Korpusfil: Diplomatarium Norvegicum, Samling 7, Christiania 1869

Digital corpus and dictionary of Norwegian Medieval Latin texts

Nasjonalbiblioteket 2019

Publiseres som del av digitalt tekstkorpus.

[1 aar1198] 
Pave Innocentius III tillader Biskop (Martin) af Bergen ved Kirkestraffe at tvinge de Kjøbmænd i hans Bispedømme, der handle paa Island, til at betale den sædvanlige Tiende.
Efter Orginal-Regesten i det pav. Ark., Reg. Innoc. III. T. I. an I. fol. 55. ep. 212. (Trykt i Baluzes Epist. Innoc. III. T. I. p. 117, hvor Dateringen er viii kal. Jun.)
Innocentius episcopus seruus seruorum dei uenerabili fratri . . Bergensi episcopo salutem et apostolicam benedictionem. Cum a nobis petitur quod iustum est et honestum, tam uigor equitatis quam ordo exigit rationis, ut id per sollicitudinem officii nostri ad debitum perducatur effectum. Sane sicut ex tua significatione comperimus mercatores diocesana tibi lege subiecti. cum eos negotiationis causa in Jslandiam transfretare contingit. decimas quas ecclesia tua percipere ab antiquis temporibus consueuit. contra salutem suam detinent eas reddere denegantes. Volentes igitur tibi et ecclesie tue paterna sollicitudine prouidere, fraternitati tue auctoritate apostolica indulgemus. quatenus mercatores ipsos ad persoluendas consuetas et debitas decimas si monitione premissa noluerint. ecclesiastica districtione sine appellationis obstaculo compellendi liberam habeas facultatem. Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam nostre concessionis infringere, vel ei ausu temerario contraire. Siquis autem hoc attemptare presumpserit indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum. Datum Rome apud Sanctum Petrum. vij. kal. Junij pontificatus nostri anno primo.
[2 aar1198] 
Pave Innocentius III paalægger Biskopperne (Bjarne) af Orknø og (Reginald) af Ross ved kirkelig Straffe at tvinge Biskop Jon af Katanes til at opgive sin Modstand mod Indkrævningen af den af Harald Jarl i Pave Alexander III.s Tid paabudne Romerskat.
Efter Original-Regesten i det pavel. Arkiv, Reg. Innoc. III. T. I. fol. 55. ep. 213. jfr. m. Afskr. i cod. chart. fra 15de Aarh., Reg. In. III. an. 1. f. 21. (Trykt i Baluzes Epist. Innoc. III. T. I. p. 117).
Innocentius episcopus seruus seruorum dei uenerabilibus fratribus Orchadiensi et Rosmarchenensi episcopis salutem et apostolicam benedictionem. Dilectus filius nobilis uir H[araldus] Catenensis et Orcadiensis comes nobis significare curauit quod ipse pro redemptione peccatorum suorum a tempore felicis memorie Alexandri pape predecessoris nostri denarium vnum de qualibet domo in comitatu Catenensi habitata annuatim statuit pro elemosina colligendum et ob reuerentiam beatorum apostolorum Petri et Pauli ad sedem apostolicam dirigere consueuit, quam uisitationem nomine elemosine annuatim. ad opus Romane ecclesie colligende tam suo quam bone memorie A[ndree] olim Catenensis episcopi et aliorum nobilium illarum partium testimonio confirmauit. Cum autem postea , memorato A[ndrea] Catenensi episcopo uiam vniuerse carnis ingresso, uenerabilis frater noster J[ohannes] in eandem ecclesiam fuisset in episcopum institutus, predictam elemosinam irritare presumens, eam ab his qui sunt in sua diocesi constituti auctoritate propria interdixit exsolui. Quocirca fratribus uestris (dvs fraternitati uestre) per apostolica scripta mandamus quatenus si uobis constiterit de predictis, prefatum Catenensem episcopum si monitione premissa hoc facere neglexerit, ad satisfaciendum de elemosinis subtractis hucusque, et ne eas reddi de cetero interdicat sicut iustum fuerit auctoritate nostra sublato appellationis obstaculo per censuras ecclesiasticas compellatis. Quod si ambo his exsequendis interesse non potueritis alter uestrum ea nichilominus exsequatur. Datum Rome apud Sanctum Petrum sexto kalendas Junij pontificatus nostri anno primo.
Pave Innocentius III foreskriver Biskop (Bjarne) af Orknø den Bod, der skal paalægges Lægmanden Lumberd, fordi han nødtvungen afskar Biskop (Jon) af Katanes Tungen, da (Harald) Jarl indtog Borgen (Skarabolstad).
Efter Orig. Regest i d. pavel. Ark., Reg. Inn. III. T. II. (1. 5. an. 5). fol. 23. ep. 79. (Trykt i Baluzes Epist. Innoc. III. T. I. p. 663 f. og Raynaldi Annal. eccles. an. 1202 § 10). [3 aar1202] 
Innocentius episcopus s. s. d. venerabili fratri . . Orchadensi episcopo salutem et apostolicam benedictionem. Ex litteris tue fraternitatis accepimus. quod Lumberdus laicus lator presentium cum comite suo Catenesiam in expeditione perrexit. ubi castello ab exercitu comitis expugnato. et interfectis pene omnibus qui erant in ipso. captus est episcopus Catenesie. cuius ut linguam abscideret. a quibusdam ut dicit de exercitu comitis est cohactus. Quia uero grauis est et grandis excessus. nos ei secundum formam ecclesie absoluto. talem et ad satisfactionem suam et ad terrorem aliorum iniunximus penitentiam. ut cum festinatione reuertens in patriam. discalciatus et nudus preter bracas et laneum uestimentum curtum et sine manicis. lingua subtili funiculo religata. et paulisper extracta. ut promineat extra labia summitatibus eiusdem funiculi nexis in collo cum uirgis in manu. quindecim diebus continuis per terram suam unde ipse est oriundus. et terram illam unde erat episcopus mutilatus. ac circumpositam regionem. uidentibus uniuersis manifeste procedat. ueniensque ad ingressum ecclesie sed nequaquam ingrediens. prostratum in terram disciplinari se faciat. cum uirgis quas in manu gestabit. sicque in silentio et ieiunio usque post uesperam. diem ducat. et tunc ad sustentationem nature. pane tantum reficiatur et aqua. Illis uero quindecim diebus peractis preparet se ut infra mensem incipiat Ierosolimitanam prouinciam proficisci. ubi per triennium desudet in obsequio crucifixi. arma decetero contra Christianos minime assumpturus. et per undecim annos omnibus sextis feriis in pane et aqua ieiunet. nisi forte per indulgentiam alicuius discreti pontificis. uel propter debilitatem corporis. uel propter feruorem estatis hec abstinentia temperetur. Tu ergo redeuntem hoc modo recipias. et iniunctam sibi penitentiam eum facias obseruare. Datum apud monasterium Sublacense.
Pave Innocentius III tager St. Columbas Benedictiner-Kloster (paa Icolmkill) under St. Peters og sin Beskyttelse og stadfæster det i Nydelsen af sine Privilegier og Eiendomme mod en aarlig Erlæggelse af 2 Byzantiere.
Efter Orig. Reg. i d. pavel. Ark., Reg. Inn. III. T. II. an. 6. ep. 180. (Trykt i Chronica regum Manniæ et Insularum ved P. A. Munch, S. 152-53). [4 aar1203] 
Innocentius episcopous s. s. d. dilecto filio Celestino abbati sancti Columbe de Hay jnsula eiusque fratribus. tam presentibus quam futuris. regularem uitam professis jnperpetuum. salutem et apostolicam benedictionem. Religiosam uitam eligentibus apostolicum conuenit adesse presidium ne forte cuiuslibet temeritatis incursus aut eos a proposito reuocet aut robur quod absit sacre religionis eneruet. Eapropter dilecti in domino filij uestris iustis postulationibus clementer annuimus et prefatum monasterium sancti Columbe in quo diuino mancipati estis obsequio sub beati Petri et nostra protectione suscipimus et presentis scripti priuilegio communimus. Jn primis siquidem statuentes ut ordo monasticus qui in eodem loco secundum deum et beati Benedicti regulam institutus esse dinoscitur. perpetuis ibidem temporibus inuiolabiliter conseruetur. Preterea quascunque pos(s)essiones quecumque bona in presentiarum iuste et canonice possidetis aut in futurum concessione pontificum liberalitate regum largitione principum oblatione fidelium seu aliis iustis modis prestante domino poteritis adipisci. firma uobis uestrisque successoribus et illibata permaneant. Jn quibus sub propriis duximus exprimenda uocabulis. locum ipsum in quo prefatum monasterium situm est cum omnibus pertinenciis suis. ecclesias de Jnsegal. de Mule. de Coluansei. de Cheldubsenaig. de Chelcenneg. et de Jle. I(n)sulas Hy. Mule. Coluansei. Oruansei. Canei. et Calue. Terras de Magenburg. de Mangecheles. de Herilneam. de Sotesdal. Terras Abberade. in Yle. de Markarna. et de Camusnanesre. Sane noualium uestrorum que propriis sumptibus colitis, de quibus aliquis hactenus non percepit, siue de uestrorum animalium nutrimentis nullus a vobis decimas exigere uel extorquere presumat. Sepulturam preterea illius loci liberam esse decernimus, ut eorum deuotioni et extreme voluntati, qui se illic sepeliri deliberauerint, nisi forte excommunicati et interdicti fuerint, aut etiam publici usurarij, nullus obsistat, salua tamen iustitia illarum ecclesiarum, a quibus mortuorum corpora assumuntur. Obeunte uero te nunc eiusdem loci abbate uel tuorum quolibet successorum nullus ibi qualibet subreptionis astutia seu uiolentia preponatur. nisi quem fratres communi consensu uel fratrum pars consilij sanioris secundum dei timorem et beati Benedicti regulam prouiderint eligendum. Ad indicium autem huius a sede apostolica protectionis percepte duos bizantios gratis oblatos solueris nobis nostrisque successoribus anuatim. Decernimus ergo ut nulli omnino homini liceat prefatum locum temere perturbare aut eius possessiones auferre uel ablatas retinere minuere [5 aar1203] seu quibuslibet vexationibus fatigare. sed omnia integra conseruentur eorum pro quorum gubernatione et sustentatione concessa sunt vsibus omnimodis profutura. Salua sedis apostolice auctoritate et diocesanorum episcoporum canonica iustitia. Siqua igitur in futurum ecclesiastica secularisue persona huius nostre constitutionis paginam sciens contra eam temere venire temptauerit secundo tercioue commonita si non reatum suum congrua satisfactione correxerit, potestatis honorisque sui dignitate careat reamque se diuino judicio existere de perpetrata iniquitate cognoscat et a sacratissimo corpore et sanguine dei et domini redemptoris nostri Iesu Christi aliena fiat atque in extremo exa- mine districte ultioni subiaceat. Cunctis autem eidem loco sua iura seruantibus sit pax domini nostri Iesu Christi. quatenus et hic fructum bone actionis percipiant et apud districtum iudicem premia eterne pacis inueniant amen. amen. amen. Datum Anagnie per manum Johannis sancte Romane ecclesie subdiaconi et notarii v. Idus Decembris. Jndictione vij a. Jncarnationis dominice anno m o cc o iij o pontificatus uero domini Jnnocentii pape iij anno sexto.
Celestino abbati sancti Columbe de Hy jnsula eiusque fratribus tam presentibus quam futuris regularem uitam professis. jn perpetuum.
Pave Innocentius III forbyder efter Erkebiskop (Thores) Begjæring, at de til Biskopper udvalgte Personer maa indvies af nogen uden Erkebiskoppens Befaling og i Tilfælde af Erkestolens Ledighed kun med det Nidarosiske Kapitels Samtykke.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Innoc. III. T. III. f. 66. an. VIII. ep. 216.
Innocentius episc. s. s. d. uenerabili fratri . . Nidrosiensi archiepiscopo eiusque successoribus canonice substituendis inperpetuum. salutem et apostolicam benedictionem. Annuere solet sedes apostolica piis uotis et honestis petentium desideriis fauorem beneuolum impartiri. Ea propter venerabilis frater tuis piis precibus annuentes. auctoritate presentium inhibemus. nequis eos qui pro tempore fuerint in ecclesijs tibi lege metropolitana subiectis electi. in episcopos consecrare. absque tuo uel successorum tuorum mandato presumat. nisi forsitan Nidrosiensis ecclesia pastore uacaret. et tunc mandatum capituli eiusdem ecclesie requiri uolumus et assensum. Nulli ergo omnino hominum [6 aar1206.] liceat hanc paginam nostre inhibitionis infringere uel ei ausu temerario contraire. Siquis autem hoc attemptare presumpserit indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum. Datum Rome apud Sanctum Petrum. iij. Jdus Februarij. pontificatus nostri anno octauo.
Pave Innocentius III paalægger Erkebiskop (Thore) med Omhu at indsamle Peterspengen i sin Provins og at anvende Kirkestraffe mod dem, der ville lægge ham Hindringer i Veien.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Innoc. III. T. III. f. 66. an. VIII. ep. 217. (Jfr. Dipl. Norv. VI. No. 10, 11 og 13).
Innocentius episc. seruus seruor. dei uenerabili fratri . . Nidrosiensi archiepiscopo salutem et apostolicam benedictionem. Onus uolumus te subire super censu beati Petri per tuam prouinciam colligendo. ut apostolica sedes te fidelem experiatur in opere. quem pontificali decorauit honore. Jdeoque fraternitati tue per apostolica scripta mandamus quatinus in collectione census ipsius diligens et fidelis existas. eos qui tibi super hoc presumpserint contraire. auctoritate nostra sufficienter per censuram ecclesiasticam appellatione remota compescens. Nos autem sententiam quam in detentores census illius rationabiliter promulgaueris. ratam faciemus haberi. Datum Rome apud Sanctum Petrum .iij. Jdus Februarij. pontificatus nostri anno octauo.
Pave Innocentius III stadfæster i Anledning af Erkebiskop (Thores) Embedstiltrædelse en Del tidligere Pavers Bestemmelser angaaende Nidaros´s Erkestol og meddeler ham selv forskjellige Forskrifter vedkommende hans Embedsførelse.
Efter Orig. Regest i d. pav. Ark., Reg. Innoc. III. T. III. f. 66. an. VIII. ep. 214. (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 3 og Norges gl. Love I. S. 439).
Innocentius episcopus s. s. d. uenerabili fratri . . Nidrosiensi archiepiscopo eiusque successoribus. canonice substituendis inperpetuum. salutem et apostolicam benedictionem. Licet omnibus [7 aar1206] ligandi et soluendi sit concessa potestas. licet unum preceptum ad omnes idemque peruenerit predicandi euangelium omni creature. uelut quedam tamen inter eas habita est discretio dignitatis. et dominicarum ouium curam que omnibus imminebat unus singulariter suscepit habendam. dicente ad eum domino. Petre amas me? pasce oues meas. qui etiam inter omnes apostolos principatus nomen obtinuit. et de fratrum confirmatione singulare a domino preceptum accepit. ut in hoc secuture posteritati daretur intelligi. quoniam quamuis multos ad regimen ecclesie contingeret ordinari. unus tamen solummodo supreme dignitatis locum fastigiumque teneret. et unus omnibus et potestate gubernandi. et iudicandi onere presideret. vnde et secundum hanc formam in ecclesia distinctio seruata est dignitatum. et sicut in humano corpore pro uarietate officiorum diuersa ordinata sunt membra. ita in structura ecclesiæ ad diuersa ministeria exhibenda diuerse persone in diuersis sunt ordinibus constitute, alijs enim ad singularum ecclesiarum. alijs autem ad singularum urbium dispositionem ordinatus ac rerum. constituti sunt in singulis prouincijs alij quorum prima inter fratres sententia habeatur. et ad quorum examen subiectarum personarum questiones et negocia referantur. Super omnes autem Romanus pontifex tamquam Noe in Archa primum locum noscitur obtinere. qui ex collato sibi desuper in apostolorum principe priuilegio de uniuersorum causis iudicat et disponit. et per uniuersum orbem ecclesie filios in Christiane fidei firmitate non desinit confirmare. talem se curans iugiter exhibere. qui uocem dominicam uideatur audisse. qua dicitur. Et tu aliquando conuersus confirma fratres tuos. Hoc nimirum post beatum Petrum illi apostolici uiri qui per successiones temporum ad gerendam curam sedis apostolice surrexerunt. indesinenti curauerunt studio adimplere. et per uniuersum orbem nunc per se nunc per legatos suos corrigenda corrigere et statuenda statuere summopere studuerunt. Quorum quoque uestigia subsecutus felicis memorie Eugenius papa antecessor noster de corrigendis hijs que in regno Norweie correctionem uidebantur exposcere. et uerbo ibi fidei seminando iuxta sui officij debitum sollicitus extitit. et quod per se ipsum uniuersalis ecclesie cura obsistente non potuit. per legatum suum Nicholaum, tunc scilicet Albanensem episcopum qui postea in Romanum pontificem est assumptus executioni mandauit. Qui ad partes illas accedens sicut a suo patrefamilias accepterat in mandatis. talentum sibi creditum largitus est ad usuram. et tamquam fidelis seruus et prudens multiplicatum inde fructum studuit reportare. Jnter cetera uero que ad laudem illic nominis dei et ministerij sui commendationem impleuit. iuxta quod predictus antecessor noster ei preceperat. palleum [8 aar1206] Johanni antecessori tuo indulsit. et ne decetero prouincie Norweie metropolitani cura possit deesse. commissam gubernationi sue urbem Nidrosiensem eiusdem prouincie perpetuam metropolim ordinauit. et ei Asloensem. *Amatripiensem. Bargensem. Stauangriensem. jnsulas Orcades. jnsulas Fareie. Sutrhaie. et Jslandensem et Grenelandie episcopatus tamquam sue metropoli perpetuis temporibus constituit subiacere. et eorum episcopos sicut metropolitanis suis tam sibi quam suis successoribus obedire. Ne igitur ad uiolentiam constitutionis ipsius ulli unquam liceat aspirare. nos felicis memorie predicti Eugenij et Alexandri atque Clementis predecessorum nostrorum Romanorum pontificum uestigijs inherentes. eandem constitutionem auctoritate apostolica confirmamus et presentis scripti priuilegio communimus. Statuentes ut Nidrosiensis ciuitatas supradictarum urbium perpetuis temporibus metropolis habeatur et earum episcopi tam tibi quam tuis successoribus sicut suo metropolitano obediant. et de manu uestra consecrationis gratiam sortiantur. Successores autem tui ad Romanum pontificem tantum percepturi donum consecrationis accedant. et ei solummodo et Romane ecclesie subiecti semper existant. porro concesso tibi palleo pontificalis scilicet officij plenitudine. infra ecclesiam tantum ad sacra missarum sollempnia per uniuersam prouinciam tuam hijs solummodo diebus uti fraternitas tua debebit. qui inferius leguntur inscripti. Natiuitate domini. Epiphania. Cena domini. Resurrectione. Ascensione. Pentecoste. Jn sollempnitatibus beate dei genitricis semperque uirginis Marie. Natalicio beatorum Petri et Pauli. Jnuentione et exaltatione sancte crucis. Natiuitate beati Johannis baptiste. Festo beati Johannis euangeliste. Commemoratione omnium sanctorum. Jn (die) consecrationis ecclesie tue. ac festis sancte trinitatis. et sancti Olaui et anniuersario tue consecrationis die. Studeat ergo tua fraternitas plenitudine tante dignitatis suscepta ita strenue cuncta peragere. quatinus morum tuorum ornamenta eidem ualeant conuenire. Sit uita tua subditis exemplum. ut per eam cognoscant quid debeant appetere. quid cogantur uitare. Esto discretione precipuus. cogitatione mundus. actione purus. discretus in silentio. utilis in uerbo. cura tibi magis prodesse hominibus quam preesse. Non in te potestatem ordinis. equalitatem oportet pensare conditionis. Stude ne uita doctrinam destituat. nec rursum uite doctrina contradicat. Memento quod est ars artium regimen animarum. Super omnia studium tibi sit apostolice sedis decreta firmiter obseruare. et tamquam matri et domine tue ei humiliter obedire. Ecce frater in Christo karissime inter multa alia hec sunt pallei. hec sacerdotij. que omnia facile Christo adiuuante adimplere poteris. si uirtutum omnium [9 aar1206] magistram caritatem et humilitatem habueris. et quod foris habere ostenderis. intus habebis. Decernimus ergo ut nulli omnino hominum liceat eandem ecclesiam temere perturbare uel eius possessiones auferre uel ablatas retinere minuere seu quibuslibet uexationibus fatigare. sed illibata omnia et integra conseruentur eorum. pro quorum gubernatione et sustentatione concessa sunt. usibus omnimodis profutura. salua sedis apostolice auctoritate. Si qua igitur in futurum ecclesiastica secularisue persona hanc nostre constitutionis paginam sciens. contra eam temere uenire temptauerit. secundo tertioue commonita. nisi presumptionem suam congrua satisfactione correxerit. potestatis honorisque sui dignitate careat reamque se diuino iudicio existere de perpetrata iniquitate cognoscat. et a sacratissimo corpore et sanguine dei et domini redemptoris nostri Jesu Christi aliena fiat. atque in extremo examine districte ultioni subiaceat. Cunctis autem eidem loco sua iura seruantibus sit pax domini nostri Jesu Christi. quatinus et hic fructum bone actionis percipiant. et apud districtum iudicem premia eterne pacis inueniant. Amen. Amen. Amen. Datum Rome apud Sanctum Petrum per manum Johannis sancte Marie in Cosmidin diaconi cardinalis sancte Romane ecclesie cancellarij. Jdus Februarii. jndictione vi. jncarnationis dominice anno m o. cc o. v o. pontificatus uero domini Jnnocentij pape iij. anno octauo.
Pave Innocentius III tillader Erkebiskop (Thore) af Nidaros efter Ansögning paa egen Haand at absolvere dem, der ere faldne i Bans Straf for voldsom Adfærd mod lavere Geistlige, naar ingen betydeligere Skade er skeet.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Innoc. III. T. III. f. 66. an. VIII. ep. 215. (Jfr. Dipl. Norv. VI. No. 10, 11 og 14).
Innocentius episc. s. s. d. venerabili fratri . . Nidrosiensi archiepiscopo salutem et apostolicam benedictionem. Anuere solet sedes apostolica piis uotis et honestis petentium desideriis fauorem beneuolum impartiri. Ea propter venerabilis frater tuis piis precibus inclinati auctoritate tibi presentium indulgemus. ut quia homines de partibus tuis propter difficultatem et discrimen itineris pro iniectione manuum uiolenta in clericos ad nostram presentiam nequeunt sine multo grauamine accedere absoluendi. licitum tibi sit personaliter uice nostra recepto primum ab illis iuxta formam ecclesie iuramento. et iniuriam passis [10 aar1206] congrue satisfacto a uinculo eos excommunicationis absoluere. dummodo in iniectione illa mutilatio uel mors non fuerit subsecuta. seu uiolenta manus in episcopum uel abbatem iniecta. aut alias non fuerit iam enormis. quod merito debeant ad sedem apostolicam destinari. Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam nostre concessionis et indulgentie infringere. uel ei ausu temerario contraire. Siquis autem hoc attemptare presumpserit indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum. Datum Rome apud Sanctum Petrum xij. kal. Martij. pontificatus nostri anno octauo.
Pave Honorius III opfordrer Kong Reginald (Ragnvald) af Man til at skjænke de Kirker i hans Rige, der ikke eie fri Grund, idetmindste 30 Skridt Jord paa hver Kant af Kirken udenfor Kirkegaarden til Tomter for Presternes Huse.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Hon. III. vol 4. fol. 20. (an. 7. ep. 76).
Honorius episcopus s. s. d. carissimo in Christo filio . . illustri regi Mannie salutem et apostolicam benedictionem. Ad hec rex regum et dominus dominantium Iesus Christus a quo tibi concessam temporalem debes recognoscere potestatem ad regni te solium sublimauit. ut ecclesias et loca religiosa per tuum regnum existentia diligas et honores. munificentie tue manum eis tam liberaliter quam ylariter porrigendo. et alia in eis pietatis opera exhibendo. Cum igitur sicut nostris est auribus intimatum. quedam ecclesie regni tui quarum omnium es patronus non habere terram liberam asserantur. Serenitatem tuam rogamus monemus et hortamur attente. quatinus cum indecens omnimodis uideatur. ut ecclesie memorate competenti dote penitus sint expertes ipsarum cuilibet saltim triginta passus terre iuxta canonicas sanctiones, in liberam elemosinam extra cimiterium a parte qualibet earumdem ad domos clericorum faciendas ibidem liberaliter largiaris. ut eedem pro te teneantur dei misericordiam implorare. ut semper sit ubicumque ambulaueris ipse tecum. suamque tibi concedat gratiam in presenti, et gloriam in futuro. Datum Laterani xiii. kal. Februarii. pontificatus nostri anno septimo.
Pave Honorius III paalægger Stormændene og Folket i Suderöernes Bispedömme at betale fuld Tiende til Kirker og Geistlige.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Hon. III. vol. 4. fol. 20. (an. 7. ep. 77). [11 aar1223] 
Honorius episcopus s. s. d. dilectis filiis nobilibus uiris principibus magnatibus et vniuerso populo per Sodrensem diocesim constitutis. salutem et apostolicam benedictionem. Ad ea que uestrarum salutem respiciunt animarum vniuersitatem uestram tanto sollicitius nostris exhortationibus excitamus. quanto fortius ad id teneri uos nouimus nobis etiam tacentibus per uos ipsos. Ad nostram siquidem audientiam noueritis peruenisse. quod quidam uestrum non sicut conuenit attendentes. quam iniquum existat retinere decimas quas deus precepit in signum uniuersalis dominii sibi reddi. suas esse decimas et primitias asseuerans, eas ecclesiis et clericis ad quos de iure pertinent, peruersis machinationibus subtrahere non uerentur. Quidam uero ex uobis sua per turmas diuersas animalia diuidentes. non nisi de quibusdam ex eis dumtaxat decimas exoluunt, aliis indecimatis penitus derelictis. Quidam uero certum numerum maiori sibi parte indecimata retenta, dant pro decima de caseo et butiro, de reliquis omnibus tam ipsi quam quidam alii decimas soluere contempnentes. Cum igitur decime tributa sint egentium animarum et ecclesijs debeantur. vniuersitatem uestram rogamus monemus attentius et hortamur in remissionem uobis peccaminum iniungentes. quatinus de premissis et omnibus aliis bonis uestris, ecclesijs et clericis quibus de iure debentur, cum integritate debita sine difficultate qualibet persoluatis. ut per hec et alia bona que domino feceritis inspirante, eius ualeatis obtinere gratiam in presenti. et gloriam in futuro. Datum Laterani xiii. kal. Februarii. pontificatus nostri anno septimo.
Pave Honorius III tager Kong Reginald af Man og Suderöerne, der har taget Öen Man til Len af Pavestolen og lovet aarlig at betale 12 Mark Sterling, under sin og St. Peters Beskyttelse.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Hon. III. vol. 4. fol. 48 vs. an. 7. ep. 164. (Trykt i Raynaldi Annales, 1223 No. 53 og i Chron. reg. Mann. et Insul. ed. P. A. Munch. p. 90-91.)
Honorius episcopus s. s. d. carissimo in Christo filio Reginaldo regi Jnsularum illustri salutem et apostolicam benedictionem. Prompte fidei et prone deuotionis affectus, quem erga Romanam ecclesiam studes in effectu laudabiliter exhibere. digne meretur. ut personam tuam sincera beniuolentia complectentes. te speciali sedis apostolice [12 aar1223] gratia prosequamur tuis supplicationibus fauorabiliter annuendo. Sicut enim transmisse nobis tue littere protestantur. bonorum que fiunt in ecclesia Romana particeps esse cupiens, ad exhortationem venerabilis fratris nostri P[andolfi] Norwicensis episcopi tunc electi et apostolice sedis legati ei ecclesie Romane nomine ac nostro insulam de Man que ad te iure hereditario pertinebat nullumque de ipsa seruitium facere tenebaris donasti liberaliter et irreuocabiliter tradidisti. recipiens eandem insulam ab ecclesia Romana in feudum et pro ea nobis fidelitatis et homagii exhibens iuramentum. Ad recognitionem quoque dominii ecclesie Romane tu et heredes tui annuatim duodecim marchas sterlingorum in Anglia apud monasterium de Furnis in festo purificationis beate virginis persoluetis. que omnia iurasti te seruaturum fideliter. Nos igitur habentes hec rata et grata tuis supplicationibus inclinati, personam et terram tuam cum omnibus que in presentiarum rationabiliter possides aut in futurum iustis modis prestante domino poteris adipisci. sub beati Petri et nostra protectione suscipimus, et presentis scripti patrocinio communimus. Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam nostre protectionis infringere. uel ei ausu temerario contraire. Siquis autem hoc attemptare presumpserit indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum. Datum Laterani x. kal. Junij. pontificatus nostrj anno septimo.
Pave Gregorius IX overdrager Biskoppen af Moray at besörge en bekvem Person valgt til Biskop i Lismore, som en Tidlang paa Grund af Stedets Fattigdom har været den Suderöske Bispestol underlagt, men fra hvis Bestyrelse Biskop (Simon) paa Grund af Svagelighed nu önsker sig fritagen.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Greg. IX. T. V. fol. 171 vs. an. X. ep. 135.
Gregorius episc. s. s. d. venerabili fratri episcopo Morauiensi salutem et apostolicam benedictionem. Uenerabilis frater noster . . episcopus Sodrensis nobis humiliter supplicauit. ut cum olim episcopatum Lismorensem qui propter malitiam temporis ad multam paupertatem deuenerat sedes apostolica sibi duxerit commendandum. et propter frequentes infirmitates ipsius curam gerere nequeat utriusque ipsum exonerare ab imposito sibi huiusmodi onere dignaremur. Jpsius itaque supplicationibus inclinati fraternitati tue mandamus quatinus eundem episcopum a cura et sollicitudine ecclesie Lismorensis absoluens, facias eidem ecclesie prouideri per electionem canonicam de persona idonea [13 aar1236]  in episcopum et pastorem. Contradictores cuiuscunque preeminentie dignitatis ordinis status uel conditionis existant. etiam si pontificali uel alia prefulgeant dignitate. auctoritate nostra appellatione postposita compellendo. inuocato ad hoc si opus fuerit auxilio brachii secularis. Datum Reate. Nonas Julij. pontificatus nostri anno decimo.
Pave Gregorius IX paalægger Erkebiskop (Sigurd) af Nidaros at bevæge Biskop (Jofreyr) af Orknö, der i mange Aar har været syg og sengeliggende, til at fratræde Embedet, eller hvis han ikke er villig dertil, at give ham en dygtig Medhjælper.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Bullar. Greg. IX. T. V. fol. 287. an. XI. ep. 75.
Gregorius episc. seru. s. d. venerabili fratri . . archiepiscopo Nidrosiensi, salutem et apostolicam benedictionem. Quod nobis fraternitas (tua) intimauit. quod venerabilis frater noster Orcadensis episcopus suffraganeus tuus, non considerato prudenter, quod tanto periculosior est episcopatus retentio cum quis sollicitudini non sufficit pastorali, quanto efficacius per experientiam sue insufficientie didicit onera presulatus, cum ipse paralitico morbo laborans et continue infirmitatis lecto decumbens per multos annos nequiuerit pontificale officium exercere, penitus effectus inutilis ecclesie Orcladensis, nichilominus ipsam sub inutilis sponsi nomine detinet occupatam propter quod eadem ecclesia graue in spiritualibus et temporalibus patitur detrimentum. familiaribus eius clericis ad sedem apostolicam appellantibus ne ad cessionem contra eum procederes, uel alias ipsi ecclesie prouideres. Ne igitur sub umbra matrimonij diu portet uiduitatis onera ecclesia memorata, cum sit prouidendum non tam prelatis in ecclesiis quam ecclesiis in prelatis, mandamus quatinus, si premissis ueritas suffragatur, eumdem moneas attentius et inducas, ut anime sue saluti prouidere consulens cedat episcopatui, cui iam uidetur utilitate cessisse. Quod si cedere forte noluerit, non obstante friuole appellationis obiectu, eidem aliquem uirum circumspectum et prouidum coadiutorem studeas deputare. Contradictores cuiuscunque preeminentie dignitatis ordinis status uel conditionis existant. etiam si pontificali uel alia prefulgeant dignitate. auctoritate nostra appellatione postposita compellendo. inuocato ad hoc si opus fuerit auxilio brachii secularis. Datum Viterbij v. Idus Maij. pontificatus nostri anno vndecimo.
Archiepiscopo Nidrosiensi, super cessione . . Horcadensis episcopi.
[14 aar1237] 
Pave Gregorius IX paalægger Erkebiskop (Sigurd) af Nidaros, hvis han finder det tjenligt, at modtage den af Biskop (Magnus Gissursson) af Skaalholt tilbudne Embeds-Fratrædelse samt tillægge ham noget til Underholdning, da han skal lide af en uheldbredelig Sygdom og ikke forsvarlig kunne bestyre Embedet.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Bullar. Greg. IX. T. V. fol. 287. an. XI. ep. 76. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 17 og 18).
Gregorius episc. s. s. d. venerabili fratri . . archiepiscopo Nidrosiensi salutem et apostolicam benedictionem. Prudenter agnoscens venerabilis frater noster . . Scalholtensis episcopus suffraganeus tuus dei misericordiam in flagellis et attendens quod longa et insanabili sicut creditur infirmitate grauatus pastorale nequit officium ut expedit adimplere, nobis per suas litteras et nuntium humiliter supplicauit, ut cum oneri pontificalis officij cedere sit paratus, cessionem ipsius recipere curaremus. De tua itaque circumspectione plenam in domino fiduciam obtinentes, mandamus quatinus consideratis circumstantijs uniuersis, si ecclesie Scalholtensi uideris expedire recipiens cessionem huiusmodi uice nostra, prefato episcopo de bonis episcopalibus assignes pro sustentatione sua prouisionem congruam et honestam, et facias eum pacifica ipsius possessione gaudere. Contradictores [ etc. usque secularis ]. Datum Viterbij v. Idus Maij. pontificatus nostri anno vndecimo.
Archiepiscopo Nidrosiensi, super cessione . . episcopi Scalho(l)tensis.
Pave Innocentius IV befaler Abbed (Björn) af Nidarholm at undersöge Forholdene paa Island og paalægge de geistlige og læge, der ere faldne i Ban for forskjellige större Forbrydelser, en passende Straf og derpaa at löse dem; dog skulle de give, hvad deres Romerreise vilde koste, til Hjælp for det hellige Land.
Efter Orig. Reg. i det pav. Ark., Reg. Innoc. IV. an I. ep. 124.
Innocentius episcopus s. s. d. dilecto filio . . abbati de *Halm Nidrosiensis diocesis salutem et apostolicam benedictionem. Ad audientiam nostram noueris peruenisse. quod in jnsula Jslandie ultra quam nulla gentium habitatio inuenitur sunt nonnulli tam clerici quam laici, qui pro uiolenta iniectione manuum in quosdam religiosos et alios clericos [15 aar1243] seculares. plerique uero pro commissis incendijs sacrilegijs seu rapinis in excommunicationis laqueum inciderent quorum clericorum quidam susceperunt ordines et diuina celebrarunt officia sic ligati. Vnde cum jnsula ipsa sit in tam extremis mundi partibus *constituti. quod inde nulli aut rarissimi ad apostolicam sedem accedunt ex parte ipsorum fuit nobis humiliter supplicatum. ut eorum prouidere saluti paterna sollicitudine curaremus. De tua igitur circumspectione plenam in domino fiduciam obtinentes. presentium tibi auctoritate concedimus ut eisdem excommunicatis congrue satisfacientibus iniuriam et dampna passis, hac uice iuxta formam ecclesie beneficium absolutionis impendeas. iniungens sinqulis pro qualitate et quantitate excessuum quod de iure fuerit iniungendum. Cum illis autem qui facti immemores uel iuris ignari absolutionis beneficio non obtento receperunt ordines et diuina officia celebrarunt iniuncta eis penitentia competenti eaque peracta liceat tibi de misericordia que superexaltat iudicio prout eorum saluti expedire uideris dispensare. Si uero scienter talia presumpserunt. eis per biennium ab ordinum executione suspensis. et imposita ipsis penitentia salutari eosdem postmodum si fuerint bone conuersationis et uite admittas ad dispensationis gratiam uice nostra. Prouiso quod predicti omnes expensas quas essent eundo ad sedem apostolicam et morando inibi et ab ea redeundo facturi, dent iuxta facultates proprias et taxationem tuam mitttendas in subsidium terre sancte. quas apud aliquod securum monasterium deponas in regno Norwagie cum in eadem jnsula nullum inueniatur tale sub aliquorum testimonio prelatorum nobis summam depositi et locum ubi deponendum id duxeris et personas que id dederint rescripturus. Datum Anagnie xiij. kal. Octobris. pontificatus nostri anno primo.
Pave Innocentius IV tillader sin Legat, Biskop (Vilhelm) af Sabina, at dispensere geistlige fra mindre Mangler ved deres Födsel; men for at opnaa biskoppelig Værdighed maa de erhverve særegen pavelig Bevilling.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Innoc. IV. Tom. I. fol. 420 (littere curiales an. IV. ep. 33 s. 949). - (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 30-38).
Innocentius episc. s. s. d. venerabili fratri . . episcopo Sabinensi. apostolice sedis legato. salutem et apostolicam benedictionem. Tvam nobis dilectam in Christo personam, speciali prosequi debemus honore. per quem frater venerabilis in oculis Romane deuotorum ecclesie reuerentior habearis. eisque uertatur in gaudium, circa te consequi uotiua [16 aar1246] munera gratiarum. Hinc est quod de circumspectione tua fiduciam gerentes in domino specialem, et cum clericis infra legationis tue terminos constitutis, defectum natalium patientibus, qui non sint de incestu uel adulterio, aut regularibus procreati, quod ministrare possint in susceptis ordinibus, et ascendere ad maiores, ac prout eis laudabilis conuersationis et uite, necnon scientie merita suffragantur, obtinere ualeant ecclesiasticum beneficium, uel personatum, aut dignitatem etiam si curam habeat animarum, dispensare ualeas, fraternitati tue auctoritate presentium concedimus facultatem. Prouiso quod si aliquem illorum cum quo duxeris dispensandum ad pontificalem uocari contigerit dignitatem, illam nequaquam recipiat, absque licentia sedis apostolice speciali. Datum Lugduni vij. Jdus Nouembris pontificatus nostri anno quarto.
Pave Innocentius IV tillader Abbeden af Iona at bære de biskoppelige Insignier, Ring og Mitra, og meddele höitidelig Velsignelse, naar ingen höiere geistlig er tilstede.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Innoc. IV. an. IV. ep. 551. (Trykt i Chronica reg. Manniæ et Insul ed. P. A. Munch, p. 157-58).
Innocentius episcopus seru. seru. dei dilecto filio . . abbati venerabilis monasterii sancti Columbe ordinis sancti Benedicti Sodreyensis diocesis salutem et apostolicam benedictionem. A longinqua nobis Norwegie regione, in qua tuum sicut asseris est monasterium constitutum. personaliter ad presentiam nostram accedens, tibi ac monasterio ipsi, ad eiusdem decorem, super quibusdam insignibus ecclesiastice dignitatis a nobis gratiam exhiberi suppliciter postulasti. Cum igitur Romana ecclesia sibi subiectis humiliter uenientibus ad eandem, consueuerit esse pie matris affectu fauorabilis ac benigna, et dignum existat, ut tanti labor itineris, munere compensetur gratie specialis. tue deuotionis supplicationibus inclinati, tibi et successoribus tuis, anuli, et in diuinis officijs, diebus, horis, ac locis competentibus, mitre usum, quodque in predicto et alijs monasterijs ordinis beati Benedicti ac etiam ecclesijs secularibus monasterio memorato subiectis, clero et populo, legato sedis apostolice aut archiepiscopo, uel episcopo aliquo non presente, benedictionem possitis dare sollempnem, auctoritate presentium duximus concedendum. Nulli ergo [etc. ] nostre concessionis [etc. ] Datum Lugduni x. kal. Maij pontificatus nostri anno quarto.
[17 aar1247] 
Den pavelige Legat Biskop Vilhelm af Sabina tillader Udförelsen af enkelte uopsættelige Arbeider paa Helligdage samt giver Forskrifter angaaende vakante Kirkers Indkomster og Kirker, hvis faste Gods er dem frakommet.
Efter Afskr. fra 1ste Halvdel af 14de Aarh. p. et Blad af en Pergaments-Codex i Dipl. Arn. Magn. fasc. 22 No. 5. b. 1. (Trykt i Norges gl Love I. S.453-54, Dipl. Island. No. 140 og de der angivne Steder).
Willelmus miseracione diuina Sabinensis episcopus apostolice sedis legatus omnibus presentes litteras inspecturis, salutem in nomine Iesu Christi. Jn partibus Norwegie officio legacionis fungentes inter alias miserias regni que multe sunt, quoniam terra tribulacionis et angustie est constituta in nouissimis habitantes partibus aquilonis iuxta id quod scriptum est, homo natus de muliere breue viuens tempus repletur multis miseriis intelleximus ibi gemitum populi qui mirabiliter artatur secundum quendam librum extraordinarium jn wlgari eorum scriptum in diebus festiuis ab omni opere temporali, eciam vrgentibus necessitatibus abstinere. Cum igitur sicut nos ipsi vidimus et corporali experiencia distemperanciam terre illius probauimus manifeste a dimidio mense Junii vsque fere ad exitum Augusti pluuie in partibus illis fuerint ita quod nec arari poterant nec seminari comode exceptis quatuor forte vel quinque diebus nec tamen continuis instancia populi conuicti et ideo de consensu prelatorum statuimus et stabilimus vt de cetero non obstante consuetudine vel verbis supradicti libri impune possit capere alecia quandocumque piscacionis illius obtulerit se facultas. Fena autem colligere et anonas atque legumina eis liceat diebus festiuis, si tamen per alios dies propter intemperiem temporis operari fuerit impeditum. Jta tamen quod si de huiusmodi intemperie vertatur in dubium vtrum talis fuerit propter quam debuerit quod supradictum est concedi nec ne hoc dyocesani iudicio terminetur. Jntelleximus preterea quod vacantibus ecclesiis episcopi quandoque earum redditus in proprios vsus conuertunt quod omnino fieri prohibemus, sed ponatur ibi per episcopum yconomus seu procurator qui fructus colligat in vtilitatem succedencium ministrorum vel ecclesie conuertendos. Quartam autem decimarum que ad vtilitatem ecclesie singulariter pertinet integre precipimus conseruari jta quod nec episcopi racione procuracionis sue vel accipere vel diminuere audeant vllo modo. Jntelleximus preterea quod aliqui episcoporum possessiones ecclesiarum accipiunt et sibi appropriant in preiudicium ecclesiarum et scandalum plurimorum. Quod omnino fieri in virtute obediencie prohibemus. Et si alicubi factum est precipimus eisdem ecclesiis restitui cum fructibus deductis expensis [18 aar1247] perceptis, et si forte ecclesia cuius possessio fuerat ad nichilum redacta est vel destructa ita quod restaurari non potest, inter vicinas ecclesias que pauperiores sunt predicte possessiones dyocesani iudicio diuidantur. Et hec omnia auctoritate legacionis qua fungimur apostolica, precipimus et statuimus in perpetuum obseruari. Datum Bergis xvi kal. Septembris pontificatus domini Jnnocencii pape quarti, anno quinto.
Pave Innocentius IV befaler Biskop (Paal) af Hammer i Anledning af det paatænkte Korstog i 3 Aar at lade udbetale til Kong (Haakon) Tyvendedelen af alle geistlige Indtægter i Bispedømmet.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Innoc. IV. an. V. fol. 493 vs. ep. 438. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 40 og 41).
Innocentius episcopus seruus seruorum dei . . episcopo Amarensi salutem et apostolicam benedictionem. Cum carissimo in Christo filio nostro regi Norwagie jllustri crucesignato, ut potentius exequi ualeat uotum crucis, vicesimam prouentuum regni sui trium annorum duxerimus concedendam, mandamus quatinus vicesimam ipsam eidem regi transfretanti facias integraliter exhiberi. Contradictores quoslibet per censuram ecclesiasticam auctoritate nostra appellatione postposita compescendo. Datum Lugduni vj. Jdus Decembris pontificatus nostri anno quinto.
Pave Innocentius IV medgiver den af Erkebiskop (Sörle) til Biskop af Suderö udvalgte Chorsbroder Richard Fölgeskrivelser til Kapitelet, Geistligheden og Folket sammesteds.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Innoc. IV. T. II. an. X. ep. 545. (Trykt i Chronica regum Manniæ et Insularum, ed. P. A. Munch, p. 158-59).
a. Innocentius episcopus seruus seruorum dei dilectis filiis capitulo ecclesie Sodrensis salutem et apostolicam benedictionem. Rationis oculis intuentes commoda que uacantibus ecclesijs de salubri prouisione proueniunt reddimur corde solliciti ut circa prouisionem huiusmodi faciendam, fructuose attentionis studium habeatur. Sane Sodrensis ecclesia pastoris solatio destituta, venerabilis frater noster. . Nidrosiensis archiepiscopus loci metropolitanus, de mandato nostro venerabilem fratrem nostrum Richardum tunc capellanum dilecti filii nostri J[ohannis] tit. sancti Laurentij in Lucina presbiteri cardinalis canonicum sancti [19 aar1253] Andree in Scotia cui testimonium perhibetur quod sit in spiritualibus et temporalibus circumspectus prefecit eidem ecclesie in episcopum et pastorem, ac ei apud sedem apostolicam munus consecrationis impendit. Rogamus itaque vniuersitatem uestram et hortamur attente per apostolica uobis scripta mandantes quatinus eundem episcopum ad ipsam ecclesiam accedentem, admittentes illariter et honorifice pertractantes sibi tamquam patri et pastori animarum uestrarum impendatis obedientiam et reuerentiam debitam ac eius salubribus mandatis et monitis efficaciter intendatis. Alioquin sententiam quam idem episcopus rite tulerit in rebelles ratam habebimus et faciemus auctore domino usque ad satisfactionem condignam inuiolabiliter obseruari. Datum Perusij .ij. Idus Martij. pontificatus nostri anno x o. b. [In eundem modum] Clero ciuitatis et diocesis Sodrensium. c. [In eundem modum] Populo ciuitatis et diocesis Sodrensium [ usque gaudeatis ].
Pave Alexander IV bevilger Erkebiskop (Einar) af Nidaros, at de sex Maaneder, inden hvilke han efter Lateran-Conciliets Bestemmelse har at besætte de ham underlagte geistlige Beneficier, hvis ikke deres Besættelse skal være Paven hjemfalden, først skulle regnes fra hans Hjemkomst.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Alex. IV. T. I. fol. 41 vs. an. I. ep. 282. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 52 og 53).
Alexander episcopus seruus seruorum dei venerabili fratri . . archiepiscopo Nidrosiensi salutem et apostolicam benedictionem. Cum ad apostolicam sedem accesseris consecrationis munus de nostris manibus suscepturus conferendi infra sex menses in Lateranensi concilio diffinitos personis idoneis beneficia ecclesiastica que ad tuam collationem spectantia postquam ad sedem accessisti eandem, permansisti apud eam seu ab ipsa recesseris uacauerunt tempore huiusmodi in eisdem mensibus minime computato, liberam tibi auctoritate presentium concedimus facultatem. Decernentes irritum et inane siquid de ipsis interim in tuum preiudicium temere fuerit attemptatum. Datum Neapoli .viij. kal. Aprilis. pontificatus nostri anno j o.
[20 aar1261] 
Pave Alexander IV tillader PrædikebrÖdrene i Danmark, Norge, Sverige og paa Rygen at være Gjæster i de for Frillelevnet bansatte geistliges Huse uden selv at falde i Ban derfor.
Efter Ripoll, Bullarium ordinis fratrum Prædic. T.I. p. 404. (eft. Orig. i PrædikebrÖdrenes Arkiv).
Alexander episcopus seruus seruorum dei dilectis filijs fratribus ordinis predicatorum Datie Norwergie Suetie et Rigie salutem et apostolicam benedictionem. Attendentes, quod necessitas legibus non arctatur, deuotionis uestre precibus inclinati auctoritate uobis presentium indulgemus, ut si uos ad domos aliquorum clericorum, qui pro detentione concubinarum sunt excommunicationis uinculo innodati, declinare contigerit, licite cum eisdem clericis hospitari possitis, nec propter hoc excommunicationis laqueus uos inuoluat. Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam nostre concessionis infringere uel ei ausu temerario contraire. Siquis autem hoc attemptare presumpserit, indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum. Datum Laterani xv. kalendas Aprilis pontificatus nostri anno septimo.
Pave Clemens IV sender Kardinal-Diakonen Ottobonus som Legat til England og flere Lande og paalægger ham, hvis han finder det nÖdvendigt, at prædike Korstog mod den Engelske Konges (Henrik III.s) oprÖrske Undersaatter i de omliggende Lande, hvoriblandt Danmark og Norge.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Bullar. Clem. IV. T. III. fol.11 vs. an. I. ep. 54.
Clemens episcopus seruus seruorum dei dilecto filio O. sancti Adriani diacono cardinali apostolice sedis legato salutem et apostolicam benedictionem. Ex iniuncto nobis apostolatus offitio, quod merito nos constituit omnibus debitores, circa emergentia undique negotia necessario uigilamus. et ubi presentiam nostram exhibere non possumus, ibi per illos quos nonnumquam de latere nostro sumimus, curamus exoluere debitum apostolice seruitutis. Considerantes itaque inquietum statum regni Anglie, pro cuius reformatione, te de cuius industria et circumspectione confidimus, ad illud commisso tibi tam inibi quam in regno Scotie, Wallia, et Ybernia plene legationis offitio destinamus, ea te libenter potestate munimus, per quam commissum tibi huiusmodi legationis offitium possis efficacius adimplere. Quocirca mandamus [21 aar1265 ]  quatinus si rebellionem venerabilium fratrum nostrorum archiepiscoporum et aliorum prelatorum ecclesiarum, ac nobilium virorum comitum et baronum et aliorum regni eiusdem requirere uideris, contra illos qui tibi uel carissimo in Christo filio nostro ..regi Anglie jllustri rebelles fuerint, per te uel per alios regulares et seculares quos ad hoc ydoneos esse cognoueris, in predictis, et Dacie, ac Norwagie regnis, Wallia, Jbernia, Wasconia, et omnibus ciuitatibus, castris, villis, et locis maritimis, Britannie, Normannie, Flandrie, Picardie, Pictauie ac Xanctonensis diocesium, necnon et in regno Alamannie ac alijs jmperij partibus, terris dilectorum filiorum nobilium virorum A[lfonsi] Pictauie, ac Tholose, et C[aroli] Prouincie ac Andegauie comitum dumtaxat exceptis, predices uerbum crucis, et eam uolentibus recipere largiaris. concessa illis qui in proprijs laboribus et expensis in subsidium dicti regis, et in fauorem predicti negotij, et eis qui in proprijs personis sed in alienis expensis, ac illis qui in expensis suis mittent ydoneos bellatores contra rebelles huiusmodi, illa suorum uenia delictorum, de quibus ueraciter corde contriti, et ore confessi fuerint que terre sancte succurrentibus in generali concilio est concessa. Ceterum commutandi omnia uota, uotis pro negotio regni Sicilie, ac religionis exceptis, et si urgenti necessitati negotij uideris expedire, etiam Jerosolimitana in huiusmodi subsidium liberam tibi concedimus auctoritate presentium facultatem. Datum Perusij .iiij. Nonas Maij. pontificatus nostri anno j°.
Pave Clemens IV tillader Kardinal Diakonen Ottobonus, som han sender til England som Legat for at ordne Riget, at opkræve Tiende af alle geistlige Indtægter der og i de omliggende Lande, hvoriblandt Norge, for derved at kunne opnaa Hensigten med sin Sendelse.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Bullar. Clem. IV. T. III. f. 12 vs. an. I. ep. 67.
Clemens episc. seru. seruor. dei dilecto filio O. sancti Adriani diacono cardinali apostolice sedis legato salutem et apostolicam benedictionem. De circumspectione tua gerentes in domino fiduciam pleniorem, te ad regnum Anglie pro reformatione status ipsius, commisso tibi tam inibi quam in regno Scotie, ac in Wallia et Jbernia plene legationis officio duximus destinandum. Vt autem commissum tibi legationis officium felicem et celerem consequatur effectum, mandamus quatinus decimam omnium prouentuum ecclesiasticorum in predictis et Norwagie regnis, ac in Jbernia et Wallia ab ecclesijs tam cathedralibus, [22 aar1265 ]  quam alijs, ac monasterijs, et domibus, ac locis religiosis tam exemptis quam non exemptis cuiuscunque ordinis existant, Cisterciensis, Cartusiensis, Militie Templi, Hospitalis Jerosolimatani, Sancte Marie Theutonicorum, et Sancte Clare ordinum monasterijs et domibus dumtaxat exceptis, per viros ad hoc ydoneos et fideles colligi facias, et de illa subuenias hijs qui negotium pro quo mitteris prosequentur, prout uideris expedire. et si aliquid supererit, illud restituas ecclesijs, monasterijs, domibus, et locis, a quibus huiusmodi recipietur decima, pro rata eius, quod duxerint persoluendum. Non obstante si est aliquibus ab apostolica sede indultum, quod ad soluendum, uel exhibendum decimam seu partem aliquam suorum prouentuum, uel ad prouisionem alicuius minime teneantur, et ad id compelli, quodque interdici, suspendi, uel excommunicari non possint per litteras apostolicas, que de indulto huiusmodi plenam et expressam non fecerint mentionem, siue qualibet alia indulgentia cuicunque persone, ordini, seu loco ab eadem sede concessa, quam in hac parte nulli uolumus suffragari, et de qua oporteat in nostris litteris plenam et expressam, ac de uerbo ad uerbum mentionem fieri, et per quam effectus presentium impediri ualeat uel differri, et constitutione de duabus dietis edita in concilio generali. Contradictores ac impedientes quoslibet et rebelles cuiuscunque preeminentie, dignitatis, ordinis, status uel conditionis existant, etiam si pontificali uel alia prefulgeant dignitate, auctoritate nostra appellatione postposita compescendo, inuocato ad hoc si opus fuerit auxilio brachii secularis. Datum Perusij v. Jdus Maij. pontificatus nostri anno j°.
Pave Clemens IV.s Afladsbrev for dem, der bidrage til Oslo Domkirkes Bygning.
Efter Orig. Frag. p. Perg. i Dipl. Arn. Magn. fasc. 50 No. 7. Uden Segl. (Udfyldt efter lignende Breve, især Dipl. Svecan. I. No. 519).
[Cl]emens [episc. s. s. d.] U[niuer]s[is Christi fidelibus presentes litteras inspecturis sal. et apostolicam benedictionem] . . . . . . . . . . . . . . . mus . . . . . . . . . populum . . . . . . . . . . . . . . . . ecclesiam . . . . . . decorem auxilij a . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [indu]stria . . . . . ergo reddi laudabil . . . . . . . . . . . . . . . . . hoc ex fa[uore] . . . . . . quo . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . remissiones [vi]delicet necn[on] indulgencias . . . . . . . . . . . . . . . . [Cum igitur sicut per] dilectos filios capitulum Osloense sua nobis [in [23 aar1268 ]  sinuacione fuit expositum] . . . . . . . . . . . . . . . . ad cuius perfect[ionem Christi fidelium] suffragia [sint plurimum opportuna] . . . . . . . . . . . . in remissionem uobis pecca[minum iniungentes quatinus de bonis uobis a deo collatis pias helemosinas et grata eis caritatis subsidia] erogetis ut per subuencionem [uestram dicta possit ecclesia consummarj et uos per hec et alia bona que domino inspirante feceritis ad eterne] possitis felicitatis gaudia [peruenire. Nos uero de omnipotentis dei misericordia et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius auctoritate confisi omnibus] uere penitentibus et [confessis qui eis ad hoc manum porrexerint adiutricem centum dies de iniuncta ipsis penitencia misericorditer in domino relaxa]mus. Presentibus post[consummacionem operis minime ualituris. Quas mitti per questuarios strictius inhibemus quod si secus] fuer[it ipsas carere] uiribus [decernentes. Datum] . . . . . . . . . . . . [pontificatus] nostrj [anno] . . . .
Pave Nicolaus IV bekræfter Diakonen Mathæus´s Valg til Biskop af Dunkeld og anbefaler ham til Margarete,Kong (Eiriks) Datter af Norge.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Nic. IV. T. I. fol. 5. an. I ep. 17 (jfr.m. en Afskrift i Formulæ Marini Eboli ep. 316, hvorfra Varianterne).
Nicolaus episc. seru. seruor. carissime in Christo filie Margarete nate carissimi in Christo filii nostri .. regis Norweie illustris salutem et apostol. benedict. Onerosa pastoralis officij summi dispositione pastoris, qui pro suis ouibus animam posuit, nobis licet immeritis cura commissa sollicita pulsat instantia, mentem nostram inter cetera que undique confluunt uaria et diuersa negotia, quibusue noster animus redditur multiplici uarietate distractus, ad prouisionem ecclesiarum uacantium, sollicitis studijs intendimus, ne illis pastorum presidio destitutis, et rectorum prouida gubernatione carentibus, ambulantis in circuitu lupi rapacis astucia, earum oues rapiat et disperdat. nec manus auida illorum bona diripiat, ne iura presumptuosus usurpet propter quod magna reddimur attentione solliciti, ut ecclesijs supradictis pastores deputentur ydonei, ac eorum regimen personis prouidis committatur Sane dudum ecclesia Dunkeldensis per obitum bone memorie Willelmi episcopi Dunkeldensis, pastoris solatio destituta, dilecti filij Symon decanus et capitulum eiusdem ecclesie, uocatis omnibus qui uoluerunt, [24 aar1288]  debuerunt et potuerunt, comode interesse, die ad eligendum prefixa ut moris est conuenientes in unum, spiritus sancti gratia inuocata, deli-berauerunt in huiusmodi electionis negotio per uiam procedere com-promissi, dictique capitulum quinque ex eis venerabili fratri Matheo episcopo Dunkeldensi uidelicet [tunc decano Aberdonensi, supradicto decano, ac dilectis filijs Gregorio [sancti Andree, ac Guillelmo Thenidalie in ecclesia Glasguensi archidiaconis, et Thome [de Prestona canonicis Dunkeldensibus potestatem dederunt, ut ipsi uel maior pars ipso-rum per electionem canonicam de pastore ydoneo ex se ipsis uel alijs de ipsius ecclesie gremio ecclesie prouiderent eidem. Predictus uero Matheus episcopus ac decanus et alij ipsorum college predicti secesserunt in partem, ac inter se tractatu habito diligenti, demum de-canus et reliqui college prefati direxerunt in predictum Matheum episcopum concorditer uota sua. dictusque Thomas de consensu et mandato dictorum collegarum suorum, uice sua et ipsorum, ac omnium aliorum de dicto capitulo in electione ius habentium, ex huiusmodi potestate eidem Matheo episcopo ac decano, et alijs collegis predictis concessa, dictum Matheum in episcopum Dunkeldensem elegit, ip-seque Matheus episcopus postmodum electioni huiusmodi de ipso facte, ad instantiam dictorum capituli consensit. Dicti autem capitulum facientes nobis decretum eiusdem electionis per eorum speciales procuratores et nuntios presentari, a nobis ut electionem ipsam confirmaremus suppliciter postularunt. Nos igitur tam processum electionis predicte quam personam ipsius Mathei episcopi per uenerabilem fratrem B[ernardum] Portuensem episcopum, et dilectos filios nostros Comitem tit. sanctorum Marcellini et Petri presbiterum, et Benedictum sancti Nicolai in Carcere Tulliano diaconum cardinales examinari feci-mus diligenter. Et quia electionem ipsam inuenimus de eodem Matheo episcopo, viro utique honestate morum, et uite, litterarum scientia, et aliis uirtutum meritis redimito, canonice celebratam, eam de fratrum nostrorum consilio duximus confirmandam. preficientes eum ipsi Dunkeldensi ecclesie in episcopum et pastorem, sibique consecrationis mu-nus impendimus per nos ipsos. firma concepta fiducia quod dirigente domino actus suos, predicta ecclesia per sue circumspectionis indu-striam preseruabitur a noxijs et aduersis, et grata in temporalibus et spiritualibus suscipiet incrementa. Quocirca deuotionem tuam paterno rogamus et hortamur affectu quatinus eundem episcopum et commissa sibi ecclesia pro nostra et apostolice sedis reuerentia habeas propensius commendatos, sic te sibi fauorabilem et benignam exhibeas, ac ipsum et eandem ecclesiam beniuolentia tue gratie prosequaris, quod [25 aar1288]  ipse tuis fultus presidijs, commissum sibi regnum facilius et efficatius prosequatur nosque proinde magnitudinem tuam, dignis in domino laudibus attollamus. Datum Rome apud Sanctum Petrum iiij. Jdus Aprilis pontificatus nostri anno primo.
Fragment af Aake Kantslers Dom, hvorved det Stavangerske Kapitel gjenindsættes i Besiddelsen af Tienden af Finnö, medens selve EiendomsSpörgsmaalet lades uafgjort.
Efter Orig. Fragm. p. Perg. i Dipl. Arn. Magn. fasc. 50. No 1. Uden Segl. (Jfr. Dipl. Norv. IV. No. 15 og S. 18, Afdeling 5 franeden).
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . per. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .[d]eclarandi et mutandi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . jn choro ecclesie cathe[dralis] . . . . . . . .. . . . . . . . . .[nomine] procuratorio quo supra. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .[con]tra dictum dominum episcopum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .[m]emoratos procuratores . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . insuper instrumentis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .[l]ectis et plenius exami[natis] . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . plenarie peremtorie a . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . .. . . [ex]presse se neutrum pre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .[ora]cione mecum habita. deum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .[dif]finiendo pronuncio . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . processisse perperam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .ipsius episcopi et quicquid ex . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .[c]apitulum in pristinam [possessionem dictarum decimarum de Finøy reservata domino Arnoni episcopo] questione proprietatis, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . no, presentibus, ad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tas vel iustum [26 aar1296] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . postulat facien. . . . . . . . . . . [dictum Stawangre]nsem episcopum, primo, secundo, [et tercio per presentes moneo ne prefatos capitulum perturbet in aliquo per se uel alium aut al]ios, publice vel oc[culte nichilominus in contrafacientes si sit episcopus interdicti quo ad ingressum ecclesie si alius inferioris ordinis siue status excommuni ca]cionis, sentenciam, pro[ferens. Actum Stawangrie]. . . . . . .[presentibus testibus] pluribus clerices et laycis [fidedignis anno domini m o cc. xc. sexto].
Kong Birger af Sverige tager efter den Norske Konges, Haakon (V.s), Begjæring de fredlöse Danske: Grev Jakob af Halland, Peter Jakobssön, Junker Nikolas og Jens Peterssön med deres Börn under sin Beskyttelse og lover at underhandle for dem med Kong Erik af Danmark.
Efter Arne Magnusens Afskr. i Barthol. IV (E) S. 324-25 af en tabt Bergensk Kopibog. (Trykt i Dipl. Svecan. II. No. 1369 og i Thorkelins Analecta S. 76-77).
Universis presentes literas inspecturis, Birgerus dei gracia, Sveorum Gothorumque rex, salutem in domino sempiternam. Notum facimus per presentes, nos a viris fidedignis veraciter didicisse, quod magnificus princeps, dominus Ericus, Danorum Sclauorumque rex illu-stris, frater noster dilectus, super causis, quas ipse nobilibus viris, dominis, Jacobo comiti Hallandie, Petro Jacobs#s. domicello Nicolao, et Johanni Peters#s., de regno Dacie profugis et proscriptis, imposuerat, eosdem nobiles contra justiciam et leges patrie multipliciter aggraverat, et eosdem ab aliis procuraverat indebite molestari. Quam ob rem, ad peticionem et instanciam jncliti principis, domini Haquini, regis Nor-wegie illustris, fratris nostri karissimi, promisimus eisdem nobilibus, bona fide, quod pro ipsis et eorum liberis predictis, efficaciter placi-tare volumus, ac ipsis opem prestare convenientem, ut pro injuriis et dampnis illatis eisdem justiciam consequi valeant, et pro causis eis im-positis excusacionem legalem seu legittimam facere, secundum deum et justiciam, et ut in veris et approbatis libris regni Dacie legalibus con-tinetur, nec non et memoratis nobilibus et eorum liberis supradictis, refugium in regno nostro concedere, si necesse fuerit, et eis videbitur oportunum, nec ipsos deserere volumus a nostris specialibus gracia et favore. Jn cujus rei testimonium una cum sigillo nostro sigillum do- mini Erici ducis, fratris nostri dilecti, et sigilla dominorum Th[orgilli] [27 aar1302] marskalki nostri, et A[n]berni Sixstæins#s. consiliariorum nostrorum, presentibus sunt appensa. Datum anno domini millesimo ccc. o secundo Nonis Octobris.
Notits om den Bergenske Biskop Narves Död 16 Oktbr. 1304.
Efter Notits i Barth. IV (E) S. 383 af en tabt Bergensk Kopibog.
xvij o Kalendas Novembris obiit reverendus pater dominus Narwa Bergensis episcopus anno domini m o trecentesimo 4 o anno vero episcopatus sui vicesimo septimo.
Arne Sigurdssön, valgt og stadfæstet Biskop af Bergen, foreskriver Sira Arnstein i Holmedal, hvad han skal foretage i Sagen mellem Thorsteins Söster Thora og hendes Fæstemand Thore, der skal have beligget to med hende beslægtede Kvinder.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 750-51 af en tabt Bergensk Kopibog. (Jfr. Dipl. Norv. IV. No. 62).
Arne Sigurdarson etc. senndir sira Arnsteinni [i Holmudali q. g. ok sina]. Madr sa er /TH/orstæin heitir kærde firir oss af halvu systur sinnar er /TH/ora heitir at madr sa er /TH/orer heitir fæisti hana ser til æiginnar kono nu firir tvæim arom, ok enntir henni ecki, svarade hann sva /th/ar til at hon var vist hans fæstarmær. en /th/vi tok hann hana æigi til sinn at hann kvazt hafa leigit frenndkono hennar naskyllda fyrr en hann heifdi fæst /th/essa, oc af /th/vi at oss er /th/etta æigi kunnigt /th/a biodom ver /th/er at /th/u haf a /th/esso male loglegar aminningar, ok lys i kirkiu firir soknnar folke /th/inu at /th/æir sæigi her sannyndi um /th/au sem /th/æir vita vm /th/essa sifskape er madrenn berr a sik eda adra mæin-bughi /th/a er /th/etta band meghe loglega rifta, ok ef /th/at ma med vitnum sannazt, /th/a firirbiod /th/æirra samkomo ok stæmfn /th/æim med vitnunum til var i /th/ann tima sem /th/u ser tilfæillilegazst vera. En ef engi(r) meinbugir /th/essir edr adrer a /th/esso male værda vitnis faster nema hans æins sægiandz soghnn ok hennar er han kvazt leigit hafa, /th/a biodom ver /th/er at /th/u /th/r/oe/ng /TH/ore at taka /TH/oro heim til sinn, ok r/oe/cte ok fare væl vidr sem vidr sina æigna kono, engi malsbot er hanom ok i /th/vi at hann have leigit enn frendkono hennar adra sidan er hann hafde fæst hana, vttan gl/oe/pa ok vgævomadr er hann /th/ess meiri, sva at hann [28 aar1305]  a hedan af af sinni æiginkono enga skylldu kræfia vttan /th/a æina er hon kræfr hann, stæmfn hanom ok til hofudprestens, ok sva /th/æim kononom er sokena bera vpp a sik, at taka skriftir ok yfirbot af sinum misverkom, sva /th/o at æicki fare hann med /th/æim ne /th/ær med honum, ok rita til var sem fyrst hveria framfærd /th/u heifir a /th/esso male. "etta bref var gort i Bergvin .ij. nattom æiftir Martini anno m. ccc. v.
Notits angaaende Kanniken Arne Sigurdssöns Valg til Biskop i Bergen 14 Decbr. 1304, Valgets Bekræftelse 14 Septbr. 1305 og hans Indvielse i St. Hans Kirke i Bergen i den kongelige Families Nærværelse 5 Decbr. s.A. samtidig med Biskop Ingjalds af Hammer.
Efter Notits i Barth. IV (E) S. 751 af en tabt Bergensk Kopibog.
Anno domini millesimo ccc. quarto dominus Arno Sigvardi canonicus Bergensis, electus est a capitulo Bergensi concorditer in episcopum Bergensem xix o kal.Januarii, et anno domini millesimo ccc o quinto in exaltatione sancte crucis confirmatus, et eodem anno Nonis Decembris una cum domino Jngelldo Hamarensi episcopo consecratus a domino Jerundo archiepiscopo Nidrosiensi, astantibus venerabilibus patribus dominis Erlendo Pharensi et Ketillo Stavangriensi episcopis, presentibus domino Haquino rege Norvegie jllustri, ac Jsabelle inclite memorie domini Erici regis Norvegie relicta ac Eyfemia reginis in ecclesia beati Johannis baptiste Bergis.
Biskop Arne af Bergen udnævner med sit Kapitels Samtykke ved Provision Munken (Heming?) i Selje Kloster til Abbed sammesteds, da Valgretten ved Konventets Forsømmelse efter de kanoniske Regler nu er ham tilfalden.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 752 af en tabt Bergensk Kopibog. (Trykt i Script. Rerum Danic. IV. S. 418-19).
In nomine domini nostri Jesu Christi. anno ejusdem m o ccc o v o circa festum beati Hallvardi, monasterio sancti Albani de Selio ordinis sancti Benedicti Bergensis dyocesis per translationem religiosi viri domini Enari nunc abbatis monasterii sancti Michaelis Bergis vacante et conventu dicti monasterii de Seliu in eligendo futurum abbatem negligenter postmodum se habente fuit ad ecclesiam Bergensem tanquam ad superiorem proximum potestas providendi eidem monasterio de ab [29 aar1305]  bate secundum statuta canonum devoluta, quapropter nos Arno dei gratia episcopus Bergensis considerantes penes nos potestatem providendi predictam hac vice legitime residere multis et diversis tractatibus ac diligenti discussione prehabitis dei nomine invocato de consensu capituli nostri . . dicti monasterii monacum ipsi in abbatem preficimus et in patrem, eidem curam et amministrationem in temporalibus et spiritualibus committentes. Actum Bergis viij. Jdus Decembris, anno domini supradicto.
Biskop Arne af Bergen beder Erkebiskop Jörund at holde ham undskyldt, hvis han ikke efter Önske kan möde i rette Tid til Provincial-Conciliet i Oslo, da han först er bleven opholdt 14 Dage i Bergen ved Striden mellem Kapitelet og Prædikebrödrene og nu sidst i 8 Dage ved Gröningesund af Modvind.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 308-9 af en tabt Bergensk Kopibog.
Venerabili in Christo patri ac domino suo J(erundo) dei gracia archiepiscopo Nidrosiensi, Arno eadem gracia episcopus Bergensis, reverenciam debitam et honorem: Cum inferiores superioribus ad obedientam teneantur, in hiis presertim per quod animarum saluti consulitur et ecclesiarum utilitatibus providetur, et paternitatis vestre provida deliberacio, pro utilitate ecclesie provinciale consilium duxerit convocandum, certos diem et locum eidem concilio prefiniendo, ad quod eciam parvitatem nostram inter alios Nidrosiensis ecclesie suffraganeos reverencie vestre placuit evocari. Nos tam pio vestro proposito grato concurrentes affectu, diem dictam, infra octavam ascensionis proximo preterite, que ad sex ferme septimanas diem statuti concilii precedebat, nobis prefiximus ad iter arripiendum versus ipsum concilium veniendi. Verum cum memorata dominica iam instaret, et ea que ad viam nostram videbantur necessaria celeriter pararentur, reverendus vir frater Petrus fratrum Predicatorum provincie [Dacie] prior provincialis de novo superveniens, nobis humiliter supplicavit, ut turbacionem inter fratres Predicatores domus Bergensis et capitulum Bergense sedare satageremus, partes ad concordiam et amicitiam revocare. Quamobrem considerantes, satis nobis superesse de tempore, quo mandatis vestris et ejus beneplacito satisfacere credebamus, distulimus ad quindenam iter arripere, propter negocium memoratum. Porro videntes ad ultimum sine magna deliberacione negocium ipsum ad effectum debitum non posse deduci, procuravimus partes in personas certas [30 aar1306] compromittere, quarum in memorato negocio dicto starent. Quo facto statim eadem die navem exposuimus, et cum capituli nostri et aliorum prelatorum procuratoribus, qui videbantur de jure vocandi, de civitate recessimus versus Gr/oe/nengesund, ubi ad octo dies tempore confectionis presentium vento contrario detinemur. Paternitatis igitur vestre circumspectam prudenciam quantum possum exoramus, quatinus non egre feret vestra reverenda benignitas, si preter voluntatem nostram et propositum nos impediri contingat, quominus ad ipsum concilium veniamus.
Biskop Arne af Bergen melder Erkebiskop Jörund og de övrige til Provincial-Conciliet i Oslo forsamlede Prælater, at han for det Tilfælde, han ikke skulde kunne naa frem til rette Tid, har udnævnt Chorsbrödrene Peter Haakonssön og Botolf til sine Fuldmægtige ved Conciliet.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 309-10 af en tabt Bergensk Kopibog.
Venerabilibus in Christo patribus Jerundo miseracione divina Nidrosiensi archiepiscopo, et ejus suffraganeis, nec non et discretis viris capitulorum cathedralium procuratoribus, aliisque ecclesiarum prelatis, in provinciali concilio Asloie congregatis, Arno eadem gracia episcopus Bergensis, salutem in auctore salutis: Paternitati et discretioni vestre presentibus innotescat, quod nos facimus constituimus, et ordinavimus, discretos viros, dominos Petrum Haquini, canonicum Bergensem, et dominum Botulfum, canonicum Hamarensem, et quemlibet eorum, in solidum, nosotros veros et legitimos procuratores, ad conveniendum et colloquendum, tractandum et ordinandum, Asloie una vobiscum, nomine nostroet ecclesie nostre, super articulis, nos et ecclesiam nostram tangentibus, tractatui et ordinacioni vestre consenciendum, ac contradicendum eisdem, ac eciam appellandum, si viderint expedire, ratum et gratum habituri quicquid per ipsos factum fuerit vel ordinatum in premissis, dummodo nos impedimento legittimo detineri contingat, quominus in termino et loco prefixis ipsi concilio poterimus interesse, dantes eisdem potestatem excusandi nos, et excusacionum causas assignandi, si, quod absit, ad diem et locum concilii nos personaliter accedere non contingat. Datum apud Gr/oe/nengsund, jn festo Barnabe, anno domini millesimo ccc o sexto.
[31 aar1306] 
To Mænd kundgjöre, at Kaare Thorkelssön solgte til Biskop Ketil af Stavanger to Maanedmadsbol i Nes i Vinje Sogn i Suledal med Forbehold af Ret til Gjenlösning.
Efter Orig. p. Perg. i Dipl. Arn. Magn. fasc. 30 No. 14. Levning af 2det Segl vedhænger i en fraskaaret Strimmel af Brevet. (Jfr. Dipl. Norv. IV. No. 120, 129 og 147).
Ollum monnum /th/eim er /th/etta bref sia æ/edd/a h/oe/yra, sen/edd/r Sighur/edd/r logma/edd/r a Ron/edd/um, ok Aslakr Bratzsonn, q. g. ok sina. vit gerom y/edd/r kunnikt at /th/a er li/edd/it war fra bur/edd/r ti/edd/ wars herra lesu Christi, m. vættra, ccc. ok sex vetr, a Botolfs voku eftan warom vit hia er /th/eir stadfesto kaup sitt herra Ketill biskop j Stawangre oc Kare "orkels sonn, vm tueggia manadamatabol j Nesi j Suladale sem Kare hafde a/edd/r sællt herra biskopi firir sextan kyr, lauk herra biskop honom fyrsag/edd/a aura til sextan kua j go/edd/om /oe/yri, fyrst akkeri og dragreip firir atta kyr. Ofan a /th/at mato wer, Gunnar korsbro/edd/r, Sighur/edd/r oc Aslakr fyrnemfdir at beggia /th/eira sam/th/ykt, nya kadla firir atta kyr, væti /th/a Kare vi/edd/r gango at hann hafde huern peningh eftir skillorde /th/eira, ok /th/at j /th/eira handsale at herra biskop skuldi fyllgia /th/eim luta j Nesi, sem Nikulas hirdma/edd/r byr a, ok aptrlaustn a hafa, ok a einum deghi vpp at luka iamgo/edd/a aura sem hann tok af herra biskopi, mæ/edd/ logleghre forsogn, oc til sannz vitnisbur/edd/r settom vit okor jnsigli firir /th/etta bref, er gort war i Stawangre a fyrsagdu are ok deghi.
Nes j Suladale. Nyere: bref firir ii manadhemata bool j Nese er liggher i Sulædale j Viniar sokn. Endnu senere: Effterseet 1666 in Aprili.
Erkebiskop Jörund af Nidaros og de övrige Norske Biskopper udfærdige ved Provincial-Conciliet i Oslo forskjellige Bestemmelser, hovedsagelig angaaende Klostrenes Indretning.
Efter Afskrift i Barthol. IV (E) S. 310-13 af en tabt Bergensk Kopibog. (Trykt i Norges gl. Love III. S. 243-45).
Jerundus miseracione divina archiepiscopus Nidrosiensis, Erlendus Færensis, Ketillus Stavangrensis, Hælgo Asloensis, Arno Bergensis, et Jngeldus Hamarensis, eadem gracia episcopi, Nidrosiensis ecclesie suffraganei, universis Christi fidelibus per Nidrosiensem provinciam constitutis presentem paginam visuris vel audituris, pacem et gaudium in domino Jesu Christo. Cum ex debito pastoralis officii prohibere vicia et [32 aar1306] persuadere virtutes, ac animarum saluti salubriter providere teneamur, nec non utilia queque subditos instruere, et mores actusque eorumdem in melius reformare, sollicitudine prehabita diligenti, ne, si quicquam de grege dominico, nostro regimini commisso, per nostram incuriam seu negligenciam fuerit deperditum, subditorum sanguis de nostris manibus per districtum judicem requiratur, nos in hoc presenti consilio residentes, ac juxta sanctorum canonum statuta de subditorum excessibus corrigendis, et moribus in melius reformandis, ac animarum profectibus tractantes, patrem misericordiarum inprimis suppliciter imploramus, ut ipse in hiis exequendis ex sue benignitatis inundancia salubriter compleat, quod nostra modicitas, nisi ipso opitulante, non presumit, et ut ipso iniciante et consummante, ad finem debitum quod cepimus ejus auxilio perducere valeamus. Jn nomine summe et individue trinitatis, patris et fili et spiritus sancti, statuta predecessorum nostrorum, quoad omnia ipsorum capitula, et precipue statuta clare memorie Johannis archiepiscopi, predecessoris nostri, ac nostra per nos prius edita, et precipue in hoc presenti concilio recitata, innovamus, ac presentis auctoritate concilii perpetua stabilitate confirmamus. Et ne quis, de cetero, in predicta statuta declinandi audaciam assumat, vel quasi ignorante cecitate, excusacionis pretendat velamen, statuimus et firmiter precipimus, statuta eadem semel in anno in majori ecclesia cuiuslibet civitatis, nec non in aliis matricibus ecclesiis publicari. Prelatis insuper ac locorum ordinariis districte precipimus, ut singulos, qui in predicta statuta committunt, per penas ac sententias, in eisdem statutis contra delinquentes promulgatas, coerceant ac refrenent, ut affectata ignorancia, que ante prona extitit in peccatum, pene, quam cernit, metu concepto, ab illicita perpetracione conquiescat. Jtem perpendentes, quantum dampni ac detrimenti monasteria in spiritualibus et temporalibus per Nidrosiensem provinciam constituta paciantur, propter impericiam ac literarum ignoranciam fratrum degencium in eisdem, statuimus, ut de singulis monasteriis persone a loci dyocesano eligantur apciores, que in bonis monasterii ac sumptibus moderatis, ad studia ipsis competencia mittantur extra regnum. Jtem attendentes, quod moniales in suis monasteriis, contra bonos mores ac sanctorum patrum decreta, viros in fratres assumere presumunt, ac viceversa monachi in suis cenobiis, in religionis subversionem non modicam, mulieres in sorores admittere non verentur, nos igitur abusionibus ac corruptelis hujusmodi obviare volentes, hec a quoquam ulterius, occasione qualibet captata cessante, fieri firmiter inhibemus. [33 aar1306] Jtem considerantes, que incommoda monachorum ac monialium monasteriis consueverint retroactis temporibus provenire ex honerosa multitudine personarum, receptarum in eisdem, que nichil in se continet honesti, jmmo per hoc bona monasteriorum irrecuperabiliter distrahuntur, ac quandoque symonie ac alia illicita, quasi pretextu paupertatis, committuntur, precipimus, ut bona monasteriorum, mobilia et immobilia, computentur diligenter et exacte per ipsorum dyocesanos, et certus eorum cujuslibet personarum numerus deputetur per ipsorum prelatos, nullatenus ampliandus, nisi monasteriorum excreverint facultates, et dyocesani ad hoc accedat licentia specialis. Jtem nos, qui medici censemur animarum, ac de subditorum spirituali salute providere tenemur, summo opere curare debemus ut medicos animarum, i. e. confessores ydoneos, in locis oportunioribus deputemus, qui quotiens per peccati commissionem virus delicti animabus infunditur, totiens parati sint lapsis, per spiritualem medicinam i. e. confessionis antidotum salubriter subvenire, unde, cum humana condicio fragilis sit ac semper prona in peccatum, statuimus, ut in singulis cathedralibus ecclesiis sacerdos deputetur, sciens, ydoneus et discretus, qui certo loco, horis competentibus, se in ipsis ecclesiis exhibeat singulis sibi volentibus confiteri. Jn cujus rei testimonium et evidenciam pleniorem sigilla nostra presentibus sunt appensa. Datum Asloie . ij. nonas Julii, anno domini millesimo .ccc o. sexto.
Hertug Erik af Sverige tilskriver sin Svigerfaders, Kong Haakons, Under-saatter i Norge om at medvirke til, at de fredløse Danske ikke maa blive forviste fra Riget, da Kong Erik af Danmark har brudt sin Overenskomst. med Kong Haakon.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 326-27 af en tabt Bergensk Kopibog, jfr. m. Afskr. i Varia Huitfeld. i Arne Magn.s Saml. fol. No. 22. b og Gl. Saml. p. d. kgl. Bibl. i Kbhvn. 4to No. 2850. (Trykt i Thorkelins Analecta S. 77 f. og Dipl. Svecan. II. No. 1519. - Jfr. ovenfor No. 28 og Dipl. Norv. VI No. 69).
Universis in Christo patribus dominis Jerundo archiepiscopo Nidrosiensi, Erlendo Ferensi, Ketillo Stavangrensi, Helgoni Asloensi, Arnoni Bergensi, et Ingelldo Hamarensi, divina miseracione episcopis, abbatibus baronibus et consiliariis magnifici principis, domini Haquini dei gracia regis Norvegie jllustris, patris nostri karissimi, militibus et armigeris, ceterisque clericis et laicis in Norvegia constitutis, Ericus dei gracia dux Sveorum, salutem in domino sempiternam. Quoniam magnificus [34 aar1306] princeps, dominus et pater noster karissimus, dominus Haquinus dei gracia rex Norvegie predictus, voluit omnia tenere pro bono pacis, que condicta fuerunt inter ipsum et preclarum principem, dominum E[ricum] regem Dacie illustrem, sed idem dominus rex Dacie, placitacionis sue immemor, fidei dacione firmate inter ipsos et eorum regna, prout in litteris super hoc confectis plenius continetur, castrum domini nostri regis Haquini predicti, infra trevgas et contra formam placitacionis, in non modicum scandalum et dampnum sui et suorum, armata manu combussit penitus et destruxit, per hec placitacionem racionabiliter factam, fide media ipsius et nobilium de regno suo, manifeste et publice infringendo, vobis omnibus et singulis bona fide consulimus, ut ipsum dominum nostrum regem efficaciter inducatis, ut nullum de fautoribus suis vel sibi adherere volentibus, racione hujus placitacionis de regno suo removeat vel excludat, sed pocius omnes, quos optinere poterit, colligat, teneat honestius et pertractet. Datum Wazstene, anno domini m o. ccc o. sexto, die sancte Katerine virginis.
Cristopher, Hertug af Halland og Samsö, slutter et Forbund med de Svenske Hertuger Erik og Valdemar, der love ham Bistand til at erholde den Danske Krone og under visse uheldige Omstændigheder at overdrage ham Lödöse eller Konghelle Slot.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 320-24 af en tabt Bergensk Kopibog, jfr. m. Var. Huitf. II. (Trykt i Torkelins Analecta S. 82-86 og Dipl. Svec. II. No. 1547).
In nomine domini amen: Anno a nativitate ejusdem m. o ccc. o septimo, sabbato proximo post ascensionem domini, cum magnifico principe domino Cristophoro dei gracia duce Hallandie et Sams/oe/y. nos Ericus et Walldemarus eadem gracia duces Sueworum apud curiam Mothorp placitationes compromisimus et concordavimus unanimiter in hunc modum: Jn primis videlicet, quod quilibet nostrum alterius juvamine, quam diu vixerit, efficaciter debet congaudere, et inter ipsum dominum ducem Christophorum et nos amicitia stabilis, sincere karitatis unio, et vera concordia amodo debet esse, semper affectibus duratura. Singule quoque discordie et controversie, si que inter nos hactenus suborte fuerant, extirpate de cetero debent esse et penitus suffocate. Nos itaque Ericus et Walldemarus promittimus, quod ipsi domino duci Christophoro, et liberis suis, fideliter assistemus, adjuvantes eundem contra dominum regem Dacie, fratrem suum, in dextrariis quadringentis, specialiterque eidem domino duci Cristophoro, et nulli alii, ad coronam [35 aar1307] regni Dacie optinendam auxilia toto conamine porrigentes. Jtem promittimus, quod placitaciones seu treugas cum predicto rege Dacie sine consensu ipsius domini ducis nullatenus iniemus, nec in aliquo, sine isto, concordabimus cum eodem. Preterea in Skania, vel in aliis locis, sibi aptis, ubi commode poterimus, ipsum dominum ducem secundum consilium nostrum trium, super castris adjuvabimus construendis. Jtem in incohatione guerre movende, quamcumque terram Dacie scilicet Skaniam vel aliquam aliam ibidem sitam, intraverimus devastando vel incendium faciendo, nos ipsi nobis et nostris de eadem terra, donec domino Cristophoro subjugata fuerit, providebimus in expensis, si vero aliqua terrarum Dacie prefato domino duci fidedigne adherere voluerit, ipse dominus dux postea nobis et nostris sequacibus in expensarum necessariis providebit. Jtem si ad bellum puplicum devenire contigerit, et in eodem bello de adversariis nostris aliquos capitivari, quilibet nostrorum predictorum, secundum pluralitatem personarum, quas habet, participet de eisdem. Similiter eciam de castris intelligatur, si per nos aliqua devicta fuerint, capti in eisdem castris participentur, sicut prius. Jtem incohatione guerre eidem domino Cristophoro trecentas marchas puri argenti committere nos oportet. Preterea, si predictum ducem Hallandie de castris suis et aliis bonis in Dacia sitis, quod deus avertat, proscribi contingat, ad terras regni nostri et castra in possessione nostra et dominio existencia, dummodo sufficienter caveatur, ne dolus nobis aliquatenus intendatur, liberum accessum habeat, fraude qualibet procul mota, eidem domino duci Cristophoro castrum Læthosie vel Konongellis specialiter assignantes, una cum mille marchis denariorum monete Swecice, infra duodecim septimanas a die, qua idem castrum receperit, integraliter persolvendis, quos eciam redditus liberis suis et servientibus promittimus, si ipsi domino duci, quod absit, humanitus quid con-. tingat exulando, quousque eis in Dacia bona sua procurare poterimus rehabenda placitando. Jtem si aliqui de familia ejusdem, ingratitudinem suam incurrentes, ad nos venerint, eos libere colligere possumus, et pro eisdem erga dictum ducem placitare, dummodo prefato domino vel suis dampnum non inferant vel violenciam aliqualem. similiter eciam sepedictus dominus dux Cristophorus hominibus nostris, si ita contingat, potest facere vice versa. si vero aliqui ejusdem domini ducis bona aliqua in dominio nostro habuerint, libertatibus super hiis, sicut famuli nostri, omnino debent congaudere, et si aliquis bona eorum vel ipsos infestaverit, eisdem in omnibus astabimus sicut nostris, ut secundum leges patrie se defendant, si vero castra predicti ducis ab inimicis suis obsessa fuerint, ad expellendum eosdem cum festinacione, sibi, si quo [36 aar1307] modo poterimus, juvamina inpendemus. promittimus insuper, quod nos ambo dicte guerre inchoande personaliter interesse debemus, vel ad minus alter nostrum presens erit, si forte alium casu contingat aliquo impediri. Jnsuper si aliqui in Dacia habitantes, pro se et bonis suis, ne devastentur vel comburantur, placitare attemptaverint et composi- tionem facere, que vulgariter dicitur thingæ, argentum vel pecuniam aut alias res exhibentes, ista omnia domino Cristophoro debent specialiter pertinere. Jtem omnia castra que in Dacia per auxilium nostrum devicta fuerint, eadem cum omnibus suis pertinentiis et terra, in qua sita sunt, predicto duci Cristophoro cedant. perpetuo possidenda, et nunquam de guerra, inter ipsum et fratrem suum regem Dacie mota, cessabimus, nec aliqualiter desistemus, antequam ipse Cristophorus propositum suum in Dacia compleverit pro sue libitu voluntatis. si vero eidem domino duci per juvamina nostra in eadem Dacia plura bona quam nunc habet, augmentata fuerint, de eisdem bonis nobis eciam in pluribus juvaminibus quam prius providebit, et si propria industria, sine nobis, sibi aliqua subjugaverit, de illis nobis astabit quantum sibi placet. Ad hoc autem, quod omnia suprascripta sint firmiter et irrefragabiliter observanda, nos Ericus et Walldemarus una cum duodecim militibus nostris, videlicet dominis Aberno Sixteins#son., Philippo Ulfs#son., Guthmaro Magno#son., Kanuto Jons#son. Falcone Jons#son. Petro Rogwallz#son. Philippo Jngiwalds#son. Benedicto Hafridar#son. Benedicto Algauts#son. Lydaro de Kyrnæ, Ywano de Kyrnæ et Ywano de Sandbergh, ac viginti quatuor armigeris nostris, sub sentencia excommunicacionis domini pape, firmiter promittimus, fide super hiis prestita corporali, ita, quod si nos promissiones infringerimus supradictas, per nullum, nisi per ipsum dominum papam absolvemur, nec eciam per ipsum, nisi reconciliacionem prius fecerimus cum domino Cristophoro prius dicto. Jtem si promissa predicta non servaverimus, prefati milites nostri, vel armigeri a servicio nostro et familia omnino fugiant et discedant, vel eciam concordiam prius scriptam inter nos promoveant stabiliter observandam, aut eciam ipsi milites et armigeri excommunicacioni subjaceant supradicte. Jn cuius rei testimonium sigilla nostra una cum sigillis eorumdem militum presentibus sunt appensa. Datum anno die et loco supradictis.
Hr. Assur Jonssön og den Bergenske Chorsbroder Ivar (Olafssön) afslutte paa Kong Haakon (V.s) Vegne en Overenskomst med de Svenske Hertuger Erik og Valdemar angaaende den Understöttelse, Kongen skal yde dem i Penge m.v. mod Kong Erik af Danmark.
Indtaget i Vidissen nedenfor No. 42 (Barthol. IV. S. 330-31).-(Trykt i Thorkelins Analecta S. 88-89 og i Dipl. Svec. II. No. 1567). [37 aar1307] 
De Svenske Hertuger Erik og Valdemar erkjende, at Kong Haakons Fuldmægtige, Hr. Assur Jonssön og Ivar (Olafssön), have stillet dem Borgen for de dem af Kongen tilsagte Subsidier, og love til Gjengjæld at angribe den Danske Konge med sin hele Styrke og ikke slutte Fred uden Kong Haakons Samtykke.
Indtaget i Vidissen nedenfor No. 43 (Barthol. IV. 331-32). - (Trykt i Thorkelins Analecta S. 90-91 og i Dipl. Svecan. II. No. 1566).
De Svenske Hertuger Erik og Valdemar meddele Hr. Sigge Hallsteinssön Fuldmagt til at modtage 1000 Mark Sölv a Kong Haakons Fuldmægtige og kvittere derfor.
Indtaget i Vidissen nedenfor No. 43 (Barthol. IV. 332-33). -(Trykt i Thorkelins Analecta S. 87 og Dipl. Svec. II. No. 1568).
[39 aar1307] 
Sigge Hallsteinssön, Befalingsmand i Konghelle, og Karl, Hertug Eriks Klerk, udstede Vidisse af Kong Haakons Fuldmægtiges, Assur Jonssöns og Ivar (Olafssöns), Overenskomst med Hertugerne.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 330-31 af en tabt Bergensk Kopibog, jfr. m. Var. Huitf. II. (Trykt i Thorkelins Analecta S. 87-89 og i Dipl. Svecan. II No. 1569).
Omnibus presens scriptum cernentibus, Siggo Hallsteinsson prefectus Konongell. et Karolus, clericus domini E[rici] dei gracia, ducis Sueorum jllustris, salutem in Christo. Constare volumus omnibus evidenter, nos recepisse literas discretorum virorum dominorum Asceri Jons#son. et Jwari canonici Bergensis, procuratorum magnifici principis, domini H[aquini] dei gracia regis Norwegie illustris, non rasas, non cancellatas, non abolitas, vel in aliqua sui parte viciatas in hec verba. [ Nu fölger No. 39 ovenfor ]. Jn cujus rei testimonium sigilla nostra presentibus sunt appensa. Datum Konongell. anno domini m. o ccc. o septimo. quarto die nativitatis domini.
Biskop Helge af Oslo udfærdiger Vidisse af to Breve, udstedte af de Svenske Hertuger, samt af et Brev, udgivet af deres Fuldmægtig Hr. Sigge Hallsteinssön.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 331 og 333 af en tabt Bergensk Kopibog, jfr. m. Var. Huitfeld. II. (Ufuldst. trykt i Thorkelins Analecta S. 89-90).
Omnibus presens scriptum cernentibus, Helgo miseracione divina episcopus Ashloensis, salutem in domino sempiternam. Noverint universi, nos duas literas venerabilium dominorum, E[rici] et W[alldemari] dei gracia ducum Sueorum, et unam nobilis viri, domini Siggonis Hallsteins#son. vidisse, ac de verbo ad verbum perlegisse diligenter, formas que secuntur continentes: [ Nu fölge No. 40 og 41 ovenfor samt No. 68 i Dipl. Norv.III ]. Nos autem in hujus rei testimonium sigillum nostrum presentibus duximus apponendum. Datum Ashloie anno domini m. o ccc. o viij. o in vigilia epiphanie domini.
Pave Clemens V bekjendtgjör, at han har ladet alle Tempelherrer fængsle og forhöre angaaende de grove Forseelser, hvorfor de beskyldtes, og at han til Sagens Uddrag har beslaglagt deres Gods, hvorfor enhver skal give fra sig, hvad han deraf maatte have i Værge.
Efter Orig. Reg. i det pav. Ark., Reg. Clem. V. T. III. fol. 203. (Trykt i Schannats & Hartzheims Concilia Germaniæ IV. 232-34 og i Harduins Concil. VII. col. 1355). [40 aar1308] 
Clemens episcopus seruus seruorum dei. Ad perpetuam rei memoriam. Ad omnium fere notitiam credimus peruenisse nephanda scelera et crimina abhorrenda heresim notorie sapientia, quibus ordo et persone Templariorum non leuibus argumentis, sed manifestis indicijs et uiolentis presumptionibus diffamati noscuntur super abnegatione uidelicet domini saluatoris nostri Jesu Christi et super nephanda, temeraria et presumptuosa et heretica conspuitione super eiusdem imaginem crucifixi, nec non et super pluribus articulis, quos, quia fore credimus manifestos, exprimi non oportet, sicque excrebrescente infamia et imminentibus scandalis plurimis minime contemnendis, que non leuiter totam scandalizabant ecclesiam, urgente conscientia, per totum orbem terrarum iam dudum ipsos capi mandauimus et tandem cepimus, super hijs contra eos inquirere per nos ipsos nonnullis ex fratribus nostris adscitis ad inquisitionem predictam nobiscum sollicite peragendum, et tandem presentatis nobis personis eisdem non paruo, sed grandi numero, non leuiter, sed magne auctoritatis uiris olim in ordine supradicto sacerdotibus, preceptoribus, militibus et seruientibus, per eorum confessiones et depositiones spontaneas, libere factas coram nobis et fratribus ipsis in secreto prius, et postmodum coram nobis totoque collegio fratrum nostrorum, sancte Romane ecclesie cardinalium, patuit manifeste, quod ad personas ipsas confitentes dicta crimina et scelera esse vera: ijdemque confitentes omnes et singuli, suum humiliter recognoscentes errorem, nostram et apostolice sedis non iustitiam, sed misericordiam et ueniam implorarunt, quibus cum omni humilitate et reuerentia, et proprij eorum recognitione erroris omnino persistentibus, pro absolutione ab excommunicationis sententia, quam ex huiusmodi heresis reatibus et sceleribus incurrerant, ipsis misericorditer impendenda, nos, qui licet indigni vicarij sumus illius, cuius miserationes super omnia opera eius existunt, et quia Romana mater ecclesia non claudit, prout nec claudere debet, gremium redeunti, sed potius errantem ouem ad ouile dominicum super humeros proprios reportare, facta a supradictis confitentibus cum magna humilitate et reuerentia debita, abiuratione huiusmodi hereseos secundum canonicas sanctiones, eisdem fecimus iuxta formam ecclesie munus absolutionis impendi, iniungendi eis propterea salutarem penitentiam, nobis et dicte sedi, seu quibus id committendum duxerimus, potestate specialiter reservata. Ex predictis itaque confessionibus et nonnullis alijs causis legitimis non immerito excitati, uisis etiam diuersis processibus contra singulares personas dicti ordinis super [41 aar1308] ipsis sceleribus et criminibus factis per locorum ordinarios et inquisitorem generalem heretice prauitatis in regno Francie, in quibus multorum aliorum confessiones et depositiones contineri uidebantur aperte, ex quibus uiolenta suspicio contra ordinem ipsum et personas eiusdem habebatur super criminibus antedictis contra omnes singulares personas dicti ordinis, nec non et ipsum ordinem, cum omni diligentia et sollicitudine per alias nostras literas mandauimus et mandamus inquiri, ut per huiusmodi inquisitiones de supradictis criminibus et infamijs, contra ordinem et personas prefatos, uel pro ipsis ueritas elucescat. Verum, quia occasione huiusmodi subsecutorum processuum et captionum personarum ordinis prelibati bona ipsius mobilia, que uel pro ipso ordine, si reperiatur innocens, uel alias pro subsidio terre sancte et contra perfidos Saracenos, inimicos fidei Christiane, ad que bona predicta per fideles ipsa largientes deputata fuerunt, et nos ipsi eadem bona una cum alijs bonis immobilibus eorundem ad ea decreuimus deputanda, nequiter a nonnullis subtracta, penes aliquos malitiose, indebite et iniuste absconsa et celata feruntur in graue ipsorum animarum periculum, ecclesie predicte contemptum et dicte terre preiudicium, dispendium et jacturam. Nos uolentes debitum in hac parte remedium adhibere, vniuersis et singulis sub uirtute obedientie, ac excommunicationis pena, quam excommunicationem contra facientes post unius mensis spacium a notitia presentium immediate sequentis cuiuscumque preeminentie, dignitatis, status, uel conditionis existant, ecclesiastici uel mundani, etiamsi pontificali prefulgeant dignitate, incurrere uolumus ipso facto, auctoritate apostolica districte precipiendo mandamus, quatenus habentes, tenentes et possidentes, ut predicitur, per se, uel alium, seu alios aliquas pecuniarum summas, uel alia mobilia bona quecumque, uel se mouentia personarum uel ordinis predictorum, siue causa depositi, uel alia quacumque causa, occasione uel titulo: si qui etiam personis uel ordini antedictis in quacumque summa uel quantitate pecunie obnoxii, uel alias quomodolibet fuerint obligati, ex quacumque causa uel titulo, uel ab eis aliquid receperint, uel ipsorum nomine per quemcumque, aut pro ipsis: libere integraliter et sine diminutione restituant, reddant et soluant, sub instrumentis publicis, locorum ordinarijs, siue superintendentibus administrationi bonorum dicti ordinis per sedem ipsam deputatis, uel etiam deputandis. Non obstantibus quibuscumque promissionibus super his ab ipsis prestitis, penis, iuramentis, cautionibus, obligationibus, seu fideiussionibus forsitan roboratis. Si qui autem etiam nihil habentes de bonis predictis, nihilque debentes eisdem, ac in nullo ipsis quomodolibet obligati, sciuerint aliquem aliquid habere, tenere uel [42 aar1308] possidere de ipsis bonis, ut superius est expressum, aut aliquem debitorem dictorum ordinis et personarum, uel eis quomodolibet obligatum siue aliquem aliquid ab eis uel pro ipsis, uel eorum nomine uel alicuius eorum recepisse, infra idem tempus ordinarijs, uel superintendentibus prelibatis sub instrumentis similibus aperte reuelent: alioquin supradictam sententiam ipsos incurrere uolumus ipso facto: quam si ipsi et alij superius nominati per sex menses sustinuerint animo indurato, ordinarijs ipsis et quibuslibet alijs absolutionem eorum penitus interdicimus, ipsam nobis et successoribus nostris, preterquam in mortis articulo tantummodo reseruantes. Et ut premissorum ignorantiam nemo pretendere ualeat, huiusmodi processum nostrum mandamus et uolumus per illos, quibus in alijs nostris litteris id committimus, in locis contentis in eis solemniter publicari. Datum Pictauis ii. Idus Augusti pontificatus nostri anno tertio.
Pave Clemens V paalægger Erkebiskopperne af Nidaros og Upsala at lade det Brev angaaende Tempelherrerne, som han oversender dem ( No. 44 foran), oplæse paa Landets Sprog i Kirkerne og andensteds i sine Provinser.
Efter Orig. Reg. i det pav. Ark., Reg. Clem. V. T. III. fol. 203.
a. Clemens episc. seru. seruor. dei venerabili fratri . . archiepiscopo Nidrosiensi salutem et apostolicam benedictionem. Cvm nos pro recuperandis et integraliter conseruandis bonis ordinis et personarum Templariorum diuersos processus fecerimus et sententias duxerimus proferendas prout in litteris nostris confectis super hijs plenius continetur, nos nolentes quod huiusmodi processuum et sententiarum ignorantia quisquam ualeat se tueri fraternitati tue mandamus quatinus litteras ipsas quas tibi per latorem presentium destinamus. recipere ipsasque per tuam ciuitatem et diocesim ac prouinciam in ecclesijs dum missarum solempnia celebrantur et locis alijs de quibus expedire uideris per te uel alium seu alios loco tui, et suffraganeos tuos et tuorum, et eorum subditos solempniter publicari et exponi facere in uulgari procures. Datum Pictauis .ij. Jdus Augusti pontificatus nostri anno tertio. b. [ Eodem modo] ven. fratri . . . archiepiscopo Vbsalensi.
[43 aar1308] 
Pave Clemens V bekjendtgjör for den hele Norske Geistlighed Resultaterne af de over Tempelherrerne afholdte Forhör angaaende de dem tillagte Forbrydelser mod Christendommen og Naturen, og paabyder i Anledning af denne og andre Sager et almindeligt Conciliums Afholdelse om to Aar i Vienne, hvortil Erkebiskoppen af Nidaros samt Biskopperne af Oslo og Bergen paalægges at indfinde sig.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. V. T. III. fol. 238 vs. og Afskr. i Barthol. IV (E) S. 584-97 af en tabt Bergensk Kopibog. Jfr. m. Schannats og Hartzheims Concilia Germaniæ IV, p. 226-30, Harduins Acta Concil. VII, col. 1321 ff., Dipl. Svecan. II No. 1591 og Raynaldi Annal. eccles. an. 1308.
a. Clemens episcopus seruus seruorum dei uenerabilibus fratribus . . archiepiscopo Nidrosiensi et episcopis, ac dilectis filijs electis abbatibus, prioribus, decanis, prepositis, archipresbiteris, archidiaconis, et alijs ecclesiarum prelatis, exemptis et non exemptis, et eorum capitulis et conuentibus per Nidrosiensem prouinciam constitutis, salutem et apostolicam benedictionem. Regnans in celis triumphans ecclesia, cuius pastor est pater eternus, cui sanctorum ministrant agmina, et laudis gloriam angelorum chori decantant, in terris ad sui similitudinem et representationem constituit ecclesiam militantem, unigenito filio dei uiui, domino Jesu Christo ineffabili commercio copulatam: in qua idem unigenitus dei filius a patre progrediens, per illustrationem paracleti, procedentis pariter ab utroque, statuit fidei fundamentum. Sane Romana ecclesia, mater alma fidelium, caput est, disponente domino, ecclesiarum aliarum omnium et magistra, a qua, ueluti a primitiuo fonte, ad singulas alias eiusdem fidei riuuli deriuantur, ad cuius regimen uoluit Christi clementia Romanum pontificem, uice sui, deputare ministrum, ut instructionem et doctrinam, ipsius eloquio ueritatis euangelice traditam cuncti renati fonte baptismatis teneant et conseruent, et qui sub hac doctrina cursum uite recte peregerint, salui fiant, qui uero ab ea deuiauerint, condempnentur. Jpsa nempe Romana mater ecclesia, iuxta exigentiam possibilitatis ipsius, ad cunctas orbis prouincias, in quibus diuini nominis cultus uiget, fideique catholice obseruantia rutilat, intuitum sedule considerationis extendens, ac subiciens ab olim sue considerationis examini diuturne calamitatis angustias illius specialis hereditatis dominice, uidelicet terre sancte, ab infidelibus miserabiliter conculcate, in qua idem patris eterni filius, nostre carnis indumento contectus, salutem humani generis pietate ineffabili extitit operatus, quamque sua ipse uoluit corporali insignire presentia, et proprij aspersione sanguinis consecrare multa sollicitudine studuit eidem terre, retroactis temporibus, quibus potuit remedijs, ut eriperetur ab ipsis impijs subuenire. Et quia inter ceteros, quos professio Christiane religionis includit, milites et [44 aar1308] fratres domus Militie Templi Jerosolimitani, sicut est toti orbi notorium, tamquam speciales eiusdem fidei pugiles, et iam dicte terre precipui defensores, ipsius terre negotium principaliter gerere uidebantur, ipsos et eorum ordinem prefata ecclesia specialis fauoris plenitudine prosequens, eos aduersus Christi hostes crucis armauit signaculo, multis exaltauit honoribus, ditauit facultatibus ac diuersis libertatibus et priuilegijs communiuit. Hi nimirum, cum crederentur in domini seruitio sub regulari habitu fideliter militare, sibi quasi cunctorum manus fidelium cum multiplici erogatione bonorum sentiebant multifarie, multisque modis, propterea adiutrices, sed, proch dolor, noua et calamitosa uox de malignitatis fratrum ipsorum enormitate progrediens nostrum repleuit immo uerius perturbauit auditum. Hec enim uox nuncia lamentationis et gemitus audientibus horrorem ingerit, commouet animos, mentes turbat, et cunctis fidei Christiane cultoribus noue et ineffabilis amaritudinis calicem subministrat. Et dum facti seriem, eius necessitate poscente, depromimus, noster attenuatur pre angustia spiritus, et ualitudinis fatigata confractibus membra singula pre nimio dolore tabescunt. Dudum siquidem, circa nostre promotionis ad apicem summi pontificatus initium, etiam antequam Lugdunum ubi recepimus nostre coronationis insignia ueniremus, et post, tam ibi quam alibi, secreta quorundam nobis insinuatio intimauit, quod magister, preceptores et alij fratres ordinis dicte Militie Templi, et etiam ipse ordo, qui ad defensionem patrimonij ipsius domini nostri Jesu Christi fuerant in transmarinis partibus deputati, contra ipsum dominum in scelus apostasie nephandum, detestabile ydolatrie uitium, execrabile facinus Sodomorum, et hereses uarias erant lapsi. Sed quia non erat uerisimile, nec credibile uidebatur, quod uiri tam religiosi, qui precipue pro Christi nomine suum sepe sanguinem effundere ac personas suas mortis periculis frequenter exponere credebantur, quique multa et magna, tam in diuinis officijs, quam in ieiunijs et alijs obseruantijs, deuotionis signa frequentius pretendebant sue sic essent salutis immemores, quod talia perpetrarent huiusmodi insinuationi et delationi ipsorum, eiusdem domini nostri exemplis et canonice scripture doctrinis edocti, aurem noluimus inclinare. Deinde uero karissimus in Christo filius noster, Philippus rex Francorum illustris, cui eadem fuerant facinora nunciata, non typo auaritie cum de bonis Templariorum nichil sibi uendicare uel appropiare intendat, immo ea nobis et ecclesie per deputandos super hoc a nobis administranda, gubernanda, conseruanda et custodienda liberaliter et deuote in regno suo dimisit, manum suam exinde totaliter amouendo sed fidei orthodoxe feruore, suorum progenitorum uestigia clara sequens, accensus, [45 aar1308] de premissis, quantum licite potuit se informans, ad instruendum et in-formandum nos, super hijs multas et magnas nobis informationes per suos nuntios et litteras destinauit. Jnfamia uero contra Templarios ipsos increbrescente ualidius super sceleribus antedictis: et quia etiam quidam miles eiusdem ordinis magne nobilitatis, et qui non leuis opinionis in dicto ordine habebatur, coram nobis secreto iuratus deposuit, quod in receptione fratrum prefati ordinis hec consuetudo, uel uerius corruptela seruatur, quod ad recipientis uel ab eo deputati suggestionem, qui recipitur, Christum Jesum negat et super crucem sibi ostensam spuit, in uituperium crucifixi, et quedam alia faciunt recipiens et receptus, que non sunt licita, nec humane conueniunt honestati, prout ipse tunc confessus extitit coram nobis, urgente nos ad id officij nostri debito, uitare nequiuimus, quin tot et tantis clamoribus accommodaremus auditum. Sed cum demum, fama publica deferente, ac clamosa insinuatione dicti regis, necnon et ducum, comitum, et baronum ac aliorum nobilium, cleri quoque ac populi dicti regni Francorum, ad nostram propter hoc, tam per se quam per procuratores et syndicos, presentiam uenientium quod dolenter referimus ad nostram audientiam peruenisset, quod magister, preceptores et alij fratres dicti ordinis, et ipse ordo prefatis et pluribus alijs erant criminibus irretiti, et premissa per multas confessiones, attestationes et depositiones prefati magistri et plurium preceptorum et fratrum ordinis prelibati, coram multis prelatis et heretice prauitatis inquisitore in regno Francie factas, habitas et receptas, et in publicam scripturam redactas, nobisque et fratribus nostris ostensas, probari quodammodo uiderentur, ac nichilominus fama et clamores predicti in tantum inualuissent et etiam ascendissent, tam contra ipsum ordinem quam contra singulares personas eiusdem, quod sine graui scandalo preteriri non poterat, nec absque eminenti periculo tolerari, nos illius, cuius uices, licet immeriti, in terris gerimus, uestigijs inherentes, ad inquirendum de predictis, ratione preuia duximus procedendum, multosque de preceptoribus, presbiteris, militibus et alijs fratribus dicti ordinis, reputationis non modice, in nostra presentia constitutos, prestito ab eis iuramento, quod super premissis meram et plenam nobis dicerent ueritatem super predictis interrogauimus, et usque ad numerum septuaginta duorum examinauimus, multis ex fratribus nostris nobis assistentibus diligenter, eorumque confessiones per publicas manus in autenticam scripturam redactas, illico in nostra et dictorum fratrum nostrorum presentia, ac deinde interposito aliquorum dierum spatio in consistorio legi fecimus coram ipsis. et illas in suo wlgari cuilibet eorum exponi, qui perseuerantes in illis, eas expresse et [46 aar1308] sponte prout recitate fuerant approbarunt, post que cum magistro et precipuis preceptoribus prefati ordinis intendentes super premissis inquirere per nos ipsos, ipsum magistrum et .. Francie .. terre ultramarine,.. Normannie, .. Aquitanie ac .. Pictauie preceptores maiores nobis, Pictauis existentibus, mandauimus presentari, sed quoniam quidam ex eis sic infirmabantur tunc temporis, quod equitare non poterant, nec ad nostram presentiam quoquo modo adduci, nos cum eis scire uolentes de premissis omnibus ueritatem, et an uera essent que continebantur in eorum confessionibus et depositionibus, quas coram inquisitore prauitatis heretice in regno Francie, presentibus quibusdam notarijs publicis, et multis alijs bonis uiris, dicebantur fecisse, nobis et fratribus nostris per ipsum inquisitorem sub manibus publicis exhibitis et ostensis, dilectis filijs nostris Berengario tituli sanctorum Nerei et Achillei, et Stephano, tit. sancti Cyriaci in Termis, presbiteris, ac Landulpho sancti Angeli dyacono, cardinalibus, de quorum prudentia, experientia, et fidelitate, indubitatam fiduciam optinemus, commisimus et mandauimus, ut ipsi cum prefatis magistro et preceptoribus inquirerent, tam contra ipsos et alias singulares personas dicti ordinis generaliter, quam contra ipsum ordinem, super premissis cum diligentia ueritatem, et quicquid super hijs inuenirent, nobis referre ac eorum confessiones et depositiones per manum publicam in scriptis redactas nostro apostolatui deferre ac presentare curarent, eisdem magistro et preceptoribus absolutionis beneficium a sententia excommunicationis, quam pro premissis, si uera essent, incurrerant, si absolutionem humiliter et deuote peterent ut debebant, iuxta formam ecclesie impensuri, qui cardinales ad ipsos magistrum et preceptores personaliter accedentes, eis sui aduentus causam exposuerunt. Et quoniam tam persone quam res ipsorum et aliorum Templariorum, in regno Francie consistentium, in manibus nostris erant, quod libere, absque metu cuiusquam, plene et pure super premissis omnibus, ipsis cardinalibus dicerent ueritatem, eis auctoritate apostolica iniunxerunt, qui magister et preceptores Francie, terre ultramarine, Normannie, Aquitanie ac Pictauie, coram ipsis tribus cardinalibus, presentibus quatuor tabellionibus publicis et multis alijs bonis uiris, ad sancta dei ewangelia, ab eis corporaliter tacta, prestito iuramento, quod super premissis omnibus meram et plenam dicerent ueritatem, coram ipsis singulariter, libere ac sponte, absque coactione qualibet et terrore, deposuerunt et confessi fuerunt, inter cetera Christi abnegationem et spuitionem super crucem, cum in ordinem Templi recepti fuerunt, et quidam ex eis se sub eadem forma, scilicet cum abnegatione Christi et spuitione super crucem, fratres multos recepisse, sunt etiam quidam ex eis quedam [47 aar1308] alia horribilia et inhonesta confessi, que ut eorum ad presens parcamus uerecundie, subticemus. Dixerunt preterea et confessi fuerunt esse uera, que in eorum confessionibus et depositionibus continentur, quas dudum fecerant coram inquisitore heretice prauitatis. Que confessiones et depositiones dictorum magistri et preceptorum in scripturam publicam, per quatuor tabelliones publicos redacte, in ipsorum magistri et preceptorum et quorundam aliorum bonorum uirorum presentia, ac deinde, interposito aliquorum dierum spatio, coram ipsis eisdem lecte fuerunt, de mandato et in presentia cardinalium predictorum, et in suo wlgari exposite cuilibet eorumdem, qui perseuerantes in illis, eas expresse ac sponte, prout recitate fuerant, approbarunt et post confessiones et depositiones huiusmodi ab ipsis cardinalibus, ab excommunicatione, quam pro premissis incurrerant, absolutionem flexis genibus, manibusque complosis humiliter et deuote, ac cum lacrimarum effusione non modica petierunt. Jpsi uero cardinales, quia ecclesia non claudit gremium redeunti, ab eisdem magistro et preceptoribus heresi abiurata, expresse ipsis, secundum formam ecclesie, auctoritate nostra absolutionis beneficium impenderunt, ac deinde ad nostram presentiam redeuntes confessiones et depositiones prelibatorum magistri et preceptorum in scripturam publicam per manus publicas, ut est dictum, redactas, nobis presentauerunt, et que cum dictis magistro et preceptoribus fecerant retulerunt. Ex quibus confessionibus et depositionibus ac relatione inuenimus sepefatos magistrum et fratres in premissis et circa premissa, licet quosdam ex eis in pluribus, et alios in paucioribus, grauiter deliquisse. Attendentes autem, quod scelera tam horrenda transire incorrecta, absque dei omnipotentis et omnium catholicorum iniuria, non poterant nec debebant, decreuimus, de fratrum nostrorum consilio, per ordinarios locorum et per alios fideles et sapientes uiros ad hoc deputandos a nobis, contra singulares personas ipsius ordinis, nec non et contra dictum ordinem per certas discretas personas, quas ad hoc duximus deputandas, super premissis criminibus et excessibus inquirendum. Hijs nempe, que magis flere cogimur quam narrare, cor nostrum passione nimia cruciatur, et cum tanta proinde nobis immineat gemendi materia, fletum non possumus declinare. Quisnam catholicus hec audiens, nimis non doleat et prorumpat in luctum, quis fidelis, huiusmodi sinistrum euentum intelligens, amara non emittat suspiria uerbaque lamentationis, et mestitudinis non eructet, cum tota christianitas huiusmodi doloris sit particeps, et hic casus fideles percutiat uniuersos. Ex hijs etiam, dum ministerio debite considerationis nostre mentis presentantur obtutibus, ignis in nostris meditationibus exardescit, et ad tanta [48 aar1308] discrimina releuanda suspirat affectus, zelus accenditur, et spiritus anxiatur, ad quod cum nos sufficere commode non posse sciamus, leamus oculos nostros ad montem, montem quidem dei, montem uberem, montem pinguem, unde oportunum prouenire nobis auxilium et humiliter petimus et deuote speramus. Et quia salubre in hijs adhibere remedium interest generaliter omnium, nos cum eisdem fratribus nostris alijsque uiris prudentibus exacto et frequenti tractatu prehabito, prout tante necessitatis instantia exigebat, de ipsorum fratrum consilio, uniuersale concilium, sicut imitatione digna sanctorum patrum consuetudo laudabilis, longeue obseruationis exemplo nos instruit, a proximis kal. Octobris ad duos annos immediate sequentes, decreuimus congregandum, ut in eo tam circa dictum ordinem et personas singulares, et bona eiusdem, et alia que statum tangunt fidei catholice, quam circa recuperationem et subsidium terre sancte, ac reparationem, ordinationem et stabilitatem ecclesiarum et ecclesiasticarum personarum, et libertatum earum, illa, deo auspice, communi consilio inueniatur prouisio, et eiusdem approbatione concilij roboretur per cuius salutiferam executionem uirtus altissimi, elimatis erroribus, roborata fide, ad tramitem ueritatis reductis errantibus, reintegrata eiusdem fidei unitate, extirpatis uitijs uirtutibusque plantatis, correctis excessibus, moribus reformatis, repressis oppressionibus, libertate solida stabilitate munita, recuperatis deperditis, et eiusdem terre statu prospero reparato, occupata restituat, uastata restauret, et restaurata conseruet, nobisque uiam aperiat idem ipse qui nouit, et facultatem tribuat ipse qui potest, ut sic in premissis iuxta intensum animi nostri desiderium, sibi ministrare possimus salubriter, quod idem uerus eiusdem uniuersalis sponsus ecclesie, ipsam dilectam suam purgatam maculis, munitam uirtute ac monilibus ornatam unam semper habeat et formosam ad sui nominis laudem et gloriam, ad animarum profectum, robur fidei, pacem et exaltationem populi Christiani, quia uero prosecutio tanti propositi tempore indiget, ut deductum maturius facilius, auctore domino, effectum debitum sorciatur, predictum tempus ad id duximus deputandum. Quocirca uniuersitati uestre per apostolica scripta precipiendo mandamus, quatinus uos, fratres archiepiscope Nidrosiensis, Hasloensis et Bergensis episcopi, reliquis uestrum episcoporum in uestra prouincia remanentibus, ad ea que pontificale officium exigunt tam in uestris quam illorum dicte prouincie, qui ad huiusmadi concilium uniuersale accesserint, ciuitatibus et dyocesibus exercenda, omni negligentia relegata, cunctis, prout talis et tanti negotij qualitas exigit, dispositis et paratis, sic medio tempore accingatis ad iter, quod in huiusmodi decreto termino, quem uobis et alijs [49 aar1308] peremptorie assignamus in Viennensi ciuitate nostro uos archiepiscope et episcopi superius nominati personaliter, uos uero alij remanentes episcopi, electi, abbates, priores, decani, prepositi, archipresbiteri, archidyaconi, et prelati, capitula et conuentus, per eosdem archiepiscopum et episcopos ad predictum concilium accessuros, quibus ad omnia que in eodem concilio statuentur, fient et ordinabuntur et fuerint oportuna, concedatis plenariam potestatem, de qua sufficienter constet per publica documenta, conspectui presentetis, quod si forsan ipsis archiepiscopo et episcopis accessuris huiusmodi nolueritis concedere potestatem, eo casu uenire uel alios procuratores ydoneos cum potestate simili ad idem concilium teneamini destinare, non obstantibus quibuslibet priuilegijs seu indulgentijs, quibuscunque personis, ordini, dignitati, seu collegio, sub quacunque uerborum forma uel expressione, a predicta sede concessis, per que possit effectus huiusmodi mandati nostri quomodolibet impediri, aut eidem in aliquo derogari. Interim quoque, per uos et alios uiros prudentes, deum timentes et habentes pre oculis, omnia que correctionis et reformationis limam exposcunt, inquirentes subtiliter et conscribentes fideliter, eadem ad ipsius concilij noticiam deferatis, et nos nihilominus uarijs modis et uijs solers studium et efficacem operam dare proponimus, ut omnia talia in examen huiusmodi deducta concilij correctionem et directionem recipiant oportunam, nullus inobedientie notam et canonice ultionis acrimoniam uitare desiderans, fallacium excusationum uelamento se muniat, uel ex impedimentis itinerum, que domino praua in directa et in uias planas aspera sua omnipotentia conuertente cessabunt, friuole allegationis munimenta confingat, ut a tam sancti prosecutione operis se subducat, sed occurrant singuli voluntarij ad id, quod et diuine congruit uoluntati, et salutem animarum ac utilitatem respicit singulorum. Datum Pictauis, pridie Jdus Augusti, pontificatus nostri anno tertio. b. [ In eundem modum] . . archiepiscopo Vpsalensi etc. c. [ In eundem modum] . . archiepiscopo Lundensi etc.
Pave Clemens V meddeler Kong (Haakon V) Resultaterne af de over Tempelherrerne afholdte Forhør og inbyder ham til at overvære det almindelige Concilium i Vienne, som er bestemt til at afholdes om to Aar.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. V. Tom. III. fol. 238 vs., jfr. m. Schannats & Hartzheims Concil. German. IV, p. 226-30 og Harduins Conc. VII col. 1325-27. [50 aar1308] 
a. Clemens episc. s. s. d. carissimo in Christo filio . . regi Norweye illustri salutem et ap ben. Regnans in celis triumphans ecclesia [ etc. ut supra usque duximus deputandum]. Unde venerabilibus fratribus nostris archiepiscopo, episcopis ac dilectis filijs electis, abbatibus, prioribus, decanis, prepositis, archidiaconis, archipresbiteris et alijs ecclesiarum prelatis, exemptis et non exemptis, eorumque capitulis et conuentibus per alias nostras litteras precipiendo mandamus, ut ijdem archiepiscopus nec non et ceteri episcopi per ipsius archiepiscopi prouinciam constituti in eisdem litteris nominati, reliquis ipsorum episcoporum in dictis prouincijs remanentibus ad ea, que pontificale officium exigunt, tam in suis quam illorum dicte prouincie, qui ad huiusmodi concilium vniuersale accesserint, ciuitatibus et diocesibus exercenda, omni negligentia relegata, cunctis, prout talis et tanti negotij qualitas exigit, dispositis et paratis, sic medio tempore se accingant ad iter, quod in huiusmodi decreto termino, quem eis et alijs peremptorie assignamus in Viennensi ciuitate ijdem archiepiscopus et episcopi taliter nominati personaliter, alij vero remanentes episcopi, electi, abbates, priores, decani, prepositi, archipresbiteri, archidyaconi et prelati, capitula et conuentus per eosdem archiepiscopum et episcopos ad predictum concilium accessuros, quibus ad omnia, que in eodem concilio statuentur, fient et ordinabuntur et fuerint oportuna, concedant plenariam potestatem, de qua sufficienter constet per publica documenta, nostro se conspectui representent. Quod si forsan ipsis archiepiscopo et episcopis accessuris huiusmodi noluerint concedere potestatem, eo casu uenire uel alios procuratores ydoneos cum potestate simili ad idem teneantur concilium destinare. Non obstantibus quibuslibet priuilegijs seu indulgentijs, quibuscunque personis, ordini. dignitati seu collegio sub quacunque uerborum forma uel expressione a predicta sede concessis, per que possit effectus mandati nostri huiusmodi quomodolibet impediri aut eidem in aliquo derogari. Mandauimus insuper, ut ijdem archiepiscopus et prelati per se uel alios uiros prudentes, deum timentes et habentes pre oculis omnia, que correctionis et reformationis limam exposcunt, inquirentes subtiliter et conscribentes fideliter, eadem ad ipsius concilij notitiam deferant, et nos nihilominus varijs modis et vijs solers studium et efficacem operam dare proponimus, ut omnia talia in examen huiusmodi deducta concilij correctionem et directionem recipiant oportunam, hoc etiam in eisdem nostris litteris adiecto ut nullus inobedientie notam et canonice ultionis acrimoniam uitare desiderans, fallacium [51 aar1308 ] excusationum uelamento se muniat uel ex impedimentis itinerum, que domino praua in directa et in uias planas aspera sua omnipotentia conuertente cessabunt, friuole allegationis munimenta confingat, ut a tam sancti prosecutione operis se subducat, sed occurrant singuli voluntarij ad id, quod et diuine congruit uoluntati, et salutem animarum ac utilitatem respicit singulorum. Ceterum quia multipliciter expedit, ut tam celebre concilium tua et aliorum catholicorum principum decoretur presentia, ut salubri consilio et auxilio fulciatur, serenitatem regiam rogamus et hortamur attentius in remissionem tibi peccaminum suadentes, quatinus prescriptis loco et termino in eodem concilio, captata interim ad hoc oportunitate, studeas personaliter interesse, meditatione prouida prudenter attendens, quod in hoc non solum labor, quem ad tam sancti et utilis negotij promotionem assumes, tibi cedet ad meritum, verum etiam aliorum, qui ad ueniendum ad idem concilium efficacius tuo inducentur exemplo, et nihilominus uota tua nobis poteris familiarius aperire, que in omni beneuolentia libenter ad exauditionis gratiam, quantum cum deo ac ecclesie honore poterimus, admittemus. Datum Pictauis ij. Idus Augusti, pontificatus nostri anno tertio. b. [ In eund. mod.] . . regi Datie jllustri. c. [ In eund. mod.] . . regi Suwetie illustri.
Pave Clemens V befaler Erkebiskoppen af Nidaros og hans Suffraganer i Forening med de dertil beskikkede Prælater at anstille Undersøgelser i sin Provins angaaende de Tempelherrerne tillagte Forbrydelser og paa et Provincial-Concilium afsige Dom over dem.
Efter Orig. Reg. i det pav. Ark., Reg. Clem. V. T. III. fol. 207. 209 vs. 210. (jfr. m. Hartzheims Concil. Germ. IV. p 231-32 og Harduins Concilia VII. col. 1353-54).
a. Clemens episc. s. s. d. venerabilibus fratribus . . archiepiscopo Nidrosiensi et eius suffraganeis salutem et apost. bened. Faciens misericordiam cum seruo suo dei filius dominus Iesus Christus ad hoc nos voluit in specula eminenti apostolatus assumi, ut gerentes licet immeriti uices eius in terris in cunctis nostris actibus et processibus ipsius uestigia quantum patitur humana fragilitas immitemur. Sane dudum circa promotionis nostre ad apicem summi apostolatus initium, etiam antequam Lugdunum ubi recepimus nostre coronationis insignia ueniremus et post etiam tam ibi quam alibi secreta quorundam nobis insinuatio intimauit quod . . magister preceptores at alij fratres ordinis Militie [52 aar1308] Templi Jerosolimitani et etiam ipse ordo qui ad defensionem patrimonij eiusdem domini nostri Iesu Christi fuerant in transmarinis partibus deputati contra ipsum dominum in scelus apostasie nephandum detestabile ydolatrie uitium execrabile facinus Sodomorum et hereses uarias erant lapsi. [ etc. etc. usque graviter deliquisse ]. Verum quia in vniuersis mundi partibus per quas idem ordo diffunditur, et fratres degunt ipsius super hijs non possumus inquirere per nos ipsos fraternitati uestre de quorum circumspectione specialem fiduciam gerimus de fratrum nostrorum consilio per apostolica scripta mandamus quatinus uos et quilibet uestrum in suis ciuitate et diocesi una cum venerabilibus fratribus nostris patriarcha Jerosolimitano Eboracensi archiepiscopo Lincolniensi Cicestrensi et Aurelianensi episcopis et dilectis filiis . . de Latigniaco Parisiensis diocesis, sancti Germani de Pratis iuxta Parisius monasteriorum abbatibus, magistris Sicardo de Vauro canonico Narbonensi capellano nostro nostrique palatij auditore causarum et Guidone de Vichio rectore ecclesie de Hoshe Londoniensis diocesis, octo, septem, sex, quinque, quatuor, tribus, duobus, aut uno ex ipsis seu alijs uel alia personis seu persona ydoneis [uel ydonea] deputandis uel deputanda ab ipsis patriarcha archiepiscopo Eboracensi Lincolniensi Cicestrensi et Aurelianensi episcopis et abbatibus canonico et rectore predictis uel eorum quolibet quos uobis in hac parte propter negotij magnitudinem duximus adiungendos uocatis per publicum citationis edictum per uos et ipsos adiunctos uel eorum aliquem seu aliquos in locis de quibus uobis et eis uidebitur faciendum qui fuerint euocandi contra singulares personas et fratres dicti ordinis in ciuitatibus et diocesibus uestris degentes etiamsi aliunde uenerint, uel illuc adducti forsan extiterint super articulis quos uobis sub bulla nostra inclusos transmittimus et super alijs de quibus prudentie uestre uidebitur expedire ueritatem cum diligentia inquiratis. Volumus insuper, quod inquisitione seu inquisitionibus huiusmodi factis per prouinciale concilium contra ipsos, singulares personas et fratres qui in eadem prouincia fuerint, seu pro eis super hijs, de quibus contra eos inquisitum extiterit, absolutoria seu condemnatoria sententia iuxta iuris exigentiam proferatur. Inquisitore nichilominus seu inquisitoribus eiusdem prauitatis heretice in ipsa prouincia per sedem apostolicam deputatis tam ad dictas inquisitiones quam ad huiusmodi prolationem sententie admissis. Prouiso quod de inquirendo uel sententiando contra prefatum ordinem, et contra magnum preceptorem dicti ordinis in regno Norweye constitutum, contra quos per certas personas inquiri mandauimus, uos intromittere nullatenus presumatis. Nostre etiam intentionis existit et volumus, quod tu frater archiepiscope in [53 aar1308] huiusmodi inquisitionis per tuos suffraganeos ut premittitur faciende negotio cum singulis eisdem suffraganeis, quibus ad hoc te similiter duximus adiungendum, una cum predictis alijs adiunctis uel octo septem, sex, quinque, quatuor, tribus, duobus aut uno ex ipsis siue etiam per te ipsum procedas, si potueris, iuxta formam super hoc adjunctis traditam memoratis. Datum Pictauis ij. Idus Augusti. pontificatus nostri anno tertio. b. [ In eund. mod.] . . archiepiscopo Lundensi et eius suffraganeis [ mut. mutand.] c. [ In eund. mod.] . . archiepiscopo Vpsalensi et eius suffraganeis [ etc. usque] venerabilibus fratribus nostris Moguntino Coloniensi Treuerensi et Magdeburgensi archiepiscopis Constantiensi et Basiliensi episcopis et dilectis filijs abbate monasterij de Crudatio priore de Longo Ponte Cluniacencis ordinis Viuariensis et Parisiensis diocesium Paulo de Chadarosse preposito Cauallicensi decano sancti Seruatij Traiectensis, ac magistro Bernardo Raymundi archidiacono Maioricensis et Johanne dicto Presbitero Longo capellano nostro Tullensis et magistro Laurentio de Fucisberte basilice sancte Marie Maioris de Vrbe canonicis ecclesiarum, duodecim, vndecim [ etc. usque] aut uno ex eis uel persona seu personis ydoneis, uel ydonea deputanda uel deputandis ab ipsis uel eorum quolibet [ etc. usque] in partibus Suetie constitutum [ etc.] D. u. s. d. Clemens [ etc.] ven. fratr. . . patriarche Jerosolimitano et . . archiepiscopo Eboracensi . . Lincolniensi Cicestrensi et Aurelianensi episcopis ac dilectis filijs de Latingniaco Parisiensis diocesis sancti Germani de Pratis iuxta Parisius monasteriorum abbatibus et magistro Sicardo de Vauro [ etc.] Faciens [ etc. usque] discretioni uestre [ etc.] mandamus quatinus in ciuitate diocesi ac prouincia Nidrosiensibus una cum venerabilibus fratribus nostris archiepiscopo Nidrosiensi et eius suffraganeis [ etc.] per uos et uestrum quemlibet [ etc. etc.] in fratres dicti ordinis in ipsorum archiepiscopi et suffraganeorum ciuitatibus et diocesibus degentes [ etc.] Prouiso quod de ingerendo uel sententiando contra prefatum ordinem et contra magnum preceptorem dicti ordinis in regno Norweye constitutum contra quos per certas personas inquiri mandauimus uos intromittere nullatenus presumatis [ etc. etc.] D. u. s. e. [ In eund. mod. de prouincia Lundensi.] f. [ In eund. mod.] . . archiepiscopo Maguntino [et ceteris personis supra nominatis de prouincia Upsalensi].
[54 aar1308] 
Pave Clemens V beskikker Erkebiskopperne af Lund og Nidaros samt Biskoppen af Bergen til Bestyrere af Tempelherrernes inddragne Gods indtil den mod dem begyndte Sags Tilendebringelse, og paalægger dem deraf at udbetale, hvad Paven har bevilget de Personer, der ere sendte til Norden for at undersÖge Sagen.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem.. V. Tom. III. fol. 212. (Jfr. Raynaldi Annal. an. 1308).
a. Clemens episc. s. s. d. venerabilibus fratribus . . Lundensi et . . Nidarosiensi archiepiscopis ac . . Bergensi episcopo curatoribus et administratoribus omnium bonorum ordinis Militie Templi Jerosolimitani in Datie et Norweye regnis deputatis salutem et apostolicam benedictionem. Deus ultionum dominus cui nichil est occultum et apud quem pro ipsius uoluntate pro bono et malo retributionem uniuersi suscipiunt detestanda scelera et aborrenda crimina uelud intollerabilia et hereticam sapientia notabiliter prauitatem. quibus ordo fratres et persone Templariorum sub tecto diutius laborasse prohdolor et laborare dicuntur, nostro et apostolice sedis ex sua prouidentia patefecit auditui nosque licet indigni uices eius gerentes in terris fratrum nostrorum et aliorum etiam solempnium sapientumque uirorum communicato et nobis assistente consilio ad inquirendum super hijs et ad extirpandos si ueritate nitantur tante abhominationis errores actusque nepharios euellendos sub diuini auxilij spe ac sustentatione cum diligentia summa descendimus. et descendendo conscendimus ad cor altum. ut exaltetur ipse deus et impij cornua qui semper querit fidelium deuorare animas confringantur, et tandem a nonnullis ex eisdem fratribus et personis dicti ordinis satis utique alias solempnibus et hactenus fidedignis super huiusmodi erroribus et malignis actibus libera et spontanea tam secreta quam manifesta depositione confessione et recognitone coram nobis et eisdem fratribus nostris cum debita indagatione recepta preter alia que circa hec exequenda duximus. per uniuersas Christiane religionis partes singulares personas eiusdem ordinis personaliter capi et detineri precepimus. et deinde contra ordinem et personas eosdem per diuersos fidedignos uiros diuersarum litterarum nostrarum auctoriate super certis articulis mandauimus et monemus certis modis diligenter inquiri, ut pro uel contra perinde pateat essentia ueritatis et contra ipsos uel pro eis condempnatorie uel absolutorie loco et tempore debitis sententie proferantur. Cum autem huiusmodi occasione processuum omnia bona mobilia et immobilia ordinis prelibati pro eodem ordine si a culpa reperiatur immunis alias pro terre sancte subsidio et contra inimicos [55 aar1308] Christiane fidei perfidos Sarracenos ad que bona eadem fuerunt ex largitione fidelium deputata, nos ipsi decreuimus deputanda et intendamus cum summe diligentie studio precauere, ne medio presertim tempore donec de ipsis fuerit per dicte sedis prouidentiam aliter ordinatum bona ipsa direptionibus pateant malignorum oportune gubernationis auxilio non adiuta, ac desideremus ex animo ut dirigantur prouide ac fideliter conseruentur, uobis de quorum circumspectione prouida et prouidentia circumspecta fiduciam gerimus in domino specialem curam gubernationem administrationem et regimen omnium et singulorum prioratuum hospitalium domorum grangiarum locorum possessionum et ceterorum bonorum et rerum tam mobilium quam immobilium ac se mouentium et iurisdictionum et iurium ordium ordinis memorati et ad eum quomodolibet pertinentium ubicunque et in quibuscunque in Datie et Norweye regnis et partibus consistentium in spiritualibus et temporalibus apostolica auctoritate committimus. per uos uel alium seu alios fide facultatibus et alias ydoneos quem uel quos ad hoc deputaueritis usque ad eiusdem sedis beneplacitum fideliter exercenda alienandi et distrahendi quomodolibet quicquam de bonis ipsis uobis et illis facultate penitus interdicta. uobis nichilominus accipiendi tenendi possidendi et conseruandi et administrandi bona et iura eadem per uos et huiusmodi deputandum uel deputandos a uobis nostro et ecclesie Romane nomine usque ad beneplacitum supradictum et quoscunque detentores eorum ut ea uobis uel huiusmodi deputando seu deputandis a uobis infra terminum seu terminos quem uel quos uos uel illi eis ad hoc statueritis cum integritate restituant et assignent. Jnuocato propter hoc si opus fuerit auxilio brachij secularis. et contradictores siqui fuerint uel rebelles per censuram ecclesiasticam appellatione remota compescendi. Non obstantibus si aliquibus cuiuscunque dignitatis etiam si pontificalis aut ordinis uel conditionis existant communiter uel diuisim a supradicta sede indultum existat quod excommunicari supendi uel interdici non possint per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam ac de uerbo ad uerbum de indulto huiusmodi mentionem, et qualibet alia ipsius sedis indulgentia generali uel speciali cuiuscunque tenoris existat per quam premissorum executio impediri possit quomodolibet uel differri. et de qua cuiusque toto tenore de uerbo ad uerbum in nostris litteris habenda sit mentio specialis, concedimus plenam et liberam tenore presentium potestatem. Volumus autem ut in singulis prioratibus hospitalibus domibus grangijs adque locis dicis ordinis cure et administrationi uestre commissis de omnibus et singulis bonis mobilibus et immobilibus ac se mouentibus prioratuum hospitalium domorum grangiarum [56 aar1308] et locorum eorundem. que ad manus uestras uel huiusmodi deputandi seu deputandorum a uobis quouis modo peruenire contigerit et de illis etiam que per uiolentiam uel alias malitiose detinerentur ab alijs quorum uobis uel predictis deputando uel deputandis restitutio negaretur conscribi et fieri procuretis particulariter distincte fideliter et cum diligentia debita per instrumenta publica uel sub sigillis autenticis inuentaria, ea nostre camere, similibus penes uos retentis, quamcitius comode poteritis transmissuri. Ceterum nostre intentionis existit et uolumus quod deductis necessarijs et moderatis expensis, quas pro cura custodia conseruatione ac administratione bonorum huiusmodi fieri contigerit. per uos uel illum siue illos qui a uobis fuerint super hijs ut predicitur deputati totum residuum fructuum reddituum prouentuum iurium et obuentionum bonorum eorundem teneamini nobis et ipsi Romane ecclesie uel cui mandauerimus resignare, ac de ipsis omnibus et eorum singulis particularem et specificatam per instrumenta publica seu sub sigillis autenticis et nichilominus per fidelem procuratorem et nuntium specialiter super hoc constitutum a uobis et plenius informatum, nobis et dicte nostre camere annis singulis quibus prefueritis administrationis officio prelibate fideliter mittere ac reddere rationem. Preterea cum certos et speciales nuntios de quorum industria et legalitate confidimus pro inquisitione in eisdem Datie et Norweye necnon Scotie Anglie ac Ybernie regnis et partibus contra ordinem prelibatum et singulares personas ipsius ordinis facienda certis modis prout in alijs nostris litteris continetur, illuc presentialiter destinemus, et unicuique ipsorum certam et distinctam pecunie quantitatem pro suis et ipsorum familie expensis et necessarijs per diuersas nostras litteras certis modis duxerimus deputandam, volumus ut cum per eos uel ipsorum certos nuntium seu nuntios in litteris ipsis uobis plene constiterit et super hoc fueritis requisiti, cuilibet ipsorum uel certis nuntio siue nuntijs eorundem de bonis prefatis ordinatam pecunie quantitatem ac in ipsis expressam litteris prout uos continget iuxta ipsarum litterarum tenores soluere ac exhibere curetis in predicta ratione reddenda utique computandam. fraternitatem itaque uestram rogamus et hortamur attente, per apostolica uobis scripta in uirtute obedientie districte precipiendo mandantes, quatinus huiusmodi curam gubernationem administrationem et regimen et que uobis in hac parte committimus deuote suscipientes sic ea geratis fideliter et prudenter. significando etiam nobis successiue pro tempore prout facti exegerit qualitas que feceritis et inueneritis ac significanda et facienda uideritis in predictis, quod exinde condignam possitis apud deum et dictam sedem reddere rationem, et diuine retributionis premium [57 aar1308] consequi mereamini, nosque deuotionem uestram condignis propter hoc commendationibus attollamus. Datum Pictauis .ij. Jdus Augusti. pontificatus nostri anno tertio. b. [ In eundem modum] venerabilibus fratribus . . Rigensi et . . Vpsalensi archiepiscopis curatoribus [ etc. ut supra] in Liuonie et Suetie regnis et partibus deputatis a nobis [ etc. usque] in Liuonie et Suetie regnis et partibus consistentium [ etc. med Udeladelse af Stykket: Preterea cum til computandam].
Pave Clemens V bestemmer den Betaling, som de geistlige Personer, der sendes til England, Skotland, Irland, Norge og Danmark for at lede Undersögelserne mod Tempelherrerne , daglig skulle oppebære af disses inddragne Gods.
Efter Orig. Reg. i det pav. Ark., Reg. Clem. V. T. III. fol. 213.
a. Clemens episc. s. s. d. dilecto filio abbati monasterij sancti Germani de Pratis iuxta Parisius salutem et apost. bened. Cvm te et quosdam alios ad Anglie Scotie Jbernie Norueye ac Datie regna et partes pro commisse tibi et eis inibi negotio inquisitionis super certis articulis faciende contra ordinem Templariorum ac singulares personas et fratres eiusdem ordinis cum specialibus nostris bullatis litteris super hoc confectis fiducialiter destinemus. Ecce tibi sex florenos auri pro singulis diebus quibus circa negotium uacabis huiusmodi ab eo die uidelicet quo propter hoc iter arripueris et donec ad apostolicam sedem reddieris pro tuis et familie tue expensis et necessarijs deputamus. Et si alium uel alios te contingat, prout tibi ex litteris competit antedictis ad huiusmodi inquisitionis extra Angliam in predictis alijs regnis et partibus exequendum ministerium deputare, illi uel illis cuilibet eorum uidelicet deputamus tres florenos auri pro suis et familie sue expensis et necessarijs pro singulis diebus quibus uacabunt circa ministerium supradictum a quo sine more dispendio omnibus seclusis dilationum anfractibus se studeant expedire. Huiusmodi autem expensas et necessaria de bonis Templariorum eorundem uolumus subscripto modo persolui per curatores et administratores ipsorum bonorum per uos in eisdem regnis et partibus deputatis uidelicet quod pro huiusmodi tuo itinere ad regnum Anglie accedendi et donec in ipso Anglie regno super negotio inquisitionis predicte uacabis administratores in eodem statuti regno de bonis Templariorum in ipso regno consistentibus deputatos tibi ut premittitur expensas exoluant. Si autem ad aliud uel [58 aar1308] alia regna et partes predicta pro predicto negotio te personaliter conferre contingat administratores illius uel aliorum regnorum predictorum et partium dum in decretis sibi administrationibus in prefato negotio personaliter laborabis tibi modo simili deputatas expensas de huiusmodi bonis sibi commissis soluere teneantur. Hoc idem seruari uolumus per eosdem administratores prefatorum aliorum regnorum et partium, scilicet Scotie, Jbernie, Norweye ac Datie circa illum uel illos a te ut premittitur deputandos in exhibitionibus deputatarum ei uel eis ut predicitur expensarum ut scilicet quamdiu in decretis ei uel eis per te ad inquirendum loco seu locis et partibus in eiusdem inquisitionis negotio laborauerint illi curatores et administratores de predictis bonis eorum administrationi commissis predictas ei uel eis persoluant expensas in quorum administratione pro tempore laborabunt. Ceterum ne tibi et huiusmodi a te deputando uel deputandis ingeri ualeat super hoc malitiose quomodolibet difficultas, tibi ut administratores et curatores eosdem si opus fuerit ad exhibendum et persoluendum tibi et eisdem a te deputando uel deputandis uel tuo et eius aut eorum certo seu certis nuntio uel nuntijs iuxta prescriptos modos prefatas pecunie quantitates et contradictores quoslibet per censuram ecclesiasticam appellatione remota compellere ualeas, non obstante si aliquibus communiter uel diuisim a prefata sede indultum existat quod excommunicari suspendi (uel interdici) per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam ac de uerbo ad uerbum de indulto huiusmodi mentionem. concedimus plenam et liberam tenore presentium potestatem. Datum Pictauis ij. Jdus Augusti. pontificatus nostri anno tertio. b. [ In eundem modum] dil. fil. magistro Sicardo de Vauro canonico Narbonensi. Cum te et quosdam alios ad Anglie Scotie Jbernie et Norweye ac Dacie regna et partes [ etc. ut supra usque] ecce tibi quatuor florenos auri [ etc. usque] cuilibet eorum uidelicet deputamus duos florenos auri pro suis [ etc. usque] Datum [ ut supra]. c. [ In eund. mod.] dil. fil. magistro Guidoni de Vichio rectori ecclesie de Hoshe Londoniensis diocesis. Cvm te [ etc. ut supra usque] ecce tibi tres florenos auri [ etc. usque] cuilibet eorum uidelicet unum florenum cum dimidio auri pro suis [ etc. usque] Datum [ ut supra]. d. [ In eund. mod.] dil. fil. abbati monasterij Latilhiaco Parisiensis diocesis [ usque] ecce tibi quatuor florenos auri [ etc. usque] cuilibet eorum uidelicet deputamus duos florenos auri [ etc. usque] Datum [ ut supra].
[59 aar1309] 
Pave Clemens V paalægger Erkebiskopperne og Biskopperne i de tre nordiske Riger at underrette ham om, paa hvilken Dag de af Petrus de Signeriis og Johannes de Tervisio modtage de Breve, hvorved de kaldes til Conciliet ( i Vienne).
Efter Afskr. i Barthol. IV. (E) S. 597 af en tabt Bergensk Kopibog.
Clemens episcopus servus servorum dei, venerabilibus in Christo fratribus, archiepiscopis et episcopis, per regnum Dacie, Suecie et Norwegie constitutis, salutem et apostolicam benedictionem. Cum nos litteras apostolicas, per quas ad concilium, per nos in statuto ad hoc termino, auctore domino, celebrandum, vos specialiter convocamus, vobis per dilectum filium, Petrum de Signeriis et Johannem de Tervisio, cursores nostros, latores presentium, vel eorum alterum destinemus, universitati vestre per apostolica scripta mandamus, quatinus vos vel singuli vestrum quibus hujusmodi littere fuerint presentate, diem presentationis hujusmodi per litteras vestras patentes, vestro pendenti sigillo munitas, nobis per eosdem cursores vel eorum alterum intimare curetis. Datum Avennione tercio Kal. Augusti, pontificatus nostri anno quarto.
Pave Clemens V anbefaler Petrus de Signeriis, der reiser i Kirkens Ærender, til Geistligheden (i Norden) for et Tidsrum af et Aar.
Efter Afskrift i Barthol. IV (E) S. 597-98 af en tabt Bergensk Kopibog.
Clemens episcopus servus servorum dei, venerabilibus in Christo fratribus, archiepiscopis et episcopis, et dilectis filiis, electis, abbatibus, prioribus, Cluniacensis, Cisterciensis, et aliorum ordinum, ac decanis, archidiaconis, prepositis, plebanis, archipresbiteris, et capitulis, ac conventibus et aliis ecclesiarum prelatis seu rectoribus, exemptis et non exemptis, nec non Hospitalis sancti Johannis Jerosolimitani, ac sancte Marie Theuthonicorum, magistris et preceptoribus, ipsorumque locum tenentibus, ad quos littere iste pervenerint, salutem et apostolicam benedictionem. Cum dilectum filium nostrum P[etrum] de Signeriis, cursorem nostrum, latorem presencium, pro quibusdam ecclesie Romane negociis destinemus, universitatem vestram rogamus, monemus et hortamur attente, per apostolica vobis scripta in virtute obediencie districte precipiendo mandantes, quatinus eundem cursorem, cum per vos transierit, pro nostri et apostolice sedis reverencia benigne recipientes [60 aar1309] et honeste tractantes, eidem in necessariis, necnon et in securo conductu, eundo, morando et redeundo liberaliter providere curetis. jta quod ipse, cum ad nos redierit, vos de promte devocionis affectu possit non immerito commendare, nosque sinceritatem vestram dignis graciarum favoribus prosequamur, presentibus post annum minime valituris. Datum Auennione 3. o Kal. Augusti, pontificatus nostri anno quarto.
Pave Clemens V anbefaler sine Sendebud til Norden, der skulle lede Undersögelserne mod Tempelherrerne, til Geistligheden sammesteds og bestemmer, hvad der daglig skal udbetales dem til deres Udgifters Bestridelse.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. V. Tom. IV. fol. 229. an. 4. (litr. cur. ep. 101).
a. Clemens episc. s. s. d. venerabilibus fratribus archiepiscopis et episcopis et dilectis filijs electis abbatibus prioribus decanis prepositis archidiaconis archipresbiteris plebanis et alijs ecclesiarum et monasteriorum prelatis siue rectoribus, et ipsorum uices gerentibus, ac eorundem ecclesiarum et monasteriorum capitulis et conuentibus, et ceteris personis ecclesiasticis exemptis et non exemptis. sancti Benedicti, sancti Augustini, Cluniacensis, Cistertiensis, Grandimontensis, Premonstratensis, et aliorum quorumcunque ordinum ac magistris et preceptoribus sancte Marie Theotonicorum ac sancti Jacobi, Calatrauensis hospitalium sine domorum et aliorum quorumlibet locorum ecclesiasticorum per Anglie, Scotie, Ybernie, Noruegie, ac Datie regna et partes constitutis ad quos littere iste peruenerint salutem et apost. bened. Cum dilectum filium . . abbatem monasterij de Latilliaco Parisiensis diocesis virum utique consilio prouidum et prouidentia circumspectum, de cuius circumspectione laudabili et prouidentia circumspecta fiduciam gerimus in domino specialem, super inquisitione facienda una cum ordinarijs locorum Anglie, Scotie, Jbernie, Noruegie et Datie regnorum et partium in singulis eorum uidelicet ciuitatibus diocesibus, ac prouincijs contra singulares personas, et fratres ordinis Templariorum in eisdem ciuitatibus diocesibus et prouincijs degentes etiam si aliunde uenerint, uel illuc adducti fuerint, una cum quibusdam alijs certis personis, per nostras sub certa forma litteras duxerimus deputandum ac abbati et personis eisdem, per alias nostras litteras iniunxerimus, ut contra dictum ordinem et magnos preceptores dicti ordinis in eisdem regnis et partibus constitutos sine ordinarijs ipsis inquirant, data eis nichilominus in utrisque predictis litteris potestate, ut extra Anglie regnum et partes [61 aar1309] in alijs regnis et partibus supradictis uidelicet Scotie, Ybernie, Norwegie, et Datie per alios possint huiusmodi inquisitionis officium exercere, vniuersitatem uestram monemus et hortamur attente per apostolica uobis scripta districte precipiendo mandantes, quatinus uos omnes eundem abbatem cum per partes uestras transitum fecerit. Vos uero, extra Anglie regnum et partes predicta constituti, ad que dictus abbas non peruenerit, sed alium uel alios loco sui, ad predictum ministerium inquisitionis exercendum duxerit deputandum, uel deputandos, eosdem deputatum uel deputatos cum illos per partes uestras similiter transire contigerit, ob reuerentiam apostolice sedis et nostram benigne recipientes, et honeste tractantes, eidem abbati, ab ea die uidelicet, qua propter hoc iter arripuerit, et donec ad apostolicam sedem redierit, in sex huiusmodi uero deputato ab ipso, in tribus florenis auri, diebus singulis pro suis et sue familie necessarijs, necnon et de securo conductu in eundo morando et redeundo, liberaliter prouidere curetis. et ne super hoc ingeri ualeat alicuius dubij difficultas, declaramus et uolumus, ut hij qui dicto abbati persoluerint ut prefertur, huiusmodi deputato ab ipso pesoluere minime teneantur. Si uero eosdem abbatem et deputandum ab ipso pro predicte inquisitionis negotio in aliquibus locis uel loco predictorum regnorum et partium moram trahere contigerit, uolumus quod non solum eorundem, eisque uicinorum uel adiacentium locorum sed aliorum etiam sicut eidem abbati pro huiusmodi oneribus diuidendis et facilius supportandis expedire uidebitur remotorum, archiepiscopi, episcopi, electi, abbates, priores, decani, prepositi, archidiaconi, archipresbiteri, plebani, rectores et alij ecclesiarum prelati ac eorum uices gerentes et cetere persone ecclesiastice religiose et seculares, ecclesiarum et monasteriorum capitula et conuentus, exempti et non exempti, sancti Benedicti, sancti Augustini, Cluniacensis, Cisterciensis, Grandimontensis, Premonstratensis, et aliorum ordinum, necnon magistri et preceptores sancte Marie Theotonicorum et sancti Jacobi et Calatrauensis hospitalium siue domorum et quorumlibet locorum ecclesiasticorum contribuere in expensis huiusmodi teneantur. Nolumus autem quod venerabiles fratres nostri . . patriacha Jerosolimitanus, et . . Eboracensis . . Armachanus . . Dublinensis et . . Tuamensis archiepiscopi, et . . Lincolniensis Cicestrensis et . . sancti Andree episcopi, de bonis ad mensam ipsorum spectantibus in predictis aliquid contribuere teneantur, cum contra singulares personas predicti ordinis Templi et contra eundem ordinem per eosdem una cum quibusdam alijs super quibusdam certis articulis in alijs nostris litteris plene contentis mandamus inquiri et pro dicta jnquisitione facienda oporteat eos subire [62 aar1309] magna onera expensarum et quantum ad presens non prouideamus eisdem pro dictis oneribus supportandis. Sic itaque mandatum nostrum efficaciter adimplere curetis, quod nos deuotionem uestram possumus exinde merito commendare. Alioquin sententiam siue sententias excommunicationis suspensionis uel interdicti quam uel quas idem abbas per se uel alium seu alios propter hoc rite tulerit in rebelles super quo ei plenam concedimus auctoritate presentium potestatem ratas habebimus et faciemus auctore domino usque ad satisfactionem condignam appellatione remota inuiolabiliter obseruari. Non obstante [ etc. etc. ] Ceterum uolumus et apostolica auctoritate decernimus alias litteras per quas eidem abbati pro huiusmodi necessarijs quatuor florenos diebus singulis exhiberi mandauimus omnino carere uiribus et nullius penitus existere firmitatis. Datum Auinione kal. Septembris pontificatus nostri anno quarto. b. [ In eund. mod. eisdem] per Alamanie, Polonie, Pruscie, et Suetie regna et partes constitutis [ etc.] Cum dilectum filium Paulum prepositum Cauallicensem [ etc.] in iiij or florenis deputando uero in duobus florenis auri [ etc. per totum]. Datum [ etc.]
Biskopperne af Garde, Stavanger og Bergen bevidne, at Erkebiskop Eilif paa sin Reise til Rom kom til Bergen den 1 Septbr., hvor han nu ved Modvind er bleven opholdt saa langt ud paa Aaret, at han er nödt til at vente til Vaaren med Reisens Fortsættelse.
Efter afskr. i Barth. IV (E) S. 317 af en tabt Bergensk Kopibog.
Universis Christi fidelibus presens scriptum cernentibus Thordo Gardensis Ketillus Stawangrensis et Arno Bergensis episcopi, Nidrosiensis ecclesie suffraganei salutem in domino sempiternam. Noveritis quod reverendus vir dominus Elavus Nidrosiensis electus ad civitatem Bergensem in festo beati Egidii, hoc est kal. Septembris navigio venit post itineris arrepcionem a civitate Nidrosiensi tempore debito, sicut hoc nobis plene constitit per litteras patentes super hoc confectas pro confirmacione eleccionis de se facte, quam ad apostolicam sedem immediata deducit subjeccio, obtinenda, et in dicta civitate Bergensi adversitate ventorum detentus usque ad tempus hyemale in quo nullus audet deinceps tempestatum periculis se committere magni maris, tempus vernale in quo solet maris intranquillitas mitigari et per idem mare [63 aar1309] oportunitas redire navigandi de necessitate compellitur expectare. Jn cujus rei testimonium sigilla nostra presentibus duximus apponenda. Datum Bergis vi. kal. Decembris anno domini m. o ccc. o ix. o
Pave Clemens V forbyder Klostergeistligheden under Bans Straf paa den ene eller anden Maade at omgaa Paabudene om almindelige Interdikter.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 622-24 af en tabt Bergensk Kopibog. (Trykt i Raynaldi Annal. eccles. an. 1310).
In nomine domini amen. Clemens episcopus servus servorum dei. Ad perpetuam rei memoriam. Ex fr quentibus prelatorum querelis accepimus, et nos ipsi experientia certa probavimus in minoribus constituti, quod plerumque religiosi, nunc patenter excusationibus fucatis et frivolis innitentes, nunc latenter ecclesiarum suarum ianuis perforatis, aut in eis factis fenestris, seu modis aliis exquisitis, non absque dampno cathedralium et parochialium ecclesiarum, in scandalum plurimorum, disrumpendo nervum ecclesiastice discipline, civitatum, terrarum et aliorum locorum generalia interdicta, presumptione dampnabili violare presumunt. Nos igitur in sancta dei ecclesia, cui, disponente domino, presidemus, que quidem unica est, et unum deum predicat et colit, unam fidem credit firmiter et simpliciter confitetur, uniformitatem, quantum commode possumus, servare volentes, circa interdictorum observanciam predictorum, auctoritate sedis apostolice, vel a locorum ordinariis positorum, de fratrum nostrorum consilio, districte precipiendo mandamus, quatinus religiosi quicumque, tam exempti quam non exempti, cujuscumque ordinis aut conditionis existant, cum cathedralem vel matricem loci ecclesiam interdictum viderint aut sciverint observare, non obstantibus quibuscumque appellacionibus ad eandem sedem, eciam antea interjectis, et aliis objectionibus quibuscumque, absque dolo et fraude, cum moderamine tamen decretalis: Alma, inviolabiliter ea servent. Alioquin non servantes excommunicationis sentencie hoc ipso volumus subjacere. Quod eciam in interdictis et in cessacionibus a divinis, indictis per provincialium conciliorum statuta, vel ipsorum auctoritate, cum majus sit provinciale concilium, quam singulares prelati provincie, ac judicium integrum sit, quod plurimorum sentenciis comprobatur, volumus observari. Jn cessationibus vero generalibus a divinis, civitatum, terrarum et aliorum locorum, quas aliquando, ex consuetudine vel alias, capitula, collegia vel conventus secularium vel regularium ecclesiarum sibi vendicant, quia hoc unico lumine ad [64 aar1310] repellendas injurias eis factas ipsos privare nolumus nec debemus, jdem intelligimus observandum. Jpsi vero sint diligenter intenti, ut statuta Romanorum pontificum, predecessorum nostrorum, super hiis edita inviolabiliter observentur. Porro sanctionem hanc, eciam ad pendentia trahimus, non obstantibus privilegiis eis concessis, convencionibus et statutis aut consuetudinibus quibuslibet, que contra premissa seu aliquod premissorum religiosis ipsis in nullo volumus subfragari. Nulli ergo [ etc. ] hanc paginam nostre constitutionis [ etc. ] Si quis autem [ etc. ] Datum Auinione xij. Kal. Aprilis pontificatus nostri anno quinto .
Pave Clemens V underretter den Norske Geistlighed om, at det til 1 Oktbr. 1310 paabudne Concilium i Vienne er udsat til 1 Oktbr. 1311, til hvilken Tid de tilsagte uden Vægring skulle indfinde sig.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 620-21 af en tabt Bergensk Kopibog. (Jfr. Harduins Concil. VII. col. 1334).
Clemens episcopus servus servorum dei, venerabilibus fratribus, archiepiscopo Nidrosiensi et ejus suffraganeis, salutem et apostolicam benedictionem. Alma mater ecclesia nonnulla plerumque rationabiliter ordinat, que postmodum, prout secundum varietatem temporum et qualitatem etiam emergentium agendorum, considerata suadet utilitas, in melius consulta deliberacione commutat. Sane licet ecclesiarum prelatos ad universale concilium, quod dudum a proximis tunc kalendis Octobris ad duos annos inmediate sequentes, aput civitatem Viennensem, de fratrum nostrorum consilio decrevimus congregandum, per nostras sub certa forma litteras duxerimus evocandos, quia tamen negocium inquisicionum, quas per diversas mundi partes contra ordinem Militie Templi, ejusque singulares personas, fieri mandavimus, completum non est, et quod in brevi compleri valeat non speramus, nec videmus ipsum negocium et nonnulla alia, que in eodem sunt tractanda concilio, posse usque ad prefatum statutum terminum taliter preparari, quod ad ipsius examen concilii decenter valeant introduci, eundem terminum usque ad kalendas Octobris, predictum primum terminum, iamdudum per easdem nostras litteras assignatum, immediate sequentes, ex premissis et aliis certis, justis et legittimis causis, quas presentibus inseri non oportet, de fratrum eorumdem consilio duximus prorogandum. hec itaque vobis, tenore presencium intimantes, universitati vestre per apostolica scripta precipiendo mandamus, quatinus juxta modum et formam [65 aar1310] in predictis nostris directis vobis literis declaratos, in hujusmodi prorogato termino et loco predicto, quem vobis peremtorium assignamus, omni, quam inevitabilis necessitas non inducat, excusacione postposita, nostro vos conspectui presentetis. Datum Avinione ij. o Nonas Aprilis, pontificatus nostri anno quinto.
Pave Clemens V underretter den Norske Geistlighed om det til Vienne paabudne Conciliums Udsættelse og lader til yderligere Betryggelse Bekjendtgjørelse herom opslaa paa Kirkedørene i Avignon.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 621-22, jfr. m. Harduins Acta Concil. VII. col. 1337-38.
Clemens episc. s. s. d. Ad certitudinem presentium et memoriam futurorum. Alma mater ecclesia [ etc. ut supra usque] sub certa forma litteras prelatis ipsis super ipsius concilii convocatione directas duxerimus evocandos [ etc. usque] Hec itaque ad universorum noticiam deducentes, volumus, et predictis prelatis, harum auctoritate, precipiendo mandamus, quatinus juxta modum et formam in predictis litteris prioribus, et directis litteris declarantes, in hujusmodi prorogato termino et loco predicto, quem eis peremtorium assignamus, omni, quam inevitabilis necessitas non inducat, excusatione postposita nostro se conspectui representent. Ut autem hujusmodi nostra prorogacio ad communem omnium noticiam facilius deducatur, licet per alias nostras litteras prelatis ipsis, per nos dudum evocatis, hoc specialiter intimemus, has cartas sive membranas, prorogacionem hujusmodi continentes eandem, in ecclesia majori, Avinione appendi vel affigi hostiis seu superliminaribus faciemus, que prorogacionem ipsam suo quasi sonoro preconio et patulo indicio publicabunt, ita quod hii, quos prorogacio ipsa contingit, nullam postea possint excusacionem pretendere, quod ad eos talis prorogatio non pervenerit, vel quod ignoraverint eandem, cum non sit veri simile, remanere, quo ad ipsos, incognitum vel occultum, quod patenter omnibus publicatur. Datum Avinione ij. Nonas Aprilis, pontificatus nostri anno quinto.
Ista littera presentata fuit A[rnoni] episcopo Bergensi, in camera sua Bergis, xiiij. o Kal. Julii per cursores pape anno domini m. o ccc. o x. o Petrum de Spoleto et Tellucium de Camerino.
[66 aar1310] 
Pave Clemens V underretter Kong (Haakon) om Udsættelsen paa et Aar af det til Vienne sammenkaldte Concilium og anmoder ham om personlig at indfinde sig dertil.
Efter Aftrykkene i Harduins Concil. VII col. 1337 og Raynaldi Annal. eccles. an. 1310.
Clemens episc. s. s. d. carissimo in Christo filio . . regi Norvegie illustri sal. et ap. ben. Alma mater [ etc. ut supra usque] Sane licet ecclesiarum prelatos et celsitudinem tuam ad universale concilium [ etc. usque] sub certa forma litteras prelatis ipsis et tibi super ipsius concilii convocatione directas duxerimus evocandos [ etc. usque] Hec itaque ad tuam et universorum notitiam deducentes, serenitatem regiam rogamus et hortamur attente in remissionem tibi peccaminum suadentes, quatenus prescripto termino sic per nos, ut predicitur, prorogato studeas in eodem concilio, juxta priorum directarum tibi per nos super hoc litterarum tenorem, in prelibato loco personaliter interesse. Datum [ ut supra].
Notaren Johannes Matthæi de Lupico udstæder Transsumpt af Biskop Arnes og hans Kapitels Appel til Paven i Anledning af den Færøske Bispestols Besættelse.
Efter Vidisse nedenfor af 30 Januar 1311 (Barthol. IV. S. 555-56).
Notaren Johannes Matthæi de Lupico udstæder et andet Transsumpt af samme Appel.
Efter Vidisse nedenfor af 26 Decbr. 1311 (Barthol. IV. S. 552-54).
Fire Bergenske Chorsbrödre bevidne, at de i flere geistliges Nærværelse lode oplæse et af Notaren Johannes Matthæi de Lupico udfærdiget Transsumt af Biskop Arnes Appel til Paven i Anledning af Besættelsen af Færöernes Bispestol, og at Lodin, Sogneprest i Borgund, erkjendte, at det var den samme, der var ham forkyndt ved Ekeröerne 26 Juli 1309, da han anholdt om at indvies.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 555-56 af en tabt Bergensk Kopibog.
In nomine domini amen. Liqueat universis, quod discreti viri Petrus Haquini, Petrus Bardonis, Paulus Bardonis et Thorias Sigwardi canonici Bergenses, a reverendo in Christo patre domino Arnone dei gracia episcopo Bergensi ad hoc missi et specialiter deputati apud monasterium sancti Johannis baptiste Bergis in domo fratrum tertio kal. Februarii anno a nativitate domini m. o ccc. o xj. o quoddam transsumptum manu Johannis Mathei de Lupico clerici Aquinatis dyocesis, publici apostolica et imperiali auctoritate notarii scriptum, et signo suo consueto ut prima facie videbatur signatum in presencia nostrum Thordonis dei gracia episcopi Gardensis, Petri abbatis monasterii predicti et fratris Sigwardi custodis ordinis fratrum Minorum in regno Norvegie nec non et fratris Olavi gardiani fratrum eorumdem domus Berghensis presente domino Lodowico rectore ecclesie beati Petri de Borgund, Nidrosiensis dyocesis legi et recitari fecerunt per dictum Paulum Bergensem canonicum in hec verba. [ Nu fölger Brev ovenfor No. 59. ] Ad hec idem Lodovicus per dictos Bergenses canonicos requisitus die loco et anno predictis coram nobis episcopo abbate custode et gardiano memoratis recognovit et confessus est ore proprio suprascriptam appellacionis formam sub sigillis venerabilis in Christo patris domini Nicolai archiepiscopi Uppsalensis et reverendorum ac discretorum virorum fratris Astradi provincialis ministri fratrum Minorum in provincia Dacie, Olawi canonici Uppsalensis Thorstani prepositi Øylandie et Hughonis canonici Stawangrensis predictorum apud Eykr/oe/y vij o kal. Augusti [69] sub anno domini millesimo ccc. o nono per memoratum Arnonem Bergensem episcopum tunc presentem coram venerabilibus patribus dominis Ketillo Stawangrensi, Hælgone Asloensi Jngielldo Hamarensi dei gracia episcopis sibi presentatam, lectam, notificatam, denunciatamque fuisse eo videlicet tempore quo idem Ludovicus instanter petebat se per mandatum capituli Nidrosiensis a memoratis Stawangrensi et Hamarensi episcopis, in Farensem episcopum consecrari. Nos igitur Thordo dei gracia episcopus Gardensis, Petrus abbas monasterii sancti Johannis baptiste Bergis et Sigwardus custos fratrum Minorum in regno Norvegie nec non et Olavus gardianus fratrum eorumdem domus Berghensis presenti karte sigilla apposuimus in testimonium premissorum. Datum loco die et anno predictis.
Fire Bergenske Chorsbrödre bevidne, at de i flere geistliges Nærværelse, efter at have læst et Notarial-Transsumpt af Appellen til Pavestolen angaaende Besættelsen af Færöernes Bispestol, spurgte den beskikkede Biskop Lodin, hvorfor han ikke var dragen til Kurien, men at han undskyldte sig med et gammelt Benbrud, som dog efter den almindelige Mening forlængst var helbredet. Imidlertid bestyrede han allerede Bispestolen og dens Gods.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 556-58 af en tabt Bergensk Kopibog.
In nomine domini amen. Liqueat universis, quod discreti viri Petrus Haquini, Petrus Bardonis, Paulus Bardonis et Thorias Sigwardi canonici Bergenses, a reverendo in Christo patre domino Arnone dei gracia episcopo Bergensi ad hoc missi et specialiter deputati apud monasterium sancti Johannis baptiste Bergis in domo fratrum tertio kal. Februarii anno a nativitate domini m. o ccc. o xj. o quoddam transsumptum manu Johannis Mathei de Lupico clerici Aquinatis dyocesis, publici apostolica et imperiali auctoritate notarii scriptum, et signo suo consueto ut prima facie videbatur signatum in presentia nostrum Thordonis dei gracia episcopi Gardensis, Petri abbatis monasterii predicti et fratris Sigwardi custodis ordinis fratrum Minorum in regno Norvegie nec non et fratris Olavi gardiani fratrum eorumdem domus Bergensis (legi et recitari fecerunt) presente domino Arnone Nicolai canonico Nidrosiensi, presente etiam domino Ludovico retore ecclesie beati Petri de Borghund Nidrosiensis dyocesis, ostenso et lecto quodam publico instrumento manu predicti publici notarii scripto, tenorem cujusdam appellacionis, per memoratum episcopum et capitulum Bergense a provisione [70 aar1311] Farensis ecclesie interposite, continente, adduxerunt secum quendam famulum, Herbrandum nomine, qui se asserebat ad civitatem Bergensem cum predicto instrumento in crastino conversionis beati Pauli apostoli tunc primo venisse, quod et se probaturum offerebat proprio juramento, una cum aliis duobus clericis, Petro videlicet et Finnone, qui eum ad civitatem Bergensem navigio personaliter adduxerunt. Idem quoque Lodouicus, a memoratis canonicis ibidem coram nobis sepius requisitus, quare pro defensione cause sue, isto anno vel priori, personaliter ad curiam non accessit, tandem respondit, quod postquam ultimo pedem fregit, currit adhuc tercius annus complendus in crastino cathedre beati Petri apostoli proximo sequente, et subjunxit, quod quando vocatus fuit personaliter Nidrosiam, pre predicto pedis dolore portatus erat ad navem in lecto, a qua quidem infirmitate in confeccione presencium, sicut nobis apparet, liberatus est, quanquam super alium pedem videatur, sicut longe ante fecerat, aliquantulum claudicare. Ejusdem quoque sanitatis, cujus confeccione presencium fuerat, scimus eum fuisse per totam estatem preteritam, et yemem sequentem, postquam a Tunsbergis rediit ad civitatem Bergensem. Est eciam de hoc publica vox et fama, immo quasi notorium apud eos, qui personam ejus noverunt in partibus Noricanis, quod a tempore, quo ivit cum rege in expedicione versus Daciam anno domino m. o ccc. o nono, usque ad datam presencium, numquam habuit tantum de predicta infirmitate impe-dimentum, quominus posset ire quo vellet, sive in navi sive in equo. Dictus quoque Ludouicus, audientibus canonicis memoratis in capitulo fratrum monasterii sancti Michaelis Bergis, vij. o Kal. Januarii, sub anno domini supradicto, in presentia nostrum episcopi et custodis predictorum, asserebat bona ecclesie Farensis, per dominum Elauum, electum Nidrosiensem, sibi fuisse commissa, ex quibus, pro se et pro familia sua competentes expensas haberet. Jdem quoque Ludouicus de bonis ecclesie Farensis ad voluntatem suam ordinat, ac si esset legittimus administrator ipsorum. Nos igitur episcopus, abbas, custos et gardianus predicti, presentibus litteris sigilla nostra apponi fecimus in testimonium premissorum. Datum Bergis, Kalendis Februarii anno domini supradicto.
Fire Bergenske Chorsbrödre bevidne, at de i flere andre geistliges Nærværelse lode oplæse et af Notaren Johannes Matthæi de Lupico udfærdiget Transsumpt af Biskop Arnes Appel, og at de hörte Lodins Erkjendelse.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 551-55 af en tabt Bergensk Kopibog. [71 aar1311] 
In nomine domini amen. Liqueat universis, quod discreti viri Petrus Haquini, Petrus Bardonis, Paulus Bardonis et Thorias Sigwardi canonici Bergenses, a reverendo in Christo patre domino Arnone dei gracia episcopo Bergensi ad hoc missi et specialiter deputati apud monasterium sancti Michaelis Bergis, in capitulo fratrum septimo kal. Januarii anno a nativitate domini m. o ccc. o xj. o quoddam transsumptum manu Johannis Mathei de Lupico clerici Aquinatis dyocesis, publici apostolica et imperiali auctoritate notarii scriptum, et signo suo con-sueto ut prima facie videbatur signatum in presencia nostrum Thordonis dei gracia episcopi Gardensis, Enari abbatis dicti monasterii beati Michaelis Bergis et fratris Sigwardi custodis ordinis fratrum Minorum in regno Norvegie presente domino Ludovico, rectore ecclesie beati Petri de Borghund Nidrosiensis dyocesis legi et recitari fecerunt per dictum Paulum Bergensem canonicum in hec verba. [ Nu fölger Brev ovenfor No. 60.] Ad hec idem Ludovicus per dictos Bergenses canonicos requisitus die loco et anno predictis coram nobis episcopo abbate et custode memoratis recognovit et confessus est ore proprio suprascriptam appellacionis formam sub sigillis venerabilis in Christo patris domini Nicolai archiepiscopi Uppsalensis et reverendorum ac discretorum virorum fratris Astradi provincialis ministri fratrum Minorum in provincia Dacie, Olawi canonici Uppsalensis Thorstani prepositi Øylandie et Hughonis canonici Stawangrensis predictorum apud Eykr/oe/y vij o kal. Augusti sub anno domini millesimo ccc. o nono per memoratum Arnonem Bergensem episcopum tunc presentem coram venerabilibus patribus dominis Ketillo Stawangrensi, Hælgone Asloensi Ingielldo Hamarensi dei gracia episcopis sibi presentatam, lectam, notificatam, denunciatamque fuisse eo videlicet tempore quo idem Ludovicus instanter petebat se per mandatum capituli Nidrosiensis a memoratis Stawangrensi et Hamarensi episcopis, in Farensem episcopum consecrari. Nos igitur Thordo die gracia episcopus Gardensis, Enarus abbas monasterii sancti Michaelis Bergis et Sigwardus custos fratrum Minorum in regno Norvegie supradicti presenti karte sigilla apposuimus in testimonium premissorum. Datum loco die et anno predictis.
[72 aar1312] 
Pave Clemens V befaler Erkebiskoppen af Nidaros samt Biskopperne af Bergen og Oslo at sætte Johanniter-Ordenen i Besiddelse af Tempelherrernes tidligere Gods og Eiendomme, som nu ifölge den over disse afsagte Dom ere tillagte den förstnævnte Orden.
Efter Aftrykket i Harduins Acta Concil. VII. col. 1340-45 og Colets do. XV. col.22-30 (Trykt i Dipl. Svecan. III. No. 1847).
Clemens episc. s. s. d. venerabilibus fratribus . . Nidrosiensi archiepiscopo ac . . Bergensi et Asloensi episcopis sal. et ap. ben. Ad providam Christi vicarii presidentis in specula apostolice dignitatis circumspectionem pertinet vices pensare temporum emergentium, negotiorum causas discutere, ac personarum attendere qualitates: ut ad singula debitum dirigens necessarie considerationis intuitum et opportune manum operationis apponens, de agro domini sic vitiorum tribulos eruat, ut virtutes amplificet, sic prevaricantium spinas tollat, ut evellendo plus plantet quam destruat, et in loca vacua per eradicationem nocentium tribulorum, devota deo plantamina transferendo, potiorem prebeat de provisa et utili eorum locorum unione et translatione letitiam, quam vera justitia, que compassionem habet, doloris intulerit detrimentum, personarum et locorum hujusmodi per ruinam. Sic enim sufferendo quod officit, et subrogando quod proficit, virtutum profectus amplificat, et sublata de medio meliori subrogatione restaurat. Dudum siquidem ordinem domus militie Templi Hierosolymitani, propter magistrum, et fratres, ceterasque personas dicti ordinis in quibuslibet mundi partibus consistentes, variis et diversis non tam nefandis, quam infandis, proh dolor, errorum et scelerum obscenitatibus, pravitatibus, maculis, et labe respersos, que propter tristem et spurcidam eorum memoriam nostris litteris subticuimus, ejusdemque ordinis statum, habitum atque nomen, non sine cordis amaritudine et dolore, sacro approbante concilio, non per modum diffinitive sententie, cum eam super hoc secundum inquisitiones, et processus super his habitos, non possemus ferre de jure. sed per viam provisionis, seu ordinationis apostolice, irrefragabili et perpetuo valitura sustulimus sanctione, ipsum prohibitioni perpetue supponentes: districtius inhibendo, ne quis dictum ordinem de cetero intrare, vel ejus habitum suscipere vel portare, aut pro Templario se gerere presumeret: quod si quis contra faceret, excommunicationis incurreret sententiam ipso facto: universa etiam bona ordinis prelibati apostolice sedis ordinationi et dispositioni auctoritate apostolica duximus reservanda. Inhibentes districtius, ne quis, cujuscumque conditionis vel status existeret, se de personis vel bonis hujusmodi [73 aar1312] aliquatenus intromitteret: vel circa ea, in prejudicium ordinis seu dispositionis apostolice per sedem eamdem, ut premittitur, faciende, aliquid faceret, innovaret, vel etiam attentaret: decernentes ex tunc irritum et inane, si secus a quoquam scienter vel ignoranter contigerit attentari. Ac postmodum, ne dicta bona, que dudum ad subsidium terre sancte et impugnationem inimicorum fidei Christiane, a Christi cultoribus data, legata, concessa, et acquisita fuerunt, debita gubernatione carentia, tamquam vacantia deperirent, vel converterentur in usus alios, quam in illos ad quos fuerant pia devotione fidelium deputata, vel propter tarditatem ordinationis et dispositionis hujusmodi, eorum destructio vel dilapidatio sequeretur: cum fratribus nostris sancte Romane ecclesie cardinalibus, necnon patriarchis, archiepiscopis episcopis et prelatis, ac etiam cum nonnullis excellentibus et illustribus personis, cum reliquorum quoque absentium prelatorum, et etiam capitulorum, et conventuum, ecclesiarum et monasteriorum procuratoribus in dicto concilio constitutis, habuimus ardua, morosa, et diversa consilia et tractatus: ut per hujusmodi consiliorum et tractatuum deliberationem prehabitam diligentem dictorum bonorum ordinatio et dispositio, ad honorem dei, augmentum fidei, exaltationem ecclesie, dicte terre subsidium, salutem quoque fidelium et quietem, salubris et utilis perveniret. Postque utique longa, premeditata, provisa et matura consilia, suadentibus plurimis justis causis, nostra et dictorum fratrum, necnon patriarcharum, archiepiscoporum, episcoporum et aliorum prelatorum ac excellentium et illustrium personarum predictorum in dicto concilio tunc presentium deliberationes et consilia in hoc finaliter resederunt, ut predicta bona ordini hospitalis sancti Joannis Hierosolymitani, et ipsi hospitali, ac dilectis filiis magistro et fratribus hospitalis ejusdem, nomine hospitalis et ordinis eorumdem, qui tamquam athlete domini pro defensione fidei se periculis mortis jugiter exponentes, onerosa nimis et periculosa dispendia continue perferunt in partibus transmarinis, in perpetuum unirentur. Nos igitur inter cetera mundi loca, in quibus vigere dignoscitur observantia regularis, dictum ordinem hospitalis, et ipsum hospitale, sincere caritatis plenitudine prosequentes, ac attendentes, quod sicut evidentia facti in eo divinis obsequiis ferventer insistitur, pietatis et misericordie opera vigilantibus studiis exercentur, fratres hospitalis ipsius, mundanis spretis illecebris, devotum impendentes altissimo famulatum, ac pro recuperatione terre predicte, tamquam intrepidi Christi pugiles, ferventibus studiis et desideriis intendentes, quelibet ducunt humana pericula in contemptum: considerantes quoque quod ex hoc tanto eorumdem magistri et fratrum, dictorum ordinis et hospitalis, crescet [74 aar1312 ] strenuitas, animorum fervor augebitur, et ipsorum roborabitur fortitudo ad propulsandas nostri redemptoris injurias, et hostes ejusdem fidei conterendos, quanto ipsorum potentia in opulentioribus facultatibus augmentata, onera, que prosecutionis tanti negotii necessitas exigit, levius et facilius poterunt supportare: et propterea non indigne vigiles redditi studiisque solicitis excitati, ut ad sui status augmentum opem et operam impendamus, eodem sacro approbante concilio, ipsam domum militie Templi, ceterasque domos, ecclesias, capellas, oratoria, civitates, castra, villas, terras, grangias, et loca, possessiones, jurisdictiones, redditus, atque jura, omniaque alia bona immobilia et mobilia, vel se moventia, cum omnibus membris, juribus et pertinentiis suis, ultra et citra mare, ac in universis et quibuslibet mundi partibus consistentia, que ipse ordo, et dicti magister et fratres ipsius ordinis militie Templi, tempore quo ipse magister, et nonnulli ex eisdem fratribus militie Templi, in regno Francie communiter capti fuerunt, videlicet anno domini mcccviii. mense Octobri, per se, vel quoscumque alios habebant, tenebant, et possidebant, vel ad eosdem domum et ordinem militie Templi, et dictos magistrum, et fratres ipsius ordinis militie Templi, quomodolibet pertinebant, necnon nomina, actiones et jura, que predicto tempore captionis ipsorum, eisdem domui, ordini, vel personis ipsius ordinis militie Templi, quocumque modo competebant, vel competere poterant, contra quoscumque, cujuscumque dignitatis, status vel conditionis exsisterent, cum omnibus privilegiis, indulgentiis, immunitatibus et libertatibus, quibus prefati magister et fratres dictorum domus et ordinis militie Templi, et ipsa domus et ordo, per sedem apostolicam, vel per catholicos imperatores, reges et principes, et fideles alios, vel quocumque alio modo, erant legitime communiti, eidem ordini hospitalis sancti Joannis Hierosolymitani, et ipsi hospitali donavimus, concessimus, univimus, incorporavimus, applicavimus et annexuimus in perpetuum, de apostolice plenitudine potestatis. exceptis bonis quondam dicti ordinis ipsius militie Templi, consistentibus in regnis et terris carissimorum in Christo filiorum nostrorum Castelle, Aragonie, Portugallie, et Majoricarum regum illustrium, extra regnum Francie: que a donatione, concessione, unione, applicatione, incorporatione, et annexione predictis, specialiter excipienda duximus, et etiam excludenda: ea nihilominus dispositioni et ordinationi sedis apostolice reservantes: inhibitionem dudum per alios processus nostros factam, ne quis videlicet, cujuscumque conditionis vel status exsisteret, se de personis et bonis hujusmodi aliquatenus intromitteret, vel circa ea, in prejudicium ordinationis seu dispositionis sedis ejusdem faciende de [75 aar1312] illis: necnon decreti nostri interpositionem, quoad personas et bona in dictis regnis et terris eorumdem regum proxime expressorum consistentia, omnino manere volentes in pleno robore firmitatis, quousque de personis et rebus predictis in eisdem regnis et terris consistentibus, per dispositionem sedis ejusdem fuerit aliter ordinatum. Occupatores quoque dictorum bonorum, aut illicitos detentores, cujuscumque status, conditionis, excellentie vel dignitatis exstiterint, etiamsi pontificali, imperiali, vel regali prefulgeant dignitate, nisi infra unius mensis spatium, postquam super hoc per dictos magistrum et fratres ipsius hospitalis, vel ipsorum quemlibet, aut procuratorem seu procuratores eorum, fuerint requisiti, dicta bona dimiserint, illaque plene ac libere restituerint ordini ipsius hospitalis, et eidem hospitali, aut magistro seu prioribus, vel preceptoribus, aut fratribus hospitalis ejusdem in quibuscumque partibus et provinciis constitutis, eorumque singulis, vel procuratori seu procuratoribus eorumdem ejusdem ordinis ipsius hospitalis nomine, etiamsi dicti priores, preceptores et fratres ipsius hospitalis, et procuratores ipsorum, et eorum quilibet, a dicto magistro ipsius hospitalis mandatum super hoc specialiter non haberent, dummodo procuratores predicti a dictis prioribus et preceptoribus, vel eorum singulis in provinciis et partibus, in quibus hujusmodi priores et preceptores exstiterint deputati, mandatum super hoc habuerint vel ostenderint speciale. Qui omnes et singuli, videlicet priores et preceptores, et fratres, dicto magistro, procuratores vero predicti eisdem prioribus et preceptoribus, eorumque singulis, a quibus super his fuerint deputati, plenum super omnibus gestis, actis, receptis et procuratis per eos quomodolibet in hac parte, computum et rationem ponere et reddere teneantur: necnon omnes qui scienter occupatoribus et detentoribus prelibatis in occupatione vel detentione hujusmodi dederint consilium, auxilium vel favorem, publice vel occulte, excommunicationis, capitula vero, collegia seu conventus ecclesiarum, et monasteriorum, necnon universitates civitatum, castrorum, villarum, et aliorum locorum, et ipsas civitates, castra, villas et loca, que in his culpabilia exstiterint, ac etiam civitates, castra et loca, in quibus detentores et occupatores hujusmodi dominium obtinuerint temporale, si hujusmodi domini temporales in dimittendo bona predicta, et restituendo illa magistro et fratribus ordinis et hospitalis ejusdem nomine hospitalis ipsius obstaculum adhibebunt, et infra dictum mensem ab hujusmodi premissis non destiterint, postquam super hoc, ut premittitur, fuerint requisiti, ipso facto interdicti sententiis decernimus subjacere: a quibus absolvi non possint, donec super his plenam et debitam satisfactionem curaverint exhibere. Et nihilominus occupatores [76 aar1312] et detentores hujusmodi, vel prestantes eisdem, ut premittitur, auxilium, consilium vel favorem, sive singulares persone, sive capitula, collegia, seu conventus ecclesiarum et monasteriorum, ac universitates civitatum, castrorum, terrarum, vel aliorum locorum exstiterint: preter penas prescriptas, omnibus, que a Romana, vel aliis ecclesiis quibuscumque tenent in feudum, ipso facto decernimus fore privatos sive privata. Ita quod ad ecclesias, ad quas spectant, illa libere sine contradictione aliqua revertantur, earumque ecclesiarum prelati, sive rectores de ipsis pro sua voluntate disponant, sicut utilitati ecclesiarum ipsarum viderint expedire. Quocirca discretioni vestre per apostolica scripta mandamus, quatenus vos, vel duo, aut unus vestrum, per vos, vel per alium, seu alios, prefatos magistrum seu priores vel preceptores, aut fratres hospitalis ejusdem, vel ipsorum quemlibet, aut procuratorem, seu procuratores eorum, nomine hospitalis ipsius, in corporalem possessionem dictorum domus militie Templi, ceterarumque domorum, ecclesiarum, capellarum, oratoriorum, civitatum, castrorum, villarum, terrarum, grangiarum et locorum, possessionum, jurisdictionum, reddituum atque jurium, omniumque aliorum bonorum, mobilium et immobilium, vel se moventium, cum omnibus membris, juribus et pertinentiis suis, ultra et citra mare, ac in universis et quibuslibet mundi partibus consistentium, que ipse ordo, et dicti magister et fratres ipsius ordinis militie Templi, predicto tempore hujusmodi captionis eorum, per se vel quoscumque alios habebant, tenebant et possidebant, vel ad eosdem domum et ordinem militie Templi, et dictos magistrum et fratres ipsius ordinis militie Templi quomodolibet pertinebant, inducatis auctoritate nostra, et defendatis inductos, amotis predictis occupatoribus et detentoribus, ac administratoribus et conservatoribus, in bonis ipsis auctoritate apostolica et quavis alia deputatis, et quibuslibet aliis ab eisdem, eisque faciatis de illorum fructibus, redditibus, proventibus, juribus, et obventionibus universis, integre responderi. Occupatores seu detentores, administratores, conservatores, et alios predictos, nisi infra dictum terminum, ut premittitur, bona et redditus predicta demiserint, illaque libere et plene restituerint ordini ipsius hospitalis, et eidem hospitali, aut magistro seu prioribus vel preceptoribus, aut fratribus hospitalis ejusdem, in partibus et provinciis ubi bona hujusmodi fuerint, constitutis, eorumque singulis, vel procuratori seu procuratoribus eorumdem ipsius hospitalis nomine, ut supra est premissum, ac prestantes occupatoribus seu detentoribus ac administratoribus et conservatoribus hujusmodi, auxilium, consilium, vel favorem, si singulares persone, excommunicationis, si vero capitula, collegia, seu conventus, seu universitates exstiterint, et ipsas [77 aar1312] civitates, castra, villas, et loca que in his culpabilia fuerint, ac etiam civitates, castra et loca, in quibus detentores et occupatores hujusmodi dominium obtinuerint temporale, si hujusmodi domini temporales in dimittendo bona predicta, et restituendo illa magistro et fratribus hospitalis ejusdem, ipsius hospitalis nomine, obstaculum adhibebunt, et infra dictum mensem ab hujusmodi premissis non duxerint, ut predicitur, desistendum, tamdiu interdicti per nos latis sententiis subjacere: et nihilominus omnibus bonis, que a Romana vel aliis ecclesiis quibuscumque tenent in feudum, fore privatos, seu privata, per omnia loca in quibus expedire videritis, denuncietis, et faciatis ab aliis nunciari, dictosque excommunicatos arctius evitari, donec super his congrue satisfecerint, et absolutionis meruerint beneficium obtinere: non obstante, si aliquibus a predicta sit sede indultum, quod interdici, suspendi, vel excommunicari non possint per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam, ac de verbo ad verbum de indulto hujusmodi mentionem. Contra etiam alios, si qui fuerint, per censuram ecclesiasticam appellatione postposita compescendo. Volumus autem, et apostolica auctoritate decernimus, quod a data presentium sit vobis, et cuilibet vestrum, in predictis omnibus et singulis, potestas et jurisdictio attributa, ut ex nunc in eis, et eorum quolibet, ita libere procedere valeatis, ac si eadem jurisdictio per citationem vel modum alium perpetuata legitimum exstitisset, et quasi re non integra perpetuata prefata jurisdictio censeatur, quodque unusquisque vestrum, articulum per collegarum suorum aliquem inchoatum, felicis recordationis Bonifacii pape viii predecessoris nostri contraria constitutione cessante, prosequi libere valeat, etiam eodem collega vivente, nec impedimento aliquo prepedito, quoties et quando fuerit opportunum. Datum Vienne, sexto Nonas Maii, pontificatus nostri anno septimo.
Biskop Arne af Bergen og hans Kapitel erklære at ville appellere til Paven i Anledning af Striden med Erkebiskop Eilif om Palliihjælpens indkrævning i Bergens Bispedömme og anholde derfor om Erkebispens Fölgeskrivelse.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 561-63 af en tabt Bergensk Kopibog.
Biskop Arne af Bergen anmoder Erkebiskop Eilif om at tilbagekalde sin Befaling til Provsten ved Apostelkirken angaaende Indkrævningen af Palliihjælpen i Bergens Bispedømme, eller i modsat Fald meddele hans Fuldmægtig Følgeskrivelse med Appellen til Pavestolen.
Efter Afskrift i Barthol. IV (E) S. 563-65 af en tabt Bergensk Kopibog.
Venerabili in Christo patri ac domino suo, domino Elawo dei gracia, archiepiscopo Nidrosiensi, Arno eadem gracia episcopus Bergensis, reverentiam debitam et honorem. Paternitati vestre novimus notum esse, qualiter vobis, apud civitatem Bergensem nuper existentibus, dici petimus et offerri, et adhuc idem dicimus et offerimus cum effectu, videlicet, quod parati eramus, sumus et erimus vobis et ecclesie Nidrosiensi omne servicium facere pro subvencione pallii, quod venerabiles fratres et coepiscopi nostri, suffraganei vestri, quando primo ad vocationem vestram convenerint, nobis consuluerint faciendum, parati etiam eramus, sumus et erimus, si prior via non placuerit, ad servicium faciendum, quod in presentia dictorum suffraganeorum, predecessores vestros, Nidrosienses archiepiscopos, ab ecclesia Bergensi, vel ab ecclesiis episcopatus nostri, ab antiquo docere poteritis recepisse. unde paternitati vestre reverende humiliter supplicamus, quatinus, si in committendo negocium predicte subvencionis pallii per episcopatum Bergensem, ex parte vestra in aliquo sit excessum, jd paternitatis vestre clemencie placeat provide revocare, vel saltem domino Finnoni dignemini rescribere, ut in dicto subsidio colligendo supersedeat, et eis, quibus vendidit, supersedere mandet, donec de consilio prelatorum deliberaveritis, quod super hoc, ratione previa, videatur in posterum ordinandum. Paratos enim nos invenietis ad omne servicium, iuxta modum superius expressum libenti animo faciendum. Alioquin appellacionem, [80 aar1312] super hoc per nos interpositam, quod dolentes et tristes facimus, prout possibilitas nostra patitur, prosequemur, procuratorem ad petendum apostolos super isto, Thorstanum, latorem presencium, rectorem ecclesie beati Petri, facientes et eciam ordinantes. Scriptum Bergis, in festo Thome Cantuariensis, anno domini m. o ccc. o xiij. o
Biskop Arne af Bergen meddeler Kong Haakon og Rigets tre övrige Biskopper sine Skrivelser til Erkebiskoppen angaaende Palliihjælpen og anholder om deres Mellomkomst hos denne.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 565-66 af en tabt Bergensk Kopibog.
Magnifico principi domino suo, domino Haquino dei gracia regi Norvegie illustri. Arno eadem gracia episcopus Bergensis salutem et se ipsum. Noverit excellentia vestra nos venerabili in Christo patri domino nostro domino Elawo dei gracia archiepiscopo Nidrosiensi super subvencione pallii scripsisse in hec verba. Paternitati vestre novimus notum esse qualiter vobis apud civitatem Bergensem nuper existentibus dici fecimus et offerri [ etc. ut superius usque: Alioquin ]. Jdeoque celsitudinem regiam requirimus et rogamus quatinus eidem archiepiscopo consulere dignemini ne se nimis reddat difficilem in memoratis nostris peticionibus admittendis, valeat excellentia vestra per tempora longiora. Scriptum Bergis, in festo Thome Cantuariensis. Forma precedens que regi et archiepiscopo scribitur mittebatur eciam Asloensi Hamarensi et Stawangrensi episcopis, cum appellacione ipsa et apostolis ejus una cum litera revocationis mandati archiepiscopi super subvencione pallii que vulgariter in sequenti folio continetur.
Kapelmagisteren Finn (Halldorssön) appellerer til Pavestolen i Anledning af Biskop Arnes Forbud mod Palliihjælpens indkrævning i sit Bispedømme, samt udbeder sig Biskoppens Fölgeskrivelse.
Indtaget i Brev nedenfor No. 70 (Barthol. IV. S. 568-70).
Biskop Arne af Bergen og hans Kapitel kundgjöre, at de have beskikket Thorstein, Sogneprest til St. Peters Kirke i Bergen, til at overrække Erkebiskop Eilif Appellen og i fornödent Fald anholde om hans Fölgeskrivelse.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 566 af en tabt Bergensk Kopibog.
In nomine domini amen. Pateat universis presens scriptum visuris vel audituris, quod nos Arno episcopus et canonici et capitulum [82 aar1313] Bergense, exhibitorem presencium Thorstanum rectorem ecclesie beati Petri Bergis facimus constituimus ac eciam ordinamus nostrum verum et legittimum procuratorem ac nuncium specialem ad porrigendum venerabili in Christo patri ac domino nostro domino E[lawo] dei gracia archiepiscopo Nidrosiensi, appellacionem per nos ab ipso interpositam, super subvencione pallii quam per episcopatum Bergensem novo modo exigit et prius penitus inaudito, nec non ad petendum ab ipso super dicta appellacione apostolos atque ad recipiendum eosdem si idem archiepiscopus supplicaciones nostras quas eidem cum ipso transmittimus non duxerit admittendas. Datum Bergis tercio Nonas Januarii anno domini m. o ccc. o xiij. o
Biskop Arne af Bergen imödegaar i den begjærede Fölgeskrivelse til Pavestolen Kapelmagisteren Provst Finns Appel til samme, begge Dele i Anledning af Palliihjælpens Indkrævning i Bergens Bispedömme.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 566-71 af en tabt Bergens Kopibog.
Sanctissimo in Christo patri ac domino suo, domino Clementi, sacrosancte Romane ac universalis ecclesie summo pontifici, suus humilis et devotus Arno permissione dei episcopus Bergensis, cum omni reverentia pedum oscula beatorum. Cum venerabilis pater, dominus Elaws dei gratia archiepiscopus Nidrosiensis, metropolitanus meus, medietatem decime, per episcopatum Bergensem ecclesiis parochialibus debite, pro subvencione pallii noviter ei concessi, nullis apostolice sedis privilegiis, nullove super hoc alio quovis jure mihi ostensis, munitus, contra justiciam, denovo sibi usurpare niteretur, non obstante, quod eidem archiepiscopo apud civitatem Bergensem moranti, sepe, sepius dici feceram et offerri, et adhuc idem dico et offero, videlicet, quod paratus eram, sum et ero, sibi et ecclesie Nidrosiensi, super dicta pallii subvencione omne servicium facere, quod venerabiles fratres et coepiscopi mei, Nidrosiensis ecclesie suffraganei, quando ad vocationem suam primo convenerint, duxerint faciendum, vel quod idem archiepiscopus, in presencia dictorum suffraganeorum, predecessores suos, Nidrosienses archiepiscopos, ab ecclesia Bergensi, in casu consimili, ab antiquo docuerit recepisse Ad hec sepe, sepius peti feci ab eodem, quod, si se et ecclesiam Nidrosiensem privilegiis apostolicis super isto sciret esse munitos, ea mihi aut meis ostendere dignaretur, quod tamen, sepius, instanter et humiliter requisitus a meis, usque in presens, in [83 aar1313] meum et ecclesiarum ipsarum gravamen et prejudicum non modicum, facere supersedit. Jmmo gravamina gravaminibus cumulando, tempore medio, quo peticiones meas memoratas admitti, et michi aut meis privilegia sedis apostolice, si qua forte super hoc haberet, per ipsum sperabam ostendi, reverendo viro, domino Finnoni, preposito ecclesie duodecim apostolorum Bergis, capelle regie, suis dedit literis in mandatis, ut per episcopatum Bergensem medietatem predicte decime ad opus suum et ad predictum pallii subsidium exigeret et colligeret, et ad utilitatem ipsius archiepiscopi, prout posset melius, in res necessarias et utiles commutaret. Senciens me et ecclesias memoratas per memoratum dicti archiepiscopi processum novumque mandatum, a nemine predecessorum suorum in episcopatu Bergensi, ullis unquam retroactis temporibus attemptatum, tam enormiter et tam multipliciter contra justiciam indebite pregravari, pro me et pro omnibus aliis mihi adherere volentibus, et pro ecclesiis memoratis, presente domino Finnone supradicto, et fidedignis aliis, sedem apostolicam appellavi in scriptis, sicut in appellacionis ipsius serie plenius continetur, mandans postmodum eidem preposito et precipiens in virtute obediencie, ne de cetero colligeret vel colligi faceret in episcopatu Bergensi, medietatem decime predicte, et si partem aliquam dicte decime per se vel per alios collegisset, illam in virtute ejusdem obediencie restitueret ecclesiis supradictis. Jdemque prepositus per hoc asserens se gravatum, appellacionem quandam interposuit in hec verba. [ Nu fölger No. 68 ovenfor ]. Cum igitur memoratus archiepiscopus, me reclamante et sedem apostolicam appellante, non debeat, sicut nec de jure communi potest, hanc vel aliam qualemcunque ad opus suum in episcopatu meo mandare collectam, et idem archiepiscopus jure aliquo speciali super hoc docere pretermiserit, ut supradictum est, se munitum, licet quoque forte pretendat, quod aliqui Nidrosiensis ecclesie suffraganei, aliquibus predecessoribus suis, Nidrosiensibus archiepiscopis, aliquam contribucionem pro subsidio pallii quandoque forsitan fecerint graciose, per id tamen dictus archiepiscopus probare non potest, quod per hoc dicti suffraganei, in episcopatibus suis, ipsis archiepiscopis aliquid juris tribuere intendebant, dictusque prepositus, qui capellarum regis magistrum se nominat, contra appellacionem meam predictam, occasione mandati ipsius archiepiscopi, cui in prejudicium juris mei parere non tenetur, racionibus supradictis, set michi, tanquam meus subditus, assistere in meis juribus defendendis, jure meo me spoliare nitatur, et quantum in eo est spoliet, sicut per vendicionem, cujus in appellacione sua mencionem facit, apparet, memoratam dicti prepositi appellacionem, utpote in elusionem [84 aar1313] juris mei temere attemptatam, tanquam frivolam reputans et ineptam, ei non duxi aliqualiter deferendum, verum quia cum instancia petiit apostolos sibi dari, has refutatorias literas pro apostolis ei dedi, meo sigillo signatas, presente dicto preposito, presentibus etiam honorabilibus viris, Botulpho canonico Orchadensi, domini regis thesaurario, ac Frederico, Johanne, dicti prepositi fratre germano, ac Symone, canonicis Bergensibus, nec non et Frederico rectore ecclesie sancti Nicolai Bergensis, Johanne presbitero dicto Leik, testibus ad hoc specialiter evocatis. Datum Bergis undecimo kal. Februarii, anno nativitatis domini millesimo trecentesimo xiij. o
Peter, Abbed i St. Hans´s Kloster i Bergen, og den kongelige Notarius Hallvard bevidne, at de vare nærværende, da Biskop Arnes og det Bergenske Kapitels Fuldmægtig Thorstein overleverede Erkebiskop Eilif Appellen til Paven og forlangte Fölgeskrivelse.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 574 af en tabt Bergensk Kopibog.
In nomine domini amen. Pateat universis presens scriptum visuris vel audituris quod nos Petrus abbas monasterii sancti Johannis baptiste Bergis ordinis sancti Augustini, Hallwardus, notarius jllustris Haquini dei gratia regis Norwegie presentes interfuimus vidimus et audivimus quando discretus vir dominus Thorstanus procurator venerabilis in Christo patris ac domini domini Arnonis episcopi Bergensis, necnon et capituli et canonicorum Bergensium, notificavit presentavit reverendo in Christo patri ac domino nostro domino Elawo Nidrosiensis ecclesie archiepiscopo quandam appellacionem in scriptis cujus tenor talis fuit. [ Nu fölger No. 65 ovenfor .] et instanter peciit apostolos sibi dari, cum multis diebus sequentibus fuit hec appellacio eidem archiepiscopo in consistorio curie sue presentata ab eodem et accepta anno domini m. o ccc. o tercio decimo. pridie Kal. Februarii. Jn cujus rei testimonium sigilla nostra presentibus sunt appensa. Datum et actum loco die et anno predictis
De kongelige Notarier Thorgeir og Hallvard bevidne, at de hörte Biskop Arnes og hans Kapitels Fuldmægtig Thorstein af Erkebiskop Eilif forlange Fölgeskrivelse med Appellen til Pavestolen.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 574-75 af en tabt Bergensk Kopibog. [85 aar1313] 
In nomine domini amen. Pateat universis presens scriptum cernentibus, quod anno domini millesimo ccc. o tercio decimo, septimo Jdus Februarii nos Thorgerus et Hallwardus notarii jllustrissimi principis domini nostri Haquini dei gracia regis Norvegie presentes interfuimus et audivimus quando discretus vir dominus Thorstanus procurator venerabilis in Christo patris domini Arnonis episcopi Bergensis, nec non et capituli et canonicorum Bergensium peciit apostolos sibi dari a reverendo in Christo patre et domino nostro domino Elawo archiepiscopo Nidrosiensi super appellacione. Jn cujus rei testimonium sigilla nostra presentibus sunt appensa. Datum die et anno supradictis.
Erkebiskop Eilif paalægger Biskop Arne af Bergen under Straf af Forbud mod Indgang i Kirken at ophæve den Befaling, han har udstedt til Provst Finn angaaende Indkrævningen af Palliihjæpen i sit Bispedömme.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 579-80 af en tabt Bergensk Kopibog.
Elauus dei gracia, Nidrosiensis ecclesie archiepiscopus, venerabili in Christo fratri, Arnoni eadem gracia episcopo bergensi, salutem in domino. Significante nobis discreto viro, domino Finnone, magistro capelle regie duodecim apostolorum Bergis, collectore subsidii pallii in civitate et dyocesi Bergensi per nos deputato, jntelleximus, quod vos, quem non minus ex circumspecta discrecionis vestre noticia, quam eciam ex debito prestiti juramenti, privilegiorum, jurium ac libertatum Nidrosiensis ecclesie precipuum semper indubitanter esse presumpsimus zelatorem, ipsum in colleccione dicte subvencionis, per prohibitionis vestre literas, per civitatem et dyocesin Bergensem missas et promulgatas, nitimini impedire. Verum cum de jure Nidrosiensis ecclesie singulis veritatem intelligere volentibus pateat evidenter, tam ex longa consuetudine, et pacifice observata. quam eciam ex privilegiis summorum pontificum, quibus archiepiscopis Nidrosiensibus, qui pro tempore fuerint, indulgetur, ut ipsi subvencionem antedictam, in subsidium expensarum, quas ipsos subire oportet eundo ad curiam pro consecracionis sue munere obtinendo, eis graciose concessam, per procuratores proprios colligere possint, et contradictores quoslibet, nullis privilegiis vel concessionibus obstantibus, per censuram ecclesiasticam cohercere, vos requirimus et monemus, ac sub pena suspensionis ab [86 aar1313] ingressu ecclesie, quam in vos exnunc ferimus si non parueritis, precipiendo firmiter demandamus, quatinus, si quas litteras vel prohibitiones fecistis emanare ad impediendum prefatum dominum Finnonem, procuratorem nostrum, quominus ipse, juxta mandatum nostrum, porcionem antedictam colligere valeat pacifice et quiete, infra quinque dies a presencium publicacione studeatis revocare cum effectu, de cetero ab omni impedicione et molestacione cessando. Tibi vero, domine Finno, precipimus, ut has nostre requisicionis ac monicionis litteras, coram venerabili fratre, domino Arnone episcopo Bergensi, personaliter legatis, vel per alium, si commode non poteritis, legi faciatis, testibus adhibitis fidedignis, ac nobis patentes litteras vestras remittatis, processum vestrum in premissis continentes. Jn cujus rei testimonium sigillum nostrum presentibus duximus apponendum. Datum Nidrosie, pridie Jdus Februarii anno a nativitate domini m. o ccc. o xiij. o
Abbederne af Tautra og St. Hans´s Kloster i Bergen bevidne, at de hörte Biskop Arnes og hans Kapitels Fuldmægtig Thorstein af Erkebiskop Eilif forlange Fölgeskrivelse med Appellen.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 575 af en tabt Bergensk Kopibog.
In nomine domini amen. Pateat universis presens scriptum visuris vel audituris quod anno domini m. o ccc. o xiij. o sexto decimo kal. Martii, nos fratres Audovenus de Tuta insula ordinis Cisterciensis, Petrus monasterii sancti Johannis baptiste Bergis ordinis sancte Augustini abbates presentes interfuimus et audivimus quando discretus vir dominus Thorstanus procurator venerabilis in Christo patris domini Arnonis Bergensis episcopi nec non et capituli et canonicorum Bergensium peciit apostolos super appellacione quam porrexerat reverendo in Christo patri domino Elawo Nidrosiensis ecclesie archiepiscopo sibi dari. Jn cujus rei testimonium sigilla nostra presentibus sunt appensa. Datum in consistorio archiepiscopi memorati die (et) anno supradictis.
Erkebiskop Eilif ledsager Biskop Arnes Appel til Pavestolen i Anledning af Palliihjælpens Indkrævning med en Fölgeskrivelse, hvori han imödegaar Biskoppens Klager.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 576-78 af en tabt Bergensk Kopibog. [87 aar1313 ] 
Sanctissimo in Christo patri ac domino suo, domino . . divina providentia sacrosancte Romane ecclesie summo pontifici, Elauus permissione divina Nidrosiensis archiepiscopus, devota pedum oscula beatorum. Sanctitati vestre volumus esse notum per presentes, quod anno a nativitate domini m. o ccc. o xiij. o sextodecimo kal. Martii, jn camera curie nostre Nidrosie, magister Thorstanus, clericus venerabilis in Christo fratris domini Arnonis dei gracia episcopi Bergensis, ac ipsius, ut dicebat, ad hoc procurator constitutus, quandam literam legebat coram nobis, presentibus testibus fidedignis, tenorem, qui sequitur, de verbo ad verbum continentem. [ Nu fölger No. 65 ovenfor ]. Clausule vero refutatoriorum apostolorum tenor talis est: verum quia, sicut veraciter intelleximus, singuli Nidrosienses archiepiscopi, predecessores nostri, qui pro tempore fuerunt, tam ex consuetudine pacifice observata, quam eciam ex privilegiis Romanorum pontificum, subvencionem pallii memoratam, in subsidium expensarum, quas ipsos subire oportebat eleccionis sue negocium in Romana curia prosequendo, tenuitate reddituum archiepiscopalium in hoc pensata, per totam provinciam Nidrosiensem uno anno integre et libere semper percipere consueverunt, nos tam privilegiis et consuetudinibus Nidrosiensis ecclesie, quam etiam vestigiis predecessorum nostrorum, diligencius inherentes, nullas omnino novitates inducendo, subsidium pallii antedictum per civitatem et dyocesim Bergensem, sicut per ceteras Nidrosiensis provincie colligi mandavimus, certis per nos ad hoc procuratoribus deputatis, licet jam antedictus dominus episcopus et capitulum Bergense prelibatam medietatem quarte per suam dyocesim nobis hac vice, ut premittitur, racione novi pallii debitam, que per totam Nidrosiensem provinciam a redditibus et bonis episcopalibus est discreta, quasi nostro nomine ac privilegiorum nostrorum obtentu, propria auctoritate, sibi conetur usurpare. Ad illum autem articulum qui sic inquit: Non obstante quod eidem archiepiscopo apud civitatem Bergensem moranti etc. Respondemus, quod nunquam, ut recolimus, nobis obtulerunt, ut nostri suffraganei de jure nostro in hoc casu quoquomodo cognoscerent vel eciam ordinarent, nec eciamsi obtulissent, vel adhuc offerrent, vellemus aliquatinus acceptare, cum a bonis consuetudinibus nostris, et a privilegiis apostolicis, ecclesie nostre Nidrosiensi graciose concessis, recedere, vel in ipsis in aliquo prejudicare, nullatenus intendamus, set potius in sua firmitate, quantum possumus, custodire, ac ipsi etiam suffraganei nostri, propter cause connexitatem, nobis in hoc casu suspecti possint non immerito [88 aar1313] reputari. Jtem ad illud, quod in provocacione sequitur: Ad hec sepe, sepius, peti fecimus ab eodem etc. Dicimus, quod nec ipsi sepedicti domini episcopus et capitulum Bergense, per se, nec per aliquem suorum, ipsorum nobis ad hoc mandato ostenso, antedicta privilegia sibi monstrari vel copiam dari aliquando pecierunt, quod tamen facere parati fuimus, sumus et erimus, et ad omnia alia, que de jure facere tenemur, debito modo requisiti. Nos igitur provocationi supradicte, tanquam frivole, et in manifestam injuriam et diminucionem juris ac libertatum, nec non et in evidentem elusionem privilegiorum Nidrosiensis ecclesie interjecte, propter supradictas causas, et plures alias racionabiles, loco et tempore proponendas, si predicte duxerint provocationi insistendum, communicato sapientum consilio, nullatenus duximus deferendum. Jn cujus rei testimonium prefato episcopo et capitulo Bergensi presentes literas, sigillo nostro consignatas, pro apostolis duximus concedendas. Actum et datum apud civitatem Nidrosiensem, sexto Nonas Marcii, anno a nativitate domini m. o trecentesimo terciodecimo.
Biskop Arne af Bergen kundgjör, at han fremdeles paastaar Appel til Paven og forlanger Erkebiskoppens Fölgeskrivelse i Anledning af Striden om Palliihjælpen, som denne nu vil indkræve paa en anden Maade, end forhen har været brugeligt.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 580-84 af en tabt Bergensk Kopibog. (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 97-101).
Erkebiskop Eilif af Nidaros ledsager paa Begjæring af Biskop Arne af Bergen dennes Appel til Paven angaaende Palliihjælpens Indkrævning med en Følgeskrivelse, hvori han imödegaar Biskoppens Klager og gjör Rede for sin egen Fremgangsmaade i Sagen.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 545-47 af en tabt Bergensk Kopibog.
Sanctissimo in Christo patri ac domino suo sacrosancte Romane ac universalis ecclesie dei gracia summo pontifici, Elauus, suus humilis et devotus, archiepiscopus Nidrosiensis, salutem et devota pedum oscula beatorum. Sancitati vestre notum facimus per presentes, quod anno domini m. o ccc. o xiij. o xxij. die mensis Aprilis, dominus Paulus, canonicus Bergensis, nobis in civitate Nidrosiensi, infrascriptam cedulam, procuratorio nomine venerabilis in Christo fratris, domini Arnonis dei gratia episcopi Bergensis, presentativt et tradidit, presentibus testibus fidedignis, cujus tenor et continentia de verbo ad verbum talis est. [ Nu fÖlger Brev No. 76 ovenfor ]. Verum quia Nidrosiensis ecclesia, privilegiis apostolicis et consuetudine pacifice observata est munita, quod singuli Nidrosienses archiepiscopi, qui pro tempore fuerint, medietatem [91 aar1313] quarte, per totam Nidrosiensem provinciam reparacioni ecclesiarum deputate, uno anno, pro subvencione pallii, integre percipiant, in subsidium expensarum, quas ipsos subire oportet, eleccionis sue negocium in Romana curia prosequendo, nos auctoritate privilegiorum predictorum, per civitatem et dyocesim Bergenses, sicut alibi per provinciam, pro porcione antedicta colligenda certos deputavimus collectores. Sed quia venerabilis in Christo frater, Arno episcopus Bergensis, jus nostrum in hoc casu aggressus est perturbare, collectores nostros prohibitionibus ac impedimentis variis molestando, ac ne colligerent in vocem appellacionis prorupit: causam frivolam sue appellacionis pretendens, scilicet juris nostri in hoc casu ignorantiam affectatam, conquerendo quod privilegia memorata, quorum auctoritate subsidium antedictum in sua dyocesi et civitate colligi mandavimus, sibi exhibita vel ostensa non fuerunt, et, ut minus veraciter asserit, quod illa sibi ostendi, nobis pluries per se et suos instanter supplicavit, cum semper parati fuimus, sumus et erimus, privilegia antedicta exhibere, prout de jure tenemur, dummodo super hoc fuerimus debito modo requisiti, quare provocationi hujusmodi tanquam frivole, et in manifestam privilegiorum nostrorum elusionem, ac juris Nidrosiensis ecclesie diminucionem, interjecte, communicato sapientum consilio non detulimus, sed auctoritate et virtute privilegiorum predictorum, per que nobis libera conceditur facultas, omnes impedientes subvencionem pallii antedictam, per censuram ecclesiasticam cohercere, eidem per patentes literas nostras sub pena suspensionis ab ingressu ecclesie precipiendo mandavimus, quatinus ab omni impedicione subsidii memorati desisteret, et mandata sev literas, si quas emiserat contra collectores nostros sepedictos, infra prefixum tempus revocaret cum effectu, sed ille in rebellione eadem perseverans, mandatis nostris ac justis sentenciis in hac parte obedire parvipendens, in appellacionis vocem iterato prorupit. Nos autem, ex sapientum consilio, provocationi supradicte tanquam frivole et in manifestam injuriam et in privilegiorum Nidrosiensis ecclesie enervacionem interjecte, ex predictis causis et pluribus aliis rationabilibus, suo tempore coram sanctitate vestra proponendis, si provocationi predicte duxerit insistendum, nullatenus duximus deferendum, et quia apostolos instanter petiit sibi dari, nos presentes literas pro apostolis refutatoriis, eidem concessimus, nostri sigilli appensione consigntas. Datum Nidrosie anno quo supra, decima die mensis Maii.
[92 aar1313] 
Abbeden, Prioren og en Munk i Tautra bevidne, at den Bergenske Chorsbroder Mag. Paal anholdt om Erkebiskoppens Fölgeskrivelse med Biskop Arnes Appel til Paven og tilböd sig at conferere den overleverede Afskrift af samme med den beseglede Orginal, han havde i Besiddelse.
Efter Afskr. i Bartol. IV (E) S. 544 af en tabt Bergensk Kopibog. (Jfr. Dipl. Norv. IV. No. 103, hvor der foran Ordet instanter er udeladt en Linie, som kan indsættes efter nærværende Brev).
Universis Christi fidelibus, presentes literas inspecturis, frater Odowenus, abbas monasterii sancte Marie de Tuta, et frater Bardo prior ejusdem loci, ac frater Clemens domus predicte, ordinis Cisterciensis, salutem in domino sempiternam. Noverint universi, nos presentes et ad hoc specialiter vocatos fuisse, cum discretus vir, magister Paulus, Bergensis ecclesie canonicus, Nidrosie in camera venerabilis in Christo patris, domini Elawi Nidrosiensis archiepiscopi, pridie Jdus Maii, sub anno a nativitate domini m. o ccc. o xiij. o super quadam appellacione ac cujusdam appellacionis prioris innovacione, per reverendum in Christo patrem dominum Arnonem Bergensem episcopum interposita, ac per eundem magistrum Paulum dicto domino archiepiscopo in camera sua decimo kal. Maii, anno quo supra , porrecta, apostolos a memorato domino archiepiscopo, instanter, instancius et instantissime, frequenter iteratis hiisdem vocibus, peciit sibi dari, atque ad collacionem appellacionis porrecte cum originali ejusdem, quod penes se sigillatum habuit, quandocumque et quocienscumque prefato archiepiscopo vel alicui ex parte sua conferre placeret, promptum se exhibuit et paratum. Et quia in ordine nostro est inconsuetum, ut aliquis, preter abbatem, proprio utatur sigillo, jdcirco sigillum meum, abbatis predicti, nomine omnium nostrum, in testimonium et majorem evidenciam premissorum, presentibus est appensum. Actum loco die et anno predictis.
Gudthorm EirikssÖn (KolbjÖrnssÖn?), Lagmand i Tunsberg, og 12 Lagrettemænd fastsætte Grændserne mellem Gudthorm RolfssÖns Gaard Lindeim og Thorgeir HelgessÖns Gaard Steig, begge i ElftelÖite Sogn i Sandshverv, hvorved Lindeims Eiere erholde Ret til Fiskeri i Stöleoset.
Efter en i en Domsakt fra Sandshverv af 1735, S. 12-15, indfört Afskrift af en Kopi af et (ogsaa produceret) Pergamentsbrev med 9? Segl. (Jfr. Brev nedenfor af 2 Mai 1548).
Alle mand dem som dette bref see eller høre, sender Guttorm Eriksen laugmand i Tunsberg, Østen Aslaksen, Willum Rejerszen, Petter Oudinsen, Oluf Halfstensen, Tormod Oudinsen, Niklas Swends [93 aar1313] zen, Torgeir Torbiørnsen, Kittel Jakobsen, Herbrand Gardsen, Ole Evindsen, Ouden Ormsen og Elling Asulfsen laugrettes mænd, qvide gud(s) og signe, kundgiørende at vii vare i een skovskielne og deele mærkke imellem Lindem og Steig, som ligger i Efterlødt sogn i Sandsverd fredagen nest efter sante Olis dag i det sextende kong Haagens regierings aar, samme tiid var overværendes Guttorm Rolfsen, som var ejendes mand til Lindem paa den eene side, og paa dend anden side Torgier Helgesen ejendes mand til Steig, og mange andre gode mænd med os, eftersom de fornemte mænd ikke kunde forliiges om deres sameje, bade de os at vii ville bytte den sameje imellem dem efter boele tal, som laugen formelder i mindre lutt og meere, nu efter lougen formelder om dem ikke kunde forliiges, da skulle skiellige dannemænder legge dem imellem og dømme som ret er efter loven. da ginge vii samstundes tilsammen og kongens ombuds mand og lænszmand med os og mange andre gode mænd, da ragte forn te mænd Guttorm og Torgier hver andre sine hænder derpaa, at de vilde holde alt hvad vii giorde dennem imellem, da gik vii samstundes tilsammen og grandelig oversaae deres ejendom over, sette vii da det første endemerkke, i een røis ved vejen over Brotte fieldet, derfra over dahlen, og lige til Tusze myr, derfra og lige over fieldet lige til den vestre kant paa Hiemfeldet, saa lige til Skars vandet, derfra lige til oszen i det andre Skars vandet, saa derfra lige til een høy steen som staaer j Skeeds aasen, saa derfra lige sød vester over Støele fieldet, saa derfra lige efter steen og anden i Støele oszet, saa var det da vores fulde dom efter lougen, at dette deele og endemerkke skal staae u-ryggelig forn te gaarder imellem Lindem og Steig til ævindelige for hver mand, var det og vor fulde dom at de mænd som paa Lindem boer skal frelselige eje nude og beholde garnset krogstøed, nederlaug oc justring i Støele oset saa langt oszet rekker vatne imellem, og i fremste enden paa Støle vandt. At dette saa i sandhed u-brydeligen holdes og efterkommes skal trøkke vii vores signeter her needen under dette bref, som giort og skrevet var aar og dag som foreskrevet staaer.
Testerer J. L. Glatwed.
[94 aar1315] 
Erkebiskop Eilif af Nidaros fritager paa Begjæring Biskop Audfinn af Bergen for nærværende Gang for det skyldige aarlige Besög ved Metropolitansædet.
Efter Afskrift i Barthol. IV (E) S. 104 af en tabt Bergensk Kopibog.
Elavus miseracione divina Nidarosiensis ecclesie archiepiscopus, venerabili fratri Audfinno eadem gratia episcopo Bergensi, salutem in summo pastore Jesu Christo. litteras vestras Tunsbergis recepimus, peticionem vestram continentes, ut a visitacione sedis nostre metropolitice, quam singulis annis tenemini visitare, supportatos vos haberemus ista vice, nos ergo vestris precibus inclinati, vos a visitacione memorata, quoad presens, reddimus absolutos. Jn cujus rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Tunsbergis, in translatione sancti Guthberti, anno a nativitate domini m. o ccc. o quintodecimo.
Erkebiskop Eilif fritager Biskop Audfinn af Bergen for indeværende Aar for det skyldige Besög ved Metropolitansædet.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 104-5 af en tabt Bergensk Kopibog.
Elavus miseracione divina Nidarosiensis ecclesie archiepiscopus, venerabili fratri domino Audfinno eadem gracia episcopo Bergensi, salutem in domino Jesu Christo. Supplicavit nobis vestra reverenda fraternitas, ut cum singulis annis, ex virtute prestiti per vos juramenti, sedem nostram metropoliticam teneamini visitare, nos super hoc tamen ad presens graciam vobis facere dignaremur. vestris igitur petitionibus inclinati, vos ab onere visitationis memorate pro anno dumtaxat iam instanti, presentium tenore duximus absolvendum. Jn cujus rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Bergis in die sancti Marcij pape et confessoris, anno domini millesimo ccc. o xvj. o
Notaren Arnvid Jonssön udfærdiger en bekræftet Afskrift af Pave Johannes XXII.s Brev angaaende Forurettelserne mod den Upsalensiske Kirke, hvilket den pavelige Nuntius Mag. Nikolaus Sigfastssön overleverede Erkebiskop Eilif i Tunsberg.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 671-77 af en tabt Bergensk Kopibog. (Trykt i Dipl. Svecan. III No. 2156.) [95 aar1318] 
In nomine domini amen. Anno ejusdem m. o ccc. o xviij. o die xvi mensis Julii, jndiccione prima, pontificatus domini Johannis pape xxij. anno secundo, in presentia mei notarii publici et testium subscriptorum, venerabilis vir et discretus, magister Nicholawus Sigvasti canonicus Uppsalensis, sanctissimi patris domini nostri, summi pontificis predicti, ad partes regni Suecie nuncius deputatus, constitutus personaliter in monasterio fratrum, Premonstratensis ordinis, Tunsbergis, regni Norwegie, dyocesis Asloensis, venerabili in Christo patri et domino, domino Elauo dei gracia archiepiscopo Nidrosiensi, quasdam litteras apostolicas, non abrasas, non cancellatas, nec in aliqua sui parte viciatas, sed omni suspicione carentes, sub vera ipsius bulla in filo canapis bullatas, presentavit, tenoris et continencie infrascripte. [ Nu fölger No. 92 i Dipl. Norv. VI. ] Actum et datum anno die et loco supradictis, presentibus venerabilibus in Christo patribus dominis Helghone Osloensi, Audfinno Bergensi, Haquino Stauangrensi dei gracia episcopis, ac reverendo viro domino Austano abbate loci et ordinis Predicatorum [#: predictorum], nec non venerabilibus et discretis viris dominis Finnone magistro capellarum regis Noruegie et Juaro ejusdem regis cancellario, et aliis pluribus fidedignis testibus ad premissa vocatis specialiter et rogatis. Et ego Arnuidus Johannis de Forsby pupplicus auctoritate apostolica notarius, dicte presentacioni, anno die et loco supradictis facte, presens cum testibus predictis interfui, ac ipsas litteras vidi et publice legi, et de mandato domini mei magistri Nicholai, nuncii supradicti, manu propria excopiavi, et in hanc formam publicam redegi, signumque meum consuetum una cum sigillis venerabilium in Christo patrum dominorum H[elghonis] Osloensis A[udfinni] Bergensis et H[aquini] Stauangrensis dei gracia episcoporum predictorum, nec non et magistri Nicholai supradicti apposui rogatus.
De Norske Prælater træffe i Forening med Biskopperne Karl af Linköping og Benkt af Skara en Del nærmere Bestemmelser angaaende Pavetiendens Beregning og Indkrævningsmaade.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 558-59 af en tabt Bergensk Kopibog. (Trykt i Dipl. Svecan. III. No. 2204). [96 aar1319] 
Anno domini m. ccc. o decimonono in vigilia beati Bartholomei apostoli prelatis de solida terra regni Norwegie convenientibus apud castrum Baghahus una cum dominis Karolo Lincopensi et Benedicto Scarensi episcopis regni Svecie, jta videbatur ordinandum super sequentibus articulis, jn primis quod quarta deducatur de omnibus bonis prelatorum et clericorum antequam residuum decimetur, jtem de porcione et obvencionibus ecclesiarum quarumlibet decima non solvatur. Sed hec [#: hoc] quantum ad beneficia vacantia ita videbatur ordinandum. Jn primis si ecclesie vacantis fructus extenderent se ultra sex marcas sterlingorum, primo decima pro obvencione terre sancte deducatur, jtem sex marce sterlingorum ad expensas officiantis ecclesiam assignentur. Jtem si quatuor sacerdotes plures vel pauciores in ecclesia sub hoc triennio vacante officiare eandem teneantur, pro quolibet sacerdote sic ibidem celebrante sex marce sterlingorum ad expensas de redditibus vacantis beneficii assignentur, residuum pro camera domini pape reservabunt collectores. Item si quis beneficio suo renuncians [dvs -averit] ut aliud pinguius adipiscatur tunc primum vacare non dicitur cum papa secundi beneficii fructus percipit et sic servandum videtur capitulum, si tibi concesso de prebendis li. o [dvs libro] vj. o
Erkebiskop Eilif paalægger Biskop Audfinn tilligemed sit Kapitel og sine Prælater at være tilstede ved det Provincial-Concilium, som agtes afholdt i Bergen förstkommende 24 Juni og fölgende Dage.
Indtaget i Brev nedenfor No. 88 (Barthol. IV. S. 132-34).
Biskop Audfinn af Bergen beklager sig over de mange Indgreb i Sognepresternes Rettigheder, hvori Provst Finn Halldorssön ved Apostelkirken og hans Geistlighed gjöre sig skyldige, og paalægger ham under Trusel om Straf at udlevere Thord Bratts Lig, som han har bemægtiget sig, til Sognepresten ved lille Christkirke.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 127-31 af en tabt Bergensk Kopibog. (Se Dipl. Norv. IV. No. 141).
Littera super eodem in Latino, videlicet de funeribus detentis a domino Finnone contra justiciam.
Universis Christi fidelibus, presentes litteras visuris vel audituris, Audfinnus dei gracia Bergensis episcopus, salutem in domino sempiternam. Pateat vobis, quod sacerdotes quarumdam parochialium ecclesiarum civitatis Bergensis, nobis frequenter sunt conquesti, et adhuc cotidie conqueruntur coram nobis, quod vir honorabilis, dominus Finno [98 aar1320] Haldori, qui se ad presens gerit pro preposito capelle duodecim apostolorum civitatis ejusdem, ac etiam presbiteri, nec non et vicarii deservientes in eadem capella, ipsis curatis sacerdotibus civitatis memorate injurias cotidie graves inferunt et dampna infinita, in eo, quod ipsi de capella predicta petunt, exigunt et sibi vendicant a parochianis curatarum ecclesiarum, decimas personales et prediales, quo jure ignoramus, ac ipsos parochianos ad solvendum et prestandum ipsis easdem decimas, per secularem potestatem compellunt, infirmos eciam in parochiis antedicte civitatis visitant, confessiones audiunt eorundem, eucaristie et extreme unctionis sacramenta tam vivis quam morientibus administrant, mortuos etiam in ipsa capella et alibi extra, in loco quem non credimus consecratum,sepeliunt, nulla judicii quota, quantitate, seu etiam canonica portione reservata, verum etiam petitam sepius portionem canonicam solvere contradicunt, parvulos baptizant, mulieres post puerperium, purgationis tempore completo, in ipsam capellam introducunt, nubentibus sollempnes missas celebrant, ipsorum lectos, more curatorum, benedicunt, interdictis ab ecclesia, et publice excommunicatis, irreverenter, in divinis et alibi, tanquam fidelibus communicant, nec non et alia sacramenta ecclesiastica indifferenter quibuscumque ministrant, in contemptum clavium sancte matris ecclesie, et vilipensionem non modicam ecclesiastice discipline, cum predictus dominus Finno, aut aliquis presbiterorum de capella prelibata, nullam curam animarum, ordinario jure, privilegio, seu indulgencia alicujus superioris, habere dinoscantur, jstis tamen non obstantibus, curam animarum, necnon et omne curatorum sacerdotum officium sibi auctoritate propria, immo magis inaudita temeritate, usurpant, penitentias imponunt, absolucionis beneficium impendendo, suas proprias animas dampnabiliter ligantes, et licet omnes illos de capella predicta, ob reverentiam domini nostri regis, quantum cum deo fieri potest, fovere velimus, ubi tamen tam grave vertitur periculum animarum, pertransire tacite non possumus, et officium in quo sumus, divina providente gracia, licet immeriti, constituti, nos compellit, delinquentes arguere et errantes quoscunque ad viam reducere veritatis, presertim cum prefatum dominum Finnonem frequentissime, secundum ewangelicam regulam et doctrinam, caritative monuimus, ut ipse a predictis injuriis et gravaminibus de cetero abstineret,et quod ecclesiis et personis, contra quas satis temerarie commiserat, satisfaceret competenter. Ipse vero dominus Finno, tanquam filius contumacie, nostra salubria monita pro nichilo reputans, immo vilipendendo contempnens, novas injurias ecclesiastice dignitati et juri sacerdotum parochialium antiquis gravaminibus cumulans, corpus Thordonis dicti Bratt, parochiani [99 aar1320] videlicet domini Thorberni, sacerdotis curati de Litlu Kristkirkiu, occupavit, per quinquaginta dies, et ultra, quod inhumanum est dicere, privavit ecclesiastica sepultura, et adhuc idem corpus in eadem capella duodecim apostolorum non solum contra requisitiones nostras, ei pluries prius factas, et ammoniciones canonicas, detinet violenter, verum etiam adhuc detinere contra ecclesiasticam libertatem non formidat. Jnde est, quod sepedictum dominum Finnonem, nunc ut prius, ad convincendum ipsius pertinacem contumaciam, ex superhabundanti requirimus, et canonice monemus per hec scripta, quatinus corpus sepedicti viri, cum omnibus obvencionibus, que sibi et aliis presbiteris ibidem, nec non predicte capelle, pretextu funeris memorati, obvenerant, omnia integraliter absque omni difficultate et diminucione, infra decem dies a presentium publicatione, predicto Thorberno presbitero curato de Litlu Kristkirkiu restituat integraliter et persolvat. Alioquin compellimur, licet inviti, penam canonibus cautam, et jure expressam, quam ipse dominus Finno ex predictis injuriis, gravaminibus et dilectis incurrerat, publicare, et publicatam singulis palam nunciare. Datum Bergis anno domini millesimo ccc. o vicesimo in festo beati Matthie.
Biskop Audfinn af Bergen fralægger sig i Brev til Kong Magnus Beskyldningerne for at have gjort Indgreb i de kongelige Kapellers Rettigheder.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 55-57 af en tabt Bergensk Kopibog. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. 525-27).
Virduleghom herra sinum Magnusi med guds miskunn Noregs Svia oc Gota konungi sendir Audfinner [med samre miskunn biskup i Berghvin q. g. oc sina]. Bref ydart kom til var i Berghvin /th/orsdaghen næzsta effter oskuodensdag nu er var. hvært er ver tokom oc ifer lasom med allre virding sem vera a i hværiu er ver undirstodom at ydr var /th/at kunnict gort. at ver væittum ydr alæitni oc undan draatt. j /th/æim reette sem /th/er æighir oc ydrir forældrar aatt hafva j ydrum capellum, oc onadom oc /th/yngum klærkom ydrum mote laghum oc reettyndom. Man /th/at gudi kunnict vera, at /th/ar hafum ver æingan vilia til ydarn reett i nokkorom lut at minka æda nokkorar rangleghar agongur at væita eda ydrum klærkom i nokkorom lutum mote laghum /th/yngia oc æi hyggiumzst ver /th/at gera æda gort hafva i nokkorom lutt hælldr hafvum ver oc varer firermenn biskupar i Berghvin hæilogh kirkia oc hennar lærder menn, morg /th/ynglss, valld oc rangynde /th/olat um dagha ydarra for [100 aar1320] ælldra, oc sva sidan er gud kauss ydr til rikisstiornarennar, hvært at sinni of langt er oll upp at telia /th/au sem /th/æir gera oc gort hafva til mikillss vada vid sialfra sinna salor oc oss til mikillar abyrgdar oc til haaska steettar vaarrar firer varom ifermonnom. sem /th/æim hafum ver /th/olat oc lyda latet en hingat til, hværia abyrgd oc salo haska er ver berom firir /th/æirra rangendi marghfolld er ver hefdim /th/æim alldri /th/olat æda varer firermenn ne lyda latet er ver hefdim æighi gort firer sakar virdingar oc tignar ydarra forælldra oc ydra, oc at ver hugdumzst megha sighra /th/æirra olydni oc rangendi med /th/olenm/oe/de oc andleghre firertolu. Nu af /th/vi at ver /th/ikkiumzst æi finna af /th/æim nokkora audmykt eda iferbot siinna afbrota vid oss æda hæilagha kirkiu uttan hælldr /th/at at /th/æir ganga hværsdaglegha fram med sinum rangendum ser oc morghum odrum til mykillss salo haska, oc bera oss i rop oc mikit amæle vid ydr oc ydart raad oc margha adra dughande menn /th/a bidium ver ydr kære herra mikilegha at /th/er vilir matolegha trua /th/æirra ordom sem siin rangendi vilia med /th/vi styrkia at koma oss ranglegha i ydra ovinatto oc oblidu. /th/viat /th/at er gudi kunnict at ver vilium i ængum lut ydar hæidr æda reette nokkors kyns afdratt væita hældr vilium ver oc skolum oc vorer br/oe/dr ydarn rett g/oe/yma oc styrkia, med ollu godo sem gud hefer oss leet, oc sva hafva varer aller firermenn, biskupar i Berghvin oc /th/æirra klærkar gort ydrum forælldrum oc firer-monnom Noregs konungum. Vilimzst ver af ydr oss oc hæilaghre kirkiu traust oc værnd mote /th/æim er oss æda henne vilia nokkorar rangleghar agongur væita, oc at /th/er vilir æingan lut oss bioda /th/ann at gera eda /th/ola sem mote see gudz rettyndum oc hæilaghrar kirkiu frælsi, æda ver seem i salo haaska firer vid gud oc minkan steettar vaarrar firer varom ifermonnom.
Biskop Audfinn beder Hertuginde Ingebjörg ikke at fæste Lid til de Bagvaskelser, der udspredes om hans Indgreb i Kronens og Kapelgeistlighedens Rettigheder, og forsikrer om sin Hengivenhed for Kongehuset.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 57-58. (Trykt i Saml. t. d. n. F. Spr. og Hist. V. 527-28).
Ærleghre fru Jngibiorghu med guds miskunn dottor Hakonar Noregs konongs hertoghinne j Sviarike sendir Audfinner etc. Bref ydart kom til vaar j Berghvin /th/orsdaghenn næzsta effter oskuodenss dagh nu er var. j hveriu /th/er sagder ydr hafva undir stadet /th/yngsll oc aflogleghar agongur (er ver) oc vorer br/oe/dr væittum oretlegha [101 aar1320] krununni i Noreghi oc hennar /th/ionostumonnom, er /th/at sialfum gudi kunnict at ver oc varer br/oe/dr hafvum /th/ar æingan vilia nokkorskynss rangleghar agongur at væita krununni æda hennar /th/ionostomonnom. oc i ængum lut /th/ikiumzst ver /th/at gera æda gort hafa, hælldr vilium ver styrkia minn herra konunginn oc krununnar reett i Noreghi med allu /th/vi godo sem gud hefer leet oss sem framazst meghom ver. Bidium /th/at gud allsvalldande at hann firerlate /th/æim monnom sem sik vilia til /th/ærss hafva at r/oe/ghia oss eda vara br/oe/dr firer ydr. Vilimzst ver /th/ærss med gudi at /th/æir skolu i æingum lut krununne hollare vera en ver. En /th/o at /th/æir vili ydr til /th/ærss æggia at gera oss nockot valld eda hæilaghre kirkiu /th/a venter oss ænskyns orettar af ydr eda /th/æim sem hæilaghrar kirkiu reett æighu hælldr at veria en nokkorar rangleghar agongur at væita. Bidium ver ydr mikilegha at /th/er vilir matolegha trua /th/æirra manna ordom æda alyda sem sik vilia til /th/ærss hafva at r/oe/ghta oss oc varom br/oe/drom ydra ovinatto etc.
Biskop Audfinn af Bergen erkjender 2 Marts i Bergen gjennem Chorsbrödrene Finn og Botulf at have modtaget Erkebiskop Eilifs Brev angaaende Provincial-Conciliets Sammenkaldelse.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 132-34 af en tabt Bergensk Kopibog.
Rescriptum litere super convocacione concilii.
Reverendo in Christo patri ac domino suo domino Elavo dei gratia Nidrosiensi archiepiscopo Audfinnus ejusdem gracia episcopus Bergensis salutem cum reverentia debita et honore. Reverende paternitati vestre innotescat nos literas vestras in curia Bergensi sexto nonas Marcij per canonicos vestros dominos videlicet Finnonem et Botulphum recepisse tenorem qui sequitur continentes. [ Nu fölger No. 84 ovenfor ]. Jn cujus rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Bergis tercio Idus Marcii anno quo supra.
Biskop Audfinn af Bergen fastsætter Grændserne for en Del af Sognene sammesteds og forbyder Meddelelse og Modtagelse af Sakramenterne af andre end dem, der tilhöre vedkommende Kirke.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 52-55, jfr. m. Apogr. Arn. Magn., Papir-Cod. No. 331 fol. i d. Arn. Magn. Saml. og do. p. d. Stockh. kgl. Bibl. Sk. 31. R. 4. No. 14. fol. (A. B.) (Trykt i Suhms Hist. af Danm. XII. 337-38). [102 aar1320] 
Inhibitio super sacramentis a non parochialibus sacerdotibus participandis.
Allum monnom /th/æim er /th/etta bref sia æ/edd/a h/oe/yra gu/edd/s vinum oc sinum sendir Au/edd/finner me/edd/ gu/edd/s miskunn biskup i Berghvin, q. g. oc sina. Ver vilium y/edd/r kunnict gera at nokkorer af soknarprestum her i Berghvin hafva i/edd/ulegha kært sik firer oss, oc en kæra /TH/æir sik huærssdaglegha. at prestar at postola kirkiu oc nokkorer a/edd/rer klaustramenn i b/oe/nom gere /th/æim mikill rangendi oc afdrat væita sinna reettynda. i /th/vi at /th/æir væita /th/æirra soknarmonnom hæilaghrar kirkiu æmbætte oc gefva /th/æim gu/edd/z likam a paschadagh ok a a/edd/ra tima oc dragha sva at ser offer /th/at oc lydskylldu sem soknarmenn æighu at gera sinum soknarprestom a hverium tolfmana/edd/om, mote /th/æirri skipan sem pavenn hefer a gort oc hæilaghrar kirkiu logh /th/ar vm gor vaatta. millim soknarprestanna oc /th/æirra soknarmanna. Nu af /th/i at ver erom skylldughir at gera allum /th/æim logh oc rettyndi sem gu/edd/ hefvir oss /th/o at ovær/edd/ugha, ifvir skipat, /th/a firerbio/edd/om ver allum prestom i varo biskupsd/oe/me hvart sem /th/æir ero veralldar prestar e/edd/a klaustra undir bannz pinu sem ver hafvum fyr gort /th/æim logleghar aminningar til at æingin /th/æirra dirf/edd/izst he/edd/an af l/oe/ynilegha æ/edd/a openbærlegha. nau/edd/synialaust at væita nokkorom annars prest soknarmannum inlenskum e/edd/a uttlænzskum hæilaghrar kirkiu æmbette æ/edd/a gefva /th/æim gu/edd/s likam uttan vars æ/edd/a soknarprestanna orlofs. Me/edd/ sama hætte skilor/edd/e oc bannz pinu firerbio/edd/om ver allum monnom hværrar stettar e/edd/a tighundar er hvær er, at taka i a/edd/rum sta/edd/ gu/edd/s likam æ/edd/a nokkot annat hæilaghrar kirkiu embætte en af soknar prestom sinum firer uttan varn vir/edd/uleghan herra konungen, varrar æreleghrar frur fru Jsabella drotneng konungs d/oe/ttenar hvartvæggiu hertughinnar i Sviariki oc /th/æirra born, hvæimm er ver erom viliughir oc skylldughir at gera allan hæi/edd/r oc æro er ver meghom vilium ver at /th/au take hæilaghrar kirkiu sacramenta hvar sem /th/æim væl likar i varo biskupsd/oe/me. Ok at monnom se /th/vi liosare [oc si/edd/r jfvatsamleght i hværrar kirkiu sokn hverir ero i Berghvin /th/a vilium ver y/edd/r kunnict gera /th/a skipan sem varer firermenn biskupar i Berghvin hafva a gort fra forno. /th/vi fyrstu er Berghvin byg/edd/izst um endamerki kirkiusokna, oc ver endrnyium en me/edd/ obrig/edd/elegre sta/edd/festo me/edd/ /th/esso varo brefve, at stande æfvenlegha he/edd/an af at bor/edd/faster menn i konungsgar/edd/e, aller starfsmenn oc vistatakumenn /th/eir er konungsgar/edd/e h/oe/yra til se i sokn litlu Kristkirkiu firer biskupsgar/edd/e. [103 aar1320] En Stronden oll sunnan at Vaghenom se i sokn Krosskirkiu i Vaghsbotne. Sutarar aller se i Hallvards kirkiu sokn firer ofvan stræte, oc til Mikkials kirkiu i Vaghsbotne. En hvær ræinlifviss ma/edd/r hværss lifnadar sem hvær er sem gerer mote /th/essom varom bo/edd/skapp ok skipan /th/a viti sik falla i pavans forbo/edd/ ok bann effter hæilaghrar kirkiu loghum. hvær oc sa af veraldar prestom er væitir annars prest soknarmonnom hæilaghrar kirkiu æmbette nau/edd/synialaust i varo biskupsd/oe/me oc hefer æighi valld af oss æ/edd/a l/oe/yfi til /th/ærss /th/a viti sik falla i vart oc hæilaghrar kirkiu forbo/edd/ oc stormæle ef hann ver/edd/r at /th/i sannr. En /th/eir menn sem taka gu/edd/s likam e/edd/a annat optsaght hæilaght æmbætte i a/edd/rum sta/edd/ en at soknarkirkium sinum effter /th/i sem a/edd/r er saght oc græint i brefveno [/th/a viti sik /th/at gera undir bannz pinu oc hæilaghrar kirkiu forbo/edd/e firir uttan /th/a sem a/edd/r ero undan /th/vi skilder i /th/esso brefe. Var /th/etta bref gort i Berghvin tuæimr nattum efftir Mariemesso i langa fostu. Anno domini millesimo ccc. o vicesimo.
Biskop Signar af Færö tilskriver Biskop Audfinn af Bergen angaaende Kirken paa Kirkebö, hans Modstanderes Beskyldninger og Planer, Erkebispens gode Sindelag og formodede Ankomst til Bergen ved Pintsetid.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 61-62 af en tabt Bergensk Kopibog.
Venerabili in Christo patri ac domino Audfinno dei gratia Bergensi episcopo frater Signarus eadem gratia (episcopus Farensis) salutem et se ipsum indivise pro omni comodo et honore vestre domiminacionis littera nuper ad me venit plurimum placens atque grata in qua quod desideravi intellexi, nam pro me et mea familia sufficit mihi vestra amicitia chorum autem ligneum quem ad honorem ecclesie beate virginis in Kirkiub/oe/ ordinastis et ut mihi refertur contulistis pro ejus veneratione conservari faciatis ut ipsa suis meritis et precibus in choro angelorum vos installet, ceterum intellexi quod quidam viri emuli specialiter Finno et Byy multa scribunt contra vos ad diversos sed sicut [104 aar1320] adverti dominus archiepiscopus est vester et veritatis amicus et quamvis dicant quod multe cause adversus vos in presentia aliorum prelatorum movebuntur, verumtamen hoc timere non habetis sed vestram ecclesiam et ejus jura promovere. Audivi etiam quod dicti F. et B. non solum nituntur vos ledere verum etiam bona nostre ecclesie volunt sibi per vias malas usurpare. Dominus noster archiepiscopus citissime intendit se versus Bergas parare ita quod ibidem veniat ad festum penthecostes salvis rebus. valeat vestra paternitas per tempora longiora.
Kong Magnus stadfæster og udvider de Retterbøder, som hans Formænd, Kongerne Eirik og Haakon, have givet Bergens borgere.
Efter Orig. p. Perg. i Dipl. Arn. Magn. fasc. 31 No. 22. Snit til to Segl, der mangle. (Trykt i Norges gl. Love III, 149-51 jfr. m. Paus, Gl. Love og Forord. III, 211-13).
Magnus med gu/edd/s miskunn Noregs, Swya ok Gota konongr, sændir allum monnum j Biorgwin, /th/æim sæm /th/etta bref sea æ/edd/a h/oe/yra q. g. ok sina. Sta/edd/armenn ok ra/edd/smenn te/edd/o oss transcripta af brefuom vir/edd/ulegra herra Eiriks konongs, ok Hakonar konongs mo/edd/orfa/edd/ur vars hins kærasta /th/au er vatta/edd/o vm ymisar rettarb/oe/tr er /TH/æir hof/edd/u gefuit sta/edd/armonnum j Biorgwin, ok af /th/ui at ver vilium giærna hallda /th/a skipan ok /th/ersar rettarb/oe/tr /th/æira, fyrst at ver vilium ok bi/edd/om at lær/edd/er menn ok handgengner menn varer /th/æir sæm gar/edd/a æigu, gere læi/edd/angr af gar/edd/um sinum timalegha /th/egar sæm krapt ver/edd/r, af allu /th/ui sæm mæira er en fornre væizslu /th/æira suarar ok hallde vpp ollum slikum sta/edd/ar rett sæm a/edd/rer husb/oe/ndr, ælligar se fimtat monnum or gar/edd/um /th/æira, en huær sæm ifuir sitr fimtena suare sliku firir sæm logbok vattar. /TH/at firirbio/edd/om ver ok fullkomlega bæ/edd/e inlændzskom ok vtlændzskom at /th/æir take ser nockot samhælldi æ/edd/a dicti ser nokor logh æ/edd/a sætningar sta/edd/enom till vroar e/edd/a ska/edd/a, nema sua mykit sæm logbok sægir, at sysluma/edd/r, logma/edd/r, ok tolf ra/edd/smenn, ok sta/edd/armenn megho skipa ok sam/th/ykkia b/oe/nom till nytsæmdar, nema huær sæm /th/at gerer se sæckr atta /oe/rtogom ok /th/rettan markum ok se vtslægr vndir vaara miskunn. bio/edd/om ver fullkomlega /th/æim ra/edd/smonnum sæm till ver/edd/a kostner a huærium tolfmana/edd/om, læggia r/oe/kt a mal manna ok sta/edd/arens rett, me/edd/ ollu mangne ok engom manne /th/yrma, æ/edd/a fylgia mote lagum firir nokors lutar saker, hælldr styrkia logh ok sta/edd/arens rett ok /th/ar till skulu /th/æir æi/edd/ suæria /th/egar /th/æir gerazst ra/edd/smenn me/edd/ slikum [105 aar1320] ordalagum sæm nu er sagt. /TH/æir skulu ok skylldugir vera at koma till stæmfno, e/edd/a samtals /th/egar er sysluma/edd/r e/edd/a logma/edd/r lætr kalla /th/a naudsynialaust, ok styrkia /th/æim ok fylgia till laga ok rettynda. Eigi skulu /th/æir or b/oe/ fara. me/edd/an /th/æir ero ra/edd/smenn vttan me/edd/ syslumandz ok logmandz lofue. En /th/ersar rettarb/oe/tr gefuom ver fyrnæmfndom radsmonnom fyrst at /th/æir skulu j engom næmfningum ne læi/edd/angrsfær/edd/um vera, ok li/edd/ugir af allum læi/edd/angrom, ok vtbo/edd/om at /th/æir læggi /th/ui allu mæiri r/oe/kt ok ahyggiu a sta/edd/arens rett ok nytsæmd. Skal sysluma/edd/r ok logma/edd/r me/edd/ ra/edd/smanna ok hinna bæstu husbonda j b/oe/nom sam/th/yct. mega vmskipti a gera radsmonnum a huærium tolfmana/edd/om ok a/edd/ra j sta/edd/ kiosa /th/a sæm bæst ero till f/oe/rer /th/ers æmbættis, ef æinhuær æ/edd/a flæiri vilia æigi r/oe/kt a læggia, æ/edd/a æinhuær kann fra at falla. /TH/at vilium ver ok at aller menn viti at ver hafum /th/a skipan agort at vtlæn/edd/zskir vetrsetar hallde vor/edd/ ok allann sta/edd/ar rett sæm adrer Nor/edd/menn, firirbio/edd/om ver ok at nokor vtlændzskr ma/edd/r kaupi nokorn norr/oe/nan varningh her till vtsolu. En huær sæm at /th/ui ver/edd/r kunnr æ/edd/a sannr se vppt/oe/kt /th/at sæm j kaup /th/æira kom, hafe konongr /th/ri/edd/iungh, sysluma/edd/r annan, /th/ri/edd/ia b/oe/ren. firirbio/edd/om ver ok fullkomlega allum monnum inlændzskom ok vtlændzskom lær/edd/om sæm læikum, at dirfua sik till /th/ers at næitta pæningi varom, nema huær sæm /th/ar ver/edd/r sannprofua/edd/r at, giallde atta /oe/rtogar ok /th/rettan mærkr j brefuabrot. Raa/edd/om ver y/edd/r ok bio/edd/om at /th/er f/oe/rer /th/ersa vara skipan ok go/edd/uilia, y/edd/r sua till nytsæmdar, at ver t/oe/ighimzst /th/ui allu hælldr till at gefua y/edd/r flæiri rettarb/oe/tr /th/ann tima sæm gu/edd/ gefr oss till alldrs. war /th/etta bref gort j Biorgwin Margrettarmesso æftan a fyrsta are rikis vars, ok jnsiglat oss sialfum hiauerandom. Enn Thorgæir Tofua son rita/edd/e.
Rættarbøther radmanna,
Koning Mag- nus breff om præster oc handgegner mendt.
Erkebiskop Eilif, Biskop Hallvard af Hammer og den Nidarosiske Chorsbroder Salomon Thorallssön afsige en Voldgifts-Kjendelse mellom Biskop Audfinn af Bergen paa den ene Side og Kapelmagisteren Finn (Halldorssön) og hans Kanniker paa den anden angaaende Sognedelingen og Sakramenternes Forvaltning m. m.
Efter Afskr. p. et Blad af en Perg.-Codex fra förste Halvdel af 14de Aarhundrede (Dipl. Arn. Magn. fasc. 22 No. 5 b. 2). - (Trykt i Suhms Hist. af Danm. XII S. 340-42). [106 aar1320] 
In nomine domini amen. Nouerint vniuersi quod nos Elauus diuina prouidente clemencia Nidrosiensis archiepiscopus, Halluardus eadem gracia episcopus Hamarensis et Salomon Thoralldi Nidrosiensis ecclesie canonicus controuersias lites dissensiones, inter venerabilem patrem dominum Audfinnum episcopum Bergensem ex parte vna et virum venerabilem dominum Finnonem magistrum capellarum serenissimi principis domini nostri regis Norwegie et prepositum ecclesie apostolorum Bergis que est principalis domini regis memorati et canonicorum suorum ex parte alia motas et subortas super parochiarum limitacione iure baptizandi funerandi vel eciam communicandi populum nubentes benedicendi ac alia officia parochialia dicta ecclesia apostolorum faciendi ac eciam de iure vel quasi possessione ecclesie de Fana, nec non et super iniuriarum hinc inde factarum, sedacione plenaria ex puro et firmo et expresso non solum parcium predictarum sed eciam domini nostri regis Magni inquantum ipsius ius tangitur in hac parte per matrem suam inclitam et alios consiliarios ac omnium in genere vel specie hoc negocium tangencium consensu, condicio ac eciam compromissio firma fidei dacione hinc inde vallato nostre ordinacioni, declaracioni composicioni laudo precepto arbitrio et finali diffinicioni traditas commissas, modo et forma que sequitur duximus sopiendas. In primis precipimus et mandamus vt omnes et singuli qui prefati domini episcopi auctoritatem siue dignitatem quomodolibet offenderint eciam in dubiis veniam ab ipso petant quam et illos sine difficultate consequi volumus graciose. Omnes eciam et sentencie, iniurie et violencie hinc inde facte vel ostense qualitercumque suborte penitus reuocentur nec ad eas amplius recursus habeatur. Dominus episcopus insuper absoluat vel absolui faciat sine grauamine quos absolucione viderit indigere. Jtem declaramus ordinamus et laudamus ac virtute dicti compromissi sentencialiter diffinimus parochiarum limitacionem in ciuitate Bergensi et commissionem cure animarum ad episcopum inmediate pure et simpliciter semper pertinuisse et in posterum debere pertinere, hoc adhibito moderamine pro tempore iam elapso quod omnium decimarum que sine dicti episcopi ordinacione sunt reposite medietas refundatur et aliam vero medietatem cum funeralibus oblacionibus et obuencionibus vniuersis cum ad pios vsus videlicet pauperum sustentacionem sint expense dominus episcopus propter bonum pacis condonet graciose. Jn virtute et auctoritate eiusdem compromissi condicti et consensus declaramus ordinamus laudamus ac eciam diffinimus ecclesiam sancte crucis de Fana pleno iure [107 aar1320] ad ecclesiam apostolorum Bergis pertinuisse et adhuc libere pertinere iuxta tenorem priuilegii super ipsius collacione confecti cum bonis omnibus et rebus quibuscumque tam mobilibus quam inmobilibus quorum vel quarum restitucionem plenariam fieri volumus et precipimus a publicacione presencium infra mensem hoc excepto quod funeralia et introductiones et oblaciones cotidiane quarum difficilem credimus compotum minime repetantur, omni quidem collacionis priuilegii tenorem quo ad omnia et singula sua capitula, clausulas et condiciones pro vna parte et alia firmiter precipimus obseruari. Jtem declaramus ordinamus et laudamus ac eciam diffinimus quod si dominus rex regina vel eorum liberi in ecclesia apostolorum videlicet capella sua sacrosanctam corporis domini nostri Iesu Christi communionem susceperint licitum sit eorum commensalibus militibus et domicellis ad missam ipsos sequentibus et tunc illis astantibus et seruientibus ob ipsorum reuerenciam communicandi ibidem dummodo a sacramentorum percepcione non fuerint interdicti vel suspensi. Jn absencia vero dictorum domini regis et regine liceat thessaurario in curia ipsa regis residenti cum vxore et liberis ibidem communionem recipere dicti sacramenti liceat insuper ipsius capelle regie clericis omnibus cuiuscumque sint status vel ordinis commensalibus dumtaxat ibidem in ecclesia ipsa vel cimiterio sepeliri ac aliis quibuscumque ibidem libere eligentibus sepulturam, salua pro eiis po(r)cione canonica, presbiteris parochialibus sicut iura volunt de hiis qui extra parochiam propriam, eligunt *sepuluturam dum modo eiusdem ecclesie cimiterium rite fuerit consecratum. Baptizentur eciam ibi filii regum et quos ipsi rex et regina et eorum liberi legittimi de sacro fonte leuare voluerint et ad hoc crisma et oleum recipiatur cum necesse fuerit de ecclesia cathedrali. Jtem benedicentur ibi nubentes quorum nupcias rex vel regina in sua curia et expensis facere dignabuntur reliqua vero familia domini regis et sue curie Bergis ecclesiaastica sacramenta recipient prout consuetum fuerit ab antiquo prepositus eciam et canonici et presbiteri sepedictam ecclesiam officiantes quo ad omnia alia sacramentorum dacionem et parochialis iura amministracione(m) sibi penitus nouerint interdictam nisi ex domini diocesani gracia et ex comissione speciali quod si super premissis vel eorum aliquo contigerit dubitari dubietatis huiusmodi declaracionem et decisionem quociens opus fuerit nobis reseruamus laudo nostro et arbitrio ordinacioni et diffinicioni quo ad singulas suas clausulas firmiter duraturo. actum et datum Tunsbergis decimoseptimo kal. Septembris anno domini m o ccc o xx. o
[108 aar1320] 
Biskop Audfinn af Bergen indsætter Nonnen Joron Constantia til Abbedisse i Nonneseter Kloster sammesteds, da Besættelsen nu er ham tilfalden, og Söster Brynhild Katharina frivillig har frasagt sig Valget.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 24-25 af en tabt Bergensk Kopibog. (Se Dipl. Norv. III No. 119 og I No. 162).
Processus super provisione in abbatissam sanctimonialium Bergis.
Audfinnus dei gratia Bergensis episcopus, dilecte in Christo filie ac virgini religiose Joron Constantie sanctimoniali in cenobio beate Marie Bergis salutem et jugum domini reverenter assumere et feliciter bajulare. Ad hoc domino disponente, pastoralis culminis officio in ecclesia Bergensi presidemus ut ad omnes ecclesias quas divina providentia nostre sollicitudini regendas commisit. pastoris curam pervigilem extendamus, in hiis presertim quibus animarum saluti consulitur, ac religiosarum virginum regimini providetur. Hinc est quia soror Brynillda Katerina quondam abbatissa in cenobio sanctimonialium Bergis dignitati et nomini abbatisse pure et sponte sub anno domini millesimo ccc. o vicesimo in nativitate beati Johannis baptiste presente toto conventu in capitulo cenobii supradicti, renunciavit in manus nostras ejusdem conventus viduitati paternis affectibus condolentes de ipsius provisione non solum per electionis vicium ac per eligentium negligenciam sub lapsu tremestris temporis ad nos devoluta, immo eisdem monialibus juri si quod habuerunt in dicta electione quantum ad presentem actum, in manus nostras puplice et pure renunciantibus ac petentibus ut ipsis de futura prelata salubriter provideremus, cogitare cepimus et tractare ac de personarum ad ipsius conventus regimen ydoneitate aptarum cum omni qua potuimus diligencia sinceram inquirere veritatem ac demum ut speramus consilium nostrum domino dirigente ad personam vestram inclinantes vos que tempore dibito sancti spiritus paracliti gratia invocata ad honorem dei omnipotentis et ipsius cenobii beate Marie Bergis exaltacionem ac fidelium animarum profectum ibidem degentium. ex capituli nostri consilio et assensu sub anno domini quo supra decimo septimo kal. Januarii in conventus predicti abbatissam providimus et prelatam. monentes et in domino vos hortantes ut jugo domini reverenter assumpto a spiritualis sollicitudinis onere nullius excusationis pretensione declinetis sed divine vocationi nostro quamvis indigno ministerio vobis iam exhibito pro nostri redemptoris amore et sui gregis utilitate obedienter et humiliter devotum et alacrem prebeatis assensum. Jn cujus rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Bergis die et anno proxime supradictis.
[109 aar1320] 
Thorfinn i Henriksgaard gjör Testamente til forskjellige Kirker, Klostre og geistlige Personer i Bergen samt udnævner Executorer.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 684 - 86 af en tabt Bergensk Kopibog. (Trykt i Bergens Kalvskind ved P. A. Munch S. 104 - 5).
Testamentum /TH/orfinnz i Hæinreksgarde.
Jn nomine domini amen. Ek Thorfinner i Hæinreksgarde /th/o at kranker i lifinu hæill at viti oc skynsemd gerir ek /th/etta mitt testamentum, fyrst at ek gefer gudi allzvalldanda i valld oc vaare fru sancte Marie oc allum guds hæiloghum monnum, at /th/æir see bidiande fyrir mer overdughum, kys ek mer leghstad at Kristkirkiu i Biorghvin i Thomasstuku, gefer ek /th/ængat til leghstads mins, fiora manada mata bol i grengom (dvs: Gr/oe/nengom?) i Haukadali oc æit af /th/æim fiorom til skrasættningar kirkiu til uppgærdar, /th/riu linspund vax. tolf aura til offers oc tva skillinga enska, oc balldekinn /th/at sem ek k/oe/ypti i sumar. /th/at skal Brynilldr lata skera m/oe/sso klæde af til Thomas stuku. Jtem ænn i /th/æirri som(u) jord tvæggia manada mata bol, oc pund vax, a /th/ann haatt er minn herra biscopenn vill lofa liki Gunnilldar minnar /th/engat inn sem ek ligger, so skall ok Brynilldr lata lesa salom/oe/sso innan /th/essara tolf manada hværsdaghlegha i Thomas stuku oc lysa med vax at /th/æim m/oe/ssom halfan /oe/yri hværium vicario. Jtem a ofan til br/oe/dra tvær merkr brendar. Jtem til Krosskirkiu mork forna kirkiu till uppgerdar. Jtem sira Azla mork forna, halft annat pund vax, mork peninga til offers oc skilling enskan. Jtem læighu prestenom halfa mork peninga. Jtem sira Birni lindabindan er hærra Einar gaf mer, en /th/at halft annat pund vax skal vera lidught til siaundar minnar. Jtem til Wilialms kirkiu halfa mork penninga. halft kirkiu en halft prestenom. Jtem LitluKristkirkiu halfmork, halft prestenom en halft kirkiu. Jtem til postola kirkiu /th/ær tiu merkr er ek gerdi vt til Fær/oe/ya med Ellingi skal kirkian hafa af /th/ria luti til uppgerdar en br/oe/derner fiordongenn. Jtem Olafs kirkiu a Bokkum mork peninga halft prestonom en halft kirkiu. Jtem til Mariukirkiu mork forna halft prestonom en halft kirkiu. Jtem til Lafranz kirkiu halfa mork penninga halft prestenom en halft kirkiu. Jtem til Peters kirkiu halfa mork halft prestenom, en halft kirkiu. Jtem til Columbe kirkiu halfa mork halft prestenom en halft kirkiu. Jtem til Nichulas kirkiu halfa mork peninga halft prestenom oc halft kirkiu. Jtem til Martæins kirkiu, halfa mork penninga halft prestenom en halft kirkiu. Jtem til Hallvardzkirkiu halfa mork prestenom [dvs: peninga], skal hafa halfa prester, halfa kirkian. Jtem til Michials kirkiu halfa mork peninga halft prestenom en halft kirkiu, jtem til br/oe/dra mork brenda. Jtem [110 aar1320] Katerine kirkiu, halfa mork peninga halft prestenom en halft kirkiu, jtem til Nunnuseters halfa mork brenda kirkiu til upgerdar, jtem til Allhæilaghra kirkiu halfa mork peninga halft prestenom en halft kirkiu. Jtem til Agatokirkiu halfa mork peninga. fær ek /th/essom monnom Jone notario oc Svæini klerk fullt valld oc umbod af minni hende at fylghia fram /th/esso minu testamentum.[ desunt ultima].
De Svenske Rigsraader tilskrive de Norske i Anledning af Ulf SaxessÖns Fangenskab, hvilket de negte at være bevirket ved nogen Svensk Mand men tilskrive "Udlændinge fra Vardberg", og tilraade derfor at gjÖre Hertuginde IngebjÖrg Forestillinger i denne Anledning.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 33-35 og Var. Huitfeld. II. (Trykt i Saml. t. d. n. F. Spr. og Hist. V S. 528-31, Dipl. Svec. III. No. 2292 og Suhms Hist. af Danmark XII. 342-43).
Litera consiliariorum regni Swecie ad consiliarios regni Norwegie.
Reverendis in Christo patribus, domino Elavo divina miseratione archiepiscopo Nidrosiensi, episcopis et aliis omnibus magnifici principis, domini Magni dei gracia regis Norwegie et Swecie consiliariis, in regno Norwegie constitutis, Kaarolus Lyncopensis, Jsrael Arosiensis, ejusdem permissione episcopi, Kanutus Joonsson, Philippus Ulfson, Thurirus Kætilsson, Kanutus Magnusson. Stephanus R/oe/rikson, Er(i)cus Thurison, Petrus Liquidson, Boo Niclisson. Hæmingus Odgislæson, Sigmundus Æringislason, Thordo Bonde, Gislo Ælinason, Joon Niclisson, milites. Nicholaus Abyornason, Gotztavus Tunason. Joon Tholfsson, Sigmundus Lætildorson [dvs son Kætil-]. Ragnvaldus Magnusson, ceterique milites et armigeri ejusdem domini regis de regno Svecie consiliarii, nuper apud villam /oe/rabru in parlamento constituti, salutem et in domino feliciter vivere et valere. Retulit coram nobis nuncius nobilis militis, domini Findi, discretum virum et valentem, Ulfonem Saxason, de regno vestro, fuisse contra leges vestras captivatum, dicens quosdam de regno nostro ad hoc dedisse operam et juvamen, quod non credimus per aliquos de nostratibus esse factum, nisi forsan aliqui juvenes et alienigene de Vardbyargh nephanda talia temeritate presumpserunt. Verum tamen pro certo sciatur, quod (si) ita sit, nos penitus hoc latebat, et in tantum nobis debeat displicere, ac si in aliquem de nostris fuisset attemptatum. Et ne hec vel alia hiis similia, in regno Norvegie vel Svecie fieri debeant, prout nobis possibile fuerit, verbis et factis volumus precavere. [111 aar1321] Talia enim peracta nobiscum evenire aliqualiter etiam formidamus, sed, teste nobis altissimo, domino vestro et nostro, regi Magno, filio domini E[riki] ducis, felicis memorie, fideli servitio et sinceritate debita, ut tenemur, volumus firmiter adherere, et vobiscum pacem et concordiam, sicut inter nos promissum fuit, per omnia inviolabiliter observare. Unde omni instancia, qua possumus, vos requirimus et rogamus, quatinus domine nostre ducisse inclite, relicte domini E[rici] ducis, scribere velitis, ut remedium adhibere dignetur optimum, ne talia, vel aliqua alia in posterum aliquatenus attemptentur, per que occasio alicujus mali, vel sinistri, quod deus avertat, in filii sui regnis poterit suboriri, sed fideles memorati sui filii omnes, qui etiam marito suo in ejus vita, et post, constanti fidelitate adheserunt, gratiose diligat, et favore benivolo prosequatur, conceptam contra eos indignationem, si qua sit, faciliter mitigans et remittens, et ut omnia, que statum et prosperitatem regnorum tangere dinoscuntur, secundum consilia senum et peritorum regni utriusque, pocius quam juvenum alienigenarum et minus experitorum, ordinet ac disponat. Alioquin verisimiliter est timendum, commociones et dissensiones in regnis antedictis fieri, et ex improviso excitari. Jn Christo Iesu semper vivite et valete, nobis precipientes. Scriptum dominica palmarum, loco prius dicto.
Pave Johannes XXIIunderretter hele den katholske Geistlighed om, at han forkaster den af Mag. Johannes de Polliacoi Paris fremsatte Lære om Skriftemaalet m. m., hvilken ogsaa er tilbagekaldt af denne selv og herefter ikke maa forsvares af nogen.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 173-76 af en tabt Bergensk Kopibog. (Jfr. Raynaldi Annal. eccles. sub an. 1321 og Dipl. Svec. III. No. 2312).
Iohannes episcopus, servus servorum dei, venerabilibus fratribus, patriarchis, archiepiscopis, episcopis, ac dilectis filiis electis, ad quos presentes (litere) pervenerint, salutem et apostolicam benedictionem. Vas eleccionis doctorum eximius et egregius predicator, cujus predicatio mundum docuit universum, presumptuosam illorum audaciam refrenare sollicitus, qui prudentie proprie innitentes, in errores varios prolabuntur, non plus sapere quam oportet, sed ad sobrietatem sapere, salubri doctrina suggessit, ut juxta sapientis eloquium quisquis sue prudentie modum ponat. Sane dudum, cum dilectum filium, magistrum Jo[annem] de Polliaco, sacre theologie doctorem, certis ex causis, de nostrorum fratrum consilio, ad nostram presenciam [112 aar1321]  vocassemus, fidedigna relacio ad nostrum perduxit auditum, quod ipse in quibusdam articulis, tangentibus penitentie sacramentum, non sobrie sed perperam sapiebat: jnfrascriptos articulos, periculosos continentes errores, docens publice in suis predicationibus et in scolis : Primo siquidem astruens, quod confessi fratribus habentibus licentiam generalem audiendi confessiones, tenentur eadem peccata, que confessi fuerant, iterum confiteri proprio sacerdoti. Secundo, quod stante statuto omnis utriusque sexus, edito in concilio generali, Romanus pontifex non potest facere, quod parochiani non teneantur confiteri omnia peccata sua semel in anno proprio sacerdoti, quem dicit esse parochialem curatum, immo, nec deus posset hoc facere, quia, ut dicebat, implicat contradictionem. Tercio quod papa non potest dare generalem potestatem audiendi confessiones, immo nec deus, quin confessus habenti generalem licentiam, teneatur eadem iterum confiteri suo proprio sacerdoti, quem dicit esse parochialem curatum, ut premittitur. Nos igitur scire volentes, si suggesta nobis veritatem haberent, articulorum premissorum copiam eidem magistro Jo. fecimus assignari, et ad defensionem sui audientiam plenam sibi prebuimus, tam in nostra et dictorum fratrum nostrorum presentia in consistorio, quam alibi coram aliquibus ex ipsis fratribus, per nos ad hujusmodi deputatis. Verum licet prefatus magister dictos articulos, et contenta in ipsis, defendere niteretur, asserebat tamen se paratum credere et tenere, in premissis et aliis, que credenda et tenenda esse, sedes apostolica diffiniret. Nos igitur attendentes, quod dictorum articulorum assercio, predicatio et doctrina, redundare poterat in multarum perniciem animarum, ipsos per plures magistros in theologia examinari fecimus diligenter. Nos ipsi etiam cum dictis fratribus nostris, collationem solertem habuimus super ipsis, per quas quidem collacionem et examinacionem habitas super hoc, comperimus premissos articulos doctrinam non sanam, sed periculosam multum, ac veritati contrariam, continere, quos et articulos, omnes et singulos, idem magister Jo. veris sibi racionibus, opinioni sue dudum habite contrariis, demonstratis, in consistorio revocavit, asserens se credere eos non veros, sed ipsorum contrarium verum esse, cum diceret se nescire, rationibus, sibi factis in contrarium, respondere. Jdeoque, ne per assertionem, predicationem et doctrinam hujusmodi, in errorem, qoud absit, anime simplicium prolabantur, omnes predictos articulos et quemlibet eorum, tanquam falsos et erroneos, et a doctrina sana devios, auctoritate apostolica dampnamus et reprobamus, de fratrum consilio predictorum doctrinam ipsis contrariam veram esse et catholicam asserentes, cum illi, qui predictis fratribus confitentur, non magis teneantur eadem peccata [113 aar1321]  iterum confiteri, quam si alias illa confessi fuissent eorum proprio sacerdoti, juxta dictum concilium generale. Optantes autem veritatis vias notas esse fidelibus, et cunctis erroribus precludere aditum, ne subintrent, felicis recordationis Felicis [dvs Alexandri] iiij. et Clementis iiij. Romanorum pontificum, predecessorum nostrorum, vestigia imitando, universis et singulis districtius inhibemus, ne quisquam dictos articulos, per nos ut premittitur dampnatos, et coram nobis reprobatos, vel contenta in eis, vel aliquo ipsorum, utpote a catholicis mentibus respuenda, tenere audeat vel defensare quomodolibet vel docere. Quocirca universitati vestre per apostolica scripta districte precipiendo mandamus, quatinus universi et singuli vestrum, in civitatibus et dyocesibus vestris, convocato clero communiter, premissa omnia et singula per vos seu alios solempniter publicetis. Nos etiam eidem magistro Jo. mandavimus, quod ipse in scolis et in sermone Parisius, predictos articulos et contenta in eis, tanquam veritati contraria, proprie vocis oraculo et asseveracione constanti, publice debeat revocare, quod se facturum dictus Jo. efficaciter repromisit. Datum Avennione viij. kal. Augusti, pontificatus nostri anno quinto.
Erkebiskop Eilif paalægger Biskop Audfinn af Bergen at forskaffe ham nöiagtig Underretning om sine Udsendinge Ingiberts og Grims Fremgangsmaade paa OrknÖ, især mod Biskoppen, da deres egen Beretning derom har været utilfredsstillende.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 172-73 af en tabt Bergensk Kopibog.
Elaws miseracione divina Nidrosiensis archiepiscopus, venerabili fratri, domino Audfinno eadem gratia episcopo Bergensi, salutem in domino sempiternam. Quoniam discreti viri, domini Jngibertus canonicus Orchadensis, et Grimarus, ecclesie nostre prebendarius, super causarum cognitionibus et terminationibus, ac etiam negotiorum executionibus, pro quibus eos ad episcopatum Orchadensem, auctoritate metropolitica, destinavimus, minus discretam, variam ac etiam singularem et divisam, nobis relationem fecerant, nos, de ipsorum actis et processibus legittime cerciorari volentes, auctoritate vobis presencium committimus vices nostras, ad exigendam etiam cum debita cohercione, si necesse fuerit, et recipiendam, super processibus quibuscumque, virtute nostrarum commissionum per eos in Orchadia factis et habitis, rationem et relationem canonicam et fidelem, precipue super hiis, que nostros processus contra dominum episcopum Orchadensem habitos, et jura [114 aar1322] tangunt sedis apostolice, et ipsius ecclesie Orchadensis, ferendis in eos sententiis, si oportebit, pro eorum excessibus, negligenciis vel aliis forefactis, nobis, una cum negotio principali, specialiter reservatis. Datum Nidrosie, septimo kal. Aprilis, anno domini millesimo ccc. o vicesimo secundo.
Optegnelse paa hvorlænge Biskoppen af Bergen paa Visitatserne vil opholde sig i de forskjellige Prestegjelde i Firdafylke og i Sogn, og hvad Presterne imidlertid skulle yde til hans Underholdning.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 176-79 af en tabt Bergensk Kopibog. (Trykt i Bergens Kalvskind ved P. A. Munch, S. 88-89).
J /oe/yghi norder iiij. neter oc see iiij. tunnur biors til hværrar neter oc vj. tunnur munngatzs, svare Gudlæiker æinni naatt en hvær hinna sem med honom ero til næmpnder læggi till .iij. tunnur biors oc ræikni mungaat efter iompnu sem ader er saght oc /th/ar med tunnu viins oc annann kozst oc spiidz sem /th/vi svarar. A Vinræidi .iij. neetter. svare sira Baarder a Re æinni naatt sem sira Gudlæiker med allum kozst. en sira Vemunder oc Kolbæin læggi till .ij. tunnur biors hvaar /th/eirra oc baader tunnu viins en prestanner a Hælghæimi oc af Olusum .ij. tunnur biors hvaar /th/eirra en mungaat oc annar kozster oc spiidz ræiknizst at jampnu. I Brua ij. neetter oc læggi /th/ar til sira Sighurder i Kinn oc sira Jon i Naustdali tvær tunnur biors oc iij. tunnur mungaatz hvar /th/æirra oc baader halftunnu viins braud oc budarvord oc spiidz efter /th/vi sem drykkiunum svarar en sira Stæinar oc Arnfinner læggi till .ij. tunnur biors hvaar mungaat oc annan kost sem hinir. A Askvelli .iij. neeter oc læggi /th/ar till erfingi sira Flosa oc sira Arnstæin /th/riar tunnur biors oc halfa læst mungaatzs hvaar, halftunnu viins baader en /TH/orstæin i Vik Sighurder i Hvamme oc Gæirmunder tvær tunnur biors hvær, halftunnu viins aller iiij. tunnur mungatzs hværr braud budarvord oc spiidz sem drykkinum svarar er /th/at hitt minzsta at pund baxter see till hværrar neter um fram fluur. I Soghne in primis a Stediu .iiij. neeter oc læggi /th/ar til sira Arne, viij tunnur biors, læzst mungats, tvæggia punda baxter brauds oc umfram fluur halftunna viins, sm/oe/r oc annan budarv/oe/rd sem /th/ar till h/oe/yrer oc spiidz. Skal sira Andres a Nese læggia till .x. manadamate med sira Arna af kirkiunnar godze oc sinu en sira Thorer j Haferslo sira Arne a Dale oc sira Erlender a Ornesi læggi till med sira Arna [115 aar1322]  fyrsagdum till tvæggia naatta atta tunnur biors læst munngatz halftunnu viins braud budarv/oe/rd oc spiidz sem a k/oe/mer til tvæggia natta. Svarar /th/a hvar /th/æirra Thorer oc Arne /th/rimer tunnum biors, fiorom tunnum munngatz en sira Ærlender tvæimer tunnum biors, halftunnu viins en mungat braud oc annar koster fare after /th/vi sem a k/oe/mer oc fyr er saght. A Tunimum iiij. neeter svarar sinne natt hvar /th/eirra sira Ærlender oc sira Olafer so at hvar /th/eirra læggi till iiij. tunnur biors halfa læst mungats pund baxter brauds, halftunnu viins baader, sm/oe/r budarv/oe/rd oc spiidz sem /th/i h/oe/fver till. En adrum tvæimer naattom svare /th/eir sira Biorn a Fortuni oc sira Dagfinner i Aardale med slikre framloghu i allum koste sem ader er saght so at med /th/æim læggi till prestanner af Jostrudall oc af Ædrini Asle oc Basse .x. manadamate hvaar /th/eirra oc svare halfu kirkiunnar oc halfu /th/eir. Jtem j Aurlande aat sira Halldors a Ryg tvær neter oc leggi till med honom Hallvarder a Yllmhæimi so at iiij. tunnur biors see till hvaarrar netrennar læst mungatz hit minsta till bæggia pundz baxter umfram fluur til neetter half tunnu viins budarvordr oc spiidz sem /th/i h/oe/fver. Skolu sira Ormstæin a Nioss oc Erlinger a Fedium læggia till med /th/eim firir sik oc sinar kirkiur .x. laupar lykt hvaar so at halfu svare kirkiunnar oc halfu sialfver /th/eir. Aatt sira Kolbæins i Viik ij. neter so at sira Baardr a Læikangom læggi till med honom at halfu so at .iiij. tunnur biors half lest munngatz pund baxter brauds umfram fluur see til hvaarar netrennar half tunna viins till bæggia, sm/oe/r budarv/oe/rder oc spiidz efter /th/i sem h/oe/fver, skolu /th/ar til læggia med /th/eim sira Jardar a Austremi xv. laupar lykt so at halfu svare kirkian vid hann en umbodsmader Tunhvalls kirkiu skal till læggia .v. laupar af kirkiunnar godze.
Biskop Audfinn af Bergen löser paa Begjæring Andres Ragnvaldssön fra sit Forhold til den Bergenske Kirke og sender ham til Biskop Eirik af Stavanger for der at opnaa geistlig Grad og Beneficium, da han nødig vil tigge blandt dem, der kjende ham.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 147-48. (Se Dipl. Norv. IV. No. 158).
Venerabili in Christo fratri et domino, domino Eirico dei gracia episcopo Stawangrensi, Audfinnus eadem gracia episcopus Bergensis, salutem et fraternam in domino caritatem. Accedens ad presentiam [116 aar1323] nostram Andreas Rognaldi, nobis insinuavit, quod cum de bona parentela sit, et matre vergente ad inopiam, nec habente quo sibi ad vite necessaria provideat, verecundum eidem Andree jam videtur, ut hic inter notos cogatur mendicando panem querere hostiatim. Jdeo nobis humiliter supplicavit, ut ipsum a nostra jurisdictione absolveremus, dandi sibi liberam licentiam, ad vestre benignitatis gremium convolare, ut statutis temporibus possit a vobis ad omnes sacros ordines promoveri, ac beneficium aliquod adepisci, prout vobis visum fuerit expedire. Unde nos ipsius precibus inclinati, eundem Andream in accolitatus ordine promotum, a nostra jurisdictione absolvimus per presentes. Datum Bergis etc.
En stor Del i Oslo forsamlede geistlige og verdslige Herrer, misfornöiede med den Maade, hvorpaa Regjeringen er fört under Kong Magnus´s Umyndighed, overdrage til Erkebiskop Eilif at vælge en Rigsforstander, hvortil han udnævner Hr. Erling Vidkunnssön.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 70-75 og Apogr. Arn. Magn. , jfr. m. en slet Afskr. i cod. chart. p. kgl. Bibl. i Stockholm No. 84 fol. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 535-41 og Thorkelins Analecta 174-85).
Quomodo bona regis Haquini erant dilapidata.
Allum mannum verandum ok vi/edd/r komandum gu/edd/s vinum ok sinum, /th/eim sæm /th/etta bref sea æda h/oe/yra, oc Noregs konongs riki byggia, senda Eilifer med guds miskunn erkibiskup i Nidarose, Halluar/edd/r, Salamon ok Jon, med samre miskunn, biskupar i Hamre, Oslo, ok Skalaholte, Erlinger Vikunnarson Jwar Olafsson, Paall Eiriksson, Hakon /TH/oresson, Finner Ogmun/edd/rson, Biorn Ogmun/edd/rson, Arne Ormsson, /TH/ron/edd/r skage, Smi/edd/r Eiriksson, Anun/edd/r a Skiælldbræid, Hakon Ogmun/edd/rson, Eysteinn Arnason, Andres Sigur/edd/son, /TH/orwar/edd/r Havar/edd/rson, Olafer Jvarsson, Eyvin/edd/r Salason, Eiriker topper, /TH/or/edd/r bonde, /TH/orer loghma/edd/r, Paall loghma/edd/r, /TH/oral/edd/r loghma/edd/r, Ragnal/edd/r Hakonarson, Gud/th/ormer Eirikson, Arne Giafualdzson, Gudbran/edd/r Gudbrandzson, Eindridi suale, Haf/th/or grauter, Gudbran/edd/r mylsan, Jammællter /TH/oresson, Paall Mathiosarson, Ogmun/edd/r skolle, Gudlæiker Eindridason, Ormer i Bæinagarde. Amunde Andresson, Jon Gudmundason, Eystæinn Gudmun/edd/rson, Mathios a Lautin. Eysteinn Gislason, Dagfinner Tofuason, Agyls suri, Kolbiorn Gamalszson, Alfuer i klaustre, ok aller adrer handgengner menn q. g. oc sina. Ver vilium at /th/er viter, at efter /th/eim godra manna b/oe/nastad oc ærendom, sem ver a/edd/r [117 aar1323] næmf/edd/r Eilifer erkibiskup varom un/edd/r [avstr?] hingat komner till Asloar, kalladom ver saman alla fyrnæmfda men, a sunnudaghen nesta firer laupars messo, a fiorda are rikis vars virdulegs herra, Magnusar med guds miskunn Noregs Swya oc Gota konongs, ok taladomzst vi/edd/r, um /th/ær framfær/edd/r, sem her till hafua a veret hafdar, um liggiande fe kongsens, fehy(r)dslur, fridar g/oe/ymslur, laga, insiglis, æida, oc /th/eira annara luta fleira, sem rikisstiornenne i Norege varda. Undirstodz oss sua till sannz, at /th/i si/edd/r være nokot liggiande fe till taks, at bordbuna/edd/r konongs griper, ok /th/at fleira godz sem /th/a var till, er var virdulegher herra, god(r)ar aminningar, Hakon med guds miskunn Noregs kononger, er nest var, fell i fra, er suo dræift ok skutlat, at /th/o at med allu gaumgæfue se at leitat, man litill eda allz æingi sta/edd/r till finnazst, hell/edd/r storar skuldir goruar inn i /th/au konongsins ingiold, sæm en ero okomen inn, sua at, sakar slik(r)ar oforsio oc skamsynis, orkar hann hvarke at væll f/oe/da eda klæda sina gode men. En /th/eir sem fæhyrdslunar g/oe/yma, kallazst ecki uetta hafa handa mellom, oc mego /th/o med ængare liosre grein tea, til huerra /th/arfynda eda gagns rikinu se huart utgefuet. hell/edd/r segiazst /th/eir /th/ui si/edd/r meiru orka kononge varom till hei/edd/(r)s eda landuarnar, at /th/eir geta valla sialfvan hann sua s/oe/melega halldet, sem tign han h/oe/fuer. Fridarens, er hin meste styrker traust oc g/oe/t(s)la skylldi vera all(r)a rikianna, er sua harmulegha vang/oe/ymt, at /th/ar sem æuenleger fri/edd/r var med fastm/oe/lom trubundin mellum Noregs oc Danmarkar, /th/a er opinbær ufri/edd/r nu byria/edd/r, med stolahærariki Dana Konongs, vndir namfne oc bonele konongs vars, vm Knut Porsa oc hans fylgiara. Laga /th/eira, sæm konongar j Norege, hvar efter annan, ero skylduger at varduæita, oc hallda /th/ægnunum till frialses, er sua uvarlega gæimt, at alagur /th/ungar, ifuerfær/edd/r oc skattar, ero lag/edd/r a almugan, /th/vært i mote /th/ui sæm jattat var oc suoret a Haugha /th/ingi, /th/a er fyrnæmf/edd/r herra var Magnus var til konongs tækin. Jnsigle hans hefuer miok vangæymt veret innanlandz, oc skiotlegar utgefuezst vida huar en logh se till eda forn siduenia, en vttanlandz, sem sægizst, med allu forhagat, /th/ar sem vn/edd/r /th/vi ero leig/edd/r soldarar, byria/edd/r ofri/edd/r, oc margar adrar storar gæir/edd/r gorfuar, oc sialft landet syt oc skattat. Æi/edd/ar /th/æir oc sem suorner hafua veret vm laga gæslo oc skipan Hakonar konongs, hafua her till minner g/oe/y(m)/edd/r veret en vera skillde, sua at saker /th/ærs hefuer marger ma/edd/r mist sins rætar, en /th/eir sem sik hafua in i rikisstiornena sett uttan nokorar lagha skipanar, /th/a hafua gort sik sua ifuer hofs hafua, oc vollduga, at /th/eira ofsse genger konge varom liit till frama, rikinu ok /th/egnnunum til skada oc ofmykylla /th/yngsla, sua [118 aar1323] at varlla finnazst d/oe/me till, at konongbarnum j Norege hafue /th/olazst slikar ifuerfær/edd/r oc oflæte, sem /th/eim ero lidnar, en vanste ok vande snuin at kononge varom oc rikinu. Nu af /th/ui at sliker luter oc marger adrer /th/eir sem sæint er alla vpp at tina, hafua gorzt mote krununni oc konongdomsens hæi/edd/r, rikinu till einkis frama, en allum monnum til opinbærs skada, mote /th/eira vitand oc radom, sem Hakon kononger setti h/oe/sta oc fræmzsta til rikisstiornar, varom vilia, oc sam/th/yct f(l)æstra hinna vittrasto manna, oc allra /th/eira annara, sem vera vilia sanner hollostomenn konongsens, oc nokkot hyrda varkunna barndom hans oc vmægd. oc at ver siam /th/at fulkomlega, at sliker luter mego med engo mote lenger /th/olazst, uttan vada allz rikisens, oc flestra godra manna salohaska, /th/a hafuum ver vbrigdilega sam/th/yct oc stadfest med ja oc handsale, a vara kristilegha tru, sialfum gudi till hæi/edd/rs, kononge varom oc hans riki til styrks, oc allmuganom allom til fridar oc fræilsis, at ver skalum aller konongh varn, oc huer var annan styrkia, med allum maat oc megni, vppa lif ok goz, till /th/ærs at rikit mætte fridazst, krununnar godz beter i hagh snuazst, laga æidar oc skipaner halldazst, oc almugin laga niota, oc alla vmhughsan oc m/oe/do /th/ar tryglega (a) at leggia, dagh oc natt, openberlegha oc l/oe/ynilegha, æftir /th/ui sem huars vars stetter oc vighsla ma med guds rette oc manna, /th/ar fræmzst at gera, nema /th/eir eda sa er a /th/etta genger, vili tapa tru sinni vi/edd/r gud, æinor/edd/ vi/edd/r menn, oc b/oe/ta /th/eim eda /th/eira ærvingium, sem a /th/essare skipan standa, allan /th/ann skada, sem /th/eir kunnu /th/ar af at fa, huart sæm /th/at genger upp a lif æda godz. hafuum ver oc aller jamsaman gefuet i valld oc kosord herra Eilifs erkibiskups, at settia oss /th/an forman, sem hann seer varom herra konongenom, rikinu, oss oc /th/ægnonom hentazstan a langframa. En ver skulum honum /th/iona med allum matt oc mægni, sem fyr greiner, oc medan hann hellder trunad sinum vi/edd/r konong varn, hollozsto vi/edd/r rikit, æida oc logh vi/edd/r oss oc /th/ægnana. Oc epter /th/etta kosor/edd/ vn/edd/r oss optnæfndan Eilif erkibiskup sua gefuet oc sam/th/yct, sem fyr sæger, at almennelegre hyrdstæmfnu, af allum /th/æim sem fyrr anæmfnazst, hyrdenne allre oc kongs sueinum, /th/a kusum ver herra Erlingh Vikunnarson, med allra /th/eira rade oc vitorde, till formanz rettar oc ifuerskipanar, um f/oe/hyrdslur, syslur, oc oll annur storf oc kongleg vmbod, oc at kræfuia after fæstur /th/ær allar, af /th/æim sem /th/ær hafua, un/edd/r sitt vald (tekit), oc alla adra luti gera, (oc) fræmia vm ræfster oc /th/at fleira, sem konglægre tighn h/oe/yrir till oc krununnar ret, at jamfullu sem kononger sialfuer, med rade oc vitorde /th/ærs rikisens rads, sem nu er eda sidarmæir ver/edd/r till koset. En huar sem [119 aar1323] mote /th/essare skipan genger, æda ly/edd/r æighi hans bodordom vm alla luti, sem nu er sakt oc ofuarmæir i brefeno greinir lioslegare, /th/a hefuer sa firirgort fe (oc) fridi oc suare konongenom full(r)i landrada sok, sem hest var oc sam/th/yct i Aslo a almennilegho /th/ingi med lofuatake, oc lysazst skall oc fullgerazst framleidis vm allt rikit j Norege oc sua skatlondom. Jatade hann oss oc allum a fyrnæfndu /th/ingi,at hann skall alla luti sua gera i /th/eim formannzskapp, sem varom herra konongenom er mest æra oc gagn, oc riki hans nytsamlegazst, oc att huar ma/edd/r meghe lagha oc sinna rettynda niota. Oc till sanz vitnisbur/edd/r her vm, settom ver var insighli firir /th/etta bref, oc stadarmenn i Aslo sitt insighli, er gort var i /th/eim sama stad, deighi oc are sem fyrmeir i /th/esso brefe seigir.
Sex Mænd kundgjöre, at de efter Befaling undersögte de Vitnesbyrd, som Biskop Audfinn af Bergen fremförte til Bevis for, at Kong Eirik (Magnussön) havde skjænket Biskop Narve Gaarden Thoske (i Senjen), og at de fandt dem lovlige.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 81-83. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V 543-45. - Jfr. Dipl. Norv. III. No. 64).
In nomine domini amen.
Allum monnum er /th/etta bref sia eder hæyra sænda Gud/th/ormer Kolbiarnarson, Hallstæin /TH/orlæifsson, /TH/orvarder Havardarson, Hakon Ommundarson Ifvar Ommundarson Peter Petersson q. g. oc sina. Yder vilium ver kunnigt gera at a setta are rikis vaars virduleghs herra Magnusar med gudzs miskun Noreghs Sya oc Gota konongs a Mathei messo æftan baud oss af vaars herra konungsens holfu vaar virdulegh fru [120 aar1324] Jngibiorgh med gudzs miskun dotter Hakonar konunghs, hærtoghinna i Syariki ok æreleger herra Eilifer med gudzs miskun, erkibiskup i Nidarose ok herra Ærlinger Vikunnarsun drotsete vaars herra konungsens at skoda um vitnisburd /th/an er virdulegar herra Audfinner med gudzs miskun biskop i Biorghvin tede firer rikisens rade er han sagde sik hafva um giof /th/a er vaar virdulegar herra Eiriker konunger godrar aminningar skilldi hafva geffvet Narfva biskupi i Biorghvin iordena /TH/oskar. Sættumzst ver /th/a saman i doom, ræiknadom ok invirdulega at hugdum ollum /th/æim græinum sem oss /th/otte /th/en vitnisburd taka oc funnum æi annat loghlegarre en hann ætte at ganga æinkanlega sakar /th/ess at herra Finner at Postola kirkiu var kranker ok a /oe/fzsta alder komen er annat vitni var, æftir /th/etta framfaret læidi sira Hakon korsbroder at Kristkirkiu i Biorghvin, umbodzsmader fyrnæmfs biskups vitni sin, herra Fin at Postola kirkiu ok Bryniolf Petersson, hiaverande drotsetanom er so soro a bok, at /th/ar varo /th/æir i hia i Bræidastofvonne i konunghsgarde i Biorghvin drottensdaghen nesta æftir Sæliuvokudagh æftir mat er vaar hin virdulegaste herra, Eiriker konunger godrar aminningar andadest manadagen nesta æftir. Sogdu /th/æir oc soro hvaar firer sik sem æins mansz munni /th/o bader i sen at fyrnæmfdr herra Æiriker konunger ominter a af nokkorom manne æfthir /th/æirra vitænd gaf herra Narfva biskupi iordena /TH/oskar med /th/essom ordom. Ek hæfvir glæymt æins gosz vinar mins Narfva mins biskups er mer hæfvir iamnam veret æftirlater holler oc goder, jord /th/a er ek hæfvir væit honom nokkorra stund oc /TH/oskar hæita gef ek honom till æignar hedan af ok gere af hvat er hann vill. Lagde ok herra Finner æinsaman /th/et til æiders sins at adernæmfd jord skildi /th/æim at alda odale verda er biskup Narfve gæfve hana, ok til sanz vitnisburdar sættum ver vaar insighli firer /th/etta bref er gort var a fyrnæmfdu are oc dæghi sem fyr sæghir.
Hertuginde Ingebjörg Haakonsdatter, Erkebiskop Eilif og Biskop Salomon af Oslo tilkjende ifölge de fremskaffede Vitnesbyrd Biskop Audfinn af Bergen Gaarden Thoske, som Kong Eirik (Magnussön) skjænkede Biskop Narve.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 83-85. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. 545-47). [121 aar1324] 
Ingibiorgh med gudzs miskun dotter Hakonar konunghs, hærtoghinna i Syariki Eilifer med samre miskun erkibiskup i Nidarose ok Salamon med /th/æirri samre miskun biskup i Aslo sænda allum monnum /th/æim sem /th/etta bref sia eder hæyra q. g. oc sina. Ver vilium yder kunnight gera at a daghen næsta æftir Francisci um haustet i bræidu stofvonne i konungsgarde i Biorghvin a setta are rikis vaars vyrduleghs herra herra Magnusar med gudzs miskun Noreghs Sya oc Gota konunghs. tede virdulegar herra, herra Audfinner med gudzs forsio biskup i Biorghvin hiaverandom herra Ærlingi Vikunnarsyni drotseta oc umbodzsmanne vaars herra konunghsens vitnisburdar bref /th/et er vattar at virdulegar herra Eiriker konunger godrar aminningar gaf Narfva biskupe i Biorghvin jordena /TH/oskar æftir /th/vi sem /th/etta bref vattar er her er fæst med, /th/ar med tede hann vitnisburd Gudbrandar /TH/oressonar er frumvaatter var oc so soor a bok at siau veter ader en Æiriker konunger andadest, oc adra siau veter æftir hans frafall, ok a /th/ridia areno æftir andlat herra Eiriks konunghs var Gudbrander hia oc sa a med modor sinni at /TH/orer fader hans lauk landskyldena af fyrsagdre jord in i biscups gard i Biorghvin, æn /th/æir Arnbiorn oc Sighurder sooro so a book at /th/ar varo /th/æir i hia a /TH/oskom er Gunilder huspræya /TH/ores korlægemader soor so a book at hon vissi at siau veter hafde fyldi oc landskyld af took Narfve biskup af adernæmfdri iord /TH/oskom firer andlaat Æiriks konungs oc /th/ar æftir annat aret var hon hia er bonde hennar /TH/orer lauk landskyldena af /TH/oskom ini biskupsgard i Biorghvin, oc ini smior kællaran, oc at Bærdoor brak, oc sira Bærger hvar æftir annan toko vider af fyrsogdum arom. En /th/ridia aret soor hon undir efve hvart hon var hia eder æigi. Nu af /th/vi at fyrsogd iord var aftertækin undir konungdominn uttan nokors /th/ess dooms er oss var teder hins ok annars æinkanlega at vaar vyrdulegar herra herra Hakon konunger godrar aminningar skipade oc baud i sinni tæstamento at hvar sem nokorer lutir fynnizst undir hans namfne gorfver mote logum /th/a skildi afterganga undir /th/an sem ader hafde /th/ar till er /th/at være med logum undir konungen after soott æftir /th/vi sem svoret oc sam/th/ykt var a Hauga/th/ingi, /th/vi sætium ver oftnæmfdan herra* Audfinner biskup i Biorghvin after i fulla æign oc frialst forræde fyrsagdrar jardar /th/ar till er hon verder med logum af honom soott, hiaverandom oc sam/th/ykkiandom /th/essarre gærd oc dome herra Fin profaste at Postola kirkiu i Biorghvin, herra Petre Andressyni. herra Hakone /TH/oressyni herra Gud/th/orme Kolbiarnarsyni, herra Hakone Ommundarsyni ok r. [122 aar1324] herra Ifvare Ommundarsyni er med varom insiglum sættu sin insigli firer /th/etta bref er gort var i stad dæghi oc are sem fyr sægir.
Brev fra Biskop Audfinn til Erkebiskop Eilif betræffende de Throndhjemske Grönlandsfareres omtvistede Forpligtelse til at svare Tiende i Bergen af de Varer, de bringe did fra Grönland.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 101-2 af en tabt Bergensk Kopibog. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. 547-48).
De decimis mercatorum de Gr/oe/nland.
Wirduleghom herra sinum [oc andleghom fæder, herra Eilifvi med guds miskunn erkebiskupi i Nidarose] sendir A[udfinner med samre miskunn biskup i Biorghvin q. g. oc sina]. Ver /th/r/oe/ngiomzst nokkot so til mote varom vilia ydrum herradom kunnict gera um nymæle /th/au oc undandraatt, er /th/eir kaupmenn af Thr/oe/ndheimi sæm nu komo j knærrinum af Gr/oe/nalande alæita oss oc soknarpresta i Biorghvin i /th/i at /th/eir næitta oss reetta tiund luka af kaup/oe/yri sinum /th/eim er /th/eir hafdu af Gr/oe/nalande til Berghvinar, hafum ver med allu /th/olenm/oe/de efterlæitat vider /th/a sem af ydru erkibiskupsdøme ero Olaf i Lexo oc Æindrida Arnason oc adra /th/eirra kumpana at /th/eir lyki oss reetta Gr/oe/nlands fara tiund sem adrer skiparar /th/eirra, gatom ver enn med ængom hætte /th/a læitt til reetz veghar um uplykting fyrsagdrar tiundar saker sins sambandz oc olydni, viti /th/er /th/o vel gode herra hvorsu tiundir æighu med loghum at græidazst oc skiptazst medal biskupsdömanna /th/ar sem sann endamerki ero sætt /th/eirra i millom /th/o at Grænlandzfarar æin æda tvæir af /th/eim hafe sik nylegha undandreghit at luka tiund sina j Berghvin æda oss ovitande med l/oe/yndri hende brot skotet hyggium ver vaarn reett i /th/eirra misgerd i ængo skaddan vera. En saker /th/ærss at frider oc naader ero i hæilaghre kirkiu jamfnan setiande fram firer dæilu oc /th/rættor gærdom ver /th/at at sinni eftir /th/eirra b/oe/nastad oc br/oe/dra vara rade i tiighn oc vyrding vider yder oc hæilagha Nidaros kirkiu at ver letom so mykit af varom reett at sinni at /th/at sem oss lea loghen openbærligha at æigha lagdum ver undir iamfna hond til g/oe/ymslu i ydarn gard so at ver hafum æin lykil Paall bonde annan oc /th/eir sealfer Gr/oe/nlandzfararner hin /th/ridia. /th/ar til er gud gefr oss /th/at undirstanda af ydr med ydru brefe at ver meghem med naadom varom oc vaarrar kirkiu rette hallda ospilltum /th/ar sem ver oc varer firermenn [123 aar1325] Berghvinar biskupar hafum jamfnan eftir fornre sidveniu ok kirkiunnar loghum i frealsre æighn veret fyrsagdrar tiundar. ritat i Berghvin in vigilia Jacobi anno domini millesimo ccc. o xx. o quinto.
Erkebiskop Eilif besvarer Biskop Audfinns Brev angaaende Grönlandsfarernes Forpligtelse til at betale Tiende, hvilket han tror bör skee i Nidaros, naar de ikke sidde Vinteren over i Bergen.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 102-4. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. 548-50).
De decimis Gr/oe/nlandensium mercatorum.
Eilifer med guds miskunn erkibiskup i Nidarose sender Audfinni med samre miskun biskupi i Biorghvin q. g. oc sina vinatto, bref ydart kom til vaar kærande nymæle oc undandraatt /th/an sem Gr/oe/nlandzfarar af Throndheimi /th/eir sem uttan komo at sinni j knærrinom gærdo yder oc soknarprestom i Berghvin, oc /th/o at /th/er læitador efter med allu /th/olenm/oe/de /th/a kvadozst /th/er /th/ærs siider fa ydrar kirkiu rett um tiund kaup/oe/yriss /th/ærs er /th/eir hafdu med seer af Gr/oe/nalande sem /th/er forot bæter efter. Ero yder ændamerki biskupsd/oe/manna logh oc forn sidvenia /th/ar um iamkunnict sem oss. Skal /th/at gud vita at so gerna vilium ver yder oc ydar lærdom monnum sins reettar unna sem varom halda, vita aller hinir ællzsto Gr/oe/nlandzfarar oc aller ællimenn her oc annarsstadar j landeno at /TH/r/oe/nder /th/eir sem af Gr/oe/nalande hafa komet hafa opærilegha loket tiunder sinar varom prestmonnom oc ængom adrum so at ver hafem freetter til. Hyggium ver /th/a oc /th/æirra godz hedan rærstz oc nærst hafa en æighi annarsstadar oc tiunda gærdena en miok i /th/eirra valde oc sialfræde vera /th/ar til er /th/eir hafa koset hvar /th/eir vilia veterseter gerazst, oc ef /th/eir aller siglingarmenn sem i Biorghvin riufa sinn bunka skulu med banne æder adrum hirtingum hæilaghrar kirkiu her suder /th/r/oe/ngiazst til tiunda gærda /th/a monu flæiri en ver æinir n/oe/ydazst til jamhaarrar akæro sem /th/er reisto(t) /th/essa oc kan /th/a at værda at flæiri vilia sinnar kirkiu reette ospiltum halda. /TH/akkum ver yder /th/o mykilegha at /th/er letor hælder tiundena undir jafnadar hond læggia en meder bradare alaupum varar kirkiu reett oc hæfd under yder gripa. Værde oss /th/vi sidzst af yder nokkora alæitinga sem ver hyggium /th/ar minzst til skylldad. Radom ver /th/vi at /th/er lofet kaupmonnum /th/ar stediazst sem /th/eir æighi bæde godz oc barnf/oe/de, oc /th/eim tiund gera i hværs biskupsd/oe/me sem /th/eir vilia vistazst æda vera i /th/ann [124 aar1325] tima er kaupmanna tiund er von at gerazst i hverium kaupstad i Noreghe. Vilium ver oc skulum med yder sem skylda vor er gærna oll god skipti æigha. in Christo semper valete, scriptum Nidrosie in octavis beati Olavi.
Biskop Audfinn af Bergen sender sin Slægtning, Klerken Haakon Thoressön, til Erkebiskop Eilif for paa hans Vegne at aflægge det skyldige aarlige Besøg ved Metropolitansædet.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 105. (Jfr. fölg. No. og ovenfor No. 80 og 81).
Reverendo in Christo patri ac domino suo, domino Elavo [dei gracia archiepiscopo Nidrosiensi] Audfinnus eadem gracia [episcopus Bergensis] salutem et omnimodam reverenciam et honorem. Paternitati vestre tenore presentium innotescat, quod nos discretum virum, dominum Haquinum Thorie, consanguineum nostrum, et clericum nostre dyocesis, exhibitorem presencium, ad paternitatis vestre reverentiam nostro nomine destinantes, eidem committimus vicem nostram, quoad presens sedem metropoliticam visitandi, nec non et recipiendi a circumspectionis vestre reverentia, vestra salubria monita et mandata, que eidem vice nostra quoad presens duxeritis committenda. Jn cujus rei [testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum]. Datum Bergis in profesto beati Martini anno domini millesimo ccc. o xx. quinto.
Erkebiskop Eilif kundgjör, at Biskop Audfinn af Bergen har besögt Metropolitansædet for det forlöbne Aar ved sin Klerk Haakon Thoressön.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 106. (Jfr. foreg. No.)
Universis Christi [fidelibus presens scriptum cernentibus] Elavus miseracione [divina Nidrosiensis ecclesie archiepiscopus] eternam in domino salutem. Ad universitatis vestre noticiam tenore presencium deducimus, quod venerabilis pater [dvs frater], dominus Audfinnus dei gracia episcopus Bergensis, cum teneatur singulis annis sedem metropoliticam visitare, sedem ipsam pro anno proximo nunc transacto, per discretum virum, dominum Haquinum Thorie, clericum suum familiarem, et procuratorem ad hoc specialiter constitutum, cum devocione debita visitavit, in cujus rei testimonium, has litteras sibi concessimus, nostro sigillo consignatas. Datum Nidrosie, iiij. Jdus Decembris, anno a nativitate domini m. o ccc. o xx. o quinto.
[125 aar1325] 
Anmeldelse til Biskop Audfinn af Bergen, om at den af Johannes de Hyprys bortförte Allicia, der var trolovet med Reginald de Rayndal paa Orknö, nu oppholder seg i Bergen, og at hendes Fæstemand uagtet det passerede önsker at fornye Forbindelsen.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 192-93 af en tabt Bergensk Kopibog.
Repeticio uxoris de adulterio.
Pater reverende, domine Audfinne, permissione divina episcope de Bergis. Cum inter cetera caritatis opera non est minimum, errantem ab errore suo revocare, tamen cum quedam ovis morbida et scabiosa de vestre sanctitatis ovili, cujus morbo vestri pastoralis officii est mederi, nomen cujus est Allicia, modo multis annis transactis desponsata cuidam viro, nomine Rechinaldo de Rayndal, commoranti cum domino episcopo Orkadensi rapta est et dilacerata per quendam lupum rapacem infra villam de Bergis, sub umbra alarum vestrarum, ad quod probandum non est necesse testimonio seu probatione, quia vicinie fama proclamat, nec non violenta presumpcio consenciens subministret, ac alia adminicula suffragentur, nomen autem lupi est Johannes de Hyprys, de aliis vero taceo. Prefatus vero Rechinaldus, sponsus ejusdem Allicie, divina instinctus suasione non obstante adulterio, pro ea misit ad armigerum predicti domini episcopi Orkadensis et ad thorum maritalem eam postulavit, ut vitam suam sic maleperditam ad frugem melioris vite converteret, et crimen suum prefatum omnino celare voluerit non obstante quod dicitur: patronus est turpitudinis, qui celat crimen uxoris. Responsum autem dicte mulieris verecundum est demonstrare. Quod quo ordinet vestra sanctissima paternitas, quam diu conservet mundi gubernator et rector. Scriptum est, non racione accusacionis sed denunciacionis.
Biskop Audfinn besvarer Brevet angaaende Reginald de Rayndals Fæstemö Allicia, idet han erklærer det nödvendigt, at begge Parter fremstille sig, da han ikke paa engang kan optræde som Anklager og Dommer, især da Sagen er ham ganske fremmed.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 193-94 af en tabt Begensk Kopibog. (Jfr. foreg. No.).
Responsio Audfinni ad precedentam literam.
Cum nobis Audfinno, Bergensi episcopo, scripsisti de Allicia, desponsata Rechionaldo de Rayndal, que thori consorcium matrimoniale, [126 aar1326] tanquam ovis morbida, errando et peccando mortaliter dimisit, quam vir suus, ut dicis, non obstante adulterio per ipsam commisso, uxorem suam nichilominus sibi reconciliare desiderat, et ut literatorie per quendam peregrinum sacerdotem intimasti. Quis autem et cujus nomine censeri debe[at] contra mulierem, quam ignoramus, procedere non convenit, quoniam denunciationem caritativa monitio precedit, per quam devenitur ad correctionem. Unde compareat quando placuerit, in forma et figura judicii, coram nobis, qui valuerit et voluerit arguere mulierem dictam de adulterio prelibato, quamvis enim judicis officium velut pro accione proponatur, cum restitucio in integrum postulatur, litis contestationem exposcit, quare necessario apparet, quod persona agens et rea, semel et simul compareant coram judice competenti, cum non potest esse eadem persona denuncians in tali casu et sentenciando diffiniens, potissime super causis penitus ignotis.
Brödrene og Konventet i St. Michaels Kloster i Bergen overdrage Valget af en ny Abbed i den afdöde Ivars Sted til Biskop Audfinn af Bergen.
Indtaget i No. 111 nedenfor. (Barthol. IV S. 112-13).
[127 aar1326] 
Biskop Audfinn af Bergen meddeler Chorsbroderen Paal (Baardssön) Kvittering for de 60 Mark Sölv, han for sex Aar siden fik i Paris, da han var Biskoppens Fuldmægtig ved Kurien under Striden med Apostelkirkens Geistlighed, samt for 50 Mark Norsk, som han laante af Peter Svart for at kunne tage Doktorgraden i Orleans.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 107-8. (Trykt i Suhms Hist. af Danm. XII S. 368).
Universis Christi [fidelibus presentes litteras inspecturis] Audfinnus dei gracia [episcopus Bergensis salutem in domino sempiternam]. Pateat vobis, quod sex annis retroactis a presentium confeccione literarum, versus Parisus, quandam pecunie summam puri argenti, in massis et sterlingis, ponderis lx. marcarum, misimus de consensu capituli nostri, pro expensa domini Pauli, canonici nostri et procuratoris ad expediendas causas nostras et ecclesie nostre in curia Romana, tunc temporis motas vel movendas, inter nos ex parte una, et clericos capelle xij. apostolorum Bergis ex altera. Verum quia processu temporis placuit nobis et parti adverse, per arbitros arbitratores seu amicabiles compositores litem diu ventilatam hic infra regnum Norvegie terminari, nos dictam pecunie summam Parisius sic depositam, una cum quinquaginta marcis Noricane monete, quas Petrus dictus suarter mutuaverat domino Paulo memorato, cum consensu canonicorum et capituli nostri, eidem domino Paulo, cum in utroque jure Aurelianis solempniter inceperat, nec expense sibi alias suffecisserit, pretextu sui doctoratus duximus conferendas, ipsumque de dicta pecunie summa finaliter clamamus quittum et quietum. in cujus rei [testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum]. Datum Bergis, dominica palmarum, anno domini millesimo ccc. o vicesimo sexto.
Biskop Audfinn af Bergen vælger Abbed Heming i Selje til Abbed i St. Michaels Kloster i Bergen, da Brödrenes Konvent paa dette Sted har overdraget ham Valget.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 112-14 af en tabt Bergensk Kopibog.
In nomine domini amen. Anno ejusdem millesimo ccc.° xxvj.° in crastino beati Matthie nos Audfinnus dei gracia episcopus Bergensis, compromissarius deputatus a capitulo et conventu monasterii sancti Michaelis Bergis, habentes plenam, generalem et liberam potestatem eligendi abbatem, et eidem monasterio providendi, prout in instrumento [128 aar1326] exinde confecto plenius continetur, cujus tenor talis extat: [ Nu følger No. 109 ovenfor. ] Verum quia in compromisso prelibato nullus terminus nobis erat prefixus ad eligendum seu providendum de abbate monasterii memorati, diem nobis prefixam habuimus et habemus juris ope, unde nos episcopus memoratus, vice totius conventus monasterii antedicti sibi in abbatem et prelatum solempniter providimus in hunc modum: In nomine patris et filii et spiritus sancti amen. Cum vacante monasterio sancti Michaelis Bergis, placuerit omnibus et singulis per formam compromissi eidem monasterio providere, nobis potestatem liberam et plenam dederint eligendi vel ipsi monasterio providendi, nos post diversos tractatus multiplicium personarum, finaliter, divina favente gracia de consensu capituli et canonicorum Bergensium, in dominum Hemmingum abbatem de Selio, ejusdem ordinis, votum nostrum direximus, virum utique providum et discretum, in spiritualibus et temporalibus plurimum circumspectum. Quare nos Audfinnus memoratus, vice totius conventus, predictum dominum Hemmingum eligimus in abbatem et pastorem monasterii beati Michaelis memorati, ac eidem conventui prelatum providemus. Acta sunt hec in capitulo monachorum Bergis, Kalendis Aprilis. anno domini supradicto.
Pave Johannes XXII tillader Prædikebrödrene i Provinsen Dacia uanseet deres Ordensregler at spise Kjöd, paa de Tider dette er andre Katholiker sammesteds tilladt, paa Grund af den usle Kost, de maa döie, naar de ere udenfor sine Konventer for at prædike, höre Skriftemaal eller deslige.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. comm. Joh. XXII. an. X. p. I. fol. 354. ep. 2448.
Johannes episcopus s. s. d. dilectis filijs . . priori prouinciali et fratribus ordinis predicatorum prouincie Dacie salutem et apostol. bened. Presignis ordinis uestri religio fecunditate referta uirtutum necnon deuotionis sinceritas quam reuerenter erga Romanam exhibetis ecclesiam promerentur, ut uos illa gratia prosequamur que necessitatibus uestris fore dinoscitur oportuna. Sane petitio uestra nobis nuper exhibita continebat, quod cum uos in officio predicationis uel audiencia confessionis, aut alicuius alterius necessarie occupationis extra vestros conuentus in prouincia vestra esse contingat, sepe per plures dies estis pro *alimenta vobis secundum primaria statuta regularia uestri ordinis conueniencia, ac vite necessaria propter terre ipsarum parcium vastitatem et sterilitatem, necnon ut refrigescentem in cordibus hominum [129 aar1326] tempore caritatem, nisi vobiscum portetis inuenire nequitis, immo vos pane grosso siligineo uel ordeaceo, et quandoque pane de corticibus arborum confecto et aqua sola plures contentari oportet, propter quod macie et misera affecti, quasi mortui reuertimini ab occupationibus supradictis, et diu ut asseritis in statu huiusmodi uiuere non possetis. Quare nobis humiliter supplicastis, ut prouidere vobis super hoc de oportuno remedio de benignitate apostolica misericorditer dignaremur, nos igitur vobis pio compacientes affectu, et volentes uestris super hoc quantum cum deo possumus necessitatibus prouidere, huiusmodi suplicationibus inclinati, ut quocien(s)cumque vos seu aliquem uestrum in huiusmodi officio predicationis uel audiencia confessionis, aut alicuius necessarie occupationis, extra vestros conuentus esse contigerit ut prefertur et alimenta conueniencia vobis secundum statuta predicta inuenire non possetis, super quibus uestras consciencias oneramus, possitis libere uesci carnibus, temporibus quibus catholici homines eis in illis partibus uesci solent statutis et consuetudinibus uestri ordinis in contrarium editis nequaquam obstantibus, auctoritate vobis presencium indulgemus. Nulli ergo [ etc. ] nostre concessionis infringere [ etc. [. Datum Auinione xij. kal. Septembris pontificatus nostri anno decimo.
Biskop Audfinn af Bergen udnævner i Brev til Erkebiskop Eilif Chorsbroderen Paal Baardssön til sin Fuldmægtig ved Metropolitansædet.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 106-7. (Jfr. fölg. No.)
Reverendo in Christo patri ac domino suo domino Elavo permissione divina Nidrosiensis ecclesie archiepiscopo, A[udfinnus] ejusdem gratia Bergensis episcopus, salutem et debitam reverenciam et honorem. Paternitati vestre tenore presentium innotescat, quod nos honorabile membrum ecclesie Noricane, dominum Paulum Bardonis, utriusque juris professorem, Nidrosiensis et Bergensis ecclesiarum canonicum, absentem tanquam presentem, nostrum verum nuncium et legittimum procuratorem ad visitandum, quo ad presens, vos et ecclesiam metropoliticam, facimus, constituimus et vice nostra specialiter ordinamus, ad tractandum et consenciendum, que ecclesie Noricane sub vestre paternitatis reverentia, nobis mandata vel monita videritis salubriter dirigenda. Jn cujus [rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum]. Datum Bergis in crastino Lamberti anno domini m. o ccc. o vicesimo sexto.
[130 aar1326] 
Biskop Audfinn af Bergen udnævner i Brev til Erkebiskoppen Presten Arnfinn Peterssön til i Forening med Paal Baardssön at fungere som Fuldmægtig ved Metropolitansædet.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 194. (Jfr. foreg. og fölg. No.)
Venerabili in Christo patri et domino, domino Elauo etc. Audfinnus etc. salutem et omnimodam reverentiam et honorem. Paternitati vestre tenore presentium innotescat, quod nos discretum virum, dominum Arnfinnum Petri, sacerdotem nostrum, exhibitorem presencium, ad paternitatis vestre reverenciam, nomine nostro, destinamus, eidemque vicem nostram, quoad presens committimus, sedem metropoliticam, una cum consilio domini Pauli Bardonis, canonici vestri, visitandi, nec non et recipiendi a vestre paternitatis reverencia vestra salubria monita et mandata, que eidem vice nostra duxeritis committenda, ratum et gratum habituri, quicquid idem procurator noster, una cum consilio domini Pauli memorati, fecerit in premissis. Jn cujus rei testimonium, sigil-lum nostrum [presentibus est appensum]. Datum apud Vinræid, in commemoratione fidelium, anno domini millesimo .ccc. o vicesimo sexto.
Erkebiskop Eilif kundgjör, at Biskop Audfinns Fuldmægtig, Kapellanen Arnfinn Peterssön, har besögt Metropolitansædet for Aaret 1326.
Efter Afskrift i Barthol. IV (E) S. 196-97. (Jfr. No. 113 og 114 ovenfor).
De quodam visitatore testimonium.
Universis Christi fidelibus etc. Elaws miseracione dei etc. Universitati vestre tenore presencium innotescat, discretum virum, dominum Anfinnum Petri, capellanum venerabilis in Christo fratris nostri, domini Audfinni eadem gratia Bergensis episcopi, habentem ad hoc speciale mandatum, nomine ejusdem, nos et ecclesiam nostram, suam vi-delicet metropoliticam, sub anno gracie millesimo .ccc. o vicesimo sexto, quintadecima die mensis Novembris, visitasse. in cujus rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Nidrosie anno et die quibus supra.
[131 aar1326] 
Erkebiskop Eilif paalægger sine Lydbiskopper og deres Kapitlers Fuldmægtige at möde til et Provincial-Concilium, der skal afholdes i Bergen ved St. Hans Dags Tid 1327.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 201-2 af en tabt Bergensk Kopibog.
Elaws miseracione divina archiepiscopus Nidrosiensis, venerabili in Christo fratri, Audfinno eadem miseracione episcopo Bergensi, salutem in filio virginis gloriose. Multis canonicis et ecclesiasticis re-gulis instruimur, ac apostolici culminis preceptis salutaribus informamur, cunctos metropolitanos in singulis annis cum suis suffraganeis, ex sus-cepte pastoralis servitutis debito, omni excusatione remota, modis omnibus teneri, provincialia concilia celebrare, in quibus depravata emendari, et errata corrigi, ac negociorum perambulancium in errorum te-nebris nodositates difficaces, dei patrocinio et eorum ministerio, sapientum communicato consilio, dissolvi, et in lucem prodire veritatis, ac ea que reformacionem et divini cultus ampliacionem respiciunt, cum cleri consilio, provida super hoc deliberacione habita statuantur, et pridem statuta, secundum quod personarum locorum ac temporum varietate qualitates expostulant, immutentur vel etiam innoventur. Nobis autem, aliquot annis jam emensis, impedimenta varia et occuputiones, inevitabiliter emergentes, cum fratribus nostris spiritualibus, sufffraganeis videlicet Nidrosiensis ecclesie, predicto modo annua concilia celebrare, omnem penitus precluserunt facultatem, ex quo, que dampna, quantave incommoda, in temporalibus et spiritualibus, ecclesia Noricana, qui, licet immeriti, divina tolerantia presidemus, hiis temporibus perpessa fuerit, cunctis compassionis oculis eam intuentibus liquet evidenter. Atten-dentes igitur quod ex officii nostri debito nobis specialiter incumbit, talem circa sacrorum canonum observanciam ac nostrorum subditorum correctionem diligentiam adhibere, ne in aliquo nostra valeat negligentia, circa commissum nobis gregem dominicum deprehendi. Nos igitur, diligenti deliberatione prehabita, ob ecclesie dei urgentem necessitatem, opitulante domino, relevandam, provinciale concilium in estate futura duximus convocandum, unde fraternitati vestre auctoritate metropolitica precipimus, et in virtute obedientie firmiter demandamus, quatinus in festo Johannis baptiste proxime jam venturo, videlicet sub anno gratie millesimo .ccc. o vicesimo septimo, Bergis, ad provinciale concilium una nobiscum celebrandum, personaliter studeatis comparere, quem termi-num vobis peremptorium assignamus, vobisque insuper in virtute obe-dientie districte precipimus, quatinus auctoritate presencium citetis capitulum vestrum, ut per sindicum vel sindicos, vel etiam procuratores [132 aar1326] suos, ad hoc habentes speciale mandatum, in loco et termino prefixis compareant, prout penas contra eos a canone promulgatas, qui ad con-cilia provincialia vocati non veniunt, voluerint evitare. in evidentiam autem executionis presentis nostri mandati, nobis vestras patentes literas, tenorem presentium continentes, per nuncium seu nuncios fidedignos dirigatis. Jn cujus rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Nidrosie, tertio decimo kal. Decembris, anno domini millesimo .ccc. o vicesimo sexto.
Kong Magnus slutter Fred med den Danske Konge Valdemar (af Slesvig), hvorved enhver af dem forpligter sig til at understötte dem af den andens Undersaatter, der komme i hans Rige, og til ikke at hjælpe hinandens Fiender.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 116-18. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. 555-57 og Thorkelins Analecta p. 118-19).
Omnibus presens scriptum cernentibus Magnus [dei gracia rex Norwegie et Swecie] salutem [in domino sempiternam]. Constare vo-lumus universis, tam presentibus quam futuris, quod anno domini m. o ccc. o vicesimo septimo, dominica proxima post festum trinitatis, aput Kononghældam, inter magnificum principem, consobrinum nostrum karissimum, dominum Valdemarum, Danorum Sclavorumque regem, ducem Estonie, ac regnum suum Dacie ex una parte, et nos regnumque no-strum Norvegie ex altera, in modum, qui sequitur, extitit placitatum. videlicet quod inter nos, reges predictos, et regna nostra, Dacie scilicet et Norvegie, esse debeat perfecta unio, firma concordia, et pax vera, perpetuis temporibus duratura, ita quod ipse dominus rex Valde-marus, et sui, nostros homines de Norvegia in Daciam, et nos ac nostri suos homines et Norvegiam declinantes, debemus ubilibet favorabiliter promovere. Jtem prefatus dominus Valdemarus rex, suique homines, nostris ac regni nostri Norvegie inimicis et emulis, in nullo penitus dabunt auxilium vel juvamen, nec nos et homines regni nostri Norvegie ipsius domini Valdemari regis et regni sui inimicos et emulos i aliquo promovere debemus vel juvare. Jtem homines hinc inde servire volentes, ad hoc ubique meram habeant licenciam et liberam facultatem, proviso tamen, quod aliquis ex talibus proprii sui domini adversario nullatenus adherebit. Jn cujus rei testimonium et evidenciam pleniorem, sigilla nostrum et dilecte matris nostre domine Jngeburgis, ducisse Svevorum, reverendi patris, Salomonis episcopi Asloensis, ac dominorum [133 aar1327] Erlingi Vikunnerson, dapiferi nostri, Pauli, Haquini, Jvari, Amundi, Johannis, militum, Stigoti, Thorgoti, Endridi, Haraldi, Asbirni. Ola Hælghason, armigerorum, qui una nobiscum pro premissis omnibus firmiter observandis, fide data, promiserunt, presentibus sunt appensa. Datum [anno die et loco supradictis].
Hertug Knut (Porse) af Halland og de Norske Stormænd slutte en Fred, hvorved alle tidligere Stridigheder bilægges.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 118-19 og Var. Huitfeld. II. (Trykt i Saml. t. d. n. F. Spr. og Hist. V, S. 557-58, Dipl. Svecan. IV, No. 2616 og Thorkelins Analecta p. 78-79).
Universis [presens scriptum cernentibus] E. etc. salutem [in domino sempiternam]. Noverint universi, quod anno domini m. o ccc. o xxvij. o die sanctorum martyrum Viti et Modesti, Konongældis in Norvegia, inter illustrem principem dominum Kanutum, dei gracia ducem Hallandie et Samsøy, ex una parte, et nos homines regni Norvegie, ex altera, presentibus consiliariis pocioribus utrorumque, taliter extitit placitatum, quod omnes discordie, controversie dissensiones et gance [cause?] quecunque inter ipsum dominum ducem et homines regni Norvegie, super quacunque causa hucusque mote et emerse, finaliter terminate in posterum esse debeant amicabiliter et sopite, ita quod quilibet nostrum alterum mutuo sincero animo et benivolo fovere in suis partibus et ubicunque locorum promovere benigne teneatur, nec aliquis nostrum habeat alteri super dictis controversi(i)s quodcunque inver-tere de cetero vel imputare. Jn cujus rei testimonium sigilla nostra una cum sigillis dominorum Pauli Erikss., Haquini Ogmundars. Jvari Oghmundars. Amundi Borgarss. Johannis Borgharss. militum, Stigoti, Thorgoti Hælghasoner, Ola Hælghas. Endridi Lang, Haraldi Thor-vardzs. et Asbirni Thorvardzs. armigerorum, presentibus sunt appensa. Datum [anno die et loco supradictis].
Fædus inter Canutum ducem Hallandie et Noricos.
Biskop Viljam af Orknö pantsætter, indtil Betaling i Löbet af et Par Aar er skeet, Hjaltland til Erkebiskop Eilif for de 186 Mark Sterling, han skylder at udbetale ham for Sexaarstienden.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 248-49. (Jfr. nedenfor No. 123) [134 aar1327] 
Obligatoria domini (episcopi) Orchadensis, super decima papali ad sexennium:
Omnibus Christi fidelibus, has literas visuris vel audituris, Villelmus dei gracia episcopus Orchadensis, eternam in domino salutem. Pateat universitati vestre, quod recognoscimus nos teneri et per presentes firmiter obligari venerabili in Christo patri ac domino nostro, domino Elauo divina providencia Nidrosiensi archiepiscopo, in centum octoginta et sex marcis sterlingorum, pro decima papali sexennali, jta videlicet, quod de bonis et redditibus nostris in Hiatlandia recipiet seu recipi faciet per procuratores suos, unum vel plures, anno presenti incipiente ad festum omnium sanctorum, tam in denariis quam in denariatis, scilicet quod nos ibidem recipere consuevimus, octoginta marcas sterlingorum, et alias octoginta marcas anno inmediate subsequente, et viginti sex marcas, que residue sunt, persolvemus in estate proximo futura procuratori suo in Orchadia, sine ulteriori dilacione, aut alterius termini prorogacione, unde predictam terram Hiatlandie dominacioni sue reverende paternitatis supponimus et assedamus, usque ad terminum biennii pretaxatum, ac etiam quoadusque dicta decima fuerit plenarie persoluta, que quidem terra, facta hujusmodi solutione, ad nos et ecclesiam nostram plene et integre revertetur. Jn cujus rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Bergis, in crastino nativitatis beate virginis anno gracie m. o ccc. o vicesimo septimo.
Biskop Audfinn af Bergen anmoder Biskop Viljam af Orknö om at hjælpe hans Fuldmægtig Presten Ivar(?) med Indsamlingen af Sunnivemelet, som Indbyggerne af Hjaltland fra gammel Tid af erlægge til St. Sunnivas Skrin i Bergen.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 114-15. (Trykt i Suhms Hist. af Danm. XII. S. 368-69).
Venerabili in Christo fratri et domino, domino Willelmo dei gracia episcopo Orchadensi, Audfinnus ejusdem gratia episcopus Bergensis, salutem et fraternam in domino caritatem. Cum coloni Hialtandie se voto, longis retroactis temporibus, firmiter adstrinxerunt, pro fertilitate terre sue, ut singuli singulis annis certam mensuram farine, que Sunnifumiol in vulgari apellatur, ad scrinium beate Sunnive Bergis offerent. Verum quia expense terre predictorum inquilinorum parcere [135 aar1327] cupientes, procuratorium nostrum commisimus domino Evaro ibidem celebranti, pro dicta farina colligenda, ideo supplicamus, ut fraterna vicissitudine media nobis astetis, et nostro procuratori, ut votum sic pie emissum per memoratos colonos plenarie et fideliter persolvatur, demandantes nobis secure que vobis per nos videntur facienda. Valeat et vigeat vestra reverenda fraternitas in domino per tempora longiora.
Hertug Knut af Halland fralægger sig i Brev til Biskop Audfinn af Bergen Beskyldningen for at ville skade Kong Magnus, da han kun söger hans og Rigets Gavn og önsker at overholde Konghelle-Freden.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 119-20 og Var. Huitfeld. II. (Trykt i Dipl. Svecan. IV No. 2661 og Thorkelins Analecta p. 79-80).
Venerabili in Christo patri ac domino, amico suo karissimo, domino Odfinno dei gracia episcopo Bergensi, Kanutus, ejusdem gracia dux Hallandie et Samsøø, amicitie copulam et sinceritatis constanciam cum mutue dilectionis incremento. Quia relatum est nobis veraciter, quod quidam emulorum nostrorum laborant diffamare nos vobiscum, dicentes nos incommodum domini nostri regis M[agni] et regni sui Norvegie, quod absit, multipliciter procurare, dilectionem vestram indubie scire volumus, nos pro hujusmodi causa, teste domino qui omnia nuda et aperta intuetur, esse penitus innocentes, eo quod nos honori et profectui ipsius domini nostri karissimi, domini Magni regis Norvegie et Svecie illustris, omniumque incolarum regni sui Norvegie predicti, commodo, quamdiu vixerimus, pro posse et nosse solliciti esse volumus modis omnibus et intenti, tanquam unus ex vobis constancior et fidelis, de jure enim aliud facere nec volumus nec tenemur, quare detractionibus lacerancium famam nostram, nisi demeritum nostrum, quod absit, hoc probaverit, de cetero non credatis, indubitanter scientes, nos inviolabiliter omnia et singula, inter regnum Norvegie ex una parte, et nos ac nostros ex altera Koningeldis nuperrime condicta, servare velle et laudabili, quantum in nobis est, perseverancie mancipare, super quo eciam majores cauciones, si necesse fuerit, et facere et recipere presto sumus. in domino valeat vestra paternitas reverenda. Datum Kaupmanhafnis, in quarta die pasce, nostro sub secreto.
[136 aar1328] 
Hertug Knut (Porse) af Halland anmoder Bergens Borgere om at bevæge Drotseten Hr. Erling (Vidkunnssön) og de övrige Stormænd til at gjengive ham de Eiendomme og Indtægter, som han erholdt med sin Hustru Fru Ingebjörg, for at han ei skal blive nödt til at anvende andre Midler.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 115-16 og Var. Huitf. II. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. 558-59, Dipl. Svecan. IV No. 2682 og Thorkelins Analecta p. 81-82).
Littera ducis Kanuti directa civibus Bergensibus.
Kanutus dei gratia dux Hallandie et Samsø, famosis viris providis et discretis, proconsulibus communitatique civium civitatis Bergensis, salutem in domino. Providencie vestre conquerendo demonstramus, dominum Erllingum Norvegie dapiferum, ejusque terre prepotentes, redditus nostros atque bona, quos meri juris integritate, et rationis copia congruenti, cum domina Jngeburge conthorali nostra karissima obtinuimus, nullis nostris meritis, verbo vel opere contractis, exigentibus, pro quo in testem altissimum provocamus, que merita nostra per excessus aliquos, post factam confederationem inter dictum regnum Norvegie et nos, potuissent ab aliquo reperiri a nobis, in non modicum nostri, sed etiam ipsius nostre (conthoralis) Jngeburgis prejudicium et gravamen, sustulisse. pro quo vos in domino habemus unanimiter requisitos, multipliciter et rogantes, quatinus ipsos seriosis vestris instanciis et virili conamine coassumptis, benigniter inducatis, in quantum induccio vestra valuerit et precatus, ne se, vestris consiliis acquiescentes et petitionibus inclinati, de usurpatione bonorum nostrorum predictorum et reddituum, in posterum intromittant, jpsa nobis, vero eorum possessori, ut juris est, pacifice et quiete relinquentes. Quod si, vestris peticionibus parvipensis, transtulerint in contemptum, cum aliqua ammirationis materia, nolumus nobis imputari, quod ad propulsationem dampni nostri vias aliquas attemptabimus, licet inviti, de quibus, si commode nobis fieret, essemus libencius supportati. Valete in Christo. Datum Syoburgh sexta feria proxima post diem sancti Dyonisii nostro sub secreto.
Optegnelse paa den Pavetiende af Hjaltland, som Gjavald Ivarssön udbetalte til Biskop Audfinn og Fehirden Svein Sigurdssön.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 246. (Trykt i Pavel. Nuntiers Regnskabs- og Dagböger ved P. A. Munch S. 180 No. 66. - Jfr. ovenfor No. 119 og Dipl. Norv. I. No. 206). [137 aar1328] 
Um pavatiund af Hialltlande.
Nota quod anno domini m. o ccc. o xxviij. o pridie ydus Julii, græiddi Giafallder Jvarsson af Hialltlande so mikla pavatiund virduleghom herra Audfinni biskupi i Biorghvin oc Svæini Sighurdarsyni fehyrdi i konungsgarde siau skippund ullar oc æinu linspundi faat i, var /TH/at at spannatale Hiallta sextan sponn oc xx ullar at Hitlendzskre vaagh.
Durand de Rozeriis, pavelig og keiserlig Notarius, udfærdiger et NotarialInstrument, der bevidner, at de pavelige Nuntier Johannes de Serone og Bernardus de Ortolis udnævnte de Bergenske Chorsbrödre Haakon, Salve og Jon Hvit til Fuldmægtige under indsamlingen af Pavestolens Tilkommende i Norge.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 249-52. (Jfr. fölg. No. og Dipl. Norv. IV No. 182-84).
Noverint universi et singuli, presentes pariter et futuri, hoc presens puplicum instrumentum inspecturi et audituri, quod anno dodomini m. o ccc. o xxviij. o xiiij. ma die mensis Julii, indiccione undecima, pontificatus sanctissimi patris, domini Johannis divina providentia pape .xxij. di anno duodecimo, jn presentia mei tabellionis, et testium infrascriptorum, venerabiles et discreti viri, frater Johannes de Serone, prior conventus fratrum Predicatorum de Figiaco, Caturcensis, et Bernardus de Ortolis, rector ecclesie de Noualibus, Electensis dyocesium, nuncii in regno Norwegie a sede apostolica destinati, fecerunt, constituerunt ac etiam ordinaverunt, procuratores suos certos, speciales, ac etiam generales, in regno predicto, videlicet venerabiles et discretos viros, dominos Haquinum, Saluonem, et Johannem Albi, Canonicos Bergenses, et eorum quemlibet in solidum, ita quod non sit melior condicio occupantis, sed quod unus eorum incipiet, alter prosequi [im]mediate valeat et finire, in omnibus causis et negociis suis, motis et movendis, tam pro se quam contra se, coram quibuscumque judicibus, ordinariis, exstraordinariis, delegatis, subdelegatis, cujuscumque condicionis existant, dantes et concedentes predictis procuratoribus suis, et eorum cuilibet in solidum, plenam et liberam potestatem et speciale mandatum, ac etiam generale, agendi, petendi, defendendi, proponendi, allegandi, in judicio standi, litem seu lites contestandi, libellos dandi, petendi, recipiendi, recusandi, et respondendi, testes, instrumenta, literas seu alias probaciones quascumque legitimas producendi, et contra se productas [138 aar1328.] reprobandi, in dicta testium et personas et obiciendi, sentenciam seu sentencias petendi et audiendi, appellandi et appellationes prosequendi, et intimandi, et omnia bona et debita, que eis et camere domini nostri pape debentur, pro ipsis et nomine eorum, a quibuscumque personis in regno predicto petendi, exigendi et recipiendi, et de receptis et recuperatis ab eisdem literam seu instrumentum quittacionis dandi et concedendi, expensas petendi, et eas vitandi et recipiendi, nec non et omnia alia, universa et singula, faciendi et procurandi, que in premissis et circa premissa sunt necessaria seu etiam oportuna, et que verus et legitimus procurator facere potest et debet, et que veri et legitimi procuratores facere possunt et debent, et que ipsimet constituentes facerent, seu facere possent, si in premissis personaliter presentes essent, et que mandatum exigunt speciale. Promittentes dicti constituentes mihi notario infrascripto, stipulanti pro omnibus illis, quorum interest seu interesse poterit in futurum, quicquid per dictos procuratores suos, et eorum quemlibet in solidum, actum, petitum, quitatum, procuratum fuerit sive gestum, ratum, gratum et firmum perpetuo habituri, et, si necesse fuerit, iudicatum solvi, cum suis clausulis universis. Relevantes et relevare volentes dictos procuratores suos, et eorum quemlibet in solidum, ab omni onere satisdandi, sub obligacione bonorum suorum constituentes pro dictis procuratoribus suis, et eorum quolibet, fidejussorio nomine, ac eciam principali, sub omni renunciatione juris pariter et cautela. Et nichilominus predicti constituentes, ipsis procuratoribus suis, et eorum cuilibet in solidum, in negociis sibi commissis in regno predicto plenarie commiserunt vices suas. Acta fuerunt hec Osloye, infra claustrum Predicatorum, testibus, presentibus fratre Jacobo Laporta, ordinis Predicatorum, Bernardo Leporta de Gardubio. Guillelmo de Pratis, et me Durando de Rozeriis clerico, auctoritate apostolica et imperiali notario, qui premissis interfui, et hoc presens instrumentum scripsi et signo meo signavi requisitus. Jn cujus rei testimonium nos predicti frater Johannes de Serone et Bernardus de Ortolis huic presenti instrumento nostra sigilla duximus apponenda.
Den pavelige og keiserlige Notarius Durand de Rozeriis bevidner, at de pavelige Nuntier Johannes de Serone og Bernardus de Ortolis, uden at tilbagekalde de andre (Norske) Fuldmæktiges Beskikkelse, endvidere udnævnte 3 Udlændinge til at besörge Indkrævningen av Pavestolens Indtægter i Norge.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 204-6. (Jfr. foreg. No.) [139 aar1328] 
Littera super solucione subsidii papalis.
Noverint universi et singuli hoc presens publicum instrumentum inspecturi et audituri, quod anno domini m. o ccc. o vicesimo viij. o sexta die mensis Augusti, indictione .xj. ma pontificatus sanctissimi patris domini Johannis divina providencia pape .xxij. anno xij. in presentia mei tabellionis et testium infrascriptorum, venerabiles ac discreti viri, frater Johannes de Serone, prior conventus ordinis fratrum Predicatorum de Sygiaco [dvs: Fy-] Caturcensis, et Bernardus de Ortulis rector ecclesie de Novalibus, Electensis dyocesium non intendentes ullum procuratorem in aliquo revocare, fecerunt, constituerunt et etiam ordinaverunt procuratores suos certos speciales, ac etiam generales, in regno Norwegie, videlicet nobilem virum, Raymundum de Lamena, domicellum, Arnaldum de Bosonesio, mercatorem Montispessullani, Magalonensis dyocesis, et Petrum de Lhinariis, mercatorem castri de Gordonio, Caturcensis dyocesis, et eorum quemlibet in solidum, ita quod non sit melior condicio occupantis, sed quod unus eorum incipiet, alter persequi valeat et finire, in omnibus causis et negotiis suis, motis et movendis, tam pro se quam contra se, coram quibuscunque judicibus, ordinariis, extraordinariis, delegatis, subdelegatis, cujuscunque condicionis existant, dantes et concedentes predictis procuratoribus suis, et eorum cuilibet in solidum, plenam et liberam potestatem et speciale mandatum ac eciam generale, agendi, petendi, defendendi, proponendi, allegandi, in judicio standi, litem seu lites contestandi, libellum dandi, petendi recipiendi et recusandi, ac respondendi, testes, instrumenta, literas, seu alias probationes quascunque legitimas, producendi, et contra se productos reprobandi, et obiciendi in dicta testium et personas, sententiam seu sententias petendi et audiendi, appellandi et appellaciones prosequendi, et intimandi, et omnia bona et debita, que eis et camere domini pape debentur, pro ipsis et nomine ipsorum a quibuscumque personis in regno predicto petendi, exigendi, et recipiendi, et de receptis et recuperatis ab eisdem literam seu instrumentum quitacionis dandi et concedendi, expensas petendi, et eas jurandi et recipiendi, nec non et omnia alia faciendi et procurandi, que in premissis et circa premissa sunt necessaria seu etiam oportuna, et que verus et legitimus procurator facere potest et debet, et que veri et legitimi procuratores facere possunt et debent, et que ipsimet constituentes facerent seu facere possent, si in premissis personaliter presentes essent, et[iam] que mandatum exigunt speciale, promittentes dicti constituentes, mihi notario [140 aar1328.] infrascripto, stipulanti pro omnibus illis, quorum interest seu interesse poterit in futurum, quicquid per dictos procuratores suos, et eorum quemlibet in solidum, actum, petitum, receptum, quitatum procuratum, fuerit sive gestum, ratum, gratum et firmum perpetuo habituri, et si necesse fuerit, iudicatum solvi, cum suis clausulis universis, relevantes et relevare volentes dictos procuratores suos et eorum quemlibet in solidum, ab omni onere satisdandi, sub obligacione bonorum suorum, constituentes se pro dictis procuratoribus suis, et eorum quolibet in solidum, fidejussorio nomine ac eciam principali, sub omni renunciatione juris pariter et cautela. Acta sunt hec Osloye, infra claustrum Predicatorum, presentibus testibus, fratre Jacobo Laporta ordinis Predicatorum, et magistro Guidone de Avena, auctioritate apostolica notario et Bernardo Laporta de Gardubio et me Durando de Rozeriis, clerico, auctoritate apostolica et imperiali notario, qui de premissis notam recepi, et in formam publicam redegi, et signo meo signavi requisitus. In cujus rei testimonium nos predicti frater Johannes de Serone, et Bernardus de Ortolis huic presenti instrumento nostra sigilla duximus apponenda.
Erkebiskop Eilif beder indbyggerne i Bergens Bispedömme om hjælp til Gjenopförelsen af Domkirken i Nidaros, der afbrændte 4 April.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 247-48. (Trykt i Saml. t d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 561-63 og i Suhms Hist. af Danmark XII. S. 371-72).
Ollum monnum i Biorghvinar biskupsd/oe/me /th/eim sem /th/etta bref sea eder h/oe/yra sender Eilifer med guds miskunn erkibiskup i Nidarose q. g. oc sina. Yder munu aader kunnigh vera /th/au illfælli sem til baro ofirirsyniu i Nidarose manadaghenn i paschaviku /th/a er brann Christkirkia er kallazst matte kruna oc prydi /th/essa landz oc vidare saker tighnar oc virdingar hins hælgha Olafs konungs er hana s/oe/ma villdi med sinni navist oc arnadarorde halæitra jartæighna. Brann æighi at æins trevirkit allt utan oc innan nema so stæinstolpar oc klokkor med morghum adrum dyrum gripum pilarar oc stæinboghar /oe/fra oc nedra at ver hafum /th/ar af mæira skada von en ader er framkomenn nema hon fae bradar umb/oe/ter. Nu af /th/vi at ver kennom oss æighi æinliita vera so miklu oferæfli til læidar koma tr/oe/ystum ver /th/o med guds forsio oc godra manna tilstudning hana upp at ræisa æfter maatt oc mægni sem ver skylldughir erom til, /th/i bidium ver alla guds vini [141 aar1328] hins hælgha Olafs oc vaara oc hværn i siin stad at /th/er hialper fyrsaghdre kirkiu til upræistar hværr æfter siinum f/oe/rlæika gudi oc hinum hælgha Olafe konungi til hæiders sialfum yder til s/oe/mdar oc salohialpar oc at /th/er luttakarar verdir allz /th/æss godz er gerizst i /th/æim hinum hælgha stad oc /th/eirra afgipta er pavenn hæfer gefit allum /th/eim sem siina fearmuni gefa til uppgerdar /th/esso mysteri. g/oe/ymi ydar gud oc hinn hælghi Olafer utan ænda. var /th/etta bref gort i Nidaros .ij. nattom æfter Lafranz voku dagh /th/a er lidnir varo fra burd vars herra Jesus Christi m. vetra ccc. atta veter oc xx.
Jtem de eodem, da det i Barthol. staar efter fölg. Brev.
Brev fra Erkebisop Eilif til Biskop Audfinn om hjælp til Nidaros´s afbrændte Domkirke fra Stavangers og Bergens Bispedömmer samt om Pavetienden.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 246-47. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist.V. S. 563-64).
Littera domini Nidrosiensis pro subsidio ecclesie Nidrosiensis.
Eilifer med gudz miskunn erkibiskup i Nidarose sender virduleghom herra oc andleghom brodur siinum herra Audfinni med samre miskunn biskupi i Biorghvin q. g. oc sina. Ver sendom biskupinum i Stafangre opet bref med jnnsighli varo i hværiu ver bæidumzst hiolp af almughanom kirkiu vare til umbota a /th/ann haatt at hann late /th/i framfylghia um siit biskupsd/oe/me oc samantaka /th/at sem gefet verder æfter /th/i sem hann jattade oss nu at sinni, i . . . . . . . . Sendom ver ok til ydar annat bref /th/vilikt oc bidium at /th/er later /th/at oc framf/oe/ra um [ydart] biskupsd/oe/me, samantaka oc til Biorgvinar f/oe/ra med skilriki /th/ær almosor sem klerkar . . . . . . . . . . . . . . vilia /th/ar tilgefa. En um subsidium pape latum ver so utgræidazst jnnan Fiarda[fylke] . . . . [pe]ninga af hværiu fylki med /th/eirri græin at fylkiss prester hverr lyker mork af sinu godze ok hans kirkia lyker adra mork af sinu godze en fiorar merker luka aller adrer . . . . . prestar i /th/i fylki oc /th/eirra kirkiur med jamnade hværr æfter sinum riklæika. Valete. Scriptum Nidrosie (die) Ypoliti martiris. verder oc summa af ydru biskupsd/oe/me til lxxx marka /th/o at ver taladom siidzst um xc. Sendom ver yder ok obligatoriam domini Orchadensis sem ver taladom nærst . . . . . . .
[142 aar1328] 
Biskop Audfinn af Bergen tilskriver Fru Sigrid (Haareksdatter?) angaaende Hr. Haakon OrmssÖns Udsagn om, at Biskop Arne skulde have erholdt Betaling for Gaarden Thoske, hvilket han formener ikke kan have været Tilfælde, og beder hende vise Hertuginden Brevet, for at hun igjen kan meddele Raadet samme.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 120-22. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 559-61. - Se ovenfor No. 101 og 102).
Gud hæilsi yder fru Sigriid. Ver Audfinner biskup j Biorghvin gerom kunnict at ver undirstodom af herra Hakone Ormssyne at hann skule /th/at hafva saght j sumar firir raadeno at sira Arne broder var, er /th/a var korsbroder er hann [var] ny komen hæim or fangælsom skilldi tekit hafa efter herra Hakonar sokn af herra Biarna Audunar syni er /th/a var fehyrdir Hakonar konungs .lxxx. marka brenda firir jordena /TH/otzkar er Eiriker konunger hafde gefet Narva biskupi. En /th/at er hofut lyghi at so margher peningar være lagder i jamlitzsla jord, er hon ekki mæiri en attian manadamata bol, oc ero faar /th/ær i Nordelande er mæira gellder manadamata bol i enn tolf aura. kæmer /th/a ekki mæira i jardaura firir /TH/otzskar en xxvij. merker efter /th/æssare reikning, en /th/riar merker oc fimtighi laupa /th/a ifir. hafde en Narve biskup um alla sina lifdagha oc min herra broder min tva veter /th/essa somu jord so sem sanner æighander med fullu fræyllsi byggiande oc landzskylld aftakande, var oc min herra Hakon konunger so viter herra at ekki hæfdi hann gæfet /th/riar merker brendar oc fimtighi ifir /th/at er /th/esser jord mætezst ef menn villdi sannendom fylghia. /th/ærs oc hins /th/ridia at /th/a at min herra Hakon konunger baud herra Einare abota herra Erlingi Hilldusyni oc herra Biarna Audunar syni at taka prof um jordena /TH/otzskar hvorssu hon kom under biskupsgard at herra Biarne Audunar son hæfdi ekki seet sitt inzigle firir /th/at profbref sem gort var um /th/a somu jord oc ak/oe/ro mins herra brodor mins, kan /th/at oc vera at /th/esse lxxx marka brendra hafe annan vegh till komet en herra Hakon hefer saght, /th/o at /th/ær hafe veret loknar, er /th/at gudi kunnict, at ver vitum /th/ar ængi sannendi af en at sinni bidium ver at /th/er teeit /th/etta minni fru hærtughinnu oc bidit hana rita til radzsens at ver meghem /th/eim mun hællder fa after jordena. at hon tee /th/essor ansvor mote herra Hakonar uppkaste. ritit oss after oc latet koma brefen till /th/eirra manna sem ver hafum ritat. gæymi ydar Jesus Christus oc allt /th/at sem yder vardar. ritat a vaarar fru dagh i adventu. Er /th/at oc omattoleght at broder vaar sira Arne er /th/a var korsbroder hefdi /th/essa jardaura tekit af Eiriki konungi /th/vi at konungrenn [143 aar1328] andadest manade fyr en broder vaar kæme hæim till Biorghvinar af Tunsberghi med herra Hakoni.
Pave Johannes XXII overdrager Engelbert Luning et Kanonikat ved Kirken i Katanes og den fÖrste ledige Præbende, som han vil modtage, uanseet at han allerede indhaver et Kanonikat i den OrknÖske Kirke, samt udnævner tre Executorer.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. comm. Johan. XXII. an. XIV. p. 3. ep. 522. (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 124).
a. Johannes episcopus seruus seruorum dei dilecto filio Engelberto Luning canonico Cathanensi salutem et apostlicam benedictionem. Apostolice liberalitatis dexteram ad illos libenter extendimus quibus ad id uita laudabilis, et alia uirtutis merita suffragantur. Volentes itaque tibi meritorum tuorum obtentu super quibus apud nos fidedignorum testimonio commendaris gratiam facere specialem canonicatum ecclesie Cathanensis cum plenitudine iuris canonici apostolica tibi auctoritate conferimus, et de illo eciam prouidemus. Prebendam uero seu portionem nulli alij de iure debitam, si qua in dicta ecclesia uacat ad presens, uel cum uacauerit quam per te uel procuratorem tuum ad hoc specialiter constitutum infra vnius mensis spatium postquam tibi uel eidem procuratori vacatio illius innotuerit duxeris acceptandam. conferendam tibi post acceptationem huiusmodi cum omnibus iuribus et pertinentijs suis. donationi apostolice reseruamus, districtius inhibentes venerabili fratri nostro . . episcopo et dilectis filijs capitulo Cathanensibus ac illi, uel illis ad quem uel ad quos in eadem ecclesia canonicorum receptio et prebendarum collatio, provisio, seu queuis alia dispositio pertinet communiter uel diuisim, ne de illa interim etiam ante acceptationem huiusmodi nisi postquam eis constiterit, quod tu uel procurator predictus ipsam nolueritis acceptare, disponere quoquomodo presumant, ac decernentes exnunc irritum et inane si secus super hiis a quoquam quauis auctoritate contigerit attemptari, non obstantibus de certo canonicorum numero et quibuslibet aliis eiusdem ecclesie statutis et consuetudinibus contrarijs iuramento, confirmatione sedis apostolice uel quacunque firmitate alia roboratis, aut si aliqui apostolica uel alia quauis auctoritate in eadem ecclesia in canonicos sint recepti uel ut recipiantur insistant, siue si super prouisionibus sibi faciendis de canonicatibus et prebendis in eadem ecclesia speciales uel de beneficijs [144 aar1329] ecclesiasticis in illis partibus generales nostras uel predecessorum nostrorum Romanorum pontificum, aut legatorum dicte sedis litteras impetrarint, etiam si per eas ad inhibitionem, reseruationem et decretum uel alias quomodolibet sit processum, quibus omnibus preterquam auctoritate nostra in ecclesia ipsa receptis uel prebendas expectantibus te in ipsius assecutione prebende uolumus anteferri, sed nullum per hoc eis quoad assecutionem aliorum prebendarum et beneficiorum prejudicium generari, seu si capitulo eiusdem ecclesie uel quibusuis aliis communiter uel diuisim a dicta sit sede indultum quod ad receptionem uel prouisionem alicuius minime teneantur, et ad id compelli non possint quodque de canonicatibus et prebendis eiusdem ecclesie et aliis beneficijs ecclesiasticis ad eorum collationem prouisionem uel quamuis aliam dispositionem coniunctim uel separatim spectantibus nulli ualeat prouideri per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam ac de uerbo ad uerbum de indulto huiusmodi mentionem, et qualibet alia dicte sedis indulgentia generali uel speciali cuiuscumque tenoris existat per quam presentibus non expressam uel totaliter non insertam effectus huiusmodi gratie impediri ualeat quomodolibet uel differri, et de qua cuiusque toto tenore habenda sit in nostris litteris mentio specialis, aut si presens non fueris ad prestandum de obseruandis statutis et consuetudinibus ipsius ecclesie solitum iuramentum, dummodo in absentia tua per procuratorem ydoneum et cum ad ecclesiam ipsam accesseris corporaliter illud prestes Aut quod in ecclesia Orchadensi canonicatum et prebendam nosceris obtinere. Nulli ergo [ etc. ] nostre collationis prouisionis reseruationis inhibitionis et constitutionis infringere [ etc. ] Datum Auinione .xij. kal. Nouembris pontificatus nostri anno quartodecimo. b. [ In eundem modum ] Dilectis filijs . . Auinionensis et . . Cathanensis decanis ac . . archidiacono Sodorensis ecclesiarum sal. et ap. ben. Apostolice liberalitatis [ etc. usque] noscitur obtinere. Qupcirca mandamus quatinus [ etc. ut in x. superiori exequtoria usque ] eundem Engelbertum eidem Engeb. uel procuratori suo [etc. usque in finem]. 2
Biskop Audfinn af Bergen og to ChorsbrÖdre paa den ene Side samt Olaf, Prior i PrædikebrÖdrenes Kloster sammesteds, og to KlosterbrÖdre paa den anden Side afgjÖre som Voldgiftsmænd de forskjellige Tvistepunkter mellem Kannikerne og PrædikebrÖdrene.
Efter afskr. i Barthol. IV (E) S. 165-71. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 28). [145 aar1330] 
Compositio inter canonicos et fratres Predicatorum.
In nomine domini amen. Noverint universi, quod nos Audfinnus dei gracia episcopus Bergensis, canonici nostri, domini Symon Jwari, et Haquinus Erlingi, frater Olaws prior Predicatorum domus Bergensis, confratres sui, lectores Eindridus et Johannes, laudatores, arbitratores, mediatores et amicabiles compositores, tam ex parte Bergensis ecclesie, quam conventus fratrum Predicatorum Bergis, unanimiter, concorditer, libere et sponte et pure constituti et ordinati, sicut in litteris compromissis, super hoc factis, satis clare continetur, visis peticionibus partis utriusque, et auditis et intellectis diligenter hiis, que dare nobis in scriptis vel dicere oretenus voluerint, et communicato super hiis omnibus consilio sapientum, ac utriusque partis cognita voluntate, sollempni deliberatione prehabita, ex vigore dicti compromissi in nos facti, dei nomine invocato, pro bono pacis et concordie, inter partes predictas habende perpetuo, in hiis scriptis laudamus et arbitramur, pronunciamus, dicimus et mandamus. Jn primis, quod ecclesie Bergensi, quoad possessionem et usum perpetuum, dimittatur, quolibet cessante obstaculo, via libera, que est inter ecclesiam fratrum Predicatorum ex parte boriali, et naustam sive navisterium domini Bergensis episcopi, non obstantibus litteris illustrium regum Norvegie quorumcumque, sive cujuscumque, sub quacumque forma seu condicione verborum sunt concessa, que quantum huic nostre intencioni, laudo vel precepto sunt contraria, roboris carebunt firmitate, ambitu autem ex illa parte constructo, omnibus aliis viis, iam per ipsos occupatis, utentur libere et gaudebunt, de cetero nullatenus ampliandis, preter voluntatem et licentiam domini episcopi Bergensis et capituli sui, vel eorum graciam specialem. De litteris autem regum Norvegie, concessis ipsis Predicatoribus super via prelibata, ac aliis litteris thesaurariorum, legiferorum, aut civium vel civitatis Bergensis, in latino vel norico, qualitercumque seu per quoscumque eisdem Predicatoribus super via antedicta concessis, taliter est condictum, ordinatum et diffinitum, quod pro eis servandis, deputetur una archa vel cista, duabus seris obserata, ita quod unam clavem perpetuo servet capitulum canonicorum Bergis, alteram vero prior et conventus fratrum Predicatorum prefatorum. Cista vero ipsa, ut premittitur, obserata, in aliquo tuto loco cenobii beati Michaelis Bergis reponatur, ibidem sub domini abbatis custodia diligentius observanda, ita tamen, quod domini canonici teneantur cistam ipsam aperire [146 aar1330] ipsis Predicatoribus, si vel quando hiis opus habuerint ad defendendum se per illas, hoc super addito, quod nullum exinde proveniat Bergensi ecclesie prejudicium sive nocumentum, securitate semper prius per Predicatores ipsos data, quod littere ipse, quociens per eosdem deportate fuerint, tociens ad eandem custodiam omnes salve reportentur. Nec ciste ipsius aperitio vel literarum delatio Predicatoribus ipsis malitiose denegetur. Verum de domibus situatis in cimiterio cathedralis ecclesie, ex parte orientali vie que ducit ex cimiterio ipso ad fratrum Predicatorum ecclesiam, taliter exstat ex parte nostra condictum et laudatum, quod camere private earumdem, quocienscunque mundari debeant, sordes inde deferantur, quod accedentes ad utrorumque ecclesiam non offendant. Jtem pronunciamus, diffinimus et arbitramur, de funere domini Nerue, bone memorie, quondam episcopi Bergensis, omnem intentationem et impetitionem fratrum Predicatorum cessare debere, et totaliter iam cessare, nullis umquam temporibus in judicio vel extra excitandam, per instrumenta vel per testes, quos et que, qualescumque vel qualiacumque fuerint, quantum ad id, penitus annullamus. Verum pecuniam quandam in argento et auro aput fratres ipsos per momoratum dominum Neruam episcopum quondam depositam, immo, sicut dicunt, per eundem eisdem et quibusdam aliis de eorum ordine legatam, ad ipsos de cetero decernimus laudamus et arbitramur pleno jure et libere pertinere, absque probatione aliqua, vel onere juramenti, nulla umquam super hoc per episcopum Bergensem vel ejus capitulum questione vel impetitione contra eos suscitanda vel movenda. Preterea statuimus, precipimus et mandamus, quod exactio et solutio portionis canonice , quarte videlicet, que curatis sacerdotibus debetur per decretalem: Super cathedram, libro septimo iam insertam, ad annum a data presentium suspendatur, ut medio tempore valeat pars una vel altera, qualiter de ea exigenda vel solvenda procedendum sit, plenius et clarius edoceri, ita tamen, quod nemini ex hac delacione vel suspensione, hinc vel illinc, prejudicium generetur, jmmo postea, habita vel non habita de ea solvenda, vel non solvenda, ampliori notitia, quo ad ipsam exigendam et petendam, prout justum fuerit, procedatur, nec ex hoc fratres ipsi Predicatores in aliquo reputabunt se offensos, aut in ullo hoc nostrum laudum vel preceptum violatum. Considerantes insuper, quoniam honoris et honestatis exhibitio, non solum sit concordie et caritatis excitacio, verum earum etiam saluberrima confirmatio, ad excludenda penitus odiorum fomenta, et incitamenta litium penitus evellenda, modum infra scriptum in habendis et [147 aar1330] cantandis defunctorum vigiliis, ubicumque volumus et precipimus districtius observari, videlicet quod domini canonici, quociens et quando eorum fuerit funus, horam quam voluerint pro habendis vigiliis eligant et adoptent, et ipsa libere gaudeant, sine fratrum Predicatorum turbatione vel accessu, donec ceptum officium fine debito terminetur. Si vero contingat fratres Predicatores presidere, premisso primitus eis nuncio, de adventu canonicorum, si fuerint in tercia vel nona lectione, responsorium post illam terminent, et eo finito, ipsis canonicis cedant et recedant, vel si maluerint legant residuum, ubi prius decantabant, dominis canonicis nichilo minus sedem honestiorem dimittentes, de aliis autem omnibus funeribus, ubi canonici ipsi sunt vigilias sollempnes habituri, ipsi domini canonici de captanda hora habeant opcionem. Insuper, quia plus timetur, quod specialiter injungitur, quam quod generaliter imperatur, ne unitas sacrosancte matris ecclesie in aliquo rescindatur, hoc perpetuo stabilimus condicto, laudamus et arbitramur, ut fratres ipsi Predicatores sententias excommunicationis, suspensionis et interdicti, contra quoscumque per Bergensem episcopum vel ejus officialem promulgatas, seu in posterum promulgandas, inviolabiliter observent, ita quod ipsi sic excommunicatis, suspensis vel interdictis, in nullo communicent, nisi in eo vel in hiis, que a jure sunt permissa, vel eis per privilegia sedis apostolice sunt concessa, hoc eciam adicimus, ne inimicos Bergensis ecclesie in aliquo eo foveant vel roborent, quod ei sit dampnosum aut contrarium, indirecte vel directe, nec aliquid procurent, neque id procurantibus consentiant, publice vel occulte, de quo Bergensi ecclesie dampnum seu detrimentum valeat evenire, quoad alia tamen omnia, quomodocumque et qualitercumque pro habendis et pro melius expediendis tam suis quam etiam tocius ordinis commodis et utilitatibus, salvum, licitum et liberum sit illis, cum eisdem et quibuslibet aliis, ubilibet conversari. Si vero contingat, quod deus avertat, per memoratum dominum episcopum vel ejus capitulum, sepedictis fratribus Predicatoribus aliquales injurias vel inimicitias irrogari, extunc ad hujus articuli observantiam minime tenebunter. Jnimici(ti)as autem sive injurias ex hoc fieri non dicimus ab alterutra parcium, [quod] aliquod contra aliam juste attemptetur seu etiam exigatur. Et quia non sufficit a malo abstinere, nisi fiat quod est bonum, hoc nostro laudo et arbitrio pronunciamus, dicimus et mandamus, ut fratres sepedicti in confessionibus fidelium audiendis, et in sermonibus coram eis faciendis ipsos informent et inducant, super solvendis decimis secundum suam conscientiam, debite et juste informatam, potissimum in quadragesima, et in aliis diebus ad hoc a jure constitutis, nisi hoc [148 aar1330] forte negligenter vel ob aliquam necessitatam et non malitiose duxerint omittendum. Jstis omnibus sic premissis, terminatis et laudatis, ac amicabiliter compositis, omnes alias controversias lites et discordias, qualitercumque et quomodocumque inter partes ipsas subortas, revocamus, annullamus, cassamus, et irritamus, atque cassas et irritas pronunciamus, statuentes et precipientes, auctore domino, ut ad eas nunquam recursus habeatur, sed perpetuis temporibus sint sopite, ita tamen quod per hanc clausulam solutioni et exactioni porcionis canonice, secundum modum et terminum prenotatos, in nullo derogetur. Et ne premissa vel premissorum aliquod infringi valeant, fratres ipsi Predicatores ex parte sua, corfirmacionem hujus nostri laudi, a priore provinciali estate proxima iam futura procurabunt. Supradicta igitur omnia et singula fieri, servari et adimpleri laudamus, arbitramur, dicimus atque mandamus, virtute prestiti ex utraque parte juramenti, super hujus nostri laudi singulis capitulis et clausulis et articulis observandis. Latum et pronunciatum fuit per nos hoc laudum, seu arbitrium, Bergis, in sacristia ecclesie cathedralis, presentibus [omnibus supradictis].
Biskop Audfinn af Bergen udsteder Pas for Klerken Peter de Linariis, der, efter at have tilendebragt de ham af Paven paalagte Forretninger i Norge, vender tilbage til Kurien.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 208-9 af en tabt Bergensk Kopibog.
Viaticum.
Universis Christifidelibus, ad quos presentes littere pervenerint, Audfinnus miseratione divina episcopus Bergensis, salutem in salutis auctore Jesu Christo. Exhibitorem presencium Petrum de Linariis, clericum castri de Gordonio, Carturicensis dyocesis, qui de regno Norvegie, peractis ibidem quibusdam negociis sanctissimi patris ac domini nostri, summi pontificis, ad curiam Romanam est iturus, caritati vestre recommendantes, attente et affectuose rogamus, quatinus ob divini amoris intuitum, sacrosancte sedis apostolice reverentiam, nostrarumque, si placet, precum interventum, illum, cum ad vos venerit, gratiose velitis recipere, colligere et fovere, per terrasque vestras ac loca absque [149 aar1330] cujuslibet exaccione pedagii, et difficultatis obstaculo, ipsum transire libere permittatis, providentes eidem de salvo conductu aliisque necessariis, si expediens fuerit, et vos super hoc duxerit requirendos, ut cum personis et rebus tute, sine omni periculo et dampnis, ire valeat quiecius, securiusque morari, tantum in premissis agentes, quod domino nostro, domino apostolico, grata de vobis referre valeat, et vos ejus gratiam propter hoc possitis uberius promereri, nosque in hiis et similibus grata vicissitudine volumus et intendimus libertati vestre respondere. in cujus rei testimonium sigillum nostrum presentibus fecimus apponi. Data Bergis xxiiij. die mensis Aprilis, anno domini m. o ccc. oxxx. o
Gudthorm Eirikssöns Ombudsmand Thjostolf Dikter kundgjör, at han hörte de Vidnesbyrd, som Bjarne paa Myre lod tage angaaende Ivar Tavas Pantsættelse for 13 Aar siden af Gaarden Enge i Thrötten til Bjarnes Fader Eystein for 3 Kjör med Ret til at kjöbe, hvad Ivar senere vilde sælge, hvilket var 41/2 Öresbol, som hin havde betalt.
Efter Orig. p. Perg. paa Gaarden Jörstad i Faaberg. Seglene vedhænge. (Se Dipl. Norv. V. No. 84).
Allum mannum /th/eim sem /th/ettæ bref sea ok h/oe/yræ sændir /TH/iostolfr diktære vmbodæs madr Gu/edd//th/orms Eiriks sunar q. g. ok sinæ. ek gere ydr kunnikt at a manædagen nestæ æftir hælgæ /th/orsdagh var ek a Joregstadum stæmnb/oe/nom a Fogabæ(r)gi let /th/a Biænne j Myri ganga vitni firir mer er baro /oe/ystein Hauardr sun ok /TH/olleifr Jons sun at /th/eir varo hia ok h/oe/yrdu a Nor/edd/reimi er Biænna j Myri stæmdi Jfuære tava vi nattæ stæmnu til Joregstada at lydæ /th/ær vitnum sinum vm ior/edd/ænæ j Eingivm a /TH/r/oe/ten. /th/et hafdu /th/eir ok i vitnis bur/edd/ sinum at Biænne stæmdi fyrnæmdum Jfuære til logma(n)zs i Hamar vi *mattom firir Botholfs vaku vm *fy(r)nændæ ior/edd/. æ(f)tir /th/et baro /th/eir vitni vm Agmundr træntær ok /TH/olleifr at /oe/ystein fader Biænnæ fek Jfuære taua iii kyyr ok sætti ior/edd/ sinæ j væd j mote j Eingium ok skildi /oe/ystein eigæ a k/oe/ypi a sua myklu sem fall vyrdi j Eingium af Jfuære. item toko /th/eir bok j hond ser ok vitnædo Alfr *Gu/edd/rnær sun ok /TH/olleifr Jons sun at Jfuær taue veiti /th/ui vidr gaungu at han hafde fystæ pening ok /oe/fstæ ok allæ /th/ær j millim af /oe/ysteini bondæ firir halft fimtæ /oe/yris boll j Eingium ok ero nu li/edd/nir xiii vetr sidæn er /th/esser ior/edd/ var vt sæt att vede ok til sanzs vitnis burdr sætti Asle a Jostadum sit insighli med minu insigli firir /th/ettæ bref er gort var a /th/eim timæ sem fyr sægir.
[150 aar1330] 
Pave Johannes XXII bevilger sin Nuntius Petrus Gervasii et Kanonikat ved Kirken i Viviers, uanseet at han allerede indehaver Kanonikater og Præbender i Puy og Virac, som paa sidstnævnte Sted indbringe 35 Turonensiske Pund aarlig.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. comm. Joh. XXII. an. XIV. Tom. 3. ep. 3242.
Petro Geruasii providetur de canonicatu ecclesie Viuariensis et portione ipsius ecclesie. Non obstantibus [ etc. usque] Aut quod canonicatum et prebendam nosceris obtinere in ecclesia sancti Euodij Aniciensis et in ecclesia de Viraco Vivariensis diocesium cuius fructus redditus et prouentus summam xxxv librarum Turonensis ponderis valorem annuum non excedunt. Nulli ergo [ etc.] Datum Auinione ij. idus Augusti pont. n. anno xiv.
Pave Johannes XXII tillader Thorvald Thoressöns Sön Thorvald af Papö at indgaa Ægteskab med Haakon Thoressöns Datter Æsa, uagtet de ere hinanden beslægtede i 4de Grad.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. com. Joh. XXII. an. XV. tom. 4. ep. 443.
Johannes episc. s. s. d. dilecto filio nobili viro Thorwalldo nato dilecti filij nobilis viri Thorwaldi de * Thiatllandia domini de Papey. et dilecte in Christo filie nobili mulieri Ese nate dilecti filij nobilis viri Haquinj Thorie Orchadensis, et Osloensis diocesium salutem et ap. ben. Pacis et salutis operibus intente sedis apostolice consueta benignitas potestate sibi tradita uti prouide consueuit mansuetudinem preferendo rigori, prout id interdum in deo conspicit salubriter expedire. Sane oblata nobis pro parte uestra petitio continebat, quod uos ad tollendum controuersias et discordias periculosas et graues, inter utriusque uestrum parentes et amicos dudum procurante inimico humani generis pacis emulo suscitatas, et obuiandum futuris periculis que inter eos possent uerisimiliter suboriri de eorundem parentum et amicorum ac obtimatum regni Norwegie de quo existitis communi consensu intendentes inuicem matrimonialiter copulari sponsalia adinuicem contraxistis, verum quia quarto estis gradu consanguinitatis coniuncti huiusmodi uestrum desiderium ad effectum deducere non ualetis, absque speciali licentia dicte sedis, quare pro parte uestra fuit nobis humiliter supplicatum ut cum [151 aar1330] in regno prefato parem uobis reperire ut asseritur nequeatis qui uobis in consanguinitatis uel affinitatis linea equeprope uel propinquius non attingant, nec extra dictum regnum possitis quouismodo contrahere sine quamplurimis periculis regni et obtimatum predictorum, prouidere uobis super hijs de oportune dispensationis beneficio misericorditer dignaremur. Nos igitur qui pacem et salutem querimus singulorum et iugiter inter Christi fideles pacis et concordie commoda procuramus, cupientes ut inter uos dictosque parentes et amicos pacis federa diuina fauente clementia perseuerent, huiusmodi supplicationibus inclinati uobiscum ut impedimento quod ex consanguinitate huiusmodi prouenit non obstante matrimonium inuicem contrahere et in sic contracto remanere licite valeatis, auctoritate apostolica de speciali gratia dispensamus, prolem suscipiendam ex huiusmodi matrimonio legitimam nuntiantes. Nulli ergo [ etc. ] nostre dispensationis infirmationis [ etc. ] Datum Auinione xv. kal. Januarij pont. nostri anno quintodecimo.
Kong Magnus udgiver en Retterbod om udenlandske Kjöbmænds Handel i Bergen, der indskrænkes til Tiden mellem Korsmesse om Vaaren og Korsmesse om Hösten.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 277-80, udfyldt eft. Papir-Cod. No. 330 fol. i den Arnamag. Saml., hvorfra Varianterne. (Trykt i Norges gl. Love III. S. 157-59 og Suhms Hist. af Danm. XII. S. 378-81, jfr. P. A. Munch, Det n. Folks Hist., Unionsper. I. S. 128-30).
Magnus med gudz miskunn Noregs Svia oc Gota konunger sendir allum monnom i [Biorgvin] sem /th/etta bref sea eder h/oe/yra q. g. oc siina. Vtlendzsker kaupmenn /th/æir sem [hingat sigla] med siinum retferdeleghom kaup/oe/yri bæde af /TH/ydersko lande oc adrum londum [hafa oft] oc idulegha kært firir oss oc varo raade at /th/æir finna her engi sliik inkaup sem at forno varo von. saker /th/ess at varningerenn flester aller sem her fæller j landeno er saman tekin um vetrinn oc brott flutter sva at /th/a er til litils at taka er kaupstæmfnan [skal vera] at /th/vi sem at forno hæfer verit. /th/at sama hafva oc jdulegha kært raadsmenn [husb/oe/ndr] oc adrer bearmenn at staderenn er sva fyllter allum vettrom her af utlendzskom monnom /th/æim sem sik [leggia] till pretvisis oc mangaraskaps sva at jnborner menn her fa æingin kaup firir /th/æim, oc valla mat [til *men e ser]. Ok af /th/vi at ver erom skylldughir allum monnom i vaaro riiki /th/vi sem gud hæfer oss ifirskipad [konong] oc frealse at g/oe/yma hværium i sinni steet efter /th/æirri græin sem logbook [152 aar1331] vaattar fornn sidvenia hæfer fyllgt oc varra forellra konunga i Noreghi skipanar bioda. /th/a vilium ver at aller menn viti at, med sam/th/ykt oc raade virduligs herra Eilifs erkibiskups vaars hins kærasta vinar, herra Salomons biskups i Oslo. herra Ellings Vidkunersonar drotseta vaars oc allz annars rikisens raads er her var saman komet nu at sinni, hafum ver /th/a skipan agort æfter fyrsaghdra manna bæde inlendzskra oc utlendzskra b/oe/nastad oc skipan vaarra forellra konunga i Noreghi, æinkanligha Hakonar konungs agætrar aminningar modorfadur vars hins kærazsta, /th/o at /th/ar hafve litit af verit halldet um riidir, at aller utlendzskir kaupmenn /th/æir sem hingat koma, af hværiu lande sem /th/æt er med siinum reetferdeleghom kaup/oe/yri oc med nytum lutum fara fram se gudi val komner oss oc allum varom monnom oc sæli sitt oc kaupi æfter fornre sidveniu med goodo varo orlofve /th/eghar /th/æir hafva atloghu tækit uppskipat oc adra lydskylldu /th/a gort sem forn sidvenia oc konunganna skipan forælldra vaarra skylldar /th/a till med /th/æim hætte at /th/æir sem her koma um krosmesso um vaaret dvælizst her sva lenge sem /th/æim liikar allt till krosmesso um haustet. En fra krosmesso um haustit oc allt till krosmesso um varet firirbiodom ver allum utlendzskom monnom /th/æim sem æi ero her kvangader oc norr/oe/nar konor æighu her at sætiazst æder huus at læighia æder nokors konar kaupskap her at driifva allt till krosmesso um varet, nema hvær sem /th/at gerir /th/a viti at allt /th/æt gooz sem hann sæler æder kauper fra krosmesso um haustet oc till krosmesso um varet /th/a skal uptakt vera oss till handa oc so værdet /th/æt sem firir lykzst. En hvær huusbonde sem /th/æim bygger siin huus i fyrsagdum tima skal luka oss atta ærtoghar oc /th/rettan merker firir hvært huus oc alla huusa læighuna sem hann bygdi firir uttan /th/æt sem /th/æir utlendzskir kaupmenn sem saker æinna hværra sinna illfælla /th/urfi sitt f/oe/dloland at ryma. /th/æir vilium ver at her meghe sitia hvart sem /th/æir hafva med ser konor æder born, med /th/eirri skipan oc nadom sem ver gerom a vider /th/æim /th/an tima ver faam undir standa hvær naudsyn /th/æim dro till heghat at ryma. En ef nokorer kaupmenn koma her med sinum varningi sidan krosmesso um haustet /th/a se /th/æir gudi vælkomner oc oss oc dvælizst her i godom fridi oc naadom so lenge at /th/æir meghe væl væria sinum varnenge oc /th/æim se væl brot f/oe/rt æfter /th/vi sem syslumannom fehyrdarom oc raadmonnom /th/ikkir skynsamlikt vera. /TH/æt firirbiodom ver oc allum utlendzskum monnom at kaupa mallt korn sm/oe/r æder annan norr/oe/nan varneng uttan vadmel er /th/æim verder loket i skulldir /th/ær sem /th/æir kunnu æi annat at fa till at manga æder at sælia /th/æt her ut after. J samu græin, er oc firirbodet at [153 aar1331] nokor utlendzsker mader sa sem her siter i b/oe/nom kaupi nokorn /th/an varning sem af adrum landum k/oe/mer till /th/ess at /th/æir sæli hann adra læid æder mange hann her ut after uttan [glismang oc kram. /th/at] fare æfter /th/vi sem logbook vattar. /TH/æt firirbiodom ver oc at nokorer utlændzskir men kaupi naut saudi hons æder annan viderliikan liifs viderlifnad i heradum. Sva firirbiodum ver oc at inlendzsker ne utlendzsker kaupi naut saudi æder h/oe/ns æder adra viderliika luti i nokorom stad [nema] a torghe i b/oe/nom. En hver sem kaupir /th/a se /th/æt upt/oe/kt er i kaup /th/æirra kom oc so verdit er firir var skilt oc giællde siina halfva mork hvar /th/æirra er sælldi oc k/oe/ypti hvart sem gera inlendzsker æder utlendzsker. Laxa æder adra blauta fiska skulu /th/æir kaupa firir . . . . . a bryggium oc a torghe undir slikri sækt sem vattar i brefve virdulighs herra [Eriks konungs frennda vars hins kærasta. en /th/o at bref vars hins kærasta modorfadur Hakonar konungs godrar aminningar vatte sua at utlenndsker menn skulu skipa ollum sinum varningi up i /th/ann gard sem /th/eir liggia fyri. /th/a viliom ver /th/a linan ok gera vidr /th/eim at /th/eir skipi sino godtze up ok sua mykit huariom stad sem /th/eim /th/yckir. huart sem /th/eir leggia ollu eda sumu eftir /th/ui sem vatta rettarb/oe/tr /th/ær sem varer forældrar konungar i Norege hafa /th/eim adr gefuit. Ok fulkomelega biodom ver ollum monnum /th/essa vara skipan at halda vbrigdeliga. enn /th/o at bref vora forældra Noregs konunganna edr ok var kunnu finnast /th/au sem mote se /th/esso varo brefue edr nokrum /th/eim articulis sem her ero vti. /th/a kallom ver /th/eim aftr ok allungiss vnyt gerom med /th/esso varo brefue. Ok til sanns vitnisburdar her vm at raad vaart hafue sua sam/th/yckt med oss /th/a settu med varo innsigli herra Erlingr Vidkunnarson drotsete var i Noregi sit] insighli firir /th/etta bref er gort var i Biorghvin [Lafrants vaku aptan] a tolfta are riikis vaars. [Herra Pall Bardarson canceler var inciglade. Pall klerkr ritade].
Tre Mænd bevidne, at Eyvind Paalssön arvede 4 Markebol og 6 Öresbol i Ringstad i Thrykstad efter sine Forældre.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levning af 2det Segl vedhænger; 1ste og 3die mangle.
Ollom monnom /th/hæm som /th/hæta bræf sæa æder høyra sændæ Syurder /TH/orghir son och /TH/orær Andres son och Reidar /TH/orræ son [154 aar1332] med q. g. och sina. worwm merr a Ringstadhæ a allar hælghonna afton a fiorttandhæ aræ rikis ockars værdvga herra herra Magnus med gvs nad Norges konvngh villiom midh æder kvnnvkt ghæra midh vorvm j hiaa a Ringstadhe och Æwinder Pollson ærfdhæ fiora marka boll j Ringhstade og sæx avra boll bædhæ æfther fadyr sinom och modher och var fyrirnemda Ringstadhe /th/veggja br/oe/dra bythe adhe benemdæ Poll feck odals lavsna af for de brodher sinom ombudæ med fvllw odalle och arva med ollom /th/hæym lvttom och lvnnændom som dhær /th/hill ligghær och lighit hævir j fraa fondæ och nyo vttann ghars och jnnon som och akiærrælavst fyrir hvariom mannæ med fvllw odalle och ligghæ fyrir bænæmda Ringstadh j /TH/rykstad sokn med ollom /th/hæjm /th/iodhvægom som dhær /th/hill ghars ligith hever /th/jll rætta ænda mærkiæ, at sa ær som fyrir skrivad stændhæ hangiom midh ocka jncighle fyrir ocka bref giorth var dagh och aar som fyrir sæier.
Pave Johannes XXII stadfæster det Nidarosiske Kapitels Valg, hvorved Diakonen Paal Baardssön er udseet til Erkebiskop Eilifs Eftermand, og anbefaler ham til Kong Magnus samt Kapitelet, Geistligheden, Folket og Lydbiskopperne i hans Provins.
Efter Orig. Reg. i d. pav., Reg. comm. Johan. XXII. an. XVIII. p. 2. (provisiones prelatorium) ep. 14.
a. Johannes episc. s. s. d. dilecto filio Paulo Bardonis, electo Nidrosiensi, salutem et ap. ben. Ad vniuersalis ecclesie regimen diuina dispositione uocati, circa statum cuiuslibet aciem solicite cogitationis extendimus pastoralis partes officij vigilancius adhibentes, ut ecclesie singule pastoribus gubernentur ydoneis, et rectoribus prouidis comittantur. Quodque ecclesie ipse illorum circumspectione prouida. et prouidentia circumspecta operante illo qui pastorum pastor, et rector agnoscitur, spiritualium et temporalium susipiant incrementa. Dudum siquidem ecclesia Nidrosiensi per obitum bone memorie Elawi archiepiscopi Nidrosiensis, qui in partibus illis diem clausit extremum pastoris solatio destituta. dilecti filij, capitulum ipsius ecclesie, uocatis omnibus qui debuerunt, uoluerunt, et potuerunt, comode interesse, die ad eligendum prefixa ut moris est, conuenientes in vnum, ac spiritus sancti gratia inuocata, deliberantes in ipsius electionis negocio per uiam procedere compromissi, in tres de dictis capitulo fidedignos videlicet dilectos filios [155 aar1333] Paulum Pauli. Swenum Erici, et Haquinum Augustini, canonicos eiusdem ecclesie vnanimiter et concorditer sub ea forma compromittere curauerunt, vt ipsi uota sua primo, et deinde omnium, et singulorum de dictis capitulo secreto, et sigillatim inquirerent, et illum quem dicti compromissarij inuenirent a maiori, et saniori parte dictorum capituli nominatum possent eligere in Nidrosiensem archiepiscopum. Promittentes prefati capitulum illum in eorum, et ipsius ecclesie archiepiscopum et pastorem recipere, et habere quem dicti compromissarij taliter ducerent eligendum. Jidem uero compromissarij huiusmodi potestate recepta. Secedentes in partem, ac primo sua, et postmodum omnium de dictis capitulo uota secreto, et sigillatim, inquirentes, et eis fideliter in scriptis redactis repererunt omnes de eisdem capitulo in te direxisse unanimiter et concorditer uota sua, propter que prefatus Swenus ex potestate sibi a collegis predictis tradita de mandato collegarum ipsorum vice sua et collegarum, ac capituli predictorum ibidem presencium nomine te canonicum ipsius ecclesie vtriusque iuris professorem in dicaconatus ordine constitutum in archiepiscopum Nidrosiensem elegit, ac electionem huiusmodi prefati capitulum concorditer acceptarunt eamque postmodum clero, et populo solenniter publicarunt. Deinde tu electioni huiusmodi de te facte, illius tibi presentato decreto, ad instanciam capituli predictorum consenciens ad sedem apostolicam personaliter accessisti. Et demum tam tu per te ipsum quam prefati capitulum per eorum certos procuratores et nuncios ydoneos, ad nos propter hoc specialiter destinatos presentantes nobis huiusmodi electionis decretum, a nobis cum instancia petijstis, ut electionem huiusmodi confirmare de benignitate sedis apostolice dignaremur, jn premissis omnibus statutis a a iure temporibus conseruatis. Nos itaque electionem ipsam tueque persone merita, per venerabilem fratrem Petrum (episcopum) Penestrinum, et dilectos filios nostros Jacobus tituli sancte Prisce, presbiterum, et Johannem sancti Angeli diaconum cardinales, examinari fecimus diligenter, et facta nobis ab eisdem episcopo, et cardinalibus super hoc relatione plenaria et fideli, quia predictam electionem inuenimus de te viro, uite laudabilis ac morum honestate decoro, litterarum sciencia predito in spiritualibus prouido, et in temporalibus circumspecto, et alijs multiplicibus virtutum meritis insignito, canonice celebratam, eam de fratrum nostrorum consilio auctoritate apostolica confirmamus, teque prefate Nidrosiensi ecclesie preficimus in archiepiscopum, et pastorem, curam et administrationem ipsus tibi tam in spiritualibus quam in temporalibus plenarie committendo, firma spe fiduciaque tenentes quod eadem ecclesia per tue circumspectionis industriam prospere dirigetur, [156 aar1333] et salutaria dante domino suscipiet incrementa. Quocirca discretioni tue per apostolica scripta mandamus, quatinus onus regiminis eiusdem ecclesie Nidrosiensis tibi impositum deuote suscipiens, curam, et administrationem ipsius sic diligenter fideliter et prudenter gerere, ac exercere studeas, gregem dominicum, in illa tibi commissum doctrina uerbi et operis informando, quod ipsa Nidrosiensis ecclesia gubernatori prouido et fructuoso administratori gaudeat se commissam. ac bone fame tue odor, ex laudabilibus tuis actibus latius diffundatur. Tuque preter eterne retributionis premium, uestre ac sedis eiusdem benedictionis, et gracie exinde merearis percipere incrementum. Datum Auinione .vj. kalendas Decembris, pont. n. anno xviij. b. [ In eund. modum] dilectis filijs capitulo ecclesie Nidrosiensis, sal. et ap. ben. Ad vniuersalis ecclesie, [ etc. ut in proxima superiori, usque] suscipiet incrementa. Quocirca discretioni uestre per apostolica scripta mandamus quatinus eundem electum tanquam patrem, et pastorem animarum uestrarum humiliter intendentes, ac exhibentes ei obedientam et reuerentiam debitam et deuotam, ipsius monita et mandata salubria curetis deuote suscipere, ac efficaciter adimplere. Alioquin sententiam quam idem electus rite tulerit in rebelles ratam habebimus et faciemus auctore domino usque ad satisfactionem condignam inuiolabiliter obseruari. Datum [ ut supra]. c. [ In eund. mod.] dilectis filijs clero ciuitatis et diocesis Nidrosiensum sal. [ etc. ut supra]. d. [ In e. m.] dilectis filijs populo ciuitatis, et diocesis Nidrosiensium sal. [ etc. ut supra usque] animarum uestrarum suscipientes deuote, ac debita honorificentia prosequentes ipsius monitis et mandatis salubribus intendatis. Jta quod ipse in uobis deuotionis filios, et vos in ipso per consequens patrem inuenisse beniuolum gaudeatis. Datum [ ut supra]. e. [ In e. m.] venerabilibus fratribus, vniuersis suffraganeis ecclesie Nidrosiensis sal. et ap. ben. Ad vniuersalis [ etc. usque] incrementa. Quocirca fraternitati uestre per apostolica scripta mandamus, quatinus eidem electo tanquam membra capiti obsequentes exhibeatis ei obedientiam et reuerentiam debitam, et deuotam, jta quod mutuo inter vos et illum gratia gratos sortiatur effectus. et nos deuotionem uestram possimus propter hoc in domino commendare. Datum [ ut supra]. f. [ In e. m.] carissimo filio Magno regi Norwegie jllustri sal. et ap. ben. Gracie diuine preconium et premium humane laudis acquiritur si per seculares principes prelatis presertim ecclesiarum cathedralium regimini presidentibus honor debitus impendatur. Dudum siquidem, [ etc. ut in sexta superiori, usque] suscipiet incrementa. [157 aar1333] Cum itaque fili carissime sit uirtutis opus dei ministros benigno fauore prosequi, et eos uerbis et operibus, pro regis eterni gloria uenerari. Serenitatem regiam rogamus, et hortamur attente, quatinus eundem electum, et prefatam ecclesiam Nidrosiensem, sue cure commissam, habens pro apostolice sedis et nostra reuerencia propensius commendatos, ipsos benigni fauoris auxilio prosequaris, ita quod idem electus, tue celsitudinis fultus auxilio, in commisso sibi cure pontificalis officio possit de propitio prosperari, ac tibi exinde a deo uite perennis premium et a nobis condigna proueniat actio gratiarum. Datum [ ut supra].
Pave Johannes XXII hjemsender Erkebiskop Paal af Nidaros, som har modtaget sin Indvielse af Biskop Hannibal af Tusculum, til sin Kirke.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. comm. Joh. XXII. an. XVIII. p. 2. ep. 886.
Johannes episcopus s. s. d. venerabili fratri Paulo archiepiscopo Nidrosiensi salutem et ap. ben. Pridem Nidrosiensi ecclesia solacio destituta pastoris, dilecti filii capitulum ipsius ecclesie, te in suum et eiusdem ecclesie archiepiscopum et pastorem concorditer elegerunt. Nos uero electionem huiusmodi canonicam reputantes, eam de fratrum nostrorum consilio auctoritate apostolica duximus confirmandam, teque prefate ecclesie prefecimus in archiepiscopum et pastorem, curam et admininistrationem ipsius tibi in spiritualibus et temporalibus plenarie committentes. Cum autem postmodum per venerabilem fratrem nostrum Anibaldum episcopum Tusculanum tibi fecimus munus consecrationis impendi, fraternitati tue per apostolica scripta mandamus, quatinus apostolice sedis beneplacito te conformans, ad predictam ecclesiam cum nostre benedictionis gratia te personaliter conferens, sic te in administracione ipsius diligenter et solicite gerere studeas, ut utilis administratoris industrie non immerito gaudeat se commissam, ac fame laudabilis tue odor ex tuis probabilibus actibus lacius diffundatur, et preter retribucionis eterne premium nostre beniuolencie gratiam et fauorem exinde uberius consequaris. Datum Auinione xiii. Kalendas Ianuarii pont. nost. anno decimo octauo.
Paulo archiepiscopo Nidrosiensi, mandatur, quod cum gratia apostolice benedictionis accedat ad ecclesiam suam.
Fire Mænd kundgjöre, at Halvard Skarde solgte Peter Ölnef 8 Örtugsbol i Hauge paa Nes paa Hedemarken.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 4de Segl mangler. [158 aar1334] 
[Allum monnum /th/æ]im sem /th/ettæ bref sia eda hæyræ sendæ Olauer Bardr[son Jon Paalsson] Aswaldr Haluuardrson Gudlæikr /TH/oresson q. g. [ok sina. mer g]erom ydr kunnikt at a thysdagen nestæ eptir La[franz messo da]g a .xv. are rikis Magnusær konox varom mer i h[ia ok hæ]yrdum a vti i sualunum firi skytnistouuone i Saxsægarde er /th/æir heldo hondom soman Petær olnef ok Haluuardr skarde væiti /th/a fyr nemdr Haluuardr vidr gang[u firi] os at han haf/edd/e sælt Petre .viii. /oe/rthogæboll iærdær i Haug[i a] Nese a Hæidmork frialst ok hæimolt firi huerium manne med allum lunnyndum vttæn garsz ok innæn ok firi tæikit fyrstæ penneng ok /oe/fstæ ok allæ /th/er i mællem ok till sansz vittnisbur/edd/e sættum mer wor incigli firi /th/ætta bref er gort var a fyrnemdom dæigi ok are sem adr seigir.
Haug y Skydt . . . . sogn.
Pave Benedikt XII tillader Biskop ( Eirik)af Stavanger at dispensere Jon Hallvardssön, Klæng Oddssön og Björn Audfinnssön fra Mangelen ved deres Födsel, saa at de, skjönt Prestesönner, kunne befordres til alle Slags geistlige Bestillinger, hvis intet andet er til Hinder derfor.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark , Reg. comm. Bened. XII. an. II. p. 2 (Disp. super def. natal. No. 449. 459. 473).
Benedictus episc. s. s. d. venerabili fratri . . episcopo Stawangrensi salutem et apostolicam benedictionem. Constitutus in presentia nostra dilectus filius Johannis Halwardi clericus tue diocesis nobis humiliter supplicauit ut cum eo super defectu natalium quem patitur de presbitero genitus et soluta quod huiusmodi non obstante defectu possit ad omnes ordines promoueri et beneficium ecclesiasticum obtinere etiam si curam habeat animarum dispensare misericorditer dignaremur. Cum itaque idem clericus quem per certos examinatores super hoc a nobis deputatos de literatura examinari fecimus diligenter inuentus sit in illa conuenienter idoneus ad ecclesiasticum beneficium obtinendum nos de uita et conuersatione ipsius clerici notitiam non habentes fraternitati tue de qua plenam in domino fiduciam obtinemus per apostolica scripta mandamus quatinus consideratis diligenter circumstantijs vniuersis que circa idoneitatem persone fuerint attendende si dictus clericus alias sit idoneus nec sit paterne incontinentie imitator set bone conuersationis et vite aliasque sibi merita suffragentur ad huiusmodi dispensationis gratiam obtinendam secum super premissis [159 aar1336] auctoritate nostra dispenses prout secundum deum et anime sue saluti uideris expedire. Datum Auinione idus Martij pontificatus nostri anno secundo.
[ In eundem modum] ven. fratri . . . episcopo Stawangrensi [ etc.] Constitutus in presentia nostra dil. fil. Clengo Oddonis clericus tue diocesis [ etc. ut supra].
[ In eund. mod. episcopo Stawangrensi [ etc.] Constitutus in presentia nostra dil. fil. Bero *Aufimi [ etc. ut supra].
Pave Benedikt XII bemyndiger Biskop ( Salomon) af Oslo til at bevilge Ægteskab mellem Kongens Junker Jon Assurssön og Ridderen Haakon Ogmundssön (Bolts) Datter Cecilia, Eirik Viljalmssöns Enke, uden Hinder af tidligere Overenskomst om hans Ægteskab med Haakons afdöde Datter Elin.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. comm. Bened. XII. an. II. p. 1. ep. 414.
Benedictus episc. s. s. d. venerabili fratri . . episcopo Asloensi salutem et apostol. benedict. Ex tenore petitionis carissimi in Christo filij nostri Magni regis Norwegie jllustris nobis oblate percepimus, quod olim eo ad graues in regno suo dissensiones sopiendas uolente matrimonium procurare inter dilectum filium Johannem Asceris domicellum suum tue diocesis, et condam Elenam natam dilecti filij Aquini Hamnondessen militis sui eiusdem diocesis, inter regem, militem et domicellum prefatos, eadem tamen Elena absente, hec uerba intercessisse noscuntur, siquidem dictus rex militi iam dicto dixerat, ego uolo quod detis mihi Elenam filiam uestram, et dictus * milex dixit ei sic, domine ego do eam uobis, et tunc idem rex prefato domicello sic dixit, ego uolo quod ipsam Elenam recipias in uxorem, et dictus domicellus respondit, ego eam libenter recipiam in uxorem, dictusque miles ad hoc prebuit ibidem assensum, postquam uero huiusmodi uerba peruenerunt ad notitiam Elene antedicte, ipsa grata illa habuit, ostendens quod matrimonium uellet cum domicello contrahere prelibato, que tamen Elena deinde morte preuenta, domicellum non uidit eundem, nec ad dictum matrimonium contrahendum neque ad aliud ulterius circa illud fuit quoquo modo processum. Cum autem predictus rex ad grauia scandala et guerrarum pericula euitanda cupiat inter ipsos militem et domicellum pacis federa et mutue dilectionis uinculum procurare, nobis humiliter supplicauit, ut iamdicto domicello, ac Cecilie relicte condam Heyrici de Guilhaumasson uidue prefate diocesis, ac eiusdem Elene germane, [160 aar1336] ut inter sese, non obstantibus superius declaratis, matrimonium contrahere possint, licentiam impertiri, et cum eis super hoc dispensare misericorditer dignaremur. Nos igitur summis desiderijs affectantes, inter cunctos christicolas semper et ubique uigere, florere, ac fructificare bonum pacis et concordie unionem, huiusmodi predicti regis deuotis supplicationibus inclinati, uolentes in hac parte de apostolica clementia prouidere, fraternitati tue per apostolica scripta committimus et mandamus quatinus si est ita, cum domicello et Cecilia prefatis, quod matrimonium adinuicem libere ac licite contrahere ualeant, premissis nequaquam obstantibus, auctoritate apostolica dispensare procures. prolem suscipiendam ex huiusmodi matrimonio contrahendo legitimam nuntiando. Datum apud Pontemsorgie Auinionensis diocesis .xvj. kal. Septembris pontificatus nostri anno secundo.
Pave Benedikt XII paalægger Erkebiskop ( Paal) af Nidaros og Biskop ( Eirik) af Stavanger at bringe Biskop Haakon af Bergen til at raade Bod paa den slette Tilstand, hvori hans Domkirkes Bygninger ved Forsömmelighed fra hans Side ere komne.
Findes paa et Pergamentsblad, brugt som Smudsblad foran i Reg. comm. Clem. VI. an. X. lib. IV. p. 1 i d. pav. Ark., bl. andre Breve fra Bened. XII.s 3die RegjeringsAar, Marts - Mai.
Benedictus episcopus s. s. d. venerabilibus fratribus . . archiepiscopo Nidrosiensi et . . episcopo Stauangrensi salutem et apostol. benedictionem. Graue nimis non immerito gerimus et molestum quam plurimum redditur uotis nostris cum ecclesiarum prelati presertim pontificali prediti dignitate debite modestie terminos non seruantes ecclesiarum edifitia quibus presunt ac domos et alia hospitia earundem deuenire permittat per eorum insolentias in ruinam aliaque bona ipsarum enormiter dilapidant et consumunt. Sane nuper ad audientiam apostolatus nostri fidedigna relatione peruenit quod venerabilis frater noster Haquinus episcopus Bergensis ecclesie sue Bergensis cui preesse dignoscitur curam negligens quin imo fame sue prodigus et salutis eandem ecclesiam ad talem statum deuenire permisit quod quasi toto eiusdem ecclesie tecto destructo tempore pluuioso populus pro audiendis diuinis officijs ad ecclesiam conueniens memoratam propter aquarum stillicidia per dictam ecclesiam stillantia nequit stare uel orare commode in eadem. Campanile etiam eiusdem ecclesie quod magnis sumptibus hactenus fuit constructum debito operimento nudatum adeo dicitur pluuiarum guttis [161 aar1337] et stillicidijs fore lesum quod nisi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [Datum Auinione . . . . . . . . . . pontificatus nostri anno tertio].
Biskop Haakon af Bergen, der af den pavelige Nuntius Mag. Petrus Gervasii er beskikket til General-Indsamler af de pavelige Indkomster i Norge, meddeler Biskop Jon af Skaalholt Kvittering for indbetalt Pavehjælp og Peterspenge for 8 Aar.
Eft. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E) S. 689-90.
In nomine domini amen. Noverint universi presens scriptum visuri vel audituri, quod nos Haquinus dei gracia episcopus Bergensis, collector generalis in regno Noruegie omnium ad cameram domini nostri summi pontificis spectancium, quocumque nomine censeantur, per venerabilem virum, magistrum Petrum Gervasii, canonicum Viuariensem, sedis apostolice nuncium, deputatus, tenore presencium recognoscimus, nos ex certa scientia levasse, recepisse et plenarie ac integraliter habuisse de discreto viro, domino Ronulpho, procuratore venerabilis in Christo patris ac domini, domini Johannis dei gracia episcopi Scaloholtensis, nomine subsidii: nec non et censu Petri de annis octo persoluto, summam pecunie infrascriptam: Jn primis videlicet nonaginta centenarios cum octo centenariis et septuaginta duabus ulnis de burello, quod Jslencha sive pakka vedmaall vulgariter appellatur, jtem tredecem centenarios cum quinquaginta duabus ulnis de burello quod vulgo hamfnarvaad nuncupatur, jtem quadraginta ulnas de burello quod bragdarvaad appellatur in vulgari, preter has autem summas nobis facta fuit plena fides, quod tres trecentenarii de burello, quod Jslencha dicitur, in mari putruerunt, de predictis igitur summa sive summis memoratum dominum Skaloholtensem episcopum, procuratorem suum, omnesque, quorum interest vel interesse poterit in futurum, nomine et auctoritate apostolica, qua fungimur in hac parte, absolvimus et quittamus ac quittum sive quittos et absolutos pronunciamus per hec scripta, de prelibatis summis ulterius non petendis eidem sive eisdem finem, remissionem et pactum facientes, salvo residuo quod remanet ad solvendum. Jn predictorum igitur omnium testimonium, sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Bergis anno domini m. o ccc. o xxx. o septimo, in festo sanctorum septem dormientium.
[162 aar1337] 
Kong Magnus tager Biskop Jon(HalldorssÖn) af Skaalholt tilligemed hans Kirke og Gods under kongelig Beskyttelse.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 421-22. (Trykt i Finni Johannæi Hist. eccles. Island. II. p. 94-95).
Magnus med gudes miskun Noregs Swia ok Gota kononger sender allum monnom /th/eim sem /th/etta bref sea eder h/oe/yra q. g. ok sina. Veer vilium at /th/er vitir at ver hofum tekit virduleghan herra ok andaleghan fadur herra Jon med gudes miskunn biscop i Skalahollte, kirkiu hans, ok gard, med jordum ok skoghum, mylnum, fiskivæidum, skip hans, ok alla hans swæina, ok villdarmenn, ok allan annan varnad hans. ok godz sem han a, æder æighande verder i lande ok lausum /oe/yri, i minna lut ok mæira, i guds valld, vaara værnd, ok konungleght traust, til allra reettra maala. fyrerbiodande fullkomlegha hwerium manne hværrar stettar eder tighundar sem hwer er nokorar rangleghar agongur at væita herra biscopi hans varnadi ok godz i nokorum lut afloglegha, nema hver sem aat /th/i værder kunner eder sanner vili sæta af oss, ræidi, refsinghom, ok hordum afvarkostum ok a ofvan swara oss fullu brefvabrote, ok herra biscopi fullrette efter loghum. En hinir aller sem til hans gera væl oc vinaattosamlegha skolu odlazst af oss aast ok vinaatto med sonnum godvilia. Biodom ver allum monnom æinkanlegha syslumonnom loghmonnom handgengnom monnom oc umbodsmonnom vaarom allum at gera til herra biscops væl oc vinsamlegha ok hans varnadar allz bæde um loghleghar skyllda hæimtingar hans ok adra luti /th/i ollu frammar at hann hefver /th/etta vaart værndar bref. ok later han sva /th/ess niotande værda sem /th/er vilir nokors goodvilia af oss niotande verda. /th/etta bref var gort i Oslo /th/orsdaghen neesta æftir Mariem/oe/sso a nitianda are rikiss vaarss. ok insigh(l)at oss sialfum hiaværandom. Paall Styrkarsson ritade.
Biskop Haakon sender Klerken Rafn ThoraldssÖn, som Biskop Jonaf Skaalholt sendte ham som Messedegn, tilbage som indviet Prest, roser hans OpfÖrsel og anbefaler ham til et geistligt Beneficium.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Barthol. IV (E) S. 690-91. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 97-99).
Virduleghom herra ok sinum andaleghom brodor herra Jone med guds miskunn biskupi i Skalaholte sendir Hakon med samre miskunn [163 aar1337] biskup i Biorghwin quediu gu/edd/s ok sina brodorlegha vinaatto med allre aaluoru. Ramfn /TH/oralldsson klerk ydarn sem /th/er sendor til vaar m/oe/sso diakn aat vigslu sendom ver aftr til ydar vijgdan prest med gu/edd/s vallde ok vaaro ambetti /th/i sem gud hefuer oss leet ouerdom. Nu af /th/i at hann hefuer so haft sik j vaarom garde vm /th/essar ridir sem æinum godom ok spokum dughande manne ber til j ollu sinu framferdi ok /th/er berit honom sialfuir vitnisburd vm j brefue ydru, /th/a bidium ver yder at /th/er later hann /th/es niotanda verda firir alla sina audmiuka /th/ionostu, oss teeda j /th/ui sem ver villdum hann kraft hafua, saker vaars b/oe/nastadar eitt huert beneficium /th/at honum gefuande sem yder /th/ykkir tilfellileght vera ok hans verdleikr krefuer.Tempore confectionis presentium nos sanum et incolumem vestre significamus caritati, quod de vobis corditer et affectuose scire desideramus et audire cum deus prestiterit tempus opportunum. Alia et plura vobis scribemus per dominum Ronulphum sed et iste noua hic emergentia vobis poterit oretenus explicare. Pro innumeris curialitatibus ac beneficiis nobis per vos prestitis merces vestra sit bonorum omnium retributor et nos faciat de aliquo grato vobis deservire. Perintime rogamus, quod et speramus examussim, ut nos vobis recommendatum peccatorem orationum vestrarum suffragiis fulciri velitis et iuvare. Statum vestrum et vestrorum conseruet altissimus nunc et in eternum. Amen.
Biskop Haakonaf Bergen besvarer et Brev fra Hr. Ulf SaxessÖn og giver ham Oplysninger og Raad angaaende hans indgangne Forpligtelser og hans forehavende Pilegrimsfærd.
Eft. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barthol. IV (E) S. 696-98. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 106-8).
Erlighom manne herra Ulf Saxasyni sen/edd/r Hakon etc. 1 Bref ydart kom til vaar j hueriu ver undirstodum ydra m/oe/de, huerri en ver villdim oc skildim gerna med kærleik vaarkynna æftir kunnastu /th/ar sem ver mættem nokoro hiallpræde vidrkoma so /th/o at heilagre kirkiu være erlight en y/edd/r oc ydri saalo /th/arfleght. beidduszt /th/er medal annara luta vaart opett bref vaattande a huern haatt /th/er hefdir suaret ok suoror /th/a er /th/er vaaror l/oe/ystir fyrir Hallvardz kirkiu durum. Minnir oss at /th/er suorir oc jattadir heilagrar kirkiu oc biscopsens doom at hallda j /th/i sem yder væri moghuleght /th/o at ydar eider uirdi eigi /th/a aat sinni so morghom ordom skyrder sem fyrsti articulus teer j /th/eirri rollo sem /th/eer oss sendor hyggium ver hann /th/o aat flesto logleghan vera med [164 aar1337] /th/ui at y/edd/r eighi fyrirbiodaszt logleghar sokner vttan ranghar agonghur a heilagrar kirkiu godz reett e/edd/r freilsi. En /th/o at fare so sem oft ver/edd/r osnottrum at oss snuizt til o/th/akka /th/at en ver /th/ykkiumszt til /th/akka gera /th/a bæ/edd/em ver y/edd/r gerna ok re/edd/im at j hei/edd/r med gud ydri saalo til gagns late y/edd/r ikki ofmykit /th/ykkia /th/at er /th/er meghir gera j b/oe/nahallde. gu/edd/s /th/ionostu fostum ofre e/edd/r adrum olmosoger/edd/om /th/ui at stundlegh ok lidande er m/oe/dan en eiliif vælgerande ambunan ok verdleiker, en um sættargerdir /th/ær sem getaszt j rollonne kunnum ver ei til aat leggia huarke /th/eirrar er herra erkibiscop skal hafua gort ne /th/eirrar er herra biscop j Hamre seghir sik naudighan gort hafua med /th/i at /th/ær e/edd/r /th/eirra huartveggia ero oss ollungis okunnighar, /th/ronght syniszt at y/edd/r mun verda iar/edd/r e/edd/r gripu at kaupa medan /th/er skulur y/edd/r til pilagrimsferdar til pafuagardz so skiotlegha bua ok /th/o /th/æim allum dome standa er a y/edd/r megho loglegha kæra. hefuer /th/o alldri pafvagar/edd/er verit ne verda mun miskunnarlaus /th/æim er til miskunnar vilia leita. er y/edd/r radalekt i slikum aatuikum bæ/edd/e vaars virdulegs herra konungsens herra erkibiscops ok allra annara y/edd/ra vina heilrædis ok hialprædes leita, ok vndirstanda sem fyrst hueria leid y/edd/r se gerande e/edd/r framfarande. gerna skulum ver herra biscopi skrifua ok bidia so frammallegha sem ver meghom vm /th/etta ydart ærende. veenter oss at hann muni /th/ess beter gera er hann seer y/edd/r viliughare sinu bode lyda i /th/i sem y/edd/r er moghuleght en giorla vitum ver at gud vil ikki omoghuleght bioda, ok /th/i sijdr skyldu mennennir /th/at vilia, dualdeszt ok fantren saker vaarrar fiolskyldu helszt vm siau dagha. bidium ver gerna at /th/er takir /th/at eighi fyrir illu huarke med oss ne med hann. G/oe/ymi y/edd/r gud nu ok jamfnan. Skrifuat j Biorghwin in vigilia Thome apostoli anno domini m. o ccc. o xxx. o septimo.
Biskop Haakon tilskriver Biskop Hallvard af Hammer angaaende hans Fordringer til Hr. Ulf SaxessÖn, hvilke han beder ham at moderere, da det vil falde denne vanskeligt at opfylde dem.
Eft. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barthol. IV (E) S. 698-99. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 108-9).
Vyrduleghom herra ok sinum andaleghom bro/edd/or herra Halvarde med gu/edd/s miskunn biscopi j Hamre sen/edd/r Hakon med samre miskunn biscop j Biorghwin q. g. ok bro/edd/orleghan kærleik med sanre vinaatto, herra Ulfuer Saxason rita/edd/e til vaar ok sendi oss med brefue [165 aar1337] sinu eina rollo halldande j articulis huat j hueriu en /th/er hafuer honom j sina skrift sett. syndiszt oss margt bæ/edd/e fodurlegha ok reetlegha /th/ar j bo/edd/et vera. Medal annarra luta funnum ver /th/at /th/ar j at honom baudszt ein sættargerd medal ydar ok hans gorfua um nokora so sættarger/edd/ adra at hallda en adra afterkalla ok aat engho hafua. kunnum ver /th/ar litit til at leggia. med /th/ui at /th/ær ero oss ollungis okunnighar. /th/ar funnum ver ok j tueimer articulis j hverium honom baudszt seerlæger pilagrimsfærd til pafuagardz en seer j laghe tolf marka bool kirkiunni /th/ar j Hamre at gefua med /th/i o/edd/ru er /th/ar fylghir. hyggium ver at /th/at verdi honom nokot so /th/ronght huarttveggia a einu aare at gera. meghi /th/er ok giorla muna at han suoor at standa heilagre kirkiu ok ydrum dome ok bodom eftir /th/ui sem honom moghuleght væri. /th/i bidium ver gerna at /th/essa articulos ok /th/a fleiri er y/edd/r /th/ykkir at linkendar /th/urfui mætte so tempraszt ok skyraszt sem /th/er seer at huarotveggia haulfwnni mætte hentaszt moghuleghaszt ok reettaszt vera. /th/an iamfnan fyrir aughum hafuande ok honum fylghiande de quo scriptum est. miseraciones eius super omnia opera eius. So veentom ver ok vitum at /th/er monur gera. later y/edd/r eighi mislika at ver m/oe//edd/om y/edd/r j /th/esso. G/oe/ymi y/edd/r gud nu oc jamfnan. Skrifuat j Biorghwin in vigilia Thome apostoli anno domini m. o ccc. o xxx. o septimo.
Pave Benedikt XII tillader Biskop (Eirik) af Stavanger at fritage Thore JonssÖn for Mangelen ved hans FÖdsel, saa at han kan befordres til geistlige Embeder uden dog at have Adgang til at erholde noget Beneficium ved Kathedralkirken.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. comm. Bened. XII. an. IV. p. 1. ep. 219.
Benedictus episcopus s. s. d. venerabili fratri . . episcopo Stawangrensi sal. et ap. ben. Constitutus in presentia nostra dilectus filius Thorias Johannis clericus tue diocesis [ etc. ut supra usque ex- pedire med fÖlgende Afvigelser: Cum igitur idem- secundum deum anime sue]. Nostre tamen intentionis existit, quod dictus clericus uigore dispensationis huiusmodi benefitium in cathedrali ecclesia nequeat obtinere. Datum Auinione .xiij. kal. Maij. pontificatus nostri anno quarto.
[166 aar1338] 
Erkebiskop Paal paalægger Biskop Haakon af Bergen at fremmöde til et Provincial-Concilium i Nidaros 10 August 1338 og at befale sit Kapitel at lade möde ved Fuldmægtige.
Indtaget i No. 151 nedenfor (Apogr. Arn. Magn. og Barth. IV (E) S. 418-20).
Biskop Haakon tilskriver Hr. Erling Vidkunnssön et venskabeligt Brev, hvori han meddeler forskjellige Nyheder om Hr. Ivar (Ogmundssöns) Ankomst til Bergen, Kongens, Dronningens og Hr. Ulf Saxesöns Ankomst til Baahus, Tilstanden i Sverige, Conciliet i Nidaros m. m.
Eft. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barthol. IV (E) S. 702-3. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 117-18). [167 aar1338] 
Ad dominum Erlingum Vi/edd/kunni.
[ Salutacio ut prius ] Gud /th/akke ydr firir fagert bref ok kærleght er ver fenghom af y/edd/r neest. undirsto/edd/om ver j /th/i ydra hingatkomo er ver bidium gud at hann geri bæde hæilbrigda ok skiota eftir /th/i sem hann væitt y/edd/r hentazst vera ok haglegazst. kom herra Juar til Biorghvinar Hallvardz voku æftan. sagde hann oss hworsu lengi ok med mikilli gledi hann med y/edd/r var. teet var oss bref herra biscops j Hamre j hweriu er hann sagde til sannenda at vaar virduleger herra konungrenn kom til Baagha huss paaska dagh en drotninghen fiorda dagh paaska aat ytra a skipi. gatt hann ok at herra Ulfuer Saxason reid /th/eghar til hans. Miok sem herra biscop sagde j sinu brefe sten/edd/r illa j Swiariki ok en værr j Skane. Herra erkibiscop hefuir kallat oss til conscilium med odrum biscopum er vera skal i Nidarosi aat Lafranz voku, neest er k/oe/mer, veenter oss med gu/edd/s vilia ok miskun at vaar nokor so m/oe/de sem ver hofuum haft skuli oss skiot til bata snuazst, sem ver /th/okkum gu/edd/i ok hans signada modor. Onnur ti/edd/ende slijk sem her ero kan swæinnen y/edd/r at seghia ok truum veer at sira Bryniolfuer ok Remun/edd/r gere aat siin luta. Hæilsom ver gerna fru Elini ok ærlighum iumfrum allum ydrum d/oe/ttrom, ok varnade. G/oe/ymi y/edd/r gud ok alla ydra vini. scriptum Bergis jn festo Haluardi martyris anno domini m. o ccc. o xxx. o viij. o
Biskop Haakon meddeler sit Kapitel Erkebiskoppens Indkaldelse til ProvincialConciliet og paalægger det at opfylde hans Befaling.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barthol. IV (E) S. 418 og 420.
Haquinus dei gracia episcopus Bergensis, capitulo et canonicis suis, honorabilibus viris, sibi in Christo karissimis, salutem in filio virginis gloriose. Noveritis nos recepisse Bergis in consistorio curie nostre sub anno domini m. o ccc. o xxx. o viij. o in profesto beati Haluardi martyris, hoc est pridie idus Maji, quasdam literas reverendi in Christo patris ac domini nostri, domini Pauli dei gracia archiepiscopi Nidrosiensis, tenorem qui immediate sequitur continentes: [ Nu fölger No. 149 ovenfor ]. Nos igitur mandatum domini nostri archiepiscopi reverenter per omnia et in omnibus prosequi cupientes, ut tenemur, vos, et vestrum singulos, requirimus et monemus, et citamus, vobis nihilominus [168 aar1338] in virtute sancte obediencie demandantes, quatinus per syndichum vestrum, seu procuratores ad hoc speciale mandatum habentes, in prelibato concilio, loco, die sive termino nobis prefixis in ipso mandato, studeatis comparere: prout penas contra ipsos, qui ad provincialia concilia vocati non veniunt, a canone promulgatas, volueritis evitare. in signum autem presencium literarum per vos receptarum, nobis vestras patentes literas, tenorem presencium continentes, remittatis. Jn cujus rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Bergis, in festo sancti Dunstani episcopi et confessoris. Anno et loco supradictis.
Biskop Haakon bekjendtgjör for alle Erkebiskoppens Indkaldelse til Provincial-Conciliet.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barthol. IV (E) S. 420-21.
Universis Christi fidelibus, presens scriptum cernentibus, Haquinus sola dei permissione episcopus Bergensis, salutem in filio virginis gloriose. Noveritis nos recepisse Bergis in consistorio curie nostre sub anno domini m. o ccc. o xxx. o viij. o in profesto beati Haluardi martyris, hoc est pridie Jdus Maji, quasdam literas reverendi in Christo patris ac domini, domini Pauli dei gracia archiepiscopi Nidrosiensis, tenorem qui immediate sequitur continentes: Paulus dei paciencia [ etc. totum ut prius .] Nos igitur episcopus memoratus, mandatum ipsius domini nostri archiepiscopi reverenter per omnia et in omnibus prosequi cupientes, ut tenemur, in signum hujus mandati sui, per nos recepti, ac pro modulo nostre parvitatis exequti, presentes literas sigillo nostro fecimus consignari. Datum Bergis nono kal. Junii anno et loco supradictis.
Biskop Haakon melder Erkebiskoppen, at han paa Grund af sin Sygdom sandsynligvis vil være forhindret fra at indfinde sig til Conciliet, hvorhen han i saa Fald vil sende duelige Fuldmægtige, og anmoder om Overbærenhed mod sig og sin Kirke.
Eft. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E) S. 701-2. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 119-20). [169 aar1338] 
[ Salutacio ut prius ]. /Th/er monur sem oss veenter nokot so vndirsta/edd/et hafwa vm varn vanmaat ok krankleik sem ver nokora rijd hof/edd/um /th/o at hann snuizst oss nu til bata sem ver gudi /th/okkum. /th/ykkir oss /th/o so sem ord er fornkwedit at skridi af /th/at er liopp a. /th/i bædem ver ydarn nadoleghan herradom gernsamlegha af hiarta at /th/er vmbærer oss af conscilio aat /th/esso sinni so at ver sendim /th/o til ydar procuratores ikki at sijdir plenum et speciale mandatum habentes ex parte nostra, /th/i at nokot so vær/edd/r seint a haustinu. en /th/o vitum ver en æighi hworssu vaar hager vil ganga. kennizst oss driugleght, skulum ver til /th/ess vmbo/edd/s /th/a til velia sem likazsta hofwm ver ok ydr meghi bezst lika. veenter oss ok fulkomlegha tr/oe/ystum ver at /th/er monur væl gera oss varnkynnande ok heilagre Biorgwinar kirkiu er margs krefuer aat sua bunu. sem y/edd/r er æighi vkunnight. sendom ver y/edd/r eftir ydru bode patentes literas nostras tenorem literarum vestrarum continentes. tidendalaust var her vm flesta luti vttan slijkt sem /th/eir sira Anfinner ok sira Sighur/edd/r pater kunnu at seghia y/edd/r, gerna skulum ver y/edd/r kunnight gera /th/eghar ver faam nokot merkileght vndirstanda. y/edd/r ok ydarn heidr heilaghre kirkiu til styrks ok verndar g/oe/ymi sialfuer gud nu ok iamfnan. Scriptum Bergis in festo beati Urbani pape et martyris anno domini m. o ccc. o xxx. o viij o.
Biskop Haakon takker Biskop Salomon af Oslo for hans Tilbud om at reise sammen med ham til Conciliet, men underretter ham om, at han paa Grund af Sygdom sandsynligvis maa blive hjemme.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barthol. IV (E) S. 705-6. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 111-12).
Ad dominum Salamonem episcopum Osloensem.
Vyrduleghom herra ok andaleghom br/oe//edd/r sinum, herra Salamone med guds miskun biskupi j Oslo sen/edd/r Hakon med samre miskun biskup i Biorguin q. g. ok brodorleghan kærleika. Gud /th/akke y/edd/r firir fodurleght ok kærleght bref er /th/eer sen/edd/or oss neest. Budu /th/er oss vinsamlegha med myklum gooduilia samflot med y/edd/er at hallda j nor/edd/rferd /th/essare sem /th/er ok ver erom kalla/edd/r til consilium. Skyldom ver ok aattom /th/ess af y/edd/r /th/aksamlegha bæizst hafua ok en bidium ok bæidumzst. ok so skulum ver oss tilbua eftir mætte ef gud vil [170 aar1338] oss lofua til /th/essarar ferdar f/oe/ra værda. Seghium ver y/edd/r /th/o at ver hofuum skrifuat til vaars vyrdulegs herra erkibiskupsens hæiml/oe/yfui bæidandezst, so at ver sendim /th/o firir oss procuratores cum pleno et speciali mandato. Dross til /th/ess ok en nokot so dregr vanmætte ok krankleiki, sem gud man vmbetra /th/eghar honom lijkar ok mykit betrat hefuer sem blæzsat se hans namfn. Skulum ver sem fyrst y/edd/r kunnight gera, hwilijk æ/edd/r hwær andswor ver vm /th/etta vaart ærende faam. Af hiarta /th/okkum ver ok y/edd/r gerna /th/at bod er /th/er budur oss vm br/oe/de vaara. skulu /th/æir /th/at ok annat æfter ydrum vilia ok raade gera, en bæde ver ok /th/eir vilium ok skulum /th/at gera, sem y/edd/r meghi /th/ekkileght væra. Tidendalaust er her flest allt aat sua bunu. G/oe/ymi etc. Skrifuat j Biorguin in festo sancti Antonii abbatis , anno domini m. o ccc. o xxx. viij o.
Biskop Haakon tilskriver Biskop Jon af Skaalholt et venskabeligt Brev, oversender ham Gaver, et kongeligt Beskjærmelsesbrev samt Hilsener og Efterretninger fra Broder Peter Abo og gjör endelig Forespörgsel om Maleren Thorarens Absolution.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 703-5. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 121-23 og Finni Johannæi Hist. eccles. Island. II p. 90-92).
Ad Johannem episcopum Scaloholtensem.
[S alutatio ut prius ]. Ydrum kærleika gerom ver kunnight at nokot so vanmætte oc krankleika hofum ver haft fra oskodens deghi ok hingat til snyzst /th/at nu /th/o fast til bata sem ver gudi /th/okkum ok /th/i vurdum ver seinazst varir um bunad /th/eirra godra manna sem nu fara til Jslandz aat /th/esso sinni enda maatte her hwarke vin fa ne adra luti er vinum sinum være sendande kom alldri af Flaandr ne Englande so mykit at æitt kær af raudu hwitu ne s/oe/to vini vttan sliikt sem kom af /Th/ydesko lande vinum de Reno. ok /th/o /th//oe/yghi gott. sendom ver ydr bidiande at /th/er æi fyrirsmaar ein hæidneskan væf skinande, oc æin budk med gingibraad, er /th/etta æi vttan hin minzsta ok fat/oe/kazst(a) aminningh til /th/ess godvilia er ver værem ydri g/oe/dsko skyldugir, skulum ver umb/oe/ta med /th/æim skipum er siidare fara ef gud vill at nokot meghi til manna koma af Flaandr edr Englande, sendom ver ydr ok æitt varnadarbref konungs vaars undir /th/viliikri forma sem /th/er megir sealfvir sea. que si vobis videatur in articulo vel articulis defectiva, nobis super hoc plene rescribatis, et novam vobis temptabimus procu [171 aar1338] rare de qua fiduciam gerimus optinenda. Tidende ero her enghin vttan at broder Peter Abo hæilsar ydr i hwæriu brefve sem han oss ritar, inter cetera pro nobis retulit quod dominus papa Bononienses excommunicaverat publice in consistorio suo pro eo quod legatum ibi volentem intrare irreverenter et violenter expulerunt et ecclesiam cathedralem una cum castro quod noviter edificaverat funditus destruxerunt bona usurparunt spoliis saturati, sed nunquam absolventur nisi satisfactione condigna precedente. /Th/orare(n) er nokot so kan penta ok skrifva er med oss seghiande sik afl/oe/ystan af ydr væra fyrir /th/a violenciam er hann hefver gortt presti ydrum nokorom, en ef æi er sem hann segir. /th/a bidium ver quod committatis nobis vices vestras ipsum absolvendi quod secure si placet potestis virtute privilegii Sabinensis, si tamen nullum ei membrum mutilaverit, bad hann oss ok ydr bidia at /th/eer hylpir honom so at hann mætte siit godz fa af herra Æiriki, ok /th/æim odrum er /th/ess ero handhafve. g/oe/ymi etc. Skrifvat i Biorgwin in festo Basilii episcopi et confessoris anno domini millesimo ccc. oxxx. o viij o.
Biskop Haakon paalægger Sira Aslak, Hovedprest paa Selje, at indstævne Abbed Jon af Selje og Broder Erlend Josteinssön sammesteds til at möde for Biskoppen i Bergen og svare til de Klager, der föres over dem.
Eft. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barthol. IV (E) S. 417-18.
Hakon med guds miskun biscop i Biorgvin sendir sira Aaslake hofudpreste j Seliu q. g. oc sinum bodordum stadfastlegha at lyda. Af /th/i at bro/edd/r Erlen/edd/r Josteinson hefuir teet oss nokor so nymæri agongu oc vloghlegha aleitni er honom /th/ykkir herra Jon abote j Seliu seer væit hafua hins oc annars at herra abote hefuir skrifuat oss j brefe sinu margar akæror oc articulos sem honom /th/ykkir afaat vera oc umbota /th/urfua /th/a syndizst oss med br/oe/dra vaarra raade æighi annat raadleght vera, en hwaratweggia haulfuna til vaar lata koma, oc /th/eirra maalæfni h/oe/yra oc efter loghum ni/edd/r setia. med gu/edd/s forsio. /th/i bio/edd/om ver /th/eer oc hæilaghrar kirkiu lydni, oc ef frammare kan med at /th/urfua undir m/oe/sso songs pinu ef /th/u dirfuizst varom bodom at gl/oe/yma, at innan /th/æirra twæggia dagha sem /th/u hefuir h/oe/yrt /th/ennan vaarn bodskap farir /th/u klaustersens j Seliu oc lesir firir herra Jone abota j Seliu /th/ennan vaarn bodskap oc stemfnir honom æin tima oc annan tima oc /th/ri/edd/ia tima med alyktarstemfno til vaar til Biorgwinar so at [172 aar1338] innan halfs manadar neesta fra /th/æim deghi se hann framkomen j biscopsgard soknardaghen neestan oc syghnan swarande /th/a firir oss j biscopsgarde eftir prijm j vaaro consistorio /th/æim er a/edd/r nemfnizst oc a han vil kært hafua. namfnlegha /th/æim er vm godz e/edd/r vang/oe/ymslugodz klaustersens vilia e/edd/r megha med loghum tala. Nu vilium ver oc bio/edd/om at /th/u setir /th/ijt jnsighli til annars caudam /th/essa vaars brefs til teikns oc vi/edd/rgongu /th/essa vaars bodskaps tekins oc gords oc æighi at sijdr skrifua oss after hweria leid /th/u hefuir framfaret oc hwær vitni /th/u hefuir hia haft /th/esso male oc oss so after send. skal oc herra abote til sanz vita at ef hann firir smaar e/edd/r gl/oe/ymir /th/etta vaart bod. at ver skulum so mote honom framfara oc loghum hæilaghrar kirkiu oc hennar hirtingh at dælla. at hann skal kenna sik litit gagn hafua af sinni frauist /th/riotsko edr olydni.
Biskop Haakon tilskriver Chorsbroderen Arne (Einarssön) og meddeler ham, at Sygdom forhindrer ham fra at komme til Conciliet, hvorfor han sender Chorsbrödrene Haavard Jonssön og Halldor Jonssön som sine Fuldmægtige og anbefaler dem til Hr. Arne.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barthol. IV (E) S. 706. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 125-26). - (Se Dipl. Norv. IV. No. 235).
Ad dominum Arnonem canonicum Nidrosiensem et Bergensem.
[S alutacio ut prius ]. Gud /th/akke y/edd/r firir vinsamleght ok kerleght bref er ver fenghom neest af y/edd/r sem ver hofum iamfnan fenghit ok en med gu/edd/s vilia skulum ver fa, seghiom ver y/edd/r nu at æfterlæifuar nokorar so vaars kranklæika er ver hofdum gæra so vid oss att ollungis er oss vmoghuleght aat /th/esso sinni til consilium at koma. skal /th/at /th/o med gu/edd/s vilia skiott ikki hindra. Sendom ver br/oe//edd/r vaara sira Hauard Jonsson ok sira Halldor Jonsson so sem j fullu vmbode vaaro ok vaars capituli til /th/essa consilium oss til afsakanar. /Th/ui bidium ver y/edd/r sem ver hofum ifuadarlaust traust a at /th/eer stydir /th/æim ok styrkir med ydare hiolp ok hæilum raadom ok o/edd/rum bæina æ/edd/r græida er /th/æir kunnu skynsamlegha med at /th/urfwa. Bio/edd/r til vaar sem ydars vinar /th/at y/edd/r væl lijkar. Skrifwat i Biorgwin in festo Pantaleonis anno domini m. occc. oxxx. oviij o.
Abbed ( Hallvard) af Halsnö aflægger ved sin Indvielse Lydighedsed til den Bergenske Kirke og Biskop.
Eft. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barthol. IV (E) S. 432. (Se Dipl. Norv. I. No. 252). [173 aar1338] 
Juramentum abbatis in Halsn/oe/y.
Ego N. ordinandus abbas monasterii talis, promitto deo et sanctis ejus, quod ab hac hora in antea fidelis et obediens ero sancte Bergensi ecclesie, et domino meo, Haquino dei gracia episcopo Bergensi, ejusque successoribus canonice substituendis. Non ero in facto vel consilio, ut detrimentum rerum vel honoris patiatur: predia monasterii mei sive bona non alienabo, preter domini mei Bergensis episcopi consilium et consensum: prebendariam seu prebendarias, que vulgo proventumenn dicuntur, non colligam, absque ejus licencia, petita et obtenta: promitto eciam stabilitatem et regularem observanciam secundum regulam sancti [Augustini] sic me deus adjuvet et hec sancta.
Pave Benedikt XII bemyndiger Kong Magnus´s og Dronning Blankas Skriftefader til at meddele dem fuld Syndsforladelse paa deres Yderste.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. com. Bened. XII. an. IV. p. 2. app.
a. Benedictus episc. s. s. d. carissimo in Christo filio Magno Suetie, Gothorum et Norwegie regi jllustri sal. et ap. ben. Prouenit [ etc. usque ] contritus et ore confessus fueris, quotiens te in mortis articulo esse contigerit, plenam remissionem [ etc. usque ] Datum Auinione .ij. kal. Septembris pont. n. anno iv. b. Benedictus episc. s. s. d. carissime in Christo filie Blantze Suetie Gothorum et Norwegie regine jllustri sal. et ap. ben. Prouenit [ etc. usque ] contrita et ore confessa fueris, quotiens te in mortis articulo esse contigerit, plenam remissionem [ etc. usque ] Datum [ ut supra].
Biskop Haakon takker Erkebiskop Paal, fordi han har fritaget ham for at möde til Conciliet, hvis Afholdelse han nu desuden erfarer, er bleven hindret ved infaldne Omstændigheder.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 708, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 126-27).
Ad dominum Paulum archiepiscopum Nidrosiensem.
Bref ydart kom til vaar neest j hwæriu ver undirstodom at /th/er wrdur æighi sakir ymisra tilfella er hæll/edd/r mæghi motefelli kalla [174 aar1338] lidugir consilium at hallda eftir /th/ui sem /th/eer hofdur a/edd/r ætslat. Bidium ver allzualldanda gud at hann betri ok b/oe/te allt /th/at sem y/edd/r afaat /th/ykkir so sem hann væitt hæilagre kirkiu ok y/edd/r til lijfs ok salo hentazst vera. Vndirstodom ver ok j /th/ui sama brefue y/edd/ra fodurlegha milldi ok vinattosamleghan kærleik til vaar. ok /th/at sama j /th/ui brefue er Karl vaar fanter bar oss. namfnlegha j /th/i at /th/er vmbaror oss med vaarnkynd vm tilkallan ok krofw til /th/essa samtals ok consilium er værit skyldi hafua sem ver bidium mykilegha at gud y/edd/r /th/akke. y/edd/r ok ydarn hæi/edd/r g/oe/ymi gud nu ok jamfnan.
Biskop Haakon opmuntrer Broder Bjarne i Halsna Kloster til at modtage det paa ham faldne Valg til Abbed i St. Hans Kloster i Bergen, uagtet han först har afslaaet det.
Eft. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barthol. IV (E) S. 708-9. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 127-28).
Hakon med gu/edd/s miskunn biscop j Biorghwin sen/edd/r gudr/oe/knom br/oe//edd/er brodor Biarna j Haulsnu q. g. ok fodurleghan kærleika. Veer fenghom bref ydart j hwæriu ver vndirstodom at y/edd/r æighi syndizst at sam/th/ykkia /th/eim kosningi er ver ok br/oe/der varer aller ok br/oe//edd/r aller aat Jons kirkiu med æinfallre sam/th/ykt y/edd/r kusum ok nemfdom til abota aat Jons kirkiu i Biorgwin. nu /th/o at /th/eer /th/ykkizst til /th/æirrar tignar e/edd/r hæl/edd/r byrdar vsterkir ok væikar herdar at hafua /th/a skyldo /th/er /th/o alla astundan ok traust a /th/æim hafua sem krossen bar a sijnum ogslum til allra vaarra fræilsis ok hæilsu. er sialfuer /oe/per a oss seghiande oss til styrks ok hugganar. komer til min aller /th/eer sem erfedir ok ek skal n/oe/ra yder. er /th/at rædeleght /th/æim er æighi vilia slijks styrk ok hugganar ord h/oe/yra at /th/æir h/oe/yri /th/at sem fylgir: Ek /oe/pte ok /th/eer firirsmaador, ok /th/i skulu /th/eer nu til min /oe/pa. En ek skal y/edd/r æighi h/oe/yra. hell/edd/r være um /th/at hugsande hwossu at minzsta mætte hwær /th/at vm sik hugsa. at hann mætte a sijnum herdom æin tapadan saud after til hæimilis f/oe/ra. ok hina g/oe/yma sem vtapa/edd/r være med hans hiolp ok naa/edd/om. Skulum ver vera y/edd/r til styrks ok hialpar efter mætte. Nu varezst at /th/eer æighir ikki at swara de talento abscondito eius metuentes crudelitatem in quo inuenire non poteritis nisi pietatem. Swarer oss til /th/essa eftir /th/i sem /th/eer vilir firir gudi ok oss andsuara. G/oe/ymi y/edd/r gud nu ok iamfnan.
[175 aar1338] 
Biskop Haakon tilskriver (Hr. Arne Einarssön?) angaaende den Skaalholtske Biskop Jons Forhindring ved Sygdom fra at indfinde sig i Nidaros efter Erkebiskoppens Kaldelse, anbefaler hans Fuldmægtig Sira Runolf til hans Bistand og besvarer en Forespörgsel angaaende ledige Beneficiers Indkomster.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 710-11. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 134-35 og Finni Johannæi Hist. eccles. Island. II p. 92-93).
Ydr se kunnight at vyrduleger herra broder Jon biscop af Jslande vin vaar hin kærazste kom i buzsu vaarre miok kranker ok moder saker /th/ess at han var kalladr af vaarom virduleghom herra erkibiscopenom. hefer han /th/oo i Biorgvin dvallst siidan bæde saker sinnar m/oe/do sem aadr soghdum ver, ok /th/ærs annars at hann hugdizst megha funnitt fa min herra her med /th/vi at hans tilkoma veentizst til Biorghwinar daghlegha. Sendir han nu prest siin godan dughande mann sira Ronolf nordr til hans siina afsakan at gæra med /th/vi er hann sialfver skrifwar, sem ver hyggium, oc til mæirrar varyghdar til /th/ess hefer hann fenghit honom fullt umbod ef /th/ess kann med at /th/urfva. tr/oe/ystum ver ok bidium, at /th/er ser hans hialps madr ok bæina mader i /th/vi sem hann kann ydar med at /th/urfva, namfnlegha i /th/i at hann mætte skiott ok væl afræidazst med ydarre tilhiolp /th/ar /th/er komir henni vidr. Minnir oss at ver hafwem vansvarat til æinhwers /th/es er /th/er hafir os skrifwat er /th/at /th/o viist ok ifvadar laust at min herra ma sem hwer annar biscop med raade br/oe/dra sinna ser hallda fructus beneficiorum vacantium edr annat kirknagoz er hann /th/r/oe/ngist af stoorskuldum misfellum edr odrum loghleghom naudsynium, sicut de hoc notant Innocencius et Hostiensis de censibus et idem in summa ut ecclesiastica beneficia sine diminucione conferantur. Vildum oc ver at enghan lutt næittade /th/er honom /th/an er hann a ok ma med loghum krefwia, aat /th/esso hofum ver /th/o æi mæira gort her hia oss oc hælldr minner en forn sidvenia er til at nyir biscopar ero vanir at taka, sendo ver ydr .ij. budka ghinghibraad. g/oe/ymi ydr gud. Skrifwat i Biorgwin Nikulaas m/oe/sso æftan anno domini [ quo supra.]
[176 aar1339] 
Kong Magnus slutter Stilstand til 8 Septbr. med Hr. Ivar Ogmundssön, Sigurd Hafthorssön og deres Tilhængere, hvorefter Kongen 15 August skal komme til Baahus og Sigurd til Konghelle, og stridighederne endelig bilægges; Sigurd skal da overgive Akersborg til en Norsk Mand og imidlertid ingen ny Befæstning opföre.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 754-56. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Sprog og Hist. V S. 564-67 og Dipl. Svecan. IV No. 3412).
Magnus dei gratia rex Swechie Norwegie et Skanie omnibus presentes litteras inspecturis, salutem in domino sempiternam. Notum facimus per presentes, quod anno domini m. o ccc. o xxx. o ix. o sabbato proximo post diem cinerum, in civitate Skarensi, inter nos ex una parte, et nobiles viros dominum Jwarum Oghmundason, Sighwardum Hafthoresson, Petrum Olafsson, Arnonem Andresson, et Alverum Petersson, ex altera, super inimicitiis et dissentionibus inter nos ortis, in modum qui sequitur, exstitit placitatum. Jn primis quidem tam nos pro parte nostra, quam predictus Sighvardus pro se, domino Jvaro, et sociis eorum predictis, hinc inde promisimus bona fide, quod inter nos et homines nostros, ac dominum Jvarum Sighvardum et socios eorum predictos, et eorum quemlibet, ac famulos ipsorum, usque ad festum nativitatis beate virginis venturum proximo, secura pax et firma securitas debebit inviolabiliter observari, nosque ad castrum nostrum Baghahus, iidem vero dominus Jvarus et Sighurdus, ad villam nostram Konongiella in festo assumptionis ejusdem beate virginis instante ex nunc proximum, personaliter veniemus, gratia placitandi et finem faciendi de inimicitiis et dissentionibus supradictis, procuraturi interim, tam nos pro posse nostro, quam Sighurdus predictus, quod omnes et singuli consiliarii nostri, ac alii magis precipui, tam clerici quam laici, de regno nostro Norvegie, gratia placitationis predicte convenient et tunc idem promisit insuper Sighurdus, quod dominus Jvarus, vel ipse, nulla interim castra, fortalitia vel propugnacula, nullasve municiones in regno nostro eodem, alicubi edificabunt aut erigent, nec alios nostros redditus in regno eodem aliqualiter occupabunt. Promisit etiam idem Sighurdus fide bona, quod ante separationem nostram et ipsius protunc, castrum nostrum Akærsborgh, quod hactenus occupaverat et occupat, absque difficultate et impedimento quolibet in manus nostras libere resignabit, assignaturus castrum idem infra quindenam a fine placitationis ejusdem, alicui de regno nostro Norvegie predicto oriundo, cui nobis et consiliariis nostris ibidem, vel majori parti ipsorum, videbitur expedire, exceptis duntaxat dominis Findone Oghmundason et Jvaro Oghmundason ac Sighurdo predictis. [177 aar1339] Promisit preterea Sighurdus prefatus, quod per ipsum vel dominum Jwarum, aut alium quempiam volentem vel facere vel omittere aliquid propter ipsos vel eorum alterum, circa castrum ipsum infra unum mensem post traditionem ejusdem, nulla fiet fraus vel violentia committetur. Nos insuper Kanutus Jonsson Osgotie, Kanutus Magnusson Vesgotie, Gytstavus Tunason Vermalandie, Ulpho Guthmaarsson Nericie, legiferi, Nicholaus Abiornsson, Kanutus Folkason, Karolus Neskonongson, Ulpho Abiornsson, Gyslo Elineson et Karolus Tukason, consiliarii domini nostri regis predicti, una cum ipso pro predictis omnibus et singulis, promissionem suam tangentibus, inviolabiliter observandis promittimus bona fide. Jn cujus nostre promissionis testimonium sigilla nostra presentibus sunt appensa. Datum et actum anno die et loco supradictis.
Kong Magnus udsteder Leidebrev, der gjælder til 29 Septbr. og er stadfæstet af 10 Svenske Rigsraader, for Hr. Ivar Ogmundssön og Sigurd Hafthorssön, hver med 30 Fölgesvende, i Anledning af Underhandlingerne mellem dem.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 756, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 567-68 og Dipl. Svec. IV No. 3413).
Magnus dei gratia rex Svechie, Norvegie et Skanie, omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino sempiternam. Noverint universi, quod nos nobilibus viris, domino Jvaro Oghmundason, militi, cum triginta sequacibus, et Sighurdo Hafthorerson cum totidem, vel eorum alteri, plenam securitatem ac securum et salvum conductum, quotiens, quando et ubi voluerint, ad nostram presentiam veniendi, nobiscum moram tractandi ac placitandi, ac a nobis quocumque voluerint libere recedendi, pro nobis omnibusque aliis abhinc usque ad festum beati Michaelis venturum proximo, absque cujuslibet doli machinatione, seu false artis admixtione damus et concedimus per presentes. Nos insuper Kanutus Jonsson Osgotie, Kanutus Magnusson Vesgotie, Gytstawus Tunason Vermalandie et Ulpho Guthmarsson Nericie legiferi. Nikolaus Abiornsson, Kanutus Folkason, Karulus Neskonongsson, Vlpho Abiornsson, Gislo Elinason et Karolus Tukason, consiliarii domini nostri regis predicti, una cum ipso, pro predictis securitate et conductu inviolabiliter observandis firmiter promittimus bona fide. Jn cujus nostre promissionis testimonium sigilla nostra presentibus sunt appensa. Datum Skaris anno domini m. o ccc. o xxx. o ix. o sabbato proximo post diem cinerum.
[178 aar1339] 
Biskop Haakon underretter Hr. Erling (Vidkunnssön) om, at han baade af Kong Magnus og Hr. Ivar (Ogmundssön) er anmodet om at indfinde sig til det til 15 August berammede Möde mellem Kongen paa den ene Side og Sigurd Hafthorssön m. fl. paa den anden.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barthol. IV (E) S. 712-13. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 136-37).
Ad dominum Erlingum.
Y/edd/r se kunnight at a Gregorius m/oe/sso dagh nu er var fenghom ver bref vaars virdulegs herra Magnusar konungs j hwæriu er ver undirstodom fyrst dagh /th/an. er tekin er a hans vegna af æinni haulfw ok Sighurdar Haf/th/oressonar ok nokora annara flæiri af annare til Mariem/oe/sso fyrri j sumar. hwæzst min herra /th/at hafua gort fyrir gagn ok nytsemd aalmugans. /th/ui sagdezst han vilia. at ver til hans k/oe/mem vttan oll forfoll. so framt sem ver vildim nokot firir hans ok rikisens skyld gera. fylgdi ok. at /th/at skyldim ver engha læid lata. a /th/an dagh kunniga/edd/e oss herra Juar j sinu brefe vm sama dagh sagde han ok at Sighur/edd/r ræid a beggia /th/eira haulfw til konungsens, bad herra Juar oss ok reed. at ver skyldim til /th/essa samtalls koma. sem ver veentom ok, at herra erkibiscop /th/er ok adrer goder menn monu kalla/edd/r vera. a longum rijdum hofum ver ænghin bod fenghit af Biarna vaarom. er ver vildum gerna hæilbrigdan ok hæilan vndirstanda sem gud late os freghna. Hæilsum ver gerna fru Elini ok d/oe/ttrom ydrum ok ollum varnade. G/oe/ymi y/edd/r gud. nu ok jamfnnan. Bio/edd/r til vaar. /th/at ydr væl lijkar. Skrifwat j Biorghwin a palmsunnudagh. anno domini m. occc. oxxx. oix o.
Biskop Haakon tilskriver Abbed Hallvard af Halsna angaaende Broder Herman, hvis Önske at forlade Klosteret han ingenlunde kan opfylde, og paalægger Abbeden at irettesætte Brödrene Joseph og Sigurd, der ved sine Forhaanelser have givet ham Ulyst til Klosterlivet.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barthol. IV (E) S. 713-14.
Ver Hakon [ etc. ] hæilsom y/edd/r herra Haluarder abote j Haulsnu. med gudi sialfwm ok hans bleszan. /th/er tedor os j brefe ydru brodor Hermanz b/oe/nastad. æighi sij/edd/r vnytleghan, skamsynileghan ok ollungis v/th/arfwan hans saalo vhentan. en os allauegha vmoghuleghan. /th/ar sem han bæidizst orlof er hæl/edd/r ma olof kalla fysandezst fra ræinlifwi ok sidg/oe/de, til vesaldar ok vsanlæiks veroldennar er iamfnan med vpp [179 aar1339] hafwe er von at suikia /th/a sem a hana tr/oe/ysta. sogdom ver honom /th/o ok tedom med raade quod maneret in vocacione. qua vocatus est diligenter attendens quia nemo mittens manum in aratrum et respiciens retro aptus est regno dei. immo sed et vos auribus eius frequenter inculcetis, quia indecens est prius milicie abicere cingulum, quam victori cedat aduersitas preliorum, funnum ver /th/o giormæir efterlæitande, at til /th/essarar ætslanar hafua han læit mæir brigsli ok mæidslur. en go/edd/ eftird/oe/me, e/edd/r reettar fort/oe/lur, tolum ver /th/etta æi til y/edd/r, vttan anemft til br/oe/dra ydra Joseps ok Sighurdar. er wtgefwa sutara nomfn ok skinnara. non probacionibus sed probris litigantes, raadom ver /th/o ok bio/edd/om, at /th/er tyktir /th/æim af slikri alæitni ok dirfd, biodande /th/æim med reettom kærlæik at lifwa, ellighar naudgumzst ver so eftir at sia. at /th/æim misliki, lijtir ok til hans med iamflegho skipti /th/arfleghra klæda eftir æfnom. vil han /th/at /th/iona ok skylda med sialfum ser. ok ollu vili ok erfwade. er han orkar. sem han hefir os iaattat.
Biskop Haakon medgiver Diderik Diderikssön, der i Bergen i Selvforsvar har dræbt en Lægmand, en Anbefalings-Skrivelse til den pavelige Pönitentiar Broder Peter Abo, for at han af ham kan erholde Absolution.
Eft. Barth. IV (E) S. 714-15, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 139-40).
Vos honorabilem virum, fratrem Petrum Abo, domini pape penitentiarium, merito nobis predilectum, nos Haquinus dei gratia episcopus Bergensis plus corde quam voce vel calamo in domino salutamus cum omni eo, quod amicus amico poterit sinceritatis et honoris. Thydericus Thyderici, presentium exhibitor, querulose satis et dolenter nobis exposuit, se in civitate nostra Bergensi, casu quodam fortuito, reatum laicalis homicidii incurrisse, quod tamen non animo impugnandi vel invadendi, sed se defendendi, se asseruit commisisse. Unde illum vobis mittimus, auctoritate apostolica absolvendum, rogantes perintime, ut misericordiori et meliori modo, quo poteritis, secum dispensetis: prout tamen saluti anime sue videritis expedire. Sentiat igitur, repetendo petimus, preces nostras sibi valituras, si aliud canonicum ei non obsistat, super quo plenius vos poterit confitens informare. Altissimus vos conservet, gratiam in presenti vobis conferens, et gloriam in futuro. Scriptum Bergis, anno domini m. occc. oxxx. oix. o vij. o kal. Julii.
[180 aar1339] 
Biskop Haakon medgiver den Nidarosiske Chorsbroder Sira Arne Einarssön Vade, der skal reise til Kongen, en Anbefalings-Skrivelse til denne.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Barthol. IV (E) S. 414 og 416.
Wirdulægazstom hofdingia oc kærazsta herra sinum herra Maghnusi med gu/edd/s miskunn Noregs Swya oc Gota konongi sen/edd/r Hakon med samre miskunn biscop i Berghuin qvediu oc sik siallfuan med allu /th/i er han ma honom til virdingar hæi/edd/rs oc æro gæra. Mykit traust gæfuer oss . . . . Erlæger ma/edd/r ok vaar go/edd/r vin sira Arne Einarsson va/edd/e koorssbro/edd/er i Nidaros kunnighade oss i sinu brefue at hann villdi till y/edd/ar fær/edd/azst sem fyrst saker imisra sinna æren/edd/a /th/i bidium ver y/edd/r mykilægha firir ydra kononglægha milldi er ver hafum oss iafnan godviliugha funnit at hann meghi kenna værnd hiollp oc huggan af ydru trausti so at hann kenni ser af /th/æssom varom b/oe/nasta/edd/ nokkot lidsinni mægha verda i /th/ui sem hann kann y/edd/ra kononglægha tighn skynsamlegha beidazst. vitum ver till sannenda at hann vill y/edd/r med dyghd oc hollosto gernsamlægha /th/iona i allu /th/i er hann orkar oc /th/er vilir honom till liita.
Biskop Haakon tilskriver den Nidarosiske Chorsbroder Arne (Einarssön) og beretter, at Erkebiskoppen har fritaget ham for Besöget ved Metropolitansædet, beder ham fortælle om sit Ophold hos Kongen og indbyder ham til at træffe Biskoppen af Orknö i Bergen.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Barthol. IV (E) S. 715-16. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 143-44).
Ad dominum Arnonem canonicum Nidrosiensem.
Bref /th/at er ver sendom y/edd/r nest med preste Biarna hofdum ver ætslat y/edd/r at senda med sira Arna prebendario varom sem visiterat skyldi af vaarre veghna. aat /th/esso sinni ok nokor so ord hofdum ver honum sub credencia fenghit. vard ikki af hans færd med /th/ui at erkibiscop subportera/edd/e med oss. aat /th/esso sinni. vndrum ver nokot so. hwi /th/er skrifir oss so sialldan, un/edd/rst/oe//edd/em ver /th/o gærna. hworsu /th/er varot hia varom herra konungenom. e/edd/r vid han skilduzst med /th/ui. at marght segizst her /th/at ver kunnum enghan trulæika a at leggia. nam rara fides etc. kynni ok so at verda. at nokot rumm/oe/ylsi k/oe/me a ydrar [181 aar1339] anner. /th/a hugdum ver at hwærgi mætte /th/er beter vidkomazst at finna biscopen af Orkn/oe/yum en her adr han hedan fare. ok monum vit med guds vilia megha finnazst. ef /th/er vilir so gort hafua viliughir skulum ver vera til allz /th/ess. sem y/edd/r væl lijkar. /th/ui bio/edd/r til vaar traustlegha sem ydars vinar. Ti/edd/en/edd/e slijk sem her hwærfwa kan Gilis y/edd/r at seghia. G/oe/ymi y/edd/r gud [ etc.] Skrifwat j Biorgwin anno domini quo supra eftir jol sem neest.
Biskop Haakon af Bergen overdrager til Sira Kolbein i Vik at indkræve Kathedratikum og Tiende i ytre Sogn.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Barthol. IV (E) S. 459-60 og en Afskr. i Edv. Edvardsens Bergens Beskriv. p. Chra. Univ. Bibl., Msscr. No. 13 fol. S. 274.
Hakon [ etc. ] sen/edd/r sira Kolbæini j Vijk q. g. oc sina, /th/at er bod vaart oc sanner vili til /th/in at /th/u so sem j loglegho vmbode vaaro krefer /th/u e/edd/r krefwia later j /th/inu vmbode oc s/oe/kia /th/ar sem /th/arf vi/edd/r /th/a menn sem j yttra luta Sogns æighu at luka os cathedraticum nytt e/edd/a fornt smatiundir nyar e/edd/r fornar hwart sem /th/at ero hell/edd/r prestar e/edd/r adrer kirkna vmbods menn. En /th/a sem /th/riotsker ero j /th/ui oc vlydnir oc firirsma so vaart bod, ger /th/eim loghlega manadar stemfnu til vaar, med ollu sinu skilriki og profwe os at swara oc reet gera firir hwat /th/æir hallda os vaarre skyldu, oc skrifwa os after hwæria leid /th/u fer fram j /th/esso vaaro ærende oc til sannenda [ etc. ] er gort var j Biorgwin niu naattom neestom firir kyndillsm/oe/sso anno domini [ quo supra].
Biskop Haakon befaler Sira Kolbein i Vik, som har hans Ombud, igjen at forskaffe Hustru Sigrid paa Sundvardnes Gaarden, som Sira Ogmund har drevet hende fra for at bygge den til sin fattige Svoger.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barthol. IV (E) S. 473.
Ver H[akon etc. ] hæilsom /th/er sira Kolbæin j Wik med gudes quedio oc vaarre. Æftir /th/ui sem oss minnir hofum ver yder fænghit vmbod vm iar/edd/a bygginghar varar her en ænghom odrom. oc /th/o er oss saght. at sira Oghmunder lutar sik miok j /th/at. oc æi truum ver ydart bod. at han skuli /th/a goda menn sæm længhi hafua a buit oc væl [182 aar1340] skilum firir halldet afreka sem han hæfir gort vid Sighridi huspr/oe/yiu a Sunduardarnesi oc sett after fat/oe/kan mann. namagh sin. er /th/at raad vart bod oc sanner vili. at /th/er laater fyrnemda Sighridi na /th/æiri jord til asæto med /th/æim skilmala sem ader hæfir hon haft. vttan allt hinder. ællighar siam ver odruuiss æftir /th/ui med annare framfærd gerer /th/etta sem oss varer. G/oe/ymi yder gud iamfnan. Skrifwat j Biorgwin .iij. nonas Aprilis anno [ quo supra].
Biskop Haakon melder Indbyggerne i Hardanger, at han har givet Viking Bonde paa Thorsnes sit fulde Ombud med Hensyn til Bispestolens Gods og Indtægter sammesteds.
Eft. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Barthol. IV (E) S. 464-65.
Hakon [ etc. ] sendir allum monnom j Hardangre q. g. oc sina, ydr se kunnight at ver hofwm fenghit Vikinghi bonda a /Th/ossnesi fullt oc logleght vmbod vm iarder stadarens her med yder er ader hafde vmbod ifir Amundi a /oe/ystusyn at byggia /th/ær. oc bola til fa. landskyldir aftaka, oc til gardsens flytia oc at hæimfta æder s/oe/kia ef /th/ess /th/arf vider fornar skullda hæimftinghar af /th/ui vmbode. skal hann /th/esso fylghia so lenghi sem ver finnum af honom dygd oc hollosto. oc oss fulla reikningh firirgera. /th/eghar ver vilium hann kraft hafua, oc til sannenda [ etc. ] er gort var i Biorgvin .vij. naattom neestom eftir Bartholomei m/oe/sso anno [ quo supra].
Biskop Haakon takker den Nidarosiske Chorsbroder Arne (Einarssön) for Kjærreslæden, han sendte ham med Olaf, og for 3 1/2 Skippund Jern, der kom med Abbeden af Tautra, og tilbyder at gjöre ham Gjengjæld.
Eft. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barthol. IV (E) S. 720-21. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 155-56).
Ad dominum Arnonem canonicum Nidrosiensem.
/Th/okkum ver yder mykilegha firir allan gooduilia oss iamfnnilega teedan bæde j ordom ok værkom, namfnligha ok serlegha firir kærrusledan er /th/er sendor oss med Olafwe. kom han græidulegha til vaar med ollum ræida. so ok firir halft /th/ridia skippund iarns, er /th/er sendor med herra abota j Tautru. være nu timaleght. at /th/er bydir oss vm /th/a [183 aar1340] luti. sem yder /th/arwadezst af oss. /th/ui at bærghvæl hafer /th/er nu sem fyr, yder j varom ærendom m/oe/dda. skal /th/at allt væl verda. /th/æghar gud vil. at nokot batne her med oss Biorghwinar monnum. Tidende slijk sem her ero. kan Gudbrander yder at sæghia ok bioder æ traustlegha til vaar. Nu ok iamfnan g/oe/ymi ydr Iesus Christus med sinum nadom. Skrifwat j Biorghwin in festo Ewfemie virginis anno [ quo supra].
Biskop Haakon kundgjör Indbyggerne paa Voss, at han har overdraget Svein Hallesön sit fulde Ombud med Hensyn til Bispestolens Gods og Indtægter sammesteds.
Eft. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Barthol. IV (E) S. 465-66.
Hakon [ etc. ] sender allum monnum a Voss, q. g. oc sina. yder se kunnight at ver hofwm fenghit Swæini Hallasyni fullt oc loghleght vmbod um jarder stadarens her med yder sem hafde sira Baarder fyrri at byggia /th/ær oc bolom a raada, aabuud a skilia, landskyldir aftaka oc til biscops gardz flyttia, med samre græin skal hann kræfwia oc samantaka tiundir varar her med yder eder selia /th/æim sem hann væitt at fulluedia ero, oc hann vil sialfuer borgha firir. Gefwom ver honom fullt valld at s/oe/kia /th/a menn oc sokner a reisa med loghum er j /th/essom græinom /th/riotkazt mote heilaghrar kirkiu reette oc varom, en bidium alla goda menn at /th/er styrkir hann til lagha oc reettenda, /th/ar sem hann kann /th/ess vider /th/urfwa, skal hann /th/esso vmbode fylghia so lenghe sem ver finnum af honom dyghd oc hollosto oc oss fulla ræikningh firirgera /th/eghar vilium hann kraft hafwa eftir /th/i sem han vil odlazst ambun af gudi en af oss vinatto. oc til sannenda [ etc. ] er gort var j Biorgvin drottensdaghen neesta eftir krosm/oe/sso vm haustet anno [ quo supra].
Biskop Haakon meddeler Söndfjords Indbyggere, at han har givet Olaf Jonssön sit fulde Ombud med Hensyn til Bispestolens Gods og Indtægter sammesteds.
Eft. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barthol. IV (E) S. 466.
Hakon [ etc. ] sender allum monnum j Sunfiordum q. g. oc sina. yder se kunnight. at ver hofum fenghit Olafwe Jons(syni) fullt oc logh [184 aar1340] leght vmbod. [ vt hic superius omnia vsque huc. ] er gort var j Biorgwin siau naattom neestom firir Mikkiallsm/oe/sso anno domini m. occc. oxl. o
Biskop Haakon meddeler sit fulde Ombud med Hensyn til Bispestolens Gods og Indtægter i Firdafylke til Sira Benedikt og i Sogn til Sira Finn i Vik.
Eft. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. i Barthol. IV (E) S. 467-68.
a. Hakon [ etc.] sender allum monnum j Fyrdafylki q. g. oc sina. yder se kunnight at ver hofum fenghit sira Benedikt fullt oc loghlæght vmbod. vm iarder stadarens her med yder er hafde ader firir honom Græiper /Th/rondason at byggia /th/ær. bolom araa/edd/a. abuud askilia. landskyldir aftaka. oc til gardsens flytia. oc at hæimfta æder s/oe/kia æf /th/ess /th/arf vider fornar æder nyar skulda hæimftinghar. af /th/ui vmbode. Skal han /th/esso vmbode fylghia so lenghi sem ver finnum af honom dygd oc hollosto. oc oss fulla ræikningh firir gæra. /th/æghar vilium han kraft hafua, oc til sannenda [ etc.] er gort var j Biorgwin Andress m/oe/sso æftan anno domini [ quo supra]. b. Hakon [ etc.] sender allum monnum i Soghne, q. g. oc sina. yder se kunnight at ver hofum fenghit sira Finne i Vik [ etc. ut supra.]
Sex Lagrettemænd i Dalerne bestemme efter Begjæring af Sira Ivar i Stavanger Markeskjellet mellem Gaardene Svolstad, Strömstad, Mesing og Epteland (i Helleland).
Eft. Orig. p. Perg. i Dipl. Arn. Magn. fasc. 41 No. 30. Seglremmerne vedhænge med Levning af 2det Segl. (Brevet er falskt og synes snarest skrevet i 16de Aarhundrede med Efterligning af 15de Aarhundredes Skrift. Jfr. Dipl. Norv. IV. No 745).
Ollom mannom /th/heim som /th/etta bref siaar yda høyrar qd. gwds oc synnj kwnniggiøramdis at meer efter ne /Th/orar Øybranderson Gwnder Andbiørnson Andfinder Andfinderson Ewinder Mikialderson Øbrander /Th/orkelson Atslager Germunderson lagrettis mandom y Dallannj kindis a/th/ wy anno m o ccc o xl worom af siere Jwar y *Stadander bednar at gangæ marckar skiftar y mellom Swofstadwm S/th/rømstadwm Metsingwm oc Epteland fyrst biørgas sk(i)fttet y mellom S/th/rømstadwm oc Swolstadwm y Gerneben wid lildwm Swolstadwm oc ywarst part bergwm øfwarst y Ros [185 aar1340] hagwm østan før beckin y Stigwm wandet op y backen nordan føre Strømstads støllin /th/rediue stander op y brødwm oc watter y den store sten nordan føre Stafaassen fiaar nor haldt y Stafaasen sidan wester ofwer klefwer nordan føre Bwskar /th/iønet y en døll raas stander stafstodin. Epteland hefwer mera [marc en Strømstadum meder øwdegarden lilda Epteland. derforer gierde mer Midsing(w)m wnder Strømstad(w)m /th/i bedar marchar. /th/ill sandingwm wittnar meer met worwm *ingselwm nedan /th/ettar bref en giordt war paa Strømstad(w)m som føre siger.
Biskop Haakon befaler Sira Sigurd paa Skaale (Kvindhered) at paaminde Sognemændene i Njardheims (Aalunds) Sogn at betale til Fru Ingegerd (paa Mel?) den Tiende, som Sira Haavard og Sira Olaf paa Biskoppens Vegne have solgt hende, og i Tilfælde af Ulydighed indstævne dem for hans Dom.
Eft. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Barthol. IV (E) S. 468-69.
Hakon [ etc.] sender sira Sighurdi hofudprest a Skala q. g. oc sina. os hefir til /oe/yrna komet /th/at sem ver mykilega vndrum. med huerri dirfd eder vlydni vid heilagha kirkiu oc os er soknarmenn j Niardhæims kirkiusokn dirfuazst at hallda oss /th/ar tiund /th/æiri er sira Hauar oc sira Olafr hafua sellt af varre væghna fru Jngigerdi oc verd j tekt. /th/i er /th/at sanner vili var oc fulkomet bod til /th/in vndir m/oe/sso songs pinu. at /th/u farer sem fyrst til Niardheims kirkiu oc leser firir /th/æim /th/etta vart bref aminnande /th/æim oc biodande a varre væghna æinn tima annan tima oc /th/ridia tima med alyktardome at /th/æir luki fru Jngigerdi eder hennar vmbodsmanne vtan alt hinder med fullnade fyrsaghda tiund elligar stemf /th/u /th/an eder /th/a sem /th/u ser at hællst firir bindazst /th/essa vlydni gera. halfsmanadar stemfnu til var fra /th/æim deghi er /th/eir hafua /th/etta vart bref h/oe/yrt. at suara os logum firir /th/essa vara akæro. oc at /th/u hafer /th/etta vart bod med fullnade gort /th/a sent oss after /th/etta vart bref insighlat med /th/inu jnsigli efter vart so oc tak opet bref vndir godra manna insiglum sem hia æro h/oe/yra oc sia /th/ina framfærd j /th/esso varo ærende. oc sent os after /th/at med /th/esso, oc til sannenda [ etc.] er gort var j Biorgvin .vij. naattom nest firir kyndillsm/oe/sso. a /th/i aare er lidnir varo fra burdartijd vars herra Jesu Christi m.ccc.xl oc æin veter.
Biskop Haakon melder Indbyggerne i Lyster, at han har overdraget Sira Jon paa Fortun sit Ombud med Hensyn til Bispestolens Gods og Indtægter sammesteds.
Eft. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Barthol. IV (E) S. 471-72. [186 aar1341] 
Hakon [ etc.] sændir allum monnum j Lustrar fyrdi j Soghne q. g. oc sina. yder se kunnikt. at ver hofwm fenghit sira Jone a Fortuni fullt oc logleght vmbod vm jarder stadarens her med yder. er aader hafde sira /oe/gmunder a Nesi oc Gudbrander bonde æfter hann at byggia /th/ær. bolom a raada. abud askilia landskyldir aftaka oc til gardzsens flytia oc at hæimfta æder s/oe/kia æf /th/ess /th/arf vider af /th/ui vmbode fornar æder nyar skullda hæimftinghar. Skal hann /th/esso vmbode so længhi fylghia sem ver finnum af honom dygd oc hollosto oc oss fulla reikningh firir gera /th/æghar ver vilium hann kraft hafua. oc til sannenda [ etc.] er gort var j Biorgvin a laupaarsm/oe/sso dagh a /th/ui aare er lidnir voru [ vt prius].
Biskop Haakon befaler Sighvat i Guddal at overgive Tienden, som han uden Hjemmel sidder inde med, til Bispens Svend Eindrid Raudnef, til hvem Raadsmændene have solgt den.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Barthol. IV. (E) S. 469.
Ver Hakon [ etc.] hæilsom /th/er Sighuater j Guddolum. vndrum ver miok saker huerss /th/u dirfuizst at hallda oss tiund vaarre her vm soknænnar med /th/ui at /th/u hæfir ængha hæimolld firir af oss. er /th/at raad vart bod oc sanner vili at /th/u afhænder hana allungiss slika sem /th/u tokt vttan allt hinder Æindrida raudnæf swæini varom. /th/ui at raadsmenn varer hofdu sællt honom ader af varre væghna. ællighar vitt til sanz at ver skulum so mote /th/er framfara at odrum skal vera til vidersionar. Scriptum Bergis Kal Aprilis.
Biskop Haakon melder Indbyggerne i Sogn, at han har givet Sira Ogmund Hallsteinssön sit fulde Ombud med Hensyn til Bispestolens Gods og Indtægter i ytre Sogn.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Barthol. IV. (E) S. 473-74.
Allum monnum j Soghne [ etc.] sender H[akon etc.]. yder se kunnight at ver hofum fenghit sira /oe/ghmundi Halstæinssyni fullt oc loghlæght vmbod vm jarder stadarens j yttra luta Soghns er ader hafde [187 aar1341] sira Kolbæin j Wijk. oc Olafer /Th/orgæirsson at byggia /th/ær [ etc. vt prius in communi forma notatum est de procuratorio Vikings bonda a /Th/orssnæsi ]. Oc til sannenda [ etc.] er gort var j Biorgvin laughardaghen neesta æftir krossm/oe/sso anno domini m. o ccc. o lx. o i o.
Erkebiskop Paal paabyder et Provincial-Conciliums Afholdelse i Nidaros i Begyndelsen af September 1341 og indkalder dertil Biskopperne, Kapitlernes Fuldmægtige og dem, hvem Indsamlingen af Pavestolens Indtægter er overdraget.
Efter Afskr. i Barthol. IV. (E) S. 476-78, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Biskop Haakon meddeler sit Kapitel, at han har modtaget Erkebiskoppens Indkaldelse til Provincial-Conciliet og paalægger det at möde ved sine Fuldmægtige.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 476 og 478, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Haquinus [dei gracia episcopus Bergensis] capitulo et canonicis suis, honorabilibus viris, sibi in Christo karissimis, salutem in filio virginis gloriose. Noveritis nos recepisse Bergis in camera curie nostre estivali sub anno domini m. o ccc. o xl. o primo, in festo sancti Germani episcopi et confessoris, hoc est ultimo die mensis Julii, quasdam literas reverendi in Christo patris ac domini nostri, domini Pauli, dei gracia archiepiscopi Nidrosiensis, tenorem qui immediate sequitur continentes: [ Nu fölger No. 182 ovenfor .] Nos igitur mandatum domini nostri archiepiscopi, reverenter per omnia et in omnibus prosequi cupientes, ut tenemur, vos et vestrum singulos requirimus et monemus, ac citamus, vobis nihilominus in virtute sancte obedientie demandantes, quatinus per syndicum seu syndicos, vel eciam procuratores, ad hoc speciale mandatum habentes, in prelibato concilio, loco, die sive termino, nobis prefixis in ipso mandato, studeatis comparere, prout penas contra ipsos, qui ad provincialia concilia vocati non veniunt, a canone promulgatas, volueritis evitare. Jn signum presentium litterarum per vos receptarum, nobis vestras patentes litteras, tenorem presentium continentes, remittatis. Jn cujus rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Bergis.
[189 aar1341] 
Biskop Haakon meddeler Chorsbroderen Jon Arnessön, at han har modtaget Erkebiskop Paals Indkaldelse til Conciliet, og paalægger ham at möde til samme Tid og Sted.
Efter Afskrift i Barthol. IV. (E) S. 479-80, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Haquinus [ etc.] dilecto sibi in Christo domino Johanni Arnonis canonico Bergensi, salutem in domino Jesu Christo. Noveris nos recepisse Bergis in camera nostra estivali, sub anno domini m. o ccc o xl. o primo, in festo sancti Germani episcopi et confessoris, hoc est ultimo die mensis Julii, quasdam literas reverendi in Christo patris ac domini nostri, domini Pauli dei gracia archiepiscopi Nidrosiensis, tenorem qui immediate sequitur continentes: [ Nu fölger No. 182 ovenfor ]. Nos igitur mandatum domini nostri archiepiscopi reverenter per omnia et in omnibus prosequi cupientes, ut tenemur, te requirimus et monemus ac citamus, tibi nihilominus in virtute sancte obedientie demandantes, quatinus loco, die sive termino, nobis prefixis in ipso mandato, studeas comparere, quem terminum tibi peremptorium assignamus. Jn signum autem hujus nostri mandati per te recepti, sigillum tuum ad secundam caudam apponere non omittas. Jn cujus rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Bergis tercio Jdus Augusti, anno supradicto.
Biskop Haakon erkjender Modtagelsen af Erkebiskop Paals Indkaldelse til Provincial-Conciliet i Nidaros.
Efter Afskr. Barthol. IV (E) S. 480-81, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Universis Christi fidelibus, presens scriptum cernentibus, Haquinus sola dei permissione episcopus Bergensis, salutem in filio virginis gloriose. Noveritis nos recepisse Bergis in camera nostra estivali sub anno domini m. o ccc. o xl. o primo, in festo sancti Germani episcopi et confessoris, hoc est ultima die mensis Julii quasdam litteras reverendi in Christo patris ac domini nostri, domini Pauli dei gracia archiepiscopi Nidrosiensis, tenorem qui immediate sequitur continentes: Paulus dei paciencia [ etc.totum ut prius .] Nos igitur episcopus memoratus, mandatum ipsius domini nostri archiepiscopi reverenter per omnia et in omnibus prosequi cupientes, ut tenemur, in signum hujus mandati sui, per nos recepti, ac pro modulo nostre parvitatis exequti, [190 aar1341] presentes literas sigillo nostro fecimus consignari. Datum Bergis Jdibus Augusti, anno supradicto.
Biskop Haakon erkjender i Brev til Erkebiskoppen 31 Juli at have modtaget hans Kaldelse til Conciliet af Thore Klerk og lover at berede sig snarest muligt til Reisen.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Barthol. IV. (E) S. 725. (Jfr. No. 182-85).
Ad dominum archiepiscopum.
Bref ydart super vocacione ad concilium tokom ver j Biorghwin af /Th/orare klærk ydrum in festo Germani hoc est ultima die mensis Julij. Skulum ver j /th/ui ok ollu odru er ver meghom æi sijdr viliughir en skyldughir til allz /th/ess. er /th/eer bioder æder bio/edd/a vilir eftir frammazsta na/edd/om. er gud verdugazst oss at lia med lifui ok hæilsu. j /th/ui opno brefe er /th/esso fylghir. mægho /th/eer vndirstanda at ver hofum gort sem /th/eer bu/edd/ur sem frammarre kunnum ver yder sæghia. /th/æghar gud lofuar oss yder finna daghligha æftir frammazstom æfnom ok mætte. skulum ver oss til /th/essarar færdar bua. er gud vili. at bæ/edd/e værdi skiott hæilbrigd ok yder /th/ek. G/oe/ymi yder ok styrki gud allzualdande med sinum na/edd/om ok alla yder vælviliande vttan ænda. Skrifuat j Biorgwin in festo sancti Ypoliti martyris sociorumque eius.
Biskop Haakon kundgjör, at han har beskikket Chorsbrödrene Jon Arnessön og Haavard Jonssön til paa sine Vegne at besöge Metropolitansædet for indeværende Aar.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 481-82, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Universis Christi fidelibus presens scriptum cernentibus, Hakuinus dei gracia episcopus Bergensis, salutem in auctore salutis Jesu Christo. Universitati vestre tenore presencium innotescat, quod nos facimus, constituimus, et ordinamus, nostros veros et legittimos procuratores ac nuncios speciales, honorabiles viros, dominos Johannem Arnonis et Hauardum Johannis, canonicos nostros, vices nostras eisdem committentes, sedem metropoliticam nomine nostro visitandi anno pro presenti, nec non et cetera agendi, que ad presens spectant negocium, et que facere, si presentes essemus, tenemur, nec non et recipiendi [191 aar1341] salubria monita ac mandata a reverendo in Christo patre ac domino nostro, domino Paulo miseracione divina archiepiscopo Nidrosiensi, que nobis hac vice duxerit committenda. Jn cujus rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Bergis, anno domini millesimo trecentesimo quadragesimo primo .xv. kal. Septembris.
Biskop Haakon beskikker Chorsbrödrene Jon Arnessön og Haavard Jonssön til som hans Fuldmægtige at möde ved Provincial-Conciliet i Nidaros.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 482-83, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Universis Christi fidelibus, presens scriptum cernentibus, Haquinus dei gracia episcopus Bergensis, salutem in auctore salutis Jesu Christo. Notum facimus universis, quod discretos viros, dominos Johannem Arnonis et Hauardum Johannis, canonicos nostros presentes et mandatum nostrum sponte suscipientes, facimus, constituimus et ordinamus nostros veros et legittimos procuratores et nuncios speciales, ad comparendum vice et nomine nostro Nidrosie in concilio provinciali, si quod circa festum sancti Egidii hoc est kal. Septembris, venerabilis pater, dominus noster, dominus Paulus dei gracia archiepiscopus Nidrosiensis, duxerit celebrandum: dantes eisdem liberam potestatem tractandi in concilio memorato super articulis, nos et ecclesiam nostram tangentibus, tractatui consenciendi ac contradicendi, nec non excusaciones nostras proponendi, et quod admittantur petendi, et si necesse fuerit appellandi, apostolos petendi, et appellacionem prosequendi, ratum et gratum habituri, quicquid in premissis et premissorum quolibet, duxerint faciendum. Jn cujus rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Bergis, anno domini m. o ccc. o xl. o primo. xv. kal. Septembris.
Biskop Haakon melder Erkebiskop Paal, at han har beskikket Chorsbrödrene Jon Arnessön og Haavard Jonssön til paa sine Vegne at besöge Metropolitansædet for indeværende Aar.
Efter Afskr. i Barthol. IV. (E) S. 483-84, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Reverendo in Christo patri ac domino suo, domino Paulo dei gracia archiepiscopo Nidrosiensi, Haquinus eadem gracia episcopus [192 aar1341] Bergensis, se ipsum et quicquid poterit reverentie et honoris. Paternitati vestre tenore presentium innotescat, quod nos honorabiles viros, dominos Johannem Arnonis et Hauardum Johannis, canonicos nostros, exhibitores presencium, ad paternitatis vestre reverentiam nostro nomine destinantes, eisdem committimus vicem nostram, quo ad presens sedem metropoliticam visitandi, nec non et recipiendi a circumspectionis vestre reverentia, salubria monita et mandata, que eisdem quo ad presens duxeritis committenda. Scriptum Bergis, xiiij. kal. Septembris, anno domini m. o ccc. o xl. o primo.
Biskop Haakon undskylder sig hos Erkebiskop (Paal), fordi han paa Grund af forskjellige Omstændigheder neppe vil kunne komme til Conciliet den fastsatte Dag; han sender imidlertid Chorsbrödrene Jon Arnessön og Haavard Jonssön som sine Fuldmægtige og skal saavidt muligt fremskynde sit Komme.
Eft. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Barthol. IV (E) S. 725-26. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 164-65).
Ad dominum archiepiscopum.
Saker /th/ess. at ver giorla vndirstondum ok fulkomligha fiinnum. at timin /th/r/oe/nger oss myklu mæir en vaar /th/orf. æder vili være til. a ydarn fund at koma j /th/æim anæmf/edd/om deghi. sem /th/eer hafuer bo/edd/itt, /th/a /th/or/edd/om ver huarke ne megha /th/ottomzst annat. en oss til /th/uilikrar afsakanar sem y/edd/ur na/edd/orlægh mildi verdugazst med oss at vyrda vttan til ydar sænda vaara koorsbr/oe//edd/er sira Jon Arnason oc sira Hauard Jonsson j fullu vaaro vmbo/edd/e til mæirrar varyghdar ok vrughlæika. at oss mætte /th/at æighi til vuilia æder vlydni vændazst er sialfer vinaattoleghlæikren kui/edd/(i)ar oss ok næittar. vttan sialfuer gud vili med oss vuerdughan beter gort hafua en bra/edd/syn likænde se til aat sua bunu. skulum ver /th/o sem ver fyrmæir yder skrifua/edd/om allan hugh a læggia at vaar færd mætte sem skiotazst oc bæzst til ydar flytazst, bi/edd/ium ver /th/ui af ollu hiarta. at /th/er taker /th/essom varom æren/edd/om beter ok na/edd/oleghare en ver se(m) verdughir æinkanligha sakir tustlæika timans. vetrargrimdar ok langhnettess med /th/æim odrum haaska. er sliku kann fylghia. vttan beter vili falla. latande oss j /th/esso ok ollu odru frammarre niotande værda /th/æss kærlæika sæm /th/er hafer til hinnar hæiloghu Sunnifw ok hæilaghrar Biorghwinar kirkiu. en nokorar vaarrar tilgærdar æder skyldu. yder ok ydra steet hæilaghre kirkiu til hæi/edd/ers g/oe/ymi sa ok [193 aar1341] styrki er alla goda luti gæfr Jesus Christus lausnare allra. Skrifwat j Biorghwin .xiij. kal. Septembris anno domini m. occc. oxl. o primo.
Pave Clemens VI dispenserer Jon Amundssön, geistlig af Hammers Bispedömme, saa at han uagtet Mangelen ved sin Födsel og Fortielsen deraf kan opnaa geistlig Grad og Beneficium.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. comm. Clem. VI. an. I. lib. 9. fol. 435. ep. 437.
Clemens episcopus s. s. d. venerabili fratri . . episcopo Hamarensi salutem (et ap. ben.) Constitutus in presentia nostra dilectus filius Johannes Amundi clericus tue diocesis nobis humiliter supplicauit, ut cum eo super defectu natalium quem patitur de presbitero genitus et soluta, et etiam super eo quod tacito de defectu huiusmodi se fecit, alias tamen rite, clericali caractere insigniri, quod huiusmodi defectu, et alijs premissis nequaquam obstantibus, possit clericali tonsura uti, et ad omnes ordines promoueri, et ecclesiasticum beneficium obtinere, etiam si curam habeat animarum dispensare misericorditer dignaremur. Cum itaque idem clericus quem per certos examinatores [ etc. ut in prima, usque in finem. ] Datum Auinione .viiij. kal. Julij pont. n. anno primo.
Paa Ansögning af Biskop Hallvard af Hammer, tilstaar Pave Clemens VI hans Slægtning Brynjulf Haraldssön et Kanonikat med Præbende i Oslos Bispedömme, uanseet hvad han allerede indehaver i Nidaros og Hammers Diöceser.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. supplic. Clem. VI. an. I. p. 1. fol. 222.
Supplicat sanctitati vestre deuotissimus vester Hallwardus episcopus Hamarensis in regno Norwegie, quatinus sibi in personam Brynulphi Haralldi nepotis sui, quem pro quibusdam negotijs ad sedem apostolicam destinauit, specialem gratiam facientes, de canonicatu ecclesie Osloensis, et prebenda, si inibi vacat ad presens, uel cum vacauerit, sibi dignemini prouidere, cum acceptatione, anteferri, et alijs clausulis et non obstantibus opportunis et executoribus. Seu quod in Nidrosiensi et Hamarensi ecclesijs canonicatus et prebendas noscitur obtinere . [194 aar1342] Fiat. R. - Et quod transeat sine alia lectione. - Fiat. R. Datum Auinione .iij. kal. Octobris pontificatus nostri anno primo.
Pave Clemens VI bevilger den Osloske Chorsbroders, Presten Thore Gudthormssöns, Ansögning om det Orknöske Kanonikat med Præbende, som Erkebiskop Paal indehavde indtil sin Indvielse.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. supplic. Clem. VI. an. I. p. 1. fol. 264. (Jfr. fölg. No.)
Supplicat sanctitati vestre humilis orator Thorias Gudthormi presbiter de Norwegia Osloensis diocesis, quatinus specialem gratiam sibi facientes canonicatum et prebendam ecclesie Orchadensis in Orchadia vacantes in curia per consecrationem domini Pauli archiepiscopi Nidrosiensis vltimi canonici prebendati in eadem ecclesia cum omnibus iuribus et pertinentijs suis eidem conferre dignemini cum omnibus clausulis necessarijs et oportunis ac executoribus, non obstante quod canonicatum et prebendam in ecclesia Osloensi noscitur obtinere quorum fructus et prouentus secundum taxationem decime .v. florenorum auri annuum valorem non excedunt. Fiat. R. - Et supplicat qoud transeat sine alia lectione. - Fiat. R. Datum Auinione xvj. kal. Nouembris pontificatus nostri anno primo.
Pave Clemens VI overdrager den Osloske Chorsbroder Thore Gudthormssön tillige det Orknöske Kanonikat med Præbende, som den Nidarosiske Erkebiskop Paal för indehavde, og som ved hans Indvielse blev ledigt ved Kurien, samt udnævner tre Exekutorer.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. comm. Clem. VI. an. II. lib. V. (litr. gratiarum de canonicatibus et prebend. vacant. ep. 11.) - (Jfr. foreg. No).
a. Clemens episc. s. s. d. dilecto filio Thorie Gudthormi de Norwegia canonico Orchadensi salutem et ap. ben. Suffragantia tibi multiplicia probitatis et uirtutum merita super quibus aqud nos fidedigno testimonio comendaris exposcunt ut ad personam tuam apostolice prouisionis dexteram extendamus, sane dudum felicis recordationis Johannes papa xxij predecessor noster in sui apostolatus primordijs omnes canonicatus [195 aar1343] et prebendas ceteraque beneficia ecclesiastica tunc apud sedem apostolicam uacantia et inantea uacatura primo ac de inde dicto predecessore sublato de medio pie memorie Benedictus papa .xij. predecessor noster infra vnum mensem postquam fuit ad summum apostolatum assumptus huiusmodi canonicatus et prebendas ceteraque beneficia ecclesiastica apud eandem sedem tunc uacantia et inantea uacatura sue, ac eodem Benedicto subtracto de medio nos diuina fauente gratia ad apicem eiusdem apostolatus assumpti vno mense ab huiusmodi nostre assumptionis exordio nondum tunc elapso huiusmodi canonicatus et prebendas aliaque beneficia ecclesiastica tunc apud eandem sedem uacantia et inantea uacatura nostre collationi ac dispositioni specialiter reseruantes decernimus extunc irritum et inane si secus de illis per quoscumque quauis auctoritate scienter uel ignoranter contingeret attemptari, cum itaque canonicatus et prebenda ecclesie Orchadensis quos venerabilis frater noster Paulus archiepiscopus Nidrosiensis olim eiusdem ecclesie canonicus tempore promotionis per ipsum Johannem predecessorem facte de ipso ad ecclesiam Nidrosiensem tunc vacantem in dicta ecclesia Orchadensi obtinebat per huiusmodi promotionem et munus consecrationis apud dictam sedem de mandato eiusdem Johannis predecessoris ipso Johanne in humanis agente impensum eidem apud eandem sedem extunc uacauisse et adhuc uacare noscuntur, nos attendentes quod nullus preter nos de dictis canonicatu et prebenda de quibus sic uacantibus predecessores predicti dum uixerunt minime ordinarunt hac uice disponere potuit neque potest reseruationibus et decretis obsistentibus supradictis ac uolentes tibi in presbiteratus ordine constituto predictorum tuorum meritorum obtentu gratiam facere specialem predictos canonicatum et prebendam sic uacantes cum plenitudine iuris canonici ac omnibus iuribus et pertinencijs suis apostolica tibi auctoritate conferimus et de illis etiam prouidemus, decernentes prout est irritum et inane si secus super hijs a quoquam quauis auctoritate scienter uel ignoranter attemptatum forsan est hactenus uel contigerit imposterum attemptari, non obstantibus quibuscunque statutis et consuetudinibus ipsius ecclesie Orchadensis contrarijs iuramento confirmatione apostolica uel quauis alia firmitate uallatis. Aut si aliqui apostolica uel quauis (alia) auctoritate in eadem ecclesia in canonicos sint recepti uel ut recipiantur insistant, seu si super prouisionibus sibi faciendis de canonicatibus et prebendis in dicta ecclesia speciales uel de beneficijs ecclesiasticis in illis partibus generales dicte sedis uel legatorum eius litteras impetrarint etiam si per eas ad inhibitionem reseruationem et decretum uel alias quomodolibet sit processum quibus omnibus te in [196 aar1343] assecutione dictorum canonicatus et prebende volumus anteferri sed nullum per hoc eis quoad assecutionem canonicatuum et prebendarum ac beneficiorum aliorum preiudicium generari, aut si venerabili fratri nostro . . episcopo et dilectis filijs capitulo Orchadensi uel quibusuis alijs communiter uel diuisim ab eadem sit sede indultum quod ad receptionem uel prouisionem alicuius minime teneantur et ad id compelli non possint quodque de canonicatibus et prebendis ipsius ecclesie aliisque beneficijs ecclesiasticis ad eorum collationem prouisionem seu quamuis aliam dispositionem coniunctim uel separatim spectantibus nulli ualeat prouideri per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam ac de uerbo ad uerbum de indulto huiusmodi mentionem et qualibet alia dicte sedis indulgentia generali uel speciali cuiuscunque tenoris existat per quam presentibus non expressam uel totaliter non insertam effectus huiusmodi nostre gratie impediri ualeat quomodolibet uel differri et de qua cuiusque toto tenore habenda sit in nostris litteris mentio specialis. Aut si presens non fueris ad prestandum de obseruandis statutis et consuetudinibus ipsius ecclesie solitum iuramentum dum modo in absentia tua per procuratorem ydoneum et cum ad ecclesiam ipsam accesseris corporaliter illud prestes. Aut qoud canonicatum et prebendam in ecclesia Osloensi nosceris obtinere. Nulli ergo [ etc. ] nostre collationis prouisionis et constitutionis infringere [ etc. ] Datum apud Villamnouam Auinionensis diocesis .xij. kal. Augusti pont. n. anno secundo. b. [ In eodem modo] venerabili fratri . . episcopo Osloensi et dilectis filijs . . decano Lincolniensis ac Houardo Johannis canonico Bergensis ecclesiarum salutem et ap. ben. Suffragantia [ etc. usque] noscitur obtinere. Quocirca discretioni uestre per apostolica scripta mandamus quatinus uos uel duo aut vnus uestrum per uos uel alium seu alios eundem Thoriam uel procuratorem suum eius nomine in corporalem possessionem dictorum canonicatus et prebende eiusdem ecclesie Orchadensis ac jurium et pertinentiarum ipsorum inducatis auctoritate nostra et defendatis inductum amoto ab ex inde quolibet detentore ac facientes ipsum Thoriam uel dictum procuratorem pro eo in dicta ecclesia Orchadensi ad eandem prebendam in canonicum recipi et in fratrem stallo sibi in choro et loco in capitulo ipsius ecclesie cum plenitudine iuris canonici assignatis sibique de ipsorum canonicatus et prebende fructibus redditibus prouentibus iuribus et obuentionibus vniuersis integre responderi. Non obstantibus omnibus supradictis seu si eisdem episcopo et capitulo uel quibusuis alijs communiter uel diuisim ab eadem sit sede indultum quod interdici suspendi uel excommunicari non possint per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam [197 aar1343] ac de uerbo ad uerbum de indulto huiusmodi mentionem. Contradictores auctoritate nostra appellatione postposita compescendo. Datum [ ut supra].
To Mænd afhöre Vidner om, at Thorleif Gudmundssön havde solgt til Thorstein paa Klætte 2(?) Öresbol Jord i Gaarden Utrud (Birid).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levning af 2det Segl vedhænger.
Ollum mannum /th/eim sem /th/ettæ bref sea edr (h/oe/yra) sændæ Gudbrandr a Suarteimi ok Eirikær a Berghi q. g. ok sinæ. mit gerom ydr kunnikt at mit varum a Vræstadum a tyrsdagen nestæ æftir paskæ viku a fimtæ are ok xx rikis okars virdulegs herra Magnusar med gudæs miskun Noregs Suiæ ok Skanæ konungs let /th/a /Th/ostein (a) Klættæ gangæ ii mannæ vitni firir okær er baru Eirikær ok Gu/th/ormær at /th/eir varu hia ok h/oe/yrdu a a Nos at /Th/ostein stæmdi /Th/olleifui Gudmundr syni halfmanædr stæmnu til Vræst[a]da at lydæ /th/ær vitnum sinum ok allu sinu profue ok skilriki vm iord /th/a sem /Th/ostein hafde k/oe/ypt af hanom j *Vtt ridi. æftir /th/et baru /th/eir sua vitni Jon Arnæsun ok Haluardr at /th/eir varu hia firir austæn gardæn a Vræstadum sa ok h/oe/yrdu a at /th/eir heldo hondom saman /Th/ostein a Klættæ ok /Th/olleifuær vndir /th/i skilorde at /Th/olleifuær veitti /th/i vidr gaungu at han hafde sælt /Th/osteini ii(?) auræ boll iærdr j Vtt rudi ok allæ værdaur[æ] firir teikit fyrstæ p[ening] ok /oe/fstæ ok allæ /th/ær j millum /th/a sem j kaup /th/eiræ kom ok jattæde /th/a /Th/osteini med hanzsale frialst ok heimolt alt /th/et sem han hafde att i Vtrudi ok /th/a var /Th/olleifuær laus or /th/i R[u]di ok veitti /th/a vidr gaungu med hanzsale at han atte /th/a eikki j /th/i Rudi. item baru /th/eir sua vitni [/Th/]rondr /Th/orgarzsun ok Haluardr at /th/eir vissu /th/et satt vera at /Th/olleifuær var /th/a vist siau vet[tr]æ ok xx er han gerde /th/ettæ kaup vidr /Th/ostein ok til sannyndæ sættu mit okor insighli firir /th/ettæ bref er gort var a /th/eim timæ sem fyr sæghir.
bref firir Vtru[d]. Brevet sees at være lagt i Rette endnu 1635 og 1636.
Pave Clemens VI tillader Arne Aslakssön, Provst ved Marie-Kirken i Oslo, der tidligere har erholdt Dispensation fra Mangelen ved sin Födsel, endvidere at indehave flere geistlige Beneficier samtidigt.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. comm. Clem. VI. an. IV. lib. 4. p. 2. fol. 158. ep. 367. [198 aar1345] 
Clemens episcopus s. s. d. dilecto filio Arnero Aslaci preposito prepositure Asloye in capella carissimi in Christo filij nostri Magni regis Norwegie jllustris salutem et apostolicam benedictionem. Laudabile testimonium quod tibi de honestate uite ac moribus perhibetur exposcit ut personam tuam tecum sacrorum canonum mitigando rigorem speciali gratia prosequamur. Sane petitio pro parte tua nobis exhibita continebat quod olim tecum super defectu natalium quem pateris de soluto genitus et soluta, quod eo non obstante posses ad omnes ordines promoueri et ecclesiasticum beneficium obtinere fuit auctoritate apostolica dispensatum, quodque post dispensationem huiusmodi preposituram Asloye in capella carissimi in Christo filij nostri Magni regis Norwegie jllustris que nec dignitas nec personatus sed simplex canonia reputatur fuisti canonice assecutus. Quare pro parte tua nobis extitit humiliter supplicatum, ut personam tuam ampliori in hac parte gratia prosequi de apostolice sedis *clementie dignaremur. Nos itaque uolentes te premissorum meritorum tuorum obtentu necnon consideratione dicti regis pro te dilecto familiari suo nobis super hoc humiliter supplicantis in hac parte prosequi gratiose tecum quod predicto defectu et quibusuis constitutionibus apostolicis contrarijs nequaquam obstantibus possis vnum duo tria siue plura beneficia ecclesiastica etiam si alterum ipsorum curatum extiterit si tibi alias canonice conferantur libere recipere, et quod dictam preposituram ut predicitur obtines licite retinere auctoritate apostolica de speciali gratia dispensamus. Nulli ergo [ etc. ] nostre dispensationis infringere [ etc. ]. Datum apud Uillamnouam Auinionensis diocesis .iij. Jdus Junij pontificatus nostri anno quarto.
Borgar Thorgeirssön, Prest paa Sande (Sandehered), kundgjör, at Dyre Aslakssön lyste for ham, at han havde givet Anund paa Fitje 1/2 Markebol i Foxerud (Foxaröyr). - (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 896, 898, 921 og II. No. 858).
Efter Vidisse p. Perg. af 28 Febr. 1440 (se nedenfor) i norske Rigsarkiv.
bref om Faxerudh som ligger with Radhen som gaf Aswlf a Romeness fire sin sal oc hospræ sal oc jatadhe Herbran son hans tesse gauor.
Et sammendrag (Rotulus) af Ansögninger til Kurien fra Kong Magnus og hans Gesandt Magnus Östenssön om Begunstigelser for dem selv og andre tilligemed Pave Clemens VI.s Resolutioner desangaaende.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. suppl. Clem. VI. an. VI. pars 2. fol. 64-65. (Jfr. P. A. Munch, Det n. Folks Hist. (Unionsper.) I. S. 462-67).
Supplicat sanctitati vestre deuotus filius vester Magnus rex Suuecie, quatinus ex speciali deuotione, quam habet ad beatissimam Mariam virginem gloriosam cotidie in sua presencia de eadem beata Maria faciat missam cum nota nisi impeditus fuerit solenniter celebrari, alias sine nota dignemini concedere cuilibet vere penitenti et confesso interessenti cuilibet misse, quam sic idem rex in sui presencia faciet imposterum celebrare, centum dies indulgentie vel alias secundum quod vestre placuerit sanctitati. - Fiat - de quadraginta diebus. - R. - (extra ).
Jtem supplicat quod cum ex industria dicti regis terre infrascripte scilicet Scania Blecongia Listria Halandia, jnsula Hwadhen coniuncta seu contigua regno Suecie, tam ex titulo emptionis quam alias ex iusto titulo acquisita fuit a rege Dacie olim domino earundem terrarum pro consilio procerum et consiliariorum ipsius regis Dacie et regni eiusdem super quibus sunt facte littere autentice sigillis dictorum regum sigillate dignetur sanctitas vestra ad perpetuam roboris firmitatem acquisitiones et litteras huiusmodi super hoc confectas ex certa scientia auctoritate apostolica confirmare, quarum litterarum tenores hic habentur originalibus dimissis in partibus propter passus periculosos et viarum discrimina. - Fiat - per cancellarium si fuerint parte non vocata confirmand. - R. - (extra).
Jtem cum idem rex non nullis redditibus priuilegijs et honoribus ditauerit monasterium in Asilo ordinis Cisterciensis Lundensis diocesis et ibidem infantes suos fecerit tumulari, habeatque magnam deuotionem ad monasterium supradictum. supplicat sanctitati vestre quatinus omnia priuilegia data et concessa dicto monasterio per ipsum [200 aar1347] regem dignemini etiam ex certa scientia auctoritate opostolica confirmare, quorum priuilegiorum tenores hic habentur originalibus dimissis propter passus periculosos et viarum discrimina. - Fiat - dum tamen alias legitime constet. - R. - (extra).
Jtem supplicat quatinus eidem regi dignemini indulgere ut in qualibet ecclesia cathedrali dictorum regnorum et terrarum suarum possit semel nominare et presentare auctoritate apostolica duas personas ydoneas quarum alteri prouideatur eadem auctoritate de dignitate personatu uel officio etiam si sit maior uel maius post episcopalem dignitatem et ad eam uel ipsum consueuerit quis per electionem assumi, alteri uero de canonicatu et prebenda vacantibus uel proxime uacaturis cum decreto clausula antefferri et alijs clausulis oportunis et alias ut in forma executoribus deputatis. - Fiat de vna persona in qualibet ad canonicatum et prebendam, et in sex ecclesijs quas elegerit eciam ad dignitatem etc. - R. - (commissio).
Jtem supplicat idem rex, quatinus sibi et domine Blance regine vxori sue dignemini indulgere, quod eorum quilibet ualeat eligere ydoneum confessorem qui eos et eorum quemlibet possit quomodo et quociens necesse eis fuerit absoluere et cum eis et eorum quolibet dispensare super quibuscumque peccatis et casibus sedi apostolice reseruatis, ac a pena et a culpa inquantum claues ecclesie se extendunt et penitentiam iniungere salutarem. - Habeant quod possint eligere confessorem sine prefinitione temporis qui de omnibus peccatis etc. ut in forma. - R. - (extra).
Jtem cum eidem regi a sede apostolica sit indultum quod quociens fit sermo in presentia ipsius regis, sermonem faciens si sit episcopus vnum annum, si uero sit alius inferior ab episcopo .lx. dies auctoritate apostolica de indulgencia largiri possunt. dignetur sanctitas vestra ad huiusmodi largitionem indulgenciarum addere ultra eas aliqua prout vestre placuerit sanctitati. - Possit episcopus vnum annum et .xl. dies, alius inferior centum dies etc. - R. - (extra).
Item supplicat quatinus secretario suo Nicolao Marchi curato parochialis ecclesie Malmeghe Lundensis diocesis dignemini facere gratiam specialem de canonicatu dignitate personatu uel officio eciam si sit maior uel maius post episcopalem dignitatem et ad eam uel ipsum consueuerit quis per electionem assumi in ecclesia Lundensi predicta vacantibus uel primo uacaturis sub expectatione prebende dignemini auctoritate apostolica misericorditer prouidere, non obstante quod dictam parochialem ecclesiam noscitur obtinere, cum acceptatione decreto et clausula anteferri et cum alijs non obstantibus et clausulis oportunis, [201 aar1347] executoribus deputatis vt in forma. - Fiat eciam de dignitate etc. R. - (L).
Jtem supplicat quatinus Yuano Marquardi de canonicatu et prebenda ecclesie Zuerinensis vacantibus uel vacaturis simili modo et cum clausulis oportunis et consuetis dignemini prouidere, executoribus deputatis vt in forma. - Fiat. - R. - (Z).
Jtem quod absque periculo aliquo seu pena aliqua excommunicationis *suspentionis et interdicti idem rex mittere possit per quosdam ad soldanum et terras alias falcones ad vendendum pro exoneratione debitorum suorum quibus est grauiter oneratus maxime propter malas administrationes et contractus factos per administratores regnorum suorum tempore pueritie ipsius, non obstantibus quibuscumque iuribus et constitutionibus super hoc tam per vos quam quoscumque predecessores vestros Romanos pontifices editis que et quibus hic habere dignemini pro expressis. - Fiat quociens voluerit usque ad quinquennium. R. - (extra).
Jtem quod cum sit in partibus illis magna penuria seu indigentia notariorum, dignetur sanctitas vestra concedere, quod aliquis episcopus nominandus ex parte dicti regis habeat facultatem creandi .xxx. notarios auctoritate apostolica quos idem rex duxerit nominandos uel alias de alio numero prout vestre placuerit sanctitati. - Fiat de viginti. - R. - (extra).
Jtem quod idem rex possit facere celebrari coram se etiam ante diem, quociens propter arduas et ineuitabiles necessitates fuerit oportunum. - Fiat. - R. - (extra).
Jtem quod possit peregrinari ad sanctum sepulcrum cum centum hominibus uel mittere centum homines peregre pro se ipso absque aliqua pena excommunicationis suspensionis et interdicti non obstantibus quibuscumque constitutionibus vestris uel predecessorum vestrorum quas dignemini hic haberi pro expressis. - Fiat. - R. - (extra).
Jtem quod dominus Magnus Nicolay miles et Bertholdus caluus possint absolui eciam in eorum absencia cum suis familiaribus absque eo quod teneantur apud sedem apostolicam accedere ab aliquo episcopo dicti regni Suecie nominando ex parte dicti regis pro eo quod iuerunt ad sanctum sepulcrum domini absque aliqua licencia a sede apostolica obtenta. - Fiat. - (extra).
Jtem quod idem rex deuotionis causa et pietatis affectu capellam quandam Stocholmis in altero Malminum fundare intendit et dotare, quatinus capellani ibidem constituendi cum fundata et dotata fuerit possint omnes pauperes in dicta villa decedentes libere *sepeliri [202 aar1347] in eadem eciam irrequisitis rectoribus ecclesiarum dicte ville. - Fiat saluo iure parrochialis ecclesie. - R. (extra).
Jtem quod idem rex possit libere recipere clericos omnium et singularum ciuitatum et dioces. regnorum et terrarum ad obsequendum sibi et dictis successoribus suis absque licentia petita et obtenta a quibuscumque dioces. episcopis et aliorum quorumcumque superiorum clericorum predictorum, quodque clerici insistentes obsequijs suis regis uel successorum suorum possint recipere fructus redditus et prouentus omnium beneficiorum suorum ecclesiasticorum existentium in dictis regnis suis quamdiu insistant obsequijs supradictis. Executoribus deputatis vt in forma. - Fiat de fruentibus in forma pro .xx. personis ad vitam dicti regis. - R. - (extra).
Jtem dignetur sanctitas vestra eidem regi concedere, quod quilibet episcopus regnorum suorum et dominiorum in ciuitatibus et diocesibus usque ad .x. uel .xij. illegitime natos non obstante quocumque natalium deffectu quem patiuntur nisi prouenerit ex incestu cum eis auctoritate apostolica possit dispensare misericorditer quos idem rex duxerit nominandos uel alias de alio numero prout vestre placuerit sanctitati. - Possit ad nominationem dicti regis dispensare cum quatuorviginti ex soluto et soluta, et .xxx. ex presbitero diacono uel subdiacono uel coniugato. - R. - (dispensatio).
Jtem quod dominis Magno Lincopensi et Scarensi canonico cappellano et secretario suo presentium portitori et Swenoni de Lothosia dicte Scariensis ecclesie canonico concedere dignemini quatinus possint sibi eligere confessorem ydoneum qui eos auctoritate apostolica ualeat absoluere ab omnibus peccatis suis et a pena et a culpa in quantum claues ecclesie se extendunt et sibi imponere penitentiam salutarem. - Fiat in forma. scilicet in mortis articulo. - R. - (extra).
Jtem dignetur sanctitas vestra dispensare cum nobili viro Elauo Elaui quod possit contrahere matrimonium cum Girde filia domini Erlingi Wikundi que eidem Elauo attingit in quarto gradu consanguinitatis cum idem Elauus sit multum generosus et nobilis de regno Norwegie oriundus et ibidem sine scandalo sui generis non possit contrahere in toto ipso regno secundum natales suos nisi cum hijs que sunt in propinquiori gradu consanguinitatis astricti. - Fiat. - R. (dispensatio matrimonii).
Jtem quod sanctitas vestra indulgere dignetur quod quicumque fidelis uere penitens et confessus accesserit quolibet anno perpetuis futuris temporibus in quolibet festorum infrascriptorum ad capellam ipsius regis in Stocholmis habeat certas indulgencias secundum solennitates [203 aar1347] et qualitates ipsorum festorum infrascriptorum per sanctitatem vestram moderandas prout eidem sanctitati vestre uidebitur faciendum, videlicet in festo natiuitatis domini, Stephani prothomartiris, Johannis euangeliste patroni dicti regis, sanctorum jnnocencium etc. etc. etc. Fiat in quolibet dictorum festorum de quadraginta diebus, in octauis et per octauas decem. - R. - (extra. indulgentia). Et quod transeat sine alia lectione. - Fiat. - R.
Supplicat sanctitati vestre deuotissimus orator vester Magnus Augustinj ambassiator serenissimj principis domini Magni Suuecie Norwegie et Scanie regis jllustris, quatinus prouidis et honestis viris Lamberto et Joachimo fratribus germanis concedere dignemini, ut in villa Sundensi Zuerinensis diocesis in omnibus et singulis ecclesijs ipsius loci tam regularibus quam secularibus possint audire missas et diuina officia et recipiantur ab eadem secundum formam constitutionis: Alma mater ecclesia, non obstante generali interdicto ibidem ex certis causis posito, cui tamen interdicto Lambertus et Joachim nullam causam nec occasionem dederunt, executoribus deputatis vt in forma. - Fiat in forma. - R. - (Z).
Jtem supplicat idem Magnus quatinus in personam dilecti sibi Anundi Hergeri Lincopensis diocesis clerici nullum beneficium ecclesiasticum assecuti gratiam facientes specialem de aliquo beneficio ecclesiastico cum cura uel sine cura spectante ad collationem prouisionem seu quamuis aliam dispositionem episcopi Strenginensis, si quod in ciuitate uel diocesi Strenginensi vacat ad presens vel quam primum vacauerit eidem de benignitate sedis apostolice dignemini misericorditer prouidere cum acceptatione inhibitione reseruatione decreto et clausula anteferri. et cum omnibus aliis non obstantibus, et clausulis oportunis et executoribus deputatis vt in forma. - Fiat in forma. - R. - Et quod transeat sine alia lectione. - [R.] - (S). Datum Auinione .vj. Jdus Septembris pontificatus nostri anno sexto.
Pave Clemens VI tilstaar Kong Magnus, der paa Grund af sin særdeles Hengivenhed for den hellige Jomfrue daglig, og som oftest med Musik, lader holde Messe til hendes Ære, 40 Dages Aflad for alle de ved Messen tilstedeværende.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. com. Clem. VI. an. VI. lib. IV. p. 2. fol. 132. ep. 261. (Jfr. ovenfor No. 198 a.) [204 aar1347] 
Clemens episc. s. s. d. carissimo in Christo filio Magno regi Suetie jllustri salutem et ap. ben. Eximie deuotionis tue affectus quem ad nos et Romanam geris ecclesiam digne meretur ut te illa beniuolentia prosequamur per quam spiritualibus fultus stipendijs diuine munimen gratie ac populi tibi subditi beniuolam gratitudinem merearis. Sane petito pro parte tua nobis exhibita continebat quod tu ex speciali deuotione quam geris ad beatissimam Mariam uirginem ad ipsius honorem et laudem missam de ipsa facis impedimento cessante cum nota solempniter. alioquin sine nota in tui presentia cotidie celebrari. Nos itaque tuum in hac parte laudabile propositum in domino commendantes tuis deuotis supplicationibus benignius inclinati ut quotienscunque in capellis tuis uel quibuscunque ecclesijs regnorum et terrarum tuorum huiusmodi missam per proprium uel alium sacerdotem ydoneum in tui presentia feceris imposterum celebrari, sacerdos celebrans missam ipsam possit auctoritate apostolica tibi et omnibus alijs personis ibidem presentibus dummodo tu et persone predicte tunc vere penitentes fueritis et confessi quadraginta dies de iniunctis tibi et eis penitentijs relaxare celsitudini tue de speciali gratia tenore presentium indulgemus. Nulli ergo [ etc. ] nostre concessionis infringere [ etc. ] Datum Auinione .vj. Jdus Septembris pontificatus nostri anno sexto.
Pave Clemens VI tilstaar Kong Magnus og Dronning Blanca Ret til at udvælge en duelig Prest til Skriftefader, der kan absolvere dem i alle Tilfælde, hvori ikke det apostoliske Sædes Betænkning maa indhentes.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. com. Clem. VI. an. VI. lib. IV. p. 2. fol. 111. ep. 199. 202. (Jfr. ovenfor No. 198 e.)
a. Clemens episc.s.s.d. carissimo in Christo filio Magno regi Suetie illustri sal. et ap. ben. Benigno sunt tibi illa concedenda fauore per que sicut pie desiderare uideris conscientie pacem et salutem anime deo propitio consequaris. Hinc est quod nos tuis deuotis supplicationibus inclinati ut aliquem ydoneum et discretum presbiterum in tuum possis eligere confessorem qui quotiens tibi fuerit oportunum confessione tua diligenter audita pro commissis debitam tibi absolutionem impendant et iniungat penitentiam salutarem nisi forsan talia fuerint propter que sedes apostolica sit merito consulenda celsitudini tue auctoritate [205 aar1347] apostolica indulgemus. Nulli ergo [ etc. ] nostre concessionis infringere [ etc. ] Datum Auinione .vj. Jdus Septembris pont. n. anno sexto. b. Clemens [ etc.] carissime in Christo filie Blance regine Suetie illustri s. et ap. ben. Benigno tibi sunt illa concedenda fauore [ etc. ut in tertia superiori precedenti que dirigitur Magno regi Suetie usque in finem.] Datum Auinione .vj. Jdus Septembris p. n. anno sexto.
Pave Clemens VI udvider paa Ansögning den Kong Magnus af Pave Johannes XXII meddelte Ret til at erholde dels 1 Aars og dels 60 Dages Aflad, naar der holdes Messe i hans Nærværelse, til dels 1 Aar og 40 Dages dels 100 Dages Aflad, alt efter den prædikendes geistlige Grad.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. com. Clem. VI. an. VI. lib. IV. p. 2. fol. 132. ep. 263. (Jfr. ovenfor No. 198 f.).
Clemens episc. s. s. d. carissimo in Christo filio Magno regi Suetie jllustri salutem et ap. ben. Eximie deuotionis sinceritas quam ad nos et Romanam ecclesiam gerere nosceris digne meretur ut petitiones tuas quantum cum deo possumus ad exauditionis gratiam fauorabiliter admittamus. Oblate nobis siquidem pro parte tua petitionis series continebat quod dudum per felicis recordationis Johannem papam xxij. predecessorem nostrum dum uiueret indultum tibi extitit, ut quotienscunque in capellis tuis uel quibuscunque ecclesijs regni tui in tui presentia missarum faceres solempnia celebrari, et in eis proponi per predicationis ministerium uerbum dei, proponens uerbum huiusmodi posset auctoritate apostolica tibi et omnibus alijs personis ibidem presentibus dummodo tu et persone predicte vere penitentes essetis et confessi si . . archiepiscopus uel . . episcopus vnum annum si vero alia persona ecclesiastica cui alias tamen competerit predicare foret sexaginta dies de iniunctis sibi et eis penitentijs misericorditer relaxare sicut in ipsius Johannis litteris inde confectis plenius continetur. Nos ergo volentes personam tuam super hijs fauore prosequi ampliori tuis deuotionis in hac parte precibus inclinati ut quotienscunque per aliquem ad hoc ydoneum habentem auctoritatem siue offitium predicandi in tui presentia verbum proponi contigerit supradictum, jdem proponens si episcopus vnum annum et vnam quadragenam, si uero alius inferior fuerit centum dies possit tibi et omnibus ibidem presentibus et audientibus uerbum illud, uere tamen penitentibus et confessis supradicta prima concessione in suo robore permanente de iniunctis tibi et [206 aar1347] eis penitentijs auctoritate relaxare predicta, celsitudini tuo de speciali gratia tenore presentium indulgemus. Nulli ergo [ etc. ] nostre concessionis infringere [ etc. ] Datum Auinione vj. Jdus Septembris pontificatus nostri anno sexto.
Pave Clemens VI tillader paa Ansögning Kong Magnus for et Tidsrum af 5 Aar ved sine Sendebud at lade bringe Falke (til Salg) til den Babyloniske Sultans Lande, naar derved ikke tillige forbudne Ting tilföres Christendommens Fiender.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. com. Clem. VI. an. VI. lib. IV. p. 2. fol. 111. ep. 200. (Jfr. ovenfor No. 198 i.)
Clemens episc. s. s. d. carissimo in Christo filio Magno regi Suetie illustri salutem et ap. ben. Deuotionis tue sinceritas quam ad nos et Romanam geris ecclesiam digne meretur ut petitiones tuas quantum cum deo possumus ad exauditionis gratiam admittamus. Hinc est quod nos tuis supplicationibus inclinati ut tu falcones ad terras per Soldanum Babilonie detentas quibuscunque constitutionibus prohibitionibus et processibus apostolice sedis spirituales et temporales penas et sententias continentibus nequaquam obstantibus hinc ad quinquennium quotienscunque uolueris per nuntios tuos licite mittere ualeas dummodo prefati nuntij seu aliqui aut aliquis eorundem nulla alia deferant uel deferri faciant prohibita uel que in profectum seu fauorem hostium christiane fidei redundare ualeant nisi talia sunt sine quibus predicta complere commode non possent auctoritate apostolica celsitudini tue de speciali gratia plenam et liberam tenore presentium licentiam elargimur. Nulli ergo [ etc. ] nostre concessionis infringere [ etc. ] Datum Auinione .vj. Jdus Septembris pont. n. anno sexto.
Pave Clemens VI tillader efter Ansögning Kong Magnus at lade afholde Messe för Dagens Frembrud, naar det findes nödvendigt.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. com. Clem. VI. an. VI. lib. IV. p. 2. fol. 318. ep. 6. (Jfr. ovenfor No. 198 k.)
Clemens episcopus s. s. d. carissimo in Christo filio Magno regi Suetie jllustri salutem et ap. ben. Sincere deuotionis affectus quem [207 aar1347] ad nos et Romanam geris ecclesiam promeretur ut uotis tuis fauorabiliter annuamus illis presertim per que sicut pie desideras diuinis officijs intentus existas et spiritualis salutis tibi proueniat incrementum. Hinc est quod nos tuis deuotis supplicationibus inclinati, ut missam antequam illucescat dies, circa tamen diurnam lucem, cum qualitas negotiorum pro tempore ingruentium id exegerit, liceat tibi per proprium sacerdotem ydoneum facere celebrari, ita tamen quod tibi nec sacerdoti taliter celebranti ad culpam ualeat imputari, serenitati tue auctoritate presentium de speciali gratia indulgemus. prouiso quod parce huiusmodi concessione utaris, quia cum in altaris officio immolatur dominus noster dei filius Jesus Christus qui candor est lucis eterne, congruit hoc non in noctis tenebris fieri sed in luce. Nulli ergo [ etc. ] nostre concessionis infringere [ etc. ] Datum Auinione .vj. Jdus Septembris pontificatus nostri anno sexto.
Pave Clemens VI meddeler Kong Magnus Tilladelse til med et Fölge af 100 Personer at besöge eller blot ved disse at lade besöge den hellige Grav og andre Steder i det hellige Land uden Hinder af tidligere Bestemmelser.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. com. Clem. VI. an. VI. lib. IV. pars 2. fol. 111. ep. 201. (Jfr. ovenfor No. 198 l.)
Clemens episc. s. s. d. carissimo in Christo filio Magno regi Suetie illustri sal. et ap. ben. Eximie tue deuotionis exigentibus meritis uotis tuis libenter annuimus ut petitiones tuas in hijs que honeste postulas quantum cum deo possumus fauorabiliter exaudimus. Cum itaque sicut oblate nobis tue petitionis series continebat tu zelo pie deuotionis accensus sepulcrum dominicum et alia oratoria terre sancte desideres personaliter si commode potueris alioquin per personas alias uisitare nos tuis in hac parte supplicationibus inclinati quod sepulcrum et alia oratoria supradicta quibuscunque constitutionibus et processibus sedis apostolice in contrarium factis habitis seu etiam promulgatis, penas et sententias spirituales et temporales continentibus nequaquam obstantibus ex causa predicta cum centum personis te concomitantibus uisitare uel per centum personas quas ad id eligendas duxeris expensis tuis facere uisitari ualeas licite illaque nichilominus pro huiusmodi uisitatione deferre ac etiam exhibere sine quibus peregrinationem huiusmodi tu cum centum personis predictis uel centum persone ad [208 aar1347] hoc a te mittende adimplere commode non possetis dummodo ad partes illas nulla alia deferatis uel deferri faciatis que in profectum uel fauorem hostium fidei christiane redundare ualeant, serenitati tue ac eisdem personis auctoritate apostolica tenore presentium indulgemus. Nulli ergo [ etc. ] nostre concessionis infringere [ etc. Datum Auinione .vj. Jdus Septembris pont. n. anno sexto.
Pave Clemens VI bevilger paa Ansögning af Kong Magnus 20 geistlige, der staa i dennes Tjeneste, Ret til at oppebære Indtægterne af sine Beneficier, uagtet de ikke residere ved sine Kirker, samt udnævner tre Executorer.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. com. Clem. VI. an. VI. lib. IV. p. 2. fol. 27 vs. ep. 37. (Jfr. ovenfor No. 198 o.)
a. Clemens episc. s. s. d. carissimo in Christo filio Magno, regi Suetie illustri salutem et ap. ben. *Exemie deuotionis affectus quo erga nos et Romanam ecclesiam clarere dinosceris promeretur ut personam tuam ea fauorabiliter gratia prosequamur per quam alijs te reddere ualeas gratiosum. Tuis itaque supplicationibus inclinati celsitudini tue auctoritate presentium indulgemus ut viginti clerici tui familiares domestici et continui commensales presentes et posteri quamdiu obsequijs tuis institerint, fructus redditus et prouentus beneficiorum suorum ecclesiasticorum que nunc in quibusuis ecclesijs in regnis et terris tuis consistentibus obtinent et imposterum obtinebunt, etiam si dignitates uel personatus seu officia existant et curam habeant animarum, cum ea integritate libere percipere ualeant, cotidianis distributionibus dumtaxat exceptis, cum qua illos perciperent, si personaliter in ecclesijs in quibus beneficia dignitates personatus et officia huiusmodi consistant personaliter residerent, et interim ad residendum in eisdem ecclesijs minime teneantur, nec ad id a quoquam compelli possint inuiti, non obstantibus felicis recordationis Bonifacij pape .viij. predecessoris nostri, seu quibuslibet alijs apostolicis necnon generalium prouincialium ac synodalium conciliorum constitutionibus super hoc in contrarium editis, seu si dicti clerici non fecerint in dictis ecclesijs primam et consuetam residentiam personalem, et quibuscunque statutis et consuetudinibus ecclesiarum ipsarum contrarijs, iuramento, confirmatione sedis apostolice, uel alia quacunque firmitate uallatis, etiam si dicti clerici de illis seruandis, et non impetrandis litteris apostolicis contra ea et ipsis litteris [209 aar1347] non utendo etiam ab alio uel alijs impetratis seu quouismodo concessis, per se uel procuratores suos prestiterint uel eos prestare contigerit forsitan iuramentum. Aut si locorum ordinarijs a sede sit concessum eadem, uel medio tempore concedi contigerit, quod canonicos et personas in ipsis ecclesijs huiusmodi beneficia obtinentes, per subtractionem prouentuum suorum ecclesiasticorum uel alias possint compellere ad faciendum personalem residentiam in eisdem, seu si eisdem ordinarijs, et dilectis filijs capitulis earundem ecclesiarum uel quibusuis alijs communiter uel diuisim a prefata sit sede indultum uel imposterum indulgeri contingat, quod canonicis et personis ecclesiarum ipsarum etiam in dignitatibus uel personatibus seu officijs constitutis non residentibus in ipsis ecclesijs, uel qui huiusmodi primam et consuetam residentiam non fecissent in eisdem, fructus, redditus et prouentus prebendarum dignitatum personatuum uel officiorum et beneficiorum suorum ecclesiasticorum ministrare minime teneantur et ad id compelli non possint per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam ac de uerbo ad uerbum de indulto huiusmodi mentionem, et quibuscunque alijs priuilegijs indulgentijs et litteris apostolicis de quibus quorumque totis tenoribus de uerbo ad uerbum oporteat in presentibus fieri mentionem, et per que effectus huiusmodi gratie impediri ualeat uel differri, prouiso quod beneficia prebende dignitates personatus et officia huiusmodi, debitis interim obsequijs non fraudentur, et animarum cura in eis quibus illa imminet nullatenus negligatur, sed per bonos et sufficientes vicarios quibus de beneficiorum ipsorum prouentibus necessaria congrue ministrentur diligenter exerceatur et deseruiatur inibi laudabiliter in diuinis. Nulli ergo [ etc. ] nostre concessionis infringere [ etc. ] Datum Auinione .vj. Idus Septembris pont. n. anno sexto. b. [ In eod. modo] Dilectis filijs . . preposito, et . . decano Lincopensis, ac . . archidiacono Scarrensis ecclesiarum salutem et ap. ben. ( Beskikkelse til Executorer ). D. u. s.
Pave Clemens VI stadfæster i Brev til Biskoppen af Katanes Gyldigheden af det mellem Grevinde Johanna af Stratherne og Grev Viljam af Sutherland indgangne Ægteskab, uagtet denne i 4de Grad er beslægtet med hendes to tidligere Ægtefæller Greverne John Athole og Maurits af Moray.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. com. Clem. VI. an. VI. lib. IV. pars 2. fol. 116. ep. 213. [210 aar1347] 
Clemens episcopus s. s. d. venerabili fratri . . episcopo Cathanensi salutem et ap. ben. Exhibita nobis dilecti filij nobilis viri Willelmi comitis Sothyrlandie et dilecte in Christo filie nobilis mulieris Johanne comitisse de Stratheryn tue diocesis petitio continebat quod olim eadem Johanna cum quo(n)dam Johanne Aotholie et deinde dicto Johanne viam vniuerse carnis ingresso cum quondam Mauritio de Morauia comitibus matrimonium contraxit per uerba legitime de presenti carnali inter eos copula subsecuta quodque postmodum prefato Mauritio ab hac luce subtracto prefati Willelmus et Johanna ignorantes inter eos aliquod impedimentum existere quod matrimonium impediret adinuicem per uerba de presenti matrimonium contraxerunt. Verum quia postmodum ad ipsorum Willelmi et Johanne deducto notitiam quod ipsi quarto affinitatis gradu dupliciter inuicem se contingunt pro eo quod prefati Willelmus Johannes et Mauritius quarto consanguinitatis gradu se inuicem contingebant propter quod prefati Wilhelmus et Johanna non possunt absque dispensatione sedis apostolice in dicto matrimonio licite remanere nobis humiliter supplicarunt ut cum ex eorum separatione si fieret magna scandala timeantur et personarum pericula uerisimiliter prouentura prouidere super hoc eis de oportune dispensationis gratia dignaremur. Nos igitur qui salutem et pacem querimus singulorum predictorum Willelmi et Johanne animarum prouidere saluti ac huiusmodi obuiare scandalis salubriter cupientes fraternitati tue de qua in hijs et alijs fidutiam gerimus in domino specialem per apostolica scripta mandamus quatinus si est ita cum predictis Willelmo et Johanna ut impedimento quod ex huiusmodi affinitate prouenit non obstante possint in sic contracto matrimonio licite remanere apostolica auctoritate dispenses, prolem susceptam et suscipiendam ex huiusmodi matrimonio legitimam nuntiando. Datum Auinione .v. Jdus Nouembris pont. n. anno sexto.
Pave Clemens VI tillægger den i Pavestolens Anliggender til Norden reisende Nuntius Vilhelm af Pareto den for saadanne Personer sædvanlige Myndighed.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Secr. Clem. VI. an. VI. ep. 3369.
Clemens episcopus seruus seruorum dei dilecto filio Guilelmo de Pareto canonico Maioricensi in Norwegie Dacie ac Suecie regnis [211 aar1348] nec non in Lundensibus, et Nidrosiensibus, ac Vpsalensibus ciuitatibus diocesibus atque prouincijs. apostolice sedis nuncio salutem et apostolicam benedictionem. Cum te ad Norwegie, Dacie et Suecie regna nec non Lundenses, et Nidrosienses ac Vpsalenses ciuitates et dioceses, ac prouincias, nostrum et apostolice sedis nuncium pro nostris et ecclesie Romane negocijs. presencialiter destinemus. Nos desiderantes ut huiusmodi negocia eo fauorabilius exequaris, quo maiori fueris per nos potestate munitus, vt omnibus et singulis litteris quibuscunque nuncijs dicte sedis in eisdem regnis, ciuitatibus, diocesibus, atque prouincijs constitutis, directis, in quibuscunque negocijs, ceptis et non ceptis, proinde libere uti, ipsasque litteras exequi, ac si tibi directe fuissent, quibuscunque constitutionibus apostolicis, nequaquam obstantibus, valeas, plenam tibi concedimus usque ad beneplacitum dicte sedis tenore presencium potestatem. Datum Auinione iiij. kal. Maij pontificatus nostri anno sexto.
Pave Clemens VI anbefaler sin til Norden i Kuriens Erender reisende Nuntius Vilhelm af Pareto til Erkebiskopperne sammesteds.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Secr. Clem. VI. an. VI. ep. 3370-72.
a. Clemens episc. s. s. d. venerabili fratri . . archiepiscopo Nidrosiensi salutem et ap. ben. Cum dilectum filium Guilelmum de Pareto canonicum Maioricensem apostolice sedis nuncium, ad Dacie, et Suecie, ac Norwegie regna, necnon Lundenses, et Nidrosienses ac Vpsalenses ciuitates et dioceses atque prouincias. pro certis nostris et camere nostre negocijs. per nos sibi commissis. presencialiter destinemus. fraternitatem tuam attente rogamus, quatinus eumdem nuncium pro nostra et apostolice sedis reuerencia suscipias fauorabiliter ac efficaciter commendatum. Jta quod huiusmodi negocia tuo fultus auxilio, et directus consilio, fauorabiliter exequatur, et nos fraternitatem tuam eamdem, dignis graciarum accionibus prosequamur. Datum [ ut supra]. b, [ Jtem in e. mo.] venerabili fratri . . archiepiscopo Lundensi. c. [ Jtem in e. mo.] venerabili fratri . . archiepiscopo Vpsalensi.
Pave Clemens VI tilstaar Olaf Peterssön Kanonikat og Præbende i Hammer, der ere ledige efter den ved Kurien afdöde Prest Brynjulf Haraldssön.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Commun. Clem. VI. an. VII. lib. IV. p. 1 (de preb. vacantibus) ep. 342. - (Jfr. Dipl. Norv. VI. No. 193. b og 227. b). [212 aar1348] 
Olauo Petri prouidetur de canonicatu et prebenda ecclesie Hamarensis vacantibus per obitum quondam Bryniulphi Haraldi ipsius ecclesie immediati curati et eiusdem ecclesie canonici prebendati nuper apud sanctam sedem defuncti. Executores . . Hamarensis et Skarensis episcopi et . . sacrista Auinionensis ecclesie. Datum Auinione .x. kal. Junij. anno vij.
Pave Clemens VI tilstaar paa Ansögning sin Nuntius for Norden Vilhelm de Pareto og hans Frænde og Ledsager Gaucelin de Quercu geistlige Beneficier, den förste i Tournay (Ansögningen löd paa Upsala) og den sidste i Agde Bispedömme, uden Hensyn til de Beneficier, de allerede indehave.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. suppl. Clem. VI. an. VII. p. I. fol. 101.
Supplicat sanctitati vestre orator uester humilis Guilelmus de Pareto nuncius apostolice sedis pro ecclesie Romane negocijs ad regna Dacie Suecie et Noruegie destinandus vt audiuit quatinus specialem gratiam facientes de canonicatu et prebenda dignitate personatu administratione officio aut beneficio ecclesiastico cum cura uel sine cura consuetis personis ecclesiasticis secularibus assignare ad presentationem collationem prouisionem seu quamuis aliam dispositionem cuiuscunque et quorumcunque communiter uel diuisim spectantibus, si quis si qua uel si quod in prouincia Vpsalensi vacat ad presens uel cum vacauerit eidem Guilelmo dignemini prouidere, etiam sine decime taxatione, cum reseruatione acceptatione inhibitione decreto et clausula anteferri, etiam si quis per electionem assumj consueuerit ad illud quod contigerit ipsum acceptare non obstante quod canonicatum ecclesie Maioricensis sub expectatione prebende, et omnium quartorum et mensatorum vnius cedentis uel decedentis ipsius ecclesie canonici ac ecclesiam de Valranis Biterrensis diocesis cuius fructus redditus et prouentus secundum taxationem decime. quinquaginta libras Turonensium non exedunt et cui cura imminet animarum noscitur obtinere, et quod cum ipsa ecclesia de Valranis dignitatem uel quodcunque aliud beneficium incompatibile cum eadem quod per dictam graciam eundem Guilelmum assequi contigerit simul retinere valeat dignemini dispensare cum alijs non obstantibus et clausulis, ac executoribus oportunis. - Fiat de canonicatu sub expectatione prebende et dignitatis [ etc. ] in ecclesia Tornacensi. - R.
[213 aar1348] 
Item eidem sanctitati supplicat quatinus specialem gratiam facientes eidem in personam dilecti consanguinei sui germani Gaucelini de Quercu, qui secum et pro seruicio sedis apostolice ad dicta regna ducere intendit de beneficio ecclesiastico cum cura uel sine cura spectante ad collationem prouisionem presentationem seu quamuis aliam dispositionem episcopi et capituli Agathensium communiter uel diuisim si quod in ciuitate uel diocesi Agathensi vacat ad presens uel cum vacauerit eidem Gaucelino dignemini prouidere cum acceptatione [ etc. ut in forma. ] Non obstante quod vicariam de Castronouo dicte Agathensis diocesis noscitur obtinere, cum ceteris non obstantibus et clausulis oportunis. - Fiat [ etc.] R. - Et quod transeat sine alia lectione. - Fiat. R. Datum Auinione .viij. kal. Junij pont. n. anno septimo.
Pave Clemens VI tilstaar efter Ansögning Botulf Asbjörnssön, Prest i Bergens Bispedömme, Kanonikat og Præbende sammesteds samt Kanniken Odd Ogmundssön Kapellaniet ved St. Nicolai Kapel i Undradal, begge uden Hindring af tidligere tilstaaede Begunstigelser. Begges Beneficier ere blevne ledige ved Kurien ved Erkebiskop Paals Indvielse.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. supplicat. Clem. VI. an. VII. p. 1. fol. 299.
Supplicat sanctitati vestre humilis et deuotus orator vester Botulphus Asbiernj presbiter Bergensis diocesis in regno Noruegie, quatinus sibi specialem gratiam facientes de canonicatu et prebenda ecclesie Bergensis vacantibus ad presens apud sedem apostolicam per promotionem quondam Pauli archiepiscopi Nidrosiensis apud sedem apostolicam promoti, et per munus consecrationis ibidem impensum eidem licet postmodum auctoritate ordinaria aliquj de facto successiue intrusi fuerint in eisdem eidem Botulpho dignemini prouidere non obstante quod auctoritate litterarum vestrarum apostolicarum de canonicatu sub expectatione prebende ecclesie *Satawangiensis sibi prouisum exstiterit cum omnibus clausulis oportunis, ac executoribus ut in forma Fiat R.
Supplicat sanctitati vestre humilis et deuotus orator vester Odo Ogmundi canonicus ecclesie (Bergensis) in regno Noruegie quatinus sibi cum quo alias super defectu natalium quem patitur de soluto genitus et soluta vt ad omnes ordines promouerj et ecclesiasticum beneficium etiam si curam haberet animarum obtinere posset fuit auctoritate [214 aar1348] apostolica dispensatum, nichilominus capellaniam sancti Nicholay de Vndradal *Regensis diocesis cuius fructus redditus et prouentus .x. marcharum argenti secundum taxationem decime valorem annuum non excedunt. vacantem ad presens apud sedem apostolicam per promotionem quondam Pauli archiepiscopi Nidrosiensis apud sedem apostolicam promoti et per munus consecrationis ibidem jmpensum eidem licet postmodum auctoritate ordinaria aliquj successiue intrusi fuerint in eadem dicto Odonj conferre dignemini non obstante quod canonicatum et prebendam Bergensis ecclesie obtinet, cum eodem insuper vt dictam capellaniam necnon alia benefficia ecclesiastica adinuicem compassibilia si sibi canonice conferantur predicto defectu non obstante obtinere valeat de vberiorj dono gratie dispensantes cum omnibus clausulis oportunis ac executoribus deputatis vt in forma. - Fiat et dispensamus de tribus R. - Et quod transeat sine alia lectione. - Fiat. R. Datum Auinione .ix. kal. Nouembris p. n. anno septimo.
Pave Clemens VI tilstaar Odd Ogmundssön det ved Erkebiskop Paals Forfremmelse ledigblevne Kapellani ved St. Nicolai Kapel i Undradal (i Sogn).
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Comm. Clem. VI. an. VII. lib. IV. p. 1. (de beneficiis vacantibus ep. 319, argum. in indice). - (Jfr. foreg. No.)
Oddoni Ogmundi providetur de perpetua capellania capelle sancti Nicolai de Vndradal, Bergensis diocesis vacante per promotionem quondam Pauli archiepiscopi apud sedem promoti [ etc. ] Datum Auinione ix. kal. Nouembris anno vij.
Pave Clemens VI paalægger sin Nuntius for Norden, Peter af Gent, Sogneprest ved St. Martins Kirke i Zomerghem, at fremsende til Kurien gjennem paalidelige Kjöbmænd de den tilkommende Penge, der indsamles i Norge, Sverige og Danmark.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. VI. secr. an. VII. fol. 99. ep. 387.
Clemens episc. s. s. d. dilecto filio Petro de Gandauo rectori ecclesie sancti Martini de Zomerghem Tornacensis diocesis jn Dacie, Suecie ac Norwegie regnis, in Lundensibus Vpsalensibus et *Nidrasiensibus ciuitatibus diocesibus atque prouincijs ac terris regum, regnorum ipsorum [215 aar1348] subiectis dominio, nostro et apostolice sedis nuncio, salutem et ap. ben. Cum oporteat te pecunias per te collectas et colligendas nostram cameram contingentes ad diuersa loca vt inde possint peruenire ad predictam cameram destinare assignandas personis quibus illas recipiendi, teque quittandi ex inde nomine ipsius camere concesserimus per nostras litteras potestatem, nos tibi ut premissa melius et securius valeas adimplere, pecunias ipsas per mercatores, fide et facultatibus ydoneos, de quibus tibi videbitur sub nomine depositi uel alias ut tucius fieri poterit ad loca predicta mittendi persone vel personis ad hoc deputatis ut premittitur assignandas plenam concedimus tenore presencium facultatem. Datum Auinione kal. Decembris p. n. anno septimo.
Pave Clemens VI meddeler sin Nuntius for Norden, Peter af Gent, Fuldmagt til at indfordre, modtage og kvittere for, hvad der af Pavestolens Tilkommende indestaar hos geistlige eller verdslige Personer i Norge, Sverige og Danmark.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. VI. secr. an. VII. fol. 99. ep. 388.
[E idem nuncio.] Gerentes de fide et circumspectione tua fiduciam in domino specialem, omnia et singula deposita, quecunque qualiacunque et quantacunque fuerint, penes quascunque personas ecclesiasticas vel mundanas nomine Romane ecclesie in Dacie Suecie ac Norwegie regnis necnon in Lundensibus Vpsalensibus et Nidrosiensibus ciuitatibus et diocesibus atque prouincijs ac terris regum regnorum ipsorum subiectis (dominio) quomodolibet facta, et inantea facienda, per te vel alium seu alios fide et facultatibus ydoneos petendi, exigendi et recipiendi et de hijs que receperis absolutionem et quittationem plenariam, ac pactum de non petendo vlterins faciendi ac contradictores quoslibet et rebelles eciam si pontificali aut quauis alia prefulgeant dignitate, per censuram ecclesiasticam appellatione postposita compescendi plenam concedimus tenore presencium vsque ad beneplacitum sedis apostolice potestatem. Volumus autem, quod de singulis assignationibus tibi huiusmodi depositis faciendis, confici facias duo publica consimilia instrumenta, quorum vno penes soluentes, seu assignantes ipsos dimisso reliqum ad nostram cameram studeas destinare. Datum Auinione Non. Decembris p. n. anno septimo.
[216 aar1348] 
Pave Clemens VI meddeler sin Nuntius for Norden, Peter af Gent, Fuldmagt til at absolvere de geistlige og verdslige Personer sammesteds, der ere Straf hjemfaldne for Overtrædelse af Forbudene mod at tilföre "Sarracener" og Vantroende Varer, naar de udbetale, hvad de have fortjent ved den forbudne Handel.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. VI. secr. an. VII. fol. 100. ep. 389.
Clemens episc. s. s. d. dilecto filio Petro de Gandauo [ etc. ] sal. et ap. ben. Cum sicut accepimus nonnulle persone tam ecclesiastice, quam eciam seculares Dacie Norwegie ac Suecie regnorum, necnon Vpsalensium Nidrosiensium et Lundensium, ciuitatum diocesium et prouinciarum, ac terrarum, dominio regum regnorum ipsorum subiectorum, res et merces aliaque prohibita Sarracenis et infidelibus contra prohibitiones apostolicas detulerint seu miserint, aut deferentibus seu mittentibus prebuerint auxilium, consilium et fauorem. propter quod penas mulctas et sentencias contra tales per processus apostolicos generaliter promulgatas dampnabiliter incurrerunt, nos saluti animarum personarum huiusmodi prouidere volentes, discretioni tue, de qua plenam in domino fiduciam obtinemus, personas huiusmodi dummodo prius de bonis earum tantum, tibi, nomine Romane ecclesie, recipienti erogent et persoluant quantum lucrate fuerunt, ex tam dampnato commercio, in defensionem fidei catholice, aut alias in pios vsus, iuxta dispositionem sedis apostolice conuertendum, a penis, mulctis et sentencijs huiusmodi in forma ecclesie absoluendi iniuncta eis pro modo culpe penitencia salutari, quam secundum deum animarum suarum saluti videris expedire ac cum eisdem personis ecclesiasticis super integritate [dvs irregular-] quam huiusmodi penis sentencijsque ligate non tamen in contemptum clauium diuina celebrando vel immiscendo se illis, aut in susceptis ordinibus ministrando forsitan contraxerunt dispensandi plenam concedimus auctoritate apostolica tenore prosencium potestatem. Volumus autem et tibi sub excommunicationis pena quam incurras ipso facto si contrarium feceris districte mandamus, quatinus omnia et singula que tibi erogabuntur aut soluentur propterea in scriptis fideliter redigas seu redigi facias, et de illis cameram nostram reddas distincte ac particulariter certiorem. Datum Auinione Non. Decembris p. n. anno septimo.
[217 aar1348] 
Pave Clemens VI anbefaler sin Nuntius for Norden, Peter af Gent, til Erkebiskopperne sammesteds.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. VI. secr. an. VII. fol. 96 vs. - 97. ep. 377-79.
a. Clemens episc. s. s. d. venerabili fratri . . archiepiscopo Nidrosiensi sal. et ap. ben. Cum dilectum filium Petrum de Gandauo rectorem ecclesie de Zomerghem Tornacensis diocesis apostolice sedis nuncium ad Dacie et Suecie, ac *Norwergie regna necnon Lundenses et Nidrosienses ac Vpsalenses ciuitates et dioceses, atque prouincias pro certis nostris et camere nostre negocijs, per nos sibi commissis, presencialiter destinemus, fraternitatem tuam attente rogamus quatinus eundem nuncium pro nostra et apostolice sedis reuerencia suscipias fauorabiliter ac efficaciter commendatum, jta quod ipse huiusmodi negocia tuo fultus auxilio, et directus consilio, fauorabiliter exequatur, et nos fraternitatem eandem dignis graciarum actionibus prosequamur. Datum Auinione Non. Decembris pont. n. anno septimo. b. [ In e. mo.] Venerabili fratri . . archiepiscopo Vpsalensi. c. [ In e. mo.] Venerabili fratri . . archiepiscopo Lundensi.
Pave Clemens VI anbefaler sin Nuntius for Norden, Peter af Gent, til Kongerne Magnus og Valdemar.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. secr. an. VII. fol. 97. ep. 380-81.
a. Clemens episc. s. s. d. carissimo in Christo filio Magno regi Suecie et Norwegie jllustri salutem et ap. ben. Cum dilectum filium Petrum de Gandauo rectorem ecclesie de Zomerghem Tornacensis diocesis apostolice sedis nuncium ad tuum Dacie, Suecie et Norwegie regna pro nostris et apostolice sedis negocijs presencialiter destinemus, serenitatem tuam attente rogamus, quatinus eundem nuncium nostre interuencionis obtentu fauorabiliter commendatum recipere, sibique circa negociorum promotionem et prosecutionem huiusmodi potencie tue fauoribus assistere, ac fauere, sublimitas tua velit, jta quod idem nuncius tuo presidio communitus, huiusmodi commissa sibi negocia possit fauorabiliter expedire. Datum [ ut supra.] b. [ Item in e. mo. mutatis mutandis] carissimo in Christo filio Waldemaro regi Dacie jllustri.
[218 aar1349] 
Pave Clemens VI anbefaler Erkebiskop Vromold af Riga, der drager hjem til sin Kirke, til Kong Magnus "af Danmark og Sverige."
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. VI. secr. an. VII. fol. 162. ep. 787. (Jfr. Theiners Monum. Polon. I. p. 523 No. 688.)
Clemens episc. s. s. d. carissimo in Christo filio Magno regi Dacie ac Suecie jllustri sal. et ap. ben. Venerabilis frater noster Vromoldus archiepiscopus Rigensis ad ecclesiam Rigensem sue cure commissam duxit se presencialiter conferendum, quem nos pro meritis suis fauorabiliter prosequentes, serenitatem tuam attente rogamus, quatinus archiepiscopum et ecclesiam predictos, ac alias sibi subditas ecclesias et personas ecclesiasticas pro diuine maiestatis reuerencia, et nostre interuentionis obtentu benigne recipias commendatos, et in eorum oportunitatibus tui fauoris presidio sic efficaciter prosequaris eosdem, quod et ipsi potencie tue protegantur auxilio, et nos sublimitati tue ad graciarum merita teneamur. Datum Auinione kal. Martij p. n. anno septimo.
Pave Clemens VI udnævner den af Geistligheden paa Suderö ved Biskop Thomas's Död udvalgte Abbed Viljam af Russin til hans Eftermand og anbefaler ham til Erkebiskop (Arne) af Nidaros, Geistligheden og Folket paa Suderö samt nogle verdslige Stormænd.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. VI. comm. an. VII. lib. 3. fol. 131. ep. 268. (Trykt i Chron. reg. Manniæ et Insul. ved P. A. Munch S. 162-66 No. 16 og 17).
a. Clemens episc. s. s. d. Venerabili fratri . . archiepiscopo Nidrocensi salutem et ap. ben. Ad cumulum tue cedit salutis et fame si personas ecclesiasticas presertim pontificali dignitate preditas diuine propiciationis intuitu oportuni presidij et fauoris gratia prosequaris. Olim siquidem ecclesia Sodorensi per obitum bone memorie Thome episcopi Sodorensis, qui extra Romanam curiam diem clausit extremum, pastoris solacio destituta, dilectj filij clerus ciuitatis et diocesis Sodorensium, ad quos electio episcopi Sodorensis cum pro tempore imminebat facienda de antiqua et approbata et hactenus pacifice obseruata consuetudine dicitur pertinere die ad eligendum prefixa ut moris est conuenientes in vnum spiritus sancti gratia inuocata dilectum filium Wilhelmum electum Sodorensem tunc abbatem monasterij de Russin ordinis Cisterciensis Sodorensis diocesis quasi per inspirationem diuinam in episcopum Sodorensem vnanimiter et concorditer elegerunt, et electionem huiusmodi fecerunt populo solenniter publicari, [219 aar1349] idemque Wilhelmus electus presentate sibi electioni huiusmodi ad instanciam predictorum cleri, prius a dilecto filio . . abbate de Furnesio dicti ordinis Eboracensis diocesis patre abbate dicti (et) de Russi monasteriorum superiore suo super hoc petita et obtenta licentia consensit, in hijs omnibus statutis a iure temporibus obseruatis, et deinde idem Wilhelmus electus dubitans quod prouisio ipsius ecclesie esset dispositioni apostolice reseruata, propter hoc ad sedem eandem personaliter accessit et huiusmodi electionis negotium proponi fecit in consistorio coram nobis, et ipsius electionis nobis presentato decreto a nobis suppliciter postulauit ut electionem huiusmodi confirmare de benignitate apostolica dignaremur. Nos igitur electionem ipsam, eiusdemque Wilhelmi electi persone merita per venerabilem fratrem nostrum Petrum episcopum Penestrinum et dilectos filios nostros Guillelmum tituli sanctorum quatuor coronatorum, presbiterum et Galhardum sancte Lucie in Silice diaconum cardinales examinari fecimus diligenter, et facta nobis ab eisdem episcopo Penestrino, ac cardinalibus super hijs relatione *plenarie et fideli, quia predictam electionem inuenimus de ipso uiro religionis honeste, uite laudabilis, litterarum scientia predito ac morum honestate decoro, in spiritualibus prouido et in temporalibus circumspecto canonice celebratam, electionem ipsam non obstante si eiusdem ecclesie Sodorensis prouisio per nos uel predecessores nostros Romanos pontifices eidem sedi sit specialiter uel generaliter reseruata, de fratrum nostrorum consilio auctoritate apostolica confirmauimus, eundemque Wilhelmum electum ipsi Sodorensi ecclesie in episcopum preficimus et pastorem, curam et administrationem ipsius ecclesie sibi in spiritualibus et temporalibus plenarie committendo, firma spe fiduciaque conceptis quod ipsa ecclesia Sodorensis dextera domini sibi assistente propicia per ipsius industrie et circumspectionis fructuosum studium regetur utiliter et prospere dirigetur. Cum igitur ut idem Wilhelmus electus in commissa sibi ecclesie Sodorensis predicte cura facilius proficere valeat, tuus fauor sibi esse noscitur plurimum oportunus, fraternitatem tuam rogamus et hortamur attente per apostolica tibi scripta mandantes quatinus ipsum electum et ecclesiam Sodorensem predictos iure metropolitico tibi subiectos, habens pro nostra et ipsius sedis reuerentia propensius commendatos ipsum in ampliandis et conseruandis iuribus suis, sic tui fauoris presidio prosequaris, quod ipse tuo fultus auxilio in commisso sibi ecclesie Sodorensis prefate regimine se possit utilius exercere tuque diuinam misericordiam et benedictionem dicte sedis exinde ualeas uberius promereri. Datum Auinione .v. kal. Maji pontificatus nostri anno septimo. b. [ In eodem modo] Dilecto filio Willelmo electo Sodorensi sal. [220 aar1349] et ap. ben. Apostolatus officium, quamquam insufficientibus meritis nobis dispositione superna commissum, quo ecclesiarum omnium regimini presidem utiliter exequi adiuuante domino cupientes mente reddimur uigiles et solertes, et cum de ipsarum ecclesiarum regiminibus agitur committendis, quantum ab eo permittitur, cuius uices gerimus in terris, eis in pastores tales preficere studeamus, de quibus, consideratis uirtutibus de super sibi traditis, presumimus uerisimiliter et tenemus, quod creditas sibi animas uerbo instruere debeant pariter et exemplo, et ecclesias eorum commissas custodie spiritualiter et temporaliter augmentare. Olim siquidem [ etc. ut supra usque dirigetur uerbis competenter ita mutatis: gratia inuocata te tunc abbatem - publicari, tuque presentate tibi electioni - superiore tuo super hoc - et deinde tu dubitans - personaliter accessisti - proponi fecisti - suppliciter postulasti - tueque persone merita - inuenimus de te uiro - teque ipsi Sodorensi ecclesie - tibi in spiritualibus - tibi assistente propitia, per tue etc.] Jugum itaque domini tuis impositum humeris prompta deuotione suscipiens et suavi eius oneri humiliter colla flectens, curam et administrationem predictas sic geras sollicite, fideliter et prudenter, quod ipsa ecclesia gubernatori prouido et fructuoso administratori gaudeat se commissam ac bone fame tue odor ex laudabilibus tuis actibus latius diffundatur, tuque proinde preter eterne retributionis premium nostram et dicte sedis benedictionem uberius consequi merearis. Datum [ ut supra]. c. [ In eod. modo] Dilectis filijs clero ciuitatis et diocesis Sodorensium salutem et ap. ben. Apostolatus [ etc. usque] dirigetur. Quocirca vniuersitati uestre per apostolica scripta mandamus quatinus eidem electo tanquam patri et pastori animarum uestrarum humiliter intendentes et exhibentes ei obedientiam et reuerentiam debitam et deuotam ipsius monita et mandata salubria curetis deuote suscipere et efficaciter adimplere, alioquin sententiam quam idem electus rite tulerit in rebelles ratam habebimus et faciemus auctore domino usque ad satisfactionem condignam inuiolabiliter obseruari. Datum [ ut supra]. d. [ In e. m.] Dilectis filijs populo ciuitatis et diocecis Sodorensium salutem et ap. ben. Apostolatus [ etc. usque] dirigetur. Quocirca [ etc. usque] quatinus eundem electum tanquam patrem et pastorem animarum uestrarum suscipientes deuote, et deuota honorificentia prosequentes, ipsius monitis et mandatis salubribus humiliter intendatis, ita quod ipse in uobis deuotionis filios et uos in eo per consequens patrem inuenisse beniuolum gaudeatis. Datum [ ut supra]. e. [ In e. m.] Dilecto filio nobili viro Villelmo de Monteacuto domino [221 aar1349] terre Mannie Sodorensis diocesis salutem et ap. ben. Ad cumulum [ etc. ut in superiori que dirigitur archiepiscopo usque] oportuni fauoris presidio prosequaris [ etc. usque] dirigetur. Cum igitur ut idem electus in commissa sibi dicte Sodorensis ecclesie cura facilius preficere ualeat tuus fauor sibi esse noscatur plurimum oportunus, discretionem tuam rogamus et hortamur attente, quatinus eundem electum et commissam sibi dictam ecclesiam habeas pro nostra et dicte sedis reuerentia propensius commendatos in ampliandis et conseruandis eiusdem ecclesie iuribus se possit utilius exercere, tuque proinde diuinam misericordiam et beniuolentiam ualeas uberius promereri. Datum [ ut supra]. f. [ In e. m.] Dilecto filio nobili viro Roberto Stiward dicto senescallo Scocie domino jnsule de Bote Sodorensis diocesis salutem et ap. ben. Ad cumulum [ etc. ut in superiori que dirigitur Villelmo usque ad finem]. g. [ In e. m.] Dilecto filio nobili viro Johanni Mac Dofnald domino de Jle Sodorensis diocesis sal. et ap. ben. Ad cumulum [ etc.]
Pave Clemens VI hjemsender den til Biskop af Suderö udnævnte Viljam, der er bleven indviet af Biskop Bertrand af Ostia, til sin Kirke.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. VI. comm. an. VII. lib. 3. fol. 131. ep. 1106. (Trykt i Chron. reg. Man. et Ins. ved P. A. Munch S. 166-67 No. 18.)
Clemens episc. s. s. d. uenerabili fratri Willelmo episcopo Sodorensi salutem et ap. ben. Pridem Sodorensi ecclesia solacio destituta pastoris nos ad personam tuam claris virtutum titulis insignitam nostre mentis aciem dirigentes te de fratrum nostrorum consilio eidem ecclesie in episcopum preficimus et pastorem curam et administrationem ipsius tibi in spiritualibus et temporalibus plenarie committendo prout in nostris inde confectis litteris plenius continetur. Cum autem postmodum per venerabilem fratrem nostrum Bertrandum episcopum Ostiensem tibi fecerimus munus consecrationis impendi fraternitati tue per apostolica (scripta) mandamus, quatinus apostolice sedis beneplacitis te conformans apud predictam ecclesiam Sodorensem cum nostre benedictionis gratia te personaliter conferens sic te in administratione ipsius diligenter et sollicite gerere studeas vt vtilis administratoris industrie non inmerito gaudeat se commissam ac laudabilis fame tue odor ex tuis probabilibus actibus latius diffundatur et preter retributionis eterne premium nostre beniuolentie gratiam et fauorem exinde vberius consequaris. Datum Auinione .ij. non. Maij pontificatus nostri anno septimo.
[222 aar1349] 
Pave Clemens VI tillader Biskop Viljam af Suderö til Bestridelse af sin Kirkes Udgifter at optage et Laan paa indtil 1200 Gylden mod Sikkerhed i dens Gods for et Tidsrum af to Aar, dog uden at betale Renter.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. VI. comm. an. VII. lib. V. p. 2. fol. 126. ep. 470. (Trykt i Chron. reg. Man. et Ins. ved P. A. Munch, S. 167-69 No. 19).
Clemens episc. s. s. d. venerabili fratri Guillelmo episcopo Sodarensi salutem et ap. ben. Cum sicut pro parte tua fuit expositum coram nobis tam pro tuis expensis necessarijs quam ecclesie Sodarensis negocijs apud sedem apostolicam et alibi expediendis vtiliter te subire oporteat magna onera expensarum, nobis humiliter supplicasti, ut usque ad summam mille ducentorum florenorum auri mutuum contrahendi sub modis et formis infrascriptis, sine quibus creditores te putas invenire non posse tibi, largire tibi licenciam dignaremur, nos igitur de tua tam in hijs quam in alijs circa eadem tua et ipsius ecclesie vtiliter promouenda et expedienda negocia circumspeccione ac diligencia plenius in domino confidentes, nec volentes quod propter expensarum ipsarum defectu indigenciam patiaris, uel quod eadem negocia inexpedita remanere contingat, tuis supplicationibus inclinati fraternitati tue contrahendi mutuum propter hoc vsque ad predictam summam mille ducentorum florenorum auri nomine tuo et ipsius ecclesie Sodarensis, ac te et successores tuos episcopos Sodarenses et predictam ecclesiam ac tua et eorundem bona mobilia et immobilia, presencia et futura, usque ad summam predictam propterea dictis creditoribus, vsuris omnino cessantibus, obligandi, et renunciandi de duabus dietis *edite in concilio generali felicis recordacionis Bonifacii pape octaui predecessoris nostri, qua cauetur ne quis extra suam ciuitatem et diocesim nisi in certis exceptis casibus et in illis ultra vnam dietam a fine sue diocesis ad iudicium euocetur et quibuscunque alijs constitucionibus a predecessoribus nostris Romanis pontificibus super hoc editis, et beneficio restitucionis in integrum ac omnibus litteris et indulgencijs apostolicis impetratis ac eciam impetrandis, omni iuris canonici et ciuilis auxilio ac conuencione iudicum et locorum si eorundem creditorum nomine super hijs apostolicis litteris contigerit impetrari, nec non et omnibus alijs excepcionibus per quas contra creditores eosdem tu dictique successores possetis imposterum vos tueri, plenam auctoritate apostolica concedimus facultatem. Volumus insuper et concedimus iuxta quod postulasti a nobis, quod tu et successores predicti creditoribus ipsis huiusmodi pecuniam de bonis dicte ecclesie soluere ac dampna, expensas et interesse reficere teneamini, si in termino qui ad hoc de tuo et ipsorum creditorum consensu fuerit [223 aar1349] constitutus eadem pecunia non fuerit persoluta, quodque ipsis creditoribus pretextu alicuius constitutionis canonice uel ciuilis aut cuiuscunque priuilegij uel indulgencie sedis predicte, de quibus in nostris litteris plenam et expressam, ac de uerbo ad uerbum oporteat fieri mencionem, ac per que tu et successores prefati valeatis vlterius uos tueri, dictam pecuniam in iam dicte ecclesie vtilitatem conuersam fore probandi necessitas non incumbat, sed sola tui fatentis confessio in instrumentis conficiendis super mutuo huiusmodi quantitatis inserta, sufficiens plena et efficax probacio irrefragabiliter habeatur. Ceterum ne in hec vorago locum sibi uendicet vsurarum nostre intencionis existit et volumus, quod tu et hijdem successores dictam ecclesiam Sodarensem tua seu sua uel ipsius bona per ipsas nostras litteras per cuiuspiam fraudis seu calliditatis astucia sub quouis pallio seu colore uerborum ad usuras aliquas obligare nullatenus valeatis, easdem litteras, concessiones, cauciones et recogniciones seu promissiones per eas seu earum auctoritate uel occasione factas quoad obligaciones vsurarum huiusmodi decernentes irritas et inanes et nullius penitus existere firmitatis, eis nichilominus quoad premissa omnia, que vsurarum prauitatem non sapiant, in suo robore duraturis, nec usurarum pretextu maliciose aliquatenus impugnandis. Volumus insuper quod dicta ecclesia ac bona ipsius pretextu nostre concessionis huiusmodi vltra biennium ab obligacionis huiusmodi tempore numerandum nullatenus remaneant obligata presentes litteras et earum effectum quoad ipsam ecclesiam ac bona eiusdem ex tunc omnino carere viribus decernentes. Datum Auinione nonas Maij, pontificatus nostri anno septimo.
Pave Clemens VI bevilger forskjellige Ansögninger fra Biskop Villjam af Suderö om Begunstigelser for ham, hans Kirke og Bekjendte, hvoriblandt Fritagelse for engang personlig at indfinde sig hos Erkebiskoppen af Nidaros.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. suppl. Clem. VI. an. VIII. p. 2. fol. 63.
Supplicat sanctitati vestre deuota creatura vestra Willelmus episcopus Sodorensis quod si domini temporales quicunque bona terrena mobilia uel immobilia episcopatui donare uel conferre voluerint mense seu (dvs sue) episcopali vnire et in corporalem possessionem eorundem ingredi et ea licite retinere valeat cuiuscunque licencia minime requisita concedere dignemini facultatem quibuscunque constitucionibus [224 aar1349] statutis et consuetudinibus contrarijs non obstantibus cum clausulis oportunis. - Fiat saluo iure alieno. R.
Item quod cum idem supplicans venerabili patri domino archiepiscopo Nidrocensi in Nortwegia sit subiectus et propter maximam locorum distanciam in transfretacionem maritimam ualde prolixam et periculosam ad eundem dominum archiepiscopum pro obediencia sibi facienda seu alias propter metum mortis quam verisimiliter in itinere contingere posse presumit personaliter accedere non audeat quatinus si idem dominus archiepiscopus obedienciam ab eodem exegerit seu alias ipsum personaliter vocauerit per alium comparere et obedienciam et alia sibi incumbencia onera in hac parte prestare facere et expedire valeat et quod personaliter comparere coram eo extra diocesim Sodorensem nullatenus teneatur auctoritate apostolica eidem concedere dignemini et indulgere quibuscunque constitutionibus contrarijs non obstantibus et statutis cum alijs non oportunis (dvs obstantibus) et clausulis oportunis contradictor. etc. - Possit sibi hac vice obedienciam per procuratorem prestare. R.
Item quatinus ut cum octo illegittime natis quemcunque et qualitercunque deffectum natalium pacientibus ut huiusmodi defectu non obstante possint ad omnes ordines promoueri et beneficium ecclesiasticum eciam curatum obtinere licet ad minores ordines absque dispensacione fuerint promoti dispensare ualeat auctoritate apostolica concedere dignemini. - Fiat de sui ciuitate uel diocesi. R.
Item quatinus quicunque religiosi in presencia eiusdem supplicantis esum carnium vti ualeant quibuscunque constitutionibus et statutis ordinum suorum et alijs contrarijs non obstantibus ut in forma. - Fiat R.
Item quod cum in episcopatu Sodorensi notarij publici non existant quatinus potestatem creandi sex notarios auctoritate apostolica eidem concedere dignemini facultatem ut in forma. - Fiat R.
Item quatinus bona et debita bone memorie dominj Thome predecessoris eiusdem supplicantis et ipsius ecclesie de quibus idem dominus Thomas episcopus non disposuerit ante mortem libere exigere et percipere valeat contradictores etc. cuiuscunque licencia minime requisita auctoritate apostolica eidem concedere dignemini facultatem cum clausulis non obstantibns et oportunis. - Fiat sed teneatur assignare camere quartam partem. R.
Item quatinus in supportacionem onerum eidem supplicanti incumbencium ac pro debitis eiusdem exsoluendis caritatiuum subsidium sue diocesis concedere dignemini ut in forma. - Fiat et habeat executores. R.
[225 aar1349] 
Item quatinus plenam remissionem dicto supplicanti Alexandro de Walto/~n/ Willelmo de Anne et vxori Johanni et Johanni Russel. fratribus Johanni Russell. patruo et eorum vxoribus Johanni Asskill. et duabus sororibns suis Ricardo de Burto/~n/ et vxori Johanni de Wynkefeld. *Katarinam priorisse de Douglas Gilberto Mackenny et vxori Willelmo lange et Thome filio suo Nicholao Makscaly et vxori Thome de Lucy militi et eius vxori Rogero Pene Werchram de Eurchram et Elicie vxori eius et Johanni Peneworchram de Euechram. - Fiat in forma. R.
Item quatinus religioso viro fratri Alexandro abbati de Furneys ordinis Cisterciensis Eboracensis diocesis ut cum tribus uel quatuor monachis eiusdem ordinis in grangijs suis et in itinere laborantibus esum carnium concedere dignemini et carnes comedere valeant quibuscunque constitucionibus et statutis dicti ordinis contrarijs non obstantibus. - Fiat R.
Item quatinus magistro Johanni Demester clerico Sodorensis diocesis canonicatum sub expectatione prebende in ecclesia Brechenensi conferre dignemini non obstante quod idem clericus archidiaconatum Mannie in ecclesia Sodorensi qui secundum taxationem decime summam decem marcharum sterlingorum non excedit noscitur obtinere cum alijs non obstantibus et clausulis oportunis et executoribus ipsius examen si placet cum sit in partibus gratiose remittentes. - Fiat R.
[Item quatinus discreto viro dilecto suo magistro Roberto de Thresk clerico et iurisperito Eboracensis diocesis et in curia vestre sanctitatis aduocato ].
Item quatinus discreto viro capellano et familiari suo predilecto magistro Thome Johannis de Bridkirk iurisperito specialem graciam facientes de canonicatu et prebenda in ecclesia collegiata de Beuerlaco Eboracensis diocesis vacante uel vacaturo auctoritate apostolica dignemini prouidere non obstante quod parrochialem ecclesiam de Stanhope ac canonicatum et prebendas ecclesie collegiate de Aukeland Dunelmensis diocesis noscitur obtinere et cum omnibus alijs non obstantibus et clausulis oportunis et executoribus ut in forma. - Fiat R.
Item quatinus Dauidi Martyn clerico Meneuensis diocesis familiari suo et bacallario in legibus canonicatum et prebendam quos bone memorie dominus Waldus Alexandri in ecclesia Meneuensi obtinuit et ante ipsius obitum disposicioni sedis apostolice reseruatos qui extra Romanam curiam diem clausit extremum vacantes licet per alium de facto occupatos conferre cum juribus et pertinentijs suis vniuersis et de eisdem prouidere dignemini non obstante quod idem clericus ecclesiam [226 aar1349] parrochialem de Rodebacsto/~n/ Meneuensis diocesis pro qua diucius in curia sanctitatis vestre ligaui (dvs litigauit?) minus pacifice noscitur obtinere, cum aliis non obstantibus et clausulis oportunis et executoribus. - Fiat R.
Item quatinus discreto viro magistro Roberto de Couentre clerico Lichefeldensis diocesis bacallario in legibus specialem graciam facientes de beneficio ecclesiastico vacante uel vacaturo cuius fructus redditus et prouentus annuj si cum cura .xl. si vero sine cura fuerit .xx. librarum sterlingorum summam secundum taxationem decime non excedant spectante communiter uel diuisim ad collacionem presentacionem etc. abbatis et conuentus monasterij de Salopia ordinis sancti Benedicti dicte diocesis dignemini prouidere cum acceptacione inhibicione reseruacione et decreto non obstante quod idem Robertus pensionem annuam .xx. librarum sterlingorum noscitur obtinere et cum omnibus aliis non obstantibus et clausulis oportunis et executoribus. - Fiat etc. R. - Et quod transeat sine alia leccione. - Fiat R. Datum Auinione xviij. kal. Julij p. n. anno octauo.
Pave Clemens VI tillader Biskop Viljam af Suderö at dispensere de geistlige, der opholde sig hos ham, og hvis Regler forbyde dem at spise Kjöd, fra denne Forpligtelse, dog ei paa almindelige Fastedage, eller naar de ere bundne ved et særskilt Löfte.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. VI. comm. an. VIII. lib. 4. p. 2. fol. 228 vs. ep. 936. (Trykt i Chron. reg. Man. et Ins. v. P. A. Munch, S. 169 No. 20. Jfr. foran No. 222 d).
Clemens episcopus s. s. d. venerabili fratri Willelmo episcopo Sodorensi salutem et ap. ben. Prouenit ex tue deuotionis affectu quo nos et Romanam ecclesiam reuereris ut petitionibus tuis quantum cum deo possumus fauorabiliter annuamus. Cum itaque sicut ex parte tua fuit propositum coram uobis frequenter contingat nonnullas religiosas personas ad mensam tuam tuumque hospitium declinare et ex eis aliquas tecum etiam residere quibus secundum statuta et consuetudines suorum ordinum est esus carnium interdictus nos tuis supplicationibus inclinati ut tu eisdem personis possis auctoritate apostolica uescendi carnibus in hospitio tuo illis diebus duntaxat quibus a sacris canonibus esus carnium communiter prohibitus non existit licentiam concedere et cum eis dispensare super hijs cum hoc uideris expedire super quo tuam [227 aar1349] conscientiam oneramus predictis statutis seu consuetudinibus ac priuilegijs apostolicis contrarijs nequaquam obstantibus dummodo persone ipse iuramento uel uoto speciali ad abstinentiam esus huiusmodi minime sint astricte fraternitati tue tenore presentium indulgemus. Nulli ergo [ etc.] nostre concessionis infringere [ etc.] Datum Auinione .xviij. kal. Julij pont. nostri anno octauo.
Antegnelse i Pavestolens Regnskab, om at Erkebiskop Olaf af Nidaros har erlagt 400 Gylden i Servitspenge.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Rationes cameræ apostolicæ 1347-1353. fol. 177. (Jfr. Dipl. Norv. VI. No. 197.)
Jndictione iij. pontificatus Clementis VI. anno nono. - Communia seruitia.
Die eadem (dvs xv. mensis Nouembris) Rec. a domino *Alauo electo Nidrociensi in regno Nouergie pro totali suo communi seruicio ipso manualiter soluente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . iiij. c florenos.
Pave Clemens VI udnævner ved Provision Munken Hallvard til Abbed i Nidarholms Benedictiner-Kloster, hvilken Værdighed er bleven ledig ved Kurien paa Grund af den forrige Indehavers Beskikkelse til Erkebiskop i Nidaros, samt anbefaler ham til Klosterets Konvent.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. VI. com. an. IX. lib. 1. ep. 50. fol. 26-27.
a. Clemens episc. s. s. d. Hallua(r)do de Nidrosia abbati monasterij sancte Marie de Holm ordinis sancti Benedicti Nidrosiensis diocesis salutem et apost. bened. Summi disposicione rectoris ad regimen vniuersalis ecclesie deputati curis assiduis angimur ut opem et operam quantum *vobis ex alto conceditur impendamus, quod orbis ecclesie et monasteria vniuersa pastorum regimine destituta per nostre prouidentie ministerium viris ydoneis committantur, qui sciant velint et valeant ecclesias et monasteria ipsa eis commissa studiose regere, prudenter dirigere et feliciter gubernare. Nuper siquidem monasterio de Holm ordinis sancti Benedicti Nidrosiensis diocesis ex eo uacante quod nos de persona venerabilis fratris nostri Olaui archiepiscopi Nidrosiensis tunc dicti monasterij abbatis apud sedem apostolicam constituti ecclesie Nidrosiensi tunc uacanti auctoritate apostolica duximus prouidendum preficiendo eum dicte ecclesie in archiepiscopum et pastorem, [228 aar1350] nos volentes eidem monasterio ne dispendia prolixe uacationis incurreret, paterna solicitudine precauere, cum nullus preter nos hac uice de ipsius monasterij ordinatione se intromittere possit pro eo quod nos diu ante uacationem huiusmodi ipsius monasterij, prouisiones omnium monasteriorum tunc apud dictam sedem uacantium et imposterum uacaturarum ordinationi et dispositioni nostre duximus reseruandas decernendo extunc irritum et inane si secus super hijs a quoquam, quauis auctoritate scienter uel ignoranter contingeret attemptari, ac de prouisione ipsius monasterij celeri et felici paternis et solicitis studijs ne prolixe uacationis exponeretur incomodis cogitantes, et cupientes eidem monasterio talem preesse personam que vellet sciret et posset illud preseruare a noxijs et aduersis ac in suis manutenere iuribus et etiam adaugere, post deliberationem quam ad preficiendum prefato monasterio personam huiusmodi cum fratribus nostris habuimus diligentem, demum ad te monachum dicti monasterij ordinem ipsum expresse professum et in sacerdotio constitutum, cui apud nos de religionis zelo vite munditia litterarum scientia honestate morum et alijs multiplicium uirtutum meritis fidedigna testimonia perhibentur direximus oculos nostre mentis, quibus omnibus debita meditatione pensatis, de persona tua nobis et eisdem fratribus ob huiusmodi tuorum exigentiam meritorum accepta, de dictorum fratrum consilio, ipsi monasterio auctoritate apostolica prouidemus teque illi preficimus in abbatem, curam et administrationem ipsius tibi tam in spiritualibus quam in temporalibus plenarie committendo, jn illo qui dat gratias et largitur premia confidentes quod prelibatum monasterium per tue industrie et circumspectionis fructuosum studium, gratia dominj tibi assistente propitia spiritualiter et temporaliter regetur utiliter et prospere dirigetur. Quocirca discretioni tue per apostolica scripta mandamus quatinus impositum tibi onus a domino prefati monasterij prompta deuotione suscipiens curam et administrationem predictas sic geras fideliter et feliciter prosequaris quod prefatum monasterium gubernatori prouido et fructuoso administratori gaudeat se commissum, tuque proinde eterne retributionis premium acquiras ac nostre et apostolice sedis benedictionis et gratie merearis continuum suscipere incrementum. Datum Auinione kal. Decembris p. n. anno nono. b. [ In eo. mo.] dilectis filijs conuentui monasterij sancte Marie de Holm ordinis sancti Benedicti Nidrosiensis diocesis salutem et ap. ben. Summi [ etc. usque dirigetur.] Quocirca discretioni vestre per apostolica scripta mandamus quatinus eundem abbatem tanquam patrem et pastorem animarum vestrarum deuote recipientes et honeste tractantes, [229 aar1350] ac exhibentes eidem obedientiam et reuerentiam debitam et deuotam, eius salubria monita et mandata suscipiatis ilariter et efficaciter adimplere curetis, alioquin sententiam quam idem abbas rite tulerit in rebelles ratam habebimus et faciemus auctore domino usque ad satisfactionem condignam inuiolabiliter obseruari. Datum [ ut supra].
Den pavelige Nuntius og Kollektor Johannes Guilaberti paalægger Biskop Sigge af Skara at udbetale til Kong Magnus 1200 Mark Svensk af de Penge, der indestaa hos ham af den af Pave Clemens V paabudne og i Sverige og Norge indsamlede Sexaarstiende.
Efter Papir-Codex i d. pav. Ark., mærket paa Ryggen C 1811.
Reuerendo in Christo patri domino Siggonj dei gracia episcopo Scarensi, Johannes Guilaberti decanus Tarbatensis et canonicus Virdunensis in regnis Dacie Suecie et Noruegie, ac in Lundensibus Vpsalensibus et Nidrosiensibus ciuitatibus diocesibus atque prouincijs apostolice sedis nuncius et collector omnium et singularum quantitatum, pecuniarum, bonorum, iurium et rerum quarumlibet aliarum ad Romanam ecclesiam siue cameram apostolicam ex quacunque causa pertinentium, auctoritate eiusdem sedis apostolice specialiter deputatus, salutem in domino et mandatis nostris immo verius apostolicis firmiter obedire. Cum omnes et singulas pecuniarum quantitates in dictis regnis Suecie et Noruegie prefate Romane ecclesie pertinentes, recipiendas et leuandas nomine eiusdem Romane ecclesie, certis causis et racionibus, concessimus illustrissimo principi domino Magno dei gracia regi Suecie et Noruegie et Scanie, seu deputato aut deputatis ab eodem, idcirco tenore presencium vobis precipimus et mandamus in virtute sancte obediencie sub excommunicacionis pena districcius nichilominus iniungentes, quatinus mille ducentas marchas denariorum monete Sueuice que per vos adhuc restantes deberi dicte Romane ecclesie racione decime sexennalis olim in prefatis regnis et prouincijs ac alijs diuersis mundi partibus imposite per felicis recordacionis dominum Clementem papam .v. m in subsidium terre sancte, tradatis soluatis et integraliter nomine predicte Romane ecclesie assignetis prefato domino regi uel deputato seu deputatis ab eodem, quandocunque per ipsum dominum regem aut alium nomine ipsius fueritis requisiti. Qua quidem solucione seu tradicione vt premittitur facta, de dictis mille ducentis marchis, vos dominum episcopum et vestrum capitulum ecclesiamque vestram ac totum clerum vestre diocesis necnon omnes alios quorum interest uel interesse potest, [230 aar1351] heredesque et successores vestros et ipsorum quorumlibet, exnunc prout extunc, absoluimus nomine prefate Romane ecclesie penitus et quittamus. In quorum testimonium sigillum nostri officij presentibus apponj fecimus in pendenti. Datum Lodhosie dicte Scarensis diocesis die beati Mathie apostoli. Anno dominj m. o ccc. o 1. o primo.
Pave Clemens VI tilstaar Ridderen Hr. Ivar af Oma og hans Hustru Ingerid Ret til at vælge en Skriftefader, der engang paa deres Yderste kan aflöse for alle de Synder, de angrende bekjende.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. VI. comm. an. X. lib. 3 (de absolutionibus in articulo mortis) ep. 121.
Clemens episc. s. s. d. dilecto filio nobili viro Juaro de Oma militi Bergensi et dilecte in Christo filie nobili mulieri Jngiride eius vxori sal. et ap. ben. Prouenit [ etc. ] Datum Auinione .x. kal. Julij pont. n. anno decimo.
Pave Clemens VI bemyndiger den Skriftefader, som Erkebiskop Olaf af Nidaros vælger sig, til engang paa hans Yderste at aflöse ham for alle de Synder, han angrende bekjender.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. VI. comm. an. X. lib. IV. p. 2. fol. 66.
Clemens episc. s. s. d. uenerabili fratri *Alauo archiepiscopo Nidrosiensi salutem et ap. ben. Prouenit [ etc. ] Datum Auinione .vj. Jdus Julij pont. n. anno decimo.
Pave Clemens VI tilstaar Biskopperne Salomon af Oslo, Jon af Garde, Haavard af Hammer og Orm af Hole, Ridderne Sigurd Hafthorssön og Ogmund Finnssön samt Kanniken Lodin Thoressön Ret til at vælge sig Skriftefædre, der engang paa deres Yderste kunne aflöse dem for alle Synder.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. VI. com. an. X. lib. IV. p. 2. fol. 66. [231 aar1351] 
a. Clemens episc. s. s. d. uenerabili fratri Salomoni episcopo Osloensi sal. et ap. ben. Prouenit [ etc. ] Datum Auinione .ij. Idus Julij pont. n. anno decimo. b. In eod. modo uenerabili fratri Johanni episcopo Gardensi. Dat. ut supra. c. In e. m. uener. fratri Hauardo episcopo Hamarensi D. u. s. d. In e. m. uen. fratri Ormero episcopo Holensi. D. u. s. e. In e. m. dilecto filio nobili uiro Sighuardo *Harthorie militi Osloensi. D. u. s. f. In e. m. dilecto filio Ludouico Thorie canonico Nidrosiensi. D. u. s. g. In e. m. dilecto filio nobili viro Ogmundo Finnonis militi Bergensis diocesis. D. u. s.
Pave Clemens VI tillader Erkebiskop Olaf af Nidaros og Biskop Gisbrikt af Bergen paa Grund af den ved Pesten opstaaede Mangel paa Prester at dispensere et vist Antal Personer i sine Diöceser fra Mangler ved deres Födsel og Alder, saa at de kunne opnaa alle geistlige Grader.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. VI. com. an. X. lib. 3. fol. 22. ep. 100, 101.
a. Clemens episc. s. s. d. uenerabili fratri *Gilberto episcopo Bergensi salutem et ap. ben. Ne propter ministrorum carenciam cultus minuatur diuinus seu animarum cura uel regimen negligatur libenter apostolici fauoris presidium quantum cum deo possumus impertimur. Sane peticionis tue series nobis exhibite continebat quod ciuitas et diocesis Bergenses propter mortalitatis pestem que dudum uiguit in eis presbiteris et clericis est quasi totaliter destituta propter quod diuinus cultus in ea non modicum diminutus existit. Nos igitur huiusmodi cultus et seruitorum augmentum feruentibus desiderijs appetentes tuis in hac parte supplicationibus inclinati fraternitati tue dispensandi hac uice cum decem defectum natalium patientibus siue ex soluto et soluta siue ex presbitero et soluta geniti fuerint, necnon cum totidem personis tuarum ciuitatis et diocesis minoribus viginti quinque in vicesimo [232 aar1351] tamen seu ultra etatis sue annis constitutis quod eorum quilibet premissis ac Lateranensis concilij et quibuscunque constitucionibus in contrarium editis nequaquam obstantibus ad omnes ordines promoueri et beneficium ecclesiasticum etiam cum cura obtinere ualeat plenam et liberam auctoritate presentium concedimus facultatem. Datum Auinione .xv. kal. Augusti pontificatus nostri anno decimo. b. Clemens episc. s. s. d. uenerabili fratri Olauo archiepiscopo Nidrosiensi sal. et ap. ben. Ne propter [ etc. ut supra usque] continebat quod propter mortalitatis pestem que dudum uiguit in ciuitate et diocesi Nidrosiensibus quasi omnes presbiteri et clerici earundem ciuitatis et diocesis expirarunt propter quod non absque difficultate seruitorum numerus in ecclesijs earundem ciuitatis et diocesis (potest) restaurari. Nos igitur huiusmodi cultus et seruitorum augmentum et animarum salutem feruentibus desiderijs appetentes tuis in hac parte supplicacionibus inclinati fraternitati tue dispensandi hac uice cum quindecim defectum natalium patientibus siue ex soluto et soluta siue ex presbitero et soluta geniti fuerint necnon cum totidem personis tuarum ciuitatis et diocesis minoribus vigintiquinque maioribus tamen viginti annis, quod eorum quilibet [ etc. ut supra]. D. u. s.
Pave Clemens VI tilstaar Biskop Gisbrikt af Bergen og tre Bergenske Kanniker Ret til at vælge Skriftefædre, der engang paa deres Yderste kunne aflöse dem for alle de Synder, de angrende skrifte.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. VI. comm. an. X. lib. 3 (de absol. in articulo mortis), ep. 120, 122, 123, 124.
a. Clemens episc. s. s. d. uenerabili fratri Gisberto episcopo Bergensi salutem et ap. ben. Prouenit [ etc. ] Datum Auinione .vj. kal. Augusti pont. n. anno decimo. b. In eod. modo dilecto filio *Betulpho Asbierni canonico Bergensi. Datum ut supra. c. In e. m. dil. fil. *Calbono Endridi canonico Bergensi. D. u. s. d. In. e. m. dil. fil. Sigwardo Juari dicto Swelgh canonico Bergensi. D. u. s.
[233 aar1351] 
Pave Clemens VI tilstaar paa Kong Magnus´s Ansögning den Prest, der prædiker i hans Sönners, Haakons og Eriks, Nærværelse, Ret til at meddele dem og andre tilstedeværende bodfærdige 40 Dages Aflad.
Efter Orig. Reg. i d. Pav. Ark., Reg. Clem. VI. comm. an. X. lib. IV. p. 2. fol. 148 vs. ep. 855, 856.
a. Clemens episcopus s. s. d. dilecto filio nobili viro Haquino nato carissimi in Christo filij nostri Magni Suecie regis jllustris salutem et apost. ben. Sincere deuotionis affectus quem ad nos et Romanam geris ecclesiam promeretur ut petitiones tuas, quantum cum deo possumus ad exauditionis gratiam admittamus. Hinc est quod nos carissimi in Christo filij nostri Magni Suecie regis jllustris genitoris tui pro parte (tua) nobis super hoc humiliter supplicantis, ac tuis in hac parte supplicationibus inclinati, ut quocienscunque et ubicunque in missarum sollennijs in tua presentia proponi contigerit uerbum dei proponens uerbum huiusmodi cui tamen competat officium predicandi possit auctoritate apostolica tibi et alijs personis ibidem presentibus dummodo tu et persone predicte uere penitentes fueritis et confessi quadraginta dies de iniunctis tibi et eis penitentijs relaxare tibi auctoritate eadem de speciali gratia indulgemus. Nulli ergo [ etc. ] nostre concessionis infringere [ etc. ] Datum Auinione kal. Augusti pontificatus nostri anno decimo. b. Clemens episc. s. s. d. dilecto filio nobili viro Erico nato carissimi in Christo filij nostri Magni Suecie regis jllustris sal. et ap. ben. Sincere deuotionis [ etc. ut in proxima superiori usque] Datum Auinione kal. Augusti pont. nostri anno decimo.
Pave Clemens VI fritager Biskop Gisbrikt af Bergen for et, för han blev Biskop, under Pesten aflagt Löfte om at gjöre en Valfart til Rom, mod at han isteden derfor gjör andre fromme Gjerninger og til det hellige Lands Hjælp erlægger, hvad Pilegrimsreisen vilde have kostet ham.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. VI. comm. an. X. lib. 3. fol. 21. ep. 95.
Clemens episc. s. s. d. uenerabili fratri Gisberto episcopo Bergensi salutem et apost. ben. Ex iniuncto nobis cure pastoralis officio tenemur cunctis Christi fidelibus consciencie morbo languentibus medicamenta congrua exhibere salutis precipue tamen circa id supplicaciones eorum quos apex pontificalis dignitatis attollit debemus ad exaudicionem [234 aar1351] admittere graciose. Sane exhibita nobis nuper tua peticio continebat quod dudum tu uidelicet tempore pestifere mortalitatis que in illis sicut in nonnullis alijs mundi partibus uiguit antequam ad regimen ecclesie Bergensis cui nunc presides assumptus fuisses uouisti limina beatorum Petri et Pauli de Vrbe peregre uisitare. Cum autem sicut ipsa petitio subiungebat tu propter locorum distantiam et uiarum pericula necnon quia ecclesia Bergensis predicta ex tui absentia forsitan detrimentum subiret uotum huiusmodi nequeas commode adimplere supplicasti nobis humiliter ut prouidere tibi super hoc de oportuno remedio dignaremur. Nos itaque tuis in hac parte supplicationibus inclinati ut postquam camere nostre tantum assignaueris in terre sancte subsidium conuertendum quantum expendisses pro executione uoti predicti confessor tuus quem duxeris eligendum uotum ipsum tibi apostolica auctoritate in alia opera pietatis ualeat commutare deuocioni tue tenore presentium indulgemus. Prouiso quod illuc oblacionem fideliter transmittas quam obtulisses si illuc personaliter accessisses. Nulli ergo [ etc. ] nostre concessionis infringere [ etc. ] Datum Auinione .ij. Nonas Augusti pont. nostri anno decimo.
Pave Clemens VI tilstaar Kong Magnus Ret til at erholde 40 Dages Aflad for sig og andre tilstedeværende bodfærdige, ogsaa naar der udenfor hans Riger og Lande holdes Messe for ham til Jomfru Marias Ære.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. VI. com. an. X. lib. 3. pars 2. fol. 34 vs. ep. 68. (Jfr. ovenfor No. 199.)
Clemens episc. s. s. d. carissimo in Christo filio Magno regi Suetie jllustri salutem et ap. ben. Eximie deuocionis affectus quem ad nos et Romanam geris ecclesiam promeretur ut illa tibi fauorabiliter concedamus que animarum salutem respicere dinoscuntur. Dudum siquidem uolentes te fauore prosequj gracioso ut quocienscunque in capellis tuis uel quibuscunque ecclesijs regnorum et terrarum tuarum missam de beata Maria uirgine in tua presencia te facere celebrarj contingeret sacerdos celebrans missam ipsam posset auctoritate apostolica tibi et omnibus alijs personis ibidem tunc presentibus dummodo tunc tu et persone predicte uere penitentes et confessi essetis quadraginta dies de iniunctis tibi et eis penitentijs relaxare per nostras certi tenoris litteras tibi duximus indulgendum. Nos itaque uolentes personam tuam ampliori fauore prosequj in hac parte tuis deuotis supplicacionibus inclinati [235 aar1351] ut quocienscunque extra regna et terras ipsa in missarum solennijs in tua presentia proponj contigerit uerbum dei proponens uerbum ipsum cui tamen competat officium predicandi tibi ac omnibus fidelibus uere penitentibus et confessis tunc ibidem presentibus uigore presentium litterarum quadraginta dumtaxat dies de iniunctis tibi et eis penitencijs relaxare ualeat celsitudinj tue de uberiori gracia indulgemus. Nulli ergo [ etc.] nostre concessionis infringere [ etc.] Datum Auinione .ij. kal. Septembris pontificatus nostri anno decimo.
Kong Magnus erkjender at have oppebaaret af Biskop Sigge af Skara 1200 Mark Svensk ifölge den pavelige Nuntius Johannes Guilaberti's Brev.
Efter Papir-Codex i d. pav. Ark. med Rygtitel C 1811. (Se No. 226 ovenfor).
Omnibus presentes litteras visuris, Magnus dei gracia rex Suecie et Noruegie et Scanie salutem in domino sempiternam. Tenore presencium nouerint vniuersi nos a reuerendo in Christo patre, domino Siggone dei prouidencia episcopo ac venerabilibus viris dominis capitulo Scarensi habuisse leuasse et integre percepisse mille ducentas marchas denariorum monete nostre Sueuice nomine camere Romane ecclesie iuxta continenciam litterarum venerabilis viri domini Johannis Guilaberti decani Tarbatensis et apostolice sedis nuncij quibus hec nostre littere sunt infixe. Datum Lodhosie sub sigillo nostro, anno dominj m o ccc o l o primo, jn profesto beati Dionisij et eius sociorum.
Pave Clemens VI tilstaar den Upsalske geistlige Sigurd Sveinssön det förste ledige eller ledigt blivende geistlige Beneficium i Oslos Bispedömme, som han vil modtage, og udnævner tre Executorer.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. VI. comm. an. X. lib. IV. p. 1. fol. 95. ep. 194.
a. Clemens episc. s. s. d. dilecto filio Sigurdo Swenonis clerico Vpsalensi salutem et ap. bened. Vite ac morum honestas et alia probitatis et uirtutum merita super quibus apud nos fidedigno commendaris testimonio nos inducunt ut ad personam tuam apostolice prouisionis dexteram extendamus. Volentes itaque tibi premissorum meritorum tuorum intuitu gratiam facere specialem, beneficium ecclesiasticum cum cura uel sine cura cuius fructus redditus et prouentus si cum [236 aar1351] cura vigintiquinque si uero sine cura fuerit decem et octo marcharum argenti secundum taxationem decime ualorem annuum non excedant, spectans ad collationem prouisionem presentationem seu quamuis aliam dispositionem venerabilis fratris nostri . . episcopi Osloensis, si quod in ciuitate uel diocesi Osloensi uacat ad presens uel cum uacauerit quod tu per te uel procuratorem tuum ad hoc legitime constitutum infra vnius mensis spatium postquam tibi uel eidem procuratori uacatio illius innotuerit duxeris acceptandum conferendum tibi post acceptationem huiusmodi cum omnibus iuribus et pertinentijs suis donationi apostolice reseruamus, districtius inhibentes eidem episcopo ne de huiusmodi beneficio interim etiam ante acceptationem eandem nisi postquam eis constiterit qoud tu uel procurator predictus illud nolueritis acceptare disponere quoquomodo presumant, ac decernentes exnunc irritum et inane si secus super hijs a quoquam quauis auctoritate scienter uel ignoranter contigerit attemptari, non obstantibus si aliqui super prouisionibus sibi faciendis [ etc. ] litteras impetrarint [ etc. ] seu si eidem episcopo uel quibusuis alijs communiter uel diuisim ab eadem sit sede indultum quod ad receptionem uel prouisionem alicuius minime teneantur [ etc. etc. ] Nulli ergo [ etc. ] nostre reseruationis inhibitionis constitutionis et uoluntatis infringere [ etc. ] Datum apud Villamnouam Auinionensis diocesis .ij. Jdus Octobris pontificatus nostri anno decimo. b. [ In eodem modo] venerabili fratri . . archiepiscopo Vpsalensis et dilectis filijs . . preposito Scarensis ac . . sacriste Auinionensis ecclesiarum sal. et ap. ben. Vite ac morum [ etc. usque] specialis. Quocirca mandamus quatinus vos [ etc. ] huiusmodi beneficium per nos ut premittitur reseruatum, si tempore huiusmodi reseruationis nostre uacabat uel extunc uacauit aut cum illud uacare contigerit cum omnibus iuribus et pertinentijs suis eidem Sigurdo post acceptationem huiusmodi auctoritate nostra conferre et assignare curetis, jnducentes eum uel procuratorem suum eius nomine in corporalem possessionem beneficij ac iurium et pertinentiarum predictorum et defendentes inductum, sibique facientes de ipsius beneficij fructibus redditibus prouentibus iuribus et obuentionibus vniuersis integre responderi non obstantibus omnibus supradictis [ etc. ] Contradictores [ etc. ] Datum [ ut supra].
[237 aar1351] 
Pave Clemens VI udnævner Biskop ( Sigfrid) af Stavanger blandt flere Executorer til at forskaffe to Svenske geistlige de dem tilstaaede Kanonikater i Linköping og Lund.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. VI. comm. an. X. lib. IV. p. 1. fol. 31. ep. 62 og fol. 203 vs. - 204 ep. 439. (Se forgaaende No.).
a. Clemens episc. s. s. d. dilecto filio Petro Johannis de Kalmarnia canonico Lincopensi sal. et ap. ben. Vite ac morum [ etc. ut supra usque] canonicatum ecclesie Lincopensis cum plenitudine iuris canonici apostolica tibi auctoritate conferimus et de illo etiam prouidemus, prebendam uero si qua in eadem ecclesia uacat ad presens uel cum uacauerit quam tu per te uel procuratorem tuum [ etc. usque] reseruamus, districtius inhibentes venerabili fratri nostro . . episcopo et dilectis filijs capitulo Lincopensi [ etc.] Non obstantibus [ etc.] Datum apud Villamnouam Auinionensis diocesis Jdus Octobris pontificatus nostri anno decimo. b. [ In eodem modo] Venerabilibus fratribus . . Stawangrensis et Vexionensis episcopis ac . . sacriste Auinionensis ecclesiarum sal. et ap. ben. Vite ac morum [ etc.] Quocirca [ etc.] eundem Petrum uel procuratorem suum eius nomine exnunc in dicta ecclesia auctoritate nostra recipi faciatis in canonicum et in fratrem, stallo sibi in choro [ etc.] assignatis, prebendam per nos in dicta ecclesia reseruatam si dicte reseruationis nostre tempore uacabat [ etc.] Datum [ ut supra]. c. Clemens episc. s. s. d. dilecto filio Vffoni Petri subdiacono Lundensi sal. et ap. ben. Laudabilia tue probitatis et uirtutum merita super quibus [ etc.] Volentes itaque tibi in subdiaconatus ordine constituto cum quo super defectu seu mutilatione vnius digiti videlicet jndicis quem uel quam in dextera manu pateris qui post dictum subdiaconatus ordinem susceptum casu fortuito sine culpa tua tibi extitit amputatus ut defectu seu mutilatione huiusmodi non obstante in susceptis ordinibus ministrare et ecclesiasticum beneficium cui cura non imminet animarum [ etc.] obtinere posses extitit auctoritate apostolica dispensatum premissorum meritorum tuorum intuitu gratiam facere specialem [ etc. usque] ad collationem [ etc.] archiepiscopi Lundensis necnon dilecti filij . . prepositi . . decani et capituli ecclesie Lundensis [ etc.] Datum [ ut supra]. d. Clemens episc. s. s. d. venerabili fratri . . episcopo Stauangrensi et dilectis filijs . . priori monasterij Dalbyensis per priorem soliti gubernari. Lundensis diocesis, ac . . sacriste ecclesie Auinionensis, sal. et ap. ben. Laudabilia probitatis et uirtutum merita super quibus [238 aar1351] apud nos fidedigno commendatur testimonio dilectus filius noster Vffo Petri subdiaconus Lundensis diocesis nos inducunt ut sibi reddamur ad gratiam liberales. Volentes itaque sibi in subdiaconatus ordine constituto. cum quo super defectu seu mutilacione vnius digiti videlicet indicis, quem uel quam in dextera manu patitur qui post dictum subdiaconatus ordinem susceptum casu fortuito sine culpa sua sibi extitit amputatus, ut defectu seu mutilatione huiusmodi non obstante in susceptis ordinibus ministrare et ecclesiasticum beneficium cui cura non imminet animarum si sibi canonice conferretur obtinere posset extitit auctoritate apostolica dispensatum premissorum meritorum suorum intuitu gratiam facere specialem beneficium ecclesiasticum sine cura etiam si in cathedrali existat cuius fructus redditus et prouentus decem et octo marcharum argenti secundum taxationem decime ualorem annuum non excedant spectans ad collationem prouisionem presentationem seu quamuis aliam dispositionem venerabilis fratris nostri . . archiepiscopi Lundensis nec non dilectorum filiorum . . prepositi . . decani et capituli ecclesie Lundensis communiter uel diuisim siquod uacat ad presens uel cum vacauerit [ etc.] Quocirca mandamus [ etc.] Datum apud Villamnouam Auinionensis diocesis. Jdus Octobris pontificatus nostri anno decimo.
Antegnelse i Pavestolens Regnskab, om at Kollektoren for Norden Johannes Guilaberti til Kammeret har indbetalt tilsammen 1900 Gylden (af to Sorter), af hvad han der har indsamlet.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Rationes cameræ apostolicæ 1347-1353. fol. 244 vs. (Jfr. Dipl. Norv. VI. No. 216).
Jndictione .v. pontificatus Clementis vi. (an. x.) Collector Dacie Suessie etc.
Anno a natiuitate domini millesimo trecentesimo quinquagesimo secundo jndictione quinta pontificatus domini nostri anno decimo. Die xij. ma mensis Januarij recepti fuerunt a domino Johanne Guilaberti. collectore fructuum beneficiorum ecclesiasticorum ac reddituum ad cameram apostolicam pertinentium in regnis Dacie Suessie Nowergie Gocie et Scannie et alijs terris auctoritate apostolica deputato de pecunijs per eum in dicta collectoria sua receptis et recollectis ad cameram apostolicam pertinentibus, ipso manualiter soluente et assignante . . . . . . . . . . . . . . . . . . Summa pagine libri orig. recept. predictorum est, hec videlicet m. c. flor. de flor. bo. .viij. c de siua(?) flor.
[239 aar1352] 
Pave Clemens VI tilstaar Johannes Rotkerii et Kanonikat i Hammer og den förste ledige Præbende sammesteds, han vil modtage, samt udnævner til Executorer Biskopperne af Carpentras og Oslo samt Abbeden af Hovedö.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. VI. comm. an. XI. lib. 2. (de prebend. uacatur.) fol. 132 vs. ep. 21.
a. Clemens episc. s. s. d. dilecto filio Johanni Rotkerij canonico Hamarensi salutem et apostolicam benedictionem. Probitatis et uirtutum merita super quibus apud nos fidedigno commendaris testimonio nos inducunt ut tibi reddamur ad gratiam liberales. Volentes itaque tibi premissorum meritorum tuorum intuitu gratiam facere specialem canonicatum ecclesie Hamarensis cum plenitudine iuris canonici apostolica tibi auctoritate conferimus et de illo etiam prouidemus, prebendam uero siqua in dicta ecclesia uacat ad presens uel cum uacauerit quam tu per te uel procuratorem tuum ad hoc legitime constitutum infra vnius mensis spatium postquam tibi uel eidem procuratori de huiusmodi uacatione constiterit duxeris acceptandam, conferendam tibi post acceptationem huiusmodi cum omnibus iuribus et pertinentijs suis donationi apostolice reseruamus. Districtius inhibentes venerabili fratri nostro . . episcopo et dilectis filijs capitulo Hamarensi ac illi uel illis ad quem uel ad quos in eadem ecclesia prebendarum collatio prouisio presentatio seu queuis alia dispositio pertinet communiter uel diuisim ne de dicta prebenda interim etiam ante acceptationem huiusmodi nisi postquam eis constiterit quod tu uel procurator predictus illam nolueritis acceptare disponere quoquomodo presumant, ac decernentes exnunc irritum et inane si secus super hijs a quoquam quauis auctoritate scienter uel ignoranter contigerit attemptari. Non obstantibus [ etc. etc. usque prestes. ] Seu quod parrochialem ecclesiam de Hatthalum Aboensis diocesis et canonicatum et prebendam in ecclesia Aboensi nosceris obtinere. Nulli ergo [ etc.] nostre collationis prouisionis reseruationis inhibitionis et constitutionis infringere [ etc.] Datum Auinione iiij. kal. Julij pontificatus nostri anno vndecimo. b. [ In eo. mo.] venerabilibus fratribus . . Carpentoratensi et . . Osloensi episcopis ac dilecto filio . . abbati monasterij Hufudho Osloensis diocesis sal. et ap. ben. Probitatis [ etc.] super quibus apud nos dilectus filius Johannes Rockerij canonicus Hamarensis [ etc. usque] noscitur obtinere. Quocirca mandamus quatinus vos uel duo aut vnus uestrum per vos uel alium seu alios eundem Johannem uel procuratorem suum eius nomine exnunc in dicta ecclesia Hamarensi recipi facientes in canonicum et in fratrem stallo sibi in choro et loco in capitulo [240 aar1352] ipsius ecclesie [ etc.] assignatis, prebendam per nos ut premittitur reseruatam si tempore huiusmodi nostre reseruationis uacabat ibidem uel extunc uacauit aut cum illa inibi uacare contigerit eidem Johanni post acceptationem eandem [ etc.] assignare curetis [ etc. etc. ] D. u. s.
Pave Clemens VI tilstaar Konrad Nigulphi (Ingulphi?) et Kanonikat i Oslo og den förste ledige Præbende sammesteds, han vil modtage, samt udnævner 3 Executorer, hvoriblandt Abbeden af Hovedö og Johannes Guilaberti.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. VI. comm. an. XI. lib. 2. fol. 133. ep. 22. (Se foreg. No.)
a. Clemens episc. s. s. d. dilecto filio Conrado Nigulphi canonico Osloensi salutem et apost. bened. Vite ac morum honestas et alia tue probitatis et uirtutum merita super quibus apud nos fidedigno commendaris testimonio nos inducunt ut tibi reddamur ad gratiam liberales. Volentes itaque [ etc.] specialem canonicatum ecclesie Osloensis cum plenitudine iuris canonici apostolica tibi auctoritate conferimus [ etc.] prebendam uero [ etc.] reseruamus. Districtius inhibentes venerabili fratri nostro . . episcopo et dilectis filijs capitulo Osloensi ac illi uel illis [ etc.] prestes. Nulli ergo [ etc.] Datum Auinione .iiij. kal. Julij pont. n. anno xj mo. b. [ In e. m.] venerabili fratri . . episcopo Carpentoratensi et dilectis filijs . . abbati monasterij Hufudho Osloensis diocesis ac . . decano ecclesie Tarbatensis sal. et ap. ben. Vite ac morum honestas et alia probitatis et uirtutum merita super quibus apud nos dilectus filius Conradus Nigulphi canonicus Osloensis [ etc. usque] prestet. Quocirca mandamus [ etc.] eundem Conradum [ etc.] stallo sibi in choro et loco in capitulo ipsius ecclesie cum plenitudine iuris canonici assignatis prebendam per nos ut premittitur reseruatam si tempore huiusmodi nostre reseruationis uacabat ibidem uel extunc vacauit aut cum illam inibi uacare contigerit eidem Conrado post acceptationem eandem cum omnibus iuribus et pertinentijs suis auctoritate predicta conferre et assignare curetis. Jnducentes eum uel procuratorem suum pro eo in corporalem possessionem canonicatus et prebende ac iurium et pertinentiarum predictorum et defendentes inductum sibique facientes de ipsorum canonicatus et prebende fructibus redditibus prouentibus iuribus et obuentionibus uniuersis integre responderi. Non obstantibus [ etc.] Datum [ ut supra].
[241 aar1352] 
Kong Magnus ansöger hos Pave Clemens VI om Tilladelse for sine Slægtninge Grev Henrik af Holsten og hans Brödre til at höre Messe paa Steder, der ellers ere belagte med Interdikt, og erholder saadan Bevilling for Grev Henriks Vedkommende.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. suppl. Clem. VI. an. XI. fol. 73.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Item supplicat sanctitati vestre deuotus filius uester Magnus Suessie et Norwegie rex quatinus consanguineis suis dilectis Henrico comiti Holsazie Stormarieque, ac singulis suis fratribus quod missam et alia diuina officia celebrare facere et audire ualeant in locis ecclesiastico suppositis interdicto, dignemini indulgere ut in forma. - Fiat pro dicto comite in forma. R. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Et quod transeat sine alia leccione. - Fiat R. Datum Auinione .xvj. kal. Augusti p. n. anno vndecimo.
Kong Magnus erkjender at være Grev Henrik af Holsten 8000 Mark Sölv skyldig, af hvilke 3000 for bevist Tjeneste og de övrige 5000 som Medgift for Dronning (Blankas) Slægtning, som Grev Henrik skal ægte, i hvilken Anledning nöiagtige Bestemmelser om Pengenes Udbetaling gives.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Gemeinschaftl. Arch. caps. XV No. 1). Levninger af de 4 förste Segl vedhænge, 5te mangler. (Jfr. Suhms Hist. af Danmark XIII. S. 273-75).
Omnibus presentes litteras visuris seu audituris Magnus dei gracia rex Suecie Norwegie et Scanie, salutem in domino sempiternam. Nouerint vniuersi tam posteri quam presentes quorum interest vel interesse poterit in futurum, nos teneri et esse veraciter obligatos, magnifico principi consanguineo nostro carissimo, domino Henrico dei gracia Holzacie et Stormarie comiti, jn octo millibus marcharum argenti ponderis Coloniensis locis et terminis infrascriptis, in argento dicto payosilf, vel in auro, quinque videlicet florenis pro marcha argenti qualibet, necnon quinque solidis grossis, vel quindecim solidis sterlingorum, similiter computandis. Primo videlicet, in festo beati Martini proxime futuro, Helsingborgis mille ducentas marchas argenti eiusdem ponderis, prout littere nostre super hoc prius confecte, satis docent. Jtem festo beati Martini anni inmediate subsequentis mille marchas [242 aar1352] argenti, et in terminis eisdem quinque annorum exinde inmediate subsequencium termino quolibet mille marchas. Jtem anno inmediato post lapsum quinque annorum predictorum, termino et loco quibus supra octingentas marchas argenti ponderis supradicti, condicionibus adiectis que sequuntur, Primo videlicet quod de summa principali premissa quinque millia marcharum argenti racione dotis cum illustri domicella nepte dilecte consortis nostre, quam idem dominus comes Henricus matrimonialiter sibi vtique copulabit, cedere debeant, Reliqua vero tria millia marcharum argenti eiusdem summe, pro seruiciis nobis impensis et imposterum nobis, consorti nostre karissime, liberis, successoribus, et coronis regnorum nostrorum, per predictum dominum Henricum et fratrem suum dominum Nicolaum comites et eorum heredes futuris temporibus impendendis, Ad quod insolidum perpetuo se astringunt, ex mera liberalitate et beniuolencia sibi damus, vt omnia inter nos et dictos dominos comites quomodocunque vndecunque et ex quacunque causa, siue super terris, castris, debitis, monicionibus, dampnis, interesse, dissensionibus, rancoribus, seu displicenciis et ingratitudinibus, quibuscunque, vsque in presentem diem mota vel *subotta, exhinc sedata sint perpetuo et sopita, nullis unquam temporibus, ad animum reuocanda, Adeo quod iidem domini comites, eorum heredes, seu causam ab eis habentes, exnunc inantea, nos, consortem nostram, liberos, heredes, su(c)cessores, aut coronas regnorum nostrorum, monendi, impetendi, siue infestandi, nullam penitus habeant facultatem, super premissis vel aliquo premissorum, Preterea si dictam domicellam ante contractum inter dominum comitem Henricum et ipsam, matrimonium, morte quod absit, contingat preueniri extunc nos de quatuor millibus marcharum argenti summe premisse, penitus absoluti, ad soluendum quatuor millia marcharum argenti pro seruiciis et aliis supradictis, loco et terminis quibus supra, dictis comitibus, teneamur, Si autem post matrimonium contractum ipsam quod deus auertat migrare contigerit ab hac vita, non exstantibus liberis inter eos, extunc idem dominus comes heredes sui, vel successores, nobis, consorti nostre, liberis, heredibus, vel successoribus nostris, ad reddendum integraliter quatuor millia marcharum argenti ponderis Coloniensis, infra quatuor annos, a tempore mortis consortis sue predicte, computandos, loco et terminis supradictis, firmiter sit astrictus. Jta tamen quod donacionem suam propter nupcias, libere in manibus nostris tenebimus, quousque, vltima summa predictorum quatuor millium marcharum argenti plenarie sit soluta, Si vero ipsum dominum comitem Henricum premori contigerit, non contracto matrimonio cum eadem, tunc fratri suo domino Nicolao comiti [243 aar1352] qui ad amicicias et seruicia, nobis, consorti nostre, liberis, heredibus, successoribus, et coronis regnorum nostrorum, vt premittitur impendenda, eo modo quo idem dominus comes Henricus, est astrictus, jn quatuor millibus marcharum argenti, premissis, tenemur et volumus obligari, Jtem si memoratum dominum comitem Henricum, quod absit, morte preoc(c)upari contingat, ipsa superstite, liberis non exstantibus inter ipsos, extunc donacionem suam propter nupcias videlicet terram Segheberg cum castris, municionibus, omnibus et singulis suis iuribus, ac pertinenciis vniuersis, in litteris eiusdem domini comitis expressatis, ad dies suos libere retinebit, ipsamque comites Holzacie succedentes in omnibus iuribus suis quatinus quoscunque cum omni eorum potencia, fideliter iuuare defensare, et proplacitare tenebuntur, Si vero ad patriam redire vel ad secundas nupcias voluerit se transferre, extunc heredes vel successores ipsius comitis, dictam terram cum omnibus suis iuribus vt premittitur, pro sex millibus marcharum argenti ponderis Coloniensis, soluendis in sex annis, a tempore mortis memorati domini comitis, loco et terminis prius dictis, redimere teneantur, Jta tamen quod litteram prescriptam cum omnibus suis pertinenciis et iuribus predictis in manibus suis libere retinebit, donec sibi de vltima summa predictorum sex millium marcharum argenti integre fuerit satisfactum, Si autem innupta penes donacionem suam premissam voluerit residere, hoc in sua sit libera potestate, Si vero quod absit memoratum consanguineum nostrum dominum comitem Henricum ipsa superstite morte contigerit preueniri, liberis exstantibus inter eos extunc ipsa donacionem suam predictam ad dies suos libere retinebit, nisi forte repatriare vel ad alia vota decreuerit transuolare, tunc tria millia marcharum argenti ponderis sepedicti de predictis sex millibus marcharum argenti percipiet continue per tres annos, eciam loco et terminis quibus supra, Reliqua vero tria millia marcharum argenti liberis predictis pro matrimonio cedere teneantur, vt autem inter nos, consortem nostram, liberos, successores, et coronas regnorum nostrorum ex vna parte, et memoratos consanguineos nostros dominos comites, eorum heredes seu successores parte ex altera firmior sit amicicia, et stabilior securitas, quo solidiori vinculo mutuo obligamur astringimus nos, consortem nostram, liberos, et successores nostros ad amiciciam et amicabilem confederacionem caritatiue cum eisdem dominis comitibus eorum heredibus et successoribus perpetuo tenendam et inuiolabiliter obseruandam. Prouiso quod si predictos dominos comites dissensiones seu inimicicias cum aliquibus amicis nostris habere contingeret quouis modo, extunc nos plenam habebimus facultatem, dissensiones et inimicicias huiusmodi terminandi secundum [244 aar1352] iusticiam vel amorem eodem viceuersa seruato, quod si nos cum amicis aliquibus dominorum comitum predictorum inimicicias habere contingeret aliquales, tunc iidem domini comites vna cum duobus consiliariis dictas dissensiones et inimicitias terminandi habeant potestatem, per amicabilem composicionem vel iusticie rigorem, prout consulcius et vtilius videbitur faciendum, hoc nichilominus adiecto, quod si seruitores nostri cuiuscunque status fuerint, hominibus dictorum comitum casu aliquo iniuriam fecerint aliqualem, seu homines ipsorum nostris hominibus et seruitoribus viceuersa, tunc quatuor ex vtraque parte, duo videlicet ex parte cuiuslibet nostrum super iniuriis huiusmodi iusticiam faciant secundum terre leges in qua factum est commissum pace et hac amicabili concordia nichilominus in suo vigore perpetuo et inuiolabiliter duraturis. Preterea super auxiliis et seruiciis inter nos hincinde mutuo faciendis, vnus nostrum alteri talem affectum prebeat, qualem si necesse fuerit viceuersa duxerit requirendum. Super seruicio vero vel auxilio quod vnus nostrum alteri mutuo prestiterit nullus nostrum dampnum seu interesse teneatur alteri computare. Jn quorum premissorum testimonium et euidenciam firmiorem sigilla, nostrum et dilecte consortis nostre predicte presentibus sunt appensa. Nos insuper Gødzstauus Tunasson, Karolus Neskonungsson, et Benedictus Algutsson, domini nostri regis predicti consiliarii, vna cum eodem domino nostro rege pro premissis omnibus et quolibet premissorum, inuiolabiliter obseruandis, bona fide promittimus, sigilla nostra presentibus in testimonium apponentes, ac eciam vna cum dicto domino nostro rege insolidum saluo honore promittentes, quod litteras publicas super premissis omnibus de verbo ad verbum fieri faciemus, sub sigillis nostris premissis et aliorum plurium consiliariorum nostrorum dictis consanguineis nostris dilectis dominis comitibus vel eorum certo mandato Helsingborgis in festo beati Martini proxime futuro vtique assignandas. Datum apud castrum nostrum Bawahws anno domini millisimo ccc o quinquagesimo secundo in festo sancti Petri aduincula.
Magnus rex Swecie fuit obligatus domino H(enrico) comiti in octo millibus marcharum argenti puri. - Non extendit se ad heredes sed articulus confederacionis ad heredes se extendit.
prima.
konig Magnus zw Sweden *zw schultbriff vff acht thausent marck silbers.
[245 aar1353] 
Pave Innocentius VI udnævner tre Executorer, der skulle sörge for, at en geistlig af Suderöernes Bispedömme optages i St. Columbas Kloster (paa Icolmkill).
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Innoc. VI. (cod. chart.) Tom. V. an. I. fol. 556. (Trykt i Chron. reg. Mann. et Insul. v. P. A. Munch S. 169-70).
Innocentius episcopus seruus seruorum dei uenerabili fratri . . episcopo Ergadiensi, et dilectis filijs . . abbati de Sagadal in Kentire, ac . . priori de Orwansay, Ergadiensis et Sodorensis diocesium, salutem et apostolicam benedictionem. Cupientibus vitam ducere regularem, apostolicum debet adesse presidium ut eorum pium propositum possint ad laudem diuini nominis adimplere. Cum itaque dilectus filius Gillegehanan natus quondam Johannis Scriptoris de Mule acolitus Sodorensis diocesis, cupiat sicut accepimus in monasterio *sancte Columbe de Hy, ordinis sancti Benedicti dicte diocesis, vna cum dilectis filijs . . abbate et conuentu dicti monasterii sub regulari habitu virtutum domino famulari, nos volentes eundem Gillegehanan cum quo dudum, ut non obstante macula seu defectu quam seu quem patitur in oculo dextro posset ad subdiaconatus et diaconatus ordines promoueri, et beneficium ecclesiasticum sine cura obtinere fuit auctoritate apostolica dispensatum, in huiusmodi suo laudabili proposito confouere, discretioni vestre per apostolica scripta mandamus quatinus vos uel duo aut vnus vestrum per vos uel alium seu alios eundem Gillegehanan si sit ydoneus et aliud canonicum non obsistat, in dicto monasterio si in eo certus monachorum numerus non habetur, uel etiam si huiusmodi numerus ibidem forsan existat, et de ipso numero aliquis deest ad tempus exnunc, alioquin quam primum aliquem deesse continget, recipi faciatis auctoritate nostra in monachum et in fratrem, sibique iuxta ipsius monasterij consuetudinem regularem habitum exhiberi, ac de communibus ipsius monasterij prouentibus, sicut vni ex alijs prefati monasterij monachis integre prouideri, ipsumque ibidem sincera in domino caritate tractari, non obstantibus quibuscunque statutis et consuetudinibus monasterij et ordinis predictorum contrarijs, iuramento, confirmatione apostolica uel quacunque firmitate alia roboratis, aut si pro alijs scripta forsan apostolica ibidem sint directa. seu si eisdem abbati et conuentui uel quibusuis alijs communiter uel diuisim a prefata sit sede indultum quod ad receptionem uel prouisionem alicuius minime teneantur et ad id compelli, aut quod interdici suspendi uel excommunicari non possint per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam ac de uerbo ad uerbum de indulto huiusmodi mentionem, [246 aar1353] et qualibet alia dicte sedis indulgentia generali uel speciali cuiuscunque tenoris existat per quam presentibus non expressam uel totaliter non insertam effectus earum impediri valeat quomodolibet uel differri, et de qua cuiusque toto tenore habenda sit in nostris litteris mentio specialis. Contradictores per censuram ecclesiasticam appellatione postposita compescendo. Datum Auinione .iij. Nonas Februarij pontificatus nostri anno primo.
Pave Innocentius VI bevilger den Linköpingske geistlige Henrik Hemingssön en Sognekirke med Annex i Vesteraas Bispedömme, uanseet at han allerede har et Kanonikat med Haab om Præbende i Stavanger.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. suppl. Innoc. VI. an. I. p. 1. fol. 223 vs.
Significat sanctitati vestre humilis et deuotus vester Henricus Hemmingi clericus Lincopensis diocesis per collectorem apostolice camere in illis partibus deputatum propter eiusdem camere negocia destinatus, et quem ad commissiones huiusmodi faciendas et exequendas per discriminosa *jtenera et passus oportuit pertransire, quod olim episcopus Arosiensis ecclesiam parrochialem Folkerio, vna cum tali ecclesia dicta Gritenes, eidem ecclesie parrochiali canonice annexa, ac earum juribus et pertinentijs vniuersis Arosiensis diocesis, dum eam Vicmannus dictus dimske rector ipsius ecclesie obtineret mense sue episcopali vniuit, etiam absque capituli sui consensu, de eaque postmodum per eiusdem Vicmanni obitum, qui extra Romanam curiam diem clausit extremum, vacante quandam prebendam in ecclesia Arosiensi predicta, etiam sine dicti capituli consensu creauit, eamque Johanni dicto persone canonico dicte ecclesie contulit. Cum autem vnio et creatio predicte juribus non subsistant, ac etiam ipsa secundum premissa vacet, et tanto tempore vacauerit, quod eius collatio secundum Lateranensis statuta consilij est ad sedem apostolicam legitime deuoluta, dignetur dicta sanctitas de ipsa sic, uel alias quouismodo vacante dicto Henrico liberaliter prouidere cum decreto et clausula anteferri, non obstante quod ipse canonicatum sub expectatione prebende in ecclesia Stauangrensi noscitur obtinere, cum ceteris non obstantibus, et clausulis oportunis, et executoribus ut in forma. - Fiat si sit ita. G. - Et sine alia leccione. - Fiat. G. Datum apud Villamnouam Auinionensis diocesis .ij. kal. Julij. pontificatus nostri anno primo.
[247 aar1353] 
Kong Magnus anholder hos Pave Innocentius VI, foruden om geistlige Beneficier for sin Kapellan, sin Secretair og flere geistlige, tillige om at der maa prædikes Korstog mod Russerne efter Pave Clemens VI´s Bevilling, samt om Tilladelse for en Del klostergeistlige til at spise Kjöd i den kongelige Families Nærværelse.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. suppl. Innoc. VI. an. I. p. 2. fol. 5 vs.
Supplicat sanctitati vestre deuotus filius vester Magnus Suecie et Norwegie et Scanie rex quatinus predicationem crucis eidem per dominum Clementem predecessorem vestrum contra Ruthenos concessam juxta formam Francorum regi etc.
Jtem vt religiose persone quecunque ad suam sueque matris ducisse Suecie, ac Blanche regine Suecie mensas venientes etiam tempore ipsis ex eorum regula prohibito esu carnium possint libere vtj dignemini misericorditer indulgere. - Fiat in forma. G.
Jtem quatinus sibi gratiam specialem facientes in personam dilectj capellanj sui Laurencij curati ecclesie Bergh. Scarensis diocesis et canonici Scarensis de prepositura ecclesie Scarensis per promotionem venerabilis patris Magnj episcopi Arosiensis vacante digneminj prouidere, quos quidem ecclesiam canonicatum et prebendam predictos paratus est dimittere postquam etc. vt in forma . - Fiat. G.
Jtem quatinus Laurencius Armbernj de canonicatu et prebenda ecclesie Arosiensis vacantibus vel vacaturis spectantibus ad collationem seu quamuis aliam dispositionem episcopi et capituli ecclesie Arosiensis communiter vel diuisim non obstante quod canonicatum et prebendam ecclesie Aboensis et parrochialem ecclesiam Sunde Aboensis diocesis noscitur obtinere, et cum alijs non obstantibus vt in forma. Fiat. G.
Jtem quatinus Hermanno curato ecclesie Orabro Strenginensis diocesis secretario suo de canonicatu et prebenda ecclesie Lincopensis vacantibus per promotionem venerabilis patris Magni episcopi Arosiensis digneminj prouidere non obstante quod ecclesiam predictam noscitur obtinere, et cum alijs non obstantibus ut in forma. - Fiat. G.
Jtem quatinus Brynulpho Johannis de canonicatu et prebenda ecclesie Scarensis vacantibus vel vacaturis spectantibus ad collationem seu quamuis aliam dispositionem episcopi et capituli ecclesie Scarensis communiter uel diuisim cum non obstantibus vt in forma. - Fiat. G.
Jtem supplicat quatinus dignemini remittere eisdem personis examen cum non sint presentes in curia sanctitatis vestre. - Committatur. G. - Jtem quod transeat sine alia lectione. - Fiat. G. [248 aar1353] Datum apud Villamnouam Auinionensis (diocesis) kal. Julij pontificatus nostri anno primo.
Pave Innocentius VI tilstaar Kong Magnus´s, Dronning Blankas og Hertuginde Ingebjörgs Skriftefædre Ret til at tillade de klostergeistlige, der besöge eller opholde sig hos de nævnte Personer, at spise Kjöd undtagen paa almindelige Fastedage, eller naar de have aflagt særskilte Löfter.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Innoc. VI. comm. an. I. lib. IV. p. 2. fol. 451. ep. 1277 og 1278 samt Inn. VI. (cod. chart.) Reg. V. an. I. p. V. fol. 173. (Se foran No. 245 b.)
Innocentius episc. s. s. d. carissimis in Christo filijs Magno regi et Blanche eius consorti regine Suecie et Norwegie salutem et apost. bened. Eximie uestre deuocionis affectus quem ad nos et Romanam geritis ecclesiam promeretur ut peticionibus uestris quantum cum deo possumus fauorabiliter annuamus. Cum itaque sicut pro parte vestra fuit propositum coram nobis frequenter contingat nonnullas personas religiosas ad vestras mensas uestraque hospicia declinare, et non nullas ex eis uobiscum eciam residere quibus secundum statuta et consuetudines suorum ordinum est esus carnium interdictus nos uestris supplicacionibus inclinati ut confessor quem quilibet uestrum habet uel vos habere contigerit possit eisdem personis auctoritate apostolica uescendi carnibus in vestris hospicijs illis diebus dumtaxat quibus a sacris canonibus esus carnium communiter prohibitus non existit, dummodo persone ipse juramento uel speciali uoto ad abstinenciam esus huiusmodi minime sint astricti licenciam concedere, et cum eis super hijs dispensare cum hoc probabiliter uiderit expedire, super quo ipsorum confessorum consciencias oneramus, predictis statutis et consuetudinibus ac priuilegijs quibuscunque nequaquam obstantibus, deuocioni uestre tenore presencium indulgemus. Nulli ergo [ etc. ] nostre concessionis infringere [ etc. ]. Datum apud Villamnouam Auinionensis diocesis kal. Julij pont. nostri anno primo.
[ In eod. mo.] Dilecte in Christo filie nobili mulieri Jngeburgi ducisse Suecie. D. u. s.
[249 aar1353] 
Pave Innocentius VI paalægger Biskop ( Sigfrid) af Oslo og to Svenske Biskopper som Dommere at begive sig til Riga og paa Pavestolens Vegne modtage Staden og dens Befæstninger af den Tydske Ridderorden, der i lang Tid har forholdt Erkebiskoppen af Riga samme, samt, hvis intet Forlig kan opnaaes, at stævne begge Parter ind for Kurien.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Innoc. VI. (cod. chart.) an. I. T. II. fol. 175. ep. 869. (Trykt i Theiners Monum. hist. Poloniæ I. p. 546-51.)
Innocentius episcopus s. s. d. uenerabilibus fratibus . . Arosiensi et . . Lincopensi ac . . Osloensi episcopis salutem et ap. ben. Dudum ad audientiam felicis recordationis Johannis pape xxii. predecessoris nostri perducto, quod . . magister generalis ac . . preceptor Liuonie et commendatores ac fratres ordinis hospitalis sancte Marie Theotonicorum occupauerant possessiones et iura ac libertates . . archiepiscopi Rigensis et aliarum ecclesiarum suffraganearum eiusdem Rigensis ecclesie eaque detinebant occupata, et quod ciues ciuitatis Rigensis in iuribus et possessionibus suis et precipue in rippis fluminis Dune et aliorum fluminum indebite impediebant, occupando iura possessiones et libertates eorum, et non solum dictos ciues, sed eciam peregrinos et Christianos alios, quominus possent libere applicare seu peruenire ad portum seu litus Dunamunde, et exinde per eundem portum intrare, ire et redire ad ciuitatem Rigensem, obstruendo et impediendo portum predictum et liberum introitum, ingressum et egressum ad ciuitatem eandem cum bonis et rebus eorum: jdem predecessor certas ordinaciones super hijs edidit eisdem magistro et preceptori et nonnullis fratribus ac procuratoribus aliorum fratrum dicti ordinis tunc in eius presencia constitutis sub excommunicacionis pena aliisque tunc expressis sententijs atque penis, districte mandando, ut premissa omnia occupata per ipsos, si qua forent, eisdem archiepiscopo, preposito et capitulo et ecclesie restituerent et restitui facerent, et quantum in eis esset eciam procurarent dando ipsis securitatem et in predictis recuperandis suum consilium, auxilium et fauorem, et quod de cetero nichil occuparent uel usurparent de bonis et iuribus eorundem, idemque fieri uoluit et mandauit per archiepiscopum, prepositum et capitulum ac alios supradictos, si aliqua forte occupata tenerent de bonis ordinis supradicti, et quod dicti magister, preceptor et fratres eosdem ciues in suis iuribus et possessionibus et precipue in rippis fluminis Dune et aliorum fluminum minime impedirent, et quod occupata restituerent ciuibus memoratis, volens et mandans, quod illud idem fieret per ciues predictos, siqua de possessionibus et iuribus dicti ordinis occupata tenerent, et insuper [250 aar1353] mandauit eisdem magistro, preceptori et fratribus, quod ipsi eosdem ciues et quoscunque etiam peregrinos et Christianos, quo minus possent libere applicare et peruenire ad portum seu litus Dunamunde et exinde per eundem portum intrare, ire, et redire ad ciuitatem Rigensem minime impedirent, et quod etiam non obstruerent nec impedirent portum predictum et liberum introitum, ingressum et egressum ad ciuitatem eandem. Et deinde post plurium annorum decursum pro parte archiepiscopi, prepositi et capituli predictorum eidem predecessori exposito cum querela, quod magister, preceptor et fratres prefati dictum archiepiscopum castris et possessionibus omnibus ad eam et ecclesiam suam spectantibus contra iusticiam nequiter spoliarant, ac possessiones ad prefatos prepositum et capitulum pertinentes dampnabiliter occuparant, exinde animalia et alia bona mobilia tam dictorum archiepiscopi, prepositi et capituli, quam colonorum et aliorum hominum suorum deducentes in predam, dictis hominibus et vassallis eorum graues et atroces iniurias inferendo, quorum septem gladijs crudeliter transfigentes, eos per pedes suspendere presumpserant, contra iuramentum super hoc prestitum et promissiones factas per eos in consistorio coram predecessore predicto temere ueniendo, quodque prefati magister, preceptor et fratres monasterium et portum Dunamunde Rigensis diocesis, ad ecclesiam Rigensem spectantia, occuparant et detinebant occupata, ex quibus ecclesie ac ciuitati et ciuibus Rigensibus supradictis magnum preiudicium et quodammodo excidium noscebatur imminere, ac ex eis infinita scandala, sediciones, incommoda et strages plurime processerunt, quodque dicti magister, preceptor et fratres obedienciam et iuramentum fidelitatis prelatis prouincie Rigensis, a quibus feuda tenere noscebantur, prestare recusauerant, ac nichilominus impediuerant itinera atque passus per que ad terras circumadiacentes libere itinerantibus vniuersis patere consueuerat accessus, dicti quoque magister, preceptor et fratres predictis excessibus non contenti ciuitatem Rigensem predictam in spiritualibus et temporalibus subiectam archiepiscopo prelibato, arte obsidionis angustia circumuallauerant, ciuibus eiusdem ciuitatis liberum ingressum et exitum et alijs ad ciuitatem eandem uolentibus deferre uictualia et cum eisdem ciuibus consueta exercere commercia facultatem liberam auferendo et eciam prohibendo, ex quibus status fidelium in dicta ciuitate morancium periclitari dinoscebatur, ac famis et alijs grauibus incommodis et periculis subiacere, et, quod grauius erat, dicti magister, preceptor et fratres ordinaciones et mandata predicta predecessoris eiusdem dudum eisdem magistro, preceptori et nonnullis commendatoribus ac procuratori et per eos ceteris fratribus hospitalis eiusdem [251 aar1353] presentibus et futuris uerbo et per literas dicti predecessoris facta non absque inobediencie graui nota obseruare non curauerant, prefatus predecessor . . Paduano, . . Osiliensi et . . Tarbatensi episcopis, qui tunc erant, dedit per suas literas in mandatis, ut ipsi aut duo uel vnus eorum, per se uel alium seu alios, magistrum, preceptorem et fratres predictos ex ipsius parte requirere procurarent, ut castra, possessiones, animalia et alia bona quecumque ad dictos archiepiscopum, prepositum et capitulum et ecclesiam Rigenses et ipsorum colonos et homines spectancia, quibus eos, ut premittitur, spoliarant, eis restituerent cum fructibus perceptis medio tempore ex eisdem, ipsisque de illatis eis iniurijs atque dampnis satisfacerent ac ordinacionem et mandata predicta plenarie facerent obseruari, et nichilominus eisdem magistro, preceptori et fratribus iniungerent, ut omnem obsidionem a ciuitate predicta et eius pertinencijs remouere deberent et victualia permitterent libere pertransire, prout in diuersis literis dicti predecessoris inde confectis plenius continetur. cumque postmodum pro parte archiepiscopi, prepositi, et capituli predictorum coram eodem predecessore in consistorio propositum extitisset, quod licet prefati magister, preceptor et fratres auctoritate dictarum literarum et processuum uigore ipsarum literarum per dictos episcopos habitorum per nonnullos subexecutores ab eisdem episcopis deputatos solenniter requisiti fuissent, ut infra certos terminos peremptorios competentes obsidionem predictam ab ipsa ciuitate et eius pertinentijs remouerent et victualia libere transire permitterent necnon castra, possessiones, animalia et alia bona predicta cum dictis fructibus eisdem archiepiscopo, preposito, et capitulo restituerent et de illatis iniurijs atque dampnis eisdem satisfacerent competenter, ac ordinaciones et mandata predicta in predictis literis contenta studerent plenarie obseruare, ipsi tamen literis, processibus et requisicionibus huiusmodi non parentes predictam ciuitatem expugnauerant et ceperant, occupatamque detinuerant et eciam detinebant, officialibus dicti archiepiscopi, qui ciuitatem ipsam pro eo et eius nomine tenebant, inde expulsis, quodque libros, redditus et prouentus et iura ad eundem archiepiscopum pertinencia subtraxerant, et ex parte dictorum magistri, preceptoris et fratrum coram eodem predecessore fuisset tunc ex aduerso responsum, quod ipsi predicta ceperant iure belli, eo quod gentes dictorum archiepiscopi, prepositi et capituli ipsos magistrum, preceptorem et fratres et gentes ipsorum duxerant prius hostiliter inuadendos, et multos eorum hominum interfecerant, villas et quedam alia sua loca combusserant, et predam magnam inde secum abduxerant, et contra eos et alios Christianos in illis partibus existentes conuenerant cum paganis, quod si [252 aar1353] venirent et expugnarent Christianos predictos, darent eis conductum, auxilium et iuuamen. Et quod ipsi magister, preceptor et fratres, cum hec ad eorum noticiam peruenissent, pro *tuissione Christianitatis castra, villas, allodia, curtes, terras, predia, territoria et possessiones archiepiscopi, prepositi et capituli predictorum pro tuicione sua et dictorum Christianorum ceperant, et non animo occupandi, et quod dicta ciuitas Rigensis non ad dictum archiepiscopum seu eius ecclesiam, sed ad Romanum jmperium pertinebat, et quod, quia eiusdem ciuitatis ciues primo bellum et guerram intulerant ipsis magistro, preceptori et fratribus et gentibus eorumdem, dictam ciuitatem obsidere et capere licitum eis fuerat. prefatus predecessor, partibus ipsis sepius diligenter auditis, et super hijs habita deliberacione solenni, uoluit, declarauit et statuit, quod dicti magister, fratres et ordo predicta castra, villas, allodia, curtes, predia, possessiones et territoria per eos, ut premittitur, occupata et capta in statu seu integritata, in quo uel qua erant tempore occupacionis et captionis huiusmodi, libere et cum effectu restituerent archiepiscopo preposito et capitulo memoratis, prout ad eos communiter uel diuisim spectare noscebantur, excepta ciuitate Rigensi predicta, et quod res mobiles in dictis castris, villis, allodijs, curtibus, predijs, territorijs et possessionibus per eos inuentas et habitas, de quibus caueri in certis inuentarijs hincinde factis dicebatur, ipsis archiepiscopo, preposito et capitulo uel procuratoribus aut vicarijs suis sufficiens mandatum habentibus, prout ad eos communiter uel diuisim spectabant, extantes, et non extancium extimationem infra certum terminum tunc expressum et iam diu elapsum restituerent, et quod pro supradictis fructibus, redditibus et prouentibus per predictos magistrum et fratres et ordinem usque tunc receptis traderent et soluerent dicto archiepiscopo uel eius procuratori ad recipiendum ac de recepto quitandum sifficiens mandatum habenti in villa de Brugis in Flandria quatuor milia quingentos florenos auri de Florencia, in certis terminis eciam tunc expressis, et quod dictis capitulo uel procuratori eorum ydoneo et simile mandatum habenti pro tempore quo res predictas eorumdem capituli tenuerant usque tunc sexcentas marchas argenti ad pondus, ligam et valorem ciuitatis Rigensis, uel ualorem earum, et centum florenos auri de Florencia soluerent in certis locis et terminis eciam tunc expressis, prout in patentibus literis felicis recordacionis Benedicti pape .xij. predecessoris nostri, tunc Jacobi tit. sancte Prisce presbiteri, et bone memorie Bertrandi, sancte Marie in Aquiro diaconi cardinalium, suis sigillis munitis plenius continetur. Postmodum uero, dicto Johanne predecessore, sicut domino placuit, de hac luce subtracto, dictus Benedictus predecessor et ipsius [253 aar1353] Johannis immediatus successor, predictas primas ordinaciones ipsius Johannis per suas literas sub sententijs et penis ac censuris similibus mandauit et voluit per dictas partes effectualiter obseruari. Et deinde eodem Benedicto rebus humanis exempto, ac pie memorie Clemente papa .vj. predecessore nostro et ipsius Benedicti immediato successore ad apicem eundem assumpto, et pro parte bone memorie Engelberti archiepiscopi Rigensis contra magistrum et fratres predictos coram ipso Clemente predecessore in consistorio nonnullis propositus, ac pro parte magistro et fratrum predictorum asserto, quod contra dictum Engelbertum archiepiscopum querelas habebant exponere et narrare, idem Clemens bone memorie Petro episcopo Sabinensi et Bertrando cardinali predicto commisit oraculo uiue uocis quod per se uel alios partes audirent et processus dudum factos et habitos ipsas partes tangentes inspicerent et sibi referrent, et subsequenter postquam dicti Sabinensis episcopus et Bertrandus cardinalis in dicto nogocio ad nonnullos actus processerant, proposito iterum coram eodem Clemente predecessore in consistorio pro parte Engelberti archiepiscopi ac prepositi et capituli predictorum contra magistrum et fratres predictos, quod terra Liuonie, que olim fuerat in gentilitate et ad predicationem prelatorum dictarum partium, gratia dei faciente, conuersa erat ad cultum fidei Christiane, et quod ad instantiam eorumdem prelatorum pro defensione Christianorum institutus fuerat in ipsa terra Liuonie quidam ordo fratrum milicie Christi et dotatus de bonis predictarum Rigensis ac Tarbatensis et Oseliensis ecclesiarum, qui demum, ut fortior esset *defencio Christianorum, vnitus fuerat dicto hospitali beate Marie Theutonicorum per felicis recordationis Gregorium papam .viiij. predecessorem nostrum, ita tamen, quod obediencia, reuerencia et subiectio, qua dicti fratres milicie Christi tenebantur dictis ecclesijs, illesa et firma maneret, quodque deinde dicti fratres hospitalis eiusdem, processu temporis ad superbiam elati, inuaserant dictas ecclesias et prelatos, clericos et vassallos eorumdem, rapientes bona, captiuantes personas et vulnerantes, et quosdam occidentes, et alia enormia committentes, de quibus cum querela peruenisset ad pie memorie Clementem papam .v. predecessorem nostrum, idem predecessor mandauerat inquiri diligentius veritatem, eaque inuenerat uera esse, sed morte preuentus nequiuerat ulterius procedere in premissis, et quod postea dictus Johannes eius successor predictis partibus comparentibus coram eo ad ordinaciones et mandata et alia, que in dictis eius literis continetur, processerat, ipsique fratres, ut prefertur ordinacionibus et mandatis ipsis obedire contempserant dictamque ciuitatem Rigensem occupauerant et detinebant, ut premittitur, occupatam, [254 aar1353] et ut possent sine obstaculo in sua malicia perdurare, in ipsa ciuitate, eciam in solo eiusdem ecclesie, quodam hospitali et multis edificijs eiusdem ciuitatis per eosdem fratres propterea destructis, quoddam castrum et fortalitium construxerant, subiciendo eciam ciues ciuitatis eiusdem sue indebito seruituti, eosque multis oneribus et exactionibus aggrauando, propter que penas contentas in mandatis et literis dictorum Johannis et Benedicti predecessorum incurrerant manifeste, et ab ipso Clemente .vj. predecessore nostro pro parte ipsorum archiepiscopi et ecclesie Rigensis humiliter postulato, ut mandare dignaretur eis fieri cum effectu restitucionem omnium premissorum, quorum possessione dicta Rigensis ecclesia erat, ut premittitur, spoliata, ac eciam declarare dictos fratres incurrisse sententias in dictis literis et processibus declaratas, et alias prouidere eis contra maleficia, contumacias et rebelliones dictorum fratrum de remedio oportuno, ac ex aduerso responso pro parte dictorum fratrum, quod ipsi non spoliauerant ecclesiam Rigensem possessione dicte ciuitatis Rigensis, quia tempore dicte obsidionis et occupacionis dicta ecclesia Rigensis non possidebat ipsam ciuitatem, sed eam possidebant et occupauerant Letwini et infideles, a quorum manibus dicti fratres dictam ciuitatem eruerant, vnde non erant tanquam spoliatores ecclesie Rigensis ad restitucionem cogendi, et quod per eos non steterat, quin castra et alia bona Rigensis ecclesie ablata per ipsos fratres ipsi ecclesie restituerentur, sed steterat per dictum Engelbertum archiepiscopum, qui ipsa castra ablata sibi per dictos fratres recipere recusarat: dictus Clemens .vj. predecessor noster eisdem Petro episcopo et Bertrando cardinali commisit oraculo viue vocis, quod literas apostolicas et processus inde secutos, et relaciones super hijs ordinatas, et alias scripturas ad predicta pertinentes simpliciter et de plano et sine strepitu et figura judicij uiderent, et se de predictis informarent, et sibi referrent, et deinde, dicto Bertrando viam vnuierse carnis ingresso, Clemens .vj. predecessor predictus dilectum filium Galhardum sancte Lucie in Silice diaconum cardinalem loco dicti Bertrandi in causa huiusmodi surrogauit, coram quibus Petro episcopo et Galhardo cardinali comparentibus in iudicio procuratoribus partium predictarum, et per quemlibet eorum productis nonnullis apostolicis et alijs autenticis literis, jnstrumentis publicis, aliisque iuribus et munimentis, quibus uoluerunt in huiusmodi causa uti, et contra ipsa producta nonnullis exceptionibus datis hinc inde et per procuratorem archiepiscopi, prepositi et capituli predictorum nonnullis interrogacionibus et posicionibus exhibitis et ad illas per procuratorem magistri et fratrum predictorum quibusdam responsionibus factis in terminis ad singulos actus huiusmodi [255 aar1353] eisdem partibus per dictos Petrum episcopum et Galhardum cardinalem peremptorie et successiue prefixis. et demum coram eisdem episcopo et Galhardo ad nonnullos alios actus fuerat inter dictas partes in huiusmodi causa usque ad relacionem faciendam processum, dicto Petro episcopo de hac luce subtracto idem Clemens papa .vj. dilectum filium nostrum Guillelmum tit. sancti Stephani in Celiomonte presbiterum cardinalem in dicta causa loco dicti Petri episcopi surrogauit, et deinde dilectum filium nostrum Egidium tit. sancti Clementis presbiterum cardinalem eidem Guillelmo ex certis causis duxit in causa huiusmodi surrogandum. Postremo uero, dicto Clemente .vj. o predecessore sublato de medio, nos ad apicem summi eiusdem apostolatus assumpti predictis Egidio et Galhardo cardinalibus mandauimus, ut in ipsa causa referrent facta itaque nobis in consistorio presentibus venerabili fratre nostro Vromoldo archiepiscopo Rigensi ac Helmico Rone fratre dicti hospitalis et procuratore magistri et fratrum predictorum per eosdom Egidium et Galhardum cardinales in causa huiusmodi de omnibus et singulis supradictis et nonnullis alijs causam et negocia ipsa tangentibus relacione plenaria et fideli, nos uolentes in hijs iuxta mansuetudinis apostolice morem cum maturitate procedere, ac paterne leuitatis gressibus ambulare, fraternitati uestre in virtute sancte obediencie et sub excommunicacionis pena, quam vos incurrere uolumus ipso facto, nisi feceritis que vobis precipimus in hac parte, districte precipiendo mandamus, quatinus uos uel duo aut vnus uestrum ad predictam ciuitatem Rigensem uos personaliter conferentes, ciuitatem ipsam utpote post et contra inhibicionem et mandatum predicta eisdem magistro preceptori et fratribus auctoritate dictarum literarum eiusdem Johannis predecessoris facta ut premittitur occupatam vna cum castris seu fortalicijs quibuscunque intra dictam ciuitatem et eius suburbia constitutis libere et expedite ad manus uestras nomine et sub potestate ac libera disposicione apostolice sedis auctoritate nostra reducere et recipere studeatis, et insuper ordinaciones et mandata premissa eiusdem Johannis predecessoris tam in predictis eius quam dictorum Jacobi et Bertrandi literis contenta, cum super hijs fueritis requisiti, execucioni debita in hijs, in quibus non reperirentur execucioni mandata et quatinus dictas partes uel earum alteram respiciunt per vos uel alium seu alios, vocatis partibus ubicunque uobis expedire uidebitur, eciam extra vestras ciuitates et dioceses aut loca in quibus deputati estis execucioni debite demandetis et faciatis effectualiter demandari. contradictores per censuram ecclesiasticam appellacione postposita compescendo, jnuocato ad hoc si opus fuerit auxilio brachij secularis, et nichilominus contradictores huiusmodi et rebelles in [256 aar1353] premissis uel aliquo premissorum cuiuscunque dignitatis status ordinis uel condicionis existant ex parte nostra citare curetis, ut infra certum peremptorium terminum competentem per vos assignandum eisdem si persone singulares personaliter, si uero capitula aut conuentus uel vniuersitas fuerint per procuratores ydoneos plenum et sufficiens mandatum habentes apostolico conspectui se presentent super contradictione et rebellione huiusmodi de iusticia responsuri et alias facturi et recepturi quod justitia suadebit, et insuper inter partes premissas et quoscunque ex eis super premissis omnibus et singulis et quibuscunque alijs occasionibus quibuscunque pacem et concordiam tractare, componere et firmare eadem auctoritate cum diligencia procuretis. Quod si forsan, peccatis exigentibus, partes ipsas ad pacem et concordiam reducere non possetis, extunc archiepiscopo, preposito et capitulo nec non magistro, . . marescallo et conuentui domus dicti hospitalis sancte Marie Theotonicorum in Liuonia certum competentem peremptorium terminum assignetis in quo partes ipse uidelicet archiepiscopus, prepositus, magister et marescallus et quilibet eorum personaliter, capitulum uero et conuentus predicti legitime cum pleno et sufficienti mandato ad quoscunque actus judiciales eciam usque ad diffinitiuam sentenciam inclusiue, nec non cum potestate paciscendi, transigendi et componendi prout uobis pro bono ipsarum partium expedire uidebitur compareant in consistorio coram nobis cum omnibus priuilegijs tam exempcionis quam aliis necnon iuribus et munimentis quibuscunque, que predicte partes se habere pretendunt tam in dicta ciuitate Rigensi quam in castro Dunamundensi dicte Rigensis diocesis, et que per dictos magistrum, preceptorem et fratres hospitalis eiusdem in et super exempcione a iurisdictione ordinaria ipsius archiepiscopi et ecclesie Rigensis pretenduntur, audituri quicquid in et super predictis et alias inter partes ipsas duxerimus ordinandum, ac recepturi tam in predictis quam de quibuscunque inobedientijs et excessibus per ipsas partes uel earum alteram circa predicta commissis iusticie complementum. alioquin, siue venerint siue non, in premissis ipsorum uel alicuius eorum contumacia uel absencia non obstante prout iustum fuerit et nobis expedire uidebitur procedemus. non obstantibus tam felicis recordacionis Bonifacij pape .viij. predecessoris nostri quibus cauetur, ne aliquis extra suam ciuitatem et diocesim nisi in certis exceptis casibus et in illis ultra vnam dietam a fine sue diocesis ad iudicium euocetur. seu quod judices a sede deputati predicta extra ciuitatem et diocesim in quibus deputati fuerint contra quoscunque procedere siue alij uel alijs vices suas committere aut aliquos ultra vnam dietam a fine diocesis eorundem trahere non presumant, et de duabus [257 aar1353] dietis in concilio generali, quam alijs quibuscunque constitutionibus a predecessoribus nostris Romanis pontificibus tam de judicibus delegatis quam personis ultra certum numerum ad iudicium non vocandis aut alijs editis que vestre possent in hac parte iurisdictioni aut potestati eiusque libero exercicio quomodolibet obuiare. seu si prefatis archiepiscopo, preposito et capitulo ac magistro, marescallo et fratribus uel quibusuis alijs, cuiuscunque dignitatis, status, ordinis uel condicionis existant, eciam si pontificali uel alia quauis dignitate prefulgeant, communiter uel diuisim a prefata sit sede indultum, quod excommunicari, suspendi, uel interdici seu extra uel ultra certa loca ad iudicium euocari non possint per literas apostolicas non facientes plenam et expressam ac de uerbo ad uerbum de indulto huiusmodi et eorum personis et locis, ordinibus et nominibus proprijs mencionem, et qualibet alia dicte sedis indulgencia generali, uel speciali cuiuscunque tenoris existat, per quam presentibus non expressam uel totaliter non insertam uestre jurisdictionis explicacio in hac parte ualeat quomodolibet impediri, et de qua cuiusque toto tenore de uerbo ad uerbum in nostris literis habenda sit mencio specialis. Ceterum uolumus et apostolica auctoritate decernimus, quod quilibet uestrum prosequi ualeat articulum eciam per alium inchoatum quamuis idem inchoans nullo fuerit impedimento canonico prepeditus, quodque a datis presencium uobis et cuilibet uestrum in premissis omnibus et eorum singulis sit perpetuata potestas et jurisdictio attributa ut eo uigore eaque firmitate possitis in premissis et pro predictis omnibus procedere, ac si predicta omnia et singula communia vobis capta fuissent et iurisdictio uestra et cuiuslibet uestrum in predictis omnibus et singulis per citacionem uel modum alium perpetuata legitimum extitisset. Diem uero citacionis huiusmodi, si ad eas uel earum aliquam procedere uos contingat, et quicquid in premissis duxeritis faciendum nobis per uestras patentes literas seu jnstrumenta publica uestris sigillis signata harum seriem continencia quantocius intimare curetis. Datum apud Villamnouam Auinionensis diocesis .ij. Idus Augusti pontificatus nostri anno primo.
Pave Innocentius VI tilstaar (den Osloske Prest) Arne Thorsteinssön et Kanonikat i Bergen, uanseet at han allerede indehaver Kanonikater med Præbender i Oslo og Hammer, hvis aarlige Indtægter dog ikke overstige 34 Guldgylden.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Innoc. VI. T. VI. (cod. chart.) fol. 306. (Se Dipl. Norv. VI. No. 218 b.) [258 aar1354] 
Arnero Thorstani providetur de canonicatu in ecclesia Bergensi, - - non obstante [ etc.] seu quod in Osloensi et Hamarensi ecclesijs canonicatus et prebendas quorum fructus, redditus et proventus xxxiv. florenorum auri secundum communem extimationem ualorem annuum non excedunt noscitur obtinere. Executores: Archiepiscopus Nidrosiensis. Episcopus Stavangrensis. Episcopus Sancti Pontii Thomeriarum. Datum Auinione x. kal. Februarij anno ij.
Erkebiskop Stephan af Toulouse meddeler Biskop Villjam af Suderö Kvittering for Servitspenge, indbetalte til det pavelige Kammer, og tilstaar ham Udsættelse med Betalingen af det resterende indtil förstkommende St. Michels Dag.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Liber quitanciarum Innoc. VI. (cod. chart.) Tom. II. fol. xlv (389). (Trykt i Chron. reg. Mann. et Insul. ved P. A. Munch, p. 171). (Se nedenfor No. 253).
Uniuersis presentes litteras inspecturis Stephanus miseratione diuina archiepiscopus Tholosanus domini nostri pape camerarius salutem in domino. Ad vniuersitatis uestre notitiam deducimus tenore presentium, quod reuerendus in Christo pater dominus Willelmus episcopus Sodorensis in prouincia Nidrosiensi pro parte partis sui communis seruitij in quo est camere domini nostri summi pontificis obligatus, ducentos et xv. florenos auri prefate camere nec non pro parte partis iiij or seruitiorum familiarium et officialium dicti domini nostri pape quadraginta octo florenos auri et xvj. denarios monete Auinionensis currentis clericis camere supradicte pro dictis familiaribus et officialibus recipientibus per manus fratris Thome de Cakan et Alexandri de Carlis familiaris sui die date presentium soluj fecit. de quibus sic solutis ipsum dominum episcopum, Sodorensem ecclesiam et successores suos ac eorum bona absoluimus tenore presentium et quitamus. Verum intellecta mole grauaminum pro parte ipsius domini episcopi coram nobis exposita que ipsum ad soluendum suum complementum communis seruitij et seruitiorum, quod sub certis penis et sententiis ac termino nondum elapso soluere tenebatur, reddebant et adhuc reddunt uerisimiliter impotentem, auctoritate nobis in hac parte commissa vsque ad festum sancti Michaelis proxime venturum terminum sibi duximus prorogandum. Jta tamen quod si in dicto termino sibi [259 aar1354] prorogato non satisfecerit de premissis penis et sententijs quibus tenebatur antea sit astrictus. Jnsuper ipsum dominum episcopum a suspensionis, excommunicationis et interdicti sententijs, ac reatu periurij et aliis penis, quod et quas incurrit propter solutionem premissorum non factam in termino sibi prefixo, auctoritate qua fungimur in hac parte duximus absoluendum, secum super irregularitate si quam contraxerit interea sic ligatus se immiscendo diuinis uel alias, non tamen in contemptum clauium, eadem auctoritate misericorditer dispensantes. In quorum testimonium presentes litteras fieri fecimus et sigilli camerariatus nostri appensione muniri. Datum Auinione die xxviij. mensis Nouembris anno dominj millesimo .ccc. o liiij. to jndictione vij. pontificatus sanctissimi patris et domini nostri domini Jnnocentii diuina prouidentia pape vj. ti anno secundo.
Pave Innocentius VI overdrager til Kanniken Birger Gregorssön Provstiet i Upsala, hvilket Nuntien Johannes Guilaberti erholdt af Pave Clemens VI, men nu frivillig har resigneret.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Innoc. VI. Tom. XIV. an. 4. fol. 119.
Innocentius episc. s. s. d. venerabili fratri . . episcopo Wexionensi salutem et ap. ben. - - Dudum siquidem felicis recordationis Clemens papa .vi. predecessor noster intendens de prepositura ecclesie Vpsalensis quam quondam Laurentius Pauli prepositus ipsius ecclesie obtinebat, cum illa vacare contingeret, per apostolice sedis prouidenciam ordinari, preposituram predictam vivente adhuc Laurentio .ij. nonas Julij pontificatus sui anno viij. collationi et dispositioni sue reservans, decrevit [ etc.] Postmodum prepositura ipsa per Laurentii obitum - - uacante, idem predecessor noster preposituram vacantem dilecto filio Johanni Guilaberti olim dicte ecclesie preposito ac in regnis Dacie Svecie Norvegie [ etc.] de illa prouidit . . . Cum itaque postmodum prepositura predicta per liberam resignationem dicti Johannis - - vacauerit et vacet - - dilecto filio Birgero Gregorii canonico Strenginensi - - per predictum episcopum Wexionensem eam conferimus [ etc.] Datum apud Villamnovam Avinionensis diocesis iij. Idus Martii pont. n. anno iiij.
[260 aar1356] 
Pave Innocentius VI overdrager Nuntien Johannes Guilaberti et Kanonikat i Würzburg og Archidiakonatet i Kintzelsawe, uanseet hvad han allerede indehaver i Carpentras; dog skal han resignere de Beneficier, han besidder i Dorpat og Upsala.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Innoc. VI. Tom. XII. fol. 104.
Johanni Guilaberti - - propter nobilitatem generis et quod apostolice sedis nuncius in Dacie, Suecie et Norwegie regnis existis - - prouidetur de canonicatu ecclesie Herbipolensis et archidiaconatu de Kintzelsawe in eadem ecclesia - - non obstante quod in Carpentoratensi ecclesia quandam perpetuam capellaniam nosceris obtinere ac dudum ut asseris de Tarbatensis cum decanatu et de Vpsalensis ecclesiarum cum prepositura canonicatibus et prebendis tibi sint apostolica auctoritate provisum, quorum corporalem possessionem nondum fuisti ut asseris assecutus (quos tamen dimittere tenebatur quando in corporalem possessionem archidiaconatus venerit). Executores: Archiepiscopus Tholosanus, episcopi Frisingensis et Lubicensis. Datum apud Villamnovam Avinionensis diocesis xii. kal. Aprilis p. n. anno iv.
Pave Innocentius VI meddeler Skatmesteren Biskop Reginald Kvittering for hans for det forlöbne Aar aflagte Regnskab, hvoriblandt ogsaa for de af Nuntierne i Norden indsamlede Summer.
Efter Orig. Concept i d. pav. Ark., Archetyp. epistolar. Innoc. VI. an. IV. ep. 515.
Innocentius episc. s. s. d. venerabili fratri nostro Reginaldo episcopo Palentino thesaurario nostro salutem et ap. ben. Ne rerum gestarum noticiam uetustas temporum aboleret antiquorum introduxit et seruauit industria, quam sequitur etiam studium modernorum, ut labilitati humane memorie subueniretur ministerio scripturarum per quas negotia que geruntur innoterent presentibus insinuarentur etiam et futuris. Nuper siquidem de omnibus et singulis pecuniarum et rerum quarumlibet aliarum quantitatibus per te nostro et ecclesie Romane nomine receptis et habitis ac expensis solutis traditis et assignatis ac alias quomodolibet gestis administratis et factis, a die penultima mensis Decembris pontificatus nostri anni tertij inclusiue usque ad quem diem de habitis et receptis necnon solutis expensis traditis assignatis [261 aar1356] ac alias gestis administratis et factis per te antea coram certis personis ad hoc deputatis a nobis fideliter computaueras et posueras rationem, remanentibus penes te qui debebantur nobis florenorum .xvj. millibus et florenis .xcix. auri, .xiv. solidis, .v. denarijs et vno obolo parue monete papalis, et .xv. solidis Basiliensibus nosque te inde liberandum absoluendum et quitandum etiam duxerimus usque ad diem penultimam eiusdem mensis Decembris exclusiue pontificatus huiusmodi anni quarti, volentes certitudinaliter et particulariter informari, venerabilibus fratribus Stephano archiepiscopo Tholosano camerario nostro et Michaeli Barchinonensi ac Bertrando Conuenarum episcopis primo, et deinde dilecto filio nostro Audoino tit. sanctorum Johannis et Pauli presbytero cardinali dedimus viue uocis oraculo in mandatis ut ipsi uocatis et presentibus dilectis filijs Guillemo de Chauanhaco decano Colimbriensi, et Bernardo de Nessomo de Antwerpia Cameracensi et Eblone de Mederio Tornacensi archidiaconis ecclesiarum clericis camere nostre, a te de omnibus et singulis habitis et receptis ac solutis expensis traditis administratis et factis per te sicut predicitur, a predicta die penultima ipsius mensis Decembris huiusmodi pontificatus nostri dicti anni tertii inclusiue usque ad eandem diem penultimam dicti mensis exclusiue ipsius pontificatus huiusmodi anni quarti de quibus nondum reddideras rationem exigerent et audirent fidele compotum ac diligentem et debitam rationem, ac ijdem cardinalis archiepiscopus et episcopi nobis postmodum in eorumdem clericorum presentia retulerunt, quod ipsi mandati nostri huiusmodi forma seruata libros rationum tuarum de omnibus et singulis per te habitis et receptis ac solutis, expensis, traditis, assignatis, administratis, gestis et factis, a predicta die penultima eiusdem mensis Decembris dicti anni tertij pontificatus ipsius usque ad prefatum diem penultimum dicti mensis Decembris ipsius pontificatus huiusmodi anni quarti examinarunt fideliter ac etiam diligenter, et quod tam per libros ipsos quam per relationem et assertionem tuam repererunt quod tu receperas et habueras a predicta die penultima eiusdem mensis Decembris ipsius anni tertij pontificatus predicti inclusiue usque ad diem penultimam prefati mensis exclusiue predicti pontificatus eiusdem anni iiij ti subscriptas pecuniarum et rerum aliarum etiam quantitates, uidelicet - - - - - et quod etiam recepisti ab . . Anglie, Sardinie, Portugalie, Polonie, Vngarie, Boemie, Aragonum, Dacie, Suetie et Norwegie regnorum necnon Coloniensis Tholosane Auxitane Viennensis Tarantasiensis Lugdunensis Burdegalensis Turonensis Senonensis Rothomagensis Remensis Arelatensis Aquensis Bituricensis et Narbonensis prouinciarum nuntijs apostolicis florenorum triginta sex millia, et florenos quinquaginta [262 aar1356] duos, scutorum nouem millia et octingenta quadraginta quatuor scuta et dimidium scutum, nouem Parisienses boni ponderis, quingentas Jspanie, decem et octo Francie duplas, sex coronas bonas, octo angelos tertij cunij, decem et sex papiliones, viginti leones boni ponderis, nonaginta vnam cathedras, uiginti duos agnos, mille nongentos et quatuor mutones, nonaginta octo regales Maioricarum, tres marbotinos auri, quadringentos sexaginta sex Turonenses grossos argenti monete Francie, tam boni quam parui ponderis et contrafactos centum viginti quatuor libras monete Prouincie, septem libras et octo solidos et vnum denarium parue monete papalis ipsius - - - - - - - - - - - - - Cum autem tu die date presentium huiusmodi duo millia florenorum et quingentos ac nonaginta sex florenos auri, ac duos solidos, et undecim denarios et vnum obulum papalis, et quindecim solidos Basiliensis monetarum predictarum, penes te restantes et nobis debitos ut prefertur nobis effectualiter et integraliter tradideris ac etiam assignaris, nos uolentes tibi de oportuna in hac parte prouidere cautela, omnia et singula per te habita et recepta, tam de thesauris predictis quam alias in pecunijs et pecuniarum speciebus et uasis, ac *laminibus auri et argenti, ac rebus alijs supradictis, necnon soluta, tradita, assignata, uendita, impignorata, sicut premittitur, ac omnia alia et singula, acta, gesta et facta quomodolibet in premissis, rata et grata habemus et extracta seu recepta huiusmodi ex predictis thesauris de inuentarijs in quibus conscripta erant, et sunt, tibi deducimus et deduci uolumus, et solutionem mutuatorum huiusmodi per te solui nostra et eiusdem ecclesie Romane pecunia faciemus, et promittimus nos facturos, ac te heredes et successores tuos, ac tua et eorum bona mobilia et immobilia presentia et futura, ubilibet constituta de predictis omnibus et singulis perpetuo liberamus absoluimus et quitamus. Datum Auinione .xj. kal. Junij p. n. anno quarto.
Erkebiskop Stephan af Toulouse meddeler Biskop Villjam af Suderö Kvittering for Resten af de Servitspenge, han skyldte det pavelige Kammer og nu har indbetalt gjennem Albertinernes Handelshus.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Liber quitanc. Innoc. VI. (cod. chart.) T. II. fol. cxvij (462) vs. (Trykt i Chron. reg. Mann. et Insul. ved P. A. Munch, p. 172).
Uniuersis presentes [ etc. ] Stephanus [ etc. ] salutem in domino. Ad vniuersitatis uestre notitiam deducimus, quod reuerendus in Christo [263 aar1357] pater dominus Guillelmus episcopus Sodorensis in prouincia Nidrociensi pro complemento sui communis seruitij in quo erat camere domini nostri summi pontificis obligatus, quadraginta quinque florenos auri prefate camere necnon et pro complemento iiij. or seruitiorum familiarium et officialium dicti domini nostri pape .xvj. florenos auri duos solidos .viij. denarios monete Auinionensis currentis clericis camere supradicte pro dictis familiaribus et officialibus recipientibus per manus Lambertesqui de societate Albertorum tempore debito soluj fecit de quibus sic solutis ipsum dominum episcopum, Sodorensem ecclesiam et successores suos ac eorum bona absoluimus tenore presentium et quitamus. In cuius rei testimonium presentes literas fieri fecimus et sigilli camerariatus nostri appensione muniri. Datum Auinione die xij. mensis Maii anno domini millesimo ccc. o lvij. indictione .x. et pontificatus domini nostri pape Innocentii vj. anno quinto.
Tre Mænd vidne, at Ægtefolkene Hunstein Olessön og Ronnog Aslaksdatter solgte til Rolf Alfssön 1/2 Markebol i Gaarden övre Berg i Frauner (Frons) Sogn paa Follo og oppebare Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af de sidste to Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. V. No. 287 og VI. No. 299).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta (bref) sea edær h/oe/yra senda Gunnær Aslaksson. Ræidær Ionsson ok /Th/orkiæl /Th/orlæifsson q. g. ok sina. ydær gerom mer kunnikt at a midfastu sunnudagh a /th/ridia are rikis vars *yurduleghs herra Hakonar med gu/edd/s naad Noreghs kononghs. varom mer j /Th/orælfuo garde j Oslo a n/oe/rdra lutanom. sam ok h/oe/yrdum a at /th/au heldo handum saman af æinni halfu Hunstæin Olason ok Ronnogh Aslaksdotter hans æighin konna. en af annære halfu Rolfuær Alfsson med /th/ui skilorde at fyrnemfd hion Hunstæin ok Ronnogh vidærgengho /th/er /th/a firir oss at /th/au hafdu seld adærnemfdum Rolfue halfra mærkra bol iærdær j /oe/fra gardenom j Berghi sem liggær j Frauna sokken a Follo frialst hæimolt ok akiærolaust firir huorium manne med allum /th/eim lutum ok lunnindum sem till /th/eirar iærdær liggær ok leghet hefuir fra forno ok nyiu vttan gardz ok innan. j sama handær bande kiændoz oftnemfd hion /th/er firir oss at /th/au hafdu upboret af Rolfæ fyrsta pennigh ok /oe/fsta ok allæ /th/er j millium eftir /th/ui sem j kaup /th/æira kom firir fyrnemft halfra mærk bol j adærnemfdri iordu. till sanynda settom mer vor insigli firir /th/etta bref er gort var a deghi ok are sem fyrseghir. [264 aar1358] 
vm halfver merker bol iarder j Berghi j Frauna bygd. -
Bergh i Fraune sokn /-j/. merke boll. -
Berg i Fron sogn.
Pave Innocentius VI tilstaar paa Ansögning af Biskop Arne af Færö ham selv og 6 andre Personer Confessionaler, samt to geistlige de for dem ansögte Begunstigelser.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. suppl. Innoc. VI. an. VIII. fol. 20.
a. Supplicat sanctitati vestre deuota creatura vestra frater A(rno) episcopus Ferensis in Norwegia, quatinus sibi et sex personis in cancellaria nominandis absolucionem plenariam in mortis articulo concedere dignemini ut in forma. - Fiat. G. b. Jtem supplicat sanctitati vestre jdem episcopus quatinus collacionem et prouisionem dilecto familiari et negociorum suorum prosecutori Gerlaco Speckin factas de canonicatu et prebenda ecclesie B/u+o/tzowensis Zwerinensis diocesis vacantibus per liberam resignacionem Marcardi Blucher, ex causa permutacionis pro quadam vicaria perpetua, quam jdem G. in eadem ecclesia obtinebat coram ordinario, et per eundem factis, quos alias pacifice possidet etiam si alias quouismodo vacauerint aut eorum collacio ad sedem apostolicam deuoluta, seu eidem quomodolibet reperiatur reseruata, dignemini ex certa sciencia confirmare, uel sibi de eisdem de nouo prouidere, cum non obstantibus et clausulis oportunis. - Fiat nisi alteri fuerit jus quesitum. G. c. Jtem supplicat quatinus Gregorio Petri presbitero Vpsalensis diocesis de parrochiali ecclesia dicta Lesta cum capella sibi annexa Junaker dicte diocesis ex eo vacante quod Johannes Karoli vltimus rector eiusdem auctoritate litterarum vestrarum possessionem prepositure ecclesie Lincopensis pacifice est adeptus cuius quidem ecclesie et capelle fructus [ etc. ] .xx. florenorum auri non excedunt dignemini prouidere non obstante, quod Bero ipsam impetrauit a sanctitate vestra qui morte preuentus litteras minime reportauit, et cum non obstantibus et clausulis oportunis et executoribus. - Fiat. G. - Et sine alia leccione. - Fiat. G. Datum Auinione .xij. kal. Februarij p. n. anno octauo.
[265 aar1360] 
Pave Innocentius VI bevilger en Del Ansögninger fra Biskop Thomas af Whithern, hvoriblandt yderligere Begunstigelser med Hensyn til Beneficier for en geistlig af Suderöernes Bispedömme ved Navn Bartholomæus, der tidligere har erholdt Dispensation fra Mangelen ved sin Födsel.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. suppl. Innoc. VI. an. VIII. fol. 20.
a. Supplicat sanctitati vestre deuota creatura vestra Thomas episcopus Candidecase in Scocia, quatinus sibi ac octo personis in cancellaria nominandis absolucionem plenariam in mortis articulo concedere dignemini ut in forma. - Fiat. G. b. Jtem supplicat sanctitati vestre jdem episcopus, quatinus sibi in personam carissimj socij sui Bartholomej de Jnsulis clerici Sodorensis diocesis in sacra theologia et in jure canonico eruditi ut non obstante defectu natalium quem patitur de presbitero genitus et soluta, cum quo alias fuit per sedem apostolicam dispensatum ut ad omnes sacros ordines promoueri et beneficium ecclesiasticum obtinere posset etiam si curam animarum haberet ampliorem eidem graciam facientes vt vnum canonicatum et prebendam et in ecclesia cathedrali uel collegiata si sibi canonice conferatur libere recipere et licite retinere valeat, dignemini cum eodem misericorditer dispensare, quibuscunque constitucionibus in contrarium editis non obstantibus et aliis clausulis oportunis. - Fiat. G. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Sine alia leccione. - Fiat. G. Datum Auinione .xij. kal. Februarij p. n. anno octauo.
Kongerne Magnus og Haakon kundgjöre, at Grev Adolf af Holsten har tilsagt dem sin Tjeneste, hvorfor de tilstaa ham en aarlig Lön af 500 Mark Sölv.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Gemeinschaftl. Arch. caps. xv. No. 6). Brudstykke af Kong Magnus´s store Segl vedhænger, Kong Haakons mangler. (Trykt i Schlesw.-Holst.-Lauenb. Urkundensammlung II. pag. 240-41).
Wy Magnus van der gnade ghodes kønigh to Sweden Norweghen vnde to Schone vnde Haqwin vnse sone van der süluen gnade kønigh to Norweghen bykennen vnde bytüghen openbar an dessem breue dat wy jn der jeghenwardicheyt vnses rades deghedinghet hebben mid dem eddelen heren vnde vnsem leuen swaghere greuen Alue to Holsten vnde to Størmaren greuen Johans sone dem ghot gnade dat [266 aar1360] he to vnsem denste sitten schal dar vmbe so schal he edder sine boden to dessem jare vnde vortmer alle jar twehundert mark lodighes süluers Colnisscher wicht jn vnsem tolne to Valsterboden vnde to Schonøøre obbøren jn redem lødighem süluere edder jüwelke lødighe mark vor vyf schonissche mark to byredende. Vortmer so schal he edder sine boden des neghisten daghes lichtmissen nu kumpt vnde also vort alle jar drehundert lødighe mark Cølnisscher wicht obbøren jn vsen steden to Kalmaren vnde to Suderkøpinge sunder twiuel jn redem lødighem süluere edder vor juwelke lødighe mark ses swedische mark to byredende aft de børghere der vorsprokenen stede neen lødich süluer hebben. Vortmer so schulle wy dem süluen greuen Alue desser vorbynoomden stede opene breue scheppen also se em nütte sint dat de børghere em vnde sinen boden dit dit vorbynømde süluer byreden schüllen vnde willen to der tid vnde jn der wis also hir vore schreuen is. Vortmer wat des suluen Alues greuen vorbynomet boden mid dessem ghelde køpen an Schone edder an Sweden dat schullen se vry vtuøren sunder tollen vnde sunder jenegherhande byschattinge edder vorbedinge vser edder vser amtlude edder vøghede. alle desse vor schreuenen stücke loue wy Magnus vnde Haqwin vnse sone van ghodes gnaden kønighe vorbynomet mid ener samenden hand an ghuden truwen ghans vnde vast to holdende sunder jenegherhande arghelist vnde vntobroken dem suluen greuen Alue vnde to siner hand den eddelen heren Hinrike Clawese vnde Alue brøderen alle greuen to Holsten vnde to Størmaren her Marquarde Brucdorpen enem riddere Otten van Kürne Heynen Wilstermanne knapen vnde hebben to ener ghansen bytüghinge alle desser stücke de hir vore schreuen sint so hebbe wy vnser beyder ingheseghele hengen heten vor dessen bref de gheuen vnde schreuen is to Helsingburch na ghodes bort drütteynhundert jar jn dem sestighisten jn dem auende sünte Peters vnde sünte Paules der apostole. de thüghe al desser vorsprokenen stücke sint desse edelen lüde also greue Erenghisel greue to Orkenøø her Anders Niclessøne de nu ghelkere is her Herman van Viseen her Karel Oluissøne her Drotte Peterssøne Thiderik Veregede vnde vortmer vele ghüder lüde der hir ouer weren.
Greue Jo. heft ghehat an dem tolne to Valsterbode ij c lodighe mark jarlikes. vnde iij c to Kalmeren vnde to Suderkoping. -
3 a capsula. - Der konig van Sweden Magnus herr zw Schone, vorschreibt der herschafft zw Holsten ij ct lødige mark silbers zw Falsterbo vnd iij ct zw Kalmeren.
[267 aar1360] 
Kongerne Magnus og Haakon erkjende at være skyldige til Hertug Adolf af Holsten 100 Mark Sölv, der skulle betales ved Mynten i Lund eller paa et andet sikkert Sted.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Gemeinschaftl. Arch. caps. xv. No. 4). Begge Kongers Segl mangle. (Trykt i Scriptor. rer. Dan. VII. p. 352-53 og i Schlesw.-Holst.-Lauenb. Urkundensamml. II. p. 241).
Wy Magnus van ghodes gnaden konigh to Sweden Norweghen vnde to Schone vnde Haquen van den süluen gnaden konigh to Norweghen bykennen vnde bytüghen openbar an dessem breue dat wy vnde vse eruen schüldich sint van rechter schult dem eddelen heren vnde vsem leuen swaghere greuen Alue van Holsten vnde van Størmaren greuen Johans sone dem ghot gnade vnde sinen eruen hundert lødighe mark Colnisscher wicht de wy vnde vse eruen em vnde sinen eruen byreden schüllen vnde willen to vser vrowen daghe der ersten de nu neghist to kumpt op vser munte to Lunden edder jn ener anderen sekeren stede dar se en [vn] vntuernit sin mid lødighem suluere edder vor jüwelke lødighe mark vyf schonissche mark to gheuende sunder vortoch. Vortmer wat des suluen greuen Alues boden køpen mid dessem byschedenen ghelde dat schüllen se vry vnde vnbyworren vt vøren sunder tollen vnde sunder jenegherhande vorbedi(n)ge vser edder vser amtlüde. Desse vorschreuenen stücke loue wy Magnus vnde Haquen vnse sone van ghodes gnaden vorbynoomde konige med ener samden hand an ghuden truwen dem vorsprokenen greuen Alve vnde sinen eruen vnde to erer hand den eddelen heren Hinrike Clawese vnde Alue brøderen alle greuen to Holsten her Marquarde Brucdorpen enem riddere Otten van Kürne Heynen Wilstermanne ghans vnde vast to holdende vnde vntobroken sunder arghelist. To ener ghansen bytüghinge alle desser stucke so hebbe wy vser beyder jngheseghele hengen heten vor dessen bref de gheuen vnde schreuen is to Helsingburch na ghodes bort drütteynhundert jar jn dem sesteghisten jare jn dem auende sunte Peters vnde sünte Paules der hilghen apostole.
littera domini Magni regis Swecie et Norwegie [et regis Haquini ] in qua recognoscit se teneri domino Adolpho comiti Holsacie et suis heredibus in centum marcis puri argenti ponderis Coloniensis. - prima. -
Konig Magnus von Sweden herren zu Schone schuldtbriff vff 1 c t lodige mark silbers der herschafft zu Holsten. Disser konig Magnus gab den Wendischen stetten jre priuilegia vff Schone.
[268 aar1360] 
Kongerne Magnus og Haakon gjöre vitterligt, at de have lovet Hertug Adolf af Holsten at indkræve Kong Eriks Gjæld til denne hos Forloverne samt selv at betale, hvad der ei kan erholdes hos disse.
Efter Orig. p. Perg. i Danske Geheimearkiv (Gemeinschaftl. Arch. caps. xv. No. 5). Begge Kongers Segl vedhænge.
Wy Magnus van der gnade ghodis kønigh to Sweden Norweghen vnde Schone vnde Haqwin vnse sone van der süluen gnade kønigh to Norweghen doen witlik al den ghenen de dessen bref lesen høren edder seen dat wy an der jeghenwardicheyt vses rades deghedinghet hebben mid dem edelen manne vnde vsen leuen swaghere greuen Alue van ghodis gnaden greuen to Holsten vnde to Stormaren dat he edder de ghene de sin lof vntfangen hebben to siner hand al de schülde de konigh Erik vse sone vnde brøder dem ghot gnedich sy em vnde sinen eruen schuldich was manen schüllen van den løueren de en dar vor louit hebben. Wer ok dat de suluen louere truwelos werden vmbe de suluen byredinghe vnde nicht en helden also sy van rechte scholden so schulle wy vnde vse eruen dem suluen greuen Alue vnde sinen eruen de helfte der vorsprokenen schülde to sunte Mertens daghe de nu neghist to kumpt vnde de anderen helfte der suluen schulde to pinghsten nu neghist to kumpt mid lodighen süluer edder vor juwelke lodighe mark vyf schonssche mark to gheuende aft wy se an Schone byreden edder ses swedissche mark vor juwelke lodighe mark aft wy se an Sweden byreden. desse vorspokenen schülde schulle wy vnde vse eruen dem vorsprokenen greuen Alue vnde sinen eruen edder sinen boden an ener stede dar se en vn vntuernit sin byreden sunder vorthogheringe to den vorschreuenen tiden. Wes auer de løuere van dessen vorsprokenen schulden byret hebben dat se mid openen breuen edder mid redeliker bywisinge bywysen møghen dat schal man an dem hoftstole der schülde af slan. Vortmer wat des vorbynømeden greuen boden kopen mid dessem ghelde an Schone edder an Sweden dat wy em byreden schüllen dat schullen se vry vnde vnbyworren vt vøren sunder tollen vnde sunder jenegherhande hinder bywerringe edder vorbedinge vser edder vser amtlude edder vser vøghede. Alle desse vorsprokenen stücke ghans vnde vast to holdende also hir vor schreuen is loue wy Mangnus vnde Haqwin vnse sone van ghodes gnaden konighe vorbynomet mid ener samden hand vnde vse eruen dem suluen greuen Alue vnde sinen eruen vnde to erer hand sinen vedderen Hinrike Clawese Alue alle gheheten greuen to Holsten her Marquarde Brucdorpen enem riddere Otten van Kürne Heynen Wilstermanne knapen vnde hebben [269 aar1360] to ener ghansen bytüghinge desser stücke vser beyder jngheseghele hengen heten vor dessen bref de gheuen is to Helsingburch na ghodis bort drutteynhundert jar an dem sestighisten jare an dem auende sunte Peters vnde sunte Paulus der apostole.
prima. - konyng Magnus to Sweden tenetur dominis Holtzacie adheredes. -
Konig Magnus van Sweden vorschreibt sich etliche der Holsteinischen herren schuldt zu mhanen.
Pave Innocentius VI tilstaar Nikolas Peterssön det ved Kurien ved Johannes Guilaberti´s Död ledigt blevne Upsalske Kanonikat med Prebende.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Innoc. VI. Tom. XXVII. an. 9. fol. 365 vs.
Nicolao Petri canonico Vpsalensi providetur de canonicatu ecclesie Vpsalensis et prebenda Tyerp nuncupata vacantibus apud sedem apostolicam per obitum Johannis Guilaberti nuper in curia defuncti. Executores: Archiepiscopus Rigensis, episcopus Wexionensis, decanus ecclesie sancti Agricoli Avinionensis. Datum Auinione iij. Idus Augusti p. n. anno ix.
Pave Innocentius VI udnævner Biskop Bertrand af Lübeck til Nuntius i Danmark, Sverige og Norge.
Efter Thesaurus novus anecdotorum, ed. ab Edm. Martene & Urs. Durand. Tom. II. col. 1054-55.
Innocentius episc. s. s. d. venerabili fratri Bertrando episcopo Lubicensi apostolice sedis nuncio, salutem et apost. bened. Gerentes de tua fidelitate ac circumspectionis industria fiduciam in domino specialem, ac sperantes quod ea que tibi per sedem apostolicam committentur, fideliter exequeris, te in Dacie, Suevie ac Norwegie regnis dicte sedis nuncium usque ad ipsius sedis beneplacitum tenore presentium deputamus, ac etiam ordinamus: fraternitati tue per te ac alium et alios, tot quot et quotiens expedire videris deputandos, petendi, exigendi et recipiendi a quibuscumque prelatis ecclesiarum et monasteriorum, nec non capitulis, collegiis, et communitatibus ecclesiarum et monasteriorum huiusmodi ceterisque personis ecclesiasticis, secularibus et regularibus, exemtis et non exemtis, ordinum quorumcumque, ac etiam laicis omnes [270 aar1361] et singulas pecuniarum ac rerum aliarum quarumlibet et bonorum quantitates et summas nobis et Romane ecclesie in dictis regnis debitas et debendas in antea, nec non eos a quibus illas receperis quittandi et absolvendi, ac omnibus et singulis litteris apostolicis et gentium camere apostolice quibuscumque nunciis dicte sedis apostolice precessoribus et predecessoribus tuis in dictis regnis hactenus deputatis, quatenus negotia dicte camere directe vel indirecte contingunt, utendi, easque libere exequendi, in quibuscumque ceptis et non ceptis negotiis. Contradictores quoque per censuram ecclesiasticam, appellatione postposita, compescendi, non obstantibus quibuscumque privilegiis, indulgentiis, litteris apostolicis generalibus vel specialibus quorumcumque tenorum existant, eis vel eorum aliquibus sub quacumque forma vel expressione verborum, ab eadem sede concessis, per que presentibus non expressa, vel totaliter non inserta effectus earum impediri valeat quomodolibet vel differri, et de quibus quorumcumque totis tenoribus de verbo ad verbum habenda sit in nostris litteris mentio specialis. Seu si eisdem prelatis, capitulis, collegiis, conventibus, personis et laicis vel alicui seu aliquibus eorumdem, aut quibusvis aliis communiter vel divisim a predicta sit sede indultum, vel inantea forsitan indulgeri contingat, quod interdici, suspendi, vel excommunicari, aut extra, vel ultra certa loca ad judicium evocari non possint per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam ac de verbo ad verbum de indulto huiusmodi mentionem, plenam et liberam potestatem tenore presentium concedentes. Volumus autem ut de hiis que abinde recipere, et de quibus quittationem facere te contigerit, duo consimilia confici facias publica instrumenta, quorum altero penes quos tanget dimisso, reliquum gentibus memoratis mittere non postponas. Datum Avenione ii. calendas Septembris p. n. anno nono.
Pave Innocentius VI anbefaler den til Nuntius i Norden beskikkede Biskop Bertrand af Lübeck til Kongerne i Norge, Sverige og Danmark.
Efter Thesaur. novus anecdotor., ed. ab Edm. Martene & Urs. Durand. Tom. II. col. 1055-56.
Innocentius episc. s. s. d. carissimo in Christo filio . . regi Norwegie illustri sal. et ap. ben. Cum venerabilis frater noster Bertrandus episcopus Lubicensis apostolice sedis nuncius pro exequutione negotiorum nostrorum ac ecclesie Romane et camere apostolice per nos sibi in illis partibus commissorum et committendorum in antea [271 aar1361] multum interdum favore et auxilio regio indigere noscatur. Nos attendentes sincere devotionis affectum, quem progenitores tui ad nos et Romanam ecclesiam hactenus habuerunt, et tua sublimitas habere dinoscitur, et proinde sperantes quod tua serenitas huiusmodi negotia favorabiliter prosequetur, serenitatem eamdem rogamus et hortamur attente, quatenus pro nostra et apostolice sedis reverentia, prefatum episcopum ac deputatos et deputandos ab eo ad exequutionem negotiorum huiusmodi, ipsaque negotia habens propense et efficaciter commendata, sic ea tui favoris auxilio prosequaris, quod ipsa dante domino prospere dirigantur: nosque devotionem regiam possimus dignis in domino laudibus commendare. Datum Avenione nonis Septembris p. n. anno nono.
[ In eodem modo] carissimo in Christo filio . . regi Suecie illustri. D. u. s.
[ In eod. modo] carissimo in Christo filio Woldemaro regi Dacie illustri. D. u. s.
Pave Urban V bevilger en Del Ansögninger af Biskop Villjam af Suderö angaaende Domkirken paa Man, geistliges Dispensation fra Mangler ved deres Födsel, Notariers Udnævnelse m. m.
Efter Orig. Reg. i det pav. Ark., Reg. suppl. Urb. V. an. 1. p. 2. fol. 26 vs.
a. Supplicat sanctitati vestre deuotus orator vester et humilis minister Willelmus episcopus Sodorensis quod cum ecclesia sua cathedralis Sodorensis predicta et locus adiacens circa eam propter guerras que diu viguerunt inter regna Anglie et Scocie per dominum temporalem insule Mannie in qua dicta ecclesia noscitur situata a .xvj. annis et citra fuisset et sit occupata et per potenciam armatam detenta factumque fuisset et sit quoddam fortalicium de ecclesia predicta pro conseruacione ut asseritur insule predicte occasione cuiusdam occupacionis episcopi Sodorensis pro tempore sunt multum dampnificati sublatusque est cultus diuinus qui consueuit fieri in eadem. Quare supplicat eidem sanctitati vestre prefatus Willelmus episcopus quatinus digneminj per vestras sanctitatis litteras dicto domino temporali mandare, ipsumque exortari quod ecclesiam cathedralem Sodorensem predictam liberam et vacuam restituat episcopo predicto sub quibusdam eciam comminacionibus in dictis sanctitatis vestre litteris exprimendis. b. Jtem significat eidem sanctitati quod cum in partibus illis propter guerras pauci sint clerici litteralibus studijs insistentes sed arma [272 aar1363] induerunt propter guerras et ideo rari jnueniuntur ibidem pro beneficijs obtinendis et inter eos sint nonnulli filij presbiterorum litterate persone et moribus eciam decorati pro quibus f[ilijs?] supplicat quatinus sibi concedere dignemini ut cum talibus valeat dispensare vsque ad numerum octo vel alium numerum qui eidem placuerit sanctitati vt non obstantibus ipsis defectibus ad presbiteratus ordines promoueri et beneficia ecclesiastica eciam curata valeant obtinere etc. vt in forma. c. Jtem quatinus tres creare notarios qui tamen multum sunt necessarij in partibus illis valeat dignemini concedere etc., ut in forma. d. Jtem quatinus dilecto consanguineo suo Hugoni Russell clerico Sodorensis diocesis scolari in legibus de beneficio ecclesiastico cum cura uel sine cura cuius fructus redditus et prouentus annuum valorem si cum cura quinquaginta si sine cura .xl. marcharum sterlingorum secundum taxacionem decime non excedunt spectante communiter uel diuisim ad collacionem prouisionem seu quamuis aliam disposicionem episcopi et capituli ecclesie Lichefeldensis dignemini prouidere cum clausulis oportunis. - Fiat de omnibus non cancellatis. B. - Sine alia leccione. Fiat. B. Datum Auinione .iij. nonas Januarij p. n. anno primo.
Pave Urban V paalægger Biskop Villjam af Suderö at indsætte Roger af Bolton til Abbed i Russins Kloster, da Besættelsen tilkommer Pavestolen, hvis ikke Villjam af Kokerham, der nu fungerer, har nogen lovlig Adkomst dertil.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Urb. V. (cod. chart.) T. VI. fol. 445. (Trykt i Chron. reg. Mann. et Insul. v. P. A. Munch, p. 172-74).
Urbanus episc. s. s. dei uenerabili fratri Willelmo episcopo Sodorensi salutem et ap. ben. Intra solicitudines uarias, quibus assidue premimur illud angit precipue mentem nostram ut uiduatis ecclesijs et monasterijs prouisio auctore domino proueniat fructuosa. Dudum siquidem felicis recordacionis Clemens papa sextus predecessor noster prouisiones certarum ecclesiarum cathedralium et monasteriorum omnium tunc apud sedem apostolicam quocunque modo uacancium et inantea uacaturorum ordinacioni et disposicioni sue reseruauit, decernendo extunc irritum et inane si secus super hijs per quoscunque quauis auctoritate scienter uel ignoranter contingeret attemptari. Postmodum uero, ecclesia tua Sodorensi per obitum bone memorie Thome episcopi Sodorensis, qui extra Romanam curiam diem clausit extremum, [273 aar1363] pastoris solacio destituta, dilecti filij clerus ciuitatis et diocesis Sodorensium, ad quos electio episcopi Sodorensis de antiqua et approbata et hactenus pacifice obseruata consuetudine dicitur pertinere, te tunc abbatem monasterij de Russyn, ordinis Cisterciensis, tue diocesis, in Sodorensem episcopum elegerunt, idemque predecessor electionem huiusmodi, non obstante si eiusdem ecclesie prouisio per eum uel predecessores suos Romanos pontifices esset disposicioni dicte sedis specialiter uel generaliter reseruata, de fratrum suorum sancte Romane ecclesie cardinalium, qui tunc erant, consilio auctoritate apostolica confirmauit, teque tunc apud sedem constitutum eandem ecclesie Sodorensi predicte prefecit in episcopum et pastorem, ac subsequenter dictus predecessor tibi apud sedem predictam munus fecit consecracionis impendi. Cum itaque dictum monasterium secundum premissa apud sedem uacauit et uacare noscatur eandem, de cuius prouisione dictus Clemens et pie memorie Jnnocencius papa sextus eiusdem Clementis successor predecessor noster, qui uno mense a die obitus Clementis non elapso prouisiones ecclesiarum cathedralium et monasteriorum omnium tunc apud dictam sedem uacancium et uacaturorum imposterum ordinacioni et disposicioni sue cum similis interposicione decreti eciam reseruauit, minime ordinarunt, nos licet immeriti ad apicem summi apostolatus assumpti cum a nonnullis reuocaretur in dubium an post dicti Jnnocencij predecessoris obitum aliquis preter Romanum pontificem de abbatialibus et alijs dignitatibus et beneficijs ecclesiasticis per eundem predecessorem dispositioni sue reseruatis et tempore sui obitus uacantibus disponere potuisset seu posset, ad huiusmodi ambiguitatis tollendum dubium declarauimus abbatiales et alias dignitates et beneficia huiusmodi per reseruacionem et decreta dicti Jnnocencij predecessoris affecta nullumque de illis preter Romanum pontificem ea uice potuisse uel posse disponere quoquo modo, ac decreuimus irritum et inane quicquid in contrarium a quoquam quauis auctoritate scienter uel ignoranter attemptatum forsan erat tunc uel contingeret imposterum attemptari, ac deinde intellecto quod dilectus filius Rogerus de Bolton monachus monasterij de Furnesio dicti ordinis Eboracensis (diocesis) dictum ordinem ipsum expresse professus in sacerdocio et etate legitima constitutus, cui eciam de religionis zelo uite ac morum honestate alijsque multiplicium uirtutum meritis apud nos fidedigna testimonia perhibentur, utilis esset ad regimen dicti monasterii de Russyn, de quo nullus preter Romanum pontificem hac uice se intromittere potuit neque potest, reseruacione declaracione et decretis obsistentibus supradictis ac cupientes eidem monasterio adhuc ut prefertur uacanti licet in eo sicut accepimus dilectus filius Willelmus [274 aar1363] de Cokerham qui se gerit pro monacho monasterij de Furnesio predicto se intruserit illudque detineat indebite occupatum ne ulterioris uacacionis incommoda patiatur celeriter et salubriter prouidere, fraternitati tue de qua in hijs et alijs fiduciam gerimus in domino specialem per apostolica scripta committimus et mandamus, quatinus si uocatis dicto Willelmo et alijs qui fuerint euocandi tibi constiterit eundem Willelmum uel alium in monasterio de Russyn canonicum titulum non habere de persona dicti Rogeri hac uice eidem monasterio sic uacanti auctoritate nostra prouideas ipsumque illi preficias in abbatem, curam et administracionem eiusdem monasterii sibi in spiritualibus et temporalibus plenarie committendo faciens ei amoto exinde dicto Willelmo et quolibet alio detentore a suis subditis obedienciam et reuerenciam debitam exhiberi, sibique nichilominus impendas uel per alium antistitem graciam et communionem dicte sedis habentem facias munus benedictionis impendi. Contradictores per censuram ecclesiasticam appellacione postposita compescendo. Volumus autem quod tu uel idem antistes qui prefatum munus impendet postquam illud sibi impenditur ab eodem Rogero nostro et ecclesie Romane nomine fidelitatis debite solitum recipias uel recipiat iuramentum iuxta formam quam sub bulla nostra mittimus interclusam ac formam iuramenti quod dictus Rogerus prestabit nobis de uerbo ad uerbum per eius patentes literas suo sigillo signatas per proprium nuncium quantocius destinare procures seu procuret. Datum Auinione .xvj. kal. Aprilis pontificatus nostri anno primo.
Paa Ansögning af Kongerne Magnus og Haakon bevilger Pave Urban V en Del geistlige Personer kirkelige Beneficier paa forskjellige Steder i og udenfor deres Lande.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. suppl. Urbani V. an. I. pars 5. fol. 16.
Rotulus regum Suecie et Norwegie.
a. Supplicant sanctitati vestre deuoti filij uestri Magnus et Haquinus Suecie et Norwegie reges, quatinus ipsis *in ipsis in personas infrascriptas clericorum et capellanorum *suarum magis sibi specialium et dilectorum seruitorum, specialem gratiam facientes, primo videlicet Nicolao Eskilli clerico Lundensis diocesis dicti Magni regis cancellario de dignitate et canonicatu sub expectatione prebende personatu uel officio, cum cura uel sine cura, etiam si quis consueuerit per electionem assumj ecclesie Scarensi, vacantibus ad presens, vel cum primum [275 aar1363]  uacauerint, etiam si apostolice sedi specialiter uel generaliter alias fuerint reseruati predicta reseruatione non obstante eidem dignemini prouidere cum omnibus alijs non obstantibus et clausulis oportunis ac executoribus ut in forma. b. Jtem quatinus Henrico Henrici presbitero Vpsalensis diocesis dicti Haquini regis cancellario de canonicatu sub expectatione prebende eiusdem Vpsalensis ecclesie, dignitate personatu, uel officio, cum cura uel sine cura, etiam si quis consueuerit per electionem assumj in eadem ecclesia, uacantibus ad presens, uel primum uacaturis dignemini prouidere, non obstante quod idem Henricus parrochialem ecclesiam Thorstuna et vnum hospitale eiusdem diocesis noscitur obtinere, que paratus est dimittere cum etc. Cum omnibus non obstantibus etc. ut supra in forma. c. Jtem quatinus Simoni Nicolai presbitero Lincopensis diocesis dicti Magni regis camerario de canonicatu sub expectatione prebende ecclesie Lincopensis, vacante ad presens uel primum uacaturo digneminj prouidere, non obstantibus consuetudinibus et statutis eiusdem ecclesie si que sint, quibus cauetur quod nullus maiorem prebendam inibi assequj ualeat, nisi prius de minoribus prebendis ad maiores gradatim ascendat, et non obstante quod idem Simon parrochialem ecclesiam in eadem diocesi noscitur obtinere, et cum omnibus alijs non obstantibus etc. ut supra in forma. d. Jtem quatinus Arnolpho Johannis nobili clerico Arosiensis diocesis studenti in artibus qui decimo octauo anno etatis sue existit, de canonicatu sub expectatione prebende ecclesie Strenginensi, uacante ad presens uel primum uacaturo dignemini prouidere, non obstantbus consuetudinibus et statutis eiusdem ecclesie si que sint, quibus cauetur quod nullus etc. ut supra cum ceteris non obstantibus etc. ut supra in forma. e. Jtem quatinus Mathie Johannis nobili clerico Arosiensis diocesis studenti in artibus qui decimo septimo anno etatis sue existit, de canonicatu sub expectatione prebende Arosiensis ecclesie vacante ad presens uel primum uacaturo dignemini prouidere non obstantibus consuetudinibus et statutis eiusdem ecclesie, si que sint, quibus cauetur quod nullus etc. ut supra cum alijs non obstantibus etc. ut supra in forma. f. Jtem quatinus Winaldo presbitero Lincopensis diocesis de canonicatu sub expectatione prebende ecclesie Osloensis vacante ad presens uel primum uacaturo dignemini prouidere non obstantibus consuetudinibus et statutis eiusdem ecclesie si que sint quibus cauetur nullus etc. ut supra. Et non obstante quod idem Winaldus parrochialem ecclesiam Thorn in eadem diocesi noscitur obtinere. Et cum alijs non obstantibus etc. ut supra in forma. [276 aar1363] g. Jtem Sigfrido Sanderi presbitero Vpsalensis diocesis de canonicatu sub expectatione prebende ecclesie Aboensis vacante ad presens uel primum uacaturo dignemini prouidere non obstantibus consuetudinibus et statutis eiusdem ecclesie si que sint, quibus cauetur quod nullus etc. Et non obstante quod idem Sigfridus vnum hospitale in diocesi Lincopensi noscitur obtinere, et non obstante defectu natalium quem patitur de presbitero genitus et soluta cum quo fuit alias per sedem apostolicam dipensatum dignemini misericorditer dipensare cum omnibus alijs non obstantibus ut supra in forma. dimittere hospitale. h. Jtem quatinus Arwido Olauj presbitero Vpsalensis diocesis de beneficio cum cura uel sine cura spectante ad collationem prouisionem seu quamuis aliam dispositionem archiepiscopi Vpsalensis, si quod uacat ad presens uel cum primum uacauerit dignemini prouidere cum omnibus non obstantibus etc. ut supra in forma. i. Jtem quatinus Johanni Johannis clerico Arusiensis diocesis vi- ginti annorum de canonicatu sub expectatione prebende ecclesie Roskildensis, vacante ad presens uel primum uacaturo dignemini prouidere non obstantibus consuetudinibus et statutis eiusdem ecclesie si que sint quibus cauetur quod nullus etc. ut supra, cum alijs non obstantibus etc. ut supra in forma. k. Jtem dudum Bernardus de Groningen canonicatum et prebendam ac thesaurariam ecclesie Caminensis curatam cum parrochiali ecclesia in Trigilone Caminensis diocesis incompassibiles de consuetudine et de jure contra constitutionem execrabilis pluribus annis simul tenuit dispensatione super hoc legitime non obtenta, propter quod canonicatus et prebenda ecclesie Caminensis, quas tenuit, et collatio eorundem ex constitutione predicta sunt ad sedem apostolicam deuoluti, quare supplicat eidem sanctitati vestre predicti reges, quatinus Nicolao Soltin de canonicatu et prebenda media ecclesie Caminensis decem marcharum argenti secundum communen (taxationem) ualorem non excedentibus annuum secundum premissa uel alias uacantibus dignemini prouidere non obstante quod gratiam in forma paupertatis habuit ad collationem abbatis et conuentus in Belbuc quam etc. paratus etc. cum alijs non obstantibus etc. Fiat pro omnibus et singulis non cancellatis, salutationibus additis. B. - Sine alia lectione cum commissione examinis ad partes pro clericis absentibus propter locorum distantiam. Fiat B. Datum Auinione octauo Idus Augusti p. n. anno primo.
[277 aar1364] 
Pave Urban V paalægger Biskop Villiam af Suderö at indsætte Roger af Bolton til Abbed i Russins Kloster, da Villiam af Kokerham, som en Tid fungerede som Abbed der, er död ved Kurien.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Urb. V. (cod. chart.) Tom. VII. fol. 113. (Trykt i Chron. reg. Mann. et Insul. v. P. A. Munch, p. 174-76).
Urbanus episcopus s. s. d. uenerabili fratri Willelmo episcopo Sodorensi salutem et ap. ben. Ex suscepto seruitutis officio uigilijs assiduis angimur et meditationis assiduitate pulsamur ut vacantibus ecclesijs et monasteriis vniuersis de celeris et salubris prouisionis remedio succuramus. Dudum siquidem in monasterio de Russyn Cisterciensis ordinis tue Sodorensis diocesis tunc apud sedem apostolicam vacante licet ut asserebatur quondam Willelmus de Cokerham qui se gerebat pro monacho [monasterii de Furnesio, dicti ordinis, Eboracensis diocesis, se in eo intrusisset illudque detineret indebite occupatum. Nos intellecto quod dilectus filius Rogerus de Boltoun monachus dicti monasterij de Furnesio ordinem ipsum expresse professus et in sacerdocio constitutus vtilis esset ad regimen monasterij supradicti tibi per alias literas dedimus in mandatis, ut si, uocatis dicto Willelmo et alijs qui forent euocandi, tibi constaret eundem Willelmum uel alium in dicto monasterio canonicum titulum non habere, de persona dicti Rogeri ea uice dicto monasterio auctoritate apostolica prouideres, ipsumque illi preficeres in abbatem prout in dictis literis plenius continetur. Cum autem postmodum, sicut pro parte dicti Rogeri fuit propositum in consistorio coram nobis, dictus Willelmus prefatis literis tibi minime presentatis de Romana curia, ad quam pro quibusdam suis negocijs promouendis accesserat, recedendo in loco de Montili Ademarij Valentine diocesis a ciuitate Auinionensi, ubi tunc cum dicta curia residebamus sicut adhuc residemus ultra duas dietas legales non remoto, viam fuerit vniuerse carnis ingressus, nos, qui diu ante ipsius Willelmi obitum prouisiones omnium monasteriorum per obitum quorumcunque pro quibuscunque negotijs ad dictam curiam venientium seu recedentium ab eadem, si in locis ultra duas dietas a prefata curia non remotis iam forsan obierant uel eos inantea contingeret de medio summoueri, ordinationi et dispositioni nostre duximus reseruandas, decernendo extunc irritum et inane si secus super hijs per quoscunque quauis auctoritate scienter uel ignoranter contingerat attemptari cupientes eidem monasterio, ne prolixioris vacationis subiaceat detrimentis celeriter et salubriter prouidere, fraternitati tue, de qua in hijs et alijs fiduciam gerimus in domino specialem, per apostolica scripta committimus et mandamus, quatinus eciam si prefatum monasterium per [278 aar1364] obitum dicti Willelmi uacare repereris de persona dicti Rogeri eidem monasterio auctoritate nostra prouideas, ipsumque illi preficias in abbatem, curam et administrationem ipsius monasterii de Russyn sibi in spiritualibus et temporalibus plenarie committendo, ac faciendo sibi a suis subditis obedientiam et reuerenciam debitam et deuotam exhiberi, ac nichilominus impendas uel per alium antistitem gratiam et communionem dicte sedis habentem impendi facias munus benedictionis. Contradictores per censuram apostolicam appellatione postposita compescendo. Volumus autem quod tu uel idem antistes qui dicto Rogero prefatum munus impendes [uel impendet] postquam illud sibi impenderis [uel impenderit] ab eodem Rogero nostro et ecclesie Romane nomine de fidelitatis debite solitum recipias [uel recipiat] iuramentum iuxta formam quam sub bulla nostra mittimus interclusam ac formam iuramenti quod dictus Rogerus prestabit nobis de uerbo ad uerbum per patentes literas tuo [uel suo] sigillo signatas per proprium nuncium procures [seu procuret] quantocius destinare. Datum Auinione .iiij. Jdus Januarij pontificatus nostri anno secundo.
Pave Urban V bevilger tre Ansögninger fra Kongerne Magnus og Haakon angaaende Gudstjeneste under Interdikt, Fru Herdis Thorvaldsdatters efterladte Gods og Kanonikat i Upsala for den Roskildske geistlige Hans Blome.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. suppl. Urb. V. an. II. p. 1. fol. 158.
a. Supplicant sanctitati vestre deuoti filii vestri Magnus Swecie et Haquinus eius filius Norwegie rex, quatinus ut ipse Haquinus rex Norwegie cum viginti personis per eum ad hoc pro tempore assumendis in locis interdictis dum modo ipse rex et persone huiusmodi causam non dederint interdicto et etiam antequam dies elucescat missam et alia diuina officia per ydoneum presbiterum coram se celebrari facere possit licenciam concedere dignemini graciose ut in forma. - Fiat B. b. Jtem supplica(n)t quod cum bone memorie nobilis domina Herdis dicta Torwaldoter Orchadiensis diocesis in extremis posita ipsius bona hereditaria et a deo sibi collata ad edificacionem fundationem, et dotationem cuiusdam monasterij Cisterciensis ordinis assignauerit et deputauerit, dictaque bona alias ad ipsos reges sint deuoluta, quatinus pro diuini cultus augmento et pij desiderij dicte quondam domine Herdis executione ac ipsorum regum, et prefate quondam domine Herdis animarum salute ipsis regibus ut huiusmodi monasterium ordinis Cisterciensis [279 aar1364] de nouo edificare fundare, et cum dictis bonis dotare valeant liberam dignemini concedere facultatem cum omnibus non obstantibus et clausulis oportunis. - Fiat B. c. Jtem supplica(n)t quatinus familiari ipsorum commensali Johanni Blomen clerico Roskildensis diocesis de militari genere procreato de canonicatu sub expectatione prebende et etiam dignitatis personatus uel officij in ecclesia Vpsalensi dignemini prouidere cum omnibus non obstantibus et clausulis oportunis ac executoribus ut in forma. - Fiat B. - Sine alia lectione. - Fiat B. Datum Auinione decimonono kal. Februarij p. n. anno secundo.
Kongerne Haakon og Magnus ansöge hos Pave Urban V om fuldstændig Aflad for sig samt en Del Danske Adelsmænd og deres Hustruer, hvilket dog kun tilstaaes Kongerne og "Dronningerne".
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. suppl. Urb. V. an. III. p. 2. fol. 195 vs. og 197. (Jfr. fölg. No.)
Supplicat sanctitati vestre deuotus filius vester Haquinus rex Norwegie, quatinus eidem regi et vxori sue Margarete, ac eciam infrascriptis militibus et militaribus et eorum vxoribus videlicet Stigoto Ander/son/. et Toue, Nicolao Offe/son/. et Johanne, Nicolao Ey/son/. et Sophie, Laghoni Offa/son/. et Cecilie, Thedlauo Maue et Elizabeth, Laurentio Fregger/son/. et Liue, Johanni Ebby/son/. et Margarete, Arusiensis et Burglanensis Sleswicensis et Lundensis diocesium, plenam remissionem concedere dignemini ut in forma. - Fiat de rege et regina. B. Datum Auinione septimo kal. Septembris p. n. anno tercio.
Supplicatur sanctitati vestre pro parte deuoti filij vestri Magni regis Swecie, quatinus eidem regi et infrascriptis militibus et eorum vxoribus, videlicet Nicolao de Lembek et Berte, Johanni Niles/son/. et Margarete, Benedicto Aneweld et Katerine, Thedelauo Stampe et Yde, Arusiensis et Octoniensis diocesium, plenam remissionem concedere dignemini ut in forma. - Fiat de rege et regina. B. Datum Auinione septimo kal. Septembris p. n. anno tercio.
Pave Urban V tilstaar paa Ansögning af Kongerne Haakon og Magnus en Del Danske Adelsmænd og deres Hustruer Ret til at benytte flytbart Altar og derved at lade udföre kirkelige Handlinger ogsaa under Interdikt, men forlanger nærmere Underretning med Hensyn til Ansögningerne om fuldstændig Aflad for de samme Personer.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. suppl. Urb. V. an. III. p. 2. fol. 214 vs. (Jfr. foreg. No.) [280 aar1365] 
a. Supplicat sanctitati vestre deuotus filius vester Haquinus rex Norwegie, quatinus infrascriptis militibus et militaribus ac eorum vxoribus, videlicet Stigoto Ander/son/. et *Thome, Nicolao Offes/son/. et Johanne, Nicolao Ey/son/. et Sophie, Laghoni Offes/son/. et Cecilie, Thedlauo Maue et Elizabeth, Laurentio Freger/son/. et Liue, Johanni Ebby/son/. et Margarete, Arusiensis et Burglanensis Sleswicensis et Lundensis diocesium, plenam remissionem concedere dignemini ut in forma. - Doce de bona vita et conuersatione. B. b. Jtem quatinus omnibus et singulis prenominatis militibus et militaribus ac eorum vxoribus liceat habere altare portatile et super eo eciam tempore interdicti sibi in sua et familiarium suorum presentia missam et alia diuina officia per proprios uel alios sacerdotes facere celebrari ad decem annos. - Fiat ad sex annos. B. - Jtem quod transeat sine alia lectione. - Fiat. B. Datum Auinione sextodecimo kal. Octobris p. n. anno tercio. c. Supplicatur sanctitati vestre pro parte deuoti filij vestri Magni regis Swecie, quatinus infrascriptis militibus et eorum vxoribus videlicet Nicolao de Lembek et Berte, Johanni Niles/son/. et Margarete, Benedicto Aneweld et Katerine, Thedelauo S(t)ampe et Yde Arusiensis et Ottoniensis diocesium plenam remissionem concedere dignemini ut in forma. - Doce de eorum bona vita et conuersatione. et fiat. B. d. Jtem quatinus omnibus et singulis prenominatis militibus et vxoribus eorum liceat habere altare portatile et super eo eciam tempore interdicti sibi in sua et familarium suorum presentia missam et alia diuina officia per proprios uel alios sacerdotes facere celebrari ad decem annos. - Fiat ad sex annos. - Jtem quod transeat sine alia lectione. - Fiat. B. Datum Auinione sexto decimo kal. Octobris p. n. anno tercio.
Pave Urban V tilstaar paa Ansögning af Kong Haakon af Norge tre udenlandske geistlige de begjærede kirkelige Beneficier.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. suppl. Urb. V. an. III. p. 2. fol. 217.
Pro rege Norwegie.
a. Supplicat sanctitati vestre deuotus filius uester Haquinus rex Norwegie, quatinus dilecto familiari suo Johannj Somer canonico Arusiensi [281 aar1365] in presbiteratus ordine constituto canonicatum ecclesie Lundensis conferre dignemini necnon dignitatem personatum uel officium etiam curatum uel non curatum, etiam si ad dignitatem ipsam consueuit quis per eleccionem assumi si in ipsa ecclesia vacant ad presens uel cum vacauerint non obstantibus quibuscumque ipsius ecclesie statutis et consuetudinibus contrarijs, seu quod idem Johannes in Arusiensi canonicatum et prebendam et in Lundensi ecclesijs quandam perpetuam vicariam ac parrochialem ecclesiam in Malmoo Lundensis diocesis quos quidem canonicatum et prebendam paratus est dimittere quam primum etc. - Fiat ut petitur et dimitte omnia preter vnum. B. b. Jtem quatinus Wygero de Rostoch clerico Lubicensi de canonicatu ecclesie Lubicensis, in qua prebende capitulares et extra capitulares minores et minime prebende existunt, quarum minimarum prebendarum cuiuslibet redditus et prouentus annui quatuor florenorum ualorem non transcendunt sub expectatione prebende vnius de predictis minimis prebendis dumtaxat omissis, statutis et consuetudinibus quibuscumque contrarijs non obstantibus dignemini prouidere ut in forma. Fiat. B. c. Jtem quatinus Johanni Eg, clerico Arusiensis diocesis in presbiteratus ordine constituto nullum beneficium ecclesiasticum assecuto specialem gratiam facientes, beneficium ecclesiasticum cum cura uel sine cura, spectans ad collationem episcopi Arusiensis etiam si in ecclesia cathedrali existat si quod vacat ad presens uel cum vacauerit, conferendum eidem Johanni donationi apostolice dignemini reseruare, cum omnibus non obstantibus et clausulis oportunis ac executoribus ut in forma. - Fiat. B. - Jtem quod transeat sine alia lectione. - Fiat. B. - Et cum commissione examinis dictorum Johannis Somer et Wygeri ac Johannis, cum non sint in curia presentes. - Fiat. B. Datum Auinione quartodecimo kal. Octobris p. n. anno tertio.
Notits om at Biskop Villiam af Suderö 11 April 1366 ved sin Fuldmægtig John af Stretford aflagde det skyldige Besög ved Pavestolen for et nu forlöbet Triennium.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Litteræ camerales et visitationes prælatorum 1356-67. fol. 106 vs.
Die .xj. Aprilis (dvs 1366) reuerendus pater dominus Guillelmus episcopus Sodorensis pro vno triennio finito die x. Junij anni lxv. proxime preteriti per Johannem de Stretford procuratorem suum visitauit.
[282 aar1367] 
Pave Urban V overdrager Presten John Doncan (senere Biskop af Suderö) Archidiakonatet i Down, hvis Besættelse tilkommer Pavestolen, samt udnævner tre Executorer.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Urb. V. (cod. chart.) T. XV. fol. 110. (Trykt i Chron. reg. Mann. et Insul. v. P. A. Munch, p. 176-77).
Urbanus episcopus s. s. dei dilecto filio Johanni Donnegan archidiacono Dunensi salutem et apostolicam benedictionem. Probitatis et virtutum merita super quibus apud nos fidedignorum commendaris testimonio, nos inducunt, ut tibi reddamur ad gratiam liberales. Cum itaque archidiaconatus ecclesie Dunensis quem venerabilis frater Willelmus episcopus Conuerensis tempore promotionis per nos facte de ipso ad Conuerensem ecclesiam tunc vacantem obtinebat, per huiusmodi promocionem et munus consecrationis de mandato nostro apud sedem apostolicam impensum eidem apud sedem eandem vacauerit et uacare noscatur ad presens, nullusque preter nos hac vice de illo disponere potuerit neque possit, pro eo quod nos diu ante vacationem huiusmodi omnes dignitates personatus et officia ceteraque beneficia ecclesiastica cum cura et sine cura tunc apud dictam sedem vacantia et imposterum vacatura collationi et dispositioni nostre duximus reseruanda, decernentes extunc irritum et inane si secus super hijs a quoquam quauis auctoritate scienter uel ignoranter contingeret attemptari, nos volentes tibi, qui ut asseris in presbiteratus ordine constitutus et in jure canonico peritus existis, premissorum meritorum intuitu gratiam facere specialem, dictum archidiaconatum, qui dignitas curata existit, consueta alijs quam canonicis ipsius ecclesie Dunensis assignari, sic vacantem, cuius fructus et prouentus quadraginta markarum sterlingorum valorem annuum ut asseris non excedunt, cum omnibus juribus et pertinentijs suis apostolica tibi auctoritate conferimus et de illo etiam prouidemus, decernentes prout est irritum et inane si secus super hiis [ etc. ] Non obstantibus quibuscunque statutis et consuetudinibus ipsius ecclesie Dunensis contrarijs, [ etc. etc. ] Seu si venerabili fratri nostro episcopo et dilectis filijs capitulo Dunensibus uel quibusuis aliis communiter uel diuisim a prefata sit sede indultum quod ad receptionem uel prouisionem alicuius minime teneantur et ad id compelli non possent [ etc. etc. ] Seu si presens non fueris ad prestandum de obseruandis statutis et consuetudinibus ipsius Dunensis ecclesie solitum juramentum, dummodo in absentia tua per procuratorem ydoneum, et cum ad ecclesiam ipsam accesseris corporaliter illud prestes, aut quod parrochialem ecclesiam de Camelino Dunensis diocesis nosceris obtinere, volumus autem quod quamprimum [283 aar1367] vigore presentium dictum archidiaconatum fueris pacifice assecutus, prefatam parrochialem ecclesiam, quam extunc vacare decernimus omnino, prout etiam ad id te sponte obtulisti, dimittere tenearis. Nulli ergo [ etc. ] Datum apud Montempessulanum Magalonensis diocesis, x. kal. Februarij pontificatus nostri anno quinto.
[ In eodem modo] venerabili fratri . . episcopo Lismorensi et dilectis filijs abbati monasterij de Jnys, Dunensis diocesis, ac decano ecclesie sancti Agricoli Auinionensis, salutem et ap. ben. Probitatis [ etc. usque] teneretur. Quocirca mandamus, quatinus uos uel duo aut vnus vestrum per uos uel alium seu alios eundem Johannem uel procuratorem suum eius nomine in corporalem possessionem archidiaconatus et iurium et pertinentiarum predictorum inducatis auctoritate nostra et defendatis inductum, amoto exinde quolibet detentore [ etc. etc. ] Datum ut supra.
Pave Urban V erklærer det mellem Maria, Datter af John, Herre af Suderöerne, og hendes Fætter i fjerde Led indgangne Ægteskab gyldigt under en Del nærmere angivne Betingelser.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Urb. V. (cod. chart.) Tom. XVI. an. V. fol. 445. (Trykt i Chron. reg. Mann. et Insul. v. P. A. Munch, p. 177-79).
Urbanus episcopus seruus seruorum dei uenerabili fratri episcopo Sodorensi salutem et apostolicam benedictionem. Oblate nobis nuper pro parte nobilis viri Lacolanni Johannis dicti Macguilleon domicelli et nobilis mulieris Marie de Jnsulis nate dilecti filij nobilis viri Johannis dominj Jnsularum tue diocesis peticionis series continebat quod olim idem Lacolannus non ignorans se et dictam Mariam quarto consanguinitatis gradu fore coniunctos et prefata Maria huiusmodi consanguinitatis gradum penitus ignorans cupientes diuturnis guerris et scandalis que inter vtriusque parentes ipsorum et amicos uigebant, quarum occasione nonnulla homicidia incendia spolia et rapine in locis sacris et non sacris fuerant multipliciter subsecuta obuiare parentum et maioris partis amicorum suorum ad id interueniente tractatu pariter et assensu, matrimonium per uerba legitime de presenti nullis tamen bannis edictis timore quorumdam emulorum suorum guerram huiusmodi magis quam pacem desiderancium clandestine inuicem contraxerunt, propter quod Lacolannus a canone tam ipse quam et Maria predicta per prouinciales seu synodales constituciones promulgatas excommunicacionis [284 aar1367] sentencias incurrisse noscuntur, iidemque Lacolannus et Maria matrimonium huiusmodi postmodum carnali copula consumarunt, et prolem exinde procrearunt, quodque ex eorum separacione si fieret scandala peiora prioribus possent verisimiliter exoriri. Quare pro parte Lacolanni et Marie predictorum nobis extitit humiliter supplicatum ut prouidere eis de absolucionis beneficio ab huiusmodi excommunicacionis sentencijs quas propter premissa incurrerunt, ut prefertur, et dispensacionis gracia de benignitate apostolica dignaremur. Nos igitur qui salutem querimus singulorum et libenter Christifidelibus quietis et pacis commoda procuramus uolentes Lacolannj et Marie predictorum super premissis animarum prouidere saluti, ac cupientes huiusmodi scandalis quantum cum deo possumus salubriter obuiare, fraternitati tue de qua in hijs et alijs specialem in domino fiduciam obtinemus per apostolica scripta committimus et mandamus quatinus si est ita et tibi expediens uideatur quod dicta dispensacio concedatur super quo tuam conscienciam oneramus Lacolannum et Mariam prefatos ab huiusmodi excommunicacionis sentencijs quas ut premittitur incurrerunt auctoritete nostra iuxta formam ecclesie absoluas iniunctis eis inter alia sub uirtute iuramenti prestandi, quod de cetero talia non committant nec facientibus prebeant auxilium consilium uel fauorem, et eciam penitencia salutari, ac alijs que de iure fuerint iniungenda, et demum cum eisdem Lacolanno et Maria ut impedimento quod ex consanguinitate huiusmodi prouenit non obstante, dummodo dicta Maria propter hoc rapta non fuerit, et ad id parentum predictorum et maioris partis consanguineorum Lacolanni et Marie predictorum citra tercium gradum accedat assensus in sic contracto matrimonio licite remanere ualeant, autoritate predicta dispenses prolem susceptam huiusmodi et ex dicto matrimonio suscipiendam legitimam decernendo. Volumus autem quod idem Lacolannus si eidem Marie superuixerit perpetuo remaneat innuptus. Datum Massilie iij Jdus Maij pontificatus nostri anno quinto.
Pave Urban V tillader Oprettelsen af et Minoriterkloster paa Man, hvilket Öens Herre agter at opföre i St. Columba sammesteds.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Urb. V. comm. an. VI. fol. 156. ep. 88. (Trykt i Chron. reg. Mann. et Insul. v. P. A. Munch, p. 179-80).
Urbanus episc. s. s. d. uenerabili fratri episcopo Sodorensi salutem et ap. ben. Jntenta salutis operibus apostolice sedis benignitas circunspecta (votis) illorum qui diuina preuenti gracia augmentum cultus [285 aar1367] diuini nominis intentis desiderijs affectantes ad id eorum opem et operam impendere cupiunt, libenter apostolicum impertitur assensum eaque fauoribus prosequitur graciosis. Sane peticio pro parte dilectorum filiorum prioris prouincialis et fratrum ordinis Minorum prouincie Ybernie sed in morem dicti ordinis ac dilecti filij nobilis viri Guillelmi de Monte acuto comitis Saresbiriensis peticio continebat quod in diocesi Sodorensi nullus locus ad (usum) ordinis Minorum fore dinoscitur, quodque idem comes de salute propria cogitans, ac cupiens terrena in celestia et transitoria in eterna felici commercio commutare ad omnipotentem dei laudem et gloriam, ac pro sue et aliorum Christi fidelium animarum salute, vnum locum ad opus et vsum dictorum fratrum in villa *sancte Columbe in jnsula Mannie dicte diocesis cuius idem comes dominus existit, consistente assignare proponit. Quare pro parte dictorum prioris et fratrum ac comitis nobis fuit humiliter supplicatum, ut ipsis priori et fratribus recipiendi locum huiusmodi et in eo construendi seu edificandi ecclesiam seu oratorium cum campanili campana cimiterio domibus et alijs necessarijs officinis licenciam concedere de benignitate apostolica dignaremur. Nos itaque huiusmodi supplicacionibus inclinati fraternitati tue per apostolica scripta mandamus, quatinus si est ita eisdem priori et fratribus recipiendi locum huiusmodi si sit congruus et honestus et ibidem edificandi seu construendi ecclesiam seu oratorium cum campanili campana cimiterio domibus et alijs necessarijs officinis predictis, dum modo duodecim fratres dicti ordinis in loco ipso degentes pro tempore ibidem congrue et honeste sustentari valeant, jure tamen parrochialis ecclesie et cuiuslibet alterius in omnibus semper saluo, constitucione felicis recordacionis Bonifacij pape .viij. predecessoris nostri, prohibente ne religiosi ordinis mendicancium loca de nouo recipiant absque licencia sedis apostolice speciali faciente plenam et expressam de prohibitione huiusmodi mentionem nequaquam obstante, auctoritate apostolica licenciam largimur. Datum Rome apud sanctum Petrum .vij. Jdus Decembris pontificatus nostri anno sexto.
Pave Urban V bekræfter John Doncan (senere Biskop af Suderö) i Besiddelsen af det ham tidligere overdragne Archidiakonat i Down, uagtet hans Formand ikke, som det dengang antoges, erholdt sin Indvielse til Biskop ved Kurien.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Urb. V. (cod. chart.) T. XIX. fol. 345. (Trykt i Chron. reg. Mann. et Insul. v. P. A. Munch, p. 180-81. - Jfr. No. 272 ovenfor). [286 aar1368] 
Urbanus episcopus seruus seruorum dei dilecto filio Johanni Donnegan archidiacono Dunensi salutem et ap. ben. Laudabilia probitatis et virtutum merita, super quibus apud nos fidedignorum commendaris testimonio, nos inducunt ut te fauore apostolico prosequamur. Dudum siquidem de archidiaconatu ecclesie Dunensis, quem venerabilis frater noster Willermus episcopus Conuerensis tempore promocionis per nos de ipso facte ad Conuerensem ecclesiam tunc vacantem obtinebat, per huiusmodi promocionem et munus consecracionis de mandato nostro, ut asserebatur, apud sedem apostolicam impensum eidem, apud sedem eandem, ut asserebatur, vacante, et per nos antea disposicioni apostolice reseruato tibi duximus per nostras litteras prouidendum, prout in eisdem litteris plenius continetur, tuque deinde, sicut asseris, vigore litterarum earundem ipsius archidiaconatus extitisti possessionem assecutus. cum autem, sicut exhibita nobis postmodum pro parte tua peticio continebat, ad tuam de nouo peruenit noticiam, quod eidem episcopo non apud sedem prefatam sed extra Romanam curiam extitit munus consecracionis huiusmodi de speciali mandato nostro impensum, nos, qui eciam diu ante vacacionem huiusmodi omnes dignitates, personatus et officia, ceteraque beneficia ecclesiastica, que promouendi per nos ad quarumlibet ecclesiarum cathedralium regimina tempore promocionum huiusmodi obtinebant et imposterum obtinerent, cum ea vacarent, cum similis interposicione decreti duximus reseruanda, volentes te premissorum meritorum tuorum intuitu fauore prosequi gracioso, tuis in hac parte supplicationibus inclinati volumus et apostolica tibi auctoritate concedimus, quod littere prefate ac processus habiti per eosdem et quecunque inde secuta valeant et plenam roboris firmitatem obtineant, non obstantibus premissis et omnibus alijs que in dictis prioribus litteris voluimus non obstare. Nulli ergo [ etc.] Datum Rome apud sanctum Petrum, xv. kal. Maij pontificatus nostri anno sexto.
Kong Haakon skjænker Lafrans Björnssön en Gaard og en Kvern, som han tidligere har kjöbt af ham.
Efter Peringskölds Afskrifter (vol. IX.) i kgl. Vitt.- Hist.- och Antiqv.-Academien i Stockholm. (Lars Siggesons Afskr. fol. 22 vs. - Jfr. Dipl. Norv. VI. No. 268).
Haquon medh guds nadh Norigis ok Swerikis konunger sender allom mannom som thetta bref see eller høra helsa medh gudh. [287 aar1368] Wi kennomps thes vpenbarlika medh thesso waro opno breffue, at wi hawum vnt oc latit hederlikum manne oss elskelikom Lafrinze Biørnsson waro godz som Thu . . gen heter ok Lekfors qwern, hwilkit wi haffwm førre af honom køpt, til ewærdelika æghe, ok giwom honom fulla makt medh thesso waro breffue, at han the fornæmpda qwærn ok godz ma giffua bort, skøta, sælia ok bytha ohindrader fore oss ok fore allom warom eptirkomandom eptir sinom egnom wilia. Datum aput Fæidaby anno domini millesimo ccc. lx octauo, feria quinta proxima ante Calixti pape.
Pave Urban V paalægger Erkedegnen paa Man at hjælpe Klosteret Russins stadige Vikarius ved St. Lupi Kirke tilrette, da Abbeden og Konventet samt Biskoppen ikke have villet bekymre sig om hans Klager over for smaa Indtægter.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Urb. V. (cod. chart.) T. XX. fol. 432. (Trykt i Chron. reg. Mann. et Insul. v. P. A. Munch, p. 181-82).
Urbanus episcopus s. s. d. dilecto filio archidiacono Mannie in ecclesia Sodorensi salutem et ap. ben. Exhibita nobis pro parte dilecti filij Johannis Hugonis perpetui vicarij parrochialis ecclesie sancti Lupi in Mania Sodorensis diocesis peticio continebat quod fructus dicte ecclesie, quam dilecti filij abbas et conuentus monasterij de Russyn, Cisterciensis ordinis dicte diocesis in proprios vsus detinent, .xl. librarum sterlingorum et ultra secundum communem extimacionem valent et valere consueuerunt annuatim, et quod porcio pro perpetuo vicario dicte ecclesie assignata sex marchas dicte monete annuatim non excedit, quodque dudum, dum dicta porcio extitit primitus assignata, vicarius dicte ecclesie, qui tunc erat, pro sex marchis dicte monete melius viuere poterat, quam dictus Johannes vicarius nunc possit pro viginti. Quare pro parte dicti vicarij nobis fuit humiliter supplicatum, ut cum cura dicte ecclesie propter nouos habitatores infra eius parrochiam venientes quam plurimum creuerit, dictusque vicarius ex porcione predicta non possit congrue sustentari et ei incumbencia onera supportare, et propter quod eidem ecclesie non possit sicut deberet in diuinis seruire, ac parrochialis ipsius ecclesie sacramenta ecclesiastica ministrare, ac abbas et conuentus predicti, licet super hoc per dictum vicarium fuerint requisiti, porcionem huiusmodi augmentare recusent, venerabilisque frater noster episcopus Sodorensis, ad quem vicarius predictus super hijs recursum habuit, de hoc se intromittere non curauerit. prouidencie tue per apostolica [288 aar1368] scripta mandamus, quatinus vocatis qui fuerint euocandi, et auditis hincinde propositis, quod canonicum fuerit, appellacione remota decernas, faciens quod decreueris per censuram ecclesiasticam firmiter obseruari, testes autem qui fuerint nominati, si se gracia, odio uel timore subtraxerint, censura simili, appellacione cessante, compellas veritate testimonium perhibere, non obstante si eidem ordini a dicta sit sede indultum, quod persone ipsius ordinis ad iudicium trahi aut suspendi uel excommunicari, seu ipse aut dicti ordinis loca interdici non possint per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam ac de verbo ad verbum de indulto huiusmodi mencionem, et qualibet alia dicte sedis indulgencia generali uel speciali cuiuscunque tenoris existat, per quam presentibus non expressam uel totaliter non insertam tue jurisdiccionis in hac parte explicacio valeat quomodolibet impediri que quoad hoc nolumus aliquatenus suffragari. Datum Rome apud sanctum Petrum .xj. kal. Januarij pontificatus nostri anno septimo.
Pave Urban V indrömmer Erkedegnen af Down, John Doncan (senere Biskop af Suderö), Ret til i den Tid, han besörger Pavestolens Forretninger, at vælge sig en Skriftefader, der kan aflöse ham i alle sædvanlige Tilfælde.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Urb. V. comm. an. VII. fol. 58. ep. 279. (Trykt i Chron. reg. Mann. et Insul. v. P. A. Munch, p. 182 No. 31).
Urbanus episc. s. s. d. dilecto filio Johanni Doncan archidiacono Dunensi apostolice sedis nuncio capellano nostro salutem et ap. ben. Benigno sunt tibi illa concedenda fauore per que sicut pie desideras conscientie pacem et salutem anime deo propitio consequi merearis. Hinc est quod nos tuis deuotis supplicationibus inclinati tibi apostolica auctoritate indulgemus ut quamdiu nostris et ecclesie Romane seruicijs institeris aliquem ydoneum et discretum (presbiterum) in tuum possis eligere confessorem qui quotiens tibi fuerit oportunum confessionibus tuis diligenter auditis pro commissis debitam tibi absolucionem impendat et iniungat penitentiam salutarem nisi forsan talia fuerint propter que sedes apostolica sit merito consulenda. Nulli ergo [ etc.] nostre concessionis infringere [ etc.] Datum Rome apud sanctum Petrum iij Jdus Martij. pontificatus nostri anno septimo.
[289 aar1369] 
Kong Haakon Magnussön forunder Hauk Ölverssön Landsvist for Drabet paa Aslak Ormssön, mod at böde til Gud og den dræbtes Arvinger og betale Kongen dobbelt Thegn og Fredkjöb.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler.
Hakon med gu/edd/s naad Noregs ok Swyia kononger sændir ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea eder høyra, quædiu gu/edd/s ok sina, ver viliom at /th/er vitir at j heider vider gudh ok sakar godra manna bønastadhar ok efter /th/ui profue sæm hær fylghir , /th/a hafuum ver gefuet Hauki Oliuærssyni sæm aftok Aslak Ormsson, vfirirsyniu, landzwist, med /th/æim hætte at han bøte vider gudh ok ærfuingia hins dauda, ok luke oss fullan twæfaldan /th/ægn ok fullt twæfallt fridkaup, ok hafue loket innan tolf manadha daghs, fra /th/ui ær /th/etta bref war gort, ællagher hæfuir han ænga landzwist, byodom ver ok ærfuingiom hins dauda, at taka sætter ok bøter efter /th/eira bætzstra manna laghadome sæm syslumadaren war næmfnir til af huarre /th/eira twæggia halfuonæ, æn fulkomligha firirbiodom ver huariom manne vandræde at auka eder auka lata, vider han hædanaf vm /th/etta maall. Nema huar sem /th/etta gerir vili hafua firirgort fe ok fridi, ok verdi aldrigen botamadar sidan. /Th/etta bref war gort j Ingiældzwiik j Borghasyslu, a tiisdaghen næsta firir sancte Margarete dagh, a xiiij da are rikis wars Noregs ok insiglat oss sealfuum hiauerandom.
Ridderen Knut Algutssön erkjender at være Gaute Eirikssön 25 lödige Mark Sölv skyldig, hvorfor han pantsætter ham alt sit Gods i Vemsjö.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv. (Sverige. Uvisse Gaarde 39.) 2det (Vaaben-) Segl vedhænger. (Se nedenfor No. 290.)
Allom mannom som thetta breff høra eller sea sender Knwt Algutson riddæræ helso med gudhi. med thessæ brefwæ kennis jak mik gieldskyldugh weræ ærlicom mannæ Gawte Eriksson fem oc tyughæ løthighæ mark sylff j kølniskæ vikt. foræ hwilkit sylff jak then sammæ Gowte til pantæ sæder alt mit godz som ligger j Wemsøø j Litheem j Fforshirthæ med Fforshirthe quern med alt thet som til the godzsins ligger aker eng skoghæ fiskewatn quærne kwærnnestrøme waat oc thiurt ffiern oc ner encte wnden takit j swa made at betaler jak oc gielder ey honom ellæ hans arwm med mik ellæ minom arwm thet ffornempdæ sylf jnnan sanctæ Michils dagh nw nest komber tha scal thensammæ [290 aar1371] Gowte vpbæræ alt jngield oc afrath som wtgifuis scal aff the sammæ godzsin til then dagh jak honom ffult gør foræ thet samæ sylff oc thet scal enktæ afslas j howitpenningæ. Jtem foræ alt thet som (han) latær byggæ wppa the godzsin scal jak honom fult gøræ. eftær two hans oc two minæ winæ segn. Jtem binder jak mik til then sammæ Gowte at takæ wt aff all scathe som han j komber foræ thetsammæ sylff vm thet ey betalit wardher wppa then sammæ fornempdæ sancte Michils dagh som nw er sakt. Jn cuius obligacionis testimonium sigillum meum vna cum sigillis virorum nobilium scilicet domini Narwonis Jngewaldzson et domini Magni Sture presentibus est appensum. anno domini m o ccclxx o primo. secunda die pasche.
Litera domini Knwt Alguutson militis. -
pantebreff pa go[dzit] Wenssø. -
Wemsøø i Litheem i Forshirche.
Pave Gregorius XI forbeholder sig Indtægterne af alle geistlige Embeder og Beneficier, hvis Besættelse tilkommer Pavestolen, fra den Tid, de blive ledige, og indtil de atter besættes.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Gregor. XI. (cod. chart.) T. XV. fol. 85 (egentlig et eget Hefte, urigt. indbundet deri, fol. iv-v).
Reseruatio fructuum quorumcumque beneficiorum.
Gregorius episcopus seruus seruorum dei. Ad futuram rei memoriam. Dudum (dvs dum) incumbentia camere nostre apostolice onera expensarum, et ipsius diminutionem prouentuum attendimus, cogimur vias modos exquirere honestos quibus possimus dicte camere necessitatibus subuenire. Ea propter ad instar felicis recordationis Vrbani pape .v. predecessoris nostri fructus redditus et prouentus quarumcumque ecclesiarum cathedralium ac monasteriorum et prioratuum conuentualium quorum abbates et priores habent propria seu bona discreta, nec non dignitatum personatuum officiorum administrationum prebendarum et aliorum quorumcumqne beneficiorum ecclesiasticorum tam secularium quam regularium cum cura et sine cura qualiacunque sint et quocumque nomine nuncupentur dispositioni nostre seu sedis apostolice reseruatorum que dum diuina disponente clementia ad apicem fuimus summi apostolatus assumpti, etiam apud apostolicam sedem quomodocumque vacabant et ex tunc vacarunt, ac inantea vacabunt usque ad nostrum beneplacitum, quamdiu videlicet antequam nos prouideamus aut de nostro speciali mandato prouideatur de illis ea vacare contigerit. [291 aar1371] ex ipsis ecclesijs et monasterijs prioratibus dignitatibus et personatibus officijs administrationibus prebendis et alijs beneficijs percipiendos et habendos, dicteque camere sine diminutione quorumcumque annualium que ex ipsis fructibus redditibus prouentibus quomodocumque, et quacumque occasione siue causa deduci deberent alias integre persoluendos reseruamus districtius inhibentes locorum ordinarijs abbatibus prioribus decanis prepositis archidiaconis et alijs quibuscumque in dignitatibus et personatibus constitutis, nec non cathedralium et collegiatarum ecclesiarum capitulis, et monasteriorum et aliorum locorum regularium conuentibus, et alijs quibuscumque personis, que se in ipsis fructibus redditibus et prouentibus ius iurisdictionem aut administrationem quomodocumque habere pretenderent, ne se de illis intromittere aut disponere quoquo modo presumant, ac decernentes ex nunc irritum et inane si secus super hijs a quoquam quauis auctoritate scienter uel ignoranter attemptatum forsan est hactenus uel contigerit imposterum attemptari, et insuper dilectis filijs vniuersis et singulis apostolice sedis nuncijs pro camera prelibata in ciuitatibus diocesibus et locis singulis deputatis seu deputandis presentium tenore mandamus quatinus ipsi videlicet quilibet eorum infra sue nunciationis terminos atque loca, huiusmodi fructus redditus et prouentus quamdiu vacatio ipsa durabit dicte camere nomine et pro ea per se et alios exigant et colligant, seu exigi et colligi faciant cum effectu, contradictores per censuram ecclesiasticam appellatione postposita compescendo, non obstantibus constitutionibus litteris seu priuilegiis apostolicis uel alijs nec non statutis et consuetudinibus ecclesiarum monasteriorum et ordinum quorumcumque contrarijs iuramento confirmatione apostolica uel quacumque firmitate alia roboratis, seu si aliquibus communiter uel diuisim ab eadem sit sede indultum quod interdici suspendi uel excommunicari non possint per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam ac de uerbo ad uerbum de indulto huiusmodi ac eorum nominibus et locis proprijs mentionem. Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam nostre reseruationis inhibitionis et constitutionis infringere uel ei ausu temerario contraire. Si quis autem hoc attemptare presumpserit indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum. Datum Auinione .xv. kal. Maij pontificatus nostri anno primo.
[292 aar1371] 
Pave Gregorius XI befaler Erkedegnen i Down John Doncan (senere Biskop af Suderö) at betale 6000 Guldgylden, af hvad han som Nuntius har indsamlet, til det Florentinske Handelshus de gamle Albertiners Fuldmægtige i London.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Greg. XI. Secr. de curia an. I. fol. 245. (Trykt i Chron. reg. Mann. et Insul. v. P. A. Munch, p. 182-83 No. 32).
Gregorius episc. s. s. d. dilecto filio Johanni Doncan archidiacono Dunensi apostolice sedis nuncio, salutem et ap. ben. Discretioni tue tenore presentium mandamus quatinus de pecunijs ex prouentibus et iuribus quibuscunque ad cameram apostolicam pertinentibus in partibus in quibus es nuncius apostolicus deputatus per te et succollectores a te seu a predecessoribus tuis deputatos recollectis et predicte camere seu alijs pro ea nondum assignatis dilectis filijs Raynerio Dominici Petro Marci Bartholo Johannis et Talento Andree de Florencia de societate Albertorum antiquorum et Angelo Johannis et Bernardo Nicolai factoribus et procuratoribus Albertorum antiquorum sex milia florenorum auri in ciuitate Londoniensi tradas realiter et assignes [ etc. ] Datum Auinione kal. Decembris pontificatus nostri anno primo.
Pave Gregorius XI paalægger en Kannik paa Orknö at være Villiam af Buchan behjælpelig med Hensyn til Archidiakonatet paa Hjaltland, hvortil Biskop Villiam af Orknö havde indviet ham, men som han siden havde overdraget til en Schwerinsk geistlig.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Greg. XI. (cod. chart.) Tom. XV. an. 2. fol. 493 vs.
Gregorius episc. s. s. d. dilecto filio Thome Withardi canonico ecclesie Orcadensis salutem et apost. bened. Exhibita nobis pro parte dilecti filij Willelmi de Buchania archidiaconi Yatlandie in ecclesia Orcadensi peticio continebat quod licet olim venerabilis frater noster Willelmus episcopus Orcadensis archidiaconatum Yatlandie in eadem ecclesia tunc ex eo vacantem quod idem episcopus dilectum filium Willelmum Wode tunc archidiaconum Yatlandie in eadem ecclesia suis demeritis exigentibus predicto archidiaconatu per suam diffinitam sentenciam que nulla prouocacione suspensa in rem transiuit iudicatam priuauerat predicto Willelmo de Buchania in presencia testium fidedignorum canonice contulerit ac ipsum per anulum suum inuestiuerit [293 aar1372] de eodem litteras tamen super buiusmodi collacione eidem Willelmo de Buchania dare noluit propter quod idem Willelmus predicti archidiaconatus possessionem assequi non potuit ac prefatus episcopus archidiaconatum ipsum dilecto filio Johanni Fule qui se gerit pro clerico Zwerinensis diocesis dicitur contulisse quiquidem Johannes archidiaconatum ipsum detinet indebite occupatum. Quare pro parte dicti Willelmi de Buchania nobis fuit humiliter supplicatum ut prouidere ei super hoc de benignitate apostolica dignaremur. Nos igitur huiusmodi supplicacionibus inclinati discrecioni tue per apostolica scripta mandamus quatinus vocatis qui fuerint euocandi et auditis hinc inde propositis, quod canonicum fuerit appellacione remota decernas faciens quod decreueris auctoritate nostra firmiter obseruari. Testes autem qui fuerint nominati si se gracia odio vel timore subtraxerint per censuram ecclesiasticam appellacione cessante compellas ueritati testimonium perhibere. Non obstante si eisdem episcopo et Johanni vel quibusuis aliis communiter vel diuisim a sede apostolica sit indultum quod interdici suspendi vel excommunicari non possint per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam ac de uerbo ad uerbum de indulto huiusmodi mencionem. Datum Auinione .iiij. Jdus Marcij. pontificatus nostri anno secundo.
Pave Gregorius XI anbefaler sin Nuntius Biskop Henrik af Lübeck til Kong Haakon af Norge, om hvem det nylig er ham berettet, at han skal have lagt hans Kollektorer Hindringer i Veien.
Efter Orig. Reg. i det pav. Ark., Reg. Greg. XI. secr. an. II. fol. 122.
Gregorius episc. s. s. d. carissimo in Christo filio Haquino regi Norwegie illustri salutem et apost. ben. Ad illa te fili libenter inducimus ac precibus exhortamur que honestatem sapiunt, teque in conspectu regis eterni reddere valeant gratiosum. Sane nuper ad nostrum peruenit auditum quod tu ex nonnullorum prelatorum partium earumdem inductione quod collectores fructuum camere nostre apostolice fructus prouentus et debita ipsius camere nostre apostolice in terris tue ditioni subiectis recuperare valeant non permittis. Ideo serenitatem tuam attente rogamus quatinus pro nostra et apostolice sedis reuerencia venerabilem fratrem nostrum Henricum episcopum Sleswicensem in partibus illis apostolice sedis nuncium et alias quascunque gentes dicte camere huiusmodi fructus prouentus et debita dicte camere recipere et [294 aar1372] recuperare et per huiusmodi terras tuas libere recedere et ipsis de saluo conductu si expedit prouidere ac eos habere recommendatos serenitas tua velit, jn premissis taliter te habendo quod omnipotentem dominum tibi constituas propicium nosque deuotionem tuam non immerito commendare possimus. Datum Auinione .iij. Jdus Martij pontificatus nostri anno secundo.
Pave Gregorius XI udnævner ved Provision Pönitentiaren (for Norden), Prædikebroderen Jakob Jenssön, til Biskop i Bergen og meddeler ham Anbefalings-Skrivelser til Kongen, Erkebiskoppen af Nidaros samt Kapitelet, Geistligheden og Folket i hans Bispedömme.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Greg. XI. (cod. chart.) T. XIV. an. 2. fol. 156.
Gregorius episcopus s. s. d. dilecto filio Jacobo Johannis electo Bergensi salutem et apostol. bened. Romani pontificis quem pastor ille celestis et episcopus animarum potestatis sibi plenitudine tradita ecclesijs pretulit vniuersis plena vigilijs solicitudo requirit ut ipse circa cuiuslibet statum ecclesie sic vigilanter excogitet. sicque prospiciat diligenter ut per eius prouidenciam circumspectam ecclesijs singulis pastor accedat ydoneus et rector prouidus deputetur. per quem ecclesie ipse superni fauoris auxilio suffragante votiue prosperitatis successibus gratulentur. Dudum siquidem bone memorie Benedicto episcopo Bergensi regimini ecclesie Bergensis presidente nos cupientes eidem ecclesie cum ipsam vacare contingeret utilem et fructuosam per apostolice sedis prouidenciam preesse personam. prouisionem eiusdem ecclesie ordinacioni et disposicioni nostre ea vice duximus specialiter reseruandam decernentes extunc irritum et inane si secus super hiis a quoquam quauis auctoritate scienter uel ignoranter contingeret attemptari. Postmodum uero dicta ecclesia per obitum ipsius Benedicti episcopi qui extra Romanam curiam diem clausit extremum vacante nos vacatione huiusmodi fidedignis relatibus jntellecta ad prouisionem ipsius ecclesie celerem et felicem de qua nullus preter nos hac vice se jntromittere potuit neque potest reseruacione et decreto obsistentibus supradictis, ne ecclesia ipsa longe vacacionis subiaceret incommodis paternis et solicitis studiis jntendentes. post deliberacionem quam de preficiendo eidem ecclesie personam utilem ac eciam fructuosam cum fratribus nostris habuimus diligentem demum ad te ordinis fratrum Predicatorum professorem penitenciarium nostrum in sacerdocio constitutum. [295 aar1372] cui de religionis zelo litterarum sciencia vite ac morum honestate aliisque probitatis et uirtutum meritis apud nos fidedigna testimonia perhibentur direximus oculos nostre mentis, quibus omnibus debita meditacione pensatis. de persona tua nobis et eisdem fratribus nostris ob dictorum tuorum exhigenciam meritorum accepta prefate ecclesie de dictorum fratrum nostrorum consilio auctoritate apostolica prouidemus teque illi preficimus in episcopum et pastorem curam et administrationem ipsius ecclesie tibi in spiritualibus et temporalibus plenarie committendo firma spe fiduciaque conceptis quod prefata ecclesia, gracia tibi assistente diuina, per tue circumspeccionis industriam et prouidenciam circumspectam in eisdem spiritualibus et temporalibus salubria suscipiet jncrementa. Quocirca discrecioni uestre (dvs tue) per apostolica scripta mandamus quatinus impositum tibi a domino onus regiminis dicte ecclesie deuote suscipiens curam et administrationem predictas sic exercere studeas solicite fideliter et prudenter quod ipsa ecclesia gubernatori prouido et fructuoso administratori gaudeat se commissam tuque preter eterne retribucionis premium nostram et dicte sedis benediccionem et graciam exinde uberius consequi merearis. Datum Auinione .vij. Jdus Aprilis pontificatus nostri anno secundo.
In e. mo. dilectis filijs capitulo ecclesie Bergensis sal. et ap. ben. ( mutatis mutandis usque) D. u. s.
In e. m. dil. fil. clero ciuitatis et diocesis Bergensium sal. et ap. ben. D. u. s.
In e. m. dil. fil. populo ciuitatis et diocesis Bergensium sal. et ap. ben. D. u. s.
In e. m. carissimo in Christo filio Haquino regi Norwegie illustri sal. et ap. ben. Gracie diuine premium [ etc. usque ] impendatur. Dudum [ etc. usque ] incrementa. Quocirca serenitatem regiam rogamus et hortamur attente quatinus eundem Jacobum electum vnacum ecclesia suo commissa regimini habens pro diuina et apostolice sedis et nostra reuerencia propensius commendatos, sic eisdem te exhibeas fauore regio beniuolum et in oportunitatibus graciosum, quod idem Jacobus electus per auxilium tue gracie in commisso sibi ecclesie prefate regimine utilius proficere valeat tuque proinde consequaris premia felicitatis eterne ac nos eciam celsitudinem regiam condignis possimus in domino laudibus commendare. D. u. s.
In e. m. venerabili fratri . . archiepiscopo Nidrosiensi sal. et ap. ben. Ad cumulum [ etc. usque ] promereri. D. u. s.
[296 aar1372] 
Pave Gregorius XI udnævner tre Executorer, der skulle forskaffe en geistlig af Suderöernes Bispedömme den ham tilstaaede Sognekirke sammesteds, hvis Besættelse er Pavestolen hjemfalden.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Greg. XI. (cod. chart.) T. XII. fol. 87. (Trykt i Chron. reg. Mann. et Insul. v. P. A. Munch, p. 183-84).
Gregorius episcopus s. s. dei venerabili fratri episcopo Ergadiensi ac dilectis filiis decano sancti Petri Auinionensis ac archidiacono Ergadiensis ecclesiarum salutem et apostolicam benedictionem. Vite ac morum honestas aliaque probitatis merita super quibus apud nos dilectus filius Mactyr Johannis Judicis clerici Sodorensis diocesis fidedignorum commendatur testimonio nos inducunt ut sibi reddamur ad gratiam liberales. Cum itaque sicut accepimus parrochialis ecclesia sancti Columbe de Hey dicte diocesis quam quondam Dominicus Kenniti vltimus ipsius ecclesie rector dum viueret obtinebat per ipsius Dominici obitum qui extra Romanam curiam diem clausit extremum vacet ad presens et tanto tempore vacauerit quod eius collatio est iuxta statuta Lateranensis concilij ad sedem apostolicam legitime deuoluta, nos volentes dicto Mactyr premissorum meritorum suorum intuitu gratiam facere specialem, discretioni vestre per apostolica scripta mandamus quatinus vos uel duo aut vnus vestrum per vos vel alium seu alios si premissa repereritis ueritate fulciri, dictam parrochialem ecclesiam, cuius fructus redditus et prouentus decem marcharum sterlingorum secundum communem extimacionem valorem annuum, ut idem Mactyr asserit, non excedunt, dummodo tempore date presencium non sit in ea alicui specialiter ius quesitum, eciam si ecclesia ipsa sit disposicioni sedis apostolice specialiter reseruata, eidem Mactyr cum omnibus iuribus et pertinentijs suis auctoritate nostra conferre et assignare curetis [ etc. ] Contradictores auctoritate nostra appellacione postposita compescendo, non obstante [ etc. ] seu si uenerabili fratri nostro episcopo Sodorensi uel quibusuis aliis communiter uel diuisim a dicta sit sede indultum quod ad recepcionem uel prouisionem alicuius minime teneantur et ad id compelli aut quod interdici suspendi uel excommunicari non possint [ etc. ]. Datum apud Villamnouam Auinionensis diocesis quarto Idus Septembris pontificatus nostri anno secundo.
[297 aar1372] 
Kongerne Magnus og Haakon kundgjöre, at den Lübske Borgermester Herman v. Osenbrügge erklærede, at han, paa 5 Gylden nær, aldrig havde betalt Biskop Gotskalk af Linköping Penge paa den afdöde Fru Herdis (Thorvaldsdatters) Vegne.
Efter Orig. p. Perg. i Skoklosters Arkiv. Seglene vedhænge.
Nos Magnus et Haquinus dei gracia regnorum Swecie et Norwegie reges. coram vniuersis et singulis ad quos presentes litere peruenerint publice protestamur quod in nostra ac plurimorum nobilium presencia Tunsberghis constitutus honorabilis vir et discretus dominus Hermannus de Osenbrygge consul Lubicensis motu proprio dixit asseruit et certitudinaliter recognouit se venerabili in Cristo patri ac domino fratri Godzscalco dei gracia episcopo Lyncopensi nullam penitus pecuniam nomine aut ex parte domine Haardise felicis memorie vllo vmquam tempore assignasse preterquam quinque florenos aureos Lubicenses, quos sibi ex parte cuiusdam famuli predicte domine assignauit. In cuius protestacionis euidenciam sigilla nostra vna cum sigillis discretorum et nobilium virorum dominorum Haluardi Jonsson et Haquini [Ewindason] militum necnon Gautonis Erikxson armigeri presentibus sunt appensa. Datum Tunsbergis anno domini millesimo ccc lxx secundo vicesima quarta die mensis Septembris.
Pave Gregorius XI udnævner den af Kapitelet valgte Kannik Jon til Biskop i Oslo ved Provision, da Bispestolens Besættelse var Pavestolen reserveret, samt medgiver ham Anbefalings-Skrivelser til Erkebiskoppen af Nidaros samt til sit Kapitel, sin Geistlighed og Folket i hans Bispedömme.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Greg. XI. (cod. chart.) T. XIV. an. 2. fol. 183 vs.
Gregorius episc. s. s. d. dilecto filio Johanni electo Osloensi salutem et ap. ben. Romani pontificis quem pastor ille celestis et episcopus animarum potestatis sibi plenitudine tradita ecclesijs pretulit vniuersis plena uigilijs solicitudo requirit ut ipse circa cuiuslibet statum ecclesie sic vigilanter excogitet sicque prospiciat diligenter ut per eius prouidenciam circumspectam ecclesijs singulis pastor accedat ydoneus et rector prouidus deputetur per quem ecclesie ipse superni fauoris auxilio suffragante votiue prosperitatis successibus gratulentur. Dudum siquidem bone memorie Halluardo episcopo Osloensi regiminj Osloensis ecclesie presidente, nos cupientes eidem ecclesie cum eam vacare contingeret per apostolice sedis prouidenciam utilem et ydoneam preesse [298 aar1372] personam prouisionem ipsius ecclesie disposicioni et ordinacioni nostre ea vice duximus specialiter reseruandam, decernentes extunc irritum et inane si secus super hijs per quoscunque quauis auctoritate scienter uel ignoranter contingeret attemptari. Postmodum vero dicta ecclesia per eiusdem Halluardi episcopi obitum. qui extra Romanam curiam diem clausit extremum pastoris solacio destituta, dilecti filij capitulum eiusdem ecclesie huiusmodi reseruacionis et decreti ut asseritur ignari. te canonicum eiusdem ecclesie in presbiteratus ordine constitutum in Osloensem episcopum licet de facto concorditer elegerunt, tuque reseruacionis et decreti predictorum similiter inscius eleccioni huiusmodi illius tibi presentato decreto licet de facto consensisti et deinde huiusmodi reseruacione et decreto ad tuam deductis noticiam huiusmodi eleccionis negocium proponi fecisti in consistorio coram nobis. Nos igitur attendentes eleccionem predictam post et contra reseruacionem et decretum predicta attemptatam eam prout erat reputauimus irritam et inanem, et ad prouisionem eiusdem ecclesie celerem et felicem de qua nullus preter nos hac vice se intromittere potuit neque potest reseruacione et decreto obsistentibus supradictis, ne ecclesia ipsa longe vacacionis subiaceret incommodis paternis et solicitis studijs intendentes, post deliberacionem quam de preficiendo eidem ecclesie personam utilem et eciam fructuosam habuimus cum fratribus nostris diligentem demum ad te litterarum sciencia vite ac morum honestate spiritualium prouidencia et temporalium circumspeccione et aliis uirtutum meritis apud nos fidedignorum testimonio multipliciter commendatum direximus oculos nostre mentis, quibus omnibus necnon dictorum capituli te eligencium concordi voluntate attenta meditacione pensatis, de persona tua prefate ecclesie de dictorum fratrum nostrorum consilio auctoritate apostolica prouidemus, teque illi preficimus in episcopum et pastorem, curam et administracionem ipsius ecclesie tibi in spiritualibus et temporalibus plenarie committendo firma spe fiduciaque conceptis quod prefata ecclesia gracia tibi assistente diuina per tue circumspeccionis industriam et prouidenciam circumspectam salubria suscipiet incrementa. Quocirca discrecioni tue per apostolica scripta mandamus quatinus impositum tibi onus a domino deuote suscipiens curam et administracionem ipsius ecclesie sic exercere studeas solicite fideliter et prudenter, quod ipsa ecclesia gubernatori prouido et administratori fructuoso gaudeat se commissam, tuque preter eterne retribucionis premium nostram et dicte sedis graciam exinde uberius consequi merearis. Datum Auinione .vj. kal. Nouembris pontificatus nostri anno secundo.
In e.m. dilectis filijs capitulo ecclesie Osloensis sal. et ap. ben. ( mutatis mutandis ). Datum ut supra.
[299 aar1372] 
In e. m. dilectis filijs clero ciuitatis et diocesis Osloensium sal. et ap. ben. D. u. s.
In e. m. dilectis filijs populo ciuitatis et diocesis Osloensium sal. et ap. ben. D. u. s.
In e. m. venerabili fratri archiepiscopo Nidrosiensi sal. et ap. ben. Ad cumulum [ etc. usque] promereri. Datum ut supra.
Pave Gregorius XI paabyder til Bekjæmpelse af Kirkens Fiender en etaarig Tiende af alle geistlige Indkomster, som for Norges Vedkommende skal indsamles af Erkebiskoppen og Biskopperne samt betales til Nuntien Elias af Vodron, kantor i Saintes.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Greg. XI. (Secr. de curia) an. III. fol. 11-13.
Gregorius episcopus s. s. d. venerabilibus fratribus archiepiscopo Nidrosiensi eiusque suffraganeis salutem et ap. ben. Inter curas multiplicium solicitudinum nimia ponderositate grauantium mentem nostram illa nos indesinenter anxieque solicitat ut statum sancte Romane ecclesie, in qua post deum status aliarum ecclesiarum noscitur dependere, a seuis hominibus *illum crebro impugnare conantibus, sic cum dei auxilio et nostre vigilancie studio tueamur, quod ipsa ecclesia *contrictis aduersantium brachijs quietis et pacis pulcritudine perfouens securiori altissimo seruiat libertate, sed dum facultates apostolice camere in recuperatione et conseruatione terrarum eiusdem ecclesie de tirannica seruitute ereptarum et subditorum ipsius ex longis guerris et precedentibus tirannorum *iugibus et oppressionibus afflictorum et depauperatorum nimium solerti indagine perscrutamur ac persecutorum et hostium qui superesse noscuntur vires et conatus aduertimus, nos ad tuitionem huiusmodi et ipsorum hostium repressionem efficacem ex qua securitas dicte ecclesie deo dante proueniet et alia mentabilia nostrarum onera expensarum ferenda minus potentes sine grandi aliorum subsidio *reperimus propter quod fratrum et filiorum nostrorum archiepiscoporum videlicet et episcoporum aliarumque personarum ecclesiasticarum subuentionis subsidio indigemus, eapropter licet personas ecclesiasticas quas releuare cupimus, grauemus inuiti, considerantes tamen dignum esse, ut in necessitatis articulo menbra subueniant capiti indigenti, decimam omnium fructuum reddituum et prouentuum ecclesiasticorum vnius anni a data presentium computandi a vobis ceterisque personis [300 aar1373] ecclesiasticis quibuscunque exemptis et non exemptis uestrarum et nonnullarum aliarum ciuitatum et diocesium ac prouinciarum et partium diuersarum quantumcunque prefulgeant dignitate seu cuiuscunque preeminencie conditionis aut status religionis uel ordinis quibus uel eorum alicui nulla priuilegia uel indulgencias sub quacunque uerborum forma uel expressione concessa uolumus suffragari, preterquam a venerabilibus fratribus nostris sancte Romane ecclesie cardinalibus, quecunque qualiacunque et quotcunque monasteria prioratus, dignitates, personatus, officia, canonicatus et prebendas, et alia beneficia ecclesiastica in eisdem ciuitatibus et diocesibus ac prouincijs, obtinentibus et imposterum obtenturis qui nobiscum assidue indefessis laboribus onera vniuersalis ecclesie sortiuntur, et a dilectis filijs magistris et fratribus hospitalis sancti Johannis Jerosolimitani et sancte Marie Theotonicorum quos cardinales ac magistros et fratres super dicta decima ex certis causis uigore presentium nolumus molestari exigendam et colligendam per uos et singulos uestrum uel quos ad hoc deputaueritis in singulis uestris ciuitatibus et diocesibus earundem de omnibus fructibus redditibus et prouentibus ecclesiasticis uestrorum et eorumdem aliorum archiepiscoporum et episcoporum ac personarum ecclesiasticarum exemptarum et non exemptarum in duobus terminis, videlicet eius medi(et)atem in celebritate (dvs -bratione) omnium sanctorum proxime futura, et *relinquam medietatem in festo resurrectionis dominice extunc proxime secuturo, pro huiusmodi oneribus et necessitatibus supportandis auctoritate apostolica duximus imponendam. Quocirca fr(atern)ita(tem) uestram monemus rogamus et hortamur attente uobis et singulis uestrum per apostolica (scripta) districte precipiendo mandantes, quatinus uos et singuli uestrum, in singulis uestris ciuitatibus et diocesibus per uos uel alium seu alios a quibuslibet personis ecclesiasticis secularibus et regularibus, exemptis et non exemptis uestrarum ciuitatum et diocesium predictarum, de vniuersis fructibus redditibus et prouentibus ecclesiasticis ecclesiarum monasteriorum et beneficiorum ecclesiasticorum que habent et obtinent in eisdem ciuitatibus et diocesibus uestris, leuetis, et eciam exigatis in terminis prefatis decimam supradictam ad solutionem ipsius exemptos quoscunque et non exemptos eiusdem decime debitores, per censuram ecclesiasticam, et eciam si expedire uideritis per sequestrationem huiusmodi fructuum reddituum et prouentuum ecclesiasticorum suorum consistentium in eisdem uestris ciuitatibus et diocesibus, appellatione postposita compellendo, ita tamen quod ad fructus redditus et prouentus ecclesiasticos alios eorundem extra easdem uestras ciuitates et dioceses consistentes huiusmodi *compultionis officium nullatenus extendatis nec [301 aar1373] ad exactionem huiusmodi faciendam in aliquo casu per uos uel alium seu alios inuocetis auxilium brachij secularis, nisi predictorum non soluentium contumacia exigente, et ne de moneta in qua predicte decime solutio fiet, et fieri debebit, ualeat hesitari, et ut uitentur grauamina, que propter viri ecclesiastici pati possent, per uos et singulos uestrum, ac succollectores uestros ipsa decima ad monetam currentem communiter leuetur et eciam exigatur iuxta constitutionem super hoc editam in concilio Viennensi, ita quod pretextu alicuius cambij debitores et solutores dicte decime non grauentur, huiusmodi uero decimam exigetis et exigi facietis secundum taxationem in eisdem uestris ciuitatibus et diocesibus *hattenus consuetam uel ubi nulla certa taxatio fuerit, soluatur legaliter decima pars fructuum reddituum et prouentuum predictorum, attentius prouisuri, ut uos et singuli uestrum per uos et alios exactione et collectione huiusmodi decime faciatis in singulis eisdem uestris ciuitatibus et diocesibus absque aliquo onere expensarum eorum, a quibus huiusmodi decima exigetur, nisi forte eis deficientibus in solutione dicte decime in terminis supradictis ob huiusmodi defectum expensas fieri oporteret, ad quarum restitutionem eos teneri uolumus et astringi, quodque circa hoc constitutionem eiusdem Viennensis consilij obseruantes calices libros et alia ornamenta ecclesiarum diuinis officijs deputata ex causa pignoris uel distractionis capere seu recipere seu quoquomodolibet occupare per uos uel alium nullatenus presumatis, nos enim uobis et singulis uestrum contradictores et rebelles si qui fuerint, qui ecclesiasticam contempnendo censuram in solutione dicte decime fuerint contumaces, citandi si uobis uidebitur ex parte nostra personaliter ad Romanam curiam, et certum eis peremptorium terminum prefigendi, quo personaliter se apostolico conspectui representent super hijs pro meritis recepturi, ac diem citationis huiusmodi et prefixionis termini supradicti per uestros nuncios et litteras referendas, plenam uobis et cuilibet uestrum per presentes concedimus facultatem non obstantibus si predictis personis ecclesiasticis et alijs quibuscunque communiter uel diuisim a dicta sede sit indultum, quod ad solutionem alicuius decime minime teneantur, et ad id compelli aut quod interdici suspendi uel excommunicari non (possint) per litteras apostolicas que (de) indulto huiusmodi ac toto eius tenore de uerbo ad uerbum ac eorum ordinibus et locorum seu personarum nominibus proprijs plenam et expressam non fecerint mentionem, et quibuslibet priuilegijs indulgentijs exemptionibus et litteris apostolicis quibuscunque dignitatibus seu ordinibus et locis eorundem, et specialiter Cisterciensium, Premonstratensium, Cluniacensium, Cartusiensium, Grandismontensium uel eorum [302 aar1373] vniuersitatibus aut personis singularibus generaliter uel specialiter sub quacunque forma uel conceptione uerborum a memorata sede concessis de quibus quorumque totis terroribus (dvs tenor-) de uerbo ad uerbum in nostris litteris specialis plena et expressa mentio sit habenda. uolumus insuper quod uos et singuli uestrum huiusmodi decimam omnium fructuum reddituum et prouentuum ecclesiasticorum uestrorum prout continetur superius fideliter et integre persoluatis, ita quod nullus uestrum sibi circa hoc indulgeat, sed in hac parte agat bona fide, ac si tali officio in extraneos fungeretur, quodque vnusquisque uestrum in scriptis redigi faciat quidquid pro dicta decima de prouentibus suis ecclesiasticis soluerit pro seipso. Ceterum uolumus et mandamus, quod monetam quam recipietis uel recipi facietis et *solueri pro dicta decima, dilecto filio Helye de Vodronio cantori ecclesie Xantonensis, clerico camere nostre apostolice sedis nuncio seu alij uel alijs quos ipse ad hoc deputabit in locis et terminis que ipse nuncius ad id assignabit per cambium uel alium tutum modum fideliter assignare seu destinare curetis. Alioquin in personas illorum ex uobis et aliorum quorumcunque qui de mandato vestro ad collectionem et exactionem huiusmodi fuerint deputati, quique defecerint in solutione dicte decime et terminis supradictis uel in collectione exactione assignatione aut destinatione huiusmodi fraudem forsitan uel maliciam commiserint, excommunicationis sententiam auctoritate presentium promulgamus, ad hec uolumus uobisque eadem auctoritate concedimus, quod uos et singuli uestrum quos ex deffectu non facte solutionis huiusmodi prefatas sententias incurrisse contigerit ab eisdem sententijs post satisfactionem debitam per aliquem ex uicinioribus episcopis excommunicationis sententia non ligatum et alias gratiam et commissionem predicte sedis habentem facta sibi fide de satisfactione huiusmodi absolutionis beneficium, et super irregularitate si quam forsan sint (dvs sic) ligati, non tamen in contemptum clauium celebrando diuina uel immiscendo uos illis contraxeritis, super ea dispensationis gratiam obtinere, aliisque eciam, quos easdem sententias ex deffectu solutionis huiusmodi incurrisse contigerit post satisfactionem debitam, facta uobis similiter de illa, *similia ab eisdem sententijs absolutionis beneficium et super irregularitate inde contracta dispensationis gratiam impendere ualeatis. Verum quia presentes littere nequirent forsan propter uiarum discrimina uel alia impedimenta legitima uestrum cuilibet commode *presentato, uolumus quod per te frater archiepiscope dictarum litterarum transsumptum manu publica scriptum, tuoque communitum sigillo uobis predictis suffraganeis transmittatur cui adhiberi [303 aar1373] per uos uolumus uelut originalibus plenam fidem. Datum Auinione Jdus Januarij, pontificatus nostri anno tercio.
Ridderen Knut Algutssön erkjender at have overdraget sine Eiendomme Venisjö og Mulathorp til Jon Marteinssön for de 2000 Svenske Mark, han skyldte dennes Fader.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sverige. Vestergotl. No. 21). Seglene mangle. (Se ovenfor No. 280 samt Brev nedenfor af 17 Juni 1387).
Alle the mæn thettæ breff see æller høræ heelsar jak Knuth Algutsson riddare æværdhelikæ med gudhi. thet skal allom mannom witærlikth vare at Joan Martinsson ok jak wi ærom satæ ok samradhughæ æpter varæ vinæ sæmie om then ræghanskap som iak var hanom skyldugh aff hans fadhers væknæ hvilkith som ær to thvsande svenskæ mark ffore hvilkæ penningæ ok ræghanskap. tha hauar iak wnth hanom min goz hvilkin som hete Vænisøø ok Mulathorp med allu the ther til liggær akar ok ængh skogh ok fiskæuan badhe med vætu ok thørræ. ok bindær iak mik til med thesse sama vpne breue the fornempdæ goz frigh fore alle the ther kunne vppa tale til æuærdhelikæ æghe hanom ok hans arvom ffraa mik ok minom arvom. Til thes meræ wisse ok witnesbyrdh tha sæter iak hetherlikæs mæns insigle fore thettæ breff sva som ære herra Erik Kæti(l)ssons riddare Vlff Jonssons Thorkil Ærangisalssons Joan Knutssons ok mith eghæth. Datum Daleborg sub anno domini m. o ccc. o lxx. o tercio jn *conversacione sancti Pauli.
Pave Gregorius XI udnævner ved Provision den af Geistligheden i Suderöernes Bispedömme valgte John (Doncan), Erkedegn i Down, til Biskop af Suderö og anbefaler ham til Erkebiskoppen af Nidaros, Kapitelet, Geistligheden, Folket og Vassallerne i hans Bispedömme samt til Kongerne af Skotland og Man.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Greg. XI. de curia ann. IV. fol. 96 vs. (Trykt i Chron. reg. Mann. et Insul. v. P. A. Munch, p. 184-86). [304 aar1374] 
Gregorius episc. s. s. d. Johanni electo Sodorensi salutem et ap. ben. Suscepti cura regiminis cor nostrum continua pulsat instantia ut solicitudinis debitum, ad quod vniuersis orbis ecclesijs nos apostolice seruitutis necessitas obligat earum singulis prout ex alto conceditur exoluamus in eo potissime, ut illarum regimina que propriis sunt destitute pastoribus personis talibus committantur per quarum solertiam circumspectam ecclesie ipse in spiritualibus et temporalibus valeant adaugeri. Dudum siquidem bone memorie Willermo episcopo Sodorensi regiminj Sodorensis ecclesie presidente nos cupientes eidem ecclesie cum eam vacare contingeret per operationis nostre ministerium utilem et ydoneam presidere personam prouisionem eiusdem ecclesie ordinationi et dispositioni nostre ea vice duximus specialiter reseruandam, decernendo extunc jrritum et inane si secus super hoc a quoquam quauis auctoritate scienter uel ignoranter contingeret attemptari. Postmodum vero prefata ecclesia per obitum eiusdem Willermi episcopi qui extra Romanam curiam diem clausit extremum pastoris solatio destituta, nos vacatione huiusmodi fidedignis relatibus intellecta, ad prouisionem eiusdem ecclesie celerem et felicem de qua nullus preter nos hac vice se intromittere potuit neque potest, reseruatione et decreto obsistentibus supradictis, ne ipsa ecclesia prolixe vacationis exponeretur incommodis paternis et solicitis studijs intendentes, post deliberationem quam de preficiendo eidem ecclesie personam utilem et etiam fructuosam cum fratribus nostris habuimus diligentem, demum ad te archidiaconum Dunensem in sacerdotio constitutum cui de litterarum scientia, vite munditia honestate morum spiritualium prouidentia et temporalium circumspectione, aliisque virtutum meritis apud nos laudabilia testimonia perhibentur pro quo etiam dilecti filij clerus ciuitatis et diocesis Sodorensium per eorum patentes litteras nobis super hoc humiliter supplicarunt direximus oculos nostre mentis, quibus omnibus debita meditatione pensatis de persona tua nobis et eisdem fratribus ob dictorum tuorum exigentiam meritorum accepta ipsi Sodorensi ecclesie de predictorum fratrum consilio auctoritate apostolica prouidemus, teque illi preficimus in episcopum et pastorem, curam et administrationem ipsius ecclesie tibi in spiritualibus et temporalibus plenarie committendo, in illo qui dat gratias et largitur premia confidentes, quod eadem ecclesia per tue circumspectionis industriam et prouidentiam circumspectam sub tuo felici regimine dextera domini tibi assistente propitia salubriter et prospere dirigetur, et grata in eisdem spiritualibus et temporalibus [305 aar1374] suscipiet incrementa. Jugum igitur dominj tuis impositum humeris prompta deuotione suscipiens, curam et administrationem predictas sic exercere studeas solicite fideliter et prudenter, quod ecclesia ipsa gubernatori prouido et fructuoso administratori gaudeat se commissam tuque preter eterne retributionis premium beniuolentie nostre gratiam exinde uberius consequi merearis. Datum Auinione .viij. Jdus Nouembris pontificatus nostri anno quarto.
In eodem modo dilectis filijs capitulo ecclesie Sodorensis salutem et ap. ben. Suscepti cura etc. ( mutatis mutandis). D. u. s.
In eod. modo dilectis filijs clero ciuitatis et diocesis Sodorensium sal. et ap. ben. Suscepti cura etc. ( mutatis mutandis). D. u. s.
In eod. modo dilectis filijs populo ciuitatis et diocesis Sodorensium salutem et ap. ben. Suscepti cura etc. ( mutatis mutandis). D. u. s.
In eod. modo dilectis filijs vniuersis vassallis ecclesie Sodorensis salutem et ap. ben. Suscepti cura etc. Quocirca vniuersitati uestre per apostolica scripta mandamus quatinus eundem electum suscipientes deuote et debita honorificentia prosequentes ei fidelitatem solitam, necnon consueta seruitia et jura a vobis debita exhibere integre studeatis. Alioquin sententiam siue penam, quam idem electus rite tulerit seu statuerit in rebelles ratam habebimus et faciemus auctore domino usque ad satisfactionem condignam inuiolabiliter obseruari. D. u. s.
In e. m. carissimo in Christo filio Roberto regi Scotie jllustri salutem et ap. ben. Gratie diuine premium et humane laudis preconium acquiritur si per seculares principes prelatis presertim ecclesiarum cathedralium regiminj presidentibus oportunj fauoris presidium et honor debitus impendatur. Dudum siquidem [ etc. usque] incrementa. Cum itaque fili carissime sit virtutis opus dei ministros benigno fauore prosequi, ac eos uerbis et operibus pro regis eternj gloria venerari, serenitatem regiam rogamus et hortamur attente, quatinus eundem electum, et prefatam ecclesiam Sodorensem sue cure commissam habens pro nostra et apostolice sedis reuerentia propensius commendatos, ipsos benignj fauoris auxilio prosequaris ita quod idem electus tue celsitudinis fultus *presiduo in commisso sibi cure pastoralis officio possit deo propitio prosperari, ac tibi exinde a deo perennis vite premium et a nobis condigna proueniat actio gratiarum. D. u. s.
In e. m. carissimo in Christo filio Wilhelmo regi Minauie jllustri salutem [ etc.] Gratie [ etc. ut supra.] D. u. s.
In e. m. venerabili fratri archiepiscopo Nidrosiensi salutem [ etc.] Ad cumulum tue cedit salutis et fame si personas ecclesiasticas presertim pontificali dignitate preditas diuine propitiationis intuitu oportunj [306 aar1374] fauoris gratia prosequaris. Dudum siquidum [ etc. usque] incrementa. Cum igitur ut idem electus in commissa sibi dicte ecclesie cura facilius proficere valeat, tuus fauor sibi esse noscatur plurimum oportunus, fraternitatem tuam rogamus, monemus et hortamur attente per apostolica tibi scripta mandantes quatinus ipsum electum et ecclesiam sue cure commissam suffraganeam tuam habens pro nostra et apostolice sedis reuerentia propensius commendatos in ampliandis et conseruandis ipsius ecclesie juribus sic eum tui fauoris presidio prosequaris, quod ipse per tue auxilium gratie in commisso sibi dicte ecclesie regimine se possit utilius exercere, tuque exinde diuinam misericordiam et nostram ac dicte sedis gratiam valeas uberius promereri. D. u. s.
Pave Gregorius XI paalægger Dekanen i Lund at forskaffe den Roskildske geistlige Magnus Peterssön, for hvem Kong Haakon og Dronning Margrete have ansögt ved Kurien, Kanonikat og Præbende i Roskilde.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Greg. XI. (cod. chart.) T. XXIII. an. V. fol. 38 vs.
Gregorius episc. s. s. d. dilecto filio . . decano ecclesie Lundensis salutem et ap. ben. Dignum arbitramur et congruum ut illis se reddat sedes apostolica graciosam quibus ad id propria uirtutum merita laudabiliter suffragantur. Volentes igitur dilectum filium Magnum Petri clericum Roskildensis diocesis apud nos de uite ac morum honestate aliisque probitatis et uirtutum meritis multipliciter commendatum horum intuitu necnon consideracione carissimi in Christo filij Haquini regis et carissime in Christo filie nostrorum Margarete regine Norwegie jllustrium pro ipso Magno dilecto sibi et ipsius regine familiari nobis super hoc humiliter supplicancium fauore prosequi gracioso discrecioni tue per apostolica scripta mandamus quatinus si post diligentem examinacionem dictum Magnum ad hoc ydoneum esse reppereris super quo tuam conscienciam oneramus eidem Magno de canonicatu ecclesie Roskildensis in qua maiores et minores prebende existunt cum plenitudine iuris canonici auctoritate nostra prouidere procures faciens ipsum Magnum uel procuratorem suum eius nomine in eadem ecclesia auctoritate predicta in canonicum recipi et in fratrem stallo sibi in choro et loco in capitulo ipsius ecclesie cum plenitudine dicti juris assignatis ac vna de dictis minoribus prebendis siqua in dicta ecclesia uacat ad presens uel cum uacauerit quam idem Magnus per se uel procuratorem suum [307 aar1375] ad hoc legitime constitutum infra vnius mensis spatium postquam sibi uel eius procuratori uacacio illius innotuerit duxerit acceptandam conferendam dicto Magno post acceptacionem eandem cum omnibus iuribus et pertinencijs suis donacioni tue eadem auctoritale reserues, districcius inhibendo venerabili fratri nostro . . episcopo et dilectis filijs capitulo Roskildensi ac illi uel illis ad quem uel ad quos in eadem ecclesia minorum prebendarum collacio prouisio presentacio seu queuis alia disposicio pertinet communiter uel diuisim ne de huiusmodi prebenda minori interim eciam ante acceptacionem predictam nisi postquam eis constiterit quod Magnus uel procurator predicti illam noluerint acceptare disponere quoquo modo presumant ac nichilominus huiusmodi prebendam minorem quam reseruabis si ut premittitur uacat uel cum uacaret post acceptacionem predictam cum omnibus iuribus et pertinencijs suis eidem Magno auctoritate predicta conferre et assignare procures, jnducens per te uel alium seu alios eundem Magnum uel dictum procuratorem pro eo in corporalem possessionem prebende minoris ac iurium et pertinenciarum predictorum eadem auctoritate et defendens jnductum [ etc. ] Contradictores [ etc. ] Non obstantibus [ etc. ] Datum Auinione .ij. Jdus Martij pontificatus nostri anno quinto.
Pave Gregorius XI paalægger Biskoppen af Lismore at hjælpe en geistlig af Suderöernes Bispedömme tilrette, i hvis Vikariat en anden geistlig ved urigtig Beretning til Kurien har indtrængt sig.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Greg. XI. (cod. chart.) T. XXIV. fol. 33. (Trykt i Chron. reg. Mann. et Insul. v. P. A. Munch, p. 186-87).
Gregorius episc. s. s. d. uenerabili fratri . . episcopo Lismorensi salutem et ap. ben. Exhibita nobis pro parte dilecti filij Ayg´ Mac Petri perpetui vicarij parrochialis ecclesie *sancte Columbe de Kerepol Sodorensis diocesis peticio continebat quod olim dilecto filio Nigello Macfinilaich qui se gerit pro presbitero dicte diocesis falso suggerente nobis quod bone memorie Willelmus episcopus Sodorensis eundem Ayg´ suis exigentibus demeritis perpetua vicaria dicte parrochialis ecclesie auctoritate ordinaria priuauerat et quod propterea dicta vicaria vacabat et tanto tempore vacauerat, quod eius collacio iuxta statuta Lateranensis concilij erat ad sedem apostolicam legitime deuoluta, licet idem Ayg´ eam ad huc detineret indebite occupatam, nos dilecto filio archidiacono Mannie in ecclesia Sodorensi et duobus alijs eius in hac parte collegis nostris [308 aar1375] dedimus litteris in mandatis quod ipsi uel duo aut vnus eorum per se uel alium seu alios, si vocatis dicto Ayg´ et alijs qui forent euocandi, reperirent ita esse, predictam vicariam dummodo tempore date dictarum litterarum non esset in eadem vicaria alicui specialiter jus quesitum, prefato Nigello cum omnibus iuribus et pertinenciis suis auctoritate nostra conferre et assignare cur(ar)ent, contradictores quoslibet et rebelles auctoritate nostra appellacione postposita compescendo. prefatus quoque archidiaconus ad instanciam dicti Nigelli solus in huiusmodi procedens negocio nulla super premissis suggestis cognicione prehabita, quanquam sibi de suggestis ipsis aliquatenus non constaret prout nec constare poterat, cum ea non essent notoria neque uera, dictoque Ayg´ non vocato ad hoc sed absente non per contumaciam, forma eciam dictarum litterarum non seruata, prefatam vicariam nec de iure nec de facto vacantem vtpote quam dictus Ayg´ canonice fuerat assecutus et eam pacifice et canonice possidebat prout superius est expressum predicto Nigello contulit, eumque in ipsius vacarie corporalem possessionem mandauit et fecit induci, in contradictores quoslibet et rebelles diuersos suspensionis, excommunicacionis et interdicti sentencias promulgando, a quibus quidem collacione, induccione in possessionem et processibus predictis pro parte prefati Ayg´, quam primum ad eius noticiam peruenerunt sencientis ex eis indebite se grauari, fuit ad sedem apostolicam appellatum ac nobis deinde humiliter supplicatum ut prouidere sibi in premissis de benignitate apostolica dignaremur. Nos itaque huiusmodi supplicacionibus inclinati fraternitati tue, cum dictus Ayg´, sicut asserit, potenciam dicti Nigelli merito perhorrescens infra ciuitatem et diocesim Sodorenses nequeat conuenire secure, per apostolica scripta mandamus quatinus vocatis [ etc. ] quod canonicum fuerit, appellacione remota decernas, faciens quod decreueris per censuram ecclesiasticam firmiter obseruari. Testes autem [ etc. ] si se gracia, odio uel amore [ etc. ] Non obstante [ etc. ] Datum apud Pontemsorgie Auinionensis diocesis .xij. kal. Octobris pontificatus nostri anno quinto.
Fortegnelse paa de Lande, for hvilke Pönitentiarier pleie at beskikkes, blandt disse Dacia (dvs de tre nordiske Riger).
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Greg. XI. T. XXVI. an. V. fol. 475. [309 aar1375] 
Sequntur nationes quibus consueuerunt esse penitentiarii: jn Francia Dacia Anglia Vngaria Lingua Occitana Yspania Flandria Cathalonia Britannia Aragonia vnus Alamannia Portugalia Boemia Nauarra Polonia jn Ytalia
Pave Gregorius XI giver ved Provision Dr. Villiam Spynie et Kanonikat med Præbende ved den Orknöske Kirke, hvilke Biskop Malkolm af Katanes tidligere har indehavt, og som ved dennes Indvielse ere blevne ledige ved Kurien, samt udnævner tre Executorer.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Greg. XI. (Bull. divers.) an. VI. T. III. fol. 161.
Gregorius episcopus s. s. d. dilecto filio Willelmo de Spyny canonico Orkadensi decretorum doctori salutem et ap. ben. Litterarum sciencia vite ac morum honestas aliaque probitatis et uirtutum tuarum merita super quibus apud nos fidedigno commendaris testimonio nos inducunt ut tibi reddamur in graciam liberales. Dudum siquidem felicis recordacionis Vrbanus papa .v. predecessor noster omnes canonicatus et prebendas ceteraque beneficia ecclesiastica apud sedem (apostolicam) vacancia et inantea vacatura collacioni et disposicioni sue reseruauit decernentes (dvs -nendo) extunc irritum et inane si secus super hijs a quoquam quauis auctoritate scienter uel ignoranter contigerit attemptari. Postmodum uero canonicatu et prebenda ecclesie Orkadensis quos venerabilis frater noster Malcomus episcopus Cathanensis tempore promocionis per dictum predecessorem facte de ipso ad ecclesiam Cathanensem tunc pastore carentem obtinebat per huiusmodi promocionem et munus consecracionis de eiusdem predecessoris mandato apud eandem sedem impensum eidem vacantibus, dictoque predecessore per eum de dictis canonicatu et prebenda minime disposito sicut placuit sublato de medio, nos diuina fauente clemencia ad apicem summi apostolatus assumpti cum a nonnullis reuocaretur in dubium an post dicti predecessoris obitum aliquis Romanus pontifex de beneficiis ecclesiasticis *predictum predecessorum disposicioni sue reseruatis que tempore sui obitus [310 aar1376] uacabant disponere potuisset uel posset ad huiusmodi ambiguitatis tollendum dubium per nostras litteras declarauimus huiusmodi beneficia que sic reseruata tempore obitus dicti predecessoris uacabant ut prefertur remansisse et remanere per huiusmodi dicti predecessoris reseruacionem et decretum affecta nullumque de illis preter Romanum pontificem potuisse uel posse disponere quoquomodo ac decernentes irritum et inane quidque in contrarium a quoquam quauis auctoritate scienter uel ignoranter attemptatum forsan erat tunc uel contingeret in posterum attemptari cum itaque canonicatus et prebenda predicti adhuc ut prefertur vacare noscantur licet dilectus filius Gilbertus Arlandi clericus Orkadensis diocesis eiusdem canonicatum et prebendam detineat indebite occupatos nullusque preter Romanum pontificem hac vice de illis disponere potuerit neque possit reseruacione declaracione et decreto obsistentibus supradictis nos volentes tibi in presbiteratus ordine constituto qui eciam magister in artibus existis premissorum meritorum tuorum intuitu graciam facere specialem predictos canonicatum et prebendam sic vacantes cum plenitudine iuris canonici ac omnibus iuribus et pertinencijs suis apostolica tibi auctoritate conferimus et de illis eciam prouidemus decernentes prout est irritum et inane si secus super hijs a quoquam quauis auctoritate scienter uel ignoranter attemptatum forsan est hactenus uel contigerit in posterum attemptari non obstantibus [ etc. ] Seu si venerabili fratri nostro episcopo et dilectis filijs capitulo Orkadensi uel quibusuis alijs communiter uel diuisim [ etc. usque] prestes seu quod canonicatum et preceptoriam ecclesie Morauiensis nosceris obtinere. Nulli ergo [ etc.] Datum Auinione v. kal. Aprilis pontificatus nostri anno sexto.
[ Jn e. m.] Dilectis filijs Morauiensi ac Cathaniensi et sancti Agri(coli) Auinionensis ecclesiarum decanis salutem et ap. ben. Litterarum [ etc. usque] obtinere. quocirca discrecioni uestre mandamus quatinus uos uel duo aut vnus vestrum per uos uel alium seu alios eundem Willelmum uel procuratorem suum eius nomine in corporalem possessionem [ etc. ] D. u. s.
Pave Gregorius XI bekræfter den Suderöske Prest Malkolm i Besiddelsen af den Sognekirke, han med Landsherrens og Biskoppens Samtykke har erholdt.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Greg. XI. (de indult. et privil.) an. VI. fol. 89. ep. 463. (Trykt i Chron. reg. Mann. et Insul. v. P. A. Munch, p. 188-89 ved Aaret 1377). [311 aar1376] 
Gregorius episc. s. s. d. dilecto filio Malcalmo Ysaye presbitero Sodorensi salutem et ap. ben. Vite ac morum honestas aliaque probitatis et virtutum merita super quibus apud nos fidedignorum commendaris testimonio nos inducunt ut te fauore apostolico prosequamur. Exhibita siquidem nobis nuper pro parte tua petitio continebat quod olim parrochiali ecclesia sancti Moliwe Sodorensis diocesis per obitum quondam Dampnaldi Nigelli ipsius ecclesie rectoris qui extra Romanam curiam diem clausit extremum vacante, dilectus filius nobilis uir Johannes dominus loci de Yle dicte diocesis verus patronus eiusdem parrochialis ecclesie in pacifica possessione uel quasi juris presentandi rectorem ad eandem ecclesiam existens te ad eandem parrochialem ecclesiam venerabili fratri nostro Willelmo episcopo Sodorensi infra tempus legitimum presentauit, idemque episcopus te uigore presentationis huiusmodi in rectorem ecclesie instituit antedicte canonice, nisi apostolice reseruationes obstarent, aut dicta ecclesia ex eo quod quondam Martinus Martini eiusdem ecclesie rector se non fecerat infra tempus debitum cessante impedimento legitimo nullaque super hoc canonica dispensatione obtenta ad sacerdotium promoueri vacauisset, ac propterea tanto tempore vacauisset quod eius collatio esset ad sedem apostolicam iuxta statuta Lateranensis consilij legitime deuoluta, tuque vigore presentationis et institutionis huiusmodi dictam parrochialem ecclesiam assecutus fuisti illamque extunc tenuisti et possedisti prout tenes et possides pacifice et quiete. Cum autem sicut eadem petitio subiungebat tu dubites dictam ecclesiam tempore presentationis seu institutionis huiusmodi fore dispositioni apostolice specialiter reseruatam aut ex eo vacauisse quod predictus Martinus se non fecerat ad sacerdotium ut premittitur promoueri et propterea eiusdem ecclesie collationem ad sedem predictam iuxta statuta prefata fore deuolutam, teque propterea posse super ea imposterum molestari nos uolentes te in presbiteratus ordine constitutum premissorum meritorum tuorum intuitu prosequi gratiose tuis in hac parte supplicationibus inclinati volumus et tibi apostolica auctoritate concedimus quod presentatio et institutio predicte et quecumque inde secuta perinde a datis presentium dummodo dictus Dampnaldus dum viueret familiaris noster non fuerit valeant et plenam obtineant roboris firmitatem, ac si de dicta parrochiali ecclesia nulla per sedem eandem specialis reseruatio facta foret, aut ex eo ecclesia ipsa quod dictus Martinus se non fecit ut prefertur ad sacerdocium promoueri non vacauisset, et propterea eiusdem parrochialis ecclesie collatio iuxta statuta [312 aar1376] prefata ad sedem predictam ut prefertur deuoluta minime extitisset. Nulli ergo [ etc.] nostre concessionis et voluntatis infringere [ etc.] Datum Auinione vij. kal. Junij pontificatus nostri anno vj to.
Berg Hermundssön, Lagmand i Tunsberg, dömmer Vifil Thorgeirssön, der har fremfört 2 Vidner og 15 Mededsmænd, fri for enhver Slags Delagtighed i Thorleif Haukssöns Drab paa Hallvard Kank, hvorfor dennes Dötre Aasa og Thoron havde sigtet ham.
Efter Orig. p. Perg. i Danske Selskabs Saml. i danske Geheimearkiv. 2 og 3 (Vaaben-) Segl vedhænge.
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sia æder h/oe/yra sænder Bærgher Hermundarsun loghmader j Tunsbærghi q. gudess ok sina. Yder gerer ek kunnikt at a /th/orsdagen nesta æptir Olafssuaku fyrri a æinu a(re) ok xx rikiss mins virdulighs herra Hakonar mæder gudess nadh Noreghss ok Suiarikis konunghs komo a almænniligha stæmfnu firir mik j sæzstofuonne j Matraudhenum j Tunsbærghi af æinni halfuu Viuill /Th/orgæirssun en af annare Asa ok /Th/oron Haluarz d/oe/tter. viderkenduz /th/au /th/a allsaman at /th/a var /th/æira retter stæmfnudager. Talade /th/a fyrnæmfdar syster Asa ok /Th/oron Haluarz d/oe/tter till Wiuiullss /Th/orgæirssunar ok saghdu at han var atuistumader at drape faudur /th/æira Haluarz kankss sem /Th/ollæifuer Haughssun vard at skadha vfirirsyn(iu). En Viuill suarade ok saghde næi firir ok baud sik till tyllftar s/oe/ress æptir /th/i sæm Kæitill Vighlæighssun syslumader a Vestfold hafde honom ader næmft æptir loghmanz dome. Æptir /th/æt læiddi Viuill fram tuæiggia manna vitni /th/æira er sua æita ok a bok suoro Amunder Kolbæinssun ok Amunder Gautasun at /th/er varo /th/æir j hia j Olafss klaustri j Tunsbærghi er /Th/ollæifuer Haukssun lysti /th/ui firir godom mannum at Viuill /Th/orgæirssun var huatke radhande æder valdande at drape Haluarz kankss annar hællder en han æin. Æiptir /th/et gek Viuill græindher s/oe/re firir mer mæder fimtan mannum ok sua suoro a bok at Viuill var huatthke radhande valldande æder gerande, æi hællder /th/et barn er vf/oe/t er. Ok æptir /th/essa vndanf/oe/rslo genghna /th/a d/oe/mde ek fyrnæmfdan Viuill kuittan ok lidhughan vm /th/etta mall sakar /th/ess at han fanz huatke j profue æder j lanzuist /Th/ollæifss Haukssunar, hiauerandom ok sam/th/ykkiande /th/enna min dom Kæitli Vighlæighssyni sy(s)lumanne a Vestfold Orme Hafuardzssyni Asmundi Liodolfsyni Birghir Hælghassyni Arna Biorn syni /Th/orgæiri dan radesmonnum j Tunsbærghi. ok till san [313 aar1376] nynda her vm sæitti Kæitill Vighlæighssun sit insigli mæder minu jnsighli ok Birghir Hællghassun er gort var a dæighi ok are sem fyr sæighir.
Pave Gregorius XI paalægger tre Executorer at forskaffe den Hammerske geistlige Jon Alfssön det Kanonikat med Præbende ved Oslo Domkirke, som Biskop Jon indehavde ved sin Indvielse, under Betingelse af at han kan tale Landets Sprog.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Greg. XI. (Bull. div.) an. VI. T. I. fol. 344 vs.
Gregorius episc. s. s. d. uenerabili fratri episcopo Stawangrensi et dilectis filijs preposito ecclesie beate Marie Osloensis, ac officiali Osloensi salutem et ap. ben. Laudabilia probitatis et virtutis merita super quibus apud nos dilectus filius Johannes Alfueri clericus Hamarensis diocesis fidedigno commendatur testimonio nos jnducunt ut sibi reddamur ad graciam liberales. Dudum siquidem omnes canonicatus et prebendas ceteraque beneficia ecclesiastica tunc apud sedem apostolicam vacancia et imposterum vacatura collacioni et disposicioni nostre reseruantes decreuimus extunc irritum et inane si secus super hijs a quoquam quauis auctoritate scienter uel ignoranter contingeret attemptari. Cum itaque postmodum canonicatus et prebenda ecclesie Osloensis quos venerabilis frater noster Johannes episcopus Osloensis tempore promocionis per nos facte de ipso ad ecclesiam predictam tunc pastore carentem obtinebat per huiusmodi promocionem et munus consecracionis de mandato nostro eidem episcopo apud dictam sedem impensum apud sedem ipsam vacauerint et vacent ad presens nullusque preter nos hac vice de ipsis canonicatu et prebenda disponere potuerit nec possit reseruacione et decreto obsistentibus supradictis nos volentes dicto Johanni Alfueri premissorum meritorum suorum intuitu graciam facere specialem discrecionj vestre per apostolica scripta mandamus quatinus vos uel duo aut vnus vestrum per uos uel alium seu alios predictos canonicatum et prebendam quorum fructus redditus et prouentus triginta florenorum auri secundum communem extimacionem valorem annuum ut idem Johannes asserit non excedunt sic vacantes dummodo jdem Johannes Alfuerj de prouincia Nidrosiensi in qua prefata ecclesia consistit uel alia prouincia eidem contigua oriundus existat et sciat loquj et intelligere ydioma quod locuntur habitatores ciuitatis Osloensis dictique fructus redditus (et prouentus triginta florenorum auri predictorum valorem annuum non excedant, cum plenitudine [314 aar1376] iuris canonici ac omnibus iuribus) et pertinencijs sujs eidem Johanni Alfuerj auctoritate nostra conferre et assignare curetis jnducentes eundem Johannem uel procuratorem suum eius nomine in corporalem possessionem canonicatus et prebende ac jurium et pertinenciarum predictorum eadem auctoritate et defendatis jnductum amoto exinde quolibet detentorum ac facientes eundem Johannem uel procuratorem suum pro eo in dicta ecclesia ad eandem prebendam in canonicum recipi et in fratrem stallo sibi in choro et loco in capitulo ipsius ecclesie cum dicti iuris plenitudine assignatis, sibique de ipsorum canonicatus et prebende fructibus redditibus prouentibus iuribus et obuentionibus vniuersis integre responderj. Contradictores auctoritate nostra appellacione postposita compescendo, non obstantibus quibuscunque statutis et consuetudinibus [ etc. ] Seu si episcopo Osloensi qui est pro tempore et dilectis filijs capitulo dicte ecclesie uel quibusujs alijs communiter uel diuisim a dicta sit sede indultum quod ad receptionem [ etc. usque ] illud prestet. Volumus autem quod idem Johannes infra vnum mensem postquam litteras huiusmodi expeditas uel per ipsum steterit quominus fuerint expedite de Romana curia recedat alioquin nisi infra huiusmodi mensem de dicta curia recesserit eo ipso excommunicacionis sentenciam incurrat et inhabilis existat usque ad vnum annum ad quodcunque ecclesiasticum beneficium a sede apostolica impetrandum. Et insuper prout est irritum decernimus et inane si secus de dictis canonicatu et prebenda a quoquam quaujs auctoritate scienter uel ignoranter attemptatum forsan est hactenus uel contigerit imposterum attemptari. Datum Auinione .v. kal. Septembris pontificatus nostri anno sexto.
Kong Haakon overdrager Gudmund Grein sin Gaard Alfheim i Vestergötland med alle Tilliggelser for et Tidsrum af 20 Aar.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Seglet vedhænger. (Trykt i Suhms Hist. af Danmark XIV. S. 509-10, jfr. m. Sv. Riks-Archivets Pergamentsbref, I. No. 1247.)
Omnibus presens scriptum cernentibus. Haquinus dei gracia Norwegie et Swecie rex. salutem jn domino sempiternam. Noueritis quod nos dilecto seruitori nostro Gudmundo Grein. presentium exhibitori. jntuitu sui fidelis seruicii nobis impensi, ac eciam nobis inpendendi bona nostra predialia, jnfra prouinciam Alir, prope Ludosiam, in terra [315 aar1377] Westgocie situata, que Alweim sunt vocata, cum omnibus et singulis ipsorum bonorum pertinenciis et appendiciis quibuscunque censeantur nominibus cum agris pratis. siluis. pascuis. piscariis. molendinis. et molendinorum locis et specialiter cum Hay et stagno quod Hay vocatur, ac cum ceteris aliis adiacenciis in sicco vel humido jnfra sepes vel extra positis cum coloniis et omnibus aliis que ad dicta bona pertinent seu pertinuerant ab antiquo ad viginti annos exnunc continuos a data presentium computandos absque omni reuocacione, concedimus et dimittimus per hec scripta, jta quod omnes redditus pensiones et obuenciones quascunque de dictis bonis vel eorum pertinenciis, aut ex ipsorum coloniis prouenientes libere valeat medio tempore pro suis vsibus percipere et leuare, hoc adiecto quod domos eorundem prediorum si que nunc ruinam minantur, debeat reparare, ac alias domos necessarias de nouo constrvere, quemadmodum pro ipsis prediis fu(er)it oportunum. Jnsuper colonos et inquilinos quos predictus Gudmundus in supradictis bonis vel eorum pertinenciis posuerit, ab omnibus laboribus seu laboriciis, pro castris nostris impendendis liberos dimittimus et exemptos, sed in casu quo laboricia aliqua, vrgente necessitate aliqua ab ipsis habere velimus extunc ipsum Gudmundum super hoc per nostras speciales litteras *requeremus. Datum in castro nostro Akersborgh anno domini m occc olxx o septimo, crastino purificacionis beate virginis, nostro sub secreto.
Tre Mænd kundgjöre, at de hörte Haavard Assorssön erkjende, at han paa sine egne og Andres Paalssöns Vegne havde overdraget Björn Thorleifssön for de Penge, de skyldte ham, al den Jord, som Aste Bergulfssön eiede i Tinn og Hofvinbygden, med Undtagelse af hvad der var solgt til Sigurd paa Graver.
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (b). Alle 3 Segl mangle.
Allum mannum /th/æim sæm /th/etta bref sea edar h/oe/yra senda Sigurdar Gyurdzson /Th/orlæifuar Anundarson ok Gunlæikar Gyurdzsson q. g. ok sina. ydar gerom mer kunnikt at mer varom j loptteno j garde /Th/ordar Ionssonar j Sundunum i Skidu a odensdaghen j annare viku fastu a adru are ok xx. rikis vars virdulagx herra Hakonar med gu/edd/s nad Noregx ok Swia konungs som ok h/oe/yrdum er /th/æir heldo handum saman af æinni halfw Biorn /Th/orlæifsson en af annare Hauordar Adzorason: vidarkændis /th/a Hafuordar firir os at han (hafde) loket Birni /Th/orlæifssyni bade firir Andres Paalsson ok sua firir sialfuan sik firir /th/a [316 aar1377] peningha sæm /th/æir varo bader *skyldskylghir adarnemfdum Birni sua marghar iarder sæm Aste Bergwlfsson atte a Tinni ok j Hafvina bygd a /Th/ælamorkenne vttan ei /th/a eina iord sæm Hafuordar kændiz at han hafde selt Sigurdi a Grafwm adar: skuldi Hafuordar Adzorason gera optnemfdum Birni ok hans erfuingium till æuerligha eighu /th/esser iarder frialsar ok hæimhollar firir huærium manne vttan gardz ok innan med allum lutum ok lunnendum sæm till /th/æira iarda hæfuir leget fra forno ok nyiu. till sannynda settom mer vor insigli firir /th/etta bref er gort var a dæighi ok are sæm fyr sæighir.
To Lagrettemænd paa Voss kundgjöre, at de hörte Eindrid Eirikssön og Sigrid Arnfinnsdatter vidne for Botolf Eindridssön, at de vare tilstede, da Ingegerd Thorgautsdatter gav Haavard Ulfssön 7 Maanedmadsbol i en af Germingaardene efter sin Död.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglene mangle. (Se Dipl. Norv. II. No. 141, III. No. 560 og V. No. 281, 296 og 297).
Ollvm monnvm /th/æim sem /th/etta bref sea æder hæra sender Mangnus Haalstæinson Baa(r)der /Th/orgylson [logreto men a Voos q. g. ok ssina. mær vilivm yddyr kunnigkt gera att /th/aar varom mitt j hiaa Vanggene j stiauls stouone a Voos svnnvdagen nesstan firi kyndylssone a iii tvttvcta rikis okkaars virdilega herra Hakonar kvnnungs saavm ok hærdom a Æinddr(i)t Erikson ok Sigrid Anfins doteer fessto vintnist bvvrd mæd fvllv handabande Botolve Endriti syni ad /th/aar varo /th/aavd j hia a Ringemæ i setstouone a Væromp tvnvm er Jngerd */Th/or[ga(v)sddoter lysti /th/ii ad hon haabde gævit Havarde Wlsyni siavv mamata boolt j Værom tvnvnvm a Gærvmit mæd /th/ii skilorde att hon skvldi fylgia lanskyld mæd hon liuddi en /th/ægar hennar missti mæd /th/aa skvldi falla jord fyr sogd siavv mamata boold vndir adær nemdan Havard ok honom ok haans ærvingivm ok frialssa ok hæmola firi qvervm manne. skylde fyr nemder Æindrit ok Sigrid j handabande en /th/aau fessto vitnist bvvrd quer er /th/etta sære er /th/æira kunni mæd ad missa fyr /th/æsse vitnist bvvrdvr vere boren att /th/av skuldi a byrgiasd bade firi gude ok monnvm ok til sannedda her vmp [setto fyr nemder men siitt jncigli firi /th/etta bref er goort var are ok dege sem fyr sege(r).
Germins breff.
[317 aar1379] 
Amund Gautessön vælger for sig og sin Hustru Brynhild Skegsdatter Gravsted i Marie-Kirken i Tunsberg og skjænker Presten ved samme Kirke söndre Gautagaard i Tunsberg for Sjelemesser for deres egne og flere Slægtninges Sjæle, hvoriblandt Sira Gudthorm Sigurdssöns, for hvem han ogsaa skjænker Barfod-Brödrene sammesteds et Stykke firskjeftet til Bönnehold.
Efter to Originaler p. Perg. i Danske Selskabs Saml. i Kbhvn., sigillat. forbundne med de to fölgende No. og Brevene nedenfor af 13 April 1398, 10 Septbr. 1399 og 6 Mai 1405.
Jn nomine domini amen. /Th/et se ollum monnum kunnikt at ek Amunder Gautasun gerer /th/etta mitt testamentum bade hæill ok vsiuker j ollu minu vitti ok skynsæmd ok fuldri samvizsku. Fyrst at ek gefuer gudi allzvaldande mina sall, en læghstad min /th/a væll ek mer ok sua Brynil/edd/o Skiæghs dottor kono minar at Mariu kirkiu j Tunsbærghi, /th/ær sem fa/edd/r min ok mo/edd/r ligger jn j sialfre kirkiunni; en firir læghstad min ok Brynil/edd/o kono minnar, /th/a gefuer ek Mariu kirkiu till hæi/edd/rs ok till vyrdinghar ok firir sall faudur mins ok modor ok firir saall sira Gud/th/orms Sigur/edd/r sunar fræn/edd/a mins ok aldra mina fræn/edd/a ok forældra sall, Gauta gard allan sydra j Tunsbærghi /th/en sem fa/edd/r min atte prestenom /th/eim sem /th/ær syngher huarn æpter annan at fyrnæmdri kirkiu till æuerdelighra æighu ok allz afrædes. sua at han skall sittia j /th/eima garde hafua fylghia ok æigha æuerdeligha frialsan hæimolan ok akiærolausan firir huarium manne, med badom stæinkiællarom ok ollum husum ok tuftum ok med ollum ollgoghnum ok hæitu katsle, ok med ollum adrum luttum ok lunyndom sem till /th/ærs gardz ligghia fra forno ok nyiu, /th/o med /th/eima skyllyrdom at Brynil/edd/a kona min /th/a skall hafua ok æigha ok frialslegha ifuir ra/edd/a allan /th/enna gard en med ollum lunnyndom ææ mæ/edd/an hænnar lif er, ok æfter hænnar fra fall, /th/a skall presten at Mariu kirkiu hafua æigha ok j at sittia /th/æima garde sialfuer; En after firir /th/ærsa giof ok skillmalla, /th/a skall prester huarn æfter annan /th/en sem aa ok syngher at Mariu kirkiu vera skyldugher æuerdligha æ mædan kirkian stæn/edd/r hal/edd/a vpp alltid j huarn tolf mannad dagh med liksongh salamesso vaxe ok ofre fyrst firir faudur mins sall ok mo/edd/r ok /th/a firir sall mina ok Brynildar kono minar ok firir sall sira Gud/th/orms fræn/edd/a mins. en j huarn tolfmannad dagh med liksonghe salamesso vaxe ok ofre. /Th/ær med skall ok vera fyrnæm/edd/r prester som syngher at Mariu kirkiu skyldugher till after j motte /th/ærsare minnar giof, at sæighia /th/riar messor j huarri viku æina af hælghom an/edd/a, adra af vare fru, /th/ridia af hinum hælgha kros gudi till lofs ok dyrdar minni sall ok Brynil/edd/o kono minar till [318 aar1379] hialpar ok miskunar annars hæims, En ef prester at Mariu kirkiu villia ækki hal/edd/a /th/enna fornord ok skillmalla j ollum græinum sem fyr seghir, /th/a anduar/edd/r ek /th/et vp a hans sall till suara firir gu/edd/s kniom a doma dæighi. Jtem gefuer ek Bærf/oe/ttom br/oe/drom j Tunsbærghi æina fiorskiæpptu firir sall sira Gud/th/orms fræn/edd/a mins honum till æuerdlighra b/oe/nahaldz; hiauerandom ok vp a h/oe/yrandom /th/ærso mini testamento, giof giærd ok skillmalla Arna Biorns (syny), Asmunda Liodolfs syny. Rualde Jons syny ok /Th/olfue Hælgha syny. setto /th/ærser go/edd/r men sin jnsigli ok ek mitt jnsigli firir /th/etta bref er gort var j Tunsberghi a aldra hæillaghra messo æptan a fimta are ok xx ta rikis vars vyrduleghs herra herra Hakonar med gu/edd/s naad Noreghs ok Swyia konunghs.
Vyrduleghom herra ok andalighum fæ/edd/r biskuppe . . . j Oslo.
To Mænd kundgjöre, at Amund Gautessöns Hustru Brynhild Skegsdatter samtykkede i sin Mands Gave af söndre Gautagaard i Tunsberg til MarieKirken sammesteds, forsaavidt den Lod deri angik, som han havde givet hende i hendes Tilgift.
Efter to Originaler p. Perg. sammesteds, sigill. forb. med foreg. Brev og flere fölgende. Med samme Haand som foregaaende.
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea e/edd/r h/oe/yra sen/edd/a Rualder Jons sun ok Arne Biorns sun q. gu/edd/s ok sina. mitt gerom y/edd/r kunnikt at mitt varom j hia j sæzstofuone j sydra Gauta garde j Tunsbærghi; saghom ok h/oe/yrdum a er /th/au bæde hion hæl/edd/o handum saman bade hæill (ok) vsuik; af æinni halfuu Amun/edd/r Gauta sun. en af annare halfuu Brynil/edd/a Skiæghs dotter æighin kona hans; med /th/æima skyllyrdum at fyrnæmd Brynil/edd/a jattade, giærde ok sam/th/ykti med sinum godom villia, ok afhændi vare Fru kirkiu j Tunsbærghi till æuerdlighrar æighu ok allz afrædes, ok prestenom huarn æftir annan sem æigha kan Mariu kirkiu; sua mykin lutt burd sem hænne bær at hafua j Gauta garde vm sæx mærker gulz sem hon atte /th/ær j ok Amun/edd/r Gauta sun husbonde henne hafde gefuet henne j tillgiof sina; fra sik ok sinum erfuinghium, Mariu kirkiu ok prestonom till fuldri æighu ok allz afrædes; sam/th/ykti ok en Brynil/edd/a /th/et testamentom, sem Amun/edd/r husbonde hænne hafde gort j ollum /th/æim fornord giærd ok skillmalla, græinum ok articulis allt æptir /th/ui sem /th/etta testamenta bref vattar sem hær er vi/edd/r fæst. Ok till synnyn/edd/a hær vm, settom mit okkor jnsigli firir /th/etta bref [319 aar1379] er gort var a aldra hæillaghra messo æftan a fimta are ok tyttughta rikis okkars vyrduleghs herra Hakonar med gu/edd/s naad Noreghs ok Swyia konunghs.
Amund Gautessön kundgjör, hvad han af Lösöre modtog med sin Hustru Brynhild Skegsdatter, da de havde Bryllup.
Efter Orig. p. Perg. i Danske Selskabs Saml. i Kjöbenhavn. (Vaaben-) Seglet vedhænger, og dette Brev er sigill. forb. med de to foregaaende No.
Allum mannum /th/æim sæm /th/etta bref sea edar h/oe/yra sendir Amunder Gauta sun q. g. ok sina. ydar gerer ek kunnikt at ek kænniz med /th/esso minu opno brefue at ek hæfuir in tæikit sua morgh /th/ingh ok gooz vmetet a Brynildu Skegxs dottor eigna kono minnar vægna j /th/en tima sæm ek hana festi ok brydlaup till gerde. jn primis ein bustar ok tau hafdalagh eit salun. jtem sex linlak ein skinfældar . . . tin iiii dukar ok iiii handklæde jtem ein paldyna ok ein benkiadyna jtem iiii kannur ok tuæir tin . . . dar jtem ii pottar ii mantlar ii kiurtlar ok fiorar hættur. jtem ii sylgiur ok ii fingar gull jtem tau paar spensla. jtem tuæir glizingar eit krusat skaut. jtem fiugur strikskaut ok xx stikur lereft. Till sannynda setti ek mit insigli firir /th/etta bref.
To Mænd kundgjöre, at Arnbjörg Oddsdatter erkjendte, at hendes Husbonde Sæbjörn havde solgt til Herleik paa Styfning ni Öresbol Jord i samme Gaard, hvilke hun nu lovede denne upaatalte af sin Datter Sigrid og hendes Mand Thore.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv. (Sehest. Breve, Conv. 3 Litr. A. No. 18). Seglene vedhænge. (Se Dipl. Norv. IV. No. 872, V. No. 828 og VI. No. 371, 410 og 437.)
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea æder hæyra sændha Avd/th/on /Th/ostæinsson ok /Th/orgavtær Æirix son qvædhio g. ok sinæ kvngeranda at mit varom a Skaldahonnæidhi a Æikiom a friadaghen nestæ æptær midfasto a fymta are ok xx rikis okars vyrdholæx herra herra Hakonar med gudhis naad Norex Svia kunungs soom mit ok hæyrdom a er /th/av heldo hondom saman Anbiorg Oddædotær ok Hællæikær a [320 aar1380] Stymninghi a Æikiom i Havx sookn. kændhiz /th/a ader nemd Anbiorg at Sebion hvsbonde var at /th/av hadho sælt nighi avræ booll ia(r)dhar i adernæmdo Stymnynghi ok hvan pening firir teket æptær /th/ii sæm i kavp /th/æir(a) kom ok /th/aa borghada fyrnemd Anbiorg Hælæiki adernemdha iord firir /Th/orere maghe sinom ok Sigridho døtær sinni frialsæ ok hæimoldæ med allvm lvtum ok lvny(n)dom sæm till hefær leghet fra forno ok nyghio. till sannyndæ sætom mit okor incigli firir /th/etta bref er gort var a deghi ok are sæm fyr seghir.
Pave Urban VI paalægger to pavelige Nuntier som Executorer at indstævne til Regnskabs Aflæggelse to pavelige Kollektorer, hvoriblandt Biskoppen af Suderö John (Doncan).
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Urb. VI. secr. (de curia) an. III-V. lib. 1. fol. 16. (Trykt i Chron. reg. Mann. et Insul. v. P. A. Munch, p. 189).
Urbanus episc. s. s. d. dilectis filijs. Johanni de Karlellis cancellario Dublinensis et Willelmo Pyroim rectori parrochialis in Dounbing ecclesiarum Ardmachane diocesis in partibus Jbernie apostolice sedis nuncijs salutem et ap. ben. Ad audienciam nostram fidedigna relatione peruenit quod uenerabiles fratres nostri Wilhelmus Yniglacensis et Johannes Sodorensis episcopi in partibus Jbernie nuncij apostolici et collectores fructuum prouentuum et obuencionum ad cameram apostolicam spectancium deputati multas pecunias racione huiusmodi officij collectorie receperunt de quibus gentibus camere nostre uel aliis earum nomine nullam reddiderunt racionem seu computum aliquale jpsasque pecunias presumpcione temeraria occupant et detinent occupatas in apostolice sedis contemptum et suarum periculum animarum. Quare discrecioni uestre presencium tenore committimus et mandamus quatinus uos aut vnus vestrum per uos uel alium seu alios dictos episcopos peremptorie citari curetis ut cum eorum computis et racionibus compareant personaliter coram nobis uel camerario nostro ad reddendum de gestis per eos racionem, et aliqua reddendum, die seu termino quem eisdem duxeritis prefigendum super cuius prefixione uobis damus tenore presencium potestatem. Non obstante si eisdem episcopis uel quibusuis alijs communiter [ etc. ] Diem vero citacionis predicte et quicquid in premissis feceritis nobis per uestras litteras harum seriem continentes liquide rescribatis. Datum Rome apud sanctum Petrum vij. Jdus Maij. pontificatus nostri anno tercio.
[321 aar1380] 
Biskop Magnus af Hammer kundgjör, at Lif Helgesdatter er bleven forligt med ham i Anledning af det onde Levnet, hvori hun skal have ligget.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Roaldstad i Tyrisdal. Fragment uden Segl.
[Ollum monnum /th/æim sæm /th/ætta bref sea æd]er høræ sænder Magnus med gudz forsio biskuper [j Hamre q. g. ok sinæ mer vilium yder kunnikt gera at] Lif Helghidotter er j rættæ skilum vider oss ok hæ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . en at hon skyldæ hafua lighit j olifnader med . . . . . . . . . . . . . . . . . pænninge sækt sæm /th/ær af kan till fallæ. at hon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . band med Odhen borghe hest. vm /th/ær finnæz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . hafuer sek firir oss skirt æftir laghum. firir . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ss saat vm /th/æt sidermeir næfnæz. /th/uj gifuum [mer hana kvitta ok allungis akerolausa firir fyrn]æmdæ sake. ok till sannyndæ her vm sættom [mer vor jnsigli firir /th/ætta bref er gort var j] Hiærtdal Marie Magdalene dagh anno [domini mccclx . . .]
Björn Thorleifssön erkjender at have oppebaaret Thegn og Fredkjöb af Sölve Thorbjörnssön og Thorbjörn Sveinssön, der sloge Björgulf Thorlakssön ihjel.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Roaldstad i Tyrisdal. Skriften næsten udslettet. Seglet, der har hængt i en Strimmel af Brevet, er afrevet.
[/Th/æt se] ollom godom monnom kunukt at Biorn /Th/orlæifson (syslu mader j [Ski]du syslu kiennist [med mino] opno brefue [at ek] hefvir [vpp] boret [aff] Saulfuæ /Th/iorbiarnarsyni ok /Th/iorbiorne Suæinsyni sem aftoko Biargulf /Th/orlackson /th/egn ok fridkaup firir fyrnemda Biargulf eptir /th/ii sem /th/æira lans vista bref luder. /th/ii gefuer [ek] /th/æim kuitta ok *lidughude firir fyrnempdæ lansvist ok fridkaup till sannyndæ setti ek mitt jnsigli firir /th/ætta bref er gort var . . . . . . . . . . . .
Hustru Margrete Hermundsdatter skjænker fire Markebol i Vaagstad i Nes Sogn paa Romerike til Mariekirken i Tunsberg for Bönnehold.
Efter Orig. Frag. p. Perg. i Dipl. Arn. Magn. fasc. 99 (Osloensia destructa). (Indtaget i en Vidisse, trykt nedenfor ved Decbr. 1400).
transcriptum af brefue vm fiugh[ur] marka bool j Vaghastadom j Næ[s] sokn a Raumariki til Marikirkiu j Tunsbergi er gaf hustrw Margreet Hærmunda dotter.
Kong Olaf paalægger Fehirden i Bergen Erlend Philippussön og Lagmanden sammesteds at paadömme en Sag mellem Magnhild Thorolfsdatter og Helga Thorolfsdatters Sönner Peter og Arnbjörn paa den ene Side samt Ingebjörg Sigurdsdatter paa den anden angaaende söndre Vignes i Finney i Ryfylke.
Efter Orig. p. Perg. i Danske Selskabs Saml. i Kjöbenhavn. Begge Segl mangle. Brevet har været sigill. forb. med No. 312 nedenfor. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 370).
Olawer med gudz naad Noregs Dana ok Gota konungr sender Magnildu /Th/orolfs dottor ok Pætere ok Anbiorne sunum Helgho /Th/orolfs dottor q. g. ok sina. Jngibiorg Sighurda dotter kær/edd/e firir os ok raa/edd/e varo at hon naar ey retto af yder vm sydra Vignes er ligger j Fin /oe/y j Ryafylki. ok af /th/ui at wer wilium at huor mader vær/edd/e sins lagha ok reet niotande /th/a leggium wer badhum *halfuuma ader næmfdre Jngibiorghu Sighurda dottor ok hennar loghlighum vmbodzmanne swa ok Magnildu /Th/orolfs dottor ok yker Peter ok Anbiorn sunum Helgho /Th/orolfs dottor eder ykkrum loghlighum vmbodzmanne. mana/edd/a stæmfnu fra /th/æim deghi som /th/æir hafua seet æder hørt /th/etta vaart bref til Bergwinar at koma huor med sinu profue ok skilriki som huor hefuer firir sik om adernæmft Viignes halda ok hafua a ba/edd/a halfuur vbrigdaligha [323 aar1382] huot som fehyrde waar j Bergwin Erlænd Philippus sun ok logmader waar /th/ær sama stadz ok /th/æir go/edd/er men som /th/æir kalla til med sik doma a ba/edd/a halfuur. ok bio/edd/om wer fulkomligha adernæmfdom fehyrde varom ok logmannenum /th/ær samastadz. at kalla til med sik /th/a men som /th/æim synis ok leggia her endelighan doom vpp aa /th/æirra j millium eftir /th/ui som /th/æir vilia swara firir gudi ok os ok varom godom monnom. swa at /th/etta maal /th/urfue æy oftara firir os kæratz. Var /th/etta bref gort j Bergwin med ra/edd/e ok sam/th/ykt drotzeta vaars herra Ogmunda Findzsunar a Jonswoku eftan a fyrsto are rikis vars Noregs. vndir varo ok hans jnciglum. herra Henrek Henrekssun profaster at Mari kirkiu j Oslo canceller waar jncigla/edd/e med waro jncigle.
Pave Clemens VII skjenker de bodfærdige, som paa visse Dage besöge og bidrage til Opförelsen af St. Columbas Kapel i St. Congans Sogn paa Suderö, dels 1 Aar og 40 Dages, dels 50 Dages Aflad.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. chart. Clem. VII. (schism.) t. 25. an. 4. fol. 91.
Clemens episc. s. s. d. uniuersis Christi fidelibus presentes litteras inspecturis sal. et ap. ben. Licet is de cuius munere uenit [ etc. ] Cum itaque sicut accepimus capella *sancte Columbe sita in parrochia ecclesie sancti Congani Sodorensis diocesis occasione uetustatis et antiquitatis sit ad terram prostrata, et eius edificia diminuta, reparationeque indigeat quamplurimum sumptuosa, ad quam Christi fidelium subsidia sunt plurimum oportuna, nos cupientes ut capella ipsa congruis honoribus frequentetur et etiam reparetur, et ut Christi fideles eo libentius causa deuotionis confluant ad eandem et ad reparationem huiusmodi manus promptius porrigant adiutrices, quo ibidem uberius dono celestis gratie conspexerint se refectos, de omnipotentis dei misericordia et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius auctoritate confisi omnibus uere penitentibus et confessis, qui in natiuitatis, circumcisionis, epiphanie, resurrectionis, ascensionis, corporis domini nostri Jhesu Christi, pentecostes, necnon in natiuitatis, annunciationis, purificationis et assumptionis beate Marie virginis, et natiuitatis beati Johannis baptiste, dictorum apostolorum Petri et Pauli (et sancti Columbe), et ipsius capelle dedicationis festiuitatibus, ac celebritate omnium sanctorum, et per octabas ipsorum natiuitatis, epiphanie, resurrectionis, ascensionis et corporis domini, necnon ipsius beate Marie uirginis natiuitatis et assumptionis, ac natiuitatis dicti beati Johannis et apostolorum Petri et [324 aar1382] Pauli ac *sancte Columbe predictorum festiuitatum ac per sex dies dictam festiuitatem penthecostes immediate sequentes prefatam capellam deuote uisitauerint annuatim et ad reparationem ipsius capelle manus porrexerint adiutrices singulis videlicet festiuitatibus et celebritatibus vnum annum et .xl. dies, octabarum vero et .vj. dierum predictorum diebus quibus predictam capellam uisitauerint et manus adjutrices porrexerint, ut prefertur, l. dies de injunctis eis penitentijs misericorditer relaxamus. Datum Auinione .xvj. kal. Augusti p. n. anno quarto.
Jon Aslakssön, Gulathings og Bergens Lagmand, afsiger en Orskurd i Sagen mellem Ingebjörg Sigurdsdatter og Magnhild Thorolfsdatter angaaende söndre Vignes i Finney i Ryfylke, hvorefter den sidste idömmes at betale Omkostninger, da hun ei er fremmödt efter Stevningen.
Efter Orig. p. Perg. i Danske Selskabs Saml. i Kjöbenhavn. Seglene mangle, hvorved Brevet er skilt fra No. 310 ovenfor, hvortil det har været fæstet.
Ollom mannom /th/eim sem /th/etta bref sea eder h/oe/yra sender Jon Aslaksson Gula/th/inghs ok Berghvinar loghmader q. guds ok sina kunnikth gerandhe att a manadaghen nestan firir Michials messo dagh a oddro are rikis mins verduleghs herra Olafs meder guds nad Noreghs Dana ok Gottha kononghs kom a stemfno firir mik ok fleiri adra goda men j stemfnis stofvonne a Breida almennighenom j ader soghdum stad Jnghibiorgh Siughurdar dotter ok kerde firir mik att hon hafde stemfnt Maghnildi /Th/orolfs dottor firir iord /th/a er sydra Wignes eithir sem ligher j Fin eoy i Ryghia fylki sem henne /th/otthe eighi rethelega fra ser komen vera manadha stemfno eftir bode ok brefve mins werduleghs herra Olafs kononghs ok herra Oghmundar Finzsonar drozethe j Noreghe ok sem /th/att sialft vm sik gord vatar ok her er meder fest att svara ser loghom ok retthendom firir adersaghda iord. krafde ok /th/a ader sogdh Jnghibiorgh Siughurdar dotter /th/ria stemfno dagha Maghnildar /Th/orolfsdottor eder hennar loghleghom vmbodz mane ok hon eighi kom ok /th/a krafde /th/rat nemfnd Jnghibiorgh mik lagha oskurdar. Nv af /th/ui att /th/a var hennar retther stemfno dagher /th/ui var /th/at minn fuller lagha oskurder att ek d/oe/mde henne kostnath sin eftir sex manna mathe loghligha til nemfndom /th/essir goder men sem her nemfnast Oleifver Wlfsson Ramfn Botholfsson Anfiner Brattzson Siughurder Einarsson Alfver Asgautz son ok /Th/orbion Antkels (son). war ok /th/at /th/eira fult maath ok alth ok /th/eir matho j einfaldan kostnad sextaan laupa ok /th/a saghde ek [325 aar1382] fyrnemfnder Jon Aslaks (son) oftnemfndre Jnghibiorghu Siughurdar dottor halfv aukin vp a /th/ratnemfnda Maghnildi /Th/orolfs dottor. Ok til sannynda her vm setthu fyrnemfnder men sin insighli meder mino insighli firir /th/etta bref er gort var j adersoghdom stad a deghi ok are sem fyr segher.
Pave Clemens VII fritager en Prest af Suderöernes Bispedömme, som tidligere har erholdt Dispensation fra Mangelen ved sin Födsel, for Fölgerne af at han uden Tilladelse har modtaget to Kanonikater med Præbender, mod at han nu opgiver det sidst erholdte.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. chart. Clem. VII. (schism.) t. 25. an. 4. fol. 132.
Clemens episc. s. s. d. dilecto filio Nigello Obrolchan presbitero Sodorensis diocesis salutem et ap. ben. Sedis apostolice circumspecta benignitas personas quibus vite ac morum honestas aliaque probitatis et virtutis merita suffragantur gratia sua liberaliter prosequitur, cum eis quandoque sacrorum canonum temperando rigorem. Sane petitio pro parte tua nobis nouiter exhibita continebat quod olim super defectu natalium, quem pateris de presbitero genitus et soluta, en secundo videlicet et tertio affinitatis gradibus se inuicem attinentibus, ut huiusmodi non obstante defectu ad omnes sacros ordines promoueri et vnum beneficium ecclesiasticum, etiam si curam animarum haberet, libere recipere et licite retinere valeres, tecum extitit, ut asseris, auctoritate apostolica dispensatum, cuius dispensationis vigore tu ad predictos ordines rite promotus parrochialem ecclesiam sancti Columbe in Moel, Ergadiensis diocesis, canonice tibi collatam fuisti postmodum pacifice assecutus, illamque extunc tenuisti et possedisti prout nunc tenes et possides pacifice et quiete, que quidem parrochialis ecclesia per venerabilem fratrem nostrum Martinum Ergadiensem episcopum de consensu vnanimi et assensu dilectorum filiorum decani et capituli Ergadiensis ecclesie ad diuini cultus augmentum in prebendam ipsius ecclesie vltra consuetum prebendarum numerum de nouo translata fuit et etiam ordinata, ita quod deinceps huiusmodi canonicatus et prebenda perpetui essent in ecclesia memorata, et canonicus, qui ipsos canonicatum et prebendam pro tempore possideret, iuris canonici plenitudinem ac stallum in choro et locum in capitulo sicut ceteri dicte ecclesie canonici obtineret, prout in literis dicti episcopi super hoc confectis dicitur plenius contineri, quos quidem canonicatum et prebendam a tempore [326 aar1382] translationis et ordinationis huiusmodi tanquam ipsius ecclesie canonicus prebendatus tenuisti et possedisti prout nunc tenes et possides pacifice et quiete; et deinde parrochiali ecclesie sancti Molrune Soderensis diocesis tunc certo modo vacantem dilectus filius nobilis vir Johannes de Yle dominus Insularum Soderensis diocesis tanquam verus patronus ipsius ecclesie et in possessione pacifica uel quasi existens iure patronatus ad ipsam ecclesiam presentandi rectorem te, dictos canonicatum et prebendam detinentem et fructus ex ipsis percipientem ad dictam ecclesiam sic vacantem, venerabili fratri nostro Johanni episcopo Soderensi infra tempus legitimum ut asseris presentauit licet de facto, qui quidem episcopus, cum ad episcopum Soderensem pro tempore existentem receptio et admissio presentati rectoris et ipsius institutio ad ecclesiam ipsam sancti Molrune de antiqua et approbata et hactenus pacifice obseruata consuetudine pertineant, huiusmodi presentationem admittens te in rectorem dicte ecclesie auctoritate ordinaria instituit etiam de facto, quarum presentationis et institutionis vigore ecclesiam ipsam fuisti postmodum pacifice assecutus, illamque vna cum dictis canonicatu et prebenda extunc detinuisti licet de facto, prout nunc detines pacifice et quiete, fructus percipiens ex eadem, nullum tamen super hoc gratia dispensationis obtenta, Quare pro parte tua nobis extitit humiliter supplicatum, ut tibi et statui tuo prouidere super hoc de benignitate apostolica dignaremur. Nos igitur volentes te apud nos de vite ac morum honestate aliisque probitatis et virtutis meritis multipliciter commendatum, horum intuitu fauore prosequi gratioso, huiusmodi tuis supplicationibus inclinati omnem inhabilitatis et infamie maculam siue notam per te premissorum occasione contractam penitus abolemus, teque habilitamus et habilem reddimus auctoritate apostolica de dono specialis gratie ampliori. Volumus autem quod dictam parochialem ecclesiam sancti Molrune exnunc realiter et omnino dimittas. Nulli ergo [ etc. ] Datum Auinione .ij. nonas Octobris p. n. anno .iiij. to.
Pave Clemens VII bevilger en Prest af Suderöernes Bispedömme udstrakte Privilegier med Hensyn til Forening af flere geistlige Beneficier, Ombytning af mindre med större etc.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Clem. VII. (schism.) t. 25. an. 4. fol. 137.
[ Eidem.] Vite ac morum honestas [ etc. etc. ] Volentes te premissorum intuitu fauore prosequi gratie amplioris, tuis in hac parte [327 aar1382] supplicationibus inclinati, tecum, vt vna cum canonicatu et prebenda ecclesie Ergadiensis ac parrochiali ecclesia sancti Molrune Soderensis diocesis, de quibus hodie tibi per alias nostras literas prouiderj mandauimus, duo alia beneficia compatibilia, etiam si alterum ipsorum canonicatus et prebenda, aut dignitas, personatus, administratio uel officium fuerit cum cura et sine cura, in quibuscunque cathedralibus et collegiatis ecclesiis, etiam si ad dignitates, personatum, administrationem uel officium huiusmodi quis consueuerit per electionem assumi, etiam si dignitas ipsa in cathedrali post pontificalem maior et in collegiata ecclesijs principalis extiterit, si tibi alias canonice conferantur, libere recipere ac illa, dummodo sibi inuicem compatibilia fuerint, etiam insimul licite retinere, eaque semel et pluries, totiens quotiens tibi videbitur, simpliciter uel ex causa permutationis, simul aut successiue dimittere, et loco dimissi uel dimissorum aliud uel alia beneficium seu beneficia ecclesiasticum seu ecclesiastica, simile uel similia aut dissimile seu dissimilia libere recipere et ea simul licite retinere valeas [ etc. ], predicta auctoritate de vberioris dono gratie dispensamus. Nulli ergo [ etc.] Datum Auinione .ij. nonas Octobris p. n. anno iiij to.
Pave Clemens VII fritager den Suderöske Kannik Mauritius for Fölgerne af at han, uden at være dispenseret fra Mangelen ved sin Födsel, har modtaget og i 20 Aar bestyret Frioratet ved St. Columbas Konvent paa Orwansey, hvilket han dog nu skal opgive.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. chart. Clem. VII. (schism.) tom. 25. an. 4. fol. 183.
Clemens episc. s. s. d. dilecto filio Mauricio de Orwnsay canonico prioratus conuentualis *sancte Columbe de jnsula de Orwonsay ordinis sancti Augustinj Sodorensis diocesis sal. et ap. ben. Sedes apostolica pia mater recurrentibus ad eam cum humilitate filijs post excessum libenter se exhibet propiciam et benignam. Exhibita siquidem nobis nuper pro parte tua peticio continebat, quod olim prioratu conuentualj sancte Columbe de jnsula de Orwonsay ordinis sancti Augustinj Sodorensis diocesis, quem quondam Martinus vltimus ipsius prioratus prior dum viueret obtinebat, per obitum eiusdem Martini, qui extra Romanam curiam diem clausit extremum, vacante, bone memorie Willermus episcopus Sodorensis dictum prioratum, qui a nullo monasterio uel alio loco regularj dependet, sic vacantem tibi, tunc ordinem ipsum expresse professum, [328 aar1382] auctoritate ordinaria commendauit, tuque pretextu commende huiusmodi dictum prioratum, cuius fructus, redditus et prouentus .clx. francorum auri valorem annuum, ut asseris, non excedunt, per .xx. annos uel circiter detinuisti, prout detines, fructus percipiendo ex eo, licet de facto. Cum autem, sicut eadem petitio subjungebat, tu patereris, prout pateris, defectum natalium, de canonico regularj genitus et soluta, et ad obtinendum dictum prioratum canonicam dispensationem non haberes, pro parte tua nobis extitit humiliter supplicatum, ut prouidere tibi ac statuj tuo super premissis de benignitate apostolica dignaremur. Nos igitur volentes te in presbiteratus ordine constitutum [ etc. ] fauore prosequi gratie specialis, tuis supplicationibus inclinati omnem inhabilitatis et infamie maculam siue notam [ etc. ] auctoritate apostolica penitus abolemus. Volumus autem quod dictum prioratum exinde realiter et omnino dimittas. Nulli ergo [ etc.] Datum Auinione. Idus Octobris p. n. anno quarto.
To Lagrettemænd paa Hedemarken kundgjöre, at Ingerid paa Haareksstad (i Vang), Eirik Gases Enke, solgte til Sunnulf Ivarssön, Sysselmand over söndre Hedemarken, 18 Öresbol i Imisseter i Lauten Sogn og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve, Conv. 13 No. 56). 2det Segl og Levning af förste vedhænge. (Se Dipl. Norv. V. No. 263 og 369, VI. No. 381 samt No. 318 nedenfor).
/Th/et se ollum monnum kunnikt at mith /Th/order Valgardzson ok Endridher Jfuersson logretto men a Hæidmarkænne varum a Gilddælundi j Skaaun a laugerdaghen ellufuæ nattom firir Botolfs voku a adru are rikis vars vyrdulegs herra herra Olafs med gudz nadh Noregs Dana ok Gota konongs som ok høyrdom a handerban Sunnulfs Jfuerssonar sylslumanz ifvir sydra lutanom a Hæidmarkænne ok Ingeridhu a Haræxstodhum fordem hustru Æirix gasæ med /th/i skilorde. at Ingerid fyrnemd væitti vidergongu ok fulkomlighæ kendiz med samu handerbande at hon hafde sælt Sunnulfue fyrnemfdom atian auræbool iærder j Jmæsætre er ligger a Fauskom j Lautine sokn frialst ok hæimolt firir hwerium manne meder ollum lutum ok lunnyndum sæm til /th/æire iærdræ hafua leghet vtten gardz ok innen af forno ok nyu ok vpboret fyrstæ pening ok øfstæ ok allæ /th/ær j millum sæm j kaup /th/æira kom. wæræ ok /th/en iord af ofnemfdom Sunnulfue med loghum afdømd /th/a skulde [329 aar1383] han vikiæ in j øystræ Haræxstader er ligger a Hegvindom j Homlæ stadz sokn vm sva morg øyris bool iærder sæm fyr seghir ok til santz her vm settom mit okoor inzscigle firir /th/ettæ bref er gort var a daghi ok timæ sæm fyr seghir.
Om xviij oriszboll ij Jmmeszetter.
Pave Urban VI paalægger Abbeden af Esrom i Norden og en Del omliggende Lande at indsamle den Hjælp, som et i Rom for CistercienserOrdenen nylig afholdt Generalkapitel har tilstaaet Pavestolen i dens Nöd.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Literæ decimarum et collect. Urb. VI, Bonif. IX, Innoc. VII et Greg. XII. fol. 28.
Vrbanus episc. s. s. d. dilecto filio . . abbati monasterij in Esdron Cisterciensis ordinis Roskildensis diocesis salutem et ap. ben. Cum in generali capitulo Cisterciensis ordinis nuper in Vrbe celebrato per capitulum ipsum fuerit deliberatum, et etiam ordinatum, quod idem ordo pro subueniendo necessitatibus Romane ecclesie et presertim hoc procelloso tempore contra hereticos et scismaticos qui eandem ecclesiam multipliciter affligere et tribulare nituntur nobis et camere apostolice per dictum ordinem de certo caritatiuo subsidio prout dudum felicis recordacionis Gregorio pape .xj. predecessori nostro subuenerunt liberaliter debeat subueniri tuque per diffinitores et alios in ipso capitulo presidentes specialiter deputatus fueris ad leuandum et colligendum huiusmodi subsidium in partibus Dacie Suecie Norwegie Scocie Ruscie Pomeranie et *Bolauie nos cupientes quod huiusmodi caritatiuum subsidium fideliter et solicite leuetur et eciam exigatur discrecioni tue petendi leuandi et eciam exigendi et colligendi huiusmodi subsidium eciam auctoritate nostra a quibuscunque monasterijs ac locis et personis dicti ordinis utriusque sexus in predictis partibus consistentibus ac personas easdem ad dandum et soluendum tibi recipienti nostro et dicte camere nomine huiusmodi subsidium pro rata monasteria et loca ac personas huiusmodi contingente cogendi necnon personas easdem ad id et alios eciam contradictores quoslibet et rebelles per censuram ecclesiasticam et alia iuris remedia compellendi. inuocato ad hoc si opus fuerit auxilio brachij secularis, non obstantibus [ etc. usque ] plenam et liberam concedimus auctoritate apostolica tenore presentium facultatem. Volumus autem quod omnes et singulas pecuniarum summas quas de huiusmodi subsidio recipies quam primum poteris ad predictam cameram tute et caute transmittas et de singulis eisdem summis confici facias publica [330 aar1383] instrumenta, et in aliquo quaterno poni et de ipsis computum et racionem fidelem possis reddere camere supradicte. Datum Rome apud sanctum Petrum .xv. kal. Julij pontificatus nostri anno sexto.
Alf Jonssön sælger til Sunnulf Ivarssön 9 Öresbol i Imisseter i Lauten Sogn (Hedemarken) og oppebærer Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv. (Sehest. Breve, Conv. 13. No. 56). 1ste Segl vedhænger. (Se No. 316 ovenfor).
/Th/æt sæ ollum godum monnum kunnikt ek Aallfuær Jonssson kænnis med /th/æsso mino oppno brefue at ek hefuer sællt Sunnullf Jfuer syni ix aurebool iærder j Jmæsætre sæm lighær aa Fausskum j Lauthinæssoken friællsæ ok hæimolo firir huærium mannæ med ollum /th/eim lutum ok lunændum sæm till lighiæ ok læget hæfuær fra forno ok nyuu wttæn gardsz ok jnnæn. værdær ok fyrnæmd joord Jmæssætær med logum af d/oe/md Sunnullf Juærsyni /th/aa skall Sunnullfuær aftær hafua sin god ix kyrlogh af mik ædær minum ærfuingium dæilælaust. kændist ok fyrnæmfdær Alfuær Jonsson at ek hæfuær vppboret fyrstæ ppænigh ok /oe/yfstæ ok allæ /th/ær j millum æftir /th/ui sæm j kaupp okart kom. ok till sannindæ her vm sætti ek mit jnsigli firir ok Amundær Æirixsson looghreto maddær j Rumædalæ sith jnsigli med mino jnsigli firir /th/ettæ bref er giorth var aa Fiollgorddum sæm lighær j Aall a Fauskum /th/orsdaghen næsstæ eftir Klæmædz m/oe/ysso aa /th/ridiu are rikis okars wyrdulix herra herra Olafs med guds nad Norix ok Dana ok Gotha konongher.
Om Jmeszetter y Louttenne sogenn.
To Mænd kundgjöre, at Herleik Sigurdssön solgte til Peter Nikolassön 14 Öresbol i Styfning paa Eker og oppebar Betalingen samt stillede ham Sikkerhed i 12 Öresbol i Gaarden Straum i Nes paa Romerike.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve, Conv.3. litr. A. No. 18). 2det Segl vedhænger. (Se ovenfor No. 305).
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea [e]dær (høyræ) sendæ /Th/orer /Th/orstæins(son) ok Æirikar /Th/oresson q. g. ok sinæ. mit vilium ydær kunnikt gera at mit varum j hia saghum ok h/oe/yrdum er /th/æir heldo handum *samam Petær Nikuloosson ok Herlæikar Sigurdær son med /th/ui skilorde at Herlæikar fyrnemdær kendis at han hafd[e] selt [331 aar1385] P[etre] Nikulossyni fiurtan auræ bool iærdær j Stymni[ni se]m ligghar a Æikium j Haugks sonk frialsæ ok hæimollæ firir huæ[riom] manne med [o]llum lutum ok lunnyndum sem til liggiæ ok leghet haua fra forno ok nyiu vttan garz ok innen. kendis ok [o]ptn[emd]ær Herlæikar at han hafde vpboret fyrstæ peningh ok /oe/fstæ ok allæ /th/eer j millium æftir /th/ui sem j [k]aup /th/æiræ koom firir fyrnemdæ iord. vyrdi ok nokoot vfræialst /th/etta fiurtan auræ bool iærdær j St[ym]nini /th/a vetsetti Herlæikar Petre aftær j mote toolf auræ bol iærdær j Straumi j Nes sonk a Raumæriki. ok til sannyndæ settom mit okkoor jnsigli firir /th/etta bref er giort vaar a laugurdaghen nest firir kiælsslusunnudaghen a fiorda are rikis okkaars herra herra Olafs med guds nad Noregks Dana ok Gota kungks.
breff wm Styffingæ iij øyris boll oc xx a Eikiom.
Hr. Ulf Holmgeirssön mageskifter med sin Hustru Cecilias Samtykke, hvad han eier i Lille-Aaros i Amnehered, til Hr. Erik Ketilssön mod Halvparten af Skore i Berge Sogn i Solör og afstaar til ham for Gjæld sin Del af den Holm, hvorpaa Gaarden Amneholm ligger.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Seglet vedhænger.
Alla the thetta breff see eller høra skal thet vitlikt wara. at jak Vlf Holmgersson ridder kennis mic meth thesso mino opno brefue hafua giort laglikit skipte. meth minne husfrw Ceciliæ vilia oc ja. ok vplatit allan min egho deel ii litla Aaros ii Ampnheret j Watzbo meth vælboren man herra Eric Ketilsson ridder meth allom tillagom vaato oc thyrro nærraby oc fierran engo vndan takno. for halft Skora j Bergha sokn j Soolløyia ok sonderlika hafuer iak rættalika gialdguldit for thet iak hanom laglika skyldoger var. min egho deel j then holman som husit Ampnaholm. oc forborgghen nw vppa star huilka fornempda egha deela. jak vplater fra mic oc minom arfwom. aa hand fornempdan herra Eric. oc hans arfua til euerdelika egho vtan alt argt. Scriptum Kiolen anno domini m ccc lxxx sexto feria quinta proxima ante dominicam oculi sub sigillo meo presentibus impendenti jn testimonium premissorum.
Gaute Eirikssön overdrager til Vadstena Kloster de ham af Hr. Knut Algotssön pantsatte tre Gaarde i Vestergötland til Sjælehjælp for sig, sine Hustruer Ingegerd (Sigvidsdatter) og Margrete (Ottesdatter) Römer samt Ingegerds Moder.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Seglet (Galtungs Vaaben) vedhænger. Feilfuldt Sprog. (Se ovenfor No. 280 og 290). [332 aar1387] 
Constare volo omnibus tam presentibus quam modernis ad quorum noticiam seu presenciam prensens peruenerit littera quod ego Gauto Erici mente sanus et incolumis condo claustro beate Marie in Vadstenom bona michi impignorata per dominum Kanutum Algotsson pro xxiiij or marcis puri ponderis Coloniensis situata in partibus Vestgocie primo Vemss/oe/ cum [omnibus] pertinenciis (in) humido ac sicco Vfiske Lithe[em] et omnibus pertinenciis humidis ac [siccis et] Forhirde cum molendino. et omnibus pertinenciis ad idem pratis agris nec quicquam exceptis pro [anim]abus infrascriptis videlicet mea consorteque me(a) dilecta memorie bone Ingerde ac matri sue precarissime domine Merete filie domini Vlferi consorti eciam mea dilecta Margareti Remarsdotter. que uero bona ex nunc pro(ut ex)tunc manibus dicte claustri et cura committo. secundum quod sonat litera dominj Kanuti Algotsson prefati quousque pro predicta pecunia fuerit per pretacti heredes pro bonis prenominatis satisfactum. jn cuius rei firmiorem euidenciam sigillo meo appenso presentes feci muniri. Datum et actum Gimsoy anno dominj m o ccc o lxxx septimo. ipso die beati Botulphi abatis.
littera Gowte Erik/son/. super bonis in Wæstgotia: Wemsøø Litheem Fforshirtha cum molendino.
Hansestædernes i Lübeck forsamlede Raadssendebud beklage sig hos Dronning Margrete over den Skade, de Tydske Kjöbmænd lide af hendes Undersaatter, og anholde om Erstatning.
Efter samtidig Afskr. i Recessus Hansæ vol. I. 1. i Bremens Arkiv. (Trykt i Suhms Hist. af Danmark XIV. S. 552-53).
Tenor litere misse domine regine Dacie Norwegie etc.
Klare vorstinne vnde hogheborne vruwe wy begheren juv towetende dat hir vor vns grote draplike claghe ghekomen zin van dem menen copmanne dat he in vortyden van mennyghen jaren grofliken vnde zwarliken beschedighet is ouer alt dat rike van Denemarken. beyde to lande vnde to watere mit groter welde vnde mid vnrechte teghen vnse priuileye vnde vryheyde alse de vnsen juv to mennyghen tyden eer gheclaghet hebben vnde des noch jo mer vnde mer schiit van daghe to daghe dat wy zere swarliken dreghen: Wor vmme wy juv vlitighen bidden alse wy vaken er ghebeden hebben dat gy dat also voghen dat den steden vnde dem kopmanne de schade wedder ghedan werde [333 aar1389] vnde dat gy dar vore wesen willen dat des ghelijk nicht mer en sche. vp dat vns nener maninghe dar vurder vmme nod zi. des beghere wy juwe gutlike antworde by desem jegenwardigen boden den heren radmannen [to Lubek to enbedende van vnser aller wegen. Nuncii consulares communium ciuitatum maritimarum in daca presencium Lubeke ad placita congregati.
Haavard Jonssön, Prest paa Aa i Lygnedal, og to Lagrettemænd kundgjöre, at Nerid Thorbjörnssön med Samtykke af sin Hustru Ingebjörg Gautsdatter solgte til Rolf Thorgeirssön ni Maanedmads Leie i övre Vikingeland (Vigeland) i Valle Sogn med yderligere Sikkerhed i Nefstad i Konesmo Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Huller til 4 Segl, der mangle.
Ollum monnum /th/eim sæm /th/ætta bræf sæa ædr h/oe/yra sænda Hafuarddr Ionsson præstur a. /AA/m .j. Lygnudalæ Styrmir Aslaksson ok /Th/orær Osmundarson loghræto men j. /th/æim sama stad q. g. ok sina mær vilium ydr kunnight gæra at /th/ar varo mær .j. hia saum ok h/oe/yrdhum .a. en /th/eir toko hondom saman Næridr /Th/orbiarnarson ok Rolfuur /Th/orgæirsson, var /th/at vndir /th/æira handabanddæ at fyrnæmddr Næridr vidrkændist firir oss ok morghum odrum godhom monnum at han hafdæ selt adrnemdum Rolfuæ niu mamata læighu .j /oe/frum husunum .a. Vikinggalandde sæm liggur j Uallar kirkiu sokn med ia ok handabandde Ingibiorghu, Gausz dottor kono sinnar ok med ollum /th/eim lunendum sæm till liggia ok læghit hafua fra nyghiu ok fonno frialsa ok agonggolausa firir sær ok ollum loghlæghom agonggum. vyrdhi nokud ufrialst j. Uikinggalanddæ fyrnæmdo /th/a skal optnemdr Rolfuur ganga in j. Næfstadher sem liggur j Konasmo sokn æptir odru iammyklu. vidrkændist ok optnæmdr Næridr at han hafdæ heimt firir Vikinggaland kuæn pæning hæilan ok halfuan /oe/fsta sal ok fysta ok oll /th/ar .j millium æptir kaupi /th/æira. Ok till sanænda hærum sættom mær var insigli firir /th/ætta bræf æn giort var a /AA/m a /th/osdaghen nestan firir Marium/oe/sso fyrri a fysta aræ rikis vars vy(r)dulægs herra herra Æirix Noræx Dana ok Sya konungs.
[334 aar1391] 
Pave Bonifacius IX udnævner Frederik Ditmarssön, Chorsbroder i Roskilde, til Indsamler af Pavestolens Tilkommende i Norden.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Litt decim. et collect. Urb. VI, Bonif. IX, Innoc. VII. et Greg. XII. fol. 122. (Jfr. Dipl. Norv. VI. No. 334).
Bonifatius episcopus seruus seruorum dei dilecto filio Frederico Dytmari canonico Roskildensi in Lundensi Nidrosiensi et Vpsalensi ciuitatibus diocesibus et prouincijs fructuum et prouentuum camere apostolice debitorum collectori salutem et apostolicam benedictionem. Ex fideli et solicita ac diligenti prudentia prouidentia quoque et probitate circumspecta alijsque virtutibus quibus prout euidenti opere ac fidedignorum relatione nobis innotuit te dominus insigniuit presumimus euidenter quod ea que tibi exequenda commiserimus solerti ac salubri studio gubernabis et fideliter exequeris. Hinc est quod nos de huiusmodi probitate et virtutibus plurimum in domino confidentes te fructuum reddituum et prouentuum camere apostolice debitorum in Lundensi Nidrosiensi et Vpsalensi ciuitatibus diocesibus et prouincijs collectorem ac receptorem usque ad nostrum et apostolice sedis beneplacitum auctoritate apostolica facimus constituimus et eciam deputamus. Ita quod tu per te uel alium seu alios fide et facultatibus ydoneos [ etc. ] Datum Rome apud sanctum Petrum .xiiij. kal. Maij pontificatus nostri anno secundo.
Brand Gunnarssön, Lagmand i Tunsberg, og 6 andre Mænd kundgjöre, at Haakon Amundssön paa Alf Audunssöns Vegne og med hans Hustrues Samtykke forligtes med Arne Thorbjörnssön om Fjerdings- og Tiende-Gaven, som han og hans Hustru Ingerid Alfsdatter havde givet hinanden, idet de overlode Afgjörelsen til de nævnte Mænd, der da tildömte Arne 12 Öresbol Jord i begge Fraun- (From-) Gaardene og Nabogaarden Stange i Sande (Sandehered) Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 7 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. I. No. 542 og 561, II. No. 496, 556 og 57, III. No. 329, 406, 454, 460, 496 og 607).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ætta bref sæa ædder h/oe/ra senda Brander Gunnarsson loghmader j Tundsberghi syre Steynar /Th/orghiulsson Birghir Heilghison Ruallder Jonsson Neride Biornsson Asghaute Nicolosson Heilghi Arneson q. g. ok sina. ydder gerom mer kunicht at a manadaghen nesta efter pascha vikune ok a fiorda are rikis wars wirdulexs herra herra Erixs meder guds nadh Norexs konongs warom [335 aar1393] mer j Smoxsghardde j Tundsberghi j hia ok saghom ok h/oe/rdum aa at /th/au heldo handum saman medh fullu ja ok handsale af j halfw Hakon Amundeson j fullu ok loghlegha vmbode Alfs Audunesonar medder samf/th/ycht Ingibiorgho eighin kono fyrnemfs Allfs en af annare Arne /Th/orbionneson ok laughdu vbridhelegha medh fullu ja ok handsale at /th/au skuldu allt /th/æt halda ok hafua er mer adernemfdir men d/oe/(m)dom ok ghiordom /th/æira jmillum vm fiordhdonghs giof ok tiiundhder sem Arne /Th/orbierneson ok Inghiridh Allf(s)dotter ghafuo huart addru hiuna heil ok vsiiuk. efter /th/æt /th/a skodadum ver ok ghiorsamlegha adhughum medh landssends laughum d/oe/mdom mer /th/a Arne /Th/orbiornesyni tolf aura bol jardder j /th/æima /th/rem garddum anemfdum er swa heyta j Fraunum gharddum badom ok j Stangho sem nest ligher Fraunum ghardum j Sanda sonkt firir fiorddonghs giof ok tiiunder ghiof sem fyrnemft hiiun hafde gheuet huart addru bade j laussu ok j fastu heil ok vsiuk ok til sannynda her vm settom mer wor insighli firir /th/etta bref er ghort war a deigi ok are sem fyrir segher.
Arne Torbionnson vm Fravn fiordvngsgjof.
Fire Lagrettemænd i Tyredal kundgjöre, at Gunnar Aslakssön solgte til Thorbjörn Hallvardssön en Jord ved Navn Fiskevatn i Tyredal for 12 Kyrlag i Kobber og oppebar Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (a). Alle 4 Segl mangle.
Allom mannom them ssom theta breff sse heller høre kennes jak Halwaardh Orm(sson) Alff Nielsson Tore Tølleffsson Nielss Wdunsson ssuorne logrethtes men i Skidessysslaa i Tyredal q. g. ok ssine. wilium wi edher kunnuth gyra meth tessa wara opne breue tehtt wi warum aa Rualsstada ssom liger i Tyredal anno domini mccclxxxxiii ssagom aak hørdum aa handerban tera aff eno haluo Gunnar Asslaksson en aff annaro haluo Tørbyrn Halua(r)dhsson ad fførnemde Gunnar selde adernemdom Tørbyn jaardh the ssom heter Ffisskwanth ssom liger i Tyredal fføre xii kuølag i kapar ak en kennes aak traathnemder (Gunnar) teht han haffde opbore(t) fførsste penign ak høssta ak alla ter imillum ssom i kop teria kom ffør fførne(m)de jordh ffrelssa aak emolth ffør ssik aak ssina eruigga ak wnder adernemdan Tørbyn hac hans eruiga iiii sstaffsstøder imellum. tel ytermere wissa aak ssandin he(n)gom (wi) war jnssegle ffør teta breff ssom gordh var degi ok are ssom ffyre sseger.
Breff for Fiskua[ndt].
[336 aar1396] 
To Mænd kundgjöre, at Gunnar Byrgessön og hans kone Ingegerd solgte til Arnulf Audunssön 1 Örtugsbol mindre end 9 Öresbol i Vodin i Asker Sogn tilligemed Trediedelen af Saltsyderiet i Eldebud og oppebare Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Danske Selskabs Samling. 1ste Segl mangler, 2det vedhænger. (Se Dipl. Norv. IV. No. 574 og 656).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sia ædder høyra senda Gautter Arnulfsson ok Jon Lodhænsson q. g. ok sina. mer vilium yder kunnikt gora at a tysdaghæn nesta eftir quasi modo geniti a vii aare rikis vars vyrduligs herra herra Æiriks med guds nad Noreghs konongs varom mit j Vluildha gar[de] j Oslo saghom ok høyrdum aa at Gunnar Byrgirsson ok Ingigærdh æighin kona hans sældho Arnulfue Audunssyni ørtoghaboll myndhræ æn ix aureboll iardhar j Vodinna ær ligger j Aska sokn /th/et som Ingigærdh [ærfde e]ftir fadhur sin fr[i]alst ok hæimmolt firir hwarium manne mæder o[llum] lutom ok l[unn]yndum sæm til ligg[i]a ok læghet hafua fra fo[r]no ok nyo vttan g[ardz] ok jnnan ok /th/ær mæder [tridiungæn j saltkætiulls saatett j Ælldabudum ær ligger j samre sokn. kændizst /th/a Gunnar ok Ingigærdh fyrnem[dh] hion at /th/au hafde vpboret af Arnulfue fyrnæmdom j fyrnæmd[u] jærdar værd[e] ok saltkætiuls saat fyrsta pæningh ok ofsta ok alla /th/ær j millum æftir /th/ui sæm j kaup /th/æira kom. Ok til sannynda /th/ær vm sættom mit vor insigli firir /th/etta bref ær gort var j Oslo aa dæghi ok are sæm fyr sæighir.
Henning, Prior (i Varne), optager Thorgeir Gunnarssön og Gunnhild Gunnarsdatter i Johanniter-Ordenens Broderskab og gjör dem delagtige i Ordenens gode Gjerninger og Privilegier.
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (f). Seglet mangler. En Del aabenbare Feilskrifter rettede.
Omnibus presens scriptum cernentibus frater Hemmingus prior ordinis sancti Johannis salutem in domino. nouerint vniuersi nos exigentibus [suis benefi]ciis pie et large inpensis latores presencium Thorger Gunærson cum Gunild Gunærsdoter in fraternitatem et participacionem [ordinis nostri] beniuole recepisse ipsos facientes participes omnium benefactorum nostrorum factorum et faciendorum in predicti ordinis [domibus a prima funda]cione ordinis et sic ad finem eiusdem per mundi tocius ambitum gracia diuina cooperante et largient[e] hanc [337 aar1397] si[bi graciam super]addentes quod si predicti tales interdicti generali uel speciali moriuntur ecclesiastica sepultura ipsis minim[e denegetur] nisi deus quod aduertat publice excommunicati uel nominatim in interdictis. liceat ipsis v(e)nientibus si ad ecclesiam [accedant] prenominati in qua ecclesia missa celebratur intrare et missam audire clausis ja[n]uis auctoritate apostolica m[iseric]orditer annuamus et *concessa. datum nostro sub sigillo anno domini m o ccc o xc o vij ipso die beati Michaelis archa[ngeli].
Tre Raadmænd i Tunsberg kundgjöre, at Simon Kaaressön og Olaf Hallessön overdrage til Provsten ved Laurentii Kirke Hallbjörn Björnssön paa Marie-Kirkens Vegne Gautagaard sammesteds ifölge Amund Gautessöns Testament, hvorhos Simon erholdt Tilladelse til indtil videre at bebo den nedre Bygning.
Efter Orig. p. Perg. i Danske Selskabs Saml. i Kbhvn. 1ste Segl mangler. Sigillat. forb. med No. 302-4 ovenfor samt 331 og 343 nedenfor.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea æder høyra sænda Hannes Vædiksson Asgauter Nicolosson ok Anunder Siugurdar (son) radmen j Tunsbergj q. g. ok sina kunnikt geranda at mer varom j nørdra lutanom j Jonsgarde j samastadh a almenneliga stemno morgom godom monnom hia verandom a laugurdagen j paska vikunne ok a niunda are rikis vars vyrduligs herra herra Eiriks med gudzst nadh Noregs konongs, sagom ok høyrdom aa at af æinni halfuo hæidrligin man sira Halbiorn Biornsson profaster at Lafranskirkiu j Tunsbergj en af annare halfuo Simon Karason ok Olauer Hallason med /th/ui skilorde at fyrnemdir Simon ok Olauer afhændo med ja ok handarbande j sira Halbiorns handh til Mariu kirkiu j Tunsbergi, allan Gautagardh med husom ok tuftom, æftir /th/ui sæm Amunder Gautason godar aminningar hafde gefuet ok bref /th/er vm giordh vatta, til æigo ok alz afrædes. Ok var /th/et bøn /th/rat nemdz Simons at han skulde væra j næzsta herbyrgenom j Gauta garde, til /th/es er war vyrdiligin herra ok andaligen fader herra Østæin med gudz nadh biscup j Oslo her kome, ok sua længi /th/ær vt af sæm hans nadh til sæigir. Ok til sanynda her vm sættom mer vor jnsigli firir /th/etta bref er giort var dæighi ok are sæm fyr sæigir.
[338 aar1398] 
Kong Erik stadfæster efter Begjæring af Indvaanerne i Staden Kampen de dem af tidligere Danske Konger tilstaaede Privilegier og Friheder.
Efter Orig. p. Perg. i Kampens Arkiv. Kongens store Segl vedhænger i Messingkapsel.
Wi Erik vander godes gnaden køningh van Denmarcken Sweden Norweghen der Wende der Gothen vnde hertoghe to Pomeren. bekenne vnde bet/^u/ghen oppenbare in desseme breue. dat vmme sunderliker leue vnde gnade weghen. na endrachtigen rade vnde g/^u/den willen vnser vnde vnser leue vrouwen vnde m/^u/der kønningynnen Margreten vnde vnser ghetruwen ratgheueren van Denemarcken. den borghemeysteren skepen ratmanne borgere kopl/^u/de dener vnde jnwonere der stadt to Campen stedeghen, v/^u/lborden vnde confirmiren allen rechticheyt prywylege vnde vrygheyt de erer eslyk bes/^u/nder edder eyn myt den ander, van selygher dengnyssen vnser olderen vnde voruaren køningh to Denmarcken vorlenet vnde ghegheuen synt also dat ze der vnde erer yslyk sunder hinder vnser vnde vnser ammetl/^u/de voghede vnde vndersaten bruken scolen in allder vyse articulen vnde p/^u/ncten also ze van vnsen olderen vnde voruaren køninghe to Denmarcken bebreuet synt vnde ok dat wj vnde vnse rike vnde vndersaten ok bruken vnde neten scolen aller rechticheyt articule vnde p/^u/ncte vnde dessen vorb. n stat vnser olderen vnde voruaren køninghe to Denmarken beseghelt vnde bebreuet hebben vnde t/^u/ merer bewaringe vnde segherheyt alle dessen vorscr. st/^u/kke so hebbe wj køninge Erik vorb. n vnser jngeseghelt vor dessen breff ghehenghet laten. de ghegheuen ys vnde skreuen t/^u/ Kopenhauen anno dominj mcccxc. octauo die decollacionis sancti Johannis baptiste.
Biskop Eystein af Oslo stadfæster det af Provsten Hallbjörn Björnssön og Marie-Kirkens Ombudsmand Hans Vedikssön foretagne Salg af den til samme Kirke af Amund Gautessön og hans Hustru skjænkede Gautagaard i Tunsberg til Hr. Jon Reidarssön (Darre), for at Kjöbesummen, 134 Mark, kan anvendes til Kirkens og den gamle Prestegaards Bygning.
Efter Orig. p. Perg. i Danske Selskabs Samling i Kbhvn. Biskoppens og Provstens Segl vedhænge. Brevet er sigillat. forbundet med No. 329 foran og No. 343 nedenfor. [339 aar1399] 
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea ædher høyra sænder Øystæin meder gudhs naadh biscop i Oslo kuædiu gudhs ok sina, kunnikt gerande at j vætre nu nestom framlidhnom er weer varom j Tunsbergi komo firi oss vaar kære son sira Halbiorn Biornsson profaster at Lafrens kirkiu j Tunsbergi ok Hanes Vædikason vmbodzman Marie kirkiu j Tunsberghi ok tedho oss bref vm Gauta gardh j fyrnæfndo Tunsberghi hurso Amunder Gautason ok Brynilda Skægs dotter æighin kona hans hafdo han gefuet vndir prestbordhet fyrnæfndrar kirkiu ok at ærfuingiar /th/æira hafdo /th/en gardh sidhan afhænt. Nw mædhan prestren sæm Marie kirkiu atte gat /th/æim gardhe æi vppi haldet ok kirkian /th/urfti storar vmbotar. sua at hona gat æi bygt vttan hennar gooz være /th/ær til sælt. /th/ui meder godra manna raadhe hugsadom wer vm huerso /th/æim gardhe maatte sua skipaz at gudh hafde mæstan hæider af ok kirkian mæst gaghn. ok /th/au hiun Amunder ok Brynilda mæsta sala hialp. Ok syntez oss nytsamlighaste væra. at sælia /th/en gardh ok læggia værdhet vppa kirkiuna sialfua ok nokot af /th/ui vppa gamblan prestgardh vider kirkiuna. at bønahald ok aartiidh haldez /th/ess hælder vppi. Ok budum wer /th/æim sua Halbiorne ok Hanese fyrnæmfndom at sælia oftnæmfndan Gauta gardh. En a odensdaghen nesta eftir Marie mæsso sidhare anno domini m o ccc o nonagesimo nono ok a øllufta aare rikis vaars vyrdulighs herra herra Erikx meder gudhs naadh Noreghs konunghs tedhe sira Halbiorn firi oss at han hafde sælt hæiderlighom riddara ok væælbornom manne varom godhom vin herra Joone Ræidarssyni /th/en gardh firi fiorar mærker ok /th/retighio mærker ok tireet hundradha marker til ganghs peningha at ræikna. Ok Hanes Vædikason oftnæmfnder kendez /th/eghar samstundizst at han hafde vp boret a kirkiunne væghna /th/æær fiorar mærker ok /th/rætighio ok hundrada mærker sæm fyr seghir meder fulnadhe sua at honom vææl at nøgde. /Th/ui stadfestom wer af varo biskupligho valde fyr næfnda sira Halbiorns giærdh ok salu at oftnæmfndom gardhe ok anduardhom wer nu vp fyrnæmfndom herra Joone oftnæmfndan Gauta gardh allan meder husum tuftum kællarom ok ollom adrom lunnindhom sæm til hans hafua leghet fra forno ok nyio frialsan ok hæimhollan firi hueriom manna til æuelighre æighu ok alz afrædz. ok gefuom oftnæmfndan herra Joon ok arfua hans alla kuitta ok lidugha firi oftnæmfnt gardh værdh. ok allungis akæro lausa firi oss ok ollom varom efterkomandom æder kirkiunne vmbodhs monnom. Ok til mæira sannindæ ok stadfæsto fæsto weer in j /th/au sæx bref. sæm kirkian hefuer firi /th/æim gardhe. /th/etta vart bref [340 aar1399] meder vaaro incigli vaars capituli sira Halbiorns ok Hanes fyrnæmfndra inciglom sæm giort var j Tunsbergi a fyrnæmfndan odensdagh a aare /th/ui samo sæm fyr seghir.
To Fragmenter: a. angaaende Geistligheden ved Clemens-Kirken i Oslo, b. angaaende Gaarden Borgalstad i Ströms Sogn (i Odalen).
Efter Orig.-Fragm. p. Perg. i Dipl. Arn. Magn. fasc. 99 (Osloensia destructa). Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. V. No. 491).
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea eder høyra [senda] . . . . . . . . . . . [korsbroder j Oslo] ok prester at Klemedz kirkiu j. samastad Botolfuer . . . . . [ok] . . . . . . . . [q. g.] ok sinæ kunightgerande at mer varom .j. presthusi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . a . . . . . . . . nda are rikis [vars virduleghs herra herra Eriks med gudz nadh Noregs konongs] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ok odal allan /th/en ret ok till t[alæ] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . wægna, wm /th/en ret som hon [attæ] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . till sanninda her wm setti mit okkor jnc[igli firir /th/etta bref er gort war a degi ok are som fyr segir].
bref vm Borgalzstada j Straums sokn.
Vidisse af Brevet No. 309 ovenfor.
Efter Orig.-Fragm. p. Perg. i Dipl. Arn. Magn. fasc. 99 (Osloensia destructa). Seglene mangle.
[Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref] sea ædher høyra sænda Kæ[til] . . . . . . . . . . . . . . . . . . [quædiu gu]dhs ok sina, kunnikt gerande [at meer varom j hia saghom ok invyrdhelighe ifuirlasom æit bref medh heilom] inciglom sua ludande ord[h fra ordhe sæm eftir seghir.] - [ Nu fölger No. 309 ovenfor .] Til sannindh her vm sætiom meer vaar incigli [firir /th/etta transcripta bref er gort var j Tunsbergi] vm /th/oorsdaghen nest firir Thomass mæsso dagh a[nno domini mcd . . ]
[341 aar1402] 
Tre Mænd kundgjöre, at de vare tilstede ved en Opgang af Grændserne mellem Gaardene Marheim og Firikstad i Sande Sogn (Sandehered) mellem Sira Erik Kolbjörnssön (paa Sande), Sira Skeldulf Thorfinnssön paa Thjodling og Glöder Thorgeirssön paa den ene Side samt Kaupmader Ormssön paa Hundstyrd paa den anden, hvorved de fastsattes ligesom 5 Aar tidligere.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste og Levning af 2det Segl vedhænge; 3die mangler. (Se Dipl. Norv. I. No. 566, II. No. 546 og IV. No. 247).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ætta bref sea ædher høyra sænda Hakon Amundason /Th/order Gunualzson ok Aasvalder Ogmundason q. g. ok sina kunnikt [gerande] at meer varom a Hundstyrdi sæm ligger j Sanda sokn æfter loghu /th/æiræ er vaar herre biscup Øystæin lagde mellom sira Eriks Kol[biorna]sonar sæm vmbodz[mader er a Maræimom a Maræima proventa vegna sira Skeldulfs /Th/orfinzsonar prester aa /Th/iodlingi vegna ok Glødara /Th/orgæirssonar af æinni halfu. en af annera Kaupmader Ormsson aa Hundstyrdz vegna a tysdaghen nest æfter huitasunnudagh aa xiii aare rikis waars vyrdaligs herræ herræ Eriks medh guds naadh Noregs konongs gengom soom ok profuadom ændamærki /th/au samo sæm sira Biorn godra aminningar leet ganga firir fim aarom /th/aa han var prester a /Th/iodlingi. gek fyrst /th/etta vitni æit sæm /th/aa gek en Gud/th/ormer Gunnarsson ok /th/esser [men budu sik till æida at suæria herming sæm /th/aa suor Gunna Biornsdotter sæm samfløyt var medh Gud/th/orme fyrnæmfdom fyrst /Th/order Andorsson Olafuer Haluardzson /Th/olfuer Asbiornason ok Nicolos Ræppirsson ok sua gengo nu ændamerkin sæm fyr varo suoren. fyrst gengo meer medh /th/æim oor bærghini sæm lykter Firikstada æigu swa gengo meer suder æfter fighur ændamerki sæm varo røysar ok stæinar ok till æinni kello ok laa kiællan jnnangardz sua at gardstødet var aa kiællo bakkanom ok sua suder fra j æina stæinrøys ok æin oor stood mit j stæinrøysanna j dæilinom ok sua /th/edan nider ifuir æit litit bærg brat ok nider till stæinen sæm ligger vider væghen sæm suoret var aa. ok sua strængreet nider j bækken fra stæininom ok vistu /th/au [æi gard ytarmæir standa en /th/au gengo /th/aa dæilit, ok hafde /th/aa Kaupmadder fyrnæmfder bygt eina ladu vttan ænda mærkit j Maræima skoghe. framlæidizst kendozst fyrnæmfder loghu men sira Eriker sira Skeldulfuer Gløder ok Kaupmadder at /th/aa var /th/æiræ retter loghu dagher æfter /th/ui sæm fyrsagder herræ biscupen hafde /th/æim sæth. Ok til sannynda setto meer woor jncigli firir /th/etta bref er gort var aa aare ok dæghi sæm fyrsæger.
bref vm Maræim oc skogagangh. -
[342 aar1403] 
To Mænd kundgjöre, at Matthis Thorgilssön erkjendte at have stillet Erik Ulfhedinssön Pant i Loftstuen i Fyrestrad og i 8 Löbsbol i nordre Sæbu i Skrauthvals Sogn, fordi han, medens han boede paa Hangde i Slidre, ulovlig hevdede 4 Löbsbol deri fra Paals Börn paa Rogne.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 240 og 303, III. No. 707 og 1002 samt Brev nedenfor af 31 Decbr. 1430).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ettæ bref sia ædher høyra sendher Ankiell Jonsson ok Asslle Øysteinsson q. g. ok sinæ kunnigt gerandhe at mit vaarom aa Sliidhrom aa Valldresse aa Vinzscens messo dagh aa xiiii aare riikis okars vyrdulegs herræ Eirikks medh gudhs nadh Noregs konongs ok høyrdom aa ordh ok vidergongo Mattes /Th/orgylssonar at han kiendis sik hafua set Eirikke Vlfuedinssyni med jaa ok sam/th/ykt Margretta eghnær kono sinnæ j loftstogonnæ j Fyristra hæimæ at sin viij lauppaboll jerdar j nørdhre Sebw er ligger j Skrauttuals soken aa Valldresse frialst ok hæimolt firir hvarium manne medh ollom lutum ok lunnyndom fornnum ok nyghiom firir /th/at at han hafde hefddet ologhliga vndhan barnom Palls aa Rognæ, iiii laupa boll j stekegardenom j Honddom j Sliidre sokkn swa lengge sæm han bwdhe aa Honddom ok skilda /th/æir /th/a her medh vera sattir ok allsattir fyrnefmder Eirikker ok Mattes. Ok sakar sannynda herwm settom mith okar jndzsiglle firir /th/ette bref er giort var aa deghii aare ok thymæ sæm fyrseghiir.
Tre Mænd kundgjöre, at Gyrid Haraldsdatter afstod til Eidsbergs Kirke al den Ret, hun havde til Bylin (Böler), som Munan paa Skog sögte af Smid Thorgilssön, mod at Sira Eystein Thordssön opgav den Tiltale, han paa Eidsbergs Kirkes Vegne havde til Gyrid.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste (Vaaben-) Segl vedhænger. (Jfr. Dipl. Norv. IV. No. 552).
Ollom mannom /th/æim sem /th/etta bref sea ædher høyra senda Haraldher Kolbiornasun logman j Oslo /Th/estoluer /Th/oressun ok Eriker Gud/th/ormssun q. g. ok sina kunnikt gerande at mer varom j Kroshusum j Oslo a tysdagin nesta efter Gregorius messo anno dominj m o cccc o tercio saghom mer handarband /th/eira sira Øysteins /Th/ordssunar ok Gyrydo Haraldhdøtter medh /th/ui skilorde at Gyrydh fyrnemdh gaf Æidzbergs kirkio allan /th/en ret ok tiltolu sem hon hauer til Bylini ok Bylini godz sem Monam a Skoge søkte af Smidi /Th/orgiulssyni ok fel [343 aar1403] efter Finn a Bylini j sua mata at sira Øystein fyrnemder gaf vp vider Gyrydo fyrnemda allan /th/en ret sem han hauer til Gyrydo a Æidzbergs kirkio vegne ok til sannynda her vm settom mer vor jnsigli firir /th/etta bref er gort var degi ok are sem fyr segir.
Bolin oc Bolin godz tiltall.
To Mænd kundgjöre, at Jon Hallvardssön mageskiftede Daarud i Hofvinbygden til Gunnar Agvaldssön mod Vik i Grandaashered.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl (Bomærker) vedhænge.
Alum mannum /th/æm sæm /th/ætta br(e)f sea ædra [hæira sænder Halvarder Jonson ok Jon Halvarzson quediu gudz ok sina. wer wilyum yder kunnokt gera /th/æt Join Halvarzson ok Gunnar Aualson /th/ær gyorde jordha skiptæ. /th/a fik Join firnæmdum Gunnaræ Darud ær liggir j Houino bigdd æin Gunnar Avalson fik firnemdum Jonæ Halvarsyni Wik ær liggir j Grandals hæradhæ mædh fiskæ ok figlæ ok alla tæ laiygr sæm tæ liyga ok læyt hawa fra funno ok niyyo. til saninda sættum mit okkor i(n)siglæ [firir /th/ætta bref er gort ær gort var a manadagin nesta æftir Mario messo daug j lango fasto a xiv aræ richis wars virdolix herra Ærix mædh gudz nad Norix konungs.
Tre Mænd kundgjöre, at Gudthorm Rolfssön gav Sigbjörn Einarssön ti Öresbol Jord i Hosthveit, som kaldes Bakhus, i Elftelöite Sogn i Sandshverv og 4 forngilde Mark mod en Trediedel i den nordre Del af Myklevandet sammesteds, som kaldes Hidbergslut og Ketilsbek.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. V. No. 216, hvor Overskriften bliver at rette efter dette Brev, og 514 samt Brev nedenfor af 16de Oktbr. 1408).
Ollom monnom /th/eim sæm /th/ettæ bref sia ædar høyræ sænda siræ Gregors Hakansson vicarius a Haugi Rollaug Gud/th/ormsson ok Rolfuar /Th/ordharson q. guds ok sinæ kunnikt gerande at mer varom j Haugs kirkio garde a Eikium a odensdaghin nestæ firir laupars messo a xv are rikis vars wirdolighis herræ herræ Eiriks med guds naad Noriks konungs saghum mer handarband ok høyrdhum ord /th/eiræ af eine holfuo heidarligar man Gud/th/ormar Rolfson en af annare holfuo Sigbiorn [344 aar1404] Einarsson med /th/eim skilordom at Gud/th/ormar fyrnemdar kendis firir os at han hafde selt Sigbiorne optnemdhum x auræ bool jardar j Hos/th/ueit sæm liggar j Æptæløyti sokn j Sansuerue ok kallas Bakhus ok fiorar merkar fongildæ /th/er till. kendis /th/a Sigbiorn fyrnemdar at han hafde /th/eim vpborit. En Sigbiorn fyrnemdar *fak Gud/th/orme optnemdum aptar j mote /th/ui x aura bole ok /th/eim iiii markum fongildum fyrnemt /th/ridiunghin j Mykkla vattne j nø[rdre] lutanom sæm liggar j Æptæløyti sokn j Sansuerue ok kallas Hidbergs lutar ok Ketiuls bæk. lauade /th/a huar odrum Gud/th/ormar ok Sigbiorn fyrnemdhir fyrnemdæ jord ok vatn frialst heimolt ok akærælaust firir huorium manne med ollum lutum ok lunnyndhum sæm till liggar ok legit hefuir fra forno ok nyio vttæn gardz ok innan. ok (till) sannynda her vm setto mer var insigli firir /th/ettæ bref er giort war a deghi ok are sæm fyr segir.
bref firir Hoos/th/uæit.
Styrmer Baardssön, Prest i Soknedal, og to andre Mænd kundgjöre, at de hörte en Overenskomst mellem Thorald Uthyrmssön og hans Hustru Signy Styrmesdatter, hvorefter han skulde give hende 8 Mark Guld i Tilgift, for hvilke han pantsatte hende 24 Maanedmads Leie i ytre Sandsmark i Sire Sogn (Bakke).
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (c). Alle 3 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. IV. No. 740, 777 og 839).
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sæia ædher hæira sender Styrmer Bardarson presther j Soknadalæ Vermundher Einarsson ok Holormur /Th/iodiolfsson q. g. ok sina kunukt gærandhæ at /th/ar varo mær j hia ok hærdhom a ok saam handaband /th/æira j stofvonnæ a Drangæ sæm ligher (j) Brisæidis sokn æn /th/æra kaup nam /Th/araldher W/th/yrmisson ok Signy Styrmisdotter ok var /th/et j /th/æira kaupæ at færnemdher /Th/araldher skyldæ gæfwa fyrnemdæ Sygni kono s(i)nni atta merker gulz j telgiof sinna ok twer arfwæ fylgiia /th/igat sem hænnar arfwer kan at falla. sættæ /th/a ofnemdher /Th/araldher wt jordæna Sanzmork yttræ fiughora mamatha læigha ok xx sem ligher j Sire sokn j wædher fyrir mala hennar ok annat lausa gooz medan hon rækker. ok tiil sannenda hærvm setto mæir var inciglæ fyrær /th/etta bref en gort var aa Yxnadalæ frædagin næstan fyrir trinitatis messo anno domini m o quatringentessimo quarto.
Anno (15)92 then 20 Junij paa Staffanger raadstue er thette breff indlaigt. M. m. p.
[345 aar1404] 
Tre Mænd kundgjöre, at Olaf Björnssön havde stevnet Ketil paa Rötne som Ombudsmand for Gudthorm paa Saltnes, Thora i Spitalen og hendes Sön Andres i Anledning af en Skovgang mellem Spitalen og Saltnes, hvorom han lod sex Vidner afgive Forklaring.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 672 og 798).
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea ædhar h/oe/yra sendher /Th/orgardh Alfs son ok Einar Kolbiorna son ok Anwyder Anondhzs son q. g. ok sina kwnnikt gerandhe at mer vorom j Andhressa rwdhi j n/oe/rdhre stofwonne ær ligger j Odhens/oe/y skipreidho a /th/orsdagh nest epter Peters messo a xv are rikis wars wyrdhalix herra herra Eirikis medh gwdhzs nadh Norex konungr saghom ok h/oe/yrdhum a at Olafwer Bi/oe/rns son hafdhe stempt Kethli a Ri/oe/thnom j fwllu wmbodhe Gwth/th/orms a Salthnesi ok /Th/oro j Spithalanom ok Andhrese syne henners at lydha /th/er withnom sinom vm skoghar gangho mellom Spithalanom ok Salthnesi. kendhes han /th/a at /th/a war /th/eira rethar stemnodagher. leidhi /th/a fyrnemdher Olafwer Bi/oe/rns son /th/riggia manna withne ær swa heitha Jon Inghwlfs son Rolfwer Inghwlfs son Arne Inghwlfs son ær swa sworo a bok medh fwllum eidhstaf at fadher /th/eira sagdhe /th/eim at /th/a ær /th/eir ge[ng]ho nedhanfra Olafsbwdhom ok wp epter bwdhaweghenom Nicholos j /oe/fragardhenom j Ri/oe/thnom som /th/a athe fyrnemdh /oe/[fr]e gardhen j Ri/oe/thnom ok Inghwlfwer spwrdhe /th/a fyrnemdher Nicholos Inghwlf weisth /th/w hwa /th/enna skoghen [ægha]r ær mith gangvm nw, eigh alt of gi/oe/rla, /th/a skal jek nw seghia /th/ek /th/et. /th/etta æghar Ollafwer j Saltnesi her ær sunnan at bwdha weghenom ok wp at berghzs nobbenne ok øster ofwer swnnan at steinenom ok owster ifwer Tranbera myre [n/oe/rdhzs j hana ok swa atther j Swarthabek som weghen haldher swdher epter, æn Jon j Spithalanom her nordhan at wp at hwsasenom. spwrdhe /th/a fyrnemdh withne fadhwr sin, mwghum meer sweria /th/etta sem /th/u hafwer nw sakth os æn meer werdhom til krafdher. ja withe /th/et gwdh swerer /th/er /th/et, /th/et wil ek swara bedhe firir gudhi ok monnom, leidhe æn adharnemdher Olafwer Bi/oe/rns son /th/riw withne sem swa heitha Gwnildha Hawordhzs dotter Hafworder /Th/oresson ok Ingheborgh /Th/ores dotter ok a book sworo. hafdhe /th/a Gwnilda j sinom eidhi at modher hennar sagdhe henne at Olafwer j Saltnesi athe wp medh weghenom sunnan at som nedhan hald . . a . . Olafs bwdhom ok swa owster ifwer fra deilenom ok atter j Swarthabek, æn Hafwordher ok Ingheborgh hafdhe j sinom eidhi at fadher /th/eira sagdhe Olafwer j Salthnesi opnemdher athe sunnan at bwdhaveghenom. ok til sannindha her wm /th/a sette [346 aar1404] *set mer wor jnsighli fore /th/etta breff ær giort war deghi ok are sem fore seghir.
To Mænd kundgjöre, at de hörte Brödrene Erling og Gunnar Thorleifssönner holde Odelsskifte efter sine Forældre, hvorved hver af Brödrene erholdt Dele af flere Gaarde i Redal og Snartheimsdal (Birid).
Efter Orig. Dentur p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 421 og 439).
Ollom monnom /th/æim sem /th/ettæ bref sea æder høyræ sender Eiriker Olafsson ok Bæine Finkiælsson q. g. ok sinæ. mith wilium yder kunnickt gera at mith warom a Markæinghom j Redale j Ringisakers sokn a Hæidmarkenæ a midwikudaghen nestæ firir Paals møsso a xvi are rikis okkars wyrduleghs herræ herræ Eiriks med guds naad Noregs konungh /th/y j hia saghom ok høyrdhom a ordh ok a handerbandh /th/æiræ at /th/æir badir brøder Erlinger ok Gunner /Th/orlæifssynyr lysto ok kendotz firir okker med fulnæde at wm ierdderskifte /th/au er /th/æim bar badhom efter fadur siin ok modur lutnædætz /th/a fyrnemfdhom Erlinge j /th/æiræ skifte /th/essær anemfder ierdder fyrst j fyrnemfdhom Markæinghom øyrisbool ok fim hefzeldobool halft Langæsæter j sammre sokn ok j nørddræ Diupædale swa mykyt sem fader /th/æiræ atte /th/er j halft fiordæ hefzeldobool j Lynæimom ok fim auræbool j Smidsberghom er liggiæ j Snarttæimsdale. En fyrnemfdhom Gunnære lutnædætz /th/essær anæmfder ierdder after j mote j siin lutburd j Diupædale halft attændæ hefzeldobol er ligger j fyrsagdo Redale halft Langæsæter ok halft annet øyrisbool ok iiii hefzeldobool j Dofrom ok en j samre sokn. kom ok j fyrsagdo handerbande adernemfdræ brødræ Erlinghs ok Gunners at /th/ettæ ierdderskifte skilde standæ til æwerdligz odalsskifte ok waro saatter ok alsatter wm oll /th/æiræ fiar skifte sem /th/æir hafdo siin j millom at skiftæ efter fadur siin ok modur. Ok til sannynde h[er vm] setto mit okkor incigle firir /th/ettæ bref er giort war a degi ok are sem fyrsegir.
Svein Thoressön, Prest paa Holleim, og 3 andre Mænd kundgjöre, at Aude Thjodulfssön med sin Hustru Thorgerds Samtykke solgte til Reidar Sveinungssön 12 Maanedmads Leie i Gaarden Uvesland (Utsland) i Öslebö Sogn og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Fuglesthvet i Holme Prestegjeld. Levninger af de 3 sidste Segl vedhænge. (Se nedenfor No. 353). [347 aar1405] 
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sæa æder h/oe/yra senda Swæin /Th/oresson prester a Holleyme Biorn Gunnarson ok Aslaker Liotzson Rolleifuer /Th/orgrimzson q. g. ok sina. mer villium yder kunnickt gera at mer varum j kirkiugardenum a Holleyme a crosmessodagh a xvi are rikis vars virduleghs herra Erighs med guds nadh Noreghs kununghs /th/a sam mær handaband /th/eira af einne halfuo Aude /Th/iodulfson en af annare Reidarr Sweinunghs(on) var /th/et vnder handabande /th/eira at ader(nemder) Aude hafde selt Reidare xii mamata leighu j Ufuaslande vt i hus sem lighir j /oe/yslubiarsonk med ia ok handabande /Th/orgerdar eighin kona opt nempda Auda. vider kendost /th/augh bede firir os ok morghum odrum ghodum monnum at /th/augh hofdo vp bored ok in heim(t) fysta sal ok /oe/fsta ok oll /th/erjmellium. borghade ok optnemder Aude /th/ratnemdom Reidare iordena frialsa ok akerolausa firir ollum logleghum aganghom med lutum ok lunnendom sem til liggia ok leghed hefuer fra fonno ok nyio til /th/essa dagh Reidare til efueleghrar (eigho ok) hans erfuingium *tlil sannenda her vm settom mer var insigli firir /th/etta bref en gort var a Eyslob/oe/ a fredaghen firir kero sunnudaghen are ok tima sem fyr segher.
Hr. Jon Darre sælger med Samtykke af sin Hustru Ingerid Karlsdatter for 50 Engelske Nobler Gautagaard i Tunsberg til Hr. Gaute Erikssön.
Efter Orig. p. Perg. i Danske Selskabs Saml. i Kjöbenhavn. Seglene vedhænge, og Brevet er sigillat. forbundet med foreg. No. 302-4, 329 og 331.
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea eder h/oe/yra sender Joon Darre riddare q. g. oc sina kunnogt gørande at ek hafuer sælt oc afhent heiderlighom manne herra Gouta Eriksyni min gardh j Tunsberghi som Gouta gardher eiter sem ligger j Mariu kirkiu sokn mæder ja oc handerbande minne hwstrv Jngeridhe Karlsdottor meder ollum lutum oc lunnindum epter /th/ui sem miin koup bref her vm watta oc her er wider fest firir fimtighi engilska nobil frælsan oc hemhollan firir hwariom manne fra mik oc minom erfuingiom oc vnder herra Gouta oc hans erfuingia til ewerdeligha egner oc alz afrædhis. Jtem kenniz [348 aar1405] ek migh hafua wp borith fysta pæningh oc sidharsta alt epter /th/ui sem j koup okkart kom. oc til sanninde her vm setto /th/esser godher men siin incigli mæder mino sem nær waro oc h/oe/rdhu vppa okar oordh oc handerband /th/e er swa eita Joon Karlson logman j Tunsberghi Asgouter Nicolasson Anunder Sigwrdason oc Ywar Goutzson radmen /th/er samastadhar firir /th/etta bref sem giort war j Tunsberghi midwikudaghen næst epter krosmesso vm warit oc a xvj are rikis wars wirdelegs herra herra Eriks meder gudz nadh Noregs konungs.
Simon Jonssön, Prest paa Kraakstad, kundgjör, at han har solgt til Hallstein Reidarssön 1/2 Markebol Jord i Sigtun sammesteds (3 Öresbol i den vestre og 1 i den östre Gaard), hvilket Biskop Eystein havde betalt ham i Aabod, samt oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste og 4de Segl vedhænge og forbinde Brevet med et andet af 12 April 1556, se nedenfor. (Jfr. Dipl. Norv. IV. No. 1036).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/ættæ bref sia ædhær høyræ sæindir Simon Ionsson prester a Krakost(a)dhum q. g. ok sinæ kunikt gerande at ek kæiniz /th/æt at ek hafvær sælt Halstæini Ræidærsyni halfwæ mærkæ bol iærdær j Sihgtunum ok /th/o swa at /th/æt er iii auræ bol j væstræ gardenom ok øyrysbol j øystræ gardenom sem ligær j Krakostadhæ sokn a Follo ok min hærræ biscup Øystæyn hafde mik loket firir aværkæ ok abuhd /th/a sæm ek hafde giort a Krakostadhum med ollum lutum ok lunindhum sæm til ligiæ ok leghet hafwa fra forno ok nyghiu. kiæiniz ek /th/æt at ek hafwær vpboret firir fyrnæmdæ iord fystæ pening ok øfstæ (ok) allæ /th/ær jmillium æftir /th/i sæm j kaup okart kom. Til sanindi sættu /th/æssær goder men sin incigli *firir med mino sæm swa æitæ Ion Lodhensson Asle Askiælsson ok Ghud/th/ormær /Th/oresson firir /th/ættæ bref er gort war a Krakostadhum a tystdaghen nest firir Palsmøsso a .xvii. are rikis wars vyrdhælighis hærræ Eirikx med ghudz nahd Norikx kunungx.
To Mænd kundgjöre, at Sigmund Ljotolfssön og hans Hustru Thorny Olafsdatter erkjendte at have solgt til Thorlak Gudbrandssön ti Maanedmads Leie i Röyland (Rödland?) i Valle Sogn og at have oppebaaret Betaling derfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglene, der have hængt i Remser af Brevet, mangle. [349 aar1406] 
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea ædher høyra sendir Peetar /Th/orlakzson ok Rwlfur /Th/orgheirzson quediu g. ok sina kunnyght gorande at meer warom a Faardale sem liggir i Wallæ kirkiu sokn a Botulfs voku dag a xvij are rikis okkors vyrduligs herra herra Eriks med gudz nad Noregs kungh saghom meer handabande /th/eiræ manne sem so heitæ Sighmu(n)dher Liutolfsson, ok /Th/hwnæ Olafs dottor eghnæ kono hans ok /Th/orlaker Gudbrandesson. kendist /th/a fyrnemde Syghmundh(e)r i thi sama handabande at han hafde seelt fyrnemdh(o)m /Th/orlakke .x. mamate leigu i Røylande sem liggir i Walle kirkiu sokn med hia ok gudhauilligæ Thwnæ eghnæ kono hans med ollom /th/eim luttom ok lunandhom sem til adernemde iard liggir ok legit hafur fra fiorno ok niu innan gardes ok vtan fiure honstafue i miellom frye ok frelso firir ollom loglighom a gangh(o)m /Th/orlakke fyrnemde ok hans erfingium til evanlegrar eghnar, kendist /th/a adernemde Sigmundher at han hafur heimpt fyrstæ saal ok øfstæ eptir thi sem kom i kop /th/eiræ. Til sannd æ her vm settom meer okkro insigli firir /th/ettæ bref sem gort ær are ok degi sem fyr seggir.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at de hörte Haakon Askelssön, Lensmand i Sandshverv, optage 4 Vidnesprov angaaende Grændserne mellem Gaardene Landsverk og Mork i Heidenstad Sogn i Nærværelse af Eierne Orm Erlingssön og Solve Thormodssön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af alle 3 Segl vedhænge. (Brevet uden Tvivl falskt; jfr. Breve nedenfor af 15 Septbr. 1451 og 4 Aug. 1452).
Ollom monnom /th/em sem /th/ettæ bref seer eder høyra sender Gunleiker Niklosson /Th/aralder Glørsson ok Gutormær Jakopsson lagretismender q. g. ok sina kunit gerander at mitvekudagen nest epter Halvarske eftan a xviii are rikis okors vyrdulegs her her Erik med gudz misgund Norexs konongs varom mer vet /Th/rengen er liger a Hedenstad sokn a Sansverfe laglekan /th/illnemder mellom samego /th/ems Morkgarden a eno halfe en a anor halfe Lansverke sem allom liger a fyrnemde Hedinstad sokn a fyrnemde Sansverfe. var hia verande med oker Ormer Ellingsson a Landzverke ok Saulle /Th/ormodsson a fullde ombode allom Mork bonder ok egande mend a allom halvone herdom mer /th/er ok sogom at Hakon Askelsson lensmand j Sansverfe /th/ook ii mane vitne er sva hetter Evinder Aslaksson ok Ollafer Rolfsson er a book [350 aar1407] svore med fullan edstaf at Mork gardom vorom sameyiemen hvar med anden iamgode epter bolle tallet i mindre lut ok mera en hafdom /th/eer a herming sina sva vottande at sva er rettom skelnan ok delle mellom fyrnemde Mork samego skog ok Landzverke enega skog a Trengen som vi nu stender boriar /th/an skelnan ok dellemerke fra Trengen ok a Kolkutten sva a Spersetteren sva øfst a Lastedallen sva a Stadz myren langs efter /th/an myr ok sva a enom sten er stender ved Ælskion sva a enom sten er stender a Æls kion ossen sva bent a enom sten er stender vet gars hierne som er merkis gar mellom Lansverke ok Killingstenen ok ligger fyrnemde Killingsten til nørste garden Mork ok er ain lagnom nørste garden Mork. en tog Hakon lensmand ii mane vitne er sva hette Asulfer Elliuersson ok Kittil Ionsson er a bog svor met fullan edstafe at her Gutormer logmader a Tunsberge ok /Th/ormoder logmader dømde /th/ese endemerkiæ fulleligan /th/au gardom mellom sva holdas skullom /th/e everdelikan som fyrnemde vitnum nu hermede. en hafde /th/au allom fyrnemde vitnom a eden sinom at bodom Morkgardom aatte monatz bette met nio nout a Sperseteren ok garn set a sønste enden a Ælskion met Lanzverke. hafde /th/au fyrnemde vitnom a herming sina at /th/au hørdom aldrig nokon akera ok borte blef loger orskurde ok xii mana dom er gangen var /th/a bodom Mork gardom bran a thore varmen met ii smaapilta ok allom folkie i skogen vare /th/a /th/en skade skede a fyrnemde gardom ok ingen redning a alt /th/au egande varom a /th/au gardom. /Th/il sandina her vm hengio mer okor insigle fyre /th/etta bref er giort var degi ok are sem fyre siger.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Valgerd Arnesdatter frelsede Arne Jonssön fire Koleier Jord i Arnegaard paa Talleraas paa Dovre.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Akergjordet i Dovre Sogn. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 1010 og V. No. 371).
/Th/æt sæ ollum godum monnum kunnikt att mith Biorn /Th/ollozson ok Lodin Siugursson logretto mæn q. g. ok sinæ. /th/æt sæ ydær kunikt at mit varum a Botteimæ a Læsium Marteins mæsso læitet a xix are rikis okkor vyrdelighs hærre hærre Æiriks med gudz naadh Noregs konongs sagom mith /th/ær ok hæyrdom a at Vaalgiærde Arne dotter kiændez /th/ærs ok fullo vidergongo væittæ firir okkær att hun hafdæ frialsæt Arnæ Jons synj iiii koa læigu jærdær j Arnæ garde ær ligger a /Th/allærase a Dofro frialsæ ok [friæ firir huorium mannæ med ollum [351 aar1407] /th/æim lutum ok lunændum sæm till /th/æire jordh ligger æder læget hæfær at forno ok ny vtten garz ok innæn med vattnæ ok veidestadum ok till æuærdeligo æigo ok alz afredes. ok till sannænde hærrum settæ mit okkor jnciglii firir /th/ættæ bref ær gort var stadh degi ok timæ sem fyr segir .
Arnegardh.
To Mænd kundgjöre, at der blev opgaaet et Dele mellem Herlands Prestegaard og de tilstödende Gaarde Brandsrud og Berger m. fl. i Nærværelse af Sira Eystein Thordssön, Prest paa Eidsberg, og Gaardenes Eiere.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Den nederste Kant med Seglene afklippet. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 717 og 1005, III. No. 625 samt V. No. 510).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea æder hoyra sænder /Th/orgills Viglæi(k)sson ok Niclis Gunulfsson q. g. ok sina kunnikt gerande, at mit varom a prestgardenom a Herlandom a Matiussmesso aftonen aa nityanda are rikis vars virdeligs herra, herra Eriks med guds nadh Noreks konongs, leto /th/a sire Øystæin /Th/ordason prester a Æizberge, Olafuir j Brandz rudj ganga delis gango, millum prestgardzsins ok Brandz rudz, svoro /th/a Audun oc Aude Jonssynir at ret dela var j millum Brandz rudz oc prestgardsins fra /th/æim gardenom sæm ligger millum Vistar ok prestgardzsins vel ij mal firir sunnan ana oc sua rat vp med annæ oc sua /th/uart jfue eit ness sæm ligger nordan at anne, oc sua suder ifue ana, oc vpp att brunne, atte /th/a prestgarden xvi alna sunnan at anne vider fossen firir nedhan bruna, oc sua vpp at anne til Brandz rydz ængh, oc sua norder jfui ana, oc /th/uart jfui /th/et næsit sæm ligger millum Brandz rydz oc prestgardzsins, atte prestgarden halft næsit, oc halft Brandz ryd, oc sua rat vp vestan at anne, vpp vm /th/en fossen sæm næst ligger Biærastadum, fanz ey /th/a fult prof vm delet millum Bergar oc prestgardsins. samde /th/a sire /oe/ystæin /Th/ordason prester a Eidz berge, oc Haluarder a Bergom, sine millum at /th/et skulde vara ret dela, fra fyrnempdom fosse vider Biærastada rat norder j Ramfnabergh oc /th/o ij mal firir austan daupit, sæm ligger firir vestan Berga engh. gingo /th/esse gode men med oss, oc sam/th/ikto /th/æir deli, Dyre a Biærastadum, /Th/ostæin j Vistom, Niculas Simonsson, Olafuer a Brandz rudy, [352 aar1408] oc Haluarder a Bergom med oker oc til sannynda sattom mit okar insigle firir /th/etta bref er gort var deghi ok are sæm fir sægher.
breff vm Herlandz prestbord tho deile mellom g. oc Brandzrud.
delisz breff jmellom Berger och prestegaarden Reffuog och V[ister].
Arne Reidarssön, Prest paa Elftalöite, og 2 andre Mænd kundgjöre, at Sigbjörn Einarssön og hans Hustru Gro erkjendte at have solgt til Thord Eilifssön ti Öresbol Jord i Bakhus i Hosthveit i Elftalöite Sogn og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se ovenfor No. 338 og Brev nedenfor af 13 Febr. 1436).
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea æder høyra senda Arne Reidarsson prester a Elftaløyti Gunnar Viliamsson ok Gunnulfuær Eiriksson q. g. ok sina kunnikt gerande [at] a tysdaghen nest eftir væter næter vorom meer a Hos/th/ueit sem ligger i Elftaløyti sokn j Sanzsuerfui a xx ta are rikis vaarss vyrdulegs herra herra Eriks meder gudz naad Noregs konongs saghom ok høyrdom a at /th/augh heldo handum saman af einni halfw Sigbion Einarsson ok Groo eigin kona hans af annare halfw /Th/order Eilifsson. kendis /th/a fyrnemd hiun Sigbion ok Groo at /th/augh hafdu selt ok /th/a afhende med jaa, ok handarbande /Th/orde Eilifssyni x aura booll jærda j Bakhusum j Høs/th/ueit sem ligger j Elftaløyti sokn j Sanzsuerfuæ frialst ok heimolt fyri huarium manne vttan gards ok innan med lutum ok lunnendom sem till liggia æder legat hafuær fra forno ok nyu. kendus ok fyrnemd hiun at /th/augh hafde vpboret af /Th/orde fyrsta peningh ok øfsta ok alla /th/ær jmellom eftir /th/y sem j kaup /th/æira kom ok ein raudan kuenman stak fyri jaa geueth han afhende /Th/order meder ofuan aa. /th/a voro /th/augh saat ok aalsaat vm fyrnemd tiw aura boll jærda j Bakhusum j Hos/th/ueit sem ligger j fyrnemde sokn ok till sanynda her vm settom meer vort [in]cigle firir /th/etta bref er gort var a deighi ok are sem fyr segir.
Broder Raymund, Prædikebrödrenes Provincialprior i Provinsen Dacia, gjör Skomagernes Laug i Oslo delagtigt i alle Ordenens gode Gjerninger inden Provinsen og tilsiger Medlemmerne Forbönner for deres Sjæle.
Efter Orig. p. Perg. i Rostocks Stadt-Archiv (No. 5314). Seglet noget beskadiget. [353 aar1409] 
Jn dei filio sibi karissimis, vniuersis et singulis de societate et conuiuio sutorum Osloye presentibus et futuris ffrater Raymundus fratrum ordinis Predicatorum in prouincia Dacie prior prouincialis salutem et augmentum continuum celestium graciarum. Ex[igent]e vestre vt audiui erga fratres nostri ordinis deuocionis affectione et illius vsque in finem perdurante fauorabili continuacione vestris satisfacere cupiens desideriis vobis omnium missarum oracionum jeiuniorum abstinenciarum vigiliarum laborum ceterorumque bonorum que per fratres nostre prouincie videlicet regnorum Dacie Suecie et Noruegie fieri donauit copiosa clemencia saluatoris participacionem concedo tenorepresencium specialem vt multiplici suffragiorum presidio et hic augmentum gracie et in futuro mereamini vite eterne premia possidere. volo insuper et ordino vt anime vestre post decessus vestros fratrum tocius prouincie suffragiis et oracionibus recommendentur in nostro capitulo prouinciali cum vestri obitus ibidem fuerint nunciati. Jn cuius concessionis testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Lydosie anno domini mcdix o sabbato infra octauas ascensionis domini.
To Lagrettemænd kundgjöre, at de vare tilstede, da Lafrans Eysteinssön, Bonde paa Skurveseter, et Aarstid för sin Död gav sin Grande Halldor Roarssön et Kvernstöd söndenfor söndre Berg og ovenfor Skurveseter i Aal i Gudbrandsdalen (Faaberg).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 590, V. No. 445 samt Brev nedenfor af 3 Juni 1439).
/Th/et se ollum monnum kunnikt at mit Arne Hakonssson ok /Th/orstæin Eiriksson logrettomen q. g. ok sina kunnikt gerande at mit warum a sydra Berge som liger i Aal i sydra luttanum i Gudbranzdolum sagum ok hørdum a ordh ok handarbandh /th/æira i millum af eino halfuo Lafranz Æsteinsssonar bonde a Skurfuesætre i fyrnemda sokn. wist eino are fyrr en han døda vppa han gaf Haldore Roarssyni grannæ sinom eit kwerna stødha i sinna æigo nest swnnan firir fyrnemda Bergh ok ofwan firir adernempdh Skurfuesætre frialst ok heimalt firir hwarium manne fra sik *ak sinum ærwinngium ok til hans ok hans æruingium till æigo ok alz afredes ok akiærelaust firir hwarium manne. firir sannindhe skuldh sethium meer woor insigle firir /th/etta bref [354 aar1410] som scrifuit war vm sancte trinitatis dagh a æinom are ok xx ta rikis wars wyrdeligs herra herra Erikx med gudz naadh Norigs konongs.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Sira Arne ( Reidarssön) paa Elftalöite efter foregaaende Stevning förte Vidner mod Thore paa Hvam angaaende Grændserne mellem Gaardene nordre Hvam og Kirkeluten i samme Gaard i Elftalöite Sogn i Sandshverv.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 4 Segl vedhænge de 3 sidste. (Jfr. Brev nedenfor af 14 Mai 1448, 15 Septbr. 1451 og 4 Aug. 1452).
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea æder høyra senda Oole Gardsson Gunnar Viliamsson ok Gunnulfuer Eiriksson logretho men q. g. ok sina kunnikt gerande at a laugurddaghen nest efter Michials messo vorom meer aa Huamme nørde gardenum sem ligger j Elftaløyti sokn j Sansuerfuæ aa adru are ok xx ta rikis varss vyrdulegs herra herra Eirikss med guds naad Noregs konongs saghom ok høyrdom aa at sira Arne leidi ii manna vitnæ en swa hæita Guttormær Halladsson ok Gunnulfuer Øysteinsson ok sva a bok sworo med fullum eidstafuæ at /th/æir voro j hia sagho ok høyrdo aa at sira Arne stemdi /Th/orere a Huamme xii nata stemno heiman fraa sin ok j adra stofuona a Huamme sem kallas kirkiu lutær, at lyda æder leida vitne vm merker gangu ok garstødæ mellom nørde gardenum Huammæ ok kirkiu lutarens med vend ok veriv profuæ ok skilrikæ honom æder hans loglegho vmbods mannæ leidi v vitnæ skilrik, en swa hæita Kolbion Hælghasson Sigbion Einarsson Herbrander Vigleiksson Aasa Einarsdottær ok Sigriid Ogmunsdottær, ok swa a bok sworo med fullum eidstafuæ at mærkiæ garden ok tuun garden retar gek fra nædre lops laptenom ok norder j kiunu laptæt nædra ok oor øfre kiunu laptenom ok norder j stall honnæt fræmra ok /th/o nædra en eingan gard æder gardstad vistum meer øfræ meir gangha j tuninum, en tunæt, er sameign ok wskipt mellom kirkiu lutæn ok Huams nørde garden. hafde ok fyrnemd vitnæ /th/æt j eidi sinum at kalf haghen sem ligger nordan ana eighar kirkiu lutin einsamen. jtem eikar gerdi ligger en till kirkiu lutarens /th/æt var genget ok hælat efter, fraa stafualidinum vestar at Spessdale ok nordær at ane jtem aarkiorren sem liggia j gatu minninum eigar bæde kirkiuan ok sua /Th/orer huar efter landtalæ, ok fra quilustofuono hornenum nørdræ ok vp mellom aakran ok swa vp j skogæn er eighar kirkiu lutæn frialst ok heimolt firir huarium manne. ok till sanynda her vm [355 aar1410] setti ek Ormær /Th/olleifsson lensman sem /th/æssæ vitnæ /th/ok ooll loglegh firir stemd siit incigli firi /th/etta bref er gort var a deghi ok are sem fyr segir.
vm marker gangu ok gardstøde millum Huamme. -
Svein Thoressön, Prest paa Holleim, og 3 andre Mænd kundgjöre, at Reidar Sveinungssön solgte 12 Maanedmads Leie af Gaarden Uvesland (Utsland) i Öslebö til Arnkel Reidarssön og hans Hustru Thorbjörg Ulfsdatter, hvis Odel det var.
Efter Orig. p. Gaarden Fuglesthvet i Holme Prestegjeld. 2det Segl vedhænger utydeligt. (Jfr. ovenfor No. 342 og Brev nedenfor af 5 Mai 1522).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea elder høra sendir Swein /Th/oresson prester a Holleyme oc Byon Gunnarsson oc Olawer Kollunxsson Allaker Lyozsson q. g. oc sina kunne gerande at mer varum a Holæimme saghum handaban /th/eira [sem swa hætta at Ræidar Sweinuxsson seldhe Ankyæle Reidarssyni xii mamatoleighum j vt j hus j Vfuaslandhe sem ligger j Eyslubiar sonk. kæipthe firnemder Ankel iordena hennar odhaals jordh sinne hustru /Th/orbiorgu Wlfsdottor oc hennar eruingium. kendisth oc firnemder Reidar heimth oc vpborit fyrsta sal ok øfsta oc ol /th/er j mellum eptir kaupe /th/eira. festhe oc /th/ratnemder Ankel /Th/orbiorgu Wlfsdottor firir /th/y at /th/er viste ingin huarke skylt elder syuiat oc inga meinbuga a oc han louadhe henne he(l)fd af ollo sino gozsse kunne oc hans peinga vt ganga /th/a skilde hon taka sina helfd j iardæ goze. her til sanninda settom meer occar insigli firir /th/etta bref en giort var a Hollæimme a ii are oc xx rikis vars virdu(li)x herra herra Eirix med guzs nad Norix konunger.
To Lagrettemænd paa Brjotheim kundgjöre, at Sigurd Arnessön og hans Hustru Sigrid Björnsdatter afgave Vidnesbyrd for Sira Ulf paa Fagaberg, om at Gaarden Dallerud söndenfor Lillehammer kun udgjorde 12 Öresbol, og om hvem der eiede samme.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 571-72 samt V. No. 233 og 405).
Ollom monnom /th/eim sæm /th/ettæ bref se æder høræ sænd[er] /Th/orleiuer Roarsson ok Gudbrander Klemeterson logretthomen a Briotheme [356 aar1411] q. g. ok sinæ kunnigt gerandæ at mit varom a Medalheime er ligger a Briotheme settæ dagh jolæ a iii are ok xx rikis ockars virdolix herræ, herræ Eiriks med gudzs nadh Norex konungs sagom ok hørdom a at Siugurder Arnæson ok Sigridh Biornsdotter eighin kona hans handseldo vitnesburdh siræ Vlfue a Faghabergie med jaa ok handerbande at Dallærudh er ligger firi sunnen litlæ Hamar er ei meiræ at auræburdom en xii auræbool ok atthe Botolfuer er sath j Hyrnækleif alth vm ei eith halfuæ merkæbool fuldhe presthen er sath a Risom tueggie auræ bole en odro ii auræ bolle husæmen ok /th/er med var jordhen oll reiknet en /th/et kom ocker aldreghe firi øro at nokor anner kalledezs /th/er til. Til sanzs vitnesburder sæm siræ Vlfue var louadæ vm /th/es kunne vider at /th/urfuæ settom mit ockor inzsigle firi /th/ettæ bref er giorth var sæm fyr seighir.
Dalleryd.
Eystein Thordssön, Prest paa Eidsberg, og 2 andre Mænd kundgjöre, at Herman Olafssön og hans Hustru Aasa Björnsdatter erkjendte at have solgt til Thorgils Vigleikssön 10 Öresbol Jord i Kirkeby i Öyamark.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste og 3die Segl vedhænge. (Se Brev af 18 Juni 1424 nedenfor).
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea ædher høyra senda Øystein /Th/ordasun prester a Æidzberge Smider /Th/orgeirssun ok Grunde /Th/orkelssun q. g. ok sina kunnikt gerande at mer varom a /Th/wo j Æidzbergs sonk a Agatha messo dag ok a /th/ridio are ok xx ta rikis vars vyrdulix herra herra Eriks med gudz nadh Noregs kononger saghom mer handarbandh /th/eira /Th/orgiuls Vigleikssunar af eino holvo af annare Herman Olafssun ok Asa Biorns dotter egin kona hans med /th/vi skilorde at Herman ok Asa kendosz firir os at /th/au hofdo selt /Th/orgiulsse fyrnemdom tiv aura bol jardar j Kirkioby sem liger a Øyia mark firir xx ta kyrlag ok x kyr ok xii aura peniga huart kyrlag ok huara ku firir xii aura peninga. kendosz ok Herman ok Asa fyrnemd at /th/au hofdo vpboret af /Th/orgiulsse x kyrlag a fyrnemda jord. ok til sannynda her vm settom mer vor jnsigli firir /th/etta bref er gort var degi ok are sem fyr segir.
Kiirkeby.
[357 aar1412] 
Gunnar Holtessön og en Lagrettemand kundgjöre, at Thorstein Skeldulfssön og hans Hustru Magnhild Andresdatter mageskiftede 20 Öresbol Jord i Nostad i Ottestad Sogn i Skaun paa Hedemarken til Haavard Amundssön og hans Hustru Gudrid Andresdatter mod 20 Öresbol i Hvalpaby i Hofs Sogn i Land.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge. (Jfr. Brev nedenfor No. 362).
Oll(o)m monnom /th/em sem /th/etta bref se eder h/oe/ira sender Gunnar Holthason oc Endrider Juarson laghrettoman q. g. oc sina. jder kunnokth g/oe/rendhe at mer warom a Daline sem ligger j Ottastada sokn a Hedhmarkena manadagen nesta fore Mikials messo dagh a fiorde are oc xx rikes wars werdalax herra Eriks med gudz nadh Noriks konongs ty j hiia sagom oc h/oe/rdom a at /th/eir h/oe/lldo handom saman af enne halwo Thorsten Skeldulfsson oc Magnilla Andrisdotter egenkona hans en af annora halwo Hawarder Amundhson oc Gudhridh Andrisdotter egenkona hans wnder /th/y skilordhe at /th/eir giordhe /th/etta jordaskifte med handarbandhe at Thorsten oc Magnilla fornæmdh fenggo adernemdom Hawarde oc Gudhridho xx oura boll jordha j Nostadom sem ligger j Ottastada sokn j Skaun a Hedhmarkena en Hawarder oc Gudhridh fingo /th/ær j mothe xx oura boll j Hwalpaby sem ligger j Hofs sokn j Landhe. Skal oc hwar jordh adra frelsa borgha. warder æy frælsth /th/a skal hwar wika after til sinne jordh. Til sannindha hær om sæter Andres Amundhson sit incigel med warom inciglom oc kennidzs at han gaf Gudhrido dotter sinno adernemth xx oura bol j Hwalpaby er gorth war dægi oc are sem fore sægir.
bref vm Huælpaby. -
skyffte breff y melom Torsten Skeldvlson och Halword Amvnson.
Gunnar Holtessön kundgjör, at han tog to Mænds Prov angaaende de Grændser, som kort efter den store Mandedöd bleve fastsatte mellem Gaardene Frang og Huseby i Stange Sogn paa Hedemarken, hvilket Vidnesbyrd Sjaunde Gudbrandssön havde stævnet Olaf Brynjulfssön til at paahöre.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. V. No. 345).
Ollom monnom /th/eim sæm /th/ettæ bref sea ædher høyra sender Gunner Holtasson quediu gudz ok sinæ kunniktgerande at ek war a Frang j Stangasokn aa Heidmarkinne loghurdaghen nesta firir wettræ [358 aar1412] messo a iiij aare og xx ta rikis mins wirduligs herræ herræ Eriks med gudz nad Noregx konungs ok /th/a war /th/eiræ retter stemfnodagher Seaunda Gudbrandzsons ok Olafs Bryniulfssonar vm landgango mellom Frangæmorkenne ok Husabyteighen took ek /th/a tweggiæ manna witne er sua eitæ Ommunder Walgarsson ok Botte Krakæson ok sua sworo a book med fullum eidzstaf at /th/eir waro j landgangunne nest efter /th/en stora mandaudhen. /th/a woro /th/er j Frangæmen Husabymen Hælmastadha mæn ok Wenæ mæn at /th/et war alles /th/eiræ sam/th/ykt at weghen /th/en sæm skill at Frangæmorkena ok Husabyteighen han genger nordhen till nidher j strondenæ widher bekken j Hegbergs wikinne ok sua sudher ifuer nesæn ok sua nidher j strondena j nørdhra Frangastodhene ok sua en nidher j strondena j sydra Frangastodhenæ ok sua sudher med strondenne til /th/ess er skill at Frangæ morken ok Sudhreims morken j einne lithlo bekkio rithlo ok /th/er ero brot landen huanweghen at bekkenom widher strondena, er /th/et ok Husabyteighen nedhen at fyrnemfdom wegh, hafde ok fyr d witne /th/at j eidhi sinom at Frangamorken genger toghbeint ofuan [oor garshornena /th/er sæm bekken feller ut or Frangæmyrenne ok wester j strondena /th/er sæm /th/en same bekken feller vt j Hegberghs wikinæ, quadde /th/a ok krafde fyrnemfder Seaunde prof Olafs Bryniulssonar en han nokot hafde vm fyrnemfda landgango. till saninde her vm setto /th/esse sworne loghretto men sæm hia waro /th/a ek /th/ettæ prof tok Nikulos Ketiuls(son) ok Reidhulfuer Auarsson sin insigli med mino firir /th/ettæ bref er giort war a deghi ok aare sæm fyr seghir.
breff . . . Franghe sk . . . . ge ga . .
Fire Lagrettemænd kundgjöre, at Ingerid Thryriksdatter erkjendte at have solgt til Sira Nerid Eyvindssön 1/2 Markebol Jord i östre Eikeberg i Haaböls Sogn og at have oppebaaret Betalingen. Til Sikkerhed stiller hun 5 Öresbol Jord i Öyen i Tomter Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 4 Segl vedhænger Levning af 2det. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 914 og III. No. 951-53).
Ollom monnom /th/eim sæm /th/etta bref sea æder høra sændæ /Th/orgyls /Th/orsteinsson Jon Haldorsson Steiner Aslaksson ok Haluarder Hofuordzson logretto men q. g. ok sinæ kunnikt gerande at meer varom j Valæ kirkiu er ligger j Borgasyslo miduikodaghen nest efter hælgonæ messo a fiorda are [xx rikis vars vyrdoligs herra herra Eriks med [359 aar1412] gudz nad Noregs konungs sagom mer ok hoyrdom aa er /th/au h[eld]o hondom saman af æinni halfuu Jngirid /Th/ryriks dotter en af annare halfuu sira Nerider Ewindzsson med /th/eim skilmalæ at fyrnæmd Jngirid viderkendiz firir oss at hon hafde sælt adernemdom sira Neride halfua merker boll jerder j Æikabergi j øystra gardenom er ligger j Hobøls sokn j Mossadalle frialst ok hæimolt firir huoriom manne med ollom lutom ok lunnyndom ok swa odale sem til ligger ok leget hefuer fra forno ok nyo vtten gardz ok jnnen, viderkendizst ok fyrnæmd Jngirid j samu handerbande at hon hafde vpborit fyrsta penningh ok øfsta ok allæ /th/er j milliom af fyrnæmdom sira Neride efter /th/ui sem j kaup /th/eiræ kom firir adernemd halfua merker boll j Æikabergi. verder ok swa at fyrnæmt halfua merka boll j Æikabergi verder vfrialst ok med logom afsoth af sira Neride æder hans eruingiom /th/a vedzsetti fyrnæmd Jngirid adernemdom sira Neride fim aura boll jerder j Øynne sem hon nu æiger ok ligger j Tomta sokn med ia ok handerbande. Til sannynde settu mer vor jncigli firir /th/etta bref er gort var degi ok are sem fyr segir.
Thrydik Finnssön kundgjöre, at han var tilstede, da hans Hustru Elin for 3 Aar siden skjænkede til Eidsbergs Kirke den halve Gaard Folkenborg (i samme Sogn) for Bönnehold.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet vedhænger utydeligt. (Jfr. No. 361 nedenfor).
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea ædher høyra sendir /Th/ridik Finsson q. g. ok sina kunnikt gerande at ek var ner firir /th/remmer arom /th/a er Elin kona min gaf vndir Æidzbergs kirkio halfua Folkensborg ser til bønahalds en hon framføre at ok til sannynda her vm sette ek mit jnsigli firir /th/etta bref er gort var a Ausby a Høylondhom a xi dag jola anno dominj m o cd mo xiii mo.
jtem breff vm halft Folkinborg.
Harald Haakonssön, Lagmand i Skide-Syssel, dömmer Geirmund Aslakssön og Sigurd Sveinungssön imellem angaaende en Arv efter Gunnleik, hvoraf Geirmund indtil næste Lagthing tildömmes 4 Markebol i Marasæbö under Berge (i Skrauthvals Sogn), da de ere "Brödrunger", og Sigurd intet Prov har fremfört til sin Fordel.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. ovenfor No. 335). [360 aar1413] 
Ollom monnom /th/eim sæm /th/ettæ bref sea ædh(æ)r høyræ sendæ Haraldær Hakonson logma[dær ij] Skidu syslu q. g. ok sinæ kunikt gerande at a /th/orsdagen freadaghen ok a laugurdaghen n[este] firir midfastu a fiordæ are ok xx rikis mins vyrdulegh herra herra Eirikx med gudes nadh Norex k[onongs] komo a almannælighæ steppno firir mik af einne halfv Germundær Aslakxson ok af annare halfw Siug[urdær] Sueinunghssson sagde /th/a Germundæ sig hafua stempt fyrnemdænn Siugurde /th/it til lagha firir mik [vm] arfdeil huot hældær skal ærfuæ brødrongen af samfædom brødrom komen badhe til faudur ok modor ok ollu skilgetno vt komen ædhær skal ok ærfuæ /th/en sæm af samødu vt komet. leidi /th/a Geirmundær tueigiæ mannæ vitni ær sua eitæ Borgar Gunnæsson ok /Th/ostein Eighiulssson sua suoro a bok at /th/a var /th/eiræ retær stempno daghar ok sua at /th/æt høyrdo /th/eir ok at /th/et var suoret heimæ ij bygdæn at f[yrnemdær] Geirmundær var retær brø(d)rongen till /th/es arfs sæm /th/eir deildi vm ok /th/et sama dømdis ok Siugurdær at sua skylt sæm Geirmundær sagde. ok af /th/yat at Siugurdær hafde /th/ær huarske bref ædh(ær) vitni huorsa sæm Gunleikx arfuæn fell vndir han Siugurdæ /th/y var /th/et min dom med godræ mannæ radhe /th/et Geirmu(n)dær skal fylgiæ iiii merker boll vndir Berghi ij Marasæbø æ/th/ær til /th/et er med logom af hanom sot ok hafua ret bygdæprof ij bygdæne huassæ sæm arfuen er fallen milliom /th/eiræ ok koma sua med rudu malenom aftær ij Skidu firir logæn iij syknæ nestæ firir Botolfs voku nu nestæ ær komær vndir ændæligen dom eptir /th/y sæm /th/eir laugdu badher med ja ok handær bande ok til sanynde setti Glører /Th/orgæirssson sit jnsigli med mino jnsigli firir /th/ettæ bref ær giort var a deighi ok are sæm fyr seighir.
To mænd kundgjöre, at Groa Finnsdatter mageskiftede 7 Öresbol i Krosgaarden paa Folkenborg ved Hol (i Eidsberg) til Nikolas Gudleikssön mod 1 Markebol i vestre Klundethorp sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af begge Segl vedhænge. Seglremmerne ere skaarne af en Latinsk Messebog. (Jfr. No. 359 ovenfor).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ettæ bref sea ædher h/oe/yræ senda /Th/orgiuls Smidzson ok Krake /Th/oresson q. g. ok sinæ kunnikt gerande at mit varom j Æizbergs kirkiugarde at paaskadagen a iiii are ok xx ta [361 aar1413] rikis okkars vyrdhuligs herra Erix med guds nadh Norex konungs saghom ok h/oe/yrdom a at /th/au heldo handom *samaam af æinni halfo Niculos Gudleikson en af annære Groa Finsdotter med /th/ui skilorde at /th/au skipto jardom sin j millum skuldi Niculos fyrnemder æighæ ok fylgiæ frialslighi vii aura bole j Krosgardenom a Folkenborgh som ligger a[us]ter vidher Hool æn Gro Finsdotter skal fylgiæ merkabole j vestagardenom j Klundæ/th/orpæ liggiæ /th/essæ badher iarder j Folkensborg sokn ok skal huor jordhen frialsa adhra. ok til sanninda settom mit okkor insigli firir /th/ett(æ) bref [er] giort var a degi ok are sæm fyr seghir.
Tre Lagrettemænd paa Thoten kundgjöre, at Nikolas Eirikssön erkjendte, at han havde overladt Thorstein Skeldulfssön og hans Hustru Magnhild Andresdatter 2 Hefseldebol i söndre Mykleby paa Lein i Hofs Sogn paa Thoten.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. ovenfor No. 356 samt Dipl. Norv. V. No. 396).
Ollum monnum /th/æm sæm /th/etta bref seæ ader hoyræ sendir St[e]fan Thomasson Torsteen Saxason oc Haquon Hellogsson logrettomen a /Th/totnne q. g. oc sinæ kunnokt gerande at miith va[rum] a Kofrostodhum /th/orsdaghin nest firi Haluardsmes[so] a jjjj *aure oc xx rikis okkars v[i]rdholiks herra Eriks medh gudz nadh Noriks konung /th/ui j hia soghum oc hørdhum aa at Niculas Eiriksson kendiz medh ja oc handerbande firi [o]s medh fulle samthykt hiolt j h[a]nd Torstens Skeldulfssons oc Magni(l)do Andresadotter att han hafde latith Thorstene [fyr]nemdum /th/ueggia hefselloboll j Myklaby j synsta st[ovo]nne aa Leen j Hofssokn fre[alst] oc hemolt oc akærolaussa firi huarium manne medh allum luthum oc lunnondom sæm [t]ill theira iordhar liggia oc hafua lighat fra sik oc sinum arfingium oc vndir Torsten oc hans erfingia. till mere sanninda settom [miith] okkor jnssigle firi /th/etta bref eer gort war a deghi oc are sæm firi sighir.
bref firi Miklaby. -
som Niculaus Ericsson solde Torsten Skeldulsson a Totne.
To Mænd kundgjöre, at Ægtefolkene Thorleif Gudbrandssön og Ingegerd Gunnarsdatter afhændede til Sira Simon (Jonssön) paa Kraakstad for en Ko 5 Öresbol i Hvimtergilde (nu Femtegjeld) i Vaaler i Borgesyssel, hvilke denne gav til Haaböls Kirke til Prestens Bordhold for Bönnehold.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. 3die Segl og Levninger af de 2 andre vedhænge. [362 aar1414] 
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea æder høra sændæ Saxe Steinarson ok /Th/oralder /Th/oreson q. g. ok sinæ kunnikth gerande at mit warom a Hobøle /th/orsdagen nest efter kyndismæsso a v aare ok xx rikis okkars wyrdulix herræ herræ Erikx med gudz naad Norex konungs sagom ok høyrdum aa at Jngegerd Gunnærsdotter ok /Th/olleifuer Gudbrandzson gafuo heiderligom manne sira Symone preste a Krakastadum ok afhændo med handerbande .v. aura bool jarder j Hwimthergilde som ligger a Walom j Borgasyslu frialst ok heimolt med allu odale ok rettæ fare med ollum lutum ok lunnyndum som /th/ær til liggia. En fyrnæmfder sira Symon gaf /th/æim after j mother æina ganganda ku fyrnæmfdum hionom. Jtem samstundis gaf sira Symon Hobøles kirkiu fyrnæmfth .v. aura bool med allom fyrnæmfdum skilmalum ok afhænde han sira Olafue med handerbande prestenom til bordhældis hwan æfter annan ok sira Symone æwærdeliga til bøne haldz. Ok til sannynda hervm sætte [meer mit okkor jnsigle sira Symon sith insigle med warom jnsiglom firir /th/etta bref er giorth war a degi ok aare sæm fyr segir.
Hwi(m)tergille. -
Femtegilde.
To Lagrettemænd paa Thoten kundgjöre, at Ogmund Jonssön og hans Hustru Aasa Haavardsdatter erkjendte at have solgt til Narve Thordssön tre Hefseldebol i östre Aulsrud (Ulsrud) i Balke Sogn paa Thoten og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af begge Segl vedhænge.
/Th/et se ollom monnom kunnigt at mit Einer /Th/rondæson oc /Th/orlæifuer Ogmundæson logretto men a /Th/otne varom a Helghæstadum sunnudaghen nest efter Mikials messo a vi are oc xx rikis okkors virduleghis herræ herræ Eir(i)ks med gudz naad Noreghis konungs saom oc høyrdom at Ogmunder Jonsson oc Asseæ Hauorzdotter heldo handom saman af æinne holfuo en af annære holfuo Narfue /Th/orderson med /th/æim skilmale at Ogmunder oc Asseæ fyrnemd hioon kendoz med handerband at /th/au hafdæ selt Narfue adernemdom /th/riggie hefsseldo booll j Aullesrudhi j øystre gardenom sem liggher j Balkæ sokn a /Th/otne frialst oc hæimolt firir huariom manne med ollom /th/æim lutom ok lunnendom sem till /th/æiræ jord hafuer leghet fra forno oc nyiu vttan garz oc innan fra Ogmunde oc Asso ok /th/æire erfuinggium ok vndir Narfue [363 aar1414] ok hans erfuinggieæ till æuerdæligre æigho. kendoz oc Ogmunder oc Asseæ adernemd hioon at /th/au hafde vp boret fyrstæ penengh oc øfsstæ oc allæ /th/ær j millum efter /th/ui sem j kaup /th/æire kom oc half mark forngild j jfuirgiof. til sannyndæ her vm settom mit okkor inzsigle firir /th/ettæ bref er gort var a dæighi oc are sem fyr sæighir.
Eirik Thorleifssön bygger, saalænge han er Biskoppens Ombudsmand, dennes Andel i Frösnes (i Sannes), til Gunnar Egilssön, af hvem han erkjender hidtil at have modtaget rigtig Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (d). Seglet mangler.
/Th/et skal ollom godhom monnom kunigh wera. at /th/et kænist ek Eriker /Th/ollefsson med /th/esso mino wpno brefue at ek hafwer bykt biskup jordhena j Frøsnæssi firi span [Gunnare Ægh(i)lssyni saa margh aar sem ek filghe mins herra wmbodhe, hafwer han mik lukit til /th/esse dagx saa mik wel aat nøger. til sanninda her wm satte ek mit jnsciglle firi /th/etta bref sem gort war .aa. Byglande tiisdaghin firi pal(m)ssynno anno dominj m o cd o xv. o
Aasulf Thoressön, Prest paa Heidreim, og en Lagrettemand kundgjöre, at Olaf Gestssön og hans Hustru mageskiftede 1/2 Markebol Jord i söndre Hestby i Sæms Sogn paa Vestfold til Gest Geirleikssön mod 51/2 Öresbol og 1/2 Örtug Land i söndre Lunde i Heidreims Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
[Ollom monnom] /th/æim sæm /th/etta breff sea æder høra. sændæ Asuluer /Th/oresson prester ath Hederæim Haluorder Odzsson [lagrettis man] q. g. och sina. kunnikt gørende att [mit] warom wid Hederæimss sokna kirkiu som [ligger a We]stfoldh tha lithit war fra burder wars herra Iesu Christi m ocd o sextodecimo ipso die nativitatis virginis [och /th/ær] saghom och hørdom a ath /th/æir høldo handom saman aff æinnæ halffuo Olaffuer Gestsson oc Jn(g)ridh . . . . . . ss dotter eigin kona hanss æn aff annare halffuo Gester Gerlæikxsson med /th/y skilorde ath /th/æir gordo [364 aar1416] jardarskipte [sin j] millom gaff Olaffuer adernæmder Geste adernæmdom halff marka booll jarder j synsta gardenom j Hest[bø som] ligger j Sææmssokn a Westfoldh med allo rettafare frælst oc hæimholt fore huariom manne fra [ser oc] sinne hustrv oc bæggiæs thera arffuom oc wnder adernæmdan Gest med lutom oc lunnindom sæm til liggia [oc le]git haffua fra forno oc nygio wtten gardz oc jnnen. kan nokut wfriælst warda tha skal Olaffuer [/th/et ater] friælst gøra. Gaff oc Gester j thæssa jord halff setta øris boll jarder oc halff ærtogha landh Olaffue [oc hans] arffuom j syndræ Lunde sæm ligger j fornæmdre Hæideræimssokn a Westfold frælst oc hæ[imholt] fore huariom manne med lutom oc lunnindom som til liggia oc leget haffua fra forno oc nygio wtten gardz oc jnnen. Oc til mere wisso oc sannind tha sætter jac Olaffuer adernæmder mit jncigle med thæssa godra manna jnciglom fore thetta breff som giort war a dæghi oc are som før sæigher.
Androd Jonssön, Lagrettemand i Solör, kundgjör, at Aslak Andressön efter Stevning af Paal Finnssön fremförte to Vidner for sin Rettighed i Gaarden söndre Voll i Grofa (Grue) Sogn ifölge et Teigebytte mellem Thorkel Thorgeirssön og Gunna Olafsdatter.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. V. No. 454).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sia ædher høyra sændæ Androder Joonsson logretis man j Soløyiom q. g. ok sinæ kunnikt gerande ad ek var a Velle som liger j Grofw sokn j Soløiom a frædagin nesta eftir Ioons voku dagh aa viij are ok xx rikis mins vyrdulix herra Eirikx mæder gudz nadh Norikx konunghs tok ek ij skilrik vitne som Paal Finsson let ganga ok sua suoro a book ad fyrnemder Paal hafde stemdt Aslake Andressyni ad leida alt /th/et prof ok skilrike som han hafuer firir fyrnemdh Vol j /th/enna sama dagh. leida /th/a fyrnemder Asla(k)er fram ij skilrik vitne Ketil /Th/rondasson ok Sæmingh Gudbrandzson er sua suoro aa book mæder fullum eidstaf ad /th/eir varo j heia sago ok høyrdo vp aa af eina holfw /Th/orkel /Th/orgeirsson en af annara holfw Gunnæ Olafsdotter ad /th/au byta synsta gardenum j Velle j tæiga skipte sua ad /th/et tæiga skipte skal standa til æuærdaliga eigo ok /th/ær mæder varo /th/æir satir ok aalsatir vm alt /th/et /th/æira j mellum hafde veret til /th/enna dagh ok til sanninda setto /th/essir logretis men siin insigle mæder mino Aarne Steinsson ok Haralder Naruesson firir /th/etta bref som giort var degi ok are som fyr segir.
[365 aar1418] 
To Mænd kundgjöre, at Sumarlide Helgessön og hans Hustru Elin erkjendte at have solgt til Jarp Matthissön saa meget, som de eiede i söndre Bjerke, i Aamot og i Forsane, alle i Vaale Sogn paa Vestfold, og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se Dipl. Norv. III. No. 524 og Brev af 1461 nedenfor).
Ollom monnom /th/eim som /th/etta bref sia æder hæyra sender Halstæin Halvarzsson ok /Th/[ios]tolfuer Aswlfsson quediu g. ok sina kunnik gi/oe/randa at mit varum a [/oe/fstæ Æikabergæ som] li[gger] j Sæms sokn a Vesthfol a sunnadaghin næsta firir kors [me]sso [dagh a] . . are ok xx rikis vars værdælix herra herra Erix med gudz nad N[orex] konung sagom mit ok hæyrdom a at Samarlider Hælgason viderkiændis firir okkær (ok) Elin ægin kona hans at /th/au hafdo sælt Iærp Matiss ssini swa mikit som /th/au atto j Biorkku j siddra gardenom som ligger j Vala sokn a Vestfol frialst ok hæymmolt firir hwarium manne fraan sik ok sinom arvingom ok vnder fyrnæfdan Iærp ok hans arvinga jtem viderkiændis ok fyrnæpd hioon at /th/au hafdo sælt fyrnæfdom Jærp swa mykyt som /th/au aatto j Amot ok j Forssonom. viderkiændis ok /th/au bædæ hioon hafdo vpboræth af fyrnæpdom Jærp fyrsta pæningh ofsta ok alla /th/ær j mællom som j kaup /th/æira kom ok /th/ær[med] varo /th/ei(r) satter ok aalsatter om al fiarskiptæ. thil sannynda hær om sætt[o] mit vor insigle forær /th/etta bref ær giort var a dægii ok ara som fyrræ siger.
To Lagrettemænd paa Thoten kundgjöre, at Jon og hans Hustru Ranveig Thorkelsdatter solgte til Thorleif Olafssön Dele af Gaardene Hjalperstein og nordre Fylkeshaug i Fjelds Sogn paa Thoten og oppebare Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Brevet har kun havt 2 Segl, hvoraf 1ste vedhænger. (Se fölg. No. og Dipl. Norv. I. No. 624).
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref seia ædher hæyra sendher Klementer Alfson ok Sixstein Pædherson logretto men a /Th/otne q. g. ok sina kunnnikt gerandhe ad midh varum /th/ar j hia a /th/orsdagen nest fir varfru messa dag j fasto a x arre ok xx rikis okars vyrdulegx hærra hærra Eirikx medh gudz nadh Norekx *konang sagum ok hæyrdu(m) a en Jon . . . . . ok Ronnoug /Th/orkelsdotter æiginkona hans kendoz /th/æd medh fullo handherbandhe ad /th/au hafdho selt /Th/orlef Olafson halft /th/ridhia hefseldho bool jardher j Hialperstene ok mælerssmørsbool j nerdhra gardhenum j Fylkesaug sem ligger j Fialz sokn a /Th/otne frialst [366 aar1419] ok hemolt fir huæriom manne medh allum /th/eim lutom ok lunnend(om) sem til /th/æira jardher liggia ok legedh hafua fra forno ok nyo vttan gardz ok jnnan fran sig ok sinom ærfuingiom vndhir /Th/orleif ok hans ærfuingia til æfuenleg æiggo ok vptekid fyrsta pening ok æfsta ok alla /th/ar jmillim æftir /th/y sem j kaup /th/æira kom. ok til meira stadfesto sette ek Jon . . . . . mit jnsigli medh /th/esse godra manna jnsigle fir /th/etta bref en giort var a dægi ok arre sem fy(r)segir.
breff om Helpesten.
To Lagrettemænd paa Thoten kundgjöre, at Haakon Thorvidssön solgte til Thorleif Olafssön 4 Hefseldebol Jord i Röfhole i Fjelds Sogn paa Thoten og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste (Vaaben-) Segl vedhænger; 2det mangler. (Jfr. foregaaende No.)
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref seia ædh(e)r hæyra sendher /Th/ostein Skioldulfson Klementer Alfson logretta men a /Th/otne q. g. ok sina kunnikt gerandhe ad /th/ar varum midh j hia a fiordha dag paska a x arre ok xx rikis okkars vyrdhulegx hærra hærra Eirikx medh gudz nad Norikx *kanung sagum ok hæyrdum a en Hakon /Th/oruidsson seldhe /Th/orlejfue Olafsyni medh fullo handherbandhe fiugur hefseldho bool jardher j Røfuola sem liggor j Fialz sokn a /Th/otne frialst ok heimolt fir huærium manne medh allum /th/eim lutom ok lunendum sem til /th/æira jardher liggia ok legedh hafua fra forno ok nyo vttan gardz ok jnnan ok vp theked fyrsta pening ok æfsta ok alla /th/ar j millim æftir /th/y sem j kaup /th/æira kom. ok til sannendha her vm settem midh okkor jnsigli fir /th/etta bref en giort var a dægi ok arre sem fyr segir.
breff om Røffuale som Hockenn Toruidsson selde Torleffue Olsson som liger paa Toten.
To Chorsbrödre i Hammer og en Prest erkjende, at de hörte Eirik Olafssön og Björn Jonssön paa Ogmund Thorleifssöns Begjæring afgive Forklaring om Grændserne mellem Gaardene Rolid, Svalegaarden og Rudstaden (i Birid).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Brevet synes uagtet sit slette Sprog at være ægte, da alle de nævnte Personer ogsaa andensteds nævnes, se Dipl. Norv. I. No. 674 og VI. No. 387; maaske kan det være omskrevet i en senere Tid). [367 aar1420] 
Alle them godom mannom som thettæ bref høyre æder see tha kenost vy Haralder Arnesson ok Audun Pædærsson koors brødere j Hamre, Halbiørn Ræidulfsson prester j fullom wmbodom fyry vorom biskop j Hamre, warom wj a Rolidom arom dageom efter Mikallmeso, ther tha sottom wj ok hørdum wppa thet Ogmundh Tharlæifson krafda skillrik vittnom wthaf Eriker Olafson ok Biønner Jonson wm wtthe wæig ok æinemerke till Rollidum ok Suallagaarden ok Roystaen thæ profo fornemptte Eiriker ok Biønner metter fullom edestafom ok bad sæg saa santt gud hellpa thett ehr them fyry gud santt wittarligtt Rollidom Sualla gaardenom ok Roystaen wttueigom er fra bekæ sissllom som render wnda Rolly ænge lando, ok bortt j Haarasetom æiom breinest dædan fraa ok j Skara berge nedan aane kroken j aane suæ mittstrømen op j storæ fossen suæ hian øfyer j then bæken som render ner j wæ fosen fyllgom suæ beken wper j Hugumstæin suæ wper aa bratta helldom suæ neden j aane kroken j aaæ wæ Ougmundrudj ok wttan fyry westan op er fullom samæio meder allen arom. Jtem fyllgom mittæstrømen næder suæ yfuer aanæ, hellen brette wndær Ougmundrudj, ængellandom j bækenom fyllgio suæ bækenom wper j Halldan laatten j Vrllende breynest j Dofro æiom ok j Rollidom joran jgin, fyry sandungen hengom wy ækaars jnsylle fyry thetta bref som giortt war anno dominy m o cd o xx.
Werit udj retten paa aasteden wed Fossum i Wardahl d. 6 Julij 1676. Test. Michael von Schönberg.
vdt veygs breff om Rollj Sualla gaardan och Röstaen. - Verit i rette paa aasteden mellom Roli oc Fossum d. 6 oc 7. Nov. 1683. Test. M.(?) Bonzen. Fremlagt i Birie Underret den 10de Ianuarii 1810. Weideman.
Olaf Jakobssön, Lensmand i Solör, kundgjör, at Joar Gudthormssön paa rette Stevnedag for Haakon Peterssön fremförte Hungeir Narvessön som Vidne angaaende den mellem Joar og hans Hustru Sigrid Haakonsdatter trufne Overenskomst, hvori ogsaa hendes Sön Nikolas havde samtykket, og hvorefter den længstlevende skulde arve den andens Del i östre og vestre Haukaas (i Brandvold).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Levning af 2det Segl vedhænger; 1ste og 3die mangle. (Se Dipl. Norv. I. No. 533).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sia ædher høyræ sændir Olaf Iakobssun lænsman j Soløyiom q. g. ok sinæ kunnikt gerande ad [368 aar1421] ek var a væstæ Bergum a reetom stemno by som liger j Soløyiom a logurdagin nest firir /th/ridia voku a xij are ok xx rikis mins vyrdulix herræ herræ Eirikx medh gudz nadh Norikx konunghs kom /th/a a stemno firir mik Hakun Pædærssun ok Ioar Guttormsssun, kændis /th/a badir ad /th/a var /th/æira reetær stemno dagher som /th/æir lagdo badir aaf Æidzuælle ok hiit til Bergha fyrnemdht, læide /th/a Ioar Guttormssun fram firir mik æit skilrikt vitne som soo æitir ok sua suoro a book med fullum æidstaf Hungæir Narfuessun, ad han var a Haukaasum som liger j fyrnemdæ sokn, saa ok høyrde a ad /th/au heldo hondom saaman Ioar Guttormssun ok Sigridh Hakunædottær æigin konæ Ioars fyrnemdzs, ad /th/aw gaauodzs gaafwm siin j mellum, æn Sigridh liifuir Ioars liifue lenger /th/a skulde hun æigæ hans lut j øystra gardenum j Haukaase til æuærdælighar æigo, æn Joar fyrnemdær lifuir hennær liifue lenger Sigrido, /th/a skal han æiga hænnæ lut j væstræ gardenum j fyrnemdht Haukaase til æuærdæligar æigo, hafde ok Hungæir fyrnemdær /th/et j æide sinom ad Niculos sun Sigrido fyrnemde sam/th/ykte ok iaatade medh ia ok handarbande ok goodom vilia /th/a saamu giof, var ok Sigridh fyrnemdht hæil ok hæilbryghdh ok wnøøydht ok w/th/rønght /th/a som hun gaf /th/essa samu giof. ok til sannindæ her vm setto /th/essir godir men siin insigle medh mino firir /th/etta bref Hakun Haskolssun ok Arne Halstæinssun logretis men j Soløyiom som giort var a degi ok are som fyr segir.
breff om Hogaass.
Broder Olaf, Abbed i St. Olafs Kloster i Tunsberg, og 4 Lagrettemænd paa Vestfold kundgjöre, at Hallvard Steinbjörnssön og hans Hustru Gunnhild Sölvesdatter overlode Sönnen Gunne Halvparten af Hundsald og Nordby i Vaale Sogn, hvorpaa denne kvitterede Faderen for sin Mödrenearv, som han i 15 Aar havde siddet inde med.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 5 Segl mangle.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ettæ bref siæ æder høyra sændæ broder Olafuer medh gudz nadh abother j sancti Olafs kloster j Tunsberge Einar Biornsson /Th/order /Th/orsteinsson /Th/iostulf Asulfsson oc Lodin Alfuirsson logrettis men a Vestfoldh q. g. oc sinæ kunnicht giørande at meer warom j sancti Olafs kloster manedagen nestom firir Mar(i)e messo j langa fasto oc a xiii are oc xx. rikis. wars wyrdulegs herræ herræ Eriks medh gudz nadh Norgis konnongs saghom oc høyrdum a [369 aar1422] at /th/eir heldo handom saman medh ja oc handerbande af einne haluo Halluarder Steinbiornæsson, oc Gunildæ Solfuedotter eigin kona hans en af annare halfuo Gunnæ Haluardzson hans æigin son medh /th/y skylorde at /th/eir giorde æine winligæ sæmio sin j millom j swa matha at Haluarder førnempder sette Gunnæ syni sinom, halfua jordine Hundzsald, oc halft Nordby swa mykit som moder hans atte j som liggiæ j Wala sokn a Vestfold, oc henne odal war, leeth /th/a Gunnæ førnempder Haluardh fadur sin kuitten oc allungis lidugan firir sin modur arf badhe j lauso oc j fasto som han hafde j sæthit j xv aar firir waræ bønskuld, oc fleire godræ manna bønskuld som neer waro /th/esse gierd, oc till sannyndæ her vm sette meer waar jncigle firir /th/ettæ bref er giort war degi oc are som førseighir.
To Mænd kundgjöre, at Olaf Nordmanssön overdrog til Sira Olaf (Jokelssön) paa Haaböl 1 Öresbol i övre Jader (nu Jaren) i Tomter Sogn til Tomter Kirke i Mossedal og ligesaa meget til Garder Kirke paa Follo, Halvparten til Presten og Halvparten til Kirken.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge utydelige. (Jfr. Brev af 2 Mai (13 Septbr.) 1461 nedenfor).
Ollom monnom /th/eim sæm /th/etta bref sea æder h/oe/yra sendæ Gudlaugher Seliæson ok /Th/orgeir /Th/ordason q. g. ok sinæ kunniktgerande at mit varom j Hobøles kirkiu sunnædagen nest æfter Haluardzmesso a xiii are ok xx rikis okars wyrduligs herra herra Eiriks med gudz nad Noregs konongs sagom ok h/oe/yrdom a at Olafuer Nordmanson gaf ok afhendi sira Olafue presti a Hobøle med handerbande gudhi til heidhers eit øyris bol jærdher til Tomptæ kirkiu j Mossædal halft til huars prestenom ok kirkionne j Jædre øfræ gardenom sæm ligger j fyrnæmfdri Tomptæsokn, ok annet oyris bolet j sama jordh til Gardæ kirkiu a Follo med fyrræ skilorde halft til huars til æuerdel(i)gæ eigo. til sannindæ settom mit okor jnzsigli firir /th/etta bref er gort var degi ok are sæm fyr segir.
ij øris bool y Jadre offre gordon. -
Jader i Tompte sogenn.
[370 aar1423] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Orm Bjarnessön erkjendte at have solgt med Samtykke af sin Hustru Gunnhild Byulfsdatter 9 Maanedmadsleier og en Huds Skyld i Holum i Valle Sogn (Setersdalen) til Thorkel for 40 Kyrlag og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea æder høyra senda /Th/orgøls Roaarsson Sueinunger Biufsson eidsuornemen q. g. ok sinæ kunnikt gørende at /th/ær warom mit y hia sagum ok hørdum a at Ormer Biannasson selde jordh Gunnilder Biufsdøtter med ja ok handarbandhe fyrnemde Gunnildo eignar kono hans adernemdzs Orms ix mattleigor a Holom ok hudaarskyldh med firir xl kyllog med luttom ok lunnendom sem til liger (ok) leget hefuer fra fonno ok nyo vttan gardz ok jnnan frialst ok heimolt firir huariom manne firir ollom logligom agangom. kennisz ok fyrnemder Ormer at ek hefuer heimt af adernemdom /Th/orkele ok /th/essom godom monnom hia værandom Biufuer Vlfsson (ok) Paal Olafsson fyrsta pening ok øf(st)a (ok) aller /th/ær y millom æfter /th/ui sem y kauph okkart kom so at mer wæl at nøgger. Ok til saninda her vm settiom mit okkor jncigli firir /th/etta bref ær goort var a fyrnemde Holom y Wallasokn a Sætter Olafs vokkv dag sidare anno dominj m o cd o xxiij. o
Fire Mænd kundgjöre, at Herman Olafssön og hans Hustru Aasa Björnsdatter erkjendte at have med sine Sönners Samtykke solgt til Thorgils Vigleikssön ti Öresbol Jord i Kirkeby i Öyamark og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 355).
Ollum monnum theim som thetta bref se æder høra senda Thorgyls Smidson Thorder Tolleifson Jngemunder Thoreson Jon Haluardson q. g. ok sina kunnikt gørande at mer varum vidh Øyia marka kirkiu sunnodagen nest efte(r) Botolfs messo ok a xv are ok xx rikis vars vyrdelix herra Eiriks med guds nadh Norex konungs sam ok hørdum a at their hyldo hondum saman af eine halfuo Thorgyls Vigleikson en af annare halfuo Herman Olafson ok Asa Bions doter eigen kona hans med thy skilorde at fyrnemd hion Herman ok Asa vider kendus med ja ok handar bande at thau hofde selt fyrnendum Thorgyls x aura bol jardar j Kirkio bynom er ligger a Øyia mark frelst ok heimholt [371 aar1424] fore huorium mannæ med allum lunnindum som til liger æda leget hafue fra forno ok nyo wttan gards ok jnnan. verder fyrnemdum Thorgylse nokot vfrelst j fyrnemde jord tha skal han attur hafua af fyrnemdum Hermanne xxx kyr ok komaz at vsoto. jtem kendis ok fyrnemd hion med thy samo handar bande at thau hafdo vp boret fyrsta pening ok øfsta ok alla ther j millum efter thy som j kaup theira kom fore fyrnemda jord Kirkio byn ok samtykto thet synir theira Hermans ok Asa med ja ok handar bande ok til sani(n)de setto mer vor jnsigle fore thetta bref er giort var dei ok are som fyr sægir.
bref vm jarda kaup vm Byn. - Kyrkeby.
Skeldulf Thordssön, Prest paa Vestby, kundgjör, at Sira Jon paa Aas fremförte 4 Vidner mod Ulf Sveinssön, som sad inde med 7, Kroer Kirke tilhörende, Öresbol Jord i söndre Krom (i Vestby), hvilke provedes at være Kirken skjænkede i Sjælegave af Joron, Hallvard Trampeis´s Hustru.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 3die Segl vedhænger; 1 og 2 mangle.
Ollom monnom /th/eim sæm /th/etta bref sea æder høyra sender Ske[ldu]fuer /Th/ordæson prester aa Vesby q. gudz ok sina kunnikt gerande at aa manædaghen nest efter dominicam trinitatis anno dominj mcdxxiiij o war ek aa Wesby fyrnempdom ok tok ek ij skilrik vitni ær sua eitæ /Th/orstein Saxeson ok Ozer Jonsson ok aa bok suoro med fullum eidzstaf at /th/eir waro j Kroakirkiu aa [hui]ttesunnodag aa somu are sæm fyr seighir ok høyrdo aa at sira Jon prester aa Ase sette Wlfue Suein(syni) æder hans logligo(m) wmbodzmanne stemfno jn til Oslo firir biskupen æder hans officialem til ij syknæ daghæ firir ok ein efter Jonsuoku nw nest komande med allæ sinæ værndh ok væriu som han hefuer firir fyrnempdom vij aura bol jarder j sydra Kroom som han hælder ok hefuer fra Kroarkirkiu ok til bygdaprof til Vesby /th/ær at væra aa fyrnemdom manædeghi at lydha /th/ær /th/a sira Jons profue ok leida sit prof wm æn han nokot hefde wm adernempt vij aura bol, leiddi /th/a sira Jon optnempder fram fira skilrik vitni ær sua eitæ Solle aa Kroom ok Suein son hans, ok Elin eighin kona hans ok /Th/orgunnæ eighin kona Sueins fyrne(m)pdz ok til stodho at /th/au hafdo suoret fullan bokar eidh wm /th/et at Joron som Haluarder trampeis atte hafde gefuet vij aura bol jarder j sydra Kroom til Kroa kirkiu. j sua matæ at prest[ren] scall bidhia firir hennæ saall j kirkiadurum /th/a /th/ær syngx efter /th/y som [372 aar1424] bref som /th/ær wm ær giort wattar. til sannynde setto /th/æsser goder men Jon Ambiornæson ok Vlfuer Arnulfsson logrettom[en] siin jnsigli med mino firir /th/etta bref som giort war aa deighi ok are sæm fyr seighir.
Sex Mænd kundgjöre, at Eirik Hallvardssön, Lensmand paa Eker, tog Vidnesbyrd af fem Personer angaaende en Vold ved Holmefoss og Munkekvernen i en Strid mellem velbaaren Mand Gudthorm Benktssön og Haavard Jonssön, hvilken sidste ingen Vidner kunde fremföre til Forsvar for sin Paastand.
Indtaget i Vidisse nedenfor af 31 Mai 1433 i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). (Se Brev nedenfor af 11 Mai 1444).
Thorgudt Bendtsens widnesbørdtt.
Sex Lagmænd udstede efter Lagbogen paa Stegen Vidisse af Kong Eriks Privilegier for Stavanger, hvorved Landkjöb i Bispedömmet forbydes uvedkommende.
Efter Vidisse p. Perg. i Stavanger. 3die Segl mangler, de övrige utydelige. (Jfr. m. en Afskrift af Stavangers Privilegier fra 17de Aarhundrede i norske Rigsarkiv (Cancelliet. Kjöbstæder), hvis ubetydelige Afvigelser kun ere orthographiske).
Wij effterschreffne Tiöstöl Bordzön til Blegen, j Oslo, Areld Oelszön til Krosböle, j Oplanden, Peder Christiernszön a Agdæ, Cosmus Areldzön j Friderichsstad, Jurgen Lauritzön i Tunsberg, oc Hendrik Jurgenszön j Trundheim, laugmend. [374 aar1425] Kunnigt giörendæ, at wj haffuer seet oc grandgiffuelig læst en konglig rettebod, som findis schreffuit wdj ærlig welbyrdigh Peder Hanszön laugmand paa Stægen sin laugbog. Liudendis wdj fuld ord oc menning som effterfölger. Det stadfester wj til vidnesbyrd met vore zigneter her vnder tröckt hengendes. Datum Osloæ den 8 Februarij aar 1595. Wy Erick met guds naade, Norigis, Suerigis, Danmarckis, Wendis oc Gottis konning. oc hertog j Pomaren forbiuda hardelicka alla man jndlendzker oc wdtlendzka, borgara, oc kiøpstada man, bønder oc alla andra æhuilcka the helst era, nockor landzkaup at drifua eller gera j heradom, haufnom, fylckiom eller nockors annars stad j Stawangers biskops døme, eller omkring Stawanger, wthan efter laugom oc fornom rette, som af alder veret hafuer. End huo som kiøpenskab wil drifua eller suadan handtering at hafua, tha geræ det at lougum j siølfom Stawanger, oc j andra the stæder som ther a biskups dømet era af alder laugligæ tilskickader, ænd ey annars stads som her til optelicka olauglicka giort hafua varet. End huo som her efter ofuer dierfuist at gera, hafue firgiort køpørr themm hand meder faar, oc fe kopet ogilt oc wpløckt /´a/ badar sithor, /th/eira som solt hafua edr køpper oss tilhande, oc wmbudzmanna var, och suara oss ofuan aa .8. ørtuger oc 13. marck j brefua brot. Oc thy firbiodom wyr fulkomlicka fouthom, oc androm wmbudzmonnom varom hueriom j sino wmbud, at the wm forschreffne luter wel at hygge, at detta haldest oc hafuest æn ey briotest j nockor matho. End finzst nockor ther /´a/ mote at gera, da viliom wij at the komme fyr laugmannen, oc raadmennen oc god wmbudzmo(nno)m var, huad laugen skylda thennom. Sua biodiom wij oc laugmonnom var oc raadmonnom vnder vara hempdt, at the ey fornemast wm forschrefne sacker ræt at gera, nher som det kand ved tarfua, oc thennom af wmbudzmonnom vorum tilseyiest. Datum Hampniæ crastino assumptionis beatæ Mariæ virginis. anno dominj 1425. nostro sub secreto appenso.
Kong Ericks breff adt Staffwannger ehr previlegerit offuer ald bischop stifftedt. Kiöbennhaffn 1425. - 6 laugmandtz breff om previlliger. - Anno 1613. den 17. Junij lest paa Staffuangers capittels huusz wdi velbyrdige Jörgen Kaasis, bispens oc menige canickers neruerelse.
Fire Lagrettemænd kundgjöre, at Sigurd Olafssön, Prest i Thorsnes, da Sira Helge, Prest paa Skipthveit og Provst i ytre Borgesyssel, visiterede der, fremförte 4 Vidner, for at Gudmund Björnssön med Samtykke af sin Hustru Sigrid skjænkede, hvad han arvede i Gloslid (i Thorsnes) efter Sira Gunnar (Thorleifssön), til Prestebordet for dennes og sin egen Sjæl.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle. [375 aar1425] 
Ollum monnum /th/æim som /th/etta breff sia ædher høyra sendher Onnulfue Gunnarsson Reidhar Aslaksson Thorstein Njcelesson oc Gudleiker Asbiornsson logretiss men q. g. oc sina kunnjkt gærande at mer varum a Heidhum tha som sira Helghe prester a Skipthueithum oc profaster j yttraluthanum j Borghasyslo: vistæradhæ saghum oc høyrdum a at Siughurde Olafsson prester j Thossnese leidhæ: iiij skilrik vitnæ er sua æitha Gunnar Gudleixsson Jngghæberg Peterss doter Olafue Onnulfsson oc Gunjldhæ Olafs doter oc a bok suoro medh fullum æi(d)staf at Gudmunde: Biornsson gaf sua mykin andeil som han ærfdæ æfter sira Gunnar j Gloslid til prest bordeth firir sira Gunarss sall oc sinæ, oc: jakuæde Sigridh eighen kona hanss, oc næstha arfuar hanss: ok til sanendhe: sæthe mer vor jncigli firir /th/ætta breff er giort var, anno dominj m o cd o xx o quinto a dægi oc are som fyr seghir.
Gavebref paa Glosli-Engeslett 1525. - Borge Sogn.
Syv Mænd bevidne, hvad der blev talt mellem Thorgeir Bergssön og Orm Tholfssön angaaende Gunnar Steinssön og hans Penge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Af 7 Segl vedhænge 3, 5 og 7 utydelige.
Ollom monnom /th/æim som /th/ætta breff sia ædar høyra sænder Torgiwls Smids sson oc Lasse Anunds sson oc Thorder Salmonda sson Amunder Wignals sson oc Gelleiwer Torkels sson oc Torgrimer Haluards sson oc Torkel Torsteins sson q. g. oc sina kwnnikt gørande at mer warom j Birkenes j presta garden j Rakkastad sokn a ffredagen nest ffore laupars messo ffore wyrdolegom herra biskop Jens oc xvii are oc xx herre herre Ereks med gwdz nadz Noreks konogs sagum oc høyrdom a at Torgeir Bærgs (sson) talade til Orm Tolffs son j hwas mata ffækt tw Gwnnar Steins sson oc hans peniga fra hans kono swarade fførnemder Ormer jak haffwer vi men ffore mek æn Torgeir fførnemder swarade ter weith jak ænkte aff wtan jak talar til tin the sex men skyldar jak ænkte. Oc til sa[ninde] settum mer [wor] jnsigle fore /th/ætta breff.
[376 aar1427] 
Hanseaternes Oldermænd i Bergen melde Borgermestere og Raad i Lübeck, at de have sluttet et Forlig med Befalingsmanden i Bergen Hr. Eindrid Erlendssön, medens nogle af Stæderne nu ligge i Feide med Kong (Erik).
Efter Orig. p. Papir i Lübecks Stadt-Archiv. Brevform med udenpaa trykket Segl.
Vruntlijke grute to allen tijden vnde vnderdanijch vnsen werdijghen heren van Lubeke borghermeijster vnde radmanne vnde menen steden weten schole gij erbaren heren dat wij juwen breff gutlijken vnde wol vor nemen hebben also gij vns schrijuen wo somelijke stede bij der see liggende vnsen heren deme koninghe vnde synen vndersaten vnde helperen vntsetht hebben vmme anvalles vnde mennigher sake wijllen na vtwijsinge juwes breues dat vns besorchlijk vnde sware tijdinghe js vnde gij mede hebben ghe rored jn juwen breue jn warnynghe vnses lyues vnde vnses gudes vnde dat wij vnse beste scholden prouen des gheue wij jv erbaren heren juwer wijsheijt ghe leue to jrkennende wo dat wij ene lefflijke vruntlijke endracht ghe maked hebben mijt her Endrijden Erlendesson rijdder vnde des koninges voghet vnde des menen volkes desser stede Bergen welke endracht koppijee wij sant hebben an vnse houedlude de se juwer erwerdijgen wijsheit wol scholen to jrkennende gheuen ok so hefft vnse here de bijsschop vnde de rad desser stad Bergen vnde dat ghe mene volk van den lande sendebode ghe sant an vnsen heren den konink vnde an sijnen rad mijt sunderges punten vnde mennegherleije ghe brekes des rijkes van Norwegen vnde anvalles dat dar an vallen mach to berijchtende vnde tho vnderwijsende vnsen heren den konynge vnde syneme rade vnde alle beleghelijcheijt wor vmme bijdde wij vnde gheuen juwer erwerdijghen wijsheijt vnde vorsijchtijcheijt to jrkennde vnde to betrachtende desse nedderlage vmme vele anvalles wijllen dat hiir van komen mach jn to komenden tijden vnde juwer wijsheijt wol wijtlyk mach syn wo vnse vorvaren vnde wij grot arbeijt vnde grot ghelt vnde ghut to water vnde to lande dar vmme vor teret hebben desse nedderlage to holdene. hiir mede sijt gode bevolen sunt vnde salich to ewijger tijd. schreuen na der bord Christi verteijen hundert jare jn deme xxvij jare jn sunte Pawels dage. Olderlude des ghe menen kopmans van der dudeschen Hense to Bergen jn Norwegen nv tor tijt wesende schriuen.
Den erwerdijgen vorsijchtijghen wijsen heren borghermeistere vnde radmanne der stad Lubeke vnse besundergen guden vrunde.
[377 aar1427] 
Hr. Eindrid Erlendssöns Ombudsmand Gunnar Gunmundssön indberetter til Kongen de nærmere Omstændigheder ved Anund Anundssöns Drab paa Gunnar Anundssön, der havde festet Gro Bergulfsdatter, hvem ogsaa Anund önskede at ægte.
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (No. 165). Tre Huller til Segl, der mangle.
Vyrdulighom minom hærra: hærra Eiriki medh gudhz naadh Noreghx Danmarks Swerighx Wandha Gotta konungher oc hertogen ofwer Pomeren heilsar ek Gunnar Gvnmundhzson medh minne audhmiukkre /th/ænest naat medh degi. ydre naadh. oc herligheit gerer ek kunnikth at epter ydro bodhæ oc brefue j fwllo oc logligo vmbode herra Ændride Erlendhzsonar riddare syslomanz a Agdom kom ek till Øyghiastadar sem ligger aa auster Agdom oc j Strengerede skipreido a miduikodagen nestan epter vinter netter a nitiandhæ are oc xx te rikis ydars min hærræ took ek proff Anondhz Anondhzsonar sem at skada vardh Gunnare Anondhzsyni ofyre synio var /th/et fyrst wp haf oc videratta. thera j millom at Gunnar Anondhzson hafde fest sigh eina kuinno sem Gro Bergwlfs dotter heiter medh gudz logom oc heillagre kirkio oc medh fææ oc frenda raadhæ. Oc /th/ær epter kom Anonder Anondzson oc villde haft /th/ææ sama quinno vttan fadhur oc frenda radh /th/ær fyre slo Anonder firnepnder: Gunnar adernepndan j hææl: oc fyr meir hafdo /th/æir gefuist vp at oc wrdho vinir, var /th/a ekke millom vtan ij netter at Anonder Anondzson kom heim till Gunnars Anondzsonar oc høgge medh einne brødøxe j herdanner a Gunnare oc /th/ær af feek han bana, badh oc Annonder longho fyrr adernepndan Gunnar at han gærdæ jnkte bryllauph adher /th/æir hafdo talat vider profasten gengho /th/a fram ii skilriik vittne /th/au er sa heita Rollauger Aslakxson oc Reidar /Th/orgrimsson sem sworo fullan bokar eidh oc loglighæ fyre stemfth /th/esse vp haf oc vidratto /th/eira. Sworo oc /th/æssa skilrik vitne viglysingena /th/au er swa heithæ Sighriidh Ommvndhz dotter oc Joron Gunleifs dotter at Anonder lyste fyre /th/eim samdøgres at huat skada /th/ær Gunnar hafwer /th/et er jngin radande valldande eder giorandhæ vttan ek. oc hær at sworo /th/æær fwllan bokar eidh. var oc /th/etta viigh vnnit a fredagen nest fyre alhelgona messo aa /th/esso sama aræ j sinom hæimfridh hiaverandhom oc logliga fyre stemfdom erfuingiom hins dødæ. hafwer oc Anonder giort yder fulla visso fyre /th/ægn oc fridhkaup ef han proffuatz at botar manne. hafuer ok Anno(n)der lyst at han gefuer Gunnar sem slagen vardh sakløsan. stender nw til gudhz oc ydra nadha vm hans landzuist. fek ek ey annat sannare prof a /th/æsso male. oc till sannindhæ hær vm /th/a sette [378 aar1427] ek mitt jncigle fyre /th/etta bref er gort vaar j fyrnemnden stadh a degi oc are sem fyr segir.
To Mænd kundgjöre, at Kolbein Thorgeirssön og hans Hustru Ingebjörg Eiriksdatter erkjendte at have solgt til Gudrid Amundsdatter saa meget, som Ingebjörg arvede efter sin Fader i Gunneng i Graaböls Fjerding (i Öyamark) samt i Skinarebuder i samme Sogn, og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levning af 1ste Segl vedhænger; 2det mangler. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 321 og 324 og Brev af 29 Oktbr. 1446 nedenfor).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/ætta bref sea ædr høyra sændr Amondr /Th/osteinsson ok Jngemundr /Th/oresson q. g. ok sina. mit villium ydr kunnikt gøra at mit vorom vidz Æyiamarka kyrkio sunodagen nest jftr kyrk mæsso dagh a xix are ok xx herra h(er)ra Eirikx medh gudz nadz Norekx konogh saghom ok høyrdom a handr bandh /th/æira af eine halfo Gudridh Amunda doter æn af adre halfo Kolbæin /Th/orgeirsson ok Jngeborgh ægin kona hans medh /th/æim skilordom at førnæmd hion vidr kændos a(t) /th/au hafdo sælth Gudridho Amunda dotor sua mykit jard mon sæm Jngeborgh Eirikx doter ærfdhe jftir fadur sin j Gunængh sæm ligar j Æyia marka sokn j Grobølles fiordongh medh allum lutum ok lunadom sæm til /th/æira jardz ligar ædr lægith hafr fra fono ok nyo vtan gardz ok jnan. vidr kændos /th/a førnæmdh hion at /th/au hafdo vph boreth af Gudridho fystho pænigh ok øfst a alla /th/ær j mællom jftir /th/y j kauph /th/æira kom. til sanenda sæthom mit okor jnsigli firir /th/ætta bref giorth are ok dæghe sæm før sæger. skal ok Gudridz æigha sua myk(i)t sæm Jng(e)borgh ærfd(e) j Skinarebudom j same sokn.
bref vm Gunængh. -
Gundengh.
Tre Mænd kundgjöre, at de for Biskop Arnbjörn af Hammer bevidnede, at den Vei til Brekke i Heggens Sogn paa Modum, som Thrond Laurenssön paaklager, altid har været brugt, samt at Thrond erkjendte at have bygget Thord en Del af Ingjaldstad sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste (Vaaben-) Segl vedhænger; No. 2 og 3 mangle. [379 aar1429] 
Ollom monnom theim sæm thetta breff see æder h/oe/yra. sænder. Oleiff. Haluardson. Audin Aulæson. oc Alff[wer] Ormbson q. g. oc syne kunnokt g/oe/rande. ath meer warom. a Bricca sæm ligger. j Hæggenesokn a [Modhe]ime tiisdaghin næsth. firir. sancta. Michiels. dagh. a eina are. oc xl [rikis wars wirdeligx. herra. herra Eri[kx med g]udz nadh. Norigx konungx. kænnis. tha Tronder. Laurenson. ath han. war. ther firirstæmpder firir w[arn wirde]lighin herra. herra. Anbiern. med gudz nad biscop j Hamre. vm. then vægh. sæm. fyr der Tronder. kærde [vppa i]deligha. war. farin til. fyr da iord. Bricca. sagde tha. fyr der Oleiff. vnder siith insigle. ath han. foor then. vægh. f/oe/r. lxxx arom. som. Tronder. vptnæmpder. amaghar nw. ok aldregh. h/oe/rde. han. then. vægh. f/oe/r. amagaden. wara. fyr. en. nw. oc aldregh saa. han. ther. gard. a. staa fyr. en nw. jtem. sagdo. oc tha. Audin oc Alffwer. fyr der ath aldregh. vistho the ther. gaard. a wæra. fyr. en. nw. j. fiordh. oc eingin h/oe/rdo the spara. then vægh. æder paa. ath kæra. fyr. en. Tronder. Til. sannindinne her vm. sættom. meer. waar. insigle. firir. thetta. breff. er. gorth war. a dæghi. oc are sæm. firir siger.
jtem kændis oc Tronder fyr der firir oss. allom. som. i domin. saato. theira j. millom. Trondz oc hans. Tordz. ath han. haffde bigd. Torde. in j. Ingielstada. firir iiii graskin oc thet fæmpta. bar. han vp. firir. beithit vm eith aar. jtem kændis. oc Tronder ath Torder gærde vm. Ingielstada. ein dagh firir thet. ath han beite annat arith. jtem kændis han. oc ath han. pl/oe/gde aath honom. ein dagh. firir iii arith. jtem kændis oc Tronder. ath Torder foor. med honom. hans. ærande. in i Lyda. oc slo honom ein dagh firir. thet han. beite iiii [dagin arith ok ther fore d/oe/mpdom wi mannin quittan æpter bæggias theira viderkænningh.
Om Breche. -
Erik Ulfhedinssön erkjender at have solgt til Haavard Arnessön 8 Löbsbol (eller Maanedmadsbol) Jord i nordre Sæbu i Skrauthvals Sogn i Valdres for 1/2 Stykke Engelsk Klæde, som han har modtaget.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle. (Se ovenfor No. 335 og 360, Dipl. Norv. II. No. 696 og 738 samt III. No. 707). [380 aar1430] 
/Th/æth kænnist æk Eirikær Wlfuædhins son med /th/æsso brefæ at æk hæuir sælt Hauardhæ Arna syni viii laups booll jardær j Sæbu ær liggær j Skrautuals kirkiu sokn a sydra lotanom a Ualdræssæ j nørdræ Sæbu fyri halft stykkæ med ængilst klædhæ som mik wæl at nøgdhæ ok widær kænnist æk /th/æs at Hauardær hæfuir mik j hændær lokit fyr næmt klædhæ swa at mik wæl at nogdhæ. /th/y frælsar æk honom fyr næmt viii mamataboll j nørdra Sæbu frialst ok hæimolt fyri mæk ok miinom æruingiom ok huarium mannæ odrum wndir Hauard Arnasson ok hans æruinghia til æuærdhælæghæ æigho med allum /th/æim lutom ok lunnindom som til /th/æira jord liggir ok lægæt hæuir at forno ok nighio vtan garz ok inan til rætæ ændæ mærkæ. til mæira sanidh hær wm sæto /th/æssir godir mæn sin insiglæ med mino insiglæ Magnus Nicholasson *Ændærdridær Ændridhasson ok /Th/orstæin Arnasson ær hia waro ok a hørdho handaban ok skilord okart fyri /th/ætta bref æn gyort war a vii dagh jolla anno dominj m o cd o xx o x o.
Biskop Jens af Oslo og tre Riddere melde den tydske Ordens Comthur m. fl., at Kong Erik er villig til for et Tidsrum af fem Aar at tilstaa Stæderne de Privilegier, han tidligere har meddelt dem.
Efter en samtidig Kopi eller Oversættelse p. Papir i Wismars Stadt-Archiv (Hanseat. Miscellan. vol. 88).
Vnse fruntlike befelunge vnde begeringe alles guden. Erwerdige leue here kompthure vnde gi erbaren leuen frunde heren Hans vnde Borcard alze wij [vn bodescop vormiddelst credenz vnses gnedigen heren konning Erikes nu by juwen erbarscheyden zint gewesen vnde van jw gescheden, also sint wij to vnseme gnedigen heren vnd synen rederen wedder komen vnde hebben en vnderrichtet vnde vorstan laten zodanne vorranninge affschedent vnde schelinge des enen artikels alzs vmme de priuilegie etc. alze vns van den steten dar nu jn iuwer iegenwardicheid wedderuaren is dar wij vns vmme berad behelden to rugge desse vorscreuene vorranninge schelunge vnde stucke hefft vnse gnedige herr vnd wij alle also betrachtet vnde ouerwegen dat syne koninglike gnade vnd wij alle gade to loff vnd eren, der heiligen cristenheid vnde der gemenen werlde to bestande vnde vrede, dem allerdurchluchsten fursten herr Sigmunde Romischen etc. koninge, vnde dem erwer [381 aar1431] digen heren homeistere to Prutzen de juw in desse sake ut geschicket hefft, to werdikheit vnde behegeliken willen, vmme alles besten willen tolaten vnde beyawordet hebben dat syne gnade den steden gunnen vnde laten will ere priuilegie de he en confirmeret vnde bestetiget hefft, to netende vnde to brukende jn den steden vnde dren vischelegern de dar to benomet vnde begrepen sien, desse tijd ouer alse to viff jaren negest volgende, dyt moghe gi nu leuen heren alzo vorderen vnde vorkundigen laten dar ouer den steden alze gie de wol weten. Screuen vnder vnsen aller vere jngesegel. de nu by iw weren alse biscop Johannes to Anslo Axel Petersson Reynke Steensson vnde Esge Brock riddere, des nachtes vor deme donnerdage negest vor sunte Michele na godes gebort mccccxxxj tes jar.
Den almindelige Kirkeforsamling i Basel overdrager Biskop Matthæus af Albenga som sin General-Skatmester at indsamle Pavestolens Indtægter og Tilgodehavende af alle Slags samt löser alle Kollektorer fra tidligere Eder og Forpligtelser til det pavelige Skatkammers Embedsmænd.
Indtaget i Notarial-Instrument af 18 Juli 1436 nedenfor. (Tildels udfyldt efter Apographa Arn. Magn.)
[383 aar1433] 
Fem Lagrettemænd kundgjöre, at saa gamle de ere, have de ikke hört om nogen Paatale af övre Vikingeland (Vigeland) i Valle Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 5 Segl mangle.
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea elder hæyra sender Biorn /Th/orgæirsson ok /Th/orstæin /Th/orgæirsson Læidwlfur /Th/ostæinsson ok /Th/orgæir /Th/ostæinsson ok /Th/orgrimer Biarnason sorne logretis men kunne gørande at /th/essir *firmemdir men hawa inga akæro høirth j øfrom husonom a Vikingalande swa gamle men som /th/æir æro som ligger j Vallar kirkiu sookt ok j Fos /th/inga. her til sanninda settom meer waart insigli firir /th/etta bref en gort var (a) Raudhabergi fysta sunodagin j fastunne anno domini m o cd xxx iii o.
Tre Mænd udstede Vidisse af Brevet No. 378 ovenfor.
Efter Vidisse nedenfor af 9 Mai (19 Septbr.) 1541 i Danske Geheimearkiv. (Sehest. Breve).
Den af Kirkeforsamlingen i Basel beskikkede General-Skatmester Biskop Matthæus af Albenga overdrager Ludolph Robring, Kannik i Lübeck og Schwerin, Indsamlingen af Pavestolens Tilgodehavende i de tre nordiske Riger.
Indtaget i Notarial-Instrument af 18 Juli 1436 nedenfor.
Tre Mænd kundgjöre, at Gyrid Olafsdatter erkjendte at have solgt til Ogmund Arnessön 3 Öresbol Jord i östre Odenshof (nu Onserud) i Furuseter Sogn paa Romerike (nu i Ullensaker) og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 3die Segl (Bomærke) vedhænger; 1 og 2 mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 909).
Ollum monnum /th/eim sæm /th/etta bref sea æder høyra senda Sigurder Biornsson koorsbroder j Oslo Biorn Olafsson ok /Th/orgeir Glødersson logretomen q. g. ok sina, kunniktgerande at meer warom j nunnoklaustreno j fyrnempdum stadh a laghurdaghen nestæ firir sanctorum in Selio anno dominj m o cd o xxx o quarto saghom ok høyrdom a at Gyriidh Olafsdotter weitte vidergangu firir oss at hon hafde selt Ommunde Arnæssyni iij aura bool jardhar j Odenshof j øystre gardenom sæm ligger j Furusætre sokn j Kiisa a Raumarike, fra seer ok sinom arfuum ok vndir Ommundh Arnesson fyrnempdan ok hans ærfuingia, til æuærdeligho *ok eigho ok altz afrædhis med ollom lutum ok lunnindom sæm til fyrnempt iij aura bool hefuir leghit fra forno ok nyio vttan gardz ok jnnan, kendis ok Gyridh Olafsdotter opnempd at hon hafde vppboret af tiidnempdum Ommunde fyrsta peningh ok øfsta [ok alla /th/er j mellom firir opnemt iij aurabool j Odenshofue alt æftir /th/uj sæm j kaup /th/eira kom. Ok til sanninde setti meer wor jncigli firir /th/etta bref er gort war j Oslo a deghi ok are sæm fyr seghir.
Magge skiffte bref i mellem Torgul og Marckus östre Ondzrud.
Kong Erik ansöger Pave Eugenius IV om, at Olaf ( Nilssön af Gran), der er valgt til Biskop i Bergen, maa beholde sine nuhavende Beneficier for et Tidsrum af 3 Aar, uagtet Valget maatte stadfæstes, da den Bergenske Kirke befinder sig i en mislig ökonomisk Forfatning.
Efter Arne Magnussens Afskr. i Mscr. Barthol. IV (E), 625-26 af en tabt Bergensk Codex, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 745-47). [387 aar1434] 
Beatissime pater, quemadmodum in alia littera mea supplicavi. sanctissime paternitati vestre pro impendenda confirmacione venerabili viro, domino Olauo de Gran, capellano meo, ad ecclesiam Bergensem in regno meo Norwegie, sic et jam dicte insinuo sanctitati, quod ecclesia eadem, ne dum in se ipsa, quin ymmo in bonis et redditibus suis, supra modum lesa et dampnificata existit, per hostiles invasiones et malignancium hominum incursus, qui fines illos et ecclesiam tyrannica pravitate ac gverrarum disturbio graviter sunt predati. Jdcirco dictam sanctitatem humili prece et intenta supplicatione prevenio, quatinus cum dicto domino Olauo misericorditer agendo, sibi graciam dignetur facere specialem, ut videlicet, sanctitatis vestre interventionis dispensacione uti possit et gaudere beneficiis, que jam nunc obtinet, una cum fructibus eorumdem, munere consecrationis episcopalis non obstante, hinc ad triennium inclusive, reverendissime pater, utinam in premissis et aliis me et regna mea concernentibus sanctissima vestra paternitas dignaretur cum clementia se exhibere liberalem, hec revera in omni bona voluntate pro modo et posse voluntarie deservirem.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thorgils Styrmerssön erkjendte at have solgt Svinöen, Skarvöen, Hammeröen og Olafsöen til Askel Thorsteinssön og at have oppebaaret Betaling derfor.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Syrdal i Undal. 2det Segl (Bomærke) vedhænger. (Se Breve nedenfor af 27 Januar 1484 og 20 Juni 1517).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta [breff sæia ædher hæyra sendhir /Th/orbiorn Ionssun Eirikir Osmunssun sorne lagreto men q. g. ok sina kunt gerandhe ath mith warum a Hamre sum ligger j Leikneskirkiu sokn j Hwinisdale saghum ok hør/th/um handa bandh /th/eira sem swa heitha af einne halfo Askel /Th/osteinssun, en af annare halfo /Th/orgiuls Styrmissun kendist /th/a /Th/orgiuls ath han hafde selth Swinøyna Askelle /Th/osteinssyni ok Skarføyna ok Hamnar øyna ok Olafs øyna ok ollum /th/eim til leghium sum til ligger j watho ok /th/yrro. kendist ok fyrnemdher /Th/orgiuls ath han hafdhe heimth ok vpborit heilan peingh ok halfan eftir kaupe /th/eira. frelsa/th/e han hanom ok fyrnemdar øyar firir seer ok sinum erwingium ok ollum loglighum agongum. her til sanninda setthom wer [388 aar1435] okkor insigle firir /th/etta bref er giorth war a Hasaughum /th/osdaghin efthir hwitha sunodagin j Manadale anno dominj m o cd xxxv o.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Rolleif Thorgrimssön og Ulfhild Eyulfsdatter erkjendte, at der mellem den afdöde Aase Eyulfsdatter og Svein Thorgilssön havde været Formuesfællesskab, Hakestad undtaget, og at Svein nu skulde eie ni Maanedmads Leie i övre Vikingeland og halve Stigland i Valle samt Lösöret.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste og 3die Segl (Bomærker) vedhænge; 2det mangler.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea ældher høyra sendir /Th/ostein /Th/orgeirsson ok Leidhulfer /Th/osteinsson ok /Th/orgeir /Th/osteinsson sorne logretomen q. g. ok sina kunt gerande ath meer varom a Vikingalande a siaunde dagin j skipte eftir Aso Øyulfsdotter ok Sweins /Th/orgiulssonar. kendisth /th/a Rollefwer /Th/orgrimsson ok V(l)uilda Øyulfsdotter ath hemningh laup war j mellum Sweins ok Aso Øyulfsdotter j lauso ok j fasto [firir vtthan Hakastadha sogdho ok /th/au fyrnemdh Rolleifer ok Vluilda at Swein sku(l)de eigha jx mamatho leighu j øfra husunum j Vikingalande firir sina jordh ok lausa gozs frelst hawa ok akæro lausth firir ollum loglikum aganghum ok halfth Stilan skal Swein a/th/arnemder eigha med Vikingalande sum ligger j Valla kirku sokn ok Fos /th/inga honom til ewerdelika eigho ok hans erwingium eftir han dau/th/an. her til sanninda settom mer okkor insigli firir /th/etta bref er giort var sonodaghin nest eftir hwithasonodagin a Vikingalande anno domini mcdxxxv o.
Det i Bergen forsamlede Provincial-Concilium fatter efter Anmodning af den Stavangerske Kannik Gunnar Erikssön, Hovedkollektoren Biskop Auduns Fuldmægtig, endelig Beslutning om den af Kirkeforsamlingen i Basel paabudne Halvtiendes Indsamling og Udbetaling.
Efter Arne Magnussens Afskrift i Mscr. Barth. III (D), 841-844.
In nomine domini amen. Anno ejusdem videlicet m. o cd. o xxx. o v. o die octavarum assumptionis beate Marie virginis gloriose in curia archiepiscopali Bergis coram venerabilissimo in Christo patre ac [389 aar1435] domino, domino Aslaco divina providentia Nidrosiensi archiepiscopo ac prelatis aliis, et universo clero ad concilium provinciale convocato et ibidem protunc congregato, comparuit honorabilis vir dominus Gunnarus Erici, canonicus Stavangrensis procurator nomine reverendi in Christo patris domini Audoeni dei gratia episcopi Stavangrensis principalis collectoris in negocio exactionis sive negocionis vicesimi denarii sive semidecime contentis in bulla que nuper a sacrosancto concilio Basiliensi emanavit petens instando, aliquamdiu pro erogatione dictorum vicesimi denarii seu semidecime ut prefertur, communicato tandem ejusdem domini nostri archiepiscopi cum prelatis capitulorum procuratoribus ac cetero clero ibidem ut predicitur congregato concilio prout valuit meliori committendo, demum prefato clero dictum negocium sicut ei visum fuerit pertractare, nec non super eodem finale responsum dare, jnspecta ergo ac diligenter prelecta eadem bulla dicti consilii matura deliberatione prehabita predicto clero super eodem negotio taliter videbatur fore disponendum ut pecuniarum summa per dyocesin prius collecta dicto domino collectori presentetur: Restantie vero si que fuerint dicte collectionis in quovis episcopatu provincie Noricane colligentur, circa festum purificationis beate Marie virginis proximum futuris, cessantibus legittimis impedimentis eidem domino collectori vel ejusdem domini procuratori vel legitimis procuratoribus super dicto negotio destinande: exceptis insularibus, qui forsan in predicto termino competenter persolvere non poterint et religiosis possessionariis nondum solventibus de quibus nil determinatum est, sed fiat de illis penes dispositionem domini collectoris: visum est eciam dicto clero prefati domini nostri archiepiscopi accedente consensu quod dicta summa totalis in duas equales partes pro domini collectoris predicti providentia dividatur, et dicto sacro concilio media pars tribuatur, et altera medietas pro usu expensarum procuratorio provincie prefate transmittatur, nec visum est dicto domino nostro archiepiscopo neque prefato clero aliquam summam aliam vel collectam de novo ecclesie Noricane imponendam antequam nunc collecta et restancie de eadem ut premittitur dicto sacro concilio procuratorique prefato plenarie procurentur: precipue cum in dicta bulla expresse cautum sit quod si aliqua summa vel collecta ad congrua negocia concilii prius exposita fuerit debeat defalcari et verisimiliter credere quod si summa predicta et restantie de eadem diligentius computentur ad valorem sev quantitatem huiusmodi vicesimi denarii sive semidecime et amplius se extentent, similiter et propter causas et raciones verissimas, subsequentes videlicet guerrarum turbines, nimisdiu, proh dolor in Norvegie partibus continuatas civitatum opidorum villarum [390 aar1435] ac locorum diversorum incendia spoliacionem rapinas bonorum strages et trucidaciones mortalitates et pestilencias hominum, nec non de anno in annum attenuitates beneficiorum ecclesiasticorum majorum et minorum ceteraque dampna pericula et incommoda quibus ecclesie clerus totaque communitas jam diucius est afflicta et eisdem adhuc subjacet condolenter adeoque de beneficiorum facultatibus ecclesiastice persone quoad victum et vestitum, in hiis finibus vix valeant sustentari, supplicat ergo vestre paternitati clerus sepefatus quatinus dignemini et velitis allegando in vestris literis quas credimus eidem sacro concilio citius quo poteritis transmittendas has excusationes vel consimiles ac alias, quas efficaciores noveritis, vel videritis expedire erga sacrum ut premittitur Basiliense concilium ipsum clerum dicte provincie excusando cercius informare quod erga vestram dominacionem clerus sepedictus cum omni reverentia et honore desiderat modis omnibus promereri.
Erkebiskop Aslaks Provincial-Statut, hvorved al ulovlig Löverdags-Helg forbydes, og Munke, der udsendes for at tigge, paalægges at erhverve vedkommende Biskops Samtykke, för de vandre om udenfor det Bispedömme, hvori Klostret ligger.
Efter Arne Magnussens Afskr. i Mscr. Barth. III (D), 835-838 ("ex ms. vetusto chartaceo in 4to caps. Cypriani, ord. 4").
Vy Aslac meth gudz miscundh erkebiscop i Nidros helsom alla lerda som leikna werande ok vider komandis i helgha Nidros domkirkiu provincie som ær endalang Noreg meth gudz q. ok ware andeligha bletzan. Margfaldelig skyldan, erkebiscoplegis embitis thes som gud alsvaldande hafver oss owerdugom til skipat aminner ok tilskyndar oss godum sidhum ok gudlighe sidvænio i hwiorn stadh wnder ware walde auka ok fremia, en them sidum som mote erw gudligre skipan ok helgra fædra sætning mote stadu at weita: Nu er oss til ørna komit at swmer mæn y imisom stadum tesse rikis dyrfvas thes af brøysleika sinna natura, en summer af villu pukans ok tileggian thæ helger wp at taka ok halda som hwerkit æro aff gudi æder heilagre kirkiu skipader æder samtyktir, wtan heldr storligha bade mote gudi ok helgra sætning. ok ær theth løgurdagx helg som Juda ok hædhninga plega at halda æn æy cristne men ok stander høgelika forbudit i helga kirkiulaghum at jngen ma helga dagha halda æder aff nyio wpp taka adra æn the som war helge fader pawen erkebiscop æda biscopa biuda at haldas: En sunnadaghen helgade ok helgan giorde gudh sialfver [391 aar1435] margfaldaligha, ok enkanligha tha han hafde meth sinne beska pino ok harda dødh mankønit frelsat fran diæfulsins trælkan stodh han wpp aff døda a sunnodaghen ok a sunnodaghen sende han sinom apostolis sin helga anda til styrks ok frammælis hans ærænda, ok adra helger ther til the som i cristne rættin standa hafva gode ok gudlike gudz winir sidan skipat i then helga kirkiu, gudz helaghum winum til æro ok wirding æn syndughum monnom til rettleidhingar synda sina, en nu oforsynio finnas noog døme til at a them daghum mon helder drukkinskap skørlifnad hordøme frendsemispeldh mandrap ok margha adra grofva synder øfvas ok bedrifvas, som læti tilhøre ok æpterfølgia som alle cristne men gerna warazst sculde: Thy meth hederlikom herrom ok elskelighum synom warom canikom aff Nidros, Oslo Stafvanger Bergvin ok Hamar som nu nær oss ware tilkallade att halda concilium provinciale meth oss i Bergvin, wordo wy swa ofvereino ok fulkomligha stadfestom efter helgra kirkiu laghum at løger dagx helge ma meth ingo mothe hær æpter stædias ytermera æn crestna retthen biwder. Thy radom wy alla gudz winum crestnom monnom i Norege them som wnder gudz ok heleigra kirkiu lydno blifva wilia thenna hin stora osidh warazst um løgerdagx helge som for siger, æn androm ilherskom them som wpteknom hetti wilia fram halda forbiwda wy wnder hardri helagre kirkiu hirting hedan aff tha helgi at halda æn waro tha nogor som af them deghi helder en af androm for gudrørsko sakir wil got at gøra tha fasti æder gøre sino domkirikio, kløster ok tortighum monnum almosagerdh med godwild aff rætfeignom afla them som han fæær a løgerdagin med wtroder æder adro skelligo arbeide. Swa ok hafva wy wnderstadit at bland andra osider som aftakandis æro hær i waro provincie tha ær theth at klostermen ok adre hwilke the helst æro, fara ok tiggia almoser hwarr them lyster aff thet eingna biskupsdøme ok i thet andra wtan loff æder witordh thes som biscop ær ok hans capitell, aff hwilko stor awndh ma koma klostranna millom einkaneligha thy at then som manga brøder hafver sender hwar i sin stadh ok faar ther meth fleira pæningha æn han møgeligha wider tarff, æn the som god ret tilhafva at traminera (dvs term-) i biscopsdømit wmbera swa mykit i then stadhen hvilkit æy bør stædias. Thy hafvom wy nw med rade ok samtykt fornefnda hæderligha canika then osidh meth allo afftakit, oc forbiwdha høgeligha at nakor eller anner hvadan han helst ær dyrfvest til her efter at tiggia almosur i annor biscupsdøme utan ther therre kloster star uti nema their serliga hafve lof af them som biscop er ok hans capitell, ther han will traminera æn their brøder som hiit koma aff androm landom ok wilia tiggia almoser, tha sculo the hafva ther loff [392 aar1435] till serligha aff erkebiskupen biscop ok capitell i thet biscupsdømit han traminera wil ok loff aff sinom formanne, ok hvar som adra lund traminerar æn nw ær sakt, tha er wptøkt fore honom hvat han haffver meth at fara, togh scula theth klærkar hindra æder their som prowasta wmbod hafva, oc skal tha biscopen aff theth biscopsdømit eignas helftena af theth han haffver meth at fara ok helftena prester æder prowaster som honom hindrar. Æn ander lekmanni forbiwda wy them at hindra wnder hardaste helgra kirkiu refsing, ok biwda wy wnder lydno, wyrdelikom herrom biscopum brødrom warom i Norege thetta wart statutum fræmia ok fulfølgia, ok lati theth lysa almenneligha hwar i sino biskupsdøme wppa theth at fornempder osider maga giorsamliga aftakas for helga kirkiu nytto ok landsins bestandilse sculd: War thetha wart statutum ok skipan giordh ok samptykt i Bergwin meth therra godra herra rade som nær oss waro som forscrefvat ær i brefvit, uppa sancti Bartolomei dagh: ok inciglat meth waro sigillo majori. anno gratie m. cd. xxx. viij.
Erkebiskop Aslak paalægger Biskop Jens af Oslo og hans Kapitel uden yderligere Modstand at forskaffe Olaf Björnssön, Kannik ved Apostelkirken i Bergen, de ham af Pavestolen tilstaaede geistlige Beneficier ved Oslo Domkirke.
Indtaget i Brev No. 400 nedenfor (Barthol. III (D), 839-41).
Erkebiskop Aslak erklærer, at de Biskopper og Prælater, der ikke have afgivet Möde eller sendt Fuldmægtige til det af ham sammenkaldte Provincial-Concilium i Bergen, ere hjemfaldne til Straf efter de kanoniske Bestemmelser, særskilt nævnes Biskopperne Jens af Oslo, Thomas af Orknö og Peter af Hammer samt Abbed Sölve af Halsna, hvilken sidste indtil videre suspenderes fra sit Embede.
Efter Afskriften i Barthol. III (D), 844-847. (Trykt i Pontoppidans Annal. eccles. Dan. II. p. 563-65).
Jn nomine domini amen. Nos Aslacus divina miseracione archiepiscopus Nidrosiensis et apostolice sedis legatus, omnibus et singulis ad quos presentes litere pervenerint salutem in salutis auctore Jesu Christo: Cum sancta Romana ecclesia que caput aliarum ecclesiarum est et magistra domino disponente, et a qua veluti a primitivo fonte ad singulas alias orthodoxe fidei rivuli derivantur, jnter diversa et multifaria salutaria statuta et decreta per eam edita specialiter pro instruccione et doctrina ac regimine salutari cunctorum in ecclesia desudancium militant, ut qui sub ejus doctrina et obedientia cursum vite recte peregerint, salvi fiant qui vero ab ea et ejus statutis deviaverint se non corrigendo condempnentur. jnter que ab olim ipsa pie statuit ut metropolitani singulis annis vel cum ipsis visum fuerit cum suis suffraganeis concilia provincialia celebrarent in quibus de corrigendis excessibus et moribus reformandis presertim in clero deligentem cum dei timore haberent tractatum ut canonice regularentur subditi et divinus cultus perfectibilius observaretur, transgressoresque penis debitis plecterentur solliciteque inquisitiones fierent super hiis que correctione et reformatione digna forent prout utilitati et honestati congruere videretur. cum autem ad hujus modi concilium provinciale exacta diligencia domino opitulante celebrandum, reverendos i Christo fratres nostros et dominos suffraganeos infra provinciam nostram constitutos qui commode venire poterant vocassemus ac alias ante hujusmodi convocationem cum nonnullis eorum specialem tractatum habuimus ut hoc nostre intencionis foret, quod et ipsi valde proficuum esse allegabant eorumque consensum ad hoc benivolum comprestabant seque concurrere una nobiscum velle utique asserabant, cum autem dies et terminus [395 aar1435] eis assignatus advenisset, nullus ipsorum ibidem protunc suam presenciam exhibuit personalem, quidam enim eorum procuratores emiserunt excusationes minus sufficientes nostro videre pretendentes, quidam eciam majorem contemptum faciendo cum nec procuratores legitimos neque eciam excusatores destinare curarunt, consimilem eciam offensam et contumaciam quidam abbates ac prelati et nonnulla capitula noscuntur pretendisse. Hujusmodi igitur contemptum egre ferentes quod sic preceptum et mandatum nostrum contempserint quod cedere poterat in perfectum et utile bonum ut sperabamus totius ecclesie Noricane reputamus in vilipensionem et illusionem metropolitane sedis factum non sine provincie exemplo et scandalo plurimorum, unde unanimi et concordi consensu prelatorum canonicorum procuratorum ex parte ecclesiarum et capitulorum et totius cleri in dicto consilio existentis matura deliberatione prehabita sententialiter ferimus et promulgamus canonicas penas in sacris canonibus contentas in omnes contumaciter absentes tam in suffraganeos specialiter in reverendos fratres nostros, videlicet dominum Johannem, dominum Thomam, dominum Petrum Asloensis Orchadensis et Hamarensis ecclesiarum episcopos, nec non et alios abbates, priores prepositos decanos et archidiaconos et capitula qui sindicos non emiserunt, jllis duntaxat exceptis, qui legittimis excusationibus sunt defensi, jstas videlicet penas que hiis subsequentibus capitulis exprimuntur ut xvij D. C. non oportet: Ubi dicitur quod qui ad sinodum venire contempserint seipsos videntur accusare super vero accusare dicit glossa, debent communicare ij q. vj quisquis approbatus, jtem Ca o Placuit e D: dicitur nisi rationem impediti apud primatem hoc est archiepiscopum suum reddiderint ecclesie sue communione debent esse contempti, ubi dicit glossa. Cum aliis episcopis non communicabit quia non venerat ad communia negocia jpsorum vel ad consecrandum episcopum cum aliis si opus esset. Jtem eam D. c. siquis dicitur quod si episcopus sinodo adesse neglexerit alienatum se a fratrum communione agnoscat nec eum recipi liceat nisi in sequenti synodo absolutus fuerit et sic quandoque differtur absolutio ut major sit ei rubor absolvi coram multitudine. Jtem C: Si quis metropolitanus: dicitur, qui se absentat a sinodo metropolitanorum, exceptis infirmitate et preceptione regia ad proximam sinodum a caritate et communione ecclesie privari. Item C. sicut olim extra: de accusa: dicitur, si quis autem hoc salutare statutum neglexerit ad implere hoc est ut ad concilium non veniat a sui executione officii suspendatur ceteris penis in aliis locis juris canonici non omissis volumus ut hii qui in hac parte deliquerant verissime se recognoscant jnnodatos, super quibus suas conscientias [396 aar1435] exonerent modis et forma melioribus quibus possunt. Ex quo abbatum et aliorum inferiorum pene nostro arbitrio secundum jura relinquuntur decernimus ipsos qui in hac parte rei sunt illa saltem pena plecti debere que magis est timenda et ideo eos presertim dominum Salvonem abbatem in Holsne ab officio suspendimus per presentes, donec satisfaccionem congruam exhibuerint ac absolucionis beneficium a nobis fuerint consecuti. Hoc videtur velle C: Abbates xviij q: ij. Hii in episcoporum potestate consistant, et si quod extra regulam fecerint ab episcopis corrigantur. Jn quorum omnium ratificationem approbacionem et certitudinem firmiorem sigillum nostrum duximus apponendum. Datum jn curia nostra archiepiscopali Bergis anno domini m: o cd. o xxx. o quinto. jpso die decollationis sancti Johannis baptiste, presentibus honorabilibus viris, videlicet Johanne Pauli canonico nostre Nidrosiensis (ecclesie): Rolando et Alvero canonicis Asloensis ecclesie, Olavo Petri et Petro Simonis canonicis Bergensis ecclesie et Gunstano curato in Loofot ad hoc specialiter rogatis vocatis et requisitis testibus fide dignis.
Det Osloske Kapitel erklærer at have efter Erkebiskop Aslaks Paalæg optaget Presten Olaf Björnssön som Medlem med Exspectence paa Kanonikat og Præbende sammesteds.
Efter Afskriften i Barthol. III (D), 838-41.
Universis et singulis quos infrascriptum negocium tangit vel tangere poterit quomodolibet in futurum capitulum ecclesie Asloensis salutem in omnium salvatore. Noveritis nos xv. mensis Octobris anno domini etc. xxx quinto cum humilitate et reverentia debitis recepisse literas judiciales mandatorias et comminatorias reverendi in Christo patris et domini domini Aslaci divina providentia archiepiscopi Nidrosiensis delegati sanctissimi in Christo patris et domini domini Evgenii pape iiij super quadam gracia data domino Olavo Beronis presbitero dyocesis Asloensis quarum quidem literarum tenor sequitur in hec verba. [ Her fölger Brev No. 398 ovenfor. ] Volentes igitur ipsius domini archiepiscopi ymo verius apostolicis mandatis parere humiliter ut tenemur jpsum dominum Olavum antedictum recepimus in confratrem, stallum sibi in choro et vocem in capitulo assignantes pollicentes eidem canonicatum cum prebenda jta quod optineat primam vel secundam in Asloensi ecclesia inposterum vacaturam cum [397 aar1435] consensu domini nostri episcopi Asloensis absque omni dolo et fraude conferendos juxta vigorem gracie apostolice, ut premittitur, sibi facte, salvis sibi, gracia sedis apostolice et processibus delegatorum ejusdem supradictis si secus videlicet huic contrarium per aliquem fuerit attemptatum. Datum Asloye, anno prenominato, jpso die sancti Martini episcopi et confessoris: nostro sub sigillo.
To Mænd kundgjöre, at Jon og Niklis Eilifssönner kom saaledes overens med Reidar Thorsteinssön og Folkvard Roarssön, at hines Söster Gunnhild, Folkvards Hustru, erholdt 5 Öresbol i Midtgaarden i Hosthveit, som kaldes Bakhus, i Elftalöite Sogn i Sandshverv, hvilket var 3 Öresbol mere, end Sösteren Gunna fik, da dennes Hjemmegifte var större.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. Seglremmerne ere skaarne af et ældre Brev. (Se ovenfor No. 338 og 349).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref seia ædher høyra senda Sebiorn /Th/orirson oc Arne /Th/orirson q. g. oc sina kunnikt gørande at mit vorum at Sænningum j nædhre gardenum ær ligger j Æfteløte sokn j Sanzsuærf vm manadaghin nest firir iganghs sunnudagh anno domini m o cd o xxx o sexto saghom oc høyrdum a at /th/augh heldo hondum saman af einne halfuo Joon Eilifson oc Niclis Eilifson æn af annare halfuo Reidhar /Th/orsteinson ok Foolquarder Roarson med /th/eim skilordum at /th/augh giordo eina vinligha sæmiu i swa maata at Ioon oc Niclis fyrnemder brødher vnte Gunildæ syster sinne, eighin kona Folquardhz fyrnemdhz v aura bool i midhgardenum (i) Hoosthueit sem kalladhe værder Bakhuus sæm ligger i Æftaløyta sokn i Sandzsuerf med lutum oc lunindum etc. ok vnte /th/aa adhernemder brødher Joon oc Niclis, Gunildæ syster sinne /th/reggia aura bol meir æn Gunna syster henna lauth i sit skipte firir /th/i at Gunilda optnemd fek minzt j heiman fylghdenæ. /th/ær med vaaro /th/augh /th/aa saat ok aalsaat vm alt /th/eira fiarskipte baadhe vm fadher arf ok modher arf mindre lut oc meira. til saninda her vm settum *mik okkor insighle firir /th/etta bref er giort var dæighi oc are sem fyr sæighir.
Alf Hallvardssön erkjender at have solgt Gaarden By i Hammerdal til Jep Lauritssön for 10 Svenske Mark.
Efter Orig. p. Perg. i Vitt.-, Hist.- och Antikv.-Akad. i Stockholm. Seglene mangle. [398 aar1436] 
Alle the godhe mæn sem thetta breff se edher hører helsar jæk Alff Haluardhson kerligha med warom herra oc kennis jæk med thesso mino ofno nærwerande breffwe mik hafwa solt biskedhelighom manne Jæppe Laureson eit godz som By hether liggiandis j Hamardal sokn for x suenska markher a mine hwstrv barne wegna med akhir oc engh holt oc hagha med watn oc wedhestadhom nær by oc fiærre enggo wndan thakno som ther til ligher oc lighet hafwer fra forno oc nyo wndan thøm oc theris erwingiom oc wnder Jæppe Laureson oc hans ærwinge thil æwerdhelighe eigho oc kennis mik wp hafwa borit fyrste peningh oc sidhersta oc alle ther j mellan efther thy j kaup wort kom som mik nøgher. oc wel nøgher. thil mere wisso bidher jæk biskedhelighe manne insigle som ær Hakon Laureson lagman j Jæmtalandh Andres j Wikom oc Thillaugh bungge for thetta breff som scrifwit ær i Jæmtalandh j Frøsø sokn sunnedaghin efther sancte Gregors dagh j fasto anno domini m o cd o xxxvj o.
Den Lübske Kannik Ludolph Robring, der er beskikket til Indsamler af Pavestolens Tilgodehavende i Norden, melder den Norske Geistlighed, at han har overdraget den Roskildske geistlige Conrad Gadebusch denne Forretning i Norge og paabyder sammes snare Indbetaling under kirkelige Straffe.
Efter en ubekræftet Afskrift af det udfærdigede Notarial-Instrument i Dipl. Arn. Magn. fasc. 41 No. 17 (Stavangrensia). - (Udfyldt efter Apogr. Arn. Magn. Jfr. Dipl. Norv. IV. No. 862 og VI. No. 470-73).
Reuerendis jn Christo patribus et dominis dominis Aslaco miseracione diuina archiepiscopo Nidrosiensi nec non Audoeno Stawangrensi Olauo Bergensi Petro Hammarensi et Johanni Asloensi episcopis prefati dominj archiepiscopi suffraganeis venerabilibus quoque et circumspectis viris Nidrosiensis Stawangrensis Bergensis Hammarensis et Asloensis ecclesiarum prelatis canonicis et capitulis singulisque ipsarum ecclesiarum personis jurium camere apostolice necnon denarij sancti Petri in regno Noruegie ad Romanam ecclesiam et cameram apostolicam et consequenter ad sacrum Basiliense con[cilium ac ipsius concilij] manutencionem ex decreto eiusdem spectancium collectoribus receptoribus commissariis. depositariis, et pro ipso denario colligendo quauis auctoritate deputatis omnibus que aliis et singulis quos infrascriptum [399 aar1436] tangit negocium seu tangere poterit quomodolibet in futurum . . . . . . . . . . . [quorum]cumque ordinum existant aut quacumque prefulgeant dignitate Ludolphus Robring. canonicus et thesaurarius ecclesie Lubicensis dictorum iurium et ipsius denarij sancti Petri jn Norwegie Swecie et Dacie regnis, et ipsorum regnorum prouinciis ciuitatibus [et diocesibus] . . . . . . . . . . . [dicti] sacri Basiliensis concilij specialiter deputatus salutem jn domino et mandatis nostris huiusmodi ymmoverius ipsius sacri concilij Basiliensis predicti firmiter obedire. Noueritis nos dudum. certas litteras dicti sacri concilij more eiusdem cum cordulo canapis . . . . . . . . . . . . [et deinde certas alias eciam litteras per] reuerendum patrem dominum Matheum dei gracia episcopum Albinganensem. sepedicti concilij thesaurarium emissas suo sigillo et manibus. nonnullorum clericorum nomine camere sacri concilij predicti juxta ipsius consuetudinem . . . . . . . . . . . . . . . . [omni prorsus vicio et suspicione] carentes succesiue recepisse quarumquidem litterarum videlicet prime tenor sequitur et est talis. [ Nu fölger No. 388 ovenfor. ] alterius vero littere tenor talis est. [ Nu fölger No. 391 ovenfor. ] Post quarumquidem litterarum recepcionem fuimus sepius auctoritate dicti sacri concilij stimulati et requisiti: quatinus ad execucionem ipsarum litterarum et recuperacionem jurium tam in denario sancti Petri huiusmodi quam aliter existencium ad opus dicti sacri concilij. diligenter procedere curaremus nos vero extunc litteras nostras. cum insercione litterarum predictarum sicud obediens monitis ipsius sacri concilij ad regnum Swecie quibus prelati ipsius regni obedientes nobis de denario sancti Petri predicto, per modum debitum satisfacere non recusarent et deinde ad dictum regnum Noruegie et precipue ad [vos] reuerendum patrem dominum Audoenum episcopum Stawangrensem, tamquam predictorum jurium collectorem, sed tamen minime de eisdem respondentem. duximus emittendas et emisimus sub modis et formis prout in eisdem plenius continetur. Et quia de votis vestris hactenus nil per[cepimus] compellimur denique huiusmodi execucioni iuxta creditum nobis officium per amplius immorarj ne de negligencia reprehendi valeamus apud sacrum concilium memoratum et ob hoc eciam ne quisquam vestrum de solucione collectorum jurium facienda propter loci distanciam aut quemuis ali[um exquisitum] modum excusare se valeat discretum virum Conradum Godebus clericum Roskildensis dyocesis familiarem continuum commensalem nostrum ad vos reuerendos patres. et alios suprascriptos duximus transmittendum eundem nostrum ymmouerius ipsius sacri Bas[iliensis concilii ad] premissa et circa ea verum et indubitatum nuncium et factorem et ipsorum quorumcumque jurium receptorem tamquam [400 aar1436] fidelem. et in pluribus comprobatum duximus deputandum et deputamus per presentes sibique [a] vobis reuerendis patribus vestrarumque ecclesiarum capitulis aut col[legiis singularibusque] personis dicti denarij sancti Petri aut quorumcumque aliorum jurium ad apostolicam cameram et consequenter cameram ipsius sacre Basiliensis synodi spectancium collectoribus receptoribus. depositariis ac a[d colligendum] quouismodo deputatis eciam laycalibus [personis, omnes et singulas pecuniarum] et rerum quantitates atque summas fructus redditus et prouentus census ac jura quecumque in prouincia Nidrosiensi et ipsius prouincie ciuitatibus et dyocesibus ac toto regno Norwegie quacumque racione vel causa de quocumque [tempore debita vel debenda quecumque quodcumque et qualiacumque fuerint vice et nomine] camere apostolice et consequenter. camere ipsius sacre synodi et nostro petendi exigendi leuandi recipiendi et recuperandi racionem quoque et compotum de receptis et leuatis recipiendi necnon de receptis et leuatis o[mnibus quoscumque solventes quittandi liberandi, et absolvendi ac omnia] alia et singula faciendi gerendi et exercendi. que nos virtute nobis tradite facultatis personaliter facere. possemus plenam harum scire (dvs serie) concedimus potestatem nobis tamen procedendi potestate prout iustum fuerit reseruata [et quoniam residente generali concilio huiusmodi quod a Christo immediate potestatem] habet et a prefato concilio concorditer est decretum quod expense fiende fiant vt debitum est et racionabile de pecuniis ad cameram apostolicam in qualibet mundi partibus debitis et debendis quemadmodum in aliis conciliis [extitit laudabiliter observatum non obstantibus juramentis] et aliis que ipsa sacra synodus vt supra continetur voluit non obstare. Jdcirco vt premissa nostra commissio et incepta execucio efficacius prout dignum est ad optatum deducatur (effectum) auctoritate nobis in hac parte attribuita et [incumbente, premissa omnia et singula, ac in eis contenta] vobis reuerendis patribus ac aliis omnibus et singulis supradictis coniunctim et diuisim aliisque quorum interest seu interesse poterit quomodolibet jn futurum jntimamus jnsinuamus et notificamus ac ad vestram et cuiuslibet vestrum noti[ciam deducimus et deduci volumus per presentes, et] nichilominus vos omnes et singulos supradictos et vestrum quemlibet jnsolidum tenore presencium requirimus et monemus, primo secundo tercio et peremptorie vobisque nichilominus et vestrum cuilibet in virtute sancte obediencie et sub infrascriptis sentenciarum pe[nis districte precipiendo mandamus quatinus] infra sex dierum spacium postquam presentes vobis innotuerint quarum sex dierum duos pro primo duos pro secundo et reliquos duos dies pro tercio et peremptorio termino ac canonica monicione [401 aar1436] vobis vniuersis et singulis supradictis assign[amus prefato Conrado Godebus clerico et] beneficiato ad hoc specialiter destinato, et per nos constituto nostro ymmouerius sacre synodi Basiliensis nuncio de denario sancti Petri quemadmodum per vos seu alterum vestrum collectus est aliisque juribus ad Romanam ecclesiam et [cameram apostolicam spectantibus pro necessitatibus] dicti concilij et manutencione reseruatis in loco tuto, sicud ipsa sancta synodus de paternitatibus vestris veluti in omnibus obedientibus confidit respondeatis integre et plenariam satisfaccionem, ac si vobiscum personaliter essemus jntend[atis cum effectu, facientesque eciam ab aliis] quos presens concernit negocium de omnibus fructibus censibus et aliis juribus debitis integre responderi, ipsumque ob dicti sacri Basiliensis concilij reuerenciam et honorem. non permittentes a quoquam inquietari aut alias molestari. Quod si fo[rte premissa omnia et singula non adimpl]eueritis cum effectu et contra monicionem nostram ymmouerius dicte sacre Basiliensis synodi vniuersalem ecclesiam representantis attemptaueritis seu de predictis collectis et repositis juribus sic vt prefertur non satisfeceritis et per hoc execucionem [incumbencium onerum retardaueritis] aut quominus de eis debita solucio fiat inpediueritis et distuleritis vel impedientibus dederitis auxilium consilium uel fauorem publice vel occulte directe uel jndirecte quouis quesito colore singulariter jn vos omnes et singulos qui in [premissis deliqueritis et genera]liter in quoscumque contradictores in hac parte et rebelles cuiuscumque dignitatis. status. gradus ordinis condicionis. aut preeminencie existant, siue fuerint, nisi infra dictum sex dierum terminum si alias. propter locorum distanciam commode fieri poterit. quod discre[cioni vestre] . . . [commit]timus moderandum inpedimentis et contradiccionibus huiusmodi destiteritis et destiterint ac mandatis et monicionibus nostris ymmouerius dicte sacre synodi et per nuncium nostrum supradictum faciendis et decernendis pro premissis non parueritis et paruerint . . . [exnunc prout ex]tunc et extunc prout exnunc dicta sex dierum canonica monicione premissa excommunicacionis. jn capitula vero et collegia quecumque in hiis delinquencia suspensionis a diuinis in ipsorumque delinquencium ecclesias monasteria et capellas interdicti sentencias ferimus . . . . [et pronunci]amus. Vobis vero reuerendis patribus dominis archiepiscopo et episcopis prefatis quibus ob reuerenciam vestrarum pontificalium dignitatum deferendum duximus in hac parte si contra premissa uel premissorum aliquod feceritis aut fieri. procuraueritis publice uel occulte per vos [uel alias diuer]sas personas exnunc prout extunc et conuerso sex dierum canonica monicione premissa ingressum ecclesie jnterdicimus. Et si huiusmodi jnterdictum per alios sex dies [402 aar1436] immediate sequentes sustinueritis vos exnunc prout extunc dicta sex dierum canonica monicione premissa suspendimus a diuinis. verum si prefatas interdicti et suspensionis sentencias per alios sex dies. dictos duodecim dies immediate sequentes animis quod absit sustinueritis, induratis vos exnunc prout extunc et extunc prout exnunc dicta sex dierum canonica monicione premissa in hiis scriptis excommvnicacionis sentencia innodamus. Et insuper attendentes quod si dictas sentencias incurreritis mandatis huiusmodi et nostri nuncij non obtemperando crescente contumacia crescere debet et(iam) pena. extunc prout exnunc, et exnunc prout extunc vos omnes et singulos supradictos non soluentes et solucionem jurium debitorum impedientes seu huiusmodi monicionibus nostris et per ipsum nuncium nostrum faciendis minime obtemperantes tenore presencium auctoritate [dicti] sacri Basiliensis concilij scitamus quatinus vos et ipsi sic non soluentes ymmouerius inobedientes. cum de eorum nominibus et cognominibus stabimus (dvs habebimus) relacionem nuncij nostri memorati infra trium mensium spacium ipsam nostram publicandam scitacionem immediate sequencium, quem terminum vobis et ipsis pro omni dilacione et canonica monicione prefigimus et assignamus coram nobis in ciuitate Lybicensi jn curia habitacionis nostre legittime compareant et quilibet eorum compareat visuri et audituri se dictas sentencias incidisse. declarari et in hoc negocio vlterius procedi prout ordo dictauerit racionis. Quod si lapsis tunc dictis tribus mensibus de huiusmodi denario sancti Petri ac aliis juribus non satisfecerint vt prefertur. Nos exnunc prout extunc et extunc prout exnunc vobis omnibus non soluentibus et jn premissis delinquentibus seu solucionem fiendam impedientibus terminum sex mensium ad comparendum in dicto sacro Basiliensi concilio coram reuerendissimo domino Juliano miseracione diuina tituli sancti Angeli sancte Romane ecclesie presbitero cardinali apostolice sedis legato et ad premissa exequenda deputatis aut deputandis officialibus et iudicibus visuris et audituris in premissis procedi prout iustum fuerit et ordo dictauerit racionis et prout ipsi sacro concilio visum fuerit expedire prefigimus et assignamus competentem certificantes vos et eosdem si inobedientes seu si quisquam inobediens fuerit quod de omnibus occurrentibus in ipso sacro concilio fidelem faciemus ad presenciam agendorum relacionem prout officij nostri debitum nos excitat et astringit vos autem de omnibus quantitatibus quas solueritis aut solui feceritis prout justum est per vestras scripturas nos reddatis pro debita relacione facienda auisatos, nuncium nostrum quantocius votiue quod optamus expeditum remittentes. Pro hiis autem nostris litteris debita execucione [403 aar1436] facienda opus fuerit locum Bergensem tamquam ydoneum et in illis partibus omnibus communem et insignem duximus eligendum. Nolumus tamen presentes per aliquem vestrum ipso nostro nuncio inuito quomodolibet detineri: sed si volueritis copiam fieri quam vobis precipimus exhiberi, petencium quidem sumptibus et expensis absolucionem vero omnium et singulorum qui prefatas nostras sentencias seu earum aliquam incurrerint siue incurrerit quoquomodo nobis uel superiori nostro tantummodo reseruamus. Jn quorum omnium et singulorum fidem et testimonium premissorum presentes nostras litteras exinde fieri et per notarium pub[licum] nostrumque scribam subscribi et publicari mandauimus nostreque collectorie sigilli fecimus appensione muniri. Datum et actum Lubich jn curia habitacionis nostre sub anno a natiuitate domini m o cd o xxx o sexto jndiccione xiiij ta die vero Mercurij decima octaua mensis Julij pontificatus sanctissimi in Christo patris et dominj nostri dominj Eugenij diuina prouidencia pape quarti anno vj o presentibus ibidem honorabilibus et discretis viris dominis Johanne Horne presbitero Lybycensis, et Bernardo de Elzen clerico Raueliensis dyocesium testibus ad premissa vocatis specialiter et rogatis. Et ego Theodericus Velzem clericus Lubicensis publicus apostolica et imperiali auctoritatibus notarius prefati Conradi Godebus nuncij deputacioni potestatis dacioni sentenciarumque fulminacioni et citacioni *preincertis decreto omnibusque aliis et singulis dum sicvt premittitur per prefatum venerabilem dominum Ludolphum Robring canonicum et thesaurarium ac generalem collectorem fructuum tam apostolice quam generalis sacri Basiliensis consilij camerarum in partibus predesignatis fierent et agerentur vna cum prenominatis testibus interfui eaque omnia et singula sic fieri uidi et audiui jdeoque presentem processum in publicam formam redactum et manu mea propria conscriptum exinde confeci quem nomine et signo meis consuetis vna cum ipsius collectorie sigilli appensione signaui jn fidem et testimonium omnium et singulorum premissorum rogatus et requisitus.
Thjostulf Gunnarssön kundgjör, at han har givet Ragnhild Dyresdatter 4 Markebol i Gaarden Brattasalland i Brunkeberg Sogn i Thelemarken.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Enggrav i Hiterdal. Seglet mangler.
Ollom monnom /th/eim som /th/etta bref sia æder høyra sendir Thioostwlfuer Gunnarsson q. gudis ok sina kunnikth giørande ath /th/en iordh som æithir Brattasalland som ligger j Bruggaberga sokn a /Th/æla [404 aar1436] markennæ iiii marka bool gæfuer ek aakærolausth firir mek ok ollom minom ærwingiom till Ragnilda Dyradotter till henna ok hennar ærwingiom til æwyrdoligæ eygo medh luthom ok lunnendom ottan garzs ok jnnan som till /th/eira iordh ligger eller legheth hafuer fra forno ok nyo. til sannenda sæter ek mith jnscigle firir /th/etta bref er giort war a manodaghen fyrsta j vætreno anno domini m o cd o xxx o vi o.
Arne Björnssön erkjender, at han med sin Hustru Ranveig Thorolfsdatters og deres Sön Thorolfs Samtykke har solgt Anund Aslakssön 8 Maanedmadsbol i Skoftevik (Skopteland?) i Spangereids Sogn og oppebaaret Betaling derfor samt desuden frelset Anund en Teig i samme Gaard, som Einar Thorolfssön solgte ham, og for alt dette stillet ham Sikkerhed i Gaarden Ramsland.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Syrdal i Undal. Seglet (Bomærke) vedhænger. (Jfr. Brev nedenfor af 12 Febr. 1535).
/Th/et kennist ek Arne Biornssun firir ollum /th/eim sem /th/etta mit bref sea æder høra at ek hefuer selt jordh mina Anunde Aslak syni, sem heter Skoftauik ok liger j Spangereides sokn, med ollum /th/eim lunindum ok lutum sem til liger ok legit hafuer fra forno ok nyio vttan gardz ok innan fiughura stafstoda mellom. Sua kennist ok ek ok Ranneigh /Th/orolfsdotter egin kona min ok /Th/orolfuer sun okkaar, at mit hafwm vp boret øfsta sal ok fyrsta ok ol /th/er j mellom efter /th/y sem j kaup okkart kom, /th/erføre frelsar iek honom Anunde fyrnemdom fyrnemda jordh Skoftauik atta mamat(a) bool jardar vndan mer ok minom [erfuingiom ok til Anunda ok hans erfuingia frælst ok agango laust firir ollum logligum aakærom. Mædher sama skilorde frelsar ek ok /th/en teigh i /th/esse samu jord sem Einar /Th/orolfsun seldi j Skoftauik Anunde fyrnemdom til æuerlige eigho, verder /th/er nokot wfrelst j /th/a skal han Anunder hafua iammykit j Ramslande j fyrnemde Spangereidsokn. her mæder tooko mit handum saman ok gek Ranneigh til handabandz ok /Th/orolfuer sun min. Til sanninde her wm setter ek mit incigle firir /th/etta bref er giort var a Spang(e)reid are efter guz burdh m o cd o xxxvi o.
[405 aar1437] 
Fire Lagrettemænd kundgjöre, at de hörte Halldor Thoraldssön, Lensmand paa Eker, tage Vidnesbyrd af sex Personer angaaende en Rende mellem Gaardene Leirberg og Hobolstad i Anledning af en Strid mellem Anund Asbjörnssön og Lif Aasmundsdatter.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Sehest. Br. Conv. 3. A. 16). Seglene vedhænge.
Thet se ollum godhum monnum kunnikt at mit Helghi Ketilssun Sumar(lid) Hakonssun Tord Trondessun ok Andirs Toressun logrettomen q. g. ok sina kunnikt gærande at meer varom vppa Leirbærghe tisdaghen nest eftir sanctorum in Selio dagh anno domini m. o cd. o xxx. o septimo saghom ok h/oe/yrdom ifuirlæsnan orskurdh theiræ mellom aff einne haluo Anunder Asbiornsun en aff andre Lifua Osmundzdotter. kuadde tha Haldoor Taraldssun lænsman a Eikiom beggias theiræ [pro]ff oc skilrike vm then sama for som fyrnemd Liiff kærde til adernæmdz Anundz Asbiornsunar at han skulde hafua veith vppa Leirbærgs æigum. leidde tha optnemder Anunder ii skilrik vitne ær saa æita ok a book sworo med fullum eidzstaff Oloff Olafsdotter ok Gunbiorgh Arnadotter. thet hade thæær j eidhe sinom at thæær sagho tha adernemda foor fyr en adersagder Anunder var f/oe/dder ok var tha mykit diupare en hun er nw. ther effer leidde en Anunder fyrnemder ii skilrik vitne ok a book sworo med fullum eidhe Siugurder Eilifssun ok Eiuinder Audulssun at their aldre h/oe/yrde nokon amagha tha fyrnemda foor fyr en optnemda Lifuo ok sagho tha sama foor fyr en Anunder adernemder kom til Hopulstadha ok ero thessor vitne thueir gamler goder men ok vp f/oe/dder ther j bygdinne. Ther efter spurde Haldoor Taraldzssun lænzman fyrnemdo Liiff vmme hunn væ[n]dis segh nokor yttre meire vitne en hon sagde ja ok sagdis hafua en ii vitne som hetir Tolleifuer Olafsun ok Gudrun Tomasdotter ok lænsmannnen gek genstan ok sette theim stunda stemfno en thaugh komo samstundis ok sworo a book med fullum eidhe at thaugh aldre sagho æder h/oe/yrdæ fræmermeer vm tha adernemda foor en som thessor vitne hafua suoret som fyr standa j brefueno. thok thessor vitne Haldoor Taraldzssun lænsman a Eikiom. Til sanninde heiggiom meer okor inzcigle for thetta bref giort var deghi ok are som fyr seghir.
Jtem breff om en for mel[lom] Leirbergh ok Hob[ulstadh].
[406 aar1437] 
Kardinal Johannes, Formand for Kirkemödet i Basel, melder Norges Biskopper, at deres Undskyldningsbreve ere afgivne af Kannikerne Johannes Krabbe og Alf og oplæste for Synoden, men endnu ikke af denne taget under Behandling.
Efter Afskriften i Mscr. Barthol. III (D), 847-848. (Jfr. Dipl. Norv. IV. No. 863).
Reverendissimo et reverendis in Christo patribus et dominis domino archiepiscopo Nidrosiensi et ejus suffraganeis episcopis, ceterisque venerabilibus viris dominis prelatis et clero provincie Noricane amicis nostris carissimis.
Johannes cardinalis sancti Angeli apostolice sedis legatus, jn generali Basiliensi synodo presidens.
Reverendissime et reverendi in Christo patres ac venerabiles viri, amici nostri carissimi, accepit literas vestras excusatorias sacra generalis Basiliensis synodus per venerabiles viros dominos Johannem Krabbe Nidrosiensis, et Adolphum Asloensis, ecclesiarum canonicos, presentium exhibitores destinatas, quas in sua generali congregacione publice fecit legi, et quia super literis hujusmodi responsio sive deliberacio per jpsam sinodum nondum est concepta, jdeo ad presens non videtur aliud respondendum sive per nos scribendum nisi quod cum omni diligentia et mansvetudine excusationes vestras hujusmodi apud eandem synodum et patres in eadem existentes prosequemur et promovebimus, quantum nobis possibile fuerit, ut illas propter causas et raciones in ipsis vestris literis expressas dignetur pacienter admittere et benivole acceptare. Datum Basilie die xvj Septembris anno domini etc. xxxvij. o
Erkebiskoppen i Lund ( Johannes Laxmand) anmoder den almindelige Kirkeforsamling (i Basel) om at den norskfödte Biskop ( Thorlak i Viborg) og den danskfödte Biskop ( Jens i Oslo) maa bytte Embeder og hver komme til sit Födeland, da de som Udlændinger ei ere Almuen behagelige.
Efter Afskr. i Mscr. Barth. III (D), 848-850.
Sacrosancte generali synodo in spiritu sancto legitime congregate universalem ecclesiam representanti vester humilis et devotus. Jo(hannes) archiepiscopus Lundensis me ipsum ad vestrorum decretorum et mandatorum exequcionem obsequialem et paratum cum omni qua possum devocione reverencia et honore. Alma mater ecclesia de salute filiorum semper sollicita ad hec pio affectu libenter solet assurgere que prosperitati et quieti suorum proficiunt subditorum: Reverendissimi reverendique [407 aar1438] patres, ceterique domini prestantissimi nosse velitis quod in harum parcium videlicet Dacie et Norvegie regnis duo venerabiles patres ecclesiarum N. regni Dacie, meeque Lundensis provincie, nec non N. regni Norvegie ac Nidrosiensis provincie episcopi, ipsas ecclesias ad quas catholice instituti sunt et legitime consecrati per longa tempora non minus utiliter quam salubriter rexerant sicuti adhuc regunt, sed jam nunc, heu dolor, inter jpsa regna seminata litium et guerrarum discordia jpsorum regnorum incole invicem sibi minime continentur, ymmo in moribus et conversatione admodum disconveniunt et discordant. profecto etenim inde evenit quod vulgares regni Dacie dominum N. episcopum N. in Norvegia oriundum, sed et vulgares regni Norvegie dominum N. nacione Dacum episcopum N. tanqvam ex inimicis eorum capitalibus, hinc jnde exortis in omnibus rebus gerendis habent suspectos nimium et exosos, adeo quod ipsi episcopi propterea verisimiliter timere poterint omni die sevos insultus debere contra se a dictis vulgaribus perpetrari. Verum quia propter maliciam plebis cogitur prelatus interdum ab ipsius ecclesie regimine declinare, quando plebs adeo dure cervicis efficitur ut proficere nequeat apud ipsam, cum oves convertuntur in lupos et qui debuerunt humiliter obedire, irrevocabiliter contradicant vestris metuendissimis dominacionibus pro et una cum prenominatis ecclesiarum N. et N. coepiscopis, qui mihi nuper in presentia tocius consulatus et consiliariorum dicti regni Dacie vestris metuendissimis paternitatibus hec scribere instantissime commiserunt, supplico quam attente quatinus attentis hinc inde utrarumque dictarum ecclesiarum videlicet N. et N. ac earumdem antistitum predictorum in hac parte utilitatibus et commoditatibus, dignemini propter dominum, eorumdem episcoporum, et ecclesiarum futuris et e vestigio ingruentibus obviare periculis, eosdem episcopos videlicet N. pronunc episcopum N. ad N. sed N. jam N. ad N. ecclesias quemlibet eorum ad suam nativam patriam ad populum ipsis utrimque benivolum, favorabilem et bene notum consulcius transferendo eciamque scribendo et committendo alicui vel aliquibus venerabilium episcoporum vel prelatorum hujus regni Dacie, qui de sacratissime congregacionis vestre auctoritate et mandato talismodi dictorum episcoporum translaciones summopere necessarias et oportunas prosequantur et deducant canonice in effectum. Cetum ejusdem congregationis vestre dignissimum conservet, deus omnipotens et spiritu dirigat feliciter in agendis. Scriptum etc.
[408 aar1438] 
Biskop Audun af Stavanger og Hr. Eindrid Erlendssön klage for Stæderne Stettin, Anklam, Wolgast, Greifswald og Stralsund over Hertug Wratislaw af Wolgast, der uden Grund har bemægtiget sig et dem tilhörende Skib med Varer fra Stettin, og opfordre Stæderne til at udvirke Skibets og Ladningens Frigivelse m. v.
Efter Arne Magnussens Afskr. i Barth. C (XXIII), 494-498. (Originalen, der tilhörte Landsdommer Holger Parsberg, er tabt).
Universis et singulis personis ecclesiasticis et secularibus, proconsulibus consulibus ac civibus oppidorum seu civitatum de Stetiin, Anclam, Walgast, Griffswal, et Stralasundh, locorumque communitatibus, rectoribus et justitiariis eorumdem, atque aliis cujuscumque status et condicionis hominibus ad quos presentes littere pervenerint, Audoenus dei et apostolice sedis gratia, sacrosancte Stawangrensis ecclesie episcopus, et Endridus Erlandi miles et capitaneus castri Tonsbergensis in regno Norvegie. salutem, pacem, et concordiam in presenti et eternam gloriam in futuro. Mundi cursu sub incertis eventibus varie se volvente, hoc unum nobis necessarium estimamus, ut nulli dampnum gravamen seu incommodum absque racionabili causa inferamus. Preclare igitur amicitie vestre ac circumspeccionis probitati constare credimus, alias cum gravi mentis turbatione per presentes conquerendo significamus, quod jam in estate magnificus et jllustris dux Wartzleff de Valagast cum famuli nostri in navi nostra existentes, cum diversis bonis nostris et mercimoniis de civitate Stetinensi super aquas redierunt et ad portum seu districtus dicti ducis de Valagast usque pervenerunt, de pace sua, et juris protectione confidentes solutis ibi theolonariis ejus ut moris est talliis ipse dictus jllustris dux, presumptionis tamen cornua contra nos nostrosque famulos minus juste erigens bona nostra singula et universa atque navim nostram cum omnibus pertinentiis ad eandem similiter et famulorum nostrorum bona, sine causa vel forefacto aliquo racione qualibet jurisque ordine pretermisso ad suggestionem forte falsi hostiliter depredando abstulit pro parte ecclesie et persone mei supradicti Audoeni episcopi Stawangrensis in valore cum navi mea milium et quadringentarum tredecim marcarum finkenoghe. Sed pro parte et persona mei Endridi supradicti in valencia octingentarum marcarum finkenogha pro parte vero Nicolai Pomerensis et Johannis Kannaman in valore tantarum marcaram quantas dictus Nicolaus rationabiliter docere poterit requisitus qui ut creditur moram trahit in Griffswal, et hii ambo duo cives sunt civitatis Stavangrensis. Nec ad huc dictus dux de ablatione bonorum nostrorum contentus, sed famulos nostros carceribus suis injuste [409 aar1438] mancipavit ferreisque vinculis duriter ligari precepit eosdem et tribus septimanis eos sic tenuit fatigatos, ut afflictionem afflictis contra deum et jura eis sic imponeret, coartans eos bona nostra abdicare que ipsi non possidebant, licet supradictus magnificus dux de restitutione bonorum nostrorum ut prescribitur ablatorum per plures probos viros nostrosque famulos fuit sepius monitus ut vel justam spoliationis causam assignaret vel bona nostra injuste ablata nobis amicabiliter restitueret, ipse autem dux utramque partem animo indurato penitus denegavit, nesciens innocentibus aliquam causam assignare, sed magis iniqua cupiditate et avaritia seductus ad valorem obuli plus vel minus non restituit nobis de ablatis, non attendens quam horribile sit et rationi dissonum, bona innocentium sine culpa et causa rationabili sibi appropriare et illicite inbursare, nec etiam considerans, quod manifeste in hac parte fecit contra pacem amicitiam et concordiam inter vos vestrosque homines et nos regnique Norvegie homines initas factas et ligatas, nos autem de vestra circumspecta legalitate firmiter confidentes quod tale remedium in hoc casu adhibere velitis super restitutione navis bonorumque nostrorum integrali, ut nobis nostrisque famulis ob defectum justitie nulla sit de cetero materia conquerendi, parati enim sumus quibuscumque contra nos querulantibus semper exhibere justitie complementum, pro vero habere poteritis quod cum mercatoribus in amicitia saltim serenissimi domini nostri regis persistentibus pacem volumus et concordiam observare, si nobis et nostris manifesta injuria innocenter, quod absit, ab ipsis seu aliis quod minime de cetero fieri credimus, non fuerit irrogata, amici predilecti, cum sicut scitis fedus amicitie et pacis tranquillitas ut prescribitur ad invicem mutuo nos contingat credebamus quod quicquid nobis cederet ad injuriam, vobis reputandum foret ad offensam, sane quanta nobis per sepedictum magnificum ducem illata sit injuria quantave dampna et incommoda in violenta navis et rerum nostrarum ablatione nullatenus volumus vos latere, unde non credimus quod vos tales depredationes nobis nostrisque famulis plurimum dampnosas a dicto duce in limitibus seu districtibus opidorum seu civitatum et villarum vestrarum factas absque nostrorum restitutione bonorum velitis sustinere nam si hujusmodi factum regia juris via circumspective ponderaveritis veluti sapientissime nostris quam faciliter ex dicti ducis excessibus si quod absit, navim et bona nostra predicta integraliter non refundet, exinde exempla possent ad nationes alias per exemplares alveos dampnabiliter derivari, auxilium igitur et favorem in hac parte facientes cum effectu, ut plena nobis fiat restitutio predictorum, non egre ferentes si et quando predictus illustris dux recompensationem [410 aar1438] dampnorum juxta equitatis viam nobis fecerit prout ordo poposcerit rationis, et quia frustra restitutio petitur ablatorum nisi ad hoc specialis procurator deputetur, jdeo ad petendam recipiendam atque levandam a dicto duce Wartzleff hujusmodi restitutionem bonorum nostrorum ablatorum pro parte nostra atque aliorum cum omnibus clausulis juris ad hoc convenientibus constituimus et per presentes deputamus discretum virum Johannem Gulbrandi in nostrum verum et indubitatum nuncium et procuratorem et etiam ad quittandum de levatis, tenentes et firmiter habentes invariabiliter quicquid in jure vel amice, cum consilio tamen et assensu proconsulum, et consulum predictorum opidorum vel civitatum fecerit in premissis, non minus habentes dictum Johannem causa dei atque nostri ab omni injuria securum, promotum et defensum. Scituri indubitanter si premissa feceritis, nos semper promptos et indefessos in omnibus que pacis gracia fieri poterint probitatibus vestris complacere volentes dilectionis et amicitie specialis vinculum continuare, quare etiam caritatis precibus cum instancia qua possumus vestras circumspectas legalitates petimus quatinus cum famuli nostri cum navibus et bonis nostris ad loca et civitates vestras mercandi gratia seu alia justa causa venerint sub perfecta pace et protectione vestra possint de bonis nostris et suis libere disponere, mercari et ad voluntatem propriam racionabiliter ordinare, nulloque modo arestari impediri capi et molestari, minimeque bonis per dominos terrarum vestrarum et civitatum seu castrorum aut alios quoscumque spoliari et quicquid super premissis pro meliori nostro bono decreveritis ordinandum, nos per vestras patentes litteras securationis cum exhibitore presentium reddatis certiores scientes nos hoc in majori vel simili grata vicissitudine promereri velle quotiens nobis constare poterit, de vestre beneplacito voluntatis: Altissimus vos pariterque vestras civitates in Christi pace a periculosis hujus mundi fluctibus tranquille dirigat, hujusque vite termino feliciter consummato ad vitam ducat perpetuo valituram. Scriptum Stawangrie, jn crastino beati Michaelis archangeli anno domini millesimo quadringentesimo tricesimo octavo nostris sub sigillis.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Jon Aslakssön skjænkede til Vestby Prestebord for sin og sin Faders Sjæl en Skovteig ved navn Aslaksteig östenfor Haugetjern.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl mangler; 2det (Bomærke) vedhænger. [411 aar1439] 
Ollom monnom /th/eim sæm /th/ettæ bref sea. æder høyræ sendæ Vlfuer Arnulfsson oc Gotulfuer Erikxson logretismen q. gudz oc sinæ kunnikt gerande at mit warom aa Westby aa Follo. aa fyrsto sunnodagh j langafostu aa fimtighunde are rikis okars wirdeligx herræ, herræ Erikx med gudz nadh Noregx konongx saghom oc høyrdom aa at Jon Asla[k]xson gaf til prestbordit aa Wesby. firir fodhur sins saal oc sinne oc afhende /th/a sire Skeldulfui med ja oc handarbande ein skoghateigh. som kallæs Aslaxteigh som ligger jn med Haughatiærne austen aat [j fyr sokn frialsen oc heimolan firir hueriom manne til æuerdeligho eigho oc alz ifuerrædhes. til sannyndo her vm settom mit okor jnsigli firir /th/ettæ bref ær giort war aa deghi oc are sæm fyr seighir.
bref vm Aslax teighen. - Wehret udj rette paa Kienssvollen wed Bouger j Wessby sogen d. 2. Novembr. oc paa Randum thingstue d. 4. Decembr. 1680. - T. Clauss Nielsen Jul.
Arne Thoressön, Provst i söndre Gudbrandsdalen, og en Lagrettemand kundgjöre, at Jon Eyvindssön erkjendte at have solgt til Halldor Roarssön en Sösterlod i söndre Berg i Aal (i Faaberg) og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste (Vaaben-) Segl vedhænger, 2det mangler. (Jfr. ovenfor No. 351).
Thet see allom godhom mannom kunnigt at [mit Ar]ne Thoresson pro(f)astare j sydhra lutanom Gudhbrandzdalanna och swaren man Haralder Yghulsson logrettoman warom j sydra Bergheno j Aall: wist fire iij arom saghom och hørdom a at Joon Euindzson kendis och fulleligh openbaradhe fire os och margho adro godho folke, at han hafde sælt Haldore Roarssyni een syster lut j firnæmpdo Bergheno med allom lutum och lunnendom fornom och nyiom wtan gardz och jnnan. engo wndan skyldo: frælsan heimolan och akærolausan fire hwariom manne till æuerdeligha eigho och hans æruingiom: Bar tha Jon Euindzson wp oss och flero adro godho folke næruærande: førsta pæning och sidhersta och alla ther j millom som j kaup thera kom wtan ena koo aff firnæmpdom Haldore och ena godha nyia mullaug j jfuer gioff: war och then kwn wplokin sidhormera. som firnæmpder Jon siælfuer kendis. Och till mera sanninda her wm. settom mit okkor jncigle fire thetta breff som giort war a hælgha likams aptan anno domini m o cd o xxx o nono.
[412 aar1440] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Gudlaug Lafransdatter og Kristin Eysteinsdatter erkjendte at have solgt til Olaf Gudbrandssön hele Gullkonnerud i Ottestad Sogn (paa Hedemarken) og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. I. No. 645 og 1057, II. No. 1068 samt III. No. 177 og 320).
Ollom monnom /th/em sem /th/etta bref se eder høra sendha Ewinder Godenson oc Gisle Andresson loghretthomen q. g. oc sina kunnikth gørendhe ath mer warom j Lidh sem lighger i Bergh soknena a Nes lougurdagen j fyrsta wiko fastho a eno are oc l rikes wars wirdulex herra Eriks med gudz nadh Noriks konogs /th/y j hiia saghom oc hørdom a ath Gudhlogh Lafrans dotter oc Kristin Estens dotter af enno halwo en af annora halw(o) Olawer Gudhbrandhson oc hello oll handom saman. kendis /th/a Gudhlogh oc Cristin med handabandhe ath /th/aw hafdo salth fyrnemdom Olawe alth Gulkonnarudh sem ligger j Ottastada sokn frelsth oc hemolth firir hwariom manne med ollom lutum oc lunnindom sem /th/ill ligger oc legath hawer fra forno oc nyo vttan gardz oc innan oc bore fyrsta peningh oc sidarsta oc alla /th/er j mellom efter /th/y sem j kouph therra kom. /Th/ill sanninda herom sethe Niclis Lafrinsson oc sam/th/ykke /th/essore gerdh oc kouphmala sem /th/eir gorth hawa sith incigell med warom incighlom er gorth war degi oc are sem fore siger.
5. breff på Gulkonerodt i Ottestade sogenn.
To Lagrettemænd udstede Vidisse af Brevet No. 197 ovenfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl (Bomærker) vedhænge.
Ollom monnom them som thetta bref sia edher høyræ sendæ Mathis Thorgeirsson ok Mykiall Hannesson loghrettomen q. g. ok sinæ kunnikt gørande at myth saghom ok høyrdhum ofuerlæsit breff med hangandæ jnsigle swa ludhende ordh fra ordhe som her epter fylghir [ Nu fölger No. 197 ovenfor. ] Ok til sanninde her vm sethie myt okor jnsigle fore thetta transcriptæ bref ær giort war j Skidho dominica oculi anno dominj m o cd o xl o.
[413 aar1440] 
To Mænd bevidne, at Thord Bonde erkjendte at have modtaget Betaling af Aslak Olafssön for Halvparten af Gaarden Opshus (i Valle).
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Syrdal i Undal. Levning af 2det (Bomærke-) Segl vedhænger. (Jfr. nedenfor Brev af 9 Aug. 1550).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea elder høira sender Biorn /Th/orgæirssun Osmunder Bilasun q. g. oc sina (kunnikt gerande) at mith varum j Finnasunde /th/oosdagin j paska vicunne saghum ok hørdum handaband /th/æira Aslaker Olafssun ok /Th/oorder bondhe at han (hafde) hæimth fyrsta sal oc øfsta oc ol /th/er jmellum firir Vbshws nedra halft han frelsade honom iordena firir seer oc sinom aruingium ok allum logligum agangum. her til sannindæ settom meer occaar insigli firir /th/etta bref en giort var a Æikelande fyrsta sonodagin j fastonne.
Biskop Olaf af Bergen meddeler Augustiner-Munken, Broder Johannes (Wybyrton), som i tre Aar har opholdt sig hos ham, Pas og AnbefalingsSkrivelse, da han agter at foretage en Pilegrimsreise til det hellige Blod i Vilsnack (i Brandenburg) og paa Hjemveien at besöge Vadstena og andre hellige Steder.
Efter Apogr. Arn. Magn. og sammes Afskr. i Barth. IV (E), 364-65. (Se Dipl. Norv. I. No. 775).
Viaticum. Universis etc. Olauus dei gracia episcopus Bergensis salutem in filio virginis gloriose. Justum et honestum est innocentes tueri testimoniali assistencia quibus vite et morum ydoneitas ubertim suffragatur. hinc est quod religiosus vir frater Johannes [Wybyrton] de ordine sancti Augustini qui nobiscum per triennium Bergis steterat laudabiliter et famose, qui ad presens versus sanctum sangvinem in Wilsnak in exitu ob suorum peccatorum remissionem, jn reditu vero per partes Swecie videlicet ad Wastenam et ad alia loca sanctorum devocius est iturus. nos sibi tanquam canonico presbitero et vere obedientie filio sancte ecclesie communionem habenti super bona fama et conversatione laudabili condignum testimonium perhibentes eundem omnibus et singulis ad quos eum venire contigerit in hac via in domino recommendamus obnixius supplicantes quatinus amore dei, nostreque peticionis ob respectum, ei cum indiguerit ministrent effectualia jndicia caritatis, non sinentes eundem a justitie transgressoribus in rebus vel persona [414 aar1440] indebite pregravari, premium summi remuneratoris Christi Jesu misericordie operum preceptoris finaliter percepturi, quod eciam nos pro modulo nostro requisiti erga fautores et promotores ejusdem cupimus promereri. Datum etc.
Biskop Olaf af Bergen udsteder Pas og Anbefalings-Skrivelse for den Bergenske Borger Hallvard Peterssön, der agter at foretage en Pilegrimsreise til Rom og andre hellige Steder.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), 380 og Apogr. Arn. Magn. (b. kun blandt sidstnævnte).
Viaticum. Universis Christi fidelibus ad quos presentes litere pervenerint Olauus dei gracia episcopus Bergensis salutem et perpetue felicitatis continuum incrementum. Quoniam ut a discretis itinerantibus sinistre suspicionis occasio penitus auferatur, cautum est eis literarum testimonio veraces se docere. Hinc est quod lator presentium Halwardus Petri, incola nostre diocesis, vir bone fame et conversationis honeste, in quantum humano constare poterit examini. ad limina beatorum apostolorum Petri et Pauli Romane urbis, et aliorum sanctorum, ob suorum remissionem peccatorum, auxiliante domino, transmeare proponit. Omnibus et singulis ad quos ipsum, casu vel proposito, in exitu vel reditu divertere contigerit, in domino supplicamus, quatinus ipsum intuitu dei, nostrarumque precum interventione, pie colligere velitis, consiliis et auxiliis oportunis fovere, non sinentes ipsum in rebus vel persona a quoquam injuriari seu indebite pregravari, premia ab eo recepturi, qui omnium bonorum sufficiens est largitor. quod eciam apud suos promotores promereri cupimus requisiti. Datum Bergis anno etc.
Universis Christi fidelibus, ad quos presentes litere pervenerint, Olauus dei gratia episcopus Bergensis salutem et perpetue felicitatis continuum incrementum. Quoniam viatores, (ut) percepimus, apud gentes exteras et incognitas suspecti reputantur, nisi literarum testimoniis sint muniti. Hinc est, quod lator presentium Halwardus Petri, Bergensis opidi incola, vir bone conversationis et fame, criminis et suspicionis ab eo expers, quantum constare humano poterit examini, proponit extra regnum Norwegie causa peregrinationis ad loca sanctorum, et precipue ultra partes transmarinas, ad apostolorum Petri et Pauli Romane urbis limina, auxiliante domino, transmeare. Quocirca omnes et singulos, ad quos ipsum in exeundo, stando et redeundo, contigerit divertere, [415 aar1440] devote et instantius in domino habemus exoratos, quatinus propter deum et nostrarum precum respectum, ipsum dignemini dirigere in hujusmodi viagio consiliis, auxiliis et favoribus oportunis: non permittentes, in quantum uobis interest, a quoquam indebite pregravari, premia apud altissimum finaliter recepturi, qui caritatem precipit et premiat, observantes. Datum Bergis etc.
Eyvind Eysteinssön afstaar til sin Frænde Eyvind Alfssön Mannavarpet paa det vestre Land i Logen, som ligger i Sameie med Jorekstad (Faaberg).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl mangler; 2det (Bomærke) vedhænger utydeligt. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 400, 733 og 762, V. No. 333 samt VI. No. 472).
Ollom mannom som thetta sia heller h/oe/yra helsar ek Ewinder Østenson kærlica medh gudhi kunnokt gærende medh tessa vpna breffæ at ek hawer giuet Euinde Alfzsyni ok afhenth helptena aff thet warp som swa hether Manna ok liger vppa vestre landit j Loghenom som min ffadher ffwlde ok Euindher Bassason vppa sinna stiffbarna vægna swa lenge ath the wardha ffultidh æpte rettom odhell som hans ffadher ffadher atthe ffræl(s)th ok hemalt ok okæraløst ok ligher j samægha medh Jorestadha mannom som ligher j Ffaghabergh sokn sudhre lutenom Gudhbra(n)dzdalom tha hawer ek guldet Eui(n)dhe Alfsyni ffrænde minom ffornemdom adhernemdan luth ffra mek ok minom ærwi(n)ghom ok til Euindh tidh nemdan ok hans ærwinga ffrælsan ok okæraløsan ffor hwariom manne ok til thes mere vissa ok vitnes burdh satte Gunnar Iwarson sith jnsigle medh mino ffor thetta breff som giorth var torzdaghen (j) fførsta vikw ffassta anno domini m o cd xli.
breff om Manne varp.
Erkebiskop Aslak af Nidaros, Biskop Olaf af Bergen, Kapelmagisteren Alf Thorgardssön og Ridderen Olaf Nilssön tilstaa, paa Ansögning af nogle Kjöbmænd fra London, Lynn og Boston, de Engelske Handelsmænd Fripas til at drive Handel paa Bergen, naar de holde sig de givne Regler og Privilegier efterrettelige.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), 533-34, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. og Afskr. fra 16de Aarh. i cod. chart. in fol. p. kgl. Bibl. i Stockh. No. 84 (43), fol. 92. (Trykt i Thorkelins Analecta p. 126-27. - Jfr. Brev af 1448 nedenfor). [416 aar1442] 
Universis Christi fidelibus, ad quorum noticiam presentes littere pervenerint, nos Aslacus dei gracia archiepiscopus Nidrosiensis et apostolice sedis legatus, Olauus eadem gracia episcopus Bergensis, Adolphus, prepositus ecclesie apostolorum ejusdem loci et magister capellarum regalium regni Norwegie, nec non Olauus Nicolai, miles et capitaneus curie regie Bergis, eterne felicitatis gloriam consequi sempiternam. Accesserunt ad nos quidam mercatores Anglici de civitatibus Lundonie, Linie et Bostonie, regni Anglie, caritative instantes, ut tam ipsi quam ceteri alii mercatores Anglici prefati regni, qui satagunt et in consvetudine habuerunt civitatem Bergensem mercandizandi gracia visitare, exponentes nobis, suum fore propositum, partes istas frequentare, precipue tempore nundinarum, mercimonia sua justo modo juxta priscam consvetudinem exercendo, si libertatibus et privilegiis, habitis et indultis, valeant congaudere. Nos igitur eorum intencionem rationabilem considerantes, ac juri consonam, jdeoque admissione dignam reputavimus in hac parte, specialiter attendentes, quod magna proficuitas posset exinde utrique regno provenire, quod regnicole mutuo convenirent, et mercationes solitas, saltem in civitate ista, ubi stapula Norwegie consistit, annualiter continuarent. Unde ipsis unanimi consensu condiximus, quantum in nobis est, ut liberum, salvum et pacificum de cetero accessum habeant huc veniendi, standi, mercandizandi, et libere exeundi, dummodo se gerunt in suis agendis juste et racionabiliter, limites privilegiorum suorum non excedendo, et quicquid humanitatis, favoris et amicitie et gracie ipsis exhibere valuerimus, minime obmittentes, nisi, quod absit, aliqui inveniantur transgressionibus obnoxii, ex eo, quod terras et loca prohibita visitaverant in destructionem stapule Norwegie supradicte, vel consimilibus excessibus notorie irretiti, extunc transgressiones suas emendent, prout nostris legibus est sanxitum. Datum Bergis, anno domini m o cd o xl o secundo. In vigilia sancti Mathei apostoli et ewangeliste nostris sub sigillis.
[417 aar1443] 
Erkebiskop Aslak af Nidaros og Biskop Olaf af Bergen med sit Kapitel slutte en Overenskomst med de engelske Kjöbmænd John Gedney og William Kley paa Richard Gigys´s Vegne, om at de næstkommende Sommer skulle före en duelig Klokkestöber til Bergen for der at stöbe en stor og to mindre Klokker baade til Nidaros´s og Bergens Kirker.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), 532-33, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Thorkelins Analecta, p. 132-33).
Nos Aslacus dei gracia archiepiscopus Nidrosiensis et apostolice sedis legatus, et Olavus eadem gracia episcopus Bergensis, suumque capitulum jbidem, salutem in filio virginis gloriose. Tenore presencium recognoscimus per presentes, nos cum discretis viris Ion Gedney et Wilhelmo Kley, ex parte Ricardi Gigys, Anglicis mercatoribus, taliter convenisse ac actum stabiliter iniisse, quod dicti mercatores in estate jam ventura quendam fusorem campanarum, omnino magistralem, de Anglia utique transducant huc ad Bergam, propriis in expensis, qui ecclesie Nidrosiensi tres campanas elegantes, unam majorem de .xij. vel xiij. skippund cupri sive eris, alias vero duas minores, majori consonas in sonitu et mensura et ecclesie Bergensi eciam tres campanas, unam magnam et duas minores, ejusdem, ut alie, ponderis, sonitus et mensure, utrarumque ecclesiarum de metallo, dum Bergis venerit, omni dilacione postposita et semota (fundat). Campanis vero fusis integraliter ac magistraliter preparatis, eorum pecunia, secundum convencionem, quam cum ipsis mercatoribus fuerint, eis prompta fieri debet penitus et parata, mercatores vero pretaxatos, qui magistrum huc traduxerint, pro suis laboribus et erogatis indebitatos tenere volumus et indempnes, omni scrupulo cavillacionis procul moto. Jn cujus recognicionis evidenciam ac cautionem firmiorem, nos episcopus Bergensis cum capitulo nostro pretaxato pro campanis nostris sigilla nostra apponi fecimus in pendenti, Olavus vero Petri et Finno Sigmundi, canonici Bergenses, nostra sigilla apposuimus requisiti et rogati per dominum nostrum archiepiscopum predictum pro campanis Nidrosiensis ecclesie, loco sui, sigillo suo non presente. Datum Bergis, anno domini m. o cd. o xl. o tercio, die beati Gorgoni martyris.
[418 aar1443] 
Broder Johannes, Prædikebrödrenes Provincial-Prior i Dacia, lover Biskop Olaf af Bergen og hans Kapitel paa Prædikebroderen Jens Nikolassöns Vegne, at denne ikke uden deres Samtykke for Fremtiden skal befatte sig med den Færöske Kirkes Gods og Indtægter, medmindre han derom maatte komme overens med Biskop Heming af Færö.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), 511-12, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 755).
Universis, quorum interest, pateat per presentes, quod ego frater Johannes, ordinis predicatorum provincie Dacie prior provincialis, recognosco me reverendo in Christo patri ac domino, domino Olavo dei gracia episcopo Bergensi, honorabilique capitulo ejus, ex parte fratris Johannis Nicolai, ejusdem ordinis, pro reformacione ac roboracione pacis et concordie firmiter promisisse, quod idem frater Johannes Nicolai de bonis et redditibus ecclesie Farensis, absque consensu et beneplacito predicti reverendi patris honorabilisque ejusdem capituli se intromittere non debeat quomodolibet in futurum, nisi reverendus pater et dominus, dominus Hemingus episcopus nunc in ecclesia Farensi existens, et sepedictus frater Johannes, caritative inter se pro tempore poterint concordari tali conditione, quod sepenominatus frater Johannes hinc libere, sine cujusque condicionis obstaculo, pro suis negociis expediendis recedere valeat, arrestatione quacunque, per quemcunque procurata, penitus mota. Jn cujus recognitionis et promissionis evidens testimonium sigillum officii mei duxi presentibus imprimendum. Datum Bergis anno m. o cd. o xl. o tercio, vicesima die mensis Septembris.
Haavard Jonssön kundgjör, at han har givet sin Datter Gunnhild 3 Markebol Jord i nordre Foss og den hele Kvernefos, som han eier i Holmefoss ved det nordre Land, begge Dele beliggende i Haugs Sogn paa Eker i Hedenstad Fjerding, samt dertil et Huesmykke af Sölv.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl (2 Vaaben og 2 Bomærker) vedhænge. (Jfr. ovenfor No. 378 og Brev nedenfor af 3 Marts 1531, Dipl. Norv. II. No. 934, 942 og 1060, III. No. 618, VI. No. 447 og 451).
/Th/et se ollom godhom monnom kunnickt ath ek Hafuarder Jonsson kendes /th/es med /th/esso mino brefue ath ek hafuer gefuet Gunnilde dotter mine iii marka boll jerder i nord garden j Fosse ok /th/en allen kuerne fossen som ek agher i Holmefosse a nørdre landet oc ligger [419 aar1444] /th/esse jord ok kuerne fos i Haughx sokn a Æikiom ok i Hæidenstade fiordongh frialst ok hemolt firi huorium manne med ollom /th/æim lutum ok lunnyndom som ligger æder legit hafuer fra forno ok nyio wtten gars ok jnnen till adernemde jord iii marka boll j nordh garden i Fosse ok till adernemd kuerne fossen. jtem hafuer ek ok gefuet Gunnilde dotter mine æith hufuesyluer med xii stykke f(r)ialst ok hemolt firi huorium manne. /th/esse adernemd jord kuernestøde ok hufuesyluer, hafuer jac gefuet adernemde Gunnilde dotter mine till æuerdeligho æigo *ak alz afrædes. fore sannynde skuld her wm sette /th/esse gode men /Th/orgauth Bensson Helghe /Th/orlæifsson ok Eirik Haluarsson logrettes men sin jncigle med mino jncigle fore /th/etta bref er neer waro /th/a ek gaf /th/esse giof er giort war a mane daghen nest fore Haluars møsso a Fosse a Æikiom anno domini m o cd xliiii.
bref firi iii markabol iarder j nordra gardhen j Fosse etc.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Asbjörn Thoraldssön solgte 3 Öresbol og Haavard Thoressön 1 Öresbol i söndre Askheim i Hofs Sogn i Rördal til Hallvard Thoressön og oppebare Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl (Bomærker) vedhænge. (Se Dipl. Norv. VI. No. 477 og Brev nedenfor af 27 April 1493).
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea ædher høyra sender Elifuer Jonsson oc Torleifuer Gudhulfsson loghretto men q. g. oc sina kunnikt gerande at mitt warom a Haugegorde sunnedaghen nestom firir Botolfs voku daghen anno domini m o cdxl quarto sagom oc hørdom a at /th/eir heldo hondom saman af eino halfuo Haluarder /Th/orersson æn af annare halfuo Asbiorn /Th/araldzson oc Hafuarder /Th/orersson med /th/eim skilordom at førnemfder Asbiorn kendis firir oker at han hafde selt førnemfdom Haluarde iij aura bool jarder j sydre Askeime. En Hafuarder førnemfder kendis at han hafde sælt honom øyris bool j sambre jord Askeime som ligger j Hofs sokn j Rørdale oc j Røfbygge skipreidho frelse oc heimholle firir hwariom manne med ollom /th/eim lutom oc lunnyndom som til liggia ok leghet hafuer j fra forno oc nyio vtæn gardz oc jnnan oc j fra adernemfdom monnom Asbiorne oc Hauarde oc /th/eires eruingiom oc vnder adernemfden Haluard oc hans eruingia til æuerdeliga æigho oc alz afrædis. kendis oc /th/idnemfder men Asbiorn oc Hauard j sama handerbande at /th/eir hafdo vpp borett af /th/idnemfdom Haluarde første peninga oc øfste oc alle /th/er j mylliom efter /th/y som j [420 aar1444] kaup /th/eire kom firir adernemfde jord Askeime. till sannynda settom mit oker jncigle firir /th/etta bref er gort war dagh oc aar som før *seigeir.
Mayoren og Raadet i Lynn tilskrive Erkebiskop Aslak af Nidaros, Biskop Olaf af Bergen og Kapelmagisteren Alf Thorgardssön samt det övrige Rigsraad om at hindre de Fiendtligheder, som udöves mod enkelte af deres Medborgere, der seile paa Norge, uagtet det mellem Landene herskende venskabelige Forhold.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), 547-49, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Thorkelins Analecta, p. 128-30).
Litera ab Anglicis ad consiliarios Norwegie etc. Anno etc. xl. iiij.
Venerabilibus in Christo dominis, domino Aslaco, divina gracia Nidrosiensi archiepiscopo, ac apostolice sedis legato, domino quoque Olavo, eadem gracia episcopo Bergensi, nec non et Adolfo, preposito ecclesie apostolorum ejusdem loci, et magistro capellarum regalium, omnibus quoque de consilio regis magnatibus regni Norvegie, Henricus, major ville Lennensis in regno Anglie, cum ceteris suis consiliariis et juratis, post debitas reverentias, internam in domino concordiam. Quoniam bonum pacis cetera bona precellit, testatur id dulce colloquium nostri salvatoris, ubi cum a discipulis ad patrem corporaliter recederet, hoc tamquam ultimum bonum, in testamento reliquit. Credimus enim nunc, temporibus nostris, pacem superhabundanter recipere, dum inter Gallorum bellicosam gentem ac regnum nostrum delicetum, pacis federa renovantur. et antiquam pacem inter nos et vos ex vestris literis recepimus suscitatam, ex vestris scriptis experimur nobis datam, nisi quoniam et quidam inter vos, nescimus qua auctoritate fulti, hanc concordiam infestant, quapropter exortamur in domino vestram invictissimam dominacionem, ut eos, qui nos spoliant, qui bona nostra diripiunt, dum in regno vestro vel in aquis vestris moramur, ab hac audacia retrahatis, ut, si pax sit, pax generaliter habeatur, si autem lis erit, a nobis sciatur, ita ut subtrahere nos possimus a tanto incursu malorum, fatemur enim nos ad partes vestras, tamquam pacificos mercatores, tamquam immutabiles dilectores esse venturos, tantum ad solvenda debita recipiendaque, que debentur. Si ad memoriam reducere velitis, prestantissimi domini, quanta colligancia amoris villa nostra ab ipsis antiquis temporibus alligata sit vobis, cicius nobis benivolentie vestre animum impendetis, per villam nostram nunquam lesum fuit aliquid mercatum terre vestre, per commansores nostros nunquam vis inferebatur [421 aar1444] genti vestre, semper concordes, semper dilectores vestri fuimus. Tedet dicere, quoniam pudor est, quod pauci de gente vestra, contra vota tantorum dominorum, rebellabunt, maxime ubi sigilla ostenduntur in roboracionem pacis. Plura diceremus, sed novit prudentia vestra ex paucis multa cogitare, hec ex intimis nostris eructavimus, sperantes in summa discrecione dominacionis vestre, quod hiis periculis cito remedia adhibebitis, ad honorem dei et pacis bonum, et propter pericula, que evenire possent, si gens vestra et nostra in discordiam prolapse sint. Valeat in evum dominacio vestra veneranda, ad honorem dei et regnorum concordiam, conscientieque puritatem. Scriptum in villa antedicta. xix die mensis Julii, sub sigillo officii nostri, et anno domini m. cd. xl. iiij. regni quoque regis nostri incliti, anno .xxij.
Venerabilibus in Christo dominis, domino Aslaco dei gracia archiepiscopo Nidrosiensi et apostolice sedis legato, ac Olavo eadem gracia episcopo Bergensi, nec non et Adulpho preposito ecclesie apostolorum ejusdem loci, et magistro capellarum regalium, ac omnibus de consilio regis magnatibus regni Norwegie.
Svar fra en Del Medlemmer af det norske Rigsraad til Borgerne af Lynn paa deres Klage over de mod dem övede Fiendtligheder, at man for Tiden intet ved at udrette derimod, da Foröverne deraf ere dem lige saa vel som Hr. Olaf Nilssön ubekjendte, og Borgerne heller ikke selv have vidst at angive nogen ved Navn.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), 549-51, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Thorkelins Analecta, p. 130-32).
Responsio.
Premissis caritati vestre in domino merito premittendis, honorabiles et circumspecti, amici sincere dilecti. Literam vestram alias de mense Augusti a baiulis vestris profitemur recepisse, ac in effectu quidem maturitate pensata et de ordinato tranquillitatis federe inter regnum vestrum Anglie et Francie simul et jam renovato recolligisse, juxtaque in domino Jesu summopere regratulantes, quod altissimus sua pietate consolidat in evum duraturum. Revera ut intelleximus concordiam inter nos et vos suscitatam quosdam, qua nescitis auctoritate, scribitis infestare, de quo non immerito sane moti, cum impium videretur talia erga vos aut vestros fomentare, dignum potius quovis quesito consilio aut fervore, hec cum fomentariis exstirpare, habitis tandem [422 aar1444] inter nos inquisitionibus, in consilio nostro regio nuper satis large, presertim cum domino Olavo Nicolai, milite, capitaneo curie regalis Bergensis, super hiis in verba satis ample prorupimus. qui litteris vestris, satis amicabilibus, eidem a vobis iam directis, per eum coram nobis eciam exhibitis, se ex toto excusans, ac ut dixit confidendo edocens, vos eundem litteris vestris nobis directis notando, super hujusmodi concordie infestacione nequaquam posse aut velle coinquinari vel irretitari, jdcirco amici, sincere dilecti, cum in litteris vestris nullum super hujusmodi pacis infestacione sentimus nomine expressum, aut coram nobis de hiis per vestros proclamatum, nequaquam possumus revera talismodi, ut scribitis, infestacioni remediari, aut contra aliquem hujusmodi infestacionis pretextu incitari, verumptamen, si a vobis aut vestris in posterum sanius fuerimus informati, nostro dictante consilio, in quibus merito possimus desideriis vestris condescendendo, studebimus adimpleri. Jnsuper predicte infestacionis causa, ex literis vestris novimus, vos pauciores ad regnum nostrum de vestris cum mercimoniis quam in antea apud nos copiosius reperimus directos, ac eosdem ad solvenda et exigenda debita, licet beneventos, duntaxat direxisse, quod quidem nostro consilio antedicto a ritibus antiquis, in plures dies et annos hactenus inter nos et vos usitatis, in longum videtur dissonare. Cum tamen affectavimus, prout jam inclite optamus, vestros ad nos venturos securos ac liberos, juxta salvi conductus evidentiam, alias per nos in favorem vestrum decreti, quavis alia sinistra machinacione aut infestacione quomodolibet semota, dummodo tamen, ut a circumspeccione vestra ferventer affectamus ordinandum, quod et ipsum mercatum tam in laneis quam in lineis, ex tela, ejusque longitudine, latitudine et bonitate, antiquam teneat commensuracionem. Altissimus personas, status et condiciones vestras florida vita tempora conservet ad longeva etc.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Ivar Thoraldssön og hans Hustru Sigrid Alfsdatter erkjendte at have solgt til Finn Alfssön den Sösterlod i Rinddal og al anden Jord i Öyer, der var hende tilfalden efter hendes Fader, og at have oppebaaret Betalingen derfor.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Lid i Öyer i Gudbrandsdalen. Levninger af alle 3 Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 149, 249, 252, 271, 714, 750 og 794).
Thet see allom godhom mannom kunnigt at jak Grimer Andresson Thorer Jonsson. ok Amunder Grimsson suornir logrettis mæn. hørdom a sunnodagin næsta æpter Gregorius møsso anno domini m o [423 aar1444] cd o xl o quinto lysing ok widherkenning Juars Thoraldzsons ok Sigriid Alfsdotter. eghin kono hans. at thau hafdo sælt Finne Alfssyni med fullom wilia ok handerbande allan then syster lutt som henne bar j arff æpter fadher sin j Rindadale ok allom adrom jordom ok jordapartom j Øyia sokn æller huarre helzst the liggia med allom lutom ok lunnendom fornom ok nyiom wtan gardz ok jnnan eingo wndan skyldo frelsa heimala. ok akærolausa firir huariom manne: wndan sik ok sinom eruingiom. ok wnder firenæmpdan Fin Alfsson ok hans eruingia till æuerdeliga eigho ok alz afrædhis ok odhals. Jtem kendis firenæmpd hion Juar ok Sigriid j sama handerbande at thau hafdo wpboridh. førsta pæning ok sidhorsta. ok alla ther jmillom som j kaup thera kom aff adherscrifuadhom Finne fore adhernæmpda jorda parta till fulnadha. Och till thes ytermera sannind her wm. settom wi waar jncigle fore thetta bref som scrifuad war a Gløymena torsdagen j pascha wikunne ok a are som før segher.
Kiøbe breff paa en syster part j Rindall anno 1445.
Kong Christopher anviser til Morgengave og Brudeskat for sin Dronning, Dorothea af Brandenborg, forskjellige Stæder og Landskaber i de 3 nordiske Riger, hvoriblandt Jæmteland i Norge, istedenfor hvilke hun, om hun som Enke skulde önske at opholde sig udenlands, af hvert Rige skal erholde 15,000 Rhinske Gylden.
Indtaget i Brev af 7 Januar 1446 nedenfor.
Kong Christopher bekræfter med Samtykke af det norske Rigsraad de Privilegier og Friheder, som hans Forgjængere have tilstaaet Stæderne Lübeck, Rostock, Wismar, Thorn, Danzig og de andre Hansestæder med Hensyn til Handelen paa Norge.
Efter Orig. p. Perg. i Lübecks Stadt-Archiv (Danica No. 84). Alle 11 Segl vedhænge.
Wij Cristoffer van godes gnaden der ryke Dennemarcken Sweden vnde Norwegen der Wenden vnde Goten etc. koning palantzgreue by deme Ryne vnde hertoge in Beyeren bekennen vnde betugen openbar in desseme breue dat vmme sunderlyker leue vruntscop vnde gunst de wy vnde vnse rijke van den borgemestere ratmannen borgeren kopluden deneren vnde jnwoneren der stede nagescreuen alse Lubeck Rostock Wysmer in Prutzen Torn vnde Dantzsche vnde alle de in erer dudeschen Hense nw zint bevunden hebben vnde wy vns vnde vnse ryke noch vortan hopen vnde van en vormodende zint, so [425 aar1445] wy van sunderliker leue vnde gnade wegene nach endrachtigen rade vnde guden wyllen vnses vnde vnsen leuen getruwen ratgeueren van Norwegen den vorbenomden steden vnde eren borgermesteren ratmannen borgeren kupluden dener vnde inwoneren, stedigen vulborden confirmeren allen vnde yslike ere rechticheyt priuilegie vriheit vnde olde wonheyt nach der priuilegien lude de erer iewelik besundergen edder eyn mit den anderen van saliger: dechtnisse vnsen olderen vnde voruarnen koningen to Norwegen vorlent vnde gegeuen zint also dat se vnde erer islik sunder hinder vnser amplude vogede vnde vndersaten bruken scolen in aller wyse article vnde puncte alse se van vnsen olderen vnde voruarnen koningen to Norwegen bebreuet zint vnde ok dat wy vnde vnse ryke vnde vndersaten to Norwegen bruken vnde neten scolen alle rechticheyt vriheyt article vnde puncte de desse vorbenomden steden vnsen olderen vnde voruarnen koningen to Norwegen besegelt vnde bebreuet hebben vnde to merer bewaringe vnde sekerheit alle desse vorgescreuen stucke so hebben wy koning Cristoffer vorbenomden vnse secret mit nagescreuen vnsen getruwen ratgeueren also biscop Johannes van Oslo Gunner Holk prouest to Anslo Sigward Ionson Kolbern Gest Matis Iacopsone Eric Symenson (dvs Sæmundson) Hinric Scacht vnde Hartwiich Krummedike rittere. (Hanes) Krukow vnde Guttorm Eui(n)dhson knapen jngesegel vor dessen breff gehenget laten de gegeuen vnde gescreuen ys vppe vnseme slote Kopenhauen, dess sunnauendes negest vor sunte Michels dage anno domini millesimo quadringentesimo quadragesimo quinto annis vero regnorum nostrorum Dacie sexto Swecie quinto et Noruegie quarto.
Biskop Olaf af Bergen tilskriver Borgermestere og Raad i Bremen og bevidner Ulrik Blixens lovlige Forfald, bestaaende i Tilsyn med Marie-Kirkens Bygning og en Arrest af Bremeren Henrik Münster, hvorfor han ikke til bestemt Tid har kunnet indfinde sig i Bremen, hvilket han beder ei maa komme ham til Skade.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Barthol. IV (E), 627-28.
Olauus dei gracia episcopus Bergensis in regno Norwegie etc. providis ac circumspectis viris dominis proconsulibus consulibus civitatis Bremensis, salutem in filio virginis gloriose. Ordo racionis, ac via juris expostulant, ut insontes et innocentes bonorum testimoniis tueantur. Hinc est, quod lator presentium Olricus Blixen, per quendam [426 aar1445] vestrum concivem Hinricum Münster nomine cunlegii vestri pretextu in bonis suis foret arestatus verum tamen et hic tempore aresti hujusmodi legittime prepeditus, ac tutoria et edificatione ecclesie beate Marie virginis Bergensis rite et diligenter insistendo tunc deditus, sicque quidem a tempore aresti hujusmodi usque nunc etiam aliis legittime prepeditus negociis, quousque nequaquam potuit vobiscum Bremis transfretando comparere, prout pluribus fidedignis una nobiscum verius constare videtur. Quare discrecionibus vestris obnixe supplicantes, ut hujusmodi more protractu in hujusmodi arestationis negocio eidem coram discrecionibus vestris, peticionis nostre ob respectum, in aliquo non admittatur prejudicari. Quod vobiscum promereri cupimus grata vicissitudine requisiti, in consimili etiam multo majori circa vestros qui partes istas mercandizandi causa consveti sunt visitare.
Borgermestere og Raad i Lübeck udstede Vidisse af Kong Christophers Morgengavebrev til Dronning Dorothea, hvilket er dem overbragt af Ridderne Christopher v. Parsberg og Henrik v. Eyglostein med Begjæring om, at det maa blive opbevaret hos dem.
Efter Orig. p. Perg. i Lübecks Stadt-Archiv (Danica No. 85). Seglet vedhænger.
Wij borgermestere vnde radmanne der stad Lubeke bekennen vnde betugen opembare jn vnde mit desseme breue vor alleszweme dat bij vns sin gekomen de gestrengen her Cristoffer van Parsbergen vnde her Hinrick van Eyglosteine rittere des jrluchtigesten hochgebornen fursten vnde heren heren Cristoffers koninges vnde der jrluchtigesten hochgebornen furstynnen vnde vrouwen frauwen Dorotheen koninginnen der rijke Dennemarcken Sweden Norwegen etc. redere mit des genanten heren koninges Cristoffers vnde der vrouwen frauwen Dorotheen credencien vnde geloues breuen weruende dat se hadden twey opene breue besegelt mit eres heren koningk Cristoffers anhangenden jngesegelen sprekende vnde jnneholdende vp der genanten frauen koninginnen morgengaue vnde brudschaet dar de here koningk Cristoffer de suluen sine koningynnen mede hadde bewidemet vnde belifftuchtet jn den vorscreuenen dren rijken na jnneholde der beiden besegelden breue der de ene breff jn Latine gescreuen is ludende aldus. [ Nu fölger No. 426 ovenfor. ] Vnde de andere breff is in Denesschem gescreuen ock vp der vorscreuenen vrouwen koninginnen morgengaue jnneholdende. De suluen beiden rittere woruen vp ere erbenomden credencien [427 aar1446] vnde geloues breuen dat ere vorscreuene gnedige here koningk Cristoffer vnde vrouwe Dorothea koninginne ere gnedige frauwe weren fruntliken van vns begerende vnde biddende, dat wij de beiden breue bij vns wolden hebben vnde beholden jn guder vorwaringe vnde to truwer hand der erbenomden vrouwen frauwen Dorotheen koninginnen etc. vnde nu angeseen der erbenomden twier rittere werue vnde na begeringe des jrluchtigesten fursten koningk Cristoffers vnses gnedigen heren vnde der jrluchtigesten furstinnen vnde vrouwen frouwen Dorotheen koninginnen vnser gnedigen vrouwen so hebbe wij obgenanten borgemestere vnde radmanne der stad Lubeke van den velebenomeden heren Cristoffere van Parszberg vnde van her Heinrichen van Eyglosteine de beiden besegelden breue entfangen to guder vorwaringe vnde to truwer hand der vorscreuenen jrluchtigesten furstinnen vnde vrouwen frouwen Dorotheen der rijke Dennemarcken Sweden vnde Norwegen koninginne doch mit sodanem beschede wanner ere koninglike gnade sollike besegelden breue dorch ere vulmechtigen sendeboden vnde scrifften dar ane wij vorwaret mogen sin vor namaninge van vns wedder hebben willen so schole wij vnde willen der genanten frauwen koninginnen effte eren sendeboden de breue wedder antworden vnde dat vns desse vnse breff denne dergeliken wedderumme geantwordet werde des wij borgemestere vnde radmanne der stad Lubeke erbenomde vnser stad jngesegel to merer tuchnisse vnde witlicheid hebben gehenget heten an dessen breff de gegeuen vnde screuen js na der bord Cristi verteinhundert jar dar na jn dem sosundeuertigesten jare des vridages na der hilgen drier koninge daghe.
To Lagrettemænd bevidne, at Thorald Thoressön erkjendte at have givet Rolleif Thorsteinssön til brugeligt Pant for 12 Daler 2 Markebol i Steningen nedenfor Volethveit, hvoraf han i aarlig Landskyld skal have 2 Tönder Korn, indtil Rolleif faar sine Penge igjen.
Efter Orig. p. Perg. i Sognepr. S. O. Wolffs Samling. Begge Segl mangle.
Kyendis wi effter scriffne Gunder Rolwsson oc Gunduald Eliifson sorne lagrettis mend oc giør witterlickt for alle met thette wort obffnebreff at wi hørde ia oc soge handerband Roleff Thorstensson oc Tharald Thorersson thil stod tha for oos for de Tharald at hand hagde satt for de Roleff thil brugelig pant ii marke bord i Steningen neden for Wolethued for xii daler oc et bezeglt støcke nerst oc skal for de [428 aar1446] Roleff bære ther aff i landskyld orlig ii thonner korn so lenge Roleff elder hans aruinge for sy(n) runelig bethaling j gien aff for de Tharald elder hans aruinge. at so ær j sandhet henge vi vore yndzegler neden for thette wort obne breff scriffuet po Soude sancti Valentini dag 1446.
Borgermestere og Raad i Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Wismar og Lüneburg kundgjöre, at de ere komne overens om forskjellige Artikler angaaende Handelen, og de dermed i Forbindelse staaende Forhold i Bergen, hvilke de paalægge Oldermændene og Kjöbmændene af Hansen sammesteds at overholde.
Efter Afskr. i Bergens Kontors "Privilegien-Bok" i Bergenfarernes Arkiv i Lübeck, fol. 94 b-97 a.
Wij borgemestere vnde radtmanne der stede Lubeke Hamborch Rostock Stralessunde Wismar vnde Luneborch bekennen opembare vnde don witlick, allen den jennen de dussen breff sehn effte horen lessen dat wij dorch des menen besten willen vnde sundergen deme gemenen copmanne to gude dessen nageschreuen stucke eyns geworden synt, also dat wij bidden vnde beden den olderluden vnde alleme copmanne van der dutsen Henze de to Bergen in Norwegen syn offte komenn mogen, dat eyn jewelk to deme schote alse de copman vp sick seet vnde ouereendregen willich sy vth togeuende to rechten tydenn were ouer dat dar jemend qweme de des myt willen nicht vth engeue so schal de copman effte de aldermanne de vor den copman raden de macht hebben, dat se ene vnde syn gudt hinderen vnde schal denne vthgeuen dubbelt schot vnde were dat zake dat jemend vann dannen qweme myt vorsate vnde syn schot nicht gegeuen enhadde de schal gebroken hebben hundert schillinge engelsch deme copmanne. Vortmer so wy vornomen hebben van vnsture des to Bergen vele schut so bydden wy vnde beden allen de jn de dutschen Henze horen kopmans edder kopmans knechte amethen schipperen schipman dat se sick vor vnsture huden also dat nemant van orer wegen kome jn dwanck edder jn vngemack were dat hyr jemend ane breke de schal beteren na des landes rechte vnde gebraken hebben were ock dat jemant breke an dussen saken vnde des nicht enbekande alse des landes recht tosecht, vnde de copman dar van qweme jn vngemack kondemen dat myt der warheit [429 aar1446] prouen we de were de schal broken hebben deme copmanne hundert schillinge vnde des gelick myt vtheslapende vnde jn den krogen by nacht to wesende schal een jewelck to hus syn to teynen an de klocken by hundert schillinge engelsch. Vnde were dar jemendt de den Nornschen broke togeue de copmann schal ene nicht togheuen. Item syn de stede ouereendregen vnde beden dat alle de jenne dede kost holden de copsteuen ouer vp edder jn wat husen se syn clene edder grot dar scholen se jn iszliken husze dar men kost jnneholden hefft, twe man laten den wynter auer myt alsodanner were alse dar de copmann de nedderlage mede beschermen megen vnde dede wachte den wynter ouer mede holdenn de des nicht endonde, de schal gebroken hebben vor elliken man, hundert schillinge engelsch vnde efft mer selschup vp en hus tohope vnwontlicke kost helden, dat to richtende setten wij by de olderlude des copmans. Item wille wij vnde beden den stapel van deme viske to Lubeke to holdende vnde to hebbende alse ene olde wonheit is vnde hijr an den steden by desser zee belegen, we dar entgegen dede vnde den visch jn andere vnwontlike hauen vnde stede brachte, de vnde der stadt coplude in salmen hyr myt vns vnde jn den steden by desser see belegen nicht steden, noch gunnen molth meel noch andere vitalien effte gudere hyr to kopende vnde vth dessen steden na Bargen toschepende ock by vorlust der Henze. Vortmer de stede by dem Ryne belegen myt namen Straszpurg Spyre Wormsse Mentze vnde Francfurt hebben ore breue hyr an vns stede gesant dar jnne se vnde ere copman vnde de gemene copman sick grotliken beclagenn dat to Bargen de ghildinge am stockviske so sere geswaket vnde geergert werde myt namen dat men vor halffwassen gifft, dat weren van oldere kume kropelinge szo geue nu vor lotvisk dat kume halffwassen syn, vor rakelvissche dat kume lotvissche syn, vnde vor lobben dat kume rakelvissche syn, so werden vthgeschoten komges lobben vnde komges langen dat kume slichte gadunge syn. Hyr vmme guden frunde wille wij vnde gebedenn dat gy beter vorsenicheit hyr vp hebben vnde myt juw to Bergen bestellen dat de ghyldunge myt deme vissche gebetert werde, vp dat sick de vorscr. Rynesschen stede vnde de gemene copman van juw des vorder beclagen nicht endorue. En schege des nicht so mosten de stede anders dar vp vorseen weszenn. Vortmer wylle wij vnde beden alle den de jn de Hense horen dat nymand schal hus offte leddige stede vorkopen, de dessen steden van den handen komen mogen, wente de alle tydt jn desse stede hebben [430 aar1446] to hus gehort vnde wy ock alle tydt kost vnde arbeyt dar vmme dan hebben, vnde noch don. Jtem bede wij weret dat zake dat jemend breke jn dessen artikelen vorscr. edder an anderen dyngen, deme copmanne vnde nicht beteren enwolde dat schal de copman schriuen an de stede, vnde de schal neen leyde jn den steden hebben eer danne he tegen den copman gebetert hefft vnde schal ock denne dubbelden broke beterenn vnde der stadt broke dar to stan alse dat de radt richten willen. Jtem myt dessen puncten vnde breue, bestedige wy vnde confirmerenn den breff de to Luneborch dem copmanne gegeuenn, vnde to holdende geseet is, vnde bouen alle broke bede wij, alle punte toholdende by des copmans rechticheit vnde by leyde jn allen steden. To merer vorwaringe witlicheit vnde vestinge aller vorschreuen artikele hebben wy vorscreuen borgermestere vnde radtmanne der vorbenomeden stede dessen breff myt wolberadenn mode vnde myt gantzer eyndracht myt der heren des rades to Lubeke jngesegele anhangende des wy alle hyr to nu tor tydt bruken, laten vorsegelen, de gegeuen vnde schreuen is na Cristi gebort dusent veerhundert jn deme soszvndevertigesten jare des sondages vor sunte Marien Magdalenen der werden hilgen frouwen dage. [By den olderluden to Lubeck.] Auscultata atque perspecta diligenter est presens copia per me M. Petrum Gerken diocesis Ratzeburgensis apostolica atque imperiali auctoritatibus notarius et de verbo ad verbum cum suo sigillato originali concordat testimonio *meus proprius manus.
En Del norske Rigsraader tilskrive den Orknöske Jarl Villiam Sinclair og bede ham indfinde sig i Bergen ved St. Hans Tid det fölgende Aar, hvor Rigsraadet da vil være samlet, og hvor han sandsynligvis efter sit udtalte Önske vil kunne træffe sammen med Kong Christopher.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), 318-20 og 628-29, jfr. m. 2 Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Thorkelins Analecta, p. 133-34).
Consiliariorum regni Norvegie litere ad Vilhelmum de S. Claro, comitem Orcadensem.
Aslacus dei gracia archiepiscopus Nidrosiensis nec non apostolice (sedis) legatus: Affectuosa nec non preuia salute premissa in domino. Litteris vestris direccionis, quibusdam nostrum, porrectis, per eosdem nos insimul, ceterosve consiliarios regni tunc presentes [431 aar1446] diligenter pensatis, reperimus vos ad presenciam illustrissimi principis domini nostri Cristoffori dei gracia regis velle proficisci. Quamobrem vobis significamus per presentes, nos de communi deliberato ac maturo consilio uniformiter concordes esse ut fiet convocacio et congregacio consiliariorum regni ac indefectibiliter vita comite acceptavimus convenire in civitate Bergensi, in nativitate beati Johannis baptiste proximo sequenti, jnsuper presumimus ex humillima nostra ascripcione inclitum principem nostrum regem Cristofforum eodem tempore esse propria in persona Bergis deo per omnia dirigente, jdcirco instanter consulimus ac petimus, quatinus velitis civitati Bergensi propter negotia felicem statum regni nostri concernencia tunc mouenda et expedienda applicari. Statum vestrum conservet in utroque homine trinitas indivisa Scriptum Bergis anno incarnacionis dominice m. o cd. o xl. o vj. o jn profesto beatorum martirum Cosme et Damiani, nostris sub sigillis ex parte omnium consiliariorum regni.
Olauus dei gracia episcopus Bergensis. Aluerus prepositus ibidem. Olauus Nicolai, Erlendus Endridi, et Ericus Sæmundi, milites.
Magnifico principi, necnon amico nostro speciali, domino Vilhelmo dei gracia comiti Orchadensi, ac domino de sancta Clara detur hec.
Sex Lagrettemænd kundgjöre, at Eilif Björnssön og Skeldulf Eirikssön forligtes om det Skovdele, som 12 Mand gjorde mellem deres Gaarde Grislingsaas og Gunneng i Öyamarks Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levning af 1ste Segl vedhænger; de övrige 5 mangle. (Se ovenfor No. 384 og Dipl. Norv. II. No. 321 og 324).
Ollom monnom thæim som thetta breff see æller høra sændher Smidher Torgeirsson Bærgwlffwer Symonsson Torgeir Trygsson Tiostolffwer Arnason Torer Pedarsson ok Wiliælm Steinarsson sworner logrettizmæn q. gudz oc sina. Mith wiliom jdher kwnnokt gøra ath mith warom næsth nordhan forer rudzsthadanom j Ottha wiik (j) [Øia mark sokn laugwrdaghen næsth forer hælgona messo anno domini m o cdxl sexto saghom ok hørdhom aa ath the hølla handhom saman aff eine halffwo Eliffwer Biornsson aff andre halffwo Skælwlffwer Eriksson [432 aar1446] mædher thæim skylordhom ath firnændher mæn Eliffwer ok Skælwlffwer skuldho alth thet halla ok haffwa som xii byskedhelighæ mæn giordhe thera i mællom wm reth skoghar skipthe. genghom wi xii j dom ok jnwyrdeligha ath hugdhom ok war thet domer ath tidnændher Eliffwer skal følgia ok æigha til Grizlyngs aas swnnan fore thy som nw mærkth ær rudzstadhen ok allan skoghen som ther ligger mædher allom luthom ok lwnnindhom. skal ok Skælwlffwer opnændher følgia ok æigha til Gwnnæng skoghen allan nordhan fore ffra thy mærkene som fyr sæighir ok swa oor thy mærkene ok swa j Gysbudha bækken som wuth faller j Lee næsth nordhan fore Gyysbudhom mædher allom luthum ok lwnnindhom til firnændh Gwnnæng. ok ther mædher waro the satther ok aalsatther siin j mellom firnændher mæn wm thet som theira mellom war. ok til sanninde her wm tha sætthom wi war jnsigle fore thetta breff som giorth war a degi ok are som fyr sæighir.
delis breff mellom Gwndtengh och Grillinghs aass. -
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ætta bref sea æd[r høyra] sændr Kare Oll[asson] oc Eirikr Anu(n)dsson q. g. oc sina. mit willium ydr kunnikt [gøra at mit] vorom j Gunængh sæm ligar j Æyiamarka [sokn . . . . . . . daghen nest] firir sumar neter a adro are oc xxx [rikis vars virdulix herra herra Eirikx med gudz nadh Norekx konon]gh saghom oc höyrdhom a at Gudr[idh Amunda doter?] . . . . . . . . . . . . . . . lagliga . . . . .
vmbodz breff.
Biskop Olaf af Bergen forbyder nogle Personer, som den foregaaende Dag under Gudstjenesten bevæbnede have trængt ind i Domkirken og med Vold trukket to Mænd ud deraf, Indgang i Kirken og Sakramenternes Nydelse, indtil de have gjort Bod.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), 402-3, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Se Dipl. Norv. I. No. 801).
Nos Olauus dei gracia episcopus Bergensis.
In nomine domini amen. Nisi sacrorum canonum transgressores censuris debitis punirentur, eorum ausus semper in deteriora temerarius prosiliret. Quoniam quidem satellites N. curie [rega]lis, ausu temerario, et timore dei postposito, ecclesiam nostram cathedralem, divino officio et missarum solempniis hesterna die inchoatis, armata manu et balistis tensis audaciter sunt ingressi, duos viros violenter extrahentes, emunitate ecclesie et libertatis privilegio nequiter violato, in sentenciam [433 aar1447] excommunicationis a jure latam noscuntur veraciter incurrisse, et ne eorum noxa erroris aliis audaciam et pericula generet ampliora, nulla tergiversione est merito pretermittenda, nec aliqualiter debeat pretermitti. Quocirca tam ipsum principalem mandatorem, quam suo iniquo consilio acquiescentibus, publice denunciamus in hiis scriptis, eis ingressum sancte matris ecclesie, sacramentorum perceptionem et Christi fidelium communionem, complicumque suorum, si qui sunt, districtissime indicendo, donec sancte matri ecclesie reconciliati fuerint, ac absolucionis beneficium ab eo, cujus interest, fuerint misericorditer consecuti. Jn cujus denunciationis evidenciam ac aggravationis sententie majorem, si diucius perduraverint animo indurato, sigillum nostrum presentibus est affixum etc.
Kong Christopher tager de Rostockske Kjöbmænd, som handle paa Norge, og især paa Oslo, Tunsberg og Viken, i sin Beskyttelse, stadfæster deres gamle Privilegier og forunder dem en Del nye.
Efter Orig. p. Perg. i Rostocks Stadt-Archiv No. 5292. Kongens Segl vedhænger. (Trykt i Rostock. wöchentl. Nachr. 1756, p. 45-46 og i Norsk Tidsskr. f. Vidensk. og Literatur I. S. 270).
Wij Cristoffer meth gudhs nathe Danmarks Sueriges Norges Wendes oc Godes koning palantz greue paa Rin oc hertugh i Beyern gøre widerlicht Datum opido Helghehaffn crastino vndecim milium virginum nostro sub secreto anno dominj mcdxlseptimo.
Fire Lagrettemænd kundgjöre et Forlig mellem Helge Thoressön og hans Sönnesön Orm Eilifssön paa den ene Side og Hallvard Björnssön paa den anden, hvorefter de förstnævnte skulde erholde under nordre Hvam i Elftalöite Sogn Brekkegjordet og den halve Aa undtagen Fossen ved Navn Helvede.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af 1 og 2 Segl vedhænge; 3 og 4 mangle. (Jfr. ovenfor No. 352 og nedenfor No. 443 og 445, Dipl. Norv. II. No. 784 og IV. No. 971).
Ollom monnom them som thetta bref sia ædher høyræ sændher Østen He(l)gason ok Grimar Saluason Anunder Olafsson Byørn Jonson logrethemæn q. g. ok sine kunnikt gørande ath meer warom a Hwame j nørdre gardenom j Æftaløythe sokn a Halwarssoko afthan anno domini mcdxl octauo sagom ok hørdom a ath the hældo handom saman af eno halfuo Hælge Thoresson ok Ormer Elefsson svna son Hælga af andro halfuo Halwarder Byørnson med thy skylorde ath Helge ok Ormer skal æyga ok fylia med allo frialso Bræko gørdet som lægher fore sunan ane ok nædan vnder Deger hog ok halfua ane fore vtan then fossen som kallas Hæluethet ok ther med vara ther sath ok alsather vm then skada som Ormer hafde gyordh Halwarde ok vm alt thet som thera j millom var ok fylia hwg ok hamnen fore vtan af . . . . . dælæ norder ok sudher swa langt som thera æyga rækær hwar vm annan ok vndan Halwarde ok hans aruegom ok vnder Helge ok Orm (ok) theras arfuegom thil ewerdelika æygo fyrnemdh Bræko gyørde [vnder nædre Huame . ok thyl saninde her vm sættiom merr okkar incigle fore thetta bref som gyord var are ok deye som fyr syger.
[435 aar1448] 
Biskop Olaf af Bergen, Kapelmagisteren Alf Thorgardssön, Ridderen Olaf Nilssön, Lagmanden, Borgermesterne og den hele Bergenske Kommune meddele Borgerne i London, Lynn, Boston og andre Stæder, der drive Handel paa Bergen, at den Kjöbmændene af Rigsraadet paa Herredagen i Bergen for faa Aar siden tilstaaede Sikkerhed ikke er bleven svækket ved den af Kong Christopher paabudne Beslaglæggelse af en Del engelske Skibe i Öresund.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), 521-23, jfr. m. Apogr. Arn. Magn., Mscr. Arn. Magn. in fol. No. 22. b (Var. Huitf.) og Gl. Saml. in 4to No. 2850 p. d. kgl. Bibl. i Kbhvn. (Trykt i Thorkelins Analecta p. 135-36. - Jfr. ovenfor No. 418).
Littera ad Anglicanos sub annis domini etc. xl. viij. o
Olauus dei gracia episcopus Bergensis, Adulphus prepositus ecclesie .xii. cim apostolorum et magister capellarum regalium regni Norwegie, Olauus Nicolai, miles, capitaneus et thesaurarius curie regalis Bergis, legifer, consules, ceterique cives et communitas civitatis ejusdem. providis et discretis viris, Anglicanis mercatoribus, civitatis et villarum Lundunensis, Lynnensis et Bozstoniensis aliisque qui proponunt satagunt et in consuetudine habuerunt civitatem Bergensem, que stapula est Norwegie, mercandizandi gracia visitare, salutem in domino sempiternam. Ut a quibusdam mercatoribus vestratibus nuper, abhinc ad Angliam velificantibus, sane intelleximus, quod propter arrestacionem navium et bonorum Anglicorum per dominum nostrum condam regem Cristofforum, bone memorie, nuper in Øresund regni Dacie factam, hesitant sive in dubio ponunt, ut securitas salvi conductus, vobis a reverendo in Christo patre domino Aslaco dei gracia archiepiscopo Nidrosiensi, nobis ceterisque consiliariis regni Norwegie a paucis retroactis annis, in parliamento hic Bergis celebrato existentibus, tunc concessa, hac contemplacione ducti infirmaretur. Quapropter discrecionibus vestris secura fide innotescimus, hanc securitatem salvi conductus, a nobis prius prestitam, ut premittitur, in omnibus suis punctis et articulis in pleno robore valituram. et ex superhabundanti, quantum in nobis est, id idem condicimus per presentes, et quicquid humanitatis favoris gracie et amicitie vobis exhibere valuerimus, firmiter adimplere cupientes. et, ut eo securius et prestancius in vestris hic agendis proficiatis, prudencias vestras sincere petimus, amicabiliterque consulendo exhortamur, ut sic procuretis a majoribus et superioribus civitatis et villarum vestrarum, quod mercata vestra, huc portanda seu portata, tam in laneis quam lineis, ex tela eorum, longitudine, latitudine et bonitate antiqua teneant commensuracionem, quod vicissitudine reciproca [436 aar1448] vobis in nostris hic vendendis verisimiliter studebimus exhibere. Datum Bergis etc.
Tre Lagrettemænd paa Lom kundgjöre, at Eirik Einarssön erkjendte at have solgt for 10 Kyrlag til Hallvard Arnbjörnssön 3 Koleier Jord i Prestegjordet paa Skedaker i Thrötten i Mo Sogn paa Lom og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle.
Ollum monnum theim se[m] thettæ bref sea ædhæ høyræ [sendhæ] Haldor Siugurdson Eiriker Alfson oc Iostein Thorerson logrett[hæ] men a Lom j nørdræ luthenum j [Gud]branzdalum q. g. oc sinæ ydher kunnikt gerandhe at mer varum vidher kirkiæ garden [a Mo]num j nørdræ luthanum j fyrnemdhum Gudbranzdalum sunnæ[da]ghen nest firir Botolf uaku anno [domini] m o cd o xlix varum me[r] ther ner oc saghom handarba[nd]h oc hørdhom ordh thæiræ s[ua] ludandhe ordh fra ordhe af einæ halfuo Eiriker Einarso[n æ]n af annare halfuo Haluardh[er Am]biarnson medher theim skilmale at Eiriker Einarson kendes [m]edher ia oc handarbandhe oc samty[kt] sonar sinnæ at han hafdhe selt fy(r)- nemdhum Halfuardhe iii k[yr]læygor iardar er ligher i Prestegiordhe a Skædakræ j Trødhenæ j fyrnemda Mo sokn a Lom oc [j f]yrnemdhum Gudbranzdalum frialse oc heimola firir hvarium manne til æuerdelikar eig[o] oc alsz [af]rædhe medher luthum oc lunnindhum [oc] allum til lægium som ther til hafuer leget fra forno oc nyio [vt]an gardz oc inan. kendes oc [fyrn]emdher Eiriker j sama handarbande at han hafdhe tha f[yrs]tan p[enin]gh oc sidastan oc a[ll]æ ther j millum som j kaup theiræ kom x kyrlogh i god[hom] pæningho[m]. hafdhe oc tidnem[dher] H[al]fuardher thet j skilmale sinum at wrdhe the [iii] kyrlæygor [medher] laghum af honom søkthar [t]ha skildhe han ser atther sin x kyrlogh af tidhnemdhum Eirik[e æd]hæ af hans æruingium. oc [ytherm]eiræ sannindhe sakar her vm henger Thor[al]de Børdors[on sit] inzigle meder [varom inziglom er] hia war tha thettæ køp war giort firir thettæ bref er [giort] war a degiæ [oc aræ sem fyr sig]her.
Notaren Nikolaus Sprenger udsteder bekræftet Kopi af den Appel, som den Bergenske Kjöbmand Everhard Haleholsche paa egne og flere andres Vegne indgav til den tydske Keiser, da de ei vilde underkaste sig Kong Christians Dom i Anledning af et af dem med Rette opbragt engelsk Skib.
Efter Notarial-Instrument p. Perg. m. Notarial-Mærke i Lübecks Stadt-Archiv. Registratur. Miscellanea Bergen. No. XVI. (Jfr. fölg. No.) [437 aar1450] 
Jn nomine domini amen. Anno a nativitate eiusdem millesimo quadringentesimo quinquagesimo jndiccione terciadecima die lune septima mensis Septembris hora duodecima uel quasi pontificatus sanctissimj in Christo patris et dominj nostri dominj Nicolaj diuina prouidencia pape quinti anno quarto jn mej notarij publici testiumque jnfrascriptorum ad hoc specialiter vocatorum et rogatorum presencia constitutus personaliter discretus Euerhardus Haleholsche mercator Bergensis suj ac suorum quorum interest cedulam papiream tenoris infrascripti jbidem in medium produci fecit. michique notario subscripto ad manus presentari fecit. Jn qua appellauit apostolos peciit et alia fecit prout in eadem cedula dixit plenius contineri. Cuius quidem cedule de qua supra fit mencio tenor de verbo ad verbum sequitur et est talis: Vor jw ersammen mannen notario vnde tughen hijr jeghenwardich wij Euerd Haleholsche Hildebrand Spare Herman Sadenholt coplude Rotgher van den Bure schippere jn deme name der anderen de desse naschreuen sake anrorende is jn deme synne to appellerende vorgheuen vnde seggen, wo wol de ghesette des hilghen beschreuen rechtes clarliken segghen vnde jnholden, dat eyn itlike schicklike ladinge esschinge vnde citacie to rechte to erschinende schole in sik hebben redelike beschedelike vnde metlike tijd vnde ghedult bynnen welker tijd dat geeschede part den desse zake mede anrøret na gheleghenheit der sake vnde der weghe sik moghe bequemeliken beualen vnde presenteren to antwerdende dem richtere. Vnde ok nemant ofte de syne in syner eghenen sake billiken mach richter vnde clegher wesen. vnde wo wol nymant nach beropinge ichteswes anach betenghen offte vorsoken. wente sodanne vortgank vnde processe van nynen werde scholde werden gheholden. nochtant nicht theyn daghe vorleden vpp den sonnauende dede was de neghen vnde twintigeste dach des manen Augusti. de jrluchtigeste hochgeboren fforste vnde here here Cristiern der rike Dennemarken vnde Norwegen koningk etc. heft vns vnde alle de den desse nabescreuen sake mede anrört personliken dorch syner rike rederen laten citiren to rechte eschen vnde dar to comparerende vnde dar süluest, to rechte to antwerdende. recht to nemende vnde to gheuende ordel vnde sentencien to horende. van sake weghen ener enghelschen barsen mit copmans guderen gheladen jn dat rike Norwegen ghebracht jn ene vrye copsteuen. welke barse van vns vnde vnsen biliggers in der openbaren see dar de Engelschen binnen twen manten den dudeschen kopman hebben berouet, vnde beschinnet schepe vnde [438 aar1450] gud sunder alle vorwaringe quyd ghemaket vnde ghenamen, schole wesen ghetouet vnde angheverdiget buten des obgenanten fforsten vnde heren strømen so wij hopen. Vnde wente denne sodane barse mit den guderen nicht gherouet men ghetouet vnde behinderet is vpp eyn recht to guder vorwaringe der stede vnde des beschedigede düdeschen copmans eres rechten schaden dar ane na to komende vnde to sokende. vnde vns nu tijd vnde stunde to rechte to komende to kort wert ghesettet. vnde wij ok nicht mechtich sint allene sunder sunderlings beuel der stede vnde der ghenne den desse sake mach anrorende wesen jnt recht vmme sodanner sake willen mit deme obgenanten heren koninghe to gheuende. wente wij vns bevrüchten dat dat recht van em vnde den synen gheholden vns alto stark mochte vallen. vnde dar en bouen ordel vnde sentencien scholen wesen ghegheuen dat schip vnde gud an em schole wesen vorvallen. nicht an gheseen sodanne beropinge vnde tüchlike apostele biddinghe mit worden vor heren vnde fforsten. land vnde steden. sunderghes vor den hochgheboren forsten vnde heren hertigen van Slesswigk vnde greuen to Holsten Stormarn etc. vnde den steden offt dat wesen mochte, edder wor it synen gnaden gheleuede. Dat doch na jnsettinge vnde ordineringe des rechtes nemande is vorboden. Worumme erkenne wij vns van deme obgenanten fforsten vnde heren vnde den synen beswaret vnde bevrüchten vns vorbat van desser sake weghen in beswaringhe to komende. Hijr vmme van sulcher esschinge vnde ordele vnde allen beswaringen der hijr vth vntstan vnde volghen moghen. van deme hochgheboren fforsten vnde heren heren Cristiern koninghe van Dennemarken vnde Norweghen vorscreuen. vnde gantzen processe vnde vortganghe appellere wij tome anderen male in desser scrifft to deme alderdorchluchtigesten hochgheborenen fforsten vnde heren heren Ffrederike Romeschen koninge vnde to syner koningliken maiesteten stole biddende vns tom ersten tom anderen vnde tom drüdde male risch rischer vnde alder rischest tüchlike apostele to gheuende so verne also we is de vns gheuen mach. vnde wij vnderlegghen vns vnde alle vnse biliggers der bescherminge des obgenanten Romeschen koninges vnde synes koningliken stoles. Wy protesteren ok desse appellacie touoruolghende to vormerende to vormynrende to vorbeterende to corrigerende vnde to specificerende also id ene wyse woütlik vnde recht is. Post cuiusquidem cedule presentacionem jdem Euerhardus Haleholsche quibus supra nominibus a me notario subscripto vnum vel plura publicum seu publica fieri peciit jnstrumentum seu jnstrumenta. Acta sunt hec et interposita fuit hec appellacio Bergis jn stuba mercatorum [439 aar1450] sub anno jndiccione die mense et aliis quibus supra. Presentibus ibidem discretis viris Hinrico tör Mölen et Johanne Schelen laicis Lubicensis et Mindensis diocesium testibus ad premissa vocatis specialiter et rogatis. Et ego Nicolaus Sprengher clericus Halberstadensis diocesis publicus jmperiali auctoritate notarius quia premissis appellacioni jnterposicioni omnibusque alijs et singulis dum sic vt premittitur fierent et agerentur vna cum prenominatis testibus presens interfui eaque sic fieri vidi et audiui. Ideoque hoc presens publicum jnstrumentum manu mea propria scriptum exinde confeci subscripsi et in hanc publicam formam redegi signoque nomine et cognomine meis solitis consuetis signaui rogatus et requisitus in fidem et testimonium omnium et singulorum premissorum.
Notaren Nikolaus Sprenger bevidner, at Everhard Haleholsche paa egne og flere andres Vegne i Bergens Domkirke oplæste sin Appel til Keiseren og bekjendtgjorde den ved Opslag paa Kirkedörene, da han ikke vovede at indgive den til Kong Christian.
Efter Notarial-Attest, skrevet bagpaa foregaaende Brev.
Jn nomine domini amen. Per hoc presens publicum jnstrumentum cunctis pateat et sit notum quod anno a natiuitate eiusdem millesimo quadringentesimo quinquagesimo indiccione terciadecima die Saturni vicesima sexta mensis Septembris hora duodecima vel quasi. pontificatus sanctissimi in Christo patris et dominj nostri dominj Nicolai diuina prouidencia pape quinti anno quarto. In mei notarij publici testiumque infrascriptorum, ad hoc specialiter vocatorum et rogatorum presencia constitutus personaliter prouidus vir Euerhardus Haleholsche jn ecclesia cathedrali Bergensi qui nomine suo aliorumque quorum jnterest et in retroscripta appellacione expressorum quasdam litteras appellacionis retroscriptas legit et publicauit ac ad veram et indubitatam noticiam omnium et singulorum circumstancium quantum in eo fuit deduxit deinde ac successiue valuis seu portis dicte cathedralis ecclesie affixit, et affixas per congruum temporis spacium seu interualla stare permisit. et tandem valuis ab eisdem remouit. easque juxta ipsarum continenciam vim formam et tenorem debite exequendo, protestabatur eciam prenominatus Euerhardus sui et suorum nominibus quorum interest quod propter metum in constantem virum cadentem non fuit ausus [440 aar1450] presentem retroscriptam appellacionem in presencia jllustrissimi principis regis Dacie et Norwegie etc. in retroscriptis litteris principaliter nominati insinuare. De quibus premissis omnibus et singulis jdem Euerhardus nominibus quibus supra sibi vnum vel plura publicum vel publica fieri peciit jnstrumentum seu jnstrumenta. Acta fuerunt hec Bergis jn cathedrali ecclesia sub anno jndiccione die mense hora et pontificatu quibus supra. Presentibus ibidem discretis viris Euerhardo Lüdinghusen et Hermanno de Embeke laicis Swerinensis et Hildesemensis diocesium testibus ad premissa vocatis specialiter et rogatis.
Afskrift af Johannes´s Evangelium Kap. I, V. 1-14, en Bön og en Optegnelse paa de i Bibelen forekommende Navne paa Gud og Christus, alt til Brug for Gunnulf Gunnarssön.
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum. Uden Segl.
Jn principio erat verbum et verbum erat apud deum et deus erat verbum hoc erat jn principio apud deum omnia per ipsum facta sunt et sine ipso factum est nihil quod factum est in ipso (vita erat et) vita erat lux hominum. lux in tenebris lucet et tenebre eam non comprehenderunt. ffuit homo missus a deo cui nomen erat Johannes hic venit jn testimonium vt testimonium periberet de lumine vt omnes crederent per illum. non erat ille lux sed vt testimonium periberet de lumine. erat lux vera qui illuminet omnem hominem venientem jn hunc mundum in mundo erat et mundus per ipsum factus est et mundus eum non congnouit. jn propria venit et sui eum non receperunt quot autem receperunt eum dedit eis potestatem filios dei fieri hiis qui credent in nomine eius qui non ex sangwinibus neque ex voluntate carnis neque ex voluntate viri sed ex deo nati sunt et verbum caro factum est et habitabat jn nobis. vidimus gloriam eius gloria(m) quasi vnigeniti a patre plenam gracia et veritate. per hec ewangelica dicta deleat deus vniuersa nostra dilicta. Jn nomine patris et filij et spiritus sancti amen. Ora pro nobis sancte Johannes baptista vt tecum associamur jn gloria. Domine exaudi et clamor meus ecclesiam tuam quis domine beningnus illustra vt qui beati Johannis appostoli et ewangeliste illuminata doctrina ad dona perveniat sempiterna per Christum dominum nostrum amen. crvx bona crvx dingna pre omnia lingna benigna tu me consingna ne moriar morte malingna. [441 aar1450] Alma chorus dominj dei pangat nomina summi Messias sother emanuel sabaoth adonay est vnigenitus via vita manus homo vsyon principium primogenitus sapientia virtus alpha caput finis qui filius vocitatur et esto fons et origo boni paraclitus ac mediator agnus ouis vitulus serpens aries leo vermis os verum splendor sol gloria lux et ymago patris flos vite mons janua petra lapisque angelus et sponsus pastor propheta sacerdos autacros kyrios theos panton craton et ysuon salms. frus te sit cui secula per omnia doxa jn nomine patris et filij et spiritus sanctus sancti amen.
Sanctus sanctus sanctus dominus deus sabaoth pleni sunt celus et terra gloria tua osanna in excelsis agyos ys[ter]os tetragramaton. Jesus Nazarenus rex Judeorum. benio. bi o bu o bi o.
Gunnulfue Gunnarson.
To Lagrettemænd bevidne, at Gunnleik Geirmundssön laa for Döden, da han den forlöbne Vinter var stevnet i Rette, og at han, medens han laa tilsengs 6 Uger efter den Tid, blev svoren sageslös af 4 Vidner og derpaa frifunden, men at Anund Lensmand nu har stevnet ham paanyt for et dengang idömt Kosthold.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). Begge Segl vedhænge.
Ollom monnom them som thetta bref siæ ædher høyre sæ(n)dher Kalla Gardzson ok Thosten Nicullassason logrete med q. g. ok sina kunnigt gøyra(n)de vi bærom Gunleke Germu(n)dzsi(n)e thet vidne ath i vinther tha som han var stemdher fore loggen tha laa han fore dødanom ok laa han sex vikor vt fra there stefno a sængenne ok var thet margom godom mannom viterlikit hans stora forfall ok then saag som han var stemder fore tha var han sagløs swaren af fyorom vitnom. Ok tha var han quither sagdher fore laggom vm then sag som hanom var thil lakt. Ok hæfuer Anunder lænsman fornemdom Gunleka stempt vp a ny fore thet kosthold som a han var dømdt tha han syækær laa. Ok thil sæninde her vm sættiom vi var incigle fore thetta bref som giordh var a friadagin nest fore tria vakano anno domini mcd quinquagesimo primo.
[442 aar1451] 
Sex Lagrettemænd i Sandshverv og Kongens Lensmand Reidulf Vigleikssön dömme og opgaa efter gamle Breve og Vidners Udsagn Grændserne mellem Gaardene nordre og söndre Hvam i Elftalöite Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 7 Segl mangle. (Brevet er uden Tvivl falskt. - Jfr. ovenfor No. 436 og nedenfor No. 445).
Ollom monnom tem som thet breff seer eller høræ sender Ffrode Andffinson Tor Arneson Aslak Jonson Arne Trulson Gutorm Torstenson oc Torgrim Klemitson lagretismend a Sandsverffue quedie gud oc sina kunit gierandæ at meer varom mellom bodom Huamms gardum som ligger j Epterløyt sockn a ffornemde Sansverffue mitvekodagen nest epter korsmøso anno domini mcdlj om houstin oc ret laglig til kraffder oc j dom nemder aff kongens lensmand Redulf Viklikson at skoda oc ransake rette skelnan dele oc endemerke fornemde Vame garder mellom. herdom mer ter oc soom fyrnemde lensmand fyr okor oplæste bref under gode mens indsigllom som sva vottar at bodom gardom fyrnemde Huamme vorom jam gode a allom marke rena indens gardom oc uttan oc sva a allom vegde stader met skog oc bette met fuglle oc fiske som fyrnemde bref om sig votta. samstundis framlede fyrnemde lensmand tuemor skelrike manne vitne er sva hettæ Amunder Dyresøn oc Tronder Gundlekson er a bog svore met fullan edstaf at tau ner var oc hørde lysning at Halgir Toreson oc Halfor Biørnson tilstod oc bekent var at baadom gardom nordre oc søndre Huam errom jam gode til allom marke rena oc samegio huar met anden oc inlago tera serskilt epthr gamllom endemerkium tem mellom oc ganger retter skelnan mellom bodom Huamsgardom ingierdis a øfre enden a fegattum a søndre garden Huamme sva neder epter løen oc sva langs met veyien oc fra vester met tiod veggen til thes tuer garden motter som runt aana stander iamt høllen sva bent op epter lisle dalføre som gaar til tiodvegien sva bent til dyre hon som gardennum stander til tes Breke giorde møtter sva er nordre Huams egor vesten fyre fyrnemde twer gard langs met aana oc Brekke giordit alt til tes lisle aana møtter /th/er Hostuet vasenggen oc aager fyrnemde nørdre Huamme til mit diupet i aana met fiske sva langt som egon til rekker met tem bondom a øen boer til aana lisle vet Høstue(t) fyrnemde. en fram lede kongens lensmand fyrnemde treor andre skelrikum vitnom er a bog svoro oc sva hette Ellef Helgieson Amun Torgierson oc Tor Tordeson oc vorom samfleyta or oc herming sina sva sant verra som fyrnemde Amund oc Tron hermit oc sorit. nu afty loubock vatter eptr vitnom oc bref oc gangom skal huerie malle dømis ginge vir samstundis samen oc kon [443 aar1451] gens lensmand met os oc allom ægande men a baadom Huamme oc mange andre gode men met os oc ofuer saage allom tesom endemerkium som fy(r)n(em)der vitnom vetta som nu gangit er. var tet tha vor fulde dom at sua skal holdis dellis gardene fyrnemde garder mellom af tem bondom a bodom halvone oc skal tetta delle ubrydelig holdis til everdeligan. oc til sandhet herom trøker kongens lensman sit insigle met okar insegle fyr teta bref er giort var dag oc are som fyre sigger.
En Væbner, to haandgangne Mænd og to Lagrettemænd paa Hedemarken bevidne, at Amund Amundssön og hans Fader bleve forligte med Lasse Jenssön, Underfoged paa Akershus, om at betale for den Tiltale, han havde til dem, 40 norske Mark, hvorfor de pantsatte 18 Öresbol Jord i Skildingstad i Lauten, der skulde tilfalde Hr. Hartvik Krummedike, hvis Pengene ei erlagdes til den fastsatte Tid.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve No. 13. 65). Alle 5 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. VI. No. 419 og Breve nedenfor af 9 Novbr. 1457, 10 Febr. 1459, 9 Aug. 1527 og 1535).
Alle thee ghodhæ mæn som thetta breff see eller h/oe/ræ helser jek Jusse Jepsson aa wapæ(n) Brynivff Biorsson Haraldhæ Garsson mins herra konungs hanghegnæmen Jerundhæ Olaffsson Throndhæ Gunnersson swornæ loogrettesmen pa Hedmarkin kiennes thet med waræ opnæ breffwe thet wi varum j biskups gardenum j Hambre sunnedaghin nest epter tridiuwocu anno domini m o cdlij hærdhæ wi thet Lassæ Jensson vnfautere pa Akershus taladhæ til Amundh Amundhsson for thet han hafdhæ dulth mins herra kononk wisæire han ok hans fadher ok fore thet han ropædhæ Hans K/oe/niksson j gh´æn pa Akerstingh ok sadhe thet han skuldhæ faa ghodhæ swar som twa skilrikiæ witnæ swore at han soo giordhæ ok giordhæ the taa vinleghin semia med dandemenne radhæ soo at Amundh fornempdhæ skuldhæ giua Lassæ Jensson xl norskæ mark for thesse fornemdhæ pænigh tha sethæ han honum xviij /oe/resbol jerdher [j Skilligstadh som liggher j Lautenæ soknæ pa Hædmarkinnæ ware thet swa at tesse peninge ei loknæ ware helten j gul ok sylff ok andre helten (j) soo dana pæninghæ som Lassæ Jensson fornemdhæ vel at nægher jnnan Mikialsm/oe/ssæ dagh eit ar ther nest komandhæ tha lawadhæ Amundhæ fornemdhæ ok Ragnildhæ modher hans i fullæ oc *lazlighi vmbodhæ bondens sins at fornemdhæ herra Hartik Krumedikæ skal frelsligi fylie fornemdhæ jordh med lutum ok lundum som liggher ok ligidh hauer fra forno ok til nyiæ vtten gars ok jnnen [444 aar1452] fra fornemdom Amundhæ ok Ragnildhæ modher hans fra them ok there ervinghæ ok vndher herra Hartik Krumedik ok hans erwinghæ til æuerdhæligin æghæ ok alt afredes for thæ[s] meræ vissæ soo giort er heingi wi war incigle for thetta breff som giorth war a aræ ok deghi som fyr seghir j Hambræ [odensdagin sancte Margritæ eftan.
Sex Lagrettemænd kundgjöre, at de i Nærværelse af Kongens Lensmand vare tilstede ved en Delesgang mellem Gaardene söndre og nordre Hvam i Elftalöite Sogn paa den ene Side samt Nes, Haugnes og Bredevja sammesteds paa den anden, hvorhos de hörte Vidneprov desangaaende og afsagde Dom efter disse.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af de 7 Segl ere kun Levninger af No. 4 og 6 tilbage. (Brevet er uden Tvivl falskt. - Jfr. ovenfor No. 443).
Ollom monnom /th/em som /th/ette bref seer eder høra sender Nikils Ollafson Gutorm Holltæson Ollaf Evinson Evind Ævindson Erik Andorson oc Jon Jonson logretis mend q. g. oc sine kunit gierande at mer vorom mellom samegion /th/eris søndre oc nørd(r)e Huamme a enno halfone en a annor halve Nes Hougnes oc Breefiu tenoms samegio som allom ligger j Epterløt sockn a fyrnemde Sandzsverfe a fredagen nest epter Olsokoeftan anno domini mcdlij louligen tilkrafder oc a dom nemder at skoda oc ransaka rettom skelnan delle oc endemerkium mellom fyrnemde /th/ueor samego hiaverande allom mollsmandom oc allom samegandmen oc egandismend a bodom fyrnemde samegior oc andre gode mend oc var tennems rette stemnedag. kerede /th/a Biørn sødre Huam oc Orm a nørdre Huamme a thaa søndre samegiendemen a Nes Hougnes oc Breefiu met buskapen sinom er vlouligann er søgt a einfare a samego tems met bette sva oc met fiskie j aana oc gildring a samego tems. hørdom mer ther oc eigen kongens lensmand a Sandsverfe framlede fire oss skilrikum mane vitne er a bog svoro met fullan edstaf oc sua hette Ellef Helgieson oc Herbrand Jonson oc vorom samfløyt a herming sinom at sva var tems herming at /th/au baadom var opvoxsne a Nes a barnsbenom /th/a holt tau rette delle mellom bode fyrnemde samegor fra en sten a lislo efiu ved aanna oc benast epter stenom op a aashaldin a fielldit oc sva benastæ ofver Øyiene vatnet oc a enom sten a aasbroutenne oustan Øiene vandit sva benaste a Hiertner vatnet [445 aar1452] sva benaste ouster a rettom sokne motte. en hafdo tau a herming sinom ser aldrig hørt hafva nokon a kerra fyr bondom a badom gardom Huamme ter a amage. en hafdom ter tet a edom sinnom at samegor bodom Vams gardom var oc er norden tesom endemerkie oc varom jamgode a tau samego sva langtt ten reker met fiskie a aane sva langt som egorne Huamegardenæ reker oc iamgode var Huamemend a bode gardom nordre oc synste a husmandz rudsto som nu er sundden fyre søndre Huamme jorde oc ter voro tau bodom Huamsgardom raadande oc egande en Nes Hougnes oc Breefiu aate samego sinom sva langt ost a sønden tesom deylle som badom Huammegardom a soknemotte oc fiskie a aanna til mitdiupit sva langt egorne tems rekr. teso herming lyste Anunder Ollafson Anon Trøgson Lafind Evinsson oc Ellef Ionson sva sant vera oc epter ordom som fyrnemde Ellef Helgieson oc Herbrand Torgiersøn hermit hafdom. var det sva var dom at sva skal verra rettom skellnan fyrnemde tueor samegom mellom oc sua skullom ter iamgodom vera huario halvone a sinom samego oc fiskie som vitnom nu hermit hafde *hafdom oc rustøen som nu husmands plas er oc liger sønden a søndre Vam iorde skullom bodom Huamsgardom vera iamgode. til sandhet herom trøker kongen(s) lensmand sit insigle met vorom fyre tetta bref er giort var dage oc are som fyre sigger.
Tre Mænd kundgjöre, at Skogdrif Thorsteinssön med Samtykke af sine Sönner Thorstein og Svein solgte til Thorgrim Björnssön ni Maanedmads Leie i övre Vikingeland i Valle Sogn og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se ovenfor No. 323, 389 og 395 samt Brev nedenfor af 22 Mai 1538).
Oll(o)m monnom /th/eim som /th/etta bref ser eder høyra sender, Are /Th/orgiulsson ok Gunnar Biornsson Øyulfuer Reidarsson q. g. ok sina kunnit gerande at mith varom a Erfseide suno daghen nest efter Mikkials messo a thridia are rikis vars virdelegs herra herra Cristiarns med gudz nadh Noregs konungr, hørdom a ord ok *saghon hand(e)r bandh /th/eira en so heita Skogdrifuer /Th/orstensson ok /Th/orsten ok Swen synir hans ok /th/eira logleger vmbodzmadher af enne halfuo en af annare halfuo /Th/orgrimer Biornsson. var thet vndr /th/eira handerbande at firnempdher Skogdr(i)fuer hafde selt med rade sonna sinna niio mamatta lego j øfrom hosonom j Vikkingalande som ligher j Valla sokn j Fors /th/inga med ollom /th/eim luthom ok lunindom som til liger ok [446 aar1452] legit hafuer fra forno ok nyio vttan gardz ok innan iiij hornstafua j mellom frialssade /th/eir firnempder fedgar jordenna Vikkingaland vndan ser ok sinom erfingiom ok vndan ser ok sinom erfingiom ok vndher optnempdan /Th/orgrim ok hans erfinga til euerdelegra eignar ok odals. kendis ok forn(em)pdher fedgar Skogdrifuer ok /Th/orsten ok Swen ok /th/eira logleger vmbodzmader at /th/eir hafdo heimt ok vpborit fyrsta saall ok øfsta ok oll /th/er j mellom efter /th/y som j kaup /th/eira kom ok til saninda her vm /th/a settiom mer var incigle for /th/etta bref er gior(t) var a Raudaberge degi ok are som fore seger.
Borgermestere og Raadmænd i Rostock bekjendtgjöre for de Kjöbmænd i Oslo og Tunsberg, der höre under deres Jurisdiktion en Del af dem fastsatte Artikler, som det paalægges dem at overholde.
Efter Originalbrev p. Papir m. paatrykt Segl i Rostocks Stadt-Archiv No. 5371. (Trykt m. flere Feil i Rostock. wöchentl. Nachrichten 1756, p. 58).
Wij borgermestere vnde radmanne der stad Rozstok bekennen vnde betugen vor alsweme vnde sunderghen witlik donde deme copmanne de to Anslo vnde Tunsberge licht vnder der Stede recticheit dat wi vulbort vnde beleuet hebben desse naschreuen punte vnde eyndracht. jnt erste dat eyn juwelk schal horen wes em de olderlude boden na vtwisinge der ordonancien. jtem dat sik eyn juwelke ware vor vnwonlik vorboden kopenscap de benomet vnde beschreuen is in der ordenancien. jtem dat nemand den büluden to na en ga dat dore nen clage ouer enkome. Were dat hir we en bouen dede dat schal de copman richten yffte men schal se vns to kennen geuen so wil wi dat so mit enen richten dat sik de anderen dar bi bekonnen scholen. jtem yffte jemand were dede breue hadde van weme he de hadde dar he sik vordels aff vormodede de des copmans ordenancien to vorfange weren de schal he ouergeuen. wolde he dar jegen wesen so schal he nicht werdich wesen bi dem copman to sittende. jtem is vorboden hemelken se roueren edder straten roueren menscop edder jenigherleye handelinge to hebbende mit den copmanne. jtem were dar jemand de sik vorbroken hadde jegen den copman mit worden yfft mit werken den schal de copman nicht to gnaden nemen sunder he hebbe deme copmanne dar lik vnde sone vor gedan sunder gnade alse de ordenancie vtwiset. jtem weret dat jemand were vnredelken scheden van dem copmanne deme scal men to spreken vmme sinen broke alse de [447 aar1452] ordinancie vtwiset. Jtem yfft jemand were de dejenige vpsate makede gegen den copman edder des copmans hemelke achte vnde dinge vt erer morgensprake sprengede de schal men vns to kennen geuen eyn juwelk man se dat he sik in eren vorware dat wi nen recht mit em en krigen bouen desse punte articule vnde ordenancie de wi willen geholden hebben. queme hir clage ouer dat dit jenich man brece de vnder des copmans rechticheit is vnde sik nicht wolde nogen laten an deme dat de copman affsecht vor likenisse den schal de copman vns beschreuen geuen den wil wi richten mit lubeschen recht. Alle desse vorscr. stucke punte eyndraht vnde des copmans ordenancie vaste vnde vnbrekelke to holdende hebbe wi to mer loue vnde vestinge vnser stad secrete drucken laten beneden an desse open schrifft geuen vnde schreuen vor aller godes hellighe dage anno domini m. o cccc. o lij. jares.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Eystein Helgessön, hans Hustru Elin og deres Sön Gunnleik afstode til Nikolas Hallsteinssön Gaardene vestre og östre Linaas i Heidenstad Sogn i Sandshverv.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl vedhænger, 2 og 3 mangle.
Ollom monnom them som thetta bref sia ædher høyræ sændher Byørn Jonson Swen Thorgrimsson Gautar Thormodh(son) logrete mæn q. g. ok sinæ kunnigt gørande ath meer varom a Brunstadom j nørdre gardenom j Heydenstada sokn j Sanzverfue a mydukudagin næst æfther sancte Bartholomeus dag anno dominj mcd quinquagesimo iii o sagom ok hørdom a ath the hældho handom saman af eno halfuo Østen Helgeson Elyn eygen kana hans ok Gunleker son thera en af andro halfuo Niculas Halsten(son) medh thy skylorde ath fyrnemdh hion afhænde fyrnemdom Niculasse j samma handarbande alt vestre Lynass ok allt østre Lynass som lygher j Heydenstada sokn medh lutum lunidom som thil lyger ok lygit hafuer fra fonno ok nyo vtan gardhz ok inan fryælst ok hemholt fare hwarom manne ok akæroløst fore alt thet som fylkt hafuer varet thil thenna dag fyrnemdom jordom ok vndan fyrnemdom hionom ok theras arfuegom ok vnder Niculas ok hans arfuega thil æwerdelika eyga (ok) alsz afredis. jtem ok gaf tha Niculas fyrnemdom hyonom ena ku fore thetta bref fore thy the bref som ther føre vara the gyggo vp j husaskada. jtem ok gaf tha Gunnar Gunnarson kuithan then skada som han hafdhe fyngith af Gunleke syne Øsstens en føre thetta jagæue j samma handarbande som fyr siger. [448 aar1453] ok thil sannidhe her vm sættiom meer var incigle fore thetta bref som giordh var are ok deye som fyr syger.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Thorgerd og Ranveig Thorkelsdötre vare lovlige Arvinger efter deres kjödelige Broder Nikolas Thorkelssön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge.
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sia ædher høyra sendher /Th/orgrimur Biannasson ok Biorn /Th/iodholfssson Boduar /Th/oraldasson swornir loghretho men q. g. ok sina kunnith gærandhe ath meer vithom ekke annath sannare ath /Th/orgerdur /Th/orkels dother ok Ranueigh systher hennar ath /th/æær æro loghligha aruar etther Nicolos /Th/orkelssson samborin brodher /th/eira bædhe til fadhir ok modhir ok skila dhøtther ok skilghetna til komnar ok ollo retholiga fram farith. ok til sannendha her vm settho meer okkor jncighle fire /th/etta bref en giorth war a manodaghin nesthan fire helgo /th/osdagh anno domini m o cd o liiii o.
vnyttige breff for Foss som intit duer.
Kong Christian (I) stadfæster den Overenskomst, som blev truffen i Bergen 2 Oktbr. 1453 i Rigsraadets Nærværelse mellem Hr. Olaf og Peter Nilssönner paa den ene Side og de tydske Kjöbmænd paa den anden om Ophævelsen af visse Afgifter, samt indskjærper tidligere Kongers Paalæg til de kongelige Embedsmænd om at hjælpe dem med Indkrævningen af deres Tilgodehavende.
Efter Orig. p. Perg. i Lübecks Stadt-Archiv med Kongens Segl, jfr. m. en Afskr. i Codex Privil. (Trykt i Willebrandts Hansische Chronik, III. p. 60-61).
Wij Cristiern van godes gnaden to Dennemarken vnde Norwegen der Wende vnde Goten koning greue to Oldenborgh vnde Delmenhorst etc. bekennen vnde betugen opembar jn dussem breue vor alszweme dat wij jn deme jare na der bord Cristi vnses heren dusent veerhundert jar dare na jn dem dre vnde vefftigsten des dinxstedages na sunte Michelis dage jn dem stouen to den swarten monniken to Bergen in Norwegen mit sampt vnsen leuen getruwen rederen vnser rijke Dennemarken vnde Norwegen monnichuoldige schelinge twisschen heren [449 aar1455] Oleff Nickelsone vnde zinem broder her Peter vppe de enen vnde den dutschen kopman to Bergen vorscreuen vppe de anderen ziiden wesende hiir beuoren bijgelecht vnde vmme vlitiger bede willen dessuluen dudeschen kopmans sodane beschattinge de her Oleff vnde her Peter erbenomden nordwart vpgesat hadden welkerleye de wesen mochten nichtes buten bescheden degere vnde al gnedichliken togegeuen vnde qwiit gelaten hebben jn nynen tokommen tijden meer dar vpp to reppende offte to manende. Ok so hebbe wij vppe de erscreuen tijd vmme dessuluen dudeschen kopmans vlitigen bede willen alle den gennen de vth vnsem rijke Norwegen entweken weren allen vnwillen schattinge vnde broke welkerleye de weren de wij edder de vnse to en jn jenigere wise gehad machten hebben gentzliken deger vnde al gnedichliken to gegeuen afgestellet vnde qwiit gelaten hebben alse de breue dar vpp van vns gegeuen vnde vorsegelt clarliken jnneholden vnde vtwisen de isset dat wij sodane vorscreuen beschattinge van her Oleue vnde her Petere brodern vorbenomden nordward vpgesat vnde den erscreuen vnwillen schattinge vnde broke welkerleye de zin mochten nichtes buten bescheden nu jegenwardichliken vppet nye jn krafft desses vnses breues gentzliken degere vnde al gnedichliken togeuen afstellen vnde qwijt geuen dergeliken jn nynen tokommenden tijden meere to reppende offte dar vpp to zakende vnde offt jemand dar vpp reppen edder zaken wolde dat dem de erscreuen kopman wedderstal do vnde dat keren helpe is vns dangknameliken vnde wol to willen vnde wij dencken dar to bijstendich to wesende. vnde wante donne den steden van der dutschen Hense van vnsen zeligen voruaren koningen to Norwegen etlike priuilegia zin gegeuen jnneholdende dat de vogede vnde amptlude in Norwegen dar to vorbunden vnde vorplichtet scholen zin deme kopmanne van der dutschen Hense zine rechtuerdigen schulde behelpen to bemanende vnde den schuldeneren to bedende binnen veer weken to betalende bij derteyn marken vnde acht artige brokes, des is vns nu klegeliken vorbracht dat vnse vogede vnde amptlude in Norwegen den erscreuen broke vaken van den schuldeneren nemen, doch behelpen ze dem kopmanne zine schulde nicht to bemanende. Hiirvmme beden wij ernstliken vnsen vnde vnses rijkes Norwegen vogeden vnde amptluden bij eren lenen dat se na jnneholde der erscreuen priuilegie dem kopmanne behulpen zin zine schulde to bemanende vppe dat vns van der wegen nyner vurdere klage meer behuff en werde tohorende dar beschut vns dangknameliken ane vnde wol to willen. Vnde wente wij vppe dat desses vnses breues vnse getruwen redere vth Norwegen nicht bij vns hebben, so wille wij doch gunnen gnedichliken dat de [450 aar1455] articule de nu in dessem breue bouen de anderen vnse breue lest to Bergen gegeuen vormeret vnde togeset zin, scholen macht hebben solange wij mit densuluen vnsen rederen vth Norwegen vns darvmme besproken vnde bewegen hebben de denne na dersuluen vnsere redere guddunckende to bevulbordende vnd to tolatende edder wedder to ropende. To orkunde vnde merere zekerheid hebbe wij koning Cristiern vnse secrete witliken gehenget heten an dessen breff gheuen vnde screuen to Flenszborgh am sonnauende negest na vnses heren hemmeluard *gade na der bord Cristi vnses heren dusent veerhundert jar dar na jn dem viffvndevifftigesten. Dominus rex per se [presentibus] illustri domino duce Slesswiciensi et domino Nicolao Erici milite.
Kong Christian (I) stadfæster de Privilegier, hans Forgjængere og navnlig Kong Christopher have givet Indbyggerne i Rostock med Hensyn til Handelen paa Norge og navnlig i Oslo og Tunsberg.
Efter Orig. p. Perg. i Rostocks Stadt-Archiv (No. 5305) med Kongens Segl. Trykt i Rostock. wöchentl. Nachrichten 1756, p. 69-70. (Se ovenfor No. 435).
Wij Cristiern van godes gnaden ( etc. ut supra) openbare jn vnde mit dessem vnsem breue vor allen den jennen dede ene seen horen offte lesen dat wij vmme sunderlighe fruntschaepp vnde woldaet dar vns de ersamen borghermestere radmanne koplude vnde inwonere der stad Rostock mede bewant vnde toghedan sin hebben gnedichliken na guddunckende vnde endrachtigheme rade vnser ghetruwe redere den suluen van Rostock geuulbort togelaten vnde bestedighet alle ere priuilegia vnde frigheid en van vnsen voruaren koninghen to Dennemarcken vnde Norweghen vnde sunderghes van koningh Cristoffer seligher dechnisse am latesten tor Hilghenhauen ghegeuen ludende vppe etlike stede vnses rikes Norwegen nomptliken Ansloo vnde Tunsberghen der suluen priuilegia vnde rechticheid vul vnde all tobrukende vnde toghenetende, ghelyck de der jn vnser voruaren tiden ghebruket vnde ghenoten hebben vnde hebben. des to openbarer bekantnisse vnse koninglike secret an dessen breff heten hangen de ghegeuen vnde ghescreuen is to Flensborch am sonauende na vnses heren hemmeluard daghe anno domini millesimo quadringentesimo quinquagesimo quinto. Dominus rex per se presentibus dominis Nicolao Erici magistro curie Eggardo Frille et Timmone Nicolai militibus.
[451 aar1456] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at de hörte Gudrid, Gunna og Thurid Helgesdötre for Geirmund Paalssön afgive det Vidnesbyrd, at der ikke paa 50 Aar havde været nogen Paatale af Svarttjern, og at de aldrig havde hört, at det skulde ligge til Högenes eller Nes.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). Begge Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. VI. No. 500-502 og ovenfor No. 79).
Ollom monnom them som thetta bref siæ ædher (høyræ sendæ) Østen Helgason ok Gautar Thormodhson logrethe mæn q. g. ok sina kunnigt gøranda ath meer varom a Nesse j Æftaløte sokn j Sanzuerfue a Botolfs sokcha æftan anno domini mcd quinquagesimo vi o sagom ok hørdhom a ath Gudhridh Helgadoter ok Gunna Hælgadoter ok Thuridh Helghadoter handsældhe Germu(n)de Pauelssyne rethan vitnesburdh æfther thy som the thara sweria ok fore gudhe swara ath the hørdho aldrig vppa femthra arr amagath Swartha thyæn før en nw ok aldriig hørdom meer annath ath thet laa eyg thill Høganess ok Ness fyrnemdh Swartha thyæn. ok thil saninde her vm sættiom meer ok okchar incigle fore thetta bref som giordh var are ok deye som fyr sigher.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Björn Thorgeirssön erkjendte at have solgt til sin Svoger Jon Thorbjörnssön og hans Hustru Bothild Thorgeirsdatter al den Jord, han havde arvet efter sine Forældre i söndre Vaagstad og i Erlingsstad i Nes Sogn paa Romerike og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge utydelige. (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 471 og ovenfor No. 309).
Ollom monnom theim som thetta breff sea ædher h/oe/ra sender Kolbi/oe/rn Thorgilssson Bierne Haraldzson oc Arne Thorirsson sworner logrettis men q. g. oc sina kunnikt g/oe/rande at meer varom a Waghastadhom som liggir j Nes sokn a Romarike a Mathie messo affton anno domini m o cd o lvii o saum oc h/oe/rdom a at thau hello handum saman Bi/oe/rn Thorgeirsson aff eine haluo en aff annore haluo Ion Thorbi/oe/rnsson magher hans oc Botillir Thorgeirs dottir eghin kona Ions oc systir Bi/oe/rns f/oe/rnemdum med thwi skilorde at Bi/oe/rn f/oe/rnemder kendis at han haffde selt f/oe/(r)nemdom hionom Ion oc Botille allan then lutburd ierdhir som honom bar j arff badhe efftir fadhir sin oc modhir j synsta gardenom Waghastadhom oc j Erli(n)gxstadhom som liggia j f/oe/rnemde sokn med alla tha tiltalu som han haffwer inni f/oe/rne(m)da ierdh(e)r mindre luth oc meira med allum theim lutum oc lunnindum som til [452 aar1457] theira ierdha liggia oc leghit haffwer fra forno oc nyo badhe vttan gardz oc innan ingo vndan skildo frielst oc hemolt oc akero loust fore hwariom manne. kendis en tha Bi/oe/rn f/oe/rnemder med sama handarbande at han haffde vp boret aff f/oe/rnemdom hionom Ion oc Botille f/oe/rsta pening oc /oe/ffsta oc alla ther j millom efftir thwi som j koup theira kom. oc til sanninda her vm settom meer war insigle fore thetta breff som giort var deghi oc are som f/oe/r seghir.
bref vm synstæ Vagestadhe.
Fire Lagrettemænd kundgjöre, at Sira Thorleif Tholfssön, Prest paa Sande, mageskiftede sex Öresbol Jord i Krok-Skediolf i Sande til Gunnar Stolfssön mod ti Öresbol i nedre Straum i Frauner Sogn i Lider.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). 3die og 4de Segl vedhænge.
Ollom monnom theim sem thettæ breff sea eder høyræ sender Garder Pethersson Swein Nielsson Asulffwer Gunnersson oc Thorder Alffsson loghrettomen q. g. oc sinæ kunnikt gerande at a thysdaghen nest fore Marimesso j fasto anno domini mcdl septimo warom meer j Sondine prestzgarde saghom oc høyrdum a at their heldo hondom saman heiderlighen man sira Thorleiffwer Tholffsson prester a Sondine aff enne halffwo en aff annare Gunner Stolffsson oc giordhe their tha jardæskipte sin a mellom sette sira Thorleiffwer fyr der aderneffdum Gunnare sex aura bool jarder j Krokskiedholffwe er ligger j fyrnemdre Sondine sokn med ollom lutum oc lunendom som ther til liggia oc leghet haffwa vttan gardz oc jnnan fra forno oc nyo. En Gunner aderneffder sette fyrnemdum sira Thorleiffwe her j mote x aura bool jarder j Strawme j nedræ gardenom oc j vestestæ stoffwonne er ligger j Frawnæ sokn j Lidhum sem er oll then jordhen med ollom lutum oc lunendom sem fyr seghir. Och skoddom meer med fleirom godhom monnom baadher jardhenne oc thotte oss swa at prestzbordhet war jamwel haldet j Strawme sem j Skiedolffwe oc naar herre biscopen j Oslo stadhfester thettæ jardæskipte tha skal thet wbrighdelighæ haldetz. oc til saninde her vm settom meer woor incigle fore thettæ breff er gort war a deghi oc aare sem fyr seghir.
Skiptesbreff mellom Gunnestad Timmeros och Krogskiedulff och om jx øyres bol ij Strøm.
[453 aar1457] 
Hr. Hartvik Krummedike overdrager til Lasse Jenssön den Rettighed, han har til Skildingstad i Lauten, som Amund Amundssön har pantsat ham for 40 norske Mark og endnu ikke löst igjen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve No. 13. 65). Huller til 2 Segl, der mangle. (Se ovenfor No. 444).
Jek Hartwiik Krummediik ridder oc høffuitzman vpa Akershws gør wetherligt med thette mit opneb(re)ff at jek haffuer giffuet thenne breffuisere Lasse Jenson allen then rettighet som jek haffuer til Skildinngxstade som ligger pa Hedhmarken i Loten sokn, som Amund Amundson mik i pant sette fore fyretiwge norne marck oc jek skulde bruka for ne gatz oc bæræ landskylden vp aff swolenge at thet vore igen løst aff mik effther thii som mit breff vtwiser, oc jek hauer ther inte aff vpboret. Thii ner the haffue løst for ne gatz igen aff Lasse Jenson oc bleffuet i hans mynne vm landskylden tha skule the wære mik quit oc frii liker wiis som the hade løst thet aff mik selff. Oc til mere vissen her om henger jek mit incigle for thette breff som giort var pa Akershws odensdagen nest fore sancti Mortens dagh anno domini mcd quinquagesimo septimo.
bref wm Skildingxstader.
Gudrun Haakonsdatter (Bolt) kundgjör, at hun har solgt til Olaf Audunssön 10 Öresbol Jord i nedre Tande (Thrötten Sogn, Öyer) og 5 Öresbol i en anden Gaard samt oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. II. No. 811).
Allom mannom them som thetta br[eff sea] heller hør[a] helsar jak Gudrun Hakonadoter q. g. ok sina kunnokt gørande at jak haffuer salt Olaffue Odinsyne x øris bol jorder i nidra Tandh ok fem øra bool j Ff . . . . . fran mik ok mina ærffuinga ok vnder Oleff ok hans ærffuinga thil æuerdeliga æga med allom lotum ok lundundum som thil liger ok legat haffuer fran forno ok nia vtan gardz ok jnnan ok akere lost ffør hwariam manne. kennis ok jak at jak haffuer opboridh fførsta pening ok øffsta ok alla ther j mellan som j kop wara kom. thil mera vissa ok beuisningh tha bedis jak hederliga manna jnsigle ffør thetta breff med mina som sa hetha her Niclis Karlson *ok kirkia herre j Hoff ok Jngemar Hakonson prester i Tronstada som giort war j Bergena dominica reminiscere anno domini m o cd o l o octauo.
Bref om x ørisboll i nedre Tande.
[454 aar1459] 
Tre geistlige kundgjöre, at Erkedegnen i Bergen Hr. Finnboge Niklessön paa Amund Amundssöns og hans Moder Ragndid Larensdatters indstændige Begjæring i Hammer 8 Juli 1457 lovede at betale 40 Mark for dem til Hr. Hartvik Krummedike, hvorfor han fik Pant i Gaarden Skildingstad i Lauten.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve No. 13. 65). Huller til 6 Segl. (Se ovenfor No. 444).
Ollom monnom them som thetta breff se eller høre sender Ellingher Eriksson corsbroder i Hambre oc Amundber Hakansson korprester ther sammastadz oc Ion Helgasson vicarius a Hoffue q. g. oc sina kunnocth gørande at visth før halffth annath ar varom mer i kamunestoffwane koorsbrødra i Hambre saghom oc hørdhom a ath thaw medhgen Omundher Omundzsson oc Randiidh Larenssadotther badhe hedherleken man her Finbogh Niclesson erkediekne i Berffuen oc koorsbrodher i Hambre ffør gudz skuld oc sinne formaghan at lwka her Har(th)wik Krwmmadike som tha var hoffuesman vppa Akarshws førethiw marker a thera vegna som thaw sagdis haffua loffuath Lassa Iønsson vppa herre Harthwikx veghna. gik tha her Finbogh thwa resar fra them medgenom oc badh them fa sik annan man ath bethala før them tha skuldh en thaw medgenen gingha epther honom oc badha honom før gudskuld som før at frelssa them for for da skuld oc sagdis vilia sæthia honom i panth iordh thera Skillin(g)stadher. kom thet tha vmsidher j handherbandh theira herre Finboghx oc Omundz oc Rangdiidhe ath her Finbogh skulle gøra her Harthwik nøie vm the xl mark a thera medgene vegna en thaw Omundh oc Rangdiith loffuadhe honom ather i motthe iamgodha pæningha som han vth gaffue en som oss drægher ey annath sannare til mynnis en the skulle luka her Finbogh i gwl oc i koppar oc bethala innan j ars dagh fra theim dæghi setthe the medhgen her Finbogh ther føre i panth adhernempda iordh sina Skillingstada som ligger i Løthene sonk oc skildha sa fører i sammar handhabandhe ath vare the xl mark eigh lukne innan ars dagh som fo(r)scriffwath standher tha skulle her Finbogh frelselegha egnas Skillingstada adhernempdh til ewerdelegha engh oc alldz affrædis med lwtom oc lwnnindhom etc. haffdhe the oc thet i handherbandhe ath thaw skulle holla her Finbogh thakw vessla samma høsthen nesth epther oc her Finbogh skulle skillia them abodh och landskildh æhwath sidhermer kunne hendha, var thetta handherbandh a thridia vokw dagh i stadh som før sigher anno domini mcdlvii o til sannindh her vm hengdom [455 aar1459] vær vor insigle før thetta breff som giorth var i Hambre in die Scolastice virginis anno domini mcdl nono.
Skildingstade. - /Th/esse bref æro all død ok einkte wærdh.
Fire Mænd kundgjöre, at de hörte 2 Vidner prove, at Ragnhild Berdorsdatter gav Svein Hallvardssön, hvad hun eiede i begge Kjörumgaardene (paa Lesje), mod at han skulde underholde hende.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Huller til 3 Segl, der mangle.
Ollom mannom them som thetta breff see aller høra helsom wi Heningh Guttormson Trondh Torsthenson Kolbiørn Silfesthson Gunnar Swenson kunnikth gørandhe ath wi varom a ratttom sthæmpneby manedaghen nææsth æfther Brattos mæsso toogh iak ther ii skilrik vithne ok (a) book soro medh fullom eidhsthave ath te hiovarande vare saghe ok hørdhe a ath fornempdhe Ragnildh Bærdorsdotther gaff Swen Halwardhsony sa mykit som hon atthe j Kørem i badhe gordane medh sadana skilorda gaff hon Swen sik til framfozlo hwadh eller hon torfdhe thet widher aller ey medh luthom oc lunnindhom vttan gordz ok innan som hawer ligath til fra forno ok nyo. thel mera vithne ok biwiisne heingiom wi var insigle fore thetta breff som giorth var medhevikvdaghen nææsth fore kyndhermæsso daghen anno domini mcdlx .
Andres Thordssön, Prest paa Sande (Sandehered) og Væbneren Matthis Pederssön, kundgjöre, at Thorbjörn Glöderssön tilböd sine Börn som Odelsmænd at kjöbe Gaarden söndre Bjerke i Vaale Sogn og erklærede, at han, hvis de ikke vilde dette, var tilsinds at sælge den til andre for at betale sin Gjæld.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Seglene mangle. (Jfr. ovenfor No. 368, Dipl. Norv. II. No. 536 og III. No. 851).
Ollom monnom them som thetta bref se[a æd]her høra sendher sire Andres Tordzsson prester a Sande[n]e oc Mattis Pædh[arsson] a vapn kunnokt gørande ath vi varom i Va[la] kyrkio oc hørdom a ath To[rbiø]rn Glødharsson bødh sinom barnom oc [od]als mannom ath kø[pæ] sydre [Biø]rku som ek køpth hafuer. vilia mine søne[r e]g for [456 aar1461] nempda [io]rdh køpa tha sel ek them som mik vil gifua lika for then iordh B[i]ørk[u ath] betala mina skuller medh. til mera vissa oc saninde [her] vm tha hengiom meer var insigle for thetta bref som giorth war a Sandene anno domini mcdlx primo.
vm Biorko j Wale sokn.
Presterne paa Vaaler og Ignebakke kundgjöre, at Sira Jens paa Haaböl og Ogmund paa Jader gave Sira Skeldulf Thordssön, Chorsbroder i Oslo, sit fulde Ombud at forsvare for Retten den Jordepart, som Thord i Kraakerud gjorde Fordring paa uden efter Tilbud at ville underkaste sig en 6 eller 12 Mands Dom.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. 2det Segl vedhænger. (Jfr. ovenfor No. 374).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea æder høyræ sændæ Helleik Anundzson prester aa Valom ok Haluarder Dagfinsson prester aa Ignæbakkæ q. g. ok sinæ kunnikgerande at mit warom aa Iadre ær ligger j Tomptæ sokn aa krosmesso eftan anno dominj mcdlx primo saghom ok høyrdom aa at heiderlighin man sire Jænis prester aa Hobøle ok Ommunder aa Jadre fengo heiderlighom manne sira Skeldulfue /Th/ordæsyni korsbroder j Oslo sit fult ok logligt wmbodh at forsuara til rettis /th/en jordhmun som /Th/order j Krakarudhi seighis eighæ. baudh ok /th/er /th/aa j skoghenom fyrnemder sire Skeldulfuer sig vnder vj mannæ dom æder xij ok sagde /th/et vilia halda ok haua huat /th/æir wildo dømæ wm adernempdan iordmun æder ændæmerki vppa anamædhan dag efter bæggiæs /th/æiræ proue ok skiællighæ en /Th/order fyrnemder vilde ekki. Til sannyndæ her vm settom mit okor jnsigle firir /th/ettæ bref ær giort war aa deighi ok are sæm fyr seighir.
Eilif Sveinssön, Prest paa Bö, Olaf Karlssön, Lagmand i Skiden, og Helge Thordssön istandbringe et Forlig mellem Gunnleik Thorgrimssön og Olaf Gunnarssön, hvorefter Gunnleik skal betale Olaf 4 Mark Guld for den Skade, han tilföiede ham i det mellem dem forefaldne Slagsmaal.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
Ollom monnom theim som thetta breff sea ædher høyræ sændæ Eliffuer Sweinsson prester a Bøø Olaffwer Karlsson laghman j Skidhæ [457 aar1462] syslo ok Helghe Thordæson q. g. oc sinæ kwnnikt gerande at meer warom a Ekine j Lwnda hæradh oc fleire godhe men medh oss jn octaua sancti Martinj anno dominj mcdlx secundo til kalladhe oc bedhne aff Gunleike Torgrimsynj vm bardagha som han haffde hafft medh Olaff Gunnerssynj. giordom meer tha ena sæmio theira j mellom medh beggias theira ia oc handarbande j swa matta at Gunleiker fyrnempder skal geffua Olaffue adernempdom fyræ marker gulz firir sin skadha ok luka mark gulz æftir iwl ther nest komande oc halff mark gulz at krosmesso vm waren ther nest æptir oc sidhan half mark gulz haust oc war alt ther til thetta alt loket er ok skal thetta wæra j godhom femætom pæningom æn kunnæ their ey forlikæ sek vm pæningæ matet tha skula their taka ein æller ij hwar a sina weghna oc mæta pæningana ok ther lata sek nøghia medh, thesso lokno skulo their wæra satter vm alt thet theira mellom haffdo woret til thes dagx. fframdelis war thet oc j fororde j samw handarbande medh beggias theiræ wilia at hwar som thenna satmala riwfwer æller roffs mæn til faar skal haffua roffuet xij manna doom laghmanzsens oorskurdh oc wara sanner gridhnidhinger. oc til saninde her vm settom meer waar jncigle firir thetta breff som giort war are oc deghi som fyr sæighir.
breff vm bardagha mellom Gunleik Torgrimsson ok Olaff Gunnersson. -
om slaxmaal oc skadagierd.
Thorgils Thorleifssön, Prest paa Holden, og 3 andre Mænd kundgjöre, at Hallvard Reidarssön og Herbrand Aasulfssön holdt Jordeskifte, hvorved den förste erholdt 4 Markebol i Thveten med Floten i Tyredal og Herbrands Vermoders Andel i Sinjusdal (i Drangedal), medens den sidste fik 5 Löbs Land i övre og nedre Funnemark med Furuleif i Lundehered.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglene 1 og 4 mangle; 2 og 3 vedhænge utydelige.
Ollom monnom them som thetta bref sea ædher høra sendher Torgiuls Torleifson presther a Hollena Vlfwer Niclosson Helghe Tordson oc Ormer Hærbrandhson q. g. oc sina kunnikth gerande ath mith vorom j hia soghom oc hørdhom a ath their heldo handom saman af æine halfuo Haluorder Ræidarson æn af annare halfuo Herbrander Osolfson medher thy skilordhe ath their giordhe iardaskipthe sin j mellum. lauth Haluordher j sin luth iiii marka bool j Thuettene som ligher j Thyrydale a Tælamorkenne oc Flotena medher som liggher j samre sokn j Berghalidanom oc then ludburdh som hans vermodher Hærbrandh athe [458 aar1463] j Singnisdale, æn firnempder Hærbrandher lauth j sin luth v laupalandh j øfre gardenom oc ii nedre gardenom j Fonnemork oc Furulæifuo medher som liggher til øfre gardzens j Lunde hæradhe j Skido sislo [oc] lauadhe huar adrum tesse iordher frialsæ oc akærælausa fir ollom logleg[om] agongom medher lutom oc lunidom som til ligher oc leghet hafwer fra forno oc nyo vttan gardz oc jnnan frialsth oc heimholt fir ollom loglegom agongom. til meira visso oc sannindhe hengiom mith voor jnsigle fir thetta bref som giorth var a Hollena die Mathie appostoli anno dominj m cd lxiii.
Franciskaner-Ordenens Konvent i Bergen melder Borgermestere og Raad i Lübeck sit Klosters Brand og anmoder dem om Hjælp samt sender Klosterets Guardian Broder Ludvig Franke derhen for at indsamle milde Gaver.
Efter orig. Papir-Brev i Lübecks Stadt-Archiv, Registratur, Miscellan. Berg. No. 6. Det udenpaa trykte Voxsegl affaldet.
Vnse jnnighe bet mit etmodighem denste nu vnde to allen tiden vorgescreuen. Erwerdigen heren vnde leuen vrunde also wol hebben vornamet leyder de clegheliken tydinge des jammerliken brandes vnses armen klosters to Berghen gy wo wy armen brodere sint ghe vallen an enen vnvorwinliken schaden vnde sorghe des wij juwer erwerdicheit so yterliken vnde vullenkomen nicht schriuen konnen also vns wol nöt is vnde behuff dat juwe erwerdicheit vnde wysheit bet vorstan merken vnde bekennen kan wan wij armen bedroueden brodere jw jmmer konen schriuen also dat vns vnmogelik is dat kloster wedder to buwende sunder hulpe vnde hantreykinge aller guden truwen vnd jnnighen lude wor vmme leuen erwerdigen heren vnde vrunde beghere wij juwe erwerdicheit ötmodichliken to biddende mit vullenkomener hopene trost vnde hulpe des vns nu grot behuff is to sokende dat gy juwe milde herte openen vnde openen juwe oghen der barmeherticheit vnde oren vns armen bedroueden brodere to trostende vnde hulpe to donde mit juwen erliken borgheren vnde kopluden juwer erliker stad vnde der erliken koplude de nu tör tijd to Berghen pleghen to vorkerende vnde in vortiden hebben vorkeret wente wij nu to juwer erwerdicheit gantzliken vnde vullenkomen hopen also de hunghergen elenden kindere de sik hulpe vnde vodinghe van ewer olderen vnde vrunden vormoden. To sekerheit vnde bewisinge vnser nottorff desser vorschreuen stücke vnde artikele so sende wij juwer erwerdicheit vnde leue den erwerdigen man broder Lodewych Franke, vnses klosters vor [459 aar1464] stender vnde guardian wiser desses breues de eren vnde louen wol werdich is den wij desse reyse vnde breff werff to varende dar [wy em eendrachtliken to ghekoren hebben eft vns jennige hulpe vnde trost mochte werden to buwinghe vnses vorbenomden closters van jw vnde juwen borgheren efte kopmanne an testamente edder jennigerleye ander ghaue willen ghunnen to vorsaemelende vnde vp to borende vnde juwe gunstlike vordernisse to juwen vnde anderen guden steden willen vorschriue. Dar em des van vnses klosters weghen behuff is dorch den crücegheden Jesum vnde sinen dener Ffranciscum vnde vnser otmodige bede willen to vntfanghende dat wij van deme beloner alles guden de dar is dat vnvorghenklike licht vnde trost aller cristenen selen. Dar mede beuele wij juwe erwerdigen personen an liue an sele vnde an gude dem almechtigen gode vnde syner leuen moder vnde dem helgen confessori sancto Francisco to langhen tijden ghesunt. Gheschreuen to Berghen jnt jar vnses heren m o cccc o lxiiij o an sunte Kalixtus dage vnder vnses conuents jngesegel. De ghemeynen brodere des ordens sancti Ffrancisci des conuentes to Berghen juwer werdicheit armen cappellanie vnde denere alle mit gode.
Den erwordigen heren vnde wysen mannen borgermesteren vnde rad der stad Lubeke vnsen leuen heren vnde besunderen ghunstigen leuen vründen.
Prolata xx a Octobris anno lxiiij.
Svein Haakonssön, Prest paa Bö, og 3 Lagrettemænd kundgjöre, at de hörte to Mænd bevidne, at de vare tilstede, da Karl Niklissön i sin Broder Steinars Nærværelse oppebar Betaling af Thorleif Steinssön for 4 Löbs Land i söndre Askilt i Bö Sogn paa Grenland.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1 og Levninger af 2 og 3 Segl vedhænge; 4 mangler.
Allum mannum them sum thetha bref se heller høra kwndh gørdh iak Swen Haqunsson presthr a Bøø Johan Herbransson Nicles Anundhson Olaff Helgeson *swrnedhe laurethetis men quedhe g. oc seina at vi herdhum a at Olaff Torbondhson oc Johan Andhersson sum ner vara tha Kal Niclesson oppbar iii marker gulssz oc ii *kæreladh aff Thallef Stensyne for iiii løppalandhn j særadsta gardhen j Assk(e)ltha [sum liggher j Bøø sothk a Grænala(n)dhe oc Sthenar hans brodher Kals sum nærvarendhdis war tha thesse fornemnedhe pennigæ bethaladhe [460 aar1465] vora effther kop thera for fornemdhe jordh Asskeltha sum er iiii løppalandh fr(e)lsdh oc hemolhult for wærihum manne oc allum *alaluleum tiltalum medh lwthum oc lunidum vthan gars oc *jninan medh fiske oc følle oc alla vedhesthada sum legat hawer fran fonno oc nyo fran Kals oc Stenars erwingum fornemdhe oc til Thællefhs oc has erwiga til æwærdelika eægo. til sanningh der wm setta wi warth jnsegle for thetha bref som gort war j prestgardenom a Bøø die octhawa beate Marie virginis et ass(u)msionis anno dominj mcdlxv.
om Askilt iiij lopeland.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at de paa Nötenes i Hofs Sogn i Rördal skiftede Hallvard Bjarnessöns og Thora Audunsdatters efterladte Jordegods, bestaaende af flere Gaarde i forskjellige Sogne, mellem deres 6 Sönner og 3 Dötre, medens de selv delte Lösöret mellem sig.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Brevet er sandsynligvis falskt. - Jfr. ovenfor No. 443 og 445).
Ollom monnom /th/æm som /th/ette bref seer ædær høyræ sendær Ammvnd Suænson Hærbrand Olafson ok Annvnd Andreson lagrætis mændær quædie gud ok sina kunnit giærandæ at mer varom a Nøtnæs som ligær i Hofsokn a Rordallæn mondagæn nest æpter Blesmæsædag anno domini mcdlxvi laglik tilnemt at lutna louse ok fastæ godz som tømt var æptær Halvar Biærnæson ok Toræ Owdinsdatær gud /th/æris siæl nadæ lutnis /th/a Biærne Halvarson iiii ørisbol iord i øfræ gardæn Nøtnæs ii ørisbol i nædræ gardæn Nøtnæs en Halvar Halvarson lutnis iiii øris bol ior i Æknæs ligændis i fornemdæ Hofsokn ii ørisbol i Solbærg ligændis j Sammæbergs en Østæn Halvorson lutnis vi ørisbol i Kors horgæn som ligær j Sandæfiæringæn i Hoxsokn a Ækiom ok quærnfossæn som /th/ær til ligær j Kroksterælf ofan Tæmtfossæn som kaldis Stakølfoss ok ligær j Samræbergs æn Ævin Halvorson lutnis vi ørisbol i nørste Horgæn ok quæ(r)nfossæn som ligær nædæn fyr Tæmtæ fossæn ligændæ j Sandæfiæringæn i Hoxsokn a Ækiom æn Halor Halvarson lutinis vi ørisbol j Gunndhus ligæn(dæ) i Snaromsokn a Modæim en Gutorm Halvorson lutnis vi ørisbol i Rud ligændæ j Hægænsokn a Modæim æn Gro Haluorsdottær lutnis ii ørisbol j øfræ Nøtnæs ligændæ i fornæmdæ Hofsokn æit ørisbol i nædræ gardæn Nøtnæs som ligær i Sammæbergs æn . . . . . Halvorsdotær lutinis iii ørisbol i Æknæs ligændæ i Hofsokn en Ragnild Halvorsdotær lutnis iii ørisbol i Gunndhus li [461 aar1466] gændæ i Snarumsokn a Modæim. æn allom so(s)kænnom gaf fyrnemtæ Ragnild ii ørisbol i Horgæn som ligær væd Sæmm i Hoxsokn a Ækio(m) som var /th/æris modær odæl. æn allom søskænom byttæ sær siælf allom lausæ pæningæ ok allom kiæraldom ok i klædom ok allan buskap j kiæslom ok sølf minstæ mæt mæstæ ok vorom sva skiftæ satter baadæ i louse ok fastæ godz som /th/æm væl at nøydis a allom halvonæ. samstundis raktæ /th/æ handom samæn at /th/ær holdæ vildæ som mær giordæ thæm mællom sva æn hwar tæra skal sinom ior fylgiæ mæt allom lutom ok lundom indæn gars ok vtan til æværdælika ægo frælst ok hæmholt fyr huæria manæ. itæm hafda /th/ær a handerband ok ordom sinæ at /th/ær som nokæt a huar /th/æra iordær vordær vfrælst andæt som /th/æt ær sva skullom huar frælsa andæn. til sandinæ trøkiom mær okor insæglæ fyr /th/ættæ bræf giort var dag ok aar som fyræ sigær.
Lest paa Egenes thenn 6 Octob: anno 1592 for sex laugrettismend.
Fem Lagrettemænd kundgjöre, at de skiftede Thorstein Ranessöns og hans Enke Gunnvor Arnfinnsdatters Jordegods i Sande Sogn og Kaupmansnes (i Sandshverv) imellem deres Dötre Lif og Ingerid Thorsteinsdöttre samt disses Mænd Rolf Erlingssön og Gunne Amundssön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 5 Segl mangle.
Ollom them monnom som thettæ bref se æller h/oe/yræ sender Andres Einarson Torstein Torstenson Asulwer Gunnarson Gunnar Torleiffson oc Gunleiker Beintson logrettis men q. g. oc sinæ kunnikt gerandis ath meer warom a Simundhstadum j nedræ gardenom som ligger j Sondenæ sokn j Duninæ fiordonghe tha warom mith til kallader ath skiptæ jordægoze tueggiæ systræ j mellom oc Gonor Anfins dotter moder teiræ nerwærandis oc lagde til skiptis sinæ andeildh sin j mellom sa wel som thet er t/oe/mdis j arff effther Torstein Ranason som war eghin bondhe Gonoræ oc fadeer fyr d systræ guth hans sæl nadhe. llauth tha Roluer Elingson oc Liuæ Torstens dotter egin kona hans j sinæ helfth alth Sodheimæ som er iiii markæbool meth quarnæfossenom oc alth Myrer som ligger vidh Sodeimæ fore vtten ein litin deildh som prestbordeth eiger thervttj som liger i Kaupmansnes sokn oc /oe/rtughæbool oc /oe/yrisbool i austægardenom j Orsnese oc settædelden aff einom attongh j fiskenom j Orsneslaghenom oc liger j Sondenæ sokn. Jtem laut ta Gunne Amundhson oc Jngeridh Torstensdotter egiin kona hans [462 aar1466] j sinæ helft fyrst xx ga auræ bool j nedræ gardenom j fyr d Simu(n)dhstadum oc ii /oe/rtugæbool j Rudhi oc /oe/rtugæbool j Skagafialle ørtughe bool oc /oe/yrisbool j austæ gardenom j Orsnese oc attongen i fiskenom j Orsneslagenom som ligger j Sandenæ sokn oc sa ath them allom wel ath n/oe/gdhe. ther meth waro taugh saath oc alsaat badæ meth ja oc handerbande vm fyr d jordægoz. Til sanninde her vm ta settom meer woor jncigle fore thettæ bref som giorth war a fysta sumarsdag anno dominj mcd lx vi.
To Mænd kundgjöre, at Amund Grimssön og Halldor Finnssön gjorde et Mageskifte om nogle Gaarde i Öyers og Faabergs Sogne.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Lid i Öyer i Gudbrandsdalen. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 177, 196, 750 og 956 samt No. 425 ovenfor).
Ollum godum mannum som thetta bref sea hellir høyra sendir Olefir Oudhenson ok Juar Amundzson q a gudes ok sina kunnokt gerandis at mit varum a Glumstadhum a lagher daghen nest fore huita sonadagh anno domini m o cd lxviii saghum ok hordum a at the giordho jorda skipte sin j millum Amunder Grimsson ok Hallor Finsson med thy skylmale at Amundr sette Hallore Finsone vi oyra boll jorder j Askehogh som ligger j Øya sokn en Hallor fornemder sette Amunde her j mote marka boll j Widheme som ligger j Faghabergx sokn ok halmarka boll jorder j [Rinddadale] ok her med gaf Amunder for der Hallore j mothe v kørlagh ok ther med kendis the j sam[me handar]bande at the vara ther satte ok allsatte vm [oll thera] viderskipte. til tes mere sannind her [vm tha] hengger Hallor Finson sit incigle med okrom inciglum fore thetta bref som giort var a are som fore sigher.
Kong Christian (I) befaler paa Grund af Klage fra de tydske Kjöbmænd i Bergen over den Handel, Folk udenfor Hansen og især Hollænderne drive sammesteds, sine Embedsmænd at hindre dem fra at drive Handel med mere end 1 eller 2 Skibe aarlig ved Stranden i Bergen, som de fra gammel Tid have været vante til.
Efter Orig. p. Perg. i Lübecks Stadt-Archiv. Kongens Segl vedhænger i Blikkapsel. Jfr. m. en Afskr. i Bergefahrer Privilegien-Book. [463 aar1466] 
Wii Cristiernn van godess gnaden to Dennemargken Sweden vnde Norwegen der Wende vnde Gotten koningk hertoge to Sleszwiigk greue to Holsten Stormaren Oldenborgh vnde Delmenhorst etc. Bekennen vnd betugen opembare jn vnd mit desseme breue dat vns vnde vnsen truwen rederen de kopmanne van der dutschen Hensze to Berghen wesende klegeliken hebben touorstande gheuen wo etlike buten der Hensze coplude vnde schipperen namliken de Hollandere etc. vnnse riike Norwegen jn vnwontliken kopsteden kopenschop versoken darsuluest vnde oek bijnnen Berghen bouen olde louelike wonheid myt velen schepen kopmans guderen kramerie vnde spisserie langhes den strant, alle husere vnde boden, suluen vnde myt vndersetteden personen beslaen vnde besetten, vurdermeere den gantzen somer vnde jare dor dar kopenschopp driuen vnde ouen, meere dan jn vortijden wontlich is gewesen, der gantzen nedderlaghe vnnser kronen der kronen rechticheid vnde sunderghes deme dutschen kopmannen van der Hensze, deme gemenen gude vnde junghen volke van der dutschen nacien, to hinder, vorfange, vnde groten schaden, vnde wante deme vnnse riike Norwegen myt vitallie mel mollt wand vnde beere, van deme dutschen kopmann na vthwisinghe etliker priuilegie van vns vnde vnnsen vorfaren koningen to Norwegenn myldechliken gegeuen, gestercket vnde vpgheholden werd jn bestantnisse, desuluen koplude, vns jn vortijden groten denst vnde fruntschop vnde truwe hebben bewijset vnde willige sorge dorch der cronen willen dagelix gherne dregen vnde bewijsen wii vnde vnnse nakomelinghe der nedderlaghe to Berghen vnde des dutschen kopmans vorderff, billiken willen vnde scholen keren vnde alle dingk to deme besten schicken vnde reformeren, dar dat jn vnnser macht is. Beden darumme allen vnde iszliken vogeden amptmannen borgermesteren tolneren vnde vndersaten tor tiid wesende ensodanent so tolestellende, dat sulke lude buten der Hensze alse Hollandere vnde meere andere sulke vnwontlike markede buten Berghen jn vnnseme riike nicht versoken, nyne kramerie offte spisserie butenn vnwontliken huszeren vnde gharden suluen offte mit vndersetteden personen vpslaen offte holden, edder holden lathen men na older wonheid myt enem schepe offte twen ower deme strande eren marcket don so jn ertijden gewontlik gewesen is. Weret jemand sick hir engegen to donde vordristede, moghen vnnse vogede vnde amptmanne mit des kopmans hulpe offte des behuff is, sturen vnde richten vpp dat de gemene wolfart destebeth by bestantnisse jn ereme wesende vngeswacket blyue. [464 aar1469] Des tor tuchnisse hebben wii vnnse koninglike secret witliken henghen heten an dessen breff de gegeuen is vp vnseme slote Segeberge na der bord Christi vnnses heren veerteinhundert jm negen vnde sostigesten am sondaghe vor Galli.
Albert Jenssön, Prest i Drangedal, og to Lagrettemænd vidne, at Hallvard Thorgilssön har betalt, hvad han lovede, til Kirken paa i Tyredal for Gaarden Graver, som han kjöbte af Kirken med Biskoppens Samtykke.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levning af 1ste Segl vedhænger. (Se Dipl. Norv. I. No. 876).
Alle men ssem thettæ breff sse heller høræ kunetgøræ jek Alb(r)eth Jensson presst hii Dranggedalæ hoc Haluor Redersson [h]oc Bord Bærelsson laurætæmen hii Sskydæssy(s)læ at wii vitnum meth thessum varæ opnæ breff thet Hallwor Torgilsson hauer betalet kirken a Bø hii Tyradalæ ffor G[rau]er ssom han haffdæ aff kir[ken] meth bisskopsrod ssom han louede hen koper[ketil] hoc [hena] ko non vltra ssed scriptum Bøø anno domini mcdlxix.
To Mænd kundgjöre, at Aslak Lodinssön og hans Hustru Aasta Eiriksdatter erkjendte at have solgt til Hallad Arnbjörnssön Halvparten af Sigurderud i Sande Sogn og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). Alle 3 Segl (Bomærker) vedhænge. (Jfr. Breve af 11 Jan. 1504, 23 April 1530, 23 Juni 1538 og 19 Mai 1542 nedenfor, Dipl. Norv. V. No. 337 og 370 samt VI. No. 358).
Ollom monnom them sæm thettæ breff sea ædher høyræ sendher Ooleffwer Aaswlffson oc Gunnar Tolleffson k. g. oc sina kunnikth gerrendes ath aa toorsdagen næst forre sancte Sunniue dagh anno domini mcdlxx tha varom mith aa Bøø i øffræ gardænnæ som liggher i Sandhenæ soghen saaghom oc hørdhom aa ath thugh hældo handom samæn aff eino halfwo Aaslac Loodhenson oc Aasthæ Eriksdotter eighen kona hans en aff andro halfwo Halladh Anbiørnson med thy skyloordha ath fornemdhæ hion Aaslac oc Aasthæ kendis for aaker ath thugh haffdhe sældh adher nemdhom Halladh halfth Sigurdhærwdh som liggher i Sandænæ soghen oc i Dunnæ fiærdaungh meth allom thøm luthom oc lun [465 aar1470] nindom som ther til liggher oc legheth haffwer fraa fornæ och nyo wthen gardhz oc innan friælst oc heimholth fyr hwæriom manne fraa fornemdhom hionom Aaslac oc Aasthæ oc theiræs ærwingha oc wndher aadher nempdhen Halladhz oc hans arwinghæ til euerdhelighæ eigho oc alz affredis. kændhis oc offthnempdh hioon Aaslac oc Aasthæ i sama handherbandha ath thug haffdhe wp burith aff aather næmpdhom Halladh fyrsthæ pæningh oc øffsthæ oc allæ thær i mællom æffther thy som i koup theiræ kom i thessa aanempdhæ penningha fyrsth en kiortil vm atta mark en grytha til halffæmthæ mark en kopar kætil til halff tridiæ mark three køor oc halfth annandh pundh korn ok roogh. Ok till meiræ sannindhæ oc vissa tha hengher iek Aaslac Lodhenson mith incighlæ meth thessæ godha manne incighlæ for thettæ breff ær giorth var a dagh oc aaræ som forre sigher.
Kong Christian I stadfæster, paa Grund af Hansestædernes Klage over Hollændernes og andre udenfor Hansen staaendes ulovlige Handel i Norge, et tidligere Brev af 1469 og indskrænker disses Smaahandel til Bergen under Fortabelse af Varerne og ti Mark Guld, hvorhos alle derimod stridende Breve tilbagekaldes.
Efter Orig. p. Perg. i Lübecks Arkiv. Seglet vedhænger. (Se ovenfor No. 468).
[467 aar1471] 
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Thorgrim Roarssön erkjendte at have solgt til Botolf Alfssön 2 Öresbol Jord i Berg og 11/2 Öresbol i Hausmæringen (nu Höstmælingen) i Aal i Faabergs Sogn og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 3 Segl vedhænger 2det utydeligt. (Jfr. ovenfor No. 351 og 411).
Thet skall allom godhom mannom kunnogt wæra som thetta breff sea ædher h/oe/ræ at iek Dagher Arneson oc Thorddher Toreson Jon Arneson swornir lagretto men warom j prestagardenom j /oe/ya sunnedagæn nesth epter koors messon wm waren anno dominj m o[cdlxx primo saghom oc h/oe/rdhom at Torgrim Roarsson kenæs medh fulle widhergango weitte medh iaa oc handharbande ath han hafde selth Boto(l)fwe Alfssyni ii /oe/res bool jerdher j Bergghe oc halfth annath /oe/res bool j Hausmæringom som liggher j Aal j Fagabergh sokn medh tunom oc toptom medh allom adrom lutum oc lunnendom fornom oc nyiom wttan gardz oc innan frelst oc heimalth oc akærelaust fire hwa- riom mannom fornemdhom Botolfwe til æuerdeliga eigo oc alth afredis oc hans æruingom. jthem kendes tha fornempd Torgrim j sama handarbande ath han hafdo wp borith af Botolfve adernempdom f/oe/rste pæning oc sydhersta oc alle ther j millom som j thera kaup kom fire adhersagda /oe/res bool. Oc til thes mera sannind her wm settom mit akkor incigle fire thetta breff som scrifwad war j stad deghi oc are som f/oe/r seghir.
breff for Berg oc Høst mellingen.
To Lagrettemænd i Thelemarken bevidne, at Thorgaut Geirmundssön solgte til Orm Thorgeirssön 4 Markebol Jord i Paradis i Neslands Sogn, og at denne gjorde Mageskifte med Grjotgard Björnssön, der skulde frelse ham 3 Markebol Jord i Aamdal i Eidsborg Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i Sogneprest S. O. Wolffs Samling. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. V. No. 876).
Allom mannom thom som thetta breeff see eller høræ sænder Haluardh Reydarsson Olaff Hærgørsson sorna lagwrættes mæn vppa Thylmarke *mik warom hia saagom och hørdom a theyra *hia handabandh som saa heytha Torgauthe Gyrmunsson adrahaffwa Oorma Tor [468 aar1471]  kørsson. Kænnes tha fornempde Torgauthe Gyrmunsson ath han haffde saalth Orma Torkørsswni iiii mark bool jordh som lygger j Næzlandz soken j Paradys frælsth och hemholth vtan gaarsz och ynnan med luthom oc lunnundom som till haffwa lygath fran foorna och nyiæ fræ sigh ok synom ærwingia till Ormas och vndher hans ærwingiom till æwærdeligha ægha. Kænnes tha for de Ormæ *Torgiwsson ath han giorde jordhbythe med Gregardh Biornsson. kændes tha Gredgardh ath han sculde frælsæ honom Ormæ iii mark bool jordh j Amdala som lygger j Eetzppor soken j Vggaardom. Och kænnes Torgaute Gyrmundsson han haffde vpburit f/oe/rsth pæninga och æpstæ som j kaupp theyra kom. Till sannynde sættiom ver varth jnsigle ffor thetta breff som saa ær screffwi(t) anno domini mcdlxxi o. Scriptum jn Byrkan fferia sexta ante festum pentecostes.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Steinar Ölverssön og hans afdöde Broder Vemunds Hustru Thora og Sön Helge Vemundssön erkjendte at have solgt til Gest Hallvardssön 6 Öresbol Jord i nordre Askheim i Hofs Sogn i Rördal og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se Dipl. Norv. V. No. 880 og Brev nedenfor af 27 April 1493).
Ollom monnom them som thettæ br(e)ff se æller høyra sender Hakon Torleiffson oc Ammunder Wesettson logrettis men q. g. oc sinæ kunnikt gerandis /th/et mith warom a Sorby som ligger j Wala sokn a Westæfollen a tridiawoku afftanen anno dominj m cd lxxj sagom oc høyrdom a ath teir heldo handom saman Gester Halwarder(son) aff eine halwo en aff annare halwo Steinar *oc Olwerson oc Helgie Wemundzson oc Sigridh egin kona hans oc Tora moder hans meth them skilordom ath fyrnemdh Steinar oc Wemunder broder hans guth hans sæl nade oc fyrnemd Toræ eghin kona hans kendis fore os ath taugh haffde selth adernemdom Geste Halwardzsyny vi auræ bool jardar j nørdra Askemæ som ligger j Hoffsokn j Rørdale meth allom them luthom oc lunnindom som ther til ligger æller leget haffwer j fra forno oc nyo vtten gardz oc jnnen j fra seg oc sinom arwengom oc vnder fyr d Gester oc hans arffwenghæ frialst oc heimholt fore hwarium manne til alz affrædis. kendis oc fyr d folk ath taugh haffde vp boret aff offtnemdom Geste Halwardzsyny fyrstæ pening oc øffstæ oc allæ ther j mellom effther thy som j kaup teiræ kom fore fyr d vi auræ bool j fyr d *j nørdra [469 aar1471] Askeimæ. Til sanninde tha heingia mith okkor jncigle fore thettæ breff som giorth war a daghi oc are som fyr segir.
Pave Sixtus IV ophöier Biskoppen af St. Andrews til Metropolitan for Skotland og underlægger ham tilligemed de övrige skotske Bispedömmer ogsaa Orknöernes, samt udsteder Anbefalings- og Fölgeskrivelser for ham til Suffraganerne, Kapitlerne, Geistligheden, Folket og Kong Jakob (IV) i Skotland.
Efter en Afskr. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 6), tagen af Zutpheldus Wardenberg efter den pavelige Regeste i Rom, og tilsendt Erkebiskop Olaf 13 Marts 1525 (jfr. nedenfor ved 1525).
Bulle Sixti pape iiij super erectione ecclesie S. Andree jn Schotia in metropolitanam cum subiectione ecclesie Orchadensis extracte de camera apostolica.
Sixtus episcopus s. s. d. Ad perpetuam rej memoriam. Triumphans pastor eternus, gloriosa sanctorum traditione patrum, vt suum saluaret populum, decretis in monte colloquijs eruditionis sanctissime inter alia misteria promisit, quod ignis in altari sacerdotis confoueretur offitio, et vt sine intermissione combureret ligna ei subicere, illius non cessaret ministerium studiosum altare quippe dei cor, fidelis habetur cuiuslibet, jn quo ipsius ardor ignis indesinenter expetitur quo velut flamma ardentis incendatur charitatis, sancta vero et jmmaculata quam pastor ipse adueniente temporis plenitudine eius vnigeniti gloriosissimi aspersione sanguinis fundarj consecrari et eternabiliter stabilirj censuit ecclesiam, ignis eiusdem sacri flaminis splendore vestita quos regenerauit in Christo ipsius charitatis nexu et compage, fideles stringit vniuersos, et ecclesias alias suas, tamquam adolescentulas ignis eiusdem consonet ardoribus et scintillis adornat charitatis. Nos itaque illius sinum, directione pastoris, qui ecclesie et fidelium, nostre commisit insuffitientie curam, nosque licet jnmeritos in ipsius montis verticem ad summum sacerdotis pontifitium conscendere voluit, huiusmodi instructi documentis easdem ecclesias, *eorumque pastores in partem sollicitudinis, consilij celestis dispositione vocatos, in charitatis visceribus ardentius complectentes, nostros continue diffundimus cogitatus, vt ea summopere nostri ministerij dona congeramus, per que ecclesiarum earundem et illis presidentium prelatorum occurratur dispendijs, et necessitatibus prouideatur commode, ipseque ecclesie jnuicem charitatis nexu coniuncte, votiue prosperitatis incrementa suscipiant. Sane cum in jnclito [470 aar1472] regno Scotie, in quo quam plurime cathedrales insignes ecclesie fore noscuntur, nulla metropolitana ecclesia esse diceretur ac propterea oporteret, ipsius regni incolas, pro singulis querelis, quas contra locorum ordinarios proponere pro tempore volunt, et appellationes quas jn illorum curijs grauati interponunt, non sine magnis periculis, incommodis et expensis ad Romanam curiam recurrere, aut eorum jura indiscussa relinquere contingatque interdum causas ipsas, ad forum *vetidum deducj, ac in illo tractari, et eosdem ordinarios ob metropolitani defectum, Romaneque curie distantiam, liberiorem grauandi et excedendj impune potestatem, se habere putantes, ad illicita procliuiores existere ac excessus et crimina, que per metropolitanum, in eorum prouintijs punirj sunt solita in regno prefato, vt plurimum impunita remanere et venerabilem ecclesiam sancti Andree dicti regni [inter alias eiusdem regnj ecclesias insignem et famosam ac celebri ciuitate et ampla diocesi jn qua charissimus in Christo filius noster Jacobus rex Scotie et eius predecessores Scotie reges, qui pro tempore fuerunt, cum eorum curia, vt plurimum residentiam facere soliti sunt, agroue irriguo circumdatam cleri quoque et populi venustate decoratam, ac metropolitica prelatione merito dignam existere, nos premissis propositis, in consistorio, coram nobis venerabili fratri nostro Roderico episcopo Albanensi sancte Romane ecclesie vicecancellario vt de premissis se diligenter informaret, et que reperiret referret, duximus committendum. Cum jtaque postmodum Rodericus episcopus et vicecancellarius, retulerit nobis, et venerabilibus fratribus nostris sancte Romane ecclesie cardinalibus, se de premissis informasse, et per huiusmodi informationem reperisse, ea omnia vera esse, nos ad ecclesias, prelatos, vniuersosque incolas dicti regni, quas non immerito gerimus jn visceribus charitatis, paterne dirigentes considerationis intentum, ac sperantes quod qui bonorum largitor est omnium et prout vult sua dispensat dona gratiarum, dirigente domino erectio archiepiscopalis sedis jn regno prefato, ad prelatorum, ecclesiarum, seculariumque personarum per ipsum vniuersum regnum consistentium edificationem, de virtute in virtutem tranquillam quoque et prosperum, sub timore dominj confouendum statum, mutue charitatis vicissitudinem, fructus dietim afferret ampliores, jpsique prelati et persone tanto apostolicam sedem jn qua celestis clauigerj apostolorum principis successores existimus, puris iugiter corde et animo, venerarj et pro illius votiuis successibus opem et operam accuratioribus studijs impendere debeant efficaces, quanto sedem jpsam de eorum statu prospero et tranquillo, solertius cogitare cognouerunt. Ex premissis et nonnullis alijs ad hoc animum nostrum inducentibus [471 aar1472] causis, matura super hijs cum eisdem fratribus nostris, deliberatione prehabita, deque illorum consilio et assensu, et apostolice potestatis plenitudine ad omnipotentis dej totiusque celestis curie laudem et gloriam, ac orthodoxe fidej exaltationem vniuersalis ecclesie diuinique cultus augmentum et animarum salutem ecclesiam prefatam et sedem episcopalem sancti Andree jn metropolitanam et sedem archiepiscopalem totius regni prefati auctoritate prefata, presentium tenore erigimus, ac metropolitane dignitatis et archiepiscopalis honoris titulo, de specialis dono gratie decoramus, pariter et insignimus eique Glasguensem et Dunkeldensem et Aberdonensem necnon Morauiensem Brechinensem quoque et Dumblanensem ac Rossensem et Cathenensem necnon Candide Case, ac Lismorensem, et Sodorensem siue Insularum, [ac Orkadensem ecclesias regni prefati, cum earum ciuitatibus et diocesibus, juribusque et pertinentijs vniuersis, totumque regnum prefatum, pro eius prouintia, archiepiscopalem et earundem ecclesiarum prelatos, pro eius suffraganeis, ac ciuitatum et diocesium predictarum personas quaslibet pro suis prouintialibus assignamus, ac perpetuo quoad archiepiscopalia iura *subytimus et subiectos esse volumus per presentes jta quod jpse archiepiscopus sancti Andree, in prefato regno, et singulis illius ciuitatibus et diocesibus predictis jus metropoliticum ac archiepiscopale sibi vendicet jpsique Glasguensis, et Dunkeldensis ac *Alberdonensis, necnon Morauiensis Brechiniensis quoque et Dumblanensis, ac Rossensis et Cathenensis necnon Candide Case et Lismorensis et Sodorensis siue Insularum, ac Orkadensis episcopi pro tempore existentes eidem archiepiscopo [sanctj Andree vt eorum metropolitano et archiepiscopo, ad omnia et singula obligentur et sint astrictj, ad que suffraganej, suis metropolitanis tenentur et obligati existunt secundum canonicas sanctiones necnon venerabili fratri nostro Patricio, episcopo sancti Andree et successoribus suis sancti Andree presulibus, qui pro tempore erunt, pallium et crucem jn signum plenitudinis pontificalis offitij, et archiepiscopalis potestatis assignanda fore ecclesiamque ipsam, sancti Andree metropolitanam et prefatum moderamen et qui erunt pro tempore sancti Andree presules predictos archiepiscopos sancti Andree censerj ac perpetuis futuris temporibus nuncuparj et numerarj debere archiepiscopalia et metropolitica insignia gerere, jura jurisdictiones ac omnia et singula, que metropolitanj in eorum ciuitatibus diocesibus et prouintijs de jure facere et exercere possunt facere gerere et exercere, exequi et administrare posse, dicta auctoritate decernimus. Volentes et prefata auctoritate statuentes, quod archiepiscopus et ecclesia sancti Andree prefati necnon dilecti filij jpsius ecclesie sancti Andree capitulum, [472 aar1472] omnibus et singulis priuilegijs exemptionibus jnmunitatibus gratijs et jndultis apostolicis et alijs quibuslibet potiantur et gaudeant, quibus archiepiscopi, ecclesieque metropolitane, et eorum capitula vti possunt quomodolibet et gaudere de consuetudine vel de jure quodque suffraganej predicti, et eorum clerus et populus, prefato archiepiscopo eorum metropolitano congruentes exhibeant reuerentiam et honorem ac decernentes exnunc irritum et jnane si secus super hijs, a quocunque quauis auctoritate scienter vel ignoranter, contigerit attemptarj. Non obstantibus constitutionibus et ordinationibus apostolicis necnon ecclesiarum predictarum juramento confirmatione apostolica vel quacunque firmitate alia roboratis statutis et consuetudinibus, aut quod forsan regni predicti ecclesie prefate hactenus Romane ecclesie [jmmediate subiecte, et sub aliorum quorumlibet prelatorum superioritate et potestate exempte fuerint et quibuslibet priuilegijs, jndulgentijs et exemptionibus et litteris apostolicis generalibus vel specialibus, per sedem prefatam vel alias dictis ecclesijs, vel earum prelatis prefatis, in genere vel spetie concessis quorumcumque tenorum existant per que presentibus non expressa vel totaliter non inserta effectus earum impediri valeat quomodolibet vel differri, et de quibus, quorumque totis tenoribus habenda esset in eisdem litteris mentio specialis ceterisque contrarijs quibuscumque. Nulli ergo [ etc. ] nostre erectionis, decorationis, jnsignitionis, subiectionis, constitutionis, voluntatis, statuti et decreti infringere [ etc. ] Si quis [ etc. Datum Rome apud sanctum Petrum anno jncarnationis dominice millesimo quadringentesimo septuagesimo secundo, sextodecimo kalendas Septembris pontificatus nostri anno primo. b. [ Simili modo] venerabilibus fratribus Glasguensi et Dunkeldensi ac Aberdonensi necnon Morauiensi, Brechinensi quoque, et Dumblanensi ac Rossensi et Cathenensi necnon Candide Case, ac Lismorensi, ac Sodorensi seu Jnsularum, ac Orkadensi episcopis, suffraganeis ecclesie sancti Andree salutem et ap. ben. Hodie ex certis rationabilibus causis animum nostrum mouentibus ecclesiam sancti Andree in Schotia, sedem episcopalem jn metropolitanam et sedem archiepiscopalem totius regni Schotie de venerabilium fratrum nostrorum consilio apostolica auctoritate ereximus, ac metropolitane dignitatis et archiepiscopalis honoris titulo decorauimus pariter et insignimus, eique omnes et singulas quibus preesse dinosciminj ecclesias regni prefatj, cum earum ciuitatibus et diocesibus ac juribus et pertinentijs vniuersis, totumque regnum prefatum pro eius prouintia archiepiscopalj, vosque pro eius suffraganeis ac ciuitatum et diocesium predictarum personas quaslibet pro suis prouintialibus assignauimus, ac perpetuo quoad archiepiscopalia [473 aar1472] iura subiecimus et decreuimus, venerabili fratri nostro Patritio episcopo sanctj Andree et successoribus suis sancti Andree presulibus, qui pro tempore forent, pallium et crucem, in signum plenitudinis pontificalis offitij, et archiepiscopalis potestatis assignanda fore, ecclesiam ipsam sancti Andree metropolitanam, et prefatum moderamen et qui forent pro tempore sancti Andree presules archiepiscopos sancti Andree censerj ac perpetuis futuris temporibus nuncuparj et nominarj debere, archiepiscopalia et metropolitica insignia gerere, jura iurisdictiones ac omnia et singula, que metropolitanj in eorum ciuitatibus diocesibus et prouintijs de iure facere et exercere possunt, facere gerere, et exercere, exequi et administrare posse prout in nostris inde confectis litteris plenius continetur. Quocirca fraternitatibus vestris per apostolica scripta mandamus, quatenus predicto Patritio archiepiscopo tamquam metropolitano et archiepiscopo vestro humiliter intendentes et in hijs que ad archiepiscopalia iura pertinent exhibentes ej obedientiam et reuerentiam debitas et deuotas eius salubria monita et mandata suscipiatis humiliter, et efficaciter adimplere curetis. Alioquin sententiam quam idem Patritius archiepiscopus rite tulerit in rebelles, ratam habebimus, et fatiemus auctore domino, vsque ad satisfactionem condignam jnuiolabiliter obseruari. Datum [ ut supra]. c. [ Simili modo] dilectis filijs sancti Andree Glasguensis et Dunkaldensis ac Aberdonensis necnon Morauiensis Brechiniensis quoque et Dumblanensis ac Rossensis et Cathenensis necnon Candide Case ac Lismorensis et Sodorensis seu Jnsularum ac Orkadensis ecclesiarum capitulis salutem et ap. ben. Hodie ex certis rationabilibus causis, animum nostrum mouentibus, ecclesiam sancti Andree in Scotia, sedem episcopalem in metropolitanam et sedem archiepiscopalem totius regni Scotie de venerabilium fratrum nostrorum consilio [ etc. vt supra vsque] Quocirca discretioni vestre per apostolica scripta mandamus quatenus eundem Patritium archiepiscopum, tamquam metropolitanum et archiepiscopum vestrum grato admittentes honore ac in hijs que ad archiepiscopalia iura pertinent exhibentes, ej obedientiam et reuerentiam debitas et deuotas eius salubria monita et mandata suscipiatis humiliter et efficaciter adimplere curetis. Alioquin sententiam quam idem Patritius archiepiscopus rite tulerit in rebelles, ratam habebimus, et fatiemus auctore domino vsque ad satisfactionem jnuiolabiliter obseruarj. Datum [ ut supra]. d. [ Simili modo] dilectis filijs clero Glasguensis ac Dunkaldensis, ac Aberdonensis necnon Morauiensis Brechinensis quoque et Dumblanensis, ac Rossensis et Cathenensis necnon Candide Case, ac Lismorensis et Soderensis [474 aar1472] seu Jnsularum ac Orkadensis *ciuitatibus et diocesium totius regni Scotie, salutem et ap. ben. Hodie ex certis rationabilibus causis animum nostrum mouentibus, [ vt supra etc.] Quocirca discretioni vestre per apostolica scripta mandamus quatenus eidem Patritio archiepiscopo tamquam metropolitano et archiepiscopo vestro, in hijs que jura archiepiscopalia concernunt humiliter intendentes, ac exhibentes sibj obedientiam et reuerentiam debitas et deuotas, eius salubria monita et mandata suscipiatis deuote et efficaciter adimplere curetis. Alioquin [ etc. ut supra]. Datum [ ut supra]. e. [ Simili modo] dilectis filijs populo Glasguensis et Dunkaldensis ac Aberdonensis necnon Morauiensis Brechinensis quoque et Dumblanensis ac Rossensis et Cathenensis necnon Candide Case ac Lysmorensis et Sodorensis seu Insularum ac Orkadensis ciuitatum et diocesium totiusque regni Scotie salutem et ap. ben. Hodie ex certis rationabilibus causis animum nostrum mouentibns ecclesiam sancti Andree jn Scotia sedem episcopalem in metropolitanam et sedem archiepiscopalem *totiusque regni Scotie de venerabilium fratrum nostrorum consilio [ etc. vt supra]. Quocirca vniuersitatem vestram monemus et hortamur attente per apostolica scripta vobis mandantes quatenus eundem Patritium archiepiscopum, tamquam metropolitanum et archiepiscopum vestrum grato admittentes honore, exhibeatis, eidem in hijs que metropolitici et archiepiscopalis juris sunt, obedientiam et reuerentiam debitas et deuotas jta quod ipse in vobis deuotionis filios et vos in eo per consequens, patrem inuenisse beniuolum gaudeatis. Datum [ ut supra]. f. [ Simili modo] charissimo in Christo filio Jacobo Scotorum regi jllustri salutem et ap. ben. Gratie diuine premium et humane laudis preconium acquiritur si per seculares principes, ecclesiarum prelatis oportuni fauoris presidium et honor debitus inpendatur. Hodie siquidem ex certis rationabilibus causis animum nostrum mouentibus ecclesiam sancti Andree in Scotia [ etc. ut supra]. Cum autem filj charissime sit virtutis opus, dej ministros benigno fauore prosequi, ac eos verbis et operibus, pro regis eterni gloria venerarj serenitatem tuam regiam rogamus et hortamur attente quatenus eundem Patritium archiepiscopum et commissam sibi archiepiscopalem sedem sancti Andree predictos habens pro nostra et sedis apostolice reuerentia propensius commendatos jn ampliandis et conseruandis juribus suis, sic eos benigni fauoris auxilio prosequaris, quod jdem archiepiscopus per tue auxilium gratie, in eiusdem archiepiscopalis sedis regimine facilius profitere valeat, ac tibi [475 aar1472] exinde a deo perhennis vite premium et a nobis condigna proueniat actio gratiarum. Datum [ ut supra].
A. de Vrbano.
Registrate littere et bullarium diui Sixti iiij fol. xliij jn camera apostolica. -
Ex curia Romana. Super ecclesia et diocesi Orcadensibus. - Ad reuerendissimum dominum archiepiscopum Nydrosiensem.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thorgils og Anund Gudthormssönner samt Erlend Jonssön stadfæstede det Mageskifte, som Gudthorm Haraldssön gjorde med Klemet Einarssön, hvorved den förste erholdt 2 Öresbol Jord i Midtgaarden i Auren i Haugs Sogn paa Ringerike mod lige saa megen Jord i en Gaard i Aadalen sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
[Ollom monnom t]heim [som] thetta bref se æder høre sender Hanes Hermanson oc Erik Torgylsson sworne [logrettis men q]ued[iu gu]dz oc sina kunnykt gerande med varo opno brefue at mit warom a Nørdrof . . . . . . [i prestgar]denom a sancti Valenti dagh anno domini mcdlxxiij sagom mer oc hordom a at [their heldo hondom s]aman af enne haluo Torgyl oc Annunder Guttormssynir oc Erlend Jonsson en af [andre haluo] . . . . Hanesson i fullo vmbode Clemeth Einarsson med thy skilorde at nempde brøder [stadfeste thet jarder] skipte som Guttorm Haraldsson fader theira giort hafde wider fyrnempd [Clemeth oc samtykte fyr]nempder Erlend oc fek tha fyrnempd Guttorm adersakdom Clemette ij øris[bol jarder i] . . . . ene som ligger i ytre Ardalenom i Nørdrofs sokn a Ringerike med ollom [lutum oc lunendom] som til ligger oc legit hafuer fra forno oc nygio vttan gards oc jnnan med fiske [oc fugle] . . . . . . . om oc ollom vedestodom frialst (oc) hemolt firir hueriom manne til euerdeligo eigo [fra sek oc sinom] eruingiom. jtem fek tha Clemet Einarsson fyrnempdom Guttorme Haraldssyni [ther i mote i]j ørisbol jarder i Aurene i mitgardenom som ligger i Wangsbygd i Haugs [sokn a Ringerike] oc med ollom lutum [476 aar1473] oc lunendom efter fyrre skilorde som fyr star scriuet j [thesso varo opno brefue. thy] settom [mit] var jnsigle firir thetta bref som giort war stad deigi oc are [som fyr segir].
To Mænd kundgjöre, at Audun Thorgeirssön fremförte to Vidner for, at Sigrid Thorgeirsdatter var odelsbaaren til 6 Öresbol i nordre Rumine (nu Refne i Bergs Sogn), og hvorledes Brödrene Thorgeir og Anund Audunssönner delte Saltsyderiet, Humleskoven og Trægaarden mellem sig.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 924).
Ollom monnom theim som thetta breff see eller høre sendher Erik Gurdzson ok Nisse Ingeson q. g. ok sina (kunnikt gerande) at mit warom j Bergz prestegardhe j wttreloten j Borgasuslo *nanedagen nest for sancte Gregores messo j fasto kom for os ok flere dande men Audon Torgeirsson ok ledhe ther ij skelrik vitne som so ethe Astrid Assgerssdotter ok Gudrvnth Andresdotter a book sworo med fullom eidstaff at Sigrid Torgeirsdotter war reth odalboren til Ruminæ j nordre gardenom sex aura bool. giordhe ok Torgeir ok Anundher Auduns soner badhe brødher skipthe sin j mellom at helten aff salkætilz sathen humleskoghen ok j tregardhen at sydhre gardhe agar heltan j humleskogen j nordha gardhen j Ruminæ, agar ok nordhgard med sudhergardhen heltan j *stregardhen ok helten j salthketilz sathe, vtormere proff tha faar han vm honom behoff gores ok Veterlidh Halwardz(son) lagretis man tok Sigrids *vitni(s)burgh som lagliga ware for stemdh. til mere vissa ok sannindha sathiom wi war ingsille for thetta breff som giort war anno dominj m cd lxxiiii.
Hr. Hartvik Krumedike oplader Knut Andressön 7 Öresbol i Stokke og 1/2 Markebol i Hasleim, begge i Frauner Sogn i Lider, mod at beholde upaatalt 1/2 Markebol i Haga(?) i Haugs Sogn paa Eker, som han erholdt efter Lodin Lidvardssön.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Br. Conv. No. 6). Seglet mangler. Sigill. forb. med Brev af 17 Oktbr. 1499 nedenfor. (Jfr. ogsaa Breve nedenfor af 9 Septbr. 1486, 31 Decbr. 1512, 17 Juni 1562 og 5te Januar 1563). [477 aar1475] 
Jek Hartich Krummedikæ ridder kennes med the[ttæ mit obnæ breff at] iek haffwer vnt oc allungis vp latet Knwt Andressyni vii ørisbool j Stockom oc halff[t ma]rkebol j Haslemæ huilke jardha partar som liggia j Frauna sokn j Lidhom fra m[ek oc] minom arffwingiom oc vnder for ne Knwt oc hans arffuingia til ewerdelige eigho oc al[lz affr]ædis med alle tilligelse j swo mathe at thet halffwe markabol som iek haffwer j [Ha]gha som ligger j Haugx sokn a Eikiom som iek fik aff Lodhen Lidwardssons [ær]wo at thet bliffuer mek ok minom arffuingiom frelst til ewerdelige eigho. Til saninde her vm henger iek myt jncigle fore thettæ breff som giort ær j Brwnla onsdagen nest effter tridhia woku anno dominj mcd lxx quinto.
To Mænd kundgjöre, at Alf Lensmand optog flere Vidnesbyrd angaaende Grændserne mellem Gaardene Kirkeby og Flidvik (i Öyamark), hvilke Prov Villiam Steinarssön havde stevnet Ivar Aslakssön til at höre.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. 1ste Segl mangler; 2 og 3 vedhænge. (Se ovenfor No. 376).
Ollom monnom them som thettæ bref see ellær h/oe/ræ sendher Olaf Lafrensson oc Gwnnar Eriksson q. g. oc sinæ kwnnokt gi/oe/rande ath mith warom a tii(n)gstadh widh /oe/iæmark kirkiæ a stempno krossmesse efthen wm høsthen anno dominj mcdlxxv o eftær thy som lagghær orskwrdh wmwatthar af eino halfwo Wiliam Stenarsson en af andro halfwone Jwar Aslaksson leidde tha William iii skilrik wittnæ thet fysthe som saa heithær Wlwfwær Skeldwlfsson oc aa book swor med fullom eidstaf at (han) saa fee oc hwnd oc hyrdhe med thy af Flydwik jnnan thette oc x ar [jn a sidra Holanom . Jtem swor oc Monamær Ormsson oc Jngerid eigin kona hans med fwllom eidstaf at thawgh sagho fee af Flydwik med hwnd oc hyrde jn wppa syddra Holanom. Jtem stodh oc Andres Sigwrdsson til then wittnis bwrdh saa som han hafde wittnat eftær Smidz ordom oc alle andre som jnsiglat hafde deilesgongo bref. jtem leidde oc Will(i)am for dær eith skilrikt (wittnæ) som sa heithær Torkel Ormsson oc a book swor med fwllom eidstaf at Tosthen Euinsson sagde f/oe/rer fadær minom at Smidh j Flydwik n/oe/tthe oc hafide halth Nes owl/oe/ywes, oc bawd fadær minom vmbod wm for de /oe/degardh Nes. Jtem wittner jek Ifwar Gwnnwlfsson med jnsiglæ mino at Tosthen [478 aar1475] Ewinsson sagde thet oftæ for mek at Smidh j Flydwik hafde af honom #j Nes hwlkit med lof ellær l/oe/yfwæ. Jtem h/oe/rdom wi at Willem Stenarsson qwadde oc krafde oc spwrde Jfwar *Askakson med hwd skel han fylde nø(r)dra Hølen som lighær j Kirkiaby skoghe oc fører Nes som ligghær j fornempdom skogghe. jtem took oc Alfwær lensman tesse wittnæ loglighær til krafdær. til meiræ wissæ oc sanninde heingiom wi war jnsigle f/oe/r thetta bref som giorth war a deghi oc are som for siggher.
deles breff um Kirkeby och Flyduick.
Den lübske Kjöbmand Gert Smedeken i Bergen gjör sit Testamente, hvori han betænker Kirker Klostre, og enkelte Personer i og udenfor Bergen.
Efter Vidisse p. Perg. i Lübecks Stadt-Archiv (Registratur. Bergensia privata). Kontorets Segl vedhænger.
Jn den namen des vaders vnnde des sones vnnde des hilgen gheystes amen. Jn deme jare vnses heren Jesu Christi dusent vierhundert vnnde viefvnndesouentich vp sunte Crispi vnnde Crispiniani dach der hilgen mertellere do sette ick Gerdt Smedeken by vulmacht alle myner synne dancken vnnde redellicheit dyt jegenwordige testament na myneme utersten willen van myneme wolgewunnen gude to holdende vmme besorginge des dodes wente nicht wissers en is wan de dot vnnde nicht vnwissers en is wan de stunde etc. Jnn dat erste so geue ick myne zele deme almechtigen gode vnnde syner leuen moder Marian allen leuen hilgen myneme hilgen engele vnde myneme hilgen apostele tobewarende vnde mynen licham yn de erden to rouwenne dar he van gekamen isz. Dar negest geue ick to der ere godes to wegen vnnde to stegen te beterende vii#j #s. lubsk effte alse sick dat gebort, jtem so geue ick mynen vrunden vnnde mynen ersamen drehunndert mark lubsk vnnde dar mede affgescheden van alle mynen nalatenen guderen. jtem so geue ick myner dochter Elseken to Lubeke iij c mark lubsk. Jtem so geue ick myner selschap Hans Stoueherden vnde Hans Heringe myne husz to Bergen mit der tobehoringe qwid vnnde vrij vnnde de selschap. Jtem so geue ick to den swarten broderen ene haluelast thers. Jtem noch to den grauen broderen #j last thers. Jtem so geue ick to sunte Nycolawesz kerken tou bwete iij t e thers. Jtem noch geue ick to vnser leuen frouwen kerken tou bwete v t e. Noch geue ick to sunte Mertens [479 aar1475] kerken j stucke swars. Jtem so geue ick to sunte Jurgenn to den spittale iiij stucke swars. Jtem to sunte Katherinen kerken iij stucke swars. Jtem so geue ick den presteren to vnser leuen vrouwen j t e beers. Jtem so kese ick to mynen vormunderen Vlrich Elerssen Alber Parber Richart Volken Hans Stoueherden vnde geue enen jsliken by sik x mark lubsk. Jtem so geue ick myner verdynnen to Lubeke der Mollensschen x mark lubsk noch geue ick Leueken to Lubeke xxv mark lubsk. Jtem noch geue ick erer oldesten dochter xv mark lubsk noch geue ick mynen jungen Hinricke x mark lubsk. Jtem Gudrun Nickelsdochter v mark. Jtem so geue ick mynen Norderuaren den vierden peningk qwit van erer schult. Jtem so beuele ick Gerdt Smedeken vorbenomet vnde bidde myne vormundere vmme godes willen dat se alle dessen gauen vnde giffte vullenbringen dat is myn uterste wille vnde wesz dar mere na is dat me id altomale kere yn godes ere war #- des not isz vnde behuff. Dit testament wil ick Gerdt vorbenompt stede vnde vast vnde vngebreklick holden alse vorscreuen isz jder sy danne dat ick id liffliken suluen weder spreke. to vullenkomener tuchnisse der warheit so hebbe ick Gerdt vorbenompt myn jngesegel benedden an dyt testament gehangen vnnde to merer witlicheyt so hebben de ersamen vnnde beschedenne manne Curdt Bade vnde Hermen Witte van den achteyn mannen na des kopmans ordinacie ere jngesegelle vmme bede willen tor witlicheyt mede laten hangen an dessen jegenwordigen breff. Jtem so geue ick dessen ersamen mannen vorbenomden enen jsliken enen r. g(ulden) to eneme boge to hulpe. Gegeuen vnde gescreuen to Bergen yn Norwegen yn deme jare vnde dage alse vorscreuen steyd.
Biskoppen, Kapelmagisteren og den kongelige Befalingsmand i Bergen samt Abbeden i Munkeliv Kloster, bede den engelske Konge Henrik (dvs Edvard IV ) og hans Raad om Erstatning for de Forurettelser, som nogle af hans Undersaatter have udövet mod den tydske i Bergen bosatte Kjöbmand Hans Röremberg, der med kongelig Bevilling var seilet til Island, hvor han af Englænderne blev berövet Gods og Skib.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), 599-601, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Thorkelins Analecta p. 146-49. - Jfr. Dipl. Norv. III. No. 914).
Illustri et magnifico principi et domino, domino Henrico dei providentia Anglie regi, clarisque et circumspectissimis memorati regni [480 aar1476] consiliariis Johannes dei gracia Bergensis episcopus, Torstanus prepositus ecclesie duodecim apostolorum et magister capellarum, Johannes Smør, miles et capitaneus Bergensis et thesaurarius, regni Norvegie consiliarii, Paulus abbas in monte sancti Michaelis, Cisterciensis ordinis, felix, faustum et pacificum regni sui moderamen. Etsi cunctis, serenissime princeps et domini spectatissimi, sacris discernentibus institutis, misericordiam debeamus, maxime tamen domesticis fidei, quibus fraternitatis vinculo sumus astricti, inprimis calamitosis et afflictis, presertim qui non suo vicio, sed et latrociniis et calumpniis ex magnis diviciis et fortunis optimis in summam deciderint egestatem, jnfelicissimum quippe pressure genus, se meminisse felicem. Et quidem non modo immitis, sed et [in]justus foret, et tam in vicio quam qui facit, qui a socio, cum potest, injuriam non propulsat. secundum dei enim voluntatem et nature copulam, invicem nobis auxilio esse debemus, certare officiis, et adjumentum ferre alter alteri, vel studio, vel officio, vel quovis alio modo, ut inter nos societatis augeatur gracia. Magnus itaque justitie splendor, que aliis pocius nata quam sibi, ut judicio omnia subjecta habeat, opem aliis ferat, officia non abnuat, dampna et pericula suscipiat aliena. Hanc virtutum arcem nobis ante oculos ponentes, ne innoxius tanquam reus et sceleratus dampnificetur, veritatem super cognicione cause latoris presentium, Johannis Rorembergh, institoris de Hensa, vestris prudentissimis circumspeccionibus dignum duximus aperire. Qui aliquot retro annis ex civitate Bergensi, at ab ea congregacione mercatorum de Hensa, que nobiscum degit, mercandi gracia non predandi animo, optenta a serenissimo principe nostra licentia, in Jslandiam est profectus, ubi a regnicolis vestris, Anglicis quibusdam, fortunis, rebus et bonis omnibus, atque ipsa navi sua, cum singulis suis pertinentiis, tanquam ipsorum persecutor et hostis, exstitit spoliatus, quem nos in veritate dei et fide Christi Jesu perhibemus nihil circumvencionis, temeritatis sive malignitatis contra vestros cives et regnicolas in hoc suo transitu machinatum fuisse, sed ipsum suosque sequaces, mercatores fore de Hensa protestamur in hiis scriptis, qui vobiscum, ut asseritur, sunt federe copulati. Et quia justum et sanctum est, inita semel pacis federa inconcussa servare, et circa illos presertim, qui non peccaverunt, nec fedus ruperunt, et amori pocius consulendum quam odia colligenda censebit sapiens, cum et hostibus parcitur persepe subactis, et inter regias laudes, clarissimi quondam viri, hostem ipsum augere, ornare et rebus omnibus ampliare precipuam duxere virtutem, ab omni ergo alienum esse constat humanitate, pauperi, inopi, et precipue federe et amicitia sibi juncto, non subvenire oppresso, et in gravem redundat maculam [481 aar1476] regie majestatis, subditorum suorum clausis palpebris excessus preterire, et ipse rex regum et dominus dominancium in suis vicariis acrius hujusce rei negligentias ferire consueuit. Et quoniam inter ipsa arma, clarissime princeps, clemencie locus esse consueuit, hanc in pace amicis et sociis abesse nefandissimum est. Serenitatem [igitur] vestram obnixe rogamus, et in domino Jesu propensius obsecramus, quatinus, memores innate clementie et prisce benignitatis, huic miserabili, presencium latori, justiciam de vestris ministrare dignemini, spoliatum restituendo. Et dominus ipse, universorum retributor bonorum, copiosa vos mercede donabit in celis, qui quod uni ex minimis suis fecerimus, sibi in districto judicio factum fore censebit, et nos grata vicissitudine votis vestris in simili majorive negocio cupimus remereri. Jn cujus rei testimonium et evidentiam premissorum secretis et sigillis nostris presencia fecimus communiri. Datum Bergis anno m. o cd. o lxx. sexto.
Nordmændene besvære sig over de tydske Kjøbmænd i Bergen og de mange Ulovligheder, de der begaa.
Efter Afskrift i Recessus Hansæ, vol. IV. i Wismars Stadt-Archiv.
Dit sint de articule de vnses gnedigen heren vndersaten in Norwegen tegen den dudeschen kopman vnde de Stede vormeent to hebbende van wegen vnses gnedigen herrn. Jtem de dudeschen olderman vnde kopman nemen vp vnses gn. heren broke van den de das breken vppe der Brugge to Bergen, vnde de moten geuen in des oldermans kysten xxv marc myn edder meer, dar na dat ere broke grot is, vnde vnser gnedigen heren edder synen amptmannen willen se nichtes dar van geuen edder to steden welk tegen des rykes Norwegen beschreuen recht is. Jtem steyt ok in des rykes beschreuen rechte dat de vthlandische man schal geuen to tollen x gewegen d. van eyner isliken marc vnde dat en schut nicht. Jtem kumpt dar ok jennich wrak jntlant dryuende dat hore weme dat hore, dat nypt de kopman to sik, vnde wil vnses gn. heren [482 aar1477] amptmanne nicht dar by steden to annamende vnde to vorwarende na beschreuen rechten. Jtem willen de kopman ok nicht ere mersze wan se segelen komen af nemen als ene van rechte borde wan se komen vor North[nes] alse van oldinges gewest is. Jtem de dudeschen kopman sloch her Erik Bornsson vj knechte dot aff tegen recht schult vnde vnvorbroken. Jtem varet de dudesche kopman ok vp intland vnd kopslaget myt den bonden tegen dat bescreuen recht. Jtem de vaget de vnses gnedigen heren koninges hoff jnneheft, de en mach nicht bruken des koninges frijkopp na vthwysinge des bescreuenen rechten. Jtem bruwet de kopman suluen beer dat em ok nicht gebort to donde vnde teghen olde ghewonheyt is. Jtem leth de kopman aff houwen vnde entlyuen ix des bisscoppes van Stavangers denere sunder schult vnde broke. Item nam de kopman borgen van her Jon Biornsson sunder broke vnde jennyge to sage jm rechten vnde steyt dar noch jnne. Jtem nam de kopman vnses gnedigen heren denere Hans Petersson van Munkelyue vthe deme closter sunder recht vnde to sage jn jenniger mathe jme rechten. Jtem wan de kopman kumpt segellen to Bergen so scheten se myt bussen na der doemkerken vnde des koninges houe alse dat noch bewyslik is vnde to beseende jme borchstauen vp deme haue. Jtem alle de schepe de to Bergen komen myt kopenschop, den en bort nicht tor bruggen to leggende noch . . . ittow vth to forende, eer denne des koninges foget vpp deme koninges houe, heft laten scryuen wat se jnne hebben, vnde make ersten des konings kop, des nv nicht geholden werdet tegen olde wonheit vnde dat bescreuen recht. Jtem hefft de kopman aff ghebroken de muren van Sweritzborch. Jtem mach nen northman schepe hebben, edder in de Stede segelen, dat hebben ene de dudeschen vorboden, by lyue vnde gude vp dat se van den dudeschen vnde anders nemande kopen scholen so dan alse se ene vorseggen vnde in de hant setten. Item plach de dudesche kopman v stucke mels edder vj vor j c vissches to geuende der gelyken vor molt edder meel des nv nicht en schut men den armen luden geuen so vele als ene gelustet. Item hebben de dudeschen eren egenen wichtpünder besemer vnde gilden den visch suluen na ereme willen tegen der stad Bergen priui- [483 aar1477] legien, vnde en mot nemande dar wegenn sunder myt der dudeschen wycht vnde punder. Jtem en mach dar neen amptman synes amptes bruken, sunder he sy vth der Henze don dar jennyge entegen so gan se in sin hus vnde nemen eme allent wes he heft vnde buten dat vnder sik secht dar iemant engegen de moth sik slege vormoden. Jtem en kan men ok nen recht van en krygen wen se breken went se na deme bescreuen lageboke nicht en vragen, noch na des koninghes vogede. Jtem is de olde richticheyt also vnde de priuilegien vormogen dat, dat se to Bergen komen mogen vmme des hilligen crutzes dach na paschen vnde voren wedder van dar des hilgen cruces dach jm herueste vnde scholen dar des wynters nicht liggen nu liggen se dar dat hele jar al vth tegen den olden wonheiden. Jtem beclaget sik etlike schomaker van Bergen wo se van deme kopmanne vnde oldermanne van hus houe vnde eren guderen vordreuen synt tegen recht vnde alle redelicheit, der etliche hyr to stede sint. Item beclaget sik Gottram Matzsson dat eme de kopman to Bergen nam j c Rynsske gulden sunder jenigerleie schult vnde broke, do se her Oleff Nyelsson sloghen.
Axel Olafssön fremförer for Kong (Christian I) en Mængde Klagepunkter mod de tydske Kjöbmænd i Bergen, hidrörende fra den Tid, da de under et Oplöb dræbte hans Fader, Broder, Farbroder og flere samt plyndrede deres Gods.
Efter Afskr. i Recessus Hansæ, vol. IV. i Wismars Stadt-Archiv.
Dyt na gescreuen beclaget sik Axel Oltzssen.
Interste gnedigeste leue here clage ik auer de Stede de eren kopman liggende hebben to Bergen, de tyd myn vader myns vader broder myn broder vnde mer myner vrunde geslogen worden sunder [484 aar1477] schult broke tegen ere recht vnde alle redelicheit sedder tid juwe gnade myt meer juwer gnaden werdigen rederen, eyn recht vnde fruntschopp satt vnde makede twisschen dem genanten mynen zeligen vader vnde den kopman to Bergen, vmme alle sake to sprake vnde twistinge als dar was twisschen dem suluen mynen zeligen vader vnde dem kopmanne, van der ersten tyt an, dat myn vader Bergen van der kronen annammede beth vpp de tyt dat iuwe gnade se vorlykede vnde den konings hoff wedder van mynem zeligen vader annammede. Item gnedige leue here sodder der tyt dat iuwe gnade mynen vader Bergen vp id nyge vorleende, vnde he to Bergen quam, do entfingh ene de kopman gutlich des auendes vnde eten vnde druncken myt eme, vnde begereden van eme, dat mynes vaders knechte vnde denere, nene wapen noch were scholden dregen, des geliken scholde ok de kopman don vnde scolden so to samende komen vpp deme dinge, vnde horen iuwer gnaden breff lesen jn sulcker fruntschopp se mynen vader do to seden vnde loueden van iuwer gnaden wegen, js myn vader gekomen to dinge vnde wolde iuwer gnaden breff lesen lathe vnde wyste sik nene fare myt nemande sunder alle gud, do was de kopman to harnsche vnde alse myn vader do vp deme dinge sath, do slogen en deel van deme kopmanne to mynes vaders schepen, vnde nemen de myt harnsche wehere gelde golde suluere gude jn aller mate alse myn vader darmede segelende quam, vnde en deel van en slogen to mynen vadere vp deme dinge vnde drungen en van deme dinge beth in sunte Brigitten closter vnde qwam vor en vpp den torne, vnde de erwerdige in god vader bisscopp Torleff zeliger dechtnisse bleff neddenn in der kerken myt myns vaders broder vnde mynen broder vnde nam so mynen broder in syne arme, vnde dat hillige werdige sacramente in syne hande vor mynen broder vnde wolde so gan to des bisscoppes houe vnde redden mynen broder myt sik. Alse he do in de kerkdoren quam do slogen vnde houwen de kopman to eme vnde houwen em beyde syne hande aff vnde dat werdige hillige sacramente vil nedder vp de erden vnde slogen so den bisscopp mynen broder myns vader broder myt mennigen meer in der kerken dot. Item sedder der tyt steken se vür in dat closter vnde myn vader bleff sitten vp deme torn den dach vnde de nacht auer jn deme roke vnde in der hitten vnde was by na vorsticket vnde so rep he vth to en vnde bat dat he mochte komen vor iuwe gnade vnde iuwer gnades werdigen redere dat syne schult mochte gehort werden, weret dat he schuldich gefunden worde, he wolde beteren myt lyue edder myt gude, dat em nicht helpen mochte, sodder bath he vmme vnses heren godes [485 aar1477] vnde synes bitteren dodes willen dat se ene wolden laten komen vor de gemeynen Stede, weret dat syne schult gefunden worde he wolde ok tegen se beteren myt lyue edder myt gude, dar na syn schult gefunden worde dat eme ok alles nicht helpen mochte. Jtem vppe dat lateste do eme de rok vnde dat für also na gink dat he nenerleye wys sik entholden mochte do roep he tor drudden tyt to en vth vnde bath vmme godes vnde synes bitteren dodes willen dat se eme wolden gunnen dre stunde fryst syne sunde to bichtende do gunden se em dre glasen lanck to bichtende do de gelopen weren do slogen se mynen vader dot vnde etlike prester dot vp deme kerkhoue vnde in der kerken vnde vorbranden so dat closter jn de grunt vnde etlike juncvrouwen mede. Item sodder de den jammerliken vnhorliken mort vnde brant des ny van cristenen in vortyden gehort is begangen hadden, do foren se xij wekezees van dar beth tho Stauanger jn en ander bisschoppdom vnde slogen de sacristien vp in der domkerken vnde nemen vth mynes vaders vnde moder kysten allent dat golt suluer vnde clenode de se dar jnne hadden, vnde etlike van en de foren to mynes vaders houe Telge vnde slogen dar de doren vnde kysten vp vnde nemen alle golt suluer clenode vnde alle vitallie vnde wes dar was vnde leten nichtes dar na. Jtem de tyt mynes vader knechte vnde denere dat vornemen dat se to mynes vader houe kemen, vmme nacht tyt nemen my de knechte sulff drudde vnde ginghen to holte vnde to broke myt vns an, vnde ik was de eldeste iiij jar olt, vnde dorsten vns so nenerleyewyss to luden edden husen geuen vor vruchten vnde varen, wente se seden konden se vns krygen, se wolden vns to Lubek voren vnde steken vns de ogen vth vnde voden vns so lange wy leueden, vnde dar weren wij in holte vnde broke van ersten an des heruesten beth to sunte Martens dach, vnde dar hebben wy nicht vele to etende vnde anders nicht to drinckende wen dat sott van holtappelen geseden. Jtem myner armen moder drouweden se, konden se de krygen se wolden se in eynen sack steken vnde vor drencken se, welk se ok villicht gedan hedden, hadden se se auer komen konen, vnde se moste sik darvmme vorcleden in monnicke cledere scholde se van en komen. Do se do vornemen dat se en wech was do voren se er na myt dren boten jn menynge se vame leuende to dode to bringende vnde dreuen se so van huse vnde houe vnde behelden allent wes se genomen hadden alse vorscreuen steyt vnd hebben dat noch. [486 aar1477] Item hirumme bidde ik juwe koninghlike gnade als mynen gnedigesten leuen heren juwer gnaden werdigen redere vnde alle recht wisen mynschen myn recht to irkennen vnde vor sulke gewalt mort brant vnde roff to rechte my dar jnne behulplich vnde bystendich to sinde. Dat my wedder varen moge allent dat recht is, vor deme ik alle tyt myt mynen willigen denste gherne [ ufuldfört.]
Kong Christiern (I) stadfæster for de Rostockske Kjöbmænd, som handle paa Norge, og især paa Oslo, Tunsberg og Viken, de dem tidligere forundte Privilegier.
Efter Orig. p. Perg. i Rostocks Stadt-Archiv (No. 5294). Kongens Segl vedhænger. (Jfr. Brev af 21 Juli 1489 nedenfor samt Dipl. Norv. III. No. 918 og 924).
Wij Cristiern meth gudz nathe Danmarks Swerigis Norgis Wendis oc Gotis koning hertug vdi Sleszwigh grewe vdi Holsten Stormarnn Oldenborgh oc Delmenhorst gøre widerlicht [ etc. som ovenfor No. 435, kun at der staar winterlæyæ for wynterlagh] . Datum in castro nostro Haffnensi jn crastino exaltacionis sancte crucis anno domini mcdlxx octauo.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Aasa Thoraldsdatter erkjendte at have solgt til sin Broder Hallvard Thoraldssön, hvad hun eiede i östre Odenshof og Rud i Furuseter Sogn i Ullenhofs Prestegjeld paa Romerike, og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. ovenfor No. 392 og Brev nedenfor af 28 Mai 1489).
Ollum mannum som thetta breff sea hellir h/oe/yra sender Thorlef Sigurzson ok Alfuer Haralzson sworne lagrettamen helsa med gudh kunnokt gerande at mit warum a Refsholum som liger j Lem j Holta sokn a xiii dagh jula anno domini m o cdlxxvii saghum ok h/oe/rdum at Asa Thoralz dotter kendes med handabande at hon hafde selt Haluardhe Thoralzsyni swa møkit som hon atte j øystre gardenum j Oudenshoff ok swa m/oe/kit som hon atte j Rudhi som ligger j Furuseter sokn j Wllenshofs prestagell a Romarike med allum lutum ok lunindum fornum ok nyium. kendes ok Asa fornemda at hon hafde vpburit alla werd/oe/ra well til n/oe/ies aff Haluarde Thoralzsyni broder sinum fore for [487 aar1478] nemda jordha parta. til saninder her vm trykkium mit ak(or) incigle fore thetta breff som gjort wa(r) thorsdaghen nest efther tretta tysdagh anno domini m o cdlxx [sept octaua.
Magnhild Henriksdatter, Abbedisse i Reins Kloster, gjör vitterligt, at Ogmund Anderssön Holk har skjænket Klosteret Gaarden Lövöen i Aafjorden, som dog hans Æt skal beholde til Brug mod at betale den aarlige Leding og Landskyld.
Efter Vidisse p. Perg. i norske Rigsarkiv af 13 April 1520.
Saudulf Tolfssön og hans Hustru Lif Sæmundsdatter erkjende, at de have solgt 4 Markebol i Hegthveit (Högethveit) i Vinje Sogn til Ketil Drengssön for 3 Mark Guld og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Sogneprest S. O. Wolffs Samling. Alle 6 Segl mangle. (Jfr. Brev af 2 Novbr. 1496 nedenfor).
Ollom mannom them som thetta bref sia ædher høra kennis jæk Saudof Toofson (ok) Liif Sæmvnddotter æigin kona min at wer hawm selt Ketil Drengson iiii marka bool i [Hægatveit i Ha . . aker(?) i [Vinnæi sonk fore iii merker gulz frelsth ok hæymholt fore huerium manne med ollo thy som til ligger ok læget hafver fra fonna ok nyia vtan garsz ok innan fra mik ok mina erfuingiæ, ok vnder fornemd [488 aar1480] Keetil Drengson ok hans retta ervingia til everdelighæ eigho. jtem kendis jek fornemder Saudof Toofson, ok Liif Sæmunddotter at ver hafwm vpborit hæilan peningh ok halvan ok alla ther imellum æpter thy som i kavp vorth kom, til saninde her wm sætia vi lagrettis men sin insigle fore thetta bref. som er Gredgarder Bionson Halvarder Redarson Vætrlid Bionson Havker Lidvarson Swen Halgrimson Halvarder Torgerson sin insigle fore thetta bref som skrivat var a Æik vm kindis messa daag anno domini cdlxxx.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Söskendene Thorgeir Olafssön og Aslaug Olafsdatter delte sin Faders Jord imellem sig, hvorved Broderen fik to Trediedele og Sösteren paa sin Trediedel 7 Markebol Jord i Graver i Molands Sogn (i Thelemarken).
Efter Orig. p. Perg. i Sogneprest S. O. Wolffs Samling. Begge Segl mangle. (Se nedenfor Brev af 11 Juni 1493).
Ollom monnom them som thetta bref seer eller h/oe/yra sender Haluard Reyddersson ok Olafuer Hergywlsson sworne logretis men q. gudz ok syna kunnokth gorande at myt varom a Byrttom Agatæmessa æftæn anno dominj mcdlxxxj saghom ok hørdhom a thera samptaal sysskonom myllon som swa heytta Torgeir Olafsson ok Asslaugh Olafssdotter bythæ jordhom efter fadhur syn. Tha lauth fornempd Asslaug j syn tridhyungh vij merker bool jardhr j Grofwom j Moolandz sokn, fyns ther noghot loglika kals ther vti tha swara han jj deyldhan ok hoon tridhyungh. Til meyra vissa tha hengiom meer okkor incigle firir thetta bref som gort var degi ok aare som fyr siggher.
To Lagrettemænd af Robyggelaget kundgjöre, at Geirulf Aslakssöns Arvinger gave sit Samtykke til dennes Gave af Jordegods til Paal Olafssön.
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (No. 127). 2det Segl vedhænger.
Ollom monnum theim ssom thetta breff see æller høra kennes mid Thengel Asslacsson ok Eywinth Bervsson surner logrettis men y Robygilaghom q. g. ok ssinne kunnith gerandhe ad meer varom y hyo a Amliid om annen dagh paasca mcdlxxxi soghom ok hørdhom thera yo ok handaban ærwinghom hanss Gerupss Aslacssons heyth ad the stodhe til gowom ssom han haffdhe vnth ok geuith i bwpeythet stawla westhan [489 aar1481] før oon som so heyther Vedhon med lutham ok lunnam som ther thil ligher iiii stafstø y mellum Paval Olaffsson ok hans æruinghom thil æwerdheleghæ eghnæ, thottess the tha førnemdh æruinghene enghen wanaghæn ydi hawa, thil sanninthe her om sæthiæm meer warth ynsigle ffør thetta breff ssom gyord warth dagh ok ar som før sigher.
To Prester, Lagmanden i Skiden og tre Lagrettemænd kundgjöre, at de paa Sandnes i Rumenes Sogn paa Grenland fik sluttet et Arveforlig mellem den afdöde Vermund Sveinkessöns Enke Ragnhild Gunnesdatter og hans nærmeste Arving Thorbjörg Herleiksdatter.
Efter Orig. p. Perg. i Sognepr. S. O. Wolffs Samling. Alle 6 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 804).
Ollom monnom thom ssom thette breff ssea ædhr høyra sendhr Thorgiolss Thorleffsson pr(e)sthr a Hollene Ssven Hokonsson presthr a Bøø Gvdlek Andhrsson loghman j Skydhe ssysla Nielss Mattissson Mattis Nielsson Ssomondha Assghersson loghrættis men thr ssama stædz q. och ssynæ konnoch gørandis ath a logordhaghen nesth affthr Mattis messa vm høsthen vora myth a Ssaness ssom lygghar j Rommaness ssoknn a Gre(n)landhe i arffbytha affthr Vermondha Ssvenkasson gvd hanss sseel nadha och Thørbørghæ Herlexdotthr arffvyngha ffor dh Vermundz. Jtem høldho the tha handhom *ssamam Thørbørgh och Raghnylde Gunnæ dotthr ssom var æghan kona ffor dh Vermondz och ssaghdis alth thet vylya haffva och haldha ssom myth tha giordha thøm i møllom bodha vm lavsth och ffasth. Jtem vordha the ssva fforlygtha vm jardher ther ssom [thyl] skyffthess voræ a bodha ssydhr ath Thørborgh ffor dh skal ffylgha och ffrelsslygha ath nytha no hedhan aff alth thet jardha godhz ssom Vermondha han atthæ æn ffør dh Raghnyldhe ath ffylgha och haffva skal alth thet godz ssom hon fformeir ath attha. Jtem och vm lavssa penynga vordhæ the sva fforlyktte ath Raghnyldhe ffor dh ath ffylgha skal och haffva ffrelssleka ssyne benkar gaffvor och thet ssylbe(l)thæ ssom Vermondha hener geffeth haffdha æffthr thy ssom heness kopmala breff vth vyssar. Jtem æffthr thy ath myth vylldhom thet bytha ssva i møllom thom ath gøra ath ffasth och v[lavs]th skyldha vara a badha ssydhr tha giordhom myth thet ssva i kærlygh heeth ath ffor dh Raghnyldhæ skal ath geffve Thorbørgh vi marka gyldhæ ssom hon och giordha ssamstondis och thar meth vora the ssatthr och alssatthr vm ffor dh arffbytha och loffvadha och ffor dh Thørbørgh ath aldh thæssa aradha skyldha ffasth ath vara ssom myth tha giorth haffdhom ssva vel a bodhom ssynom ssonom [490 aar1481] veghna ssom a ssyna æghan veghna vm ffor dh arffbythæ. thyl ssanyndha her vm hengiom myth vor jnssygle ffor thette breff ssom giorth var dagh och ar ssom her æffthr ffylgher anno domini mcdlxxx primo.
Albret Jenssön, Prest i Drangedal, og 5 Lagrettemænd i Skidesyssel kundgjöre, at Thorgrim Steinssön mageskiftede 7 Markebol i Sandvik (i Tyredal) til Thorbjörn Hallvardssön mod 6 Markebol i Dale sammesteds og hele Skoven og Beitet, som ligger til Aamdalen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. II. No. 877 og IV. No. 937).
Allæ godæ men ssom thetta breff sse heller høræ kungør jek Albreth Jensson pressth hii Dranggedalæ Asslak Ssollæson Sstener Kætilsson Tord Bærulffsson Haluor Ormsson Alff Niklussson laurætæ men hii Skidæssy(s)læ q. g. oc sinæ kunneth gøræ at wii vorum a Bøø hii Tyrædalæ palmasyndæ anno domini mcdlxxxjj ssogum oc hør(d)um ja oc handerband aff enæ haluæ Torbyrn Haluorsson oc andræ halua Torgrim Sstensson at the gioræ jordæ kopp ssin hii mellum. sskal fornefdæ Torbyrn hauæ vjj mark bol hjj Sanuik ffrelsst oc akæ(ræ)løst vnder sek oc ssina aruingæ til æverdælek eghæ ffor vj mark bol hii Dalæ ssom lyger hii sama ssogen ock allen skoff oc bede ssom til Amdalen liger vnder fforneffdæ Torgrim oc hans arvingæ til æuerdalek eghæ vten garz oc jnnen medh lodom ock lunnum ssom til lyger oc legeth hauer vten alth aufrædæ. til meræ vissen her om henggæ vii voræ jnssiglæ foræ thetta bref (som) giorth var dak oc or ssom fforæ sstor.
Svein Ormssön med 5 andre Mænd dömme Björn Thorgeirssön fri for den ham tillagte Sag, da 6 Vidner findes rede til at sværge ham sageslös.
Efter Orig. p. Perg. i Sogneprest S. O. Wolffs Samling. Begge Segl mangle.
Ollum monnum them som thettæ breff see eller høræ sendher Swen Ormson lensman Swen Halgrimson q. gudz och sinæ kwnnukt gørandæ ath myth vorom a Særændæ a rettæ tingstodh manædagen nest epter fastalauen swnnadag anno dominj mcdlxxxiij kom thæ fore oss och fleiræ godhæ men Bion Torgerson med sex beskædæligom witnum som reidæ stodho ath sweriæ fornemdhan Bion quittan oc sak [491 aar1483] læusan fore then tillagu som honum var til lakt. Och epther tessæ vitnum thæ *donndom myth fornemdan Bion quittan och allungis lidugen fore for sak fore yttermeiræ til tall vm thettæ mall, och voro tessæ godæ men j døme mæder oss Orm Torgerson och Reider Torkelson Neridhæ Egilson Tosten Torgiulson och til sanynd her vm hengæ myt var inciglæ fore thettæ breff som gort var degi och are som fyr siger.
To Lagrettemænd kundgjöre, at de dömte Olaf Hergilssön paa sin Sön Björn Olafssöns Vegne til at betale Grjotgard Björnssön en Mark Guld, da denne klagede over, at Björn uden Tilladelse havde tilsaaet hans Jord.
Efter Orig. p. Perg. i Sogneprest S. O. Wolffs Samling. Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 473).
Ollom monnom them som thetta bref sea ædher høra sendher Ketil Ormsson oc Swein Arneson lauretis men q. g. oc sina kunnuk gørande ath mith worom ath a Byrthom som liggher j Moos sonk daghen æfther kirkio messe dagen j fyrnemde sonk anno dominj mcdlxxxiii sotom mith ther fwllan doom j mellom Gredgardh Bionson som kerdhe vppa Bion Olafson ath han hafde saath hans jordh wløwes. tha war ther Olaf Hergiwlsson j fullo oc loglige wmbode sona sins oc lagde til dooms med fyrnemde Gredgardh Bionson. tha funno mith saa firir ath fyrnemde Olaf Hergiwlsson skulde gyfwa fyrne(m)dom Gredgardh Bionsyni eina mark gwls firir lans . . . . . . . . . . . . . . . . saninde her wm sethiom (mith) okkor jnsigle firir thetta (bref) som giort war degi oc are som fyr seghir.
To Lagrettemænd i Undal kundgjöre, at Finn Thorlakssön og hans Vermoder Aasa Hugesdatter erkjendte at have modtaget Betaling af Thorgils Anundssön for Svinöen, Hammeröen, Skarvöen og Olafsöen, som Aasas Ægtefælle Thorstein Askelssön havde solgt Thorgils.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Syrdal i Undal. Levning af 2det (Bomærke-) Segl vedhænger. (Jfr. ovenfor No. 394).
Ollom monnom theim sem thetta bref see edher høira sendher Sjwger Thorersun ok Torbiørn Annondhsun logrettismen i Owdnedall q. g. ok sina kvnnikt gørandhe ath mit worom aa Hetlande sem ligger i Halzoghe kirkio sokn, ok i Kalledelands skipredhe Philippi et Jacobi dag anno domini mcdlxxx o 2 o hørdhom aa ath the holdhe handhom [492 aar1484] sammen af eino halfwo, sem swa heit Fin Tollaksun ok Aasa Hugæ dotter wermodher fyrnempds Fins, en af adhra halfwo Torgivls Annondsun. kiendist fira oss ok fleira godhra manna Findh ok Aasa ath Torstein Askielsun eigna bondhe Aasas, hafdhe seld Torgiwls Anno(n)dsun Swinoyen med theim fleira øyer som ther vndher ligger som soo heita Hamaroyen Skarfoyen ok Olafsoyen ok fleira øyer som ther vndher ligger ok leget hefwer fra forna ok nya i wotha ok i tyrra ok med allom lvnindhom theim ther vndher ligger. kiendist ok trotnempd Findh ok Aasa thet ther war fwlla owra fira lokit swa theim well adnogdhe. The gafwæ the Torgiwls fyrnempdom handar bandh ok qwit fira seer ok sinom ervingiom ok fira hwerio mannæ ok frelsit honom fyrnempder øyer till ewerdelig egnar vndher honom ok sinom ervingiom. Till yttermeira visso ok sanindhe tha hengiom midh okkar incigle fira thetta bref sem gort war aa Vollom tisdagin nest eftir sancti Paals dag conversionis aa audhrw aare efter thetta handar bandh war wt giefwit.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Nils Hallvardssön erkjendte at have solgt til Nils Olafssön 5 Öresbol Jord i söndre Upsund i Bergsfjerdingen i Frauner Sogn (i Lider), som han fik af Klemet Steinssön for Bestyrelsen af hans Gods.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). 2det og Levning af 1ste Segl vedhænge.
Ollom monnom them som thetta breff see eller høra sendher Bard Helgeson oc Amundh Odzson logrettis (men) q. g. och sina kunikt gørandæ ath mith varom i Frauna kirkio gard sunnadaghen nesth æpther Haluars messo anno dominj mcdlxxx quarto sagom oc hørdom a ath their heldo handom saman aff enne halfuo Niels Olafson en aff andro halffuo Niels Haluardson med thy skilorde ath fornempde Niels Haluarson kendis for oss at han haffde selt tradnempdom Niels Olafsyni v aura bool jordher i sydra Vpsunde som ligger j Bergs fiordo(n)g i Frauna sokn och fik aff Clemeth Sthenson i fiarhald sith och Gudrun eghen kona fornempdz Clemetz jakuede oc fulkommelig til sto[d], med allom lutum oc lunnindum som til liggher oc legeth haffuer vttan gars oc innan fra forno oc nyo ffra sik oc sinom arffui(n)gom oc vnder Niels Olaffson oc hans arffuinga frialst oc heimholt fyri huarium manne oc allungis akerelaust til euindeligh egheo. Jtem kendis fornemdher Niels Haluardson at han haffde vp borit fyrstha peningh och øf(s)tha [och alla ther i millom epther ty som j kaup theris kom som var x [493 aar1484] alne tymmiske och ii marker i androm peninghom. til sanind her vm hengiom mith akor insigle for thetta breff som giort var dagh oc stad som fyr sigher.
Sex Lagrettemænd kundgjöre, at de hörte Gunnulf Gunnulfssön erkjende, at han havde modtaget fuld Betaling for Alf (Ulf) Bergulfssöns uoverlagte Drab paa Björn Gunnulfssön, og kvitterede nu derfor hans Brödre og Arvinger Roar (?), Anund og Olaf Bergulfssönner.
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (No. 132). 2det Segl vedhænger utydeligt.
Ollom monnom them som thetta bref see eller høre sendher Thorgrim Thorgirsson Pæther Gwnnwlffson Ffallckæ Oonson Gwnsten Thorgirsson Wlff Suæræsson Tharaldh Thollakson lagretis men q. g. oc sinæ kwnnuk gørande ath mith worwm j Grefwebrecko i Aardalsonk midffasthæ midwikædagh anno domini mcdlxxxvi saghom oc hørdom a ord oc handherband aff eyno halfuo Raar oc Anu(n)dh Berwlffson [och Oloff Berwlffson en af annare halfwo Gwnnulf Gwnnulfson gaf ffornemdom brødrom kwitthæ oc akerælausa firir seg oc sinom erffwingiom firir thet afftaak som Alfwir Bergwlfson brodher Raas (oc) Anundhs varth ath skada Bion Gwnnwlfson vforsinie hwas sal gwdh nadhe. kendis tha fornemdher Gwnnulf Gwnnwlfson ath han hafde wpborith fyrstha sal oc senstha efther thy som semmia thera var. tha gaf ffornemder Gwnnulf erwingium hans Wlfwir Bergwlfson kwith oc akerælausa firir ollom lagligom agangom. til mere visse henghom meer okor jnsiglæ fore thetta bref som giorth var aar oc dagh som fore siger.
To Lagrettemænd kundgjöre, at de hörte Glöder Kollssön erkjende, at han havde solgt til Knut Andressön to Markebol i deres begges Odelsjord söndre Stokke i Lider og oppebaaret Betalingen.
Efter Afskr. af 1607 p. Papir med 2 paatrykte Bomærker i danske Geheimearkiv (Sehest. Br., Conv. No. 6). (Se ovenfor No. 478). [494 aar1486] 
Kienndis vy epther ne Christopher Olluffszøn, sogne prest vdj Lider prestegieldt, och Hans Jenszøn laugre(tis) mandt ibidem, och fullmectigh vdj Niells Jørgenszøns thingh schriffuer handtz vdifrauerelsze, att vy haffuer seett och lest itt pergamenthis breff, medt tho hele och vskade jndszegle hengendis, vskrabitt och vraaszuritt, liudendis ordt fra ordt som her effter fylger, Ollum mannom som thetta breff seer edher høra sender Haluardt Roarszøn, och Joen Hakonszøn logrethis mendt y Lider, quede gud(s) och sina kunnickt giørande, att mitt varum a sydre Stokkum aa løgerdagen nest fyrij korszmesze om høsten, anno domini mcdlxxx sexto sagom oc hørdom aa ath ther heldom handom saman aff ene halffuo Knudt Anderszøn, end aff and(r)o halffuo Glødeer Kolszøn med dj skilorde, att Glødher kiendis for osz, att handt hauffde selth Knudt fornemfder ij marcka boell ij sydre Stockkom, som ligger y Fronaszogen y Redestadt fiordongh, medt ollum luttum, och lundinum, som thill ligger, och liggitt haffuer vthan gardtz och jnan, fra sig och sino(m) arffuingom, och vnder Knudt och handtz arffuingom, thill euerdeligh eige, frialst, och hiemmehollt fyrij huario manne, och *allugh akierelaust. Jtem kiendis och Gløder fyrij osz, att handt haffde opboritt for for ne ij mercka boell y Stockckum fyrst(e) peninge, och øffste och alla ther jmellum effther thj som y kaup theris kom. ær och forneffdom jordt beggis theris odall. thill sandingh her om henger mith aakar jndszegle for thetta breff, som giortt er aar dagh och sted som for siger.
Copiæ aff itt breff for 2 mercke boell y sydre Stocke.
Borgarthingslagmanden Thormod Jonssön kundgjör et Forlig om Arven efter Henning Möller mellem hans nærmeste Arving Gert og hans Enke Gesa Hansdatter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Det paatrykte Segl affaldet.
Ollom mannom them som thette bref se æder høyre sender Tarmod Jonsson Borgetings logman q. g. oc sine kvnnict giorande ad a triddie vakv aftan anno domini m o cd o lxxx vij ta kom forer megh oc radet j Sarsborgh Gert som ervinger er efter Henningh mølner gvdh hans sæl nade oc talade til Gese Hans dotter vm arf efter fyrnemden Henningh oc vm teneste løøn, en Gese svarade jegh vil have [495 aar1487] sva mykid or garde hans som j oc avan a giof mine som min kavpmale var. oc var hon thet viderkend ad fyrnemd Henning hennes hwsbonde lyyste for henne ad Gert var hans ervinger vm ei vare barn efter honom. nv efter mino rade oc raadssen(s) som ner vare ta giorde tavgh ein vinligh semiv segh j mellom Gert oc Gesse vm arf oc tenestløn ad Gese skal geve Gert hans harneske æder then gamble kædel som han bigerende var vm ein tvnne oc ther medh skvle the vare saat vm arf oc al fiarskipte oc tenestelon eftter Henningh molnner. til sans trykker jegh mit jnsigle for thette bref som fyr siger.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Sigurd Gunnleikssön og hans Hustru Ragnhild Hunnulfsdatter med Paal Gunnleikssöns Samtykke solgte 12 Öresbol Jord i Nes i Elftelöite Sogn til Björn Haakonssön og modtoge i Betaling for hvert Öresbol 4 Mark i Sölv og Kobber.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). Alle 3 Segl vedhænge utydelige. (Se ovenfor No. 442 og 452 samt No. 501 nedenfor.)
Ollom monnom them som thettæ bref see edher høyræ sendher Olaf Rowaldsson Haldor Reidwlfsson oc Nils Helliesson logretismen q. g. oc sine kwnnikth gørendes ath mith worom j Nes som ligher j Efthæloythæ sokn j Sanswerf jn die appostolorum Simonis et Jwdhe: sogom oc høyrdom a iaa oc handharbandh theira af æino halfwo Sygwrdhar Gwnleikxssonar oc Rangnildhæ Hwnnwlfssdotter eighen konæ hans med them skilordom at fornemfdhæ hion widherkendis forer oss at tawgh hafdhæ *seell Biorn Haakonssyni xii øyris booll jardhar j Nes som ligher j Æfthæloythæ sokn j Sanswerf frialst oc heimholth forer hwariom manne fra sek oc sinom ærwingiom och wndher forsagdhan Biorn Hakonsson oc hans retthe ærwingiom till æwerdhæligho eigho oc alstz afrædis med lwthwm oc lwnindom som ther thil ligher och leghgheth hafwer fra forno och nygho jnnen gards oc wtthen j wattho oc j tyrro. Jtem kendis oc fornemdhæ [hion at thaug hafdhæ wpboret af forsagdhom [Biorn firssthæ penningh oc øwesstæ oc allæ ther j millom efther thi som j kawp theira kom hwarth øris bol forer iiii markhæ j sylfwer och j kappar smyddom oc wrimdom som hanom wel at nøgdhæ. Och stadfestæ thettæ kawp Pall Gwnleixsson broder hans med jaa och handarbandhæ. Thil sanindhæ her vm tha henghæ mit war jnsigle for thettæ bref som (giorth) er j Sanswerfwe anno domini mcdlxxx octavo.
[496 aar1489] 
Thorgeir Thorsteinssön og hans Hustru Gunnbjörg Sveinsdatter erkjende, at de hörte, at hendes Fader Svein Olafssön solgte til Steinulf Sumarlidssön saa meget, som han eiede i Rudi i Hiterdals Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i Sogneprest S. O. Wolffs Samling. Begge Segl mangle.
Allom manom them som thetta breff see eller høyra tha kenes ekk Tørger Tostinsson och Gunbywrgh Swensdater ad med høyrdo thet bede ad Swen Olaffsson verffade(r) myn salde Stinwlff Samaleydhsson swa mykkyth swam han atte j Rwdina som ligher j Hetherdal soken och haffuer han vpp bareth føsta sall ok eftesta och allom ther j mellan som honom vell athnøyer och heller offwer en awanthar. Thil vissa ok sannyrdh her om tha trykye thesser godher lagretis men sin sigle far thetta breff som ær Nicliss Olaffsson och Affwaldh Olaffsson. anno dominj lxxx viiii. o fredaghen nest fyri sancte Gregori dagh var thetta breff scriffuat.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Michael Severinssön erkjendte at have solgt til Olaf Arnfinnssön 3 Öresbol Jord i Nes i Elftelöite Sogn, som han arvede efter sine Börn, og at have oppebaaret Betalingen derfor i Lösöre.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). Alle 3 Segl (Bomærker) vedhænge. (Se No. 499 foran).
Ollom monnom thøm som thetta bref sia edher høra senda Enar Ewindzson Olaff Bionsson ok Evindh Enarsson laghrettis men q. g. ok sinæ kunnict gørande at mydh warom vidh Eftøløte kirkio sunnadaghen nest efter posca anno domini mcdlxxxix sagom ok hørdom vppa at the heldo handom saman af enne halfuo Michial Sefrinsson en af andro halfuo Olaf Anfinsson med tøm skilordom at Michial war viderkender at han hafde seelt Olafue for dom iii øris boll iordh j Nessy som ligger i Eftøløte sokn i Sandzwerf som han erfde efter barn sin ok med lutom ok lunindom som til ligger ok legit hafuer fra forno ok nyo vttan gardz ok innan frialst oc hemholt fore hworiom manne vndan Michiale oc hans ervingia ok vnder Olaf oc hans ervingia til ewerdeligha eygho ok alz afredis. jtem kendis ok for der [Michial vp hafua boret af Olafue for dom eit nyth engilsth aklede ok ena nya kapo ok ein poløx fore for de iii øris bol jordh i Nessy ok war tha loket for dom Michiale fyrsta peningh ok øfsta efter thy som i kop thera kom. Oc til sanninde her [497 aar1489] vm tha hengiom wi war insigle fore thetta bref som giort war dagh ok aar som fore segir .
To Lagrettemænd i Kisen i Furuseter Sogn kundgjöre, at Olaf Thoraldssön solgte til sin Broder Hallvard, hvad han eiede i Odenshof m. m. sammesteds, og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl mangler, 2det vedhænger. (Se ovenfor No. 392 og 485).
Ollum monnom them som thette breff seer eller h/oe/yrer sendher Gutbrandher Torgiulsson Haraldher Alffson sworne loghrettes men i Kisen i Furuseether soghn kuedhe guz ok sine kunnokth gærandhe adh wi vaarum vppa Odhensogh manedaghen nesth for tridhiuwikudagh anno domini mcdlxxx nono saaghum ok h/oe/rdum vppa begge theres ia ok handherbandh adh Olaff Toraldhson seldhe Haluardhe brodher sinom swa myk(i)t som han aatthe j Odensogh ok /oe/ydhe gaardhe som han er(f)dhe epther sin fadher med lutum ok lunnendhum som til ligger ok leighidh hauer fra forno ok nye vttan gaars ok innen fraa megh ok mine erffuingie ok vndher Haluardh ok hans eruingie til euerdheligh eighe, ok kennes han adh han haffdhe vpboredh fyrste peningh ok /oe/fste ok alle ther imillum som i theres kaup kom. til mere visse ok sanindhen tha heinggiom wi vaar incighle for thette breff som giorth var vppa Odenshof helghetoorsdagh dagh ok aar som for seighier.
Kong Hans stadfæster de tidligere meddelte Privilegier for de Rostockske Kjöbmænd, som handle paa Norge, og især paa Oslo, Tunsberg og Viken.
Efter Orig. p. Perg. i Rostocks Stadt-Archiv (No. 5295). Kongens Segl vedhænger. (Jfr. ovenfor No. 484).
Vii Hans med gudz nadh Danmarkis Norigis Wendis oc Gotis koning vtwaldh koning till Swerikis rike hertug i Sleszwig oc i Holsten Stormarn oc Dytmersken grefue i Oldenborg oc Delmenhorst gøre widerlicht [ etc. som ovenfor No. 435. ] Datum in ciuitate nostra Hafnensi in profesto Marie Magdalene anno domini mcdlxxx nono.
[498 aar1489] 
Fire gamle Lagrettemænd i Mandal kundgjöre, at de altid have hört, at Beboerne af Sjevesland eie Netlaget Hylagjömsle udenfor Holmen Hylande mellem denne Gaard og Öslebö med et 8 Favne langt Net.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Fuglesthvet i Holme Prestegjeld. 1ste samt Levninger af 2det og 4de Segl vedhænge.
Ollom monnom them som thetta b(re)f sia eller høra sender Reidar Ankelson oc Torgiwss Tiodgeerson Olaf Amundhson Tiedoff Torgiwsson svorne logretismen q. g. oc sina kwnnikt gerande at vi foreskrifnæ men ærom her wp fødder i Mannedal oc erom nw med they elsthe men en nw lifva i Mannedal oc hafvom vi jnkthet annad hørth i vara lifszdaga at thet ær gamol fyndh oc æwerdelighet verid at Siafflendingge eigæ neetlag wtthan fyre holman Hyllande i mellom Ødløbø oc Siafvislandh oc skwlæ they hafva viii famna langth neeth en ikke lengra oc heeth thet neithlag Hylagømslæ oc ligger thetta neitlag tiil Siafvislandh som ligger i Mannedal i Ødløbø kirkiu sokn oc Kalladlandz skipreide. Tiil saninde her om tha setiom vi var jnsigle fore thetta bref som giorth var a Holleim anno dominj mcdlxxxix.
Tre Lagretttemænd bevidne, at Haavard Nilssön med Samtykke af sin Hustru Sigrid Haavardsdatter solgte til Lodin Viljamssön en Huds Værd i hendes Gods Aarnes i Bergs Fjerding i Lauten med Sikkerhed i Berg sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve No. 13. 65). Alle 3 Segl vedhænge utydelige.
Allom manum thøm som thette breff see eller høre kenis jak Torger Eriksson och Biørn Hieliesson Enghelbreth Kielsson swarne lagretis men med thette vore breff ath vy varom a Bergh som ligher j Lothen soken a torssdaghen nest ffor kyndels messe saghum och hor- dum ath the helde handum samen Hoffword Nielsson och Loden Viliemsson med ty skilordh ath ffor de Hoffword Nielsson selde Loden Viliemsson sin kone ghos med jaa och handerbandh hennes j hwde verdh j Arnesz som liger Bers [j ffierdyngh j Loden soken ffrels och hemmeleth och akiere lost ffor hwarie mane med lotum och lunwm som ther til liggher och lieieth haffwer ffra fforne och nyie vthen gha(r)ds oc inen ffra sigh och sine ervinghe til everdeligh egho och vnder ffor de Loden Viliemsson och hans erwinghe til everdeligh ego. Jtem kendes tha ffor de Hoffwordh Nielson oc Sighrid Hoffwordhs dotter eghen kona hans kenis [tha j same hander ban haffwe vp barith [499 aar1490] fførste penigh och øffste som j kop kom først j #jiii lode skedh och j iii lode skedh och j punds kaperkanne med saa dan ffor orde ath bliffwer ffor de Arnesz vffrilst j nogher hande mathe tha skal Loden vighe til j hwdh j Bergh saa lenghe til han ffaar sine pennigh j ghen [til ytther mer (vissen) och saningh her vm thaa henghe vy ware jnsigle ffor thette breff som giorth var a Bergh a sancte dagh anno dominj m o cdlxxxx.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Lif Askelsdatter solgte til Jon Sigurdssön 1/2 Markebol Jord i Medalheim i Haugs Sogn paa Eker, hvilket för tilhörte Bent Narvessön, og oppebar Betaling derfor.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). Begge Segl (Bomærker) vedhænge utydelige. (Se Dipl. Norv. VI. No. 494 og 495 samt Breve nedenfor af 25 Juli 1504 og 28 Januar 1541).
Ollom monnom them som thette bref see ædher hore sender Tordher Roardsson ok Narue Torleifson logretismen q. g. ok sine kwnnikth gerandhe at myt varom a Medhalem som liggher i Hawx sokn a Eykiom sancte Andres dagh anno domini mcdlxxx ok po thet x soghom vi ok hørdom aa ja ok handerbondh tera af eino haluo Lyf Askelsdoter en af andre haluo Jon Sygurdzson med thy skylordhe at hon hafdhe selth fyr dom Jon Sigurdzson halfræ marka bool jardher j Medheleim som hon fek j kauf malla sin epter Benth Narwesson gvd hans seil nadhe som ligher j Haux sokn a Eykiom fra sek ok synom erwingiom ok til fyrnemfdom Jon Sigurdsson ok hans rete eruingia til æuerdhæligha eigo ok alz afrædis, med lvthom ok lvnyndom som ther til liger ok leghet hafwer fra forno ok nygio frials ok heimholth for hwariom manne. Jtem kendis ok Lyf at hon hafde vpboret af Jon Sigurson fyrste penningh ok øuæste ok alla ther j millom som i kaup tera kom ok hennæ uel at nogdhe. til sandh her om hengia vi var jnsiggle firi thette bref som giord var dag ok ar som fyr segir etc.
Sex Lagrettemænd i Lister Len bevidne, at de fastsatte Grændserne mellem Gaardene ytre og övre Öie (i Leiknes Sogn) for Eierne Uthyrm Arnessön og Eirik Amundssön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 6 Segl vedhænger 5te. [500 aar1459] 
Ollum monnum them som thetta breff seer eller høræ lessæ kennis mith Anundh Toroffson, Torgrim Saluesson, Sygwrdh Toræsson, Toræ Asgauthson, Salue Bywnsson, oc Asswlff Torgersson sworen laghretis men j Lysthe leen q. g. oc sinæ anno dominj m o quadringentesimo nonagesimo j o logherdaghen nesth effther korssmesse paa sammæ aaræ tha worom mith aa ythre Øyom aa eyne marke ganghe theræ j mellom som saa hethe aff eyne halwe, Wthørm Arnesson aff andre halwe Eyricke Amwndhson warth thet theræ j mellom meth beggæ thøræ radhæ oc godre manne till lagdhe at the giorde hwar addrom gaughn oc greysam paa beggæ syde oc sathæ nye markæ skyffthe thøræ iordher j mellom som er ythræ Oyom oc øwræ Øyom saa ath them hagheligth war ath kommæ hwar till synæ mark, war taa thoræ førsthe skyffthesten nedhen for Asgerdzbodh saa aff then marksthen oc neer j Skiolloss oc saa ther aff oc j then sthen meth wadeth som stor meth fossbroddet oc saa skyffther becken sydhen j then steen som stor owen for bathstowen aa ythræ Øyom oc saa j aaker renen oc saa ther aff oc j then steen som staar j awsther aker ren oc saa ther aff oc j becken oc sydhen skyffther becken oc j sielwen tyodhaan. Thet war nw beggæ thøræ wyllie at saa skulle skyfftes oc sethe ther nye marksthene føre oc alle the andre marksthene nedher slaghen som førræ sthode paa begge sydhe. jtem wndher samme skyffthe skyldhe sigh Erick Amwndhson ather j geen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . a ythre Øyom oc aghsthe till strande till oc j fraa meth lowee. Jtem swaradhe Wthorm Arnesson trothnemde thaa skyll iegh migh igeen bwrexther opp om Heydheness kløff till oc j fraa meth lowe. Tyll meyre wyssæ och sanninghen henghom wy woore insigle for nedhen thetta breff som giorth waar aar och dagh som fyrræ sygher etc.
Ego Laurencius Aroldi presbiter Leyghnes (Leyghnensis?).
Johannes Hermanssön, Prior i Varne Johanniter- Hospital, optager Helge Ölverssön, og hans Hustru Lif m. fl. i Ordenens Broderskab og gjör dem delagtige i dets gode Gjerninger og Privilegier.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Uden Segl. [501 aar1492] 
Vniuersis Christifidelibus ad quos presentes littere peruenerint ffrater Johannes Hermanni prior sacre domus hospitalis sancti Johannis Jerosolimitani in Varna totusque conuentus ibidem salutem in domino sempiternam. Nouerint vniuersi nos exigentibus suis meritis et beneficiis nobis et ordini nostro pie inpensis et inpost(e)rum per dei graciam *indendendis discretum virum [Helge Oluersson cum vxore Lyffua cum personis et Liff jn sanctam fraternitatam ordinis nostri beniuole recepisse statuentes et facientes ipsos participes omnium benefactorum nostrorum spiritualium videlicet matutinarum horarum missarum vigiliarum vesperarum et aliorum [plurimorum diuinorum officiorum factorum et faciendorum in predicti ordinis nostri domibus ecclesiis oratoriis et capellis a prima fundacione ordinis et c ad finem eiusdem per ambitum tocius mundi vniuersum gracia diuina largiente. Hanc sibi graciam addentes qoud vbicunque interdictum fuerit generale siue speciale janvis clausis missas audire valeant et diuinis interesse jpsis autem mortuis ecclesiastica sepultura eis minime denegetur nisi quod (deus) auertat publice sint excommunicati uel nominatim interdicti. jtem Johannes papa xx xxx annos et xxx karenas pro testamento et totidem pro sepultura jtem Gregorius papa magnus dat remissionem omnium peccatorum oblitorum. Datum Varna anno dominj mcdxcij. o
To Lagrettemænd kundgjöre, at Anund og Arnulf Hallvardssönner solgte hver tre Öresbol Jord i Askheim i Hofs Sogn i Rördal til sin Broder Geirmund Hallvardssön og oppebare Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). Begge Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 422 og nedenfor Breve af 9 Decbr. 1510-20, 16 Febr. 1534, 6 Febr. 1541 og 28 Juni 1547).
Ollom monnom them som thetta bref see ædher høyræ sender Olaf Evindsson oc Herlogh Halroddhersson logretismen (q. g. oc sina) kvngørendiss ath mit vorom a Askeym som liger j Hof sokn a loowrdaghen nest firi appostolorum Philipi et Iachophi anno domini mcdlxxxx iii sogom oc hørdom aa ia oc handarbandh teira af eino halfuo Anwndher Halwardhsson oc Onwlfuer Haluardsson en af andre haluo Germondher Halwardherson med theim skilordhom at their selde fornemdom Germondhe brodher synom vi auræ bol iardhar i Askeim [502 aar1493] som liger j Hof sokn j Rø(r)dal iii huar teiræ frialst oc heimholth firi hwariom manne ffraa ffornemfdom monnom oc teiræ erwingiom ok vndher adherne(m)fdhan Germwndh oc hans rette ervingia til æverdheligo eigo oc alstz afredis med lutom oc lunindom som ther til liger adher læghett hafuer j fraa forno oc nygio vtten gardhz oc *innedh. Jtem kendis oc fornemfdher men at their hafdhe vpboret firste peningh oc øste firi fornemd vi auræ bol i Askeim oc allæ ther j millom efter thi som i kaup teira kom oc teim uel at nogdhe. Til sanindhe her vm hengia vi var insigle firi thetta bref som giort er dag oc aar som fyr siger etc.
firi vi aura bol iardar i Askeim.
Grjotgard Björnssön kundgjör, at han har mageskiftet 9 Markebol Jord i Graver i Molands Sogn i Fyrisdal til Thorgeir Hallvardssön mod 7 Markebol i Loftsgaarden i övre Byrter i Mo Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 488 og nedenfor No. 516).
Ollom monnom them som thetta bref sea ædher høra sendher jek Gredgard Bionsson lagretis man q. g. oc sina kunnuk gørande at jek var heima nær mek a yttre Byrthom gior sante Barnabe dag anno dominj mcdlxxxx3 o giorde jek jarda bythe med Torgher Halwardsson med thy skilorde ath han skulde hafua ix markbool jardhar j Grafwom som liggher (j) Molandz sonk j Fyrisdale med luthom oc lunindom som til liggher oc leget hafuer j fra fonno oc nyo jngo wndan skywlt j fra mek oc minom erwingiom oc vndher fyrnemdan Torgher Halwardson oc hans erwingiom til euerdeligar eignar oc frelsa oc akerolausa firi allom logligom agangom oc fek jek j moote vii markkabool j Lopsgardenom j øfre Byrtom som liggher j Moossonk sa mek wel at nøgde. til meira wisso oc saninde tha setther Bion Tiosstolfson sit jnsigle med minom firi thetta (bref) som giort war degi oc are som fyr seghir.
firi Grafuer.
To Mænd kundgjöre, at de paahörte et Mageskifte, hvorved Herbjörn Torgilssön overdrog Tholf Thorgeirssön 8 Markebol Jord i Groven i Manaas i Vinje Sogn mod 5 Markebol i Vatshus i Raudland og et Mellemlag.
Efter Orig. p. Perg. i Sognepr. S. O. Wolffs Samling. Seglene mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 974). [503 aar1493] 
Ollum mannum som thettæ bref see ællær høre kænnæs jak Suein Arnæsson och Sundre Reidarsson q. oc sina kunnich gørandis ath mith hørdom a jordhæ bythæ theiræs af enæ haluæ Tolf Torgeirsson en af andræ haluæ Herbyorn Torgylsson med thy handarbandhæ ath for der Herbyorn saldhæ for dum Tolf viij markæ bool jardar j Growænæ j Manas j Viniæ sokn firi viij markæ gulz j femæthnum pæningum och v markæ bool j Vashws j Rawdhæla(n)s strandh j bythæ frielst oc heimholth firi huergium mannæ med lutum och lund n som til ligger och lægith hawer fra fornæ och nygæ och einthet vnder thakæth fra for dum Herbyorn och hans æruingum och vnder for dan Tolf och hans æruingum tiil æwerdæligh eigæ och alth ofrædis och iiij markæ gulz j abøthæ firi jordarbythæ. Tiil meiræ vissæ hængium mith vor insiglæ fore thettæ bref som gyorth (var) anno domini mcdxc 3 o.
To Lagrettemænd i Svadabu kundgjöre, at Sigurd Narvessön og hans Söster Gertrud Narvesdatter erkjendte at have solgt til Thord Finnssön begge Rudstadene i Ringsakers Sogn og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 3 Segl vedhænge No. 2 og 3 utydelige.
Allum monnum theim som thetta breff se eller hørø thet kenuz meer Æirik Karsson ok Pedher Pedhersson sworne logrettemen i Swadhebo q. gwdz ok sina kwnnigth gørendhis at midh varum a Dalby swnnedaghen nesth effter tretthe tisdagh anno dominj m cd xc quarto sagum ok hørdhum a ja ok handerba(n)dh thei(ra) aff eino halue Sigvrdh Narfuesson ok Gertrudh Narfuedotter eighien syster haz en aff andhro halue Tordher Ffinsson. kendhez thaw tha badhan sysskin ffor dhz Sigwrdh ok Gertrudh thet thaw haffdhe selth adhernemdhum Tordh Ffinsson badhe Rudhstadhene er liga i Ringesakerz sokn frielsth oc heimalth ffor hwarium manne til æwerdheligh eigho ok alz affrædhis medh allum lutum ok lunnendum ligiandhis nere ok ffierre ok fføre teket ffyrste pæning ok øfste oc alle ther j millium effter thy som j kaup theræ kom. for sanningh skyl tha hæingher iak Sigwrdher Narfuesson mith insigle ffor thette breff medh tesse godhe men som saghe ok hordhe paa varth ffornemdhz køp som skriffuet var dagh ok ar som før seigher.
[504 aar1495] 
To Mænd kundgjöre, at Gudthorm Erlingssön gav Thord Jonssön 3 Öresbol mindre end 1 Örtugsbol i Sigurdsrud i Hofs Sogn i Rördal.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). Begge Segl (Bomærker) vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. V. No. 946 og Brev nedenfor af 4 Marts 1542).
Ollom mannom som thetta breff see heller høra senner Biørn Tordsson oc Herlug Haldrothsson q. gws oc sinæ kunnokt gørendhe ath vy worum aff Haove syæthæ dave iulæ ano dominj mcdxcv sooe vy aff hannæ bonnæ torræ en aff enæ halvæ Gotormer Elingsson gaff Tord Ionsson syn bordherdhel ørthebol foth i iii øres bool i Sivordhrødh i Rødal som liger i Hoff songh ffre(l)sth oc hemmalth for hwryæ mannæ vdangærs oc innæn med lwthom oc lvndom [som thil ligher oc ligath haver ffraa ffornæ ok nyæyæ ffraa segh oc sinæ arvingæ oc vndher Tordh Ionsson oc hans arvinggæ thil heverdeligh yæyæ oc alth aff kyæræ løsth. thil meræ vissæ oc vinnys byørdh ath saa er tha hiænghe [vy] voræ inciglæ ffor thetta breff ssom gyorth var aaræ oc d[ave] ssom foræ voræ sagth.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Ragnhild Arnesdatter mageskiftede Toppen i Romedal til Brynhild Arnesdatter mod en Gaard paa Fauske (siden Storödegaard),
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve No. 13. 67). 1ste Segl vedhænger, 2det mangler. (Se Dipl. Norv. II. No. 1047).
Ollom manom them som thettæ breff see heldher høyræ sendher Gyrdh Clemethsson Halwardh Awdansson oc Pedher Jonsson swornæ lagrettis men (q. g. oc sina) kwnnocth gerendis ath wi worom a Siglanæ som liger i Lawtanæ sokn manædagen nesth fyrir winthernetænæ anno dominj mcdxc sexto sagom wi oc hørdom ath the heldhæ handom saman aff einæ halwæ Ragnildæ Arnessdotther en aff andræ halwæ Brynildhæ Arnessdother oc theyress logligæ wmborssmen meth the skilordhæ ath the giordhæ tetthæ iordhæ skiptæ sin i millom skal Brynildhæ logligæ fylgæ oc eigæ Toppen som liger i Wallæ fiærdongen i Rumædal oc skogæ gierdeth i Topnestænæ som liger i Hozss fierdongen i Lawtæ sokn friel(s)th oc hemolth for hwar man innon gardhss oc wtton i fra Ragnildhæ athernemdhæ oc henness ærwingæ oc wn [505 aar1496] dher Brynildhæ oc henness ærwingæ til æwærdæligh eigæ en Ragnildhæ skall fylgæ oc eigæ allth [Law]stadh (?) som liger a Fawskæ med samæ wilkor til æwærdæligh eigæ oc til ytræ meiræ sanidh her wm hengæ wi wor inciglæ for thettæ breff som skriwedh war degi oc aræ som fyr segir.
Dreng Egilssön erkjender at have solgt til Brever Egilssön to Markebol i Hegthveit og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Sognepr. S. O. Wolffs Samling. Begge Segl mangle. (Jfr. ovenfor No. 487).
Thed kænæz eg Dræng Eyilson med thezæ minæ opnæ bref at eg haver seelth Bræuær Eyjlson jj markebol j Hegtuyd frælzt oc hemholth firi huyre manna vten gars oc jnan som til leger oc leget haver fro fonnæ oc nya oc kænæz eg med samæ skilord at eg haver opboret førsstæ pæneg oc /oe/væstæ efter ti j kop voræ kom. til yter meræ vis bedes eg dannæmannæ [jnsela so hedinna Roual Torgerson oc Torgyuls Touson firi thesæ bref gort var a Hegtyud o saladag anno domini mcdlxxxx sexto.
Grjotgard Björnssön erkjender at have solgt til sin Sön Aasmund 3 1/2 Markebol Jord i övre Byrter i Loftsgaarden (lige saa meget som han gav ham ved hans Giftermaal), og at have erholdt Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Sogneprest S. O. Wolffs Samling. Begge Segl mangle. (Jfr. ovenfor No. 473, 493 og 510 samt Dipl. Norv. IV. No. 1070 og 1079).
Thet kyænnis iak Gredgardh Byør(n)sson med thesso mino opno breffwe ath jak haffwer sælth Asmundh sini minum #jv mark bool iardhar i øffre Byrghthæ i Loffzgardhen och annadh #jv fik han i sith heman ffylgho ffrælsth och homholth ffor hwærium manne wndher Asmundh son myn oc hans ærffwinghæ til ewerdhel(e)gha ægho wtthan gardz och jnnan som ligher och længhe hawer lægeth i ffra ffonno ok nyo. jtem kyænnis jach mik wp haffwa bwridh førsta pæningh och øffstæ som (i) kawp okar kom til godhæ nøgyæ. til mere wisso och sa [506 aar1497] ningh bedes jach beskædeligum manz jnsighle som swa hether Swnridh Redharsson med mino aghno jnsighle hengyandes ffor thetta breff anno domini mcdxcvii som skriwadh war Byrtum die Botholphi etc.
Tre Lagrettemænd i Drangedal bevidne, at Steinar Nikolassön solgte til Aslak Leidulfssön tre Markebol og et Löbs Land i Vogsland i Tyredal for 5 Mark Guld i gode Penge.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Brev nedenfor af 12 Oktbr. 1521 og 25 Januar 1525).
Ollum monnum theim som thetta breff siia eder høra bekennes midz Tore Tolleff son oc Halwardz Øssten son oc Bodward Asslak son sworner lagretes men i Dranghedal med thesse vora opne breffue thet midz vetom thet ffore gude santh vara ad Stennardz Nicwlus son selde Asslak Ledulff son iii marke boll oc j lops lan i Vægheland som liger i Tyredall med ia oc handar bandz iffra Stennar Niels son oc hans erwingiia oc alla hans epterkommandum oc atter vnder Asslak oc hans erwingiia til ewerdelika egho oc alth affredes bode med luth oc lunnedum som ter til liger eder leghet hauer at fforno oc niio wttan *gras oc innan. wederkendis oc ffor de Stennar i sinnwm handarband haua wpboreth aff ffor de Asslak Ledulff son v marke guls i godum peninghe epter silff sins motthe ffor #j dellen i Voghslandz ty skal ffor de Assla[k] thet eghæ bode med arff oc odall. til ytter mera saninghen ta hengiwm mid okkor insigle nedan ffore thetta bref giiortt var iij diie sancte Bottolffuii anno dominj mcd x(c)viiij.
Lagmanden Eirik Eirikssön dömmer Knut Andressön samt hans Söster Unn Andresdatter og hendes Mand Sigurd Thorkelssön imellem angaaende 7 Öresbol i Stokke og 1 Markebol i Hasleim, begge i Frauner Sogn i Lider, saa at Knut ifölge sit fremlagte Kjöbebrev frifindes for disses Tiltale mod at udbetale dem 16 Mark Norsk.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Sehest. Br. Conv. No. 6). Seglet, hvorved Brevet er forbundet med No. 478 ovenfor, vedhænger.
Ollom monnom them som thetta breff se eller h/oe/re sender Eric Ericxsson lagman i Oslo qwede g. och syne kwnnockt g/oe/rende at kom fore mik oc radmen vppa radstughen iii e syknor effter vin [507 aar1499] thersnætter anno domini mcdxc nono aff eynne halffuo Knwt Andresson aff andre halffuo Sigurder Tørkilsson i fullo vmbode Wn Andressdotter henne sielff nærwarandis talade tha Sigurdh til Knwt a konno synne vegne oc sagde thet han haffde oc inneholt fore honom ein syster dell aff thesse epter ne gardhom vii awre booll i Stokkom som ligger i Frawgne sokn i Lydhom oc marke boll i Hasleem i samme sokn. Tedde tha for d Knwt oss breff vnder gode manne insigle ludhandis at for d Knwt haffde køpt for de jordeparthe effter thij ssom thesse koupebreff jnne halle ok wtwisa som thetta mith breff ær vidherfest. Thii dømpde mer med laghar orskordh for d Knwt oc hans hustrv oc theiris ærffwinge for de jorde parthe til ewerdeligh eigho oc alz affrædis, dawgh sa i matte at for der Knwt oc hans hustrv skulle giffua for d Sigurde oc Wn syster Knwtz sexton merker norske j femetnom peninghom som Sigurd vel aat n/oe/gher oc haffue luket jnnan paske nest komandis, atth thessom peningom loknom, skal Sigurder oc hans hustrv Wn theris barn eller theris effter komande (ei) haffua nokot tiltall t[i]l for de jorde parthe effter then dag. til sanind her om setter jak mith insigle for thetta breff som giort var dagh oc aa(r) som fore seghir. til ythermære forwarningh settie tesse gode men syn insigle fore thetta breff med mynne Helghe Biørnsson Heningh Kok borgemester, Gwnnar Hakonsson oc Tord Skott radmen ther samestadz som giort var dag oc aar vt supra.
Breffuer om Stocke och Haslem y Fronne sogenn y Lider.
Brevet sees at være lagt i Rette paa Tranby endnu 18 Decbr. 1612.
To Lagrettemænd i Raabyggelaget kundgjöre, at Olaf Gunnarssön solgte til sin Broder Askel Gunnarssön Gaarden Trydal (i Setersdal) med Undtagelse af Stavevatnet og oppebar Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Brev nedenfor af 22 Mai 1552).
Ollom mannom theim som thette bref seo ædher høyræ helsser Gwnsteen Torgiwlsson oc Taral Tallacsson sworne laghrætis meen [rættis men i Rabigge lagom q. g. oc sinæ kwnuck giørendis at met warwm i preste gordhen i Sætterdal anno domini millesimo quingentesimo syndaghen nesth fyre helghe torsdag saam oc hørdhom a ordh oc handhe bandh tere manne som soa hedhe af eno halfwo Olaf Gwnnarsson en af adro halfwe Askil Gwnnarsson som samborne brøiræ badhe til fadher oc modher at saldhe for de Olaf Gwnnersson brodher sinwm Askil Gwnnersson Trydal skardhel(a)wst medh lødhom oc lwn [508 aar1500] nindom som til liger oc ligith hawer fran fonne oc niæ for wthen Stafwe wathn. kendhis taa for de Olaf at han hafdhe opbarit føsto salle oc senste soa at honom wel at nøgdhe frelsse oc akiærelawsth for ollom laglighe aghange. til sannindhen her om hengom met waro jnsigle føre thette bref som scrifwit war or oc dag som føre siær.
Ano 1603 thorssdagenn nest effter pinsdag lest for vj mendt paa Fladelandt.
To Lagrettemænd i Ryfylke kundgjöre, at 3 Beboere af nedre Hilde i Sjarnaröy Sogn og Sæbö Skibrede lyste for dem, hvormeget der hörte til Gaarden övre Hilde.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollum mannom tem som tetta bref se elder høra sender Thorghylss Hachonson Torbiøn Amundson laghretto men j Røyafhylke q. g. och sina kunnogt gerande ad Swen Sighuatsson ok Illda Toresdotter ok Neridh som bodhe j nedrahvs lyste sama føre oss ok flerum godum mannom ad øfhra Jlle som liger i Siønarhøy sokn ok j Sebø skipreda æiger jj lute j morkene ok jj lvtte j holmen ok jj lvtte j lattrvm ok [tridiu(n)gen thill nedrahvs ok allth høigerde som af ge(n)gher pu(n)d smør j huarth aret. thill mera visa ok sanninde hængia [ vi mid vorth insigle fore tetta bref som ghiort var j Tholgu anno domini md in festo sancte Margarete virginis.
breff om Hille huor møigit hun eiger i holmen oc i morckene.
Sex Lagrettemænd kundgjöre , at Thorivill Grundessön afhændede til Folke Vermundssön 4 Markebol Jord i Haathveit og 5 Markebol i Throndethveit, begge i Nissedal.
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (No. 111. a.) Alle 6 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. I. No. 95, 778, 999 og 1004). - (Sammenheftet med Brev af 25 Januar 1556 nedenfor).
Ollom monnom them som thetta breff see eller høræ sender Thorgrim Tordhson Gwnnwlf Evindhson Trondh Gwnlechson Torger Haluordson Helge Vlffson Wlf Østenson svorne lagretis men quede g. ok syne kwnnocth gørendis ath myth vorom ath Torppe die epther Micheels arom epther gwz bw(r)d ord mcdlxxxxxj o sagom ok hørde aa handerbande thera aff ene halue Thoreuil Grwnneson Ffolke Vermwndh [509 aar1501] son ath Toreuil haffhende Folke iiij merker booll jerder (i) Hoffthweth ok v merker boll i Trondethveth legandis j Nyssedall med lwthum oc lvnedom som til liger ok ligith hafuer fra forna innen garss ok vtthen fry ok frelst fire hva(r)ie mannom vtthen all haffredis j saa matha ath vorder thet falth for penige tha skall thet løsæs same folk i gen for fullan pennig ok allen vnden mek ok mine harwinge ok vnder for de Folke ok hans arwinge till euerdelige ok quith all thet them hafde v(e)reth i mellom vm all tall. Thil ytther mere visse henge vore insiggle neden fore thetta breff som giorth er die ok are som fore segir.
breff om Hofftued oc Trondetued eige.
Engelbret Amundssön erkjender at have solgt med sine Forældres Samtykke den halve Ödegaard Vik (i Stange), som han fik af sin Fader, tilligemed et Varp til Nils Paalssön og at have oppebaaret Betalingen derfor.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Br., Conv. No. 12. V. Litr. G. G.) Begge Segl vedhænge. (Jfr. m. en Afskr. sammesteds fra 17de Aarhundrede. Se nedenfor Brev af 23de Febr. 1533).
Alle men thætæ breff ssee eller høre kendis jech Enggelbreth Amu(n)dssøn meth thætæ mith opne breff ath jech haffwer saald Nielss Paaelssøn j (dvs #j) øødhæ gaard som hedher Wiik mith som liggher i Wigh som min faddher megh gaff meth bæcgis theris samtioch for nd Amu(n)d och Ingghæburghæ Gutbrandz dotther ffrand megh for nd Enggelbreth ok minæ erwingghæ och wndher for nd Nielss Paaelssøn och hans erwingghæ tiil ewerdheligh eyæ meth allth laatdom och lunnenom som tiil for nd helwe øødhæ gard liggher och lieth haffwer fran fornæ och nyø, i waarp som ligher i Fiøyøø och jntthæ vndher taggith och kendis jech for nd Enggel(breth) ath haffwe opbaarith førsthe pennigh och øwersthæ och alle the som i kooff worth kom. Jtem er och swaa ath for nd Nielss wil siellith for nd helwe øødhæ gaard i gen tha skal for nd Enggelbreth ware mannæ nest. Tiil mere wissæ och sannigh her om tha bedher jech min fadher ogh Pædher Andressøn hiengghæ sine jngcille for thæte breff som giorth wor aa Laanghæ riøth løggher dagghen nest effther sancte Clæmiss dagh sammæ aare her Knuth wor slawen etc.
[510 aar1504] 
Jon Gunnarssön, Sogneprest paa Sande, og Gunnulf Eirikssön kundgjöre, at Halle Arnbjörnssön solgte til Olaf Rolfssön halve Sigurderud i DuneFjerding i Sande Sogn og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). 2 og 3 Segl samt Levning af 1ste vedhænge. (Se No. 470 ovenfor.)
Ollom monnom theim som thetta bref see ædher høyra sender Jon Gunnarson sokna prest at Sandene Gunnulf Erikson q. gudz oc sina kunnukt gørande at mit varom a Bekkiom nørdzste gardenom saghom oc høyrdom aa ia oc handerband theim i millom af einno halfuo Halle Andbiørnson en af andro halfuo Olaf Rolfson med theim skilordom at for ne Halle kendis for oss at han hafde selt for ne Olaf halft Siwgurdarvd som ligger i Sandene sokn oc i Dunene fiordung med lutom oc lunnindom som tilligger ædher leighit hafuer fra fonno oc nygho vtan gardz oc innan fra seg oc sinom aruingom oc vnder for ne Olaf oc hans aruinge til æuerdaligha eygha. kendis oc for ne Halle i sama handerband at han hafde vpboret af for ne Olafue fyrste peningh oc øfste oc halle ther i millom efter ty som i kaup theiris kom. Til ytermeira vissa oc sanninde her vm heinger for ne Halle sit incigle med varom for thetta bref som giort var a Bekkiom Brettiue messa daghen anno dominj md quarto.
Siurderud paa Westfollenn ij Sanden sogen.
To Lagrettemænd i Sigdal kundgjöre, at Amund Hallvardssön og hans Hustru Joron Jonsdatter solgte til Asle Helgessön 6 Öresbol i Medalheim i Haugs Sogn paa Eker og oppebare Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). Begge Segl (Bomærker) vedhænge utydelige. (Se ovenfor No. 506).
Ollom monnom them som thette bref see heller høre sender Ghudbrand Osmunde(son) och Østen Helghiesson logrettis men j Sigdal q. g. ock sine kunnickt gørande ad wi worom a F[ræ]rewollom paa sancte Jacops dag anno domini md quarto sagom ock hørdom aa at the heldo handom saman aff eino haluo Amund Haluardsson [ock Jorond Jonsdotter eghin kone hans en aff adro haluo Asle Helghiesson mid thy schilorde at ædernemd Amunde Haluardsson ock Jorond Jonsdotter vorde widerkiend for os at the hafde selt fornemd Asle Helghiesson vi ørisbol j Medeleim som [ligger pa Eiker ock Hougx sokn [511 aar1504] ock j Hedenstade fiørdongh. jtem ock worde ock de wide(r)kend for os Amunde ock Joronde at the ock selde Asle Helghiesson so mikit som hon erffde effter Jon Sighurdsson fader sin fra seg ock sine erwinghie ock vnder Asle Helghiesson ock hans erwingie thil everdelighe eigho med lutum ock lunindom som thil liggher ock leghit hauer fra forno ock nigio. Worde the ock vederkend for os j same handerbande Amund ock Jorond at the haffde vpbored fiirste peningh ock øffste ock alle the som j koup theris kom. til sanind her vm henghie vi wor jnsigle for thette bref som gior war dag ock ar som fore sigher etc.
To Lagrettemænd paa Eker kundgjöre, at Thord Roarssön og hans Maag Ulf Herbrandssön kom overens med Gudulf Sveinssön paa Borgermester Henning Koks Vegne om det mellem Glöder Glöderssön og Herlaug Matthissön oprettede Jordebytte angaaende Gaarden Speren paa Eker, hvori allerede Thords Forældre havde samtykket.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve, Conv. No. 13. 5). 1ste Segl mangler; 2, 3 og 4 vedhænge. (Se nedenfor Breve af 29 Marts 1520 og 30 Juni 1538 samt Dipl. Norv. V. No. 336 og 517).
Ollom monnom them som thette bref see heller høre sender Thord Pedersson ock Fin Tosteinsson logrettis men a Æikium q. g. ock sine kwnuckt gørandis ad wj worom a Hedenstad vm Agate messe aftan anno domini mdv ock flere gode men med os sagom ock hordom a handerband teris Thord Rwarsson ock Wlf Herbrandsson mager fornemdz Tordz aff æino halvo æn aff andro halvo Gvdwlff Sweinsson j fvllo vmbode pa Hennink Koks wegne borghemeister j Oslo ad the worde wenir ock wel forlicktir om thet thiltal ock spvrsmal som Thord Rwarsson wenter hawa hafft til Sperine som liggher pa Æiker æfft(e)r thy at Gvdwlff Swensson fram thedde bref vnd(e)r gode manne insigle som sa j stod ad fader ock moder fornemdz Tordz samtikt haffde thet same jordebyte som Gløder Glodersson ock Herlogh Mattissson byt hafde wm fornemd Sperine. Jtem samtikte ock Thord Rwarsson ock Wlf Herbrandsson magher fornemdz Tordz med ja ock handerbande thet same jordeschipte ath the schulde thet aldre atale the helder theres eft(e)rkomende aldre nokon tid mer vttan samtikke thet vnd(e)r Henningh Kok ock hans ærwinghie thil æwerdelighe thiden. Thil sanind her om hengier jegh mit jnsigle Tord Rwarsson ock Wlff Herbrands [512 aar1505] son sit jnsigle for thette bref med thesse gode men som foreschrifne sta ano dominj md(v).
breff ffør Sperine.
Tre Mænd kundgjöre, at Andres Throndssön lagböd Helge Reidulfssön 3 Markebol i vestre Maalsnes i Haugs Sogn paa Eker, hvilket var dennes eget Odelsgods, og som han ogsaa kjöbte igjen og betalte.
Indtaget i Vidisse nedenfor af 10 April 1546 i danske Geheimearkiv (Sehest. Br., Conv. No. 3. Litr. A. 13).
Christiern, Arving til Norge og udvalgt Konge til Danmark og Sverige, meddeler de hanseatiske Kjöbmænd i Bergen forskjellige Privilegier med Hensyn til Vrag og Haandverkere.
Efter Orig. p. Perg. i Lübecks Stadt-Archiv. Seglet vedhænger. (Kopi i Bergefahrernes Privilegienbook ibid. fol. 55. - Trykt p. Plattydsk i Willebrandts Hansische Chronick III. p. 84).
Wij Christiernn met gudz nade rett arffuing tiil Noriges riige wdwald koning tiil Danmarck oc Swerige hertug i Sleszuig Holstenn, Stormarnn oc i Ditmerskenn greffue i Oldenborg oc Delmenhorst gøre [513 aar1507] alle witerligt at wij effther wort elskelige Noriges riiges raadz raadh haffue offuerweyet then mene købmandz aff hentzestædernes bestæ her i Bergenn. Thesligeste wore kære vndersattes gaffnn oc nytte vtj swo made at nar, thess wær so skeer, at nogher aff theress skiib oc gotz bliffue wragh tha skullæ the oc mwge selffue berghe oc redde ther vdaff thet meste the kwnne oc hwess the icke selffue berge oc redde kwnne tha skwllæ the oc theress købmend giffue wore kære vndersatte bønder oc andre som the tiil hielp fangendes worde for hwer lest gotz the redde oc berghe two marck danske tiil bergeløn. oc ther vdoffuer ey ythermere beswares menn for ne theres gotz oc wragh friith oc qwith nyde oc beholde for hwer mandz gensigelsse. Dierffues her nogher emodh at gøre tha haffue seg forbruth emod oss oc wore efftherkommende konunger vdi Norige firetige marck Danske for hwert synne the thet gøre. Sammeledes mwge the oc beholde theres embedzmend guldsmide skreddere botkeræ oc andre som the her tiil hafft haffue i Bergen swolenge wij met them thet forhandlæ oc anderledes ther om skickendes worde. Thi forbiwde wij alle ehwo the hælst ære eller were kwnne oc serdeles fogeder oc embetzmend for ne oss elskelige tyske købmend her vtj Bergenn her emod athindre hindre lade dele platze møde vmage eller i nogher made at vfforette vnder wor førstelige heffnn oc wrede. Giffuet paa wor gordh vdi Bergen fredagen nest effther sancti Mathei apostoli dagh ar effther gudz byrd mdseptimo vnder worth secrete. Dominus rex per se in presentia domini Andree Mwss episcopi Osloensis.
Orm Anundssön, Prest paa Skeid i Bamble, og to Lagrettemænd kundgjöre, at Lif Paalsdatter solgte til Sigurd Amundssön 1 Markebol Jord i Feset i Skeids Sogn for 16 Kyrlag og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge.
Ollom monnom them som thetta breff see eller høyre helser jek Orm Anundzson presther a Skede j Bbamble Eiliff Gudulfson oc Tiostolff Sueinsson logretis men ther samastadz q. g. oc sine kkwnnokt gørendis at mith warom a Fesæte j for de sokn anno dominj m quingentesimo 8 o første sunnedagh j faste sagom oc høyrdom a ath their helde handom saman aff eine halffue Lliiffue Paalsdotter æn aff andre halffue Siwgurder Amundzson med thy skilorde ath for de Lliffue [514 aar1508] Paalsdotter selde adernempdom Siwgurde Amundzsyni j merkeboll jærder j Ffesæte som ligger j fornempde sokn Skede fore xvi gode kyrlagh med allom them lutom oc lundom som til for de merkeboll ligger oc leget haffwer fran fonne oc nya wttan gardz oc innan fran sigh oc sinom ærwingom oc wnder fornempden Siwgurd Amundzson oc hans ærwingom til euerdelike eygu oc allz affrædis. kkendis tha for de Liffue med samma handerbande ath hon haffde wpbored aff tiidnempdom Siwgurde Amundzsyni første peningh oc øpste oc allen ther j millom effter thy som j kaup there kom. Til yttermere visse oc beuisningh her wm hengiom wy wart insigle fore thetta breff som giorth war degi oc are som fyr seger.
Erik Aslessön erkjender at have solgt 1 Huds Skyld i Medalbö paa Svartsheim (Gausdal) til Björn Erlingssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 787).
/TH/et kennis jegh Eirikker Asleson met thetta breff ath jek hafuer selth Biorn Ellinghson j hude skylde j Mædalb/oe/ som ligger a Swarthseime och firi tekith firstæ peninggh och sidastha epter thy som j kaup okkorth kom och ty bedes jegh tesse dannemanzs jncigle fore thette breff sire Kolbiorn Haraldson kanich j Hamar Pæder Arneson Amwnder Sweinsson fra mek och mine erfwinge och wnder Biorn firnempden #. och hans erfuinggiæ til æuerdeligæ æiga och ty s[et]tia theer sin jncigle herfore som giorth war anno domini mdx met luthum och lunnindum som til then hude skylde hafuer lægeth fra forno och nygo vttan garzs och jnnan.
Mons Jonssön, Prest i Haaböl, og Bergulf Jonssön, Lensmand i Mossedal, kundgjöre, at Ingelbrekt Olafssön erkjendte at have solgt til Aslak Peterssön 2 1/2 Öresbol Jord i söndre Berger i Kraakstads Sogn og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge.
Ollom monnom them som thette breff see eller høyre sender Moons Ionsson prester j Hobell sogn ock Bergwlff Ionsson lensman j [515 aar1511] Mossedall q. g. ock sinee kwnnicth gørendis att mitt worom a Hobell swnnedagen nest ffore winternetther aar etc. md vndecimo sogom ock hørdom att Aslack Pedersson aff eino halffuo en af androo halffwo Ingelbricth Olafson heldo handom sammen. wederkendis thaa for ne Ingelbrict j samme hande banne at han haffde soltt Aslack Pedersson ii#j øris boll iarder j sødre Bierger ligendis j Krogestade sognn ffor thij at han war sam eigee man ock rett odals man ffrelst ock hiemholtt ffor hwarie manne j ffraa seg ock sinee erffwinge ock wnder for ne Aslack ock hans erffwinge tiil ewerdelige eigo oc wtthenn altt affredis. wederkendis ock fore oss for ne Ingelbrict att han haffwer wpborett første pening ock øpste ock altt thet som j kawpp theiree kom. Tiill ythermeir wissen ock sanninden tha hengo wij wor insigle ffor thette breff scriffuett dag aar oc sted som for seiger.
Breff om Bergar som ligger i Krogstad sogn.
Den pavelige Nuntius for Norden Idzard Grave fritager den udvalgte Kong Christian (II) for den Excommunications-Straf, hvori han maatte kunne være falden paa Grund af sin Fremgangsmaade mod Biskop Karl af Hammer, der dog selv ved sin Opförsel har givet Anledning dertil.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Norge No. 68). Seglet vedhænger. (Trykt i Danske Magazin IV. S. 189 - 90).
Idzardus Gravius de Phrisia sancte ecclesie Senogaliensis canonicus sanctissimi domini nostri pape ad serenissimum dominum Joannem Datie Swetie et Norwegie regem nuncius et orator. inque regnis predictis nec non Coloniensi Maguntinensi Magdeburgensi Bremensi provinciis camere apostolice collector generalis illustrissimo principi domino Christierno Datie ac Swetie electo et Norwegie regnorum nato regi domino meo colendissimo salutem in domino sempiternam. Exposita nobis nuper ex parte celsitudinis tue continebat peticio: quod autore malorum omnium operum satore seditio periculosa inter regni Norwegie populares subditos tuos contra salutem serenitatis tue mota et in mortem ejusdem publice machinatum et conspiratum fuerit: Qua conspiracione in lucem patefacta et supplicio de illis factiosis in flagranti conspiracione deprehensis sumpto: ex illorum confessione spontanea et alijs non leuibus indicijs cognitum fuit Carolum episcopum Hamerensem nunc vita defunctum illius sanguinarii tumultus autorem et signiferum extitisse: Quod vbi serenitas tua intellexisset episcopum nominatum ut ab illa infamia se purgaret et serenitatem tuam castro [516 aar1512] Ackershuys accederet benigne per scripta sua vocavit: episcopus vero quem tacita fortassis culpa premebat: non ad serenitatem tuam comparere curavit sed fugam arripere et ad Swecos apertos serenitatis tue hostes diuertere maluit: Quam fugam ubi celsitudo tua intellexisset propter pericula que toti regno Norwegie ex fuga sua imminebant eundem vlterius progredi impediuit: jnque intinere fugitivum apprehendit: et in quadam camera custodiri fecit: non quod in ipsum animaduertere: aut in propria causa judex esse voluerit sed quod sanctissimum dominum nostrum papam eiusque sanctam sedem apostolicam super hoc notorio suo crimine consulere decreuit: prout diuersis et iteratis vicibus tam scriptis quam nunciis consuluit et informauit nec tamen ab eadem siue propter remotissimam regni Noruegie ab urbe distanciam: vel nunciorum negligentiam responsum accepit. Cumque dies multi et anni aliquot in tali expectatione laberentur: serenitas tua super custodia et detencione illius pertesa: eundem episcopum ad reverendissimum dominum Ericum archiepiscopum Nidrosiensem regni Norwegie primatem et metropolitanum illius episcopi destinauit: Dumque in itinere versus Nidrosiam constitutus esset Aslouie sicut deo placuit diem suum clausit extremum. Et ut celsitudinis tue peticio subjungebat quod licet manus violentas in eum non immisisset: sed eundem in quadam camera nomine sancte sedis apostolice ut de facinore illius cruento in terrorem aliorum plenius et verius cognosci potuisset honeste detineri fecisset pro conscientie pace et animi tui tranquillitate et eciam quod more progenitorum tuorum catholicum te principem ostendere cupis a nobis supplicari fecit ut absolucionis beneficio ad cautelam eidem serenitati consuleremus. Nos igitur attendentes quod bonarum mentium est timere culpam: licet ibidem nulla culpa subsit: et quod euidens necessitas et publica vtilitas juris rigorem sepe minuunt celsitudinem tuam a quavis suspensionis seu excommunicationis sententia si quam propter apprehensionem illius episcopi incurrerit auctoritate apostolica qua fungimur in hac parte plene in domino absolutum esse presentium tenore diffinimus atque decernimus jn quorum fidem has literas manu propria scriptas officii nostri sigillo communimus. Datum in castro Laegholm Londensis diocesis anno ab incarnacione domini millesimo quingentesimo duodecimo die vero xvij a mensis Decembris sedente sanctissimo domino nostro domino Julio diuina providencia papa secundo anno pontificatus sui nono.
Idzardus m. pp.
[517 aar1512] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Koll Gudleikssön paa sin Verfader Eyvind Glöderssöns Vegne solgte til Andres Knutssön to Öresbol mindre end et Örtugsbol i söndre Stokke i Lider og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve, Conv. No. 6). Spor af 3 paatrykte Segl. (Se ovenfor No. 478).
Ollom manom thom som thetta breff see eller hore sender Ewyndh Gløderson Hanes Vyllemsson suorne lagrettis men q. g. ock sinæ kwnnoct gørendes med thesso varo vpno breffwe ath wy warom pa sydre Stockom ny aarss affton anno dominj mdxii saghom ock hordum pa handerbandh thera ær saa hetha Kaall Gvdlecksson aff eino halffwo en aff andre halffwo Andress Knwsson med thii skilordhe ath ffor de Kaall j ffwllo ombode pa sin *verffarderss vengna saldhe adernemdum Andress Knwsson orthogho boll myndre en ii oris boll jorder som lyggher j Lyder j sydre Stockom j Ffrona socken med allom thøm lwtthom ock lwnendum som ther til liggher ock leghadh haffwer ffra ffwnno ock nygho vthan garss oc innan ffra Ewyndh Glødersson ock hans e(r)wyngia ock wnder optnemdan Andress Knwsson ock hans erwyngia til ewerdeligh egho ock aalz *ffaffaredes. Jtem kendis ock ffor de Kaal pa syn verdffaderss vengna ath haffwa vpp borith aff thiitnemdum Andressee fførsta peningh ock øffsta ock alla ther j mellom effter thii som *kom thera kom. Thil saninde ock mere ffor varyngh seether Ewy(n)dh ffor dh ock Kaall syth insegle med myno ffor thetta breff som giorth ær dagh ock ar som ffore segher.
To Lagrettemænd bevidne, at Olaf Eyvindssön erkjendte at have opladt Asgaut Sveinssön for 18 norske Mark Midtmöllen i Dagseidsfossen i Hofs Sogn i Rördal, hvilken han havde kjöbt af Biskop Herlaug i Oslo; dog skal den efter Olafs Död igjen tilfalde Hofs Kirke.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). Levning af 3 paatrykte Segl. (Se Dipl. Norv. II. No. 1146 og V. 163, 1112 og 1116 samt Breve nedenfor af 15 og 28 Juni 1547).
Thet kennedz wj efftersscriffne logrettis men Loden Sweinsson och Jon Herbrandsson ad wj wore pa Reffoge ssunste garden som ligger j Sandene ssokn och j Wadle ffierding anno domini mdxiii pa logurdagen nest ffore sancte Botolfs afften wederkendis tha ffor oss Olawe Æwindsson ad han gaff opløst aa koupe thet som han køpt haffde aff werdyg ffader bisskop Herlog j Oslo som kallidz Midmølnen [518 aar1513]  j Dagxeidffoss liggendis j Hoffssokn och j Rørdalss sschipreide, honum Assghout Sweinsson med thy ffororde ad effter Olaffss Ewindz ssonss død schal ffor ne molne w[e]re atter vnder Hoffss kirkie thil æwerdelige eige. jtem gaff Assgout hanum Olaff xviij norene mark i silwer och gryter samstu(n)dis ffor ffor ne fforss. thil yttremeire sanind her om trykkier Olaff Ewindsson ssit jnssigle med warom jnssiglom ffor thette breff effter thy som ffore sscriwid sstar.
om Dagx edtz mølle oc fos y Hoffs sogenn.
Ansögning fra Rostockerne til Kong Christiern II om Bekræftelse paa sine Privilegier med Hensyn til Handelen paa Oslo, Tunsberg og Viken samt om et Par private Sager.
Efter Orig.-Concept i Rostocks Stadt-Archiv, Pakke 8472. III.
Nornssch handel. Rostock .
Dorchluchtigeste hochgeboren forste gnedigste herre koninck die van Rostock bidden andechtigen juwe koninglike maistaet alse eren gnedigsten vnd gnedigen herrn dat erem kopmanne jn juwer g. rike Norwegen tho Tonsberge vnd Anslo jn der Wycksiden vorkerende moge vth sunderger gnaden vnd gunst gnedichlick vorgunt werden tho bliuende by eren vrigheyden vnd hergebrachter wonthe so see van oldinges gehat hebben dat willen see tegen desuluen juwe ko. may. vnd ere vorwanthen mit eren willigen densten vngespardes flithes alletydt gerne vordenen vnd vorschulden . Wowol gnedigste herre van oldinges gewesen wanner eyner der van Rostock jn juwer g. rike Norwegen vorsteruet alszdanne vndersteyt sick de koepman der gudere vnd holt see tho gudt na, den frunden effte schuldeneren der vorstoruen, dennoch hefft der voget tho Schide Jeppe Schoninck genant zelighen Hans Bruns nagelaten gudere de Jasper Schroder koepgesellen van marschap wegen tho kamen angetastet vnd desulfften noch by sick hefft. Bidden deshaluen ouchtmodigen juwe k. m. so vorfogen vnd gnedigen willen vorschaffen dat gedachten Jasper Schroder sodane nagelaten gudere mogen vorreket werden . Ock gnedigste herre beclaget sick Martin Kabell borgher tho Rostock van wegen eynes anckers dat he under den Schagen van noetwegen staen leeth dat danne gelücket is vnd ton Schagen vor der tolbode liggen schal welkere ancker de schriuer nicht will wesz geuen [519 aar1514]  besundern idt werde eme vorlouet. Bidden deshaluen juwe k. m. dem gedachten schriuer tho vorwitlikende dat idt werde losz gegeuen dat willen see na allem vormoghe tiegen de gedachten juwe k. m. gerne vordenen vnd vorschulden .
Begjæring fra Rostockerne til Biskop (Mogens) af Hammer om at virke til Ophævelsen af den ubillige Told paa visse Varer, som Byfogden i Oslo opkræver udenfor den af Kongen paalagte.
Efter Orig.-Concept i Rostocks Stadt-Archiv, Pakke 8472. III.
Ad episcopum Hamarensem .
Erwerdige in got vader, gnedige herre, wowol dem Rostker koepmanne to Anslo vnd Tonsberge vorkerende, vor etliken jaren eyn groet vnlytlick tolle dorch k. matt. is vpgesettet, so syn doch hyr enbauen de koepgesellen tho Anslo, dorch den buuaget darsuluest, mit groteren tollen, alse van ko. w. gesettet besweret geworden, jn etliker ware vorhoeget, so hir na volget. Jtem j deker buckesfelle is gesettet vp iiij witte, dar nimpt nu de buevaget vamme koepmanne ij #f. Jtem j maerten is ij witte, nu moet men geuen i #f. Jtem j otter j witten, is verhoeget vp i #f. Jtem j lossz iiij witte, is nu ij #f. Jtem j timmer grauwerck j witten, verhoeget vp i #f. Jtem j timmer witfelle gesettet vp ij #f. Nu nimpt he viij #f. Jtem j elendeshuet ij witte, nu gifft men ij #f. Jtem j beuer ij witte, is nu iiij witte. Jtem j deger elendeshorne ij witte, mu moten see geuen ij #f. Weren ock meer gudere vnd ware wor jnne de kopmanne, bauen des heren konings gesetteden tollen, dorch den bueuaget besweret wer [520 aar1514] den, dar gifft me nicht jn auer. Warvmb, gnedige herre, biddet eyn raet tho Rostock zampt dem gemeynen kopmanne tho Anslo, gar flitigen, juwe g. wille doch mit thodact des rades tho Anslo, eyn sunderlich dessulfften koepmans hanthauer vnd beschermer wesen, vnd vth macht vnd beuele juwer gn. alse eynem der ko. w. vorordenten slotherren tho Anslo gegeuen, jn biwesende des worbenomden rades darsuluest, dem bedachten buuagede (wo gelauet) ernstlick beden, dat he den tollen bliuen late, jn maten, wo de van k. mayt. gesettet is, bet so lange de dinge (wil got) eyn ander gestalt krigende werden, dat wil eyn raet to Rostock vnd kopman bauenser. vmb juwe g. alletyt gerne vordenen.
Juwer g. alletyt gutwillige geschickte der stat Rostock vnd kopman to Anslo.
Mag. Christian Schabow ansöger hos Kong Christian II om Stadfæstelse paa Rostockernes tidligere Privilegier med Hensyn til Handelen paa Oslo og Tunsberg i Henhold til Kongens Löfte ved Trinitatis Tid i Kjöbenhavn.
Efter Orig.-Concept i Rostocks Stadt-Archiv, Pakke 8472. III.
Supplicatio Christiani to Anslo ad regem .
Dorchluchtigeste groetmechtigeste hochgeboren forste gnedugeste herre koninck. Nachdem de dorchluchtige hochgeboren forste vnd herre herre Albrecht hertoge tho Mekelnborch etc. juwer ko. maytz. fruntlike leue oem, vp betlick anuallent eyns ersamen rades siner g. stat Rostock, der privilegien haluen dem kopmanne tho Anslo vnd Tonsberge vorkerende gegeuen, by juwe k. w. (vmbtrent trinitatis to Kopenhagen) forderinge gedaen, vnd sulck eyn gnedich antwort, van juwer k. gn. erlanget hefft, dat eyn radt tho Rostoch scholde der angetogen priuilegien warafftige copien vnd aueschrifft, vp dessem jegenwordigem dage juwer g: kroninge tho Anslo, tor stede hebben, welkere denne juwe ko. ma. zampt den gemeynen rikes Norwegen rederen wolde besichtigen vnd ouerlesen, vnd vmb siner g. vorbede willen, de stat Rostock, dersulfften borgere vnd koeplude, by gedachten priuilegien gnadichlick bliuen, vnd der bruecklick geneten laten, also gnedigeste herre, hefft nu eyn raet tho Rostock, de vorbenomden priuilegien hyr tor stede geschicket, vnd bidden juwe k. ma t., so see demoedigest vnd flitigest konen, da(t) juwe k. g., eren loffliken thosagen na, wille doch mit thodaet der hochwerdigen rikesrede, de gedachten priuilegia ouer [521 aar1514] lesen, de stat Rostock, ore borgere vnd koeplude, dar by bliuen desulfften, vth angeborner gude vnd mildicheyt, confirmeren, vnd one ores gnedigen herren vorschrifft, juwer g. am jungesten vorreket, gnedichlick geneten laten, dat wil eyn raet tho Rostock ore borgere vnd koeplude, vmb juwe k. m t. vnd gedachten juwer g. rikesrederen vnd vorwanten wor se jmmers konnen vnd mogen, alletyt gerne willich vordenen .
Det Rostockske Sendebud Mag. Christian Schabows Beretning om sine Underhandlinger i Oslo med Kong Christiern II og Rigsraadet, især Biskop Mogens af Hammer, angaaende Rostockernes Handels - Privilegier, Tolden m. m.
Efter Orig.-Concept i Rostocks Stadt-Archiv, Pakke 8472. III. (Hvad der i Orig. er tilskrevet i Randen, er her indsat mellem Klammer).
Acta in legatione M. Cristiani Schabow in Anslo anno v. c xiiij, die Olaui .
Lune in profesto Iacobi in matutino veni Anslo. Eodem die scripsi litteras vsque Tonsberge ad Iachim Benzen continentes quatenus ipse adjuncto alio veniret ad tractandum jura priuilegiorum. Sed Matias Schulte non potuit consequi nuncium isto die neque eciam sequenti. Martis in die Iacobi de mane jntimauj me habere litteras cancellario regio, de sero venerumt Iachim Benze et duo alij nauigio. Mercurii post Iacobj proposui copmannis negotium meum traditis litteris credentie, et post propositionem de concordia cum ciuibus ex parte negotiationis ineunda, responderunt se nolle concordire cum ciuibus quia non esset possibile. Nam ciues Tonsbergenses venerunt ad elaborandum pro omnimoda expulsione copmanni ibjdem. [Nam si juxta promissa restituerentur ad priuilegia etiam restituerentur ad negotiationem et auferretur theoloneum manente konengechop etc. potius vellent honorare caput quam membra]. Sed petierunt ut littere ad regiam maiestatem directe quamprimum presentarentur et proponere negotium meum. Deinde fuit eciam dictum de qualiter Bergenses dedissent regi clenodium argenteum etc. Et quesiuj ex eis quid ipsi facere vellent. Nam scriptum esset: Non apparebis in conspectu meo vanius etc. Jtem de falcione [522 aar1514] Matias noluit consentire dixit se non habere commissionem. Ego item. Sed cum audiuissem a quodam Rostockii eciam clenodium ad hoc deputatum hic in loco ipis dixerunt prius fuisse vnam effectam et clenodium Rostock esse etc. Sed consulatus diceretur donasse et a negotiatoribus reaccepisse quia si ipsi darent nichil iterum consequerentur etc. Ego dixi qualitate consulatus quod tum satis facerent et exemplum de Bergensibus qui ex propria bursa soluerunt, non Lubicens. ipsi tamen cum cereuisia et aliis propinarunt ferme xxvj fl., dederunt regi j last cereuisie item aliis conciliarijs certas tunnas etc. Die Iouis post Iacobi sub summa missa in ecclecia diue virginis Marie tradidj litteras regi, assistentibus archiepiscopo et duobus aliis episcopis et certis militibus et proposito negotio [jnuestigare fecit rex an etiam essem in pluribus negotiatus, respondj non hac tempestate eandem] accepi responsum quod regia majestas velit michi intimare de datione responsi. Eodem die tradidi archiepiscopo litteras petens etc. Die Veneris de sero venit magister Iohannes Rode equester. Eodem die mane sollicitauj apud cancellarium qui dixit quod per modum supplicationis [deberem negotium meum in scriptis dare tunc non negligeretur. Extunc conuocatus foris dixi eis qualiter scribere vellem etiam omnia placebant et legi pro eis et eodem die tradidj]. Sabbato in die Olauj nichil sollicitauj propter festum. Dominica post Olauj lune etc. per totam hebdomadem quotidie sollicitauj pro responso apud archiepiscopum, episcopum Hamerensem, Nicolaum Hinrici, Hinricum Krummedyck et sepius apud cancellarium etiam importune et tediose similiter et fecit Rode et ceteri. Nichil tamen responsi obtinuimus. Nam rex quotidie presidebat in causa tum nobiliatorum tum rusticorum sub divo etc. Veneris post Olauj mane in ecclesia diue virginis Marie rege solo spatiante sollicitauj per doctorem phizicum apud regem de responso. Cui sollicitanti repondisset rex si apportarem aliquid vel si cet. tam per . . . ria bene deberem expediri. Tandem michi dixisset me quamprimum debere certiorem fieri de responso. Sabbato in die Dominici circiter cenam in pretorio opidi accersito preuentus magistro Johanne Rode et Bergensibus eisque dato responso. Ego ad pretorium postea vocatus coram rege archiepiscopo episcopis Asloensi Hamarensi Bergensi preposito ibidem Nicolao Henrici et Krummedyck et cancellario per vocem magistri Henrici Kordes tale accepi responsum quod regia majestas ob interpellationem principum Magnopolensium esset apta ad fauendos Rostoccenses. Sed [et licet] peterent [523 aar1514] restitutionem priuilegiorum et eorundem confirmacionem [sed tamen quia] rex dedisset prius ciuibus certa priuilegia et jura noviter ad coronationem venit ideoque non posset ea jura pre manibus ciuibus auferre et kopma m restituere et eiusdem priuilegia confirmare. Extunc respondi quod licet huiusmodi responsum non responderet promissis principi factis [et non sperassem] ego tamen id pro gracioso respono acceptarem et dominis meis reportarem. Sperarem tamen quod majestas sua ad vlteriorem sollicitationem dominorum meorum fiendam faceret se graciosius audirj. Postea proposui negotium Matie et interloquutione habita querebar quia cent. eius debitores respon[derent] me nescire. Tunc dixit secretarius quod Mathias deberet fratris sui permortuj calculum et librum racionis producere quo facto deberet ei iusticia ministrari. Lune fui apud episcopum Magnum in quodam priuato negotio qui dixit se condolere de responso. Et post multa verba tam de priuilegiis quam de theolonio dixi quod prefectus opidj vltra statutum theoloneum exactionaret nostros in certis mercibus. Quo audito respondit [sibi eciam infeudatum castrum et habere aliquale regimen et prouisionem oppidi, ideoque promisit] quod sequenti die vellet arcessiri facere consulatum et me et eorum verba audire super tali exactione facta exquod prefectus non esset presens sed iuisset versus Bergam. Martis ante prandium dominus Hamarensis in suo hospitio colloquebatur cum consulatu juxta promissa et me vocato proposui prius dicta de exactione theolonej et legi ex registro quodam Matie Schulten quod quondam habuit frater eius quod in ix articulis siue cognitis fuissent exactionatj. Tunc omnes conuitiabantur de prefecto et promiserunt dominus episcopus cum consulatu quod de cetero hoc non deberet fierj. Jpsique vellent querulantibus justiciam ministrare. Et episcopus [petiit illos articulos in scriptis in quibus ultra statutum grauarentur. Jtem etiam proposui quod hic magis grauarentur in theoloneo quam Tonsberge petens vt fieret equale hoc tamen non scripsi in supplicatione propter rationem etc.] promisit michi ad manus quod velit, prefecto reuerso, in presentia consulatus ex parte regie majestatis demandare quod nullo de cetero exactionaret. Et si regia majestas sciret hoc tunc ipse male haberet. Tandem promiserunt in silentio velle esse fautores [Rostoccensium] et manutentores negotiatorum. Et episcopus vellet scribere consulatuj sententiam sui. Jouis in die Laurencii tradidj paternitati sue supplicationem juxta premissa et postulavj littera ad consulatum tunc respondit quod signum consulatus non esset ad manum cum quo et suo proprio vellet eas sigillare et sic intellexi quod deberent esse litteræ sigillatæ patentes [524 aar1514]  etc. Tandem valedixi ej et ipse consulatui quem deberem specialiter salutare quod vellet semper eius et kopma m fautor singularis fore. Veneris altera die post Laurencii dominus Asloensis de sero fecit me arcessiri cum quo sedi solus collat[erans]. Et commisit michi certum negotium expediendum. Inter cetera dixit paternitas sua quod quatenus ipse coniecturaret kopmannus Asloensis bene veniret adhuc ad pristinam negociationem, sed timeret de Tonsbergensibus et ipse eciam vellet esse manutentor negociatorum etc. Exhibuit se consulatuj ad obsequia. Et ex quo conquerebar quod non haberem pre manu nauem neque consequi potui promisit me nauiculam suam iacht primo in Marstrant postea ad meam sollicitationem vsque in Warberch. Sed propter carentiam veli et nautarum fuit cessatum et aliam nauiculam conduxi etc.
To Mænd bevidne, at Thorleif Thoraldssön solgte til Olaf Gunnarssön Gaarden Bygland i Byglands Sogn og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (No. 60). Begge Segl mangle. (Se nedenfor Brev af 29de Septbr. 1541).
Ollum mannum som thette breff see eller høre kendis myt [Swnwndher Torgiwlson Jon Torgerson q. g. oc syne at mit vorum oppaa Hwal #j monet effter Meckilz messe oc hørdum ordum oc honne bonne at Tollæff Tarralson sieldhe Ollaff Gwnnerson i gardh so[m] hedher Byglandh oc lygher y Byglanz songh med ludum och lundum som lygher til gordz vdan gars oc ynnen som fr[a] forna oc nya iiii hanstaga y mellum ffry oc frelzæ førre hweriæ manne vndher sygh oc hans arwynghe oc betalladhe hanum som hanum vel at nøgher, her vm henghe vy vorum jnzegel før nedhen thette breff som giort var oppa Hualle #j monet effter Meckilz messe anno dominj mdxiiii.
Henrik Benediktssön, Abbed i Utstein, kundgjör for alle de Forføgelser, som han og hans Kloster have lidt af Biskop Hoskuld af Stavanger, og som han nu agter at paatale.
Efter en samtidig Kopi p. Papir uden Segl i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No.4004. Inc. temp. 634). - (Trykt i Langes Klosterhistorie 1ste Udg. S. 780-83. - Se følg. No. og Dipl. Norv. I. No. 1047). [525 aar1515] 
Ego Henricus Benedicti abbas monasterii sancti Larentii Vdsteen regni Noruegie diocesis Staffuangrensis coram deo et hominibus protestatus atque lamentabiliter conquestus notum facio vniuersis presentes etc. sub anno domini mdxiiii in quadragesima: cum essem in Dacia apud serenissimi principis domini Cristierni dei gracia Dacie Noruegieque regis regiam maiestatem mecum ducens solennes viros puta ambasiatores potentum principum videlicet regum Francie Schocie quibus nauegio in profectione ad passagia portuum amminiculandor (um) familiariter victualia et necessaria vite administraui circa quos eciam linque Danice Norice ad intellectum eorum secundum facultatem meam interpretacione diligentius operabar donec et ipsi ad prenominatum illustrissimum principem regem peruenti et a sua magnificencia honorifice recepti erant. Qui quidem ambasiatores prius erant apud reuerendum in Christo patrem dominum Hoscholdum episcopum Staffuangrensem aliquid *necessaria amminiculi poscituri sed spe frustrati tamquam ab eo spreti absque consilio et auxilio et recesserunt. Jdcirco idem episcopus Hoscholdus intelligens me prefatis ambasiatoribus diligentiam exibuisse et regie maiestati honorabile obsequium in hoc prestasse tunc in tali absentia mea vt prefertur missis complicibus suis in monasterium meum predictum Vdsten per maximam violentiam in siliit repente ibique victualia ad vsum monasterii promisa (dvs -uisa) *progigaliter consumpsit diffudit et suppeditauit deinde singula eiusdem monasterii bona puta ornamenta: pecuniam suppellectilia pecudes ceteraque mobilia et immobilia bona predicto monasterio Vdsteen attinentia registrari et describi fecit pr(i)mo et quidquid de *predictum bonis sibi placuit deseruire secum detulit auferendo. Jtem 2 a vice scilicet anno immediate *sequentem anno puta domini mdxv c(ir)ca carnispreuium prefatus episcopus Staffuangrensis Hoscholdus quo spiritu ductus nescitur adiunctis sibi complicibus suis supradictum monasterium meum Vdsteen in presentia mea armata manu personaliter introgressus est eiusdemque monasterii hostia fenestras aliasque clausuras singulas dissoluit atque confregit et adinquirendum apprehendendum spoliandum inuadendum et inhumaniter persequendum me connisus est quamuis auspice deo pro ista vice manus eius impias complicumque suorum insidias tamquam sicariorum euasi minas. Quosdam tum familiares meos ibidem existentes apprehendit captiuauit trvcidauit spoliauit incarcerauit et in seruitutem sibi redegit quos ad huc in seruitute sua occupat et detinet. [526 aar1515] Jtem 3 a vice idem Hoscholdus episcopus Staffuangrensis scilicet 3 a die post tantam violentiam dicto monasterio Vdsteen per eum illatam vt pretactum est quendam honorabilem virum dominum Petrum dictum Fynde canonicum ecclesie Staffangrensis assumptis secum xx familiaribus suis misit in monasterium qui affixis *aduoluas ecclesie patentibus et sigillatis litteris quo ad omnia diuina officia ibidem celebranda locum interdicti fecit ac omnes et singulos clerichos et laycos in eo existentes publice et nominatim excommvnicauit eciam ad soluendum census annuales singulos ascriptitios, monasterio cum comminacione vindicte se stricte ingessit inhibere. Jtem paulo post videlicet vice quarta predictus episcopus Hoscholdus ingenti sibi sociato exercitu in prefatum monasterium nocturno tempore cum bombardis balistis ac aliis rebus bellicis hostiliter irruens adductisque secum scalis plurimisque scansilibus aggeres et fortalicia ipsius confregit turrim murosque transcendit. Deinceps familia mea tota vincta et alligata me in lecto recumbentem plagis et verberibus pluribus affecit primo vinctum tamquam semiuiuum extra monasterium eductum in turrim suam Staffuangrensem intrvsit ibique ad centum dies continuos miserabili detinuit crvciatu. Jnterim venerunt tres nobiles viri videlicet Johannes Erichi Martinus Jacobi et Johannes Elaui qui se dicto episcopo presentauerunt et personam meam a vinculis liberare ac in pristinam libertatem restitui summa cum instantia postulauerunt offerentes se paratos ad satisfaciendum eidem episcopo in quibus ei obligatus essem ac eum restituendum sibi personam meam sub ypetheca et obligacione omnium et singulorum suorum bonorum se obligauerunt sed idem episcopus Staffuagrensis nequaquam, talem causcionem a prefatis viris recipere nec in hiis exibichionibus et caucionem vllamodo contemtari voluit. Jtem consequenter quinta vice post quam idem episcopus Hoscholdus inhumaniter vt pretactum est pertractasset et rebus meis exuisset videlicet duobus annulis aureis vna crvce crvmena pecunia lateri meo adherentibus positumque in ergastulo carceris iterum monasterium Vdsteen reintrauit quin prioribus rapinis et violenciis non dum saciatus accepit omnes claues monasterii familiaribus eas gestantibus de loco eiectis omnia ad libitum suum que in monasterio erant distrahendo disposuit et ordina(ui)t insuper cimiterium de nouo violauit mutilando viros uerendo(s) precipue cuiusdam familiaris digitum amputando. Deinceps totum monasterium penitus desolutum capta preda tamquam victoriosus recessit. Jtem prenominatus episcopus Hoscholdus vnam eccleciam dictam [527 aar1515] Sodherby prefato monasterio Vdsteen canonice annexam in vsum suum conuertit et disponit. Jtem idem episcopus Hoscholdus famam honorem et nomen boni viri per friuola vagaque leuium hominum quos ad imperium suum refrenare poterit testimonia tollere et denigrare michi machinatus est. Ego enim prememoratus Henricus abbas intendo huiusmodi tam atroces iniurias et violentias contra libertatem ecclesiasticam per dictum episcopum Staffuangrensem Hoscholdum violatorem michi et prefato monasterio Vdsteen *factus et attentatus prosequi prout de iure etc.
Abbed Henrik af Utstein beklager sig for Kong Christiern II over den Behandling, han og hans Kloster have lidt af Biskop Hoskuld af Stavanger.
Efter Orig.-Udkast p. Papir uden Segl i norske Rigsarkiv. (Trykt i Langes Klosterhistorie 1ste Udg. S. 783 - 86. - Se foreg. No).
Nodighe herre forladher meg alle . . . . kiere naadighe herre werdes etherss naade ath widhe hwadt del, wrrett som ether naadhess closther Wtsten och meg fattig mandh er ower ganghet aff bispen i Stawangher. Jtem først then tidt som then fransyser her Anthonius kom ther till lænett Ryffylcke, och beddes wnsetning aff bispen till skyffss ath fare till etherss naadhe, etc. Hwar han inghen hielp fick, kom han till meg ighen och badt ath ieg skwlle wndsetthe hanum for etherss naadhe skyll, ty giorde ieg hanum wndsettning met skyb och kost och fwldhe hanum hydht till Danmarck, ther fore fick bispen awind thill meg. Jtem medhen ieg war paa then reyse, sendhe bispen sitth faalck till clostheret och lodh ther slaa op clostherss kiellere dør och scriffwe op clostherss penninge, och giordhe ther stor wolghestning. [Ther ieg tha] kom hiem och spordhe ath saa war gangetth tycthe meg ille wære, ty for ieg strax aff stadtæ ighen till Opsloe ath klaghe saadan wrrett for etherss naadhe. Ther ieg kom till Opsloe war ther then godhe herre erchebiscopen i Tronhem och thalett oss imellum och bleffwe wi ther forlycthe och biscopen loffwede meg goth. Tha spordhe ieg hanum om han wille noghet tale paa then kyrcke Søderby, som etherss naadhe haffdhe wndt till closteret. Tha sagdhe han ath han icke wille tale ther opaa, thermet for ieg hiem ighen, [528 aar1515] Then tidt bispen kom hiem tog han fran kyrcken Sødherby alle henness landskyll och rettighet, Jtem sidhen for bispen met alle hanss swene, bortt nær Wtsten och sendhe saa tre sine swæne till closther, ath the skwlle bedes closther fredt paa [thett] ath the kwnne formene meg tornett. Tha ieg icke wille stædhe them ath kome i tornett fore the till bispen ighen. Tha ieg fornam ath thet war giortt met falskhet lesdhe ieg kyrcke dørren hartt till. Tha kom bispen met alt hanss faalck, met bøsser och armbørst, och bispen badt skiwdhe och slaa. Tha kom ieg op i tornett och fick ther wærie for meg till saa lenge ieg kom till ordz. Tha spordhe ieg hanum hwi hanss naadhe for till meg i saadan moodhe, han wille inthet acthe meg wthen badh stødhe fast opaa dørren, tha badh ieg hanum om han haffde meg noghett till ath thale, ath han skwlle ladhe thett bestaa indtill saa lenghe wi kwnne komme for erchebispen ther om tha wille ieg gerne sware hanum [lagh] och retth, ther met wille han icke athnøges. Tha skiødt ieg meg for etherss naadhe och for righenss raadh ath mødhe hanum, thett kwnne ingelwndhe hielpe meg, Tha lod han hwgghe closther dørren synder och brydhe seg indh i kyrcken, sidhen lodt han holle messe for seg, then messe beginthess ther klocken slo ij effther mydagh, Tha han fornam ath han icke kwnne faa gribe meg som han wille, for han hiem ighen. Sidhen sendhe ieg till hanum iij dannemendh och spordhe hanum hwad han haffdhe meg ath skylle och badh hanum ath han skwlle ladhe meg nydhe ether naades breff och beskermelse, tha saghde han ath han skwlle dryffwe meg wdaff closther. Sidhen lodt bispen gribe ij aff closters tienere som the skwlle fare till quarn, bleff ther bortthe boodhe korn och boodh. Tha twinghedhe bispen the ii k[arle] ath the skwlle wnderwise hanum hworledes han kwnne faa gribe m[eg]. Sidhen sendhe han sine swene till closther och førdhe styghe met them och resdhe the stye op till tornet och kløe indh ath windwghen och komme saa indh paa søffnhwss som ieg laa och brødhe fast paa dørren, the badhe ath ieg skwlle ladhe op dørren, och sagdhe ath the wille stande meg for lyff och swndh, ath the wille gribe meg erlighe, tha ieg fornam ath the wore starckere end ieg, lodh ieg op dørren, the hwgge paa meg och sloe meg met strytz hamer saa ath ieg bleff ille saar, och blodigh ower alt mitt leghome och kleder sidhen toghe the closterss øll och madh, hwilcket the icke gaadhe drocket, thet spilde [529 aar1515] the, sidhen rowedhe the wtdhaff closter sølff penninghe kledher, toghe fran [clo]sterss tienere sølff och penninge. Sidhen førdhe the meg till Stawangher och sætthe meg i toorn och iern saa blodig och saar som ieg war. Tha han haffde saa grebett och sætt meg i toorn, lagde han meg till stor sagh och sagdhe ath ieg war en kiettere hwilckett han skall aldrig bewise meg ower. Item sendhe bispen sine swene till Wtsthen och lodh gribe then quinne som han skyldthe meg fore, och lodt twinghe henne met manghe sware piner ath hwn skwlle liwe boodhe paa meg och paa seg selffwe, och lod han besegle breff ther opaa, sidhen sendhe han quinnen bortt ath Swerighe ath hwn skwlle icke mere komme till swarss ther om. Tha kom welbyrdig swendh Hans Ericson och flere godhe mendh met hanum och bwdhe segh i borghen for meg och setthe seg selff theres penninge och eghed[eler] i wedt for meg, ath ieg mott[e] komme till dagtningh och giøre lagh for meg, bispen war saa wmyldh ath the finghe inghen bøn met hanum, och ey wille han till stædhe ath the motthe tale met meg, The fore till hanum andher tidt och wille wære godh for meg, tredie sinne och saa, thet kwnne inthet hielpe meg. Item togh biscopen clostherss nøgle fran meg och for til closter met sitth folck och giordhe ther woldgestning, och rowett ther paa nydt ighen. Item ther ieg haffdhe sidhet i toorn i c dygn, halp meg gud alsommegtighste, iomfrv Maria, och sancta Anna, och løsdhe meg wdaff mith fengsell, saa ath ieg kom wth i marcken och tæredhe gress och watn indtill saa lenghe ieg kom i mitth behold kom ieg till ether naades mend [Ha]ns Ericson och Jørghen Hanson. Tha bispen thet spordhe sende han meg bwdt och forbødt meg ath komme i closter, tha haffdhe ieg inghen raadh till penninge ath fortære, tha halp meg ether naades foghett Hans Ericson och gaff megh kost hidt till Kiøpinghaffn før ether naades skyldh, hwilcket ieg ydmyghelige tacker etherss naadhe fore. Ath saa er gaanghett och farett thet widh well Hans Ericson och Jørghen Hanson ether naades mendh. Saadan wrrett och owerwoldh och row som sancti Laurinss closther, och meg facttigh mand er ower gaanghet, klagher ieg for gud alsommectigste och etherss naadhe, och flyr ieg ydmygelig till etherss naade ath etherss naadhe wille werdess ath skyckhe rett her ower.
[530 aar1515] 
Pave Leo X udsteder Pas og Anbefalingsskrivelse for den Lüttichske geistlige Johannes Heytmers, der som pavelig Nuntius og Kommissarius reiser til Norden.
Ex archetyp., Brev. Leon. X. 1515-18 No. 115 i det pavel. Arkiv.
Leo papa X. Vniuersis et singulis ad quos presentes nostre littere peruenerint salutem et apostolicam benedictionem. Cum dilectum filium Joannem Heytmers de Zonulben clericum Leodiensis diocesis specialem nuncium et commissarium nostrum ad inclitas nationes Germani , Dacie, Suetie, Noruegi#e, et Gothi#e pro nonnullis nostris et apostolice sedis negocijs peragendis mittamus. Nos cupientes eum tutum iter peragere posse ac plena ubique securitate gaudere deuotionem uestram ac uestrum singulos hortamur in domino subditis uero nostris et dicte Romane ecclesie necnon gentium armigerarum capitaneis et ductoribus expresse precipiendo mandamus quatinus pro nostra et sedis apostolice reuerentia eundem Joannem commissarium nostrum cum comitibus tam equestribus quam pedestribus usque ad numerum quatuor uel sex necnon salmis valisijs libris et alijs rebus suis et nostris per omnia loca tam uestra quam nostra portus passus et pontes libere et absque ulla datij, pedagij, tolonej, fundi, nauis aut alterius cuiuscunque indicti uel indicendi oneris solutione ire transire et commorari permittatis, eique de scorta et saluo conductu si opus fuerit et requirendum duxerit ita benigne prouideatis ut uestra exinde apud nos et dictam sedem obedienta et promptitudo possit non sine merito commendari. Datum Rome apud sanctum Petrum sub annulo piscatoris die ultima Septembris mdxv. pontificatus nostri anno 3 tio.
Pave Leo X anbefaler den Lüttichske geistlige Johannes Heytmers, der som pavelig Kommissarius drager til Norden for at hente, hvad Legaten Kardinal Raymund har efterladt der af Penge og Sölvtöi, til Kong Christiern og Dronning Christina.
Ex archetyp., Brev. Leon. X. 1515-18 No. 116-17 i d. pavel. Arkiv.
a. Carissimo in Christo filio Christierno Dati#e regi illustri. Leo papa. X. Carissime in Christo fili salutem et ap. ben. Cum alias bone memorie Raymundus cardinalis Gurcensis per Alamanniam et Datiam tempore sacri jubilei preteriti sedis apostolice legatus in diuersis partibus [531 aar1515] tui regni quandam summam pecuniarum et uasorum argenteorum reliquerit que ad cameram apostolicam pertinent, misimus pro eis recuperandis dilectum filium Joannem Heytmers de Zonulben clericum Leodiensis diocesis commissarium nostrum. Quare maiestatem tuam hortamur et paterne requirimus ut pro affectione qua semper illam prosecuti sumus, eum tam in pecunijs et uasis huiusmodi exigendis quam in alijs occasionibus quibus ei prodesse poterit habere uelit commendatum, quod quidem nobis gratissimum erit. Datum Rome apud sanctum Petrum sub annulo piscatoris die ultima Septembris mdxv. pontificatus nostri anno tercio. b. Carissime in Christo fili Christin Daci regin illustri. [ Ut supra D. u. s.].
Tre Lagrettemænd i Silgjord kundgjöre, at Thorleif Geirmundssön solgte til Hallvard i Roaldstad tre Markebol Jord i Diupedal i Hjertdal og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
Ollom mannom them som thetta breff syaa eller høre sendher Kolgh Helgheson Alff Olaffson Gwnlek Gwnleksson swarne lawrættis men i Sselegiordhe q. g. och sine konnoth gørande ath wy varum j Roelstadhe som lygher j Thyredal viij daghe effther omnium ssanctorum anno dominj m: d: xv: saagwm oc hørdwm aa ia och handherbandhet there aff ene #j Halwardh i Raelstade aff andre #j Tolløff Germwnsson meth saa skelordwm ath ffornemde Tolløff Ghermonsson seldhe aathernemdom Halwarde iij marka bol iardher i Diwppedal som lyggher i Hyerdalz [s]ok[n] ffrelssth oc heimholth oc aakæreløsth ffør hwarriwm manne vtthen gaars oc ynnen meth lothom och lwndom som tiil lygger oc legeth haffwer ffra ffonno och nye vnnen fførnemde Tolleff oc hans arwyggwm oc vndher aathernemdom Halwardh oc hans arwyggwm tiil ewerdele ægo. kendess thaa ffornemd Tølloff ath haffwe opborydh ffystthe pænyngh och yffsthe efftther thy som i kop thera kom. tiil ythermera sanny(n)gh herom hengywm vy var ynsegl ffør thette breff som scriffwit var aar oc die som føre sygher.
breff om iii marka bool [jardher] i Diopedahl j Hierdal.
[532 aar1516] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Hallvard Hallkelssön paa sin Hustrues Vegne solgte til Ivar Ivarssön 6 Öresbol Jord i forskjellige Gaarde paa Vestfold og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge segl mangle.
Alle men som tette breff se eller høre kenness Haluord Aslacsson och Torer Olaffsson laffrettis men q. g. oc sine, kunnocth gørendis at wi vore pa Hwitestein lwgher daghen nest etter midffaste soghom och hørdom ath Haluorder Halkelsson a sine quinnes wegne solde Jwar Jwarsson vi øyrisbol jardar først i Hwitestein i#j æyrisbol oc iii liffskeland mindre eith lifskelandh mindre eller ii eyrisbol i Gerested oc i#j eyrisbol i Naamme oc i eyrisbol i Tweiten oc iii liffskeland i Germvnerud j fra segh och sine erwinghe och vnder Jwar Jwarsson och hans ervinghe til ewerdeligh eyghe med alle luther och lunindum som til ligher och lighet haffuer fra fonne och nyo wttan gordz och jnnan fre(l)sth och heimholth oc akærelausth ffor hwarye manne. kendis och førnemde Haluord och hans quinne haffue op boredh mesthe pæningh oc minste som i koup there kom. til sanind herom tricke wi worth jncigle ffor tetthe breff som giorth war anno domini m d xvi pa Hwitestein i Kodalsokn a Westeffollen.
Olaf Siggessön, Prest paa Rakkestad, og 6 Lagrettemænd kundgjöre, at Ivar Helgessön mageskiftede Halvparten af nordre Budal til Klemet Bergssön mod Halvparten af övre og vestre Haraldstad med tilliggende Ödegaarde, alt liggende i Utanskogs Fjerding i Skauns Skibrede (Rakkestad).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 6 Segl vedhænger 4de (Bomærke).
Ollum monnum them som thette breff see heller høre sendher Olaff Siggesson presther aa Rakkestadh Gwdbrandh Redhersson Gwnnar Swenungzson Laffrans Steinersson Tormodh Jonsson Hergawth Siwgwrdhzson Rolff Kiædelzson sworne lagrettismen q. g. och sine kwnnich gørende atth wi ware i nørste Budal synedaghen nesth ffore Borgewakwdagh anno domini mdxvi sagwm och hørdwm atth the helde handum samman aff ene halffwo Jwer Helgiesson aff andre halffwo Clemeth Berghzson giorde tha ffor de Jwer och Clemeth jorde bythe i same handher bandh medh sadan fforordh atth ffor de Jwer skal egnes och ffrelzligh ffylgie halffth øffre Haralzstadh och halffth [533 aar1516] westre Haralzstadh och helthen aff alle ødegordhum som liggher til ffor de Haralzstadh saa mykyth som Clemetz ffadher och modher til hørde ffra ffor de Clemeth och hans arwinge och wndher Iwer och hans arwinge til ewerdeligh eghe wtthen gordz och jnnen ffrelzth och hemholth ffor hwarge manne. Ther i moth skal tid de Clemeth egnes och ffrelzligh ffylgie halffth nørsthe Budal medh al sin til liggingh medh lwther och lwninde som til liggher och leget haffwer ffra fforne och nye wtthen gordz och jnnen ffrelzth och hemholth ffor hwarge manne ffra Jwer och hans arwinge och wndher Clemeth och hans arwinge til ewerdeligh eghe. ligge thesse ffor de jordher i Wtthenskogz ffierdingh och i Skongz skiprede. Til ytthermere wisse och saningh hengie wi wor jnsigl ffore thette breff som giort (war) dagh och ar som ffore sigher.
Benkt Hemingssön, Lagmand paa Agdesiden, og tre Lagrettemænd dömme ugyldig Anund Thorgilssöns Gave af Halvdelen af Gaarden Syrdal til hans Hustru, der nu er gift med Sigurd Jonssön, da han havde givet den anden Halvdel til Verne - Kloster men sine Söstre intet, hvorfor disses Mænd Thorstein Sigurdssön og Björn Arnbjörnssön tilkjendes Halvdelen af Syrdal mod at udbetale Sigurds Hustru 2 Mark Guld.
Efter Orig. p. Papir p. Gaarden Syrdal i Undal. Brevet har kun havt 3 paatrykte Voxsegl, der for det meste ere affaldne. (Jfr. ovenfor No. 394 og 494 samt Breve nedenfor af 16 Mai 1527 og 25 April 1528).
Ollom mannom them som thette breff sea eder høre sender Beinth Henningson lagman a Agdom Biørnn Gwnbiørnnson Gwnsten Torgilsson oc Gammal Anundson sworne lagrettis men q. gudz oc sine kungørendis med thette worth obne breff thet wi wore pa Hwseby a Liste iij søgne effther Botolffz woku anno mdxvij kom ther ffore oss oc menige lagrettet af eno halffwo Torsten Sigwrdson oc Biørnn Amdbiørnnson i ffwllo ombode beggis therra kono wegna en aff andre halwo Sigwrdh Jonson i ombode kono synne som the wore ffor lagen dømd om iord then er Syrdal heither med al lwnnende som ther til liggher oc Sywrd sade at han wille ffølie ffor ne iord pa syn quinnes wegne ffor thy at Anund Torgylsson gaff henne samme iord then tiid han døde gud hans sal nade en Torsten oc Biørnn sade ath the wore wanhollen i slika goffwo ffor thy Anund gaff #j til Werne kloster oc [534 aar1517] #j gaff han sin quinne en systrene ffinge inthet, tha goffwo for ne men seg i retthe med alth sit proff oc skel, oc ransackade wy thet, effther lagbockennes wdskyring tha dømde wy at for ne Torsten oc Biørnn the skwle beholle samme godz ffry oc ffrelseliga om the ere odalss men med al lwnnendom oc lwtom hws oc herberge en Torsten oc Biørnn for ne the skwle giffwe Sywrdz quinne ii marcker gwldz ssaker thes at hon halp sin bonde i quarleie oc ffor hwsen som pa iordhen star oc bettele som dannemen metha samma ora oc til sannind trycke wy wore seigle neden ffor thette breff datum supra.
Den pavelige Nuntius og Kommissarius Johannes Angelus Arcimboldus tilstaar Presten Erik Walkendorff, der har givet Bidrag til Bygningen af St. Peters Kirke i Rom, udstrakte Begunstigelser med Hensyn til Absolution, Udförelse af geistlige Forretninger, Indulgentser, Löfter, Interdikt, Faste m. m.
Efter en trykt, udfyldt Blanket p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 16). Seglet, med Omskrift: Sig. fabrice basil. S. Petri d. Vrbe, vedhænger.
Ioannes Angelus Arcimboldus iuris vtriusque doctor prepositus de Arcisate. ac sedis apostolice prothonotarius. ac sanctissimi in Christo patris et domini nostri domini Leonis diuina prouidentia pape .X. referendarius. necnon in Coloniensi Treuerensi Saltzburgensi Bremensi Bisuntina et Vpsalensi prouincijs. earumque et in Cameracensi Tornacensi Morinensi Attrebatensi Caminensi et Misnensi ciuitatibus et diocesibus necnon Dacie et Noruegie regnis. pro fabrica basilice principis apostolorum de Vrbe nuncius et commissarius. dilecto nobis in Cristo Erico Walckendorff sacerdoti salutem in domino sempiternam. Syncera feruensque deuotio. quam ad sanctam Romanam ecclesiam et sedem apostolicam ac dictam fabricam immensi operis basilice sancti Petri de Vrbe (ad cuius commodum commissionis officium in negocio sacratissimarum indulgentiarum pro ea concessarum exercemus) gerere comprobaris ex quo iuxta ordinationem per nos factam ex pinguedine charitatis ad illius reparationem contribuisti merito nos excitat et inducit. vt illa tibi pie concedamus per quem deposita peccaminum sarcina et delictorum mole. conscientie pacem et anime tue salutem deo propicio consequi valeas necnon humilibus votis. illis presertim que ex deuotionis feruore prodire conspicimus fauorabiliter annuamus. Hinc est quod nos tuis supplicationibus inclinati. vt aliquem presbiterum secularem [535 aar1518] vel cuiusuis etiam mendicantium ordinis regularem in tuum possis eligere confessorem. qui confessione tua diligenter audita pro commissis per te excessibus criminibus delictis atque peccatis quantumcunque grauibus et enormibus. etiam predicte sedi apostolice reseruatis etiam si talia forent propter que sedes apostolica esset merito consulenda ac censuris ecclesiasticis. etiam ab homine ad alicuius instantiam latis. de consensu partium etiam ratione interdicti incursis. et quarum absolutio dicte sedi esset reseruata. preterquam machinationis in personam summi pontificis. occisionis episcoporum et aliorum superiorum prelatorum. et iniectionis manuum violentarum in illos et alios prelatos. falsificationis bullarum et litterarum apostolicaram. delationis armorum et aliorum prohibitorum ad partes infidelium. et sententiarum ac censurarum occasione aluminum sancte matris ecclesie de partibus infidelium ad fideles contra prohibitionem apostolicam delatorum incursarum semel in vita. et in non reseruatis casibus totiens quotiens id petieris et in mortis articulo omnium peccatorum tuorum indulgentiam plenariam et remissionem impendere. ac te ab his debite absoluere. et penitentiam salutarem iniungere. Necnon eucharistie sacrum (preterquam in die paschatis et mortis articulo) alijs anni temporibus ministrare. Et emissa per te vota quecunque (vltramarino. ingressus religionis et castitatis votis dumtaxat exceptis) in alia pia opera commutare possit et valeat. Et insuper vt liceat tibi quoad vixeris habere altare portatile cum debitis reuerentia et honore. super quo in locis ad hoc congruentibus aptis et honestis. etiam quouis anni tempore. preterquam in paschate etiam in locis ecclesiastico interdicto quauis auctoritate suppositis. cum tu occasionem interdicto huiusmodi non dederis ianuis clausis. excommunicatis et interdictis exclusis. non pulsatis campanis. et cum qualitas negociorum pro tempore ingruentium id exegerit. etiam antequam illucescat dies. circa tamen diurnam lucem. ita quod id nec tibi nec sacerdoti taliter celebranti ad culpam valeat imputari per te vel alium sacerdotem idoneum secularem vel cuiusuis ordinis regularem. etiam in familiarium tuorum domesticorum presentia. dummodo illi seu quilibet eorum huiusmodi interdicto causam non dederint. missam celebrare seu celebrari facere possis. Quodque tu aliquam vel aliquas ecclesiam vel ecclesias ad hoc per te eligendam vel eligendas. deuote singulis quadragesimalibus et alijs diebus quibus ecclesie vrbis et extra eam per Christifideles pro consequendis indulgentijs stationum vrbis visitari solent. similiter quoad vixeris visitando tot et similes indulgentias et peccatorum remissiones consequi valeas et possis quas consequereris si [536 aar1518] singulis diebus eisdem dictas ecclesias personaliter visitares. Et vt tuum corpus etiam cum funerali pompa tempore interdicti quauis auctoritate appositi. si huiusmodi interdicto causam non dederis ecclesiastice sepulture tradi licite possis et valeas auctoritate apostolica qua ad premissa omnia et specialiter sufficienti facultate muniti fungimur in hac parte tenore presentium concedimus pariter et indulgemus. Necnon tibi et parentibus ceterisque tuis defunctis. qui in synceritate fidei et vnitate sancte matris ecclesie decesserunt. omnium et singularum missarum. orationum. diuinorum officiorum. ieiuniorum. disciplinarum stationum. elemosynarum. suffragiorum. omniumque aliorum bonorum spiritualium que fiunt et fient in perpetuum in vniuersali sacrosancta militante ecclesia et membris eius. eadem auctoritate apostostolica horum serie participationem impertimur prouiso quod parce huiusmodi indulto ante diem celebrandi vtaris quia cum in altaris officio immoletur dominus noster Iesus Christus dei filius. qui candor est lucis eterne. congruit id non noctis tenebris fieri #. sed in luce. Preterea vt liceat tibi una cum hospitibus et familia tua pro tempore existentibus. quamdiu vixeris quadragesimalibus vsque ad dominicam palmarum inclusiue. et alijs diebus quibus lacticiniorum vsus est prohibitus (cum vt accepimus in partibus tuis oleum oliuarum non crescat) butyro loco olei. et caseo absque alicuius licentia. et cum consensu vtriusque medici tempore infirmitatis in septimana sancta lacticinijs huiusmodi. ac etiam tunc et quocunque tempore prohibito ouis et carnibus vesci pariter indulgemus. Non obstantibus omnibus in contrarium faciendis. que prelibatus dominus noster papa in singulis litteris facultatum nostrarum voluit et decreuit non obstare. In quorum fidem presentes fieri et sigilli quo in talibus vtimur fecimus appensione muniri. Datum Nidrosie anno .m. ccccc. xviii die 30 mensis Ianuarii pontificatus sanctissimi. domini. nostri. anno quinto.
Forma absolvtionis plenarie premissa confessione.
Misereatur tui etc. Dominus Iesus Christus per merita sue sanctissime passionis te absoluat. et ego auctoritate eiusdem. et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius: ac sanctissimi domini nostri pape tibi concessa. et in hac parte mihi commissa te absoluo primo ab omnibus censuris ecclesiasticis per te quomodolibet incursis. Deinde ab omninibus peccatis delictis et excessibus tuis hactenus per te commissis quantumcunque enormibus. etiam sedi apostolice reseruatis inquantum claues sancte matris ecclesie se extendunt. remittendo tibi per plenariam indulgentiam omnem penam in purgatorio pro premissis tibi debitam. et restituo te sanctis sacramentis ecclesie et vnitati fidelium. ac [537 aar1518] innocentie et puritati in qua eras quando baptizatus fuisti. ita quod tibi decedenti clause sint porte penarum. et sint aperte ianue paradysi deliciarum: quod si non morieris salua sit ista gratia quando alias fueris in mortis articulo. In nomine patris et filij et spiritussancti. Amen.
Confessionale in forma. Ministratio sacri eucharistie quocunque tempore. Votorum commutatio. Altare portatile etiam cum clausula ante diem ad vitam. Indulgentie stationum vrbis ad vitam. Quod corpora mortuorum tempore interdicto ecclesiastice sepulture tradi possint. Participatio omnium bonorum spiritualium et orationum que fiunt in vniuersali ecclesia. Esus lacticiniorum tempore prohibito ad vitam.
Aslak Haakonssön, Mester Hans (Mules)Lensmand paa Hedemarken, afhörer efter Mons Thrulssöns Begjæring to Vidner angaaende Eierne og Odelsretten til Gaarden Imeseter (Imset) i Lauten.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve Conv. 13 No. 56). 2det Segl vedhænger, 1ste mangler. (Jfr. Norv. I. No. 1021 og 1057; II. No. 724, 884, 1031 og 1068; V. No. 263 og 369; VI. No. 381 samt ovenfor No. 316 og 318).
Thet kennis jegh Aslac Hokonsson mæster Hansses lænsman i swderlwthen aa Heeydmarken ath iegh var paa Gwdaker retthen stefneby tisdagen fore Barnabe apostoli anno dominj mdxviij o laglige tilkrafd aff beeskeedelig man Mons Trvelsson ath takæ proff och rætth vitnesbyrd om ein gard liggendis i Lawtene sokn som heyther Ymesætther. Togh ieg ther ij skellige vitne och vore thee laglige fore stæfnde som saa heythe Andress Joonsson och Awdin Trondzsson vitnede med theyris insigle thet the veesthe mellom gud och segh ath Swen a Gawtestad fwlde for de Ymesætter frælst och heeymalt for hwærio manne och siidhen hwstrv Soologh hans hwstrv och ther næsth effter bæggis theyris barn Aase Swensdotter och Ragnild Sweynsdotter, aatthe thee een dotter hwer theyre efther seg som heeythe Joorand Nilsdotter och Jngeborgh Joonsdotter och tømpdis nw arfwen effter Jngeborgh Joonsdotter. vithe wij i sanind for gwdi ath Maritte Gawtesdotter och Birgitta Gawtesdotter ære nesth oodelsborne ther til och gørss thet ytthermeyre beehoff tha veelie wij vitne efther vor faderss ordh ath theyris slæcktinge hafwe fwlth for de goodz i hwndredhe aar. Til ytthermeyre sanind och vitnesbyrd henge wij vore jnsigle nedhen for thette breff som gioort var aar dagh och stadh som fore siger. [538 aar1518] 
breff vm Ymesetter. - Proffsbreff om Jmsetter i Løuttensogen.
Sammesteds findes endnu to Breve af 1647 og 1648 angaaende denne Gaard.
Fire Lagrettemænd erkjende, at Thord og Inge Sigurdssönner af sin Morbroder Paal Klemetssön modtoge sin fædrene og mödrene Arv af Lösöre, som han havde bestyret, og meddelte ham Kvittering derfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle.
Thet kennis wij effterscrifne Gwdbrand Tolfsson Torbiørn Tolfsson Toorer Awdinsson och Arne Troondzsson swoorne lagrettis men ath wij vore paa Steynebergh i Roomedall tiisdagen nesth effter tridie vaakw dagh anno dominj m d xix o saagom och hørdom ath Paal Clæmetzsson antwardedhe och afhendede Tord Sigwrdzsson och Inge Sigwrdzsson syster sønner sinom xvj lood sylff gylt och grafwit jtem en grythe om vj mark och pund jtem i grythe om xiiij mark for eit vatzkar som vogh xij mark jtem ein kiætil om iiij pund jtem i kiætil om xiiij mark jtem i kiætil orimeth om xiiij mark jtem i kiætil om iiij pund jtem iij pundh malth jtem en mwllogh om v mark jtem vj kyrlagh i sængeklæder jtem v køør jtem ij qwigendh, vij sawder en studh och en . . . . wngh, ij swiin en gamel kaape i sw . . . . . . . . [ij] kiister en broten och en heel, ij skærdinge, ij nafer. Gaffwe the tha for de Tord och Inge aadernemfde Paal Clemetzsson och hans erfwinge qwith frij leedogh och løss for segh och sine arfwinge for alth fiarhaldh thee hafdhe tilsammen for fader och moder arf som han hagde aldrigh i hans gard kommeth och ther meth vaare the saatter och alsaatter om al fiarskipthe som them i mellom hafwer varet til thenne dagh. Til sanind her om henge wij vaare jnsigle næden for thette breff som giort var pa for de Steyneberg aar och dag som fore siiger.
Brevet sees at være thinglæst paa Arneberg 6 Oktbr. 1597 og 13 Septbr. 1600.
Lagmanden, begge Borgermestere, Byfogden og en Borger i Oslo kundgjöre, at Jens Aakessön paa Helliglegems Gildes Vegne ved Mageskifte erholdt af Borgeren Olaf Jakobssön Gaarden Speren paa Eker mod Narvestad i Eidsberg og 1/2 Punds Rente i nedre Sand i Skeids Sogn paa Follo.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve, Conv. No. 13. 5). Alle 5 Segl vedhænge, kun 2det tydeligt. (Se ovenfor No. 525). [539 aar1520] 
Ollom monnom them som thette breff se heller høre sendher Erich Ericson logman i Oslo Biorn Gunnarson och Helge Asserson borgamestere ther samestedz Arffvid Gøstafson byfouther och Nielss Larensson borgare i Oslo q. g. och sine kunnucth gørandes ath vy vorom i Spaken som liggher i Clemis kirke sokn i fornemd stad tosdagen fore pal(m)ssonedag anno domini mdxx hørdom och sogom vppa ath desse eptherscripne men Jens Akeson ellerman til helgelecoms gille i Oslo giorde jordde bythe med Olaff Jacobson borgare ther samestedz i sa mathe ath helgelecoms gille skal haffve och nythe alth Sperine som liggher vppa Eker vppa Vestfollen med alth sith tilliggilse som til liggher och legeth haffwer i fra forno och nygo vthen gardz och jnnan i fran fornempd Olaff oc hans arffvinge och til helgelecoms gille evinneleg. jtem gaff Jens Akeson vppa helgelecoms vegne Olaff her i mothe alth Narffvestad som ligger i Eisberg prestegeld i øffre lutenom i Borgasysle oc en #j pundz rentte i nedre Sand som liggher i Skede sokn vppa Follo i fran helgelecoms gille och vndher Olaff Jacobson oc hans arffving evinneleg med alth sith tilliggilse som til ligger oc leghet haffwer i fra forno och nygo vthen gordz och jnnan och alss afredes. jtem var thette och i ffor ordom therom vppa bade sidher ath vordher nokon aff desse godz vfrelss heller i fran vnneth antike med kirkenelag heller verlsslag tha skal hvar søke til sith igen jtem skvle te och anthvorde i fran seg all the breff som røre vppa fornemd godz vppa bade sidor hwargiom androm i hendher. En ere ther nokre breff forlagd heller afflønis tha skvle the alle død vare och jngen macth haffve epther thenne dag. til sannind her vm hengiom vy vor jncigle fore thette breff som giorth er dag oc ar som fore siger.
breff ffør Sperine.
Mester Olaf (Engelbrektssön), Degn i Throndhjem, og tre Kanniker sammesteds udstede efter Begjæring af Anders Ogmundssön i Lövöen Vidisse af et Brev angaaende denne Gaard.
Efter Afskrift (fra 17de Aarhundrede?) p. Perg. i norske Rigsarkiv. Uden Segl.
Allom mannom then som deta breff see eller høra helsaa wi effterskreffne mester Oluff degen, j Thrundhiem, her Anders Nielsøn, her Knud Pedersøn, her Oluff Reirsøn cannike j sammestedz, kierligen med gud och sancte Oluff konning, kunnontt giorant med disso vora [540 aar1520] opno breffue att aar effter gudz byrd mdxx: fredagen paaske, kom for oss beskedenlicka mand Anders Omundssøn j Løufføen med ett abbotisa breff aff Reinz closter, och beseglett med werdigste faders jndsegel erkebiskop Gauto huis siel gud nadige, och klosters indsegle sammestad saa liudende ord fraa ord som her effter følger, [ Nu fölger Brev No. 486 ovenfor. ] thil wissen och sandom thrøcker wi wore jndsegla fornethan theta breff, som giortt er j Thrundhiem aar oc dag som forskreffuitt staar.
Kontrakt mellem Mester Hans Reff, Kannik i Throndhjem, og Doen Pietersson, Bogtrykker i Amsterdam, angaaende Trykningen af gudelige Böger.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 47. 1520 No. 8). Uden Segl, men med Spor af at have været indlagt i et Brev. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 1056).
Den lesten dach jn April anno 1520 sinnen ouer een ghecomen ende gheackerdeert meester Hans domhere tothe Drunchten ende Doen Pieters zon drucker ende poerter tot Amsterdam te weeten dat Doen Pieters zon voerss. aen ghenomen heeft the drucken een bede boeck van die passie ons heren als dat exemplar wt wijst, ende Doe Pieters daer ghenocht beschett van heeft toeweeten dat die passie ende schrijft aen deen syde ghedruckt ende aen de ander syde een schoeen parck nae veravollinge der passie oft scryft, ende dat alsoe getongnueert, ende daer die bedinge van onser lieuer wrouwen jn komen ende een schoen parck van onser lieuer wrouwenn na lijijt sijnre memoriael ende jn die fingetten van die passie sullen staen die prophete gesignertt ende die ewa(n)gelisten etc. elx mit hoer bekennen ende naemen. Ende voort nae die passie sullen folgen andere veele bedingen mit hoer heiligen sullen all schoen ghesneden weesen ende mit roet ende swart ghedruckt van die beste letteren die sy hij krighen kan, op guet groet papier mediaen, al op Doen Pieters kost ende mit schoene fingetten soe dat oerbar ende eerlick wert wol corrigerende ende arbeyt nae dat exemplar ende wan dese boecken sal hy meester Hans vorescr. leueren 12 c twyschen hier ende paschen naestkomende dat stuck voer vj sc. onghebonden, ende jn dien dat meester Hans niet dan x c wil hebben soe sal hy Doen Pieters zon dat loenen ofte verbeteren tot goedemannen seggen, des heeft meester Hans Reef voe(r)ss. Doen Pieters ghegeuen een pont gr. vlaems, jndien meester Hans die boeken [541 aar1520] niet belieft te hebben soe sal hy dese herft dat ouer scriuen soe mach hy daer mede vrij weesen, des sal Doe Pieters zon voerss. ter stont laeten werken voer ter tyt dat se reede syn alle dinge sonder arch ende lijst, hijer an ende ouer gheweest Popius Occo ende Jacop Cornelis zon schilder. Jn kenneesse daer waerheyt soe sijn hier twe wt ghesenden sedullen off gemaecht ende onder geteykent mit a b c d daer of heeft meester Hans voerss. die operste ende Doen Pieters zon de onderste ghescreuen tot Amsterdam jnt jaer ende dach als voerss. stat. Ad predicta exequenda recepit Doen Pieters octoginta aures currentes a reuerendissimo pie memorie defuncto. Contractus librorum jmprimendorum.
De tydske Kjöbmænd i Bergen beklage sig for sine Foresatte i Hansen over de svære Udredsler, som ere dem paalagte i Anledning af Krigen med Sverige, og anholde om deres Mellemkomst hos Kongen.
Efter samtidig Kopi i Wismars Stadt-Archiv, Hanseatica vol. 86.
Ersamen vnde vorsichtigen wolwisze herenn alszedenn de copman to Bergen in Norwegen lange tydt here vnde mennichmall juwe ersame wiszheide [samt anderen steden van der Hensze alse herenn vnde medehanthauers des guden kunthors darsuluest, jn oren gebreken vnde anliggende noden besocht vnde gebruket, wor dorch ock gemeynes copmans lofflike rechticheit gewonte vnde priuilegia vorbeden vnde vordegedinget syn, jn maten vns ock nech dessuluen vnde alles guden vortan to juwer e. w. vortrosten, so is doch to neynen tyden dyth gude kunthor in so merckliken schaden bedruck vnde gruntlikem neddergange gewesen wo gade geclaget itzund vorhanden, vnde syn darumme vth ansichtiger noth georsaket vnde gedrungen, vnse geschickten neffen dusser vnszer schrifftliken berichtinge an juwe e. togelangenn vnde afftoferdigen, guder touorsicht, so wy ock hyr myt jn hegem flyte gantz demodichliken bidden, juwe e. alse leffhebbers der guden nedderlage, vnde des gemeynen besten willen to den dingen rypliken trachten, dar myt sulk geoget schade vnde gruntlick vorderff des guden kunthors nach allem vormoge affgewant werde. Interste beclagen sick de olderlude vnde copmans radt, myt sampt gemeynen copluden to Bergen, wo nu jungest am dage Fabiani et Sebastiani martirum jn jegenwordicheit der hochwerdigen vnde werdigen herenn herenn Andoro bisschuppe to Bergen heren Cristiern Petersszen [542 aar1520] praueste etc. oue auerantwordet syn ock dorch den voget darsuluest presentert twe open breue, van wegen ko. maitt. to Dennemarken vnsem gnedigesten heren myt siner kö. g. angedrucktem signete vorsegelt, vnde gemelte olderlude syn vth deme ersten breue vorstendiget wo sine ko. mai. tt biddet ock strax vnde strengelick begert vnde bedet dat gemeyne copmann to hulpe vnde bystande der veyde twisschen siner ko. w. vnde den Sweden alle mante beth tom ende vnde vthgange dersuluen veyde ij c soldeners schole holden, vnde isliken tom mante iiij goltgulden toentrichten bewilligen, welket to jewelkem mante in all viij c r. gulden wolde belopen, jn mate de copye gemeltes breues vnder lengeren jnholdett. Dar beneuen js van gemelten vogede eyn ander breff getoget ludende an alle dudessche amptlude, Bergen besokende, vnde darsuluest hanterende, dar jnne syn ko. maiestat van allen vnde eyneme ideren besunderenn strengliken hefft gefordert den teynden penning all erer guder bewechlick vnde vnbewechlick, gedachter siner ko. w. vogede, ock amptmanne to hulpe vnde behoff vpgemelter veyde strax to hantrekende, vnde to gheuende wo vth der copie dessuluen breues ock wyder touornemen. Dergeliken hefft gedachte voget dosuluest vth beuele, so de here koning an ene schrifftlick scholde gedan hebben, van gemeynem copmanne harde gefordert vnde gehesschet, eynen szwaren vnlydeliken vnde vnwontliken tollen, vnde tzysze, alle des jennenwes de copman vth den Henszesteden an allerhande gedrencke wyne bere etc. worde schepende, edder jnt lant voren, ock gemeyne vnde geringe tafelgedrencke, to Bergen na tunnen antale touortzyszen, alse van der Lub. Rostker Wismers vnde Sundeschen tunne bers, viij #f. vnde van der Hamburg. t. e xij #f. densch, jtem vant ame wyns j r. gulden vnde der tunne kanent. iiij witte. Vnde syn sulker vorgerorden besweringe haluen nicht weynich beanxtet, wente sodans nicht allene tegen priuilegie fryeheyde olde lofflike gewonte, vnde herkoment, vns vann koningen to koningen van Norwegen, ock jegenwordiger kon. werde, vnde dersuluen heren vader gnedichlick gegeuen vnde confirmert, dan ock bauen des copmans vtherste vormogent is, vnde wolde darumme neyne fuge hebben sunder juwer e. alse des kunthors herenn vnde houetlude, radt vnde medewetent, vnser vnder sulken vndrechliken schaden toghenen, de deme kunthor mere alse to szwar were gefallen, do idt noch in grotem flore, vnde by synem besten vormogende was, [543 aar1520] Wy hedden ock na gelegenheit wol eyne denstlike schencke geboden, wo jnn jungest anno xvij geschen, vp dat wy vns myt dem geringesten schaden dar mochten entlick van gehulpen hebben auer befruchten vns, wo dasuluest, dat idt nu eyne bede vnde hyr namals vor eyne gewonte mochte geachtet werden, wy hebben siner ko. m. in korten jaren, wowol vnuorwetene, eyne mercklike summe geschencket vnde dar myt weynige frucht erlanget, vns geyt ock dagelix vele exactie vnkosst vnde tributes aff, vnde hebben got betert, jtlike jar here mehr schaden vnde afftoges gehat dan wy vor der hant konen klagen, vnde dar dyth kunthor, vth mylder gnade des almechtigen vnde juwer ers. rade hulpe vnde byplichtinge nicht vorgesehn vnde entholden, so were idt lange vorkamen vnde vndergan. Wy hebben int bedenkent, dat wy nicht mechtich sodane tolne vnde tzysze vndertogande [ock siner ko. m. jegen tostande vele to swack syn myt vnszem vthersten angewantem flyte dergeliken dorch todath bede vnde bistant jtliker des rykes rederen, van vpgemelten vogede so vele beschaffet, vnde erholden dat wy juw ersameheide vnde k. mait. dar an wy appellert, magen besenden, ehr de exemtie gemelter gebotsbreue vorgenamen werdt. Ock hefft de copmanne gemeltem vogede moten lauen, dat alle gedrenche vnde wes to Bergen gebreuwet ock vth den steden auerschepet wert, beschreuen schal werden, beth to der vthgeschickeden wedderkumpst, vnde kan men van ko. maiestat dartegen neyne begnadinge erholden, denn moth de tzysze na syner ko. g. begher an den voget vorfallen syn, Noch beclaget sick de copmann, wenner se dat ore vthborgenn, dar de Norderfarer den visch mede erlangen, so mothen desuluen so mercklike schattinge an vissche gheuen, dat de copman des sinen missen moth, wente de schattinge vnde teynden penning alse de Norderfarer vp den visch doth, gheyt alle van des copmans guderen. Jtem so is ock luthmerich, offt de copman vpt vor jar neyne vthredinge don werde edder sust neyne schepe vth den steden quemen, alszedenn schalmen den Norderfarers beden vnde beuelen, to Bergen nicht tokamende, vp dat de copman siner nastande schulde moge missen, Dergeliken is korter myt den buren eyn vorbunt gemaket sick myt erer gewer toschicken, vnde men weth egentlich nicht, vp weme sodans gelden mach, ock mothen wy vns van stunden to stunden, vermoden, dat eyn hupe van Schotten edder Frantzen, vth geringem orloue vnde tolate vns alle slan vnde vormorden, Jtem de dudeschen ampte, syn ock dorch affsproke ko. mai. offt [544 aar1520] emande anderst, deme copmanne nicht affgedegedinget, dessuluen se ock beth her to steder hebben genaten vnde worden dar bauen so swarliken angelanget den teynden penning van alle eren guderen togeuen. Erszamen vnde vorsichtigen wisze herenn nademe vnde alse wy myt vpgemelten konichliken gebotsbreuen, so harde vnde strengeliken befordert syn, alse tom mante twehundert knechte myt viij. c r. gulden to besolden, vnde dat sick de tolne vnde tzysze tom jar ock bauen xx. m mark densch vngeferlich belopen wolde, vnde weten dennoch der veyde neynen ende offt vthganck, vnde dar beneuen myt velen anderen puncten vnde nygicheiden tegen priuilegia gewonte vnde rechticheit wo hyr nicht angetegen, dagelix, jo lenck jo mere beswert vnde auerfallen werden, so syn wy vth kentliker noeth vnde swarem bedrucke dar wy dermate nye vorhen jnne geweszen georsaket vnde gedrungen, derhaluen an ko. mait. vnsen gnedigesten heren to appelleren, vnde juwe ersameheide vmme guden radt hulpe trost, vnde bystant to besoken vnde antofallen, vnde bydden darvmme. jn vorgewantem flyte denstliken, j. e. des kunthors herenn vnde houet lude vnszen gedeputerden jn vnsen geschefften gunstich radtdedich forderlich vnde behulpen syn, vnde ko. w. neffen densuluen na notrofft mede beschicken, vnde furder na guder betrachtinge dar also jnne helpen raden vnde daden alset to wolffart des gemeynen besten, vnde bestentnisse des guden kunthors nutte vnde van noden, wente dar datsulue myt sulker, vnde geliker last beszwert, vnde auerfallen, vnde rypliken nicht entsettet werde, hedden j. e. lichtlick tobedencken, dat vns nicht mogelick by vnser residentie to blyuen, dan mosten, dat godt van hemmel affkere, dytsulue kunther juwen ersameheiden sampt anderen Henszesteden myt den priuilegien vorlaten vnde vpdragen, vnde vns dar mede entschuldet hebben, twywelen doch nicht sunder juwe e. werden dar by allen mogeliken flyth ankeren, dar myth dat gude kunthor, dar den steden so mergklich annegelegen, entsettet, vnde so genntliken nicht vorderuen werde, dat syn wy neffen gemeynem copmanne alle tydt touordenne wyllich.
Oldermanne vnde gemeyne copmans radt van der dudesschen. Hensze to Bergen in Norwegen residerende.
[545 aar1520] 
Thore Steinssön erkjender at have solgt til Thorbjörn Thordssön 15 Öresbol Jord i nordre Askheim i Hofs Sogn i Raabygge Skibrede og at have oppebaaret Betaling.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve) 1ste Segl (Bomærke) og Levning af 2det vedhænge. (Se ovenfor No. 509 og Dipl. Norv. VI. No. 477).
Ollom mandhom tøm swm thette breff se eller høræ vore wy aa Stenshwlth sancte Anne daff sowe vy ock hørdhe ath Tore Stensson soldhe Torber Torsson xv øris bol jordæ i nordhre Askim i Hoff sogn i Robyckæ skibrede. kendis taa Tore Stensson ath haffwe op borith minsthe pændhengh ok mæsthe ok alle ther i mellom swm i kob teres kom ffraa Tore Stensson [ok atther wndher hans arwinghe ok w(n)dher Torbyørn Torsson (ok hans) arwinghe til ewindelig eyæ med lwtom ok lwndhom swm til ligher ok lighet haffwer frælst ok hiemholt okerløst for hworye mannom. Til ydhermer sanding ok bædhre forwaring jag for ne Tor (S)tensson ok Gødeke Hinsesson sætthe wy wore jnsegle nedhin for thette breff.
Kong Christiern (II) udsteder ved Kantsleren Matthias Hvorf Gridsbrev for Thorlak Gunnarsön, der uforvarende dræbte Erlend Sveinssön, og paalægger Sysselmanden at afhöre Vidner og give Indberetning om Drabet.
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (No. 103). Seglet mangler.
Vii Crestiern med guts naade Norges Danmarckes Sweriges Vendes oc Gottes koning hertugh i Sleswig Holstenn Stormaren oc Døtmerskenn greffue i Oldhenborrig oc Delmenhorsth sendher allum mannom them som thette breff sææ æder høriæ q. g. oc sina. weer villiom atther vitther at weer haffuom i hæder vidher gud sackar gode manne bønestadher giffuet Tollack Gunnerssenn som Erland Swenssenn wort at skade wforsøno griid oc friid fore oss oc hwariom mannom til poskæ nw nest komendes met them hettæ at han bøtther vidher gud oc arffuinge hins dawda. Biodhum weer søslomanne varum oc them som alegamaall war inne haffue at proffuæ maall hanss ol ophaff vidherattæ gredestadher viglisning oc huasso langt liidhet eer fraa thi thette wiig wnnet var hiawarende oc lawglige forstempde arffuinge hins dawde oc hwad visso han gor oss fore tegenn oc bothenn eff han proffuatz botamadher at verdæ oc riitha thet proff atther til oss attij sannestæ som sessz kann attessoo maalæ. En fulkomelighenn forbiodhum [546 aar1521] weer hwariom mannom vandrada at awcka æder awcka latha vidher han innan tessom varum griddum. Nema hwer som thet gører ville haffue forgiørt fee oc friddi. war thette breff giørt i Oslo sancti Marci euuangeliste dag anno domini mdxxi. Mesther Mattiss Huørwff prouest til Mariekircke i Oslo canzeleer wor jnzegleda.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Hallvard Thorevilssön solgte til Aslak Leidulfssön 1 Markebol Jord i nedre Bø i Tyredal og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levning af 1ste Segl vedhænger; andet mangler. (Se ovenfor No. 517).
Ollum mannum them som thette breff sea eder høyre sændher Byøn Ormson oc Swenungh Kystolffson lagrettis men q. g. oc syne, kwnnickt gørandis at mer worum paa Grauer sancti Felicis episcopi dag anno etc. mdxxi saghum oc hørdhum aa handerbonde thera aff enne halffone Haluord Toreuilson aff andro halffuone Aslach Ledulffson met the skilorde at for de Haluard selde ater de Aslach et marker boll jordar i Bøø i nedre garden som ligger i Tyridal met luthum oc lundhum som til ligger oc legit haffuer fran forne oc nyo wthen gars oc innen met fiske oc fygle oc alle wedestade fra seg oc sine arffuinge oc wnder ater d Aslach oc hans arffuinge til euerdelig egho frelst oc akerolost for huariom manne, kendis oc for d Haluard haffue opboret forste pening oc øfsthe som i kop there kom oc til sannindhen her om hengiom mer wore jnsigle fyry tette breff som giort war aar oc degj som fyre segir.
om et marker boll i Bø i Tyredal.
Erik Thordssön, Prest paa Ullenshof, og 5 Lagrettemænd kundgjöre, at de bestemte Forpligtelserne til Vei- og Gjerdehold mellem Gaardene Odenshof og Sprogstad for Hallvard Tharaldssön paa den ene Side og paa den anden Kongens Foged paa Romerike Olaf Skriver paa Kanniken Hr. Olaf Michelssöns Vegne.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1, 3 og 4 Segl mangle; 2, 5, 6 og 7 vedhænge. (Jfr. ovenfor No. 502).
Ollom mannom them som thette breff see ædher høre kenness wy efther skriffnæ men Ærik Tordsson presther a Wllensshoff Tyodolff Botolfson Nylss Gwtormsson Biorn Østensson Join Stenersson Haral [547 aar1521] Alfson swornæ lagrettess men ther samæ stædz q. guds och sinæ, kwnnokth giørandhæ ath wy warom a Odenssogh manædaghen nesth efther Calixtj pape et martiris [anno dominj mdxxj ath ennæ halwæ Haluardh Taraldsson en ath andre halffæ Olaff Skriwer kwngenss foodh a Romærike. kendess han ware laglik wmboz man paa hederligh manz wegnæ her Olaff Mikelsson kanik ath Marie kirke i Oslo. Tyktess them fattess a beggess sider wm delessgangor, oss forskriffnæ laglik tyl kraffdæ ath skodo och ranssake a begge sidor, skoddæ wy thæ och ranssakedh wttangarss och jnnan, kwnnæ wy ey thæ likere a ffynnæ efther the proff som for oss komæ, ath the skwlle swnder gerdæ ødagardhen som hether Sprogstadh och holle gardhen badæ och mælæ saa fraa aan och wp tyl gaardhen och fraa gardhen och awsth j becken saa ath like ær skipth a beggæ sider och samegæ wtthan for, gaff thæ for de Haluardh j skedh for han skwllæ behollæ øwre ffossen som bygdh war och wægen tyl ffossen awer westhre Sprogstadh. Skwllæ the ock baadæ hollæ bron som hether Wangss broo och hagan liggæ tyl bada gaardom. Skwllæ the och baadæ hollæ gaardhen swdher ffraa som løper myllom beggæ egor och gerdæ helthen hwar there och then som holler den sydre dellen skal och hollæ sydre grindhen och then som holler hemere dellen holle och hemere grindhen, och for thet ath wæghen ær awer østhre gærdhet skal østre gardhen hawæ wægen fry awer hooll och tyl Fryggærin. hadæ wy och j forordh waræ wm them icke ath nøgdess tha møthæ for lagen, rekthe the thæ samstwndess hwar annen handhen och sagdhæ ath them wel ath nøgdess som giorth war paa begge sidher, och wordhæ ther wm wener och wel saatthæ. Tyl ytthermere wisse och sanningh henge wy wore jnsiglæ nædhen for thette breff som giorth war aar och dagh som fore siger etc.
Vdueygs breff om Odenshoffue.
Erkebiskop Erik Walkendorfs sidste Villie, som han havde deponeret i Karthauser-Klosteret ved Amsterdam, og hvorefter Resten af hans Efterladenskaber, naar Gjælden var betalt, skulde tilfalde de fattige med Undtagelse af Tilbehöret til et Kapel, der skulde ovesendes hans Efterfölger i Nidaros.
Indtaget i Brev af 8 Juni 1525 nedenfor (Münch. Saml. No. 69).
Jesus.
Premissa reuerenter amicabili salutacione cum nostro sincerissimo complacendi animo. Gracias vobis religiose pater et amice carissime [548 aar1521] ago multas pro beneuolencia quam erga nos habere comprobauii cuius profecto rei certissimum argumentum est vestra gemina bonitas que effecit ut referenti secretario nostro iterum hospicium et omnia gracia nobis offertis vestra, que gratissimo animo accipimus si mitissimo deo sic visum fuerit ea spe fruituri vtque bona nostra quantulacunque quorum indicem presentibus inclusum vobis transmittimus, libenter recepistis vestram in custodiam taxata pro centum quadraginta septem aureis Renensibus et viginti quatuor stuferis Brabantinis pro qua pecuniarum summa Wolbrandum Nicolaij burgimagistris Amstelredamis prestitisse intelleximus. Cupientes igitur prefatum Wolbrandum omnino indempnem seruari si prefati burgimagistri ab eodem pretactam pecuniarum summam habere velint aut nos ante optatum negocij nostri effectum insperato extremum diem obire contigerit prelibata bona nostra in conuentu vestro apud vos deposita vendantur donec prescripto fideiussori nostro Wolbrando satisfactum fuerit si que tunc superfuerint pauperibus erogentur dempta capella quam cum suis requisitis ad successorem nostrum Nidrosiensem remitti desideramus utpote vobis secretarius noster jam dudum declarauit in his nobis facturi rem gratam quod cum affectu effectuque dum deo placebit demereri nequaquam obliuiscemur noscat omnipotens deus cui vos omnes fratresque vestros michi amicissimos in recto statu et proposito conseruandos sempiterno commendamus euo. Ex Traiecto quinto Nouembris anno xv c xxj.
Sub nostro signeto. Subsignacio proprie manus Ericus Nidrosiensis.
Lensmanden i Mandal og 5 andre Mænd bevidne, at de besigtigede et paaklaget Dige mellem Utsland i Öslebö og Kronens Jord, men fandt det lovligt og over 100 Aar gammelt.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Fuglesthvet i Holme Prestegjeld. Brevet har kun havt 4 Segl, hvoraf Seglremmerne og 4de Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 342 og 353).
Alle mand som thette breff ser (eller) hører lesse sendher Staffyn Ivdhe lentzmand i Mandall Biørn Torkilson paa Siewessland Gvnssten Germvnson Arij Torgerson Soen Soenson paa Helleland oc Asslag Torgerson q. g. oc syne. anno domini mdxxij then mandag nest effter sanct. Philiphij et Iacobij dag vore vij forskreffne sworne lawrettis mænd med flere danne mendh som offuer vor paa Udland som liger i Ødleby kyrkesoghnn. Item saa vij oc gransskede edh dyghe [549 aar1522] som kerth vor ath thet skulle vereth kassth ind paa kronenss iord. Hvilked vij forskreffne ike kunne rettere gransske eller see end thet dyge som liger imellom Vtland oc konghens ior er lawlige kast oc er vel i c ar sydhen thet vor kast. oc mere tel sannighen her om henge vij vore incegle neden thette vor[t] offne breff datum vt supra.
Benkt Hemingssön, Lagmand paa Agdesiden, Hans Fynbo, Foged paa Lister, og 6 Lagrettemænd dömme Rollaug Björnssöns Breve og Beviser for Retten til Fisket mellem hans Gaard Radefos og Gaarden Ekenes (i Liknes Sogn) gyldige.
efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Spor af 2 paatrykte Segl.
Kennis wy effther screffne Beinth Hemmingson lagman a Agdesidhe Hans Ffynbo ffoget paa Lysthe Asolff Torgerson Anund Wlffson Østen Odhenson Asolff Olaffson Anffin Asmundson oc Endrith Asolffson sworne lagrettis men q. gudz oc sine kwngørendis ath (wy) wore a Huseby pa eth seet lagting vigilia Petri et Pauli apostolorum anno mdxxij kom ffor oss oc menighe lagrettet Rollog Biørnson oc klaghedhe ath han motthe icke niotha sin breff oc wethne som han hade ffor thet ffiskegangh som er melle(m) Ekenes oc Radeffos oc effther Norgis lag, tha ransakadhe wy hans breff oc beffwisning om ffor ne ffiske oc ffwnne sa ffore met ffullom d[ome] ath ffor ne Rollogs breff skulle alldelis her effther ware wid heffdh oc macth i alle sine artykle oc grene som the selff breffuen yttermere jnne holle, til sa lenghe ath yttermere proff kommer. jtem effther Norgis lag ath gudz laan oc gioff skal sa ga til ffieldz som til ffiorune, dømdhe wy ath ffor ne Radeffoss skal eigha halffua aen oc diwpet sa hiith yttre som øffre, oc skal vi wuilleghe men granske then steem som giord er aff Ekenes land neer som them er best beleglicth oc bryotha aff thet som wlaglicth er sa ath thennæ wor dom bliffwer aldelis effter lagen wfforkrencketh oc hwelken thette riwffwer sware sa myket som lagbock wattar. datum vt supra vnder wore jncigle etc.
bref ymellom Egenes ok Radefos.
Fire Lagrettemænd kundgjöre, at Gudbrand Larenssön gav Gudbrand Reidarssön en firelods Sölvske og en god Hest, hvorefter den sidste lovede Gudbrand Larenssön dennes Odel nordre Vestby i Rakkestads Sogn, idet han for det förste Aar forbeholdt sig den hele Landskyld og for det fölgende Aar den halve.
Indtaget i Vidisse nedenfor af 17 April 1541 i norske Rigsarkiv. (Se Dipl. Norv. I. No. 1103). [550 aar1522] 
Anno 1624 denn 21 7tembris haffuer jegh Lauredtz Pederszen paa Vesby leffueredtt till minn mough, Effuen Amunszenn paa Onnstadtt j Askimss sogenn firsindtz tiuff odellsbreff som lyuder om Vesby och Nordby j Rackestadtt sogenn, actum anno die vt supra.
Erkebiskop Erik (Walkendorf) af Nidaros beklager sig for Paven (Hadrian VI) over de Forurettelser, der tilföies ham, hans Kirke og dens Tjenere af den kongelige Befalingsmand i Bergen Jörgen Hanssön Skriver.
Efter samtid. Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4204). Uden Segl eller Underskrift. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 1059 og III. No. 1088).
Nidrosien
Beatissime pater, cum conditorum vtriusque censure priuilegio libertas ecclesiastica sit ab omnj jurisdictione laicalj exempt a, ac nedum omnia bona ad ipsam ecclesiam pertinentia, verum etiam persone eiusdem cohertionj ecclesiastice sint subiecta, ac a jurisdictione laicalj aliena. [551 aar1522] Verum cum a tempore immemorabilj ex diuersorum regum regnj Norwegie deuota intentione nonnulla priuilegia ecclesie Nidrosiensis dictj regnj metropolj fuerunt concessa, et per eandem ecclesiam Nidrosiensem ac ipsius archiepiscopos pro tempore existentes absque omnj regum dicti regnj Norwegie pro tempore existentium contradictione inuiolabiliter et in viridj obseruantia extiterunt pacifice et quiete tenta et possessa. Nichilominus quidam Georgius Joannis alias Scriba assertus prefectus siue aduocatus curie regie Bergensis dicti regnj Norwegie aduersarius, nescitur quo spiritu sed vt creditur diabolico, et sua propria temeritate ductus et instigatus, et proprie salutis immemor, in ecclesiam dej tirannidem exercere volens, liberos seruos dicte ecclesie Nidrosiensis Sedesuene vulgariter nuncupatos ac ab omnj talia et exactione laicalj ac operis prestandis a tempore immemorabilj exemptos in dicte ecclesie preiudicium et grauamen et dictorum priuilegiorum et libertatis ecclesiastice violationem, indebite exactionare et taliare ac desuper molestare et quod peius est incarcerare necnon naues mercimonia et bona dictorum famulorum iniuste detinere et arrestare, eo precipue tempore quo talis arrestatio minime licita fuit, et quo eis maximum damnum inferre posset, et desuper eos indebitis exactionibus et penis pecuniarijs vi et absque iudiciario processu grauare et molestare necnon prelatis ecclesiasticis et sacerdotibus dicti regnj Norwegie quominus redditus et prouentus suorum beneficiorum ecclesiasticorum , qui non in pecunia numerata sed alijs obuentionibus consistunt in alias res sibj necessarias iuxta morem dicti regnj commutare possint aut valeant, et etiam ne nauigia habeant et possideant, quibus fructus suos ecclesiasticos per aquas ad emporium et loca commutationum huiusmodj faciendarum transmittere possint, cum tum natura et situs dicti regnj curruum et equorum vecturam in plerisque locis non admittat et preterea dictis prelatis ecclesiasticis et sacerdotibus ne redditus et fructus suorum beneficiorum ad ea loca nauigio possint transmittere vbj vtilius et commodius vendj queant inhibere non erubuit et quod peius est deuote creature vestre Ericj archiepiscopi Nidrosiensis suffraganeos episcopos ad dignitatem episcopalem, que maior in ecclesia perhibetur nullum respectum habens inhonestis, contumeliosis conuitiosis et jniuriosis verbjs afficere, iurisdictionem ecclesiasticam omnino eneruare et prohibere, et claues ecclesie contempnere et irridere, ac a dictorum episcoporum sacerdotibus et clericis necnon colonis et inquilinis prediorum ecclesiasticorum gabellas, sisas, et alias insolitas et iure prohibitas exactiones extorquere ac eosdem per se et suos incarcerare ne ipsis prelatis et clericis vltra annuam pensionem in aliquo [552 aar1522] sint obedientes ac populo dicti regnj ne pro excessibus et delictis ecclesiasticum forum concernentibus erga ipsos prelatos ecclesiasticos quibus de iure et approbata consuetudine iurisdictio competit emendam faciant et ne pauperibus clericis et monachis suis elemosinis subueniant sub pena quadruplj inhibere necnon sacerdotes et clericos quj ab exequtione ordinis et officij per suos diocesanos episcopos dicti regnj Norwegie ob eorum delicta et excessus suspensi fuerant et excommunicatj in contemptum et contumeliam dictorum episcoporum sub suam protectionem recipere et eosdem diuina celebrare facere. Preterea eos quj ad ecclesiam confugiunt et illius defensionem et immunitatem inplorant et inpetrant ecclesiastica immunitate gaudere non permittere sed et inquilinis prediorum ecclesiasticorum pro arbitrio suo quocienscumque libet ficticia crimina falso imponere et eos absque iuridico processu pecuniaria pena mulctare ac patibula furcas et malefactorum supplicia intra immunitatem ecclesiasticam in populj christianj maximum scandalum ecclesiarum dehonestationem et libertatis ecclesiastice violationem erigere non expauit. Et insuper quasi hec leuia forent et tollerabilia, dicte creature vestre archiepiscopi Nidrosiensis, quj prefatis iniurijs et contumelijs multo tempore lacessitus et vexatus ad sedem apostolicam iampridem supplex confugit commissarijs et officialibus et omnibus alijs sub pena capitis, et confiscationis bonorum quod nihil reddituum ipsius neque in pecunia neque in alijs rebus sed nec litteras quidem ad eum mittant districte prohibuit ac omnes ipsius redditus fructusque ecclesiasticos et naues in maximum dicte creature vestre archiepiscopi et ecclesie sue damnum iniuste detinuit et detinet et vi occupauit et occupat jta opus facto et necessarium esse arbitratus vt scilicet ob rerum inopiam illatas iniurias prosequendj, et litem contra eum et reliquos ecclesie prosequtores mouendj dicte creature vestre archiepiscopo facultas adimatur. Verum sanctissime pater, cum premissa sint perniciosissimj exemplj quibus si oportuno remedio non occurreretur breui temporis cursu tota libertas ecclesiastica in illis partibus ad nihilum redigeretur, et ipsi laicj manus eorum sacrilegas in ipsas personas ecclesiasticas tamquam id sibj iure liceret passim inicerent et vt premissa de medio tollantur, et libertas ecclesiastica in suo debito statu conseruetur, eamque desiderantibus violare via precludatur. Supplicat igitur humiliter sanctitatis vestre dicta creatura vestra Ericus archiepiscopus Nidrosiensis cuj ex iniuncto officio premissis obuiare onus incumbit, quatinus causam et causas quam vel quas habet et mouet habereque et mouere vult et intendit contra et aduersus [553 aar1522] dictum Georgium clericum aduersarium libertatis ecclesiastice violatorem, omnesque alios et singulos sua communiter vel diuisim interesse putandos de et super omnibus premissis singulis, ac iniurijs damnis et interesse rebusque alijs in actione cause et causarum huiusmodj latius deducendos et illorum occasione alicuj ex reuerendis patribus dominis sacrj palatij apostolicj causarum auditoribus summarie etc. prout in beneficialibus preterquam in causa iniuriarum committere et mandare dignetur audiendo cognoscendo decidendo fineque debito terminando cum omnibus et singulis incidentijs dependentijs emergentijs annexis et connexis cum potestate dictum Georgium aduersarium omnesque alios et singulos supradictos et in executione citationis presentium vigore ad partes decernendj nominandos in Romana curia et extra eam et in partibus etiam ad edictum publicum constito summarie et extraiudicialiter de non tuto accessu citandj sibique et alijs sub excommunicationis maioris late sententie decem millium ducatorum aurj in auro de camera penis similj edicto vt a dicte libertatis ecclesiastice violatione desistant inhibendj et mandandj et in euentum non paritionis penas sententias et censuras predictas damnabiliter incidisse declarandj aggrauandj reaggrauandj interdictum ecclesiasticum apponendj auxiliumque brachij secularis inplorandj ceteraque omnia et singula faciendj gerendj exercendj et exequendj que in premissis et circa ea necessaria fuerint seu quomodolibet oportuna constitutionibus et ordinationibus apostolicis quodque causa seu cause non sint forsan ad Romanam curiam legittime deuolute neque in eadem de suj natura aut iuris necessitate tractande et finiende ceterisque in contrarium facientibus non obstantibus quibuscumque.
Jnuenta Rome.
Notarial - Instrument angaaende den Lüttichske geistlige Adrian Heyda af Baerdwycks Beskikkelse af 5 Nidarosiske geistlige til Prokuratorer, foruden de tidligere udnævnte, for at sætte ham i Besiddelse af det ham overdragne Kanonikat med Præbende i den Nidarosiske Kirke tilligemed Sognekirkerne i Brönö, Volden og Björnör.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 39). Med Notarialmærke.
Jn nomine dominj Amen. Per hoc presens publicum jnstrumentum cunctis pateat euidenter et sit notum quod anno a natiuitate domini millesimo quingentesimo vigesimo tercio jndictione vndecima die vero Veneris vigesima nona mensis May pontificatus sanctissimj in [554 aar1523] Christo patris et domini nostri domini Adrianj diuina prouidencia pape sexti anno primo jn mej notarij publici testiumque infrascriptorum ad hec specialiter vocatorum et rogatorum presentia personaliter constitutus honorabilis vir dominus Adrianus Heyda de Baerdwyck clericus Leodiensis diocesis principalis principaliter pro seipso citra tamen quorumcunque suorum procuratorum per eum hactenus quomodolibet constitutorum reuocationem omnibus melioribus modo via jure causa et forma quibus melius et efficatius potuit et debuit fecit constituit creauit nominauit et solempniter ordinauit suos veros certos legitimos et jndubitatos procuratores actores factores negociorumque suorum jnfrascriptorum gestores ac nuntios speciales et generales jta tamen quod specialitas qualitati non deroget nec contra videlicet venerabiles viros dominos Olaum decanum et Theodoricum archidiaconum ac Ca[nutum Petrj] Johannem Reff et Henricum Nicolaj canonicos ecclesie Nidrosiensis absentes tanquam presentes et eorum quemlibet jnsolidum. jta tamen quod non sit melior condicio primitus occupantibus nec deterior subsequentibus sed quod vnus eorum jnceperit id alter eorundem prosequj mediare terminare valeat pariter et finire. Ad ipsius domini constituentis nomine et pro eo gratiam collationis et prouisionis sibi domino constituenti de canonicatu et prebenda eiusdem ecclesie Nidrosiensis ac parrochialj ecclesia in Bronnoi per obitum quondam Petrj Achonis et altera parrochiali ecclesia in Woldt per obitum quondam Olavj .N. in Wold vel alterius ac alia parrochiali ecclesia in Biornore per obitum Erasmj .N. extra Romanam curiam defunctorum respectiue vacantibus dicte Nidrosiensis diocesis per prelibatum sanctissimum dominum nostrum gratiose factam et factas prosequendum possessionemque et possessiones eorundem canonicatus et prebende ac parrochialium huiusmodi petendum capiendum et jntrandum fructus redditus et prouentus precipiendum et leuandum stallumque sibi in choro et locum in capitulo ipsius ecclesie cum plenitudine juris canonicj assignantes ac juramentum de obseruandis statutis et alias quodcunque licitum et honestum juramentum prestandum et jurandum possessionem quoque realem corporalem et actualem canonicatus et prebende ac parrochialium jurum jntrandum et adipiscendum regendum gubernandum et manutenendum seu regj et gubernarj ac in diuinis deseruirj faciendum fructus quoque redditus et prouentus canonicatus et prebende ac parrochialium ecclesiarum huiusmodi locandum et dislocandum arrendandum et ad firmam seu annuam pensionem dandum et concedendum in toto vel in parte prout eisdem procuratoribus visum fuerit expedire deque receptis habitis leuatis et recuperatis quittandum quietantiam seu quietantias ac [555 aar1523] pactum solempne de rem habitam et solutam vlterius non petendo faciendum et si necesse fuerit pro premissis omnibus et singulis in quocunque foro siue judicio coram quibuscunque judicibus et commissarijs tam ordinarijs quam extraordinarijs comparendum et agendum ac ipsum dominum constituentem et eius jura defendendum libellum seu libellos et quascunque petitiones summanas dandum et recipiendum darique et recipi videndum litem seu lites contestandum et exaduerso contestarj videndum calumpnie ac quodcunque alterius licitum et honestum juramentum in animam ipsius domini constituentis prestandum et exaduerso prestarj videndum ponendum et articulandum ponique et articularj videndum necnon ad omnes et singulos actus et terminos judiciales tam substantiales quam accidentales liti necessarios in quacunque curia tam ecclesiastica quam secularj procedendum et procedj videndum ac eos tenendum et obseruandum sententiam seu sententias tam jnterlocutorias quam diffinitiuas ferrj petendum et audiendum et ab ea vel eis et a quocunque alio grauamine ipsi domino constituenti illato vel jnferendo prouocandum et appellandum apostolosque semel et pluries debita cum instantia petendum et obtinendum appellationemque et appellationes huiusmodi jntimandum et prosequendum ipsasque ad Romanam curiam si opus fuerit deuoluendum et deuoluj faciendum ac super ipsis si necesse fuerit jurandum vnum quoque vel plures procuratorem seu procuratores loco ipsius et cuiuslibet ipsorum cum simili aut limitata potestate substituendum eumque vel eos reuocandum et onus procurationis huiusmodi in se reassumendum totiens quotiens opus fuerit ipsis seu eorum alterj videbitur expedire presentj procuratorio nichilominus in suo robore duraturo et generaliter omnia alia et singula faciendum dicendum gerendum exercendum et procurandum que in premissis et circa ea necessaria fuerint seu quomodolibet opportuna et que ipsemet dominus constituens faceret et facere posset si premissis omnibus et singulis presens et personaliter interesset etiam si talia forent que mandatum exigerent magis speciale quam presentibus est expressum. Promittens insuper jdem dominus constituens michi notario publico infrascripto tanquam publice et auctentice persone solempniter stipulanti et recipienti vice et nomine omnium et singulorum quorum interest intererit aut interesse poterit quomodolibet jnfuturum se ratum gratum atque firmum perpetuo habiturum totum id et quicquid per dictos suos procuratores constitutos et substituendos ab eis seu eorum altero actum dictum gestum et procuratum fuerit in premissis seu aliquo premissorum. Releuans nichilominus exnunc et releuare volens eosdem procuratores et eorum quemlibet ab omni onere satisdandos judicioque sistj et judicatum soluere [556 aar1523] cum omnibus et singulis clausulis necessarijs et opportunis sub ypetheca et obligatione omnium et singulorum bonorum suorum mobilium et jmmobilium presentium et futurorum et qualibet alia juris et factj renuntiatione ad hec necessaria pariter et cautela. Super quibus omnibus et singulis premissis jdem dominus constituens sibi a me notario publico infrascripto vnum vel plura publicum seu publica fierj petijt atque conficj instrumentum et jnstrumenta. Acta fuerunt hec Rome in palatio apostolico sub anno jndictione die mense et pontificatu quibus supra presentibus jbidem venerabilibus viris dominis Mathie Tibis de Aquis grano et Hermanno Berrichsteden clericis Leodiensis et Coloniensis diocesium testibus ad premissa vocatis specialiter atque rogatis. Et ego Caspar de Aquis clericus Traiectensis diocesis publicus apostolica auctoritate notarius ac palatij apostolicj ca . . . oce scriba quia huiusmodj procurationi constitutioni omnibusque alijs et singulis premissis vna cum prenominatis testibus presens jnterfuj eaque sic fierj vidj et audiuj ac in notam sumpsi jdcirco hoc presens publicum jnstrumentum exinde confecj subscripsi publicauj et in hanc publicam formam redegi signoque et nomine meis solitis et consuetis signauj jn fidem et testimonium omnium et singulorum premissorum rogatus et requisitus.
Reuerendissimo in Christo patri et domino domino Olauo diuino numine archiepiscopo Nidrosiensi et apostolice sedis legato etc. domino suo gratiosissimo.
Olaf Engelbrektssön, udvalgt Biskop i Nidaros, erkjender at have modtaget af Handelshuset Vilhelm Petri´s Arvinger i Rom 160 Dukater i Guld, som skulle tilbagebetales i Mecheln ved Claes de Clerck, Kjöbmand i Antwerpen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 376). Uden Segl. (Olaf Engelbrektss#Öns Haandskrift helt igjennem).
Nos Olauus Engelberti electus Nidrosiensis fatemur habuisse et recepisse ab heredibus quondam Wilhelmi Petri et sociis mercatoribus Romanam curiam sequentibus in numerata pecunia ducatos centum et sexaginta auri in auro de camera, quos ducatos 160 promittimus restituere aut restitui facere Mechlinie predictis heredibus per dominum [557 aar1523] Nicolaum Clerici mercatorem Antwarpiensem ad illorum beneplacitum. In cuius fidem hanc obligacionis sedulam manu alterius scriptam subscripsimus Rome anno mdxxiij die septima Decembris.
Nos Olauus qui supra manu nostra propria subscripsimus.
Manus Olauui Engelbertj d. 160. - dit sal beth. Claes de Clerck Tantwerpen.
Olaf Engelbrektssön, Erkebiskop af Nidaros, erkjender at have modtaget af Fuggernes Handelshus i Rom 470 Dukater i Guld efter en af Huset i Antwerpen 21 Novbr. paa Jaspar de Halmales Begjæring udstedt Vexel, som denne atter skal betale sammesteds.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 377). Uden Segl. (Zutph. Wardenbergs Haandskrift).
Ego Olauus Engelberti archiepiscopus Nidrosiensis fateor per presentes me habuisse a domino Jacobo Fugger et nepotibus Romanam curiam sequentibus ducatos quadringentos septuaginta seu ducatos 470 aurj in auro de camera vigore vnius prime commissionis facte Antwarpie per predictos mercatores die 21 mensis Nouembris anni 1523 ad instantiam domini Casparis de Ha(l)male quos idem Caspar restituere debet et tenebitur prefatis dominis Fuggeris Antwarpie ad quamcunque illorum requisitionem et voluntatem. Jn quorum fidem et testimonium premissorum huiusmodj primam cedulam quitantie alterius manu de meo mandato scriptam et per me manu mea propria subscriptum feci Rome die xvj mensis Decembris anno 1523 prefato.
Ego Olauus qui supra manu mea propria subscripsi.
1523. Predict. 470 duc. p. to at r do . . Olauus Engelbertj electus Nidrosiensis per comitem de Ameroghen die 21 de Nouembr. die sollen heren Casparo von Halmole noch deren zallen - Antorff. - p. s. An dem 8 Martzo anno 1524 heb jc Wolff Haller facteur van den Fockers disse somme entfangen van de huesfraw van Wulbrant Classenn.
Endvidere findes bagpaa Begyndelsen til et Brev.
Ansögning til Paven ( Clemens VII), indgiven af Zutpheldus Wardenberg paa det Nidarosiske Kapitels Vegne, om Ret for samme til at vælge Dekan og lade Valget bekræfte af Erkebiskoppen samt om denne Gang at overdrage Mag. Erik Jonssön (Hanssön) Dekanatet, med Zutph. Wardenbergs Forklaring til Erkebiskop Olaf om Grunden til den Ansögningen givne Form.
Efter samtid. Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4190), jfr. m. en anden samt. Afskr. p. Papir sammesteds (M. S. No. 3997), hvis Afvigelser kun ere Feillæsninger. No. 4190 har været Bilag til Brevet No. 578 nedenfor; No. 3997 til Brev af 14 Juli 1527 ibid. [558 aar1523] 
Confirmatio statuti [seu consuetudinis de eligendo decano. Nidrosien.
Beatissime pater. Exponitur sanctitati vestre pro parte in litteris seu jnstrumentis aut alijs documentis [vel munimentis eorundem capituli desuper forsan confectis contenta approbare et confirmare, omnesque et singulos tam juris quam facti defectus si qui forsan interuenerint in premissis supplere et potiori pro cautela premissa omnia et singula modo et forma predictis quodque dicti canonicj et capitulum capitulariter sicut moris est congregatj quando et quotiens dictus decanatus vbicumque quouismodo et ex cuiuscumque persona vacabit aliquem ipsius ecclesie canonicum ydoneum et vt prefertur qualificatum ad eundem decanatum eligere et [559 aar1523] ipsum sic electum archiepiscopo Nidrosiensi pro tempore existentj infra vnum mensem a die electionis huiusmodi computandum legitimo impedimento cessante cum effectu presentare jpseque archiepiscopus dictam electionem si canonica fuerit et ipsum canonicum sic electum in decanum dicte ecclesie confirmare possint et debeant statuere et ordinare idque decernere et nichilominus deuoto oratori vestro Erico Johannis presbitero et canonico dicte ecclesie magistro in artibus et in dicta ecclesia actu residentj decanatum predictum quem deuota creatura vestra Olauus archiepiscopus Nidrosiensis intercetera obtinet et cuius fructus etc. xl ta ducatorum aurj de camera secundum communem extimationem valorem annuum non excedunt, cumprimum illum per cessum vel decessum seu quamuis aliam dimissionem dictj Olauj archiepiscopi aut muneris consecrationis impensionem seu possessionis regiminis et administrationis, ac bonorum dicte ecclesie assecutionem vel alias quouismodo vacare contigerit etiam si specialiter vel ex quauis causa que etiam dispositiue exprimj possit generaliter reseruatus curatus etiam jurisdictionaliter litigatus cuius litis status etc. existat eidem Erico de ipsorum canonicorum et capituli expresso consensu conferre et de illo etiam prouidere dignemini de gratia specialj. Non obstantibus constitutionibus et ordinationibus apostolicis ac specialibus et generalibus reseruationibus apostolicis de similibus dignitatibus per regulas cancellarie et alias quomodolibet per eandem sanctitatem vestram et sedem apostolicam pro tempore factis necnon predictis et alijs ipsius ecclesie statutis et consuetudinibus juramento confirmatione etc. roboratis ceterisque contrarijs quibuscumque cum clausulis oportunis et consuetis. Et cum absolutione a censuris ad effectum etc. pro omnibus et cum approbatione confirmatione suppletione statuto ordinatione et decreto predictis de et pro omnibus premissis perpetuo in forma gratiosa et de prouisione dicti decanatus ut prefertur seu alias quouismodo pro dicto Erico absque tamen preiuditio statutj ordinationis et decretj predictorum et cum derogatione predictorum et aliorum dicte ecclesie statutorum consuetudinum necnon priuilegiorum et indultorum apostolicorum latissime extendendorum. Et non obstantibus reseruationibus predictis latissime. Et cum decreto quod statuto et ordinationi predictis ad cuiusuis instantiam etc. seu motu proprio derogarj non possit et quotiens illis derogarj contigerit totiens in pristinum statum censeantur restituta latissime extendendo. Et quod maior et verior specificatio statutorum et consuetudinum predictorum necnon nominum cognominum jnuocationis situationis denominationis qualitatis etiam cure [560 aar1523] etiam iurisdictionalis si qua eidem decanatui immineat annexorum et fructuum augendo vel minuendo quantum opus fuerit aliorumque premissorum et circa ea necessariorum fierj possit in litteris. ________________ Reuerendissime domine forte paternitas vestra putabit quod per negligentiam fuerit obmissum in supplicatione quod non sit expressum decanatum esse maiorem dignitatem post pontificalem hoc sciat paternitas vestra obmissum esse de industria tum quia dicimus in supplicatione quod tantum est vnica dignitas ideo fuit superfluum dare comparatiuum, maiorem, cum non sit alia tum etiam ut facilius papa inducatur ad concedendum petita. Jtem similiter de industria fuit obmissum et non expressum in supplicatione quod electus et confirmatus in decanum teneatur infra annum a sede apostolica obtinere nouam prouisionem et soluere iura camere apostolice ratione annatarum etc. quia volumus videre et tentare si signatura velit illa negligere et nos non adstringere ad hec. Nam signatura solet cum huiusmodi restrictione similia indulta limitare. Etsi obliuiscetur, tanto melius erit pro ecclesia Nidrosiensi et eo gratiosius et fructuosius erit huiusmodi jndultum pro successoribus paternitatis vestre in decanatu et etiam pro honore archiepiscopi qui est jmmediatus collator et confirmator decani et non indigebit decanus pro noua prouisione recurrere ad sedem apostolicam nec soluere annatas, et erit perpetua memoria paternitatis vestre et laboris mej, quicquid obtentum fuerit an prima signatura post ista festa videbimus et per primum bancum significabo.
Priuilegium perpetuum de eligendo decano. Et de prouisione decanatus pro Erico Johannis.
Det övrige er skrevet med hans sædvanlige Skrivers Haand.
Notarial-Instrument angaaende Opgjöret mellem den pavelige Skriver Zutpheldus Wardenberg som Erkebiskop Olafs Prokurator paa den ene Side og Franciscus, Factor hos det Romerske Handelshus Vilhelm Petri´s Arvinger, paa den anden angaaende 1100 Dukater i Guld, som Erkebiskoppen havde deponeret sammesteds til Bestridelse af sin Kirkes Udgifter ved Kurien.
Efter samtidig Afskr. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 685). Uden Notarialmærke. [561 aar1523] 
Quitantia bancj heredum Guillermj Petrj pro archiepiscopo Nidrosiensi et domino Zutpheldo eius fideiussore.
Anno etc. 1523 jndictione vndecima die vero xxiiij mensis Decembris pontificatus etc. domini nostri domini Clementis pape septimj anno primo jn mej notarij publicj in archiuio Romane curie descriptj testiumque infra(scrip)torum etc. rogatorum presentia personaliter constitutus dominus Zutpheldus Wardenbergh litterarum apostolicarum scriptor et reuerendissimi patris domini Olauj Engelbertj archiepiscopi Nidrosiensis procurator de cuius mandato ibidem fidem fecit legitimam ex vna et dominus Franciscus factor siue capserius in banco heredum quondam Wylhelmj Petrj mercatoris Romanam curiam sequentis partibus ex altera asseren. quod cum alias dictus dominus archiepiscopus deposuisset apud dictum Franciscum summam mille et centum ducatorum aurj in auro de camera ad effectum expeditionis ecclesie Nidrosiensis et pro iuribus camere apostolice et sacri collegij necnon alijs ratione dicte expeditionis soluendis pro quibus dictus Franciscus siue ipse bancus eorundem heredum se obligauerat et quandam cedulam obligationis manu eiusdem domini Francisci scriptam et signo dictj bancj signatam reuerendissimo domino cardinali Dertusensi quj dictam ecclesiam proposuit miserat et prefatus dominus Zutpheldus tamquam scriptor apostolicus se tempore date dicte *cedula que erat circa octauam huius mensis Decembris supra vel citra prefatum bancum et ipsum dominum Franciscum de talj obligatione indempnes conseruare et releuare promiserat et coram domino Nicolao de Ponte notario publico obligauerat. Et quia dictus dominus Zutpheldus pro dictis iuribus camere et etiam sacrj collegij ac alijs nomine dicte expeditionis debitis esse satisfactum asseruit omnibus et singulis realiter et cum effectu nomine prefatj domini archiepiscopi ac bullas apostolicas super dicta ecclesia a camera apostolica se liberasse dictamque cedulam obligationis ipsius Franciscj siue bancj recuperasse quam cedulam ipse dominus Zutpheldus ibidem in medium exhibendo in signum huiusmodi liberationis et facte plenarie solutionis dicto domino Francisco me notario et testibus infrascriptis presentibus et videntibus restituerat et ex mandato dictj domini archiepiscopi computum finalem necnon residuum vltra exposita de dictis mille et centum ducatis ab eodem domino Francisco recipere et habere et prefatum dominum archiepiscopum et se eundem Zutpheldum de dicta obligatione et releuatione coram prefato domino Nicolao de Ponte notario facta liberarj et quitarj postulabat [562 aar1523] attentis solutionibus et restitutionibus cedule prefate. Jdeoque dictus dominus Franciscus non vi dolo etc. omnibus melioribus etc. nomine suo et dictj bancj prefatum dominum archiepiscopum et dominum Zutpheldum eius fideiussorem de dicta obligatione et releuatione plenarie et in totum quitauit et liberauit ac notam prothocollj eiusdem obligationis et releuationis per dictum dominum Nicolaum de Ponte notarium desuper rogatum ac quecumque acta et instrumenta exinde facta cassauit et annullauit ac in eiusdem note cassationem expresse consensit ac per dictum dominum Nicolaum notarium cassarj ac annullarj voluit et mandauit necnon dicto domino Zutpheldo procuratorj nomine dictj domini archiepiscopi suj presentis computum per ipsum Franciscum de dictis mille et centum ducatorum expositorum in scriptis reddidit et tradidit vltra que exposita per ipsum dominum Franciscum adhuc restabant apud eundem summa centum quinquaginta octo ducatorum aurj de camera et Julij duo quos ad statim idem dominus Franciscus prefato domino Zutpheldo presentj et recipienti numerauit et persoluit. De quibus centum quinquaginta octo ducatis et duobus Julijs predictis idem dominus Zutpheldus nomine procuratorio dictj domini archiepiscopi prefatum dominum Franciscum et dictum bancum quitauit. Et econuerso ipse dominus Franciscus dictum dominum archiepiscopum et ipsum dominum Zutpheldum modo similj nomine suo et bancj ac heredum prefatorum etiam ratione laborum suorum pro quibus se satisfactum per eundem dominum Zutpheldum asserebat in amplissima et latissima forma liberauit et quitauit. Et prefate partes hincinde etiam cassarunt omnes et singulas scripturas tam publicas quam priuatas vsque ad datam presentium antea super premissis quomodolibet factas et habitas renunctiantes etc. promittentes etc. cum alijs clausulis consuetis. Super quibus etc. Actum Rome in dicto banco ex opposito cancellarie apostolice presentibus ibidem honorabilibus viris dominis Wylhelmo Verleysen et Egidio Cremers clericis Cameracensis diocesis testibus ad premissa specialiter vocatis atque rogatis. Antonius Prymas clericus Monasteriensis diocesis publicus sacris apostolica et jmperialj auctoritatibus notarius in archiuio Romane curie descriptus ad premissa rogatus pro nota scripsit.
Quitantia Francisci capserij de banco Guillermi Petrj et cassatio obligationis de releuando dicto banco facta per dominum archiepiscopum et dominum Zutpheldum eius procuratorem. -
Det övrige er skrevet med hans sædvanlige Skrivers Haand.
[563 aar1523] 
Den Lüttichske geistlige Adrian Heyda takker Erkebiskop Olaf for den Gave, han ved sin Afreise fra Rom har nedlagt til ham hos Verten i "Det gyldne Hoved", og for de ham ved denne givne Löfter, minder om de ham tilstaaede geistlige Beneficier i Norge, hvor han agter at bosætte sig, naar han har tilbragt Jubelaaret i Rom, og tilbyder sig at udföre Erkebiskoppens Kommissioner ved Kurien.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 431 a.) Brevform; med Spor af udvendig Forsegling. (Jfr. nedenfor No. 571).
Jesus.
Reuerendissime pater et domine archipresul dignissime; Ante volentissimam obsequiorum promptitudinem: Cum reuerentia concinna: Salutem et obedientiam; Gratiam habeo, tue munificentie amplissime, immortalem; Cum propter illud octo ducatorum auri de camera munus: corrallariumue; si mauult; haud vulgare: apud aurei capitis hospitem depositum: sequenti die post reuerendissime paternitatis vestre recessum per eundem mihi porrectum; luculentum certe animj vestri in me sincerissimj testimonium; tum propter honesti(ssi)mas jucundissimas et paternas conditiones ac pollicitationes: quas preterquam pro pietate vestra mihi coram viue vocis oraculo sepiuscule obtulistis, de mandato reuerendissime paternitatis vestre etiam ipse hospes recensuit. atque iterum confirmauit: in non modicum honoris mei augmentum ac inter tantas rerum turbines: morte mihi ineluctabili pie memorie antecessoris vestri: domini mei: dum hac luce fruebatur: et gratiosissimj et amabilissimj, viri etiamnum religiosissimj, et vt summatim dicam; sancti Thome Cantuariensis omni virtutum genere simillimj: reuerendissime paternitati vestre perspectatissime dudum totius spei mee virium marcescentium, consolamen atque concepti doloris leuamen que et alia multiiuga beneficia ab ineunti nostra suauissima noticia accumulatissime prestita vestri excellentissimj animj nobilitate: si vnquam antea: modo maxime me deuinctissimum reddentia: vel partim: quantum fidioribus famulorum obsequijs factu possibile sit: etsi ex facultatis tenuitate: tamen pro viribus aut demereri aut gratificari conabor: pro vestra dignitate tuenda archipresulari vite nedum sanguinis minime parcus; Huiusce ergo genuin vestre clementie fiducia fretus: missa presentibus transsumpta seu vidisse supplicationum prouisionis per Adrianum felicis recordationis papam sextum mihi gratiose facte: cum procuratorio, in prima forma: qua, ante tempus mihi cognite de persona reuerendissime paternitatis vestre electiones auspicatissim expeditum fuit, argumentum facile satis lucidum spei ac fidei mee, quas ex hoc epistolio pre me ferre videbor; de vestra magnificentia concepte: non vnius mensis, non [564 aar1523] assenta(to)rie, neque subdole, neque versipellis esse; aut ob dignitatem nuper diuino patrocinio adeptam, vt plerumque mortales felicitati alicuius adulari solent; aut ex rerum neccessitate. quamquam modo: olim minime: vrgente: conciliate; sed longe antea: adhuc luctante, jocante, dulciter ridente fortuna mecum inconsta(n)tissima; nec mirum quippe comitas, elegantia, benignitas, modestia, grauitas, atque singularis in rebus agendis dexteritas; que pre ceteris in persona vestra, deum testor, attendi et subodoraui sepius; aliquid eximius mihi persuadebant futurum: nec fefellerunt; vestre paterne pietatis rationi humiliter offero; vestram beneficentiam innatam vehementissime orans flagitansque: me preteritis malis; rerum egenum in: clientulum ac seruitorem suscipiendo sicque boni patronj, gratiosi domini et fidelis, de quo nequaquam ambigo; procuratoris officio fungendo: canonicatu vno et parochialibus illis, vna vel duabus: prout fauor et patrie consuetudo dabit: aut alijs beneficijs vel officijs: quibus vel quo communis mens decentis apparatus ipse vel alius nomine meo, reuerendissime tamen paternitatis vestre voluntate et licentia intercedente, oneri satisfacere possem: illorumque possessione donare haud dedignetur. Est enim me qui diu antea et viuere et mori in Noruegia apud reuerendissimam paternitatem vestram institui, habitura obedientem in moribus et consuetudinibus tam parem tamque consentatorem quam si ipsa patria me genuisset, me nihilominus per annum jubilei Rome manere licere consensiat: cuperem. vt Romana dolabra leuigatus aliquando in patriam reuersus reuerendissime paternitatis vestre honori et commoditati: si fortasse talia negotia contingerent: que Romane practice virum poscerent; scientius consulere valeam: rogo tamen antequam reuerti oportebit litteras reuerendissime paternitatis vestre dimissoriales mittj, vna cum responsione super istis et de voluntate reuerendissime paternitatis vestre mihi: vt Rome ordinarj queam [cum aliquid actum velit reuerendissima paternitatis vestra mihi seruitori suo fidissimo mandet sensiet enim fido seruitorj commissum. His reuerendissimam paternitatem vestram altissimo deo salubriter seruandam integerrime commendo. Rome ex edibus cardinalis Dertusensis festinanter 4 kal. Januarij anno 1523 [4 kal. Januarij. Reuerendissime paternitatis vestre humilis seruitor Adrianus Heyda clericus Leodiensis diocesis etc.
Reuerendissimo in Christo patri et domino domino Olauo dei gratia archiepiscopo Nidrosiensi et legato apostolico nato etc. in regno Noruegie domino suo gratiosissimo.
[565 aar1534] 
Pavelig Bevilling for den Nidarosiske geistlige Henrik Nilssön, der tidligere af en pavelig Nuntius er dispenseret fra Mangelen ved sin Födsel med Hensyn til Opnaaelsen af lavere geistlige Grader, til ogsaa at opnaa de höiere samt til at indehave to kirkelige Beneficier samtidig.
Efter samt. Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch Saml. No. 4193). Uden Segl eller Mærke. (Har været Bilag til Brevet No. 578 nedenfor).
Dispensatio pro subdiacono illegittimo ex soluto et soluta cum quo alias per certum apostolice sedis legatum siue nuntium dispensatum extitit de cuius facultatibus orator dubitat eo quod non fuerunt inserte litteris dicte dispensationis sue ut possit ad diaconatus et presbiteratus ordines promouerj et tria benefitia ecclesiastica dumtaxat obtinere.
Nidrosien.
Beatissime pater. Licet alias deuotus orator vester Hinricus Nicolaj clericus Nidrosiensis diocesis cum quo alias super defectu natalium quem patitur de soluto genitus et soluta vt eo non obstante clericalj caractere insignirj et ad omnes etiam presbiteratus ordines promouerj posset per quendam apostolice sedis legatum seu nuntium habentem ad id ut asserebat ab eadem sede per eius litteras facultatem illarum vigore tamquam apostolica auctoritate dispensatum extitit dicto caractere insignitus et ad minores ac subdiaconatus ordines vigore dicte dispensationis promotus fuerit quia tamen idem orator forsan de potestate legatj seu nuntij huiusmodj alias quam per assecutionem quam idem legatus seu nuntius in litteris dicte dispensationis suo forsan sigillo munitis de dicta sua facultate facit docere non posset dubitat ipse orator ordines huiusmodj minus canonice recepisse et se desuper molestarj posse tempore procedente. Supplicat igitur humiliter sanctitati vestre dictus orator quatenus sibj in premissis oportune prouidentes ipsumque specialibus fauoribus et gratijs prosequentes sibi quod clericalj caractere et ordinibus predictis alias tamen rite receptis vti ac cum eodem quatenus opus sit et arctatus fuerit vt a quocumque maluerit catholico antistite gratiam et commissionem dicte sedis habente statutis a jure temporibus ad diaconatus et presbiteratus ordines se promouerj facere ac eidem antistitj vt diaconatus et presbiteratus ordines huiusmodj eidem oratori conferre et impendere jpseque orator illos recipere ac in illis et alijs ut premittitur iam susceptis etiam in altaris ministerio ministrare ac quecumque et qualiacumque duo beneficia ecclesiastica cum cura et sine cura se inuicem compatientia etiam si canonicatus et [566 aar1524] prebende dignitates personatus administrationes vel offitia etiam curata et electa in cathedralibus etiam metropolitanis vel collegiatis ecclesijs aut parrochiales ecclesie vel earum perpetue vicarie fuerint si sibi alias canonice conferantur aut ipse orator eligatur presentetur vel alias assumatur ad illa et instituatur in eis cum clausula permutandj et commende cedendj totiens quotiens etc. recipere et retinere libere et licite valeat dispensare sibique pariter indulgere digneminj de gratia speciali. Non obstantibus defectu huiusmodj ac Pictauensis concilij et quibusuis alijs apostolicis ac in prouincialibus et synodalibus concilijs editis generalibus vel specialibus constitutionibus et ordinationibus necnon juramento etc. roboratis statutis et consuetudinibus ceterisque contrarijs quibuscumque cum clausulis oportunis et consuetis.
Concessum ut petitur in presentia domini nostri pape #. Jo. Bap. Casertanus.
Et cum absolutione a censuris ad effectum etc. Et quod obstantes oratoris habeantur pro expressis seu exprimj possint. Et de dispensatione et jndulto predictis ad vitam quoad omnes partes ut supra latissime. Et cum clausula permutandj et commende cedendj quotiens etc. Et cum derogatione statutorum consuetudinum priuilegiorum jndultorum et litterarum sedis apostolice latissime extendendorum. Et quod maior et verior specificatio premissorum etiam tenorum litterarum dispensationis et ordinum predictorum aliorumque necessariorum fierj possit in litteris.
Concessum Jo. Bap. Casertanus.
Datum Rome apud Sanctumpetrum quarto nonas Januarij anno primo. Auscultata et diligenter collationata est hec presens supplicationis copia per me Antonium Prymas clericum Monasteriensis diocesis publicum sacris apostolica et jmperialj auctoritatibus et in archiuio Romane curie descriptum et approbatum notarium. Et concordat cum suo vero originalj de verbo ad verbum scriptura manus mee propria teste. Aucultata es presens copia per me Nicolaum Fabrj clericum Hauelbergensis diocesis publicus jmperialj auctoritate et in archiuio Romane curie descriptum notarium. Et concordat cum suo vero originalj de verbo ad verbum quod manu propria attestor.
R. Jo. de Bagatinis B. Ferrat. Regens.
Libro quinto fol. iij. - R. A. de Baschenis. - v a Januarij. Waltrinj. - vj. - Dispensatio pro domino Hinrico Nicolaj ad obtinendum quecumque duo (beneficia) etiam in *metropolitane etiam ad dignitates et ad promouendum ad diaconatus et presbiteratus ordines.
[567 aar1524] 
Paven (Clemens VII) bevilger en af Zutph. Wardenberg paa det Nidarosiske Kapitels Vegne indgiven Ansögning om Bekræftelse paa den af samme i længere Tid udövede Rettighed til at vælge Dekan og lade Valget bekræfte af Erkebiskoppen.
Efter samtid. Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4191). Uden Segl eller Mærke. (Har været Bilag til Brevet No. 578 nedenfor. Jfr. ogsaa No. 586).
Confirmatio statutj.
Nidrosien.
Beatissime pater. Exponitur sanctitati vestre pro parte [ etc. ut supra No. 566 usque ] in litteris seu instrumentis aut alijs documentis vel munimentis *earundem capituli desuper forsan confectis contenta quatenus sint licita et honesta approbare et confirmare [ etc. usque] confirmare possint et debeant statuere et ordinare idque decernere digneminj de gratia specialj. Non obstantibus constitutionibus et ordinationibus apostolicis ac de similibus dignitatibus per regulas cancellarie et alias quomodolibet per eandem sanctitatem vestram et sedem apostolicam pro tempore factis necnon predictis et alijs ipsius ecclesie statutis et consuetudinibus juramento confirmatione etc. roboratis ceterisque contrarijs quibuscumque cum clausulis oportunis et consuetis.
Concessum vt petitur in presentia domini nostri pape. Jo. Bap. Casertanus.
Et cum absolutione a censuris ad effectum etc. pro omnibus. Et cum approbatione confirmatione suppletione statuto ordinatione et decreto predictis de et pro omnibus premissis perpetuo in forma gratiosa absque tamen preiuditio statutj ordinationis et decretj predictorum. Et cum derogatione predictorum et aliorum dicte ecclesie statutorum consuetudinum necnon priuilegiorum et indultorum apostolicorum latissime extendendorum. Et non obstantibus *reseruatione predictis latissime. Et cum decreto quod statuto et ordinationj predictis ad cuiusuis instantiam etc. seu motu proprio derogarj non possit et quotiens illis derogarj contigerit tociens in pristinum statum censeantur restituta latissime extendendo. Et quod maior et verior specificatio statutorum et *seu consuetudinum predictorum necnon nominum et cognominum jnuocationis situationis denominationis qualitatis etiam cure etiam jurisdictionalis si qua eidem decanatuj immineat annexorum et fructuum augendo vel mjnuendo quantum opus fuerit aliorumque premissorum et circa ea necessariorum fieri possit in litteris. Et cum expressione [568 aar1524] quod modernus episcopus etiam supplicat et quod statutum huiusmodj est in vsu.
Concessum Jo. Bap. Casertanus. Datum Rome apud Sanctumpetrum tertio nonas Januarij anno primo.
Ex curia Romana circa palmarum.
Adrian Heyda beklager, at Erkebiskop Olaf har forladt Rom uden at tage Afsked med ham, hvilket han haaber ikke kan hidröre fra Misfornöielse med ham, omtaler sine geistlige Beneficier og melder ham en Del Nyheder, der ere indtrufne siden hans Afreise.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 431 b). Skrevet paa en Seddel, der synes at have været indlagt i Brev No. 568 ovenfor).
Jesus.
Jtem gratiosissime presul; quod post confectum negotium: ille festinantissimus reuerendissime paternitatis vestre recessus. vt hec tunc non agerem; impediuit: quod illum scire: mihi. sue promotionis semper cupidissimo, minus alijs licuit: quod vel ipsam paternitatem vestram reuerendissimam personaliter valere jubere non dignus eram; quanto me affecerit dolore, quanta animj displicentia: norit altissimus; die ac noctu cogitaui et de varijs rebus: motis sensibus: meditatus sum: ex passione interim lachrimis genas [interdum rigans: quidnam in re esse potuit; at mens conscia recti, nihil inueniens ad mitiora referebat: Solet nihilominus subdola et palpans. maledictionibus plena lingua: non nunquam; vt sibi jactura aliorum ac iniuria veritatis: fauorem et gratiam principum aucupentur: comparentque; discordias inter amicos etiam fratres etc. serere, famam boni, ledere, rodere, mordere clanculum; jd quid sit ego inculpo perditissima tempora. hominumque susspicia: que quum effectibus rerum non probantur: vana sunt et manca; Ego autem cum Lucio Apuleo dico: Justus accusari potest. sed vel damnari aut vinci minime; disperiam et nunquam saluar si negotium reuerendissime paternitatis vestre vt feliciter exequeretur; adeo mihi cure non fuerit quam si fratris mei germanj extitisset. et ne longius sermone vagar jn toto Nidrosiensi capitulo cui plus hanc magistratus dignitatem: et domini mei amantissimj quondam Ericj etc. successionem: fauerem, deum testor quoniam veraciter loquor; preter paternitatem vestram reuerendissimam habui neminem; igitur boni in [569 aar1524] rebus seruitoris vestre paternitatis reuerendissime consulere non pigeat: supplico: et miserare casus meos, memores tribulationum mearum cum antecessore reuerendissime paternitatis vestre passarum etc.; pono beneficia que impetraui in arbitrio reuerendissime paternitatis vestre et totius capituli. Tercio die post recessum reuerendissime paternitatis vestre recepi vnas litteras ad reuerendissimam paternitatem vestram: scriptas quas etiam presentibus transmitto. Noua hic sunt nulla: de diluuio in Italia augures eorum opinio decepit, ob id ipsum multis derisos. De exercitibus apud Mediolam Roma silet: vni tunc alteri parti victoriam futuram judicans est enim multitudine hominum exercitus nostro seculo innisus: det deus pacem vt quod dicitur eos breui conflicturos: non eueniat; Cardinalis Vultare de vita desperatur, Roma laborat panis penuria a peste haud penitus munda deus bene vertat. Ad idus Januarias omnibus suis etiam familiarissimis amicis sicut mihi relatum est, ignorantibus stafetus clam Romam dereliquet vocatus ad regem Dacie venturus si vera ignoro. Jgnoscat mihi queso reuerendissima paternitas vestra quod ad eam aut tanquam ad humiliorem aut tanquam ad decanum aut tanquam ad archiepiscopum scripserim: quandoquidem [non ex inscitia sed ex mutatione dignitatis, ex diuersorum temporum gestis, ex ordine materie: hunc modum postulantis, factum arbitratur rescriptionem: tabularius etiam importunabundus prohibebat. Jtem archidiaconus Lundensis cum cardinali concordauit adhuc tamen Rome quid expectans me preterit nisi forsan pecuniam.
Ansögning til Paven (Clements VII), indgiven af Zutph. Wardenberg paa det Nidarosiske Kapitels Vegne, om at der i Bevillingen for samme til at vælge Dekan maa tilföies, at dette maa være tilladt, af hvilkensomhelst Grund end Dekanatet er ledigt.
Efter samtid. Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv p. samme Ark som No. 570 ovenfor. (Münch. Saml. No. 4191).
Pater sancte quia dicta ecclesia Nidrosiensis est vltima ecclesia cathedralis partium Septemtrionalium et distat ab Vrbe longissimo [570 aar1524] et periculoso tam maritimo quam terrestrj itinere et vnus ex canonicis dicte ecclesie sufficiens et ydoneus et de illo regno Norwegie in quo dicta ecclesia consistit ex statuo seu laudabili hactenus ibidem obseruata consuetudine per dictos capitulum oratores ad predictum decanatum eligi consueuit et idem sic electus decanus personalem in dicta ecclesia residentiam facere et diuina officia ibidem ordinare et illa personaliter certis maioribus festiuitatibus cuiuslibet annj celebrare ac sacram scripturam populo ciuitatis et diocesis Nidrosiensium certis annj diebus predicare necnon res et bona ecclesie et capituli predictorum defendere et pro illis cuilibet respondere et satisfacere tenetur et dicte rationes sunt ita vrgentes quod merito debeant mouere sanctitatem vestram ad concedendum dictis capitulo ea que in preinserta concessa fuerint cum clausula etiam si dictus decanatus ex quibusuis causis sit et pro tempore fuerit etiam cum clausulis derogatoriarum derogatorijs fortioribus efficatioribus et insolitis irritantibusque et alijs decretis specialiter et ex quibusuis causis etiam necessario exprimendis generaliter reseruatis. Quare humiliter supplicant eidem sanctitati vestre dictj capitulum oratores quatenus dignetur literas super preinserta conficiendas cum dicta clausula ad solam supplicationem dictorum capituli expedirj mandare de gratia speciali et latissime premissis ac alijs contrarijs non obstantibus quibuscumque cum eiusdem preinserte et alijs clausulis oportunis. -
Fiat. J. Datum Rome apud Sanctumpetrum quarto kal. Martij anno primo.
Herman de Lochors, Dekan ved Frelserens Kirke i Utrecht, tilskriver Erkebiskop Olaf af Nidaros i Anledning af hans Tilbagekomst fra Kurien, beklager, at han ikke lægger Veien over Utrecht, önsker ham en lykkelig Hjemreise, omtaler sin Hengivenhed for ham og hans Formand (Erik Walkendorf) og anbefaler ham den tro Tjener Olaf.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3784). Brevform; udvendig forseglet med et Gemmeaftryk.
Cum debita reuerencia salutatione premissa. Dijs jmmortalibus gratias agimus jmmensas qui venerabilem dominationem vestram nobis obseruandissimam omnj pro animj sentencia confecto negocio reducere ad has partes non dedignatj fuerint. Nichilominus ex animo quidem multum doleo eandem d. v. reuerendissimam hac iter non fecisse, eamque omnj cum humilitate et qua decuit reuerentia suscipere [571 aar1524] minime licuisse. Verumtamen dolorem minuit recordatio felicitatis prosperitatisque eiusdem v. d. v. cui gratias agimus quantum possumus maximas easque habiturj semper donec deus omnipotens hanc vitam jn humanis agere concesserit, pro mirando illo thesauro, inestimabili, tum ob reuerentiam amoremque firmissimum erga reuerendissimum N. antecessorem v. d. v. virum jntegerrimum omnique laude dignissimum, tum vero, quod amorem, gratiam beneuolentiam v .d. v. erga nos superabundare cognoscimus, gratias etiam relaturj siquidem conuenientes vnquam eidem v. d. v. excogitare poterimus. Ceterum his valeat v. d. v. jn Christo, qui eandem ad partes proprias prospero successu, denique post hanc ad illam jmmortalem vitam reducere dignetur. Commendatum etiam velim plurimum s. v. Olauum famulum tam antecessorj quam etiam venerabilj dominationj vestre semper jn omnibus fidelissimum. Ex Traiecto xxvij Februarij.
dominationis vestre venerabilis jn omnibus semper paratissimus Hermannus de Lochorst decanus ecclesie sanctj saluatoris Traiectensis. Lochorst.
Reuerendissimo jn Christo patri ac domino, domino Olauo dei gracia Nidrosiensi archiepiscopo suo semper et in omnibus domino obseruandissimo.
Lochorst.
Wilhelm de Lochorst bevidner Erkebiskop Olaf af Nidaros sin Glæde over at erfare hans Tilbagekomst fra Rom, önsker ham en lykkelig Hjemreise, tilbyder ham sin Tjeneste og gjör Rede for nogle Pengeanliggender.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. no. 987). Brevform; udvendig Forsegling.
Post sacrarum manu(u)m oscula. Reuerendissime pater quas ad me paternitas vestra reuerendissima dedit litteras ipso die purificationis virginee, reddite michi fuere altero Mathie que me vehementissime recrearunt jam cum antea ex vrbe Roma certior eram factus de profectione ac statu eiusdem vestre paternitatis cuj aliquod infestum numen accidisse non poteramus non vererj cum nil de illa intelligeremus post tantj temporis spacium. Sed eo magis nos recreauit Olauj vestrj aduentus iucundissimus, recreasset nos profecto magis paternitatis vestre ad nos reditus desideratissimus: seculj huius iniquitate impeditus [572 aar1524] sed diuine voluntatj contrauenire non licet mortalibus. quare paternitatis vestre absentiam equo ferre debemus animo. Jd vnum autem oro vt paternitas vestra me semper (quamquam minus idoneo) seruulo vtatur vtj suo proprio mancipio, idque vt faciat quam familiarissime. vehementer oro et (si patitur paternitas vestra) obtestor, cuj iam sum addictissimus quam deus optimus maximus reducere in suam cathedram atque diu conseruare dignetur. hijs valeat eadem paternitas vestra cuj me iterum atque iterum reuerenter commendo eidem de omnibus michi collatis beneficijs plurimum regratiando. Traiectj iij calendas Martias anno post virgineum partum 1524. Supplico humiliter ne paternitas vestra reuerendissima egro ferat animo quod apud vestros Amsterdammis sollicitauerim solutionem xl. ducatorum quos Rome ex bancho leuaueram pro vestibus necessarijs ad comparendum apud Es mum et si reuerendissime paternitati vestre placuerit cupio id michi asscribj loco salarij si minus libens restituam cum gratiarum actione, nichilominus paternitati vestre manendo seruus cuj si multa preceperis remunerationis ac beneficij loco accipiam, gratius michi nil poterit fierj. jterum valeat felix et fortis eadem paternitas vestra. Datum vt supra.
humilis seruitor Wilhelmus de Lochorst.
Reuerendissimo in Christo patrj et domino domino Olauo archiepiscopo Nidrosiensi domino suo gratiosissimo.
Jaspar de Halmale takker Erkebiskop Olaf (Engelbrektsön) af Nidaros for hans Brev, dateret Köln 2 Februar, og for en Del hans Hustru skjænkede Hermelinskind samt beretter om Pengeanliggender og om den paatænkte Conference i Hamburg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 424). Brevform, med udvendig paatrykt Vaabensegl.
Salua sit reuerendissima amplissimaque paternitas vestra generosissime ac dignissime domine archipresul, obseruandissime patrone et vnice Mecenas,
Accepj cum omnj humillitate, benignitate, ac gaudio, litteras paternitatis vestre v ta Martij, ipso die festo, purificationis deipare Agrippine scriptas, de quibus immortales ago gratias, nihil mihj a paternitate vestra scribj potuisset gratius, quam quod belle ac feliciter [573 aar1524] omnia paternitati vestre post varias fortunas et viarum incommoda successerunt et quod tandem vestra paternitas venerit in portum talem, vnde facile datur absque discrimine viarum progrediendj facultas, ad propriam, regalem pontificalemque cathedram, diocesimque, Deus optimus, idem benignissimus, sit semper paternitati vestre dux itineris et pontificalis vite, vtque diuo Olauo, sacer sit alter Olauus, eiusdem nominis, et ecclesie, nutu (haudubie celestj) pontifex, vtve in acerbo isto. dubio et ferreo seculo, in concordia, pace, ac quiete sit principatus ecclesie vestre paternitatis, deum cunctipotentem deprecor, et cum principe regnj illa sit justicie et moderationis paritas, et amor tantus, vt justicia et pax sint vtriusque forj, indiuiduj indissolubilesque comites et duces episcopatus et principatus vestre paternitatis, Nihil erit vmquam quod a me infimo minimeque conditionis homuntione, seruo tamen deditissimo paternitatis vestre, expostulabit vestra dignissima (paternitas) quod mox, non vigilantissimo, sum adimpleturus pectore, nam demeritam. ex amplissima gratia paternitatis vestre beniuolentiam, cupio ad vltimum vite terminum seruare, et vt agnoscam, quid valeat, magnatis amoris vis, in amiculum fidum, oro paternitatem vestram, vt e regio metropolitanoque palatio paternitatis vestre litteris, salutarj possim, et certior reddj, de saluo reditu in regnum, et principatum ecclesie paternitatis vestre, Cum Foccaris egj, cum sorore magistrj Simonis, estque eijs totaliter satisfactum nomine paternitatis vestre, suntque me presente, persolutj iiij c lxx ducatj pro quibus constitueram me fideiussorem pro dignissima paternitate vestra quam deus, dominus noster, Christus, seruat faustam, felicem, ad vltimum senium, Salutat paternitatem vestram vxor mea, que summopere gaudet de felicissima valetudine paternitatis vestre agitque non mediocres gratias de pellibus armelinis quas magister Simon mox postquam paternitas vestra profecta erat Romam, ej transmisit. Nulla felicia habeo noua, vndique certat Mars, et sanguinolente nuntiantur nouitates, det nobis tandem author pacis Christus, vt digladiationes hec, ex Christianis tollantur, Apud Hamburgam conuentus celebrabitur ad quem ex nostratibus venient, eram nominatus a nostra republica vt affuissem, sed mutata est sententia. ex nostro ordine iudiciario nullus mittitur orator ad eum conuentum, Denuo viuat semper felix dignissima paternitas vestra cuj me toto corde et pectore commendo. Ex Antwerpia anno nostre salutis m. v. xxiij more Gallicano die vij Martij.
Paternitatis vestre officiosissimus deditissimusque servus Jaspar de Halmale. [574 aar1524] 
Reuerendissimo amplissimoque in Christo patrj et domino, domino Olauo archiepicopo Nidrosiensj. metropolitano ac primatj regnj Noruegie domino obseruandissimo.
Wolf Haller, Jakob Fuggers og Brodersönners Factor, udsteder Kvittering til Jaspar van Halmale og Wolbrant Claesson af Amsterdam, for at de paa Erkebiskop Olaf Engelbrektssöns Vegne til forskjellige Tider have i Gylden betalt ham de 1470 Dukater, som denne i Rom har erholdt udbetalt af hans Herrer.
Efter Orig. paa Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 950). Uden Segl. (Synes at have ligget indeni et Brev. - Jfr. ovenfor No. 565).
Jc Wolff Haller facteur van hern Jacob Focker ende gebroders soennen bekenne met desser meiner handtscreft, dat jc jn namen van bouen gescreuen meinen hern entfangen heb, van wegen des E. vaders hern Olauus Engelbertj archepiscop Nidrosiensis, doer handen hern Jaspar van Halmar ende Wulbrandt Classon van Amsterdam, te wetten, op den iiij dagh van Aoust anno xxiij, ses hondert gulden curendt noch den xvj dagh van December anno xxiij vieff hondert gulden noch den iiij ten tagh Januarj anno xxiiij, vieffendtseuentich gulden, al tot xx stibers, dj welcken somen es tot voller betallinghe van deussent ducatten dj meinen bouen gescreuen maisters tot Rome den boeuen gescreuen archebiscop betalt ende gelehnet hebben, voert so hebben dj boeuen genomden van Halmaer ende Classon betalt neghen hondert ende achtendeneghentigh gulden van xx stibers voer den gulden gereckent, voer vierhondert seuentigh ducatten dj dj Fockers tot Rome dem boeuen gescreuen archebiscop gelehnet hebben opt den xvj ten tagh van *Dectember anno xv c xxiij, Alsos [est dat jc hell betalt [bin pin van dj deussent ducatten ende ock van dj vierhondert seuentigh ducatten. Segh hiermede den boeuen gescreuen archepiscop, ock maister Jaspar van Halmar ende Wulbrandt Classon, daraff quidt ende loess, gescreuen Tantwerppen den viij ten dagh van Marto anno xv c xxiiij,
Wolff Haller van weghen Jacob Fockers ende gebroder soenen
Recogniciones Fuccarorum.
[575 aar1524] 
Frederik (I), udvalgt Konge til Danmark og Arving til Norge. anmoder Erkebiskop Olaf Engelbrektssön af Nidaros om inden sin Hjemreise til Norge at komme til ham for at afhandle en Del vigtige Sager.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 907). Brevform: udvendig Forsegling.
Fredericus dei gracia electus rex Dacie heres Noruegie dux Slesuicensis Holsacie Stormarie ac Ditmercie comes in Oldenborg et Deimenhorsth.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kere herre oc fadher mwe i viidhe ath vij haffwe nogre vore oc rigzens merklige erende ad forhandle met etther vdj raatzwiis ther oss oc Norgis riige storligen mact paa ligger. Thij bede vij etther kerligen adi giffwe etther personligenn tiil osz før end i farer tiil Norge samme erende met oss ad forhandle. Ther gøre i oss synderligen tiil vilge met oc forlade vij oss ther viiszeligenn tiil. Jn Christo valete. Ex Gottrvpe castro nostro 3 a feria proxima post dominicam Iudica anno mdxxiiij nostro sub signeto.
Reuerendissimo jn Christo patrj domino Olauo Engelbertj ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo nobis sincere dilecto.
Den pavelige Skriver Zutpheldus Wardenberg tilskriver Erkebiskop Olaf Engelbrektssön i Nidaros angaaende de forskjellige Gjenstande, hvis Besörgelse er ham overdragen, meddeler ham politiske Nyheder m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1238). Brevform med Spor af udvendig Forsegling. (Rettelserne i Randen egenhændige).
Reuerendissime in Christo pater et domine obseruandissime post plurimam commendationem, et meorum obsequiorum promptam oblationem, cupio scire paternitatem vestram, quod die nona mensis Januarij, iuxta promissa, per bancum Fuggerorum transmisi omnes bullas paternitati vestre, vnacum pallio et alijs expeditis negotijs, mihi commissis, tempore recessus vestrj, jta quod, non restabant tunc, nisi dumtaxat duo negotia videlicet dispensationis pro domino Henrico Nicolai, et confirmationis consuetudinis eligendi decanum, que negotia propter breuitatem temporis non poterant expediri. Nunc vero mitto bullam dispensationis in optima forma expeditam, pro domino Henrico Nicolai, exposita pro huiusmodi negotio, posui ad computum paternitatis [576 aar1524] vestre, sicut ipsa mihi commisit, quem computum ad huc mittere non possum, nisi cum vltimo negotio jndultj de eligendo expedito. Jn dicta dispensatione est apposita, clausula, quo ad ordines diaconatus et presbiteratus suscipiendos restrictiua, videlicet cum artatus fuerit, quod verbum fuit appositum in signatura pape, et intelligitur quod postquam habuerit benefitium curatum vel dignitatem [curatam aut etiam alium benefitium quod requirit ordines predictos, quod tunc poterit promouerj. Et ideo si desiderat dominus Henricus cito promouerj, paternitas vestra conferat vnam parrochialem ecclesiam, etiam nullius valoris, quia tunc tenetur promouerj de jure communj, et poterit recipere dictos ordines, ad quos suscipiendos [propter talem parrochialem infra annum de iure astringitar, per c. licet canon: de elec: li: vj ut nouit paternitas vestra, et habitis ordinibus poterit dictam parrochialem iterum dimittere, ad effectum huiusmodi meliora benefitia et pinguiora, quia habet etiam [in huiusmodj bulla ad dignitates etiam in cathedralibus et metropolitanis cum clausula dimittendj et alia recipiendi totiens quotiens, Scio quod bulla est expedita ad omnem voluntatem vestram, sicut paternitas vestra voluit, et etiam magis ample et late. Misso computo, paternitas vestra recuperabit ab eo exposita. Jnsuper quo ad negotium jndultj de eligendo decanum, obtinuj duas signaturas successiue, quia in prima supplicatione ad signandum data (cuius copiam paternitati vestre dicta die nona Januarij misi) cassata fuerunt multa que ad rem pertinebant, et [sine quibus cassaturis [remanentibus parum habuissemus. Et ideo feci fierj reformationem, preinserendo aliam supplicationem, et iterum coram papa proponi feci et fuit bene signata, et ambe supplicationes, adhuc remanent apud datarium pape, qui petit pro illis, compositionem c. xx. ducatorum. Ego hactenus expectauj litteras paternitatis vestre, sed nullas habui, nec post recessum eiusdem paternitatis vestre vnquam ab aliquo hominum intelligere potui, de successu eiusdem paternitatis vestre de quo valde mirabar et anxius fui. Venit etiam vna littera post recessum vestrum ab Herman Kremer per bancum, quam Fuggerj mihi presentarunt, vbi scribit idem Herman , se fecisse cum Claues Luduickhuszen, vt paternitas vestra transemeret c: ducatos, sed Fuggerj de illis nullam commissionem habuerunt, nec ego cambium recepi. Expediuissem dictum [priuilegium [negotium confirmationis de eligendo decano, etiam meis proprijs expensis non curando, quod tales c ducati non venissent, si scirem quod paternitas vestra esset contenta, soluere compositionem predictam dicto datario, jdeoque paternitas vestra resoluat me quantotius desuper, et ordinet adhuc per bancum [577 aar1524] ad minus c: ducatos, et expediam in totum istud priuilegium et mittam, et quicquid [ex vestris desererit de meis apponam, et auisabo Herman Kremer desuper, cui paternitas vestra dabit commissionem, vt mihi remittat summam quam exponam vltra percepta, postquam ad eum misero dictum priuilegium expeditum [adhuc post priora scripta . Jtem vsque in presens non volui dare nec dedi, alicui jnstrumentum concordie et resignationis decanatus, licet Gerardas secretarius cardinalis, pro illo aliquando instetit, ego respondj non velle dare nisi visis litteris vestris, et postquam Johannes Wesze redierit, qui sicut alias scripsj in natalibus saluatoris proxime preteritis clam aufugit relinquens famam post se, quod esset vocatus [celeriter a rege Cristierno vsque Norenbergam, postea nihil intellexj quorsum abierit vel peruenerit. Nam non erant vj dies post recessum paternitatis vestre, quando sequutus fuit et dubitaui an propter paternitatem vestram sequutus fuerat, volens apud regem Cristiernum paternitati vestre preuenire vel recessum vestrum ei notificare, quia intellexi quod male tulit, quod paternitas vestra eo insalutato et absque litteris suis recessit. Preterea paternitas vestra omnino scribat cum primis postquam capitulum elegerit alium decanum, et paternitas vestra ej prouiderit vel eum confirmauerit, vt pro tali electo et confirmato, obtineamus nouam prouisionem [a papa pro maiorj cautela, nam jndultum apostolicum per me obtentum, poterit in talj electione et confirmatione locum habere pro ista vice, litteris non expeditis dummodo cito littere apostolice fuerint expedite, quas volo propterea expedire per cameram apostolicam vbi non notatur dies expeditionis, et data reformationis (cuius copiam nunc mitto cum presentibus) erit data bulle [super dicto priuilegio et supplicatio preinserta ante reformationem est prima supplicatio, in qua multa cassata fuerunt et propterea fecimus 2 am supplicationem reformatam. Jtem obligatio in banco Fuggerorum (quam fecit paternitas vestra vna mecum) est cassata ad instantiam mej, et mitto paternitati vestre quitantiam, quia dicti Fuggerj, habuerunt auisamentum ex Norenberga, quod pecunie quondam Johanni Michaelis ascripte, fuerunt vestre. Jtem habui etiam auisamentum ex Norenberga, quod bulle ac alia iura vestra, que misi hinc ix Januarij peruenerunt ad Georgium Paye, oppidanum Norenbergensem, xxx Januarij et quod sequenti die, videlicet vltima, jdem Georgius per proprium nuntium eadem jura transmisit versus Lubek ad Clawes Luduickhuszen, cui scripsi ut [indilate traderet totum ceratum cum iuribus incontinentj ad manus Herman Cremer qui deberet ei satisfacere, Adhuc nullum ex Lubeck neque ab eodem Clawes neque [578 aar1524] Herman Kremer habui responsum, de quo satis sum perturbatus, et multo magis quod a paternitate vestra litteras non habui, aut quicquid de suo successu scire potui. Jtem decreui facere transsumptum dicte dispensationis pro dicto domino Henrico Nicolai, si forte originale perderetur. Jtem intellexi nuper ab ore proprio cardinalis sanctorum quatuor coronatorum, quod dominus Andreas episcopus Asloensis, misit jnstrumentum reuocationis mandati, ad resignandum episcopatum suum. et quod tale jnstrumentum, fuit admissum, contra jnstrumentum resignationis, et quod iudicata fuit illa resignatio facta per vim et metum, et ideo non fuit admissa per papam, neque recepta resignatio in fauorem illius mali hominis qui aspirabat ad illum episcopatum, sed dominus Andreas Mues remansit episcopus et remanebit, de quo deus sit benedictus, et prosit ej ad multos annos, paternitas vestra reuerendissima [scribat illa sibi et commendet me illi ac offerat et si quid pro eo potero, ero totus suus sicut semper fuj. Jn prioribus litteris meis commendaui paternitati vestre negotium meum ad reuerendum patrem, dominum episcopum Bergensem, super benefitijs per me impetratis, ex obitu quondam Erasmj Andree presertim de canonicatu et prebenda ecclesie Bergensis et parrochiali in Vos que jdem Erasmus obtinuit per promotionem dominj Olauj episcopi Bergensis, et de alio benefitio in Bergis quod antea obtinebat. Scripsi quod paternitas vestra esset mediator inter me et dominum episcopum Bergensem de annua pensione ex dictis benefitijs mihi soluenda ad vitam, et ego essem paratissimus resignare jus meum in fauorem domini episcopi Bergensis aut pro quo paternitas vestra voluerit et eum manutenere contra omnes salua contributione pro litteris expediendis prout de his ad longum in alijs meis litteris prioribus scripsi super quibus peto finale responsum paternitatis vestre, ut sciam quid facere debeam. Misi copias supplicationum de inpetrationibus meis, non dubito quin reuerendus dominus episcopus Bergensis non velit se ostendere ingratum, exquo diligenter negotium confirmationis sue super episcopatu expediui. Etsi ego non impetrassem dicta benefitia forte alij qui nunquam surrexissent aut surgerent pro domino episcopo, illa obtinuissent, quicquid paternitas vestra inter nos fecerit et concluserit, de illo ero contentus, dummodo non nimis mihi sit preiuditiale, de quo paternitas vestra cogitare velit, et me in premissis tamquam bonum seruitorem commendatum habere. De nouitatibus nihil singulare habemus, nisi quod cardinalis Campegius, missus est legatus a latere, nomine pape et sedis apostolice ad [579 aar1524] conuentum principum Norenbergensem, quj recessit ab Vrbe die Jouis ante carnispriuium et cum illo missi fuerunt multi docti viri, et tractabitur contra Lutterianam heresim extinguendam. Exercitus Gallorum adhuc est in Lombardia prope Mediolanum, et econtra dux Mediolanj cum suis adherentibus tenet in campis eque magnum exercitum jta quod ambo exercitus sint vicini ad v vel vj miliaria, et indies hic expectatur nouitas de [habito conflictu, papa nuper misit archiepiscopum Capuanum ad regem Francie et ad Cesarem pro concordia intercipienda nescimus quid erit. Nullum diluuium hic in mense Februarij neque in isto Martio passi sumus sed fuerunt pulcherrimi dies, clarj et tranquilli acsi fuisset in Maijo. De Turcho dicitur quod habet magnum exercitum tam in terris quam in mari contractum, et timent omnes quod inuadat Vngaros. Et cum hiijs me commendo paternitati vestre quam cupio diu feliciterque valere. Ex Vrbe xxij Martij 1524.
Eiusdem paternitatis vestre. Seruitor et filius Zutpheldus scriptor apostolicus manu propria.
Rogo ut paternitas vestra sepius scribat, saltem de statu regnorum et nouis in partibus vestris, et curabo vicissim sepius respondere et rescribat etiam mentem domini episcopi Bergensis ut supra.
:Reuerendissimo jn Christo patri et domino domino Olauo Engelberti archiepiscopo Nidrosiensi domino suo semper obseruandissimo. jn eius absentia ad manus honorabilis virj magistri Henricj Nicolaj canonicj ecclesie Nidrosiensis vel vtroque absente ad manus decani et capitulj dicte ecclesie.
: domino Nidrosiensi.
Frederik (I), udvalgt Konge, tilskriver Erkebiskop Olaf af Nidaros, at han med Hensyn til de af ham begjærede Len, som den afdöde Hr. Nils Henrikssön har indehavt, for Öieblikket intet kan bestemme, da han ikke ved, om noget Len længere er tilbage, idet Statholderen nordenfjelds, Hr. Vincents Lunge, har overdraget Hr. Nils´s Enke Fru Ingerd (Ottesdatter) nogle af dem og Erik Ugerup Vardöhus; imidlertid takker han for den tilsendte Gave og beder Erkebiskoppen snart, og senest til St. Hans Dag, indfinde sig hos ham, da han har vigtige Sager at afhandle med ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 908). Brevform; udvendig Forsegling. [580 aar1524] 
Fredericus dej gracia electus rex Dacie ac Noruegie dux Sleszuicensis Holsacie Stormarie etc. comes in Oldhenborigh etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kiere here oc fadher szomj oss tiilskriffwe athi haffwe forfareth i sandhedth at her Niels Henricksson i Norghe er dødth oc affgenghen hwes sell gwd nadhe, oc war begherendis atwi wille wndhe etther hues len szom hand haffde i forleningh aff Norgis krone fore sliigh thenist oc affgiiffth szom ther pleyer affatgaa, Tha mwj widhe at nw wdj thesze nesthe forledne daghe war oss elskelige her Wincencius Lungis war stadts hollers i Norghe nordhen Lindesnes bwdh hoss oss oc skriiff oss tiil om samme leen at handh haffwer forlenth oss elskelige frw Ingherd for ne her Nielssis efftherløffwerske noghre aff samme len oc oss elskelige Eriick Wgherupe Wordhehus oc begheredhe atwij thet saa will ladhe bliiffwe szom hand giwrdt hagdhe paa ware wegne j wart frawerilsze saa wij icky widhe om ther er nogre leen wforlenth ther oss och kronen tilkommer, nar gwd will i kome oss tiil ortz oc wj foor forffaret leylighedthen wille wij gerne widhe oc ramme etther gaffn baadhe i the madhe oc andre. Oc tacke wij etther kierligen for etthers skenck szom i oss met thenne breffwisser etthers swendt nw sendhe hwilcket wij wille kerligen i alle madhe met etther forskille saa j oss tacke skwlle. kiere her oc fadher bedhe wij etther kierligen athi wille met thet aller snaristhe giiffwe etther personligen tiill oss saa j vist ere hwss oss sancti Hanss dag midtsommer nw nest komendis j thet senisthe. Thi wij haffwer noghre merckelighe erindhe oc werff athandle met etther ther oss etther oc Norgis riighe stoer magth paa liggher. Ther met giør j oss søndherligen tiil willie ther tiil wij oss wisseligen forlade. Jn Christo valete. ex castro nostro Gottorp feria 4 ta pasce anno dominj mdxxiiij nostro sub signeto.
Frederik (I), udvalgt Konge til Danmark og Norge, udnævner Rigsraaderne Erkebiskop Olaf af Throndhjem, Biskop Hoskuld af Stavanger, Olaf, udvalgt Biskop af Bergen, samt Hr. Vincents Lunge til at være Statholdere i Norge nordenfor Lindesnes.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 49). Kongeseglet vedhænger. [581 aar1524] 
Vii Frederick met gutz nade vduald koning til Danmark oc Norge hertug i Slesuick Holsten Stormarn oc Ditmersken greffue i Oldenborg oc Delmanhorsth gøre alle vitterligth at vij aff vor synderlige gunsth oc naade saa oc paa thet at vore kere vndersaatte vdi vort riige Norge maa vederffaris log skeel och rett haffue vij beffallit tiiltroed oc nu met thette vort opnebreff beffalle tiiltro oc fuldmaght giffue tiisze epther ne vore oc Norgis riigis raad som ere verdigste fader met gud her Oluff archibiscop tiil Trwnhiem her Oskold tiil Stauanger her Oluff electo tiil Bergen oc her Vincencio Lunge rittere atwere vore statzhollere vdi vort riige Norge norden fore Lindesnes ther atgøre oc lade vdi vor frauerelse rame oc viide vort oc riigzens oc tetz indbyggeres gaffn beste i alle made szom vij selff personligen tiilstede vore. Thij bede vij oc biude alle vore kere vndersaatte som byge oc bo samestetz vdi vort riige Norge norden fore Lindesness atj vare thennom paa vore vegne fylachtige bystandige hørige oc lydige i alle maade som vij selff personligen tiilstede vore the skulle skicke etther alle oc huer serdelis log skell oc rett oc ey tiilstede at noger aff etter skall vfforrettis i nogre maade thij lader thet engenlunde vnder vort hylleste oc nade. Giffuet paa vort slott Kopnehagen sanctorum Vitj et Modesti dag aar etc. mdxxiiij vnder vort signete.
: Tyl rigens radh nordan fielss.
Frederik (I), udvalgt Konge til Danmark og Norge, forlener Olaf Engelbrektssön, Erkebiskop i Throndhjem, med Throndelagens Len mod aarlig Afgift.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 50). Kongeseglet vedhænger. (Jfr. nedenfor No. 582 og 583).
Vij Frederick mett gudz nade vdtwoldtt konning tiill Danmarck oc Norge hertwg i Slesszuig Holdsten Stormarn oc Ditmersken greffue tiill Oldenborg oc Delmenhorst giøre alle vittherlightt att vij aff vor synderlig gwnst oc nade haffue vndtt oc forlentt oc mett thette vortt opne breff vnde oc forlenæ oss elskelige verdwgstæ fadher her Olwff Engelbretzen medtt gud erchebiscop i Trwndhiem ett vore oc kronens leen vtj Norgæ kalles Trwndelagen leen mett ald syn rette tiilligelsze mett aldtth konninglig rett oc rettighett dog mett szo skell att hand skall giøre oc giffue oss paa kronens vegnæ aff for ne Trwndelagen [582 aar1524] leen aarligen sodan affgiifftt som ther pleger aff att gaa i gammell tiid oc holle the bøndher oc tiennere ther tiillige ved lowg skell oc rett oc ingen af thennom att vforrette i nogher mode. Giffuett paa vortt slott Køpenhaffn sanctj Vilhelmj abbatis dagh aar etc. twsindefemhwndritt thiwæ paa thett fierde vndher wortt signett.
Ad mandatum dominj regis proprium.
erkebiscop.
Frederik (I), udvalgt Konge, takker Erkebiskop Olaf Engelbrektssön, for at han har indfundet sig hos ham i Flensborg, underretter ham om, at han har forlenet ham med Throndelagen og foreskriver, hvilke Forholdsregler der skulle anvendes for at skaffe den kongelige Secretair M. Iver Juel Provstiet i Bergen, hvorfra den nuværende Indehaver M. Jakob Guldsmed önskes fjernet.
Efter Orig. p. Papir i norsk Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 909). Udvendig forseglet. (Skrevet med Klaus Görtzes Haand. Jfr. fölg. No. og ovenfor No. 581).
Ffredericus dei gracia electus in regem Dacie ac Noruegie dux Slesuicensis Holsacie Stormarie ac Ditmercie comes in Oldenburg et Delmenhorst etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kiere herre oc ffadher tacke wii etther kierligen for thennd weluillighed oc troskab szom i oss beuist haffwe oc besynderligenn for i gaffue etther personligenn til oss effther wore scriffwelsze tiill wort slott Fflensborg huilkett wii wille i alle maade kerligen mett etther forskildhe. Oc haffwe wii effther etther begere vndt ether wortt oc kronens leen Trwndelagen fore slig affgiffth szom ther affgick wtii wor kiere brodhers tiidt. Oc widhe wii ycke huor thet er om Stiordalenn oc Andenessz eller the ære forlent eller ey førre end wii fange scriffuelse fran etther oc wort elskelige Norgis riigis raadt bode om samme leen oc andre Norgis riigis leilighed. Oc haffue wij befallett oc tiltrodt oss elskelige werduge fadher mett gud her Mogens biscop wtij Hammer oc oss elskelige mesther Iwer Iwll wor secreterer at giffue etther ytermere wor leilighed oc wilie tilkiende bode i samme maade oc andre. Oc szom etther welfortencker athij lode oss forstaa thet i oc andre wore Norgis rigis raadt ycke wore till fretz mett mester Iacob Guldsmed som wij forlenthe met prouestieth i Bergen thaa mwe i widhe at wij haffue vnt oc forlent hannom samme prouesti for hans gode rycthe oc dygders skild szom hand wore loffuett oc berost for [583 aar1524] oss oc ey wij samme tiidt wisthe at hand wore then mand szom oss haffuer siidhen wæret sagt om hannom. Thij bethe wij etther athij wille thage till etther rigzens prelatther ther i riigett oc forhøre hues skillinger oc sager som ære emod hannom oc ther som i mett noger rettergang kwnnde priuere samme mester Jacob thaa ere wij ther altingest till fretz mett. Oc ther szom i saa kwnde priuere hannom thaa haffue wij vndt oss elskelige mesther Iwer Iwll samme prouesti. Bethendis etther kierligen atij wille lade hannom instituere tiill samme prelatur om szaa kand skee som forscreffuet stander. Oc will hand residere ther hoss oc mwe i wisseligen forlade etther ther till han skall bliffue kircken gaffnlig oc riigetth nyttig oc er hand en riddermandsmand aff god adell her i wort riige Danmarck. Oc stragx szom han szaa institueret er wille wij skicke hannom ytermere wor stadfestning ther paa szom wedbør. Thessligest bethe wij etther kierligen athij wille widhe oc ramme wortt oc riigens gaffnn oc bestannd i alle maade som wii etther fuldkomeligenn tiltro wij wille thet szaa mett etther oc etthers kircke oc alle szom etther ære anrørindis forskildhe athij oss tacke skulle. Jn Christo valete. Ex arce nostra Hafnensi feria tercia post festum diui Botulphi abbatis et confessoris anno etc. mdxxiiij nostro sub signeto.
Reuerendissimo in Christo patri domino Olauo Engelberti ecclesie Nidrociensis archiepiscopo necnon apostolice sedis legato nobis sincere dilecto.
Klaus Görtze, Provst i Ribe, beder Erkebiskop Olaf Engelbrektssön om at være hans Frænde M. Iver Juel behjælpelig i de Anliggender, hvorom Kongen har tilskrevet ham, og melder ham, at denne paa Provstens Begjæring har overdraget ham Throndelagens Len.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 949). Udvendig forseglet med Vaabensegl. (Jfr. foreg. No.)
Reuerenciam debitam et honorem. Werdugisthe ffadher oc naaduge herre. Bether ieg etthers naade ydmigelegenn oc gierne at etthers naade will wære mynn ffrende mesther Iwer Iwll wor naadige herris secreterer behielpeligenn wtindhen the ærinde oc werff [szom hannd wtii befaling haffuer aff wor kiereste naadige herre [haffuer etthers nade om tilscreffuet paa hans wegne, thett wiill ieg altiidt kierligen oc gierne mett etthers naade fortiænne. Och the ærindhe ock werff werduge ffadher mett gud biscop Mogenns til Hammer gaff meg till [584 aar1524] kiende paa etthers naadis wegne thennom haffwer ieg forhandlett hoss wor kiereste naadige herre tett ytherste ieg kwnde. Oc haffwer ieg forhuerwett etthers naade wor kiereste naadige herris breff paa Trwnndelagenn oc kwnde hans naade ingenn swar giffue etthers naade paa the andhre leenn førre end thennd herredag wor sledenn wtii Bergenn. Oc will ieg altiidt wære etthers naade till willie oc tieneste huor ieg kannd oc altiidt sollicitere etthers naadis ærinde oc werff hossz wor kieresthe naadigste herre nar ieg etthers naadis scriffuelsze fangindis wordher. Cum his valeat reuerendissima vestra paternitas in euum. Ex Hafnia feria 3 a post festum diui Botulphi abbatis et confessoris anno dominj mdxxiiij.
Reuerendissime vestre paternitatis humilis capellanus Nicolaus Gørtze prepositus Ripensis.
Reuerendissimo in Christo patri domino Olauo Engelberti ecclesie Nidrociensis archiepiscopo necnon apostolice sedis legato domino suo graciosissimo.
Den udvalgte Konge til Danmark og Norge Frederik (I.s) Bemærkninger ved den Norske Haandfæstning, der er bleven ham forelagt af Biskop (Mogens) af Hammer som Fuldmægtig paa Erkebispens, 3 Ridderes, 4 Væbneres og Hammers Bispedömmes Almues Vegne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3715). To Folioark uden Spor af Forsegling.
Thessze ære the punchte oc article som høgboren oc høgmegtiiste første her Frederick met guds nade vtuoldt konning tiill Danmarck oc Norge hertug i Slesuig Holsten Stormaren oc Ditmerschen greffue tiill Oldenburge oc Delmenhorst haffuer betrachtett oc besyndett vtij then Norskee handell.
Fførst at effther thij at bispen aff Hammer haffuer fuldmagt paa erckepispens aff Trwndhiem oc synne egne vegne sammeledes paa her Gude Galles her Oluff Galles oc Joachim Griiszes riidderes, Erick Ericksen, Kield Tordsen Daniel Grods oc Laures Torstensen vebneres vegne thesligest paa menige almwes købstedemends oc bønders vegne paa Toden Hedemarken Gudbrandzdall oc Østerdall oc i nogre omlig [585 aar1524] gendes sogner oc effther the puncthe oc article som Norges raadt haffuer forgiffuett. Om then første artickel at hans nade schall verdes tiill oc ycke schriiffue seg arffuing tiill Norge effther the priuilegier oc friihieder som riigett ther paa haffuer etc. tha wiill hans nade gerne ladhe seg sighe effther Norges riiges raads egen sigelsse oc effther all børlighiedt. Om then anden artickell som lyder at engen schall haffue forlening i Norge vden han er jndfødder eller jndgiffter etc. Tha tyckes hans nade gott wære at szaa holles oc skeer vden hans nade kand thet fange mett Norges raadts vilie oc samtycke paa thet at riidderskabet oc adelen kan forsterckes i riigett at staa emodt riigens fiende oc at the tha bliffue hans nade thess villigere met tieniste oc troskab oc vnder hans nade them theres friihieder eller oc then som forlening haffuer bliffuer stesze vtij riigett vden han er vtij hans nades tieniste eller forfaldt. Om then trydie artickell som begyndes om nogen wore aff riigett aar oc dag vdhen riigens oc konningens mynde schall han haffue fortafft synne lenn, tha schall oc maa then artickell bliffue som hand lyder vden then som saa er aff riigett, er wtij hans nades tieniste eller forfaldt. Then fierde artickell at riigens raadt i Norge ey schall steffnes vden riigett etc. tha samtycker hans nade thett gerne vthan begge parthene som trette tiill sammen vele velwilligen giffue thennom hydt i rette fore hans nade eller oc om nogen tycker at hannom ycke er skedt rett for Norges riiges raadt thaa maa han skyde seg tiill hans nade i rette. Then femthe artickell som begyndes alt thet gods som kommet er vnder kronnen fran riidderskabet eller andre met vrette etc., tha seer hans nade thett gerne at saa skeer effther Norges riiges raads egen samtycke log rett oc dom oc hues gods oc friihieder fran kronnen er kommen kommer tiill kronnen egen. Om then siette artickell at prelather oc domherrer i Norges riige mwe nyde oc haffue liberam electionem effther kirckelogen at kiesze oc kaare erckebiscoper bisper oc prelather exceptis prelaturis et prebendis existentibus de jure patronatus regie maiestatis etc. schulle the haffue oc nyde sliig friihiedt vbrødeligen saa well i Norge som i Danmarck vden hues hans nade kan haffue met Norges riiges raadts vilie oc samtycke. Then siwende artickell at enchtett prowesty dog hans nades jus patronatus vforkrenckett, eller lagemandzdømme schall forlennes eller [586 aar1524] forsees noger i hender vden Norges riiges raads raadt vilie oc samtycke norden fields eller synnen samtycker hans nade thet gerne dog at then som raadett samtycker schall forskiickes tiil hans nade oc swerier hans nade oc hans nade thet stadfester effther gamble sidwonner. Then otthende artickell huo som schall haffue slott oc lenn i Norge han schall haffue skioldt oc hielm oc være baaren ther tiill bode paa federne oc møderne vndertagne biscoper oc prelather huilken for ne artickell hans nadhe gerne samtycker. Om then nyende artickell at engen købmand Tysk Hollendere eller huadt som helst vdtlensk købmand thet er maa seygle eller faare tiill Norlandene bruggendes ther theres købmandskap vnder skiibs oc gods fortabelsse som mange herres oc konninges breffue ther paa giordhe jndholler oc vdtwiszer, thiij at det er menige riigens jndbyggere tiill en euig skade oc forderff. Tha wiill hans nadhe holde Norges jndbyggere wedt gamble priuilegier oc friihieder Stedernes priuilegier vforkrenckett. Then thyende artickell nar nogen herredag schall staa at hans nade wiill giffue Norges riiges raadt tiill kiende en fierde partt eller ett halfft aar at the kunde haffue tiidt at beskiicke them ther wdtinden, wiill hans nade gerne gøre effther theres eygen begere. Then ælluffthe artickell at trælle oc vdlendinge schulle ycke haffue beffaling i Norge offuer biscoper prelather riiderskabbet oc mene almwe thennom at trenge oc forderffue som her tiill skeedt er etc., thet samtycker hans nade gerne som forschreffuet oc berørdt er vtij then anden artickell. Om then tolffte artickell at hans nade wiill ladhe seg kronne i Trwndhiem, wiill hans nade gøre ther wtij effther Norges oc *Dammarcks raads raadt oc samtycke. Then tretthende artickell at kronnens fogether oc embetz mend ycke befatte thennom met kirckens tyende eller renther som the her tiill veldeligen giort haffue etc tha wiill hans nade at thet her effther engelundhe skee schall. Tiill then fiorthende oc siiste *arctickell som er at huilken logmand oc fogett, som fore gunst gaffue eller wiildt formenner nogen mand fattiig eller riig log eller rett oc giffuer nogen vrettferdig dom tha schall han strax aff settes oc aldriig siiden syde i dommers stedt tha wiill hans nade at szo skee schall oc vbrødeligen holdes i alle maadhe. Jta placet serenissimo et potentissimo domino Frederico Datie et [587 aar1524] Noruagie dej gratia electo regj de bene placito consiliariorum regnj Datie pro pace et immunitate eorundem regnorum.
Nicolaus Gortze cancellarius regius subscripsit.
Jtem jnghen skall haffue slotth eller lenn i Norges righe vden han er en ridersmans mandh oc haffuer skioldh och hielm och Norges riiges raadh samticke om han er ther dwffueligh fore vndertaghen then hillikirkes prelater etc. Jnghen skall haffue siith gods frith met kongelighe renthe oc retthighet her i Norghe kronen tiil skadhe och affdraffth vden hwes seddegordhe som kirken oc riddherskaffuit haffuendes ere etc. Jtem skwlle alle biscoper haffue theres prestegordhe frii meth prestens egith folck som the brydendes worde i prestegordhen met all kongelighe retighet jntiil wdslege moell och skall jnghen presthman holle noghen vdsleghman emod krone(n)s foget effther han er dømth oc met laghen offuer wndith.
Fire Lagrettemænd i Raabyggelaget kundgjöre, at Lensmanden sammesteds Jon Thorgeirssön tog Prov af 3 Mænd angaaende Thorlak Aasulfssöns Drab, og at Drabsmanden Björn Aasulfssön og den dræptes Arvingers Ombudsmænd erklærede sig tilfredse med Provet.
Efter Orig. p. Papir i Arendals Museum (No. 130). Spor af 4 paatrykte Voxsegl.
Alle godhe men som thette breff seer eller høre sendher Byørn Byørnsson Tolloff Torgersson Hellek Bergwlffson Olaff Olaffson sworne lagretis men i Raabyckelagen hørdwm og sagwm oppo ath Jon Torgersson lenzman i Rabyckelagen togh proff effter Tallac Aswlsson, var skodit fare oss oc flere dannemen som nerwerendis vore, adh ranssakæ thette proff hwilkith som vare lauglege til ath swerie fwnne saa fare, ath Olaff Jørwnsson Asgawdh Jørwnsson oc Torbyørn Olaffson swore fwllan bokar ed ffor ti ath the vore adh alle gode kendh. Spordhe lensmannen erwingge hinz dawdhe om the tet proff neydiss. Swaret laglick omboss men som heter Wlff Swensson oc Halword Byørnsson som lagligh vore demde i ombadh paa barnen vegne. Saa kom draperen fram Byorn Oswlffson. Spwrdhe tha lenzman ath, om ho(n)wm adh neydiss med tii profe. Swareth Byørn thet proff negis [588 aar1524] mek vel adh, vare ffor de Tallack Aswlsson hwlkith skyl eller sewere. Thette vitne ve for de men med varwm jncigle neden fare thette breff som skrifat (var) pa Eppeland sancte Knwdz afften anno domini mdxxiiij.
Paven (Clemens VII) bevilger en af Zutph. Wardenberg for Mag. Erik Jonssön (Hanssön) indgiven Ansögning om fornyet Provision paa Dekanatet i Nidaros, hvortil han er valgt af Kapitelet og bekræftet af Erkebiskoppen.
Efter 2 ligelydende samtid. Afskrifter i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4192 og 4194). Uden segl eller Mærker. (Have været Bilag til Brev No. 589 og Brev af 13 Marts 1525 nedenfor).
Noua prouisio pro possessore.
Nidrosien.
Beatissime pater alias decanatu ecclesie Nidrosiensis tunc certo modo vacante deuotus sanctitatis vestre orator Ericus Johannis canonicus dicte ecclesie magister in artibus per capitulum eiusdem ecclesie in decanum electus et per archiepiscopum Nidrosiensem confirmatus extitit possessione forsan subsecuta. Cum autem pater sancte dictus orator dubitet premissa viribus non subsistere supplicat sanctitati vestre dictus orator humiliter quatenus sibi specialem gratiam fatientes decanatum predictum cuius et illi forsan annexorum insimul fructus etc. xl ta ducatorum auri de camera secundum communem extimationem valorem annuum non excedunt quouismodo et ex cuiuscumque persona seu per liberam resignationem dicti archiepiscopi jn manibus capituli vel cuiusuis alterius resignationem de illo in Romana curia vel extra eam etiam coram notario publico et testibus sponte factam cum illius admissione quatenus opus sit aut constitutionem exe lis vel assecutionem etc. etiam dicti archiepiscopatus vacet deuolut. affect. dignitas maior curata etiam jurisdictionaliter electa specialiter vel ex quauis causa jn litteris etiam dispositiue exprimenda generaliter reseruata litigata cuius litis status etc. existat eidem oratorj conferre et de illo etiam prouidere digneminj de gratia specialj. Non obstantibus apostolicis ac prouintialibus et synodalibus constitutionibus et ordinationibus statutis etc. juramento etc. firmatis ceterisque contrarijs quibuscumque. Cum clausulis oportunis et consuetis.
Fiat ut petitur. J.
Et cum absolutione a censuris ad effectum etiam in casibus regule etc. Et quod obstantes oratoris ac tenor fundationis et quarumcumque scripturarum occasione premissorum quomodolibet confectarum verusque [589 aar1524] et vltimus vacationis modus etiam si ex eo queuis generalis reseruatio resultet ac status lites et cause si que sint et tituli quorumcumque necnon cause annullate et inserte etiam proprij tituli ac lites habeantur pro expressis et latissime exprimi possint. Et cum clausula generalem reseruationem importante ex quauis causa in litteris etiam dispositiue exprimentem. Et cum derogatione quorumcumque statutorum et consuetudinum ac fundationum etiam juramento etc. roboratorum ac priuilegiorum jndultorum et litterarum apostolicarum latissime extendendorum. Et in forma surrogationis etiam quoad possessionem gratie si neutri si nulli si alterj perinde et etiam valere noue prouisionis aut alia vtiliori via etiam fatendo nullum sibj jus competere littere expedirj possint. Et cum clausula gratificationis etiam contra quoscumque gratificatos. Et quod premissorum omnium et singulorum etiam fructus augendo vel minuendo vsque ad verum valorem ac jnuocationis [situationis annexorum qualitatis denominationis cognominum nuncupatorum, et an de jure prohibitus existat cum illius derogatione, videlicet si laicorum, etiam comitum ducum marchionum baronum et aliorum principum tantum, ac ex fundatione vel dotatione pro medietate alioquin, seu si litigatur in totum aliorumque circa premissa quomodolibet exprimendorum maior et verior specificatio et expressio fierj possit in litteris.
Fiat. J. Datum Rome apud Sanctumpetrum vndecimo kal.Augusti anno primo. R. A. de Ruere pro reuerendissimo domino vicecancellario P. Castellmarino.
Auscultata est presens copia per me Nicolaum Smydt clericum Hauelbergensis diocesis publicum jmperialj auctoritate et jn archiuio Romane curie descriptum notarium. Et concordat cum suo vero originalj de verbo ad verbum quod manu mea propria attestor.
Libro xxvj filio 291. - R. S. Cumyn. - xxviij Julij Val. - xxvj. vj. - Jn Nidrosia. Lubek. Noua prouisio pro magistro Erico Johannis de decanatu Nidrosiensi.
Det Danske Rigsraad melder det Norske, at Kong Frederik (I.s) Kroning vil finde Sted 7 August förstkommende, samt beder det at sörge for, at den bevilgede Landeskat maa blive indkrævet til Martini Dag og indsendt til Hr. Tyge Krabbe paa Helsingborg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1147). Har været udvend. forseglet med 12 Rigsraaders Segl, der nu ere affaldne. (Jfr. fölg. No.) [590 aar1524] 
Premissis reueretiis cum fraternis et amicabilibus nostris salutacionibus. Kiære herrer brødre och synderliige gode wenner wii haffue nw i thee helligtrefoldighedz naffn besluttet i thenne almyndeliige herrædag saa at høgboren førsthe her Fredrich wduald konning tiill Danmarck och Norighe etc. wor keriste naadiige herræ wiill nw lade seg kronæ then søndag nest fore sancti Laurentii dag nesth kommendes. Thaa effter then swaare krij som hans naade haffuer ført for Danmarcks oc Noriges riiges skiild haffwe wii wel selffue at besynde huad swar gield och kwmmer hans naade er i kommen, oc som verduge fader met gudh biscop Mogens aff Hammer wor kiære met broder wel fortencker at thet wor paa eders gode trøst besluttet i thenne herredag at hans naade schulle foo en almyndelig lande skatt offwer all Danmarck oc Norighe wdi sølffwæ oc gode penninghe. Thii bede wii eder kerliigen at i wele giøre eders ydersthe flydt at samme skatt wisseliigen wdkommer inden sancti Martini dag nesth kommendes eller ther weedh aff [eders ydersthe macht och formwæ oc forschiickæ hanom tiill her Tyghe Krabbe poo Helszingborg met eders eget wissze bwdh, thet wiill wor keriste naadiige herræ met all gwnst oc vilge bekende oc wii gerne met eder forschiilde oc forthiene. Giørendes gierne huess eder tiill wiilghe oc kerliighed er. Jn Christo valete. Ex Haffnia die beati Jacobi apostoli anno etc mdxxiiij nostris sub signetis.
Episcopi milites et militares regni Dacie consiliarii Haffnie nunc congregatj.
Reuerendissimo reuerendis in Christo patribus dominis archiepiscopo episcopis strenuis militibus et militaribus regni Noruegie consiliariis fratribus et amicis nostris syncerissimis coniunctim vel diuisim.
Kong Frederik (1) anmoder Norges Rigsraad om, at den begjærede Landehjælp maa blive tilstaaet og indkrævet samt modtages af Biskop Anders Mus for at overleveres Hr. Tyge Krabbe paa Helsingborg senest inden Jul.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 912). Brevform; Spor af udvend. Forsegling (Jfr. foreg. No.) [591 aar1524] 
Ffredericus dei gratia electus jn regem Datie et Noruegie dux Sleszuigensis Holsatie Stormarie et Ditmertie etc.
Premissa reuerentia cum nostro sincero fauore. Werdugeste werduge fæddre herrer oc gode wenner thackæ wii ether kærligen foræ aldt veluilleghett som i altiidt beuisze oss vthii wore ock Noriges riges ærindæ etc. Kære wenner som wii vthii siiste screffue ether thiill och gaffue tiillkenne vthii vor scriffuelsze atth vthii thenne feydhæ szom wii ære kommen mett konung Christiern vthii thette forledtnæ aar haffue wij giortt stoer pendinge spiill och ære ther offuer kommendes vthii stoer (gieldt), Och wore wij begerendes att mottæ fangæ en landehielp aff mennigæ mandt ther vthii Noriges riige att wij kwnne betallgæ wor gieldt mett. Och thesligeste paa thett att wij och motthæe thes beddre bekommæ emodt att standæ koning Christiern ock hans thiillhenghere som daglegen standær effther wore ethers Danmarcks Noriges riiges wor førstedommes jndbyggeres skadhæ och forderffue, Bethendes ether en nw kærligenn athii vele delle ethers godæ raadt her vdtinnen attwij saadan landehjelp fangæ kwnnæ och huor szom sammæ landehielp samtycht bliiffuer thaa haffue wii tiillskiicket oss elskeliighæ verdugæ fader mett gudt her Anders Muss biscop thiill Opsloe att hand saadan landhehielp paa vore vegnæ anamme skall, och athii velæ tiillhielpæ att samme landehielp motthæ wdkommæ tiill godhæ redæ och andtuordes oss elskelige her Tygge Krabbæ ridder wor mandt ock raadt ock Danmarcks riiges marss paa vort slott Helszingborig bethimmeligenn jnden jull nest kommendes adt aldhersennstæ, och bethendes ock begerendes athii velæ delee ethers godæ raadt mett oss, om thett anderleds skall bestilles att optagæ samme landehielp end som wii nu screffue och bestillet haffue. Kære herrer ock venner rammer ock vither wortt ock Noriges riges gaffn och bedstæ her vdtinnen som wii ether fuldtkomeligen thiillthroe wii velæ thett mett aldt gunst ock nadhæ mett ether altiidt forskyldæ oc vele wii altiidt rammæ ock vithæ ethers ock Noriges riiges bestæ gaffn och bestandt szaa athij oss tackæ skullæ. Jn Christo valete. Ex castro nostro Haffnensi quarta feria post festum beatj Jacobj apostolj anno etc. mdxxiiij nostro sub signeto.
Reuerendissimo reuerendisque jn Christo patribus archiepiscopo episcopis prelatis strenuis militibus militaribus nostris ac regni nostri Noruegie consiliariis coniunctim et diuisim nobis sincere dilectis.
[592 aar1524] 
Zutpheldus Wardenberg tilskriver Erkebiskop Olaf Engelbrektssön i Nidaros angaaende deres Brevvexling, Dekanatet i Nidaros, Besættelssn af Erkebispedömmerne i Lund og Upsala samt Vesteraas Bispedömme, den Islandske Helgens (Biskop Gudmunds) Kanonisation og det forestaaende Jubilæum, meddeler politiske og andre Nyheder samt anmoder om hans Mellemkomst hos den Bergenske Biskop.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1239). . Brevform med Spor af udvendig Forsegling. (Tildels trykt i Breve og Aktstykker til Oplysn. af Chr. II.s og Fr. I.s Hist. ved C. F. Allen No. 141).
Reuerendissime in Christo pater et domine semper obseruandissime, maximo me gaudio, affecerunt bine littere paternitatis vestre, quas pariter, quarta Julij per bancum recepi, altere earum date ex Segeberge vij Aprilis, altere vero ex Lubeck sabato sancto, nam ante illas, neque etiam post, a paternitate vestra nullas habui, quibus de successu eiusdem paternitate vestre scire potui. Ex eisdem litteris paternitatis vestre accepi istud magnum ceratum, ix Januarij post paternitatis vestre recessum, per banchum a me missum, cum inclusis bullis et litteris, integre peruenisse ad manus paternitatis vestre: de quo non minori letitia affectus sum, et maxime quod labor meus paternitati vestre gratus (ut ipsa scribit) acceptusque fuerit. Misi quoque expost die xxij Martij per eundem bancum, bullas dispensationis pro magistro Henrico Nicolai, et tunc de omnibus ad longum scripsi. Ex litteris Hermanni Kremer certior factus sum, quod ante vigiliam penthecostes (qua die littere sue sunt date) dicte bulle et littere mee vltimo xxij Martij misse, ex banco integre sibi reddite fuerunt, quas curare vellet cum primis ad manus paternitatis vestre apud fidelem destinandas quod factum fuisse non ambigo, video enim hominem esse paternitati vestre deditissimum. Ex prefatis litteris meis, habunde paternitas vestra potuit de omnibus se resoluere, que restabant jtaque non opus est hic repetere. Jdem Herman Kremer transmisit ad me paternitatis vestre nomine, cambium c. ducatorum, pro expeditione bulle priuilegij super electione decani etc. quam bullam, cum primis expediam et mittam: maxime postquam super prioribus litteris meis predictis, habuero a paternitate vestra responsum, vellem etiam simul expedire cum dicto priuilegio, bullas noue prouisionis pro venerabili domino et magistro Erico Johannis decano vestro , quam nouam prouisionem super decanatu Nidrosiensi [593 aar1524] pro prefato domino magistro Erico, manu propria pape signarj obtinuj post dictas litteras paternitatis vestre receptas, cuius veram et auscultatam copiam, paternitati vestre reuerendissime cum presentibus transmitto pro euidentia veritatis. Tamen quia paternitas vestra, scribendo dictas litteras, et me de noua prouisione auisando, ex Lubeca tunc non dum peruenerat ad patriam et in Nidrosiam, et forte [aliqua interim, antequam perueniret in patriam[aliqua alia potuissent mouere mentem paternitatis vestre ad resignandum aut dimittendum decanatum vestrum, pro aliqua alia grata et accepta persona, exquo voluntas hominis (sicut dicit consultus juris) est mutabilis et ambulatoria, deliberaui, super huiusmodi noua prouisione non expedire litteras et interim etiam supersedere cum expeditione litterarum super priuilegio, donec habuero litteras responsiuas super prioribus meis litteris, quibus percipiam fixam paternitatis vestre intentionem, ne frustra expensas et labores in premissis perdamus, et paternitas vestra videbit diligenter, tenorem huiusmodi noue prouisionis, in qua vt spero omnia bene sunt expressa et narrata, vt si aliquid esset latius exprimendum vel etiam reticendum, paternitas vestra ante expeditionem litterarum desuper me dignabitur late informare et eius mentem declarare quam sequi curabo. Auisabit etiam me, si decanatus habet perpetuo annexos canonicatum et prebendam propriam, hoc oportebit exprimere in bulla, et tunc magister Ericus, post obtentam possessionem decanatus jn vim electionis capituli, et subsecute confirmationis paternitatis vestre prout alias scripsi, non posset retinere cononicatum et prebendam, quos antea habuit sicut paternitas vestra optime nouit quia esset duplex canonicus prebenbatus etc. et egeret dispensatione apostolica et illa non daretur, sibi, nisi ad annum, ad omne longius.
Que dispensatio vellet augere taxam in duplo.
Nullus hactenus apud me sollicitauit pro jnstrumento mandati ad resignandum, nec ego dedissem si etiam centies postulassent, jntelligo quod Cristiernus rex antiquus, iterum scripsit pro Johanne Weszen [diu ab Vrbe absente ut scrips(i) alias satis instanter pro ecclesia Lundensi et contemplatione dicti regis scripsisse debent pontifici, archidux Ferdinandus et domina Margaretha sed nihil obtinebit. Dominus archidiaconus Lundensis adhuc hic est, qui pro suo domino indubie obtinebit, concordato negotio cum cardinali de Cesis pretendente regressum. Preterea alias de mense Martij, expediui ecclesiam Arosiensem in Swetia, pro nostro [religioso patre et domino Petro Magni, prouisore domus sancte Birgitte de Vrbe, quj etiam consecratus fuit in episcopum ' [594 aar1524] Arosiensem dominica ante ascensionis domini et hoc ad scripta regis Swetie, et capituli Arosiensis quod dictum dominum Petrum absentem in episcopum postulauit, qui vij May ab Vrbe in Swetiam descendit. Jnsuper reuerendus dominus doctor Johannes Magni Gotus, factus est administrator ecclesie Vpsalensis, absente domino Erico illius archiepiscopo et durante absentia ac eo cedente vel decedente cum successione. Jdem negotium [cum alio priore ego etiam expediui ad instantiam magistri Olaui Magni fratris domini administratoris, qui nunc gubernat domum sancte Birgitte, a tempore recessus domini Petrj episcopi Arosiensis. Et intellexi ab eodem magistro Magno, eius fratrem doctorem Johannem, esse maximum et integrum amicum vestrum, ideoque hec volui paternitati vestre non tacere, vt de optimis vicinis, eo letius paternitas vestra gaudere possit: jntelligo enim: quod Vpsalensis et Arosiensis dioceses confiniunt cum diocesi paternitatis vestre. Rursum scripsit mihi, paternitas vestra reuerendissima de quodam beato episcopo Jslandie canonizando, ut velim rescribere, quibus sumptibus et modis, istud negotium possit expedirj. Ego super hijs locutus sum (cum) reuerendissimo domino cardinali sanctorum quatuor, qui locutus fuit cum summo pontifice desuper, et habui pro responso, quod sanctitas sua, non vult facere canonizationes, quia vidit quod frater suus Leo, et etiam Adrianus vj, post canonizationes per eos factas statim obierunt, et ita sibi timet, et quod alias senatui Veneto pro alicuius beatj virj canonizatione instanti, hoc negauit. Tamen possemus, ex consilio dicti domini cardinalis, alium modum quasi similem canonizationi obtinere videlicet, quod papa concederet, amico paternitatis vestre Jslandie episcopo (qui vobis scripsit) per litteras jn forma breuis, quod posset de dicto beato episcopo, quem canonizari petit [ordinari dici et obseruarj [facere speciale offitium, et solempnisari sicut fit de beata Catharina filia sancte Birgitte, et tunc necesse esset, prout consuluit dictus dominus cardinalis quod rex Datie, et etiam prefectus Jslandie necnon reuerendissima paternitas vestra tamquam illius metropolitanus, pro premissis scriberent ad summum pontificem et ei supplicarent [prefatumque negotium sue sanctitati attente commendarent et quod etiam in aliqua littera auctentica, mitterentur aliqua miracula, facta per dictum beatum. Et credo quod cum trecentis ducatis, premissa bene expediremus [computatis omnibus pro aduocato et expensis litterarum ac propina cardinalis et alijs. Nam veram canonizationem, non deberet expedire, cum tribus milibus ducatis, sicut fierj vidi sub Adriano papa. Pro nouitatibus mitto reuerendissimo patri domino copias litterarum, [595 aar1524] a magno Sophi, rege Persarum ad cesarem et regem Vngarie missarum, que peruenerunt ad papam, quj permisit eas stampari. Mitto etiam cedulam de articulis conclusis, inter cardinalem Campegium legatum apostolicum, et aliquos principes Germanie, in vltima dieta, celebrata Ratispone vulgariter Regensborgh in festo Johannis preterito, et alia vniuersaliter tractabuntur, in festo Martini Spire, vbi fiet generalis conuentus omnium. Mitto similiter [bullas copias bullarum jndictionis jubilei, et [alteram remissionis plenarie et concessionis ad dispensandum de omnibus casibus reseruatis pro cunctis christifidelibus, per octo dies durature a die noticie, prout latius paternitas vestra ex eisdem percipiet. Quam gratiam paternitas vestra in sua prouintia poterit pro salute christifidelium facere publicari, et tante gratie, eos gratis participes reddere. Pestis in Vrbe, in principio estatis aliquantulum grassata fuit, sed propter bonam prouisionem pape, post dei clementiam jam penitus cessauit. Gallicus exercitus in totum expulsus est, ex Jtalia per cesaris et Jtalicos milites, qui eos insequuti sunt vsque in Galliam et hodie persequuntur, et obsident Marsiliam et Turonum magnas ciuitates regis Francie. De Turcho nihil audimus: sed legatus [Hungarie cardinalis de Minerua redijt, et dominus Campegius legatus Germanie, ex mandato pape juit ad confinia Vngarie, ad conueniendum et loquendum cum rege Vngarie. Summus pontifex multum laborat per nuntios magne auctoritatis jnter jmperatorem et reges Frantie ac Anglie, dissidentes, ad effectum eos concordandi et pacificandi, quod concedat deus omnipotens. Omnes fructus in maxima habundantia [hic circumquaque hoc anno creuerunt, et nullum diluuium sensimus, ymmo fuit tantus calor hac estate, et nulle pluuie a Maio citra sicut temporibus meis hic non recordor, nulli etiam terre motus nec tonitrus aut fulmina frequentia fuerunt, sicut mendaces astrologi diuinarunt bene saluator noster respondit discipulis Non est vestrum nosse tempora, que sibi pater reseruauit. Et cum hijs me paternitati vestre reuerendissime commendo, et offero in omnibus obsequiosum, quam humiliter deprecor, ut sepius scribere velit, per hoc enim dabit occasionem, hinc rescribendj: quia pulsanti aperietur, et tacenti non respondebitur. Ex Vrbe vj Augusti per bancum 1524. Rogo etiam humiliter, ut super prioribus litteris meis paternitas vestra dignetur respondere, sicuti promisit presertim de negotio ad reuerendum patrem, dominum episcopum Bergensem, apud quem paternitas vestra promisit fideliter dictum negotium meum promouere, et [596 aar1524] quantotius desuper rescribere, spero ita actum esse, et desuper etiam litteras paternitatis vestre expecto et similiter prefatj dominj mej episcopi Bergensis, ut sciam quid in prefato negotio debeam attemptare, vellem libenter fugere lites et expensas superfluas, si fierj posset, nec etiam me negligere in jure meo, mihi ex dej gratia et sedis apostolice quesito. Nec credo me facturum aliquam displicentiam in hoc domino episcopo Bergensi, si jus mihi debitum, prosequor maxime postquam recusauerit tam filialem oblationem sibi per me factam in litteris paternitatis vestre reuerendissime successiue missis. Et obsecro ut me paternitati sue filialiter commendare et nouitates missas cum presentibus communicare eidem dignetur. A quo etiam responsum expecto.
Eiusdem paternitatis vestre reuerendissime filius et seruitor Zutpheldus Wardenberg prothonotarius et scriptor apostolicus manu propria.
Reuerendissimo jn Christo patri et domino domino Olauo Engelberti dei et apostolice sedis gracia archiepiscopo Nidrosiensi jn regno Norwegie domino meo semper obseruando. Ad manus proprias gracie sue jn Nidrosia aut vbi fuerit.
domino Nidrosiensi. - ad dominum Nidrosiensem.
Jn dieta Ratisbonensi fuerunt infrascripti principes tam seculares quam ecclesiastici videlicet. Serenissimus archidux Austrie. Ambo duces Bauarie videlicet Wilhelmus et Ludowicus. Et reuerendissimus dominus cardinalis Saltzeburgensis.
Jnfrascripti episcopi.
Ratisponensis. Spirensis. Constantiensis. Basiliensis. Bambergensis. Patauiensis. Tergestinus. Brixinensis. Augustensis. Tridentinus. Cum quibus reuerendissimus cardinalis Campegius legatus in Germania principaliter tractauit super tribus punctis. Primus de secta Lutheriana contra quam predicti principes concluserunt non velle aliquomodo in eorum dominijs siue eorum territorijs illam tollerare vlterius. Et insimul fecerunt ligam seu confederationem contra predictam sectam Lutherianam intantum rigorosam quod est incredibile hocmodo videlicet quod sunt coniurati predicti principes alter alterum adiuuare cum conditionibus et pactis in similibus fieri solet. [597 aar1524] Secundus, fuit tractatum de reformatione cleri quam reformationem concluserunt sanctissimam et iustissimam plus quam dici possit. Tertius, fuerunt proposite querele [cleri siue lamentaciones principum [supradictorum contra et aduersus clerum et econuerso querele cleri de grauaminibus principum quales cum summa dexteritate et prudentia fuerunt tam quieto animo per reuerendissimum cardinalem Campegium legatum supradictum pacificate quod omnis homo abinde jubilando recessit etc. Datum Ratisbone etc.
Articuli in dieta Ratisponensi inter reuerendissimum cardinalem Campeium legatum apostolicum et retroscriptos principes tractati et conclusi.
Paven (Clemens VII) bevilger den Kaminske geistlige David Brunswick det ansögte faste Vikariat i den Bergenske Kirke, da den tidligere Indehaver Rasmus Anderssön er död.
Efter samtid. Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4195). Uden Segl eller Mærke. Har været indlagt i et Brev.
Berge/~n/.
Supplicat sanctitati vestre deuotus illius orator Dauid Brunszwick clericus Caminiensis diocesis vestrj sacrj palatij apostolicj causarum notarius familiaris vester quatenus sibj specialem gratiam fatientes de perpetua sine cura vicaria in ecclesia Bergensi vacante per obitum quondam Erasmj Andree illius dum viueret vltimj possessoris extra Romanam curiam et in partibus de mense presentj videlicet Augustj defunctj cuius fructus etc. iiij marcharum argentj puri (secundum) communem extimationem valorem annuum non excedunt siue vt premittitur siue alio quouismodo seu per liberam (resignationem) dictj Erasmj vel cuiusuis alterius de illa in Romana curia vel extra eam etiam coram notario publico et testibus sponte factam aut per constitutionem exe lis vel e de multa aut assecutionem etc. vacet etiam si deuoluta affecta specialiter vel generaliter reseruata litigata cuius litis status etc. existat eidem oratorj prouidere seu prouiderj mandare digneminj de gratia specialj. Constitutionibus et ordinationibus apostolicis fundationeque dicte vicarie quatenus oratorj obstet cuj pro hac vice dumtaxat [598 aar1524] latissime derogare placeat ceterisque in contrarium facientibus non obstantibus quibuscumque cum clausulis oportunis et consuetis.
Concessum ut petitur in presentia domini nostri pape. Johannes Casertanus.
Et cum absolutione a censuris ad effectum presentium. Et quod obstantes beneficialis oratoris verusque et vltimus dicte vicarie (possessor) vacationis modus habentur pro expressis seu exprimj possint in litteris. Et cum oportuna gratificatione quatenus illj locus sit. Et cum clausula quamcumque generalem reseruationem importante. Et quod omnium et singulorum premissorum et circa ea necessariorum etiam fructus etc. minuendo ac qualitatis jnuocationis denominationis ac cognominis maior et verior specificatio fierj possit in litteris. Et cum derogatione juris patronatus si laicorum ex fundatione vel dotatione pro medietate alioquin in totis latissime extendendo. Et cum derogatione fundationis ut supra.
Concessum Johannes Casertanus. Datum Rome apud Sanctumpetrum nono kal. Septembris anno primo.
Bergis. - Copia supplicationis magistri Dauid Brunszwick. -
Ex curia Romana.
Sex geistlige og otte verdslige Rigsraader kundgjöre for Indbyggerne i Finmarken (Bergen), at de have opsagt Kong Christiern (II) Lydighed og valgt den danske Konge Frederik (I), til hvis Bedste de have paalagt en almindelig Skat, der skal betales til Statholderen nordenfjelds Hr. Vincents Lunge eller hans Fuldmægtig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3918). Nedenunder ere 6, tildels utydelige, Segl paatrykte (Erkebispens, Bisperne Olafs og Hans Mules, Ridderne Vincents Lunges og Olaf Galles samt Erik Ugerups).
Vii Oluff met gudtz nade erchebiscop i Trundhem oc pauelige sedes legathe Houscoldt j Stauanger Mogens i Hamar Oluff i Berghenn Hanss i Oslo Jonn i Huole met samme nade biscoper Wincentius Lunge Oluff Galle Gwde Galle Joachim Griis riddere Eriich Wgerup Oluff Bagge Eriic Eriickson oc Johan Krugo Norriges riiges raadt helsse ether [i dannemendt oc menige almoge som bygge oc boendes ere wdj [Ffindmarcken kerliige met gudt oc sancte Oluff koningh. widher kære wenner ad wij nw alle endrectheliige i the hellige treffoldighetz naffn po menige Norriges riiges indbyggeres wegne po thet wii motte ffange en godt ewigh oc stadiigh ffriidt emellom llandt oc riige haffue [599 aar1524] samtyct oc wdkoret høgmectigste høgbørend fførste her Ffrederiich met gudtz nade Danmarckes kronthe koningh hertug i Slessuigh oc i Holsthenn Stormarenn oc Dytmerskenn greffue i Oldhenborgh oc Del- menhorst tiil wor oc all Norriges riiges koningh oc affsagt koning Cristiernns wmilde oc wchristeliige regimente som han wdj langtiidt met ffattiige Norriges riiges indbyggere brugett oc begangett haffuer emod all lag skell oc rett oc gode gamble sidwenner wtaff hwilket samme koning Cristierns wchristelige oc wmilde regimenter oc tyransske woldt ffor ne wor kereste nadige herre koning Ffrederich osz alle met stoer kost oc tæringh wsparendes ther wdoffuer hanss kongelige maiestatz eighenn person liiff landt oc fforstendomme cristeliighenn oc mildeliighen thes gudt alsommectigste wære lloffuit løst oc ffriidt haffuer oc er ther wdoffuer komen wdij stoer swar geldt oc penninge spille. Hworffor haffue wij loffuet oc tiilsagt hanss nade en hielp oc skat wtaff alt landit aff wor ytterste fformuge [oc serdeles aff huerie iiij mendt i Findmarcken v woger rotskere then riige hielpe then ffat- tige efther ret mantall. Oc skall erliigh oc welbyrdiigh mandt her Wincentius Lunge strenge riddere ffor ne wor kereste nadige herre kongh Ffrederiic stadholler i Berghenn oc nordhenn ffieldtz i Norrige wpbære samme hielp wtaff ffor ne [Findmarcken eller huem han ther tiil po hanss wegne tiilskickendes wurdher po Norriges krones wegne. Kære wennær bæther ether alle weluillighenn findes her wtindhenn som Norriges riiges thro indbyggere bør ath giøre wij wille nest gudtz hielp skicke ether en godt ffridt met the swenske oc tydske oc wii wille ffly thet swo wor kereste nadige herre koningh Ffriderich skall holle ether widt sancte Oluff konges log oc gode gamble sidwenne hwes i wort breff ffølløste gøre ssom i osz plictige ære oc wij icke andet thro wille wij altiidt gwnstelige ramme oc wide ethers beste oc bistandt swo i osz tacke skulle. Beffallendes ether gudt. Giffuit i Berghenn lløgerdaghenn nest ffor wor ffrue dag natiuitatis anno etc. wnde(r) wore jndszegler.
[600 aar1524] 
Et af Mag. Johannes Teding underskrevet Inventarium over det Gods, som Erkebiskop Erik (Walkendorf) efterlod i Karthauser-Klosteret ved Amsterdam for at opbevares til hans Gjenkomst (fra Rom) eller, hvis han döde, at bortgives "for Guds Skyld".
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4093). Uden Segl. Har været indlagt i Convolut eller et andet Brev. (Jfr. nedenfor Breve af 8 og 12 Juni 1525).
Jnventarium van die goeden van den eerwaerdighen heer Ericus eerstbiscop tot Dronten etc. ghelaten by die Cathuseren buyten Amstelredam om die toe bewaren tot syn weder coemst ende of hy buytten sturue om gode willen toe gheuen. Jn den eersten een koffer ofte kist met swarten lere betrocken ende met weel yseren banden vertint beslaghen daer in wesende xix boeken soe groet soe cleyn in holt ghebonden. Jtem noch een pastorael in eennem roede buedel. Een canon. Een boeckkens met een corperael. Noch iii reken scups boeckenn. Jtem fatsoen van een corperael sack daer in ghewrocht een crucifix van paerlen. Jtem een staelen speighel in een custodie. Jtem een probier wicht ende ii stryck steennen. Jtem een linnen sack met brieuen ende ander rommelink. Twee kleer besemen. Jtem een nve swaerte fluelen koer cap. Ende een blauwe karmesyt ofte syt satinen koercap. Jtem een klein stuckien linnen laeken ende ander linnen rommelinck. Jtem een gheel coffere met veel yseren vertinden banden beslaghen daer in vesende twe sulueren wynkannen. Jtem een hoeren beslaghen met sulueren verghult. Jtem een leeren buedel met een deel kleynne sint Oluffs ende ander pennighen met wat deens witten met wat sint Oellufs scellinghe daer stuck iiii deens witten of ghelt. Jtem noch om treent i loet gheltroecken suluer een deel probeer naelden. Jtem een cristallen drinck glas met een custodie. Jtem linnen buedel met gheltreyde hant schoen. Jtem een vieerkant kistien met boemwol daer een deel tinnen goet in is. Jtem een fyn koerkleet van linnen ghesonden tot Dronten hiet toe woeren met een kyst vol capelle goet tot den capel dienende. Een kistien ofte een boyge met yseren banden. Jtem neghen roe boenetten soe die syn dubbelt ende enkel. Enn owde pels van maertelen. Een fyn stuckien linnen laken tweltick toe Roemen ghewest is [601 aar1524] ende weder om ghesonden tot Amstelredam. Jtem v peticlen viii tinnen tafel boerden iiii faschieren een botter vat ende een sowt vat.
M. Jnn. Teyng.
Jtem dat corporael sacgen mit die perlen is vergheten te senden ende is te Cartusers ghebleuen.
frater Lambertus Fyacry immeritus prior Cartusiensium prope Amsterdam.
Copia bonorum jn Carthusia circa Amsterdam ex parte reuerendissimj dominj archiepiscopj Ericj defunctj.
Kong Frederik (I) melder det Norske Rigsraad, at Hr. Vincents Lunge paa dets Vegne har forhandlet forskjellige Sager med ham og derpaa faaet Svar; hvad der endnu er uafgjort, skal ved Kroningen nærmere aftales. Han takker for den tilstaaede Landehjælp og paaskynder dens Inddrivelse.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 914). Brevform. (Jfr. No. 595 nedenfor).
Ffredericus dei gracia Dacie Sclauorum Gottorumque rex electus in regem Noruegie dux Sleszuicensis etc. Reuerendissimo ac reuerendis in Christo patribus archiepiscopo episcopis prelatis strenuisque militibus ac militaribus regnj nostri Noruegie consiliariis coniunctim et diuisim nobis syncere dilectis.
Premissa reuerencia cum nostro syncero fauore. Kiere herrer och venner vider ath oss elskelige her Vincencius Lvnge riddere vor mand och raad och ombudzman paa Be(r)nhws haffuer nw gantze fliitligen redelighen och vell giffuit oss alles ethers ærende och werff till kenne som j haffue hannem alle tiltroed och befalet ath handle med oss paa alles ethers och Norriges riges besthe, Tha haffue wij nw paa alle samme ærinde och werff nadelighen och gwnstelighen giffuit hannem tilbørlig swar thet ytherste oss mwelicht er paa thenne tiid fore mange hande leilighet skuld och hwess nw icke er forhandled och bethre kan forfares vdj fremtiden Noriges riges leilighed och besthe tha wille wij vdj vor kroning (om gud oss then føge will) lade oss tilbørlighen och velwilligen ther vdinden fynnes, Thessligest gaff her Vincencius oss till [602 aar1524] kenne hvor flitlighen och trolighen i haffue ether skicket emod oss ath wij mothe fonge then landhielp aff Noriges rige for hwilken ethers velwillighed wij ether gwnsteligen och nadeligen tacke oc ville wij thet altiid kerlighen och gerne med ether forskylle oc bekenne. Sammeledes bethe wij ether kerligen alle och hver serdeles atj troligen och fliitligen tilhielpe at for ne landehielp som i oss sambtycht haffue maa med allerførste vdkomme och forskyckes hiid till oss thet ville wij altiid med ether alle och hwer serdeles kerlighen forskylle. Jn Christo valete. Ex arce nostra Ripensi ipso die sancti Clementis pape anno etc. mdxxiiij o nostro sub signeto.
Copiæ aff k. Ffredericj breff till menæ raadet i Norige.
Kong Frederik (I) gjör vitterligt, at han har tilsagt Hr. Vincents Lunge paa Norges Rigsraads og Indbyggeres Vegne at ville holde den ham af denne overbragte Reces eller Haandfæstning.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 52). Brevet har havt 13 Segl, af hvilke Biskop Olafs (af Bergen), Gaute Galles, Erik Ugerups og Olaf Bagges (förste og sidste utydelige) samt Kantsleren Matthias Hvorfs, der ikke nævnes i Brevet, vedhænge. Jfr. m. en samtidig Papirafskr. ibid. (M. S. No. 915), hvis Afvigelser, forsaavidt de ikke blot ere orthographiske, ere Feillæsninger. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I. S. 2-12).
Vii Frederiich met guds nade Danmarcks Wendes oc Gotes konning wdtuoldt konning tiill Norge hertug i Slesuig Holsten Stormaren och Diitmerschen greffue i Oldenburg oc Delmenhorst giøre alle witherligt at wij haffue nu loffuett oc tiilsagt oss elskelige her Vincencius Lwnge riiddere wor mand raadt oc embesmand paa Bergenhuss paa menige Norges riiges raads oc jndbyggeres wegne at wele holde Norges riiges raadt oc jndbyggere thenne effther ne schreffne recess oc handfestning wbrødeligen i alle maade som her effther følger. Fførst offuer alt schulle wij elske then hiemmelske gudt, then hellige kircke oc hendes tiennere rett styrcke fordagtinge oc beskerme oc alle theres priuiligia friihieder statuter oc gode gamble siidwonner som them først wndet oc giffuett ere aff then hellige Romske kircke oc helligge fremfarne fæder christne konninger førster førstynner oc forstandere wtij alle artickler stadfeste wij them saa wbrødelige at schulle nyde bruge oc beholle. Jtem wele eller schulle wij aldriig tiilstede noger kiettere Lutherj discipler eller ander att predicke eller lære lønlige eller obenbarlige emodt then hiemmelske gudt then hellige kirckes troo helligeste fader [603 aar1524] pawen oc Rummere kircke meden huor the findes vtj wor riige Norge vele oc schulle wij lade straffue them wedt theres liiff oc gods. Jtem schulle wij holde Norges riiges jndbyggere wedt sancti Oluffs oc Norges riiges log oc gode gamble landzens siidtwonne vforkrengt i alle maade. Jtem schulle wij ey tiilstede met riigens raads hielp oc trøst at noger szager aandelige eller wertzlige schulle drages eller kalles ind tiill Rom før en the ære først handtherede for riigens prelather effther riigens priuilegiers lydelssze. Jtem schulle wij ey giffue nogen mands tiennere aandelig eller wertzlig breff paa the gorde the siide wtij meden jordt eyere aandelige eller wertzlige schall haffue fuldmagt syn tienner wty oc aff sette effther landzens siidwon oc effther logen. Oc hues breff konning Chriistiern ther (emodt) wdt giffuett haffuer schall engen magt haffue effther thenne dag. Jtem schulle wy engtett formynske the len som noger godt mand haffuer i pantt før en the bliffue loglige egen løste. Jtem huadt mageskiiffte tiill thess emellom *oc kircken kronnen oc riidderskabett eller mett bønder effther kongens tiilladelsse giortt er schall wij ycke drage tiill bage egen. Jtem schulle (wij) wore husfrue eller wore affkomme eller noger ander paa wore vegne ycke købe eller panthe oss eller kronnen nogett friitt eller frelst gods vden thet skeer mett menige riigens raads vtij Norge villie oc samtycke. Jtem engen riiddermands mand i Norge schall forbryde siitt jorde gods eller eyendom emodt oss eller kronnen vden han fører awenskioldt emodt riigett eller fore merckelige oc skellige szager bliffuer tiildømpt aff Norges riiges raadt oc haffue thet forbrott. Jtem huo som kommer tiill oss paa wor schriiffuelssze oc breff oc worder ther wdtoffuer slagen i hiell i wor nerwærelsse tha er thet ærreløss gerning om thet gøres mett raaditt raadt. Jtem loffue wij paa wor chriistelige tro at wii aldriig wele eller schulle lade drage oss mett nogen handell eller (i) ander mode fran for ne Norges riiges raadt oc jndbyggere entigen for skade eller fromme meden fast oc troligen bliffue hoss them wtij løst oc nødt oc aldriig wij eller wore arffuinge eller efftherkommere nogen tiidt at arge eller arge lade paa Norges riiges raadt eller jndbyggere eller theres arffwinge eller efftherkommere forthij the thennem fran høgborne første konning Chriistiern giffuet haffue. Jtem huer biscop oc prelatt schall oc maa bruge then hellige rett [604 aar1524] oc jurisdichs saa friitt som the wdtaff ariildts tiidt nytt oc bruggett haffue. Jtem schulle wii holde erckebispen af Trwnhiem biscoper oc prelather riidder (oc) riiddermends mend Norges riiges raadt huer syn stadt oc hielpe them aff kronnens len huer effther syn leligheidt at the ycke schulle besøge herredag oc bære ander riigens tynge aldelis paa theres eigen kost oc tæring thij theres gods er ycke friitt mett kongelige renthe som i Danmarcke. Jtem at prelather oc domherrer i Norges riige mwe haffue oc nyde liberam electionem effther kircke logen at kiesze oc kaare erkebiscop biscoper oc prelather exceptis prelaturis et prebendis existentibus de jure patronatus regie maiestatis oc som wor wtij wor kiere herrefaders konning Chrestierns oc wor kiere herre broders konning Hansses tiidt. Jtem haffue wij noger tiill thalle tiill bisper prelather eller noger ander klercke tha schulle wij thennem tiillthalle fore theres tiilbyrlige dommere ehuadt szag thett er vden jorde deele købstedegods eller ander werdtlige szager som bør at hantheres for wertzlige dommere. Jtem haffue wij eller wore fogether nogen tiillthall tiill nogen godt mand som i riigens raadt er om thet er then szag som geller paa ære liiff oc gods tha schulle wij thalle them tiill fore all riigens raadt. Jtem som wii ære pligtuge rett at skiicke saa schulle wij oc wære pligtuge fore riigens raadt rett at plege om nogen haffuer oss nogett tiil at siige oc gøre theres dom fylleste oc ey tage tiill wwillie om nogen taller om syn tarffw. Jtem schulle wij engen kry oc orlog slaa paa oc ey drage nogen wdtlensk magt jnd i riigett mett mynde(r) thet er mett menige riigens raads samtycke vden stor merckelig magt paa ligger oc wij ycke kwnde forsamble Norges riiges raadt fore landzens lelighedt skiildt. Jtem schulle wij eller wore fogether oc embesmend ey beware oss mett nogett strandwrag ythermere en wor schreffne log jndeholler oc om noger mand fanger ther skade offuer tha schall then wor fogett som beffatter seg mett sliigt vrag emodt logen rette then skade wp egen som strandwragett tiilhører er wor fogett ycke vederhefftiig tha schulle wij selffue rette skaden wp egen om wij sliigt vrag tiill oss tagendes worde effther logen. Jtem schulle wij engen wdtlenske priuiligier stadfeste eller paa thett ny giffue vden met menige riigens raadt samtycke. Jtem schulle købstederne nyde theres friihieder oc gamble priuiligia som the haffue haffdt aff ariilds tiidt. [605 aar1524] Jtem schulle wij oc engen biscoper riiddere eller riiddermends mend formene at befeste syn gordt i Norge seg selff oc riigett tiill gaffn. Jtem schulle wij ycke schriffue eller kalle oss rett arffuing tiill Norge effther thenne dag. Jtem schulle wij eller wore fogether eller noger andre paa wore wegne ycke gøre prelather eller kyrkens mend eller riidderskabett hinder at the ey mwe handle mett wdtlensk købmend oc schulle wij ycke giffue nogen wdtlensk købmand wortt breff at gøre landkøff emodt købstedernes gamble friihieder oc priuiligier. Jtem schulle wij ycke bortt panthe eller bortt bebreffue nogen wdtlensk mand noger riigens slott len rente eller feste vden thet gudt forbiude at riigett saadant anfaldt finge thet nødt oc behoff giøres tha wille wij thet gøre effther Norges riiges raadts samtycke oc tha forsee them mett Norges riiges len som haffue giortt oss oc kronnen tieniste eller her effther gøre maa oc ther tiill nyttelige oc dwelige ære. Jtem the breff som wdt førde ære aff Norge tiill Danmarcke som Norges riige paa rørendes ære them wele wij lade egen komme tiill Norges riige ehuor the kwnde findes i Danmarcke. Jtem schulle wij annamme alle slotzloger aff Norges riige aff oss elskelige Norges riiges raadt oc bepligte oss att antworde them fran oss for ne riigens edlinge indfødde oc indgiffte gode mend at holde tiill wor hand oc tiill erckebiscopen aff Trwndhiem oc Norges riiges raadt egen nar oss forstackett worder oc om nogen slotzloog worder anderledes forwandlett tha schall thet engen magt haffue dog the friihieder oc siidwonner som wore forfæder koninger wtij Danmarcke oc Norge haffdt haffue ther mett wforkrenckett i alle maade. Jtem effther thij at Norges riige er ett friitt kaare riige schulle wij ycke begere aff riigens raadt eller thess jndbyggere at nogen wor søn eller ander i wor tiidt schall wdtwellis tiill konning effther wor dødt att bliffue vden wij kwnde haffue thet i theres mynde gørs her nogett emodt tha schall thet engen magt haffue. Jtem schall engen effther thenne dag annammes i Norges riiges raadt wden the som wij mett for ne Norges riiges raadt annamme i raadett oc tha suerge then edt som tiilhører. Jtem schulle wij aldriig paa legge nogen landskatt paa almwen eller købstederne vden riigens raads raadt oc samtycke. Jtem schulle wij engen sawffn tro wppaa noger wortt radt riidderskaff eller nogen anden vthen then thett siiger wiill thett wppenbarlige [606 aar1524] tiilstaa oc bewisze oc findes han tha for løgner tha straffes han fore syn løgen som en anden for syn gernings brøde. Jtem schulle wij engtett forbudt gøre vden menige riigens raads samtycke oc schulle wij engen jndlensk eller wdtlensk giffue loff i saadant forbudt meden thett stor oc nar thett gøres tha schall besluttes huor lenge thett staa skall oc saa wpgiffues egen mett menige raads samtycke og ycke ellers. Jtem huo som trenges eller feeydes fran syn rett i Norge mett offuerwoldt oc bliffuer ther fore forsømmett i syn rett oc fanger ther skade wdtaff oc nar han gør thet vitherligt fore oss oc Norges raadt tha schulle wij oc riigens radt hielpe hannem tiill syn rett egen oc wpreysning fore syn skade. Jtem hwo som wiill feide noger riiddermands mand tha schall han gøre hannem erlig forwaring met hans egett obne beszeglede breff oc sende hannem thett mett ij riiddermendsmend, then som feyden kyndes schall wære feelig for anden som forwaring gør natt oc dag nest effther at hannem er feyden kyntt. Jtem schulle wij jndløssze Ørcknør oc Hiettland tiill Norges kronne egen som høgboren første konning Christiern wor kiere herre fader wdtsette wden Norges riiges raads samtycke oc wilge mett Norges riiges raads jndbyggeres hielp oc trøst. Jtem schall engen aff Norges riiges raadt steffnes vden riigett vden parthenne som trette tiill sammen velwilligen giffue them ther tiill eller noger tyckes ycke ware skedt rett aff Norges raadt tha skiude seg tiill rette. Jtem schall alt thett gods som kommet er wnder kronnen fran kirken riidderskabett eller ander met vrette egenkomme tiill rette eyere oc arffwinge huadt heller thet er købgods eller arffuegods och hues friihedt fran kronnen er kommett schall tiill kronnen egen dog effther Norges riiges raads dom. Jtem schall engtett prouesty eller lagmandsdømme forlennes eller forsees vden Norges riiges raads raadt villie oc samtycke norden eller syndenfields anderledes en som thet holds ther om wtij høgboren førstes konning Christierns wor kiere herrefaders oc konning Hanses wor kiere herrebroders tiidt. Jtem schall engenn wdtlensk købmand ehuor helst han kommen er fare tiill Norlanden brvgendes ther købmandskaff vnder skiibs oc gods fortabelsze. Jtem nar nogen herredag staa schall schulle wii forkynne met breff oc viist budt, aar, eller halfft aar tiilforen at the kwnde haffue tiidt at berede seg ther vdtinden. [607 aar1524] Jtem schulle wij lade oss kronne i Norge vtj Trwndheim eller andersteds jnden riiget som oss oc Norges riiges raadt synes best oc beqwemmeligst at wære. Jtem schall engen wore fogether eller embesmend befatte seg met then hellige kirckes tyende eller renthe. Jtem schulle wij ycke giffue noger wfrij mend then friihiedt oc frelsze som riiddere oc swenne haffue vden riigens raads samtycke, vden nogen forhuerwer thett saa erlige paa marcken at han er thett werdt. Jtem findes nogen logmand eller fogett som fore gunst gaffue eller wiildt formener noger mand fattig eller riig log eller rett eller giffuer nogen vrettferdiig dom tha schall han strax aff settes oc aldriig siiden siide i domstedt. Jtem engen schall haffue siitt gods friitt mett kongelige renthe wtij Norge kronnen tiill skade oc affdregt vden hues szede gorde som kircken oc riidderskaffuett haffue v(n)dertagett Vtherøen oc Grebe som aff gamell dage oc ariildts tiidt friitt mett alt kongelige renthe vnder erckebiscop stollen i Trundhem leygett haffuer oc vden hwem wij thett nadeligen wndet haffue eller nadeligen vnne ville oc aff ariildts tiidt friitt warett haffuer. Jtem schulle alle prester haffue theres prestegorde frij mett prestens eygett folk som the brydendes worde i prestegorden met alle kongelig rettighedt indtiill wsleggemaall oc schall engen prestmand holle noger wslegge mend emodt kronnens fogett effther han er *døpmt oc offwerwonden met logen. Jtem vele wij oc schulle holle wor leyde ehwem wij then giffue saa at alle mwe søge wore lander oc strømme mett friidt wor toldt oc rettighedt vforsømmett. Jtem huad som i Norges riige wthij thessze forledne aar i framfarnæ konningers tiidt fraagangett er slott lander steder renthe gieldt eller huadt thett helst wære kand schulle wij oc vele tiilhielpe oc besørge at thett friitt oc qwitt egen kommer tiill Norges kronne met thett første effther riigens raads raadt. Jtem schulle the købmend i Bergen eller andersteds i Norge ey beware seg mett noger embesmend i købstederne eller nogett andett regementt som kronnen eller kircken tiilhører oc ey panthe eller slaa vnder seg noger gorde eller landzens egner oc Hollender szegle effther theres siidwon. Jtem schulle wij oc holle wore breff wedt fuldt magt oc ey giffue breff emodt breff. Jtem hues ther noger artickle i fremtyden i Norges riiges pre [608 aar1524] lathers herrers oc jndbyggeres gamble priuilegier som then(ne) recess ycke emodt er befindes ythermere en som forscreffuett stander schulle met thenne for ne recess vforkrenckede wedt fuldt magt bliffue i alle maade. Jtem schulle alle Norges kronnes friihieder huor the findes eller bewiszes kwnde som wore forfæder fremfarne konninger i Norge oc besønderligen som wor kiere herrefader konning Christiern oc wor kiere herrebroder konning Hans thennem friist haffdt haffue aldelis wære mett thenne wor recess vforkrencket vtij alle maadhe. Jtem beplichte wij oss at holde thenne recess wedt alle the ordt oc artickler then jndeholler som wij nu oss elskelige riigens raadt paa menige riigens jndbyggeres vegne sworett haffuer oc ythermere vtj wor kronning om gud oss thet tiilføgett haffuer swerie ville oc gøre wij ther nogett emodt oc ey wille lade oss wnderwisze aff wortt elskelige Norges riiges raadt thett gudt forbiude tha schulle riigens jndbyggere ey ythermere ware oss huldskaff mandskaff edt eller tro tieniste pligtug meden the schall ware forpliigt wedt theres ære thet at aff werge oc ther met engthet forbrydde emodt then eedt hulskaff mandskaff oc tro tieniste som the oss nu suorett haffue. Tiill alle thessze forscreffne artickles yther mere stadfestelsse oc forwaring haffue wij for ne Frederich mett guds nade Danmarcks Wendes oc Gotes konning wdtwoldt konning tiill Norge hertug i Slesuig etc. oc wii Oluff mett guds nade erckebiscop tiill Trwndheim paueslig sedes legatt Oskull tiill Stawanger Mogens tiill Hammer Oluff tiill Bergen met guds nade biscoper Vincencius Lunge Oluff Galle Gutthe Galle riiddere Erick Vgerup Oluff Bagge Erick Erickson oc Jehan Kruko Norges riiges raadt oc gode mend mett wor willie oc widtskaff ladett henge alle wore jngeszegell secrether oc signether neden fore thette wortt obne breff. Giffuett paa wortt slott Riiperhwss sancte Catherine affthen aar effther guds byrdt twsinde femhundertt tiwge paa thet fierde.
Thenne effterscreffne recess haffuer høgbaarin oc høgmectugisthe fførste her Ffrederich mett guds naade wdualdh konning tiil Norge etc. bes(e)ylgdh Norges riges raad etc. -
Vdtscryfft aff recessen iij Dobbel recesser - Vtscrifft aff recessenn i konung Ffredericks tiidt.
[609 aar1524] 
Kong Frederik (I) melder Erkebiskop Olaf, at Hr. Vincents Lunge har erholdt Svar paa alt, hvad han paa det Norske Rigsraads Vegne har foredraget Kongen, forsaavidt det for Tiden var muligt, takker for bevist Troskab og Tjeneste samt beder ham opkræve og snarest muligt indsende den bevilgede Landehjælp af hans Bispedömme.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 916). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. (Se ovenfor No. 593).
Ffredericus dei gracia Dacie Sclauorum Gothorumque rex electus jn regem Noruegie dux Slesu(i)censis Holsacie etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kiere herre oc fader wider at oss elskelige her Vincencius Lunge ridder wor mand raadt oc embesman paa Bergen huss haffuer nu ganske flitteligen redeligen oc well giffuett oss ethers oc alle Norges riiges raads ærende oc werff tiilkiende som i oc the hannom tiilltrodt oc beffallett att handle mett oss tha haffue wij nu paa alle samme ærinde oc verff nadeligen oc gwnsteligen giffwett hannom tiilbyrlige suor thet ytherste oss mwelig er paa thenne tiidt fore mangehonde lelighieds skiildt. Sammeledes gaff her Vincencius oss tiill kiende huor troligen i ether emodt oss bewist haffue wtij the ærende wij ether tiill kiende gaffue thet siisthe i oss tiill ordz wore oc huor flytteligen i haffue skiickett ether at then hielp wij schulle haffue ther aff Norges riige motte wdtkomme ffore huilken ethers welwillighedt wii ether gunsteligen tacke oc wele thett kerligen oc gerne mett ether forschiilde oc bekiende. Saa bethe wij ether thesligest kerligen athij wele tage ether then wmage tiill for wor skiildt lade wpkreffwe oc wpbære wtij ethers stygt oc Trwndlagen then landhielp som wij schulle haffue aff Norges riiges jndbyggere som i oc the ander Norges riiges raadt oss samtyckt haffue, oc fly oc skiicke at then motte wdt komme mett aller første oc forskiicke oss then thett aller snareste ether mweligt er. Thett wele wij altiidt nadeligen mett ether forschiilde. Jn Christo valete. Ex castro nostro Ripensi ipso die sancte Catherine virginis anno etc. mdxxiiij nostro sub signeto.
Reuerendissimo jn Christo patri domino Olauo ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo necnon sedis apostolice legato nobis sincere dilecto. -
Lanshielp xx/son/.
[610 aar1524] 
Hr. Vincents Lunge tilskriver Erkebiskop Olaf af Nidaros angaaende sin Reise til Danmark for at faa Recessen (Haandfæstningen) underskreven af Kong Frederik I, om Akershus Len samt Herrerne Olaf og Gaute Galle, om Hr. Henrik Krummedige, Provstiet i Bergen, Oslos Bispedömme, Skatten af det Nordenfjeldske, om Helgelands Len og Hr. Otte Holgerssön (Rosenkrantz), om Viken og om Kroningen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. Nr. 991). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. Helt egenhændigt.
Mind ydmig velwillig tienesthe ethers nades høgwerdighed nw oc altid tilffornn. Verdigste fader met gwd nadige herre. Som ethers nade wel ffortencher hwes befaling ieg aff menige Norges riges rodh i Bergen anammide til vor kereste nadige herre koning Frederich. Tha werdes ether nade wide at ieg aff miind yderste flith macth oc formoe met frenner oc wennerss hielp met stor kost tæring møde platz och liffsfare rigens ærinde oss hans nades kongelige ma ts førdret haffwer oc forwerffwit for Noriges kronens skyld mange wwenner besunderlige y mind eigen slecth oc byrdt for thet scwarskaffs skyld som mynne wenner oc wore wwenner imellom er hwicchet ieg aldeles inthet acther hollendes meg for en god norsk mand hwicchen iegh oc leffwe oc dø wil. Hwes kømmer modstand til Gottrwp oc tilbage ighen met xl heste penninge spilling wndsyelse oc liffsfare ieg ther offwer hafft haffwer sammeledes hues flith oc arbeide forgewenth kand mester Hans Reff nar hand tilstede kommer ederss nade fran første oc syste ydermere en ieg nw skriffue kand forkynne oc forclare. Kere herre haffwer ieg fanget po thet nesthe then recess beseylder met noger breff oc befaling til ederss nade om skatthen oc andet hwichet som mester Hans Reff skald tilsthede føre. Jtem om her Oluff Galles ærinde kwnne ieg inthet skaffwe och ald forclaring for Scwenske handling kwnne aldeles inthet hielpe so hart lagde her Henrich Krwmmedige oc her Otthe Holgerssen seg imellom syendes offuenbare at hues her Oluff Galle finge Agersshws tha skylde hand hans nade wed Noriges rige oc hand war inghen fast mand met mange slige flere ord. Tha gich ieg til oc forplictig meg til at giffue breff oc sigel po ere relighed liff oc gotz at hand skwlle were hans nade oc Norges krone en tro mand oc haffde lang handling ther om som wor alsammens forgeffweligt. Sagde hans nade selffuer at Agersshws wor thet besthe fasthede slot i Noriges rige huar fore ville hans nade ther inghen til betro wden then som hans nade fwlweld kende, Giorde so then wnge hartwg her Monss Gøie her Priberd canceleren her Iehand Rantzo oc mester Knwd Henrichssen [611 aar1524] wd po meg at ieg skwlle anamme Agersshws til meg oc thet iche affsla ieg skwlle fanget meg wden ald skade. Then hanling war meg twenne reisser forgeffwen tha gaff ieg bode reysser so for scwar at ieg haffde befaling at tale her Oluffs beste ther om, thii vil ieg heller mesthe alt ieg haffde en bewise meg so wreligen i mind befaling som ieg aff Noriges rod til betroth war. Ther met var slottet Henrich Krwmmedige eller Otthe Holgerssen i bode hwicchet meg iche wel behaffwide. Dog inter multa mala conclusus quo demum exirem queritans begerede ieg Agershws til her Guthe Galle effther thij at Hans Erichssen och effther hannem her Claus Bille haffde strenge breff po Bahws hwicche hans nade iche bryde wille. Tha effther megen samtale fich ieg sloslogen her Guthe Galle tilhande. Schal gwd wide ieg then her Oluff heller wnth haffde. Kere herre vil ieg en nw sende mith bwd til wor nadigste herre oc til mynne wenner oc fortelle horligen oc troligen her Oluffs ærinde om thet nogerledes møligt er thet so atbekomme dog met so skeld ethers nade wnder flere Noriges riges rodtz ynseille ville vere god fore til vor nadigste herre at hand skald were hans nade en hwld og tro mand oc strax slig breff til hans nade at forskycche som ieg hans nade nw i mind skriffwelse loffwer. Vil ieg oc sloslogen forholle so lenge ieg fanger scwar ighen giffwe gwd ieg thet so forhanle kwnne at ieg ther wdoffwer ey fanger en wgunstig herre, mind skyld skald til gwtz hielp i inghen mode befynnes. Om then andhen forlening som Noriges rod po hans nades trøst oc gode behaff giorth haffwe lader hans nade gerne sith mynne til so lenge hans nade kronen i Norge fangendes worder. Jtem som Noriges rod harth om Krwmmedige skreffue at hand haffde i Norge wreligen handled, gaff hand ther fore i Ribe log met xxxvj riderssmensmend oc haffuer taget stheffning offuer alt Noriges riges rod som hannem sligt po beseilgth haffwer at møde for wor nadigste herre i Dannemark. Kere herre ieg vil skriffthelige sende ederss nade mith tycche met mester Hans Reff. Dog roder ieg ethers (nade) fwlkommeligen at søge effther proff skeld breff oc segeld at sligt Krwmmedige offuer bewises kan ther ligger sthor macth wppo. Om hans leend haffwer hand fanget breff til alle the hans leend haffuer at the hannem thennem ighen leffrere skwlle. nar ieg mind herre bispen aff Hammer oc ander flere til ordtz komme ville vij ther om ydermere forhandle. Jtem om prowestied i Beren fich ieg scwar at hans nade haffde forlenth thet her Knwd canich i Trwnhiem po thet hand skwlle fly mester Iwer Keldssen biscopsdømmet i Opslo hues mester Hans kwnne st elle hannem til friis wnthe hans nade mester Hans thet gerne. Then [612 aar1524] tid ieg slig handling fornam imod wor recess føren ieg hid i landet kom tog ieg biscop Mwss met meg til Gotterwp oc handlede thet so at hand velwilleligen gerne gich til oc resignerede mester Hans Reff biscopsdømmet, gaff ieg biscop Mws for vor nadigste herre wynnesbyrdt at thet imellem hannem oc biscop Mwle i Bergen for alt rodet so beslutet oc forhandlet war at hwes biscop Mwle før døde en biscop Mws tha skwlle Mwss haffwe liberum regressum ad episcopatum. Oc po thet oc slig fremmede wore wwenner ey skwlle side oss i riget offwer hoffwedet haffwer ieg forwerffwet vor nadigste herres breff so at ederss nade oc ieg skald dømme biscop Mws oc mester Iwer imellom hwicchen som reth til biscopsdømmet haffwer. Endog thet villige før bwrde ethers nade presertim mera ecclesiastica in causa først at dømme effther thii vij so langt atskylde ere. Tycches meg so for mith hoffuet at effther sligt vilkor som i Bergen cum libero regressu etc. giort ware at ther inghen sander biscop er til Opsloss kyrke wden biscop Mwss eller hvo som hand thet resignerendes worder neque est aliqua facultas a iure scripto hoc casu stante alterum eligendi concessa capitulo. Vil ederss nade werdes til at skriffue sith gode tycche therom. Mester Hans er so werth mand oss ether besunderligen bekent at hand meg ey at loffwe eller prisse behoff gøres ther som ethers nade hannem gunstelige hielpe wille ware hand aldeles hiwlpen. Schald mand wden ald wild sanningen sige tha er biscop Mwss sand biscop i Opslo oc hwem hand thet opladendes worder vynner thet oc met retthe ther som thet ederss nade iche imod er. Hues ieg po Noriges riges vegne ledet oc giorth haffuer vere seg the wynnesbyrdt som ther neer verid haffwer oc skwlle meg hwerchen fader moder søster eller broder fortiget at ieg ey mind befalingh skwlle fyllest giorth haffwe. Kere nadige herre vor kereste nadige herres begere oc ville ere at ethers nade oc ieg skwlle tage skatthen wp nordenfiels. Ville ethers nade werdes til haffue then wmage oc tage ald skatthen wp i sølff oc fisk oc inthet andet i ethers nades stycth oc i Iemtheland Gwldal oc Sparbo oc Trwnelagen vil ieg gerne om thet andet mith beste gøre so hans nade oss til gwtz hielp tacche skald. Oc talede hans nade meget goth om ether hwicchet ieg oc formerede oc hans nade forscwarede ether for Krwmmedige som talede ederss nade meget ondt wppo. Kere (herre) haffde ieg oc storth klammer met Otthe Holgerssen om Helleland thet var meg i Ripe aff vor nadigste (herre) oc the beste aff Danmarchs rod tilsagt siden gaffs ther befaling Otthe skwlle thet beholle ther offwer nødes ieg til at drage til Goterwp oc ther forwerffwede ieg breff aff ny po samme leend oc breff til Otthe Holgerssen at hand [613 aar1524] Helleland kort skwlle wbewaret bliffue oc fich ieg breff til almwen the inghen andhen scware skwlle end meg komme ther andre breff veste hans nade ther inthet aff. Kere herre ieg ved vor nadigste herres ville ther om thii er mind ydmig bøn om noger kommer oc vil tage Helleland ind at ethers (nade) verdes til først for vor nadigste herres so oc for mind skyld at hielpe aldeles affatwerge. Om mynne eigen ærinde, klagede Krwmmedige oc Otthe Holgerssen mangfoldelige giffuendes meg ald skyld for hues i Bergen forhanled oc beslwtet war. Dog wndledede ieg meg so fore thennem alle tess gwtz were loffwid at the inghen ere finge fore therres klagemol iche tore the heller neer tilstoo hues the po mindh bag sagt haffde endog ieg hart thennem po ere oc relighedt at the so gøre skwlle formanide. Haffwer ieg oc giorth vor kereste nadige (herre) goth regendskaff for hues ieg po hans nades vegne i Norge wppebar so at ieg aldeles haffwer en nadig oc gunstig herre. Jtem om Wigen skald stande en herredag i Lybke pynssdag ther skald thend sag om Wigen met andre flere beslwtes. Kere (herre) hues ærinde i thette breff forglemth ere skald mester Hanss ethers nade ydermere forclare. Offuer alt roder ieg ethers nade fwlkommeligen at tage seg alting alwerligen fore vor nadigste herre setther oc aldeles sthor loffwe til ethers nade. Nar hans nades krøning were skald er for thenne tilstwndene feide skyld ey beslwtet anderledes æn thet betymeligen skald tilffornn forkynnes. Kere herre ieg setther ald mind sagh oc alth hues ieg po thenne reise i thenne merchelige befaling giorth haffwer i ederss nades hender oc til ether nade selffwer skald gwd wide at ieg mind yderste flid effther macth och formwe giorde po thet ieg rigens ærinde førdre kwnne. Hues ieg ederss (nade) til ville vendskaff oc velwillig tienesthe were kand vil ieg altid offwerbodig oc rebon were befalendes ethers nade gwd oc sancte Oluff koning. Datum po Krogen tamperløwerdagen for iwl anno domini mdxxiiij.
Ethers nades velwillig tienere Vincenssz Lunge.
Reuerendissimo in Christo patri domino Olauo dei et apostolice sedis gratia sacrosancte Nidrosiensis aedis archiebiscopo ac Romane sedis legato cum dignissimo tum quam grauissimo detur.
Beskeid och swar pa the verff och ærend som her Vincentius bestelte i Danmarck pa Norges rikes raadz vegne anno mdxxiiij.
[614 aar1524] 
Hr. Vincents Lunge beretter Hr. Olaf Galle, at han har opnaaet det meste, af hvad han paa det Norske Rigsraads Vegne skulde udrette hos Kongen, men at det har været ham umuligt at skaffe ham Akershus Len, da Henrik Krummedige og Otte Holgerssön (Rosenkrantz) have sværtet ham hos Kongen, som dog har samtykket i at overdrage det til Hr. Gaute Galle.
Efter samtid. Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 992). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. (Jfr. foreg. No.)
Wenligh helssen altid tiill fforne scriffued med wor herre. Kare her Oluff Galle brodher och sinnerlighen gaade wenn may wide adh iagh haffuer nw haft en swar och en *saligh resse ffor Norigis rigis besta skiill dogh med stoor møde och med vmaghe och penninghe spillingh. The werff och ærandhe som iagh haffde med adh ffara ppa Norigiss righenss weghna ppa thet nessthe ffordriffued och bekommydh haffuer wndhertaghed edherss ærande som iagh altid helsst wille ffremidh haffue. begærid iagh ppa Norgis rigis raadz weghne Aghersshuss tiill edher hand med aller høgissta *medflilige bøøn orsagendess edher aff myn ytherste maktth och fformwe med breff och seyell och thess ligilsse med mwnnen ffor the swenske handlingh, huilked i ffor hanss naade swarlighe fførfførd waare. huilked dogh inthe ardeless hielppe kwnne sa hordelighen laddhe her Henrik Krwmmedighe och Otthe Holgherssen segh i motth seiandess oppbenbare atth huess i Aghershuss ffinghe tha skilled i wthan thuill hanss naade ffra Norigis rige med monghe andre horde ord ther i bland ffall etc. Ther tiill swaredh iagh offuerbodhen atth giffue hans naade myd breff och zell ppa ære och redelighed liiff och gooss ad i skulle ware hanss naade och Norigis krone en hull och troman thet war togh inthet bewendh. Jtem lod hanss naade med then wnghe hertughe och andre merkelige mend aff Danmarkss och Hollse rad biude mik thwenne resse Aghersshuss i fforlæningh. Tiill huilket iagh swarede adh iagh haffde beffalningh aff Norigis rad atth talle ederss bessta om Aghersshus, ffor iagh skulle mik sa vthrolighen mod Norigis rad och edher beuisa ville iagh ffør aldrigh noghen fforleningh haffue aff Danmark eller Norigis krwne. Ther med wor slotthet i bwde her Hendrik Krummedighe och Otthe Hollgerssen huilket mik ganske ille behagde. Huarffore gik iagh tiill i en god menyngh och begared Aghersshuss tiill her Gawde Galliss hand och thet ppa thet sesste sa i beffalninghen fiik, kere broder may wede adh iagh haffde wndtth edher helsst Aghersshuss ffor noghre myn slæktth eller wen ppa iordhen huess thet nogherlediss i myn maktth wared haffde som edherss cappellan her Nielss edher ythermera [615 aar1524] wndheruisa kand och haffuer thet inghen motthe hanss skill wared atth han haffuer tøfft sa lenghe thii han haffde inghen visse ærande med adh ffara ffor en nw. kere brodher viill iagh en nw sende myd eghet bud med merkelighen scriffuillse tiill Gotterupp tiill wor naadige herre och tiill fflere mynne wenner och lade fforarbetthe, en nw thet ythersta iagh kand om Aghersshuss ppa edherss weghne och ffly thet sa adh budhet skall komma tiill edher ighen med wiss ærande tiill Norighe. kere brodher sendher iagh edher nw edherss swenne tiill baghe i ghen och haffuer iagh fforlenth them huess the her fforthærid haffue och ythermera the pa edher resse behoff haffde, kere broder latther inghen ffonghe then bysscopss gardhen end som i mik tiill fforne loffued haffuer ffor en iagh kommer. viill iagh med gudz hielpp ffly edher en god nabo sa adh i skulle tacke skall han edher well bekend worde. kære brodher wiill iagh snarlighen till edher komma. Therfforinnen viill iagh gøra myn ffly och ramme edherss besstha aff myn ytthersta fformwe som iagh plictogh ær. Ther ma i edher gansskelighen tiill fforlade. kere brodher may wede atth (wor) kæriste nadige herre haffuer fforlend Erik Vgrupp med Tonssbergss len thii bedher iagh edher gerne ad i ramme hans besstha sa ad gardhen bliffuer icke fforblotth giord thet viill han och iagh altid med edher gærna fforskilla. her med edher gud och sancte Oluff beffallandes. segher alle wore wenner gode nætther. scriffued ppa Kroghen sønnedaghen nesst ffor iwll mdxxiiij.
Vincencius Lwngho kongelighe maiestadz her Ffrederik stadzholler nordhenffielss i Norighe etc.
her Vincentij breff tiil her Oluffz Galle.
Johannes Ricardi, Vert i "Det gyldne Hoved" i Rom, hvor Erkebiskop Olaf af Nidaros under sit Ophold dersteds boede, lykönsker denne til sin Hjemkomst, meddeler ham politiske Nyheder fra Italien, melder, at han har leveret Adrian (Heyda) de til ham deponerede 8 Dukater og anbefaler sig til hans Tjeneste.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3955). Udvendig forseglet med et Gemmeaftryk.
Reuerendissime in Christo pater et domine semper obseruandissime. cordis et animj hilaritate accepj dominationem vestram reuerendissimam sanam et saluam ad patriam et ecclesiam suam redijsse omniaque prospere semper successisse gaudeo plurimum, vellem semel adhuc dominationem vestram reuerendissimam in domo mea videre et cum [616 aar1525] illa vt soleo vnum Corsicum bibere. Spero indubitanter postquam ad hanc tantam dignitatem dei clementia promotus fuerit dominatio vestra reuerendissima, ad maiora promouebitur et pileus viridis in rubeum conuertetur. Auisarem dominationem vestram reuerendissimam de hic occurrentibus. sed timeo Eurardum latorem presentium tarde applicarj, verum est quod pre manibus sunt multe nouitates, et duo potentissimj principes christianitatis hic in Italia videlicet in Lombardia potentissimo exercitu sunt, adhuc victoria nutat. quamquam dubius sit euentus belli bene speramus de inuictissimo principe nostro et Romano jmperatore Karolo. credo in tricentis annis nunquam fuerunt tot milites bellicosissimj ab utraque parte videlicet Francie et Cesaree maiestatis. rex enim Francie personaliter magno exercitu ultra tres menses fuit in obsidione ciuitatis Papiensis et parum profecit et sunt in eadem ciuitate de nostris v m Almanorum et ij m Hispanorum demptis ciuibus, et multos milites perdidit ac plures in expugnatione dicte ciuitatis interemptj sunt bene speratur pro nost(r)is deus concedat victoriam. Preterea applicuerunt de nouo ex Almania xij m peditum et ij m equitibus. de die in diem expectatur conflictus. Adrianus quondam seruitor dominationis vestre reuerendissime est nunc in seruitio reuerendissimj domini cardinalis Dertusensis ab Adriano creato, credo vellet esse cum eadem dominatione vestra reuerendissima cui illos octo ducatos ex commissione dominationis vestre reuerendissime penes me dimissos effectualiter dedj et numeraui prout spero dominatio vestra reuerendissima iam diu recepit quietantiam et documenta sufficientia de manu sua propria, si quid fuerint hic in Romana curia in quo dominationi vestre reuerendissime inseruire possim commendet et ero semper paratissimus, hijs paucis me dominationi vestre reuerendissime recommendo. Rome die 13 Januarij ipso anno jubileo nunc publicato et more solicita porta aurea sancta in vigilia natiuitatis per sanctissimum dominum nostrum solemnitatibus solitis adhibitis aperta. deus concedat nobis annum jubileum propicium.
Per eiusdem dominitationis vestre reuerendissime humilem seruitorem et indignum hospitem Johannem Ricardj in aureo capite.
Vxor mea Apolonia Jacobo filio meo, ac tota familia se recommendant dominationi vestre reuerendissime. - Mosa panta. argos anestina etc.
Reuerendissimo in Christo patri et domino. domino archiepiscopo Nidrosiensi. sancte sedis apostolice in regno Noruegie legato nato domino meo semper colendissimo. - Ex Roma.
[617 aar1525] 
Tre Lagrettemænd (i Drangedal) kundgjöre, at Steinar Nilssön solgte til Karl Leidulfssön 3 Markebol og 1 Löbsland Jord i Vogsland i Tyredals Sogn i Thelemarken og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 517, der uden Tvivl bör henföres til Aar 1519).
Ollum monnum theim som thette breff se eller høre sender O[laffu]er Persson Tore Tollesson ok Haluordh Ormsson svorne lagrettis mendh ther samestat q. g[u]dz ok sine konnugh gørendhe ath (midh) vorum a Streme er ligger y Drangedal svnnedh[a]gen for Polssmesso anno dominj mdxxv sagum midh ok hørdum a ath their heldho handum saman Stener Nilsson ok Kal Ledulsson medh thy skylordhe ath for de Stener Nilsson seldhe atternemdhan Kal Ledwlsson iij markebol ok i løpplandh iardhar i Wosslandhe er ligger y Thyrredalss sogh a Tellemarken frelss ok heimholth firi hvarium mandhe medh luttum ok lunnindhum som til hauer ligget y fra forno ok til nygo ok y fra mek for dan Stenar ok mynom aruinge ok (vndher) atternemdand Kal Ledvlsson ok hanss aruingeæ til euerdelighe eigw ok alss aff redis. kennis ok for dan Stenner Nilsson medh same handherbanne thet jek hauer vpp borith aff for dan Kal Ledhwlsson førsste peningh ok sisste ok alle ther y mellum efter thy som y kawpp vordh for de iij merkebol ok lauppslan iardhar som for skriuet stor som megh for dan Stenner Nilsson vel at nøgdhe y mynste peningh ok meste. Ok til ytther mere vissen ok sanindhe her vm tha hengeæ tesse godhe mendh sin jnciglæ for thette breff som giordh var dagh [ok] are som for sigir etc.
Hr. Vincents Lunge tilskriver Erkebiskop Olaf af Nidaros angaaende Haandfæstningen, sit Forhold til Norge og Danmark, om Akershus og andre Len, om Herrerne Henrik Krummedige, Olaf og Gaute Galle, om Oslo Bispestols Besættelse samt om Kong Frederiks Sön Hertug Hans.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1471). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. Helt egenhændigt. - (Trykt i Ekdahls Christiern II.s Arkiv I. (3) S. 1024-33, hvor Brevet er urigtigt dateret).
Mind ydmig velwillig hilssen altid tilffornn. Werdige fader met gud kere nadige herre werdes ethers nade wide at ieg x eller xii dage for iwl skreff ether til met Per Galdskytte fran Krogen om alle ærinde fran førsthe oc systhe som meg i Dannemark weerfaret haffde . Nw formercher ieg at samme tienere haffuer taget seg reysen ganske [618 aar1525] leeth so at ieg formoer mind skriffwelse senelige framkommen were. Hesth oc tering penninge haffde hand inghen brøsth po. Ærindene ware dog merchelige hand haffde met atffare. Endog ieg po mind reise sthor møde wmage kost tering kømmer penninge spilling met manigfoldig modstand for Noriges riges skyld hafft haffuer er ieg nw ther met offueralt po thet nesthe kommen tess gud were loffwet til en god ende. Recessen haffuer ieg aff vor nadigeste herre beseilth i morgen vil ieg met her Oluff oc her Guthe po wegen til Opslo drage oc lade recessen forlese forkynne aff the sørske herrer som ther tha forsamlis skald beseile oc ydermere om skath sloth byscopsdømme oc andre merchelige rigens ærinde forhandle. Wile ieg hwndred r. gyllen skyldig were at ethers nade tha tilsthede ware. Jeg fornemmer inghen her syndenfels wden her Oluff oc Erich Wgerwp effther sind forstan oc macth som noget acther mannelige rigens ærinde som i Bergen beslutet ware framdeles atforfølge hwilchet meg storligen forwnder oc for howid slager. Ieg haffuer forwerffwit meg mange wwenner oc end mind eigen ne(s)tsøsken barnn for Noriges krones beste skyld. Thet skald gud wide ieg giorde mith besthe som en troman bwrde atgøre were seg wynnesbyrd som thet hørth haffue. Mynne eigne venner haffuer ieg fast ther offuer fortørnit. Ville nw mynne scuorne metbrødere wndffalle meg tha haffuer ieg ganske ille wde werith thet war meg harth noch sagt oc atwarith i Dannemark. Mind trøst oc hoff skald mesth til ethers nade were forladendes meg ganskeligen ethers nade i thet ieg Noriges riges beste nytthe oc gaffn førdrer oc forfølger, meg ey som tilffornn loffwit oc sagt er afffallendes worder. Wii ere ganske ringet acthet i Dannemark. Somme ville tage Norige ind met to kraweler somme try hwndred stherch enpart selfftridie oc so freym. Oc sker thet mowelskee for thii her pleyer meget at beslutes oc begynnes her tildags oc ganske letthelige atfforfølges, gud giffuet iegh ethers nade selffuer til ordtz ware. Her Oluff haffuer weld lx karle oc taget alle *Argersshus leend ind mend huad bestan hand aff wor metbrødere hafft haffuer kand hand selffwer tilkende giffue. Mind her bispen aff Hammer for eth breffs skyld som wor besluting imod war gaff strax Per Handssen som oss alle fast po mwnnend haffuer Sudremstrengen oc Mosedal wp, Er hand nw i Dannemark po rigens werste. Thii acthe vii nw i Opslo at antworde her Guthe for ne thu leend oc so goth som hannem imod etc. War thet nw so goth som offuenbare feyde imellom slotthens folch oc her Oluff haffde iche ieg kommet vil ieg thet besthe ieg kand forwenne. Kunne ieg ingeledes forwerffwe Agershus til her Oluffs hand mend til her Guthe fich ieg ia ther po thet war her Henrich Krwmmedige oc Otthe [619 aar1525] Holgerssen fast i bode hwilchet ieg met wenners hielp forstyrde, Meg selffuer vare thet twenne reiser ganske harth boid mend forbiwd thet gud ieg i slig wtroskaff befynnes skulle. Nw wil her Guthe ingeledes anamme slotthet sind broder imod, ther fore befalde mind herres nade ieg skulle antworde Michel Blych Lycche Mwle oc the andre po slotthet sloslogen ighen oc hues ieg so giorde tha fange vii vest her Henrich Krwmmedige til vor høffuissman som ieg haffuer skreffuitt offuenbare feyde til po alt Noriges rodtz vegne thet moe ethers nade ethers folch tilkende giffwe thii vii thet samtycthe i Bergen so kallede hand oc rigens rod forreddere for vor nadigeste herre, var ther oc i opstød i riget til formoendes, the po slotthet lege fast mummeskantze om thesse herregorde. Sende ieg før vor nadigeste herres breff til slotthet at the skulle wpgiffue meg slotthet nar ieg komme fremdeles thet her Guthe at antworde. Kere herre po thet at altinges kand komme i beyre mode so at then besluting i Bergen ey skald forgewelig were. Vil ieg offuer mind befaling antworde her Oluff Galle slosslogen til Agershus oc befrycther ieg meg ther fore en wgunstig herre etc. ieg mo thet met ethers nades hielp thet beste ieg kand forscware ieg haffuer mith eiget bud oss hans nade ther om. Dog met sodant skeld at her Oluff giffuer meg sith breff sammeledes alt rigens rod loffuendes at hand vor kereste nadige herre konning Friderich skald hwld oc tro were then sthund liffuet winner so ieg haffuer samme breff imellom meg oc vor nadigeste herre. Haffuer ieg oc forhandled thet so met her Oluff at hand thend scwenske handling oc giffthermol offwergiffuit haffuer oc haffuer ther offuer loffuit hannem mind eigen broder dotther etc. Kere herre skriffuer thisse søerske herre til at the tager thennem alle ærinde maneliger fore oc were samtyc oc bistandige met huer andre eller er vort rod oc beslutning spotthelig oc forgeuelig. Om Opslo stycth skreff ieg ethers nade mind mening til met Per Galdskytthe vor nadigeste herre skycchet ethers nade oc meg til dommere i then sag somme skriffuer thennem postulatos til Opslo stycth. At quam iuridica sit illa postulatio manibus capituli ligatis Andrea Mws consecrato episcopo viuente, contractu regressionis etc. si alter prior fato natureque concesserit stante nouit quamoptime proculdubio tua veneranda sublimitas. Huar fore tycches meg byscop Mus at haffwe regressum at episcopatum oc haffuer hand thet velwilligen resigneret oc fremdeles resignere vil nar hand at pacificam possessionem kommendes worder mester Hans Reff byscopsdømmet om ethers nade thet so samtycche wil tha stor thet fast i ethers nades hender her er skyth vij bysper i Opslo quare opus est facto atque tue sublimitatis sentencia mora sua cuique nociua est, [620 aar1525] Mester Iwer om ieg mo rode ville vii hiem wise effther vor recess lydelse ther handles fast at mester Iwer skulle haffue Hammer etc. mend ther skeer ethers nade forkorth i ieg vil thet besthe ieg kand forsthyre dog formoer ieg meg wwille po begge sider. Veritas odium parit quam nihilominus cum dei optimj maximj iustitia *inerternum cantabo, rumpantur ilia Codro. mester Hans kommer snarligen til Opslo so vil ieg sende ethers nade recessen met andre rigens ærinde oc tyende hues ieg ther ydermere forfare kand. Sender ieg ethers nade vor kereste nadige herres breff met thette bud oc er hans nades høgeste begere thet ethers nade ville lade then skath mesthendelen i sølff thet snareste muligt ware wdkomme oc skald ethers nade oc ieg then nordenfels anamme aff alle andre oc fremdeles hans nade effther reth mantal rede fore gøre oc tilhande skycche. Kere herre haffuer ieg Bernhus po regendskaff skarpelige noch ellers haffde ther kommit en skriffuere. Vordehus haffuer ieg liffsbreff po po affgyfft Erich Wgerwp liffsbreff po Tunsbierge. Vil ethers nade i kyrkenes leend i Trwnelagen i Iemtheland Gwldalen oc Sparbo lade skatthen wpetage ther beder her Oluffs om oc thet kan ethers nade best gøre i the andre leend vil mind moder oc ieg nordenfels thet besthe gøre met the gode herrer bispernes hielp. Ieg vil alle mind breff lade lese po fysk oc sølff dog huar thet ey tilffangs er danske huide tage. Ther er nw twenne skatthe offuer alth Dannemarchs rige ganget huer mand xxiiij /skilling/ oc var ther hwerchen husmen gordemend fyrskere eller gorsede frii fore huicchen mand oc almwen kand tilkende giffue at so gerne i Dannemarck sket er. Er ther oc then køffsted som xiij skatthe wdgiffwitt haffuer. Mith skyff ligger en nw for Twnsberge børdløst. Strax dagen i Opslo forsleden er vil ieg meg hiem giffue ieg haffuer fast lenge wde werit oc pwngen er tom. Kere herre werdes ethers nade ad longum at skriffue meg til om alle ærinde. ieg haffuer skylt meg ved sloth oc leend i Dannemarch sagt alle gode wenner oc alt Dannemarch gode nath aff thennem alle begeredhe the meg effther thenne dag for en bagge i alle mode holle skwlle, then skald ethers nade meg so troligen befynne som ieg tusindfold indfødder war. Kere herre sender ieg ethers nade en copie aff thet feyde breff ieg sende her Henrich Krwmmedige. Ieg haffuer so kommet hannem aff springene for vor nadigeste herre so hans nade aldeles inghen loffue setther til hannem ey heller Danmarchs rod i noger mode. Kere herre alle the sager oc wynnesbyrd som i kwnne fange imod Krwmmedige ther ligger macth wppo thii hand acther os alle meget ondt. Hand fortalede ether for mind herre konning at i skulle vere en falsk mand mend [621 aar1525] hwad scwar hand fich oc hurledes ieg ethers nade(s) rycthe oc ordt bode oss hans nade oc andersteds *først haffue er mester Hans vel wittherligt oc ey snarligen i then lantzende forglemmes skald. Ieg haffuer mith folch til Liste sendt at tale met her Henrichs folch. Inghen andhen tyenne var i Dannemarchs wden gode wden alene *børnderne i Skone setthe seg fast imod riderskaffuet ther haffue the fanget tilbørlig straff fore po thenne tid. Danmarchs rod haffuer samtycth hartug Hans konung Friderichs søn met dronning Sophia til therres herre oc koning effther hans nades død oc ent er Hans eth barn oc skald i Dannemarchs wppeføes effther therres eiget sind. Kere herre tager meg thenne mind skriffwel(s)e i en god mening skald gud wide at ieg alting for Noriges riges beste giorth oc skreffuit haffuer i hues mode ieg kan vere ethers nade til ville oc tienesthe vil ieg altid ganske gerne til rebon befinnes i alle the mode meg mølig ere. Befalendes ethers nade gud oc sancte Oluff koning. Datum po Tum die Pauli anno dominj mdxxv .
Ethers nades høgwerdighetz velwillig tienere Vincenssz Lunge.
Reuerendissimo jn Christo patri domino Olauo archiepiscopo Nidrosiensi, sacrosancte apostolice sedis legato cum dignissimo tum quam meritissimo etc.
Hr. Vincents Lunge beretter Erkebiskop Olaf sin Ankomst til Bergen, beder ham hjælpe M. Hans Reff til Oslo Bispestol, skriver om Provstiet i Bergen, om Jæmteland, om Stegens Lagdömme samt om Skatten, som Rigsraadet har bevilget Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1472). Brevform; udvendig Forsegling med Gemmeaftryk. Helt egenhændigt. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Sprog og Hist. I. S. 47-49).
Mynn ydmygh welwillighet ether nade altiidt tilfforne sendt met gwdt. Werdugeste fader met gudt werdes ether nade at wide at mondagen nesth fore fastelagens søndag k[om] ieg hiem po kongs garden i Bergen oc haffuer standet sthor liffs fare po thenne samme reyse ethers nade oc menige rigens radt her i Norge (meg) wdsendt haffuer oc fanget sthor skade i soo mode at ieg misthe myn iact bode met skudt harnisk oc aldt tilhøring som mesther Hans Reff ethers nade ytthermere w(n)derwise oc forclare kandt etc. Werdugeste fader met [622 aar1525] gwdt werdes ether nade at wære for ne mester Hans Reff behielpelig till then ele(c)tionem hand po Osloes biscops sthoell fanget haffuer, oc rader at indsetthe endt anden prouest her i Bergen hwem ether nade tyckes thertill nøttig oc bequem atwære. Item werdugeste fader met gudt werdes ether nade till ether tage Jemptelandt som Oluff Bagge hues siell gudt nade skulle hafft po thet at ingen aff wor[e] wwenner thet fange skaldt eller skicker thertill enn *giodt tro from karll som kandt oc will giøre wor nadugeste herre kong Ffrederic oc Norges rige thienesthe vtaff. Fforthij ieg will ingen tingest som mact po ligger po staa wden ieg met ether nade tilfforne radendes wurder. Werdes ether nade oc swo atwide at i fiordt then tiidt ieg wor nadugeste herres kongs Frederics fulle beffalning haffde her i Norges rige at gøre oc lade po hanss nades wegne frann Lindesnes oc indtill Wordehus lige som hans nade personligen selff tilstede worde kom her tiender at for ne Oluff Bagge skulle waret døder. Tha effter samme tiender oc beffalning som ieg haffde aff hans nade wnthe ieg thenne breffuisere Silffast Ellingeson lagmands dømet offuer Steget. Thij beder ieg ethers nade ydmygeligen oc kerligen ether nade wille werdes till atwære hannem thertill behielpelig soo hand samme lagmands stoell beholle motthe helst forthij at hand wtj fiordt fordt tiidt met hustrw oc barn oc therede ther sthore penninge wppo oc fick inthet igenn. Item werdes ether nade oc soo atwide at wor kæreste naduge herre kong Ffrederic wille helst haffue sølff i then skat ether nade oc menyge Norges riges radt hans nade till en hielp offuer Norges rige samtyct haffue. Thij werdes ether nade at tage sølff wtaff the leenn ether nade wtoffuer radendes ere, haffuer oc ether nade oc ieg beffalning at annamme samme skat aff [ether nade oc andre gode herrer som hannem optagendes oc indkreffuendes wurde oc siden gøre hans nade ther fore regenskab, sagen er thet at hanss nade helst wille haffue sølff fforthij at dansk eller norsk mynt kandt icke bruges ther som hans nade them haffue will. item werdes ether nade oc soo atwide at ieg po then reyse oc verff fore it sendebudt som ether nade oc menige rigens radt meg till wor nadugeste herre wdsende giorde myt besthe som for ne mesther Hans Reff ether nade yttermere wnderuise kandt. Jngen anden tiiende po thenne tiidt wdenn ether nade then alsomectugeste gwdt befallendes oc sancte Oluff konge oc will altiidt welwilligen redeboenn findes at giøre nat oc dag hues ether nade kandt komme till gaffn. Datum po kongs gardenn i Bergen die Martis ante dominicam 40 anno etc. mdxxv o .
Vincentius Lungius. [623 aar1525] 
Item kære herre werdes ether nade at føye for ne breffuisere Silffast met for ne lagmands stoell po thenne tiidt vill ether nade haffue noger aff ethers tiennere thertill vtj framtiden wille wij thet altiidt finde. Kære herre scriffuer meg till strax igenn om allehonde tiender oc werff. Jeg vill met guds hielp bewise meg emodt ether nade oc andre som endt godt tro norsk mandt bør at gøre.
Reuerendissimo jn Christo patri domino Olauo sacrosancte metropolitanee aedis Nidrosiensis archiepiscopo cum grauissimo tum meretissimo.
Vm her Vincencii reise tiil Danmarch. - Om bysp Hans Reff. - Jtem om Siluester oc lagmanne døme paa Stegh. - Anno domini mdxxv.
Zutpheldus Wardenberg tilskriver Erkebiskop Olaf af Nidaros angaaende de Undersögelser, han ved Kurien har anstillet om den Orknöske Kirkes Overgang fra Norsk til Skotsk Suffragankirke, sender ham en Afskrift af Pave Sixtus IV.s Bulle desangaaende og foreslaar Skridt til Gjenerhvervelsen af samme Kirke.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 6), skrevet bagpaa Afskriften af Pave Sixtus IV.s Bulle af 16 Aug. 1472 (ovenfor No. 475). Jfr. fölg. No.
Reuerendissime domine, restabat vltimum negotium, mihi commissum, de episcopo Orkadensi qui se subtraxit ab obedientia matris sue metropolitane Nidrosiensis, et transmigrauit contra debitum rationis et juris, ad archiepiscopum Sancti Andree in Scotia, spoliando de facto ecclesiam vestram, subiectione alijsque juribus suis, ab episcopo Orkadensi paternitati vestre et ecclesie Nidrosiensi iure metropolitico debitis et quod velim desuper cogitare, et paternitati vestre consilium meum super hoc transscribere jdeoque huius negotij (quod mihi videtur satis preiuditiale et inportans, propter alias ecclesias suffraganeas vestras) non jnmemor existens, et volens peruenire ad verum fundamentum huius cause, requiri fecj et egomet requisiui multis diebus, primo jn registro bullarum pape (vbi nihil repertum multis laboribus frustra consumptis) et deinde in camera apostolica, erectionem siue bullas erectionis Sancti Andree in metropolitanam, quas tandem jnuenimus in registris Sixti iiij vt ex illis viderem, an in bullis erectionis dicte ecclesie [624 aar1525] Sancti Andree jn metropolitanam et subiectionis aliarum ecclesiarum suffraganearum, aliquid diceretur de ecclesia et diocesi Orkadensibus, et quo jure illa subyceretur metropolitane Sanctj Andree, an etiam fieret mentio quod eadem Orkadensis ecclesia Nidrosiensi prius fuisset subiecta. Sed tandem repertis bullis, nihil de hoc jnueni, nisi quod [allegatur in precedentibus bullis quod ecclesia Orkadensis esset in regno Scotie et jmmediate sedj apostolice subiecta, ac nulli antea suffraganea, et per talem fraudem deceptus fuit Sixtus papa, prout paternitas vestra ex precedenti copia melius videre poterit. Jtaque extraxj sumptum omnium bullarum, quarum copiam paternitati vestre mitto in presentibus, vt consulat cum suo capitulo de premissis pro recuperatione dicte ecclesie. Ne tandem propter lapsum longi temporis et diuturnam possessionem pacificam, archiepiscopus Sancti Andree prescribat contra ecclesiam vestram videretur mihi oportunum, vt reuerendissima paternitas vestra, mitteret mihi copiam, ex bullis erectionis ecclesie sue Nidrosiensis jn metropolitanam, vt consulerem cum aliquo aduocato [ex doctioribus huius Romane curie et quod etiam ipse suum consilium daret in scriptis paternitati vestre mittendum quatenus inuenietur in eisdem bullis de Orkadensi ecclesia, inibi vobis et pro tempore Nidrosiensi archiepiscopo subiecta. Etsi etiam essent aliqua jnstrumenta, vel documenta, ex quibus constare posset, episcopum et diocesim Orkadenses, recognouisse semper Nidrosiensem pro metropolitana et eandem Nidrosiensem ecclesiam et illius archiepiscopum fuisse in possessione pacifica illius juris, et recepisse subsidia pallij ab episcopo et ecclesia Orkadensibus, ex quibus constaret de possessione pacifica prius, et nunc de spolio ab erectione metropolitane Sancti Andree citra subsequuto, quod causa committeretur in partibus super spolio, contra episcopum Orkadensem et illius capitulum, si non velletis litigare cum archiepiscopo Sancti Andree. Et scribantur nomina trium vel duorum judicum quibus committj [causam spolij desideratis et prouidebo paternitati vestre de rescripto super commissione cause de spolio predicto [jn forma meliorj .
[625 aar1525] 
Zutpheldus Wardenberg, Provst i Güstrow og pavelig Skriver, tilskriver Erkebiskop Olaf af Nidaros angaaende dennes Sager ved Kurien, hvoriblandt den Orknöske Kirkes Overgang til Skotland, meddeler ham Nyheder angaaende den Franske Konges Tilfangetagelse, Kong Christiern (II), det Lutherske Kjætteri og Astrologernes Spaadomme derom.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1638). Brevform; det udenpaa trykte Segl affaldet. (Rettelserne i Randen med Z. Wardenbergs Haand).
Reuerendissime in Christo pater, et domine semper obseruandissime. Post filialem et deuotam oblationem obsequiorum meorum semper paratissimorum: notum cupio paternitati vestre, me estate preterita plures litteras ad manus hospitis vestrj in Lubek, misisse, ad quem etiam presentes transmitto. Tamen nullas [vicissim litteras, preter illas, quas paternitas vestra anno preterito ex Lubek ad me dedit, (quibus alias etiam respondj) vsque in presens recepj jgnorans omnino, qualiter successerit paternitas vestra post eius e Lubeca decessum, et an foeliciter peruenerit ad partes Norwegie, prout per gratiam altissimi vos venisse spero. Jdeoque multum deprecor et affecto, vt paternitas vestra dignetur rescribere ad presentes et priores litteras, et de vestro successu, necnon de negotijs meis presertim ad episcopum Bergensem, paternum responsum: sicutj paternitas vestra promiserat, in suis litteris, ex Lubeca ad me scriptis, quia expectando responsum in negotio Bergensi, hactenus nihil attemptauj. Jnsuper cum prioribus litteris meis, transmisi copiam noue prouisionis pro magistro Erico Johannis, super decanatu Nidrosiensi, iuxta memoriale vestrum [mihi dimissum obtente, et nunc mitto duplicatam copiam eiusdem prouisionis, et scripsi tunc vt paternitas vestra me certificaret, an etiam perseuerasset in eodem preposito ad dimittendum dictum decanatum pro magistro Erico aut pro alio, ne frustra fierent expense expeditionis litterarum, Et petiui etiam super nonnullis alijs dubijs tunc latissime scriptis, claram resolutionem, ad effectum expeditionis bullarum tam super eodem decanatu quam super jndulto ad eligendum libere decanum quod jndultum est perpetuum, et eius copiam alias misi. Et antequam super illis responsum rehabeam a paternitate vestra, nihil facere possum circa expeditionem litterarum, dignetur jgitur paternitas vestra quantotius dare responsum super premissis, et etiam super omnibus articulis contentis in prioribus litteris meis quod intime precor. Preterea vnum solum negotium restabat adhuc a paternitate vestra mihi commissum, de quo hactenus non scripsi, tamen illius jnmemor [626 aar1525] non fuj, sed pro omnj necessitate, fideliter expedire curauj, quia est non parue importantie pro ecclesia vestra, videlicet de episcopatu Orkadensi, super quo paternitas vestra me consuluit et rogauit vt vellem data oportunitate, in libris camere apostolice perquirere erectionem Sancti Andree jn metropolitanam, et qualiter ecclesia et diocesis Orkadensis spectans ad jus vestrum metropoliticum, fuerit subiecta ecclesie Sancti Andree. Factis jgitur multis diligentia et laboribus, tandem jnuentum fuit registrum [in camera apostolica vbj registrata erat bulla Sixti quarti, super erectione ecclesie S. Andree jn metropolitanam cum subiectione Orkadensis, extraxj sumptum ex registro pape, cuius copiam de verbo ad verbum, mitto cum presentibus ad paternitatem vestram, etiam cum annotatione librj et folij vbj reperitur registrata. Jn fine huiusmodi copie, posuj juditium meum et jnformationem, quid agendum sit in hoc negotio, et ibi paternitas vestra latius videbit mentem meam: Saluo vestro proprio prudenti iuditio et capituli vestrj cuj libenter cedo ego me offero in omnibus prout hactenus paratissimum. Pro nouitatibus multa essent scribenda, et presertim de victoria jmper(i)alis exercitus contra regem Francie et regem Nauarre, et multos duces ex regno Frantie aliosque principes, illis adherentes [quj omnes capti et incarcerati sunt que victoria potius apparet diuina quam humana. Sed vt paternitas vestra plenius totam rem gestam percipiat mitto litteras ad papam et alios magnos prelatos ex castris post habitam victoriam missas, ex quibus paternitas vestra diffusissime omnia et admiranda [videbit. Rex Frantie misit contra regnum Neapolitanum quendam exercitum xij milium cum duce Albanie capitaneo illius, cuj Vrsinj adheserunt, et ante carnispriuium iam progressus erat exercitus circa fines vrbis Rome versus regnum, quia papa tamquam neutralis, nulli voluit adherere nec jmperatorj nec regj Frantie, et quilibet ex eis conscripsit hic Rome magnam copiam militum a natalibus domini citra. Sed statim post victoriam predictam contra regem circa ciuitatem Papiensem [castra metentem reportatam fama huc adueniente, dictus exercitus quj iuit contra Neapolim, dispersus est in totum jta quod, Columnenses et alij Cesariani, ex regno Neapolitano eundem exercitum insequutj fuerunt vsque ad portas vrbis Rome et multa centenaria Gallorum, in via qua itur ad ecclesiam Sanctj Paulj extra Vrbem sicutj pecudes interfecerunt. Tamen papa postea liberauit dictum ducem [Albanie et multos ex militibus Gallorum quos saluauit a morte. Nisi ista victoria accidisset, infinita hominum multitudo jn Jtalia perijsset. Dicitur quod victor exercitus Caesaris, intendit ire contra Florentinos quj Gallis ad [627 aar1525] heserunt, aliquj dicunt contra ducem Ferrarie etiam Gallis adherentem, cum tempore videbimus quid erit. De rege Cristierno nihil aliud audio quam quod sit adhuc in Hispania, apud Cesarem, quj dicitur diu fuisse egrotus in febre quartana, Speramus omnes quod cum dicta victoria Cesaris heresis Lutheriana pessum ibit, quod deus efficere dignetur. Nam aliqui astrologj vaticinatj sunt, quod in septimo anno postquam incepit, ista heresis [Lutheriana extinguetur. De Turcho nihil audimus cuj non placebit dicta victoria, dominus cardinalis Campegius legatus apostolicus jn Almania et Vngaria, reduxit miraculose Bohemos ad vnionem ecclesie Romane, et missi sunt articulj per papam, super quibus debet tota materia eorum concordarj. Et post paschalia venient eorum legatj huc pro absolutione ab heresi, et vnione [fatienda cum papa et sancta Romana et catholica ecclesia. Et forte pro penitentia eis jniungetur vt contra Lutherianos compescendos arma sumant et illos compescant. Fuit etiam per dictos astrologos vaticinatum quod hoc anno Bohemj deberent redire ad fidem et rex Frantie in Lumbardia capi et incarcerarj prout factum est. Mitto etiam quasdam alias bullas, stampatas de sacro jubileo [quj hic solemniter et deuote cum multorum peregrinorum affluentia celebratur et de alijs que omnia paternitas vestra legat pro nouitatibus et mej sit memor, ac communicare dignetur huiusmodi nouitates reuerendissimo patri domino episcopo Bergensi, a quo etiam responsum exopto. Ex Vrbe die xiij Martij 1525. Omnia exposita hactenus posui in computo paternitatis vestre et presentes misi Lubek ad Hermen Kremer quem rogauj vt cum primis nauibus transmittat ad manus paternitatis vestre. Spero quod fatiet et rescribere dignetur paternitas vestra quando presentes ad manus paternitatis vestre peruenerunt.
Reuerendissime paternitatis vestre. seruitor et filius Zutphel: Wardenberg prepositus Gustrowensis etc. scriptor apostolicus manu propria.
Reuerendissimo in Christo patri et domino domino Olauo archiepiscopo Nidrosiensi suo domino obseruandissimo. Nidrosie [ad] manus proprias gratie sue. -
breff ex curia Romana.
De slachtynge vnnd fenkenysse des konnynges tho Ffranckri vnnd der anderen forsten. Jk hebbe besher ghewarth jw, nije tydynghe tho schrijuen, orsake [628 aar1525] yck befruchte mij yn vngnade mijnes heren des cardynals tho kamende, nu auersth ys de tydt, dat yck be slute alle tydynghe, vage yck iw tho weten, dat an sanctj Mathies daghe lesth vorganghen, ys ghewesth, de slachtynghe vor Pauia vnnd de konninck van Ffranckrijken, vnnd de konnynck van Nauarra, vnnd alle ghanse adel van Franckryck synth gefangen worden, van des keysers volke, vnnd de anderen synth worden gheslagen, ock vele syck suluest vordrenket hebben, yn dem Tesyn, ys nemant wech geflaghen, alszo, dat nu de keyser eynhere ys, der krystenheydt etc. dar ys nemant van des keysers volke, de nych ryke synt, hyr kofft men perde, vmme en ducaten, de xx werth synth, alsze sze broth moghen kopen, jn der gansen werldt ys iche sodans ghehorth, De Jtalianj vnnd landesknecthe, de by deme konnynghe van Franckryck weren, synt nych vj edder viij leuendych ghebleuen, se hadden der voerghewardien van des keysers volke al ore ghescuthe genamen, vnnd vp de flucht gheslaghen, auersth godt wolde, dat se syck wenden vnnd behelden dat felt, de marckgraue van Piscara hadde vordelt, iij dusent, den gaf he namen, desperaten volck, vp walsck nomet, gente desperaten, weren dusent landesknechte, dusent Spannijgers, dusent Jtalianj, hadden kene ander were, dan haken vnnd roere, de helden nijne ordinantie, sunder al vordelt by xx: by l: by: c:, leghen vp euenthure vnnd wor en duchte, Beieghende se den vienden, vnnd vorstureden des konnynges volck, alszo, dath se nych wusthen wath se beghynnen scholden. De suluighen, dorch signa de se hadden, hebben syck by en ander gegeuen, vnnd ock hastijghen vorsammelt mijt des keysers antegewardia, de vp de flucht was gheslagen wedder an des konnijnges antegewardia gevallen, vnnd desuluen auergewunnen. do ys dat reijseghe tuch van dem konnynghe, ore vorgeuardia tho hulpe komen, dan des keysers volck myt hulpe der gente desperaten, synt yn se, mijt dem ghescutte gheuallen, vnnd hebben se vp de fluch gheslaghen vnnd dar na hebben se sych an de Swijser ghemaket, de by dem konnynghe weren synt ock vorslaghen worden, van welkeren sych ock vth dermathen vele hebben vordrenket yn der Theysen. De Swijsser hadden de achtergeverdia, dar sych de konnijnck mest vp vorleijth, desuluen nemen de flucht yn mathen, dat de konnyck, en de schult ghyft se syner nederlagijnge, synt orsake ghewesen. Vp dee flucht, ys des keysers reysijge tuch gheuolget, vnnd al de vygende geworghet vnnd ghefanghen, de se funden. Ock jn densuluijgen tyden, synth de fromen landesknechte, vth Pauien gefallen, vnnd sych redelyck bewyset, alszo dat de Franszosen, [629 aar1525] synt jnth myddel gewesen vnnd van den noech houet eder sterth ghebleuen. Van des konnynges [tho Franckryken venkenysse warth groth disputert, wol en ghefangen hefft, wente syn perth ys, om doet gheschaten, der en hefft syn perth ghewunnen, de ander dath swerth, de ander den strydthamer, de ander dat helmijt, thom latesten heft he sych dem vicerege van Neapolis, de auersthe houetman, vnnd stadtholder des keysers jm velde ys, ghefanghen gegeuen, jn gheuenkenysse keyserlyker magestaeth, alsze de viceregj an en ys gekomen vnnd dat folck van am geslagen. Ock wolde he myt dem ersthen neyn bescheyt geuen, dar he auer wondeth ys gheworden, vnder dat ghesychte, ock yn de eynen handt, sunder ys ane alle perijkel. Szo heft om de vicere vp walske ghefraghet, offte he de konnynck van Franckryken sij, do de konnynck horde, dat de vicerege dar was, anthwerde he ja, dane vel de vicerege vp syne kne, vnnd sprack, Sacra maiesta, gij synt yn vencknijsse keyserlyker maiestadt. Vnnd worth erst yn Pauia gheuorth, heft ock Pauia wol gewunnen, wente he by syner kronen gheswaren hadde, dar nijch van tho teynde den he hadde synen wyllen, dar myth. Js ijtz gheforth tho Pijtzegaton. Andere heren vnnd forsten der ghen tal ys, synt gheuanghen geworden, dath men, vor de warde secht, mer dan lx baronen syn ghefangen, vthgenamen de dar doth ghebleuen synth, vnnd sych suluest gedrenket alleijne ys en groth her monsenior de Lauson genompt, dar van gekamen. Jk scholde jw byllyck mer duplyker scryuen. Szo groth ys de tydynghe dat gy alle dage merr vnnd merr horen warden. Van des keysers volke ys weijnych doth gebleuen, hebben lx grote bussen stuchke gewunnen, vnnd alle den rijkedom van Ffranckryken, des auendes dar bouoren, synth, allene yn des konnijnghes pauilionen mer dan iiij male hundert dusent kronen ghewesen, Ock alle de groten heren, en eder, hadde syne soluerr kredense, menende tho derr bruthlagh to rijden, Men secht, dat jn dem feldee, mer gudes ys ghewesen, dan jn gansze Rome, ys al genamen, al ryke gheworden. Hadden se des keysers volck, auergewunnen, szo muchten se hebben iiij offte v lederen collecthe ghewunnen. Datum Placentie am xxvij dage Februarij 1525. [630 aar1525] De namen der doden, ock der ghefanghen vnnd leuendyghen van grothen forsthen vnnd heren etc.
De doden.
Monsenior Larmiralio. - Mons or Lapellizo. - Mons or el granscuter. - Monsenior Damborsa. - Mons or de la Tramoglia. - Mons or de Buisj. - De herthijghe de Siforte. - Enn hertyghe van Loreno. - Mons or de Chiampogna.
De geuanghen vnnd leuendyghen.
De konnynck van Ffranckryck. - De konnynck van Nauarra. De basterde van Sauoia. - Mons or del Scuto. - Ffrederico de Bozona. - Monss or Mencoranse. - Mons or de Sant Polo. - De broder des margrauen van Saluze. - Mons or de Briones. - Mons o(r) de la Valle. - Mons or Dande. - Mons or Chaudel. - Mons or della Motta. - Mons or de Chiauallo. - De thesaurer vam koningk. - De prinse van Halamant. - Mons or de Ffloranghe. - El senior Galioze Viceconte. - Dyt synth all forsthen. Monseniore vpp walsch ys als en forsthe vp dudesch.
Nouitates de victoria Cesaris.
Broder Lambert Fyacrii, Prior i Karthauser-Klosteret ved Amsterdam, forespörger sig hos Erkebiskop Olaf af Nidaros om hans Villie med Hensyn til det af hans Formand Erkebiskop Erik (Walkendorf) der i Klosteret efterladte Gods, hvorover et af hans Secretair Mag. Adrian Heyda de Bardwick optaget Inventarium for anden Gang oversendes tilligemed en Afskrift af Erkebispens Testamente.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 69). Spor af udvendig Forsegling. (Jfr. fölgende No. og ovenfor No. 592).
Reuerenciam condignam cum nostris oracionibus inmeritis. Reuerendissime pater mitto vestris reuerendis paternitatibus extractum 2 o, cum idem anno preterito misimus licet nullum responsum recepimus a vestris reuerencijs propter occupaciones fortassis occurrentes reuerendissimi patris domini Nidrosiensis pie memorie defuncti, inuentarij bonorum apud nos retentorum ut conscriptum fuerit per eius secretarium magistrum Adrianum Bardwyc. [631 aar1525] Jn dat eersten een koffer ofte kist mit suart leer betroken ende vele yseren banden daer in synde ten eersten xjx boken soe groet soe cleyn in holt ghebonden ex istis libris sunt aliqui parui valoris scilicet ex quibus leguntur hore canonice cum missali et quibusdam deuocionalibus. jtem noch een pastorael in enem roden budel quod misimus. Jtem een fasoen van een corperal sack daer inne ghewrocht een crucifix van cleyne parlekens cum aliquibus reliquiis. Jtem een stalen spighelken in een custodi ghemaket. jtem een cleyn bortgen daer in ghemaelt ist sancta Anna. jtem een pynts tinne kanneken mit een houten butgen. Jtem een probier gheuicht quod misimus cum Olauo mit ij strijck stienen. Jtem een linden sack mit oflaets brieuen ende wat ander rommeling. Jtem een suart fliuielen tuch mit een toem ende voet yseren van een paert mit een zale. jtem ij clier besemen van cleyn tyenkens ghemaket. Jn hac cista reposui omnia deposita, apud nos detenta cum sit capax ea retinere. Jtem een kist mit suart leer betoghen niet mit soe veel yseren banden in holdende jx rode benetten de quibus octo sunt simplicia et nouum duplicatum iudicio meo non magni valoris. Jtem ij rode taberden den enen ghedraghen den anderen grouer laken den enen voer gheuoert mit roet taflat ende den anderen mit blauen taftaff nostra lingua dicitur cericum. Jtem een paerden decsel van suart laken daer heren op riden. jtem een grau sloef decsel voer den paerden als sy ledich staen. jsta de consilio Wolbrandi et magistri Johannis Teding donata sunt propter deum ne comederentur a tineis. Jtem een suarte fliuielen coer cap satis breuis et sine ornamentis. jtem noch een nwe carmesinen coer cap blaueij coloris adhuc imperfecta et non forata. Jtem ij scakeerde gardinen circa lectum half roet half gheel mit noch een smal gardijn in circumferencia lecti latitudinis vnius pedis cum dimidio. Jtem een cleyn stickgen linde laken mit wat lindewerck als naes doken en ander. jtem een rode scarlaken timp mit roet taftaff gheuoert. Jtem omtrint v c ellen vit lakens. Solui pecuniam pro eodem de consilio magistri Jo. Teding et Wolbrandi ne ederetur a tineis. Jtem een baed laken ofte cliet quod misi cum altari portatili. Jtem een gheel runske koffer mit vele yseren banden beslaghen [632 aar1525] der in synde ij suluere kannen de istis scripsit nobis suus secretarius magister Adrianus se ab eodem pie memorie audiuisse ista ad ecclesiam Nidrosiensem non pertinere sed eas *recepisce a parentibus suis. Jtem een ossen horen mit suluer versiert hunc dixit nobis Wolbrandus eidem non pertinere sed stare in lastadium pro quadam certa summa sibi debita. Jtem een leren budel mit eendeel cleyne sint Olefs penniggens ende sulx ghelyck ende ontrint een loet ghebroken suluers ende wat probier naelden quas misimus cum Olauo. Jtem een drinck glas van cristal in een leren custodi. Jtem een linden budel mit ghebreyde lindenhan t scoen has tulit Olauus. Jtem een coer cliet van sier cleyn linde laken quod misimus cum Olauo. Jtem een vier cant kisten daer anders niet in synde dan boem wol quod iam comeditur a tineis propter longitudinem temporis. Jtem een zadel buten allen kisten de qua prius fuit facta mencio. Jtem een capels kist mit al hoer tobehorem quam misimus cum Olauo et alijs nuncijs. Jtem een pels van martelen continetur apud Wolbrandum non apud nos. Jtem iiij c ellen roet leyts laken continetur apud Wolbrandum non apud nos nec vnquam habuimus istas duas porciones. Manus secretari sic habet istius inuentarij m. Adrianus Hey de Bardwijck domini Erici Valkendorf secretarij
pro priore Cartusiensium.
Jtem continetur adhuc apud nos vnum bogagium quod ipse dominus sine scitu alicuius posuit apud nos continens in se eius pallium cum litteris sue confirmacionis et diuersis alijs obligacionibus diuersarum personarum eciam regalium de quibus pie memorie consueuit michi dicere exposui pro istis vltra tria milia florenorum nichil tum rehabeo quod si vestra reuerencia hec desiderat habere pro futuro tempore intimetur nobis et fideliter mittemus. Super his premissis omnibus scripsit nobis suus secretarius m. Adrianus Bardwyc ex Romana curia quom ibidem intestatus dominus Nidrosiensis pie memorie defunctus sit quare ut sibi videtur eius vltima voluntas apud nos existens impleri debeat que sic erat. [ Her fölger Brev No. 558 ovenfor. ] Rescribat vestra reuerencia nobis inmeritis seruis suis quid sibi placeat fieri super premisso inuentario et vltima voluntate pie memorie [633 aar1525] domini archiepiscopi Nidrosiensis ecclesie patris et amici nostri. Ex domo nostra Cartusiensis ordinis prope Amstelredam octaua Junij anni presentis per me minimum seruum vestrum
fratrem Lambertum Fyacrij seruum suorum confratrum Cartusiensium prope Amstelredam.
Reuerendissimo in Christo patri domino archiepiscopo Nidrosiensis ecclesie suo preceptori in Christo colendissimo - detur.
Copia bonorum in Cartusia existentium.
Wolbrant Claesson i Amsterdam forespörger sig hos Erkebiskop Olaf af Throndhjem, om hvad der skal foretages med det Gods, som hans Formand Erkebiskop Erik (Walkendorf) har efterladt hos ham og i KarthauserKlosteret ved Amsterdam, giver nogle Raad desangaaende, fraraader at overlade det til sin Svoger Simon, oversender Erkebiskopen en Del Gaver og beder om Betaling af udlagte Penge.
Efter Orig. paa Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1385). Brevform; udvendig forseglet. (Jfr. foreg. No.)
Onsen dienst ende alle dat ic vermach altoes bereyt jn stede van dienste. Eersaeme ende eerwaerdighe vader heer Olaeff jwer ghenaede zul belieuen te weeten ende jv vrundelicke bidde dat ende oeck meede die prior van die Cathuyssers buyten Amsterdam dat jwer ghenaeden wel doen woude ende laeten ons weeten hoe wy mitte die gueden die welke die ons eerwaerdighe heer biscop Eerick saliger ghedachten by my ende Cathuysers ghelaten heft want myn heer Eer(i)ck saliger ghedachten syn laetste wil was alzoe waert dat hy met leuen weeder quaem beual die die heer prior van die Cathuyssers datmen dat sulfde guet alst ontslaegen waer van die becommerin off arestacien twelck by die Cathuyssers is datmen dat om gods willen gheuen want nv dit guedt bysonder die mantel ende zyn vorderuen ende koene die niet te langer bewaeren zonder vermatten aldus begheerden wel om gods willen dattmen van desse manttel iij casuffellen daeden maecken een voer die Cathuyssers ende een voer die reguliers ende die darde vaer die oude nonen die welcke dit guet zier wel ende sorchfoldelick versondt ende bewaert hebben dat sy deese casuffellen holden zouden jn een ghift een ghehoechnisse van onse heer Eerick saliger ghedachten welck myn wel guet duchte te weesen maer sender jwer ghenaede ende weeten zoe wil ic niet doen off consentieren tot een penninc. Nv comt meester Symon myn zwaeger ende vermet hem ende seyt [634 aar1525] als dat hy nv brieuen van miester Hans Reeff ontfangen heft dat hy alle die gueden die welck heer Eerick saliger ghedach heft by my off die Cathuyssers dat die by hem ende onder hem neemen soude ende vp dat doer te beth toe zien soude dat hedt niet voergaen zoudt twelck ic jn ghienre wyse toe laeten wil off dat waer dat jv eerwaerdicheit screeff dat ghy hem dat gheheelicken altomaels wter hant gaefft anders soe waer die cat die soete melck beuoelen want wat hy jn zyn handen crijghet holt hy by nae voer hem ende men mach dat noch mit lieff noch mit liedt daer weeder wyt cryghen want hy niet zoe ghetrou een is als hy wel weesen moch ende ic een saeghe niet dat jwer eerwaerdicheit daer by vercort soude weesen ende dat ic dan daer ouer bescaemt zoude weesen ende dan daer doer jwer eerwaerdicheit vertoernen ende jwer ondanck vercryghen ende jwer ghenaeden vru(n)tscap zoude verliesen. Ende ist dat jwer eerwaerdt belieft heer off die waerheit off te weeten vracht Olaeff Moens zon Andries jv dienre ende Kristen jv neestgen die zullen jv beeter bescheyt segge dan ic scryuen mach. Jtem nv belieft jwer ghenaeden te weeten als dat ic v by Andries jv dienre sende voer een sonderheyt aff selsemheit een znuer pater noster van gaernoffel naeghelen ende ander menich daer ley auontuer voer een nieuheyt ic soude jv gaern enich ander auontuer senden waret dat ic mochte weeten welck jv heerlicheyt angenaem weesen mochte dair om bidde ic jv eerwaerdicheyt dat ghy my wilt laeten weeten wat hier jn deese landen is dat jwer lieffde behait ic saldt senden jc sende vp dit jaer voerleeden enich cleyne gifften te wilt als ic verstae dat myn swaeger ghesonden heft ende oeck meede die arbeijt die welck ic ghedaen hebb ende sorge die ic voer jwer eer gheleeden ende die capittel als ic wel meerck oeck wyt die schenken welck hij ontfangen heft da ende ic niet dat alzoe is twelck hy altemaels valschelick heft ghesagt. Jtem ten laesten bidde ic vrundelick jwer ghenaeden dat ghy alzoe wel doen wilt dat myn betalinck schiet nae wytwijsinge mynre hantteyken welck ic machtich ghemaeck hebb scipper Dou vander Schellinck ende Andries Raloffs zon van Amsterdam van dat ghelt twelck ic jv verleyden toe Antwerpen ic soude dat weeder gheboert hebben van Jan Ram ende ic een hebb niet ontfangen noch hy een heft myn niet ghegeuen als ic jwer ghenaeden wel ghesagt hebb. Niet meer vp desse tyt dan hebbt duysent gueder ghift. mitter haest daeges nae trinitatis anno xv c xxv.
By my Wolbrant Claes jv dienre jn alle jw dienst bereyt. [635 aar1525] 
Dem eersaeme heer heer Olaeff [van] die gracie gods biscop van Dronten zyn alder benntiste vrient.
Volbrant Clauusson.
Kong Frederik (I) beder det Norske Rigsraad snarest muligt at opkræve den bevilgede Landehjælp og sende den til Danmark.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1401). Brevform; udvendig Forsegling.
Ffredericus dei gracia Dacie Sclauorum Gothorumque rex electus jn regem Noruegie dux Slesuicensis Holsacie etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kiere herrer oc wenner bethe wij ether kerligen atij mett thett aller ydeligste oc snareste mueligtt ær wele lade wpkreffue then landhielp som i oss samtyckt haffue at fange aff Norges riige oc then wførtøffuett forszende oc forskiicke tiill oss hiidt wtij Danmarcke oc atij her wdinden wele gøre ether største fliitt oc lade ether alle huer serdeles welwilligen findes som wij ether fuldkommeligen tiilltro thet wele wij kerligen oc gerne mett ether forschiilde oc bekiende. Jn Christo valete. Ex castro nostro Haffniensi ipso die beatj Laurentij martiris anno etc. mdxxv nostro sub signeto.
Reuerendissimo ac reuerendis jn Christo patribus dominis archiepiscopo episcopis prelatis ceterisque strennuis militibus ac militaribus regnj nostri Noruegie conciliariis coniunctim et diuisim nobis sincere dilectis.
Hr. Vincents Lunge tilskriver Erkebiskop Olaf angaaende Kong Frederiks Brev til det Norske Rigsraad om Hr. Henrik Krummedige og sender et Udkast til Svar, som han ogsaa har sendt til Oslo; omtaler Hr. Severin Norbys Fangenskab, Landeskattens Indbetaling ved Mester Henrik (Nilssön), et Skotsk Skibs Opbringelse af Lübeckere og Kjöbet af et Skib for Erkebiskoppen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1477). Brevform; udvendig forseglet med Vaabensegl. Helt egenhændigt. (Tildels trykt i Ekdahls Christiern II.s Arkiv I. (3) S. 949-51). [636 aar1525] 
Mind ydmig villig hilssen met tilbørlig tienesthe ethers nade altith tillffornn. Høigwerdige met gwd fader kere nadige herre. Werdes ethers nade wide at her er kommen en skønd flode tyske skyff indh som siden faste for stederne haffwer ladne ligget met hwilche mind tienere end oc kom met wor kereste nadige herres breff til alt Noriges rodh lyendes om then handling som er oss oc her Henrich Krwmmedige imellom. vare samme breff twenne enss lydendes. Sender ieg thet ene til ethers nade thet andet sende ieg sindenfels til biscop Hans po ethers nades trøst begerendes effther thii at rigssens rod altsammen ey kwnne fore then sag seg so hasteligen som hans nade ther po scwar begerde, forsamle at the ther fore ville besunderligen skriffwe hans nade scwar. Ville vij her nordenfels were fortencth wdi atgøre tysliges. Screff ieg thennem oc end proiecth aff thet gendscwar til vor nadigste herre po therres eighen forbeyring so lyendes som then indlacthe sedel indeholder. Ethers nade werdes til end andhen effter sith tycche at dycthe eller oc thend at forbeyre oc formere siden lade ad mundum skriffwe met sith signete sigillereth hid til Bergen sende ville tha mind her bisper aff Stauanger oc Bergen oc ieg thet sammeledes signere at framdeles til vor nadigste herre forsende. Her Sewren Norby er fangen oc i Dannemarchs riges rodtz hender leffreret hwilche som ey ville tilstede hand skald affliffwes hwilchet Stederne storligen fortyccher oc ther om lade thennem mange ordt wndffalle. Vor nadigste herre haffwer loffwit at bliffwe i Dannemarch stesse try aard langt. Kere herre haffuerr mester Henrich antwordet meg then skath oc affgiffter til gode rede. Vil ieg strax køffstheffnen holden er sende skatthen neder til vor nadigste herre til lantz ighennem Soghen. Endog her mange skøne skyff ere Non tamen omni spiritui credendum etc. Begerer ieg ethers nade sender meg mantalet aff ederss nades leend oc then som ther effter kand gøre fwlt regenskaff ellers kand ieg ther fore iche gøre vor nadigste herre clart regenskaff. Then lybske barch her indkommen er førde end Skotthe ind met seg som hand haffde taget i søen oc vilde the lantzknecthe endelige haffwe skyff oc gotz til prys oc vare the i retthe her for rodet. Dog besynnede ieg thet iche rodeligt were at begynde noger feyde met the Skotther før end vii haffde befaling ther po aff vor nadigste herre eller oc the aff Sthederne. haffde ieg sthor nød før en ieg kwnne sthelle the lantz knecte i so mode at køffmendene sagde thennem borghen for skyff oc gotz ind til so lenge vysse tyende komme [637 aar1525] om thet skwlle were feyde imellom Sthederne oc Skottherne eller ey. Kere herre er her noger skyff fale po Vogen vil ieg met ethers tienere gøre mith beste at forhandle eth skyff ethers nade tilhande jhwor somhelst ieg kand vere ethers nade til ville eller tieneste vil ieg sthesse redebon til befyndes befa(llen)des ethers nade gwd oc sancte Oluff koningh. Datum po Bergenhws postridie assumptionis Marie anno dominj mdxxv. Vestre sublimitatis totus vsque futurus Vincentius Lungius.
Vor ydmig etc. Høgboren furste kereste nadige herre. Som ethers nade skriffwer oss til vii skwlle were her Henrich Krwmmedige wbewaret oc wffeidet lade etc. Hwilchet vii horsammelig effter ethers nades ville gerne gøre ville then stwnd vij oc aff He(n)rich wffeidet bliffwe moe. Mend at tilsthede hannem noger kronens forleningher i riget er oss alle høgeligen imod som vii ethers nade tilfforn tilskreffwit haffwe oc ydermere acthe at giffwe tilkende nar gwd vil ethers nade hid i riget personelige kommendes worder. Tha skald ethers nade i sandingen aff alle Norges riges yndbyggere vel formerche hwrledes therom er oc hues tach gunst eller forlening hand aff ethers nade besunderligen i senest befaling hid i riget fortient haffwer. Gaffwe gwd oc sancte Oluff konning ethers nade viste sandingen therom schwlle ethers nade iche alene oss gunsteligen wbescwaret lade mend til ewentyr anderledes therom forhandle. Haffde vij vist thet nogerledes weret ethers nades kongelige maiestats til nytthe gaffn eller bestand besunderligen som nw tilstoer imellom land oc rige ville vij ingeledes haffwe begynth atstande ther imod i noger mode. Thii er vor ydmig wnderdanlig bønd ethers nades høigmectighed vil werdes til aff vrang wnderwisning iche nogerledes oss thet i end wgunsstig mening formerche som vij effter lantzens lelighed ethers nade atrade haffwe plictige veret. Her Henrichs arffwe gotz som hannem effter Noriges logh met retthe tilkommer haffwe vij her til oc her effter gerne ville wbewart bliffwe hans clage steller for ethers nade ganske høgeligen oc fast widere end behoff giordes oc i sandingen befyndes skald etc. Saluo tamen meliori dominorum meorum in hac parte iudicio.
Reuerendissimo jn Christo patri domino Olauo dei gracia archiepiscopo Nidrosiensi et sacrosancte Romane ecclesie a latere legato quam meritissimo.
Domino Vincentio jn primis est respondendum super singulis punctis in istis contentis etc. -
vm her Henric.
[638 aar1525] 
Det til Dronningens Kroning forsamlede Danske Rigsraad beder det Norskes Nordenfjeldske Medlemmer om at lade Hr. Henrik Krummedige erholde de ham berövede Len samt Pante- og Arvegods igjen, og at lade hans Sag henstaa til den ved St. Hansdags Tid i det fölgende Aar berammede Herredag i Norge, da den kan afgjöres i Kongens og begge Rigsraads Nærværelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1389). Brevform; udvendig forseglet med 15 Segl .
Sincerissimis nostris dilectione reuerentia et honore in domino premissis. Kiere herrer brødere oc sinderlige gode wenner mwe i wiidhe at nw siiden konninglig maiestat wor kiereste naduge herræ oc wii forsamles tiill thenne almyndug herredag i Køpnehaffn tiill wor nadugste ffrwes krøningh tha haffue wi forstandet then wuillige oc trettæ som ær emellom ether Norges riiges raadt oc her Henric Kromdiige wor kiere metbrøder oc at i ther fore haffue annamet oc taghet fran hannem hans læen pant oc arffueguotzs som han haffuer wdi Norgæ wdhen all dom oc rett som han haffuer bekeertt for oss oc ær her Henric aldelis offuerbødug tiill at will gernæ indkommæ for wor nadugste herræ oc thesse twenne riigens raadt Danmarckes och Norges at standæ tiill rettæ oc plegæ rett oc skeell, huer oc alle som hannem met skeell skylle kundæ, huar hans bryst eller skylling kand findis i nogher madhe etc. Thij bethe wi ether gernæ oc kierligen at i willæ saadant affstillæ oc lathe hannem nw strax fange igien sammæ hans læen pantt oc arffueguotzs som ham fraa taghet ær oc holldes foræ ther i riiget oc lathe ther met altingest bliffuæ opstandendis tiill saa lenge wor kiereste naduge herre met thesse twenne riigens raadt Danmarckes oc Norges kommer tiill then almyndug herredag som hans nade acther nest guds hielp at besøøgæ nw sancht Hanss dag mitsommer nest kommendis wdi Norges riggæ oc tha will for ne her Henric Kromdiige oc saa møødæ ther oc indkommæ for wor nadugste herre oc thesse twenne for ne riigens raadt oc standæ tiill rettæ, oc plege rett oc skeell for alle skylling oc tiilltall som hannem kand paaklages met rettæ i alle madhe som forscreffuit stander oc ær ey tiilbørligt at her Henric eller noghen anden saa weldeligen fraa tagess skall arffueguotzs pant eller læen wthen dom oc rett som hannem skeed oc wederfaret ær, huilcket oss storligen forwndræ, som saa offuerbwdug ær tiill, at will indkommæ fore konninglig maiestat wor kiereste naduge herræ oc hans nades raadt, oc standæ huer mand tiill rettæ, at i wille saadann lelighedt merckeligen offuerwegæ oc affstille all trettæ wuillige oc wsemmæ [639 aar1525] emellom for ne twenne riigens Danmarckes oc Norges raadt oc indbyggere fore beggæ riigernes oc thess indbyggeres wellfardt gaffn oc bestandt skiildt oc paa thet wii tiillsammen kundæ thess bedræ emodt stande alles wore fyender och wuenner. Thet wille wi altiidt gernæ oc kierligen met ether forskiillæ, huar wi kunde wære ether tiill willige oc kierlighedt giøre wi altiidt gernæ. Jn Christo valete. Ex Haffnia dominica post Bartholomej apostoli anno domini mdxxquinto nostris sub signetis.
Consiliarij regni Datie pronunc Haffnie congregatj.
Reuerendissimo reuerendisque in Christo patribus et dominis archiepiscopo episcopis et prelatis ceterisque strenuis ac nobilibus viris militibus et militaribus regni Norwegie consiliariis nordenfeldzs constitutis fratribus, et amicis nostris sincerissimis.
vm her Henric Krwmmedick. - Her Henrick Krummendick.
Kong Frederik (I) underretter Erkebiskop Olaf om, at han agter at holde en almindelig Herredag i Kongelf ved Midsommer det fölgende Aar, hvortil Erkebispen anmodes om at indfinde sig for at raadslaa om Rigets Forfatning samt at medtage, hvad der er nödvendigt til Kroningen, som da agtes iverksat.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1402). Brevform; udvendig forseglet.
Ffridericus dej gracia Dacie Sclauorum Gotthorumque rex electus jn regem Noruegie dux Slesuicensis Holsacie etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore, kiere herre oc fader giffue wij ether tiilkiende at wij oc wortt elskelige Danmarcks riiges raadt her nu forsamblede haffue offuerwegett oc befundett wore riigers Danmarcks oc Norges lelighedt oc ther fore haffue wij effther wortt elskelige Danmarcks riiges raads raadt saa endeligen besluttett [640 aar1525] at wij acthe att besøge en almyndig herredag wtij wor købstadt Kongeelff nu myttsommer nest kommendes och hielpe huer mand fattug oc riig log skell oc rett oc tha wtij the hellige trefoldigheds naffn att annamme wor kongelige kronne wtij Norge oc tha effther ethers oc flere wore elskelige Norges riiges raads raadt offuerwege Norges riiges lelighedt oc gøre ther en skiickelsze som oss ether och alle riigens jndbyggere kand ware nyttug oc gaffnlig. Thij bethe wij ether kerligen athij paa samme for ne tiidt wele wmage ether tiill oss wtij Kongeelffue oc dele mett oss oc ander Norges riiges raadt ethers gode tycke oc raadt och tesligest atij wele tage mett ether alle behøringe som bør oc tiilhører tiill samme wor kronning thett wele wij kerligen oc gerne mett ether forskiilde oc bekiende. Jn Christo valete. Ex castro nostro Haffnensi ipso die beatj Augustinj episcopi anno etc. mdxxv nostro sub signeto.
Reuerendissimo jn Christo patrj domino Olauo ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo nobis sincere dilecto.
regis super Coronacione.
Vincents Lunge, Hövedsmand paa Bergenhus og Statholder Nordenfjelds i Norge, meddeler Erkebiskop Olaf af Throndhjem Kvittering for Afgiften af Throndelagen og Sparbo i indeværende Aar samt for Skatten af Throndhjems By, Throndelagen, Sparbo og Guldalen
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1478). Paatrykt Vaabensegl Egenhændigt
Jeg Vincentz Lunge aff vaben høffuetzmandt po Bernehus oc Wordehus oc wor nadigeste herres konnings Frederics statholler nordens fields i Norge kendes oc gør alle witterligt met thette mit obne breff af werdigeste met gudt fader erchebiscop Oluff aff Trondhiem haffuer meg till gode rede po for ne wor nadigeste herres wegne ladet fornyget hwndret Rinsgyllene affgifften aff Trundelagen item sextæn Rinsgyllene affgifften aff Sparbo fore thette neruerendes aar. Sammeledes nie hwndrede firetij halffottenne marc danske oc en skelling penninge item halffierde hwndrede firetij halffemte lot sølffuer norsch wect i scath aff Trundelagen oc Trundhiemsby item halffierde hwndrede nie marck dansche item halffandet hwndrede oc fire lot sølff norsch wect i scath aff Sparbo oc Guldallen foruden regenscaff eller noget mandtaell. Thij lader ieg hans nade ther fore aff wor nadigeste herre quijt frye [641 aar1525] ledig oc aacklageløes fore aldt ydermere tiltaell oc kraff om for ne affgiffter fore thette neruerendes aar. Tesligeste fore hues penninge oc sølff ieg po for ne vor nadigeste herres konnings Frederics wegne aff hans nade i skat anammet haffuer registerne oc mandtaellen wfforclarede. Datum po for ne Bernehus mondagen effter sanctj Lambertj dag anno etc. mdxxv wnder mith jndtzegell.
Kong Frederik (I) underretter det Norske Rigsraad om Kong Gustav af Sverige ikke har mödt eller ladet möte ved den ifjor i Malmö til Pintse i indeværende Aar berammede Underhandling angaaende Vikens Overdragelse til Norge, hvorom Rigsraadet ved sit Medlem M. Matthis Hvorf har ladet minde Kongen, som nu udbeder sig dets Raad, hvorhos han anmoder om, at Skibe til Foraaret maa holdes rede til afværge Anfald af Rigets Fiender.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1403). Brevform; udvendig forseglet.
Fredericus dei gracia rex Dacie Sclauorum Gottorumque electus rex Noruegie dux Slesuicensis Holsatie Stormarie et Dytmersia comes jn Oldenborg.
Premissa reuerentia cum nostro sincero fauore. Kiere wenner widher att oss elskelige mesther Matthes Huøruff prouest wtij Aaslaa wor mandt oc raadt etc. haffuer gyffuet oss tiill kiendhe paa ethers wegne horledes att i wore begierendes thett Wiighen motthe komme tiill Noriges krone eghen som thett tiill forne wærett haffuer, tha mwe i widhe att wtij then sisthe almijndughe herredaghe som offuer ett aar stodt wtij Malmøø emellom oss oc stormectughe herre her Gostaff wdtuoldt koning tiill Swerighe oc Danmarckes oc Sweriges riiges radt tha bleff saa forhandtlett oc bebreffuet att for ne her Gostaff skulle beholle jnd tiill pyndtzdag nw nest forledhen oc tha skulle forhandtles om for ne Wiighen oc andre merckelig ærindhe oc haffdhe wij forskickedhe thidt nogre wore elskelige Danmarckes riiges radt mett fwldt magt, oc eij her Gostaff møtthe eller nogre paa hans wegne. Thi bethe wij ether gerne atti wille dielle mett oss ethers gode raadt huo(r)ledes wij skulle ytermere forhandtle wtij same sagh. Thesligeste bethe wij ether kierligen atti her effther hwer effther syn formwghe wille redhe ether paa skiibe oc jacther, effther som gamble sedtwon wærett haffuer att holle wtij sijøen paa foraareth tiill att affwerghe wore ethers oc riighens skadhe oc forderffue nar behoff gøres ther gør [642 aar1525] i oss synderlighen tiill wilghe mett oc wille thett kierligen mett ether forskylle. Jn Christo valete. Ex castro nostro Kallinborgh jpso die sancti Mathei apostoli et euangeliste anno etc. mdxxv nostro sub signeto.
Reuerendissimo ac reuerendis jn Christo patribus dominis archiepiscopo episcopis prelatis strenuisque militibus et militaribus nostris regnj nostri Noruegie consiliariis nostris coniunctim et diuisim nobis sincere dilectis.
Thesse breff komme aff Danmarck met prowesten oc her Vincencius haffuer her copier aff. -
breff vm Vigen oc orlog skiph.
Biskop Hans Reff af Oslo oversender Erkebiskop Olaf en Del Breve, han har modtaget fra Danmark fra Kongen, Rigsraadet og andre angaaende Kroningen, Viken, Skatten og Hr. Henrik Krummedige, hvorom han ogsaa selv udtaler sig, ligesom ogsaa om Kong Christiern (II.s) Anslag, i hvilken Anledning han foreslaar Oprettelsen af en Brevpost mellem Oslo og Throndhjem. Han meddeler endvidere adskillige Efterretninger fra Danmark og omtaler forskjellige indenlandske Sager, hvoriblandt Provstiet i Bergen, Hovedöens og Tuteröens Klostre, Biskop Anders Mus m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1601). Brevform; 2 Ark og 2 mindre Stykker, der have været indlagte i Convolut, der nu mangler. (Trykt i Ekdahls Christiern II.s Arkiv I (3) S. 968-85).
Jesus.
Syncerissimam fraternam et humilem in Christo salutacionem cum reuerencia et honore. Verdigste kiere herre og fader effther stoer tilbørlig plictug tack for mange welgerninger them gud ether løne skall ythermere end ieg formaar, mwe i vide att siden ieg screff ether senisthe till, haffue her ingen tyende merkelige oc stort verde att scriffue, wancket før end nw, fførst ipso die Dionysij feck ieg Hans Erichsons scriffuelse fran Bahuss. Hand kom hem aff then herredag vdj Køffuenhaffn stoed fraa vor nadigste herre, screff meg szo for tidender, som hans eget breff inneholder thet ieg nw sender till ether . Jtem sammeledes feck ieg bisp Lages breff annen dagen ther effther vtj hwilket j kwnne forstaa mesthe parthen hwad then herredag haffuer besluttet thet ieg oc senner nw till ether . Jtem sammeledes sender ieg ether oc bisp Lages cancellers breff hand screff meg till, lyendes en partt om Luthers handlingh . Jtem sammedag feck ieg vor nadigste herres scriffuelse lydendes om en herredag oc hans nades kroning att være berammed att stande [643 aar1525] vdj Kongelff nw sancti Hans dag midsomer, thet breff senner ieg oc frem . Requisita till hans nades kroning worde i at haffue met ether aff Trondem, thij her er aldz ingen ornamenta neque alba pontifice digna, eller noghen annen deell pro honore misse et status archiepiscopalis thij er got atj alting lade bestille oc berede som ther till hører preter calicem et paternam, inthet vndertaget szo vell pro ministrantibus som till ether selff riget oc kirken till ære. Jtem pro necessitate episcoporum administrancium er her ey heller noget som vdj slig ære oc høgtiid tienæ kan. Jtem corona et sceptrum regj danda in coronacione sua wed ieg ey om her er i riget, atj ther vdj oc ville besinne ether om thet giøres behoff att forscriffue thet af Danmarck mett the bisper som ther aff riget tiid kommendes vorde. Jtem nw i mandagx sancti Gallj dag kom prosthen hem aff Køffuenhaffn fran vor nadigste herre, hwess breff han haffde att føre them senner ieg oc nw till ether, besynderligen ith vor nadigste herres breff till alt Norriges raad lydendes om Wighen. Jtem ith breff till alt raadet om en abbet vdj Hoffuidø closther som hiid nw kom op met hannom heder mesther Hanss Anderssen er af Sore closther, oc ith breff fran her Mauris Iepssen po Køffuenhaffn och mesther Claus canceller lydendes om konung Christierns anslaw. Jtem haffde prosten i befalning till raadet først att wij skulle hylle almugen till oss oc holle then ved lag oc skell dog met mildhed oc lempe. Jtem bønderne ved søsiden skulle føre theres boskab fæ oc fetallie op i landet fra søen. Jtem att wij oc købstederne skulle rede oss po skiff oc verige nw i vinther till waaren. Jtem att vor nadigste herres breff maate wære noget actendes her effther ydermere end her till, Jtem att then skatt kan komme wd wfortøffred. Jtem nw i tiisdagx komme hiid twenne vor nadigste herres secreterer then ene heder her Jacob met breff oc befalning till ether oc alt raadet nordenfields, hannom forscreff jeg till Berghen till her Vincencium oc the andre gode herrer, thij ieg weed vell atj slicht folck well omberæ kwnne vtj Trondem, hanss største werff oc ærende wor om then landehielp nordenfields, tha sagde jeg hannom att i haffde forsent lenge siden all affgifft oc skatten till her Vincencium, ther met tog hand wed troen att fare till Berghen end thet vor nadigste herres breff han haffde till ether thet senner ieg ether oc nw. Jtem then annen secretarius heder mesther Erich Brokenhuse beskicket till raadet her syndenfields met vor nadigste herres scriffuelse om then herredag oc hans nades kroning som aff hans nade oc Dan [644 aar1525] marckes riges raad berammet er att stande vdj Kongelff sancti Hans baptiste dag nest komendes. Jtem ther nest haffde han befalning att vnderwiise raadet att vor nadigste herre vor oc begerendes en hielp vdaff køffstederne her i riget effther theres formwge, thij att hans nade haffuer fonget stoer hielp aff køffstederne vdj Danmarck, thet samme befalning haffuer oc then annen secretarius till ether oc raadet nordenfieldz till the køffsteder, fortellendes hworledes koningelige maiestat er kommen vdj stor peninge spille for thesse rigess skyld. Jtem ther nest haffde hand i befalning att vnderwise raadet vor nadigste herres villige oc Danmarckes riges raadz villige om her Henric Krumedige oc hans læn oc godz her i riget som i konne forstaa vdj thesse copier her vdj inne luchte. Jtem att then skatt oc landehielp komme till Danmarck betimeligen innen jull oc siden till omslaget vdj Kyll standendes. Jtem nw i onsdagx komme Oluff Swort oc en annen her Henricx Krumedigx tienere, oc skickede hiid fore seg sterke og strenge vor nadigste herres leyde breff offuer them, Oluff Swort till raadet Syndenfields met vor nadigste herres oc Danmarckes raadz scriffuelser oc effther thij att the haffde bode en lydendes breff oc scriffuelse tha skickede ieg then annen oc till Berghen med syne breff oc senner ieg ether copier aff vor nadigste herres breff som Oluff Swort haffde oc Danmarckes raadz eiget breff atj ther vdj ville byte gode raad met oss om genscriffuelse till vor nadigste herre oc Danmarckes raad ther om att wij alle szo ner kwnne eens sware, ieg sagde then annen karll atj haffue inghen aff her Henricx len thij behøffde hand icke att fare till Trondem. Som vor nadigste herre oc Danmarckes riges raad begere att lade her Henrich fylge syne læn oc godz, thij hand haffuer szo høgeligen forplicted seg att stande till rette nw vdj vor nadigste herres kroning om nogen haffuer hannom ther om till atthale, swo mynnes meg ey heller rettere end Norriges raad forsambled her i Oslo nw i fiord her Vincencius kom op aff Danmarck, screffue vor nadigste herre til høgeligen begerendes att hans nade vilde lade alting opsto emellom Noriges raad oc her Henrich, til hans nades kroning ther vilde the giffue till kenne hwad sag the haffue emod her Henrich, oc then copie tencker ieg at i finge aff meg oc andre, thij vnder meg att vor nadigste herre ey vill szo vell føge oss ther vdj som hannom effther thij wij thet først begerendes ware. Jtem kiere herre oc fader nw er langt hardere oc sworere att [645 aar1525] svare oc scriffue ther om, effther thij vor nadigste herre haffuer taget alt thet vdj syn beskermelse, besyndendes er och om wij nw haffue aleniste her Henrich att staa emod, eller oc vor nadigste herre, effther slige breff som nw ære vdgiffne, bether ieg gerne att ieg maathe szo ner vede hworledes i scriffue ther oppo att ieg mathe drage wed then samme mening. Jtem atj oc ville sende meg thesse breff ighen som ieg nw sender till ether met samme bud. Jtem szo tyckes meg att her nw stander till en vnderlig regemente oc feyde aff koning Christern hiid ind oppo riget szo att altiid her efther vill vanke wnderlige tidender, thij tyckes meg icke ondt være atj ville scriffue bisp Mogens till att han, vdj sith sticht oc i nordenfields ville giøre en ordinantz po heste effther som ether selff best synest po then wiiss som med poster er i Italien szo att nar breff kommer fran meg till hannom som macht ligger oppo att the dag oc natt motte fordress offuer fieldet, oc sammeledes hiid til baghe ighen, som ether teckes att giøret szo vill ieg gerne holdet her aff till Hammer, oc skall myn prest her Viglig po Edzwold altiid haffue en hest oc dreng till rede hiid till meg met hwad breff som komme fran ether nordenfieldz. Jtem atj och ville besinne ether om thenne store reyse till Kongelff meg tyckes være besth oc wissest for ether offuer land, men waare fredden tha er got en iecht til søss met fisk smør oc anned slicht till skenche vor nadigste herre oc andre. Men till ether selff oc ethers folck mad øll oc alt anned got emen rinner oc vinner skall høre gud oc ether til szo lenge ieg leffuer, ther haffuer inghen sorig faare, oc po then tiid faar hesten gress noch. Jtem her Gwnner haffuer lenge wæret ilde til passe, dog hobess meg til gud att thet nw skall vorde gott, hand vor her nyligen hoss meg, hand haffuer troligen bewiist seg emod meg, løn nar gud vill. Jtem Gotland forstaa i vell vdj Hans Erichsens breff hworledes ther om bleff forhandled emellom vor nadigste herre oc Stederne, her ære ty(e)nder att kong Gødstaff wilde oc komme tiid met macht. Jtem Wigen fornemmer ieg att the swenske ville neppeligen slippe met gode, ehuad raad ther bliffuer till, Mogens Brynteson haffuer anammet Oluffzborg oc Vigen oc lod strax beskwe Karlssborg actendes thet oc att besterke oc forebygge, skeer thet szo faa the snart mere till vdj Norrige. Kiere herre oc fader raader oc bywder offuer meg som offuer ether daglige tienere szo lenge ieg leffuer. Eroque fautor et director [646 aar1525] negotiorum vestrorum simulatque voluntatis vestre semper fidelis et paratissimus. Ex curia mea Asloensi in profesto xj milium virginum anno mdxxv o.
Vestre paternitatis quam humilis suffraganeus Johannes Reff Asloensis.
Jtem kiære herre och fader sender jeg eder och nw nogre nouitates ex Jtalia som her abodtt Henrich i Swore sendet meg att forskicke tiill eder naar jeg hade lest them, begiærendes gerne att i wille bythe baadhe thesse tyender oc andhre meett myne kiære herrer medtbrødher oc wæner wdhi ederss capittell. Jtem then herre dag nw stod wdhi Kiøbenhaffn bleff aldelles wenlige och well forslithen, ther war beslutett eblandt thet vnge riddherskaff i Danmark eth ganske ondt obsaatt och acth emodt kirker och kløster bisper och prelather och theres godz och egedeller, men gud ware thess loffuett thet bleff well stillett och kwlkast och kom them sielff vnder øghen ighen aff bispen i Siæland och bisp Haage Bille i Aarss meett nogre faa andhre prelather i raadhett. Jtem bispen aff Fyn er en nw wed magt och swor om helge blee at han wiill døø en vellig bisp i fennerss naffn, han giørss nw mykie gammall godhe mand. Jtem bisp Anderss war och nw nædher i herre daghen och fræmædhe well sind willie hoss wor naadigste herre om saa mykith han begiærendes war, han sende sind jacth hem tiill Twnsberg meett mesther Gierlleff, hon bleff teghen paa væghen aff Petter van Høøll wor naadigste herres skibff och ther paa meste han thess wer sine beste klædher och monge vdaff sine breff, sielff bleff han hoss electum i Lwnd och reconcilierer kirker cimiteria och annett slicth ther wdhi Skone, och er wentendes hiidt ighen offuerland mett thet snarest. Jtem mand ventther oc forhobess en ganske god thiid paa allehonde væxt och fructh wdi Danmark. Theslikiest paa Hollen jtem. Jtem tunne sild galt x danske mark, oc er ther stor nødh for saltt. Jtem her Søffrin Norbij her Otte Krwmpen her Hollger Grerssen och Hænig Sæstad en Holste herre thesse iiij skulle farett tiill Gwttland paa wor naadigste herres vegne paa eth thet største oc beste hanss naades skibff met iij andhre the skiøneste skibff som laage for Kiøbenhaffn och haffde førtt ind paa skibffen alle theres pæninge och klenodia met klæde och pæninge tiill her Søffryns folk som ligie paa slottett i Gottland, en nath eller ij for wor frwge dag att natiuitatis som her [647 aar1525] Søffrin och the andhre capetener wore ffaren i land att biwdhe godhenatt fforsamblett seg alle skippere styremen och bodzmen aff the andhre iij skibff ind wppaa thet beste skibff som kalles Petther wan Høll som capiteneren skulle haffue seligtt paa, och wordhe saa tiill ens att the røffuett the andre iij skibff och førde aff them oc ind paa Pether wan Høll bysser klodde krwdh fetallie och segll och forderffuede skippene och swnderhuge tagkell och twg paa them saa the dreffue i land, wondhe the saa segell och loffuerett seg wdt aff Swndett i Belth och sidhen i vestre siøn och ere her nw wnder landett och giøre stor skade. The toge en skiøn holk wed Mastran som kom aff Berghen. Jtem the toge oigh meett seg then beste jacht som laag for Kiøbenhaffn som kalless then swortte iacth meett henne haffue de røffuett Ffalstherboo, och i Belth och giøre daglige stor skade mett henner, the giffue tiill sagh att the fengie ickie theres fwlle løn, thi tackæ the Petther wan Høøll och then swortte jacth the ij giffue them dombeldt maanet soldtt, Jtem iiij andre skiøne skibff bleffue strax bereddhe ther effther och ære att stæd tiill Gotland. Somme mene och att konungh Giødstaff wille och komme thiid met magt. Jtem her Haage Brage som bleff greben aff her Søffrins folk tiill Gottland, bleff slaghen ther paa landhett nw i jaar the lybeske komme tiidh, och bleffue slagne the lybeske offuer iij c. Jtem her abodt Mattis aff Totherøn stillet seg saa her i Hoffuedtøss cløster att han ingeledes kwnne bliffue ther mett mynne han skulle værett allssene i cløsthrett wtthen brødher saa ther hwerkiett hade bliffuett læssett eller songett. Ther for nødes ieg tiill att setthie honom ther vdaff, han for nedh tiill Danmarkx och haffuer werffuett ny breff paa Totheron, en han will ickie gerne thiid ighen sidhen thet er forderffued, men acther att fordriffue then fatige mand her abodtt Mykiell aff Liwse kløsther och forderffue thet meett. Jtem Henrich Mørdher mett siidt selskaff war her hoss meg nw i thesse dage och ffor offuer land paa væghen hem tiill Lybegh venther ieg och Henrich Skarff hiidt meett thet snarest. Jtem willie i scriffue nogre breff om ederss behoff tiill Lybegh Dæffwenter eller Holland thaa trøsther ieg meett vænerss hielp att flij them well fram i vinther. Jtem myn iæcth kom hiidtt well fram meett hollen rese nw sancte Mikielss dag gud thess loff haffue sancte Olaff sancte Haluard, tacker ieg eder gerne for sendynghen, will gerne fortienett oc forskijllett. Jtem her erkiebisskop Giødzstaff haffde konungh Cristiernss och [648 aar1525] nw konnwng Ffrederiks och Danmarkes riiges raadz breff paa Drottninghholme, nw før herredaghen som erkebispen war icke hæme och hanss ffawdt wor nw før om en helgedag tiill kierkien fforsamblede, Clawss Bijlle xvi heste och berendhe och tog ind Drotningholme oc hollet thet sidhen mett magt. Ffor saa strax wfortøffuett tiill kwning Fredrich och feg ther liffs breff paa, kom sidhen erkiebispen och kwnne icke ffaa thet ighen men honom bleff loffuett eth bætthre læen eij han faar thet Jtem bønderne i lænett wore alle tiill redhe erkiebispen tiill wilige enthen att slaa Drotningholme nedh eller och sætthie honom ther ind paa ighen men han wille icke stæde them thet thii Clawss Erichssen haffuer stor slegtt. Jtem her Vincentius capellan her Søffrin och Nilss scriffuere sielff vi komme hiidt tiill byn i gaar affthess mett skatthen gud i hemmerike her sancte Olaff kwning wnne honom well att fram *att komme. Nw er stor perichell for fiendher skalche och forrædhere baadhe tiill landh och wandt och alle vegne. Jtem thesse bønder i Borgesysle haffue nw tingett xii skipredhe tingh och segie hartt neij tiill thenne skatt. Sammeledes bønderne paa Raamerike och ther om kring. Jtem the besthe aff ridderskabet vdj Danmarckes riges raad haffue screffuet meg till theres villighed oc tienesthe, her Mogens Gøye her Trygghe Krabbe, her Per Lycke her Jan Vrne, her Awe Vincencius, Niels Vincencius, alth cancelleriet forwten mesther Claus canceller oc mesther Yffwer, her abbeth i Sore, prior i Antworskow, bisp Awo Bille i Aarss, Eske Bille oc mange andre och i sandhed haffue i ith gott ord oc rychte po ether vdj Danmarck, oc hobess meg till almegtigste gud, sancte Oluff konung oc sancte Halduard, at Oslo kirke oc stichtt skal icke nyde ondt ath ieg er kommen hiid (thess gantze owerdig) till stichted, oc haffue wij bode en god oc gwnstig herre then oss gud lenge vnde. Jtem her effther skall aldrig fortrydes att Stenwigsholm bliffuer fulwell befested oc end met thet snareste, hwo som bygger vdj fred han er thess tryggere vdj wfred.
Kiere herre oc fader om ether teckes slige skich oc ordinantz att bestille, dog altiid effther ethers forbedring, fførst att ieg holler ij hesthe, en her heme vtj Oslo then annen po Edzwold hoss her Viglig nar ieg faar merkelige tidender szo lader ieg strax wfortøffred ride her [649 aar1525] aff oc till Edzwold, ther en fersk hest oc strax till Hammer [oc myt bud rider till baghe ighen. Jtem bisp Mogens holler oc ij heste then enæ vdj Hammer then annen vnder fieldet hoss en wess mand, nar myne breff kommer till Hammer szo anammer them strax bisp Mogenses bud oc rider dag (oc) nat vnder fieldet oc tager ther en hwiill hest oc rider offuer fieldet, eller oc po skijer, en vess bonde, ind till, lensmanden vdj Vpdall. Jtem ether nade haffuer oc ij heste, en hoss lensmanden vtj Vpdall, annen vdj Trondem. Jtem Hammers bud antworder lensmanden breffuene oc rider strax till baghe ighen, lensmanden rider eller skicker strax dag oc natt the breff fra seg till Trondem. Jtem nar j ville haffue hasticht bud hiid ighen tha giøre i sammeledes skicke breff fran Trondem till lensmanden j Vpdall, ther strax en fersk hest met samme bud eller lensmandz bud oc offuer fieldet till bisp Mogenses bud, thet anammer strax oc fører till Hammer, szo fra Hammer till her Viglig, ther anammer myt bud oc hest oc hiid till byen. Dog som ether teckes thet att forbedre. Jtem thesse heste skulle altiid staa till rede vdj stor fred oc ey vdfoes vden nar slig bud oc breff komme met sandt tegen enthen indsegle, eller noget annet som ether tyckes att polegge, oc nar thet tegen kommer till enden szo skall thet forderffwes oc sønderbrydes. oc nar mand bliffuer wed wond szo kan man bruge andre lempe om thet merke eller tegen vill icke dwe oc ther giøres skalched mett. Jtem myn capellan her Nils kom hiid hem idag op fran Danmarck. Siger for tidender att rycted var i Danmarck att the Lubske haffue po nyt stormed till slotted po Gulland oc finge ther offuer stor skade, Slotteth holless west till her Seueryns hand. Jtem her Seueryn oc the andre herrer vore affsted lobne till Gulland met v skøne skiff. Jtem vor nadigste herre vor tha i Ffyn oc po weyen till land tho Holsten. Jtem nar noghen beklager seg for koningelige mait. att være storlig till acthers for Danmarckes riges skuld, tha wiiser han them en pwng kan være vdj xxx eller xl gulden sigendes seg icke haffue mere aff riget end hand will om afften forspille, oc beder kreffuet aff them som bode riget slott kronens oc sith eget mett, haffue, Jtem æde kød tamper dage oc freddage er ther icke nyt besynderlige aff then vnge herre oc hans hoff sinder. Jtem po Falsterbo ligger en købmand bider po ith stycke kød dag oc natt oc alt er thet lige stort, vindicta dej. Jtem po Oringborg en freddag som hans nades rytersadde wed [650 aar1525] bordet oc aade kød, bleffue x eller xv siddendes døde ighen oc kødet i mwnden, dog icke aff skørbug døde. Jtem mand wenther meget ondt i Danmarck. Jtem gaar rycted att the skonske bønder acte giøre opstod ighen for stoer offuerwold som them offuergaar.
Jtem kiere herre oc fader vnderwiiste meg prosten szo hemeligen att thet er bisp Lages ordinatz att thenne secretarius regnj regius mester Erich Brockenhuse bleff skicket hiid till landet, oc er giort vtj then mening att ieg skulle forarbeyde oppoet att fly hannom ethers scriffuelse fore seg till vor nadigste herre om thet prostij vdj Berghen for syne venners skuld, hand hører bisp Laghe ner till oc sammeledes frw Berthe her Guthe Gallis, er i sandhed en wiiss oc meget forfaren mand, haffuer vancket vdj Tyskeland oc ther om kring vdj xiij sambfelde aar, bisp Laghe oc mange flere haffde gerne screffuet fore hannom till ether men hand tore icke lade seg mercke ther vdj, ey heller ville han begere vor nadigste herres scriffuelse ther om po thet hand skulle icke faa noghen blusell ther aff om hand bleffue icke admissus, hand acther inthet mester Yffuer, Mesther Ywers venner acthe wisselighen att trenge hannom ther ind nw i kroningen om ther kommer icke noghen annen i veyen fore hannom, ey heller for noghen annen fremgang ther vdj end mester Yffuer, met mynne end hand er oc aff szo stoer slecht att hand er vell tilfreds met them, teckes ether szo tha staar ther store tack oc fauores att fortiene ther oppo, oc troer ieg att han skall vere nyttug.
Hans Ericssons breff finge vii intet ideoque ignoramus quomodo actum sit cum Lubiciensibus. - Her vdi rores vm aboten aff Tautren.
[651 aar1525] 
Hr. Vincents Lunge tilskriver Erkebiskop Olaf angaaende forskjellige Anliggender, især vedkommende Kroningen, hvorom den kongelige Secretair Jakob Knutssön har bragt Besked til Rigsraadet, og undskylder sig med den knappe Tid, fordi han uden at oppebie Erkebiskopens Svar har affærdighet Secretairen til Kongen igjen; der er berammet en Herredag i Tunsberg för Kroningen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1480). Brevform; to Ark med Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt. (Jfr. foregaaende og fölgende No.)
Mind ydmig villig hilssen met ald tilbørlig tieneste ethers nade altit tilfforenn. Høguerdige met gud fader kere nadige herre verdes ethers nade vide at vor kereste nadige herres secretere her Jacob Knutssen haffwer werit her met merchelige verff oc ærinde til alt Noriges riges rod besunderligen om then almindig herredag som hans nade begerde a(t)stande i Kongelff sancti Ioannis tid mitsommer vdi huilchen hans nade acthede at vndffange i the helligtrefoldighetz naffn sind kongelige krøning. Sammeledes om her Henrich Krwmmedige om Vigen oc andre ærinde som ieg formoer ethers nade lenge siden vittherlig ere. Haffde ieg gerne scwar po samme ærinde forhalet ind til so lenge ieg ethers nades skriffuelse oc ville fanget haffde som først slig merchelige styccher burde at samtycche. Gaff buddet meg so for scuar at thet var vor kereste nadige herres allerhøgeste begere bode for krig oc orloff skyld som nw imellom land oc rige vare so oc for hans nades eghen kongelig persones bescwering skyld oc andre merchelige sager so endelige ske motthe effter hans nades begere. Schulle hand oc vere endeligen oss hans nade ighen tre wger effter iwld po Goterwp huar for hand ingeledes kwnne eller motthe lenger effter scwar forbye, skyendes po at the gode herrer sindenfels haffde seth thet fwlmectelig ind til oss her nordenfels. Huarfore befrycthet ieg meg oc oss alle en wgunstig herre og gaff hannem met bispens rod mind metbroder endeligen scwar til vor nadigste herre oc til Danmarchs rod po ethers nades trøst oc gode forbeiring. Sendendes ethers nade copier aff alle breffuene som vdskreffne ere som ieg oc giorth haffuer til the gode herrer sundenfels po thet vii dogh kwnne ved en mode scwar skriffue. Kere herre ethers nade verdes therfore meg iche attage til mistiche ieg vden ethers nades ville slig styccher for merchelig sager oc vor nadigste herres største begere skyld samtycth haffwer. Fforhober meg at scwarene vel skulle vere effter ethers nades ville. Ther til met haffde inghen vist hues hand skulle retthet seg effter [652 aar1525] haffde vii skulle tøffit til vii alle haffde bleffwet forsamlet for lantzens vbeleilighet skyld besinderligen om vinterdagen. Haffue vii oc samtycth po ederss nades trøst en herredag wnder oss selffwer for krøningen atstande thet hellige trefoldighetz søndag i Twnsberge po thet vii alle tha endrectheligen om Noriges riges nytthe gaffn oc bestand tisliges vor eiget beste oc velffart betymmeligen kwnne forhandle oc beslutte sammeledes tha forhøre allehonde sager imellom norske mend thii at vor nadigste herre met slig styccher iche gerne vil met bescweres. Ther bliffuer dog noc atgøre i krøningen bode met rigens ærinde Krwmmediges oc andre fleres. Er thet ingeledes rodeligt at vii vbetenchte altinges woffwerueget oc vbesluttet slig en merchelig herredag besøge som land oc riges oc vor eighen velffart po henger i alle mode. Er thet oc til befrycthendes vii vnderfundig scwigefuld handling aff vore eigne metbrøder met vor oc rigens offuenbare samtycthe fyende befinde skulle. Ffor mind persone vil ieg voge met ethers nade liff gotz oc ald mind velffart for mind herre oc konges oc Noriges krones skyld Ther mo ederss nade seg ganskeligen til forlade. Acther ieg meg til herredagen met eth skyff po lxx lester som ieg nw selffuer bygge lader. Vare thet ganske rodeligt ethers nade haffde eth goth skyff samme tid for mange sager skyld. Reisen er lang oc farligh bode po vegen so oc ther oss en part aff vore wwenner verge byder friidh. kost oc fitalle vil ther oc til huilchen del som ethers nade iche kand fange met seg til lantz. Drager ethers nade hid strax otthene dagen poske fanger ethers nade met gutz hielp noger rod til skyff. Jeg haffwer bud i Skothland effter mith skyff som taget var til Skothland ther thet solt var. Fforhober meg til ieg fanger thet snarligen ighen hwilchet so gud ske lade tha vil ieg gerne vndsetthe ethers nade ther met. Thet norfar skyff som stor ved *Mwnchelig bliffuer snarligen forderffuet for thette kryg oc orloffs skyld at inghen secher seyle kand. Her er nw po ny kommen ny fyender try eller firehundert bosmen oc hoffmend som *forrerdelig om natthe tye haffuer stollet vor nadigste herres beste skyff met try mertz som heder Peiter van Høld oc en skønd iacthe heder then sorte iacthe. Nw holle the met kong Kristiern haffue gorth mectig stor skade i søen po tyske oc danske skyff. Ere her dagelig vnder landene oc gøre stor skade forwendendes meg almwen fore. haffwer ieg tre gange hafft mith folch vde til thennem nw sender ieg thennem vd then fiere gang gud giffue thennem god lycche. The haffue offuermode skønth grofft skydt inde thet beste i Dannemarch var. Almwen er oc meget løss i sind tro, biscop aff Stauanger haffuer iche en nw fanget skath aff sine lend [653 aar1525] the holle flux met kong Kristiern i the lend oc ther om kring Dog kere herre er thet møligt so ske kand iche vil ieg loffuet for vist po thet ederss nade eller noger inthet gaffn aff for ne skyff fange skald. Vil ieg po ethers nades trøst anamme for ne skyff til meg met hues redskaff ther til er oc lade forbygge oc forbeyre alting bekoste oc met en last eige tømmer som ieg aff eth vrag kofft haffuer, lade, oc til Holland po ewentyr offersende, huad heller thet lycches meg eller ey tha vil ieg ligeuel met ethers nade meg ther om forlige. Ethers nade ved vel selffwer at ther som thet iche nw brwget bliffuer oc forbeiret tha bliffuer thet plath forderffuet. Sender ieg ethers nade oc Da(n)marchs rodtz lucthe breff vii haffue dog seth her copie ther aff. Jtem tinger ieg flux gengerden wd imod vor kereste nadige herre. Ethers nade verdes til at gøre lade vdi Trwnelagen Guldal oc Sparboen tisliges wdi fisk spech smør huder skynd eller andre som ieg hans nade her kand forwende i gwld oc penninge som hans nade meg befalet haffwer so at hwnd vist wtkommer til midfaste. Haffwe vii norske til herredagen noget til hans nade metatfføre vorde vii tess beyre komne. Vij ville alle vere fortencth i atgøre hans nade skench oc forering som oss bør atgøre. Sammeledes alle rige knaber oc høstrwer oc iche moe forglemmes capitele aff huert styfft. Jeg troer vor nadigste froue tha oc met kommer. Requisita ad *coranationem vorder ethers nade vel fortencth wdi ieg haffwer dog bestellet mind herres nade skald tage krone sceptre guldeble met seg etc. thet andet finder ethers nade rod til. Jtem ær thet oc rod ethers nade tager thend recess met seg som vor nadigste herre [Danmarchs Noriges rige beseylt haffuer om ther noget bryster wdi eller om noger vil allegere quod gesta a rege electo ante eius coronationem non teneant etc. Jtem the breff om Ørchener Hethland etc. som ederss nade fich her aff domkyrchen oc andre rige(n)s merchelige documenta huilche nw allerbest behoff gøres. Schald oc vtgøres bønder aff alle lend til krøningen. Ethers nade wden twiffuel vel selffuer bethenchendes vorder hues Noriges rige kand komme til nytthe gaffn oc bestand ydermere en ieg skriffue kand. Huadsomhelst ieg kand gøre ethers nade til villig oc ydmig skald ieg altit redebon befindes. lader Margrette helse eders nade met mange tusind gode netther. Valeat veneranda tua sublimitas tytoneos jn annos jn quos semper honos nomenque tuum laudesque manebunt atque iterum vale pro animj sentencia. Ex arce regali Bergenhus die Barbare virginis anno dominj mdxxv.
Vest(r)e sublimitatis totus vsque futurus Vincentius Lungius locum tenens regius. [654 aar1525] 
Reuerendissimo jn Christo patri domino Olauo dei gracia archiepiscopo Nidrosiensi et apostolice sedis legato cum grauissimo tum quam meritissimo.
Jtem her Vincentius tog eth nordfar skip met togh och redskapp pa vor trøst och ewentyr vide i Jon Teistes regenskap in fine anno 1525.
Hr. Vincents Lunge svarer Erkebiskop Olaf paa hans Brev angaaende hans Önske om Kroningens Opsættelse paa Grund af Söens Usikkerhed, udvikler nærmere Nödvendigheden af den af ham og Biskoppen af Bergen tagne Beslutning derom, meddeler forskjellige inden- og udenlandske Nyheder samt giver Besked om et Erkebispen tilhörende Skib, som han har ladet istandsætte.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1481). Brevform; 2 Ark, med Spor af udvendig Forsegling. (Jfr. foreg. No.)
Myn ødmyck villiig helsen met tilborliigh tiænest ethers nade altiidt tilffornn. høgwerdiige met gudt ffader kære nadiige herre ffick ieg ethers nades scriffuelse iwle dagh met ethers nades tiænere Per Jemth om nogre vor kæreste nadige herres breff oc scriffuelse lydendes om thet herre møde oc krøningh j Kongelff midsommers tiidt, om skiff oc jachten at rede seg wppo imodt høsthen, om Vigen saa oc om Claus Kniphoff oc hanss selskaff som hiidt at komme met stor mackt j ackt haffde effther vor nadigste herres cancele(r)s oc her Mauris Ipsons indlachte breffs lydelse, ffor hwilken lelighet skyldt oc liffs fare ethers nade tyckthe krøningen j thette aar icke skee kwnne met ytermere samme meni(n)gs ffortellingh etc. Tha verdes ethers nade viide at her Jacop Knuthson vor kæreste nadige herres sworen secretarius var her vell thre viger hos megh met samme verff oc ærende giffuendes till kende hwreledes vor kæreste nadige herre ganske høgeliige begærende var Norriges riiges radtz hanss nades krøningh effther hanss nades scriffuelse oc bægere ville samtycke oc besluthe saa framt the noger tidt ffor hanss nades kongeliige maiestatz bøn skyldt gøre oc lade ville. Thij hanss nade ffor hanss eygen kongelige persones beswarings oc fare saa oc ffor krii oc ørlag skildt som nw j mellom landt oc riige oc herrer oc fførstør er kunne han jngeledes giffue seg her lenger ind j riiget fran Danmarckes krone oc syne fførste dømme lanthe Holsen och Slessuigh etc. Po hwilken tale ieg swarede meg ganske storligen forwndre Danmar(k)s riiges radt saa høgeligen Nor [655 aar1525] riges riiges radt fforacthe skulle slik merkelige stycker her j riiget vtan theres samtycke saa endelige besluthendes haffde Norriges radt borth tilffornn ther om at været adsport oc tilscreffuet oc mectheligen j theres hender oc voldt styllet po hwad tidt oc stædt hanss nades krøningh j Norriges riige stonde skulle ey borde helder eller skulle Danmarcks radt offuer thette riige Norriges radt tilfforactelse j noger made styre eller rade. sammeledes kunne vij ey sliken herredagh saa langt ffran handen besynderliigen j sligt krii och ørloff oc liffs fare som nw po fferde er besøge slagendes landen øde vthan fforswar ffor en thet ffredeliig j søen bleffue ffor hwilke sager skyldt ieg begerede han her saa lenge ffortøffue ville ieg ffinge ethers nades scriffuelse oc ville at vide som øpperste j radet var oc slik merkeliige handliingh allermest borde ffore at rade oc volde. Gaff han megh ffor swar at all tingh j then beste mening ffor forbenemde sager skildt giort var oc ey Norriges riiges radt tilforactelse j noger made. Jngeledes kwnne hand helder her lenger dweliæ oc swar fforbii thij han endeligen fiorthen dage effther iwll skwlle til omslaget j Kiil host vor kæreste nadige herre igen være. Tisliges skulle hanss nades kongelige maiestatz seg vdij slik stycker betimelige forwiide, vdij hwilken handling ieg meg storliigen beswarede oc ther nest kongelige vgwnst beffrøcthede j thet hanss nades bodt meg saa besynderliige vor kommet tilhande. Tha po thet siste effther langh handliingh oc hanss store begære effther begerliigh swar besindede ieg en artickel j vor beselgde reses som ethers nade sielffuer besindelige besluthet saa lydendes at vor nadigste herre skulle vnffange sin kongelig krone j Trondhiem eller oc anderstædtz j Norrige effther Norriges radt samtycke. Oc j hwor j Norrige samme krøning stonde skulle anderstædz tha vare thet vtthan twill ethers nade, the gode herrer j Opslo eller oc oss j thenne landtzende till stor møde vmage bekosstningh oc beswaring ffor hwilken sagh skildt meg tyckthe oss alle gangligt være krøningen j Kongelff effther vor nadigste herres høgeste begære stonde skulle ther som ingen fforackt ther j blandt beffwndes. Ther met besluthede [ieg myn herre nabo oc ieg met vor scriffuelse til vor nadigste herre altiing effther hanss nades ville vndertaget her Henriich Krummediges handling po hwilken vii besinderliige swar screffue bode til hanss nade oc saa till Danmarckes riiges radt som the copier aff alle breffuenne ieg ethers nade met myn moders tiænere Anders Masson sancte Andree dagh offuer sende yttermere vdwise oc fforklare hwilken meningh meg fforhoppes ethers nade ey aldeles skall vbehagelige vere. Kære herre endogh ieg gerne saage vor kæreste nadige herres store begære po [656 aar1525] thenne tiidt motthe haffue syn fframgangh po thet vore vwenner ey ydermere tilffell ffange skulle at gøre oss fortrædt oc skade dragendes tiid till thennom herrennis mackt oc hyllist. Vill jeg ligewell ffor myn persone gerne setthe altingh j ethers nades oc the gode herrers sindenfieldtz hender hwis j ther om besluthendes vorder lader ieg meg aldeles nøgie met ydmykeligen begærendes ethers nade ville betimeligen giffue megh ethers nades ville scriffteligen tillkende ther met ffwlkommelige radendes j met thet aller fførste ethers ville oc beslutingh till vor nadigste herre met eth møndigt bodt fforscriffue ffør hanss nade ther wppo ydermere seg bereder eller sine reyser begynner som hanss nades vgunst imodt oss formere kan. Item Claus Kniphoff met sith selskaff er viist ffangen til Hamborgen oc ther met meste parthen affliffuet. Jtem Otthe Holgersen oc hanss hustru døde fiorthen dage effther sancte Michil j Lyppick bode po ffiorthen dages tiidt. Jtem thet Krwmmedige hoss vor nadige herre alting saa lycksammelige beganget haffuer om syne lenn oc anden dell etc. imodt vor beseglde reses oc alles vor ydmyck bøn oc scriffuelse, bliffuer got at rade met hanss nades kongelige maiestatz er en mild herre oc kongh som alle gunsteligen føgie oc sware vill effther theres bægære. Dog er hans nades høgmectighetz aluarliigh mening at hanss nades elskeliige Norriges riiges radt skulle retlede offuerwege oc ey tilstæde hwis hanss nade vrangelige fforkommet er eller oc Norriges krone skadeligt kan vere. Jtem then sware kraffuele Peter fan Høl som nogre Danmarckes forredere stolle natther tiidt j ffran vor nadige herre vthan for Køppenhaffn haffuer lenge været her vnder landet haffuer ieg tith oc offthe hafft mith folk wdij modt hanum wppo thet siste personnelig met them po Bryggen oc all anden mackt hade acthet at fallet om bordæ ther met ffinge the fforredere windt oc rymde till søen nw ligge the i Manddall j Stierner sundt oc twinge almwgen till at giffue seg gengerdt hwor for ieg nw tre viger siden po ny vdsende trysins tiwge hoffmendt almogen till bistandt oc beskermelse hoppes meg till gudt oc sancte Oluff kongh the noget hoffwerk ffor en the hem komme skulle bedriffue. Item then sorthe iackt som the met thennom haffde løp till Skotlandt hwilket ieg oc nw till kongen aff Skotland forscriffuer. Item om ethers nades skipff som stodt vedt Mwnkeliff haffuer ieg thet ladet fforbæret driffue mellom staffn oc styre ligger thet her nw for slotthet vill ieg strax effther heliedagenne thet lade fforbygge oc met segell tagell twgh anker espingh skipsfolk oc all anden twg behøringh nøtthorthelige besørge wppo begges vor fforbæringh skade oc fromme till Hollandt met en last ege tymber offuersende. Hwis gudt vil reysen [657 aar1525] lyckes kan ville vii ther nar vii findes vell forlikes. Haffuer ieg all thet redskaff som ieg ther till aff ethers nades gardt vndfanget beskedelig ladet bescriffuet. Item om Oluff Langh som i ethers nades tiæneste kommen er j then ackt oc meningh han riigens fiender ey besterke skulle eller oc thes leylighet vnderwiise tyckes meg vel være ther som han icke skulle føre onth j mellom ethers nade oc myn moder som han j mellom erchebysp Eriich oc her Niels Hendrichsen hwis begges siell gudt haffue tillffornn giort haffuer. Neppeligen vthan tiss større tillsøn skal ethers nade aff hanum lenge troskaff befinde. Lader hustrv Anne myn hustrv oc jomfroerne sige ethers nade mange twsen godenæther oc stor tackt for velgiort. Jhwadt som helst made jeg ethers nade kan vere till ville venskaff eller ydmyck vil ieg altiidt redebogen oc veluilligen befindes. Beffallendes ethers nade gudt oc sancte Oluff kongh. Datum po Bergenhus tridiæ dagh jwll anno domini mdxxv.
Vestre sublimitatis totus vsque futurus Vincentius Lungius locum tenens regius.
Reuerendissimo in Christo patri domino Olauo dej gracia archiepiscopo Nidrosiensi nec non sacrosancte apostolice sedis legato cum grauissimo tum quam meritissimo domino amico vnico.
Vm krøning som stonde skulde j Kwngil och vm wort skip som her Vincencius leet forbyggæ.
Kong Frederik (I) forlener Erkebiskop Olaf af Throndhjem med Guldalen mod den aarlige Afgift, som har været svaret deraf i Kong Hans´s Tid.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 58). Seglet vedhænger. (Jfr. fölg. No. og Norske Rigs-Registranter I. S. 9-10).
Vii Frideriich mett guds nade Danmarcks Wendes oc Gottes konning wdtuoldt konning tiill Norge hertug i Slesuig Holsten Stormaren oc Ditmerschen greffue i Oldenburg oc Delmenhorsth giøre alle witherligtt att wij aff wor sønderlige gunst oc nade saa oc fore troskab oc willig tieniste som oss elskelige werdugiste fader mett gudt her Oluff erkebiscop tiill Trundhiem oss oc Norges kronne her tiill giortt oc bewist haffuer oc her epther troligen gøre bewisze maa oc schall haffue wij wndt oc forlentt oc mett thette wortt obne breff wnde oc forlenne hannom mett wortt oc Norges kronnes len Guldall mett all [658 aar1525] syn retthe tiillyggelsze kongelige renthe oc rettiigheett engttett wndertagett i noger maade at haffwe nyde bruge oc beholle tiill wij ther om anderledes tiilsiigendes worde. Dog mett saa skell att han schall aarligen tiill gode rede giffue oc fornøge oss ther aff saadan affgifft som plegedes ther aff at giffues wtij wor kiere broders konning Hanses tiidt hues siell gudt nade oc gøre oss oc Norges kronne ther aff tiilbyrlig tieniste oc holde tiennere oc almwen i samme len wedt log skell oc rett oc ey wforretthe thennem emodt Norges log i noger maade. Thij forbiude wij alle ehuo the helst ære eller ware kunde serdelis wore fogether embesmend oc alle andre for ne oss elskelige werdugiste fader mett gudt her Oluff erckebiscop tiill Trundhiem her emodt att hindre hindre lade platze wmage eller i noger maade forfang att gøre wnder wor kongelige heffn oc wrede. Giffuett paa wortt slott Flenssborg sancti Joannis apostoli et ewangeliste dag aar etc. twsinde femhundert tiwgge paa thet fempthe wnder wortt signete.
Ad mandatum dominj regis proprium.
Kong Frederik (I) melder Almuen i Guldalen, at Erkebiskop Olaf af Throndhjem er forlenet med samme Len, hvorfor den paalægges at være ham lydig og svare ham de aarlige Udredsler.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1406). Brevform; udvendig forseglet. (Jfr. foreg. No.)
Vii Frideriich mett guds nade Danmarcks Wendes oc Gottes konning wdtuoldt konning tiill Norge hertug i Slesuig Holsten Stormaren oc Ditmerschen greffue i Oldenburg oc Delmenhorst helssze ether alle wore kiere wndersotte menige almwe [ehuo som bygge oc boendes ære wtij Guldall wtij wortt riige Norge kerligen mett gudt oc wor nade. vider kiere wenner att wij haffue nu wndt oc forlentt oc mett thette wortt obne breff wnde oc forlenne oss elskelige werdugiste fader mett gudt her Oluff erckebiscop tiill Trwndhiem mett wortt oc Norges kronnes len Guldall oc ther mett ether alle oc huer serdelis wtij wærn oc forswar att haffue tiill saa lenge wij ther om anderledis ether tiilsiige. Thij bethe wij ether alle oc huer serdelis strengeligen biude athij her effther ere for ne werdugiste fader høriige oc lydiige fore gørendes oc giffuendes hannom oc hans fuldtmegtiige paa wore wegne ethers aarlige langiilde szagerøre oc all anden renthe oc rettughedt som i oss oc Norges kronne orligen aff rette pligtuge ære. Han schall egen holde ether alle oc huer serdelis wedt skell rett oc Norges [659 aar1525] riiges log oc ey tiilstede att nogen aff ether sker forfang eller wrett i noger maade thij lader thet engelunde beffalendes ether gudt oc sancte Oluff konning. Giffuet paa wortt slott Flensborg sancti Joannis apostoli et euangeliste dag aar etc. mdxxv vnder wortt signete.
følge breff tiill Gulldall.
Kong Frederik (I) beder Erkebiskop Olaf at sörge for, at den kongelige Secretair M. Iver Juel maa komme i Besiddelse af Provstiet i Bergen, hvilket Kongen i Henhold til sin jus patronatus har overdraget ham, men som er blevet ham forholdt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1784). Brevform; udvendig forseglet. (Se Brev nedenfor No. 629).
Ffridericus dei gracia Dacie Sclauorum Gothorumque rex jn regem Noruegie electus, dux Slesuicensis Holsacie Stormarie etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. kiere herre oc fader giffue wij ether tiilkiende att wij nu tilforn twende tiider haffue skiickett oss elskelige mester Juer Jull wor secretere indt wtij Norge oc haffde wij første synde forlentt hannom mett prouestiett wtij Bergen oc menige Norges riiges raadt oc jndbyggere well witherligtt er att høgborne førster wor kiere herrefader oc thesligest wor broder konning Hans oc andre fremfarne konninger wtij Norge fore oss haffue hafft juspatronatus tiill samme prouestij mett flere gestlige len ther wtij riiget oc nu for ne mester ther wor tha motthe han engttett nyde ther aff epther som wij hannom thet forlentt haffde huilkett wij ycke kunde eller mwe tiilstede att noger aff kronnens friihedt schall komme fran riigett wtij wor tiidt. Thij bethe wij ether kerligen athij en nu wele paa wore wegne tiilhielpe thet for ne oss elskelige mester Juer en nu maa bliffue jnstitueret wtij samme prouestij oc athij wele tiilhielpe ath hannom maa skiickes tiill hende hues som wpborett er eller egen stor aff samme prouesties renthe siiden wij hannom thet først forlenthe wij haffue oc saa tiilscreffuett oss elskelige werduge fader mett gudt her Oluff biscop vtj Bergen thet han wiill hannom jnstituere nar han tiidt nu først komendes worder aff wor beffaling oc athy her wtinden wele lade ether welwilligen findes thet wele wij altiidt kerligen oc gerne mett ether forschiilde oc bekiende. Jn Christo valete. Ex castro [660 aar1526] nostro Flensborg ipso die circumcisionis domini anno etc. mdxxvj nostro sub signeto.
Reuerendissimo jn Christo patri domino Olauo ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo et apostolice sedis legato nobis sincere dilecto.
Magister Jffuarus. littere super prepositura Bergensi.
Hr. Vincents Lunge beretter Erkebiskop Olaf om de Beviser, Almuen i Stavangers og de tilgrændsende Len i Anledning af Skibet Peiter van Höll samt Paabudet om Gjengjerd have givet paa sin Hengivenhed for Kong Christierns Sag, beklager sig over den Stavangerske Biskop Höskulds samt Johan Krukows Upaalidelighed og gjör Erkebispen Forslag til at afkjöbe ham det oftere omkrevne Skib, som er gjort istand i Bergen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1858). Brevform; udvendig forseglet med Vaabensegl. Helt egenhændigt. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. I. S. 403- 6).
Mind ydmig velwillig hilssen met ald tilbørlig ødmig och tienesthe ethers nade altit tilffornn. Høigwerdige met gud fader kere nadige herre verdes ethers nade vide ath ieg haffwer flux hafft mith folch til manglingh met the forredere po then krauel Peiter van Høld som en nw ligger i bispens aff Stauangers lend. Tha kwnne mith folch inthet bare seg fore almwen som forrodde thennem i fyendernes hender oc ther offuer bleff mind foged po Liste fangen selff fiere. Then rettighed, som the skulle haffue giffuet meg po mind herres vegne then gaffue the velwilligen the forredere kong Kristierns folch huarfore mith folch wndrømme motthe. Siden som ieg sligt forrederi bland bønderne fornam offwerwegendes then store dyre tid som er nw *er po ald then deld, som mand folch met holle skald, lod ieg skere tyngbwd wpp i Ryfilchen, Iegerend och Dalene, oc tyngede om gendgierdt po thet ieg kwnne fange noget inden mwrene. Som mith folch skwlle goo til tinge i Stauanger oc inghen feyde forwiste seg kom ther strax en tryhundrit aff Dalene oc møtthe thennem po halff vegne før the komme til ordtz oc slo strax en ihield aff mynne hoffmend oc fire bleffue liggendes po marchen dødelige sore. The andre finge tørre hwgh so mange the berre kwnne. The andre dannemend aff Ryfilche oc Iegerend bleff standendes ighen po tinge oc styrde til gode. Som mith folch war slaget i flwcthen red mind køgemester til bispes gorden oc atspurde bispen at om hand ville lade thennem ind so lenge thet komme i beyre mode. Tha sagde [661 aar1526] hand ney oc spurrde hwi the sloe iche fran thennem i marchen. Ther met gaffwe mith folch seg til iacthen oc komme for seg met børserne oc the Dale karle som parlamenten giort haffde rende strax therres kooss hiemat. Oc the andre dannemend, som bleffue ighen standendes gaffue so for scwar at nar the soe kongen her i landet tha ville the gøre gendgierdt imod hannem och iche føre. Kere herre ieg haffde skreffuet bispen aff Stauanger til effter thii ieg ey kwnne komme fran slottet hans nade ville gøre thet beste oc tinge met almwen. Tha ville hand hwerchen selffwer komme eller ladet gange noger aff sine hoffmend met mith folch til tynge mend the stode alle po biscopsgordens mwren och soe po mith folch bleff slaget. Endog ieg tre gange haffde sendt hans nade alt mith folch til hielp at twinge hans almwe wnder seg i Metzisel oc Robygdelagen giorde hans nade sligt wskeld meg oc mith folch po vor herre oc kongs vegne. Hwilchet meg storligen bode forwnder so oc fortryder at brøderligt skeld iche anderledes holdes skald. Hans nade haffuer iche en nw fanget en penning i sine lend aff kongs skatten. Thii the ere alle gode kong Kristierns i then lantzende oc ydermere bliffue the her nermer thersom the iche snarligen straff fange. Ffanger vor nadigste herre sligt bispens aff Stauangers vtroskaff atwide bliffwer hans nade ther met iche vel til friis. Mine graner ere so offwermode redde oc wbewanth met krig oc orloff at ther findes oss thennem hwerchen rod eller dod gwd beyre meg thet so sandt at ieg er so langt besidendes fran ederss nade som ieg meg allermest til forlader, her kand meg iche thet skeld vederffares som ieg offwerbødige er thennem gerne atgøre. Thend harm oc bekømring twinger meg offuermode. The ville iche besynde thennem bør at hielpe til atforscware therres eget ferne land oc rige therres eighen halss gotz och velffarth. The legge iche po hiarthet hwad skeld oc tieneste the gøre skulle aff kronens lend i noger mode. Ach herre ederss nade verdes til oc betenche hwad ther vil effterfølge. Volens nolens patrie fidelitatisque prestite amore loquor. Nec vlla quamsepissime a me probata admonitio iuuat. Jehand Krwko effter mind begere bode met mwnden her inde for roddet so oc effter mind skriffuelse loffuede stedtze at sende sith folch hid riget til bestand alligeuel er her inghen kommen hand sier seg at ville side hiemme oss kone oc barnd. Ther met kand mand iche forscware land oc rige. Kere herre tencher po the ordt ieg sagde po rodet de eius analogia et nobilitate etc. vii haffue stor afftald fore then ere vij hannem giorde i herredagen oc aff hannem ganske ringe bestand eller tryghed. Manden er falsk oc haffuer før verit en capitene fore the Scwenske at forrode [662 aar1526] thette sloth thet er wist. End part acther iche stort om ho som vynder eller taffuer mend thet er vii bode som laget betale skulle om gwd forbiwde kong Kristierns noger tid komme til macth ighen. The ordt fryde seg oc somme i oc lade seg sligt vndffalle. Quid dicam jam nobis nusquam tuta fides, quippe euolauit ad superos vna cum Astrea sorore. Ffindes her iche andre rod til tha er vii to mend snart i vore eigne sko forrodde. Jn fide boni viri sier ieg ederss nade thet vii haffue inghen ther ieg ved her nordenfels vii kwnne forlade oss til gwd giffue iche trenge. Mend kere herre nar andre vtromend sette therres handling po end dawtinge tha ere vii bode the med gwdtz hielp som ville oc plictige ere at bliffue stille fast sthaendes i then hwlskaff oc mandskaff som vii vor nadigste kong Frederich loffuit oc tilsagt haffue. Jeg finder her aldri en mand meg eth goth trøstigt ordt giffue skald enthen norsk tysk eller dansk aff herrer eller borgere eller ocso bønder. Vii haffue ther fore at sla vor liid til thet helligtrefoldighed oc vore gode dwelig hoffmend. Vii ville haffue ith goth fast mod, ther met ville vii alting ighennemgange. Ethers nade verdes til atsende met thet første syne hoffmend hid riget til bestand ieg formoer thet vil vel behoff gøres. Jeg vil met gutz hielp finde rod til at straffue end parth aff the forrederske bønder som brwth haffuer so at en andhen seer ved so fremth the skulle iche snarligen vorde sterchere oc flere. Kere herre om ethers nades skyff som ieg haffuer taget meg offuer at bygge koster meg offuermode meget oc ydermere end ieg skald fange for alsammens i Holland som mynne skyppere oc styremend haffue sagt for meg. Thet er elleffue ardt kere herre siden thet bleff seth po stabeld oc solend haffde thet storligen forskyinnet so ieg ville stinge handen imellom staffuerne oc borde. Ther til met ligger rigssens fyender her vnder landet kwnne ieg so snarth fortiene vtach som tach om thet borthe bleffue. Vil ederss nade verdes til at vnde meg thet til køffs fore end mølig penning hwad dannemend tycches som thet soe førend ieg begynte atbygge ther po eller at bekoste ther vil ieg effter gerne betale ederss nade oc voge thet ene met thet andeth mend ieg haffwer begynthet. Dog kere herre aldting effter ethers nades eighen ville. Ther er iche vden tw a(n)cchere til oc noger tacchel og twff som ieg alt beskreffuet haffue(r). Ethers nade verdes til at skriffue meg po thesse for ne ærinde scwar wppo oc om alle andre. Lader mind høstrw grøsse ethers nade met hundrittusind gode netther oc reder fast til end vng sønd. Køffmendene her ved bryggen side i flwcthen the haffue aldting bortsendt oc føge haffue the ighen. I huadsomhelst mode ieg kand vere ederss nade til tieneste [663 aar1526] eller ydmig tha skald ederss nade seg fwlkommeligen til forlade som til sind eighen broder. Valeat sublimitas vestra tytoneos in annos. Ex Bergis onssdagen ante purificationis anno mdxxvj.
Vestre celsitudinis totus vsque futurus Vincentius Lungius eques auratus.
Reuerendissimo jn Christo patri domino Olauo sacrosancte Olauian ædis archiepiscopo necnon apostolice sedis legato cum grauissimo tum quammeritissimo domino et amico vnico.
Jtem vm thet vplop i Ryfylkæ.Jtem de episcopo Stauangrensi. - Jtem Johan Kruko. - Conqueritur eciam de omnium infidelitate. - Jtem vm vart skip.
Wolbrandt Claesson i Amsterdam beklager sig i Brev til Erkebiskop Olaf af Throndhjem over, at han intet Svar har erholdt fra ham angaaende de oversendte Regnskaber vedkommende ham selv og hans Formand (Erik Walkendorf), forespörger sig om dennes efterladte Gods, minder om sine Tjenester og omtaler et Brev fra M. Henrik (Nilssön).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1762). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. (Se ovenfor No. 592, 604 og 605 samt nedenfor No. 624).
An die eerweerdighe vermoeghende eerdtsbisschop meester Oloff van Dronten v eerweerdicheit sal belieuen te weten hoe dat mijn Wolbrandt Claes zon dat myn alte seer verwondert dat ghy mijn niet eens en ontbiet mit Oloff Maenssen ofte Crijssterne uwen trouwen dienaer van die rekenschop die ic v eerwaerdicheit heb ghesonden van mynen ouden here ende van uwer ghenaden ofte v eerwaerdicheit ontfangen heeft ofte niet want ic begheer daer een antwoert want ic myn eerwaerdige here een ghetrouwen dienst ghedaen heb mit myn huisvrou want v eerwaerdicheit wel indachtich dat myn here in al Deuenter ofte jn Campen ofte in Amsterdam gheen gelt conde cryghen dan ic Wolbrant Claes zon voirn. ende mijn huisfrou uwer eerwaerdicheit dat gaerne ghedaen hebben dus is mijn vriendelick begeren van myn eerweerdighe ende vermogende here dat syn eerwaerdicheit dit ghedachtich wil wesen ende scryuen myn een antwoert dat ick mach crygen een quijtseeldingh van myn ouden here ende van uwer ghena want uwe eerwaerdicheit myn niet en scrijft want ic van uwer gena gaern begeerde als v scamel dienre ofte ic wel ghedient [664 aar1526] ofte niet. meester Heinrick heeft myn ghescreuen dat ic hem seinden sal die obligacien van mijn oude ghenadigen here dwelck myn niet enstaet te doen ofte uwer eerwaerdicheit most mijn swaerder brieuen scriuen aen myn voert en scrijft myn eerwaerdige here niet hoe ict maken sal mit alle die goeden die tot die Katusers staen ende by myn want ic myn here syn eerweerdicheit dick toe gescreuen heb. niet meer op deser tijt dan myn eerweerdighe vermoegende here hebt duysent goeder nachten. ghescreuen by myn Wolbrant Claes zon ende Machtelt Pieters dochter myn huysvrou v ghetrouwe diener by nacht ende by daech. gescreuen in iaer 1526 den 16sten dach in Marcio. [Meester Gerit is myn knecht wilt hem doch behulpich wesen daer hy toe gerecht is.
Comende desen brieff aenden eertsbisscop van Dronten.
Hr. Vincents Lunge tilskriver Erkebiskop Olaf angaaende Skattens lykkelige Nedbringelse til Danmark, om Guldalen, en Datters Födsel, Skibet Peiter van Höll, Gjengjerden, Dronning Elisabets Död, Russernes Bygning af Fartöier i Finmarken m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1859). Brevform; udvendig forseglet med Vaabensegl. Helt egenhændigt.
Mind ydmig villig hilssen met ald tilbørligh tieneste ethers nade altit tilfornn. Høigwerdige met gwdh fader kere nadige herre verdes ethers nade viide at mind capeland her Sewren som ieg her aff landet met skatthen oc andhen kongelige rettighed til vor nadigste herre beskycchet haffde er nw vel hiemkommen och lychsammeligen tess gud vere loffwet endt sind reyse. Sender ieg ethers nade breff po Gwldalen som ethers nade aff meg at fforwerffwe begerendes war seg til gode som ieg oc nw velwilligen gerne giort oc bekommet haffwer met eth vor nadigste herres oc andet hans nades cancelers breff ethers nade bode tilskreffne. Verdes ether nade oc viide at miind høstrw lagdes vden kyrche effter en vng dotther sexto nonas Martij die Simplicij episcopi oc acther ieg i the helligtrefoldighetz naffn at gøra hyndes kyrchegang then søndag nest fore ridder sancte Jørgens dag nw nest tilkommendes. Schald gwd vide hwre gerne ieg ethers nade til then tid oss meg haffde vare iche tidens oc veygens langhet oc vbeleilighed. End andhen til vil Margrete och ieg thet beyre beleyligere oc magligere om gwd vild ethers nade til ville veld passe. Peiter van [665 aar1526] Høld løff fran Awedeside en monet sien nw i gor fich ieg fore visse tyende hand skulle vere indkommen ighen ved Skudenes met then lange sorte iacthe. Thij sender ieg nw i dagh alth mith folch vd som ieg kandh affsted komme landet at bewerne thet beste som ieg kand. kere herre for sligt krig oc orloffs skyld oc til ewentyre ydermere formoendes po sommeren nøges ieg til strax at tage gendgierden wp po thet at slottet som alt Noriges rige nordenfels po henger motthe vel fitallet oc forwart bliffue. Dog haffuer ieg loffuet oc tilsagt almwen iche skulle giffwe mere en thenne ene gendgierdt i thenne herre oc konges tiid. Ther met giffwe the meg hynde nw alle dage flux vd oc betale. Tyender haffwer eth Hamborgere skyff hid førdt oc thet skreff her Ioachim Gerichen borgemester vdi Lybke meg til at drotning Elizabet døde Fabianj oc Sebastianj. Hoffmesteren aff Pryssen skald haffwe vor kereste nadige herres kong Frederichs dotther relicta iamdiu obseruata religione. Er her oc forfloende tyender komne at the Rysser inde oss Fyenderne skulle haffwe ladet bygt nogre iommer at arge met ind po Findmarchen hwilchet ieg iche vel tro kand. Ffanger ederss nade ther nogre visse tyende om begerer ieg at verdes til thennom met meg at dele met thet første. Kere herre i huadsomhelst mode ieg kand vere ethers nade til ville oc ødmigh vil ieg altit kerligen gerne redebon befindes. lader Margrete oc iomffrw sie ederss nade mange tusind gode netther. Ieg haffwer nw forligt gamle frw Inger oc høstrw Anne oc iomffrw Magdalene om alle the sager som thennom imellom vare so the nw aldeles ere venner oc veldsotthe. Befalendes ederss nade gud oc sancte Oluff kong. Datum po Bergenhus die anunciationis Marie anno dominj mdxxvj.
Ethers nade altit til ødmig Vincentius Lungius eques locum tenens in his tractibus regius.
Jtem the fire karle som the po Peiter van Høld fran meg fanget haffde er nw hiemkomne ighen oc vare the po Peiter then tid hand slos sender. Lille Thomes som ieg haffde sendt til Skothland effter mith skyff er oc hiem kommen. Jtem ligger ther en Hamborgere i Ferrøe met en stor holch oc haffwer nw met profoss hafft landet inde endog ieg hannem twenne gange vor nadigste herres breff sendt haffwer hand skulle thet land Ferrø vfforwart bliffwe oc the Ferrøske vare skulle hid føres oc selges. Ther fore sender ieg mith skyff met bøsser verge oc hoffmend til Ferrø at frij landet ighen vnder Noriges krone. The skulle spille ommet huem then anden hiem skald føre. Vale iterum [666 aar1526] eximium Noruegie decus pro animj sentencia tytoneos in annos jn quos semper honos nomenque tuum laudesque manebunt.
Reuerendissimo jn Christo patri domino Olauo dei gracia archiepiscopo Nidrosiensi necnon apostolice sedis legato cum grauissimo tum quam meritissimo.
Om gyngerd ad curiam regalem. Jtem de obitu regine Elisabet. - Jtem Peter wan Holl.
Hr. Vincents Lunge, Statholder nordenfjelds, kundgjör for Helgelands og Finmarkens Indbyggere, at Rigsraadet har valgt "erlig og fornumstig Svend" Hans Bagge til Lagmand paa Stegen og i Nordlandene.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1860). Med nedenunder paatrykt Vaabensegl. (Jfr Norske Rigs-Registranter I. S. 10).
Ieg Vincentius Lunge riither høffuitzmandt po Bergenhus Vordehus oc offuer Iemtheland kongeliige maiestatz stadtzholder nordenfieldtz j Norrige helsser ether j dannemændt som bygge oc boo j all Helgelandt oc Fynmarcken kerliige met gudt oc sancte Oluff kongh. Viider kære venner at verdugeste verduge fæder strenge riithers oc gode mendt Norriges riiges raad haffue kest oc koredt oc samtyckt erliigh oc ffornwmstiig swen Hanss Bagge till en fwlmyndiig lagmandt po Steget oc offuer Nordlanden at vere. Thii bether ieg ether alle at j hanum her effther for en fwlmyndiigh lagmandt holde oc haffue giffuend(e)s hanum oc ingen anden huis j tillffornn tiill lagmans stolen plege oc plictuge ere vdt at giffue. Han skall igenn holle ether viidt sancte Oluff konges log oc Norriges riiges gode gamble siduenner oc ingen aff ether vfforretthe j noger hande made. Thii retther ether effther ganskeliigen at gøre huis som her forscreffuet stander. Beffallendes ether gudt oc sancte Oluff kongh Datum po Bergenhus løgerdagen nest effther quasi modo geniti anno domini mdxxvj.
Hans Bagge.
[667 aar1526] 
Hr. Vincents Lunge tilskriver Erkebiskop Olaf angaaende en Del ham tilsendte Breve, om Oplöbet i Dalerne, om de Grunde, han har havt for at opkræve Gjengjerden, angaaende Skattens Opkrævning, om Erkebispens Skib, om Hans Bagge, om Peiter van Hölls og den sorte Jagts Forlis ved Skotland samt om Dronning Elisabets Död m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1863). Brevform; Omslaget med Udskriften mangler. Helt egenhændigt.
Mind ydmig villig hilssen met ald tilbørlig thienesthe ethers nades høiwerdighet altit tilffornn. Høigwerdige met gud fader kere nadige *herrer haffwer ieg aff ederss nades profast offwer Findmarchen vndffanget ethers nades breff met copier aff noger kongh Kristierns breff fwndne oss Claws Kniphoff so oc aff the som ederss nade per nuncium met the gode herrer Noriges riges rod sindenfels om allehonde ærinde riget andrørende mercheligen besluttet haffwe hwilche ieg fore mind persone gerne beleffuer oc samtyccher vndertaget then skriffwelse som fore Erich Brochenhus om thette prowestiet giort var. Jche for thet thend gode mand meg bekent eller feinth er mend quod *duobis per regiam maiestatem presentatis repulsam per nos passis tertio [eiusdem gentis a nobis (quorum presentare non est sed consentire) oblato iniuria quedam regiis presentationibus iuribusque patronatus fierj videatur. Ere oc for ne copier forskycchede oc vitterligt giorth the gode herrer bispen af Stauanger oc Bergen effter ederss nades begere. Thet ederss nade tøccher ile vere thend wpreisen i Dalene sketh war taccher ieg ederss nade ydmideligen gerne. Dog skald ederss nade i sandinghen vide at hwnd ey skede fore noger gendgierdt skyld eller andhen sag meg andrørendes mend Peiter van Høls selskaff som tha her vnder landene loe haffde met god roskeringh oc andre dyre køffmanss vare køfft thennem til at gøre sligt opstød noger haffde the oc aff therres ther iblandt. Thet var dog eth ringe alarum oc haffwer iche storth po seg snart begynth oc strax aff seg selffwer sthellet. Videbunt tamen tandem in quem transfixerunt hoc volentibus magnis diis. Giffwe gwd the gode herrer mynne granner ville mandeligen therres eiget ferne land oc rige bestand gøre imod rigens oc alles vore offwenbare fyender. Imod bønder vil ieg therres hielp iche begere iche heller her til dags giort haffwer. Jeg taccher the dannemend alle i mynne lend at the velwilligen vdgiffwe meg then gendgierdt som the imod vor nadigste herres k(r)øning vdatgøre plictige ere met thet forord at the meth then ene gendgierdt skwlle frii oc qwith were i thenne herre oc konges tid. Kere nadige herre endog [668 aar1526] vor nadigste herres krøning iche thette ard stande skald dog nøddes ieg for twenne sager til attage so hasteligen gendgerden wpp. Fførste at ieg formoede stort krig oc orloff her ind po riget oc besinderligen hid oc kost oc fitallie var iche tilfangs atholle meget folch oc herre sloth met vdi end bestolling thii at thet sloth er snart vwnnet oc sthormet som iche fitallet er besinderligen i slighend dyr tidt ther inthet var tilffangs vden for dwbbelt verth oc rede penninge. stycche melld eller malt galt xij gl. oc neppeligen falth offwer ald brygghen. Vel ved ederss nade alt Noriges rige nordenfels atstande po thette ene sloth etc. Peiter van Høld lo ved Awetzside oc lod gøre gendgierdt imod seg so gerne haffde ieg thend som tiwffwe oc forreddere then skulle vptagget haffwe. Andhen at vor nadigste herre er noget ved allerd oc affallelig. Thet gud forbiwde hans nade noget atkomme ffinge vor offwenbare fyende kong Kristiern snarere renthe oc rettighet aff bønderne end Noriges rod the skulle vel stelle seg ewentyrlig noch imod oss oc whorsammeligen. Thet vij haffwe ther liide vij po oc her i riget beholle. Vdi slig mening oc ey anden ieg gendgerden so hasteligen wppeboret haffwer hwilchet ey for noger skath bør atregnes i noger mode. Jtem thet almwen skulle haffue i mynne lend større gendgierdt vdgiffwet en anderstetz fforhaffwer seg so at vor nadigste herre var storligen begerendes ieg skulle fly hans nade mesteparthen sølff i skatthen hwilchet ieg och loffwide. Then tid ieg kom aff Dannemarch tha galth lodt brwdet søllff xxvj oc xxiiij /skilling/. Vdi vore breff stod at hueri fire mend skulle giffwe v lodt sølff eller v march vdi hwilchet regendskaff vii oss forsoe. Ther met solde bønderne therres sølff gwldsmederne oc gaffwe meg fore lodt sølff en march oc inthet sølff kwnne fogderne bekomme. Ther fore lagde ieg po hueri fire mend skulle giffwe v lod sølff eller oc xxiiij /skilling/ fore loddet ther met fich ieg skatthen mesteparthen i sølff dog effter vore breffs lyelse. mange høre oc iche reth fremføre fore ederss nade. Ethers nades skyff haffwer ieg met stor bekostning sendt til Holland thet er offwermode lagth oc veygth effter ederss nades skriffwelse nar ederss ombosmand kommer vild ieg gerne holle meg effter dannemens syelse. Hans Bagge samtyccher ieg fore ederss nades skyld gerne til lagmand po Steget. Sender ieg ederss nade mith breff til almwen i ald Helligland oc Findmarchen at the hannem alle ther fore holle skulle. Ffore ny tyende, tha dreff Peiter van Høld oc thend sorte iacthe i land fore Skothland oc sloes i tusinde styccher. Schotterne toge fran folchet alt the haffde til mynste penninge bøsserne bleffwe reddede oc i kongens hender stellet. Haffde iche kong Kristierns procurator doctor Allexander [669 aar1526] Kyngord verit tha haffde the alle bleffwet heynde xxx af thennem droge til Engeland oc bleffwe alle slagne i hiel høffuismand oc skypperen holles tilstede so lenge vor nadigste herres skriffwelse tid kommer. Thesse tyender ere visse thii at mith skyff Christoffer som ieg køffte aff ederss nade er nw ighenkommet oc haffwer ieg thet dyre noch køffth ighen. Keyseren oc kongen aff Francherige ere forlycthe met slig schylord oc pwncthe som i thenne lille indlacthe prenthede bochlind veld befyndes. Drotning Elisabet døde Fabianj og Sebastianj. Thermet lod keyseren tage fran hannem alle barnene oc sette thennem til frw Margrette. Siden red hand sind koss selff tridie etc. inghen ved huorth. Sender ieg ederss nade en vysse dicthet om dronninghen. Thet er god friid ald kristhenheden om oc her kommer mange skyff i iar god tid oc goth køff bliffwer her aldeles po alle vare ther moe ederss nade seg tilforlade t e lybst øld skald en (ei?) i iar gelle iii/-j/ gl. met gwtz hielp. Jam redit et virgo rediunt Saturnia regna. Kere herre i huadsomhelst mode ieg kand vere ethers nade til ville vendskaff oc ødmig vil ieg altit wspart velwilligen redebon befindes ther mo ethers nade seg aldeles ganskeligen til forlade. Pulsa dignoscere cautus quid solidum cerpet et picte tectoria lingue. lader Margrete sie ederss nade mange gode netther oc ville i dag otte dage gange i kyrche effter sind vnge dotter. Schulle vij ederss nades [skold iche forglemme. befalendes ederss nade gwd oc sancte Oluff kong. Datum po Bergenhus søndagen ante diuj Magnj anno dominj mdxxvj.
Vestre venerande paternitatis totus vsque futurus. Vincentius Lungius eques auratus.
Hr. Vincents Lunge svarer Erkebiskop Olaf paa hans sidst modtagne Brev, og da han tvivler paa sit sidste Brevs rigtige Fremkomst, gjentager han Indholdet deraf nemlig Grundene til Gjengjerdens Opkrævning og nogle Bönders Afstraffelse, beretter om Peiter van Hölls Forlis, om Kong Kristierns Forehavende og om Erkebispens Skib.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1861). 2 Ark, Brevform, udvendig forseglet med Vaabensegl. Helt egenhændigt. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. I S. 410-14). [670 aar1526] 
Mind ydmig villig hilssen met tilbørlig tieneste ethers nade altit tilffornn. Høigwerdige met gud fader kere nadige herre ffich ieg nw nyligen ethers nades skriffuelse met Iond Testhe lyendes om noger wpreisning blandt almwen om gendgierdt met ethers nades gode rod oc tycche for huilchet ieg ethers nade kerligen gerne taccher effter thij ieg veld formercher ethers nades rod oc skriffuelse i then beste meningh vdgangne oc betencth vere. Tha verdes ethers nade vide at ieg strax skreff ethers nade langsommeligen scwar oc orsager oc vndskulding po thet breff her Harel førde meg met en lecther aff Sortebrødere som drog til Trundhiem. Ther som thet breff ethers nade tilhande kommer twiffler meg inthet po ethers nade skald io selffwer orsage oc entschulde meg om forskreffne ærinde. Dog vil ieg fore ith twiffuelsmold skyld mith første breffs mening oc indholding forhale oc fortelle. Sandt er thet ieg sende mind foget vd at tinge i Ryfilche oc po Iegerend om gendgierdt imod vor nadigste herres krøøning effter then fwlmacth at gøre oc lade po hans nades vegne her nordenfels ligerwis som hans nade selffwer personlige tilstede var som hans nades kongelige maiestat meg bode met breff oc mwnd giffwet oc tilbetroth haffwer. Var ther tha sammetit noger bønder aff Dalene forsamlet som thet forrederlige selskaff aff Peiter van Høld oc then sorte iacthe haffde met god roskering tyst øld oc andet køffmans røbe gotz køfft til at gøre noget wpstød imod meg hwilchet the oc aleneste aff Dalene som vare ved tw hundrit giorde før en mind foget kom til tinge met thennem oc før noger breff om gendgierdt lest vare huar fore thet ringe wpstød iche skede fore noger gendgierdt skyld som almwen en tha vwittherlig var. The dannemend aff Ryfilche oc Iegerend stode stelle oc styrde til thet beste oc begerer selffwer ieg vil straffwe the skalche som po alles therres halss sligt ith wpstød giorde hwilchet som hasteligen vare begynthe oc snarligen endt met thet samme. Haffwer ieg fire eller fem orsager til slig gendgierdt so hasteligen atbegere. Fførste at Peiter van Høld oc hans selskaff haffde ladet bønderne offwer alt Metzisel Robygdelagen oc Liste giordt stor gendgierdt imod segh hwilchen gendgierdt bønderne velwilligen gerne betalede thii at the ere aff hiartet gode kong Kristierns bønder bode vdi Dannemarch oc Suerige oc Norige thet skald ethers nade i sandingen røne, *sageren ther til at kong Kristiern holt bønder alt tid fore øgen forscwarede thennem imod bysper ridder oc scwenne the komme hannem til ordtz nar the villde oc rigens rodh i thesse try rige so oc alt herskaff var forsmoth oc foractheth hwilchet bønderne tycthe altinges [671 aar1526]  vel vere. Thenne gode herre holler aff hans rod ridderskaff oc herskaff bode ondeligt oc vertsligt som tilborligt er ergo etc. Byfrycther ieg meg at Peiter van Høld skulle oc taget gendgierdt wpp i Ryfilche oc Iegerend oc so fortand effter thii hand fand almwen villig kong Kristiern. Ther fore lod ieg tinge om gendgerdt po vor nadigste herres vegne po thet rigens offwenbare fyender iche then fange skulle oc so skameligen tage maden aff mwnden po os. Fformente ieg at nar the meg thend giffw(et) haffde skulle the en noget ydermere sto imod siden po ny ighen at giffwe thend skalche oc sørøffwere. Andhen sagh at vor nadigste herre haffwer betroth meg til thette sloth Begenhus oc vdi end frii sloslog antwordet po ere oc relighet hans nade oc Noriges riges rod tilhande atforware som alt Noriges rige nordenfels po henger. Nw ved ethers nade selffwer at herrer oc fursters sloth besunderligen i krig oc orloff skulle io vel vere met kost oc fitallie forsørgede ellers ere the snart vden ald anden storm eller bestolling offwervwndne. So er thet oc fast at fore lantzens skarphet oc vffrwcthsommelighet kand mand iche fore penninge nachsommelige fitallie bekomme. Hwarføre nødes ieg til at legge gerdt po so snarligen quia periculum erat in mora po thet Noriges krones sloth skulle vel bespisset vere. Oc skeer thet tith oc offthe i andre land at almwen ffor vden gendgierdt aff en besunderlige hielp i krig oc orloff giffwe slig madskath wp thet er meg iche nyth. Nw skeer almwen so meget tess større nade at ther met qwith ere for gendgerdt imod kongelige krøning hwilchet ey skat er mend end forplicting effter Noriges log oc gammelt fwnd oc skulle the thend ey offtere vdgiffwe i thenne kongstid. So er oc met thet samme hans nades sloth met prowanth vel forwart oc besørget. Multa cadunt inter calicem supernaque labra et inter oss (quod aiunt) et offam. Ther fore kwnne ieg ey Noriges rodtz samtycche i the mode forbye. Semper nocuit differre paratum. Ieg befrycthet kong Kristierns skyff skulle tess forinden komme oc meg bode fran gendgerdt oc anden rettighet fortrenge hand myster iche først for, Thet vor nadigste herre mig thet vgunstelig skulle formerche er ieg aldeles inthet befrycthendes quin potius egregie sic stantibus rebus actum existimabit. Tridie sag, at fore fitalles bryst skyld nøddes ieg stesse tilfforn at købe her fore slottet i slacthertid ganske meget slacther bode bønderne oc besinderligen garpene som thet tilfforn betalet haffde til stor vwille oc vwendskaff. nw ieg gerden inde haffwer gørs meg thet inthet behoff oc ther met skald bode Tyske bønder oc borgere ganske glade oc villige bliffwe. Ffiere sag at thet gwd forbiwde at vor nadigste herre komme noget at som meget ved alder er tha skulle almwen aldsammens [672 aar1526]  bliffwe imod vor villige kong Kristierns so vij huerchen fich aff thennem skath gerdt eller andhen rettighet oc ville ther dog stort krig oc orloff en ydermere effterfølge huarfore er thet nyttheligt at slotthene ere vel fittalide mand ved iche hwad som kand po komme. Thend femte sag forfølger seg selffwer at siden vor nadigste herres bwd oc breff vare komne her ind i riget at hands nade ville til sancte Hans tid lade seg krøne oc thet rycthe kom i bland almwen viste ieg ey beyre tid eller lempe til effter for ne sager gierdt at begere i noger mode. Kere herre fore thesse forskreffne sager skyld oc iche i anden mode haffwer ieg lade(t) tage gierden wpp i Sundhordeland Norhordeland Ryfilche oc Iegerend at fitallie slottet met. i alle ander lend vild ieg gerne effter ederss nades skriffuelse oc rod bestoo lade. Gerden som the giffwe, er so, sex mend oc then siwende en husmand giffwe vj lemmer kød vj lemmer swd en side flesk en t e malt /-j/ løb smør oc høns oc liws. Er thet en ringe gerdt som almwen vel selff bekenner. The giorde io so stor gerdt imod Iørgen skriffuere nar hand foer vd attinge met almwen. Til ewentyre thend dag kand komme ethers nade thet priser oc iche laster. Thet ieg skulle kaste bønder i torn oc iernd thet er sandt om the bryde ther til v eller sex haffde ieg her vj eller viij dage sedendes som vare capitener fore at graffwe diwffwe graffwer som the ville gene meg i om ieg haffde selffwer kommet oc tinget met thennem som oc mind acth var. Giorde the oc ander vwillige met seg en part var kong Kristierns mectuge mwndriffwere po tinge noget lidet tog ieg aff thennem po thet the skulle beyre thennem en andhen tid oc lod thennem so hiem fare. Som ieg skreff ederss nade til senest en ringe alarwm var snart begynth oc snart endt. Thet var strax stellet oc the dannemend gøre then deld thennem bør atgøre the Dale karle finder ieg vel met tiden. Jeg vil met almwen oc dannemend vel forliges mend skalche oc forreddere lyder ieg noget at straffwe. Ethers nade skald inghen fare haffwe at bønderne fore mind skyld skald noget wpstød gøre. Scheer thet aff noger skalche tha vil ieg met gutz hielp vere mand til at straffwe thennem ther fore oc stelle. Then almwe som ieg i Dannemarch i befaling haffde skulle en met gwtz hielp gerne ville haffue meg ighen. Thet ieg skreff ethers nade til at Peiter van Høld oc then sorte iacthe forgynges vnder Skothland thet er sandt mith folch var oss thet skede. Nw er kommen try Bremmer skyff oc haffwe fore tyender oc ther ligger xv tusind lantzknecthe oss Bremmen til kong Kristierns hand dii bene vortant. Thet er til befrycthendes at effter thii keyseren oc kong(en) aff Francherige ere venner at the falle kong Kristiern by. Om ethers nades skyff ieg lod [673 aar1526] forbygge var thet hart oss Holland so finge the modbør oc ville ligge by met skybet tha kunne thet iche tolle at ligge by met oc reffnede oc gaff seg fast i snøen so the motthe nath oc dag brwge bode pompen oc stroppeballer oc ther met komme i Fleccherøen ighen met stor liffsfare thet var sancte Iørgens tid siden haffwer ieg inghen tyende aff thennem mend kere herre i huad heller thet ganger ile eller vel tha vil ieg met gutz hielp vere i ethers naders mynne ther fore so ederss nade meg inthet skylle skald. J hwadsomhelst mode ieg kand vere ethers nade til ville vendskaff oc ødmig vil ieg altit vspart oc redebon befindes. Jeg haffwer vdkoret ethers nade fore mind beste oc *trofastesse herre vend her i Norige ville ieg nødigt noger skulle vere betrot til oss noget imellom atføre. Lader Margrete oc iomffrwerne eders nade ydmidelig grøsse. Valeat sublimis tua paternitas pro animj fauore. Ex Bergenhus postridie ascentionis dominj anno mdxxvj.
Vestre sublimitatis totus vsque futurus Vincentius Lungius eques auratus.
Verdigste met gwd fader her Oluff met gwtz nade erchebisp i Trwndhiem oc pawelig sedes legate ydmideligen tilkommendes.
Wolbrant Claesson i Amsterdam tilskriver Erkebiskop Olaf af Throndhjem i Forretnings-Anliggender, klager over, at han ei har erholdt Svar paa sine Breve, forespörger sig angaaende (Erkebiskop Eriks) efterladte Gods og meddeler Underretning om Kong Christiern II, hvis Dronning nylig er död.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3424). Brevform, med Spor af udvendig Forsegling. (Se ovenfor No. 619).
Vrientlyck groet voerscreuen an myn eerwaerdige heer miester Olyf eertse biscop van Drunten. Ju sal belieuen te weeten dat myn seer verwondert van al die brieuen die ick ju gesonnen ende die rekenscap dat ghy myn daer gien antwort vp een scryft hoe dat ghy daer me toe vreen synt dat scryft mitten alder eersten ouer dat bidde ick jou frintlyck ende miester Heinrick heeft my toe gescreuen van eenigen dingen die v genade begeert te hebben dat kent ghy daer nyet van daen crygen of ghy moet ju aigen scryft daer senden want et by myn nyet een js. ende die goen die tot myners ende tot die Catusers leggen sy leggen inverderuen. scryft hoet ghy mit deesen ende mit alle ader dingen hebben wilt dat bidde jck ju frintlyck. ende die [674 aar1526] deker van Ovwerminster van Tutert ende miester Jasper van Antwerpen ende miester Jan Tyn van Aemstelredam die hebben ju genae voel brieuen toe gescreuen [hoet mit ju is hoer verwondert seer dat ghy hoer gien antwort een scryft die conig van De(n)merken die eenen seyt dat hy is by die kaiser den ander seyt hy js by Sassen by Vernandus. anders een weet wy nyet to seggen ende syn coningin is gestoruen ende syn kinderen synnen in Brabant by frommer Griet. nyet mier op deesen tyt by myn Wolbrant Claeszon jou trouwe diener etc.
anden myn eerwaerdige heer b[i]s[cop] van Drunten toecomende [deesen] brief.
Volbrand Clauusson i Amsterdan.
Diderik Zegers, Dekan ved Vor Frue Kirke i Kleve, erkjender at have modtaget af Johan v. Gemen, Borger i Köln, paa den Throndhjemske Erkebiskop Olafs og hans Kapitels Vegne 200 Rhinske Gylden, som den afdöde Erkebiskop Erik Walkendorf havde erholdt tillaans af ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1985). Med paatrykt Vaabensegl. (Se Dipl. Norv. III. No. 1089).
Jck Derick Zegers, deken der kercken, vnser lieuer vrouwen bynnen Cleue, bekennen apenbaer voer my jnd mynen erfgenamen, soe jck den hoeghwerdighen heren Erick van Walkendorph [ertzbissop tot Dronthem geleent hadde, twee hondert golden R. gulden van gewichte, na inhalt eener besegelder obligacie, die vurgheneemde ij c golden R. gulden, hefft my weder gegeuen ind wael vernueght myt eenre alyngher summen, die erben. Johan van Gemen burgher tot Coelen jnd bedanck my der vurscreuen pennynghen gueder betalynghen jnd schelder dairom, den *hoerghwerdighen heren nv ther lyt ertzbissop to Dronthem jnd synen capittell, jnd erffgenamen des vurgescreuen heren Erickz, zeliger gedachten quyt ind losledich, jnd bedancke my gueder betalynghe, durch den vurghenoemden Johan van Gemen, an my geschiet jnd waell betailt jnd jm orkonde der wairheit heb ick Derick Zegers vurscr. dese quitancie myt myn selues hant gescreuen jnd myn segell beneden op spacium van desen gedruckt, geschiet bynnen Deuenter, op saterdach nae den heilighen sacramentz dach anno mdxxvj.
Dyt ys de quitancie vp des bysschops garden. - Quittantia doctoris Theodericj Zegers super solucione ducentorum florenorum Rinensium.
[675 aar1526] 
Kong Frederik (I) takker Erkebiskop Olaf for den til Hr. Vincents Lunge indbetalte Landehjælp av Lenene, beder ham fremdeles at holde saameget Krigsfolk som muligt mod Rigets Fiender, beretter, at han vil sende et Bud til Kong Gustav om Vikens Tilbagelevering og beder om Beskjed angaaende Russernes Bygning af Fartöier i Nordlandene.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1786). Brevform; udvendig forseglet. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I. S. 334-35).
Fredericus dei gracia Dacie Wandalorum Gotorumque rex electus in regem Noruegie dux Slesuicensis Holsatie Stormarie et Ditmertie comes in Oldenborgh et Delmenhorst.
Premissa reuerencia cum nostro syncero fauore. Kere herre och fader wiider at som i nu scriffue oss tiill atj haffue vptaget landehielpenn aff Trondelagenn Trondhiems by Gulddalenn och Sparebo och thend offuerandtuordit oss elskelige her Vincentius Lunge ridder wor embitzmann paa Bergenhus then framdelis at forsende tiill oss etc. thaa tacke wij ether gierne fore ethers vmage och willighedt och wille wij thet gierne och kierligenn ighen met ether forskylde. Som i och saa tilschriffue oss atj nu vdj thenne nest forledne sommer haffue huldit ethert folck i Bergenn oss och riiget tiill tiæneste thaa bethe wij ether kierligenn atj wille holde och tage vdj ethers tieneste the allermeste gode duelige oc wergafftige hoffmend ether mweligt er atholle aff ethers ytherste magt och formwe at affuerge wor och riigens skade tiill land och wadtnn huor som behoff giøris om noget paa kommer eller om riigens fiender wilde giøre noget indfald ther ind vdj riiget. Som i och schriffue om koningk Gøtstaff at hand endnu saa forholder oss och Norgis krone Wiigenn fore etc. thaa wiider ath wij nu strax i thesse dage ackte at forskicke wore merckelige sendingebudt ther om tiill hannum ind i Suerige, och hues swar wij aff hannum ighenn fangendis worde eller hues ther om bliffuer hoes hannum handlet wille wij giffue ether tilkiende met første bud. Jtem som i och saa scriffue om the Rytser at the bygge nogle store pramme vnder Nordlandenes siide, ath i haffue ethers bud ther hen atlade forfare alt leylighedt, thaa bethe wij ether gierne och kierligenn atj wiille giffue oss tilkiende met thet allerførste vdj ethers scriffuelse hues i ther om i sandhedt forfare och i vdj alle maade wille wiide och ramme wort och menige Norgis riigis gagnn beste och bestandh som wij ether tiltro och ingtet paa twiffle atj jo giøre, ther met giøre i oss synnerligenn tiill wilge och wille thet kierligenn ighen met ether forskylde. In Christo valete. [676 aar1526] Ex arce nostra Haffnensi feria quinta proxima ante festum beatorum Vitj et Modestj martirum anno etc. mdxxvj nostro sub sigillo.
Reuerendissimo in Christo patrj domino Olauo ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo et apostolice sedis legato nobis syncere dilecto.
Vm folk at holde och skip at købe etc. - Om fo(l)ck at holde oc schipp att køpe.
Kong Frederik (I) anmoder paanyt Erkebiskop Olaf om at instituere hans Secretair M. Iver Juel i Provstiet i Bergen, som Kongen har overdraget ham men Erkebispen fremdeles forholder ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1788). Brevform; udvendig forseglet. (Se ovenfor No. 617).
Ffredericius dei gracia Dacie Sclauorum Gothorumque rex jn regem Noruegie electus dux Slesuicensis Holsacie Stormarie et Ditmercie etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. kiere herre oc fader som ether fortencker at wij tiilforn haffue tiilscreffuett ether at wij haffue wndt oc forlentt oss elskelige mester Juer Jull wor secretere thet prouestij wtij Bergen oc i ther fore wille jnstituere hannom wtij samme prouestij oc i thet samme tiidt forholthe fore noger merckelige leilighedt skiidt oc haffuer han nu forskiicket syn presentasz som wij hannom giffuet haffue paa samme prouestij tiill ether. Thij bethe wij ether kerligen athij nu wille giffue hannom ethers collatz ther paa oc lade hannom jnstituere epther som siidwoneligt er ther i riigett saa at han ey behøffuer at gøre noger ythermere wnytte kost oc thæring paa som han tiilforn giortt haffuer. Nar han fanger samme ether collatzs oc jnstitutz paa samme prouestij tha wiill hand giffue seg personligen tiidt oc besiidde samme prouestij oc gøre riigett oc kyrken ther aff saadan tiilbyrlig tieniste, som hans forfeeder som samme prouestij tiilforn haffdt haffue ther aff plege at gøre oc holle oc athij wele lade hannom nyde thenne wor bøn oc scriffuelsze gott at thet wele wij egen kerligen oc gerne mett ether forschiilde oc bekiende. Jn Christo valete. ex castro nostro Haffnensi ipso die beatorum apostolorum Petrj et Paulj anno etc. mdxxvj nostro sub signeto.
Reuerendissimo jn Christo patri domino Olauo ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo necnon sedis apostolice legato nobis sincere dilecto.
[677 aar1526] 
Johannes Copditszon, Munk i Karthauser-Klosteret ved Amsterdam, anbefaler til Erkebiskop Olaf af Nidaros som Forretningsförer sin Broder Simon, som for Tiden opholder sig i Bergen og var höit betroet af hans Formand Erik (Walkendorf); ligeledes anbefaler han ham to unge Slægtninge og oversender ham en Del Foræringer.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1764). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. (Jfr. Breve nedenfor af 22 Juni og 1 Juli 1527).
Omnj reuerencia dignissimo patri ac domino domino Olauo Nidrosiensis ecclesie gracia dei archiepiscopo Johanes Copditszon Carthusianj ordinis humilis monachus quid quid potest honoris et obsequij. Miretur fortasse paternitas vestra qua nam fretus auctoritate vestram celsitudinem rebus arduis plus quam satis occupatam (en iam altera vice ) meo impudenti calamo inquietare presumen cum vix nomen paruitatis mee tenuj susurrio auribus intonuit vestris. Jd breui cingulo verborum explicabo. Non enim arrogantis presumptionis est sed fiducialis amoris quod scriptis meis absentiam corporis compenso. Nam crebro multorum maxime tamen Symonis fratris mei relatu didicj iuxta nature dotes et anime virtutes in paternitate vestra Ericum viuere cuius humanitas in te relucens michi scribendi audaciam parit quia dominus Ericus ob ingenitam sibj pietatem med familiaritati sue adijciens scripta mea non paruj habuit. Et quia interstitio locali induidente michi intercepta est facultas in te visendj domini mei Erici imaginem non mediocrjafficior audiendi desiderio. Desiderij vero vehementiam litteris refercire michi non modicum letitudinis affert. Et licet prioribus litteris responsionem non misit vestra dominatio nimie ingruentium negociorum vestrorum molestie vestram paternitatem excusatam reddunt. Nec habeo quidquam iuste querele cum in grauioribus negocijs nec hijs quidem qui vobis familaritate precipuj sunt litteris misistis. Preterea amantissime pater rogatum me habuit crebis litteris Symon frater meus quatenus cum vobis commendatum efficerem vt vestris negocijs curandis aliquando vbj loci et temporis oportunitas affuerit ministrum vestra clementia eum constituere dignetur. Arbitror paternitatem vestram minime latere quam carum ex animo eum pater meus Ericus reuerendus semper habuit ob fidej integritatem qua inter ceteras virtutes precipue floruit. Eam ob rem eius fidei plurima curanda commisit secure, nec eum vmquam fefellit opinio vestra vero negocia non minore solicita fidelitate explebit modo vestre clementie oculos fautores sibj reperiat. Est enim vestri seruicij appetentissimus et laudum vestrarum preco precipuus. Senciat queso commendationem hanc sibj proficuam ob id enim adhvc [678 aar1526] aquilonaribus Bergis vescitur auris vt domini suj *Ericij imaginem in vobis conspiciat sibj ad vota respondentem. Jd sj precum mearum instancia feceritis me felici auspicio non mediocrj a vobis beneficio affectum iudicabo. Sunt enim ibj duo nepotulj mej filius videlicet sororis mee et ille Olauus pro quo episcopus noster Ericus patrinj nomine in sacro baptismate *spospondit quos similj gratia vestra benignitas afficiat suppliciter rogo. Omni enim destitutj sunt solatio in manibus tamen vestris pendet eorum salus. Denique paternitatj vestre mitto quedam donariola mee paupertatis similiter et caritatis indicia quibus patris et domini nostri Ericj animum oblectarj quam plurimum nouj qui ea omni sinistre suspicione intentionis seposita grata semper sumebat manu. Jn primis vasculum quoddam plenum limpidissimo lissebocus oleo turtas baghinarum duas amphoras duas aquarum rosarum et florum lauendularum caseum ouinum album cum frustro rotundo speciebus sucrj aromaticj confecto et nescio quid, dominationem nunc vestram etiam rogo innocencie munuscula non refutetis sunt enim paternitatj vestre nec quidquam allatura incommodj. Waleat paternitas vestra ac felici valetudine conseruet omnipotens paternitatem vestram quatenus sub vestro ducatu ita hic grex tuus vigeat qui tandem in vberimis pascuis vigeat vobiscum eternitatis letetur vobiscum. Scriptum manu raptissima in domo Cartuysiana et in cella nostra prope Amsterdam feria sexta ante festum Magdalene anno xv c xxvj.
Frater Johannes Copditszon minimus monachus Carthuysiensis ad omnia mandata paratissimus.
Reuerendissimo jn Christo patri ac domino domino Olauo gratia dej Nidrosiensis ecclesie archi[episcopo] nec non apostolice sedis legato [fidelissimo tam]quam patri suo amantissimo.
Kong Frederik (I) anmoder (Erkebiskop Olaf) om at indfinde sig til den i Odense paabudne Herredag, der skal afholdes ved Juletider,og hvortil af det Norske Rigsraad desuden Ridderne Vincents Lunge og Olaf Galle ere forskrevne; Sagen mellem Hr. Henrik Krummedige og det Norske Rigsraad skal henstaa til förste Söndag i Faste 1527.
Efter samt. Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1791. a). Skrevet paa samme Ark som fölg. No.; sammenlagt uden Spor af Forsegling. [679 aar1526] 
Ffredericus dei gracia Dacie Slauorum Gottorumque rex in regem Noruegie electus dux Sleszuicensis Holsacie etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kiere herre oc fader mwæ i withe ath wij haffwe forscreffweth en almenneligh herredagh at stonde wtj vor kiøpstad Otthensze oc wiill samme herredagh *forstercke segh intil iwll nw nesth kommendes, Oc haffwe wij ther ath forhandle nogre wore merckeligh erende, som oss oc wore riger Danmarck oc Norge och tesliges wore wndersotthe storlighen macth paa liggher. Thij bede wij idher kierlighen atj selff personlighen giffwe idher tiill oss tiill samme herredagh ath forhandle samme wore oc righens merckeligh erendhe. Wij haffwe forscreffwet alle wore elskeligh Danmarckes riiges raad tiill samme herredagh, oc tesliges oss elskeligh her Wincencium riddher oc her Oluff Galle riddher wore mendh oc raadt meth jdher aff Norges riges raadth. Oc haffwe wij lathet sighe oss elskeligh her Henrick Kromedigh riiddher wor mandh oc radt ath han skall lathe vpstoo all then tretthe oc willia som er emellom Norges riges raad oc honom intiill then første sønnedagh i fasthe nw nesth kommendes som y oc forstaa kwnne wthij thet hans breff wij idher nw sende. Tesliges bedhe wij idher oc biwdhe atj ey eller jnnan samme tiidth arge eller argelade paa honom eller noger aff hans i nogre maade. Naar y komme selff personlighen som forscreffwet stor thaa wille wij yttermeire handle met idher. Her met giøre y oss synnerligenn tiill villia och wij oss visselighenn tiill(for)ladhe thij oss liggher ther storlighenn macth wppa beffallendes edher gud. Screffwet paa worth sloth Kallenborgh ipso die sancti Mathej apostoli anno etc. mdxxvj nostro sub signeto.
Copia vtaff kongens breff paa her Krummendicks wegnæ.
Hr. Henrik Krummedige til Valden gjör vitterligt, at han har lovet Kong Frederik, at den Uenighed, som er ham og Biskop Mogens af Hammer imellem, skal henstaa til förste Söndag i Faste 1527.
Efter samt. Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1791. b). Skrevet paa samme Ark som foreg. No.; sammenlagt, uden Spor af Forsegling.
Jegh Henrick Kromedige tiill Woldenn riiddher giør alle witerligth oc kendes meth thette mith obne breff at iegh haffwer loffwet [680 aar1526] oc tiilsackth høgborenn første och høgmectige herre heer Ffredrich meth gudz naade Danmarckis Wendis oc Gotiis konwngh wdwald konwngh tiill Norge hertugh i Sletzwiick Holstenn Stormarenn oc Ditmerskenn greffwe y Oldenborgh oc Delmenhorst wor alder kiereste nadige herre at aldh thenn tretthe oc willia som er y mellom meg oc her Moons byscob wtj Hammar skall aldelis wpsta indtiill thenn første søndagh wtj fasthe nesth kommendis oc then dagh tiill ende och ey jegh eller noger paa mynne wegne wille eller skwlle arge eller argelade paa honom eller nogeth thet honom tiilhøirer wthij noger mathe. Tiill yttermeire bewisningh oc bedre forwaringh at saa wbrydeligenn holles skaall trycker jeg mith signete nedhen fore thette mith obne breff. Giiffwet paa Kallenborgh then tiisdag nesth effther sancti Mathej apostoli dagh ar etc. mdxxvj.
Hr. Vincents Lunge, Statholder nordenfjelds, kvitterer Erkebiskop Olaf af Throndhjem for 100 Rhinske Gylden, som er et Aars Afgift af Throndelagens Len og indbetalt af Erkebispens Ombudsmand i Bergen Jon Teiste.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1862). Med paatrykt Vaabensegl.
Jegh Vincensz Lunge ridder høffuitzmandt paa Bergenhwsz oc kongelige maiestatz statholder nordenffields i Norige kendis oc giør witterligt met thette myt opne breff at iegh nw aff werdiigiste fader her Oluff met gutz nade erchebisp i Trwndhem oc pauelige sedis legat annammet oc wndffanget haffuer paa myn nadigiste herris koningh Ffredricks wegne hwndre rinske gyldenn i guldt som er aarlighen affgiffthenn aff Trwndelagenn hwilcke som fornwmstigh swendt Jonn Teyste hansz nadis ombotzmand her i Bergenn meg paa hanss nadis wegne liffrerede oc offuer antworde. Thii lader iegh hansz nade oc hansz nadis efftherkommere erchebisper wtj Trundhiem qwitte oc ffrii ledige oc løsze paa for ne wor kæriste nadige herris koningh Ffredericks wegne for thette aars for ne lensz Trwndelagens affgifft wthen allt ydermere kraff eller tiltall i noger honde mode. Thiill yttermer sandhet her om trycker iegh myt jndzegle neden fore thette mith opne breff. Datum paa Bergenhws ffredagenn effther Dionisij anno etc. mdxxvj.
Quitantia super annua pensione feudj Trondelagen. xxv.
[681 aar1526] 
Poppius Occo, Borger i Amsterdam, erkjender at have modtaget af Johan v. Gemen paa den Throndhjemske Erkebiskop Olafs Vegne 123 Guldgylden og 20 Styver, som den afdöde Erkebiskop Erik (Walkendorf) skyldte ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1935). Med paatrykt Vaabensegl.
Jck Poppius Occo. burger der stede Amsterdam. beken myth deser myner eygener handtschryft ontfangen tho hebben van den ersamen Johan von Geemen, hondert dreendetwintich golden gulden vnd twintich stuyuers vnd dat van wegen myns geneddigen hern, hernn Olauus nutertyt ertzbiscop van Dronthem. die myn syn genade voersaete. saliger gedachten ertzbiscop Erick. schuldich waesz nae vermeldinge eyner quitancj vnd obligacie jck van syn genaeden hebbe, die welke ick hyr mede tho niete doc vnd daer aff bekenne voldaen tho wesen vnd syn genaden vnd naekomelingen ertzbiscopen tho Drunthem. vrye segge. sonder enige nae manunge. Jn oerkonde der waerheyt hebbe ick Poppius vorscr. dyt vndergeschreuen vnd myn gewonlick singnet hyr onder vpgedrucktt. jn Amsterdam den xvj ten dach in Nouembre. anno vyftyn hondertt vnd sesundtwintich.
Poppius Occo.
Popius Occo. - Quittants aff Popius.
Kong Frederik (I) meddeler Erkebiskop Olaf Engelbrektssön, at han af Hans Bagge er underrettet om, at det Norske Rigsraad endnu ikke har kunnet komme sammen for at fatte Beslutning om hans Kroning og beder ham i sin Fraværelse at sörge for Rigets Bedste.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1792). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Fredericus dei gratia Danorum Wandalorum Gottorumque rex electus jn regem Noruegie dux Slessuigsensis Holssatie Stormarie ac Ditmerssie.
Premissa reuerentia cum nostro sincero fauore. kiere herre oc fadher finghe wy etthers scriffuelse oc bodh tyssze daghe met oss elskelige Hans Bagghe vdii hwilke wy hauffue forstant att y oc andere wor elskelige Norges riiges raadtt yckæe en nw hauffue kundhe kumme tiill samell att beslutthe om wor kronning ffor riigens mercklyge leyligheittz skulle som for ne Hans Bagghe hauffuer oss altingest tiill kendhe gyuffuett. Thii æere wy alle tingeste ther wel tiil fredtz met. Be [682 aar1526] dendes etther kierligenn att y wille vdii alle madhe rame oc widhe wort oc Norges riiges besthe wdii wor frauerelsze som wy etther tiill troe. Thett wille wy kierligenn yghen met etther forskulle. Jn Christo valete. Ex castro nostro Gottruppe jn profesto natiuitatis Christj anno etc. mdxxj nostro sub singneto.
Reuerendissimo jn Christo patrj domino Olauo Engelbertj ecclesie Nidrosi(e)nsis archiepiscopo nobis sincere dilecto.
vm kroningen. - De coronatione.
Tre Lagrettemænd bevidne, at Dreng Ormssön eier 24 Markebol i Aaseland i Mo Sogn med Ödegaarde og Fiskevande, og at (hans Fader) Orm Ketilssön tilmageskiftede sig af Veterlide Björgulfssön 8 Markebol i Midjaas og 4 Markebol i Rykkelid (i Mo), hvilken Bevidnelse Dreng lod sig meddele, fordi hans Adkomstbreve bleve opbrændte paa Aaseland.
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (No. 164). De 2 förste Segl mangle, 3die vedhænger.
Ollum monnum them som thetta bref se eller høre sender Tormoder Drengson Asmwnder Gredgardzson Tyostolfuer Torgerson logrettis men quede gudz oc sine oc mitt vitum for gudi santt vera att Drenger Ormson eger iiii mark boll oc xx i Aasalandhe i Moo sokn med ødhe gardum som saa hethe Hedæbør ok Byørnæmiræ oc thaw ffiske votn som sa hethe Miovatn oc Bredevatn thaw hafua leget til Asalandz ok engin kan annat ad sæya oc hafum mitt ey annat hørtt getett af varvm fermonnum wmfram Bordzæstrandhen som Ormer Ketilzson af Olaf a Bø kepthe oc hans odal var ok Olafuer wnthe Torbyørgo Drengsz dotter frenko sinne for en mark gulz henne oc henne erwingum oc epterkomandum til ewerdelica ego ok odalz ty ad thet war henne gamalt odall firir gudi tott Olafuer var oc enæ kneno skyldere en Torbiørgh var oc ty eger for der Drenger Ormson thet iiii mark boll oc xx i Asalande ok en ødegardh som hether Skremestodull oc Ormer Ketilson køpte af Asbyøn Gwnnwalzson firir en hest saa godhan som iii kyrlagh oc enæ bredøxe sa godha som en pundz ketil ffor d Skremestodull atter wnder Asalandh oc godum monnum viterlyg ær ok ty eger Drenger Ormson Asalandh fritt oc ffrelst firir horium manne met lutum oc lunindum som ther til lyger eller leget hefuer fra fonno og nio vtan gardz oc innan met ffiske oc ffygle oc alle vedesteder som lyger a Daamanna hedinne ok alle adre vt vægha som lyger atter wnder Asalandh allwngis akerræ løst for horium monne ok allum log [683 aar1526] lygum agangom ok for der Drenger Ormson gyorde thetta bref firir then skwldh ad all hans jarder bref brvnno op tha som gordhen bran opp ofirsinium ad ille sker oc ty ær thetta allum godum monnum viterlyket her i bygdennæ oc mitt ey annadh sannare vitum for gudi ad thet alt ffrytt ok frelst som fer seger ok ytter mere saningh her wm hengium mitt okaor insigle firir thetta bref anno dominj mdxxvi etc. Jtem ær oc nidre Midias viii mark boll oc Rykkeliidh ær iiij mark boll oc Ormer Ketilson bythe med Vætelidh Byørgwlfson sete Vetelide x mark boll i Akre jordh i Lagardall oc sette Vetelide Byørgwlfson honum Orme Ketilson j gen viii markeboll i Midias oc iiii markboll i Rykkelydh oc Vetelyde lagde Orme i mellum jordenne i sauda kyrlagh oc thekthe ladunæ a Midiase oc var thet oc thera hander bandh oc skylordh oc ykke velle haldæ køpet tha skwlde han gefua ena mark gulz i vrimdum kopar oc hwar thera skwlde ego ffrelsa jordinne epter ty the bytt hafua Vetelyde Akre jordh oc Ormer Midias oc Rykkelydh som fer seger i brefuenæ met lutum og lunindum som ther til lyger eller leget hefuer i fra fonno oc nio vtan gardz ok innan met fiske oc ffygle oc alle vedesteder alt fritt oc frelst for horium manne oc allum logligum agangom vnder bada them Ormer Ketilson oc hans erwinger oc ep(t)erkomandum til ewerdelica ego jtem oc wnder for d Vetelyde oc hans erwinger oc ep(t)er komandu(m) til ewerdelica thet han ffek oc ther med varo the hwar adrvm quitter Ormer oc Wetelider. jtem sa var ludandi koupa brefuit thera Orms som op bran a Asalande oc godum mannum viterliget her oc annan stad her oc i Lagardall oc ytter mere visse oc saningh trykkyum mitt okor insygle firir thetta bref anno dominj m(d)xxvi.
To Mænd kundgjöre, at Thore Tholfssön solgte til Olaf Thormodssön paa Lovik (Lövik i Mo) en Ödegaard for en Mark Guld og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Sognepr. S. O. Wolffs Samling. Begge Segl mangle.
Allom mandom thøm som thette breff see eller høræ sendher Olaff Thyøstelsin Thyøstol Torgersin q. (g.) och sinæ ad vy vorom aa Lovigh ckrossmøssæ dagh om vaarin anno domini md xx o vii o saagom och hørdom ia och handerbant aff enæ haluæ Thorer Tolsin aff andre haluæ Olaff Thormodhsin soldhæ tha fornemdhæ Thorer Tolsin Olaff Tormodhsin en ødhægar som hedher Faaffuæstadhell med lutum och lundom som til liggher och liith haffuær fra fundum och nyæ fra segh och sinæ aruigghæ och til Olaff och hanss aruigghæ til euerligghæ for [684 aar1527] føddher och vføddher ackeræløsth och haffuer Thorer oppæbaarith minsthe pennigh och mesthæ i marck gullssæ. och er sammæ Olaff full odalss man til thet godss som han koffthæ i Laauick aff sin verfadher fry och frellss for allæ ther paa kalæ. ath saa i sannigghen er tha hengghe vy vorom enseghlæ nædhen thette breff som gyorth vor aar och dagh som faaræ er sauth.
Benkt Hemingssön, Lagmand paa Agdesiden, og 11 Lagrettemænd tildömme Thore Gunnnarssön og hans Hustru Steinvor Olafsdatter samt Anund Hugessön Gaarden Syrdal, da Steinvor ifölge fleres Vidnesbyrd er nærmest odelsberettiget; dog skulle de give de nærværende Besiddere Björn Arnbjörnssön og Thorolf Thorsteinssön i Erstatning 5 Mark Guld.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Syrdal i Undal. No. 10 og 12 af Seglene mangle, de övrige vedhænge utydelige. (Jfr. ovenfor No. 546 og Breve nedenfor af 25 April 1528 og 13 Januar 1544).
Ollom mannom them som thette bref sea eder høre leses sendher Beinth Hemminghson lagman a Agdesidhe Torsten Anundson, Gase Torkelsson Gwnnar Giordson Salue Ottheson, Annund Bergson, Olaff Erickson, Torger Anundson, Pedher Anundson, Bermodh Torsthenson, Gwdlog Anundson, oc Redulff Polson, swo(r)ne lagrettis men q. gudz oc sine kwngorendis ath wy wore pa Sponghereidh torsdaghen effther Haluardi anno dominj mdxxvij kom i retthe ffor oss Tore Gwnnarson i ffwllo ombodhe Stenwar Olaffzdotter egne kono synne oc Anwnd Hwgason af eno /-j/ o en af annare /-j/ o Biørn Ambiørnson oc Toroff Torstenson, taladhe Tore oc Anund til for ne Biørn oc Toroff om then iordh som Syrdal heither liggendis i Ffos tingstad i Odnedale oc sade ffor ne Stenwar nesth til odalss ath wore en ffor ne Biørn oc Toroff sadis haffue løsth samme iordh til sin effther som Anundh krock hadhe lysth oc beffaleth i sin yttersthe tydh oc for ne Biørn oc Toroff wore sagdh i heffden til reth odalssman kom, tha goffuo ffor ne men segh i retthe pa badhe sider om thenne odalgangh effther laghen, och wy ransakadhe thette mal granlegha effther retthe proffwe tha kom ffram ii skeligh sworen wethne thet ffor ne Anund lysthe tith oc offthe thet inghen war neermer til odalss kommen til Syrdal en ffor ne Stenuar oc fflere elsthe dannemen samme ordh wittherlighit, thy dømdhom wy ffullom dome ath ffor ne iordh skal atther wndher retthe ffor ne odalssmen Stenuar oc [Annundh med alle ødhe gordha och øyar som ther til legit haffwer aff fforno oc nyo, oc alle the breff som Biørn oc Toroff [685 aar1527] haffue pa alle tesse iordh oc ødegardhe skule the antuordhe Tore oc Anunde wtthen al hindher oc gensegelse ther i modh skal Tore oc Anundh bettale Biørn oc Toroff til godhe redhe v merker gulz i gode penninge oc bliffue ther med alsotter om thette mal, wil icke Biørn oc Toroff late seg nøcth med thenne wor dom tha møttis ffor rygens rad i Oslo oc haffwe oc hende huadh the gode herre gøre. til sannind sette wy wor seigle ffor thette breff datum vt supra.
Syrdals breff.
Broder Johannes Copditszon, Munk i Karthauser-Klosteret ved Amsterdam, oversender Erkebiskop Olaf af Nidaros en Del Droguerier, hvilket han ogsaa har gjort de foregaaende Aar, og anbefaler til hans Hjælp sin Söstersön, der agter sig til Norge paa Handelens Vegne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2066). Brevform; udvendig forseglet. (Jfr. No. 639 nedenfor).
Honorabili in Christo patri ac domino domino Olauo Nidrosiensis ecclesie arc(h)ipresuliatus et ratione sedis legationis adepta ministratione dignissimo frater Johanes Copditszon Carthusiensium monachorum minimus quidquid poterit gratj obsequij salutacionis. Jnurbanus fortasse videor et effrons prestantissime pater quia mearum litterarum importunitate vestram dominationem arduis admodum negocijs occupatam aggredj non desino cum michi ocularis noticie nichil vnquam vobiscum fuerit sed nec crebris meis litteris vllas a vobis excudere potuj reciprocj amoris indicatricj. Verum cum michj notissimum sit vna omnium relatione longe a vobis esse mereticem illam (superbiam loquor) que de calice Babilonis ministrat hominibus spiritum vertiginis quin pocius benigno fauore omnium vota prosequendo humilitatem contubernalem habetis que quidem humilitas michi scribendj fiduciam parit equo animo litterarum vestrarum silencium sufferendo. Minime credo litteras meas a vobis contemptuj habitas sed responsionem michi preripuisse frequentem nogociorum tumultum quibus cotidie inquietamini non dubito summopere tamen velim (si tantillum ocij vestris occupationibus suffurarj poteritis) vt michi litterulas responsiuas conscribere digneminj hac saltem vna vice ne casso labore tantas exarasse litteras videar. Ceterum amantissime pater per presentem juuenem sororis mee filium hilarissima indole clarum mitto dominationj vestre de presidentis mei assensu mee monastice tenuitatis quedam donariola medicorum arte [686 aar1527] confecta quorum queso non valorem sed mittentis affectum ponderetis. Misj et superioribus annis huiusmodi quam plurima sj ad vestras manus et presertim quosdam typos passionis domini nostri Iesu Christi deuenerunt velim me certiorem efficiatis. Non æstimet paternitas vestra me huiusmodi donariola mittere et misisse vt simplum decuplo resarciatis nichil prorsus muneris meo vsuj a vobis expostulo quia iuxta Pauli vocem scio habundare et penuriam pati habendo igitur victum et amictum secundum Carthuysiane nostre regule austeritatem hijs amplius non requiro. Jd tamen instanter peto ut graciam quam frater meus Symon in oculis vestris ante incathedrationem habuit cathedralis eminencia illam illi integram illibatamque conseruet et adaugeat vt sic vestro suffultus presidio negocia sua tucius peragat. Jnsuper sj vmquam vllum preces mee apud vestram celsitudinem habiture sint locum subnixius rogo ut huic nepotulo meo fidej probate integro singularjque bonitate predito tantum fauoris et assistencie prestetis quatenus more seruorum vestrorum saluis mercibus suis sub vestra locis et portibus protectione necnon vtrique portuj Nidrosiensj et Bergensi libere applicare poterit absque vestro detrimento in magnum ip(s)ius commodum id facile efficere poteritis. Et sj id feceritis rem michi gratissimam atque placidissimam facietis. Walete in Christo iterum atque iterum valete et quidquid per me vobis placitum irj postulaueritis effectuj indilato mancipabo. Scriptum ex domo nostra Carthuysiana raptissima manu sabbato post festum venerabilis sacrame(n)tj anno xv c xxvij.
Frater Johannes Copditszon Carthuysiensis monachus minimus ad vestra omnia vota paratissimus.
Desideratissime pater sj vnam uel duas ad manus vestras habueritis vngulas wlgariter elants claeuwen apud uos quas vestra paternitas discernit bonas et probatas vt huic nepotulo meo seu fratri meo Symoni transmittendas suo tempore dare volueritis propter deum rogo.
vester frater Johannes Copditszon.
Reuerendissimo in Christo patri ac domino domino Olaeuo diuina prouidencia archipresulj Nidrosiensis ecclesie necnon apostolice sedis [legato] bene merito tamquam patri suo s . . . .
Hec subsequencia donariola paternitati vestre cum nepotulo meo transmisj de licencia presidentis. Jn primis quandam capsulam zucarj medicorum arte confecti stomacho infrigidato et pectorj competentis. [687 aar1527] Jtem ydream aque rosarum. jtem ydream aque florum lauendularum pro recreatione vestra. Jtem tortulas baghinarum nomine diuersis speciebus aromaticis confectas. Jtem vasculum quoddam plenum zinzibrj cum quadam sportula vt melius vasculum nauigando conseruetur vasculum illad. Jtem quoddam adhuc vasculum limpidissimj oliuarum olej liquore plenum.
Hr. Vincents Lunge meddeler Erkebiskop Olaf, at han har ladet hans og sine Skibe, der vare bestemte til at opsöge Skipper Klement, forblive i Bergen paa Grund af Tidenden om Akershus, der er blevet Hr. Olaf Galle berövet af fire opsendte Skibe, hvis Hövedsmænd agte at anvende samme Fremgangsmaade i Bergen og Throndhjem, hvilket han imidlertid med Magt vil söge at afværge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2126). Brevform; udvendig forseglet med Vaabensegl. Egenhændigt. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. No. I. S. 479-82).
Mind ydmig kerlig hilssen met villig tilbørligh tienesthe ethers nade altit tilffornn. Høiguerdige met gwd fader kere nadige herre som ieg skreff ethers nade senest til hurledes ieg acthede at andslage met ethers nades høffuismand Pouil Iondssen oc the andre gode herres tienere po ethers nades oc alles therres gode forbeitring tycchendes goth vere at alles vore skyff følldes at vnder en befaling at søge skypper Clemmit oc andre søtiwffue huar mand them helst bekemme kwnne so oc at løbe til Opslo oc vndsetthe the gode herrer biscop Hans oc her Oluff Galle om the formidelst Krummediges falske scwigefwlde handling i noger nød sthedde vare. Fframdeles til Ørswnd po thet vor nadigste herre oc Danmarchs rod skulle vitterligt vere hues bestand oc tieneste vij hans nade oc kronen giorde oc altit gøre ville met ydermere mening som ieg tha i mind skriffuelse ethers nade tilkende gaff. Vare vore skyff aldeles rede affatløbe oc slig befaling atforfølge. j thet samme kom her hasteligen fore tyender at her Monss Lauritssen met Leon her Monss Henricssen met Lyser her Eske Bylle met en holch Tyle Gysler met en mertz iacthe alle vore nadigste herres skyff oc meget folch vare komne til Opslo gaffue her Oluff leyde frii til oc fra atkomme til tals met seg vdi hwilchen leyde the toge hannem ved halssen oc slotthet fra antwordendes thet Niels Iepssen [688 aar1527] som ther so lenge po speiery ligget haffuer acthendes seg framdeles hid at gøre met meg tisliges schycchendes i mind sthed her Monss Henricssen oc so fortand til Tru(n)dhiem skycchendes mester Iørgen Skothborge i ethers nades sthed po thet at norske mend yndfødde oc indgyffthe inghen macth skulle haffue som thette fattige rige vel vilde Danske altit offuermacthen haffue oc riget til Dannemarchs lagordt som her tildags skedt er vnder seg beholde hwilchet gud aldrig lenge framgang giffue foracthelige. Huar fore offwerueget oc betencthe ieg ald slig leilighed manigfoldelige oc nest gutz hielp oss alle bestandelige beslutthendes at vore skyff och iacther skulle ey vdløffue mend bliffue liggh(e)ndes her for slotthet altinges rede som the vilde giffue oc tage om noghet po kwnne komme. Jeg forfor i sandinghen at ther inghen fyender i søen vare tycthes meg iche rodeligt vere at lade vore skyff vdløffue imod vor nadigste herres skyff før en vij haffde therres mening forstoth oc befaling ransaget, befrycthede ieg oc the skulle vere vore skyff for stherche oc ther som the so haffde thet gud forbiude fanget vore skyff oc folch borth vare tha bode vij oc landene vndertwngne ther fore skulle the ligge her for slotthet tilstede nar vij tha til tals oc ordtz komme oc the ingeledes met noger scwar oc handling oss oc Noriges krone bestandige effter vor beseylde recesses lyelse ville seg til friiss giffue met mynne the ville vynde met macth oss sloth oc skyff aff tha skulle skybene slotthet oc slotthet skybene vndsetthe so the nest gutz hielp iche storth bytthe vynne skulde po slig andslag. var stor vsamdrectighet imellom ethers nades folch før en ieg thennem met ethers nades breff ydermere ethers nades mening oc befaling forclarede en the selffuer begriffue kunde huilchet mind moder ethers nade ydermere beretthe kandh. Nw venther ieg alle dage for ne skyff oc folch vij c stherche som the sye yndskendes om the skulle komme ville thet snarligen skee lade. Therres mad er ald tilrede bode ond oc god hwilchen the selffuer helst haffue ville mend thet skald vere oc vij ther po redde ere nw fast beyre end en andhen tid. Jeg venther alle dage buid aff Søerlandene so gør oc mind frende Erik Vgerup som her oss meg er storligen forwndrendes ther inghen vore tro medbrøder sundenfeltz aff oss slig leilighet tilskreffuit haffuer nw po otthinde vege siden skybene komme til Opslo. Dog so komme the vdi en ond mening skald ethers nade bode høre oc spørie mith forfald ther vdi po Noriges krones beste vegne som ieg meg vndergiffuit haffuer acthendes her leffuendes oc død bliffue then sthwnd meg møligt er oc the gode herrer Noriges riges rod seg selffuer mandeligen bistaendes iche meg vndffalle ville. Alle the vwenner ieg haffuer i Dannemarchs rige thet [689 aar1527] er for Noriges krones friheder oc beste skyld hwilche tilfornd vare iche alene myne venner mend myne nestsøsken barnd som the tre capitener riddere her kommer oc vare. dog hues the nw ere er ieg vel tilffriis met ieg vill iche for thet frendskaffs skyld Noriges krone som ieg meg fulkommeligen tilgiffuit haffuer i noger mode vndffalle then sthwnd Noriges riges rod edlinger oc yndbyggere seg selffuer iche vndffaller ther mo ethers nade seg fulkommeligen tilforlade oc thet besunderligen oc allermest for ethers nades skyld som ieg meg i ald trohet oc mandelighet vist tilforlader gørendes altit hues eder nade til ville ødmig oc tieneste er. lader mind høstru oc iomffrwerne grøsse ethers nade met mange gode netther oc gud befalendes. Datum po Bergenhus tridie dag Ioannis anno dominj mdxxvij.
Vestre sublimitatis totus vsque futurus Vincentius Lungius eques auratus.
Reuerendissimo jn Christo patri ac domino domino Olauo dei gracia archiepiscopo Nidrosiensi et apostolice sedis legato quam meritissimo.
breffuet vm Akerhws oc var kæreste nadige herres skip.
Broder Johannes Copditszon, Munk i Karthauser-Klosteret ved Amsterdam, takker Erkebiskop Olaf af Nidaros for hans Brev, for den Hjælp han har ydet hans Broder Simon i Bergen, og for 6 tilsendte Rögelaxe samt beder ham om 2 gode Elgsklover og om at bistaa hans unge Söstersön, der agter sig til Norge i Handelsanliggender.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. (Münch. Saml. No. 2067). Brevform; udvendig forseglet. (Jfr. ovenfor No. 637.)
Precolendissimo in Christo patri ac domino domino Olauo Nidrosiensis ecclesie archiepiscopo ac sedis apostolice legato vigilantissimo frater Johannes Copditszon humilis monachus Carthuysiensis ordinis quidquid potest vtriusque hominis suj caritatiuj obsequei. Sciat veneranda paternitas vestra litteras vestre celsitudinis me incredibilj affecisse gaudio quoniam in eis felicis recordationis Ericum meum quodammodo rediuiuum conspicio similj enim animo ac beniuolencia meam paruitatem complectiminj ac pari benignitatis sinu fouere videmini. Nam fratrem meum Symonem Bergis commorantem mearum precum interuentu ope et auctoritate in quocumque negocio vestra [690 aar1527] assistencia indiguerit (tenore vestrarum litterarum teste) fouere et promouere dignabiminj. Cui singularrissimo beneficio et sj ad meritum respondere nequeo amplissimas habeo et quo ad uixero habebo gracias et paternitatem vestram cotidianis meis oracionibus deo semper habebo recommendatam quatenus sic per bona temporalia transire valeatis vt non eterna ammittatis peticionem paruam adhuc habeo indicare dominationj vestre ne queso confundat paternitas faciem meam. Oro igitur precibus quam plurimis vt huic nepotulo meo filio videlicet sororis mee de quo in prioribus litteris mentionem lacius feci sic vestra benignitate adesse digneminj vt vestra fretus auctoritate mercancias et cetera negocia (quia vt cernit dominatio vestra adhuc puer est) libere exercere valeat eciam quocumque portuj maiestati vestre subdito applicuerit et indempnis. Jd sj fecerit paternitas vestra rem profecto michj gratissimam faciet. Nam quidquid beneficij ej impensum fuerit michj impensum estimabo nullius alterius rej (nisj wlgariter ij gode elans claeuwen) indigeo. Et michj caros ibidem morantes et conuersantes vestra auctoritate tuteminj. Ceterum reuerendissime pater pro sex salmonibus defumatis michi pro dona a vestra dominatione transmissis mille milies ampliores quam quis estimet ago gracias fuerunt enim michi magnj muneris loco. Denique hec paruitatis mee munuscula et tenuissima donariola non aspernanti sumatis animo et sj vestris sint inequalia muneribus sunt tamen monastice paruitati proporci onata. Waleat paternitas vestra plus milies in Christo salutata et sj mea paruitas cuiquam vsuj esse poterit libentissime parebo rursum valeat dominatio vestra benignissime pater. Ex domo nostra Cartuysiana prope Amsterdam feria 2 a post venerabilis sacramentj octauas anno 1527.
Frater Johannes Copditszon monachus humilis ad omnia vestra vota paratissimus.
Reuerendissimo in Christo (patri) ac domino domino Olauo diuina prouidencia Nidrosiensis ecclesie archiepiscopo necnon et apostolice sedis legato fidelissimo tamquam patri suo amantissimo.
Breff aff Cartwszenn wydh Amsterdam. - Jtem s(c) rifft vppaa then deld som i Cartwszen war effter bysp Erick. -
Responsio episcoporum Hamarensis et Asloencis conuocatione *prelaturum faciendam.
[691 aar1527] 
Erkebiskop (Olaf) af Nidaros beder sin Commissionair i Rom Dr. (Zutpheldus Wardenberg) om at sende ham den pavelige Bulle angaaende det Nidarosiske Kapitels Ret til at vælge Dekan samt at forskaffe en ny Provision for den nyvalgte Knut Peterssön, da Formanden Erik Hanssön (Jonssön) er död. Han omtaler den Bergenske Biskops Fangenskab, der har forhindret Opfyldelsen af Zutph. Wardenbergs Önske, den Orknöske Kirke, den Islandske Biskop Gudmunds Kanonisation m. m.
Efter samtid. Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2246). Sammenlagt Folioark uden Spor af Forsegling. (Se ovenfor No, 570, 572, 578, 586, 589 og 602-3).
Premisso nostro sincero fauore cum *officiosissima complacendj affectu. Eximie domine doctor agimus dominationi vestre integerrime gratias, pro honore, fidelitate et obsequio nobis Rome presentibus ac postea sedulo exhibitis specialiter jn negotio decanatus consequendi capitulo nostro Nidrosiensi perpetuum priuilegium super decano eligendo prout jn forma supplicationis nobis misse vidimus, quam mittimus dominationi vestre cum presentibus quamquam super huiusmodj priuilegio bullam apostolicam nec quid magistrj Ericj gratia factum sit non accepimus nec computum expositorum jn nostris negotijs ac alienis ex nostra commissione. Petimus jgitur jnstantius quod mox visis presentibus excellentia vestra velit se sollicitum reddere vt bulla extraheretur ja forma meliorj super memorato jndulto apostolico de decano perpetuis temporibus eligendo capitulo nostro concesso et nostro jntuitu nouam jmpetrare prouisionem pro quodem nostro canonico Canuto Petrj nomine qui vnanimo concensu capitulj nostrj jn decanum electus est et per nos confirmatus ac jn possessionem [realem admissus reliquum est, Hermen Kremer ex nostra commissione pro solutione annatæ (que est xl ducatorum de camera) necnon de omnj expositione que jure jn huiusmodj causa accidere possit sollicitus erit, magister Ericus Johannis ad cuius manus decanatum alias resignamus jn fata concessit cuius anima requiescat pie. Quapropter jndigemus claro computo quid erogatum sit per dominationem vestram jllius nomine. Scripsimus preterea domine doctor sepius dominationi vestre quod diuina prouidentia ad nostram diocesim jncolumis peruenimus. Exinde pro viribus jn negotijs vestris erga confratrem nostrum dominum episcopum Bergensem sollicitauimus. Sed quia hucusque voluntatj dominationis vestre non satisfecit sua paternitas que causa est sine dubio quod rex Christiernus mox nostra de huiusmodj negotio conuersatione habita legatos misit ac suam paternitatem captiuarj et jn vinculis conijcj jussit prout fecere denique ne veritatj parcemus adeo jmpie suam paternitatem tractarj [692 aar1527] fecit sicut omnibus palam est vt non solum jn sua persona verum ecclesia et tota sua diocesis damna tulit, det deus vt ab omnibus regnj nostrj jnimicis, et a Lutherianis jmpiis ac peruersis liberj esse possemus. Vestro consilio vtj jntendimus de damno et detrimento nostre ecclesie sine juditio et ratione ab archiepiscopo Scotie jllato. Hic enim falsis consiliis ecclesiam Orkadensem a nostra obedientia alienam fecit. Extunc eciam auxiliante deo vlterius procedemus aqud sedem apostolicam vestro adiutorio jn canonisatione bonj patris Gudmundj Jslandensis et aliis variis causis nos et ecclesiam nostram concernentibus prout dominationem vestram certiorem litteris nostris eo tempore faciemus. De nouitatibus quibus animum dominationis vestre recreare possemus preter ea que scripta sunt occurrunt nulle. Superest vbicumque magnificentie vestre placere moremgerere et gratificare poterimus deerimus nu(n)quam quod deum testamur qui dominationem vestram diu sanum seruare dignetur. Vos autem quicquid tandem statueritis per litteras vestras nobis jnsinuare ne graueminj. Jn Christo vale(a)tis sancto Olauo regi commendatj. Ex curia nostra archiepiscopalj Nidrosiensj anno dominj millesimo quingentesimo vigesimo septimo die vero 14 mensis Julij nostro sub signeto presentibus subimp(re)sso.
Biskop Mogens af Hammer mageskifter, hvad Christkirken eier i Skildingstad til Olaf Peterssön og hans Hustru Ragnhild Olafsdatter mod 5 Skind i Hof i Elverum.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve No. 13. 65). Seglet mangler. (Se ovenfor No. 444).
Wij Mogens met gudz nade biskop i Hammer giøre alle witterligt thet wij haffue giort thette iorde bythe met Oluff Pedhersøn paa hans hustru wegne Rangnill Oluffsdotter aff hennes samtycke oc begiering, i tesse maathe at the skulle haffue oc fylge till ewerdelige eghe wndher seg og sine erwinge saa myget som Crist kirke aagher i Skillinghe stad som plegher aff gonge aarlige iij skind oc wij skulle ther emod haffue v skind i Hoff ligendis i herradet i Alffuerimss prestegiell till Crist kirke ighen til ewerdelige eghe. bliffuer her noghet [693 aar1527]  wfrelst wdj saa wige at sin. Till sanning her om henghe wij wort secret nedhen for thette b(re)ff. Screffuet i Hammer sancti Laurentij affthen anno domini mdxxvij.
Kong Frederik (I) kvitterer Erkebiskop Olaf af Throndhjem for et Aars Afgift af Throndelagen, 100 Rhinske Gylden, af Guldalen 15 Rh. Gylden og af Sparboen paa Haakon Thorsteinssöns Vegne 16 Rh.Gylden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2089). Brevform, med Spor af udvendig Forsegling.
Vii Frederiich mett guds nade Danmarcks Wendis oc Gottis konning wdtwoldt konning tiill Norge hertug i Slesuig Holsten Stormarn oc Ditmerschen greffue i Oldenburg oc Delmenhorst giøre alle witherligt att oss elskelige werduge fader mett gudt her Oluff erkebiscope tiill Trundhiem haffuer nu paa regensjkab ladett fornøge oc antworde oss fore affgifft aff Tronelagen ett hundert rinske gyllene oc aff Guldalen fempten r. gyllene. thesligest haffuer han ladett antworde oss paa oss elskelige Hogen Torstensen vegne fore affgifft aff Spareboo sexten r. gyllene. Thij lade wij for ne werduge fader oc hans arffwinge quitt frij leduge oc løss fore ythermere kraff eller maning fore for ne j c xx(x)j gyllene aff oss wore arffwinge oc epther kommere konninger i Norge oc alle andre i alle maade. Giffuitt paa wortt slot Gottrupe søndagen nest epther sanctj Franciscj dag aar etc. mdxxvij vnder wortt signete.
De mandato dominj regis proprio.
Quittantia paa affgiffthenn aff Trondelagen Gouldalen oc Sparreboen. -
quittantia anni mdxxvj.
Kong Frederik (I) meddeler Erkebiskop Olaf af Throndhjem, at den kongelige Secretair Johan Friis her fremfört hans Önske om at beholde sine hidtil havte Len, hvilket Kongen vil af gjöre med Rigsraadet, naar han til Vaaren kommer til Norge til Kroningen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch Saml. No. 2090). Brevform, med Spor af udvendig Forsegling. [694 aar1527] 
Fredericus dei gracia Dacie Sclauorum Gothorumque rex jn regem Noruegie electus dux Slesuicensis Holsacie Stormarie etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. kiere herre oc fader moj wiide at oss elskelige mester Johan Friis secretere haffuer nu giffuett oss tiill kiende thett i ære begerendes aff oss thett i mwe fremdelis nyde oc beholle the len som i her tiill dagx haffue hafft i forlening aff oss oc Norgis kronne. Tha giffue wij ether kerligen tiill kiende att wij haffue nu forskiickett wortt budt jnd wtij wortt riige Norge ther att forhandle mett ether oc the andre gode herrer Norgis riigis raadt om en almyndig herre dag att holle ther i riigett oc wij wtij foraarett agte selffue personligen att giffue oss tiidt i riigett oc i the hellige trefoldigheds naffn ther annamme wor kongelige kronne, tha wille wij mett wortt elskelige Norgis riigis raadt therom forhandle, oc wij wele gerne whij sliigge maade oc andre wiide oc ramme ethers gaffn oc beste saa i oss tacke schulle. Jn Christo valete. ex castro nostro Gottruppe dominica proxima post festum beati Franciscj confessoris anno etc. mdxxvij nostro sub signeto.
Reuerendissimo jn Christo patri domino Olauo ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo nobis sincere dilecto.
Kong Frederik (I) bekjendtgör for Indbyggerne i Finmarken sin nær forestaaende Kroning i Oslo, i Anledning af hvilken der paabydes en Gjengjerd bestaaende i Rotskjær, 4 Voger paa hver 3 Mand, som den kongelige Skriver Christiern Pederssön skal oppebære.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2359). Brevform, med Spor af udvendig Forsegling.
Vii Frederich met guds nade Danmarcks Wendis oc Gottis koning vdualdt koning tiill Norge hertug y Slesuich Holstein Stormaren oc Diitmersken greffue y Oldenborrig oc Delmanhorst hielsze ether alle wore kiere vnsersaatthe bønder landboo oc menighe almue som bygge oc boendis ere nordenfelds y Ffyndemarcken y wort riige Norge kierligen met gud oc wor nade. wiidher at wii agthe y hellige trefoldighieds naffn strax efftir paaske først komendis atgiffue oss ind perszonligen y samme wort riige Norge till wor kiøbstad Vpsloo theer atannamme wor koninglig kronne oc hielpe alle fattige oc riige som vlag oc vrett skied er till lag oc rett ighen efftir Norgis oc sanctj Oluff [695 aar1528] konings lag och som ethir alle well witterligt er atwære goed gammel sedwaen nar wore forfedre Norgiis riigis koninger haffuer annammeth theris kroning tha er then mennige almue offuer alth Norgis riige pligtige theer till at giøre oc giffue ein menlig muglig giengierd aff kost och fetallie till koningens oc hans folckis vpholdelsze oc biering oc haffue wii nu formerckt och anseedt ether bryst oc landens leilighied oc aff wor sunderlig gunst oc nade giord theer saa ein skicke paa y saa maade at hwer tre bønder skulle giffue oss fyre woge rodskieere och tha wille wii selffuer besorge oss met kost oc fettallie hwis deill wii oc wort folck behoff haffuer. Och haffuer wii beffallet thenne breffwiszer Crestiern Persszen wor dagelige scriffuer atannamme oc vpbære aff ether paa wore wegne samme rodskiere oc ther fore giøre oss gode redhe oc regenskab eghen. Thii bethe wii ether alle oc hwer serdelis biwdhe atj ladher ether welwillighen fyndis samme rodskier atvdgiffue oc theer vdyndhen bewisze ether willige som troo oc gode vndersaatthe bør atgiøre saa then vdkommer met thet alderførst. Er och saa szage at nogen aff ether fattig oc riig er giord nogen offuerlast oc vrett emodt Norgis lag tha giffuer ether till oss til Vpsloo nar wii thiit komendis worder wille wii tha gierne hielpe oc skicke ether alle oc hwer szerdelis saa møgit som lag oc rett er wii wille oc bethimeligen ladhe ether giffue til kiendhe hwad tiid wii wille wære y Vpsloo oc y oss theer fynde skulle. Beffallendis ether gud oc sancte Oluff koning. Giffuet paa wort slot Gottrop friidagen nest efftir hellige tree koninger dag aar etc. mdxxviij. o Vnder wort signet.
Fyndemarcken.
Kong Frederik (I) kundgjör for Fjeldfinnerne sin forestaaende Kroning i Oslo, hvor de, der have noget at klage, kunne indfinde sig, og hvortil de skulle give en Gjengjerd bestaaende i Rotskjær, 4 Voger paa hver 3 Mand, hvilken Skriveren Christiern Pederssön skal oppebære.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2360). Brevform; udvendig forseglet.
Wii Fredrich helsse ether alle wore kerre wndhersotthe bøndher landbo oc menige almwe som bygge oc boendis ere wtj Trines Malmoes Bomawidt oc Eystadt kerligenn met gwd oc sancte Oluff kongh. Vider Datum paa wort slot Gottorp ffredagen nest effther hellige tre konnninger dagh aar etc. mdxxviij vndher vort signet.
ffield ffogedenn Gøstaff.
Kong Frederik (I) kundgjör for Söfinnerne sin forestaaende Kroning i Oslo, i Anledning af hvilken der paalægges dem en Gjengjerd i Rotskjær, 4 Voger paa hver 3 Mand, der skal erlægges til Skriveren Christiern Pederssön.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2361). Brevform, udvendig forseglet. [697 aar1528] 
Wii Ffredrich [ etc. som i foregaaende Brev ] helsse ether alle woræ kerre vndhersotthe bøndher landbo oc menige almwge som bygge oc boendes ere i Laxeffiordenn Porssanger Allthen Kylleffiordenn oc Thanen wtj Findmarckenn i wort riige Norige kerligen met gudt oc wor nade. Wider [ etc. som i foregaaende Brev paa enkelte uvæsentlige orthographiske Afvigelser nær. I nærværende Brev findes rigtigen ladher edher og bør.] Giffuet paa wort slot Gottorp ffredagen nest effther hellige thre konningher dagh aar etc. mdxxviij vndher wort signet.
Sommer fogedenn.
Kong Frederik (I) meddeler Erkebiskop Olaf, at han til Foraaret vil lade sig krone i Oslo, hvorfor han sönden- og nordenfjelds har paabudt istedenfor Gjengjerd, der vil falde haard at udrede i nærværende Dyrtid, en Pengeskat af 20 Lod Sölv eller 24 Skilling Danske paa hver 20 Mand; hvis Almuen imidlertid vægrer sig herfor, skal der forhandles med den om at udgive sædvanlig Gjengjerd.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2362) Brevform, udvendig forseglet.
Fredericus dei gracia Dacie Wandalorum Gottorumque rex electus in regem Noruegie dux Sleszuicensis Holsatie etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kere herre och fader wiider at wij agte vdj the helligh trefoldighedts naffnn nu strax paa foraaret at giffue oss personligenn ind vdj Norgis riige tiill wor køpstad Vpsloo ther at anamme wor krøning och haffue wij ther fore tiilschreffuit almoen syndenfildts och norden fieldts at the schulle huer i tiuge mend giffue oss xx lod siølffuer eller xxiiij /skilling/ danske fore lodd sølffuer i thet sted the skulde giffue oss giengerd effther thij at wij formercke at ther er swar dyr tiid paa fittalie vdj riiget och thend menige mand skall were forthij bethre beleigligt at vdgiffue sølff och penning end giengierd och fitallie som the oss pligtuge ere som i wiidere forfare kunde aff wore opne breff wij ther om haffue ladit aff wort cancellerie vdgaa tiill almoen. Thij sende wij nu wor schriffuere oss elskelige Christiernn Perssen thiid at anamme samme sølff och penninge paa wore weigne atgiøre oss ther regenschap aff och bethe ether ther fore kierligenn och gierne at i wille met wort elskelige Norgis riigis raad troligen tilhielpe och forhandle hoes almoen thennom [698 aar1528] at beuillige at the wille thet indgaa at giffue oss saadant sølff eller penninge, thaa wille wij besørge oss och wort folck sielffue met kaast och fitallie thend stund wij ther vdj riiget bliffue. Ther som the thet och icke wille indgaa atj thaa wille met wort elskelige riigens raad handle met thennom at the strax met thet første lade vdkomme then giengierd som the oss pligtuge ære och the pleige atgiffue tiill koningx krøning och andtuorde thend for ne wor secreterer paa wore weigne. Ther met giøre i oss synnerligenn till wilge och wille thet kierligenn ighen met ether forskylde. Wij wille och tiligen giffue ether tilkiende paa huad tiid wij agkte at were vdi Vpslo. Jn Christo valete. Ex castro nostro Gottorpp feria sexta proxima post trium regum anno etc. mdxxviij nostro sub signeto.
Reuerendissimo in Christo patrj domino Olauo ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo et apostolice sedis legato nobis sincere dilecto.
Kong Frederik (I) underretter Erkebiskop Olaf om, at Hr. Ove Lunge har overbragt hans Undskyldning for hans Folks Angreb paa det Skotske Skib og takker ham for de mod Rigets Fiender gjorte Rustninger. Med Hensyn til Kroningen, der paa Herredagen i Odense fastsattes til förstkommende Sommer, kan han ingen Forandring gjöre uden det Danske Rigsraads Samtykke, da alt var forberedt, inden Hr. Ove Lunge overbragte det Norske Rigsraads Betænkning, hvorfor han beder ham understötte den opsendte Skriver Christiern Pederssön med Gjengjerdens Inddrivelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2363). Brevform, med Spor af udvendig Forsegling.
Fredericus dei gracia Dacie Wandalorum Gotorumque rex electus in regem Noruegie dux Slesuicensis Holsatie etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kere herre och fader (wiider) at oss elskelige her Offue Lunge ridder wor mand och raad haffuer nu weret hoes oss met ethers breff och schriffuelsse vdj huilcken wij haffue formergt ethers nogsam vndschuldinge fore thet angriff som ethers folck haffde vden ethers widskab och befalning, giordt ind paa Skotter och andre, saa at wij ære aldelis tilfriidts ther met effther thij at sagen er thennom emellom fordragen och the som møst haffue, fange theris godts ighen, och tacke wij ether gierne och kierligenn fore atj bekaastede ether met ethers folck skiib bøsser och werge atløbe vdj siøen oss och Norgis riige tiill tieneste emod wore och riigens fiender huilcket wij met aldt gunst och nade wille met ether forskylde och bekiende. Wij formercke och saa vdj then jn [699 aar1528] struction i met andre wort elskelige riigens raad oss skicke met for ne oss elskelige her Offwe Lunge anrørendis leigligheden om wor krøningk etc. Thaa giffwe wij ether ther om nadeligenn och vdj een god meninge at wiide at vdj neste forgangne alminduge herredagh som nu i sommer nest forgangenn stoedt vdl wor kiøpstad Otthens wordh ther besluttet eendregteligenn emellom oss och wort elskelige Danmarcs riigis raadh at wille drage ind i Norge och ther paa foraaret anamme wor krøningh. Thij forskickede wij wor schriffuere oss elskelige Christiernn Persen ther om tiill Norge met wore breffue och schriffuelsser tiill ether och flere wort elskelige riigens raad met almon syndenfieldts och norden fieldts och war samme wor schriffuere affdragen førre end oss elskelige her Offwe kom tiill oss. Thij staar oss icke tiill at rygge samme reigse eller schriffue ether thet aldelis aff paa foraarit icke atkomme ther ind i riiget førre end wij ther om haffue raadslagit met wort elskelige riigens raad her i Danmarck huad wij effther slig leiglighedt giøre och lade skulle. Och hues ther om thaa bliffuer besluttit wille wij met thet allerførsthe giffue ether met wor schriffuelsse tilkiende. Bethendis ether kierligenn atj alligeuell wille forarbeigde hoes almon om then giengierd i sølff och penninge som wij haffue vdskicket wor schriffuere effther maa gaa for seg och tage framgangh och i ther vdinnen och andre made wille beuise ether flitigenn wille wij kierligenn och gierne ighen met ether forskylde. Jn Christo valete. Ex castro nostro Gottorpp feria quinta proxima post festum conuersionis sanctj Paulj anno etc. mdxxviij nostro sub signeto.
Om wort folck oc thenne skade thii giorde till søøs.
Sigurd Thordssön, Lensmand i Thelemarken, bevidner, at Thorleif Jonssön 7 Febr. paa Thveits Thing i Nissedal med 6 skjellige Mænd aflagde en Frifindelses-Ed til Fordel for en Danepige Gunhild Asgeirsdatter, hvilken Ed 4 Lagrettemænd erkjendte at være gyldig.
Efter Orig. p. Papir i Sognepr. S. O. Wolffs Saml. Spor af 3 paatrykte Segl.
Ollwm mannwm thennwm som thetta breff siar eder hører sender jegh Siword Tordsson lensman i Telemarken ath jegh offwer war paa wor nadigste herre konunghins wegne pa Twede tingh i Nissedal fredagen nest effther kiønismisdagh sogwm oc hørdwm ollwm tingsetther ath Tolleff Ionsson gik sin døl med vi skelygh danne men. [700 aar1528] Jtem kienis oc wy efftther scriffne men som er Ollaff Tiøstølsson Aslagh Vlsson Tolleff Biørnsson oc He(l)ge Ionsson sorne lawrettis men i Telemarken ath wy gielde then for ne døl som for ne Tolleff Ionsson paa Walbarek gyk paa for ne tingh for i danne pige som er Gwnil Asgersdotther then for ne døl haffwer wy forskriffne men giel ath were thet wyl wy winne paa tro sal oc retthe sanigen oc wyl wy thet tiil stande hwar som helst lagh eller reth som wy warder tiil krawder eller for wor nadigste herre koningen om behoff gørest. Tiil wtther mer sanigen her om trøker wy wor inzegel neden for thette breff som skriffwyt war i Nordbøn sancta Scolastice afften anno dominj mdxxviij.
Kong Frederik (I) meddeler Erkebiskop Olaf af Throndhjem, at Kroningen ikke længere kan opsættes men vil finde Sted ved St. Hansdags Tid förstkommende i Oslo, da han paa Grund af de truende Udsigter ikke tör drage saa langt som til Throndhjem, hvorefter et Möde vil finde Sted med Kong Gustav af Sverige i Lödöse eller Konghelle i Begyndelsen af August for at forhandle om Viken og de Svenske Bedragere, der have fundet Tilhold i Norge, hvilket for Fremtiden forbydes.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2364). Brevform, med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I. S. 336-38).
Fredericus dei gracia Dacie Wandalorum Gotorumque rex electus in regem Noruegie dux Slesuicensis Holsatie etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kere herre och fader wiider at enddog at wij vdj neste forgangne dage haffue fanget vdj wore hendner een instruction och artickler aff ether och flere wort elskelige Norgis riigis raad vdj een god agkt och beste meninge vdsendt, formiddelst huilcke artickle som samme instruction indeholdt wor krøning paa foraarit vdj Vpslo well kunde forhindres. Thaa giffue wij ether ther paa nadeligen och gunsteligenn at wiide at wij fore mange merckelige orszager skyld som oss menige Norgis riige och thes indbyggere storligenn och merckeligenn er anliggendis ey kunde eller wiide vdj noger maade lengger at forhale och fordraghe samme wor kroning vdhen wor och Norgis riigis store skade och forderff som i well sielff atbesindne haffue, først paa thet at wore och riigens aabenbare fiender maa bethagis thet hob som the endnu dageligenn haffue tiill Norgis riige sameledis och fore enn handell som koningen vdj Suerige haffuer høigligen beclagendis giffuit oss tilkiende at nogle [701 aar1528] hans vuenner och dragels folck haffue weret indhe vdj Norghe vdj nesthe forgangne wintther och høst hoes nogle aff wort elskelige Norgis riigis raad met wrang vnderuisning och stemplet emod hannum paa hans och menige Suerigis riigis argeste, som i haffue at formercke aff thenne vdschrifft aff een process som hand sende oss tiill hendner lydendis ordh fran ordt met sit rette originall. Thesligeste haffuer wij och fore saadanne och andre merckelige ærende forschreffuit it mode met koningenn vdj Suerige atmøde met oss och wort elskelige Danmarcks och Norgis riigenes raad vdj Lødesiø eller Kongelle sanctj Petrj ad vincula dagh effther midsommer nestkomendis, thaa at forhandle och tiill gode endelige endhe och wenlig handell och affskeedt altingeste atbeslutte thesse try ryger emellom, sammeledis om Wiigenn at kunde fange ighen vnder Norgis krone och ther tiill met hielppe huer mand fattig och riig saa meget som lag skell och rett er och Norgis lag vduiser som wij fore gud och menniske aff rette pligtuge ære. Saa och fore mange merckelige orszager och menighe riigens werff och ærende skyld som oss riiget wort elskelige riigens raad och menige riigens indbyggere storligenn och merckeligenn er anliggendis, fore huilcke sager skyldh samme wor krøning icke vdj noger maade will lide nogen ythermere och wiidere forhalning och fordragh. Och effther som i met nogre flere aff wort elskelige Norgis riigens raad haffue schrifftligenn giffuit oss tilkiende at siduanne haffuer weret aff gammell tiid at Norgis konings kroning schall stande vdj Trundhiem thaa haffue i met wort elskelige riigens raad sielff well at besindne och formercke at effther thend leiglighedt siig nu begiffuer emellom oss och wore och riigens aabenbare fiender, er icke raadeligt at giffue oss saa wiidt tiid jnd vdj riiget her fran handen. Thij agkte wij vdj hellig trefoldighedts naffnn personligenn at were vdj Vpslo tiill sanctj Hans midsommers dag nest komendis och thaa anamme same stedts wor koninglige krøning. Bethe ether ther fore kierligenn atj wille vmage ether tiid tiill samme tiid och wisseligenn thaa personligenn ther were och framdelis thaa rette ether effther at følge oss tiill Kongelle tiill thet mode som wij ther berammet haffue met koningen vdj Suerige ther at tilhielpe at handle och raade om alle ærende saa thesse try riige mue komme vdj een god euigh enighedt friid och bestand. Sammeledis bethe wij ether kierligenn och alffuerligenn begere och wille at om thend dragels menniske som siig lader kalde her Steens sønn eller andre slege skalcke hans liige komme ther ind vdj riiget och wille ther haffue theris tilflugt at stemple nogen twedregt ind paa koningenn vdj Suerige eller noger anderstadts ther vlust och twedregt kand aff vp [702 aar1528] woxe, atj jnghen fortrøstninge her effther giøre thennom meden forhindrer thennom och skicke thennom tilstæde huor the were skulle och beuiser ether her vdinnenn saa troligenn som i wilde at oss och ether vdj slege maade aff wore kere naboo wederfaris schulde. Ther met giøre i oss synnerligenn tiill wilge forschuldendis thet altiid met ether gierne. Jn Christo valete. Ex castro nostro Gottorpp feria tertia proxima post dominicam Jnuocauit anno etc. mdxxviij nostro sub signeto.
Tre Mænd kundgjöre, at de istandbragte en Overenskomst mellem Aslak Larenssön, der havde Kjöbebrev paa en Sösterdel i Gunneng i Graaböls Fjerding i Öyamark, og Arne Erikssön, der paa sin Verfaders og Hallvards Vegne i Foss gjorde Paastand paa samme, saaledes at Arne opgav Fordringen mod Betaling af en 3 Lods Ske og 18 Skilling i Penge.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1 og 2 Segl (Bomærker) vedhænge; 3 mangler. (Jfr. ovenfor No. 433, Brev af 25 Juli 1535 nedenfor og Dipl. Norv. III. No. 1108).
Ollom mannom them som thette breff see heller høre sender Arne Erickson Thorckiel Ghermwndhson oc Thore Jonson q. gudz oc sinne kwnnwgh gørandes at medh vore i Gwnengh som lygher i Eøghemarcke oc i Grobørdh fierdingh lwgherdaghen nest fføre medh ffasthe sønnedagh anno domini mdxxviij oc stodh tha ffor d Arne Erickson i ffwlle vmbodh vpa hans verffaders veghne oc Halwars vegne i Ffosse oc hade beghess theres vmboss breff oc bar thet i retthe ffor oss oc loth thet lesse oc tiil thallet in i Gwnengh vpa en systher dheld vpa theress veghne bar tha ffor d Aslagh Larensson gode breff ffram ther vpa oc lodh lesse ffor oss oc fflere dhanne men som offwerverandes var medh oss oc so lwdhendes var hans breff at han hade ther ffore at then systher deldh var køffth ther vth thij ath medh hørde ath han hade so dhanne breff oc ffor d Arne Ericksson hade so lwdendes beghess theress vmboss breff i hwat som ffor d Arne gorde ther vtthii vpa beghess theres veghne thet skwlle vare latthet oc gort som the hade ther sielffwe offwer verendes vareth. thij effther beghess theress breff som medh hade hørt kwnne vij inthet annen tiil gøre vtthan vij lade them imellem so i made at Aslaghe skwlle gyffwe segh tiilffress ther vtthij oc gyffwe Arne en iii lodh skedh oc xviij skellingh i penningh ffor thet tiil thal the hade ther in i Gwnengh en tha han hade ther breff vpa oc tha so i made at the skwlle ther aller mere vpa thalle the heller the [703 aar1528] ress arwingher nocken thiid i theress daghe vtthan vndher Aslagz barn oc Groz oc theress arwingher. tiil sanning hervm henghe med vore insighelle her ffore som screffwet er dag oc ar som fføre sthor screffwet.
breff om Gw(n)dtengh.
Hr. Vincents Lunge melder Erkebiskop Olaf, at han har modtaget Brev fra Kong Frederik (I), der uagtet de gjennem Hr. Ove Lunge fremförte Indvendinger paabyder Kroningens Iverksættelse i Oslo og Herredag i Kongelf förstkommende Sommer, hvad Hr Vincents dog ved gjentagne Forestillinger vil söge at faa opsat til næste Sommer; han meddeler et med nogle Bremere hidfört Rygte om Kongens Död og beretter, at han vil sende (den foregivne) Junker Nils Stenssön (Sture) til Skotland m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2440). Brevform, med Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt. (Trykt i Saml. t d. n. Folks Spr. og Hist. I. S. 533-35).
Mind ydmig kerlig hilssen met ald tilbørlig tieneste ethers nade altit tilffornn. Høiguerdige met gud fader kere nadige herre verdis viide at ieg i iaffthes syllie fich strenge breff oc skriffuelse aff vor nadigste herre lyendis at ieg vandseende the orsager oc vndskyldinger vij her Oue mind broder giort haffde skulle fortencth vere endeligen hans nades kongelige krøning at besøge som berammit var atstande i Opslo midsommers dag Ioannis oc siden til teth andet herremøde som stande skulle i Kongelff imellom hans nade oc kong Gøstaff. Ffølde oc met samme skriffuelse en instrwtz met alle the breff kong Gøste oss oc vij hannom ighen tilskreffuit haffue etc. Sender ieg ethers nade kongelige mats. breffue ederss nade tilskreffne acthendes at retthe meg effter then besluttning oss i Trwndhiem senest imellom giort var. Fforhober meg ederss nade och the gode herrer och bisper aff Stauanger oc Bergen vel gørendes vorder tisligest jo dog po thet hans nade slig en lang farlig reise iche forgeffuelige oss til ydermere tiltald oc vgwnst gøre skald sender ieg nw mind smoscwend Keld Brwnd met eth Rostoccher skyff neder til hans nade met breff oc skriffuelser i thenne mening lyendes at ethers nade oc andre flere haffde reth oss effter then forhandling som hans nades sendebud her Oue Lunge oc oss imellom forløffwen var oc ther fore aldeles vberede vare so korteligen hans nades krøning atbesøge besunderligen i slig farlighet oss giffwendes met kong Gøstaff oc andre vore och rigens vwenner vbeleidede. Haffde oc ethers nade effter menige almwes be [704 aar1528] gere giffuit seg ind i Findmarchen hart vnder Ryslantz grentz so thet ømeligt var ethers nade betymeligen slig hans nades skriffuelse atfoo end sye for ne herremøde atbesøge oc ther som ethers nade so i la(g)lige forfald stedde iche komme kwnne trøstede iche the andre gode herrer oc bisper seg til ethers nade atkrøne therres erchebisp voffweruerendes. Hans ande ther fore ville verdes til slig sind krøning thette aar affstelle ad are ville vij vden ald skwtzmold fortencth vere so hans nades kongelige krøning erligen oc prengeligen for seg goo skulle etc. Jtem the Bremmer haffue ført vnderlige tiender at hans nade skulle være død tre veger siden och then vnge hartwg Christiern skulle til Opsloe venthendes vere. Mind køgemestere Tord Rod er iche end nw ighenkommen. So snart som ieg ydermere tyender forfare kand vil ieg thet skriffteligen giffue tilkende. Sender ieg ederss nade oc thet breff Iehand Krucho tilskreffuet er met eth obet breff til ald almwen offuer ethers nades ganske styfft. Iwncher Nielss Sthendsøn skyccher ieg nw met mind moderss skyff til Skothland i hans behold hand er dog then rethskyllege her Sthens sønd the mo kalle oc skriffue huad the ville ellers hade vij alle altfor groffueligen bedraghen verid. dog haffue the kommit mind broder her Oue i then tro hand skald vere en stoldreng, Peder Grym kende hannom dog vel ellers haffde hand iche verid so veluilligen atvoge sind halss for hans skyld oc andre flere for vden ald klede och penninge. Ther er bud i Scwerige til hans moder om ydermere vynnesbyrdt ther om. Kere herre skriffuer meg til ighen om allehonde leilighet. Gør ieg altit gerne hues ederss nade ville och ydmig kan vere befa(llen)des ederss nade gwd. Er mind høstrw lawt vden kirche fredagen i poske vege effter en vng dotter oc lader hwnd oc hyndis søsken grøsse ederss nade met mange twsind gode netther. Screffuit met en hast po Bergenhus anno dominj mdxxviij die Ieorgij.
Vestre sublimitatis totus vsque futurus Vincentius Lungius eques et locum tenens regius.
Reuerendissimo in Christo patri domino Olauo dei gracia archiepiscopo Nidrosiano nec non apostolice sædis legato quam grauissimo.
viij.
[705 aar1528] 
Benkt Hemingssön, Lagmand paa Agdesiden, og 5 Lagrettemænd beregne de Penge, som Björn Arnbjörnssön samt Thorolf Thorsteinssön og hans Brödre efter Lagmands-Dommen skulde oppebære af Thore Gunnarssön og Anund Hugessön for Syrdal og Svinöen m. m.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Syrdal i Undal. Alle 6 Segl vedhænge, tildels utydelige. (Jfr. ovenfor No. 394, 494, 546 og 636 samt Brev af 13 Januar 1544 nedenfor).
Ollom mannom them som thette breff se eller høre leses sendher Beinth Hemmingson lagmandh a Agdesidhe Torsten Anundson Asmwndh Bodwarson Torger Anundson Tollef Effwindson oc Gwdlog Anundson sworne lagrettismen q. gudz oc sine kwngørendis mit worom a Ekelandhe i Odnedal sancte Marcus dagh anno salutis mdxxviij wore wi til bedner oc kraffdher aff kwngens ffoget ath metha oc offwersee the pennenghe som wi oc fflere dannemen hadhe dømdh Biørn Anbior(n)syne oc Toroff Torstensyne med sine brødre op ath bere aff Tore Gwnnarsyne oc Anundh Hugasyne ffor Syrdal med alle øya oc ødegordhe som dom breffwith yttermere watthar, mathe wy tha v marcker gwlssz i sølff kopar oc kledhe ffwlth mætith. ther til ladhe ffor ne Tore oc Anund i marck gwlss med wore til laghu oc med sliko skilordhe ath Biørn oc Toroff med sine brødher skulo anthuardhe och affhendhe Tore oc Anundhe al the breff oc skel som er til ffor ne Syrdal Swinøøn oc alle ødegordhe som ther til liggher och ther med tokos the alle handom samman oc wenlige satther om thette mal. til sannind settom mit wor seigle ffor thette breff giffuet dag oc ar som ffore sigher.
Olaf Thorsteinssön erkjender at have med sin Hustru Karin Eysteinsdatters Samtykke solgt til Andres Haavardssön 3 Løbsbol Jord i Sæbu i Skrauthvals Sogn (i Valdres) og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. ovenfor No. 386 og Dipl. Norv. III. No. 1002).
Ollom mannom som thetta breff se heller høre thet bekenes iegh Olaff Tarstenson ath eegh haffwer salth Andhres Hawarson iii lopa bol iordhar i Sæbo met min kwinna ia och samtyke och handherbandh Karin Ostens dotter som ligher i Skrwtwalds kirke sokn met Lwtom och lwnendom som ligher heller leghet haffwer ffra ffonno a nyia wtan gars och inan til rettha enda merke och i ffra megh Olaff Torstenson [706 aar1528] och min kwina Karin Østens dotter och warom erffwingom och wndher ffør dhe Andhres Hawardson och hans erffwingom til æwærlegho ega. Thet bekenes Olaff ath iegh haffwer opbored aff Andhres minste pæningh och mesta som i warth kop kom wenlegh och wel til nøges ffør alth ytermer tiil tal och ffør alth odals affredes. Til i sanendh her om bedher iegh hedheleg man Per Nielsson kirke herre pa Slidra tryke seth inseghle pa mine wegna Haldor Ostensson ffør thetta opne breff giorth war pa Slidra feria iiii post dominice ascensionis anno domini mdxxviii. o
Kong Frederik (I) melder Erkebiskop Olaf, at Kroningen paa Grund af de omskrevne Hindringer er udsat, og minder om Gjengjerdens Indkrævning.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2367). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Fredericus dei gracia Dacie Wandalorum Gotorumque rex electus in regem Noruegie dux Slesuicensis Holsatie etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kere herre och fader som i nu schriffue oss tiill giffuendis oss tilkiende leiglighedenn ther i riiget huor fore at icke schall kunde were mueligt at almoen vdj thenne sommer skulle kunde besøge wor krøning paa thend tiid och stædt som wij forschreffuit haffde och besønnerligenn the som boendis ere nordenfieldts vdj Norghe etc. thaa wille wij thet lade bliffue ther wiid paa thenne gangh. Som i och schriffue atj wille giøre ethers fliidt tiill at wij redeligenn schulle vdfaa then giengierdh aff ethers stigt som wij haffue screffuit effther thaa tacke wij ether ther fore kierligenn, wij wille och thet ighen met ether met alt gunst och nade bekiende och bethe ether kierligenn atj wille ramme och wiide wort gaffnn och beste i alle maade ther i riiget och tilhielpe at huer mand fattig och riig maa wederfaris skæll och rett effther Norgis lag och gode gamble siduanne och at inghen vforrettis eller besuaris ther offwer loffwenn. Ther met giøre i oss sønnerligenn till wilge och wille thett kierligenn ighen met ether forskylde. Jn Christo valete. Ex castro nostro Segeberge die corporis Christj anno etc. mdxxviij nostro sub signeto.
[707 aar1528] 
Kong Frederik (I) underretter Erkebiskop Olaf om, at han agter at lade sin Kroning foregaa i Oslo ved St. Hansdags Tid förstkommende Sommer, hvorfor han anmoder Erkebispen om til den Tid at indfinde sig der og lade det medfölge ndeBrev desangaaende forkynde for Indbyggerne i sit Stift.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2368). Brevform; udvendig forseglet.
Fredericus dei gracia Dacie Wandalorum Gotorumque rex electus in regem Noruegie dux Slesuicensis Holsatie Stormarie etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kere herre och fader wiider at wij agte vdj hellige trefoldighedts naffnn vdj neste tilkomendis sommer personligen at giffue oss indh vdj wort riige Norge tiill wor kiøpstad Vpslo ther at were sanctj Hans baptiste dag midsommer først komendis och tha anamme wor koninglige krøning sameledis hielpe menige Norgis riigis indbyggere wore kere vndersatte fattige och riige till rette. Thij bethe wij ether kierligenn atj wille till samme tiid vmaghe ether tiill oss till Vpslo thaa at were tilstæde i samme wor krøning och giøre oss thend tilbørlige tieneste ether bør atgiøre thesligeste tilhielpe at dele met oss ethers gode raad i the ærende ther oss, ether, menige Norgis riige och thes indbyggere er anliggendis, och tilhielpe at huer mand maa wederfaris rett och skell effther Norgis lag, wij sende ether och her hoes it wort opne breff som wij haffue tilschreffuit prelater frelsses mend lagmend och menige almoe vdj ethers stigt. Bethe wij ether och saa kierligenn atj thennom wille thet lade met thet allerførste forkynde saa at thet kand thennom alle were wittherligt at søge oss och wort elskelige Norgis riiges raad samme tiid och stedt, som nogen brøst haffue eller vrett skeedt er i noger maade Ther met giøre i oss sønnerligenn till wilge och wille thet kierligenn ighen met ether forskylde. Jn Christo valete. Ex castro nostro Nyborg in festo beatj Jacobj apostoli anno etc. mdxxviij nostro sub signeto.
Reuerendissimo in Christo patrj domino Olauo ecclesie Nydrosiensis archiepiscopo et apostolice sedis legato nobis syncere dilecto.
[708 aar1528] 
Kong Frederik (I) underretter Indbyggerne i Throndhjems Erkestift om, at han efter Rigsraadets Begjæring har opsat sin Kroning, der var bestemt til at foregaa i indeværende Sommer, til St. Hansdag næste Aar, til hvilken Tid de, der have noget at fremföre for Kongen, skulle indfinde sig i Oslo.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2370). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Wij Frederich met gudts nade Danmarcks Wendis och Gottis konnung vduald konning tiill Norge hertug i Slesuig Holstenn Stormernn och Ditmerskenn greffue vdj Oldenborg och Delmenhorst helsse ether alle wore kere vndersatte prelater riddere ridder mendts mend lagmend kiøpstadts mend bønder och menige almoe som bygge och boo vdj Trwndhiems erchebiscops stifft kierligenn met gud och wor nade. kere wenner wiider ath wij nu vdj neste forgangne sommer haffde agktet at drage ind vdj wort riige Norge och ther anammet wor koninglige krøningh och finge wij thaa nogle wort elskelige riigens raadts breffue och schriffuelsser vdj huilcke the wore begerendis at wij wilde fore nogen riigens leiglighedts skyld som siig ther begaff vdj riiget saa the och then menige almoe icke kunde paa saa snar tiid sameledis fore then sware dyre tiid, ther i aar i riiget weret haffuer komme till oss at besøge wor krøning paa thenne tiid, fordrage och forlenge samme wor krøning tiill thette neste tilkomendis aar huilcken theris begerung och brøst wij haffue mildeligen och gunsteligen anseedt, och paa samme tiid vpsatt samme reigsse och agkte vdj hellig trefoldighedts naffnn strax vdj neste tilkomendis sommer personligenn atgiffue oss ind vdj wort riige Norge tiill ether och were vdj Opslo sanctj Hans baptiste dag midsommer førstkomendis thaa paa samme tiid och sted at anamme wor konunglige krøning. Thij bethe wij ether alle och biwde som nogen vlag vskell och vrett giordt och wederfaret er atj thaa paa samme tiid och sted møde ther tilstede fore oss och wort elskelige Norgis riigis raad och giffue oss ethers brøst och klagemaall tilkiende. Thaa wille wij hielpe ether alle och huer serdelis fattige och riige saa meget som lag och rett er, effther som sanctj Olaffs och Norgis lag vduiser och indeholder. her wiider alle och huer serdelis at rette ether effther och lader thet jngelunde. Befalendis ether gud och sancthe Oluff koning. Giffuit paa wort slot Nyborg sanctj Jacobj apostoli dag aar etc. mdxxviij vnder wort signet.
Trundhiem. -
Kwnge breff.
[709 aar1528] 
Kong Frederik (I) takker Almuen i Throndhjems Erkestift for dens Villighed til at udgive Gjengjerden, hvorfor den skal være fritagen næste Aar, naar han virkelig kommer til Norge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2371). Brevform; udvendig forseglet.
Wij Frederick met gudz nadhe Danmarckis Wendis oc Gotis koningh wduald koningh tiill Norigh hertugh i Slesuigh Holsthen Stormarn oc Dytmersken greffwe tiill Oldhenborigh oc Delmenhorst helsze etther alle bøndher oc meniighe almughe ehuem j helst thene eller tiilhør szom bygghe oc boo wtj Trwndhems biscops stigth kierlighe met gud oc war nadhe. kiere wenner widher atwj nw haffwer forffarith oc oss er tiilwidhendis wordhen atj nw haffwe ladhit etther fundit weluillige tiilatudgiffue thenne gengerd oc then ladhit redligen wdkome effther war breffs lydelsze for huilckit wij etther kierligen tacke oc wille met etther offwersee wtj thenne neste tiilkomendis sommer nar wij tiidh tiil etther wtj rigit komendis wordher szaa i icke skulle itthermere besuaris met noghen gengerd i nogre madhe oc wiille wij eghen ramme oc widhe etthers oc etthers høstrues oc børnnes gaffn besthe oc bystand szaa i oss tacke skulle. Beffalendis etther gud. giffuit paa wort slot Nyborigh sanctj Iacobj apostoli dag anno etc. mdxxviij wndher wart signeth.
Trwndhem stygth. -
kwngens tack for gyngerden.
Christiern Perssön erkjender at have modtaget af Erkebiskop Olaf af Throndhjem 230 Lod Sölv, som er den aarlige Afgift af Throndelagen og Guldalen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2864). Med paatrykt Vaabensegl.
Jeg Crestiern Persszen kiendes met thenne myn eghne hantscrifft adh ieg haffuer nu vpboret oc annammet till meg two hundredt och treidie lod søllffuer norsk wegt vd aff werdigeste fadher met gud her Oluff erchibispen y Trunhiem etc. som skall wære affgiffthen vdaff Trundelagen och Gulldallen theer arlighen vdaffgiffues. Tiill ydermere windisbird trycker ieg myt signet neden for thette myt obne breff. Giffuit paa erchibiscops garden løffuerdagen for purificationis aar etc. mdxxix. o
Recognicio Cristierni Petrj paa affgiffthen aff Trondelagen och Gouldalenn.
[710 aar1529] 
Christiern Perssön erkjender at have af Erkebiskop Olaf af Throndhjem modtaget Gjengjerden af 11 Len, bestaaende i Sölv, Penge og Oterskind.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2865). Med paatrykt Vaabensegl.
Jeg Crestiern Persszen wor kereste nadige herres konnyng Ffrederics secreterer kiendes met thette myt obne breff och eghne hantscrifft at ieg haffuer nu annammet till meg vdh aff werdigeste fadher met gud her Oluff erchibiscop y Thrunhiem etc. then giengierd som hans nade lodh vpbore vdj thij ellwff leen efftir som thii elluff registere paa mandthalledt hans nade antworde meg vdwyszer oc løber summa summarum halluff fierdhe twszen two oc fyresyndhe tiwffue lod sølffuer norsk wegt noch twolluff hwndredt sytten och tiwffue marc danske oc thiisligeste bekiender ieg athaffue vpboret offuer all for ne swmm hallufftredie hwndred sex marc danske oc vj #÷. Tiill ydermere windisbyrd trycker ieg myt signet nedhen foer thette myt obne breff. Giffuit paa erchibiscopens gordh y Trunhiem løffuerdagen nest for purificationis aar etc. mdxxix. o Jtem oc bekiender ieg at haffue annammet twolff ottherskynd vndhe oc godhe etc.
Crestiern Persszen. -
Recognicio Cristierni Petrj paa gingerden.
Kong Frederik (I) kvitterer Erkebiskop Olaf af Throndhjem for 262 Lod Sölv, som var Afgiften af Throndelagen, Guldalen og Sparbo for Aaret 1528.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2722). Seglet udvendig paatrykt. (Se Norske Rigs-Registranter, I. S. 21).
Vii Frederich met guds nade Danmarckes Wendes oc Gottes koning vduald koning till Norge hertug y Slesuich Holstein Stormaren oc Dutmersken greffue y Oldenborrig oc Delmanhorst giøre alle witterligt ath oss elskelige werdigeste fadher met gud her Oluff erchibiscop y Trunhiem haffuer nu fornøgit oss till gode redhe twohwndreth tryszintyffue oc two lodh sølffuer norsk wegt som war affgiffthen aff Thrunnelagen Guldallen oc Sparrebo then thiid mand screff mdxxviij o. Thii ladhe wy hannom oc hans arffwynghe qwyth och fry leddig oc løssz for alth ydermere kraff oc tilthall for for ne tuhwndreth tryszindtyffue oc two lod sø(l)ffuer aff oss wore arffwynghe efftirkommere [711 aar1529] koni(n)ger y Norge oc alle andhre paa wor wegne. Giffuit paa wort slot Nyborrig mandagen nest efftir hilge korsz dag aar etc. mdxxix o vnder wort signete.
De mandato proprio regie maiestatis.
Quittancia vppaa affgiffthenn aff Trondelagen Gouldalen och Sparreboenn etc. anno mdxxix.
Kong Frederik (I) underretter Erkebiskop Olaf om, at det Rygte, Hr. Vincents Lunge skal have bragt til Norge, om at Kongen skulde være Erkebispen ugunstig, savner al Grund, og beder ham at lade sin Uenighed med Hr. Vincents henstaa til den almindelige Herredag, som skal afholdes i Oslo, hvortil Kongen, da han selv er forhindret fra at komme, sender sin Sön Hertug Christiern.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2718). Brevform; udvendig forseglet.
Fredericus dei gracia Dacie Wandalorum Gotorumque rex electus in regem Noruegie dux Slesuicensis Holsatie etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kere herre och fader wiider ath wij nu vdj thesse dage nesth forgangne haffue fanget ethers breff och schriffuelsse lydendis ath i haffue forfaret vdj sanningen huorledis ath oss elskelige her Vincentius Lunge siiden ath hand kom her aff Danmarc fran oss och ind vdj Norge vdj ghen thaa haffuer hand ladit siig høre at i skulle were storligenn vdj wor vgunsth och hand dageligen gaar effther ethers skade och forderff och atj ther fore nødigis och trengis tiill at wedergøre thet paa hanum met flere ordt samme ethers schriffuelsse indeholder och vduiser etc. Thaa giffue wij ether ther om kierligenn tilkiende at wij thet aldrig tenckte och aldrig thet nogen tiid kom oss vdj hwe och sind at kaste ether eller nogen wore tro vndersatte affwend eller vgunst paa vdj noger maade vdhen i eller the anderledis beuise thennom emod oss endh her tiill skeedt och giordt er. Och ther som hand haffuer sagdt oss saadan ordt och thale paa haffuer han giordt oss vrett, och bethe wij ether at hues trette och vuilge som ether och hannom emellom er atj ther met wille aldelis lade bestaa tiill saalenge thenne almynduge herredag nu stande schall vdj Vpsloo, holdis. Och effther thij at wij fore merckelige orszage och leiglighedts skyldh icke kunde paa thenne tiidt komme tiidt sielff personligenn thaa agkte wij at forskicke tiid hogborne første hertugh Christiernn wor kiere sønn met nogle wort elkelige Danmarcs [712 aar1529] riigis raad tiill for ne herre dag vdj Vpslo och thaa met ether och flere wort elskelige Danmarcs och Norges riigenes raad athandle om slege och andre ærende ther riigene ligger magt paa och bethe gierne atj wille were samme wor sønn behielppelig och bistandig met ethers gode raad thend stund han ther vdj landit hoes ether ær thet wille wij gierne ighen met ether forskylde och haffuer inghen twiffuell paa ath wij wille i noger maade wære ether andet end een gunstig och nadigh herre, ther forlader ether wisseligenn tiill. Jn Christo valete. Ex castro nostro Haffnensi die beatorum Vitj et Modestj anno. etc. mdxxix nostro sub signeto.
Reuerendissimo jn Christo patrj domino Olauo ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo et apostolice sedis legato nobis sincere dilecto.
Den kongelige Secretair Johan Friis meddeler Erkebiskop Olaf at han har overleveret Kongen det Brev, som han sendte ham, og hvorpaa Kongens Svar fölger med nærværende Skrivelse, at han efter Paalæg har forelæst Kongen den ham tilsendte Instruction, samt at han efter Evne vil paasee hans Tarv.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2726). Brevform; udvendig forseglet med Vaabensegl. (Se foreg. No.)
Seipsum totum offert. Kiere naadige herre tacker jeg etther naade gerne ffore alth gott szom etter naade meg beuist haffuer huilckett ieg alle tiide gerne aff myn formue mett etter naade fortiene vyl. kiere naadige herre thet breff szom etther naade skyckethe meg tiill hende mett thette etter nadis budt szom wor schreffuitt tiill kongelige mait. thet haffuer (jeg) andtwordhet hans naade och szender etther naade nw mett thet szamme etthers naadis budt swar szom k: mait: gyffuer etther naade paa szamme etther naadis schriffuelsze paa hwilckett hans naade k: mait: swar och schryffuelsze i mwe wiide att rette etther effther oc etther naade maa szeg ther fulkomeligenn tiil forlade etc. Then jnstructz szom etther naade sende meg mett etther naadis tienere Christoffer then beffalede szamme etther naadis tienere meg att lessze for k: mait: huilckett jeg ochszaa giørde epther hans begere och siidhen bleff szamme instructz foruorett tiill szaa lenge her Wincentius kom tiill k: mait: at gøre szyn vndskylling tha kam hun tiill stede egenn. och szom etther naade schryffuer meg tiill att jeg wylle legge etther naadis ord tiill thet besthe huor behoff giøris szaa møgett szom ieg kunde were hørdt hwilckett etther naade skal tro [713 aar1529] vdij szandigenn att ieg szaa giørdt haffwer och her epther och troligenn gøre viil. ehues maade ieg kand were etter naade tiil wilge och tienesthe skal etters naade forlade seg tiill. her mett etther naade gudt beffalendis. Ex Haffnie ipso die sanctorum Vitj et Modestj anno etc. mdxxix.
Vestre reuerendissime paternitatis Joannes Friis.
Reuerendissimo jn Christo patrj domino Olauo dei et apostolice sedis gracia ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo s: d:
Magistrj Joannis Friis.
Kong Frederik (I) meddeler Erkebiskop Olaf, at han ved Rigernes Anliggender og fremmede Gesandters forventede Ankomst er forhindret fra at komme til Oslo i Sommer for at krones, hvorfor han sender sin Sön Hertug Christiern samt nogle Medlemmer af det danske Rigsraad til Oslo, hvor Erkebispen anmodes om at indfinde sig for at raadslaa blandt andet om Vikens Gjenerhvervelse og for at afgjöre sin Uenighed med Hr. Vincents Lunge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2719). Brevform; udvendig Forsegling.
Ffredericus dei gracia Dacie Sclauorum Gottorumque rex jn regem Noruegie electus dux Slesuicensis etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. kiere herre og fader wiider att som wij ether tiilforn haffue tiilscreffuett att wij visszeligen nu tiill sanctj Hansze dag myttsommer wille wæret wtij Wpslaa wtij wortt riige Norge oc ther tha annammett wor kongelige kronning oc hiulpett wore vndersotte fattuge oc riige log oc rett oc wij nu ther fore haffue giffuitt oss hiidt tiill Køpenhauffn paa samme reysze oc haffde visszeligen agtett oc formodett oss ther jnd i riigett tha fore mange adtskiillige merkelige orszager skiildt som wore riiger Danmarcken Norge oc wore førstendom er storligen oc merckeligen anlegendes oc besønderligen fore merkelige wdtlenske herrers oc førsters, keyszerlige maits. konngen af Franckeriigs, koningen aff Vngerns, koningen aff Pollens oc andre herrers oc førsters szendebudt oc ambaszater som wij mett thet første visszeligen formode oc venthendes ære att komme hiidt tiill oss oc wij fore sliig handell oc leligheds skiildt ycke kwnde selffue paa thenne tiidt komme tiill wortt riige Norge. Oc ther fore haffue wij nu tiilskiickett høgborne første hertug Christiern [714 aar1529] wor kiere søn mett nogre aff wore elskelige Danmarcks riiges raadt som nu strax schulle met thet første giffue thennom tiill Wpslaa oc tiid ind i riigett oc mett ether oc the andre godæ herrer wore oc Noriges riiges raadt handle oc tractere riigens leilighed oc bestand oc hielpe fattuge oc riige log oc rett.Thij bethe wij ether kerligen athij visszeligen wele giffue ether tiill for ne wor kiere søn oc Danmarcks oc Norges riiges raadt som nu forsambles schulle wthij Wpslaa oc ther mett for ne wor kere søn oc thennom dele oc skiiffte ether gode raadt om alle honde ærende som thessze riiger kand ware tiil bestand oc besønderligen om Wigen wthij huilke beste medell oc lempe then kwnde komme friitt egen tiill oss oc Norges riige. Sammeledes athij wtij samme medeller tiidt wele altingest lade wpstaa all twedragt oc wenighedt som ether oc her Vincencium Lunge oc andre emellom ære saa lenge i tiid komme oc ether ther emellom kand forhandles om sliig tuedragtt entigen tiill mynde eller tiill rette. Ther mett gøre i oss besønderligen tiill villie oc wele wij thet kerligen oc gerne mett ether forschiille oc bekiende. Jn Christo valete. Ex castro nostro Hafnensi ipso die beati Botulphj abbatis anno etc. mdxxix nostro sub signeto.
Christiern, Arving til Norge, underretter Erkebiskop Olaf om, at han efter sin Faders Befaling er kommen til Akershus for at overvære den tilsagte Herredag, hvortil Erkebispen anmodes om snarest mulig at indfinde sig og erholder frit Leide mod Forurettelse af Hr. Vincents Lunge, med hvem han tilbyder sig at mægle Forlig; nogle medsendte Breve til Almuen nordenfjelds bedes forkyndte.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (MÜnch. Saml. No. 2691). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Christiernus dei gracia heres Noruegie dux Slesuicensis Holsacie Stormarie ac Ditmercie jn Oldenburg et Delmenhorst Comes
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kiere herre oc ffader wij giffue etther kierligenn tilkiennde att wij effther hogbornne fførstis koning Ffredericks wor kiere herre ffaders befaling ere nu komenn hid till Aggersszhus slot etc. Tha effter som hanns naade etther tilfornn forschreffuit haffuer her til thenne almynndig herredag, mett etthers och flere the gode herrers Norgis riigis raads raad, att forhanndle, tractere, och offuerueghe thette riigis och tessz jnndbyggers, [715 aar1529] nytte, fromme, beste och bestannd etc. Szaa betthe wii etther kierligenn, atj stragx mett aller første wille giffue etther selff personnligenn hid till oss, enntigen till lannd eller wannd vdj huessz maade i thett først oc snareste bekomme kunde att dielle mett oss etthers gode raad som i wore kiere herreffader och riigett pligtug ere saa att wij och the gode herrer Norgis oc Danmarcks riigers raad som nu ere her forsamblet, icke alt for lennge, skulle ligge her paa nogen swor thering och wkost som i selff well besinde kunde her paa løber etc. Wij sennde etther och nu wor ffrij, felig, secker, christelig och fførstelig legde om i vdj nogre maade befrygte etther for her Vincentz och hanns anhanng eller nogenn anndenn saa i frij och vbehindrett skulle komme hid, och tilbage ighenn vdj etthers behold etc. Wij ville och mett all flid handle emellom etther oc her Vincentz, om huessz twedragt och wuillig som etther emellom er enntigen till mynnde eller till retthe vdj huilke maade i thed aff oss begerindis ere. Och haffue wij beffallet etthers broder oss elskelige her Gunder canick i Opslo, nogenn ytthermere wor mening och befaling at giffue etther mynntligenn tilkiennde. Kiere herre sennde wij etther oc nogle wore breffue som wij haffue tilschreffuit allmuffenn ther nordennfields, vdj huilke i wor mening forfare kunde. Betthindis etther kierligenn atj wille lade forførdre samme wore breffue mett thet aller første och lade forkynnde thennom for almuffenn szaa att the mett aller snareste kunde giffue thennom hid effther etther. Beuiser etther her vtindenn som wor kiere herreffader och wij etther fuldkomeligenn tiltro. Wij wille thet gunsteligenn och naadeligenn mett etther forskylde och bekiende. Jn Christo valete. Ex castro Aggersszhus ipso die diue Margarete virginis anno etc. mdxxix nostro sub signeto.
Manu propria.
Kiere herre oc ffader. Betthe wij etther kierligenn (ther szom etther szaa tyckis gott oc rodeligt were) atj wille forschriffue alle lagmend ther nordennfields at the mett aller første wille giffue thennom hid till oss effther ether etc. Och haffue wij ladet wort breff vdtgange till alle the som frij oc frelse kiendis som bygge och boendis ere nordennfields, oc nogenn wlog oc wrett wederfaret och giort er aff nogenn at the skulle giffue thennom hid til oss tha wille wij mett etther oc the andre gode herrer Norgis oc Danmarcks rigis raad schicke thennom log skell och rett etc. datum vt in litteris.
Reuerendissimo in Christo patri domino Olauo ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo necnon apostolice sedis legato nobis sincere dilecto. [716 aar1529] 
Met her Gunner.- breff ath møde paa then herredag och at fforkynde ibland almwgen breff etc. och om her Gwnner lagmend oc frimend.
Fire danske Rigsraader bede Erkebiskop Olaf av Trondhjem om snart at indfinde sig hos dem i Oslo, for at ikke Hertug Christiern og de skulle behøve at vente forlænge; al Uenighed i Riget haabes der bilagt. Med Hensyn til Kastelle-Kloster i Kongelf anmodes han om at rette sig efter deres Önske.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (MÜnch. Saml. No. 2816). Brevform; forseglet med de fire underskrevne Rigsraaders Vaabensegl. (Stygge Krumpens Haand).
Sincerissima ac fraterna dilectione cum debitis reuerentia et honore in domino premissis. Kiære herræ och sønderligenn gode wen effther then leilighett och orsage som hogborneste første hertugh Christiern etc. wor kiærestæ nadige herræ haffuer forscreffuit ethers werdughett syn nadis tiilkommæ swo bether wij ether kiærligen att j met thij andre gode herrer Norgis rigis radt nordhen fields will met thet alder første møffueligh kandt wære wmage ether hidt tiill hanss nadis hogmectighett swo hanss nade eller wij ickæ skall her alt for lenge tøffue, oss tiill en store wnøttige kosth och tæringhæ. Och hobiss oss och inthet paa twiiffueller att nar ethers werdughett och thij andre gode herrer tiilstedæ kommer wiill wij met ether fyndæ gode radt och lempæ att affstiillæ all trætte och twydragth som fyndis her i rigett swo alle tyng skall skicke segh tiilbørligen paa alle sydher wtj alle made. Hwess wij kandt wære ethers werdughett tiill wiilliæ och kierlighett skall i ther wtinnen fynde oss wellwiilligen. Jn Christo valeat vestra reuerendissima paternitas. Ex Opsloia altera die Jacobj apostoli mdxxix nostris sub signetis
Stiggo Krwmpenn eadem gratia episcopus Burglanensis. Henrichus Krummedick Otto Krwmpenn Chanutus Gyldenstiern milites.
Kiere herræ herræ haffuer wij befaldt ethers brodher noglæ wore ærendæ tiill ether om Castilliæ closther i Konge elffue betendis ether kierligen i wiille lade fynde ether ther wtinnen wellwiilligen wij wiill thet forskilde emodt ether och hannom swo i skullæ tacke oss. Och wtj hwess made wij ingen kandt widæ ethers bestæ [717 aar1529] skall i altidt haffuæ att rade och bywdæ. Jterum valeat vestra reuerendissima paternitas. Stiggo Krwmpenn manu propria.
Reuerendissimo in Christo patrj domino Olauo Nidrosiensi archiepiscopo et apostolice sedis legato domino fratrj et amico nostro sincerissimo.
Danmarcs raadz breff.
Biskop Anders Mus af Oslo beretter Erkebiskop Olaf om de Rygter, der gaa om hans Utroskab mod Kongen, mod hvilke Biskoppen kraftig har taget til Gjenmæle, omtaler den lange Tid, han i Oslo har ventet paa Erkebispens Ankomst, og beder ham at forskaffe sig nogle Fiskevarer.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2856) Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Debita reuerentia et honore jn domino premissis. Kiere herre wi tacke eder gerne for eder gode skriffwilssze i skriffue oss till, i huicket wi wæll formerke at i betror oss, wi wille oc aff alle wore mackt bewisze oss i huicke modhe wi kunne wore eder till wilie oc thienesth, oc ær ganske glade ther till, at wi fornimme oc spørige at i sthaa manlige i modt eder wwener oc then helge kirkes, wi haffue hørt mange kæremaall paa eder, ther sware wi till, her Moenss Gyde aahørendes oc her Henrig Krommedig oc meister Anders Glop, oc swore wi hastelig att wi wille setthe wor liff wedt at i wore hans nade tro oc huad i haffue giort oc gøre, haffue the nødt eder till, oc sielff wollet thet, oc the ord repeteret her Monss Gyde strax ighen for myn herre, ther paa loffuet ieg hannem at i skole ware hannom till wilie, Jeg sagde oc samme stwndt till hans naade hurw i begaffuit mig fisk wæll for xx mark oc i skøn oxe for hans naade skull oc hurw i bekerde eder for oss at wor nadige herre skedhe icke rætt oc i war dhaa nyess kommen. Men haffde i hafft i aar eller ii till forren, thaa wille i wæll haffue flyt thet annerlundh etc. kiere herre maa i wide at wi haffue nw leget her i tre wiger paa sthor kost oc tæringh, nw will wi drage till wor gord Thege oc annerstedz wor ærendhe oc will tage ware paa nær i komme oc giffue oss thaa strax till Oslo heller oc møde eder paa wæghen, kiere herre wi bede eder gerne, at wi motte faa noghen sport oc annen berger fisk oc i tønne hualspeck ther wilie wi strax giffue eder gull fore som wi sagde her Gunnar, i skole intet [718 aar1529] kreffue oss ther effter, wi haffue ther met inghen wnderfwndig stycker etc Wi raadhe eder oc bede att i ære oc wære wor nadige herre oc hans nades son hertug Christiern til thienist oc wilie thet wdersthe i kunne. Jeg haffuer eder altidt till tals nær ieg ær hoss hannom etc. strax i haffue warett her thaa will wi drage ned til Sæland oc gøre officia episcopalia pro electo som wi haffue loffuet wor nadige herre. her Monss Gyde oc her Johan Wrne etc. Jn Christo felicissime waleatis. Ex residencia nostra Asloensi altera die sancti Petri ad wincula anno etc. mdxxix.
Andreas eadem gratia episcopus Asloensis.
Reuerendissimo jn Christo patri ac domino domino Olauo dei et apostolice sedis gratia archiepiscopo Nidrosiensi eiusdemque sedis legato domino suo gratiosissimo.
episcopj Andree ex Aslogia.
Kong Frederik (I) beder Erkebiskop Olaf om at overlevere til Befalingsmanden paa Bergenhus Hr. Esge Bilde, hvad han maatte have oppebaaret af Helgeland eller andre Steder, hvorfra Afgiften betales til Bergenhus Slot.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2721). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Ffredericus dei gracia Dacie Slauorum Gothorumque rex jn regem Noruegie electus dux Slesuicensis etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kiere herre oc fader bethe wij ether kerligen att ther som i haffue nogett wpborett aff Helligland eller andersteds som pleyer att ware tiill wortt slott Bergenhuss athij thet wele lade antworde oss elskelige Esge Biille riidder wor mand raadt oc embesmand paa Bergenhuss oc lade gøre hannom ther rede fore. Thett wele wij egen kerligen oc gerne mett ether forschiille oc bekiende. Jn Christo valete. Ex castro nostro Haffnensi feria 6 a post festum beati Petrj ad vincula anno etc. mdxxix nostro sub signeto.
[719 aar1529] 
Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, udsteder Kvittering for modtagen Leding af Gildeskaals og Vesteraalens Len samt for Landskyld af en Gaard i förstnævnte Len.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2592). Med paatrykt Vaabensegl.
Jeg Eske Bille høffuitzmandt paa Bergenhussz kiendis mett thette mytt obne breff att ieg haffuer paa wor kieriste nadige herris wegne ladith annammith aff erlig oc fornumstig swendt Jørgen Iacobsson schriffuere paa erchebiscopens gordt i Bergen i leding aff Gildiskolen xiij ottherskindt oc xlj woug fisk, och ij wouger fisk i landskyldt aff en hans nadis gordt i for ne len som Staffen Andersson framførde. Thesligest i leding aff Wester Aalen xxxix wouger fisk oc iij wouger opss som Michill Michilsson framførde. Som er summa offuer alt lxxxij wouger roskering iij wouger opss oc xiij ottherskindt. Thess tiill witnisbyrdt haffuer ieg her wnder trwcht mytt signet. Giiffuit oc schriffuit paa Bergenhuss løffuerdagen nest effter sancti Petrj dag ad wincula aar etc. mdxxix.
Eske Byldis quittants vppaa naagen leding.
Kong Frederik (I) underretter Erkebiskop Olaf om, at han har berammet en Herredags Afholdelse i Kjöbenhavn 8 Dage efter förstkommende St. Hansdag, hvorved hans Nærværelse begjæres, da begge Rigers Raad ere tilsagte for at afgjöre Rigernes Anliggender.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2724). Brevform; udvendig forseglet. (Jfr. fölgende No.).
Fredericus
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. kere herre oc fader wiider at wij fore mange merckelige orsagher skyld som oss wore riiger Danmarc och Norge och theris indbyggere wore kiere vndersatte ære storlighen anliggendis thaa haffue wij nu ladet skicket och berammet it menigt herremøde at skulle stande vdj wor stad Kiøpnehaffnn otthe dage nest effther sanctj Hans dag midsommer førstkomendis tiill huilcket wij haffue forschreffuit beggis thesse riigenes raad aff Danmarc och Norge at møde ther samme tiid och stædh. Thij bethe wij ether kierligenn atj wille vmage ether tiill samme dag tiill oss tiill [720 aar1529] Kiøpnehaffnn och thaa tilhielpe met ethers gode raadh at thesse riigenes leiglighedt maa komme vdj een euigh warigh bestandh ther met giøre i oss sønnerligenn tiill wilge och wille thet kierligenn ighen met ether forskylde. Jn Christo valete. Ex castro nostro Gottorpp jn festo sancte Lucie virginis anno etc. mdxxix nostro sub signeto.
Kong Frederik (I) underretter Erkebiskop Olaf om, at han for det Tilfælde, at denne nærer nogen Frygt for at komme til den til förstkommende Sommer berammende Herredag i Kjöbenhavn, har medgivet sit Sendebud et Leidebrev, der kan betrygge ham, og paalægger ham endelig at indfinde sig samt at meddele ham, hvad der tildrager sig i Norge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2725). Brevform; udvendig forseglet. (Jfr. foreg. No.).
Fredericus [ etc. som foregaaende No ]
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kere herre och fader effther som wij nu haffue schreffuit ether till at møde thiill thend herredag wij nu forrammet haffue at skulle stande vdj sommer vdj Køpnehaffnn, thaa om saa er atj ære ether vtj noger maade befrugtendis fore oss elskelige her Vincentz Lunge fru Jngerdt theris wenner eller noger anden thaa haffue wij metgiffuit thenne wor riide smaasindh wor leigde breff fore ether och ethers som hand schall offuerandtuorde ether om i thet begerendis ære, saa at i icke torffue befrygthe ether at ether schall wederfaris andit end thet som got er och bethe ether kerligen atj ingeledis forsømmet at komme tiill Køpnehaffnn fore mange merckelige leylighedts skyld som wij haffue athandle met ether ther magt paa ligger. Och bethe wij kerligen atj wille schriffue oss tiill hues leiglighedt siigh ther vdj riiget begiffuer ther oss ether sielff och riiget er anliggendis ther met giøre i oss meget besønnerligen tiill wilge och wille thet gierne kerligenn ighen met ether forskylde. Jn Christo valete. Ex castro nostro Gottorpp ipso die beate Lucie virginis anno etc. mdxxix nostro sub signeto.
Tre Lagrettemænd i Setersdalen kundgjöre, at Thorgeir Steinssön paa sin Sön Stein Thorgeirssöns og (Dattersön) Haavard Olafssöns Vegne for en 5 Marks Hest opgav al den Tiltale, han havde til Roald Solvessön for Hardstad (i Valle).
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (No. 141). Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. IV. No. 1124 og VI. No. 738). [721 aar1529] 
Allum monnum them som thetta bref se eller høre sender Bywger Wlfson Ketil Torgerson Arne Tiodgerson logrettis men i Sætersdall quede gudz oc sine at mit varvm ihia sagum oc hørdum a ordh oc handerbandh thera i mellum Torger Stenson oc Roall Solfuason med the skylorde at Torger Stenson gaf Roallæ Solfuæson til allæ then til tall som han hafde til honum vm Hardzstadh pa sona sins vegnæ Stene Torgersons oc gaf Roall Torger en v mark hest oc sporde Roaller honum Hafuarde Olafson som føder var af adræ systeren vm han ville lata syk nøge vm hesten oc Hafuorder swarade oc sagde mitt forlikas fwlla Torger gudfader myn oc egh oc Torger Stensson sette seg for allum logikum agangom jtem oc jorden Hardzstadæ jfra Stene Torgerson oc fra Hafuorde Olafson oc thera erwinger oc vnder Roall Solfuason oc hans erwinger oc epter (komande) til ewerdelica ego oc loket første sall oc senste oc ther i mellum oc ytter mere i saninghen trykkium mitt okor insigle firir thetta bref anno domini mdxxix.
[Magnus med gu/edd/s] naa/edd/ Noregs konungr sendir ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia [edr h/oe/yra q. g. oc sina] ver vilium at /th/er vitir at j hei/edd/r vider gu/edd/ sakkar go/edd/ra manna b/oe/nastadar . . .
. . .Tyodger vm i ville gyøre som i dande man . . . . . . . . . . . . . . at iak vel gud . . . .
Kong Frederik (I) underretter Indbyggerne nordenfjelds i Norge om, at de i hans Fraværelse skulle henvende sig til Erkebiskop Olaf af Throndhjem og Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, hvem de ogsaa have at adlyde og understötte i Tilfælde af fiendtligt Indfald i Riget.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2961). Brevform; udvendig forseglet.
Vii Frederich mett guds naade Danmarcks Wenndis och Gottis koning vdtuold koningh till Norge hertug vdi Slesuig Holstenn Stor [722 aar1530] marnn och Ditmerschen greffue vdi Oldennburg och Delmennhorst helse etther alle wore kiere vnndersotte biscopper prelatter ridder rittermændzmænd kiøpstedmennd bønnder och menig almuffe som bygge och boo nordennfields vdi wortt riige Norge kierligen mett gud och sancte Oluff koning. Kiere wenner effther thij wor leilighet seg szaa begiffuer at wij icke kunde personnligenn till stede were ther vdi riigett. Tha paa thet att huer mannd fattige och riige mue wederfares log skell oc rett, och ingenn aff etther skall wforrettis, tha haffue wij befallett och tiltroed oss elskelige werdugeste fader mett gud her Oluff erchibiscop till Trundhiem och Eske Bille wor embitzmannd paa wortt slott Bergennhus wore mennd och raad att the paa wore wegnne skulle hielpe huer mannd fattig och rige log skell och rett szom hennder for thennom att komme och seg beclage att were wrett skeedt. Thij betthe wij etther alle kierligenn och huer szerdelis strenngeligenn biude att ther som nogenn indfald skeer paa for ne wortt rige Norge aff noger aff wore och rigenns fiennder atj rette etther effther att were for ne her Oluff erchibiscop till Trundhiem och Eske Bille wore mend och raad fylligafftig behielpelig och bestanndige emod wore och riigenns fiennder at affuerge wortt etthers egett, och menige rigenns skade och forderff och lader thed ingennlunde. Befalindis etther gud. Giffuit paa wort slott Gottorpp sanctj Valentinj dag aar etc. mdxxx vnnder wortt signnett.
Norge.
konnwngh Fredericks beffallinghs breff.
7 Lagrettemænd undersöge efter Lagmandens Hjemsættelse Forholdet med Arnbjörn Thorsteinssöns Kjöb af en Del af Sigurderud i Sande, hvorfra han önsker at træde tilbage, og som hans Hjemmelsmand Rolf (Olafssön) ingen Ret har havt til at afslutte; de tilfinde derfor denne inden 6 Aar at tilbagebetale, hvad han har oppebaaret af Arnbjörn.
Eft. Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). 1ste Segl mangler, de övrige 5 (Bomærker) vedhænge. (Se ovenfor No. 470).
Vii efftherscriffne Niels Helliesson Torgiuls Rolffzon Nils Grimsson Haluord Keelsson Torkell Glødersson Asbiørn Jogersson oc Tolleff Anundsson logrettis men kennes mett thette vortt obne breff att wj vore i Sigurdervd liggendes i Sanden sogn logurdagen nest ffore sancti Marcj ewangeliste dag anno domini mdxxx laglige till kraffdher aff Anbyørn Tostensson aff eino halffuo, en aff andre halffuo Rolff i Sigurdervdh att skaade oc szee ffor ne Sigurdervd efftherthij som log [723 aar1530] mannen haffde them heem sett ffor vj men att wyrdhe baade jordh oc owre, Samstundis ginghe wj skadde och grannelig at hwgde baade slett oc skog, kwadde oc kraffde beggis theris breff i retthe, breffuen grannelig ransakede, kwnne wj ey ffinne att fforscriffne Sigurderud er nogen mands odall, vtthen haffuer gaath aff eith kiøp oc i anneth, Spurde wj tha Anbiørn aatt om han ville vttgiiffue the xvj noren mark som hanom vor paa dømdt effther thij som breff ther om votthade, Suarede Anbiørn ney ther till heller taker jeg mine peninghe jghen, fframdellis spurde wj Rolff aatt om han ville, holle thet kiøp, Suarede tha Rolff, Anbiørn haffuer jcke hollett the ord han megh loffuede. Jtem fframgick Haluord Nielsson Rolffs maagh oc sagde, hwatt haffde thw Rolff mett at sellie the ij systherdeller i ffor ne Sigurderudh. Vidherkendis tha ffor ne Rolff ffor oss att han haffde jngen rett ther till att sellie [sinne systhers anpartt, gaffue fforscriffne men seg i retthe ffor oss oc sagdes att villie altt thett halde och haffua som wj giordhe them j mellom oc helde hondum saman. Ffwnne wj szaa ffore ffor en endhelig dom, att ffor ne Anbiørn skall haffue sine peninghe aff Rolffue jnnen vj: aar. Oc skall ffor ne Rolff giiffue Anbiørn #j pwnd salt i landskyll i hwario aare till saa lenge han ffaar sine peninge jghen. Till vitnesburd att saa i sandhett er henge wj vore jnsegle ffor thette breff. Scriffuitt anno et tempore supradicto.
Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, kvitterer Erkebiskop Olaf for den gjennem Byfogden i Bergen Severin Overskjærer modtagne Restants af Gjengjerden af Helgeland for 1528.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2945). Med paatrykt Vaabensegl.
Jeg Eske Bille høffuitzmandt paa Bergenhussz giør alle wittherligt och kiendis mett thette mytt obne breff att werdige werdugiste fader mett gudt och herre her Oluff erche biscop i Trondem haffuer nu her tiill gode rede paa kongelige maits. wor kieriste nadige herris konning Freidriichs wegne ladith meg antworde mett Søffuerin offuerskier byfogith her i Bergenn lxiij lodt sølff xxv otther skindt ij reff skindt och en fællefroetz mett ith register ther paa szom hans nadis fogeder haffue wpboriith aff then restants som bleff igenn standindis aff then giengierdt som skulde wdgiffuis aff Helgelandt jn anno mdxxviij. Thij quittherer ieg hans nade paa for ne kongelige maits. wegne frij och [724 aar1530] quitt wdenn alt ytther mere kraff oc tiiltall om for ne sølff och skindt att were i alle maade. Giffuit oc screffuit paa Bergenhussz altera die sancti Marcj ewangeliste anno mdxxx vnder mytt synet.
quittantia paa restantien aff gingerden.
Kong Frederik (I) bevidner Erkebiskop Olaf sin Tilfredshed over, at Striden mellem ham og Fru Ingerd (Ottesdatter) samt Hr. Vincents Lunge er bilagt, forsikrer, at han aldrig har troet Rygtet om hans Hengivenhed for Kong Christiern (II), lover at afgjöre Spörgsmaalene om fornyet Forlening paa Throndelagen og Guldalen samt om Kastelle-Kloster efter hans Önske paa den til 2 Juli berammede Herredag i Kjöbenhavn, hvortil han ogsaa beder ham udstede Stævning for dem af Indbyggerne nordenfjelds, der have noget at klage over.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2962). Brevform; udvendig forseglet.
Fredericus dei gracia Danorum Sclauorum Gothorumque rex electus in regem Noruegie dux Slesuicensis Holsacie etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kiere herre och ffader som i giffue oss mett thette etthers bud schrifftligenn tilkiennde, at hues findskab twedragt twist och wenighed, som wor emellom etther paa thennd enne, och oss elskelige ffrue Jnngierd her Niels Hennrickszens ritters effterleuerske och her Vincen#n Lunge ritter wor mannd och raad paa thennd annden sidhe, skall nu were wennlig och well forligt och fordragett, huilkett oss ganndske well behager, och wij vdi alle maade giernne see, att slig twist och twedragt etther och thennom emellom, er nederlagt och affstillet etc. Tesligest som i och giffue oss tilkiennde att oss elskelige her Niels Lycke ritter wor mannd och tiennere haffuer giffuit etther tilkiennde, atj skulle were forførd och besagt for oss, atj skulde wille giffue etther frann oss och till wor och riigenns obennbare fiende hogbornne fførste koning Chrestiern, tha giffue wij etther kierligen tilkiennde att sligt ryghte wor oss hiemeligenn forkomett, dog wiste wij well att thed saa icke wore, och ther for icke trogde slig ryghte och ey gaffue thed nogenn loffue vdi noger maade meden haffue forseett oss till etther, atj alle tidt vbrødeligenn haffue holdett och her effther holle thennd eed tro huldskab och manndskab, som i oss selff personnligen loffuid sagt och sworett haffue, och wii ther aldelis ingenn twiffuell paa haffdt haffue etc. Sameledis som i aff oss ere begerindis att wii till nogen beskedelig tid, wille wnnde etther [725 aar1530] the wore och kronnens leen paa tienneste och affgifft, som i nu aff oss vdi forlening haffue som er Guldalen och Trundelagen, tha giffue wii etther kierligen tilkiennde at nar i nu till oss komenndis worde tiil thenne almyndelig herredag som wij haffue berampt att stannde vdj wor stad Kiøpnnehaffnn wor ffrue dag visitationis nest komenndis, wille wij giernne wide etther ther gode swor paa, och wide och ramme etthers beste vdi huessz maade wii kunde. Som i och giffue oss tilkiennde atj haffue forfarett, att wor hoffsinder Jørgenn Steennsen skall nu haffue indtagett Castelle closteredt liggindis wid wortt slott Bahussz, huilkett closter skall høre etther och Trundhiems domkirche till, och her till rouszomeligen nytthet haffue effther mannge breffue och beuisning, szom i och etthers domkirche ther paa haffue skulle, tha maa i wide att for ne Jørgenn Steennsen berette for oss att for ne closter skulle høre oss och Norgis kronne till, och effther slig hanns beretning vnndte och forlennte wij hannom samme closter. Bethindis etther ther for kierligen atj wille thage mett etther till forschreffne almyndelig herredag, huess breffue och beuisninger som i och etthers domkircke haffue paa for ne closter, tha wille wij wide att retthe oss ther effther etc. Sameledis betthe wij etther och kierligen at ther som nogre wore vndersotte nordennfields for etther komme, thennom beclagindis at were skeed nogenn wrett aff nogenn atj tha paa wore wegnne wille giffue thennom steffning at the mett theris gennpartt møde for oss nu forschreffne herredag, tha wille wii schicke thennom saa møgit som log oc rett er, kiere herre beuiszer etther vdi thesse och anndre erinde som wii etther fuldkomeligenn tiltro, thet wille wij mett sønnderlig gunst och naade kierligen mett etther forskylde och bekiennde. Jn Christo valete. Ex oppido nostro Huszwm feria tercia proxima post dominicam Jubilate anno etc. mdxxx nostro sub signeto.
Kantsleren Klaus Görtze bevidner Erkebiskop Olaf sin Tilfredshed over Forliget mellem ham og hans modparter, nævner Rygtet om Erkebispens Hengivenhed for Kong Christiern (II), som vel har gaaet, men ingen Tiltro fundet, omtaler hans Len og tilbyder forövrigt sin Tjeneste.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2970). Brevform; udvendig forseglet.
Reuerentiam debitam et honorem. Kere naadige herre som ethers naade scriffuer meg till, thet ethers naade och ethers naadis [726 aar1530] vedderparte ere venlige och vell forligtte etc. Tha verdis ethers naade attwille viide att meg tyckis the gantzsze vell attwere. Samledis szom ethers naade och scriffuer giffuendis tillkende thet ethers naade haffuer forstandet aff her Niels Lycke att rygttet rygttet skullde ethers naade oppaa hoess kongelige maiestat woer naadigiste herre ethers naade skullde ville trede fraa hanss naadis kongelige mait. och till konning Christiernn och thesligiste szaadanntt rygtte skullde och szaa hinge ethers naade oppaa hoess Danmarcks riigis raad etc. Tha verdis ethers naade attwille viide att szaadanntt haffwer vell verit szagdt och kundtgiordt dog attligwell att hwerkenn kongelige mait. icke hellder nogre aff Danmarcks riigis raadt haffwe thet ville vdi noger maade bethroet, men stadeligenn acttendis thet ethers naade vdi allde maade skullde io hallde szyn eedt och tillsagenn vdenn alldt twiffwell som en godt erlig mandt och verdige herre met gudt biwrde atthollde som ieg ochszaa ethers naadis aarszaghe baade tilfornn och nu fore kongelige mait. och andre ther om giordt och bewiist haffwer. Kere naadige herre som ethers naade och scriffuer om the leenn kongelige mait. ethers naade til nogenn beskedenn tiidt vnde och forlene skullde etc. Tha verdis ethers naade attwille viide thet kongelige mait. haffuer tillscreffuit ethers naade swaar ther om huorledis ethers naade ther vdindenn seg forhollde skall. Och vdj huess maade ieg aff min formwe kandt vere ethers naade till villig och tiennistte vill ieg alldtiidt gerne vere. Cum his jn Christo vestra reuerendissima paternitas feliciter valeat in euum. Datum Hwswm 3 a feria proxima post dominicam Jubilate anno virginee partus mdxxx.
Vestre reuerendissime paternitatis humilis capellanus Nicolaus Gørtzsze.
Reuerendissimo in Christo patri domino Olauo ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo necnon apostolice sedis legato domino suo gratiosissimo.
Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, kvitterer Erkebiskop Olaf for 100 Rhinske Gylden, som er Afgiften af Throndelagen for Aaret 1529, og for 15 Rhinske Gylden, som betaltes af Guldalen for samme Tid gjennem Jörgen Skriver.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2946). Spor af et paatrykt Voxsegl.
Jeg Eske Bille høffuithmandt paa Bergenhus kiendis mett thette mytt obne breff att ieg haffuer paa høigborne førstis wor aller [727 aar1530] kieriste nadige herris wegne opborith oc anammitt aff erlig oc fornumstig swendt Iørgenn schriffuer ith hundrith rinsk gyllene for then aff giifftt som werduge oc werdugiste fader mett gudt her Oluff erchebiscop wdj Trondem skulde wdgiiffue aff Trondelaug in anno mdxxix oc ther tiill xv rinsk gyllenn som hans nade sammeledis wdgaff aff Guldall for samme aar. Thij quittherer ieg for ne her erchebiscop och hans nadis arffuinger paa wor kieriste nadige herris konning Freidriichs wegne frij och quitt om for ne penninge att were som ieg nu anammith haffuer i alle maade. Giffuit oc schriffuith paa Bergenhussz torsdagen nest effter wor frue dag assumptionis aar etc. mdxxx vnder mytt signett.
Quittantia vppaa affgifften aff Gouldalen oc Trondelagen.
Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, kvitterer Erkebiskop Olaf for den gjennem Jörgen Skriver modtagne Afgift af Throndelagen for indeværende Aar, 100 Rhinske Gylden, samt for Afgiften af Guldalen for samme Tid, 15 Gylden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2947). Med paatrykt Vaabensegl.
Jeg Eske Bille høffuitzmandt paa Bergenhussz giør wittherligt oc kiendis mett thette mytt obne breff at ieg haffuer paa høigborne førstis kongelige maits. wor kieriste nadige herris konning Freidriichs wegne opborith aff erlig oc fornumstig swendt Iørgenn schriffuere ith hundritt rinsk gyllenn for thenn aff giifft som werduge och werdugiste fader mett gudt och herre her Oluff erchebiscop i Trondem wdj thette nerwerindis aar aff Trondelaugenn wdgiiffue schulle och sammeledis aff Guldall for samme aar fempthien rinsk gyllene. Thij quitterer ieg paa for ne kongelige maits. wegne for ne her erchebischop och hans nadis arffuinge frij och quitt vden alt ytther mere tiiltall oc krauff om for ne j c xv rinsk gyllene att were i alle maade. Scriffuit paa Bergenhussz fredagenn nest effter hellig korssz dag exaltationis mdxxx vnder mytt signett.
Quittantia vppaa affgifften aff Gouldalen oc Trondelagen.
[728 aar1530] 
Fire mænd kundgjöre, at Ingerid Gunnesdatter solgte til Anund Herbjörnssön sin Andel i Kallisvatn i Eppelands Skov (Aamlid) og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (No. 134). 1 og 3 Segl mangle, 2 og 4 vedhænge utydelige. (Jfr. Dipl. Norv. IV. No. 1098).
Wy eptherschriffne Jacop Clausøn prest a Landuig Michioll Frantzen oc saa y Raabyglagom Aslack Vlffzøn Tholeff Thorgeirszøn suorne laretis mend y øster Agde at vy vore a Landuig heligmesse dag aaer m d xxx hørde ord och saa paa hande bande theræs aff enne halffuu Jngerij Gundnisdother ander halffuu Anon Herbiørnszøn saa vy att for ne Jngerij solde for ne Anon hendis laadz egen y Kallisuattne som for ne danemend vare offueruerendis at thett vaar hans rethe odell och liger y Eppelandz skoug som hun solde y fra sig och sinom eruinger och thill for ne Anon och hans eruinger thill euindelig egnn och haffuer hun opborit førsta pening och øffsta som y kop thera kom. at saa y sanddingen er henger vy voris jndszigler her neden vnder thett obne breff som giort er aar och dag szom før sigger.
Olaf Jonssön, Sogneprest paa Lesje, og to Lagrettemænd kundgjöre, at Thjöstulf Steinarssön löste tre Koleier i Tivel(?) af Thrond Endridssön og kjöbte af Engebrekt Helgessön en Koleie i Roaldstad, begge paa Kjörum i Lesje, samt erlagde Betaling derfor.
Efter Orig. p. Perg. i Kgl. Vitt.- Hist.- og Antikv.-Akad. i Stockholm. Seglene mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 1081 samt No. 458 ovenfor).
Allom mannom thette breff se heller høre kenniss Olaff Jonsson korne soknepresth pa Lesie i nordre luthen i Gudbranzdalum Trondh Endridsson Jngebricth Hellyesson lagrettes men ter samastad. villiom mith ider kwnnucth gøra at Tiestwlf Steinarsson leste iij koleger j Tiwel som ligger j Kerem medh lutum och lunnendom vthan gardz (och) innan kennis och fornempde Trond haffue vpbored mynste peningh oc meste som er i korss vm xvi lod en triggie lod sked, skal Tiestwlff haffue thenne iord tiil ewerdelige ege; Allom mannom thette breff se eller here keniss iak Jngebricth Helgesson at iak haffuer solth Tiestwlff Steinarsson i kolege iord som ligger i Raalstad nørssth pa Kerem [som hether Koleg medh luthum och lwnnendom vthan gardz och innan och alth afredes ffra segh och sine erwinge och vnder Tiestwlff och hanss [729 aar1530] erwinge. kenniss och Jngebricth Hellyesson vpbored mynste peningh och mesthe som i kop there kom. vnder forskriffne menz inscigle foresta skriffuet anno domini mdxxx.
Tiwel iij kuleiger.
Brev til Rayer Jansson af Amdsterdam, der er i (Erke)biskoppen af Throndhjems Tjeneste, fra hans Moder med Underretning om hans Families Befindende samt Begjæring om Svar paa tidligere Breve og om Besög i Hjemmet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4092). Synes at have ligget indeni et andet Brev. Uden Forsegling. (Jfr. ovenfor No. 637 og 639).
Vriendelick groet voorscreuen an Raijer Janszon weet dat jou lieue moer gesont ende machtich is ende al jou broeders susters mee gesont sijnnen weett dattet jou moer sier wonder hout dat ghij jou moer ghijen antwoert een scryft sy bijd jou vriendelick dat ghy jou moer eens een antwort een scrijft hoe dattet [ghy hoer een antwoert mit jou js. Nyet mier dan hebt hondert duisent gueder nachten. weet *Raijerzon Jan dat jou moer op jou begeert dat ghy eens toehous comt dat dat ghy besiet hoe dattet mit jou susters broers synnen weet dat ghy jou broer sprack doe hy jn die boe [te Bergen ston ghy een geloefdes nicht dattet jou broer was [ghy woddes nyet geloefen dattet jou broer was ghy moste wech mit jou heer scaphn js weer thus.
Deesen brief sy gegeuen Rayer Jan zon wonende by die biscop van Druntem geboren van Amsterdam van jou moer.
Trygve Engebrektssön og Erik Sigurdssön med sine Hustruer mageskifte 1/2 Markebol i en Kvernefos paa vestre Landet ved Holmefoss i Haugs Sogn paa Eker til Thruls Alfssön og hans Hustru mod 1/2 Markebol i söndre Ulestad (Aulestad, Ölstad) i Röken.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Br. Conv. No. 3 Litr. A. 5). Alle 4 Segl (Bomærker) vedhænge utydelige. Sigillat. forb. m. Breve af 1418[sic] og 1519[sic] Novbr. 1541 nedenfor.
Thette bekennes vy efther scrifne Trycke Engebrecktsøn Lijffwa Sebiønsdotter egne konno myn oc Erek Sywordsøn oc Vlvilla Sebiøns [730 aar1531] dotter egne konne myn med thesso vaaro opno breffwe att vy haffwo giorth jordebytte medh beskedeligh mandh Trwls Alffsøn oc Sissillie Olaffs dotter, egne konno hans i saa maathe att hand feck aaff oss #j markeboll i en kwernne ffoss som ligger paa vestre landhet oc nesth i Holmeffos ligandis i [i Hox songh paa Eiker med allom sinom tilligandes oc jntthet vndantagandes. Jtem ther j motte haffwer adernemdher Trwls oc Syssille lackedh (oc) affhentth oss ther j motte #j markkebordh i en gaardh som hetter [søddre Vlestade lijgandes i Røkøn songh medh allom sinom tilligælsse i ffiske och fføgle vtan gardz och innand oc jntthet vndan tagendes oc ær tenne fos vaar gamble odall teslikes var oc thenne min gaardh mett ga(m)ble odall skall nw hwar vaare ffrelselege ffølie fførskriffne ægadeler vy oc vaa(re) arwingge til everdelega ego och als afr(e)des. var thette bitte giorth paa Hedenstade rett stemneby ffredagen i ffwlle vike foste anno domini mdxxxi. vaare tesse dannemend nerverendes samme tidh och saage varth iaa och handerband som saa hetter Elli(n)gh Asgersøn och Olaff Haldorsøn. thy beder vy them att hengge sin jngsegle med varom nedan ffør thette breff som giorth var dagh oc aar som føre segger.
Kong Frederik (I) paalægger Erkebiskop Olaf at indfinde sig til den Herredag, som skal holdes i Kjöbenhavn ved St. Hansdags Tid i indeværende Aar, for at forhandle om de vigtige Sager, som Hr, Nils Lykke vil give ham tilkjende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3086). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. Jfr. med No. 3087 ibid., hvorfra Varianterne. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 38-39).
Ffredericus dei gracia Danorum Wandalorum Gothorumque rex electus in regem Noruegie etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kiere herre och ffader wider att wij for merckelige orsage oc leilighed skyld som tisse [try riige nu paa henger haffue forschreffuit en menig herredag att skulle stande vdj wor stad Kiøpnnehaffnn sancti Hanns midsomers dag først komenndis. Thij betthe wij etther kierligenn ati vdenn all forsømelsze och vnndskylding wille retthe etther effther personnligen att møde oss [till samme tid och sted, och tilhielpe at dielle mett oss etthers gode raad vdj wore och rigenns merckelige anliggindis werffue [731 aar1531] och erinde som nu for hennde ere som wij haffue befallett oss elskelige her Niels Lycke ritter wor mand och tro tiennere wider att giffue etther tilkiennde och ther om att hanndle metth etther. Betthe wij etther kierligen ati wille betro hannom ther vdj liger uissz som wij wore ther selff hoss etther tilstede, ther forlade wij oss wisseligenn till och forskylde thed kierligen och giernne mett etther. Jn Christo valete. Ex castro nostro Fflennsborg dominica reminiscere anno etc. mdxxxj o nostro sub signeto.
Reuerendissimo in Christo patri domino Olauo ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo necnon apostolice sedis legato nobis sincere dilecto
Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, kvitterer Erkebiskop Olaf for 5 Tönder og 1 Fjerding Smör, som ham modtog med hans Kjögemester velb. Jon Teiste, og som Erkebispens Befalingsmand Olaf Thörrissön (Gyldensö) oppebar af Jep Jude, Kongens Foged over Senjen, for Aaret 1529.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3077). Med paatrykt Vaabensegl. Egenhændigt. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 51-52).
Jeg Eske Bille høffuitzmandt paa Bergenhuss bekiendis mett thette mytt obne breff att werdugiste fader mett gudt oc herre her Oluff erchebiscop i Trondem haffuer nu her tiill gode rede paa høigborne førstis wor kieriste naduge herris konning Freidriichs wegne ladith meg fornøgie offuer antworde och leffuerere mett hans nadis kiøge mester erlig och welburdig swendt Jonn Teiste fem thønner en fierdell smør som hans nadis beffalingsmandt Oluff Thørrissen opbar aff wor naduge herris fogit wdj Sennøenn Iep Iwde in anno mdxxix. o Thij quitterer ieg paa for ne wor kieriste naduge herris wegne for ne her erchebiscop hans nadis arffuinge oc effter komere erchebiscoper i Trondem om for ne v thønner j ffierdell szmør frij oc quitt wdenn aldt ytther mere tiiltall oc krauff att were i alle maade. Schreffuith Bergenhuss fredagenn post dominicam passionis anno etc. mdxxxj. Vnder mytt jnszegle.
Eske Byldes quittancia vppaa .v. t ne smør oc ein fierding.
[732 aar1531] 
Esge Bilde udtrykker for Erkebiskop Olaf sin Tilfredshed over hans Beslutning om at fölge Kongens Kaldelse til Herremödet i Kjöbenhavn, hvilken han beder ham at fastholde under alle Omstændigheder, foreslaar, at de skulle reise i Fölge, samt beretter, at Biskopperne af Bergen og Stavanger ligeledes agte at indfinde sig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3078). Brevform, med Spor af Forsegling. Helt egenhændigt. (Trykt i Saml.t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 54-55).
Mynn ydmyge weluillig oc kierlig helszenn ether nadis werdughett altiidt tiilfornn szendt mett wor herre. Kiere herre werdis ether nade att wiide att nu nogle dage sziidenn forledne kom her Niels Lycke her tiill byenn oc gaff meg tiilkiende huorledis han forstoith haffde att ether nade war tiilhande kommenn kongelige maits. breff oc scriffuelsze om ith aldmyndelig herre mode som nu berammith er oc stande scall wdj Kiøbuenhaffnn etc. huilchett han meg tiilkiende gaff att ether nade effter for ne høigmectughetz gunstige oc nadelige scriffuelsze bønn oc begiere haffwer seg foretagith oc wndergoith att wille besøge hues meg for mange nyttelige orsager oc leilighetther aff aldt mytt gandske hiarthe liefft er: Endt gaff han meg tiilkiende att han nu two dage sziidenn war hoess then gode herre myn her bispen her i Bergenn paa Mønster oc forstoedt han att hans nade wisszeligenn er tiill sindz att wille besøge samme herredag. Fiich ieg oc sammeledis then gode herris bispens aff Staffanger scriffuelsze att hans nade wdenn ald forfaldt haffuer wndergaaith att wille giiffue seg neder tiill for ne herremode huilchett ether nadis eigenn thiænere Jørgen scriffuere ether nade ytthermere wnderwisze kandt. Ther fore raader oc beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne nu framdelis som then ether nadis thro oc gode wenn att ether nade (for ether nadis eigenn: then hellige kiirchiis: riigenss: oc thessz indbyggerss nytte beste oc bestandz skyld) thett icke wdslaer eller nederlegger annseendis enthen forhindring wmage eller hues andett thet i nogenn moode were kandt men ether nade io endeligen besøger same for ne mode oc herredag. Tha worder thett well nadeligenn oc mildeligenn tagit och annammith hoess: k: m: oc Danmarchs riigis raadt szaa att ether nade wdenn ald twiffuell schaffer tha aldt szin wilge effter ether nadis eigenn begiere. Kiære herre werdigis ether nade oc att wiide thett første myn leilighett seg saa begiiffue kandt ligger ieg alt berede actindis att giffue meg neder tiill k: m: etc. Ther som ieg weste ether nade wore tiill syndz att wille giiffue seg hiidt mett aller første tha wilde ieg gierne [733 aar1531] lade drage thess lenger wdt paa thett ieg kunde komme ether nade sielffue tiill ordt oc i følge neder att. Her mett ether nadis werdughett then aldmectugiste gudt beffalindis. Schreffuit paa Bergenshus tiisdagenn post ascensionis mdxxxj.
Ether nadis willige Eske Bille.
Werdugiste fader mett gud oc herre her Oluff erchebiscop wdj Trondem ydmygeligen sennendis thette breff.
Esge Bilde anmoder Erkebiskop Olaf indtrængende om ikke ved den stedfundne store Ildebrand i Throndhjem eller af slette Raadgivere at lade sig afholde fra efter Löfte at indfinde sig ved Herremödet i Kjöbenhavn förstkommende Midtsommer, da dette vil være ham selv og Riget til ubodelig Skade.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3080). Brevform; med Spor af Forsegling. Helt egenhændigt. (Trykt Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 60-61).
Mynn ydmyge weluillig oc kierlig helszenn ether nadis werdughett altiidt tiilfornn szendt mett wor herre. Kiære herre haffuer ieg forstoith wdj ether nadis schriffuelsze att sanctj Oluffs domkiirche mett menige byen kiircher oc closter er aff wougeildt opbrendt wndtagenn aldeniste Swarthe brødrecloster etc. Bethre gudt aldmectugiste huer syn schade oc modgang. Och ether nade ther fore nu icke wille besøge thett moede oc aldmyndelig herredag som berammith er oc stande scall wdj Kiøbuenhaffnn sanctj Hans dag mytsommer nu nest kommendis: huilchett meg icke siwnes then orsage wære (besønderligenn for the mange merchelige leilighetther som ether nade sielffuer ytther mere haffuer att betencke ether nade sielffuer then cristenn kiirche menige riigiith oc thess indbyggere gandsche stoer macht wppaa ligger) som ether nade seg mett wndskylle kandt. Huorfore raader oc beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne end nu som tiilforn wdj mynn szeniste schriffuelsze for for ne leilighetther att ether nade thett ingeledis oc i ingenn maade wdslaer anszeendis eller actindis enthen then eller nogenn andenn huerff forfald hinder schade eller løsze forderffuelige raadt i noger maade menn att ether nade io endeligenn sielffuer personligenn samme herremoede besøgindis worde. Huilchett ther som ether nade will lade seg sziige oc besøge forrammede herredag thør ether nade ingenn twiffuell haffue att ether nade tha forhuerffuer ære [734 aar1531] hylliste oc nade oc sammeledis ether nade oc tha fremmer ald syn wilge hoess k: m: oc Danmarchs riigis raadt effter ether nadis eigenn begiere well ieg oc thesligist om saa skieer nyde oc bruge alle myne slectinge oc wenner som meg forhobis tha forsamblede worde att wille were ether nade tiill ære thieniste oc weluillighett i alle the maade oss mweligt er. Och forhobis meg oc throer ther hoess att ether nade icke well wdslae then loffue oc gienswar som ether nade k: m: ther om igenn tiilschreffuit haffuer oc sammeledis then iætt oc tiilsaffnn som ether nade her Niels Lycke paa k: m: wegne tiilsagt oc meg tiilscreffuit haffue actindis eller indgoendis forfald eller falsche raadt i noger maade helst forthij att huilchen ether nade thett raadt eller samtycke anlegger eller fore giiffuindis worder ether nade tiill rygge att bliffue han raader oc tiilskynder inthett andett end ether nadis oc thette menige fattige riigis ewige schade oc forderff. Och ther som ether nade samme for ne herremoede icke besøgendis worde haffuer ether nade tha wiidere att betencke att ther inthett annett kandt aff komme eller affødis endt thette fattige riigis schade oc forderff. Thij beder ieg ether nade endt nu ydmygeligenn oc gierne att ether nade well optage oc forstaae thenne mynn scriffuelsze i sligenn goedt oc thro acht och mening som ieg thett wdj (ether nade then hellige kiirche menige riigith och thess indbyggere tiill en langsom welfartt nytte beste oc bestandt) giortt haffuer oc att ether nade thett ingeledis wdslaer. Tha schall ether nade aldelis ingenn twiffuell paa haffue att for ne myne foriætther och tiilsagnn schulle fore seg gaae oc framgang haffue ether nade tiill ære nytte gaffn oc beste i alle maade. Her mett ether nadis werdughett then aldmectugiste gudt beffalindis tiill ewig tiidt. Schreffuit paa Bergenhus torsdagenn post penthecostes anno etc. mdxxxj.
Ether nadis willige Eske Bille.
Werdugiste fader mett gudt oc herre her Oluff erchebiscop wdj Trondem oc pawelig sædis legatte ydmygeligen. Tiill hans nadis eigen hand.
Aff Bergenn meth Arne Siurdsson.
[735 aar1531] 
Kong Frederik (I.s) Instruction for Hr. Mogens Göye, D. R. Hofmester, Erik Banner til Asdal og Johan Friis til Hesselager om at forhandle paa Kongens Vegne med Danske og Norske Rigsraader, der ere forsamlede i Kjöbenhavn til en Herredag, hvortil Kongen ikke har kunnet indfinde sig paa Grund af de uærværende Krigs-Rustninger, der ogsaa antages at gjælde Norge.
Efter samt. Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3090). Uden Segl. (Jfr. m. en anden Afskr. (ibid. No. 3089), nu afgiven til Danmark og trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 63-67, hvorfra Varianterne).
Erende oc werff som høyborn første oc stormectig herre her Ffrederick met gutz nade Danmarcks Wendes oc Gottes konnung etc, haffuer befalitth oc tiltroeth erlige welbyrdige oc strenge riddere her Magenss Gøye Danmarcks rigis hoffmester Errick Banner til Æsdal høwitzman paa Kallø oc Johan Friis til Heselager atwerffue til werdige herrer met gud biscopper prelateræ riddere oc riddermentz men Danmarcks oc Norges rigers raad som nw vti Købmenhaffn forsamlede ære.
Fførst ladher kongelige magestaat kerligen tacke Danmarcks oc Norgess rigens raad som nw [ære effther hans k. maits. scriffuelse oc begere haffue them vmaget [them atbesøge thenne herredag hwilketh met meræ welwillighed hans nades k. mait. alle tiide aff them befwndet haffuer hans nades høwmetiched will vti alle maade met them alle oc hwer besynderlig gwnsteligen oc nadelig forskylle oc bekende. Giffuer konnelig mait. Danmarcks oc Norg(is) rigerss raad nadelige tilkende som hans nade oc met her Niels Lycke tilforne giord haffuer att then tiid hans nades k. mait. wor kommen til Nyborg oc wilde personelig giffue seg hiid til thenne herredag fich hans naade the Hamborgeres breff oc scriffuelse lydendes at greffue Enno aff Friisland haffuer forsamlet iiij m lantzknecthe oc iwncker Baltzar vjm oc ligge ther met til marcken emod hwerandre vti then skin som the fienlig [som the wilde noget emod hwerandre fortage oc ligge stille befrycthendes at samme krigs folch skulle haffue noget hemelicth anslag k. mait. oc hans nades vndersaathe til skade etc. Oc seden for ne her Niels Lycke wor aff faren oc affdragen fish k. mait. yttermere scriffuelse oc waring aff nogre hans nades fouare oc wenner herrer oc førster aff Tyskland eth breff om natten thet annet om morgen betydendes [at thet same hans nades foruante antworde hans nade at forbeneffnde hobe krigxfolcch skulle were ther forsamlede paa hans nades rigers oc førstedoms argeste oc hans nade skulle haffue warlig acth at thet same krigxfolcch icke met en hast giorde nogen [736 aar1531] jndfald paa hans nades land oc vndersothe oc for sliig merkelig orsage er hans konnelig magestat nw dragen tilbage ighen ind vti hans nades *frustendomme som feiden nest ligger swodant atforkomme oc affwerge bedendes [nw gunstelige oc nadeligen Danmarcks oc Norges rigers raad saadanne hans nades k. mait vndskilling wele ansee. Fframdeles ladher k. mait. Danmarcks oc Norges rigerss raad kerligen tilkenne giffue thet hans nade haffuer ladet forscriffue thesse twende rigers raad hiid til thenne herredag for mangæ *merkeliger orsager som thesse twende riger oc theres indbyggere merkeligen macth paaligger oc besynderlig for tesse sager her efftherfylger. Som Danmarks (oc) Norges rigerss raad wel witherlicth er at thesse twende riger Danmarck oc *Norger haffuer aff gammel tiid weret forbunden sammen vnder en herre oc konning swo er hans nades høwmectighed tilneget forti merkelige welgerninger som danske oc norske men haffue mangfoldelig giord oc bewiist hans nades herre fader oc broder konning Hans oc thesligest hans nade selff atwide tesse twende rigerss gaffn beste oc bestaand som hans nade kender seg ther til skyllig oc plectug atwere oc ther fore vti en god acth oc mening thet gud kenne raader oc formaner thennem for tesse twinde rigerss oc indbyggerss ewige bestand wele bliffue vti eth endrectelig tilsammen oc vnder en herre oc konning effter hans nades død som the [nw ære oc hertil vti lang tiid weret haffue oc hwar swo icke ske thet gud forbiwde tha befrycther k. mait. at thet wilde vden th(w)iwel komme tesse twinde riger til en langsom oc ewig skade oc forderffue hwilked gud wil nadelige affwende som k. mait. giffuer Danmarcks oc Norges rigers raad thet yttermere atbesynne oc besynne som thet meest macth vppa ligger. Som Danmarcks oc Norges rigerss raad wel witherlicth er oc forhandled er emellem k. mait. oc Danmarks oc Norges rigerss raad ther en aff hans nades sønner skulde vtwelies oc anammes til [en herre oc konning effther hans nades død vti tesse twinne riger swo beder hans k. mait. at the wele betencke the welgerninger hans nade tesse twinne riger oc theres jndbyggere bewiist haffuer then tiid hans nade opsette seg emod høyborn første konning Cristiern oc hans tilhengere oc tog seg swodan swaar feyde paa for tesse twende rigerss skyld paa hans nades allerdom oc ther fore [lade them findes welwillelig som hans nade them alle oc hwer serdeles tiltroer fuldkommelig. Thet wil hans nade kerligen met them oc alle thesse twende rigerss jndbyggere gwnstelig oc nadelig forskylle [oc bekenne. Fframdeles beder k. mait. Norges riges raad at effther the hans [737 aar1531]  nade swo merkelig behindret bleff oc thenne herredag icke besøge kwnnne om the wide nogre merkelige brøster vti Norges rige the wele giffue them Danmarkes riges raad tilkende oc seden Danmarcks och Norges riges raad wele met beste sind oc lempe offuerwege hworledes swodanne bryste maathe affstilles. Oc thersom nogen brøster findes som nw icke affstilles kwnne at the wele them til kong. mait. forscriffue tha wil hans k. mait. finde ther raad til at ald ting skal skickes oc bestilles til thet beste. Ytthermere giffuer k. mait. Danmarcks oc Norges rigerss raad tilkende at efftherthe thet kriisfolich som swo forsamleth er icke end nw haffuer noget rytøg hoss them tha er befrøcthendes the them til søess swo snarth som til lantz giffuendes worde oc er tha trolig at the tha swo snarth maathe gøre eth jndfald vti Norge som andersted. Ther fore bedher konnelig mait. at Norges riges raad wilde betenke Norges riges welfart at the bestyrke met skiib folich oc werge effther theres ytterste formwe oc affwerge theres oc Norges riges skade oc forderffue om noget paakomme. Oc ther som noget jnfald skede vti Norge tha wil hans nades k. mait. gøre them hielp trøst oc vndsettning som hans nade bør atgøre hans nades troo oc willelig vndsothe. Oc ther som noget jndfald skede her jnd paa Danmarcks rige at Norges riges raad oc jndbyggere vti lige maade wele lade them findes welwillige thet athielpe at affwerge som k. mait. oc rigens raad oc jndbyggere them tiltroer. Sameledes begerer k. mait. atwide om noget andfald skede jnd paa Norges rige paa Bryggen vti Bergen eller andersted nordenfeltz hwad trøst Norges riges raad forsee thennem til thet k. mait. oc the maa forlade seg til hwar sterke Norges riges raad oc jndbyggere kwnne komme hwer andre til hielp emod rigens fiende atwerge theres egen oc rigens skade oc forderffue oc hwad the fortrøste thennem til then tyske købman paa Bryggen om noget paakomme forti at k. mait. haffuer wisseligen aff sanne kwndskaber forfaret at mangæ konning Crestierns anslag haffuer liid oc giøre anfald jnd paa Bryggen vti Bergen oc end nw er befrycthendes at ther som ther gøres noget weligt twgh aff konnelig mait. oc rigens fiender til søess tha wele the (vden) twiiel jcke forglemme Norges rige besynderliig norden fieltz. Haffuer konningeliig maiestaat mangæ fleræ merkelige ærinde oc werff atforhandle met Danmarcks oc Norges rigerss raad hwilke icke nw kwnne forhanliss effther thi hans kon. mait. icke for slig forfald oc orsage som for er rørdd kand personelig tilstede were vti alle the maade som k. mait. kand tencke tesse twende rigers raatz oc jndbyg [738 aar1531] geres gaffn welferd oc langsomt bystand wil hans k. mait. lade seg findes welwilliig som en cristen herre oc konning bør atgøre emod syne welwillige oc troo vn(d)ersote ther mwe Danmarks oc Norges riges raad them wisselig tilforlade. Datum Hweringe wor frwe dag visitacionis aar effther gutz byrd mdxxxi vnder konningelige maiestatis signete.
Breff om thenn herredagh som stodh j Køpennhaffn anno 1531.
Kong Frederik (I) meddeler Biskop Hans Reff af Oslo, at den til Nyborg 8 Septbr. berammede Herredag ikke kan blive holden paa Grund af Kong Christiern (II.s) Forehavende; dog agtes der inden Vinteren holdt en anden, hvorved Biskoppen anmodes om at være tilstede, men hvis dette for Aarstidens Skyld ikke gaar an, skal han skriftlig give det Danske Rigsraad de Sager tilkjende, han havde at forebringe.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3092). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 73-74).
Frederich met gudts nade Danmarcs Wendis och Gottis konning vdualdt konning tiill Norge hertug i Slesuig Holstein etc.
Wor sønnerlige gunst tilfornn. Kere herre som wij ether tilfornn haffue ladit giffue tilkendhe om thenne herredag som wij nu haffde berammet at schulle haffue standet [vdj Nyborgh nu om wor frowe dag natiuitatis nestkommendis vdj wor stad Nyborgh, thaa giffue wij ether atwiide huorledis wij forfare vdj sanningenn at thet thog som thesse riigenes fiende khoning Christiernn haffuer fore hendher, [739 aar1531] thet thager een framgangh och bestercker siig dag fran dag, thij kunde wij icke besøge samme herredag paa thenne tiid fore saadan merckelig leiglighedts skyld. Och agkte dog (ther som leigligheden siigh vdj nogermaade [siig saa begiffue will) fore thenne nesthe tilkomendis wintter at holde och forschriffue en anden herredag och ther fore bethe kerligenn at om thet er ether mweligt fore wintters och weders wold skyld paa hiemreigsenn ighen atj saalenge wille forholde ether her vdj riiget, ther som thet och er ether formeget besuarligt at fortøffwe saalenge, thaa ere wij tilfriidts adh i drage hiem, dogh saa atj giffue beschreffuit fran ether hues riigens ærende som i haffue i befalning atgiffue oss tilkende och i wille legge thennom ind hoes nogle wore elskelige Danmarcks riigis raadh tilstæde, till første almyndelig herredagh, thaa wille wij samme ærende och werffue beraadslaa och giffue ether och wort elskelige Norgis riigis raad wor schrifftlige swar ther paa met wort bud met thet første her effther i mue wiide at rette ether ther met giøre i oss sønnerligenn till wilge och wille thet kerligen ighen met ether forskylde. Befalendis ether gud. Screffuit paa wort slot Gottorpp sanctj Bartholomej apostoli affthenn aar etc. mdxxxj o vnder wort signet.
Verduge herre met gud her Hans Reff biscop tiill Ansloo wor tro mand och elskelige raadh.
Esge Bilde melder Erkebiskop Olaf, at Rygtet om Kong Frederiks Ugunst ikke medförer Sandhed, at han selv agter sig til ham til Foraaret for efter Kongens Befaling at afhandle vigtige Anliggender med ham, til hvilken Tid han ogsaa vil faa Besked om sine Len, beder ham ei at lade Erkebiskop Gustav (Trolle) af Upsala komme uhindret bort, hvis han, som Rygtet siger, er hos ham, sender ham et kongeligt Leidebrev, anmoder ham om at sende Kongen et Par Rensdyr og omtaler sit Udlæg for ham til Kantsleren.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3081). Brevform, med Spor af Forsegling. Helt egenhændigt. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 75-78).
Mynn ydmyge weluillig oc kierlig helszen ether nadis werdughett altiidt tiilfornn sendt mett wor herre. Kiere herre som ether nade well fortencker att ether nade screff meg tiill oc gaff meg i beffaling mett then ether nadis instruction som ether nade schickede meg tiilhande mett ether nadis kiøgemester Ionn Teiste om nogle [740 aar1531] ærinde oc huerff att schulle bestelle hoess kongelige maitt. paa ether nadis wegne besønderligenn oc først om thett tuiffuels maaell att ether nade befrøcthett seg att schulle were beførdt oc mestenchtt hoess hans nadis k: m: formedelss Wardehus oc the lenn som ether nade haffde fratagit her Vincenc. wdenn laug oc dom etc. huilchett ieg mett aller største fliidt oc beste lempe meg mweligt war aff k: m: sielff personligenn forfariith oc wdspurdt haffuer oc saugde hans nade obenbarligenn att hans nade aldrig haffde nogenn mesloffue eller mestancke tiill ether nade wdj nogen mode oc kunde ieg ey andet formerche eller forfare end k: m: wor kieriste naduge herre konning Freidriich er ether nade en gunstig myld oc nadig herre wdj alle maade saa santh hielpe meg gudt: som ether nade i framtiidenn ytthermere bemerche oc befinde scall. Kiære herre haffuer ieg ther fore k: maits: jnstuction oc obne beseglde breff mett fuldt macht oc beffaling att handle oc tale mett ether nade om the ærinde oc alle andre som hans nadis k: m: ether nade oc thesse twende riiger anrørindis ære oc stoer macht wppaa ligger oc acther ieg mett thett første i foraariith att giiffue meg op tiill ether nade om for ne ærinde att forhandle: dog gaffue ieg meg then weig nødigt hedenn ther som ieg icke wilde betencke ether nadis och thesse twende riigers welfartt nytte oc bestand ther mett. Kiære herre som ether nade oc sammeledis gaff meg i beffaling mett for ne ether nadis kiøgemester att handle mett kongelige maitt. om the lenn som ether nade i forlening haffuer oc thesligist om the twende gorde som ether nade liggendis haffuer optiill ether nadis slott Stenuicholm etc. Tha giiffuer ieg ether nade ydmygeligenn oc kierligenn tiilkiende att ether nade maae nyde oc beholle for ne lenn indtiill saa lenge ieg ether nade sielff tiill ordt kommendis worder well ieg tha giiffue ether nade ytthermere ald leilighetthen tiilkiende ther om endt ieg nu scriffue kandt oc sender ieg ether nade ith k: m: obne breff paa for ne twende gorde wdj huilchett ether nade kand ytthermere forfare leilighetthen end ieg nu scriffue kandt. Kiære herre werdis ether nade att wiide att siidenn ieg war dragenn fra kongelige mait. er meg tiill wiidendis wordith huorledis att erchebiscop Giøstaff wdj Swerrige: wor kieriste naduge herris konning Freidriichs wdj Danmarch: koning Giøstaffs wdj Swerrige thesse trende riigers oc the wendische stæders obenbare fiende scall were ether nade tiilhande kommen huadt sandingenn ther om er wedt gudt oc ether nade best. Tiill huilchett wdenn ald tuiffuell ther som saa er ether nade ey well forgiette att skicke oc haffue seg ther wdinden som [741 aar1531] ether nade k: m: thesse trende riiger oc the wendiske stæder thes plectug ære. Ther fore om saa er raader oc beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne som then ether nadis oc allis woris welfartt nytte oc bestand wille wiide aff myn ringe forstandt att ether nade io well tiiltencke att sodanenn mand ey wbehindrett kommer ether nade fra hande igenn kongelige mait. thesse trende riiger the wendische stæder och theris foruantte tiill stoer schade oc forderff huilchett ieg giiffuer ether nade sielffuer ytthermere att betencke huadt ther kandt aff komme endt ieg nu scriffue kandt. Kiære herre sender ieg ether nade ith k: m: obne breff paa en frij secker oc feelig leide som ieg (ether nade ther hoess wbetenckt) forhuerffuitt haffuer. Ther som ether nade wilde giiffue seg tiill kongelige mait. wdj framtiidenn tha haffuer ether nade ther att rette seg effter huor tiill ether nade seg wesseligenn forlade maae som samme breff thett ytthermere formelder oc indeholler. Kiære herre giiffuer ieg ether nade framdelis kierligenn tiilkiende att k: m: gaff meg i beffaling att ieg schulde paa hans nadis wegne schriffue ether nade tiill om tw leffuindis rinsdyer etc. Thij beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gerne att ether nade well werdis tiill mett thett aller første att lade bestelle oc forskicke hans nade ith rett par aff samme dyer. Thett bliffuer hans nade gandske storligenn tiill wilge giortt. her mett ether nadis werdughett then aldmectugiste gudt beffalindis tiill ewig tiidt. Screffuit paa Bahus tiisdagenn nest effter sanctj Mauricij dag 1531.
Ether nadis willige Eske Bille.
Kiære herre werdis ether nade att wiide att ieg haffuer paa ether nadis wegne weriith offuer enss mett kongelige maits. canceller for hues breffue som ieg nu aff k: m: paa ether nadis weigne forhuerffuit haffuer. Tha haffuer ieg ther fore oc sammeledis for nogle andre breffue som han saugde att ether nade tiilforne haffuer foith aff hanum os han ey haffuer foith penningene ther fore, betingit thett aller nøigeste meg mweligt war oc fornøigit ieg hanum offuer alt xl riinskgyllene oc ey ieg kunde thett ringere giøre som hans eigenn handscrefft thett ytthermere formelder oc wduiszer.
Verdugiste fader mett gudt oc herre her Oluff erchebiscop wdj Trondem och pawelig sædis legatte ydmygeligenn sennendis thette breff.
Eske Biildis swar paa the erend som hannd hade tiill Dannemarck och wor ny tytell. - Eske Biilde suar vppaa the ærende som han beste j Danmarck anno mdxxxj. o
[742 aar1531] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Svein Hallvardssön kvitterede Asmund Grjotgardssön for sin mödrene Arv og erkjendte at have oppbaaret alt, hvad der tilkom ham efter deres Overenskomst.
Efter Orig. p. Perg. i Sognepr. S. O Wolffs Samling. Begge Segl mangle.
Ollum monnum them som thet bref se eller høre sender Gwnnar Sygwrdzson Nils Anundzson logrettis man quede gudi oc sine at mitt varvm i hia sagum oc hørdum a ia oc hander band thera i mellum Asmwndh Gredgardzson oc Sven Haluordzson med the skylorde at Sven fir d kendi thes at han hafde op boret af Asmwnde fførste sall oc senste oc all ther i mellum som i semiw thera kom oc ther med gaf Sven Asmwnde quitten for ser oc sinum erwingum vm sin moder arf so at honum vel at nøger oc yttermere i sanhet trikker Torbiøn Tordzson sitt insigle med mino insygle anno domini mdxxxi.
Jan Heinrickson af Enckhuysen erkjender at have modtaget af Erkebiskop Olaf af Throndhjem hans Skib med Takkel og Skyts for at före det til Holland og derfra igjen tilbage til Throndhjem.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3149) Uden Segl.
Jck Joan Henricson van Enchuszen do menichliken to erkennen mett dessem mynem apen breue, wo erwerdugeste jn kodt vader vnde herre her Oluff van gods gnaden ertzbiscop to Drontem vnde des Romsken stoles legatt hefft my ouerantwordedt syner gnaden skipp takell vnde geskutte datt jn Holland na gades hulpe to bringende vnde vth sunderliger gunst vnde gnade my dath sulueste to Drontem wedderumme to egen handen to beschikkende beloueth vnde gansligen betrueth welkere ik belaue jn krafft desses breues syner gnaden dath so wo vorgeroth nach godt sparende trolig vnde erlig to vollenbringende sunder alle gheuerde vnde argelist. Tho erkantenisse merer warheyth heff syne gnade dessen breff myt myner egen handt vnde marck vndergeschreuen van my erlangedt. Geschreuen jn der vp gemelden stadt Drontem des mydwekens naa palmarum anno domini mv c xxxij.
Jan Heynryck zon.
[743 aar1532] 
Jan Heinrickson erkjender at have modtaget af Erkebiskop Olaf af Throndhjem forskjellige opregnede Fiskevarer.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3150). Uden Segl. Egenhændigt. Bomærket som paa foregaaende Brev men mellem For- og Efternavnet.
Jtem jck Jan Heynryck zon heb ontt fanghen van ersscha bysschop Ollef van Dronten dardalf doesent wach fys ende fyer wach fys anderhalf hondert syede robbe speck ende fyef dalf syed ende fyef dalf hondert raf ende dartych cyppe rekelyng ende soeuen dalf. een kennys daer wareyt heb jck myn marck hyer onder gheset. anno doesent fyef hondert ende xxxii.
Jan Heynryck zon.
Jan Heinrickson erkjender at have modtaget af Erkebiskop Olaf af Throndhjem 714 Mark paa Kong Christiern (II.s) Vegne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3151). Uden Segl. Egenhændigt. Bomærket som paa foregaaende Brev mellem Navnene.
Jtem jck Jan Heynryck zon heb ontt fanghen van myn heer erssche bysschop Oellef van Dronten soeuen hondert marck ende fyertyen marck van koenyenck Crysstjen weghe. een kennes daer wareyt heb jck myn marck hyer onder gheset. ghescreuen toe Dronten jnt jaer ons heren doesent fyf hondert ende xxxii.
Jan Heynryck zon. van Enckusen.
Kong Frederik (I) underretter Amsterdams Raad om, at han holder fire Hollandske Skippere fangne, som have overfört hans aabenbare Fiender til Norge, og tilbyder den enes Udvexling mod den af dem opbragte Skipper Thomas Jacobssön, hvilket kan ske i Kjöbenhavn paa förstkommende St. Hansdags Tid, da ogsaa de, der ville underhandle om de övrige fangnes Udlösning kunne infinde sig.
Efter samtidig Afskr. eller Oversætt. p. Papir i belgiske Rigsarkiv i Brüssel. (Documens relat. á la réforme relig. 2 suppl. vol. 1. No. 161).
Van gottes gnadenn Frederich to Dennemargkenn der Wende vnnd Gottenn koningh erwelter koningh to Norwegenn etc.
[744 aar1532] Vnnsenn gunstigenn groth touornn. Ersamenn leuenn besundernn wy geuenn jw gnedigenn touornehmende dat wy alhir veer vann denn scipperenn de de vnns vnnse openbare vyende jnn vnse ryke Norwegenn geforett jnn vnnse vorstrickinge hebbenn alse myt nahmen Johann van Reuel Johann Regers Johann Symenssenn vnnd Reynert vann Stafferenn. De wyle vnns denne de ersamen vnnse leuen besunderenn bunts vorwantenn borgermeisters vnnd raidtmanne der stadt Lubeck jthundt doenn berichtenn wo dat gy ehnenn ock eynenn scipper Thomas Jacopssenn genannt hir beuor scholenn affgefangenn vnnd jnn de haghenn gehaelt ock iw noch darsuluest syttenn hebbenn. Deshaluenn js to juir vnnse gar gutlich synnem gy willet den vorgemelten scipper Thomas Jacopssenn myt juirenn deputirdenn sendebadenn vp dessenn negestkunfstigenn dach Johannis baptiste alhir bynnenn Co-penhagenn ter stede schickenn alsdenne willenn wy eynenn van denn vorberordenn veer scipperen dar kegenn loes geuenn. Wy begerenn ock gutlickenn dat gy der offtgemelte veer schipperen erer fruntscop anseggenn jfft jemandt manck ehnenn were, de de ransune vor ehnenn vthgeuen edder sust van erent wegen handelen wolden dat sech desuluen ock op denn vorgenantenn dach Johannis alhir by vns ersogenn moghen alsdenne willen vnns wol der gebor kegenn se toschickenn wetennn, juir myt besundergenn gunsten vnnd gnadenn synn wy gantz geneigett. Datum op vnsem slate Copenhagen sondage vocem jocunditatis anno xxxij. Opten rugge stan gescreuen: Denn ersamenn vnnsenn leuenn besunderen schultenn borgermeisterenn scepenn vnndt raidmannen der stadt Amstellerdamm.
(Udkast ? til en) Overenskomst mellem Kong Frederik (I) og Hollænderne, angaaende deres Handelsprivilegier i hans Riger og gjensidig Frigivelse af de opbragte Skibe og Personer.
Efter en samtidig Antegnelse p. Papir i det belgiske Rigsarkiv i Brüssel. (Documens relatifs á la réforme religieuse. 2 suppl. vol. I. 159).
Jtem conuentum et concordatum est quod Amsterdammensibus secundum antiquam consuetudinem et *tenorum priuilegiorum suorum que ab regibus Danie et Noruegie, et presertim ab quondam rege Christierno, rege Christophoro, et rege Johanne et rursus rege Christierno ipsis concessa sunt jn quorum etiam quieta possessione fuerunt sicut [745 aar1532] alie vrbes hansise et subditi regnj Norwegie jn grosso vel minuto cum magno vel paruo pondere juxta vniuscumque placitum aut commoditatem jn ciuitate Berga Noruegie emere et vendere liceat, jdque secundum contenta predictorum preuilegiorum de quibus ipsi prefato regi etc. fidedignum documentum et transumptum exhibebunt, et desuper confirmationem petere que jpsis etiam minime denegabitur. Jtem si regis Danie suorumque fratrum subditi aliquod preuilegium jn ce. ma tis, et in his nominatorum *reguum et potestatum regnis terris et ditionibus habuerint, jd ipsis similiter seruabitur Jtem debebunt ex vtraque parte naues bona et persone jn quantum adhuc extabunt, et jn alterutrius dominij seu eius officiatorum, potestate erunt vnicuique absque alique solutione libere restitui dolo ac fraude semotis. Jtem Hamburgenses quoque hac pace frui debebunt, eisque naues bona et persone, que jn jnferiori Germania arrestate seu detente fuerunt, que similiter adhuc extabunt vel jn cesa. ma tis vel eiusdem officiatorum potestate fuerint sine solucione libere jtidem absque dolo et fraude restituentur.
Kong Frederik (I) meddeler sit Sendebud Lambert Dirichssön, Foged i Husum, Instructioner i Anledning af de Underhandlinger, han skal pleie med Amsterdams Raad, angaaende det Gods og de Skibe, som Erkebiskop Olaf af Throndhjem har ladet bortföre fra Norge, og som nu ere arresterede i Holland.
Efter en Afskrift (copia copiæ) i belgiske Rigsarkiv i Brüssel (Documens relat. á la rèf. religieuse, 2 e suppl. vol. I. 173-175) med mange Rettelser og Overskrivninger, tydeligvis Oversættelse af en latinsk Copi.
Jnstructie wat onsz Frederikes van godts genaden koninck tot Dennemarcken etc. voghet the Huysem ende lieue getrouwe Lambert Dircxszon jn onsen name aende eersame burgermeestere scepenn schoute ende raeden der stadt Aemstelredamme versoncken ende aen brengen sal.
Ten eersten hen luyden onsen gunstighen groete ende willigen dienste ende alle goedt te seggen ende daer [en bonn behoirlycke danck segginghe mit vlijte ende dat best te doen, dat sy onsen geschickeden hier te voren by hen geweest hebbenn op onse beuel ende syn an soecken, vnses aff runnghen des eertzbisschoppen te Drunthen scepe ende guedere als hij vuijt onse ryke Norweghen geuoert, ende [746 aar1532] van vnsen armen leyden geroefft gestoelen ende genomen daerwarts gebrocht mit recht an ge honden, gearresteert ende beslagen, ende hem tot een affscheydt ende antwoert gegeuen hebben, alsulcken arresteerde goede mit recht wedder te veruolghen mit nae volgende an gehauene erbiedinge, sulckx herre goedt te verthouen willen, op dat hoere coopluyde burgere ende te allen deylen ondersathen mit gunst genaden ende jnde besten wedder omme te vergoeden te verdienen ende te erkennen etc. Ende dijen aengaende de arresteerde scepe ende goedere sal onse gescickede, nae ouer geuinge der credencie op hoerder hier voor gegeuen ende den voerscr. affscheyde ende antwoerde dat sulcke scepen toe op dat tgedaen arrest mit rechte veruolcht sol werdden den seluen nae vermogen der volmacht hem dyts haluen gegheuen, an hem houden, forderen, ende voort brengen sal etc. ende voorder by te kennen geuende ende te verthonende dat ons sulcke scepe ende goede behaluen rechtelijcke voerderinge sonder eenich tegen seggen oft hindernisse toe gevoecht zouden werden, angesien dat sulcke scepe ende goede vns vuyth vnsen ryke Noorweghen duer onsen aff strenijgen den eertzbisschoppe boeslich sijn ontfuert geweest. Dyes haluen wij ons dijen geheel ende all verhoopen ende verlaten willen, dee van Aemstelredamme werdden ons sulcke goede haluen jn geenen lanckwarijgen rechtelijcken proces brengen oft wijsen, meer ons vuijt dijer saken haluen off ten lancxsten mit gast recht daer toekomen ende onsen gescijkeden volgen laten, dar mede wij nijct geoirsaketh werden jn gelijken gevalle tegen hem oft den hoeren dijen wij doch sonder dat, billicheit ende recht tot allen tijdt bewijsen ende gestaden, oick jn hoer recht saken goet willich beuoerderen laten te genijeten. Woorde anders bij die van Aemsterdamme oft andere, voergehouden, dat sulcke scepe ende goede duer koninck Cristiern ouer geschreuen ende gescicket waren, sal daer tegens ende wedder jn gebrocht werden, dat koninck Cristyern noch syn heer jn solcker tijdt noyt jn dat sticht te Dronthen oft an die plecke ende hauen, daer sulcke goede aff gescopet sijn woerden gekomen noch geweest. Ende wanner nu gelyck sulcke ouerscickinge oft verscriuinge der scepe ende goeden, duer koningk Cristierne bestellet ende geschyet waren soe hadde hij doch sulckx anders nyct dan vijantlijcker wijse den eertzbisschop als eenen aff runnghen, daer mith te voeghen gedaen, dan wanner hij ons der tijdt mit schriuen ende versegelen een grooter hadde verkeerdt, daer to schaden ende achterdeel toe [747 aar1532] geuoecht ende voerder achterdeel toe te voeghen ende toe te keren konnen, dath hij dat selue gelijck soe vbel als sulcke ouer schriuinge gerne gedaen ende dair aen nyct geschonet. Ende sal dyes haluen voerder an gehouden werden, daer op biddelijken, dat Willem Bornewater te Antwerpen, allet wat hij vanden goeden oft anders wat dat sijn mach, van sulcken scepen genomen ontfangen ende aff handich gemaict wedder omme te verleggen, ende den vnsen een genoegen daer voor te maken gewijst ende ganslicken daer jnne gehouden werden. Jndien onser gescickede tegens voer gehouden oft gekent werde onse gerechticheit tot sulcke goeden te wijsen mach daer op de selue onser gescickede voor komen ende en wijsen oft angeuen, dat ons tot sulcke scepen ende goeden geen bewijsinge van nooden is, aengesien nyct heymelick oft verborghen meer alle mensschen wetende ende oick landt kundich ende openbaer ander dach js, dat die eertzbisschop te Dronthen sijn eede, plicht, ende gelooue, daer mede hij ons vnderdaen ende onderdanich geweest js, jn vergeten gestelt heeft etc. koningk Christiern als onsen vyandt toe gefallen, den seluen alle syns vermoghen tegens vns onse rijke ende lande gestercket gevordert ende gefoeredt. Ende ten lesten sulcke scepe ende goede soe hij van onsen armen ondersaten ten deel geroefft vuyt den rijke Noerwegen, jn hoere hauenen ende gebiede gewendet ende ons die selue als een aff stronnger ontfoert, daer deme hij dan ons nyct alleen sulcke arresteerde scepe ende goede meer oick syn lyff haue ende alle zyne goederen tsamen veruallen zijn. Daer mede de van Aemstelredamme sulcker scepe ende goeden haluen, hen sulcxs ansoeckens oft schadens, het sy van wegen koninck Christierns des biscops te Drunthen oft wijc die sijn moghen, nyct durfuen befruchten ende befaren sal sich onser geschickter tot eenen ouer fflode by hen erbieden dat wy hen ende eenen yegelicken des oirdts, sulcke goede haluen alle wyder anforderinge benemen ende hen dar jnne schadeloes houden, ende hen daer ouer genoechsam versekeringhe ende versegelinge, soe starck hen dat gelieuet oft van nooden mitten forderlichsten op hoeren an soken daer stellen ende verreycken laten willen. Ende op sulck all noch een mael ende lestlycken bidden an te vorderen dat zij den gescickden van onsen wegen alle sulcke arresteerde scepe ende goeden, bouen onse daer to hebbende recht ende redelijcke erbedinge, moghen toe gestelt werden, daer to wy ons gansslijcken willen versien ende dat selue willen wy hen ende hoere [748 aar1532] ondersaten ende jnwoners ende koepluyden jn onsen rijken, landen ende gebieden mitten besten (waer mede wy moghen) goetwillich ende gherne verschulden ende jn genaden erkennen. Ende thoe meerder schijne ende gelouuen hebben wy dese onse jnstruction mit onser kon. secret ten eynde kenlycken besegellen laten. Actum Gottorp am dage natiuitatis Marie anno etc. xxxij. o
Brudstykke af Kong Frederik (I.s) Instrux for sit Sendebud ved Underhandlingen om Udleverelsen af Erkebiskop Olafs Gods og Skibe, hvori Kongen i Vægringstilfælde truer med Beslaglæggelse af de Hollandske Skibe i Öresund.
Sammesteds fol. 175. (Jfr. foreg. No.)
Nauolgende beuel de mandato domini regis proprio.
. . . . . . . byden van Aemstelredam oft anderen wyc de sijn moghen ten lesten ende hem alle wege wouden voer gewendt werden dat sulcke scepe ende goeden den bisscoppe te Drunthen toebehoerich ende nyemants anders entwendet ende ontfhoeret werden sal beslotlick onss gescickte daer tegens an geuen ende voor keren, de wyle de bisscop mit vergetinge syner plicht vns aff fallich gewoerden, dat hoere daer deur nyct alleen die onthuoerde goeden sonder syn eyghene scepe oick lyff ende goedt beweechlick ende ontbeweechlick verfallen, ende ons dies haluen zonder alle middel toe behoerich zyn als vns dieshaluen vanden gehen rykes raede toe Dennemarcken ende Noerwegen toe [749 aar1532] gekent zyn. Dyeshaluen wy jn toe versicht oft jn hopeninge staen sy werdden dyeshaluen sulcke arrestemente op sulcke scepe ende goeden geschien, sonder vorder exceptien ende vuyt rede geheel ende all tegenwoerdigen vnsen gescickeden volgen laten, Jndien sulcxs nyct geschien mocht, werden wy veroersaket hoe wel ongherne hoere scepe ende goeden jnden Orthzunde weder omme soe lange wy sulcke arresteerde scepe ende goeden becomen an te houden, ende verhoopen, wy werden den opgerichten verdrach te Copenhagen lest op Johannis tusschen ons ende key. maitts. oratoren ende sende boden jngetgangen, die wyle ons jn dien daer tegens oersake gegeuen woerde nyct gebroecken hebben daer van dan onse gescickte ten lesten opentlick protesteren ende syn affscheydt daer op nemen zall. datum vt supra.
Kong Frederik (I) forbyder udenlandske Kjöbmænd til Skade for Kjöbmændene paa Bryggen i Bergen at handle paa andre Havne nordenfjelds i Norge end dem, de fra gammel Tid have havt Ret til at besöge.
Efter Afskrift i Bergens Kontors ,,Privilegien-Bok" i Bergefarenes Arkiv i Lübeck fol. 92-93. (Se fölg. No.).
Wii Fredriich mett guds nade Danmarkes Wendes oc Gottes konning wdwold konning tijll Norge hertug i Slesuig Holsten Stormarn oc Ditmerschen greffue i Olldenburg oc Delmenhorst giøre alle witterligt att for oss er berett huorledes att mange wdlenske købmend besøge mange adskyllige ny oc wsiidwonlige haffner nordenfields wthi wortt riige Norge oc ther brugge theres købmandskaff oc handell then menige købmand paa briggen wthi Bergen boendes tiill skade oc affdragtt oc emodt teres friiheder oc priuilegier. Thij forbiide wij alle ehuo the helst ære eller ware kwnde tijske købmend oc alle andre som for ne wortt riige Norge nordenfields besøgendes worde her epter noger swadanne for ne wlofflige haffner att beszøge ther att købe eller szelge emodt for ne the paa bryggen i Bergen boendes theres friheeder oc priuilegier meden søge the sijdwonlige haffner som plege at beszøges aff arijldt tijdt. Oc dierffues nogen her emodt att giøre tha skulle wore fogether oc embesmend huer wty sytt len haffue magtt att straffue ther offuer som offuer thennom wore breffue willie oc fremsatt icke lyde wille nar the tijl forne ær skyllige oc *loplige paa mynte. [750 aar1532] Thij lader thet jngelunde. Giffuit paa word slott Gottrup torszdagen nest epter sanctj Mathei apostoli aar etc. mdxxxij vnder wortt signete.
Relator Melchior Rantzow marscalcus.
Kong Frederik (I) paalægger Esge Bilde, Befalingsmand paa Bergenhus, at forhindre tydske Kjöbmænd fra, til Skade for Kjöbmændene ved Bryggen i Bergen, at seile paa andre Havne nordenfjelds i Norge end dem, de fra gammel Tid have Ret til at besöge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Brevform; udvendig forseglet. (Se foreg. No.).
Frederich mett gutts naade Danmarckes Vendes och Gottes konningh wduold konning till Norge etc.
Vor sønnderlige gunst tilfornn. mwi viide att vore foruantte och venner burgemester oc raad vti Lübeck haffue nu ladet giffue oss tilkiende huorledes att mange ander tydske kiøpmend som pleyer att besøge vortt riige Norge haffue nu vti nogenn tiid vpsøgt thennom nogenn vsiidwonlige haffnner ther nordenfelds oc thennom besøge mett theris skibe, och ther ligge oc kiøbe fisk och andre waare huilkett the mene atth skeer emodh the friihedher, och preuilegier som the kiøpmend haffue paa bryggenn wti Bergenn oc thennom er merckeligen till skadhe oc affdrag. Thii betthe vi etther kierligen atti ville haffue god vpseende vti etthers leenn saa viitt szom thet seg strecker att ingenn tydske kiøpmendh eller andre besøge nogen wlofflige haffner emod for ne theris previlegier, och ther ligge och handle i noger maade, meden besøge the haffnner szom pleier att besøges aff ariilds tiidh, oc atti ladher tilsiige oc attware saadane kiøpmendh som slig wlofflige haffner besøge att the thet haffue fordrag saa frampt att ther offuer icke schall straffes om the samme haffner besøge effther att the ere paa myntt vthenn the trenges aff vindh och voffue att bsøge samme haffner, her viider att rette etther epther och forskylle vi thet gerne, befalendes etther gud. Schreffuit paa wortt slott Gottrvp torsdagen nest epther sancti Matei apostoli dag aar etc. mdxxxij vnder vortt signneth.
Oss elskelige Esge Biilde wor mand raadt oc embesmand paa wortt slott Bergenhuss.
[751 aar1532] 
Sex Lagrettemænd i Nordfjord bevidne, at de hörte, at Jakob Iverssön undte og gav Helge StenssönTredieparten af Ödegaarden Berestad i Körisdal i Davikens Sogn i Nordfjord.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VI. No. 797).
Alle mennæ thette breff see eller høræ bekenness wy effter skriffne swarnæ lagrætismenne y Norffyordt som saa hetthæ Gwttorm Hockensson Anderss Bentsson Keel Sywrsson Olaf Olsson Olaff Bentsson Sywrdt [Olsson at wy hørdhæ oc saage ath *at Iacop Ywersson wntthæ oc gaff Hely Steensson tredhæpartin y j. øgordt som hether Berrestadt lygendes y Kørissdal y Dawycken kyrkesoghen y Norfyordt met lutum oc lwndhum indden gortz oc wthen som ligher oc leghet haffuer ffro ffornæ oc nyæ met syn ffry weliigh ffro forneffde Jacop Ywersson oc hans erwyngh oc wndher fforneffde Hely Steensson oc hans erwyngh tiil y wyndeliigh eyghæ. tiil yttermere wesen hinghæ wy fforneffde lagreættismenne y Norfyordt woræ inseglæ nedhen thettte opne breff som skriffuet var y Dawycken sanctj Nicolaj dagh aa aar effter gudz ffødelssæ mdxxxij.
Peder Hemingssön erkjender at være Erkebiskop Olaf af Trondhjem 200 Lod Sölv og 200 Voger Fisk skyldig, hvilket denne har lovet at betale Hr. Nils Lykke paa hans Vegne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3213). Med Levninger af 3 paatrykte Segl. (Se nedenfor No. 706 og 707).
Bekennis jeg Peder Hemmingszon medt thette mit obne breff at jeg haffuer ydmygeligenn biidet ock begeret aff verdugiste ffader och herre, her Oluff medt gudz naade erchebysp j Trondem ock paffueligx sedis legate thet hans naade wille betale och fornøge paa myne wegne erlige och velbørdiige mand och strenge riddere her Nils Lycke ij c lodt sølff och ij c woger fisch huilket sølff och fisch hans naadhe haffuer tilsagt paa mine wegne for de her Nils Lycke thet att wille bethale. Thii beplichter jeg mig och myne erffuinge for de verdugiste ffader heller hans effterkomende erchebyspe j Trondem paa min ere och reiligheit til gode reiide for de sølff och ffisch at fornøgie och bethale wille ock paa min christelige tro och loffue hans naade thet schadeløssz aldelis att holde j alle maathe effter szom hans naade for de [752 aar1533] her Nils Lycke paa mine wegne thet tilsagt haffuer. Till ytermere visszen och bettre foruaringe att thette vbrotheligen ske och hollis skall haffuer jeg tilbiidhet erlige och ffornuftige men Oluf Wichfastzon lagmand j Trondem Nils Arneszon Simon Suenson raadmend ther samastadz at besigle thenne min beplictelssze medt mig szom giiffuen er j Trondem then xvij dag Januarij anno dominj mdxxxiij
Per Hemingsson.
Kristoffer Throndssön (Rustung) udsteder Erkjendelse til Erkebiskop Olaf af Throndhjem om at være ham Penge , Smør og Huder skyldig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3254). Med paatrykt Vaabensegl.
Thet bekennis ieg Crestoffer Trondsonn mett thette mytt obnæ breff ath ieg ær skyldiig werdugiste fadher i gudh her Oluff mett gudz naade erchebiisp i Trondem och paffuelig sædis legatt thette effter ne ffiirst: ij c xvii#j berger giilden iiij #÷ oc j album. Sammeleidis ij tønner smør iij tøre hudher och eit geitskind, hwilke forscreffne penninge och ware jeg for ne Cristoffer eller myne arffwingher beplychte oss ath bethale hans naade tiill gode reyde. Tiil visszenn oc ythermeire sanhett herom triicker jeg mith signett neddenn fore thette mytt obnæ breff som screffuit ær paa Stenuicholm sanctj Blasij dag aar effther gudz brød mdxxxiij. o
Cristoffer Trondssons recognitio.
Tre Lagrettemænd bevidne, at Mogens Sjondessön erkjendte at have solgt til sin Broder Haakon Sjondessön en Trediedel i Vik Kvern (i Stange) og at have oppebaaret Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Br. Conv. No. 12. V. Litr. GG). 2 og 3 Segl vedhænge, 1ste mangler. (Jfr. m en Afskrift ibid. fra 17de Aarhundr.) (Se ovenfor No. 522 og Dipl. Norv. II. No. 1065).
Thet bekennis vii eftter screffne sworne lagrettis men Andres Styrson oc Euind Mougensson Asbyorn Hollfson at vii vorum a Myckeby sancte Mattis aften q. g. oc sine anno dominj mdxxxiij sagum oc hørdum handerband tere som var j millom Haken Syondeson oc Mougens Syonde son stod ta ffor de Mougens tiill ath han haffde selth [753 aar1533] oc vnth syn elskelige broder Hoken j trede parth j Vigh querne støde ffryelst oc hemeholth ffor huerrum mannom med lutum oc lundum som till liger oc lygit haffver ffra forne oc ny. Oc kennis for de Mougens haffve vpboret halffven penigh oc helen som j koup vorth kom ffra mig Mougens Syonde son oc myne erffvinghe oc vnder ffor de Hoken oc hans erffvinghe tiill everdelig ægo. Tiill ytter mere (vissen) henge vii beskedelig men vort inszle nedenffor thette breff som screffvet (var) dag oc aar som fyr stor etc.
Bref vm Vick [quernestøde.
Brevet sees at være lagt i Rette 1602.
(Jomfru) Karine Alfsdatter paa Grefsheim erkjender at have solgt til Alf Amundssön Gaarden Hvelpaby i Hofs Sogn i Land og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge utydelige. (Jfr. Brev ovenfor No. 356).
Alle the dande mendt som thette breff see eller høre kiennes iegh Karina Alszdotther paa Greffseim medt thette mitt opne breff att iegh haffuer saaltt beskjedelig mandt Alff Amundtzon i Gaarde en miin gaardt som heither Hwelby och ligger i Landt j Hosszsogen friitt och ffrelst fraa megh och myna arffuinge och vnder før de Alff och hans arffuinge tiil ewerdelige eige medt lwtom oc lundom som før ne gaardt tiil ligger och leigatt haffuer fraa forne och nygie frelst och hemmaltt før huaryom manne. Kiennes iegh och saa j samme breffue att haffua vpborett aff for de Alff første peningh och siiste som j koup vartt kom saa att megh vel atnoyger. Tiil sanningh her om och yttermer førffuaring[h] begerer iegh verdige fadhers her Magnus biscop i Hammer indsegle nedhen om thette breff hengendis medt myne signete. Screffuidt paa før ne Grefseim sanctj Ambrosii dagh anno domini millesimo quingentesimo tricesimo iij o.
Brevet sees at være lagt i Rette paa Hammer 1643.
Peder Hemingssön beklager sig for Erkebiskop Olaf over, at Lagmanden i Throndhjem, hvem Sagen er uvedkommende, har dömt ham fra Livet for hans Fremgangsmaade i Finmarken, hvorfra han kan skaffe sig godt Vidnesbyrd, omtaler sin Gjæld til Erkebispen, hvorpaa han har sendt 100 Lod Sölv til Afbetaling med Jens Jamt samt beklager sig over Hr. Vincents Lunge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3214). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. (Se ovenfor No. 702). [754 aar1533] 
Myn ødmykelig ok beplictogh tro tenest nw ok alth tid. skal edher naad vitha ath then hanli(n)gh som ath meg kom tel y Tronhem nar meg var dømt liff ok halss y ffra ffor nakan saker ffor thet ieg skwlle thaka meg nakan ffogotthe beffalni(n)gh vpaa sem meg var ekke beffalth. Jtem ok saa var meg vpaa halssen ath ieg skwlle lathe hengie nager Ffinnar vtthan lagh ok dom ok hwlkit ieg haffuer giord tha star ieg vel tel y den handliing som thaa var ieg mener hon en nw bliffue hwad skadhe meg offuer tha thaker ieg gwd ok idherss nad ath ieg kan komma ther vel aff med ok var meg vpaa sakth ath Ffinnen skwlle ffor halle myn her kongh skath ffor ieg lath hengie tiwffuie ok Ffinnen beret meg siessel (sielff?) odhan ffor ath ieg haffuer them eyghen vsskel giord ath the vare glad the ere skeld meg them som Olaff Ericksson skal meg tel staa ieg haffuer varit redeboghen vpaa alt tingh giøre thet skel ok reth ther haffuer ieg bodit meg tel ok beplitigh meg tel ok maa ieg liffue saa lenghen ath laukman maa komme ther y lenne tha vil ieg thaka myt ret ssunnat proff som ein god karl pleger ath thaka ffor dy ath lamanan y Tro(n)hem hadhe thet ekke behoff ath siegie meg myn halss y ffraa ffor dy ath ieg var ekke bondhe y hanss lamman døme vm ieg hadhe brotid tha mener ieg ath myn eyghit laman boldhe ath giøre medhen ieg vildhe ffare hem y lenne y ghen ther ieg haffuer myn quinnee ok myn barn ok hwlken saker som ieg vet meg vel fforwarat y ffor the penengh som edher nad var god ffor meg thet vil ieg gerne bethale ok sendhe ieg idher med Jenss Iamt c loth silffuer hwad som ieg er skillog jdherss nad tha vil iegh gerne betala idher ok ffisk som ieg skwlle betala [y annat lennet tha haffuer ieg ffør bort y annat lennat ffor dy ieg kondhe enthe skip ffaa som scriffuit var nesthe loddagh effther sancte Iacob dag anno dominj mdxxxiij.
Jtem Pedher Hemingsson idherss nad velvilog tienere nw ok altid effther min ffatig fformaghe.
Naadwgesthe ffadher ok verdwgest herre erkkebis(k)ob Olaff y Tronhem *kierling ok tel sent thetta breff.
Per Hemingsson.
Jtem thaker ieg idherss nad ffor al ere ok dygh som idherss nad haffuer meg bewist haffuer y alle handhe mathe lathe ieg idherss nadhe ffor staa effther dy idherss nad ere myt ffor swar tha vil ieg idherss nad lathe ffor staa hwad meg offuer gaar ffatigkarl ath her Vincencius [755 aar1533] tog y ffra meg y Ffinmark xv c tal ffisk som ieg hadhe henghen vpaa myn hel nyg dragith ok inthet var aff skild hwarskiet tiendhen eller naghen annat ok ieg vet ekke ffor hwad saker skwl thet er der ffor var ieg y Trwmssent y viij daghe ok bedhe effther den tid han kom tel thaa hadhe ieg mesther Ienss tel hannom ok hanss eyghen køghe mesther ath spørie ffor hwad saker thet var giort hwad han hadhe meg ath skylle. maathe ieg enthe hwarss ffaa y gien ok en daa ieg geg ther vppaa markin ffor hannom daa laadet han ekke see meg. hwad ieg nyther thet meg syelff ath eller annan thet vet ieg ekke. hwad starff then godhe (man) vil meg tel tha vil sta tel retthe ffor vm gamal Norgiess lag maa haffue fframgangh.
Hr. Nils Lykke erkjender at have modtaget paa Peder Hemingssöns Vegne af Erkebiskop Olaf 100 Lod Sölv, som denne havde sagt god for.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3231). Med paatrykt Vaabensegl. (Se ovenfor No. 702).
Kennis jegh Niels Lycke ritther att erwerdugiste ffader oc herre here Oluff mett gwds naade erchebiscop i Thrundhem etc. haffuer ladt leffuerit oc antwordit megh, eth hwndritt lott sølff, paa Peder Hemingssens wegne, szom hans naade haffde szagdt goed ffore, och bethaccher jeg hans naade ffore sliige godhe bethalning i alle maade. Datum Thøittherønn thenn viij dagh mensis Decembris anno domini mdxxxiij.
Herman Matssön Skriver underretter Erkebiskop Olaf om, at de to Gaarde, som i hans Formand Erkebiskop Erik (Walkendorfs) Tid skjænkedes til Domkirken, nu uden Hjemmel ligge under Kastelle-Kloster i Konghelle, samt at en Bonde i Baahus Len paastaar at være odelsberettiget dertil, hvorfor Erkebispen anmodes om at sende en Ombudsmand did med Bevisligheder; i Anledning af Olafsskatten af Viken, som i de sidste Aar har været uregelmæssigt erlagt, udbeder han sig et Brev til Hr. Klaus Bilde om Hjælp.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. saml. No. 3268). Brevform; udvendig forseglet med Bomærkesigil.
Myn ødmygelige vellige tieneste medh gudh nw och altiidt fforsendth. Kere naadiige herre verdis edher naadis verdughedh att [756 aar1534] vidhe om the two gordhe som edher naadhe skreff megh tell fore nogell aar sidhen fforledhen som skulde væredt giffuit vndher domkercken i edher naadis forfadhers tiid erchebescop Erickx tiidt tha haffuer iegh thet nw i sanningen saa forffareth att samme gordhe ligge nw tell Kastellæ kloster vtij Kongellæ och findis ther inghen breff eller beuisningh paa huorledis thet kom vndher samme klosther och er her en bonde i Bahuss leen som deler paa samme gotzs och sigher segh att være odelssmand ther till och skulle ther om i retthe nw om sancte Hanss baptiste dagh nesth kommendis. her paa maa edher naade være ffortenckth att skicke hiid edher naadis vmbutzmand och huorledis thet vor giffuet vndher domkircken och huatt mand thet gaff. ihuess maade iegh kand ther vtij være edher naade behielpe(ligh) vell iegh altiidt gernæ gøræ. Saa om thette Oluffzs skudh edher naadis verdiighed haffuer megh vntt thet ffaar iegh gantzskæ lidhet vttaff. thette aar som koningh Christiernn vor her i landet tha fick iegh ther inthet vtaff och nw medhen the Suenskæ haffue raad ffore lænett tha ville the inthet være megh behielpeligh pa edher naadis vegnæ att iegh kwnnæ faa thet redeligen vtt, vaare iegh nw gernæ edher naadis skriffuelsse begærindis tell her Clauss Bilde att hand ville pa edher naadis vegne være megh ther vtij behielpeligh att the som ther medh offuerhørige sitthe motthe gøre megh fyllesth effther laghen, huess vtgiffth iegh ther medh indhe stondher skall wære edher naadis verdiighed tell redhe om sancte Hanss tiid naar megh kand stedis noghet vistt bud, eller om edher naadis verdiighedh kand komme thenne væghen freem enthen tell land eller vattenn tha ville iegh gantzskæ gernæ være edher naadis verdiighedh selffuer tell ordz. iegh skulle lengæ sidhen haffth mytt bud hooss edher naadhe haffde icke myn storæ mottgongh væred som edher naadis verdiighed vell hørtt haffuer tha skal iegh være edher naade viiss nock er myn ødmygelige bøøn tell edher naadis verdiighed att iegh maa thet nydhe fremdelis ffrem fore nogell annen iegh skal dogh gøre eder naade gott skell och edher naade vell biudhe megh tell huorledis edher naadis vellige er om samme forskreffne gotzs. Her medh edher naadis liiff och verdughed gud the hellige treffollighedh beffalindis tell ewiigtiid. Screffuit aff Oddeuoldh octaua *Ephiphanie anno domini mdxxxiiij.
Edher naadis ødmyge tienere Hermen Mattzsson.
Hedherligh herre och verdiighe ffadher i gudh her Oluff Eingelbretzsson erchebescop vtij Trondhiem och pawenss legatte ød [757 aar1534] mygelige sendis thette breff. -
Herman Skriiffuer om Oluffzskott i Viikenn ock ij gorde szom bliffue giffne til S: Olufz domkircke.
Hr. Vincents Lunge tilskriver Erkebiskop Olaf af Throndhjem angaaende en mellem Hansestæderne og Hollænderne udbrudt Feide, om en ved Michelsdags Tid i Helsingör holden Herredag, om Bispen af Bergens og Hr. Esge Bildes Sygdom, om Bispen af Islands Ophold i Norge og en til St. Hansdag Tid i Kjöbenhavn berammet Herredag.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3263). Brevform; udvendig forseglet med Vaabensegl.
Mynd ydmygh ok kerlig hiilssen mett allt hwes jeg aager oc gott formoer alltiid tillffornn send mett vor herre. Høigwerdige i gwd fadher kerre nadigste herre verdis etthers nade ville vide att strax effther som ieg ind i mytt lenn Sogenn fore jwll reyst var kom her indh paa Voghenn ij Hamborger skiff oc haffde for thyender att Stædherne och the Hollendere haffde verett tiill hobe mett theris vdliggere i siøenn och slaust oc the Hollenderne fynge aff then tyske flodde som her aff løb iij skiff menn aff the Hollendere bleff ther vj skiiff mett mand och allt vndher Jwtlandtz sidhe. Sammeledis haffde the och for tiendher att Danmarchs riigis raad var forsamlid om sancte Michels tiid vdj Hellssingør. hwad the gode herrer ther forhandlett oc besluttet haffue er meg icche end nw vittherligtt vordett, menn mynd frende her Eske Bylle haffuer nw siitt eigett bwd nedher tiill Danmarch skicchet, om the erende och alle andre som seg nw ther i riigett begiffuer att forffare och nar thet bwd tilbage ighenn kommendis vordher, hwes tyendher ieg tha formercchendis och forffarendis vordher, vill ieg etthers nade them vfforsømmeligen methdele och forwittherlige giøre, Thenn gode herre bispen her aff Berghenn er hardeligen mett kra(n)cchdom betagen saa hand ligger nw platt veed sengghen. Haffuer och sammeledis mynd frende her Eske Bylle hardelighen varett forspentt menn er nw (thes gud vere loffuit) vell tiill pass ighen vordhen. Jtem bispenn af Jissland haffuer offuer vinther leigett hoss jomffrw Madhelene paa Hatteberg oc er nw hiid tiill Bergen kommen, acthendis mett aller første att ville rwste segh paa hiemweyen tiill Iisland ighen. Hwilcchet meg icche tycches raadeligt att vere (effther thii then gode herre saa langt hiid i riigett komen er) noghen stedtz att drage før end then herredag som berammid er nw sanctj Hans dag i Kiøbnehaffn [758 aar1534.] att stande skall forsliddhen oc standhen er. Kerre herre ihwadsomhelsth maade jeg kand vere etthers nade tiill villie oc ydmygtt skall ethers nade meg alltid ganske redeboenn oc velwillig tiilbeffwnden vere, Ladher mynd hwstrwff begrøsse etthers nade mett mange twsende gode netther. Beffalendis etthers nade gud ewindelig. Datum paa Lwngergord sancte Poells affthen conuersionis anno domini mdxxxiiij.
Etthers nadhe alltiid till ydmygth Vincencius Lwnnge ritther.
Reuerendissimo jn Cristo patrj ac domino domino Olauo dej gracia archiepiscopo Nidrosiennsi et apostolice sedis legato quamdignissimo.
To Lagrettemænd i Vaale kundgjöre, at Thorbjørn Thordssøn gjenlöste sin Hustru Elin Geirmundsdatters Gods, 6 Öresbol i söndre Askheim i Hofs Sogn, fra Bjørn Hermanssøn og hans Kone Ragnhild Arnbjörnsdatter for 12 Lod Sölv og en Hud.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. E). Begge Segl (Bomærker) vedhænge. (Se ovenfor No. 509).
Alle men thennom szom thette breff seer eller hører sender Giødick Henszeszøn oc Eloff Oluerssøn lauretismen wtj Walæ szoghen kungiørindis ath wy ware paa Roback j for ne Walæ szogen mandag nest for sanctj Petrj dag j fasthæ anno dominj mdxxxiiij o hørdom och sogom aa ja [oc handerbandæ [aff enæ holffuæ Biørn Hermandssøn og Ranild Anbiørnssdotther egnæ konnæ hans [end aff anden halffuæ Torbiorn Tordssøn paa Roback oc Elyn eghnæ konnæ hanss løsthæ syn konniss for de Elyn Germundotthers gotz ygen for xij lodt sølff og en hwdhæ offuer tiil forbering szom er vj øris boll iorder legindis j sønder Askeym wtj Hoff sogen [aff for n Biørn Hermandssøn och Ranild Anbiornssdotther konæ hans oc theris arffuingæ [oc wnder szeg for n Torbiorn Tordssøn, hanss konnæ for ne Elyn Germundotther oc theris arffuingæ tiil euindelig egedom met luthum oc lunindom szom ther tiil leger eller [lagtt haffuer fraa fornom oc tiil nyo wthen garss oc y(n)den ffrelsth oc hemholt for huerie mandom [oc alth affrediss j nogræ madæ. tiil yttermer saning oc foruaring henger wy wortt entzegell neden for thette breff szom giortt var paa Roback aar oc dag szom for stander schreffuet etc.
Om Askym j Hoffz sogen søder gaarden.
[759 aar1534.] 
Arnulf Jenssön sælger til sin Svoger Aksel Arnessön en Fjerdepart i Lideland i Siredal i Fede Skibrede for 71/2 Daler.
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (No. 15). Seglene mangle.
Thet bekennes iegh Arnul Jensson at ieg hauer seth Assskel Arnesson ssom eggor sister min ein ffertepart i Lielan ssom liggar i Siredal i Ffette skipredhe ssom var retta odal ffor ent belte om vin#j dal. oc i dal. sum Arnul vel at neier ti skiller han iorden i ffra seg unner Asskel oc [unner hans aruingar til euerlig egnar her hun ffus heller ffal unner Arnul oc hans rette aruingar ffor sama penig igen. Til itter mere vissen henge vi var insele neden ffor dette breff ssom sa hetter her Cnut Ormson Arnul Suensson Siur paa Tereland oc Tor paa Stromstat. skriuit pa Hellelan sancte Haluar *apdar anno m d xxxiiij.
Per Skriver underetter Erkebiskop Olaf om, at han overbragt Rigsraadet hans Brev paa sin Herres (Hr. Esge Bildes) Vegne, hvilket er vel optaget; da Hr. Klaus (Bilde) var dragen til Danmark overleverede han hans Frue begge Fölgeskrivelser til Rigsraadet men bragte ham selv Er- kebispens Brev.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3270). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. (Jfr. fölg. No.).
Mun ydmige weluillige och tilplectige tro thieniste oc kierlig helsen eders nades høguerdighedh nu oc altiid forsent medh gudh. Kiereste nadige herre tacker jeg ethers nade ydmigeligen oc gerne oc gerne for allt godt som ethers nade oc eters nades thienere meg mangfølleliig beuist haffue huilket meg forhobiis myn herre ganske gerne at fortiene oc forskylle wille etc. Saa giffuer jeg ethers nade ydmigeligen tilkenne at effter eters nades scriuelsze paa myn herres weigne haffuer tet goith meg her till løgsaliigt oc haffue the goode ffædere herrer oc goode mend alle weret glaade weet samme scriuelsze: yttermere giiffuer jeg eters nade tilkenne at her Claus wor neder dragen ter fore antwordiit jeg hans frue the thuende følge breff som rixens raad tilscriuit wor men eters egen besønnerliig scriuelse førde jeg medh meg til hannom, men hues anden ny thidynne her er haffuer jeg giiffuit eters nades smaas(v)en tilkenne oc hues meg nogen tiid møueligt er well jeg altiid were eters ydmigeligen tiener medh allt tilbørlig tieniste aff [760 aar1534.] all myn ganske macht oc formwe som eters naades høguerdighedh gwnsteligen oc storligen forskylliit haffwe. her medh ethers naades stath medh liiff seel oc all løgsalig regemente den almectigeste gud beffallyndes til euig tiid. Scriuit paa Baahuiss etc. aar 1534.
E(ters) n(aades) Peer Scriuer.
Werdugeste ffaader medh gudt oc herren her Oluff erchebiscop i Trondhiem oc pauelig szedes liigatth ydmigeligen szendes tette.
Peder Scriffuer.
Biskop Mogens af Hammer underretter Erkebiskop Olaf om, at Erkebispens Smaadreng Knut Thjostolfssön er reist med Hr. Esge Bildes Tjener Peder Skriver til Biskop Hans Reff og Hr. Klaus Bilde, samt beretter en Del Tidender og Rygter om Kong Gustavs og Grev Kristoffers Foretagender.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3259). Brevform; udvendig forseglet. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I. S. 354 -56).
Premissa humilj recommendatione cum decentj reuerentia et honore. Werdwgiste ffadher kere herre ffenge wij ffor iij wegher sydhen edher nades schriiffwellsze med her Eeske Bylles tyenere Pedher Schriffwer y hwylke wij fforstode om edher nades dreengh Knwd Køestøllsson om hand haffde woreth hooss oss saa neer wiid handhen ath wij offortøffweth skwlle gøre bwd effter honnom oc giiffwe honnom tiillkenne edher nades wiilge oc beffallyngh need drage meth ffor de Pedher Schriiffwer effter noghen schriifftelygh swar etc. oc hwad hand szaa neer ycke wore wiid handhen ath wij tha skwelle tiilskiicke en aff wor egne tyenere ther wiiss wore y then steed. Tha wij ffenge edher nades schriiffwellse gyorde wij bwd effther Knwd oc ffortøffwed Pedher Schriiffwer ther paa y iij dage sydhen hand vylde icke lengher byde tiillskycked wij een aff wore effter edher nades beffallynbgh mesther Torsthen Ollsson need drage y then beffallyngh tiill wor kere herre brodher bysp Hans Reeff oc strenge ryddere her Claffws Biille oc y then samme stwnd mesther Torsthen oc Pedher Schriffwer wore beredde drage effraa oss tha kom Knwd Køestollsson. Szaa bleeff meesther Torsthen tiill rygge oc Knwd drogh need meth Pedher Schriiffwer oc ffenge wij honnom szaa mange pennyngh tiill ath there sza vij kwnne tiilltrøeste honnom behoffde oc lode honnom fforstaa alles edher nades beffallyngh. Kere herre ær her inghen wiisse tydhen hoss oss schriiffe edher nade tiill annen en fformwge edher nade veell weytt hwarlwnde [761 aar1534] the regere y Danmarck greeffwens ffolk hertog Chriistyerns oc the Jwske herrer med stortt blodswdgydellsze hwylket gwd bedre. Jtem oc hworledes konnyng Gøestaff skall haffwe wdskycket wyd en x m ffolk need ath Danmarck ryged tiill bystandt emod greffwen oc hworlwnd the wore ffor Halmsted oc komme ther jnd natter tyd offorwandes med store ffloother offwer ellffwen oc mystett the Swenske ther iiij c karle ffør the ffenge byen meth dactyng. Sydhen droge the ffor Warberg oc ther legred the seg ffor byn oc syges ath konningh Gøestaffs ypperste gode mend skwelle ware ther med med hanss nades beeste reysety oc sellff skall hans nade ware y Stockholm. Jtem sporde wij ffor nogre dage thet konnyng Gøestaff skall haffwe schreffwed tiill Oslo Saallsborg oc Toonsbergh kerlyghen bedendes oc ther meth stren/ge)lygh bywdendes ath the skwelle haffwe gyortt ffolk wdh need tiill thette hans nades ffolk som lyge ffor Warbergh oc kom ther jnghen swar paa. Looff haffwe then velsygned gwd ath konnyngh Gøestaff jcke ffek besegled thet breff nw y sommers y hwylket wij skwelle begøreth hans nades hielp oc øerlagsffolk her jndj riiged tiill oss aff Sweryge emod greffwe Christoffer haffde thet breff gaett ffore seegh som thet war betencktt tha kan skee etc. Jtem sporde wij nw y dag aff en karll kom aff Vyghen, ath en partt aff the Sweenske haffde woreth ffor Baahws taged oc røeffwed alltt thet ffee geether oc ffaer hesther ffra her Claffws Bylle saa myged then gode herre haffde wiid slotthed paa hans laadegord ær thet saa y sandhed som oss ær sagtt saa maa thet vare nogeledes behendelygtt. Kere herre med thet fførste her wancker noghen annen tydhen ther vyssere ær oc magtt paa lyggher wele wij offortøffwed schriiffwe edher nade tiill. Cum hiis jn Christo felicissime valeat paternitas vestra reuerendissima sanctissime trinitatj ac sancto Olauo semper recommendata. Ex Hamaria die jnnocentium martirum anno dominj mdxxxiiij.
Humilis Hammarensis. Magnus.
Jtem teckes edher naade wyde oom leese oc owysse tydhen som her nw vancker jtem annen dag jwll kom her tydhen tiill Hammar ath the Swenske som ned wore dragne ath Dannmarck oc looge ffor Warbergh skwle ware wyd vij eller viij m baade med reyssener oc ffoedgangher oc war ther nogher herre mend med oc haffde samme krygsffolk thet beeste oc wylleste reyssety medh seg konnyng Gøestaff otte oc y Sweryge war som nw ord gar aff. Sydhen the haffde leegred seg ffor Warberg skwlle greeffwens ffolk med iij [762 aar1534] heer ffalled them jnd paa een morghen y deegnynghen offorwandes oc slooge the Swenske y heell meesthen dellen alle szammen szaa ycke slwppe mange med lyffwed. Szaa haffwe wij nw sportt hwad santt ffaa wij wethe neest gwds hielp nar edher nades smaadreng Knud szom wij fformwge hiid tiill ryge ath Hammar moott xiij dag jwll. Jtem haffwe wij oc szaa sportt teesse dage ath [the Swenske een partt konnyngh Gøestaff skall hemelyghen her jnd gyortt noghen ffolk ath Norge fforsoolle seg ffolk her aff landet jnd ath Sweryge.
Reuerendissimo jn Christo patri et domino domino Olauo dej gratia archiepiscopo Nidrosiensi et sedis apostolice legatto domino ac patri suo charissimo.
Biskop Mogens af Hammer underretter Erkebiskop Olaf om, at hans Smaadreng Knut (Thjostolfssön) har været hos ham paa Tilbagereisen fra Baahus, og meddeler ham forskjellige Nyheder, hvoriblandt Rygtet om, at Svenskerne tænkte paa at drage ind i Norge, hvilket dog Erik Gyldenstjerne og Provsten i Oslo (Morten Krabbe) ved Skrivelse til Kong Gustav have sögt at hindre.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3303). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. I. S. 356-58).
Reuerentiam et honorem cum debita ac prestantissima affectione obsequend. Werdwgeste kere herre ffadher edher naades smaadrengh Knwd vaer hooss oss nw hand droogh tiill rygge ffraa Baahws hwad wiisse tydhen paa ffeerde ær fformwge vij hand nw paa neeste haffwer fforffaared. Strenge ryddher her Trwde Wllffstand schreeff hiid tiill nogher besynlyge weennner the Swenske haffwe lyged ffoor Waarbergh oc bestolled honnom ther jnde y ix weegher oc haffwe gyortt honnom skaade paa the x eller xv m marck oc fforderffwed honnom alle bønder och allmwgh ther y landet oc ær thet nw seett y een ffeelyge daag emellom the Swenske oc honnom jndtiill pooske. Jtem her prosthen y Oslo schreeff oss tiill ath ryckte gaer y Oslo ath the Swenske wele drage her jnd paa landet ffor hwylket hand myged grwffwer oc loed oss nogeledes fforstaa med hans tyener ath then gode herre oc Eryck Giillenstyernne haffwe schreeffwed stormectwge herre tiill kongh Gøestaff skwlle tiill werdes ycke tiillstede noged hans nades ffolk her jnd drage paa riiged ffortj thet gyordes ycke nw behoff etc. Thaa [763 aar1535] gaer lyckwell ryckte som vij hørde y dagh aff gode mend ath the Swenske haffwe gyortt geerd tiillhope nw nylyghen jnnæ paa Daall emod Marcker wiid Sallsborgh then ewyge gwd sancte Olaff kongh oc alle Norges patronner wnne oss syn naade med then ewyge ffreed oc een christelyge myld fførste oc naer gwd wiill oss then vnne ath hand bliiffwer oss alle gwnstygh y hans tiilkommellse oc ycke ogwnstygh. Kere herre hwarledes alle stycker fforffare segh her hooss oss y thenne lands eende kan Knwd weell giiffwe tiilkennde behendelygh stryper thet seg hwarleedes thet wiill lyckte staer tiill then ewyge gwd. Jtem sende wij edher naade lytt ffeye syllff wyd .l. lod jndpaa nogher edher nades ffaa bøcker med thet fførste fføred bliiffwer beest wele vij fforware the andhre y een tønne oc skycke tiill edher werdwgeste nade ighen ffor ffaare skyld. Jtem wore her weell noged schriiffwe om teesse gode mend Torsthen Nyellsson oc Pedher Brande etc. worde vij tha ffordraged paa [thenne en annen tyd. Teslygest om then marckned y Hammar hwarreledes hand ær y Oslo strengelygh aff lyst baade paa gods pennynge spyldellsze oc fforderffd patientia ær nw beest. Werdwgeste ffadher kere herre kommer her nogher wiisse tydhen ther magtt paa lyggher wele vij offortøffwedhe bywde edher naade tiill. Cum hiis jn Christo valeat paternitas vestra reuerendissima quam felicissime. Ex Hamaria feria quinta post dominicam Septuagesime anno dominj mdxxxv.
Humilis [cap]ellanus Magnus Hammarensis.
Reuerendissimo jn Christo patrj et domino domino Olauo dej gratia archiepiscopo Nidrosiensi et sedis apostolice legatto domino ac patri suo reuerendissimo.
To Lagrettemænd i Undal kundgjöre, at Asbjörn Jörundssön(?) paa sin Faders, sin Broder Nils's og egne Vegne overdrog Anund og Haarek Hugessönner samt Olaf Thomassön hele Gaarden Skoptevik (Skopteland?) i Valle Sogn til fri Eiendom og modtog Betaling derfor.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Syrdal i Undal. De 2 förste (Bomærke-)Segl vedhænge utydelige. (Jfr. ovenfor No. 405, 636 og 653).
Thet bekenness iag Leiff Toralson oc Ledwlff Toreson sworne lagrettis men i Ødnedal quede gwdz oc sine kwnnwct gørende at wi wore pa Ffos ffredaggen nest effter sancte Agata dag anno dominj md [764 aar1535] xxxv o hørdom ord oc sagom handebandh tere manne som sa hedhe af enne #j e Asbiørn Jørenson en aff andre #j e Anwnd Hareg Hwyesønner oc Olaff Tomesson war tet i teræ handeband at ffornemdhe Asbiørn frelsede ffornemdhe Anwndh Hareg oc Olaff alt Skoptewigen bode i wodhwm oc i tiorrwm oc bodhe eng oc odal ffore seg oc Jøren fadher sin oc Niels brodher sin oc ffore alle loglige agonghe oc ffor ffødden oc wfføden med luttwm oc lwndenwm som til liggher oc legiitt hawer ffro ffonne oc nyæ wtten gars oc innen iiii hanstawe i mellom frelst oc akereløst fforæ seg oc Jøren oc Niels oc for alle laglige agange oc wndher Anwnd Hareg oc Olaff oc tere erwyngge til ewerdelig eyghe oc ligger ffornemde jord Skoptewigen i Walle song oc Ffos tingsta. kendis Asbiørn hawe op boriitt hellen pening oc halffuen oc alt ther i mellom. ytther meræ wissen oc sannyng her om hengge wi wore insegle nedhen thette breff som giort war ar oc dag som ffor segher. Oc jag Asbiørn hengher mit insegl med tesse annre men.
To Lagrettemænd i Ödemark bevidne, at Rolf og Thorstein Tholfssönner erkjendte for Aslak Laurenssön, at deres Fader solgte en Sösterlod i Gunneng til Ulf Skeldulfssön og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1 Segl (Bomærke) vedhænger; 2 mangler. (Se ovenfor No. 651 og Brev nedenfor af 17 Decbr. 1558).
Ollom mandom them som thette breff see eller høre bekenness vi effter screffne men Haral Hermansson Sven Stensson sarne laurettismen i Ødemark quede gudz hoc syna att vi varom i Brøntrop liggendiss j Normark j Fuluig song søndag nest efter sancte Maria Magdalene dag anno domini m d xxxv somm hoc hørdom aff ene haluo Rol Tolsson Torstin Tolsson aff andre haluo Aslac Laurensson til stode hoc veder kendiss Ral hoc Torstin att fader deriss solde en søster dhell i Gunningh liggendiss i Ømark song hoc solde han Wll Skelwlsson hoc haffde han opbarede fføste penning hoc sesste hoc bliffue okerløst for hverre mande. att saa i sandening er henge vi vortt insele *nengen for thette vortt obene breff som screffuett et ord hoc dag som til for stor.
breff om Gw(n)dtengh.
[765 aar1535] 
Biskopperne Magnus af Hammer og Hans af Oslo samt Ridderne Gaute Galle og Vincents Lunge svare Erkebiskop Olaf paa hans Brev og raade ham til at samtykke i Kong Christiern (III.s) Valg, bifalder hans Fremgangsmaade med Hensyn til Nils Lykkes Kjetteri og anbefaler M. Morten Krabbe til Bergens Bispestol fremfor M. Geble (Pederssön), som Erkebispen önsker.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3329). Brevform; udvendig forseglet med de 3 sidst underskrivende Rigsraaders Segl. Jfr. m. en Kopi (ibid. No. 3330), hvorfra Varianterne.
Amicabilem salutacionem cum debitis reuerentiis et honoribus paratissimoque semper morem gerendj affectu. Werdugste i gud fader storgunstige herre. Haffwe wij etthers nadis breff skriiffuelser och munthelige werff och ærinde formidelst etthers nadis sendebudt Chrijsstoffer Trwndssen kerligen och *ydmydeligen wndffanghett och til nochsomme maade tilbørligen welfforstandett. Fførst ther j blandt andmerchende att etthers nade jngenn herre haffwndis eller bekendendis endt nu j the maade frij och wfforplicthet er, hwilckedt och hoss oss ther som høige engende och trengende sager, videlicet Suerige och Aggershus øffrighett etc. thet icke woldett haffde och end thenne dag skulle ffrii beffundett weritt. Then nest er ylden brender seg først eth worafftigtt gammelt ortyg er, Andenn arthichell oss vdtij thend sag om raadt andlangendes gyffue wij etther nade kerligen och ydmygeligen the beste raadt som wij nu effter lelighedhen kunde besinde. Effther thij høigboren fyrste wnge konning Kriistiern aff gudtz synderlige forsyn och nade er met stoer swar macth offwer j Sælandt komen the Lybskers macth største parthen aff landene och syøen rømde bode jnden och wdhen landtz seiger victorie och triumphe begangenn stederne och slotthenne mod hollendes ganske hordeligen bestollede fforsee vij och forhobe ganskeligen och wtweffuelactigen hans nades kongelige maitt. j alle maade snarligenn offwerhandt macth och fremgang fanger. Ther fore fuldkomeligen etthers nade raadendes strax wffortøffuitt til hans nades kongelige høgmectighet siit myndige budt meth schriffuelsze att afferdige, vdij hwilcken etthers nade seg tedhen j fraa saa lenge entholdendes meth tuenne entschyldiger orsege och forclare kandt wgwnst j tilkommende tiidher att formyndendes, Fførste att riigsszens raadt for riigsszens viidhe, ffarlige belælighet kriigs handlingh seg allestedes begyffuendes och andre vformoende jnfallende høyge victige orsagerskyldt seg ickj effter etthers nades schriffwelsze til Joannes dag nu nest forleden wdij Trundhiem forsamlett haffde, [766 aar1535]  Andhen att ther som etthers nade saa hasteligen haffde handgangett och mett noger hielp bistandt och thieniste hans nades kongelige mait. biffallith. Tha haffde vdhen tuiffuell then ganske menige factige almuge vdij Norlandene besiidendes bleffuett aff thij tyske offwerueldhet røffuit och fforderffuit. Effter hwilckenn endskylding etthers nade kandt j samme schriffuelsze fuldbyrde och samtycke paa syne och andre gode herrers nordenfieldts wegne, meth oss hans nades kongelige maitt. ffor syndt och Norges konning attuere schullendes dog seg hans nades hylding och krøning her jndenlandtz atstande forbeholdendes mideler tiid oss och riigszens jndbyggere weth Norges lag gode gamble christelige seduaner och hans nades herrefaders høig priselige j hukomelses beseylde recess hollendes och blyffue ladendes etc. noger aff wore metbrødre ther neder att for(s)chicche meth mynne vij alle *samptilen forsamblede wore. Siwnes oss paa thenne tiid ickj behoff were, ald wor forhandlingt thet mesthe oss mwgeligtt er hiid jndt j righet til oss dragendes. Tredie artichill om Nils Lycches kettherske sag och forhandtling. Sende wij etthers nade ther om wor beseylde dom och sententze saa wijtt som vij paa thenne tiidt trøstede offwerens att komme gansk høgeligen kerligen och ydmygeligen betackendes loffwendes och priisendes att etthers nade seg ther vtij landet och oss alle til ære saa christeligen loffligen och mandeligen skickett och forhandled haffwer. Hwilckedt oss jnthet paa tuiffler etthers nade io framdelis christeligen alwerligen och tilbørligen forfølgendes wordhe. Ffierde artichell Bergens byscopssdømme andrørindes til huilcked vij formercke etthers nadhe gerne thend gode erlige mand mester Geble til byscop haffwe vildhe etc. Ther wppaa gyffue vij etthers nadhe alwerligen och bestandeligen att offweruege, besynde och betracthe j hwad stoer farlighet had och andfecting thend ganske gystelige stand saa goth som j alle landt och righe nw vdij standendes er hwre gansk och platt som thend wdj Sweriges riige wndergangen er. Tum tua res agitur paries cum proximus ardet. Wel er mester Geble en fynd lerdt erligh mandt. Men kere herre ther er dogh som vij forstaa gansk och aldeles jnthet mandeligth hierthe eller raadt j hannom som riigedt eller vij kunde haffue nogher hielp trøst och bistandt och sterckelsze aff som nu allerhøigst oc mest af nødhen er. Thij supplicerer vij gansk høgeligen bedendes for erlig welbyrdig och høigfforstandig mandt mester Morthen Krabbe att etthers nade hannom til Bergens byscops dømme vilde formidelst capitelett ther postulere lade hannom ther til framdelis bewilgendes samtycchendes och confermerindes thj handt er mandelig høigfforstandig thorlinde raadende och viidtt forsøiegt [767]  mandt wdij herrer och fyrstes garde oc cancelerj brugedt, gode geffue riddere oc swenne tilslegth och wenner haffwendes wdij bland huilcke erlige welbyrdige mand och strenge riiddere her Tyghe Krabbe hans farbrorsøn er thend gestlige standt trøsteligen och trofasteligen bistandendes och j alle maade welwillendes. Hwilckedt vij gandske høigeligen kerligen och ydmygelighen for riigssens bijstandt och welffarthz skyld, raaendes och begærindes ere etthers nade alwerligen vil paa hiertthe oc tancke legge tilschriffuendes for ne capittell aff Bergen stelle ath holde och ickj videre om then andhen vpnemffther persone frematfare raadendes thennom for ne mesther Morthenn Krabbe at postulere etc. paa hwilckett wij etthers nades gqnstelige gode behagelige swar begerendes och forwachtendes ere. Wdij hwadt som helst maade wij kwndhe were etthers nade til kerligt ydmygt vilge och velgefalle. wille vij altiid som thett seg bør weluillige och offwerbødige befyndes. Beffalindes ettherts nade vdij aldcristelige lycsalig velfarenhedt gud alsommectigeste euindeligen. Ex Asloia løwerdagen nest Laurentij anno dominj mdxxxv.
Magnus Hammarensis dej gratia episcopj. Johannes Asloensis Gaute Galde riiddhere. Wincencius Lwgne
Reuerendissimo jn Christo patri et domino domino Olauo dei gratia archiepiscopo Nidrosiensi et sancte apostolice sedis legato domino confratrj et amico nostro syncerissimo.
Suar pa the breff som Christoffer haffde tiil Norges riges raad: tiill Oslo:
[768] 
Biskop Hans Reff af Oslo tilskriver Erkebiskop Olaf angaaende Hr. Nils Lykkes Sag og den deri afsagte Dom, om heller at besætte Bergens Bispestol med Provsten i Oslo M. Morten Krabbe end med M. Geble Pederssön, om snarest muligt at beslutte sig til at vælge Hertug Christiern til Konge samt om Forleninger for Hans Bagge og Kristoffer Throndssön (Rustung).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3348). Brevform; udvendig forseglet.
Jesus.
Obsequiosam in Christo salutem cum omni reuerentia et honore. Erwerdigeste kiere herre fader besynderlige gode wen wii giffue eder kerligen tilkenne att erliig oc velburdich mand Cristoffer Trundsen hiid forskicked aff eders node haffuer troligen alffuerlig oc mett alle flitlig werffued hanss ærende oc mærckelige beffalning oc skicked seg i alle maade som en fiin acht forstandich mand, then første artichell vdj ederss scriffuelsze hand førde oss waar om her Niels Lyckes handell oc szag haffuer Cristoffer thett mandeligen oc klarliigen fortald oc beretted for oss oc flere baade op rodstwen oc annenstedz huor behoff giordes. Kiere herre wii forscreffue her Gude Galle oc mange andre flere i then acht oc mening att ther skulle haffue bleffued endeligen szagdt oc dømpt på her Nielsses sag effter then doms lydelsze oc indholdning som gick offuer hannwm i Trondem etc. Som wii alle her po rodstuen forsamblede ware tog her Vincencius ordett oc szagen till seg att beclage oc att indføre [till 1 fore oss alle effter thij hand sigher seg att være her Niels Henrickssens børn wdj faderstæd oc ther till wdkaared aff selff her Niels Henrickssen pie memorie. her Vincencius then sag hardeligen oc mangfoldeligen forklagendes oc forclarendes aff keyserlougen oc aff gamble cristelige sedwænnier att thet war liiffs eller brandzmaall Cristoffer hoss standenes, toge wii sagen till oss oc mett her prouesten dømpde ther om szo wiidt som oss aller mæst stoed tilgørendes effter kirckelougen som ederss node well selff forfarendes worder menendes att her Gude oc the andre godemend skulle oc szo po theres sidhe haffue dømpt po szamme sag effter landzlougen oc gambel cristelige sedwænnier huilcked the ingeledes giøre ville siendes att om her Nielsses liiff war dømpt vdj Trondem ind for Norges riges raad att sies oc dømmes oppo oc effter thij att wii oc her prouesten icke motthe dømme op hanss liif oc att her Vincencius holdt ordett szo war her Gude allene igen vdaff raadett po bænckene siddendes oc wille altz inted dømme ther om vden hand mett the andre opsatthe thet maall indtill menige rigszens raadz for [769] szambling, forarbeidede her Vincenius siden ther om oc dreff thet szo wiidt att her Gude oc the alle indginge then dom som wii oc her prouesten effter kirckelougen affszagd haffde oc haffuer Cristoffer szamme dom mett seg til ederss node, eth gaatt beraad wdj then szag er eders node end nu fuld storligen behoff oc synes oss att ther wiil icke fares hasteligen mett oc will thet giøres fuld well behoff att haffue raad hielp oc bistand aff her Clawes Bille oc aff nogre i Danmarcs raad før end hanss liiff dømmes hannwm aff ellers ther kand komme meged ontt aff i fremtiden, huo weed huorledes hogborne ffurste hertug Cristiern wor tilkommendes konning mett mange flere wille thale oc taghe seg fore om her Nielsses liiff bleffue hannwm szo affdømpt wdaff slætt folck, thette scriffue wii eders no de till gode atbetencke hwess i haffue end giortt i thenne h anss sag er tilbørligt cristeligt oc gantze well forswarligt waare ther sandt hoff oc fast liid till att hand ville penitere oc holle hanss scriifft oc ordt tha er christenretthen klar noch om hanss szag. Ellers synes oss icke wraad wære att hand bewares vell oc holles renligen wed mad oc øll szo længe att eders node kand faa raad oc bud aff Danmarck h uad eders node maa tryggeligen forwden fare lade giøre ther mett. 2 Jtem then annen artichell war om mester Geble etc. Kiere herre oss staar icke att ville eller giøre ther om annerledes end som eders nade selff well beffaller, doch før end Cristoffer kom hiid haffue wii screffued eder till for her prouesten her i Oslo szom wii oc end nu giøre bedendes kerligen att eders node will tage oss thet aff wdj en god mening. Wii befrøcthe att om hand icke kommer ther ind mett gode oc mett szamtycke ederss nodes oc capittels i Bergen att hogborne ffurste hertug Cristiern skall doch ligewell vill haffue hannwm ther till formiddels hanss slæctt oc byrdz forscriffuelszer oc bønestad anseendes then tieneste hand giorde hanss nodes herrefader oc Danmarcs rige baade wdj ambasiatz wiissz till fremmede førster oc thesligest i hanss nodes cancellerj hand er oc en lærdt oc wiidt forfaren mand szom kand wære oc bliffue ederss node stickted oc then menige kircke og geistlig standt i Norge till ære trøst oc en stor tilliid oc er hand then mand szom eders node skall vell behage oc fuldnødugt skulle ville ombære effter then tiid hand kommer till then stadt oc wnder eders nodes lydelze, kand thet skee mett læmpe oc veluillighedt tha kand ther komme meged gaath aff, skall thet oc skee aleneste aff andres bedrifft tha kand ther fødes andett wdaff i fremtiden, kwnne eders node szo bedriffued att capittell i Bergen will postulere eller eligere hannwm effter eders raad oc wnder eders nodes confirmatz ex parte sedis apostolice tha forhobes oss oc [770 aar1535] fuldkommelige tro att thet skall bliffue eders node oc thennwm till bestand oc langszommelig velffardt oc kircken haffuer nu swarligen behoff thennwm szom henne mett slægtt oc wenners hielp fordædige oc beskærme kand. Oc er till fare att hertug Cristiern skall neppelige ville lide mester Geble i then befalning om hand end haffde faaed szin confirmationem ex Romana curia thet skall eders node oc wide att her prouesten personligen staar ther icke szo hardt effter men wii besinne oc offuerwæye hanss duelighed ther till oc att ederss node kand nyde hannwm meged gaatt att. Jtem kiere herre wortt raad om en herre oc konning till riiged haffue wij screffued eder till mett thessze andre gode herrer effter thij wii szee ther ingen wending oppo, huor fore wii haffue giffued oss till hanss nade ere mange oc store orszager till for rigsens welfferdt, oc huar fore eders naade oc haffuer icke før giffued seg till hanss node haffue i læteliig att vndskylle eder som i wdi wortt breff klarlige noch fornømmendes worde oc oppo thett att hanss node icke skall formercke eders forsømmelsze eller nogen wwillighed ther wdj mene wii gaatt wære attj lade beszøge hanss node mett ederss scriffuelsze oc eged wissze bud i thett første giffuendes tilkenne om eder szo tøckes att szo snartt som i ffinge Danmarcs riges raadz scriffuelsze siden her Aawe Vincencii oc mester Jffuers scriffuelsze oc siden hanss nodes egen scriffuelsze att riigens raad her i riged skulle giffue seg till hanss node attj tha ware ther goduillige till oc strax forscreffue altt raadett till herredagen po thett att hans nodes kaaring oc keysning her i riged skulle gaaed statelig oc priszelig till effter gammell sedwennie, wisthe wii ederss nade bædre raad tha skall gud widett att wii ville gerne dele thennwm mett eder. Kiere herre wii haffue nu szo forhandlett mett her Vincencio att hand haffuer giffued welburdich mand Hans Bagge sith szambtøcke till Tromsøen i forlæning att haffue om ederss node wille po kronens vegne forlæne hannwm ther mett szo længe thett kand ware oc bede wii eder ther kerligen om po hanssz vegne ffortij hand haffuer szo høgtt formaned oss mett szin scriffuelsze att wii ville ramme hanss bæsthe hoss eferss node oc hoss her Vincencium om szamme forlæning eller annen, wille eders nade oc szo behielpe Cristoffer till noget aff kronens tha haffue wii forfared oc nu well bemerckt att hand er dwelig oc kand wære riged nyttig baade till landz oc wandz. Kiere herre her gaar for tidinger att hertug Cristiern oc hanss folck ere vdj Siælend well stærck hertug Albrech oc grewen ere vdj Købendhaffn huess ydermere wissze tidinger wii faa ther om ville wii scriffue eder [771 aar1535]  till, wii haffue oc szo screffued her Claws Bille till om gode raad vdj her Niels Lyckes szag szom hand vill bestaa mett eder, will hand scriffue eders node noged till ther om eller oc oss tha skall hanss scriffuelse skyndelige forskickes eder till hende. Andre tidinger vide wii icke att scriffue eders node till po thenne tiid wden vdj huess maade wii kwnne wære eder till tiæneste oc veluillighed giøre wii gantze gerne. Jn Christo valeat reuerendissima paternitas vestra. Ex sede nostra Asloensi sabbato post diem beati Laurentij martiris anno domini mdxxx quinto nostro sub signeto.
Johannes Reff eadem gratia episcopus Asloensis.
Reuerendissimo jn Christo patri et domino domino Olauo dei gratia archiepiscopo Nidrosiensi et sancte apostolice sedis legato domino et patri nostro quam charissimo.
Om her Niels Lucke: mester Mortenn: hertug Christierns kaaring.
Kiere herre fforthij att thessze legmend her vilde icke ydermere sige eller dømme po then szag end szom wii mett thennwm beszegle oc szambtycke wilde oc gaffue the szo for orszage huor fore the wilde icke dømme hannwm endeliig thij hand er en riddere oc riddermandzmand sigendes seg forswage att wære ther fore att dømme thij the meenthe att thett skulle skee aff hanss jenffnlighe riddermendzmend oc szo fore att Norges lag er thennwm icke klar nock i then szag oc hand icke heller her sellff personligen tilstæde war oc mett stor nød the thenne dom indgange wilde, po thett eders nodes bud icke skulle fare aldeles ærendesløs hiem igen, screffue wii then vnder eders oc alle prelaters oc riigens raadz naffn, bedendes eders node att ville thenne dom mett oss beszegle tanquam archiepiscopus et prelatus noster.
Erkebiskop Olaf af Throndhjem raader Kantsleren Morten Krabbe, Provst ved Mariekirken i Oslo, der har erholdt Kongens Samtykke til at blive Biskop i Bergen, at henvende sig til Rigsraadet, der er samlet i Oslo, og erklærer sig villig til at befordre hans Önske.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3294). Brevform; udvendig forseglet med Erkebispens Vaabensegl.
Olauus dei gracia archiepiscopus Nidrosiensis et apostolice sedis legatus.
[772 aar1535] Premissa amicabilj salutacione cum nostro sincero fauore. Kiere herre proest besynnerlige gode wenn szom y geffue oss thil kenne att eder wenner haffue handlett hoss kongelige maiestatth waar kiereste naadugeste herre och fliitt eder hans naades samtyktt och fulbordh paa Bergen stichtt och foruente hans naades gunstelige breff ther paa mett erlige velbørdige mand och strenge riddere her Clauus Bille huilkett oss vell er thil vilie och behagelichtt och tyckes oss raadelicht vare atj nu begere aff verdige ffeder och strenge riddere Norges riiges raad waar kiere mettbrødre szom forsamblett ere y Osloo raad och biistand om ytermeyre handell y szame eder merkelige erende och werff. Vij screffue thill capittell y Bergenn strax effter att her Jens war her aff dragenn och finge end nu jngen bescheidelige eller endelige swar aff them. Effter waar kere metbrøders Norges riiges raad raaedh och eder eigen vilie och leiligheitt ville vij gerne rette oss effter och forde och fremme eder ther till szom vij till førn loffuet haffue. Och y hues ander maathe wij kunne vare eder thill vilie och kierligheitt scule y finne oss ganske veluiligenn reideboenn. His paucis valeat egregia dominacio vestra ad annos perpetuos. Ex curia nostra archiepiscopali Nidrosiensi jn profesto concepcionis Marie anno Christj mdxxxv nostro sub signeto.
Nobili ac magnifico viro domino et magistro Martino Krabbe regni Noruegie cancellario necnon ecclesie beate virginis Asloye preposito amico nostro charissimo.
Geble Pederssön tilskriver Erkebiskop Olaf angaaende Besættelsen af Bergens Bispestol, hvortil Kapitelet er opfordret at vælge M. Morten Krabbe, hvilket det dog ikke önsker at gjöre, förend en ny Konge er valgt, der i Forening med Rigsraadet kan erklære sig om Besættelsen
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3338). Brevform; udvendig forseglet med Geble Pederssöns Vaabensegl.
Ffauor et beneuolentia Christi Jesu reuerendissime paternitati semper assit mea item humillima reuerentia et obedientia cum omnj gratificandi affectu coniuncta. Reuerendissime pater et domine in Christo semper venerande. Werdest eders nade williæ wetha ath in die sanctæ Anne ffinge wij fatige men werduge faders biscop Hanszes oc her Wincentij breff aff Oslo i hwilket the goffue oss til kenne ath eders nade hade scrifftelige samtyct oc bewillieth then erligh oc welburdigh [773 aar1535] man mester Morten Krabbe thette fatige sticthet oc oss for eit huffwet oc biscop. Ther ner raade the oss ath wij skulde strax eligere oc postulere honum sendendes honum breff oc bud ther wppaa oc holde honum stictens rente oc intect til gode. Reuerendissime pater kunde wij fatige men nw intet anned bekommæ en wij scriffue them til igen effter waart fatige forstand oc fornuft giffuendes them til kenne ath wij en nw icke faath haffue fraa eders nade qwarken budh eller breff aff saadaen handlingh oc kunnæ eller formotte wij icke saa hastelige tredhe i fraa eders nades breff oc befallingh som eders nade oss giffuet hade i Trondheim før en wij finge eders naders scriffuelse oc gode raad hure wij oss her i skicke skule, begerendes oc bidiendes the gode herrer wilde ey forhaste segh paa oss. Thet kennæ *kenne gwd wij foracte ingen god man icke helder kenner segh naaken aff oss dugelige ther til helst i saadaen werdzens rumoer oc bulder wtten saage gerne then ewijge gud wilde wnne oss fatige men eit goth huffuet bidiendes ødmiukelige oc kerlige ath wij fatige men motte niuthe saa myket oc saa lenge herren oc framfarne kungers besynderlige waar kereste naduge herres kungh Ffrederichs qwes siel gud haffuer resessz ath al tingh med thette fatige stict motte wera i stillæ effter eders nades skich och befallingh til thess then ewighe gud wnner oss en herre oc kungh oc eders nadhe med rikens raad forsamlest, hwad thaa then ewijge gud, kungelighe maiestatetz, eders nade samt rijkens raad oss til skicker til eith huffuet oc biscop then wilie wij gøra omnem obedientiam reuerentiam et honorem som fatige membra bører at gøræ theres huffuet. Thes forinnen wil iegh effter eders nades befallingh nest gudz hielp oc capituli raad oc trøst holde stictens eiendeler och rente then gode herre som gud ther til samt eders herredome forseeth haffue til handen i al redeligheit. Thette er paa thet neste meiningen oc summan aff thet breff iegh screff the gode herrer til. Reuerendissime pater [thet kenne gud oc eders nade er thet oc wel bewyst qwad oss fatige men er offuergaath i thennæ framfarens herres tijd waart huffuet oc biscop i mange hande matthe gud hans nades seel haffue oc skulde nw ein fremmede man saa hastelige wtten eders nades (som nw wort ypperste huffuit er) med flere gode herres rijkens raad samqwemd intruderes oc i alt besith komme wtten al scriffuen lagh oc kungelighe recessz ingen skich eller retledingh oss i mellom giord qwad eræ wij thaa annet en fatige almose men oc trengest til ath forspreest oc wilfarest offuer hwilket segh gud forbarme. Thi fly wij thil then ewige gud oc til eders nades infødde [774 aar1535] godheit bidiendes ødmiukelige oc kerlige eders nade wilde werdest for gudz oc waare fatige bøn skyld se til oss fatige norske men ath forhandle hoes the gode herre saa ath thette fatige stict motte staa i roligheit saa lenge eders nade med rijkens raad forsamlest, hwad thaa gud alsmectigh oc eders herredome thaa beslute oc beskicke wm thette fatige sticth oc oss ther willie wij aldelis rette oss effter. Nadugeste herre wij fatige men willie aldre falle i fraa eders nades raad bidendes i them nw med oss delæ williæ. Ffauor et beneuolentia Christi Jesu reuerendissime paternitati semper assit raptim extempore in die sancte Lucie anno 1535.
Reuerendissime paternitatis vestre humilis filius Gebellinus Petreius semper ad vota.
Reuerendissimo in (Christo) patri ac domino domino Olauo diuiua gratia alme Nidrosiensis ecclesie metropolitano patri meo semper venerando.
bysp Hans och her Vincentius breff om mester Morthen och Berghenn byspstigt.
M. Morten Krabbe beder Biskop Hans Reff af Oslo nu ved Herredagen i Throndhjem efter Löfte at staa paa hans Side med Hensyn til Bergens Bispestol, da baade M. Geble Pederssön og M. Iver Kjelssön (Juel) söge at komme i Besiddelse deraf.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3286). Brevform; udvendig forseglet.
Obsequium debitum cum omnj reuerentia et honore. Kiere herre verdiges ether nade atwide her er kommet floge tyender och syes fore wist hworledes at mesther Gebell mesther Jwer Kieldssen hwer fore seg skulde handele om Berghen sticht oc mene ther nw vdj then herredag j Tronhem endelige swar atfonge emodt then consent ieg haffuer aff kon: mait. her erchibispenn oc ethers nade met flere gude herrer hwilket meg hobes at meg joo wislighen holdes. Thy er myn kierlighe bøn till ethers nadhe at ethers nade will werdiges at were paa myn sidhe effther then loffue ethers nade meg tilsagdhe her j Obsloff will gud jeg leffuer thaa will ieg gerne forskylle then oc flere ethers nades welgerningher aff all myn effne oc formoghe modt ethers nade ehwar jeg kand oc maa. Kiere herre jeg rader ethers [775 aar1535] nade fuldkommelig at ethers nade thet framsetther oc fastelighen bliffuer ther hoss at jnghen sambtyckes till athaffue noghen forlening vdj Norghe mynder the wille besydde thennom steds oc ware her j righet. Hwad anderledes skeer erunt posteriora peyora prioribus. Kiere herre vdj andhre mader er altingist wed then gude made som ether nade ferdes her aff. Hiis paucis in Christo valeat paternitas vestra reuerenda felix atque longeua. Salutor paternitas vestra reuerenda dominos meos ibidem constitutos. Ex Obslauia die beati Thome Cantuariensis episcopi anno mdxxxv.
Per vestre reuerende paternitatis humilem capellanum Martinum Chrabbe.
Reuerendo jn Christo patri ac domino domino Johannj Reff dej et apostolice sedis gratia episcopo Asloensi domino suo gratioso.
om mester Geble och mester Iffuer.
M. Morten Krabbe beder Hr. Vincents Lunge at staa ham bi med Hensyn til Bergens Bispestol, der er ham lovet, men som M. Geble Pederssön og M. Iver Kjelssön (Juel) ogsaa söge at komme i Besiddelse af.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3287). Brevform; udvendig forseglet.
Wenlig oc kierlig helssen met vor herre. Kiere her Wincentj synderlig gude wenn ieg tacker ether kierlige fore manigfoldig welgernigher besynderligh athij saa trolighen oc fastelighen haffue forhandelet myn sag oc handell om Berghens biscopdom ffore hwilket oc alle ethers welgernigher skulle j fynde meg wellwillig aff alle myn yderst formoghe atforskylle oc were paa ethers sidhe ehware ieg kandt oc moo. Kiere her Wincentj moj wiide at her syes aff flogtydingher hworledes at mester Geble skulle haffd syt bud vdj Danmarck oc ther fonghet noghen breff oc forschrifft som nw skulle were vpsent till then herredag j Trondhem. Thesseligest oc at mester Jwer Kieldssen skulle met syne tilhelpere lade werffue om Berghens sticht oc ocsa forsendt till Trondhem. Kiere her Wincentj om saa er thaa forhobes meg till gudt at the ther met modeligt vdrette effther thij kon: mait. haffuer sambtyckt meg thesseligest her erchibiscop oc j selff met flere gude herrer Norges riges radt well holde theres lyfft oc tilsigelsse. Kiere Wincentj ther fore flyer jeg till gud oc ether nw som till forne thy jeg haffde aldrig fonget thet jaa ordt ther vppa vdhen ethers help oc hwess ther er giordt vdj meg till beste er guds oc ethers werck thill thenne [776 aar1535] dag oc hwad her effther ther vdj skee skall thet bliffwer ocsaa guds oc ethers werck ther fore kiere her Wincentj giører well oc werer paa myn side om slig tale paa ferde kommer ther till ieg meg wislig oc gantzlig forlader. Hware ieg met myn flytighet kand were ether oc ethers till wilie tienest oc welgefaldt saa lenge ieg leffwer skulle i fynde meg willig aff all myn formoge thy all myn liidt standher till gud oc ether. Kiere her Wincentj som ether oc well fortencker at her bleff talet at hwem forlening skulle haffue her j righet skulle thennem besidde steds eller oc jnghen haffue etc. Rader ieg ether athij thet fore giffue oc fastelig ther paa holder ther som thet icke skeer thaa bliffuer landet aldeles øde. Kiere her Wincentj vdj alle made giører som myn gude tro er till ether oc rader althiidt offuer myn villig tienest. Her met ether gud befalendes. Syer ffrue Margrette hennes moder oc alle wenner ther m c gude natther. Screffuet vdj Obsloff sanctj Tome Cantuariensis dag aar mdxxxv.
Martinus Chrabbe.
Erlig oc welbyrdig mandt oc strenge ritther her Wincentjo Lunge hoffuetsman paa Berghenhuss syn syndherlig gude wen kierlighen sendt.
Reidar Olssön stadfæster sin Söster Ragnhild Olsdatters Salg af en Jordepart i Skildingstad (i Lauten) til Björn Audunssön.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve No. 13. 65). Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 444).
Thet bekiennes jegh Reidher Olson medh thesse myno breffwe at jegh haffwer stadfest oc fwlbyrdh thet iordhe kiøp som myn systher Ragnil Olssdotther medh Biorn Audhunson giordhe wm ein iordhe part i Skilingstadh som eit skipthe gick for iii skin oc nw er forbettret til ein halff hudh oc bethalede for ne Biorn alt thet i koup theire kom som var six kiorlagh oc xij skelinghe i offwergioff oc skal han then haffue friit och frelst for huorie manne badhe for megh och mynum erwinghum oc wndher atthernemdhe Biorn oc hans eruinghe til ewerdeligh eyghe. Tiil ythermeire wisse oc sannindh bedher iegh beskiedeligh man Nils Gwdmundson hengie siit indsigle nedhen thette breff medh myne som giort war anno dominj mdxxxv.
[777 aar1536] 
Tre Lagrettemænd i Thelemarken kundgjöre, at Björn Thorlakssön overlod Thjostolf Thorgeirssön sit Odel i Liden i Neslands Sogn for 9 Kjörlag.
Efter Orig. p. Perg. i Sognepr. S. O. Wolffs Samling. Alle 3 Segl mangle.
Allæ mend th(e)m som thette breff see høre eller læsæ helser vy effterscreffne Germund Torgiusson Bergul Helgesson Tormod Drengson sornæ lagrettis men y Tellemarken kærligæ med gud oc sanctæ Olæ konning gørendis viderlict for gud sand være tet vy vydæ oc hørdæ tet Biørn Tollacsson vntæ oc gaff Tøstil Torgersson syt odal paa Lydhen y Netland sogn oc skal for de odal vare fraa atterneffndhe Biørn oc hanss affødæ oc vndher samme Tøstil Torgersson oc hanss arffuingæ til euig odal oc ther paa bar Biørn forscreffne op aff Tøstil ix kørlag som them baade vel at nøyær oc kærligæ huer andhen tacke herpaa hengæ vy vore jnsegle her strax nædhen faare thette breff som giort var paa Mooland sancti Pauli a[postoli] conuersionis da var gutz aar 1536.
Hans Reff, Biskop i Oslo, stadfæster en Overenskomst mellem sig og Erkebiskop Olaf af Throndhjem i Anledning af sin Frigivelse af Fangenskabet og lover ikke at understötte Hövedsmanden paa Akershus Erik Gylden-stjerne i den mellem ham og Erkebiskoppen udbrudte Feide.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3369) med Biskoppens paatrykte Segl men uden Underskrift.
Wij Hans Reff mett gudtz nade biscop i Oslo bekennes oc giøre witterlicht att wij ære nu aldeles wenlig oc well fordragne mett werdigste fader oc herre mett gudt her Oluff erchebisp j Trondem pauelig sedis legate for thett fenxell som wij klappede oc tiilsagde erliig oc welbyrdig mandt Christoffer Trondsszen her y Trondem po hans nades wegne mandaghenn nest fore hellige tre konger dag nest forledhen: Saa att thett er oc skall bliffue enn affthalen ofuergiffuen oc forligtt sagh euindelighen først paa hanss nades oc alle hans nades anhengeress wegne emod oss oc emod alle wore anhengere, oc szaa po wore wegne oc po alle wores anhengeress wegne som for wor skiild wille giøre oc lade, emod hanss nade oc emod alle hanss nades tiilhengere ligheruiissz som thett aldrig skeett eller giortt wore: Oc ther mett haffuer hanss nade opgiffuitt oss for ne wortt fenxell effther hans nades breffs liidelsze som oss ther om giffuett er, wndt oc [778 aar1536] sambtycktt, oss mett wore tienere att mwe nu strax quiitt oc friitt fare hiem tiill worth stichtt oc biscops gord ighenn i Osslo: wndher thesse forord oc wilkaar att wij oc wore szaa mange som for wor skyld wille giøre oc lade icke skulle wære hans nade wndher øgne hemelighenn eller offuenbarlighenn i thenne feyde oc krigshandell som hans nade nu ladher føre emod erliig oc welbyrdig mandt Erick Gyldhenstern høffuitzmandt po Agherhuss mæn wære for ne Erick Gyldhenstern oc hans anhangere wbeuarede mett raad oc daad wdj thenne feyde oc sidde stille. End ther som wij thett ick(e) szo kunne bekomme hoss for ne Erick Gyldhenstern oc hans att wij oc wore mue sidde stille oc mue bruge wortt oc stichtens gaffn oc besthe oc wære hannom wbeuarede, tha skulle wij mue frij oc fre(l)slige fare tiill en annenstedz indhen eller wdhen wortt stichtt. hiid tiill Trondem ighenn eller Bahus att bliffue oc wære huor och szo lenge oss selff løsther att thenne feide kommer tiill endhe oc her wdoffuer haffuer hans nade loffuitt attuille giøre oss gode oc gott her effther som tilforenn oc wij thesliges loffue oc tiilsige att wille giøre hans nade thett samme ighenn wiidhe oc ramme hans nades ære gaffn besthe oc besthantt j alle maade som oss mueligtt er oc som wij hans ande well plichtige ære. Till wissere beuaringh her om trycke wij wortt signete wnder thette wortt breff. Screffuett i Trondem sanctj Ambrosij episcopi et confessoris dag anno domini mdxxxvj.
In euidencius testimonium premissorum manu nostra propria subscripsimus.
Hr. Klaus Bilde erklærer, at da Erkebiskop Olaf har eftergivet ham hans Fængsel, og det til Kristoffer Throndssön aflagte Löfte, skal alt, hvad der er skeet dem imellem, betragtes som ugjort, og Baahus Slot holdes til Erkebiskoppens og Rigsraadets Haand.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3365) med Klaus Bildes paatrykte Segl men uden Underskrift.
Jeg Claus Bildhe riidder oc høutzmandtt paa Bahus giør alle wiittherliigt mett thette mytt obne breff att ieg haffuer nw verriitt offuer en venlig oc kierlig forligelse endrectiighett mett werdiigste fader oc herre i gudtt, her Olluff aff gudtz nade erchiebiscop tiill Tronhiems domkyrky pauelig sedis legatthe wdij saa mode att hans nade haffuer nw wenlig oc kierlig mig frij kuitt giiffuett thet fengzell oc løffthø som erlig oc welbyrdig mandt Crestoffher Trunszenn aff mig annam [779 aar1536] medhe paa for ne verdiigste fader her erchiebiscops vegne her vdij Trundem, triidhij nyars dag nu nest forledhenn, Ther imodtt haffuer ieg loffuett oc tilsagdt, for ne verdiigste fader oc herre, att hues ther vdij skett eller beuist er skall vere, en klar, dødt, oc afftalett sag, vdij alle modhe, ffor mig oc alle myne slegt oc venner, fføddø oc vfødde, oc alle andre som vill giøræ oc lade for myn skøldtt, att aldriig effther thenne dag paa samme sag skall arge eller arges lade, modtt for ne verdiigste fader her erchiebisp Olluff hans nades erlige cappittell, Trondems by, eller noghenn hans nades till hengger eller tienere men vere altinggest en klar, dødtt oc afftallett sag i alle mode som thett aldriig haffde skett verrett, oc aldrig reppes eller paa talles j noger modhe, aff mig eller myne slegt venner eller tienere, haffuer ieg oc loffuett oc tilsagt for ne verdiigste fader her erchiebisp Olluff att ieg vill holle Bahus oc Bahus slotzlage, aff myn jddersthe makt, till hans nades oc minnige Norges riiges radtz handt, dogh myne breffue som ieg ther paa haffuer, viitt terres fulle magt att bliiffue, oc vffork(ren)kett y alle mode som paa for ne Bahus slott oc len oc Viighenn haffuer vett alle thij puncther oc artyckill som thij jnde holder forklarer oc vduiszer, Till vyssæ och godtt foruaring, att saa i alle modhe vbrødelighenn holdes skall, trøcker ieg mytt singnett mett en godtt villye oc beraatt modtt nedhenn for thette her mitt obne breff. Screffuit i Trondem sietthe dag y Aprilly anno dominj mdxxxvj.
til windis byr thette min egen hanskrefth.
Erik Gyldenstjerne, Hövedsmand paa Akershus, tilsiger Biskop Hans af Oslo og Hr. Klaus Bilde, at han vil holde Overenskomsten med Erkebiskop Olaf, indtil de begge af Kong Christian (III) faa nærmere Besked paa Fred eller Ufred.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3370) med paatrykt Segl.
[Jeg Erick Gullen]stiernn høffuitzmandt paa Agershus giør vitt[erliigt mett thette mi]tt obne breff att ieg haffuer loffuitt oc tilsagt [oc mett t]hette mitt obne breff loffuer oc tilsziiger werdiigste [fader j gu]dt biscop Hans y Obslaa erliig oc welburdiig mand [oc strenge] riidder her Claus Bilde att ieg ville holle dag oc [sonen m]ellom erchebiscop Oluff y Tronhiem saa att ieg [mett mitt m]ynne ey wille eller skulle arge indt oppo hannom [eller] hans før end att hand oc ieg far ydermere beskeedt [paa] fredt eller vfredt aff myn nadigste [780 aar1536] herre vnge konning [Christier]nn huor effther wy oss rette skulle effther thet [forliig] oc handill som oss emellom berammidt er. [Till w]indisburdt att saa vbrødeliigenn hollis skall thrycker [ieg mitt] segnette neden fore thette mitt obne breff. [Screffuitt] paa Agershus tissdag nest effther søndagenn [quasimodogen]itj anno domini mdxxxvj. o
Arnstein Olafssön erkjender at have solgt Ödegaarden Updal i Tyredal til Hallvard Thorbjörnssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom mannwm them szom thette breff sio ædher høre hilser Ansten Olaffson qwædhe gwdhz och sine kwnnwcth gørindes meth thette mith wpne breff ath jak haffwer selth Halwardh Torbiornson en ødhe gardh hether Wpdall liigher i Tyredal meth lwtwm och lwnnindwm szom ther til liggher eller liggith haffwer fra forne och nye wthen gardz och innen frelsth och hiemholth for hweriom manne och kennes jak haffwe wpbaarith fyrsthe penningh och senisthe och alle theer szom i kop ther waare kom. Til itthermere sanninghen her wm bedher jak beskedheligh godhe lagrettisman szom saa hether Toolff Biønson ath setthe sith *insegle meth mino nedhin for thette breff szom skreffwith och giffwith er paa Roalstath altera die Margarete anno dominj 1536.
Breff for [W]bdal.
To Lagrettemænd i Strengereids Skibrede bevidne, at Simon Thorleifssön gav Helge Gunnarssön Ödegaarden Solberg i Öiestads Sogn, hvilket ogsaa bekræftes af Asser Peterssön efter hans afdöde Hustru Sigrid Thorbjörnsdatters Udsagn.
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (No. 124). Levninger af de 2 förste Segl vedhænge, 3die mangler.
Ollom mannom them som thette breff ser eller høre kendis vij effther scriffne Andres Herlogson oc Stigand Gwnnarson suorne lagrettis mend i Strengeredt skiprede: at vij hørdom at erlig mand: Simon Tollefson gaff Hiellie Gwnnarson i ødegard som heyther [Solberg Soelberrig: oc ligger i Øyestad sogen i Strengerede skiprede: freldzt oc akierelowst: for ald laglig aagang [i noger mothe]. Thet ligger jckj till Rud: men myn fader kioffthe thet: Jtem thet vidner oc jeg Asszer [781 aar1537] Pederson att myn qwynne Sigrid Torbiorns datter (huess siell gud nade) hermde for meg at for ne Simon Tolleffson gaff for ne Hiellie Gunnarson for ne Solberg till euerdeleg eygu: att saa i sandhed er henger jeg mit jnzegell met for ne mendz jnsigle nedhen for thette breff: screffuit i Skien sanctj Kanutj dag anno dominj mdxxx septimo.
Peter Nilssön, Kirkeherre paa Vinje, og to andre Mænd bevidne, at Orm Eyvindssön fik 1 Markebol Jord i Midtböen i Aabö i Vinje Sogn af Hjarrand Thorbjörnssön, fordi denne af Vanvare afhug Orms Tommelfinger, og tilbyttede seg 1 Markebol i samme Gaard mod 1 Markebol i Nordböen i Manaas Grend sammesteds af Arne Thorbjörnssön samt kjöbte 1 Markebol i Midtböen af Lidvard Aslakssön.
Efter Orig. p. Perg. i Sognepr. S. O. Wolffs Samling. Alle 3 Segl mangle.
Allæ mend them som thette breff ser eller hører kendis ieg Peder Nielsson kyrckæ herre [paa Uiniæ och Torbørn Torsson och Nielss Anwnsson ath vy vorre hoss saagum och hørdum aa or [oc handebant aff enæ haluæ Hyrrin Torbørnsson och aff andhre haluæ Orm Euinsson saa ath Hyrrin ffor de setthe Orm Euynsson ffor de j markæboll iorder y Medbøen ffor atthernemde Hyærind høgh Ormss thommels ffynger aff vfforsynnæ och skall ffor de Orm haffwæ sammæ markæboll quith och ffry ffor huerre mandæ thyll euerdelyg eghæ. Jtem kendis och Arnæ Thorbørnsson ath hand gyordæ markæ[bols bytthe saa ath Orm Euynsson skall haffwæ j markæboll y Medbøen och Arnæ et markæboll y Norbøen och skall sammæ [bytte staa paa bode syder thyll euerdelyg eghe och kendis ff(or) de Arnæ ath Orm gaff meg en p(un)ds kytthyll y mellwm gaffuæ. Jtem kendis och Liduord Aslackson y sammæ breff [ath ieg solde Orm Euynsson ffor de et markæboll y sammæ Medbøen y Aabøø ffor ix kørlag och haffwer ffor de Orm bettallyt meg mesthæ penning och mynsthe som vorth køff vor och skall for de Orm haffwæ sammæ markæboll quit och ffry ffor meg och allæ mynnæ efther kommyndis leffuyndis och dødæ thyll euerdelygæ eghæ och thyll sanding h r om tha setther ieg Peder Nielsson mytth insellæ her næden ffore med dyssæ gode mend som saa heder Torbørn Torsson och Niels Anwnsson som gyorth vor paa Veniæ sancte Matthie apostoli dag anno dominj md xxxviij.
Jtem lyger Medbøen y Aabøø y Veniæ songh och Norbøen y Manaass grend och y Veniæ songh.
[782 aar1538] 
Nils Klaussön, Lagmand i Stavanger, Stig Skausten (Bagge ?) af Vaaben, Hövedsmand over Lister Len, og ti andre Mænd fastsætte Grændserne mellem övre og nedre Vikingeland (Vigeland i Valle Sogn), saaledes at den övre Gaard faar fri Adgang til Elven.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 3die og 9de Segl vedhænge, af de övrige 10 findes kun Seglremmerne.
Allom mannom them som thette breff see eller hørre lesse bekiendis vy efftherscriffne mend Niels Klaussen lagmand y Stawangher Stygh Skausten aff vabben høfftzmand offuer Listte len Gasse Torckilssen Biørn Anbiørnssen Tolløff Evinssen Torgrim Ormssen Torger Anundssen Torckil Torstenssen Haarrack Howessen Stener Anundssen Owffue Tolløffssen Endrit Olaffsen vorre vy fforscriffne mend til bedne ath ganghe marcke gangh y mellom øffre Vegingheland och nedhre Vegingeland ginge vy tha effther vorre samuiskæ randsagedhe vy baade y ffiellit och nedhen och skal tha verre reth skipptte y mellom øffre Vigingheland oc nedhre Vigingheland then førstthe haandstaff y then sten som standher y vallen op langs effther vaalen och saa op y sten haffuen och saa sud efther offuer møyron och saa vesther y then andhen sten haffue och saa vesther y then andhen handstaghe vesther til vatnith. Jtem skal øffre Vigingheland haffue sin baadstaad ffry y elffwen. til vthermere vissen och sanninghen her om setthe vy vorre indsegle nedhen ffor thette vorth obne breff scriffuit paa Røwdberrigh møghedaghen nest effther sancte Haluors dagh anno dominj m 53 viij.
. . . . . och Røudebergh och ii#j mamate lege y vdiorder och viii huder y ødegarder och y vdior[der] . . . . . . . Jtem ffor ne Torssten och Jens paa theris husstrus vegne lwttis them y . . . . . . . . it i#j mamate leghe y Rowdebergh oc Skynssnes jtem y vtiorde[r] . . . . . . . . . . . . . . ii#j mamate leghe y vtiorder . . . . . . . . . . . . z sogkn oc y Vas skypredhe. Jtem fick tha for ne Jens [paa s]yn husstrus [vegne] . . . . . . . . jndh y Sstoffnesslandh ssom lygger y . . . . . . . . . . . . . . y ssamme . . . . . . . . . . . . . . . . saa skall huer ganghe effter ssyt y gen ssom her ffore sstaar. jtem . . . . . . . . . . . . . . . aff . . . . . . . . . . . . . henge vy var inssegel neden ffor thette breff ssom gyort var . . . . . . . .
[783 aar1538] 
Gunnar Rolfssön, Raadmannd i Oslo, og 3 Lagrettemænd i Sande Skibrede kundgjöre, at Rolf Olafssön og hans Hustru Ranveig Olafsdatter, efter at Gaarden först var tilbudt hans Söster Ingegerd Olafsdatter, solgte halve Sigurderud i Sande til Andres Laurenssön og oppebare Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). Af 4 Segl vedhænge de 2 sidste. (Se ovenfor No. 470).
Ollom mannom them som thette breff seæ eller høre sender Gwnner Rolffzssøn radman i Oslo ock Ffroder Andffyndzssøn Tarald Torgerssøn Halvord Kætilssøn sorne lagrettis men i Sanden skyprede q. g. ock syne kunt gørendis ath vij vorom pa Gyltesoor sancte Hanss baptista afften anno dominj mdxxxviij saagom ock hørdom ia ock handerbonde aff eno halffue Andress Lawrenssøn aff andra halffue Rolff Oloffzssøn ock egen konna hanss Ranno Oloffzdotter, Tha fførst laglige bød for de Rolff syn søster Ingegærd Oloffzdotter halfft Sijvorderwd iij ressor ath løsse fortij iegh trænger ther till for myn siwgdom ock ffødhe skuld, tha swarede hon saa, ieg formaaer icke ath løsset æffter thij ieg ær i tiænist, med saa skilord mottw sælliett hwem tw vilt æffter thij teg trænger ath ær thet saa thet blyffwer ffalt i gen tha skal thet sællies i samme ætt for ffulle pennynge, men æffter samme ord sælde tidnæmffde Rolff med for de syn husprvs oc søsters raade ock iagæffue for de Andress ock hanss arffuynge halfft Sijvorderwd som ligger i Sanden song pa Vesffollen med lutom ock lundendom som till ligger ock legit haffwer i forne ock nye inden gardz ock vthen ffrælst ock hemhult ock aakærelust ffor huario manne i ffron seg oc syne arffuynge ock vnder titnæmffde Andres Laurenssøn oc hanss arffuynge till everdelige egho ock all affrædis, for vi lott sølff oc iiii pund kættle kopper vrymd oc two trediung nærst klæde oc eth pund korn oc frij herbærge i try aarom krijng med værme oc hwad honom gørss behoff oc betallede for de penynge sammestundis. Jtem kendis tha traatnæmffde Rolff ath han haffwer opborid æfter syn ægen villie mynste pennyng oc mæste som i kop tera kom fore titnæmffde Sijvordhervd halffue. Till ydermera visse oc sanyng tha henge vij voor indsegle næden for thette breff som screffuit ær aar ock dag som fore screffuit staar.
[784 aar1538] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at de efter Begjæring af Arne Gudulfssön som Eier af nordre Speren og Thord Björnssön og Herleik Hallvardssön som Eiere af söndre Speren maalte og skiftede söndre Volden imellem dem.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve, Conv. No. 13. 5). Alle 3 Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 525).
Thette bekennes vy eftherskreffne Erek Siwordh(son) och Alff Roalson lag(r)ettes mendh paa Eiker kwnnogh gørandes att vy vaarom til bedner aff fførnwmstigh mendh Arne Gwddolffson egandes mandh til norddre Sperin aff eino halwo en aff andro halwo Tordh Biørnsen och Helleck Halwordhson egandes mend til søddre Sperin som the haffde tidh lackth att skyffthe vollen swndhre tem i millom samstwndes gingge vy att melle med mellestonggen jtem fførsth begintte vy vedh Berxgaarden norder och swa benasth i ffraa samme gaardh søder paa vollen fech thaa Arne før der til nørdre Sperin xi moll och vj stenger. Jtem samstundes begyntte vy vedh Ffossene gryndh och nord paa vollen kom thaa til sødre Sperin viij moll och ij stengger effther thy ffeck Arne mere til sin gordh att handh ær mere til borde talle oc skwllo ther tagge licke vtt paa bade syder och rydia och ther skall settias gard effther en vtan ffør gorden thet skwllo ther baade fføllia som gammalth haffwer veridh och ther medh tocko ther hondom samman att alth thette holles skall paa baade sidher. til sannigh her om taa henger [ieg ffør der Tor Biørnson mit jnsegle med tesse gode mens jngsegle nedan før thette breff som giorth var paa før de nørdre Sperin tisdagen nest effther Pettrij et Pawllii dagh anno domini mdxxxviij.
Kong Christian (III) tilskriver Hamburgs Borgermestere og Raad angaaende Kristoffer Throndssöns Landgang paa Helgoland og Söröverier og beder dem om at anholde hos Regentinden af Nederlandene, hvorhen han igjen har begivet sig, om at han maa blive straffet.
Efter Orig. p. Papir, Brevform med Kongens Segl, i belgiske Rigsarkiv. (Docum. relat. á la réforme religieuse suppl. II. 215.)
Christian vonn gots gnaden zu Dennemarcken Norwegen, der Wenden vnd Gotten konig, hertzog zu Sleswig Holstein Stormarn vnd der Ditmarschen graue zu Oldenburgk vnd Delmenhorst.
[785 aar1538] Vnnser gunst zuuornn. Ersamen lieben getreuen. Wie mugen euch vnangetzeigt nit lassen wie das Christoffer von Trunthaim, alls ein gemeinen seerewber vnther Heyligen lande, gesetzt, villeicht gemuts vnnd meynung, vns, vnd die vnsern zubeschedigen, vnd also desselbigenn, schepsvolck an lande getrettenn, haben vnsere vnderthanen doselbst syben derselbigenn boessleuth gefengklick angenomen, alls wir dieselbigen peinlich haben fragen lassenn, befinden wir aus eins teills jhrer bekentnus, wie jr dan aus jnligender abschrifft zu sehenn, dat sie anfangs aus den Nidderlanden abgelauffenn, vnd das jndem die durchleuchtige furstin vnnser freuntliche liebe mhum, fraw Maria zu Hungeren vnd Behemen konigjnne regentin der Nydderlanden, nebenst den hernn zur Fer jres fûrhabens ein wissenschafft tragenn solt. Wiewoll wir denselbigen gar [k]einen glauben geben auch jrer liebden dasselbig nit zumessen konnen sondern es dofur achten das sie sollichs, allem, vnnd am meysten zu beschonung vnnd fristung, jhres leibs vnnd lebens gesagt, wie dan aus dem, das sie auff die stede Antorp vnnd Amsterladam, genomen wol zu sehen vnnd zu spuren, wie wir dan gedachten stetten sollichs auch zugeschrieben, jm fall, das sie solliche seerawbers beclagen wollenn das wir dieselbigen nit allain vermuge des tractats, sundern ohne das, der billikeit nach, gepurlichs rechtens vorhelffen vnnd gestattenn wollen, dieweil aber gemelter Christoffer, wie wir erfarenn, sich widderumb nach den Nydderlanden begebenn vnd domit der gemeyne seefarende kauffman vnd die vnderthannen von allen teillen sich seiner, vnnd anderer seerauber hinfurder nicht zubefarnn. haben wir euch solchs denn vnderhendelern antzeigen wollenn, vnnd begern gantz gnediglich, jr wollet sollichen fall an gedachte königjnne jm besten gelangen lassen, jm fall das Christoffer von Truntheim oder ander dergleichen seerawber an einichem orth jn den Nydderlanden ankomen wurden das dieselben vormuge des tractats, angenomen, gestrafft, vnnd also darbey gehandelt wurde domit man sich, wie gemelt von allen teyllenn derselbigenn nit zubefarnn, wie wir dann vnsers teils zuthun auch geneigt, wo aber sollichs nit gescheen vnnd Christoffer Truntheim doselbst widderumb vffs new gehaust vnd geheget, wurden wir vns allerley gedenckenn, wie jr selbst zu erachten nit wol erwehren kunnen, das wir euch allsdenn wir mit gnaden geneigt zuuorhaltenn nit gewost. Datum jn vnnser stadt Odennsehe am freitage nach exaltacionis crucis anno etc. xxxviij o.
Christian.
Denn ersamenn vnnsernn lieben getrewenn [burger]meisternn vnd radtmannen vnser stadt Ham[borch].
[786 aar1538] 
Kong Christian (III) underretter Amsterdams Borgermestere og Raad om Kristoffer Throndssöns Landgang paa Helgoland og drevne Söröveri samt beder, at han ei maa blive taalt i Nederlandene men tiltalt og straffet.
Efter samtidig Afskrift i belgiske Rigsarkiv i Brüssel (Docum. relat. à la réforme relig. d´Allemagne. 2 suppl. vol. I. 178).
Christian van gots gnaden zu Dennemarcken Norwegen der Wenden vnd Gotten konig hertzog zu Sleswig Holstein Stormaren vnd der Ditmarschen graue zu Oldenburgk vnd Delmenhorst.
Vnser gunst zuuorn. Ersamen lieben besunderenn. Wir mugen euch vnangelzeigt nith lassen das Cristoffer Truntheim als ein seerauber mit zynen scepe vnd jnhabendem volcken vndter vnserm lande, Heyligenlandt gesetzt, vnd mit etlicken scheps volck an lant getretten was er aber gegen vns ader die vnsern furtzunemen vnd entlich zu handeln bedacht gewesen ist vns noch zur zeeit vnwijssent doch w . . . . . . haben vnsere vnderthanen off gemeltem landt sybenn bozs gesellenn gefenglich angenomen die selbigen jn vnser gewalt vnd vorwarung eingestelt die wir auch zum teyll als die zeeraubers venclich haben fragen vnd verhoiren lassen, vnd bey den selbigenn souil erlerndt das sie vff die stede von Hollandt vnd Brabant nemlich Amsterladam vnd Antwerpen genomen vnd former dar auf nemen habenn wollen wi jr dan aus jnligender glaubwurdigenn abschrifft jhrer bekantnus zusehen wo jr nun vff angetzeigte zeeraubers zuclagenn bedacht sein wir geneigt euch ader eurenn volmechtigenn, vor muge des tractatts vff jr ansuchenn gepurlichs rechtens gegenn sie zuuorhelffenn wollen auch die selbigenn bis zu einer widderantwoert jnhafftenn behalten vnd vorwarenn lassen wowoll nun jn sollicher bekentnus von dem einen bekant vnd zugestandenn als solt die durchleuchtige furstin vnnser frentliche lebe mhum fraw Maria zu Hungeren vnd Behemen kuniginne regentin der Niderlande etc. zum teyll sollcher jrer ausrustung vnd furnemens neben den hern von der Feer dieweil sie aus den Nidderlanden anfenglich abgelauffen ein wissenschafft tragenn. So konnen wir doch sollichs nach gestaltenn sachen nit glauben auch jren liebden dasselbich gar keines wegs zumessenn vnd achten wil mehr das sollichs die tetther zubeschmucken vnd fristung jres leibs vnd lebens gesagt nichts destoweniger dieweil dennoch solliche seeraubers zur Fer aus Zeelant *aubgelauffen begeren wir genedichlichen jr wolt der massen ein einsehens haben auch bey der coninginne vndersetzen jmflall ob gemelter [787 aar1538] Christoffer Truntheim ader ander dergeleichen zeeraubers widderumb vnd hernachmals jn den Niderlanden an komen das die selbigen desselbst nit gelyden sunderen angehalten dermassen eingenomen vnd vmb jn furhabennt gestrafft wurdenn alsoe dat wir auch die gemeinen seefarendenn leuth jrer nit zubefaren, wo aber sollichs nit gescheen vnd Christoffer Truntheim vffs nevs gehaust vnd geforderet wurden wir ons dennocht allerley gedancken als dan nit erweren kunen. das alles wir euch jm besten zuuorgehalten nit gewost vnd sein euch mit gnaden geneigt. Datum jn vnser stadt Oldennsehe freytages nach exaltationis crucis anno etc. xxx(v)iij. o
Christian.
Dem eersamen vnsern lieben besundern burgermeisteren vnd rathmannen der stadt Amsterladam.
Hamburgs Borgermestere og Raad anmode paa Kong Christian (III.s) Begjæring Regentinden af Nederlandene, Dronning Maria, om i Henhaold til den afsluttede Traktat at lade Kristoffer Throndssön, der har drevet Söröveri og gjort Landgang paa Helgoland, gribe og straffe, hvis han kommer til Nederlandene.
Efter Orig. paa Papir i belgiske Rigsarkiv i Brüssel (Docum. rel. à la rèforme relig. supp. II. 243). Brevform; Seglet affaldet.
Durchluchtigste grothmechtigste kuningkjnne hochgeborne furstinne vnd frouwe, vnsere vnuerdratene gantzwillige denste syn juwer kn. r m. t jn flite touornn. Gnedigste frouwe, nachdeme vns van deme durchluchtigsten grothmechtigen hochgebornen fursten vnd herren herren Cristian kuninghe tho Dennemargk vnd Norewegen hertogen tho Slesswigk Holstenn Stormeren vnd der Dithmerschen graffen tho Oldenborch vnd Delmenhorst vnserm gnedigsten herren dorch siner ko. n m. t schriffte gnediglich is angetoeget worden, dath einer Christoffer van Druntheim ghenant, als ein ghemene seroeuer, vnder dem eylande Hilligelande, siner kn. m. t togehoerich, gesettet, villichte ghemoetes vnd meynunge, sine ko. e m. t vnd de ohren tobeschedigenn, wo dan etlike van schepe so tho lande getreden, van den so vp dem lande wanen, gefengklich anghenamen syn scholen, mith gnedigem beghere dath dorch vns, alse de vnderhendeler des tractats vnnd bestandes alse twiscken Ro. r key. r m. t vnses allergnedigsten herren Erffnedderlanden vnd hochgemelter kn r m. t tho Dennemargk jm negestuerschenen jare is vpge [788 aar1538] richtet, sulliche ahn juwe kn. e m. t im besten muchte ghelanget werden, to sullicher behoff, dar Cristoffer van Druntheim edder andere dergeliken szeroeuere, ahn jennigen orth bemelter Nedderlande wurde ankamen, dat dessuluen vermoge des tractats vnd bestandes anghenamen, ghestraffet vnnd also darby gehandelt wurde, darmith men sick van allen deylen dersuluen nicht hedde thobefaren, wo dan sine ke. e m. t tho donde ock geneiget were. Szo hebben wi vmme alles bestenn willen duthsulue nicht weigeren noch vnderlaten willen tho donde, vnnd schigken juwer kn. n m. t den breff, alse hochgedachte kn. e m. t to Dennemargken, hiruan ahn vns geschreuen hefft, sambt eyner vertekeninge ethliker bekanthnisse, der, so vp Helligelande bekamen syn, so wy dar jnne befunden vnd enthfangen hebben, daruth juwe kn. e durchluchticheit den jnholt vnd meynunge werdt hebben thouernehmende, Vnnd willen denstlichen hebben gebeden, jwe kn. e m. t wille sich hiranne also ertoegen, wo sich nha vermoghe des tractats vnd bestandes moghe willenn eighenen vnd geboeren, wo wy dan dessuluen an juwer kn. r m. t keinen twiuel draghen, vpp dath also de vpgerichtede tracthat vnd bestandt vnd wath dessulue inholt vnd mithbringet van allenthaluen geborlich achterfolgeth vnd vnderholden werden moghe, wente so jn vnserem vermoghen were, nicht allene jm demesuluen, sonder ock darmith wider bestendich frede verhandelt vnd vpgerichtet werden muchte, wath ghuder to donde, scholde vns nicht verdreten allen mogheliken flydt darjnne voertowenden, darto wy vns ock ghudtwillich willen erbaden hebben. Vnnd syn ock susts derssuluen juwer kn. n m. t angheneme denste thoertoegende vnuerdraten vnd gantzwillich biddende juwer kn. n m. t anthworde by jegenwardigen wedderumme, de wy ghade allmechtich in gheluckzeligem regimente don befelen. Gheschreuen vnder vnserm signet, mandages am vij den daghe Octobris anno etc. xxxviij. o
Juwer kn. r m. t vnuerdratene vnd gantzwillige Burgermeistere vnd radtmanne der stadt Hamborch.
Der durchluchtigstenn grothmechtigsten hochgebornenn furstinnen vnnd frouwen frouwen Maria kuningkjnnen tho Hungheren vnnd Behemen, ertzehertogjnnen tho Osterrich key. r m. t Nedderlande regentinnen vnnd gubernantinnen vnser gnedigsten frouwen.
Respond. den 10 Nouembr. anno etc. 38. - Hamburg.
[789 aar1538] 
Dronning Maria, Regentinde af Nederlandene, tilkjendegiver Hamburgs Borgermestere og Raad, at hun ingen Kundskab har om Kristoffer TrondssönsForetagender, siden han erholdt Pas for at reise hjem efter Erkebiskop Olafs Död, men at hun i Henhold til Traktaten vil lade ham og enhver Söröver, der indkommer til Nederlandene, gribe og straffe.
Efter Orig. p. Papir i belgiske Rigsarkiv i Brüssel. (Doc. rel. à la réforme relig. V. 43). Den er bleven rettet med en anden Haand, og derfor omskrevet. Hvad der oprindelig har staaet, er her anfört som Varianter.
Maria von gots gnaden zu Hungern, Bohaim etc. khunigin, Romischer key. m. t etc. stathallterin vnd gubernantin der Niderlanden etc.
Ersamen lieben besonndern. Wir haben das schreiben so jr vns negst gethon am datum den sibennden Octobris, sambt einem schreiben, das ko. wirde von Dennemarckhen an euch ferttigen lassen empfanngen, dar jnn angetzaigt, wie das sich Christoffer von Truntheim, als ein seerauber , vndter dem landt Heiliglannde gesetzt haben, jn maynung gedachte ko. w. von Dennemarkhen vnd di jren zubeschedigen, wie dann von ettlicken personen, di bemelten Cristoffer abgefangen, durch peinlich frag bekhent worden, welchs alles dem aufgerichten tractat vnd bestannde, so zwuschen hochgedachter kay. m. t vnnsers gnedigen libsten hernn vnd bruders Erbinderlannden vnd ko. w. von Dennemarkhen aufgericht, zu wider sein, das wir demnach solch oder dergleichen seerauber (wo die in disen Niderlannden ankamen) nit gestatten sonder vermug angezeigtes tractats annemen vnd straffen lassen sollen etc. Darauff geben wir euch zuerkennen, das wir vor oder nach bemelten schreiben, des gedachten [Christoffers von Truntheims handlungen gar kein wissen gehabt, dann zu der zeith als der bischof von Truntheim, sein Christoffers blutverwonter frundt, mit todt abganngen, haben wir jme, auf sein an . . . . en vnd auff das er widerumb zu haus komen muss allain ein passzporten aus disen Niderlannden zugeben verwilligt. So wir aber hinfur ainiche seerauber, [wer die sein, an ainigem ort gedachter Niderlannden erfaren vnd das sy aldar ankomen, so wüllen wir dieselben nit weniger, dann sich ko. w. von Dennemarcken erpotten, annemen straffen vnd dem aufgerichten tractat nit zugegen, sonder demselben strackhs nach handlen können euch auch nit vnangetzaigt lassen das k. w. aus Enngelanndt ambasator, so ytzt an vnserm hofe sich beclagt, wie einem vndterthon aus Enngellandt ain schiff [trefflichen guttern abgeraubt vnd genomen worden, vnd so jr hierum ainichs wissen oder erfaring hettet, [790 aar1538] so begern wir gnedigclich, jr wollet vnns desselbigen schriftlichen bericht zuesenden, wullen wir hin wider gnedigclich erkennen, vnd wolten euch solchs alles auf gedachte schreiben zur antwurt nit verhalten. Datum Brussl in Brabanndt den zehenden tag Nouembris anno etc. trigesimo octauo.
Den ersamen vnsern lieben, besondern, burgermaistern vnd ratmannen der stadt zu Hamburgh.
Kong Christian (III) giver ved Kantsleren M. Morten Krabbe Gisle Thoressön, som uforvarende dræbte Aasmund Thorsteinssön, Grid og Fred til förstkommende Kyndelmisse og paalægger Sysselmanden at lade de sædvanlige Vidnesbyrd optage.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler.
Vij Christian med gwds naade Danmarckis Norgis Wendis oc Gottis koningh hertogh y Sletzuig y Holsthenn Stormarnn oc Dytmerskenn greff y Oldhenborgh oc Delmenhorsth sender allwm mannum thennom szom thette breff sya eder høria q. g. oc sine. wer wiliom att [791 aar1539] er wittha att weer haffwom y heyder weder gwds sacker gode manne bønestader gyffuit Gysle Toresson szom Osmwndh Tosthensson wortt att skade wfforsinio gridt oc ffridt ffor oss oc hweriom mannum tiill køndersmøss nw nesth kommyndis med them hetthe att hand bøther weder gwdt oc arffwinge hints dowde. Byodom wer syslomannum worum och thenom szom allegemall worum jnnan haffua att prouff(e) maall hanss all wphaff wederotthe gredestader wiglysningh oc hwosso langtt lydhet er y ffraa thy thette wigh wnnett war hiawerinde oc laglige fforestempde arffwinge hints dowde oc hwatt wisszo hand gør oss ffor teghen oc botwm eff hand prouffues botamader att werde oc rettha thet prouff atther tiill oss attwj sannesthe som ffæss att thesse maale. End fwldkommelighenn fforbiodom wer hweriom mannum wandrotthe attowcke eller attowcke latthe weder hand jnnan thessom worum gridom. Nema hwer szom thet gører att wille haffwe fforgyortt ffæ och ffriddj oc aldrj werde botamader sedann. war thette breff gyortth y Oslo sancte Margarethe dagh aar etc. mdxxxix mester Morten Crabbe prouest tiill Marikirke y Oslo Norgis rigis canceller jndceglindis.
Svein Hallvardssön erkjender at have solgt til Geirmund Hallvardssön en Jordepart i Vaa i Raudlands Sogn for 12 Kjörlag og have faaet Betalingen.
Efter Orig. p. Pergament i Sognepr. S. O. Wolffs Samling. Begge Segl mangle.
Allum mandwm them som thette breff ser eller hør(er) kendis ieg Swend Halworson for gwd och dannæmend santh ath væræ ath ieg soldhe Germwnd Halworson en iordæ parth som hedher Ore . . ld som lygher y Vaa y Rodelands song for xii kørlag ii fra megh och myne aruinghe och efterkommyndis och vnder Germwnd Halworson och hans arwynge och efther kommyndis liffwyndis och dødæ och . . . . de for de Germwnd Halworson forræ meg mesthæ penyngh och mynsthæ som y koff ocker kom. Thyll meræ vyssen och sandyng her om tha bedher ieg Swend Haluorson for de dissæ sornæ lagretis mend som saa hedher Torbørnd Torson och [Nilss Anwndson ath the heng(e) synæ insellæ her nedhen fforræ som gyorth var paa Veniæ Tiburcij et Val(e)riani dag anno dominj md xl.
[792 aar1540] 
6 Larettemænd paa Eker kundgjöre en Overenskomt mellem Nils Jonssön (Skak) og Ulf Herbrandssön angaaende et Jordebytte mellem Gaardene söndre og nordre Foss paa Eker, som tidligere var aftalt mellem Ulf og Jon Nilssön (Skak).
Efter Orig. paa Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Br. 10). 1ste Segl mangler; de övrige 6 (Bomærker) vedhænge utydelige. (Jfr. Dipl. Norv. IV. No. 1132 og Brev af 1 Mai 1542 nedenfor).
Ollom mannom them som thette breff ser eller hører sendher Redar Olaffson Tord Aslakson Torger Kellson Jakop Ormson Trwls Alffson Ffrycke Arneson lagrettes mendh paa Eiker q. g. och sine kwnnog gørande att om tisdagen nest før Simonis et Jwde anno domini mdxl saagge vy och hørde att the høllo honddom samman Vlff Herbrandson och førnwmstigh swen Nils Jonson j saa maatte att Vlff før de stadfeste oc till stod thet jorde bytte som hand til fforren giortt hafde med erligh mand Jon Nylson med alle sine puncter och arttickler som her effther fføllger jtem skwlle thaa før de Jon Nilson aagge och frellselige følie till sin gaardh sydre Foss fførst Brede giordet oc fflyttie garden en halff ffamdh ned i enggen och Rone giordett och flyttiæ gaarden i samme giordhet j maall swd j morkkene skwlle en før de Jon føliæ en engh som kallas Biørnne enggen. skwlle en før de Jon føllie till sin gaard ett ffiske ffør vttan oc nedan holmen. skwlle och før de Jon haffwe ffry sleppevegh till sagh och ffraa med bordh och timber hwad hand ther till behoff haffwer. Jtem her j mott feck Vlff før de till sin gaard som ær nørdre Ffos Longge giordhet och flyttie sin gaard swdh till kiollnan och en engh som kalles Appelle dockken skall en Vlff beholle till sin gaard ij slede støde som ffør laa tyll baade gaardenne. skwlle och Vlff før de aage frelsan vegh till sine sager oc kwerner som føre skriffwad staar. skall thette bytte vbrigdelige holles aaff baade twegge halffwone. til sanningh her om taa hengger jegh Vlff Herbrandson mett jngsegle med thesse dannemenss jngsegle nedan ffør thette breff som giortt var dagh och aar som føre segger.
byttes breff myllom baade Ffos gardde paa Eiker.
Kapitelet ved Oslo Domkirke giver sit Samtykke til et Mageskifte med Peder Hanssön (Litle), Hövedsmand paa Akershus, hvorved denne skal erholde 7 af dets Gaarde paa Eker mod jævngodt Gods paa Follo eller Romerike, samt paalægger Kantoren eller Officialen at undersöge Godset paa begge Sider.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). Levning af det paatrykte Segl. (Se Dipl. Norv. III. No. 481 og IV. No. 1118 og 1119). [793 aar1541] 
Vij capitulum canicker tiil Oslo domkirke gøre alle wittherlight met thette wortt obne breff att wij mett wor ffrij wilge samtycke oc beraad hwgh haffue loffwidt oc tiilsaght ærligh oc welbyrdigh mand Peder Hanssøn høffwitzmand po Aghershws ith wenligt iordeskiffthe met nogle wore oc commwnens iordher liggendis po Eger y Howgs sogen szom ær Tømpther Skelbrede: Ffiskeim: Sosszene: Vlleland: Rørene oc Medlem, dogh met sliigh wilkaar oc fforord att ffor ne Peder Hansszøn skal giffwe oss ighen tiil wortt commwne bord liighe meghet iæffngott godz aff renthe po Ffoldo eller Romeriighe oc holde oss thet aldelis ffrelssht oc skadheløst vdj alle maade thy thet ær oss oc wortt commwne inthet tiil skade y nogre maadhe, oc haffwe wy ther inghen ffiskerije oldenskogh eller andhen sliigh gaardz leylighet vtthen enesthe wor retthe aarlighe landskyld oc haffwe wij ther tiiltroedt oc beffalledt wore medbrøder mesther Andhres cantør oc hær Eric Skraap official att besze oc skodhe dannemend aaffwer werendis godszenne po baade siidher oc sye ther om szo skeel kand ffølghe. Att szo er vdj sandhedh trøcke wij wortt capitels insigle ffor nedhen thette wortt offne breff szom giffuit wor y ffor de Oslo ffredaghen nest epther sancti Poels dagh conuersionis anno domini 1541.
17. Om capitels ij Oslo fri willie oc samtycke wm thet mageskipthe her paa Eiger.
Nils Jenssön, Sogneprest i Vaale paa Vestfold, og 2 Lagrettemænd sammesteds kundgjöre et Mageskifte mellem Hr. Laurits Matssön, Provst i Tunsberg, og Gunnulf Steinulfssöns Enke Elin Geirmundsdatter paa Robak hendes eneste Sön Jon Thorbjørnssöns Samtykke, hvorved hun erholdt Gaarden Sörby i Vaale mod Dele af Gaardene Hesthammer, söndre og nordre Askheim samt Holt, alle i Hofs Sogn.
Eft. Orig p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). Alle 4 Segl vedhænge. (Se Brev nedenfor af 28de Juni 1547).
Wij efftterskreffne Nils Jenszøn sogne prest wtj Walæ soghen paa Uestfollen, Haug Kedelsøn, oc Kolborn Wemundsøn sornæ laurettis mendt ther sammæstet q: g: oc: s: bekindis mett thette wortt obnæ breff at wij wore paa Luder som legher wtj sammæ Wal sogen søndag nest efftter kyndelsmeszæ dag anno domini 1541 sogom wij oc hørdom paa ordt oc handerbandæ theris aff en halffuæ hederlig man her Lauris Mattis søn cannick i Oslo oc proust i Tonsbergh endt aff andr hallfuæ [794 aar1541]  Elyn Germundtzdotter paa Robackæ Gunnulff Stenulffsøns efftter leuirsk(e) gudt hans seill naadæ mett thæ skilordom ath thæ giorda en wenlig iordæ biutte seg ijmellom wtj saa mathæ at for ne her Lauris cannick och proust loffuett oc tiil sagdæ oc sammæ stwndt affhendæ fran seg oc syn efftter komindis prouster tiil sanctt Lauris kirckæ i Tonsberg oc wnder for ne Elijn Germundtzdotter oc hinderss arffuinghæ tiil euerdelig egho en aff sancti Lauris kirckæ gaardæ som heder Sørbj legindis wtj sammæ Walæ soghen som affgaar aarlig enpund malt mett alle them luthum oc lundæ som ther tiil leger heller leget haffuæ fraa forno och nio wtthen garss oc ijnden frelss, hemholt oc akiereløst for hueri mannom oc alt affredis, hur ijmodt loffuedæ oc tiilsagdæ oc samrestundis affhendæ for ne Elijn Germundzdotter mett fullom iaa oc samtickæ enistæ søns sijn Ioen Torbiornsøn fran seg oc sijnæ arffuinghæ oc wnder her Lauris Mattissøn och hans efftterkomindis prouster tiil sanctj Lauris kirckæ i Tonsberg tiil euerdeligh egho thiszæ efftterskreffne iorder, først v auris boll wtj Hesthammer legindis wtj Hoff sogæn paa Wistfollen som rentter aarlig vij lispund meell, xij øris boll wtj syddr Askijm allæ gaarden oc ødæ Askijm nørddre som er iij merckæ boll och iiij øris boll wtj Holt som gaar aff aarlig iiij lispund korn mett all them luthum och lundhum som tiill for ne iorder leger heller leget haffuer ffraa forno oc nio wtthen gaarss oc ijnden frilss, hemholt oc akier løsth hueri mannom och alt affredis, skeer oc saa at nogen aff thiszæ iorder worder wfrelsst tha skal iordt løssæ anden aa hueri handæ. At saa er wtj sanden henger her Lauris tidneffnde cannick oc proust sijn intzegell mett wore neden for thette breff som giortt war aar oc dag som for seger etc.
Breff om Edh Askim Fackefos Dagsfos oc thes lunder oc Holtth.
Nils Svenssön ( Tordenstjerne) og to Lagrettemænd i Sande kundgjöre, at Hr. Villads Frost, Sogneprest i Sande, paa Provsten i Tunsberg Hr. Laurits Matssöns Vegne mageskiftede 1/2 Markebol i store Bolstad i Sande til Gudthorm Thordssön paa Jader mod 1 Örtugsbol og 3 Öresbol i Hesthammer (i Hof),
Efter Afskrift fra 1577 med 3 paatrykte Segl (Bomærker) i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). (Se Dipl. Norv. V. No. 258, 946, 1054 og 1116 samt Brev nedenfor af 28 Juni 1547).
Wij effterschreffnne Niells Suenndsenn aff wabenn, Enngelbrith Asslacssenn, och Oluff Siuorssenn, suornne laugrettis mendt y Sanndenn [795 aar1541] sogenn paa Westffollen q. gudz och siinne kunucth giørinndis met thette wortt obne breff att wii wore paa Sanndene y for ne sogenn sanctj Juliane wirginis dag anno dominj m: dxlj och fleere guode mend met osz, sogum och hørdum ordt och handerbannde therre, aff enne halffue hederlig mand her Willadz Frost sognne prest y for ne Sanndenne wdj fullde ombode hederlige mannd her Lauridz Madtzenn canich y Oslo och proffuist y Thønsberg, end aff anndre hallffue Gutorm Thordssenn paa Jadher met the skillordum att for ne her Willadtz Frost loffuith och tillssagde paa aderneffnde her Lauridz Madtzenns wegnne, och samstundis affhennde for ne Gutorm Thordssen ith halff markeboll wdj stuore Bollstadte fra adernefnde her Lauridz och hanns effterkomende proffuister till sanctj Laurentij kirke wdj Thønnsberig, och wnder aderneffnde Gutorm Thordssenn och hans arffuinge till euerdelige eyge met ollum lottum och lundingum som tilliggier och leyidt haffuer fra forne och nyo, wthen gaardz och jnndenn frellst och hiemallth for huerio mannum, her jmodt loffuith och tillssagde for ne Gutorm Thordssenn och samestundis affhennde aderneffnde her Willadz Frost paa aderneffnde her Lauridz Madzenns wegnne ørtuge boll och three aureboll wdj Hestehamer fra siig och siinne arffuinge och wnnder for ne her Lauridz Madzenn och hanns epterkomindis prouster till sanctj Laurentij kircke vdj Thønnsberig till eyuerlige eye met ollum luttum och lunndingum som tilligger och leyidt haffuer fra forne och nyio wthenn gaardz och jndenn frellst och hiemallth for huerio manum, att saa er wdj sandhet och till ydermer beuissning och bether foruarinng hennger ieg for ne Gutorm Thordsen mith jnssigle nedenn thette breff met thisse anndre guode mendz jndsigle, som giortt och skreffuith wor aar och dag som forsiigis. Wij effterschreffnne her Lauridz Christofferssenn sognneprest paa Eger, Lauridz Nilssenn till Stennsshornn, och Olluff Reerssenn paa Ager, kiendis for alle, att wii haffue grandgifflige seett och offuerlest ith pergemenths breff met fiire henngindis jndssegle, lydindis ordt frann ordt som forsch t staar, Till winndisbyrdt trøcker wii wore signether her neden wnder, Actum Houg thend 5 Februarj anno 1577.
Fire Lagrettemænd udstede Vidisse af Brevet No. 561 ovenfor.
Efter Orig. paa Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af 3 og 4 Segl vedhænge.
Thet kungøre vij effter ne suorne lagrettismendt Askel Jonsson Gudmund Tordson Endritt Larensson Dyre Helieson att vij vore vidt Eidzberg synnedagen nest effter somernetterne anno dominj 1541 [796 aar1541] hørde vij oc szaage eit szemie breff szom var leszet for oss met heyle oc vskaaddom jndsiglom oc vraszerett ludendis ordt fraa orde szom her effter fylgier [ Nu fölger Brev No. 561 ovenfor ] .
Sex Lagrettemænd kundgjöre, at de hörte oplæse en Orskurd af Lagmanden i Tunsberg mellem Arne Sigurdssön og hans Medeier paa den ene Side samt Gest Haakonssön og hans Medeier Thorbjörn Hallvardssön paa den anden angaaende Grændserne mellem Hvidsten og Rove (Botne).
Efter Orig. paa Perg. i Arendals Museum (No. 44). Levninger af alle 6 Segl vedhænge, 5te næsten helt. (Se nedenfor Brev af 27 Decbr. 1557).
Vy æffter scriffne Haff Kættilssøn Amund Stillogxssøn Borgar Kolbiørnssøn Orm Vdenssøn Tarald Biørnssøn och Tosten Tostenssøn sorne lagrettis men kunnott gørendis ath vy varom xij vuilde men laglige till kraffde oc erligh oc velbwrdygh mandz Erick Vgeropss ffoget Oloff Jonssøn oc konungx lenzman Amund Nielssøn offweruærendis med oss oc fflere gode men løgerdagen næst ffore sancte Halwordz dagh anno dominj mdxlj thaa var for oss læssen lagmandsszens oskwrd aff Tønsbærgh saa lwdende ord i ffraan orde om then trette som war i mellom Roffue oc Hwidesten. Samestundis gynge vy xij men ath skogen, grandgyffuelighe saagom oc ath hugdom. Thaa ffunde vy saa ffore med vor ffulle dom æffter lagmandz oskwrd ath vy skwlle gøre thet med en endelig dom them i mellom, thaa skal Arne Syvordssøn oc hanss samegenssman ath Huidesten aaghe oc ffrælsselige ffølge then øffre quærne ffosszen oc syn ffry kørsle vægh till syn quærn oc till syn skogh hem oc bortt till sytt ffææbede oc salt bode saat neder till Holmestrand. skall oc for de Arne op ryffue then gærdis gaard han haffde op gærd. skall oc Gest Haakonssøn pa syn konne oc barne vegne oc hanss samegenss man Torbiørn Halvordssøn samegenss men aath Roffwe skwlle ffrælsselighe aage oc ffølge then nedre quærne ffosszen oc syn skogh oc ffææbede till then gamla slæppe vægh. Thette ær alless våre ffulle dom hwem han riwffwer eller bryder han skall haffue brwdet en xij manne dom oc lagmandz oskvrd oc skall thet vbrydelige halless oppa baade syder. till yttermere visse henge vy vor indsegle næden for thette breff som scriffuet ær aar oc dagh som ffore syger.
[797 aar1541] 
Kong Christian III udsteder ved Kantsleren Morten Krabbe Gridsbrev for Sveinung Helgessön, der begik uoverlagt Drap paa Erling Björnssön, og paalægger vedkommende at afhöre Vidner og give Indberetning.
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (No. 131). Seglet mangler. (Jfr. No. 750 nedenfor).
Vij Christiann mett gwds naade Danmarckis Norgis Wendis och Gottis konningh hertogh y Sletzwigh Holsthenn Stormarnn oc Dyt- merskenn greffue y Oldhenborgh oc Delmenhorsth sender allwm mannom thennom szom thette breff szea eder høria q. g. och syne. wer wiliom att er wittha att weer haffwom y heyder weder gwds sacker gode manne bønestader gyffuitt Swenongh Helisson szom Ellingh Biørnnsson wortt att schade wfforsynio gridt och fridt ffor ossz oc hweriom mannom tiill fastelaghens søndagh nw nesth kommyndis mett them hettthe att hand bøt[th]er weder gwdt och arffwingie hints dowde. Byodom wer syslomannom worwm och thennom szom allegemaall worwm jnnan haffwa att prouff(a) maall hanss all wphaff wederotthe grestader viglyssni(n)gh och hwosszo langtt lydhet er y fraa thy thette wigh wnnitt war hiawerinde och laglige forestempde arffwingie hints dowde och hwatt wisszo hand gør oss ffor teghenn och botom eff hand prouffues botamader att werde och rettha thet prouff atther tiill oss attwj sannesthe szom fæs att thessze maale. End fwlkommelighenn fforbiodom wer hweriom mannom wandrotthe attowcke eder attowcke latthe weder hand jnnan thesszom worwm gridom nema hwer szom thet gører att wiille haffwe fforgyortt fæ och fridj och aldrj werde botamader sedann. War thette breff gyortt y Oslo odhenssdaghenn nest fore sancti Olauj regis et martiris dagh aar etc. mdxlj. o Mesther Marthenn Crabbe proust tiill Marikirke y Oslo Norgis rigis canceller jndceglyndis.
Kantsleren, Lagmanden og begge Borgermestere i Oslo udstede en Vidisse af Brevene No. 378 og 390 ovenfor.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). Alle 4 Segl vedhænge.
Vij epther ne Morthenn Krabbe prouest till Marikirke ij Oslo Norgis rigis canceller Peder Hærloszenn lawmandt Biørnn Gwndersenn och Peder Fiinbo borgmestere ij for de Oslo giøre wittherligt och kiendis mett thette wortt opne breff att wii haffue seett och offuerlæsijtt ett opne beszeglid pergementz breff wskader mett hengendis jndzigler [798 aar1541] liwdendis ord frann ord szom her forsrceffuit stor, thet witne wij mett wore jndzigle hengendis nedenn fore thette wortt opne breff. Giffuitt wthij Oslo mandagenn nest epther helge kors dag aar etc. 1541.
To Lagrettemænd i Raabyggelaget knndgjöre, at Olaf Gunnarssön byttede hele Gaarden Bygland til Ulf Arnessön mod Stödle.
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (No. 63). Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 538).
Allom mandom thøm som (thette) breff seer eller høræ lessis sender Olaff Haluorsin Lyutth Tolløffsin sornæ lagrettismen y Raabygghe lau q. (g.) och sinæ kunnickh gørindis atth wy waarom aa Byghland sancti Michellss thydh hørdom och saagom aa handerbandæ theræ y mellom Olaff Gunnarssin och Wllff Arnæsin bytthe tha Olaff Gunnerssin alth Byghlandh medh Wllff Arnessin y Satdhlæ emtth thøm y mellom y fra segh och sinæ eruingghe och wnder Wllff Arnessin och hanss erwinghe til ewerlighe eyæ medh allom luttum och lundum som til liggher och lydh haffuer y fundæ (och) nyæ utthen gorss och inden fyaaræ hanstaffuæ y mellom och Wllff Arnessin setthe Olaff Gunnerssin Stadlæ ighen medh allom lutum och lundum som tilliggher och lidh haffuer y fra fundæ och nyæ inden gorss och wtthen fyaaræ handstaffwæ y mellom y fra segh och sinæ erwinghe och wnder Olaff Gunnerssin och hanss eruinge til euerdelighe eyæ. ath saa y sanningen er tha henghe wy ocker enzeglæ for thette breff som gyorth (waar) aa *Biglam, anno s(alutis) mdxli. o
Kong Christian III udsteder ved Kantsleren Morten Krabbe Gridsbrev for Asbjörn Hallvardssön, der uoverlagt dræbte Sigurd Thoressön, mod at han betaler Böder, Thegn og Fredkjöb inden et Aar.
Efter Orig. paa Perg. i Arendals Museum (No. 83). Seglet mangler.
Vij Christiann mett gwds naade Danmarckis Norgis Wendis oc Gottis konningh hertogh y Sletzuigh y Holsthenn Stormarnn oc Dytmerskenn greffue y Oldhenborgh och Delmenhorst sender allwm mannom thennom szom thette breff szea eder høria q. g. och syne (wer) wiliom [799 aar1541] att er wittha att weer haffwom y heyder weder gwds sacker gode manne bønestader och effther the prouff szom her ffølger , gyffuitt Asbiørnn Halwordsson szom Sywordh Thooresson wortt att skade wfforsynio landzuist mett them hetthe att hand bøtther weder gwdt och arffwingie hints dowde och skaall hand lowcke ossz ett fwldt teghenn och ett fwldh fridtkouph ffor sytt werck att haffue lowckett jnnan tolff maanede effther thesszom degj eder haffwer hand jngghenn landzuist, Byodom wer arffwingie hints dowde atthaghe szetther och bøtther effther hannom effther there besthe manne lagdomme szom syslomanner tiill neffner aa hwerio twegio halffwone, End fwldkommelighenn fforbiodom wer hweriom mannom wandrede attowcke eder attowcke latthe weder hand hedom aff om thessze maale. Nema hwer szom thet gører att wiille haffwe fforgyortt ffæ och ffridj och aldrj werde botamader sedann. War thette breff gyortt y Oslo vndecim milium virginum dagh aar etc. mdxlj. o Mester Marthenn Crabbe proust tiill Marikirke y Oslo Norgis rigis canceller jndceglyndis..
Kong Christian III udsteder ved Kantsleren M. Morten Krabbe Landsvistbrev for Sveinung Helgessön, som uforvarende dræbte Erling Björnssön.
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (No. 26). Seglet mangler. (Jfr. No. 746 ovenfor).
Vij Christiann mett gwds naade Danamrckis Norgis Wendis oc Gottis konningh hertogh y Sletzwigh y Holsthenn Stormarnn oc Dytmerskenn greffue y Oldhenborgh oc De(l)menhorst sender allwm mannom them szom thette breff szea eder høria q. g. oc syne. wer wiliom att er wittha att weer haffwom y heyder wedher gwds sacker gode manne bønestader oc effther the prouff szom her ffolgher gyffuit Swenongh Helisson landzuist szom Elingh Byørnnsson wortt att skade wfforsynio mett them hetthe att hand bøtther weder gwtt oc arffwingie hints dowde oc skall hand lowcke oss twenne fwld teghenn oc twenne fwld fridkouph ffor sytt werck saghers thess thy hand wandh saghersløøssz mandt, att haffue lowckett jnnan tolff maanede effther thesszom degj eder haffwer hand jngghenn landzuist. Byodom wer arffwingie hints dowde atth thaghe szetther oc bøtther effther hannom effther there twegio halffwonne. End fwldkommelighen forbiodom wer hweriom mannom wandrotthe attowcke eder attowcke latthe weder hand hedom aff om thessze maale. Nema hwer szom thet gører att wiille haffue fforgyortt [800 aar1541] fæ oc fridj oc aldrj werde botamader sedann. war thette breff gyortt y Oslo søndag nesth effth(er) xj twsindh jomffrver dagh aar etc. mdxlj. Mester Martthenn Crabbe proust tiill Marikirke y Oslo Norgis rigis canceller jndceglyndis. Jtem er Aslack Helisson fwldh attwistmannd wdj thette attwigh.
Peder Hanssön (Litle), Hövedsmand paa Akershus, gjör vitterligt, at han af Thruls Alfssön paa Hals har tilbyttet sig en Fjerdings Rente i Ranefos i Holmefos ved nordre Landet i Haugs Sogn paa Eker mod en Fjerdings Rente i Skalpeid sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Br. Conv. No. 3. Litr. A.). Brevet har foruden Peder Hanssöns Vaabensegl kun 2 utydelige Bomærker. Sigill. forb. m. Brev af 13 Juni 1544 nedenfor. (Se de 2 fölgende No.).
Jeg Peder Hanszenn aff wabenn høffuidzmandt paa Agershus giør wiiderliigt for alle mett thette mitt obne breff att ieg haffuer nu her wdj dag giortt ett wennligt jorde skiffte mett formumstiig manndt Thruls Alffsen paa Hals y Hoff sognn paa Eger wdj saa maade att ieg haffuer foedt aff for ne Thruls enn fossz hedendes Rane fossenn wdj Holme foss wiidt nørderste landit paa for ne Eger rendter aarliigenn en f(i)erding oc haffuer ieg ther emodt giffuidt hannom jgienn en fierdings rendte wdj Skalpedt paa for ne Eger liggendes. Saa beplicter ieg meg och myne arffuinge att frij hemble och fulkomeliigenn tilstaa for ne Thruls paa Halss ock hans arffuinge for ne fierdings rendte for huer mandz tiltale som ther paa mett retthe tale kandt wdj nogenn maade. Scher thett oc saa at for ne fierdingx rendte bliffuer for ne Thruls eller hans arffuinge affuondenn mett landzloug kirckeloug eller mett nogenn andenn retthergangh tha beplicter ieg meg oc myne arffuinge att wederlegge hannom oc hans arffuinge jndenn tolff monedt en fierdingx rendte y stedenn jgienn wdaff liige godtt rendte ock beleigliighedt wdj alle maade oc holde hannom oc hans arffuinge thett aldeliis skadeløst wdj alle maade. Att saa wdj sandhedt er som forscreffuidt stander henger ieg mitt siigneth neden for thette mitt breff kierliigenn tilbedendes welffornumstiige mendt Arne Gudelsønn Thorger Kelsønn Jacop Ormsønn ock Reder Oluffsønn lagrettismendt paa for ne Eiger att besegle thette mitt breff mett meg, giffuidt paa Fossene paa Eger fredagenn nest epther sanctj Brixie dag etc. anno domini mdxlj. o
breff paa en fierding wdj Skalpedt. - thette for ne Skalped er henn bytt. - Breff paa Ragne fossen y Holmefos lignendes vnder Fos.
[801 aar1541] 
Thruls Alfssön mageskifter en Fjerdings Rente i Ranefos i Holmefos ved nordre Landet i Haugs Sogn paa Eker, som han tilbyttede sig af Trygge Engelbrektssön, til Hövedsmanden paa Akershus Peder Hanssön (Litle) mod en Fjerdings Rente i Skalpeid sammesteds.
Efter Orig. paa Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Br. Conv. No. 3. Litr. A. 5). Alle 5 Segl (Bomærker) vedhænge. Sigillat. forb. m. fölg. No. og No. 683 ovenfor. (Se foregaaende No.)
Thette bekennes jegh Trwls Alffsøn medh thette mett opne breff att jegh haffwer giortt jordebytte medh erligh och welbørdigh mandh Pedher Handssen aaff vappen och høwessmandh paa Agershwss wdhy saa maatte att haffwer handh ffaatt aff migh en ffierdix rentte i en ffoss som kalles Rane ffos ligandes i Holme fos vedh nørdre landhet i Hogx songh paa Eiker som jegh bytte mygh till aaff Trycke Enggelbrechsøn, som rentther aarligen en fierdigh ther i motth haffwer før de Pedher geffwidh migh en ffierdigx rentte i Skalpædh liggandes i før de Hogx songh paa Eiker. Saa beplickter jegh migh och min arffwinge att fry och fwlkommeligen til staa før de Peder Handsøn oc hands arfwingge før de fx. rentte vdy samme foss før hwer mandz till talle som ther paa med rette talle kandh vdy nogen motthe. sker thet och saa att før de foss bliffwer ffør de Peder Handssen eller hands arffwingge aff vonnden mett lanndzlogh kirkelogh eller mett nogen andhen retthergangh thaa beplicther jegh migh oc mine arfwinghe att vedherleghe før de Peder Handssen och hands arfwinge jnnen tolff monnede i fx. rentte i steden j gen vdaff ligge god rentte och beleglighett vdy alle maatte och holle hannem och hands arffwingge thet aldelis skadelosst vdy alle motte. att saa vdy sanhett ær som føre skrifwæd stander henger jeg mitt jngsegle neden før thette mitt opne breff kerligen tilbeiandes velførnumstige mend Arne Goddolffsøn Torgger Kellsøn Jakop Ormsøn oc Redar Olaffsøn lagrettes mend paa før de Eiker att besegle, thette mitt breff med migh gifwid paa Fossene paa Eiker fredagen nest efther sanctij Brixie dagh anno domini mdxli.
Thorleif Gudthormssön mageskifter en Fjerdings Rente i Ranefos i Holmefos ved nordre Landet i Haugs Sogn paa Eker, som han fik med sin Kone Margrete Olafsdatter, til Hövedsmanden paa Akershus Peder Hanssön (Litle) mod en Fjerdings Rente i nedre Nedberg sammesteds.
Efter Orig. paa Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Br. Conv. No. 3. Litr. A. 5) med samme Haand som foreg. Brev. Alle 5 Segl (Bomærker) vedhænge. Sigill. forb. m. foreg. og No. 683 ovenfor. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 1025 og V. No. 1106). [802 aar1541] 
Thette bekennes jegh Tolleff Gwttormsøn med thette mett opne breff aatt jegh hafwer giortth jordebytte med erligh och velbørdigh mandh Pedher Hanssøn aaff vapen oc høwesmand paa Aagershws wdy saa maatte att haffwer hand faatt aaff migh en fierdigx rentte i en fos som kallis Rane fos lygandes i Holme fos vedh nørdre landet j Hogx songh paa Eiker som jegh feck med min kwinne Margett Olaffs dotter som renter arligen en fierdigh. Ther j mott hafwer før de Peder geffwidh migh en fierdigx rentte j Nedbergh i nedre gaarden ligandes i før de Hogx songh paa Eiker. Swaa beplyckther jegh migh och mine arwingge att ffry och fwlkommeligen till staa før de Peder Handssen och hands arffwinge før de fierdigx rentte vdy samme ffos ffør hwer mandz till talle som ther paa med rette talle kand vdy nogen maatte. sker thet och saa aatt *att ffør de fos blyffwer før de Peder Handssen eller hands arffwingge aaff vonden med landzlogh kirkelogh eller med nogen anden rettegangh thaa beplickter jegh migh oc mine arffwi(n)gge att vederlegge ffør de Peder Hanssen och hands arffwingge thet aldelis skadelost jnnan tolff maanade i fx. rentte i steden i gen vdaff lige god rentte och belegligheth vdy alle maatte honnom och hands arffwinge. att swaa vdy sandheth ær som fføreskriffwadh staar hengger jegh mitt jngsegle nedan før thette mitt opne breff kerligen tilbedendes velførnwmstige mend Arne Godolffsøn Torger Kellsøn Jakop Ormsøn och Redar Olaffsøn lagrettes mendh paa før de Eiker att besegle thette mitt breff med migh giffwid paa Fossene paa Eiker loffwerdagen nest efther sancti Brixie dagh anno domini mdxli.
Breff om Rannefoszenn. - Try breff om Fos thes querne oc lunder.
Tre Mænd paa Eker erkjende at have solgt til Hövedsmanden paa Akershus Peder Hanssön (Litle) en Fos i Holmefos paa Eker ved Navn SmörhætteStröm og at have oppebaaret Betaling.
Efter Orig. paa Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. A. 1). Alle 7 ) Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 1028).
Wij eptherscreffne Thorger Kelsønn Arne Gudulffsønn mett mynn sønn Thore Oluffsønn wdj Hougs sognn paa Eger giøre wiider [803 aar1541] liigt for alle mett thette wortt obne breff att wij nu mett wore frij gode wilie oc welberaadde houg haffue soldt skiøtt oc affhendt oc nu mett thette wort obne breff selie skiøde oc affhende fran oss oc wore arffuinge oc wnnder erliig oc welburdiige mandt Peder Hansenn høffuidzmandt paa Agershus och hans arffuinge enn foss liggenndes wdj Holme foss paa Eger som kalles Smørhette strøm som wij oc wore foreldre haffue kiøfftt att nyde bruge oc beholde for ett fritt ock fast kiøb wdj alle maade, kienndes wij oss mett thette wo(r)tt obne breff att haffue wpboridt aff for ne Peder Hansenn myndste pening och meste wdj godt betaling epther som wdj wortt kiøb kom, tackendes hannom for redeliig oc goedt betaling wdj alle maade oc kiendes wij oss eller wore arffuinge jngenn rett eller tilltall att haffue tiill for ne fossz epther thenne dag wdj nogenn maade. Oc beplicte wij ossz att leuerere forscreffne Peder Hansenn eller hans arffuinge huis breffue som wij epter thenne dag finde kunde lydendes paa for ne [foss. Tiill huis ydermere widnesburdt oc bedre foruaring henge wij for ne Thorger oc Arne wore jndsegle neden for thette wortt breff kierligen tilbedendes erliig oc welburdiig mandt mester Mortenn Krabbe prouest tiill Marie kirke wdj Opslo Norges riiges cantzeler Peder Herlogsønn lagmandt Biørnn Gundersøn oc Peder Fynnboe borgemestere ther sammestedz att besegle mett ossz. Giffuit paa for ne Agershus sancte Lucie dag anno domini mdxlj. o
Breff paa Smørhette foss.
To Lagrettemænd i Hof Sogn bevidne, at Jon Thorbjörnssön solgte til Johannes Asbjörnssön saameget, som han eiede i Sigurdsrud paa Ekerstranden i Hof Sogn, og oppebar Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). Begge Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 513 og 742 samt nedenfor Brev af 8 Oktbr. 1548).
Ollum mannum them som thette breff syer heller hører seender Mons Alffson oc Gutorm Tolleffson sorne loffrettis mend i Hoffsogen quede gudz oc sine. kendis wy at wi worum po Hoffuestat i Hoff sogen a rette steffnebøy loffuerdagen i fulle wegu fasto anno dominj mdxlii hordum oc sogum handerband tere Johannes Asbyornsson aff eno haluo ein aff andre haluo Join Torbyornsson med them skeilordh at Johannes [804 aar1542] Asbyornsson kyeffte a Join Torbyornsson so møgit som hand otte i Syuervdh som liger po Egistrandin po wester siden oc i Hoff sogen i fro Join oc hans aruingge oc effterkomme oc wnder Johannes Asbiornsson oc hans aruingge til euerdulig egu oc al[tz] affredis. kendis oc Join haffue opboret a Johannes Asbyo[r]nsson ein iii lod skee jein leisske kaprønick oc jet bessel so gode so som ein tølt sauffue temb(er) kendis ta Join haffue opboret minste oc meste penningge som i kob wort kom. Til ytermere sandin her om hingger vi wort incigle neden for thette vort obne breff som screff(ui)t vor dag oc oer som for segger.
Breff om Si[g]u[r]d[e]rud liggenndis paa Egerstranden.
4 Lagrettemænd paa Eker kundgjöre, at Herleik Hallvardssön og hans Hustru Gunnhild Ulfsdatter erklærede for Lensmanden paa Eker, at de samtykte det Mageskifte, som hendes Fader Ulf Herbrandssön havde gjort med Peder Hanssön (Litle), Hövedsmand paa Akershus.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). Alle 4 Segl (Bomærker) vedhænge. (Jfr. ovenfor No. 525, 733 og 740 samt nedenfor No. 758).
Vij epther ne Jacop Ormsønn, Tolleff Guttormsønn Euindt Steensønn oc Oluff Roalsøenn suorne lagrettis mendt paa Eger, giøre wiiderliigt fore alle mett thette mitt obne breff att wij nu her ij dag forsamblett oc neruerendis tiilstede wore paa Ager, hørde oc saage att welfornumstiige mandtt Reder lenszmandt paa Eger, framkalliidt oc adspurde, Hellicke Haluordesønn mett sin høstru Gunnilde Wlffsdotter (paa erliig welburdiig mandtt Peder Hansenn høffuitzmandt paa Agershusses wegne), om the wille bestaa oc samtøcke thett jordeskiffte, som for ne Per Hansenn haffuer giortt mett for ne Gunildz fader Wulff Herbrandzsønn som skiiffte breff them emellem ther om ydermere wduiser oc jndeholder. Tha fremgick for ne Hellick mett sin høstru Gunnilde, fore ossz, oc lendzmanden paa for ne Per Hansenns wegne, beplichtedt siig, for siig sin kiere høstru oc alle theriis arffuinge wdj alle maade att wille haffue tilstaadtt oc samtøckt thett skiiffte breff som giortt er mellem for ne Per Hansenn oc Wlff Herbrandsønn, mett alle sine ordtt punchter oc artickle som thett jndeholder oc wduiser, oc baade beplichtet siig och alle sine arffuinge att aldriig wille tale eller kiere ther paa, at samme for ne theris skiiffte jw skall bliffue bestandendis, som thett nu giortt er for ne Peder Hansenn oc alle hans arffuinge tiill rett euig eyendom, tiill euige thiidtt. Att szaa wdj sandhedt er som forscreffuitt [805 aar1542] stander henge wij wore jndsiigle neden paa thette wortt breff, screffuitt paa for ne Ager mandagen nest epther sanctj Marcj dag anno domini mdxlij. o
Olaf Sigurdssön paa Kjeldaas i Sande Sogn mageskifter med Samtykke af sin Hustru Gudrun Olafsdatter hendes Odelsgods i söndre Ulveland i Haugs Sogn paa Eker til Hövedsmanden paa Akershus Peder Hanssön (Litle) mod 1/2 Pund Salts Rente i Sigurderud i Sande Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). Af 5 Segl vedhænge de 2 förste. (Se ovenfor No. 470 og 741 samt Dipl. Norv. III. No. 704).
Jegh Olluff Siuordssøn paa Kieelloss wdy Sandhenne soghen paa Westffollen kiendis och giørrer wittherligh for alle metth thette mitth obne breff atth iegh nw och min kierre hustru Gurun Oluffs dotther metth ffri willghe och samtycke giortth etth wenlightth magheskyfftthe metth erligh och welburdigh mandh Pedher Hanssøn høffds mandh paa Agghershus wdhi szaa motthe atth ffor ne Pedher Hanssøn, hans kierre hustru, børn och theris aruinghe skall haue aff megh otthe linspundh huedemiels rentthee wdy en gordh hedher syndre Wllelandh som liggher paa Eeggher och j Howgs prestegieldh som er ffor ne min kierre hustrues retthe aadhel, och ther j motthe skall iegh haue aff ffor ne Pedher Hanssøn etth halff pundh saltts rentthe wdy Siuggersrudh som liggher j for ne Sandhen soghen och j Dune ffierdingh, Saa beplicktther iegh megh, min hustru och beggie wores aruingghe atth frii hemble och fulkommelighen tilstaa ffor ne Pedher Hanssøn, kierre hustru, børn och theris aruingghe ffor ne otthe lindspunds rentthe wdy Wllelandh metth alle sine retthe tilleggelssze och eyghedomme till euerdheligghe eygge, metth skou, marckh, aggher, engh, feegangh, ffiskeuandh kuerneffoos wootth och tiurtth, lidhet och møghet intthet wndhertagendis, som nu tilleggher, och aff arilds tidh leiedh hauer, ffor huers mandhs tiltall som ther paa metth retthe talle kandh wdy noghre modhe. Skier thet saa thett gudh forbiude atth ffor ne otthe lindspundhs rentthe bliffwer for ne Pedher Hanssøn, kierre hustru, børn eller theris aruingghe aff wondhet metth kierckelagh, landslagh eller noghen andhen retthergangh, Tha beplicktther iegh megh min hustru och beggie wores aruingghe atth wedherleegghe ffor ne Pedher Hanssøn, hans kiere hustru, børn och theris aruinghe saa gootth ieffntth goods aff rentthe och beleylighet jndhen sex weggersdagh ther nesth effther, och holle hannom och [806 aar1542] hans aruinghe thet aldhelis skadheløsth wdy alle modhe. Och hauer min kierre hustru Gurun Ollosdotther metth megh sielff oueruerendis och giffuedh sitth ffri wilgghe, jaa och samtycke till ffor ne jordheskyfftthe wdy thessze gode mends neruerrelssze som iegh tilbededh hauer atth besegle thette breff metth megh. Till hues ydhermierre windhnedsburdh och bedre foruarringh hengher ieg ffor ne Ollo Sigurdssøn mitth jndseggle nedhen ffor thette mitth obne breffh, och kierligghen tilbedher hedherlighen mandh her Willads sogne herre pa Sandhen, Ffrodher Andfindssøn Erickh Pedherssøn och Guttorm Andbiørnssøn suorne laurettismendh ther samme stedh atth henghe sine jndsigle metth mine nedhen thette breff som skreffuidh er paa Sandhen ffredaghen nesth efftther wor herris hemmelfferdh dagh anno domini m: dxlij.
Breff om Vllelannd - Breff om Wllelannd paa Eger.
Schiffte breff paa viij lispund huedemell y Wllelandt paa Eger etc. 1542.
Ulf Herbrandssön i Haugs Sogn paa Eker erkjender at have med sin Svoger (Svigersön) Thord Björnssöns og dennes samt sin egen Hustrues Samtykke mageskiftet sin Gaard Foss söndenfor Broen til Peder Hanssön (Litle), Hövedsmand paa Akershus, mod nordre Tomte (Temte) sammesteds samt et Mellemlag.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. Conv. 8. E. 5). 9 Segl vedhænge, alle utydelige undtagen No. 7. (Jfr. ovenfor No. 740 og 756 samt Brev af 14 Febr. 1553 nedenfor).
Jeg Vlff Herbrandsszenn boenndis paa Eger i Hogx szogenn kenndis for alle mett thette mytt obne breff att ieg nw wdtj dag mett mynn kiere suaffuer Tor Biørnssenn oc begiis wore kiere høstrues wiillge ja oc szamtacke giordt eth wennligt mageschøffte szom schall ware tiill euigetiidt wdij tiisse eptherschreffne dannemendtz offuerverelsze szom er førsth erliige och fornumstiige mandt her Tiøstell Nielssenn canicke wdj Oslo domkiirke oc szogne presth wdij Hogx sogenn paa for ne Ecker: Arno Gudelssenn Jacob Looe Torger Bergh Reyer Olusszen Tryg Engelbretsszenn Tore Torstennsszen oc Andersz Euindsszen vdij szaa mode att erliige oc welbyrdige mandt Peder Hannssen høffuitzmandt paa Aggerszhus aff meg haffue schall: Enn myne gorde liigendiis paa for ne Ecker szom kaldis Ffos liiger syndenn for broenn som aarliigenn giiffuer wdj landschyldt fempthen liispundt meell oc fempthenn liispundt malt: Att for ne Peder Hannssen oc hans arffuinge thendt [807 aar1542] nyde bruge oc beholle schall tiill euerdeliige eyendom: Mett all szynn rette tiilliigelse som ther nw tiilliiger oc aff arildz tiidt tiilleyett haffuer quernefosser sauestedt strøme: skog mark: ager eng feganng fiiskewandt woott och tiurfft jnttiidt wndertagett i nogenn mode were szeg huadt thett neffnes eller neffnes kandt. Och ther emodt schall ieg egenn haffue aff forschreffne Peder Hanssen enn bygdt gordt liigendis paa for ne Eger szom kalldis nørdhre Tompthe och aarliigenn giiffuer wdij landschyldt f r oc pund malt att ieg oc myne arffuinge thendt nyde bruge oc beholle schall tiill euerdeliige eye. Oc haffuer handt epther daneme(n)dz szielse szom oss ther om forliigt haffuer paa thett att for ne quernefosser sauestedt strøme oc fiiskerij seg thesz mere beløber och bedre er endt thendt gordt szom handt meg egenn giiffuitt haffuer: Haffuer handt giiffuett meg fyriitiuge loedt sølff oc meg och myn høstrue huer lediisk tiill enn kiortell szaa att meg well attnøgis tackendis hanom for goodt och redeliige betaling. Oc bepliigther ieg meg och myne arffuinge att hues breffue som eeg haffuer paa for ne gordt Ffos: sauested quernefos eller nogen andenn hindis rette tiilliigelse: att giøre thenom døde och magteløss szaa att thee hanom eller hans arffuinge *arldriig tiill wnder øgne tiill skade eller *forpang kome schulle. Oc kendis ieg megh eller myne arffuinge effther thenne dag aldeliis ingen anpart eller retiighedt att haffue i forschreffne Fosses eyre synnden broenn anttenn wdij skog marck ager eng quernefosser szauestedt: strøme fiiskerij eller andenn deell i noger mode. Thij bepliigter ieg meg oc myne arffuinge att frij hemble och fuldkomeliigenn tiillstaa for ne Peder Hannssen oc hans arffuinge szame for ne gordt Ffos mett for ne quernefosser oc szauestedt strome oc fiiskerij for huer mandtz tiilltalle szom ther paa mett rette talle kandt. End scher thett saa thett gudt forbiude att for ne gordt eller szauestedt eller nogenn hindis rette eyendome szom før beneffnt er: vorder for ne Peder Hanssen eller hans arffuinge affuonden mett kiirkelag landzlag eller nogen anden rettergang. Tha bepliigter ieg meg och myne arffuinge att wederlege for ne Peder Hanssen eller hans arffuinge szaa gott godz aff lige goedt rentte och beleyliighedt jnden sex maanetts dag ther nesth epther oc holle hanom oc hans arffuinge thett aldelis wdenn schade: Tiill hues ydermere windiisbiurdt och bedre foruaring: trycker ieg myt sziignet neden for thette mytt obne breff oc kierliigenn tiilbedindis tiisse forschreffne offuerwerindis dannemendt oc myn kiere szuaffuer Tor Biørnssen att the mett meg thette mytt breff beseylle wiille: Schreffuitt paa Ffos paa for ne Eger thendt siette dag Julij etc. aar etc. mdxlij. o
Wlffs skyfftebreff paa Foss. - Wlff Herbranndtzenns mageskyffthe breff paa Fos.
[808 aar1542] 
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Christiern Stofssön erkjendte at have solgt til Aasulf Thorlakssön 6 Löbsland Jord i Froland Öyestads Prestegjeld og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Brev nedenfor af 15 August 1553).
Ollom monnom them som thette breff see eller høre sender Cristier(n) Stofson Andress Herlogson oc Stigen Gwnnersson lagrettismen q. g. oc sine kwnnocht gørende at myt worom y. Skedis kirkio a fierde dagh posche anno domini mdxliii sogom oc hørde a at Cristiern Stoffson kendis foor oss med ia oc handerbande adh han hafde selth oc afhendt Asswlff Tollagsson vi løpelandh iordher vti Frølandh som ligger y Øgestadh prestegeld frelst oc hemholt foor hwarie manne med allom them lwthom oc lwndom som der tiil ligger oc leget haffwer froo forne oc nyo vtten gardz oc innan ffro megh for de Cristiern och myne arwinge oc vnder Assulff Tollagson och hans erwinge tiil ewerdelig eygo oc alth affredis. kendis oc Cristiern Stoffson med samme handerbande adh han hafde opboret aff titnemdom Asswlff Tollagson første peningh oc øffste oc allom ther y mellom som y kowp teris kom foor for de Frølandh som var vi t e tiere oc eith mordz skyn. Tyll sanninghen her om hengio vy vore incigle foor thette breff eer giorth dagh oc aar som førre er sacht.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Gunnar Thoressön solgte til Thorbjörn Thorbjörnssön Ödegaarden Stödle (i Undal) og oppebar Betalingen derfor samt paaviste ham Gaardens og Skovens Grændser mod Nabogaardene.
Eft. Orig. p. Perg. p. Gaarden Stödle i söndre Undal. Alle 3 Segl mangle.
Wij eptherscriffne Huie Skopteland Nils Skopteland oc Gest Skopteland eidsuorne laugræthismend ij Fos thingstad ij Vndaell oc Listeleenn giør vitherlig for alle ij thette vort obnne breff at vij neruerindis hoes vor paa Sthødlle som ligger ij for ne Fosss thingstad, hørdum ord oc saagum haandebaand teira mannum som saa heida aff einu halffum, Gunnar Thoreson, end aff adrum halffum, Thorbiørnn Thorbiørnsønn. Sælde [809 aar1543] for ne Gunnar aderneffnde Thorbiørnn samre for ne øidegaard Sthødle meder en vdgiorde som either Eigestødulen som ligger inde ij samre egn thill for ne Sthødle, met luthum och lundum, som thilligger oc ligget haffuer fraa fornom oc nyom innen gaards och vthan iiij hornstaffuar imillom frelst oc aakierelaust for huerium mandum, oc alle louglige aagangum, thisligeste bekiende oc saa forneffnd Gunnar Thoreson, at hand haffde opboret aff for ne Thorbiorn Thorbiørnson heyle pending oc halffue saa mange som ij therris kiøb kom, oc haffuer Gunner Thoreson skiødt oc affhend for ne øydegaard Sthødle fraa sig oc sine arffuingum, oc vnder for ne Thorbiørn Thorbiørnsson oc hans arffuingum thill odaels oc euerdelig eygedom sit egit odaell igien, oc saa hørde vij for ne mend, ath for ne Thorbiørnn thilspurde adernefnde Gunnar Thoreson, huore rethe marckeskipte, for same Sthødleskou oc egn, ther thil suarad Gunnar honom och sagde, ath den vaardenn som stendr paa Paddefield er en endestaff for Sthødle, Møgland, Haaland, oc Birckeland strengbeint vestr at Paddefield oc saa strengbeint mit offuer Kleiffueskar, oc saa strengbeint mit at Løngheiden, saa leinge Grundlandz march thager vid, strengbeint fraa Paddefield oc thil ein steinhage som hafuer verit ij gamell thid, oc same steingaard imillom Stødle oc Møgland, oc saa strengbeint offuer Sthødlehougen, som eenn skifftestein bleff nedkast, som for ne Gunnar Thoreson hafde thilforn vist dannemend huor hand stood, der fraa oc strengbeint ij Møglandzfield, der staar och it lidstød, saa strengbeint, at den store vaarden som staar paa Vraaheid paa den søndre side at mande veigen, der er endestaff for Stødle oc Vraa fraa den samme varden, oc vester ij Blacksheyden oc thil Stemss aassen der staar ij skifftesteinne thilhøire som er endestaff imillom Stødlle Blørestad oc Romedals marck tagr vid fraa Blacksheiden oc thil Stemssaassen mit offuer, der staar it lidstøde som mand maa klyffue op thill, oc saa der fra oc ij Grundelands aassen, thill eenn stein som eenn eeg er voxett omkring, oc saa fraa den stein oc ij Lønghougenn, der staar oc it lidstødde imillom Grundeland oc Stødle, oc der ij fraa oc saa strengbeint ij Løngheyden, mit vester paa samme Løngheid staar endestafuen mellom Grundeland oc Stødlle. Thisse for ne skifte haffuer Guttorm Langeland, oc Tholleiff Berthordson proffuid gilde for xij dannemend offueruerindis oc kongellige may. fouged Hans Fynboo ij Mandaell, oc for ne Gunner Thoreson holr dom den thid, oc thoug hand Møgland op aff øde, der paa holr hand den dom, at hand vilde skillige vide same skiffte, imellom Stødle oc Møgland, oc disse for ne skiptte viste for ne Gunnar Thoreson for ne Thorbiørn Thorbiørnson, den thid hand kiøptte same øydegaard Stødle aff hannom iij skiellige dan [810 aar1543] memend neruerrindis, som vore Guthorm Skadberg Gunnar Gierualdstad oc Øysten paa Spettheland, oc haffue dij samme mend lyst oc bekiend samme ord for os, oc thennom vor oc kunict om samme marckeskiptte. Thill ydermeire stadfestelsse henger vi for ne mend vore indsigler neden paa detthe vort obnne breff som giort vor paa Blørestad anno dominj mdxliij.
Aasulf Rolfssön erkjender at have solgt med Samtykke af sin Hustru, Sön og to Svogere ti Öresbol i Stifning i Haugs Sogn paa Eker til Peder Hanssön (Litle), Hövedsmand paa Akershus, og at have oppebaaret Betaling#
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Br. Conv. No. 3. Lit. A. 18). Alle 5 Segl (Bomærker) vedhænge utydelige. (Se ovenfor No. 305 og 319, Dipl. Norv. IV. No. 872, V. No. 1108 og VI. No. 437).
Jeg Asullf Rolffsen boenndis paa Eger, giør wiiderliigt fore alle och kienndis mett thette mitt opne breff att jeg haffuer nu mett myn frie gode wilie och welberaadde hug sammeledis mett myn kiere høstrues myn søns och mett beggis myne kiere suoffuers jae och szamtøcke, soldt skiøtt oc affhenndt oc nu mett thette mitt opne breff, selger skiøder oc affhender fran meg oc myne arffuinge oc wnder erliig welbiurdiig mandt Peder Hansen høffuidtzmandt paa Agershus oc hans arffuinge, thie øris boll wdj Steffningen liggendis wdj Houg sognn paa Eger, att handt oc hans arffuinge thet frij oc frelseligenn, haffue bruge oc beholde skall tiill rett euig eyendom, oc kienndis ieg meg att haffue wpboriidt aff for ne Peder Hansen fylleste werdt och pendinge fore for ne x øris boll, wdtj goedt betalning saa att meg wdtj alle maade well mett adtnøffuis thackenndis hanom fore redeliig oc godtt betaling. Thij beplicter ieg meg oc myne arffuinge, att frij hemble oc tilstannde for ne Peder Hansen oc hans arffuinge for ne thie øris boll wdj Steffningen mett alle theris retthe tilliggelse som ther nu tilligger oc wdaff arilds tiidt ther tillegedt haffuer skog marck ager eng fegang fiskeuandt waadt oc thiurtt liidett oc megedt aldeliis jndthet wndertagedt wdj nogenn maade, for ett friitt oc fast kiøp ock fore huer mands tiltale som ther paa mett retthe tale kanndt. Enndt skier thett szaa att for ne .x. øris boll eller nogen theris retthe tilliggelse worder for ne Peder Hansen eller hans arffuinge affwndett mett kirchelog landslog eller wdj nogen anden retthergang, tha beplicter jeg meg oc myne arffuinge att wederlegge hanom eller hans arffuinge thie øris boll wdj steden egen wdaff liige godtt rendte oc belegliighedtt jnden sex monitz dag ther nest [811 aar1544] epther oc holde hanom oc hanns arffuinge thet aldeliis wdten skade. sammeledis huis ydermere breffuer eller beuisninger som epther thenne dag findes eller wpspøres kanndt om for ne thie øris boll, thenom giør jeg døde oc mactløsze fore meg oc myne arffuinge och att the skulle komme for ne Peder Hansen oc hans arffuinge tiill gaffn oc gode wdj alle maade. tiill ydermere widtnesbiurdt att szaa fast oc wbrødeligen holdes skall henger jeg mitt jndsegle neden paa thette mitt breff kierliig tilbedendes welfornumstiige mendt Reyer Oluffsen lenzmandt, Jacop Ormssen Thorger Kielssen och Thorleff Guttormsen lagrettesmendt paa for ne Eger att beseyle thette mitt breff mett meg. Screffuidt paa Aeger nytt aars dag anno domini mdxliiij. o etc.
Købebreff om Steffningen. O. 14.
To Lagrettemænd i Undal kundgjöre, at Asbjörn og Gunnar Thoressönner erkjendte at have modtaget fuld Betaling af Olaf Thomassön for den Del, som deres Fader eiede af Gaarden Syrdal med underliggende Ödegaarde.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Syrdal i Undal. Begge (Bomærke-)Segl vedhænge utydelige. (Jfr. ovenfor No. 636 og 653 samt nedenfor No. 764).
Thette bekennes wi efftherskreffne men Anwnd Hwyesson och Lottoff Torgylsson sworne lagrette men i Ønnedal quede gwdz oc sine kwnnwct gørende att wi wore pa Sørdal søndaggen nesth effther Brittiue møsse anno dominj mdxliiii o hørdhom ord och saghom handeband tere manne som saa hedhe aff enne #j e Asbiørn oc Gwnner Tore sønner en aff andre #j e Olaffh Tomesson war tet i tere handeband att ffornemdhe Asbiørn oc Gwnner kendist tet ffor ooss att the hadhe opp boriitt aff ffoornemde Olaff heland peiyng oc halffwen ffore ten part som ffader teræ atte i Syrdal och alle ødhegorde som ligger wnder ffornemde Syrdal effther selff sins mode som tem well att nøgdhe thii giffwe wi ffornemdhe Olaff och hans erwingge qwytt oc ffrii ffore oss och wore erwingge oc ffore alt ytthermere til tal ytther mere. mere wissen oc sannyng her om henge wi wore insegle nedhen tette breff som giort ar oc dag som ffor stor.
[812 aar1544] 
Thruls Alfssön paa Skjedolf (Skjöl) erkjender at have solgt til Peder Hanssön (Litle), Hövedsmand paa Akershus, en Fjerdings Rente i Skalpeid i Haugs Sogn paa Eker, som han tidligere erholdt af denne i Mageskifte, samt at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. Conv. No. 3. Litr. A). Alle 4 Segl (Bomærker) vedhænge. Sigillat. forb. m. No. 751 ovenfor.
Jeg Truls Alffsen paa Skiedolff paa Eger, kienndis oc giør alle wiidterliigt mett thette mitt obne breff att ieg haffuer nu her wdj dag mett mynn frij wilie oc welberaadt hug, soldtt skiøtt oc affhenndet, oc nu mett thette mitt obne breff seliger skiøder oc affhennder frann meg oc myne arffuinge oc wnnder erliig welbyrdiig manndt Peder Hansen høffuitzmandt paa Agershus oc hans arffuinge en fierdingx renndte wdj Skalpedtt liiggendis wdj Houg szognn paa Eger szom ieg tilfornn fiick aff hannom wdj mageskiiffte, att hanndt oc hans arffuinge thenn frij oc frelszeliigenn haffue bruge oc beholde skall tiill euig eyenndom, Saa kienndis ieg meg att haffue wpboriidt aff for ne Peder Hansen fulde werdtt oc pendinge for for ne fierdingx renndte, wdj goedt betalning szaa att meg wdj alle maade well mett adtnøffuis, tackindis hannom fore redeliig oc goedt betaling. Thij bepliichter ieg meg oc myne arffuinge att frij hemble oc tilstannde for ne Peder Hannsen oc hans arffuinge, for ne fierdingx renndte wdj Skalpedtt mett alle syne retthe tiilliiggelse som ther nu tiilliigger oc wdaff ariildtz thiidt ther tillegedt haffuer aldeliis epther thette skiiptebreffs liudelse szom her er wiidt hengdt, aldeliis fast och wbrødeliigenn att holdis alle tissze for ne ordt oc article fore meg oc alle myne arffuinge wdtenn altt paatall affther thennedag wdj nogre mader. Tiill ydermere wiidtnesbyrdt hennger ieg mitt siignet nedenn fore thette breff kierligenn tilbedenndis erliige welfornumstiige menndt Jacop Ormsen Reder Oluffsen oc Thorger Oluffsen lagrettismendt paa Eger att besegle thette mitt breff mett meg, giiffuidt paa Eger paa Fosz ffredagenn nest epther helliige legems dag anno domini mdxliiij.
To Lagrettemænd af Listerlen kundgjöre, at Egil Thoressön solgte til Olaf Thomassön den Del, han eiede og havde arvet efter sin Fader i Gaarden Syrdal i Valle med underliggende Ödegaarde, samt oppebar Betaling derfor.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Syrdal i Undal. Begge (Bomærke-)Segl vedhænge utydelige. (Jfr. ovenfor No. 715 og 762 samt Breve nedenfor af 9 Aug. 1550 og 21 Juli 1570). [813 aar1544] 
Ollom monnom them ssom thette breff seer heller høre bekenes vy efftther schreffne men Hans Larensson Assbiorn paa Rønisdall sworne lagrettis men y Listhelen qwedhe gwds och sina kwnnicth gørandes med thette vortth opetth breff aar effther gwds byrdh mdxliiii atth vy varo paa Moy daghen effther Olaffs voko dagh hørdhom ordh och saghom handherband therre manna aff (enne) #j Olaff Tomesson en aff adhre halffwo Egill Toreson seldhe for de Egill den deell y Syrdall som han erffdhe effther sin fadher och y dhem ødegardom ssom liggher vndher Syrdall atth saa y ffraa for de Egill Toreson och hans erwinghe och vnder ffor de Olaff Tomesson och hans erwinghe til ewerdhelighe eigho vtthen alth attherkall. kendisth for de Egill atth han haffde vpboretth aff for de Olaffwe heilen peningh och halffwen efftther sialff sins matthe thit och for de gard ligher y Valla kirke soghn och y Ffoss tingstadh. Till ytthermere visse och saningh her om trycker vy var insegell nedhen ffor thette breff som giorth var aar oc dagh som for segher.
Kardinalen af St. Andrews oversender til Paven (Paul III) en af Biskop Robert af Orknö og Abbed Georg af Dumferlin forfattet Fremstilling af de Klager, Kardinalen har at fremföre over Gavinus, Erkebiskop af Glasgow.
Efter Professor P. A. Munchs Afskr. ex archivo s. Neapol.
Sanctissimo ac beatissimo domino nostro papae. Beatissime pater, sanctorum pedum humili et deuota osculatione premissa. Multa sunt et magna sanctitatis vestræ in me, licet immeritum, beneficia, quibus si non omnino satisfacere, tamen pro viribus, quod possum, respondere semper conabor. Hanc ob rem nullis vigilijs, laboribus atque sumptibus parco, ut pro libertate ecclesiæ ac sanctæ sedis apostolicæ dignitate, regnique hujus incolumitate omnem operam curamque meam impendam. Quo factum est, ut omnia in hoc regno sint in statum longe meliorem mutata, quam antea fuera(n)t. Verum dum assiduis et indefessis laboribus publica subeo negotia, ut aliorum consulam otio et quieti, Gavinus, archiepiscopus Glasguensis modernus, manifestum scandali intium præbuit. Nan cum ego in comitatu serenissimæ reginæ et illustrissimi gubernatoris ad ciuitatem Glasguensem profectus essem, dictus archiepiscopus crucem suam me præsente deferri fecit ac populo [814 aar1545] benedicere non erubuit, ego autem, ut hujus reipublicæ tranquillitati consulerem, ne quis tumultus ob hanc causam suboriretur, licet priuilegiis sanctitatis vestræ munitus de jure,ac atiam de facto suæ temeritatis atque audaciæ penam infligere potuissem,nihilominus illum quanta potui humilitate atque modestia, ut ab inceptis desisteret, admonere curaui. Ille autem non tantum monitis meis minime obtemperans, sed etiam quod dicto gubernatori de ipsa cruce non ferenda promisit non obseruans, armatis militibus instructus Glasguensem ecclesiam ingressus, ubi ego audiendi sacri causa conueneram, me cum aliquo vitæ meæ discrimine inuadere conatus est, adeoque gubernator ipse, facti turpissimi indignitate offensus, et alia per ipsum archiepiscopum per antea perpetrata facinora memoria repetens, eo ipso die supplicium fieri decreuerat, nisi precibus contendissem, ut totum negotium hujusmodi ad sanctitatem vestram perferretur. Quapropter venerabilibus in Christo Roberto Orchadiensi episcopo, et Georgio abbati de Danfermelin dedi in mandatis, ut aliquos testes graues et idoneos super præmissis et aliis criminibus, de quibus dictus archiepiscopus difamatus existit, reciperet et examinaret, quorum depositiones per dictos commissarios in scriptis redactas et ad me transmissas ad S. V. per præsentium latorem destinare volui, ut causa ipsa cognita de remedio prouideat opportuno, neque hæc grauissima facinora temere perpetrata in sanctæ sedis apostolicæ contemptum, hujus regni detrimentum, ac omnium Christi fidelium scandalum impunita remanere permittat, nec alia. Bene valeat sanctitas vestra, quam deus optimus maximus diutissime incolumem seruet. Ex Litcho pridie non. Julij m d xlv. Eiusdem sanctitatis vestræ
Humillima creatura S. cardinalis S. Andreæ.
Olaf Bentssön, Raadmand i Tunsberg, mageskifter med sin Hustrues Samtykke 3 Markebol i vestre Maalsnes i Haugs Sogn paa Eker til Peder Hanssön (Litle), Hövedsmand paa Akershus, mod Gaarden Medin, (eller Medim), hvis Adkomstbreve han erholdt overdragne, og 10 Kölnske Lod Sölv i Mellemlag.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Br. Conv. No. 3. Litr. A. 13). Alle 4 Segl vedhænge utydelige. Sigillat. forb. med fölg. No. (Se Dipl. Norv. VI. No. 406).
Jegh Oluff Benttzenn raadmandtt ij Tønsberghe kenndis och gør for alle vittherliigt medtt thette myt opnne (breff) ath iegh medt [815 aar1546.] mynn frijuillghe och welberaade hugh. tisligiste medt mynn kerre hustrus raadt och samtycke. haffuer nu vdi dagh giordtt ett wenligtt mageskiifftte medt erligh och welbyrdigh mandtt Peder Hansenn høffuetzmandt paa Agershus wdj szaa maade att handt skall haffue aff miigh thre marckeboll i enn opbygtt gaardtt som hiider Molsznes ij westhergaardenn legindis paa Eger i Hoffs prestegieldtt och rentther szamme for ne gaardtt aarliighe aars ij landskyldtt halff andett pundt maltt. frann migh och mynne arffuinge och wnder for ne Peder Hanszenn och hans arffuinghe tiill euerdelighe eyedom. Thj bepligther iegh migh och mynne arffuinghe atth fry himble och fulkomeliigenn tillstande for ne Peder Hanszenn och hans arffuinghe for ne thre marckeboll wdj szamme for ne gaardtt Molsznes for itt frijtt och fast mageskiifftte och for huer mandtz tiilltalle szom ther paa medt retthe thalle kandtt. Endtt skeer thet saa thett gudtt forbiude atth for ne thre marckeboll bliiffuer for ne Peder Hansszenn eller hans arffuinghe aff wunditt medt kircke lagh landtzlagh eller medt nogenn andenn retther gongh som nu ycke neffniis kandtt. Tha beplighter iegh migh och mynne arffuinghe att wederlegghe for ne Peder Hanszenn eller hans arffuinghe indenn sex monitz dagh ther nest eptther: lighe godt godtz [rentte och leylighet i stedenn igenn. och hollde for ne Peder Hanszen och hans arffuinge thet alldelis wdenn skade vdi alle maade. Tisligiste kendis iegh migh att haffue oppeboritt aff for ne Peder Hanszen som handt haffuer giiffuett migh tiill offuer gaaffue thy kollenske lodt szølffuer. Sammelledis kendis iegh migh att haffue anammit aff for ne Peder Hanszenn thuende hans købebreff paa Medinn ett lydendis paa firre huder och paa thre ørrittz boll som giffuer aarligenn aars itt pundt szmør i landskyldtt. Endt itt gammildtt købe breff szom lyder paa for ne thre ørits boll. Noch ett købbreff som lyder paa tho marckeboll som køpt wor i Skedenn. Endtt thu gamble *pregementz breff lydendis baade om sziu ørittz boll i Medinn. Endtt itt gammilldt pergemendtz breff vdenn indzeylle lydendis om for ne Medinn. Sammelledis bepligther iegh migh och mynne arffuinge att hues odells breffue szom paa for ne Molsznes epther thenne dagh bespørgis eller findis kandt hos migh eller hoss nogen aff mine arffuinghe tha skulle the werre døde och magtløsze for migh och alle minne arffuingh(e) och ingen anden kom[me] til hilp eller nøtte vdenn allenniste for ne Peder Hanszen eller hans arffuinghe. Och ingen rett eller retighedt kendis ieg migh at haffue till for ne Molsznes eller Molsznes eyer. Tyl ydermere windis byrdt thrycker ieg mitt signet neden paa thette mitt opnne breff kierligen tilbedindis forstandige mendtt Lauritz Matzen prouest i Thønsberge och Peder Anderszen lag mandt vdi [816 aar1546] Thønsberge och Anders Burmandt burgemesther samme stedt att bes(e)ylle thette mit opnn[e] breff medt migh som giordt wor ij Thønsberge palme syndagh aar mdxlvi.
Breff paa Molsnes paa Eger, etc. 1546.
Peter Anderssön, Lagmand, Anders Burmand, Borgermester, og Mats Henrikssön, Raadmand, alle i Tunsberg, udstede Vidisse af Brevet No. 526 ovenfor.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Br. Conv. No. 3. Litr. A. 13) med samme Haand som foreg. No. og Paaskriften paa No. 406 i Dipl. Norv. VI. Alle 3 Segl (Bomærker) vedhænge. Sigill. forb. m. foreg. No.
Wy eptherskreffnne Peder Anderszenn lagmandtt wdi Tønsberghe och Andersz Burmandtt burgemesther i for ne Thønsberghe och Matz Hennryckszenn raadmandt sammestedtt kendis och gørre wittherliigtt att wij haffue sett och clarigenn offuer lest itt *pregemendtz breff lydenndis ordt fra ordt som her epther følger medt helle och hengendis jndzeylle vskade och *vskmaferde wdj alle maade.# [Nu fölger Brev No. 526 ovenfor.] Och tijll yderm(er)e beuiszningh henge wij worre y(n)dzeylle neden paa thette breff szom giordtt wor i for ne Thønsberge palme syndagh anno dominj mdxlvj.
Lagmanden og 3 Raadmænd i Tunsberg bevidne, at Asgaut Sveinssön af Sande Sogn solgte og oplod Provsten i Tunsberg Hr. Laurits Matssön en Del Gods i Hofs Sogn efter den Overenskomst, han allerede havde truffet med Hr. Villads (Frost) i Sande (paa Provstens Vegne.)
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). 4 paatrykte Voxsegl (Bomærker). (Se ovenfor No. 533).
Wij eptherskreffne Peder Anderszen lagmand i Tonsbergh Jacop T(r)uelszen Lars Fønbo Peder Jonsen raadmend ther samestædz giøre witterligt for alle met thette wortt obnebre(ff) att kom for oss oc flere gode mendt som ther waare forsamlede wdj raadstuen i for ne Tonsbergh onsdagen for sanctj Botulphi dagh anno dominj mdxl septimo aff ene halffue hederligh mandt her Lauritzs Mattzen canick i Oslo oc prouest i Tonsbergh, end aff andre halffue Asgud Suendszen i Sanne saagen eptherhi som hand hiidt wor steffnd met rigens raad steffningh, [817 aar1547] tha epther tiiltall oc gen suar paa baade sider ware the saa wenlige oc well forligte att for ne Asgud Suendszen soldhe wploedt oc affhende atter ne her Lauritzs Mattzen alle the breff som hand hadde paa Focke foss, Midmøln , Bergesledan, oc Dagsedt, som ligger i Hoff sogen met all syn rett oc eyedom som hand hadde tiil same strømme oc gotzs epther samme siinne breffzs lyelsze lige som hederligh mandt her Wiillatzs i Sandenne tiilføren haffde giort kiøbit oc bettallid hanom alle [penin]ge som i theris kiøb loffuid waar. At saa er i sandhet trycker wij wore jndzegle neden for thette wortt breff, giffuid aar oc dag som fore siger.
Breff om Edtzfoszenn y Hoff zogen. - Asgout Swendsen.
Laurits Matssön, Provst i Tunsberg, sælger og mageskifter til Peder Hanssön (Litle), Hövedsmand paa Akershus, en Del Gaarde og Gods i Hofs Sogn og erholder igjen Gaarden Rösland i Sæm.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). Alle 4 Segl vedhænge. (Jfr. m. en bekræftet Afskr. sammesteds fra 1577, hvis Afvigelser kun ere orthographiske; den har samme Bekræftelse som No. 743 ovenfor. - Se Dipl. Norv. V. No. 258, 946, 1054 og 1116 samt ovenfor No. 509, 533 og 742).
Jegh Lauritz Matszenn cannick wdi Oslo oc proffuest wdi Tønsberrig kenndis och gør vitterligt medtt thette myt opnne breff atth ieg nw aff myn frij gode willge oc welberaade hug, haffuer nw giiortt ett wenligtt mageskyffte oc jordebytte dysligeste soldtt skødtt oc aff henndett, erlig welbiurdiig mand Peder Hanssenn høffuetzmandt paa Aggershus, dysse epther ne gaarder oc jorder, som er furst hellttenn wdi enn gaardtt som hider Hestehammer liigenndes wdi Hoff sognn, paa Westffallenn oc rentter orligenn ett hallff pundt malltt heller mell, oc ther tiill aalleffyskett, szaa megett som thet giffuer (aff) siigh, oc enn ødegaardt som kalles Dalls eydt oc Dalls eydz mølle medt strømer saugeffos oc all henndes rette tiilliggelssze, oc sex ørisz boll wdi enn gaardt ther hos szom kalles Eydtt, som renntter orligenn enn fierring kornn wdi landskylldtt, oc enn gaardt ther hos som hider sødre Askym, oc renntter tholff lyspundt kornn aaligenn wdi landskylldtt, oc en ødegaardt som hider nordre Askym som er thre marckeboll wdi landskylldt orligenn, oc firre ørris boll wdi enn gaardt ligenndes ther hos som hiider Holltt oc skyllder fire liispundt kornn aarligen wdi landskylldt. Dysse for ne jorder oc gaarder haffuer jeg nw solltt skødt bytt oc aff henndett fra mig oc mynne arffuinnge oc wnder for ne Peder Hanszenn [818 aar1547] oc hans arffuinge tiill euerdelige eyghe medt aldt thørris rette tiilligellsze ager eng fegang fiskeuandt waadt oc thiurtt intthet vnderthagenndes wdi nogen maade, oc her emodt skall jeg haffue aff for ne Peder Hanszenn en gaardt som hiider Røslandt lygenndes wdi Sem sognn, paa Westffallenn som skyllder orligen itt hallfftt pundt malltt oc thrij pundt smørwdi landskylldtt medt alldt synn retthe tiillygellsze ager eng fegang fiskeuandt waadt oc thiurtt jntthett wndertagenndes wdi nogenn maade, fran Peder Hanszen oc hans arffuinge oc vnder mig oc mynne arffuinge tiill euerdelige eyge oc beplligter jeg mig oc mynne arffuinge att himble oc frelszeligenn bestaa for ne Peder Hanszenn oc hans arffuinge, for ne godtz oc eygedeller som wor alderkeriste nadigeste herre gunstelliigenn szamtyckett oc stadtffestellsze breff indehollder om samme mytt godtz. Sker thet szaa nogenn aff samme godz bliiffuer for ne Peder Hanszenn eller hans arffuinge wfrellst forre eller aff wnditt medt nogenn retther gongh. Tha skall handt eller hans arffuinnge haffue en fast rett oc tiill gong szaa meget wdi gen i thet myt godtz som jeg haffuer solltt oc affhenndett, sancte Lauretz kyrcke wdj Thønsberrigh epther kong. e mtz. stadfestellsze breffs lydellsze. Item kenndes jeg oc szaa vdj thet samme myt opnne breff atth jeg haffuer oppeborritt aff for ne Peder Hanszen mynste pending och mesthe som hand mig loffuett haffde oc wdi wortt køb kom. Szaa jeg betaker hanom for redelig oc godt bettallning wdi alle maade. Samelledes bekenndes jeg oc atth jeg haffuer anammett aff for ne Peder Hanszenn fiorttenn permens købe breff som lyder om for ne gaardt Røsslandt medt helle oc hengendes jndseglle vfallskede oc vskadde i alle maade. Ath szaa wdi sandhet er som forskreffuett staar till beder jeg erliig welbiurdig mandt Jffuer Jenszen till Fresze oc fornumstiig mendt Thrundt Jonszenn burgemester wdi Oslo oc Nylls Stub raadmandt ther same stedt att beseglle thette myt opnne breff medt mig som giortt wor wdi Oslo tistdagen epther sancte Hans baptisti dag anno domini 1547.
Om Ed oc Hestehamer.
Ed oc Hestehamer som Peder Hansenn bytte medt prouist Lauris Matsenn y Tønsberig. O.-
Her Lauritz Mattzens cannick vdi Opslo och prouest udi Tonsberg mageskiffte om Hestehammer och Dalsedtz och Dalseidtz fosz.- 5 breffue.
[819 aar1547] 
Fire Lagrettemænd i Listerlen kundgjöre, at Leif Gunnarssön, Joron Bergsdatter samt Aase og Ingebjörg Gunnarsdötre paa den ene Side solgte til Thorlak Gunnarssön paa den anden, hvad de eiede i Drange i Nes Sogn paa Lister, for 5 Mark Guld.
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (No. 142). Alle 5 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. IV. No. 948, 958 og 1007).
Vij effterscreffne Torgius Oluffson Asmund Boduarsson Anund Gunuatsszon Siurd Amundson [gøre suorne lagrettis men i Liistelen gør alle witerligt att wij hørdo ord och saage handerband theira som saa heita aff eino haluo Leiff Gunnarson Jorund Bergsdotter Aase Gunnarsdotter Jngeborg Gunnarsdotter: en aff adre halue Tollak Gunnarsson: Solde tha Leiff: oc Jorund Aase oc Jngeborg odernemde Tollak Gunnarsson: szaa møkit jord som their otte i Drange ligger i Ness kirkiesokn i Fedetingst[a]d for fem mark gulds vndan seg och sinom aruingom oc vnder Tollak Gunnarsson oc hans aruingom tiill odals oc euerdelighar eignar vthan alt aterkall med allum theim lutom oc lunnindom som ther till ligger oc legit haffuer fraa forno oc nyio til land oc watn jnthet vndanskyltt. kiendis their och haffue vpborett aff Tollak Gunnarsson første sall och siiste minste peninge och mesthe som i theira kaup kom saa theim well nøgdis paa beggie parter. Tiill sanning her om henge wij waare jnsigl neden for thette obne breff oc jeg Boduar Taraldsson witner thet met mit jnsigll. Datum Eiikeland Jacobj apostolj (dag) anno mdxlvij.
Tre Lagrettemænd bevidne, at Lensmanden Thore Asbjörnssön tog tre Prov angaaende Hellesvandet (Vestreluten, Stölevandet), som laa til söndre Vettestad og vestre Evje (i Elftelöt].
Efter Afskr. af Orig. p. Perg. i en Domsakt af 1735 i Sandshverv, S. 4-7. (Jfr. ovenfor No. 79 og 452).
Alle mand hvem som dette brev seer eller hører sender Erland Aasulfsen, Knudt Biørensen, og Dyre Simensen, svorne laugrettes mænder, at vii vare paa Efterlodt rette stevnestue i Efterlodt sogen hellige kaars aftten anno 1548 hørde vii, og saag fleere gode mænd med os at kongl. lænszmand toeg tre proev, saa lydende, først provede Erland Aasulfsen sin faders ord [som] er saa lydende, at samme sætter som [ligger] nest elven, den ligger til nørdste [Wettestad] og [820 aar1548] mid Wettestad, og ejer met sætter . . . . . Erland er, thi saa at samme i nørdste [gaarden] og med gaarden ville bygge forn te Tomme sætter da er der toe gode bustøede et paa hver side ad myren, da provede Erland den sætter som ligger til søndre Wettestad hun ligger vest imod Hillius vandet, nok spurte Thore Asbiørnsen Erland ad om de vand ere fiskevand som der ligger, da sagde de nej, det er ingen fisk, uden du vil self bære den der i og sporte Thore fornemte om der ere mange vand, da svarede Erland der ere tre foruden de smaa vand men vestre l[utten] j Helles vandet og i Støele ligger til Espe sætter og til vestre gaarden Ewie, spurte da Thore Erland ad om vejen til Tomme sætter, da svarede Erland, de haver self gode brever for vejen, og løber vejen norden for gaarden og ved aamoet, og over Eggar eje, hafde og Knud Biørenszen samme herming som Erland hafde, sammeleedes hermde og Guel Thorvaldsen sin madmoders ord, som mindes vel halffemsindstyve aar tilbagers, og var disze tre [vid]ner som hermed hvert ord i brevet staaer [og] dertil med paa boeg svor med fulde ædstaf, fornefnte Guel Thorvalsen saa i sandhed er, bestaaer vii fornefnte Erland og Guel vores vidnesbyrd med indseigel hengende med dend gode mands indseigle Dyre Clemmedszen needen paa dette bref, som giort var aar og dag som foresiger.
Væred i rette paa omtvistende dele imellem Espe sætter, og Haako og Rønnestuel sætter markker dend 18de Octobr. 1728.Testerer N. J. Kongsberg. -Produceret i Laugtings retten som blef sadt, ved Skræke-kien høelen dend 7de Julij 1730. Testerer Wilhelm Hoff.
Johannes Asbjörnssön erkjender at have solgt med Samtykke af sin Hustru Ramborg Hallvardsdatter sin Del, som skal være Halvparten, i Sigurdsrud paa Ekerstranden i Hofs Sogn til Peder Hanssön (Litle), Hövedsmand paa Akershus, og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). Alle 3 Segl (et Vaabensegl og 2 Bomærker) vedhænge. (Se ovenfor No. 513 og 755).
Jegh Johans Asbiørnssen kiendis och giør wittherliigh for alle metth thette mith obne breff atth iegh nu metth min frii wilghe [821 aar1548] oc welberodh hugh och metth min hustrus wille och samtycke Ramborgh Haluordsdotther hauer soltth skiøtt och affhentth, och nu metth thette mitth obne breff, sælgher skiødher och affhender fro megh och mine aruinghe, och vndher erligh och welbyrdigh mandh Pedher Hanssen høffsmandh paa Agghershus och hans kiere hustru och børn saa myghet som iegh otthe y en ødegordh hedher Sygherudh liggendis paa Eghestrandhen paa vesthre siden, och j Hoff soghen, atth ffor ne Pedher Hanssen hans kiere hustru och børn och theris aruinghe same parth wdy for ne ødegordh skulle nydhe brughe och beholle for ith friitth och fasth kiøb till euigh tiidh metth alle sine retthe tilleggelse som nu tilleggher och aff arildhs tiidh leiedh hauer metth skou marck: wotth och tiurtth intthet vndertagendis y nogre modhe: och kiendis iegh megh atth haue opborredh aff for ne Peder Hanssen fuld wærdh och pennigghæ som megh vel atth nøgdis for for ne partth y Sygerudh, tackendis hannom for godh och redeliigh betallingh. Thi beplicktther iegh megh och mine aruinghe atth frii hemle och tilsto for ne Pedher Hanssen hans kiere hustru och børn och theris aruinghe til euigh tiidh same partth y for ne ødegordh for huer mands tiltal som ther po metth retthe talle kandh, Endh skier thet saa thet gud forbiuder atth samme partth y for ne ødegordh som sighes atth were halffparthen eller hennes retthe tilleggelssze vorder ffor ne Peder Hanssen hans hustrv och børn eller teris aruinghe affuondhen metth kirckelaghen: landslaghen eller metth noghen anden retthergongh: tha beplickther iegh megh och mine aruinghe och effttherkommende att vederlegghe for ne Peder Hanssen hans hustru och barn eller theris aruinghe saa godh gods aff liighe good rentthe och beleyligheth indhen sex monedsagh ther næsth efftther och hannom och hans hustrv och børn och theris aruinghe thet aldeliis wden skadhe y alle modhe. Til ydermerre beuisnigh tilbeder iegh hederlighe mandh her Laures Madssen canich y Ouslo och prouisth y Tønsbergh: her Iørghen Ienssen sogne herre til Hoffs kircke atth henghe theris indsigle metth mitth indsigle nedhen thette breff som giortth var paa Eedh y ffor ne Hoff soghen pridie diui Dionisii anno salutis nostre 1548.
Breff paa Siuerød paa Egers strand .viij. - C Sifuerued.
Sex Lagrettemænd paa Agder kundgjöre, at de vare tilstede ved en Markegang mellem Gaardene Opshus og Rofsvik (i Valle), hvorved Eierne paa begge Sider Olaf Thomassön og Thjodgeir Herleikssön kom overens om Grændserne.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Syrdal i Undal . 1ste og 5te (Bomærke-)Segl vedhænge. (Jfr. ovenfor No. 414, 715, 762 og 764). [822 aar1550] 
Thette bekennes jeg Gwlogh Anwndssen Laurens Anderssen Wred Tiødelsszen Knwd Laurenssen Gwnner Rollogssen och Wred Haluarssen sworne lagrettis mend a Agde kwnnwct gørende at vi wore pa en marke gong j mellom Opshus oc Roffzwig lordagen nest ffore Tiburci dag ar effther gwdz byrd mdl och bode eyendde nerwerendes fførst aff enne #j e Olaff Tomessen end aff andre #j en Tiodger Hellegssen och gingge vi alle tere likenne pa bodhe sider, men the stene som Tiodger tedhe os [tothe] os were til intte och gingge wi ffro endhestawen som stendher wed Seffmyren och ooll lidstøde in til Tokshelle siden ffwnne vi ingge likenne j syøn, war vor giord och kyosse huilkitt the wille entten ffor lagen eller at skyfftten skulle gonge aff Tokshelle oc wd i Rødhoffde, køs ta atternemde Tiodger same skyffte med sa skel at han kwnne ffa bwregkett j siøen ffor ten skyl at Opshus mand kan icke kome benste aff Tokshelle oc i Rødhoffde ffore wfføre, thii skal Opshus man haffue bwregkett i loffue neden ffore Tokshelle ind i sin skoff bodhe til oc ffro men øxe gong skal vere effther som stene standhe, och toge the hondhom samen bode eyende at skyffthen tesse fforskreffne skulle stande til ewerdelig eyge pa bode sidhe. ytther mere vissen (oc) sanning her om henge vi vore inssegle neden tette breff som giort var ar oc dag som ffor seyer.
Lensmanden paa Eker og 4 Lagrettemænd sammesteds gjöre vitterligt, at Amund Perssön overdrog to Öresbol i söndre Hobolstad paa Eker til sin Medeier Peder Hanssön (Litle), Hövedsmand paa Akershus, som derpaa frafaldt sin Tiltale til ham, fordi han i lang Tid uden hans Minde havde siddet inde med Landskylden samt ulovligen hugget i Skoven.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve 52. L.) Alle 6 Segl vedhænge. (Jfr. ovenfor No. 406 og Dipl. Norv. VI. No. 366 og 377).
Wij efftherschriiffne Reer Olsenn lennsmannd paa Eger Trøg Enngelbrettzenn Torer Oluffzenn Peder schriiffuer oc Troenn Tolluffzenn lagrettis mennd ther same stedttz giører alle wiittherliigtt att wij oc flere godhe menndth medh oss wore paa Fos paa Eger sanncthi Kallixsti dag anno dominj 1550 tiid bedenndiis aff Amundh Perszenn effther som hannd haffdhe for sett sygh emodh erliigh welbiurdiigh manndh Peder Hannszenn høffuitzmanndh paa Aggershus om thenn [823 aar1550] gordh hannd sadh oppaa sødre gordenn Hoppelstadh paa Eger som for ne Amundh y otte ij øris boell medh Peder Hannszenn, Samestundiis attspurdhe for ne Peder Hannszenn Amundh Persenn for ne huj hannd døldhe inndhe synn lanndskyldh oc ey haffdhe bettallett henndhe y lanngsomeliigh tiid eller werett y hanns mynndhe ther fore oc haffdhe wlogliige hugett y skoffuen som vj menndt skodett haffdhe huilckett for ne Amundh Perszenn bestodh oc bekenndiis att haffue giortt oc ther fore badh hanndh for gudhz skyldh om naadhe oc gaff for ne Peder Hannszenn ther fore the ij øris boell jorder hand otthe y for ne gordh Hoppelstadh medh all theris retthe tiilliiggelsze som ther tiill lyger oc aff arildtz tiidh tiilliigett haffuer medh skoff marck ager enngh wott oc tiurtt lidett oc megett inndenn gordhz oc vdenn innthett wnndertagenndis y nogenn maadhe efra syg oc synne arffuinge oc vnnder for ne Peder Hannszenn oc hanns arffuinge tiill euerdeliigh eye att nydhe bruge oc beholdhe for huer manndz tiill tall som ther paa medh retthe talle kanndh oc ther medh gaff for ne Peder Hannszenn for ne Amundh Perszenn quitt for for ne sagh for alles wor bønn skyldh. Item haffuer oc for ne Amundh nu y alles wor neruerelsze anntuordett fra sygh alle the breffue hannd haffuer paa for ne ij øris boll oc bepliicther siigh om ther fynndis nogle ydermere breffue effther thenne dagh paa for ne ij øris boll enn hannd nu haffuer anntuordett fra siigh tha ere the dødhe oc macthløsze for hanom oc hanns arffuinghe oc inngenn anndenn skulle komme tiill hielp eller bystannd vdenn for ne Peder Hannszenn oc hanns arffuinghe. att saa er y sanndhedh som forschriiffuett staar hennger wij for ne menndh wore inndzegle medh for ne Amundh Perszenns her nedenn for thette obne breff som giortt er paa Fos aar oc dagh som forschriffuett staar.
breff paa Hoppelstad paa Eger.
Matthis Lag#essön, Prest til Bjelland, og to Lagrettemænd kundgjöre, at Olaf Thorleifssön overlod sine Brödre Rolleif, Eystein og Anund Thorleifssönner og Sösteren Sigrid Thorleifsdatter, hvad han eiede i Trigsland i Bjelland, for hvad han havde forbrugt af deres Arv.
Efter Orig. p. Perg. paa Gaarden Fuglesthvet i Holme Prestegjeld. Alle 3 Segl mangle.
Ollum mannum thenom som tette breff see heller høre lessis helsser vy efter skreffne mend som saa heder Mattis Lagsson prester tiill Bielland Leyff Tooreson oc Gyszle Eivfson svorne lagrettis mend [824 aar1551] kvnuct gierende at vy vor paa T(r)ixland paa pynss søndagh anno dominj 1551 hørde vy ord oc saa hendeband tere aff en #j Olaff Telleffson end aff andre halffue Rolleff Øssten Annvnde Telleffs sønner oc Syri Telleffs datter var thette ord oc handebandh tere at Olaff sette syne syskynd saa mygyt som hand otte y Trixland som er en vi marke teyæ for alle ty pennynge som hand hagde borth ladet aff bøder pennynghe effter fader tere oc aff arffue pennynghe effter tere gvode fader oc gvode moder som hand sielff ickj vysthe hvor mange pennynge som hand borth kom fraa thennom ter faare skvlle ty drenge med tere sysster haffue tii vi marcke teiæ tiill ewerdelyg egne oc sette hand thennom thed med syn fry vylle oc vtrengen y alle mode. at saa er y sande henge vy vore indzell neden for thette breff som skreffuyt er aar oc dagh vt supra.
Ketil Thjostolfssön erkjender at have solgt til Björn Mosbö 7 Markebol i Gateholt i Brunkebergs Sogn og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Sognepr. S. O. Wolffs Samling. Alle 4 Segl mangle.
Jeg Kietill Tiøstolffson suoren lagrettis mand vtj Bruggebergs sogn kendis oc giør vitterligt for alle met thette mit obne breff att jeg haffuer soldt erlig fornumstig [m]and Biorn Mosszbij vij marcheboll vtj then gordt Gattu holthe som [ligger] vtj for ne Bruggebergs sogen oc haff[de] hand betalit meg fulle [pen]inger oc alle effther som j vort kiøb kom vtj szølff kobber: klede oc fee saa at meg vell att nøgis: Thj antuorder jeg for ne vij marckeboll fra mig oc myne arffuinger oc vnder for ne [Biorn oc] theris arffuinger till euerdelig eiige met ald lund oc luther som till forscriffne vij marckeboll ligger oc legett haffuer fra forne oc nie vthen gardz oc jnden jntett vndertagendis vtj noggen made vthen ein melis legu som kir[ken ther] vtj eiiger. jtem gaff oc for ne Biorn meg j trigelodz skeett j offuer gaffue. Att saa i sandhett . . . . . till beder jeg Niels Anderson lag . . . . . . . . . . . Olaff Tuesson Petter . . . . . . . . att henge theris jndzegle met mit [neden fore thette] mit obne breff. Screffuit paa Moosbøø sanctj Bartholomej dag anno dominj m d lj.
Guteholt j Brunchebergsogn 7 markeboll.
[825 aar1552] 
Knut Lidvardssön og Michel Ormssön erkjende at have solgt sine Hustruers Gods i Trydal (i Setersdal) til Folke Ketilssön, hvis Odel det var, for 6 Mark Guld og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl mangle. (Jfr. ovenfor No. 519.)
Ollom monnom them som thetta breff see helder hore aa thess bekennes wij effther scryffuenne som saa hettha Knwth Ledhwardhsson Myckeld Ormsson ath wij ssældhe worth konnaa goss i iordh som hetther Trydall ffoor vj marck gwlss beskedeligh man Falke Ketilsson och køppthe han ssith oolld igen medh holth och hagaa medh wanth och weesstede och alth tedh der til *legeth och legith heffwer ffroo ffornoo och nyoo ingoo wndan skylda i ffraa *Kwnth Lewardhsson och Myckil Ormsson (och tera) erwingaa for ffødan och wffødan och wnder Falke Ketilsson och hanss erwingia til ewerdeligaa egnaa. tyl itther merraa wissæn och saninge henge wij wor inssigle nedan ffor thetta breff som saa hettha Nilss Saxbiørnsson Olla Ericksson Olla Nilsson Torgir Falkesson Rowald Salwesson Torgylss Onwndhsson, och er betalet mynsta pening och ssidessta i skedom och i iakomdaller som i køpp tera kom och i koo ssom scriweth war poo Winyee prestegordh synnedagen for helgaa tossdagen anno dominj m d [lij och gaff ieg ffor de Michil iiij lod søll y øffuergåffue.
Brevet sees at være thinglæst paa Bakke Lagthing 29 Juni 1628 (?).
Thore (Thord) Björnssön, Olaf Thoressön og Sten Mogenssön erkjende, at de i Nærværelse af Sognepresten, Lensmanden og 9 Lagrettemænd paa Eker gave Fru Ingeborg Nilsdatter Stadfæstelse paa det Mageskifte angaaende 11/2 Pund i Foss paa Eker, som deres afdöde Bedstefader og Svigerfader Ulf Herbrandssön gjorde med hendes afdöde Mand Peder Hanssön (Litle), hvorfor de af hende erholdt 20 Lod Sölv i Odelslösning.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. Conv. No. 3. Litr. A. No. 4). Alle 11 Segl vedhænge, tildels utydelige. (Jfr. ovenfor No. 756 og 758).
Wij eptherschriiffne Tore Biørnnszenn Oluff Toreszenn oc Stenn Moennszenn boenndis paa Eger oc Lyder kenndiis och giører for alle viitterliigtt met thette vortt obne breff att vij vdj dag met vor fry viille oc aff vælberaadh hug samelediis met vores kere hustruers viille ja oc samtøcke y thesze gode menndz neruerelsze som er Lauris [826 aar1553] Chriistofferszenn sogneprest paa Eger Reder Oluffszenn lennsmannd ther samestedh Trøg Enngelbrettzenn Sørenn Gasze Tore Sperenn Torger Huenn Bertell Nielszenn Amund Hobelstadh Gude Toreberiigh Oluff Raageberiigh oc Rasmus Hurienn suorne logrettis menndh paa for ne Eger, for viille oc vennskaff oc megenn ære och gode erliig velbiurdiigh manndh Peder Hannszenn saliig met gud oc hanns kere eptherleffuenndis hustru erliig velbiurdiig quinde fru Jnngeboriigh Niels dotther oss altiid giortt oc beuist haffuer oc ennu dagliigenn giører oc beuiszer haffuer vij nu samtøgt fuldbyrd oc stadfest oc nu met thette vortt obne breff samtøcker fuldbyrder oc stadfester for ne fru Jnngeboriig Nielsdotter henndiis børnn oc arffuinge altt hues maieskytte bytte oc køff ther er goett emellom for ne Peder Hannszenn oc vor kere goefader oc verfader Vlff Herbranndzenn hues siell gud naade som er om Fos paa for ne Eger. Sameledis om altt Foszes rette lunder oc eyedeller som for ne Vlff Herbranndzenns maieskyffthe breff ther om ydermere formelder oc jnndeholder huilckenn samebreff vij nu stadfeste ved fuldmacht att bliiffue met alle synne ord punther oc artyckle epther som thet y alle maade vduiszer oc forfonndett er oc aldriigh vij eller nogen vore arffuinge skall nogenn tiid røppe kere eller talle paa for ne Fos eller nogenn hanns retthe lunder eller eyedeller vere syg ennth(e)nn skoff marck ager enngh sauefosze strøme quernefosze fyskerij eller nogenn thes bygningh ehuad thet helst er eller vere kanndh menn skall bliiffue for ne fru Jnngeboriigh oc henndis arffuinghe for ne Fos oc Foszes eyedeller tiill euigh eyenndom. Haffuer oc for ne fru Jnngeboriigh aff synn gode viille nu y dag y for ne gode menndtz neruerelsze giiffuett oss y enn vennliigh skennck tiuffue lod sølff for huilckenn henndis gode viille oc skennck vij hennder gannske giernne betacker oc viill thet giernne forskylle met hues gott y vor macht kannd vere. Att thenne conntragtt oc stadfestelsze vdj alle maade saa bliiffue skall som forschriiffuett staar haffue vij ombedett for ne gode menndh att besegle thette vortt breff thij vij haffue icke selff jnndzegle. Giiffuet paa Fos paa forschriiffne Eger tiiszdagh(e)nn nest epther fastelagenns sønndagh anno dominj mdliij o.
Wlff Herbranndssenn oc alle hanns suogers breff paa i#j pond y Foss. Sameledis alle theris odelsløssnings breff oc stadfestelsse paa for ne i#j pond som er halffpartenn y gordenn. -Tor Biørnnsen Oluff Toresen oc Stenn Moenszens stadfestelszes breff paa Fos oc thes lunder.
Tre Lagrettemænd i Raabyggelaget kundgjöre, at Thorevill Helgessön solgte til Thorgils Thorlakssön sin Kones Andel i Gaardene Froland, Böglestad, Espeland og Hjomaas (i Frolands Sogn) og erholdt Betaling derfor.
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (No.113). 2 og 3 Segl (Bomærker) vedhænge utydelige. (Jfr. ovenfor No. 759, Dipl. Norv. II. No. 694 samt IV. No. 807 og 942).
Allum mandum thenum som thettæ breff seæ ædder høre hiilsse wy æpther schreffne Kiætiill Anundsønn oc Anundher Biørnsszen Helgæ Ramsøn, sworne lagrætis mend y Raabyggelagen q. gudz oc sine kunnikt giørende mett thette wortt opne breff att wy hørde oc soge ord oc handerbandt aff enno halffuo Toreuild Helgesønn selde andre halffue Torgius Tallackzønn syn konnes dell y thiisse æptherscreffne garde y Froeland ix lod sølff, j Bøglestad iij lod, Espeland ij lod, j Hiomaassz itt lod, oc betalede Torgius ffor ne hanum Toreuild minste pendinge oc meste saa att hanum well nøgdis oc gaff hand hanum j lod sølff y aamuns øræ, jtem sætte Toreuild hanum Torgius thet quitt oc ffriitt føre sig oc sine konniis eruinge mett ludt oc lunendum oc all then dell ther tiill ligger oc ligget haffuer fra forno oc nyo iiij staffstøder y mellum, att saa y sandhet er trøcker wy wore indzegle for thette wortt obne (breff) som screffuet er paa Omliid wor froe dag fyrre anno dominj 1553.
Syv Lagrettemænd i Sandshverv kundgjöre, at de efter Begjæring af Jens Andressön, Prest i Elftelöt, og Erlend Aasulfssön vare tilstede ved en Delesgang mellem Mohus, nordre Elftelöt, som kaldes Floten, og Lindeim samt afhörte tre Vidner desangaaende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Spor af 7 paatrykte Segl. Jfr. m. Afskrifter af 1631 og 1652 ibid., hvorfra Varianterne. (Jfr. ovenfor No. 79).
Ollom monnom them ssom thette breff sse eller høre sender Karl Ketilsson Knuth Byornsson Ssiurndh Esbiornsson [Tord Bessson Alff Alffsson Nilss Ketilsson och Tosten Olasson ssuorne logrettis men i Ssanssauerffh konnocth gerendis ath om logurdagh nesth efter korss messo ar efter gudz byrd m d liij vore vii fforsamlede aff hederligh mand [828 aar1553] Jenss Andresson prester i Efterlethe, och Erlend Ossulsson, j en reth dell *gond j mellum Mohuss och nersthe Effterlethe som kalliss Fflothen och Lyndem, tha byginde vi i breckende ouenffor mon som kallis Kollazssz breken, och ther hørde vi ouer iij skelligh vittne som soo høythe Knuth Bionsson Peder Thoresson och Olaff Torgersson och hermde ther for oss som the vilde ssuerie a bock i nar the vorde ytter mere laglige til kraffde, som fforeldre haffde ffyr ffor them sacth, aff Mohuss gardenom och i breckone or breckonne i myren aff myrenne och i effiun, och soa sudvesth i store ffyalled, och thette ginge vii och at hugde. Vor thet tha so fforffunned aff oss effther theress begess samtycth och handerthøge ath the pa bade sider sculde thet holde, och ther pa goue vi var dom sso ludendis at huar aff them som ther pa vilde tale med annen proff en tha var tha sculle thet vere innan arss dagh ther nesth efter, en huar aff them thet ecke giorde anthen her Jenss eller Erlend ta jattede the a bade sider ath thet dele sculle obrigdeligh stonde. til sans her om och yttermere fforuaringh tricke vi var inssigle neden ffor thette breff som giort var ar och dagh som ffor siger.
Breff ffor en delis gonge j millum Lyndem och ppresten gordene.
Agdesidens Lagmand Jon Simonssön tildömmer Birgitte Thjostulfsdatter Arven efter hendes Fader Thjostulf Roarssön, dog skulle hendes Mostre Joron og Thorbjörg have Ret til at gjenlöse den Odel, Birgittes Moder Thurid bragte sin Mand.
Efter Orig. p. Papir i Arendals Museum (No. 136). Det paatrykte Voxsogl affaldet.
Alle mend som thette breff see heller høre sender Jon Simenson lagmand paa Agder queia gudz och sinne giør wiiterliigt med thette mit obne breff at aar effter guds biird .1554. denn tiisdag nest effter worfrue dag siidre, paa Backe y Robiigge laagenn paa almyndeligt lag(t)ingh offuer verendes erliigh welbirdiigh mand Frans Ffriis fougiit vdi Nedenes lenn och Robiigge laagenn kom y rette Niere Kalffson thiill thalede Roer paa Grørbrecke om en arff som tømdes effter Tiøstiilff Roerson huat heller daattærenn skiilgetenn schall erffue sin ffader Tiostiillff heller schulle modersiisterne Jorunda och Torbiorg erffua, daa er thet myn laga orschurd och enn tholff manne dom: at thenn [829 aar1554] arff skall daatterenn Berite Tiostiilffss daatter thage, en icke moder siisternen, men Torbiorg och Jorunda [sculle løyse odall aff siister daatern synn effter gode mends vyrdningh saa meget som Turedh syster [deris førdaa thiill giifftinga thet viitner ieg met mit signet. Datum vt supra.
Tre Lagrettemænd i Setersdal og Raabyggelaget kundgjöre, at Geirulf og Ketil Geirmundssönner solgte til Gunnar og Jörund Olafssön disses Odelsjord Nerhus i Hjordal i Byglands Sogn og oppebare Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (No. 62). 3die Segl mangler, Levninger af No. 1 og 2 vedhænge.
Ollum mannum them som thette breff see heller høre sender Toruild Byuffsson Torgrym Olaffsson och Asbiøn Haluordsson sworne lagrettis (men) y Setterdal och Råbyggelagen quede guds och syne kunnocth giørende att wy worum aa Byglande korsmøsze om hausten anno dominj m d liiij och sågum vy ia och handebande thera manne er saa hetha aff enna haluo Gunnar Olaffsson och Jørundhe Olaffson, en aff adro haluo Gierulff Giermundsson och Ketil Giermundsson, var thette vnder ia och handebande thera, att ffor de brodre Gierulff och Ketil Giermundsønner solde atternemde broder Gunnar och Jorunde Olaffsønner en jord som Nerhus heyter som ligger y Hiordalsbigdh och y forscr ne soghen Bygland, och var for de jord Nerhus Gunnars och Jørunds Olaffsønner, och begges deris odall, och goffue ffor de brødre Gunnar och Jørunde Olaffsønner atternemde Gierulff och Ketill Giermundssøner, tolff marker *gilds for for de Nerhus och ij marker gulds y vell goffuer, och ij hesta for quyten, och goffue for de brodre Gierulff och Ketil Giermundssøner, syn farsøster som Ion Huastad åtthe, och syna egna søster Stenuor som Sven åå Møre åtthe, huar syn luth aff forscr ne peninge, saa møgit som paa huan ffell, och kiendis for de brodre Gierulff och Ketil Giermundssønner segh haffue hempt och vpborit, aff atternemdom brøder Gunnar och Jørunde Olaffsøner helan peening och haluan och alle dhe som y kaup vord kom, saa att osz vell att nøger. Thy aff hende vy Gierulff och Ketil Giermundssøner for de jord Nerhus y ffra osz och wore arffuynghe med engh och odall, och vnder Gunnar och Jorunde Olaffsøner tiill euerdelighe eghu med luttum och lundum fiske och føgle holth och haghe vtan gars och innan iiij handstaffra emellum och ingo vnda(n) skiilld, både før fød och vfød, [830 aar1554] och vtan alth atter kaldh. ath saa y sanninge henge vy forscr ne vore jndsigle neden for dhette breff giord er dag och are vt supra.
Olaf Aasmundssön erkjender at have solgt til Hallvard Thorbjörnssön 1/2 Markebol i Sandvik (i Tyrisdal) for 5 Lod Sölv og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (No. 111. b). Begge Segl mangle. (Sammenheftet med No. 521 ovenfor). - (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 877, IV. No. 937 og V. No. 1100).
Thet bekendis ieg Olaff Asmundsøn ad ieg hafuer sold Haluord Torbiørnsøn #j marckboll j Sanduick fra meg oc myn eruinge oc vnder Haluord oc hans eruinge til euerdelig ey. jtem bekendis ieg for ne Olaff att hafue opborett første peninghe oc siste som vortt kop vor som vor fem lod søllff. att saa j sanhed til beder ieg hederlig mand her Michel Larissøn prouest pa Huidesøø att sett(e) sitt signett vnder thette breff med mitt datum Huidesøø sancte Pouels dag omvendelse, anno dominj m d lvj.
Breff for halfft marcke boll i Sanduig.
Gudthorm Hallvardssön bevidner, at han for Dise Mork og hendes Söster Marit samt Olaf Sigtun læste 2 gamle Stævninger, og at Seglene da vare uskadte paa det Brev, hvorved Hr. Simon Jonssön solgte 4 Öresbol i Sigtun til Hallstein Reidarssön.
Efter Orig. paa Papir i norske Rigsarkiv. Ved 4 Seglremmer fæstet til Brev No. 344 ovenfor.
Bekenes iegh Gottorm Halwarson at ieg war pa Ssyttvn y Krogestad ssog paa Ffollo oc Yonh lens man Assbyørn Enerson oc fflere gode men ssame tyd da leste ieg nokre breff ffor Dysse Mork oc Maryt hennes ssyster oc ffor Olaff Ssyttvn da leste ieg kongh Crystyens stymnygh oc bysp Hørlox stemnygh da hade dete breff alle ssyne ynsylgh wskade ssom Ssymen Yonson prest a Krage stad hade ssolth Halsten Rederson ffyre øressbyol yorder y Syttvn. at ssa er y ssan het henger ieg myt ynssylg ffor dette breff oc Olaff Gvnnerson med meg ffor bode dysse breff ssom her er wyder fflesth m d lvj otte dagæn efter posske.
ffastelagen lordag wore wy pa Szyttvn md ljj.
[831 aar1556] 
. . . . Follo en honom vyrdi fyrnæpnt sæx aura boll æi friallst med einum huarium hætte væittu /th/au ok /th/a vidergangu Borghillder ok Skiolldull[fuer j /th/ui sama handar]bande at /th/au hafdu /th/ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Lensmanden og 4 Lagrettemænd i söndre Valdres kundgjöre, at Gudleik Thjostolfssön kjöbte 10 Löbbol Jord i Nordthorp i Hegge Sogn af Albrekt Perssön for en Sölvskaal paa 23 Lod og bortbyttede dem derpaa mod 10 Löbbol i Thveit i Ulnes Sogn til Eystein Olafssön, hans Hustru Karen Persdatter og hendes Sön Reidar Sigurdssön.
Efter Orig. p. Perg. i Sognepr. S. O. Wolffs Samling. Alle 5 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 271 og III. No. 273.)
Allum manum them som tetta breff see eller høre lesze helszenner wy effter schreffne Jøren Guttormszen lendtzmand y syndre Wallers Tolleff Biørnszen Haluord Anderszen Olu Jonszen oc Guttorm Tordszen sorne laurettis mend ther samme steedt kundgiøre wy ffor alle at wy neruerindis huos ware paa Strand hørdum ord oc saagum haandeband theris aff enne halffue Gullick Tyostelszen aff andre halffue Østenn Oluszen Karenn Persdotter egne konne hans oc Rieer Siuordszen at Gulliick Tyostelszen ffornemffde kiøfftte x løber baall iorder y Nordtorpp mett luttum oc lundum vandt oc weeysteed tiill rette ende merke aff Albriitt Perszen som komme her op y Wallers mett skielige breffue oc haffde rett aagang paa ffornemffde Nordtorpp som liiger y Heegge kiercke sogenn oc gaff fornemffde Gulliick Tyostelszen hanum en sylff skooll vog xxiij lod for samme x løber ball, mett theres skielig ord oc handeband at atternemffde Gulliick Tyostelszen bytte samme ffor ne x løber baall y Nordtorp medt ffornemffde Østenn Oluszen mett siine konnis Karen Persdotter oc hynner søns Reer Syuordtszens gode raad viillie oc samtycke at ffornemffde Østenn Olszen Karenn Reer Siuordszen oc theris aruinge skulle haffue samme x lober baall y Nortorp ffrii oc ffresse oc hiemollt ffor huere manne oc [altt affredis, oc skulle atternemffde Gulliick Tyostelszen oc hans aruinge haffue ygenn x lober baall iorder y Tueedt som liiger y Vlnes kierke sogen mett luttum oc lundum vand oc veeysteed tiill rette ennde merke fry ffresse oc hiemaaltt for huere mandz tiill tale oc [alt affredis tiill euinderliig eya. at saa er y sandheed som forscreffuet stander [hinge vy vore [832 aar1556] indsegle vnder tette vortt obnebreff giortt aa Sliire korssmosse om vaaren aar etc. mdlvi.
Paal Eysteinssön kundgjör, at han med sin Hustrues Samtykke har solgt til Olaf Kelssön 11/2 Löbsbol Jord i Ödegaarden Sæböen I Bangs Sogn i Valdres og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. ovenfor No. 335).
Allum mannum som tette breff seer eller høre lesse kundgiøre ieg Poell Østenszen mett tette mitt obnne breff at ieg haffuer seeld Olu Kiellszen i#j løb booll iorder y en ødegaard som heeder Seedbønn liiger y Bangs kierke sognn y Vallers mett myne quinis ja ord oc samtyck seelld fraa meg Poell Østenszen oc myne arffuinge oc wnder fornemffte Olu Kiellszen oc hans arffuinge tiill euerlige eya, mett luttum oc lundum som ther tiill liiger oc liget haffuer [ffraa] ffordu oc nyu, vthenn gaardz oc indenn tiill ffieldz oc fiere intett w(n)den tagett tiill rette ende mercke. kienndis ieg Poell Østenszen at ieg haffuer opboritt mynste peninge oc meeste som y kiøbb woris kom well aa nøgies. at saa er y sandhed tiill [beder ieg Gulliick Tyøstelszen Jøronn Guttormszen oc Guttorm Tordszen at henge theris indsegle wnder tette mitt obne breff som screffuit er paa Sliire sancti Mortens dag aar mdlvi.
Anders Anderssön, Prest i Lardal, og 5 Lagrettemænd i Thelemarken kundgjöre, at Brever Hjarrandssön solgte til Biulf Hallvardssön for 12 Daler 3 Markebol Jord i Nape i Fyrrisdal (nu Moland), som udgik for Gjæld efter Brevers og Helgas, Biulfs Hustrues, fælles Bedstefader og var hendes Odel.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl Mangle. (Se Brev nedenfor af 6 Oktbr. 1560).
Ollum monnum som thetta breff seer eller hører sender Anders Anderszøn prest y Lauerdall Tollac Olaszøn Olaff Niculszøn Yuer Vlffuerszøn Torkyll Aslacszøn Aslacer Vetteledsøn suorne lagrettis mendt *oc Tellemarken q. g. oc sine kunnuck gørende att meer hoos [833 aar1557] vaarum saagum oc hørdum aa handerbande thera, emellum Bi(i)uff Haluorszøn oc Breuer Hierranszøn att for ne Breuer solde Biuff ffor ne iii marke booll iorder y Napæ y Ffyrrisdallh ffor xii daller som vdgik y geldt efter ffor ne Breuers godeffader, oc He(l)ges godeffader Bius ægen kone, oc bekendes jeg Breuer ffor ne att haffue opborret meste pennyngh oc mynste som y køp vort kom. Thy lader jegh Biuff ffor ne iii markebooll ffra mygh oc myne arffuinghe oc vnder Biuff ffor ne oc hans aruinghe thill æuerdeligh æghe ffordy det ær He(l)ges æget odall. Oc bekendes vy fforscreffne lagrettes (mendt) att vy inthett anditt vide ænd att Biuff Haluorszøn ær ey neste mand thill att køpe ffor ne godz, att saa y sandhett ær hengge vy vore insigle neden ffor tette vort obne breff som screffuit vor y Lauerdall ipso die crucis anno dominj 1557.
Fire Lagrettemænd i Sandshverv kundgjöre, at Brödrene Amund og Olaf Matthissönner samt Söstrene Sigrid og Astrid Matthisdötre solgte til Hunulf Sigurdssön for 12 Lod Sölv 3 Öresbol i Gaarden Hvitsten i Botne Sogn, som var begge Parters Odel, saa at Hunulf, som tilforn eiede 1 Öresbol deri, nu eier 1/2 Markebol.
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (No. 45). De 3 sidste Segl vedhænge. Seglremmerne ere skaarne af et latinsk Manuskript. (Jfr. ovenfor No. 745).
Ollom monnom th(e)m som thette breff see eller høre sender Knuth Biørnsson Thalleff Biørnsson Thord Olaffsson Chlemeth Odonsson suorne lagrettis men i Sansuer q. gudz och sine kunnoght giørendis atth wij wore paa Huall som liiggher i Koupmannes soken iij dagh julle gudz aar mdlvij sogom och hørdom a atth the hellde handom sammen aff enne halffue Amund och Olaff Mattes sønner och theres søsther Sigrid och Asstrid Matthes dotther och andre halffue Hunulff Sigurdsson. solde tha for ne syskiøn Hunulffue iij øris bool i Hwittesthen som liiggher i Botthne soken och theres gamle odel er a bade sider och gaff tha for ne Hunulff for for ne iorde parth xij kollenske lodth sølff for sith gamle odel skyld och spurde Hunulff for ne soskiøn om the wilde wnde hanom kiøphet medt gode tha suareth the, gierne wijlle wij wnde theg thet medt gode om thw wilth giiffue oss xij kallenske lodt sølff och tha thw wilth icke thet tha faa wy then thet giiffuer oss och tha thit ne Hunulff thet wiil iegh giiffue thegh før ieg omber mith gode gamle odel och wore tha thit ne soskiøn wederkiend att the haffde minste penningh och meste opboret for for ne iij (øris) bol i Huittesten som them wel att nødis och agher nw atther ne [834 aar1557] Hunulff ith halffth mercke bol i for ne iord effther thij han aatthe ith øris (bol) thiil faren i Huittesten wnden for ne søskiøn och theres arffuinghe och wnder thit ne Hunulff och hans arffuinghe medt luttum och lunenne wtthen gardz och jnden medt all sin thiil liggelsse thiil euerdeliigh eyghe och altz affredis. att saa i sanhet er som forskreffueth *stear henghe wy for ne men worth (insigle) for thette breff som schreffueth (war) ar och dagh som for sigher.
Kong Christian (III) udsteder ved Kantsleren Peder Huitfeldt Gridsbrev for Salmon (Solmund) Bergulfssön, som dræbte Hallvard Arnessön, og paalægger Sysselmanden nærmere at undersöge Sagen og give Indberetning.
Efter Orig. p. Perg. i Sognepr. S. O. Wolffs Samling. Seglet mangler.
Vij Christiann met gudz nade Danmarcs Norgis Vendis oc Gottis koningh hertug vdj Slesuig Holsten Stormaren oc Dytmerschen greffue i Oldenborg etc. sender ollom mannom them som thette breff seer eder hørie q. gudz oc syne. Ver wiliom att th[e]r witha att wer haffuom i heder vider gudz saker gode manne bønestader giffuett Salmon Berulsson som Haluord Arnesson vorth att skade griid oc friid for oss och hueriom man[ne], til sancti Oluffs dagh først komendes met them hette at han bøther veder gud oc arffuinge hins doude. Biodom ver sislomannom vorom oc them som allegumoll vorom inna haffue at proffue moll hanss all vphaff vederotte gridestader viglysingh oc huosso langt lidett er i fran thij thette vigh wunnet wor hiauerende oc laglig forestempde arffuinge hins doude oc huad visso h[an] giøre oss for tegen oc fridkoup oc arffuinge hins doude for bøther eff han proffues botamader att verde oc ritha thet proff atther tiill oss attuj sanneste som feess at tisse mole. End fuldkomelighen forbiodom ver hueriom mannom vandrode at oucke eder at oucke lathe veder hand inden tissom vorom gridom. Nema huer som thet giøre at ville haffue forgiordt fee oc fridi oc aldrig verde botamader sedan. Vor thette breff giord vdj Oslo then 12 Nouembris 1558 Peder Huitfeld Norgis riigis cantzeler jndzeglendes.
[835 aar1558] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Ulf og Olaf Aslakssönner samt Baard Perssön paa sin Fader Per Aslakssöns Vegne kom overens med Olaf Perssön og Ingegerd paa Ström angaaende Skiftet af Gunneng (i Öyemark).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1 og 2 Segl (Bomærker) vedhænge utydelige, 3 mangler. (Se ovenfor No. 716).
Ffor alle godhæ mendt thette breff hendher for att komme thaa bekendis wii effther screffne Raguall Biørnsen och Nielss Bordtsen sorne lagrettis mendt kwngiørendis thett att wii worum wttj Gwdengh lordaghen for sancte Thomes dagh anno dominj m d lviij *saadhwm och hiørdhwm att Wlff Aslacksen Oloff Aslacksen och Bordt Persen paa syn fadhers wegne Per Aslacksen tiill talett Oloff Persen och Ingerdt i Strem paa syn barns wegne om lanskiill som haffuett gott aff Gwdengh noghen aar forleden hwilkett forscreffne mendt tøctis segh att wære misholden effther thii att ødhæ gordhen er fraa kommen som laa tiill Gwdengh tiill forn som hedher Brodefiitt och ligher emellom Grobell och Gwdengh: Och jaffnedhæ for ne mendt segh selff emellom y saa motthe att her effther skall hwer aff thero følgæ hwærie aar halff niende skyndt och skall for ne brødre haffue ossetthett paa for ne Gwdengh i Oloff Persens liffs tiidt effther hanss eghett samtickæ oc frii wilkor. ther medt war thee wenner och well sotte om allt theris arffue bytthe. Tiill mære sandhett och betthre forwaringh henghæ wii worum indtsegell for thette breff som giordt war aar och dagh som for syer och tiill stor iegh Oloff Persen medt mitt indsegell att saa i sandhett er.
Anno 1603 den 26 Februarii lest for 6 menndt paa Gundtænng. Mickil Syffrynnz.
Sex Lagrettemænd i Raabyggelaget kundgjöre, at Gunnar Olafssön af Gunnar Aslakssön tilbyttede sig Halvparten af nordre Lofdal (Löpdal) og af tre Ödegaarde i Byglands Sogn mod 8 Markebol i Opstuen i Aarak i Sannes og 4 Mark Guld, samt af Gunnstein Aslakssön den anden Halvpart i disse Gaarde for 12 Mark Guld.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Langerak i Byglands Prestegjeld. Alle 6 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. IV. No. 1091).
Ollom mannom them som thette breff sio eller høre sender Lioth Tolleffsøn Gunulff Gunnarssøn Jorundhe Swenungh(søn) Roar Rolleffsøn Orm Gunnarssøn och Erick Osulffssøn sworne lagrettis mend y Råbyggelaghen quede gudz och sine. mith willum kunnocth giørende [836 aar1559] att mith worum ther y hyaa aa Audestade om keresøndaghen anno dominj m d lix, och sagum aa ia och handerbande thera manum er saa heytha aff eno haluo Gunnar Aslacssøn, eyn aff adro haluo Gunnar Olaffssøn war thette wndher ia och handerbande thera, att dhe wynsamelighe bytte iordh synom y mellum saa ffor de Gunnar Aslacssøn gaff vpnemde Gunnar Olaffssøn halffuan parten y nørre garden Loffdall och haluan parten y disse tree efftherschreffne øde gåårde som er fførsth Mella, Nåånes, och Skerruack, och ther y moodh gaff atternemde Gunnar Olaffsøn opnemde Gunnar Aslacssøn, viij marckeboll y Vppestuffua som lygger y Åraxbygth och y Sannes kyrke socken, och y Byglands prestegeldh, och iiij marker guls y giordh sølffuer ogyldh och ther tiill viij lod giord gyldh sølffuer och en koo, och ther meth racte dhe handom sammen, saa ath bytte och kaup thera y mellum skulle standha badhe for fødom och vfødom paa bådhe sydor, och hwar thera skulle nyuthe och haffue syn iord som han faath haffuer meth luttum och lundum meth fiske och føgle, holth och haghe och alle vedestade vtan gars och innan iiij honstaffra y mellum, Loffdall nørregarden halffparten meth forscreffne tre øde garde vnder Gunnar Olaffssøn och hans arffuinge och efftherkomende till euerdelighu eghu, och Vppestuffue vnder atternemdo Gunnar Aslacssøn och hans arffuinghe tiill euerdeligu egu, vtan alth atterkaldh, och var fforschreffne jordh Loffdall beges deris odall. Jtem kiendis och Gunsten Aslacssøn y samme handerbande att han soldhe atternemdom Gunnar Olaffssøn goduilielige syn halffpardh y nørre gorden Loffdall och y desze tre fforschreffne øde garde Mella, Naanes och Skerruack ffor xij marker guls y slygum peningum som her efftherschreffuit ståår, som er fførst ith huffuith sølffuer om xx lood, en kors om xvj lood ith belthe om xvj lood, ith belthe om xij lod, en kors om xij lood, Jachymdaler vj, och viij loodh som han haffuer inne y eyth belthe, och xij kyllagh y søddre gården Audestad, och kennis iegh megh Gunsten Aslacssøn haffue vpborit fførste peningh och syste och alle dhe som y kaup vorth kom, som megh vell attnøger, Thy affhender iegh forschreffne jord nørre Loffdall halffparthen med benemde tre øde garde som forschreffuit staar vndan megh och myne effther kommende arffuinge ffød och vfødh, med luttum och lundenum med fiske och føgle holth och haghe och alle vedestade vtan gars och innan, iiij honstaffra y mellum ffrelst och hemholth ffor hwerio manne tiill engh och odall vtan alth atter kald och vnder atternemdo Gunnar Olaffssøn och hans arffuinge och effther komendhe tiill euerdelighe egu, tiill sanningen her vm henge vij vore jnsigle neden fore thette breff [837 aar1559] datum vt supra, och gaff for de Gunnar Olaffsøn atternemdo Gunsten Aslagssøn en kors om xij lood och en hest om xij y amags gaffue.
6 Lagrettemænd istandbringe et Forlig mellem Peter Anderssön paa den ene Side samt Olaf Jonssön og Svein Sveinungssön paa den anden angaaende 1/2 Markebol i Peters Odelsgaard nedre og söndre Heggen i Röken, hvilket havde tilhört Olaf Amundssön og hans Forfædre og nu dennes Börn, paa hvis Vegne Olaf Jonssön som deres Stiffader modtog 6 Daler, hvormed Peter udlöste dem af Gaarden.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve, Conv. 13. No. 6). 2det Segl mangler; de övrige 5 vedhænge.
Vj efther skreffne Gwttorm Nillsson Christhoffer Nillsson Torkiell Bøø lensmand j Røkiensogen Aslag Baardsonn Hellog Trwllsson oc Herbrand Jonnsson sworne lawgrettis mend worrom vj oppaa Heggienne j neste gaarden oc synste som ligger j Røkyønnesogen lwgerdagen nest forre Hallwardj anno domini mdlx hørdom oppaa att Per Andersson talledde tyll Olaff Jonnsson oc Swen Swennvnghson som varr j fwlle oc lagligge ombode oppaa Olaff Amvnssons barns wegne j Sannesogen om de wille besta de ord som talledde worre j Oppsloo j wintter om Paalsmesse denn tyd Peder dem ditt stemth haffde med rikiens raad stemning for dhet hallwe maarckeboll som Olaff Amvnsson oc hans forellre lengie fyllt haffde wdj neste Heggenne. Swarrede de daa iaa att the ville det bestaa, oc samstundis begierrede aff Peder att hand ville haffue dem den steffning fordragh att the matte endnu yttermiere randsage dieris breff om same godz, oc Per lod seg der till fres med oppaa den tytt, samstund lagde de med Per att the ville møthe oppaa for ne gaard: Heggene lougerdagen nest forre Haluardi vnder vj mind, holle oc haffue all thett som de dannemind dennom y mellom giøre, alt thet som lagligtt kand verre, Jtem møthe the tha paa [buode sider same dag oppaa baade sydder som thalit var, samstundis tallede Per dem till oc adspurde dem y huad beuisningh som the hagde for thet hallue merkeboll som Oluff oc hans foreldre lengi fylt haffde y same gaard Heggene, Suarede daa Olaff oc Suend att the ville høre Peders breff j huad tilltall hand hagde till them, effther thi att Olaff var vdi heffden med sin quinne oc stibarn, oc tycthe saa att verre att Peder borde først att leggie sine breff fram, Jtem samstundis lagde Peder sine breff fram, for os vdj rette saa liudende att thet var hans, oc hans forelldres rette gammell odell vdaff allerstidtt oc var Per An [838 aar1560] derszøn den tridie aff thet naffn som kallede var effther gamle Per Heggene som aatte alle Heggene gaardenom oc var thet gamle Peders rette odell som breffuene der om formelte, kuade oc kraffde daa Per deris breff fram vdi rette, och adspurde dem y huorledis the hagde faaet thett halue markeboll antuge med gyffting eller med erffde lagde de da fram eth breff saa liudende att thet var kommet jnd till Olaff Amundszøns folck vdi heimanfyldtt oc siden var dett giffuitt for j barn j follogzøre en inthet liudde same breff i huarre dhet var kommet j fra Peders folck, spurde Peder dem att om the hagde flerre breffh om thett maall eller oc om de venthet seg nokon yttermiere proff breff eller skill om thet maall. Sagde de da nee att the hagde ingen anden breff, oc ey heller venthet seg nokon yttermiere beuisning j nokon maatte. Effther tiltall oc giensaar gaffue de seg da vdj rette for oss oppaa buode sider giorde vi da dem en venlige forligelse j mellom *mod beggis dieris gode villi oc samtycke, saa y (matte) att fornemde Peder skall giffue Olaff oc Suend vj daler oppaa de faderløs barns vegne, och thet samtyckte Peder effter dhe dannemends tillegelse, oc samstundis affhende Per Olaff Jonszøn dem, som var stiffader att barnen oc dermed vare de venner oc vell forligcte oppaa buode sider, oc der med rette de handom sammen saa j matte att Olaff oppaa sin quinnes vegne, oc Suend paa barnens vegne, oplotte Peder dett halue markeboll jgien j nedre oc synste Hegenne, som var Peders rette gamle odall, j fraa for ne Olaff(s) quinne oc hennes rette eckthe barn oc sanne eruinge till euerdelige eyge, oc vnder tyttnemde Per Anderszøn oc hans rette eckthe barn oc sanne eruinge till euerdelige eyggie, Att saa vdi sanhedtt er som forschriffuitt staer, henge vy vorre jnsigle neden for thette vortt opne breff, som schriffuit var aar och dag som forresiiger.
Presten, Lensmanden og en Lagrettemand i Moland bevidne, at Thorgils Solvessön solgte til Biulf Hallvardssön 3 Markebol Jord i östre Nape i Molands Sogn, hvilken Gaard var Biulfs Hustru Helga Thorleifdatters Odel.
Efter Orig. p. Perg. i Sognepr. S. O. Wolffs Samling. 3die Segl vedhænger. Seglremmerne ere skaarne af et Missale. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 811, II. No. 855 og ovenfor No. 787). [839 aar1560] 
Ollum mannum thennom som thette breff see eller høre bekennis vij suorne lagriittis mend Torbiørnn Amundson lensmand ij Førøsdal, Biu Anonson, vore vij paa Myrer prestegardt ij for ne Førøsdal dominica j post Michaelis anno Christi m d lx, sogum vij och hørde handerbande aff no halffue Torgius Soffueson aff andro halffuo Biu Halffuorson, at for ne Torgius solde och affhende for ne Biu iii marcke boel iord ij østre Nape som liigger ij Molans songh, frelst och himholt for huere manne bode for fødde och vfødde met lutum och lutundomme fiske och føgle och alle v destade som tiill liigger och liiggiit haffuer fraa forne och nye bode innen gaars och vthen, bestod for ne Torgius ij samme handerbande at haffue opborrit iij marcke guls ij iordeuer, j ko och j thueskept tiel i offuergaffuer och samme Nape er Bius konnis egit odalz godz, Helge Tollefsdotter, at saa ij sanhet er som forscriffuit stoer henghe vij forscriffne mend vore inzele for thette vort obne breff datum vt supra. Jtem jegh Hans Iachobson prest tiil Moland vidner met mijtt signete ath iegh hørde och saa samme handerbande och ord som forscriffuit sto[er].
To Lagrettemænd i Setersdal bevidne, at Helga i Romshaug oppebar Erstatning af Herbrand i Trygdal (Bykle), samt at hun ikke med Rette kunde gjöre Fordring paa mere, end hun havde erholdt.
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (No. 88). Begge Segl mangle. (Pergamentet har været beskrevet med en ældre (latinsk?) Skrift, der er udskrabet).
Ollom monnom them som thetta breff see heller høre, kendis wij effterscriffne Toruill Biuffson oc Torgrim Olaffson suorne laugrettis men y Settersdall y Valla sognn, qwede gudz oc sine thet wij sogum oc hørdom at Helga y Romsoug bar wyrdningh vdaff Herbrand . . . . . y Trygdall 1: kettill oc 3: skefft tiell, oc brock . . . . . . . . eid, oc for de (Helga y) Roszoug bedis end nu wyrdning, end . . . . . . . . . thet tyckis osz allom her y Settersdall vare vlauglige. ytermere til saningen hengom wij ockom insigle neden thetta breff som scriffuat war y Valla prestegardhen S: Hans halszhug dag anno mdlxj.
[840 aar1561] 
Fire Mænd kundgjöre, at Peder Bildts Ridefoged Hans Stabell oppebar Skat af Hans Nilssön i Svartdal (i Flatdal) og kvitterede ham derfor.
Efter Orig. p. Papir med to paatrykte Segl hos Gaardbruger Halvor Engraf i Hiterdal.
Vij æpther ne mendtt Peder Tysk Olaaff Sualestue Thoo Liid och Jørgenn Nielszendtt kendis och giør wittherligt for alle med thette wortt obnne breff att wij vore wdij Sundeby louerdag nest epther helle torsdag anno dominj 1561 kom erlig welbyrdige mandz fogett Peder Bildtz och vdkraffde aff bønderne then skatt som thij stod till bage med, kom thaa Hans Nielssenn wdij Suartdall och gaff for ne ridefogett Hans Stabell iij lodtt szøll for sin skatt, en daler ij skatt, och #j daler for han jcke kom smør att stett szom han haffde louett Peder Bildt tiisse for ne ord bestaa wij huor som komme kandtt, och saage wij att Hans Stabell tog samme i#j daler till seg och sagde Hans Nielszenn quitt att werre for then sag och jcke ydermer bliffue tiill tald for samme skatt penning epther then dag att saa vdij sandhed er trøcker vij for ne mend Oloff Sualestue och Jørgen Nielszenn vore jndzegell neden thette breff som giord var ij Syllegaardtz preste gaard louerdag nest epther Lucas euangeliste dag, datum vt supra.
Severin Thos, Lagmand i Skiden, og 6 Mænd tildömme Thord Enggrav Kosthold af Hallkel Hiem, der ikke havde mödt efter Stevning.
Efter Orig. p. Perg. med 1 paatrykt Segl hos Gaardbruger Halvor Engraf i Hiterdal.
Ollom mannom them som thette breff seer eller høre sender Seffuerin Thoos lagmandt j Skien q. g. oc sine kundgiørende att aa sanctj Martinj afften paa radstoffuen ibidem kom i rette for mig oc raadett ther samstet Tordt Engraff oc j rette kraffde Halkiell Hiem effter som handt hanom same dag logelig indstemffdt haffde. kom tha eij for ne Helkell eller nogen hans forfalds vithne. kraffde Halkiell (dvs Tordt) mig rett att sige om thette moll, sette ieg thet indt for sex mendt dømde the samest(undes) for ne Tordt costholdt aff for ne Halkell øre sølffs for huerie rast i enfolde kostholdt. end mig lagelige till kraffde lagde ieg annett sligt till paa logboken vegne oc myn herre oc konnge i m# stemffaldt oc haffue luckett inden en monetz dag fraa thi handt thette breff hørt haffuer vnder domeroff. datum Schien anno dominj 1561 vnder mitt singnett.
[841 aar1561] 
Thord Ulfssön erkjender at have med sine Forældres Samtykke solgt til Ulf Olafssön 8 Markebol Jord i Floten i Byrte Grend i Mo Sogn, hvilken Gaard er Thords mödrene Odel.
Efter Orig. p. Perg i Sognepr. S. O. Wolffs Samling. Alle 3 Segl mangle.
Jttem iegh Thord Wlffuerssin bekennis och gyør vitterlicktth med thette mytth offne breff att iegh haer soldh Wlff Olaffsin mytth odall y Flodden som ligger y Moo songh thyll viij marckeboll jord som megh och myn moder kommer thyll, thet haer iegh sold med myndh faders och moders rodh och samtthycke, y fra megh och fader oc moder oc alle vaare aruingghe fødder och wfødder och wnder Wlff Olaffsin och hans aruingghe och efftterkommere fødder och wfødder med alle the lutthum och lundum fysseke ock fule och alle vederstedder som thylligghe och lyddh haffue fra funde och nyæ inden gors och wtthen gors for en wdkorligh hesth y odallss løssn. kennis iegh Thord Wllffuerssin med mynd fader och moder att vy haffue oppbaaritth aff Wllff Olaffsin y odals løssn en koo och en hesth for viij marckeboll y Flodden som ligger y Byrtte grend y Moo songh. att saa sandhed er tha beder Thordh dannemens inzeghle for thette breff Torgrym Olaffsin, Bærulff Haluorssin, Thorkell Asslackssin henginnis for thette breff som gyortth er paa Lunneuold anno s(alutis) m o (d) lxj.
Tre Mænd bevidne, at Elin Olafsdatter med Samtykke af sin Broder Sören Olafssön solgte 1/2 Öresbol i söndre Stokke i Lider til Alf Hallvardssön.
Efter Orig. paa Papir i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve, Conv. No. 6). 3 paatrykte Segl, No. 1 og 2 affaldne. (Se ovenfor No. 478 samt fölg. No.)
Bekindis ieg Sten Oloffszønn oc Amundtt Geualdszønn Knudt Eleffszønn mett thette wortt obne breff att wy worom paa Sødstocke oc flere danemendtt medtt oss paa sancte Botolffs dag anno domini 1562 saage wy oc hørde att Ellindtt Oloffs datter solde Alff Haluorszønn thet halffue øris bord wdi Sydstocke tha spurde hun sin broder att om hand wille samtycke thet som hun hade sagtt da suaritt for ne Søren Oloffszøn att mitt iagiff er saa gierne som tbit effterdy hun haffuer boditt meg oc myne arffuinge thet samme øres bord wdi Sødstocke til hande etc. Jtem nu haffuer ieg Ellind Olloff(s) datter sold Alff Halffuorszønn thet halffue øris bord wdi Sødstocke fra myne arffuing(e) [842 aar1562] oc til hanom oc hands arffuinge til euige eye. til ydermere wynisbyrd trøcker wy wore ynsygle neden for thette wortt obne breff anno dominj 1562.
Tre Mænd bevidne, at Sören Olafssön med sin Sösters Samtykke solgte to Öresbol i söndre Stokke i Lider til Asser og Endrid Erlendssönner og Anne Erlendsdatter samt oppebar Betalingen.
Eft. Orig p. Papir i danske Geheimearkiv (Sehest. Br., Conv. No. 6). Levning af 3 paatrykte Segl. (Se ovenfor No. 478 samt foreg. No.)
Bekindis wy Wlff Gulleckszønn och Ion Ttorgerszøn och Knudtt Haaffuordszønn mett thette wortt obne breff att wy wore opaa Sydstocke lygindis y Lydder hyllyge trekongers afftten anno 1563 hørde wy och saage att de holde hondom yhobbe Søren Oloffszønn och Aaszer Erlandszønn och Endre Erlanszønn och Anne Erlandsdotter etc. solde Søren Oloffszønn denom ij øresbord y Sydstocke mett sine søsters samttycke fra szeg och sine arffuinge och till Aaszer Erlandszønn och Endre Erlandszønn och Anne Erlandsdotter ttill denom och deris arffuenge til euige eege mett luttum och lundum som lyger och lyiett haffuer fra forne och nye. bekindis oc da Søren Oloffszønn att hand haffuer opboritt mynste penning och meste som kom y deris kiøb att saa er y sandhet trøcker wy wore ynszygle neden for thette wortt obne breff som giortt wor aar och dag som forskriffuitt staar anno dominj 1563.
Jon Simonssön, Lagmand paa Agdesiden, og sex Lagrettemænd tilkjende Thrond og Anund Thorkelssönner 91/4 Maanedmatsleie i Presthus (i Spangereid), som tilkom deres Fader efter hans Farfader Anund paa Raudeberg, men hvormed andre af deres Slægtninge sad inde.
Efter Orig. paa Perg. i Arendals Museum (No. 139). Alle syv Segl mangle.
Wii efftherschreffne Joen Simenson lagmand vnder Agdeside Amund Ormestadt Peder Ffos, Liotulff Louom Anbiørn Homme Tiodulff Scharpstad Tiodulff Steinslandh suorne laugrettiss mend gøre alle witherligtth medt thette waartth obne breff att aar effther guds byrdh mdlxiiij [843 aar1564] sancte Haluardz dagh paa Halssow i Mannedall manghe flere gode mend offuerwerendis kom ther for oss wdij retthe Trond och Amund Torchils søner i fulld befallingh alle sine medarffuinghe, och thillthalede Biørn Torgeirsson i fullde vmbode sine sameiigere, om jordebytthe som lenge haffde staatt i tretthe wdi theris foreldirs tiidtt och end siden och aldrig inghen ende paa kommetth: och beretthet ther hoes, hurelunde att Torsten Anundson theris fadirfadir haffde icke faatt fyllisth i jordegodz effther sine foreldre i mamathe thall jamtt mygett som Torgeir Anundsson broder Torsteins, och bewisthe Trond och Anund medt skilrike proff atth fadirfadir theira Tosthen Anundsson haffde icke fengetth meire end viij mamataleigur i jardeschiffte, end Torgeir Anundson haffde fengetth xvij mamatheleigur och ein ottende partth aff ein mamatheleige, Ther till suarede forschreffne Biørn Torgeirsson och beretthett att hand och hans sameygere kiende sigh jnthet gods att haffue faatt vlogligen fraa thennom meire end som hand haffde ærffdt effter sine foreldre, och haffue sidett wdi den samme heffd som Torgeir fader hans haffde i sethitt, och jcke andett sannere wiste for gud end Tostein hans fadirbroder och Torgheir hans fadir the wore io wenligen och broderliighen schifftiss saatther om allt arffue schiffthe baade om laausth och fasth. och berettet der hoes hurulunde att Tostein war Torgeirs sin broders vmbodzmand den tiidtt Torgeir war i vmegdh och gich till scole j Staffuanger, och meinthe Biørn ther fore kunde Torstein jcke ske nogett forcortt i jordebyttett effter tij att Torstein haffde saa well Torgeirs brodir sins partth i befalling som sin eigen partt i jordegotssetth, etc. Jtem regnede offuerlagde och forsloghe vj først mamatathaledh effter beggis theris jaordh och samtycke først Raaudebergh xvj mamateleiighur, Scheiiffstadh thie mamatheleigor: Presthus xx mamatheleigor, summa tillsamman beløbir sigh xlvi mamateleigor. Till thesse forschreffne mamateleigor ære iiij brød(r)e Torbiøn Tusth Sigmundt Tosthen och Torgier samfedde soner Anunds aa Raaudebergh. Nu ærffuer huer aff thesse iiij brødre xi#j mamateleige, Nu dør Torbiøn først: the halfftolte mamateleigur erffuer hans barn, Nu dør Sigmund barnlaaus hans halfftolffte mamatheleiighe ærffde Tosthen och Torgier, Saa haffua nu Tostein och Torgier till att schiffta sin imillom - xxxiiii#j mamataleigur. Scall nu her aff Torgier haffua siutian mamateleigur och fierdeparthen aff ein mamatheleighe. End Tosthen hans broder och siutian mamateleigur och fierdeparthen aff ein mamatheleige, Nu haffuer for ne Trund och Anund icke faat meire effter Tostein end viij mamateleigur, begerer ther fore doem att the motthe naa fultt och jamth [mamate]tall medt Torggeirs barnom, och fatis end nu paa theris [844 aar1564] partt nie mamathe leigur och ein fierde partt aff ein mamateleigur, Och kunne wij icke kenne atth Trond och Anund finge noghen vpreisning af Torgiers barn sakar thes atth Torgeirs barn haffde jcke vpborett helle erffdt meiire end the xvij mamattaleigur och ein fierde partt aff j mamattaleige som Torsten burde erffhe, Jtem ther nest tiltalede Trond och Amund Torkillsøner, Geirulff Mosewall och Gunnilde i Presthus (effther som the ther lauglige stemdhe wore) och begerede att the wille framføre skellige bewiis hure retteligen the ære komne till Presthus och bewiiste tha samstundis for os att the innehaffde i Presthus saamange mamataleigur som them fatadisth och fadirfadir theira Torstein burde medt lagom, Ther til suarede Geirulff och Gunnilde at the haffde thet lagligen erffdt effter theris modir Gunnild Helle oc haffde the nogitt meiire en dem burde erffua thet haffde Gunnild Helles broder Torgeir geffuit hennir efftir som Torgeirs breff wattade som the ther framlagde for os samstundis, Sette tha Trond och Anund Torchilsøner i rette om nogen maatte giffue meiire bortth end som honum, sialff tilkom før end Torstein haffde faatt saa mange mamateleigur som Torgeir medt mange fleire och widere ord som thenom imillom løb. Tha effter tiltall gensuar proff skiell breff och segiell som tha for os vdj retthe kom: wichte the paa begge parter for døren, war ther om tha saa for rette aff saugtt att Trond Amund och theris medtarffuinger sculle her epter nyde bruge och beholde nie mamattaleiger och ein fierde partt i ein mamattaleigo i Presthus som henne war geffuit ther i, effter tij at Norgis lag mæler imothe, att slige gaaffuer ære jcke lagag[a]affuer, Jtem ther som Torgeirs barn kunne thet beuise att Tostein haffde hafftt nogre laause aauræ fraa Torgeir den tidt hand war hans fearhalssmader, tha sculle Trond oc Amund och theris medarffuinger thet wider leggia Torgeirs barnom: Beuiste Torgiers barn att Anund Raaudebergh fadirfadir theira sælde heller affhendett nogett odalsgods som Sigrid fadirmoder theira tilhøirde och ær kommet i vskylde æth och ær brigdat och amagatt inden then tiidt som lagbog wattar tha schall for ne Trond oc Amund Torchilsønner och theris medtarffuingher were forplichtet att løse thet gods igen saa well som Torgeirs barn och andre medteigere, och thet scall beuisis jnnen første xij maanade nest effter thette datum heller eige thes maals aldriig vpreisth: Till widnisbyrde och bettre forwaringh haffwe wij ladett henghe waare jnsigler nedhen for thette waartt obne breff som schreffuitt ær aar dagh och sted vt supra.
[845 aar1564] 
Rektor og Professorer ved Kjöbenhavns Universitet tilskrive det Throndhjemske Kapitel i Anledning af dettes Begjæring om deres Forbön hos Kongen i Anledning af de Kapitelet tilstödte Ulykker og Vanskeligheder, foranledigede ved Claudii Galli Occupation af Throndhjem.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Gratiam et pacem a deo patre per Iesum Christum. Literas vestras, viri ornatissimi, amoris et officii plenas accepimus, quibus lectis, et statum vestrarum rerum, qui vos excruciat, et quid per nos apud serenissimam maiestatem regiam effici desideretis, optime cognouimus. Etsi enim ea est omnium nostrum afflictis hisce rebus et perditissimis conditio, vt suæ quemque fortunæ maxime poeniteat: acerbior tamen eorum sors iudicanda est, qui miserias, quas c teri audiunt, intueri coguntur. Quo deploratior status ille rerum vestrarum est habendus, in quem ante menses aliquot dilapsi magnas calamitates sensistis, ac sensissetis vtique vehementius, nisi diuina potentia Claudii istius conatus perditos vindicasset. De nostra autem fide et diligentia, viri præclarissimi, quam a nobis vt fragilitati vestræ (cui nemo non obnoxius tenetur) gratiam et fauorem a clementissima maiestate regia conciliaremus per literas efflagitastis, sic accipite, nullam quidem conueniendi regis commodam occasionem hac vice nos nactos esse, quippe quia animo nonnihil exacerbato fuit, e re vestra haud fore iudicauimus vt precibus nostris ipsius maiestatem molestaremus. Verum quam primum ipsius clementiæ conueniendæ commoda occasio nobis oblata fuerit: id vobis serio pollicemur, quæ ad salutem vestram pertinere arbitrabimur, omnia nos studiose diligenterque curaturos. Aut si quid erit aliud, in quo ex animo vestro nostrum prodesse possit obsequium, pollicemur nos studiis officiisque nunquam defuturos. His in Christo quam foelicissime omnes ac singulos valere ex toto pectore precamur. Datum Hafniæ 14 Augusti. anno reparatæ salutis 1564.
Rector et professores academiæ Hafniensis.
Reuerendis et ornatissimis viris doctrina, virtute et pietate præditis dominis prælatis et canonicis capituli Nidrosiensis officiose præsententur.
Kong Frederik II udsteder ved Kantsleren Peder Huitfeldt Landsvistbrev for Knut Gunnulfssön, som uforvarende dræbte Paal Gunnarssön.
Efter Orig. paa Perg. i Arendals Museum (No. 137). Seglet mangler. (Se fölgende No.) [846 aar1565] 
Vij Friderich then anden met gudz nade Danmarcs Norges Vendes oc Gottes koning hertug wdj Slesuigh Holsten Stormaren oc Dytmerschen greffue i Oldenborg etc. sender ollom mannom them som thette breff see eder hørie q. gudtz oc syne. Ver wiliom att their witha at wer haffuom i heder weder gudtz saker gode manne bønestader och epther thij proffue her følger giffuet Knud Gunulffson som Poell Gundersson wort at skade wforsynio landzuist och skall han luka oss tre parther aff en fuld tegen og tre parther aff en fuld fridkoup end saker jule gridom andet sligt saa skall han luka for bedhe halffander tegen oc halffanden fridkoup at haffue thet alt lukat inden tolff monede epther tessom degi eder haffuer han ingen landzuist. Biodom wer arffuinge hins doude at taghe setther oc bøther epther hanom epther there beste manne lagedomme som sislomanne worom tiilnempner a huerio tuegio halffuone. End fulkomelige forbiodom hueriom mannom wandrode at oucke eder at oucke lathe weder hand hedan aff om tisse mole. Nema huer som thet giører at wille haffue forgiort fee oc fridi oc aldrigh werde botamader sedan. Vor thette breff giorth vdj Oslo then 10 dagh Julij aar etc. 1565 Peder Huitfeldt Norges riiges canceller jndzeglendes.
Gunnar Olafssön erkjender at have modtaget Böder af Knut Gunnulfssön, der uforvarende slog hans Sön Paal Gunnarssön ihjel.
Efter Orig. p. Perg. i Arendals Museum (No. 138). Af 4 Segl vedhænger 3die. (Se foregaaende No.)
Jeg Gunnar Oluffsønn paa Louffdall, giør alle wiitterligt, att eptherthij vforsiynne saa vart att Knutt Gonnolffsønn, wortt min sønn Pouill Gunderssønn att skade oc jhiell slog, tha haffuuer iegh nu ther fore epther, kong. e maits. landtzuist, oc epther dannemendtz dom, annammit oc opboritt følleste jordt oc werdoure tiill bøther epther adernembde min ssønn, wdj gode betalninger saa att meg well mett adtnøffuis i alle maade. Thij later jeg for ne Knutt Gunulffsønn och hanns arffuinge, fødde och wffødde, for meg oc alle mine arffuinge, fødde oc vffødde, tiill fædernne oc mødernne ssiide, paa begge parther, aldeliis quitt frij leduge och aakierelousser for alt ydermere tiiltall eller kraff [847 aar1568] for fornembde gioldt heller afftagh epther thenne dag wdj nogenn maade. Ther som gudt forbiude att nogenn aff mine (arffuinge) fødde eller vffødde epther thenne dag. giør her nogenn hinder eller forfannghe paa vdj nogenn maade, tha giøre sseg thet paa ssinn eghenn halss, oc were trøgroffuemader epther thenn deige. Oc tiill ydermere wissønn oc bedre foruaringhe hennger jeg mitt jnndssigle nedenn paa thette mitt breff, kierligenn tilbedenndis erliige menndt Arne paa Nedesteenn, Amondt vdj Liidenn, och Folchordt Rønnestadt att bessegle thette mitt breff mett megh. Schreffuitt paa Nedeness, torsdagenn nest for midfaste, anno domini mdlxviij.
Pross Lauritzen befalningsmandt offuer Nedeness leenn offueruerenndis et manu propria etc.
Fire Lagrettemænd af Lister Len bevidne, at de vare tilstede ved et Arve-skifte af Jordegods mellem Brödrene Thomas, Thorgeir og Gest Olafssönner, hvorved Gaarden Syrdal tilfaldt de to förstnævnte Brödre og Landöen den sidste med Undtagelse af en Huds Leie, som Thomas og Thorgeir skulde eie, men Gest og hans Efterkommere have Ret til at leie.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Syrdal i Undal. 3die og Levning af 2det Segl vedhænge. Jfr. m. et andet Exempl. af samme Brev sammesteds, skrevet med samme Haand, hvorpaa de 3 förste Segl vedhænge utydelige; derfra Varianterne. (Jfr. foran No. 715, 762, 764 og 773).
Thette bekindiis wy efftter skreffuene suorne lagrettis mend wdij Lyste leenn och y Fos tingstaadtt kindiis wy och wiitterliigtt giører for alle mett dette wortt opne breff, som saa heder Lyudulff Torgyussøn Christiernn Engelbrettssøn Robertt Nielssenn Knud Simonsønn, waare wy forskreffuene mend neruerrindiis tiill steedhe paa Ærpssø andenn dagen efftter sancte Margrette dagh anno dominj 1570. Och samme tiidtt hørde wy forskreffuene mend ord och sogom å handerbandtt thierriis aff enno halffuo Thomes Olaffsønn och Torgier Olaffssønn eind aff andre halffuo Geest Olaffssønn sambrøder worriis, wor dett wdij worre skielliige orde, att wy for ne iii sambrødre bytthe worriis jorde gods jmellom oss æfftter worrys salliige faders dødtt, huilcke jorde guodz som er Syrdal och Landøen mett alle dieriis øder oc ødegaarder och mett alltt dieriis luttum oc lundum [fyskum och flodum som ther tiill legier och legiitt haffuer fraa forne oc nyo [jndenn gaardz och wdenn gaardz iiii handstaffuer jmellom, saa neer som dy trij ængelske som channicker wdij Staffanger ægger y liille [848 aar1570] Obshuus, och dij trij ængelske som prestenn paa Waalle ægger y Gaassesteind, och sammelediis waar dett worriis byude atth for ne Thomes Olaffssenn och Torgier Olaffssønn skulle nyde oc beholde altt Syrdaall mett alle øder oc ødegaarder, oc mett alltt dieris luttum oc lundum som der tiill legiir och legiitt haffuer fraa fornne oc nyo jndenn gaards och wdenn gaardz fiorra handstaffuer jmellom [jntthett wndertaagindiis wdij nogenn maade, andett indtt som her for beneffntt er och der jmodtt skaall for ne Geest [och hans *affspørngh nyde och beholde Landøenn mett alltt hindiis tiilliigelse [och metth alle luttum och lundum som der tiill leger oc legendiis haffuer aff første forne och nyo, jndenn gaards och wdenn gaardz fiorræ handstaffuer jmellom, saa neer som en hude leyge wdij for ne Landøen som kommer for ne Thomes oc Torgeir tiill [y dieriis byde, och der nest skaall for ne Geest och hans arffuinger pliictiig werre atth begierre samme huude leyge huer triidij aar aff for ne Thommes och Torgier, och sammelediis bestaar wy forskreuene thou brødre att denne wortt byude som wij nu wenlliigenn jmellom os giortt haffuer, skall stande och wedtt mact holdiis, saa lengij atth nogen aff for ne Geestiis affsprøngh leffuer, och siidenn skaall Norgiis laugh och danne mend skiilliæ dett att, om for ne jorde partt, atth saa wdij guds sandhedtt er som her [nu forskreffuitt staar trøcker [wy for ne mend worriis jndsegler och sygnetter her nedenn wnder detthe wortt obne breff som schreffuitt waar dagh aar och steedtt som for beneffnt staar, [T####.
[849 Sag-Register] 
SAG-REGISTER over de mærkeligste Materier.
Aabod. 348. 454.
Aalefiske. 817.
Aarsvæxt. 595.
Aartidehold. 339.
Abbeder. 4. 14. 16. 28 f. 68-71. 79. 81. 84. 86. 92. 95. 126 ff. 142. 171-74. 178 f. 182. 218 f. 227 f. 272 ff. 277. 394 ff. 479 f 524-29. 643. 647. 813 f.
Abbedisser. 108. 487. 540.
Absolution. 9. 40. 46 f. 106. 163. 170 f.173. 179. 200 ff. 204 f. 216. 230 ff. 264 f. 284. 288. 385. 395. 432 f. 515 f. 534 ff. 627
Adel. 260. 527. 529. 585 ff. 603-8. 621.715 f.
Afgifter. 448 f. 581 f. 620. 640. 657 f. 680. 693. 709 f. 718 f. 725 ff.
Afgudsdyrkelse. 44. 52.
Aflad. 21 ff. 98. 199 f. 202-5. 233 ff. 279 f. 323. 501. 534 f. 595. 631.
Afskaffelse. 448 f. 465 f. 603.
Afsked. 568. 577.
Afsværgelse. 40. 46. 52.
Agerbrug. 17. 491.
Alder, Presters. 231 f.
Altar, flytbart. 279 f. 535. 631.
Amulet. 441.
Anbefalings-Skrivelser, se Fölgeskrivelser.
Anker. 518 f.
Annater. 560. 691.
Ansögninger. 193 f. 198-208. 223 ff. 233. 247. 264 f. 271 f. 274 ff. 278-81. 306. 386 f. 415 f. 518-23. 557-60. 565 ff. 569 f. 576 f. 588 f. 597.
Apostasie, se Afsværgelse.
Apostoli, se Følgeskrivelser.
Appel. 66-71. 77-92. 436-40. 555.
Arbeide paa Helligdage. 17.
Arrest. 425 f. 435. 551. 741. 743-49.
Artikler. 446 f. 700.
Arv. 153 f. 344. 359 f. 367 ff. 374 f. 422 f. 448. 451. 489. 494 ff. 518. 537 f. 742. 823 f. 828 f. 843 f. 847.
Arvetomt. 468.
Astrologer. 569. 595. 625. 627.
Atvistemand. 312.
Bagge, Nordmand. 620.
Bagtatelse. 100 f. 135. 613 f. 620 f. 740.
Ban. 9 f. 14 f. 20. 63. 72. 75. 98. 103. 147. 432 f. 515 f. 526. 552 f.
Bank. 560 ff. 572. 575 ff. 592. 595.
Barkebröd. 129.
Barselseng. 664. 704.
Bedragere, Bedrageri. 624. 700 f. 704.
Befæstninger. 35. 176. 253 ff. 526. 605. 645. 648.
Begravelse. 97 ff. 103. 106 f. 109. 146 f. 199. 201. 501. 536.
Beite. 379. 444. 490. 796.
[850 Sag-Register] 
Bekjendelse af Forbrydelser. 40. 45 ff. 54.
Bekjendtgjörelse, se Publication.
Bekostning, se Omkostning.
Beleiring. 250 ff. 761 f. 765.
Beneficier, geistlige. 19. 96. 115 f. 143 f.150. 162 f. 165. 175. 193 ff. 197 f. 200-3. 208 f. 211-14. 224 f. 232. 235-40. 245 ff. 260. 264 f. 269. 272. 274 ff. 278-83. 286. 290 ff. 306-14. 327 ff. 386 f. 392 f. 396. 563 ff. 568 f. 576. 578.
Benkegave, se Morgengave.
Beskyttelsesbreve. 3 f. 11 f. 26. 162. 170. 433 ff.
Beslaglæggelse. 39 ff. 435. 745-49. (jfr. Arrest.)
Besög ved Metropolitansædet. 94. 124. 129 f. 180. 190 ff. 223 f.
Besög ved Metropolitansædet. ved Pavestolen. 281.
Betaling. 54-58. 61 f. 121 ff. 133 f. 142. 266 ff. 315 f. 320. 335 f. 456 f. 459. 464 f. 491. 633 f.
Betalingsterminer. 457.
Bevillinger, kongelige. 314 f.
Bevillinger. pavelige. 193 ff. 199-214. 223-26. 241. 247. 264 f. 271 f. 274 ff. 278-81. 469 ff. 565 ff. 569 f. 588 f. 597. 625.
Bevis. 27 f. 70. 119 ff. 142. 624. 755 f. 837 f.
Bibelsteder. 440 f. 685 f.
Billeder. 540. 686.
Biskopper. 5. 15 f. 18 f. 23 ff. 27 f. 62. 66-71. 80-92. 94-97. 105 f. 110. 113. 119 ff. 129-35. 140 ff. 154-75. 178-94. 218-40. 245-65. 294 f. 297 f. 303 ff. 321. 375. 378-81. 386 f. 398. 406 ff. 413-18. 420 f. 425. 430 ff. 435. 469-75. 479 f. 484. 513. 515 ff. 519-29. 541. 590 f. 598. 608. 611. f. 619 f. 642-50. 654-60. 690- ff. 732. 738 f. 753. 757. 765-79. 813 f.
Biskopsvalg. 23 f. 28. 154 ff. 386 f.
Bogtrykker. 540 f.
Bomærker. 742 f. 755. 763 f. 792. 794. 800 f. 810 ff. 816. 820 f. 827. 835.
Borgen (Forlöfte). 37 f. 223. 268. 526. 529. 548. 561. 573. 619. 755.
Borgermestere. 507. 511. 538 f. 797. 803. 816. 818.
Borgevakudag. 532.
Bortförelse. 125 f.
Brand. 350. 447. 458. 484 f. 682 f.
Brand i Bergen. 458.
Brand i Nidaros. 140 f. 733.
Brevbrudsstraf. 152. 374. 449.
Brevpost. 642. 645. 648 f.
Brevvexling. 563 f. 568-73. 576-79. 592-97. 610-37. 642-57. 660-74. 677 f. 685-90. 703 f. 712 f. 729. 755-63. 768-76. 845.
Bro. 806 f.
Brudeskat. 423 f. 426.
Brygning. 482. 543.
Bryllup. 319.
Brödmangel. 129. 569. 790.
Buller, pavelige. 95. 575 ff. 592-95. 623-27. 691.
Byfogeder. 519. 523. 538 f. 723.
Bygninger. 22 f. 103. 140 f. 160. 285. 317. 323 f. 337 ff. 342. 354. 425 f. 458 f. 534 f.
Bygsel. 181-84. 186 f. 363. 378 f. 603.
Böder. 104 f. 152. 289. 321. 374. 428 f. 449. 465 f. 481. 493. 551 ff. 797 ff. 824. 834. 846.
Bödkere. 513.
Böger. 540 f. 600. 631. 763.
Bön. 440.
Bönder. 543. 621. 672.
Bönnehold. 317 f. 321 f. 339. 352 f. 359. 361 f.
Bösser. 661. 665. 668. 698.
Ceremonier, Tempelherrernes. 45.
Ceremonier. ved Trolovelse. 159.
[851 aarSag-Register] 
Chorsbrödre, se Kanniker.
Commissionairer, se K.
Concilium, almindeligt, i Basel. 381-86. 388 f. 398-403. 406.
Concilium i Lateran. 19. 232. 246. 296. 307. 311.
Concilium i Poitiers. 566.
Concilium i Vienne. 43. 48 ff. 59. 64 ff. 72 f. 301. (jfr. Provincial-Concilium).
Conference, se Möder.
Confessionale, se Skriftefædre.
Confiscation. 152. 392. 465 f. 552.
Daab. 98. 106 f.
Dateringer, sjeldnere. 136. 475 f. 487. 491. 532 f. 573 f.
Decretaler. 146.
Degn (Dekan) 539. 554. 557-60. 567. 569 f. 575 ff. 588 f. 592 f. 625. 691.
Delesgang. 93. 184 f. 341. 345. 349 ff. 354 f. 358. 431 f. 442-45. 500. 547. 782. 809. 821 f. 827 f.
Diger. 548 f.
Dispensationer. 15 ff. 20. 94. 128. 150 f. 158 f. 165. 180. 193. 197 f. 202. 209 f. 213 f. 224 ff. 231 f. 237 f. 247 f. 265. 271 f. 276. 284. 302. 325-28. 565 f. 575. 578. 593.
Doktorer, Doktorgrad. 127. 309. 668 f.
Dokumenter. 653. 682 f. 745. 815 f. 818. 837 f.
Domme. 25. 51 f. 72 ff. 119 ff. 312. 323 f. 334 f. 350. 360. 442-45. 456. 490 f. 506 f. 522. 533 f. 549. 586 f. 607. 684. 705. 722 f. 748. 753 f. 766. 768-71. 796. 828. 834. 840. 842 ff.
Dommere. 249-57. 607.
Domrov. 840.
Drab, Drabsböder. 179. 283. 289. 312. 321. 377. 482-85. 493. 525. 545 f. 587. 660. 721. 790 f. 797 ff. 845 ff.
Drikkevarer. 542 f. (jfr. Vine).
Droguerier. 678. 685 ff.
Drotsete. 120 f. 133. 136. 152 f. 323 f.
Dyrtid. 697. 708.
Dæmning. 549.
Dödsfald. 664 f. 667 ff. 674. 691.
Dödsstraf. 656.
Döl, Dul (Frifindelsesed). 699 f.
Ed. 104. 163. 172 f. 250. 278. 282. 284. 312. 341. 345. 350. 354. 358. 364. 371 ff. 375. 377. 441-44. 476 f. 490. 587. 605. 646. 699 f. 717.
Egetömmer. 653. 656.
Elgsklover. 686. 689 f.
Embeds-Fratrædelse. 12 ff. 578. 582 f. 612. 619.
Embedsmænd. 448 f. 462 f. 466.
Erkebispedömmes Oprettelse. 469-75. 623. 626.
Erkedegn. 454. 554.
Erkjendelse af modtagne Breve. 189 f. 396.
Evangelium, Johannes's. 440.
Examen, geistliges. 24. 155. 158. 219. 225. 247. 276. 281.
Executorer. 109 f. 143 f. 194 ff. 201 ff. 208 f. 212. 224 ff. 235-40. 245 f. 257 f. 260. 282 f. 296. 306. 309 f. 313. 320. 553 f.
Faktorer i Handelshuse. 557. 560 f. 574.
Falbydelse. 455.
Falke. 201. 206.
Falske Diplomer. 92 f. 154. 184. 442 ff. 460.
Fangenskab. 625-30. 635 f. 656. 691. 743-49. 769. 777 f. 785 f. 790.
Faste. 391. 534 ff. (jfr. Kjödspiser.)
Fattige. 201. 547 f.
Fehirde. 84. 136 f. 142. 322. 480.
Feide. 606. 613. 618 ff. 637. 645. 648. 660 f. 757. 777 f. 790.
Festdage. 8 (se Rettelse). 17. 203. 390 f.
Fiskeri, Fiskevande. 17. 92 f. 419. 444 f. [852 aarSag-Register] 461 f. 498. 509. 549. 682. 793. 805. 807. 810. 817-20. 826.
Fiskevarer. 429. 543. 599. 612. 620. 646. 667. 670. 689 f. 694-97. 717. 719. 743. 750 f. 754 f.
Flugt. 485. 516.
Fogeder. 518. 529. 542 f. 546 f. 549. 586 f. 603-7. 696 f. 705. 723. 731. 754. 796. 809. 828. 840.
Follog. 838. (jfr. Livöre).
Forbrydelser. 39 ff. 43-47. 51 f. 54. 72. 390 f. 535.
Forbud. 63 f. 80 f. 85 f. 102 f. 152 f. 206 f. 216. 373 f. 390 f. 432 f. 551. 606. 700 f. 749 f.
Forbund. 596.
Forbön. 845.
Fordring, retslig. 456.
Forfald. 425 f. 711. 713. 733-37.
Forhandlinger. 575. 579 f. 601. 610-13. 618. 639 ff. 645. 652. 679 694. 697 f. 700 f. 703. 707. 713 ff. 719 f. 730. 735 ff. 739 f.
Forhold, geistlige. 17 f. 20. 77-92. 94-116. 122-31. 140 ff. 145 ff. 158. 160-75. 178-241. 245-65. 269-88. (Se Geistligheden).
Forhör. 43 ff. 49 ff. 785. 788 ff.
Forkastelse af Læresætninger. 111 ff.
Forkjölelse. 686.
Forklædning. 485.
Forlening, se Len.
Forlig. 145 ff. 163 ff. 334 f. 443. 456 f. 484. 489. 494 f. 714 ff. 724 ff. 777 ff. 837 f.
Forlöfte, se Borgen.
Formuesfællesskab. 388.
Formynder. 844.
Forræderi. 603. 660 ff. 672. 724 ff. 746 ff.
Fortielse, svigagtig. 193.
Forum, geistligt. 552.
Fraværelse. 585.
Fredkjöb. 289. 321. 798 f. 846.
Fredlöse, Fredlöshed. 26. 33. 587.
Fredsslutning. 132 f. 135 f. 420 ff. 669. 701.
Frifindelse. 312. 441. 490 f. 506 f. 699 f.
Frigivelse. 744 f. 777 f.
Frikjöb, Kongens. 482.
Friller, Presters 20.
Fripas. 415 f. 422. 435.
Fritagelse. 709.
Fuldmagt. 216. 288. 383 ff. 432. 456. 554 f. 584.
Fuldmægtige. 30. 38 f. 50. 56 f. 79. 81 f. 84-89. 127. 129 ff. 134. 137 ff. 166. 168 ff. 172. 175. 188. 190 ff. 224. 281. 288. 292. 385. 393 ff. 553 ff. 560 ff. 584. 587.
Fængsling. 39 ff. 74. 110. 142. 408 f. 516. 525. 529. 551. 672. 687.
Fæstefolk. 27. 377.
Fævei. 500.
Födemidler. 17. 114 f. 128 f. 485. 529.
Födsel, uægte. 15 f. 158. 165. 193. 197 f. 202. 213. 224. 231 f. 265. 271 f. 276. 325-28. 565.
Fölgeskrivelser (Anbefalings-Skrivelser). 18 f. 23 ff. 59 ff. 77-92. 148. 154-57. 172. 175. 179 f. 211. 217-21. 270 f. 294 f. 297 ff. 413-16. 437 f. 469-75. 530 f. 555. 658 f. 666. 677. 685 f. 689 f. 698 f. 759. 789.
Garnsetning. 93. 350. 498.
Gaver 170. 175. 223. 286 f. 316 ff. 321 f. 323 f. 331 f. 334 f. 353. 359. 361 f. 368. 418 f. 455. 458 f. 487 f. 504. 521 f. 533 ff. 543. 563. 572 f. 579 f. 615 f. 631. 633 f. 647. 653. 677 f. 685 ff. 690. 717. 755. 844.
Geistligheden. 9 f. 14 ff. 18. 21 f. 29. 59 f. 63 ff. 96-104. 106-16. 122-31. 154 ff. [853 aarSag-Register] 158. 160-75. 178-241. 245-65. 269-88. 290-314. 317-28. 388-96. 398 ff. 406 ff. 418. 430 ff. 469-75. 550-87. 592-98. 602-73. 689-94. 706-18. 765-79. 813 f.
Gesandter, Sendebud. 199. 202 f. 206. 525. 527. 713. 745-49. 769.
Giftermaal. 505. 585.
Gilder. 538 f.
Gildring. 444.
Gjendrivelse. 82 ff. 87 f. 739 f.
Gjengjerd. 653. 656. 660 f. 664-72. 694-99. 706. 709 f. 723 f.
Gjenlösning ved Salg. 31. 758. (jfr. Odel).
Gjæld. 224. 267 f. 289 f. 315 f. 331. 455 f. 543. 547 f. 556 f. 561. 590 f. 644. 751-55. 832 f.
Gjærder. 379. 546 f. 796.
Gjæsteret. 746.
Glas. 600.
Grav, den hellige. 201. 207.
Gravsted. 317.
Gridsbrev. 545 f. 790 f. 797 ff. 834.
Grusomhed. 250.
Grændsetvist. 92 f. 101 ff. 341. 345. 349 ff. 354 f. 357 f. 366 f. 405. 431 f. 442-45. 477 f. 499 f. 782. 796. 808 f. 821 f.
Gudstjeneste, se Messe.
Guldsmede. 513.
Haandfæstning (Reces.) 584-87. 602-8. 610. 612. 617 f. 620. 653. 655 f. 688. 766. 773.
Haandgangne Mænd. 443.
Haandskrifter. 556 f. 560. 562.
Haandværkere. 512 f. 543 f.
Handel. 1. 122 f. 151 ff. 216. 332. 408 f. 415 f. 420 ff. 424 f. 428 ff. 433-39. 446-50. 462 f. 465 f. 481 ff. 486. 497. 518-23. 542 ff. 551. 586. 605 f. 685 f. 689 f. 744 f. 749 f.
Handelshuse. 556 f. 560 f.
Handsker. 600.
Harnisk. 484. 495. 621.
Havn (Græsgang). 434. 444. 477. (jfr. Beite).
Hedninger. 253 f.
Helgener. 529. 592. 594. 763.
Helligdage, se Festdage.
Hermelin. 572 f.
Herredage. 430 f. 435. 448. 521 ff. 584. 586. 590. 604. 606. 618. 620. 638-44. 646. 648. 651-55. 661. 678 f. 694-99. 703 f. 711. 714 ff. 719 f. 724 f. 730. 732-39. 757. 770. 774.
Heste. 549 f. 645. 648 f. 682. 720 f. 829. 837. 841.
Hevd. 342. 548 f. 684. 837. 843.
Hirdstevne. 116 ff.
Hjemmegifte. 505. 838. (jfr. Medgift).
Hjælp for det hellige Land. 14 f. 41. 54. 96. 229. 233 f.
Hjælpetropper. 34 f. 244.
Hospitaler. 275 f. 479. 500 f.
Huder. 752.
Hugst. 434. 822 f.
Humle. 476.
Husdyr. 538. 761.
Hverving. 762.
Hylding. 643. 765 f.
Hængning. 754.
Immunitet, Kirkens. 551 f.
Indfald, fiendtligt 737.
Indfödsret. 585.
Indkaldelses-Breve. 166 ff. 187 ff.
Indkrævning af Penge og Skatter. 77-91. 95 f. 137 ff. 299-302. 329. 381-85. 388 f. 398-403. 448 f. 589 ff. 601 f. 609. 612. 620. 622. 635 f. 667 f. 694-99. 706. 754 ff.
Indlösning. 606.
Indtrængsel i Beneficier. 307 f.
[854 aarSag-Register] 
Indtægter, geistlige. 18. 21. 87. 96. 181-86. 194. 208 f. 212. 214. 225 f. 236. 238. 257 f. 264. 272. 276. 281 f. 287. 290 ff. 299 ff. 313. 393. 551. 559. 588. 597.
Indvielse, geistliges. 5. 8. 28. 68 f. 85. 88.157. 162 f. 172 f. 194 f. 221. 282. 285 f. 292. 309. 313. 559. 676.
Insignier, biskoppelige. 16.
Instruction. 700. 703. 712. 735-40. 745-49.
Interdikt. 63 f. 75. 201. 203. 241. 278 ff. 501. 526. 534 ff.
Inventarium. 600. 630 ff.
Jagt(Skib). 524. 646 f. 652. 654. 656. 665. 667 f. 672. 687 f.
Jern. 182.
Jomfruer. 673. 689. 757.
Jordegods. 587. 603 f. 606 f. 637 f. 755 ff.
Jubelaar. 563 f. 592. 595. 627.
Junker (domicellus). 159 f.
Jurisdiction. 446. 550 f. 604. 616.
Kanniker 391 f.
Kanniker i Bergen. 30. 36-39. 68-71. 81. 84. 90. 92. 120. 129. 137. 142. 145. 172. 189. 196. 213 f. 232. 257 f. 392 f. 396. 417. 578.
Kanniker i Hammer 193. 211 f. 239. 257 f. 366 f. 454. 514.
Kanniker i Nidaros. 69. 101. 105 f. 127. 155. 172. 180. 182. 193. 230 f. 396. 406. 539 f. 611.
Kanniker i p. Orknö. 84. 113. 143 f.194 f. 292. 309 f.
Kanniker i Oslo. 193 f.196. 240. 257 f. 297 f. 313. 386. 393. 396. 406. 456. 546 f. 553 f. 715. 793 ff. 806. 816 ff. 821.
Kanniker i Stavanger. 68. 246. 388 f.
Kanniker i Suderö. 327.
Kanonisation. 592. 594. 691 f.
Kanonisk Ret. 28. 98. 576.
Kantor. 792 f.
Kantslere. 25. 95. 522. 545. 602. 739. 741. 771 f. 790 f. 797-800. 803. 834. 845 f.
Kapellan, Kongens. 247.
Kapellan Hr. Olaf Galdes. 614.
Kapellan Hr. Vincents Lunges 648. 664.
Kapellan Biskop Hans Reffs. 649.
Kapeller kongelige. 78. 82 f. 85. 89. 95. 97-101. 105 ff. 198. 201 f. 205. 415 f. 420 f. 547 f. 600. 631 f.
Kapelmagister. 415 f. 420 f. 435. 479 f.
Kapere. 635 f. 652.
Kardinaler. 18. 20 f. 24. 46. 155. 219. 252-55. 261. 402. 406. 561. 569. 577 f. 593-97. 616. 627 f. 813 f.
Kardinalkollegiet. 40.
Kathedratikum. 181.
Keiser, den tydske. 436-39. 626-30.
Kirkeforsamling, se Concilium.
Kirkegang, Barselskvinders. 664. 669.
Kirkelov. 377. 768 f.
Kirkemöde. 690.
Kirken, den romerske. 602 f.
Kirker. 10. 17 f.
Kirkeret, Erkebiskop Jons. 32.
Kirkestraffe, Kirketugt. 1 ff. 6. 14 f. 40. 85 f. 88 f. 91. 98. 163 ff. 171 f. 185. 200 ff. 204 ff. 215 f. 229. 249. 255. 259. 283 f. 288. 291. 293. 302. 308. 314. 382. 385. 391-96. 398-403. 432 f. 515 f. 534 ff. 627. 768 f.
Kjærlighed. 125. 377.
Kjærreslæde. 182.
Kjætteri. 40 f. 43-47. 52. 529. 579. 625. 627. 765 f.
Kjöb, se Salg.
Kjöbmænd. 1. 122 f. 151 ff. 586. 605 ff. 737. 749 f. (jfr. Bergens Kjöbmænd, Hanseater).
Kjöbstæder. 604-7
Kjödspiser. 128 f. 224 ff. 247 f. 536. 649 f.
Kjögemester. 660. 704. 731. 739 f. 755.
Kjörevei, se Veie.
Klager. 97 f. 100. 102. 116 f. 125. 171 f. 287. 332. 408 ff. 420 ff. 446 f. 462 f. 465. 481-85. 491. 521. 524-29. 541 ff. [855 aarSag-Register] 550 ff. 568. 597. 613. 638. 660 f. 708. 717. 722. 724 f. 753 f. 768. 785 f. 789. 813 f.
Klenodier. 117. 319. 485.
Klokker, Klokkestöbning. 417.
Klostre. 28. 31 f. 68-71. 79. 81. 84. 86. 92. 95. 108. 126 ff. 144 ff. 171 f. 174. 178 f. 227 f. 245. 277 ff. 284 f. 287. 312. 317 f. 368. 478. 487. 500 f. 524-29. 642 f. 647. 716. 724 f. 733. 755 f.
Klosterlevnet, Klosterregler, Klostertugt. 32 f. 226. 247 f.
Klæder. 179. 496. 572. 600. 631 f. 807.
Kollektorer. 80-91. 134 f. 161. 188. 215. 229. 238. 292 f. 299-303. 320. 329. 334. 381-85. 388 f. 398 ff. 458 f. 515. 530 f.
Kommissionairer. 563 f. 575 ff. 691.
Kongebreve. 423 ff. 433. 448 ff. 463. 465. 486. 497. 512. 545. 581-83. 591. 601-9. 635 f. 693-702. 706-14. 720 ff. 724 f. 730. 735-41. 743-50.
Kongedömmet. 116 ff.
Kongevalg. 736.
Kontrakt. 417. 540 f.
Kopier. 623-26. (jfr. Vidisser).
Korn. 129. 427 f. 465. 528. 783. 794. 817.
Korstog. 18. 20 f. 247.
Kosthold. 441. 840.
Krig. 34-38. 117. 250 ff. 271 f. 299 ff. 376. 389 f. 407. 420 f. 541 f. 569. 573. 579. 590 f. 604 f. 616. 625-30. 641. 649. 652. 654 ff. 665. 671 f. 675 f. 698. 700 f. 703. 721 f. 735. 743 f. 761. 845.
Kroning. 586. 589 f. 601. 607 f. 610. 613. 638 ff. 642 ff. 650-55. 657. 667 f. 670 ff. 681 f. 693-704. 706 ff. 713. 766.
Kverner. 286 f. 289. 332. 353. 372 f. 428 f. 460 f. 528. 729 f. 752 f. 792. 796. 802. 805. 807. 817. 826.
Kvitteringer. 127. 161. 230. 258. 260-63. 368 f. 493. 538. 561 f. 574. 640. 663. 674. 680 f. 693. 709 ff. 719. 723 f. 726 f. 731. 742. 755. 840.
Laan. 222. 615. 674.
Lagbok. 373 f. 534. 549.
Lagbydelse. 512. 783.
Lagmænd. 31. 92. 116. 177. 312. 324. 334. 342. 348. 350. 359 f. 373 f. 398. 435. 456. 489. 494. 506. 533. 538 f. 549. 585 f. 606 f. 621 ff. 666. 668. 684. 705. 715 f. 752 ff. 782. 796 f. 803. 815 f. 820. 828. 840. 842.
Lagmandsdomme, se Domme.
Landehjælp, Landeskat. 589 ff. 601 f. 605. 609. 635 f. 643 f. 675 f.
Landflygtige. 152.
Landgang. 784-88.
Landgilde. 658.
Landkjöb. 373 f. 605.
Landskyld. 37 f. 121. 182 ff. 186. 316. 427 f. 453 f. 487. 549 f. 719. 723. 793 f. 799 ff. 805 ff. 815. 817 f. 822 f. 835. 847 f.
Landsvist. 289. 312. 721. 845 f.
Laug. 352 f.
Lavendelvand. 678. 687.
Leding. 37 f. 104 f. 487. 719.
Legater, pavelige. 15 ff. 20 ff. 578. 595 f. 627.
Legemsfeil hos geistlige. 237 f. 245.
Leide. 177. 603. 607. 644. 687. 714 f. 720. 739. 741. 790.
Leie. 487. 603.
leietropper. 38.
Lektor. 670.
Lemlæstelse. 781.
Len. 11 f. 76 f. 250. 579-87. 603 ff. 610 ff. 614 f. 617-20. 637 f. 644. 648. 652 f. 656-61. 668. 671. 675. 680. 693 f. 710. 719. 724 ff. 739 f. 757. 768 ff. 775 f.
Lensmænd (Bondelensmænd). 349 f. 355. 367. 372 f. 405. 441-44. 490. 514. 548. 587. 699. 796. 804. 811. 822. 825 f. 830 f. 837 ff.
Livsbrev. 620. 648.
Livsstraf. 753 f. 768.
[856 aarSag-Register] 
Livöre. 783. (jfr. Follog).
Love. 17. 117 f. 481 ff. 603. 768-71. 773. (jfr. Lag-).
Lovlöshed. 481 ff.
Lydbiskopper (Suffraganer). 469-74. 623-27.
Lydighed. 472 f.
Lykönskning. 615.
Lysning. 312. 377.
Lystring. 93.
Læge. 522.
Lægemidler. 686 f.
Lægfolk. 179.
Læresætninger. 111 ff.
Löfter. 21. 226 f. 233 f. 248. 520. 534 f. 563. 733 f. 772. 774 f. 777.
Lön. 265-68. 494 f.
Lösagtighed. 20. 27. 125. 158. 165. 193. 197 f. 202. 213. 224. 265. 271 f. 276. 321. 461. 529.
Lösepenge (Ranzon). 744.
Lösöre. 109. 319. 465. 495 f. 499. 538. 600 f. 630-33. 682. 804.
Löverdagshelg. 390 f.
Maal og Vegt. 465 f. 482 f.
Mageskifte. 331. 343. 357. 360 f. 363 f. 452. 462. 467 f. 475. 490. 502 ff. 511. 532 f. 538 f. 603. 682 f. 692. 729 f. 781. 792-95. 798. 800 ff. 804-7. 812. 814 f. 817 f. 825 f. 831. 835 f.
Maler. 170 f.
Manddöden. 231-34. 357 f. 372.
Marked. 763.
Markeskifte, se Delesgang.
Marsk, dansk. 591.
Medgift. 241 ff. 318 f. 344. 397. 801 f. 838.
Mellemgave, Mellemlag. 781. 806 f. 814 f.
Messe. 199. 201. 203-7. 233 f. 241. 278. 337. 432. 501 f. 528. 535. 814.
Messedegn. 162 f.
Metaller. 417.
Metropolitaner. 469-75.
Mirakler. 594.
Mitra. 16.
Mordbrand. 15. 283.
Morgengave. 318. 423 f. 426. 489. 495.
Munke. 390 ff. 441.
Musik. 199. 203 f.
Mynt. Penge. 3 f. 11 f. 35. 38. 127. 133 f. 142. 150. 222 f. 227. 229. 235. 238. 241-44. 252. 257 f. 261 ff. 264-68. 289. 292. 297. 301. 303. 338 f. 343 f. 347. 397 f. 408. 423 f. 428 f. 443. 453 f. 456 f. 459. 465 f. 491. 493. 495. 503. 506 f. 534. 538. 540-44. 548. 553. 556 f. 559-63. 572 ff. 576 f. 588. 590. 592. 594. 597. 600. 612. 615 f. 620. 622. 628 f. 632. 640. 646. 649. 668. 674. 680-85. 691. 693. 697 ff. 702. 705. 709 f. 721. 723. 726 f. 741. 743. 752. 758. 762. 819. 825. 829. 832 f. 835-40.
Möder. 176 ff. 483. 572 f. 579. 595 ff. 690. 700 f.
Möl. 631 ff.
Nathold. 114 f.
Nonner. 108.
Norrön, Norsk. 152. 723.
Notarial-Instrumenter. 66 ff. 94 f. 137-40. 398-403. 436-40. 553-56. 560 ff.
Notarier. 46 f. 66-71. 84 f. 94 f. 110. 137-40. 201. 224. 271 f. 403. 430. 436-39. 556. 561 f. 589.
Nuntier, pavelige. 94 f. 137-40. 150. 161. 210-17. 229. 235. 259 ff. 269 ff. 292 f. 299-303. 320. 515. 530. 534.
Nyheder. 166 f. 171. 180 f. 568 f. 575-79. 592-97. 615 f. 625-30. 642-50. 654. 664 f. 692. 703 f. 760-63. 774 f.
Nöst. 145.
[857 aarSag-Register] 
Obligationer. 556 f. 561. 577. 632. 664. 674. 681. 751 f.
Odel, Odelslösning. 346. 355. 455. 476. 512. 534. 537. 549 f. 682. 684. 723. 728. 755 f. 758 f. 777. 783. 805. 825 f. 828 f. 832 f. 837 ff. 841.
Offer. 106 f.
Oldenskog. 793.
Oldermand i et Gilde. 539.
Olderm/oe/ndene i Bergen. 428 f. 465. 479. 481. 483. 541-44.
Olie. 678. 687.
Ombudsmænd, Biskoppers. 181-86. 363. 680. 755 f.-Ombudsmænd Sysselmænds. 149. 377. 537.
Omkostninger. 324. 594. 715 ff. 739. 741.
Omvendelse til Christendommen. 253.
Opbevaring. 426 f. 600.
Opdragelse. 621.
Opmaaling. 784.
Oprör, Uroligheder. 20 f. 483 ff. 515. 621. 650. 661. 663. 667. 670. 672.
Opsigelse. 598 f.
Optagelse i en Orden. 336. 352 f. 500 f.
Ordener, geistlige. 253 ff. 336. 352 f. 500 f.
Ordensregler. 128.
Orlogsskibe. 641. 643.
Orskurd, Lagmænds. 324. 507. 796.
Ost. 678.
Overenskomst. 241-44. 321. 342. 344. 367 f. 397. 417 f. 448 f. 596. 702. 742. 761. 777 ff. 816 f. 824. 835.
Overgave. 411. 776. 815 824 f. 827. 837. 839.
Overgreb. 97 ff. 102. 481 ff.
Overumpling. 761.
Oversvömmelse. 569. 579. 595.
Overtro. 440 f. 649 f.
Paatale. 451. 624. 702. 720 f. 822 f.
Palliihjælp. 77-92. 624.
Pallium. 7 f. 471. 473. 575. 632.
Pantsættelse. 133 f. 149. 289 f. 329-33. 342. 344. 359. 424. 427. 443. 453 f. 603. 605 ff.
Partiskhed. 438.
Pas, se Fölgeskrivelse.
Patronatsret. 604. 617. 667.
Patroner (Skytshelgener). 203. 763.
Pavestolens Indkomster. 214 ff. 224. 229. 238. 299 ff. 329. 334. 381-85. 388 f. 398-403.
Pavetiende. 95 f. 134. 136-41. 161. 388 f.
Pelsverk. 519. 572 f. 600. 632. 634. 710. 719. 723. 808.
Penge, se Mynt.
Pengehjælp. 224. 329.
Pengeindsamling til Pavestolen. 214 ff. 329.
Pest. 231-34. 569. 595.
Peterspenge. 2. 6. 161. 188. 398-403.
Pfalzgreve. 423 f. 433.
Pilegrimsreiser. 21. 163 f. 201. 207. 233 f. 249 f. 413 f. 627.
Plyndring. 283. 483 ff. 761.
Plöining. 17. 379.
Politi-Anordning. 428 ff.
Portio canonica. 146.
Postulation. 619. 766 f. 769. 773.
Prestegaarde. 607.
Priorer. 90. 92. 144 f. 336. 352 f. 418. 500 f.
Priser. 31. 335. 338 f. 347. 361 f. 370. 397 f. 436. 482. 487. 492 f. 495. 503. 506. 513. 518 f. 538. 540. 548. 572. 628. 646. 668 f. 682. 720 f. 758 f. 776 f. 783. 791. 804. 819. 825. 829 ff. 832 f. 835 f. 839.
Priveter. 146.
Privilegier. 3 f. 6 ff. 20. 82 f. 87-91. 97-101. 104 f. 145. 171. 332. 336. 338. 373 f. 380 f. 415 f. 424 f. 433. 446-50. 465 f. 472. 486. 497. 512 f. 518-23. 541-44. 550 f. 576 f. 585 f. 592. 602-8. 691. 744 f. 749 f.
Proces. 555. 746.
[858 Sag-Register] 
Protest. 749.
Provincial-Concilium. 51 f. 63.
Provincial-Concilium. i Bergen. 96 f 101. 131. 388-96.
Provincial-Concilium. i Nidaros. 166-70. 172-75 187-92.
Provincial-Concilium. i Oslo. 29 ff.
Provision. 28. 66 f. 72. 108. 126 ff. 194. 200. 213 f. 227 f. 239. 269. 272 f. 277. 286. 293 ff. 297 f.303 ff. 393. 588 f. 592 f. 625. 691.
Provster. 78. 82 f. 85. 97 f. 197 f. 259. 337. 374 f. 411 f. 415 f. 420 f. 424. 431 f. 435. 480. 542. 546. 582 ff. 585. 610 f. 641 ff. 650. 659. 667. 676. 762. 768 ff. 793 ff. 797-800. 803. 815-18. 821. 830.
Pr/oe/diken. 205. 233 ff.
Pr/oe/sentation. ved geistlige Embeder 200. 667. 676.
Publication. af Breve. 42. 65. 439. 707. 714 f.
Pumper. 673.
Pönitentiarier. 179. 294. 308 f.
Pönitentes, se Kirkestraffe.
Raad, Raadförsel. 623 f. 626. 633 f. 770-73.
Raadm/oe/nd. 104 f. 312. 337. 348. 507. 752. 783. 814. 816. 818.
Raadsm/oe/nd. 186.
Reces, se Haandfæstning.
Regjering. 116 ff.
Regnskaber. 227. 258. 260 ff. 320. 575 f. 613. 620. 627. 636. 640 f. 663. 693. 695 ff.
Reiser, Reiseomkostninger. 62. 85. 87 f. 103 f. 148. 164. 169. 180. 190. 218. 233 f. 413 f. 561. 568-77. 610-15. 617 f. 621 f. 645. 652. 664. 693. 701. 703 f. 708. 713-18. 732 f. 736-41. 759-63.
Religion. 602 f.
Reliqvier. 413. 631.
Rende. 405.
Rensdyr. 739. 741.
Renter. 222 f.
Reservation, Pavens. 195. 228. 237. 239 f. 259. 264. 272. 277. 282. 286. 290 f. 296 ff. 309 f. 313.
Resignation af geistlige Beneficier. 259. 264.
Resolutioner, pavlige. 199 ff.
Restants. 723.
Retterböder. 104 f. 151 ff. 374.
Rettergang. 438. 447. 603 f. 624.
Riddere. 36. 109 f. 159. 338 f. 347. 376 f. 380 f. 408. 415 f. 425. 431. 435. 443. 448 ff. 453. 476 f. 482 f. 584. 589 ff. 598. 608. 610 f. 678 ff. 724. 730 f. 735. 751. 768-72.
Ridefoged. 840.
Rigsforsamling. 116 ff.
Rigsforstander. 116 ff.
Rigsraad, det Danske. 586 f. 589 f. 612. 620 f. 636. 638 f. 641-44. 648. 651-55. 679. 687. 698 f. 701. 711-17. 719. 726. 732. 734-39. 748. 757. 759. 769f. 837.
Rigsraad, det Norske. 106. 110. 142. 420 ff. 424 f. 430 f. 435. 448. 465 f 480. 520 ff. 543. 580 ff. 585 ff. 589 ff. 598. 601-14. 619. 621 f. 635-44. 651-56. 666 ff. 671. 678 f. 681. 685. 688 f. 693 f. 697-701. 707 f. 712. 714 ff. 719. 735-39. 748 765 ff. 768. 770-73. 775. 778 f.
Rigsraad, det Svenske. 27. 110. 177. 641.
Romerreise. 10. 14 f. 163 f. 563 f. 568-77.
Romerskat, se Peterspenge.
Rosenvand. 678. 687.
Rotskj/oe/r. 694-97. 719
Rotulus af Supplicationer. 199 ff.
Rov. 283 f.
Rydning. 809.
Rygter. 711. 717. 724 ff. 739 f. 760-63. (jfr. Nyheder).
Rögelax. 689 f.
[859 Sag-Register] 
Sager, Sagtømmer. 792. 804. 807. 817. 826.
Sagöre. 658.
Sakramenter. 98. 101 ff. 105 ff. 432 f. 484. 535.
Salg. 157 f. 197. 206. 263. 286 f. 319. 328. 330 f. 333. 335 f. 338 f. 346-49. 352. 355. 358 f. 362. 365 f. 370. 378 ff. 386 f. 398. 411 ff. 419. 422 f. 436. 445 f. 451 ff. 455. 464 f. 467 f. 486 f. 491-99. 501 ff. 505-10. 513 ff. 524. 531 f. 545 f. 682 ff. 702. 705 f. 722 f. 728. 752 f. 759. 764. 780 f. 783. 791. 802 ff. 808-13. 816-21. 824 f. 827. 829-33. 838 f. 841 f.
Salt. 646. 805.
Saltsyderi. 336. 476. 796.
Sameie. 415.
Secretairer, kongelige. 200. 202. 247. 582 f. 643 f. 650 f. 654. 659. 676. 693-99. 710. 712.
Segl (Sigiller). 66 f. 92. 117. 172. 198. 709 f. 712. 716. 719. 727. 755. 757. 765. 771 f. 777 ff. 800. 802 f. 830.
Selvforsvar. 179.
Sendebud, se Gesandter.
Servitspenge. 227. 258. 262 f.
Setesveine (Fritjenere). 551.
Sexaarstiende. 133 f. 229.
Sj/oe/legaver, Sj/oe/lemesser. 147. 317. 331 f. 339. 371. 374 f. 410 f.
Skade (Saar). 447. 456 f. 526. 528.
Skatkammer, det pavelige. 381 f.
Skatmester. 260. 381-84. 399.
Skatter. 117. 428. 541-44. 551. 589 ff. 598 f. 605. 610. 612. 618. 620 ff. 640. 642 ff. 648. 652. 661. 664. 667 f. 697 f. 754 ff. 840.
Ski (Skider). 649.
Skibbrud. 621 f. 668 ff.
Skibe, Skibsbygning. 646 f. 649. 652-57. 660. 662 f. 664 f. 667-73. 675 f. 687 f. 698. 703 f. 742-49. 757. 789 f.
Skifte. 346. 457 f. 460 ff. 476. 488 f. 495. 784. 835. 843. 847 f.
Skind. 379. 519. 572 f. 710. 719. 723 f. 808.
Skippere. 743 f.
Skjeldsord. 178 f.
Skole. 843.
Skomagere i Bergen. 483.
Skomagere i Oslo. 352 f.
Skovdele. 431 f. (jfr. Delesgang).
Skraas/oe/tning. 109.
Skrift. 441.
Skriftemaal, Skriftefædre. 33. 98. 111 ff. 128. 173. 200. 202. 204 f. 230 ff. 234. 248. 288. 485. 535.
Skriver, kongelig. 695 ff.
Skriver, pavelig. 625. 627.
Skr/oe/ddere. 513.
Skyts. 482. 526. 528. 621. 628. 647. 652. 742.
Skytshelgener, se Patroner.
Slag. 627-30.
Slagsmaal. 456 f.
Slotslov. 619. 671.
Sl/oe/gtskab. 150. 202. 209 f. 283 f. 359 f. 610. 618. 682. 689.
Smaasvend, Smaadreng. 703. 720. 759 f. 762.
Smykker. 418 f. 836 f.
Smör. 752.
Sodomi. 43-47. 52.
Sogneinddeling i Bergen. 97 ff. 101 ff. 105 ff.
Soldater. 542. 544.
Spaadomme. 569. 595. 625. 627.
Speideri. 688.
Speil. 600.
Spil. 649.
Sprog. 42. 313. 525.
Stadf/oe/stelsesbreve. 3 f. 6 ff. 32. 104 f. 154 ff. 199 f. 209 f. 283 f. 310 f. 318 f. 338 f. 424 f. 433 ff. 448 ff. 465 f. 475. 486. 497. 549. 567. 575-78. 608. 745. 776 ff. 792 f. 818. 825.
[860 Sag-Register] 
Statholdere. 579 ff. 598 f. 640. 653. 657. 665 f. 680.
Statut, geistlig. 390 ff. 558 f. 567.
Stevning. 171. 185. 249-57. 312. 320. 324. 345. 354. 357 f. 360. 364. 367 f. 371 f. 402 f. 437. 441. 476 f. 553. 585. 606. 611. 724 f. 816. 830. 837. 840. 844.
Stilstand. 176. 762.
Straf. 603. 621. 672. 784-89.
Stridigheder. 127. 133. 136. 144-48. 159. 176 f. 249-57. 372 f. 405. 420 ff. 479 f. 484. 525-29. 636 ff. 644. 679 f. 711. 713-16. 724 ff. 743-49.
Studeringer udenlands. 32. 127.
Subsidier. 35-38.
Sukker. 678. 686.
Sultanen. 201. 206.
Sunnivemel. 134.
Suspension. 394 ff. 552.
Sutere. 103.
Sygdom. 12 ff. 69 f. 120. 168 ff. 172. 175. 390. 441. 627. 757. 738.
Sympathier, Svenske. 610. 614. 619. 661.
Sysselm/oe/nd. 312. 328. 545.
S/oe/der. 390 f.
S/oe/lv/oe/r. 508.
Söfart. 122 f. 408 ff. 420 ff. 436 ff. 462 f. 465 f. 479-83. 551. 607. 635 ff. 645 ff. 653-56. 672 f. 742-50.
Sölv, Sölvtöi. 702. 709 f. 723 f. 728. 751. 753 ff. 758. 763. 783. 807. 814 f. 824-27. 830 f. 833. 836 f. 840.
Sörövere. 420 f. 446. 479 f. 646 f. 652. 654 ff. 667-71. 687. 784-90.
Sövnhus. 528.
Takmark. 466.
Taksigelse. 572 f. 579 f. 582. 601 f. 609. 709.
Tegn (Mærke) til sikkerhed. 649.
Testamenter. 109. 120 f. 317 f. 337. 478 f. 547 f. 630-33.
Thegn, jfr. Fredkjöb.
Thing. 484. 660 f. 672.
Thinglysning. 825.
Tidsregning. 573 f.
Tiende. 1. 10 f. 17. 21. 25. 78. 81 ff. 88 f. 98. 106. 122 f. 147. 181. 183. 185 f. 299-303. 542 ff. 586. 607. 755.
Tiende. til Pavestolen. 95 f. 388 f.
Tiggen. 115 f. 390 ff.
Tilbagekaldelse. 111 ff. 578.
Tilgifte, se Medgift.
Tilstand, Norges. 17.
Titulatur. 585. 605. 706-20.
Tjeneste, Kongens. 202. 208.
Tj/oe/re. 808.
Told. 266 ff. 408. 481. 519-23. 542 ff. 607.
Tolk. 525.
Tortur. 785. 789 f.
Traktater. 34-38. 132 f. 749. 785-89.
Transscripter, se Vidisser.
Trolovelse. 125 f.
Trudsler. 748 f.
Trykning af Böger m. m. 540 f. 595. 627.
Tr/oe/gaard. 476.
Tr/oe/le. 586.
Tr/oe/ttetirsdag. 487.
Tylftered, se Ed.
Töier. 161. 170. 317 f. 379 f. 493. 783. 807. 839.
Udbud. 761.
Udkast. 635 ff. 744.
Udleverelse. 748 f.
Udl/oe/g. 739. 741.
Udl/oe/ndinge. 151 f. 406 f. 586. 604 ff.
Udlösning af Fanger. 743 f.
Udn/oe/vnelse. 190 f. 200. 553 f. 580 f.
Uds/oe/ttelse. 64 ff. 258. 700 f. 703. 706. 708. 714.
Udvexling af Fanger. 743 ff.
Ugyldighed, Breves. 448. 455.
Ulydighed. 63. 100. 552.
[861 Sag-Register] 
Umyndighed. 116 ff.
Underhandlinger. 521 ff. 641. 714 f. 743-49. 770. 772. 774 f.
Underholdning. 455.
Undersögelse, retslig 40 f. 43-47. 51 f. 57 f. 113. 119 f.
Undskyldnings-Skrivelser. 29. 99 f. 168 f. 192. 406. 698.
Union. 627. 736.
Utroskab. 660 ff. 717.
Utsl/oe/gd. 104. 587. 607.
Uvenskab. 610 618. 688 f
Vaaben. 432. 628 f. 790. 820.
Vacance. 17 f. 96. 554. 569 f.
Valfart, se Pilegrimsreiser.
Valg. 23 f. 28. 108. 116 ff. 126 ff. 154 ff. 174. 218 ff. 294. 303 f. 557 ff. 567. 569 f. 575 ff. 585. 592. 598 f. 604 f. 621 f. 625. 691. 736. 765. 73.
Vantroende. 216. 254.
Varder. 809.
Varer. 422. 435. 465 f.
Varianter. 847 f.
Varp. 415. 509.
Vegt, se Maal.
Veie. 378 f. 500. 546 f. 551. 796. 809. 820.
Veirlig. 17. 29 f. 62. 595.
Veitsle. 454.
Velbaaren. 372.
Venten. 716 f. 760.
Vert, Vertshus. 563. 615 f. 625.
Vexler. 556 f. 561 f. 576. 592.
Vidisser. 39. 66-71. 321 f. 340. 372 ff. 383. 426. 436 ff. 478 f. 487. 494. 539 f. 549 f. 563. 578. 794-98. 816.
Vidnesbyrd. 27 f. 119 ff. 142. 149. 153 f. 197. 312. 345. 349 f. 354-58. 360. 364. 367 f. 371-75. 377. 383. 405. 441-45. 451. 455. 459. 476 ff. 490. 498. 537. 545. 587. 682 ff. 753 f. 780 f. 790 f. 797. 819 f. 827 f.
Vielse. 98. 106 f.
Vikarier. 209. 287. 307 f. 454. 597.
Vine. 170. 542. 616. 790.
Vintrleie. 433. 486.
Vintersiddere. 105. 123. 152. 483.
Visitats. 114 f. 374 f. 704.
Visöre. 443.
Vold. 3. 9 f. 14 f. 171. 249 f. 283. 408 f. 432 f. 482 f. 525-29.
Voldgift. 105 ff. 144 ff.
Vrag. 481. 512 f. 604. 653.
Vurdering. 723. 839.
Væbnere. 36. 435. 443. 455. 584. 584. 598. 608. 782. 794. 800 ff.
V/oe/rgemaal. 492. 538.
Ægteskab, Ægteskabs-Sager. 27. 125 f. 150 f. 159 f. 202. 209 f. 241 ff. 283 f. 377.
Ödegaarde. 509.
Ödselhed. 116 f.
Öl. 522. 542. 669 f.
[862 Navne-Register] 
NAVNE-REGISTER
Aa i Lygnedal. 333.
Aabo Bispedømme. 239.
Aaby. 37 f.
Aabø i Vinje. 781.
Aachen. 536.
Aadalen p. Ringerike. 475.
Aafjorden. 487.
Aake (Ove) Kantsler.25.
Aake Thorleifssön. 782.
Aake (Ove) Vincentssön, se Lunge.
Aal p. Fauske. 330.
Aal i Gudbrandsdalen. 353. 411. 467.
Aalhus i Bergens Stift. 114.
Aalunds Sogn. 185.
Aamdal i Thelemarken. 467 f. 490.
Aamlid. 488. 587. 728. 827.
Aamot i Vaale. 365.
Aarak i Sannes. 835 f.
Aardal i Sogn. 115.
Aardal Sogn. 493. 828.
Aarhus. 276. 279 ff. 639. 646. 648.
Aarnes i Lauten. 498 f.
Aarnes i Sogn. 114.
Aaros, lille. 331.
Aas Kloster i Halland. 199.
Aas Sogn p. Follo. 371.
Aasa Björnsdatter. 356. 370 f.
Aasa Einarsdatter. 354.
Aasa Eyulfsdatter. 388.
Aasa Gunnarsdatter. 819.
Aasa Haavardsdatter. 362 f.
Aasa Hallvardsdatter. 312.
Aasa Hugesdatter. 491 f.
Aasa Thoraldsdatter. 486.
Aasa Sveinsdatter 537.
Aaseland i Mo Sogn. 682 f.
Aasmund Bilasön. 413.
Aasmund Bodvarssön. 705. 819.
Aasmund Grjotgardssön. 505. 682. 742.
Aasmund Ljotolfssön, Raadmand.312. 318.
Aasmund Thorsteinssön. 790 f.
Aasta Eiriksdatter. 464 f.
Aasulf Eilifssön. 350.
Aasulf Gunnarssön. 452. 461.
Aasulf Olafssön. 549.
Aasulf Rolfssön. 810.
Aasulf p. Romenes. 199.
Aasulf Thoressön, Prest. 363.
Aasulf Thorgeirssön. 500. 549.
Aasulf Thorlakssön. 808.
Aasvald Ogmundssön. 341.
Abberade. 4.
Aberdeen. 24. 417-74.
Adolf (Alf), Grever af Holsten. 265-69.
Adrian Heyda af Baerdwyck. 553-56. 563 f. 568 f. 615 f. 630 ff.
Agathe-Kirken i Bergen. 110.
Agde Bispedömme. 212 f.
Agder, Agdesiden. 373. 377. 533. 549. 665. 668. 684. 705. 728. 821 f. 842.
Agils (Aglis) Sure. 116. 119.
St. Agricoli Kirke i Avignon. 269. 283. 310.
Agvald Olafssön. 496.
Aix. 261.
Aker p. Eker. 795. 804 f. 810 f.
Akergjordet p. Dovre. 350.
Akerjord i Lardal. 683.
Akersborg. 176. 314 F.
Akershus 443. 453. 516. 610 f. 614 f. [863 Navne-Register] 617 ff. 687. 714 f. 765. 777-80. 792 f. 800-806. 810. 812. 814 f. 817. 820 ff.
Akersthing. 443.
St. Albani Kloster p. Selje. 28.
Albania. 626.
Albano. 7.
Albenga. 381 ff. 399.
Albert (Albrekt), Hertug af Mecklenburg. 520. 770. 790.
Albert Jenssön, Prest. 464. 490.
Albert de Monte Pulciano. 68.
Albert Parber. 479.
Albert Perssön. 831.
Albertinernes Handelshus. 262 f. 292.
Alefeld (Aneweld), Hr. Benedikt. 279 f.
Alets Bispedömme. 137. 139.
Alexander, Abbed af Furnes. 225.
Alexander de Carlis (Carlisle?) 258.
Alexander Kinghorn. 668 f.
Alexander III, Pave. 2. 8.
Alexander IV, Pave. 19 f. 113.
Alexander de Walton. 225.
Alf Alfssön. 827.
Alf Amundssön. 753.
Alf Asgautssön. 324.
Alf Audunssön. 334 f.
Alf (Ulf) Bergulfssön. 493.
Alf Grundessön. 372.
Alf Gudr(u)nerssön. 149.
Alf Hallvardssön. 397 f. 841.
Alf Haraldssön. 486.
Alf Jonssön. 330.
Alf Kannik i Oslo. 396. 406.
Alf i Klosteret. 116.
Alf Lensmand. 477 f.
Alf Niklissön. 490.
Alf Nilssön. 335.
Alf Olafssön. 531.
Alf Ormssön. 379.
Alf Peterssön. 176.
Alf Roaldssön. 784.
Alf Thorgardssön, Kapelmagister. 415 f. 420 f. 431. 435.
Alfarheims (Elverums) Sogn. 692.
Alfheim i Vestergötland. 314 f.
Alfons, Greve af Toulouse. 21.
Alir. 314.
Allehelgens Kirke i Bergen. 110.
Allicia fra Orknö. 125 f.
Allicia (Elicia), John Peneworchrams Hustru. 225.
Alten i Finmarken. 697.
Amerongen, Greve af. 557.
Amnehered. 331.
Amneholm. 331.
Amsterdam. 540 f. 547 f. 572. 574. 600 f. 630-34. 663. 673 f. 677 f. 681. 685 f. 689 f. 729. 743-48. 785 ff. 790.
Amund Alfssön. 443 f.
Amund Amundssön. 443. 453 f.
Amund Andressön. 116.
Amund Borgarssön, Ridder, 133.
Amund Dyressön. 442.
Amund Eirikssön. 330.
Amund Gautessön. 312. 317 ff. 337 ff.
Amund Gevaldssön. 841.
Amund Grimssön. 422. 462.
Amund Haakonssön, Chorprest. 454.
Amund Hallvardssön. 510 f.
Amund Hobolstad. 826 f.
Amund Kolbeinssön. 312.
Amund i Liden. 847.
Amund Matthissön. 833.
Amund Nilssön, Lensmand. 796.
Amund Oddssön. 492.
Amund Ormestad. 842.
Amund Perssön. 822 f.
Amund Styrlaugssön. 796.
Amund Sveinssön. 460. 514.
Amund Thorgeirssön. 442.
Amund Thorsteinssön. 378.
Amund i Vik. 509.
Amund Vignaldssön. 375.
Amund p. Öystusyn. 182.
Agnani. 4 f. 14 f.
Andenes Len. 582.
Andor (Arnthor), Biskop i Bergen. 541.
Andres (Andreas) Amundssön. 357.
Andres Andressön, Prest. 832.
Andres Bentssön. 751.
Andres Biskop af Katanes. 2.
Andres Burmand, Borgermester. 816.
Andres Einarssön. 461.
Andres Erkebiskop Olafs Tjener. 634.
Andres Eyvindssön. 806.
Andres Haavardssön. 705 f.
Andres Herlogssön. 780. 808.
Andres Jonssön. 537.
Andres Knutssön. 517.
Andres Laurenssön. 783.
Andres Matssön. 665.
Andres Mus, Biskop, se M.
Andres Nikolassön, Gjelker. 266.
Andres Nilssön, Kannik. 539.
Andres Ogmundssön. 539 f.
Andres (Ottarsön), Kantor. 793.
Andres Paalssön. 315.
Andres Prædikebrödrenes Lektor i Bergen. 90.
Andres Ragnvaldssön, Acolyt. 115 f.
Andres Rallofssön. 634.
Andres Sigurdssön. 166. 477.
Andres Sira, p. Nes. 114.
Andres i Spitalen. 345.
Andres Styrssön. 752.
Andres Thordssön, Prest. 455.
Andres Thoressön. 405.
Andres Throndssön. 512.
Andres i Vik. 398.
Andresrud i Raade. 345.
[864 Navneregister] 
St. Andrews i Skotland. 19. 24. 61. 469-75. 623 f. 626. 813 f.
St. Andrews Kardinalen af. 813 f.
Androd Jonssön. 364.
Aneweld, se Alefeld.
St. Angeli Kirke. 46. 155. 402. 406.
Anjou. 21.
Anklam. 408.
St. Anna. 529. 631.
Anna Erlendsdatter. 842.
Anna Hustru, se Römer.
Anne, Wilhelm de. 225.
Antonius, Hr., Fransk Gesandt. 527.
Antonius Prymas, Notarius. 562. 566.
Antvorskov. 648.
Antwerpen. 261. 556 f. 572 ff. 634. 674. 747. 785 f. 790.
Anund Andressön 460.
Anund Anundssön. 377.
Anund Asbjörnssön. 405.
Anund Aslakssön. 404.
Anund Audunssön. 476.
Anund Bergssön. 684.
Anund Bergulfssön. 493.
Anund Björnssön. 827.
Anund p. Fitje. 198 f.
Anund Gudthormssön. 475.
Anund Gunnhvatssön. 819.
Anund Hallvardssön. 501.
Anund Herbjörnssön. 728.
Anund Hergeirssön, geistlig. 203.
Anund Hugessön. 684. 705. 763 f. 811.
Anund Krok. 684.
Anund Lensmand. 441.
Anund Olafssön. 434. 445.
Anund p. Raudeberg. 842 ff.
Anund Sigurdssön, Raadmand. 337. 348.
Anund p. Skjeldbreid. 116.
Anund Thorgilssön. 533.
Anund Thorkelssön. 842 ff.
Anund Thorleifssön. 823 f.
Anund Thorolfssön. 500.
Anund Trygssön. 445.
Anund Ulfssön. 549.
Apollonia, Johannis Ricardi Hustru. 616.
Apostelkirken i Bergen. 78 f. 81. 83 f. 89. 97-101. 106 f. 109. 120. 127. 392. 480.
Appelledokken p. Eker. 792.
Aqvino. 67 ff. 71.
Aqvitanien. 46.
Aragonien. 74. 261. 309.
Arcimboldus, Johannes Angelus, se Johannes.
Arcisate. 534.
Ardmachan. 320.
Are Thorgeirssön. 548.
Are Thorgilssön. 445.
Argyles Bispedömme. 245. 296. 325. 327.
Arild Olssön (Gyldensö), Lagmand. 373.
Arles. 261.
Armagh. 61.
Arnald de Bosonesio. 139.
Arnbjörg Oddsdatter. 319 f.
Arnbjörn. 121. 322.
Arnbjörn Biskop af Hammer. 378 f.
Arnbjörn Homme. 842.
Arnbjörn Sixsteinssön, Svensk Rigsraad. 27. 36. 38.
Arnbjörn Thorsteinssön. 722 f.
Arne Andressön. 176.
Arne Aslakssön, Provst. 197 f.
Arne Biskop af Færö. 264.
Arne Biskop af Stavanger. 25.
Arne Björnssön, Raadmand. 312. 318.
Arne Björnssön. 404.
Arne Einarssön Vade, Kannik, siden Erkebisp. 172. 175. 180 ff. 218.
Arne Eirikssön. 702.
Arne Eyvindssön. 372.
Arne Gjavaldssön. 116.
Arne Gudulfssön. 784. 800-803. 806.
Arne Haakonssön. 353.
Arne Hallsteinssön. 368.
Arne Ingulfssön. 345.
Arne Jonssön. 350.
Arne p. Nedersten. 847.
Arne Nikolassön, Kannik. 69.
Arne Ormssön. 116.
Arne Reidarssön, Prest. 352. 354.
Arne Sigurdssön. 734. 796.
Arne Sigurdssön, Biskop i Bergen. 27-31. 33. 62. 65-71. 77-92. 142.
Arne Sira. 180.
Arne Sira, p. Dale. 114 f.
Arne Sira, p. Stedje. 114.
Arne Steinssön. 364.
Arne Thjodgeirssön. 721.
Arne Thorbjörnssön. 334. 781.
Arne Thoressön. 397. 451.
Arne Thoressön, Provst. 411.
Arne Thorsteinssön, Prest. 257 f.
Arne Throndssön. 538.
Arne Thrulssön. 442.
Arnegaard p. Dovre. 350 f.
Arnfinn Aasmundssön. 549.
Arnfinn Arnfinnssön. 184.
Arnfinn Bratssön. 324.
Arnfinn Peterssön, Prest. 130.
Arnfinn Sira. 114. 169.
Arnkel Jonssön. 342.
Arnkel Reidarssön. 355.
[865 Navne-Register] 
Arnstein Olafssön. 780.
Arnstein Sira (p. Askevold?). 114.
Arnstein Sira, i Holmedal. 27.
Arnulf Audunssön. 336.
Arnulf Gunnarssön. 375.
Arnulf Hallvardssön. 501.
Arnulf Jenssön. 759.
Arnulf Jonssön, Kannik. 275.
Arnulf Sveinssön. 759.
Arnvid (Arvid) Anundssön. 345.
Arnvid Göstafssön, Byfoged. 539.
Arnvid Göstafssön, Ridder. 38.
Arnvid Jonssön, Notar. 94 f.
Arnvid Olafssön, Prest. 276.
Arras. 534.
Asbjörn Einarssön. 830.
Asbjörn Gunnvaldssön. 682.
Asbjörn Hallvardssön. 798 f. 829.
Asbjörn Holfssön. 752.
Asbjörn Jogeirssön. 722.
Asbjörn Jörundssön. 763 f.
Asbjörn p. Rönisdal. 813.
Asbjörn Thoraldssön. 419.
Asbjörn Thoressön. 811.
Asbjörn Thorvardssön, Væbner. 133.
Asdal. 735.
Asgaut Jörundssön. 587.
Asgaut Nikolassön. 334. 337. 348.
Asgaut Sveinssön. 517 f. 816 f.
Asgeir, jfr. Assur.
Asgerdsbod i Leiknes. 500.
Askehaug i Øyer Sogn. 462.
Askel Arnessön. 759.
Askel Gunnarssön. 507.
Askel Jonssön. 372. 795.
Askel Thorsteinssön. 387.
Askers Sogn. 336.
Askevold i Bergens Stift. 114.
Askheim i Hofs Sogn. 419 f. 468. 501. 545. 758. 793 f. 817.
Askheims Sogn 550.
Askilt i Bö. 459.
Aslak Andressön. 364.
Aslak Baardssön. 837.
Aslak Bolt, Erkebiskop, se Bolt.
Aslak Bratssön. 31.
Aslak Geirmundssön. 184.
Aslak Haakonssön. 537.
Aslak Jonssön. 442.
Aslak Ketilssön. 372.
Aslak Larenssön. 702 f. 764.
Aslak Leidulfssön. 506. 546.
Aslak Ljotssön. 347. 355.
Aslak Lodinssön. 464 f.
Aslak Olafssön. 413.
Aslak Ormssön. 289.
Aslak Peterssön. 514 f.
Aslak Sira, p. Selje. 171.
Aslak Solvessön. 490.
Aslak Thorgeirssön. 548.
Aslak Ulfssön 700. 728.
Aslak Veterlidssön. 832.
Aslaksteig i Vestby. 410 f.
Aslaug Olafsdatter. 488.
Asle Askelssön. 348.
Asle Eysteinssön. 342.
Asle Helgessön. 510 f.
Asle p. Jostad. 149.
Asle Sira. 109.
Asle Sira, i Jostedal. 115.
Asskill, John. 225.
Assur (Asser, Azzor) Erlendssön. 842.
Assur Jonssön, Hr. 36-39.
Assur Peterssön. 780 f.
Aste Bergulfssön. 315 f.
Astradus. Minoriternes Provincialminister. 68. 71. 79.
Astrid Asgeirsdatter. 476.
Astrid Matthisdatter. 833.
Asvald Hallvardssön. 158.
Athole, Grev John af. 209 f.
Auch. 261.
Aude Jonssön. 351.
Aude Thjodulfssön. 346 f.
Audfinn, Biskop af Bergen. 94-108. 113 f. 119-31. 134-37. 141 f. 144 f. 148.
Audnedal, se Undal.
Audoinus, Kardinal af St. Johannes et Paulus. 261.
Audstad i Bygland. 835 f.
Audun, Abbed i Tautra. 86. 92.
Audun Aulessön. 379.
Audun Biskop af Stavanger. 388 f. 398 f. 408 ff.
Audun Borgehest. 321.
Audun Jonssön. 351.
Audun Ormssön. 93.
Audun Peterssön, Kannik, 367.
Audun Thorgeirssön. 476.
Audun Thorsteinssön. 319.
Audun Throndssön. 537.
Augsburg. 596.
Augustiner-Ordenen. 60 f. 84. 173. 327. 413.
Aukland. 225.
Aulestad (Ulestad, Ölstad) i Röken. 729.
Aulsrud (Ulsrud) p. Thoten. 362.
Auren p. Ringerike. 475.
Aurland i Bergens Stift. 115.
[866 Navne-Register] 
Austby i Höland. 359.
Austreim i Bergens Stift. 115.
Avignon. 59-68. 111 ff. 143 f 150. 154-60. 165. 173. 193 f. 196. 198-228. 230-34. 236-41. 245-65. 269-81. 283. 290. 314. 323-28.
Axel Olafssön. 483 ff.
Axel Peterssön, Ridder. 381.
Ayg' Mac Petri, geistlig. 307 f.
Baahus Slot og Len. 96. 166 f. 176. 241. 244. 611. 642. 725. 739. 741. 755 f. 759-62. 778 f.
Baard Bergulfssön. 464.
Baard Helgessön. 492.
Baard Perssön. 835.
Baard Prior i Tautra. 92.
Baard Sira, p. Leikanger. 115.
Baard Sira, p. Re. 114.
Baard Sira, p. Voss. 183.
Baard Thorgilssön. 316.
Babylon. 206.
Bade, Kort. 479.
Baerdwyck. 553 f. 630 ff.
Bagge, Hans. 666 ff. 681. 768. 770.
Bagge Jomfru Magdalene. 665. 757.
Bagge Olaf. 598. 602. 608. 622.
Bagge (?)Stig. 782.
Bagns Sogn i Valdres. 832.
Bakhus i Sandshverv. 343 f. 352. 397.
Bakke i Aardal 828.
Bakke i Aardal Lagthing. 825.
Bakke i Aardal Prestegjeld. 344.
Balke Sogn p. Thoten. 362.
Balthazar, Junker. 735. 790.
Bamberg. 596.
Bamle. 513.
Banner, Erik, til Asdal. 735.
Barcelona. 261.
Barfod-Brödrene i Tunsberg. 317 f.
Bargen (Bergen?) 790.
Bartholomæus de Insulis, Sudrön geistlig. 265.
Basel. 53. 261 f. 381-86. 388 f. 398-403. 406. 596.
Basse, Sira, p. Ædrin. 115.
Bayern. 596.
Beinagaard (Blimagaard?). 116.
Beine Finnkelssön. 346.
Bekke i Sande. 510.
Belbuc. 276.
Beltet (Store-Belt). 647.
Benedikt Aneweld (Alefeld), Ridder. 279 f.
Benedikt Kardinal af St. Nikolaus in Carcere Tulliano. 24.
Benedikt XII, Pave. 158 ff. 165. 173. 195. 252 ff.
Benedikt (Ringstad), Biskop af Bergen. 294.
Benedikt Sira. 184.
Benediktiner-Ordenen. 3 f. 16. 28. 60 f. 79. 226 ff. 245. 448.
Benkt (Bent, Benedikt) Algautssön, Ridder. 36. 244.
Benkt Biskop af Skara. 95 f
Benkt Hafridarssön, Ridder. 36.
Benkt Hemingssön, Lagmand. 533. 549. 684. 705.
Benkt Narvessön. 499.
Benkt Prutze. 790.
Berdor, se Bergthor.
Berengarius, Kardinal af St. Nereus et Achilleus. 46.
Berestad i Nordfjord. 751.
Berg Hermundssön, Lagmand. 312.
Berg Sira. 116.
Berg, Gaard. 197.
Berg p. Eker. 461. 784. 806.
Berg i Faaberg. 353. 411. 467.
Berg övre, i Frauner (Frons) Sogn. 263 f.
Berg i Hudrum. 453.
Berg i Lauten. 498 f.
Berg Fjerding i Lauten. 498.
Berg Fjerding i Lider. 492.
Berg Kirke i Skara Bispedömme. 247.
Berg Sogn p. Borgesyssel. 476.
Berg Sogn i Hedemarken. 412.
Bergalid i Tyredal. 457.
Berge i Skrauthvals Sogn. 359 f.
Berge? (Byrkan) i Thelemarken. 467 f.
Berge Sogn i Solör. 331.
Bergens Bispedömme. 1. 8. 27-31. 33. 43. 48. 54. 62. 65-72. 94-103. 105-10. 113 ff. 119-27. 129 ff. 134-37. 140 f. 144-49. 160-75. 178-92. 213 f. 230-34. 257 f. 294 f. 386 f. 398. 413-18. 420 f. 425. 431 f. 435. 479 f. 522. [867 Navne-Register] 541. 578. 580 f. 592. 595-98. 602. 608. 625. 636. 654. 659. 667. 691 f. 703. 732. 757. 765 f. 768-76.
Bergens Bispegaard. 102. 121. 142.
Bergens Brygge. 479. 481 f. 656. 668. 737. 749 f.
Bergens By. 17 f. 62. 70. 77-84. 88 ff. 94. 96 ff. 101-9. 125. 131. 136. 143. 151 ff. 161-75. 178-92. 322 ff. 376. 388-96. 403. 413-18. 421. 425 f. 428-33. 435. 437-40. 448 ff. 458 f. 462 f. 465 f. 478-85. 512 f. 523. 541-44. 550 ff. 584. 598 f. 610. 612 f. 618 f. 636. 643 f. 647. 660. 677 f. 680. 686 f. 689. 734. 745. 757. 772.
Bergens Byfoged 723.
Bergens Erkebispegaard. 719.
Bergens Fehirde. 322. 435. 480.
Bergens Gader. 103. 145.
Bergens Haandværkere. 544.
Bergens Herredage. 610-13.
Bergens Kapitel. 28 ff. 36-39. 66-71. 77. 81. 84. 87 f. 90. 92. 96 f. 129 f. 137. 144 f. 166 f. 188-92. 213 f. 257 f. 294 f. 391 f. 396. 398. 417 f. 578. 766 f. 769. 772.
Bergens Kirker. 78. 80 ff. 84. 89. 97 ff. 102 f. 106. 109 f. 120 f. 145 f. 160. 392. 417. 425 f. 432. 439. 454. 478 f. 482.
Bergens Kjöbmænd. 428 ff. 436-40. 448 f. 462 f. 465 f. 478-85. 512 f. 521 f. 541-44. 607. 636. 671. 737. 749 f.
Bergens Klostre. 28 f. 68-71. 79. 81. 84. 86. 90. 108 ff. 126 ff. 144 ff. 174. 448. 458 f. 478. 482. 484 f.
Bergens Kommune. 435.
Bergens Kongsgaard. 81. 120 f. 415 f. 421 f. 482. 484.
Bergens Kontor. 541-44.
Bergens Minoriter. 68-71. 79. 81. 90. 458 f.
Bergens Privilegier. 482 f.
Bergens Provsti. 582 f. 610 f. 621 f. 642. 650. 659 f. 676.
Bergens Prædikebrödre. 29. 90. 144 f.
Bergens Skomagere. 483.
Bergens Strand. 103. 462 f. 466.
Bergens Takmark. 466.
Bergens Vaag, Vaagsbotn. 103. 637. 757.
Bergenhus. 601 f. 609. 620 ff. 636 f. 640 f. 651. 654. 657. 664-71. 673. 680. 687 ff. 703 f. 718 f. 721-24. 726 f. 731-34. 750. 775.
Berger, Gaard i Eidsberg. 351 f.
Berger i Kraakstad. 514 f.
Berger i Solör. 367 f.
Bergesledan i Hofs Sogn. 817.
Bergseng i Eidsberg. 351.
Bergthor (Berdor) Brak. 121.
Bergulf (Björgulf) Hallvardssön. 841.
Bergulf Helgessön. 777.
Bergulf Jonssön, Lensmand. 514.
Bergulf Simonssön. 431.
Bergulf Thorlakssön. 321.
Bermod Thorsteinssön. 684.
Bernhard, Biskop af Portus, Kardinal. 24.
Bernhard de Elzen, geistlig. 403.
Bernhard af Groningen, Kannik. 276.
Bernhard Laporta. 138. 140.
Bernhard de Nessomo, Erkedegn. 261.
Bernhard Nicolai, Kjöbmand. 292.
Bernhard de Ortolis, Nuntius. 137-40.
Bernhard Raymundi, Erkedegn. 53.
Berry. 261.
Bertha, Hr. Nils Lambeks Frue. 279 f.
Bertel (Bartholomæus) Nilssön. 826 f.
Berthold (Bartholo) Johannis, Kjöbmand. 292.
Berthold Skalle (calvus). 201.
Bertrand, Biskop af Cominges. 261.
Bertrand Biskop af Lübeck. 269 ff.
Bertrand Biskop af Ostia. 221.
Bertrand Kardinal af St. Maria in Aquiro. 252-55.
Beverlac Kirke. 225.
Bezieres Bispedömme. 212.
Bild, Peder. 840.
Bilde, Anders, Ridder. 639.
Bilde Eske. 648. 687. 718 f. 721 ff. 726 f. 731-34. 739 ff. 750. 757. 759 f.
Bilde Klaus, Ridder. 611. 755 f. 759 ff. 769. 771 f. 778 f.
Bilde Ove, Biskop. 639. 646. 648.
Birger Gregorssön, Provst. 258.
Birger Helgessön, Raadmand. 312 f. 334.
Birger Konge af Sverige. 26.
Birgitte Gautesdatter. 537.
Birgitte Thjostulfsdatter. 828 f.
Birgitte (Wiffert), Hr. Gaute Galdes Frue. 650.
St. Birgitte og hendes Hus i Rom. 593 f.
Birgittiner-Ordenen. 481. 484.
[868 Navne-Register] 
Birid. 197. 346. 366 f.
Birkeland i Undal. 809.
Birkenes i Rakkestad. 375.
Biulf, se Byulf.
Bjarne Audunssön, Fehirde. 142.
Bjarne Biskop af Orknö. 2.
Bjarne Erlingssön. 178.
Bjarne Eysteinssön p. Myre. 149.
Bjarne Hallvardssön. 460.
Bjarne Haraldssön. 451.
Bjarne Munk. 174.
Bjarne Prest. 180.
Bjelland. 823.
Bjerestad i Eidsberg. 351.
Bjerke i Vaale. 365. 455 f.
Björgulf, se Bergulf.
Björn Aasulfssön. 587.
Björn Abbed af Nidarholm. 14.
Björn Arnbjörnssön. 533 f. 684 f. 705. 782.
Björn Audfinnssön, Klerk. 158 f.
Björn Audunssön. 776.
Björn Björnssön. 587.
Björn Erlingssön. 514.
Björn Eysteinssön. 546.
Björn Gunnarssön. 347. 355. 539. 797. 803.
Björn Gunnbjörnssön. 533.
Björn Haakonssön. 495.
Björn Helgessön. 498.
Björn Hermanssön. 758.
Björn p. Hvam. 444.
Björn Jonssön. 366 f. 434. 447.
Björn Mosbö. 824.
Björn Ogmundssön. 116.
Björn Olafssön. 386. 491.
Björn Ormssön. 546.
Björn Prest. 264.
Björn Prest p. Thjodling. 341.
Björn Sira. 109.
Björn Sira, p. Fortun. 115.
Björn Thjodolfssön. 448.
Björn Thjostolfssön. 502.
Björn Thordssön. 504.
Björn Thorgeirssön. 383. 413. 451.490 f. 843.
Björn Thorkelssön. 548.
Björn Thorlakssön. 350. 777.
Björn Thorleifssön, Sysselmand. 315 f. 321.
Björneengen p. Eker. 792.
Björnefoss p. Eker. 372.
Björnemyr. 682.
Björnör. 553 f.
Blaksheiden i Undal. 809.
Blanka, Dronning. 166 f. 173. 200. 204 f. 241. 247 f.
Bleken (Blegen), Gaard. 373.
Bleking. 199.
Blik, Michel. 619.
Blixen, Ulrik. 425 f.
Blome, Hans, Kannik. 278 f.
Blücher, Marqvard, Kannik. 264.
Blörestad i Undal. 808 ff.
Bo Niklissön, Ridder. 110.
Bodvar Aslakssön. 506.
Bodvar Thoraldssön. 448. 819.
Boger i Vestby. 411.
Bokken. 109.
Bologna. 171.
Bolstad i Sande. 794 f. (Bolt) Aslak, Erkebiskop. 389-96. 398. 415 ff. 420 f. 430. 435. (Bolt) Cecilia Haakonsdatter. 159 f. (Bolt) Elin Haakonsdatter. 159. (Bolt) Gudrun Haakonsdatter. 453. (Bolt) Haakon Ogmundssön, Ridder. 116. 119. 121. 133. 159.
Bolton, Roger af. 272 ff. 277.
Bomavidt i Finmarken. 695.
Bonde, Thord, Ridder. 110. 116.
Bonifacius VIII, Pave. 77. 208. 222. 256. 285.
Bonifacius IX, Pave. 334.
Bonzen, M. 367.
Borchard, Hr., Tydsk Ridder. 380.
Bordsestranden i Thelemarken. 682.
Borgalstad i Odalen. 340.
Borgar Gunnesön. 360.
Borgar Kolbjörnssön. 796.
Borgar Thorgeirssön, Prest. 198.
Borgarthing. 494.
Borge Sogn. 375.
Borgesyssel. 289. 358. 361 f. 374 f. 476. 539. 648.
Borghild. 831.
Borgund. 68 f. 71.
Boston. 415 f. 435.
Bote (Bute?), Ö blandt Suderöerne. 221.
Bothild Thorgeirsdatter. 451 f.
Botne Sogn. 796. 833.
Botolf 340.
Botolf Alfssön. 467.
Botolf Asbjörnssön, Kannik. 213. 232.
Botolf Eindridssön. [869 Navne-Register] 316.
Botolf i Hyrnekleiv. 356.
Botolf Kannik i Bergen. 30.
Botolf Kannik i Nidaros. 101.
Botolf Kannik p. Orknö. 84.
Botolf (Botte) Krakessön. 358.
Botteim p. Lesje. 350.
Bourdeaux. 261.
Bozona, Frederik de. 630.
Brabant. 786. 790.
Brade, Hr. Aage. 647.
Brand Gunnarssön, Lagmand. 334.
Brandenburg. 413. 423.
Brandsrud i Eidsberg. 351 f.
Brandvold. 367.
Bratt, Thord. 97 f.
Brattasalland i Brunkeberg. 403.
Brattehellen i Birid. 367.
Brechin. 225. 471-74.
Bredevja i Elftalöite. 444 f.
Breida-Almenningen i Bergen. 324.
Breidastovan i Kongsgaarden i Bergen. 120 f.
Breidegjordet p. Eker. 792.
Breidevatn i Thelemarken. 682.
Brekke p. Modum. 378 f.
Brekkegjordet i Elftalöite. 434. 442.
Bremen, Bremere. 425 f. 515. 534. 672. 703 f.
Bretagne. 21. 309.
Brever Egilssön. 505.
Brever Hjarrandssön. 832 f.
Bridkirk, Thomas Johannis de, Mag. 225.
Briones, Herren af. 630.
Briseids Sogn. 344.
Brixen. 596.
Brjotheim Sogn. 355 f.
Brochdorf, Marqvard, Ridder. 266 ff.
Brock, Esge, Ridder. 381.
Brockenhus, M. Erik. 643. 650. 667.
Brodefit i Öyemark. 835.
Brottefjeldet i Sandshverv. 93.
Bru i Bergens Stift. 114.
Brügge. 252.
Brun, Hans, Kjöbmand. 518.
Brun, Kel, Hr. Vincents Lunges Smaasvend. 703.
Bruney (Brönö). 187 f. 553 f.
Brunkeberg Sogn. 403. 824.
Brunla, se Brynla.
Brunstad i Sandshverv. 447.
Brüssel. 784-90.
Brynhild. 109.
Brynhild Arnesdatter. 504 f.
Brynhild Katharina, Nonne. 108.
Brynhild Skegsdatter. 317 ff. 339.
Brynjulf Björnssön. 443.
Brynjulf Haraldssön, Kannik. 193. 211 f.
Brynjulf Jonssön, Kannik i Skara. 247.
Brynjulf Peterssön. 120.
Brynjulf Sira. 167.
Brynla (Brunla). 477.
Bröntrop i Nordmark. 764.
Brönö, se Bruney.
Buchan, Villiam. 292 f.
Budal i Rakkestad. 532 f.
Buisi. 630.
Burgund. 790.
Burton, Richard de. 225.
Buskartjernet. 185.
Bützow. 264.
By, geistlig. 103 f.
By i Hammerdal. 397 f.
By (Kirkeby) i Öyamark. 371.
Bygland, Gaard og Sogn. 363. 524. 798. 829. 835 f.
Bykle. 839.
Bylin (Böler) i Eidsberg. 342 f.
Byrte Grend. 841.
Byrter i Mo Sogn. 488. 491. 502. 505 f.
Byulf (Biulf, Biug) Anundssön. 839.
Byulf Hallvardssön. 832 f. 838 f.
Byulf Ulfssön. 370. 721.
Bö, Gaard i Röken. 837.
Bø Gaard i Sande. 464.
Bø Gaard og Sogn i Thelemarken. 456. 459 f. 464. 489. 546. 682.
Böglestad i Frolands Sogn. 827.
Böhmen. 261. 303. 309. 627. 785-89.
Böler, se Bylin.
[870 Navne-Register] 
Bölle, Klaus Erikssön. 648.
Börglum Bispedömme. 279 f. 639.
Cahors Bispedömme. 137. 139. 148.
Calatrava-Ordenen. 60 f.
Calve. 4.
Cambray. 261. 534. 562.
Camelins Kirke. 282.
Camerino. 65.
Campegius, Kardinal. 578 f. 595 ff. 627.
Camusnanesre (ell. -namesre). 4.
Canei. 4.
Capua. 579.
Carpentras Bispedömme. 239 f. 260.
Caspar, se Jaspar og Kaspar.
Castelmarino, P. 589.
Castilien. 74.
Catalonien. 309.
Cecilia Haakonsdatter, se Bolt.
Cecilia Hr. Lage Offessöns Frue. 279 f.
Cecilia Olafsdatter. 730.
Cecilia Hr. Ulf Holmgeirssöns Frue. 331.
Cesis, Kardinal de. 593.
Chablais. 53. 62.
Chadarosse. 53.
Chaudel, Mr. 630.
Chateauneuf i Agde Bispedömme. 213.
Chavanhac. 261.
Chelcenneg Kirke. 4.
Cheldubsenaig Kirke. 4.
Chiampogna, Mr. de. 630.
Chiavallo, Mr. de. 630.
Chichester. 52 f. 61.
Christkirken i Bergen. 109. 120. 160.
Christkirken i Hammer. 692.
Christkirken i Nidaros. 140 f.
Christ-Kirke, lille, i Bergen. 97 ff. 102. 109.
Christian (Christiern) I, Konge. 436-40. 448 ff. 462 f. 465 f. 483. 486. 606. 608. 744.
Christian (Ch#ristiern) II, Konge. 512 f. 515 f. 518. 520-23. 525. 527. 530. 542-45. 569. 577. 591. 593. 598 f. 603 f. 625. 627. 642 f. 645. 647. 652 f. 660 ff. 667-74. 691. 724 ff. 736 ff. 743. 746 f. 756. 830.
Christian III, Konge. 610. 612. 649. 704. 711. 713-16. 718. 761. 765. 768-71. 779 f. 784-90. 797 ff. 834.
Christian (Christen). 634. 663.
Christian Engelbrektssön. 847.
Christian Pederssön, kgl. Skriver. 694-99. 709 f.
Christian Peterssön, Provst. 541 f.
Christian Schabow, Mag. 520-24.
Christian Stofssön. 808.
Christina, Dronning. 530.
Christopher af Bayern, Konge. 423-27. 430 f. 433 ff. 450. 744.
Christopher Greve af Oldenburg. 760 f. 770.
Christopher Hertug, siden Konge af Danmark. 34 ff.
Christopher Nilssön. 837.
Christopher Olafssön, Prest. 494.
Christopher Throndssön, se Rustung.
Christopher, et Skib. 669.
Cistercienser-Ordenen. 22. 59 ff. 86. 92. 199. 218. 225. 273. 277 f. 287. 301. 329. 480 f.
St. Clara-Ordenen. 22.
Claudius Gallus (Claude Collart). 845.
Claus (Claes), se Klaus.
Clausen. 68.
Clemens Munk i Tautra. 92.
Clemens III, Pave. 8.
Clemens IV, Pave. 20 ff. 113.
Clemens V, Pave. 39-66. 72 ff. 82. 87. 90. 209. 253.
Clemens VI, Pave. 193-241. 247. 253 f. 259. 272 f.
Clemens VII (1), Pave. 323-27.
Clemens VII (2), Pave. 557. 561. 567. 569 f. 588 f. 594 f. 597. (jfr. Klemet).
Clemens-Kirken i Oslo. 340. 539.
Clerck, Claes de. 556 f.
Cluniacenser-Ordenen. 53. 59 ff. 301.
Coelestinus, Abbed i St. Columbas Kloster. 4 f.
Coimbra. 261.
Colonna. 626.
St. Columbas Kapel. 323 f.
St. Columbas Kirke i Bergen. 109.
St. Columbas Kirke p. Hay. 296.
St. Columbas Kirke i Kerepol. 307.
St. Columbas Kirke p. Mull. 327.
St. Columbas Kloster. 3 ff. 16. 245. 284 f.
St. Columbas Konvent p. Orwansey. 327.
[871 Navne-Register] 
Colvansei, Ö og Kirke. 4.
Comes, Kardinal af St. Marcellinus og Petrus. 24.
Cominges. 261.
St. Congans Sogn p. Suderö. 323.
Constants. 53. 596.
Coventre, Robert de, Kannik. 226.
Crowlands (?) Kloster. 53.
Cumyn, S. 589.
St. Cyriaci Kirke in Termis. 46.
Daamannaheden i Thelemarken. 682.
Daarud i Thelemarken. 343.
Dacia, geistlig Provins. 29. 68. 71. 79. 128. 308 f. 352 f. 418.
Dag Arnessön. 467.
Dagfinn, Sira, i Aardal. 115.
Dagfinn Tofessön. 116.
Dagseid (Dalseid) og Dagseidsfos i Hofs Sogn. 517 f. 794. 817 f.
Dal (Dalsland). 763.
Dalby, Gaard. 503.
Dalby Kloster. 237.
Dale i Sogn. 114.
Dale i Tyredal. 490.
Daleborg. 303.
Dalerne. 184. 660 f. 667. 670. 672.
Daljunkeren. 701.
Dallerud i Faaberg. 355 f.
Damborsa, Mr. 630.
Dande, Mr. 630.
Danmark. 20 f. 26. 33-38. 51. 54-61. 66. 70. 77. 117. 132. 199. 210 ff. 214-18. 229. 238. 259 ff. 269 ff. 303, 328, 332. 338, 353. 383. 399. 407. 423 f. 426 f. 435. 483. 525. 527. 530 f. 534. 569. 585 f. 594. 604 f. 617 f. 620 f. 635-54. 664. 668. 670. 672. 674. 688. 711. 713. 719 f. 735 ff. 741. 744 f. 759. 761. 769. 775. 784-90.
Danzig. 424.
Darre, Hr. Jon Reidarssön. 338 f. 347.
David Brunswick. 597 f.
David Martyn, Kannik. 225.
Daviken i Nordfjord. 751.
Degerhog i Elftalöite. 434.
Demester, Johannes 225.
Deventer. 647. 663. 674.
Diderik Diderikssön. 179.
Diderik (Theodoricus), Erkedegn i Nidaros. 554.
Diderik Velzem. 403.
Diderik Vieregge. 266.
Diderik Zegers, Dekan. 674.
Diois. 67.
Dise Mork. 830.
Ditlev Maue, Ridder. 279 f.
Ditlev Stampe, Ridder. 279 f.
Ditmarsken. 790.
Djupedal i Hjertdal. 531.
Djupedal i Redal. 346.
Doen Pietersson, Bogtrykker. 540 f.
Dominicus Kenneth, Prest. 296.
Donald Nigelli, Prest. 311.
Doncan (Duncan), John, se Johannes.
Dorothea af Brandenburg, Dronning. 423 f. 426 f.
Dorpat. 229. 235. 240. 251. 253. 260.
Dou van der Schellinck, Skipper. 634.
Douglas. 225.
Dounbing. 320.
Dovre, Gaard i Birid. 346.367.
Dovre, Sogn. 350.
Down. 282 f. 285 f. 292. 303 f.
Drange i Briseids Sogn. 344.
Drange i Nes Sogn. 819.
Drangedal. 457. 464. 490. 506. 617.
Dreng Egilssön. 505.
Dreng Ormssön. 682 f.
Drotningholm. 648.
Dublin. 61. 320.
Dumblains Bispedömme. 471-74.
Dumferlin (Donfermelin) i Skotland. 813 f.
Duna. 249.
Dunamunde. 249 f. 256.
Dunefjerding i Sande. 461. 464. 510. 805.
Dunkeld. 23 f. 471-74.
Durand de Rozeriis, Notarius. 137-40.
[872 Navne-Register] 
Durhams Bispedömme. 225.
Dyre Aslakssön. 198.
Dyre p. Bjerestad. 351.
Dyre Helgessön. 795.
Dyre Klemetssön. 820.
Dyre Simonssön. 819.
Dælin i Ottestad. 357.
Eberhard. 616.
Eberhard Haleholsche, Kjöbmand. 436-40.
Eberhard Lüdinghusen. 440.
Eblo de Mederio, Erkedegn. 261.
Edvard IV, Engelsk Konge. 479 ff.
Eggar i Sandshverv. 820.
Eggert Frille, Ridder. 450.
Egidius Cremers. 562.
Egidius Kardinal af St. Clemens. 255.
Egil Thoressön. 812 f.
Eid i Hofs Sogn. 794 . 817 f. 820 f.
Eidsberg Kirke og Sagn. 342 f. 351. 356. 359 f. 538 f. 795.
Eidsborgs Sogn. 467 f.
Eidsfos i Hofs Sogn. 817, se Dagseid.
Eidsvold, Gaard. 368.
Eidsvold Sogn. 645. 648 f.
Eik i Thelemarken. 487 f.
Eikeberg i Haaböl. 358 f.
Eikeberg i Sæm. 365.
Eikeland p. Lister. 819.
Eikeland i Valle. 413. 705.
Eiken, Gaard i Lundehered. 456 f.
Eikestödul i Undal. 809.
Eilif Björnssön. 431 f.
Eilif Eilifssön. 202.
Eilif Erkebiskop af Nidaros. 62. 70. 77-92. 94-97. 101. 105 ff. 110. 113. 116 ff. 120-24. 129 ff. 133 f. 140 f. 152. 154.
Eilif Gudulfssön. 513.
Eilif Helgessön. 442. 444 f.
Eilif Jonssön. 419. 445.
Eilif Sveinssön, Prest. 456.
Eilif Ølverssön. 758.
Einar, Abbed i Munkeliv. 28. 71. 79. 81. 142.
Einar Björnssön. 368.
Einar Erkebiskop i Nidaros. 19.
Einar Eyvindssön. 496.
Einar Hr., Ridder. 109.
Einar Kolbjörnssön. 345.
Einar Thorolfssön. 404.
Einar Throndssön. 362.
Eindrid Aasulfssön. 549.
Eindrid Arnessön. 122.
Eindrid Eindridssön. 380.
Eindrid Eirikssön. 316.
Eindrid Erlendssön, Ridder. 376 f. 408 ff.
Eindrid Erlendssön. 842.
Eindrid Ivarssön. 328. 357.
Eindrid Lang, Væbner. 133.
Eindrid Larenssön. 795.
Eindrid Olafssön. 782.
Eindrid Prædikebrödrenes Lektor. 145.
Eindrid Raudnef. 186.
Eindrid Svale. 116.
Eirik. 197. 373.
Eirik Aasmundssön. 387.
Eirik Aasulfssön. 835.
Eirik Alfssön. 436.
Eirik Amundssön. 499 f.
Eirik Andorssön. 444.
Eirik Anundssön. 432.
Eirik Aslessön. 514.
Eirik p. Berg. 197.
Eirik Biskop af Stavanger. 115. 158 ff. 165.
Eirik Björnssön, Ridder. 482.
Eirik Einarssön. 436.
Eirik (Eirikssön), Konge af Danmark. 26. 33-38.
Eirik Eirikssön, Lagmand, se Gyldenhorn.
Eirik Erkebiskop af Upsala. 594.
Eirik Gase. 328.
Eirik Gudthormssön. 342.
Eirik Gyrdssön. 476.
Eirik Hallvardssön. 372 f. 419.
Eirik Hr. 171.
Eirik Hertug af Sverige. 26. 33-39. 111.
Eirik Johannis (Jonssön, Hanssön), Degn. 557-60. 588 f. 592 f. 625. 691.
Eirik Kaaressön. 503.
Eirik Ketilssön, Ridder. 303. 331.
Eirik Kolbjörnssön, Prest. 341.
Eirik (Magnussön), Konge. 23. 28. 104. 119 ff. 142. 153.
Eirik (Magnussön), Svensk Konge. 233. 268.
Eirik Olafssön. 346. 366 f.
Eirik (af Pommern), Konge. 338. 340. 347. 373 f. 376 f. 380. 386 f.
Eirik Peterssön. 806.
Eirik Sigurdssön. 729. 784.
Eirik Skraap, Official. 793.
Eirik Sæmundssön, Ridder. 425. 431.
Eirik Thordssön, Prest. 546.
Eirik Thoressön. 330.
Eirik Thorgilssön. 475.
Eirik Thorleifssön. 363.
Eirik Thuressön, Ridder. 110.
Eirik Topp. 116.
Eirik Ulfhedinssön. 342. 379 f.
Eirik Viljalmssön. 159.
Ekenes i Hofs Sogn. 460 f.
Ekenes i Leiknes Sogn. 549.
Eker. 319. 330 f. 372 f. 383. 405. 418 f. 460 f. 476 f. 499. 510 ff. 538 f. 729 f. 784. 792 f. 795. 800-807. 810 ff. 814 ff. 822 f. 825 f.
[873 Navne-Register] 
Ekerstranden i Hofs Sogn. 803 f. 820 f.
Ekeröerne. 68.
Eldabud. 336.
Elftelöite (Efterlöt) Gaard, Kirke og Sogn. 92 f. 343 f. 352. 354. 397. 434. 442-45. 451. 495 f. 819. 827 f.
Elgstjern i Sandshverv. 350.
Elias af Vodron, Nuntius. 299-303.
Elin, Eystein Helgessöns Hustru. 447.
Elin Geirmundsdatter. 758. 793 f.
Elin p. Krom. 371.
Elin Olafsdatter. 841 f.
Elin Sumarlide Helgessöns Hustru. 365.
Elin Thoresdatter, Frue. 167. 178.
Elin Thrydik Finnssöns Hustru. 359.
Elisabeth, Christiern II.s Dronning. 664-69. 673 f.
Elisabeth Hr. Ditlev Maues Frue. 279 f.
Elisabeth (Elseke), Gert Smedekens Datter. 478.
Elverum, se Alfarheim.
Elvesyssel. 37 f.
Enckhuysen. 742 f. 790.
Enebak, se Ignebakke.
Enge, Gaard i Thrötten. 149.
Engelbrekt (Ingelbrekt) Amundssön. 509.
Engelbrekt Aslakssön. 794.
Engelbrekt Biskop af Riga. 253 f.
Engelbrekt Helgessön. 728 f.
Engelbrekt (Ingibert), Kannik. 113.
Engelbrekt Kelssön. 498.
Engelbrekt Luning, Kannik. 143 f.
Engelbrekt Olafssön. 514 f.
Enggrav i Hiterdal. 403. 840.
England, Englændere, 12. 20 ff. 56 ff. 60 f. 170. 261. 271. 309. 415 ff. 420 ff. 435-38. 479 ff. 595. 669. 789.
Enno, Greve af Frisland. 735.
Eppeland. 587 f.
Eppelands Skov. 728.
Epteland i Helleland. 184 f.
Erfseid i Valle. 445. 847.
Erlend Aasulfssön. 819 f. 827 f.
Erlend Biskop af Færö. 28. 31. 33.
Erlend Eindridssön, Ridder. 431.
Erlend Jonssön. 475.
Erlend Josteinssön, Munk. 171.
Erlend Philippussön, Fehirde. 322 f.
Erlend Sira, p. Ornes. 114 f.
Erlend Sira, p. Tunjum. 115.
Erlend Sveinssön. 545.
Erling. 109.
Erling Aasulfssön. 93.
Erling Asgeirssön. 730.
Erling Björnssön. 797. 799.
Erling Eirikssön, Chorsbroder. 454.
Erling Hilldusön. 142.
Erling Sira(?), paa Fitje. 115.
Erling Thorleifssön. 346.
Erling Vidkunnssön, Ridder. 116. 118. 120 f. 133. 136. 152 f. 166 f. 178. 202.
Erlingsstad i Nes. 451.
Erngisle Sunessön, Greve af Orknö. 266.
Ertseid i Valle. 445. 847.
Espeland i Froland. 827.
Espeseter i Sandshverv. 820.
Esrom Kloster. 329.
Estland. 132.
Eugenius III, Pave. 7.
Eugenius IV, Pave. 386. 396. 403.
Euphemia, Dronning. 28.
Evechram (Eurchram). 225.
Evje i Sandshverv. 93. 819 f.
St. Evodii Kirke i Puy. 150.
Eybrand Thorkelssön. 184.
Eyglostein, Henrik, Ridder. 426 f.
Eystad i Finmarken. 695.
Eystein, Abbed i St. Olafs Kloster i Tunsberg. 95.
Eystein Arnessön. 116.
Eystein Aslakssön. 92.
Eystein Aslakssön, Biskop i Oslo. 337 ff. 341. 348.
Eystein Audunssön. 549.
Eystein Gislessön. 116.
Eystein Gudmundssön. 116.
Eystein Haavardssön. 149.
Eystein Hallvardssön. 460.
Eystein Helgessön. 434. 447. 451.
Eystein p. Myre. 149.
Eystein Olafssön. 831.
Eystein p. Spetteland. 810.
Eystein Thordssön, Prest. 342. 351. 356.
Eystein Thorleifssön. 823 f.
Eyulf Reidarssön. 445.
Eyvind Alfssön. 415.
Eyvind Amundssön. 550.
Eyvind Aslakssön. 349.
Eyvind Audulfssön. 405.
Eyvind Bassessön. 415.
Eyvind Bergulfssön. 488.
Eyvind Einarssön. 496.
Eyvind Eysteins [874 aarNavne-Register] sön. 415.
Eyvind Eyvindssön. 444.
Eyvind Glöderssön. 517.
Eyvind Godenssön. 412.
Eyvind Hallvardssön. 460.
Eyvind Michaelssön. 184.
Eyvind Mogenssön. 752.
Eyvind Paalssön. 153f.
Eyvind Salasön. 116.
Eyvind Steinssön. 804.
Faavestödul i Thelemarken. 683.
Fagaberg (Faaberg) Sogn. 149. 353. 355 f. 411. 415. 462. 467.
Fakkefos, se Fokkefos.
Falk Jonssön, Ridder. 36.
Falke, Folke, se Folkvard.
Falsterbod. 266. 483. 647. 649.
Fane Kirke. 106.
Fardal i Valle. 349.
Fauske i Lauten. 328. 330. 504 f.
Fede Skibrede og Thingsted. 759. 819.
Feidaby. 286 f.
Ferdinand, Erkehertug. 593. 674.
Fere i Nederlandene. 785 f. 790.
Ferrara. 627.
Feset i Bamble. 513 f.
Figeac. 137. 139.
Finmarken. 598 f. 664-68. 694-97. 704. 753 ff.
Finn Alfssön. 422 f.
Finn p. Bylin. 343.
Finn Halldorssön, Provst, 78. 80-83. 85 f. 89 f. 95. 97 ff. 103-7. 120 f.
Finn Kannik i Nidaros. 101.
Finn Klerk. 70
Finn Ogmundssön, Ridder. 110. 116. 176.
Finn Sigmundssön, Kannik. 417.
Finn Sira, i Vik. 184.
Finn Thorlakssön. 491 f.
Finn Thorsteinssön. 511.
Finnasund i Valle. 413.
Finnboge Niklessön, Erkedegn. 454.
Finner. 665. 694-97. 754.
Finney. 25. 322. 324.
Firdafylke. 114. 141. 184.
Firikstad i Sandehered. 341.
Fiskevatn i Tyredal. 335.
Fiskheim p. Eker. 793.
Fitje i Bergens Stift. 115.
Fitje i Sande (Sandehered). 198 f.
Fiöye i Stange. 509.
Fjelds Sogn p. Thoten. 365 f.
Fjolgaard p. Fauske. 330.
Flandern. 21. 170. 252. 309.
Flatdal. 840.
Flateland. 508.
Flekkerö. 673.
Flensborg. 448 ff. 582. 657-60. 730 f.
Flidvik i Öyamark. 477 f.
Florange, Mr. de. 630.
Florents. 292. 626.
Flose, Sira, p. Askevold. 114.
Floten (Flodden) i Mo Sogn. 841.
Floten i Sandshverv. 827 f.
Floten i Tyredal. 457.
Fokkefos (Fakkefos) i Hofs Sogn. 794. 817.
Folkenborg Gaard og Sogn. 359 ff.
Folkerio(?) Kirke i Vesteraas Bispedömme. 246.
Folkvard (Folke) Ketilssön. 825.
Folkvard Onssön. 493.
Folkvard Roarssön. 397.
Folkvard Rönnestad 847.
Folkvard Vermundssön. 508 f.
Follo. 263. 348. 369. 411. 538 f. 792 f. 830 f.
Forsane i Vaale. 365.
Forsby. 95.
Forshirte (Forhirde). 289 f. 332.
Forsianus de Oleyio. 67.
Fortun i Sogn. 115. 185 f.
Foss (Fors), Gaard p. Eker. 373. 418 f. 784. 792. 800 ff. 806 ff. 812. 822 f. 825 f.
Foss Gaard i Undal. 448. 763. 842.
Foss Gaard i Öyamark. 702.
Foss Thinghaa p. Agder. 383. 388. 445. 684. 764. 808. 813. 847.
Fossum i Undal. 367.
Foxerud (Foxaröyr) i Sande (Sandehered). 198 f.
Franciskaner-Ordenen, se Minoriter.
Frang i Stange. 357 f.
[875 aarNavne-Register] 
Franke, Ludvig, Munk. 458 f.
Frankfurt. 429.
Frankrige, Franskmænd. 41, 44 ff. 74. 247. 262. 309. 420 f. 525. 527. 543. 570. 595. 616. 625-30. 669. 672. 713. 790.
Fraun (From) i Sandehered. 334 f.
Frauner (Frons) Sogn p. Follo. 263 f.
Frauner (Frogner) Sogn og Kirke i Lider. 452. 476 f. 492. 506 f. 517.
Frederik de Bozona. 630.
Frederik Ditmarssön, Kannik. 334.
Frederik Kannik i Bergen. 84.
Frederik Romersk Konge. 438.
Frederik I, Konge. 575. 579-87. 589 ff. 598 f. 601-15. 617-22. 635-46. 648 f. 654-62. 665. 667. 671 f. 675 f. 678-82. 693-704. 706-14. 717-22. 724 ff. 730 f. 735-41. 743-50. 773.
Frederik II, Konge. 845 f.
Frederik Sogneprest v. St. Nicolai Kirke i Bergen. 84.
Frederiksstad. 373.
Frelserens Kirke i Utrecht. 570 f.
Fresje Gaard. 818
Freysingen. 260.
Frille, Hr. Eggert. 450.
Fris, Frants, Foged. 828.
Fris Johan, kgl. Secretair. 693 f. 712 f. 735.
Fris Jörgen, Biskop. 639
Frisland. 735.
Frode Arnfinssön. 442. 783. 806.
Froland Gaard og Sogn. 808. 827.
From, se Fraun.
Frost, Hr. Villads. 794 f. 806. 816 f.
Frue, vor, Kirke etc, se Maria.
Frunahus p. Eker. 372.
Fryggeren. 547.
Frykke Arnessön. 792.
Frösnes i Sandnes. 363.
Frösö i Jæmteland. 398.
Frövold. 510.
Fucisberte. 53.
Fugger, Jakob. 557. 574.
Fuggernes Handelshus. 557. 573-77.
Fuglesthvet i Holme. 346. 355. 498. 548. 823.
Fuglviks Sogn i Vermeland. 764.
Funnemark i Lundehered. 457 f.
Furnes Kloster. 12. 219. 225. 273 f. 277.
Furuleif i Lundehered. 457 f.
Furuseters Sogn. 386. 486. 497.
Fylkeshaug p. Thoten. 365.
Fyn. 647. 649.
Fyrestrad i Valdres. 342.
Fyrisdal i Thelemarken. 502. 832 f. 839.
Færø. 8. 28. 31. 33. 66. 68-71. 103. 109. 264. 418. 665.
Gaarde p. Hedemarken. 753.
Gaasetjern i Undal. 848.
Galde, Gaute, Ridder. 584. 598. 602. 608. 610 f. 614. 617 ff. 650. 765. 768 f.
Galde Olaf, Ridder. 584. 598. 608. 610 f. 614 f. 617 ff. 678 f. 687.
Galhardus, Kardinal af St.Lucia. 219. 254 f.
Galskyt, Per. 617 ff.
Galtung. 331.
Gamal Anundssön. 533.
Gard Peterssön. 452.
Garde Bispedömme. 62. 68 f. 71. 230 f.
Garder Kirke p. Follo. 369.
Gardubium. 138. 140.
Garper. 671.
Gascogne. 21.
Gase Thorkelssön. 534. 684. 782.
Gateholt i Brunkebergs Sogn. 824.
Gaucelin de Quercu (du Quesne?), geistlig. 212.
Gauldal. 612. 620. 640. 653. 657 ff. 664. 675. 693. 709 ff. 724-27.
Gausdal. 514.
Gaut Arnulfssön. 336.
Gaut Thormodssön. 447. 451.
Gaute Eirikssön. 289 f. 297. 331 f. 347.
Gaute Erkebiskop i Nidaros. 487. 540.
Gaute (Gude) Thoreberg. 826 f.
[876 aarNavne-Register] 
Gautegaard i Tunsberg. 317 f. 337 ff. 347.
Gautestad p. Hedemarken. 537.
Gavinus, Erkebiskop af Glasgow. 813 f.
Geble Pederssön, Biskop. 765 f. 768-76.
Geirleif (Gierlef), Mester. 646.
Geirleif Thorkelssön. 375.
Geirmund Aslakssön. 359 f.
Geirmund Hallvardssön. 501 f. 791.
Geirmund Paalssön. 451.
Geirmund Prest (?) 114.
Geirmund Thorgilssön. 777.
Geirmundrud p. Vestfold. 532.
Geirthrud Narvesdatter. 503.
Geirulf Aslakssön. 448.
Geirulf Geirmundssön. 829.
Geirulf Mosevall. 844.
Geirvaldstad i Undal. 810.
Gemen, Johan v. 674. 681.
Gent, Peter af, Nuntius. 214-17.
Georg, Abbed af Dumferlin. 813 f. (jfr. Jörgen).
Gerested p. Vestfold. 532.
Gerhard, Secretair. 577. (jfr. Gert).
Gerlak Speckin, Kannik. 264.
St. Germani de Pratis Kloster. 52 f. 57.
Germingaardene paa Voss. 316.
Gerneben ved Svolstad. 184.
Gerst (Gest), Hr. Kolbjørn, Ridder. 425.
Gert. 494 f.
Gert Lost. 483.
Gert Mester. 664
Gert Smedeken. 478 f. (jfr. Gerhard).
Gertrud, se Geirthrud.
Gesa Hansdatter. 494 f.
Gest Geirleikssön. 363 f.
Gest Haakonssön. 796.
Gest Hallvardssön. 468.
Gest Olafssön. 847 f.
Gest Skopteland. 808.
Gilbert Arlandi, geistlig. 310.
Gilbert Mackenny. 225.
Gildelund (Gillund) i Stange. 328.
Gildeskaal. 719.
Giles. 181.
Gillegehanan Johannis de Mule. 245.
Gimsö. 332.
Gisbrikt, Biskop af Bergen. 231 ff.
Gisbud i Öyamark. 432.
Gisbudbekken 432.
Gisle Andressön. 412.
Gisle Elinassön, Ridder. 110. 177.
Gisle Eyulfssön. 823.
Gisle Thoressön. 790 f.
Gisler, Tyle. 687.
Gjavald Ivarssön. 136 f.
Glasgow. 24. 471-74. 813 f.
Glatwed, J. L. 93.
Glob, M. Anders. 717.
Gloslid i Thorsnes. 374 f.
Glumstad i Gudbrandsdalen. 462.
Glöder Glöderssön. 511.
Glöder Kollssön. 493 f.
Glöder Thorgeirssön. 341. 360.
Glöymen i Öyer. 422 f.
Gordonium. 139. 148.
Gos van Enckhuysen. 790.
Gotland. 645 ff. 649.
Gotskalk, Biskop af Lindköping. 297.
Gottorp. 575. 580. 610. 612. 615. 651. 681 f. 693-702. 719-22. 738 f. 745. 748 ff.
Gottram Matssön. 483.
Gotulf Eirikssön. 411.
Graabrödre (Franciscanere). 478.
Graaböl, Gaard i Öyamark. 835.
Graaböls Fjerding i Öyamark. 378. 702.
Gran Sogn. 386 f.
Grandimontenser-Ordenen. 60 f. 301.
Grave, Idzard, Nuntius. 515 f.
Graver i Thelemarken. 315 f. 464. 488. 502. 546.
Grefsheim p. Hedemarken. 753.
Gregorius de store, Pave. 501.
Gregorius IX, Pave. 12 ff. 253.
Gregorius XI, Pave. 290-313. 329.
Gregorius Erkedegn i St. Andrews. 24.
Gregorius Haakonssön, Prest. 343.
Gregorius Peterssön, Prest. 264.
Greifswald. 408.
Greip Throndssön. 184.
Grenland. 459. 489.
Grepraak (Grevebrekke) i Aardal. 493.
Grim Anderssön. 422.
Grim Præbendarius. 113.
Grim Salvessön. 434.
[877 aarNavne-Register] 
Grim, Peder. 704.
Grip Fiskevær. 607.
Gris, Joachim, Ridder. 584. 598.
Grislingsaas i Öyamark. 431 f.
Grjotgard Björnssön. 467 f. 488. 491. 502. 505.
Gro, Groa, Aslak Larenssöns Hustru. 703.
Gro Bergulfsdatter. 377.
Gro Finnsdatter. 360 f.
Gro Hallvardsdatter. 460.
Gro Sigbjörn Einarssöns Hustru. 352.
Groeningen. 276.
Grofa (Grue) Sogn. 364.
Grot, Daniel, Vebner. 584.
Groven i Vinje. 502 f.
Grunde Thorkelssön. 356.
Grundland i Undal. 809.
Grytenes Kirke i Vesteraas Bispedömme. 246.
Gröneng i Haukedal. 109.
Gröningesund. 29 f.
Grönland, Grönlandsfarere. 8. 122 f.
Grörbrekke. 828.
Gudaker p. Hedemarken. 537.
Gudbrand. 183.
Gudbrand Bonde. 186.
Gudbrand Gudbrandssön. 116.
Gudbrand Klemetssön. 355.
Gudbrand Larenssön. 549 f.
Gudbrand Mylsan. 116.
Gudbrand Reidarssön. 532. 549 f.
Gudbrand p. Svartheim. 197.
Gudbrand Tholfssön. 538.
Gudbrand Thoressön. 121.
Gudbrand Thorgilssön. 497.
Gudbrandsdalen. 353. 411. 415. 436. 462. 584. 728.
Guddal. 186.
Gude, se Gaute.
Gudlaug Anundssön. 684. 705. 822.
Gudlaug Seliessön. 369.
Gudlaug Lafransdatter. 412.
Gudleik Anderssön, Lagmand. 489
Gudleik Asbjörnssön. 375.
Gudleik Eindridssön. 116.
Gudleik Sira, i Öye. 114.
Gudleik Thjostolfssön. 831 f.
Gudleik Thoressön. 158.
Gudmar Magnussön, Ridder. 36.
Gudmund, Biskop p. Island. 592. 594.691 f.
Gudmund Björnssön. 374 f.
Gudmund Grein. 314 f.
Gudmund Thordssön. 795.
Gudrid, se Gyrid.
Gudrun Andresdatter. 476.
Gudrun Haakonsdatter (Bolt). 453.
Gudrun Klemet Steinssöns Hustru. 492.
Gudrun Nickelsdatter. 479.
Gudrun Olafsdatter. 805 f.
Gudrun Thomasdatter. 405.
Gudthorm. 197.
Gudthorm Arnbjörnssön. 806.
Gudthorm Benktssön. 372 f.
Gudthorm Eirikssön. 116. 149.
Gudthorm Eirikssön (Kolbjörnssön?), Lagmand. 92 f. 350.
Gudthorm Erlingssön. 504.
Gudthorm Eyvindssön, Vebner. 425.
Gudthorm Gunnarssön. 341.
Gudthorm Haakonssön, Kannik. 393. 751.
Gudthorm Halladssön. 354.
Gudthorm Hallvardssön. 460. 830.
Gudthorm Haraldssön. 475.
Gudthorm Holtessön. 444.
Gudthorm Jakobssön. 349.
Gudthorm Kolbjörnssön, Hr. 119. 121.
Gudthorm Langeland. 809.
Gudthorm Nilssön. 837.
Gudthorm Rolfssön. 92 f. 343 f.
Gudthorm p. Saltnes. 345.
Gudthorm Sigurdssön, Prest. 317 f.
Gudthorm Skadberg. 810.
Gudthorm Thordssön. 794 f. 831 f.
Gudthorm Thoressön. 348.
Gudthorm Thorleifssön. 803.
Gudthorm Thorsteinssön. 442.
Gudulf Sveinssön. 511 f.
Guido de Avena. 140.
Guido de Vichio. 52. 58.
Gulathing. 324.
Gullkonnerud p. Hedemarken. 412.
Gunna Björnsdatter. 341.
Gunna Eilifsdatter. 397.
Gunna Helgesdatter. 450.
Gunna Olafsdatter. 364.
Gunnar Agvaldssön. 343.
Gunnar Anundssön. 377.
Gunnar Arnbjörnssön. 184.
Gunnar Aslakssön. 263. 335. 835 f.
Gunnar Birgerssön. 336.
Gunnar Björnssön. 445.
Gunnar Egilssön. 363.
Gunnar Eirikssön. 477.
Gunnar Eirikssön, Kannik. 388 f.
Gunnar (Engelbrektssön), Kannik. 645. 715. ff.
Gunnar Geirvaldsstad. 810.
Gunnar Gudleikssön. 375.
Gunnar Gunnarssön. 447.
Gunnar Gunnmundssön. 377.
Gunnar Gyrdssön. 684.
Gunnar Haakonssön, Raadmand. 507.
Gunnar Holk, Provst. 425.
Gunnar Holtessön. 357.
[878 Navne-Register] 
Gunnar Ivarssön. 415.
Gunnar Kannik i Stavanger. 31.
Gunnar Olafssön. 829. 835 ff. 846.
Gunnar Rolfssön. 427. 783.
Gunnar Rollaugssön. 822.
Gunnar Sigurdssön. 742.
Gunnar Steinssön. 375.
Gunnar Stolfssön. 452.
Gunnar Sveinssön. 455.
Gunnar Sveinungssön. 532.
Gunnar Thoressön. 808 f. 811.
Gunnar Thorleifssön. 346. 461. 464.
Gunnar Thorleifssön, Prest. 374 f.
Gunnar Viljamssön. 352. 354.
Gunnbjörg Arnesdatter. 405.
Gunnar Sveinsdatter. 496.
Gunne Amundssön. 461.
Gunne Hallvardssön. 368 f.
Gunneng i Öyamark. 378. 431 f. 702 f. 764. 835.
Gunnestad i Sande. 452.
Gunnhild Asgeirsdatter. 699 f.
Gunnhild Byulfsdatter. 370.
Gunnhild Eilifsdatter. 397.
Gunnhild Gunnarsdatter. 336.
Gunnhild Haavardsdatter. 345. 418 f.
Gunnhild Helle. 844.
Gunnhild Olafsdatter. 375.
Gunnhild i Presthus. 844.
Gunnhild Sölvesdatter. 368 f.
Gunnhild Thores Hustru. 121.
Gunnhild Thorfinns Hustru. 109.
Gunnhild Ulfsdatter. 804.
Gunnhus p. Modum. 460.
Gunnleik. 359 f.
Gunnleik Bentssön. 461.
Gunnleik Eysteinssön. 447.
Gunnleik Geirmundssön. 441.
Gunnleik Gunnleikssön. 531.
Gunnleik Gyrdssön. 315.
Gunnleik Nikolassön. 349.
Gunnleik Thorgrimssön. 456 f.
Gunnstein Aslakssön. 835 ff.
Gunnstein Geirmundssön. 548.
Gunnstein Prest i Lofoten. 396.
Gunnstein Thorgeirssön. 493.
Gunnstein Thorgilssön. 507. 533.
Gunnulf Eirikssön. 352. 354. 510.
Gunnulf Eysteinssön. 354.
Gunnulf Eyvindssön. 508.
Gunnulf Gunnarssön. 440 f. 835.
Gunnulf Gunnulfssön. 493.
Gunnulf Steinulfssön. 793 f.
Gunnvald Eilifssön. 427.
Gunnvor Arnfinnsdatter. 461.
Gustav Fjeldfoged. 696.
Gustav I, Konge af Sverige. 641. 645. 647. 675. 700 f. 703. 740. 760 ff.
Gustav Tunessön, Svensk Rigsraad. 110. 177. 244.
Güstrow. 625. 627. (Gyldenhorn), Eirik Eirikssön, Lagmand. 506. 539. 584. 598. 608.
Gyldenstjerne, Erik. 762. 777-80.
Gyldenstjerne M. Knud Henrikssön. 610. 639. 716.
Gyldenstjerne Hr. Mons Henrikssön. 687 f. (Gyldensö), Arild Olssön, Lagmand. 373. (Gyldensö) Olaf Thörrissön. 731.
Gyltesö i Sande. 783.
Gyrd Klemetssön. 504.
Gyrd Thorvaldssön. 820.
Gyrid (Gudrid) Amundsdatter. 378. 432.
Gyrid Andresdatter. 357.
Gyrid Erlingsdatter. 202.
Gyrid Haraldsdatter. 342 f.
Gyrid Helgesdatter. 451.
Gyrid Olafsdatter. 386.
Gysbud i Öyamark. 432.
Gödeke Hinzessön. 545. 758.
Görtze, Klaus, se Klaus.
Götaland. 238. 530.
Göye, Hr. Mogens. 610. 639. 648. 717 f. 735-38.
Haaböls Kirke og Sogn. 358 f. 361 f. 369. 456. 514 f.
Haajord (Haugegaard). 419.
Haako i Sandshverv. 820.
Haakon Amundssön. 334 f. 341.
Haakon Askelssön, Lensmand. 349. f.
Haakon Biskop af Bergen. 160-75. 178-92.
Haakon Biskop af Stavanger. 95.
Haakon Erlingssön, Kannik. 145.
Haakon Eysteinssön, Kannik. 155.
Haakon Eyvindssön, Ridder. 297.
Haakon Herleikssön. 361.
Haakon Høskuldssön. 368.
Haakon Kannik i Bergen. 120. 127.
Haakon IV, Konge. 18.
Haakon V, Konge. 26. 28. 33 f. 36-39. 49 ff. 66. 80. 84 f. 104. 116 ff. 121. 142 f. 152 f.
Haakon VI, Konge. 233. 265-71. 274 f. 278-81. 286. 289. 293 ff. 297. 306. 314.
Haakon Laurenssön, Lagmand. 398.
Haakon Ogmundssön, Rid [879 Navne-Register] der, se Bolt.
Haakon Ormssön, Ridder. 142.
Haakon Peterssön. 367 f.
Haakon Sjondessön. 752 f.
Haakon Thoressön, Klerk. 124.
Haakon Thoressön, Ridder. 116. 121. 150.
Haakon Thorsteinssön. 693.
Haakon Thorvidssön. 366.
Haaland i Undal. 809.
Haarek Hugessön. 763 f. 782.
Haareksstad i Vang. 328 f.
Haarset i Birid. 367.
Haathveit (Hofthveit) i Nissedal. 508 f.
Haavard Amundssön. 357.
Haavard Arnessön. 379.
Haavard Assorssön. 315 f.
Haavard Biskop af Hammer. 230 f.
Haavard Jonssön p. Foss. 372 f. 418 f.
Haavard Jonssön, Kannik. 172. 190 ff. 196.
Haavard Jonssön, Prest. 333.
Haavard Nilssön. 498.
Haavard Olafssön. 720 f.
Haavard Sira. 185.
Haavard Thoressön. 345. 419.
Haavard Ulfssön. 316.
Hadrian VI, Pave. 550. 554. 563. 594.
St. Hadrians Kirke. 20 f.
Hafer Ketilssön. 796.
Haferslo (Hafslo) Sogn. 114.
Hafthor Graut (Gutorssön?). 116. 119.
Haga(?) p. Eker. 476 f.
Hakestad i Undal. 388.
Halamant, Prinsen af. 630.
Halberstad. 439.
Haleholsche, Eberhard, Kjöbmand. 436-40.
Halfdanluten i Birid. 367.
Hallad Arnbjörnssön. 464 f.
Halland. 26. 34. 37. 133. 135 f. 199.
Hallbjörn Björnssön, Provst. 337-40.
Hallbjörn Reidulfssön, Prest. 367.
Halldor Eysteinssön. 706.
Halldor Finnssön. 462.
Halldor Hallvardssön. 460.
Halldor Jonssön, Kannik. 172.
Halldor Reidulfssön. 495.
Halldor Roarssön. 353. 411.
Halldor Sigurdssön. 436.
Halldor Sira, p. Ryg. 115.
Halldor Thoraldssön. 405.
Halle Arnbjörnssön. 510.
Haller, Wolff. 557. 574.
Hallgeir Thoressön. 442.
Hallkel Hiem 840.
Hallstein Hallvardssön. 365.
Hallstein Reidarssön. 348. 830.
Hallstein Thorleifssön. 119.
Hallvard. 197.
Hallvard Abbed af Halsne. 172 f. 178 f.
Hallvard Abbed af Nidarholm. 227 f.
Hallvard Anderssön. 831.
Hallvard Arnbjörnssön. 436.
Hallvard Arnessön. 834.
Hallvard Aslakssön. 532.
Hallvard Audunssön. 504.
Hallvard p. Berger. 351 f.
Hallvard Biskop af Hammer. 105 f. 116. 164 f. 167. 193.
Hallvard Biskop af Oslo. 297 f.
Hallvard Bjarnessön. 460.
Hallvard Björnssön. 434. 442. 587.
Hallvard Dagfinnssön, Prest. 456.
Hallvard Eysteinssön. 506.
Hallvard Eyvindssön. 372.
Hallvard i Foss. 702.
Hallvard Haavardssön. 358.
Hallvard Hallkelssön. 532.
Hallvard Hallvardssön. 460.
Hallvard Jonssön. 343.
Hallvard Jonssön, Ridder. 297.
Hallvard Kank. 312.
Hallvard Ketilssön. 722. 783.
Hallvard Nilssön. 723.
Hallvard kgl. Notarius. 84 f.
Hallvard Oddssön. 363.
Hallvard Ormssön. 335. 490. 617.
Hallvard Peterssön. 414.
Hallvard Prest(?) p. Ylmheim. 115.
Hallvard Reidarssön. 457. 464. 467. 488.
Hallvard i Roaldstad. 531.
Hallvard Roarssön. 494.
Hallvard Skarde. 157 f.
Hallvard Steinbjörnssön. 368 f.
Hallvard Thoraldssön. 486. 497. 546 f.
Hallvard Thorbjörnssön. 780. 830.
Hallvard Thoressön. 419.
Hallvard Thorevilssön. 546.
Hallvard Thorgeirssön. 488.
Hallvard Thorgilssön. 464.
Hallvard Throndssön. 372 f.
Hallvard Trampeis. 371.
Hallvard Vasteinssön. 373.
St. Hallvard. 647 f.
St. Hallvards Kirke i Bergen. 103. 109.
St. Hallvards Kirke i Oslo. 163.
Halmale, Jaspar, se Jaspar.
Halmstad. 761.
Hals p. Eker. 800.
Halshaug Gaard og Sogn. 387 f. 491. 842 f.
Halsne Kloster. 172 ff. 178 f. 394 ff.
Hamburg, Hamburgere. 428. 542. 572 f. 656. 665. 735. 745. 757. 784 f. 787-90.
Hammer Bispedömme. 8. 18. 28. 31. 33. 69. 71. 80. 105 f. 116. 164 f. 193. 211 f. [880 Navne-Register] 230 f. 239. 257 f. 313. 321. 367. 378 f. 394 f. 398. 515 f. 519. 521 ff. 582 ff. 590. 598. 608. 611. 618. 620. 679 f. 690. 692. 753. 760-63. 765 ff.
Hammer Bispegaard. 443.
Hammer By. 443 f. 454 f. 645. 648. 692 f. 760-63.
Hammer Domkirke. 165. 692.
Hammer Kapitel. 30. 211 f. 239. 257 f. 366 f. 391 f. 398. 514.
Hammer Lagmand. 149.
Hammer i Leiknes Sogn. 387.
Hammer Lille. 355 f.
Hammerdal i Jæmtland. 397 f.
Hammeröen (Hamnaröen) i Undal. 387. 491 f.
Hangde i Slidre. 342.
Hannibal, Biskop af Tusculum. 157.
Hans (Hannes) Anderssön, Abbed. 643.
Hans Blome, Kannik. 278 f.
Hans Brun, Kjöbmand. 519.
Hans Eirikssön. 526. 529. 611. 642. 645. 650.
Hans Fynbo, Foged. 549. 809.
Hans Henrikssön. 475.
Hans Hering. 478.
Hans Hertug. 617. 621.
Hans Jakobssön, Prest. 839.
Hans Jenssön. 494.
Hans Konge. 497. 515. 604. 606. 608. 657 ff. 736. 744.
Hans Könikssön. 443.
Hans Larenssön. 813.
Hans Markgreve af Brandenburg. 423.
Hans Mule, se M.
Hans Nilssön. 840.
Hans Peterssön. 482.
Hans Reff, Biskop, se R.
Hans Tydsk Ridder. 380.
Hans Röremberg, Kjöbmand. 479 f.
Hans Stabell. 840.
Hans Stoueherden. 478 f.
Hans (Teiste), Biskop i Bergen. 480.
Hans Vedikssön, Raadmand. 337-40.
Hans Villemssön. 517.
St. Hans Kirke og Kloster i Bergen. 28. 68 ff. 84. 86. 174.
Hansestæder, Hanseater. 332. 376. 380 f. 408 f. 424 f. 428 ff. 446-50. 462 f. 465 f. 480-85. 512 f. 521. 541-44. 586. 636 f. 645. 740 f. 749 f. 757. 766.
Harald Alfssön. 497. 546 f.
Harald Arnessön, Kannik. 367.
Harald Egilssön. 411.
Harald Gardssön. 443.
Harald Haakonssön, Lagmand. 359 f.
Harald Hermanssön. 764.
Harald Hr. 670.
Harald Jarl. 2 f.
Harald Kolbjörnssön, Lagmand. 342.
Harald Narvessön. 364.
Harald Thorvardssön, Vebner. 133.
Haraldsborg. 423.
Haraldsstad. 532 f.
Hardanger. 182.
Hardstad i Valle. 720 f.
Hasleim i Lider. 476 f. 506 f.
Hatteberg. 757.
Hatthala Kirke i Finland. 239.
Haugs Kirke og Sogn p. Eker. 320. 331. 343. 372. 383. 418 f. 460 f. 476 f. 499. 510. 512. 729 f. 793. 795. 800 ff. 805 f. 810. 812. 814 f.
Haugs Sogn p. Ringerike. 475.
Haugathing. 117. 121.
Haugatjern i Vestby. 410 f.
Hauge, Gaard p. Hedemarken. 157 f.
Haugegaard (Haajord). 419.
Haugestad i Hofs Sogn. 803.
Haugnes i Elftalöite. 444 f. 451.
Hauk Ketilssön. 793.
Hauk Lidvardssön. 488.
Hauk Ölverssön. 289.
Haukaas i Brandvold. 367 f.
Haukedal. 109.
Hausmæringen (Höstmælingen) i Faaberg. 467.
Havelberg. 566. 589.
Hay, Gaard. 315.
Hay (Hy), Ö. 4 f. 296.
Hedebör i Thelemarken. 682.
Hedemarken. 157 f. 328. 330. 346. 357. 412. 443. 453. 537.
Hegbergsviken i Stange. 358.
Hegge Sogn i Valdres. 831.
Heggen, Gaard i Röken. 837 f.
Heggen Sogn p. Modum. 378 f. 460.
Hegthveit (Högethveit) i Vinje. 487. 505.
Hegvinde. 329.
Heidinstad, Gaard og Fjerding p. Eker. 372. 418 f. 511. 729 f. Heidinstad Sogn i Sandshverv. 349. 447.
[881 Navne-Register] 
Heidreims Kirke og Sogn. 363 f.
Heiligenhafen. 433 f. 450.
Heine Wilstermann. 266 ff.
Helga i Romshaug. 839.
Helga Thorleifsdatter. 832 f. 838 f.
Helga Thorolfsdatter. 322.
Helge Arnessön. 334.
Helge Asserssön, Borgermester. 539.
Helge Biskop af Oslo. 31. 33. 39. 69. 71. 95.
Helge Björnssön, Borgermester. 507.
Helge Gunnarssön. 780 f.
Helge Jonssön. 700.
Helge Ketilssön. 405.
Helge Rafnssön. 827.
Helge Reidulfssön. 512.
Helge Sira, p. Skipthveit. 374 f.
Helge Steinssön. 751.
Helge Thordssön. 456 f.
Helge Thoressön. 434.
Helge Thorleifssön. 419.
Helge Ulfssön. 508.
Helge Vermundssön. 468.
Helge Ölverssön. 500 f.
Helgeland. 610. 612 f. 666. 668. 718. 723.
Helgestad p. Thoten. 362.
Helgheim i Bergens Stift. 114.
Helgoland. 784-88. 790.
Helle p. Agder. 844.
Helleland, Gaard i Mandal. 548.
Helleland, Gaard og Sogn. 184. 759.
Hellesvandet i Sandshverv. 819 f.
Helliglegems Gilde. 538 f.
Hellucius de Paramisanis. 68.
Helmestad i Stange. 358.
Helmik Rone af Marianerordenen. 255.
Helsingborg. 241. 244. 265-69. 589 ff.
Helsingör. 757.
Helvede, en Fos i Sandshverv. 434.
Heming, Abbed i Selje, siden i Munkeliv. 28. 127 f. Heming Biskop af Færö. 418.
Heming Prior i Varne. 336.
Heming Ödgislessön, Ridder. 110.
Henning Gudthormssön. 455.
Henning Kok, Borgermester. 507. 511.
Henning Möller. 494 f.
Henrik. 479.
Henrik Abbed i Sorö. 646. 648.
Henrik Benediktssön, Abbed. 524-29.
Henrik Biskop af Lübeck. 293.
Henrik Greve af Holsten. 241-44. 266 ff.
Henrik Hemingssön, Prest. 246.
Henrik Henrikssön, Kantsler. 275. 323.
Henrik Jörgenssön (Staur), Lagmand. 373.
Henrik III, Konge af England. 20.
Henrik (VI), Konge af England. 479 ff.
Henrik Kordes, Mag. 522.
Henrik Mayor i Lynn. 420.
Henrik Münster. 425 f.
Henrik tor Mölen. 439.
Henrik Mörder. 647.
Henrik Nilssön, Kannik. 554. 565. 575 f. 578 f. 592. 635 f. 663 f. 673.
Henrik Skakt, Ridder. 425.
Henrik Skarff. 647.
Henriksgaard i Bergen. 109.
Herbjörn Thorgilssön. 502 f.
Herbrand. 70.
Herbrand Aasulfssön. 199. 457 f.
Herbrand Gardssön. 93.
Herbrand Jonssön (Thorgeirssön). 444 f.
Herbrand Jonssön. 837.
Herbrand Olafssön. 460.
Herbrand Tjener (Famulus). 70.
Herbrand i Trygdal. 839.
Herbrand Vigleikssön. 354.
Herdis Thorvaldsdatter, Frue. 278. 297.
Hergaut Sigurdssön. 532.
Herilneam (ell. -an). 4.
Hering, Hans. 478.
Herlands Prestegaard. 351 f.
Herlaug, Biskop af Oslo. 517. 830.
Herlaug Hallrodssön. 501. 504.
Herlaug Matthissön. 511.
Herlaug Thrulssön. 837.
Herleik Anundssön, Prest. 456.
Herleik Bergulfssön. 587.
Herleik Hallvardssön. 784. 804.
Herleik Sigurdssön p. Styfning. 319 f. 330 f.
Herman Berrichsteden. 556.
Herman de Embeke. 440.
Herman Mattssön, Skriver. 755 ff.
Herman Kremer. 576 f. 592. 627. 691.
Herman de Lochorst. 570 ff.
Herman Munk i Halsne. 178 f.
Herman Olafssön. 356. 370 f.
Herman v. Osenbrügge, Borgermester i Lübeck. 297.
Herman Prest i Örebro. 247.
Herman Sadenholt, Kjöbmand. 437.
Herman v. Vitzen. 266.
Herman Witte. 479.
Hesselager i Fyn. 735.
Hestby i Sæms Sogn. 363 f.
Hesthammer i Hof. 793 ff. 817 f.
Hetland i Halshaugs Sogn. 491.
[882 Navne-Register] 
Heyda, Adrian, se A.
Hidbergslut i Sandshverv. 343 f.
Hilda Thoresdatter. 508.
Hilde i Sjarnaröy. 508.
Hildebrand Spare, Kjöbmand. 437.
Hildesheim. 440.
Hiterdal. 403. 496. 840.
Hjalperstein p. Thoten. 365 f.
Hjaltland. 133f. 136f. 150. 292. 606. 653.
Hjarrande Thorbjörnssön. 781.
Hjem, Gaard. 840.
Hjemfjeldet i Elftelöite. 93.
Hjertnervatnet i Sandshverv. 444.
Hjertdal. 321. 531.
Hjomaas i Frolands Sogn. 827.
Hjordal i Byglands Sogn. 829.
Hobolstad p. Eker. 405. 882 f. 826 f.
Hoen (Huen) p. Eker. 826.
Hof, Fjerding i Lauten. 504.
Hof Gaard i Elverum. 692.
Hofs Sogn p. Hudrum. 453.
Hofs Sogn i Land. 357. 753.
Hofs Sogn i Lauten. 454.
Hofs Sogn og Kirke i Rördal. 419. 460. 468. 501 f. 504. 517 f. 545. 758. 793 f. 803 f. 816 ff. 821.
Hofs Sogn p. Thoten. 361. 454(?).
Hof, Wilhelm, Lagmand. 820.
Hofvinbygden. 315 f. 343.
Hol i Eidsberg. 360 f.
Holden (Hollen) i Thelemarken. 457 f. 489.
Hole Bispedömme. 230 f. 598.
Holen i Öyamark. 477 f.
Holger Gregerssön, se Ulfstand.
Holk, Gunnar, Provst. 425.
Holk Ogmund Anderssön. 487.
Holland, Hollændere. 462 f. 465 f. 586. 607. 646 f. 653. 656. 662. 668. 673. 742-49. 757. 786.
Holleim (Holme) Sogn. 346 f. 355. 498. 823.
Holm Kloster, se Nidarholm.
Holmedal. 27.
Holmefoss p. Eker. 372 f. 418 f. 729 f. 800-803.
Holmestrand. 796.
Holorm Thjodolfssön. 344.
Holsten. 241-44. 265-69. 438. 646. 649. 654. 736.
Holt i Hofs Sogn. 793 f. 817.
Holter Sogn. 486.
Holum i Setersdal. 370.
Homme (Hvam) p. Agder. 842.
Honorius III, Pave. 10 f.
Horgen (Hurien) p. Eker. 460 f. 826 f.
Hoshe Kirke. 52. 58.
Hoskuld, se Höskuld.
Hosthveit i Sandshverv. 343 f. 352. 397. 442.
Hostiensis. 175.
Hovedö Kloster. 239 f. 642 f. 647.
Hudrums Sogn. 453. 462.
Huge, Kannik i Stavanger. 68. 71.
Huge Skopteland. 808.
Hugo Russel. 272.
Hugumstein i Birid. 367.
Huitfeldt, Peder, Kantsler. 834. 845 f.
Humlestads Sogn. 329.
Hundsald i Vaale. 368 f.
Hundstyrd i Sandehered. 341.
Hungeir Narvessön. 367 f.
Hunstein Olessön. 263.
Hunulf Sigurdssön. 833 f.
Huseby p. Lister. 533. 549.
Huseby i Stange. 357 f.
Husum. 724 ff. 745.
Hvaal i Sandshverv. 833.
Hvale i Bygland. 524.
Hvale Thingstue. 832.
Hvalpaby i Land. 357. 753.
Hvam i Bergens Stift. 114.
Hvam i Sandshverv. 354. 434. 442-45. (jfr. Homme.)
Hvastad i Raabyggelaget. 829.
Hveden, Ö. 199.
Hvelpaby i Land. 357. 753.
Hverringe i Fyn. 735. 738.
[883 Navne-Register] 
Hvimtergilde (Femtegjeld) i Vaaler. 361 f.
Hvinisdal. 387.
Hviteseid. 830.
Hvitstein i Botne. 796. 833f.
Hvitstein i Kodals Sogn. 532.
Hvorf, Matthias, Kantsler. 545 f. 602. 641 ff. 650.
Hy (Hay), Ö. 4 f. 245.
Hylagjömsle Netlag. 498.
Hylande, en Holme. 498.
Hyrnekleiv. 356.
Högenes i Sandshverv, se Haugenes.
Hölen i Öyamark. 477 f.
Höskuld, Biskop af Stavanger. 524-29. 580 f. 598. 608. 636. 652. 660 f. 663 667. 703. 732.
Höstmælingen (Hausmæringen) i Faaberg. 467.
Höylands (Hölands) Sogn. 359.
Icolmkill. 3. 16. 245.
Ida, Hr. Ditlev Stampes Frue. 279 f.
Idzard Grave, pavelig Nuntius. 515 f.
Ignebakke (Enebakk) Sogn. 456.
Ile (Yle), Ö og Kirke. 4. 221. 311. 326.
Imisseter i Lauten. 328 ff. 537 f.
Inge Sigurdssön. 538.
Ingebjörg, Alf Audunssöns Hustru. 335.
Ingebjörg (Eiriksdatter), Hertuginde. 102.
Ingebjörg Eiriksdatter. 378.
Ingebjörg Gautsdatter. 333.
Ingebjörg Gudbrandsdatter. 509.
Ingebjörg Gunnarsdatter. 819.
Ingebjörg (Haakonsdatter), Hertuginde 100 ff. 106. 110 f. 120 f. 132. 136. 142. 247 f.
Ingebjörg Jonsdatter. 537.
Ingebjörg Nilsdatter, Frue. 825f.
Ingebjörg Petersdatter. 375.
Ingebjörg Sigurdsdatter. 322. 324 f.
Ingebjörg Thoresdatter. 345.
Ingegerd (Erlendsdatter), Frue. 665.
Ingegerd Frue (p. Mel?). 185.
Ingegerd Gunnar Birgerssöns Hustru. 336.
Ingegerd Gunnarsdatter. 361 f.
Ingegerd Olafsdatter. 783.
Ingegerd (Ingerd) Ottesdatter, se Römer.
Ingegerd Sigvidsdatter. 331 f.
Ingegerd p. Ström. 835.
Ingegerd Thorgautsdatter. 316.
Ingelbrekt, Ingibert, se Engelbrekt.
Ingemar Haakonssön, Prest. 453.
Ingemund Thoressön. 370. 378.
Ingerid Alfsdatter. 334 f.
Ingerid Gunnesdatter. 728
Ingerid p. Haareksstad. 328.
Ingerid Hr. Ivar af Omas Hustru. 230.
Ingerid Karlsdatter, Frue. 347.
Ingerid Munan Ormssöns Hustru. 477.
Ingerid Olaf Gestssöns Hustru. 363.
Ingerid Thorsteinsdatter. 461.
Ingerid Thryriksdatter. 358 f.
Ingjald, Biskop af Hammer. 28. 31. 33. 69. 71.
Inggjaldsstad p. Modum. 378 f.
Ingjaldsvik (Engelsvik). 289.
Ingulf. 345.
Inigallen. 320.
Innocentius. 175.
Innocentius III, Pave. 1-9.
Innocentius IV, Pave. 14 ff. 18.
Innocentius VI, Pave. 245-65. 269 ff. 273.
Insegal Kirke. 4.
Inys Kloster. 283.
Iona, Kloster. 3. 16.
Irland. 20 f. 56 ff. 60 f. 285. 320.
Isabella, Dronning. 28. 102.
Island. 1. 8. 14 f. 170. 479 f. 592. 594. 691 f. 757.
Israel, Biskop af Vesteraas. 110.
Italien. 309. 569. 595. 615 f. 627-30. 645 f.
Ivan af Kyrne, Ridder. 36. 38.
Ivan Marqvardi, geistlig. 201.
Ivan af Sandberg, Ridder. 36.
Ivar, Abbed i Munkeliv. 126.
Ivar Amundssön. 462.
Ivar Aslakssön. 477 f.
Ivar Gautssön, Raadmand. 348.
Ivar Gunnulfssön. 477.
Ivar Helgessön. 532 f.
Ivar (Evar), Hr. 134 f.
Ivar Ivarssön. 532.
Ivar Jenssön, se Jernskjeg.
Ivar Juel, se J.
Ivar kgl. Kantsler. 95.
Ivar Ogmundssön, Hr. 119. 122. 133. 166 f. 176 ff.
Ivar Olafssön [884 Navne-Register] Kannik. 36-39.
Ivar Olafssön, Ridder. 116.
Ivar af Oma, Ridder. 230.
Ivar Sira, i Stavanger. 184.
Ivar Tava. 149.
Ivar Thoraldssön. 422 f.
Ivar Ulferssön. 832.
Jader (Jaren) i Sande. 794 f.
Jader i Tomter Sogn. 369. 456
Jakob Corneliszon, Maler. 541.
Jakob Greve af Halland. 26. 37.
Jakob Guldsmed, Provst. 582 f.
Jakob Ivarssön. 751.
Jakob Jenssön. 751, Biskop af Bergen. 294 f.
Jakob Johannis. 616.
Jakob Kardinal af St. Prisca. 155. 252. 255.
Jakob Klaussön, Prest. 728.
Jakob Knutssön, kgl. Secretair. 643. 651. 654.
Jakob IV, Konge af Skotland. 469 f. 474.
Jakob Laporta, Prædikebroder. 138. 140.
Jakob Ormssön Lo. 792. 800 ff. 804. 806. 811f.
Jakob Thrugelssön, Raadmand. 816.
St. Jakobs Orden. 60 f.
Jammælt Thoressön. 116.
Jan Heinrickson, Skipper. 742f.
Jan Ram. 634.
Jan Tyn. 674.
Jardar, Sira, p. Austreim. 115.
Jarp (Jærp) Matthissön. 365.
Jaspar de Halmale. 557. 572 ff. 674.
Jaspar Schröder. 518.
Jens. 782.
Jens (Jöns) Aakessön. 538 f.
Jens Anderssön Beldenak, Biskop. 639. 646.
Jens Andressön, Prest. 827 f.
Jens Biskop i Oslo. 375. 380 f. 392-95. 398. 406 f. 425.
Jens Jamt. 753 f.
Jens Jenssön, Kannik. 276.
Jens (Olafssön Brat?), Mester. 755. 772.
Jens Nikolassön, Prædikebroder. 418.
Jens Peterssön. 26.
Jens Sira, p. Haaböl. 456. (jfr. Johannes.)
Jep (Jeppe) Jude, Foged. 731.
Jep Lauritssön. 397 f.
Jep Skaaning, Foged. 518 f. (jfr. Jakob.)
Jernskjeg, Iver Jenssön, til Fresje. 818.
Jerusalem. 52 f. 61.
Joachim Benzen. 521.
Joachim Gerichen, Borgermester i Lübeck. 665.
Joachim i Stralsand. 203.
Joan, se Jon.
Joar Gudthormssön. 367 f.
Jofreyr, Biskop af Orknö. 13.
Johan, se Johannes.
Johanna, Grevinde af Stratherne. 209.
Johanna Hr. Nils Offessöns Frue. 279 f.
Johannes Angelus Arcimboldus. 534.
Johannes (Johan) Andressön. 459.
Johannes Asbjörnssön. 803 f. 820 f.
Johannes (John) Askill. 225.
Johannes (John) Athole. 209.
Johannes de Bagatinis. 566.
Johannes Baptista Casertanus. 566 ff. 598.
Johannes Copditszon, Munk. 677 f. 685 ff. 689 f.
Johannes Demester. 225.
Johannes Doncan, Biskop af Suderö. 282f. 285f. 288. 292. 303 ff. 320 326.
Johannes (Jens) Ebbessön, Ridder. 279 f.
Johannes (Jens) Eg, Prest. 281.
Johannes Fule, geistlig. 293.
Johannes (John ) Gedney. 417.
Johannes (Johan) v. Gemen. 674. 681.
Johannes Greve af Hosten. 265 ff.
Johannes Guilaberti, Nuntius. 229. 235. 238. 240. 259 ff. 268.
Johannes (Johan) Herbrandssön. 459.
Johannes Hermanssön, Prior. 500 f.
Johannes Heytmers, Nuntius 530 f.
Johannes Horne, Prest. 403.
Johannes Hugonis, Vikarius. 287.
Johannes (John) de Hyprys. 125.
Johannes Herre af Ile. 311. 326.
Johannes Kannaman. 408.
Johannes Kardinal af St. Angelus. 155. 406.
Johannes Kardinal af St. Laurentius. 20.
Johannes de Karlellis. 320.
Johannes Krabbe. 406.
Johannes (Laxmand), Erkebiskop i Lund. 406 f.
Johannes (John) Macdonald. 221.
Johannes Magni (Jöns Magnussön), Dr. 594.
Johannes Matthæi de Lupico, Notar. 66-71.
Johannes Michelssön. 577.
Johannes Nilssön, Ridder., 279 f.
Johannes XXII, Pave. 94 f. 111 ff. 128. 143. 150. 154-57. 194 f. 205. 249. 252-55. 501.
Johannes Peneworchram. 225.
Johannes Persona, Kannik. 246.
Johannes de Polliaco, Mag. 110 f.
Johannes kaldet Presbyter Longus. 53.
Johannes Prædikebrödrenes Provincial-Prior i Dacia. 418.
Johannes (Johan) Regers, Skipper. [885 Navne-Register] 744.
Johannes (Johan) van Revel, Skipper. 744.
Johannes Richardi i Rom. 615 f.
Johannes Rode. 521 f.
Johannes Rotkerii, Kannik. 239.
Johannes (John) Russel. 225.
Johannes Schele. 439.
Johannes Scriptor de Mule. 245.
Johannes de Serone, Nuntius. 137-40.
Johannes (Johan) Simonssön. Skipper. 744.
Johannes Somer, Kannik. 280 f.
Johannes (John) af Stretford. 281.
Johannes (John), Herre af Suderöerne. 283.
Johannes pavelig Subdiakon og Notarius. 5.
Johannes Teding, Mag. 600 f. 631.
Johannes de Tervisio. 59.
Johannes Wesze, Electus. 577. 593.
Johannes Wybyrton, Munk. 413.
Johannes de Wynkefeld. 225. (jfr. Jens, Jon.)
Johannes´s Evangelium. 440.
Johanniter-Ordenen. 22. 59. 72-77. 300. 336. 500 f.
John, se Johannes.
Jon Alfssön, Kannik. 313.
Jon Amundssön, geistlig. 193.
Jon Arnbjörnsson. 372.
Jon Arnessön. 197. 467.
Jon Arnessön, Kannik. 189-92.
Jon Aslakssön 410 f.
Jon Aslakssön, Lagmand. 324 f.
Jon Assurssön, Junker. 159 f.
Jon Biskop af Garde. 230 f.
Jon Biskop af Hole. 598.
Jon Biskop af Katanes. 2.
Jon Biskop af Oslo. 297 f. 313.
Jon Björnssön, Ridder. 482.
Jon Borgarssön, Ridder. 133.
Jon (Byrgessön), Erkebiskop af Nidaros. 8. 32.
Jon Eilifssön. 397. 526.
Jon (Eindridssön), Abbed i Selje. 171.
Jon Eyvindssön. 411.
Jon p. Foss. 373.
Jon Gudbrandssön. 410.
Jon Gudmundssön. 116.
Jon Gunnarssön, Prest. 510.
Jon Haakonssön. 494.
Jon Halldorssön. 358.
Jon (Halldorssön), Biskop af Skaalholt. 84. 116. 161 ff. 170 f. 175.
Jon Hallvardssön. 343. 370.
Jon Hallvardssön. Klerk. 158.
Jon Helgessön, Prest. 454.
Jon Herbrandssön. 517.
Jon p. Hjalparstein. 365.
Jon Hvastad. 829.
Jon Hvit, Kannik. 137.
Jon Ingulfssön. 345.
Jon Jonssön. 444.
Jon Kannik ved Apostelkirken. 81.
Jon Karlssön, Lagmand. 348.
Jon (Jöns) Karlssön, Prest. 264.
Jon (Joan) Knutssön. 303.
Jon Leik, Prest. 84.
Jon Lensmand. 830.
Jon Lodinssön. 336. 348.
Jon (Joan) Marteinssön. 303.
Jon Niklissön, Ridder. 110.
Jon Notarius. 110.
Jon Paalssön. 158.
Jon Paalssön, Kannik. 396.
Jon (Johannes), Prædikebrödrenes Lektor. 145.
Jon Reidarssön, se Darre.
Jon Sigurdssön. 499. 511.
Jon Simonssön, Lagmand. 828. 842.
Jon Sira, p. Aas. 371.
Jon Sira, p. Fortun. 185 f.
Jon Sira, i Naustdal. 114.
Jon Smör, Ridder. 480.
Jon i Spitalen. 345.
Jon Steinarssön. 546.
Jon (Hans) Teiste, Biskop. 480.
Jon Tholfssön, Svensk Rigsraad. 110.
Jon Thorbjörnssön. 451 f. 793 f. 803 f.
Jon Thorgeirssön. 524. 587. 842. (jfr. Johannes.)
Jonakers Kapel. 264.
Jonsgaard i Tunsberg. 337.
Jorekstad (Jörstad) i Faaberg. 149. 415.
Joron. 828 f.
Joron Bergsdatter. 819.
Joron Constantia, Abbedisse. 108.
Joron Gunnleifsdatter. 377.
Joron Hallvard Trampeis´s Hustru. 371.
Joron Jonsdatter. 510 f.
Joron Nilsdatter. 537.
Joseph, Munk i Halsne. 178 f.
Jostad i Gudbrandsdalen. 149.
Jostedal. 115.
Jostein Thoressön. 436.
Juel, Iver, Mag. 582 f. 611 f. 620. 648. 650. 659 f. 666. 676. 770. 774 f.
Jul, Klaus Nilssön. 411.
Julianus, Kardinal af St. Angelus. 402.
Jusse Jepssön, Vebner. 443.
Jylland. 757. 761.
Jæderen. 660. 670 ff.
Jæmteland. 398. 423. 612. 620 ff. 666.
Jörgen v. Frundsberg. 650.
Jörgen Hanssön, Skriver. 529. 550-53. 672.
Jörgen Jakobs [886 Navne-Register] sön 719.
Jörgen Jenssön, Prest. 821.
Jörgen Lauritssön, Lagmand. 373.
Jörgen Nilssön, 840
Jörgen (Georg) Paye. 577.
Jörgen Skotborg. 688.
Jörgen Skriver. 726 f. 732.
Jörgen Stenssön. 725.
St. Jørgens Hospital i Bergen. 479.
Jörund, Erkebiskop. 28-31. 33. 66 f.
Jörund Gudthormssön. 831 f.
Jörund Olafssön. 443. 829.
Jörund p. Skoptevik. 764.
Jörund Sveinungssön. 835.
Kaare Olessön. 432.
Kaare Thorkelssön. 31.
Kaas, Jörgen. 374.
Kabell, Martin. 518.
Kalladelands Skibrede. 491. 498.
Kalle Gardssön. 441. (jfr. Karl).
Kallisvatn i Aamlid. 728.
Kallundborg. 641 f. 679 f.
Kallö i Jylland. 735.
Kalmar. 237. 266.
Kamin. 276. 534. 597.
Kampen, By. 338. 663.
Karen (Karine) Alfsdatter, se Tre Roser.
Karen Eysteinsdatter. 705 f.
Karen Persdatter. 831.
Karl, Biskop af Hammer. 515 f.
Karl Biskop af Linköping 95 f. 110.
Karl Greve af Provence og Anjou. 21.
Karl (V), Tydsk Keiser. 579. 595. 616. 625­30. 669. 672. 674. 745. 749.
Karl Ketilssön. 827.
Karl Svensk Klerk. 39.
Karl Leidulfssön. 617.
Karl Neskonungssön, Svensk Rigsraad. 177. 244.
Karl Niklissön. 459 f.
Karl Olvissön. 266.
Karl Biskop Haakons Tjener. 174.
Karl Tukessön, Svensk Rigsraad. 177. (jfr. Kalle).
Karlsborg. 645.
Karthausere. 22. 301. 547 f. 600. 630­34. 664. 673. 677 f. 685 f. 689 f.
Kaspar de Aquis, Notarius. 556.
Kastelle­Kloster i Kongelf. 716. 724 f. 755 f.
Katanes. 2. 143 f. 209 f. 309 f. 471­74.
Katharine, Hr. Benedikt Alefelds Frue. 279 f.
Katharine Helgeninde. 594.
Katharine Priorinde af Douglas. 225.
St. Katharinæ Kirke i Bergen. 110. 479.
Kaupmader Ormssön. 341.
Kaupmansnes Sogn i Sandshverv. 461. 833.
Kel, se Ketil.
Kenneth, Dominicus, Prest. 296.
Kentire. 245.
Kerepol. 307.
Ketil. 340.
Ketil Anundssön. 827.
Ketil Biskop af Stavanger. 28. 31. 33. 62. 69. 71.
Ketil (Kel) Brun. 703.
Ketil Drengssön. 487 f.
Ketil Eirikssön. 372 f.
Ketil Geirmundssön. 829.
Ketil Jakobssön. 93.
Ketil Jonssön. 350.
Ketil Ormssön. 491.
Ketil p. Rötne. 345.
Ketil (Kel) Sigurdssön. 751.
Ketil Thjostolfssön. 824.
Ketil (Kel) Thordssön, Vebner. 584.
Ketil Thorgeirssön. 721.
Ketil Throndssön. 364.
Ketil Vigleikssön, Sysselmand. 312 f.
Ketilsbek i Sandshverv. 343 f.
Kieler Omslag. 644. 655.
Killingstenen. 350.
Kinghorn, Dr. Alexander, se A.
Kinn i Bergens Stift. 114.
Kintzelsawe. 260.
Kirkeby i Öyamark. 356. 370 f. 477 f.
Kirkebö p. Færö. 103.
Kirkeluten i Hvam i Sandshverv. 354.
Kisen p. Romerike. 386. 497.
Kjeld (Kel), se Ketil.
Kjeldaas (Kelos) i Sande. 805
Kjöbenhavn. 135. 338. 373 f. 380. 423 ff. 481 ff. 486. 497. 520. 525 ff. 529. 544. 581-84. 590 f. 635. 638 ff. 642 f. 646 f. 656. 675 f. 711-14. 718 ff. 724 f. 730. 732 f. 735. 738. 743 f. 748. 757. 770. 845.
Kjöbenhavns Universitet. 845
Kjölen. 331.
Kjörum, Gaard p. Lesje. 455. 728.
Klaus (Claes) de Clerck. 556 f.
Klaus Erikssön, se Bölle.
Klaus Greve af Holsten. [887 Navne-Register] 266 ff.
Klaus Görtze, Kantsler. 582 ff. 587. 610. 643. 648. 654. 664. 666. 725 f. 741.
Klaus Ludvikhusen. 576 f.
Klaus Kniphoff. 654. 656. 667.
Kleiveskar i Undal. 809.
Klemet Alfssön. 365 f.
Klemet Audunssön. 833.
Klemet Bergssön. 532 f.
Klemet Einarssön. 475.
Klemet (Klemet), Skipper. 687.
Klemet Steinssön. 492.
Kleve. 674.
Klosteret (Klaustrit), Gaard i Oslo. 116.
Klundethorp i Eidsberg. 360 f.
Klæng Oddssön, Klerk. 158 f.
Klætte, Gaard p. Thoten. 197.
Kniphoff, Klaus, se Klaus.
Knut (Alfssön), Ridder. 509.
Knut Algutssön, Ridder. 289 f. 303. 331 f.
Knut Andressön. 476 f. 493 f. 506 f.
Knut Biskop af Linköping. 38.
Knut Björnssön. 819 f. 827. f. 833.
Knut Eilifssön. 841.
Knut Folkessön. 177.
Knut Gunnulfssön. 845 f.
Knut Haavardssön. 842.
Knut Jønssön, Ridder. 36. 110. 177.
Knut Laurenssön. 822.
Knut Lidvardssön. 825.
Knut Magnussön, Ridder. 110. 177.
Knut Ormssön. 759.
Knut Peterssön, Kannik. 539. 554. 611. 691.
Knut Porse, Hertug. 117. 133. 135 f.
Knut Simonssön. 847.
Knut Thjostolfssön. 760. 762 f.
Kodals Sogn. 532.
Kofrestad p. Thoten. 361.
Kok, Henning, Raadmand. 507. 511.
Kokerham, Villiam af. 277 f.
Kolaasbrekken i Sandshverv. 828.
Kolbein Eindridssön, Kannik. 232
Kolbein Sira. 114.
Kolbein Sira, i Vik. 115. 181 f. 187.
Kolbein Thorgeirssön. 378.
Kolbjörn Gamalssön. 116.
Kolbjörn Gerst, Ridder. 425.
Kolbjörn Haraldssön, Prest. 514.
Kolbjörn Helgessön. 354.
Kolbjörn Silfestssön. 455.
Kolbjörn Thorgilssön. 451.
Kolbjörn Vemundssön. 793.
Koleg p. Lesje. 728.
Kolg (Kolf, Koll?) Helgessön. 531.
Kolkutten i Sandshverv. 350.
Koll Gudleikssön. 517.
Konesmo Sogn. 333.
Konghelle (Kongelf). 34 f. 39. 132 f. 135. 176. 639 f. 643 ff. 651. 654 f. 657. 700 f. 703. 716. 755 f.
Kongsberg, N. J. 820.
Konrad Gadebusch, Kollektor. 398-403.
Konrad Nigulphi (Ingulphi?), Kannik. 240.
Kordes, Henrik, Mag. 522.
Korshorgen p. Eker. 460.
Korskirken i Bergen. 103. 109.
Kort Bade. 479.
Kosmus Arildssön, Lagmand. 373.
Kraakerud. 456.
Kraakstads Sogn. 348. 361 f. 514 f. 830.
Krabbe, Morten, Provst og Kantsler. 762. 765-76. 790 f. 797-800. 803.
Krabbe Hr. Tyge 589 ff. 639. 648. 767.
Krake Thoressön. 360.
Kristin Eysteinsdatter. 412.
Kroer Kirke p. Follo. 371.
Krogen (Kronborg). 610. 613 ff. 617.
Krokskediolf i Sande. 452.
Kroksterelv p. Eker. 460
Krom i Vestby. 371.
Krosböl, Gaard. 373.
Krosgaarden p. Folkenborg. 360 f.
Kroshus i Oslo. 342.
Krukow, Johan, Vebner. 425.
Krukow Johan, Rigsraad. 598. 608. 660 f. 663. 704.
Krummedike, Hr. Hartvig. 425. 443 f. 453 f. 476 f.
Krummedike Henrik. 522. 610-14. 617-21. 635-39. 642. 644 f. 651 f. 655 f. 678 ff. 687. 716 f.
Krumpen, Hr. Otte. 639. 646. 716.
Krumpen Stygge, Biskop. 639. 716 f.
Kvinhered. 185.
Kyrne (Kyrin). 36. 38. 266 ff.
Köllefjorden i Finmarken. 697.
Köln. 53. 261. 515. 534. 556. 572. 674.
Körisdal i Nordfjord. 751.
[888 Navne-Register] 
Lacolannus Johannis Macguilleon. 283-86.
Lafind, se Lafrans.
Lafrans (Laurentius) Björnssön. 286 f.
Lafrans Eysteinssön. 353.
Lafrans (Lafind)Eyvindssön. 445.
Lafrans Steinarssön. 532.(jfr. Laurentius.)
Lafrans Kirke i Bergen. 109.
Lage Offessön, Ridder. 279 f.
Lagholm. 515 f.
Lagny. 52 f. 58. 60.
Lambert Dirichssön, Foged i Husum. 745-49.
Lambert Fyacrii, Prior. 601. 630-33.
Lambert i Stralsund. 203.
Lambertuschi af Albertinernes Handelshus. 263.
Land. 357. 753.
Landsverk i Sandshverv. 349 f.
Landulph, Kardinal af St. Angelus. 46.
Landvik i Nedenes. 728.
Landöen i Undal. 847 f.
Lange, Thomas. 225.
Lange Wilhelm. 225.
Langeland i Undal. 809.
Langerak i Bygland. 835.
Langeröd. 509.
Langeseter i Ringsaker. 346.
Languedoc. 309.
Lapellizo, Mr. 630.
Lardal (Lagardal) i Thelemarken. 683. 832 f.
Lars, se Laurentius.
Lasse Anundssön. 375.
Lasse Jensön, Underfoged. 443. 453 f. (jfr. Laurentius.)
Lastedalen i Sandshverv. 350.
Lateran. 10 f. 20. 296. 307. 311.
Laurentius (Laurents, Laurits, Lars) Arildssön (Aroldi), Prest 500.
Laurentius Arnbjörnssön, Kannik. 247.
Laurentius (Laurens) Anderssön. 822.
Laurentius Christopherssön, Prest. 795. 825 f.
Laurentius Freggerssön, Ridder. 279 f.
Laurentius de Fucisberte, Kannik. 53.
Laurentius (Lars) Fynbo, Raadmand. 816.
Laurentius kgl. Kapellan. 247.
Laurentius Matssön, Provst. 793 ff. 815-18. 821.
Laurentius Nilssön p. Stenshorn. 795.
Laurentius Paalssön, Provst. 259.
Laurentius (Laurits) Peterssön, 550.
Laurentius (Laurits) Thorsteinssön, Vebner. 584. (jfr. Lafrans, Lasse.)
St. Laurentius in Lucina, Kirke. 18.
St. Laurentii Kirke i Tunsberg. 337. 794 f. 818.
St. Laurentii Kloster p. Utstein. 525-29.
Lauson, Mr. de. 629.
Laustad(?) i Lauten (nu Storödegaard). 505.
Lautin, Gaard. 116.
Lautins Sogn. 328. 330. 443. 453 f. 498. 504. 537 f. 776.
Lauvöen (Lövöen). 487. 539 f.
Laxefjorden i Finmarken. 697.
Laxmand, Johannes, Erkebiskop. 406 f.
Lee, et Vand. 432.
Leidulf Thoressön. 763.
Leidulf Thorsteinssön. 383. 388.
Leif Gunnarssön. 819.
Leif Thoraldssön. 763.
Leif Thoressön. 823.
Leikanger i Bergens Stift. 115.
Leiknes Sogn. 387. 499 f. 549. 813.
Lein p. Thoten. 361.
Leirberg p. Eker. 405.
Leith i Skotland. 813 f.
Lekfors Kvern. 287.
Lem p. Romerike. 486.
Lembek, Hr. Nils. 279 f.
Leo X, Pave. 530. 534. 594.
Leon, et Skib. 687.
Lesje Sogn. 350. 455. 728.
Lestad Kirke. 264.
Letter. 254.
Leveke i Lübeck. 479.
Lexo i Throndelagen. 122.
Lichfields Bispedömme. 226. 272.
Lid i Nes p. Hedemarken. 412.
Lid i Sarpsborg. 550.
Lid nedre, i Sandshverv. 93.
Lid i Thelemarken. 840.
Lid i Öyer. 422. 462.
[889 Navne-Register] 
Lideland i Siredal. 759.
Liden i Nedenes. 847.
Liden i Neslands Sogn. 777.
Lider Sogn. 379. 452. 476 f. 492 ff. 506 f. 517. 825. 841 f.
Lidvard Aslakssön. 781.
Lif (Lifa, Live) Aasmundsdatter. 405.
Lif Askelsdatter. 499.
Lif Helgesdatter. 321. 501.
Lif Helge Ölverssöns Hustru (og Datter?). 500 f.
Lif Hr. Laurens Freggerssöns Frue. 279 f.
Lif Paalsdatter. 513 f.
Lif Sæbjörnsdatter. 729.
Lif Sæmundsdatter. 487 f.
Lif Thorsteinsdatter. 461.
Lifland 57.
Lillehammer. 355 f.
Linaas i Sandshverv. 447.
Lincoln. 52 f. 61. 196.
Lindesnes. 580 f. 622.
Lindheim i Sanshverv. 92 f. 827 f.
Linköping Bispedömme. 38. 95 f. 110. 202 f. 209. 237. 246 f. 249. 264. 275 f. 297.
Lismore Bispedömme. 12. 283. 307. 471-74.
Lister Len. 499 f. 533. 660. 782. 808. 812 f. 819. 844. 847.
Lister i Sverige. 199. 549. 621. 670.
Lithauen. 249. 253-56.
Lithem. 289 f. 332.
Litle, Peder Hanssön. 618. 792 f. 800-807. 810 ff. 814 f. 817 f. 820-23. 825 f.
Litleaasen i Sandshverv. 442. 444.
Live, se Lif.
Ljodhus (Lödöse). 34 f. 202. 229 f. 235. 314. 352 f. 700 ff.
Ljot Thorleifssön. 798. 835.
Ljotolf Lovom. 842.
Ljotolf Thorgilssön. 811. 847.
Lo paa Eker. 806.
Lochorst, Herman de. 570 f.
Lochorst Wilhelm de. 571 f.
Lodin Alverssön. 368
Lodin (Lodovicus), Biskop af Færö. 68-71.
Lodin Lidvardssön. 476 f.
Lodin Sigurdssön. 350.
Lodin Sveinssön. 517.
Lodin (Ludovicus) Thoressön, Kannik. 230 f.
Lodin Viljamssön. 498 f.
Lofdal (Löpdal) i Bygland. 835 f. 846.
Lofoten. 396.
Loftsgaarden i Byrter. 502. 505.
Logen, Elv. 415.
Lom. 436.
Lombardiet. 579. 616. 627.
London. 52. 58. 292. 415 f. 435.
Longegjordet p. Eker. 792.
Longus Pons, Kloster. 53.
Lopt, Kannik v. Apostelkirken. 81.
Loreno, Hertug af. 630.
Lovik (Lövik) i Mo. 683 f.
Lovom p. Agder. 842.
Lübeck, Lübeckere. 260. 269 f. 281. 297. 332 f. 376. 383. 398-403. 424. 426-30. 439. 447. 458 f. 465 f. 478 f. 485. 522. 542. 544. 563 f. 577. 589. 592 f. 625. 627. 635 f. 647 649 f. 656. 665. 744. 750. 765.
Lucius Apuleus. 568.
Lucy, Thomas de. 225.
Luder (Lur) i Vaale. 793.
Lüdinghusen, Eberhard. 440.
Ludolph Robring, Kollektor. 383 ff. 398-403.
Ludvig, Hertug af Bayern. 596.
Ludvig Franke, Munk. 458 f.
Ludvikhusen, Klaus. 576 f.
Lumberd. 2 f.
Lund, By. 267.
Lunds Erkebispedömme. 49. 53 f. 199 f. 211. 214-17. 229. 237 f. 274. 279 ff. 306. 334. 406 f. 516. 569. 592 f. 639. 646.
Lunde i Heidrem. 363 f.
Lundehered i Thelemarken. 457 f.
Lüneburg. 428. 430.
Lunge, Hr. Nils. 639. 648.
Lunge Hr. Ove. 639. 648. 698 f. 703 f. 770.
Lunge Hr. Vin [890 Navne-Register] cents. 579 ff. 598 f. 601 f. 608-15. 617-23. 635 ff. 640-44. 648. 651-57. 660-73. 675. 678 ff. 687 ff. 703 f. 711-15. 720. 724. 740. 753 ff. 765 70. 772. 774 ff.
Lungegaard ved Bergen. 757 f.
Luning, Engelbrekt, Kannik. 113. 143.
Lunnevold, Gaard. 841.
St. Lupi Kirke p. Man. 287.
Lutheraner. 579. 596. 602 f. 625. 627. 642. 692.
Lüttich. 530 f. 553 f. 556.
Lyder af Kyrne, Ridder. 36. 38.
Lygnedal. 333.
Lykke, Hr. Nils. 724. 726. 730 ff. 734 f. 751 f. 755. 765-71.
Lykke Hr. Per. 648.
Lynghaugen i Undal. 809.
Lyngheiden i Undal. 809.
Lynheim i Snartheimsdal. 346.
Lynn. 415 f. 420 ff. 435.
Lyon. 15 f. 18. 44. 51. 261.
Lyse Kloster. 647.
Lyser, et Skib. 687.
Lyster. 185 f.
Lödöse, se Ljodhus.
Löpdal (Lofdal) i Bygland. 835 f. 846.
Lövenbalk, Hr. Mons Lauritssön. 687.
Lövöen i Aafjorden. 487. 539 f.
Maalsnes p. Eker. 512. 814 ff.
Macdonald, Johannes (John). 221.
Machthild Pietersdatter. 664.
Mackenny, Gilbert. 225.
Mactyr Johannis Judicis, geistlig. 296.
Magallon. 139.
Magdeburg. 53. 515.
Magenburg. 4.
Magnhild Andresdatter. 357. 361.
Magnhild Henriksdatter . 487.
Magnhild Thorolfsdatter. 322. 324 f.
Magnus (Mons) Alfssön. 803.
Magnus Biskop af Hammer. 321.
Magnus Biskop af Vesteraas. 247.
Magnus Bryntessön. 645.
Magnus (Eirikssön), Konge. 99 f. 104. 106. 110 f. 116 f. 132. 135. 151. 154. 156. 159. 162. 166 f. 173. 176 ff. 180. 198-208. 217 f. 229. 233 ff. 241-44. 247 f. 265-71. 274 f. 278 ff. 297. 721.
Magnus Hallsteinssön. 316.
Magnus (Mons) Henrikssön, se Gyldenstjerne.
Magnus (Mons) Jonssön, Prest. 514.
Magnus (Mogens) Lauritssön, Biskop i Hammer. 519-23. 582 ff. 590. 598. 608. 611. 618. 645. 648. 679 f. 690. 692. 753. 760-63. 765 ff.
Magnus (Mons) Lauritssön. Ridder, se Lövenbalk.
Magnus Nikolassön. Ridder. 201.
Magnus Nikolassön. 380.
Magnus Peterssön, Kannik. 306 f.
Magnus Sture, Ridder. 290.
Magnus (Mogens) Sjondessön. 752 f.
Magnus Thrulssön. 537.
Magnus Östenssön, Kannik. 199. 202 f.
Maintz. 53. 429. 515.
Majorca. 53. 74. 210 ff. 262.
Makscaly, Nicolaus. 225.
Malkolm, Biskop af Katanes. 309 f.
Malkolm Ysaye, Prest. 310 f.
Malmen i Stokholm. 201.
Malmoes i Finmarkcn. 695
Malmö. 200. 281. 641.
Man, Ö. 10 ff. 221. 225. 271. 284 f. 287. 303. 305. 307.
Manaas i Vinje. 502 f. 781.
Mandal. 388. 498. 548. 656. 809. 843.
Mangecheles. 4.
Mannavarpet i Faaberg. 415.
Marasæbö i Valdres. 359 f.
St. Marcellini og Petri Kirke. 24.
Margarete (Marit). 830.
Margarete Dronning Regentinde i Nederlandene. 593. 669. 674.
Margarete (Eiriksdatter), Dronning a Skotland. 23.
Margarete (Merete), Frue. 332
Margarete (Maritte) Gautesdatter. 537.
Margarete Hermundsdatter (Asleifsdatter). 321 f.
Margarete Hr. Jens Ebbessöns Frue. 279 f.
Margarete Hr. Jens Nilssöns Frue. 279 f.
[891 Navne-Register] 
Margarete Matthis Thorgilssöns Hustru. 342.
Margarete Nilsdatter, Hr. Vincents Lunges Frue. 653. 657. 664 f. 669. 673. 689. 704. 758. 776.
Margarete Olafsdatter. 801 f.
Margarete Ottesdatter Römer. 331 f.
Margarete (Valdemarsdatter), Dronning. 279. 306. 332. 338.
Marheim, Gaard og Præbende i Sandehered. 341.
Maria, Dronning, Regentinde i Nederlandene. 784-90.
Maria Jomfru. 199. 203 f. 234. 529.
Maria af Suderö. 283 f.
St. Mariæ Majoris Kirke i Rom. 53.
St. Mariæ Majoris Kirke i Bergen. 109. 425 f. 478 f.
St. Mariæ Majoris Kirke i Kleve. 674.
St. Mariæ Majoris Kirke i Oslo. 197 f. 313. 323. 425. 522. 546 f. 771 f. 791. 797-800. 803.
St. Mariæ Majoris Kirke i Tunsberg. 317 f. 321 f. 337 ff. 347.
St. Mariæ Majoris Kloster i Bergen, se Nonneseter.
St. Mariæ Majoris Kloster p. Nidarholm. 227 f.
St. Mariæ Majoris Kloster p. Tautra. 92.
Marianer-Ordenen. 22. 59 ff. 249-57. 300. 380 f.
Marinus Arnaldi, Klerk. 67.
Maritte, se Margarete.
Markarna. 4.
Markeng i Redal. 346.
Marker. 763.
Markus Hugonis, Klerk. 67.
Markus Onserud. 386.
Marqvard Blücher. 264.
Marqvard Brochdorf, Ridder. 266 ff.
Marseille. 283 f. 595. 647.
Marstrand. 524.
Martin, Biskop af Argyle. 325.
Martin Biskop af Bergen. 1.
Martin Jakobssön. 526.
Martin Kabell. 518.
Martin Martini, Prest. 311.
Martin Prior i St. Columbas Konvent p. Orwansey. 327.
St. Martins Kirke i Bergen. 109. 478 f.
St. Martins Kirke i Zomerghem. 214-17.
Matrauden, Gaard i Tunsberg. 312.
Matthias (Matthis, Mats), Abbed af Tautra. 647.
Matthias (Mats) Henrikssön, Raadmand. 816.
Matthias Hvorf, se H.
Matthias Jakobssön, Ridder. 425.
Matthias Jonssön, Kannik. 275.
Matthias Lagessön, Prest. 823.
Matthias p. Lauten. 116.
Matthias Nilssön. 489.
Matthias Pederssön, Vebner. 455.
Matthias Schulte. 521 ff.
Matthias Thorgeirssön. 412.
Matthias Thorgilssön. 342.
Matthias Tibis af Aachen. 556.
Matthæus, Biskop af Albenga. 381 85. 399.
Matthæus Biskop af Dunkeld. 23 ff.
Maue, Hr. Ditlev. 279 f.
Maurits, Greve af Moray. 209 f.
Maurits Jepssön (Ibssön), se Sparre.
Maurits af Orwansey, Kannik. 327 f.
Mecheln. 556.
Medalbö p. Svartsheim. 514.
Medalheim p. Brjotheim. 355 f.
Medalheim p. Eker. 499. 510. 793.
Medicis, Julius de, (Pave Clemens VII). 570.
Medin (Medim), Gaard. 814 f.
Meissen. 534.
Mecklenburg. 520. 522. 790.
Mel, Gaard. 185.
Mella i Bygland. 836.
Mencoranse, Mr. 630.
Menevensis diocesis. 225 f.
Mesing i Helleland. 184 f.
Michael (Michel), Abbed i Lyse Kloster. 647.
Michael Biskop af Barcelona. 261.
Michael Frantssön. 728.
Michael Hanssön. 412.
Michael Larissön, Provst. 830.
Michael Michelssön. 719.
Michael Ormssön. 825.
Michael Severinssön. 496.
Michael Söfrenssön. 835.
St. Michaels Kirke og Kloster i Bergen, se Munkeliv.
Midjaas i Mo Sogn. 682 f.
Midsyssel. 661. 670.
Midtböen i Aabö i Vinje. 781.
Midtmöllen i Dagseidsfossen. 517 f. 817.
Milano. 569. 579.
Minden. 439.
Minoriter. 68 f. 79. 284 f.
Minoriter i Bergen. [892 Navne-Register] 68-71. 81. 90. 458 f.
Minoriter i Tunsberg 317 f.
Mjovatn i Thelemarken. 682.
Mo Sogn og Kirke p. Lom. 436.
Mo i Thelemarken. 488. 491. 502. 505. 682 f. 841.
Modheim (Modum). 378 f. 460 f.
Mogens, se Magnus.
Mohus i Sandshverv. 827 f.
Moi i Leiknes Sogn. 813.
Moland, Sogn i Thelemarken 488. 502. 777. 832. 838 f.
St. Moliwe Kirke. 311.
St. Molrune Kirke. 326 f.
Mons, se Magnus.
Montaigu (Mons acutus), Vilhelm af. 220. 284.
Montelimart. 277.
Montpellier. 139. 282 f.
Moray, Grev Maurits af. 209 f.
Moray Bispedömme. 12. 310. 471-74.
Mork p. Follo. 830.
Mork i Sandshverv. 349 f.
Mosbö i Thelemarken. 824.
Mosevall p. Agder. 844.
Mossedal. 359. 369. 514 f. 618.
Mothorp (Morup). 34.
Motte, Mr. de la. 630.
Mulathorp. 303.
Mule, M. Hans. 537. (578). 598. 612.
Mule Lykke (Lydeke). 619.
Mull, Ö og Kirke. 4. 245. 325.
Munan Ormssön. 477.
Munan p. Skog. 342.
Munkekvern p. Eker. 372 f.
Munkelivs Kloster. 28. 70 f. 79. 81. 103. 109. 126 ff. 145. 479-82 484 f. 652. 656.
Münster, Henrik. 425 f.
Münster. 562. 566.
Mus, Andreas, Biskop. 513. 522. 524. 578. 590 f. 612. 619. 642. 646. 717 f.
Mykleby i Stange. 752.
Mykleby p. Thoten. 361.
Myklevandet i Sandshverv. 343 f.
Myre, Gaard i Gudbrandsdalen. 149.
Myrer Gaard i Moland. 839.
Myrer Gaard i Sandshverv. 461.
Mögland i Undal. 809.
Mönster (Mögster?). 732.
Mölen, Henrik tor. 439.
Mörch, A., Sogneprest. 462.
Möre i Raabyggelaget. 829.
Naanes i Bygland. 836.
Nape i Fyrisdal. 832 f. 838 f.
Narbonne. 52. 58. 261.
Narve, Biskop i Bergen. 27. 119 ff. 142. 146.
Narve, Ingvaldssön, Ridder. 290.
Narve Thordssön. 362.
Narve Thorleifssön. 499.
Narvestad i Eidsberg. 538 f.
Naustdal i Bergens Stift. 114.
Navarra. 67. 309. 626. 628. 630.
Neapel. 19. 626. 629.
Nedberg p. Eker. 801 f.
Nedenes Len. 828. 846 f.
Nederlandene. 784-90.
Nedersten i Nedenes. 847.
Nefstad i Konesmo. 333.
St. Nerei et Achillei Kirke. 46.
Nerhus i Hjordal. 829.
Nerid Björnssön. 334.
Nerid Egilssön. 491.
Nerid Eyvindssön, Prest. 358 f.
Nerid p. Hilde. 508.
Nerid Kalfssön. 828.
Nerid Thorbjörnssön. 333.
Nerike. 177. 423.
Nes i Elftalöite. 444 f. 451. 495 f.
Nes p. Hedemarken. 157 f. 412.
Nes p. Lister. 819.
Nes p. Romerike. 321 f. 330 f. 451.
Nes i Sogn. 114. 186.
Nes i Suledal. 31.
Nes i Öyamark. 477 f.
Neslands Sogn. 467 f. 777.
Nidarholms Kloster. 14. 227 f.
Nidaros By. 8. 70. 84-88. 123. 166-69. 187. 417. 534 ff. 686. 691 f.
Nidaros Domkirke. 140 f. 417. 725. 733. 755 ff.
Nidaros Erkebispedömme. 5-9. 13 f. 18 f. 31. 33. 42 f. 48. 51-54. 62. 66-72. 77-92. [893 Navne-Register] 94-97. 105 f. 116. 120-24. 129 ff. 134. 140 f. 152. 154-57. 160. 166. 187-94. 211. 214-18. 223 f. 227-32. 258. 263. 294 f. 297. 299. 303. 305. 313. 334. 389-96. 398 ff. 406 f. 415 ff. 420 f. 430. 435. 487. 516. 547 f. 550-53. 556-84. 588 f. 592-98. 604 f. 607-13. 615-82. 685-94. 697-704. 706 f. 709-27. 729-34. 739-43. 745 ff. 751-63. 765-79.
Nidaros Erkebispegaard. 692 709 f. 772.
Nidaros Kapitel. 5. 69. 71. 101. 105 f. 129 f. 154 ff. 172. 180. 182. 391 f. 396. 398. 406. 553 f. 557 ff. 567-70. 578 f. 588 f. 592 f. 611. 646. 674. 691. 779. 845.
Nidaros Kloster. 733.
Nidaros Kommunebord. 558. 564.
Nidaros Lagmand. 752.
Nidaros Raadmænd. 752. (jfr. Throndhjem).
Nikolaus (Nikolas, Niklis, Nigel). 367 f.
Nikolaus Abjörnssön, Svensk Rigsraad. 110. 177.
Nikolaus Anundssön. 459.
Nikolaus Biskop af Albano. 7.
Nikolaus Eilifssön. 397.
Nikolaus Eirikssön. 361.
Nikolaus Erkebiskop af Upsala. 66 ff. 71.
Nikolaus Eskilssön, Kannik. 274.
Nikolaus Eyssön, Ridder. 279 f.
Nikolaus Fabri. 566.
Nikolaus Greve af Holsten. 241 f.
Nikolaus Gudleikssön. 360 f.
Nikolaus Gunnulfssön. 351.
Nikolaus Hallsteinssön. 447.
Nikolaus Hirdmand. 31.
Nikolaus Junker. 26.
Nikolaus Karlssön, Prest. 453.
Nikolaus Ketilssön. 358.
Nikolaus Lafranssön. 412.
Nikolaus Lembek, Ridder. 279 f.
Nikolaus (Nigel) Macfinilaich, Prest. 307 f.
Nikolaus Makscaly. 225.
Nikolaus Markussön, Prest. 200.
Nikolaus (Nigel) Obrolchan, Prest. 325 ff.
Nikolaus (Nils) Offessön, Ridder. 279 f.
Nikolaus Olafssön. 444. 496.
Nikolaus IV, Pave. 23.
Nikolaus V, Pave. 437 ff.
Nikolaus Peterssön, Kannik. 269.
Nikolaus af Pommern. 408.
Nikolaus de Ponte, Notarius. 561 f.
Nikolaus Repssön. 341.
Nikolaus i Rötne. 345.
Nikolaus Sigfastssön, Magister. 94 f.
Nikolaus Simonssön. 351.
Nikolaus Smydt, Notarius. 589.
Nikolaus Soltin. 276.
Nikolaus Sprenger. 436-39.
Nikolaus Sveinssön. 92.
Nikolaus Thorkelssön. 448. (jfr. Nils).
St. Nikolai Kapel i Undradal. 213 f.
St. Nikolai Kirke i Bergen. 84. 109. 478.
St. Nikolai Kirke in Carcere Tulliano. 24.
Nils (Nisse) Anderssön. 824.
Nils Anundssön. 742. 781. 791.
Nils Arnessön. 752.
Nils Audunssön. 335.
Nils Baardssön. 835.
Nils Erikssön (Rosenkrantz), Ridder. 450.
Nils Grimssön. 722.
Nils Gudmundssön. 776.
Nils Gudthormssön. 546.
Nils Hallvardssön. 492.
Nils Helgessön. 495. 722.
Nils Henrikssön, Ridder. 522. 579 f. 657. 724. 768.
Nils Ingessön. 476.
Nils Jenssön, Prest. 793.
Nils Jepssön. 687.
Nils Jonssön, se Skak.
Nils Jörgenssön, Thingskriver. 494.
Nils Jörundssön. 763 f.
Nils Hr. Olaf Galdes Kapellan. 614 f.
Nils Biskop Hans Reffs Kapellan. 649 f.
Nils Ketilssön. 827.
Nils Klaussön, Lagmand. 782.
Nils Larenssön. 539.
Nils Matthissön. 489.
Nils Olafssön. 492.
Nils Paalssön. 509.
Nils Saxbjörnssön. 825.
Nils Skopteland. 808.
Nils Skriver. 648.
Nils Stenssön, se Sture.
Nils Stub, Raadmand. 818.
Nils Sveinssön(Tordenstjerne). 794. (jfr. Nikolaus).
Nissedal. 508 f. 699.
Njardarhofs (Norderhofs) Sogn. 475.
Njardheims Sogn. 185.
Njos i Bergens Stift. 115
Nomme paa Vestfold. 532.
Nonneseter Kloster i Bergen. 108. 110.
Nonneseter Kloster i Oslo. 386.
Norby, Hr. Severin. 635 f. 646 f. 649.
Nordby i Askheims Sogn. 550.
Nordby i Vaale. 368 f.
Nordböen i Thelemarken. 699 f. 781.
Nordenfjelds i Norge, 578 ff. 598 f. 638 ff. 643 f. 651. 662. 665 f. 668. 670 f. 680. 697. 699. 706. 714 ff. 721 f. 724 f. 737. 749 f. 766.
Norderhof, se Njardarhof.
[894 Navne-Register] 
Nordfarere. 479. 543.
Nordfjord. 751.
Nordhordland. 672.
Nordland. 142. 586. 666. 675. 766.
Nordliden i Thelemarken. 468.
Nordmark i Fuglviks Sogn. 764.
Nordnes ved Bergen. 482.
Nordreim i Gudbrandsdalen. 149.
Nordthorp i Hegge Sogn. 831.
Normandie. 21. 46.
Norwich. 12.
Nos paa Thoten. 197.
Nostad i Ottestad Sogn. 357.
Novaux. 137. 139.
Nürnberg. 577. 579.
Nyborg. 707-11. 735. 738.
Nötenes i Hofs Sogn. 460.
Occo, Poppius, se P.
Odalen. 340.
Odd Ogmundssön, Kannik. 213 f.
Oddevold. 755 f.
Odense. 279 f. 639. 678 f. 698 f. 784-87.
Odinsey (Onsö) Skibrede. 345.
Odinshof (Onserud) p. Romerike. 386. 486. 497. 546 f.
Ogmund Andressön Holk. 487.
Ogmund Arnessön. 386.
Ogmund Finnssön, Ridder. 230 f. 323 f.
Ogmund Hallsteinssön, Sira (p. Nes i Sogn ?). 186.
Ogmund p. Jader. 456.
Ogmund Jonssön. 362 f.
Ogmund Sira. 181 f.
Ogmund Sira, p. Nes (i Sogn). 186.
Ogmund Skolle. 116.
Ogmund Thorleifssön. 366 f.
Ogmund Trænter. 149.
Ogmund Valgardssön. 358.
Ogmundrud i Birid. 367.
Olaf. 182.
Olaf Aasmundssön- 830.
Olaf Abbed i St. Olafs Kloster i Tunsberg. 368.
Olaf af Amsterdam. 678.
Olaf Amundssön. 498. 837 f.
Olaf Arnfinnssön. 496.
Olaf Arnulfssön. 375.
Olaf Aslakssön. 835.
Olaf Audunssön. 453.
Olaf Baardssön. 158.
Olaf Bagge, se B.
Olaf Bentssön. 751. 814.
Olaf Bergulfssön. 493.
Olaf Björnssön. 345. 496.
Olaf Björnssön, Kannik. 392 f. 396.
Olaf i Brandsrud. 351.
Olaf Brynjulfssön. 357 f.
Olaf p. Bö. 682.
Olaf Eirikssön. 684. 754. 825.
Olaf Engelbrektssön, Erkebiskop. 469. 475. 539. 553 f. 556 f. 560-64. 568.84. 592-98. 608-13. 615-82. 685-94. 697-704. 706 f. 709-27. 729-34. 739-43. 751-63. 765-79. 789.
Olaf Erkebiskop i Nidaros. 227. 230 ff.
Olaf Eyvindssön. 93. 444. 501. 517 f.
Olaf Gestssön, 363 f.
Olaf Gudbrandssön. 412.
Olaf Gunnarssön. 456 f. 507. 524. 798. 830.
Olaf Haakonssön, Konge. 322.
Olaf Halldorssön. 730.
Olaf Hallessön. 337.
Olaf Hallsteinssön. 92.
Olaf Hallvardssön. 341. 798.
Olaf Helgessön. 459.
Olaf Helgessön, Vebner. 133.
Olaf Hergeirssön. 467.
Olaf Hergilssön 488. 491.
Olaf Ivarssön. 116.
Olaf Jakobssön. 538 f.
Olaf Jakobssön, Lensmand. 367.
Olaf Jokelssön, Prest. 369.
Olaf Jonssön.183. 831. 837 f.
Olaf Jonssön, Foged. 796.
Olaf Jonssön, Prest. 728.
Olaf Jörundssön. 587.
Olaf Kannik i Upsala. 68. 71.
Olaf Karlssön, Lagmand. 456.
Olaf Kelssön. 832.
Olaf Kollungssön. 355.
Olaf Lafrenssön. 477.
Olaf Lang. 657.
Olaf i Lexo. 122.
Olaf Magnussön, Mag. 594.
Olaf Matthissön. 833.
Olaf Michelssön, Kannik. 546 f.
Olaf Minoriter-Gardian. 68 ff.
Olaf Nikolssön. 832.
Olaf Nilssön. 825.
Olaf Nilssön, Biskop i Bergen. 386 f. 398. 413 f. 415-18. 420 f. 425. 431 f. 435.
Olaf Nilssön, Ridder. 415 f. 421 f. 431. 435. 448 f. 483 ff.
Olaf Nordmanssön. 369.
Olaf Olafssön. 587.
Olaf Olssön. 751.
Olaf Perssön. 617.
Olaf Peterssön. 692. 835.
Olaf Peterssön, Kannik. 211 f. 396. 417.
Olaf Prest p. Haaböl. 362.
Olaf Prest i Volden. 554.
Olaf Prior i Minoriternes Kloster i Bergen. 90.
Olaf Prior i Præ [895 aarNavne-Register] dikebrödrenes Kloster i Bergen. 144 f.
Olaf Rageberg. 826 f.
Olaf Ragnvaldssön. 495.
Olaf Reidarssön p. Aker. 795.
Olaf Reidarssön, Kannik. 539.
Olaf Roaldssön. 804.
Olaf Rolfssön. 349. 510.
Olaf i Saltnes. 345.
Olaf Siggessön, Prest. 532.
Olaf Sigtun. 830.
Olaf Sigurdssön. 794. 805 f.
Olaf Sira. 185.
Olaf Sira, p. Tunjum. 115.
Olaf Skriver, Foged. 546 f.
Olaf Svalestue. 840.
Olaf Svort. 644.
Olaf Thjostolfssön. 683. 700.
Olaf Thomassön. 763 f. 811 ff. 821 f.
Olaf Thoraldssön. 497.
Olaf Thorbjörnssön. 459.
Olaf Thoressön. 825 f.
Olaf Thorgeirssön. 187. 828.
Olaf Thorkelssön, Biskop i Bergen. 578-81. 592. 595 f. 598. 602. 608. 625. 627. 636. 654 f. 659. 667. 691. 703. 732. 757.
Olaf Thorleifssön. 823 f.
Olaf Thormodssön. 683 f.
Olaf Thorsteinssön. 705 f.
Olaf Thörrissön, se Gyldensö.
Olaf Tuessön. 824.
Olaf Vigfastssön, Lagmand. 752 ff.
St. Olaf. 140 f. 573. 598 f. 637. 647. 656 f. 659. 665 f. 669. 692. 695 f. 708. 763. 777.
St. Olafs Altar og Præbende i Oslo Domkirke. 392 f.
St. Olafs Kirke p. Bokken (a Bokkum). 109.
St. Olafs Kirke i Nidaros, se Nidaros Domkirke.
St. Olafs Kloster i Tunsberg. 312. 368.
St. Olafs Lov. 603. 666. 694 ff.
St. Olafs Penge. 600.
St. Olafs Skat. 620. 755 ff.
Olafsbod i Raade. 345.
Olafsborg. 645.
Olafsöen i Undal. 387. 491 f.
Ole (Aale?) Gardssön. 354.
Oleif Aasulfssön. 464.
Oleif Audunssön. 462.
Oleif Hallvardssön. 379.
Oleif Ulfssön. 324.
Oliverus, Minoriter-Custos. 90.
Olof Olafsdatter. 405.
Oma i Bergens Stift. 230.
Onserud (Odinshof) p. Romerike. 386.
Onstad i Askeims Sogn. 550.
Opdal, se Updal.
Oplandene. 373.
Opshus i Valle. 413. 821 f. 848.
Opstuen (Uppestuva) i Aarak. 835 f.
Opsund (Upsund) i Lider. 492.
Orevold(?) i Rauland. 791.
Orknö. 2 f. 8. 13. 84. 113 f. 125. 133 f. 141. 143 f. 150. 180 f. 194 f. 266. 278. 292. 309 f. 394 f. 430 f. 469-75. 606. 623-26. 653. 691 f. 813 f.
Orleans. 52 f. 127.
Orm Anundssön, Prest. 513.
Orm Audunssön. 796.
Orm i Beinagaard. 116.
Orm Biskop af Hole. 230 f.
Orm Bjarnessön. 370.
Orm Eilifssön. 434. 444.
Orm Erlingssön. 349.
Orm Eyvindssön. 781.
Orm Gunnarssön. 835.
Orm Haavardssön, Raadmand. 312.
Orm Herbrandssön. 457.
Orm Ketilssön. 682 f.
Orm Tholfssön. 375.
Orm Thorgeirssön. 467 f. 491.
Orm Thorleifssön. 355.
Ormestad p. Agder. 842.
Ormstein, Sira p. Njos. 115.
Orsini. 626.
Orsnes (Ormsnes) i Sande. 461 f.
Orsneslagets Fiske. 461 f.
Orwansey. 4. 245. 327.
Osenbrügge, Herman v., Borgermester i Lübeck. 297.
Oslo Bispedömme. 8. 31. 33. 39. 43. 48. 69. 71 f. 80. 95. 116. 120 f. 132. 150. 152. 159. 169. 193 f. 230 f. 235 f. 239 f. 249. 257 f. 275. 297 f. 312. 337-40. 380 f. 392-95. 398. 406 f. 425. 452. 513. 517. 522 ff. 578. 591. 598. 610 ff. 617. 619-22. 642-50. 690. 717 f. 738 f. 765-72. 777 ff.
Oslo Bispegaard. 646. 718. 771.
Oslo Borgermestere. 797. 818.
Oslo By. 29 ff. 116-19. 138 ff. 158. 162. 197 f. 263. 340. 342. 352 f. 371. 373 f. 386. 396 f. 433. 446. 450. 486. 497. 506 f. 511. 516. 518-24. 527. 538 f. 545 f. 618. 620. 635 f. 642. 644. [896 Navne-Register] 648. 655. 685. 687 f. 694-98. 700. 703 f. 707 f. 711-18. 761. 763. 765-72. 774 ff. 783. 790 f. 797-800. 817 f. 834. 837. 846.
Oslo Byfoged. 519 f.
Oslo Domkirke. 22 f. 392 f. 396. 792 f.
Oslo Gaarde. 336. 539.
Oslo Kantor. 792 f.
Oslo Kapitel. 22 f. 240. 257 f. 275. 297 f. 312. 340. 386. 391 ff. 396. 398. 406. 456. 619. 715. 792-95. 806.
Oslo Kirker. 340. 425. 522. 539. 546 f. 771 f. 791. 797-800. 803. 816 f. 821.
Oslo Lagmand. 342. 373. 506. 539. 797. 803.
Oslo Official. 313. 371. 792 f.
Oslo Provster. 425. 641. 762. 767 ff. 797-800. 803.
Oslo Raadhus. 522. 768.
Oslo Raadmænd. 818.
Oslo Skomagere. 352 f.
Ostia. 221.
Othbrat Gruthold. 483.
Ottavik i Öyamark. 431.
Ottestad Sogn p. Hedemarken. 357. 412.
Otto van Kürne. 266 ff.
Ottobonus, Legat. 20 ff.
Overminster. 674.
Ozzer Jonssön. 371. (jfr. Assur).
Paal, Abbed i Munkeliv. 480.
Paal Baardssön, Erkebiskop. 68 f. 71. 90. 92. 127. 129 f. 153-57. 160. 166-69. 173 ff. 180. 187-92. 194 f. 213 f.
Paal Biskop af Hammer. 18.
Paal Bonde. 122.
Paal Eirikssön, Hr. 116. 133.
Paal Eysteinssön 832.
Paal Finnssön. 364.
Paal Gunnarssön. 845 f.
Paal Gunnleikssön. 495.
Paal Jonssön. 687.
Paal Klemetssön. 538.
Paal Klerk. 153.
Paal Lagmand. 116.
Paal Matthiassön. 116.
Paal Olafssön. 370. 488 f.
Paal Paalssön. 154.
Paal Paalssön, Kannik. 155.
Paal p. Rogne. 342.
Paal Styrkarssön, Kantsler. 162.(jfr. Paulus).
Paddefjeld i Undal. 809.
Padua. 251.
Palencia. 260.
Palæstina. 43 f.
Pandolfus, Biskop af Norwich. 12.
Papöy. 150.
Paradis i Neslands Sogn. 467 f.
Pareto, Vilhelm af, Nuntius. 210 ff.
Paris. 52 f. 57 f. 60. 111 ff. 127. 262.
Parsberg, Christopher, Ridder. 426 f.
Parsberg Holger, Landsdommer. 408.
Passau. 596.
Patrik, Biskop af St Andrews. 471. 473 f.
St. Pauli Kirke ved Rom. 626.
St. Paulo (Polo), Herren af. 630.
Paulus III, Pave. 813.
Paulus de Chadarosse. 53. 62.
Paulus Provst. 62. (jfr. Paal).
Pavia. 616. 626. 628 f. 650.
Peiter van Höll, Skib. 646 f. 652. 656. 660. 664-72.
Penewerchram (Peneworchram), John. 225.
Penewerchram Roger. 225.
Per, se Peter.
Perser. 595.
Perugia. 18-22.
Peschiera. 628.
Peter. 322. 824.
Peter Aakessön, Prest. 554.
Peter Abbed i St. Hans Kloster i Bergen. 68 ff. 84. 86.
Peter Abo. 176 f. 179.
Peter (Per) Anderssön. 837 f.
Peter Anderssön, Lagmand. 815 f.
Peter Andressön. 509.
Peter Andressön, Hr. 121.
Peter Anundssön. 684.
Peter Arnessön. 514.
Peter (Per) Aslakssön. 835.
Peter Audunssön. 92.
Peter Baardssön, Kannik. 68 f. 71.
Peter Bild. 840.
Peter Biskop af Hammer 394 f 398.
Peter Biskop af Præneste, Kardinal. 155. 219.
Peter Biskop af Sabina. 253 ff.
Peter Brande. 763.
Peter Christiernssön, Lagmand. 373.
Peter Foss. 842.
Peter Fynbo, Borgermester. 797. 803.
Peter Fynde. Kannik. 526.
Peter af Gent, pavel. Nuntius. 214-17.
Peter Gerken, Notarius. 430. 750.
Peter Gervasii, pavel. Nuntius.150. 161.
Peter Grim. 704.
Peter Gunnulfs [897 Navne-Register] sön. 493.
Peter Haakonssön, Kannik. 30. 68 f. 71.
Peter Hanssön, Lagmand. 374.
Peter (Per) Heggen. 838.
Peter Hemingssön. 751-55.
Peter Herlogssön, Lagmand. 797. 803.
Peter Jakobssön. 26.
Peter Jonssön. 504. 816.
Peter (Per) Jæmt. 654.
Peter Jönssön, Kannik. 237.
Peter Klerk. 70.
Peter Likvidssön, Ridder. 110.
Peter de Linariis. 139. 148.
Peter Magnussön, Biskop i Vesteraas. 593 f.
Peter Marci, Kjöbmand. 292.
Peter Nikolassön. 330 f.
Peter Nilssön, se P. Fyndbo.
Peter Nilssön, Prest. 706. 781.
Peter Nilssön, Ridder. 448 f.
Peter Olafssön. 176.
Peter Peterssön. 119. 503.
Peter Prædikebrödrenes Provincialprior. 29.
Peter Ragnvaldssön, Ridder. 36.
Peter i Rom. 543 f.
Peter de Signeriis. 59.
Peter Simonssön, Kannik. 396.
Peter (Per) Skriver. 759 f. 822.
Peter de Spoleto. 65.
Peter Svart. 127.
Peter Thoressön. 828.
Peter Thorlakssön. 349.
Peter Tydsk. 840.
Peter Ölnef. 157 f.
St. Peters Kirke i Avignon. 296.
St. Peters Kirke i Bergen. 80 ff. 109.
St. Peters Kirke i Borgund. 68 f. 71.
Philip Ingvaldssön, Ridder. 36.
Philip Konge af Frankrige. 44.
Philip Ulfssön, Ridder. 36. 38. 110.
Piacenza. 629
Picardie. 21.
Pizzegaton. 629.
Podebusk. Hr. Predbjörn. 610. 639.
Poitiers. 40-58. 566.
Poitu. 21. 46.
Polen. 62. 261. 303. 309. 713.
Pommern. 329. 338.
Pont de Sorgue. 159 f. 307 f.
Pont de Thomiers Bispedömme. 258.
Pontius Gerardi, Borger i Avignon. 67.
Poppius Occo, Kjöbmand. 541. 681.
Porsanger i Finmarken. 697.
Portugal. 74. 261. 309.
Portus, By. 24.
Prestegjordet p. Skedaker. 436.
Presthus i Spangereid. 842 ff.
Preston. 24.
Preussen. 62. 381. 424. 665.
Pros Lauritssön. 847.
Provence. 21. 262.
Prædikebrödrene. 20. 29. 90. 128. 137-40. 144-48. 294. 352 f. 418.
Præmonstratenser-Ordenen. 60 f. 95. 301.
Præneste. 155. 219.
Puy (Anicium). 150.
Raabygge (Robygge) Skibrede, se Röfbygge
Raabyggelaget. 488. 507. 587. 661. 670. 721. 728. 798. 827 ff. 835.
Radefos i Leiknes Sogn. 549.
Raden i Sande (Sandehered). 199.
Rafn Botolfssön. 324.
Rafn Thoraldssön, Prest. 162 f.
Rafnaberg i Eidsberg. 351.
Rageberg (Raageberg, Rögeberg) p. Eker. 826 f.
Ragndid Laurensdatter p. Skildingstad. 443 f. 454.
Ragnhild Arnbjörnsdatter. 758.
Ragnhild Arnesdatter. 504 f.
Ragnhild Berdorsdatter. 455.
Ragnhild Dyresdatter. 403 f.
Ragnhild Gunnesdatter. 489.
Ragnhild Hallvardsdatter. 460 f.
Ragnhild Hunnulfsdatter. 495.
Ragnhild Olafsdatter. 692. 776.
Ragnhild Sveinsdatter. 537.
Ragnvald (Reginald), Biskop af Palencia. 260.
Ragnvald (Reginald), Biskop af Ross. 2.
Ragnvald (Ragvald) Björnssön. 835.
Ragnvald (Ragnald) Haakonssön. 116.
Ragnvald (Reginald), Konge af Man. 10 ff.
Ragnvald Magnussön, Svensk Rigsraad. 110.
Ragnvald (Reginald) de Rayndal. 125 f.
Ragnvald (Rovald) Thorgeirssön. 505.
Rakkestads Sogn og Fjerding. 375. 532 f. 549 f.
[898 Navne-Register] 
Ram, Jan. 634.
Ramborg Hallvardsdatter. 820 f.
Ramsland i Spangereid. 404.
Randar. 31.
Randum Thingstue p. Follo. 411.
Ranefos p. Eker. 800 ff.
Ranrike. 37 f.
Rantzow, Hr. Johan. 610.
Rantzow Melchior. 750.
Ranveig (Ronnog, Rönnaug) Aslaksdatter. 263.
Ranveig Olafsdatter. 782.
Ranveig Thorkelsdatter. 365. 448.
Ranveig Thorolfsdatter. 404.
Rasmus Andressön, Kannik. 578. 597.
Rasmus Horgen (Hurien). 826 f.
Rasmus Prest i Björnör. 554.
Ratzeburg. 430.
Raudeberg (Rödberg) i Undal. 383. 445 f. 782. 842 ff.
Raudland. 502 f. 791.
Raumarike. 321 f. 330 f. 386. 451. 546 f. 648. 792 f.
Rayer Jansson. 729.
Raymund (Remund). 167.
Raymund Kardinal. 530.
Raymund de Lamena. 139.
Raymund Prædikebrödrenes Provincialprior i Dacia. 352 f.
Rayner Dominici, Kjöbmand. 292.
Rayner (Reynert) van Stafferen. 744.
Re i Bergens Stift. 114.
Redal. 346.
Reff, M. Hans. 540 f. 554. 610-13. 619-23. 634. 636. 642-50. 687. 690. 738 f. 760. 765-72. 774 f. 777 ff.
Refhaug i Eidsberg. 352.
Refhaug i Sande. 517.
Refhol i Holter. 486.
Refne (Rumine) i Bergs Sogn. 476.
Regensburg. 595 ff.
Reginald, se Ragnvald.
Reidar Arnkelssön. 498.
Reidar Aslakssön. 375.
Reidar Jonssön. 263.
Reidar Olafssön. 776. 792. 800 ff. 804. 806. 811 f. 822. 826.
Reidar Sigurdssön. 831.
Reidar Sveinungssön. 346 f. 355.
Reidar Thoressön. 153.
Reidar Thorgrimssön. 377.
Reidar Thorkelssön. 491.
Reidar Thorsteinssön. 383. 397.
Reidestads Fjerding. 494.
Reidulf Avarssön. 358.
Reidulf Paalssön. 684.
Reidulf Vigleikssön. 442.
Reinke Stenssön, Ridder. 381.
Reins Kloster. 487. 540.
Remois. 261.
Reynert, se Rayner.
Rhin. 429.
Ribe. 583 f. 612.
Riberhus. 601 f. 608 f.
Richard, Biskop af Suderö. 18.
Richard de Burton. 225.
Richard Gigys. 417.
Richard Volken. 479.
Rieti. 12 f.
Riga. 57. 218. 249-56. 269.
Rinddal i Öyer. 422 f. 467.
Ringerike. 475.
Ringheim paa Voss. 316.
Ringsaker. 346. 503.
Ringstad i Thrykstad. 153.
Ringsted i Sjæland. 423.
Riser Sogn. 356.
Riötne (Rötne) i Raade. 345.
Roald Jonssön. 318. 334.
Roald Solvessön. 720 f. 825.
Roaldstad p. Lesje. 728.
Roaldstad i Tyrisdal. 321. 335. 531. 780.
Roar Bergulfssön. 493.
Roar p. Grörbrekke. 828.
Roar Rolleifssön. 835.
Robak i Vaale. 758. 793 f.
Robert, Biskop af Orknö. 813.
Robert de Coventre, Kannik. 226.
Robert (II), Konge af Skotland. 305.
Robert Nilssön. 847.
Robert de Thresk, geistlig. 225.
Robring, Ludolf, Kollektor. 383 ff. 398-403.
Robyggelaget, se Raabyggelaget.
Rode, Johannes. 521 f.
Rodebacstons Kirke. 226.
[899 Navne-Register] 
Roderik, Biskop. 470.
Rofsvik i Valle. 821 f.
Roger af Bolton. 272 ff. 277.
Roger Penewerchram. 225.
Rogne i Valdres. 342.
Roland, Kannik i Oslo. 396.
Rolf Alfssön. 263.
Rolf Erlingssön. 461.
Rolf Ingulfssön. 345.
Rolf Ketilssön. 532.
Rolf Olafssön. 722 f. 783.
Rolf Tholfssön. 764.
Rolf Thordssön. 343.
Rolf Thorgeirssön. 333. 349.
Rolid i Birid. 366 f.
Rollaug Aslakssön. 377.
Rollaug Björnssön. 549.
Rollaug Gudthormssön. 343.
Rolleif Thorgrimssön. 347. 388.
Rolleif Thorleifssön. 823 f.
Rolleif Thorsteinssön. 427 f.
Rom. 53. 233 f. 284-88. 320. 329. 334. 414. 469-75. 530 f. 534. 550-53. 556 ff. 561-70. 574-79. 588 f. 592-98. 600. 603. 615 f. 623-27. 629. 691. 770.
Romedal (Rumadal) Sogn. 330. 504. 538.
Romedal i Undal. 809.
Romenes. 199.
Romshaug. 839.
Rone, Helmik. 255.
Ronegjordet p. Eker. 792. (Rosenkrantz), Hr. Nils Erikssön. 450. (Rosenkrantz) Hr. Otte Holgerssön. 610-14. 618 f. 656. (Rosensværd), Thjostolf Baardssön, Lagmand. 373.
Roser, af tre, Karine Alfsdatter. 753.
Roser Knut Alfssön. 509.
Roshagen. 184 f.
Roskilde. 276. 278 f. 306 f. 329. 334. 398 f. 423. 639.
Ross Bispedömme. 2. 471-74.
Rostock. 281. 424. 428. 433 f. 446. 450. 486. 497. 518-23. 542. 703.
Rotger van den Bure, Skipper. 437.
Rouen. 261.
Rove, Gaard i Botne. 796.
Rud (Utrud) i Birid. 197.
Rud i Furuseter (Ullenshof). 486.
Rud i Heggens Sogn p. Modum. 460.
Rud i Sande Sogn. 462.
Rud i Öyestad. 780.
Rudi i Hiterdal. 496.
Rudstaden i Birid. 366 f.
Rudstaden i Ringsaker. 503.
Ruere, A. de 589.
Rügen. 20.
Rumenes Sogn. 489.
Rumine (Refne) i Bergs Sogn. 476.
Runulf, Islandsk geistlig. 161. 163. 175.
Rusland. 329. 704.
Russel, Hugo. 272.
Russel John. 225.
Russer. 247. 664 f. 675.
Russins Kloster. 218. 272 ff. 277. 287.
Rustung, Christopher Throndssön. 712. 752. 765. 767-70. 777 f. 784-90.
Ryfylke. 322. 324. 508. 527. 660. 663. 670 ff.
Ryg i Bergens Stift. 115.
Rykkelid i Mo Sogn. 682 f.
Röd, Thord. 704. 755.
Rödberg i Undal, se Raudeberg.
Rödhovde i Undal. 822.
Röfbygge (Robygge) Skibrede. 419. 545.
Röfhole p. Thoten. 366.
Röken. 729 f. 837 f.
Römer, Hustru Anna. 657. 665.
Römer Ingerd Ottesdatter, Frue. 579 f. 620. 657. 688. 704. 720. 724 f. 776.
Römer Margrete Ottesdatter. 331 f.
Römer Matthis Jakobssön, Ridder. 425.
Rönnestad i Nedenes. 847.
Rönnestöl i Sandshverv. 820.
Rördal. 419. 460. 468. 501 f. 504. 517 f.
Röremberg, Hans. 479 f.
Rösland, Gaard i Sæm. 817 f.
Röyland (Rödland?) i Valle. 348 f.
Röynisdal i Leiknes Sogn. 813.
Röyren p. Eker. 793.
[900 Navne-Register] 
Sabina. 15 ff. 253.
Sachsen. 674.
Sadenholt, Herman, Kjöbmand. 437.
Sagadal. 245.
Saintes. 21. 299-303.
Salomon Thoraldssön, Biskop. 105 f. 116. 120 f. 132. 152. 159. 169 f. 196. 230 f. 239. (jfr. Solmund).
Salopia, Benediktiner-Kloster. 226.
Saltnes i Raade. 345.
Saluzzo. 630.
Salve (Solve, Sölve), Abbed af Halsne. 394 ff.
Salve Björnssön. 500.
Salve Kannik i Bergen. 137.
Salve p. Krom. 371.
Salve Ottessön. 684.
Salve Thorbjörnssön. 321.
Salve Thormodssön. 349.
Salzburg. 534. 596.
Salog p. Gautestad. 537.
Sammebergs (Bergs?) Sogn. 460.
Samsö. 34. 133. 135 f.
Sand i Skeids Sogn. 538 f.
Sandberg. 36.
Sande Fjerding p. Eker. 460.
Sande (Sandehered) Kirke og Sogn. 198. 334 f. 341.
Sande Kirke, Skibrede og Sogn p. Vestfold. 452. 455 f. (se Rettelserne). 461 f. 464. 510. 517. 722 f. 783. 794 f. 805 f. 816 f. 837.
Sandnes. 363. 489. 835 f.
Sandshverv. 92 f. 343 f. 349. 352. 354. 397. 441-45. 447. 461. 495. 819. 827. 833.
Sandsmark i Sire Sogn. 344.
Sandvik i Tyredal. 490. 830.
Saracener. 41. 55. 206. 216.
Sardinien. 261.
Sarpsborg. 494. 550. 761. 763.
Saude i Thelemarken. 427 f.
Saudulf Tofssön. 487 f.
Savoyen. 630.
Saxe Steinarssön. 362.
Saxegaard i Oslo. 158.
Schele, Johannes. 439.
Schröder, Jaspar 518.
Schulte, Matthias. 521 ff.
Schweitzere. 628.
Schwerin. 201. 203. 264. 292 f. 383 f. 440.
Schönberg, Michael von. 367.
Scuto, Mr. del. 630.
Sefmyren (Sivmyren?) i Undal. 822.
Segeberg. 243. 463 f. 592. 706.
Sehested, Henning 646.
Selje Kloster. 28. 127 f. 171 f.
Selje Prestegjeld 171.
Senjen. 119. 731.
Senonois. 261.
St. Servatii Kirke. 53.
Setersdal. 370. 507. 720 f. 825. 829. 839.
Severin (Söfren) Gasse. 826.
Severin Hr., Hr. Vincents Lunges Kapellan. 648. 664.
Severin (Sören) Olafssön. 841 f.
Severin Overskjærer, Byfoged. 723.
Severin Thos, Lagmand. 840.
Sforza, Hertug af. 630.
Sicardus de Vauro, Kannik. 52 f. 58.
Sicilien. 21.
Sidsel, Sissilia, se Cecilia.
Siena. 67.
Sigbjörn Björnssön. 383.
Sigbjörn Einarssön. 343 f. 352. 354.
Sigbrit (Willums). 544.
Sigdal. 510.
Sigfrid, Biskop. 237. 249.
Sigfrid Sanderssön, Kannik. 276.
Sigge, Biskop af Skara. 229. 235.
Sigge Hallsteinssön, Ridder. 38 f.
Sighvat i Guddal. 186.
Sigismund, Romersk Konge. 380.
Siglen i Lauten. 504 f.
Sigmund Anundssön. 843.
Sigmund Erngislessön, Ridder. 110.
Sigmund Ketildorssön, Svensk Rigsraad. 110.
Sigmund Ljotolfssön. 348 f.
Sigmundstad i Sande. 461 f.
[901 Navne-Register] 
Signar, Biskop af Færö. 103.
Signy Styrmesdatter. 344.
Sigrid Alfsdatter. 422 f.
Sigrid Arnfinndatter. 316.
Sigrid Björnsdatter. 355 f.
Sigrid Gudmund Björnssöns Hustru. 374 f.
Sigrid Haakonsdatter. 367 f.
Sigrid (Haareksdatter?), Frue. 142.
Sigrid Haavardsdatter. 498.
Sigrid Helge Vemundssöns Hustru. 468.
Sigrid Hustru i Sogn. 181 f.
Sigrid Matthisdatter. 833.
Sigrid Ogmundsdatter. 354. 377.
Sigrid p. Raudeberg. 844.
Sigrid Sæbjörnsdatter. 319 f.
Sigrid Thorbjörnsdatter. 780 f.
Sigrid Thorgeirsdatter. 476.
Sigrid Thorleifsdatter. 823 f.
Sigtun i Kraakstad. 348. 830.
Sigurd. 121.
Sigurd Amundssön. 513. 819.
Sigurd Arnessön. 355 f.
Sigurd Björnssön, Kannik. 386.
Sigurd Eilifssön. 405.
Sigurd Einarssön. 324.
Sigurd Erkebiskop af Nidaros. 13.
Sigurd Esbjörnssön. 827.
Sigurd p. Graver. 315 f.
Sigurd Gunnleikssön. 495.
Sigurd Gyrdssön. 315.
Sigurd Hafthorssön. 176 ff. 230 f.
Sigurd Ivarssön Svelg, Kannik. 232.
Sigurd Jonssön. 533 f.
Sigurd Jonssön, Ridder. 425.
Sigurd Lagmand p. Randar. 31.
Sigurd Minoriter-Kustos. 68-71.
Sigurd Munk i Halsne. 178 f.
Sigurd Narvessön. 503.
Sigurd Olafssön, Prest. 374 f.
Sigurd Olssön. 751.
Sigurd Prest i Hvam. 114.
Sigurd Sira, i Kinn. 114. 169.
Sigurd Sira p. Skaale. 185.
Sigurd Sveinssön, Kannik. 235 f.
Sigurd Sveinungssön. 359 f.
Sigurd p. Tereland. 759.
Sigurd Thordssön. 699.
Sigurd Thoressön. 491. 500. 798 f.
Sigurd Thorgeirssön. 153.
Sigurd Thorkelssön. 506 f.
Sigurderud i Sande. 464. 510. 722 f. 783. 805.
Sigurdsrud i Hofs Sogn. 504. 803.f. 820 f.
Silfast (Sylvester) Erlingssön, Lagmand. 622 f.
Sillegjord i Thelemarken. 531. 840.
Simon, Biskop af Suderö. 12.
Simon Copditszon. 677 f. 686. 689.
Simon Dekan i Dunkeld. 23.
Simon Ivarssön, Kannik i Bergen. 84. 145.
Simon Jonssön, Prest. 348. 361 f. 830.
Simon Kaaressön. 337.
Simon Magister. 573. 633 f.
Simon Nikolassön, Prest. 275.
Simon Sveinssön, Raadmand. 752.
Simon Thorleifssön. 780 f.
Sinclair, William, Jarl af Orknö. 430 f.
Sinigaglia. 515.
Sinjusdal (Singnisdal) i Drangedal. 457 f.
Sire Sogn. 344.
Siredal. 759.
Sixtein Peterssön. 365.
Sixtus IV, Pave. 469-75. 623 f. 626.
Sjarnaröy Sogn. 508.
Sjaunde Gudbrandssön. 357 f.
Sjevesland i Mandal. 498. 548.
Sjofar Thrulssön 550.
Sjæland. 646. 718. 765. 770.
Sjöborg. 136.
Skaale (i Kvindhered). 185.
Skaalholt Bispedömme. 14. 116. 161 ff. 170. 175.
Skaane. 35. 167. 176 f. 199. 238. 241. 265-68. 621. 646. 650.
Skaanör. 266.
Skadberg i Undal. 810.
Skagafjeld i Sande. 462.
Skagen. 518.
Skak, Jon Nilssön. 792.
Skak Nils Jonssön. 792.
Skakt, Hr. Henrik. 425.
Skaldahonneid (Skjoldhorne) paa Eker. 319.
Skalpeid p. Eker. 800 f. 812.
Skara Bispedömme. 95 f. 202. 209. 212. 229 f. 235 f. 247.
Skara By. 176 f.
Skara Kapitel. 235.
Skaraberg i Birid. 367.
Skarabolstad. 2.
Skarpstad p. Agder. 842.
Skarsvandene i Elftelöite. 93.
Skarvöen i Undal. 387. 491 f.
[902 Navne-Register] 
Skaun p. Follo. 532 f.
Skaun p. Hedemarken. 328. 357.
Skausten, Stig, Vebner. 782.
Skedaker i Thrötten. 436.
Skediolf i Sande. 452.
Skedsaasen i Elftelöite. 93.
Skeids Kirke. 808.
Skeids Sogn i Bamble. 523 f.
Skeids p. Follo. 538 f.
Skeifstad p Agder. 843.
Skeldulf. 831.
Skeldulf Eirikssön. 431 f.
Skeldulf Thordssön, Prest. 371. 411. 456.
Skeldulf Thorfinnssön, Prest. 341.
Skervak (Skerverak) i Bygland. 836.
Skiden, By. 315. 321. 360. 412. 489 f. 518. 780 f. 815. 840.
Skidesyssel. 321. 335. 359 f. 456 ff. 464.
Skildingstad i Lauten. 443. 453 f. 692. 776.
Skinarebuder i Öyamark. 378.
Skinsnes i Undal. 782.
Skipthveits Sogn. 374 f.
Skjedolf (Skjöl) p. Eker. 812.
Skjelbreid, Gaard. 116. 793.
Skjoldenes. 423.
Skjoldos i Leiknes. 500.
Skoftevik, Skoptevik (Skopteland?) i Spangereid. 404. 763 f.
Skog i Eidsberg. 342.
Skogdrif Thorsteinssön. 445 f.
Skopteland i Undal. 404. 763 f. 808.
Skore i Solör. 331.
Skot, Thord, Raadmand. 507.
Skotland, Skotter. 19 ff. 56 ff. 60 f. 221. 265. 271. 303. 305. 329. 469-75. 525. 543. 623 ff. 635 ff. 652. 656. 665. 667 f. 672. 692. 698. 703. f. 813 f.
Skrauthvals Sogn i Valdres. 342. 359. 379 f. 705.
Skrekketjernhölen i Sandshverv. 820.
Skremmestödul i Thelemarken. 682.
Skudesnes. 665.
Skurveseter i Faaberg. 353.
Skydt . . . Sogn. 158.
Slesvig. 279 f. 293. 438. 450. 654.
Slidre i Valdres. 342. 705 f. 831 f.
Smedeken, Elseke. 478.
Smedeken Gert, Kjöbmand. 478 f.
Smid Eirikssön. 116.
Smid Thorgeirssön. 356. 431. 477 f.
Smid Thorgilssön. 342.
Smidsberg i Snartheimsdal. 346.
Smoksgaard i Tunsberg. 335.
Smydt, Nikolaus, Notarius. 589.
Smör, Hr. Jon. 480.
Smörhætte-Ström p. Eker. 802 f.
Snartheimsdal. 346.
Snarums Sogn p. Modum. 460 f.
Sogn i Bergens Stift. 114 f. 181. 184. 186. 214. 636. 757.
Soknedal. 344.
Solberg. 26. 460.
Solberg i Öyestad. 780 f.
Solmund Asgeirssön. 489.
Solmund (Salmon) Bergulfssön. 834. (jfr. Salomon).
Solve, se Salve.
Solör. 331. 364. 367 f.
Somer, Johannes, Kannik. 280 f.
Sone Sonessön. 548.
Sophi, Persernes Konge. 595.
Sophia, Frederik I.s Dronning. 621. 638. 653.
Sophia Hr. Nils Eyssöns Frue. 279 f.
Sortebrödre (Benediktinere). 478. 670. 733.
Sorö Kloster. 643. 646. 648.
Sossen p. Eker. 793.
Sotesdal. 4.
Sotheim i Sandshverv. 461.
Spaken i Oslo. 539.
Spangereid, Gaard og Sogn. 404. 684. 842.
Spanien, Spaniere. 262. 309. 616. 627 f.
Sparbo Len. 612. 620. 640. 653. 675. 693. 710 f.
Spare, Hildebrand, Kjöbmand. 437.
Sparre, Aage Ibssön, Electus. 639. 646.
Sparre Maurits Ibssön, Ridder. 639. 643. 654.
Speckin, Gerlak. 264.
[903 Navne-Register] 
Speier. 429. 595 f.
Speren p. Eker. 411 f. 538 f. 784. 826.
Sperseteren i Sandshverv. 350.
Spesdalen i Sandshverv. 354.
Spetteland i Undal. 810.
Spitalen i Raade. 345.
Spoleto. 65.
Sprenger, Nikolaus, Notarius. 436-39.
Sprogstad i Ullenshofs Sogn. 546 f.
Spynie, Dr. William. 309 f.
Stabell, Hans, Foged. 840.
Stadsmyren i Sandshverv. 350.
Stafaasen. 185.
Stafaliden i Sandshverv. 354.
Staffen, se Stephan.
Stafferen (Stavern). 744.
Stakölfos. 460.
Stampe, Hr. Ditlev. 279 f.
Stange, Gaard i Sandehered. 334 f.
Stange Sogn. 328. 357. 509. 752.
Stanhope Kirke. 225. (Staur), Henrik Jörgenssön, Lagmand. 373.
Stavanger Bispedömme. 8. 28. 31. 33. 62. 69. 71. 80. 95. 115. 141. 158 ff. 165. 213. 237. 246. 258. 313. 373 f. 388 f. 398 f. 408. 482. 524-29. 580 f. 598. 608. 636. 652. 660 f. 663. 667. 703. 732.
Stavanger Bispegaard. 660 f.
Stavanger By. 184. 373 f. 408 ff. 485. 529. 660. 843.
Stavanger Domkirke. 485.
Stavanger Kapitel. 25 f. 68. 71. 246. 374. 388 f. 391 f. 398. 526. 847.
Stavanger Lagdömme. 782.
Stavanger Len. 660.
Stavanger Raadstue. 344.
Stavanger Skole. 843.
Stavern (Stafferen). 744.
Stavevatnet i Setersdal. 507 f.
Stedje i Sogn. 114.
Stegen i Nordland. 373 f. 621 ff. 666. 668.
Steig i Sandshverv. 92 f.
Stein Mogenssön. 825 f.
Stein Olafssön. 841.
Stein Thorgeirssön. 720 f.
Steinar Anundssön. 782.
Steinar Aslakssön. 358.
Steinar Ketilssön. 490.
Steinar Niklissön. 459 f. 506. 617.
Steinar Sira. 114.
Steinar Thorgilssön, Prest. 334.
Steinar Ölverssön. 468.
Steinberg i Romedal. 538.
Steinsholt i Hofs Sogn. 545.
Steinshorn p. Eker. 795.
Steinsland p. Agder. 842.
Steinulf Sumarlidssön. 496.
Steinviksholm. 648. 740. 752.
Steinvor Geirmundsdatter. 829.
Steinvor Olafsdatter. 684.
Stemsaasen i Undal. 809.
Steningen i Saude. 427.
Stephan (Staffen) Anderssön. 719.
Stephan Erkebiskop af Toulouse. 258. 261 f.
Stephan (Staffen) Jyde, Lensmand. 548.
Stephan Kardinal af St. Cyriacus in Termis. 46.
Stephan Rörikssön, Ridder. 110.
Stephan Thomassön. 361.
Stettin. 408.
Stifning p. Eker, se Styfning.
Stig Anderssön, Ridder. 279 f.
Stig Helgessön, Vebner. 133.
Stig Skausten (Bagge?), Vebner. 782.
Stigande Gunnarssön. 780. 808.
Stigland i Undal. 388.
Stigumvandet. 185.
Stjernersund i Mandal. 656.
Stjordalen. 582.
Stockholm. 201 f. 761.
Stofnesland p. Agder. 782.
Stokke, Gaard i Lider. 476 f. 493 f. 506 f. 517. 841 f.
Stolpin p. Eker. 372.
Stormarn. 241. 265-68.
Storödegaard i Lauten. 504 f.
Stoueherden, Hans. 478 f.
Stralsund. 203. 408. 428. 542.
Strand i Valdres. 831.
Strassburg. 429.
Stratherne, Johanna, Grevinde af. 209 f.
Straum i Lider. 452.
Straum i Nes Sogn. 330 f.
Straum Sogn i Odalen. 340. (jfr. Ström).
[904 aarNavne-Register] 
Strengenes Bispedömme. 203. 247. 259. 275.
Strengereids Skibrede. 377. 780.
Stretford. 281.
Ström i Öyamark. 835. (jfr. Straum.)
Ströme i Drangedal. 617.
Strömstad i Helleland. 184 f. 759.
Stuart, Robert. 221.
Sture, Hr. Magnus. 290.
Sture Nils Stenssön (Daljunkeren). 701. 703 f.
Sture Hr. Sten. 701.
Styfning (Stifning) paa Eker. 319 f. 330 f. 810 f.
Styrmer Aslakssön. 333.
Styrmer Baardssön, Prest. 344.
Stödle, Gaard. 798. 808 f.
Stölefjeldet i Sandshverv. 93.
Stöleoset i Sandshverv. 92 f.
Stölevandene sammesteds. 93. 819 f.
Subiaco. 3. 386.
Suderöerne. 8. 10 ff. 16. 18 f. 144. 218-26. 245. 258. 262 f. 265. 271 ff. 277. 281-88. 292. 296. 303 ff. 307 f. 310 f. 320. 323-28. 471-74.
Sudrheim, Gaard i stange. 358.
Sudrheims Thridjung. 618.
Suledal. 31.
Sumarlide Haakonssön. 405.
Sumarlide Helgessön. 365.
Sundby, se Söndby.
Sunde Kirke i Åbo Bispedömme. 247.
Sundin i Skiden. 315.
Sundre Reidarssön. 503. 506.
Sundvardnes i Sogn. 181 f.
St. Sunniva. 134. 192.
Sunnulf Ivarssön. 328. 330.
Sunund(?) Thorgilssön. 524.
Sutherland, Grev William af. 209 f.
Svadabu. 503.
Svale, Eindrid. 116.
Svalegaarden i Birid. 366 f.
Svalestue i Thelemarken. 840.
Svartdal i Flatdal. 840.
Svartebek. 345.
Svartheim. 197.
Svartsheim. 514.
Svarttjern i Sandshverv. 93. 451.
Svein Arnessön. 491. 503.
Svein Eirikssön. Kannik. 155.
Svein p. Gautestad. 537.
Svein Haakonssön, Prest. 459. 489.
Svein Hallessön. 183.
Svein Hallgrimssön. 488. 490.
Svein Hallvardssön. 455. 742. 791.
Svein Klerk. 110.
Svein af Ljodhus, Kannik. 202.
Svein p. Möre. 829.
Svein Nilssön. 452.
Svein Olafssön. 496.
Svein Ormssön. 490.
Svein Sighvatssön. 508.
Svein Sigurdssön, Fehirde. 136 f.
Svein Skogdrifssön. 445 f.
Svein Solvessön. 371.
Svein Steinssön. 764.
Svein Sveinungssön. 837 f.
Svein Thoressön, Prest. 346 f. 355.
Svein Thorgilssön. 388.
Svein Thorgrimssön. 447.
Sveinung Byulfssön. 370.
Sveinung Helgessön. 797. 799.
Sveinung Minoriter-Gardian. 90.
Sveinung Thjostolfssön. 546.
Sverige, Svensker. 20. 26. 33-39. 51. 53. 57. 59. 62. 66. 77. 95 f. 102. 110 f. 166 f. 199-212. 214-18. 229. 234. 238. 247 f. 259 ff. 266. 269 ff. 303. 328. 353. 383. 399. 413. 423 f. 426 f. 516. 529 f. 541 f. 593 f. 641. 661. 670. 675. 700 f. 704. 740. 756. 761 ff. 765 f.
Sverresborg ved Bergen. 482.
Svinöen i Undal. 387. 491 f. 705.
Svolstad i Helleland. 184.
Syrdal i Undal. 387. 404. 413. 491. 533. 684 f. 705. 763. 811 ff. 821. 847 f.
Sæbjörn. 319 f.
Sæbjörn Sveinssön. 512.
Sæbjörn Thoressön. 372. 397.
Sæbu i Skrauthvals Sogn. 342. 359 f. 379 f. 705.
Sæbö Skibrede. 508.
Sæböen i Bagns Sogn. 832.
Sæm p. Eker. 461.
Sæms Sogn. 363 ff. 817 f.
[905 Navne-Register] 
Sæming Gudbrandssön. 364.
Sænning i Sandshverv. 397.
Særend i Thelemarken. 490.
Söderby (Sörby) Kirke. 527 f.
Söderköping. 266.
Söfren, Sören, se Severin.
Sölve, se Salve.
Söndby i Thelemarken. 840.
Söndenfjelds i Norge. 643 f. 651. 656. 667. 688. 697. 699. 767.
Söndfjord. 183.
Söndhordeland. 672.
Sörby i Vaale. 468. 793 f.
Sörle, Erkebiskop i Nidaros. 18.
Sövde i Lider. 494.
Talento Andreæ, Kjöbmand. 292.
Talgö, se Tolga.
Talleraas p. Dovre. 350.
Tande i Öyer. 453.
Tanen i Finmarken. 697.
Tarent. 261.
Tautra (Tuteröens) Kloster. 86. 92. 182. 642. 647. 650. 755.
Teding, Mag. Johannes. 600 f. 631.
Teige, Gaard ved Tunsberg. 717.
Teiste, Hans, Biskop i Bergen. 480.
Teiste Jon. 654. 670. 680. 731. 739 f.
Tellucius de Camerino. 65.
Tempelherrerne. 22. 39-62. 64. 72-77.
Temte (Tomte, Tömter) p. Eker. 793. 806 f.
Temtefossen p. Eker. 460.
Tereland. 759.
Terouenne. 534.
Tharaldsvandet i Sandshverv. 93. 820.
Thelemarken. 316. 343. 403. 457. 467. 488. 617. 699 f. 742. 777. 832.
Thengel Aslakssön. 488.
Thjodgeir. 721.
Thjodgeir Herleikssön. 821 f.
Thjodling Sogn. 341.
Thjodolf Botolfssön. 546.
Thjodolf Skarpstad. 842.
Thjodolf Steinsland. 842.
Thjodolf Thorgilssön. 498.
Thjostolf Aasulfssön. 365. 368.
Thjostolf Arnessön. 431.
Thjostolf Baardssön (Rosensværd), Lagmand. 373.
Thjostolf Dikter. 149.
Thjostolf Gunnarssön. 403.
Thjostolf Nilssön, Prest. 806.
Thjostolf Roarssön. 828.
Thjostolf Steinarssön. 728.
Thjostolf Sveinssön. 513.
Thjostolf Thoressön. 342.
Thjostolf Thorgeirssön. 682 f. 777.
Tholf Asbjörnssön. 341.
Tholf Björnsson. 780.
Tholf Borgerssön. 512.
Tholf Helgessön. 318.
Tholf Thorgeirssön. 502 f.
Thom (Thufn). 617. 621.
Thomas, Biskop af Orknö. 394 f.
Thomas Biskop af Suderö. 218. 224. 272.
Thomas Biskop af Whithern. 265.
Thomas de Cakan. 258.
Thomas af Canterbury. 563.
Thomas Jakobssön. 743 f.
Thomas Johannis de Bridkirk, Mag. 225.
Thomas, Lille. 665.
Thomas de Lucy. 225.
Thomas Olafssön. 847 f.
Thomas af Preston, Kannik. 24.
Thomas Wilhelmi (Lange). 225.
Thomas Withardi, Kannik. 292.
Thomassuken i Christkirken i Bergen. 109.
Thora Audunsdatter. 460.
Thora (i Holmedal). 27.
Thora i Spitalen. 345.
Thora Vemund Ölverssöns Hustru. 468.
Thoralde (Tharald) Bergthorssön. 436.
Thoralde Björnssön. 796.
Thoralde p. Eggar. 820.
Thoralde Glöderssön. 349.
Thoralde Lagmand. 116.
Thoralde Peterssön. 550.
Thoralde Thoressön. 362. 427.
Thoralde Thorgeirssön. 783.
Thoralde Thorlakssön. 493. 507.
Thoralde Uthyrmssön. 344.
Thoraren, Maler. 170 f.
Thorbjörg. 828 f.
Thorbjörg Drengsdatter. 682.
Thorbjörg Herleiksdatter. 489.
Thorbjörg Ulfsdatter. 355.
Thorbjörn Amundssön. 508. 839.
Thorbjörn Anundssön. 491.
Thorbjörn Anundssön Tust. 843.
Thorbjörn Arnkelssön. 324.
Thorbjörn Glöderssön. 455.
Thorbjörn Hallvardssön. 335. 490. 796.
Thorbjörn Jonssön. 387.
Thorbjörn Olafssön. 587.
Thorbjörn Sogneprest v. Lille-Christkirke i Bergen. 99.
Thorbjörn Sveinssön. 321.
Thorbjörn Tholfssön. 538.
[906 Navne-Register] 
Thorbjörn Thorbjörnssön. 808 f.
Thorbjörn Thordssön. 545. 742. 758. 781. 791.
Thord Alfssön. 452.
Thord Andorssön. 341.
Thord Arnessön. 442.
Thord Aslakssön. 792.
Thord Bergulfssön. 490.
Thord Bessön. 827.
Thord Biskop af Garde. 62. 68-71.
Thord Björnssön. 784. 806 f. 825 f.
Thord Bonde. 413.
Thord Bonde, Ridder. 110. 116.
Thord Bratt. 97 f.
Thord Egilssön. 550.
Thord Eilifssön. 352.
Thord Enggrav. 840.
Thord Finnssön. 503.
Thord Gunnvaldssön. 341.
Thord p. Ingjaldstad. 378 f.
Thord Jonssön. 315. 504.
Thord i Kraakerud. 456.
Thord Olafssön. 833.
Thord Peterssön. 511.
Thord Roarssön. 383. 499. 511.
Thord Röd, se R.
Thord Sigurdssön. 538.
Thord Skot, Raadmand. 507.
Thord Solmundssön. 375.
Thord p. Strömstad. 759.
Thord Thordssön. 442.
Thord Thoressön. 467.
Thord Thorleifssön. 370.
Thord Thorsteinssön. 368.
Thord Throndssön. 405.
Thord Ulfssön. 841.
Thord Valgardssön. 328.
Thore. 319 f.
Thore Aasmundssön. 333.
Thore Andressön. 153.
Thore Asbjörnssön. 819.
Thore Asgautssön. 500.
Thore Audunssön. 538.
Thore Erkebiskop i Nidaros. 5-9.
Thore Eybrandssön. 184.
Thore Gudthormssön, Prest. 194.
Thore Gunnarssön. 684 f. 705.
Thore (i Holmedal), Fæstemand. 27.
Thore p. Hvam. 354.
Thore Jonssön. 422. 702.
Thore Jonssön, geistlig. 165.
Thore Klerk. 190.
Thore Lagmand. 116.
Thore Minoriternes Lektor. 79. 81.
Thore Olafssön. 532. 802 f. 822.
Thore Peterssön. 431.
Thore Sigurdssön, Kannik. 68 f. 71.
Thore Sira, i Haferslo. 114 f.
Thore Speren. 826.
Thore Steinssön. 545.
Thore Tholfssön. 683 f.
Thore Thorleifssön. 335. 506. 617.
Thore Thorsteinssön. 330. 806.
Thore p. Thoske. 121.
Thoreberg p. Eker. 826 f.
Thorelfagaard i Oslo. 263.
Thorfinn i Heinriksgaard. 109.
Thorgard Alfssön. 345.
Thorgaut Benktssön. 373. 419.
Thorgaut Eirikssön. 319.
Thorgaut Geirmundssön. 467 f.
Thorgaut Helgessön, Vebner. 133.
Thorgeir Amundssön. 372.
Thorgeir Anundssön. 684. 705. 782. 843 f.
Thorgeir Audunssön. 476.
Thorgeir Bergssön. 375.
Thorgeir Dan. Raadmand. 312.
Thorgeir Eirikssön. 498.
Thorgeir Falkessön. 825.
Thorgeir Glöderssön. 386.
Thorgeir Gunnarssön. 336.
Thorgeir Hallvardssön. 502. 508.
Thorgeir Helgessön. 92 f.
Thorgeir Huen (Hoen). 826.
Thorgeir Kelssön Berg. 792. 800-803. 806. 811.
Thorgeir kgl. Notarius. 84 f.
Thorgeir Olafssön. 488. 812. 847 f.
Thorgeir Steinssön. 720 f.
Thorgeir Thorbjörnssön. 93.
Thorgeir Thordssön. 369.
Thorgeir Thorsteinssön. 383. 388. 496.
Thorgeir Tofasön. 105.
Thorgeir Trygssön. 431.
Thorgerd, Aude Thjodulfssöns Hustru. 346 f.
Thorgerd Thorkelsdatter. 448.
Thorgils (Thruls) Alfssön. 729 f. 792. 800 f. 812.
Thorgils Anundssön. 491 f. 825.
Thorgils Gudthormssön. 475.
Thorgils Haakonssön. 508.
Thorgils Svensk Klerk. 38.
Thorgils Svensk Marsk. 26 f.
Thorgils Olafssön. 819.
Thorgils Onserud. 386.
Thorgils Roarssön. 370.
Thorgils Rolfssön. 722.
Thorgils Smidssön. 360. 370. 375.
Thorgils Solvessön. 838 f.
Thorgils Styrmessön. 387.
Thorgils Thjodgeirssön. 498.
Thorgils Thorlakssön. 826.
Thorgils Thorleifssön, Prest. 457. 489.
Thorgils Thorsteinssön. 358.
Thorgils Tofssön. 505.
Thorgils Vigleikssön. 351. 356. 370 f.
Thorgrim Bjarnessön. 383. 448.
Thorgrim Björnssön. 445 f.
Thorgrim Hallvardssön. 375.
Thorgrim Klemetssön. 442.
Thorgrim Olafssön. 829. 839. 841.
Thorgrim Ormssön. 782.
Thorgrim Roarssön. 467.
Thorgrim Salvessön. 500.
Thorgrim Steinssön. 490.
Thorgrim Thordssön. 508.
Thorgrim Thorgeirssön. 493.
Thorgrim Thorgunna p. Krom. 371.
Thorivil Byulfssön. 829. 839.
Thorivil Grundessön. 508 f.
Thorivil Helgessön. 827.
Thorkel Aslakssön. 832. 841.
Thorkel Bö, Lensmand. 837.
Thorkel Erngislessön. 303.
[907 Navne-Register] 
Thorkel Geirmundssön. 702.
Thorkel Glöderssön. 722.
Thorkel p. Holum. 370.
Thorkel Ormssön. 477.
Thorkel Thorgeirssön. 364.
Thorkel Thorleifssön. 263.
Thorkel Thorsteinssön. 375. 782.
Thorlak Aasulfssön. 587 f.
Thorlak Biskop i Viborg. 406 f.
Thorlak Gudbrandssön. 348 f.
Thorlak Gunnarssön. 545. 819.
Thorlak Olafssön. 832.
Thorleif Anundssön. 315.
Thorleif Bergthors # sön? 809.
Thorleif Biskop i Bergen. 484.
Thorleif Björnssön. 700. 831. 833.
Thorleif Eyvindssön. 705. 782.
Thorleif Geirmundssön. 531.
Thorleif Gudbrandssön. 361 f.
Thorleif Gudmundssön. 197.
Thorleif Gudthormssön. 801 f. 804. 811.
Thorleif Gudulfssön. 419.
Thorleif Haukssön. 312.
Thorleif Jonssön. 149. 699 f.
Thorleif Ogmundssön. 362.
Thorleif Olafssön. 365 f. 405.
Thorleif Roarssön. 355.
Thorleif Sigurdssön. 486.
Thorleif Steinssön. 459 f.
Thorleif Tholfssön, Prest. 452.
Thorleif Thoraldssön. 524.
Thorleif Thorgeirssön. 587. 728.
Thormod Audunssön. 92.
Thormod Drengssön. 682. 777.
Thormod Jonssön. 532.
Thormod Jonssön, Lagmand. 494.
Thormod Lagmand. 350.
Thorn, By i Preussen. 424.
Thorn Kirke. 275.
Thorny Olafsdatter. 348 f.
Thorolf Arnessön. 404.
Thorolf Thorsteinssön. 684 f. 705.
Thoron Hallvardsdatter. 312.
Thorp i Nissedal. 508.
Thorsnes Gaard i Hardanger. 182. 187.
Thorsnes Sogn i Borgesyssel. 374 f.
Thorstein. 782.
Thorstein Anundssön. 684. 705. 843 f.
Thorstein Arnessön. 380.
Thorstein Askelssön. 491 f.
Thorstein Egilssön. 360.
Thorstein Eirikssön. 353.
Thorstein Eyvindssön. 477 f.
Thorstein (i Holmedal). 27.
Thorstein p. Klætte. 197.
Thorstein Nikolassön. 375. 441.
Thorstein Nilssön. 763.
Thorstein Olafssön, Mester. 760.
Thorstein Olafssön. 827.
Thorstein Prest i Vik. 114.
Thorstein Provst p. Öland. 68. 71.
Thorstein Ranessön. 461.
Thorstein Saxessön. 361. 371.
Thorstein Sigurdssön. 533 f.
Thorstein Skeldulfssön. 357. 361. 366.
Thorstein Skogdrifssön. 445 f.
Thorstein Sogneprest i Bergen. 80 ff. 84-87.
Thorstein Tholfssön. 764.
Thorstein Thorgeirssön. 383. 388.
Thorstein Thorgilssön. 491.
Thorstein Thorsteinssön. 461. 796.
Thorstein i Vister. 357.
Thorstuna Kirke. 275.
Thorvald Thoressön. 150.
Thorstein Thorvaldssön. 150.
Thorvard Haavardssön. 116. 119.
Thoske, Gaard i Senjen. 119 ff. 142.
Thoten. 361 f. 365 f. 584.
Threngen i Sandshverv. 349 f.
Thresk, Robert de, geistlig. 225.
Thrond Eindridssön. 728.
Thrond Gunnarssön. 443.
Thrond Gunnleikssön. 442. 508.
Thrond Jonssön, Borgermester. 818.
Thrond Laurenssön. 378 f.
Thrond Skage. 116.
Thrond Thorgardssön. 197.
Thrond Thorkelssön. 842 ff.
Thrond Thorleifssön. 822.
Thrond Thorsteinssön. 455.
Throndelagens Len. 581-84. 609. 612. 620. 640. 653. 675. 680. 693. 709 ff. 724-27.
Throndethveit i Nissedal. 508 f.
Throndstad p. Hudrum. 453.
Throndhjem, Thröndere. 122 f. 373. 527. 539 f. 579 f. 586. 598. 600. 604 f. 607 f. 635. 640. 642 ff. 649. 655. 657 f. 663. 670. 673-82. 687 f. 693. 700 f. 703. 708 ff. 721-27. 729. 731. 733 f. 741 ff. 745 ff. 751-58. 765. 768. 773 ff. 777 ff. 785-90. 845. (jfr. Nidaros).
Thruls, se Thorgils.
Thrydik Finnssön. 359.
Thrykstad Sogn. 153 f.
Thrötten i Gudbrandsdalen. 149. 436. 453.
Thufa i Eidsberg. 356.
Thure Ketilssön, Ridder. 110.
Thurid. 828 f.
Thurid Helgesdatter. 451.
Thu . . gen Gaard. 287.
[908 Navne-Register] 
Thveit i Ulnes Sogn. 831.
Thveit Thing i Nissedal. 699.
Thveiten i Tyredal. 457.
Thveiten p. Vestfold. 532.
Ticino. 628.
Tierp Præbende. 269.
Tile Gisler. 687.
Tillaug Bunge. 398.
Timme Nilssön, Ridder. 450.
Timmeraas i Sande. 452.
Tinn. 315 f.
Tivel p. Lesje. 728 f.
Tjernsvolden i Vestby. 411.
Tofe (Tho) Lid. 840.
Tokshelle i Undal. 822.
Tolga (Talgö). 485. 508.
Tommeseter i Sandshverv. 820.
Tomte, se Temte.
Tomter Kirke og Sogn. 358 f. 369. 456.
Topnesten i Lauten. 504.
Toppen i Romedal. 504.
Tordenstjerne, Nils Sveinssön. 794.
Tortosa. 561. 563. 616.
Toul. 53.
Toulouse. 21. 258. 260 ff.
Touraine. 261.
Tournay. 212. 214-17. 261. 534.
Tours. 261. 595.
Tove, Hr. Stig Anderssöns Frue. 279 f.
Tramoglia, Mr. de la. 630.
Tranby i Lider. 477. 507.
Tranbærmyren. 345.
Tre Roser, se Roser.
Trient. 596.
Trier. 53. 534.
Triest. 596.
Trigilo. 276.
Trigsland i Bjelland. 823 f.
Trines. 695.
Trolle, Gustav, Erkebisp. 647 f. 739 ff.
Tromsö. 755. 770.
Trotte Peterssön. 266.
Trydal /Trygdal) i Setersdal. 507. 825. 839.
Tryg (Trygge) Björnssön. 550.
Tryg Engelbrektssön. 729. 801. 806. 822. 826.
Tuam. 61.
Tunhvals Kirke i Bergens Stift. 115.
Tunjum (Tönjum) i Sogn. 115.
Tunsberg By. 37 f. 70. 92. 94 f. 106 f. 143. 297. 312. 317 ff. 334 f. 337-40. 347 f. 368. 408. 433. 446. 450. 486. 497. 518-24. 620. 646. 651 f. 761. 814-18.
Tunsberg Gaarde. 312. 335. 337 ff.
Tunsberg Kirker. 317 f. 321 f. 337 ff. 793 ff. 818.
Tunsberg Klostre. 95. 312. 317 f. 368.
Tunsberg Lagmand. 92 f. 348. 350. 373. 815 f.
Tunsberg Len. 615. 620.
Tunsberg Provster. 793 ff. 817 f.
Tunsberg Raadmænd. 312. 337. 348. 814. 816.
Tunsberg Raadstue. 816.
Tusculum. 157.
Tussemyr i Elftelöite. 93.
Tutert. 674.
Tuteröens Kloster, se Tautra.
Tydske Riddere, se Marianer-Ordenen.
Tydskland, Tydskere. 21. 38. 62. 151. 170. 303. 309. 530. 586. 595. 616. 627. 650. 671. 735. 745.
Tyrisdal. 321. 335. 457. 464. 490. 506. 531. 546. 617. 780. 830.
Tyrker. 579. 595. 627.
Uffe Peterssön, Subdiakon. 237 f.
Ugerup, Erik. 579 f. 598. 602. 608. 615. 618. 620. 688. 796.
Ulestad, se Aulestad.
Ulf Abjörnssön, Svensk Rigsraad. 177.
Ulf Arnessön. 798.
Ulf Arnulfssön. 372. 411.
Ulf Aslakssön. 835.
Ulf (Alf) Bergulfssön. 493.
Ulf Eysteinssön. 508.
Ulf Gudleikssön. 842.
Ulf Gudmarssön. 177.
Ulf Herbrandssön. 511. 792. 804. 806 ff. 825 f.
Ulf Holmgeirssön, Ridder. 331.
Ulf Hr. 332.
Ulf Jonssön. 303.
Ulf Niklessön. 457.
Ulf Olafssön. 841.
Ulf Sax [909 Navne-Register] essön. 110. 163-67.
Ulf Sira, p. Fagaberg. 355.
Ulf Skeldulfssön. 477. 764.
Ulf Sveinssön. 371. 587.
Ulf Sverressön. 493.
Ulfhild Eyulfsdatter. 388.
Ulfhild Sæbjörnsdatter. 729.
Ulfhildagaard i Oslo. 336.
Ulfstand, Hr. Holger Gregerssön. 646.
Ulfstand Hr. Trude. 762.
Ullenshof (Ullensaker). 386. 486. 546.
Ullern p. Eker. 826.
Ulnes Sogn. 831.
Ulrik Blixen. 425 f.
Ulrik Elersen. 479.
Ulveland p. Eker. 793. 805 f.
Undal. 387. 404. 413. 491. 684. 705. 763. 808. 811 ff. 821. 847.
Undradal i Sogn. 213 f. 303.
Ungarn. 261. 309. 579. 595. 627. 713. 785-89.
Unna Andresdatter. 506 f.
Unna Thoraldsdatter. 373.
Updal, Gaard i Tyredal. 780.
Updal (Opdal). 649.
Upsala Erkebispedömme. 42. 49. 53. 57. 66 ff. 71. 94 f. 211 f. 214-17. 229. 235 f. 259 f. 264. 269. 275 f. 278 f. 334. 534. 592. 594. 739 f.
Upsund i Lider. 492.
Urban V, Pave. 271-88. 290. 309.
Urban VI, Pave. 320. 329.
Urbano, A. de. 475.
Urland i Birid. 367.
Urne, Hr. Johan (Jan). 648. 718.
Urne Lage, Biskop. 639. 642. 646. 650.
Utanskogs Fjerding i Rakkestad. 532 f.
Uthyrm Arnessön. 499 f.
Utrecht. 53. 547 f. 556. 570 ff.
Utrud i Birid. 197.
Utsteins Kloster. 524-29.
Uvesland (Utsland) i Öslebø. 346 f. 355. 548 f.
Vaa i Raudland. 791.
Vaagen. Vaagsbotn i Bergen. 103. 637. 757.
Vaagstad i Nes. 321 f. 451 f.
Vaale i Borgesyssel. 358. 361 f. 456.
Vaale p. Vestfold. 365. 368 f. 455 f. 468. 758. 793 f.
Vadsbo. 331.
Vadstena. 33 f. 331 f. 413.
Valbarek (Valbjörg) i Thelemarken. 700.
Valdemar (Christopherssön), Dansk Konge. 217 f. 270 f.
Valdemar Hertug af Sverige. 34-39.
Valdemar (af Slesvig), Dansk Konge. 132.
Valden i Halland. 679.
Valdres. 342. 379 f. 705. 831 f.
Waldus Alexandri, Kannik. 225.
Valence. 277.
Wales. 20 f.
Valgerd Arnesdatter. 350.
Walkendorf, Erik, Erkebiskop. 516. 522. 527 f. 534-37. 541. 547 f. 550-53. 563. 568. 570 f. 600 f. 630-34. 657. 663. 673 f. 677 f. 681. 689. 755 f.
Valle (Vadle) Fjerding i Sande. 517.
Valle Fjerding i Romedal. 504.
Valle Sogn p. Agder. 333. 348 f. 383. 388. 413. 445. 491 f. 705. 763 f. 782. 811 ff. 821 f. 847 f.
Valle Sogn i Setersdal. 370. 720 f. 839.
Valle, Mr. de la. 630.
Walton, Alexander de. 225.
Vangen p. Voss. 316.
Vangs Bro p. Romerike. 547.
Vangsbygd p. Ringerike. 475.
Vangs Sogn p. Hedemarken. 328.
Vardal. 367.
Vardberg. 110. 524. 761 f.
Wardenberg, Zutpheldus. 469. 557-62. 567. 569. 575-79. 588. 592-97. 623-30. 691.
Vardöhus. 579 f. 620. 622. 640. 666. 740.
Varne Kloster. 336. 500 f. 533.
[910 Navne-Register] 
Vatikanet, se Rom
Vats Skibrede. 782.
Vatshus i Raudland. 502 f.
Vedöen i Raabyggelaget. 489.
Vegsjö Bispedömme. 237. 259. 269.
Weideman. 367.
Vemsjö (Venisjö). 289 f. 303. 332.
Vemund, Sira. 114.
Vemund, Ölverssön. 468.
Wenden, Wendiske Steder. 267.
Venedig. 594.
Vene i Stange. 358.
Verdun. 229.
Vermeland. 177. 423.
Vermund Einarssön. 344.
Vermund. Sveinkessön. 489.
Weser. 790.
Vestby i Rakkestad. 549 f.
Vestby Kirke og Sogn. 371. 410 f.
Vesteraalen. 719.
Vesteraas Bispedömme. 110. 246 f. 249. 275. 592 ff.
Vestergötland. 177. 314 f. 332.
Vesterluten i Sandshverv. 819 f.
Vestfold. 312. 363 ff. 368 f. 468. 510. 532. 539. 783. 793 ff. 805. 817 f.
Veterlide Björgulfssön. 682 f.
Vesterlide Björnssön. 488.
Vesterlide Hallvardssön. 476.
Vettestad i Sandshverv. 93. 819.
Whitern. 265. 471-74.
Viborg. 406. 639.
Vichy. 52. 58.
Vidheim i Faaberg. 462.
Vienne. 43. 49 ff. 59. 64 ff. 72. 77. 261. 301.
Vieregge, Diderik. 266.
Wiffert, Fru Birthe. 650.
Vifil Thorgeirssön. 312.
Vigleik, Prest p. Eidsvold. 645. 648 f.
Vignes i Finney. 322. 324.
Vik i Grandshered. 343.
Vik i Jæmteland. 398.
Vik i Sogn. 114 f. 181. 184.
Vik i Stange. 509. 752 f.
Viken. 433. 486. 497. 518. 610. 613. 641 ff. 645. 651. 654. 675. 700 f. 713 f. 755 ff. 761. 779.
Viking, Bonde p. Thorsnes. 182. 187.
Vikingeland (Vigeland) i Valle Sogn p. Agder. 333. 383. 388. 445 f. 782.
Vikmann Dimske. Prest. 246.
Vilhelm (Viljalm) de Anne. 225.
Vilhelm Biskop. 282. 286.
Vilhelm Biskop af Dunkeld. 23.
Vilhelm Biskop af Orknö. 133 f. 292.
Vilhelm Biskop af Sabina, Legat. 15 ff.
Vilhelm Biskop af Suderö. 218-26. 258. 262 f. 271 ff. 277. 281. 304. 307. 311. 326.
Vilhelm Bornewater. 747.
Vilhelm af Chavanhac. Dekan. 261.
Vilhelm Hertug af Bayern. 596.
Vilhelm Kardinal af 4 coronati. 219.
Vilhelm Kardinal af St. Stephan. 255.
Vilhelm Kley. 417.
Vilhelm af Kokerham. 272 ff. 277 f.
Vilhelm Konge af Man. 305.
Vilhelm Lange. 225.
Vilhelm de Lochorst. 571 f.
Vilhelm de Montaigu. 220. 285.
Vilhelm de Pareto, Nuntius. 210 ff.
Vilhelm Petri, Handelsmand. 556. 560 ff.
Vilhelm de Pratis. 138.
Vilhelm Pyroim, Prest. 320.
Vilhelm Reidarssön. 92.
Vilhelm Sinclair, Jarl af Orknö. 430 f.
Vilhelm Spynie, Dr., Kannik. 309 f.
Vilhelm Steinarssön. 431. 477 f.
Vilhelm Greve af Sutherland. 209 f.
Vilhelm Thenidal, Erkedegn i Glasgow. 24.
Vilhelm Verleysen, 562.
Vilhelm Wode, Erkedegn. 292.
Viljalm, se Vilhelm.
Viljams Kirke i Bergen. 109.
Villads Frost, se F.
Villeneuve. 194 ff. 198. 235 ff. 246-49. 257. 259 f. 296.
Vilsnack i Brandenburg. 413.
Wilstermann, Heyne. 266 ff.
Vinalde (Henrikssön?), Kannik i Oslo. 275.
Vinje Sogn i Suledal. 31.
Vinje Sogn i Thelemarken. 487. 502 f. 781. 791. 825.
Vinreid i Bergens Stift. 114. 130.
Virac. 150.
Visconti, Galeozzo. 630.
Wismar. 424. 428. 542.
[911 Navne-Register] 
Vister i Eidsberg. 351 f.
Viterbo. 13 f.
Witte, Herman. 479.
Vitzen, Herman v. 266.
Viviers. 53. 150. 161.
Vodin i Asker. 336.
Vodron, Elias af, Nuntius. 299-303.
Vogsland i Tyredal. 506. 617.
Wolbrand Claesson i Amsterdam. 548. 557. 574. 631-35. 663 f. 673.
Voldens Sogn. 553 f.
Volethveit. 427.
Wolf Haller, se H.
Wolff, S O., Sogneprest. 427. 467. 487-91. 496. 502. 505. 683. 742. 777. 781. 791. 824. 834. 838. 841.
Wolgast. 408.
Voll i Grue. 364.
Vollestad (Voldstad) p. Eker. 512.
Vordingborg. 387, 649.
Worms. 429.
Vormsund. 322.
Voss. 183. 316. 578.
Vossevangen. 316.
Vraa, Vraaheid i Undal. 809.
Wratislaw, Hertug af Wolgast. 408 ff.
Vred Hallvardssön. 822.
Vred Thjodolfssön. 822.
Vrestad p. Thoten. 197.
Vromold, Erkebiskop af Riga. 218. 249 ff. 255.
Vultara, Kardinal. 569.
Würzburg. 260.
Wybyrton, Johannes. 413.
Wygerus de Rostock, geistlig. 281.
Wynkefeld, John. 225.
Væromtun paa Germin. 316.
Væromtun paa Ringheim. 316.
Yle, Ö og Kirke, se Ile.
Ylheim i Bergens Stift. 115.
York. 52 f. 61. 219. 225. 273. 277.
Ytteröen. 607.
Yxnadal (Öxendal) i Bakke. 344.
Zeeland i Nederlandene. 786. 790.
Zomerghem. 214-17.
Zonulben. 530 f.
Zutpheldus Wardenberg, se Wardenberg.
Ædrin i Sogn. 115.
Æsa Haakonsdatter. 150.
Öland. 68. 71.
Ölstad, se Aulestad.
Örebro. 110. 247. 423.
Öresund. 435. 647. 687. 748 f.
Ösel. 251. 253.
Öslebö Gaard og Sogn. 346 f. 355. 498. 548.
Österdalen. 584.
Östergötland. 177.
Österrige. 596. 788.
Öyamarks Kirke og Sogn. 356. 370. 378. 431 f. 477. 702. 764. 835.
Öye i Bergens Stift. 114.
Öye i Leiknes Sogn. 499 f.
Öyen i Tomter Sogn. 358 f.
Öyen, Öyenvatnet i Sandshverv. 442. 444.
Öyer Sogn i Gudbrandsdalen. 422 f. 453. 462. 467.
Öyestad p. Agder. 377. 780 f. 808.
Öystusyn i Hardanger. 182.
[912]  [913] 
RETTELSER.
I første Samling.
Side 26, Lin. 16 ovenfra: etc. usque læs: usque ad
Side 33, Lin. 6 nedenfra tilföies efter renovandis: eisdem.
Side.116, Lin. 11 ovenfra: tilföies efter nostra: appellatione remota og foran anno: pontificatus nostri.
Side 116, Lin. 14 ovenfra: tilföies efter Hasloensis: diocesis sal, et ap. ben.
Side 116, Lin. 7 nedenfra: tilföies efter etc.: vniuersis Christi fidelibus etc.
Side 234, Lin. 12 nedenfra: 14 Juni læs: 11 Juni
Side 249, Lin. 15 ovenfra: 22 Februar læs: 1 Marts
Side 541, Lin. 2 nedenfra udfyldes det aabne Rum med: immediati
Side 533, Lin. 18 ovenfra skal ifölge en anden Afskrift efter malefactores tilsættes: Alamanice nationis
I anden Samling.
Side 447, Lin. 9 ovenfra: Sokn læs: Sogn.
Side 447, Lin. 13 ovenfra: [Har]aldzson læs: [Gunu]aldzson, hvorefter Noten bortfalder.
I tredie Samling.
Side 420, Lin. 4 ovenfra: Gunnalzson læs: Gunualzson
I fjerde Samling.
Side 124, Lin. 2 ovenfra: Audfinno læs: Audfinnus
Side 132, Lin. 6 ovenfra: 14 Februar læs: 15 Februar (pa Grund af Skudaaret).
Side 134, Lin 10 ovenfra: 16 Februar læs: 17 Februar (Do.)
[914 Rettelser] 
Side 162, Lin. 9 ovenfra: 24 April læs: 23 April
Side 163, Lin. 5 ovenfra: 24 April læs: 23 April
Side 641, Lin. 1 ovenfra: 15 Juli læs: 13 Juli
Side 686, Lin. 7 ovenfra: 18 Mai læs: 16 Mai
I femte Samling.
Side 67, Lin. 12 nedenfra: 23 Februar læs: 25 Februar
Side 558, Lin. 9 nedenfra: æige læs: ægenin
Side 558, Lin. 7 nedenfra: #, . æn læs: [elf]æn
Side 558, Lin. 4 nedenfra: jnnæ læs: jnnan
Side 591, Lin. 5 nedenfra: Julen læs: 7 Januar(?)
I sjette Samling.
Side 33, Lin. 13 ovenfra: Nidrosiensis læs: Nidrosiensi
Side 66, Lin. 17 nedenfra tilföies efter 501-3: og 552-53
Side 66, Lin. 5 nedenfra tilföies efter de: domino
Side 83, No. 86 findes ogsaa i Barth. IV (E) S. 656 ff.
Side 87, No. 87 findes ibid. S. 662-65, hvor der for Torballo, -lum rigtig skrives Torkillo, -um og (S. 89, Lin. 6 ovenfra) for usos: usus
Side 90, No. 90 findes ibid. S. 667-68.
Side 93, No. 92 findes ibid. S. 672-76.
Side 99, Lin. 1 nedenfra tilföies efter: S. 112-13: efter Barth. IV (E) S. 665-66.
Side 128, ved No. 118 tilföies: Brevet til Bergen findes i Barth. IV (E) S. 222-23, hvor der efter ecclesie memorate (S. 128, Lin. 2 nedenfra) tilföies: fidelium
Side 183, Lin. 12 ovenfra tilföies efter korsbr/oe/dranna: aat Marikirkiu
Side 210, Lin. 13 nedenfra: Siguartus læs: Siguastus
Side 210, Lin. 7 nedenfra: miserabiliter læs: misericorditer
Side 255, Lin. 10 ovenfra: 1356 læs: 1346
Side 268, Lin. 8 nedenfra skilles contradictores fra auc
Side 314, Lin. 7 nedenfra sin Faders læs: sine For/oe/ldres
Side 329, Lin. 1 nedenfra archiepiscoip læs: archiepiscopi
Side 371, Lin. 4 nedenfra tilföies foran pvndaleighu: siav, hvorefter Overskriften rettes.
Side 448, Lin. 9 ovenfra tilföies foran Guidalottis: de
Side 453, Lin. 16 ovenfra oppepaaret læs: oppebaaret
Side 453, Lin. 18 ovenfra 1427 læs: 1426, hvorefter Brevet skulde bytte Plads med det foregaaende.
Side 513, Lin. 16 nedenfra: 20 Juli bör maaske snarere være: 6 Juli
[915 Rettelser] 
Side 518 er No. 493 jfr. m. en Afskrift i Rigsarkivet, hvorefter det manglende Faders navn (L. 19 ovenfra) skal være: Joar
Side 648, Lin. 17 ovenfra: dominica efter skal ifölge Apogr. Arn. Magn. være: crastino, hvorefter Dateringen bliver: 16 Mai.
Side 701, Lin. 7 ovenfra: nedenfor læs: i Dipl. Norv. VII
Side 708-9 er No. 672 jfr. m. Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml.No 17) hvorefter fölger fölgende Rettelser bör finde Sted:
Side 709, Lin. 4 ovenfra: indulgentiam læs: indulgentias
Side 709, Lin. 7 ovenfra: skal mellem illius og restantia kun staa: insulis
Side 709, Lin. 10 ovenfra: deputandorum læs: deputandis
Side 709, Lin. 11 ovenfra: *(G)ar- læs: Ger
Side 709, Lin. 13 ovenfra: certe læs certo
Side 709, Lin. 14 ovenfra: tilföies efter Rome: apud sanctum Petrum sub annulo pisca toris die
Side 735, Lin. 15 ovenfra: Thiodgeirssön læs: Thjodgeirssön
Side 737, Lin. 1 nedenfra: Sundrehagen læs: Raaen
Side 758, Lin. 20 nedenfra: skal ifølge en Afskrift blandt Apogr. Arn. Magn. efter oprøør tilföies: rouff mordt og offuerwolt som da skeed og etc.
Side 758, Lin. 17 nedenfra staar ibid. istedenfor Lucie: Anne
Side 758, Lin. 15 nedenfra: staar ibid. for etc.: og
Side 800, Lin. 8 nedenfra Östheriryee læs: Östhertryee
Side 816, Lin. 12 ovenfra: Gudfader læs: Bedstefader
Side 830, Lin. 3 nedenfra: Gudfader læs: Bedstefader
I syvende Samling.
Side 8, Lin. 15 nedenfra: skal iflölge Dipl. Island. No. 93 (hvor Brevet er trykt efter De Brèquigny og La Porte du Theils Diplomata etc. II, 834) efter sanctorum tilföies: in consecrationibus ecclesiarum vel episcoporum, benedctionibus altarium, ordinationibus pres biterorum .
Side 15, Lin. 17 nedenfra: mitttendas læs: mittendas
Side 62, Lin. 17 nedenfra: Rom læs: Kurien
Side 71, Lin. 1 ovenfra: 1311. læs: 1310. (Aaret nemlig regnet fra Juledag).
Side.105, Lin. 7 nedenfra: Thorallssön læs: Thoraldssön
Side 121, Lin. 15 ovenfra: skal ifölge Apogr. Arn. Magn. efter at tilföies: han vissi at Narfue biskup hafde. fylg(d) i ok landskyld af took af iordenne "oskom
Side 137, Lin. 16 ovenfra: udgaar: do
Side 141, Lin. 10 nedenfra udfyldes det aabne Rum ifølge Apogr. Arn. Magn. med: [ok læikmenn]
[916 Rettelser] 
Side 141, Lin. 6 nedenfra skal ifölge samme foran prestar staa: . . ess.
Side 141, Lin. 2 nedenfra udfyldes det aabne Rum med: [vm vid ydr].
Side 261, Lin. 14 og 15 ovenfra: Colimbriensi - Cameracensi - Tornacensi læs: Colimbriensis - Cameracensis - Tornacensis
Side 293, Lin. 17 nedenfra: LÜbeck læs: Slesvig
Side 308, Lin. 16 ovenfra: vacarie læs: vicarie
Side 327, Lin. 17 nedenfra: Frioratet læs: Prioratet
Side 336, Lin. 2 ovenfra: 1 Örtugsbol mindre end 9 Öresbol læs: 9 Öresbol mindre end 1 Örtugsbol
Side 336, Lin. 14 nedenfra: Henning læs: Heming
Side 349, Lin. 16 nedenfra: ingssön læs: lingssön
Side 387, Lin. 17 nedenfra: Styrmerssön læs: Styrmessön
Side 448, Lin. 8 ovenfra: uden Sted. læs: [Valle i Undal].
Side 455, Lin. 13 nedenfra udgaar Ordet (Sandehered) som urigtigt.
Side 502, Lin. 5 og 6 nedenfra Torgilssön læs: Thorgilssön
Side 531, Lin. 14 ovenfra: Diupedal læs: Djupedal
Side 534, Lin. 12 ovenfra: Presten læs: "Presten". I Brevet No. 547 ere fölgende Ord og Endelser udfyldte i Blanketten: dilecto - Erico Walc kendorff sacerdoti - comproba ris - tibi - tue -valea s - tuis - tuum - tua - te - tuorum - te - te - tibi - vixeri s - tu - dederi s - tibi - te - tuorum - possi s - tu - te - vixeri s valea s- possi s - consequere ris tuum corp us - dederi s - possi s - valea s - tibi - tuis vta ris - tibi - tua - vixeri s - tuis - Nidrosie - VII I 30 - Ianuarii - quinto.
Side 556, Lin. 11 nedenfra: Biskop læs: Erkebiskop
Side 635, Lin. 8 ovenfra: 1535. læs: 1525.
Side 729, Lin 4 nedenfra: 14 og 15 læs: 18 og 19
Side 741, Lin 10 nedenfra: os læs: oc
Side 791, Lin 1 nedenfra: udgaar sidste Halvdel af Linien.
Side 829, Lin 8 ovenfra: Olafssön læs: Olafssönner