliom wy, at hwar, som ther verder medh at funnen, bøte ther føre eptir ret oc laghar dome. 3
9. d Jtem wm miøll, malt oc alier anner tuiliker wtlendzsker warninger verder nw meir forsetter, en formeir wærit haffuir, tha wiliom wy oc biodhom, at the wtlendzskæ sæliæ thennæ sin warning oc allan annan køpenscapp eptir godhom oc gambla sidhwana, saa framt som the wilia aff inlendzscom mannom gamul øyris lagh, j huario huart wara kan, j geen haffua. 4
10. e Jtem at thera wtlendzska wara, som er klæde, f sylfar, lerefft, liin, hamp oc alzsconar annor tuilik wara, er ey swa godh, som fordom plægade at wara, huorke j godheit, bredd edha lengd, 5 tha wilia wy oc biodha, at huar her eptir dirffuitz tuilika suikligha wara, i huario nampne som huart er edha wara kan, som jnforis j wart rikæ Norege til wtsalu, at ther refses saa offuer, som laghen 6 oc rettabøtær 7 biodha.
[239] 11. a 1 Jtem at the wtlendzska siglinga mæn, 2 som ey haffue sælskapp 3 j Bergonæ, tha vilia wy oc biudha, at the ey hwss leghia sculu edha haffua aff nokrom androm en af Nordmannom 4 oc sith godz frelsligha sælia, hwem them tekkis. En huilken aff wthlendzscom, som for dom tilsiglinga mannom sin huss lænir edha byggir, tha haffue firigiort husen edha thera werd wider oss.
12. b Jtem wm thet onytta folk, som j Bergonæ plæghar at wara, 5 at ther geretz till eptir thy, som kirkionnæ lagh c oc stadhar retter 6 wtuisa.
13. d Jtem wm kraam oc alzsconar mangara scapp vilia wy at her eptir sæliatzst scal oc wara eptir thy, som laghboken 7 oc stadzretter 8 ther wm wt skyra.
14. e Jtem wm leidangers gerdh f wtlendzsca kaupmanna wilia wy oc biwda at wara scal her eptir, som laghboken oc stadzsens retter 9 watta.
15. g Jtem wm stokfiska gilding scal hædan aff saa haldatzst, at waar wmbodzman, laghmannen oc radhmennene sculu ther til nempna skeliga mæn, saa manga som widertarff, oc sculu eidh swæria, at the sculu retferdelica gilding at gilda huariom mannæ, som thess tarffuatzst, saa wæll wtlendzscom som jnlendzscom, oc huilken, som sik her wti ey will nøghia latha, haffue firigiort widh oss viij ortugom oc xiij markom huario sinnæ, som thet giort warder. 10 Sua viliom wy oc fulkomplica biodom allom Nordmannom, som til Bergonæ koma vilia medh køpenscapp, sith godz oc fisk vpskipa i Nordmanna husom oc ey annars [240] stadz oc tædan wtgildis aff for dom swornom mannom; 1 en huar som andralundh gerer, vtan som nw er sagt, tha see thet alt wpptøkt oss oc konungdomen til handa. Oc sculu for de gildinga mæn haffua en halff gildan fisk aff huario hundrade, som the wtgilda firi starff sith.
16. a Jtem wm landzskaup, fiærdakaup, væria kaup oc øya kaup 2 oc saa sculda hemptingar, thet vy høgelica forbiodom allom wtlendzscom kaupmannom saa dana kaupenscap her eptir bruka edha bedriffua, ne skulder at hempta sielffwer frammermeir, en them loffuatz at laghom, 3 vnder tuilika sækt, som at laghom vidherligger.
17. Jtem, at the Tydzsca latha sielffuer fara j scogh efftir timber ok brennæwidh, thet firibiodom wy them høgelica, at the thet her eptir gøre edha gøra latha, saa framt som the thet ey vilia firigiort haffua vider oss, vtan kaupe thet aff them jnlendzscom, som sik plægade aff gambla sidhuænio ther medh at bergha.
18. b Jtem, at the Tydzska wtborga sith godz thy løso oc onytto folke, thet forbiuda wy høgelica huariom her eptir at gera nokrom them, som laghen ey loffwa j kaupferder at fara, vnder the plicht, som j laghom stander oc rettar bott Eiriks konungs 4 wtskyrir.
19. c Jtem, at the Tydzska latha byggia skiipp oc hws j hæradom aff sielffs there kostnath, thet vilia wy medh engha mothe lenger lidha nee stædhia, at thet her eptir gørss, vtan huar, thet dirffuitzst, wili tuilikt firi swara, som lagh watta, 5 oc haffwe ther til skiipp oc hwss firigort widh oss.
20. d Jtem at Nordmen magho ey saa frelsliga sigla e til the tydzska stæder, som the Tydzska j wart rike Norige, huilkit wy meena fore Gudh oc mæn at ey skæliga tillgaar, thy vilia wy, at Nordmen sigle saa frelsligha j thera stæder, som the sigla j waar rike. 6
[241] 21. a Jtem wm wtlendzska onytta wætersæte kaupmanna j Bergen, som wy forstandet haffua, at the Tydzska haffua thet til wart wmdøme b skothet, til huilkit wy ey annat suara wiliom, vtan at the ey lenger bliffue en fra krosmesso wm waret och till krosmesso wm haustet eptir thera skipan oc rettarbotom, som wara forfæder, retta konunga j Norige, ader ther wm skipat haffua, vnder the brott, som sielffue rettarbøterné wtuisa badhe Magnusar konungs oc andra fleire. 1
22. c Jtem, at alla handa gernings mæn d j Bergonæ, saa well wtlendzskæ som jnlendzske, som i nokra matto brotlige kunno warda, biodom wy, at the oc bettre eptir huariom malawextre, som laglien och rettabøter wtuisa. 2
23. e Jtem wm alla handa wtlendzska gernings mæn, ath the gøra ey leidanger oc andraleidh skylder warom wmbodzmonnom, som them bør ath laghom. Thennæ osidh saa wæll som fieira andra vilia wy ey lenger stædhia nee lidha latha, vtan at huar gøre her eptir, som laghen oc rettabøter wttwiisa, vider theræ sekt, som wart breff førmeer ther wm wthgiffuit f siælfft beuisar. 3
24. g Jtem att waghen j Bergonæ attarstoppatzst aff scomakarom oc androm mannom, tha viliom wy, at till scal nempnatzst af warom wmbodzmanne och laghmanne tolff skæliga bøar mæn at skodha oc ranzsaka, huar thet giort haffuir, oc huar, som brotliger findz ther aat, tha sware ther fore oc gøre eptir thy, som laghen oc foordom konunga skipan ther wm wtuisa. 4
25. h Jtem, at mynthen varder forargat oc forsmadh, tha vilia wy, at huilken som ther warder medh befunnen, at han stande sin rætt eptir thy, som laghen ther wm biwda. 5
[242] 26. a Jtem wm pundara oc andra wiktir, tha wilia wy och biwda, at her eptir ganga scal offuir alt menigha rikit i Norige eptir thy, som aff alder oe her till gangit haffuir j Tunsberghe, oc aff them inlendzskom att wardweitatzst, som laghen watta. 1
27. 2 Jtem wm thaa skulder, som Nordmen wtlendzskom kaupmannom skyldoge æra, tha haffua wy thaa skipan aa giort eptir warss radz radh j Norighe oc vnderuiselse, at huat godz, som Nordmæn til Bergonæ føra, at the sculu thet wppskipa j Nordmanna husom, som før sighir; 3 tha sculu the helfftene c aff them varningæ, som the tha jnføra till salu, bitala sinom kaupanawtom, som huar skyldoger ær i sina retgiorda sculd. En thaa adhra helfftena aff sinom varninge bruke sik sielffuom till nytsemdar oc wttreidzslo eptir thy, som huariom likar, oc bioda tho fyrst huar sinom kaupanøtæ firi slikt wærd, som adhre wilia firigiffue, eller sæli hwem, som huariom lyster.
28. d Jtem vilia wy medh engho mothe stædhia nee thola, at nokor wtlendzsker kaupmader, som vidh Bryggiona sither, haffue nokor huss iffuer aa Strand, huatzske eighen nee til laanss eller leigho; oc huar, som nokor huss nw ther haffuir, tha føre them all offuer till Bryggionne til sik ther, som thera gamla sæter aff alder warit haffuir, edha sælia thaw them, som at laghom næster æro at kaupa, wm them tekkis, edha sæli adhrom jnlendzskom, huem them lyster; 4 oc haffue thætta giort vttan alt hinder edha mothe mælæ jnnan then thima, dagh oc stundh, som ware wmbodzmæn j Bergen them forelegger, saa framt the ey vilia thaw huss all wider oss oc konungdomen firi giort haffua.
Tessa alla for na articla oc huan thera besynderlica fore sik wiliom wy oc biodom wnder wart høgzstaa bodh at euerdelica oc obrigdelica her epter saa haldatzst sculu, som forscriuat stander, forbiodande huariom manne fulkomplica, j huariom stætt edha tigundh, e som huar er edha wara kan, thessa wara gerdh [243] oc skipan j nokra matto riwffua, hindra nee mothe gøra wttan huar, som thet gerer, wili tuilika sekt firiswara, er vidher ligger, badhe j laghbokinne, stadzretten oc rettar botom konunganna, godhrar aminningar, som j Norighe waret haffua. Oc ther offuan aa suara oss viij ertugum oc xiij markum i breffua brot huario sinnæ, er aff warder brothet. Oc biodom wy laghmannom warom thessa wara gerd oc rettarbott j laghbokinne scriffua latha, oc saa framdelis firi lagh a att døma, en wmbodzmannom warom oc giælkyrom saa eptir att søkia. Medh samre grein stadhfestom wy oc medh tesso waro breffue alla thaa rettabøter oc skipan, som wara foreldræ, Norigs konungar, godhar aminningar, adher haffua wtt giffuit, hadhe warom elschelica almogha och saa stadharmannom offuer alt wart rike Norighe j allom sinom greinom oc articulis, som huar thera firi sik wtuisar. Till ytermeira stadhfestning oc forwaringh lathom wy hengia wart maiestatis b jncigle, som wy nw wm sin haffua oc bruka, fore thetta breff, som giort oc giffuit war j Køpmannahampn, aarom eptir Gudz byrd tushundrada firahundrada fioratio oc vppa thet fiorda, sancta Barbara dagh, aa tridhia aare rikis warss Noregs.
Seglet mangler; pergamentet er skaaret op til seglremhullerne, saa at seglet kunde fjernes med hele remmer eller snorer. Kong Christoffers majestatssegl er afbildet hos ØVERLAND, 111. Norges Hist. IV 72. Omskrift: Sigillum . maiestatis . cristofori . dei . gracia . dacie . sclauorum . gotorum . que . regis . comitispalatini . reni . et . ducis . bauarie.
Bagpaa senere: Koning Christoffrs priuilegier. Med senere haand: Leest for retten paa Bergens laugtinghus offuerwerendis Ko: Mayttz: Commissarier dend 29 aug. 1636

TILLÆG.

1.
Bergens raads og menigheds klagemaal til Norges rigsraadover de tyske kjøbmænd.
A. Afskrift fra 1562 i Stockholms RBibl. Islandica papper 118 fol. (før: Danica 42 fol.) bl. 24 a—25 b af en skriver hos Erik Rosenkrans efter den bog, som Christoffer Valkendorf i 1559—60 lod sammenskrive, beslaa med sølvdopper og sølvspender og skjænke til raadstuen i Bergen (N. Mag. I 522). Den er her lagt til grund. Fra samme kilde stammer ogsaa afskrifterne i følgende codices:
B. KBibl., Khavn, ny saml. 979, fol. (1560—70) bl. 42 a—43 a.
C. KBibl., Khavn, ny saml. 1554 d 4° (slutningen af 16.aarh.) bl. 43 a—45 b.
[244] D. Chr.a UBibl. 370 fol. (1590) bl. 22 a.
E. Bergens museum 11 fol. (17. aarh.) bl. 34 b—35 b.
F. Hillbrand Meyers saml. (Bergens museum) II 29 f.
Trykt: Nicolaysen, Norske Magazin I 49—54. Evensen, Samlinger II 2 s. 69—71.
Bergen 1440, før 27. marts.
Her effter følger nogle klagemail, som raadit oc meningheden vdij Bergenn jndførde for Norigis rigis raad vdij Opsloe:
Werdige och naadige a herrer b biskoper, ridder och riddermendtz mend, som vdi rigens raad ere vdj Norighe och nu erre forsamblede vdj Opslo 1 att handle och øffuer weye rigens gaffn och nytte, helser raaditt och meninghedenn vdj Bergenn kierligenn och ydmygeligenn mett Gudtz c och plectig hørsomme thieniste. Kierre herrer, d effther att osz saa storligenn till e trenger att beklage om the erende, som staden och lougenn vdj modtt giørris, fly wy ydmygelig till etthers welbyrdighed, witteligt giørendes then store wlaug och siiduanne, som tyske kiøpmend haffue jnddragitt her vdj Bergenn, efftheratt the igien jndkomme, 2 vdj saa mange maade ydermere end the tilforne giortt haff de, staden och alle jndlendske, som hannem søge, till enn vndergang och forderffuelig skadhe; och ther som her kommer icke snarligen hielp och forbredring aa paa f, tha er thet saare befrychtendes, g att jndlendske mend, som her bygge och boe, skatte och skyldhe vdj staden till kon ge mat. och erre hans naadis suorne h wndersatte, att the bliffue saa jammerlig och horlig i forderffuitt och vndertrygt, saa att wy nyde saa got som jngen rett aff then mangfoldelig wloug och wrett och wsiduanlig handel, som er och øgis aar fraa aar aff wdlendske mendt, saa att then fattige menninge mand kand sig k neppelig her nerre och bierge. l Och ther som wy saadantt emod sighe och wilie, att lougenn och stadtzens rett skulle wid magtt holdes, och the, som brydhe, skulle bødhe effther lougenn, tha bliffue wy mett magtt och øffuer uoldt aff trengde, saa att wy icke kundhe fram komme mett wortt lougligh klage maall for theris trusill, hoffmod och modstandilse, att ther som saa lenge skall till gaa, att the icke faa nederfald, straff eller ressell, m att the aff ladhe for ne wrett och siduanne, n tha formeris, besterckis och fordristis the saa møgen wrett jnd at o drage, att the p vdj framtiden mett jngen maadhe kundhe tuingis till rett att giørre, om thennem tilstedis theris brug och handell att komme vdj siduanne och langsommelig heffd. Och nu for then skyldt, att theris øffuer tredilser, wlaug, wsiduanne och wretferdighed er vdj [saa] q mange grenne och artickler, att wy thennem icke [245] alle paa thenne tidt etthers herre domme och welbyrdighed schriffteligh berette kunde, haffue wy dog nogle artickler op schreffuitt, som magtt aa paa a ligger, och sender etthers welbyrdighed copien ther aff mett wortt eigitt budt, huilekitt alle, saa well raad b som menningheden, aa paa klager. o Och nu forthij att wor naadige herre och konge er icke neruerindis, att wy wor tilflucht om for ne artickler till hans naadhe haffue kundhe, bedhe wy etthers herredoms welbyrdighedt d for Gudtz skyld, stadtzsens och meninge mandtz beste och bistandilse, attj beskoer tisse artickler och klagemaall och skicker osz en rett, lougligh affskedtt och endelig dom, aarsage e thesz att Gud haffuer etther ther till kaidit och macht giffuitt, thette och møgitt anditt f mere vdi rigit ombøde, g forbedre och reformere och stor h straff aa paa legge, i att thet, som giortt och reformeritt bliffuer, hollis k vdj alle maadhe, etther till erre och sallighed och then fattige menninge mandt till gaffn, nytte och bistandilse, huilekitt wy alle mett etthers herredom gierne mett wor forskyldig och plechtig thienniste forthienne wille. l Sckreffuitt vdj Bergenn anno mcdxl, ante festum pasche. m
Etther heredoms n ydmyge vnderdanige thiennere,
Raaditt o och menningheden vdi Bergen.
2.
Bergens raads og menigheds enkelte klagepunkter, som medfulgte tillæg 1.
Afskrifter i de samme haandskrifter som tillæg 1:
A. er lagt til grund. Paragraf tallene er tilsat her.
B. bl. 44 b—46 a.
C. bl. 48 b—52 b.
D. bl. 25.
E. bl. 39 a—41 b.
F. II 34.
Trykt: NICOLAYSEN, Norske Magasin I 51—54. EVENSEN, Samlinger II 2 s. 71—76.
[Bergen 1440, før 27. marts].
Nogle klagemaall, som raadit och meninghedenn lod jndføre for Norigis raad vdy Opsloe. p
1. q Den tid wore borgere wilde bruge theris seglatz aff Bergen mett theris kiøpmandskaff till søsz effther theris nering och biering, som frij och frelse wore och kong, matz, skat och skyld giffuit haffde, r tha fore the Tyske effther thennem och mett hug och slagh s. førde thennem till bage [246] igien mett theris wold och øffuerdadighed, saa the huerckenn kundhe nyde loug, rett, a friheder b och c preuileger. d
2. Jtem then tiid e Hans Kop f wor wid bryggen, tha sloe g hand op ett husz for en nordfar, som hed Jørgenn h Skott, och tog ther vd fiorten hundrit fisk for vden loug och dom mett kiøpmendenis wold och øffuermodtt. l
3. Jtem the tyske kiøpmend sloe op Hollender bode paa Stranden och mett macht och øffuer uoldt sloe och hugh thennem och kastede theris godtz och kiøpmandskaff vdj skarnitt vnder føderne, och kunde the fattige Hollender huercken nyde loug eller rett.
4. Jtem then tiid Hermand k Luckou 1 wor widtt bryggenn, tha lockede hand en ecte mandtz hustru, l som kom aff Nordlandene mett fisk, som hindis ecte mand wdsende att kiøpe ware fore, men Herman Luckou m beholtt konnenn och fortherede fisken mett hinde. Ther hindis mand kom aff Nordlandt, n kierde hand paa for ne Hermand om sin hustru och godtz, och then tiid the stode for retten, komme kiøpmendene och wdtoge hannem fraa retten mett magtt och øffueruoldt, saa att thenn fattige mandtt skede jngen rett for thett hoffmodtt. Och nogen stund ther effther bleff manden bortte, saa att hand spurdis aldrig o siden, huortt hand kom.
5. Jtem Hendrick Litzskou p kraffde nogen fisk aff en nordfar och wndsagde q hannem paa sitt liff; samme dag bleff manden borthe r och bleff funden dødt, flydendis vdj søen, och Hendrick tog s hans fisk effther sitt eigitt tycke. t
6. Jtem en botzmand wor skyldig en borgere, som hed u Wlrick, nogle peninge och wille giffue hannem øll ther fore. Tha kiøpmendene thett forstodt, v forbød x the y botzmanden att handle mett for ne borgere, for z hand wor borgere, och motte Vlrick miste sitt.
7. Jtem att samme tyske kiøpmend haffde holditt och end nu dagelig holder ecte mendtz æ hustruer ø hosz a them fraa theris mend mett øffueruoldt och bedriffue theris skendelighe b leffnitt mett them, som er Agneta Herbor, c som løb d fraa Suend Valle, e Gergrutt Ottes f konne, g Margrette Christoffers konne, h Sigritt i Begermandtz k konne, Daniell l schredders hustru.
[247] 8. Jtem att the Tyske locke till sig gode mendtz børn, baade encker och piger, till ett løst leffnitt och leffue siden wdj ett lasteligt leffnitt alle theris dage.
9. Jtem the wdlendske gierningsmend, schindere a paa streditt, b om naatte tiide opsloe weldelige c ett husz for en d borgere hed e Hendrick schindere, f aff rett affuind, thij hand wor tysk fødtt och wor kongens borger mett ald tynghe, ther fore wildhe the haffue g slagitt halsen h sønder paa hanom, om the hannem haffde funditt; men ther the hannem icke fundhe, hugge the i i stycker ald hans werckstadtt k och fick ther huercken loug l eller rett fore. m
10. Jtem att tyske gierningsmend mett theris affuind och store øffuerdadighedt greffue en borgere wed naffn Hans Buckendall, n aarsage hand wilde were vnder kon ge mat. besidden for borgere tynge, o och toge hannem och sloe hans fingre sønder, p att hand icke skulle kunde brugge sitt embidt. q
11. Jtem att kiøpmendene wid Bryggen ginge mett weriende r hand och øffuerould s vdj en borgers husz paa Stranden och dreffue hannem aff sitt husz, hand haffde leytt, t saa att hand neppelig wndkom u mett liffuitt, och wdkastet v huis, som i x hussitt wor; och then, som hussitt aate, bød husz och hiemfrid for hannem, thett kunde dog jcke y hielpe; och z manden rømde æ syn wey och tordhe aldrig komme ther siden.
12. Jtem att the tyske kiøpmend wid Bryggenn ø mett theris hoffmod aoch øffueruold b sloe her Peder Bordssens c suend ihiell wed naffn Peder Hanssenn d for hans dreng wuitteligtt rørde wid en winkrantz mett en boløxe, e som hand bar paa axellenn.
13. Jtem ther the Tyske haffde slagitt biskop Oluffs suend ihiell wed naffn Niels Kørissenn, f tha fald the g vdj store hobe wid h bispens portt och wilde slagitt l porthen op mett wold och øffuer k dadighedtt.
14. Jtem Marguartt Pederssenn l kiøpte nogen redskaff aff Niels Huidt och loffuede hannem penninge m fore och bleff for ne penninge besette aff kiøpmendene. Kom tha Niels Huid paa raadhussitt och klagede, att hand fick icke sin betallingh aff Marquartt; n bleff tha aff sagtt for rette, att Marquartt n skulle betalle Niels Huidt sinne penninge, och skulle Niels Huid bettalle sin skyld, huilcken o helst hanem p kunde mett rette aff winde, 1 [248] och bleff ther jntid aff holditt. a Beffalte b laugmanden oc raaditt r byffougden att adspørge oldermanden, om theris dom skulde icke hollis. Suaritt oldermanden tha, att kiøpmandtz rett skulle wid magtt bliffue, schølde de dyuell the block vt der liure føren; d och sagde till byefougeden: vt der døre int dusint dyuel namen!
16. Jtem skede ther och hoffmod paa raadstuen tisdagen effther sete Peders tiid 1 vd aff Tyske, e att the jndkomme paa raadstuen mett øxer och korder mere end jc karlle, och motte wy rømme aff raadstuen och tordhe icke talle ett ordtt mod thennem, vden wy haffde faatt store hugh.
3.
Den tyske kjøbmand i Bergen til de sex vendiske stæder: klager over Olaf Nilssons indgreb i deres privilegier, særlig til ugunst for de tyske haandverkere og navnlig skomagerne.
Afskrift i Liibecks stadtarchiv, Misc. Berg., betegnet: Utscrifte der Bergervarer breves, alse se to Bergen an eren privilegien unde vryheiden etc. werden verwaldet.
Trykt: HR II 7 no. 474 og derfra her.
[Bergen] 1443, 19. mai.
Consulibus civitatum Lubeck, Wysmer, Rostock, Stralesund, Ham borch unde Luneborch.
P. s. Erwerdigen leven heren unde guden vrunde, borgermestern unde radmannen der stede Lubeke, Wysmer, Rostock, Stralesund, Hamborch unde Luneborch. Juwer vorsichtigen, ersamen, cloken wysheyt begere wy odmodichliken to wetende, dat wii groten unwillen unde ungemak hebben van der herschop unde inwoners hiir to Bergen umme vele nyer vunde, puncte, artikele unde gesette, de se over de stede unde eren copman gerne bringen wolden, unde alle olde zede, gude wonheyt unde vryheit der stede privilegia gerne krencken wolden, unde dat vakene begunt hebben, sun derges nu to desser tiit wol mit 24 artikelen unde puncten. Wodoch so hebbe wii ed also vorarbeydet, vorantwerdet unde gevlegen, alse wii hopen, uppe 2 articule unde puncte, dar wii uns nenerleye wiis over vordregen en konden noch en mochten. Dat is dat de amechten, dede in den hen zesteden geboren unde to hus horen unde under des copmans ordinancien unde privilegien der stede van oldinges yewerlde geweset sin, alse scho maker, schrodere, pelssere, goltsmede unde scherer, dat de solden bueluden werden unde don allerleye buerecht alse andere begevene lude unde Nor [249] mans, de in dat land geboren sin, weren. 1 Een ander puncte dat kumpt den schomakers allenen to, dat is dat se sweren solden, een yewelyk vor sin hovet sulf seste, de erne de voget darto esehende were, dat he de scho nicht durer gegeven, en hadde dan gesettet were; 2 nochten was een beorlovet, wat beter were denne meen schuwerck, dat mochten se durer kopen na sinem werde. Leven heren, sodanne nye vunde unde upsate is ny er gehoret, unde desser puncte is Olaf Nickeissen, rydder, mest een orsake, deme wii doch vele gudes gedan hebben. Hirup, leven heren, quemen de schomakers vor dat recht unde boden siik to rechte, were yenich man, de welken van on schuldigen wolde efte clagen, dat de yegenwardich queme, se wolden em don allent, dat recht were, we gebroken hadde, dat he beterde; men se to eeden to drivende, dar neen cleger en were yegenwardich, dat en were ny eer gescheen unde nywerlde gehoret, dar en wolden se nynerleyewiis undergan. Men se verboden siik noch anderwerve vor des rykes rade, na dem male dat nyn cleger yegenwardich en were, dat se danne hegeden een gemene recht in der bue over dat land, dat geheten is in deme norneschen »almenningesting», 3 to blåsende umme des gemenen ruchtes willen, dat men over se lede unde zede. Were da[r] a over yemand, de over se clagede efte clagen wolde, dat de personliken yegenwardich queme, se wolden aver don allent, dat recht were, de gebroken hadde, dat he beterde. Des wart en ok geweygert, unde en mochte en nicht helpen. Men her Olaff Nyckelssen, rydder, verboed en vor van stunden an, dat se ere neringe b unde ampte dar nicht lenger bruken solden. Des drudden dages darna, do hegeden se een recht; dar quam de buevoget unde zwor sulff 10 in den hilgen, dat he een ruchte gehoret hadde, men he en wuste nicht, eft dat war were. 4 Desse overdadege nuwerlde gehorde grote walt, dwenge unde egendom hebbe wii unde de ampte mit uns endrachtlyken nu geschoten vor den irluchtigesten hochgebornen fursten, heren unde heren Cristoffer, der dryer ryke koninge, unde vor juwe erwerdigen unde erwerdigesten wysen vorsichtigen cloken heren der henze unde henzesteden, dat gii dat vorhandelen unde verarbeyden vor unses gnedigen heren des koninges gnaden, unde juwen copman, amecht, undersåten unde denere, de yewerlde hebben gewesen under der stede der henze unde des copmans ordinanden, darane andachtliken b mit vlyte besorgen unde beholden moge bliven by aller olden zede, gude wonheyde unde vryheyde, unbelastet to brukende, alse yewerlde [250] vryegest gebruken hebbe. Unde hirup, leven heren, komet dar by juw van unsen copman unde amptluden, de juwer vorsichtigen cloken wysheyt alle ding, puncte, sake unde articule berychten uppe lyken wol don to vor stande to kennende geven werden, denne wii juwer erwerdigen herlicheyt scriven kunnen. Item vordermer, leven heren, de ed geschoten hadden vor unses gnedigen heren des koninges gnade unde vor juwe herlicheyt, alse vorgeroret is, boven dat domeden se over ver boden, dat een yewelk van en, de nicht zweren en wolden, dat se solden gebroken hebben 13 mark nornsch unde 8 artege, dat is 7½ mark lubesch 5 schillinge. De almechtige God etc. Datum 43 dominica quarta post pascha.
Alderlude unde gemene copman van der dutschen henze, nu tor tiit to Bergen in Norwegen wesende.
4.
Lübeck til Olaf Nilsson, høvedsmand i Bergen: beklager sig over hans indgreb i den tyske kjøbmands privilegier og kræver deres overholdelse, til kong Christoffer har afgjort sagen.
Afskrift i handelskammerets arkiv i Liibeek, Bergenfahrer convolut 2.
Trykt: HR II 7 no. 475 og derfra her.
[Lübeek] 1443, 13. juli.
Deme gestrengen heren Olaff Nyelssen, rittere, hovedman to Bergen in Norwegen, unseme besunderen guden vrunde, dandum.
Unsen fruntliken grut unde wes wii gudes vormogen tovoren. Gestrenge besunder gude vrunt. Wii begeren jw weten, dat wii in warheit hebben vornomen, wo dat unser stede van der dudschen henze kopman unde de ampte, nu to Bergen in Norwegen wesende, groten unwillen unde ungemak lyden van jw, der herschop unde inwoners to Bergen umme vele nyer puncte artikele unde gesette, de men over uns stede, unsen kopman unde de ampte to Bergen gerne bringen wolde unde alde gude zeede unde olde wonheide unde vriiheide unser stede privilegie gerne breken und krencken wolde mit 2[4] a artikeln unde puncten, de wii deme heren koning Cristoffer in unsem breve vorscriven, dar gii een hovedman van wesen scholen, dat doch de kopman tho Bergen unde de ampte darsulves eendrachtliken geschoten hebben vor unsen gnedigen heren koningk Cristoffere unde vor uns stede. Do wart over geboden, dat een jewelik de nicht zweren wolden, de solden gebroken hebben 13 mark nornsch unde achte artige, dat is 7½ mark lubesch 5 schillinghe etc. Desset geve wii juwer gestrengen leve to kennende, dat wii stede van der dutschen henze, unse kopman unde de ampte to Bergen in vorgerorder wise van jw unde den juwen to Bergen tighen unser stede privilegie, vriiheide unde rechticheide aldus grotliken vorwaldet unde vorunrechtet werden etc. Hiirumme so begere wii van juwer gestrengen leven deger vruntliken, [251] nademe de kopman unde de ampte to Bergen dat vor unses gnedigen heren des koninges gnade unde vor uns stede hebben geschoten, dat gii unde de juwen in der noch in nyner anderen wise jenige gewalt noch unwillen unsem kopman noch den ampten to Bergen en bewisen, men dat gii alle dond mit den unsen bii olden rechticheiden, vriiheiden unde won heiden laten bliven, bet dat unses heren des koninges gnade, wii unde andere mer stede darumme unde ok umme andere puncte etc. to worden hebben wesen, unde wii stede denne sine koningkliken gnaden berichtende unde a underwisende mogen, wo dat alle puncte unde artikele in vortiiden eer vorantwardet b zin worden vor koningkinnen Margareten, seliger decht nisse. Hirvan begere wii juwes bescrevenen antwardes. Gode dem Heren siit bevalen. Screven under unseme secrete in sunte Margareten dage anno etc. 43.
Consules Lubicenses.
5.
Nordmændenes klage og Tyskernes svar. 1
Papirhefte i 8 0 i Handelskammerets arkiv, Liibeck (Bergenfahrerakten, fase. 124), skrevet af presten Jakob Dus i Liibeck, der var Bergen farerkompagniets sekretær 1512—38; men indholdet refererer sig til no. 130.
Trykt: Chr.a Viden skab s sel skab s Forhandlinger 1876 no. 8. Hansische Geschichtsblåtter 1900 s. 143—52.
Dyt is der Norman [nen clage vndep der Dudeschen antw[ort].
1. Int er ste dat de copman make [gardekop] bey de hemelick vnde apembar [an den] stucken, de vp dem torge [de Normans vorko]pen, alsse verske viske, [vlesch] vnde ander stucke, de me[n dar bringet]. 2
Darvp antwort [de copman]:
Wy kopen verssche viske vnde vlesch to vnser kost, eyn yewelik, des he behoff hefft; kofft jemant anderst in vnwontliken steden, dat moge gy vns to kennende gheuen.
2. De Norman:
Item dat de copman leth bruwen mungaet, wedder to uorkopende deme tokamende volke. 3
De copman:
Wy don bedderuen luden molt, hoppen vnde holt vnde wes se darto behoff hebben, vnde geuen ene so vele vor ore arbeyt, dat en genoget, to vnser eghene behoff vnde nicht to uorkopende.
[252] 3. De Norman:
[Item] dat summelke don oren houesken [vruwen] unde anderen losen wyuen [b]eer vnde ander war to tappende [vnde to vor]kopende vns tor hant; dar [vorlust] dat volck den oltap auer, [de eme m]yt rechte borde. 1
De copman:
Wy bringen hiir ber, meell, molt vnde ander ware; dat vorkope wy, wor wy vns betalinge vormoden; myt deme oltap bekummert sick de copman nicht.
4. De Norman:
Item dat de copman vthmangelt meel, molt by haluen wagen vnde by helen, hoppen, erweten vnde ghorte by marken, by haluen besemer punden vnde by helen, want, sulffer, louwent vnde ander ware dergelick by haluen elen vnde by helen. 2
De copman:
Leuen frunde. Alse van deme mele vnde molte, want, sulffer vnde louwent, erweten, ghorte vnde hoppen t[o vorkopende] vnde to wegende by haluen [wagen] a unde by helen, dat vorkope wy, alse idt [vor] oldinges gewesen is vnde vnse vo[r]faren vor vns gedan hebben. D[it recht] hapen wy och to brukende.
5. De Norman:
Item dat de copman vorheget vnde vordedinget in to sick schoma kere, schumere, schrodere, goltsmede vnde ander Dudesschen, de by der stadt blyuen scholden. 3
De copman:
De gesellen van den straten, de synt in der hense gebaren so wol, alse wy syn, vnde hebben jewerle by dem copmanne gewesen, doch so vordegedinget se de copmann nicht bauen recht; weret ock jemant, de se darbauen drengen wolde, dat se vurder don scholden, wen ere vorfaren gedan hebben, dat were vns nicht to willen, unde mosten dat furder soken, dar vns dat van rechte borde.
6. De Norman:
[Item] dat de copman kofft etende waer alse botter, koflesch, lass vnde solten visch vnde speck mer, wen em behoff is, vnde vorkopent anderen tokamende luden; wat [se] nicht vorkopen konen, dat voren se vth deme ryke. 4
De copman:
Wy voren int land beyde ethen vnde drinken vnde ander ware; dat vorkope wy. Wes vns darvor betalet wert, dat bruke wy to unsem besten [253] unde delen idt myt vnssen frunden beyde Nornesschen vnde Dudesschen, de des behuff hebben.
7. De Norman:
Item offte eyn Norman vnde eyn Dudessche scheelafftich werden edder eyn Dudessche myt enem Normanne, dat willen de Dudesschen suluen richten myt orem tohopekamende vnde macht, vnde schonen darane wedder kloster edder kerken edder husfrede. 1
De copman:
De copman richtet sulven nicht noch myt macht offte tohopelopende, men de copman is alle tydt deme rechte horsam vnde bystendich; darumme wert idt deme kopmanne auerdacht vnde hefft dar nene schult ane.
8. De Norman:
Item wor broke volt manck den Dudesschen, dat drucken se nedder, dar deme koninge unde der stadt neyn broke van en wert. 2
De copman:
Wy bekummeren vns dar nicht mede. Wen juw wol claget, so richtet; wan juw nement klaget, so dorue gy nicht richten. Wor wy gebrek ane weten, dat plege wy juw to seggen; vynde gy wene brokafftich, dar ga idt vmme, also recht is.
9. De Norman secht:
Item dat wy meel, molt, beer vnde ander ware vth der mate vor setten, dat dar nement kop hebben kan, wente idt is vele auer den olden kop vnde sede kamen, vnde holden luttick van vnses hern des koninges breuen, alse he gebaden hefft, dat men schal kopen vnde vorkopen na oldem kope vnde sede. 3
De copman:
Wy kopen meel, molt, beer vnde andere wår darna, dat vns Got de tydt gyfft, vnde vorkopen dat wedder na der tydt; wan vns Godt gude tydt gifft, so gheue wy guden kop; dat is eyn sede vndo olde kopenschup in allen landen.
10. De Norman:
Item dat vnse ware is nicht so gudt, alss se touoren plach to wesende, vnde is gantz vnde vthermaten dure, vnde der Normanne war wart nu mehr vorsmaet, wen se tovorn was, alse visch vnde ander dinck, vnde is doch nu so gudt. alse auer hundert jaren was. 4
De copman:
Unse ware is nu so gudt, alse se auer hundert jaren was; de mote wy vorkopen vnde kopen na der tydt; vnde wy traffen juwer war nicht eyn isslick vor syn werdt.
[254] 11. De Norman:
Item dat de copman vorbuth tokamenden luden, de in der henze vnde ere selschop nicht en syn, vnde ock bulude, de in des stades rechte syn, dat men den nicht vorkopen sehall. 1
De copman:
Wy vorbeden nemande myt erliken bedderuen luden to kopen unde to uorkopen; dar wy vns gude betalinge vormoden, dar vorkopen wy leuest.
12. De Norman:
Item dat de copman to sick tuth vele vnnuttes volkes alse loze wiiff, der stadt to schaden vnde graue vorteringe. 2
De copman:
Wy en foren sodane losse wyue nicht int lant; ock sende wy en nenen baden; hefft de stadt dar schaden aff, dat is vns vnwitlich; dar vart mede, alse recht is.
13. De Norman:
Item dat de dudessche copman by der Brugge gifft nicht so vullen leytanger, alse wontlick is vnde dat lochbock vthwiset. 3
De copman:
Wy geuen unssen leytanger na older wanheit vnde meer, wen wy van oldinges gegeuen hebben.
14. De Norman:
Item dat de copman vorkofft vnde vthmangelt in oren stauenen vnde hussen allerleye kram vnde copenschup. 4
De copman:
Dat den steden vnd orem copmanne nene kopenschup vorbaden en is in oren priuilegien kleyn offte groth to uorende offte to uorkopende, men fry to brukende in erem besten, in wat steden dat se syn.
15. De Norman:
Item dat de Normans vor ore stockfisschesghildinge nicht raden mogen, men wy nement, alss vns idt suluen behaget. 5
De copman:
Dat is vns vnwitlick. Wol schelafftieh is myt deme anderen vmme gildinge, de neme dar gude lude to vnde vorlike sick darvmme, alss eyn olde wonheyt is.
16. De Norman:
Item so en mach de Norman sinen visch vth synem schepe in des copmans hus schepen etc. by vorlust des husses edder darvan de werde.
[255] Item als in de herde to varende in de vorde vnde vp de ø myt kopen schup vor ydermans dor vnde halen ore schu[l]t myt eres suluest macht. 1
De copman:
Wy don vnse gudt vnde pennynge in guden truwen vnde vp gantzen gelouen to borge in orer rechten notrofft vnde behuff; vnde wanner wy in sodanen guden truwen vnde gelouen wedder betalt worden, so dorffte wy nicht darna faren. Dat holt de priuilegie.
17. De Norman:
Item dat de copman suluen in den schoff vart offt or volck vmme tymmer, berneholt vnde ander holt vp ores sulues kost vnde nicht en kopen van deme Normanne, alsse oldinges plach to wesen; dar is der Normanne bergynge mede vorstort, de sick hiir mede plegen to bargende. 2
De copman:
Wy en latet nenerleye tymmerholt offte berneholt houwen offte halen, ydt en sy myt der guder lude wyllen offte orloff, den de schoff tobehort; deme gheue wy dar al vul vor. Breckt dar wol an, dat is vns vnwitlick; de do so vele darvor, alse recht is.
18. De Norman:
Item dat de copman borget syn gudt vth ock sine pennynge to kopslagende vnnutten lossen luden vnde den armen Normans, alse dat recht vnde de olde rechticheit vorbuth, dem ryke to grotem schaden, vnde darvmme konen de bunden neyn volck krygen in der herde, vnde de erde blyfft woste liggenn. 3
De copman:
Dat wy darane gedan hebben aldus lange, dat hebbe wy gedan vor dat gemene beste, vns suluen to grotem schaden. Nu dat der menheit entegen is, so wyl wy vns darna gherne richten, dat idt nicht meer en sche, vnde beholden vnsse gudt.
19. De Norman:
Item dat de copman leth buwen schepe vnde huss in der herde vp sine eghen kost vnde penninge yegen recht. 4
De copman:
Wy laten nene schepe edder husse buwen van vnses suluest kost. Wy gheuen den bunderen dar vulle penninge vnde werde vor; dat mene wy, dat sy vor dat gemene beste; is idt j’egen dat gemene beste, dat latet vns forstan; dar wille wy vns gerne na richten.
[256] 20. De Norman:
Item dat de copman vorbuth, dat de Normans nicht mogen so vry segelen myt orer kopenschup in de stede myt erem gude also vryg, alsse de copman in Norwegen. 1
De copman:
Wy segelen in de ryke vp der stede priuilegie; des gelick moghe gy ock segelen in de stede vp juwe priuilegie.
21. De Norman:
Item offt dat gantz vnnutte sy deme ryke Norwegen, dat de dudesche copman des wynters licht in dem ryke, alse koning Haken rechtbote vthwiset, myt velem vnnutten volke. 2
De copman:
In der steder priuilegie is deme copmanne belauet frye to kamende vnde to liggende, nene tydt vthbescheden, noch wynter edder samer, myt siner kopenschup, so wyth alse dat ryke van Norwegen is, vnde wy weten van neynen vnnutten volke. Wolde vns wol wor furder auer drengen, dat moste wy soken vor vnses heren des koninges gnaden vnde de stede, den de priuilegie vorsegelt is.
22. De Norman:
Item dat de vthlendesschen hantwerkeslude beweren vnde entjegen syn de anderenn hantwerkesslude, de dar wyllen blyuen myt des stades rechticheyt, des se nicht en mogen bruken ere hantwerck in der bu. 3
De copman:
Dar bekummert sick de copmann nicht mede. Wol dar ane breckt, dat he betere.
23. De Norman:
Item dat de vthlendeschen hantwerkesslude neynen leydtanger en gheuen, als ander bulude don. 4
De copman:
Wes ore vorfaren gedan hebben, dat se ock so don.
24. De Norman:
Item dat de schomakere vp der straten vorderuen des konynges hauene myt orer borken. 5
De copman:
Se seggen, dat se sick myt des koninges vogeden darvor vorlikent vnde vordragen hebben.
25. De Norman:
Item dat de copman vorbuth den tokamenden kopmannen, de in de hense nicht en hort vnde nicht van vnser selscup en syn, neyne huse to hurende van deme Normanne vnde nicht to brukende orer copenschup, alse dat stadesrecht vthwiset, sunder ene allene to uorkopende. 6
[257] De copman:
Wy bekummeren vns nicht myt den jennen, de in de hensse nicht en horen, vnde heben dar neyn don mede vnde hebben en ock nicht vorbaden kleyn offte groth.
26. De Norman:
Item so wert des konynges munte gestraffet vnde vorvalschet vnde vth deme ryke geforet, darumme konen se nene rede pennynge beholden. 1
De copman:
Dar antwort de copman aldus to: de copman straffet edder vorvalschet des konynges munte nicht; wo de koning vnde de rykess radt de munte setten, dar schelet deme copmanne nicht an; vnde ock plecht de copmann pennynge vnde golt int lant vnde nicht vth deme lande to foren to vnsem besten vnde des landes nutte. Item also se clagen van deme punder vnde van der wycht, dar antwordet de copman to: wy hebben vaken gebeden, dat me scholde hiir punder vnde wychte setten, alse idt oldinges hadde gewesen, 2 vndt dar bydde wy noch umme.
27. De Norman:
Item so schole gy clagen auer den vnrechtferdigen eop, de en wedderfart van deme copmanne to Bargen, dat se nicht moghen bruken orer olden vischgyldinge, vnde alle dinck is em vorseth, dat se von vns hebben scholen. 3
De copman:
Welke lude schelafftich synt umme ghildinge, de nemen dar gude lude to vnde vorliken sick darumme; vnde wen wy guden kop hebben, so geve wy guden kop, alse wy er geantwort hebben.
28. De Norman:
Item also gy seggen, dat de armen Normans, de dem Dudesschen schuldich syn, wan gy komen to Bergen, so nemen de Dudesschen van juw, wat armoth gy hebben, myt vnwyllen vnde don juw wedder, wat se willen; darumme kone gy nummer vth der schult kamen vnde vth erem eghendom. 4
De copman:
Wy Dudesschen don vnse geit vnde guth myt gudem willen in grotem gelouen to borge in oren noden, dar wy doch sere inne bedragen werden; vnde wen se komen, so entbringen se vns de gudere, de wy hebbenn scholen, myt behendicheyt vnde betalen vnse schulde nicht, also se vns gelavet hebben, vnde don vns, wat se willen; darvmme willen se vth vnser schulde nicht wesen vnde vormeren de schulde van jare to jare.

[258] 131.

Kong Christoffers aabne brev om retterting 1 i Trondhjems, Bergens og Stavangers bispedømmer.
Afskrift efter Bergens bispestols (tabte) kopibog i Barthol. IV (E) s. 98 —100, UBibl., Khavn.
Trykt: DN I no. 790.
Kjøbenhavn 1444, 10. december.
Wy Cristoffer med Gudz etc. helse ydher, vyrdelighe fadher med Gud, oss ælskelige erkibiskup, biskupa, abothe, prelate, riddere oc svena, køpstade men, bøndher ok almenige ålmuge i Trondeims ærchebiskopsdøme, Bergwina oc Staffangers biskopsdømom kiærliga medh Gudh ok vare nadhe, vitherligtt giørande, ath vy fulkomplige untherstondit haffvom offthe, sidhan vy vorom til kon[un]gs i Noreghi kosner, oc bisynnerliga aff the gode men, som nu i Køpmannahaffn nær oss vara, at i then lutha landhsens er sva margfallige olaglige sidveniæ up komin, saker thess ath retthen haffver i marg aar ey sva fulfyldher varit, som til haffde burth, uthen hvar som mera haffde formaath, han haffde betzsta retthen hafft, aff hwlko kronan, then helga kirkia oc almenighe almughen skadha aff fanghit haffver, ok er stoor sundhertykke upriisen, oc er til fara, ath framdelis maa meyra owiliæ oc twedrekt vardhe, en som nu er wordhen, vthan her bøther uppa raadhas. Nw saker thess ath wy withom oss firi Gudi skyldogan wara thet i ware rike at retleydha, som olagligt oc osidh vara kan, tha maghom wy ey adher (?: ædher) i nokro matto wyliom, ath thet her effther sva leinge skall til att gange; thy haffvom vy thessa skipan a giorth medh betzstra manna radhe, som nar oss nu voro om sin, ath thessa aff varth raadh, som er først her Olaff Nichleson riddere, som vy haffvom befalet i van stadh ath sithia, oc vyrdelighen fadher medh Gudh biscop Audon aff Staffangher, herr Gunnar Holk profast ath Mariokirkio i Oslo, herr Svein ærke dækin i Trondheim, herr Narffve Jacobsson riddere, Guttorm Ewindzson, Hanes Krukog aff, vapn, Jønis Benctsson lagman i Staffanghre, skula rettherting at segia a vara vegnæ i førnempdom biscopsdømom hvariom manne, leykom ok lerdom, swa fatikom som rikom, som [259] thess kan vidher ath tørffva, lagh oc reth ath skipa oc sva repsa latha effther laghum hwarth malempne, meyra eller minne, som fire them kierth werdhe kan, i alle waro fullemakt, liker wiss som vy siælffve ther off ver vara, undher then æidh, the oss swarith haffva, som ther wilia firir Gudi antswara ok føre oss bekendhe werdhe oc hvariom dandemanne. Thy bydiom wy fulkomliga hvariom manne, i hvat steth ædher tign, som hvar væra kan, ath the theim her uthi høroghe, lydoge ok eptherlatoge vare oc fulkompliga styrkiandhe a ware wegna i hvario matto, the kunna ydher medh ath turffva i thesso starffve, at thet i eingho matto hindreth ædher forsømith wardhe, som forscrifvit stendher, wndher fulla landradhe sak oc wara kongliga hemdh oc wredhe. Undher sama plikt forbiudom vy hvariom manne, leerdhe ok lechthe, thesse forscripnæ aff worth raadh nokora mothestadhu ath weitha medh offkappæ ælles(!) ofrike, lønliga ædher openbara, at the magha ey sva fulleliga reth ath skipa a ware wegna, som til bør. Ok haffvom vy thøm och bifalet the skipan a at gøra om langskip 1 oc adra landsens vern, som oss och vorom efftherkomandom och rikenæ uthan fordærff oc almugenom møgeligit ær uppe at haldhæ. Wiliom wy fulkompliga haldha oc til staa alt, hvath the lagliga giora i forseripnon(!) ærendhom. War thetta breff giorth i Køpinhaffn arom effther Gudz byrd tusande iiij c xl iiij a torsdagen nest fore sancte Lucie dagh, undher worth secret, a .iij. are rikis wars Noreghs.

132.

Kong Christoffers forbud mod landkjøb i Oslo bispedømme. 2
A. Afskrift fra det 15. aarh. i Codex Tunsbergensis (KBibl., Khavn, ny saml. 1642 4°) s. 320. Et stykke af randen er bortrevet og hullerne udfyldte efter B med A’s ortografi.
B. Afskrift (efter A?) fra ca. 1600 i Peder Claussens lovsamling (AM 94 4°) bl. 581 b—83 b.
C. Oversættelser: 1. i Skiens lovbog, RBibl., Stholm, C. 16 (Islandica, perg. 4° no. 29) bl. 99 b, skrevet af lagmand i Skien, Nils Anderssen, 1557. — 2. i Iver Jenssen Jernskjægs lovsamling af 1554 (AM 80 4°) bl. 193 a. — 3. i lagmand i Fredriksstad, Oluf Holks lovsamling fra 1600—1603 (KBibl., Khavn, Uldalls saml. 34 fol.) bl. 260 b. — 4. i B bl. 582 a—584 a.
Kjøbenhavn 1445, 15. juni.
A.
B.
Vm landkjøb, hafnekiøp, fierde kiøp.
Wi Christoffer med Guds nadhe Norges, Danmarks, Sweri- ges, Wenda oe [260] [Gota k]onunger, palantz grefue vppa Riin [oc hert]ug i Beyern forbiudhe hardelighæ [alle køp]men, jn- lændske oc wtlændske, [borgar]e, køpstadsmen, bønder oc alle an[dre, hu]ilke the hælzst ære, nokot landz[køp, st]randkøp æder fiærdakøp at dr[ifua æ]der giøra j hæradom, hamfnom, fyl-[kiom æ]der noghræ annersstads j Oslo bis[cop]dømæ eller vmkring Oslo vtten [epter] lagom oc fornom rætte, som af al[der] wærit hafuer. En huar, sem kopen[skap] willdrifua æder swadan han[ter]ing at hafua, giøre at laghom j siæ[lfuom] kopstadhom oc ther, som lag- lighe [bør] at wæræ, en eigi andre stads, som [her] til ofte- lighe vlagligha hafuer giort [wær]it. Æn hwar, som hær offuar dirf[uizt] at giøre, hauue firigort kaupøyre [þan allan], a ær han med far, oc se køpet vgilt [oc] vptøkt a badhæ sidhor, theiræ som [sæ]lt hæfuer æller køper, oss tilhanda ok vmbods manna worum, oc swara oss offuan aa viij ørtoghom oc xiij mark j brefuæ brot. Oc thy biudhom wi hardelighæ fogiitom oc androm vmbods-[m]annom warom, huariom i sino vmbodhæ, at ther vm for ne luta wæl at hyggæ, oc [at] thetta haldes oc hafeest oc eigi briotest j nokræ lutom. En .......... b finnezst nokra her [261] epter amote at giøra, tha viliom wi, at the komme fore loghman- nen oc radhmennen oc fore vmbcdhz mannom warom, som at laghum skyldæ [wardhe?]. a Oc thib bjodhom weer loghman- nom warom oc radhmannom vndher waræ hæmfd, at the eigi fornæmest vm for ne saker at giøræ, nar som thes kan wjdher Jmrfuæ oc afc vmbodsmanne ware tilseghist. Datum castro nostro Haffnensi die beatorum Viti et Modesti martyrum, d nostro sub secreto presentibus appenso, anno Domini mcdxl quinto.
Wi Christopher med Guds naade Norrigis, Danmarkis, Suerigis, Wenda och Gota konung, paltzgreifue a Rijn oc hertug i Beyeren forbiude haar- delig alle kiøbmend, indienske oc vtlenske, bargare, kjøbstads- mend, bønder oc alle andre, huilcke de helst ere, noget lande kiøp, strandekiøp eller fiorda- kiøb at drifua ellir giera i hæradom, hafnom, fylkjom ellir nokon andensteds i Oslo biscop- døme ellir omkring Oslo, vttan eptir lagom oc fornom rette, sem af aldir wærit hefuir. En huar, sem kjøpmanskap vil drifua ellir saadan hantering hafua, gera þat at lagom i sialfom kaupstadum oc þar, sem lagliga bør at wæra, en ej anderstædis, som her til optliga vlaglige hefuir gjort wærit. En huo, sem her offuer dyrfist at gera, hafua fyrigjort kaupøire þan allan, er han met fer, oc se kaupit vgilt oc vptøcht aa baade sider, þæira sem sælt haffua hellir kiøpt, oss til handa oc vmbodsmanne vorum, oc suara os offuan aa VIII ørtuger oc XIII march i brefuabrot. Oc þui biodom ver hardeliga fougtum oc andrum vmbodsmannum worum, huer- iom i sino vmbodi, at eptirsia vm fornemda lute, wel oc vandlega at hyggia, at þeim haldast oc hafuast oc ei briotast i nockra luta. Finst nokra her vilia imot gera, þa viliom ver, at þæir komma fyri logmanne[n], raadmen- mne[n] oc vmbodsmanne varom, da ransaka þæir laga skuldir þæira. Oc biodom ver logman- num varom oc raadmonnum vndir vare hefnd, at þæir ei fyrnæmast om fyrnemdr sakir at giere, nær sem þes kan vidr Jmrfa, oc af vmbodsmanne vare tilsegis: Datum in castro nostro Hafniensi, die beatorum Viti & Modesti: nostro sub secreto: anno Domini 1445.

133.

Kong Christoffer til Vadstena kloster: begjærer udlaant klosterets bedste krone til hans dronnings kroning.
Original paa papir i svenske RA, Stockholm. Brevform; halvark.
Trykt: DN XVI no. 150. O. CELSE, Monumenta politico ecclesiastica s. 139—40.
Kjøbenhavn 1445, 6. august.
Cristofferus Dei gracia Dacie, Suecie, Noruegie, Slauorum Gotorumque rex, comespalatinus Reni et dux Bauarie.
Premisso nostro sincero fauore. Widher kære abbatissa, confessor oc mene conuent, at wy ære ouer eens wordhne met wort elschelige raadh, at wor festemø 1 scal crones anner eller thrediæ wor brullops dagh; Gudh giue, at thet wordher i een goodh tiidh efter hans welsighnedhe nadhe oc miskunde. Thi sende wy nw till ether thenne brefwiiser mester Claues Ryting, canic i Vpsale, wor elschelige capellan oc tiener, oc bedhe ether kierligen, ati sende oss meth hannom then alder beste oc kostelichste crone, [262] som I haue oc giører ther wdi, som wor synderlige troo ær til ether, oc som I wele widhe wor oe righins ære oc werdicheth; wy wele met Gudz hielp sende ether henne strax igeen wel forwareth oc holde ether oc clostereth ther wdi scadheløst; oc forladhe wy oss gantze til ether her om. Fremdelis bedhe wy ether kierligen, ati troligen bedhe Gudh fore oss, at wort brullop mate schee i een goodh tiidh, hans welsighnede nadhe till loff oc ære oc oss oc alle wore righe oc land til friith, hugneth oc ewich salicheth; wy wele gierne thess ytermer widhe ether oc ethert closter bestondelse. In Cristo valete. Scriptum castro nostro Hafnensi feria sexta proxima post festum beati Petri ad vincula, nostro sub secreto, anno Dominj etc. xlquinto etc.
Udskrift: Religiosis ac Deo deuotis personis abbatisse, confessori generali ceterisque sororibus et fratribus conuentualibus monasterii Vastenensis, nobis sincere dilectis.
Segl: Spor af udvendig forsegling med et stort segl i rødt vox.
Bagpaa, yngre: Rex Christoforus.

134.

Kong Christoffers privilegium for de tyske skomagere i Vaagsbotnen i Bergen (falskt eller tysk udkast). 1
A. 1. Afskrift fra 1562 i RBibl., Stholm, Islandica papper fol. 118 (Danica 42) bl. 152 a af en ubeseglet kopi, som fra Lübeck blev sendt til Christoffer Walkendorff. 2 — 2. Afskrift af samme i KBibl., Khavn, ny saml. 979 fol. bl. 90 a. — 3. Ligesaa i ny saml. 1554 d 4°, sammesteds, bl. 223 a. — 4. Ligesaa i AM 331 fol. bl. 102 a.
Trykt: i uddrag, NICOLAYSEN, Norske Magasin I 571.
B. Plattysk oversættelse af Magnus Erikssons privilegium af 1330, 23. november, der synes at være A’s nærmeste forbillede, her trykt efter en afskrift fra 1562 i RBibl., Stholm, Islandica papper fol. 118 bl. 137 a —39 b efter en kopi blandt skomagernes breve i Bergen. 3
Trykt: efter en afskrift i KBibl., Khavn, ny saml. 1554 d 4 0 i HUB II no. 495.
[263] 
A.
B.
Khanvn 1445, 29. august.
Bergen 1330, 23. november.
Christoffer vann Gades gnaden tho Denemarcken, Sueden, Norwegenn, der Wenden vnd der Gotten køninck, palandtz graue am Rine vnd hertoghe im Beieren allen fougedenn, a vmbodes mannen vnd getruwen vnser b rike, geistliehen edder werthchenn personen, van wat state edder c wesende d sy syn, vnse koningklike gnade e vnd vulworden, f so hyr nha geschreuen steit: Mit eindracht vnser getrouwen rades vnser vorschreuen rike doen wy jw g kunt mit dissem vnsen apen breue, dat wy hebben vp dat nye vorhyret vnd vorhyrenn in krafft vnd macht disses breues den dudeschen schomakeren, der dudesche hentze vnd preuilegie h begrepen, vnsen gardenn Wogesbotnen i genomet, k belegen tho Bergenn jnt l ende van der wage, vør xviii pund engilsch m nha werunge, so denne inn Norwegen tho Bergen genge vnd geue isz, tho tuen tiiden in dem jare vt tho gewende, n alse de helffte vp o paaschenn, de ander helffte vp sancte Mickils p dagh; vnd vør dat kleine vletende water, q dat dar lopt r dorch denn ergenanten gardenn, tho eren handwercke ok tho eren besten tho brukende, dat sehøllen se vns alle jar vp sancte s Johannis dach, tho miden sommer, vor geuen vj t pund engelsch. Ynd se sehøllen vp [264] den suluigen a garden hebben xxxv man full harnsk vnd dat latenn alle jar, des negensten mandages nha midfastenn, vør vnsenn vougedenn beschouwen; b darmede schøllenn se vrie wessen van aller wachte wnplicht vnd allen ånderen schatten vnd reyssenn, dar sich de byelude vnser stadt Bergenn mede bekømmeren c møtten, vp dat se sich in d trouwen mit eren ambachte och ånderen kopmandschopen, e nha erenn geuøge vnd nodtorfft, jegen f de vnse vndersaaten des rikes tho Norwegen desto bet bewissenn. Ok schollen se vrii wessen van aller schipdracht, vtgenamen vnser eigene schepe vnd suore g seschepe, h van oldinges bussen genømet, wenne i dartho blest vør vnsen k gardenn Wogesbotnen, vnd enn dat vørkundiget wert, so schal vt isliker boden van dem gardenn ein man dartho helpenn, vnd de andere tho husse bliuen vnd ere gut vnd arbeyd bewaren. Ok møgen se vrie kopenn, vnd allent wesz en tho eren ambachte l vnd anderen eren not torfftenn behoff isz, anne jemandtz wedder sprake edder jndsegent. Ok van sunderges gnadhe wegenn hebben wy strengliken vorbaden vnd vorbedenn, m dat anders nergent in vnser vorschreuen stat Bergenn n ein schomaker schal wonen, sunder alleine vp vnser eigen gardenn, Wogesbotnen genømet, behaluenn olt° bøtters. Och weret dat etlike van enn vp den gardenn scheen edder schale, de schøllen se vnder sich vør eren høuetluden [265] van dem garden yp den garden vorsonen vnd berichten. Ok vorbede[n] a wy strengliken, by vnser gnade vnd hulde, dat neman van vnsen b vougedenn, vmbotzmannen edder anweldigenn, van wat state edder c wesende se synt, de ergenanten sehomakere, d vnder der dudeschen hentze vnd preuilegie begrepen, bauen desse vnse ordinantzien vnrechtuerdelikenn wedder recht drengen edder drengen laten, sunderliken se vnd ere gut tho beschermende vnd tho eren rechtuerdigenn schulden tho manende, mit rechte e vnd gunst bistendich tho wesende ane alle geferdhe vnd argelist. Desz tho orkunde vnd euichliker bestentnisse so hebbe vnser koninglike maiestats bauen de jndsegell vnses f getruwen raades A: B: C: mit rade vnd eindracht an dissen vnsen breiff gehangenn, de gegeuen isz tho Copenhagen am sondage nha Bartolomej des hilligen apostels, anno Dominj dusint veerhundert viff vnd vertich. g
Magnus mitt Gades gnadenn koning in Norwegenn, Sueden vnd der Gottenn konninch wy doen witlihk vnde openbare alle den gennen, de dissenn breff seen edder hørenn lessen; wy willen, dat jw schall witlich wessen, dat wy hebbenn vorhyrtt de[n] dudeschen schomakerenn vnsen garden, de dar genant isz Wagesbottenn, vnde licht tho Bergenn int ende der woge, vør 1 mare van olders jslich jares, vnde desto mer, dat de penninge werdenn lichter geset, also lange wente wy hebbenn wull[en], also vorschreuen steit, van older. Ynde dat se vrij sehøllen wessen vør warde wakenn; vør all den gorden skøllen se vns geuenn vj mare islich jar, vnde wy sehøllen bettallen de bye lude van den vnsenn, dat se schøllenn war nemen vnde waken wp der warde. 1 Jtem ere wapene sehøllen se vns vul hebben, islich meysterman, der schall wesen xliiij manne wapenn, dat scholl wessen plate, pothuue, kettelhoutt edder helm, stickede hossen edder beinn wapenn, stael handschen, schild, suerde vnd sper. Ein jslich schal disse wapen laten seen, wan wy en laten tho seggen edder vnse vmbotzman vp vnsen gorden alle jar; edder ein jslich bricht, also dat recht wtuisset, vør jslich wapenn, dat se nicht willen entberenn. Ock schøllen se frij wessen van der bye ere wapenn tho wissende. Ock schøllen se frij wessen vann aller schipdracht, synder vnse schepe vnde bussen ;P hyr vmme bydde wy alse vakene, alse gy høren blasen, vp edder vt tho settende, vnd gy dar tho biassen hørenn, vnde de biasser schall gaen vør jwer gordtt Wogesbotne vnde blassen, dat gy høren møgenn, szo schall vt jslicker bode ein man, vnde de andere schøllen vør waren ere gutt, dat en nicht stollenn entuerde. Ock szo møgen se vriligen kopen, dat en bedorff isz, also woll alse vnse anderenn deiner. Och vorbede wy islikenn manne en ent iegen do, noch tho nemende edder tho roffuende, tegenn irenn willenn; vnd we dat dott, dar schal men en richten, dat it em nicht en behagett. Ok so hebben wy vullenkommen vorbadenn, dat nein schomaker schal wonnen in der bye nergen, q men in vnsen gordhenn Wogesbotnen, sunder olt bøtters. Ok hebbenn wy baaden, dat se schøllen wesen rechtferdich in alle eren saken vnde in eren kopen, vnde vorkopenn ere scho, alse møgelich isz nha dem kope, alse de lachman vnde vnsen vogede vnde de raatludenn duncket møgelich wessen, doch mit willen vnde raade desz høuitmandtz, de wy hebben settet auer vnsenn garden Wogesbotnen, alse se willenn entwerden vør Gade vnde vnser kønnincklikenn macht. Ok so schøllen se antwerdenn islikenn tho rechte, vnde gaan mit tuen meistermannen tho der steffen in de bye mit den høffuitmanne, den wy hebben sett øffuer den garden, we brockafftich isz van eren wegen, van der gorden edder van der bye wegenn; 1 vnde alle den brøcke, de brockenn wertt, den willen wy vpberenn vnde schickenn den, dar nha de brøche isz. Den al, dat dar wertt gebroken in den gorden, dat wille wy, dat men schal richten tho vnser hant, vnde setten de sake neder in dem gordenn mit raade des vougedes vnd lachmans vnd des, de isz ouerman van der vorschreuenn gorden Wogesbotnen. Ok so vorbede wy vnsen vogede vnd lachman, dat se en latenn nen vnrecht auer gaen, edder auer kommen tegen recht vnd helpet en mitt wordenn vnd mit wercken dat beste, vnd latet se des genetenn, dat h se vnsen breiff hebbenn, alse se willen hebben danck vann vnsz. Tho warer tyckenisz dat vnse raadt dat hefft mede vulwordet mit vnsz, so sette wy vnse jndsegiel mit her Ellinger Wikunderssen, vnse droste, syn jndsegill, vør dissem breff, geschreffuen tho Bergenn jn sancte Clementis dage, jn xij aare vnses rikes. Her Paall Bardessenn, vnse cantzeler, besegelt hefft, dominus Paal Styrckerssen schreffuen hefft.
[266] 

135.

Kong Christoffers aabne brev om dronning Dorotheas livgeding. 1
Vidisse, udstedt af Lubecks raad 2 1446, 7. januar, i stadtarchiv, Lubeck (Danica no. 205).
Trykt: DN Yll no. 426. LUB VIII no. 312. Vidissen trykt: DN VII no. 429. LUB VIII no. 328.
Kjøbenhavn 1445, 15. september.
Cristofferus Dei gracia Dacie, Swecie, Norwegie, Sclauorum Gothorumque rex, comes palatinus Reni et dux Bauarie vniuersis et singulis, ad quorum noticiam presentes littere peruenerint, salutem in Domino, graciam et fauorem. Cum et ex quo fauente diuina clemencia matrimonium cum Dorothea, conthorali nostra nobis sinceriter predilecta, jrlustris(!) principis Johannis eadem gracia margraui Brandburgensis et borgraui Norenborgensis filia, contraximus et consumauimus, eidem Dorothee jn do tem et loco dotis regnorum nostrorum jn regno nostro Dacie castrum nostrum Hareldzborg et ciuitatem nostram Roszkildensem, jtem opidum nostrum Ringstadense et castrum nostrum Schioldenes, jtem jn regno nostro Swecie castrum nostrum Orebro cum terris nostris Narike et Warmeland, jtem jn regno nostro Norwegie terram nostram Jampteland cum omnibus et singulis pertinenciis, fructibus et redditibus earumdem terrarum, ciuitatum, opidorum et castrorum vna cum omnibus juribus regalibus jn eisdem assignauimus et assignamus per presentes tali condicione adiecta, quod si et jn quantum, quod Deus auertat, dicta Dorothea, conthoralis nostra, post vitam nostram seu dies nostros superuixerit, prefata dotalia cum omnibus et singulis premissis pertinenciis, fructibus, redditibus et juribus jnterim, quod jn aliquo dictorum regnorum morari voluerit, possidebit pacifice et quiete. Si vero extra terras regnorum nostrorum morari preelegerit, [267] extunc regnum nostrum Dacie seu eius presidens uel presidentes, rex uel reges, conciliarii, quocunque nomine censerentur, similiter et regnum Swecie atque regnum nostrum Norwegie predicta bona dotalia specialiter et expresse jn Dacia pro quindecim milibus florenorum rinensium legalis monete et boni ponderis, jn Swecia pro quindecim milibus rinensium similiter et jn Norwegia pro quindecim milibus similium ponderis et monete, jn summa de omnibus tribus regnis pro quadraginta quinque milibus florenorum rinensium a prefata Dorothea redimere habeant et redimant sine contradictione quorumcunque, nosque et nostros successores atque regna nostra ad huiusmodi assignacionem, jnpigneraeionem et redempcionem secundum et juxta consilia et deliberaciones nostrorum consiliariorum dictorum regnorum nostrorum obligamus et astringimus per presentes. Datum castro nostro Hafnensi, jn crastino Exaltacionis sancte crucis nostro sub secreto presentibus apposito jmpendenti, anno Domini millesimo quadringentesimo quadragesimo quinto.

136.

Kong Christoffer stadfæster hansestædernes privilegier i Norge. 1
A. Original paa pergament i stadtarchiv, Lübeck (Trese, Norvagica no. 66).
B. Vidisse fra ca. 1450 i AM 295 fol. bl. 125 a–26 b, se BRUNS, Bergenfahrer s. 315.
Trykt: DN VII no. 427.
Kjøbenhavn 1445, 25. september.
Wy Cristoffer van Godes gnaden der ryke Denemarcken, Sweden vnde Norwegen, der Wenden vnde Goten etc. koning, palantzgreue by deme Ryne vnde hertoge in Beyeren bekennen vnde betugen openbar in desseme breue, dat vmme sunderlyker leue, vruntscop vnde gunst, de wy vnde vnse ryke van den borgermesteren, ratmannen, borgeren, kopluden, deneren vnde inwoneren der stede nagescreuen, alse Lubeck, Rostock, Stralesund, Wysmer, in Prutzen Torn vnde Dantzsche vnde alle, de in erer dudeschen [268] hense nw zint, bevunden hebben, vnde wy vns vnde vnse ryke noch vortan hopen vnde van en vormodende zint, so wy van sunderliker leue vnde gnade wegene nach endrachtigen rade vnde guden wyllen vnses vnde vnsen leuen getruwen ratgeueren van Norwegen den vorbenomeden steden vnde eren borgermesteren, ratmannen, borgeren, kupluden, dener vnde inwoneren, stedigen, vulborden, confirmeren allen vnde yslike ere rechticheyt, priuilegien, vriheit vnde olde wonheyt nach der priuilegien lude, de erer iewelik besundergen edder eyn mit den anderen van saliger dechtnisse, vnsen olderen vnde voruarnen, koningen to Norwegen, vorlent vnde gegeuen zint, also dat se vnde erer islik sunder hinder vnser vnde vnser amplude, vogede vnde vndersaten bruken scolen in aller wyse article vnde puncte, alse se van vnsen olderen vnde voruarnen, koningen to Norwegen, bebreuet zint, vnde ok dat wy vnde vnse ryke vnde vndersaten to Norwegen bruken vnde neten scolen alle rechticheyt, vriheyt, article vnde puncte, de desse vorbenomden steden vnsen olderen vnde voruarnen, koningen to Norwegen, besegelt vnde bebreuet hebben; vnde to merer bewaringe vnde sekerheit alle desse vorgescreuen stucke so hebben wy koning Cristoffer vorbenomed vnse secret mit nagescreuen vnsen getruwen ratgeueren also biscop Johannes van Oslo, Gunner Holk prouest to Anslo, Sigward Ionson, Kolbern Gest, Matis I[a]copsone, Eric Symenson (?: Sæmundson), Hinric Scacht vnde Hartwiich Krummedike, rittere, Krukow vnde Guttorm Eui[n]dhson, knapen, ingesegel vor dessen breff gehenget laten, de gegeuen vnde gescreuen ys vppe vnseme slote Kopenhauen, dess sunnauendes negest vor sunte Michels dage, anno Domini millesimo quadringentesimo quadragesimo quinto, annis vero regnorum nostrorum Dacie sexto, Swecie quinto et Noruegie quarto.
Segl: No. 1 (kg. Christoffers sekret (se no. 124), hængende i røde, grønne og sorte silkesnorer), 2 (S. iohn dei gra epi asloe), 3 (delt skjold, hvori tilhøire 2 sparrer, tilvenstre en halv lilje; omskrift: S. gunari + tiostolffi + hol +), 4 (i skjoldet en syvoddet stjerne, paa hjelmen en lignende stjerne med straaler (flammer) paa enderne; omskrift: Sigillv¯ + Siuer + ionsson), 5 (i skjoldet krydslagte drikkehorn, paa hjelmen ligesaa, men spidserne opad; omskrift: S. Kolbern.arnaldi:• ), 6 (skraadelt skjold; paa den kronede hjelm 2 oxehorn; omskrift: Sig. Mattis . iacopson . ridder .), 7 (i skjoldet og paa hjelmen en fod med spore; omskrift: S. erici. semvnson .rit.), 8 (i skjoldet 3 sexoddede stjerner; omskrift: S. hinrik ? Schaeht ?), 9 (i skjoldet et lindetræ; paa hjelmen 2 væderhorn; omskrift: S. harttich + + crummedic), 10 (delt skjold: en halv enhjørning over to bjælker; paa hjelmen et speil; omskrift: sigillu¯ . hans . cruko), 11 (delt skjold: tilhøire en halv lilje, tilvenstre 3 delinger belagte med stjerner; omskrift: Sig?gillu¯?guttorm?ewindasso +).
[269] 
TILLÆG.
Hanseatisk beretning om forhandlingerne i Kjøbenhavn angaaende privilegiernes stadfæstelse. 1445, 29. August–28. september.
Originalprotokol, ført af Lübecks secretær Johannes Hertze, i stadtarchiv, Lübeck (Hans. rec. vol. II no. 141).
Trykt: HR II 3 no. 205–6 og derfra nedenstaaende uddrag.
1. Anno 1445 dominica post Bartholomei 1 do zegelden de erbaren sendeboden van wegen des rades unde der stad to Lubeke na Copenhaven, unde quemen dar des sonnavendes na Egidii. 2 Unde de sendeboden weren de ersamen manne her Wilhelm von Calven, borgermester, Jacob Bramstede, ratman, unde mester Johan Hertze, prothonotarius. Unde darsulvest weren sendeboden desser nagescreven stede, alse: van Rostock her Peter Hanneman, borgermester, Johan Burow unde her Nicolaus Lubekerman, ratmanne; van der Wismer her Hinrik Peel, borgermester, her Peter Langhe, ratman; vamme Stralessunde her Sabel Zesing, borgermester, unde her Hinrik Stenweg, ratman; van Torn ut Prutzen her Thidemann van dem Weghe, borgermester, unde van Danziike her Johan Meydeborg, ratman.
2. Item des negesten dages vor unser leven vrowen daghe nativitatis 3 do leten de heren sendeboden den heren koning dorch her Otten Nicke[l]sson unde Eggert Frillen vragen, efft sin gnade des nicht kunde wesen, dat he se in eren werven vor der hochtith 4 mochte horen unde se entrichten. Darto de here koning leet den steden zeghen, dat se ziik enthelden wente na der werschup, deme se so gerne doen wolden. Aldus wart de forstynne ingehalet vormyddelst dem heren koninghe des frygdages na unser leven vrowen daghe nativitatis 5 myt groter werdicheit.
3. Item des sonnavendes vor des hilgen cruces daghe 6 do sande de dudesche copman to Bergen den heren sendeboden enen drepliken claghebreff over den voget to Bergen, so de breff do den steden wart gelesen unde by my is vorwaret.
[270] 
4. Item alse de sendeboden weren kamen to Copenhaven, do leet de here koning nach older wanheit de stede nicht wilkam heten, unde alse denne ziik benalde de tiit, dat de koste scholde werden to der werschup, do leet de here koning ok nicht laden de stede tor kost, unde hchte vorleet ziik darup, dat he den van Lubeke alrede hadde vorsereven unde se tor brutlacht gebeden. Aldus gingen de heren sendeboden to rade unde weren hirover bekummert, wente scholden se gan tor kost uppe dat slot ungeladen, dat were en zwar zake ghewesen, hadden se ok nicht gegan, so hadden se haet unhulde van dem heren koninghe unde den synen, unde hadden lichte by eren oldesten nenen dank vordenet. Aldus vunden se raet unde wise unde leten dat myt behendicheit undersetten, so dat twe van den oversten synes rades des sonnavendes na myddaghe noch quemen by de heren sendeboden unde heten se wilkam, unde beden se vlitigen van des heren koninges wegen, dat se myt synen gnaden wolden eten. Deme se so deden, unde eten dar dre daghe alumme upp dem slote, unde de here koning gink underwilen umme unde dede den steden, sunderges den sendeboden van Lubeke, syne hant.
5. Item alse de forstynne des dinxstedages 1 hadde ghewesen tor kerken, unde vormyddelst dem heren archibiscope van Lunden was gekronet, unde mit dem heren koninghe was gekamen uppe dat sloet unde stunt boven uppe dem sale vor der treselen, do warden uppe se de sendeboden van Lubeke. Unde myt groter werdicheyt de borgermester van Lubeke, her Wilhelm von Calven, er buet lukkes in jegenwardicheyt eres vaders, erer moder unde veler mer forstynnen, darto alle werlet rughede, wente he er van des rades to Lubeke unde der stad wegen to ener guden wilkam schenkkede enen kostelen vorguiden kopp, beyde bynnen unde buten under der stad Lubeke wapene. Ok schenkeden se ere dree kostele hermelen voder, unde mit velen worden, de darto wol denden, so baet de erbenomede borgermester de forstynnen, dat se erer stad Lubeke unde erer borgher were ene gnedighe unde gunstighe forstynne unde by dem heren koninghe alleweghe des copmans beste wyste. Welke ghave de vorsereven forstynne gutliken entfing, unde dede den vorsereven sendeboden ere hant unde dankede en hochliken. Unde alle, de dar achter stunden, beyde Densch unde Dudesch, de seden, de kopp were ghewesen vul guidene.
6. Item darna des mytwekens in der quatertemper 2 do gingen de sendeboden van Lubeke van wegen al der anderen sendeboden tom archibiscope van Lunden, tom biscope van Selant unde her Oleff Axelsson, unde leten en vorstan, se biddende, dat se by dem heren koninghe van der stede wegen wolden bearbeyden, dat sin gnade etlike synes rades darby wolde legen, dormede se ere werve unde bodeschup mochten vorhandelen, wente yd so wol were en wanheit unde ok se er hir in den [271] riiken gedan hadden, wente denne mocht me breve, privilegie unde andere schriffte lesen, dat alle tiit vor dem heren koninghe nicht wil hebben stede etc. Aldus nemen de vorscreven heren dat to ziik unde wolden dat by dem heren koninghe werven unde en van daghe en antwert benalen. Aldus quemen noch dessulven dages twe riddere van wegen des heren koninges unde geven van wegen des heren koninges den sendeboden van Lubeke to vorstande, dat se wol deden unde weren alse morgen, dede was de donnerdach 1 in der quatertemper, by dem heren koninghe up dem slote, so wolde he se horen in eren werven. Deme so de stede deden unde quemen to dersulven tiit up dat slot uppe den groten sael, dar se vunden den heren koning myt syme rade. Unde in jegenwardicheit des lantgreven van Hessen unde heren Wilhelmes van Brunszwig so leten de sendeboden van den steden dem heren koninghe dorch den borgermester van Lubeke, her Wilhelm van Calven, zeghen unde dede bot dem heren koninghe van wegen der vorscreven stede synen denstliken grut unde wes de stede dem heren koninghe to denste unde to willen alleweghe doen mochten. Unde he vurder vorhalde, wo dat aveschedent was ghewesen latest to Alholm 2 van wegen der confirmacie der privilegie uppe Zweden unde Norwegen, unde alse denne de vorscreven here koning de erbenomeden stede hadde bedaget to Copenhaven van der wegen, so was de erbenomede here borgermester van Lubeke van wegen der gemenen stede van der dudeschen hense o[t]modeliken unde denstliken biddende, dat sin konichlike gnade den erbenomeden steden van der hanse wolde confirmeren unde bestedegen sodanne privilegie, rechticheit unde lovelike wanheit, de syne vorvaren van koningen to koningen den steden hadden confirmeret, unde de stede hadden in den riiken Zweden unde Norwegen etc.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
8. Item darna leet de here koning vragen dorch her Otten Nykelsson, offt de stede ok hadden mer to wervende. Darto de borgermester van Lubeke antwerde unde se[de] ja, se hadden noch van schaden unde gebreken wegen to wervende, dat syner gnade to lank were to horende, unde weren begherende, dat sin gnade darto etlike synes rades wolde vogen, darmede se de gebreke unde puncte mochten vorhandelen, unde beden vurder deger denstliken, dat sin gnade van wegen der confirmacien uppe ere privilegie en gnedich unde gutlik antwert wolde gheven. Darto de here koning leet zeggen, dat he etlike synes rades darto wolde vogen, de morgen ere gebreke scholden horen, dat se darumme ere gebreke scholden an schryffte bringen unde de syne redere morgen to achten in de klokke tom moneken denne scholden horen unde myt en darin spreken. Item alse van wegen der confirmacie uppe de privilegie leet de here koning [272] den sendeboden seggen unde vragen, efft se ok hadden bewisinghe der privilegie. Darto sede de borgermester ja, se hadden gude bewisinghe unde vidimus uppe ere privilegie. Darto de here koning leet zeggen, dat se sodanne bewisinghe vor syne gedeputerden brochten, de se seen scholden, unde darna he en een gutlik antwert van der wegen gheven wolde.
10. Item des frygdages 1 darna do quemen de heren sendeboden to degedingen ton moneken myt den ersamen heren, de de here koning darto hadde gevoget. Unde weren de redere der riike Zweden unde Norwegen, alse de biscop van Anslo unde de . . . . . . a Unde darsulvest vertelde van wegen der stede de borgermester van Lubeke, wo dat aveschedent was ghewesen to Alholm unde nu ok vor dem koninghe. Aldus worden dar gelesen etlike gude privilegie unde vidimus uppe de riike Zweden unde Norwegen, de laes de scryver van Lubeke in dem dudeschen unde de provest to Bergen de hadde in der hant dat vidimus in dem latino unde dat ludde overen. Unde alse dit was geschen, do sede de vorscre ven here borgermester van Lubeke, dat se der privilegie vele mer. hadden in den vorscreven twen riken, yodoch so beslote dat vorscreven privilegium se alle. Vurder wart darsulvest gelesen de aveschryfft der confirmacien, alse koning Erik den steden uppe de riike Zweden unde Norwegen hadde bezegelt (?: no. 24). Unde darna so weren de stede begherende, dat de vorscreven twiger riike redere yd so wolden bringen by den heren koning unde syne gnade underwisen, dat he en ere privilegie wolde bezegelen unde confirmeren. Darumme se spreken unde den steden vor en antwert seden, sunderges de ut Sweden, de seden den steden, dat se sodane privilegie wol hadden ghehoret unde dar worden ynne beroret vele articule, de andrepen dat riike van Dennemarken, dat en nicht to en queme, yodoch soverne der stede privilegie beroren dat riike Zweden, so weren se des wol tovreden unde wolden dat so gerne by eres heren gnade bringen, wat erem heren gelevede, dat were en wol to willen. Vurder de redere des riikes Norwegen seden den steden, dat de archibiscop van Drunten 2 noch nicht were gekamen unde oc vele mer andere biscope unde redere, der se mosten beyden, unde nadem se nicht weren gekamen, so kunden se darup nen antwert geven, er se weren gekamen. Darup de stede [273] ziik bespreken unde seden, dat de here koning en gesecht hadde, dat he umme der confirmacie der privilegie uppe de vorscreven twyer riike de redere wolde vorboden, aldus weren se dar nu gekamen unde beden noch, dat se dat so by des heren koninges gnaden wolden bringen unde ene underwisen, dat de vorscreven privilegie mochten werden confirmeret, und dat se worden vorzegelt vormyddelst denjennen, de dar ut dem riike Norwegen jegenwardich weren, dar scholde en wol anne noghen. Darumuie ze ziik bespreken unde den steden seden, dat se mit den steden anders nicht wen leve unde vruntschup begerden unde welden dat so gerne by eres heren gnade bringen, en schelde dar nicht ane, wes eres heren gnade darby dede, dat were en wol to willen, unde des wolden se den steden en kortlik antwert benalen.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
12. Item des mandages darna 1 do gingen de radessendeboden samentliken uppe dat slot unde hadden gerne en antwort uppe ere werve gehaet unde ghehoret. So dat se dar vunden her Otten Nykelsson, deme se quemen to worden unde ene beden, dat se mochten uppe er werve en antwert hebben, dat he wol dede unde wolde dat dem heren koninghe benalen. Deme he so dede unde int lateste inbrochte, wo de here koning der twiger riker redere van Zweden unde Norwegen inbringent nach dem lesten affschedende noch nicht gehoret hadde, men he wolde se horen unde en denne to morgen en antwert seggen. Welk de stede affbeyden mosten, unde quemen in sunte Matheus daghe 2 wedder uppe dat sloet unde begerden dar dorg her Otten Nykelsson, dat he by dem heren koninghe wolde bearbeyden umme en antwert, wente se weren dar also gekamen, dat se wolden en antwert gerne hebben. Deme so de vorscreven her Otto dede, unde quam wedder unde baet de stede alle van wegen des heren koninges, dat se myt siner gnade eten wolden; dat se myt lympeliken saken vorleden. Unde darna sede de vorscreven her Otto van wegen des erbenomeden heren koninges, dat de stede wol deden unde enthelden ziik wente an den donnerdach negest kamende to 9 in de kloke, so wolde synes heren gnade denne de stede horen, unde myt en alle ding vorhandelen, unde under der tiit so mochte ok kamen her Oloff Nykelsson, voget to Bergen, dar de koning na beydede; deme de stede so doen wolden.
13. Item alse de vorschreven donnersdach 3 quam, do weren de stede tosamende up dem slote to 9 in de kloke, unde warden uppe den heren koning umme en antwort to hebbende, de do was myt den synen in dem rade. Unde alse denne al syne redere weren van em gegangen, gheystlik unde werlik, do quam he achterna allenen mit etliken rederen ut Sweden, alse dem marschalke van Zweden 4 unde dem voget tom Stokesholme. 5 Unde darsulvest in jegenwardicheit des heren koninges unde der stede so vragede de voget vamme Stokesholme, efft de stede ok hadden mer privilegie uppe Zweden, den alse se alrede gehoret hadden. Darumme de stede wolden spreken. Do sede de here koning, de stede scholden dem marschalke en antwert zegen, he moste gan in de kerken unde horen missen, dat se dar beyden, wanner he queme wedderumme, so wolde he en een antwert zeggen. Yodoch zeden de vorscreven stede dem heren koninghe, se hadden [274] noch veler mer privilegie, wen alrede weren gelesen, men datsulve helde wol so vele an ziik alse de anderen. Aldus beyden de heren van den steden des koninges, de doch nicht wedder en quam er de klokke was na 12, unde leet de stede dar stan vorgeves unde beyden. De int lateste gingen unde nemen war eher maltiit, wente he saet uppe en pert unde beleyde der forstynnen moder, dar de stede nicht aff wysten unde vor nenen willen nemen. Aldus let me de stede gan unde me sede en noch en noch ander. So dat int lateste de stede quemen dem archibiscope to worden, deme se seden, se kunden nen antwert hebben, se wolden zegelen den wech, den se kamen weren, unde eren oldesten benalen, wes en hir weddervaren were. Darto de here archibiscop sede nen, se scholden en kort antwert hebben. Dit sulve seden se ok her Oleve Axelsson, de en sede dergeliken.
14. Item darna alse des frydages vor sunte Michaele 1 vor myddaghe, do quam by de heren sendeboden van Lubeke en persone, de van etliken Beygeren wegen, alse heren Albert Morheren unde her Cristoffer Barsberge, unde lichte van des koninges wegen den sendeboden sede, effte dar neen raet to stunde, dat de raet to Lubeke unde andere stede ziik myt dem heren koninghe vurder wolden vorweten unde ziik myt em vorbynden jegen dejenne, dar he des hadde to donde, so wolde de here koning den steden gutliken in hant gaen van wegen der confirmacien uppe ere privilegie. Darto de erbenomeden sendeboden antwerden unde seden, dat se darvan nen bevel hadden, de stede hadden by dem heren koninghe vele gedaen unde bewiset, so se lichte noch donde werden, wanner he se leet by dem eren unde yd vruntliken unde leffliken myt en unde den eren helt. Unde wolde de here koning darane vurder wes weten, dat he de syne schikkende by ere oldesten an de stede, de em denne lichte darvan en gutlik antwert benalen. Unde ditsulve werff warff ok dessulven morgens Helmig Tanghe, borger to Lubeke, by den sendeboden van Lubeke, deme se gheven vor en antwert, alse se er gedan hadden.
15. Item dessulven frygdages, alse de heren sendeboden van Lubeke seten over der maltit, do quam darsulvest to en van wegen des heren koninges her Oleff Axelsson, ridder, marschalk des heren koninges, unde was begherende, dat se wol deden unde quemen mit den anderen steden tom heren koninge uppe dat sloet, twe in de klokke na myddaghe, de here koning wolde se horen unde en en antwert gheven. Deme se so gerne doen wolden, unde behelden darsulvest to dem eten her Oleff vorsereven, deme se gutliken deden unde vakene todrunken. Unde alse de win quam in den man, do sede wol twighe edder dryghe de vorsereven her Oleff, wo de here koning nu wol twe daghe were weset vortornet unde gegrettet, men de vuek were nu gar, unde yd scholde wol anders werden. Aldus gingen de stede samentliken dessulven dages uppe dat slot uppe den langhe[n] sael. Dar was de here koning myt syner dryger [275] riike redere, gheystlik unde werlik, unde leet de stede vor ziik kamen, de he gutliken unde leffliken entfing. Unde dar weren de stede noch begherende, dat sin gnade wolde den steden confirmeren de privilegie uppe Zweden unde Norwegen, unde darsulvest laes mester Johan Hertze dat langhe gude privilegium uppe de riike vorscreven in dem dudeschen unde de archibiscop van Lunden hadde in syner hant dat vidimus in dem latine, 1 unde dat ludde overen, unde helt so vele gudes an ziik, alse alle andere privilegie uppe de vorscreven twee riike inneholden mochten. Ok worden darsulvest gelesen twe copien, alse koning Erik den steden de vorscreven privilegie uppe de erbenomeden riike hefft bestediget. So dat in lateste de here koning in jegenwardicheit syner dryger riike redere dorch her Otten Nykelsson den steden leet zeggen, dat he umme woldaet, de de stede by em gedan unde bewiset hadden unde noch doen mochten, so wolde he den steden de privilegie uppe Zweden confirmeren; men alse van der confirmacien wppe Norwegen, dar kunde he nicht ane doen, wente de archipiscop van Drunten unde her Oleff Nyke[l]sson, voget to Bergen, weren dar nicht, unde de hadde vele unde meynygerley tosprake to dem copmanne to Bergen. Hirup de stede ziik bespreken unde quemen wedderumme unde dankeden dem heren koninghe hochliken darvor, dat he en de privilegie uppe Zweden hadde confirmeret, und weren noch hochliken unde denstliken biddende, dat he en de privilegie uppe Norwegen wolde confirmeren. Dergeliken weren de erbenomede her archibiscop unde de voget dar nicht, dar schelde en nicht ane, en noghede wol darane, dat dejenne de privilegie mede bezegelden, de dar jegenwardich weren; hadden ok de voget unde copman unwillen tosamende, dat kunde sin gnade mit den steden wol vorliken. Hirover villen vele unde langhe rede, do dat in[t] lateste de here koning leet zeggen, he wolde ziik beraden wente to morgen.
16. Item aldus quemen des sonnavendes 2 de heren van den steden wedder vor den heren koning, de se echter gutliken entfing, unde dorch heren Otten Nykelsson den steden leet zeggen, dat de here koning umme der stede bede unde begerte willen unde umme ere woldat willen den vorscreven steden ere privilegie uppe Norwegen wolde confirmeren. Dergeliken unde vurder zede [he], leve heren, wy Denen danken jw alles gudes unde gy sint unse guden unde leven nabere. Aldus dankeden de stede do dergeliken.
17. Item dosulvest worden vor dem heren koninghe overgegheven etlike klaghe unde gebreke, sunderges de gebreke des copmans in Schonessyden, alse to Mellebogen, Drakor unde alumme, unde ok des copmans to Copenhaven. Item was dar ok mede de klaghe des copmans to Bergen [276] over den voget darsulvest, alse de copman latest den sendeboden hadde geschreven. 1 Men de anderen vele klaghe, de hadden de alderluden des copmans vorgeten unde wolden se noch na overgheven. Aldus nam de here koning de claghe in de hant, der vele weren, wol dre arkes vul, unde zach darin unde sede, he wolde den steden hirup en antwert gheven.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
19. Item kregen de heren sendeboden van der confirmacien wegen enen drepliken inval, wente de here kenseler sodanne vorscreven confirmacien under des heren koninges ingezegel allenen wolde vorzegelen, dat de stede so nicht wolden annamen sonder der riike redere dat mede vorzegelden; unde zede[n], se hadden van eren oldesten anders nicht in bevel, sunder dat se de confirmacien scholden nemen in aller mate und wise so koning Erik de vorzegelt hadde. 2 So dat her Otto Nykelsson van den steden hirumme wart gesproken, de dat by den heren koning so brochte. So dat de here koning des sondages vor sunte Michael 3 reet tor kerken, dar syn hoffgesynne vor gynck, unde de here koning vant by dem weghe stan de sendeboden van Lubeke, den he de hant dede unde gutliken entfing, unde sede na dat se weren rede. Darto antwerden se, wanner sin gnade [behagede]. Do sede he: Gy scholt noch vor myt uns eten. Unde darna volgede vort de vorscreven her Otto Nykelsson, de sede: Leve heren, ik hebbe dem heren koninghe jwe begertte gheven to kennende, dede zecht hefft, me schal jw de confirmacien uppe beyde riike gheven under der redere ingezegel na al jwem willen. Unde dit alle is geschen van schikkinghe unses leven heren Godes, wente etlike der rykere redere wol scholen gesecht hebben, hadde me nicht gevruchtet koning Erike, me hadde der confirmacien nicht gekregen; so veler quader orruner ut den riiken Zweden unde Norwegen, dat dar nicht aff hadde geworden, wente to densulven tiden konig Erik hadde wol 7 zegele werafftich Uggende by Mone, unde de ok airede deden togrepe unde schaden.
20. Item des mandages vor sunte Michael 4 to 9 in de klokke, do weren tosamende upme groten sale de heren sendeboden myt dem heren koninghe unde syme rade, unde darsulvest begerden de heren sendeboden en antwert uppe sodanne vele klachte unde gebreke, alse de stede hadden dem heren koninghe overghegeven unde de dar jegenwardich weren unde ok de here koning in der hant hadde. Darumme de here koning sprak unde dorch her Otten Nykelsson den steden leet zeghen, dat de klachte unde gebreke vele weren unde de syne ok vele over der stede undersaten hadden to klagende unde de here koning nu in Sweden wolde unde nicht en wyste, wanner sin gnade wedderqueme, wolden darumme de stede dat affbeyden, so wolde sin gnade darto van syme rade etlike vogen, de myt [277] en alle ding moehten handelen, so dat alle artieule unde klaehte in fruntschup edder mit rechte mochten werden gescheden. Darumme de stede spreken unde zeden, dejenne, dar se tosprake unde klaghe hadden, alse her Olleff Nykelsson, Peter Oxe unde mer andere, de weren dar nicht tor stede, men wolde de here koning uppe bequemen tiiden unde beleghenen daghen se vorboden, wanner he wedderqueme ut Sweden, unde den dach den steden vorschreven, lichte de stede dat denne wol besenden. Darumme de here koning sprak unde was des wol tovreden, unde wolde den steden den dach vorschryven, 1 uppe dat ens sodanne gebreke moehten werden geendiget, wente yd langhe hefft ghewaret.
21. Item alse denne de stede vorsereven uppe den voghet to Berghen, her Oleff Nykelsson, grote klaghe hadden van wegen des copmans darsulvest, welke klaghe nicht worden geendiget, so vor is beroret, darumme weren de erbenomeden stede van dem heren koninghe begherende enen openen breff, ludende aldus:
Cristoffer van Godes gnaden etc. allen unde enem isliken, den desse unse opene breff vorkumpt, seen edder horen lesen, don witlik unde openbar betugende, dat wy uppe datum desses breves umme denste unde sunderger woldat willen, de uns unde unsen riiken bewiset hebben de ersamen stede van der dudesehen hense, so hebbe wy den vorsereven steden confirmeret unde bestediget al ere privilegie, frygheit unde rechticheit, de se in unsen riiken Zweden unde Norwegen van unsen vorvaren gehaet hebben unde noch hebben, unde de wy myt unsen rederen ok endeles gehort hebben. Hirumme bede wy allen vorsereven unde sunderges unsen vogeden, amptluden unde undersaten unser vorsereven riike, dat se de erbenomeden stede unde ere borghere, coplude, ampte unde al de in der dudesehen hense begrepen sint, laten unde beholden by al eren vorsereven privilegien unde se darenboven nicht bezwaren, by unsen unhulden, wente wy myt den vorschrevenen steden uppe daghen unde tiiden, de wy en vorschryvende werden, alle klaghe unde gebreke, dede under den unsen unde en mogen wesen, willen vorscheden. In tuchnisse der warheit so hebbe wy unse secret gedrukken heten benedden an dessen breff. Gheven uppe unsem slote to Copenhaven, des sonnavendes vor Michaelis, anno etc. 45.
Welken vorschreven breff de heren sendeboden in des heren koninges hemeliken kameren in jegenwardicheit klener personen syner rederen ut Beygheren leten lesen, unde den he wol haff belevede. Yodoch so wart de breff getoget vor der riiker redere, dar beyde Denen unde Beygheren weren unde wart dupliken averwegen, wente de redere alle over dem breve sere weren bekummert, wente de stede des breves anders nerghen umme begerden men umme vredes willen alumme twysken des heren undersaten unde den steden sunderges in Norwegen, dar de voget alle daghe den copman overvallet, darvan hchte mort unde doetslach mochte enstan. Aldus [278] wart de here koning myt den synen des to rade, dat he boven syne confirmacien nene opene breve wolde gheven, men he wolde gerne enen breff an den vorscreven voget to Berghen schryven, 1 aldus wo dat sin gnade lateste were wesen to Alholm, dar de stede de confirmacien begerden, dat he vorlengende wente to syner hochtiit, dar de stede nu weren unde beden noch dergeliken, de he hadde getovet wol 14 daghe lenger, den he se hadde bedaget, unde hadde nu en ere privilegie confirmeret, darumme wolde he, dat he de stede unde den copman to Bergen lete by alle eren privilegien, rechticheyden unde loveliken wanheyden, wente he den steden hadde togesecht, dat he myt den steden wolde daghe holden unde alle geschele unde gebreke myt en denne tom ende richten, dat darumme alle ding in gude stan scholden etc.
22. Item dessulven dages worden vor dem heren koninghe lesen de confirmacien der privilegie Zweden unde Norwegen bezegelt, de he den steden hetede overantwerden. Unde se mosten dem canceller darvor gheven 100 rynesche gulden, de de van Lubeke betalden de helffte, unde noch darenboven gheven den underscryveren 2 lichte gulde, dat ander geld, alse 50 fl. betalden de andere vyff stede, en islik 10 fl. renenses. Unde de privilegie nemen in vorwaringhe de van Lubeke.

137.

Kong Christoffers brev til Bergen om stadfæstelsen af hansestædernes privilegier. 2
A. Afskrifter fra 16. aarh. af Bergens exemplar: 1. i danske RA, Khavn (Hansestæderne A 1250 ff) et foliohefte bl. 16. — 2. i norske RA, Chr.a (diplomsamlingen). — 3. i AM 330 fol. bl. 129 a—130 b efter den af Nils Bereldssen, Geble Pederssen og Peder Huitfeldt vidimerede afskriftsamling (se no. 55 D). — 4. i danske RA (Norge no. 41) med 16. aarh.s ortografi.
B. Afskrift fra 15. aarh. 2. halvdel af A i Codex Tunsbergensis (KBibl., Khavn, ny saml. 1642 4°) bl. 238 b, hvor brevet ved en af skriveren foretagen rettelse i forelægget er adresseret til Tunsberg; nedenfor aftrykt under B. Jfr. CHRISTENSEN, Unionskongerne s. 106 note 3.
C. Oversættelse af A: 1. i KBibl., Khavn, ny saml. 1554 d 4° bl. 63 a. — 2. sammesteds, ny saml. 979 fol. bl. 49 a. — 3. RBibl., Stockholm, Island. papper fol. 118 bl. 34. — 4. UBibl., Chr.a, 370 fol. bl. 32. — 5. Bergens museum 11 fol.
Trykt: HUITFELDT DRK s. 838, kvartudg. IV 676—77. PAUS, Forordninger s. 265 (efter C).
Kjobenhavn 1445, 26. oktober.
[279] 
A 1.
B.
Wij Cristoffer mett Guds nad Norigis, Danmarckis, Suerigis, Wendis oc Gottis konning, pallatz greeffue paa Riin oc hertug i Beieren, helszo[m] allum them indlenskom oc wtlenskom, som bygge oc boo i Bergen, [baade] a warandom oc tiilkommandum, kierlige mett Gud oc wor nade oc kundgiørom eder met thessze b wore breeffue, att wij mett wort raadz raad, som nw her neer ossz c waare i Kiøbnehaffn d wdj e wortt brullop, 1 haffue stadfæst them tyskom kaupmonnom f aff henszen g the gamble oc rette priuilegier, som wore forældre, konunger i Norige, godar amining[ar], h them iaff alder giffuit haffue k effther them forordum, som wurdelige fiirstinna drottning Margreta, Gudt henne siell 1 nade, oc konung Eriichs breff therom wtwiszer, tha mett them skiilmaale, matt wor oc wors krone n rætt oc rettighet wbehindrat, wkrencht oc wforszmaat o landzens lag, pstader rettar oc alle wore foreldre, konunger i Norige, rettabøtther szua oc wor eigen q breff, 2 som wij sielffwe r haffuom ther om wtgeffuit, oc all Norigis friig- [280] het oc priuilegia wskadda, wtalmada oc wforniddrada, effther thij som huart [eit] a fore seg wtwiszer i allom sinom greinom oc articulis, szua att for ne Tysker b aff henszen følgia theira gambla oc rette priuilegie c oc lite lantzlagen, end waar[e] d wndersatte j Norige følge og niota Norgis lagom oc theira friighet oc pri¬uilegia. En godom gamblom oc nøtteligom siidwana e williom weer att fylgder oc vphalden sze a bode halffuer; f en all wlag, wskellighet oc skadelig siidwaniæ wortz g riigis willie wij altingis h afflagt haffue i a bode halffuer oc altingis k wnøttom l oc tiill inthet giørøm mett thessze wore breffue, szaa att lag oc rætt, friidt oc kierlighet haffue huer mett androm. Thij forbiodom wiir fulkommeligen intlenskom som wtlenskom, Norønom m som Tyskom, allom oc huariom fore seg, vnder wort høigiste budt her effter ther wtoffuer træda eller n gera eller nogre lutter att hanttera a mote thessza wora skipan oc alle andræ baade nye oc fornæ, som scriiffuat staar, wnder wor kon¬gelige heffnn oc wreide, oc ther tiill suara effter thij, som lagen o ther om wtwiszer. Datum castro nostro Haffnis feria 3 a proxima ante diem beatorum Simonis et Jude apostolorum, anno Dominj mcdxlv, nostro sub secreto. Wi Cristoffer met Guds nadhe Noregs, Danmarks, Sweriges, Wenda oc Gota kunung, palatz greffue yppa Riin oc hertogh i Beyiern heilssom ollum jnlendzskom oc vtlenzskom, som byggiæ oc boo j Tunsberg, s badhe warandis oc tilkomandes kierlika met Gudh oc war nade oc kungiorom þet yder met þesso waro breffue, at wi met wars rikes radz radh oc samthykt, som hær nu neer oss war i Kaupmannahamfn i wart brølopi, haffue stadhfest þem tydzskom kaupmannom aff hænzsen þau gambla oc retta priuilegia, som ware forældre kunungar j Norie þem aff alder geffuit haffua, þo epter þem forordhom, som vyrdeligh førstina drotning Margareta, Gudh hennar saal nadhe, oc wars faders t kunung Ericks breff vtuiser þer vm, oc to met þem skilmala, at war oc vars krone ret u oc rettigheit vforhindrath, vkrenkt oc vforsumedt landzsens lagh, stadharens (o: stadhar rettr) oc alla wara forælrar, kunungar i Norie, godher aminningar, rettarbøter oc rikes friheiter oc privilegia vskadde, vtalmada oc vfornedradhæ swa at (o: oc) war eighen breff, som vij sieluæ ther wm vtgiffuit haue, efter thui som huart hit før sik vtuisar j allom sinom greinom oc articulis, swa oc (o: at) forscrefne þydzsker af henzsen fylghe þeira gambla oc retta priuilegia oc lite landz laghen; en ware vndersate j Norie følghe oc niote Nories laghum, friheit oc priuilegia; godhum gamblom, nyttelighom oc vskaddom sidhuana wiliom wi at fylgder se oc vppe hallen a badhæ halffuor; en all vlagh, vskelligheit oc skadelighæ sidhwanie wars rikes wiliom wi allunges aflaghd hafua a badha halfuor oc allunges vnyten oc til encktes giørum met þesso waro brefue, swa at lagh oc ret, fridh oc kiærligheit haue huar met adrum. Thy forbiodhum wer badhe inlendzskom som wtlendzskom ollum, Normonnom som þydzskom, vnder wart høgesta bodh her efter ther vt offuer at trædha, bruka æder giøra eda nokan luter at hantera a mote pessar ware skipan oc alle andre, som forscreueth staar, vnder war konunglighe hæmffd oc wredhe oc ther til sware efter fmi som logh þerom vtuisar. Datum Haffniæ anno Domini 1445.
[281] 

138.

Vidnebrev om, »at herre Hartwigh Krumedigh, 1 høfuidz man vppa Akershus, skyldade herre Sigurdh Joonsson, som fyr var høfwidhz man vppa Akers hus, fore sa mykit miol, som han hafde fengith af hustrv Sigridho, Olaff Bugx 2 moder, ok wm ein skytte bath, ok wm alle the rente, som herre Sigurdh hafde wpp boreth aff Akers hus wegne, sidhen herre Hartwigh war Akers hus antwa[r]det j Køpenhamn, 3 ok fore thet at Akers hus war ey saa welbispiseth, som herre Sigurdh thet anamade aff Andres Wlf; ther fore skal herre Sigurdh Jonsson giffua herre Hartwigh til spisen til slotzsens bihoff fem tunnor lagx, v kyyr, v pund malth ok miol ok ein blakken fola; skule thesse a fyrskriwet stykke bitalet wæra innen thette fastelauent nw komber; at tesse lokno skal kuith wæra all reikning skap mellom herre Sigurdh ok herre Hartwiks a slotzsens wegne her til wppa Olaffs Bvkx ok hustrv Sigridh wegne, ok ther b medh c thoko the hondom saman ok kystos fore munnen ok sagde hwar androm vinskap ok kerligheit ok quith all reikningh skap theire j mellom til thenne dagh.» Oslo 1445, 25. november.
Original paa pergament i danske RA, Khavn.
Trykt: DN II no. 766.

139.

De norske rigsraader erkebiskop Aslak, biskop Olaf i Bergen, Alf provst sammesteds og ridderne Olaf Nilsson, Erlend Endridsson og Erik Sæmundsson »ex parte omnium consiliariorum regni» til Vilhelm Sinclair, jarl af Orknø: Da han i et brev til dem har ytret, at han vil besøge kongen, har de besluttet at holde et raadsmøde i Bergen St. Hans 1447, hvortil han indbydes, og hvor han sandsynligvis vil møde kongen, da rigsraadet i underdanighed har anmodet denne om at besøge mødet. 4 Bergen 1446, 26. september.
Afskrifter i Bergens bispestols kopibog Barthol. IV (E) 318—20 og 628 —29 og blandt Arne Magnussens apographa, UBibl. Khavn.
Trykt: THORKELIN, Analecta s. 133—34. DN VII no. 432.
[282] 

140.

Beretning om forhandlinger og beslutninger paa et møde i Kjøbenhavn 1447, 26. juni—7. juli, om forandringer i retterboden af 1444, 4. december (no. 130) og hr. Olaf Nilssons klager over de Tyske i Bergen. 1
A. Foliohefte, der oprindelig bestod af 18 blade, af hvilke nu et, mellem 26 og 27, er bortskaaret, i danske RA, Khavn, Hansestæderne A 1330—1535 (tidligere Thotts samling 823 fol.), se CHRISTENSEN, Unions- kongerne s. 433. Det er her aftrykt i sin helhed med tilføiede paragraftal.
B. Receshaandskrifter i ratsarchiv, Wismar.
Trykt: efter B HR II 3 no. 311—12; efter A delvis hos CHRISTENSEN, Unionskongerne s. 434—46.
Recessus de Copenhauen anno etc. Xlvij o post natiuitatis Johannis baptiste.
Anno etc. mcccc° xlvij° des sondages v[or] a sunte Johannis baptisten dage siner gebord, des morgens vmme x, do segelden de ersamen her Wilhelm van Caluen, borgermester, vnd her Johan Luneborch, radman to Lubeke, van der Trauen na Kopenhauen, alse se dar van der gemenen stede wegen weren togeuoget mit der vam Stralessunde, Rostock vnd Wismer sendeboden 2 vmme to weruende vor dem heren konige Cristoffer b sodanne brekelicheit, alse deme gemenen copman van den jnwoneren der ryke Dennemarken, Sweden vnd sunderges in Norwegen alletyt vnd dagelix weddervoren, vnd quemen to Kopenhauen des midwekens 3 namiddage vor dem vorscreuen sunte Johannis dage. c
[283] 
1. 1 Item des mandages a 2 na dem vorscreuen sunte Johannis dage ghingen de vorscreuen der stede sendeboden mit namen: van Lubeke her Wilhelm vnd her Johann vorbenomet; vam Strallesssunde her Tzabel Segeuryt, borgermester, her Hinrik Stenwech, radmann; van Rostock her Peter Hanneman, borgermester, her Clawes Lubekerman, radman; van der Wismer her Peter van Borkel, b her Hinrik Lange, radmann, to Copenhauen vor den heren koninge vnd sine redere vp dat slot ere werue to weruende na beuele der vorscreuen gemenen stede; des hadden se ene credencien bref mede, den de vor benomede her Wilhelm van Caluen dem heren koninge Cristofer mit rechter werdicheit odmodtlichliken vpantwerdede.
2. 3 Item alse de here koning sodannen credencien breff hadde horet lesen, quemen der erbenomeden stede sendeboden wedder vor sine gnade, dar de erbenomede borger mester van Lubeke van wegen der gemenen henze stede na erbedinge der stede williges denstes to c anhoff (for: anhoff to) weruende d vnd sprak: Jrluchtigeste hochgeborne furste, gnedige here, de gemenen stede van der dutschen henze, nu kortliken binnen der stad Lubeke to dage vorgaddert, hebben vns by iuwe koninglike gnade ges[ch]icket toweruende vele gebreke, hindernisse vnd wedderstal, de vns vnde vnseme copmanne in iuwer gnaden ryken vnd sunderges in Norwegen van her Oleue Negelssen, iuweme vagede darsulues, jegen vnse priuilegie, rechticheide, vryheide vnd olde wonheide, der wy van konigen to konigen beth her to hebben gebruket, vnd de vns iuwe gnade ok so hefft confirmeret 4 vnde bestediget, dagelix bescheen, vnd sin van iuwen koningliken hochwerdicheiden denstliken begerende, otmodiehliken biddende, dat iuwe gnade den suluen steden vnd dem copmanne vmme sodannen wedderstalt der priuilegien rechtes ouer den genanten hern Oleue Negelssen wilie behelpen vnd so voruogenn, dat den e steden vnd dem copmanne sodannes f nicht mer en beschege, men dat se by eren priuilegien, vriheiden vnd rechticheiden mochten bliuen, der se dar transumpte efft vidimus in g latine besegelt vnd im dutschen vnbesegelt h hadden, 5 biddende sine gnade, dat he de wolde horen. i Dar to de k here koningk leet dorch den gestrengen hern Otten Negelssen, rittere, antwerden, dat men en sodanne [284] transumpte a bij zick wolde laten ouerseen, se wolden se ene wol wedder auerantwerden. Darumme zyck de stede bespreken vnd volgeden dem heren koninge darjnne na sinem begerte.
3. 1 Item alse de vorscreuen here konigk vnd siner ryke redere an- geseen hadden de lenge vnd uelheit der vorscreuen transumpte, leet de here konig der stede sendeboden wedder vor zyck komen, dar her Otte Negelssen, de do des koninges wort heelt, vtsede, de transumpte weren langk, se en konden se kortliken nicht ouerseen, se mosten dar mer tijt to hebben. Des ene auer wart geuolget. Dar sede vort desulue her Otte, dat de dutsche copman wol vnd uele konde clagen, vnd sines heren gnaden armelude konden nicht clagen, darvmme hadde se des tachter. b Vnd sede vort, dat de stede ere clage van des gemenen copmans vnd erer wegen in scryfften scholden ouer geuen, der gelcken c scholden sines heren gnaden voged vnd de sinen don wedderumme, dat der stede sendeboden d annameden.
4. 2 Item des midwekens dar na, nameliken jn sunte Peters vnd Pawels auende, 3 quemen der genanten stede sendeboden des morgens na achten to Kopenhauen up des dornes kerhoff, dar des genanten heren koninges rad, mit namen her Otte Nigelssen, mit sinen medekumpanen quemen to samende. Dar de velebenomede her Wilhelm anhoff vnd sprak: Leuen heren, alse latest dat aueschedent vor vnses heren koniges gnaden is gewesen, dat wij des copmans vnde vnse clage in schrifften scholden ouergeuen, so scholden de sine don der geliken, aldus so were ere e scryffte rede, de wolden se gerne ouerantwerden, so verre f ene ere schryffte dergeliken wedder wmme auer antwerdet mogen werden. Dar to her Otte antwerde vnd sede, ere scryffte weren rede, vnd ouerantwerdede de scryffte her Wilhelme, de eme der stede scryffte wedderumme auerantwerdede vnd sede, sin gnedige here scholde darup antwerden in scryfften, vnd se scholden dergeliken in scryfften up sine ouergeuene schryfft antwerden.
5. 4 Item dar up antwerdeden de vorscreuen sendebaden na berade, scryfft vmme scryft ouertogeuende were ene nicht beuolen, vnd se en weren dar to ok nicht vtgereet, wente se en g hadden nine doctores mit zijck gebracht sodanne scryftlike antwerde to uorramende vnd to makende, men dat he mit sijnem gnedigen heren spreke, dat se muntlikenn dar up mochten antwerden vnde des to enem ende komen. Darumme her Otte weddergingk by sinen heren den koning.
6. Item qwam her Otte wedder vnd sede, dat sin gnadige here der stede sendeboden gerne vppe ere vnde der siner scryffte wolde horen.
[285] 
7. 1 Item des middages a vndermaltijt dessuluen midwekens bod her Otte vorbenomet den van Lubeke in de herberge, se en drofften b zyck up den dach nergen na richten, wente sines heren gnade konde up den dach zyck dar nicht to leddegen. c
8. 2 Item des vridage 3 na sunte Peters vnd Pauwels der werden apostelen d dage do quemen der genanten stede sendeboden des morgen to achte vuren e wedder vor den heren konig, dar de uelegenante her Wilhelm borger mester wedder anhuff, secgende: Gnedige here konig, alze latest dat aueschedent tusschen dem strengen her Otten Negelssen vnd ander iuwer ryke rederen van iuwer gnade wegen vnd vns der stede sendeboden is gewesen, alzo dat iuwe gnade vns muntliken up vnse ouergeuene artikele vnd gebreke willen horen, so sin wij nu hir odmodichliken biddende, dat gy sodanne vnse f gebreke willent horen lesen, g vurder dar in to sprekende, so des van noden is.
9. 4 Item darup leet de koning den sendeboden weddersecgen, dat he deme so gerne don wolde, doch uil dar en tusschen der van Kampen zake van des wegen, dat de here koning der van Campen liiff vnd gudere leet thouen, vmme dat etlike van Campen, so de here koning vnde de sinen seden, den heren koninge schipp vnd gud up de van Campen hadden entzworen, dat doch etliken sinen viende alze den h van Holland to scholde i hebben behoret, vnde de suluen bezweres k dem heren konige quitancyen van der thouinge hadden gegeuen, worumme l doch siner gnaden vndersaten tor Slus in Vlanderen werden gethouet, dar m de vorscreuen der stede sendeboden dat beste gerne inspreken, dat de here koning den van Campen sulker touinge wolde vorlaten; dar doch nin ende van wart besloten, men he wolde dar gerne up uordacht wesen. 5
10. 6 Item darna quemen der stede sendeboden vorscreuen, den de here koning leet vragen, alse se dar van der gemenen stede wegen weren, vorgeuende ere gebrekelicheit vnd biddende, dat he ene rechtes ouer sulke ouertreder der priuilegien wolde behelpen, efft se ok denne macht hadden, efft he to deme copman n vt der hense wes to clagende hadden, recht wedderumme dar to plegende.
Darup de genante her Wilhelm na gudem berade antwerde, de gemenen stede der henze hadden se dar gesand, dat se by den heren koninge [286] scholden bearbeiden, efft de stede vnde ere copmann by eren priuilegien, vriheiden vnd olden wonheiden mochten bliuen, a des se een gutlik antwerde, dat se wedder by ere aldesten machten bringen, begereden, men dar to rechte to gande, des hedden se nin beuel; doch were yemend, de to dem copman effte to den steden wes hadde to secgende, dat de queme edder sende in de stede b sinen vulmechtigen procuratoren, em scholde in den steden c allent wedderuaren, dat recht is.
Worup her Otte Negelssen van wegen des heren d koniges antwerde, dat men alle breke scholde richten, dar se beschegen, doch sin here scholde de sendeboden vnd ere gebreke horen, wes eme denne wedderumme wed- deruore, des worde me en ware; vnd sede vurder, alse sin gnedige here de konigk se hadde laten vragen recht vmme recht to nemende vnd to donde, dar se to antwerden, dat se nin beuel hadden zyck mit jemende in dat recht to geuende, so weret doch yo so, dat sin gnedige here den sinen allewege vulle macht in vruntschoppen vnd in rechte to uoruolgende sodanne zake, darumme se worden vtgesand, plege to beualende etc. e Hir up worden de gebreke van den ryke Norwegen gelesen in aller wise, se (?: so) de copman to Lubeke dem rade hadde ouergegeuen.
Dar up do her Otte van des genanten heren koniges wegen antwerde vnde sede, sin gnedige here vnd sin erlike rad hadden de gebreke der stede vnd des copman clage wol uornomen, vnd weret den steden bequeme, so wolde sin here koning vt sinem rade ethke dar to uogen in sulke clage to sprekende, dat de van den steden ok etlike darto uogeden. Also wart besloten, dat viue van yewelker syden de zake to handelende worden geuoget, alse van des heren koniges wegen ij bisschoppe vnd iij riddere, vnd van der stede wegen her Wilhelm van Caluen, her Johan Luneborch van Lubeke, van der Wismer her Peter van Borkel, f van Rostock her Peter Hanneman vnd vam Sunde her Tzabele Segeurijt.
11. 1 Item des sonnauendes 2 dar na quemen de vorgenanten deputirden van beiden tzijden des g morgens to achten vp des erwerdigen in Gode vaderes vnd heren etc. des bisschoppes to Selande binnen Copenhauen hoff to samende, dar de gedeputirden van des heren koniges wegen anhouen vnd seden: Leuen heren, alse vns vnse gnedige here de konig vnd iuw hefft bescheden jn sodanne artikele, punte vnd gebreke tosprekende, so moge gy iuw beraden, wat wij ersten vornemen touorhandelende; aldus beredden zyck de van den steden.
12. 3 Item na deme berade seden de van der stede wegen, nameliken her Wilhelm van Caluen, dat den steden geraden duchte wesen, dat men [287] de zake van Norwegen erst vorneme, dat den suluen des heren koniges gedeputirden ok so wol hagede. Darup worden de xxviij artikele 1 vorscreuen angehouen a to lesende.
13. 2 Item na vorhoringe des ersten b artikels, de anheuet vnd jnne holt, dat men alle stucke, de men plecht vp dem torge touorkopende, dat id darumme scholde bliuen, alse dat lachbok darumme vtwiset etc., 3 dat doch clarliken is tigen vele priuilegien van konigen to Norwegen gegeuen, dar van doch des heren koniges deputirden nicht wolden weten vnd wolden den artikel also hebben geholden, dar de stede ere berad upnemen.
14. 4 Item na dem berade sprak her Wilhelm van der stede wegen: Leuen heren, de erste artikel is rechte jegen vnse priuilegien, den moge wij nenewijs in uorkortinge dersuluen vnser priuilegien ouergeuen na iuweme sinne to holdende, vnd wij hebben ok nyn beuel in yeniger wise mit iuw in vnse priuilegie to disputerende noch olde louelike wonheide ouertogeuende, de doch uele van den vorscreuen artikelen den beiden en jegen sin; hir vmme moge wij dar by bliuen, darumme sin wij hir van den gemenen steden c gesand, denstliken biddende, dat men d vns dar bij wille laten, alse e se vns van konigen to konigen sin besegelt vnd vns ok van den heren konige Cristoffer sin confirmeret.
Worup de gestrenge her Egghert Frylle, rytter, van der gedeputirden des heren koniges wegen antwerde: Leuen heren, gij willen hebben priuilegie vnd olde wonheide; wat wille gy holden vor olde wonheide, edde wat is wonheit?
15. 5 Item dar up antwerde her Wilhelm: Leuen heren, dat, f dat men van langen jaren bouen priuilegien in rouweliker besittinge hefft gebruket, dat holde wy vor olde wonheit; so hebben de copmann vele der vorscreuen artikele gebruket na g older wonheit, alse se de ene na dem anderen hebben geuunden.
16. 6 Item hir up antwerde her Eggerd Frylle vorbenomet: Leuen vrunde, na dem secgende mochte gy vnd iuwe copman secgen, gy weren konig, voget vnd lochmann, vnd darna, dat vnse gnedige here nin part in dem lande en hadde.
17. 7 Item dar up antwerde her Wilhelm: Leuen heren, vnse stede vnd de kopmann begeren vnses gnedigen heren des koniges lande noch lude mit alle nichtes h nicht, vnd mochten se sinen gnaden vnd den sinen to willen vnd denste wesen, deden se alle wege gerne vnd begerdenn nicht [288] anders, wen dat se vnd ere copmann by priuilegien, vriheiden, rechticheiden vnd olden loueliken wonheiden mochten bliuen, vnd dat sine gnade sodanne vorberorde artikele wolde affdon.
18. 1 Item dar to antwerde de genante her Frylle, alle begripp were doch an beidentzyden affgedan, vnd dat ok mit alle vurder nin a besult (?: beslut) van der dedinge, de se dar nu handeleden, mochte volgen, men dat alle ding wedder scholde komen vnd wesen to eres gnedigen heren des koniges vulborde, vnd sede vordan, de steden leten zyck duncken, dat se vnd ere copman seer bezwaret worden, men se en wusten nicht, wo sines gnedigen heren vndersate vorunrechtet worden in dem vorscreuen artikele vnd in velen anderen dingen; hirvmme hadden des rykes rad van Norwegen vnd sin gnedige here ouergewegen nutte to wesende sulke vorscreuen artikele to holdende. b
19. 2 Item dar wart van beiden delen vele ingesproken, een yewelk vor sin deel, dat vele to lang were to schriuende, also tom latesten, dat der stede sendeboden menden, wolden se de artikele so hebben geholden, so stunde ene nenewijs vurder dar an to sprekende, vnd stunden vp vnd gingen van dem sale, dar se dedingeden, vnd bespreken zyk.
20. 3 Item do se wedder quemen vor, do seden se: Leuen heren, vns is ninerleie disputatie up sulke artikele mit iuw beuolen to holdende; wil vns vnd dem copmanne c vnse gnedige here de konige bij priuilegien vnde older wonheit, so vorsecht is, d laten, dat vordenen de stede e vmme sine gnade vnd de sine gerne; mach des auer nicht bescheen, des begere wy en antwerd, dat wy by vnse oldesten wedder bringen mogenn.
21. 4 Item darup antwerden des heren koniges gedeputirden vnd seden: Leuen vrunde, laten vns doch de artikele ouer wegen, wes dar mede is, dat vnsem gnedigen heren dem konige to kumpt, dat wy alle mogen kennen, dat de dar bij bliue, vnd wes iuw vnd iuwem copmane to kumpt, dat gy ok dar by bliuen; wor wy vns auer nicht mogen vordregen, dat dat bliue bestande bet vor vnses heren des koninges gnade, dar doch alle ding by blifft bestande up sin vulbord vnd der stede behaeh. f Ynd darup wart jn iegenwardicheit her Oleff Nigelssen, houedmans to Bergen, vnd des oldermans van Bergen in de vorscreuen artikele bet to dem xij artikele 5 vnder uelen worden gesproken up den vormiddach.
22. 6 Item des namiddages g na der vesper quemen de heren van beiden delen wedder to samende vnd horden de artikele in vorscreuener wise vort vt.
[289] 
23. 1 Jtem des mandages 2 dar negest uolgende quemen de vorscreuen heren auer van beidentzyden vp de vorscreuen stede to samende vnd nemen de vorscreuen artikele wedder vor, wo ment van beidentzyden dar mede holden scholde, dar se den gantzen dach auer vnder velen harden worden van beidentzyden ok van her Oleue vnde des copmans oldermanne vorscreuen mede to brochten, so dat se der vorscreuen arti[ke]le alle van beidentzyden up veer artikele na eens worden, de se vor den heren konig upschoten. a
24. Jtem des dinxedages 3 vormiddage quemen de heren wedder to samende de vorscreuen artike[le] na erer vordracht in nascreuener wise to horende vnd an de anderen artikele vorder to sprekende, der se noch nicht ens en weren vnd ok nicht b eens werden konden, men se schoten se alle vor den vorscreuen heren koning up den namiddach c to uorhandelende.
25. 4 Jn desser wise worden desse nascreuen artikele besloten vnd vor dem heren koninge gelesen up den namiddach:
  • Int erste alze vmme den munghat to bruwende: den mach de copman laten bruwen to siner behuff, men nicht vordan touorkopende. 5
  • Item vmme den beer vnd medetap: dar en schal noch en d wii zyck de copman nicht mede bekummeren, men dat se eren mede vnd beer vorkopen by tunnen. 6
  • Item vmme de jennen, de schelafftich werden, alzo dat dar broke van komet des heren koninges edder der stad rechte andrepende: dar schal vnd wii de copman dem e rechten horsam vnd behulpen wesen. 7
  • Item vmme dat des heren koninges recht werd nedderge- drucket etc.: dar schal de copman by varen vnd don, alse in dem negesten vorscreuen artikele wert beroret. 8
  • Item vmme mel, molt, beer vnd and er war etc. touorkopende: dat schal de copman holden na der tijt, f alzo hefft he guden cop, so geue he guden cop; hefft he duren kop, so geuen se ere ware dar na. 1
  • [290] Item vmme de ware, dat de nicht so gud en zij, alse se ouer hundert jaren etc., dar schald de copman aldus mede holden: dat lenne want meten bij der ellen, a sulffer b vorkopen to beiden enden heel, engelssch want scholen se to uuller lenge alse xxiiij ellen, waren vnd andere laken to beiden enden hel vnd vorsegelt en yewelk na sinem werde. 2
  • Item vmme den tokomenden man, de in de henze nicht behoret etc.: dar en schal syck de copman nicht mede bekumeren. 3
  • Item vmme dat lose, vnnutte volk etc.: dar schalt de copman ok so mede holden. 4
  • Item vmme den kram etc. is besloten, dat des copmans jungen vnd knechte ere spisserije vp erer c heren stouene mogen vorkopen na older wonheit; men queme en ander vnd brachte enen kram vnd ander nicht, de schal dar mede vt stan by der straten. 5
  • Item vmme de stockuissch gildinge vnd entfanginge etc. is besloten, dat de copman den stockuisch van dem Normann vt dem schepe vnd anders na beider behegelicheit mach entfangen vnd zyck ouer de gildinge gutliken na older wonheit vordragen; mogen d se zyk ouer de gildinge nicht vordragen, so nemen se dar vrome lude bij, e de se dar ouer vorliken, so id wontlik is gewesen. Doch in dessen artikel wolden se noch spreken. f 6
  • Item in de herde, vorde vnd oc (?: ee) g to uarende etc. js besloten, dat de copman nine copentschup dar h schal bedriuen, mer men dat he to siner egenen kost vnd behuff cope i vnd sine schulde in vruntschoppen vordere vnd hale, niner pandinge mit egener walt k to brukende, vnd wert l weme nod sine a schult mit rechte touorderende, de schal dem vogede to secgen, dat he eme rechtes behelpe. 1
  • [291] Item vmme dat holt to halende etc. js besloten, dat de cop¬man mach varen by den strand vnd halen holt mit willen der jennen, den he dat holt hefft affgekoft, edder der jennen, den dat holt to behoret, auer de schippman b mogen up der reise c holt halen ane broke. 2
  • Item vmme dat de copman sin gud vorborget losen luden etc., js besloten, dat de copman enem yewelken sine gudere mach vorborgen, wor eme dat geleuet. 3
  • Item vmme dat de copman leet buwen huse vnd schepe buten up der herde up sine egene kost etc., js besloten: werd dar we mede beuunden, de betere dat na rechte. d 4
  • Item vmme dat de Norman nicht so vry mach segelen etc., js besloten, dat en yewelk mach segelen up sine vriheit, so wol de Norman in de stede alse de copman in Norwegen. 5
  • Item alse vmme de winterlage etc. is besloten: wat lude de copman vnder siner kost wii beschermen, vnd de in de henze behoren, de mogen winterlage to Bergen holden. 6
  • Item alse vmme allerleie amptlude, de brokafftich werden, welk e dem heren koninge vnd der stat recht f andrepet etc.: we dar mede wert beuunden, dat de betere. g 7
  • Item vmme de wage, jm dutschen genomet de hauen, dat de gestoppet werde etc., js besloten, dat zyck een h yewelk dar vorware; i werd dar we mede bevunden, dat de dat betere. 8
  • Item k dat de munte wert vorargert etc., is besloten: l wert dar we mede beuunden, de betere dat na rechte. 9
  • [292] Item vmme den punder ete. is dem copman wol to willen, dat pundere vnd rechte wichte to Bergen werden geschicket. 1
  • Item alze de Norman dem copmann is schuldich etc., js be- sloten, dat de Norman dem copman schal betalen sine schult; kan he dat up ene tyt don, so en dorff he nine manige vurder liden, vnd mach sine gudere, wen he sine schult hefft betalet, vorkopen weme he wil. 2
    26. Item desse nascreuen punte bleuen vnbesloten: 3
  • Item vmme de stucke, de men schal up dem torge vorkopen vnd copen, dat sta vnd a bliue darumme, alse dat lochbok vtwiset, 4 dat doch recht jegen dat priuilegium is jnneholdende, dat de copman sine vitalije binnen vnd butenn Bergen mach copen. 5
  • Item vmme de schumakere vnd allerleie amptlude, dat de bliuenn, alse dat lochbok vnd des heren koniges breff vtwiset, 6 dat jegen gude olde wonheit is vnd rechticheit. 7
  • Item vmme etelware etc., 8 desse artikel is een mit dem ersten alse van den stucken up dem torge b etc.
  • [293] Item vmme den leitanger 1 etc., is een mit dem artikele van den ampten.
  • Item vmme de vtlendesschen, de ninen leitanger geuen 2 a etc.
27. 3 Item mit desse nascreuen artikelen clage de copman her Oleue Negeissen, vogede to Bergen, an van der bundere wegen in Norwegen, dar dijt nascreuen by den suluen artikelen js van des rykes rade vnd der stede sendeboden geslaten b ok up des heren koniges vnd de der stede behach:
  • Item van dem artikele alse vmme de, de vt dem rostomente segelen 4 etc., is besloten, dat men de jennen, de dat mer don, schal richten na lantrechte.
  • Item vmme den artikel van der doden gudere, de de vogede antasten vnd betalen dem copmann siner schuld nicht c etc., we d dat deit, de do dar vore so uele, e alse recht is. 5
  • Item to dem drudden artikele, alse efft yement breket in dat land recht etc., js besloten alse vmme den artikel vor¬screuen.
  • Item to dem artikele, efft jemend f nord wert vorsteruet edder leuet vnd bliuet sittende 6 etc., is besloten: hefft jenich copman effte Norman schulde to dem anderen, de schal dat vorderen, dar em dat jm rechten behoret, vnd dar schal ene nimand ane hinderen.
  • Item to den vefften artikele, alze wen de Norman vorsteruet, vnd de vrunde de gudere antasten g 7 etc., js besloten: we de gudere des doden antastet, de schal de schulde betalen, alze dat recht vtwiset; we dar ouer claget, dem schal de voget dar rechtes ouer wesen behulpen.
  • Item to dem sesten artikel, alze dat de bundere den serouers des copmans schepe vnd gudere tor hand vorspeen etc.: [294] we dar mede wert beclaget mit rechte, de lijde dar vor dat, dar vor behort.
  • Item to dem seueden artikele, a alze we sin lyf vorboret etc., dar schal men mede varen na jnneholde des lochbokes.
28. 1 Item na vorhoringe der vorscreuen artikele beden de heren van den steden den heren koning, dat he wolde horen ere priuilegie, dat anheved: Hakon van Gades gnaden 2 etc., dat dar wart van worde teworden gelesen.
29. Item alse dat priuilegie was gelesen, do seden de heren van den steden: Jrluchtigeste hochgeborn furste, gunstege leue here, iuwe konig- like gnade b vnd iuwe eddele rad hefft nu der stede vnd des copmans priuilegie wolgehort vnd vornomen, dat vns iuwer gnaden voruaren vnd mer priuilegie hebben gegeuen, de vns ok iuwe gnade mit iuwen eddelen rederen der ryke hebben confirmeret; aldus sin wy to iuwen gnaden van den gemenen steden gesand, so wij dat eer gesecht hebben, de van iuwen furstliken herlicheiden denstliken sin begerende vnd odmodichliken bid¬dende, dat gy se vnd eren copman dar, alse ze van oldinges sin gewone, by den suluen eren priuilegien, vriheiden, rechticheiden vnd olden loue- liken wonheiden willent laten bliuen vnd de vorscreuen artikele, de iuwen gnaden nu sind vorgelesen, der iuwe eddele rad vnd wij nicht ens werden konden, 3 willen affleggen, wente de suluen artikele rechte sin jegen vnse priuilegie vnd olde louelike wonheide, vnd bidden des iuwer konigliken gnaden gnedige antwerde, dat wy wed bringen mogen by de jennen, de vns vtgesand hebben.
30. Item na langem berade sprak her Otte Negeissen, ritter, van sines gnedigen heren des koniges wegen vnde sede: Leuen vrunden van den steden, min gnedige here koning vnd sine eddele rad hebben iuw to guder mate woluornomen; alse gy seggen van juwen priuilegien, so hebbe gy hir laten horen enen breff, sunder was doch min gneder c here wil den steden ere priuilegie vnd olde louelike wonheide deger vnd al mit gantzem willen, alse he de hefft confirmert, holden vnd hebbe de ok ny vorbroken. Dar eme de stede vruntliken vmme danckeden vnd seden, dat se dat so gerne by ere oldesten wolden bringen, de dat ok vmme sine konigliken hochwerdicheit gerne vordeneden, wor se konen vnd mogen. 4
31. Item do sede her Olaff Negeissen, voget to Bergen: Leuen heren van den steden, vmme sodanne tosprake, de ik van miner vnd van wegen [295] mines gnedigen heren des koniges to dem copmanne van Bergen hebbe, begere ik, dat de mi hir vor minem gnedigen heren darumme jm a rechte antwerden.
32. Item darumme beredden zyek de stede vnd seden: Leue her Oleff, alze gy van dem copmanne seggen etc., so hebbe wij nicht in beuele vns in jenich recht to geuende, men wii vnse gnedige here de koning, darumme wij ok sine gnade gerne bidden, dar wene bij vogen vruntliken dar jn to sprekende, dar wille wy vns gerne mede beweren; dat her Oleue ok so wol behagede. Aldus beden de stede den heren koningk, dat he wene dar to van sinem erliken rade wolde vogen; des worden dar to geuoget de jenne, de by den vorscreuen artikelen hadden geseten.
33. Item des midweken 1 morgens queme des heren koniges rad vnd der stede sendeboden wedder to samende up des heren bisschoppes hoff to Selande. Dar anhuff her Eggert Fryle vnd sede: Leuen heren, alse tauende da aueschedent b vor vnsem gnedigen heren is gewesen vmme sulke tosprake, de her Oleff to dem copmanne vnd de copman wedder¬umme to her Oleue hefft vruntliken to sprekende, wat duncket iuw nu erst best vorgenomen, wer her Oleues edder des copmans ding? Also wart besloten, dat des copmans clage schode vorgan; aldus hoff de copman sine clage an.
34. Int c erste clagede de copman d van bere, hamborger vnde vismersch, e van Clawes Smedes schepe vnd gude vnd anderen velen geno¬menen guderen; dar her Oleff to antwerde: wes dem copmanne van eme vnd sinen knechten van guderen afhendich were gemaket, wor men dat konde vtrichten, dat wolde he dem copman edder sinen vulmechtigen pro-curatoren gutliken entrichten vnd betalen, wes he nicht betalet en hadde, ed were schepe, beer, meel, molt, was, werck, tallich, hude vnd slichtes, wat gudere de weren.
35. Item bedagede de copman her Oleue vurder, dat sin voget, geheten Clawes, dem copmanne sine sehap e to Bergen up der vrien straten hadde genomen.
36. Item so hadde her Oleff bouen des copmans f rechtes vorbedinge de copman laten rechtlosz leggen vnd ene voruestet, so dat de copman sines hues vnd gudes ouer den vorgangene winter na geruchte vnuelich vnd vnseker was gewesen. 2
37. Item dat dar beuoren hadde her Oleff den ampten iiij c guldene affgeschattet vnd ene ere ampte vnd neringe vorboden. 3
[296] 
38. Item elagede de copman, dat her Oleff des gemenen copmans breue, de se in dutsche land wolden gesand hebben, twie van dessen jare, alse in der vasten vnd na paschen erst geleden, hebbe laten nemen vnd uele mer anderer clage, de dar worden van dem copmanne geopent. 1
39. Item desse vorscreuen clage worden vnder velen zwaren worden geclaget vnd van her Oleue vnder velen worden vorantwerdet, so doch, dat se alle vngesleten bleuen bestande, wente her Oleff mende, dat he dat alle dem copman gedan hadde mit rechte.
40. Item alse desse clage al van dem copmanne weren vorhoret up den midwekene morgen, des namiddages nemen de heren her Oleues clage an. Aldus huff her Oleue sine clage an vnde sede: Leuen heren, alse gy des copmans clage hebben gehoret, so bidde ik, dat gy ok nu mine willen horen vnd vns in rechte darane vorscheden etc.
41. Dar de stede na berade to antwerden: Leuen heren vnd leue her Oleff, gij weten wol, wo dat aueschedent vor vnsem heren konig is gewesen; 2 in der wise wilie wij dar mede gerne inspreken, also worumme wy nicht eens konen werden, dat dat vor dem heren koningck kome vnd bliue bestande alse de anderen des copmans clage.
42. Darup anhuff her Oleff sine clage vnd elagede, dat se samhalt makeden, darumme des heren koniges recht wordrucket(!) 3 etc.
43. Darup antwerde de copman, dat se neen samhalt makeden, dar mede se des heren koniges recht, der stad recht noch jemende anders dachten to krenkende, men se wonden vnd weren alle tyt to samende to nimendes schaden, so vor secht is, men wolde we vns in hue vnd an gude ergeren, alse wy vakene van geruchte hebben vornomen, so sin wy wol to samende komen liff vnd gud to werende vnd nimande to argerende in jenige wijs, alse wy dat ok by liue vnd bij gud vorboden hebben, dat nimand jenigen uplop schode maken 4 etc.
44. Item elagede her Oleff van enem manne, de vt Norwegen were komen vnd were enem copmanne schuldich vnd qwam to dem copmanne vnd brochte em sinen wisch(!), vnd na veer edder ses dagen wart de schreuene Norman j weke sees dot gevunden 5 etc.
45. Item dar up antwerde de copman dar to, dat des doden vrunde hadden enen man dar umme up der stauen gehad, genomet Hinrik Liskauwe; mochten de vrunde ene mit rechte hebben gewunnen, dar en were se dem rechte nicht en jegen ane wesen, vnd mochten se noch mit rechte dar mede wene vinden, dar en deden se ene nenen hinder ane.
48. Item bedagede den copman her Oleff vmme sinen knecht Arwider, dat de copman ene hadde geuangen vnd eme sinen bart vtgetrecket vnde en wolden ene nicht to borge don, vnd vele meer zwarer punte van dem suluen vnder meer worden etc.
[297] 
47. Darup antwerde de copmann, dat de copman dat nicht beorlouet hadde to donde, vnde were bescheen sunde ahe sine wetenheit; men so he hadde vornomen, so were eme dat bescheen van den jennen, den he ere breue hadde laten nemen, 1 de de copman doch vakene wedder hadde geesschet, de eme doch nenewijs wedder mochten werden, dar doch ant- werd quam en jegen etc.
48. Item clage[de] her Oleff ouer den copman van wegen der bueer van Agetsyden, de de copman vor xiij jaren hebbe geuangen, gecluuet, gestocket vnd upgehenget by den dumen vnd anders ouelgehandelt vnd geschattet, vnd altomale vele mer anderer clage, de vele to lang hir jnne worden to schriuende.
49. Dar doch to desser vorscreuen clage de copman antwerde, dat a id beschach, dat en schipper was gesegelt van Hamborch mit b hamborgeren bere geladen vnd wasse c vnd scholde in Ylanderen hebben gewesen vnd qwam van windes wegen in Norwegen to Beerholme, dar he sin schip vorlosz vnd gud, doch bergede, wes he bergen mochte, vnd vorde dat in een schippe to behorende scipper Jessen, de van der Wismar was gesegelt mit wismarschen bere geladen vnd scholde to Bergen wesen; dar quemen de bundere to in nachtslapender tijt mit welde vnd grimmicheit vnd slogen em ij manne aff to d dode vnd wundeden den schipper sulff verde, so dat de schipper dar van starff, vnd nemen vt deme schippern e wedder, wes vt dem vorbleuenen schepe was geberget, vnd vele mer zwarer zake vnde clage, f dar se to antwerden; dat auer to lang were to scriuende, al se to clagen van enes Brabanderes wegen, des lochmans, jtem wo se mit wapen gan nacht vnd dach, ok wo de copman den Norman sine wiue vor entholde. 2
50. Item vele mer anderer zwarer clage brochte her Oleff ouer den copman, dar doch den copmanne nicht van was witlik, dar des heren koniges redere vnd der stede sendeboden beide delee leten vmme vtghan vnd beredden syck also, dat se her Oleues clage in vruntschop dar nicht konden shten, wente des heren koniges redere seden, dat dar zake mede weren, eren gnedigen heren andrepende, der se jn vruntschop nicht mechtich weren touorslitende.
51. Item hir vmme bespreken syck der stede sendeboden so, dat ene duchte geraden wesen, dat se syck van des copmans wegen to enthker vruntschop van den vorscreuen clagen wolden mechtigen, dat des heren koniges redere bearbeideden van dem heren konige vnd her Oleue ok [298] sulke vullemacht a to hebbende, vnd geuen dat den suluen des heren koninges rederen vor, dat ene wol behagede, vnd se annameden dat vor deme heren konige b so vorttosettende. c
52. Item des donredages 1 morgens to achten quemen de vorscreuen beiden dele wedder up des heren bisschoppes hoff van Selande, dar her Eryck Negeissen anhuff vnd sede: Leuen vrunde, alse ghisterne dat aueschedent is gewesen tusschen vns beiden delen, so dath wij vnsen wech d by vnses heren gnade vnd gy iuwen wech bij juweme copmanne wolden bearbeiden aller vorscreuen zake tusschen her Oleue vnd iuweme copmanne mechtich wesen to endende, aldus geleuet iuw so, wille wy de zake anheuen, vnd wes wij van den zaken nicht konnen vorsliten, dat wy dat bringen vor vnsen gnadigen heren den konigk to endigende.
53. Item hir up antwerden de stede e aldus nagudem berade: Leuen heren, vnse aueschedent was alle zake to enem gantzen ende in vrunt(!) by to lecgende.
54. Item darup antwerdede her Egghard Frylle, se weren alles dinges vulmechtich to enem vullenkomende ende vnd bat vurder orloff van sinen mederederen to sprekende vnd sede: Leuen vrunde, alse gy denne menen sulke clage vmme clage vnd antwerde vmme antwerde, alse wy van her Oleue Nigelssen vnd dem copmanne to Bergen hebben ghehort, jn vruntschoppen touorhandelende, so duncket vns nutte up iuwer alier behach sodanne artikele, der wy eens sin, stan to latende vnd nemen vor de zwaren punte alse van den schomakeren, den bunderen up Agetessijden, den tohopelop vnd andere punte vnsen gnedigen heren den konig vnd sin recht andrepende.
55. Item darup antwerden en der stede sendeboden naberade f aldus: Leuen heren, gy secgen van den schomakeren etc., so mach iuw doch wol vordencken, dat wy latest mangk den xxviij artikelen, de der Oleff vp den copmann to Bergen hadde gesettet, etliker artikele vneens weren, de wy vor vnsen gnedigen heren den konig schoten, dar een artikel 2 mede was de schomakere vnd andere ampte to Bergen wesende anrorende, so dat gy do menden, alse gij noch don, so wij vornemen, de ampte vnder iuwer bescherminge to hebbende, g vnd wij se vnder des copman s rechticheit to beholdende, darvmme wij vns do vnd mer artikele, so vorsecht is, nicht konden vorenen vnd quemen darumme vor vnses gnedigen heren de[s] koniges gnade, de wy anuillen van der ghemenen stede wegen odmodichliken vnd densteliken byddende, dat de sulue sine gnade de vor¬screuen stede eren copman vnd de ampte by priuilegien, rechtticheit vnd older loueliken wonheit wolde laten bliuen, dat he vns louede to holdende vnd enheel van der wegen dar niehtes nicht jn; 1 aldus verhope wij vns yo na sinem secgende dar bij to bliuende vnd de schomakere vnd de ampte vnder des copmans bescherminge, dar se beth her to sin vnder- gewesen, to beholdende.
[299] 
56. Item dar to seden des heren koniges redere vnder velen anderen worden, se hadden eres gnedigen heren macht wol to aUer reddelicheit, men siner lande vnd lude, de yewerlde vnder eme weren gewesen, der en mochten se zyck nicht mechtigen ouer to geuende, vnd hadden mennigerleie wort dar to, wo de suluen ampte by des heren koniges vogeden na vtwisinge des lochbokes weren gewesen, vnd en wolden zik ok erer nummer begeuen dar van to latende.
57. Item na gudem berade antwerden der stede sendeboden dar to ok vnder velen anderen worden, dat de ampte to Bergen ye van oldinges her vnder des copmans rechticheit weren gewesen, vnd se en hadden ok nijn beull de dar vt touorlatende. Dergeliken vmme de artikele, der se nicht eens weren geworden, de weren een deel in eren priuilegien opem- barliken vtgedrucket, de en ok nicht stunden ouer togeuende noch to lengende edder to kortende, vnd wolden dar vmme gerne vor des heren koniges gnade gan vnd horen, wat se van der wegen by ere oldesten wedder mochten bringen, dat des heren koniges redere ok so beleueden.
58. Item des namiddages quemen der stede sendeboden samentliken to Copenhauen up den nyen sael; dar was de konig mit sinen rederen vorgaddert, vnd her Eryck Negeissen huff an vnd sede: Gnedige leue here, alze iuwe gnade mi vnd andere iuwer redere dar to geuoget hadden mit den erbaren van den steden to uorhandelende sulke schele, de tusschen her Oleue vogede vnd dem copmanne to Bergen wesende, so hebbe wy alle etlike artikele besloten, de iuwe gnade na iuwer behegelicheit mach horen, darup doch de here koninge nicht en antwerde.
59. Item dar na sprak her Wilhelm van Caluen van der stede wegen: Irluchtigeste hochgeborne furste, gunstige leue here, alse wij iuwen konig- liken gnaden eer hebben geuen to kennende, dat vns de gemenen stede van der henze by iuwe gnade hebben gesand, odmodichliken vnd denstliken biddende, dat gy se vnd eren copman by priuilegien, en van iuwen gnaden confirmert, vriheiden vnd olden loueliken wonheiden bliuen wolden laten, dar to vns iuwe gnade antwerde, gy hadden vns de gerne geholden vnd wolden vns dar ok gerne by laten bliuen, dar vmme wy iuwen gnaden do gutliken danckeden van der gemenen stede wegen; 1 aldus vorneme wij nu van iuwen erliken rederen, dat se de ampte to Bergen vnder iuweme koningliken rechte dencken to hebbende, de doch yewerlde vnder des copmans rechticheide vnd der stede priuilegien bescherminge sin gewesen. Hir vmme bidde wy iuwe koniglike gnade van der gemenen stede wegen denstliken, dat gy de suluen ampte by dem copmanne vort vnd vns bij sulker olden loueliken wonheid willent laten bliuen.
[300] 
60. Item dar na na langem berade leet de here koning de stede wedder vor zyck komen. Dar stund her Oleff Negelssen, voget to Bergen, vnd sprak vppe densch: Gnedige here, de erbaren van den steden hebben mi vakene vorscreuen vnd to Lubeke tegen iuwe gnade bedaget; aldus sta ik nu hir vor iuwen gnaden vnd wil ene vnd enem yewelken vor alle tosprake rechtes nicht weigeren, yd ga an lyff, ere edder gud, dar schal iuwe gnade vnd de erliken sendeboden van den steden mine rechtere auer wesen recht to geuende vnd to nemende.
61. Item do sprak her Otte Negelssen: Leuen heren van den steden, hebbe gij her Oleue woluornomen? Do seden de stede: Neen. Des sprak en her Otte: Dat meen dutsch, vnd sede, dat sines heren gnade vnd sinem eddelen rade duchte, dat her Oleff vul bode alse vorscreuen steit. a Also begerde sines heren gnade vnd her Oleff wedderumme, dat eme van dem copmanne vnd den ampten to Bergen vmme den vplop, gewalt vnd vnrecht, dat em gescheen were, recht mochte wedderuaren; vort sede he van den ampten, de de stede menen, dat se ene tokomen, so menet ok sin gnedige(!), dat se eme tokomen, jn deme de suluen ampte wonen sunderges vp des heren koninges erden vnd moten eme alle jar wapen- schin don, vnd mines gnedigen heren koniges gnade des ok van den steden hefft besegelde breues(!), dat de ampte vnder b siner gnaden be- scherminge c scholen wesen. d Doch wil sin gnade dat mit den steden int recht setten, wer se by den steden scholen bliuen; alzo hebben de stede jenige priuilegie edder breue, de dat vtwisen, dat [de] ampte by dem copmanne scholen bliuen, so wil sin gnade se dar gerne by laten. 1
62. Item hir up beredden syck de stede vnd seden: Leue her Otte alze gy vns van vnses gnedigen heren de koninges wegen seggen, dat sin gnade hebbe besegelde breue, e vnd her Oleues wegen zecgen, dat zick her Oleff siner personen bede to rechte to aller tosprake, dar antwerde wij so to, dat de jenne, de vnses gnedigen heren koninges gnade dar to mit vns vruntliken dar intosprekende hadde geschicket, dar alzo hebben ingesproken, wes men weet f vtrichten kan, dat her Oleff vnd sine knechte dem copmanne aff hendich hebben gemaket, dat her Oleff dat dem cop-manne effte sinen vulmechtigen procuratoren wil vnd schal gutliken vornogen, wes nicht en is vornoget. g Vort alse gy secgen van vnseme gne-digen heren dem koninge, her Oleue vnd dem copmanne vmme sulken tohopelop, walt vnd vnrecht, dat eme were bescheen, recht mochte wedder¬uaren etc., dar secge wij aldus to, dat wy hir sin gesand van den gemenen steden mit ener credencie, de vnses heren gnade vnd sin eddele rad to guder mate wol mogen hebben vornomen, alse vmme sulke nye upsate, de her Oleff velebenomet up vnsen copmann hefft gesettet jegen der stede [301] priuilegie, vriheide vnd olde louelike wonheide, afftolecgende, vnd dat dem vnschuldigen copmanne sine affhendigen gudere gutliken moehten wedder werden; auer dat wij vns hir mit jemende jnt recht scholen geuen, des en hebbe wij nin beueel. Vortmer alse vmme de ampte, de vnse gnedige here de koningk vnder sin nornssche recht vnd de stede vnder des cop- mans rechticheit nemen to hebbende, a jn deme se lose lude sin vnd leddige knechte vnd in de stede vt der henze to hus behoren, vnd ok na dem een vnser priuilegie jnneholdet, dat vnse radlude, borgere, bure, denre, vndersaten vnd alle, de in vnser eendracht vnd rechticheit zin, scholen vrij wesen van aller bezwaringe, 1 dat doch vnse gnedige here de koning mit den steden jnt recht wii setten alzo: hebben de stede jenige priuilegie edder bezegelde breue vtwisende, dat de ampte vnder des copmans rechtic¬heit scholen bhuen, sine gnade wii se dar gerne by laten etc., dat wille wy gerne bringen by de jennen, de vns hebben vtgesand, wente wij nene- wijs mechtich sin jenigerleie artikele, de wy in vnsen priuilegien edder van older wonheit hebben, to korttende, to lengende edder ouertogeuende.
63. Vortmer seden de suluen sendeboden, dat darup alle don tusschen des heren koninges gnade, her Oleue vnd dem copmanne in gude mochte bestan, so lange sin gnade een antwerde van dessen zaken van den gemenen steden vorscreuen hadde entfangen, wente id were nu vp xiiij dage edder iij weken to donde, dat zyk b de copman nortwert moste reden.
64. Item darup antwerde de here koning suluen den steden, he en wuste mit dem copmanne nicht anders wenn leue vnd alle gud vnd were eme wol to willen, dat se up der stede priuilegie, rechticheit vnd olde louelike wonheit ere vorkeringe vnd copentschup vort to Bergen hantteren, doch eme vnd den sinen beholden, wes ene tokomet.
65. Item dar na woruen de heren radessendeboden vor dem heren koninge van den gebreken, de dem copmanne to Kopenhauenn vnd Anslo van den jnseten der suluen twier stede dagelikes bescheen, dar to de heren koning de sine schickede, sodanne gebreke des anderen dages touorhorende.
66. Item dar na woruen de van Lubeke ere sunderge werue, eren copmanne, borgere vnd andere zake andrepende, alse vmme den olije, den torne to Valsterboden, Hinrik Tzinden knecht vnd ander meer werue, dar se doch van ninem entlik antwerde konden hebben.
67. Item des vridages 2 dar na quemen de stede vnd de, de here koning dar to hadde geuoget, de gebreke van Copenhauenn vnd Anslo tohorende vnd dar jntosprekende, alse van Copenhauen jnt erste van der kumpanie, dar de borgere to Kopenhauen enen olderman gelik dem cop¬manne jegen olde wonheit insetten wolden, dar de stede nicht in vulborden wolden, men se wolden dat by ere oldesten bringen.
[302] 
68. Item so is en wonheit, dat de borgere to Kopenhauen mit dem copmanne in de vorscreuen ere kumpanie plegen to gande, vnd we dar nicht en quam, de moste halff schod betalet(!) na enem vormakeden wilkore, dar nu de borgere to Copenhauen enjegen uallen to geldende; so is vmme endracht willen van den vorscreuen des heren koniges rederen vnd den steden gesloten desse artikel aldus: we gedrinke, dat de betale.
69. Item so wart en artikel vorgeuen van dem wine touortappende, wat men dar aff schuldich is togeuende; de wart aldus besloten, dat de copman dar sinen win schal tappen a vp sine wontlike rechticheit sunder mer bezwaringe.
70. Item noch worden dar meer artikele vorgegeuen, alse van der wage dar ouermate ghelt van nemen, vnd we sin wegelik gud nicht leet wegen, dat dat gud vorbroken sal wesen.
71. Item steruet dar yemand van dutschen, dar nemen de rad den x peninck van, dat jegen de priuilegie vnde wonheit is.
72. Item we de gud bort auer bort schepen, de moten den haluen tollenn geuenn etc. Desse artikele alle hebben der stede sendeboden angenomen bij ere oldesten to bringende. b
73. Item so wart dar een artikel sunderges mit mer artikelenn van dem copmanne van Anslo vorgegeuen, dat de copman to Anslo na jnne- holde der stede priuilegie nicht mot copslagen alse ghast mit ghaste, 1 dat doch jegen dat priuilegie is, jnneholdende, dat de dutsche copman sin gud mach vorkopen, weme he wil etc. Desse artikel wart geschoten vor den heren koninge touorschedende, de dar to sede, dat de dutsche copmann to Anslo mochte copen vnd vorkopenn, doch den sinen nicht to uoruange vnd to hindere. 2
74. Item de domo regis. c
Paa originalens sidste side staar følgende indholdsfortegnelse: Recessus factus et habitus in Copenhauen anno mccccxlvij penthecosten in facto merca- torum in Norwegia contra Olauum Nixkelssen aduocatum ibidem et etiam racione aliorum defectuum vnacum querelis, priuilegiorum copijs et alijs scripturis eciam cum querelis aliarum ciuitatum.

141.

Kong Christoffers værnbrev for biskop Gunnar i Stavanger.
Original paa pergament i DAM, Stavangrensia fase. 43 no. 4.
Trykt: DN IV no. 901.
[303] 
Kjøbenhavn 1447, 14. juli.
Wy Cristoffer mæder Gudhs nadæ Norregs, Danmarcks, Suerigs, Wendis oc Gotis konungr, palantz greue pa Riin oc hertog j Beyern heilsom ollom lærdom oc leiktom, sem þettæ bref sea æder høyra, kiærlighæ mæder Gudhi oc waaræ naadhæ, kunniktgorandhæ, at wy hafwm tekit waarn ærlighen fadher oc heiderlighen herre, her Gunnar mæder Gudz nadh biscop i Stawanger, a oc heilagre Stawangers doomkirkiu, hans folk oc þienæræ, allæ hans klerkæ oc þerris folk, garder, eigner, skoghæ oc fiskæ i waaræ konunglighæ wern, weriu oc beskermilse, efter þy sem þett bref wtwiser, sem wy fyrmer biscop Audhone, 1 godrar ammyninger, som war biscoper i Stawanger, vntom oc gafwom, oc þett lioslighæ wtskyrer; þa stadfestom wy þett fyrnemdom biscope Gunnar oc [þau] b priuilegiæ, som wy oc waare forfædher hafa heilagre Stawangers domkirkiu vnt oc gifuet. Py forbiodhom w[y hw]arium manne i hwariæ stet, som hwar ær, honom, hans folk, klærkæ oc þerris folk, eigner oc goodz j nokre handem[aa]tæ hindræ æder vmakæ, swa framt a[t] þeir wiliæ æy sæthæ þær firir waræ konunglighæ rweidhe(!) oc hemdh, efter f)y [se]m fyrnems biscop Audhons wærner bref wtuiser, som wy jnsiglet hafuæ latet mæder waart maiesta[tz] jnsigle. 2 Datum castro nostro Haffnensi fferia sexta proxima ante diuisionem apostolorum, nostro sub secreto, anno Domini millesimo quadringentesimo quadragesimo septimo.
Under pliea: Dominus per se presente domino Ottone Nicolai. 3
Seglet mangler, og brevet er gjennemskaaret med to kassationssnit.

142.

»Cristoffer meth Gudhs nathe Danmarks, Sueriges, Norghes, Wendes oc Gode koning» etc. stadfæster kong Haakon V’s gavebrev 4 til Haftor Jonsson og hans arvinger paa Borregaard i Sarpsborg. Kjøbenhavn 1447, 9. september.
Segl: Kg. Christoffers sekret (se no. 124).
Original paa pergament i norske RA, Chr.a, næsten ulæselig.
Trykt: DN III no. 794.
[304] 

143.

Kong Christoffers nye privilegium for Rostock. 1
To originaler paa pergament i Rostocks rathsarchiv.
Trykt: Rostock, wöchentl. Nachrichten 1756 s. 45—46. Norsk Tidsskrift for Videnskab og Literatur I 270. DN VII no. 435 HR II 3 s. 236 note 1.
Heiligenhafen 2 1447, 22. oktober.
Wy Cristoffer meth Gudhs nathe Danmarks, Sueriges, Norges, Wendes oc Godes koning, palantz greue paa Ein oc hertugh i Beyern gøre widerlicht, at fore troscap oc goth welie, som the Rostockere oss beuist haffue, tha haue wy aff synderligh gunst oc nathe vnt oc tilladet, at the synderleghe fore andre mwe nyde frijhet oc goth fordhelsse i wore righe, oc thy haue wy vnt oc giffuet, swo lenge wor nathe tilsigher, alle køpmen aff Rostok, som wort righe Norghe oc synderleghe til Oslo oc Tunsbergh pleye at søghe, swodan frijhet, som her effter screffuet staar:
1. Først ath the schule nyde oc brughe alle priuilegia oc frijhet, som them aff oss oc wore forfethre skellighe giffne ære.
2. Jtem vnne wy, at for ne køpmen, som til Osloo, Tunsbergh oc Wighæn søghe, mwe frijt selghe oc købe gæst meth gæst oc holde oc haffue theres eghen kost oc bliffue ther om winteren ower til wynterlagh, 3 oc ther vpa bethe wy oc biuthe alle wore borghemestere, borghere oc menighet i forscr. ne stæther, at the for ne køpmen lade herberghe oc hws vpa leye for theres peninghe oc stæthe them swodan frijhet at nyde, som forscreffuet staar.
3. Jtem scule the oc mwe købe oc selye meth bønderne oc almwen i for ne stæther Osloo oc Tunsbergh oc mwe selghe theres køpmantzschap weth aln oc lijspund. 4
4. Jtem haue wy taghet for ne køpmen aff Rostok vdi wor synderleghe leydhe ok koningleghe beskerming oc forbiuthe alle [305] wore foghede oc embitzmen borgermestere oc menighet them her ower at møthe, qwælie eller vforrætte vnder wor koningleghe heffnd oc wrethe. Datum opido Helghehaffn crastino vndecim milium virginum, nostro sub secreto, anno Dominj mcdxl septimo.
Segl: Kong Christoffers sekret (se no. 124).

144.

Kong Christoffers stadfæstelse af Hollands, Zeelands og Frieslands privilegier i hans riger. 1
Original paa pergament i stadtarchiv, Zierikzee.
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III no. 487 a.
Kjøbenhavn 1447, 23. november.
Wy Cristoffer van Godes gnaden to Dennemarken, Sweden, Norweghen, der Wende vnde Goten koning, pfaltzgreue by Riin, hertoghe in Beyern, bekennen vnde don kunt myd desserne vnseme brieffe, dat vmme denste willen, de de inwonere van Hollandt, Zeelandt vnde Yreslandt vns vnde vnsen rijken in vorledenen tijden gedan hebben vnde hijr namals trueliken don scholen, so hebben wy van sunderliker gnaden vnde gunst con- firmeret vnde bestedeghet, confirmeren vnde bestedighen in crafft dess briefs alle der steede van Hollandt, Zelandt vnde Yreslandt vnde alle erer coplude vnde inwonere der sulue landen, de vnse rijke vnd lande besoken, alle sulke priuilegia vnde handfestinge, alse see hebben van vnsem vorfedern vulmechtigen koningen in Dennemarken, Sweden vnde Norweghen etc., dat ze de frigh beholden, geneten vnde bruken moghen to ewighen tijden, id were denne, dat ze zik teghen vns, vnse nakomelinge edder teghen vnse dreen rijken besunderliken vor breken. In quorum confirmationis ac approbationis testimonium secretum nostrum presentibus duximus appendendum. Datum castro nostro Haffnensi die beati Clementis pape et martyris, anno Domini millesimo quadringentesimo quadragesimo septimo.
Segl: Kg. Christoffers sekret (se no. 124).
[306] 

145.

Kong Christoffers leidebrev for de hollandske kjøbmænd, som besøger hans riger, der i tilfælde skal opsiges med et halvt aars varsel. 1
Original paa pergament i stadtarchiv, Zierikzee.
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III no. 487 b.
Kjøbenhavn 1447, 29. november.
Wy Cristoffer van Godes gnaden to Dennemarken, Sweden, Norweghen, der Wende unde der Goten koning, pfaltzgreue by Riin vnde hertughe in Beyern, doen witlik allen den jenen, de dessen breff zeen edder horen lesen, dat wy van sunderliker gnaden vnde gunst hebben geleidet vnde gheueliget, leyden vnde velighen in crafft desses breues alle de inwonere vnde koplude van Hollant, Zeelant vnde Vreslant, de vnse rike vnde lande soken willen, dat see vrygh vnde velich myt eren schepen vnde goderen in vnsen riken to vnde aff vngehindert to watere vnde to lande komen vnde ere kopenscop reddeliken alze vrome lude bruken moghen, tolne vnde alle andere vnse gherechticheit dar in vnuorsumet, vnde desse vorbenomede velicheit vnde geleide hebbe wy desse vorbenomede Hollanderen, Zeelanderen vnde Vreslanderen gnedichliken gegunt vppe vnse wedderropent; weret zake offt vnde wemme wy id denne wedderropen wolden, so schole wy en dat eyn halleff jaar touoren openbaren vnde witlik doen laten.
In ghetuchnisse disser vorscreuen puncte hebbe wy vnse secretum inghesegel hengen laten an dessen breff, de ghegeuen is vppe vnseme slote Coppenhaffne in Dennemarken na Gades borth dusent ver hundert, dar na in deme seuen vnde vertigeste jare in sinte Andree auende appostol.
Segl: Kg. Christoffers sekret (se no. 124).