Korpusfil: Diplomatarium Norvegicum, Samling 8, Christiania 1874

Digital corpus and dictionary of Norwegian Medieval Latin texts

Nasjonalbiblioteket 2019

Publiseres som del av digitalt tekstkorpus.

[1 aar1154] 
DIPLOMATARIUM NORVEGICUM.
Pave Anastasius IV stadfæster ved Skrivelse til Erkebiskop Jon Oprettelsen af Throndhjems Erkebispedömme, som er skeet under Legaten Kardinal Nikolaus´s Ophold i Norge, og meddeler Erkebispen Forskrifter og Formaninger i Anledning af hans Embedsförelse.
Indtaget i Vidisse nedenfor af 26 Juni 1479 i Mscr. Barthol. IV (E), S. 151-57. (Trykt i Norges gl. Love I. S. 439-41, Dipl. Island. I. p. 208-14 og de der angivne Steder. - Jfr. P. A. Munch, Det norske Folks Hist. III. S. 872-74).
Privilegium metropolitane ecclesie Noricane.
Anastasius episcopus. seruus seruorum dei. venerabili fratri Johanni Trwdensi archiepiscopo eiusque successoribus canonice substituendis in perpetuum. Licet omnibus discipulis eadem ligandi et soluendi sit concessa potestas. licet unum preceptum ad omnes idemque peruenerit predicandi euangelium omni creature. velut quedam tamen inter eos habita est discrecio dignitatis. et dominicarum ouium curam. que omnibus equaliter imminebat. unus singulariter suscepit habendam. dicente ad eum domino. Petre amas me. pasce oues meas. qui eciam inter omnes apostolos principatus nomen obtinuit. et de fratrum confirmacione singulare a domino preceptum accepit. ut in hoc secuture posteritati daretur intelligi. quoniam. quamuis multos ad regimen ecclesie contingeret ordinari. unus tamen solummodo supreme dignitatis locum fastigiumque teneret. et unus omnibus. et potestate iudicandi et gubernandi onere presideret. Unde et secundum hanc formam in ecclesia distinccio seruata est dignitatum. Et sicut in humano corpore pro varietate officiorum diuersa ordinata sunt membra. ita in structura ecclesie ad diuersa ministeria exhibenda diuerse persone in diuersis sunt ordinibus constitute. Aliis enim ad singularum ecclesiarum. aliis [2 aar1154] autem ad singularum urbium disposicionem ac regimen ordinatis. constituti sunt in singulis prouinciis alii. quorum prima inter fratres sentencia habeatur. et ad quorum examen subiectarum personarum questiones et negocia referantur. Super omnes autem Romanus pontifex. tanquam Noe in arca. primum locum noscitur obtinere. qui ex collato sibi desuper in apostolorum principe priuilegio de uniuersorum causis iudicat et disponit. et per uniuersum orbem ecclesie filios in Christiane fidei firmitate non desinit confirmare. talem se curans iugiter exhibere qui vocem dominicam videatur audisse. qua dicitur. et tu aliquando conuersus confirma fratres tuos. Hoc nimirum post beatum Petrum illi apostolici viri. qui per successiones temporum ad gerendam curam sedis apostolice surrexerunt. indesinenti curauerunt studio adimplere. et per uniuersum orbem nunc per se nunc per legatos suos corrigenda corrigere et statuenda statuere summopere studuerunt. Quorum quoque vestigia subsecutus felicis memorie papa Eugenius. antecessor noster. de corrigendis hiis. que in regno Noruegie correccionem videbantur exposcere. et verbo ibi fidei seminando. iuxta sui officii debitum sollicitus extitit. Et quod per se ipsum uniuersalis ecclesie cura obsistente non potuit. per legatum suum. venerabilem scilicet fratrem nostrum Nicolaum Albanensem episcopum. exsecucioni mandauit. Qui ad partes illas accedens. sicut a suo patre familias acceperat in mandatis. talentum sibi creditum largitus est ad usuram. et tanquam fidelis seruus et prudens multiplicatum inde fructum studuit reportare. Inter cetera vero que illic ad laudem nominis dei et ministerii sui commendacionem impleuit. iuxta quod predictus antecessor noster ei preceperat. pallium fraternitati tue indulsit. Et ne de cetero prouincie Noruegie metropolitani possit cura deesse. commissam gubernacioni tue urbem Thrudensem eiusdem prouincie perpetuam metropolim ordinauit. et ei Asloensem. Hammarcopiensem. Bergenensem. Stawangriensem. insulas Orcades. insulas (Fareie) Suthraie. insulas Islandensium et Grenelandie episcopatus. tanquam sue metropoli perpetuis temporibus constituit subiacere. et earum episcopatus sicut metropolitanis suis tibi tuisque successoribus obedire. Ne igitur ad violacionem constitucionis istius ulli umquam liceat aspirare. nos eam auctoritate apostolica confirmamus et presenti priuilegio communimus. statuentes ut Trudensis ciuitas perpetuis temporibus supradictarum urbium metropolis habeatur. et earum episcopi tam tibi quam tuis successoribus sicut suis metropolitanis obediant et de manu vestra consecracionis graciam sorciantur. Successores autem tui ad Romanum pontificem tantum recepturi donum consecracionis accedant. et ei simili (dvs solum) modo et Romane ecclesie subiecti semper existant. Porro [3 aar1154] concesso tibi pallio pontificalis scilicet officii plenitudine. infra ecclesiam tantum ad sacra missarum sollempnia per uniuersam prouinciam tuam hiis solummodo diebus uti fraternitas tua debebit. qui inferius leguntur inscripti. natiuitate domini. epiphania. cena domini. resurreccione. ascensione. penthecostes. in sollempnitatibus sancte dei genitricis semperque virginis Marie. in natalicio beatorum apostolorum Petri et Pauli. in natiuitate sancti Johannis baptiste. in festo beati Johannis ewangeliste. (in) commemoracione omnium sanctorum. in consecracionibus ecclesiarum vel episcoporum. benediccionibus abbatum. ordinacionibus presbiterorum. in die dedicacionis ecclesie tue. ac festis sancte trinitatis et sancti Olaui. et anniuersario tue consecracionis die. Studeat ergo tua fraternitas. plenitudine tante dignitatis suscepta. ita strenue cuncta peragere. quatinus morum tuorum ornamenta eidem valeant conuenire. Sit vita tua subditis exemplum. ut per eam agnoscant quid debeant appetere et quid cogantur vitare. Esto discrecione precipuus. cogitacione mundus. accione purus. discretus in silencio. utilis in verbo. Cure tibi sit magis hominibus prodesse quam preesse. Non in te potestatem ordinis sed equalitatem oportet pensare condicionis. Stude ne vita doctrinam destituat. nec rursum vite doctrina contradicat. Memento quia ars est arcium regimen animarum. Super omnia studium tibi sit. apostolice sedis decreta firmiter obseruare. eique tamquam matri et domine tue humiliter obedire. Ecce frater in Christo karissime inter multa alia hec sunt pallii. ista sunt sacerdocii. que omnia facile Christo adiuuante adimplere poteris. si virtutum omnium magistram caritatem et humilitatem habueris. et quod foris habere ostenderis. intus habebis. Decernimus ergo. ut nulli omnino hominum liceat eandem ecclesiam temere perturbare vel eius possessiones auferre vel ablatas retinere. minuere. seu quibuslibet vexacionibus fatigare. sed illibata omnia et integra conseruentur. eorum. pro quorum gubernacione et sustentacione concessa sunt. usibus omnimodis profutura. salua sedis apostolice auctoritate. Si qua igitur in futurum ecclesiastica secularisue persona hanc nostre constitucionis paginam sciens. contra eam temere venire temptaverit. secundo tercioue commonita. nisi presumpcionem suam congrua satisfaccione correxerit. potestate honorisque sui dignitate careat reamque se diuino iudicio existere de perpetrata iniquitate cognoscat. et a sacratissimo corpore et sanguine dei et domini redemptoris nostri Jesu Christi aliena fiat. atque in extremo examine districte ulcioni subiaceat. Cunctis autem eidem loco sua iura seruantibus sit pax domini nostri Jesu Christi. quatinus et hic fructum bone accionis percipiant. et aput districtum iudicem premia eterne pacis inueniant Amen. Amen.
[4 aar1154]  Ego Anastasius catholice ecclesie episcopus. Ego Imarus Tusculanus episcopus. Ego Nicolaus Albanensis episcopus. Ego Hugo Hostiensis episcopus. Ego Cencius Portuensis et s. Rufine episcopus. Ego Gregorius Sabinensis episcopus. Ego Guido presbiter card. tit. sancti Crisogoni. Ego Manfredus presbiter card. tit. sancte Sabine. Ego Aribertus presbiter card. tit. sancte Anastasie. Ego Astaldus presbiter card. tit. sancte Prisce. Ego Johannes presbiter card. sanctorum Joh. et [Pauli] tit. Pamachii. Ego Henricus presbiter card. tit. sanctorum Nerei et Achillei. Ego Guido diaconus card. sancte Marie in Porticu. Ego Johannes diac. card. sanctorum Sergii et Bacchi. Ego Odo diac. card. s. Nicolai in carcere Tulliano. Datum Laterani per manum Rolandi. sancte Romane ecclesie presbiteri cardinalis et cancellarii [secundo kalendas] Decembris indiccione .iij a. incarnacionis dominice anno .m o c o liiij o. pontificatus vero domini Anastasii pape .iiij. anno .ij o.
Biskop Paal (af Bergen) bevidner, at han med Erkebispens Raad har mageskiftet Gaarden Mor i Hardanger til Munkelivs Kloster mod Herdla og 1/2 Mark Guld, som Christkirken skal erholde til Vederlag, hvorhos han erklærer, at Gaarden O ikke fölger Herdla men fremdeles tilhörer Munkeliv.
Efter Apogr. Arne Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 430-32. (Trykt i Thorkelins Dipl. Arn. Magn. II. p. 11-12).
Paal biscop sender quediu successoribus suis. oc lærdom monnom allum oc vlærdom. oc allum gudes vinum i /th/uisa biscopsriki. gudes oc sina. Ek vil yder kunt gera. at ek atta kaup nokot vid br/oe/der at Munklifi i Biorgwin. at vilia alz samnungs. oc gerda ek iardaskipti vid /th/a. /th/æir leto (oc) sk/oe/ytto Herdlo til Kristkirkiu med ollum /th/eim lunnendom er nu liggia til ok til hafva legit at forno oc at nyu. sem betra er at hafva helder en on at vera. En ek fek /th/eim iord i moti er Mor heitir. oc ligger su i Hardangre in. oc /th/eir greiddu mer halfmork gulz a ofan. /th/ui at su er meiri at leiguburd helder en Herdla. Nu toko /th/eir sk/oe/ytin(g) af mer a /th/eiri iordu at loghum rettom oc landzsid. En /th/etta maal var gort med rade .Æ. erkibiscops oc annara vitra manna. bæde lærdra oc vlærdra. er bæde hofdu til /th/ess vilia. [5 aar1190] g/oe/zsko oc sansyni. at sea hvat hvarom tveggia stad var til hagrædes oc gagns i /th/uisa skipti. Nu skal Hærdla perpetuari Kristkirkiu. oc Mor Munklifi. so at /th/etta skal engi mader rifta. En ef nokor gerer /th/at. /th/a sekkiszt han vid gud oc hælgha menn. sem perturbatores ecclesiastice pacis et contemptores tradicionum maiorum suorum. Ok munkar toko sk/oe/yting af mer a /th/eiri iordu nesta dagh post decollacionem sancti Johannis baptiste. En /th/essir varo vaattar. Erlenger archidyaconus. Arnulfer meistare. Munan Gauzson /Th/order kapalein min. Sighurder Lygnir. Halstein prester. Aslaker prester. Aslaks d/oe/tter Gudrid oc Margretta. Heinreker skutilswein min. Aogmunder raudi. rædesmader min. oc aller huskallar minir. oc margir adrir godir menn. lærdir oc ulærdir. En viri mendaces et querentes que mundi sunt. non que Jesu Christi. hofdu boret fyrir mik. at iord su er Oo heitir. atti at liggia til Herdlo kirkiu. eda til Hærdlo sialfrar. En med /th/ui at til /th/es fenguszt eigi gogn ne vitni. ne engi fylgdu sannendi /th/ui male. /th/a eignadozt munkar /th/a iord. sem vert er oc ret. oc æigu /th/eir hana heimila fyrir hwerium manne. ef /th/eir skulu vreenter vera. Walete.
Fortegnelse paa de under den Norske Kirke hörende Bispedömmer, optagen med Hensyn til Afgifterne til Pavestolen.
Efter Codex censualis (perg. in fol.) i det pav. Arkiv, sign. in dorso: Cenci Camerari Divers. 18. fol. 5 og 44.
Incipit liber censuum Romane ecclesie a Censio Camerario compositus secundum antiquorum patrum regesta et memorialia diuersa. Anno incarnationis dominice .m. c. xc. ij. pontificatus Celestini pape .iij. anno secundo.
Norwagia.
In archiepiscopatu Nidrosiensi. In episcopatu Bergensi. In episcopatu *Stanuengrensi. In episcopatu Hamarensi. In episcopatu Asloensi. In episcopatu Horchadensi. In episcopatu Sudereiensi alias Manensi. Ecclesia sancti Columbi de jnsula Hy. ii. Bisancios annuatim. In episcopatu Scalotensi in Islandia. [6 aar1192] In episcopatu Holensi in Islandia. In episcopatu Pharensi in Grotlandia. In episcopatu Gardensi in Grotlandia. Nota quod singule domus Norwagie singulos dant denarios monete ipsius terre.
Paal, Biskop i Bergen, giver Chorsbrödrene ved Christkirken sammesteds til Underholdning Halvparten af hvad der kommer til den hellige Sunnivas Alter og Skrin som Offer eller Gave, undtagen Guld, samt alt Vox, der kommer til Kirken, og al Jernbyrd.
Efter Afskr. fra det 16de Aarh. i cod. chart. in fol. p. kgl. Bibl. i Stockholm No. 84 (43), fol. 2. (Trykt i Suhms Hist. af Danm. XII. S. 397, hvor Brevet urigtigt er henfört til 1334.)
Sancte Swniue. Paall biskop sender allum biskopom och lerdom monnom, the(i)m er effther hans dage komme till Krist kircke q. g. och sine, kunigtt er allom theim monnom er Norie byggie, vdferder ock auden er aa leggist land thetta, och tecker thet bode til lerd(r)a och wlerdra, ok haffue korsbrødre worer fore miskund skade aff thuj bode att prouendor there mincka och jorder leggiast i audom. Nu haffuer eg geffuit theim till weduestar hielper halffuar offer end alle er kommer till allas i skrins hine hillige Suniwe och hette fee, j huerium fee som thet er, for vthan guldt. Saa haffum wir geffuit theim alt wox thet som met kirckiuni komer och allen jernburdt, effther thuj som føre oss wor. End saa er thette riffuer wider, tha ligge hann wid band almectige gudtz och hin hillige Suniue och alle the hillige som i Christ kircke huille, och til tisse gaffuer er windisbyrdt N. biscop Joen abbott i Lysa, Seffider ad Marie kircke och Halduarder ad apostola kircke och mange andere gode mendt.
Kong Haakon ( Sverressön) indrömmer paa Grund af den Skade, den langvarige Strid mellem Kirken og Kongedömmet har forvoldt, Geistligheden sine gamle Friheder, forsaavidt de ikke gjöre Indgreb i den kongelige Myndighed, alt efter tidligere Overenskomster.
Indtaget i Vidisse nedenfor af 28de Juni 1324 (blandt Apogr. Arn. Magn. og i Barth. IV (E), S. 238-40). - (Trykt i Norges gl. Love I. S. 444-45 og Thorkelins Dipl. Arn. Magn. II. p. 18-19; jfr. P. A. Munch, Det n. Folks Hist. IV. S. 425-26). [7 aar1202] 
Den pavelige Legat Kardinal Vilhelm, Biskop af Sabina, udsteder en Forordning, angaaende den Norske Kirkes Rettigheder med Hensyn til Jurisdik tion, Patronatsret, Valgret og Excommunikation.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 370-72. (Trykt i Norges gl. Love I. S. 450-51 samt Dipl. Island. I. p. 546-48 og de der angivne Steder. Jfr. P. A. Munch, det n. Folks Hist. V. S. 36-39).
Privilegium Wilhelmi Sabinensis.
Willelmus miseracione divina Sabinensis episcopus, apostolice sedis legatus, universis Christi fidelibus presentes literas inspecturis salutem in nomine Jesu Christi. Cum in Norwegia legationis officio fungeremur propter verbum dei et coronacionem regis, convocatis archiepiscopo et suffraganeis eius, qui vocari poterant, et aliis prelatis et clericis, nec non baronibus regni, multas habuimus predicationes publicas et colloquia multa cum rege et omnibus supradictis, et de multis capitulis tractatum fuit inter nos et etiam disputatum. Consideratis autem omnibus, invenimus ecclesiam regni Norwegie in plena quieta et pacifica libertate iurisdictionis omnium causarum spiritualium, inter quoscunque questio verteretur et omnium clericorum, siue spiritualiter siue temporaliter, ex delicto vel quasi, ex contractu vel quasi, contra ipsos questio moveretur. Similiter ius patronatus in omnibus ecclesiis et capellis invenimus predictam ecclesiam regni Norwegie libere et integre ac pacifice possidere exceptis tribus capellis, de quibus questio erat inter reginam Norwegie et episcopum Stawangrensem. Super quibus coram nobis sic transactum et concordatum fuit, ut regina in vita sua et filii eius post eam habeant ius patronatus in eis, sed nullatenus transeat ad nepotes, sed ad episcopum et ecclesiam Stawangrensem integre et libere revertatur, quia et tempore transactionis erat ecclesia et episcopus Stawangrensis in eius possessione libera et quieta. Electiones quoque episcoporum et omnium prelatorum libere invenimus fieri, nullis requisitis laicis, sed per solos [9 aar1247] clericos ad quos ius eligendi secundum iura canonica pertinet. Unde super hiis omnibus in predicatione publica monuimus universum populum coram rege vel archiepiscopo et episcopis et aliis prelatis regni, quod si quis haberet aliquid agere contra archiepiscopum, recursum haberet ad dominum papam vel eius legatum. Si autem contra episcopum, archiepiscopo conqueratur. Si vero contra clericum, adeat diocesanum ipsius. Si vero laico moveatur questio de spirituali causa, apud diocesanum episcopum conqueratur. Ceterum si de causa temporali fuerit contra laicum questio, sive laicus sive clericus conqueratur, apud dominum regem vel eius iudices suam iustitiam prosequatur. Porro si quis contempto judice et judicio ut supradictum est alterius possessionem rei immobilis seu iuris. auctoritate propria et voluntate attemptaverit ingredi violenter, noverit se excommunicationis vinculo innodatum. Jtem excommunicamus ibidem singulos et universos qui contra regem et regnum Norwegie insurgere vel pacem regni attemptaverint perturbare. Jtem excommunicamus quicunque sanctimonialem interpellaverit de fornicationis peccato. Super istis autem excommunicationibus et aliis quas in regno Norwegie fecimus, diocesanis perpetuo committimus vices nostras, statuentes ut quicunque inciderit in eas, vel in aliquam earundem et voluerit converti ad dominum et satisfacere de peccato, diocesanus eius ipsi iuxta ecclesie formam beneficium absolutionis impendat. Datum Bergis xvij. kal. Septembris, pontificatus domini Innocentii pape quarti anno quinto.
Pave Innocentius IV tilstaar de til Nidaros Domkirke hörende Huse samt en Omkreds om den indtil 40 Skridt samme Frihed og Immunitet, som Kirken selv besidder, da dette fra gammel Tid har været saaledes.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Innoc. IV. an. VIII. ep. 174.
Innocentius episcopus s. s. d. venerabili fratri et dilectis filiis . . archiepiscopo et capitulo Nidrosiensibus sal. et ap. ben. Cum a nobis petitur [ etc. usque ] assensu, domos et ambitum ecclesie vestre ab ea usque ad quadraginta passus illa libertate, ac immunitate, qua ecclesia ipsa gaudet, auctoritate presentium gaudere decernimus, maxime cum hoc ab antiquis temporibus fuerit, sicut asseritis, pacifice observatum. Nulli ergo [ etc. ] nostre constitutionis [ etc. ] Datum Lugduni x. kal. Decembris p. n. anno viii.
[10 aar1259] 
Pave Alexander ( IV) udsteder et Brev til den hele Geistlighed i Norge, angaaende det der blandt selve Geistligheden herskende Frillelevnet, hvorimod han træffer Foranstalninger.
Efter Afskr. i Barth. IV. (E), S. 66-70 og Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Raynaldi Annales ecclesiastici, Tom. XIV. p. 47-48. ( Tildels trykt i Dipl. Island. I. p. 599-601).
Alexander episcopus servus servorum dei venerabilibus fratribus archiepiscopo Nidrosiensi ejusque suffraganeis necnon dilectis filiis abbatibus aliisque ecclesiarum prelatis ordinariam in subditos obtinentibus potestatem per Nidrosiensem provinciam constitutis tam exemptis, quam non exemptis salutem et apostolicam benedictionem. Si vere (quod) dicimur pastores ovium Christi sumus non inpavide ferre possumus terribiliter intonantia nostris sensibus contra pastoralis cure negligentiam sacrarum oracula scripturarum que detrimenta dominici gregis in presidentium desidiam retorquentes minaciter inclamant pereuntium sanguinem de prepositorum manibus exigendum, quis nostrum non contremiscat et paveat, dicente ad pastores gregis sui domino per prophetam: vos dispersistis gregem meum, ejecistis, et non visitastis eos, ecce ego visitabo super vos vestrorum malitiam studiorum, pavet utique ad hos increpationis interminationisque divine sermones, idem ipse propheta dum dicit: a facie domini et a facie sanctorum verborum ejus conturbatum est cor meum in medio mei, contremuerunt omnia ossa mea. O formidulosa speculatorum quos populo suo dispensatio divina preposuit, et periculosa conditio, si presumptorie res agatur, si eo modo in sollicitudine commissa non militent, quo summus precepit imperator, si sibi et universo gregi, cui deus eos custodes et episcopos constituit, non attendant, hiis precipue horrendum erit illud humanorum operum finale judicium omnibus in commune tremendum, in quo etsi unusquisque proprii de corporis actionibus districto sit subjiciendus examini, ut recipiat prout gessit, nobis tamen, quibus populi cura commissa est, non sufficiet innocentia sine cumulo justitie subditorum quam (dvs quando) negligentis ministri pigritiam persequens austerus injuncte severitatis exactor delicta plebis inpinget relatui (dvs reatui) prelatorum, si enim qui de unico talento sibi credito sacri fenoris non reportabit augmentum tanquam inutilis servus et piger, juste dampnationis periculum sustinebit, quam durum putatis judicium fiet illi, qui commissum sibi pluralem numerum viventium talentorum non solum integrum neglexerit reddere conditori (dvs cred-), verum etiam in illa districtione probabitur dampnum domino suo in bonis que ab ipso multiplicanda susceperat, intulisse preterea (dvs prop-) fratres et filii qui fasces pontificalis officii et ecclesiastici [11 aar1259] ministerii subeundo defixistis pro animabus creditis apud extraneum manus vestras festinare quesumus liberari ab illo, qui supremus est actor et iudex nullum nobis de allegationis nitore presidium relicturus, discurrite nec cessetis, ne fiant anime vestre pro illis, quos in custodiam sub tanto vadimonio suscepistis, excitet vos summi pastoris amor, qui vos pascendis rationabilibus ovibus dedicavit, exterreat corda vestra et torporis sompnum, depellat ab oculis metus periculi eis procul dubio, qui supra greges suos vigiles non observant excubias imminentis, sed ecce lethalis incurie sopor pastoralis cure vigilantiam, quod gementes dicimus oppressisse videtur in plurimis, prout testatur nimia de plerisque regionibus clamans christiani populi corruptela, que cum deberet sacerdotalis antidoti curari medelis invalescit, proch dolor, potius ex malorum contagio, quod procedit a clero, ita ut alicubi verum sit quod prophetica querela testatur, factus est, inquiens, sic populus sicut sacerdos, malitia namque dierum labentium, que cum tempore corrupit et mores dante quam plurimis ex impunitatis audacia semper in deteriora proclivem in frenis licentie libertatem nonnulli clerici precipiti lubrice voluptatis arbitrio laxas committentes habenas, post carnis sue concupiscentias habuerunt (dvs abierunt) et relegata pene penitus a conversatione vile sue clericalis munditie honestate, tenent in conspectu etiam populi concubinas in (dvs cum) quibus impudice frontis irreverentia induentes fedas manus et fetidas quas sordidis libidinose coinquinationis fetibus (dvs fecibus) immerserunt, non erubescunt in suum periculum et ruinam populi sacris mi(ni)steriis immiscere, a quibus ob publici concubinatus insaniam (dvs infamiam) que nulla potest tergiversatione celari secundum acta canonum tam quoad se, quam quoad alios sunt suspensi, et ne quis talium missas audire presumat arctius in eorum contemptum cononice auctoritatis constitutio interdicit per tales maxime nomen domini blasphematur in terris per tales derogatur sacramentis fidei orthodoxe cum vasa domini pollutis eorum contactibus profanantur, per tales perit erga religionem catholica(m) devotio reverentie christiane, per tales decipitur populus in divinis, et ecclesiastica substantia dissipatur: hinc detrahitur verbo dei, dum immundis talium labiis nunciatur, hinc heretici mussitant et insultant, hinc tiranni seviunt, hinc perfidi persecuntur, hinc grassantur audacius in Christi patrimonio sacrilegi exactores, a quibus proch pudor ob hujusmodi carnes putridas, quas disciplinalis mucro non resecat, sicut debet, sincerum catholice matris corpus in ostentum ducitur et contemptum, profecto patres quod hujusmodi filios sub dissimulationis continentia (dvs conniv-) fovent inpune etiam sicut (dvs si cum) Heli sacerdote [12 aar1259] si(n)t boni forsitan in se ipsis merito pro consimilis negligentie malo repentina pari interitus ruina dejiceret de sella retrorsum ecclesie quos (dvs quoque) principes qui zelo Finees ardentes non feriuntur, in tales sine causa videntur portare gladium putatisque (dvs potestatis quem) ad vindictam malorum laudemve bonorum desuper acceperunt. Nos igitur cupientes tantum malum de medio ecclesie tantumque scandalum ab oculis fidelium removere, universitatem (vestram) rogamus, monemus et hortamur attente vobis per apostolica scripta in virtute obedientie injungentes, ac vos singulos sub ostentatione tam judicii singularis, quo quisque citatur ad deum de corpore mortis hujus(modi) quam judicii generalis, in quo universi stabimus ante tribunal eterni iudicis obsecrantes quatinus in vobismet ipsis expressius curetis ostendere quam pie ad deum, quam sancte ad seipsos, quam juste ad proximos oporteat ceteros in dei ecclesia conservari. Totius namque familie status et ordo vacillat, si quod requiritur in membris, in eorum capite non habetur: et in ejus ore adversus peccantes necesse est redargutionis objurgatio conticescat, qui admittere cognoscitur arguenda. Qua enim fronte fieri quis poterit morbi curator, dum languore consimili detinetur, aut sator virtutum, dum sectator ostenditur vitiorum. Ad inquirendos autem, ac puniendos subditorum vestrorum excessus, et maxime incontinentie feditates in clericis, presertim concubinariis manifestis, qui odorem fetere faciunt domus dei, tanto ferventius assurgatis, quanto damnabilius preteriretis eorum contagia incorrecta. Verum ut adversus concubinarios et hujusmodi officii nostri debitum, tam auctoritate nostra quam vestra liberius exequi valeatis, nos predecessorum nostrorum attendentes vestigia et plenius exprimentes, super hoc processus vestros per appellationis objectum nolumus aliquatenus impediri. Si vero hujusmodi concubinarii, quorum culpas contigerit canonica districtione feriri, super appellatione aut absolutione vel restitutione sua litteras apostolicas reportarint, illas nisi forsitan in eis appellationis aut excommunicationis, seu amotionis sue hujusmodi causam expresserint manifeste, decernimus nullius esse momenti, sed eis vel processibus per eas habitis nequaquam obstantibus, censura vestre animadversionis in tales inviolabilem obtineat firmitatem. Preces autem, monita, mandata et precepta nostra super hiis taliter implere curetis, quod conversationes honestas in clero et devotionis antique sinceritas in populo per solicitudinis vestre diligentiam reformentur: cumque princeps pastorum advenerit, ab unoquoque nostrum, fructum injuncti negotii quesiturus, coram ipso appareatis intrepidi, et dignam sibi possitis villicationis vestre reddere rationem. Volumus autem atque precipimus, ut tu frater archiepiscope suffraganeis [13 aar1259] tuis et aliis prelatis tue provincie, has litteras sine more dispendio facias presentari, ut super premissis preceptum nostrum exacta diligentia exequantur. Datum idus Februarii pontificatus nostri anno v.
Traktat mellem Kongerne Magnus IV af Norge og Alexander III af Skotland, hvorved Man og Suderöerne, med Undtagelse af den Nidarosiske Kirkes Jurisdiktion, afstaaes til Skotland mod en Sum af 4000 Merker Sterling samt 100 Merker Sterling i aarlig Afgift, og hvorved visse Forhold mellem begges Undersaatter ordnes og bestemmes.
Indtaget i Traktaten af 29 Juli 1426 nedenfor i danske Geheimearkiv (Skotland og Orknö No. 12, jfr. m. andre samtidige Afskrifter ibid. No.13, 14 a, b og d samt en Afskr. af 1557*) hvorfra Varianterne. Trykt i Torfæi Orcades 199-202, jfr. m. Historia Norvegiæ IV. 343-45 samt i Acts of parliament of Scotland I. p. 78 m. fl. Steder; jfr. P. A. Munch, Det n. Folks Hist. V. S. 455-59).
*) Ogsaa i det kgl. Bibl. i Kbhvn. (Kallske Saml.) findes en Afskrift fra 16de Aarhundrede.
Pave ( Clemens IV) paalægger (Biskopperne Peter af Bergen og Thorgils af Stavanger) at modtage det for den udvalgte Erkebiskop ( Haakon) bestemte Pallium, der overbringes af den Nidarosiske Chorsbroder Jon, samt overdrage ham samme og modtage hans Ed.
Efter Afskr. i d. pav. Ark. bl. Formulæ Marini Eboli ep. 403 og der urigt. henfört til Pave Johannes XXII. c. 1316.
Ut archiepiscopo, de quo per sedem apostolicam est provisum, palleum assignetur.
[Clemens episc. s. s. d. venerabilibus fratribus . . Bergensi et . . Stavangrensi episcopis sal. et ap. ben.] Cum de venerabili fratre nostro Johanne (dvs Haquino) episcopo quondam Escol. (dvs Osloensi) Nidrosiensi electo auctoritate sedis apostolice Nidrosiensi ecclesie sit provisum, et ipse propter discrimina viarum comode nequeat nostram adire presentiam, a nobis palleum pontificalis officii recepturus, nos super hoc de benignitate apostolica providentes fraternitati vestre per apostolica scripta mandamus, quatinus palleum huiusmodi, quod per dilectum filium Jo(hannem) canonicum Nidrosiensem latorem promptum (dvs presentium), a quo iuramentum recipimus de palleo episcopo fideliter presentando, vobis duximos transmittendum, vos, vel alter vestrum [18 aar1266] de manu ipsius canonici reverenter recipere, ac eidem electo assignare curetis iuxta formam et receperitis ab eo postmodum pro nobis et Romana ecclesia [ etc. ]
Pave Gregorius X paalægger Erkebiskoppen af Nidaros at sörge for Indsamlingen i Norge af den paa Generalconciliet i Lyon paabudne Tiende til det hellige Lands Hjælp af alle geistlige Indtægter og tilstaar ham derfor visse Begunstigelser.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Greg. X. an. III. ep. 198 (curial. lxxxxvj). (Jfr. Suhms Hist. af Danmark, X. S. 1005-7.)
a. Gregorius episc. s. s. d. venerabili fratri archiepiscopo Nidrosiensi sal. et apost. bened. Qvanto extimamus negotium terre sancte sollempnius quantoque magis insidet cordi nostro, tanto amplius ad executionem ipsius, et eorum que spectant ad ipsum personas ydoneiores exquirimus illud specialiter in earum ydoneitate querentes, ut fidelitate, ac prudentia uigeant, et zelo ferueant ad idem negotium prosequendum. Hec de persona tua laudabile nobis testimonium a fidedigno exhibitum pollicetur. Cum itaque approbante sacro generali concilio nuper congregato Lugduni, decimam omnium ecclesiasticorum reddituum et prouentuum ad terre predicte subsidium per sex annos a festo natiuitatis beati Johannis Baptiste transacto nouissime numerandos duxerimus concedendam, fraternitati tue presentium auctoritate mandamus quatinus predicte decime colligende in omnibus partibus regni Norwagie subscripto modo sollicite curam geras, videlicet ut in singulis ciuitatibus et diocesibus regni eiusdem de consilio locorum ordinarij aut eius vicesgerentis, si diocesanus ipse absens fuerit, et duorum fidedignorum de ecclesia cathedrali constitutorum in dignitatibus, seu aliorum quo ad non exemptos, quo ad exemptos uero de consilio aliquorum proborum de contrata deputes duas personas fide, facultatibus si tales inueniantur commode, ac alias ydoneas ad collectionis huiusmodi ministerium exequendum. Collectores uero quos ut premittitur deputabis in forma iurare facias infrascripta. Et tu nichilominus regnum et partes easdem circumeas, diligentius scrutaturus, qualiter in commisse sibi dicte collectionis officio ijdem se habeant collectores. Qualiter ipsis de decima satisfiat collectamque per illos ex decima ipsa pecuniam de predictorum ordinarij et aliorum consilio facias per collectores eosdem in tutis locis uel loco deponi. Tibi quoque cum consilio eorundem ordinarij et aliorum [19 aar1274] mutandi collectores ipsos quotiens uideris expedire. ac eos compellendi ad reddendum coram eisdem ordinarijs et alijs computum de collectis et contradictores quoslibet auctoritate apostolica per censuram ecclesiasticam compescendi. plenam eadem auctoritate concedimus potestatem. Et ut tam tu, quam dicti collectores fructum de uestris laboribus reportetis, premissa tibi et eis in remissionem peccatorum iniungimus, et nichilominus a prestatione decime pro annis illis quibus circa ea laborabitis uolumus uos esse immunes. Te preterea illius indulgentie concedimus esse participem que crucesignatis personaliter transfretantibus in prefate terre subsidium est concessa, et quod de pecunia ex ipsa decima colligenda, singulis diebus in quibus circa premissa uacabis tres sol(i)dos sterlingorum percipias pro expensis. Non obstante si aliquibus a sede apostolica sit indultum, quod interdici suspendi uel excommunicari non possint per litteras apostolicas que de indulto huiusmodi ac tota eius continentia de uerbo ad uerbum et de proprijs locorum et personarum nominibus specialem plenam et expressam non fecerint mentionem, siue quibuslibet alijs priuilegijs, indulgentijs, uel litteris, quibuscumque dignitatibus, ordinibus, locis, uel personis generaliter aut specialiter sub quacumque forma, uel conceptione uerborum ab eadem sede concessis, de quibus quorumue totis tenoribus de uerbo ad uerbum in nostris litteris specialis, plena, et expressa mentio sit habenda. Volumus autem ut frequenter nobis scribere studeas, quid actum fuerit in qualibet prouintia tam circa collectores, quam circa collectionen quantitatem collectam ipsius, depositionem, locum depositionis ac modum, et insuper de premissis fideliter ac sollicite prosequendis prestes tactis sacrosanctis euangelijs iuramentum. considerans itaque, quod in premissis negotium dei prosequeris, et in conspectu agis eius, qui cuncta discernit, sibique, necnon et nobis qui circa hec omnem diligentiam adhibere intendimus, teneberis reddere rationem ab utroque pro meritis recepturus, sic prudenter in illis habere te studeas, sic consulte, quod in utriusque iudicio non solum uites pene, confusionisque discrimina, sed laudis titulos et gratiam ac retributionis premium assequaris. Forma autem iuramenti, quod prestare uolumus collectores eosdem hec est. Juro ego . . a uobis archiepiscopo Nidrosiensi auctoritate apostolica deputatus collector ad exigendum, colligendum, et recipiendum decimam omnium reddituum, et prouentuum ecclesiasticorum ab omnibus personis ecclesiasticis non exemptis in . . ciuitate et diocesi constitutus a sede apostolica pro subsidio terre sancte concessam quod fideliter exigam, colligam, recipiam, atque custodiam ipsam decimam, non deferendo in hijs alicui persone cuiuscumque ordinis, [20 aar1274] status, conditionis, aut dignitatis existat, prece, timore, gratia, uel fauore, uel alia quacumque de causa, et eam integre restituam, et assignabo prout a uobis recepero in mandatis. Et super premissis omnibus et singulis plenam et fidelem rationem reddam uobis. et si contingat uos officium, quod in premissis geritis dimittere, hec eadem faciam iuxta mandatum illius qui substituetur in eodem officio, sic me deus adiuuet et hec sancta euangelia. Datum Lugduni .xij. kal. Octobris pontificatus nostri anno tertio. b. Jn e. m. Magistro Bertrando Amalrici capellano nostro canonico Remensi, ad omnes partes Dacie, et Suecie. ( Ligesaa til alle de övrige Kollektorer).
Pave Martin IV paalægger Abbeden i St. Mariæ Kloster paa Tautra, Prædikebrödrenes Prior i Nidaros og Minoriter-Gardianen i Bergen at beskikke Biskop Narve af Bergen, som det Nidarosiske Kapitel efter Erkebiskop Jons Död har postuleret, til Erkebiskop i Nidaros, hvis han dertil befindes skikket, eller i motsat Fald at besörge en anden valgt eller postuleret af Kapitelet.
Indtaget i fölgende Brev.
[22 aar1285] 
Pave Honorius IV paalægger de samme Personer at udföre den dem af Pave Martin IV givne Befaling angaaende Besættelsen af Nidaros@s Erkestol, da Brevet derom ikke var blevet udfærdiget, medens denne levede, hvorhos han forklarer, at han, fordi han endnu ikke er indviet, bruger et Segl (Bulle), hvorpaa hans Navn ikke findes.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Hon. IV. an. I. ep. 2.
Honorius episcopus s. s. d. dilectis filiis . . abbati monasterii sancte Marie de Tuta insula Nidrosiensis diocesis Cisterciensis, et . . priori Predicatorum Nidrosiensium, ac . . guardiano fratrum Minorum Bergensium ordinum. Dilectus filius magister Petrus sancte Romane ecclesie vicecancellarius retulit in nostra presentia constitutus, quod ipse felicis recordationis Martino papa predecessore nostra adhuc vivente, quasdam litteras recepit confectas sub eiusdem predecessoris nomine in hac forma. [ Her fölger foregaaende Brev .] Verum quia antequam littere bullate fuissent huiusmodi, dictus predecessor diem clausit extremum, idem vicecancellarius illas nobis postquam fuimus, licet immeriti, ad apicem summi apostolatus assumpti, attentius legere procuravit. Nos itaque earumdem litterarum intellecto tenore, quod idem predecessor inchoavit, in hac parte favorabiliter prosequentes, discretioni vestre per apostolica scripta mandamus, quatinus premissa iuxta prescriptam formam exequi auctoritate nostra curetis. Nec miremini, quod bulla non exprimens nomen nostrum est appensa presentibus, qu/,e/ ante consecrationis et benedictionis nostre solempnia transmittuntur, quia hii, qui fuerunt hactenus in Romanos electi pontifices consueverunt in bullandis litteris ante consecrationis et benedictionis sue munus modum huiusmodi observare. Datum Perusii ii. Idus Aprilis, suscepti a nobis apostolatus officii anno primo.
Pave Honorius IV udnævner Biskop Jörund af Hammer til Erkebiskop af Nidaros, efter at Kapitelets Valg af Biskop Narve af Bergen og Chorsbroderen Eindrid ikke have fört til noget Resultat, hvorhos han löses fra sin Forpligtelse til sin forrige Kirke og anbefales til Kapitelet, Geistligheden, Folket og Lydbiskopperne i sit Dioces samt til Kong Erik og Hertug Haakon.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Honor. IV. an. II. ep. 248. fol. clxxxv.
a. Honorius episc. s. s. d. venerabili fratri Iarundo quondam Hamarensi episcopo Nidrosiensi electo sal. et ap. ben. Debitum pastoralis [23 aar1287] officii ex alto nobis commissi requirit, ut inter sollicitudines alias, quibus assidue premimur, specialiter circa ecclesias sollertiam adhibentes, ipsarum utilitatibus intendamus in eo maxime, ut viduatis ecclesiis, ne longe vacationis dispendia patiantur, celeriter nostre diligentie studio de illorum provideatur substitutione pastorum, per quos spiritualiter et temporaliter, auctore domino, continuum suscipiant incrementum. Dudum siquidem, Nidrosiensi ecclesia per obitum bone memorie Johannis archiepiscopi Nidrosiensis vacante, capitulum ipsius ecclesie venerabilem fratrem nostrum Nervam Bergensem episcopum in eiusdem Nidrosiensis ecclesie archiepiscopum per viam scrutinii postularunt, et eis petentibus postmodum a felicis recordationis Martino papa predecessore nostro, huiusmodi postulationem admitti, idem predecessor examinationem decreti et processus postulationis eiusdem, venerabili fratri nostro . . Ostiensi episcopo, et bone memorie Anchero tituli sancte Praxedis presbitero, et dilecto filio nostro Matheo sancte Marie in Porticu diacono cardinalibus examinationem commisit, quod post diligentem examinationem factam de illis, processus et decretum eosdem canonicos invenerunt. Deinde vero eodem predecessore viam universe carnis ingresso, et nobis postmodum ad apicem apostolatus assumptis, dilectus filius magister Petrus sancte Romane ecclesie vicecancellarius quasdam litteras, quas sub nomine ipsius predecessoris confectas, eo vivente, receperat, et que propter ipsius obitum non fuerunt bullate nobis legere procuravit, in quibus sub ipsius predecessoris nomine dilectis filiis . . abbati monasterii sancte Marie de Tuta insula Cisterciensis ordinis, Nidrosiensis diocesis, et . . priori Predicatorum Nidrosiensium, ac . . guardiano fratrum Minorum Bergensium inter alia mandabatur, ut ipsi deum habentes pre oculis, si eumdem episcopum diligenti inquisitione per eos facta de ipso, vita, moribus, honestate, scientia, et aliis virtutum meritis invenirent esse ydoneum atque dignum ad supportationem archiepiscopalis oneris, et honoris, ipsum a vinculo, quo ecclesie Bergensi teneretur, auctoritate apostolica absolventes, eum in predicte ecclesie Nidrosiensis preficerent archiepiscopum et pastorem, curam et administrationem ipsius sibi spiritualiter et temporaliter committendo, ac facerent sibi a suis subditis obedientiam et reverentiam debitam exhiberi, recepturi ab eo postmodum pro dicto predecessore et ecclesia Romana fidelitatis solite iuramentum. Alioquin postulatione predicta rite cassata, facerent eidem Nidrosiensi ecclesie de persona ydonea per electionem, seu postulationem canonicam per capitulum ipsius Nidrosiensis ecclesie provideri. Contradictores [ etc. usque] compescendo. Nosque postmodum huiusmodi earumdem litterarum intellecto [24 aar1287] tenore, volentes favorabiliter prosequi quod idem predecessor inchoaverat in hac parte, abbati, priori, et guardiano predictis per nostras mandavimus litteras, ut premissa iuxta predictarum litterarum tenorem exequi procurarent. Iidemque abbas, prior, ac guardianus iuxta earumdem litterarum nostrarum tenorem in negotio huiusmodi procedentes, et per eos postulatione prefata de dicto Bergensi episcopo facta, ex certis et legitimis causis rite cassata, prefati capitulum de abbatis, prioris, et guardiani eorumdem mandato, ad providendum sibi et eidem ecclesie de pastore ydoneo procedentes, dilectum filium Endridum ipsius ecclesie canonicum tunc absentem in suum et dicte ecclesie archiepiscopum unanimiter et concorditer elegerunt, et ad presentandum huiusmodi electionis decretum, et confirmationem ipsius a sede apostolica obtinendam, Sigwactum, Audoenum, Iohannem et Thoriam eiusdem ecclesie canonicos procuratores ydoneos statuerunt, concessa eisdem procuratoribus nichilominus potestate, quod si dictus Endridus non consentiret electioni huiusmodi de se facte, vel alias ipsam contingeret annullari, iidem procuratores unum de se ipsis, vel etiam aliunde, prout expedire viderent possent eligere seu postulare in archiepiscopum et pastorem ecclesie supradicte. Verum eodem Endrido huiusmodi electioni de se facte, et sibi per procuratores ipsos legitime presentate suum nolente prestare consensu, et renuntiante omni iuri quod sibi ex ea fuerat acquisitum, Sigwactus, Audoenus, et Thorias predicti, eodem tamen Johanne eorum comprocuratore absente, ad sedem accesserunt predictam, nobis humiliter supplicantes, ut eidem Nidrosiensi ecclesie providere de pastore ydoneo dignaremus, te nobis ad hoc nichilominus ydoneum nominando. Nos itaque de ipsius ecclesie ordinatione sollicite cogitantes, ne ulterius viduitatis incomodis subiaceret, ac cupientes illum eiusdem ecclesie regimini per nostre providentie studium presidere, per quem posset ecclesia ipsa quoad spiritualia et temporalia gubernari, ad te tunc Hamarensem episcopum direximus oculos nostre mentis, quem nobis et fratribus nostris de litterarum scientia, honestate morum et vita, prudentia spiritualium et temporalium providentia, fidedignorum testimonia commendarunt, teque de predictorum fratrum nostrorum consilio, et apostolice plenitudine potestatis, a vinculo, quo eidem Hamarensi ecclesie tenebaris absolventes, prefate ecclesie Nidrosiensi in archiepiscopum preficimus et pastorem, firma spe fiduciaque tenentes, quod eadem ecclesia Nidrosiensis per tue circumspectionis industriam preservabitur a noxiis et adversis, ac in spiritualibus et temporalibus divina favente clementia grata suscipiet incrementa. Quocirca discretioni tue per apostolica scripta mandamus, [25 aar1287] quatinus impositum tibi onus a domino suscipiens reverenter, curam et administrationem ipsius Nidrosiensis ecclesie sic diligenter geras et sollicite prosequaris, quod ecclesia ipsa gubernatori circumspecto, ac fructuoso administratori gaudeat se commissam, et bone fame tue odor ex laudabilibus tuis actibus latius diffundatur, et preter benedictionis eterne premium, benivolentie nostre gratiam exinde plenius consequaris. Datum Rome apud sanctam Sabinam xv. kal. Martii, p. n. anno secundo. b. [ In e. m.] dilectis filiis capitulo ecclesie Nidrosiensis sal. et ap. ben. Debitum pastoralis officii [ etc. ut in proxima precedenti, verbis competenter mutatis usque incrementa.]. Quocirca universitati vestre per apostolica scripta mandamus, quatinus eundem electum cum ad vos pervenerit benigne recipientes, ac honorifice pertractantes, exhibeatis ei obedientiam et reverentiam debitam et devotam, eius salubria monita et mandata suscipiendo humiliter, ac efficaciter adimplendo, ita quod mutuo inter vos, ac ipsum, et spirituale possit habundare gaudium, et prosperitatis optate consurgere incrementum. Alioquin sententiam, quam idem propter hoc rite tulerit in rebelles ratam habebimus, et faciemus, auctore domino, usque ad satisfactionem condignam inviolabiliter observari. Datum Rome apud sanctam Sabinam xv. kal. Martii, anno secundo. c. [ In e. m.] clero ciuitatis et diocesis Nidrosiensium sal. et ap. ben. Debitum pastoralis officii [ etc. ut in proxima precedenti verbis competenter mutatis, usque incrementa.] Quocirca universitati vestre per apostolica scripta mandamus, quatinus eumdem electum cum ad vos pervenerit benigne recipientes, ac honorifice pertractantes, exhibeatis ei obedientiam et reverentiam debitam et devotam, eius salubria monita et mandata suscipiendo humiliter, ac efficaciter adimplendo, ita quod mutuo inter vos ac ipsum, et spirituale possit habundare gaudium, et prosperitatis optate consurgere incrementum. Alioquin sententiam quam idem propter hoc rite tulerit in rebelles ratam habebimus, et faciemus, auctore domino, usque ad satisfactionem condignam inviolabiliter observari. Datum Rome apud sanctam Sabinam xv. kal. Martii, anno secundo. d. [ In e. m.] venerabilibus fratribus vniuersis ecclesie Nidrosiensis suffraganeis sal. et ap. ben. Debitum pastoralis officii [ etc. ut in prox ima precedenti, verbis competenter mutatis usque incrementa.] Quocirca universitati vestre per apostolica scripta mandamus, quatinus eumdem electum cum ad vos pervenerit benigne recipientes, ac honorifice pertractantes, exhibeatis ei obedientiam et reverentiam debitam et devotam, eius salubria monita et mandata suscipiendo humiliter, ac efficaciter [26 aar1287] adimplendo, ita quod mutuo inter vos ac ipsum et spirituale possit habundare gaudium, et prosperitatis optate consurgere incrementum. Alioquin sententiam quam idem propter hoc rite tulerit in rebelles ratam habebimus, et faciemus, auctore domino, usque ad satisfactionem condignam inviolabiliter observari. Datum Rome apud sanctam Sabinam xv. kal. Martii, anno ii. o e. [ In e. m.] populo ciuitatis et diocesis Nidrosiensium sal. et ap. ben. Debitum [ etc. usque] incrementa. D. u. s. f. [ In e. m.] carissimo in Christo filio Erico Magno regi Norweie illustri sal. et ap. ben. Ad fouendum in caritatis uisceribus ecclesiarum prelatos ac eos precipue qui pontificali dignitate preminent, eo te fiducialius nostris precibus inuitamus, quo in bonorum operum executione celsitudinis regalis affectum, extimamus magis promptum ac facilem inuenire, maxime cum apud deum, cuius prelati huiusmodi sunt ministri retributionis eterne premium, et apud homines laudis preconium tibi exinde acquiratur. Sane Nidrosiensi ecclesia [ etc. ut in proxima pre cedenti, usque incrementa]. Cum itaque fili carissime sit uirtutis opus ecclesias et personas ecclesiasticas, presertim pontificali preditas dignitate, benigno fauore prosequi, ac eas uerbis et operibus pro regis eterni gloria uenerari, serenitatem regiam rogamus et hortamur attente, quatinus eundem electum pro nostra et apostolice sedis reuerentia, et ecclesiam prefatam sibi commissam habeas propensius commendatos, ita quod idem electus tuo fultus auxilio in commissa sibi cura pastoralis officii possit deo propitio prosperari ac tibi exinde a deo perempnis uite premium, et a nobis condigna proueniat actio gratiarum. Datum Rome apud sanctam Sabinam xv. kal. Martii, anno secundo. g. [ In e. m.] dilecto filio nobili viro Haquino duci Norwegie sal. et ap. ben. Ad fovendum in caritatis visceribus ecclesiarum prelatos, ac eos precipue qui pontificali dignitate preminent, eo te fiducialius nostris precibus inuitamus, quo in bonorum operum executione nobilitatis tue affectum extimamus magis promptum et facilem inuenire, maxime cum apud deum, cuius prelati huiusmodi sunt ministri, retributionis eterne premium, et apud homines laudis preconium tibi exinde acquiratur. Sane Nidrosiensi ecclesia [ etc. ut in proxima precedenti, usque incrementa.] Cum itaque, fili carissime, sit uirtutis opus ecclesias et personas ecclesiasticas, presertim pontificali preditas dignitate, benigno fauore prosequi, ac eas verbis et operibus pro regis eterni glorie uenerari, nobilitatem tuam rogamus et hortamur attente, quatinus eundem electum, pro nostra et apostolice sedis reuerentia, et ecclesiam prefatam sibi commissam habeas propensius commendatos, ita quod idem [27 aar1287] electus tuo fultus auxilio in commissa sibi cura pastoralis officii possit, deo propitio prosperari, ac tibi exinde a deo perempnis uite premium, et a nobis condigna proueniat actio gratiarum. Datum Rome apud sanctam Sabinam xv. kal. Martii, anno secundo.
Pave Nikolaus IV tilstaar de bodfærdige, der aarlig paa visse Tider besöge Apostelkirken i Bergen, 1 Aars og 40 Dages Aflad.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Bullar. Nicol. IV. Tom. III. f. 125. ep. 626.
Nicolaus episc. s. s. d. vniuersis Christi fidelibus presentes litteras inspecturis sal. et ap. ben. Uite perennis gloria [ etc. ] Cupientes igitur ut ecclesia sanctorum apostolorum Bergensis congruis honoribus frequentetur de omnipotentis [ etc. ] annuatim, annuntiationis, natiuitatis, purificationis et assumptionis beate Marie virginis, ac sanctorum Petri et Pauli apostolorum beatique Olauj festiuitatibus et per octo dies festiuitates ipsas immediate sequentes, vnum annum et xl. dies de iniuncta sibi penitentia misericorditer relaxamus. Datum Rome apud sanctam Mariam Maiorem v. Jdus Decembris p. n. anno quarto.
Biskop Arne af Bergen foreskriver Sira Gudleik paa Tunjum og Sira Baard paa Ædrin, hvorledes de skulle forholde sig mod Erling Halldorssön, der staar i et utilladeligt Forhold til Assur Ölmodssöns Hustru Brynhild Nikolasdatter.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 752-53.
Arne me/edd/ gu/edd/s miskunn biscup .j. Bi/oe/rguin senndir sira G[u/edd/rleike] a Tuninum ok sira Bar/edd/e a Æi/edd/rini q. g. ok sina. Azsurr /Oe/lmozson er /th/etta bref vart heifir kær/edd/e firir oss. at Erlinger Halldorsson skemmir ok skemmt heifir eigna kono Azsurar Brynilldi Niculas dottor. so/edd/rlannde sua gl/oe/p vhappe. at han vikzst æicki vi/edd/r at lata af sinni vg/oe/fo ok synnda lifna/edd/e me/edd/ henne. ok af /th/ui at /th/ui likir lutir ok kristni spell t/oe/ygia margann mann til vda/edd/a. nema /th/ar se mæirr æiftir seet he/edd/an af en her til. /th/a bio/edd/om vit (dvs ver) yckr a ly/edd/ni. at /th/it geri/edd/ hanom /th/riar loglegar aminningar j heilagre kirkiu. at han late af sinni vgæfo me/edd/ fyrnæmdri kono fra /th/æiri stund er /th/etta bref [28 aar1305] er lesit .j. kirkiu. ok at han se a fær/edd/ til var li/edd/num .vij. nattom æiftir /th/rettanda dag. at taka skrift firir sin afbrot. En ef han firirnemzst fær/edd/ena .j. sættan tima. e/edd/a lætr æi af sinum synda lifna/edd/e. /th/a skulu /th/it vita ok aller /th/æir er /th/etta bref h/oe/yra. at .j. namfne gu/edd/s ok allra heilagra manna. af heilagrar kirkiu vallde. er oss er vuer/edd/ugum j henndr fengit. sæitium ver fyrrnæm/edd/an Erling nu sem /th/a j gu/edd/s bann ok heilagrar kirkiu. firirbio/edd/ande hanom. allt heilagt æmbetti at h/oe/yra. me/edd/ /th/esso varo brefe. bio/edd/om ver yckr. sira Gu/edd/rleikr ok sira Bar/edd/r. ok allum adrum prestum j Sognne. j heilagre ly/edd/ni. vppa prestvigslu y/edd/ra. at /th/er lysi/edd/ banne Erlings a huærnn hælgan dag firir soknnar folke y/edd/ru æ /th/ar til er han er a færd til var ok tækr script ok yfirbot. flytr han sik ok brott or dalenom ok .j. a/edd/rar soknner j Sognne me/edd/ henne. /th/a later /th/etta bref fara æiftir hanom til prestanna. ok hafe /th/æir slika framfær/edd/ j mote hanom sem. a/edd/r sæigir. /th/etta bref var gort j Berguin dagin nesta æiftir Lucie virginis. anno domini millesimo ccc. o quinto. consecracionis vero nostre anno primo.
Biskop Arne af Bergen paalægger tre Mænd i Sogn, hvoriblandt to Prester, at afhöre Vidner angaaende Rygtet om et utilladeligt Forhold mellem Eirik Geirardssön og hans Moster Ingebjörg samt, hvis intet mod dem fremkommer, at lade dem aflægge Benegtelses-Ed.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Bartholin. IV (E), S. 295 efter en tabt Bergensk Kopibog.
Arne me/edd/ gu/edd/s miskunn [biscup i Biorgwin] sendir sira Symuni a Nios sira Hælgha i Talghe oc Ellende *Silfærsz syni [q. g. oc sina]. Ma/edd/r /th/esser er bref v rt hæfir oc Gæirar/edd/r hæitir. te/edd/e oss af hende sonar sins er Æirikr hæitir. at sua sem Æirikr vildi ra/edd/a till bryllaups gær/edd/ar till /th/æirrar kono er han hafde fæsta. /th/a sto/edd/ j mote fader hennar oc frendr. oc sag/edd/u at han skildi rin/edd/a fyr /th/ui amæle er a Æirik haf/edd/e fallet vm han oc mo/edd/orsystur sina er Jngibiorg hæitir eighin kono fodurbrodor Onunndar. sag/edd/e Gæirar/edd/r sua. at vm /th/etta amæle var æinghin sannr vpkomoma/edd/r sa er /th/at kunni at vita eda sæghia vili at sua se. ok af /th/i er /th/at bo/edd/ vaart ok vili till allra y/edd/arra jamsaman. at /th/er stemfnit till y/edd/ar Æiriki ok Jngibiorghu me/edd/ grendar folke sinu. /th/ui er vi/edd/rlikt er at /th/etta skil/edd/i vita. ok ef /th/au fa æidvætte af /th/æim. at her se ekki till emfnis vm /th/etta. /th/a skolu /th/er taka af /th/æim vndanf/oe/rslo me/edd/ suornom æi/edd/i. oc sua morghum monnum me/edd/ hvaromtvæggia sem /th/er set tilfellileght vera. likar oss ok vall at sysluma/edd/r [29 aar1306] e/edd/a hans vmbo/edd/sma/edd/r se j hia /th/esso profe. Var /th/etta bref gort j Biorgwin ok jnzsiglat med /th/ui varo jnzsigli er ver hafdum a/edd/r. /th/orsdagenn [næsta æiftir?] lauparsmesso. anno a natiuitate domini m. o ccc. o sexto.
Biskopperne Erlend af Færö og Arne af Bergen samt det Bergenske Kapitel udstede Vidisse af et af Grev Jakob af Halland udgivet Brev.
Efter Apogr. Arn. Magn. og Barth. IV (E), S. 302-4. (Trykt i Thorkelins Analecta, p. 68-71 og Dipl. Svecan. II. No. 1498).
Universis presentes litteras inspecturis Erlendus dei gracia episcopus Farensis, Arno eadem gracia episcopus Bergensis, ac capitulum eiusdem ecclesie Bergensis, salutem in domino sempiternam. Noverint universi, nos vidisse et diligenter perlegisse litteras domini Jacobi comitis, non rasas, non abolitas, nec in aliqua sui parte viciatas, de verbo ad verbum infrascriptum tenorem continentes, sub maiori sigillo dicti domini comitis, cuius sigilli superscripcio hec est: Sigillum dei gracia comitis Hallandie. et impressio sigilli hec est, quod in superiore parte est quidam leopardus quasi gradiens positus ex transuerso, et desubtus leopardum est campus continens sparsos flores qui dicuntur søblad. [ Her fölger Brev No. 60 i Dipl. Norv. III ]. Jn cuius rei testimonium sigilla nostra presentibus sunt appensa. Datum Bergis in vigilia beati Gregorii pape, anno domini m. o ccc. o sexto.
Biskop Arne af Bergen forbyder Suterne i Vaagsbotn i Bergen Indgang i Kirken, da de uagtet gjentagne Krav og Advarsler ikke have villet betale den skyldige Tiende for Aaret 1307.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 388-91.
In nomine domini amen. Quoniam nos Arno dei gracia Bergensis episcopus, Arnaldum dictum Jolahest, Gera(r)dum dictum Felskap, Borkwardum seniorem. Gerardum de Stæinfær/edd/, Borkwardum juniorem, aliosque sutores omnes et singulos Bergis in Vagssbotn manentes, prout nobis collectores decime per civitatem eandem sepius retulerunt, in decima anni domini millesimi trecentesimi septimi, sub anno domini iam currente ante pascha solvenda, (ad quam, de jure et consuetudine antiqua tenentur) invenimus negligentes, ipsos ad nos sepius, et tandem peremptorie evocatos, cum eorum quidam coram nobis venissent, monuimus [30 aar1307] et in virtute obedientie precepimus, comminantes, quod contra ipsos intenderemus procedere, nisi parerent monitis nostris et mandatis, ut infra tercium terminum, quem eisdem peremtorium assignavimus, collectoribus predictis aut nobis etiam, decimam suam de dicto anno tradere non tardarent, ea conditione videlicet et modo, ut si ipsi sibi timerent questionem movendam per aliquem super isto, dicta eorum decima penes nos deposita serisque ac firmis clausuris aliis firmata, ipsi claves earum, vel alii quos ad hoc nominarent, usque in adventum regis servarent. Verum predictis sutoribus in sua contumacia persistentibus, quidam de concilio regis ad nos accedentes, nobis supplicare curarunt, ut terminum solutionis predicte, usque quo nos ad dominum regem primo venire contingeret prorogare dignaremur. Quorum supplicationi, amore domini nostri regis, favorabiliter annuentes, negotium ipsum distulimus, ut petebant, ceterum nobis ad dominum regem venientibus, idem rex de predictis sutoribus vel eorum negotio memorato nihil, vel unico verbo tetigit coram nobis. Quare nos, post reditum nostrum, memoratos sutores ad nos ex superhabundanti vocatos, monuimus et precepimus eisdem, primo, secundo et tertio peremtorie. ut infra certum diem decimam solverent memoratam. Quibus contumaciter quod eis mandabatur negantibus, denunciari fecimus per ecclesias civitatis predicte, eos in solutione predicte decime defecisse, et ob ipsum defectum in penam inflictam per leges patrie incidisse. Tandem ipsos vocatos ad nos, et coram nobis quarto Jdus Septembris in consistorio curie nostre Bergis, sub anno domini supradicto personaliter comparentes, exortationibus et monitis per nos et per alios, quantum in nobis erat, inducere curavimus, ut nobis in premissis obedire curarent, promisimusque eis dictam penam, seu multam, remittendam eisdem, si saltem modo, licet tarde, a sua contumacia resilirent. Set ipsi ad nostram et aliorum monitionem, ex parte nostra factam, in sua contumacia duriores effecti, neque comminationibus a sua pertinacia frangi polerant, nec flecti monitis nec exortationibus emolliri. Cum igitur eorum contumacia tam multiplex, tam pertinax, et tam perniciosa exemplo, transire non debeat impunita, memoratos sutores superius nominatim expressos, omnesque alios ac singulos sutores in dicto vico Vaagsbotnn commorantes, dei nomine invocato, ab ingressu ecclesie suspendimus et eisdem, universis ac singulis ingressu ecclesie interdicimus in hiis scriptis. lecta et pronunciata fuit hec suspensionis sententia de mandato nostro, nobis pro tribunali sedentibus, in nostra et canonicorum nostrorum, aliorumque fidedignorum presentia, predictis sutoribus presentibus, loco die et anno supra dictis.
[31 aar1308] 
Fra Bergen meldes til Erkebiskop Jörund af Nidaros, at Biskop Erlend af Færö afgik ved Döden i Bergen 13 Juni og har valgt sig Gravsted i sin Kathedralkirke, hvorfor Erkebiskoppen anmodes om snart at besætte den ledige Bispestol.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 336.
Archiepiscopo Nidrosiensi Jorundo salutem cum debita reverentia et honore. Paternitati vestre presentibus innotescat, illum venerabilem et pium senem, dominum E[rlendum] bone memorie, Farensem episcopum, in civitate Bergensi Jdibus Junii debitum exsolvisse condicionis humane, sepulturamque sibi in ecclesia sua cathedrali, cui cooperante deo laudabiliter usque in finem prefuit, elegisse. Jdeoque circumspectam paternitatis et reverentie vestre prudentiam habere volumus exoratam, quatinus eidem ecclesie, tam pii pastoris solacio destitute, paterno cooperantes affectu, de ydonea persona in prelatum preficienda eidem dignemini, cum periculum sit in mora, celeriter providere, scituri, nos in his et aliis, que honorem et jura Nidrosiensis ecclesie tangunt, vestre sollicitudini paratos assistere, quando et ubi per vestram reverentiam nostra parvitas fuerit requisita. Remittentes hunc famulum nostrum et nuncium, si placet, ad nos cum vestris beneplacitis et mandatis. Statum vestrum conservet deus incolumem, ad utilitatem et profectum ecclesie sue sancte. Scriptum Bergis. xvij. kal. Julii. anno domini. m. o ccc. o octavo.
Biskop Arne af Bergen melder det Nidarosiske Kapitel, at Biskop Erlend af Færö er död i Bergen 13 Juni og har valgt sit Gravsted i sin Kathedralkirke, samt anmoder det om at anholde hos Erkebiskoppen om et snarligt Valg af hans Eftermand, der efter Sædvane haabes taget af den Bergenske Kirkes Skjöd.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 325-26.
A[rno] dei gracia [episcopus Bergensis] capitulo Nidrosiensi [salutem in domino sempiternam]. Discrecioni vestre presentibus notum sit, venerabilem illum et pium senem dominum E[rlendum] bone memorie Farensem episcopum, apud civitatem Bergensem Jdibus Julii debitum exsolvisse condicionis humane, sepulturamque sibi in ecclesia cathedrali Farensi, cui, disponente domino, laudabiliter usque in finem prefuit, elegisse. Jdeoque discrecionem vestram requirimus et rogamus, [32 aar1308] quatinus apud dominum nostrum archiepiscopum efficaciter instare velitis, ut eidem ecclesie, tam boni pastoris solacio destitute, de aliqua ydonea persona in prelatum preficienda eidem de consilio vestro et assensu dignetur celeriter providere. Quam quidem personam de gremio Bergensis ecclesie, per prescripcionem canonicam et prescriptam consuetudinem dicimus assumendam. Scriptum Bergis xv. kal. Julii. anno domini m. o ccc. o octavo.
Pave Clemens V befaler Erkebiskoppen af Nidaros og hans Suffraganer at bekjendtgjöre for alle troende det til den paafölgende Vaar bestemte Korstog, der skal foretages af Johanniter- Ordenen i Forening med den Franske Konge, og tilstaar derfor alle, der bidrage hertil, udstrakte Indulgentser samt giver nöiagtige Forskrifter for de indkomne Penges Opbevaring.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 601-17, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Jfr. Dipl. Svecan. II. No. 1588 og Raynaldi Annal. eccles. T. XV. p. 38-40).
Clemens episcopus servus servorum dei, venerabilibus fratribus archiepiscopo Nidrosiensi et ejus suffraganeis, nec non et aliis episcopis exemptis, si qui fuerint in Nidrosiensi provincia constituti, salutem et apostolicam benediccionem. Exsurgat deus et inimici dissipentur ipsius, exsurgant cum eo fidei zelatores, apprehendant arma timoris domini, induant se fidei orthodoxe lorica, divini amoris scutum assumant, et sub potencia virtutis altissimi roborentur, obprobriorum etenim crucifixi, que fiunt ei ab insipientibus tota die, vindices ejus sint memores, et erga statum miserabilem terre sancte plenitudinem miseracionum exerceant, compassionis fluenta derivent, et misericordis aperiant viscera pietatis, quia venerunt gentes in hereditatem domini, et sanctum ejus tabernaculum polluerunt, accendantur quidem ut ignis corda fidelium ad ipsius terre necessitatibus succurrendum, et affectus, auctis pie consideracionis ardoribus, inflammentur, prebeant quoque promptas manus ad opera, et sub spe celestis auxilii prelium domini preliantes ad juvandum illius causam ferventi magnanimitate consurgant, qui multos in paucis sue potencie virtute concludit, non obdormiens nec dormitans in eventibus gerentium bellum ejus, ipsorum custos pervigil et magnificus triumphator, seque accingant gladio potentissimo circa femur, ad ipsius injurias ulciscendas, voce quidem assidue lamentacionis exclamat et inproperat terra ipsa fidei orthodoxe cultoribus, [33 aar1308] quod recordari non desinant quid eis in partibus transmarinis acciderit, jntueantur et attente considerent totius christianitatis opprobrium, quoniam preclara nostri salvatoris hereditas versa est ad alienos, et locus ille sanctissimus, ubi celi regem virgo puerpera genuit, locus redemptoris nostri preciosissimo cruore perfusus, locus ubi poni meruit sepulcri dominici fundamentum, et locus quem resurgens Christus a mortuis sue resurreccionis gloria multipliciter illustravit, alienarum subvertitur imperio nacionum, recenseant eciam effusis lacrimis multiplicibusque singultibus infra claustra pectorum diligenter, qualiter dudum ille perpetue malediccionis alumpnus, Babilonicus persecutor, Christianorum sanguinem siciens de fedis cubilibus Babilonis contra renatos fonte bapthismatis animis furibundis exiliens, Tripolitanam et demum Acconensem civitates, fidelium populorum multitudine preditas, magne nobilitatis titulis insignitas, refectas opibus et bonorum ubertate fecundas, potenter angustans, et incolarum ejus aliorumque Christi fidelium, inibi tunc presencium, viribus superatis, civitates easdem et novissima (dvs nonnulla) loca alia solennia in arcu et pharetra furentibus gladiis comprehendit, et fideles ipsos, velut occisionis oves, in terra marique seviens ejus gladius interemit, civitates et loca predicta redigens in cinerem et favillam. Cujus igitur pectus adeo posset incallere duricie, quem pro terre ipsius afflictionibus renouandis (dvs rele-) non emolliret pie consideracionis affectus, quis etenim, nisi ferreum pectus habens, vel adamantis durissimi corda gerens, eidem terre non aperiat viscera pietatis, quis non provocetur ex intimis, quis non accendatur ad iram, et quis non animetur ad actum debite ulcionis, absit enim, ut a tam salutari Christi servitio quisquam se retrahat, absit ut relinquat arma rubigini, absit ut animum neget victorie, cum non desit victoribus corona per gratiam et meritum in presenti, et per gloriam et premium in futuro. Et quidem illatas quisque subditis suis offensas ulciscitur, et dei sui non vindicabit injurias tam atroces, ad hereditatem quilibet suorum manus invasorum extendi non sustinet, et pacietur hereditatis dominice tanto tempore detentores. Ne igitur qui crucem adorant, in crucifixo dissimulent quod iuste non tollerarent in homine, pungat eorum mentes et animas contumelia redemptoris, eosque zelus accendat fidei memorate, dum enim miserabilis et plenus amaritudine status ejus, lugubrisque condicio se nostris consideracionibus offerunt, dum ejus diram orrendamque calamitatem vocibus sue flebilis lamentacionis audimus, eo turbamur amarius, acerbiusque laceramur in intimis, quo sibi subducte quietis dulcedinem magis ac magis desideranter appetimus, et tranquillitatis deperdite tempora propensius affectamus. Sentimus quidem per effectum uberem pie mentis [34 aar1308] ejus afflictiones innumeras, palpamus suarum multiplicium incendia passionum, et per compassionis intime pietatem non absque lacrimarum profluvio ejus deploramus angustias, et secum doloris sui tormenta partimur, tristatur quoque ac turbatur in intimis pia mater ecclesia, tantis intrinsecus confossa doloribus, perfunditur lacrimis vultus ejus, sibi undique lamenta consurgunt, dum quos regeneravit in filios, efferi hostis laceravit impietas, et in fidei orthodoxe cultores dire sevit gladius impiorum, se nichilominus mater ipsa pro juvanda terra predicta, semper multis sollicitudinibus anxiam exhibens et ostendens ferventibus studiis operosam, et quanto sibi extitit ex alto permissum manus et mentem ab ejus auxilio non retraxit. Profecto copiosus in misericordia dominus, qui de sue habundancia pietatis animos regum et principum devocionis igne succendit ad salubrium exercitium accionum precordia. Carissimi in Christo filii nostri, Philippi regis Francorum jllustris, celestis benediccionis rore perfudit, sicque ipsum, fidei zelus ejus succendit, ut terre predicte affliccionibus et pressuris pio affectu compaciens, ad ulciscendas in illa ipsius salvatoris injurias et eiusdem terre gravamina relevanda adeo ferventer desiderium dirigitur mentis sue, quod ducimur in domino firma fiducia, et in illo qui mari et ventis imperat et post nubilum tempora serenitatis indulget, devote speramus, quod per ipsius regis ministerium studiosum, auxiliante illo cujus agitur in hac parte negocium, eidem terre proveniet passagii generalis auxilium, et optate recuperacionis claritas illucescet, quia vero tam arduum tanteque profunditatis negocium non potest sub brevi temporis spacio, prout desideramus et expedit, debitam et congruam ordinacionem suscipere, nosque timore gravissimo in mente perterriti, ne Cipri et Armenie regnorum nobilium, que crucis hostium premuntur incursibus et usque intrinsecus ad intima lacerantur ac ipsorum invalescente perfidia affliguntur varietate multiplicis cruciatus, prout insinuatur eorumdem regnorum fidelium vocibus oppressorum, sub rabie persecucionis ipsorum decidat fortitudo, et per hostium ipsorum seviciam, eisdem regnis positis in desolacionis excidium, fideles ipsi dire mortis casibus exponantur, vias et modos studiis diligentis indagacionis exquirimus, quibus terre ac regnis eisdem oportuni manum auxilii porrigere valeamus. O quam gravem confusionem reciperet, si, quod deus avertat, talis casus emergeret, tota religio Christiana, o quam obprobriose dispendium deformitatis incurreret, si per ipsorum hostium rabiem truculentam tam nobilibus membris eam, quod absit, contingeret mutilari. Quis enim posset eis misericordie viscera claudere, quis denegabit ea suppliciter illis pulsantibus aperire, quis a se sic virtutem misericordie relegabit, quod supra turbam [35 aar1308] fidelium eorumdem nesciverit misereri. Credimus enim, quod cum eis in hujusmodi necessitatis articulo subvenitur, gratum deo sacrificium immolatur, verum levantes in circuitu oculos nostros, ut videremus, si quos pugiles, et si quos reperiremus athletas domini ad bellum paratos ipsius, tandem ad dilectos filios magistrum et fratres hospitalis sancti Johannis Jerusolimitani nostre mentis reflectentes intuitum, et sperantes, quod ad defensionem terre ac regnorum ipsorum, ad quam sunt specialiter deputati, afficiantur ex corde, et pro liberacione terre ipsius de manibus impiorum mortis pericula non formident, certum per eos equitum et peditum armatorum passagium prius cum ipsius hospitalis et militie templi magistris, et majoribus preceptoribus, antequam idem magister ipsius milicie caperetur et quam pluribus aliis seculari(bu)s magnis et prudentibus viris, qui statum et condicionem terre ac regnorum ipsorum plenius cognoverunt, diutina et matura deliberacione prehabita, prout tanti negocii gravitas exigebat, habitoque super hoc karissimorum in Christo filiorum nostrorum, Cipri et Armenie regum jllustrium, pleniori, nobis per eorum litteras destinato, et subsequenter ejusdem regis Francorum, ac novissime fratrum nostrorum consilio, ad dictorum Cipri et Armenie regum instantem instanciam pro illius modici residui, quod fidei predicte cultoribus in eadem terra remansisse dinoscitur, ac ipsorum terre et regnorum defensione ac secura custodia, et ad oportuna preparanda obstacula perfidis Christianis, ne victualia et merces prohibitas eisdem deferant Sarracenis, et ut Sarracenos ipsos, prout possibile fuerit, inpugnandum, non de decime vel partis cujuslibet ecclesiasticorum inpositione facta reddituum, sed de thesauro nostre camere, ejusdem regis Francorum affluenti ad hoc pecuniario adjuncto subsidio, in proximo vernali tempore providimus ordinandum, et prosequendum per ipsos, deo duce, per quinquennium secuturum, per hoc ipsius camere attenuando erarium, et semitas quodam modo, pontes et vias ad idem generale passagium properando. Ex quo quidem passagio, deo favente, uberiores fructus ejusdem terre et regum commoda proventura sperantur, quam de quovis passagio in ipsorum terre et regnorum facto subsidium provenerit a longis temporibus retroactis. Et quia fidelium subsidia ad hujusmodi passagium sunt multipliciter oportuna, nos considerata in hiis eorum salute, quorum animas illi, cujus locum quamvis immeriti tenemus in terris, lucrificare multipliciter delectamur, quam plurimum graciarum et indulgenciarum beneficia copiosa fidelibus ipsis duximus concedenda, ut autem dictum subsidium valeat ejusdem terre celerius provenire, volumus quod vos et singuli vestrum fideles quoslibet vestrarum civitatum et dyocesium, cum vos confessiones [36 aar1308] eorum audire contigerit eisque proponere verbum dei, moneatis attencius et efficaciter inducatis, et nihilominus omnes ecclesiasticas seculares et regulares personas, exemptas et non exemptas, vestrarum civitatum et dyocesium, confessiones audiendi et proponendi verbum dei potestatem habentes, juxta datam vobis a deo prudenciam studeatis efficaciter exortari, quod fideles ipsos, confitentes eisdem et sermones ac predicationes audientes ipsorum, solerter moneant et diligentius exhortentur, quod ipsi, dum vixerint, et demum tempore obitus eorundem, pias elemosinas et grata karitatis subsidia dictis magistro et fratribus, pro hujus(modi) passagio in ipsius terre subsidium studeant erogare. Nos enim ut negocium hujusmodi eo libentius eoque frequentius prosequi studeatis, quo vos et exhortatores ipsi ex vestris laboribus pocioris salutis fructum noveritis percepturos, de omnipotentis dei misericordia, et beatorum Petri et Pauli, apostolorum ejus, auctoritate confisi, et illa quam, licet nobis indignis, deus ipse ligandi atque solvendi commiserit potestate, singulis vestrum et exhortancium predictorum voce (dvs vere) penitentibus et confessis, diebus singulis, quibus exhortacionis hujusmodi exercebitis pium opus, unum annum de injunctis vobis et eis penitenciis misericorditer relaxamus, omnibus quoque personis ecclesiasticis, regularibus et secularibus, nec non et quibuscumque aliis Christi fidelibus, debilibus et impotentibus ac inhabilibus ad bellandum et mulieribus, non intendentibus in personis propriis transfretare in dicto passagio generali, que tantum de bonis earum memoratis magistro et fratribus erogabunt, quantum essent in uno anno, si personaliter proficiscerentur in terre predicte subsidium, expensure, plenam eis insuper qui medietatem illius, quod per tempus anni predicti expenderent in terre jam dicte personaliter proficiscendo subsidium, sepedictis magistro et fratribus exhibebunt, mediam suorum, de quibus fuerint corde contriti et ore confessi concedimus veniam peccatorum. Jllos vero, qui prefatis magistro et fratribus in dicto passagio de subsidio majori vel minori subvenient, secundum majus et minus, juxta hujusmodi subsidii quantitatem et devotionis affectum, remissionis esse participes volumus antedicte, subvenientibus quoque diebus Veneris majoris ebdomade pro eodem passagio magistro et fratribus memoratis in viginti quatuor denariis parvorum Turonensium vel ipsorum valore, xxiiij. annorum, jllis vero, qui aliis diebus Veneris xij. denariorum subvencionem prestabunt, duodecim annorum, et eis qui aliis diebus de vj. denariis monete predicte, aut eorum valore eisdem magistro et fratribus de bonis eorum impendent subsidium, sex annorum indulgenciam misericorditer elargimur, ita quod pro quolibet denario dato in subsidium antedictum, juxta ordinacionem hujusmodi, [37 aar1308] largitor ipse unius anni, qui vero tantum noluerint vel nequiverint exhibere, sed dederi(n)t tantum obolum vel pictam, juxta hujusmodi quantitatem subsidii et devocionis affectum eandem indulgentiam consequantur, volumus autem quod predicta subsidia infra dictum quinquennium largientes predictas indulgencias assequantur. Concedimus etiam, quod omnes, qui totum subsidium exhibebunt insimul uno die, quod singulariter, singulis majoris ebdomade vel aliis Veneris aut singulis diebus quinquennii memorati impensuri essent pro subsidio antedicto, totam illam indulgenciam, prout eam per eosdem dies, secundum magis et minus, diverso modo concessimus, integre assequantur quam assequerentur singulariter, diebus singulis, quibus hujusmodi subsidium exhiberent. Quod quidem et omne aliut subsidium, dictis magistro et fratribus pro dicto passagio impendendum, per manus ordinariorum lectorum (dvs loco-), vel aliorum deputandorum ab eis, ipsis magistro et fratribus volumus exhiberi. intendentes itaque, ut elemosine ac emolimentum, que ex predictis indulgenciis provenire contigerit, pro ipsius passagii commodo, diligentius conserventur, volumus, quod tu, frater archiepiscope, in tua metropolitana, vosque fratres episcopi in singulis vestris cathedralibus ecclesiis, in aliquo intra ipsas accommodo et tuto loco una ponatur archa vel truncus fortis et firmus, in quo elemosine et emolimentum hujusmodi et alia per manus vestras, occasione cujusvis per nos concesse indulgencie ipsis magistro et fratribus pro hujusmodi passagio, in singulis vestris civitatibus et dyocesibus proventura, recipienda per manus vestrum cujuslibet in sua civitate recondantur. Similem quoque archam vel truncum in qualibet parochiali ecclesia, cujuslibet dyocesis, in quo elemosine et emolimentum in singulis parochiis ecclesiarum ipsarum, ex indulgenciis proventura predictis, securius conserventur, poni volumus et mandamus auctoritate presentium, ordinantes quod in singulis ejusdem (dvs eis-) archis vel truncis tres serature, totidem habentes claves diversas et omnino dissimiles, apponantur, quarum clavium, videlicet arche vel trunci positi in ipsis metropolitana et cathedralibus ecclesiis, tu archiepiscope, et quilibet vestrum episcoporum in sua ecclesia, unam, aliam vero procurator Hospitalis predicti, et reliquam aliquis de civitate bone opinionis et fidedignus homo, fideliter custodiant et conservent, archarum autem vel truncorum eorundem in dictis parochialibus ecclesiis dictarum dyocesium positorum, una a rectore ipsius ecclesie, secunda vero a procuratore predicto et tercia ab una fidedigna et devota persona parochie, magistro et fratribus ac passagio eisdem propicia conserventur. Archas autem vel truncos predictos, videlicet in eisdem parochialibus ecclesiis consistentes, in quindena [38 aar1308] festivitatis resurreccionis domini proxime venture, quo ad presentem annum propter passagii necessitatem ejusdem, per eosdem rectores et procuratorem ac personas, que claves ut predicitur dictarum archarum vel truncorum habebunt, aperiri jubemus, et pecuniam in eisdem inventam cum moderatis expensis Hospitalis ejusdem per illos, qui claves tenebunt, vel per ipsorum duos, tercio impedito legittime, vobis archiepiscopo et episcopis integraliter assignari. Quam quidem pecuniam, nec non et aliam, quam quilibet vestrum episcoporum predictorum in archa vel trunco ecclesie sue cathedralis invenerit, tunc prefato procuratori tradat integraliter et assignet, faciens de assignacione ipsa et hujusmodi tradita sibi summa pecunie, patentes litteras fieri, suo et procuratoris ejusdem sigillis munitas, dicto archiepiscopo festinanter, et sine dilacione qualibet destinandas. Simili quoque modo, tu archiepiscope supradicte, de pecunia ex hujusmodi indulgentiis per te in tua civitate et dyocesi recepta procuratori assignata predicto, juxta prescriptam formam, litteras confici facias, tuo et dicti procuratoris sigillis signatas, ipsas nec non et easdem litteras episcoporum ipsorum, camerario nostro quam citius poteris per fidelem nuncium transmissurus. Ceterum intendentes rectorum eorumdem parochialium ecclesi- arum in hac parte laboribus providere, volumus, quod in singulis, quatuor, dictum festum resurreccionis subsequentibus annis, tempore sinodi per quemlibet vestrum in sua civitate et dyocesi celebrande, arche vel trunci aperiantur predicti, et pecunie in illis invente per dictum procuratorem et alios, qui claves archarum et truncorum ipsorum habebunt, cuilibet vestrum in sua synodo assignentur, tuncque per quemlibet vestrum fiat dicto procuratori pecunie predicte tradicio, et fiant similiter de tradicione et quantitate hujus(modi) tradite pecunie littere, camerario nostro quam citius destinande, ut supra proximo in casu alio est expressum. Si vero ex indulgentiis ipsis tantam contingeret pecuniam provenire, quod tutum non esset illam (in archis vel truncis retinere predictis quilibet vestrum circa custodiam pecunie) in archis vel truncis, in ecclesiis cathedralibus, ut predicitur, positis, ac rectores ecclesiarum ipsarum circa custodiam alterius pecunie in eisdem archis seu truncis in ipsis ecclesiis parochialibus recondite, de consilio et consensu dictorum procuratorum et aliorum tenencium claves easdem, sic caute provideant et attente prospiciant, quod pecunia ipsa dictum passagium non fraudetur, illos vero, qui archas seu truncos fecerint aut concesserint supradictos, quique ipsos et claves easdem fideliter custodierint, nobiles quoque et ignobiles, et quosvis alios cujuscumque condicionis existant, qui in eorum ultimis voluntatibus equos, arma et quevis alia bona in [39 aar1308] subsidium dicti passagii, eodem durante quinquennio, magistro et fratribus legaverint supradictis, omnes etiam et singulos, arma, equos, victualia seu foditum (dvs fodrum) et quecunque mercimonia in terra vel mari ad exercicium dicti passagii, quomodolibet deferentes, omnem operam pietatis et aliorum spiritualium et bonorum beneficiorum, que fiunt et fieri contigerit in Hospitali et passagio supradictis, participes esse volumus et consortes, vobis insuper, auctoritate apostolica districtius injungimus, ut quocienscumque vos missarum officia celebrare contigerit, orationes contra paganorum perfidiam per ecclesiam ordinatas, quarum prima, Omnipotens sempiterne deus. Secunda, deputata specialiter ad secretam, Sacrificium Domine, et tercia dici post communionem precipue consuetam, Protector, incipiunt, devotis mentibus effundatis, et per singulas personas ecclesiasticas in sacerdocio constitutas vobis subjectas, pio cordis affectu dici in missarum earumdem officiis faciatis, personis autem ecclesiasticis volentes plenius providere, dyocesanis eorum dispensandi cum eis, qui, cum a canone vel ab homine latam excommunicationis sentenciam incurrissent, irregularitatis notam, immiscendo se divinis officiis, contraxerunt, vel ob id infradictum quinquennium contrahere ipsos contigerit, dummodo tantum de bonis eorum magistro et fratribus ipsis pro subsidio memorato persolverint, quantum expenderent in veniendo ad Romanam curiam et morando in ipsa pro dispensacione hujusmodi optinenda et redeundo etiam ab eadem, nisi forte in episcopos vel abbates vel alios superiores, proprias injecissent manus temere violentas, postquam ab excommunicationum sententiis, quas incurrerant vel incurrere ipsos contigerit tempore supradicto, juxta formam ecclesie fuerint absoluti, plenam auctoritate presencium concedimus facultatem. Omnibus insuper et singulis, tam clericis quam laycis, cujuscumque dignitatis, preheminentie, ordinis, condicionis, vel status existant, sub interminacione maledictionis eterne, districtius inhibemus, ne quempiam volentem quodvis subsidium in dicto passagio eisdem magistro et fratribus exhibere, ab hujus(modi) voluntate retrahere vel in quodvis aliud, etiam pium opus, commutare vel quominus hujusmodi largiatur subsidium verbo vel opere impedire presumat. Si quis vero contra nostram inhibitionem hujusmodi attemptare presumpserit, eandem, et apostolorum ipsorum, ac nostram, a qua nullum absolvi volumus preterquam in mortis articulo, quousque duplum exhibuerit ejusdem subsidii, quod per impedimenti prestacionem hujusmodi dicte terre subtractum extiterit, se noverit incursurum. Jdeoque fraternitatem vestram monemus et hortamur in filio dei patris, vobis nichilominus in virtute obedientie districte precipiendo mandantes, quatinus tenorem [40 aar1308] et formam indulgentiarum hujusmodi Christi fidelibus, eis proposito verbo dei, singulis dominicis et festivis et aliis diebus, de quibus expediens fuerit, in ecclesiis et locis vestrarum civitatum et dyocesium, in missarum solempniis, et aliis horis congruentibus, publicetis, ac per rectores ecclesiarum et Predicatorum ac Minorum ordinum fratres, et alios religiosos, et personas ecclesiasticas earumdem civitatum et dyocesium, in eisdem solempniis et horis faciatis sollicite in wlgari cujuslibet patrie publicari, et nichilominus tu archiepiscope supradicte, statim, receptis presentibus, premissa omnia per tuas patentes litteras, de verbo ad verbum harum seriem continentes, cum omni celeritate, qua poteris, prout tam pio negocio videris expedire, dictis episcopis studeas intimare, eisque mandare districcius, quod illa eorum subditis, hujusmodi tuo mandato recepto, omni dilacione precisa intimare aliquatenus non omittant. Sic igitur hujusmodi pium opus et gratum altissimo sollicite ac laudabiliter, juxta datam vobis a deo prudenciam exequi studeatis, sicque ad subveniendum terre predicte necessitatibus efficaciter fideles ipsos inducere, quod de vestris laboribus, divina favente clementia, fructus sperati proveniant, et vestre sollicitudinis studium, palmam glorie, que causam dei gerentibus, pro digna retribucione rependitur, mereatur. Datum Pictavis iij. o Jdus Augusti, pontificatus nostri anno tercio.
Pave Clemens ( V) tilstaar Patriarker, Erkebisper og Biskopper Ret til at dispensere geistlige, der til Fordel for Johanniter- Ordenens forehavende Korstog i Löbet af det nærmeste Femaar udbetale et Aars Indtægt af sin Kirke, fra at modtage Preste-Vielse, naar de kun inden et Aar modtage Subdiakons Grad.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 617-18, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Jfr. Dipl. Svec. II. No. 1590).
Clemens episcopus servus servorum dei, venerabilibus fratribus, patriarchis, archiepiscopis et episcopis, ad quos litere iste pervenerint, salutem et apostolicam benedictionem. Dignum reputamus et congruum, ut eos, qui ad Christi obsequia prosequenda se offerunt, specialibus graciis honoremus. Jntendentes igitur, ut passagium, quod per dilectos filios, magistrum et fratres Hospitalis sancti Johannis Jerusolimitani in vernali tempore proximo venturo, in subsidium terre sancte providimus faciendum et prosequendum, deo duce, per quinquennium sequturum, tanto libencius personarum ecclesiasticarum fulciatur auxilio, quanto magis persone ipse favorem apostolicum sibi senciunt graciosum, [41 aar1308] dispensandi cum quibuscumque ad regimen parochialium ecclesiarum assumptis, vel usque ad dictum quinquennium assumendis, qui infra quinquennium ipsum fructus unius anni ecclesie parochialis, quam singuli eorum obtinent, vel infra dictum quinquennium obtinebunt, racione cujus haberent infra annum ad presbiteratus ordinem promoveri, dictis magistro et fratribus vel eorum procuratori pro subsidio dicti passagii exhibebunt, quod ipsi, dummodo infra annum ordinem subdiaconatus recipiant, non teneantur usque ad quinquennium a tempore hujusmodi suscepti regiminis, racione ipsius ecclesie ad sacerdocium promoveri, nec ad id a quoquam compelli possint inviti, qualibet constitucione contraria non obstante, quocienscumque a prefato procuratore fueritis requisiti, plenam vobis, et singulis vestrum, concedimus auctoritate presencium facultatem. De pecunia vero, que habebitur pretextu concessionis hujusmodi fiat, quoad traditionem ipsius pecunie faciendam procuratori predicto, et quoad confeccionem literarum recepcionis dicte pecunie, nec non et quantum ad certificationem camerarii nostri de tradite ipsi procuratori pecunie quantitate, sicut de alia pecunia, que reponetur in archis vel truncis, juxta ordinacionem contentam in aliis nostris litteris indulgencialibus, pro negocio passagii predicti concessis, apercius continetur. Datum Pictauis .iij. o Jdus Augusti, pontificatus nostri anno .iij. o
Pave Clemens ( V) bemyndiger til Fordel for det af Johanniter- Ordenen paatænkte Korstog alle Patriarker, Erkebisper og Biskopper til i Löbet af det nærmeste Femaar at tillade Löfter om Afholdenhed og mindre Pile grimsreiser forandrede til Udbetaling af en Sum Penge, der i sidstnævnte Tilfælde skal udgjöre, hvad Reisen vilde have kostet.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 618-20, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Jfr. Dipl. Svec. II. No. 1589).
Clemens etc. venerabilibus fratribus, patriarchis, archiepiscopis et episcopis, ad quos litere iste pervenerint, salutem et apostolicam benedictionem. Gerentes cordi negotium terre sancte, ac intendentes sollicite ad promocionem passagii, quod per dilectos filios magistrum et fratres Hospitalis sancti Johannis Jerosolimitani, in vernali tempore proximo venturo providimus faciendum et per ipsos prosequendum, deo duce, per quinquennium sequturum. Obtinentes quoque de vestre circumspeccionis industria fiduciam in domino specialem, vobis et vestrum singulis, commutandi, dicto durante quinquennio, cujusvis abstinentie [42 aar1308] et quarumcumque peregrinacionum vota, ultramarino duntaxat excepto, in pecuniarium subsidium prefatis magistro et fratribus vel eorum procuratori pro predicto passagio exhibendum, cum super hoc ab eis vel eodem procuratore fueritis requisiti, dummodo condicione inspecta vovencium, ac dicti passagii necessitate pensata (super quibus vestram conscienciam honeramus) precio vel precibus, amicicia, favore vel odio cujuscumque, nichil circa hec, (super quibus sciat se unusquisque vestrum redditurum in examine districti judicii racionem), agatur in fraudem vel diminucionem subsidii predicti, plenam et liberam auctoritate presencium concedimus facultatem. Volumus autem, ut hujusmodi pecuniarium subsidium, prestandum videlicet per voventes peregrinaciones easdem, ad tantam summam pecunie extendatur, quantam voventes ipsi pro complendo voto peregrinacionis ejusdem, personaliter expendissent. Votum autem hujusmodi abstinencie juxta illius arbitrium intendimus redimi, qui votum hujusmodi commutabit. De pecunia vero que habebitur pretextu concessionis hujusmodi, fiat quoad traditionem ipsius pecunie faciendam procuratori predicto, et quo ad confeccionem literarum recepcionis dicte pecunie, nec non et quantum ad certificacionem camerarii nostri de tradite ipsi procuratori pecunie quantitate, sicut de alia pecunia, que reponetur in archis vel truncis, juxta ordinacionem contentam in aliis nostris literis indulgentialibus, pro negocio passagii predicti concessis, apercius continentur. Datum Pictauis .iij. o Jdus Augusti, pontificatus nostri anno .iij. o
Pave Clemens ( V) tilstaar paa Andragende fra Johanniter- Ordenen de seculare geistlige, der drage med paa Ordenens forehavende Korstog til det hellige Land, Ret til for et Tidsrum af 2 til 4 Aar at oppebære Indkomsterne af sine geistlige Beneficier uden at være forpligtede til at residere ved samme.
Efter Afskr. blandt Apogr. Arn. Magn. (m. Arnes egen Haand).
Clemens episcopus servus servorum dei, dilectis filiis magistro et fratribus Hospitalis sancti Johannis Jerusolimitani salutem et apostolicam benedictionem. Dignum et congruum reputamus, ut eos, qui ad Christi obsequia prosequenda se offerunt, specialibus gratiis honoremus. Jntendantes igitur, ut passagium, quod per vos in subsidium terre sancte providimus faciendum, tanto libentius personarum ecclesiasticarum fulciatur auxilio, quanto magis persone ipse favorem apostolicum [43 aar1308] sibi senserint gratiosum, vestris supplicationibus inclinati, vobis auctoritate presentium indulgemus, ut singuli clerici seculares, qui vobiscum personaliter accesserint in dicte terre subsidium in passagio memorato, dictum prosequendo passagium, omnes fructus redditus et proventus omnium prebendarum et beneficiorum suorum ecclesiasticorum, etiam si dignitates vel personatus existant, cum ea integritate per biennium percipere valeant, (cotidianis distributionibus dumtaxat exceptis), cum qua illos perciperent, si in ecclesiis in quibus prebendas, beneficia et dignitates ac personatus hujusmodi obtinent, personaliter residerent, ipsosque per idem biennium, et demum ipso finito biennio, si per aliud biennium in dicte terre subsidium remanere contingat, percipere, arrendare, vendere, locare vel pignori obligare libere possint, prout eis videbitur expedire, volentes arrendationem seu venditionem vel locationem hujusmodi, etiam si eos infra dictum biennium mori contingeret, in suo robore permanere, nec interim ad faciendum in eisdem ecclesiis personalem residentiam vel susceptionem sacrorum ordinum, sive ad prestationem alicuius decime regibus vel principibus, seu quibus aliis personis, per sedem apostolicam ex quacunque causa concedende, aliquatenus teneantur, nec ad id a quoquam compelli possint inviti, non obstantibus, si dicti clerici non fecerint in eisdem ecclesiis primam consuetam residentiam personalem, et quibuslibet ipsorum ecclesiarum statutis et consuetudinibus contrariis, iuramento, confirmatione sedis apostolice seu quacumque firmitate alia roboratis, etiam si de illis servandis et non impetrandis litteris apostolicis contra ea et ipsis litteris non utendo, etiam ab aliis impetratis, per se vel procuratores suos prestiterint juramentum, sive si locorum ordinariis vel quibusvis aliis a sede apostolica sit indultum, vel medio tempore contigerit indulgeri, ut canonicos et personas ecclesiarum suarum civitatum et dyocesium possint compellere ad faciendum personalem residentiam in eisdem, aut si dilectis filiis capitulis earundem ecclesiarum, a prefata sit sede indultum, quod ipsarum ecclesiarum canonicis et personis fructus, redditus et proventus prebendarum, beneficiorum, dignitatum aut personatum suorum ministrare in absentia minime teneantur, quodque ad id compelli non possint per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam de indulto hujusmodi mentionem, et quibuslibet privilegiis, indulgentiis, et litteris apostolicis, generalibus vel specialibus, cuiuscunque tenoris existant, dictis ordinariis, capitulis et regibus et principibus vel quibuscumque aliis personis concessis, per que presentibus non expressa vel totaliter non inserta, effectus huiusmodi gratie impediri valeat quomodolibet vel differri, et de quibus, quorumque totis tenoribus [44 aar1308] de verbo ad verbum habenda sit in vestris litteris mentio specialis, proviso quod interim prebende, beneficia, personatus, et dignitates hujusmodi debitis obsequiis non fraudentur, et animarum cura in eis quibus illa imminet nullatenus negligatur. Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam nostre concessionis infringere, vel ei ausu temerario contraire. Siquis autem hoc attemptare presumserit, indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum ejus se noverit incursurum. Datum Pictavis .iij. o Jdus Augusti, pontificatus nostri anno tertio.
Biskop Arne af Bergen erkjender at have modtaget Erkebiskop Jörunds Brev angaaende Provincial- Conciliet i Nidaros 4 Marts 1309, men beder, at det paa Grund af den haarde Aarstid maa udsættes til 13 April.
Efter Afskr. blandt Apgr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 497. (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 75-80).
Reverendo in Christo patri ac domino suo, domino Jerundo dei gratia, Nidrosiensi archiepiscopo, A[rno] eadem gratia episcopus Bergensis, reverentiam debitam et honorem. Reverende paternitati vestre presentibus innotescat, nos literas vestras aput ecclesiam de Re, nostre dyocesis, tertio Jdus Octobris, per clericum vestrum, Arnonem, latorem presentium, recepisse, tenorem qui sequitur continentes: [Her fölger Brev No. 73 i Dipl. Norv. III.] Nos igitur episcopus memoratus, licet aeris intemperies, que tempore prefiniti a vobis concilii celebrandi plerumque solet accidere, et vie difficultas pro non venientibus interpellare valeret, tamen, prout et quantum nobis commodum et possibile fuerit, ad mandatum vestrum venire intendimus, reverende paternitati vestre humiliter supplicantes, quatinus diem a vobis prefixum, propter vie discrimina et temporis intemperiem, usque in dominicam, qua cantatur: Misericordia domini, dignemini prorogare. Scriptum aput ecclesiam de Vinræid, Jdibus Octobris, anno domini m. o ccc. o viii. o
Biskop Arne af Bergen og hans Kapitel udstede Appel til Pavestolen mod Erkebiskop Jörunds Besættelse af den Færöske Bispestol med Presten Lodin i Borgund, hvorved den Bergenske Kirkes Ret ansees krænket, idet denne Bispestol nu 3 Gange har været besat med Bergenske geistlige; Fölgeskrivelse til Pavestolen forlanges.
Indtaget i Brev No. 32 nedenfor (Barth. IV (E), S. 527-28 og Apogr. Arn. Magn.) (Trykt noget forskjellig efter en anden Afskr. i Dipl. Norv. VI. No. 71). [45 aar1309] 
Biskop Arne af Bergen og hans Kapitel udnævne Chorsbroderen Peter ( Haakonssön) til sin Fuldmægtig ved det forestaaende Provincial- Con cilium i Nidaros.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 509-10, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. [46 aar1309] 
Universis Christi fidelibus etc. Arno dei gracia episcopus, nec non et canonici et capitulum Bergense, in domino salutem. Notum facimus universis, quod dominum Petrum, canonicum Bergensem, presentem et mandatum sponte suscipientem, facimus, constituimus et ordinamus nostrum verum ac legittimum procuratorem ac nuncium specialem, ad comparendum vice et nomine nostro Nidrosie in concilio provinciali, si quod infra festum ascensionis, proximo jam futurum, venerabilis pater, dominus noster, dominus Jerundus, dei gracia archiepiscopus Nidrosiensis, duxerit celebrandum, dantes eidem liberam potestatem tractandi in concilio memorato super articulis, nos et ecclesiam nostram tangentibus, tractatui consenciendi, ac eidem subscribendi, nec non et contradicendi, ac excusaciones nostras proponendi, et quod admittantur petendi, et si necesse fuerit appellandi, apostolos petendi, nec non et appellacionem prosequendi, ratum et gratum habituri, quicquid in premissis vel premissorum quolibet duxerit faciendum. Jn cujus rei testimonium, sigilla nostra, episcopi et capituli predictorum, presentibus sunt appensa. Datum Bergis, decimo Kal. Aprilis, anno domini millesimo ccc. o nono.
Biskop Arne af Bergen og hans Kapitel overdrage Chorsbroderen Peter ( Haakonssön) som sin Fuldmægtig at overrække Erkebiskop Jörund af Nidaros og hans Kapitel deres Appel angaaende Valget af den Borgundske Sogneprest Lodin til Biskop af Færö og at udbede sig Fölgeskrivelse til Kurien (Apostoli).
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 510-11.
Universis Christi fidelibus etc. Arno dei gratia episcopus, nec non et canonici et capitulum Bergense, in domino salutem. Notum facimus universis, quod nos dominum Petrum canonicum Bergensem presentem, et mandatum sponte suscipientem, facimus, constituimus et ordinamus nostrum verum ac legittimum procuratorem ac nuncium specialem, ad porrigendum reverendo in Christo patri ac domino nostro domino Jerundo etc. et capitulo et canonicis Nidrosiensibus appellationem per nos interpositam a provisione dictorum archiepiscopi et canonicorum, de Lodowico, rectore ecclesie beati Petri de Borgun/edd/ Ni/edd/rosiensis dyocesis, per eos assumpto in Farensem episcopum, nec non et super appellatione [47 aar1309] premissa apostolos petendi, et recipiendi eosdem, nomine nostro, ac omnia et singula faciendi, que circa predicte appellationis negotium fuerint facienda. ratum et gratum habituri quicquid in premissis vel premissorum quolibet duxerit faciendum. Jn cuius rei testimonium sigilla nostra, episcopi et capituli predictorum presentibus sunt appensa. Datum Bergis decimo Kal. Aprilis anno domini millesimo .ccc. o nono.
Biskop Arne af Bergen overdrager Chorsbroderen Peter ( Haakonssön) i sit Sted at aflægge det skyldige Besög ved Metropolitansædet.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 511.
Reverendo in Christo patri ac domino suo, domino Jerundo etc. salutem et omnimodam reverentiam et honorem. Paternitati vestre tenore presentium innotescat, quod nos discretum virum, dominum Petrum, canonicum nostrum, exibitorem presentium, ad paternitatis vestre reverentiam nostro nomine destinantes, eidem committimus vicem nostram, quoad presens, sedem metropoliticam visitandi, necnon et recipiendi a circumspectionis vestre reverentia, vestra salubria monita et mandata, que eidem, vice nostra, quoad presens duxeritis committenda. Jn cujus rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Scriptum Bergis decimo Kal. Aprilis, anno domini millesimo .ccc. o nono.
Det Nidarosiske Kapitel paalægger Biskop Ketil af Stavanger i Forening med to andre Biskopper at indvie den af den afdöde Erkebiskop Jörund og Kapitelet til Biskop af Færö udvalgte Lodin, för Prest i Borgund.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 519-20, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Capitulum et canonici ecclesie Nidrosiensis, venerabili domino, Ketillo dei gracia episcopo Stawangrensi, salutem in domino Jesu Christo. Cum dudum anno domini m. o ccc. o octavo, ecclesia Farensis Nidrosiensis provincie, per mortem pie memorie domini Erlendi, quondam Farensis episcopi, pastoris solatio destituta, sue viduitatis incommoda deploraret, ac Nidrosiensis ecclesia, tam ex sedis apostolice privilegiis [48 aar1309] specialibus, quam ex antiqua et approbata ac inconcusse observata consuetudine, eidem ecclesie Farensi, cum eam vacare contingit, libero jure habeat de pastore ydoneo providere. Jdcirco venerabilis pater et dominus noster, bone memorie Jerundus, tunc Nidrosiensis archiepiscopus, honorabilem virum, dominum Lodowicum, personam ecclesie beati Petri de Borgund, una nobis cum in prefate Farensis ecclesie prelatum elegit, sicque ipsum, communi consensu et unanimi, eidem ecclesie prefecimus in patrem et pastorem. Quare sanctitati vestre tenore presencium committimus, et in virtute obediencie firmiter demandamus, quatinus dictum Lodowicum, predictum Farensem electum, auctoritate metropolitica, convocatis ad hoc vobiscum eadem auctoritate, etiam sub coercione canonica, si necesse fuerit, duobus aliis episcopis, Nidrosiensis ecclesie suffraganeis, vel aliis sedis apostolice graciam obtinentibus, ubi commodius videritis expedire, in Farensem episcopum consecretis, recepto ab ipso, nomine sepedicte Nidrosiensis ecclesie et nostro, fidelitatis et obedientie juramento, secundum canones et observatam consuetudinem ecclesie prelibate. Jn signum autem executionis hujus nostri mandati, literas vestras apertas nobis remittatis, harum seriem et quicquid inde feceritis plenarie continentes. Actum Nidrosie quintodecimo Kal. Maii, anno a nativitate domini m. o ccc. o nono.
Det Nidarosiske Kapitel udsteder Fölgeskrivelse med den Bergenske Kirkes Appel til Pavestolen i Anledning af den Færöske Bispestols Besættelse med Lodin, Prest i Borgund, og tilföier, at den Bergenske Kirke ingen Ret har erhvervet ved de tre sidste Bispers Valg af denne Kirkes Skjöd.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 526-29, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Sanctissimo in Christo patri ac domino suo domino . . sacrosancte Romane ac universalis ecclesie summo pontifici, sui humiles filii et devoti, capitulum et canonici ecclesie Nidrosiensis, cum summa reverentia pedum oscula beatorum. Sanctitati vestre notum facimus per presentes, quod cum venerabilis pater pie memorie Erlendus condam Farensis episcopus, anno domini m. o ccc. o viij. o Jdibus Junii, diem clausisset extremum, reverendus pater et dominus noster Jerundus, miseracione divina Nidrosiensis archiepiscopus, ex nostro consilio et assensu, honorabilem virum, dominum Lodouicum, personam ecclesie beati Petri de Borgund, Nidrosiensis dyocesis, xv. Kal. Septembris anni ejusdem, in Ferensem episcopum elegit, et ipsum eidem [49 aar1309] ecclesie canonice prefecit, cum ecclesia Nidrosiensis, ex sedis apostolice privilegiis et consuetudine approbata, dicte Farensi ecclesie quociens eam vacare contingit, de pastore ydoneo libere habeat providere. Quare episcopus et capitulum Bergensis ecclesie, ex hoc prejudicium sibi fieri asserentes, in vocem appellacionis proruperunt, tenoris et continentie infrascripte: [ Her fölger No. 27 ovenfor .] Cum igitur secundum jura canonica, ecclesiarum provisiones et elecciones, maxime cathedralium, liberrime debeant permanere, licet ecclesia Nidrosiensis aliquando de gremio proprio, aliquando eciam alieno, ecclesie Ferensi providerit, in hoc usa jure suo, nichil tamen juris in dicta provisione ecclesie Bergensi vel aliis ecclesiis tribuit vel tribuere intendebat. Verum quia in appellacione premissa apostolos petunt sibi dari, appellacioni eidem, tanquam in elusionem privilegiorum et juris ecclesie Nidrosiensis ac evidens dampnum ecclesie Ferensis interjecte, nullatenus deferentes, has refutatorias literas, prefatis episcopo et capitulo Bergensi, archiepiscopali sede per mortem bone memorie Jerundi permissione divina archiepiscopi antedicti, vacante, pro apostolis duximus esse concedendas. Jn cujus rei testimonium sigillum nostrum commune presentibus est appensum. Actum et datum Nidrosie quarto jdus Maii, anno a nativitate domini m. o ccc. o ix. o
Biskop Arne af Bergen tilskriver Biskopperne Ketil af Stavanger Helge af Oslo og Ingjald af Hammer angaaende den af Erkebiskop Jörund til Færö Bispestol valgte Lodin, hvis Indvielse de anmodes om ikke at iverksætte för Arnes Ankomst, da han har indgivet Appel mod Valget.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 515-16, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Venerabilibus in Christo patribus, dominis K[etillo] Stafwangrensi H[elgoni], Asloensi et I[ngeldo] Hamarensi, dei gracia episcopis A[rno] eadem gracia episcopus Bergensis, salutem et fraternam in domino caritatem. Receptis dudum litteris bone memorie J[erundi] archiepiscopi Nidrosiensis .vij. o Kal. Marcii, proxime preterito, scriptis Nidrosie Vedasti et Amandi, et per eas intellecta provisione, per dictum archiepiscopum facta de persona Lodowici, rectoris ecclesie beati Petri de Borghund, Nidrosiensis dyocesis, ad episcopatum Farensem, cum dictam provisionem, taliter attemptatam, non sit dubium in Bergensis ecclesie prejudicium redundare, appellacionem quandam a dicta provisione interposuimus, quarto Nonas Marcii proxime preterito, prout [50 aar1309] hec omnia clare docere poterimus per legittima documenta. Quia igitur dictus Lodowicus, non obstante appellacione predicta, intendit, ut intelleximus, a vobis munus consecracionis petere, ecclesiam Bergensem per hoc in jure suo graviter molestando, reverencie vestre prudenciam circumspectam requirimus et rogamus, quatinus antequam ad vestram presenciam venerimus (quod in brevi speramus fieri) dicti Lodowici consecracionis negotium differatis, ne, si secus actum fuerit, vobis periculum et nobis prejudicium generetur, copiam autem appellacionis predicte sub nostro et capituli nostri sigillis, vobis per latorem presencium destinamus. Scriptum Bergis, pridie Kal. Junii. anno domini m. o ccc. o ix o. Petimus eciam, ut quid super hiis recognoscendum vel faciendum duxeritis, nos per literas vestras cum latore presencium transmittendas cerciorare curetis.
Biskop Arne af Bergen beklager Erkebiskop Jörunds den 11 April indtrufne Dödsfald og formaner det Nidarosiske Kapitel til at lade alle private Interesser fare ved Valget af hans Eftermand samt beder om Besked, inden man i Sagen angaaende den Færöske Bispestol henvender sig til Kurien, da han er villig til at opgive den, hvis der existerer nogen kanonisk Hindring.
Efter Barth. IV (E), S. 517-18, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Reverendis et in Christo dilectis viris, canonicis et capitulo Nidrosiensi, Arno dei gracia episcopus Bergensis, salutem in domino. Intellecto per discretionis vestre literas, sanctam Nidrosiensem ecclesiam, matrem nostram, per mortem bone memorie J[erundi] Nidrosiensis archiepiscopi tercio Jdus Aprilis proxime preterito, pastoris solacio dedestitutam, ipsius viduitatis incommoda deplorantes, velut capiti membra compatimur, et ad deprecandum pro feliciore ipsius statu totis desideriis anhelamus, circumspeccionis vestre prudenciam exoratam habentes, quatinus, omni private affeccionis inordinacione deposita, omnique odii et invidie simulacione semota, in providendo dicte ecclesie de futuro pastore tales vos exhibere curetis, ut non que vestra sunt, sed que Jesu Christi et ecclesie sue sancte (quorum per vos negotium agitur) querere videamini, magisque vos, in hoc facto, communi utilitati servire, quam privatis intendere commodis ostendatis. De negocio autem ecclesie Farensis si quid habeatis, quod nos lateat, et intentum nostrum possit elidere, rogamus vos et obsecramus, tanquam socios et amicos [51 aar1309] in Christo karissimos, ut super hoc nos, antequam negocium deferatur curie, cerciorare velitis, scituri pro certo, quod si quid canonicum, nostre intencioni contrarium, invenerimus per vos posse probari, omnino desistere volumus ab incepto, et in hoc facto vestris beneplacitis consentire. Valete in Christo. Scriptum Bergis, pridie Nonas Junii, anno domini m. o ccc. o nono.
Pave Clemens V opfordrer de geistlige Ordener til virksommere, end hidtil er skeet, at opmuntre de troende til at yde Bidrag til det af Johanniter Ordenen paatænkte Korstog til det hellige Lands Hjælp.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. med Arnes egen Haand.
Clemens episcopus, servus servorum dei, dilectis filiis magistro Predicatorum et generali ministro Minorum, nec non et generalibus prioribus fratrum Heremitarum sancti Augustini et sancte Marie de Monte Carmeli ordinum, ac provincialibus prioribus et ministris, custodibusque ac prioribus conventualibus et guardianis, ceterisque fratribus ordinum eorumdem, salutem et apostolicam benedictionem. Exaurientes indesinenter amaritudinis calicem de dilatatis oppressionibus terre sancte, quam sauciat laceratque immaniter manus impia paganorum, ferventi desiderio ducimur, ut terra ipsa, in qua steterunt pedes domini, ad cultum christiane religionis, ex terminata ipsorum paganorum perfidia, coadjuvante domino, redigatur. propter quod exquisitis hactenus diligenter viis et modis, qualiter ad terram ipsam possemus opem manus auxiliatricis extendere, certum equitum et peditum particulare passagium per dilectos filios magistrum et fratres Hospitalis sancti Johannis Jerosolimitani deliberavimus in dicte terre subsidium faciendum, quam plurium gratiarum et diversarum amplarumque indulgentiarum beneficia copiosa Christi fidelibus subvenientibus eidem passagio per nostras litteras concedendo. Porro, licet ex predictarum litterarum forma omnes ecclesiasticas, seculares et regulares personas, exemptas et non exemptas, confessiones audiendi et proponendi verbum dei potestatem habentes, mandaverimus efficaciter exo(r)tari, quod ipsi fideles ipsos confitentes eisdem, ac sermones et predicationes audientes ipsorum, monerent solerter et diligentius hortarentur, quod ipsi dum vixerint, ac tempore obitus eorumdem, pias elemosinas et grata caritatis subsidia dictis magistro et fratribus, pro eodem passagio studerent, in ipsius terre subsidium exhibere. ac insuper indulgentias ipsas per vos, Predicatorum [52 aar1309] et Minorum ordinum fratres, aliosque religiosos mandaverimus sollicite publicari, multi tamen vestrum (prout non sine mentis turbatione percepimus) ad exsequendum exortationis et publicationis hujusmodi pium opus exhibent se nimis negligentes, tepidos et remissos, et si quando aliqua circa ipsius passagii negotium ad exhortationem et publicationem huiusmodi proponere ipsos contingat, illa sub tali verborum leuitate percurrunt, quod nullum in audientium cordibus circa passagium ipsum imprimunt devotionis affectum, nec ipsi magister et fratres ex vestris propositionibus seu publicationibus comodum aliquod assecuntur. Ut autem dictum passagium (in quo causa specialiter agitur ad ipsius laudem et exaltacionem et dilatationem catholice fidei) eo felicius, coadjuvante domino, dirigatur, quo amplius fidelium auxilio fulcietur, universitatem vestram monemus et hortamur attente ac obsecramus per viscera misericordie dei nostri, vobis nichilominus per apostolica scripta in virtute obedientie districte precipiendo mandantes, quatinus, pro ipsius dei et nostra ac apostolice sedis reverentia, fideles eosdem ad erogandum eisdem magistro et fratribus, in subsidium dicti passagii, elemosinas pias et grata subsidia caritatis, tam in sermonibus vestris, quam cum fidelium eorumdem confessiones vos audire contigerit, intentis et efficacibus studiis, quantum poteritis, inducatis, dictarumque indulgentiarum tenorem, tamquam solertes fidei memorate precones, dominicis et festivis aliisque diebus, de quibus expediens fuerit, in missarum solempniis, aliisque convenientibus horis, dictis fidelibus, eis proposito verbo dei, publicare particulariter, clare et lucide, illis modo et forma, per quos magistro et fratribus ac passagio prelibatis majoris utilitatis fructum putaveritis proventurum, devotis mentibus et sollicitis animis studeatis, ita quod ex hoc a domino (cui gratum et acceptum prestabitis in hac parte obsequium) grande consequamini premium, ac nostri favoris et gratie plenitudinem mereamini uberius optinere. Datum Auinione .v. Jdus Junii, pontificatus nostri anno quarto.
Fulco de Villareto, Johanniter-Ordenens Stormester, beskikker Broder Leo nard de Tibertis til som Nuntius at paase de Ordenen tilstaaede Indul gentser forkyndte og de derved indkomne Pengebidrag til det paatænkte Korstog til det hellige Lands Hjælp inddrevne samt at træffe alle i denne Anledning nödvendige Foranstaltninger.
Indtaget i fölgende Brev No. 37. (bl. Apogr. Arn. Magn.) [53 aar1310] 
Notarial-Instrument angaaende et af den pavelige General-Auditor Raymund de Monte Boerii bekræftet Transscript af Johanniter-Stormesteren Fulco de Villarets Beskikkelse for Broder Leonard de Tibertis til Ordenens Prokurator i Anledning af Pengeindsamlingen til det paatænkte Korstog.
Indtaget i fölgende Brev No. 38. (bl. Apogr. Arn. Magn.) [55 aar1311] 
Guido, Dekan i Lund, og Kapitelet sammesteds udstede efter Begjæring af Johanniter-Skatmesteren Franciscus de Tibertis Vidisse af Notarial-Transscriptet af Stormesteren Fulco de Villarets Beskikkelse for Broder Leo nard de Tibertis til Ordenens Prokurator i Anledning af Indsamlingen til det paatænkte Korstog.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. (med Arnes egen Haand).
Omnibus presens cernentibus G(uido) decanus Lundensis, totumque capitulum Lundense, salutem in domino sempiternam. Noverint universi nos vidisse et diligenter inspexisse litteras infrascriptas, non rasas, non abolitas, non cancellatas, nec in aliqua sui parte vitiatas, sigillatas sigillo camerarii domini summi pontificis, sub hec verba: [ Her fölger foregaaende Brev No. 37 ]. Jn cuins rei testimonium sigillum capituli nostri presentibus duximus apponendum. Datum Lundis anno domini m. o ccc. o xij. o in die beati Blasii martiris, ad instantiam et petitionem domini Francisci de Tybertis, thesaurarii et procuratoris Hospitalis supradicti, nec non fratrum et procuratorum dicti ordinis, cum non possint ad universas partes originalia destinare.
Pave Clemens V underretter Erkebiskoppen af Nidaros og hans Lydbiskopper om, at han efter den paa Conciliet i Vienne gjorte Aftale har paabudt en almindelig sexaarig Tiende af alle geistlige Indkomster til Fordel for et paatænkt Korstog til det hellige Lands Hjælp, samt paalægger dem at sörge for Indsamlingen i deres Dioceser.
Indtaget i Brev No. 45 nedenfor (Barth. IV (E), S. 640-48). (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 139).
Pave Clemens V paalægger Geistligheden i Nidaros Erkebispedömme at udrede en sexaarig Tiende af alle geistlige Indkomster til Fordel for det paa Conciliet i Vienne besluttede Korstog til det hellige Lands Hjælp.
Indtaget i Brev No. 46 nedenfor (Barth. IV (E), S. 649-53).
Notarial-Instrument, indeholdende, at Johanniter-Prioren i Venedig Leonard de Tibertis som Stormesterens Fuldmægtig beskikker 8 Ordensbrödre til i de 3 nordiske Riger og nogle Tydske Bispedömmer at besörge Indsamlingen, af hvad der kan indkomme i Anledning af de af Paven til Fordel for Johanniternes Korstog udgivne Indulgentser, og at optage Bidragydere i Broderskab og Delagtighed i Ordenens gode Gjerninger m. m.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 632-37, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
In nomine domini amen. A nativitate ejusdem trecentesimo decimo tercio, jndiccione undecima, vicesima quarta die mensis Januarii, pontificatus sanctissimi patris, domini Clementis divina providencia pape quinti, anno octavo. Pateat universis hoc presens (scriptum) publicum inspecturis, quod nobilis et religiosus vir, dominus, frater Leonardus de Tibertis, sancte domus Hospitalis sancti Johannis Jerusolimitani venerabilis prior Venetiarum, vicesque gerens reverendi patris domini magistri Hospitalis predicti in omnibus partibus cismarinis, et generalis dicti domini magistri tam super negocio indulgenciarum per dominum nostrum summum pontificem pro particulari terre sancte passagio magistro et fratribus dicti Hospitalis concessarum in citramontanis partibus, quam in Romana curia procurator, prout de premissis omnibus, et precipue de ipsius domini prioris procuracione super negocio indulgentiarum predictarum constat michi Eudoni, notario infrascripto, per litteras dicti domini magistri, vera et nota bulla plumbea ipsius, cum filio Canapis pendenti bullatas, non abolitas, non abrasas, non cancellatas, non corruptas nec in aliqua parte sui viciatas, sed omni suspicione carentes, ut prima facie apparebat, quarum tenor incipiebat: Noverint universi, et finiebatur: Millesimo trecentesimo, decimo. Quia vero dictus dominus prior sive procurator nequiens, ut asserit, singula sibi per dictum dominum magistrum commissa, propter nonnulla et ardua negocia dicti domini magistri et ordinis Hospitalis predicti in Romana curia promovenda, personaliter adimplere et de legalitate industria et [65 aar1313] discrecione ac prudencia religiosorum virorum, in Christo sibi carissimorum, videlicet fratris Angeli Salonis, fratris Jacobi de Monte Leone, fratris Petri de Bovico et fratris Henrici de Amano, presencium et honus hujusmodi in se suscipientium, ac fratris Gentilis de Ponte, fratris Petri de Bocino, fratris Johannis de Perticaria, fratris Bernardi de Amano, Hospitalis predicti, absentium tanquam presencium, plenam in domino gerens fiduciam, eos et quemlibet eorum in solidum substituit et ordinavit, suos et dictorum magistri et Hospitalis veros, certos et indubitatos procuratores ac nuncios speciales, generales, ita quod non sit melior cognicio occupantis, et quod unus eorum inceperit, alius possit prosequi et finire, videlicet ad inducendum, monendum et sollicitandum in regnis Dacie Suecie et Noruegie, et in medietate episcopatus Leodiensis, ac in episcopatibus Lubicensi et Suerinensi, universos et singulos prelatos, rectores ecclesiarum, Predicatores, Minores et aliorum ordinum, qui potestatem habent confessiones audiendi et verbum dei predicandi in predictis partibus, jtem ad videndum ipsorum prelatorum, rectorum ecclesiarum, et eorum loca tenencium Predicatorum Minorum ceterorumque fratrum aliorum ordinum, diligenciam et sollicitudinem super exposicione diligenter et sollicite faciendum per ipsos, super indulgenciis dicto domino magistro et Hospitali concessis a prefato domino summo pontifice pro passagio memorato, contra crucis blasfemias, jtem ad petendum et recipiendum nomine dictorum domini magistri et fratrum Hospitalis predicti universa et singula, que a fidelibus dictis magistro et fratribus et domui prefate, seu nomine et occasione ipsorum, in dictis partibus iam largita sunt et in futurum largienda, occasione dicti passagii et indulgenciarum predictarum, ac eciam occasione Hospitalis, et ad recipiendum fideles Christi, dicti passagii adjutores, in consorcio confraternitatis seu confraternitatum et participacionem omnium bonorum spiritualium, factorum et faciendorum per fratres dicti Hospitalis in partibus ultramarinis et citra, et ad ordinandum de truncis et clavibus eorum, juxta continenciam litterarum concessarum a dicto summo pontifice pro passagio supradicto, et ad faciendum finem et quietacionem de his que receperint occasione predictorum vel alterius eorundem, et pactum de ulterius non petendo, et falsos questores, seculares et alios, qui falso modo religionis Hospitalis predicti velamine pecunias et alia bona dictis indulgenciis extorquere presumunt, prosequendum, capiendum et capi et detineri faciendum, et de correccione ac punicione condigna judicis officium implorandum et prosequendum, usque ad congruam satisfaccionem, tam in curia ecclesiastica, quam eciam seculari, et demum omnia et singula dicendum, faciendum et [66 aar1313] tractandum in premissis et circa premissa, que veri et legitimi procuratores seu substituti facere, dicere possunt et debent, que ipsemet dominus prior sive procurator facere, dicere, tractare et ordinare in premissis et quolibet premissorum posset, si personaliter interesset, et que talium negociorum merita desiderant et requirunt, eciam si mandatum exigant speciale, et promittens se ratum firmum et stabile habiturum quicquid per predictos procuratores vel substitutos, aut eorum aliquem, in premissis et circa premissa actum, dictum, gestum, petitum, receptum, quietatum vel absolutum, compositum tractatumque fuerit in premissis vel aliter ordinatum, juxta formam et continenciam privilegiorum, litterarum, indulgenciarum, predicto negocio a dicto domino summo pontifice concessarum, et volens eciam idem dominus prior sive procurator dictos suos procuratores sive substitutos relevare ab omni honere satisdandi, promisit michi notario predicto, stipulanti vice et nomine omnium, quorum intererit in futurum, judicatum solvi si necesse fuerit, in omnibus suis clausulis, sub obligacione et hypoteca rerum atque omnium bonorum domus predicte seu Hospitalis prefati, presencium et futurorum, et se fidejussorem constituit pro eisdem, sub omni renunciacione iuris pariter et cautele, non intendit tamen dictus dominus prior sive procurator, virtute hujusmodi procuratorii, fratrem Franciscum de Tibertis et Venturam de Poncurino, procuratores suos, in aliquo revocare. Preterea dictus dominus prior sive procurator predictis procuratoribus, substitutis suis, translatum seu copiam procuracionis sue sigillo camerarii summi pontificis predicti, tradidit sigillatum sive sigillatam. Jn cujus rei testimonium predictus dominus prior sive procurator predictis procuratoribus ultra publicationem infrascriptam, hoc presens publicum instrumentum sui sigilli mandavit munimine roborari et extitit sigillatum. Datum et actum Avinione in domo heredum condam Francisci de Cabillone, in qua dictus dominus prior habitabat, presentibus magistro Jacobo Martini de Vezano, notario Lunensis dyocesis, Stefano Kelis Sertani de Florencia, Matheo Johannis de Reate et Peguto de Spoleto, testibus ad hec vocatis. Et ego Eudo, ville Prigencii clericus Corisopitenensis dyocesis, publicus auctoritate imperiali notarius, premissis omnibus, una cum testibus suprascriptis, interfui, et ex hoc istud publicum instrumentum confeci et in hanc publicam formam redegi, scripsi et signo meo solito signavi rogatus.
[67 aar1313] 
Broder Leonard de Tibertis, Johanniter-Prior i Venedig og Stormesterens Fuldmægtig, anbefaler til alle Johanniter-Forstandere og Brödre i Norden de af ham beskikkede og udsendte 7 Ordensbrödre, der i Tydskland ved Hjælp af de af Paven meddelte Indulgentser skulle indsamle Bidrag til det paatænkte Korstog til det hellige Land.
Efter Afskr. blandt Apogr. Arn. Magn. (m. Arnes egen Haand).
Frater Leonardus de Tibertis, sancte domus Hospitalis sancti Johannis Jerosolimitani humilis prior Venetiarum, vicesque gerens reverendi patris domini magistri Hospitalis predicti in omnibus partibus cismarinis, et generalis procurator tam ipsius domini magistri et domus in Romana curia, quam etiam in omnibus partibus citramontanis, super negotio indulgentiarum, in Christo sibi carissimis universis et singulis prioribus, viceprioribus, preceptoribus, et eorum loca tenentibus, ac aliis fratribus Hospitalis predicti, ad quos littere iste pervenerint, salutem et sinceram in domino caritatem. Cum nos mittam[us] in Christo nobis dilectos fratrem Jacobum de Monte Leone, fratrem Petrum de Bouico, fratrem Henricum de Amano, fratrem Petrum de Bozino, fratrem Johannem de Perticaria, fratrem Gentilem de Ponte, ac fratrem Bernardum de Amano, ordinis Hospitalis predicti, procuratores et substitutos nostros et nuncios speciales, latores presentium, ad certas partes Alamanie, pro negotio indulgentiarum, benefactoribus Hospitalis concessarum per dominum nostrum summum pontificem, pro terre sancte passagio in dictis partibus promovendo, universitatem vestram attente requirimus et rogamus, vobis et cuilibet vestrum nichilominus districte precipiendo mandantes, quatinus eisdem fratribus eundo et redeundo ac stando in dictis partibus circa promotionem dicti negotii prestare curetis consilium, auxilium et favorem, taliter quod dictum negotium, eis a nobis injunctum, possint, consilio et auxilio vestro mediantibus ad effectum perducere fructuosum, scituri firmiter, quod quicquid eisdem amoris et gratie in prosecutione dicti negotii duxeritis faciendum, dicto domino magistro nostro et nobis gratum erit multipliciter et acceptum. Jn cuius rei testimonium presentes litteras apertas dictis fratribus concedimus, sigilli nostri appensione munitas. Datum Auinione. xx. iiij o die mensis Januarii, anno a nativitate domini m. o ccc. o xiij. o
[68 aar1313] 
Broder Masinus de Ingulo, Johanniter-Præceptor i Parma og Nuntius i Norden i Anledning af Hjælpen til det hellige Land og de i dette Öiemed udgivne Indulgentser, tilbagekalder i Brev til Erkebiskoppen af Nidaros og hans Lydbiskopper de tidligere beskikkede Fuldmægtige og udnævner til at besörge Forretningerne i Norge Broder Jakob de Monteleone.
Indtaget i Brev nedenfor No. 44, (Barth. IV (E), S. 638-40, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.)
Biskopperne Helge af Oslo og Ingjald af Hammer sende Erkebiskop Eilif samt Biskopperne Arne af Bergen og Ketil af Stavanger Afskrift af Nuntien Masinus de Ingulos Tilbagekaldelse af de tidligere beskikkede og Udnævnelse af en ny Fuldmægtig til Besörgelse af Forretningerne i Norge i Anledning af Hjælp for det hellige Land.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 637-40, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Reverendo in Christo patri et domino, domino Elauo dei gracia sancte Nidrosiensis ecclesie archiepiscopo, nec non venerabilibus in Christo patribus, dominis Arnoni Bergensi, et Ketillo Stawangrensi dei gracia episcopis, Helgho Asloensis et Inghelldus Hamarensis dei gracia episcopi, se ipsos cum devota reverencia et salute. Paternitati vestre notificamus, nos vidisse, legisse ac diligenter examinasse litteras religiosi viri, fratris Masini de Jngulo, ordinis Hospitalis sancti Johannis Jerosolimitani, cum vero ipsius sigillo, (quem alias recepimus, vidimus et inspeximus in ipsius litteris clausis, quas nobis misit de civitate Lundensi notificatoriis) revocacionem continentes generalem per ipsum factam de omnibus procuratoribus nogocii terre sancte et inhibicionem nobis factam, ut pecuniam ejusdem negocii alicui traderemus, nisi deferenti ejusdem litteras speciales, quarum litterarum tenor talis est. [ Her fölger Brev ovenfor No. 43 ]. Dictas quoque fratris Masini litteras, ut predicitur, vidimus cum sigillo integro, non rasas, viciatas, non cancellatas, [70 aar1313] omnique suspicione carentes, cum quibus, diligenter de verbo ad verbum examinatis, presentibus, et inventis in omnibus concordare, jdcirco sigilla nostra in veritatis testimonium presentibus duximus appendenda. Datum Osloie m. o ccc. o xiij. o xvj. o Kal. Augusti.
Erkebiskop Eilif af Nidaros, Biskopperne Helge af Oslo og Ingjald af Hammer samt Audun, Electus til Hole, kundgjöre, at de under ProvincialConciliet i Nidaros have modtaget Pave Clemens V. s Brev angaaende en sexaarig Tiende til det hellige Lands Hjælp.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 640-48, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
In nomine domini amen. Noverint universi, quorum interest, quod anno domini ab ejusdem nativitate millesimo, trecentesimo, tercio decimo, nos Elawus dei gracia archiepiscopus Nidrosiensis, Helgho Asloensis et Jngelldus Hamarensis eadem gracia episcopi, nec non et Audoenus, ejusdem permissione Holensis ecclesie electus, Nidrosie octavo Kal. Decembris, in concilio provinciali congregati, mandatum apostolicum recepimus, et publicari fecimus cujus tenor de verbo ad verbum talis est. [ Her fölger Brev No. 39 ovenfor .] In cujus rei testimonium, nos superius nominati huic transcripto sigilla nostra duximus apponenda. Actum loco, die et anno supradictis.
Erkebiskop Eilif af Nidaros med flere af sine Lydbiskopper og andre geistlige bekjendtgjör det paa Provincial- Conciliet i Nidaros modtagne Pavebrev angaaende en sexaarig Tiende af alle geistlige Indkomster til det hellige Lands Hjælp.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 649-53, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 139).
In nomine domini amen. Noverint universi, quorum interest, quod anno domini ab ejusdem nativitate millesimo, trecentesimo tercio decimo, octavo Kal. Decembris, nos Elaws dei gracia archiepiscopus Nidrosiensis, una cum venerabilibus in Christo fratribus domino Helgoni Asloensi et Jngelldo Hamarensi eadem gracia episcopis, nec non et Audoeno ejusdem permissione electo ecclesie Holensis, ac dilectis filiis Grimero de Nidarholm ordinis sancti Benedicti, et Audoeno de Tuta insula, abbatibus atque capitulorum procuratoribus, Nidrosie in concilio [71 aar1313] provinciali congregati, mandatum apostolicum recepimus, et ibidem fecimus sollempniter publicari, cujus tenor et continencia de verbo ad verbum talis est. [ Her fölger Brev No. 40 ovenfor .] In cujus rei testimonium sigillum nostrum presentibus duximus apponendum. Actum loco, die et anno prenotatis.
Fire Mænd kundgjöre, at Arne og Sörkver Baardssönner af Mattre (i Skonevik) solgte til Peter Paalssön paa Audestad 4 Maanedsmadbol i Steinsletta, og hvad de eiede i Notevarpet ved Osen paa Myklebolstad i Skaale Sogn for 11 Mark brændt til hver af dem samt med Ret til Gjenlösning efter 20 Aars Forlöb.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum. Af 4 Segl vedhænger kun 3die (Vaabensegl).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia æ/edd/a h/oe/yra, senda Atlle prestr at Kros kirkiu Olafr prestr /Th/or/edd/ar sun. Petr a Sanduin, /Th/orstein /Th/orbiarnar sun q. g. ok sina. ver vilium y/edd/r kunnight gæra at ver varom /th/ar .j. hia, er /th/eir br/oe//edd/r. Arne Mattr ok S/oe/rkuir bro/edd/er hans, synir Bar/edd/ar j Mattre, seldu Petre Paals syni a Au/edd/asto/edd/um jor/edd/ /th/a er Steinsleta heitir [fiugu]ra mana/edd/a matta bool me/edd/ ollum /th/eim lunnendum er /th/ar hafa till læghet fra forno ok nyiu bæ/edd/e .a. sio ok a lande. seldu /th/eir Petre ok somikit sem /th/eir atto j notar værpi /th/i er liggr vi/edd/ osen a Mikla bolsta/edd/, er liggr j Skala kirkiu sokn huarttueggia fyrneft firir .xi. me[rk]r brendar. skal Petr eigha jor/edd/ ok /th/esse lunnende er fyr sæghir .xx. vætr en li/edd/num .xx. vætrom ef /th/eir vilia aftr l/oe/ysa, skulu /th/eir br/oe//edd/r sæghia Petre firir fe sinu, firir jol. ok utan brig/edd/ar aftr l/oe/ysa, /th/essom flæirum monnum hiaværandom, Bar/edd/e Dags syni. Orme a Fit. Nikulase cumpra. Siugur/edd/i Eiriks syni .a. /Oe/y/edd/uin. var /th/etta kaup gor/edd/t um varet j. fostu daghen nesta firir Petrs messo j B/oe/rghuin j Meistara husum .a. fimtanda are rikis vir/edd/ulægs herra Hakonar konungs ok till sanz vitnis bur/edd/a sættum ver fyr nefdr men var jnsigli firir /th/etta bref.
Steinslætta.
Prædikebrödrene i Brügge i Flandern anmode Kong Haakon om med sit Bud at erholde Underretning om St. Olafs Födselsdag og Mirakler samt Legenden om hans Liv og Reliqvier af ham, da de i sin Kirke have opreist ham et Altar, hvorpaa de agte at lade hans Billede opsætte.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. (m. Arnes egen Haand). [72 aar1316] 
Procuratorium ex parte Haquini regis, quod altare et ymago sancti Olaui veneretur in ecclesia fratrum Predicatorum Brugis in Flandria.
Jllustrissimo domino, domino Haquino dei gratia regi Norwegie, frater .B. ordinis fratrum Predicatorum in Brugis vices . . . . . . . . . gerens in omnibus reverentiam et orationum suffragia devotarum. [Dignu]m est et conveniens, quem de[us glorificat in ce]lis, ut hunc in terris dignis laudibus Christianus populus [celebret. Hinc] est quod . . . . . . . s . . ntia . . . . . . . . . . . . . . . . . . e gauere falconarii famu . . . . . . falconarii . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tatem inierunt in honoremque beati Olaui condam regis Norw[egie altar]e in ecclesia n[ostra] construxeru[nt et ymaginem] ejusdem, eidem altari superponere intendunt, in quo, ob sancti reverentiam et predictorum devotionem ad sanctum, et instantiam [hominum] regni vestri et vestrum honorem pariter et salutem, fratres missas in predicto et divina celebrabunt. Quare vestram humiliter requirim[us] majestatem, quatinus diem natalis ejus, merita ejus preclara, et legendam vite ipsius, et aliquid de sacrosanctis reliquiis ejus, per Johannem, latorem presentium (cui fidem adhibemus in omnibus) vestra devotio, quam ad sanctum habetis, atque dilectio, quam ad nostrum habetis ordinem, nobis mittere condignetur, ut dictus sanctus, qui in celo gloriosus et apud vos celebris jam habetur, etiam apud nos, ubi quasi totus confluit mundus, notus et celebris habeatur. Datum et sigillatum sigillo conventus nostri, anno domini. m. o ccc. o xvj. o sabbato post octavas beatorum apostolorum Petri et Pauli.
Sex Mænd kundgjöre, at de overvare et Arveskifte paa Thufn (Thom) mellem Hallvard Olafssön og Gudthorm Eirikssön paa sin Hustru Elin Olafs datters Vegne, hvorved det Jordegods i Norge og Sverige, der var tilfaldt de to Söskende i Fædrenearv, skiftedes mellem dem.
Indtaget i en Vidisse, trykt nedenfor ved Aar 1400.
vtskriftæ bref wm /Th/ufn Hiaranderud Klofuo kuærnæ ok Jsu. -
skyffte bref paa Ttom och Bredewig.
En Del Norske og Svenske Herrer komme i Hertuginde Ingebjörgs Nærværelse og med hendes Samtykke overens om hendes Sön Magnus Eiriks söns Valg til Konge i begge Riger samt om en Del Foranstaltninger i denne Anledning.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 11-15. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 522-25, jfr. m. I. S. 24-27; i Thorkelins Analecta S. 48-59 og Dipl. Svecan. III. No. 2196).
Allum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea e/edd/a h/oe/yra. sen/edd/a Karll me/edd/ gu/edd/s miskunn biskup j. Lynkaupang. Knutr loghma/edd/r. Eirikr /Th/oresson. Siggi Hallsteinsson. Stæfan R/oe/reksson. Gisle Elinarson ok [74 aar1319] Knutr Posse. q. g. ok sina. Wer gerom y/edd/r kunnikt. at a setta. fimta oc fior/edd/a [kal.] doghum Julii mana/edd/ar. neest efter frafall wirduleghs herra Hakonar Noreghs konunghs agætrar aminninghar. a /th/i are sem lidit er fra bur/edd/artiid waars herra Jesu Christi m. o ccc. o vettra ok nitian vetr .j. biskups gar/edd/enom .j. Aslo. tala/edd/om ver sta/edd//edd/um ok sam/th/ykttum. hiauerande ok sam/th/ykkian/edd/e æreleghre fru Jngibiorghu me/edd/ gu/edd/s miskunn. dottor herra Hakonar Noreghs konunghs fyrnæmfdz. heertoghinnu j Suiariki. me/edd/ Noreghs konungs rikiss ra/edd/es monnum. af halfu allra Suiarikis manna. vm konung Maghnus j Suiariki. dottorson herra Hakonar Noreghs konungs. ok alla a/edd/ra luti /th/a sem Suiariki var/edd/a. a /th/an haatt sem her fyllghir. fyrst. at ek Karll biskup j. Lynk/oe/pangh. jattade a vighslu mina ok prest/edd/om. ok mina kristilegha tru. ok ver aller fyrsagh/edd/r riddarar af Suiariki a wara kristilegha tru. ok suorum aatt fullan bokar æi/edd/ a hæilogh ewangelia. firir oss ok alla Suiarikis menn. lær/edd/a ok leika. at /th/æir skolu taka junkæra Maghnus. son hærtogh Eiriks ok fru Jngibiarghar dottor herra Hakonar Noreghs konunghs. til konunghs. ef /th/æir hafa /th/at æighi a/edd/r gortt. ifuir alltt Suiarikis well/edd/i ok Gauta. seau nattom efter Jacobs voku nesto er k/oe/mr e/edd/a fyrr. ok at fyrrnæmf/edd/r Maghnus konungr skal til rei/edd/u vera .j. Liodhusum. aat Jacobs voku nesto er k/oe/mer. e/edd/a innan seau natta nesto /th/ar efter. albuinn at koma vttan allz hin/edd/ers til Tunsberghs j Noreghi. me/edd/ /th/ui folke ok forun/oe/yti. sem Noreghs menn sen/edd/a .j. mote honom. at taka /th/an hæi/edd/r j Noreghi. sem hann er til borenn. ok /th/a sta/edd/festu at gera lata af sinni halfu ok taka af allum bæzstum monnum ok almugha .j. Noreghs konungs riki. sem logh hins hællgha Olafs konungs ok hans loghleghra efterkomanda Noreghs konungha watta. vm alltt /th/at sem Noreghs konunghar ero skylldughir rikissens /th/egnum ok /th/æghnanner honom. me/edd/ /th/æim hætte. at han skal duæliazst .j. Noreghe til Michialsmesso nesto er k/oe/mr. ok fra /th/æiri Michialsmesso til annarrar nesto /th/ar efter samfast. ok ef Suiarikis menn. hans holler /th/ionastumenn. kræfia sidan af Noreghs konungs rikiss monnum. at fyr sag/edd/r Maghnus konungr bæggia riknanna skal koma til Suiarikis. /th/a skalu Noreghs konungs rikis menn. lata hann fara til Suiarikis. ok duæliazst /th/ar jamlangan tima sem hann dualldezst j Noreghi. ok æighi lengher. ok /th/eghar fara aftr til Noreghs ok so jamnan si/edd/an. sua optt ok lenghi. sem vmskiptizs /th/arf. at hann se j huaro rikinu. ok /th/o all/edd/ri lengher. en jomfnn til tala timans suare. at hann duelizst lengher j a/edd/ru rikinu en j adru. vttan /th/ui at eins. at full nau/edd/syn draghe til. ok skal /th/at /th/a /th/o vera me/edd/ /th/æira rikiss manna sam/th/yktt. sem eighu at hafa konungen j sinu riki vm /th/ann tima. Skolu ok huarkess rikissens menn lengra fyllghia honom or sinu riki j an [75 aar1319] nars riki en til landamæress. En rikissens ingioll/edd/ oll af Noreghi. me/edd/an konungher Maghnus er j omægh/edd/. skolu sum skipazst til skull/edd/a lausnar. ok luka testamentum. ok sum til kosthalldz. en sum honom til styrks ok nytsem/edd/ar /th/eghar hann /th/ærf. efter ra/edd/e ok sam/th/yktt warrar fru optt næmf/edd/rar ok rikissens ra/edd/s j Noreghi. Skolu ok Suarikis menn skyll/edd/ughir vera at gera konungi Maghnusi ok Noreghs monnum til styrks. a/edd/ra jammykla hiollp ok tilstudningh sem Suiarikis menn taka af Noreghsmonnum. /th/eghar /th/ess /th/arf. /th/at jatta/edd/om ok ver a wara kristilegha tru aller fyrnæmfdir Suiarikis menn. at konungr Magnus var /th/a lifuan/edd/e er wer forom nestom af Suiariki. Skalu /th/æir Nor/edd/menn ok gott orlof hafa af rikissens monnum j Noreghi sem /th/at vilia gortt hafa. saker go/edd/uilia vi/edd/r konungh Maghnus ofttnæmf/edd/an ok vara fru Jngibiorghu mo/edd/or hans. at /th/iona /th/æim j Suiariki. Ok til fullrar sta/edd/festu. at aller fyrnæmf/edd/ir lutir halldezst obrigh/edd/ilegha af huarstuæggia rikissens monnum. /th/a lag/edd/e ek Karll biskup fyrnæmf/edd/r mina h/oe/ghre hond a briost mer. ok jatta/edd/e ek /th/at a mina vigslu ok prest/edd/om ok kristilegha tru. ok ver aller fyrsagh/edd/r Suiarikis rid/edd/arar jatta/edd/um a wara kristilegha tru. ok suorom at /th/ui fullan bokaræi/edd/ a hæilogh ewangelia. at Suiarikis menn skolu alla fyrnæmfda luti sta/edd/fastlegha ok obrigh/edd/ilegha hallda. ok at herra erchibiskup af Vppsolum skal slika trulofan gera a sina kristilegha tru. vighslu ok prestdom. sem ek Karll biskup ger/edd/i /th/a. ok at fiorer oc .xx. af Suiarikis ri/edd//edd/arum skalu suæria a hæ(i)logh ewangelia. me/edd/ sama hætte ok wer sæx. sem a/edd/r suorom. /th/at fyrsta er wer komom hæim aftr til Suiarikis. Ok si/edd/an jattade virdulegher herra erchibiskup j Ni/edd/aros. sliktt sama. a sina vighslu ok prest/edd/om. sem ek Karll biskup haf/edd/e jattat. ok Juar Olafs son kanceler. Peter An/edd/res son. Sæbiornn Hælgha son. Snara Aslaks son. Erlingher Vikunnar son. Paall Eiriks son merkissma/edd/r. Siughur/edd/r Orms son. Biarne Au/edd/unarson. Eilifr j Naustdale. Finnr Ogmun/edd/arson Juar Ogmundar son. Jon Biarna son. Smi/edd/r Eiriks son. /Th/ron/edd/r Hallwardarson. Hakon /Th/ores son. Gauti Isaksson. Sighuatr a Leirholom. Anun/edd/r Borgharss son. /Th/orwar/edd/r Hallwar/edd/s son. /Th/orgæir Symunar son. Aslaker Olafs son. Gud/th/ormr Kolbiarnar son. Gu/edd//th/ormr Hællghason An/edd/res Kyrninger. Siughur/edd/r Jons son. Halkæll Halkælls son. Hauker Erlendz son. Monan Bar/edd/ar son. Gud/th/ormr Siughur/edd/arson ok Eindridi Peter son. len/edd/r menn ok ri/edd//edd/arar j Noreghi. suoro a heilogh ewangelia. af halfu sinni ok Noreghs konunghs rikissmanna. somulei/edd/ sem wer Suiarikis menn fyrnæmfdir suorom firir oss ok alla Suiarikis menn. at /th/essor /edd/agh/th/inghan skal sta/edd/fost ok obrigdilegh j allum lutum halldazst af halfu Noreghs konunghs rikiss manna. En ef Noreghs konungs [76 aar1319] rikiss menn briota /th/essa dagh/th/inghan /th/a log/edd/u /th/æir sik seallfuilian/edd/e vndir dom herra erchibiskups j Wppsolum. biskups .j. Linkypangh. ok fullt walld fengo. at /th/eir matto fyrsagh/edd/a Noreghs konungs rikiss biskupa. len/edd/a menn ok ri/edd//edd/ara. forbo/edd/a ok bannsætia. ok banne /th/æira lysa lata. bæ/edd/e vm Noregh. ok Suiariki. ok somulei/edd/ log/edd/um wer fyrsagdir menn af Suiariki. af hollfu allra Suiarikis manna. vndir walld ok /edd/om herra erchibiskups j Ni/edd/aros. ok biskups j Stafangre. me/edd/r sama hætte sem fyr seghir. ok til sanz vitnisbur/edd/ar setto wir/edd/ulegher herra erchibiskup j Ni/edd/arose. Karll biskup j Lynk/oe/ypangh. biskup (j) Stafangre ok wer aller a/edd/rer fyrnæmf/edd/ir Suiarikis ri/edd//edd/arar war jnsigli me/edd/ almennelegho rikissens ra/edd/s .j. Noreghi jnsigli firir /th/etta bref er gortt var j fyrsogh/edd/um sta/edd/. deghi ok are.
Arne, Sogneprest i Ullensvang, begjærer af Biskop Audfinn af Bergen Stev ning over den Nidarosiske Chorsbroder Botolf Haakonssön, der sidstafvigte Söndag den 2den Marts voldelig overfaldt ham i Apostelkirken, da han der efter Befaling vilde oplæse et Par af Biskoppen udstedte Breve.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 36, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Libellus magistri Arnonis contra dominum Botulphum.
Coram vobis venerabilis pater et domine, domine Audfinne dei gratia episcope Bergensis, ego Arno, rector ecclesie de Ullinsuang, dico et in jure propono contra dominum Botulphum Haquini, canonicum Nidrosiensem, quod ille, dei timore postposito, sueque salutis immemor, nephario ductus spiritu, in me dominica proxima retroacta, hoc est sexto Nonas Marcij, in capella duodecim apostolorum Bergis, missum a vobis, ut ibidem ex vestro mandato, pro utilitate rei publice, duo paria litterarum legerem, manus injecit violentas, graves insultus et injurias mihi faciens, me trahendo, ac scabellum, in quo steti, pedibus meis eruens in terram projecit me cadentem. Quare peto probationem de jure probandam, eundem Botulphum per vos domine judex episcope publicari et publicatum nunciari, in sententiam canonis incidisse pro predictis, et ut eundem citari faciatis, ut mihi respondeat et satisfaciat, prout vobis videtur esse justum, juris beneficio addendi, mutandi vel minuendi per omnia mihi salvo.
[77 aar1320] 
Biskop Audfinn af Bergen paalægger Hallvard, Sogneprest ved St. Nikolai Kirke sammesteds, at indstevne Chorsbroderen Botolf ( Haakonssön) til at möde for Biskoppen den fölgende Dag i Anledning af den Vold, han har tilföiet Skolemesteren Hr. Arne, da denne i Apostelkirken skulde oplæse Biskoppens Breve.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 36-37, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Prima citatio.
Audfinnus dei gratia Bergensis episcopus, dilecto sibi in Christo domino Halvardo rectori ecclesie beati Nicholai in civitate Bergensi salutem in domino sempiternam. Conquestus est coram nobis in judicio dominus Arno scolasticus Bergensis ex eo, quod dominus Botulphus canonicus Nidrosiensis sibi graves violencias irrogavit manus in eum iniciendo violentas in capella duodecim apostolorum Bergis sexto Nonas Marcij proxime preterito cum ipse scolasticus quoddam scabellum ascenderet ibidem ad altare sancte crucis legendi pro utilitate reipublice ad nostrum mandatum duo paria litterarum, quare tibi in virtute sancte obedientie precipiendo mandamus quatinus cites semel pro prima vice dictum dominum Botulphum, ut compareat coram nobis die crastina. hoc est pridie Nonas Marcij hora immediata post sextam in consistorio curie nostre eidem domino Arnoni de justicia responsurus, alioquin contra eum procedemus, prout de jure fuerit procedendum, ejus absencia non obstante. Tu vero domine Halvarde in signum hujus nostri mandati per te exsequti has nostras literas nobis remittas, ad secundam caudam tuo sigillo consignatas. Datum Bergis tertio Nonas Martij anno domini millesimo ccc. o xx. o
Biskop Audfinn af Bergen paalægger Hallvard, Sogneprest ved St. Nikolai Kirke sammesteds at indstevne Chorsbroderen Botolf for anden Gang til at möde den fölgende Dag for Biskoppen i Anledning af den mod Skolemesteren Arne i Apostelkirken övede Vold.
Efter Afskr. i Barth. IV (E.), S. 37-38, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Secunda citatio.
Audfinnus dei gratia Bergensis episcopus, dilecto sibi in Christo domino Halvardo rectori ecclesie beati Nicholai in civitate Bergensi salutem in domino sempiternam. Conquestus est coram nobis in judicio dominus Arno scolasticus Bergensis ex eo, quod dominus Botulphus canonicus Nidrosiensis sibi graves violentias irrogavit manus in [78 aar1320] eum iniciendo violentas in capella xij. apostolorum Bergis vj. o Nonas Marcij proxime preterito, cum ipse scolasticus quoddam scabellum ascenderet. ibidem ad altare sancte crucis legendi pro utilitate reipublice ad nostrum mandatum duo paria literarum. Quare tibi in virtute sancte obedientie precipiendo mandamus quatinus cites semel pro secunda vice dictum dominum Botulphum ut compareat coram nobis die crastina, hoc est Nonis Marcij, hora immediata post sextam in consistorio curie nostre eidem domino Arnoni de justicia responsurus. Alioquin contra eum procedemus prout de jure fuerit procedendum ejus contumacia non obstante. Tu vero domine Hallvarde in signum hujus nostri mandati, per te exsequti, has nostras literas nobis remittas ad secundam caudam tuo sigillo consignatas. Datum Bergis pridie Nonas Marcij anno domini millesimo ccc. o vicesimo.
Biskop Andfinn af Bergen paalægger Hallvard, Sogneprest ved St. Nikolai Kirke sammesteds, for tredie Gang at indstevne Chorsbroderen Botolf, der har siddet de to foregaaende Stevninger overhörig, til at möde for Biskoppen förstkommende Mandag d. 10 Marts i Anledning af Sagen med Presten Arne i Ullinsvang.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 38-40, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Tercia citatio.
Audfinnus dei gracia Bergensis episcopus dilecto sibi in Christo domino Hallvardo rectori ecclesie beati Nicholai Bergis. salutem in domino sempiternam. Quia ad instanciam domini Arnonis rectoris ecclesie de Wllinsvang nostre dyocesis iam bis dominum Botulphum canonicum Nidrosiensem citare fecimus per nostras patentes litteras ut super causa que inter illum et dictum dominum Arnonem vertitur seu verti speratur, coram nobis compareret de justitia responsurus, sicut in litteris citatoriis super hoc confectis satis patet jdem tamen dominus Botulphus inaudita temeritate inflatus et pertinaci contumacia, nostra vilipendens mandata, usque adhuc in contemptum ecclesiastice discipline non modicum tanquam filius inobediencie contempsit comparere, quare predictus Arno a nobis sibi justiciam fieri debita instantia postulavit nos igitur quantum possumus ex dei gracia omnibus justiciam volentes exhibere discrecioni tue committimus in mandatis tibi nichilominus sub pena excommunicationis districtius injungentes, quatinus sepedictum Botulphum nunc tercio et peremptorie ad convincendam, si fieri poterit [79 aar1320] ejus maliciam citare non omittas ut coram nobis compareat die Lune proxime futura hoc est vj Idus Marcij hora immediata post sextam in consistorio curie nostre memorato Arnoni super injuriis sibi irrogatis ac probacionibus per eum producendis plenarie responsurus quod si pro parte sua prelibatus Botulphus testes vel alias legittimas munitiones producere voluerit, hos et illas libentius audiemus ad hoc tamen faciendum terminum sibi prius prefixum peremptorium assignamus, verum si idem Botulphus nunc ut prius se contumaciter absentare presumpserit nos contra eum prout justum fuerit in causa ipsa et illam comitantibus procedemus ejus absencia non obstante. Tu vero domine Hallvarde in signum hujus nostri mandati per te exsequti has nostras litteras nobis remittas ad secundam caudam tuo sigillo consignatas. Datum Bergis viij o Idus Marcii anno domini millesimo ccc. o vicesimo.
Presten Ivar, Vikarius ved St. Laurentii Kirke i Bergen, afgiver for to Bergenske Chorsbrödre Forklaring om, hvad han saa, der forefaldt ved Korsalteret i Apostelkirken mellem Mag. Arne og Chorsbroderen Botolf.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 40, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Attestaciones testium pro Arnone productorum.
Anno domini millesimo ccc. o vicesimo vj. o Idus Marcii Ivarus presbiter vicarius in ecclesia sancti Laurentii Bergis testis juratus deposuit coram nobis Frederico et Johanne Haldori canonicis Bergensibus quod ipse presens fuit in ecclesia duodecim apostolorum Bergis, ante altare beate crucis, vidit quod magister Arno cecidit de scabello qualiter autem hoc accidit dicit se ignorare sed hoc affirmat idem Ivarus, quod magistro Arnone erigente se apprehendebat eum Botulphus ambabus manibus et traxit magistrum Arnonem memoratum ad se animo indignato volens ab eo tollere litteras quas idem magister erat lecturus et dixit expresse coram omnibus quod non legeret ibi magister Arno, unde ipse ad locum alium accessit et legit.
Presten Hallvard afgiver for to Chorsbrödre Forklaring om, hvad der tildrog sig ved Korsalteret i Apostelkirken mellem Magister Arne og Chorsbroderen Botolf.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 42, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. [80 aar1320] 
Hallvardus presbiter vicarius ecclesie majoris juratus deposuit coram nobis Frederico et Johanne Haldori canonicis Bergensibus quod ipse presens fuit in ecclesia .xij. apostolorum ante altare sancte crucis dominica qua cantatur Oculi mei et vidit quod magister Arno cecidit sed causam quare nescit et magister Arno statim surgens posuit se super scabellum volens ibi legere sed Botulphus apprehendebat eum per tabardum et traxit ad terram violenter irato animo. de bancho ita acriter quod litere ceciderunt de manibus ejus, quas idem Arno statim levavit, et se transtulit ad pulpitum quod ibi erat prope et legit, Botulphus tunc iterato nitens sibi vim inferre venit post dorsum ejus et Johannes vervex tenuit eum ne possit complere quod voluit.
Thorbjörns Vidnesbyrd om Sammenstödet mellem Arne og Botolf i Apostelkirken Söndagen Oculi mei.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 42-44, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Thorbernus testis juratus secreto et singillatim examinatus super causa que vertitur inter dominum Arnonem actorem ex parte una et dominum Botulphum reum ex parte altera requisitus, in primis quid sciret, super hoc dicit quod inicialiter vidit magistrum Arnonem cadentem super terram et quod iterum surgere et super scabellum ascendere voluit et non potuit quo pulsante cecidit vel quo impediente surgere nequivit dicit se nescire verum postea propius accessit ut videret quidnam fieret stans juxta basilicam ipsam viditque tunc antedictum dominum Botulphum ita stricte tenentem ipsum Arnonem quod nec manus extendere potuit nec literas quas habuit aperire, audivit etiam tunc quod ipse Arno petebat ipsum Botulphum quod eum dimitteret, litteras ipsas legere sicut habuit in mandatis, cui respondit Botulphus, irascatur mihi dominus si aliquas literas debes vel poteris legere hic hodierna die, juramentum ipsum pluries repetendo, ac semper ipsum Arnonem equali violencia detinens quousque per Johannem Vervecem potuit liberari dicit etiam quod Johannes Botulphum tenuit ut Arnonem liberaret non ut ipsum Botulphum lederet vel ei violentiam inferret aliqualem. Tunc Botulphus dimisso Arnone Johannem arripuit violenter volens tamen eum a se expellere ut iterum Arnonem comprehenderet detinendum. jta impedire cupiens ne legeret litteras memoratas, quod et sub juramento [81 aar1320] prius posito affirmabat sepius repetito. Preterea videns quod Arnonem alias attingere non potuit gerras basilice saltu transcurrere conabatur. Hec dicit acta fuisse sicut meminit dominica Oculi mei, in virtute per se prestiti juramenti. Jnsuper fidem prestitit ne predicta cuiquam ante attestationum pupplicationem revelaret.
Andreas´s Vidnesbyrd angaaende Arnes og Botolfs Sammenstöd i Apostelkirken.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 44, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Andreas ut supra dicit quod magister Arno scabellum quoddam in basilica sancte crucis capelle regie ascendebat ut ibidem duo paria legeret literarum et quod super idem scabellum tanquam in oratione jacuit, Botulphus antedictus, qui Arnone incipiente literas ibi aperire scabellum in quo stetit brachiis et cubitis suis subvertebat ita quod statim Arno cecidit cum literis casu satis gravi non levare se potuit donec per alios astantes est erectus qui tunc iterum quasi bancum quendam ascendebat, litteras attemptans legere supradictas quem statim Botulphus ita violenter et stricte arripuit, quod eo minus literas potuit legere quod manus suas valuit vix movere et semper tenuit vehementer donec per Johannem potuit liberari, qui Botulphum ne quid mali ageret detinebat. et sic Arno dimissus locum in quo solet predicari ascendens litteras incepit legere supradictas. Botulphus vero banchum ascendens gerras seu parietem basilice saltando transcurrere nitebatur ut Arnonem, sicut prius impediret, alia ut supra.
Ogmund Sæfinnssön afgiver Forklaring om den mellem Arne, Skolemester i Bergen, og Chorsbroderen Botolf Haakonssön i Apostelkirken 2 Marts forefaldne Uenighed.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 44-45, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Oghmundus Sæfinni secreto et singillatim examinatus deposuit coram nobis Symone et Borgharo sub juramento prestito quod dominica quadragesime hoc est vj. o Nonas Marcij presens fuit in capella .xij. apostolorum Bergis et vidit quod dominus Botulphus Haquini Nidrosiensis canonicus manibus eruit quoddam scabellum pedibus domini Arnonis [82 aar1320] scolastici Bergensis quasdam literas de mandato domini Audfinni dei gracia Bergensis episcopi ibidem lecturi cujus occasione cecidit dictus Arno qui post modum surgens banchum ascendit ut ibi legeret litteras antedictas. Botulphus vero inde eum violenter manu dextera extrahens et diu tenens ut sibi litteras ipsas auferre posset, juravit ut illas ibidem non legeret ipso die, jtem vidit prefatus Oghmundus manifeste, quod dictus Botulphus pugno percussit Sigvardum dictum Svælgh ob hanc causam quod dixit caveatis vobis domine Botulphe et videatis quo loco estis constituti, quo facto, et ipsis ab invicem separatis magister Arno ambonem ascendit et memoratas literas perlegit, Botulphus vero conabatur a basilica exire, ut ipse impedire sed detentus intentum suum perficere nequivit, facta fuit hec depositio vj. o Idus Marcij anno domini millesimo ccc. o xx. o
Narve Hallvardssöns Forklaring om den mellem Mag. Arne og Botolf Haa konssön i Apostelkirken 2 Marts opstaaede Uenighed.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 45-46, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Nerva Hallvardi secreto et singillatim examinatus deposuit coram nobis Symone et Borgharo sub juramento prestito quod dominica tercia quadragesime hoc est sexto Nonas Martii portavit literas cum magistro Arnone ad capellam duodecim apostolorum Bergis ibidem per ipsum legendas, viditque ibi in basilica sancte crucis dominum Botulphum Haquini super quoddam scabellum procumbentem quod dominus Arno ascendit, literas secum allatas legere volens, audivitque scabellum statim cadere et ipsi Arnoni vidit ruinam imminere, dum literas sibi porrigebat, et verius sibi videbatur quod occasio dicte ruine fieret per Botulphum sepedictum quia valde commotus fuit veluti furiosus, post hoc Arno banchum ascendit ut commodius litteras legere posset sed Botulphus manum suam dexteram humero magistri Arnonis violenter imponens ita ut a bancho invitus extraheretur ab ipso litteras surripere conabatur dicens eum per juramentum non propter suos oculos ipsas ibidem lecturum et sic eum super surrepcione litterarum diu trahendo detinebat, quas dum minus consequeretur ipse Arno difficili modo a suis manibus potuit liberari, quo ambonem ascendente et literas inchoante Botulphus in eum irruere volens ut ipsum a lectura impediret, intentum suum complere nequivit a Johanne Vervece et aliis circumstantibus refrenatus, deposita sunt hec die et anno supradictis.
[83 aar1320] 
Johannes Vervex afgiver Forklaring om Botolfs Fremgangsmaade mod Magister Arne i Apostelkirken 2 Marts.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 46-47, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Attestatio Johannis Vervecis.
Johannes Vervex testis juratus secreto et singillatim examinatus dicit sub juramento prestito quod dominica qua cantatur Oculi mei fuit ipse in capella duodecim apostolorum Bergis sub summa missa, et stetit juxta basilicam sancte crucis viditque magistrum Arnonem intrare basilicam, et ascendere quoddam scabellum quod ibi erat, super quod jacuit dominus Botulphus, quasi orans, vidit etiam quod dictus Botulphus, eruit sibi scabellum cum manibus, manus tamen habens sub capa, ita quod dominus Arno cecidit ad parietem basilice, postea vidit quod dominus Botulphus surrexit et tetigit dominum Arnonem ad sinistrum humerum et traxit eum ad se animo irato cum altera manu, addidit etiam dominus Botulphus quod magister Arno propter oculos suos non legeret literas illo die, cum quibus missus fuerat ab episcopo.
Sigurd Svælgs Forklaring om, hvad der tildrog sig Söndag 2 Marts i Apostelkirken under Höimessen mellem Magister Arne og Botolf.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 47-48, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Attestatio Sighvardi Svelghs.
Sighvardus svælghr secreto et singillatim examinatus dicit sub juramento, quod dominica qua cantatur Oculi mei. fuit ipse in capella duodecim apostolorum Bergis sub summa missa inter orationem et epistolam et stetit juxta basilicam sancte crucis et vidit magistrum Arnonem intrare basilicam et ascendere quoddam scabellum super quod jacuit dominus Botulphus quasi orans, vidit etiam quod dominus Botulphus projecit a se scabellum cum manibus, manus tamen habens sub capa ita quod magister Arno cecidit ad parietem basilice. sic cum impetu surrexit dictus Botulphus et manus extendens super humeros ejus irato animo traxit eum ad se, jurans quod propter oculos suos non legeret ibi aliquas literas episcopi illo die.
[84 aar1320] 
Halle Smeds Forklaring om, hvad der passerede i Apostelkirken 3die Söndag i Fasten mellem Sira Arne og Sira Botolf.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Barth. IV (E), S. 48.
Attestatio Halla.
Halle smi/edd/r serlegha ok æinlegha profua/edd/r seghir a æi/edd/ siin. at .a. /th/ri/edd/ia sunnudagh .j. langafastu nu er var, kom han gangande j Postola kirkiu .j. Bergwin til ham/oe/sso, h/oe/yr/edd/i han at koren /th/agna/edd/e sem sira Arne vildi lesa /th/ar bref nokkvr efter bo/edd/e herra Au/edd/fins biskups. ok sa han at sira Botulfr helt honom ifir oxslena ræi/edd/r, so sem han hindrade han af siinni gær/edd/. ok /th/at syndizst honom sannazst, at Botulfr wlde /th/i allu sukki, en æi sira Arne, sa han ok at sira Botulfr vildi hafua laupit or stukunni eftir sira Arna ok hindrat han, at han hef/edd/i æighi leset /th/au bref sem han for me/edd/. ok at han gat /th/at æighi gort /th/i at han var halden.
Biskop Audfinn paalægger Hallvard, Prest ved St. Nikolai Kirke i Bergen, at indstevne Chorsbroderen Botolf, der to Gange under intetsigende Paaskud har unddraget sig, til den fölgende Dag at paahöre Vidneförselen i Sagen med Arne, Prest i Ullinsvang.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 40-42, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Citatio ad audiendum attestationes.
Audfinnus dei gratia episcopus Bergensis, dilecto sibi in Christo Hallvardo rectori ecclesie sancti Nicholai Bergis etc. Quia ad instanciam domini Arnonis rectoris ecclesie de Ulinsvang, nostre dyocesis, iam bis dominum Botulphum canonicum Nidrosiensem citari fecimus per nostras patentes literas, ut super causa, que inter illum et dictum Arnonem vertitur, coram nobis compareret, super justicia responsurus, sicut in litteris citatoriis super hoc factis satis patet: qui pro prima vice contumaciter comparere negligens, pro secunda vice dissimulando comparuit, in appellationis frivole vocem, si tamen appellacio dici debeat prorumpendo. statimque ea lecta recessit nostra inhibitione non obstante. unde illum tercio et peremptorie citari fecimus litteratorie ut ad videndum testes jurare et memorato Arnoni responsurus de justicia compareret qui tunc ut prius inobbediens, obbedienciam tamen simulans coram nobis comparebat provocationem frivolam [85 aar1320] secundo interponens. qua coram nobis lecta in vulgari simili ut prius inflatus contumacia recedebat, quare sua provocatione non obstante velut canoni contraria ad testium receptionem processimus, termino ad hoc in ultimis citatoriis assignato. Jdcirco tibi nunc de novo sub excommunicationis pena districtius iniungentes quatinus cites dominum Botulphum ut compareat coram nobis die crastina hoc est xv. o Kal. Aprilis hora immediata post sextam in consistorio curie nostre Bergis attestationum pupplicationes auditurus quod si dictis loco et termino comparere contempserit, contra eum in omnibus causam ipsam tangentibus prout justum fuerit procedemus ejus absencia non obstante. Tu vero domine Hallvarde in signum hujus nostri mandati per te facti, has nostras litteras nobis remittas ad secundam caudam tuo sigillo consignatas. Datum Bergis sexto decimo Kal. Aprilis anno domini millesimo ccc. o vicesimo.
Biskop Audfinn af Bergen erklærer Chorsbroderen Botolf Haakonssön for at være falden i Ban paa Grund af sin Opförsel mod Mag. Arne, Sogneprest til Ullinsvang, da denne i Apostelkirken 3die Söndag i Fasten skulde læse Biskoppens Breve.
Eft. Afskr. i Barth. IV (E), S. 48-50, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Se fölg. No.).
Litera super denunciatione Botulphi.
In nomine domini amen. Nos Audfinnus dei gracia episcopus Bergensis notum facimus universis presentes literas visuris vel audituris quod magister Arno rector ecclesie de Ullinsvang nostre dyocesis conqueritur adhuc cotidie coram nobis et sepius est conquestus super eo quod dominus Botulphus Haquini canonicus Nidrosiensis in eum dominica quadragesime qua cantatur Oculi mei, proxime retroacta, hoc est vj o Nonas Marcii in capella duodecim apostolorum Bergis, presentibus pluribus fide dignis manus injecit temere violentas cum idem Arno quasdam literas ibidem lecturus erat pro utilitate reipublice, prout sibi dedimus in mandatis. quare a nobis instanter postulavit sibi de domino Botulpho fieri justitie complementum, super tam notoriis violenciis ipsi Arnoni irrogatis in loco et die supradictis, nos igitur dominum Botulphum semel secundo et tercio peremptorie citare fecimus ut coram nobis compareret predicto Arnoni, prout justitie et juris esset super predictis responsurus qui pro ultimis duabus diebus sibi prefixis coram nobis comparuit, nolens tamen eidem Arnoni ut juris ordo postulat respondere [86 aar1320] sed quesitis coloribus se defendi credens frivolam appellacionem super delicto notorio pluries interponens sedem metropoliticam provocabat dum tamen sanctorum patrum Romanorum pontificum canones in talibus appellaciones interponi districtius inhibeant. Jta quod hii excommunicationis non ligentur sententia qui presbiteris et clericis notorie et potissime in ecclesia dei manus iniciunt temere violentas sane quia non minus ex confessione dicti domini Botulphi facta coram nobis in judicio quam eciam ex depositione testium Arnonis prelibati corporali per eos prius super illa ibidem prestito juramento presentibus fide dignis, intelleximus ipsum Arnoni notorie manus imposuisse violentas nos ex injuncto nobis officio quo astricti sumus omnibus justiciam exhibere. quibus dei providente clementia licet immeriti presidemus in hoc tamen precipue ipsorum saluti tenemur consulere ne excommunicatis communicare presumant in suarum periculum animarum memoratum dominum Botulphum, quamvis non solum dolentes verum eciam justicia exigente compulsi denunciamus in hiis scriptis ob predictam causam in sententiam excommunicationis latam a canone incidisse, inhibentes auctoritate dei omnipotentis omnibus et singulis sibi in ecclesia vel alibi communicare quousque condigna ductus penitentia leso satisfecerit et in forma ecclesie fuerit absolutus quod si se induraverit nunc ut prius compellimur strictius suos excessus corrigere secundum canonum sanctionem. acta sunt hec Bergis in consistorio curie nostre. tercio decimo Kal. Aprilis sub anno domini millessimo ccc. o xx. o
Biskop Audfinn af Bergen erklærer Chorsbroderen Sira Botolf Haakonssön for at være falden i Ban for sin Fremfærd mod Mag. Arne, Prest i Ullinsvang.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 50-52. (Se foreg. No.)
Littera super denunciatione Botulphi in Norico.
I nampne fa/edd/ur, sonar ok hæilags anda. amen. Uer Au/edd/finnr me/edd/ gu/edd/s miskunn biskupr j Berghuin, gerom /th/at allum monnum kunnict /th/æim er /th/etta bref sea æ/edd/a h/oe/yra, at meistare Arne person[a] af Vlinswange kærer en daglegha firir oss ok i/edd/ulegha kært hefir at sira Botulfr Hakonarson korsbro/edd/er j Ni/edd/arose. lag/edd/e a han hæimptughar hendr j Postola kirkiu, /th/ri/edd/ia sunnudagh j langafastu nu er var, sem var annar fyrsti daghr Marcii mana/edd/ar. morghum go/edd/om [monnum] hiaverandom j /th/an tima sem ver haf/edd/um bo/edd/et honom at lesa /th/ar nokkor [87 aar1320] sua bref, vm /th/au ærende sem var/edd/a hæilaghre kirkiu. ok konongdomenom æi si/edd/r. ok bæi/edd//edd/izst fyrsag/edd/er meistare Arne at ver skilldim honom reet gera af sira Botulfe vm fyrsag/edd/a suiuir/edd/ing ok auærka sem han ger/edd/i honom .j. fyrsag/edd/um sta/edd/. ok .j. allmanna fære. Letom ver /th/a stemfna sira Botolfue æinn tima, annan tima, ok /th/ri/edd/ia tima at koma til var ok suara firir oss fyrsag/edd/um meistara Arna loghum ok rettendum vm sina akæro. Kom han sira Botolfr .j. /th/a tua si/edd/aro stemfnudagha, /th/o æighi sem loglegha suarande, vttan sua sem veria viliande sina misgær/edd/ ok gl/oe/p, me/edd/ ologlegho vndankalle skiotande sinu male vndan oss, ok til vars vir/edd/uleghs herra Eilifs me/edd/ gu/edd/s miskunn erkibiskups j Ni/edd/arose. /th/ar sem hæilaghrar kirkiu logh vaatta, at æingi ma sik me/edd/ nokoro vndankalle veria, at han falle æi .j. hæilaghrar kirkiu bann ok stormæle, sem hæimtughar hendr læggr a nokorn prest æ/edd/a klærk. æinkanlegha .j. hæilaghre kirkiu. allra hælzst /th/ar sem ver vndirsto/edd/om, bæ/edd/e af vi/edd/gongo sira Botolfs ok sua af bornom ok suornom vitnum sira Arna, loglegha firir oss. morghum go/edd/om monnum hiauerandom, at han Botolfr haf/edd/e me/edd/ hæimft ok ræi/edd/i hendr laght a sira Arna, sem fyr seghir. Nu af /th/ui at skyllda æmbettess vars kræfr oss gera huerium manne rett /th/æim er ver erom af gu/edd/s forsio. /th/o at ouær/edd/ughir. ifir skipa/edd/er, ok æinkanlegha at uara menn vi/edd/, at samn/oe/ytazst /th/æim monnum sem /th/æim meghe salohaske af standa, /th/a ver/edd/om ver /th/o at ver gerom /th/at miok nau/edd/ighir ok at sidazsta koste. at ver lysum sira Bololf .j. bann hafua fallet pauans ok hæilaghrar kirkiu af fyrsag/edd/om sialfs sins værkom ok tilgær/edd/. ok /th/i firirbio/edd/om ver huerium manne af gu/edd/s halfuo ok hæilaghrar kirkiu honom at samn/oe/ytazst, innan kirkiu æ/edd/a uttan, fyr en gu/edd/ gefuer honom retta i/edd/ran at koma firir oss til ifirbota vi/edd/ hæilagha kirkiu ok /th/an er han hefir brote/edd/ vi/edd/. En ef han vill æi he/edd/an af hældr en her til sik reettlæi/edd/a. /th/a skyllda oss hæilaghrar kirkiu logh til. har/edd/are framfær/edd/ mote honom at gera. Var /th/etta bref gort .j. Berghwin. jn festo beati Cuthberti episcopi, a /th/i are er li/edd/nir varo fra bur/edd/artiid uars herra Jesu Christi /th/usshundrat vetra, /th/riu hundrat ok tuttughu uetr.
Biskop Audfinn af Bergen beklager sig for Erkebiskop Eilif over den Fremfærd, Sira Botolf Haakonssön i Apostelkirken har brugt mod den af Biskoppen udsendte Prest Arne, der skulde oplæse Forbudet mod Pilegrims færd til Nordnes i Anledning af den falske Margrete.
Eft. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Barth. IV (E), S. 58-60. (Trykt i Suhms Hist. af Danm. XII. 338-39. - Jfr. Dipl. Norv. VI. No. 100.) [88 aar1320] 
Margareta in Nordnæs.
Uir/edd/uleghom herra sinum ok andleghom fæ/edd/r sinum, herra Eilifui [me/edd/ gu/edd/s miskunn erkibiskupi i Ni/edd/arosi] sendir A[udfinnr me/edd/ gu/edd/s miskunn biskupr i Berghwin q. g. ok sina]. Uer vilium y/edd/r kunnict gera. at me/edd/ bæzstra manna ra/edd/e allra /th/æirra er /th/a varo j Berghwin bæ/edd/e lær/edd/ra ok læika. veralldar klærka ok ræinlifua. /th/a letom ver firirbio/edd/a. efter skylldu vaarre nu .j. vetr pilagrims fær/edd/ /th/a ok ouenio er menn sloghozst a me/edd/ ymisolegho akalle at hafua j Nor/edd/ness vi/edd/ Berghwin til kono /th/æirrar er /th/ar var brend firir morghum vetrom. ok sik haf/edd/e kallat dottor Eiriks konongss. ok sua sem ver haf/edd/um latet gera /th/ar bref vm. at firirbio/edd/a /th/a vitian. at menn skilldi /th/ui hælldr vi/edd/ varazst. ok sendom ver sira Arna prest sem nu er skulamæistare .j. Berghwin at lesa /th/at sama bref j Postola kirkiu sem .j. allum adrum kirkium ok klaustrum .j. Berghwin. /th/a gerdi sira Botolfr Hakonarson openbærlegha oly/edd/ni. ok motesta/edd/u væitti. at fyrnæmfn/edd/ bref skilldu æighi lesazst. ok lag/edd/e hæimftughar hendr .a. sira Arna fyrnæmdan. ok villde me/edd/ valde .j. kirkiu ok almanna fære taka af sira Arna /th/au samu bref. om /th/a er sira Arne kær/edd/e firir oss. at sira Botolfr haf/edd/e mis/th/yrmt honom .j. hæilaghre kirkiu. /th/a villdum ver /th/o æighi /th/ui ofletlegha trua. ok kalla/edd/om sira Botolf til vaar me/edd/ brefe varo eftir bæizslu sira Arna. ok er sira Botolfr kom til vaar. /th/a kuæzst han ækki vilia standa varom dome vm /th/at maall. vttan skaut /th/i male vndir y/edd/r. ok bau/edd/ sira Arna at bætra /th/at sem han haf/edd/e misgort e/edd/a offaret vi/edd/ han. eftir dome herra Finnz. Nu af /th/ui at sira Botolfr haf/edd/e openbærlegha mis/th/yrmt sira Arna .j. hæilaghre kirkiu ok .j. allmanna færre. eftir /th/ui sem skillrik vitni hafa vm genget. /th/ærss ok annarss. at sira Botolfr fek alldri oss in scriptis siit vndankall. ok æighi maatte han in tam notorio delicto, nec a sentencia .a. canone lata, in quam ex delicto proprio inciderat, appellare, fecimus eum, ad instanciam partis aduerse, denunciari in sentenciam latam .a. canone incidisse. ok en /th/ikkir oss. sem sira Botolfr ok nokkorer flæiri or Postolakirkiu gera oss nokkorn sua vanda .j. sinni imisleghre framfær/edd/. er /th/æir hafua mote oss ok hæilaghre kirkiu fræilssi. sem /th/er monut si/edd/armæir openbærleghar spyria. ok oflanght være nu alla /th/a luti upp at telia. firir hui er ver bi/edd/ium y/edd/r au/edd/miuklegha. at /th/er mætter sua ra/edd/ a læggia me/edd/ oss. at ver ok kirkian .j. Berghwin. mætte sinum reettendum oskoddum halda. sem ver hyggium at varlla meghe vera at suabunu. vttan gu/edd/s hiolp ok y/edd/ars tilstu/edd/ningss. Bi/edd/ium ver ok æi si/edd/r. go/edd/e herra. at /th/er vilir [89 aar1320] matolegha trua /th/æim monnum er til vaar vilia letlegha tala. ok vara framfær/edd/ til værra snua firir y/edd/r vm /th/essa luti e/edd/a a/edd/ra. /th/ui at /th/at skal gu/edd/ vita at y/edd/r ok hæilaghre Nidaross kirkiu vilium ver ok skolum til allz efterlætess vera. efter mætte varom ok skylldu. g/oe/ymi y/edd/ar etc. ritat fior/edd/a dagh pascha.
Erkebiskop Eilif besvarer Biskop Audfinns Brev og raader ham til at vise Mildhed mod dem, der ville afbede sin Forseelse, hvorhos han omtaler sin Hensigt at komme til Bergen til Pintse samtidig med Kongen.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Barth. IV (E), S. 61.
Eilifr me/edd/ gu/edd/s miskunn erkibiskup j Ni/edd/arosi sendir vir/edd/uleghom bro/edd/or, herra Au/edd/finni me/edd/ samre miskunn biskupi j Berghwin q. g. ok sina. Miok /th/ikkir oss stygleght vera /th/au ti/edd/endi sem ver fengom he/edd/an vm /th/at rughl ok ona/edd/er sem her er at y/edd/ar. Er /th/at vart raa/edd/ at /th/æir sem sik vilia reettlæi/edd/a ok me/edd/ au/edd/mykt miskunn bæi/edd/azst vm siin afbrot ok oly/edd/ni. at /th/æir se til na/edd/a teknir me/edd/ slikri varkynd ok /th/olenm/oe//edd/e sem /th/er meghot frammazst me/edd/ gu/edd/i. at /th/i hælldr meghe hæilaghrar kirkiu ouina flokkr minka sem /th/er synir monnum frammara fa/edd/urlegha ælsku ok fri/edd/saman kærlæik. sem ver vitum at gu/edd/ hefir y/edd/r bæ/edd/e vit ok vilia til gefuet. skolum ver gærna hæilaghrar kirkiu reettyndi styrkia ok hennar ouin[i] hirta eftir mætte ok varre skylldu. ætslomzst ver me/edd/ gu/edd/s forsio at vera j Berghwin at huitasunnu. ok so venter oss at konungren se ok /th/ar .j. /th/an tima. Scriptum Nidrosie xiiij. o Kal. Maii.
To Mænd kundgjöre, at 10 Mænd erklærede sig rede til at aflægge det Vidnesbyrd for Svein paa Stein, som Eirik og Arnfinn edelig havde afgivet, om hvorvidt Sigurd paa Skeid havde bedet Sandvinsmændene om Nösttomt.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum (No. 94). Begge Segl mangle.
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sia æ/edd/a hæyra sender Anui/edd/r j Vik/oe/yum Sigur/edd/r a Birkilande q. g. ok sina. vit vilium y/edd/r kunucht gerra ad vit varom /th/ar jhia ok hæyr/edd/um ok saam er /th/æir hansældu Sueinni a Stæinni ad bera /th/at vitni eptir /th/i sem /th/æir suoro Æirikir ok Anfinnir. sag/edd/e Æirikir ad han var uppi a Stæini un/edd/ir mikklu [90 aar1320] stofu væg er Sigurdr a Skæi/edd/i kuæzt skildu bæ/edd/it hafa naustufta S/oe/nduiniar men. en Anfinir kuæzt væra a m/oe/sso skipi ut firir Vik/oe/yhia lid er han hoyr/edd/i Sigur/edd/r so sægia. ok var /th/ar lengra j millum en xv væter huat er huar /th/æira h/oe/y(r)/edd/i Æirikir ok Anfinir. en aldri hua(/edd/)ozst /th/æir /th/at h/oe/yra ad Sigur/edd/r a Skæi/edd/i bad naustufta [Sanduiniar men. villia /th/æir /th/at vitni berra /th/ægar er vill Amun/edd/i prest sun ok /Th/ostæin bro/edd/er hans Ellingir a Tollom ok /Th/orer Haldors sun ok Gud/th/ormor /Th/ores sun Suæin Bar/edd/ar sun ok Sigur/edd/r broder hans /Oe/yiolfar a Birkilande Stæingrimar j Vangdale /Th/ostæin a Fvnalan/edd/e ok till sanz vinnis burdar settom mit firir nem/edd/ir men okkor insigli firir /th/etta bref.
Fire Mænd kundgjöre, at de skiftede Gaarden Oma (i Strandebarm) mellem Ivar og Kolbein.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum (No. 58). Nogle Bogstaver af hver Linie ere bortklippede. Meget gammel Skrift uden Forkortelser. Seglene mangle.
[Ollom m]onom /th/eim sem /th/eta bref sia æ/th/a h/oe/yra sender Ane a . . . . . n /Th/orgrims sun Jar/th/ar a Birgis hæimi Hanefar i Fas. . [q. g.] ok sina mer vilium y/th/ar kvnikt gera at mer skip[tvm O]ma til æignar skiptis ok lavt Jfar sætær gotv ok [skal ta]kast af h(a)lfar fior/th/ogr ok skal skipta honom j /th/ri[a lvta] ok skal æin lvtin leigiast til stofv vikar en tv[eir lvtar til] sætær gotv en /th/esa akara lavt Ifar tehin . . . . . far akar ok fleket i brata lein vndir gotv . . . . . tokost /th/eir hondom saman Jfar ok Kolbein /th/ema [monom] hia verande Sivgvr/th/e Naka sun Steingrimar . . . . . ms svn ok til sans vitnis bur/th/ar setvm mer [fyr n]efndir men var insillgli firir /th/eta bref.
bref vm Oma.
Erkebiskop Eilif paalægger Biskop Audfinn af Bergen paa hans Vegne at indvie Biskop Grim af Skaalholt i Nærværelse af Biskopperne af Stavanger og Færö.
Indtaget i Brev No. 72 nedenfor (Barth. IV, S. 65). (Trykt i Finni Johannæi Hist. eccles. Islandiæ II. p. 60-61).
Biskop Audfinn af Bergen underretter Biskop Haakon af Stavanger om Erkebiskop Eilifs Paalæg angaaende den Skaalholtske Biskops Indvielse, og anmoder ham derfor om at være tilstede i Bergen förstkommende 28 Juni.
Indtaget i No. 73 nedenfor (Barth. IV, S. 64-66). (Trykt i F. Johannæi Hist. eccles. Island. II. p. 60-61).
Biskop Haakon af Stavanger erkjender at have modtaget Biskop Audfinns Brev angaaende den Skaalholtske Biskops Indvielse.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 64-66 af en tabt Bergensk Kopibog. (Trykt i F. Johannæi Hist. eccles. Island. II. p. 60-61). [92 aar1321] 
Consecratio episcopi Scalholtensis.
Venerabili in Christo fratri domino Audfinno dei gratia episcopo Bergensi, Haquinus eadem gracia episcopus Stavangrensis salutem et fraternam in domino caritatem. Noveritis nos anno domini millesimo .ccc. o vicesimo primo dominica prima (dvs proxima) ante ascensionem domini vestras literas per Arnulphum famulum vestrum Stavangrie recepisse tenorem qui sequitur continentes. [ Nu fölger No. 72 ovenfor .] In cujus mandati requisicionis et rogacionis testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Stavangrie anno et die supradictis.
Biskop Audfinn af Bergen melder Erkebiskop Eilif, at han paa dennes Vegne i Nærværelse af Biskopperne af Stavanger og Færö har indviet Biskop Grim af Skaalholt og modtaget hans Ed.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 62-64 af en tabt Bergensk Kopibog. (Trykt i Suhms Hist. af Danm. XII S. 347).
Litera super consecratione domini (episcopi) Scalotensis et ejus juramenta.
Reverendo in Christo patri ac domino suo domino Elavo dei gratia archiepiscopo Nidrosiensi Audfinnus eadem gracia episcopus Bergensis salutem et se debitum ad omnem reverenciam et honorem. Vestra noverit reverenda paternitas, nos anno domini millesimo .ccc. o vicesimo primo dominica secunda post festum trinitatis hoc est quarto Kal. Julij venerabili fratri domino Grimaro jam episcopo Scalotensi convocatis ad hoc dominis Stavangrensi videlicet et Farensi episcopis ex parte vestra auctoritate metropolitica munus episcopalis consecrationis impendisse ac ab eodem domino Grimaro in presentia predictorum coepiscoporum fidelitatis professionem de verbo ad verbum sub forma que sequitur recepisse. Ego Grimarus electus ab hac hora in antea fidelis ero sancte Nidrosiensi metropoli, ecclesie et domino meo Elavo ejusdem archiepiscopo omnibusque successoribus canonice constitutis, non ero in facto vel consilio ut membrum perdant vel mortem habeant vel mala captione capiantur, consilium eorum vel per litteras suas vel per nuncium suum mihi creditum, ad dampnum eorum nulli pandam, terras et predia vel alias possessiones ecclesie Scalotensis non vendam vel aliquo alio genere [93 aar1321] alienacionis distraham, domino meo Nidrosiensi metropolitano inconsulto. Nuncios eciam domini mei quocienscumque ad me venerint honorifice recipiam et tractabo, Nidrosiensem sedem omni anno vel per me vel per nuncium meum visitabo omnes honores et dignitates Nidrosiensis ecclesie acquirere et conservare in quantum potero salvo meo jure juvabo, ad synodum eorum vocatus veniam nisi canonica prepeditus fuero excusatione, sic me deus adjuvet et hec sancta. In signum vero et evidenciam exequti per nos mandati supradicti unacum dominis Stavangrensi et Farensi (episcopis) fidelitatis memoratam professionem sub nostrorum omnium sigillis ipsum consecrancium paternitati vestre duximus rescribendam. Actum loco die et anno supradictis.
Erkebiskop Eilif af Nidaros udsteder Vidisse af et af Kong Haakon Haakons sön ( dvs Sverressön) udgivet Brev.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 238-41. (Trykt i Norges gl. Love I. S. 444-45).
Allum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea æ/edd/a h/oe/yra. guds vinum ok sinum. sender Eilifr me/edd/ gu/edd/s miskunn erkibiskup .j. Nidarose quediu gu/edd/s ok sina. y/edd/r se kunnict at ver saom. ifirlasom ok jnuir/edd/ulegha sko/edd/a/edd/om bref vir/edd/uleghs herra go/edd/rar aminningar. herra Hakonar Hakonar sonar Noreghs konongs me/edd/ hans hangande jnnzsighli. or/edd/ efter or/edd/ so vaattande sem her fylghir. [ Her fölger Brev No. 5 ovenfor .] Ok til sannz vitnisbur/edd/ar at ver saom ok ifirlasom fyr saght bref efter /th/ui sem fyr vaattar. sættum ver vaart jnnzsighli firir /th/etta vtskrift er gort var .j. Ni/edd/arose .a. Petrs uoku æftan .a. /th/ui are er li/edd/it var fra bur/edd/artijd vaars herra Iesu Christi /th/ushundrat vetra ccc. tuttughu ok fiorer vetr.
Erkebiskop Eilif bekjendtgjör for sin Geistlighed de Helligaandsklosteret i Saxia de Urbe (Rom) af Paverne Johannes XXII, Bonifacius VIII og Benedikt XI tilstaaede Privilegier samt opfordrer den til at være Klosterets Sendebud behjælpelige ved deres Indsamling af Gaver til samme ved Hjælp af de bevilgede Indulgentser.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 188-92. [94 aar1325] 
In Norica eadem littera ut supra.
Eilifr med guds miskun erkibiskup j Nidaros. sændir allum abotom priorom profostom fylkisprestom ok kapelluprestom. ok ollum odrum stiornorum hæilagra kirkna j stadenom Nidaros. ok vidare vm sin biskupstool. /th/æim sem /th/etta bref sia e/edd/r hæyra q. g. ok sina. af /th/ui at br/oe//edd/r /th/esser af Sancti Spiritus spitalli j Rom. sem /th/etta bref uart hafua. ero hingat komner. ok fara nu at bæidasz a ser ollmoso. æftir preuilegiis ok brefuom hæilagra fædra pauanna j Rom. æftir /th/ui sem /th/au vatta inuirdulegare siolf firir sik. /th/a biodom ver fastlega. af pafualego valde ok varo. ollum y/edd/r iamsaman. vppa lydni. ok sundrungu ser huærium. huær sem /th/æir kunnu her fram at koma. at /th/er taker vi/edd/r /th/æim væl. ok hanler /th/æim med kærlæik ok goduilia af /th/ui gosze. sem gud hæfuir fong ok æmfni huærium till leet ok gefuet. kallande saman ydart soknar folk ok vndirmænn till ydarra stada ok kirkna. ok predikir /th/æim ok vtskyrir /th/æirra bref ok ærende. /th/an dagh ok tima sem /th/æir koma till ydar. ok kræfuia /th/ess af y/edd/r. læidande /th/æim till. ok aæggiande med ydrum fortolum. at gera /th/æim godgærdir ok sinar mildligar almosor firir gudes skyld. af /th/ui gosze sem hann hæfuir huærium miskunsamlega gefuet. at /th/æir mege /th/ui hæl/edd/r luttakarar verda j /th/i ollu godo sem geresz j mæssom ok annarskonar tidahalde. almosom ok odrum godom lutum. sem fræmiasz j /th/æim hælga spitale ok stad sem a/edd/r næmfnizst. ok /th/æir ero vtt af sændir. ok /th/æirra stora afgipta ok parduna sem pafuarner hafua gefuet ollum /th/æirra hialparom ok tillstudnings monnom. sem /th/er meger hæyra at græinir ok vattar j /th/æim artikulis sem her fylgia skrifuader. I namfne gudes amen. ero /th/esser artikuli vtt tæknir af priuilegio ok brefue hæilags fodur. herra Jons pafua xxij. fyrsti artikulus. at hann hæfuir gefuet spitala br/oe/drom Sancti Spiritus j Rom vaald till at taka vi/edd/rk/oe/melega bot ok lausn af ollum hæitum manna ok skriptamalum /th/æim sem monnom ero sætt. ok /th/æir hafa firirlatet ok glæymt at gera ok fulkom[n]a. vttan /th/æim at mænn hafua iattat færd sina till hæilaghs Iosælalandz. e/edd/r ræinlifuis hæit. Annar artikulus. at aller /th/æir mænn sem nokot hafua ranglega fenget eda aflat. e/edd/r med huærium odrum hætte sem /th/æir hafua /th/att vretlega tækit eda at komesz. ok vita æigi. eda mega /th/æim after fa sem atto. /th/a mega /th/æir æn /th/at læysa vi/edd/r fyrnæmfda br/oe//edd/r. med vi/edd/rk/oe/melegre ifuirbott. sem /th/æim sæmer. /Th/ridi artikulus. at vm oll /th/au tæstamænta sem mænn hafua gefuet. ser till salobotar. ok /th/o æigi græint eda akuedet huorsso e/edd/r huærium gefuet [95 aar1325] er eda /th/o at /th/æir hafue gefuet firir /th/a luti. sem /th/æir hafua ranglega tækit. ok vuisir ero. eda hafua iattat firir mæssna song e/edd/r lesneng. /th/a mega /th/æir æn læysa vi/edd/r fyrnæmfda br/oe//edd/r. sem a/edd/r sægir. fiorde artikulus. at fyrnæmfdir br/oe/dr. eda /th/æirra sændibodar. mego kræfuia ok vtbæida. iamuæl af /th/æim sem æigi vilia. ok naudigir græida e/edd/r luka. fyrnæmfda luti. ok /th/æir sem næitta. ok vilia /th/etta æigi lostigir gera. /th/a ero /th/æir i pafuans banne. af huæriu er /th/æir mega æigi læysasz. vttan a sinum sidasztum dogum. ælliger at /th/æir luki fyrnæmdum spitallz br/oe/drom holfu mæira en /th/æir varo a/edd/r skyldugir. Jtem ero /th/esser artikuli vtt tæknir af priuilegio Bonifacii pafua hins attanda. fyrsti. at aller /th/æir mænn. sem fyrnæmf/edd/[om] br/oe/drom hialpa j sinum olmosogærdum af /th/i sem gud hæfuir huærium gefuet. e/edd/r /th/æirra br/oe/dralagh vilia a sik taka. ok almoso ok goduilia gera /th/æim a huæriu are. /th/a firirlæsz /th/æim siaundi lutr af ollum sinum skripbornom syndum. Jtem at aller /th/æir mænn sem /th/æirra br/oe//edd/r gerasz. vttan /th/æir se bansættir e/edd/r nam[fn]lega forbodader af hæilagre kirkiu. e/edd/r openbærer okerkallar. ok ero /th/æirra sokna kirkiur forbod[ad]ar. /th/a ma /th/æim /th/o æigi /th/ar næittasz hæilager kirkiu gar/edd/r ok gropter. ok at pafuen tæker /th/æim alla. ok /th/æim sem æftir /th/æirra olmosom fara. j siit vaald ok hins hælga Pete(r)s postola traust ok hægnad. Jtem /th/o at so kunni till at bera. at æinhuær sta/edd/r. kastale. /th/orp. b/oe/r e/edd/r stræte kunni forboda/edd/r uera. /th/ar sem fyrnæmfdir br/oe//edd/r verda till sændir. eda samtokumænn /th/æirra almosna. /th/a skall /th/o /th/ar. saker /th/æirra tilkomo. vpplukasz hæilagar kirkiur. æin tima vm aret. ok hæilagt ambætte .j. /th/æim gerasz ok framflytiasz. vtilyktum ollum /th/æim monnom sem bansættir ero e/edd/r forboda/edd/r af hæilagre kirkiu. Jtem artikulus vtt tækin af priuilegio ok brefue Benedicti pafua hins ælliufta. at aller /th/æir mænn sem /th/æim gefua sinar almosor. eda koma till vtskyringa /th/æirra ærenda ok afgipta bref at hæyra. /th/iggia af gudes vaalde ok herra pafuans. fimtan aar ok fimtan karrinur af ollum sinum skripbornom syndum. huærn dagh er /th/æir gera /th/et. Nu af /th/ui radom ver ok till læidum j gudes namfne alla kristna mænn. till huærra æyrna /th/etta bref ok bodskapr kan koma. at /th/er huglæidir vm. ok ræinsir ydrar samuiszkur. ef nokorrer kænna sik j fyrnæmfdum lutum æinhuærium stadda vera. eda vilia af goduilia sinum sinar olmosor /th/æim gefua a æinhuærn /th/an haat sem a/edd/r græinir. /th/a kome till fyrsagdra br/oe/dra. ok gere vi/edd/r /th/æim /th/ar vm. æftir /th/i sem /th/æim kan sæmia. at /th/æir mege sua læysa sik vi/edd/r sinar syndir. ok odlasz ok luttakarar verda /th/ess mykla aflaasz ok agæta pardu(n)ss. sem /th/ar ligger vi/edd/r. ok ver træystande af gudes miskun ok nadom værd [96 aar1325] læikum ok arna/edd/ror/edd/e hins hælga Pete(r)s ok Paals postola. ok hins hælga Olafs konungs. gefuom af gudes valde ok hæilagrar kirkiu. ollum /th/æim monnom er koma j fyrnæmfdan dagh till hæilagra kirkna. ok hæyra fyrnæmfdra br/oe/dra bref ok ærende. ok /th/æim vilia sinar olmosor gefua. fioratigi daga afgipt af ollum sinum skripbornom syndum. ok till sansz vitnisbur/edd/r sættom ver vart insigli firir /th/etta bref er gort var j Nidaros. drottensdagen nesta firir festum Luce euuangeliste. anno a natiuitate domini m. o ccc. o xx. o quinto. presentibus post annum a data presencium minime valituris.
Erkebiskop Eilif af Nidaros udsteder Vidisse af to Breve af Pave Johannes XXII, et af Bonifacius VIII og et af Benedikt XI, der meddele Indul gentser til dem, der yde Gaver til Helligaandsklosteret i Saxia de Urbe (i Rom).
Indtaget i Brev No. 78 nedenfor (Barth. IV, S. 182-87).
Biskop Hallvard af Hammer og hans Kapitel udstede Vidisse af Erkebiskop Eilifs Transsumpt af 4 Pavebreve angaaende Begunstigelser for Hellig aandsklosteret i Saxia de Urbe (i Rom.)
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 182-88, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Universis Christi fidelibus presentes literas visuris vel audituris, Haluardus miseracione divina Hamarensis ecclesie episcopus, capitulum et canonici ejusdem ecclesie, salutem in domino sempiternam. Noveritis nos vidisse, legisse et diligenter attendisse litteras venerabilis patris ac domini, domini Elaui miseracione divina Nidarosiensis ecclesie archiepiscopi, capituli et canonicorum ejusdem ecclesie, non rasas, non abolitas, nec aliqua parte sui vitiatas, sed omni suspicione carentes, tenorem talem de verbo ad verbum continentes. [ Her fölger Brev No. 77 ovenfor ]. In cujus rei testimonium sigilla nostra presentibus duximus apponenda. Datum Hamarie, tertio Nonas Ianuarii, anno a nativitate [domini] m. o ccc. o xxvj. o
Biskop Audfinn af Bergen tilskriver Erkebiskop Eilif engaaendeangaaende[sic] den Hjælp til Haalogalands Forsvar mod Finner, Russer og Kareler, hvorpaa Drotseten gjör Fordring, men som han og hans Geistlighed ikke ere villige til at yde, især da der ansöges ved Kurien om en Skat paa Geistligheden i denne Anledning.
Efter Apogr. Arn Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 1-2. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 550-53 og Suhms Hist. af Danm. XII. S. 369-70. Jfr. Dipl. Norv. VI. No. 113).
Rescriptum ad precedentem literam.
Wyr/edd/uleghom herra sinum ok andleghom fæ/edd/r herra Elifi etc. sendir Audfinnr etc. q. g. ok skylduga ly/edd/ni. me/edd/ fullum kærlæik. Ver vndir sto/edd/om j brefe /th/ui er /th/er skrifa/edd/ot oss. ok Arne slæipr bar oss atta daghum firir joll nu er var. at herra Erlingr Wikunarson konungs drotzsete skrifa/edd/e y/edd/r j sumar af Berghwinn. ok so nu si/edd/an [100 aar1326] af Vikinni. vm /th/au tilt/oe/ke ok samtal sem hann seghir sik haft hafa vi/edd/r ra/edd/et ok bætzstu menn j rikinu vm tilhiolp Halogha lanndz veriu. mote guds ouinum. Finnum. Ruzsum ok Karelom. ok /th/ui ba/edd/ hann y/edd/r raa/edd/ a læggia me/edd/ sam/th/yckt biskupanna. ok tilstu/edd/ning lærdomsens vm allan Noregh. at væita hiolp /th/æim sem nor/edd/r f/oe/re. me/edd/ kost ok vapnom mote fyrsag/edd/um gu/edd/s ouinum. Synizst oss so ok br/oe//edd/rom varom. saker oarans er aliggr. ok nokkora stund leghet hefir .a. varo biskupsd/oe/me. er æi tækr minnr lær/edd/a menn en læikmenn. meghe ængin hiolp faazst af varom lærdom monnum til nokkorra vtboda. /th/ar sem me/edd/ mykilli nau/edd/ hefir vtfengezst. saker fat/oe/ktar tiund su er pawenn sealfr bau/edd/ at lukazst skildi. Monu /th/æir ok /th/at bætr vita en ver. huat forbo/edd/e læggr vi/edd/ pawenn. ne tales tallie per seculares judices a clericis exigantur. secundum tenorem capitulorum de inmunitate ecclesiarum .c. Non minus et .c. Aduersus consules. /th/ikkir monnum /th/at ok vndarleght huar ni/edd/rk/oe/mr krununnar godz j Noreghe. /th/at sem til slikra lanndsenz nau/edd/synia skildi g/oe/ymazst. ok va/edd/asamleght synizst oss /th/at firir oss. at lea nu slikar bæi/edd/zslur. lær/edd/om monnum til æfenleghra /th/yngzsla. /th/ui at ef æin tima leazst slikar aloghur. kunnu /th/ær sæinna aftr kallazst. fengo /th/at ok enn aldri sealfer Noreghs konungar. /th/o at /th/æir hafe /th/ærs /th/raatt alæitat. En /th/o at ver ok br/oe//edd/r varer mættem /th/æsso sam/th/ykkia. sem ver meghom æighi. /th/a hyggium ver at lær/edd/er menn j varo biskupsd/oe/me ganga aldri onau/edd/ighir vndir slikar bæidzslur. Monu /th/er ok hafa vndirsta/edd/et af brefom mæistara Paals. quod in curia supplicatur domino pape, cum magna instantia, ut clerus per totam Norwegiam tallietur. Man /th/a ok knoght /th/ungt lær/edd/om monnum fat/oe/kom vm sii/edd/ir. ef /th/æir skulu fyrst her af os. ok si/edd/an af pawanom vndir slikar anau/edd/ir læggiazst. Bi/edd/ium ver y/edd/r mikilegha. at /th/er later y/edd/r /th/at æi mislika. at ver getom ænga framfær/edd/ a haft vi/edd/r vara lær/edd/a menn vm /th/etta ærende. saker fyrsag/edd/ra skynsæmda ok /th/æirar afsakanar. sem ver hafum nu teett. g/oe/ymi y/edd/ar gu/edd/.
Kong Magnus´s Gesandt Haakon ( Ogmundssön Bolt) slutter Fred med Staden Novgorods Repræsentanter, (Erke)biskoppen Moses, Possadniken Bartholomæus og Tysjatskojen Eustachius, angaaende Grændserne, som det overlades den Norske Konge at fastsætte, den lidte Skades Eftergivelse og de reisende Handelsmænd.
Eft. Afskr. i Barth. IV (E), S. 7-9, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 553-55, Norges gl. Love III. S. 151-52 og Thorkelins Analecta p. 60-62. - Jfr. P. A. Munch, D. n. Folks Hist., Unionsper. I. S. 75-76). [101 aar1326] 
Compositio et pax facte inter Noricos et Rutenos, anno domini m. o ccc. o xx. o sexto.
Nuncius magnifici principis Magni Norvegie Svecie Gotorumque regis nominatus Haquinus conformavit pacem ex parte totius regni Norvegie cum episcopo Nogardensi nomine Moyse et cum borgravio Olphormøy et cum duce Astaphio et cum omnibus et singulis Nogardensibus, sicut prius fuerat ante (dvs inter) predecessores nostros, ubi regis Norvegie terra et aqua sua extenderit se ibi debent Norici, pertransire inhabitare et agnoscere terram suam et aquam, secundum antiquam terre considerationem signationem vel divisionem. Jtem si Norici transgressi sunt antiquam terrarum signationem vel divisionem istis annis, debent dimittere ac reddere Rutenis terram suam per osculationem crucis. Jtem Nogardenses non debent transgredi antiquam terrarum signationem et divisionem per osculum crucis et si transgressi sunt reddere debent similiter Noricis terram suam. Jtem quando nuncii veniunt de Nogard ad regem Norvegie debent dividere terras secundum antiquas terrarum signationes et divisiones per osculum crucis sicut unusquisque tenetur habere terram suam. Jstam autem divisionem terre committimus deo ac regi Norvegie qualiter ut velit dividat, super animam suam. Jtem dampnum quod Norici fecerunt Nogardensibus in terra vel in aqua vel in homicidiis vel in aliis dampnis, Nogardenses non debent hoc vindicare neque ducere ad memoriam, et si Nogardenses aliquod dampnum fecerint Noricis, similiter et Norici non debent excitare ad memorandum. Jtem si Norici transgrediuntur metam et divisionem terrarum volentes mala facere, et e contrario si Nogardenses terrarum divisionem transgrediuntur de sua terra in Noricorum (ad) male faciendum. tales sic volentes mala facere debent corripi ac compesci secundum crucis osculationem, pacem non infringendo. Jtem hospites de Norvegia debent transire versus Nogard et Sauløke sine omni impedimento, et sic e contrario hospites de Nogard et Sauløke debent transire versus Norvegiam sine omni impedimento. Jtem pax ista est facta et firmata per .x. annos. et super istam pacem osculatus est crucem borgravius ac dux predicti ex parte omnium Nogardensium. Jtem Haquinus nuncius predictus osculatus est crucem super pacem istam ex parte regis Norvegie ac totius regni Norvegie. Jnter istam pacem factam fuit Vernekinus interpres. et sicut pacem Nogardenses cum Noricis fecerunt in eadem pace sunt et illi de Sauløke. Jtem quicunque infregerit istam osculationem crucis vindicet ac judicet eum deus. Super istam pacem annis prestatutis [102 aar1326] firmius duraturam sigilla predictarum personarum videlicet episcopi borgravii ac ducis, presentibus sunt appensa. Datum et actum Nogard. sub anno domini m. o ccc. o xx. o sexto. iij. Nonas Junij.
Biskop Audfinn suspenderer Præbendaren Sigurd fra Embede og Præbende, da han har undladt at forkynde Svein Bondes Bansættelse.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 243. (Se Dipl. Norv. I. No. 194-96).
[Jn nomine domini amen.] Cum inferiores superioribus ad debitam teneantur obedientiam, in hiis pres[ertim, quibus ani]marum saluti consulitur, et ecclesiarum utilitatibus providetur. Nos Audfinnus dei gratia episcopus Bergensis [auditis in] que jnfluimus, qua temeritate tu Sighuarde, prebendarie in ecclesia cathedrali Bergis, [mandatis nostris o]bedire noluisti, ad denunciandum Suenonem clericum in excommunicationis sententiam incidisse [quapropter te ab offici]o et beneficio suspendimus in hiis scriptis. Lata et lecta fuit hec sententia in consis[torio curie nostre Bergis in fes]to Jgnacii. anno domini m. o ccc. o xxviij. o
Biskop Audfinn af Bergen tilskriver Hertuginde Ingebjörg angaaende en Bergens Kirke skjænket Guldspænde, hvorom han og Thorgeir Tofssön paa hendes Vegne have talt med Dronning Isabella, der er villig til at opfylde hendes Önske, naar Betingelserne for Gaven blive opfyldte.
Eft. Afskr. i Barth. IV (E), S. 122, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Jfr. P. A. Munch, det n. Folks Hist., Unionsper. I. S. 103-4).
Reverende domine domine Jngiburgi dei gratia ducisse Hallandie et Sams/oe/ Audfinnus ejusdem gracia episcopus Bergensis salutem cum incremento glorie et honoris. Noverit vestra dominatio reverenda quod nos et Thorgerus Towason de fibula aurea ecclesie Bergensi relicta locutos fuisse domine regine Jsabelle que nobis consentiendo respondit desiderium vestrum velle super illa effectui mancipari. Jta tamen quod conditio donatricis ejusdem fibule sit in omnibus suis articulis diligenter observata. Sciatis etiam quod Thorgerus satis est sollicitus [103 aar1328] in expediendis vestris negotiis cum effectu. Valeat et vigeat vestra dominacio per tempora longiora. Scriptum Bergis xiij. o Kal. Maij. Jterum in domino valete.
Biskop Audfinn af Bergen underretter Erkebiskop ( Eilif) om, at han efter at have personlig undersögt Sagen har stadfæstet Biskop Narves Dom angaaende Laxefisket i Oselven, hvortil Nonneseter Kloster, Presten paa Os og Bönderne i Samnadal ligesaa vel ere berettigede som Lyse Kloster.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E.), S. 255-56.
Littera directa domino archiepiscopo super causa mota inter moniales et abbatem de Lysa super piscaria de Os.
Vir/edd/ulegom herra etc. sendr Au/edd/finnr etc. Y/edd/r see kunnight. at æftir akære ok tiltolu r/aa//edd/(z)mannz at Nunnusætre af systranna veghna. prestens .j. Ose. ok bondanna .j. Samnadale. vm laxana /th/ar .j. Ose. er munkanner at Lysa. er samnæighnarmenn ero vi/edd/r fyrrvppnempnda. haf/edd/u munkarner sætt laxagar/edd/ vm /th/uera /aa/na /th/ar. so at ænginn fiskr m/aa/tte /th/ar vpp vm ganga. Ok saker /th/æss d/oe/mde Narwe biskup laxagar/edd/enn brott or /aa/nne. /th/at sem frammar var sætt en loghbok v/aa/ttar. Sto/edd/o munkanner /th/essom dome vm margha vetr. so at landbuar firir ofan munkagar/edd/enn fiska/edd/o laxa ok fengo. huærr æftir siinu jar/edd/ar mæghni. En framlii/edd/ande stund rufu munkanner dom Narfa biskups. ok settu ænn sem fyrr gar/edd/ vm /th/uera /aa/na. ok fylgh/edd/u /th/essom rangendom margha vætr. ok /th/ui kom /aa/t nyu r/aa//edd/zma/edd/r at Nunnusætre. prestr .j. Ose. ok b/oe/ndr er /th/etta m/aa/l var/edd/a/edd/e. kærande ok teande oss i/edd/ulegha siin /th/yngsl. ok rangende er /th/æir /th/oldo af /th/essare ger/edd/. forom ver /th/ui til Oss æftir skylldu w/aa/re. leetom stæfna hu/aa/re tuæggia halfu firir oss. huærium /th/ar komnom. tokom ver vitni ok jnnuir/edd/leght prof. ok fannz oss at herra Narwe biskup haf/edd/e reetlegha æftir landzloghum ok n/aa/tturuleghre skynsemd or d/oe/m(t). ok æftir dom briota latet fyr nempndan /th/uergar/edd/ vt .j. mi/edd/ia ./aa/. so at fiskr mætte frialslegha ganga millum fiallz oc fioru. /th/ui frammar. at alfar vatzsens ok fiska fer/edd/ skylldi renna .a. huars tuæggia æighn æftir jar/edd/armæghni. ok /th/ui sta/edd/festum ver hans dom ok framfer/edd/ me/edd/ varo opno brefe. ok fimta/edd/om or takazst gar/edd/enom so mikit sem ranglegha var .j. sætt. Var /th/etta bref gort .j. Ose mi/edd/uiku daghenn nærsta firir Barnabe apostoli anno domini m. o ccc. o xxviij. o Hanc vero sententiam post lapsum temporis competentis executioni [104 aar1328] reali fecimus demandari. Septem vero mensibus vel circiter inde transfluxis abbas nomine suo et monasterii sui in appellacionis oracula sed iam frustra prorumpebat tenoris et continentie per hunc modum: Jn nomine domini amen etc. ut patet infra in registro sub tali signo.
Biskop Audfinn af Bergen stadfæster, efter personlig at have undersögt Sagen, Biskop Narves Dom i Striden om Laxefisket i Oselven, hvorefter den af Abbeden i Lyse Kloster opförte Fiskegaard bliver at afbryde, da den hindrer de andre Medeiere fra at nyde sin Ret til Fisket.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 256-57. (Trykt i Bergens Kalvskind, udg. af P. A. Munch, S. 119-20).
Sententia super captura piscium in fluvio de Os. contra abbatem de Lysa, que approbata rata et grata fuit a venerabili patre et domino Elauo dei gracia archiepiscopo Nidrosiensi in festo sanctorum Johannis et Pauli, sub anno domini. m. o ccc. o xx. o ix. o presente Arnone abbate de Lysa et canonicis Nidrosiensis et Bergensis ecclesiarum videlicet Balltone Suenone et Haquino, canonicis vero Bergensibus Friderico et Symone.
Jn nomine domini amen. See /th/at allum monnum kunnight. at systr at Nunnusetre .j. Biorghuin prestar [a Fana ok .a. Framnese. ok b/oe/ndr .j. Samnadale hafa kært i/edd/ulegha firir oss Au/edd/finni me/edd/ gu/edd/s miskunn. biskupi .j. Biorghuin. vm /th/au /th/yngsl ok rangende sem abotar ok munkar .j. Lysa hafa gort /th/æim længi. /th/ar sem /th/æir hafa gær/edd/t fiskigar/edd/ vm /th/uera ana firir ofan prest husen .j. Ose mote landzsens loghum. D/oe/mde herra Narfe biskup fyr sagh/edd/an gar/edd/ brott or at briotazst af kirkiunnar lande .j. Ose vt .j. mi/edd/ia ./aa/. so at fiskr mætte frialslegha ganga millim fiallz ok fioru. ok /th/i frammar. at alfar vatzsens ok fiskafær/edd/ skylldi. renna .a. huarstuæggia æighn æftir loghum. æftir /th/i sem sira Græipr .j. Ose haf/edd/e optlegha kært firir herra biskupi a/edd/r nempndom upp .a. Alexandrum abota. er /th/a var .j. Lysa. ok .a. hans munka. En af /th/ui at fyr sag/edd/r abote ok hans munkar villdu æighi standa dome herra biskups her vm. stæfndi sira Græipr bondom til at briota ni/edd/r opt nempndan gar/edd/. Leeto munkarner /th/æghar [litlu si/edd/ar sætia gar/edd/enn aftr .j. /aa/na. me/edd/ somo /th/riotsko ok rangendom. sem /th/æir hafa ænn halldet til /th/essa. /th/ui komom ver su/edd/r til Oss. ok sko/edd/a/edd/om huat sannazst være .j. /th/esso m/aa/le. funnum ver alla framfer/edd/ Narua biskups [105 aar1328] loghlegha vera .j. hans dome. ok /th/ui sta/edd/festum ver hans dom. ok d/oe/mdom me/edd/ /th/esso varo brefe. or at briota optnempndan gar/edd/ æftir /th/ui sem loghbok v/aa/ttar. herra Arna abota loglegha tilstæfndum. ok til sannz vitnisbur/edd/ar settum ver vart jnnsighli firir /th/etta doms bref. er gort var .j. Ose .a. mi/edd/uikudaghenn nærsta firir Barnabe apostoli. anno domini m. o ccc. o xxviij. o
Abbed Arne og Konventet i Lyse Kloster udbede sig af Biskop Audfinn af Bergen at maatte uforstyrret nyde sine Fiskerier og de dem af Konger og Erkebiskopper tilstaaede Friheder, saa det gamle mellem dem bestaaende Venskab kan fornyes.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 257-58.
Littera abbatis de Lysa, falsitatem continens super piscaria de Os. quia nunquam erat idem abbas in pacifica possessione.
Venerabili in Christo patri domino Audfinno dei gracia episcopo Bergensi, frater Arnerus abbas in Lysa totusque ejusdem loci conventus ea que veritatis sunt et pacis intelligere cum salute. Satis recolit vestra paternitas quociens ad vos in estate preterita accessimus supplicando et rogando, ut piscinas nostras quas semper nostri predecessores pacifica possessione tenuerant, nobis in pace remanerent, sine vestra et vestrorum inquietatione et incursu et ut de ablatis et injuriis multimodis ad quorundam maliciosam emulationem et instinctum illatis nobis dignaremini sufficientem exhibere emendam. Verum licet tunc temporis nullam experti fuimus satisfaccionem nichilominus tamen adhuc suppliciter et devote illud idem per presentes a paternitate vestra postulamus, quatinus piscarias et dampna restituentes, domum nostram libertatibus suis antiquis, quibus Magni regis et regum subsequencium temporibus nec non et Johannis et Jorundi Nidrosiensis ecclesie archiepiscoporum extitit suffulta et modo nuperrime eorundem privilegia per reverendum dominum nostrum et patrem dominum Elauum divina providencia ejusdem Nidrosiensis ecclesie archipresulem sui gracia, fuerant confirmata dei amoris intuitu et in vestrorum remissionem peccaminum integraliter gaudere permittatis, ne cogamur cum aliqua turbacione res nostras requirere et dampnum recuperare. Volumus enim ex parte nostra quod eadem amicicia que quondam vigebat inter nos [106 aar1328] iterum si placet innovetur. Super hiis et aliis nos vestra benevolencia literaliter certificare dignetur. Accedere enim ad vos intendit dominus noster abbas post Natale vobiscum dei gracia de pace bona et concordia tractaturus. Valete bene et semper in Christo.
Abbed Arne og Konventet i Lyse Kloster erklære Biskop Audfinn af Bergen sin Hensigt at appellere til Erkebiskop Eilif i Anledning af hans Fremgangsmaade med Hensyn til Fiskeriet i Oselven samt udbeder sig Fölgeskrivelse.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 258-60.
Frivola provocacio abbatis ejusdem.
Jn nomine domini amen. Cum appellacionis remedium sit inventum ne superiores prelati motu proprio incurvati inferiores indebite opprimant et injuste molestent. Hinc est quod nos frater Arno abbas in Lysa et conventus ejusdem monasterii considerantes et cognoscentes nos a vobis domine Audfinne Bergensis episcope, et quibusdam vestris in bonis et piscariis nostris et monasterii nostri plurimum extitisse (et) esse dampnificatos et gravatos. primo in hoc quod per maliciosam cujusdam sagene et violentam intrusionem contra omnem justiciam nobis et monasterio nostro dampnum non modicum in piscibus modo per duos annos continuos intulistis contra sanctissimi in Christo patris et domini domini Honorii quinti (dvs quarti?) privilegium quod pro eadem piscaria monasterium nostrum habere dinoscitur et vos in estate preterita pluries per nos audistis et vidistis nec tale aliquid a vestris predecessoribus attemptatum vel factum fuisse memoratur in eadem. Jnsuper adhuc istis non contenti sepem in piscaria nostra alia videlicet in ampne juxta Os in translatione beati Benedicti proximo transacti anni per .xl. vel ultra famulos vestros armatos non solum inciviliter et injuste verum eciam crudeliter et tyrannice confringi et diminui precepistis et fecistis. que postmodum per nos reedificata in nocte beati Olaui regis et martyris diem et sollempnitatem precedente iterato tota fracta extitit et collisa in privilegiorum magnificorum principum, Magni scilicet et regum subsequentium ac dominorum Johannis et Jorundi Nidrosiensis ecclesie archiepiscoporum prejudicium non modicum et contemptum. Preterea privilegiis immunitatibus ceterisque diversis juribus monasterii nostri per interpretationes voluntarias quas minime credimus consentaneas esse juri, ac machinaciones alias et adinvenciones [107 aar1329] satis, temporibus retroactis insolitas conati estis in plurimis derogare. Cum igitur a nobis, super hiis et aliis sepius requisiti et rogati et ut nobis et monasterio nostro dampna faceretis resarciri secundum justicie complementum. quod facere semper recusastis et adhuc recusatis. Jdcirco nomine nostro et monasterii nostri a predictis gravaminibus et eorum quolibet ad reverendum dominum nostrum et patrem dominum Elauum dei gracia Nidrosiensis ecclesie archiepiscopum in hiis scriptis appellamus et apostolos cum instancia petimus nobis dari, nos et monasterium nostrum bonaque ejus ac nostra mobilia et immobilia jura servientes et familiam in hac causa proteccioni defensioni tuicioni et judicio ejusdem domini archiepiscopi supponentes, et hec omnia vel ea saltem et id solum quod ad intencionem nostram et nostrorum per se sufficere potest coram quocumque judice competenti parati sumus probare et offerimus nos suo loco et tempore probaturos. Hec provocatio lecta fuit in consistorio curie Bergensis per fratrem Arnerum abbatem de Lysa pridie Ydus Januarii anno domini m. o ccc. o vicesimo nono.
Abbed Arne af Lyse Kloster vegrer sig ved at underkaste sig Biskop Aud finns og hans Kapitels Dom i Sagen om Fiskeriet, fastholder sin Appel til Erkebiskoppen og Paastand paa Immunitet i Henhold til Pave Honorius´s Brev samt benegter at have talt utilbörligt om Paven eller Erkebiskoppen.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Barth. IV (E), S. 261-62.
Recusatio judicis per eundem abbatem prolata.
Jn nomine domini amen. Coram vobis domine Audfinne Bergensis episcope et aliis omnibus vobis assidentibus, nos Arno abbas de Lysa, nomine nostro conventus nostri et ecclesie protestamur et protestando proponimus a vobis vocati quod quicquid coram vobis quomodolibet ad vestram interrogacionem et petitionem responderimus affirmando vel negando quod salvum sit nobis et liberum vos et vestros quomodolibet de jure possimus recusare salvis in omnibus privilegiis libertatibus et immunitatibus ceterisque diversis juribus monasterii et ordinis nostri salva etiam in omnibus appellatione nostra quam super dampnis injuriis et gravaminibus per vos et vestros illatis intulimus. nos judicio ac defensioni domini archiepiscopi in hac causa supponendo. Protestor eciam me contra summum pontificem numquam aliquid locutum fuisse quamvis emuli mei hoc confingant. Jmmo eo tempore et ea [108 aar1329] hora qua me hoc dixisse quidam vestrum intulerunt statim in continenti negavi. Et si ex qua subita et inconsiderata verborum prolacione aliquid tale forte dixi quod tamen minime recolo nunquam ex aliqua deliberacione et intencione processit pro quo paratus sum omnem purgacionem legalem facere tempore oportuno. Sed hoc fateor me dixisse, quod vestro judicio subdere me nolo quia immunitatem nostram contemptis privilegiis papalibus que audistis et vidistis per que decernimur a vestra jurisdiccione penitus absoluti more tyrannico invasistis ut exempla satis ostendunt. sed quod in contemptum domini archiepiscopi dicitis aliquid me dixisse, appellatio mea et conventus mei oppositum ostendit quia judicio suo nos subdimus in hac causa prout eidem domino archiepiscopo circum festum beati Olaui in estate preterita scripsimus nos excusando quare non tunc appellavimus ad eundem. Jtem protestamur nos in sententiam domini Sabinensis nullatenus incidisse quia idem dominus in litera sua non facit aliquam mencionem de ordine nostro prout privilegium domini Honorii quinti (dvs quarti?) exprimit ubi decernit nos a talibus sentenciis penitus absolutos nisi ordo Cisterciensis exprimatur super cuius transcripto sigillum vestrum est appensum. Jsta predicta et omnia alia parati sumus probare coram dicto archiepiscopo et offerimus nos probaturos.
Notits om at Haakon Thoressön paa Biskop Audfinns Vegne forlangte af Abbeden af Lyse Kloster en Afskrift af hans Protest mod Biskoppens Dom, hvilken han ogsaa lovede at levere samme Dag.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 280.
Nota, quod anno domini. m. o ccc. o xxix. o xvj. o Kal. Febr. immediate post primam in ecclesia Predicatorum, Haquinus Thorie a domino Audfinno episcopo Bergensi ad hoc specialiter destinatus, requisivit abbatem de Lysa ut super protestationibus et articulis recusacionis per eumdem abbatem. xvij. o Kal. Febr. in consistorio curie Bergensis literatenus perlectis copiam daret. qui protunc cum ad manus non haberet, eodem die presentaturum se promisit sub testimonio domini Sighuardi anime. Arnfinni Thordonis et Thorgeri notarii.
[109 aar1329] 
Biskop Audfinn af Bergen besvarer Punkt for Punkt Abbed Arnes Appel til Erkebiskoppen samt hans senere indgivne Protest og Vegring, hvorhos han negter at meddele ham Fölgeskrivelse med Appellen, hvortil han af flere Grunde har forspildt sin Ret.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 262-67, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Sequitur responsio enervans appellacionem.
Isti autem scrupulose appellacioni cum jus non deferat, minime duximus deferendum, primo, quia juris enucleati consistit, quod provocatio pronunciatum non suspendit nec extinguit, nisi infra decendium a tempore gravaminis comminati vel illati fuerit interjecta, ceterum ipsa sententia, vel gravaminis comminacio, quantumcunque contra jus litigatoris prolate, in rem transeunt iudicatam. Igitur cum non solum decendium, verum eciam septem menses vel circa, sint transfluxi, ut prefertur, eidem abbati suoque conventui, ex eorum dormitione negligenti, universa juris remedia sunt seclusa. Jtem patet, quod ob inhabilitatem appellancium appellacio nullos sortitur effectus, quoniam jure cautum est, quod licet excommunicatus appellacionem, ante excommunicationis innodacionem interpositam, prosequi valeat via juris, durante tamen excommunicatione, appellacionem pridem non interjectam, nequaquam interponat. Constat autem luce clarius, predictum abbatem et monachos suos, tum, quia ipsi sibi faverant, et hic iisdem, excommunicacionis fulminacione, appellacionis tempore, mansisse constrictos, quia inciderant in penas illatas per capitulum Religiosi de privilegiis et excessibus privilegiatorum, in Clementinis, statutumque Sabinensis, editum quando in Norwegie partibus legacionis officio fungebatur, et ob alia magis execrabilia, que loco et tempore oportunis nos offerimus ostensuros. Ergo appellare nequivissent, etsi decendium non effluxisset, multo minus cum sit fluxum. Item predictus abbas astruit et subinfert, se hactenus pacifica possessione fuisse gavisum super predictis piscariis. Cujus mendacium dilucide detegitur per attestationes, in sentencia felicis recordacionis Nerue episcopi, predecessoris nostri, nostraque confirmacione super illa, legitime propositas et probatas. Preterea quod idem abbas asserit, nos monachorum prefatorum immunitates, jura et diversa privilegia, tam Romanorum pontificum, quam regum et metropolitanorum nostri regni per interpretaciones calumpniosas, insolitas et sinistras plurimum pluries enervasse, salvo judicio meliori, ea que nobis ostendebat et vidimus, sic interpretanda sensimus et sentimus, scilicet quod, quoad dominium vel possessionem, divisim vel conjunctim, nichil novi jure attribuatur [110 aar1329] eisdem, sed prout dominium vel possessionem predictarum piscariarum juste nacti fuerant vel adepti, ita sub suam proteccionem, tuicionem et defensionem, sine cujuslibet alterius prejudicio per obliquum vel directe, receperunt. et suarum litterarum fulcimento muniverunt. Sed quod per predicta privilegia, condominium habencium jura, ipsorum circumscripto, reatu vel delicto perimantur, nequaquam credimus admittendum, ad quod civilis auctoritas nos movet, dicens quod virtutum premia merentibus tribui convenit, et aliorum honores aliis occasiones dampnorum fieri non oportet. Preterea jura dicunt, quod licet princeps, immunitates indulgendo, differre possit assecutionem juris alicujus, ut debitoribus crucisignatis, ne infra tempus quinquennii vel circiter a creditoribus exigantur, in universum tamen jus alterius, sine causa vel culpa de jure publico introductis, nequaquam potest absorbere racio, quia jura dominii de jure naturali et gentium sunt. Princeps vero, lege Ortensea lata de jure civili est, modo ita est, quod civilis racio civilia jura perimit naturalia vero nequaquam. Cum igitur perlectis omnibus eorum rotulis, quibus monachi se tuentur, condominium habencium in predictis piscariis forefacta, ob que jure suo privari debeant vel debebant, sepius inquirendo deprehendere non valemus, idcirco interpretacionem, quam premisimus, scilicet per interdictum, uti possidetis, ita possideatis, duximus assequendam. Preterea non immerito illorum literas, quas presentant, obrepticias vel surrepticias suspicamur, cum in omni eorum processu de presencia, citacione seu comparicione parcium adversarum in plerisque subticetur. Hiis et aliis in posterum, si necesse fuerit, proponendis prelibatis, frivolam provocationem sepedictam duximus respuendam, et per consequens apostolos minime concedendos. Hiis transactis ad quasdam protestationes et recusationes predictus abbas convolavit, quarum tenor verbotenus subsequitur in hunc modum: ut patet supra. Ad premissas protestationes et recusationes, que per predictum abbatem ex inimicis seductivis, intellectu fascinato, superficialiter sunt prolate, respondemus: quod frustra membranas occupant, cum veritatis podio minime sint fulcite. Primo quia omnis protestacio, actum, super quo sit, precedere debeat, non subsequi, ut ex ipsius vi vocabuli juste conspicientibus est apertum. Cum igitur subsecuta fuerit, non precedens, adminicula non ministrat. Item in contemptum clavium sedis apostolice, in consistorio nostro, multis assidentibus nobilibus probatissimisque nostre dyocesis dominis, tam laicis quam clericis, quibus eramus tunc stipati, una lecta decretali, negocium principale pertingente, dilucide dixit, et alta voce clamavit: se non curare, nec astrictum esse tenere, quicquid dominus summus pontifex vel sue canonice sanctiones [111 aar1329] super illo judicarent. Item nec quid dominus archiepiscopus, vel ceteri quilibet, ecclesiastici fori judices disceptarent. Immo, clericale declinans examen, juridiccioni Barderi legiferi publice se subegit, et multis continuatis diebus et mensibus eundem erroneum conceptum per actus satis intrinsecos perseverancie mancipavit. Septem vero mensibus inde transactis, quandam protestacionem emisit, per quam patrati facinoris maculam se putabat extersisse, per quam, ut premittitur, nihil egit. Preterea quod se dicit ex inconsulto calore, non ex premeditacione exorsum fuisse, ad Ephesios excusationes excusat in peccatis, quia, ut melius novistis, in jure illa est una differentia inter bestias et hominem, quia si bestia bestiam aggrediatur, et aggressa, vim vi repellendo, moderamen excedat, talis excessus excusatur in bruto. Secus est in homine ratio, quia, cum homo ultra alia animalia habeat racionem refrenantem motus animi sui, si racionis dotibus abutatur in detestabiles seu hereticos actus prolabendo, cum hoc sit ingens flagicium, exinde presidium consequi non debebit. Et eciam, quod in tam atrocibus, inconsultus calor excusacionem non admittat, est casus rotundus in terminis, qui calumpniari non potest. bo. de injur. l. si non convicii. § ij. et ibi glossa. dicens, quod speciale est in injuria, ubi inconsultus calor non excusat. Item quod predictus abbas protestando proponit, se jurisdictionem vestram minime recusasse, quod per exempla non multum preterita, nec longe petenda, apparere contendit per provocacionis auxilium, ad quod nuper convolavit, quod eidem obesse consideramus potius quam prodesse, eo quod post sepedictam recusacionem vestre sedis, et recusacionis iteraciones in plerisque, festinante meatu profectus erat versus regem, ubi, veritatis et juris alumpnis prepedientibus iniquitatis gressus ejus, se profectum reportare diffidens, verso velo vos, quem ignominiose in sui utinam reiceret dispendium, ecclesiasticum nervum enervare moliendo, jam de novo fatigare pretendit, cui audientia numquam foret concedenda, per regulam: quoque semel placuit etc. ex opposito sumpto argumento. Quoniam pretextu appellacionis frivole apostolos annuenti jurisdictione[m] jus abdicit, nos Audfinnus dei gracia episcopus Bergensis, protestamur et protestando proponimus, quod hec suprascripta non scribimus, ut in vos vel officialium vestrorum quemlibet, jurisdicciariam transfundamus nocionem, sed ut per nos acta, dominacioni vestre recitative patefiant. Scriptum Bergis, Kalendis Martii, sub anno domini m. o ccc. o xxix. o
[112 aar1329] 
Biskop Audfinn af Bergen paalægger Presterne paa Fane, Os og Birkeland, at lyse Ban i sine Kirker over Munkene i Lyse Kloster, fordi de ikke have holdt sig Dommen i Anledning af Fiskeriet i Oselven efterrettelige samt desuden forseet sig paa andre Maader.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 268. (Trykt i Langes Klosterhistorie, 1ste Udgave, S. 755-56).
Audfinnr med guds myskun biskup .j. Biorghwin sendir sira /Th/ore a Fana. sira Hakone j Ose. ok sira Erlingi .a. Birkilande. q. g. ok sina. Af /th/ui at ver hofum vndirsta/edd/et. at munkar .j. Lysa hafwa latett aftr gera fiskigar/edd/ vm /th/uera ana j. Ose. med somum rangendom sem fyr. firirsmande so dom herra Narwa biskups ok warn. /th/ar sem ver hafwom la(g)tt /th/eim ollum ban vi/edd/r er uppger/edd/o fyrnemdan gar/edd/ e/edd/a nokora hiolp e/edd/a raa/edd/ /th/ar til legdi. so ok at /th/eir somu munkar hafwa genget med blinda/edd/re samvitsku mote morghum odrum lagha greinum. af hueriu er /th/eir hafwa fallet af sælfw verkinu j guds ban ok heilaghra(r) kirkiu. fyrst at alein. af annara sambr/oe/dra sinna raa/edd/e firirsmande domara ok dom kirkiunnar. hefuir med leindi hendi tekit tau nett firir prestenom .j. Ose mote bo/edd/e ok skipan herra Wilialms legati pawans. /th/ar med aboten ok hans munkar skotet male sinu vndan kirkiunni ok vndir leikmanna dom. mote gu/edd/s loghum ok skipan fyrnempndz legata. hafua /th/eir ok h/oe/yrt skripta maal sognar manna y/edd/ra. sungit pusa/edd/ar m/oe/ssor. vliat siuka men. ok gefuet /th/ionosto. tekit ok lik med vtferdom soghnarmanna y/edd/ra ospurdum siolfvom y/edd/r ok ouiliande. Nu af /th/ui at a/edd/rnemder munkar standa en j somu /th/riotzsko. banne. ok forbode sem a/edd/r er sagt. /th/a bio/edd/om ver y/edd/r vndir m/oe/sso sanghs piinu. at /th/er lysitt openberlegha .j. kirkium ydrum banne /th/eira ok allra annara er /th/eim hafua raa/edd/ e/edd/a hiolp veit til a/edd/arnemda afbrota. Var /th/etta bref gort .j. Biorghvin jn octava asscencionis domini. anno domini. m. o ccc. o vicesimo nono.
Tre Mænd kundgjöre, at Brödrene Thorkel, Helge og Hedin Gunnulfssönner paa Berg erkjendte, at de havde oppebaaret Betaling af Vemund paa Klever for 5 Öresbol i nordre Gata i Sande.
Eft. Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglene mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 822).
Ollum monnum /th/æim sem /th/ætta bref sea h/oe/der hæra senda Ormer .a. Gritabaka ok /Th/orkæll a Flatanom ok /Th/orkæll .a. Gron q. g. [113 aar1330] ok si[n]a. mær vilium hyder kunnikt gæra at .a. xi. aræ rikis vars virdulax herra Magnusær Noræx Swia ok Gota konongs. /th/a varom mær .a. . . . um ok som ok hærdom .a. hansæll /th/æirær Væmundær .a. Kliuum ok /th/æræ /th/riggæ brædræ. er sva h/oe/æta /Th/orkæll ok Hællgi ok H/oe/ædin Gunwls sinir .a. Bergi. vidærgængo /th/æir /th/a at /th/æir habdu firstæ pæning ok æfstæ firir .v. aura bol .j. nærdre gardænom .a. Gatu. borgædo /th/æir Væmundi fuld ok friast vttan[gar]s ok innan[gars] /th/æimæ mannum j huia værandom /Th/orstonæ ok /Th/ormodæ Ions sinir ok morgom flærum godom mannum. ok til sans vitnisburdær /th/a sættom mær vor in sigli firir /th/ættæ bref er giort var .a. laugædagæn næstæ firir Gavx messo .a. fyrnæmdo aræ.
breff om v øyris bool j nørste Gotw j Sondæn.
om Berg som ligger y Sande sokn.
Olaf Thorgrimssön kundgjör, at Harald Baardssön efter at have fört Vidnesbyrd for at have stevnet Arnstein paa Tisthamer, Abbeden af Munkelivs Ombudsmand, der ikke mödte, fremförte to Mænd, der bevidnede, at indre og ytre Gjuf (i Utviken) mellem Sandaa og Gjufaa var Haralds rette Odel.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum. Alle 3 Segl mangle.
Allum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia e/edd/a h/oe/yra. sendir Olafuer /Th/orgrims son q. g. ok sina. ek vil y/edd/er kunnikt gera. at a miduiku daghenn nesta eftir kyndils messo kom Haralder Bardar son firir mik ok lett bera stefnu vittni sin at hann haf/edd/e stæmft Anzsteini a Tistamrum vmbo/edd/es manne abotans at Munklifui. en Anzstein kom ekki j stefnu daghenn. eftir /th/att leett Haralder bera onnur vitni ok toko /th/eir so til bokar. Jon Arna son. ok Jon Eilifs son ok suoro att fullan bokar ei/edd/. at inra Giuf ok ytra millim Sand aar ok Giuf aar til eignar ok o/edd/als atte Bar/edd/er Arna son ok son hans eftir hann ok Bar/edd/er fa/edd/er Haralz ok Haralder aa ef hann skall vrenter vera. hia verande sira Siugur/edd/i leighu preste j /Oe/yghi ok Steinfinni /Oe/ysteins syni ok morghum o/edd/rum go/edd/om monnum. ok til sanz vitnisbur/edd/ar settu /th/eir sin inscigli me/edd/er minu inscigli firir /th/[ett]a bref er gort var a fyr nemfdom deghi a .xii. are rikis vir/edd/ulegs herra M[agnus]ar Noregs Syia ok Gota kungs.
[114 aar1333] 
Baard paa Berge, Lensmand, kundgjör, at han og flere andre Mænd hörte de Vidnesbyrd, som fremförtes angaaende Grændserne mellem Gaardene Steins og Bös Udmarker (i Follebo) i Nærværelse af Agmund og hans Broder Thrond paa Steine samt Hallvard paa Bö paa samtlige Medeieres Vegne.
Efter Afsk. p. Papir fra 1656 (af en Kopi af Orig. p. Perg.) paa Gaarden Bö i Gausdal. Med Christen Christensens Segl.
Jesus.
Allom mannan theiem som thette breff see eller høira, sender Baarder, a Berge, lenszmander. Haralder, och Ollauffs Allffs szøner, quedie gudes och sine, yder gierer ech kunicht, at, a manne dagen nesta firj santj Nicelio, a femtende aare rickes wurdulex herra mins, Magnus medt gudz (miskun), Norrix Suie och Gatta konnongs, var ek a, herra steffnu a Berge i Foldebu, tha ehr der hilda handom sammen Agmunder a Steinj och Thronder broder hansz och annere, hallue, Halduader i Bøe aff allre dera, weignen som sameigis ehro, wiider han och ther eigu i Bø, at ganga marcher gangu, theira jmillom och att lyda allou thj proue och schilrichj som Byer mend haffdj thill theira jmellom, och dett a thisz dagenn som theire faa eige a mene dagenn effter det neffnd och (dvs ech?) 12 dommere (dvs dannemen) met meg, och byryde meer marcker gangu theira jmellom wiider Afflenix setter och thoko their der bock i haand, ser Adun Klunder och Bierne Thokaszen, med suornom eidj at their haffdu set der slanda marcksteinden, ehr schillde mellom Byere manne och Steins manne, och wt i Houch aane och at their høyrdu saa sagtt at Byer mend atte synden at, enn Steins mend norden at, Effter dett bare Simon Lurcker och Ollauer Thoreszøn met suornom, eide or Budere steininun firj norden Thokastader och wt i gaardz endenn firj sønden aamot dedan, och op i marchsteinnen firj sunden Houk aane, och thok bein schillde ganga der jmellom, och at dj hørdu saa sagt at Byer mend atto sunden at, enn Steins mend norden at och saa wider gango dj brøder och sette neder, march steine, effter det bar Euinder, a Lunde och Achle Arneszen or fyrnembdom Budere steine och at hag felle war j fra Buder steinenom och vtt i aane firj norden Warghallere, och at Byer mend atte synden at, enn Gudmunder a Steine, norden at haffde Eiuinder det fra mere j sinom witnis byrd at hand gierdj daa hag fellu, daa ehr hand war heime met Gudmundj a: Steinj, firj fem tige wettrom, effter det baar, Gunleiff huszpreia och Angierder Jffuers dotter, mett suornom eidj or fyrnemdum Budere steine, och op i thiodueggen, och der haffde stadet marchestein, saa ehr dem suarade [115 aar1333] och høyrde. Arngierder saa seer sagt at Byer mend atto sønden at, enn Steins mend norden at, End Gundleiff bar theim till all eigu, och baro der sit minde better femtigj vetra thok ek theszer witnj, hiawerande. Bergj a Reidastadum, Thorsteinj Tøffue, Torsteinj List, Thorallue, a Føxirj Haldore a Schieruom, Hakone a Engiom och dj settu their sin jndsziglj met minom firj thetta breff ehr giort war a: thime och aare som før siger, etc. Dette ehr enn rigtig lige liudende gienpart aff den copj effter dett gamell pergemendzbreff ahnlangende Bøes, och Stenns wdweig och haffner dett bekiender jeg wnder schreffne, Ex Stene dend 9 Augustj anno 1656.
Stene och Bøe.
Gudbrand Baardssön kundgjör, at Paal paa Dale, til hvem han har solgt 51/2 Öresbol i Ottedals- Ekre, har erlagt Betalingen derfor.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum. Seglet mangler.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edr h/oe/yra sendr Gudbrandr Bardrson q. g. ok sina. ydr gerer ek kunnict at jord /th/a er ek sellde Pale a Dale half vi /oe/yris boll j Ottodalls eekru /th/a hefuir loket mer fyrir fustæ pening ok /oe/fstæ ok allæ /th/er j medall skall hanum uera /th/essor jord frells ok heimoll fyrir huarum manne medr ollum till lægium /th/eim sem leget hafua at fonne ok nyiu. till sansz vitnis burd hengr æk mit jnsigli fyrir /th/etta bref er gort var a xvii are rikis virdulegs herra Magnus medr guds miskun Noregs Suia ok Gota konnongs a /th/orsdagen nestæ fyrir Gregorius.
Biskop Haakon af Bergen tilskriver Hr. Erling Vidkunnssön, især angaaende den berammede Sammenkomst i Viken förstkommende 22 Juni, til hvilken han önsker at reise sammen med Hr. Erling.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S 688-89. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 96-97.)
Assit principio sancta Maria meo.
Erlighom herra ok sinum go/edd/om vin herra Erlinghi Vidkunnarsyni sen/edd/r Hakon med gu/edd/s miskunn biskup j. Biorghwin quediu [116 aar1337] med gu/edd/s blezan ok sinni vinaatto slikt sem hann orkar. ver gerom y/edd/r kunnikt at ver fenghom bref af vaarom herra kungenom .j. hueriu er han baud oss at ver værem til hans komnir j. Vikena dominica proxima post festum trinitatis hofuum ver vndirsta/edd/et at annat /th/ilikt hafue /th/er fænghit. vildum ver /th/i sem fyrst annat huart finna y/edd/r e/edd/r /th/at vndirstanda huat /th/er vilir til rades taka. Eighi vitum ver vissulega huaat vaar herra erkibiskupen vil til raa/edd/s taka vttan /th/at vndirston/edd/om ver. at ef auster skal ferdaszt /th/a seer hann gerna at /th/eer ok ver ok herra Finner farem j. samflote. Marger ok storer tidenda patar fara her /th/eir er ver vilium enghom seghia med /th/ui at ver hofuum /th/æim eighi j. brefuom vndir sta/edd/et. a langre rijd hefuir herra Juar oss ikki skrifuat /th/i vndir st/oe/dom ver gerna ef hann hefuir nokot skrifuat y/edd/r /th/at sem oss /th/arfnaszt æda ber at vita. veende erkibiskupen veghenom a Vangenom ok skrifua/edd/e oss at /th/a/edd/an vildi hann ok til Boolsta/edd/a ok si/edd/an beinsta til Biorghvinar. En gatt hann af nyu at gerna sæ hann y/edd/ra hingatkomo. /th/at sama sæm ver ok gerna ef /th/er vilir /th/essa ferd faret hafua. heilsom ver gerna fru Elini. Biarna vaarom. systrum hans iumfrunum ok ollum y/edd/rum varnade. G/oe/ymi y/edd/r gud nu ok jamfnan.
Biskop Haakon af Bergen takker Kong Magnus for al bevist Godhed, da han var hos ham i Oslo, og underretter ham om, at der ingen Falk af det omtalte Slags var at faa til den Skotske Svend.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 691-93. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 99-100).
Virdulegazstom hofdinghia ok kærazsta herra sinum. herra Magnusi med gu/edd/s miskun Noregs. Swia ok Gota konungi sen/edd/r Hakon med samre miskun biskup j. Biorghwin quediu ok sik sialfuan med ollu /th/i er hann ma honom til virdinghar hei/edd/ers ok æro gera. Oftlegha hafue /th/er margfalldat med oss konungleghar tighnar milldi ok g/oe/zsko med mikilli stadfesto. namfnlegha ok seerlegha nu er ver y/edd/r funnum ok hia ydr varom. kærligha ok ærligha teknir .j. Oslo so at ver kennomszst. at huarki hofum ver ordheghi e/edd/r kunnastu so vi/edd/rkuemilegha ok frammallegha y/edd/r at /th/akka sem ydarre tighn h/oe/fuer ok vaar skulda krefuer. /th/ui bidium ver gud allsualldanda at hann fylli vaarn vanmaat med sinum na/edd/om ok lofui oss so lenghi at lifua at ver meghim med obrigdileghri hollostu teet ok gort /th/at sem y/edd/r meghi væl lika. Panta vaara alla er /th/er gafuor oss lidugha med brefi y/edd/ru fenghom ver ollungis med fullnade ok greidskap af herra Gud/th/orme pro [117 aar1337] fast eftir /th/i sem ver krof/edd/um. sem ver af hiarta y/edd/r /th/okkom. ok med sama hætte firir oll onnur priuilegia ok frælsis bref er ver af ydrum naa/edd/om fenghom. Bref ydart er /th/er gafuor minni virduleghri fru fenghom ver henni. /th/akkar hon y/edd/r mykilegha firir /th/an ydarn gooduilia ok allan annan tidendalaust er her allt med (oss) vttan slikt sem herra profaster kann y/edd/r at seghia. vaarom ver a lei/edd/enni fra ydar til Biorghwinar ein dagh ok æin manad miok so nykomnir heim /th/a er /th/etta var skrifuat. gerna vndirst/oe/dom ver sem gud lofue oss at se ydra vælferd ok heilsu med go/edd/om ok longhom lifdoghum. Bio/edd/r til vaar ydars /th/ionostu manz nu e/edd/r si/edd/ar vm allt /th/at sem y/edd/r meghi væl lika. Bidium ver ok at y/edd/r eighi misliki. at ver y/edd/r kunnikt gerom vm /th/an skotska suæin er oss fyllghdi ok ydart bref hafde biodande fehirdinum at hann afreiddi han med einum huitum terseel. /th/o fek hann enghan med /th/i at ver vndirsto/edd/om at enghi var til huarke huiter ne graar. sten/edd/r a y/edd/rum naadom huat /th/er vilir framleidis her vm gera e/edd/r bioda. sæm ver /th/o gerna firir ydra skylld. at hann væri fyr afreiddr med einum huitum formeel. /th/o at kranker være e/edd/r ok so morghum graam sem suarade hell/edd/r en nokonn tima mætte hann /th/at seghia at hann hefdi lenghi. allzenkis bidat. y/edd/r ok alla y/edd/r væl viliande g/oe/ymi ok styrki fa/edd/r ok soner ok heilagher ande. amen. Skrifuat j Biorghwin tercio Nonas Nouembris. anno domini m. o ccc. o xxx. o septimo.
Biskop Haakon takker Dronning Blanka for al bevist Godhed, tilbyder sin Tjeneste for Fremtiden og underretter hende om, at Kjöbmanden Bodwin af Borgias ikke vil kunne erholde sit Gods igjen uden en ny Begunstigelse af Kongen.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 693-94, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 101-2 og Dipl. Svec. IV. No. 3324).
Serenissime domine sue sibique in Christo karissime, domine Blanche dei gracia Noruegie, Suecie ac Scanie regine jllustri, generositatis, morum et honestatis prerogativa decorate, Haquinus eadem gracia episcopus Bergensis, suus, proutinam placeat, capellanus, cum sui recommendatione quicquid reverentie poterit, obsequii et honoris. Beneficentie vestre precellentis magnificentia, in immensis donariis ac curialitatibus nobis multiplicata, nos astringit, ut saltem, etsi non quantas debemus eas tamen, quas in presentiarum valemus, prepollenti reverentie vestre gratiarum referamus actiones: bonorum omnium supplicantes largitori ut affectum nostrum fiducialiter et sinceriter super hoc ostendat in effectu. [118 aar1337] Ad ea igitur et eorum singula, que celsitudini vestre per nos grata vobis fieri poterint, nos offerimus obligatos, et in omnibus promtos et paratos super quibus securissime nobis vestro demandetis, apud dominum nostrum regem indesinenter recommendatum nos habentes, quod in bonis omnibus, juxta virium nostrarum facultatem, volumus et debemus promereri. Bodwinus de Borgias, mercator, cum [dvs quem] nostrorum contubernio vobis placuit sociare, de bonis suis nondum aliquid habuit, nec habere poterit, immo, sicut rebus sic et spe frustratur, nisi nova sibi gracia a domino nostro rege procuretur: super quo, sicut vobis visum fuerit, poteritis ordinare, et precipue cum dominus prepositus Bergensis thesaurarius vobiscum commoratur. Domicellam Katerinam de Spina libenter salutamus, ceterasque camere vestre domicellas, quarum nomina non posuimus, ne ordine prepostero peccaremus. Statum vestrum et vestrorum cum utriusque hominis sospitate, conservet altissimus in incrementis continuis glorie et honoris in presenti per graciam et per gloriam in futuro, amen. Scriptum Bergis, die et anno ut supra.
Biskop Haakon takker Hr. Paal Eirikssön for den Godhed, han viste ham i Viken, tilbyder Gjentjeneste og beder om Besked angaaende en Sag, hvorom Aasmund skal underrette ham.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 694-95. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 104).
Erlighom herra ok sinum go/edd/om vin herra Paale Eirikssyni sen/edd/r Hakon med gu/edd/s miskunn biskup j. Biorghwin quediu med gu/edd/s bleszan ok sinni vinaatto slika sæm hann orkar. Gud /th/akke ydr alla dygd h/oe/fuersko ok gooduilia oss iamlegha tee/edd/an. en namfnlegha ok serlega /th/okkum ver y/edd/r mykla vaalgerd ok h/oe/fuersko er /th/er tedor oss nu nest j Vikenne bæde med ordom ok verkom ok allre goodre tilloghu j ollu /th/i sem oss vardade sem ver vilium ok skulum gerna med godo skyllda eftir mætte. Ba/edd/om ver Osmund tia y/edd/r nokot so ærende /th/at er ver gerna bidium at /th/er truir ok latir oss vndirstanda ef y/edd/r so likar hueria leid /th/at skipast gerist æ/edd/r endest. heilsir vaarom herra konungenom mykilegha med vaarre /th/ionostu. bidiande at hann firirlate oss at ver m/oe/dom hann med longhom brefuom. Bio/edd/e til vaar sem ydars vinar er gerna vilium ok skulum /th/at gera er y/edd/r meghi vel lika. G/oe/ymi y/edd/r gud nu ok iamfnnan. Skrifuat j Biorghwin die et anno vt supra.
[119 aar1337] 
Biskop Haakon af Bergen takker Bjarne Erlingssön for bevist Venskab og Godhed, forklarer Grunden til, at han reiste hjem uden at oppebie hans Ankomst til Tunsberg, samt omtaler Falkene, som Thomas Skotte skulde havt.
Eft. Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 102-4).
Erlighom manne ok sinum kærazstom vin Biarna Ellingssyni sen/edd/r Hakon etc. quediu vt prius kærleika. vinaatto ok gooduilia oss iamfnlegha teedan /th/okkom ver y/edd/r mykilegha. Namfnlegha ok serlega firir bref /th/at er ver nestom af y/edd/r fenghom. vndirsto/edd/om ver at /th/er villdur oss j. Tunsbergi gerna seet hafua /th/at sama hefdim ver med y/edd/r gærnsamlegha gort er framlidan/edd/e aar. koman/edd/e vetr bli/edd/r byr bo/edd/en ok buin hefdi oss æighi bodezst. bida/edd/om ver /th/o tua dagha j. Tunsbergi, gaato /th/er /th/oat aat /th/arfl/oe/ysu so sæm oss /th/ykkir. vm nokora so okra vi/edd/raatto vm huelldom (dvs kuelldom). Mun /th/at gud vita at ver hyggium hana ofundlausa ok haterlausa. ok on allz langrækis. seghia menn at vorm er vina senna. firir go/edd/o tokom ver y/edd/ru kallze ok so veenter os at /th/er med oss gerer. heilsir vaarom herra konungenom a vara veghna med vaarre /th/ionostu. ok verer honom sem nærkuemazster til allz goods ok dygdar. sem ver veentom at /th/er gerna gerit. Ottomzst ver at ver hafuom ritat honum langht bref j hueriu /th/o medal annara luta er ver gaatom vm ærende Tomasar skotska. vm terseel huitan er han skylldi hafua fenghit. vaaro /th/ar enghi æfni a. huarke vm huita ne gra eptir /th/i sem ver til sandz vndirsto/edd/om bæ/edd/e af fo/edd/ur ydrum ok profastenom. sæm ver /th/o naudighir saker vaars herra konungsens hæi/edd/ers at hann hefdi so lenghi litills e/edd/r allzenkis bi/edd/at. bidium ver at /th/er vndirstan/edd/r huat vaar herra konungren vil framazst /th/ar vm gera. vandare er med wtlenska menn at eigha en adra. ti/edd/endalaust er her flest allt so sem gud hafue lof firir. at fa/edd/r ydar. mo/edd/r. ok syster ero væl til reika. ok aller /th/eira varna/edd/r. heilsar y/edd/r Remun/edd/r de Lamena mykilegha med sinni /th/ionostu. Oft hafue /th/er saght er ver faat skrifuum en nu hafue /th/er fenghit af oss bibliam. /th/yrmir eighi fanzens bake e/edd/r brefua koppom at hann beri oss adra ok æ /th/ykkir oss /th/ess beter er ver faam fleiri. Bi/edd/ium ver at /th/er gerir vinsamlegha med Gauta swein vaarn j. Tunsbergi. Afsaker oss med /th/æim bro/edd/r (dvs br/oe//edd/rom) herra Jon ok Sighurd Haf/th/ores sonom at ver /th/æim ikki rita/edd/om aat /th/esso sinni. heilsir /th/æim et alios et salutetis quos ex parte nostra duxerit(is) salutandos. G/oe/ymi y/edd/er gud nu ok jamfnnan. Skrifuat vt prius.
[120 aar1337] 
Biskop Haakon af Bergen takker Hr. Ivar Ogmundssön for den ham i Viken beviste Godhed og Höflighed samt forklarer, at den gode Bör var Aarsagen til, at han reiste hjem uden at træffe ham.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 104-5).
Erlighom herra ok sinom godom vin herra Juare Ogmundarsyni. sen/edd/r Hakon med gu/edd/s miskun biskup j Biorghwin quediu med gu/edd/s blezan ok sinni vinaatto slika sem hann orkar. Gud /th/akke y/edd/r alla dygd h/oe/fuersko ok gooduilia oss iamlegha teedan namfnlegha ok serlegha /th/okkum ver ydr mikla vælgerd ok h/oe/fuersko er /th/er tedor oss nu nest j. Vikenne bæde med ordom ok verkom sem ver vilium ok skulum gerna med godo skyllda eftir mætte bio/edd/r til vaar sem ydars vinar er gerna vilium /th/at gera sem ydar meghi væl lika. Bref ydart kom til vaar j hueriu /th/er aat /th/arfl/oe/ysu so sem oss /th/ykkir y/edd/r afsakador at vitt æighi funnumst j. brot ferdenne eighum ver /th/ar firir oss at asaka. er /th/i sialfuer volldom med /th/i at byrrenn baudst oss so go/edd/r bidium ver at y/edd/r /th/at misliki æighi. Skiptir ok so med oss brefuom ydrum sem y/edd/r likar ok /th/er verdir lidughir til j. veter. gerna vndirst/oe//edd/om (ver) ydra heilsu ok vaalferd sem gud late oss fregna. Skrifuadom ver prestenom Andrese Gunns (Gunnarssyni?) so frammallegha sem ver hug/edd/um at kn/oe/tta skylldi. en er meira skal med /th/urfua. /th/a skal /th/at til reidu vera. eftir slikum fellum som /th/er kunnighir oss. g/oe/ymi y/edd/r gud etc. Skrifuat j. Biorghwin die et anno vt supra.
Biskop Haakon af Bergen takker Hr. Jon Hafthorssön for den ham i Viken beviste Artighed og Godhed.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. (Jfr. Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 106).
Erlighom herra ok sinum godum vin herra Jone Haf/th/oressyni sen/edd/r Hakon med gu/edd/s miskun biskup j. Biorghwin quediu med gu/edd/s bleszan ok sinni vinaatto slikt sem hann orkar. Gud /th/akke y/edd/r alla dygd h/oe/fuersko ok gooduilia oss iamlegha teedan namfnlegha ok serlegha /th/okkum ver y/edd/r mykla vaalgerd ok h/oe/fuersko er /th/er teedor oss nu nest er j. Vikenne bæ/edd/e med ordom ok verkom ok allre goodre tilloghu .j. ollu /th/i sem oss vardade sem ver vilium ok skulum gerna med godo skull/edd/a. heilsir vaarom herra konungenom mykilegha med [121 aar1337] vaarre /th/ionostu. Bio/edd/r til vaar sem ydars vinar. ok gerna vilium ver /th/at gera sem y/edd/r meghi væl lika. g/oe/ymi y/edd/r gud ok allan ydarn varnad. Skrifuat vt supra.
Biskop Haakon af Bergen takker Arne Einarssön, Chorsbroder i Nidaros, for hans Brev, omtaler Mastetræer og Jern fra det Throndhjemske og sender Hilsener til to Prester.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 110-11).
Erlighom manne ok sinum go/edd/om vin. sira Aarna Einarsyni. koorsbro/edd/or .j. Nidarose sen/edd/r Hakon [etc. ] q. g. ok sina vinaatto. med gu/edd/s bleszan. Gud /th/akke y/edd/r alla dyg/edd/. kærleik ok vinskap. er /th/er hafuer oss iamfnan teet. namfnlegha ok seerlegha /th/okkum ver y/edd/r firir kærleght bref er neestom fengom ver af y/edd/r med sweini y/edd/rum. m/oe/d/edd/o /th/er y/edd/r /th/o sem afsakande y/edd/r j. /th/i. at /th/er hafuer sialdan oss ritat. tokom ver /th/at huaarke ne taka vilium firir o/edd/ru en go/edd/o. /th/i at ver vitum at /th/at vol/edd/e sem /th/er sogdur. fiarska vaar ok vijdforlle. bidium ver /th/i. at /th/eer taker eighi firir illu. at ver hofwm so sialldan e/edd/r myklu sialldar y/edd/r skrifwat. bæde saker /th/ess er nu er getit ok annarrar vaarrar fiolskylldu. /th/okkom ver y/edd/r mykilega. firir siglutrion /th/o at oss vandrædeszt nokot vm /th/æira hingat flutningh. helszt me/edd/ /th/i. at voor skipp ganga enghi nor/edd/r. en /th/au skipp sem hedan ganga ok til /Th/rondheims ero flest oll sma. ok megho eighi vi/edd/rtaka. /th/o at /th/au villdi. Bidium ver at /th/er heilsir sira Gilsa. ok sira Erlen/edd/e aat Klemetzkirkiu. /th/akkan/edd/e /th/æim firir alla luti væl med oss gorfua. saam ver cedulam er sagde at ei var en mæir en byriat etc. veenter oss at Kristr vili ok verdugiszt /th/at væl at enda. batna/edd/e ok nokot iarnæfue j. /Th/rondheimi /th/a mun/edd/u /th/er eighi vera okallza/edd/r af oss. vm /th/at. hell/edd/r en flæira. duol/edd/um ver suæin ydarn hia oss vm jola hatid. wt vm atta dagh. Skrifuir til vaar traustlegha sem ydars vinar er gerna vilium ok skulum /th/at gera er y/edd/r meghi væl lika. g/oe/ymi y/edd/r gud. etc. Skrifuat j. Biorghwin in circumcisione domini. anno domini m. o ccc. o xxx. o octauo.
[122 aar1338] 
Biskop Haakon af Bergen takker Bjarne Erlingssön for Brev og Tidende, omtaler Presterne Halldor og Brynjulf samt Thomas Skottes Erende og beder at hilse Kongen og Dronningen.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 112-13).
Erlighom manne Biarna Erlingssyni [ cetera vt prius. ] Gud /th/akke y/edd/r alla luti iamlegha med oss væl gorfua. namfnlegha ok serlegha /th/okkum ver y/edd/r firir tiden/edd/e ok kærleght bref er neest fenghom ver af y/edd/r. /oe/skiom ver ok gerna vita vill/edd/um ok bidium at /th/er /th/ioner varom virduleghom herra konunginom me/edd/ allre /th/ionostu ok hollosto. sem ver vitum at /th/er gerir ok gera vilir. æ /th/ess meir sem y/edd/r /th/ykkir at han meir /th/urfui. Minttu /th/er oss a .j. brefe ydru vm sira Hall/edd/or ok sira Bryniolf. monu /th/er nu megha enda sira Bryniollfs ærende medan profastren er so neerre konunginom. eftir /th/i sem beszt meghi /th/er. vm sira Hall/edd/or gaato ok /th/er ok /th/ykkiumszt ver eftir æmfnom med hann hafua gort. ok so vilium ver gerna framlei/edd/is gera. en ei ver/edd/r Lafranz kirkia aat sinni laus. er Gisbright a. saker /th/es at kirkiunni a Vanghenom /th/arfnaszt huærsdaglegh vmboot (meir). en honom /th/arfnaszt skuli. Minnir oss at ver hefdim be/edd/it y/edd/r vm ærende Thomasar skotska ok en bidium ver y/edd/r. at /th/er vndirstan/edd/r hueria leid vaar herra konungrenn vil /th/at enda medan profastrenn er so neerre honom. heilsir vaarom virduleghom herra konunginom a vaara veghna mykilegha med vaarre /th/ionosto. ok drotninghenne /th/at sama, salutantes et omnes quos ex parte nostra duxeritis salutandos. G/oe/ymi y/edd/r ok alla ydra vini vttan en/edd/a gud allzvalldan/edd/e. Skrifuat j Biorghwin tuæimer naattom firir kyndills m/oe/sso. anno domini m. o ccc. o xxx. o viij. o
Biskop Haakon af Bergen anmoder Bjarne Erlingssön om at underrette ham, om hvad der er sandt i de mange omlöbende Rygter, samt at meddele ham, hvad han ved om Kongens forestaaende Reise.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 114).
Erlighom manne ok sinum go/edd/om vin. Biarna Erllingssyni. sen/edd/r Hakon [ etc. vt prius. ] Ver gerom y/edd/r kunnight. at vm oss ok alla y/edd/ra vini er allt heilbright. sem gud se lofwa/edd/r, lofwe han ok oss /th/at sama til ydar spyria. Skrifwa/edd/om ver y/edd/r nest. eftir /th/i sem ver maattom /th/o at nokot so skiotlegha. med Olafwe a Ludzlan/edd/e monu /th/er [123 aar1338] /th/ar vm gera sem y/edd/r likar. fara her nu morgh fl/oe/yghitidenne ok kuittar. af hweriom en ver vissim gerna vm y/edd/r sannen/edd/e. ef y/edd/r so lika/edd/e. ei skrifwi /th/er nu ofti/edd/um ok huergi til ofliost monum ver /th/i sialfuer vallda ellighar mon /th/at skiota vmboott fa. vndirst/oe/dom ver gerna. vm vars virdulegs herra konungsins hingatkomo /th/at fyrsta er y/edd/r /th/ykkir. at /th/er meghir nokot os kunnight /th/ar vm gera. Bio/edd/r til vaar vm alla luti sem y/edd/r væl lika. er gerna vilium ok skulum ydarn vilia gera. heilsir allum /th/æim sem /th/er vitir at oss væl vilia. G/oe/ymi y/edd/r gud etc. Skrifuat j. Biorghwin a /th/orsdaghen fyrsta j langhafostu. anno domini m. o ccc. o xxx. o viij. o
Biskop Haakon tilskriver den Nidarosiske Chorsbroder Sira Arne Einarssön om Sira Sigurds Död, Testamente m. m. samt om Arnes Tilgodehavende, som Biskoppen har paalagt Sira Solve at modtage.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Barth. IV (E), S. 700-1. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 114-15.)
Erlighom manne ok sinum go/edd/om vin. sira Aarna Einarssyni. koorsbro/edd/or j Ni/edd/arosi sen/edd/r H(akon) [ vt prius. ] ver /th/ykkiumszt vita at br/oe//edd/r vaarer. monu (hafua) skrifwat y/edd/r vm sira Sighurd. ner gud krafde han andar sinnar. varo exequtores hans testamenti sira Jon Albus. ok sira Hawar/edd/r. bu/edd/um ver /th/æim at sko/edd/a invirdulegha bæ/edd/e j. kwaternom ok so o/edd/rum g/oe/ymslum. hwat er /th/er ætter ok y/edd/r mætte verda j. hweriu. skipa/edd/om ver vi/edd/rtokumann ok g/oe/ymslumann y/edd/ars godz. sira Saalfwa varn korsbro/edd/or. veenter oss med gu/edd/s vilia. at han skal /th/at væl gera. /th/ar til er /th/er skipir einhwern annan til. er /th/er vilir at framleides skuli g/oe/yma. so sem oss synist. /th/ynnist her bæ/edd/e vttan hus ok so innan. til godra vmbo/edd/s manna. /th/o er af sliku at kiosa. sem eftir er ef y/edd/r likar so. sem gud g/oe/ymi alla /th/a. jkki traust er a /th/i. at sira Saalfwe meghi /th/at gera. bæde saker vanmaattar sins ok so elli. Marght h/oe/yrum ver. ok /th/o af odrum monnum en eighi af y/edd/r. Medal annarra luta at /th/eer skulut kraf/edd/er vera reikninghar pafwagodz. hygdim ver at hana villdi /th/er hwarki tia e/edd/r gera ne ætter. firir nokorom manne. nisi coram illo qui super hoc mandato apostolico sufficienti nouo vel antiquo fungeretur. Late gud oss /th/at ok allt annat væl gera. Bio/edd/r til vaar etc. Skrifwat j. Biorghwin a laughardaghen fyrsta j langhafostu. anno domini m. o ccc. o xxx. o viij. o
[124 aar1338] 
Biskop Haakon af Bergen meddeler i Brev til Erkebiskop Paal af Nidaros sit Samtykke til at Sira Sigurd Pater drager til denne efter hans Önske, mod at han holdes skadeslös med Hensyn til Indtægter og vender tilbage til Bergens Kirke, naar det tiltrænges.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Jfr. Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 115-l6).
Virduleghom herra sinum ok andaleghom fe/edd/r herra Paale med gu/edd/s miskun erkibiskupi j. Nidarose sen/edd/r Hakon med samre miskun biskup j. Biorghwin quediu ok sik sialfwan skyll/edd/ughan j ollu /th/i er han ma honom til hei/edd/r ok æro gera. bref ydart kom til vaar nu nestom j hueriu ver vndirsto/edd/om at sira Sighur/edd/r pater /th/arfna/edd/est y/edd/r nor/edd/r hingat j. lan/edd/et saker ymisra y/edd/ra ærenda. kom han ok sialfuer til vaar ok te/edd/e oss at /th/er hofdur honom vi/edd/rlijkt skrifwat sagde sik buin ok bo/edd/en til allz /th/ess er han kynni y/edd/r til hei/edd/rs gera. bado /th/er oss j. brefe ydru honom /th/essa ferd at lofwa. holldom ver j. /th/ui ok hallda vilium ydra b/oe/n. bod vera. eftir /th/i sem ver erom. vilium. ok skulum skylldughir vera. so firir vilia siande eftir ydrum b/oe/nastad. at han se væl hall/edd/en eftir maatterleik ok mata sinna renta ok vicarius er embettar meghi vi/edd/rkwemligha fara. firir sijt embette. hefuir han med ydru orllofue /th/etta vaart orllof so. at han se skyllduger til kirkiunnar j. Biorgwin after at koma. /th/eghar henni /th/arfwast han at kalla. ti/edd/ende ero her enghi vttan slijk sem sweinnen kann y/edd/r at seghia. Bio/edd/r til vaar /th/at sem y/edd/r væl likar. g/oe/ymi y/edd/r ok y/edd/ra steet gud allzvalldande vttan enda. Skrifwat .j. Biorghwin in festo beati Benedicti abbatis. anno domini m. o ccc. o xxx. o octauo.
Biskop Haakon besvarer Hr. Erling Vidkunnssöns to Breve angaaende Stofr heims Kirke og Presten Benedikt i Rugsund, som han igjen har taget til Naade, samt omtaler Sira Brynjulf og sin Sygdom.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 116-17).
Ad dominum Erlingum Vidkunni.
Salutacio vt prius. Tuau bref y/edd/ur fenghom ver j. vetr eftir reetto minni vaaro. æitt vm Stofræim at ver skyll/edd/um reett gera vm b/oe/ker hennar ok m/oe/sso klæ/edd/e er /th/at æighi so skiott at gera sem tala. namfnlegha vm sialfwa kirkiuna ok hennar skada, varo b/oe/n/edd/r æi o/edd/ruuiss fallner /th/a er ver komom /th/ar. en /th/æir soghdu oss kwiskrande til. at sa ok sa voll/edd/e kirkiunnar skada. megho /th/eer /th/a vita hwat ver meghom [125 aar1338] eftir sliku gera. annat bref y/edd/art fenghom ver vm presten Benedikt j Rugsun/edd/i. hofwm ver eftir y/edd/rum b/oe/nastad ok sialfs hans betrat med hann ok gefwit honum kirkiuna j. Sundi vn/edd/ir fialle sem hwalvager vaar er. Enghin ti/edd/ende hofwm ver skrifwat y/edd/r. ok enghin hofwm ver af Vikenne fenghit vttan af kærazsta Biarna vaarom sem ver vitum med gu/edd/s vilia at /th/er hafwer nu sialfwer vndirsta/edd/ett. En /th/ykkiumzst ver vita at sira Bryniolfuer hafwe skrifuat y/edd/r vm siin æren/edd/e. ok y/edd/r /th/au sem her hafwa tilkomet ok gort /th/ykkiumzst ver hafwa eftir /th/i sem ver maattom med hann aat /th/esso sinni. æi /th/ykkiumzst ver mæira geta skrifuat y/edd/r aat sinni. saker nokorrar so m/oe/do vaarrar ok krankleika sem skiott mun batna med gu/edd/s vilia. hæilsir a vaara veghna kærasztu ydri fru Elini. Biarna vaarom ok d/oe/ttrom y/edd/rum. Gud hæilsi ollu /th/i sem y/edd/ro vardar vttan ænda. amen. g/oe/ymi etc. Skrifwat i Biorghwin. fria/edd/aghen j. paaska viku. anno domini m. o ccc. o xxx. o viij. o
Biskop Haakon takker ( Bjarne Erlingssön) for hans sidste Brev fra Viken, omtaler de verserende Rygter om Forliget mellem Biskoppen af Hammer og Hr. Ulf Saxessön, der siges at skulle blive Medlem af Rigsraadet og faa Akershus, hvorom han önsker nærmere Besked, samt nævner Sira Brynjulfs Anliggender og sin Sygdom.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 117).
Salutacio vt prius. Gud /th/akke y/edd/r firir bref ok ti/edd/ende. er /th/er hafwer skrifwat oss af Vikenne namfnlegha firir /th/at bref er nest fenghom ver af y/edd/r me/edd/ /th/essom fant. Enghin tiden/edd/e hofwm ver sijdan til sanz. freghit vttan at herra biskup af Hamre ok herra Wlfuer ero ollungis saatter ok marger a/edd/rer /th/æira vinir. en sem kwitter fer her. at herra Vlfuer er æin af raa/edd/e rikissens j. Noreghi. ok at /th/ar med skuli hann hafwa Akershus. skrifwm ver slijk sprettiti/edd/en/edd/e æi saker leettleika. vttan saker /th/ess. at ver vill/edd/im gerna sannen/edd/e fa vndirstan/edd/a. villdi gud sem ver. at f/oe/rd wyrdi. a sio æ/edd/r lan/edd/e /th/a sæm ver storleghans gerna. at vitt sæmzst en j. Biorghwin. sira Bryniolfuer mun hafua skrifwat y/edd/r vm sijn ok onnur æren/edd/e sem oss veenter. Nokor so m/oe//edd/e vaar ok kranklæiki gerer oss æi mæira aat sinni y/edd/r at skrifwa. heilsir fo/edd/ur y/edd/rum mo/edd/or ok systrum mykilegha. g/oe/ymi etc. Skrifwat vt prius.
[126 aar1338] 
Biskop Haakon takker Bjarne Erlingssön for hans sidste Brev, omtaler Hr. Ivar ( Ogmundssöns) Ankomst til Bergen, og hvad han af Biskoppen af Hammers Brev har erfaret om Kongens, Dronningens og Hr. Ulf Saxessöns Ankomst til Baahus samt om Tilstanden i Sverige, og beretter derhos om det forestaaende Concilium i Nidaros og sin Sygdom.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 118-19).
Ad Biarnonem.
Salutacio vt prius. Vidrlijkt miok skrifwm ver. y/edd/r ok fodur ydrum at /th/esso sinni. bæde saker nokorrar so vaarrar fiolskylldu ok so saker /th/ess, at ver vil/edd/um æighi swæinsens færd seinka. /Th/okkum ver y/edd/r mykilegha firir fagert bref ok kærleght er ver fenghom af y/edd/r neest vndirstodom ver j. /th/i ydra hingatkomo et sic totum vt prius.
Biskop Haakon tilskriver Hr. Arne Einarssön, Chorsbroder i Nidaros angaaende sin Sygdom, og den Uleilighed, det vil volde ham at komme til det af Erkebiskoppen til 10 August paabudne Concilium i Nidaros, hvorfor han har ansögt om Fritagelse for personligt Möde, og beder om Underretning om Udfaldet af sin Begjæring.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 120-21. Jfr. Dipl. Norv. VII. No. 153).
Ad dominum Arnonem canonicum Nidrosiensem.
Salutacio vt prius. /Th/er monur sem oss veenter nokot so vndirsta/edd/et hafua. vm varn vanmaat ok krankleik sem ver nokora rijd hofdum /th/o at hann snuizst os nu til bata. sem ver gudi /th/okkum. gerom ver y/edd/r kunnight at vaar virduleger herra erkibiskupen hefuir kallat oss til conscilium aat Lafranz voku. neest er k/oe/mer. k/oe/mer /th/at /th/o miok ohoghlegha med oss aat suabunu. en ef so skal vera. /th/a bædem ver gerna. at /th/er sær oss firir husum. /th/ar sem /th/eer vitir vi/edd/rkwemeleghazst vera. ok /th/i odru sem /th/er vndirstandet at ver meghom æi med oss f/oe/ra /th/o a varn kost. hofum ver /th/o bedit a/edd/rnemfdan varn virduleghan herra erkibiskup quod subportat nos pro hac vice hworssu sem hann vil gort hafua. vil ok gud ok hin hæilagha Sunniua y/edd/r nokot /th/at j. hug skiota. at /th/er skemtir y/edd/r nokora rijd j Biorguin. so lengi sem y/edd/r likade. /th/a sæm ver /th/at gerna. ok til vilium hialpa eftir varom mætte. so at ikki skal til vanta. ok gerna sæm ver ef so mætte vera. at siglutrio /th/au sem /th/er hafuer oss iattad. k/oe/me sem fyrst. at /th/esso sinni kunnum ver [127 aar1338] æighi mæira at skrifua y/edd/r vttan faer vndirstanda hworsso vaarom b/oe/nastad ver/edd/r tekit ok oss sem fyrst afterskrifuit hworsu hann vil vm /th/etta vaart ærende gort hafua. g/oe/ymi y/edd/r gud nu ok iamfnnan. Skrifuat j. Biorguin. jn festo sancti Vrbani pape et martiris.
Biskop Haakon forsikrer Erkebiskop Paal af Nidaros, at ingen anden Grund har bevæget ham til at söge Fritagelse for at möde ved Conciliet, end hans Sygdom, der er saa haard, at han kun med störste Besvær kan komme til Kirken, hvorfor han gjentager sin Begjæring.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 123-24).
Ad dominum Paulum archiepiscopum Ni/edd/rosiensem.
Ydr man minnazst at ver skrifua/edd/om y/edd/r neest med swæini ydrum so sem orllof bæidandezst af /th/esso consilio, mun /th/at gud vita. at /th/ar gek oss hwarke vuili (til). ne ilska. vttan full naudsyn. sem ver /th/ykkiumzst hafua af vaaro vanmætte, en /th/o at ver skridim stundum til kirkiu e/edd/r kapellu. /th/a gerom ver /th/at mæir studdir ok bornir a annarra manna hon/edd/om en a sæalfra vaarra fotum. æi vttan mykillar pinu ok m/oe/de vaars likams. /th/i er en b/oe/nasta/edd/r vaar hin same til ydra naada sem fyr. at /th/er gefuer oss hæiml/oe/yfui af /th/esso consilio med fadurleghri vaarnkynd. ok later oss sem fyrst vndirstanda med /th/essom swæini hwat /th/er vilir her vm skipa ædr bioda. vilium ver ok skulum ydru bode gærnsamlegha standa j ollu /th/i er ver mæghom. ok oss kuidar æi ne bannar full naudsyn. veenter oss. at capitulum vaart ok br/oe//edd/r hafue y/edd/r vm vaart æfni skrifuat. En æighi /th/ykkiumzst ver so vaara naudsyn seghia, at hon er æi mæiri, leggium ver vaart æfni .j. guds valld ok ydart er y/edd/r ok ydra steett. hæilaghre kirkiu til hæidess ok /oe/ro g/oe/ymi vttan ænda. Skrifuat j. Biorguin jn festo sancti Botulphi abbatis. anno quo supra.
Biskop Haakon tilskriver Broder Peter Abo, hvem han sender Gaver, og beder ham stole paa, hvad Raymund de Lamena og Peter de Linariis forklare angaaende hans Ansögninger til Paven, især om Erhvervelse af Afladsbreve for Bergens Kathedralkirke og Ret for sig til at vælge Skriftefader.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 707-8, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 124-25.) [128 aar1338] 
Ad fratrem Petrum Abo.
Premisso quo decet salutacionis oraculo, vobis, frater Petre Abo, nobis predilecte, intimamus nos tempore confeccionis presencium sanos et incolumes extitisse, quod de vobis scire desideramus libentius et audire. Pro innumeris curialitatibus vestris et benevolentiis, nobis sepius preostensis, etsi non quas debemus, quales tamen in presenciarum valemus, gratiarum referimus acciones: de dileccionis vestre sinceritate indubitatam gerentes confidentiam, quod caritatis et amicitie vinculum ad nos, invisum vobis, conceptum, continuum, prestante deo, suscipiat incrementum. Perintime igitur et corditer vos rogamus, ut Remundo de Lamena et Petro de Linariis, in hiis, que super negociis nostris in curia promovendis et agendis explicaverint, fidem adhibere velitis creditivam, quorum etiam quedam tenore presentium vobis declaramus, in primis videlicet super procurandis indulgenciis ecclesie nostre cathedralis, diebus ad hoc consuetis, et specialiter in festis sancte Sunniue virginis et martyris, ipsius ecclesie patrone specialis, ac etiam Fabiani et Sebastiani martyrum beatorum. Jtem pro nobis specialiter de gratia summi pontificis litteram suam bullatam procuretis, quod confessorem discretum nobis eligere valeamus , et, cum expediens fuerit, electum jam mutare, qui saltem semel in vita nostra absolvere nos valeat virtute illius clausule gratiose: quantum claves ecclesie se extendunt. Cetera vobis referent Remundus et Petrus supradicti. Mittimus vobis per Flescha, famulum nostrum, presencium portitorem, .x. florenos de Florencia, et unum centenarium piscium, qui vulgo skreid sive stokfisk appellantur, nec missi exilitatem vel effectum sed mittentis affectum reputetis, nobis secure super beneplacitis vestris rescribentes. Jn domino valete. Datum Bergis in festo Christine virginis, anno quo supra.
Biskop Haakon af Bergen underretter Biskop Salomon af Oslo om, at Erkebiskoppen selv er bleven forhindret fra at komme til Conciliet, hvorfor han har fritaget ham og formodentlig Landets övrige Biskopper fra at möde, oversender ham et Brev fra Erkebiskoppen og beder ham forskaffe sig en Hest, der kan være skikket til hans eget Brug.
Eft. Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 128-29). [129 aar1338] 
Ad dominum Salamonem episcopum Osloensem.
Bref herra erkibiskups kom til vaar .j. hwæriu er han teede oss slijk sijn tilfelli aat /th/esso sinni aat han /th/ottezst æighi mægha koma til consilium j. settan tima. ef(tir) /th/ui sem han hafde ætslat. /th/ui gærdi hann vaara kirkiu ok oss. lidugha vm /th/essa krofu ok samtal. aat /th/esso sijnni. so veentom ver ok. at hann hafue med y/edd/r gort. ok alla a/edd/ra /th/essa landz biskupa. vaara br/oe//edd/r. bar oss ok fantren æitt hans bref. sem hann oss sagde. at erkibiskup baud oss /th/at til ydar forda lata ok f/oe/ra. sendom ver y/edd/r /th/at sama bref nu med fant vaarom er /th/etta bref ber y/edd/r. bref ydart fengom ver med Olafue Gud/th/ormssyni .j. hwæriu ver vndirsto/edd/om nu sem fyr mykin ydarn kærleika. sem gud late oss med godo skylda. ok so vilium ver ok skulum med gu/edd/s naa/edd/om ok vilia. b/oe/te gud ok betre vm /th/at allt sem y/edd/r /th/ykkir afaat aat swabunu. ok so man han med sijnni miskun ok milldi gera. Mislijkade y/edd/r æighi. bæ/edd/em ver gerna. at ver fengem æin hest. /th/an sem oss rijdande være ok y/edd/r syndizst tilfellileger /th/ui at ver letiumzst nu nokot so til gongu. ok /th/yrftim /th/o nokot oss at r/oe/ra stundum saker hæilsu vaarrar. Ero /th/æir nokorer luter sem ver mæghom firir ydra skyld gera bio/edd/r til vaar traustlegha. sem ydars vinar. G/oe/ymi y/edd/r gud. vttan enda.
Biskop Haakon meddeler Hr. Erling Vidkunnssön, hvad han af Bjarne Er lingssöns Brev har erfaret om hans Sammenkomst i Tunsberg med Hr. Ivar ( Ogmundssön), Sigurd Hafthorssön og Stig Haakonssön m. fl. samt om Bjarnes og Gunnar Hvits Reise til Kongen, hvor denne blev holdt fangen, indtil Bjarne fik ham fri.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 129).
Ad dominum Erlinghum Vi/edd/(kunni.)
Veer fenghom bref af kærazsta Biarna vaarom j. hweriu er ver vndirsto/edd/om at /th/æir funnuzst j. /Th/rumu sundum herra Jvar ok hann. in festo Bartholomei. en laughardaghen /th/ar æftir kom hann til Tunsbergs, funnuzst /th/æir /th/ar Sighur/edd/r Haf/th/oressson ok Stiker Hakonarson ok a/edd/rer flæiri go/edd/r menn. var /th/a j. voon. at Biarne min ok Gunnar hwiter skyldu ferdazst til konungs a allra /th/æirra vægna. en hwat sem af vard vndirsto/edd/om ver en æighi. hworssu med Gunnar var sijdan gort sagde hann, at /th/er kynnir oss at seghia. med adrum ti/edd/endum [130 aar1338] /th/æim sem y/edd/r lika/edd/e oss kunnight gera. Swæinnen gatt firir oss, at Gunnar være fanghen. /th/ar til er Biarne frialsade hann. Onnur ti/edd/ende fenghom ver æighi aat /th/esso sinni, bio/edd/r til var sem ydars vinar, er gerna gerom /th/at sem y/edd/r mæghi væl lika, hæilsum ver gerna fru Elini, d/oe/ttrom ydrum iumfrunum ok allum varna/edd/e. G/oe/ymi y/edd/r gud etc.
Biskop Haakon takker Biskop Salomon af Oslo for hans Brev, som han modtog 8 Oktbr., og især for Hesten, som han sendte ham, samt lover at sende ham Smaahunde med Aasmund Guldsmed, da Budet ikke vel kunde före dem over Land.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 130-31.)
Ad dominum Salamonem episcopum Osloensem.
Veer fenghom bref ydart med gongu swæini ydrum /Oe/yare, aattanda dagh. Octobris manadar. funnum ver /th/ar .j. nu sem fyr. mykin kærleika, gooduilia ok hofuersko til vaar sem gud late oss med go/edd/o skyldat fa. ok so vilium ver. ok skulum med gu/edd/s vilia. seerlegha ok namfnlegha /th/okkum ver y/edd/r firir grip ok gersimi hesten er /th/er sendor oss. Ma hann oss /th/iona. aat myklum /th/ora firir halfwan lækne. Skulum ver senda y/edd/r med Osmundi gullsmid sma rakka. /th/a likazsto sem ver kunnum til fa. aat /th/esso sinni. /th/ui at æi syndizst oss. at swæinnen mætte /th/æim maklegha ifuir land f/oe/ra. bidium ver gærnsamlegha at /th/er bio/edd/r til vaar traustlegha sem ydars vin(ar) /th/a luti sem y/edd/r væl lijka. ok med oss kunnu at falla, vttan ef. at æighi skal vili bresta .j. /th/uilijku sem ver meghom. Tidende ero her engi vttan /th/uilijk sem swæinen kann y/edd/r at seghia. En /th/okkum ver y/edd/r firir hæsten frammar en ver /th/ykkiumzst ordom vidkoma. Nu ok jamfnan y/edd/r ok y/edd/r vælviliande g/oe/ymi Jesus Christus. Skrifwat j. Biorgwin anno quo supra.
Biskop Haakon takker Hr. Erling Vidkunnssön for den ham tilsendte Efterretning fra Bjarne Erlingssön, som han dog först erholdt samtidig med et nyt fra denne kommende Brev, som han sender ham, og omtaler Rygtet om, at Hr. Paal ( Eirikssön) og hans Hustru ere gaaede i Kloster i Oslo.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 132-33.) [131 aar1338] 
Ad dominum Erlingum.
Gud /th/akke y/edd/r alla vinaatto. gooduilia ok kærlæika er ver hofuum jamfnan. af y/edd/r r/oe/ynt. namflegher ok serlegha. /th/okkum ver y/edd/r, at /th/er vildur oss lata vndirstanda. /th/au fyrstu tiden/edd/e er /th/er fengor af kærazsta Biarna varom. sij/edd/an ver skil/edd/umst j. Biorgwin neest. /th/o at /th/au k/oe/me seinna. til vaar. en ydar vili var til fenghom ver ydart bref ok hans nu a Katerinar m/oe/sso æftan er var. er /th/er sen/edd/or nor/edd/an til, /th/an sama dagh fenghom ver bref Biarna vaars. sunnan til af Vikenne med fant hans Gudelaughi. Sen/edd/om ver yder nu /th/at sama bref hans med Æindrida Gunnusyni, /th/ykkiumzst ver vita. at Remun/edd/r de Lamena mun skrifwat y/edd/r vm slijk ti/edd/ende sem fallet hafwa j. Vesterlondunum, breflaust segizst af ordom herra Halkells, hwærs swæin skommu kom af Vikenne. at herra Paall. hefir tekitt Predikara bunad .j. Oslo. en kona hans se j /th/æim sama stad nunna. Vaarom hæilir ok væl til reika. /th/a er /th/etta bref var gort. late gud oss /th/at sama til ydar ok ydars varna/edd/ar spyria, bidium ver at /th/er hæilsir fru Elini jumfru Jngibiorgu. ok allum o/edd/rum ykrum d/oe/ttrom. ok vælviliandom. Bio/edd/r til vaar traustlegha /th/at y/edd/r væl lijkar. g/oe/ymi y/edd/r gud nu ok jamfnan. Skrifwat j. Biorgwin.
Biskop Haakon takker Bjarne Erlingssön for hans Brev, formaner ham til at gjöre sin Slægt og sine Venner Ære og omtaler, at han först nu har modtaget de Tidender, Bjarne tilskrev sin Fader efter sin Afreise fra Bergen.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 133-34.)
Ad Bernonem Erlingi.
Gud /th/akke y/edd/r allan kærleika h/oe/fuersko ok gooduilia er /th/er hafer jamfnan oss teett, namflegha ok seerlegha /th/okkum ver y/edd/r at /th/er villdur hugga os med brefe ydru. vndirsto/edd/om ver j. /th/ui ymisa so luti /th/a er æighi /th/ykkir allt eftir vilia falla. Mun hin hagazster gud, er af hinu vesta kan allra bezst at gera /th/ui til godz snua. ok vænda. ok /th/at late gud os sem fyrst fregna. ok vndirstanda. gerna siam ver. at /th/er sem frammazst erfedir firir y/edd/ri s/oe/md ok ydra vina. so at eftir gud sialfwan vendi /th/er hin mesta kærleika til sialfs ydars. ok ydars hæi/edd/ers, j/edd/uglegha hugsande, /th/a ærlegho slekt er /th/er erot afkomner [132 aar1338] ok at /th/er megir hana. æftir ollum mætte æra ok s/oe/ma so at gudi snerizst til hæi/edd/rs, y/edd/r ok allum ydrum vinum er /th/ar til stunda. sem ver fullkomlega tr/oe/ystum, at /th/er monur gera med gu/edd/s naa/edd/om, hugsir jdulegha /th/an vers. er /th/er longu kunnur. Quicquid agas prudenter agas. et respice finem. /th/au tidende er /th/er hofdur fo/edd/ur ydrum skrifwat fyrst eftir /th/at, er /th/er af Biorgvin forott fenghom ver æighi fyr en nu a Katrinar m/oe/sso dagh er var. hafde hann /th/æim /th/o, longhu af hondom fenghit, allt hæilbrikt kunnum ver y/edd/r at seghia vm ydra vini her. late gud os. /th/at sama til ydar spyria. ok freghna. fleira kunnum ver æighi nu aat sinni nokot so fiolskyl/edd/ugir y/edd/r at skrifwa. G/oe/ymi y/edd/r gud ok styrki. ok hans signada mo/edd/r nu ok jamfnan. Skrifwat j. Biorgwin. iij. Nonas Decembris. anno quo supra.
Biskop Haakon af Bergen önsker Bjarne Erlingssön, at hans Sammenkomst med Kongen maa löbe vel af, og erklærer sig villig til at indfinde sig ved det mellem Kongen og de misfornöiede Herrer aftalte Möde, nævner Dronning Blankas Nedkomst og beretter, at Baaden, som han har lovet ham, nu er færdig.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 137-38).
Ad Bernonem Erlingi.
Ver vndirsto/edd/om j. brefe ydru, at /th/er rij/edd/ur til vaars virdulegs herra konungsens friadaghen firir midfostu. gefwe gud aalmaattigr y/edd/r /th/er ok so hann at finna. at gudi se /th/ekkileght ok bæde honum ok y/edd/r hei/edd/r ok huggan aat verdi. kunnighado /th/er os ok vm dagh /th/an. sem tekin er, stad ok tima, neer godra manna samkoma skal verda, lotum ver y/edd/r. vndirstan/edd/a, at vaar herra konungren hefir oss ok /th/a til sin kallat. /th/at sama bado /th/er oss ok re/edd/or j y/edd/ru brefe hell/edd/r tyswar en æin tima. Skulu /th/er til sanz vita, at gerna erom ver /th/ar. ok vera vilium, er ver mættem nokora nytsemd gera, sem y/edd/r /th/ekt være, ok rikinu j. Noreghi mætte s/oe/md ok æra aat verda. sem ver monum frammar kunnigha ydr /th/eghar gud lofwar oss, y/edd/r at finna. vndirsto/edd/om ver ok, vm vaara frv drotningena Blanche. ok hennar son iunkæra Eirik. sem gud gefwi godan tima, hofwm ver til reidu baten. er ver hofwm iattat y/edd/r hæima j. nausti vaaro. Skal hann liduger vera ok allt annat, sem ver meghom firir ydra skyld gera, kom fantren til vaar friadaghen j. paaska viku ok dualdezst hia oss, tiu neter saker [133 aar1339] vaarrar fiolskyldu, bio/edd/r til vaar traustlegha ok æ sem tidazst, G/oe/ymi y/edd/r gud etc. Skrifwat j. Biorgwin sunnudaghen firir Tiburtij, anno domini quo supra.
Biskop Haakon takker den Nidarosiske Chorsbroder Arne Einarssön for hans Brev og den med Sira Ronulf sendte Spækhval, samt anmoder ham om at skaffe sig et Mastetræ i Anledning af den forestaaende Reise til Kongen.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 138-39.)
Ad dominum Arnonem Enari.
Ver /th/okkum y/edd/r mykilegha firir bref ydart, er ver fenghom neestom. vndirstodom ver nokot so fornan gooduilia sumra manna er fulkomlegha tr/oe/ystum. at gud skal til hins betra veenda. ok /th/o at ver spyrim sialfwa os. med psaltaranom, Quis consurget meus adversus, malignantes etc. /th/a ver/edd/r os /th/at til swara. dominus mihi adjutor et alibi jn domino operans non infirmabor. vilium ver at /th/er leghir, aat kaallze varo, so man y/edd/r /th/ykkia. sem ver kallzem y/edd/r tidum ok m/oe//edd/em. /th/arfwadezst os naudsynsamlegha ef /th/er mætter med nokoro mote raa/edd/ firir gera. æitt sighlutre. til sialfs vaars skips. er auster erom kalladom (dvs -der) til konungs vaars. er at minzta vildum ver at være halft fimtught ok iiij. aalna j. kinnum. Nu ef /th/eer mætter so raad firir gera. at /th/at k/oe/me wt j. Kraako vagha. til skips vaars, er nordan til k/oe/mer /th/a vitum ver til sanz. at /th/æir flytia /th/at til vaar. En ef ver ættem nokott fleira trea voon. eftir /th/ui sem oss minnir, at ver hafwem fyr til ydar skrifwat /th/a gerdim ver gerna eftir /th/æim karfwa vaarn ok sweina, var tre vaart, er ver hofdum neest j Vikena so forn/oe/ykt at driughum stood til vaada, /th/okkum ver y/edd/r firir spikihwalen er /th/er sendor os med sira Ronulfwi. Ritir til vaar traustlegha /th/at y/edd/r væl lijkar. med gonguswæini vaarom /th/essom er Eiriker hæitir ok /th/etta vaart bref ber y/edd/r. G/oe/ymi y/edd/r gud etc. Skrifwat j. Biorgwin xi. kal. Maij.
Biskop Haakon underretter Hr. Erling Vidkunnssön om, at han ligger veirfast i Ulvösund og Erkebiskoppen i Selöerne, samt udbeder sig Underretning om, hvad han her har hört östenfra (fra Kongen), og Raad, om hvilken Vei han bör reise, hvorhos han beder ham i fornödent Fald, at frembære Undskyldninger for dem begge.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 140-41.) [134 aar1339] 
Ad dominum Erlingum.
Y/edd/r se kunnight. at a Bartholomei m/oe/sso dagh. nu er var. aat kwældmale komo ver j Vlf/oe/ya sund, ok j. samre hofn kom til vaar. in festo sancti Augustini. fanter herra erkibiskups, sagde hann oss .j. sinu brefe at Bartholomei var han j. Sæl/oe/yium. hindrade bæde hann ok oss. anduidri med ofstyrmi. sendom ver y/edd/r varn fant. Eirik, mykilegha beidandezst, at ver mættem af y/edd/r vndirstanda. hwæria leid oss være framfarande, e/edd/a hwat til raa/edd/s takan/edd/e, med sama hætte, hwat er /th/eer hafir austan spurt, so ok. at ver faam at vita hwat y/edd/r /th/ykkir raadeleght vera. at ver til Tunsbergs in leitim, e/edd/r yttra farem. /th/an tima, er gud vil f/oe/reue/edd/r gefwa, a skulum ver hallda med gu/edd/s vilia eftir mætte. gerir ef /th/ess er /th/orf herra erkibiskups ok vaara afsakan. eftir /th/ui sem y/edd/r synizst ok ver til y/edd/ar tr/oe/ystum. cetera famulus vobis dicet, g/oe/ymi y/edd/r gud. nu ok iamfnan. Skrifwat j Vlf/oe/yasundum in festo Augustini. anno domini quo supra.
Biskop Haakon underretter Kong Magnus om, at han efter hans Befaling var dragen fra Bergen 16 August uagtet sin Svaghed, udbeder sig hans Gunst og anbefaler ham sit Sendebud Thorstein.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 141.)
Ad dominum regem.
Eftir y/edd/ru hode. ok vaarre skyldu. er j. allum lutum vilium ok skulum y/edd/arn hæi/edd/r gera. eftir mætte. varom ver aalbunir aat Marim/oe/sso fyrri so at vm morghenen eftir forom ver af stad. ok ferdadomzst sijdan, sem /Th/orstein kann y/edd/r at seghia. /th/o at vaart erfe/edd/i aat sinni vil/edd/i oss til m/oe//edd/e snuazst. bi/edd/ium ver y/edd/r of ollu hiarta, at med mildri vaarnkynd vmberi /th/er med oss. ok later oss y/edd/rar na/edd/r hinar somu finna. /th/ui at med dygd ok fullri hollostu skulum ver /th/at vbrigdilegha skylda: æ medan gud vill. at lijf vinnizst, bidium ver ok, at /Th/orstein niote vaars b/oe/nastadar .j. sinum æren/edd/om. Nu ok vttan enda. g/oe/ymi y/edd/r aalmatteger gud ok alla y/edd/r væl viliande. Skrifwat j. Laaghom. in crastino natiuitatis virginis gloriose anno domini m. o ccc. o xxxix. o
[135 aar1339] 
Biskop Haakon anholder hos Kong Magnus om Benaadning for en Mand, der har dræbt en anden af Vanvare, og som Gunnar ( Hvit?) har fanget, da han allerede var paa Pilegrimsreise til Rom for at gjöre Bod for sin Synd.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 141-42.)
Ad dominum regem.
Y/edd/r sem ver truum mon Gunnar hafua skrifwat vm mann /th/ann, er hann hefir fanghat, sem ofirirsyniu vard manne aat skada, var hann tekin or kuggenom, so sem a vegh farande til hins hæilagha Peters, med fullum vilia sinar syndir at b/oe/ta. seer ok hinum sem hann aftok naa/edd/r af gudi at /th/iggia, hefir min fru bedit firir honom vid Gunnar. ok framleidis bad mik y/edd/r bi/edd/ia. ok ver bidium af hennar veghna ok vaarre firir gu/edd/s skylld ok postolanna firir saalo fodur ydars ok annarra forfædra ok naongha. at /th/er af ydarre miskunn vyrdugizst honom lijf ok landzvist at gefwa, so at born ok vmaghar sem eftir ero hins framfarna. meghi botom na eftir godra manna vmd/oe/me ellighar hafwa /th/au /th/a hugganar laus bæde fodur ok godz mist, æi minnir os, at ver hafwem oft bedet vm /th/uilijk maal, en nu bidium ver af hiarta. y/edd/r til hæi/edd/ers ok salobotar at hann meghi. j /th/essare sinni naud. y/edd/ra naada ok godra manna b/oe/nastadar niotande verda. G/oe/ymi y/edd/r gud ok vardueiti med sinni miskun ok alla y/edd/r væl viliande bæde til lijfs ok salo. Skrifwat j. Biorgwin xvij. o kal. Decembris anno domini quo supra.
Biskop Haakon takker Hr. Erling Vidkunnssön for sidste Brev, beklager, at han ikke kunde træffe ham i Tunsberg, da han paa Grund af Aarstiden maatte skynde sig hjem, omtaler et Rygte om Hertugindens Reise til Throndhjem samt beder om Underretning, om hvad der forefaldt ved hans Samtale med hende i Tunsberg 18 Novbr.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 142-43.)
Ad dominum Erlingum Vidkunni.
Gud /th/akke y/edd/r allan goduilia. ok kærleika iamflegha os te/edd/an. namfnlegha firir fagert bref. er ver fenghom nest af y/edd/r med swæini ydrum Æindrida. Forozst /th/o fast vm okkrer hughir /th/ar ver vndirsto/edd/om. at y/edd/r mislijka/edd/e. nokot so. at ver komom æighi. til Tunsbergs aat sinni. en os /th/otte haulfw betr raa/edd/et, er hæim komom in festo Mathei. hell/edd/r en ver hefdim vetrlæger vordet j. hwerri homfn. [136 aar1339] sem ydart skip vard. Vildim ver /th/o. ok vilium gerna. /th/ar verit hafwa ok vera. sem y/edd/r væl likade, en so hafde hin hæilagha Sunnifwa. hæitt ok bakat aat sinni. at væl maatte lijta aat. /th/o at longh vyrdi vmlandzferden, æi var ofladet bref ydart med tidenda fiollda. mon /th/i valdet hafwa ydur fiolskyllda. Sagdezst her hoglegha so. at min frv moder vars herra k(on)ungsens skyldi y/edd/r bod hafwa sent. ok frv Elini. at /th/er hennar bidader j Tunnsberghi. edr Oslo. med /th/ui. at hon vildi til /Th/rondhæims landueghis fara. hwat sem saatt er j. vard ok nokot til tidenda /th/at sem giaffallt er j. neesta samtale er /th/eer hofdur j. Tunsberghi. in octaua sancti Martini. /th/a monu /th/er æ/edd/r Biarne vaar skipta /th/æim med os. sem ydr lijkar. vm adra luti er her flest allt tidendalaust. vttan slijkt sem sira /Th/orer kan y/edd/r at seghia. hæilsir frv Elini ok iumfrvnum d/oe/ttrom ydrum. G/oe/ymi y/edd/r gud. ok allan ydarn varnad. ok taker vaart kallz med godo. sem os varer. Skrifwat j. Biorgwin imbrudaghen fyrsta firir jol. anno domini. m. o ccc. o xxxix. o
Biskop Haakon af Bergen forklarer Bjarne Erlingssön Grundene, hvorfor han ikke traf sammen med ham i Tunsberg afvigte Sommer, anbefaler ham Taalmodighed og Forsigtighed med Hensyn til sine Anliggender og takker ham for den Godhed, han har bevist Sira Gisbrekt ved Laurentii Kirke.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Sprog og Hist. V. S. 144-45.)
Ad Bernonem Erlingi.
Gud /th/akke ydr firir kærleght bref. er ver fenghom neest af y/edd/r. vndirsto/edd/om ver /th/ar med at y/edd/r mislijkade nokot. at vit funnumst ikki j sumar. j. Tunsberghi. volldo /th/ui nokor so vaar tilfoll. ok vetrar nauist er ver nokot otta/edd/omzst. sem raun gaf af /th/æim sem seinna foro. æighi vissum ver ok hworsu sumir vildi vyrda. ef ver hefdim /th/ar komet med faskyrri foruitni sem ver æighi kalla/edd/r varom vndirstodom ver sijdan. af æinum ydrum ok vaarom vin. nokora so ydra m/oe/de. vm /th/a luti er y/edd/r varda. bidium ver at /th/er taker gud til styrks. ok se hann ydart /th/olenm/oe/de. ok vinnir so med /th/ol. ok viti. en æighi med nokorskyns bræde. e/edd/r odru. /th/ui sem æi h/oe/fer. /th/o at /th/æir finnizst nokorir. er annat vilia raada. ok so tr/oe/ystum ver. med gu/edd/s vilia. at /th/er monur gera /th/ui at allt ma en gud til godz en/edd/a læi/edd/a. ef traust ok astundan. er a hans vald laght. Tidendalaust er her flest allt vttan slijkt. sem Simun mon skrifwat y/edd/r. /th/okkum ver y/edd/r mykilegha. vaal gort med sira Gis [137 aar1340] bright. sem nu er vaar koorsbro/edd/r ok a /th/o Lafranzkirkiu. ok sialfer hann vil gerna ok skal y/edd/r /th/akka. ok /th/at med go/edd/o skylda, bio/edd/r til vaar. /th/at y/edd/r væl lijkar. G/oe/ymi y/edd/r gu/edd/. ok allan ydarn varnad med sinni naad ok miskun. vttan enda. Scriptum Bergis in profesto sanctorum Fabianj et Sebastiani anno domini m. o ccc. o xl. o
Biskop Haakon takker Hr. Erling ( Vidkunnssön) for Afskriften af Forliget mellem Kongen og Hr. Jon Offessön, hvilket han har sendt til Erkebispen, som han formoder har tilskrevet ham angaaende de ham og andre overdragne Sager vedkommende Mynten, Tunsberghus og Vargöhus, samt lover at imödekomme hans Önske med Hensyn til Stofrheims Kirke.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 145-47.)
Ad dominum Erlingum.
Firir wtskrift dagh/th/inganar vaars herra konungs ok herra Jones Offæsonar med odrum ti/edd/endom. er /th/i fylghdu. ok ver tokom in festo Blasij. vm kwældet eftir æftansongh. ok allan annan vinskapp kærleika ok goduilia os iamlegha teedan. /th/okkum ver y/edd/r mykilegha af hiarta. gerdom ver vm vtskrift dagh/th/ingarennar sem /th/er bador os ok reedor. sendom hana herra erkibiskupi. /th/eghar aat Marim/oe/sso vm morghenen eftir. veentom ver at hann hafwe y/edd/r med fullna/edd/e skrifwat. hworsu en vaar herra konunghren. hefir honom j. hen/edd/r fænghit. vm mynt rikissens. vmbott Tunsbergs huss ok Vargh/oe/ya. skipa ok gera. med odru rikissens raa/edd/e. ok annarra snottra manna sem hann ser at reettazst. iamfnlegazst ok nytsamlegazst er landzmonnum ok rikinu. seghiande sik hallda vilia ok stadfast hafwa. allt /th/at sem hann reetslegha gerir til gagns ok nytsemdar rikissens sem fyr segir. Spurdi hann herra Iuar. Gunnar ok oss raades /th/ar vm. bæiddumzst ver vmhugsanar frest ok so h/oe/yrdist oss. at flæirum /th/otte sem vant være til slijkra stoorærenda at swara. fyr en mæiri fyn/edd/r mætte godra manna verda. vitum ver /th/ui æi. aat /th/esso sinni. hworsu hann vil /th/ar til endelegha hafwa swarat. Miok kærlegha hefir vaar herra konunghren til hans ok herra Iuars skrifwat. Skrifwado /th/er oss. ok vm Stofræims kirkiu. skulum ver /th/at fyrsta sem gud vil at ver j Fiordu komem. /th/at reettazst. ok nytsamlegazst ok hentazst ok y/edd/r meghi /th/ekt væra /th/ar vm skipa ok gera. Til sannenda segizst her nu at Sighui/edd/r Ribbinger. hefir dagh/th/inghat af herra Jones væghna so at hann hefir af nyu vndir konungs naa/edd/r sik laght, ok vp anduardat ok afhent honom huset. [138 aar1340] bio/edd/r til vaar sem ydars vinars /th/at y/edd/r væl lijkar. hæilsom ver gerna fru Elini. ok d/oe/ttrom ydrum iumfrvnum ok ollum odrum vinum ok varnade. y/edd/r ok alla y/edd/r væl viliande g/oe/ymi gud /edd/rotten med sinni naad ok miskun. vttan enda. Scriptum Bergis in crastino Scolastice virginis anno domini m. o ccc. o xl. o
Biskop Haakon takker Kong Magnus, fordi han har benaadet en Fange, og beklager sig over, at Provsten (ved Apostelkirken) forebringer Kongen urigtige Ting, navnlig angaaende Heinriksgaard i Bergen, samt beder, at Sagen maa henstaa indtil videre.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 147-48.)
Ad dominum regem.
Firir allan goduilia er /th/eer hafir oss iamlegha teedan hofuum ver hwarke snilli til. ne meghom. so ordom tilkoma y/edd/r /th/akka. sem verdught være. ok ydrum heider st/oe/de: /th/o namfnlegha ok serlegha /th/okkum ver ydarre konunghleghre tighn os kærre: /th/a mykla hiollp. miskun ok naa/edd/r er /th/ær væittur mannenom sem fanga/edd/r var ok lijf gafwor. bidium ver gud allzualldanda. at hann værdi y/edd/ur værdlaun ok ambun /th/essa hæims med sinum naa/edd/om. en annars hæims med æilifri dyrd. fast ligger profastren vm. sem oss /th/ykkir y/edd/r at r/oe/ra vm vaarn vrett ok kirkiunnar j. Biorgwin. tiande j /th/ui lyghi ok ranguisi sina. sem enghin reettende hefir til sik med at veria. sem ver hyggium at r/oe/ynazst skuli. late gud hann sialfwan openbæra. hwat dygd hann hefir til y/edd/ar ok y/edd/ra vina. Tolum ver /th/etta vm Hæinregsgard j. æinni græin, en Gunnar mun y/edd/r /th/a/edd/an af lenghra kunna at rekkia. bidium ver y/edd/r at /th/ær later /th/etta maal standa. vttan frammare framfær/edd/. /th/ar til er gud vil at /th/eer komer sialfer j. landett. e/edd/r æina hwæria menn tilskipi. /th/a sem /th/etta maal skode. eftir /th/i. sem reetslegazst ok loghlegazst se. bæde firir gudi ok monnum. faam ver nokott merkileght vndirstanda. /th/at sem y/edd/r ma taka. skulum ver /th/at y/edd/r gærnsamlegha sem (giorst) skrifwa, y/edd/r ok ydarn hæi/edd/r ok alla y/edd/r væl viliande g/oe/ymi ok værnde blesza/edd/r gud med sinni hende vttan enda. Skrifwat j. Biorgwin. Kal. Martij anno domini m. o ccc. o xl. o
[139 aar1340] 
Biskop Haakon underretter Hr. Erling Vidkunnssön, der ikke har kunnet være tilstede, om at han selv i Forening med Erkebispen, Fehirden o. fl. have aftalt en forelöbig Bestemmelse om Penges Myntning og Cours.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 716-17. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 148-49.)
Ad dominum Erlingum.
Sidan menn vndirstodo. at ydur highatkoma. sæinkadezst so. at hon maatte æi verda fyr en aat Olafsvoku. bæiddizst Gunnar af herra erkibiskupi ok /th/æim godom monnum er her vaaro hia honom stadder. at menn skyldi saman kallazst ok tractera nokott vm myntena hwæria læid hon mætte bezst verda. so at konunginum være vskadaleght. en aalmughanom gagnsamleght ok rikit mætte æi s/oe/yrazt j brotf/oe/rslo peningsens, vat /th/at endalegha her vm talat ok sam/th/ykt. af /th/æim sem her vaaro. at slaatz skyldi floso peninger. so go/edd/r. at fimta hwær mork være skijr j. ok gengi sijdan aat /th/æim goodlæika at viij. ærtoghar gylldi lauper ok so hwært æftir odru. skyldi /th/essor skipan standa. ef vaar herra konungrenn vildi so hana stadfesta. ok y/edd/r syndizst æi. e/edd/r odrum go/edd/om monnum annat sannare. e/edd/r hentare væra. hefir /th/ui Gunnar skrifwat vm /th/etta til vaars herra konungsens. ok so til y/edd/ar sem hann oss saghde. a hæll/edd/r hann ok hwærsdagligha. a myntara husunum, anbo/edd/om ok slaatt, veenter oss. at Ossmun/edd/r velizst vm med honom. meghi /th/er her vm after skrifwa ok ydrum færdom so skipa. sem y/edd/r synizst haghlegazst. hia uarom ver ok ollu /th/esso ok sam/th/yktum. Tidenda laust er her aat odru. bio/edd/er til vaar traustlegha. /th/at y/edd/r væl lijkar. dwolldum ver fanten. til /th/ess ver fenghom her vm ændalægh swor. hæilsom ver gerna frv Elini. ok d/oe/ttrom ydrum. ok allum odrum varnade. G/oe/ymi y/edd/r gud ok alla yder væl viliande. Skrifwat j. Biorgwin. in octava Johannis baptiste. anno quo supra.
Biskop Haakon meddeler Kong Magnus den endelige Bestemmelse angaaende Myntningen og Coursen, som han selv, Erkebispen, Fehirden m. fl. efter Befaling have fattet med Forbehold af Kongens Stadfæstelse, samt anholder om Forbedring af Bergens Fehirdsle, der er bleven meget forringet.
Eft. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 718-19. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 149-51.) [140 aar1340] 
Ad dominum regem.
Bref ydart kom til vaar med Gunnare j. hwæriu ver vndirsto/edd/om ydarn vilia vm myntena. at veer skyldim vm hana nokot ændalegha skipat hafwa med herra Erlings ok Gunnars raade. ok /th/æirra bæzstra manna. er ver mættem naa. kom herra erkibiskup miok so j. /th/an sama tima. ok eftir Gunnars b/oe/n. ok aatsto/edd/u kalla/edd/e hann oss til sijn med odrum go/edd/om monnum /th/æim sem hann maatte naa. ok hafde langht samtal ok viderr/oe//edd/o med oss alla saman hwæria læid /th/at mætte bezst endazst. var /th/at endalegha sam/th/ykt af ollum /th/o vndir y/edd/art ifird/oe/me ok skipan. at mynten sl/oe/gezst med sama hætte sem fyr var. /th/o a /th/a græin. at /th/ar sem a/edd/er var. fiorda hwær mork tasbrend j. være nu æi mæira. en fimta hwær. /th/ar til. at peninghren /th/ess sijder brottflytizst. ok settizst /th/o. so fegoder. at hwær mork peningha gangi aat forngilldu firir /th/riggia laupalagh sm/oe/rs voru. e/edd/er allz annars varnings. Nu hwat /th/eer vilir her vm bo/edd/et eder gort hafwa meghi /th/eer ef yder so lijkar. sem fyrst afterskrifwa, syndizst /th/etta ollum bæde yder ok rikinu hent ok nytsamleght vera. bidium ver y/edd/ra konunghligha tighn. at /th/eer firirlatir oss. er bi/edd/ium at /th/eer hugsir. at nokor betran meghi akoma vm fehyrdslu ydra her j. Biorgwin. er marght vndandreghit so sem /th/eer vitir vm Haloghaland. adrar væitslur. ok tollrenn. namfligha at /th/eer stadfestir vm myntena ellighar truum ver. at ydrum fehyrdum vandezst mikla wtg(r)æitslu gera af litilli intekiu. bioder til vaar ydars /th/ionostumanz er gerna vilium ok skulum eftir mætte /th/at gera sem yder mæghi væl lijka. y/edd/r ok alla yder vælviliande g/oe/ymi Jesus Christus med sinum nadom jamfnan. Skrifwat j. Biorgwin drottensdaghen neesta eftir Petri et Pauli apostolorum. anno quo supra.
Biskop Haakon beder Kongen om Fritagelse for Befatning med Regnskabet for Bergens Fehirdsle og anbefaler Bonden Helge Ivarssön Lask i sit Sted, fraraader at benytte Bonden Ivar Oma derved, anbefaler ham Haakon og Raymund de Lamena samt aflægger sin Tak i Anledning af Heinriksgaarden.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 151-53.)
Ad dominum regem.
Herra Gud/th/ormer profaster teede oss bref ydart j. hweriu /th/eer bu/edd/ur Hakone notario ok Iuare Omo ræikningh af honom taka. vm [141 aar1340] godz ydart af fehyrdslunne j. Biorgwin. /th/o med varo vitorde. Mon /th/at gudi kunnight. at j /th/ui ok ollu odru oss moghulegho villdim ver ok vilia skulum. ydarn vilia. b/oe/n ok bod gera. en /th/etta næittade vaar. fakunnasta ok fiolskyllda med morgum odrum tilfellum sem Hakon kann yder seghia. /th/otte oss med ydru orlofwe raa/edd/leght vera. at /th/eer by/edd/ir hællder vm slijk y/edd/ur ærende Hællgha bonda Iuarssyni Lask. ok odrum vitrum monnum ok klokom. sem af ydrum inrentom ok vijs/oe/yri er kunnight bæ/edd/e j. Vesterlondunum ok her. en oss. sem miok so er ollungis vkunnight vm /th/uilika luti. æighi synizst oss ok at Iuar bonde være til /th/æirrar ræikningar feller. saker marghra /th/æirra græina er Hakon ma y/edd/er liosare gera. /th/ui bidium ver ydarn herradom. at /th/eer vmberer /th/etta vid oss. med konungleghre milldi. sem ver fulkomlegha tr/oe/ystum. ok laater oss æi vændazst til vlydni e/edd/r vvilia. /th/at sem ver /th/ykkiumzst gort hafwa. firir ydru go/edd/o. nytsæmd ok hollostu. framlæidiss bidium ver at /th/eer laater Hakon fyrnæmfdan af yder finna hiollp ok naader. me/edd/an /th/eer finner af honom dygd ok holla /th/ionostu. sem hann hefir firir oss iattat. y/edd/r fulkomlegha gera. /th/at sama bi/edd/ium ver ok gerna. firir Remundi de Lamena. /th/okkum ver yder gerna. ok /th/iona vilium /th/at /th/eer hafer vm Hæinregs gard gort ok alla a/edd/ra luti. mill/edd/. ok naa/edd/er oss iamligha tee/edd/ar, bioder til vaar. ydars /th/ionostomanz. /th/at yder væl lijkar. yder ok y/edd/ra steett ok alla vælviliande g/oe/ymi Iesus Christus med sinum naa/edd/om. Skrifwat j. Biorgwin. in festo Praxedis virginis anno quo supra.
Biskop Haakon tilskriver Kongen angaaende Oppebörselen af Bergens Fehirdsle, som han tilraader at overdrage Fehirden, da ellers mange ville komme til at yde mindre, end der tilkommer dem.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 719-20. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 153-54).
Ad dominum regem.
Sem ver /th/ykkiumzst vndirstanda mon Gunnar hafwa skrifwat y/edd/er. vm ingiolld ok vijss/oe/yri. sem yder tilh/oe/yrer ok fehyrdslunne j. Biorgwin. veria sik flester aller. er bæde koma nordan ok vestan. med /th/ui. at /th/eer hafir bo/edd/et /th/æim til ydar flytia ok enghom manne reikningh. ne swor firirgera vttan yder. veenter oss. at /th/at /th/ykki /th/æim fulnytsamleght seer vera. med /th/ui. at yder er vkunnight. hwat æder j. hwæriu. a. æda ma j. hwærium stad falla. vttan lijtir /th/eer seghiansoghu [142 aar1340] /th/æirra hworsu dughandess sem /th/æir vilia sialfir vera. Hygdim ver med ydru orlofwe hentare vera. at /th/æir fulla reikningh firir fehyrdinum gærdi. ok hann framlei/edd/iss til y/edd/ar flytti. eftir /th/ui sem /th/eer villdir bodet hafwa. ok skal fehyrdin ikki mæira taka. en yder feller j. vaaro biskupsd/oe/me at æins. /th/a mon honom vandazst. yder ok minni frv /th/iona. eftir /th/ui sem reett ok viderkwæmeleght være. ma /th/o at mynten mæghi tilhialpa. ef hon vil gæf værda. firirlatir oss er vm slijkt tolum, ok vitum /th/o at /th/eer vilir i /th/esso ok ollu odru so skipa sem bæzst mætte verda, villdi gud. at yder være so kunnight. sem vijda /th/arfwa/edd/ezst. bæde vm /th/etta ok annat. bioder til vaar ydars /th/ionostomanz /th/at yder væl lijkar. yder ok alla yder væl viliande g/oe/ymi Iesus Christus med sinum naadom. Scriptum Bergis vi. Jdus Augusti.
Biskop Haakon takker Hr. Paal Eirikssön for hans Breve og Raadet om at skrive hyppigere til Kongen, hvilket han ogsaa i indeværende Sommer tildels har gjort, samt lover at sörge for at skaffe ham en Karfe bygget.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 154.)
Ad dominum Paulum Erichi.
Gud /th/akke yder morgh kærlegh. ok vinattosamlegh bref. er ver hofwm af y/edd/er fenghit. namnlegha ok serlegha /th/okkum ver yder firir /th/at ydart bref er ver fenghom nest af yder. j. hwæriu /th/eer ree/edd/or oss nokot so oftare varom herra konunghinum skrifwa. ok /th/at sama y/edd/er, hofwm ver vider læitat nokorom fim sinnum j sumar til hans. at skrifwa. /th/oat ver komemzt hwarke so vider. ne meghim med blekki ok penna tala. sem ver skyldim ok villdim med munninum ef ver mættem /th/ui a na. Mun /th/at gud vita. at j. /th/ui. ok ollu odru go/edd/o. vildim ver ok vilia skulum hans hæider ok vilia gera eftir mætte, en /th/at at ver hofwm yder sialldan skrifwat vilium ver gernsamlegha vmb/oe/ta. kallzado /th/eer til vaar vm karfwa nokorn. er /th/ess aat suabunu ænghin æfni. sem oss af hiarta mislijkar. /th/o ef /th/eer vilir seghia oss. hwi mykill karfwe yder /th/arfwazt. /th/a vilium ver fræista. at lata gera yder æin /th/eghar sa være gor. sem nu lotum ver ahallda. sialfwm oss til handa. fæzst her so nokot til skipavi/edd/u. sem iarn er miok torofenght. Scriptum Bergis prope festum Egidij. anno quo supra.
[143 aar1340] 
Biskop Haakon beder Kong ( Magnus), at Sigurd Baardssön, Lagmand i Ryfylke, ikke maa blive ulovlig besværet af Hr. Finn Ogmunndssön i Anledning af Regnskabet over Kongemoderens Gods, samt lover at sende et Bud til Kongen angaaende de övrige ham overdragne Hverv.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 155.)
Ad dominum regem.
Sighurder Baardarson loghmadr j Ryafylki. hefir teet oss. bæde med ordom ok brefwom hwæria læid hann /th/ykkizt /th/yngder vera af herra Finni /Oe/ghmundarsyni. vm reikningh godz mo/edd/or ydarar hinnar vyrdulegazstar. eftir /th/ui sem hann ma sialfuer yder tia ok /th/eer meghir af brefom vndirstanda /th/ui bidium ver af honom bædnir. ydra konungligha tighn. at /th/eer verdugizst æina hwæria vægho tilhluta. /th/a. at hann mæghi eighi vmfram logh /th/yngder værda. hellst med /th/ui. at ver vndirstondom. at han vill yder med godo hiarta ok hollostu /th/iona eftir mætte. ok slijku viti sem gud hefir honom leet. vm onnur y/edd/ur ærende /th/au sem /th/eer hafer oss vmbo/edd/ett skulum ver sem fyrst ver meghom. varn swæin yder senda. y/edd/er ok alla y/edd/er vælviliande styrki ok g/oe/ymi gud med sinum naa/edd/om. nu ok iamfnan. Scriptum in die natiuitatis beate Marie virginis. anno quo supra.
Biskop Haakon beder Hr. Paal Eirikssön at tilskrive Kongen til Fordel for Lagmanden i Ryfylke Sigurd Baardssön, der ubillig besværes af Hr. Finn Ogmundssön i Anledning af Regnskabet for Kongemoderens Gods.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Jfr. Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 155, No. 62.)
Ad dominum Paulum Erici.
Sighurder Baardarson. loghma/edd/r i Ryiafylki. hefir teet oss. bæ/edd/e med ordom ok brefwom. hwæria læid hann /th/ykkizst /th/yngder vera af herra Finni Oghmunndar syni vm reikningh godz modor vaars vyrdulegs herra konungsens. eftir /th/ui sem hann ma sialfer yder tia. ok /th/eer mæghir af brefwonom vndirstanda. /th/ui bidium ver af honom bædnir. at /th/eer skrifir varom vyrduleghom herra konunginum. æina hwæria. /th/a vægho. er yder /th/ykkir tilfinnilegazster hentaster ok laghleghazster. vera. /th/a at hann meghi æighi vmfram logh /th/yngder værda. hællzst med /th/ui at ver vndirstondum. at hann vil varom herra k(on)unghinum med godo hiarta ok hollosto /th/iona. eftir mætte ok slijku viti. [144 aar1340] sem gud hefir honom leet, ok mykitt traust hefir hann til ydar. /th/ui later han so vars b/oe/nastadar niotande verda, sem ver til ydar tr/oe/ystum. bioder til vaar /th/at yder væl lijkar. G/oe/ymi yder gud med sinum naadom iamfnan. Scriptum vt hic superius.
Biskop Haakon beder Kong Magnus om at give Overbringeren Ivar Greipssön, der uforvarende har dræbt sin egen Svend og Frænde, Landsvist paa sædvanlige Vilkaar.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Jfr. Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 156, No 65.)
Ma/edd/er /th/essir. er Iuar Grebsson hæitir ok /th/etta vaart bref y/edd/er f/oe/rer, er, ok værit hefir. goder ma/edd/er aat ollu /th/ui. sem ver vitum. eftir /th/ui. sem goder. menn ok skilrijkir vilia ok mægha honom vitni vm bera. /th/o at honom hafwe nu. af vuinarens aæggian. /th/unghlegha fallet. j /th/ui. at han hefir vfirirsyniu aat ska/edd/a vordet sialfs sins swæini ok frenda. eftir /th/ui. sem /th/eer mæghir af honom sialfwm vndirstanda. Erom ver /th/ui med ydru orlofwe. ydra konungligha tighn mykilegha bidiande firir guds skyld. ok salo y/edd/ra forællra. at /th/eer verdugizst honom landzuist at væita ok profs bref gefwa. til /th/æira go/edd/ra manna. sem yder synizst j Biorgwin med /th/ui. at vid frendena b/oe/te. ok yder /th/æghn. ok fridkaup luki. Tr/oe/ystum ver fullkomligha a ydrar naader. at hann j /th/esso skuli vaars b/oe/nastadar. niotande verda. yder ok alla yder vælviliande. g/oe/ymi ok styrki fader ok soner ok hæilaghær ande nu ok iamfnan. Scriptum Bergis. Kal. Octobris.
Biskop Haakon takker Kong ( Magnus) for hans Breve, beretter, at han efter Befaling har talt med Gunnar ( Hvit) om Kostholdet i Kongsgaarden, omtaler Udbyttet af Fehirdslen og Oppebörselen deraf, roser Gunnars Dygtighed samt forklarer, at Raymund de Lamena paa Grund af Mangel paa Falke ikke har kunnet faa flere end 2 eller 3 fra Kongsgaarden.
Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 157-58.)
Ad dominum regem.
Firir morgh ok kærlegh bref. oss af ydri konunghleghri tighn send. bidium ver gud allzualldanda yder /th/akka. ok ver /th/okkum. /th/akka vilium ok skulum med hollre /th/ionosto. æftir mætte. Mædal annarra luta [145 aar1340] ba/edd/o /th/eer oss. at ver skyldim aatsia vm kosthalld j. garde. ydrum. hofwm ver /th/ar vm talat uid Gunnar. herra Erlingi ok odrum godom monnum hiauerandom. funnum ver hann j /th/ui viliughan. seghiande sik j. /th/i ok ollu odru ydart bod vilia hallda. Mon han sialfer nu til ydar komande yder seghia med sannendom. hwat. æder hwimykit falla mæghi. af fehyrdslunni. en /th/at vitum ver at Moyses lauk honom. eftir ydrum brefom ok bo/edd/e. herra Erlings. ok vaarre tilloghu .lxxx. pund ensk ok æina mork brenda. en Ole Hælghason villdi med ængho mote. saker /th/ess serlegha brefs. er /th/eer hofdur honom skrifwat. annat. en til ydar flytia, skræid. riklingh. rafwe. hwitskin. graskin. mardskin. ok falka. Monu /th/eer. /th/a sialfer vndirstanda. hwat en j. hwæriu feller. hygdim ver /th/o. med ydru orlofwe. hentare vera. at vpplykizst fehyrdi ydrum j. Biorgwin hwat. æda hwimykit sem j hwærium stad fylli. /th/at sem /th/eer villdir til fehyrdslunnar hafwa. med fullri græin ok ræikningh. so at /th/eer mætter vndirstanda. neer ydrar inrentor mætte minka eder vaxa. en sijdan fehyrdin ydru bode standa hwat. en /th/eer villdir af hwæriu gera. vm toll ydarn. ok adra luti sem her falla. mægho Gunnar ok sira Æinar. yder fulkunnight gera. vm knorren være hæntleght. at /th/eer so vmhugsader. at hans færd mætte sem fyrst flytazst ok med enghom hætte talmazst. mon /th/o marght aat /th/ui skiapplazst. ef æi skal hin same formader vera. sem seer hæfir nu skipara ok forunauta walt ok ætslat. firir sannende seghium ver yder. sem ver kunnum vndirstanda at Gunnar hæfir haft sik her j ydrum ærendom. sem goder dughande mader. er honom nu /th/o marght kunnight ok liost vm æina luti ok adra. sem yder hær varda. ok /th/i hygdim ver. at æi være miok hæntleght vmskipti a gera. /th/ui at yder ber /th/ann j /th/ui starfwe hafwa. sem /th/eer vilir truat hafwa. mædan /th/eer hittir af honom dygd ok hollosto. Remunder de Lamena. dwælst miok rygger j. Biorgwin. sakær /th/ess. at hann ma ydrum ærendom æighi framkoma eftir sinum vilia ok skyldu /th/ui at æi fek hann sakær vanæfna mæira af gardenom. en hællzst vm twa eder /th/ria gæirfalka. sem Gunnar kan sialfer yder sæghia. bioder til vaar ydars /th/ionostomanz vm /th/at yder vællijkar. yder ok alla yder vælviliande g/oe/ymi ok styrki gud allzualldande. vttan ænda. Skrifwat j Biorgwin iij. Nonas Nouembris.
Biskop Haakon af Bergen tilskriver Hr. Ivar ( Ogmundssön) angaaende Urolighederne i Danmark, om Kongens (yngste) Sön, Hr. Ivars Reise til Kongen og om Bjarne ( Erlingssön).
Efter Afskr. blandt Apogr. Arn. Magn. [146 aar1341] 
Ad dominum Jwarum.
Firir kærlæght ok vinsamleght bref. er ver neestom af yder fenghom. ok allan annan goduilia oss iamfligha tedan. /th/okkum ver yder mykilægha. bidiande at gud med sinum naadom skipi so at rugl /th/at er /th/eer vmgator. j Danmarkenne. værdi sem fæsztom æder ænghom til skada. sijszt varom virduleghom herra konunghinum eder hans varna/edd/e vm mins herra son hofdum ver ader freghit. er gud med sinni naad gæfwi bæ/edd/e godan ok gamlan. vndirstodom ver ok at æftir mins herra bo/edd/e wildo /th/eer yder til hans m/oe/da. sem ver gerna /th/okkum yder. gud aalmaatteghan bidiande. at han j. ydarre færd. gærd. ok fylgi se framfarande ok /th/ar dwæliande. ok hæimkomande. bioder til vaar traustligha. er vilium ok skulum. æftir mætte. gernsamligha /th/at gera. sem y/edd/r mæghi væl lijka. Til Biarna min vitum ver æi annat. en ver hyggium hann med gu/edd/s vilia væl. /th/o at sæint fram hafua komet. veenter oss. at han mun nokor ord yder af vaarre veghna seghia, firirlater oss. ok swæininum er ver hofwm lenghi dwallt. bæde saker vaarrar fiolskyldu. hardrar vædraatto. ok jola hatidar. skrifwat j. Biorgwin tiunda dagh jola anno domini m. o ccc. o xli. Tidende slijk sem her æro. kan swæinnin yder seghia.
Biskop Haakon af Bergen forklarer Hr. Erling ( Vidkunnssön) Grunden til sin og Eyvind Bondes Fremgangsmaade med Hensyn til et Skib, i hvilken Anledning Hr. Erling har ytret Misfornöielse.
Efter Afskr. blandt Apogr. Arn. Magn.
Ad dominum Erlingum.
Bref ydart er ver fenghom neestom var nokott so. sem oss syndizst mote vana snæi/edd/ukt aat diktan ok stili. /th/otte oss /th/o hællder /th/æim snæidum væghiande vera. en andyrdum dæilande /th/ar til. er gud lofwar oker sialfwm finnazst. ok æi /th/ykkiumzt ver til vana haft. nokoro go/edd/o vaarom vinum iatta. /th/i sem ver villdum æi hallda. /Oe/yuind bonda ne oss. kunnum ver æi odruuiss afsaka. en at med ængho mote /th/otte honom seer f/oe/rt vera. vaart skip at hafwa. ef hann skyldi æi skiparom raada. namfligha med /th/i at han sagdezst. aa/edd/er somu skiparom far iattat hafwa j /th/ui skipi sem hann t/oe/ke. æi saam ver ok. kirkiunni hent. ne skadalaust vera ef skipit hæfdi vbyght vordet. e/edd/er ver valenkunnighum ok [147 aar1341] vprofwa/edd/om monnum skipstiornan fenghit. Hæilsom ver gerna frv Elini. ok iumfrvnum d/oe/ttrom ydrum ok ollum odrum varnade. Gerom ver gerna /th/at sem y/edd/er væl lijkar ok oss er moghuleght. G/oe/ymi y/edd/r gud med sinum naadom. ok alla y/edd/er vælvilian/edd/e. nu ok iamfnan. Skrifwat j. Biorghwin in crastino Valentini martiris. anno domini quo supra.
Biskop Haakon melder Kong Magnus, at Sira Thore paa Fane er död, sender Afskrift af Kong Haakons Brev, der viser Apostelkirkens og Biskoppens Forhold til Fane Kirke, og beder, at det maa forblive ved denne Ordning, samt at Sagen med Hensyn til Heinriksgaarden maa henstaa, indtil han personlig træffer Kongen.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 721-22. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 159-60.)
Ad dominum regem.
A ydra konungligha tighn tr/oe/ystande er ver hofum jamfnan til vaar. millda vbrigdilegha ok vinsamligha funnit. dirfwmzst ver y/edd/r. dælla j ydarre mikli fiolskyldu. med vaarom brefom m/oe/da æftir vaarre skyldu, kunnight gærande. at gud hæfir kraft sira /Th/ore. sem a Fana songh andar sinnar. var /th/at sem oss minnir in festo sancti Blasij. nu at /th/eer mægir /th/ess giormæir vndirstanda. med hwerium hætte goduilia. æder skilorde. Fana kirkia var gæfwin til bordhallz koorsbr/oe/dra ydra. aat Postolakirkiu. ok med sama hætte. hwat reett en ver æighim j. hænne at hafwa sem odrum kirkium vaars biskupsd/oe/mess. /th/a sendom ver y/edd/r wtskrift. ord. æftir orde. af brefe vyrdulegs herra ydars mo/edd/urfo/edd/ur Hakonar konungs agætrar aminninghar innilykt j. /th/esso vaaro brefe. so vaattande. sem ver hans bref hofum hæillt ok vspællat. vndir hans insighli. /th/ui erom ver gernsamligha bidiande. at hæilaghre Biorgwinar kirkiu ok oss. mæghi sa same retter halldazst med ollum sinum græinum ok aatuikum. sem j. /th/esso transcripto vaattar. /th/ui at allz engha alæitni vilium ver ne skulum ydrum klærkom. æder /th/æira rett. gera. bæ/edd/em ver ok gærna. at Hæinrægsgar/edd/er mætte til ydars vmd/oe/mess standa. /th/ar til er gud lofwar oss. sialfwa y/edd/er finna. ok /th/ar vm hæf/edd/im ver gerna ydart opett bref. æf y/edd/r mætte so lijka. Skrifuir til vaar ydars /th/ionostomanz vm /th/etta ok /th/at flæira sem y/edd/er lijkar. y/edd/er. ok alla y/edd/er vælviliande g/oe/ymi ok styrki gud. med sinum naa/edd/om. Skrifwat j. Biorgwin Nonis Martij anno domini quo supra.
[148 aar1341] 
Biskop Haakon takker Fehirden Gunnar Thoraldssön Hvit for hans Brev, önsker hans Erende lykkelig og snar Fremgang samt beder ham at erindre hans Sag hos Kongen angaaende Heinriksgaard.
Efter Afskr. blandt Apogr. Arn. Magn.
Ad Gunnarum Hwitt.
Yder ærlighan mann ok varn godan vin. Gunnar /Th/oralldason fæhyrda j. Biorgwin hæilsom ver Hakon med gu/edd/s miskun biskup j Biorgwin med gu/edd/s bleszan ok vaarre vinaatto. mykilegha yder /th/akkande firir kærlæght ok vinsamlæght bref. er ver nestom af y/edd/r fænghum, bidium ver mykilægha. at /th/eer flytir sem /th/eer mæghir ydrom ærendom. er gud late bæde. væl. ok skiott gerazt /th/ui. at marght er /th/at her aat sua bunu. sem vmbota /th/yrfti. Munir vart ærende. vid varn herra k(on)unghin vm Hæinrægs gard. sem ver tr/oe/ystum til ydar. G/oe/ymi yder gud aalmaatteger iamfnan med sinum nadom. Skrifwat j Biorgwin Nonis Martij. vt prius.
Biskop Haakon takker Chorsbroderen Arne Vade for tilsendte Gaver og beklager, at han ikke for Penge kan erholde noget, der er værd at sendes ham, taler om hans nuværende gode Forhold til Erkebiskoppen, om Maste træer og om Falke til Raymund de Lamena, der skulde forskaffe Kongen forskjellige Apothekervarer.
Efter Afskr. blandt Apogr. Arn. Magn.
Ad Arnonem Va/edd/a.
/Th/eer skrifua/edd/or oss nest. kærlæght bref med mikli /th/akkan. /th/ar sem ver kennom oss skyldugha yder /th/akka. margfalldan gooduilia oss teedan. namfligha aat /th/esso sinni /th/okkum ver y/edd/er firir silld. vi. tunnur godar. ok ij. storpez af dalgo/edd/om spikihwal. vilium ver ok skulum /th/at med godo skylda. bidium ver. at /th/eer vmberer vid oss aat /th/esso sinni. er hwarke sendom y/edd/er. ne sent getom. bior. æ/edd/r onnur /th/ingh, kan her ænghin mader /th/esshaattar fa. aat sua bunu. /th/at nokorom godom manne se gefuande. /th/o. at gull villdi firirbioda, Ofusa ok /th/ok /th/otte oss ok /th/ikkir a /th/ui. sem ver vndirsto/edd/om. at allt er væl. mædal vaars herra erkibiskupsens ok ydar. sem gud late længhi med godo væra. vm sighlutret er /th/eer gator j brefe y/edd/ru. skrifuadom ver y/edd/r nest med erkibiskups gongu suæini. /th/æim er neestom hædan gek, skyldi /th/at væra. [149 aar1341] tuæimer aalnom minner en færtoght. ok ef ver skulum skip æftir lata gera. /th/a t/oe/kom ver gernare flæiri en æitt ok /th/ar vm skrifir oss sem fyrst. være /th/æir nokorer falkar med y/edd/er sem vaar vyrduligher herra konunghrin hæfer y/edd/er æi a/edd/er bodett annat raad firirgera. /th/a k/oe/me /th/æir mer væl j hans /th/arfuer saker /th/ess at Remunder de Lamena er her. ok skyldi afræidder wordett med xxx. gæirfalkom ok hæfuir twa hæina fenghit. med /th/ui at æi var a mæiru voll. skyldi hann varom herra konunghinum syslat hafua. spiz. ok ymiss /th/ingh. er lækningh tilh/oe/yra af apotecharia. /th/au sem honom gerna /th/arwadezst. vm /th/etta. ok /th/at flæira sem yder lijkar. skrifuer oss. æfter ydrum vilia. G/oe/ymi y/edd/er gud aalmaattegher iamfnan med sinum na/edd/om. Skrifuat j. Biorgwin in crastino Benedicti.
(Kong Magnus) opfordrer Staden Lübeck til at sende to Fuldmægtige til Bergen til St. Hans Dag for med Hr. Erling ( Vidkunnssön) og Fehirden at træffe en Overenskomst om de paaklagede Forurettelser fra den kongelige Befalingsmands Side samt om Tolden.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 746. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 572-73 og i Thorkelins Analecta p. 119-20.)
Ex parte jllustris domini regis Swecie inter cetera continentur hoc modo:
Ceterum super insolenciis seu dissensionibus inter advocatum nostrum Bergis, et civitatenses vestros, ut dicitur, suscitatis, prudentiam vestram hortamur, ut duos probos viros de vestra civitate predicta, circa festum beati Johannis baptiste proximum Bergis, potestatem a vobis habentes, dirigere studeatis, quibus dominum Erlingum militem nostrum et thesaurarium nostrum ibidem destinare curabimus in occursum, ad tractandum et paciscendum, tam super insolentiis supradictis, quam eciam theloneis nostris, super quibus ibidem verti audivimus questionem, quod circa vos tenere volentes, quod super injuriis, ibidem nobis et nostris per vestros vel alios quoscumque hactenus illatis, seu de cetero, quod non optamus, inferendis, talem et tantam justitiam nobis fieri volumus, et de theloneis aliisque juribus nostris, adeo plenam exhibitionem habere, sicut aliqui progenitorum nostrorum regum Norwegie quod tunc plenius et liberius habuerunt, vobisque et vestris illuc advenientibus libertates, gracias et privilegia consuetas, sicut ipsi, firmiter et benivole conservare. In Christo valete. Scriptum Stokholmis, die beatorum Gordiani et Epymachi.
[150 aar1341] 
Kong Magnus anmoder Borgermestere og Raad i Lübeck om, uagtet Stadens Uenighed med Holstenerne, at tilstaa de Holstenere, som indfinde sig i deres Stad for at modtage en Pengesum, Kongen er dem skyldig, sikkert Leide.
Efter Orig. p. Perg. i Lübecks Stadt-Archiv (Registr. Wettelade). Levning af Seglet vedhænger.
Nos Magnus dei gracia rex Suecie, Norwagie et Skanie vos honorabiles viros dominos proconsules et consules Lubicenses in domino sinceriter salutamus. Et quod inter vos et quosdam de Ho(l)zacie semen discordie intelleximus esse ortum, quibus quidem Holzacis in quadam argenti summa in vestra civitate persolvenda adhuc tenemur obligati, instantissime vos rogamus quatinus amore nostri huiusmodi personis id argentum de mandato nostro levare debentibus quamdiu racione illius apud vos moram facere necesse habuerint dare velitis secure pacis inducias et conductus, quod nobis vos fecisse reputabimus valde gratum. In Christo valete. Scriptum Stokholmis feria secunda infra octavas corporis Christi.
Honorabilibus viris dominis proconsulibus et consulibus Lybicensibus detur.
Lübecks Raad anbefaler sine to Sendebud, der efter Kong Magnus´s Opfordring indfinde sig til Underhandling i Bergen, til Biskop Haakon i Bergen.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 746-47, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 573-74 og i Thorkelins Analecta p. 120-21, jfr. m. Lappenbergs Udg. af Sartorius, II. p. 358.)
Reverendo in Christo patri ac domino domino Haquino Bergensis ecclesie episcopo consules civitatis Lybicensis paratum eorum servitium ex sincero animo complacendi. Ad requisitionem magnifici domini Magni regis Norwegie et Suecie, presentium exhibitores, dominum Albertum sacerdotem et Enghelbertum de Versten, nostros nuncios, Bergis Norwegie direximus, vestram reverendam paternitatem ex intimis deprecantes, quatinus intuitu nostri perpetui servitii ipsos in suis, nostro nomine, agendis, videlicet ut mercatores in jure, quod ab antiquo hactenus ab ingenuis dominis Norwegie regibus habuerunt, ulterius conserventur gratiose, efficaciter dignemini promovere. Pro quo indubitanter vestre paternitati parati erimus, si unquam poterimus, nostris servitiis complacere. Super insolentiis enim Bergis ab aliquibus, ut dicitur [151 aar1341] perpetratis, ita premoneri et hortari fecimus cives nostros, Bergis moram facientes, quod speramus ab eis ammodo talia contingere non debere, si forte ipsi aliquid talium perpetrassent injunximus etiam nostris civibus Bergis manentibus, si forte aliquos de nostris civibus scire possent, qui tales insolentias commisissent, ut nobis tales demandent, cum quibus hoc taliter iudicare volumus quod optare deberent, quod huiusmodi non fecissent, et quod inde alii territi de cetero id cavebunt. Quare dictos nuncios nostros in prescripta legatione eo fortius et gratiosius per vos, domine, petimus promoveri. Datum sub nostro sigillo in octavo die corporis Christi.
Biskop Haakon tilskriver Hr. Erling ( Vidkunnssön) angaaende de Lybske Sendebuds Ankomst, oversender ham et Uddrag af Kongens Brev til Lybekkerne og minder om, at der bör gjöres dem en Undskyldning, hvis der ikke handles efter Kongens Löfte, samt sender ham et Brev fra Hr. Ivar ( Ogmundssön).
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 723-24. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 162).
Ad dominum Erlingum.
Veer fenghom bref af raadzmonnum j Lybykku med tuæimer /th/æira sændebodom æinum preste. ok odrum kaupmanne. vndirstodom ver til sannænda. at annat viderlight hafua /th/æir raadmænn til ydar ritat. er /th/essir sænda yder med /th/esso vaaro brefue. æina cedulam æder rollo. ef so skal kalla. fengho /th/æir oss. sæm wt er dræghin af vaars vyrdulighs herra konungsæns brefue. er hann hæfir til Lybykkumanna ritat. ok /th/a somu sændom ver yder. megho /th/eer /th/ess giormæir vndirstanda af hænne hworssu vaar herra konunghrin hæfir iaattad. at /th/eer skyldir til motz vider /th/essa sændeboda til Biorghwinar koma. til dag/th/inghanar. med fehyrdanom, er yder kunnigazt huat yder er her vm bo/edd/et a konunghsæns væghna. /th/ui viti /th/eer giortz. huat yder er gærande j /th/esso. væl bære a vaars herra konunghsæns væghna at gort være. sem hann hæfir skrifwat. eder at minzsta æin fogher afsakan. at æi mætte hans gl/oe/ymsku ofmykit vmkænna. med Æindrida Iuarssyni fenghom ver herra Juars bref. var /th/ar med saumat annat bref hans. er nu sændom ver yder med /th/esso vaaro brefe. hæilsom ver gærna frv Elini ok jumfrvnum d/oe/ttrom ydrum. ok allum odrum varnade. g/oe/ymi yder gud. med sinum na/edd/om jamfnan. Skrifwat j Biorghwin .iij. Jdus Iulij.
[152 aar1341] 
Biskop Haakon tilskriver Kong Magnus angaende de Lybske Sendebud, der ikke efter Kongens Löfte have truffet Underhandlere i Bergen, samt anbefaler ham efter Begjæring Hr. Aslak Nebs Sag.
Eft. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E), S. 724-25. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 163.)
Ad dominum regem.
Ydarre konunghlæghri tighn. gerom ver kunnight. at af sta/edd/enom Lybykku til Biorghwinar sændir komo tuæir menn. æin prester er Alberter hæiter. ok annar kaupmader Enghelberter de Wersten. soghdu /th/æir oss. sik so wtkomna vera. at /th/eer hæfdir iaatt med ydru brefe Lybykku monnum at herra Erlinger Vidkunnarson. ok ydar fehyrdir. skyldi til motz vid /th/æim til Biorghwinar hafua komitt. so sem /th/eer meghir vndirstanda. af /th/essarre cedula. sem her fylghir. er /th/æir kalla wt uæra dræghna af ydru brefe. skrifuadom ver vm /th/etta herra Erlingi, megho /th/eer nu her vm skipa. ok bioda. sæm y/edd/er lijkar. /th/i at hwaarghe /th/æira var innan b/oe/ar. herra Erlinger. ne fehyrdin, tee/edd/e oss herra Aslaker Næbber. at hann hefir til ydar skrifuat. vm sin ærende. ok bad oss framlæidiss firir seer yder skrifua. ok gernsamligha bidium ver. sem ver /th/orom. ok æighom. at /th/eer /th/ar suarett. sem /th/eer seer at reettendom gæghnir ok ydrum vilia. bio/edd/er til vaar ydars /th/ionostomanz. /th/at y/edd/er væl lijkar. y/edd/er ok ydarn hæider ok alla y/edd/er vælviliande. stydi. ok styrki bleszader gu/edd/. med sinum nadom. vttan ænda. Skrifuat j. Biorghwin in crastino Marie Magdalene.
Biskop Haakon tilskriver Hr. Paal Eirikssön angaaende Heinriksgaard i Bergen og beklager sig over den Maade, hvorpaa Kongen ved hans Uvenners Beretning har optaget Sagen, samt udtaler Önsket om dens Opsættelse, indtil han selv kan træffe sammen med Kongen.
Efter Afskr. blandt Apogr. Arn. Magn.
Ad dominum Paulum Erici.
Gud /th/akke yder firir alla dyghd ok vinskap er /th/eer hafer oss jamfnan teett. sidan fyrsta er ver vid yder kannadomzst, namfligha /th/okkum ver y/edd/er vinsamlæght ok kærleght bref er /th/eer nu nest oss sendor. hyggium ver at /th/eer monur freghit hafua vm Hæinrægs gard. [153 aar1341] er oss er sumer j. prouento gefwin en suman hofum ver k/oe/yft med kirkiunnar godze. so at ver hughdum at hann skyldi oss frialls værda ef ver skyldum loghum na. ok andsuorum firir oss koma. vndirstondom ver /th/o til sannenda ok vndirsta/edd/ett hofum at nokorer so menn hafua sik til /th/ess laght vaarre aaro at roa firir varom virdulighom herra konunghinum oss til frammarra vna/edd/a ok vroar. en ver til gu/edd/s vitnis /th/ykkiumzst skyldat hafua. /th/ar sem ver fræghnom af huærium manne miok so. at konungsens bref ero lesin a /th/inghi. /th/au er oss vndir nokorom so hulda kalla lagha talmara ok /th/ar med /th/ann mann er huarke vili lagha orskurdi hallda. ne konungs bodskap lyda. vttan hælder hans bod firir sma. sem gud late alldri sannazst mægha. hofum ver oft ok j/edd/uligha kraft. ok kræfuia latett med vattom /th/æira loghmanz orskurda. eder annarra vaars herra konungsens brefwa. at ver mættem /th/æim fa. sia æ/edd/er h/oe/yra. æ/edd/er wtskrift af fa. ok mun /th/at gud vita. at en alldri mattom ver /th/ui na. vttan oss vstæmfdom til ok vkalla/edd/om til allrar værndar. er j. hæfd varom ok æighn. sem ver hugdum var jnsett Andissa a Vinnunesi med wallde j. vaara æighn. ok kirkiunnar, /th/i bædem ver gerna. at /th/eer mætter so skipa. at ver mættem loghum na. ok doms. ok viderr/oe//edd/o niotande verda firir vaaro. en æinkanligha /th/ess. at vaar virduligher herra konunghren vili æighi varom vuinum trua. æder /th/æira vsannan dom vpp a varn skada ok sakl/oe/ysu. er /th/at gudi kunnight at ver /th/ykkiumzst æi annat skyldat. ok alldri vilium ver ne skulum. vttan honom til hollrar /th/ionosto ok hollostu vera æ me/edd/an gud leer oss lijf ok hæilsu, sæm ver gerna. at honom likade at hann mætte /th/etta maall standa lata til /th/ess. er gud vil. at ver mæghom hann sialfuan finna, firirlater oss. er y/edd/er m/oe/dom. af vaarre m/oe//edd/o. ok skipir /th/o so. at ver faem nokor andsuor j /th/esso varo ærende. af varom virduligazstvm herra konunghinum, bio/edd/er til vaar. er gerna gerom /th/at y/edd/er mæghi væl lijka. hafer suæinen afsaka/edd/an er lenghi dualldezst hia oss. saker vaarrar fiolskylldu. G/oe/ymi y/edd/er gud med sinum nadom ok alla y/edd/er væl viliande. ok gerer nu sæm ver tr/oe/ystum til ydar. Skrifuat j Biorgwin. in octaua sancti Laurentij. anno quo supra.
Biskop Haakon omtaler i Brev til Hr. Ivar ( Ogmundssön) to gjennem Ein dride Ivarssön fra ham modtagne Breve, hvormed fulgte lignende til Hr. Erling ( Vidkunnssön), hvilke han har besörget; önsker tillykke med hans to Dötres nærforestaaende Giftermaal og beklager, at han for Öieblikket intet passende har at sende ham i denne Anledning paa Grund af sine Skibes Afreise og Forberedelserne til sin egen Reise til Conciliet.
Efter Afskr. blandt Apogr. Arn. Magn. [154 aar1341] 
Ad dominum Juarum.
Bref ydart kom til vaar nest er vider var fest herra Erlings bref ok med sama hætte fek oss Æindri/edd/i Juarsson annat fyr. sæn/edd/om ver bæde /th/at fyrra ok hitt sidarre til hans j. /th/ui er ver sidarre fænghom y/edd/ru brefe vndirsto/edd/om ver at /th/er vilir med gu/edd/s na/edd/om vilia bryllaup d/oe/ttra ydra gæra nu at Mikkiallsm/oe/sso. bidium ver af ollu hiarta at sialfuer gu/edd/, gefui /th/ar godan tima til. ok late y/edd/er ok /th/æim ba/edd/om /th/at til glædi ok hæiders værda. vmberir med oss. aat /th/esso sinni. er æi mattom. /th/o at ver villdim ok skyldughir værem. nokor /th/ingh /th/au y/edd/er sænda. er /th/uilikum ærendom. mætte æ/edd/er ætte tilh/oe/yra. wollde /th/ui nokot so brotbunader buszu vaarrar til Islandz ok /th/at sæm ver j. kn/oe/rrenom sændom en mest sialfs vars bunader er kallader varom. af varom vyrdulighom herra erkibiskupinum til concilium sidazsta dagh Julij manadar. nu æf /th/æir ero nokorer lutir er ver mæghom her firir y/edd/ra skyld gort fa. /th/a bio/edd/er til vaar vrughligha sæm ydars vinar. G/oe/ymi y/edd/er gud ok allan ydarn varna/edd/ nu ok jamfnan. hafuer suæinen afsakadan er dualdezst hia oss oflænghi saker vaarrar fiolskylldu. Skrifuat j. Biorgwin jn festo Bartholomei. anno quo supra.
Biskop Haakon tilskriver Kong Magnus med Abbed Andres af Lyse, til hvem han beder Kongen sætte Lid, med Hensyn til hvad han forebringer angaaende Heinriksgaard, og hvis egen Sag han paa det bedste anbefaler.
Efter Afskr. blandt Apogr. Arn. Magn.
Ad dominum regem.
Herra Andress abote aat Lysa. er til ydar med gu/edd/s vilia j. /th/essom timom komande. kan han y/edd/er vm flest allt at sæghia giorla huat her framfer vm æina luti ok adra. namfligha ok seerligha bidium ver /th/o. at /th/eer honom truir .j. /th/ui sæm hann kan y/edd/er sanligha vm Hæinrægsgard sæghia. ok /th/a luti er /th/ar vm huærfuazst, gernsamligha bidium ver at framlæidiss hallder med oss tæknom hætte vm ydra konungligha mildi. ok bli/edd/u, ok vbrigdilighan kærleika er ver hofum iamfnan af y/edd/er funnit. Gu/edd/i er /th/at kunnight at ver vilium ok skulum /th/at med ollu go/edd/o skyllda æ. mæ/edd/an lifuæt vinzt, bad oss a/edd/ernæmfder herra abote at ver skyldim til ydar firir hans ærendom skrifua. /th/ui bidium ver. ok tr/oe/ystum at han meghi vars b/oe/nastadar niotande verda. [155 aar1341] j /th/ui. sem /th/eer seet. y/edd/er bærelæght. hæi/edd/erlæght. ok oss b/oe/nalæght. bio/edd/er til vaars y/edd/ars /th/ionostumanz /th/at y/edd/er væl lijkar. yder ok y/edd/arn hæi/edd/er ok alla y/edd/er væl viliande stydi. ok styrki. gud allzualldande med sinum na/edd/om vttan ænda. Skrifuat j Biorghwin viij Jdus Septembris.
Thord ( Thorgilssön), Lagmand i Skiden, tildömmer efter de aflagte Vidnesbyrd Björn Bonde paa Hviteseid paa hans Hustru Aslaugs Vegne 3 Markebol i Vætan (Væting) i Molands Sogn i Fyrisdal, paa hvilke hendes Verbroder Tholf Throndssön havde gjort Fordring som Odelsmand.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler.
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea e/edd/æ h/oe/yra sænndir logma/edd/r j Skidu q. g. ok sina. y/edd/r gerer ek kunnigt at a tyrsdaghen nesta æftir Mariu messo j langafastu a /th/ridia are ok xx ta rikis mins vyrdulegs herra Magnussar med guds miskunn Noregs Swya ok Gota konongs kom a stæfno firir miik j Gestgardenom j. Skidu, af æinni halfw Biorn bonde a Huitisæidi æn af annære /Th/olfer /Th/ron/edd/r son. vi/edd/rgengo /th/a bader firir mer at /th/a var /th/æira stæfno dager vm /th/riggia marka boll j Vætonne ær ligger j Molandz sokn j Fyrisdale ær /Th/olfer kiærde a [Biorn] at /th/et er hans odall suarade /th/a Biorn /Th/olfve at Aslaugh kona hans ærfdi /th/a jord æftir b . . . . . . brodor barn /Th/olfs. Suarade Biorn /th/ui adru firir sik at Aslaugh kona hans gerde /th/en [skilma]la vidr /Th/olf verbrodor sin at hæima skulldi standæ med honom fim kualagh /th/et sæm han attæ a[t l]uka henne med /th/ui skillorde at /Th/olfer skulldi alldre æigha till kannan till fyrnæmfdz iij marka boll .j. Vætonne .j. nokorom lut huarke till aasete e/edd/r annars lutar nema hon vili byggia honom e/edd/r hennar vmbods ma/edd/r. /th/esse gerd ok satmala suoro /th/æir med bokadom æidi /Th/orlæifuer Græips son ok Ormer Gunnars son at sua var oll /th/æira framfærd ok skillord sæm a/edd/r sæigir. Ok æftir /th/essom vitnum suornom ok bornom logsagde ek /Th/order Birni bonda a Huitisæidi fyrnæmf/edd/a jord till æighu ok allz afrædis af vegna Aslaugar huspr/oe/iy sinnar. Ok till sandz vitnisbur/edd/r sætti ek mitt jnsigli. firir /th/etta bref ær gort var a /th/en dagh ok tima sæm fyrsægir.
Biskop Haakon af Bergen underretter Geistligheden i Firdafylke, om at Erkebiskop Paal vil indfinde sig der næstkommende 1 Mai, til hvilken Tid han paalægger enhver at holde alt i Beredskab til hans Modtagelse.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 491-92, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. [156 aar1342] 
Hakon med gu/edd/s miskunn biskup j Biorgwin sæn/edd/r allum lærdom monnum j. Fyrdafylki n/oe/rdra ok sydra lutunum q. g. ok sina, yder se kunnight at a langhafriadagh nu er var fænghom ver bodskapp vaars vyrduligs herra Paalls med gu/edd/s miskunn ærkibiskups j Nidarose j hwerium ver vndirsto/edd/om ændiligha hans ætslan. /th/a. at med gu/edd/s vilia ok forsio ætslazst. ok vil komen vera. hinghat j. Fyrdafylki. fyrst til stadærss in festo apostolorum Philippi et Jacobi. ok so frammlæi/edd/iss framfara sijdan sem skylda kræfuer ok forn siduænia. /th/ui er /th/at bod vart ok fulkomenn vili til allra ydra ok seerligha huers at /th/eer værder vider sem r/oe/skligazst. ok buir til hans hæi/edd/erlighrar tilkomo ok ærlighs foron/oe/ytiss. kost. hærbyrghi. sænghiar ok ræidskiott med allum græidskap ok gooduilia. sem frammazst geti /th/eer gort. æftir /th/ui. sem /th/eer vilir. fyrst af gu/edd/i ok sij/edd/an af oss. /th/ok ok ofusu odlazst. nu ef nokor er sa. sæm ver æi truum er daufh/oe/yrizst mote /th/essare skyl/edd/u ok varo bode. æda /th/riotzsko æ/edd/er vlydni vidber. /th/a skulum ver so æftir sia vid hann. at hans gærd skal odrum til fulkomins otta ok varnadar verda. Nu later /th/etta gort værda med ollum /th/æss frammare hæi/edd/er. sæm honum ber. æftir /th/ui. sem ver holldum /th/at /th/ækkilæghare en tifalligha oss gort. ok til sannænda hær vm settom ver vaart jnsighli firir /th/etta bref er gort var j Biorgwin /th/orssdaghæn j. paaskaviku. a /th/ui aare er lidnir varo fra burdartijd vaars herra Jesu Christi. /th/ushundrad vetra. /th/riu hundrod fiorertighir. ok tuæir veter.
Kong Magnus stadfæster Hansestædernes Handels-Privilegier i Norge og nedsætter Tolden, til hvad den var i Kong Eriks Tid.
Efter Orig. p. Perg. i Lübecks Stadt-Archiv. Kongens Segl vedhænger. (Jfr. m. lignende Originaler i Rostocks Archiv (No. 5323) og i Stralsund samt m. en Afskr. i "Privilegienboeck" fol. 68-69, i Copiario privileg. fol. 69 b. og en Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. - Trykt i Rostock. Anzeigen 1753 No. 51, Dreyers Specimen p. 104, Torfæi Hist. Norveg. IV. 498 og Lüb. Urkundenbuch II. No. 774 p. 723-24, jfr. m. Lappenbergs Udg. af Sartorius, Urkundl. Geschichte des Urspr. der deutsch. Hanse, II. p. 373.)
Jn nomine domini amen. Nos Magnus dei gracia regnorum Norwegie et Swechie ac terrarum Scanie et Hallandie rex recognoscimus et tenore presencium firmiter protestamur quod propter gratuita seruicia que nobis ciuitates. marittime orientales. exhibere studuerunt. videlicet Lubek Hamborgh. Wysmare Rozstok. Stralesundh. et Gripiswold. ipsis ciuitatibus iam dictis et earum incolis necnon vniuersis mercatoribus de Hansa. Theutonicorum ex speciali gracia et munificencia. [157 aar1343] damus et concedimus per presentes quod cum ipsi vel eorum aliquis. ad ciuitates vel villas forenses regni nostri Noruegie peruenerint dabitur de qualibet naue vnum melius talentum annone in ea existentis pro theolonio. excepto flore tritici quod flwr in Norico nuncupatur et sic ipsi ac mercatores memorate Hanse, ab omni ampliori theoloneo, intrando et exeundo regnum predictum erunt quiti. penitus et soluti. Preterea omne nouum theoloneum quod temporibus illustris Haquini regis Noruegie. nostri proaui karissimi. felicis memorie jpsis ciuitatibus earum incolis et mercatoribus Hanse predicte, inpositum fuerat. abdicamus et deponimus per presentes. Volentes vt ipsi et mercatores prenarrate Hanse apud antiqum theoloneum permaneant. quod temporibus incliti. Erici Noruegie regis dare solebant vt superius est expressum. Ceterum vt memoratos. amplioris beneficii et gracie presidio prosequamur. jpsis et mercatoribus prelibate Hanse. omnia. priuilegia. libertates. placitaciones. iusticias et consuetudines antiquas. ipsis a memorato. rege Erico et aliis progenitoribus nostris concessas. auctoritate presencium confirmamus. precipientes nostris thesaurariis. et balliuis vt hec omnia premissa. prefatis mercatoribus. firmiter obseruentur dummodo dicti mercatores de Hansa. eadem priuilegia. placitaciones justicias et consuetudines antiquas. jn diebus dicti domini Erici regis et aliorum progenitorum nostrorum. in Noruegia. habitas et seruatas. nobis et nostris seruauerint. prout ipsorum tenor et vigor plenius edocet et declarat. Jn cuius [rei testimonium sigillum nostrum regni Noruegie presentibus est appensum. Datum in castro nostro Wardbergis. anno domini m. o ccc. o xl. o tercio. jn crastino festi natiuitatis beate virginis.
Hallvard, Prest i Thuf, og Olaf Ivarssön kundgjöre, at Rut Haavardssön erkjendte at have solgt for 8 Kyrlag til Gudbrand Thorkelssön to Maanedmadsbol Jord i nedre og söndre Tilden i Sollebu (nu i Röens Annex til Slidre) og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 343 og II. No. 344).
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea eder h/oe/yra senda Haluarder prester j /Th/uf ok Olafuer Jfuarsson q. g. ok sina. kunnikt gerande at a laugardagen nesta firir sumarsdagen fyrsta a fimta are ok xx. rikis okkars virdulegs herra Magnusar med guds miskun Noregs Swia ok Skane konongs j preststofuonne j /Th/uf saam mit handaband /th/eira Rutz Hauardzsonar ok Gudbrandz Thorkelssonar med /th/esso skil [158 aar1344] orde at Ruter vider gek at han hafde sælt fyrnemfdom Gudbrande tuæggia mamataboll iardar j. nedzta gardenom ok synzta j Tildini sem ligger j Sollabu med ollom tillægom ok lunnendom vttan gardz ok innan firir viii. kyrlogh, ok vidergek /th/a Ruter at han hafde /th/a med godom skilum fyrnemfd atta kyrlogh firir adernemfda jord af Gudbrande. ok til sannynda her vm setti optnemfder Ruter sit jnsigli med okkrom jnsiglum firir /th/etta bref er gort uar a. fyrsagdu are.
Sigurd Jonssön, Vikarius paa Mo (Lom), og 7 andre Mænd kundgjöre, at de paa Blakararf vurderede det Gods, der tilhörte Ingegerd Olafsdatter og hendes Börn med Helge Skark.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum. Brevet har kun havt 7 Segl, der mangle.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea eder h/oe/yra sendir Sigurder Ionsson vicarius a Monom Pall j Anduardu /Th/orer Stamfn Stæinfinner Gamalsson Sigurder Petersson Alfuer Ellendzson Alfuer a Dolfuini ok Hælgi kaupsuæin q. g. ok sina ver gerom yder kunnigt at ver varom a Blakararfue lauparsmesso æften ok laupars messo dagh a vii. are ok xx. rikis virdulegs herra vars Magnusar med guds miskun Noregs Syia ok Skanæ konungs ok matom gotz Ingigerdu Olafs dottor ok barnæ hennar ok Hælga Skarks. laut /th/a Ingigerda ok born hennar sua goden auoxt af .xvi. kualæigu iærdar sem fiorar haust kyr ok sæxtigi kua, en j kuum ok j allu kuikufe æinni ku fat j fimtigi. en j allum klædnæde .ii. merker ok siautigi marka. en j husbunæde fiortan merker. en j gangnum ok *bulatum /th/riatigi marka. en lod ok .ii. buin bælti ok æin kistil firir halfua tiunde mork, tuæir gulringar ok æit fingergul er stod /oe/rtogh fat j fim auræ. brent sylfuer gylt ok gort er stod .xv. auræ brent sylfuer gort ok vgylt er stod ællifu auræ æin saltære firir vi. merker sua mykit smer sæxtan laupar ok .xx. ok /th/riatigi kyrlaga vanmalæ ok til sanz vitnisburdar sætto mer vor insigli firir /th/etta bref er gort var a are ok deigi sem fyr sæigir.
om bytte som skiede paa Blacher.
. . . . . . eigha . . . . . . . . . . hafua . . . . . . . . . . . . scrifuat sira Jone aa. Ringisakre saker barna ydra, er /th/at war goder vili at /th/er taker gott rad ef yder synizst med frenda. vaara. rade sua. sem fyr sægir. gøymi yder gu/edd/ scrifuat j Vange aa Valldrese. vij nattom efter Marie møsso fyrri.
[159 aar1348] 
To Lagrettemænd paa Östsinnen kundgjöre, at Arnulf Hallvardssön erkjendte at have solgt til Orm Baardssön Halvparten af Döld og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge.
Ollum monnum /th/eim sem /th/ettæ bref sea eder h/oe/yræ sendæ Asle Olafs son ok Aslaker Biærnæ son loghrettæ men a /Oe/ystræsinni q. guds ok sinæ. /th/et se yder kunnikt at mit varom a Viuilsgrinden a /Oe/ystræsinni a daghen nestæ efter Mariu m/oe/sso dagh /oe/fræ vm haustet a x are ok xx rikis okars vyrdulaghs herræ Magnuser med guds nad Noreghs Syæ ok Skanæ konunghs. h/oe/yrdum a er Arnulfuer Haluarzson lysti med godom viliæ at han hafde sælt Orme Barder syni halft D/oe/ld frialst ok hæimolt firir huorium manne med ollum lunnyndum ok tillæghium fornom ok nyum vttæn garz ok innæn. vttæn æi kuærnænne ok kuærnæst/oe/det. ok vidergek samstundis fyrnæmfder Arnulfuer at han hafde fystæ peningh ok /oe/fstæ ok allæ /th/ær j millum af adernæmfdom Orme firir halft D/oe/ld. ok oftnæmfdom Orme hiauerande /th/essære lysin ok vidergangu. ok til sannyndæ settum mit okor jnsigli firir /th/ettæ bref er gort var a deghi ok are sem fyr sæghir.
Døll.
Tre Mænd kundgjöre, at Hustru Gudrid paa O fremförte 3 Vidner for, at hun havde stevnet Gudthorm paa Skerfvin til at höre Vidnesbyrd, om at han havde solgt hende 1 Markebol Jord i Hofvin i Bergs Sogn paa Nes, samt at han erkjendte at have modtaget Betalingen derfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1 og 3 Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. II. No. 274 og III. No. 252, jfr. m. 231 og 239.)
Ollum monnum /th/æim sæm /th/ættha bref sea ædda h/oe/yra sendæ Gudthormær a Hannæimi Gunnær Erlings son ok Sigurdær Eirix son q. g. ok sinæ mer vilium ydær kunnigt gera at mer varom a O. daghen nesta firir litlæ gangdagha dag a x are ok xx rikis vars vyrdulægs herra Magnusær med guds miskun Norex Swiæ ok Skanæ konongs lett /th/a Gudrid husp(r)/oe/y ganghæ firir oss iii mannæ vitni /th/au er sua hæitæ Nikulas Erlings son Luci ok Gudrun at Gudrid stemdi. Gudthorme a Skiærfini ii n[atta] stæmnu *stæmnu til O. at lydæ /th/ær vitnum vm uidægangu at han hafde sælt hænne mærk[æ] boll jærdær j Hofuini er liggær [160 aar1349] j Bærgs sokn a Nese frialst ok hæimolt med ollum lunnændum hafdu ok adærnæmfd vitni /th/æt j eidi sinum at fyrnæmfdær Gudthormær a Skiærfinni væitti /th/ui vidærgonghu at han hafde fyrstæ pænning ok /oe/fstæ ok allæ /th/ær j millum eftir /th/hy sæm j kaup /th/æirre kom firi adærnæmt mærkæ boll j Hofuini. Ok til sanz vitnisbordær sættum mer vor jnsigli firir /th/ættæ bref er gort var degi are ok timæ sem fyr seghir.
vm jordænæ j Hofvini a Nese. -
. . . . . . . . . at mitt v[arom a.] O. sunnudaghen nest firir igangh langhæfastu [a] . . . . [ar]æ rikis okka[rs vyr]dulegs herra [herra Magnusær med] guds miskun Noregks Swiæ ok Skanæ konongs . . . . . . . . . . . . Eiuinder . . . . . . . son væitti /th/wi vider gonghu at han hafde selt Gudridu huspræyu a. O. hæfseldo boll ierder j Hiællæy. . .
Peter Thoroddssön paa den Tunsbergske Fehirde Thorgaut Jonssöns Vegne kundgjör, at han afhörte flere Vidner, angaaende hvem der döde sidst af Hoffar-Folket i den store Mandedöd, og at dette bevidnedes at være Groa Bjarnesdatter, medens Thorgeir overlevede baade sine Forældre og alle sine Söskende.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea eder h/oe/ræ sendir Peter /Th/orodzsson q. g. ok sinæ. ek gerer yder kunnuk at ek var j fullu vmbode /Th/orgaudz Ionsssonar fehyrdir j Tunsbergi var ek a Vadi j Sigdale a Margareta messo dagen a xi are ok xx rikis vars virdelex herræ Magnuser med gudes miskun Norex ok Swia ok Skanæ konunks sa ek ok h/oe/yrdi a at /th/eir hældo hondom saman Halbiorn Biærnæsson ok Biorn /Th/orgæirsson. veiti /th/a Halbiorn fyrnemdr vidergangu at han var fullær vmbodes mader Gudbranz Haluartzsonar at Gudbrandr g/oe/rde fyrnemdum Birni halfs manedæ stemnu til Vaddes at leidæ vitni sin ok skilriki huat sidæsta d/oe/de af Hafforu monnom. tok ek /th/a eins manz vitni er Sigrid /Th/oraldr dotter eitir en sua suor hun a boc at /Th/orgeir lifdi badi fadir sin ok modor ok syskyn sin oll ok /th/o d/oe/de en Grua Biærnæ dotter sidære. æftir /th/etta tok ek tuegia manna vitni en sua eto Briniulfuer a Vadi ok Anstæin a Hundiulfstadum en sua suoro a boc at vitni *lysins Peters Einers sonar ok /Th/orgunnu Hælgu dottor at fyrnemd Grua hun d/oe/de sidære j /th/æima fatidelega dauda /th/essom godom monnom hiauera(n)dom Olæiui Gæirmundi sini ok Ogmundi Armodsyni sanz vitnis burdr seti ek Gunnuluer a Læistæbergi mit insigli firir /th/etta bref er giort var deghi ok are sem fyr seghir.
[161 aar1351] 
Dronning Blanka og en stor Del geistlige og verdslige Svenske Herrer samt den Norske Drotsete Orm Eysteinssön afslutte en Overenskomst med Nuntien Johannes Guilaberti om de Betingelser, paa hvilke de i Norge og Sverige indsamlede og Pavestolen tilkommende Penge skulle erholdes tillaans af Kong Magnus især til Bestridelse af Udgifterne ved den daværende Krig.
Efter Orig. paa Perg. i d. pav. Arkiv. Af 43 Segl vedhænge Levninger af No. 1 og 14. (Jfr. m. samtid. Afskr. sammesteds i cod. chart., sign. in dorso: C. 1811).
Jn nomine dominj amen. Anno a natiuitate eiusdem millesimo tricentesimo, quinquagesimo primo, decima nona die mensis Martij, jndiccione quarta, pontificatus sanctissimj in Christo patris et dominj nostri domini Clementis digna dej prouidencia pape sexti anno nono. Nouerint vniuersi et singuli, quod in mej notarij publici et testium infrascriptorum presentia personaliter constituti serenissima principissa domina Blancha vxor jllustrissimi principis dominj Magnj dei gracia Swecie, Norwegie et Scanie regis, ac reuerendus in Christo pater, dominus Petrus dej gracia episcopus Lincopensis, et venerabilis et discretus vir dominus Nicolaus Marchi prepositus Lincopensis, et cancellarius dictj dominj regis, necnon strennuj et potentes viri, dominj Nicolaus Abiornason, Nicolaus Thurisson dapifer Swecie, Ormerus Ødzstensson dapifer Norwegie, Karolus Neskunungxson, Anundus Sturæ, Gøzstauus Arwidzson, Nicolaus Akason, Eringislo Sunason, milites, et Johannes Cristinason armiger, consiliarij, Nicolaus Jngiualdzson, aduocatus Stocholmensis, Magnus Gislason milites, Halstanus Pætarsson, prefectus Scanie, Algotus Bendikzson, legifer Vesgocie, Nicolaus Magnusson, Petrus Lindormsson, et Benedictus Thurisson, armigeri dicti dominj regis Swecie, videlicet infra claustrum fratrvm Minorum Junacopie, diocesis Lincopensis, et infra cameram vbi dicta domina regina tunc temporis morabatur, consilium facientes, ac ibidem pro faciendo consilio et tractandis diuersis dictorum regnorum negociis specialiter congregatj, attendentes et considerantes vrgentem necessitatem in dictis regnis Swecie, Norwegie et Scanie, presencialiter existentem, ac eciam magna pericula guerrarum, que in eisdem regnis continue nunc assistunt, ac eciam, que de proximo haberi verisimiliter sperantur, necnon plures alias indempnitates dictorum regnorum et ecclesiarum, siue beneficiorum, et eciam bonorum ecclesiasticorum, in ipsis regnis consistencium seu aliorum singularium quorumcunque cupientes euitare, et de utili succursu eciam prouidere, et ut premissa omnia et singula possent melius et utilius effectualiter adimplere, voluerunt habere et optinere pecunias in dictis regnis, Swecie [162 aar1351] et Norwegie, per diuersas ecclesias nomine Romane ecclesie congregatas, et ad ipsam Romanam ecclesiam pertinentes ut cum eisdem super premissis omnibus et singulis, armis et bellatoribus, ac alijs necessarijs defensionibus valeant se premunire, et easdem reddere et restituere in Flandria, cuicumque per sedem apostolicam deputato, seu deputando in argento puro, uel alijs monetis aureis, in illis partibus cursum habentibus, sub certis terminis eisdem assignandis, super quibus tractauere, conuenerunt, et concordauerunt se, cum venerabili et circumspecto viro, domino Johanne Guilabertj, decano Tharbatensi et canonico Virdunensi, in regnis Dacie, Swecie et Norwegie, ac in Lundensi, Vpsalensi, et Nidharosiensi ciuitatibus, et diocesibus, et prouintiis, necnon terris dominio regum regnorum ipsorum subiectis, apostolice sedis nuncio, specialiter deputato, ibidem eciam presencialiter existente, modis et formis inferius declaratis et expressis, jn primis itaque predicta domina regina pro conseruacione dictorum regnorum, ac bonorum suorum propriorum tam dotalium quam aliorum siue ypothecarum suarum, que in dictis regnis habere dinoscitur, et dictus dominus Lincopensis episcopus, causa defensionis et secure tuicionis dicte sue ecclesie et beneficiorum ac bonorum ecclesiasticorum aliorum in sua diocesi, et in dicto regno Swecie existentium, necnon consiliarij et alij nobiles superius nominati pro defensione eciam dictorum regnorum et bonorum suorum cuiuslibet propriorum omnes simul et quilibet ipsorum insolidum causam et negocium proprium esse cuiuslibet pretendentes, pro se et quibusdam alijs prelatis et nobilibus, et consiliariis absentibus, inferius nominatis et expressatis, eisdem in presenti negocio adherentibus, seu adherere debentibus, promiserunt dicto domino nuncio et michi notario publico infrascripto, nomine dicte Romane ecclesie stipulanti, quod quascumque, et quantascumque pecunias, ipsi aut dicti domini Nicolaus Thurisson dapifer Swecie Gøzstaws Aruidzson milites, et Johannes curatus ecclesie Køpunge, diocesis Arosiensis, de ecclesijs in dicto regno Swecie consistentibus, seu eciam dictus dominus Ormerus, dapifer Norwegie, vna cum venerabili et religioso viro domino fratre Arnolpho abbate claustri Hufudhø [seu alter ipsorum insolidum de ecclesijs in dicto regno Norwegie consistentibus nomine ipsorum, et de mandato dicti dominj nuncij, recipient, et leuabunt, qui quidem milites, abbas et curatus per omnes alios, ibidem in dicto consilio assistentes, simul et vnanimiter, in eodem consilio super premissis, fuerunt deputatj dictarum pecuniarum receptores, nomine ipsorum, seu eciam collectores, pro valore illarum pecuniarum, reddent et restituent, in Flandria, scilicet Bryggis, argentum purum et bonum, sub tali condicione atque forma, quod pro [163 aar1351] sex marchis monete Sweuice siue denariorum in regno Swecie vsualiter currencium, soluent et satisfacient in loco de Bryggis predicto, vnam marcham purj argentj, bonj et fini, ponderis Coloniensis, et pro alijs sex marchis denariorum predictorum, satisfacient aliam marcham puri argentj et ponderis Coloniensis predicti, et sic per consequens, omnes pecunias, quas de dictis ecclesijs ut premittitur habuerint, seu leuabunt, usque ad perfectam et integram solucionem earundem, simili modo et forma assignabunt. Promiserunt eciam, dicta domina regina et omnes alij superius nominati et ita cum dicto domino nuncio conuenerunt, quod ipsi soluent et assignabunt in dicto loco de Bryggis, superius expressato, eidem domino nuncio uel alteri ab eodem, seu a camera apostolica deputato, pecunias quas recipient seu leuabunt in dictis ecclesijs vt prefertur, diebus et terminis subsequenter designatis, et in argento seu valore superius expressatis videlicet pro illis pecuniis, quas in ecclesijs existentibus, in dicto regno Swecie, recipient, persoluent et assignabunt in dicto loco de Bryggis mille, ducentas marchas puri argenti boni et fini ponderis Coloniensis, predicti, infra festum beati Johannis baptiste proxime venturum, et totum residuum omnium pecuniarum, quas de ecclesijs predicti regni Swecie leuauerint seu receperint, soluent et assignabunt, in argento et loco predictis infra festum proxime instans beatj Michaelis. Pecunias vero, quas de ecclesijs in dicto regno Norwegie existentibus, recipient, persoluent et assignabunt, modo et forma superius expressatis, infra aliud festum beati Johannis baptiste, scilicet post festum beati Michaelis predictum, immediate subsequens. Quod si forte dictis loco et terminis ut premittitur, non soluerint, ac omnia et singula premissa, et infrascripta, seu in presenti instrumento contenta, non obseruauerint cum effectu, conuenerunt et promiserunt prefato domino nuncio, ac michi notario, pro dicta camera stipulanti, ut supra, reddere soluere reficere et restituere, ac plene et integre resarcire, omnia et singula dampna, expensas et interesse, que et quas jdem dominus nuncius seu camera apostolica predicta se ob defectum tardate solucionis, dictarum pecuniarum quantitatum, aut pro exigendis ipsis quantitatibus uel aliquibus partibus earundem, in iudicio, uel extra, fecisse, uel incurrisse dixerint nudo et simplici verbo, sine sacramento, cause cognicione, judicis taxacione, uel alia probacione quacunque, et eisdem dampnis, jnteresse, et expensarum refeccione ac restitucione factis, uel non omnia et singula, in presenti instrumento contenta, rata maneant, atque firma, et nichilominus sortem, dampna, interesse et expensas, ac premissa omnia et singula, vbicunque locorum, et fori ecclesiastici, uel ciuilis, petitum fuerit ab eisdem seu ab aliquo [164 aar1351] uel aliquibus eorundem, promiserunt se integre et plenarie soluturos. Pro quibus omnibus et singulis sic soluendis ac eciam premissis et infrascriptis adimplendis, et obseruandis cum effectu, prefati domina regina, et dominus Lincopensis episcopus, vna cum alijs superius nominatis, obligauerunt se dicto domino nuncio, nomine Romane ecclesie, et michi notario publico infrascripto tamquam publice persone pro eadem Romana ecclesia legitime stipulanti ut predictum est, seipsos et quemlibet ipsorum principaliter in solidum ac heredes et successores suos quoscunque, necnon omnia bona et specialiter et expresse dicta domina regina, sua dotalia, ac dictus dominus episcopus Lincopensis, suam eciam Lincopensem ecclesiam et alia bona, eciam ecclesiastica, mobilia et immobilia, seu per se mouencia, fructusque redditus, et prouentus ecclesiasticos ecclesiastica et mundana patrimonialia, et quelibet alia presencia et futura, in quibuscunque consistant, et vbicumque sint, ac poterunt inueniri, que, et quos ipsi et ipsorum quilibet, nomine camere apostolice, jure precario et ypothecario se constituerunt possidere, usque ad solutionem dictarum pecuniarum, ac plenam satisfaccionem et integram obseruacionem omnium et singulorum premissorum, ac inferius eciam contentorum. Volentes et expresse consencientes, compelli realiter et personaliter, per dominos curie camere dicti domini nostri pape auditorem et viceauditorem, locumtenentem et commissarium, seu vicegerentem auditoris curie camere supradicte et per quemlibet alium judicem et officialem, ac loci presidem, tam ecclesiasticum quam secularem, quorum jurisdiccionibus et cohercionibus exnunc seipsos et quemlibet ipsorum sponte et per pactum expressum submiserunt jta tamen quod processus vnius curie, per processum alterius nullatenus infringatur, sed in vna uel pluribus ipsarum curiarum inchoato iudicio ad alias possit haberi recessus et recursus. Postquam dicta domina regina plene certificata de iure suo, per me notarium infrascriptum, renunciauit specialiter et expresse senatuiconsulto Velleyano ac eciam ipsa eadem vna cum dicto domino episcopo et alijs superius nominatis, renunciauerunt in hiis omnibus et singulis supradictis per pactum sollempniter appositum excepcionj doli mali, et in factum accioni, condiccioni indebiti sine causa uel ex iusta causa seu iniusta, fori priuilegio, ac cruce signatis seu signandis concesso et concedendo, omnj tempore feriato et quadrimestri, omni appellacionis remedio, omnj inhibitionj et constitucionj cuiuscumque principis uel vniuersitatis, omnj consuetudinj et statuto, omnj priuilegio dignitatis et clericatus, noue, et nouarum constitucionum cedendarum et diuidendarum accionum, epistole diui Adriani, constitucionibus dominj Bonefacij pape viij. quarum vna cauetur, [165 aar1351] ne quis nisi in certis casibus extra suam ciuitatem et diocesim, alia vero ne reus alterius diocesis, ultra vnam dietam a finibus sue diocesis ad judicium euocetur, et de duabus *editis in consilio generali, juri reuocandi domum, beneficio restitucionis in integrum, conuencionj iudicum et locorum omnj peticionj et dacioni libelli ac copie huiusmodi instrvmenti, et eius note, et omnj alij accioni exepcioni, seu defensionj facti et juris canonici et ciuilis, auxilio generali et speciali, per quod contra presens instrumetum posset ullatenus obici, uel opponj, et specialiter iuri dicenti generalem renunciacionem non valere, et ibidem in continenti ex certa scientia, dicti domina regina et alij superius omnes nominati, in dicto consilio vt premittitur existentes, fecerint et constituerint suos veros et legitimos procuratores, actores, factores et nuncios speciales, videlicet discretos viros procuratorem fiscalem dicte camere apostolice dominum Johannem Palasini rectorem ecclesie de Apiano Elnensis diocesis, et magistrum Bernardum de Turribus jurisperitum et procuratorem in audiencia dicti domini nostri pape et quemlibet ipsorum in solidum, jta quod non sit melior condicio occupantis, sed quod per vnum aut plures ipsorum inceptum fuerit, per alium seu alios prosequi valeat et finiri, ad comparendum pro ipsis, et eorum nominibus, ac quolibet eorundem, omnj die et hora feriato et non feriato, ante aduentum predictorum terminorum et in ipsis terminis ac post ipsos terminos, ad voluntatem dicti domini nuncij seu alterius a dicta camera deputati, coram dominis auditoribus curie camere dicti domini nostri pape, et ipsas quantitates pecunie prout per eos seu eorum aliquem recepte et recognite fuerint, coram eis uel aliquo ipsorum, semel et pluries confitendum et recognoscendnm, et ad petendum, audiendum et recipiendum, omne preceptum ac omnem sentenciam, condempnacionem et mandatum, que, et quas dicti domini, auditor, viceauditor, locumtenens aut commissarius et alij supradicti et quilibet eorum contra ipsos prenominatos obligatos aut eorum aliquem, eorumque heredes et successores, aut alterius eorundem siue contra eorum uel alterius eorum, bona, facere, voluerit, pro pecuniarum quantitatibus antedictis et ad acquiescendum huiusmodj precepto et sentencie et submittendum, et resumittendum, ipsos, et ipsorum quemlibet, et eorum bona, et cuiuslibet eorundem jurisdiccioni, et cohercioni omnium predictorum, et ad volendum et consenciendum, quod ipsi auditor, viceauditor, locumtenens, aut commissarius, et quilibet aliorum predictorum, et ipsorum quilibet in ipsos sicut premittitur obligatos exnunc prout extunc excommunicacionis sentenciam proferant et quoscumque alios processus faciant contra ipsos, seu eorum singulos, quociens et quando videbitur expedire, et ad omnia [166 aar1351] et singula alia faciendum, et exercendum, que in premissis, et premissorum quolibet fuerint oportuna, et que causarum merita desiderant et requirunt, ac alios loco sui substituendum, ad omnia et singula supradicta. Promittentes michi notario publico infrascripto, vt publice persone stipulanti, vice et nomine omnium, cuius seu quorum interest uel intererit se ratos et gratos perpetuo habituros quidquid per dictos procuratores, aut substitutum, uel substitutos ab eis, uel eorum altero in premissis, et quolibet premissorum, actum fuerit, siue gestum, ac eosdem ab omnj onere satisdandi, de presenti releuarunt, sub ypotheca et obligacione omnium bonorum suorum, et cuiuslibet eorum presencium et futurorum, eorumque bona fide promittentes procuratores uel substitutos predictos, aut alterum ipsorum, non reuocare, sed omnia et singula in presenti instrumento contenta perficere et complere. Promiserunt eciam dicta domina regina et omnes alij superius nominati, eidem domino nuncio, quod omnia et singula per dictos collectores, seu receptores, dictarum pecuniarum, ab eis, tam in Swecia quam Norwegia [ut premittitur deputatos habita, recepta, recognita, confessata, promissa, uel alias quocumque modo ordinata, que per instrumenta publica uel litteras, sigillis propriis eorundem receptorum sigillatas, aut testes alios fidedignos, poterunt apparere, jpsi ijdem habent, illa omnia et singula pro leuatis habitis, et receptis, ac illo eodem modo et forma, ipsi et eorum singuli exnunc ut extunc, recognoscunt, profitentur et promittunt, et pro illis volunt tenerj omnes et quilibet ipsorum insolidum vt promissum est, et fore specialiter astrictj ad vires et coherciones, et juxta formam superius declaratas et expressatas. Jtem conuenerunt et promiserunt dicta domina regina, et dicti dominj episcopus et prepositus, Lincopenses ac ceteri alij nobiles superius nominati, per firmam stipulacionem legitime interpositam, dicto domino nuncio, et michi notario publico infrascripto, pro dicta camera apostolica legitime stipulanti, [et ad hoc sub premissis obligacionibus astrinxerunt se curaturos facturos quod prefatus dominus rex Swecie, cum ipsum deus, ad partes istas conduxerit, et reuerendi in Christo patres dominj Petrus Lundensis, et Hemmingus Vpsalensis archiepiscopi, ac eciam Siggo Scarensis et Thomas Vexionensis, consiliarij dicti domini regis, ac Egislus Arosiensis, Sighmundus Strengenensis, et Hemmingus Aboensis, episcopi, ecclesiarum in dictis regnis consistencium necnon nobiles et strennuj viri, domini, Gøzstaws Thunason, Karolus Tukason, Kætillus Glysing, Jsrael Birghersson, Throtto Pætarsson, Laurencius Karlsson, Magnus Knutzson, Nicolaus Danneson, Magnus Gudmarsson, Gregorius Styrbiornason, Siggo Magnusson, Andreas Eschilsson, et Laurencius Germundason, milites, [167 aar1351] et Nicolaus in Reflastum, armiger, consiliarij eciam dicti dominj regis, qui nunc a presenti consilio, et tota ista villa sunt absentes, approbabunt ratificabunt, et emologabunt, omnia, vniuersa et singula, per ipsos presentes, in presenti negocio, acta, gesta, conuenta, promissa, uel alias quomodolibet ordinata, ac illi ijdem absentes illud idem et simili modo sicut ipsi promittent, conuenient, et sigilla sua propria, quilibet ipsorum, in presenti obligacione apponent, vna cum sigillis eorundem presentium in pendenti. Et quod eciam dictus dominus rex obligabit se, et omnia bona regnorum et terrarum suorum predictorum, ac predicti domini prelati superius nominati, se et ecclesias suas, ac bona ecclesiastica, et mundana, et sua propria patrimonialia, aut vndicunque alias proueniencia, (presencia) et futura, necnon prefati nobiles consiliarij absentes, se et omnia bona sua mobilia et immobilia, presencia et futura cum debitis renunciacionibus, vna cum ipsis prenominatis presentibus, omnes simul, et quilibet eorum insolidum in omnibus et per omnia eidem domino nuncio, siue camere apostolice antedicte obligabunt, ac tenebuntur, simili modo et forma quo ipsi ijdem presentes in presenti obligacione, sint astricti, quam primum ipsi et quilibet ipsorum, per dictum dominum nuntium uel alium, suo siue camere apostolice nomine, fuerint requisiti, non intendentes propter hoc presentem obligacionem in aliquo innouare, et si forte omnes aut aliqui seu alter prenominatorum absencium recusarent se in presenti obligacione immiscere et modo premisso efficaciter obligare, voluerunt dicta domina regina, et dominj episcopus et prepositus, Lincopenses, ac eciam alij nobiles predicti in prefato consilio assistentes, et sic cum dicto domino nuncio conuenerunt quod idem dominus nuntius, posset presentem contractum, libere dimittere, et nulla per ipsum super hec promissa uel conuenta teneretur in aliquo obseruare et si forsan in aliquo super hiis processisset posset eadem omnia et singula suo libero animo penitus reuocare. Ac si nunquam ex ipsis aliquid conuentum extitisset, et jta omnia et singula superius expressata et contenta tenere, perficere, ac integre et plenarie obseruare et nunquam in aliquo contra facere uel uenire per se ac heredes, et successores suos quoscunque, dicti domina regina, ac dominj episcopus et prepositus Lincopenses, vna cum alijs prenominatis nobilibus presentibus sua bona fide sollempniter promiserunt. Et ad maiorem roboris firmitatem premissorum omnium optinendam prefati domina regina domini episcopus et prepositus Lincopenses, ac omnes nobiles alij superius expressati in presenti consilio, vt premittitur, assistentes, sigilla propria ipsorum cuiuslibet in presenti instrumento apposuerunt in pendenti, verum cum dicta domina regina suum [168 aar1351] magnum sigillum in promptu non haberet, cum secreto suo sigillo ad presens sigillauit, et promisit quod quandocumque, et per quemcumque presens instrumentum afferretur in loco vbi aliud magnum sigillum ipsa habet, illud in continenti apponi faceret sine mora. Acta fuerunt hec anno, die, mense, jndiccione, pontificatu et loco superius expressatis, presentibus venerabilibus et discretis viris, dominis Geniuto Kanutj Haquino Thorstani Nicolao Hermanni canonicis Lincopensibus, et fratre Nicolao gardiano domus fratrum Minorum Junacopie, et pluribus alijs fidedignis clericis et laicis, testibus ad premissa vocatis specialiter et rogatis. (Ved Notarialmærket:) Et me Joaro Nicolaj, clerico Lincopensis diocesis publico auctoritate apostolica notario, qui premissis conuencionibus, promissionibus, obligacionibus, renunciacionibus, sigillorum apposicionibus, ac omnibus alijs et singulis superius contentis et expressis dum sic vt premittitur agerentur interfui, et de ipsis presens publicum jnstrumentum in nota recepi et in presencia predictorum omnium publicauj, postea in hanc publicam formam redegi, ac manu mea propria scripsi, et certificatus de tribus paruis addicionibus in fine presentis jnstrumenti, manu eciam propria appositis, quas in scribendo omiseram, signoque meo consueto signaui requisitus per dictum dominum nuncium et rogatus.
Erkebiskopperne Peter af Lund og Heming af Upsala samt Biskopperne Sigge af Skara, Sigmund af Strengnes, Egisl af Vesteraas, Heming af Aabo og Thomas af Vegsjö tiltræde de Forpligtelser, som andre geistlige og verdslige Herrer have paataget sig i[sic] Anledning af det Kong Magnus til hans Rigers Tarv tilstaaede Laan af de sammesteds til Pavestolen indkomne Penge.
Efter samtid. Afskr. i d. pav. Ark. i cod. chart., sign. in dorso: C. 1811. [169 aar1351] 
Jnstrumentum ratificationis et obligationis omnium premissorum per dominum P(etrum) archiepiscopum Lundensem factarum.
a. Jn nomine domini amen. Anno a natiuitate eiusdem millesimo trecentesimo quinquagesimo primo vndecima die mensis Julij jndictione quarta pontificatus sanctissimi in Christo patris et domini nostri domini Clementis digna dei prouidencia pape .vi. ti anno decimo. Nouerint vniuersi et singuli quod in mei notarij publici et testium infrascriptorum presencia personaliter constituti reuerendus in Christo pater dominus Petrus dei gracia Lundensis archiepiscopus Swecieque primas, ac venerabilis et discretus vir dominus Johannes Guilaberti decanus Tarbatensis et canonicus Virdunensis, jn regnis Dacie Swecie ac Noruegie ac in Lundensi Vpsalensi et Nidrosiensi ciuitatibus diocesibus et prouincijs apostolice sedis nuncius et collector omnium et singularum quantitatum pecuniarum bonorum iurium et rerum quarumlibet aliarum ad Romanam ecclesiam siue cameram apostolicam ex quacunque causa pertinencium auctoritate eiusdem sedis apostolice specialiter deputatus, jdem dominus nuncius exhibuit et ostendit dicto domino archiepiscopo quoddam instrumentum publicum pluribus et diuersis sigillis in fine eiusdem instrumenti pendentibus sigillatum manuque et signo Ioari Nicolai clerici Lincopensis diocesis publici auctoritate apostolica notarij scriptum et signatum ac receptum infra claustrum fratrum Minorum Junacopie diocesis Lincopensis, et in camera in qua serenissima principissa domina Blancha vxor jllustrissimi principis domini Magni dei gracia regis Swecie Noruegie et Scanie tunc temporis morabatur, ipsa domina regina vna cum reuerendo in Christo patre domino Petro dei gracia Lincopensi episcopo, ac pluribus alijs consiliarijs et nobilibus dicti regni Swecie in dicto instrumento nominatis tunc ibidem presentibus et consilium facientibus, quod quidem instrumentum incipit in secunda linea Prouidencia, et finit in eadem Swe, et in penultima linea que est ante subscriptionem incipit Genuito, et finit in eadem Rogatis, et dictus dominus archiepiscopus Swecieque primas recepto ad manus suas dicto instrumento, ac distincte de principio usque ad finem personaliter lecto, visisque conuentionibus promissionibus obligationibus renunciationibus ac certis pactis, et diuersis conditionibus in eodem instrumento contentis et expressis inter ipsos dominam reginam, dominum Lincopensem episcopum et alios consiliarios tunc ibi ut premittitur assistentes ex vna parte, et dictum dominum nuncium ex altera in predicto consilio habitis et conuentis, super quantitatibus pecuniarum in [170 aar1351] dictis regnis existentibus et ad Romanam ecclesiam pertinentibus per eundem dominum nuncium nomine dicte Romane ecclesie ad vsum et necessitatem dictorum regnorum sub predictis pactis et conuentionibus in dicto instrumento expressatis concessis et assignatis, certificatusque idem dominus archiepiscopus ac deliberatus plenissime super hijs et alijs omnibus et singulis in eodem instrumento declaratis et contentis ac pretendens et considerans necessitates et pericula probabilia dicti regni in ipso instrumento inserta que etiam ipse et ecclesia sua Lundensis ac bona sua ecclesiastica et mundana faciliter possent incurrere, et quod per contractum huiusmodi factum de dictis pecunijs ut prefertur quod in prefato instrumento seriosius explicatur posset sicut verisimiliter videbatur in premissis de saniori consilio et tuto auxilio prouidere, ratificauit approbauit emologauit omnia et singula acta gesta et promissa, ac quocunque modo ordinata in premissis et circa premissa, per dictos dominam reginam dominum Lincopensem episcopum, ac alios presentes in ipso instrumento nominatis, et pro illis se et ecclesiam suam Lundensem predictam heredesque et successores suos quoslibet vna cum bonis suis omnibus ecclesiasticis et mundanis presentibus et futuris insolidum obligauit, ac in omnibus et per omnia teneri voluit fecit et consentijt simili modo et forma quo dicti domina regina dominus Lincopensis episcopus vna cum alijs consiliarijs in dicto consilio assistentibus et in prefato instrumento nominatis promiserant dixerant et se obligauerant pro premissis et quolibet premissorum, renunciantes propterea specialiter et expresse omnj auxilio iuris canonici et ciuilis ac priuilegio cuiuscunque legis et consuetudinis uel statuti, vna cum omnibus et singulis renunciacionibus in prefato instrumento expressatis et contentis ac quibuscunque alijs per que contra premissa et alia in dicto instrumento contenta seu aliqua eorundem venire vel iuuari quocunque modo posset aut in aliquo se tueri, acto tamen et specialiter et expresse inter dictos dominos archiepiscopum et nuncium supradictos quod propter presentem obligationem siue ratificationem nulla nouatio alterius principalis obligationis inducatur, seu in aliquo eidem derogetur, ymmo illa per istam pocius roboretur, et ita omnia et singula tenere seruare, et nunquam in aliquo contrafacere uel venire per se heredesque et successores suos quoscunque sua bona fide promisit, Jn quorum omnium euidenciam et certitudinem pleniorem dictus dominus archiepiscopus sigillum suum auctenticum in prefato instrumento fecit apponi inpendenti prout per dictos dominam reginam, dominum Lincopensem episcopum et alios consiliarios predictos promissum et conuentum extiterat in instrumento sepedicto, Acta fuerunt hec Kalmarne Lincopensis [171 aar1351] diocesis infra claustrum fratrum Predicatorum anno die mense jndictione et pontificatu predictis, presentibus reuerendo in Christo patre domino Thoma dei gracia Vexionensi episcopo, ac venerabilibus et discretis viris dominis Nicolao Thurisson domini regis Swecie dapifero, ac domino Thuchone Thuronis cancellario domini Lundensis archiepiscopi predicti Swecieque primatis testibus ad premissa vocatis specialiter et rogatis. Et me Liquido Katilberni clerico Lincopensis diocesis publico auctoritate apostolica notario qui premissis ratificationi emologationi obligationi et sigilli predicti appositioni ac omnibus alijs et singulis dum sic ut premittitur agerentur interfui, presens jnstrumentum in nota recepi et in hanc publicam formam redegi, ac manu propria scripsi signoque meo consueto signaui, requisitus per dictum dominum nuncium specialiter et rogatus. b. Jtem simile instrumentum de verbo ad verbum mutatis datis et nominibus per dominum Hemingum archiepiscopum Vpsalensem. c. Jtem simile etiam per dominum Siggonem episcopum Scarensem. d. Jtem simile per dominum Sigmundum episcopum Strenginnensem. e. Jtem simile etiam per dominum Egislum episcopum Arosiensem. f. Jtem simile per dominum Hemingum episcopum Aboensem. g. Jtem simile per dominum Thomam episcopum Wexionensem.
Kong Magnus ratificerer den mellem Dronning Blanka og den pavelige Nuntius Johannes Guilaberti trufne Overenskomst om et Laan af Pavestolens Tilkommende i begge hans Riger, hvilke han stiller til Pant for den rigtige Tilbagebetaling af den oppebaarne Sum af 12000 Mark Svensk.
Efter samtidig Afskr. i d. pav. Ark. i cod. chart., sign. in dorso: C. 1811.
Sequitur instrumentum ratificationis, et obligationis domini regis Suecie necnon recognitionis summe leuate per dominos milites infrascriptos commissarios ad hoc deputatos, videlicet - xij. m marcharum monete Sueuice.
Jn nomine domini amen. Anno a natiuitate eiusdem millesimo .ccc. mo quinquagesimo primo duodecima die mensis Julij jndictione quarta, pontificatus sanctissimi in Christo patris et domini nostri domini Clementis digna dei prouidencia pape sexti anno .x. o Nouerint vniuersi et singuli quod in mei notarij publici et testium infrascriptorum presencia [172 aar1351] personaliter constituti illustrissimus princeps dominus Magnus dei gracia rex Suecie, Noruegie et Scanie, ac serenissima domina Blancha regina eiusdem domini regis consors, reuerendique in Christo patres domini Petrus Lincopensis, et Thomas Wexionensis, ecclesiarum episcopi ac venerabilis vir dominus Nicolaus Marchi prepositus dicte ecclesie Lincopensis, ac cancellarius dicti domini regis nec non nobiles et strenui viri domini Nicolaus Turisson dapifer Gozstaws Aruidzson, Nicolaus Abiornason, et Eringislo Sunason milites et consiliarij eiusdem domini regis, ac etiam venerabilis et discretus vir dominus Johannes Guilaberti decanus Tharbatensis et canonicus Virdunensis in regnis Dacie Suecie et Noruegie ac in Lundensi, Vpsalensi, et Nidharosiensi ciuitatibus, diocesibus et prouincijs apostolice sedis nuncius specialiter deputatus, videlicet infra castrum regium loci Kalmarnensis diocesis Lincopensis, et in capella dicti domini regis infra dictum castrum regium situata ibidem tunc temporis simul congregata, ad audiendum et examinandum computum et racionem, ac certificandum se plenarie, a prefatis dominis Nicolao Thurisson, et Gozstawo Aruidzson militibus de summis pecuniarum papalium per dictum dominum nuncium nomine Romane ecclesie, dicto domino regi ad vsus et necessitates ipsius regni Swecie sub certis pactis et conuentionibus concessis et assignatis, ac per eosdem dominos, Nicolaum, et Gozstauum perceptis et leuatis, in et de diuersis ecclesijs et prelatis dicti regni Suecie super quibus fuerant per prefatos dominam reginam, dominum Lincopensem episcopum et plures alios dicti domini regis consiliarios, absente tunc eodem domino rege, et in remotis partibus agente, collectores et leuatores specialiter deputati, calculatis igitur diligenter, coram dominis rege regina, ac episcopis preposito et cancellario militibus consiliarijs supradictis, meque notario publico et testibus ad hoc specialiter vocatis infrascriptis inter dominos nuncium Nicolaum, et Gøzstawm antedictos omnibus et singulis pecunijs siue pecuniarum summis papalibus, traditis et assignatis ut prefertur, inuenerunt et certificati fuerunt quod dictus dominus nuncius assignauerat et tradiderat prefatis dominis Nicolao, et Gozstawo, ac ipsi ijdem domini, Nicolaus et Gozstaws per se seu deputatos ab eisdem receperant et leuauerant occasione premissa de mandato et voluntate dicti domini nuncij a diuersis ecclesijs et prelatis in dicto regno Suecie existentibus, pecunias papales, siue ad dictum dominum nostrum papam, et eius cameram apostolicam pertinentes, usque ad summam duodecim milium marcharum monete Sueuice, siue denariorum in dicto regno Suecie vsualiter currencium se plenarie et integre extendentes, quibus quidem computis et racionibus auditis et examinatis diligenter [173 aar1351] per dominos regem, reginam, episcopos, prepositum, et cancellarium, milites et consiliarios supradictos ut prefertur, considerantes et recognoscentes, ac veraciter omnes et singuli ipsorum vnanimiter profitentes predictas pecuniarum quantitates, et earum singulas in vsus et necessitates vtiles dicti regni, pro quibus recepte sunt ut prefertur fore conuersas, jpsi ijdem omnes, videlicet domini rex, regina, episcopi, prepositus, et milites, consiliarij predicti, vna cum dictis dominis Nicolao, et Gozstawo confessi fuerunt, et in veritate recognouerunt dictam summam pecunie duodecim milium marcharum vsualis monete Sw(e)uice antedicte, ad prefatam Romanam ecclesiam pertinentem, per dictum dominum nuncium fuisse ut premittitur realiter traditam seu assignatam dictis dominis Nicolao et Gozstawo nomine eiusdem Romane ecclesie occasione premissa, et per ipsos dominos Nicolaum et Gozstawm veraciter numerando fuisse receptam plenarie et perfecte ac etiam in vsus et necessitates dicti regni Suecie pro quibus accepta fuerat ut predicitur integre et vtiliter conuersa extitisse, renunciantesque specialiter et expresse exceptioni dicte quantitates pecunie duodecim milium marcharum predictarum non habite et non numerate seu recepte et occasione premissa traditam non fuisse ac eciam spei future numerationis seu traditionis dicte pecunie quantitatis et errori calculi cuicunque doli mali et in factum actioni ac omnj consuetudinj et statuto omnique alij excepcioni et defensioni facti et iuris canonici seu ciuilis, per quas contra premissa seu premissorum aliqua iuuari quocunque modo possent, aut in aliquo se tueri, volentes et consencientes teneri et compelli realiter pro ipsa pecunie quantitate, prout in alio principali instrumento inferius designato et iuxta formam contentam in eodem ipsi et ipsorum quilibet vna cum pluribus alijs insolidum sunt astricti, postquam ibidem et in continenti exhibito et ostenso per dictum dominum nuncium prefato domino regi, et in presencia superius nominatorum et testium inferius inscriptorum quodam instrumento publico pluribus et diuersis sigillis in fine eiusdem instrumenti pendentibus sigillato, manuque et signo mei notarij publici infrascripti scripto et signato ac recepto infra claustrum fratrum Minorum Junacopie dicte diocesis Lincopensis et in camera in qua dicta domina regina tunc temporis morabatur, ipsa domina regina vna cum dicto domino episcopo Lincopensi, ac alijs pluribus nobilibus consiliarijs dicti domini regis tunc ibidem presentibus et consilium facientibus quod quidem instrumentum incipit in secunda linea [ Prouidencia et finit in eadem Swe et in penultima linea que est ante subscriptionem incipit Geniuto et finit in eadem Rogatis, visoque et pro lecto habito per ipsum dominum regem prefato instrumento sibi ibidem [174 aar1351] tunc et alias sicut dixit exposito in wlgari Sueuico toto tenore contento in eodem, ac auditis et intellectis pluribus conuentionibus promissionibus obligationibus renunciationibus, certisque pactis et diuersis conditionibus in eodem instrumento contentis et expressatis, inter ipsos dominam reginam dominum Lincopensem episcopum et alios consiliarios in prefato instrumento nominatos ex vna parte, et dictum dominum nuncium ex altera, in eodem consilio habitis et conuentis super quantitatibus pecuniarum in dictis regnis Swecie et Norwegie existentibus, et ad dictam Romanam ecclesiam pertinentibus, per eundem dominum nuncium nomine dicte Romane ecclesie eidem domino regi, ad vsus et necessitates dicti sui regni Swecie sub predictis pactis et conuentionibus in dicto instrumento expressatis ut premittitur assignatis et concessis, certificatusque idem dominus rex et deliberatus plenissime super hijs et alijs omnibus et singulis in eodem instrumento declaratis et contentis, asserensque et considerans necessitates et pericula probabilia dictorum regnorum suorum et specialiter Swecie, ac etiam dampna que possent faciliter incurrere, jdcirco idem dominus rex contractum huiusmodi factum de dictis pecunijs inter dictos dominam reginam, dominos episcopum et prepositum Lincopenses, ac alios dicti domini regis consiliarios cum dicto nuncio ut prefertur, quod in prefato principali instrumento seriosius explicatur, ratum gratum et firmum perpetuo habens, ac etiam promittens, ratificauit approbauit emologauit et expresse confirmauit omnia et singula, acta gesta conuenta promissa, seu quocunque modo ordinata in premissis, et circa premissa, per dictos dominam reginam dominos episcopum et prepositum Lincopenses et alios consiliarios ibidem tunc presentes in ipso instrumento nominatos, et pro illis omnibus ac etiam pro pecunijs iam receptis et recognitis superius expressatis aliisque vniuersis et singulis recipiendis vbicunque per nuncios ad hoc deputatos uel ab eis substitutos, se ac etiam bona vniuersa et singula regnorum suorum Swecie, Noruegie, et Scanie predictorum et corone, necnon quecumque alia sibi quocumque iure titulo uel causa pertinencia vbicumque seu in quibuscumque rebus existentia presentia et futura heredesque et successores suos quoscunque insolidum obligauit et ypothecauit specialiter et expresse, ac in omnibus et per omnia teneri voluit fecit et consencijt simili modo et forma, quo dicti domina regina, domini episcopus et prepositus Lincopenses, vna cum alijs consiliarijs in dicto consilio assistentibus, et in prefato instrumento nominatis promiserant, dixerant, et se obligauerant pro premissis et quolibet premissorum, renunciantes propterea specialiter et expresse, omni auxilio iuris canonici et ciuilis ac priuilegio cuiuscunque legis et consuetudinis [175 aar1351] uel statuti, vna cum alijs omnibus et singulis renunciationibus in prefato instrumento expressatis, et contentis, necnon quibuscunque alijs per que contra premissa, ac alia in presenti et alio prefato instrumentis contenta seu aliqua eorundem venire uel iuuari quocunque modo posset, aut in aliquo se tueri, acto tamen etiam specialiter et expresse, inter predictos dominum regem, dominam reginam, dominos Lincopensis, Wexionensis ecclesiarum episcopos, prepositum Lincopensem et alios milites superius nominatos, ibi presencialiter ut premittitur assistentes, et dominum nuncium antedictum, quod propter presentes recognitionem ratificationem et obligationem seu aliam quamcunque causam in presenti instrumento contentam, nulla nouatio alterius principalis obligationis inducatur, ullo modo, nec in aliquo eidem derogetur, ymo illa per istam pocius roboretur, et ita dictus dominus rex premissa, ac alia omnia et singula in prefato alio instrumento contenta, tenere, seruare, et nunquam in aliquo contrafacere, uel venire, per se, heredesque et successores suos quoscunque, sua promisit bona fie, Jn quorum omnium euidenciam et certitudinem pleniorem dictus dominus rex suum magnum sigillum in dicto instrumento fecit apponi inpendenti prout per dictos dominam reginam, dominos episcopum et prepositum Lincopenses et alios consiliarios supradictos premissum et conuentum extiterat in instrumento sepedicto, requirens etiam idem dominus nuncius me notarium publicum infrascriptum, ut de premissis omnibus et singulis sibi facerem publicum instrumentum, Acta fuerunt hec anno die mense jndictione pontificatu et loco antedictis, presentibus strennuis et honorabilibus viris dominis Nicolao Thyrghilsson, Andrea Eskilsson, Johanne Katilsson, Petro Bonda, Benedicto Algotzson, ac Kanuto Abiornason militibus prefati regis, necnon Ringwido archidiacono Vpsalensis Geniuto Lincopensis, Daghero Scarensis, et Holmstano Wexionensis ecclesiarum canonicis testibus ad premissa vocatis specialiter et rogatis. Et me Joaro Nicolai, clerico Lincopensis diocesis, publico auctoritate apostolica notario, qui premissis computorum traditionibus confessionibus, recognitionibus, promissionibus, obligationibus, ratificationi, emologationi et sigilli predicti domini regis appositioni, ac omnibus alijs et singulis, dum sic ut premittitur agerentur interfui, presensque instrumentum in nota recepi, et in hanc publicam formam redegi, ac manu mea propria scripsi signoque meo consueto, signaui, requisitus ut prefertur per dictum nuncium specialiter et rogatus.
[176 aar1351] 
Abbed Hallvard af Nidarholm forpligter sig ligeoverfor Nuncien Johannes Guilaberti til i Anledning af sin Provision inden et Aars Forlöb at udbetale til det pavelige Kammer 15 Mark Sölv, hvorfor han stiller sit Kloster og dets löse og faste Eiendomme til Sikkerhed.
Efter Orig. p. Perg. i d. pav. Ark. Med Notarialmærke.
Jn nomine domini amen. Anno a natiuitate eiusdem millesimo trescentesimo quinquagesimo tertio jndictione .vj. decima octaua die mensis . . . . . [po]ntificatus sanctissimj in Christo patris et dominj nostri dominj Jnnocencij digna dei prouidentia pape .vj. anno primo . . Nouerint vniuersi et singuli quod in mei notarij publici et [testium infr]ascriptorum presentia personaliter constitutus venerabilis et religiosus vir dominus frater Halwardus de Nidrosia, olim monachus expresse professus monasterij beate Marie de Holm ordinis [sancti Bene]dicti Nidrosiensis diocesis, cuj de abbacia eiusdem monasterij per sedem apostolicam prouisum extitit, cum vltime vacare nosceretur per prouisionem ab eadem sede factam de ecclesia siue arc[hiepisc]opatu Nidrosiensi, reuerendo in Christo patri domino Olauo, Nidrosiensi archiepiscopo, certificatus primitus et ante omnia, et sibi exposito diligenter per venerabilem et circumspectum virum dominum Johannem Guilaberti olim canonicum Virdunensem, nunc vero decanum Tarbatensem, in regnis Dacie, Suecie et Norwegie apostolice sedis nuncium commissariumque ad infrascripta per reuerendissimos in Christo patres, et dominos dominos Guillelmum dei gracia episcopum Tusculanum cardinalem ac sacri collegij reuerendissimorum patrum dominorum sacrosancte Romane ecclesie cardinalium, et Stephanum, eadem gracia archiepiscopum Tholosanum dicti dominj nostri pape camerarios specialiter deputatum ibidem presencialiter existentem, videlicet quod ab eodem domino nostro summo pontifice et sede predictis pro omnibus et singulis infrascriptis obligandis se et successores suos, ac monasterij suj predicti bona mobilia et jmmobilia presencia et futura, necnon submittendi et subiciendi, modo et forma inferius expressatis, plenam et liberam haberet potestatem, non vi, metu uel dolo, aut aliqua alia machinatione inductos, sed sua spontanea voluntate per firmam et sollempnem stipulationem, super hoc legitime interpositam obtulit liberaliter jdem dominus abbas, et promisit prefato domino nuncio, et commissario, ac michi notario publico infrascripto nomine et pro dictis camera et collegio, ac etiam familiaribus et officialibus eorundem legitime stipulantibus, dare, et soluere, ac integre et plenarie assignare, memoratis dominjs camerarijs, seu alijs [177 aar1353] recipientibus pro eisdem in Romana curia vbicunque fuerit, quindecim marchas puri argenti, bonj et finj ponderis Noricanj, aut quinque florenos auri bonj et finj ponderis de Florencia pro qualibet marcha argenti puri predictarum, videlicet infra vnum annum immediate sequentem, a presentj die in anthea continue computandum, Et hoc pro subuentione temporalis subsidij, quod commune seruitium camere dominj nostri pape et collegij predictorum, ac quinque alia seruicia consueta familiarium et officialium eorundem nuncupantur, ad que idem dominus abbas, sicut alij prelatj, quj per sedem apostolicam uel ipsius auctoritate promouerj noscuntur, de commissorum eisdem ecclesiarum, monasteriorum ac locorum prouentibus, camere et collegio ac familiaribus et officialibus eorundem antefatis, de laudabili et antiqua consuetudine offerre atque promittere, necnon ad illa persoluenda se efficaciter sub certis penjs et sentencijs obligare tenetur eciam tenebatur, predictam vero summam tam pro communj seruicio, camere et collegij, quam quinque alijs seruicijs familiarium et officialium eorundem predictorum, prout ad quemlibet ipsorum pertinuerit totaliter et non vlterius persoluendo, acto tamen expresse inter prefatos dominos, commissarium et abbatem ac conuento, quod in casu in quo predicti dominj camerarij nollent presentem summan siue taxum gratis admittere seu voluntarie acceptare, quod tunc in eo casu jdem dominus abbas teneretur litteras apostolicas, super prouisione dicte sue abbacie confectas, et obtentas restituere vna cum fructibus et prouentibus, omnibus et singulis, medio tempore, videlicet vacationis usque tunc collectis, leuatis et perceptis, bono et legali computo, de illis dictis dominjs camerarijs seu deputato ab eisdem distincte et particulariter faciendo, et de hoc fuit predictus dominus nuncius et commissarius legitime protestatus, si vero predictis loco et termino dictus dominus abbas quindecim marchas puri argenti predictas, aut quinque florenos auri pro qualibet marcha ut premittitur non soluerit ac omnia et singula in presenti jnstrumento contenta non obseruauerit cum effectu promisit et conuenit, reddere, restituere, ac integre et plenarie resarcire, omnia, et singula dampna, expensas, et interesse, que seu quas prefati dominj camerarij, aut aliqujs alius pro eisdem fecerint uel incurrerint, occasione aliqua premissorum pro quibusquidem premissis, ac infrascriptis omnibus et singulis integraliter obseruandis, et plenarie adimplendis jdem dominus abbas, se suosque heredes et successores, ac eiusdem monasterij, bona mobilia et immobilia presencia et futura expresse obligauit, prefatusque eciam dominus nuncius et commissarius auctoritate sibi commissa ut premittitur in hac parte, ibidem predicto domino abbati iniunxit sub excommunicacionis maioris interdicti [178 aar1353] ab ingressu ecclesie *suspentionis, et ab executione suj officij, ac ab administratione spiritualium et temporalium monasterij suj predicti, penjs et sentencijs iuxta formam debitam explicatis, et prolatis, ternaque et canonica monitione premissa in scriptis contra ipsum dominum abbatem eciam promulgatis, ac eo ipso easdem sentencias incursuris, si premissis loco, et termino a dicta solutione in aliquo predictorum seu inferius dicendorum defecerit in totum uel in parte, necnon eciam si, infra prefatum annum contingeret ipsum dominum abbatem, a predictis solutione, et obseruatione deficere, prefixit et jniunxit eidem domino abbati, prefatus nuncius et commissarius, ut infra tres menses post ipsum annum immediate sequentes, coram predictis dominis camerarijs in dicta Romana curia personaliter se presentet, de illa sine ipsorum speciali licencia nullathenus di(s)cessurus donec de predicta summa pro dicta subuentione seu communi seruicio camere et collegio, ac dictis quinque seruicijs, familiaribus et officialibus antedictis fuerit integraliter satisfactum, et ab ipsis dominis camerarijs absolutionis beneficium meruerit obtinere submittensque idem dominus abbas propterea sponte et libere vigore presentis obligationis se, suosque successores et bona predicta juridictioni, alte et basse dictorum dominorum camerariorum, et cuiuslibet eorundem, ipsamque tam suo quam successorum predictorum nomine, ut contra eos si inobedientes fuerint grauius procedere valeant specialiter et expresse prorogauit, renuncians insuper plenarie et expresse, exceptioni doli mali, in factum actioni, in jntegrum restitutioni, condictioni indebiti sine causa, uel iniusta causa nundinarum siue feriarum dilationi, ac remedio cuiuslibet appellationis, omnibusque alijs exceptionibus juris, priuilegijs et cauthelis, ac auxilijs quibuscunque juris canonici et ciuilis, per que seu quas contra predicta uel ipsorum aliquod posset se deffendere quomodolibet uel thueri, et ita premissa omnia et singula tenere seruare, et nunquam in aliquo contrafacere uel venire. Jdem dominus abbas per se uel alium seu alios publice uel occulte, ad sancta dei ewangelia corporaliter tacta jurauit et promisit, . . de quibus omnibus et singulis supradictis, dicti dominj abbas et commissarius pecierunt sibi fieri consimilia publica instrumenta. Acta fuerunt hec *Nidrosie/~n/ infra cameram dicti dominj Nidrosiensis archiepiscopi, anno die mense jndictione et pontificatu predictis, presentibus, eodem reuerendo in Christo patre, domino Olauo, Nidrosiensi archiepiscopo, ac nobili et strennuo viro domino Amundo Finnonis milite dominj regis Norwegie vna cum pluribus alijs fidedignjs testibus ad premissa vocatis specialiter et rogatis. [179 aar1353] Et ego Joffridus Cellarij Tullensis presbiter publicus auctoritate apostolica notarius premissis oblationi, promissionj, conuentionj et obligationj, ac omnibus alijs et singulis supradictis, dum sic ut premittitur agerentur, vna cum prenominatis testibus presens fuj, eaque omnia et singula in notam recepi, et in hanc publicam formam redegi, ac manu propria scripsi, signoque meo consueto signauj per dictos dominos abbatem et commissarium requisitus *specialis et rogatus.
Jnstrumentum abbatis de Holm diocesis Nidrosiensis.
Notarial-Instrument angaaende det Regnskab, som de for Norge beskikkede Kollektorer, Abbed Arnulf af Hovedö og Broder Ingjald, Munk sammesteds, aflagde for Pavestolens Indkomster efter Begjæring af Nuntien Johannes Guilaberti.
Efter samtid. Afskr. i cod. chart. (sign. in dorso: C. 1811) i det pavelige Arkiv.
Jn nomine domini amen. Anno [ etc. som i Dipl. Norv. I. No. 336 indtil ] apostolice sedis nuncio et collectore specialiter deputato. Jdem dominus nuncius pecijt et instanter requisiuit, a prefatis domino abbate et fratre Jngeldo compotum et racionem sibi reddi in continenti diligenter de omnibus et singulis peccuniarum summis ad Romanam ecclesiam siue cameram apostolicam spectantibus, ac in diuersis ecclesijs cathedralibus regni Noruegie et Nidrosiensis prouincie predictorum existentibus per eosdem. dominum abbatem et fratrem Jngeldum de precedentibus diuersis annis nomine dicte Romane ecclesie siue camere apostolice leuatis et perceptis vigore cuiusdam commissionis generalis ipsius domini nuncij sicut asseruit per totum regnum Noruegie et prouinciam Nidrosiensem antedicta eisdem domino abbati fratri Jngeldo ac cuilibet eorum insolidum concesse, et directe prout presentes, locus dies et hora fuerant per ipsum dominum nuncium eisdem super premissis antea sicut asseruit specialiter assignati, qui quidem dominus abbas et frater Jngeldus supradicti in continenti ibidem responderunt quod ipsi parati erant et promptos se offerebant statim et sine mora eidem domino nuncio fatere et reddere bonum computum et legalem de omnibus et singulis peccuniarum summis per ipsos leuatis et receptis nomine Romane ecclesie siue camere apostolice predicte per quasdam certas et diuersas ecclesias cathedrales in regno Noruegie et prouincia Nidrosiensi antedictis existentes vigore commissionis ipsius domini nuncij super premissis ut premittitur eis *facta, ac ibidem et in [180 aar1353] continenti prefati dominus abbas et Jngeldus ad dictum computum procedentem, eidem domino nuncio tradiderunt ac coram eo produxerunt ac seriatim perlegerunt calculando quandam papiri sedulam scriptam computum et racionem de omnibus summis peccuniarum per ipsos seu ipsorum alterum in prefatis ecclesijs ex quacunque causa leuatis et collectis nomine ac occasione quibus supra prout quilibet ipsorum asseruit districte et particulariter continentem, cuius quidem sedule supradicte tenor et series de verbo ad verbum dicuntur esse tales. Jste est computus [ etc. som i Dipl. Norv. I. No. 336 med fölgende Afvigelser: S. 265, L. 14 franeden tilföies efter marcham: octo orarum; ibid. L. 7 franeden: septem, læs: sex; S. 266, L. 5 fraoven tilföies efter communem: octo orarum; ibid. L. 17 franeden staar istedenfor eiusdem decime: dicti denarij beati Petri collecti; ibid. Lin. 4 franeden staar istedenfor dicte: tam, og tilföies efter triennalis: quam denarij beati Petri; S. 267, Lin. 12 fraoven staar istedenfor decime: denarij beati Petri in ant. pec. cuprea; ibid. Lin. 15 franeden staar istedenfor sigillo authenticatas: sigillis auctenticis. - I No. 327 ibid. ere Afvigelserne fölgende: S. 258, L. 10 fraoven tilföies efter imposite: nec non denarij sancti Petri ibidem constituti; ibid. Lin. 16 fraoven tilföies efter provinciis: omnium pecuniarum et iurium eidem sedi apostolice quocunque iure debitarum; ibid. Lin. 18 fraoven tilföies efter pecuniarum: sancte Romane ecclesie et dicte sedi apostolice debitarum; ibid. L. 17 franeden staar istedenfor dicta decima: dicto denario appellato beati Petri; ibid. L. 11 franeden tilföies efter valente: ac omnibus alijs pecunijs quocunque alio titulo seu titulis. - I No. 328 ibid. S. 259, Lin. 17 fraoven tilföies efter collectoribus: pecuniarum sancte sedis apostolice quocunque titulo in regno Noruegie et prouincia Nidrosiensi debitarum. - I No. 329 ibid. S. 260 Lin. 1-3 fraoven staar: ibidem collectores decime triennalis usque constituti necnon Johannes Thorlaui canonicus et collector denarij beati Petri ibidem; ibid. Lin. 15 fraoven tilföies efter nuncii: et collectorum omnium pecuniarum ipsi sedi in regno Noruegie et prouincia Nidrosiensi quocunque titulo debitarum; ibid. L. 20 fraoven staar istedenfor Cisterciensem: Viom eller Xiom. - I No. 332, S. 262, Lin. 3 fraoven tilföies efter Petri: et alijs quibuscunque pecunijs ad dictam sedem pertinentibus. - I No. 333, S. 262, Lin. 10 franeden tilföies efter triennalis: et denarij Petri ibidem; ib. Lin. 9 franeden staar istedenfor dicte: dictorum og efter triennalis tilföies: et denarij Petri. - I No. 334, S. 263, L. 11 franeden tilföies efter triennali: et denarij Petri; S. 264, Lin. 2 fraoven staar istedenfor vero: Bergis.]
peninger.
Udkast til en Klage (fra Rostocks Raad) til Kong ( Magnus) over de Forurettelser, som de Tydske Kjöbmænd lide i Oslo af Kongens Befalingsmænd og af Borgerne.
Efter Orig.-Concept p. Perg. i Rostocks Stadtarchiv (No. 8495). (Trykt i Lappenbergs Udg. af Sartorius, II. p. 434-35.) [181 aar1354] 
Accedentes ad nostram presenciam quidam mercatores de Hansa Theutonicorum suas mercaciones in Norwegia exercere solentes. nobis suis assercionibus declarabant querulosis qualiter in Norwegia videlicet in Asloo. et in partibus vicinis ibidem ipsi et communes mercatores plurimis ibidem offensis iniuriis et vexacionibus a vestris balliuis officiatis et ciuibus ibidem aggrauantur et suis priuilegiis sicut eis ab olim vsi sunt gaudere minime permittuntur. nullis tum ipsorum seu nostris exigentibus demeritis siue culpis. quia exijt edictum a vestra regali potencia. quod per vestros officiatos est preceptum videlicet quod incipiente tempore hyemali quilibet mercatorum ibidem infra triduum immediate recedere deberet quod si non recederet penam et periculum suarum rerum incurrere et pati debeat valde graue propter quod edictum. quidam mercatores tam subito post triduum non recedentes ipsos balliui vestri et officiati graui indignacione angariauerant. bonaque eorundem et res fecerant arrestari. Jtem non licet ipsis res suas ibi *res suas vendere partim et si(n)gillatim. sed quod semper integras res. vt videlicet integram lastam brasei aut dimidiam jntegram lastam ceruisie aut dimidiam farine integram aut dimidiam. allecis integram aut dimidiam. et integrum pannum aut dimidium. debent vendere districte preceperunt. Jtem non licet hospitem hospiti vendere aliquas res magnas vel minutas nec alium ab alio emere prout tamen ipsi mercatores vsi sunt. ibidem liberius ab antiquo. De huiusmodi aggrauacione et edicto insolito et prius inaudito non solum nos. verum eciam plures de ciuitatibus alijs legales homines grauiter conturbantur. Nos vero de vestre regalis magnificencie solita pietate securi sperantes non aliud. nisi bonj fauoris et promocionis presidium singulare vestram dominacionem humili prece rogamus et attenta. quatenus si qua in prefatos mercatores. quocumque modo auctoritate vestra facta est arrestacio. illam cassare et annullare dignemini graciose, dictos mercatores nullum suarum rerum pati periculum et incurrere facientes. permittentes ipsos iure suo gaudere et priuilegijs ac consuetudinibus habitis ab antiquo per predecessores vestros dominos reges et principes Norwegie pariter et vos confirmatis et indultis. vltra que ipsos speramus et diligenter petimus in nullo aggrauari. Precipientes balliuis officiatis et ciuibus vestris ibidem vt libere permittant dictos mercatores emere et vendere res eorum atque bona prout ibidem vsi liberius ab antiquo fuisse dinoscuntur. adinstar dictorum vestrorum legalium predecessorum tam benignj vos ad huiusmodi exhibentes vt proinde vobis poterimus nostris deuotis obsequiis obligemur. personam vestram [182 aar1354] regiam altissimus conseruet. incolumem et longeuam. nobis cum vestro gracioso responso confidenter precepturam. Datum anno domini m. o ccc. o l o iiij in profesto beati Martini episcopi et confessoris gloriosi.
formula huius vobis presentata statim per notarium copietur si placet et latori presencium reddatur ut ad alias eam expediat ciuitates festinanter.
Den pavelige Kammerret paalægger Kong Magnus og hans Forlovere ved hans Procurator Johannes Palasini inden en vis Tid og efter de tidligere Overenskomster at erlægge i Brügge den fra Norge og Sverige til Kurien indsamlede Pengesum, som Kongen ved Nuntien Johannes Guilaberti erholdt tillaans af Pavestolen.
Efter Orig. p. Perg. i d. pav. Ark. Seglet mangler.
In nomine domini amen. Constitutis in judicio coram nobis Johanne Fabri rectore ecclesie de Corunsaco Tholosane diocesis. locumtenente et commissario venerabilis viri domini Johannis Maurelli prepositi ecclesie sancte crucis Leodiensis curie camere domini pape, generalis auditoris, reuerendis in Christo patribus dominis Stephano dei gracia archiepiscopo Tholosano camerario et Reginaldo eadem gracia Palentino episcopo, thesaurario domini pape pro eodem domino papa et camera apostolica jnteruenientibus ex parte vna, et domino Johanne Palasini, rectore ecclesie de Apiano Elnensis diocesis procuratore jllustrissimi principis domini Magni dei gracia Swecie, Norwegie et Scanie regis et serenissime principisse domine Blanche eius vxoris, reuerendorumque in Christo patrum dominorum Petri dei gracia olim episcopi Lincopensis nunc uero archiepiscopi Vpsalensis ac Nicolai Marchi olim prepositi Lincopensis et cancellarij dicti domini regis nunc uero Lincopensis, Sigmundi Strengenensis, Hemingi Aboensis, et Thome Vexionensis episcoporum, necnon strennuorum et potentum virorum dominorum Nicolai Abiornason Nicolai Turisson dapiferi Swecie Ormeri Odzstensson dapiferi Norwegie, Karoli Neskunungxsson, Amundi Sturiæ, Gozstawi Aruidzson Nicolai Akason, Eringisli Sunason militum et Johannis Christinason armigeri consiliariorum, Nicolai Jngiualdzson aduocati Stocholmensis, Magni Gislason militum, Halstanj *Poætarsson prefecti Scanie, Algoti Bendikzson legiferi Vesgocie, Nicolai Magnisson Petri Lindormsson et Benedicti Thurisson armigerorum dicti domini regis Swecie procuratorio nomine ipsorum et cuiuslibet eorum insolidum ex [183 aar1355] altera, prefati domini camerarius et thesaurarius nomine quo supra dixerunt atque proposuerunt quod olim anno domini millesimo trecentesimo quinquagesimo primo xix o die mensis Martij, indictione iiij constituti domina Blancha vxor dicti domini Magni regis, domini Petrus olim Lincopensis episcopus nunc uero archiepiscopus Vpsalensis Nicolaus Marchi olim prepositus et cancellarius nunc episcopus Lincopensis nec non domini Nicolaus Abiornasson Nicolaus Thurisson Ormerus Ødzstensson dapifer, Karolus Neskunungesson, Amundus Sturiæ, Gozstaws *Orwidzson, Nicolaus Akason, E(ri)ngislus Sunasson milites, et Johannes Cristinason armiger, consiliarij, Nicolaus Jngiualdzsson aduocatus Stocholmensis Magnus Gislasson milites Halstanus Pætarsson prefectus Scanie Algotus Bendikzson legifer Vesgocie, Nicolaus Magnusson, Petrus Lindormsson, et Benedictus Turisson armigeri dicti domini regis Swecie uidelicet infra claustrum fratrum Minorum Junacopie diocesis Lincopensis et infra cameram vbi dicta domina regina tunc temporis morabatur consilium facientes ac ibidem pro faciendo consilio et tractandis diuersis negotijs dictorum regnorum specialiter congregatj, attendentes et considerantes vrgentem necessitatem in dictis regnis Swecie Norwegie et Scanie tunc presentialiter existentem, ac etiam magna pericula guerrarum que in eisdem regnis tunc continue assistebant ac etiam que de proximo nunc haberi sperabantur necnon plures alias indempnitates dictorum regnorum et ecclesiarum seu beneficiorum ecclesiasticorum in ipsis regnis consistentium, seu aliorum singularium quorumcunque cupientes euitare et de vtili succursu etiam prouidere, et ut premissa omnia et singula possent melius et utilius effectualiter adimplere voluerunt habere et obtinere pecunias in dictis regnis Swecie et Noruegie per diuersas ecclesias nomine Romane ecclesie congregatas, et ad ipsam Romanam ecclesiam pertinentes ut cum eisdem super premissis omnibus et singulis armis et bellatoribus ac alijs necessarijs defensionibus valerent se premunire et easdem reddere et restituere in Flandria cuicunque per sedem apostolicam deputato seu deputando in argento puro uel alijs monetis aureis in illis partibus cursum habentibus sub certis terminis eisdem assignandis super quibus tractauerunt, conuenerunt et concordauerunt se cum venerabili et circumspecto viro domino Johanne Guilaberti decano Tarbatensi et canonico Virdunensi, in regnis Dacie Swecie et Norwegie ac jn Lundensibus Vpsalansibus et Nidrosiensibus ciuitatibus et diocesibus et prouincijs necnon terris dominio regum regnorum ipsorum subiectis apostolice sedis nuntio specialiter deputato, ibidem etiam presentialiter existente modis et formis inferius declaratis et expressis, jn primis itaque predicta domina regina pro conseruatione dictorum regnorum ac [184 aar1355] bonorum suorum propriorum tam dotalium quam aliorum siue ypothecarum suarum in dictis regnis habere dignoscebatur, et dictus dominus archiepiscopus Vpsalensis tunc episcopus Lincopensis causa defensionis et secure tuitionis dicte sue ecclesie et beneficiorum ac bonorum ecclesiasticorum aliorum in sua diocesi et dicto regno Swecie existentium, nec non consiliarij alij et inter alios Nicolaus tunc prepositus nunc episcopus Lincopensis prefatus ac nobiles etiam superius nominati pro defensione etiam dictorum regnorum et bonorum suorum cuiuslibet propriorum omnes simul et quilibet ipsorum in solidum causam et negotium proprium esse cuiuslibet pretendentes pro se et dominis Sigmundo Strengenensi, Hemingo Aboensi et Thoma Vexionensi episcopis predictis et quibusdam alijs prelatis inferius nominatis et expressatis tunc tamen absentibus a dicto consilio eisdem in presenti negotio adherentibus, et adherere debentibns ac nonnullis nobilibus et consiliarijs in jnstrumento inferius expressato (dvs -atis) et nominatis, promiserunt dicto nuntio et Joaro notario infrascripto nomine dicte Romane ecclesie stipulanti, quod quascunque et quantascunque pecunias ipsi aut dicti domini Nicolaus dap(if)er Swecie Gozstaws Aruidzson milites et Johannes curatus ecclesie Kopinge diocesis Arosiensis de ecclesijs in dicto regno Swecie consistentibus seu dictus dominus Ormerus dapifer Norwegie vna cum venerabili et religioso viro domino fratre Arnolpho abbate claustri Hufudho uel alter ipsorum insolidum de ecclesijs in dicto regno Norwegie consistentibus nomine ipsorum et de mandato dicti nuntij reciperent et leuarent, quiquidem milites abbas et curatus per omnes alios ibidem in dicto consilio assistentes simul et vnanimiter in dicto consilio super premissis fuerunt deputati dictarum pecuniarum receptores nomine ipsorum seu etiam collectores pro valore illarum pecuniarum redderent et restituerent in Flandria s(c)ilicet Brugis argentum purum et bonum sub tali conditione atque forma quod pro sex marchis monete Sueuice siue denariorum in regno Swecie vsualiter currentium soluerent et satisfacerent in loco de Brugis predicto vnam marcham puri argenti boni et fini ponderis Coloniensis, et pro alijs sex marchis denariorum predictorum satisfacerent aliam marcham puri argenti et ponderis Coloniensis predictorum et sic per consequens omnes pecunias quas de dictis ecclesijs habuissent seu leuassent, usque ad perfectam et integram solutionem eandem simili modo et forma assignarent, promiserunt etiam dicti domina regina et omnes alij superius nominati et tunc cum ipsa presentes, et ita cum dicto nuntio conuenerunt quod ipsi soluerent et assignarent in dicto loco de Brugis superius expressato eidem nuntio uel alteri ab eodem seu a camera apostolica deputato pecunias quas [185 aar1355] reciperent seu leuarent in dictis ecclesijs ut prefertur diebus et terminis subsequenter designatis et in argento seu valore superius expressatis videlicet pro illis pecunijs quas in ecclesijs illis existentibus in dicto regno Swecie reciperent persoluerent et assignarent in dicto loco de Brugis mille ducentas marchas puri argenti boni et fini ponderis Coloniensis predicti infra festum beati Johannis baptiste tunc proxime venturum et totum residuum omnium pecuniarum quas de ecclesijs predicti regni Swecie leuarent seu reciperent soluerent et assignarent in argento, et loco predictis infra tunc proxime instans festum beati Michaelis, pecunias uero quas de ecclesijs in dicto regno Norwegie existentibus reciperent persoluerent et assignarent modo et forma superius expressatis infra aliud festum beati Johannis baptiste, s(c)ilicet post festum beati Michaelis predictum immediate subsequens. Quod si forte dictis loco et terminis ut premittitur non soluerent ac omnia et singula in jnstrumento infra proxime expressato contenta non obseruarent cum effectu conuenerunt et promiserunt dictis nuntio et Joaro notario infrascripto stipulantibus et recipientibus pro dicta camera reddere, soluere, reficere et restituere omnia et singula dampna expensas et interesse propterea in judicio uel extra fienda. Et nichilominus sortem dampnum expensas et interesse, ac premissa omnia et singula dampna, ubicunque locorum et fori petitum foret ab eisdem promiserunt se integre soluturos, pro quibus omnibus et singulis sic soluendis obseruandis et firmiter adimplendis cum effectu prefati domina regina et dominus tunc Lincopensis episcopus nunc archiepiscopus Vpsalensis, et dominus Nicolaus tunc prepositus nunc uero episcopus Lincopensis, vna cum dictis alijs superius nominatis et cum eadem regina tunc presente obligauerunt se dicto nuntio nomine Romane ecclesie et Joaro publico notario infrascripto tanquam persone publice pro eadem Romana ecclesia legitime stipulantibus ut predictum est seipsos et quemlibet eorum principaliter et in solidum ac heredes et successores et bona omnia presentia et futura, et specialiter dicta domina regina sua dotalia et dictus tunc episcopus nunc archiepiscopus suam etiam tunc ecclesiam Lincopensem, et alia bona ecclesiastica mobilia et immobilia seu per se mouentia fructusque redditus et prouentus ecclesiasticos ecclesiastica et mundana patrimonialia et quelibet alia presentia et futura in quibuscunque consisterent et ubicunque essent et possent inueni que et quas ipsi et ipsorum quilibet nomine predicte camere apostolice jure precario et ypothecario se constituerunt possidere usque ad solutionem dictarum pecuniarum ac plenam satisfactionem et integram obseruationem omnium et singulorum premissorum ac inferius contentorum. Et renuntiauit [186 aar1355] dicta domina regina plene certificata de jure suo per Joarum notarium infrascriptum specialiter et expresse senatui consulto Velleyano et etiam jpsa eadem et alij superius nominati tunc tamen presentes cum eadem renuntiauerunt in hijs omnibus et singulis supradictis per pactum solenniter appositum noue et nouarum constitutionum cedendarum et diuidendarum actionum, epistole diui Adriani constitutionibus necnon ipsa domina regina et prenominati domini Petrus olim episcopus Lincopensis, nunc uero archiepiscopus Vpsalensis, Nicolaus olim prepositus et cancellarius nunc episcopus Lincopensis, domini Nicolaus Abiornason Nicolaus Turisson dapifer Swecie, Ormerus Odzstensson dapifer Norwegie, Karolus Ne(s)kunungesson, Anundus Sturæ Gozstaws Arwidzson, Nicolaus Akason, Eringislus Sunason milites, et Johannes Cristinason armiger, consiliarij, Nicolaus Jngiualdzson aduocatus Stocholmensis, Magnus Gislason milites, Halsta(n)ws *Pørtasson prefectus Scanie, Algotus Benedikzson legifer Vesgocie, Nicolaus Magnusson, Petrus Lindo(r)msson et Benedictus Turisson armigeri dicti domini regis Swecie tunc presentes cum ea, fecerunt, constituerunt, creauerunt, et ordinauerunt eorum procuratorem prefatum dominum Johannem Palasini cui dederunt potestatem et speciale mandatum pro ipsis constituentibus superius proxime nominatis et tunc presentibus et in dicto consilio cum eadem existentibus et quolibet eorundem comparendi etiam post ipsos terminos ad voluntatem dicti nuntij seu alterius a dicta camera deputati coram prefato domino auditore et ipsas quantitates pecunie prout per eorum aliquem recepte et recognite fuissent coram dicto domino auditore confitendi et recognoscendi et petendi, audiendi et recipiendi omne preceptum et omnem sententiam condempnationem et mandatum, que et quas contra ipsam reginam et alios prenominatos obligatos et constituentes et cum ipsa regina tunc presentes aut eorum aliquem facere vellemus pro pecuniarum quantitatibus predictis et acquiescendo huiusmodi precepto et sententie et summittendi ipsos et ipsorum quemlibet predicte jurisdictioni prefati domini auditoris et nostre, volendique et consentiendj quod in ipsam reginam et alios superius proxime nominatos et cum eadem tunc presentes et sicut premittitur obligatos excommunicationis sententiam proferremus et quoscunque alios processus faceremus contra ipsos seu eorum singulos quotiens et quando videretur expedire, promiseruntque etiam ipsi domina regina et omnes alij superius proxime nominati tunc presentes cum ea eidem nuntio quod omnia et singula per dictos collectores seu receptores dictarum pecuniarum ab eis tam in Swecia quam in Norwegia ut premittitur deputatos habita recepta recognita, confessata, promissa uel alias quocunque [187 aar1355] modo ordinata que per jnstrumenta publica uel litteras sigillis proprijs eorundem receptorum sigillatas aut testes alios fidedignos posset apparere, ipsi ijdem haberent illa omnia et singula pro leuatis habitis et receptis ac illo eodem modo et forma ipsi et eorum singuli extunc recognoscebant profitebantur et promittebant et pro illis volebant teneri omnes et quilibet ipsorum insolidum ut premissum est et fore specialiter astricti ad vires et cohertiones et iuxta formam superius declaratas et expressatas. Jtem conuenerunt et promiserunt dicta domina regina, et dicti domini Petrus tunc episcopus nunc uero archiepiscopus et Nicolaus tunc prepositus nunc autem episcopus Lincopensis, et ceteri alij nobiles et armigeri cum eadem tunc presentes superius nominati per firmam stipulationem legitime interpositam dicto nuntio et Joaro notario publico infrascripto pro dicta camera apostolica legitime stipulantibus ad hoc sub premissis obligationibus adstrinxerunt se curaturos et facturos quod prefatus dominus rex Swecie cum ipsum ad partes illas deus conduceret, ac prefati domini Hemingus Aboensis, Sigmundus Strengenensis, et Thomas Vexionensis episcopi, necnon domini Petrus Lundensis et Hemingus Vpsalensis archiepiscopi, Siggo Scarensis et Egislus Arosiensis episcopi, et nonnulli nobiles in jnstrumento infra proxime expressato contenti et nominati tunc absentes approbarent ratificarent et emologarent omnia vniuersa et singula per ipsos tunc presentes in negotio predicto gesta conuenta promissa uel alias quomodolibet ordinata, ac illi ijdem absentes illud idem et simili modo sicut ipsi, promitterent, conuenirent, et sigilla sua propria quilibet ipsorum in dicta obligatione apponerent vna cum sigillis eorundem presentium in pendenti. Et quod etiam dictus dominus rex obligaret se et omnia bona regnorum et terrarum suorum predictorum ac predicti episcopi prelati superius proxime nominati se et ecclesias suas et bona ecclesiastica et mundana et sua propria patrimonialia aut vndecunque alias prouenientia presentia et futura necnon prefati nobiles consiliarij absentes in jnstrumento tamen predicto et inferius expressato nominatim se et omnia bona sua mobilia et immobilia presentia et futura cum debitis renuntiationibus vna cum ipsis prenominatis et ut premittitur presentibus omnes simul et quilibet eorum insolidum in omnibus et per omnia eidem nuntio seu camere apostolice supradicte obligarent et etiam tenerentur simili modo et forma quibus ipsi tunc presentes erant in dicta obligatione astricti quod primum ipsi et quilibet eorum per dictum nuntium uel alium suo jure camere apostolice nomine forent requisiti prout in publico jnstrumento predicto scripto manu prefati et infrascripti Joari Nicolai clerici Lincopensis notarij publici, et sigillato sigillo paruo predicte domine regine et *aliorum [188 aar1355] sigillorum prefatorum debitorum tunc presentium ut prima facie apparebat, et in eodem jnstrumento cauebatur judicialiter coram nobis exhibito plenius continetur. Subsequenter uero anno et jndictione predictis die prima mensis Aprilis predictus dominus Hemingus archiepiscopus Vpsalensis ac deinde eisdem anno et jndictione die vndecima mensis Junij dominus Hemingus Aboensis episcopus, et die .xij. a eiusdem mensis Junij dominus Sigmundus Strengenensis episcopus, ac die decima sexta dicti mensis Junij domini Egislus Arosiensis et Thomas Vexionensis episcopi et die vicesima quinta dicti mensis Junij, dominus Siggo Scarensis episcopus et postea anno et jndictione predictis die vndecima mensis Julij dominus Petrus Lundensis archiepiscopus ostenso et exhibito eisdem archiepiscopis et episcopis successiue ut prefertur per dictum dominum Johannem Guilaberti nuntium jnstrumento predicto et per eosdem et quemlibet eorum recepto viso ac de principio usque ad finem lecto visisque conuentionibus promissionibus obligationibus renuntiationibus, ac certis pactis in eodem contentis et expressatis inter ipsos dominam reginam, dominos Petrum tunc Lincopensem episcopum nunc uero archiepiscopum Vpsalensem et Nicolaum tunc prepositum Lincopensem et cancellarium dicti domini regis nunc episcopum Lincopensem necnon alios consiliarios superius nominatos tunc ibi ut premittitur assistentes ex parte vna et dictum dominum Johannem nuntium ex altera in predicto consilio habitis et conuentis super quantitatibus pecuniarum in dictis regnis existentibus et ad Romanam ecclesiam pertinentibus per eundem nuntium nomine dicte Romane ecclesie ad vsum et necessitatem dictorum regnorum super predictis pactis et conuentionibus in dicto instrumento ut prefertur expressatis concessis et assignatis, certificatique et deliberati plenissime super hijs et alijs omnibus et singulis in eodem instrumento declaratis et contentis ac pretendentes et considerantes necessitates et pericula probabilia dicti regni in ipso jnstrumento inserta que etiam ipsi et ecclesie sue predicte et bona eorum ecclesiastica et mundana faciliter possent incurrere siue potuissent incurrisse, et quod per supradictum contractum factum de dictis pecunijs ut prefertur quod in prefato jnstrumento seriosius explicabatur posset sicut uerisimiliter uidebatur in premissis de saniori consilio et tuto auxilio prouideri ratificarunt approbarunt emologauerunt omnia et singula acta gesta promissa et quocunque modo ordinata in premissis et circa premissa per dictos dominam reginam, dominum tunc Lincopensem episcopum nunc archiepiscopum Vpsalensem, et alios tunc presentes in ipso jnstrumento nominatos et pro illis se et ecclesias suas predictas heredesque et successores suos quoslibet vna cum bonis suis omnibus ecclesiasticis [189 aar1355] et mundanis presentibus et futuris insolidum obligarunt, ac in omnibus et per omnia teneri voluerunt fecerunt et constituerunt simili modo et forma quibus dicta domina regina et dominus tunc Lincopensis episcopus nunc archiepiscopus Vpsalensis vna cum alijs consiliarijs in dicto consilio assistentibus et in prefato jnstrumento nominatis promiserant, dixerant et se obligauerant pro premissis et quolibet premissorum renuntiantes propterea specialiter et expresse omni auxilio juris canonici et ciuilis vna cum alijs et singulis renuntiationibus in prefato instrumento expressatis et contentis ac quibuscunque alijs per que contra premissa et alia in dicto jnstrumento contenta seu aliqua eorundem venire uel iuuare quocunque modo possent aut in aliquo se tueri prout in septem publicis jnstrumentis scriptis vno uidelicet manu dicti Joari, et alijs manu Liquidi Katilberni clerici Lincopensis diocesis notariorum publicorum etiam coram nobis exhibitis vidimus plenius contineri. Quodque deinde anno indictione et pontificatu predictis die duodecima mensis Julij prefati jllustrissimus princeps dominus Magnus Swecie, Norwegie et Scanie rex ac serenissima domina Blancha regina eiusdem domini regis consors, domini Petrus tunc Lincopensis episcopus nunc uero archiepiscopus Vpsalensis, et Nicolaus Marchi tunc prepositus nunc uero Lincopensis, Thomas Vexionensis episcopi, nec non domini Nicolaus Turisson dapifer Gøzstaws Aruidzson, Nicolaus Abio(r)nasson et Eringislus Sunason milites et consiliarij eiusdem domini regis ac dominus Johannes Guilaberti nuntius omnes supra nominati simul congregati ad audiendum et examinandum computum et rationem ac certificandum se plenarie a prefatis dominis Nicolao Turisson et Gøzstawo Aruidzson militibus de summis pecuniarum papalium per dictum nuntium nomine Romane ecclesie dicto domino regi ad vsus et necessitates ipsius regni Swecie sub predictis pactis et conuentionibus concessis et assignatis, ac per eosdem dominos Nicolaum et Gøzstawm perceptis et leuatis in et de diuersis ecclesijs et prelatis dicti regni Suecie super quibus fuerant per prefatos dominam reginam dominum Lincopensem episcopum nunc archiepiscopum Vpsalensem, et plures alios dicti domini regis consiliarios absente tunc dicto domino rege et in remotis partibus agente collectores et leuatores specialiter deputati, calculatis igitur diligenter coram dominis regina ac Petro tunc episcopo Lincopensi nunc autem archiepiscopo Vpsalensi, Nicolao tunc preposito et cancellario nunc uero Lincopensi, et Thoma Vexionensi episcopis inter predictos nuntium, et dominos Nicolaum et Gøzstawm milites et consiliarios supradictos omnibus pecunijs siue pecuniarum summis papalibus receptis traditis et assignatis ut prefertur inuenerunt et certificati fuerunt quod [190 aar1355] dictus nuntius assignauerat, et tradiderat prefatis dominis Nicolao et Gøzstawo, ac ipsi ijdem domini Nicolaus et Gøzstawus per se seu deputatos ab eisdem receperant et leuauerant occasione premissa de voluntate et mandato dicti nuntii a diuersis ecclesijs et prelatis in dicto regno Swecie existentibus, pecunias papales siue ad dictum dominum papam et eius cameram apostolicam pertinentes usque ad summam duodecimmilium marcharum monete Sweuice siue denariorum in dicto regno Swecie vsualiter currentium se plenarie et integre extendentes, quibus quidem computis et rationibus auditis et examinatis diligenter per dominos regem et reginam ac Petrum tunc episcopum nunc archiepiscopum et Nicolaum tunc prepositum et cancellarium nunc Lincopensem et Thomam Vexionensem episcopos, militesque et consiliarios supradictos ut prefertur, considerantes et agnoscentes ac veraciter omnes et singuli ipsorum vnanimiter profitentes predictas pecuniarum quantitates et earum singulas in vsus et necessitates vtiles dicti regni pro quibus recepte erant ut prefertur fuisse conuersas ipsj ejdem omnes videlicet dominus rex et regina Petrus tunc episcopus nunc archiepiscopus Nicolaus tunc prepositus et cancellarius nunc uero Lincopensis et Thomas Vexionensis episcopi ac milites (et) consiliarij predicti vna cum dictis dominis Nicolao et Gøzstawo confessi fuerunt et in ueritate recognouerunt dictam summam pecunie duodecimmilium marcharum vsualis monete Sweuice antedicte ad prefatam Romanam ecclesiam pertinentem per dictum nuntium fuisse ut premittitur realiter traditam seu assignatam dictis dominis Nicolao et Gøzstawo nomine eiusdem Romane ecclesie occasione premissa et per ipsos dominos Nicolaum et Gozstawm ueraciter numerando fuisse receptam plenarie et *prefecte ac etiam in vsus et necessitates dicti regni Swecie, pro quibus acceptata fuerat ut predicitur, integre et utiliter conuersam extitisse, renuntiantesque specialiter et expresse exceptioni dicte quantitatis pecuniarum duodecim milium marcharum monete Swecie predictarum non habite et non leuate seu recepte et occasione premissa tradite non fuisse et etiam spei future numerationis seu traditionis dicte pecuniarum quantitatis et errori calculi et etiam viso et pro lecto habito per ipsum dominum regem prefato jnstrumento manu dicti Joari notarij scripto et superius in principio expressato ac pluribus sigillis ut premittitur sigillato sibi ibidem tunc et alias sicut dixerunt exposito in wlgari Sweuico toto tenore contento in eodem et auditis et intellectis pluribus conuentionibus promissionibus obligationibus renuntiationibus certisque pactis et diuersis conditionibus in eodem jnstrumento contentis ac expressatis inter ipsos dominam reginam, episcopum tunc Lincopensem, nunc archiepiscopum, [191 aar1355] et alios consiliarios in prefato jnstrumento nominatos ex vna parte et dictum dominum Johannem nuntium ex altera in eodem consilio habitis et conuentis super quantitatibus pecuniarum in dictis regnis Swecie et Norwegie existentibus et ad dictam Romanam ecclesiam pertinentibus per eundem dominum nuntium nomine dicte Romane ecclesie eidem domino regi ad vsus et necessitates dicti regni Swecie sub predictis pactis et conuentionibus in dicto jnstrumento expressatis ut premittitur assignatis et concessis, certificatusque idem dominus rex et deliberatis super hijs plenissime et alijs omnibus, et singulis in eodem jnstrumento declaratis et contentis, asserensque et considerans necessitates et pericula probabilia dictorum regnorum suorum et specialiter Swecie et etiam dampna que potuissent faciliter incurrisse, Jdcirco idem dominus rex contractum huiusmodi factum de dictis pecunijs inter dictos dominam reginam et dominos episcopum Lincopensem nunc archiepiscopum Vpsalensem et prepositum cancellarium tunc, nunc episcopum Lincopensem ac alios dicti regni consiliarios cum dicto nuntio ut prefertur quod in prefato jnstrumento principali seriosius explicatur ratum gratum et firmum perpetuo habens ac etiam promittens ratificauit approbauit emologauit, et expresse etiam confirmauit omnia et singula acta gesta conuenta promissa seu quocunque modo ordinata in premissis et circa premissa per dictos dominam reginam dominos Petrum tunc episcopum Lincopensem nunc archiepiscopum Vpsalensem et Nicolaum tunc prepositum nunc vero episcopum Lincopensem, et alios consiliarios ibidem tunc presentes in ipso jnstrumento nunciatos et pro illis omnibus ac etiam pro pecunijs iam receptis et recognitis superius expressatis ac aliis vniuersis et singulis recipiendis ubicunque per nuntios ad hoc deputatos uel ab eis substitutos se et etiam bona vniuersa et singula regnorum suorum Swecie, Norwegie, et Scanie predictorum et corone necnon quecunque alia sibi quocunque sub titulo uel causa pertinentia presentia et futura heredesque et successores suos quoscunque insolidum obligauit et ypothecauit specialiter et expresse ac in omnibus et per omnia teneri voluit fecit et consentijt simili modo et forma quibus dicti domina regina, domini Petrus archiepiscopus tunc episcopus et Nicolaus tunc prepositus nunc uero episcopus vna cum alijs consiliarijs in dicto consilio assistentibus et in prefato jnstrumento nominatis promiserant dixerant et se obligauerant pro premissis ac quolibet premissorum renuntians propterea specialiter et expresse omni auxilio juris canonici et ciuilis vna cum alijs omnibus et singulis renuntiationibus in prefato jnstrumento expressatis et contentis prout in quodam alio publico jnstrumento scripto manu dicti Joari notarij publici etiam coram nobis judicialiter [192 aar1355] exhibito liquidum est videre, Postmodum uero anno natiuitatis dominj millesimo trecentesimo quinquagesimo tertio, jndictione sexta die .xviij. mensis Julij prefatus dominus Arnolphus abbas claustri de Hufudho ut premittitur vna cum dicto domino Ormero [Odzstensson] nominato superius receptores et collectores dictarum pecuniarum existentium in regno Norwegie, et etiam religiosus vir frater Jngeldus monachus eiusdem claustri vna cum prefato domino Arnulfo abbate in dicto regno Norwegie et prouincie Nidrosiensis per dictum nuntium specialiter deputati ad instantiam, petitionem et requisitionem dicti domini Johannis nuntij eidem nuntio tradiderunt ac coram eo produxerunt et seriatim perlegerunt calculando quandam papiri cedulam scriptam computum et rationem de omnibus summis pecuniarum ad Romanam ecclesiam siue cameram apostolicam spectantibus de et in diuersis ecclesijs cathedralibus regni Norwegie et Nidrosiensis prouincie predictorum existentibus per eosdem dominum abbatem et fratrem Jngeldum de precedentibus diuersis annis nomine dicte Romane ecclesie siue camere apostolice leuatis et perceptis vigore eiusdem commissionis ipsius nuntij sicut asseruerunt per totum regnum Norwegie et prouincia(m) Nidrosiensem indicte, eisdem domino Arnolpho abbati et fratri Jngeldo et cuilibet eorum in solidum concesse et directe, quarum quidem pecuniarum vniuersalis summa sic per ipsos abbatem et fratrem Jngeldum recepta et leuata, ascendebat ad decemmilia viginti octo marchas, tres oras vnum solidum et sex denarios, quas quidem pecuniarum summas ipsi abbas et frater Jngeldus tradiderant et assignauerant prefato domino regi ac deputatis ab eodem et hoc ex ordinatione et expresso mandato eis facto per eundem nuntium ut dixerunt et super hijs se asseruerunt se habere et obtinuisse a dicto domino rege litteras recognitionis dictarum summarum pecuniarum sigillo auctentico ipsius domini regis communitas prout de huiusmodi computi redditione ac assertione dictorum abbatis et monachi quod predicta ut premittitur recepta tradita et assignata fuissent plenius et latius constat quodam alio publico jnstrumento scripto manu Joffridi Cellarij Tullensis presbiteri notarij publici judicialiter etiam coram nobis exhibito. Cumque termini faciendarum solutionum dictarum viginti *duarum milium viginti octo marcharum trium orarum vnius solidi et sex denariorum monete predicte tam a prefatis dominis Nicolao Thurisson et Gøzstawo Aruidzson militibus abbate monasterij de Hufudho ut premittitur vna cum nonnullis alijs superius nominatis receptoribus et collectoribus dictarum pecuniarum insolidum ut supra distinguitur specialiter deputatis quam a fratre Jngeldo monacho prelibato et ut predicitur deputatis per prefatos dominos regem et reginam [193 aar1355] ac archiepiscopos et ipsos milites et consiliarios prelibatos habitarum et receptarum siue pro receptis habitarum prout superius distinguitur et declaratur iam effluxerint et de ipsis nondum dicto domino pape, uel camere apostolice siue dicto nuntio ut asseritur minime satisfactum existat, dictusque magister Johannes Palasini procurator procuratorio nomine predictorum dominorum regis regine dominorumque Petri olim episcopi nunc archiepiscopi, Nicolai olim prepositi, nunc episcopi, Hemingy Aboensis, Sigmundi Strengenensis, et Thome Vexionensis episcoporum, ac nobilium militum armigerorum et consiliariorum memoratorum superius expressatorum tunc ut premittitur presentium, cum prenominati domini Hemingus Vpsalensis et Petrus Lundensis archiepiscopi, ac Egislus Arosiensis et Sigo Scarensis episcopi viam sint vniuersi carnis ingressi necnon prefati nobiles et milites ut predicitur tunc absentes minime ratificauerint supradicta et de quorum ratificatione minime constet, et ideo presenti non artantur processu, potestatem habeat ut premittitur coram nobis comparendi etiam post dictos terminos ad voluntatem domini nuntij seu alterius a dicta camera deputati, et ipsas quantitates pecuniarum prout per predictos seu eorum aliquem recepte et recognite ut premittitur fuissent coram nobis confitendi et recognoscendi, ac petendi, audiendi et recipiendi omne preceptum et omnem sententiam et condempnationem et mandatum, que et quas contra ipsos prenominatos obligatos superstites aut eorum aliquem facere vellemus pro pecuniarum quantitatibus antedictis et acquiescendi huiusmodi precepto et sententie ac summittendi ipsos et ipsorum quemlibet jurisdictioni curie camere predicte prefati domini auditoris et nostre volendique et consentiendi quod in ipsos sic ut premittitur obligatos superstites excommunicationis sententiam proferamus quotiens et quando videretur expedire prout in jnstrumentis continetur prefatis, petierunt prefati domini camerarius et thesaurarius nominibus quibus supra predictum procuratorem procuratorio nomine quo supra et per eum dictos debitores, ut supra distinguitur, superstites quorum est procurator, et quemlibet eorum insolidum ad dandum et soluendum dicto domino pape et camere apostolice uel eis recipientibus vice et nomine eorundem domini pape, et camere, dictam viginti duarum milium viginti octo marcharum trium orarum vnius solidi et sex denariorum summam in prefato loco de Brugis et in argento puro uidelicet pro singulis sex marchis eiusdem pecunie vnam marcham puri argenti ponderis Coloniensis predictorum vsque ad perfectam et integram solutionem et satisfactionem quantitatis pecuniarum per ipsos ut premittitur receptarum uel pro receptis habitarum iuxta conuentiones promissiones et obligationes superius declaratas [194 aar1355] ac in predicto jnstrumento obligatorio seriose et distincte expressatas et contentas ad terminum pro nostre voluntatis arbitrio statuendum per nos sententialiter condempnari ac eidem procuratori procuratorio nomine quo supra precipi ut de eadem summa pecunie ipsis dominis pape et camere apostolice siue domino camerario et thesaurario prelibatis recipientibus nomine quo supra integre satisfacient ut est dictum, prefatus siquidem procurator procuratorio nomine quo supra statim debitum recognoscens prefatum, confessus fuit et recognouit sponte in judicio coram nobis predicta omnia et singula ut narrantur superius esse vera et consensit expresse petitis se ipsum procuratorem procuratorio nomine quo supra, et per se dictos debitores superstites quorum est procurator jurisdictioni curie camere domini pape prefati domini auditoris et nostre prout ex tenore sui procuratorij facere poterat totaliter summittendo. Vnde nos locumtenens et commissarius prefatus auditis et intellectis petitione et confessione huiusmodi aliisque premissis sic sponte factis et habitis in judicio coram nobis prefatum procuratorem procuratorio nomine quo supra, et per eum dictos debitores superstites quorum est procurator, et quemlibet eorum insolidum ad dandum et soluendum dicto domino pape et camere apostolice siue prefatis dominis camerario et thesaurario recipientibus vice et nomine quibus supra supradictam viginti duarum milium viginti octo marcharum, trium orarum vnius solidi et sex denariorum summam in prefato loco de Brugis et in argento puro uidelicet pro singulis sex marchis eiusdem pecunie vnam marcham puri argenti et ponderis Coloniensis predictorum vsque ad perfectam et integram solutionem et satisfactionem dictarum quantitatum pecunie per ipsos ut premittitur receptarum seu pro receptis habitarum iuxta conuentiones promissiones et obligationes superius declaratas ac in predictis jnstrumentis obligatorijs seriose et distincte expressatas et contentas hinc ad vnum mensem proxime futurum, quem eidem procuratori procuratorio nomine quo supra et per eum dictis debitoribus superstitibus quorum est procurator et cuilibet eorum ad solutionem dicte pecunie faciendam pro termino peremptorio ex nostro officio assignamus condempnamus sententialiter in hijs scriptis. Precipientes eidem procuratori procuratorio nomine quo supra et per eum dictis debitoribus superstitibus quorum est procurator et cuilibet eorum insolidum vt de dicta pecunie summa ipsis prenominatis dominis seu camere apostolice uel alteri eorum integre satisfacient ut est dictum. In cuius rei testimonium presens scriptum publicum exinde per infrascriptum Egidium curie predicte notarium fieri fecimus et sigillo proprio dicte curie, quo prefatus dominus auditor vtitur communi. Actum Auinione in [195 aar1355] thesauraria dicti domini pape presentibus venerabili uiro domino Johanne de Castronouo canonico Treceno camere apostolice collectore in prouincia Remensi et Johanne de Ambutiis domini pape cursore testibus ad premissa, anno natiuitatis domini millesimo trecentesimo quinquagesimo quinto. jndictione viij. die xxiiij. ta mensis Octobris pontificatus domini Jnnocentij pape vj anno tertio.
Et ego Egidius filius condam Berardi de Meuania Spoletane diocesis publicus apostolica et jmperiali (auctoritate) dicte que curie camere ac prefati domini auditoris notarius premissis omnibus et singulis dum agerentur vna cum dictis testibus presens fui eaque scripsi et in hanc publicam formam redegi signoque meo consueto signaui rogatus in testimonium premissorum.
Confessio facta per procuratorem in judicio coram . . auditore camere ad soluendum infra annum camere apostolice .xxij. m et .xxviij. marchas argenti debitas dicte camere per regem Swecie, et Blancham eius vxorem ac episcopum Lincopensem. Anno dominj .m. ccclv. et die .xxiiij. Octobris pontificatus dominj Innocentij anno .iij. o
Kammerauditoren Johannes Maurelli paalægger Biskoppen og Dekanen i Lübeck samt Henrik Biscop, Kannik i Bremen af forelægge Kong Magnus, Dronning Blanka og deres Medforlovere en Frist af 4 Maaneder, inden hvilken de skulle have tilfredsstillet Pavestolen for det Kongen af Nuntien Johannes Guilaberti tilstaaede Laan, eller i modsat Fald at skride til Execution af den tidligere afsagte Dom. Ligeledes skulle de afdöde Forloveres Arvinger og Efterfölgere med 120 Dages Frist indstævnes til at möde for Kammerretten i Avignon.
Indtaget i Brev No. 167 nedenfor (i det pav. Ark.)
Fortegnelse paa de Dokumenter, angaaende Kong Magnus´s Gjæld til Pavestolen, hvilke den pavelige Kollektor for Norden ( Johannes Guilaberti) deponerede i det pavelige Kammer.
Efter Orig. p. Papir (2 Folioblade, 3 beskr. Sider) i det pav. Arkiv.
Anno dominj millesimo .ccc. o lvj. to jndiccione nona die vltima mensis Marcij collector Dacie Suecie et Norwegie deposuit et assignauit in camera apostolica coram domino camerario et dominjs clericis dicte camere jnstrumenta et munimenta habita et recepta super obligacionibus et conuencionibus habitis inter dominum regem Suecie et alios condebitores super pecunijs per dictum dominum regem ab eodem collectore leuatis et receptis in partibus antedictis, que quidem jnstrumenta obligacionum et conuencionum supradicta sunt infra presentem cistam reposita et inclusa vna cum jnstrumentis condempnacionis et sentencie late per dominum auditorem camere contra dictos conreos super restitucione pecunie antedicte. Designacio vero omnium et singulorum jnstrumentorum predictorum infra presentem cistam inclusorum prefertur sequitur seriatim. Primo jnstrumentum principale debitj et conuencionum in recepcione dicte pecunie habitarum sigillis dictorum dominorum regis regine [199 aar1356] et Lundensis Vpsalensis archiepiscoporum, ac Lincopensis Scarensis Arosiensis Strenguinensis Vexionensis Aboensis episcoporum, necnon diuersorum militum et aliorum nobilium consiliariorum regis et regnorum predictorum sigillatum jn pendenti, quod quidem jnstrumentum jncipit in secunda linea prouidencia et finit in eadem Sue, et in penultima linea ante subscripcionem eiusdem jncipit Geniuto, et finit in eadem rogatis. Jtem quoddam aliud jnstrumentum receptum et sciptum manu Joarj Nicolay clerici diocesis Lincopensis notarij publici continens prorogacionem terminorum solucionum dictarum pecuniarum in predesignato jnstrumento contentorum ac eciam quasdam conuenciones habitas et concordatas inter dominum regem et quosdam alios consiliarios predictos super negocio supradicto, quod quidem jnstrumentum jncipit in secunda linea et dominj et finit in eadem Magni, et in penultima linea ante subscripcionem eiusdem jncipit dicta et finit in eadem et. Jtem quoddam aliud jnstrumentum receptum et scriptum per Joarum notarium antedictum, continens confessionem et recepcionem quarundam summarum pecunie, ac etiam ratifficacionem et obligacionem conuencionum et obligacionum in prefato jnstrumento contentarum per prefatum dominum regem in suo nouo aduentu factas, quod quidem jnstrumentum jncipit in secunda linea tis et finit in eadem gra, et in penultima, linea ante subscripcionem eiusdem jncipit Radulphus et finit in eadem Geniu. Jtem quoddam aliud jnstrumentum receptum et scriptum manu Joffridi Cellarij presbiteri Tullensis continens recepcionem et subleuacionem diuersarum summarum pecuniarum in dicto regno Norwegie nomine prefati dominj regis leuatarum per dominum abbatem de Howde commissarium ad leuandum easdem pecunias ad cameram apostolicam pertinentes et eidem domino regi occasione premissorum assignandas per dominum collectorem deputandas. Quodquidem jnstrumentum jncipit in secunda linea Nouerint et finjt in eadem Jngeldus, et in penultima, linea ante subscripcionem eiusdem jncipit fuerunt et finjt in eadem necessaria. Jtem quoddam aliud jnstrumentum receptum scriptum et signatum manu et signo Liquidi Katilbernj clerici diocesis Lincopensis notarij publici continens ratifficacionem et obligacionem factas per dominum Petrum Lundensem archiepiscopum super contentis in jnstrumento principali superius in principio designato. Quodquidem jnstrumentum ratifficacionis supradicte incipit in secunda linea dominj et finit in eadem cum, et in penultima linea ante subscripcionem eiusdem jncipit gracia et finjt in eadem predicti. [200 aar1356] Jtem quoddam aliud jnstrumentum in effectu consimile instrumento supra proxime designato receptum scriptum et signatum manu et signo Joari Nicolay notarij superius nominati super ratifficacione et obligacione de premissis factis per dominum Hemingum archiepiscopum Vpsalensem, Quod quidem jnstrumentum jncipit in secunda linea in, et finit in eadem testimon, et in penultima linea ante subscripcionem eiusdem incipit Ar uidsson et finjt in eadem fratrum. Jtem quoddam aliud jnstrumentum eciam consimile in effectu predicto instrumento receptum per Liquidum Katilbernj notarium predictum super ratifficacione et obligacione premissis factis per dominum Sigonem episcopum Scarensem, Quodquidem jnstrumentum incipit in secunda linea Anno, et finit in eadem episcopus, et in penultima linea ante subscripcionem eiusdem jncipit Norwegie et finit in eadem Øsstensson. Jtem quoddam aliud jnstrumentum eciam consimile in effectu receptum per Liquidum notarium predictum super consimilibus obligacione et ratifficacione factis per dominum Egislum episcopum Arosiensem, Quodquidem jnstumentum incipit in secunda linea domino, et finjt in eadem discretus, et in penultima linea ante subscriptionem eiusdem jncipit et et finit in eadem reueren. Jtem quoddam aliud eciam consimile jnstrumentum in effectu receptum et scriptum per Liquidum notarium supradictum super ratifficacione et obligacione consimilibus factis per dominum Hemingum episcopum Aboensem. Quodquidem jnstrumentum jncipit in secunda linea dei et finit in eadem pater, et in penultima linea ante subscripcionem eiusdem jncipit jndiccione et finit in eadem Gregorio. Jtem quoddam aliud eciam consimile jnstrumentum in effectu receptum per Liquidum Katilberni notarium predictum super ratifficacione et obligacione consimilibus factis per dominum Sigmondum episcopum Strenguinensem, Quod quidem instrumentum jncipit in secunda linea pape, et finit in eadem strenge, et in penultima linea ante subscriptionem eiusdem incipit predicto et finit in eadem vocatis. Jtem quoddam aliud eciam consimile jnstrumentum in effectu receptum per Liquidum Katilbernj notarium predictum super ratifficacione et obligacione consimilibus factis per dominum Thomam Vexionensem episcopum, Quod quidem jnstrumentum jncipit in secunda linea noue rint et finit in eadem gui, et in penultima linea ante subscripcionem eiusdem jncipit conuentum, et finit in eadem predicto. Jtem quoddam aliud jnstrumentum receptum scriptum et signatum manu et signo Egidij filij quondam Berardi de Meuania Spoletane diocesis publici apostolica et jmperiali auctoritate curieque camere et [201 aar1356] dominj auditoris eiusdem notarij continens sentenciam et condempnacionem factam et latam per dictum dominum auditorem camere contra dominos regem reginam ac alios prelatos et consiliarios regnorum Suecie et Norwegie predictorum de pecunijs per ipsos ut premittitur a dicto collectore receptis, Quod quidem jnstrumentum jncipit in secunda linea dominj, et finjt in eadem ac, et in penultima linea ante subscripcionem eiusdem incipit eiusdem, et finit in eadem canonico.
Jn ista cedula continentur designaciones omnium jnstrumentorum in presenti lista inclusorum.
Gillibert Andressön, Prest i Vardal, og 3 andre Mænd kundgjöre, at Amund Riummeraud erkjendte at have solgt til Eirik Gudthormssön 1 Öresbol og 2 Hefseldebol i östre Medalheim i Vardal for 1 Hefseldebol i övre Kise i Steinrofs Sogn paa Nes samt en Hest og en Ko, hvorhos Eirik erholdt yderligere Sikkerhed i Gaardene Kise og Fogrulid i Steinrofs Sogn.
Efter Orig. p. Perg., tilhör. Erik Tandberg p. Septun i Land. Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 227 og 644 samt V. No. 571 og VI. No. 130).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/ettæ bref sea edær h/oe/yræ sendæ Gillibiærttær Andres son prestær j Vardale Sigurdær Gunners son Audun /Th/orstæins son ok Gudlæikær /Th/oris son q. g. ok sinæ mer vilium ydær kunnight gera at mer varum /th/er j hia j Haughs kirkiu j Vardale a sunnudaghen nestæ firir Brettifuæ messo dagh a adru are rikis varss vyrdulæghs hærræ Hakonær kononghs saam ok h/oe/yrdum a at /th/æir helddu honddum saman Eirikær Gud/th/orms son ok Amunddær riummæraudær vidær giek /th/a Amunddær at hen hafde selt fyrnemdum Eiriki /oe/yris boll ok tueggiæ hæfsælddæ boll j /oe/ystæste gardenom a Medalæimi er liggær j Vardale frialssæ ok hæimolæ firir huarium manne fornt ok oaukit medær ollum lunnendum en Eirikær fek honom afttær j motir hæfsældæ boll j /oe/fstæ Kisæ er liggær j Stæinærofs soong i Nese /th/er meder æin hest ok æinæ ku ok /th/a vider giek oftnemder Amundær at hen hafde fyrstæ pening ok /oe/fste ok alle /th/er j millum af Eiriki firir Medalæim ok /th/et sam/th/ykti Inggilæif kona hens meder hansale værddær Eiriki nokot ofrialst j Medalæimi /th/a skall hen vikiæ til sua mykyss afttær j Kissæ medan /th/et r/oe/kkær till, en /th/a mæiræ værdær ofrialst en /th/et r/oe/kkær /th/a skal hen vikiæ til siau aure boll j Fogruliid er liggær [202 aar1358] j fyrnemdre Stæinrofs soonk firir sanyndi skyld settum mer voor insighli firir /th/ettæ bref er gort var a deghi ok are sem fyr seghir.
breff vm Melem.
Den Linköpingske Kannik Markus, Kong Eriks Kantsler, forkynder Erkebiskop Jakob af Lund Kammerauditoren Johannes Maurelli´s Stævning til Kong Magnus, Dronning Blanka og deres Forlovere i Anledning af Gjælden til Pavestolen og paalægger ham at sörge for dens videre Bekjendtgjörelse, da hans egne Embedsforretninger ikke tillade ham at henvende sig til hver enkelt Skyldner.
Efter samtid. Afskr. i det pav. Ark. Uden Segl eller Notarialmærke.
In nomine domini amen. Anno a natiuitate eiusdem millesimo trescentesimo quinquagesimo octauo. jndictione vndecima. die prima mensis Martij pontificatus sanctissimi jn Christo patris et domini nostri. dominj Innocentij diuina prouidencia pape sexti. anno sexto. Nouerint vniuersi et singuli quod in mei notarij publici et testium infrascriptorum ad hoc specialiter vocatorum et rogatorum presentia personaliter constitutus. venerabilis vir dominus Marchus canonicus ecclesie Lincopensis ac cancellarius serenissimi principis domini Erici dei gracia Suecie regis illustris. vice nomine et mandato venerabilis viri domini Hinrici Biscop canonici ecclesie Bremensis publicauit jnsinuauit ac de verbo ad verbum etiam perlegit coram reuerendo in Christo patre domino Jacobo dei gracia archiepiscopo Lundensi quasdam patentes literas. a venerabili et circumspecto viro domino Johanne M(a)urelli preposito ecclesie sancte crucis Leodiensis auditoreque curie camere domini nostri pape. sigillo eiusdem curie in pendenti sigillatas, non vitiatas non cancellatas nec in aliqua ipsarum parte abolitas vel suspectas, sed omni prorsus vitio et suspicione carentes. vt prima facie apparebat, quarum tenor seriatim sequitur in hiis verbis. [ Her fölger Brev No. 164 ovenfor .] Quibus quidem literis sic insinuatis vt premittitur et perlectis, memoratus dominus Marchus dixit domino archiepiscopo antedicto quod ipso vigore illarum literarum eundem dominum archiepiscopum citabat meliori modo et forma quibus poterat seu debebat ac secundum tenorem et continentiam earundem, jntendens nichilominus per dictam insinuationem et publicationem de predictis literis sibi factam vt prefertur tanquam archiepiscopo Lundensi et Suecie primati legittime et perhemtorie die et hora tunc presentibus monuisse omnes et singulos condebitores siue conreos superstites in prefatis literis nominatos. videlicet illustrissimum [203 aar1358] principem dominum Magnum Suecie et Noruegie regem, ac serenissimam principissam dominam. Blancham reginam eius consortem, necnon reuerendos in Christo patres dominos. Petrum olim episcopum Lincopensem, nunc uero archiepiscopum Vpsalensem. Nicolaum Marchi olim prepositum Lincopensem nunc uero eiusdem ecclesie Lincopensis. Hemminggum Aboensem et Thomam Wexionensem episcopos, necnon strennuos et potentes viros, dominos Nicolaum Abiornason, Nicolaum Thurisson dapiferum Suecie Ormerum Odzstensson dapiferum Norwegie. Amundum Sturiæ. Gozstawm Arwithson, Nicolaum Akæson, Eringislum Sunæson, Petrum Lindormson, Magnum Gislæson, milites ac Johannem Christinæson, Algotum Benediksson, legiferum Wesgocie, Nicolaum Magnisson, et Benedictum Thurisson armigeros dicti domini Magni regis. Intendensque etiam legittime et perhemtorie citasse heredes et successores ac bonorum vniuersalium possessores reuerendorum in Christo patrum dominorum quondam Petri Lundensis ecclesie predicte archiepiscopi cuius ipse jdem dominus Jacobus supradictus fuit et est immediate successor, ac Siggonis Scarensis, Egisli Arosiensis, et Sigmundi Strengenensis episcoporum, necnon strennuorum virorum dominorum Karoli Neskunungsson, Nicolai Jngewaldson et Halstani Pætherson militum, etiam condebitorum et conreorum defunctorum in eisdem literis expressatorum, quibus omnibus et singulis superius nominatis seu heredibus et successoribus aut bona vniuersalia possidentibus eorundem, prefatus dominus Marchus in quantum potuit et debuit, vigore predictarum litterarum mandauit ac districte etiam jniunxit vt omnia et singula in ipsis literis contenta efficaciter adimplerent et obseruarent prout ipsis et eorum cuilibet in eisdem literis mandabatur. Preterea quoque prefatus dominus Marchus memorato domino Jacobo tanquam archiepiscopo Lundensi et primati Suecie vt prefertur districte etiam precepit jbidem et jniunxit vt in continenti quam citius commode ipse posset easdem literas per ipsum eundem dominum Marchum vt premittitur insinuatas et perlectas ac omnia acta gesta et ordinata coram ipso domino archiepiscopo cum eisdem, jnsinuaret et publicaret, seu jnsinuari et publicari per se vel alium seu alios faceret, omnibus et singulis personis siue locis superius expressatis et necessariis, ac omnia alia et singula etiam adimpleret que pro expeditione negotij in ipsis literis contenti et expressati videretur sibi necessaria seu etiam oportuna juxta modum tenorem et formam in eisdem literis vt premissum extitit seriosius explicatos, quarum quidem literarum copiam de verbo ad verbum extractam jbidem predicto domino archiepiscopo tradidit et commisit, nam propter discrimina viarum et locorum seu personarum nimiam distantiam [204 aar1358] dixit se non posse vtilius jntendere exequtioni seu persequtioni ipsarum literarum siue negotij contenti in eisdem, aliis diuersis et arduis prefati domini regis Erici cuius cancellarius est vt prefertur negotiis multipliciter prepeditus, De quibus premissis omnibus et singulis prenominatus dominus Marchus cancellarius requisiuit sibi fieri vnum vel plura tot quot necessaria fuerint publica jnstrumenta per me notarium publicum jnfrascriptum. Acta fuerunt hec anno die mense jndictione pontificatu et loco superius expressatis presentibus venerabilibus viris domino Nicolao preposito Paulo Laurentij et Holmstano Jacobj necnon Haraldo et Gunnone canonicis Lundensis Lincopensis et Wexionensis ecclesiarum premissarum, ac Rangwaldo Stephani presbitero diocesis Lincopensis testibus ad premissa vocatis specialiter et rogatis.
Den pavelige Nuntius og Kollektor Johannes Guilaberti meddeler Biskop Haavard af Hammer og hans Kapitel Kvittering for Indbetaling af Peters penge og Fireaarstiende fra Hammers Bispedömme.
Efter Orig. p. Perg. i det pav. Ark. Med Notarialmærke. (Jfr. m. 2 samtid. Afskr. i cod. chart. sign. in dorso: Ratio collector. Daniæ, Svetiæ et Norwegiæ 1351-58. - C. 1811 ).
In nomine domini amen. Anno a natiuitate eiusdem. millesimo trescentesimo quinquagesimo octauo jndictione vndecima, die vicesima septima mensis Aprilis pontificatus sanctissimi jn Christo patris et domini nostri domini Jnnocencij diuina prouidencia pape sexti anno sexto. Nouerint vniuersi et singuli quod in mei notarij publici et testium infrascriptorum presencia personaliter constitutus venerabilis et circumspectus vir dominus Johannes Guilaberti decanus ecclesie Tarbatensis jn regnis Dacie Suecie et Norwegie apostolice sedis nuncius et collector omnium et singularum quantitatum pecuniarum bonorum jurium et rerum quarumlibet aliarum ad Romanam ecclesiam siue cameram apostolicam ex quacunque causa pertinencium auctoritate eiusdem sedis apostolice specialiter deputatus confessus fuit et jn veritate recognouit se habuisse ac realiter numerando recepisse a reuerendo jn Christo patre domino Hawardo dei gracia episcopo et eius capitulo Hamarensibus triginta vnam marchas cum duobus solidis et tribus denarijs vsualis monete Noricane quas asseruerunt se leuasse et collegisse nomine Romane ecclesie antedicte racione annuj census siue denarij beati Petri in ciuitate et diocesi Hamarensibus per ipsos seu ab ipsis deputatos [205 aar1358] congregati et collecti et hoc in quatuor annis proxime precedentibus videlicet jn annis quibus computabatur a dicta natiuitate domini millesimo trescentesimo quinquagesimo quarto vsque ad annum quinquagesimum septimum proxime preteritum jnclusiue jtem trescentas sexaginta marchas eiusdem monete Noricane quas asseruerunt se leuasse et collegisse jn ciuitate et diocesi Hamarensibus antedictis racione decime quadriennalis olim imposite per felicis recordacionis dominum Clementem papam sextum pro dicte camere apostolice ac magnifico principi domino Magno dei gracia predictorum regnorum Suecie et Norwegie regi jllustri oneribus incumbentibus commodius supportandis ac pro parte solummodo ipsam cameram jn dicta quadriennali decima contingente. Omnes uero marche monete Noricane superius expressate marchis currentis monete Sueuice jn valore et numero consimiles sunt et equales, de premissis autem summis per ipsum dominum nuncium a memoratis dominis episcopo et capitulo Hamarensibus leuatis vt premittitur et receptis dictus dominus nuncius eosdem dominos episcopum et capitulum ac totum clerum ciuitatis et diocesis Hamarensium collectoresque summarum pecuniarum earundem ac heredes et successores suos quoscunque necnon omnes alios et singulos quorum jnterest vel interesse potest seu poterit quomodolibet jn futurum quittauit liberauit nomine Romane ecclesie et camere apostolice predictarum penitus et absoluit. Et ad maiorem roboris firmitatem premissorum omnium obtinendam sepefatus dominus nuncius sigillum sui officij presenti jnstrumento publico fecit apponi jn pendenti. De quibus quidem omnibus et singulis suprascriptis prenominati domini episcopus et nuncius pro se omnibusque aliis quorum jnterest seu jntererit pecierunt sibi fieri vnum vel plura tot quot necessaria fuerint consimilia ac eiusdem tenoris publica jnstrumenta per me notarium publicum jnfrascriptum. Acta fuerunt hec Osloye videlicet jnfra sacristiam ecclesie Osloensis anno die mense jndictione et pontificatu superius expressatis. Presentibus reuerendis jn Christo patribus dominis Sigfrido dei gracia episcopo Osloensi et Johanne abbate monasterij de Howodya ordinis Cisterciensis diocesis Osloensis ac fratre Magno Johannis ordinis Predicatorum conuentus Roskildensis testibus ad premissa vocatis specialiter et rogatis. Et me Nicolao Petri clerico diocesis Roskildensis publico auctoritate (apostolica) notario qui premissis recepcioni confessioni recognicioni quittacioni absolucioni et liberacioni ac sigilli predicti apposicioni omnibusque aliis et singulis dum sic vt premittitur agerentur vna cum prenominatis testibus jnterfui ac ea omnia et singula in nota recepi et [206 aar1358] in hanc publicam formam redegi manuque propria scripsi et signo meo solito signauj requisitus vt premittitur et rogatus.
Den pavelige Nuntius og Kollektor Johannes Guilaberti meddeler Biskop Botulf af Stavanger og hans Kapitel Kvittering for Betalingen af Peters penge samt Tre- og Fireaarstiende af Stavangers Bispedömme.
Efter 2 samtid. Afskr. i d. pav. Ark. i cod. chart., sign. in dorso: Ratio collector. Dan., Svet. et Norw. 1351-58. - C. 1811.
Recogniciones et quittancie ecclesie ciuitatis et diocesis Stawangrensium .iij o aduentu.
Jn nomine domini amen. Anno a natiuitate eiusdem millesimo ccc mo l mo octauo jndiccione vndecima die vicesima tercia mensis Maij pontificatus sanctissimj in Christo patris et dominj nostri domini Jnnocencij diuina prouidencia pape vj. anno sexto. Nouerint vniuersi et singuli quod in mei notarij publici et testium infrascriptorum presencia personaliter constitutus venerabilis et circumspectus vir dominus Johannes Guilaberti decanus ecclesie Tarbatensis in regnis Dacie Suecie et Norwegie apostolice sedis nuncius et collector omnium et singularum quantitatum pecuniarum bonorum jurium et rerum quarumlibet aliarum ad Romanam ecclesiam siue cameram apostolicam ex quacunque causa pertinencium auctoritate eiusdem sedis apostolice specialiter deputatus confessus fuit ac in veritate recognouit se habuisse ac realiter numerando recepisse nomine Romane ecclesie antedicte a reuerendo in Christo patre domino Botulpho dei gracia episcopo et capitulo Stawangrensibus tam in pellibus vitulinis [et agninis quam in parua vsuali moneta Noricana cuius monete marcha pro tribus solidis sterlingorum in ciuitate et diocesi Stawangrensibus communiter computatur decem et octo marchas quas asseruerunt se leuasse et collegisse nomine eiusdem Romane ecclesie racione annuj census siue denarij beati Petri per ipsos seu ab ipsis deputatos congregati et collecti in ciuitate et diocesi Stawangrensibus supradictis et hoc in quinque annis proxime precedentibus videlicet in annis quibus computabatur a dicta natiuitate domini millesimo ccc mo l mo tercio. usque ad annum quinquagesimum septimum proxime preteritum inclusiue. Jtem asseruit idem dominus nuncius se leuasse a dominis episcopo et capitulo antedictis tam in [207 aar1358] sterlingis Anglicanis quam in paruis fragmentis de argento vsque ad extimacionem seu valorem quatuor marcharum duarum orarum et duarum artogarum parue vsualis monete Noricane supradicte. Et hec in defalcacionem maioris summe pro quadam decime triennalis olim. jmposite per felicis recordacionis dominum Clementem papam sextum in subsidium contra Turchos adhuc penes ipsos insoluta remanente. Jdem asseruit predictus dominus nuncius se leuasse a dominis episcopo et capitulo memoratis racione decime quadriennalis olim jmposite per ipsum dominum Clementem papam .vj. tum videlicet pro dicte camere apostolice ac magnifico principi domino Magno dei gracia predictorum rerum Suecie et Norwegie regi illustri oneribus jncumbentibus comodius supportandis ac pro parte solummodo eamdem cameram apostolicam in ipsa quadriennali decima contingente centum nonaginta octo marchas cum sex oris duabus artogis siue solidis et vno denario predicte currentis parue monete Noricane. Jn qua summa proxime expressata fuerunt incluse sex marche puri argenti ad pondus Noricanum ponderate pro viginti sex marchis et duo scudati aurei vnus jmperatoris, et alius Philippi quondam regis Francie, ambo pro decem et octo oris et duabus artogis ac duo floreni Pedemontani ambo pro duabus marchis. Nec non nouem libre cum nouem solidis et sex denarijs sterlingorum pro sexaginta tribus marchis cum quatuor artogis siue solidis eiusdem parue vsualis monete Noricane computatis et eciam assignatis. Residuum uero dicte summe pro premissa quadriennali decima ut premittitur exsolute seu eciam assignate fuit in currenti parua moneta Noricana antedicta. De quibus quidem peccuniarum summis per dictos dominos episcopum et capitulum traditis et assignatis ut prefertur, memoratus dominus nuncius eosdem dominos episcopum ac capitulum ac clerum et populum ciuitatis et diocesis Stawang(r)ensium predictarum heredesque et successores suos quoscunque, nec non omnes et singulos quod jnterest uel jnteresse potest seu poterit quomodolibet in futurum quiptauit liberauit nomine Romane ecclesie et camere apostolice predictarum penitus et absoluit. Et ad maiorem roboris firmitatem premissorum omnium obtinendam sepefatus dominus nuncius sigillum suj officij predicti jnstrumento publico fecit apponj in pendente. De quibus omnibus et singulis suprascriptis prenominati dominj episcopus et nuncius pro se omnibusque alijs quorum jnterest seu jntererit peciere sibi fieri vnum uel plura tot quot necessaria fuerint consimilia et eiusdem tenoris publica jnstrumenta per me notarium publicum jnfrascriptum. Acta fuerunt hec in camera predicti domini Stawangrensis infra curiam episcopalem Stawangrie situatam. anno die mense jndiccione et pontifficatu superius [208 aar1358] expressatis presentibus discretis viris. domino *Audmeno curato et preposito rurali in Stadhum Johanne de Reppre filio Andree de Reppre quondam et Johanne Cornetj familiari dominj nuncij antedicti. Bergensis Tornacensis et Cameracensis diocesium testibus ad premissa vocatis specialiter et rogatis. Et me Nicolao Petri clerico diocesis Roskildensis publico auctoritate apostolica notario qui premissis receptionj confessioni recognicioni quiptacioni absolucioni liberacioni ac sigilli predicti apposicionj omnibusque alijs et singulis dum sic ut premittitur agerentur vna cum prenotatis testibus jnterfui ac ea omnia et singula jn nota recepi et in hanc publicam formam redegi manuque propria scripsi et signo meo solito signaui requisitus ut premittitur et rogatus.
Det pavelige Kammers Generalauditor Johannes Maurelli paalægger 21 Erkebisper og Biskopper i Norden i sine Kirker at forkynde Excommunica tionen over Kong Magnus, der har oversiddet Terminen for Tilbagebetalingen af det ham af Nuntien Johannes Guilaberti paa Pavestolens Vegne tilstaaede Laan.
Efter Orig. p. Perg. i d. pav. Ark. Seglet mangler.
Reuerendis in Christo patribus dominis . . Coloniensi . . Maguntino . . Bremensi . . Lubicensi . . Zwerinensi . . Razeburgensi . . Verdensi . . Lundensi . . Vpsalensi . . Lincopensi . . Arosiensi . . Strengenensi . . Scarensi . . Aboensi . . Roskildensi . . Ripensi . . Sleswicensi . . Ottoniensi . . Wiburgensi . . Arusiensi et . . Wexionensi archiepiscopis et episcopis uel eorum in spiritualibus vicarijs siue officialibus necnon vniuersis et singulis ecclesiarum rectoribus et capellanis cunctis per easdem ciuitates et ipsarum dioceses constitutis uel ipsorum locumtenentibus ad quos littere presentes peruenerint Johannes Maurelli prepositus ecclesie sancte crucis Leodiensis curie camere domini pape generalis auditor salutem in domino. Olim confessione domini Johannis Palasini rectoris ecclesie de Apiano Elnensis diocesis procuratoris jllustrissimi principis domini Magni dei gracia Swecie. Norwegie et Scanie regis facta in judicio coram domino Johanne Fabri rectore ecclesie de Corunsaco Tholosane diocesis locumtenente et commissario noster. Jdem et commissarius nostro condempnauit eundem dominum Magnum regem in viginti *duabus milibus viginti [209 aar1358] octo marchis tribus oris vno solido et sex denarijs monetarum Sueuice et Norice siue denariorum in regnis Swecie et Norwegie vsualiter currentium dandis et soluendis in Flandria s(c)ilicet in loco de Brugis in argento puro uidelicet pro singulis sex marchis dicte pecunie vnam marcham puri argenti et ponderis Coloniensis sanctissimo in Christo patri et domino nostro domino Jnnocentio papa sexto et camere apostolice ad terminum iam elapsum. Jn quibus pecunijs dominus rex vna et in solidum cum quibusdam aliis eius in hac parte condebitor est eisdem domino pape, et camere apostolice racione cuiusdam contractus initi et concordati in dicto regno Swecie inter ipsos dominum regem et condebitores ex vna parte et discretum virum dominum Johannem Guilaberti decanum Tarbatensem et in prefatis regnis apostolice sedis nuncium et collectorem deputatum ex altera supradicta summa pecunie per ipsum dominum regem seu alios nomine suo recepta ab eodem collectore illam nomine ipsius domini pape et camere apostolice eidem domino regi seu ab ipso deputatis tradente et assignante sub certis pactis et conuentionibus in diuersis publicis jnstrumentis coram locumtenente et commissario nostro predicto exhibitis et pro dictis seriose dictatis et expressatis legitime et efficaciter obligatis. jpsiusque procuratoris accedente consensu sum(m)ittentis debitorem ipsum jurisdictioni curie camere domini pape, et nostre ac locumtenentis et com(m)issarij nostri predicti propterea totaliter prout ex tenore sui procuratorij facere poterat idem locumtenens et commissarius precepit dicto procuratori nomine quo supra et per eum domino regi debitori cuius erat procurator ut de dicta pecunie summa dicto domino pape, et camere apostolice in argento et loco predictis integre satisfaceret secundum modum et formam superius declaratos, prout in jnstrumento publico inde confecto et sigillo proprio dicte curie quo vtimur sigillato continetur ad plenum. Cumque dicta condempnationis sentencia in rem transiuisset iudicatam, nos pro parte dicti domini pape requisiti prefatum dominum regem debitorem moneri fecimus, semel, secundo, tertio et peremptorie, et eidem sub excommunicacionis pena quam canonica monitione premissa in eum tulimus in scriptis nisi faceret quod mandabamus sibi districte precipi quatinus infra certum terminum iam elapsum ei propterea assignatum de dicto debito prefato domino pape, et camere apostolice siue Laurentio Spinelli Banchono Dauanzini, et Perozzo Corsini mercatoribus societatis Albertorum antiquorum de Florentia uel alteri eorundem in predicto loco de Brugis commorantibus ac vice et nomine ipsius domini, pape et camere apostolice ad leuandum et recipiendum ipsum debitum sufficienter et insolidum deputatis satisfaceret integre et cum effectu iuxta [210 aar1358] dicte condempnationis tenorem aut interim causam rationabilem si quam haberet coram nobis proponeret quare ad id minime teneretur, alioquin extunc ad denuntiationem excommunicationis predicte prout de iure esset procederemus, quod facere non curauit prefatam excommunicationis sentenciam incurrendo. Quocirca reuerendis paternitatibus et discretionibus vestris presentium tenore committimus vobisque dominis archiepiscopis et episcopis cum reuerentia debita sub interdicti ingressus ecclesie et vobis alijs inferioribus sub excommunicationis penis quas canonica monitione premissa in vos et vestrum quemlibet ferimus in hijs scriptis nisi feceritis quod mandamus districte precipientes quatinus receptis presentibus vos uel quicunque vestrum fuerit requisitus, per vos uel alium seu alios ipsum prenominatum dominum regem debitorem tamdiu in vestris ecclesijs singulis diebus dominicis et festiuis dum missarum celebrabuntur solennia et fidelium populus ibidem conuenerit ad diuina pulsatis campanis et candelis accensis et demum extinctis sic excommunicatum publice nuntietis uel nuntiari faciatis quousque a nobis super hoc aliud receperitis in mandatis. Quicquid autem feceritis in premissis nobis per vestras patentes literas seriem uel designationem presentium continentes aut jnstrumentum publicum moderatis expensis latoris presentium conficiendum remissis presentibus fideliter intimetis. Datum Auinione sub sigillo proprio dicte curie quo vtimur, die penultima mensis Maij, pontificatus domini Jnnocentij pape vj. anno sexto.
Egidius.
jnstrumentum pecuniarum debitarum camer/,e/ apostolic/,e/ per regem Sueti/,e/.
Den pavelige Nuntius og Kollektor Johannes Guilaberti meddeler Biskop Gis brikt af Bergen og den hele Geistlighed i hans Bispedömme Kvittering for Peterspenge, Tre- og Fireaarstiende m. m., der er indsamlet af forskjellige Kollektorer.
Efter 2 samtid. Afskr. i d. pavelige Ark. i cod. chart., sign. in dorso: Ratio collector. Dan. Svet. et Norw. 1351-58. - C. 1811.
Recogniciones et quiptancie ciuitatis et diocesis Bergensium tercio aduentu.
Jn nomine dominj amen. Anno a natiuitate eiusdem millesimo ccc. mo quinquagesimo. octauo indicione vndecima die . . mensis Julij pontifficatus sanctissimi in Christo patris et domini nostri domini Jnnocencij diuina prouidencia pape vj ti anno sexto. Nouerint vniuersi et [211 aar1358] singuli quod in mej notarij publici et testium infrascriptorum presencia personaliter constitutus venerabilis et circumspectus vir dominus Johannes Guilaberti decanus ecclesie Tarbatensis, jn regnis Dacie Suecie et Norwegie apostolice sedis nuncius et collector omnium et singularum quantitatum pecuniarum bonorum jurium et rerum quarumlibet aliarum ad Romanam ecclesiam siue cameram apostolicam ex quacumque causa pertinencium auctoritate eiusdem sedis apostolice specialiter deputatus confessus fuit et in veritate recognouit se habuisse ac realiter numerando recepisse nomine Romane ecclesie et camere apostolice predictarum a reuerendo in Christo patre domino, Gisberto dei gracia episcopo ac venerabilibus viris dominis Odgharo Thorstani et Helgone Halstani canonicis ecclesie Bergensis ducentas quindecim marchas cum vna ora ad pondus Noricanum ponderatas antique monete cupree Noricane iam diu eciam reprobate et abiecte Gunnars peninger et flosors peninger wlgariter nuncupate. Jtem decem et nouem solidos cum octo denariis sterlingorum pro sex marchis quatuor oris et duodecim denariis. Jtem quatuor scudatos aureos antiquos regis Francie Philippi pro quatuor marchis et quatuor oris. Jtem quatuor florenos auri Pedemontanos pro quatuor marchis vsualis monete Noricane computatos seu assignatos eciam et receptos quas summas asseruerunt fuisse leuatas et collectas in ciuitate et diocesi Bergensibus antedictis per dominum Olauum Symonis quondam canonicum Bergensem racione annuj census siue denarij beati Petri et hoc in sex annis continuis. videlicet in annis quibus computabatur a dicta natiuitate domini millesimo ccc mo l no tercio vsque ad annum quinquagesimum octauum subsequentem inclusiue, et in eisdem temporibus siue annis currebat et exponebatur communiter per totum regnum Norwegie ut dicitur premissa antiqua moneta reprobata. Jtem recognouit predictus dominus nuncius eciam se leuasse a dominis episcopo et canonicis antedictis octuaginta quinque marchas cum sex oris et duabus artogis dicte monete Noricane vsualiter nunc currentis jtem viginti vnam marchas cum sex oris plane monete Sueuice nuper eciam reprobate que dudum cum predicta moneta Noricana nunc currente in valore simul et equaliter concurrebat pro quatuordecim marchis et quatuor oris, nec non in paruis obolis Noricanis skef peninger wlgariter appellatis quinque marchas [ad dictum pondus Noricanum ponderatas pro quinque marchis ac eciam tresdecim solidos cum duobus denarijs sterlingorum pro quatuor marchis tribus oris et tribus denarijs predicte vsualis monete nunc currentis assignatas et receptas quas summas asseruerunt fuisse leuatas et collectas in eisdem ciuitate et diocesi Bergensibus per dominum Siwardum Ywarj dicte ecclesie [212 aar1358] Bergensis canonicum racione dicti census siue denarij beati Petri supradicti et hoc in quatuor annis continuis videlicet in annis quibus computabatur a dicta natiuitate domini millesimo ccc mo l mo tercio vsque ad annum quinquagesimum sextum subsequentem inclusus . Jtem recognouit idem dominus nuncius se leuasse ab eisdem dominis episcopo et canonicis, triginta duas marchas cum duabus oris dicte vsualis monete nunc currentis ac duos solidos cum septem denariis et dimidio sterlingorum pro septem oris, [nec non dimidiam marcham cum vna et dimidia artogis in dictis paruis obolis skef ut premittitur nuncupatis pro dimidia marcha et vna cum dimidia artogis predicte monete Noricane vsualis nunc currentis extimatis traditis et receptis quas summas asseruerunt eciam [fuisse leuatas et collectas in dictis ciuitate et diocesi Bergensibus per dominum Erlendum Johannis eiusdem Bergensis ecclesie canonicum in vno anno videlicet in anno quinquagesimo septimo proxime precedente. De aliis uero iiij or annis infra superiorem annorum numerum pretermissis videlicet millesimo ccc mo quadragesimo nono et quinquagesimo ac quinquagesimo primo et l mo secundo asseruerunt prefati domini episcopus et canonici se tradidisse et assignasse nomine Romane ecclesie prelibate diuersas pecuniarum summas racione eiusdem census siue denarij beati Petri in prefatis ciuitate et diocesi Bergensibus simili modo per ipsos seu ab ipsis deputatos congregatas et collectas, domino Arnulpho quondam abbati et fratri Jngeldo priori monasterij de Howodya ordinis Cisterciensis diocesis Osloensis locumtenentibus et commissariis per ipsum dominum nuncium super premissis ac aliis diuersis ecclesie Romane et camere apostolice predictarum negocijs jn dicto regno Norwegie et prouincia Nidrosiensi specialiter deputatis et de hoc cum litteris et sigillis eorundem commissariorum siue locumtenencium predictos annos et summas expresse continentibus ibidem coram eodem domino nuncio exhibitis, et pro predictis fecerunt plenam fidem. Jtem recognouit prefatus dominus nuncius se leuasse et recepisse ab ipsis dominis episcopo et canonicis Bergensibus nomine camere apostolice antedicte, quinque marchas dicte currentis monete Noricane adhuc penes eos insolutas remanentes de decima triennali olim imposita per felicis recordacionis dominum Clementem papam sextum in subsidium contra Turchas et prout asseruerunt iidem domini episcopus et canonici vltra premissam summam. Restant adhuc eciam de dicta triennali decima insolute penes magistrum seu prepositum capellarum domini regis Norwegie et duos alios curatos [clericos regios in dicta diocesi Bergensi beneficia obtinentes summe pro duobus vltimis annis de eadem decima preteritis que ad octuaginta vnam marchas predicte currentis monete Noricane se [213 aar1358] extendunt videlicet penes ipsum magistrum seu prepositum dictarum capellarum pro capella duodecim apostolorum collegiata, in qua ipse est prepositus et magister septuaginta due marche et penes curatum ecclesie sancte crucis de Phana pro eadem ecclesia sex marche, nec non penes curatum ecclesie de Herdlo tres marche pro ipsa ecclesia, pretendentes se esse clericos regios et ad aliquam decimam siue contribucionem aliam penitus non teneri. Jtem recognouit idem dominus nuncius se leuasse de quodam truncho infra chorum ecclesie Bergensis apposito et infixo pro peccunijs offerendis in subsidium contra Turchas vnam marcham cum dimidia dicte currentis monete Noricane jtem tres solidos cum vno denario sterlingorum pro vna marcha et sex denarijs nec non vnam oram cum vna artoga predicte plene monete Sueuice reprobate pro duabus artogis et sex denarijs prefate currentis monete Noricane extimate et computate. Jtem recognouit idem dominus nuncius se leuasse et recepisse nomine quo supra a dominis episcopo et canonicis memoratis racione decime quadriennalis olim eciam per dictum dominum Clementem papam sextum imposite scilicet pro dicte camere apostolice ac magnifico principi domino Magno dei gracia predictorum regnorum Suecie et Norwegie regi illustri oneribus [incu(m)bentibus commodius supportandis, ac pro parte solummodo eamdem cameram in ipsa quadriennali decima contingentibus. quingentas duodecim marchas cum tribus oris predicte currentis monete Noricane. Jn qua summa fuerunt incluse decem et nouem marche predicte plane monete Sueuicane vltimo ut premittitur reprobate, que licet in tercia parte minus valeat quam dicta vsualis moneta Noricana, tamen pro pleno valore simul et equaliter fuerat in ista presenti summa assignata ex eo quod prout suo asseruerunt juramento collecta per ipsos seu collectores dicte decime fuerat et recepta antequam reprobacio siue annullacio eiusdem monete fuisset in dictis ciuitate et diocesi Bergensibus publicata, nec non et sex libre sterlingorum pro quadraginta marchis eiusdem vsualis monete Noricane computate et eciam assignate. Residuum uero dicte summe fuit in parua vsuali moneta Noricana. Jtem recognouit prefatus dominus nuncius se leuasse et habuisse ab eisdem dominis episcopo et canonicis racione cuiusdam legati dudum per quendam ciuitatensem ibidem facti in subsidium terre sancte decem marchas sex oras cum duabus artogis et sex denarijs dicte currentis monete Noricane. Jn qua summa jncludebantur viginti vnus solidi et quatuor denarij sterlingorum pro septem marchis duabus artogis et sex denarijs, nec non vnum coclear argenti ponderis vnius ore et vnius artoge ad pondus Noricanum ponderatum pro sex oris predicte vsualis monete Noricane computatum [214 aar1358] et eciam assignatum. Residuum uero fuit in premissa currenti moneta Noricana sepius explicata. de quibus quidem omnibus et singulis peccuniarum summis per dictos dominos episcopum et canonicos traditis et assignatis ut prefertur, memoratus dominus nuncius eosdem dominos episcopum canonicos et capitulum ac clerum ciuitatis et diocesis Bergensium predictarum, nec non collectores et receptores peccuniarum ipsarum heredesque et successores suos quoscumque, ac eciam omnes alios quorum interest uel jnteresse potest se poterit quomodolibet jn futurum quietauit liberauit [nomine Romane ecclesie et camere apostolice predictarum penitus et absoluit. Et ad maioris roboris firmitatem premissorum omnium obtinendam, sepefatus dominus nuncius sigillum sui officij presenti jnstrumento publico fecit apponi in pendenti, de quibus eciam omnibus et singulis suprascriptis prenominati domini episcopus canonici et nuncius et ipsorum quilibet pro se ac omnibus aliis quorum jnterest aut in posterum intererit petierunt sibi fieri vnum uel plura tot quot necessaria fuerint seu habere voluerint consimilia et eiusdem tenoris publica instrumenta per me notarium publicum infrascriptum. Acta fuerunt hec Bergis infra cameram domini Bergensis episcopi sepedicti anno die mense jndicione et pontificatu superius expressatis presentibus venerabilibus et religiosis viris fratribus Akone Ywari lectore ac Waltero ordinis Predicatorum et Gothormo Haraldj rectore ecclesie beate virginis Bergensis testibus ad premissa vocatis specialiter et rogatis. Et me Nicolao Petri clerico diocesis Roskildensis
[215 aar1358] 
Den pavelige Nuntius og Kollektor Johannes Guilaberti meddeler Erkebiskop Olaf af Nidaros samt hans Kapitel og Geistlighed Kvittering for Peters penge og Fireaarstiende.
Efter to samtid. Afskr. i ovennævnte Papircodex i d. pav. Ark.
Recogniciones et quiptancie ecclesie ciuitatis et diocesis Nidrosiensium iij o in adu(entu).
Jn nomine dominj amen. Anno a natiuitate eiusdem millesimo ccc mo quinquagesimo octauo. jndicione .xj. ma die . . mensis Julij pontifficatus sanctissimi in Christo patris et domini nostri dominj. Jnnocencij diuina prouidencia pape vj ti anno sexto. Nouerint vniuersi et singuli quod in mei notarij publici et testium infrascriptorum presencia personaliter constitutus. venerabilis et circu(m)spectus vir dominus Johannes Guilaberti decanus ecclesie Tarbatensis. jn regnis Dacie Suecie et No(r)wagie ac in Lundensi Vpsalensi et Nidrosiensi ciuitatibus diocesibus atque prouincijs apostolice sedis nuncius ac collector omnium et singulorum quantitatum peccuniarum bonorum jurium et rerum quarumlibet aliarum ad Romanam ecclesiam siue cameram apostolicam ex quacumque causa pertinencium auctoritate eiusdem sedis apostolice specialiter deputatus, confessus fuit et in veritate recognouit se habuisse et realiter numerando recepisse nomine Romane ecclesie antedicte, a reuerendo in Christo patre domino Olauuo dei gracia archiepiscopo (Nidrosiensi) et eius capitulo per manus venerabilis viri domini Haquini Amundi canonici et sacriste ecclesie Nidrosiensis collectorisque annuj census siue denarij beati Petri per ciuitatem et diocesim Nidrosienses deputati septuaginta tres marchas parue vsualis monete Noricane. Jn qua summa fuerunt inclusi quatuor solidi et duo denarij ac vnus paruus ciphus argenteus pro quinque solidis sterlingorum, nec non viginti tres *marchas antique et plane monete Sueuice iam reprobate et abiecte ac pro tercia parte valoris eiusdem diminute seu eciam annullate. quas quidem summas idem dominus Haquinus asseruit se leuasse et collegisse in dictis ciuitate et diocesi Nidrosiensibus racione predicti annuj census siue denarij beati Petri. Et hoc in quatuor annis proxime precedentibus videlicet in annis quibus computabatur a dicta natiuitate domini millesimo ccc mo l mo quarto vsque ad annum quinquagesimum septimum proxime preteritum jnclusiue. Jtem eciam recognouit idem dominus nuncius se leuasse nomine camere apostolice prelibate per manus venerabilis viri Ludouici Thorie ac eciam domini Haquini predicti concanonicorum dicte ecclesie Nidrosiensis et collectorum decime quadriennalis imposite [216 aar1358] per felicis recordacionis dominum Clementem papam .vj. pro dicte camere apostolice ac magnifico principi domino Magno dei gracia predictorum regnorum Suecie et Norwegie regi jllustri oneribus jncumbentibus commodius supportandis nongentas septuaginta tres marchas cum vna ora et sex denarijs predicte vsualis monete Noricane. Jn qua summa fuerunt jnclusi vndecim solidj cum tribus denarijs sterlingorum. nec non trescente marche minus duodecim oris predicte antique monete Sueuice leuate per ipsos eciam et recepte sicut suo affirmauerunt juramento pro pleno et consimili valore cum alia vsuali moneta Noricana antiqua reprobata seu diminuta pro tercia parte fuissent, vt prefertur, Quasquidem summas supra proxime expressatas asseruerunt se leuasse et collegisse nomine camere memorate racione quadriennalis decime antedicte ac pro parte solummodo eamdem cameram apostolicam in ipsa quadriennali decima contingentes. Omnes uero marche monete Noricane superius expressate marchis currentis monete Sueuice in valore et numero consimiles sunt et equales de quibus quidem omnibus et singulis pecuniarum summis per dictos dominos canonicos et collectores traditis et assignatis ut prefertur, Supradictus dominus nuncius eosdem dominos et quoscumque alios ipsarum peccuniarum collectores ac eciam prefatum dominum archiepiscopum totum capitulum et clerum ecclesie ciuitatis et diocesis Nidrosiensium predictarum heredesque et successores suos quoscumque, nec non omnes alio quorum jnterest uel jnteresse potest seu poterit quomodolibet in futurum quiptauit liberauit nomine Romane ecclesie et camere apostolice predictarum penitus et absoluit. Et ad maioris roboris firmitatem premissorum omnium obtinendam sepefatus dominus nuncius sigillum sui officij presenti jnstrumento publico fecit apponi in pendenti. De quibus eciam omnibus et singulis suprascriptis, prenominati domini nuncius et collectores ac ipsorum quilibet pro se omnibusque alijs quorum jnterest aut jnposterum jntererit pecierunt sibi fieri vnum uel plura tot quot necessaria fuerint et habere voluerint consimilia ac eiusdem tenoris publica jnstrumenta per me notarium publicum infrascriptum. Acta fuerunt hec Nidrosie infra sacristiam ecclesie Nidrosiensis presentibus religioso viro fratre Nicolao Jacobi ordinis Predicatorum et conuentus Nidrosiensis ac eciam discretis viris Johanne dicto Leblanc alias Frances mercatore et habitatore Osloensi, necnon Andrea Siwardj famulo domini episcopi Hamarensis testibus ad premissa vocatis specialiter et rogatis. Et me Nicolao Petri clerico diocesis Roskildensis publico auctoritate apostolica notario qui premissis confessioni recognicioni quiptacioni liberacionj et sigilli predicti apposicionj ac alijs omnibus et singulis [217 aar1358] dum sic ut premittitur agerentur vna cum prenominatis testibus interfui eaque omnia et singula in notam recepi et in hanc publicam formam redegi ac manu propria scripsi et signo meo solito signaui requisitus ut premittitur et rogatus.
Den pavelige Nuntius og Kollektor Johannes Guilaberti meddeler Biskop Sigfrid af Oslo og hans Kapitel og Geistlighed Kvittering for erlagt Pe terspenge, Fireaarstiende m. m.
Efter 2 samtid. Afskrifter i ovennævnte Codex i d. pavelige Arkiv.
Recogniciones et quietancie ecclesie ciuitatis et diocesis Osloensium iij aduentu.
Jn nomine domini amen. Anno a natiuitate eiusdem millesimo ccc mo l mo octauo jndicione vndecima die vicesima quarta mensis Julij pontificatus sanctissimj in Christo patris et domini nostri dominj Jnnocencij diuina prouidencia pape vj ti anno sexto. Nouerint vniuersi et singuli quod in mei notarij publici et testium infrascriptorum presencia personaliter constitutus. venerabilis et circu(m)spectus vir dominus Johannes Guilaberti decanus ecclesie Tarbatensis jn regnis Dacie Suecie et Norwegie ac in Lundensibus Vpsalensibus et Nidrosiensibus ciuitatibus diocesibus atque prouinciis apostolice sedis nuncius et collector omnium et singulorum quantitatum peccuniarum bonorum jurium et rerum quarumlibet aliarum ad Romanam ecclesiam siue cameram apostolicam ex quacunque causa pertinencium auctoritate eiusdem sedis apostolice specialiter deputatus confessus fuit et in veritate recognouit se habuisse ac realiter numerando recepisse nomine Romane ecclesie antedicte a reuerendo jn Christo patre domino Sigfrido dei gracia episcopo et eius capitulo Osloensibus, ducentas triginta nouem marchas septem oras et sex denarios currentis monete Noricane quas asseruerunt se leuasse et collegisse in ciuitate et diocesi Osloensibus nomine eiusdem Romane ecclesie racione annuj census siue denarij beati Petri et hoc in sex annis proxime precedentibus videlicet in annis quibus computabatur a dicta natiuitate domini millesimo iii mo (dvs ccc mo) quinquagesimo secundo vsque ad annum quinquagesimum septimum proxime preteritum inclusiue. Jtem mille septuaginta quinque marchas cum duobus [218 aar1358] solidis et duobus denariis predicte vsualis monete Noricane quas asseruerunt se leuasse et collegisse nomine camere prelibate in ciuitate et diocesi Osloensibus antedictis racione decime quadriennalis olim jmposite per felicis recordacionis dominum Clementem papam .vj. tum pro dicte camere apostolice ac magnifico principi domino Magno dei gracia predictorum regnorum Suecie et Norwegie regi jllustri oneribus jncumbentibus commodius supportandis, ac pro parte solummodo ipsam cameram apostolicam in eadem quadriennali decima contingentibus. Jtem triginta marchas eiusdem monete Noricane quas asseruerunt se leuasse et collegisse nomine camere prelibate iuxta taxum de fructibus et prouentibus proximi annj cuiusdam prebende ecclesie Osloensis dudum in dicta Romana curia per eamdem sedem apostolicam collate. videlicet domino Thorie Gunnari quondam canonico predicte ecclesie Osloensis et hoc cum vacauit per consecracionem domini Pauli olim archiepiscopi Nidrosiensis, Jtem recognouit prefatus dominus nuncius nomine quo supra se leuasse a dominis episcopo et capitulo memoratis [vnum ciphum de argento cum pede deauratum ponderis decem et nouem orarum cum dimidia ad pondus Noricanum ponderatum, nec non quemdam pannum aureum de grosso et antiquo opere contextum et aliqualiter vsitatum pro quinque florenis auri ibidem inter ipsos dominos episcopum et canonicos extimatum. Quosquidem ciphum argenteum et pannum aureum antedictos dominus Elauus quondam curatus ecclesie sancti Andree Osloensis legauit in suo vltimo testamento pro subsidio terre sancte. Omnes uero marche monete Noricane superius expressate marche currentis monete Sueuice in valore et numero consimiles sunt et equales. De quibus quidem pecuniarum summis ac rebus omnibus et singulis superius particulariter declaratis, memoratus dominus nuncius prefatos dominos episcopum et capitulum seu alium eciam clerum ciuitatis et diocesis Osloensium collectoresque peccuniarum predictarum ac heredes et successores suos quoscumque, nec non omnes alios quorum interest uel jnteresse potest seu poterit quomodolibet infuturum quietauit liberauit nomine Romane ecclesie et camere apostolice predictarum penitus et absoluit, Et ad maioris roboris firmitatem premissorum omnium obtinendam sepefatus dominus nuncius sigillum sui officij presenti jnstrumento fecit apponi in pendenti. de quibus eciam omnibus et singulis suprascriptis prenominati domini. episcopus et nuncius ac ipsorum quilibet pro se omnibusque aliis quorum interest aut in posterum quomodolibet intererit pecierunt sibi fieri vnum uel plura tot quot necessaria fuerint et habere voluerint consimilia et eiusdem tenoris publica instrumenta per me notarium publicum infrascriptum. Acta fuerunt hec infra sacristiam dicte ecclesie Osloensis [219 aar1358] anno die mense jndicione et pontificatu superius expressatis, presentibus religiosis viris fratribus Thorberno lectore Nicolao germano dominj episcopi antedicti, Magno Johannis Johanne de Obstate Osloensis Bergensis Roskildensis et de Caminis conuentuum ordinis Predicatorum testibus ad premissa vocatis specialiter et rogatis. Et me Nicolao Petri clerico diocesis Roskildensis [ etc. som ovenfor No. 171 .]
Tre Mænd kundgjöre, at Anund Solvessön kjöbte 81/2 Örtug Land i söndre Ingjaldsstad i Svarvstads Sogn paa Vestfold af Signy Anundsdatter, og 2 af dem vidne, at han senere kjöbte 6 Penningebol og 1/2 Öresbol i samme Gaard af Ægtefolkene Olbjörn Sigurdssön og Groa Assursdatter og erlagde Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 442 og 454, III. No. 542 samt Breve af 13 Marts 1376 og 12 Januar 1414 nedenfor).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea eder h/oe/yra sænda Ormær Nikulossarson Olauer Gunnæson ok Gunnar Sigurdarson q. g. ok sinæ kunnikt gerande at mer varom .aa. sydra Ingeldstadum er liggar j Suæruastada sokn .aa. Vesfold odensdaghen j palmssunnu viku saom ok h/oe/yrdum .a. er Anundær Saullæ son kæypti af Signi Anundæ d/oe/ter halft niunda /oe/rthoga land j fyrnæmdum Ingeldstadum firir vii laupa huært /oe/iris bool. kæindis /th/a Signi fyrnæmd at loket var firir i /oe/yris bool ok firir annat lauk Anundær Signi æina ku æin vanmals kyrtiul ii laupsvyrdi j korne ok i peningum æit. en halft iii /oe/rthogha bool skal standa till vædæs /th/ær till er systurborn Signi værda munghadar mæn. en varo mit j hia sunnudaghen nesta firir Margareto messo aa. samu areno Ormær ok Gunnar fyrnæmdir .aa. Ingeldstadum saom ok h/oe/yrdum aa. er /th/au heldo haundum saman af æini huluu Anundær optnæmdær en af annare Olbiorn Sigurda son ok Groa Assurs doter kona hans med /th/ui skilorde at /th/au kændos bæde hyun at /th/au hafde sælt Anundi v pæningha bool ok halfs /oe/iris bool j samu Ingelsstadum frialst ok hæimholt firir huarium manne med ollum lunnyndum vttan gards ok innan. kændus /th/au ok at /th/au hafde vpboret fyrsta pæningh ok /oe/fsta ok alla /th/ær j millium æptir sæm j kaup /th/æira kom. Till sannynda her vm settom mer vor insigli firir /th/etta bref er gort var sunnu [220 aar1359] daghen nesta firir Margareto messo aa iiii aræ rikis vars vyrdalighs hærra Hakonar med guds nad Noreghs konungs.
Ollum monnom /th/æim sem /th/etta bref sea eder h/oe/yra senda Ormer prester at Lagardals kirkiu.
Jngielstadz breff.
Notits om Overdragelsen af det ved Biskop Hallvard af Oslos Indvielse ledigt blevne Erkeprest-Embede sammesteds til Presten Stigande ( Ste phanssön), Kannik i Strengnes.
Efter Notits p. en Seddel i cod. chart., sign. in dorso: C. 1811. i d. pavelige Arkiv. (Se Dipl. Norv. VI. No. 241-42).
Beneficia. collata jn Dacia. Suecia. et Nouergia . . per dominum Jnnocencium vj. anno. iiij. to . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sequitur de anno octauo predicti dominj Jnnocencij pape . vi. ti et primo de archipresbiteratu Oslensi vacante per munus consecracionis impensum domino Haluardo episcopo Oslensi fuit prouisum Stigando presbitero canonico Strenginensi iiij Nonas Januarij anno octauo.
Erngisl Sunessön, Jarl af Orknö, skjænker Nonneklosteret i Kalmar en Del Jordegods paa Öland for sin egen, sine Hustruer Meretes og Annots og sine Forfædres Sjæle.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. 1ste og 4de Segl vedhænge, 2det, 3die og 5te mangle. (Jfr. Svenska Riks-Archivets Pergamentsbref, I. p. 150 No. 488.)
Allæ /th/ e /th/ettæ bref høræ, ællæ see, helsæ Eringisl Sunason jærl, med guz quæ/th/io. Jak gør /th/et konnokt allum mannum mik haua giuit systromin j Kalmarnæ klostre for minnæ ok minnæ ba/th/æ husfru siæl Mæretæ ok Annot me/th/ minnæ aruæ ok frendæ go/th/uiliæ ok /th/ykio all min /th/esse goz j Ølande varande, først alt /th/et (iak) ægher j Wj ok Quamsta/th/um Keldo sokn, ok en landboæ j Vanburum Alboekis sokn af huilikum gozum ganga arlekæ af tiughu march va/th/malæ ok alt /th/et goz iak ægher j Karlæuj Vekolby sokn, ok en landboæ j Bruddathorpe annan j Myklæby, ok /th/ri/th/iæ j Strandathorpe af /th/essum gozum gangæ ok tiughu mark va/th/malæ arlekæ, med sua forskælum, at /th/e samu systir skulu pliktoghæ vara, læta sighiæ for minæ ok ba/th/æ minnæ husfru ok [221 aar1360] a/th/ræ minnæ forældræ siæl /th/re messo i huarre viku, j huarre viku vigilias en timæ siongæ, ok huart aar en ti/th/ jamlangæ mot haldæ me/th/ messo ok vigiliis æ me/th/ klostrit star ok guz /th/iænist /th/er vppe halz, sua æt huarre viku sighis een messæ af vare fru ok annor siælæmessæ, ok j enne viku af sanctæ Andrise ok j a/th/ræ af sanctæ Jacobe, ok /th/esse messo sighis vm tisdaghin, o/th/insdaghin, ok /th/orsdaghin j huarre viku, kan /th/et ok sua framle/th/is hendæ æt /th/et sama klostir kan af sta/th/ føras, ællæ nakurle/th/is sua forgangæs at guz /th/iænist forma /th/er egh vppe haldæs, /th/a skulu all /th/e fornæmpdo goz giuas vndir Vexio kiorkio til æuer/th/elikæ ægho, me/th/ sua forskælum sum førræ ær sakt. Til huilikis vittnisbyr/th/ jak be/th/is fore skællikæ manna incighlle stazcins j Kalmarnum, mins mo/th/orsbro/th/or herræ Glysingx mins maghx Niclis Jonsson ok minnæ systor fru Mæreto Sunadottor me/th/ mino siælfs incighle . Datum anno domini m o ccc o lx o die beati Thome apostoli.
To Mænd kundgjöre, at Margit Thoraldsdatter erkjendte, at hun samtykkede i sin Husbonde Paal ( Gudthormssöns) Salg af Rinddal til Haavard Bjar nessön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 149 og 271.)
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea æder hæyra senda Holte [Gunnars son] ok Gudbrander Semunda son q. g. ok sina. yder gerom mitt kunnikt at mitt varom a Vinghanese j [Gudbran]dz dalum a laughurdaghen nesta firir Mikials messo a attande (are) rikis okars virduleghs herra Hakonar med [guds] nad Noreghs konunghs ok hæyrdum a at Margit /Th/oralda dotter vider kendizt at jord /th/a sem Pall husbonde hennar hafde selt Hafvarde Bierne syni ok Rinderdall hæitir at /th/ett var henne goder vili ok till sannynda settum mitt okor insighli firir /th/etta bref er gort var dæighi ok are sem fyr sæighir.
breff om Ryndal.
Biskop Nikolas af Skara, der som Biskop Sigges Eftermand er Medforlover for Kong Magnus´s Gjæld til Pavestolen, og som har betalt noget af sin Andel deraf, beskikker Biskop Thorgils af Strengnes til at underhandle paa sine Vegne med den pavelige Kollektor Henrik Biscop angaaende Absolution og Udsættelse med Betalingen af det resterende.
Efter Orig. p. Perg. i d. pav. Ark., sign. No. 1118. Vrb. 5. Med Notarialmærke. Seglet mangler. (Se ovenfor No. 158.) [222 aar1363] 
Jn nomine domini amen. Anno natiuitatis eiusdem milesimo trecentesimo sexagesimo tercio. jndiccione prima. mensis Julij die vicesima prima. hora nona vel quasi. pontificatus sanctissimi in Christo patris, ac domini nostri domini Vrbani diuina prouidencia pape quinti. anno primo. jn presencia reuerendi patris et domini. domini Nycolai episcopi Scarensis. Ego . . notarius publicus, et . . testes infrascripti constituti. Jdem reuerendus pater recognouit proposuit et dixit. Quod olim jllustrissimus princeps dominus Magnus dei gracia Suecie et Norwegie regnorum rex, et ipse dominus Nycolaus episcopus, cum certis aliis suis condebitoribus, ac eorum quilibet in solidum, in vigintiquinque milibus. centum nonaginta sex marchis vna ora et vno solido denariorum monete Sueuice et Norice, dandis et soluendis in loco de Brugis in argento puro. videlicet pro singulis sex marchis dicte pecunie, vnam marcham puri argenti, et ponderis Coloniensis, domino nostro pape et sue camere fuerat prout adhuc in parte existit, eidem domino pape et sue camere efficaciter obligatus. racione cuiusdam contractus initi et facti in dicto regno Suecie, inter predictos dominos . . regem . . condebitores. ac quondam Sigonem Scarensem episcopum suum predecessorem parte ex vna. ac quondam Johannem Guilaberti tunc in dictis regnis apostolice sedis nuncium deputatum, parte ex altera. similiter dicta summa pecunie ipsis debitoribus, sub certis pactis et condicionibus tradita et assignata. vigore cuius obligacionis reuerendus pater dominus Johannes Maurelli, dicti domini pape et sue camere generalis auditor. dictum dominum Magnum regem . . condebitores. ac ipsum dominum Nycolaum ipsius quondam Sigonis successorem, exigente contumacia excommunicauit. a qua sentencia, idem constituens a venerabili viro domino Henrico Biscop preposito Bremensi domini nostri pape capellano et adhoc nuncio, desiderans absolui. ac cum certam partem dicti debiti, vna cum dictis condebitoribus suis, eidem domino Henrico, nomine dicti domini pape et sue camere soluerit, terminum restantis debiti sui prorogari. suum verum et legittimum constituit procuratorem et negociorum gestorem. Reuerendum in Christo patrem dominum Thyrgillum. Strengi(n)ensis ecclesie episcopum, ad dictum restans debitum recognoscendum. ac in animam suam de stando mandatis ecclesie et ipsius domini Henrici iurandum. ac absolucionis beneficium humiliter ab ipso domino Henrico petendum et recipiendum. penitencias iniungendas acceptandum. ac prorogacionem termini restantis debiti petendum recipiendum et acceptandum. ac consentiendum et conueniendum, quod [223 aar1363] huiusmodi prorogacione et absolucione non obstantibns, obligaciones et submissiones facte per dictum suum predecessorem et condebitores similiter prefato debito, ac sentencia excommunicacionis contra ipsos, et ipsum, lata. alijque processus similiter premissis facti et habiti, contra ipsos . . debitores, et ipsum . . constituentem, auctoritate prefati domini . . auditoris camere, et per ipsum dominum Henricum, quo ad restans debitum, rate et in sua maneant firmitate. Et nichilominus ad recipiendum dicti domini Henrici monitorem, similiter solucione restantis debiti in dicto termino prorogato facienda. Et sentenciam excommunicacionis per eundem dominum Henricum in ipsum faciendam, in casu vbi in huiusmodi solucione in prefato termino prorogato deficeret, audiendum et acceptandum, ac consenciendum et conueniendum cum eodem domino Henrico, quod lapso dicto termino prorogato, ipse possit et debeat absque alia citacione vel monicione facienda, in partibus aut in audiencia publica domini nostri pape, et alibi vbicunque excommunicatus denunciari dicta excommunicacionis sentencia, per ipsum dominum Henricum, in ipsum de nouo lata, et processus alij continuari ut prius, ac si dicti . . condebitores, et ipse . . constituens absoluti non essent seu fuissent, nisi infra dictum prorogatum terminum, de prefato restanti debito fuerit satisfactum. ac premissa omnia et singula non mutando vel variando, sed ipsis in sua valida firmitate manentibus nomine suo et in persona ipsius, prefato domino Henrico, tamquam nuncio dicti domini nostri pape et sue camere adhoc deputato, necnon michi notario publico infrascripto tamquam auttentice et publice persone, nomine dicti domini pape et sue camere, per firmam validam ac sollempnem stipulacionem promittendum quod dare soluere et restituere infra dictum prorogatum terminum velit et debeat omne et totum restans debitum, cum suis dampnis et expensis, prout in primaria obligacione dicti predecessoris sui singula exprimuntur. et sub modis et formis ac penis, in huiusmodi obligacionis litteris expressis, ac dicto domino nostro pape et sue camere, ac ipsi domino Henrico se, ac heredes et successores suos quoscunque obligandum. necnon omnia bona sua mobilia et immobilia, ecclesiastica et mundana, fructus et redditus ecclesiasticos, ac bona patrimonialia et quelibet alia presencia et futura in quibuscunque consistant, aut vbicunque sint et poterint inveniri pro omnibus et singulis premissis per ipsum soluendis adimplendis et conseruandis cum effectu. ac expresse consenciendum et conueniendum ipsius nomine, quod possit compelli realiter et personaliter per dictum dominum nostrum . . papam, aut per dictum dominum Henricum, seu quemcunque alium. et nichilominus per curiam camere domini nostri [224 aar1363] pape, seu auditore ipsius, ac iurisdiccionibus et cohercionibus ipsorum, ipsum, ac heredes et successores suos, et quemlibet eorum, cum omnibus bonis suis sponte et per pactum expressum submittendum. ac renunciandum expresse per pactum sollempniter apponendum, excepcioni doli mali, et infactum actioni, condiccioni indebiti sine causa vel iniusta causa, fori priuilegio, aut crucesignatis seu crucesignandis concesso et concedendo omni tempori feriato et quadrimestrie, omni appellacionis remedio, omni inhibicioni et constitucioni cuiuscunque principis vel vniuersitatis, ac constitucioni seu priuilegio constitucionum cedendarum et diuidendarum accionem, epistole diui Adriani, et constitucionibus felicis recordacionis Bonifacii pape. viii. quarum vna cauetur, nequis nisi in certis casibus extra suam ciuitatem vel dyocesim. alia vero, ne reus alterius dyocesis vltra vnam dietam a finibus sue dyocesis ad iudicium euocetur. et de duabus editis in consilio generali, juri reuocandi domum beneficio restitucionis in integrum, omni peticioni et dacioni libelli, ac strepitui seu ordini iudiciario, et omni alij *defencioni et excepcioni facti et iuris per quam contra premissa posset vllatenus obici vel opponi, et specialiter iuri dicenti, generalem renunciacionem non valere. ac nomine ipsius constituendum et substituendum, suos veros et legittimos procuratores quos eciam prefatus dominus Nycolaus episcopus per se constituit. videlicet dominos procuratorem fiscalem dicte camere apostolice magistrum Johannem Garrigie. Johannem Palazini. clericos eiusdem camere. necnon Eyhardum Basdanco. et Henricum Rant canonicum Mindensem, et quemlibet eorum insolidum, ita quod non sit melior condicio occupantis sed quod per vnum aut alium seu alios ipsorum inceptum fuerit, per alium seu alterum ipsorum prosequi poterit et finiri. ad *comparaendum pro ipso seu heredibus et successoribus suis omni die et hora feriatis et non feriatis coram dicto domino nostro papa seu . . auditore camere ipsius, aut ipso domino Henrico, et ipsas restantes quantitates pecunie debitas prout per ipsum superius recognite existunt, coram eis aut aliquibus ipsorum semel vel pluries recognoscendum et confitendum, ac petendum audiendum et recipiendum omne preceptum et omnem sentenciam, condemnacionem, et mandatum, que dictus . . dominus noster papa seu ipsius . . auditor, aut dictus Henricus contra ipsum, suos heredes aut successores, seu ipsorum bona, aut alterius eorum facere voluerint pro restanti debito antedicto. at consencientes, quod ipsi dominus . . papa, ac domini . . auditor. et Henricus. et quilibet eorum in ipsum heredem et successorem suos et quemlibet eorum excommunicacionis sentenciam proferant, et quoscunque alios processus faciat contra eos, vnum vel plures loco [225 aar1363] ipsorum aut cuiuslibet eorum substituendum. ac omnia alia et singula faciendum que in premissis et quolibet premissorum fuerint oportuna. Promittens michi notario publico infrascripto stipulanti nomine omnium quorum interest seu interesse poterit se gratum et ratum habiturum quicquid per dictum dominum Thyrgillum episcopum, necnon alios prefatos suos procuratores substitutum seu substitutos ab eis vel eorum altero inpremissis vel quolibet premissorum factum fuerit siue gestum, ac volens eos ab omni onere releuare satisdandi. Promisit michi notario simili modo stipulanti, iudicio sisti et *iudacatum solui, sub omnium bonorum suorum obligacione et ypotheca. Promisit eciam simili stipulacione dicto domino Henrico et michi notario stipulantibus dictos procuratores et substitutos minime reuocare. ac omnia et singula per eosdem procuratores seu substitutos facta promissa et obligata adimplere. Et ad maioris roboris firmitatem premissorum omnium obtinendam. idem dominus Nycolaus episcopus suum proprium sigillum presenti instrumento duxit apponendum. Acta sunt hec in refectorio fratrum Minorum Stocholmis Vpsalensis dyocesis de anno, jndiccione, mense, die, hora, et pontificatu quibus supra. presentibus venerabilibus viris dominis Birghero preposito Vpsalensis, Nycolao archidyacono. et Lekone canonico Lyncopensis, ecclesiarum, testibus ad premissa vocatis specialiter et rogatis. Et ego Rodgherus Biscop clericus Osnaburgensis, publicus jmperiali auctoritate notarius quia premissis recognicioni proposicioni, constitucioni et stipulacioni. ac omnibus alijs et singulis premissis dum in modum agerentur supradictum vna cum prenotatis testibus presens interfui, eaque sic fieri vidi et audiui. ac de mandato prefati domini Nycolai Scarensis ecclesie episcopi in hanc publicam formam redegi quam signo meo solito et consueto signaui. rogatus specialiter et requisitus, in testimonium omnium premissorum.
Procuratorium. episcopi. Scarensis.
To Mænd kundgjöre, at Askel Gunnarssön i Nottolf Gunnarssöns Begravelse paa Söstrenes Vegne krævede af Thorny Jonsdatter, hvad hun sad inde med ar Nottolfs Efterladenskab.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea e/edd/r h/oe/yra senda Suæinungr Herbiarnar sun /Th/orlakr Uikings sun q. g. ok sina ydr [226 aar1365] gerer ek kunnikt at a tyrsdagen nesta eftir jgagns fostu dagh a vi are ok xxxx are rikis okkars virdulex herra Magnusar med guds nad Norex Syia ok Skane konungs varom mitt j hia a Myrgifyrdi j Streggiareidu skipreidu ok h/oe/yrdu a en Askell Gunnars sun tok sua til ords vid[r] /Th/orny Jons dottor ber aftr /th/at en /th/u heiuir vfrialst /th/eira systranna /th/i at ek hygst væra vmbods madr /th/eira systranna eruingia Nottolfs Gunnars sunar ok gakk eidi /th/eim en /th/er var skyldara siaunda dagh Nottolfs ok til sannanda hær vm settom mitt okkor insigli firir /th/etta bref en gort var a degi ok are sem fyr segir ok her eftir biodom mitt eid okkarn.
To Mænd kundgjöre, at de vare tilstede ved en Overenskomst mellem Thore Gudleikssön paa Eirik og Thore Haraldssönners Vegne paa den ene Side og paa den anden Thord Baardssön og hans Hustru Sigrid, hvorefter disse Ægtefolk skulde have 3 Öresbol i Berger(?) paa Nesodden og 4 Mark Penge til förstkommende St. Hansdag for Arven efter Ogmund (paa Blaker?).
Efter beskad. Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom monnom /th/æim sem /th/ettæ [bref sea eder] h/oe/yra sendæ Geirmunder *Keitlsson ok Ion Biærnæson q. g. ok sinæ kunnigt gerande at [a] odensdagen nest firir Marci euanggliste .a. xi are rikis okars virdulegs herra Hakonar med guds nad Noregs konungs varom mit j Gyrydugarde j Oslo sam ok h/oe/rdum .a. at /th/au heldo hondom saman af æinni holfu /Th/orer Gudlæksson .i. fullu vmbode [Eri]ks ok /Th/ores Haralzsona [en af] annere /Th/ordder Bardarsson ok Sigrid kona hans med /th/i skilorde at fyrsagd hion [skyldi hafue ok halde] till æfuerdlagre æigu ok alz afrædes [/th/r]iggæ aura boll iardar . . . . . . . . . . . . . . .i. Nesoddæ kirkiu sokn .a. Follo. ok iiii merker peninga at lukæ at Ions voku nu nest [k/oe/mer] firir arf eftir Ogmund brodor fyrnæmdræ br/oe/dræ [/Th/or]es ok Eriks brodor si . . . . . . varo /th/au /th/a sat ok alsat vm erfdir ok adræ [luti] sem millum /th/æiræ hafde far[et sua] .at. aldre skyldi .a. annæt kiæræ fyrsagd [hion] eder adersagder br/oe/dær eder /th/æiræ arfuar *.a. annæt kiæræ. till sannyndæ settom mit okor inchigli firir /th/ettæ bref er giort var .a. degi ok are sem fyr segir.
. . . . . . . . hans med /th/i skilorde at fyrnæmd [hion] . . . adersogdum tuæggiæ auræ boll j . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . /th/a [luti] sem millum /th/æiræ hafde faret vm erfdir eder ad[ræ] . . . . . huarket skuldi .a. annæt ki(æ)ræ hedan af . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bergher i Nesodden.
[227 aar1366] 
Tre Lagrettemænd i Sandshverv kundgjöre, at de istandbragte et Forlig mellem Arnbjörn Bonde paa Thegen og hans Broder Nikolas Throndssön, der solgte til Arnbjörn, övre Thegen og övre Skötterud, som han havde arvet efter sine Forældre, og fastsatte ved samme Leilighed Gaardene Thegens Grændser mod Saatethvet, Hvamsal, Solid m. fl. Gaarde. ThegenGaardene vare "för den store Död lagte under en Skyld af Tunsbergs Lagmænd."
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. De 3 Segl vedhænge utydelige. (Brevet er falskt og skrevet med samme Haand som No. 346, 443 og 445 i Dipl. Norv. VII samt No. 196 nedenfor. - Jfr. ogsaa Dipl. Norv. I. No. 449.)
Ollom monnom /th/eim sem /th/ettæ bref seer æder høyra sender Olaf Anfinson /Th/ron Kitilson Dyre *Klænitson svorne logretismend a Sandzverfe q. g. ok sina kunnikt gierande at mer varom a nedræ /Th/egen sem liger a Hedinstad sokn a fyrnemth Sanzverfe fredagen nest epter st. Halvarsæ æftan anno domini mccclxvj hørdom meer. ther ok sogom Andbion bonde a Thægen a enno halfve en a anor halfve Niklos Thronson heldo handom samen at thau holde vilde sem mer giorde thennem mellom. gingio mer sam stundis samen ok grandelikan yfersogom yfregarden Thegen ok øfre Skøtterud sem /th/er thil liger ok nedregarden Thægen ok Fiøsrud sem ther thel liger nedre Thegen ok fundom mer bæge gardom indgiærdis ok kunde ey ser skelias j bole thalet men blefve baade gardom lagde under eno skuld fyre hin stora doudin af Guttorm lagmand ok Thormod laugmand i Tunsb(e)rge ok xij mend er med voro ok blefve gardom lagde a samego jamgode hvar med anden a Oustmarkene sva langt thil thes Sottæ thvet ok Vamsal egor motte motter sem gamle ende mærkie tel siger a rette marke renna ok komer baade Thægis gardom ofre ok nedre ey lenger a Vestmarken en thel Rudzbeken Soli æger motte møtter ok eger Solj nedre *Skøttererud ok Æliestan *vndre aasbrenten som ofre Skøtter egor motte møtter ok merkis garden stender melom Thegen ok Solj nedærst a nedre Skøtterudklefvæn ok sva langt thil ofre Skøtterudz ægor motte møtther sva ganger skelne ok ende merke mello(m) bode gardom Thegens samægo vp øfer hegstæ æse a Skøtterud klefe synst ther møtter Saatte tvet samego bent søoust a Sponmyren ok a sønste Aspehougen thel Hvamsal egor møter a rette markerena sva bar rettæ dele tau fyrnemtæ tvær samæger mellom sem fyre sigr ble the tha sva ferligtæ fyrnemdæ Andbiøn bondæ ok Niklos broder hans Andbiøn at fyrnemde Niklos soltte Andbiøn sva møket hand arfvede efther fadær ok modær sin gud theris siæl naade alt øfre Thegen ok øfre Skøttærud med alle luttum ok lundom inden gars ok uttan frelst ok hemholt ok [228 aar1366] akeraloust tel everdelika ok alt afredis kiendis tha fornemde Niklos at hafua vpboret første penger ok øfste ok alle them a koup *trera kom fra seg ok arvingom sina ok vnder Andbiøn ok hans arfvinga var hia verand Saatatvet bondom ok Hvamsal bondom ok margum andre gode men tha thet koup giort var ok /th/er med vor tau saat ok alt set vm alt tem mellum til sandhed her vm trøk(o)m mer okor insigle fyre thet bref gior var dag ok are sem fyr siger.
Wæret i rette paa et omtwistende skougdeele imellem Teigen oc Saatwedt gaardene med Aasterud d: 2den Junij 1719. Testerer J. L. Glatwed. Fremlagt i lavtingsretten ved aastæden paa gaarden øfre Saatved d. 17 Julij 1720. Test: Nicolas Bergh.
Hansestædernes i Lübeck forsamlede Repræsentanter paalægge Oldermændene og Kjöbmændene i Bergen under Tab af Ære, Liv og Gods at forlade Staden inden næstkommende 1ste Mai med de Skibe, der blive sendte efter dem.
Efter samtid. Afskr. i en i Lübecks Stadt-Archiv beroende Kopibog (begyndt 1366), fol. 106. a. (Trykt i Lappenbergs Udg. af Sartorius, II. p. 641).
Circumspectis et honestis viris senioribus ac communi mercatori Hanse Theotonice Berghis Norwegie *exestentibus suis amicis dilectis presentetur. Heyl vnde begheringe. alles g#udes vor ghesant. Juwe leue schal weten dat wy Stede by der Zee menliken hebben up eyn gedreghen vnde willen ernstliken, dat gy alle, wat j#uwer tho Berghen is, iw scholen bereden mit j#uwen gherede vnde g#ude, also dat gy reyde sin tho thiende van Berghen vppe den negesten Paschen edder up s#unte Wolburghen dagh, s#under twyfel mit den schepen, de gy dar hebben moghen, by vorl#ust ere lyues vnde g#udes. Des hebbe wy van Lubek, Wysmer, Rostok, Stralessund vnde Gripeswold ouer een gedregen, dat vnse borgere scholen wynnen schepe, de se yw ouer senden, dar gy mede moghen ouer voren jw vnde jw g#ud, vnde velle dar schade ane, den schole gy alle like dreghen na markale. Ok so mach me wol schepe senden tho Th#unsberghe vnde tho Alslo, de dar kumpanie heft, vppe sine koste vnde auent#ure. Des schal en yewel, de dor den Norssund wil zeghelen tho der vlote der van Pr#utzen, Campen vnde van der Z#udersee tho Mastrande, eder, efte sy en wech weren, en tho volghende jn den Norssund, by en tho bliuende vnde nicht von en tho schedende, vse vlote en ne komme tho der andern vlote, vnde went orlof gegeuen wert, by ere, lyf vnde gh#ude. [229 aar1368] Jo doch we se zeghelen wil tho Vlandern eder jn Engheland eder tho Hamborgh, de mach dat wol don. Ok so schal sik en yewelk warnen vnde bereden tho wapene, dar he sik mede beschermen moghe, efte is to d#unde were, vnde jo nicht dor den Norssund tho zeghel(n)de eer der vlote, men mit der vlote eder tho der vlote, alse vorscreuen is, by ere, by lyue vnde by gh#ude. Dit is gescreuen tho Lubek, in deme jare godes dritteynhundert jn dem achte vnde sestighesten jare, vppe vnser vrowen dach lichtmisse, vnder der van Lubek secret, des we alle br#uken tho desser tid. De stede by der zee jn der gift desser breue tho Lubek vergaddert.
Wy ratmanne der stat tho Lubek enbeden den beschedenen mannen olderluden vnde den menen copmannen van der dudeschen Hensen tho Berghen in Norwegen wezende lef vrunscop vnde alle gut. Gy scolen weten dat wy nu to sunte Johannes daghe de neghest vorgan is hadden vnses rades boden ghesant
Hallvard Eysteinssön, Prest paa Atrod, og 2 andre Mænd kundgjöre, at Raud Rolfssön erkjendte at have solgt Röyseland i Updals Sogn i Naumedal til Sigurd Ivarssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. fra Numedal. Af de 3 Segl vedhænger 2det.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea æder h/oe/yra sender Haluarder /Oe/ystæins son prester a. A. trodom Biænne Olafs son ok Jon a Gautæsætre q. g. ok sina mer vilium yder kunnikt gera at mer varom a Litlælande ær liggær j Atroda sokn a. paskædaghen a /th/rettanda are rikis vars vyrdulighs herra Hakonar meder guds naad Noreghs ok Suiarikis konungher. saghom ok h/oe/yrdum at Rauder Rolfue son vider gek /th/ui at han hafde sælt Sighurdi Ifuær s/oe/yni R/oe/ysaland ær liggher j Vpdall sokn j Naumædale frialst ok hæimolt firer huarium manne ok alla peningha firir tækit æftir /th/ui sæm j kaup /th/æira kom. til sannynda her vm setto mer vor insighli firir /th/etta bref gort var a dæghi ok are sæm fyr sæghir.
Om Røyseland.
[230 aar1368] 
De Tydske Kjöbmænd i Bergen beklage sig for Hansestæderne over den först 30 April modtagne Befaling til at forlade Bergen, hvilket de vel have gjort, men til uopretteligt Tab for sig og sine Efterkommere.
Efter samtid. Afskr.(?) i Lübecks Stadt-Arkiv (Registratur. Bergens Cont. Verfassung etc. No. 2). Ufuldendt; uden Segl.
Dyt is de claghe des copmannes de Norweghene plecht to sekene.
Weten schal juwe achbarheyt dat we juwe breue vntphenghen vppe de suluen tijt alze se vns quemen in senthe Woltborghe auende to Berghen dar gy vns inne vntb/oe/den. dat we dat lant to Norweghen scholden rümen vppe senthe Woltborghe dach by lyue vnde by ghude vnd by eren vnde dat nicht to latende in rechten ernste. Vnde dijt bot quam vns vmmaten hasteliken svnder jenegherhande vore warninghe wante we juwen boden horsam sint vnde to allen tyden horzam wesen willen vnde des nicht vor sitten moghen so wetet dat we hebben groten drepeliken schaden ghenomen. also dat we mosten gheuen den schepen de den coppmann vtem lande vûrden de ghe wûnnen weren in Flandren vnde in Enghelant wol vyerdehalf dusent mark Lubesch vnde in de sulue schepe hadde we nicht meer to schepende wen vse lif vnde mosten dar mede leddich vtem lande seghelen wente deme copmanne vele ghudes was ghecomen to Berghen vppe twintich weke sees na. Vnde de copman des nicht wachten dorste dorch juwes starken bodes willen. Vnde dat schade deme copmanne wol druttich dusent mark Lubesch vnde meer in deme ghude allene wente dijt en clene schade is by den schaden de we meer anghegan sint. Also dat we dat land hebben gherûmen vnde mannich man vor theghen heft alle synis ghudes vnde guhtes welke lude de helfte eres gûdes. Vnde desse schade de is vns also vndrechlik dat we dat ghode vnde juwer nummer to vullen claghen en kvnnen. Ok so moste we vor tygen vnser priuilegia vnde alle vnser rechticheyt de we van dem konynghe hadden de eraftighen luden vnde juwen vore varenden vele arbeydes costet hebben vnde deme copmanne grot ghut. bouen alle dese swarnisse so neme we grotlen schaden also dat de Engelsche vnde de Flamynghe vnde ander lude de van juwen boden nichten holden de seghelt to Berghen vnde vnderwinden sik des ghudes vnde der copenschop dar juwe borghere vnde de copman pleghen sik af to nerende. Hir vmme bidde we dat gy weten wert dat nicht wedder stan mit juwen wysen rade dat steyt nicht to vorwynnende by vnsen leuende vnde vnser nacomelinghen. Hir vmme so bidde we juwer eraftighen wisheyt dat gy doen vmme [231 aar1368] ghot vnde vmme ere willen dat gy to herten nemen vnsen groten schaden vnde helpen besorghen vnse not dorch vnses eweghen vor denstes willen vnde vmme enis ghemenes nvttes willen.
Kong Haakon meddeler de fire Gesandter, som skulle afgaa til Tydskland for at underhandle med Fyrsterne og Söstæderne om Fred, udstrakt Fuldmagt til sammes Afslutning.
Efter Orig. p. Perg. i Lübecks Stadt- Archiv. Af de 10 Segl mangle 2; 3 ere utydelige. (Trykt i Lappenbergs Udg. af Sartorius, II. p. 670).
Omnibus presens scriptum cernentibus Haquinus, dei gracia Norwegie et Swecie rex, salutem in domino sempiternam. Notum facimus vniuersis, quod nos dilectis et fidelibus nostris consiliariis et hominibus, dominis Fiellaro Piik, militi, et Petro, preposito Osloensi, ac Laurencio Biornsson, capitaneo castri nostri Bawahuus, et Gotoni Erixsson, quos in legacione nostra pronunc versus Alamanniam decreuimus transmittendos ad tractandum cum principibus et terrarum dominis ac eciam cum honorabilibus ac circumspectis viris dominis ciuitatum maritimarum consulibus de amicicia et de pace, accedente ad id ac communicato super hoc pociorum regni nostri Norwegie consilio et consensu, plenam et omnimodam damus et committimus tenore presencium potestatem super discordiis et dissensionibus quibuscunque inter nos, homines nostros et regnum nostrum Norwegie ac terras nostras ex vna parte, ac principes seu ciuitates ceterosque alios ciuiscumque condicionis aut status, quos imminens guerra tangit, emergentibus, placitandi treugas ad certum prout eis videbitur tempus, ineundi et firmandi amicabiles placitacionum dies, in quibus cum ipsis personaliter tractatum habere poterimus, recipiendi ipsorum ambaxiatores seu legatos nostram volentes visitare presenciam adducendi, et sub securitate plenaria conducendi ac etiam finalem composicionem, si eis visum fuerit, ex parte nostra ac regni nostri ac terrarum nostrarum, vt premittitur faciendi ac agendi, omnia et singula alia pro bono nostro et regni, que nos cum ipsis facere possemus si presencialiter adessemus, ratum et gratum habituri quidquid per dictos consiliarios nostros actum aut gestum fuerit in hac parte. Nos insuper Haldwardus et Magnus permissione diuina Osloensis et Hamarensis ecclesiarum episcopi, Johannes Haffthorsson, baro regni Norwegie, Johannes Thoralsson, Vlpho Holmgersson, et Vlpho Jonsson, milites, Thorgotus Jonsson, Ludouicus [232 aar1369] Ewindason, prefectus et capitaneus castri Tunsbergh, et Aluerus Haralsson, pro adimplendis et obseruandis placitacionibus, quas dicti consiliarii domini nostri regis ex parte sua, et regni faciendas aut statuendas decreuerint vna cum eodem domino nostro rege, nos in hiis scriptis firmiter obligamus sigilla nostra vna cum sigillo domini nostri regis presentibus in testimonium apponentes. Datum in castro nostro Akershuus, anno domini mccclx nono, in vigilia pentecostes.
De tre norske Gesandter afslutte med Söstædernes Fuldmægtige en Stilstand, der skal vare til förstkommende St. Hansdag; til den mellemliggende Pintse berammes et Möde paa Baahus mellem Kongen og hans Raad paa den ene Side og Stædernes Fuldmægtige paa den anden for at underhandle om endelig Fred.
Efter Orig. p. Perg. i Lübecks Stadt-Archiv (Svecica No. 52). Alle 3 Segl vedhænge. (Trykt i Lappenbergs Udg. af Sartorius, II. p. 671-72).
Vniuersis et singulis ad quos peruenerit presens scriptum, nos Petrus prepositus Osloensis, Laurencius Biornsson, capitaneus castri Bahuzen et Ghoto Erixsson, legati gloriosi principis domini Haquini, regis Zwecie et Norwegie, domini nostri gloriosi, plenipotentes jn hac parte, recognoscimus publice protestantes, quod cum honorabilibus viris dominis consulibus ciuitatis Lubicensis et consulibus legatis aliarum ciuitatum maritimarum infra scriptarum ibidem tunc presentibus, placitauimus, tractauimus et finaliter concordauimus, quod pax et amicabiles treuge erunt et seruabuntur inter predictum dominum nostrum regem et sua regna suosque vasallos, subditos, seruitores et complices ex una et consules, burgenses, mercatores, servitores, subditos et complices ciuitatum Lubeke, Hamborgh, Rostok, Stralessund, Wismer, Gripeswald, Stettyn, Kolberghe, Noue Starghard, omniumque ciuitatum Prucie et Lyuonie, ciuitatis eciam Campensis, ciuitatum Zelandie videlicet Zirxzee et Brele, civitatum Hollandie videlicet Dordraci et Aemstelredamme, ciuitatum Ghelrie videlicet Zutfanie, Herderwyk, Elborgh et Deuenter nec non ciuitatis Staurie, omniumque ciuitatum adjutricum ipsarum et que conprehenduntur in jure seu etiam confederacione ciuitatum predictarum parte ex altera a tempore date presencium vsque ad festum natiuitatis beati Johannis baptiste proxime futurum, ita quod medio tempore in festo pentecostes post datam presencium eciam proxime futuro predictus dominus noster rex et consiliarii sui cum consulibus siue legatis ciuitatum pretactarum in castro [233 aar1369] suo Bahuzen conuenient pro finali et amicabili concordia paceque perpetua cum dei adiutorio inter eos facienda. Ista tamen adiecta condicione, quod si infra tempus predictarum treugarum non concordarentur, quod deus auertat, extunc omnes burgenses et mercatores prenominatarum ciuitatum et eorum seruitores debent in regnis et terris sepedicti domini nostri regis gaudere et frui plena securitate per vnum integrum annum, videlicet a festo natiuitatis beati Johannis baptiste iam tacto vsque ad aliud festum beati Johannis vltra annum, suisque bonis et mercibus vti libere et a nemine in suis rebus aut corporibus aliquatenus impediri, sed ab omnibus, qui causa dicti domini nostri regis quidquam facere vel dimittere voluerint fauorabiliter promoueri. Debent eciam omnibus libertatibus et priuilegiis incliti regis Magni quondam domini nostri patris, domini Haquini sepedicti et aliorum regum progenitorum suorum et generaliter omnibus quibus vnquam vsi sunt, frui et gaudere omni quo vnquam modo liberiori sunt gauisi. Preterea omnem pecuniam et bona, que deuenerunt ad vsum seu vtilitatem domini nostri regis Haquini sepedicti de debitis mercatorum cuiuscunque ciuitatum predictarum, postquam de regnis et terris suis recesserunt, ipse dominus rex mercatoribus reddere debet cum effectu et de hiis, que de pretactis debitis peruenerunt ad vsum et vtilitatem vasallorum et seruitorum eius, ipse fideliter judicabit. Similiter eciam de omnibus debitis, que restant adhuc in manibus debitorum, ipse dominus rex omnibus mercatoribus faciet fieri justicie complementum. Has treugas cum omnibus articulis suprascriptis promisimus pretactis consulibus ciuitatum et promittimus in hiis scriptis pro domino nostro rege, suis vasallis. seruitoribus complicibus et subditis et omnibus quorum nomine sui interest seruari debere ratas firmas et jnuiolatas, omni dolo et fraude procul motis. In cuius rei robur et testimonium sigilla nostra presentibus sunt appensa. Ad maiorem eciam cautelam et euidenciam pleniorem litteram sepedicti domini nostri regis, in qua nos ad premissa potentes constituit, presentauimus dominis consulibus ciuitatis Lubicensis sepedictis ad conseruandum cum testimonio pleniori. Datum et actum in sepedicta ciuitate Lubicensi, anno domini millesimo ccc o lx nono, in die inuencionis beati Stephani prothomartiris gloriosi.
Söstædernes Fuldmægtige erkjende, at de med Kong Haakons Gesandter have sluttet en Stilstand, der skal vare til förstkommende St. Hansdag, hvorhos i Mellemtiden yderligere skal forhandles paa Baahus om endelig Fred mellem Norge og Stæderne.
Efter samtid. Afskr. i en Lübecks Stadt-Archiv beroende Kopibog (begyndt 1366), fol. 121. [234 aar1369] 
Copia littere de treugis inter regem Norwegie et ciuitates.
Nos Jacobus Plescowe. Johannes Pertzevale et Bertramus Vorrad proconsules. ceterique consules ciuitatis Lubicensis quod exparte nostre ciuitatis et exparte ciuitatum nostre partis. videlicet Hamborgh. Rozstock. Stralessund. Wismer. Stetyn. Gripeswald. Colberghe. et Nouestargardie necnon exparte ciuitatum Lyuonie. et ego Ertmarus dictus de Hereke ex parte ciuitatum terre Pruscie. jtem Thidericus Rode Jacobesson exparte ciuitatis Campen. Iohannes Hund Iohannisson exparte ciuitatis Sirixee Boldewinus Krieck. exparte Dordraci ciuitatis. Wilhelmus Rode. exparte ciuitatis Brele. Hinricus de Heide. exparte ciuitatis Herderwick Wolbertus de Veracker. exparte ciuitatis Zutfanie Hinricus de Ponte. exparte ciuitatis Deuenter. Eherardus Giselberti. exparte ciuitatis Amstelredamme. et Arnoldus de Deuenter. exparte ciuitatis Staurie. Recognoscimus publice protestantes in hijs scriptis. Nos exparte nostra. et exparte ciuitatum supranominatarum. cum famosis et honorabilibus viris domino Petro preposito ecclesie Osloensis Laurencio Biornsson capitaneo castri Bawahus. Ghothone Erici. consiliariis et ambaxiatoribus illustris et sereni principis ac domini domini Haquini. regis Norwegie. per eundem ad nos placitandi gracia legatis. Sufficiens etiam ipsius ad hoc mandatum habentibus et commissum. placitasse ac concordasse in hunc modum. quod per ipsos et nos vtrobique super omnibus et singulis dissensionibus litibus disturbijs et controuersiis. alias et hactenus inter dominum eorum regem Norwegie predictum et regna sua. ex vna. necnon inter nos et ciuitates nostras parte ex altera motis et habitis facte seu ordinate sunt firme ac secure treuge inter predictum regem et regna sua ac inter nos et ciuitates nostras predictas a data presencium. vsque ad festum natiuitatis sancti Johannis baptiste firmiter durature atque sine dolo. per vtramque partem inuiolabiliter obseruande. Sic quod interim dicti dominj regis. mercatores ciues burgenses familiares et subditi. poterunt. ciuitates et iurisdictiones nostras. causa mercandi vel negociandi. licite et secure visitare. ibique bonis mercibus et aliis rebus suis pacifice frui. essendo pre nobis et ciuibus ac seruitoribus nostris necnon pre omnibus nostri atque ciuitatum nostrarum causa quicquam facere vel ommittere volentibus tam in accessu quam recessu suo tuti tranquilli et securi. Est quoque per ipsos et nos exvtraque parte receptus alius placitorum terminus. super proximo festo pentecostes in Bawahus obseruandus vbi cc simul conuenire debebimus et volumus. super amicabili perpetua composicione inter dominum regem et regna sua ac inter [235 aar1369] nos et ciuitates nostras predictas. faciendi placitaturi. Si tamen composicio seu reconciliacio illa perpetua sorciri. non posset ut nunc integralis finis effectum tunc sic concordauimus. quod tamen idem negocium sicud nunc treugatum esse debeat ex cc inter sepedictum regem et regna sua necnon inter nos et ciuitates predictas vlterius stare in bono a predicto festo natiuitatis sancti Iohannis baptiste proxime venturo vsque aditeratum festum natiuitatis sancti Johannis baptiste vltra ad vnum integrum annum continue sequentem proxime futurum. Ita quod medio tempore poterunt mercatores ciues et homines ipsius regis predicti ciuitates et partes nostras cc vt nunc secure visitare et gaudere debebunt pre nobis et seruitoribus ac burgensibus nostris necnon pre vniuersis qui causa nostri et ciuitatum nostrarum quicquam facere vel dimittere velint. in corporibus et rebus in accessu et recessu plena securitate. premissa omnia et singula promisimus et sincere promittimus per presentes firmiter ac inuiolabiliter obseruare dolo quolibet awlso. Vnde inpremissorum efficacius testimonium sigilla nostra. videlicet nos consules ciuitatis Lubicensis pro nobismetipsis et pro alijs ciuitatibus Slauici lateris superius expressis necnon pro ciuitatibus Lyuonie nostris et ego Ertmarus de Hereke pro ciuitatibus Pruscie meum et ego Thedericus Rode pro ciuitate Campen meum et nos alij de Mari australi prout prenominati sumus. scilicet quilibet nostrum pro sua ciuitate sigillum suum fecimus seu fecit presentibus litteris appendi. Ceterum debent mercatores burgenses et homines sepedicti dominj regis intempore premissarum treugarum partes nostras visitantes libere frui in ciuitatibus et iurisdictionibus nostris. eorum libertatibus et priuilegiis prout illis antea liberius sunt gauisi. Quod eciam sigillis nostris roboramus. Actum et datum in ciuitate Lubicensi. anno domini. millesimo. trecentesimo sexagesimo nono jn inuencione sancti Stephani prothomartiris gloriosi.
Kong Haakon og det norske Rigsraad ratificerer og bekjendtgjör for alle den mellem de 3 norske Gesandter og Söstæderne sluttede Stilstand og forelöbige Overenskomst om Fred.
Efter Orig. p. Perg. i Lübecks Stadt-Archiv. Alle 13 Segl vedhænge. (Trykt i Lappenbergs Udg. af Sartorius, II. p. 673-74).
Nos Haquinus, dei gracia rex Swecie et Norwegie, vniuersis et singulis, ad quos presentes littere perueniunt, in domino prosperitatem et salutem. Ad noticiam vestrorum omnium et singulorum deducimus per presentes publice protestando, quod nos fideles et dilectos [236 aar1369] consiliarios nostros, dominum Petrum prepositum Osloensem Laurencium Biørnsson capitaneum castri nostri Bahusen et Gotonem Ericxson, plenipotentes in hac parte nuncios et legatos nostros cum plena voluntate et consensu omnium consiliariorum nostrorum fidelium dilectorum, tunc presencium transmisimus ad ciuitatem Lubicensem, qui ibidem cum consulibus dicte ciuitatis Lubicensis necnon legatis consulibus aliarum ciuitatum maritimarum infrascriptarum ibidem tunc presencium, placitauerunt, tractauerunt et finaliter concordauerunt, quod pax et amicabiles treuge erunt et seruabuntur inter nos, regna nostra, vasallos, seruitores subditos et complices nostros ex una, et pretactos consules, mercatores burgenses, eorum seruitores et subditos ciuitatum Lubeke, Hamborgh, Rostok, Stralessund, Wismer, Gripeswald, Stettyn, Kolberghe, Nouestargardie omniumque ciuitatum Prucie et Lyuonie, ciuitatis eciam Campensis, ciuitatum Zelandie videlicet Zirxzee et Brele, ciuitatum Hollandie videlicet Dordraci et Aemstelredamme, ciuitatum Ghelrie videlicet Zutfanie, Herderwyk, Elborgh et Deuenter, atque ciuitatis Staurie, omniumque ciuitatum adiutricium, et que comprehenduntur in jure seu confederacione ciuitatum predictarum parte ex altera a tempore date presencium vsque ad festum natiuitatis beati Johannis baptiste proxime futurum, ita quod medio tempore in festo pentecostes etiam post datam presencium proxime futuro, cum consulibus siue legatis ciuitatum pretactarum in castro nostro Bahusen conueniemus pro finali et amicabili concordia paceque perpetua inter nos cum adjutorio dei facienda. Ista tamen adiecta condicione quod si infra tempus predictarum treugarum non concordaremus, quod deus auertat, extunc omnes mercatores et burgenses predictarum ciuitatum et eorum seruitores in regnis et terris nostris per vnum integrum annum plena securitate debent frui et gaudere videlicet a festo natiuitatis beati Johannis baptiste iam tacto vsque ad idem festum beati Johannis vltra annum, suisque bonis et mercibus vti libere et a nemine in suis rebus aut corporibus aliquatenus impediri, sed ab omnibus, qui causa nostri quidquam facere vel dimittere voluerint fauorabiliter promoueri. Debent eciam omnibus libertatibus et priuilegiis incliti regis Magni, patris nostri, et aliorum progenitorum nostrorum et generaliter quibus vmquam vsi sunt, frui et gaudere omni quo vnquam modo liberiori sunt gauisi. Nos igitur considerantes omnia ista esse iusta et racionabilia, ipsa secundum omnem modum et formam, quibus per predictos legatos nostros placitata sunt et promissa, cum consensu, consilio et voluntate consiliariorum nostrorum fidelium dilectorum, confirmauimus et ratificauimus, confirmamus, etiam et ratificamus in hiis scriptis. Promisimus insuper et promittimus per presentes vna [237 aar1369] cum fidelibus consiliariis regnorum nostrorum infrascriptorum pro nobis et omnibus nostris et regnorum nostrorum vasallis, seruitoribus, complicibus, subditis et omnibus, quorum interest nostri nomine et nostrorum, huiusmodi treugas cum vniuersis et singulis articulis prenarratis, in omni modo et forma, quibus in premissis continentur et prout per legatos nostros predictos placitata sunt et promissa, seruare sine dolo et fraude, rata, firma et inuiolata. Et nos Haluardus, permissione diuina episcopus Osloensis, Johannes Haffthorsson, Johannes Thoraldzson et Vlpho Jonsson, milites, Petrus Erici, prepositus Osloensis, Laurencius Biornsson, capitaneus castri Bahws, Ludowicus Ewindason, capitaneus castri Tunsbergensis, Goto Ericxson, Aluerus Haraldzson, Kulbernus Ketilsson, Bardherus Ewindason, et Henricus Mikelsthorp recognoscimus omnia premissa cum nostra voluntate, consilio et consensu esse acta et placitata, promittentes eciam ea omnia et singula debere rata et firma teneri, omni dolo et fraude procul motis. Vnde ad maiorem confirmacionem et euidenciam pleniorem sigilla nostra, vna cum sigillo domini nostri carissimi supradicti presentibus sunt appensa in testimonium premissorum. Datum in Hising prope castrum nostrum Bahws, anno domini millesimo ccc lx nono, feria quarta proxima ante natiuitatem beate virginis Marie.
Ulf Thorgeirssön, Chorsbroder i Oslo og Provst paa Romerike, dömmer Thord Assarssön, Prest paa Nannestad, og Sigrid Gudleiksdatter imellem angaaende et Öresbol i söndre Klinger, der tilkjendes Presten, indtil det ved Loven kan fravindes ham, da det ved 4 Vidner bevistes, at det baade för og efter den store Mandedöd havde fulgt Presten.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. IV. No. 543).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea æder høyra sænder Vlfuer /Th/orgæirsson korsbroder j Oslo ok profaster a Raumariki, q. g. ok sina, kunnightgerande at anno domini m o ccc o lx o nono in vigilia Symonis et Jude /th/a er ek var a Skæflustadum a Raumariki, komo /th/ær a stæfnu firir mik af æinni halfuu hæiderlighar mann sira /Th/order Aszarsson prester a Nannastadum en af annare Sighrid Gudlæiksdotter, kændizst /th/a Sighrid at /th/a var henner rætter stæfnudagher æfter /th/i sæm sira /Th/order hafde henner stæmft med allu sinu profue ok skilriki ok værnd, vm øyris bol j synzstagardenom j Klingum sæm kirkian hafde fylght firir /th/en stora mandauden ok æftir, læiddi /th/a sira /Th/order tweg [238 aar1369] gia manna vithni sæm swa æita Gisli a Hafstadum ok Kætill vetronger ok swa sworo a bok at /th/æir vistu at prestren a Nannastadum byghdi fyrnæmft øyris bol ok landskyld aftok bæde firir daudan ok æftir, ok æingan høyrdu /th/æir /th/ett amagha, æfter /th/ett tok ek en annur tweggia manna vithni sæm swa æita Gudmunder kass ok Raghna kona hans, ok swa sworo a bok med fullum æidi, at loken var prestenom a Nannastadum bæde firir stora mandaudan ok æftir æin øyrir forngillder af fyrnæmfdu øyrisbole j Klingum, æftir /th/ett kwadde mik ok krafde fyrnæmfder sira /Th/order doms vm /th/etta mal. sidan kwadde ek ok krafde Sighridu sitt prof ok skilriki vm oftnæmft øris bol, ok hon fek /th/ær ekki prof, var /th/ett /th/a min domer at prestren a Nanastadum skal fylghia fyrnæmfdu øris bole byggia ok landskyld af attaka sæm retter æighu mader allt /th/ær till hon geter /th/ett med laghum af honom sooth, ok till sanynda hær vm sætti sira Hærlæifuer Jonsson prester a Vllinshofue sitth jnsighli med minu firir /th/etta bref er gort var deghi ok are sæm fyr seghir.
bref vm ij øyris boll j Klingom synsta gardenum.Klynge a Finstad.
Søstædernes Fuldmægtige erkjende, at de med Kong Haakon af Norge og Sverige have sluttet en Stilstand, der skal vare i 5 Aar, i hvilken Tid begge Parters Kjøbmænd og Undersaatter frit kunne drive Handel i hinandens Lande og Byer; for Rostocks og Wismars Vedkommende træffes nogle særegne Bestemmelser.
Efter en samtidig officiel, uforseglet Afskr. p. Perg. i Kampens Arkiv. (Efter en anden Afskr. trykt i Lappenbergs Udg. af Sartorius, II., p. 699-701.)
Copia littere legatorum ciuitatum.
Nos Hermannus de Osenbrûgghe et Gherardus de Atendorn, consules civitatis Lubicensis, Borchardus Plotze, consul Stralessundensis, ex parte civitatum Lubek, Stralessund, Hamborgh, Bremen, Rostok, Wismer, Gripeswold, Stetin, Colberghe, Nouestargardie, nec non ex parte ciuitatum Lyuonie, videlicet Righe, Tarbati, Reualie et Perone, et ex parte aliarum civitatum circumvicinarum, et ego Johannes Volmsten de Elbinghe ex parte civitatum Pruscie, videlicet Culminis, Thornn, Elbinghe, Danczeke, Koningesberg, Brunsberg et aliarum ipsis attinencium, et nos Gozwinus Ludekensson et Euerhardus Boze, scabini Campenses pro ipsa ciuitate Campensi ac alijs in diocesi Trajectensi sitis, et ego Hugho de Lockym pro ciuitatibus Zeelandie, videlicet Sirixe, [239 aar1370] Middelborgh et Arremôde, et ego Symon Friderikesson ex parte civitatis Brele, et ego Johannes Coppensson ex parte civitatum Hollandie, videlicet Dordraci, Amsterledamme, Enchusen, et Wiringhen, et ego Hinricus de Heirde ex parte ciuitatum Herderwyk et Hindelôp, et ego Gherardus de Brincke, ex parte civitatum Zutphanie et Elborgh, et ego Arnoldus Hinriksson, ex parte civitatis Staurie, nec non ego Johannes Pawemund ex parte ciuitatis Deuenter, recognoscimus publice protestantes in hiis scriptis, quod de commissa nobis generali et omnimoda potestate ex parte civitatum predictarum super concipiendis amicabilibus tractatibus et placitacionibus cum magnifico principe domino Haquino, rege Norwegie, et Zuecie, ac ipsius hominibus talia que sequntur, cum eodem domino rege et suis consiliariis placita et pacta feceramus, accedente ad hoc omnium nostrum supranominatorum consilio beneplacito et consensu. Ita videlicet quod super omnibus dissensionibus, controversiis, litigiis et discordiis hinc inde et hucusque motis quomodolibet et subortis pax et amicabiles treuge sub plena securitate stare debeant et durare inter memoratum principem, homines suos, servitores et subditos ac auxiliatores suos quoscunque, regnum eius Norwegie ac ceteras terras suas et dominia ex una ac inter predictas ciuitates, earum ciues, mercatores et quoscunque illorum familiares ac adjutores, parte ex altera, usque ad proximum festum nativitatis sancti Johannis baptiste, quemadmodum alias fuit placitatum, et sic deinceps ab illo festo ad iiii annos continuos proxime subsequentes per utramque partem, absque omni dolo firmiter et inviolabiliter observande. Sic quod interim et medio tempore eiusdem domini regis mercatores, ciues, burgenses, familiares et subditi poterunt civitates et jurisdictiones nostras causa mercandi vel negociandi secure et libere visitare, ibique bonis mercibus et aliis rebus suis pacifice frui, essendo pro nobis et civibus ac servitoribus nostris nec non pro omnibus nostri atque civitatum nostrarum causa quidquam facere seu omittere volentibus, tam in accedendo, quam morando ac etiam recedendo tuti, tranquilli et securi, tam in ipsorum personis quam in eorum bonis siue rebus. Debent eciam in tempore treugarum mercatores et subditi ejusdem domini regis infra civitates predictas et in earum portubus et districtibus quibuscumque uti et gaudere omnibus et singulis suis libertatibus et priuilegiis, quibus ibi unquam liberius utebantur. Insuper est per eundem dominum regem et nos ista que sequitur de civitatibus Rostok et Wismer placitata et adjecta condicio, ut si illi de Rostok et Wismaria decreuerint interesse predictis treugis et paci, tunc eidem domino regi, hominibus suis aut regno vel terris suis aut auxiliatoribus nullum per se aut per suos con [240 aar1370] cives vel quoscumque eorum familiares debebunt in tempore dictarum treugarum inferre noxium vel gravamen, nec debeant medio tempore dominis suis ducibus Magnopolensibus aliquod contra dictum dominum regem et regna sua impendere auxilium in hominibus vel navibus vel aliis quibuscumque. Sed si forte domini eorum in predictis civitatibus et earum portubus aliquos homines aut naues pro prompta pecunia sua conducerent, seu sibi victualia compararent, huiusmodi homines, naues vel victualia educendo, per hoc predicte treuge infici non deberent. Eciam si contingeret dictum dominum regem cum potencia terras dictorum dominorum ducum Magnopolensium hostiliter invadere, tunc predicti Rozstokcenses et Wismarienses possent dictos dominos suos juuare infra ciuitates et portus suos ac terras, que ad ducatum spectant Magnopolensem, per quod eciam predicte treuge non debeant violari. Si vero eis vellent facere assistenciam et juuamen extra ducatum Magnopolensem, extunc debebunt ipsi domino regi hoc ad quartale anni significare, antequam id attemptent. Si eciam treugas huiusmodi sub pretactis condicionibus expressatas cum dicto domino rege inire decreuerint, extunc debebunt sibi super hiis remittere suas literas patentes, sicut et alie supradicte facient civitates. Super quibus quidem literis eidem domino regi transmittendis infra hinc et proximum festum pentecostes in Bauahws, nos et quemlibet nostrum pro dictis ciuitatibus, prout superius exprimitur, tenore presencium obligamus. In casu eciam quo vna ciuitas pro alia velit promittere, tunc dictus dominus rex de hoc reddiderat se contentum. Quibus quidem civitatum literis ipsi domino regi presentatis in forma preassumpta, extunc presentes nostre litere omni carebunt roboris firmitate et debeant ad manus portantis literas ciuitatum assignari. Premissas treugas una cum omnibus et singulis articulis et condicionibus supradictis ex parte supradictarum civitatum, absque dolo et fraude promittimus eidem domino regi et suis hominibus et regno et terris suis, bona fide, firmiter et inviolabiliter obseruari. Vnde in premissorum evidens testimonium sigilla nostra et cujuslibet nostrum sub forma, que superius exprimitur, presentibus literis duximus apponenda. Actum et datum in castro Bauahus anno domini millesimo ccc o lxx o in octava nativitatis sancti Johannis baptiste.
[241 aar1370] 
Kong Haakon af Norge og Sverige bekjendtgjör den Stilstand paa 5 Aar, han har sluttet med Söstædernes Fuldmægtige, hvorved deres gamle Privilegier bekræftes for nævnte Tidsrum, i hvilket Handel mellem begge Parters Undersaatter og Kjöbmænd frit kan drives; for Rostocks og Wismars Vedkommende ere særegne Bestemmelser vedtagne.
Efter Orig. p. Perg. i Lübecks Stadt-Archiv (Svecica No. 55). Alle 21 Segl vedhænge. (Jfr. m. en samtid. officiel, uforseglet Afskr. p. Perg. med uvæsentlige Afvigelser i Kampens Arkiv. - Orig. trykt i Lappenbergs Udg. af Sartorius, II. p. 703-5).
Nos Hacquinus, dei gracia Norwegie et Swecie rex universis et singulis presentes litteras visuris seu audituris notum esse volumus, publice protestantes in hiis scriptis, nos in persona propria ac dilectos et fideles consiliarios nostros et homines nunc presentes cum honorabilibus viris, legatis consularibus ciuitatum maritimarum infra scriptarum, *plenam earundem ciuitatum quoad hoc posse habentibus super omnibus et singulis controuersiis, guerris et dissensionibus alias inter nos homines nostros, regnum nostrum Norwegie ac ceteras terras nostras, ex vna, ac inter ipsas ciuitates et earum ciues, mercatores et ipsorum familiares quoscunque parte ex altera, motis quomodolibet et subortis placitasse, tractasse et finaliter concordasse. Ita quod ex parte nostra, regni nostri Norwegie ac aliarum terrarum nostrarum, cum consensu consilio et plena voluntate dilectorum et fidelium nostrorum consiliariorum, recepimus et firmauimus cum predictis ciuitatum legatis pacem et amicabiles treugas inter nos, vasallos et homines nostros, seruitores et subiectos quoscunque ac eciam auxiliatores et quoslibet jncolas regni nostri predicti ac aliarum terrarum nostrarum ex vna nec non inter consules, ciues, mercatores, familiares, subditos, et adiutores ipsarum ciuitatum maritimarum videlicet, Lubeke, Hamborgh, Bremen, Rozstok, Wismarie, Stralessund, Gripeswold, Stetin, Kolberghe, et noue Stargardie et aliarum ciuitatum ipsis attinencium. Jn super ciuitatum Pruscie videlicet Kulminis, Thornn, Elbinge, Dantzeke, Koningisberghe, Brunsberghe et aliarum ipsis attinencium. Eciam ciuitatum Lyuonie videlicet Righe, Tarbati, Reualie et Perone et aliarum circumuicinarum. Jn super et ciuitatum de Mari australi videlicet Campen et aliarum in dyocesi Traiectensi sitarum, ciuitatum eciam Zelandie videlicet Sirixe, Brele, Middilborgh et Arremyden ciuitatumque Hollandie videlicet Dordraci Amstelredamme Enchusen Wiringhen, ac aliarum in comitatu Hollandie et Zelandie iacencium ciuitatum eciam Ghelrie videlicet Herderuik. Sutfanie. Elborgh Deuenter, necnon ciuitatum Staurie et Hindelop ac inter omnes quoscunque comprehensos in jure et confederacione ciuitatum predictarum [242 aar1370] et aliarum suarum adiutricum, parte ex altera, de tempore date presencium usque ad festum natiuitatis sancti Johannis baptiste proxime venturum, et deinceps ad quatuor annos continuos proxime subsequentes inuiolabiliter duraturas. Ita quod jnterim et medio tempore predicti (poterunt) ciues, mercatores, et eorum familiares et quicunque alij ad eos pertinentes regnum nostrum Norwegie ac ceteras terras nostras ciuitates et villas nostras, portus et districtus nostros secure et libere visitare jbique secure morari et abinde secure recedere, quando placet, jbique suas mercaturas et negociaciones, prout ab antiquo et hucusquo consuetum fuerat, exercere, ac alia eorum agere negocia vbicunque, quociens et quandocunque ipsis visum fuerit expedire. Debent eciam interim bonis suis et mercibus ac omnibus aliis rebus suis libere vti pro sue libito voluntatis. Nec debent a nobis aut ab aliquo aduocatorum, officialium vel subditorum nostrorum in ipsorum rebus vel corporibus quomodolibet impediri, sed a nobis et ab omnibus nostris fauorabiliter promoveri cum effectu. Ceterum debent ipsi et eorum quilibet omnibus suis iusticiis et singulis consuetudinibus, libertatibus et priuilegiis suis predictis ciuitatibus, aut earum alicui coniunctim vel diuisim a carissimo domino nostro et patre domino rege Magno et ab aliis nostris progenitoribus et predecessoribus ac a nobis quomodolibet indultis et concessis in omnibus finibus ipsius regni nostri Norwegie ac terrarum nostrarum quarumcunque vti libere et gaudere, eo modo, quo ipsi vnquam antea liberius vsi sunt et gauisi, quemadmodum eciam libertates huiusmodi et priuilegia per se docent. Est tamen per nos et per ipsos legatos ciuitatum jsta que sequitur de ciuitatibus Rozstok et Wismaria placitata et adiecta condicio, ut si illi de Rostok et Wismaria decreuerint interesse predictis treugis et paci, sicuti inter nos et predictas ciuitates, facte sunt, tunc nobis et hominibus nostris aut regno vel terris nostris aut auxiliatoribus nullum per se aut per suos concives vel quoscumque eorum familiares debebunt stantibus treugis inferre noxium vel gravamen, nec debeant medio tempore dominis suis ducibus Magnopolensibus aliquod contra nos et regna nostra impendere auxilium in hominibus vel navibus vel aliis rebus quibuscumque. Sed si forte domini eorum in predictis civitatibus et earum portubus aliquos homines aut naues pro prompta pecunia sua conducerent, seu sibi victualia compararent, huiusmodi homines, naues vel victualia educendo, per hoc predicte treuge infici non deberent. Eciam si contingeret nos cum potencia terras dictorum ducum Magnopolensium hostiliter invadere, tunc predicti Rozstokcenses et Wismarienses possent dictos dominos suos juuare infra ciuitates et portus suos ac terras, que ad ducatum spectant [243 aar13270] Magnopolensem, per quod eciam predicte treuge non debent violari. Si vero eis vellent facere assistenciam et juuamen extra ducatum Magnopolensem, extunc debebunt nobis hoc ad quartale anni significare, antequam id attemptent. Si eciam treugas huiusmodi sub pretactis condicionibus expressatas nobiscum inire decreuerint, extunc debebunt nobis super hiis remittere suas litteras patentes, sicut et alie predicte facient ciuitates. Preterea de restitucione pecuniarum et bonorum mercatoribus facienda et similiter de debitis ipsis adhuc persoluendis, taliter faciemus quemadmodum in prioribus nostris litteris ipsis super hoc nuper datis plenius continetur. Premissas jgitur treugas vna cum omnibus et singulis articulis et condicionibus suprascriptis vna cum dilectis et fidelibus consiliariis et compromissoribus nostris, ex parte nostra, regni nostri predicti ac terrarum nostrarum aliarum promittimus bona fide predictis ciuitatibus firmiter et inuiolabiliter absque omni dolo et fraude obseruari. Et nos, Botulphus, dei gracia Stauangrensis, Halluardus, Osloensis, Gotzscalcus, Lyncopensis et Magnus, Hamarensis ecclesiarum episcopi, Agmundus Finzsson, dapifer, Johannes Haffthorsson, Ericus Kætilsson, marscalcus, Johannes Hierne, Narwo Ingewaldzson, Vlpho Holgersson et Vlpho Jonsson, milites, Haquinus Jonsson, Hermannus de Owen, Geuto Erikxson, Ludouicus Evindasson, Henricus Mikhelstorp, Kulbernus Kætilsson, Erlendus Philippusson, Otto Rømar et Gerardus Kind, armigeri, pro supradictis treugis et earum circumstanciis quibuscunque ac pro omnibus et singulis aliis articulis suprascriptis firmiter et absque omni dolo obseruandis, vna cum eodem domino nostro rege, compromittimus bona fide, sigilla nostra vna cum sigillo ipsius domini nostri regis presentibus litteris in testimonium et maiorem euidenciam apponentes. Actum et datum in castro nostro Bawahus, anno domini millesimo ccc lxx mo, in octaua natiuitatis sancti Johannis baptiste.
Kampens Övrighed ratificerer den af Stadens Fuldmægtige afsluttede femaarige Stilstand mellem Söstæderne og Kong Haakon af Norge og Sverige, hvorunder Handelen kan drives uforstyrret.
Efter samtidig, officiel Afskr. p. Perg. i Kampens Arkiv. Uden Segl. (Jfr. Lappenbergs Udg. af Sartorius, II. p. 701.) [244 aar1370] 
Sequitur tenor litere per ciuitates sigillande.
Nos scabini et consules ciuitatis Campensis recognoscimus publice protestantes in hiis scriptis, quod nos huiusmodi pacta et placita que hiis diebus discreti viri Gozwinus Ludekensson et Euerhardus Boze nostri consulares quamdilecti quos nuper cum plenitudine potestatis nostre super concipiendis amicabilibus tractatibus et placitacionibus cum magnifico principe domino Haquino, rege Norwegie et Zwecie ac ipsius hominibus versus Norwegiam legaueramus una cum aliis ciuitatum maritimarum nunciis consularibus cum eodem domino rege ac eius consiliariis in castro suo Bauahus fecerunt grata et rata observare volumus et habere juxta tenorem qui sequitur in hunc modum, ita quod super omnibus dissensionibus controversiis litigiis et discordiis hinc inde et hucusque motis quomodolibet et subortis pax et amicabiles treuge sub plena securitate stare debeant et durare inter memoratum principem homines suos servitores et subditos ac auxiliatores suos quoscunque regnum eius Norwegie ac ceteras terras suas et dominia ex vna, ac jnter ciuitatem nostram Campensem ciues mercatores, et quoscunque illarum familiares ac adiutores nostros parte ex altera usque ad proximum festum nativitatis sancti Johannis baptiste quemadmodum alias placitatum extiterat et sic deinceps ab illo festo ad iiii annos continuos proxime subsequentes per utramque partem absque omni dolo firmiter et inuiolabiliter observande. Sic quod interim et medio tempore eiusdem domini regis mercatores ciues burgenses familiares et subditi poerunt ciuitatem nostram predictam atque iurisdicciones nostras causa mercandi vel negociandi secure et libere visitare ibique bonis mercibus et aliis rebus suis pacifice frui essendo pro nobis et ciuibus ac servitoribus nostris nec non pro omnibus nostri causa quicquam facere seu omittere volentibus tam in accedendo quam morando ac etiam recedendo tuti tranquilli et securi tam in ipsorum personis quam in eorum bonis siue rebus. Debent eciam in tempore treugarum mercatores et subditi eiusdem domini regis intra ciuitatem nostram et in portu et districtibus nostris uti et gaudere omnibus et singulis suis libertatibus et priuilegiis quibus ibi unquam liberius vtebantur. Premissas igitur treugas una cum omnibus et singulis articulis et condicionibus suprascriptis absque dolo et fraude promittimus eidem domino regi et suis hominibus et regno et terris suis bona fide pro parte nostra firmiter et inviolabiliter obseruari. Vnde in premissorum evidens testimonium sigillum [245 aar1370] nostre ciuitatis duximus presentibus literis apponendum. Datum Campen anno domini m. o ccc. o lxx. o [ etc. ponatur dies.] Hec vobis Jacobus de Cynnendorp . . seruitor vester humilis. cum graciarum actione.
Dit is de bref van Norweghen.
To Mænd kundgjöre, at Ole Alfssön og hans Hustru Thora ( Thoresdatter) erkjendte at have solgt til Orm Skarv 12 Öresbol Jord i Vinsvold i Haugs Sogn paa Eker og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Brev af 8 Marts 1400 nedenfor).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea eda h/oe/yra sændir Sallamon /Th/ormozs sun ok Sigurder Nikollossa ssun q. gudes ok sina mit villium yder kunnight gera at mit varom /th/er i hia inni i sæstofuone i Gerd/th/rudugarde i Oslo a laupparsmosso dagh a sæxtande are rikis okars virdulaghs herra herra Hakoner med guds naad Noreghs ok Swia kononghr saghom ok h/oe/yrdum aa at /th/au heldo handum saman af æini haulfu Ole Alfssun ok /Th/ora kona hans en af annare haulfu Ormer Skarfuer. væitti fyr nemdar Ole ok /Th/ora kona hans vidergaungu oker at /th/au haufdu sællt fyr nemdom Orme xii aura boll iardar i Vinsuallum er liger i Hauks sokn a Æikium frealst ok hæimholt med ollum /th/æim lunnyndum sæm till /th/æira iarder hæifuir leghet fra forno eder nyiu vttan garzs eder innan. vider kendos ok /th/au /th/a bede hion firir oker at /th/au haufdu vp boret af ader nemdom Orme fyrsta pæining ok /oe/fsta ok alla /th/ær millium eftir /th/y sæm i kaup /th/æira kom ok til sannynde her (vm) sæitti han sit insigli med okkrom insiglum firir /th/etta bref sæm gort var aa dæighi ok are sæm fyr sæighir.
breff ffirir Vinsuallum.
Audun Hallvardssön, Prest paa Ignebakke, kundgjör, at Sira Eystein Aslakssön, Chorsbroder i Oslo og Raadsmand i Chorsbrödregaarden, optog Vidnesbyrd angaaende Gaardene Ringin i Bergheims Hered og Bælgen, som ved Ingerid Askelsdatters Testamente vare givne i Sjælegave til Oslo Domkirke og Ignebakkes Kirke, og af hvilke Asgrim Thorbjörnssön sögte at hævde förstnævnte fra Kirken.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af 1 og 3 Segl vedhænge; 2, 4 og 5 mangle. (Se Dipl. Norv. IV. No. 391, 444 og 563.) [246 aar1372] 
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ettæ bref sea æder høyra. sænder Audun Halluardzson prester aa Ignæbakkæ quædiu guds ok sinæ. kunnikt gerandæ at aa laugurdaghen nestæ øfter laupars messo anno domini m o ccc o lxx o secundo. var ek j klukkare stofuonne j gamle stæmfnu stod vider Ignæbakka kirkiu. aa almænnilæghre stæmfnu ok høyrdi ek aa er sira Øystæin Aslaksson. korsbroder j Oslo. rædes mader j koorsbrødræ garde. nu arlængis quadde ok krafde Asgrims /Th/orbiorns sonar. bonda aa Kioss. sidan tede sira Øystæin fram bref erlighs manz sira Vlfs /Th/orgæirssonar. sambrodors sins ok profasta aa Raumariki. sæm her er vider fæst. j hueriu han vill at ek take prof /th/æt. er sira Øystæin hefuir. at læida. vm tæstamentum Ingiridu Askiæls dottor. læiddi /th/a sira Øystæin fram tua skilrikæ vatta Æifuind Asmundæ son ok Ifuær Sumalidsson er /th/æt suoro med fullum bokar æidstaf. at /th/æir høyrdu aa siau nattom j dagh j hæimili adernæmfs Asgrims. er adernæmfder sira Øystæin stæmfdi oftnæmfdum Asgrimi lagha stæmfnu till Oslo. firir herræ biskupin æder hans officialem ok logmannen j Oslo. till /th/riggiæ sygnæ dagha nest firir Ions vaku. nu er kømer. vm iordena Ringini er han vloglæghæ hæfdade fra kirkiunni. ok till /th/esse daghs. sæm nu er profs stæmfnu hit till Ignæbakka. Ok sidan. /th/o at Asgrimer æighi køme. læiddi sira Øystæin fram tuau skilrik vithni. /Th/orstæin Arnulfsson ok Asmund Æifuindæson. er /th/æt suoro. att /th/æir vissu. at Suæin Halluardzson ok Ingibiorgh Kætiuls dotter. varo laggift hiun. Sidan tok ek annur tuau vithni adernæmfdan /Th/orstæin ok Ragnildu Ions dottor. er /th/æt suoro. at fyrnæmfd hiun Suæin ok Ingibiorgh. andadez vm haustet. ok vm jolen øfter. andadez barn /th/æira Kætill. sæm øfter /th/æim lifdi. Sidan suoro oftnæmfder /Th/orstæin ok Astridd Halluardz dotter at Ingirid Askiæls dotter fadur moder adernæmfs barns Kætiuls. gaf j sinu testamento. till Halluardz kirkiu j Oslo. tighiu aura boll j Ringini j Bærgæims herade. ok fim aura boll j Bælgenom vider Mios vppi. ok halfræ merker boll j adernæmfdo Ringini till Ignæbakka kirkiu. firir saall sinæ Suæins ok Ingibiorgho adernæmfdræ. hafdu /th/au /Th/orstæin ok Astrid /th/æt j æidi sinum. at /th/æt ero xiij aar. æder længer sidan /th/æsse giof gefuen var ok afhænd sæm fyr sæighir. Ok till sannyndæ hær vm sættu Amunder /Th/orgardzson Gudlæifuer Audunsson Asmunder Æifuinderson ok Biorn Halluardzson lænsmader j Ignædale. sæm /th/æsse framfærd alla sagho ok høyrdu. sin insigli med minu firir /th/ettæ bref er gort var dæghi ok aare sæm fyr sæighir.
vm Ringinj. - Ringinj iiij.
[247 aar1373] 
Svein Botolfssön erkjender at have oppebaaret af Eirik 6 Pund Engelsk, hvorfor han pantsætter ham 12 Löbsbol i Fimreit i Ylmheims Sogn i Sogn, 8 i nedre og 4 i övre Tun, hvortil han forbeholder sig Gjenlösningsret i 8 Aar.
Indtaget i Vidisse No. 197 nedenfor i norske Rigsarkiv.
breff om tolff lawpaboll j Tunum atta j neidre gard och figura j øffre gard j Soghnne. - [mcc]clxxiiij.
Sex Lagrettemænd fastsætte, efter 3 gamle Mænds Vidnesbyrd, Grændserne mellem Gaardene nordre og söndre Daler i Mildesfjerdingen i Haugs Sogn paa Eker i Nærværelse af Brynjulf Haraldssön som Eier af nordre samt Nerid Gunnleiksson og Audun Herlaugssön som Eiere af söndre Daler.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 6 Segl vedhænger 5te, hvis Indskrift er: S. Rollavi Ovdo[eni] - Brevet er falskt og skrevet med samme Haand som No. 181 ovenfor.
Ollom monnom /th/em sem /th/ette bref see eder høre sender Siugur Jonson Jon Helgieson Tor Elefson Dyre *Klenitson Siugur Ormson ok Enar Jonson logretismendr quedie gud oc sina kunit gierande at mer vorom mellem sønste oc nørdre Daller gardom er ligger a Millis fiorungen j Hogs sokn a Ekkiom a mitvekudagen nest efter [248 aar1375] Olsoko æftan i tiugtæ are okors vardelex#son herra her Hakon met gudz misgund Norex kononx hiaverande Brynolfer Haraldson aagandemen a nørste garden Daller a eno halfe en a anor halfe Neri Gunleikson oc Oudin Herlougson egandemend at sønste garden Daller oc margum andre gode menn met os hiaaverande herdom mer teer oc sagom kongens lensmand a fyrnemde Ekkor framlede trea skelriko vitne er sva heter Aasulf Herbrandson Rolfver Oudinson oc Anunder Erikson er a bog svoro met fullan edstaf oc voro samfløyt j ordum oc herming sina om rette delle oc endemerkiæ fyrene[mde] garder mellom oc boriar fra myrene oc folgier dallen oc skelsbekken til mit op j bakken sva bent op a østre enden a Svartekiends kulpen oc a kors furene sva bent a Glisebergit ter fra ganger nordre Dallers eger neder eptir Diupedallen oc Rørvikken a Haga kiøn oc sagde seer aldrik hørt hafva nokon ter a kerra eder amaga oc sagde ser mintis aattetio are ok enbetra nu af ty epter lager ordskurde oc laglige vitnom er lougbok vottar var thet vor fulde dom at teso delle mellom fornemde gardom skal vbrydeliga holdis sem vitne hermit oc vj gangit oc grandlikan ofer saagom hafde. til sanhet herom setter mer vorom indsegle fyre tetta bref er giort var dag oc aar sem fyre sigger.
breff i mellem Daler gaardene.
To Mænd udstede Vidisse af Brevet No. 195 ovenfor.
Efter beskad. Perg.-Orig. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
[Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea æder h/oe/yra] senda . . . . . . . . . . . . . . . . [ok] . . . . . . . . . . [kunnigt] geranda att [mit sagom h/oe/yrdom ok invirduliga ifuirlasom eit bref vndir] hæilom vskaddom ok hanga[ndom insiglom sua] vat[tan]de [ord] fra orde sem her segir. [ Nu fölger Brev No. 195 ovenfor .] Ok til sannenda her vm settom mit okkor insigle firir /th/etta transkriftum er giortt var j adrnæmdom stadh .a. tyttoghta are rikis okars virdulex herra Hakonar med gudz nadh Norex ok Svyghia konongs.
[249 aar1376] 
To Mænd kundgjöre, at Hallvard Ormssön og Nerid paa Asmyr af Lagmanden Berg Hermundssön i Tunsberg indstevnedes til förstkommende Lagthing sammesteds for at faa endelig Dom angaaende Arven efter Salve paa Tunheim, hvis Arvinger efter Gunnars Vidnesbyrd vare Gunnar, Reidar og Steinulf til den ene Halvdel og Olbjörns ( Sigurdssöns?) Hustru til den anden.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Jfr. ovenfor No. 174 samt Brev af 25 Oktbr. 1388 nedenfor.)
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sia æd/edd/a hæyra sænda Ormer Hawarzsson Arne Biornsson q. g. ok sina. mit villium yder kunnit gera at mit varum a allmanna stæimnu j Matraudenum j Tunsbæirghi a /th/osdaghen nesta eptir Gregorii a enu are ok xx rikkis okkars vir/edd/uleghs herra Hakonar med guds nad Norex ok Syia rikkis konoghs komo /th/a fram firir Bærgher Hærmunder son logman j Tunsbæirghi af eæini halvo Haluarder Ormzsson ok af annare Næirider a Asmyrum. kæindus /th/a bader at /th/a var /th/æiri reter stæmnu dagh. læidi /th/a Haluardr fram eæins manzs vitni er Gunnar eæitir ok sua suor a bok at Gunnar ok Ræidar ok Stæinnufwar varo aruar Sallua a Tuneæimum at helfdene ok annare helfdene kona Olbiorns. hafde ok Gunnar /th/et j eæidi sinum at Saluir atte mærka boll j Asmyrum /th/a han d/oe/de. sæitti /th/a Bærgher logmadr /th/æim dagh apter till lagha till Tunsbæirghs /th/ria dagha sygna nesta eptir Haluarzs messo nu nesta er kommer quar med sinu proue ok ski(l)rigki til endalegh domzs. ok till *nannyndi her vm sætti mit okkor jnsighli firir /th/etta bref er gort var a dæighi ok are sem fyr sæighir.
vittne om arff.
Kong Haakon afslutter med Söstædernes Fuldmægtige en endelig Fred og bekræfter deres tidligere Handelsprivilegier i Norge.
Efter Orig. p. Perg. i Lübecks Stadt-Archiv. Alle 10 Segl vedhænge. (Jfr. m. en Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. - Trykt i Th. Torfæi Hist. rer. Norveg. IV. p. 500-2, p. Tydsk i Willebrandts Hansische Chronik, III. p. 32-34 og i Uddrag i Rostock. wöchentl. Nachr. 1754, No. 32.)
Vniuersis et singulis tam presentibus quam futuris presentes literas visuris seu audituris. Haquinus dei gracia Norwegie et Swecie rex salutem jn domino sempiternam. Vniuersitati vestre tenore presencium. notum facimus publice protestando. quod nos cum honorabilibus [250 aar1376] viris dominis Jacobo Pleskaw. proconsule. Hermanno de Osenbrygge. consule de Lubiko. Bertrammo Wlfslam Johanne Rughen. proconsulibus de Stralesynd. Henrico Scuppelenbergh consule de Gripeswolle. Johanne Wolmasten proconsule de Elwinge. Ewerhardo Bøsen proconsule de Campen. Johanne Menardeson consule. de Amstreledamme. nunciis consularibus. et ambaxiatoribus ac plenipotentibus procuratoribus communium ciuitatum maritimarum et nomine omnium earundem videlicet Lybike. Stralesynd. Hamborgh. Bremen. Rostok. Wysmer. Gripeswolt, Stetin. Anclem Colbergh Nouestargarden et aliarum ciuitatum, ipsis adiacencium. jtem ciuitatum Liuonie. videlicet Righe. Tarbati. Reualie et Perone. ac aliarum circumvicinarum jnsuper ciuitatum Pruzie. videlicet Culmis Thorn. Elwing. Danzake. Kønyngsbergh Brwnsbergh et aliarum ipsis adiacentium. jtem ciuitatum de Mari australi. videlicet Campen. et aliarum in dyozisi. Traiectensi. sitarum ac eciam ciuitatum Zelandie. scilicet Sirixze. Brele. Mydelborgh et Arnemyde, ciuitatumque Hollandie videlicet Dorderazi Amstelredamme. Enchusen. Wyringhen. ac aliarum in comitatu Hollandie. et Zelandie jacencium. ciuitatum eciam Gelrie. videlicet Herderwik. Sutfanie. Elborgh. Dewenter. necnon ciuitatum Staurie et Hindelop ac omnium aliarum et singularum ciuitatum in ipsarum. jure et confederacione comprehensarum de et super omnibus et singulis causis. dissensionibus contrauersiis litigiis aduersitatibus gwerris et discordiis. jnter nos et regnum nostrum Norwegie ac homines familiares et adiutores nostros ex vna et omnes et singulas ciuitates supra nominatas et jn earum jure et confederacione comprehensas ac ipsarum incolas et adiutores parte ex altera hucusque motis quomodolibet et subortis eciam super dampnis et dispendiis, ac jniuriis quibuscunque hinc inde et ex vtraque parte receptis. animo deliberato ac de beneplacito. et expresso consensu omnium fidelium et consiliariorum nostrorum pro nobis et heredibus ac successoribus. ac regno nostro Norwegie. ac omnibus et singulis hominibus et incolis et adiutoribus nostris et regni nostri reconciliauimus ac composuimus ac perpetuam pacem concordiam et composicionem fecimus amicabilem ac nos et regnum nostrum ac alios supradictos cum dictis ciuitatibus. ac ipsarum mercatoribus jncolis et adiutoribus prelibatis reconciliamus et componimus ac amicabilem composicionem pacem et concordiam facimus per presentes. perpetuis futuris temporibus inuiolabiliter absque dolo duraturam et per utramque partem firmiter obseruandam. Sic quod deinceps in perpetuum omnium et singularum ciuitatum prenominatarum et in jure earum et confederacione comprehensarum mercatores ciues burgenses jncole et familiares poterint ciuitates villas portus et limites regni nostri Norwegie causa [251 aar1376] mercandi vel negociandi tam per aquas quam terras libere et secure visitare jbique bonis mercibus et rebus suis pacifice frui essendo pro nobis ac heredibus et successoribus advocatis familiaribus hominibus et incolis nostris et regni nostri ac pro omnibus et singulis aliis causa nostri quicquam facere seu omittere volentibus tam in accedendo et morando quam eciam recedendo tuti tranquilli et securi tam in ipsorum personis quam bonis et rebus suis. Debent eciam predictarum ciuitatum mercatores et jncole jn regno nostro Norwegie ac ipsius ciuitatibus portubus et limitibus vti et gaudere omnibus et singulis suis libertatibus justiciis priuilegiis et antiquis consuetudinibus quibus ibi vnquam liberius vtebantur. Ceterum vt memorati consules ciues mercatores et incole omnium et singularum ciuitatum prenominatarum senciant gracias nostras aput se magis fauorabiles et efficaces et vt eos amplioris beneficij. presidio graciose prosequamur cum effectu ipsis omnibus et singulis consulibus ciuibus et mercatoribus prenominatarum ciuitatum maritimarum ac ceteris omnibus Hanse Theotonice Romano imperio subiectis om(n)es justicias libertates gracias priuilegia et antiquas consuetudines ac literas ipsis vel ipsarum aliquibus communiter vel diuisim ab inclito principe domino ac patre nostro karissimo pie memorie. rege Magno ac ab aliis progenitoribus et prede(ce)ssoribus nostris regibus Norwegie qualitercunque datas et indultas cum pleno consiliariorum nostrorum jnfrascriptorum beneplacito, ob id vt dicte ciuitates nobis ac ipsi regno nostro Norwegie, ad nostra beneplacita eo fauorabiliores reddantur. auctoritate presencium innouamus approbamus ratificamus et confirmamus quemadmodum ipsa priuilegia plenius per se docent. jtem si contingeret, quod aliquis intraneus vel extraneus contra nos vel leges nostras delinqueret excedendo, ob quem excessum nobis astrictus foret ad emendam volumus et gratiose concedimus quod ipsius delinquentis omnia racionabilia debita in quibus rite tenetur obligatus ante omnia de bonis suis persoluantur. antequam excessus huiusmodi nobis emendetur. jtem si que naues ad portum ciuitatum et villarum nostrarum forensium cum summo munito castello proprie topcasteel applicauerint hoc ipsis esse debebit sine pena, ad pontem tamen non applicabunt nullum pontem ad terram facere debebunt nisi ante omnia dictum topcasteel depositum sit de malo. Promittimus igitur bona fide. in hiis scriptis dictis consulibus ciuibus mercatoribus incolis et nunciis prenominatarum ciuitatum et earum cuiuslibet pro nobis heredibus successoribus ac regno et terris nostris necnon omnibus aliis et singulis causa nostri quicquam facere vel omittere volentibus, vna cum dilectis fidelibus consiliariis nostris infrascriptis. dictas perpetuam pacem et amicabilem composicionem. cum [252 aar1376] omnibus et singulis articulis supradictis. firmiter et inuiolabiliter perpetuo obseruare, Vnde in euidens testimonium omnium premissorum sigillum nostrum vna cum sigillis, infrascriptorum dilectorum fidelium consiliariorum nostrorum presentibus literis ex certa nostra scientia duximus appendendum. Et nos Agmundus Findzson. Ericus Ketilson. Narwo Jngewaldzson. et Vlpho Jonsson. milites, Haqvinus Jonsson. Gauto. Eirikson. Aluerus Haraldzson. Erlendus Filippusson. et Gudbrandus Alfsson. armigeri prelibati domini nostri. domini Haquini. regis Norwegie et Swecie consiliarii, quia omnia et singula in huiusmodi literis contenta et expressa de nostro et cuiuslibet nostrum heneplacito et expresso consensu facta placitata sunt et terminata promisimus et in hiis scriptis bona fide promittimus pro nobis et heredibus nostris vna cum dicto domino nostro rege. dictarum ciuitatum consulibus ciuibus mercatoribus incolis subditis familiaribus atque nunciis dictam pacem et amicabilem composicionem perpetuo et inuiolabiliter obseruari, et in maioris roboris firmitatem. sigilla nostra et cuiuslibet nostrum. vna cum sigillo prenarrati domini nostri regis presentibus sunt appensa. Datum et actum in Kalingborgh. Anno natiuitatis domini m o ccc o lxx o sexto, jn vigilia assumpcionis beate Marie virginis gloriose.
To Mænd kundgjöre, at Balde Ivarssön erkjendte at have solgt til Eindride Reidarssön 3 Markebol Jord i östre Kalsrud i Thumnerud i Rode Sogn (Borgesyssel) og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Sigillat. forb. med Breve af 4 Febr. 1493 og 1 Juni 1538 nedenfor.
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sia edar hæyra sendir Amondar Suæinsson ok Toue /Th/ostæinsson q. g. ok sina. mit uilium ydar kunnit gera at mit uarom j Biærna garde j Osslo miduikudagen nest eptir Brettis messo a adru are ok xx rikis okos uyrdulexs herra herra Hakona meda guds nad Norexs ok Suia konoxs. uida gek /th/a Balde Iuasson at han hafde selt Æindridi Ræidassyni iii merkar bol jardar j Kalsrudi j æystri gardenom er liggar j /Th/umna rudum /th/o j Rodo sokn frialst ok akæro laust firir huarium manne meda allum lunnyndum sum til liggia eda leget haua fra fonno ok nyiy. vida gek /th/a Balde Juasson at han hafde up boret fysta penning ok /oe/fsta at Æindri(di) R(æ)idassyni ok alla /th/es j millum epti /th/i j kaup /th/æira kom: ok hia uæra(n)de /Th/iostolue /Th/ordasyni ok Gunnare Jonssyni. ok til sannynda /th/a settom mit okor jnsigli firir /th/etta bref er gor uar dægi ok are sum fyr sægir.
bref vm Kalsrudh.
[253 aar1377] 
Magistraten i Zirikzee (i Zeeland) tiltræder og bekræfter paa Stadens Vegne den mellem Kong Haakon og Söstæderne i Kalundborg 14 August 1376 sluttede Fred.
Efter Orig. p. Perg. i Lübecks Stadt-Archiv. Seglet mangler.
Vniuersis et singulis ad quos presentes litere deuenerint burgimagistri et scabini ciuitatis de Zerixzee notum facimus in hiis scriptis publice protestando quod nos omnia et singula pacta et placita perpetuam pacem et amicabilem composicionem que et quas pridem videlicet de anno domini millesimo. ccc. mo septuagesimo sexto jn vigilia assumptionis beate Marie virginis gloriose honorabiles viri domini Jacobus Plescow et Hermannus de Ozenbrugge de ciuitate Lubicensi Bertrammus Wulflam et Johannes Rughe de Stralessund, Henricus Scuppelenbergh de Grypeswold Johannes Wlmesten de Elbinghe, Euerhardus Boze de Campen et Johannes Meynaerdessen de Aemstelredamme nuncij consulares plenipotentes et ambaxiatores communium ciuitatum maritimarum videlicet Lubice et Stralessund et ceterarum prout in litera domini regis Haquini. ac omnium aliarum ciuitatum j ipsarum jure et confederacione comprehensarum et nomine earundem, cum glorioso principe et domino domino Haquini rege Norwegie et Suecie in Kalinborch ad placita congregati, cum eodem domino rege et suis consiliariis fecerunt ordinauerunt et terminauerunt rata et grata ratas et gratas obseruare volumus et habere. juxta tenorem qui sequitur in hunc modum. Jta quod de et super omnibus et singulis causis, dissentionibus, controuersiis, litigijs aduersitatibus, jndignationibus, guerris et discordijs jnter dictum dominum Haquinum regem Norwegie et Suecie, ac regnum suum Norwegie terras dominia homines familiares subditos jncolas auxiliatores et fautores ex vna, et inter ciuitatem nostram Zerixzee ciues mercatores et quoscunque familiares et adiutores nostros parte ex altera hucusque motis quomodolibet et subortis, ac jniurijs dampnis et dispendijs quibuscunque hincinde ex utraque receptis, perpetua pax amicabilis compositio et concordia esse debeat et perdurare ac inuiolabiliter per utramque partem obseruari jnter predictum dominum regem Haquinum suosque heredes et successores. jpsiusque regnum terras dominia jncolas familiares subditos et adiutores ex vna, ac predictam nostram ciuitatem ciues mercatores familiares et adiutores nostros parte ex altera. Sic quod deinceps in perpetuum prelibatus dominus Haquinus rex, et jpsius regni homines, jncole, mercatores familiares et subditi poterunt predictam nostram ciuitatem Zerixzee ac portus et limites eiusdem causa mercandi [254 aar1377] uel negociandi, tam per terras quam per aquas libere et secure visitare jbique bonis rebus, et mercidijs suis pacifice frui, essendo pro nobis, ciuibus et seruitoribus nostris et aliis causa nostri quicquam facere uel omittere volentibus tam in accedendo et morando quam eciam recedendo tuti tranquilli et securi, tam in ipsorum personis quam bonis et rebus suis ac utendo et gaudendo in dicta ciuitate portu et districtibus nostris, omnibus et singulis suis libertatibus justicijs priuilegiis et antiquis consuetudinibus, quibus ibidem vmquam liberius vtebantur. Premissas igitur perpetuam pacem, amicabilem composicionem et concordiam, cum omnibus et singulis suis articulis et condicionibus supradictis, absque dolo et fraude promittimus eidem domino regi et suis heredibus ac ceteris bona fide pro nobis et nostris ac ciuitate nostra firmiter et inuiolabiliter obseruare. Vnde in premissorum euidens testimonium. sigillum nostre ciuitatis presentibus duximus appendendum. Datum Zerixzee anno domini millesimo trecentesimo septuagesimoseptimo mensis Junii die decimaseptima.
Erngisl Sunessön, Jarl (af Orknö), og hans (tredie) Hustru Ingeborg ( Magnusdatter) vælge sit Gravsted i Vadstena Kloster, hvortil de skjænke betydeligt Jordegods, hvis Indkomster de dog forbeholde sig for sin Levetid.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af de 7 Segl mangler No. 2; 4-6 ere utydelige. (Jfr. Sv. Riks-Arch. Pergamentsbref, I. p. 414-15, No. 1336.)
Jn nampdh ffadhers ssons oc thes helgha anda, jak Eringisl Swnasson jerl, medh astundelikom hwg oc ffulkomplikom kerlich ij helbregdhom likama medh gudz wilia, haffwer thencth min griffto stadh at haffwa ij Wadstena clostir, [ok minna hwstru Ingeborgha oc ther sama stadh vare sieel nokra helso at g/oe/ra, ij nokrom myllom. gerningom, medhan encte er wissare en dødhin, oc encte owissare en hans time, holkin daglika nalkaz thy medh beradhno modhe ij varum godhom wilia oc ffulkomplikom kerlich, oc medh alle ganzske samptykkio vara wina, oc ffrenda radhe, ffore ewinneliko helsso, rycth, hwgnadh, oc andelicth aminnilse vara sieel. at haffwa, badhe, os liffwande, oc dødhom, aff allom, oc allom mydzskund samplikom, oc gudlikom gerningom, systranna, oc brødhranna ij Wastena clostir swa aff koma skulandom som nw til warandom, giffwer jak til fforlatilse vara synda, oc thera betrilse, jn til Wastena clostir, thessen gooz ssom her nempnas, fførst ij Aleme sokn. landboo gooz oc affgieldh. aff mester Jønisse [255 aar1378] twa mark peninga, aff Haralde Olaffson ij Bekkiathorppe atertan øra, aff Jngielle ther samastadh. atertan øræ, aff Gudmunde graan ther samastadh ena halff mark, aff Ragualle canta ther samastadh ena halff mark, aff Olawe kara ther samastadh twa øræ, aff Petare coppara ther samastadh twa øra, aff Ødhebodhom nio øra, aff Petare lang nio øra, aff Heggamala thre øra, aff M/oe/lstadha sokn. aff Mølstadha aass thre øra, aff Hasauadhi nio øra, aff Mølstadhum atertan øra, aff Hagbardhatorppe tholff øra. oc aff sama thorppe nio øra, aff Grenibodhom thre øra, aff Ingabodhom thre øra, aff Crokstorpp thre øra, aff Hogxby sokn, aff Medalbodhom halff atwnde øre, aff Langamalom atertan øra, oc ther samastadh ffem øra, aff Slethult atertan peninga aff Gamblabodhom halff fierde øre, aff B/oe/tarwm halff siwnde øre, aff Gilbierge en øre, aff Ekeby thre øra, aff Hamarby siex øra, aff Westermark halff thridie øre, aff Hammarby fierdhung, thessen gooz oc landbothorpp ij wato, oc thyrro, medh allom oc allom thera tillagom engom wndan taknom, medh swa ordhom, oc skelom ffore haffdhom, at vi vilium ii varum liifftima wp bera ffore vara wphelle skuldh aff them samw goozzom, aal affradhskatta, oc ingieldh. Ok tho swa at vi uilium gerna wara clostreno, til allan hwgnad oc tienisto hwar ui maghum ok matthum. Jtem kan thet oc swa wara, at vi skiptum nokot aff thessom goozzom ffor dom, ij nokor annwr gooz betre oc hendelikare liggiande widh clostirsins nyth, tha uilium vi thet gøra clostreno til langliket gangn. oc bestandilsse, oc egh til vart, oc swa affhender vi for de Eringisl Swnason [ok Ingeborgh the fforscriffno gooz medh allom thera tilloghom, oc swa the gooz aff thessom, konno wardha betre, ij skipte, ssom ff/oe/r wt skriffwat star, os ok varum arffwm, wndir Wadstena clostir til ewerdelika egho, vidh hogxsta bud fforsyn oc ban gudz oc wara ffrw, oc thes helgha clostirsins. at the ffor do gooz, engin aff uarum erwingom ffodom hella offodhom, hella oc nokor annar a mina wegna, hindra, qwelia, hella aterkalla, ij nokon tima, her eptir, at swa myklo fastare wari giffwin, thessen fforscriffno gooz, oc ewerdelika stadhug hallin, tha setia her erlike men oc frw siin insiglle ffore thetta breff til witnisbyrdh. swa som er andeliken herra biscop Niclissa ij Lynk(øp)inge, herra Karl aff Thyfftom. her Byrghe Wlffson. Boo Jonsson, ffrw Cristina ij Ffoghil wikom minna elskelika systur dottir, oc her Bencth Phylipposon. medh mino egno, scriffwat eptir gudz byrdh. thwsanda arom thry hwndradha arom [lxx o wppa attunda arith. ij sietta dagh pascha, ij Wastenom.
testamentum domini Æringislonis comitis.
[256 aar1379] 
Erngisl Sunessön, Jarl (af Orknö), kundgjör, at han har skjænket til Nydala Kloster sin Gaard Valsjö for sin egen, sine Forældres og sine Hustruer Meretes, Annots og Ingeborgs Sjæle.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 4 Segl er kun 2det i Behold. (Jfr. Sv. Riks-Arch. Pergamentsbref, I. p. 435, No. 1398.)
Vniuersis presentes literas visuris vel audituris. Ego Æringislo Svnasson comes salutem in domino sempiternam. Omnibus notum facio, tam posteris quam modernis, per presentes, quod recognosco me viris religiosis et honestis. videlicet domino abbati et conuentui monasterii Noue Vallis, curiam meam in Walsio cum omnibus et singulis eidem curie attinentibus infra sepes et extra, prope vel remote in sicco et madido positis nullis penitus exceptis, quibuscunque censeantur. nominibus, cum beniuolencia et assensu vxoris mee Ingeborgis predilecte pro anima mea et pro animabus parentum meorum et vxorum mearum videlicet Mæritto et Agnetis felicis memorie et Ingeborgis ad possessionem perpetuam veraciter contulisse, transfero igitur in dictos, scilicet dominum abbatem et conuentum, omne ius et proprietatis dominium, prefatam curiam possidendi commutandi, alienandi, seu alio qualicumque modo, pro suis vsibus disponendi, absque heredum meorum, siue eciam aliorum, impeticione, reuocacione vel irritacione, quorumcunque. Jn cuius donacionis euidenciam firmiorem sigilla discretorum virorum videlicet domini Johannis in Alsidhom Petri Verdzkæ et Halstani Pætarsson vna cum proprio presentibus sunt appensa. Datum anno domini m o lxx o ix o in dominica tertia post epyphaniam domini.
Sigurd Finnssön kundgjör, at han har givet Gunnar Ivarssön saa megen Jord, som han eier i Veiklin i Hvam (paa Fron).
Eft. Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglene mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VI. No. 303).
[O]llvm monnvm /th/eim sem /th/etta bref sia edr heyra sendir Sivgvrdr Finsson q. g. ok sina. ydr villivm mer kvnnight gera at ek hefver gefved Gvnnar Jvarssyne svo mikla jord sem ek eigr j Veiklin sem liggr j Hvamme frialsa ok heimvla ok agavngvlavsa firir hverivm manne med avllvm lvttvm ok lvnnendvm sem til /th/eirar jardar hafva leged fra fornv ok nyiv vttan gards ok innan ok firir sannenda skvlldd setti Einar Pettrsson ok Ellingr Finboghason sin jnsigli med minv jnsighli firir /th/etta bref er gortt var aa Teigvm aa tysdagen j dymbildagavikv aa .v. are ok. x.x. rikis vors virdvleghs herra Hakonar med gvds nad Noreghs ok Swija konvnghs.
Breff om Vekle.
[257 aar1380] 
Optegnelse paa en Del Personer i Sigdal , for hvis Sjæle der skal bedes, formodentlig i Anledning af den store Mandedöd.
Findes bagpaa et Diplom af 30 August 1567 (se nedenfor). Den nederste Del udskaaret til Seglremmer for det yngre Brev. (Originalens Linieinddeling er beholdt.)
Alzvaldænde gud fadir ok sun ok hæilaghær ande se mædær [oss] j dagh ok huarn dagh ok fyrir gæfue oss saker ok syndir mi[ssg] ærdir varær ok lati oss sua læinghi lifua at mer mætt[im] varær syndir b/oe/tæ ok bættræ ok miskun mædær gudi haf[ua] ver s(kulum) segia varæ hælga b/oe/n pater noster fyrir sal Kolbiærnær Haluardz j Kuislum Gud/th/orms a Hofu[e] Æiuindær /Th/orgylsær a Æinagrum Pettærs a Æikiu[m] Asmundær Rolfs j Æingium Haluardz a /Oe/fræby Hauardær Halstæins j Gunnrudi Olafs a Laufnesse Arnulfs Æirikx j Vik /Th/orgæirs a Ramstod[um] Helgæ a Haugum Hauardz a Hagfuru GiæirmundsaVglu[bærgi] Ogmundær sunar hans Jons a Hoflande La . . . j . este . . Æiuindz a Haugum Asbiærnz sunar hans Gunlæikx j Æing[ium] Ogmundær sunar hans Anundær a Vadi /Th/orstæins j Gras[uik] /Th/ordær bon .a . H. Vebranz a Vglub[ærgi] Hælgæ a Nese Suæins Aslakx Ogmundz j Langæ Vigleikr /Th/orgyls[unar] Liduardz rudi /Th/orgæirs sunar hans ok Jon broder hans Olafs a Albiærkum Haluardz (a) Vælstodum *Hetel a Hofland[e] Gudbranz j Grasuik /Th/ork[i]els j Biærnz pie memorie . . . Æuindær sunar hans . . . dale han gaf til kirkiu[nnar a] Eilifs Ionsunar a Hagfuru /Th/orvardz vndir Holmemi a Paa[ls] Haluardz Iacof sunar Flogum messæ redæ med . . . . . . næ Hælgæ[sunar] Tofua a Albiorkum ok alt annæt ær . . . ndær . . . Stæinroz sunar hans til høry . . stæins a [Ho]fue Æiuindær j Kroke Jtem j øfregardhen [/Th/]orstæins[a]Vglubærgi . . . . st sso . . . . . . lænd a H . . . /Th/orstæins [a]Blikabærgi . . . a V[a]de . . . . . . . . . . . . . . . . . . a Græin . . . . rs a . . . nde . . . . . . . . . . . . . . . vpp j gardi[num] . . . finz a Blikabærg[i] . . instæ . . . . . . . . . . kx a B/oe/ . . . . . . . . . . . . . . . . Is a /Th/i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . a Sty[frum] . . . . . . s k . . . .
[258 aar1381] 
Dronning Margrete forlener Nikolas ( Nisse) Jenssön Svarteskaaning med alt det Gods i Fjeraas Hered, som Magnus Porse og Thorkel Erngislssön hidtil have indehavt.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Dronningens almindelige mindre Segl vedhænger. (Jfr. Sv. Riks-Arch. Pergamentsbref, I. p. 503, No. 1613).
Omnibus presens scriptum cernentibus Marga(re)ta dei gracia Norwegie et Swecie regina salutem in domino. Notum facimus vniuersis quod honesto viro Swarte Skonungh. omnia bona. Magno Pors et Thorkillo Baarun olym pertinencia jn prouincia Fiæræ sita. tam vacua quam structa. cum omnibus adiacencijs et iuribus pro seruicio suo nobis impendendo et inpenso jure pheodali dimittimus et fauemus. Omnibus et singulis aduocatis nostris et officialibus prohibemus firmiter in hiis scriptis ne quis jpsorum contra hanc fauoracionem et bonorum assignacionem sibi datam indebite presumat quomodolibet aggrauare prout nostram vlcionem regiam voluerit euitare. Quod si vero jdem Magnus Pors et Thorkillus Baarun nostro seruicio mancipare et in esse nobiscum et rehabere voluerint vt premittitur extunc sibi alia bona illorum loco assignamus. Jn cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus duximus appendendum. Datum castro Wardbergh. anno dominj m. o ccc. o lxxx o primo dominico die post festum sancti Jacobi apostoli.
Drottning Margretis gaffue breff om Magnus Porss gotz hon gaff her Swarte Skoning.
Gunnulf Thorgeirssön, Prest paa Ramnes, og to andre Mænd kundgjöre, at Ketil Ormssön og hans Hustru Thurid Haraldsdatter erkjendte at have solgt til Gunnar Sölvessön Halvdelen af Gaarden Flatsrud (nu Flakseröd) i Kvelds Sogn i Naumdöla Skibrede og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. tilhör. Kjöbmand Fr. Höst i Sandefjord. Alle 3 Segl mangle.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea æder høyra. senda Gunulfuer /Th/orgeirsson prester a Rafnese. Suæin Gunnarsson ok /Th/iostolfuer Bærghsson q. g. ok sina kunnight gerande at mer varom a Koldukin sem ligger j Andabuu sokn a Væstfold a laughurdaghen nesta æfter Mariu messo fyrra. a fyrstu are rikis vars wyrdulegs herra Olafs med guds naad Noregs Dana ok Gota konungs, saghom ok høyrdum aa er /th/au heldo handum saman af einni halfuu. Kætil Ormsson ok /Th/urid Haralds dotter æghin kona hans. en af annare halfuu Gunnar [259 aar1381] Saulfuason. kændust /th/a fyrnæmfd hiun Kætill ok /Th/urid, at /th/au hafdu sælt fyrnæmfdum. Gunnare. halft Flaatz rud er ligger j Kuælds sokn j Naumdøla skipræidu med ollum lutum ok lunyndum sem til liggia æder leghet hafua fra forno ok nyghiu vttan gards ok jnnan frealst ok hæimholt firir huarium manne. ok j samu handarbande kændust adernæmfd hiun. Kætil ok /Th/urid. at /th/au hafdu vp bored af adernæmfddum Gunnare fyrsta peningh ok øfsta ok alla /th/er j millium firir fyrnemfda jord halft Flatz rud æftir /th/ui sem j kaup /th/eira kom, ok til sanynda her vm settu mer vaar jnsighli firir /th/etta bref er gort var a deighi ok are sem fyr seighir.
Fire Mænd kundgjöre, at Bjarne Bjarnessön gjenlöste af Helge Eilifssön söndre Floten i Andebu, som han havde pantsat ham for halvanden Mark Guld i Saarböder, og gav ham desuden 2 Alen Klæde og et Hudelag i Landskyld af samme Jord for indeværende Aar.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle.
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea. eder høyra senda Helghe Aslakssun Gunlæiker Ormssun Grundi Ræiderssun ok /Th/ormoder Arnesun quediu gudes ok sinæ. meer wilium yder kunnight gera at meer warom aa Heillenese aa nørdre gardenom. er ligghar. j Hwarenes soghkn .aa. Westfolld .aa. Michialsmesso eftan .aa. adru are rikis waars werduleghs herre herre Olafs med gudes naad Noreghs ok Dana konongher, høyrdum wider atto ok saghom hander band /th/æira .j. millium at Helghe Eileifssun wider kæindæis /th/er firir os. at han hafde fyrste pæningh ok øfste ok alle /th/er .j. millium .j. halfua adra mark gullds af Bianne Biannesyni. firir Flotene .j. sydre gardenom er ligghar .j. Andebusoghkn. aa Westfolld med ollum lutum ok lundyndum sem till ligghia ok leghet hafua fra forno ok nyiu wttan gardz ok innan. firir adernempda jord Flotene sem adernempder Bianne hafde wedsedt adernempdom. Helghe .j. sare bøter firir halfua adra mark guldz. gaf en /th/a optnempder Bianne optnempdom Helghe ifuir at ii stikkur kledes ok æit hudalagh .j. landskyld j samre jordenne /th/ers ars. ok /th/otte /th/a Helghe well wera. ok /th/er med waro /th/æir saatter ok aall saatter wm adernempda jord Flotene ok till sannynde settom meer woor insighli firir /th/etta bref er gort war a dæighi ok are sem fyr sæighir.
Om Flathen i Andeboo sockn.
[260 aar1383] 
Gudthorm Aslakssön erkjender at have givet Ragnhild Jonsdatter hele Rud og sin Frænde Hoskuld Jonssön, hvad han eiede i söndre Foss, begge Gaarde beliggende i Ytterbygden i Ignebakke Sogn paa Romerike.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af de 4 Segl mangler 2det. (Se Brev No. 223 nedenfor).
/Th/et skal wæra gudhi kunnikt ok godom monnum at ek Gud/th/ormer Aslakersson kennis med /th/esso mino opno bref at ek hafwer gefwet Ragnilder Ion dootor alt Rudd sem ligker (i) Ytræbyddæn a Ignabakka sokn (a) Raumariki frialst ok høimolt firir hwarivm manne med ollum /th/æim lutum ok lunnyndum sem till ligker æder leghet fra forno ok nyiio innægars ok vttæn. item gaf ek Gud/th/ormer Haskolder Ion syni fræ(n)dæ minom swa mykyt sem ek aa j Fors j sydrægardænum j Ytræ byddæn j sambra sokn frial(s)t ok høimolt firir hwarium ok /th/æim till æwærdærligh ægn ok /th/æræ iptir kommand værder ok nokor misdaudi j /th/a skal Gud/th/ormer Aslakersson hafwa after gof sinæ han ok hans *ævigæ ok alla vndir gangædæ ok /th/æimæ godom monnom hiia værande Amunder /Th/orgarsson ok Asmunder Æivinderson ok Haralder Hafvarsson sin jnsigli med mino jnsigli firir /th/ettæ bref er gort var a manædagh nestefirir Mikialss messo a iii are rikis varss vy(r)dulix herra Olafs med (guds) nad Noregs Dana ok Gotha konungs ok till sannyndum
breff om Rud. - Werit j rette paa aaszsteden jmellum Fos og Veszbye j Ennebache prestegield d. 7 Julij 1674. Laurids Christenssen m. p.
Steine ( Peterssön), Chorsbroder i Hammer og Prest paa Mo, samt en Lagrettemand paa Lesje kundgjöre, at Ivar Steinfinnssön, Bonde i Selsgaard, erkjendte, at hans Hustru Ragnhild Thorleifsdatter eiede 10 Kjör i hans Gaard, der vare hendes Medgift, og 2 Mærker Guld samt desuden 2 Mærker i Tilgift, hvis hun overlevede ham.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Sunde i Vaage. Begge Segl mangle.
/Th/æt se ollom monnom kunnigt. at mit Stæini korsbroder j Hamre ok præster .aa. Monum ok Æiriker Elaafsson logrettemaan .a. Læsium vitum /th/æt firir gudi sat vera. at mit varom /th/ær hia .j. Karæb/oe/ .a. Læsium .aa. kiærslo sunnudagh. aa odru are rikis ockors wyrduligs herræ herræ Olaafs med guds naad Noregs. Dana ok Gota konungs ok h/oe/yrdum aa. at Ifuer Stæinfinzson bonde j Sælsgardi kiændizst ok fullæ vidergongu væitti at Ragnildær /Th/orlæifsdotter aa .j. hans garde j hæi [261 aar1384] mænfyllgd sinæ .x. kyyr gangendæ ok tuæær mærkær gulldz ok adrær ii mærkær gullz j tillgiof sinæ æn hon liifuir hans liifui længer. ok /th/ær æftir kiændozst /th/au bæde hiun Ifuer ok Ragnildær fyrnæmfd at /th/æt /th/æiræ hiunæ sem æftir annæt lifdi skilldi æiighæ bæzstæ sæng af /th/ers godze sem fyrræ andædæzst var ok Ifuer /th/raatnæmfder. hæiil ok vsiuker ok j sini fullre samuizsku. /th/a er han gerdi /th/æssæ lysin[g] ok vidergongu. till sanyndæ settum mit ockor jnzsigli firir /th/etta bref er gortt var aa. Monum .a. Marium/oe/sso dag j langæ fastu .aa. iii are rikis ockors herræ konungsæns adernæmfdz.
Jon Ketilssön, Prest paa Mo (Eidanger), og Lidvard Hallvardssön kundgjöre, at Orm Kolbeinssön erkjendte at have solgt 1/2 Markebol i söndre Styrvold i Styrvolds Sogn i Lardal til Gunne Vifilssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl mangler, Levning af 2det vedhænger. (Jfr. Brev af 12 Marts 1443 nedenfor).
Ollom monnom /th/æim [sæ]m /th/etta bref sia æder høra sendir Jon Keitiulsson prester aa Monom ok Lid[uar]der Haluo[r]dzsson quediu g[udz o]k sina, kunightgærande at mit varom j Kleæfwarudhj j Slæimdale .a. m[ana]daghen nesta eptir Mikials messo /th/a en lidiht var fra burdh wars hærra Iesu Christi /th/ushundrat ara /th/riugh hundrat ara attotighiu aar ok fim ar. hørdum aa at Ormer Kolbeinsson keindizs /th/es at han hafde selt Gunna Viuuilssyni halfua merka bool iardar j Styrauallum j sydra gardenom sæm ligger j Styraualla sokn j Lagardale med lutum ok lunyndum sæm till liggia æder legit hafua fra forno æder nyghiu frialst ok heimholt firir huarium manne. Swa hørdum mit ok at fyrnempder Ormer vidergek /th/er /th/a firir okker at han hafde wpboret af adernefdum Gunna fyrsta pæningh ok øfsta ok alla /th/er j mellom firir fyrnefdht halua merka bool jardar eftir /th/i sæm j kaup /th/eira kom. Ok til sannynda hær vm settom mit okkor jnzigli firir /th/etta bref er giort war deghi ok are sæm fyr seighir.
bref vm /-j/ mark boll j sydre Styreuallum.
Hansestædernes Fuldmægtige anmode Kong Olaf om, at den sidst i Skaane fastsatte Sammenkomst til Nyköping 29 Juli maa holdes 25 Juli i Vor dingborg, hvorhen han anmodes om at kalde sit Danske og Norske Rigs raad, da de især med det sidstnævnte have vigtige Sager at afgjöre.
Efter samt. Afskr. i Wismars Stadt-Archiv, Recessus Hansæ, vol. I. (Trykt efter en anden Afskr. i Suhms Hist. af Danm. XIV. S. 541-42.) [262 aar1386] 
Clare vorste vnde dorchluchtighe here. vmme den dach. des gi lest. vppe Schone. der her Gregorius Zwertink. vnde her Hinricus Westhof van vzer weghen by weren. ramende to holdende mit iw to Nykopingh vppe sunthe Øleues dach neghest tokomende. vnde vmme dat werf. dat Albertus Calenbergh iuwe scryuer vppe desse tyd. to vs ghe woruen heft. Beghere wi iuwer konynglyken mechtecheyt towetende dat wy vzes rades sendeboden. vppe sunte Jacob dach neghest komende gherne to iw senden willen to Werdeghenborg. vnde bidden iw. dat gi to deme daghe willen laten vorboden van iuwen beyden ryken. alze van Denemarken. vnde van Norwegen. iuwe radghouen vnde houetlude der iw dar to behoef is. vnde sunderghes iuwes rykesrad van Norwegen. wente wi mit en tosprekende hebben. van saken. dar vzeme copmanne grot macht ane licht. vppe dat gy vzes rades boden. vppe deme suluen daghe moghen gheuen en endich antwarde van den weruen. de vze boden vakene to iw ghe woruen hebben. vnde noch to iw hebben to weruende. vortmer beghere wy des dat gi iuwen goden willen dar to keren. vnde truweliken. dar vore wezen. dat de see ghe vredet werde. alze gi vs hebben ghe screuen. Dat gi it don willen.
Kong Olaf skjænker med Drotseten Hr. Ogmund Finnssöns Raad og Samtykke övre Hjalparagaard i Oslo, der var falden under Kongedömmet, til Thor björn Asgrimssön mod Erlæggelse af Kongens Tilkommende.
Indtaget i en nedenfor trykt Vidisse af 3 Septbr. 1421 i norske Rigsarkiv.
Sex Lagrettemænd kundgjöre, at de ransagede og bestemte Skogvoldene paa Haukelid i Röken efter gamle Vidners og Breves Udsagn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl mangle. (Brevet er falskt og skrevet med samme Haand som No. 181 og 196 ovenfor.)
Ollom monnom them som thetta bref sia eller hora sendr Halvar Torson Auen Erikson Evin Olason Biøn Aslackson Torsten Embretson oc Erlan Hafskolson logretzmend q. g. oc sina kunnit gierande at mer varom a oustre Houkelia er liger a Myrvarven a Røkin sokn Botolsdagen a første are okors vardl(e)x drotning Margreta var takin til Norgies *stierna efter lagor orskur atransaka skogveldena a Houkelia oc in gierdis oc efter fynder vitnom oc bref borvir veder beken a aana oc allan beken a Bertelsmyran sva a kiendenom der liger a for de myr sør a aasnaben sva a aashalingen a en sten er liger sva ser ofer høgdane a en høg sten er vpreist er a aasen sør a eno røs sør a trea stena er Trunuseter velde veder takir. var sva dom okor sva vera Houkelia velde efter fynder vitnom a hedom houg var hia verande *egelsman hiaverande oc samtøkte tese dom var Houkelia skog ingierdis fyrton (fyr tou?) skulld oc te sandhet hengiu mer okor insegle fyre teta bref giort var dag oc are (som fyre siger?).
To Mænd kundgjöre, at Gunnleik Alfssön vedgik at have solgt til Hallvard Ormssön saa meget af Kjærefisket (i Lardal), som han arvede efter sin Brodersön Gunnleik, og hvis dette Fiske ikke skulde blive frit, pantsatte han til Hallvard 3 Öresbol i Andusval (nu Undesvold).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Jfr. ovenfor No. 198 og Dipl. Norv. III. No. 542.) [264 aar1388] 
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea ædar høyra sendir Petter Biornssun ok Hawarder Ogmundrsun q. g. ok sina kunnikt gerande at mit varom a Haughaghæyrdhi sunna daghen nesta firir alla hellghunne møsse dagh a fyrsta are sem drotni(n)gh Marghareta var thekin til rikins forstiorn j Noreghe saghom ok høyrdom a at Gunlæikar Alfssun kendis /th/æs at han hafde sælth Haluarde Ormssyni sua mykit j Kierafiski sæm han lauth j arf eftir Gunlæik brodor sun sin ok værdar honom /th/æt fiski æighi frialst /th/a vædsetti Gunleikar Haluarde iii aura bol jardar (j) Andhusuale sem lighar j Heims sokn j Laghærdale ok kendist /th/a Gunlæikar at han hafde vpboret af Haluarde x merkar j ganxs peninghom fyrir fyrnemft fiski ok till sanynda sættum mit okor incighli firir /th/etta bref en giort var a dæighi ok are sem fyr sæghir.
Erngisl Sunessön skjænker Jordegods til Skeninge Nonnekloster, mod at Hustru Cecilia Ödgersdatter og hendes Datter Katarina skulle bo der sin Levetid, og Erngisl og hans Hustru Ingeborg Magnusdatter paa sine Reiser have Herberge sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Jfr. Sv. Riks-Arch. Pergamentsbref, II. p. 165, No. 2406.)
Alla the mæn thetta breff høra ælla sea hælsar iak Æringissil Sonason kærleka med varom herra kænnis iak med thæsso mino nærwarando vpno breffwe mik giwit hawa systrana klostre i Skæninge thwa attungha iordh i Londby i Wædhirstadha sokn med hws akir ok æængh ok allom tillaghom thøm til æwærdherleka ægho swa med skyllom at hwstrw Cicilia Ødghris dottor skal hawa thet hws ok *hom i sin lifsthima ok henna dottor Katerin sina daghleka prouento ok hws ok hem til døda dagha ok serdhelis at the samu lanbone skulu mik ok mine hwsfrw Ingebordhghe Magnossa dottor wara redebone med hærbærdghe vm vare wægha konno ther fraam falla. hwarfore aff hendher iak mik thætta fornempdha gooz ok minom arwom. ok til hæghnar the fornempdo klostre til æwærdherleko ægho til thes mere visso ok stadfestingh tha hengher jak mit eghit jnsigle hær fore ok ther til min hwsfrv Ingeborgh Magnus dotter thætta breffwit war skriwat ok vtgivit i Vazstenom tredhia daghin æpte sancte Pædhar dagh. sub anno incarnacionis dominj m. o ccc o lxxx nono.
[265 aar1392] 
Hr. Erngisl Sunessön skjænker Jordegods til det af hans Forfædre og Slægtninge funderede St. Andreas´s Kapel i Vegsjö Domkirke for sin egen, sine Forældres, sine tre Hustruer Margretes, Ingeborgs og Annots samt andre Slægtninges Sjæle.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af de 9 Segl vedhænger kun Levning af 7de. (Jfr. Sv. Riks-Arch. Pergamentsbref, II. p. 228, No. 2596.)
Vniuersis Christi fidelibus presentes literas visuris seu audituris Eringislo Sonason miles salutem in domino sempiternam condigna domino deo meo Iesu Christo pro vniuersis beneficiis et donis suis laudum preconia et acceptas graciarum actiones referre non valeo presertim cum creatura non habeat quod pro meritis respondeat creatori. vnde solicite precauendum est filiis hominum ne ipsos ingratitudo reos constituat quos suis gracijs preueniri et prosequi nunquam cessat quapropter ego Eringislo Sonason licet non habeam quid digne retribuam creatori meo tamen de paruis que habeo parua libens mitto ad honorem ergo dei et beate virginis Marie et sancti Sigfridj et sancti Andree apostoli et omnium sanctorum et remedium et consolacionem animarum nobilium et michi carissimorum dominj Sunonis Jouanson patris mej dilecti et domine Katerine matris mee dilecte et domine Margarete sororis mee dilecte et domini Petri Jouanson et Margarete consortis mee dilecte et Jngeborgis Magnusadotter consortis mee et Agnetis consortis mee et aliorum cognatorum et propinquorum meorum et anime mee omnia bona mea in Hultaby. et Hultaby øø. jn Hælinghaby. et molendinam meam in Hælinghaby et jn Næsby et Stensyogha aass. et Saluo qwærn et Østroskira. vnam curiam in Tholøghom. Rasogabiærgh. Hiortanshuld. Høgharudha in parochia Iærødha. Jtem in Øsgotia omnia bona mea in Husabiærghom. et in Kætestadhom et in Wlawy. Jnfra sepes et extra humido et sicco prope vel remote in agris pratis pascuis siluis et quibuscunque aliis eorundem pertinencijs quocunque nomine aut jure nunc *senseantur vel senserj poterant vel poterint in futurum sana mente et corpore de conscensu meorum amicorum et heredum do lego. trado. dono et assigno capelle sancti Andree in ecclesia sancti Sighfridj katedrali Wæxionensi fundate per progenitores et cognatos michi carissimos quos deus conseruet feliciter cuiuscunque nominis sint transferens in predictam cappellam ius proprietatis possessionis et dominij quod michi compeciit competit vel competere poterit in futurum et heredibus meis in bonis supradictis et renuncians omnj iurj cuius supra quod michi et heredibus meis pertinebat in eisdem ademptum michi et heredibus meis quauis facultate dicta bona reuocandj alienandj permutandj impetendj. uel de ipsis quomodolibet disponendj [266 aar1392] quod promitto bona fide pro quibus bonis voluntatis mee est et instanter supplico venerabili in Christo patri domino meo episcopo Wæxionensi et capitulo suo vt pro animabus predictorum et mea per cappellanum meum dominum Elauum qui nunc pro tempore fuerit institutus et presentatus singulis ebdomadis tres misse celebrantur vel per alium presbiterum sibi gratum. prima de domina. secunda de sancto Andrea. tertia pro defunctis et alia bona que facere potest compleat benigniter et deuote. Jtem quicunque presbiter huiusmodi prebendam optinuerit nullo vmquam tempore licebit ipsi vel alterj cuicunque cuiuscunque dignitatis aut status extiterit missas huiusmodi minuere vel mutare sed sicut nunc constitute vel institute sint perpetuis temporibus inconcusse seruarj et celebrarj debebunt singulis septimanis, vt etiam predicta bona certiora sint cappellano meo presentato in capellam predictam. in ipsum cappellanum predictum et in futurum ibidem ministrantes, transfero proprietatis ius et possessionis prout tacta sunt. occupandj commutandj ordinandj, nunquam alicuius adinuentionis ingenio reuocanda. Jn cuius rei euidenciam sigilla dominorum et dominarum. domini Stenonis Bænkt son et dominj Thure Bænkt son et dominj Thordonis prepositi Lincopensis et domine Katerine filie dominj Erici Glysinsson. et domine Benedicte sororis sue et domine Katerine Pæterssdotter. et domine Cecilie Wlfsdotter et dominj Thorgilli presbiterj vna cum meo proprio sunt appensa. Datum et actum Waczstenis. anno domini m. o ccc. o nonogesimo secundo ipso die beati Henricj episcopi et martiris.
pro prebenda sancti Andree in ecclesia Vexionensi.
Eirik Leikssön, Prest paa Birid, og 3 andre Mænd kundgjöre, at Thorleif Amundssön og hans Sön Erling kom overens med Jens Olafssön og hans Hustru Ranveig Erlingsdatter om at erholde 7 Öresbol Jord i Gaarden Dofre efter Ranveigs Död mod at bekoste hende en hæderlig Begravelse.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Hersaug p. Ringsaker. Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 439.)
Ollum monnum /th/æim sæm /th/ættæ bref se æddær hæyræ sændær Eirikkær Læiksson prester a Biriddæ Gunnær Suinsson Guttormær Siurdzson /Th/æstoluær Aulirson q. g. ok sinæ meer vilium yddær kunnikt gera at meer varom a Maræingwm ligær j Redale j Ringæssakærs sokn a Trinitæs mæsso dag a iii aræ rikis vars vyrdeligs hærræ hærræ Eiriks med gudæs naad Noriks konoks sæm meer ok hæyrdom aa at /th/aw hældo ol hondom saman a æinnæ haluo /Th/ollæiuær Amundæson ok [267 aar1392] Ællingær son hans æin af annæræ haluo Jænnæs Olafsson ok Rannog Erllings dottær æigin kona hans med /th/æim skylmalæ at fyrnæmd Ranog gaaf adærnæmdom /Th/ollæiuæ æddær hans æruinggiwm vii auræ bool jærdær j Dofrom ær liggær j fyrsagdæ sokn frilst ok hæmmolt firir huariwm mannæ æn fyrnæmd hion Jænnæs ok Ronnog skulw fylgiæ adærsagdæ jord medan hænnær liif varæ æn oftnæmdær /Th/ollæiuær æddær hans æruingiæ skal gera ærui ok vtgiærd æfttir oftnæmdæ Ronnogo sosom hæyrælikt æær sakar sannydo sættom meer vor inzilæ firir /th/ættæ bref ær giort var sæm fyr sægiir.
Vigleik Dyressön kundgjör, at Thorleif Vigleikssön solgte til Olaf Bjarnessön 6 Öresbol i Skenne i Fones Sogn paa Vestfolden og oppebar Betalingen.
Efter Orig. paa Perg. tilhör. Kjöbmand Fr. Höst i Sandefjord. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 484.)
Ollum monnom /th/æm sem /th/etta bref sea edar høra sender Vigleikar Dyrason q. g. oc sina. ek vil jdar kunnith gæra at ek var a Skerueime j synsta gardenom j Hems sonk j Lagardal a Vesfollenne a sunudagen nestom eptir Marteinis messo dagh a v are rikis mins virdulex herra herra Eriks med gusz nadh Noreges konongs oc Sverikis rettar eruinge sa ek oc hørde a at /Th/olleiuar Vigleison selde oc afhende *Oflaue Biannasyni vi aura bol j Skænno sem ligar j Fonnes sonk a Uesfollenne frialst oc a kærolaust firir hauriom manne mædar lutom oc lunnendom sem til ligia edar leget hafua fra forno oc nyu vtan gars oc innan. En /th/a kendes /Th/olleiuar fyrnemdar at han hafde vpboret af Olaue fyrnemdom fysta pening oc ofsta oc alla /th/er j mellom eptir /th/i sem j kaup /th/eira kom firir fyrnemda jord oc til sannynda her vm setthe /Th/olleiuar Vigleisson sith insigli medar mino firir /th/etta bref [sem gort] var dege oc are sem fyr segir.
Skienne.
Fire Mænd kundgjöre, at Aasa Haavardsdatter (paa Finnen) solgte til Olaf Oddssön 1 Pundsbol i Aase i Jondals Sogn i Hardanger og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum. Alle 4 Segl mangle.
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea eda høyra sender Siugurder Siuguatzsson ok Steinggrimer Sueinsson Allfuer Steinarz [268 aar1394] son Suein Siugurdarsson q. g. ok sina kunnikt gerande. at mer warom i hia i stofuonne wndir Habrekko a sunnudagen nestan firir Seliouokodag a fimta are rikis warzs wirduligzs herra Eirikzs med gudzs nad Noregzs konnun(g)zs høyrdum ok saaom a handaband /th/eira Ollafzs Odzssonar ok Asso Hauardahr dottor war /th/at skilt wndir /th/eira handaband at hon seldeh honom pundzs booll i Asse er ligger i Ionadaallzs kirkiu sokn i Hardanggre med teighom ok tilloghom ok ollom /th/eim luttumh ok lunendum sem till liggia ok leget hafua fra fornno ok nyiu ottan gardzs (ok) innan. kændest ok fyr nemd Assa at hon hafde vpborred af fyr nemdom Olafue huern pennig efter /th/ii sem i kaup /th/eira kom. /th/ii skal hon fyr nemda iord /th/rat nemdom Olaue frialsa ok akærolausa till æuenligar æignar honum ok hanzs ærfuinggium firir ser ok sinum ærfuinggium ok huerrium manne ok till sanenda her wm settom mer war insigli firir /th/etta bref er giort war wndir Bergghe degghe ok are sem fyr seghir.
To Mænd bevidne, at Ketil Erikssön erkjendte at have solgt til Hallvard Sæbjörnssön 3 Löbsbol i Otangaard (Ödegaarden?) i Bagn (i Valdres) og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levning af 1ste Segl vedhænger; 2det mangler.
/Th/et se ollom ghodom mannom kunnikt /th/em som /th/etta bref sea ædr høra /th/a kænuz wer Kætill Nicholasson ok Gunnar Vdzson at mit worom j hia sam ok hør/th/om aa handa band /th/era at Kætill Eriksson widr kændz at han hafde sælt Halwarde Sæbiornasyne /th/riggia lopa boll j O/th/ena gardh j Bagne ligger frialst ok hemult firir mer ok minum ærwinggium vndr han ok hans ærwinggia tyl æwerdelica ægho. widr (kændz) ok /th/a fornempdr Kætill Eriksson at han hafde vp burit fysta pæning ok æfsta ok ollum /th/er j mellum som j wart coup com. sakar sannidda skuld her wm setyr wer okar j(n)cigle firir /th/etta bref er gort war /th/orsdagin firir tiwæggia apposla messo dagh aa vjj are ryks wars werduligs herra herra Eriks medh go/th/es nadh Norghis kunnunkr.
[269 aar1396] 
Jon Karlssön, Lagmand i Tunsberg, tildömmer Sira Hallvard Thordssön, Chorsbroder i Oslo, paa Biskop Eysteins Vegne en halv Femtedel af nedre og nordre Fiskheim (paa Eker), som Thorstein Jonssön havde gjort Fordring paa.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Vaabenseglet vedhænger. (Se Dipl. Norv. II. No. 552 og 579, IV. No. 397 samt V. No. 316, 319, 881, 1025 og 1107).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea æder høyra sænder Ion Kaarlzson logman j Twnsbærge q. g. ok sina kunnikt gerande, at aa miduiku daghen ok /th/orzsdaghen nest firir Botolfs woku, aa siaunda aare rikis mins vyrduligs herra herra Eiriks med guds nadh Noregs konungs, komo aa aalmanligra stæfno firir mik, margom godom monnom hiaverande j sætstofuo j nordra lutanom j Ions garde j Twnsbærge af æinæ holfuo hæiderligher man sira Halwarder /Th/ordæsson koors broder j Oslo, j fullo ok loglego vmbode mins verduligs herra oc andaligs fadhers herra Øystæins med guds naad biscups j Oslo, en af annare holfuo /Th/orstæin Ionsson ok kændizst /th/a fyrnæfnder /Th/orstæin firir mik, at /th/a vaar hans retter loogw dagher vnder æin ændæligan doom, vm halfuan fimtvnghæn j nædra Fiskæime, ok /th/o j nørdra gardenom som han amaghadhe firir herra biscupenom ok han lakt hafdhe med herra biscupenom, tede da fram sira Halwarder fyrnæmfnder, bref vnder godra manna jnsiglom, eftir /th/ui sæm /th/ætt vattar sialft vm sik, sæm /th/etta mitt bref er vider fæst , tedhe ok /Th/orstæin optnæmfnder, oorskurda bref Brandz Gunnarsssonar, vm fyrnæmfndan halfuan fimtwng j Fiskæime, ok at brefuonom ifuirlostnom, ok maleno gørsamlego at hugdho, ok med radhe, ok sam/th/ykt hæidherligs manz, Fins Gyrdzssonar, foguter aa Twnsbærgs huse, ok Brandz Gvnnarssons, ok raad mannana, /th/a dømde ek med lagar oorskurdhe, herra biscupenom Øystæine optnæmfndom, j Oslo, adernæmfnden halfuan fimtwnghen, j Fiskæime, till æverdeligra æigho, ææ till /th/æss, er annat prof finz sannare. Ok till sannynda sætte ek mitt jnsigli firir /th/etta bref er gort vaar aa dæghi ok aare sæm fyr sæghir.
bref firir Fiiskæimum.
[270 aar1396] 
Harald Kolbjörnssön, Lagmand i Oslo, og 12 Mænd kundgjöre, at de fastsatte et Jordeskifte mellem Jon Thorleifssön og hans Sön Hoskold paa den ene samt Jon Sveinssön og hans Hustru Ragnhild Jonsdatter paa den anden Side, hvorved de förste erholdt hele Bjerke, Vestby og Rud med tilliggende Kvernefos i Ignebakke Sogn og de sidstnævnte 12 Öresbol i Dolin i Ignebakke, 1 Markebol i Raanaas paa Fit samt 6 Öresbol i Ner drin paa Aker i Faller Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl samt Levninger af 7, 8, 10, 11 og 13 vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. IV. No. 577 og ovenfor No. 209, samt Brev af 9 Januar 1421 nedenfor.)
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea æder h/oe/yra sendæ Haralder Kolbiornsson logmader j Oslo Jon /Th/orgylsson Andres Agmundæson Endrider Sigurdzson Eriker /Th/oresson /Th/ostæin Ragualdzson Jon Gregoresson Arne Eriksson Hakon /Th/oresson Biærne Ogmundzson /Th/orgæir Reidersson Guttormer Aslaksson ok Ræidulfuer Jonsson q. g. ok sinæ kunnikt gerande at meer varom a raadhusonum j Oslo a vettræ messo eftan a viii are rikis vars vyrdolighs herræ herre Eriks med gudz naad Noreghs konungs komo /th/er a stemfno firir os af æinne halfu Jon /Th/orlæifsson ok Haskolder son hans en af annære halfu Jon Suensson ok Ragnilde Jonsdotter eigin kona hans ok kendust at /th/a var /th/æiræ retter stemfno dagher vm allen /th/en rett ok fiarskipti sem /th/æiræ millium hafde veret, eftir /th/ett heldo /th/au oll handom saman med /th/ui skilorde at /th/au skulde alt /th/ett halde ok hafua sem meer d/oe/mpdum ok giordom /th/æiræ a millium, eftir /th/ett geingom mer saman, ok var /th/ett /th/a var fuller domer ok sam/th/ykt, at Jon Sveinsson ok Ragnilde skulu æigæ ok frialslighæ fylgiæ halfs xii /oe/yris bool j Doline j Ignæbakkæ sokn markæ bole j Ranasæ er ligger a Fiit ok sex aura bole j Nærdrine er ligger j Akrum j Fallæ sokn. En Jon /Th/olleifsson ok Haskolder son hans skulu æighæ ok frialslighæ fylgiæ til æuærdælighæ æigho alt Biorku ok Vesby ok swa /th/y fim /oe/rtoghæ bole sem Jon Sueinsson hafde køpt j Biorku ok ollo Rudi ok kuærnæfossenum sem /th/er til ligger ok liggiæ j Ignæbakka sokn ok ollum odrum iordum bygdum æder vbygdom sem /th/au atto til skiptis at bæra, ok var /th/a hælder halt a /th/æiræ lut fædgennæ. ok /th/er med skuldu /th/au væra saat ok alsat vm ol fiarskipti ok alle /th/a tolu ok gerningh sem /th/æiræ millium hafde veret, en huar sem /th/ett ryfui æder rofsmen til fenghi, skal hafua rofuet trygdæ xii manna doom ok logmansz oorskurdh. Ok til sannyndæ settum meer voor jnsigli firir /th/etta bref er giort var a deghi ok are sem fyr seghir.
Hoffuet breff om Væstby oc Biercke oc andre jordepartther. [271 aar1396] 
Otte Mænd kundgjöre, at de efter Begjæring af Sira Jon Hallbjörnssön, Prest paa Sande (Sandeherred), i Hennike Lensmands Nærværelse og efter Prov og gamle Registre tildömte Gaarden Vindal i Vellö den Ret til Hugst og Havn vester i Aasen og i Gloven (Bjergklöften), som Eieren af Rud formente den.
Efter Orig. (?) p. Perg. i norske Rigsarkiv. Huller til 9 Segl, hvoraf No. 1 og 6 vedhænge tilligemed Levninger af No. 4 og 7. (Seglremmernes Indhold se nedenfor ved Aar 1410.)
Ollom mannom /th/hem som tthettæ bref seiaa æder høyre sender Kopmand Ormson /Th/orger Olafson, Borgar Vlfson, Arne Halvardson, Amund Olafson, Hakon Amundson Arne Drengson oc Torbiøn Thoreson quediu gudz oc syno. Mer velium allom konnokt gyøre att aa attende aare rikens vors verduligz herra herra Eriks met gudz nade Noriks konungh, oc j verduge faders time biscops Østeins til Oslo. Vorum mer thaa krafde oc kalleth till Vindale y Vellæyn af sira Jon Halbyørnson prester aa Sandom, Hennicke lensman hia værende æfther som Vindals bonde kerde a Rudz manne at han formenthe hanom hug oc haffnn vester j aasen oc y glofunne ther ihiaa, Var thaa Rudz mand fyrj stefnd af lensmannen at lyde. hiøræ. oc sea prof. skæll. deler oc endemercke there ængner emellom. gik tha oc met ockor fyrnemfnd siræ Jon met eyno registre giort j konungz Hakons tid son konungz Magnus, oc vattet that rettæ vtrast til Vindal met stene oc hellor ofuer glofuom i assom skelrike nock bade vesten oc norden aaf alle høxste hofue oc allunges om alt Vindall [til all syn ængen vesten och norden krafde oss tha rætt oc lag hær om at sige scire Jon: ginge mer thaa til sammen samme stundes oc dømde Vindale til all syn æge vesten oc norden till effter som prof oc skæl met registre fyri sagde, oc hulder oc heller vtuiste i retthe deler oc endemerke paa alle sider. At scaa ær y sannind hengio mer ockor insigle fyri tettho breffue giort aar oc dag fyrj seger anno dominj vt supra.
om Vindale.
Breve om Vindall af N: 10.
Tre Mænd kundgjöre, at Greip Ivarssön solgte til Olaf Erlingssön 5 Maanedsmadbol mindre enn 1/2 Spandsbol i Sæbö i Legreids Sogn (Eidsfjord) i Hardanger for 17 Kyrlag og oppebar Betalingen samt gav ham Plads til et Saltsyderi i Kinserviks Sogn for bevist Höflighed.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum. Alle 3 Segl mangle.
Ollvm monnvm /th/eim sem /th/etta bref sea edr heyra senda /Th/orgyls Hallason Oddr /Th/ossteinsson Bryniolfr Steinrodzson q. g. ok sina kunnigt gerande at a friadagenn nesta efter Aghate virginis /aa/ .ix. are rikis vars virdulighs herra Eiriks Norex konungs varo mer j hia j æfsta tvne a Aga er /th/eir helldo hondom saman af einne halfvo Greipr Jvarsson en af annare halfvo Olafvr Ellingsson. skildist /th/at vnder /th/eira handa band at nemdr Greipr sellde nemdum Olafve halfv spanzbole fat j fimm mamatabol j Sæbæ sem liggr j Læghreids kirkiv sokn j Hardangre firir .xvij. kyrlogh med tunvm ok tvpptum votnvm ok veidestodum holltom ok haga ok ollvm /th/eim lunnendum sem til liggr fyrsagdar jardar ok leget hefver fra forno ok nyiv vtan garz ok innan ok betra er at haua en missa vndan ser ok sinvm erfvingivm en vnder han ok hans erfvingia til allda odals ok æuirdulegrar eignar frialsa ok akærv (lavsa) firir hvorivm manne. kendest ok oppt nemdr Greipr at han hafde /th/a vppboret af /th/rat nemdum Olafve fyrsta pening ok sidasta ok alla /th/ar j millim fyrir adr sagda jord. her til gaf Greipr Jvarsson Olafve Ellingssyni eina sallt ketils vppsat sem liggr j millim Bw/th/veituteigs ok Bursteigs j Kinnzarvik kirkivsokn firir /th/a h/oe/fvesku *sam han hafde giort honvm ok hans sveinvm. Ok til sannenda her vm setto mer var jnsighli firir /th/etta bref er giort var j stad are ok deghe sem fyr seger.
breff for Sebø.
To Mænd kundgjöre, at Thorgaut Josefssön erkjendte at have solgt 1/2 Markebol og Sigurd Thorgrimssön (?) 1 Markebol Jord i Askheim i Hofs Sogn i Rördal til Svein Sigurdssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. VII. No. 422.) [273 aar1399] 
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea edar h/oe/yra [sændæ Her]bra[nd]ær /Th/oraldæson ok /Th/orgiær Gritgarzson q. g. ok sinæ. mit vilium ydar kunnikt g[e]ra a[t mit v]arum j hia saghum ok h/oe/yrdum a er /th/æir heldo handum (saman) af æini heluu /Th/orgautar [Jo]sepzson [ok Si]gurdær /Th/o[rgrim]sson, en af annære Swen Sigurdærson med /th/ui skilorde et /Th/orgautær vi[dar] ken[dis] at han hafde selt Sweni halve merkar bool iærd(ær) j Asskini er ligghar j R/oe/rdale j Hof[s] sonk a Vesfool en Sigurdær /Th/orgri(m)sson kendis at han hafde selt fyrnemdum S[wen]i merkar bool iærdær j samre ior[d] . . . j fyrnemdu Asskæmi med ollom lutum ok lundum sem til [liggiæ] ok leghet haua fra foorno ok nyu vttan garz ok jnnen, kendus ok /Th/orgautær ok Sigurdær at /th/æir hafdu vpboret fyrsta penigkh ok /oe/fsta ok alla /th/er j millium æftir /th/ui sem j kaup /th/æiræ koom firir fyrnemdæ iord Asskain, ok h/oe/yrdi /th/essæ kennigkh ok lysingh Herbrandær a Blasesm/oe/sso daghen en /Th/orgæir fyrnemdær h/oe/yrdi /th/essæ sama lysingh ok kenningkh a Agatæm/oe/sso æfta[n] . . . ok til sannyndæ settum mit okkoor jnsigli firir /th/[ett]a bref er giort vaar a . i[u]ndæ are rikis okkaars vyrdulegks herra herra Æirigks [med] guds nad Noregks k[onunghs.]
Aschim syndre oc nørdre.
To Mænd kundgjöre, at Alf Gautssön mageskiftede to Markebol Jord i Sos sen i Haugs Sogn paa Eker til Gudthorm Rolfssön mod to Markebol Jord i söndre Vinsvold sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 193 og nedenfor No. 231 samt Brev af 4 Marts 1443.)
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sæia æder høra sendir Ællinger /Th/iostiolverson ok Haluarder Æuindason q. g. ok sina. mit vilium yder kunnikt (gæra) at meit varom .a. Kirkiubergi ær liger .a. Ækium .a. manadagen nest firir Grægorius messo aa xi aræ rikis vars virdelex herra herra Erix mæder gud(s) nad Norex konox sagom ok hørdum aa at /th/æir hældo handom saman af æin halfuo ærligær man Gvt/th/ormer Rolfsson æn af annara halfuo Aluær Gauzsson mæder /th/y skylordde at /th/æir giordæ iardda skipti sin aa millum sva at Aluær fæk Guttormæ thuegia merkabooll iardar j Zoscini j Hauzx sonk ær liggær aa Eikkium frialsa ok hæimholla firir huerium manne vttan garzs ok in [274 aar1400] nan mæder ollom lunnedom sæm til ligia vndan sik ok sinom ærfuigium. vndir Guttorm ok hans arfuigia til æuærddelega æingh: fæk /th/a ok Guttormer fyr nemder vndir sama handdarbande Alfue fyr nemdom thuæiggia mærka boll iardar j Vinzsvallum ær liger j sama sonk mæder sama friælzsæ sæm fyr sægir j brefveno j syddræ gardenom j sama iord sæm fyr sægir. ok til saninda sættom mit okkor insigli firir /th/etta bref ær giort war dæi ok aræ sæm fyr sægir.
bref vm iardda skipti Zoscini j Vinzsvallum.
Biskop Sigurd af Hammer tilskriver sin Ombudsmand Baard ( Haakonssön) paa Hole (i Lom) angaaende Bortleie af Bispestolens Gods.
Efter Orig. paa Papir i Bergens Museum (Holcks Gave No. 28. Litr. t. Omsl. Litr. M). Spor af udvendig Forsegling. (Jfr. Dipl. Norv. VI. No. 433.)
Ver Sigurder med gudz naad biskuper j Hamre. heilsom /th/eer Baarder a Holenom med gudes quediu ok vaare. bidium ver /th/ik at /th/u seer nw till vm vaarær iærder sæm likæstæ /th/u getær. eftir /th/ui sem wer hofwm fenget /th/eer vmbodh till med /th/ui ofno brefue sæm wer sendom /th/eer nw. Ero ok flæstær vaarær iærder nw bygdær vttæn /th/ui at æins at nokkorær øydæ iærder kunno en obygdær veraa. /th/a ger æ nokot raad firir /th/eim en swa er. ok fyrre lee /th/et burt sæm /th/u getær æi bygdt. en /th/et liggi ollungis j øyde. Hialp ok till /th/et bætzstæ /th/u getær at /th/eir maatto saatter værdæ. Sigurder ok Vegeir swa at Sigurder hæfde ei ofmykyn vansæ af /th/ui . . . . gøyme /th/in gud . .
Baarde a Holenom detur hoc.
Bent, Prest paa Hof (i Hudrum eller Rördal?), Aasmund Eilifssön, Prest paa Straum (Strömmen?), og 2 Lagrettemænd udstede Vidisse af Brev No. 49 ovenfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 4 Segl vedhænge No. 3 og Levning af No. 2.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea ædher høra sendir Bæint præstar a Hofue Asmundar Æilif sson /th/er songh a Straum Kolbiorn Odh sson ok Hakon Siugurdhar sson logretta men q. g. ok sina [275 aar1400] kunnikt gørande at mer sagom ok hørdom godra manna bref med hæilom ok hangandum insiglum sua ludande ordh fra orde sem her segir, [ Nu fölger Brev No. 49 ovenfor .]
. . . . . . . dome so(m) /th/aug hafdu vndir laact at /th/aug af øystræ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . lu Jon ok Olauer ejgha sua mykleæ eng som ader laa til . . . . . . . . dh stad bræko ok sudder j kils . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Erik Erlingssön erkjender at have med Samtykke af sin Hustru Gudrun Eyvindsdatter solgt til Thorald Jonssön hele Enger, udgjörende 3 Markebol, i Skodinfjerdingen ved Tjernelid i Ringsakers Sogn og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Hersaug p. Ringsaker. Alle 4 Segl mangle.
/Th/ett sze ollom godom monnom kunnigt att ek Eriker Erlingsson kiennætz /th/ers med /th/ersso mino ofno brefue att ek hefuer selt /Th/oralde Joonssyny med hia oc handarbandi Gudrunæ Euindæ dotter egnær kono minnæ alt Eingær iii markæ booll sæm ligger j Skodine fiordongenom oc nest Tiærnæliid j Ringsakærs sokn frialst oc heimolt firir huorium manne med ollom lunnyndom ok tillægium fornom ok nyiom vttan gardz oc innæn honom oc hans erfuingium till æfuærdæligræ eigho oc altz afrædis oc firirtekit fyrstæ peningh oc *fyrstæ oc allæ /th/er j millum efter /th/ui sæm j kaupp okkart kom. Till sansyndæ s[kul]d setto /th/ersser goder men sira /Th/order Einnærsson prester a Lautine Audun Ioersson oc Eiriker Amundzson siin inzciglle med mino firir /th/ettæ bref er gort var a Nørderhofue /th/orsdagen nest efter Marteins møsso a xiii are rikis mins vyrduligs herræ. herræ Eriks med gudes naad Noregs konongs.
Fire Mænd kundgjöre, at Alf Ormssön erkjendte at have solgt til Gudthorm Rolfssön 2 Markebol Jord i söndre Vinsvold i Haugs Sogn paa Eker for 18 forngilde Mark og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af 1ste og 3die Segl vedhænge. (Se No. 227 ovenfor).
Ollom monnom /th/eim sæm /th/ettæ bref sia ædhar høyra sændha Hauardhar Jonsson ok Rollaugar Gut/th/ormsson Elingar /Th/iostolfsson ok [276 aar1402] Grunde Andresson q. g. ok sina kunnikt gerande at mer warom j Haugs kirkio garde a sunnodaghen nesta firir sumar neter a xiii are rikis wars wirdolighis herra herra Eiriks med gudz naad Noriks konungs saghum mer handharband ok høyrdhum ordh /th/eira af eine holfuo heidharlighen man Gut/th/ormar Rolfsson en af annare holfuo Aluer Ormsson med /th/ui skilorde at Aluer fyrnæmdr kændis at han hafde sælt Gut/th/orme fyrsagdhum tuegia markæ bool jardhar j Vinsvallum j sydragardenom sæm ligger j Haugs sokn a Eikium firir xviii mærkar forngildæ med ollum lutum ok lunnyndhum sæm til ligger ok legit (hafuer) fra forno ok nygio vttan gardz ok innan frialst ok heimolt akæralaust firir huorium manne fra Alue fyrnæmdhum ok hans e(r)uingium ok vndhir Gut/th/ormer fyrsagdan ok hans æruingia til æuærdeligha eigo ok aldz afrædis. kændis ok fyrnæmdher Aluer at han hafde vpborit af optnæmdhum Gut/th/orme xviii mærkar fo(r)ngildar eptir /th/ui sæm j kaup /th/eira kom ok varo /th/eir /th/a sater ok alsater vm fyrnæmdh tuegia marka bool j Vinsvollum. ok til sannyndi her vm setti /th/esser suorner men sin insigli firir /th/ettæ bref er giort var a degi ok are sæm fyr segir.
bref firir Viinsuallum.
To Mænd kundgjöre, at Baard Jonssön og hans Hustru Gudrun Thorsteins datter solgte til Olaf Erlingssön for 15 Mark saameget, som Gudrun eiede i Gaarden indre Tunheim i Jatmunds Kirkesogn i Vaniflis Skibrede.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum (No. 64). Huller til 4 Segl, der mangle. (Jfr. m. en med 6 Segl, hvoraf kun 3die tilstede, vedheftet Vidisse, udstedt i Herö af Lensmanden og 5 Lagrettemænd i Söderluten paa Sundmöre og dateret 2 Februar 1578).
/Th/ath gervm vid Olafr Arnason ok Hamvndi Hamvndason godvm monnvm kvnnigt ath /th/ar varo mid j hia sam ok heyrdvm /aa/ handa band /th/eirra Olafs Ellings sonar ok Bardar Jonssonar ok Gvdrvnar /Th/osteins dottvr konv hans ath /th/av seldv fyrr nefdvm Olavi svo mikla jord sem ligr j Tvnheim ok Gvdrvn /Th/osteins doter atti en jnsta garden j Tvnheim j Jatmvndar kirkiv sokn j Vaniflis skipreidv til ævenligrar eignar honum ok hans ervingivm seldv /th/av vndan sig ok sinvm ervingivm kvitta ok /aa/kærvlavsa fyrir hverivm manni bornvm ok obornvm med /th/eim lvtvm ok lvnnendvm sem /th/ar til ligia ok leged hafa fra fornv ok nyiv milli fials ok fiorv ok landa merki vid adra men ok keypti han fyrir fimtan merkr ok til sannenda her vm setto [277 aar1403] mid okr jnsigli fyrir /th/etta bref er giort var a Skeidi j Hadar skipreido /th/orsdagin j hvita svnnv (vikv) /aa/.xiiii. ari rikis vars virdvlegs herra herra Eireks med gvds nad Noregs ko(non)gs.
Hr. Ogmund Bergthorssön ( Bolt) mageskifter 2 Markebol i Kjos og 1 i Hau kelid i Röken til Sigurd Hallvardssön mod et Markebol i Heggen og Trediedelen i Ofnerud og Muserud sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl vedhænger utydeligt samt Levning af 4de. (Jfr. ovenfor No. 214 samt Dipl. Norv. III. No. 573 og V. No. 309 og 764).
Ollom monnom /th/eim sæm /th/etta bref sea eder høyræ sendæ Amunder Bærdoorson ridare ok Siugurder Haluardzson q. g. ok sinæ kunnigtgerande at mit hafuum giort jærdæskipte okkar j mellom j swa mathæ at herra Ogmunder fyrnemfder skal hafua mærkæ booll j nedstæ gardinom j Heggionne ok j nedræ stofuonne, en j Ofnærudj ok j Musærudj /th/ridiunghen. skal Siugurder fyrnemfder hafua her j moth tueggiæ markæ booll j Kios ok mærkæbooll j Haukæliid. borgum mit hwar odrum /th/esser jærder frialser ok heimolar firir hwarium manne med ollom lutum ok lunnyndom sæm til hafua leget fra forno ok nyo vtten gardz ok innen sæm liggiæ j Røykinæ sokn j Myræhuarfue. ok til meire stadfesto setto /th/esser goder men Haldoor Gudulfson ok Gudbrander Nicolason siin inzcigle med okrom inzciglum firir /th/etta bref er giort war a Heggionne odensdagen nest firir /th/ridiæuoko a fiurtandæ are rikis wars wyrdeligs herra herra Eiriks med gudz nad Noregs konongs.
Breff om merckeboll tall i Kiosz i Røgensogn.
Thorgils Vigleikssön kundgjör, at han tog tre Vidneprov, der for to lovlig stevnte Personer forklarede, at Thore Thorsteinssön med Samtykke af sin Hustru Thora skjænkede, hvad han eiede i Sudereng i Eidsberg til Sognets Kirke for Sjælemesser.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Levning af Seglet vedhænger. (Se nedenfor No. 238, jfr. m. Dipl. Norv. I. No. 471).
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea ædher høyra sendher /Th/orgiuls Vigleiksson q. g. ok sina kunnikt gerande at ek var a Æidzberge a almanliga stempno a miduiko dagin nesta efter Botols messo [278 aar1404] a xv are rikis vars vyrdulix herra Eriks med gudz nadh Noregs konongher tok ek eins mans vitne er sua æiter Asbiorn Smidsson ok a bok suor med fullom æidzstaf at han var ner /th/a er /Th/orer /Th/osteinsson gaf Æidzbergs kirkio ser til bønahaldz sua mykit sem han atte i Sudraengh ok han køypt hafdi sem ligher j Æidzbergs sonk. efter /th/et tok ek tuegia manna vitne er sua æita Gudrun /Th/ormods dotter ok Peter Andresson ok a bok suoro at /th/au høyrdo vidher gongo /Th/oro eigin kona /Th/ores fyrnemdz at hon var ner /th/a er /Th/orer /Th/osteinsson gaf Æidzbergs kirkio Sudherengh ok sua vildi hon sueria /th/a er hon vere krafd. hofdo /th/au /th/et j æide sinom at /Th/ora fyrnemdh kendest at hon gaf sit ja til at /Th/orer skulde geua Sudherengh vndher kirkio. kendest ok Euindher Onundsson at han var j vmbode Ragnillo vermøder sinne ok at han var /th/a lagliga firir komen at lyda /th/æim vitnom. var ok Jon a Haugagreni logliga firir komen at lyda /th/ui proue ok til sannynda hervm sette ek mit jnsigle firir /th/etta bref ok /th/æim godhom monnom hiauerande /Th/orer Olafson Nicolos j Sudhereng ok Lafrans Nicolosson er gort var degi ok are sem fyr segir.
bref vm Suderengh. - Sydereng.
To Mænd kundgjöre, at Thrond Agvaldssön og hans Kone Ranveig Amunds datter erkjendte at have solgt til Arne Drengssön hele söndre Pinsle i Sande Sogn (Sandehered) og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl (Bomærker) vedhænge.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea æder høyra sænda Haluarda Nikulosson ok Oghmunda Biornsson q. g. ok sina kunnikt gerande at aa manadaghen nest efter helghono messo warom mit aa Ha/th/uæit j Sanda sokn aa /th/ui xvi aare rikis okars virdulex herra Eriks med gudz naad Norex konoghs. kæindizst /th/a /Th/ronda Aaualdzson ok Ronnogh Amonda doter med ja ok handar bande at /th/augh hofdo sælt Arna Drænghssyni alt synra Pinsla frialst ok akæralaust firir huariom manne med ollom lutom ok lunnindom sæm till ligia æder leghet hafa vttan gardz ok innan. jtem kæindizst en fyrnæmd hion /Th/ronda Aualdzson ok Ronnogh Amonda doter at /th/augh hofdo vp boret fyrsta pænigh ok øfsta (ok) alla /th/er j mellom efter /th/ui sæm j kaup /th/æira kom. Till sanninda her vm sætte mit okor insighli firir /th/etta bref er gort var dæghi ok aare sæm fyrsæghir.
bref vm alt synra Pinsla j Sanda sokn. -
. . . . . . . . . /Th/orbiorna(son) q. g. ok sina kunnikt gerande at meer warom aa Øylghisin j [Sanda sokn] . . . . j paska viku aa /th/ . . . . . . . . . . . . . . . Smidzson ok Anbiorgh /Th/orda doter hans æighin [kona] . . . . . . . .
To Riddere og Presten paa Mo (Lom) kundgjöre, at de paa Halldor Sigurds söns Begjæring undersögte og dömte om Udveien mellem Gaardene Bla kerarf, Stamstad, Dölvin og Mork, efter hvad Eierne derom forklarede.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Brevet maa være falskt).
Ollom monom them som thete bref sia eder høyre sendher her Ollaf Haluurson ridhr her Torgart Bennictson rider rikens raad j Norighe her Hans Valterson prest a Monom quedie gud ok sina kunegt giørande at a syttiandhe aare rikis okkars vyrdelix herre herre Erikr med gudz nadhe Norikis konnung varom mer a Blakarfue tilkrafde af Haldore Sigvrdeson at skodha ok dømma vm vtvejghen melom Blakarfue Stamstadum ok Dölvin ok Mork vidergingho da Alfer Biørnson ok Aners ok Serkuidr Stenfinsoner firi okro at Blakarfue aate alt nedhan øfre almaneveghen sydr j Dufuedalenom med Keyseladhun[ne j koleighen ok ij menling j Breidhe sydher j Æspelidh nedan veghen. Stamstadhum aatte inkie meirhe nedhan öfre almanvejghen en som enom vtvejg gienom Espeledhe ok vp j øfre marcha haghan, thet samma vedrgick ok Alfuer Biørnson aa Stamstadum. jtem bekiendhe ok Serquedhr Stenfinson at Mork aate jntkiö nedhan firj øfre almane vejghen. firj saneidhom skuldt settum mer okkarz jnsejghla firj thete bref er giort var a Blakarfue tysdaghen post natiuitatis Mariæ aare som fyre seger.
Vdveigs bref for Blakarfue.
Tre Mænd kundgjöre, at Helge Skrub og hans Hustru Gunnvor solgte til velbaaren Mand Brynjulf Jonssön saa megen Jord, som de eiede i östre Hauge i Kolbergs Sogn i Onsö Skibrede.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge.
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref seia æder h/oe/yra. senda. Bringarder /Th/orda son Gud/th/o(r)mer Peters son. oc Eirikar /Th/orgiulls son. quediu gudz oc sina. kunikt gerande aat mer warom aa /Th/ysstadum sem [280 aar1405] ligger j Ryggiof sokn j yttra lutanom Borgasyslo a Marteins messo dagh a xvii are rikis wars virdulighs herra herra Eiriks med guds nad Noreghs kunughs sagom oc høyrdom aa handarband /th/æira. af æini holfwo velboren man Bryniullfuer Ions (son) en af annare holfwo Helge skrubb oc Gunnor æigin kona hans meder swa skillorde. at /th/au hion fyrnemfd hafdo sellt Bryniulfue Ions ssyni swa mykla jord sem /th/au atto oc swa æiter Haugar j øystra gardenom sem liggær j. Odzsøy skippreido oc j Kolbers kirkiu sokn, frelsa oc heimolla. oc akeralausa firir hwerrium manne. meder lutum oc lunindom sem till liggia æder legit hafwa fra forno oc niyw vtan gardzs oc innan, fra sig oc sinom erfuinghom oc vnder Bryni(u)lfuer oc hans erfuingha till alls odalls firir swa mangha penigha sæm Hellga skrubb oc Gunnor eigin kona hans vel at n/oe/gde. adernefmdh hione firir vttan alla talman oc hindran. Oc till sannynda. her vm settom mer vor jncigli firir /th/etta bref er gort war aa deighi oc are sem fyrseiggir.
bref vm Haugh er ligger j Odensøy. - Vm /th/e jordana sem Brynniulfue Jonssyni kopta af Helighe skrubba.
Jon Gudleikssön kundgjör, at hans Hustru Thora Thoresdatter gav Eidsbergs Kirke Halvparten af Gaarden Sudereng i Eidsberg, men forbeholdt sig Landskylden for sin Livstid, hvorhos hun for Sira Eystein ( Thordssön) bevidnede, at hun var tilstede, da Thore Prestsön gav samme Kirke den anden Halvdel af Gaarden.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet vedhænger utydeligt. (Jfr. ovenfor No. 234).
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea ædher høyra sendir Ion Gudleiksson q. g. ok sina kunnikt gerandæ at ek var a Haugagreni a sunnadagin nesta eftir xiii dagh jola anno dominj m o cccc o vi o sa ek handarbandh /th/eira /Th/oro /Th/ores dotter egin kono minne ok sira Øysteins prester a Æidzberge med /th/ui skilorde at /Th/ora /Th/ores doter gaf Æidzbergs kirkio halua Sudherengh sem liger j Æidzbergs sonk j sua mata at hon skal fylgia lanskyldene sua lenge sem hon livir en sira Øystein haue jvirsion a iordene firir /th/ui at han er nermeir handselde ok /Th/ora fyrnemdh sira Øysteine sin vitnes burd at hon var ner /th/a er /Th/orer Prestson gaf vnder Æidzbergs kirkio halua fyrnemda Sudereng. sagdist hon ok æi vilia a /th/ui halda ok til sannynda her vm sette ek mit jnsigli firir /th/etta bref er gort var degi ok are sem fyr segir.
bref vm Suderengh. - Sydereng.
[281 aar1407] 
To Mænd kundgjöre, at Thore Gudleikssön og Haavard Thorgilssön med Samtykke af sine Hustruer, Gudrid og Ranveig Gunnarsdötre, solgte til Audun Thjodolfssön 11/2 Öresbol i Skantun i Haaböls Sogn og oppebare Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Jfr. Breve af 24 Juni 1465 og 17 Mai 1489 nedenfor).
Ollum monnum /th/eim sæm /th/(e)tta breif sea ædar høyra sænder Gudlougar Sælirsson Saxse Steinarsson q. g. ok sina kunnik gærandhe at mith warom a Skantu(n)um sæm liggar j Hobøles soken a /th/orsdagin først j *watrenum a xviiii are rikes okars wirdulex herra herra Eirex mædar guz nadh Norex konunger sagum mit ok hørdum a at /Th/orer Gudleiksson ok Hawardar /Th/orgylsson hældo j handh Oudona /Th/iodolfss sonar mædar /th/y skilordhe at /th/eir sældo førnæmdum Oudone halfz annares øris bool j fornæmdum Skantunum frælst ok heimholt firi hwarium manne mædar allum lutum ok lunindum sæm til liggar ok legit hafwar fra forno ok nyio vttan gardz ok innan mædar ja kuæde /th/eira Gudrido ok Rannoga Gunnars døtar. vidar kændus ok /th/a førnæmdir /Th/orer ok Haw(a)rdar j sama handarbande at /th/eir hafdo opborit af adarnæmdum Oudone førsta pæning ok øfsta ok alla /th/ær j mællum æftir /th/y sæm j koup /th/eir(a) kom ok til saninda sættum uit okor insigle fir /th/etta breif er giort var a dægi ok are sæm før sægir.
bref om ij øris bol j Skantwn.
Skamton.
To Mænd kundgjöre, at Eirik paa Grenin (Grini) gav Eystein Thordssön, Prest paa Eidsberg, til Kirkens Bygning et Markebol Jord i Asgerdarud sammesteds for sin Faders Sjæl.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste (Vaaben-) Segl vedhænger, 2det mangler.
Ollom monnom /th/eim sæm /th/ettæ bref sia æder høyra sænda /Th/orgarder Alfsson ok /Th/orgiuls Vikleiksson q. guds ok sinæ kunnikt gerande at mit warom a /Th/ufuo sæm ligger j Eidzbergs sokn j øfra lutanom j Borgasuslo a Clemes messo dag xix are rikis okkars wirdoligis herra herra Eiriks med gudz naad Norik(s) kungs sagum mit handarband /th/eira af eine halfuo Østein /Th/ordarson prester a Eidzberge en af annare Eiriker a Greninæ med /th/ui skilorde at Eriker fyrnemder gaf ok afhende Æidzbergs kirkio merka bol jardhar j Asgerda rudi [282 aar1407] sem liger j Æidzbergs sonk frialst ok heimholt firir huariom manne til vp byginghar firir sal fodur sins ok til sannynda her vm settom mit okkor jnsigli firir /th/etta bref er gort var degi ok are sem fyr segir.
bref vm Asgerdarudh. - breff vm Asgierderudh.
Tre Lagrettemænd i Solör kundgjöre, at Jon Hallvardssön solgte til Hall vard Joarssön et Markebol i Lysestad i Berge Sogn i Solör og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 3 Segl vedhænger 2det. (Se Brev af 2 Juli 1453 nedenfor).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ettæ bref sia ædhær høyræ sændæ Arne Steinsson Gudmundær Aslakxsson ok Haraldær Narfuesson logretis men j Soløyiom q. g. ok sinæ kunnikt gerande ad meer varum a Austerbergum sæm liger j Bergha sokn j Soløyiom a Blasius messo dagh a xix are rikis vaars vyrdulix herra Eirikx med gudz nadh [Norikx kunghs sagum ok høyrdom a ad /th/æir heldo hondom saaman af einæ holfw Jon Haluardzsson æn af annare holfw Haluardær Joarsson kændistz /th/a fyrnemdær Joon ad han hafde sælt adærnemdom Haluarde æit merka bool iardar j Lysæstadum j synstæ gardenom som liger j Bergha sokn (j) Soløyiom freialst ok hæimolt firir huorium manne med ollom /th/æim lutum ok lunnindom sæm til liger ok legeet hafuer fra forno ok nyio vttan gardz ok innan, firir ij kørlagh minnæ æn fiorætige, kændistz /th/a fyrnemdær Joon ad han hafde /th/a vpboret af adærnemdom Haluarde fyrsta pæningh ok øfsta ok allæ /th/ær j mellom eftir /th/ui sæm j kaup /th/æira kom ok til sannindæ her vm sette meer vaar insigle firir /th/etta bref som giort var a degi ok are sæm fyr segir.
bref vm Lystade.
To Mænd kundgjöre, at Thorgunn Audunsdatter erkjendte at have solgt til Eystein Thordssön, Prest paa Eidsberg, 11/2 Öresbol Jord i nordre Bjarne stad i Herlandskroken i Eidsberg og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 625 og V. No. 466.)
Ollom monnom /th/eim sæm /th/ettæ bref sia æder høyræ sænda Jver Olfuirsson ok Assle Ketulsson q. guds ok sinæ kunnikt gerande [283 aar1408] at mit warom j Steinbiorna garde j Oslo a sunno daghin nestæ eftir paskæ vikunæ ok a xix are rikis okars wirdoligx herra herra Eiriks med guds naad Noriks kungs saghum mit ok høyrdum a at /th/au heldo hondom saman af eine holfuo Østein /Th/ordar(son) prester a Eidzberge en af annare holfuo /Th/orgunnæ Auduns dotter med /th/ui skilorde at /Th/orgunnæ fyrnefnd kendis j somu hander bande at hon hafde selt siræ Østeine optnefdum halft annat øyris bool jarder j nørdra gardenom j Biærnæstadum sæm ligger j Eidzbergs sokn j Hæræ landz krok frialst heimolt ok akæralaust firir huorium manne med ollom lutum ok lunnyndum sæm til ligger ok legit hefuir fra forno ok nyio vttan gardz ok innan sua kendis ok fyrnefdh /Th/orgunnæ j somu hander bande at hon hafde vp borit af adersagdum siræ Øysteine fyrsto peningh ok øfstæ ok allæ /th/er j millium eftir /th/ui sæm j kaup /th/eiræ kom firir ader nefndht halft annat øyris bool jarder j nordra Biærnæstadum ok til sannyndæ her vm /th/a setto mit okkor insigli firir /th/ettæ bref er giort var a deghi ok are sæm fyr segir.
bref vm Biernastada.
bref om Biernastadha som kirkian egher.
Sira Thorbjörn Kolbjörnssön, Prest paa Kveld, og Borgar Ulfssön kundgjöre, at Sira Haakon Gudthormssön, Prest paa Sande(hered) lovfæstede (fredlyste) alt sin Kirkes Jordegods.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 2det Segl vedhænger.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea ædher høyra sænda sira /Th/orbiorn Kolbiornsson prester a Kuælde ok Borgar Vlfsson q. g. ok sinæ kunnik gerande at mit varom j hia j Sanda kirkiu a Margaretto messo dagh anno domini m o cd o x o sagom ok høyrdom a at sira Hakon Gud/th/ormsson prester a Sandom logfeste sua margar jarde sæm til /th/æirar kirkiu liggia. Ok til sanynda her vm sættom mit okor jnsigli firir /th/etta bref er giort war degi ok are sæm fyr sægir.
breff wm *om the jordher som her Hakon lagfesthe a kirkn weghne.
Den Osloske Biskops Official tildömmer Sira Skeldulf Thordssön paa Vestby og hans Kirke et Markebol i Galaby i Vestby, hvilket var Kirken skjænket for Bönnehold men af Svein paa Hvitstein urettelig forholdt samme.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. [284 aar1410] 
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ettæ bref sea ædher høyra sændher officialis herra biskups j Oslo quedhio gudz ok sinæ kunniktgerandhe at aa tysdaghen nesth æfter Michielz messo anno dominj m o cd o decimo, komo aa stempno firi oos j communa koorsbrødhra j Oslo af æinæ halfwo sira Skiældulfwar /Th/ordhason presther aa Væstby en af annare Swein aa Hwitostæine ok /th/a war /th/æirra retther stefnodhagher, kærdhe /th/a sira Skiældulfwar fyrnæmfdher til Sweins at han hæfdhe mærka bool j Galaby som ligher j sama sokn en Swæin adhernæmfdher saghde sek ænkthet kunna /th/ær til swara /th/ær æfter thede fyrnæmfdher sira Skiældulfwar bref vndher godhra mannæ jnsiglum swa wathande at adhernæmft mærkabool war gæfwit til Væstbiar kirkiu ok til bønahalz. /th/ær æfter spurdom wær Swæin vm han hafde nokot skæl ædher proof firi seer vm adhernæmpt mærkabool en han saghdiz /th/ær vm ænktit proof hafwa vttan /th/o kændiz han sek hafwa thær af landzskyld vpboret /th/a dømdhom wær optnæmpt mærkabool j Galaby til Væstbiar kirkiu ok optnæmpdhom sira Skældulfwe landzskyld alla swa mykla som gænget hafde af optnæmpda iordho j swa morgh aar som fram varo lidhin fra /th/ui sæm /th/æt mærkabool war gefwit til kirkiunne. Ok til sanninda hær vm sættom wær vart officiolatus insigli firi /th/etta bref ær gorth war a deghi ok are som fyr sæghir.
bref vm Galaby. -
Breffue om Galleby.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Brödrene Olaf og Asgaut Jonssönner og Sösteren Gudrun Jonsdatter samt hendes Mand Thorkel Benktssön erkjendte at være forligte med sin Stiffader Andor angaaende Arven efter sine Forældre.
Skrevet paa Seglremmerne ved Brevet No. 224 ovenfor (i norske Rigsarkiv.)
Ollom monnom theim som thetta bref ssee æller hore sender Gunnar Eyiulfsson oc Børgar Tolfsson lagretis men q. g. oc sine kunnockt gorende at mith warom a Velli som ligger . . . . . . . . . . . . . . [a Vestfoldene] . . . . [anno domini mcd. . sagom oc hordom at thau hældo hondom saman af eino haluo Andor. . . son en] af adro haluo Olaf Jonson Asgaut Jonson Gudrun Jonsdatter oc Torkel Benkttsson eig[in bonde hennar medh thui skilorde flerom [285 aar1410] godom] monnom hiawarende at thau ware sath oc alsath medh Andor f ne, stiæffadh[er] theire om arf then som tømdes efter fadhur oc modher theire bedhe j mindr[e lut oc meir]e swa theim wel ath nøgdhe oc til saninde [hengiom mith okkor insigle fore thetta bref er gort var a deghi oc are som fore segher.]
Arne Reidarssön, Prest paa Elftalöite, og 3 Lagrettemænd kundgjöre, at Björn Thorleifssön samt hans Hustru og Sönner kvitterede Thorgeir Ketils sön for 22 Tomarks-Kyrlag, som denne ifölge Dom havde betalt for 1 Markebol Jord i övre Saatathveit, der kaldes Raneluten, og for 3 Öresbol i Evje i Sandsverv.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 3 Segl og en Seglrem (til 2det Segl) vedhænge, hvorhos findes Hul til Seglrem mellem 3die og 4de Segl. (Jfr. Dipl. Norv. III. Nr.No.[sic] 796.)
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea æder høyra senda Arne Reidarsson prester a Elftaløyti Gunnulfuær Eiriksson Bion Anundasson ok Haluardær Steinsson logretho men q. g. ok sina kunnikt gerande at aa laugurdagen nest eftir lauparss messo vorom meer aa næddre gardenum Sata/th/ueith sem liggær i Elftaløyti sokn j Sansuerfuæ ok aa adru aaræ ok xx ta rikiss vars vyrdulegs herra herra Eirikss med gudz naad Noregs konongs saghom ok høyrdom aa at /th/augh heldo handum saman af einni halfw /Th/orgeir Ketilsson af annare halfw Bion /Th/olleifsson ok Gudrun eigin kona hanss ok syni /th/æira. kendæss /th/a fyrnemder Bion /Th/olleifsson ok Gudrun eigin kona hans ok syni /th/æira j sama handarbande at /Th/orgeir Ketilsson firnemder hafde lokæt /th/æim fysta peningh ok øfsta ok alla /th/ær j mellom eftir /th/y som stender j doms bref /Th/orgeirss firnemds firi mærka bol jærdæ j øfræ Sota/th/ueith ok Ranalutær kallas ok /th/riggia aura boll j Efuiunnæ sem liggia j Heidinstada sokn j Sanzsuerfuæ. voro fyrnemdæ peningha ii kyrlagh ok xx ta /th/uægia marka kyrlagh. lauk /Th/orgeir fyrnemda peningha alla saman aa fysta saldagh Biorne /Th/olleifssyni i hendær eftir sialfss Biorns munmatæ sua at Bionne vell nøgde at, gafuo /th/a firnemder Bion ok Gudrun eigin kona hanss ok syni /th/æira ooll saman mæder iaa ok handarbande firnemdan /Th/orgeir Ketillsson quittan ok allungis lidugæn ok akærolausan firi huarium manne firi firnemda peningha sem /Th/orgeir var oss skylduger firi merka boll jærda j øfræ Sota/th/ueith ok Ranalutær kallas ok */th/riaggia aura bol jærdæ j Efuiunnæ sem liggia j Heidinstada sokn [286 aar1411] j Sanzsuerfuæ ok doomss bref /Th/orgeirss vattar sialft vm sæg, er firnemder /Th/orgeir quittær ok lidugær firi firnemda ii kyrlagh ok xx ta lauk firnemder /Th/orgeir firnemda peningha alla ooss j hender swa at oss vell nøgde at, vell till /th/akka ok till sanynda hær vm settom meer voor incigli firi /th/etta bref er gort var a deighi ok aaræ sem fyr sægir.
breff att Torgeir Ketilsson haffuer betalett Bion Tollesszon for Ranaluth oc Effuiu.
Tre Mænd kundgjöre, at Tholf Ingarssön overdrog til Kraakstads Kirke og Sira Simon ( Jonssön) 1/2 Markebol Jord i vestre Leifestad i Kraakstads Sogn, som Lodin i Mork havde givet for sin Sjæl.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ættæ bref sia ædhær høyræ sændæ Eilir Stæpænsson Ghud/th/ormær /Th/oresson ok Halstæin Ræidærsson q. g. ok sinæ kunikt gerande at mer varom a Krakostodhum sem ligær a Follo a laughurdagen nestæ firir Palsmøsso a iii are ok xx rikis vars vyrdælighis hærræ Eirikx med ghudz nahd Norikx kunugx saghom ok høyrdum a at /Th/olfuær Inghærsson af hændi vp j fra ser halfuæ mærkæ bol iærdær j Læifvæstadhum sem ligær j Krakæstadhæ sokn ok /th/o j væstræ gardenom a Follo /th/æt sæm Lodhen j Mork hafde gefvet firir sinæ sal ok /th/o j swa mathæ at hans ærfuinghi skuldhi eki gefva mæiræ æn ii auræ peningæ øyftyr /th/i sem /Th/olfuær firir os sagdhe æn nu antvardhæ /Th/olfuær /th/æt halfuæ mærkæ bol med ollu afræde fra ser ok sinom erfuingium ok vndir kirkiunæ ok hænnæ formæn ok afhændi nu siræ Simonæ, Til sannindi sæithvm mer vor incigli firir /th/ættæ bref er gort var dæighi ok are sæm fyrsæighir.
breff om Løvestada.
To Lagrettemænd paa Thrötten kundgjöre, at Thore Eilifssön kvitterede Grim Andressön for 5 Aars Landskyld af noget Jordegods samt for hans Befatning med Spitals-Jordegodset.
Efter Orig. paa Perg. paa Gaarden Glömmen i Öyer. Begge Segl mangle. (Se Brev nedenfor af 18 Oktbr. 1429 og Dipl. Norv. II. No. 658.)
Ollum monnum /th/em sem /th/etta bref sea edher høra sendher Bersuein Gunnarsson ok Enar Paalsson *logretestmen a /Th/røtene hør [287 aar1412] dum ok saghum a handaband /th/eirra at annare aluo /Th/orer Elifsson ok (af) annare aluo Grimer Andresson ok gaf /th/a adher nempdher /Th/orer fyrnempdan Grim qvittan ok lidhugan for v ara lanskuld som giik af Jons garde ok vange ok fyrer alla /th/a ivirferd han hafver faret ivir spitals iarder vttan gards ok inan ok til sannende herum settum mitt okor insigle for /th/etta bref er gort var a Glømene a /Th/retene in festo sancti Valentini a iii are ok xx rikis vars virdeligs herra herra Erix med guds nadh Noregis kunungs.
Amund Aslakssön kundgjör, at han efter Jon Olafssöns Begjæring tog 3 Mænds Vidnesbyrd angaaende Skov-Grændserne for Gaarden Stang mod Agnalt og Katakros (alle i Tune).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea [edder høyra sender Amunder Aslakson q. g. oc syna kungerande at ek var a Staungh a crosmesso eften a /th/ridhiu are oc [xx ta rikis myns wirdulix herra herra Eriks med gudz nadh Noreghiis kungs, crafde /th/a Jon Olafson /th/eim eder /th/æira vmbodhs meen som samskøghe eigha mothe hanum till reeths profs om skoghar gango, oc eyghi komo /th/eir ath /th/y synnæ, tok ek [tuæghia /th/rigia mana vithnæ er swa eita Alfs Bardson, Monaam Gunsteeinson, Eylif Jonson, oc a bok sworo med fullum eydstaf at firir fim arum oc fioratighi hafdo /th/eir gengeth /th/essa skoghar gango som her eftir staar at osseth mith j /th/ræsckænum hæfuir leget til Staungh af aldher oc oll iiij vadar varppen vidh /th/ræssken, oc sua væster med stranddennæ til [eny eyn bæk som suarar jamth Katacross ladhu oc swa /th/eddan oc vp j fiællith til reeth endamerki millum Staungh oc Aghn[as altha til meræ skilrikis ssettho /th/esser goder meen syn insighle med myno som swa [Loden eitha Lodden /Th/ollæif(son?) oc Sebiorn Idhunson oc /th/et [vitna med sinum insigglum j allo jamfullo som /th/eeir er sworo om førnemdh fiscki oc skoghargangu oc til sanindde her om setti meer aller vor insigle firir /th/etta breff er gorth var deghi oc are sem fir seghir.
delingsz breff mellom Stang oc Agnalt. -
Væred udi retten paa aastædet Agnholts schofven kaldet d: 9 May Anno 1694. test. Sören Larsön.
[288 aar1413] 
Tre Mænd kundgjöre, at Aslak Grimssön og hans Kone Gro Nikolasdatter solgte til Glöder Olafssön 1/2 Markebol Jord i söndre Ingjaldstad (Engelstad) i Svarvstads Sogn i Lardal og oppebare Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. nedenfor No. 253).
Ollom monnom /th/æm sem /th/etta bref sea edar høra sender Ellingar Ellingson /Th/ostein Helgason oc Aslakar /Th/iodgeirsson q. g. oc sina. mer vilium ydar kunnith gera at mer vorom j kirkivgardenom oc firir uestre duronom a Swaruastadom j Lagardale a Vesfollenne a pal(m)ssunudaghen a iiii are oc xx ta rikis vars wirdulex herra herra Eriks mædar guds nadh Noreghes kungs soghom mer oc hørdhom a er /th/eir heldo handhom saman af einne halw Aslakar Grimsson oc Groo Nicolos dotter eginkona hans en af annare halw Gløder Olasson mædar /th/i skilordhe at fyr[nemdh hiun Aslakar oc Groo kendes bædhe firir oos oc flero godo folke at /th/augh hafde selth Glødere fyrnemdom haluar merkar booll jardar j synsta gardenom j Ingialsstadhom j fyrnemdre sonk firir viii kyrlagh oc ii marka kyrlagh oc /th/er wph boret af ii kyr gangande oc varfødar oc vi kyrlagh j odrum peninghom sem /th/em væl at nødhe badhom firir fyrnemda jordh mædar lutom oc lunnendhom sem til ligia edar leghet hafua fra forno oc nyw vttan gaars oc innan frialst oc heimmolth firir huariom manne skal oc Gloder hafwa fyrnemda jordh mædar allw saknæme en nokor hefuer vlika vidar hana giort oc vndhan Aslak oc Groo oc /th/eira erfuingium oc vndir Glødre oc hans eruingia til æuerdele eighw oc hans eptir komande. jtem kendes fyrnemdh hiun Aslakar oc Groo at /th/augh hafde vph boret af Glødere fysta peningh oc øpssta oc alla /th/er j mellom eptir /th/i sem j kauph /th/eira kom firir opth nemth halua m(e)rka booll jardar j Ingialsstadom, jtem gaf Gloder iuir eina halfua mork. Oc til sannyndhæ her vm settom mer vor insigli firir /th/etta bref er giorth var deghe oc are sem fyr segir.
Jngielstadom. -
To Mænd kundgjöre, at Gudthorm Hallvardssön pantsatte til Sira Eystein ( Thordssön) 1/2 Markebol Jord i söndre Fjeld i Treginborgs Sogn i övre Borgesyssel for 5 Huder, han skyldte ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge beskadigede.
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea ædher høyra senda /Th/orgiuls Vigleiksson oc /Th/orgiuls Smidsson q. g. oc sina kunnikt gerande [289 aar1413] at mit varom j Æidzbergs kirkio a skira/th/orsdag ok a iiii are ok xx rikis okkars vyrdulix herra herra Eriks med gudz nadh Noregs konongs saghom mit ok høyrdom at Gud/th/ormer Haluardsson setti sira Øysteine a Æidzberge halua merker bol jardher j sydro Fielle sem liger j Treginborg sonk j øfralutanom j Borgasyslo firir fim hudir sem han vider kendisz at han var skylduger sira Øysteine. skulde sira Øystein frialsliga fylgia jordena /th/er til er han fer fim hudir af Gud/th/orme fyrnemdom ok til sannynda her vm settom mit okkor jnsigli firir /th/etta bref er gort var degi ok are sem fyr segir.
Simon Jonssön, Prest paa Kraakstad, og en Lagrettemand kundgjöre, at Gunnvor Ljotsdatter overdrog til Tomter Kirke i Mossedal 1 Markebol Jord i Napstad (nu Knapstad) östenfor Leppestad i Haaböls Sogn til Prestens Bordhold for Bönnehold for Lodin Rolfssön, Rolf Lodinssön og Thora Rolfsdatter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Levning af 2det Segl vedhænger; de 3 övrige mangle.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref se æder h/oe/yra sænder Simon Jonson prestær a Krakæstadum ok Jon Lodenson logretoman q. g. ok sina kunnikt gerande at mit saghom ok hørdum a at Gunnor Liotzdotter gaf ok afhendi, Tomptæ kirkiu j Mossædale til æuærdæliga eigu eit mærkæbol jærdær j Napstadum sæm liggær austæn firir Læppæstadum j Hobøl sokn prestonum til bordheldis hwan æfter annen, Lodene Rolfsyni Rolfue Lodensyni ok /Th/oro Rolfs dotter til æuærdæligæ bønahalz til sannindæ setto /th/esse gode men sin jnzsigli med okrom sæm sua æitæ Kal Helgæson ok Jon Hafuardzson firir /th/etta bref ær gort uar a Krakæstadum a fiorde dag pascæ anno domini m cd xiij o ok a iiij are ok xx herra Eirix Norex konongs.
Bref vm mærkæbol j Nappstadum j Hobøl sokn til Tomptæ kirkiu.
To Mænd kundgjöre, at Nikolas Thorleifssön og hans Kone Gudrid Tholfs datter erkjendte at have solgt til Glöder Olafssön en Del af Gaarden In gjaldstad i Svarvstads Sogn i Lardal for 8 Kyrlag og en Tilgift af 7 Sold Korn mindre end 1 Mæle, samt at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. ovenfor No. 174 og 250 samt nedenfor Breve af 12 Marts 1443 og 20 Febr. 1469). [290 aar1414] 
Ollom monnom /th/æm sem /th/etta bref sea eder høra sender /Th/ostein Helghason Aslaker /Th/orgeirsson oc Bioon Sigurdason q. g. oc sina mer vilium yder kunnith gera at mer vorom a Ingialsstadom oc j sydre gardenom j Svaruastada sonk j Lagardale a Vesfollenne deghe nestom epter Britthe messo dagen a .v. are oc xx ta rikis vars virdulex herra herra Eriks meder guds nadh Noreges kungs saghom mer oc hørdom a at /th/eir heldo handom saman af einne halw Nicolos /Th/olleifsson oc Gudrid /Th/olfs dotter egin kona hans en af annare halw Gløder Ollafsson meder /th/i skilorde at fyrnemdh hivn Nicolos oc Gudrid kendes firir oos at /th/augh hafdhe selth Glødere halua merker bool j fyrnemde iordh meira en Nicolose bar meira j iordenne firir viii kyr. lauk /th/a Gløder tuer kyr gangande ok vi kyr j adrum peningum sva at /th/eim vel at nødde. mæder lutom oc lunendum sem til ligia eder leget hafua fraa forno oc nyv vttan gars oc innan frialsth oc heimolt firir huarium manne. jtem kendes oc fyrnemdh hiuun Nicolos oc Gudrid j sama handarbande bade mæder iaa oc handar tøke at /th/augh hefde vpboret aph Glødere fysta peningh oc øpsta oc alla /th/er j mellom epter /th/i sem j kaup /th/eira kom j fyr nemde jord Ingialstadom oc sidan gaaf Gloder iuir giof mæler faath j vii saldh korns. Oc til sanninda her vm settom mer vor insigli firir /th/etta bref er giorth var dege ok are sem fyr segir.
Jngeldstadhum bref.
Jon Karlssön, Lagmand i Tunsberg, tildömmer i Sagen mellem Eyvind Kump og Asgaut Sveinungssön angaaende Bjorfossen i Heggens Skibrede den sidstnævnte 21/2 Mark i Kosthold.
Efter Orig. p. Papir i Bergens Museum. Lagmandens (Vaaben-) Segl vedhænger.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ettæ bref siæ æder høyræ sænder Jon Karlsson lagman j Tunsbærgi q. g. oc sinæ kunnikt gørande at komo a almenæligo stemfno firir mik j Æskiellenom j Tunsbærgi a iij sykna firir mid fasto [nest sunnodag, oc a v are oc .xx. rikis mins virdulegs herræ herræ Eriks mæd gudz nadh Noregs konongs af eine halfuo Ewind Kump en af annare halfuo Asgauter Swenungsson oc kiænduzst /th/a bader, at førnempder dager war /th/æiræ retter stemfno dager vm Bioor fossen sæm ligger j Heggiæne skipreido, [efter jfuer lesnom brefuom bæggiadz /th/æiræ /th/a war Asgaute dømt hwarke fæ æder [291 aar1414] æide oc /th/y dømde ek honom kost hald efter sex manna mathæ, oc matho sex men honom ij marc i kost hald oc halfuo lagde lagboken til ok til sannyndæ her vm sette ek mit incigle firir /th/ettæ bref ær giort war dægi oc are sæm førsæighir.
um Biøor fosen y Hegen skyprede.
Fire Mænd kundgjöre, at Sven Eilifssön (?) og hans Kone Helga solgte til Amunde Ketilssön 2 Markebol mindre end 2 Örtugers Land i Brandsrud i Svarvstads Sogn i Lagardal og oppebare Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl vedhænger; de övrige 3 mangle. (Se Brev af 9 Februar 1439 nedenfor).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea ædher h/oe/ra sænder Gunne Vinolfson. Tosten Helgason Torger. Kætilson. Biorn. Sigursson q. gudz ok sina. Wer. viliom yder kunnukt g/oe/ra at meer varom a. Rosso. sæm. liger. j Hæm. sokn. a Vestfallono j Lagerdal. sagom. meer. ok h/oe/rdom aa. at /th/aug. heldo handom saman. af eno halfua. Amunde Kætilson. æn. af andhro halfua. Suen. Eilifsson (?). Helga æygin kona hans. med /th/y skilorde. at /th/aug hafdhe selth. adhernempde Amundæ. /th/uæggæ ær/th/ogaland. mindra. æn /th/uægæ marka bool jærdher j Branzrod ær liger j Suaruastada. sokn. frelst. oc. hemolth oc akeralaust vtan. garssz oc innan med lutom oc lunnilda. sæm /th/il liga oc ligit hafua fran forno oc /th/il n/oe/ga. fran sik oc sinom æruingom. /th/il Amunde och hans æruingom. /th/il alt afredhis fyri fyratigæ marker. jtem lauk /th/eir j en. hest. en. okzsa. fyri x marker /th/rer k/oe//oe/r ganganda. en. bolster. eth bolsteruer. fyri viij marker. /th/ua brothuisla fyri vij marker, en hethakætil sæm vag. halft iii pundh. /th/ua stakka. annan kvenman stak. en annan. karmanstak badha n/oe/gia gaf han aug j /oe/uergef en. messingakætil sæm. stod. vii marker. jtem kendis han. j sama. handerbande at han hafde vpburit af Amonde fyrste pænig oc yfste oc allæ /th/eer. j millam æfter /th/y sæm. j kaup /th/era. kom. fyrir firnempda jord. j Branzrode oc /th/il saninda. hær vm. sættom meer var jnciglæ fore /th/etta bref ær giort var a Rosso krosmesso dagin vm hausten. oc a vij are oc xx rikis vars. verdolinz herra herra Eriks med gudz (nad) Norgis konugs.
scal. och Amonder fylgia vedinne i Ristueth at alla (i)amfullo sem Swen efter /th/ui sæm Elifuer sette honom.
[292 aar1416] 
Tre Lagrettemænd i Thelemarken bevidne, at Olaf Thjostolfssön mageskiftede 4 Markebol i nordre Thveten til Nerid Oddssön mod 4 Markebol i Utgaarden i Fjone, samt at Bestemmelse blev truffen angaaende 1 Markebol i Loftsgaarden (i Thveten?), alt i Nissedal.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge utydelige.
Ollom monnom them som thetta br(e)ff siia eder høra bekennes midz Helghe Wlffson oc Ghermwnd Torgylsson Tolef Torgherson sworner lagretis men i Thele marken med thetta worth opne br(e)ff thet midz wetom ffor gude santh wara at Olaff Tiostolffson giorde iorde bythe med Neridz Odhson at Olaff Tiostolffson skal egha iiij marke bol iarda i vth garden i Ffionom i Nissedal songh med luthom oc lonnedom oc vnder Ollaff Tiostolffson til ewerdeliko egho en ffor de Neridz Odhson egha i Thweten iiij marke bold i norgharden oc i marka bol i Loffs garden som Tolff Biørndz [køpthe aff Olaff Tiostolson ffor x korlak i ffra Olaff Tiostolson oc hans erwingia oc ather vnder Nerid Odhson oc hans erwingia til ewerdeliko egho oc alth affredis bode med luth(om) oc lunnendom som til the iiij marke bol (liggia) en ffor de Tholff Biørnd skal ffrelsseleghe ega thet marke bol han oc hans erwingia til ewerdeliko egho oc alth affredis. til yter mera sanninghen ta hengiwm vij wor insigle nedan ffor thetta br(e)ff giorth var a Thwethen vm tiwghen dag ioll anno dominj mcdxvi.
Fire Lagrettemænd kundgjöre, at de værdsatte, hvad Gyda Eyvindsdatter havde indestaaende hos Andres Jonssön, til 24 Kyrlag, hvorfor disse enedes om, at hun skulde have saameget, som de begge eiede i Nesgaardene paa Skedakerstranden paa Lom med Undtagelse af Staurust og et Sölvkors.
Efter Orig. p. Perg. p. Kruke i Hedalen. Af de 4 Segl vedhænge Levninger af de 2 förste. (Jfr. Dipl. Norv. V. No. 221 og 416 samt No. 262 nedenfor tilligemed Breve af 2 Novbr. 1439 og c. 5 Febr. 1461).
Ollom monnom /th/eim sem /th/ettæ bref sea ædæ høyræ sændæ Biorn /Th/olliotsson Azser Bardasson Audon /Th/ormozsson Jwær Birgirsson swornir logrætto men a Wagha q. g. ok sinæ kunnigt gerande ad mer warom a Klæppæ er liggir j Hiordale a Wagha a svnnudagen nestæ æfter Botolfzwoko a siaunda are ok xx rikis wars wyrduligs herræ herræ Eiriks med guds nadh Noregs kunungs warom mer til næmder [293 aar1416] ad mætæ peninga sem Gydæ Ewindæ dotter atte jnne ner Andrese Jonssyne matom mer /th/aa sam/th/ykkielighæ firitighiu kyrlagh j bugildum peningom ok nyttelighom, toko /th/au /th/aa handom saman Andres Jonsson af eine halfw en af annare Gydhæ Ewindæ dotter med /th/eim skilmala ad /th/au sættoz sinæ millom vm all /th/et sem /th/eiræ millom hafde farit a /th/en hat ad Gydhæ skulde eghæ swa mykit sem /th/au atto bædhin j Nesgardonom er liggiæ a Skedakerstrandenne a Lom frielsæ ok heimula firi hwariom manne ok vndanskilt Staurust ok eit sylfkors ok gafwoz op ad awndh ok jlwiliæ ok allan vndehugh ok hwart /th/eiræ /th/ænnæ satmalæ ryfuer æder rofsman til fær han skal hafwa rofwit trygdh ok tro ok tolf manna dom ok lagmansens orskurdh ok til sannynda sættom meer war incigle firi /th/ettæ bref er gort war dæghi ok are sem fir sighir.
To Mænd kundgjöre, at Thorolf Jonssön erkjendte, at have solgt til Aasolf Bjarnessön Gaardene Kleppe og Vik i Eken Sogn og at have oppebaaret Betalingen paa 3 Spandsleie nær.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sia æder høyra sender Roberth Torleifsson ok Aslaker Elifsson quediu g. ok sina kunnikt gerande at meer warom a Gyaberge wm hausten firer Michialsmesse a ix are ok xx ta rikis mins wirdalix herra herra Erikx med gudz nad Norekx konungs sagom ok hørdom a at /th/eir heldo handom sama(n) af einno ha(l)fuo Assolfuer Biernasson en af annare halfuo Torof Jonsson wm jarder /th/a som Torof Jonsson firnemd selde Assolfue firnemda Biernassyni som heitter Klæppa ok Wiik er ligia j Ækasokn frialsama ok agangalausa firer hwariu manne wtan gardz ok jnnan med lutom ok luneldom som til hafuer leghet fra forno ok nyo. kendis /th/a tidnemd Torof at han hafde wp boret fyrsta saal ok ofsta ok alla /th/er j millom efter /th/ui som j kaupp /th/eira (kom) firer firnemda jarder [wtan iij spanna lego . Til sanninda settom mer okkor jncigle firer /th/etta bref er gort war a deghi ok are sem fir seighir.
[294 aar1418] 
Hallvard Alfssön, Roland Gotskalkssön, Prest paa Vaage, og en Lagrettemand kundgjöre, at (förstnævntes) Hustru Gertrud Paalsdatter for sin Sjæl og for Leiested gav Ullinsyns Kirke paa Vaage til Ophold og Presten sammesteds til Bordhold Jordegods i Gaardene söndre Sunde, Raa stad og nordre Sundbu, alle paa Vaage.
Efter Vidisse p. Papir med 2 paatrykte Segl, dat. 21 April 1600, i norske Rigsarkiv. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 457 og 755; II. No. 750; III. No. 510, 526, 532, 566, 623, 694 og 698 samt Brev af 9 April 1428 nedenfor).
Ollum mannum them som ditte breff sier heller hører sender Haluordt Alffson, Rolanndt Gotskalsson prester a Woge Iffuer Laurson lauritz mandum quide gud och sine. Med wiille eder kunning giørende att mir worum i sønste loffstunne i sødre Sandbu. er liigger a Woge, fredagenn i poske wiikum a ix ok xx (aare) rigiis woriis wardelige herre, her Erich medt guds node Norgiis koning saagum och hørdum, att hustru Gierthrut Pouils dotter, gaff thiill kierkenn Vlensø a Woge sødre gordum i Sundum, firj siell sine och leger stadum sine, kirken thiill opholdt och prestenn thiill bordholdt, och saa thedt som hunn othe i thenn gordenum a Rostadum: som kierkenn othe føre, kirkenn thiill opholdt och prestenn thiill bordeholdt: och thuo gorde i nørdre Sanndbu, som Haluordt Alffson filger medenn hanns liff er, vnder kirkenn Vllennsø kierkenn thiill opholdt och prestenn thiill bordholdt gaff och for ne hustru Gierthrutt disse for ne jerder kierkenn Vllennsø och prestenn, medt allum: thiem luthum och lunendum: som thiill for ne jerder: ligger eller legiitt haffuer, fra forno och nio vthenn gards och jndenn thiill euarliige eigo och alt affredis, och thiill sanndigenn sette mir worum jndsegle for dette breff der giort war, dag och aar som fir siger. Dette bekendis wy effther ne Christoffer Erichsön sogne prest paa Woge vdj Gulbranndz dall: Peder Ribber thingskriffuer etc. att wy haffuer hørt siett och lest, eit obnne beseglitt perkementt breff, medt three hiele vskadtt hengindis jndsegiill vnnder lidenndis, ordt i fra ordt, liige som for ne stor: ditt witner wy medt woris siignether nedenn vnnder ex Woge thenn 21 Aprill anno 1600.
Lest for rette paa Voge thinng for 6 menndt thenn 26 Aprill 1600. - Veritt vdj rette S: Martinj afftenn paa Hammer anno 1600. - Sognepræstens for Waage Hr. Christopher Erichssens og Sorenskrivers Peder Riibers deres Transsumpt af Hustrue Gjertruds Gave-Brev til Ullensøe dvs Waage Præst og Kirke. - Mig ihænde kommen den 25 Sept. 1759.
[295 aar1418] 
Ollom mannom thennom som thette breff see eller høre sender Haluardt Alffsen Roland Gozskalksön prester paa Vaagee Jffuer Laurissøn laugrettism(an) samme stedt quedio gudz och sine kunigt giørendis att mer vore j synst loffstoffune i sydre Sunnbu som ligger paa Vogo fredagenn j paaske viku xo (dvs ix) och xx (aare) rigis vor verdelige her her Erik medt gudz naade Norgis konung saage och hørde adt hustru Gertrudt Pals dotter gaff thiill kierken Vllisøn (paa) Vaage synder gaarden i Sunde for siel sine och legharstad sin kierkenn thiill opholdt och presten thiill bordeholdt och
To Mænd kundgjöre, at Gunnbjörg Simonsdatter gav 6 Öresbol Jord i Gul berg i Eidsbergs Sogn til Eidsbergs Kirke til Bönnehold for sin egen og sine to Sönners Sjæle.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl vedhænger utydeligt; 2det mangler. (Se Dipl. Norv. I. No. 480 og Brev nedenfor af 1515).
Ollom mannom /th/æim sem /th/etta bref sea ædher høyra senda Haluarder Lafranssun ok Halstein Omundasun q. g. ok sina kunnikt gerande at mit varom a Æidzberge a ix are ok xx rikis okkars vyrdulix herra herra Eriks med gudz nadh Noregs konogs høyrdom mit ok saghom at Gundbiork Symons dotter gaf ok afhende Æidzbergs kirkio til bønahalds vi aura bol jarder j Guldbergom sem liger j Æidzbergs sonk firir sal sinna ok tuegia suna sinne frialst ok heimholt firir huariom manne ok til sannynda her vm settom mit okkor jnsigli firir /th/etta bref er gort var a degi ok are sem fyr segir.
Thorleif Ivarssön erkjender at have solgt til Gamal Thormodssön 11 Spandsbol i Gaarden Hjælle i Odde Sogn i Hardanger og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum (No. 19 b). Huller til 2 Segl, der mangle. (Se Dipl. Norv. IV. Nr.No.[sic] 779 ).
/Th/aat kennest ek /Th/olleifuer Jwarzson med /th/esso minu brefue at ek hefuir sellt Ga[mal]e /Th/ormodzsyni xi spannabooll j jord /th/eirri er Hialle heittir ok ligger j Oddha kirkiu sonnk j Hardanghre med ollom /th/eim luttum ok lunnendom som till liger ok leghit hefuir fra fonno ok nyiu ottan gards ok innan till æuenliggar eignar honom ok hans ærfuingium frialsa ok akærolausa firir meer ok minum æruingium kennest ek ok [296 aar1418] adarnemdar /Th/olleifuer at ek hefuir wpboret kuen penihg eftir /th/ui som j kaup okkarht kom. Till sanenda her om settu /th/esser goder men sin insigli med minu jnsigli sirra Magnus Ossurzson ok Siugurdar S . . . zson firir /th/etta bref er giort war i Wikøyium sunnudagen nestan eftir Mikkelsmesso anno domini m o cd o xwiii.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Andres Jonssön og hans Hustru Ingebjörg Kolbjörnsdatter traf Bestemmelser om Formuesfælleskab indbyrdes og om Delingen af Godset mellem begges Arvinger, naar den ene eller anden af dem afgik ved Döden.
Efter Orig. p. Perg. p. Kruke i Hedalen. 2 og 3 Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 257, der er skrevet med samme Haand som dette, samt Breve nedenfor af 2 Novbr. 1439 og c. 5 Febr. 1461).
Ollom monnom /th/eim sem /th/ettæ bref sea ædæ høyræ sændæ Kolbiorn Kiætilsson Audhon /Th/ormozsson /Th/ostein /Th/yostolfsson logrætto men q. g. ok sinæ kunnigt gerande ad mer warom a Klæppe er liggir *a j. Hiordale a Wagha a laughordaghin nestæ firi krosmesso vm warit a xxx are rikis wars wyrduligs herræ herræ Eiriks med guds nadh Noregs kunungs saghom ok hørdom a ad /th/au heldo handom saman Andres Jonsson af eine halfw, en af annare Jngiebyorgh Kolbyornædotter eghein kona hans med /th/eim skilmala ad /th/au lagdo hælfnigs deldh sinæ millom med /th/eim skilmala badhe j lauso ok fasto ad lifde Jngiebyorgh ok baar(n) /th/eirræ. Andresæ lifue længer /th/aa skulde firnæmdh Jngiebyorgh fylghiæ sinne hælfdh mædhæn hænnæ lif wære badhe j lauso ok fasto, En sidhan Jngiebyorgh er aal /th/aa falla vnder hans rættæ erfwingiæ Andresæ. En lifuer Andres Jngiebyorghe lifue lenger /th/aa skulu hænnær erfwingiæ hafwa *friælz friælst swa mykit or garde sem j Andresæ firnæmdz ok til sannynda sættom mer war incigle firi /th/ettæ bref er gort war dæghi ok are sem fir sighir.
helninz breff y mellom Anders Jonsøn, oc hans quinne. - Jordebreff om . . .
To Lagrettemænd kundgjöre, at Gudbrand Ivarssön erkjendte at have solgt til Thore Jonssön 1 Markebol Jord i Laukam (Lokvam) paa Thrötten og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl vedhænger, 2det mangler. [297 aar1419] 
/Th/et se ollom godom monnom kunnikt vera at mit Roar Biornssson ok Arne Symonssson suarner logretto men q. g. ok sina kunnikt gerande at mer warom a Tondom a /Th/røttæne vm Mariu messo dag fyrre a xxx ta are rikis wars wyrdeligs herra. herra Erikx med gudes naad Noregs konongx. sogom mer ok hørdom a ord ok handar band /th/eire j millom af æinna halfuo at Gudbrander Ifuerssson kiændes /th/ers at han hafdo sælt /Th/orere Jonsssyni eit marker booll ierder j Lawkamenom er liger a firnempdra /Th/røttenæ i sydra luttonum Gudbranzdolum frialst ok hæimalt firir hwarium manne med ollom /th/eim luttum ok lunnændom sæm til /th/eire ierder liger æder legit hefuir fra forno ok nyo wttan gardz ok jnnan til æigo vttan allz afrædes. Kiændezt ok firnempder Gudbrander med ja ok handar bande at han hafde vp borit fyrsto peningh ok øpst af adernempdom /Th/orere ok allæ /th/er j millom epter /th/ui sem i kaup /th/eire kom. firir saninde skuld ssettom meer woor insigle firir /th/etta bref sem screfuit (var) a deghi ok are ssem fyr segir.
breff for Loukam som liger paa Thrøten.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Sira Skeldulf ( Thordssön) paa Vestby förte Beviser for Prestebolets Ret til Dele af Gaardene Ugestrud og Skog sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se No. 271 nedenfor).
Ollom monnom /th/eim sæm /th/etta bref sea æder høyra senda Euinder Baardæson og Gunner Kolbeinsson logrettomen q. gudz og sina kungerande at mit warom aa Westby aa loghurdaghen nestæ efter Blasij messodagh aa xi are oc xx rikis akarss wirdeligx herre herræ Erikx med gudz naadh Noregx konongx hørdom aa at sire Skeldulfuer prester /th/er samastadz. quadde og krafde Biorn aa Wgestærudhi oc Gudleik a Skoghe med sit prof j huars matæ /th/eir sithia wppa hans jordom oc gera honom jngan ret af en /th/eir komo /th/er eighi efter /th/ui som /th/eir /th/a stemfdir waro leiddi /th/a sire Skældulfuer fyrnemder eit witnj ær sua eiter Biorn Ketilsson og aa bok suor med fullom eidztaf at hans fader sat a Wgestarudi oc lauk sire /Th/olleiuj preste aa Vesby lanzskyld af Wgestærudhi af sudergardeno æn ekki wiste han huassæ mykyl hun war. hørdom mit oc, og saghom at presten laass j messæ [298 aar1420] bokena at Ozer j /Th/orfestum gaf iij aura bool j Skoghe oc Cristin j Skiæggiærudhi gaf ij aura bool j sambre jordh til pretbordz aa Westby. Ok til sannyndæ settom mit akar jnsigli firir /th/etta bref ær giort war aa deghi oc are som fyr seighir.
bref wm witnisburdh. - Biorns aa Rudhi. - vm Skough oc Vgestrud. - Breff om Vgesterud. - appendix ad membr. officialis Osloensis.
To Lagrettemænd i Jondals Sogn i Hardanger kundgjöre, at Baard Sigurds sön og Arnfinn Jonssön forligtes om Delingen af Kvenurd og Arnfinnsteigen i Jondal.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum. Begge Segl mangle.
Ollom monnom thæim som [thetta bref] sea edher høyræ sendæ Olafuer Anwidhæson oc Erikar Thorgiwlson lagretto mæn j Jonadals sokn j Hardhangre q. g. oc sinæ kunnikt [gerande at mit warom j Jondals kirkiugarde a palmsonnodaghen nw nest er war, saghom oc høyrdhom a at thæir heldo hondhom saman af einne halfwo Bardhar Sigurdæson æn aff annare Anfinnar Joonsson med thwi skilordhe at thæir waro skiptizst saatter sin j millom, om Kuenurdh oc Anfinztæighin som liggiæ j Jonadals sokn i Hardhangre j swa maata at huar thæiræ skulo nw her epter oc thæiræ epterkomande følgiæ oc æigha førnempdom jordhom allo halfuo med ollom lutum oc lunnyndom som ther til liggiæ oc leghet hafuæ til æwærdæligre æigho oc alz afrædis a baadhær halfwo som før sæighir. Datum Thoosnes anno dominj m o cd o vicecimo primo nostris sub sigillis presentibus appenssis - die pentecosten.
Sæbjörn Dagssön, Lagmand i Oslo, og Olaf Eirikssön, Raadmand sammesteds, udstede Vidisse af Brevet No. 213 ovenfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. V. No. 545-46 og II. No. 664, hvis Datering ogsaa bör være 3 Septbr.).
Ollom monnom /th/eim sæm /th/etta bref sia ædher høira senda Sebiorn Dagsson logmadher j Oslo ok Olafuar Eirikxsson radman /th/er samastadhar q. g. ok sina kunnikt gerandhe ath meer saghom ok juerlasom bref med heilo ok vskaddho hanggandhe jncigle wirdulegs [299 aar1421] herræ Olafs konongs sæm kononger war ath fordhom j Noreghe gudh hans saal hafue swa ludandhe ordh j fra ordhe sæm her æfther seghir. [ Nu fölger Brev No. 213 ovenfor .] Ok til sanninde setti mith okor incigli firir /th/etta transcripta bref er gort war j Oslo miduikudaghen nesta fore ware fru messo sidare a xij are ok xx rikis okars [wyrdu]legs herra herra Eiriks med gudz nadh Noreghs konongs.
Jon Hallbjörnssön, Prest paa Sande, og 3 andre Mænd kundgjöre, at Klemet Thordssön erkjendte at have solgt til Gödike Wernikssön Gaarden Laufaas (Lövaas) i Vatle-Fjerdingen i Sande Sogn og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle.
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea æder høyra sender Jon Halbiørnsson prester at Sandini kirke /Th/orstein Finsson Pether Stillugxsson oc Garder /Th/orgeirsson q. g. oc sina, kunnicht gerande at a midhwiku daghen nest fire krosmesso a xxxiij are rikis vars wyrdheligs herra herra Erike med gudz nadh Noregx konungs warom meer a Laufasum sem ligger j Sandini sokn oc j Wathle fiordhunge saghom oc hørdhom aa at /th/eir heldo handom sammen af eina halfuo Clemeter /Th/ordasson æn af adra halfuone Gødeke Wærnekesson med /th/ui skilorda at fyr der Clemeter kendis med ja oc handerbande, at han haffde sælt fyr dom Gødeke adernempda jardh Laufaass med lutom oc lunnindom sem tilliggia æder lighet hafua fra forno oc nyo wttan gardz oc jnnan frialst oc hemholt oc akærelaust, firir huarium manna fra segh oc sinom erfuingiom oc fyr dom Gødeke oc hans erfuingiom til ewerdeligho egho oc altz afrædhis, widherkendis oc ofnempder Clemeter j samma handerbande at han haffde vpboret af Gødeke mynste pennig oc meste oc alla /th/ær j millom efter /th/ui sem j kaup /th/eira kom. Oc til sannende vm /th/esso fyr da stycke settom meer war jncigle firir /th/etta bref er gort var a stadh deghi oc are sem fyrsegher.
Biskop Severin, Vikar for Biskop Jon af Oslo, meddeler alle bodfærdige, der besöge og hjælpe St. Olafs Kirke i Eidsberg, 40 Dages Aflad.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet vedhænger.
Vniuersis Christifidelibus presentes litteras jnspecturis Seuerinus dej gracia episcopus Tranquilliensis necnon reuerendj in Christo [300 aar1422] patris ac dominj dominj Johannis eadem gracia episcopi Asloensis vicarius in pontificalibus generalis salutem in domino sempiternam. Quum vota Christifidelium ad dominj cultus amplificacionem et animarum remedium sunt piis exhortacionibus ac jndultorum fauoribus excitanda. Nos jgitur de omnipotentis dej misericordia et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius beatique Haluardj martiris meritis et precibus omnibus vere penitentibus et confessis quj ecclesiam beati Olauj regis et martiris de Eidzbergh Asloensis diocesis jn festis videlicet natiuitatis domini cum tribus sequentibus diebus circumcisionis et epyphanie resurreccionis cum tribus sequentibus diebus ascensionis pentecostes cum tribus sequentibus diebus Trinitatis corporis Christi jn singulis festiuitatibus beate Marie virginis jn vtroque festo sancte crucis in vtroque festo sancti Johannis baptiste in festo sancti Mycaelis archangeli in vtroque festo sancti Olauj regis et martiris in festo omnium sanctorum in singulis festiuitatibus omnium apostolorum et ewangelistarum in solle(m)pnitatibus sanctorum martirum Haluardj Laurencij Magni Blasij et Clementis sanctorum confessorum Gregorij Ambrosij Botulphj Augustini Jeronimj Martini et Nicolaj sanctarum virginum Margarite Sunniue Katarine Cecilie et Gertrudis in sollempnitate sanctarum Anne et Marie Magdalene jn dedicacione ipsius ecclesie in commemoracione animarum et jn singulis dominicis diebus per annj circulum causa deuocionis ac peregrinacionis visitauerint seu qui missis predicacionibus et aliis diuinis officiis jbidem jnterfuerint et qui eidem ecclesie manus porrexerint adiutrices et qui cimiterium ipsius orando pro defunctis ibidem quiescentibus circuierint et qui corpus Christi vel sacrum oleum dum jnfirmis portantur et reportantur sequti fuerint aut qui flexis genibus dum dicitur salue regina trina vice angelicam salutacionem aue Maria pro regis statu felici et pace tranquilla deuote dixerint et qui se humiliter jnclinauerint cum datur benediccio cum pixide quociens premissa vel aliquod prem(i)ssorum deuote compleuerint tociens xl ta dies jndulgetur de jniunctis sibi penitenciis in domino misericorditer relaxamus. Datum apud predictam ecclesiam anno dominj m o cd o xxij o die beate Barbare et martiris nostro sub secreto presentibus apposito in euidens testimonium premissorum.
Jn dominicis diebus ccccc hwndrat dagha oc sæxtio dagha til aflat. Jn summis festis ccccccc hwndrat dagha oc sæxtio dagha til afflat.
[301 aar1423] 
To Mænd kundgjöre, at Ingvar Alfssön og hans Hustru Sigrid Aamundsdatter ligeoverfor Formann Halldorssön erkjendte, at de havde solgt til Sigrids kjödelige Broder Halldor Aamundssön, hvad de eiede i vestre Byrgin og i Rudstad i Fenstad Sogn paa Raumarike, samt oppebaaret Betalingen. Det samme erkjendtes ogsaa for Sigrids og Halldors Moder Astrid Arn ulfsdatters Vedkommende.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea eder høra sender Saxe Hal(s)teinson ok FormanBiornson q. g. ok sina kunnikt gerande at mit varum a Elfstadhum Botolfmesso dagh anno dominj m cd o xxiij sagum meer ok hørdom a: ath /th/eir heldo handum saman af eino halfuo Jnguar Alfson ok Sigridh Omundzdoter eigin kona hans, en af annare halfuo Forman Haldorson med /th/ui skilorde, at Jnguar ok Sigridh fyrnemdh hion sældhi Haldore Omundsyni broder sini samfæder ok sammød(e)r, sua mykit som /th/augh atte j væstgardenom j Byrginne ok j Rudstadhum som liger j Fænastadh sokn ok j Nes /th/ridiungh a Raumarikæ med ollum lutum ok lunindum som til liggia ok leghet hafuer fra forno ok nyo, vtan gardz ok jnnan, ok akære laust firir huarium manne, kendis ok fyrnemdh hion Jnguar ok Sigridh, at /th/augh hafde vpboret af fyrnemdom Formanne fysta peningh ok øfsta, ok alla /th/e som j kaup /th/eira kom. Jtem framdeldis sagom mit aa at Jnguar Alfson ok Sigrid Omundzdotter eighin kona hans, gafuo sit ja til a moder henna Sigridho vægna, (at) Astridha Arnulfsdotter hafde sælt Haldore Amundsyni son sinum, ok Vluilde /Th/oresdotter eighin kona hans sua mykit som hon atte j vestegardenom a Byrginne ok Rudstadhum j Fænastadh sokn ok j Nes /th/ridhiungh a Raumariki med ollum lutum ok lunindum som fyr segir. Jtem kændis ok Jnguar ok Sigridh fyrnemdh hion at Astridh Arnulfsdotter moder henna Sigridh hafde vpboret, af Haldore son sinum ok Vluilde /Th/oresdotter eighin kona hans, heilan peningh ok halfuan, ok alla som j kaup /th/eira kom. Ok til saninde sette Jnguar sit insigli med okkrom insiglum firir /th/etta bref gort var a Eidzuelli sunnadaghen nest eftir Petermesso a deghi ok are sem fyr seghir.
Kiøbe breff om vester gaarden Børginn och Stenerud.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Hallvard Paalssön solgte til Hallvard Thords sön sin Del i Haukaas i Berge Sogn i Solör samt sine Fordringer paa östre Haukaas, som Joar Gudthormssön havde hævdet, samt at han oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum. Uden Segl. (Se Dipl. Norv. VII. No. 372). [302 aar1424] 
[Ollom] monnom /th/æim sæm /th/etta bref sæa æder hæyra sænda /Th/orer /Th/orkælsson [ok /Th/or]læifuer Halluardzson lagrætto mænn ij Solæyiom q. g. ok sina kunnigtt gerande [att] mit warom ij sydra gardinom a Raudstaudom sæm ligger ij Solæyiom sunnudagen næsta æfter Grægorius messo .a. xv. are ok .xx. rikis okkars vyrdoligs herra herra Æi[riks] med gudz naad Noregs kongs saghom ok hæyrdom aa at Halluarder Palsson sælde Halluarde /Th/ordarsyne allæ /th/æ tilltalo sæm tillbærr af æystra gardinom ij Haukasæ sæm ligger ij Bærga sokn j Solæyiom sæm Joar Guthormsson hafde nytt ok hæfdad af fader ok moder fyrnæfndz Halluardz ok af Halluarde med war /th/etta køp giort ij sama handa bande /th/a Halluarder Pallsson sællde sin lut ij Haukasæ Halluarde /Th/ordarssyne kændistz /th/a fyrnæfnder Halluarder at han hafde [vp]boret af Halluarde /Th/ordarssyne fyrsta pænningh ok æfsta swa fult l . . . . .
Den Osloske Biskops Official tildömmer Sira Skeldulf ( Thordssön) paa Vestby Kirkes Vegne 11/2 Öresbol Jord i Ugestrud i Vestby Sogn, som Björn Aamundssön gjorde Kirken stridig.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea æder h/oe/yra sændir officialis herra biskups j Oslo q. g. ok sina kunnikt gerande at komo j komunæ koorsbr/oe/dhræ j Oslo a stefno firir os af einni holfw sira Skældulfuær prester a Vestby en af annære Biorn Aamundzson a iii syknæ dagha nest firir Jonsvocu anno domini mcdxiiij var /th/a /th/æiræ retter stæfnodaghær kiærdhe /th/a fyrnæmfdær sira Skældulfuær til adernæmfs Biorns vm halft annet øris bool jærdhær j Vgiæstærudhi sæm ligger j Vesby sokn at fyrnæmfder Biorn hefdhær /th/et af kirkiunne ok giær honum /th/er æingin ret a(f). Tedhe /th/a sira Skældulfuær firir os prof at lanzskyld var loken prestenom a Vesby af adernæmfndu half adro /oe/yrisbole fyr en Biorn kom ther a ok at /th/et stender jn scrifuæt j biskups registro kuadde /th/a sira Skældu(l)fuær ok krafde Biorn at te sit prof vm han nokot /th/er firir hafde, en Biorn sagde nei firir, nu sakar /th/æs at han hafde einghin loglighin motekast /th/y dømdom wer Vestby kirkie /th/et fyrnæmft halft annes /oe/yris bol j Vgestærudi til æwærdælighæ eighn ok alz afrædhis. Til sannindæ settom wer vart æmbætis jnzsigli firir /th/etta bref er gort var deghi ok are sæm fyr segir. [303 aar1424] 
bref wm Wgestarudh. - om Vgestrud. -
Dom Vgysterud anrørrende.
Fire Mænd kundgjöre, at Ivar Thorleifsson solgte til Per Erlendssön 34 Löbsbol i Nordthorp i Valdres (Hegge Sogn) söndenfjelds og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle. Brevet er uden Tvivl falskt. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 271, II. No. 273 og Brev nedenfor af 1553).
Ollum mandom som /th/e/th/e bref sseer hellder hører sseinda her Ssvalle Jonson ryder Arellt Kane /Th/arkel Kane Ollafer Ssøefrynson qued gud oc ssii(n)e kent giiør(e)ndis at med vorom j Ssalleten ssom lliiger j Beion /th/ossdagen fyry st. Jahanoss anno dominj mccccxxiiij ssoge vy oc huord(e) at dem holldom hondom *ssomom af eno halluo Per Ellendson en af adre ha(l)uo Juar /Th/orolldson at ffor nd Juar ssolde ater nd Per Ellendson xiiij oc /th//oe/toge lopeboll i Nord /th/orp ssom lliiger j Ualldres ssonen fiiollss friollst oc hem hollt ffor horio mane uten gars oc jnen met uaten oc uede stode fro fordom oc nio fro ssaeg oc ssynom aruingom oc u(n)der ffor nd Per Ellendson oc hans arfuingom /th/yll euge ege oc kendis oc for nd Juar hafue vp b(o)ret mynste pening oc meste ssom j kop derom fiist en skoll om xix lod oc i bellte om xxiiij lod oc en lliind fad ssiillio om xiij llod oc en iiij llod sked oc en gryte om i/-j/ pund en kedell om ii/-j/ pund oc en hest foyry iij k/oe/llag. /th/iill ød(e)r mera uyssoo hengom mer uoro jnssegllom fiiri ttete breff ssom gior (uar) aar degii ssom firi ssiiger.
bref um sødre (?) Nord/th/orp.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Egil Drengssön erkjendte at have solgt til Ulf Roaldssön en Del Jord i Sædelid m. m., hvilket han paa sit Sidste yderligere stadfæstede.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom monnom /th/eim som /th/ettæ bref seæ ædher høyræ sender Biorn /Th/ofsson oc Næridher Bergwfsson logrette mæn q. g. (oc sina) kunnikt g/oe/randæ at mith worum j Fladdal sokn j Litlestofue sogum oc hor [304 aar1425] dum at /th/e holde handum samæn Eigill Drængsson oc Wlfuer Roalsson met /th/y skilorde at for de Eigill kendes at han hafde sælt Wluer ader de ij marke boll iord j Sædelidh, oc ij tegw met, oc .v. studle som /th/e bythe sin j mellom, borgede /th/a /th/rot de Eigil /th/a han laa j sin yterste timæ, hanum /th/esso forscrifne iord, tegu oc studle friæls oc hemholt firir allum sinom aruingum, oc firir hwars mans til talu (oc) als afrædes. Til saninde her wm hengho mith okker jnceigle firir /th/ettæ bref som giort wor a xxxvj are, rikis wors wirduleks herræ, herræ Eriks met guds nadh Noriges konongs.
Jon Steinarssön, Prest paa Ignebakke, og 5 Lagrettemænd kundgjöre, at Finn Gullessön, Narve Matthissön og Jon Steinarssön gave Hoskold Jons sön Kvittering for de Penge, han havde siddet inde med for Gulle Holtes söns 3 Börn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Brevet har kun havt 5 Segl, hvoraf 3die mangler. (Se ovenfor No. 223 og Brev af 22 Marts 1560 nedenfor).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea æder høyra sendæ Ion Steinærson prester a Ignæbakka Botolfuer Haluardson Pæder Hofwordson Daffinder Olafson Haluarder Hofwordson ok Amunder Jonson logretes men q. g. ok sina meer wilium yder kungera at meer warum a Vesby j Ignæbakkæsokn a Mykialsmesso dagh anno dominj mcdxxv, høyrdom a at Finder Gullæson Narfue Mathiosson ok Jon Steinærson viderkiendoss firi oss at /th/eir hofdo vpboret af Haskolle Jonsyni allæ /th/a peningæ sem /th/eim Finne Gunnoræ ok Gudrunæ syskinæ burde efter Gullæ Holtæson fader /th/æira. /th/er efter gafuo /th/æir Haskoll quittæn ok lidogen sem /th/e peninga hofdo aldræ komet i hans gard bade firir laust ok fast sem han jnne hafde haft a Gulles fyrnemtz vegnæ. til sanyndæ her vm settom meer wor jnsigle firi /th/etta bref er gort var a degi ok are sem fyr segir.
Om Weszby.
Kong Jakob (I) af Skotland udnævner tre Gesandter, der skulle forhandle med Kong Erik eller den, han dertil befuldmægtiger, og slutte en endelig og varig Fred mellem Rigerne.
Efter Orig. paa Perg. i danske Geheimearkiv (Skotland No. 12). Seglet mangler, men Brevet er sigill. forb. med fölg. No. Jfr. med samtidige Afskrifter ibid. No. 13, 14, a. b. og d, hvorfra Varianterne. [305 aar1426] 
per ipsum regem in consilio;
per preceptum priuati sigilli. Taillefer A.
Underhandlere paa Kongerne Eriks og Jakob (I) af Skotlands Vegne stadfæste den 1266 i Perth sluttede og 1312 i Invernes fornyede Traktat mellem Rigerne angaaende Mans og Suderöernes Afstaaelse mod en aarlig Afgift samt om Undersaatternes indbyrdes Forhold.
Efter Orig.-Indentur p. Perg. i danske Geheimearkiv (Skotland og Orknö. No. 12). Ved 3 Segl forb. med Kong Jakobs Fuldmagt ovenfor No. 275. I Brevets udskaarne Overrand staar Halvdelen af Navnene ERICVS. JACOBVS. - Jfr. m. samtidige Afskrifter ibid. (No. 13, 14. a, b og d samt m. Afskr. af 1557 med Paaskrift: Copie aff thett skottzske forbundt (ibid. Skotland xxxv. 12 b), hvorfra Varianterne. (Jfr. A. Huitfeldt, Danmarks Riges Krönike, in 4to, IV. S. 407. in fol. S. 728). [307 aar1426] 
Composicio inter regem Noruegie et Skocie de Suderøy. - xx. 2.
Bergens Domkapitel, Lagmand og Raad udstede Vidisse af Kong Jacob af Skotlands Fuldmagt for sine Sendemænd til Norge og af den i Bergen sluttede Overenskomst mellem Norges og Skotlands Konger, ovenfor No. 275 og 276.
Efter 2 Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Skotland No. 14. a og b). Alle 3 Segl vedhænge paa begge Exemplarer. Jfr. m. Vidissen nedenfor af 8 Decbr. 1459 (ibid. No. 13).
Contractus jnter dominum regem Ericum et dominum regem Schocie. -
Contract emellom ko. Erick oc ko. aff Scotland om thee øør. -
Enn widisze om same oprecht fredt først emellom kong Mons aff Norge och Alexander aff Sckotland och siiden stadtfest af kong Erick aff Danmarck och kong Jacob aff Skotland. - Orchenø Mannøø och Sodorenses jnsulæ. -
transcriptum de renouacione amicabilis composicionis inter Norwegiam et Scociam etc. Bergis facta anno domini mcdxxvj. o -
En [311 aar1426] vidisse aff en venlig handel och contracth først opreth mellom kong Magnus aff Norig then fierde och kong Alexander aff Skotlandt then tredie vnder gudtz aar m cc lx vij (senere rettet til 1426) de Mania et Sodorensibus insulis et Orchadibus huilken contracth kong Erick aff Danmarck och kong Jacob aff Skøtlandt siden renoueret och fornynget. - Orchenøø, Mannøø och Soderenses jnsule.
De samme udstede en anden Vidisse af de nævnte Breve.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv. (Skotland. 14. d). Lagmandens Segl har aldrig været sat for Brevet; de 2 andre ere tilstede, 1ste kun halvt.
Nos capitulum canonici ecclesie sancte trinitatis Bergis justiciarius seu legifer et consules ciuitatis eiusdem. Notum facimus vniuersis nos vidisse audiuisse perlegisse et diligenter examinasse litteras patentes tam commissionis quam concordie nouiter innouate inter illustrissimos principes et dominos reges Norwegie Dacie Swecie etc. et Scocie sub patenti sigillo eiusdem domini Jacobi dei gracia regis Scocie illustrissimi et sub sigillis ambassiatorum ipsius in litera concordie nominatorum non rasas non abolitas non cancellatas nec in aliqua sui parte viciatas sed omni prorsus vicio et suspicione carentes sub eorum sanis veris vt prefertur sigillis. Quarum quidem litterarum tenor vnus post alium sequitur in hec verba. [ Nu fölge foreg. No. 275 og 276 .] Jn cuius perleccionis et diligentis examinacionis euidenciam sigilla nostra in testimonium presenti transcripto duximus apponenda. Datum Bergis sabbato proximo ante festum beati Calixti pape et martiris anno dominj mcdxx sexto.
Vidisse de composicione facta Bergis inter jllustrissimos regem Ericum Norwegie et regem Scotie, sub obligacione *qui conuenerit x milium marcarum sterlingorum etc.
Tidike Klaussön, Prest paa Rakkestad, og 7 andre Mænd kundgjöre, at de efter Biskop Jens´ s Anordning bestemte, at Thorgeir Bergssön skal give i Landskyld af et Öresbol i Logby, som tilhörer Digrenes Kirke, 4 Engelske Pendinge, uagtet der för Storedöden blev givet 8, da heller ikke andre Eiendomme nu længer give fuld Skyld.
Efter Orig. p. Perg. i norske RigearkivRigsarkiv[sic]. Af 8 Segl vedhænge 2 og 7 samt Levning af 6. (I den nederste Kant læses Begyndelsen til samme Brev; bagpaa staar: Aue Maria. - Se Brev af 30 Novbr. 1462 nedenfor). [312 aar1427] 
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sia æder høra sender Tidek Clauesson prester a Rakkastadhom /Th/orgiuls Smidsson Lasse Anu(n)dsson /Th/orkeil Asgautsson Barder /Th/oresson Omunder Vinaldsson /Th/orkeil /Th/osteinsson ok Gylleifer /Th/orkeilsson q. g. (ok) sine. mit vilium yder kunnukt gera at mit varom j Birkenese prestgardenom j Rakkastade sokn a fredaghen nest firir laupars messo a xviii are ok xx rikis vars vyrdelix herra Eirix meder guds nad Norex konongs varom mer j dom nemfder af varom andelighom fader biskop Jenes meder guds nad biskops j Oslo at døme ok juirsia vm øyris boll j Logby sem Digrenes kirkia eigir ok lanscyld af geik firir stora dauden viij a peninge enske. eftir /th/et geingom mer j dom ok jnvirdelig at hugdom eftir varre samvisku var /th/a /th/etta var domer at /Th/orgeir Bergsson ader hans ervinger skulu gefua iiij pennige enske j lansky(l)d til Digrenes kirkiu af fir de Logby a huoriu are firir /th/ui at adra jarder stande ey meder fulla skul sem fyr stodo var ok fyr der /Th/orgeir logligen fyr komen af /Th/orde Salmunsson vegne sem kirkiune vmbod hafde /th/a /th/enne dom gek ok /th/enne dom sam/th/ykte biskopen ok let sek at noghe. til saninde her vm setto mit okor jnsigli firir /th/etta bref er giort var degi ok are sem fir seghir etc.
. . . . . . . . . . saghom ok høyrdom [aa at] . . . . . . . . . . . . lige herra bisskoph Jans wndir tolf mana dom vm æit æyris bol jard j Lagby sæm Digranes kyrkia agar j var /th/a /Th/ordr Salmondrsson ner værande war /th/æt tolf mana domar /Th/orgeir skal gifa øyre pæniga Digranes kyrkio a huærth ar ok sitia sialf bygda sagde /th/a bisko[ph] Jans villia alt /th/æt halda ok hafa sæm tolf giordo var mællom war ok /Th/ordr Salmondsson kyrkiuni wmbods man i Digranes [ok til sanin]da sæthom mer var jnsigli firir /th/ætta bref giorth var [a degi ok are som fyr seghir.]
Den Osloske Biskops Official og Lagmanden Simon Björnssön afsige Dom mellem Sira Simon Jonssön paa Chorsbrödrenes Vegne og Thorgeir An dressön angaaende et Mageskifte mellem Chorsbrödrene og Thore Thords sön om Gaardene Vold og Slufrestad (nu Slörstad) i Aas Sogn; Mageskiftet kjendes ugyldigt og Thorgeir som Thores Arving paa sin Kones Vegne tilfindes at betale 4 Aars Landskyld af Slufrestad samt Böder men at beholde Vold.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 523, 568, 582, 643-44, 653; III. No. 547 og IV. No. 260 og 585). [313 aar1427] 
Ollom monnom theim som thetta breff sea æder høyra senda officialis herra biscops j Oslo ok Simon Biornsson loghman ther samastadh q. g. ok sina kunnikt gerande at a sancti Gregorij æptan anno dominj mcdxxvij komo firir oss a stemfno j comuna korsbrødra j Oslo heiderlighen man sira Symon Jonsson j vmbodhe korsbrødhra ther samastadz aff einne halfuo, æn aff annare halfuu Thorgeir Andresson æptir thui som their hafdho thiit firir oss til rættar laght vm jardha skipti som sira Symon sagdhe at Thore Thordzson hafdhe gort med fyrnemfdom korsbrødhrom j Oslo kirkiu vm jordhena Wol som ligger j Aas sokn a Follo ok jordhena Slufrastadhæ som ligger j fyrnemfdre Aas sokn, æn beggiaz theira skilrike at hugdho ok jnuyrdeligher skodhadho. funnom wer firir rettæ ok sagdhom med laghar orskurdh at thet kaup æder jardha skipti war æy logliga gort a fyrnemfda Thores wæghna ok thui skulde fyrnemfder Thorgeir som hans arfue ær a kono sinna wæghna aptar luka ok gefua fyr dom korsbrødhrom iiij aræ landskyld sem ær pund malz j hwario are aff jordhenne Slufræstadhæ fyrnemfdo ok ther med ij pund maltz æder salt j rættar far æptir thui sem sira Symone ok honom ther tha firir oss well at nøgdhe ok ther med se fyrnemfd jordh Woll fyrnemfdom Thorgeire ok hans hustrv Astridho ok theira arfuum æueligha frialz ok akærolaus firir fyrnemfdom korsbrødhrom swa sem fyrnemft skipti æder kaup hafdhe aldre a komet. til sanninde her vm settom wer officialis wart æmbettis jncigli ok ek Simon mit jncigli firir thetta breff ær gort war dæghi ok are sem fyr sæghir.
Roland Gotskalkssön, Prest paa Vaage, og Halldor Sigurdssön kundgjöre, at Hustru Gertrud Paalsdatter testamenterede sin Stifsön Paal Hallvardssön, hvad hun eiede i Gesarf paa Aabostranden paa Lom.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se Brev No. 259 ovenfor og No. 287 nedenfor samt Dipl. Norv. III. No. 772.)
Ollom monnom /th/eim sem /th/ettæ bref sea ædæ høyræ sændæ Rolandh Gozskalksson prester a Wagha Haldor Sigvrdezsson q. g. ok sinæ kunnigt gerande ad mer warom j synstæ lofstwfune j sydræ Sunbu er liggir a Wagha a freadaghin j paska wikonne a nitiande [314 aar1428] are ok xx rikis wars wyrduligs herræ herræ Eiriks med guds nadh Noregs kunungs saghom ok hørdom a ad hustru Giærtrudh Pals dotter gaf ok afhænde j siit testamenth Pal Halwardssyni styfssyni sinom swa myklæ jordh sem hun atte j Gezarfue er liggir a Abostrandenne a Lom til ewerdelighar egho ok alz afrædis med ollom /th/eim lutum ok lunnandom sem til firnæmdæ jordh j Gezarfue hæfuir leghith ad forno ok nyghio vttan gardz ok jnnæn, var ok hustru Giærtrudh hel til siit samvith /th/oath hun wære krank til siin likama /th/aa hun gaf ok gyorde /th/ettæ testamenth firnæmdom Pale ok til sannyndæ sættom mit war jncighle firi /th/ettæ bref er gort war dæghi ok are som fyr sighir.
breff om Gesarffue som hustru Gertrvdt Polsdater gaff Poell Haluordson i siit testamentte.
To Mænd kundgjöre, at Brödrene Olaf og Aslak Berdorssönner erkjendte, at de til begges Tilfredshed havde skiftet indbyrdes, hvad de eiede i Bogge (i Erisfjord i Romsdalen).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 segl vedhænge utydelige. (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 325.)
Ollom monnom theim som thetta bref sia adar hayra sender Einar Thoresson Clemetter Anbiornason q. g. (ok) sina kunnikt gerande at mit varom a Boggom manædagin nest eftir Michials messo anno domini m o cd xxviij sagom ok hordom a at their heldo hondom saman Olafvar ok Aslakar Berdorssynir ok kendos firir okkar at their hofdo vm skip(t) sin mellom som theim badom vel at nøgde sva mykli jordh som their atto badir saman brødarne j Boggom, jtem laut Olafuar Berdorsson j sin luth ein akar som eithir Threlakar ok Lops akrin ok ein theigh som eitir Ferskin ok alla bazstofuo vellena ok kvernahus dalanæ ok hin jndra bryttin j yttra lodune. En Aslakar skal fylgiæ frial(s)ligæ allo thy adro som vidar theire *spipthe kom j Boggom firir Olafue Berdorssyni ok hans eftirkomandom. skal thettæ jardæ bythe standhæ ok vel haldast som j beggis theire handarbande var huargin riufuæ ædar rofsmen tilfa, jtem laut Olafuar Berdorson j fram- hussunum j sin lut nezstæ loptid ok budina vndir ii kofuanæ ok sin part j stofuone, ok til sanynda her vm sette Olafuar Berdorson sit jnsigli med okkrom jnsiglum firir thet(t)a bref er giort var degi ok are som fyr sigir.
[315 aar1428] 
To Mænd kundgjöre, at de hörte Björn Throndssön erklære, at hvis han solgte sit Skib, skulde det kun være til Eindrid, hvortil denne svarede, at hvis han vilde sælge sin Redskab, skulde det blive til Björn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge.
Ollom monnom /th/eim sæm /th/etta bref sea ædher høra sændher Eigil Sigurdherson Sæmundher Olafson oc [Tolfuer Asbiornson q. g. oc sina kunniktgørande at mit warom a Sigastadum som liggher j Abiggia skipredo a fioratigio are rigis wars virdulex herra Eirikx med gudz nadh Norex konungx saghom oc hørdum at Biorn Trondharson (sagde) vil ek selia mit skip /th/a vil ek jngum andrum selia vtthæn /th/ik Endridha. swara /th/a fir der Endrida vil ek selia min resskap /th/a sel ek jngum andrum vtthæn /th/ik Biorn. Til saninda her vm settom mit okkort jncigli firir /th/etta bref som gior var deghi oc are som fyr seghir.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Harnikt Henrikssön ( Gyldenlöve), Grim Andres- sön og Villiam Berdorssön samt disses Sönner samtykkede i, at Stenen, som delte Aaen ved Glöymen i 2 lige store Grene, skulde lægges paa sin gamle Plads, og Grim og Villiam hver i 8 Dage have Vandet fra den hele Aa, naar denne var liden.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Glömmen i Öyer. Alle 3 Segl mangle. (Samme Haand som Fragmentet af 1462 nedenfor. - Jfr. Dipl. Norv. I. No. 783; II. No. 658; III. No. 785 og Brev af 20 Juni 1452 nedenfor samt No. 248 ovenfor.)
Ollom godhom monnom them som thetta bref see ædher h/oe/ra sendom meer Jon Biornssun. Torer Ionssun. ok Berdor Jonssun logretto mæn. q. g. ok wara. kunnigt g/oe/rande. at meer warom wppi skoghenom. owan fore Gl/oe/mena. ther som aanne skilias aat. tisdaghin næsta æptir winter nætter a eno are ok firatykto rikis wars wyrdeligs herra. herra Ericx med gudz naad Noregs konongs. saghom ok h/oe/rdom a. ok mange andre godhe mæn med oss. at thet war Harnicts Henricssuns samtykt. ok beggis thera Grims Andressuns ok Wilialms Berdorssuns. ok thera suna. at then stenen som i aanne hafde leghat ok ana hafde skilt i tua iamstora grena. war atter lagder i sith gambla rwm. ok skulde sua huar thera rydhia sit aarfar. nædhan fore them [s]tenenom. ok thet war ok beggis thera samtykt Grims ok Wilialms [316 aar1429] ok thera suna. at tha aan ware liten skul[de] hon aal atta dagha l/oe/pa til Grims quærna. ok andra atta til Wilialms quærna til skiptis. ok huargin [skal] byggia androm til skadha i firnæmpda aa: ok ther med skuldo titnæmpder Grimer ok Wilialmer wara aal[saatter] wini wm alla the trætto ok missemio. som the hafua saman haft her til. i huat matto thet hæ[lst ware]. ok huar thennæ satmala. ryfuer ædher roofs mæn til faar. hafue rofuit troo ok tryghet xii [manna dom] ok logmanz oorskurd. ok til sanninda her vm settom meer woor incigle fire thetta bref [som gort war] a Gl/oe/mena i Tr/oe/ttena sokn dæghi ok are som fire seghir.
To Mænd kundgjöre, at Ivar Olafssön og hans Fæstekvinde Jangerd Niko lasdatter afgave Vidnesbyrd for Baard Haakonssön, om at Ivar leiede af Baard Eilifssön paa Brynhild Ogmundsdatters Vegne 1 Koleie Jord i Holen i Liden i Mo Sogn paa Lom og betalte Landskyld deraf.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge utydelige. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 719; III. No. 635; VI. No. 433.)
Ollom monnom /th/eim sem /th/ettæ bref sea ædhæ høyra sender Alfuer Biornson oc Haluard[er Ni]culason q. g. oc sinæ mer vilium ydher kunnikt gæra at mit vaarum j setstofonæ a Swein[æ] som ligher *a j Moo sooknænnæ aa Loom j nørdræ luthenum j Gudbranzdalum a kyndesmesso æpthan a xli are rikis okars vyrdelix herræ herre Eriks med gudzh naad Noregs Swerikis Danmarks Veenda oc Gutha konungher oc hertuger j Pomeren. mit vilium ydher kunnikt gera at mit varum a fyrnemdho Sweinæ j Lidhennæ j fyrnemdare sookn oc saghom haandarbaandh ii ski(l)rikare vitnæ er swa eitha Jfuar Olaafson oc Jangerdhæ Niculasdother festarkono fyr nemdz Juar med /th/eim ski(l)male at /th/au hantoko bædhæ vidher Bardhæ Hakanæson oc festhæ honom vitnesburdh ther vm j kyrlæygho [iardar j Holenum soom ligher j Lidennæ fyrnemdare [j Holenum at opt nemdær Juar læydhæ /th/a sama kyrlæygo af Bardhe Eilifson j fullo vmbodhe Brynildho Omundzdother viist vm ii aræ landskyld af lauk *lauuk oc thet vilium mit bædhe bæræ oc swæria firir retviso skuldh en ey firir owundh skuldh. til meira visso setthe ek fyrnemhdær Ifuar mit inzigle med /th/essæ godræ manne inzigle er hia varo thessare varare lysing oc vitnisburdh firir /th/ettæ bref er giort war degi oc are soom fyr sigir.
etth breff om ein kouleigu jord j Hollen som lyger paa Lomm.
[317 aar1431] 
Ni Lagrettemænd kundgjöre, at Hallvard Arnessön i Nærværelse af Parterne, Sognepresten Sira Thord, Sira Jon Hallbjörnssön og Orm Tharaldssön, optog en Mængde Vidnesbyrd, hvorved det oplystes, at den nedre Kvernefos tilhörer den nordre Del af nedre Bondin, og en Fjerding i den övre Fos tilhörer den söndre Del af Gaarden paa Sande Prestebols Vegne, hvortil den blev skjænket af Ivar Raadsmand, og byggede Sira Andres der först en Kvern.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle l0 Segl mangle.
Ollum monnum /th/eim som /th/ettæ bref sea æder høyræ sendæ Koll Glødhersson /Th/orleifuer Gunnarsson Anstein Alfsson Aslaker Kætilsson Klæmetter Klæmetsson Øystein Gudbrandzsson Haluarder /Th/osteinsson Anbiorn Halladsson ok Jon Hermansson logrettis men q. g. ok sinæ kunnikt gerandæ at a iii syknæ dagha nest firir Botolfs voku /th/orsdaghen fredaghen ok løghurdaghen ok a andro are ok xxxx rikis vaars vyrdeligx herræ Eirigx med gudz nadh Noregx kongx, /th/a varom meer a nædre Bondinnæ som ligger j Sondinnæ sokn, saghum ok høyrdum a bref ifuir læsit firir os herræ Jacobs korsbrodor j Oslo at sancte Haluardz kirkiu, som her ær vider fest , kendis /th/a sira Jon Halbiornnesson ok Ormer /Th/araldzsson at /th/a var /th/eiræ retthæ stefnodagher, ok sira /Th/orde soknæ prestæ hiæværandæ, vm thet kære maal, som /th/ettæ bref vt vissær som her ær vidher fæst , læidhe /th/a Ormer fyrnemder j retthæ stefno tidh, tesso anemdh vitni, ær swa eithæ, Ifuar Roarsson ok Jngeridh Gunnarsdotter ok a book sworo med fullum eidstaf at /th/au høyrdæ Joronnæ som var eghin kona Sweinkæ Klæm(e)tzssonar ok ordh Ifuars sonar /th/eiræ at /th/aw sagdosz eighæ ein eighnum nædre kuerne fossin, som ligger jnnen gardz j norderluthanum j nædre Bondinnæ, ok stodho /th/y til at prestren a Sondinnæ eigher j /th/eim øfre mylnefossenum, ok /th/er sagdosz /th/au hafua bref firir, Jtem swor ok Roalder Glødhersson ok Andoor /Th/orsteinsson a book med fullum eidstaf at sira Andres soknæ prester a Sondinnæ som kuernadhe fyrnemdan øfre kuernæ fossin, tha sagdis /th/eir væra j mylne husinum j hia sira Andressæ ok spurde hanom hwi at han bygdhe ekki j nædre kuerne fossinum, en sira Andres swaradhæ ok sagde at han atthæ /th/er eintit vt j, ok /th/y ma jæk thet ey byggiæ, jtem swor ok Garder Pædhersson a book med fullum eidstaf at fadher hans sagde firir sanindæ at han var j hia, ær sira Jon Halbiornæsson leigdæ nædre kuernæ fossin af Ifuare Sweinkæ ssyni j sex ar, j swa mathæ at han skulde byggiæ up miw(l)næ hwsit ok mala j sex ar firir bygningh [318 aar1431] sinæ ok lukæ fyrnemdum Ifuare vii linspund miol a hwariw are ok /th/er nest badh sira Jon lof vm veghin til fyrnemdan forss, en ekki kannadhe han sigh æder kirkiu vett vidher eit peningx bool, j fyrnemdum kuerne fossæ, ok thennæ vitnisburdh sanadhæ Sighurder Stillaughsson ok Jngeridh eghin konæ hans, med eidhæ sinum, jtem swor ok Biorn /Th/oresson a book med fullum eidstaf ordh Sweinkæ fyrnemdan, han sagdis eighæ ein eighnum nædre kuerne fossin ok sagde at han laa til norder luthan a nædre Bondinnæ, ok sumwleidhæ hermdæ han modhor sinæ ordh. Jtem swor ok Olafuer /Th/orgeirsson a book med fullum eidstaf at han thiæntæ sira Hinsæ soknæ prestæ a Sondinnæ, tha sagdis han eigha j øfre kuerne fossinum ok onskadhe til at han skulde eighæ nokut j /th/eim nædre, tha skulde hanom up byggiæ, jtem swor ok Grinkæl Jorundæsson a book med fullum eidstaf ordh fadhor sins ok sira Hinzæ at /th/eir sagdo badher at Sweinkæ Klæmedzsson eigher nædre kuernefossin til sin luth, en prestin a Sondinnæ eigher j /th/eim øfre til sin luth a fyrnemdæ jordh, jtem swor ok /Th/orkæl Gæst a book med fullum eidstaf ordh fadhor sins, han sagde firir sanindæ at Sweinkæ Klæmetzsson atthæ ein egnum nædre kuerne fossin ok norder luthan j fyrsagdo jordh en prestin atthæ j /th/eim øfre til siin luth, ok /th/er var han ofthæ med hanom, j thy øfre kuerne hwsinum med prestænum, jtem swor ok /Th/ostein Helleiksson a book med fullum eidstaf at han høyrdæ sira Eiwindh bondæ seghiæ firir sanindæ at han atthæ til siin luth j nædre Bondinnæ fiordongen j øfre kuerne fossenum ok thet gaf Ifuar rædhis man til prest bordins a Sondinnæ, en fyrnemder Sweinkæ eigher ein egnum then nædre kuerne fossin ok norder luthan j fyrsagdw jordh, en Kaal bondæ a Mawrekalzlum var /th/a nær sira Eiuindæ ok stod hanom til at swa var at Sweinkæ var fuller eighw man ok hawlder at norderluthanum ok kuernefossinum /th/eim nædre, jtem swor ok Sigbiorn Stillaughsson a book med fullum eidstaf at han høyrde sira Hinzæ seghiæ firir sanindæ at prestin a Sondinnæ eigher øfre kuerne fossin til sin luth j fyrsagdw jordh en eintit agher han j /th/eim nædre ok swa hafwa gamla men firir mek sakt, ok tha veith sira Jon huat han bygger. Jtem swor ok Gødhikæ Verniksson a book med fullum eidstaf at han vm gek j vii ar ok xx med sira Hinzæ broder sinum som var soknæ prester at Sondinnæ kirkiu ok høyrdæ han aldrighæ kanne sigh eder kirkiunnæ fyrnemdan nædre kuernefoss[in] vtthan j øfre sagdis han eigha, jtem swor ok Biorn /Th/ormodsson a book med fullum eidstaf ordh fadher sins, han sagdæ firir sanindæ hwi mun sira Jon byggiæ j nædre kuerne fossinum han [319 aar1431] eigher /th/er eintit vtj, j øfre kuerne fossinum eigher han ein fiordongh til sin luth j nædre Bondinnæ ok thet gaf Ifuer rædhis man til prest bordhit, jtem swor ok Sigridh /Th/osteins dotter ok Gro Kaals dotter a book med fullum eidstaf at modher /th/eire sagde firir sanindæ, at Sweinkæ Klæmetsson eigher ein eghnum nædre kuernefossin som ligger j norder luthan j nædre Bondinnæ ok ær odhals man badhæ at kuernefossinum nædre ok norder luthan, en prest bordhit eigher fiordongen j /th/eim øfre ok thet gaf Ifuer rædhis man til prest bordit, jtem swor ok Gudrwn Hælghæ dotter a book at sira Andres sokne prester a Sondinnæ sagde at han atthe eintit j nædre kuerne fossinum en j øfre sagdis han eighæ til sin luth ok thet kuernadhe han, jtem swor ok Sighurder Stillaughsson ok Jngeridh hans eghin konæ ok Borghar Biornsson a book med fullum eidstaf at /th/au budho a nædre Bondinnæ j mangh ar ok then jordin ær æwins skipt oll jnnen gardz badhe akær ok eingh reindh ok steindh j mellum huar luthin ok fylger soknæ prestin sudher luthin a nædre Bondinnæ ok j øfre kuerne fossinum eigher han til sin luth, som ligger j nædre Bondinnæ theigh, en Sweinkæ Klæmedsson var sanner eighw man ok hans ærfuingæ auster luthan ok norder luthan ok nædre kuernæ fossin som /th/er jnnen gordz ligger j fyrnemdan luthan, hafdu ok fyrnemdh vitni swa j hermingh sinæ at eighw mennanæ varadhe /th/eim vider a badhe sidhur, at jngen skal segh j annars luth kanna, huar lutheren skal siin lunnindæ niwthandæ værdæ efter /th/y som skipt var at fornum, jtem swor ok Gudwlfuer /Th/oresson ok Jngeridh Fingardz dotter a book med fullum eidstaf at Sweinkæ opnemder var sanner eighw man ok odhalzman ok hans erfuingæ at nædre kuerne fossinum a fyrsagdu jordh ok norderluthan, en sira Andres fylgde /th/eim øfre fossinum ok sagdis /th/er væra eighw man til ok eintit j /th/eim nædre ok aldrighe høyrdu /th/au annadh j sinæ dagha fyr en nw, nokun prest kannæ sigh j nædre kuerne fosse ok varom mit fødh firir storæ mandaudhen, jtem swor ok Alfuer /Th/osteinsson ok a book swor med fullum *eidhstadh at Sweinkæ var sanner odhalz man ok eighw man at norder luthanum a nædre Bondinnæ ok /th/eim nædre kuerne fossinum som /th/er jnnen gardz ligger, hafdæ ok Alfuer opnemder swa j eidhe sinum at moder hans foor til fyrnemdan kuerne foss ok mool /th/er firir storæ mandaudhen var /th/a then man eighw man at fyrnemdum fossæ ok norderluthanum som Ifuar eth adher en vnder Sweinkæ kom. jtem swor ok Astridh Amundæ dotter a book at fadher hennæ sagde firir sanindæ at Sweinkæ Klæmedsson eigher ein egnum nædre kuernæfossin som ligger jnnen gardz j norderluthanum, en fior [320 aar1431] dongin j øfre mylnefossinum som ligger j nædre Bondinnæ veldæ som kallas Artheighin, then fyrnemdan fiordongh ligger til prest luthin j sama jordh ok sama hermdæ hon af ordum sira Andressæ at prest luthin atthe eintit j /th/eim nædre, thet agher Sweinkæ bondæ ein ægnum, jtem swor ok Finner /Th/osteinsson a book med fullum eidstaf at han var j hia /th/a ær Orm /Th/araldesson beidis byxlo af prestlutanum j nædre Bondinnæ, en sira Jon sagde nei firir ok sagdis vilia sialfan niwthæ tha badh Orm, byggium badher einum manne ok lathum ey jordinnæ falla j ødhi, en sira Jon sagde ney firir, efter thet lofuadhe opnemder Ormer sira Jonæ at male j kuerne fossinum fram til Haluardz messo, jtem swor ok /Th/oræ /Th/oress dotter a book at hon thiænthæ sira Hinzæ a Sondinnæ ok høyrde han ofthæ tala vm /th/eim kuernæfossæ som liggiæ til nædre Bondinnæ, tha sagdis han eigha j øfre kuerne fossinum til sin luth j fyrsagdu jordh, en eintit j /th/eim nædre, som ligger jnnen gardz, jtem swor ok Hiærandæ Ormsson a book med eidstaf, swa at Sweinkæ athæ ein egnum nædre kuerne fossin som ligger jnnen gardz j norderluthanum j fyrsagdw jordh ok var /th/er sanner odhalz man til badhe at kuernefossinum ok norder luthanum a nædre Bondinnæ, jtem swor ok Assæ Halvardz dotter ok Jorondh Vilialms dotter a book at sira Jon Halbiornesson nythæ siælfuer luth sin j nædre Bondinnæ ok fek andrum mannum med sigh, swor ok Gudwlfuer Ormsson a book med fullum eidstaf, at han var ner j hia er Orm /Th/araldesson beidis sira Jon byxlo a prestlutanum a nædre Bondinnæ ok jærde skipthæ, en sira Jon opnemder vilde huarkit, vtthen sagdis skule siælfuer niwthæ, tok Haluarder Arnesson tessæ vitni ok sith jnsigle her firir sætter med varom, til sanindæ her vm settum meer vaar jnsigle firir /th/ettæ bref ær giort var a dei ok are som fyr seghir etc.
bref vm nædre kuernæ fossin a nædre Bondinnæ, som ligger j Sondinnæ sokn.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Hustru Gertrud Paalsdatter og Haakon Sigurdssön vist 15 Aar för hendes Död bestemte paa Sandbu, at den af dem, der levede længst, skulde have begge Markebol i Roaldstad paa Fron.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge. Sigillat. forb. m. Brev af 21 Januar 1441 nedenfor. (Se ovenfor No. 259 og 281). [321 aar1432] 
Allom monnom them som thetta breff see heller høra sender Hogne Lafrenson Ellinger Aslason Paal Jonson lagretto men q. g. oc sina (meer) vilium jdher kunnukt gøra at meer varom j Sandboo oc mango godho folke ner varande hørdom ther fulla kenning oc vidher(gon)go vist femtan arom førre en hustru Gertrud Paals dottor dødhe at fornemd hustru Gerthrud Paals dottor oc Hakon Siwrdhason at the gauos jemnadha gauor at holket thera lenger lifde skulle ægha badhen markaboolen j Roalstadum som liger a Frone fore nordhan ana j sudhra lutenom j Gulbrandz dalum tel æuerde(le)gha æghu oc als afredhes med lutum oc lunnadom som tel liger oc leghet hauer fra forno oc nio vtan gardz oc jnan varo the badhen heel oc oo siuk tha thessa gauor gauos sina mellum. tel sanninda herom setium mer vaar insigle fore thetta breff. Scriptum Ollensøy a Vagha anno dominj m ocd ox ox o x o ij o dominica palmarum.
Rolstad ppo Ffron. - breff vm Rolstadh.
Sex Mænd, opnævnte af Matthis Jakobssön ( Römer), Sysselmand i Vime Skibrede, kundgjöre, at de i Sagen mellem Borghild Ivarsdatter og Thor stein Ogmundssön, der klagede over, at hun forholdt ham den af ham kjöbte Gaard Holm (i Hofvins Sogn), bestemte, at de 14 Dage senere skulde möde paa Hofvin med sine Prov og 3 Dage efter Mortensdag i Tunsberg for Lagmanden.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af 3die og 6te Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. V. No. 589, 629, 638 og 641 samt Brev nedenfor af 31 Januar 1492).
Ollom monnom /th/æm som /th/ettæ bref se edher høyræ, sændæ Assle Askelsson Hasskol Jonsson Swein Ionsson Stener Aslaksson Hofwardher Anondæsson oc /Th/ore Erixsson q. g. ok sinæ kunnikt gerandæ at mer warom a Hofwine a rettom stemnostadh a løghor daghin nest fore winterneter anno dominj mcdxxxij oc høyrdom a at /Th/ostein Ommondæson kærdhe til Borghilldæ Ifuers dottor, at hon hafuer hefdeth oc haldit, fra /Th/ostein fyrnemdom jordh /th/a som Holm æitir som hon hefuer sælt adhernemdom /Th/ostein som bref /th/er wm watter. war /th/a oc /th/æiræ retter stemnedagher wm fyrnemt maall, warom mer /th/a j dom *memder af Mattis Iacopsson syssloman j Wima skipreido, oc tilkrafder a *badhadæ holfwor, gengom mer /th/a saman oc jnwyrdalighe adhugh [322 aar1432] dom fyrnemdo maallemne, war /th/ett /th/aa, war domer, at adhernemder /Th/ostein oc Borghildæ skola wæra firir loghman j Tunzbergge, iij syknæ nest efter Marteinz messo nw nest kemer wnder æin ændælighen dom hwor med sino profwe oc skilrike, oc skolo /th/au wera a Hofwine halfwæn manet af /th/emæ dæighi, wm /th/au hafwa nokot frammare prof a badæ holfwor wm /th/ettæ maal. Oc til sannyndæ her wm settom mer wor jnzcigle firir /th/ettæ bref giort war deighi oc are som fyr sigher.
Jogrim Ketilssön erkjender, at han med sin Hustru Sigrid Paalsdatters Samtykke har solgt til Thorgeir Gudthormssön 7 Öresbol i söndre Haga i Gausdal og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. paa Glömmen i Öyer. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 167 og II. No. 813.)
Ek Jogrimer Kæitilsson kennez ters med tesso mino opno brefue at ek hafuer selt Torgæire Gudtormssyni vii auræ booll i Hagha j sydræ gardenom sem ligher i Gausdale med jayrde Sigrido Pals dotter æighin kono minnæ frialst ok akiærælust firir huariom manne med allum lutom oc lunnendom sem til tæira jord ligher æder leghet hafuer fra forno ok nyio vttan garz oc innan ok firir tæikit fyrstæ penengh ok øfstæ ok allæ ter j millum efter thy sem j kaup okkort kom. till ters mæiræ sannyndæ her vm ta sæter tenne godæ logretto man sem sua æitir Peter Torderson sit inzsigle med mino jnzsigle firir tettæ bref er gort var a laupars messo eftan a fiorde are oc xxxx rikis okkor virduleghis herræ herræ Eiriks med gudz nad Noregs kungs.
Fem Mænd kundgjöre, at Olaf Thorkelssön fremförte 3 Vidner, der afgave Forklaring angaaende Ödegaarden Kleven og dens Grændser mod övre og nedre Buder samt Thorper (i Rakkestad), samt om at Baard Thor steinssöns Forældre havde lovet Aslak Fossen og Vei dertil.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 5 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 520; II. No. 757 og 926; III. No. 386 og 790).
Ollom monnom them som thetta bref se æder høra senda Oon Rolfson Omundr Vignalson Haralder Jonson Jon Haraldson ok Biarne Gunnarson q. g. ok sina kunnikt gørande at mer varum a Thorpum laugerdagen nest fore Jons woko ok a iiii are ok xl ta herra Eiriks med guds nad Norex konungs. sagum ok hørdum a at Olafer Thorkel [323 aar1433] son leide ii skilrik vitne ær so eita Haluarder Reidarson ok Simon Andresson ok a bok svoro med fullum eidstaf hafde Haluarder j sinom eide at han hørde bref jfir læsit so liudande at Thostein ok Gunildr eigen (kona) hans jakuædo Aslake vægen til fossen en Simon hafde j sinom eide at han hørde bref jfirlæsit so liudande at Tostein ok Gunild eigen kona hans jakuæde Aslake fossen som Aslaks bref vm vatar hafdo fyrnemd vitne j eide sinom at then øyde garden som ligger mellum øfre Buder ok nædre Buder eiter Kleifuen ok æi hørdo their annars gætit. jtem leide en Olafer eit vitne ær so eitter Gudrid Salmunds doter ok a bok svor med fullum eidstaf at Kleifuen gengr nider til vægen som helder fram til nædre Buder ok sudur ath gotone som vægen hælder nider til Buda vadh ok gards honnet a deilis gardenom var ther som nu star elldhuset a nædre Budum ok so norder med skeideno austan fore ok wt efte dalenom ok norder j endamerket som saman koma Torpa eiga ok nædre Budar ok Kleifuen ok swor hon tha sægn fodur sins ok var tha Barder Tosteinson fore stemder heiman fra sin tha thesse vitne leidh varo ok til saninde setto mer vor jnsigle fore thetta bref giort var dei ok are som fyr sæger.
Breff om ø(ff)re Buer och nedre sambt Torper.
To Mænd kundgjöre, at Sira Thorgils Niklissön erkjendte, at han havde solgt til Glöder Olafssön 6 Öresbol Jord i nordre Holtan i Styrvolds Sogn i Lardal og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af de 3 Segl vedhænger 2det. (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 767.)
Ollom monnom /th/em sem /th/etta bref siæ ællda høra sender *Torbrøn Glødarson *Torbriønson Finson q. g. (ok) sina kunnikt gørande ath mith varom j Tonsbærge j presthusom frædagin næsth æfther Bræ/th/is mæsso a v are ok lx rikis akars virdelix herræ herra Erix med gudh nath Norgis konongs saghom ok hørdom ath the helda handom samman af eno halfuo sire Torgøls Nichilessason hedherlikin man æn af andro halfua Glødar Olafson med thy skilorde ath opnemder sire Torguls kændis fyræ akær ath han hafdhe sælth Glødare Olafsunæ vi øris boll iordar j [Hal/th/ttane Haltanom j nardre gardenom sem liger j Styrawalda soken i Lagardale a Wæstfollenne j *Tonsbresz syslo friælsth ok hemholth fire huæriom (manne) med lutom ok lunnindom sem thil ligher ældha ligath hæfuir fra fonno ok nyio thil [æwærdelika [324 aar1434] ægoo ok vndan hanom ok hans arwigom ok vndher Glødar Olafson (ok) hans aruigæ thil æverdelika ago jtem kændis /th/a fornemder sire Torgw(l)s ath han hafde vpbarith af *Glødarea Olafsynne fysta pænig ok apsta ok alla ther j mællom æfter thy sem j koop tera kom j half stykkæ k(l)æde swa goth sem x mærkær ok ena ga(n)gande koo. jtem var ok thet j samra handabande at fornemder sire Torgols hafde vpbarith af Glødare fysta pænig (ok) øpsta fire vi øris boll iordar adernemdh swa at hanom vel at nøgde ok thil mera vinnisbyrdh sæter ok sire Torgyøs Nichilsason sith insigle forre /th/etta bref med akrom insiglom gorth er are ok deie sem fyrre sigher.
bref fire Holtonom.
To Mænd kundgjöre, at Björn Ranessön og hans Moder Liva med sin Husbonde Thorleifs Samtykke erkjendte at have solgt til Thorstein Thronds sön, hvad de eiede i nedre Bolkesjö i Grandshered, og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl (Bomærker) vedhænge. (Jfr. Brev af 23 Novbr. 1465 nedenfor.)
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sia æder høira sender Biorn Herleksson ok Gunleker Narfuason q. g. ok sinæ konnokt giørande at mith worom ner Suinifua kirkia a thera kirkmessa dagh a v are ok feritio rikis okars virdelix herra herra Eirikx med guz nadh Noris konongx sagom ok høirdum a at the heldo handum saman af eina halfua Torstein Trondasson æn af anre halfua Biorn Ranasson ok Lifua moder hans med thy skilorde at the kendis at the hafdo selth fyrnemdom Torstene swa mykit som the attho j [nesta garde j Balkasio som liger j Grandalz herada frelst, ok hemolth fore huariom manne med lotom ok lunnadom som til thera jord liger ok ligit hafuer fra forna ok nyia wtan garz ok innan fra theim ok therom aruingom ok wnder opnemdan Torstein ok hans aruingom til euerdelika egho, kendis ok fyrnemde Biorn ok Lifua j sama handerbande at the hafdo opborit fyrsta pænig ok øfsta ok alla ther jmellom efter ty som j kop thera kom. jtem kendis ok Lifua opnemdz at hon war j follo ombode Torlefz eghin bonde hanna. til sanande her om settom mer okors jnsigle fore thetta bref er giort var a dei ok are som fore siger.
[325 aar1434] 
Lagmanden i Tunsberg, en Væbner og 3 Raadmænd sammesteds kundgjöre, at Arne Arnessön solgte til velbaaren Mand Markvard Buk 1 Markebol Jord i söndre Kjer i Sæms Sogn ved Raden og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Huller efter 5 Segl.
Ollom monnom /th/eim sæm /th/ettæ bref siæ æder høyra sænder Henrik . . . . dzson wepnere Gunleik Thordesson Thordh Thorbiornæson oc Bærent Lyneborg radmen j Tunsberge q. g. oc sinæ kunnichtgørande at meer warom j Grabrødre kloster j Tunsberge /th/orsdagen nest epter Helgona messo a vj are ok xl ti rikis wars wyrdulegs herre herre Eriks med guds nadh Norges konogs. Sagom ok høyrdum a at /th/eir heldo handom saman af einne halfuo welboren man Markquard Buk. En af annare halfuo Arne Arnesson med skylorde at Arne førne(m)pder sælde Marqkuarde Buk adernempdom med ja oc handarbande merkerbooll jerdar j Kierre j synzste gardenom som ligger j Sæms sokn widh Raddhene frialst oc heimholt firir hwaariom manne ok akero laust med allom lutum oc lunnyndnm som till ligge oc ligget hafuer fra forno oc nyo [w]ttan gardz oc jnnan fra Arne Arnessyni oc hans arfuingiom oc vnder Markquard [oc] hans arfuingiæ till æuerdeligre eigo oc odals oc aldz ofrædis, oc j samu handarbande [ke]ndes oc optnempder Arne haua vpboret af Markquarde fyrste peningh oc øfzste oc alle [/th/er] j mellom epter /th/y som j kaup /th/eire kom vm fornempde jord Kier oc till sannynde her vm sette meer waar jncigle fire thettæ bref sæm giort war degi (oc) are som fyr seiger.
merka bool jerder j Kier j synstæ gardenom j Sæms sokn [wid Twnsberg som Arne Arnesson solde Markward Buck. - lxxiij.
Nils Aslessön, Lagmand paa Oplandene, tildömmer efter fremlagte Breve Dagfinn Dagssön og hans Hustru Retten til 5 Hefseldebol i Tjerne paa Brjotheim i Ringsaker, hvorpaa Eystein Godenssön har gjort Fordring.
Efter Orig. p. Papir p. Gaarden Hersaug p. Ringsaker. Seglet mangler. (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 797).
Thet se allum godum mannum kunnuch ath yac Niels Aslesson lagman aa Wplandum var i Hammar aa Varffru afthan i laggofastone a vi are oc xl rikis mins verdelix herra Erix med guds naadh Noregx [326 aar1435] konungir komo astemno fare mic Æsten Godansson aff enne halffo en aff andre halffo Dagfyndir Dagsson oc var tha thera rethær stemno dagh therepthyr kerde Eisten ffærnemdir thil Daffyns ath han nade ig reth aff honum vm v heffseldhe bol yerder j Thyorno som ligyr a Bræothem i Ryngisakarssoken a Hedmar(k)ien en Daffindir sswarade ath han oc hans hustru ffulde æcke mer j Thyærne en them borde med rethom oc thede tha hwartuege therre breff ffram vndir goda manna ynsygle ssom ssigh ssyllff wathe oc kraffthe mik doms oc laggar orskurdh ath bæggyas thera breffum ransaka(d)um tha dæmde yac effthe(r) thy proffee ssom thetha mith breff er vidirffest ffærnemdum Daffin oc hans hustru v heffseldhe bol y ffærnemdhe Tiornno ffrialsth oc hemalth ffare huarium manne thyl ssanindh *heron ssethir yac mith insigle fare thetta breff.
breff om Thyro som liger pa Brothem.
Henrik Bülow erkjender at være bleven skyldig til velbaarne Kvinde Hustru Philippa, Grev Hans (af Ebersteins) Datter, 200 Mark Svensk, som skulle tilbagebetales Mortens Dag 1437.
Indtagen i Vidisse nedenfor af 2 Januar 1445. (Jfr. Dipl. Norv. V. No. 735).
breff paa ij c march suensk som Hendrick Bilo otte frue Phillipj.
[327 aar1436] 
Fire Mænd kundgjöre, at Ægtefolkene Thorald Reidulfssön og Mildrid Hallvardsdatter ligeoverfor Olaf Saulessön bekræftede sit tidligere Salg af 9 Öresbol i söndre Viken i Haugs Sogn paa Eker til Olafs Fader samt erkjendte, at Betalingen derfor var erlagt, hvorhos Halldor Thoraldssön gav sit Samtykke til Salget.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 2 og 5 Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 657 og 1104; II. No. 807 og 826; VII. No. 406.)
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref seia ædher høyra senda Germunder Olafson Sumarlidh Hakonson /Th/order /Th/rondason ok Arne /Th/orirson q. g. ok sina kunniktgørande at meer vorum j Haughx kirkiu garde vm sancti Iohannes dagh anno domini m o cd o xxx sexto saghum ok høyrdum a at /th/augh heldo hondum saman af einne halfuo /Th/aralder Reidhulfson oc Mildhriidh Haluardhz dotter eighin kona hans, en af annare halfuo Olafuer Sauleson med /th/eim skilordum at /Th/aralder oc Mildhriid fyrnemfd hion veitte vidhergongu sina at /th/augh hafdo sælt oc sam/th/ykto med iaa ok hanzale /th/et kaup sem adhernemd hion hafdo fyr sælt Saula fadher ath fyrnemdz Olafs nigho aura bool j Vikinne j sydhre gardenum er ligger j Haugh sokn a Eikium med lutum oc lunindum sem til ligger oc leghet hafuer fra forno oc nyghio vttan gardhz ok innan frialst oc heimholt firir huarium manne fra /Th/aralde ok Mildridho optnemdum hionum ok /th/eira ærfuingie til Olafs tiitnemder oc hans erfuingia til æuerdaligha eigho ok alz afrædhis ok /th/etta sama kaup /th/a sam/th/ykte Haldoor /Th/aralzson med hanzale kendudhz ok fyrnemd hion j sama hanzale at /th/augh hafdo vp boridh af adhernemdum fedhgum Saula oc Olafue fyrsta pening ok øfsta oc alla /th/ær j mellum æftir /th/y sem j kaup /th/eira kom. til meira visso /th/a sette /Th/aralder Reidhulfsson sit insighle med vaarum firir /th/etta bref er gort var dæighi oc are sem fyr sæighir.
Anund Aasulfssön, Prest paa Mo, og 2 Lagrettemænd paa Lom kundgjöre, at Arne Arnessön og hans Hustru Ragnhild Ivarsdatter erkjendte at have solgt til Hallvard Arnbjörnssön 4 Koleier Jord i Hole i Nordhered i Geile Sogn paa Lom og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VI. No. 433 og VII. No. 438.)
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ettæ bref sia æder hoyræ sender Anundær Assulfsson prester a Moonom Haldor Siugurdzsson oc Jostein [328 aar1436] Torersson loghreto men a Lom q. g. oc sinæ kunnikt gørande a(t) mer varom a Moonom j hia saghom oc høyrdum a at /th/eir heldo hondum saman af einni halfw Arne Arnesson oc Raghnild Jfwærsdottor en af annæræ halfw Halwarder Anbiornsson med /th/y skilorde at fyrnæmdær Arne oc Ragnild hans eghin kona kendotz hafwa sælt fyrnemdum Halwarde firæ kwaleighor jærdæræs j Holum j Nordæhæradhe a Loom j Geiloskirkiusokn med lutum oc lunnindum som til hafwer leghet fra forno oc nyo vtæn ga(r)dz oc jnnæn frialzst oc heimolt firir hworium manne j sama handærbande kendotz fyrnæmd hion Arne oc Raghnild at /th/au hafdo vpboret af adhærnæmdom Halua(r)de fyrstæ pening oc sidhærste oc allæ /th/ær j millum som j kaup /th/æiræ kom firir fyrnæmfdæ jord Holæ firir sannindæ skuld sette Arne Arnesson sit jnzzighli med warom jnzzigllom firir /th/ettæ bref er giort war a Moonom a krosmesso dagh vm haustet a atundæ are (oc) xl rikis wars wirdulikx herræ herræ Eyrikx med gudz nadh Norekx k(ono)ngs.
breff om j gard som heter Hool som ligger a Loom.
paa Hydmarchenn.
Indberetning til Kongen om Andres Thorgeirssöns Drab paa Arnstein Dyressön i Trosarud 30 Oktbr. 1435.
Efter Orig.-Fragm. p. Perg. p. Gaarden Nesi i Grandshered. Seglet mangler.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . af Vikleike oc bad . . . . gudz skuld som skadhen giordhe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . at Ormer Hunassun(?) som fram j wæghen war gangen med Olaf /Th/orgeirssyni, at Andres /Th/orgeirssun oft ropadhe oc beiddis hiælp j gudz namfn, wændis tha Ormer oc Olafuer vm oc høyrde at Anstein sagdhe swa, Maria banne tik skurfhuott. sagdhe /th/a fyr der Olafuer til fyr den Orms nu høyrer ek at modher brodher miin er mishalden oc læpo tha strax til /th/æim, spurde /th/a Ormer Anstein fyr den æst thu stungin, ey er ek stungin saghde Anstein. vtten Mari bannæ then skurfhuotten Vikleik han slo mik, en thu Olafuer syster sun miin ra ekki jfra mik, jtem swor en Andres /Th/orgeirssun a book med fullum æidzstaf at Olafuer /Th/orgeirssun fyr der løp aat Wikleike med draghno knifue oc kom honum vnder sik en Ormer fyr der helt honum swa aat han ey skadha giorde oftnembdom Vikleike, saghde en /th/a Anstein a nyghio leik til Viklæiks oc til Andres fyrnembtz, Maria skal bannæ badhæ ykkrom ok høgge samstundis aat Andresse oc /th/a [329 aar1436] hwar aat odhrum, oc fek /th/a fyr der Anstein Dyresun bana saar af optnembdom Andresse. Jtem fa[n] loghmannen oc loghretto mennennæ fore ræt med /th/æiræ godhra manna radh som hia waro at tratnembder Andres /Th/orgeirssun burdhe at swæria fyrnempt vphaf oc vidheratto yttermeiræ en nokor anner som hia waro. sakar /th/es at han wilde st[y]ræ til godho. Jtem sworo thessæ. anemfd vitne Roalder /Th/olleifsun oc Joron Sweins dotter. at Andres fyr der oc Vikleiker Jonssun komo heim til theim samdøgris oc lyste swa firir /th/æim swa sæighiande, then skadhe som Anstein Dyressun hafuer feingit /th/en hefuer æingin giort vtten ek Andres /th/esso manne hiawærande j thæim nadhom som honum verder firi funnit med rettæ. war /th/ettæ wiigh wnnit j Trosarudhi sunnodaghen firi Helghonna messo anno domini mcdxxx quinto vtten allæ adræ gridhæstadha. hefuer han oc sæt vissen firi /th/ægn oc fridhkaup oc bader vm badher bør at giøra, ef /th/æir profuetz botamæn wærdha. Stender nu til gudh oc ydhræ nadh vm /th/æiræ landzuist, ok kunne ek ey sannare prof faa aa thesso maale. Til sannidæ [her]vm sette ek mit jncigle fore thettæ profs bref som giort war j fyrnembd Skidho aa deighi ok aare sem fyr seighir.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Paal Thoressön erkjendte, at han havde solgt til Aasmund Alfssön hele Skitsogarud nordenfor Ranarud og til Rjupebækken (i Faaberg) og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. V. No. 84.)
Ollom godhom mannom theim som thetta breff sea ædher høra senda Bryniolfuer Wesætason oc Holmer Ericxson logrettomæn q. g. och sina kunnogt gørande at mit warom [a j Sigurdarudhi monadaghin næsta æpter Ymbro sunnodagh j førra haust saghom oc hørdom a at their heldo handom samon aff einne halfuo Paal Thoresson æn aff annare Asmunder Alfsson. kendis tha firnæmpder Paal j sama handerbande at han hafde sælt adhernæmpdom Asmunde alt Skitsogharudh som ligger næst nordan fire Ranarudhi oc aat Riupabækkenom badhe wp oc wt med honom frælst oc heimolt fire hwariom manne med allom theim lutum oc lunnendom som ther till hafua leghit fra forno oc nyio wtan gardz oc jnnan eingo wndan skyldo fra sik oc sinom æruingiom oc wnder Asmund Alfsson oc hans æruingia till æuerdeliga eigho oc alz [afrædhis . Oc tha kendis Paal Thoreson forscrifuadher j sama [330 aar1437] handerbande som før ær sakt. at han hafde wpborit aff firsagdom Asmunde førsta pæning oc sidhersta oc alla ther j millom æpter thy som j kaup theira kom fore adhersagda jord. Oc till mera sannindh her wm settom mit okkor jncigle fore thetta breff som giort war a Bløykena freadaghin næsta fore kiotsunnodagh anno domini millesimo quadringentesimo tricesimo septimo.
Skiøde paa Skitsogharudh norden for Ronerud i Faaberg dat. Bloykena mcdxxxvij.
Fem Mænd kundgjöre, at Sigrid Steinfinnsdatter erkjendte, at hun havde solgt til Baard Olafssön Halvdelen af Röteim paa Ladalm og oppebaaret Betalingen, samt at hun gav ham 2 Koleier Jord i Stade i samme Sogn.
Efter Orig. p. Perg. p. Kruke i Hedalen. Af de 5 Segl mangler 3die; Resten utydelige. (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 305.)
Ollom monnom /th/æim som /th/ette bref se æller h/oe/yre sende Gudmunder Iffuer Thiæstolfsyni Eriker Jonsson Vætterlider Biærnesson oc Sighurder Haluordsson q. gudis oc syne kunnikt g/oe/rande ath wy warom a kirkio vællenom [Vllenzh a Vagha vm paskæ æpten a viii are oc xl. rikis waars virdeligx herræ Erikx med gudz naad Noregis konungx saghom oc h/oe/yrdom a ath Sighriid Steinfinssdottor helt j hond Baardz Olaffsonar och kændis ath hon haffde sælt fyrnæmpdom Barde halfft Rythæim som ligger a Ladhalme frælst oc hemolt oc akærelaust firir huariom manne med ollom lutom oc lunnyndom som til ligger oc leget hefuer ath forno oc nyghio vthen gardz ædher jnnæn til æuerdelige æigo oc alz affrædis, kændis oc fyrnæmpd Sigriid, at hon haffde vpboret aff Baarde fyrste pening oc sideste oc alle ther j millom som j kaup thæiræ kom. Jtem [kændis fyrnæmdh (Sighriid ath hon) *kaff och vnthe Baarde adernæmpdom j sama handerbande ii koleigo jærder j Stadhe som liger j fyrnæmpde sokn til æuerdeligo æigo oc alz affrædis fran sinom ærwingiom oc til fyrnæmps Baar(d)s oc hans ærwingiom med ollom lutum som fyrmere ær skilt. til sannynde her om sættom meer wor jnsigle firir thette breff er giort war a deghi oc are som fyr seghir.
[331 aar1437] 
To Mænd kundgjöre, at velbaaren Sven Gaute Thoraldssön ( Kane) erkjendte med Samtykke af sin Broder Rolf Thoraldssön at have solgt til Helge Ketilssön Mjölnedalen med Mjölnedals- Fossen i Mildesviken i Haugs Sogn paa Eker og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
Ollum monnum /th/eim sæm /th/etta bref seia ædher høyra senda Helghe /Th/olleifson oc Eirikker Haluardhzson q. g. oc sina kunniktgørande at mit vorum a Kirkiu berghe er ligger i Haugh sokn a Eikium vm annan dagh paascha anno domini m o cd o xxxvii saghum oc høyrdum a at /th/eir heldo hondum saman af einne halfuo vælborin suein Gaute /Th/aralzson en af annare halfuo Helghe Kætilson med /th/y skilorde at fyrnemder Gaute veitte vidhergongu sina at han hafde sælt adhernemdum Hælghe Mølnnadalin sem liggir sunnan bekkin oc med Mølnnadals fors sem /th/er tel ligger med lutum ok lunindum sem til ligger oc leghet hafuer fra forno oc nyghio vttan gardhz ok innan frialst oc heimholt firir huarium manne. Ok /th/etta kaup stadhfeste Roolfuer /Th/aralzson oc sam/th/ykte at /th/et skal standa vbrighddaligha, ok kændidhz Gaute adhernemder j sama hanzale at han hafde vp boridh af fyrnemdum Helghe fyrsta pening ok øfsta oc alla /th/ær j mellum æftir /th/y sem j kaup /th/eira kom. til meira visso oc beuisniing /th/aa settæ Roolfuer fyrnemder sit insigle med okkarum firir /th/etta bref er gort var deighi oc are sæm fyr sæighir.
Jtem fyrnemda Mølnodal ok fors liggia j Haugh sokn a Eikium j Mildis vikinne etc.
breff firir Miønedellen.
Sigurd Jonsön, Simon Björnsön, Lagmand i Oslo, og 2 Raadmænd sammesteds bevidne, hvorledes Ordene faldt mellem velbaaren Mand Olaf Buk og Harald Guldsmed, da denne af Olaf blev beskyldt for at have forfalsket Guldet i en ham tilhörende Guldkjæde.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 4 Segl vedhænge Levning af No. 3.
Ollom monnom them som thetta breff høyræ eller see sendæ Sigurdh Jonsson Symon Biornsson laghman j Oslo Aske Thorgersson oc Henric Hwittenhaghen radhmen ther sammestadh q. g. oc sinæ kunnikt gerandis at wi warom j fyr dom stadh Oslo nestæ thorsdaghen fore sancte Martens dagh anno domini mcdxxx octauo oc hørdom ther [332 aar1438] vpa at wælboren man Olaff Buk taladhe til Harald guldsmidh vm een gulkiædha ther Harald gulsmidh skulde nokot haffua vppa giort oc sagde tha Olaff Buk at Harald gulsmidh haffde forfalsket honum hans gwll fore j thennæ forscriffnæ kiædhe. Æn Harald gulsmidh saghde ney fore swa længe at the slogho handom sammen, oc waddost vm beggis theræ hals vm thet at Harald gulsmidh saghde oc swor at han aldrigh før seet haffde thet litla stykkia som bæter gullet ær j thennæ forscriffnæ kiædha før æn tha. æn Hwittenhaghen saghde tha til Harald gulsmidh, thu saath joo thet her j sidherst vppa radzstoffuen, tha swarade Harald gulsmidh iak sigher vtan j sidherst, oc tha war wædhet hanslaghit tilførinde. Oc er thet marghom godhum monnom med oss witerlikt at swa war vm thet forscriffnæ vedh swa at han kan med rettæ ey sæighia ney ther fore. Til sannindæ her vm settom wi wor jncigle fore thettæ breff er scriuet war a deighi oc are sem for seighir.
breff j mellem Olaff Buk oc Harald gulsmid vm en [sølff gulkeyde.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Anund Aamundessön og hans Kone Aasa Hallvardsdatter erkjendte at have solgt til Gunnar Aamundessön, hvad Anund arvede i Brandsrud i Svarvstads Sogn efter sin Fader, og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. ovenfor No. 255 og Brev af 3 August 1517 nedenfor.)
Ollom monnom them sem thetta bref høyræ ædher sia sendher Viuell Rolfsson ok Ricardher Lyotulfsson logrete mæn q. g. ok sinæ kunnigt gørande ath meer varom a Skadine i vestre stofuonæ sem lygher i Swaruastada sokn i Logardall a manadagin nest æfther kyndøls messo anno domini m o cd o ixl sagom ok hørdom a at *then hældo handom samman af eno halfuo Anunder Aamundason ok Asa Haluardz dother eyn kona hans af andro halfuo Gunnar Aamundason med thy skylordhe ath fyrnemdh hion kændis fyre os ath thog hafdo sælt Gunnare Aamundasyne swa mykit sem fyrn(em)dher Anundher løuth æfther fadur sin i Brandzrude sem lygher (i) Swaruastadasokn i Logardall a Vestfollenne med allom lutum ok lunidom sem thil ligher ok lygeth hæfuer fra fonno ok nyo vtan gardz ok inan friælst ok hemholt ok akærolø(s)t fyre hwariom manne thil æwerdelika æygo. jtem kændis ok fyrnemdh hyon i samma handarbande ath thog hafdo vp bareth af Gunnare fyrnemdh [333 aar1439] fyrsta pænig ok øfsta æfther thy sem i kop thera kom. Ok thil sanindhe sættiom meer akkar incigle fore thetta bref sem gyorth er are ok deie sem fyre sigher.
bref fore Brandzrudh.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Gunnar Arnessön kjöbte af Thorstein Kle metssön og dennes Sönner Erik og Arnfinn saameget i Skinstad paa Nes (paa Hedemarken), som hans Söster Aasa havde eiet, og erlagde Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
Ollom monnom them sem thetta breff see aller høra helsom meer Brøniolffuer Gunnarsson Biørn Toresson oc Olaff Gudhbrandsson laghrættis mæn q. g. oc sina kunnokt gørande at meer varom a Skinstadhom liggiandis a Næsi i Vllenshofue sokn tisdaghen næst æpter hwita synnodaghin anno domini m ocd o xxxix o. Saghom *a hordhom a handarbandh a ene halfuo Gunnars Arnasyni oc a andre halfuo Torstens Klæmitzsonar oc eghne syner hans Eriks oc Andfindz Torstenssons, køpte tha Gunnar for der swa mykin part som Asa hans søster tilhørdhe med retto i stufwo oc Skinstadhom frælst oc hemolt for hwariom manne oc i lokit førsta pæninga oc sidharsta som i kaup thera kom til aldz eighn oc affrædha. Til mere visso oc sannind sættom meer okor jnsighle for thetta breeff giort war a sama are som fore sigher.
Kiøbe breff paa Skinstad paa Næsz. - Siver Hilstad No. 1.
Andres Jonssön kundgjör, at han har skjænket sin Frænde Sigurd Thorsteins sön sin Odelsjord Klep i Hjordal i Vaage Sogn paa den Betingelse, at han selv og hans Hustru Ingebjörg Kolbjörnsdatter skulde have frit Underhold, saa længe de leve.
Efter Orig. p. Perg. p. Kruke i Hedalen. 6te Segl samt Levninger af de övrige vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 635, 690, 717, 728 og 759 samt ovenfor No. 257 og 262 tilligemed Brev nedenfor af c. 5 Febr. 1461).
Ollom monnom /th/etta bref sea ædder h/oe/ra sender Andres Joonsson q. g. oc sina kunnukt gørande at æk hauer giuet oc afhent Siwordhe /Th/orstensson frenda minom odhals jordh mina som Clep heeter oc ligger j Hiordale j Vagha sokn j n/oe/rdhra lutenom j Gulbrandzda [334 aar1439] lum frelsa oc hemollo firj huarium manne med allum /th/eem lutum oc lunnendom som tel /th/eirra fornemda jordh ligger oc leghet hauer fra forno oc nyio vttan gardz oc innan engo vndan takno saker /th/es at /Th/orsten Paalsson lyst fadhor fornemdz Siwordz syster son min ær min retter skaparue firj gudhi hauer oc giuit /th/essa fornemda giof med /th/eem skilmala at æk skal haua kost oc cledhe af fornemdre jordh medhan æk lifuer af adhernemdom Siwordhee. vardher oc Ingeborgh Kolbi/oe/rns dottor eghenkona daghum dryghare en æk /th/a skal hoon haua sina vidher /th/arft af adhernemdre jordh med firra skilordhe en æfter okkra dagha skal førnemdh jordh Clep falla vnder fornemdan Siwrdh oc hans æruingia tel æuerdelegha ægho oc alz afredhes badhe med loosso oc fasto oc tel /th/ess mere visso oc sanindh herom sætia /th/esser godher men ær sva heeta Arne /Th/iostolfsson Aszar Olafsson /Th/ronder Petharsson Baardher Olafsson oc J/oe/nis Anundsson sin insigle med mino firi /th/etta bref som hia voro /th/essare minne giof som giofuen var arom æfter gudhis byrdh m o cd o xxxix *oc saladaghen om houstet.
Kleps aadels breff.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Askel Hallvardssön overdrog til Sira Skeld ulf Thordssön, Prest paa Vestby, 2 Öresbol i Smidsrud sammesteds, som Askels Farmoder Thora i Grönlund for lang Tid siden havde givet til Vestby Prestebord for Bönnehold.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 2det Segl vedhænger; 1ste mangler. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 833.)
Ollom monnom /th/eim sæm /th/ættæ bref sea æder høyræ sendæ Vlfuer Arnulfsson. oc Andress. Einarsson logrettomen. q. gudz. oc sinæ kunniktgerande at mit warom aa Wesby aa miduikudaghen nestæ firir midfostu anno dominj mcdxl o. Saghom ok høyrdom aa at Askiel Haluardzson afhende med ja. oc handarbande hæyderlighom manne sire Skeldulfue /Th/ordz. synj preste /th/er samastadz ij aura bol. j. Smidzrudhi som ligger j. Westby sokn som /Th/ora j Grønlundh fodhurmoder Askiæls fyrnempdz hafde longo fyr gefuet til prestsbordhet /th/er samastadh. ok seer til bønæhalz. efter /th/y som firir oss war læsit j messobokenne. Til sannynda her vm sættom mit okor jnsigli firir /th/ettæ bref ær gort war aa deghi oc are sæm fyr seighir.
vm ij aura bol j Smidzrudhi. -
Smidzrud.
[335 aar1440] 
To Kanniker i Oslo kundgjöre, at Fru Ingeborg Benktsdatter forligtes med Knut Brynjulfssön og Engelbrekt Steffenssön paa hans Hustru Ulfhild Brynjulfsdatters Vegne om Arven efter Brynjulf Jonssön, hvorhos Fru Ingeborgs Datter, Hustru Sigrid Ottesdatter, skulde beholde, hvad hun havde faaet af Moderen og Brynjulf Jonssön.
Efter Orig. p. Perg., tilhör. Karolinska högre elementarläroverket i Örebro. Levninger af de 2 förste Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 834-36, III. No. 739 og V. No. 666, 668 og 965.)
Allæ the men som thettæ breff see æller høræ sendæ Joon Haluardzsson Sighurder Biornsson canika j Oslo q. g. oc sinæ kunniktgiørande at wi warom j Kanunkagardenom j fyrnembdom stadh a fredaghen j paska wiku anno domini mcdxl. o saghom oc hoyrdom a at wælboren quinnæ fru Jngaborgh Beintzdotter aff enæ halffuo en aff andræ halffuo velbornæ men Knut Bryniulffsson oc Engilbricht Steffansson a sinæ hustrv vegnæ Vluildæ Bryniulffsdotter heldo handom saman j swa mathæ at the skulu wara saat oc allsaat vm allen then arff oc godz som tømdis effter Bryniulff Jonsson hwars siæl gudh haffue tho med thy skilordhe at førnembd fru Jngaborgh skal haffua oc friælslighæ følghiæ j sinæ liiffdagha thetta godz som ligger j Nærike j Swerighe som er j Jælmersnes Sundby oc molnædammen med qwærnom som ther til liggia ok ther med hwan tridhia gardh j Norighæ rettelighæ aff skipto. En their fornembder Knuter oc Engilbricht skula ther j mothæ haffua fem gardhæ j Watæstadhæ som liggia j Nærikæ j Swerighe oc skulu their optnembdir Knuter oc Engilbricht jngæ tiltalu haffua til hustrv Sigridho Ottesdotter vm the gioff som Bryniulffuer Jonsson oc adernemffd fru Jngæborgh, hennæ modher gaffuæ hennæ. Oc ther med waro the skiptis saat vm alt thet godz som fel effter Bryniulff Jonsson badhæ j lauso oc j fasto. Til sannidæ oc meræ beuisning her vm tha hengiæ wj Knut oc Engilbricht før war jnciglæ fore thettæ breff med thessæ heiderlighæ herræ som fornemffnes i breffueno som giort war a dagh oc stadh som før segher.
Huffud breff uppå Jelmerssnääs gårdh. - No. l.
To geistlige og fire Lagrettemænd kundgjöre, at Fru Katarina Jonsdatter ( Römer) med Samtykke af sin Sön Eilif ( Hjerne) gjorde Mageskifte med Hustru Sigrid Nikolasdatter ( Galle) med Samtykke af dennes Datter, Jomfru Katarina ( Markvardsdatter Buk) angaaende forskjellige Gaarde i Bergs og Tuneims Sogne paa Neset samt i Thjodalings Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 7 Segl mangle. [336 aar1440] 
Ollom monnom theim sæm thettæ bref sia ædher høyra sænder Thorgeir Halbiornson prester a Tuneim Asmunder Thorgeirson cappellanus hustrv Sigridho Thorleifuer Solueson Reidar Asulfson Thordh Eskielson oc Laufrens Guttormson logrettismen q. g. oc sina kunnukt gørandhe at meer varom a Manwikom j Bergsokn a Nesit vm Tiburcij oc Valerianj dagh anno dominj m ocd oxl o. Saghom oc høyrdom a at thæær høldo hondom saman mæder ja oc handarbande af enne halfuo wælboren quinnæ frw Katerina Jonsdotter æn af annare welboren quinnæ hustrv Sigridh Niclesdotter oc giordæ jordæ skifte sin a mellom med jagæfue Eilifs sonar frw Katerino oc swa mæder iagæfue jomfrv Katerino dotter hustrv Sigridho mæder thessom skilordhom at fyrnemfdh hustrw Sigridh skuldæ eigha oc fylgha j sit skifte allan nørdræ gardin Staureim iij markæbol som ligger j Tunem sokn a Nesina a Vestfo(l)dh oc ther mæder allæ Riisøynæ, æn frw Katerina fyrnemfdh skuldæ eigha oc fylgia j sit skifte ther j mote j thessom anemfdom jordom fyrst ix aurabol jordæ j Krosgardenom, vj aurabol (j) Haugonom, half markæ bol j nædra gardenom j Lundenne liggia thessæ jorder j Bergsokn a Næsine a Vestfoldh, oc vj aurabol jordæ j nædra gardenom j Drængh, oc ij aurabol j Asgauts Vittrissinne som liggia j Thiodælingsokn a Vestfoldenæ, lofuadhe tha frw Katerin oc hustrv Sigridh adernemfdar, thessæ tiidnemfdæ jorder huar andræ frielsar heimhollar oc akiæralausar firir hwarium manne, mæder allom lutum oc lunnyndom til thessæ jordær liggær oc legeth hafuer a badhe sidor fra forno oc nyo vttan gardz oc jnnan, Oc til meiræ visso oc stadfæsto her vm tha sæter fyrnemfdh frw Katerin siith jncigle med varom fore thettæ bref er giort var a deghi oc aare sem fyrseghir.
bref vm Staureim oc andre fleire jarder j Tyodelingx sokn. - lxxxiij.
To Mænd kundgjöre, at Thrond Roarssön overdrog til Haaböls Kirke og Prestebol 3 Öresbol i Björsrud (Bjertsrud) i Kraakstads Sogn som Sjælegave for 6 af sine Slægtninge.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge utydelige. (Skriften synes snarest at tilhöre det 16de Aarhundrede).
Ollom monnom /th/æm som /th/etta bref sia æder høyræ senda *Pædedher Aslakson ok /Th/orer /Th/aralson q. g. oc sina kunnikt gerande [337 aar1440] att mit vorum aa Hobele a mydtuikadage(n) nest firir Helgona messe anno domini m cccc xl sogom ok hørdom at Tronder Ruarsson af hendit op fra seer /th/regia aura boll iarder i Børssrude som liger j Kraakæstadt soghen a Follo oc vnder Hobels kirkiu oc præstebolat fir sal Gunnar ok Ælin Æiuinde dotter annat firir sal Ruars ok Suæins Æiuindersson en /th/rædia firir sal Æiuinder Ruarsson ok /Th/orluog frit ok frel(s)t fir huarum mannj ok wnder Hobø(l)s kirkia ok prestebøl ok /th/are formen /th/il evirdelig ægo ok gudi /th/il lofi. At sa j sanding ær se/th/om mit okkær insigle med /Th/(r)ondirs fir thette ware brefue som giort war ar ok dag som firri stender.
Biersrvd. - breff om Biorsrudt. - Biølsrud.
Tre Lagrettemænd paa Follo kundgjöre, at Sigurd Hallvardssön med Samtykke af sin Hustru Gunnhild Gunnarsdatter solgte til Sira Skeldulf Thordssön, hvad han eiede i östre Ekerholt i Vestby, nemlig 6 Öresbol, som han havde faaet i Medgift med sin Hustru, og oppebar Betalingen derfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Brevet har havt 5 Segl; Levninger af de 3 förste vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 698 og V. No. 177.)
Ollom monnom /th/eim sæm /th/ettæ bref sea æder høyræ sendæ Andress, Einær, oc Karl Einærssynir swornær logrettomen aa Follo q. gudz oc sinæ kunniktgerande at meer warom aa Vestby ær ligger aa Follo aa kyrkiomessodag . /th/er sama stadz. aa adro are oc fimtiunde rikis wars wirdeligx herræ, herræ Erikx med gudz nadh Noregx konungx. Saghom oc høyrdom aa at Sighurder Haluardzson sælde heiderlighom manne sire Skeldulfui /Th/ordæsyni med ja oc handerbande sua mykit som han atte j austra gardenom j Ækerholte som ligger j fyr sokn som han sagde væra vj aura bol oc honom war sæt j heimenfylgdh medh Gunildo Gunnærsdotter eignæ kono hans, frialst oc heimmolt firir huarium manne medh ollom lutum oc lunnyndom sæm /th/er til liggiæ æder leghet heuer fra forno oc nyio vtan gardz oc innen fra seg oc sinom æruingiom oc vnder fyr dan sire Skeldulf oc hans æruinga til æuerdelighæ eigho oc alz ifuirradhe oc medh ollo odhale, kendiz oc /th/a j somo handerbande fyr der Sighurder at han hafde vppeboret fyrstæ pening oc øfstæ oc allæ /th/er j mellom som j kaup /th/eiræ kom firir adernempdæ jordh. Saghom mit oc høyrdom fyr der Andress oc Sebiorn Kolbeinsson. at fyr dh Gunildhæ. jaquædde oc sam/th/ykte /th/ettæ kaup medh ja oc handerbande. j Varnæ claustre wm Jons voku dag nv nest war. [338 aar1440] Til sannyndæ her vm sætte adernempder Sighurder sit jnsigli medh warom jnsiglom firir /th/ettæ bref sæm giort war aa deghi oc are sæm fyr seighir.
bref vm austergardhen j Ækrolte.
Sex øreboell i Eigerholtt.
Gudmund og Arne Thjostolfssönner med Samtykke af sin Brodersön Gunnar Ivarssön overdrage i Henhold til Gertrud Paalsdatters og Haakon Si gurdssöns gjensidige Gavebrev disses Jordegods i Roaldstad paa Fron til Haakons Börn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. Sigillat. forb. m. No. 287 ovenfor.
Ollom monnom them som thetta bref see eller høyræ sender Gudmund oc Arne Testolfs søner q. g. oc sinæ kungørande at med ia oc handerbande Gunnar Iværsson brodorson warom hawom mer aller samtygt tha giof oc afhent som thaw gawost sin a millom i Roalstadum hustru Iartrud Palsdottor oc Hakon Sigu(r)dson som gud theræ sæl nade oc efther ty som thetta bref som wart er wider fest wtwisar ta hawom wi afhen(t) tessæ fyrnemdæ giof fra os oc warom erwingiom oc wnder fyrnemdz Hakons Sigurdsson barn oc theræ erwingiæ med ollom lutum oc lunnendom som til teræ iord i Roalstadom hawer legit fra forno oc nygio wttan gardz oc innan til æwordelega eigo oc aldz afradis. til meiræ wisso oc sannind settom mer wor incigle fore thetta breff som scriwat war a logurdagen nest efther Antunus møsso anno dominj m o cd o xxx o xi.
Gunnar Holk, Chorsbroder i Oslo og Provst paa Follo, kundgjör, at han efter Officialens Paalæg hörte 2 Vidnesbyrd, som Sira Skeldulf ( Thordssön) paa Vestby fremförte, for at allerede hans Formand Sira Thord havde bortbygget og oppebaaret Landskyld af 3 Engestykker mellem Brandstad og Sæneengene, hvilket ogsaa Alf Gudbrandssön erkjendte; derimod opsættes Afhörelsen af Vidner angaaende Aamot og Eikskogen til 16 Mai.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Levning af Seglet vedhænger. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 739; III. No. 244 og 360 samt nedenfor No. 313-16.) [339 aar1441] 
Ollom monnom theim sem thetta bref sia ædher høyra sender Gunnar Holk korsbrodher j Oslo oc profaster a Follo q. g. oc sina kunnikt gørandhe at ek var a Brandzstadom efter bref herra officialis j Oslo vm thysdagin nest efter dominicam quasi modo geniti anno dominj mcdxl primo oc tok witnesburdh ij skilrika manna sem sire Skioldulfuer prester a Vestby framleidhe theira som swa heitha Torer Hemingxson som swa swor at fader hans sath a Brandstadhom oc leigde ein parth af theim eingiomen som liggia mellom Brandstadæ oc Sæneengiom oc ein part leigde adhre men af sire Tordhe fordom preste a Vesby oc engin annar bygde j theim thima thær engiar oc engin annar bar oc landzskyldar vp af adernemfdom engiom. Jtem swor oc Jon Thorgiwlsson a bok at han wiste at sire Torder fyrnemfder følgde theim engiom allom thremer oc bygde hware theira fore halft hundrat sparræ a hwario are oc wider kendis oc tha Alfuer Gudbrandzson at fyrnemfder sire Thordher følgde tijtnemfdom engiom oc thy thok ek ey flere witne her vm. jtem af thwy at ek fek ey thyma til at thaka tha ythermeira prof vm adra jordher som stodho j fyrnemfda officialis brefue. thy stemfdhe sire Skioldulfuer ollom witnom sem han nw stemft hafde vm Amoth oc Eikeskogin ather til Brandzstadha til then dagin som ek setthe honum oc Alfue Gudbrandzsyne til bygdheprofs vm dagin efter sancti Halwardz dagh nw komer. Til sanninde her vm sette ek mith jncigle firir thetta bref er giort war deghi oc are som før sigher.
wm vitnisburdh /Th/orerz oc Jons wm Gullængiar oc deliz renar. -
Lest paa Osszlo raadstuffue for rette thend thredie søgne efter S: Hans dag. aar. 1609.
Gunnar Holk, Chorsbroder i Oslo og Provst paa Follo, kundgjör, at han med flere Prester og Lægmand efter Officialens Paalæg sad til Doms mellem Sira Skeldulf ( Thordssön) paa Vestby og Alf Gudbrandssön angaaende Engene mellem Brandstad og Sæneengene, der kaldes Naut- eller Gull engene, men da Sagen var uklar, bleve Provene opsatte til 16 Mai, da der ogsaa skulde træffes Bestemmelser om Aamot og Eikskogen.
Efter Orig. paa Papir i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 863 samt foreg. No.)
Ollom monnom theim sem thetta bref siæ ædher høyra sendher Gunnar Holk koorsbrodher j Oslo ok profasther a Follo q. g. ok [340 aar1441] sina kunnikt gørande at ek war a Brandhzstadom j Sanasokn vm thysdhagin nest efter dominicam quasi modo geniti anno dominj mcdxl primo ok sath j doom medh heidherligom monnom oc beskeligom prestom oc leikmonnom efter officialis doom oc orskurdh herra biskups j Oslo oc jnwyrdelighæ høyrdhe oc thook proof theira heiderligx manz sire Skioldulfs presthz a Westby af einne halfuo. En af annare halfuo Alfs Gudbrandzsons vm engiar thær som liggia mellom Brandzstadha oc Sænæenginne [sem fordom kalladis Nauthengiar oc nw kallas Gullengiar oc thykte mik med theim adhrum godhum monnom sem iamwell satho j theim dome ok profuet heyrdhe at maleth war ganzska myrkt oc wanprofuadh. Thwy spurdhe ek fyrnemdæ men vm the vænadis sik noker af theim ythermeira prof vm thetta maall swarde tha Alfuer fyrnemder at han wænadis sik swa danth prof ath fyrnemda engiar stodho til panth sire Th[o]rdhe fordom preste a Westby fore korn oc thy skulde thær engiar wæridh kompne til oftnemdan sire Thord oc ath the waro nw atherløste swa at the skulde ey til høyra Brandzstadhæ fyrnemdo. Thwy medh theira godhæ mannæ samthykth som medh mik satho j domenom sette ek theim medh lagar orskurdhe ein dagh til ythermeira bygdaprofs vm dagin nest efter sancti Hal- uardzdagh nw komer jn til Brandstada fyr d j swa mathe at the skulo ranzsakæ ythermeira oc fulkomliga theira beggias prof oc koma swa medh greido oc ryddo male vm thessar engiar jn fore rethin j Oslo eftir thy som officialis bref wthwisar vnder ein endeligin doom oc thetta samthykte the badher fyr de men. jtem scal oc a fyrnemdan dagh gangaz andh(r)æ merkiæ gongha a Amothe mellom fyr da men oc skal tha iamwel gøraz sæmia æder rether mellom theira vm Eikeskogin oc alt thetta samthykte the badhe morgum godum monnum hiawærandum oc til sannindhe her vm sette ek mith jncigle firir thetta bref er giort war degi oc are som før sigher.
vm /th/et wj sculum after til Oslo firir laghum. -
Brandstad.
Sigurd Halldorssön, Lensmand paa Follo, bevidner, at han paa Brandstad 23 Oktbr. 1440 hörte Alf Gudbrandssön svare Sira Skeldulf paa Vestby paa dennes Spörgsmaal om hans Adkomst til Engene ved Brandstad, at han havde kjöbt dem af Sira Thords Arvinger, og at denne igjen havde kjöbt dem af Broderen Thorgils for Tienden paa Saaner.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Levning af Seglet vedhænger. Sigillat. forb. med fölg. No. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 777 og de 2 foreg. No.) [341 aar1441] 
/Th/et see ollom monnom kunnikt at ek Sighurdher Haldoorsson lænsman aa Follo vitnær /th/et med /th/æsso mino opno brefue at ek war aa Brandzstadum j haust nw nest war aa [sunnodagen nest firir kyrkmessodaghen aa Sanom oc høyrde ek at /th/eir sæntoz oc taladhez widher sire Skeldulfuer prester aa Vesby oc Alfuer Gudbrandzson wm ængiar /th/ær som /th/er liggia vider Brandzstadha. /th/a spurde fyr der sire Skeldulf fyr dan Alf huat skel han hafde /th/er til hui han /th/eim fylghir ædher huru /th/ær komo fra jordenne, /th/a sagde Alfuer at han hafde bref firir seer oc at han hafde køpt /th/eim af sire /Th/ordz æruinge oc sire /Th/orde køpte af /Th/orgylse brødher hans [oc gaf honom firir firir tiundh her aa Sanom. til sannynde her vm sette ek mit jnsigli firir thettæ bref ær giort war aa Vestby aa loghurdagen nest firir Huitæsunnodagh anno dominj mcdxlj o.
witnisburdh Sigurdz lænsmanz vm æingienar at Alfuer kendiz /th/eim køpt hafa af sire /Th/ordz æruingiom.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Sira Skeldulf ( Thordssön), Prest paa Vestby, lod Arne Eyvindssön bevidne, at han var med Lensmanden Sigurd Hall dorssön paa Brandstad og hörte Alf ( Gudbrandssöns) ovenanförte Forklaring angaaende Engene ved Brandstad.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Levninger af begge Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 312-14.)
Ollom monnom /th/eim sæm /th/ettæ bref sea æder høyræ sendæ Einær Einærsson oc Karl Einærsson logrettomen q.gudz oc sinæ kunniktgerande at mit warom aa Væsby aa Paalsmesso eftan anno dominj mcdxlij o. Saghom oc høyrdom at heiderligin man sire Skeldulfuer prester /th/er samastad leidde eit skilrik vitne ær sua eiter Arne Euindæson oc sua aa bok suor med fullom eidzstaf at han var aa Brandzstadom med Sigurde Haldorssyni lænsmanne aa Follo oc høyrde /th/aa somw viderkenning, ordh oc lysing. Alfs aa Vidhanæsi som Sighurder fyr der høyrde af fyr dom Alfue, oc hans bref [oc jns vatter. som her ær viderfest vm ængiær /th/ær som liggiæ vider fyr jordh Branstadhæ. oc /th/eir /th/rættæ oc deilæ vm fyr der sire Skeldulf oc Alfuer. [342 aar1442] war oc Alfuer optnempder firir stempder at lydhæ /th/æssære vitnisburdh. til sannyndæ her vm sættom mit okor jnsigli firir /th/ettæ bref ær giort war aa deghi oc are sæm fyr segir.
Brandstad.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Sira Skeldulf ( Thordssön) paa Vestby efter Stevning æskede de Prov, som Alf Gudbrandssön kunde fremföre angaaende sin Ret til Eikskogen samt hans egen Forklaring derom og forlangte derpaa Vidnesbyrd af 3 Mænd, der dog ikke fremmödte.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Af de 3 Segl vedhænger kun Levning af 2det. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 780 og No. 312-13 ovenfor).
Ollom monnom /th/eim sæm /th/ettæ bref sea æder høyræ sendæ Andress oc Karl Einærssynir oc Neskononger Vlfsson logrettomen q. g. oc sinæ kunniktgerande at meer warom aa Husaby vider Sanæ kirkiu aa Follo aa tysdaghen nestæ efter kiotsunnodagen. anno dominj mcdxlij oc høyrdom at Alfuer Gudbranzson kendiz at han war /th/a /th/iit stempder til profs vm Eik skoghen /th/er efter quadde /th/a oc krafde sire Skeldulfuer alt /th/et prof som Alfuer fyr der hafde /th/er /th/a at leidhæ oc han skøt vppa. j Wesby firir varom herræ bispenum oc alt annet prof æder fynder witne æder hæfder witne oc alt /th/et prof. som fyr der Alfuer wæniz at faa wm /th/en skog, [hafde /th/aa Paall Beintzson marghæ flutningæ oc vstadhughæ j sinne herming. oc /th/y kunnom meer ey jnsiglæ hans eidh wm Eik skog . jtem spurde oc sire Skeldulfuer Alf huru mykit han eigher j Eik skoge /th/a sagde Alfuer fyrst eighæ fiordongen. /th/er nest sagd(i)z han eighæ attongen [j /th/eim skoge /th/er efter krafde sire Skeldulfuer optnemder, Vlf j Breidhæuik, Jon j Austrudhi, oc Steiner j Pungi til vitnisburdh vm fyr dan skog. æn /th/eir komo /th/er ekki. Til sannyndæ hervm settom meer wor jnsigli firir /th/ettæ bref ær giort war aa deghi oc are sæm fyr seghir.
wm Eik skog.
To Lagrettemænd i Oslo kundgjöre, at Amund Thorgeirssön erkjendte at have solgt til Olaf Dyressön to Markebol Jord i söndre Vinsvold i Haugs Sogn paa Eker og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 227 og 231.) [343 aar1443] 
Ollom monnom theim som thetta bref sea ædher høyra senda Jon Kætilson oc Beint Torleifson loghrettismæn j Oslo kuædia gudz oc sina kunnicht gørande at meir varom j Smidhs gardh j fornemfd Oslo a manedaghen nest eftir kiotsønnedagh anno domini m o cd xl tercio saghom oc hørdom a at their holdho handom saman aff eino halfuo Amondher Torgheirson æn aff annare halffuo Olaff Dyrason med thy skiilordhe at fyrnemfder Amonder vidherkændis at han hafde sælt adhernefdom Olafue tweghia marka bool jærdar j Wiinswalle j sødhra gardenom ær ligher j Hogh sokn a Eikiom med lutom oc lunnendom som til ligher oc leghit haffuer fra forno oc nyghio wttan gardz oc innan fra sigh oc sinom arfuom oc vnder Olaff adhernemfdan oc hans arwingia til æwerdeligha eigho oc alz affrædis friælst oc heimolt fore hwarium manne. vidher kændis tha Amonder førnemffder vnder sama handerbande at han haffde vpboret aff tiidhnemfdom Olaffue førsta peningh oc /oe/psta oc alla ther j millom efther thy som j kaup theira kom fore for da tweghia marka bool j Wiinswallæ. oc til sanninde her om tha sæthiom meir war jncigle fore thetta bref ær gort var deghi oc are som fyr sigher.
bref fore twegia marka bool j Vinswalle.
Thord Thorgeirssön og hans Kone Bothild Magnusdatter erkjende at have solgt 12 Öresbol i söndre Styrvold samt 9 Öresbol og 1 Örtugsbol i nor dre Styrvold i Styrvolds Sogn i Lagardal til Glöder Olafssön for 43 Kyrlag og 3 Kyrlag i Overgave samt at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. ovenfor No. 211 og 253, Brev af 20 Febr. 1469 nedenfor samt Dipl. Norv. III. No. 767).
Thet se ollom godom monnom kunnigt ath iak Thordher Thorgerson ok Botilla Magnussa dother eyen kana min kænnoms vi thet med thesso mino opno brefue ok hangandhe incigle ath wi hafuom sælt Glødare Olafssyni xii øres boll jordar j Styrevallom j syndregardenom ok ix øres boll j nørdre gardenom j Styreuallom ok ørthoga boll med ok lyggia thetsa jordar j Styraualla sokn j Laugardall a Væstfollene j Thonsbergs sysslo med allom them lutom ok lunindom som thil liggir ok lygæt hæfuer fra fonno ok nyo vtan gardh ok innan med fysske ok fygle ok ollom wedestadom friæl(s)t ok hemholt fyre hwarom manne ok akærooløst ok vndan fyrnemdhom hyonom ok theras arfuegom [344 aar1443] ok vndher Glødar Olafsson ok (hans) arfuega thil æwerdelika æygo (ok) alss afredes. jtem kænnoms vi thet fyrnemdh hion ath wi hafuom vpbaredh af Glødare Olafssyni iii kyrlag ok xxxx ok iii kyrlag j jfuerrgiof ok swa som os badom væll ath nøgdhe med goda manna thil laugu ok j sua vordnom penigom som her æfther nemnas iii kyrlag j kornne iiii aclædhe ok halft atandhe kyrlag j vrimdom kætlom ok grythom ok iiii kyrlag j mæssig ok j ploxgang fore kyrlag ok iii brødiærn fore iii kyrlag xi kyrlag j sylwre ok j flerom penigom som os vel athnøgdhe. Ok thill mera sannide her vm [sættiom vi war incigle sætther Pether Anundhason ok Tharaldher Paullson sin incigle fore thetta bref med mino incigle som giordh var a Rørra jni stouonno j Solemma hæærat oc j Skidha sysslo ok flere godhe mæn nærwarande a Gregorius messo dagin anno domini m o. cd o. xliii.
Jtem skildhe ok fyrnemdh hion Glødare Olafssyne j samma handarbande thet bref som Hærløg Pætherson gaf Botille Magnussa doter thil gyftiggar tha som Jon skarther fæste Botille Magnussa doter.
bref fore xii øres(boll j) syndregardenom j Styreuallom ok ørther landh ok ix øresboll j nørdregardenom j Styreuallom.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Eystein Thordssön, Prest paa Eidsberg, paa sin Kirkes Vegne under Forudsætning af Biskoppens og Kapitelets Samtykke gjorde Mageskifte med Thorstein Bergssön og Gudrun Audunsdat ter, saaledes at disse fik 6 Öresbol i Gullberg og 2 Öresbol i Silkestad mod et Markebol i Himerike i Herlands Sogn, som Prestebordet erholdt.
Efter 2 Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv, her aftrykte som Litr. a og b. Paa a. vedhænge 2det og Levn. af 1ste Segl; paa b. kun 1ste (utydeligt). - (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 1007 og 1013, III. No. 1031).
Ollom monnom /th/eim sem thetthæ bref sea ædder høiræ sender Anunder Andresson ok Guttormer Aslacson logrettismen q. g. ok sinæ kunnikt gerande at mith warom a /Th/wo annan dag paascha anno domini m o cd o quadragesimo tercio sagom ok hørdom a at /th/aw heldo handom saman af eine halfwo Østein /Th/ordzson prester a Eidzbergiæ en af annare halfwo /Th/orstein Bergson ok Gudrun Audonsdotter med /th/y skilorde at /th/aw giorde jærdæskipte a kirkiunne vægnæ j swa maathæ at Eidzbergs kirkiæ skal eigæ merkæ bool j Himirikiæ som ligger j Herlandz sokn en /Th/orstein fyrnemder ok Gudrvn skulu eigæ sex aura bool j Gulbergiæ ok /th/weggiæ aura bool j Silkiiæstadæ som liggiæ j /Th/enols sokn (ok) fiordong skulu /th/essær jærder heimollæ hwarræ adher [345 aar1443] med ollom lwtum ok lunindom som adher tilleghet hafwer ok laagh til prestbooleth Gulberg ok Silkiæstader som bref /th/er vm vaater. skal nw fyrnempt mærka bool j Himirikiæ liggia til fyrnempt Eidzbergs prestbordh vm miins herræ biskups naadh ok capitollet j Oslo vilia /th/et sam/th/ikkia /th/et fyrnempt skipte. Til meire visso ok sanind /th/a hengiom mith okor jncigli firir /th/ettæ bref eer giort var degi oc are som fyr seger.
breff om Gulberg och Silkiestad.
Ollom monnom theim som thetta breff sea ædher høyra senda Annunder Andhresson (oc) Gudthormer Asslaksson q. g. [oc ssinæ kunnikth ghørandhæ at mith vorom, a, Tuvo, annan dhagh passka anno domini m o cd o xliii, ssaghom ok hørdhom a at thaugh helldho handhom ssaman aff [ene halffwo, Æsstein Thordzsson prester, a Æidzberghæ æn aff ann(a)re hallffwo, Thorsstein Berghzsson ok Ghuddrun Auddhvnss, dhotther, med thwi sskillordhæ at thaugh ghiordhæ jærdhæ sskiffthæ a kirkiunne væghnæ, sskal ok Æidzberss kirkiæ æighæ merkæ boll, j Himirike ssom ligher j Herelandh ssokn æn Thorsstein ok Guddrun sskwlla æighæ vi aure booll j Ghvlbærghæ, ok ii aure bool j Ssilkæstadhæ ssom lighæ j Thænnolss ffyiordhongh, skwlla thetssæ jorddher hæmhollæ hwar addhra, med luththvm ok lunninddvm ssom, til, liger [eder læigæith haffwer ok la thill presst bolleth Ghwllbergh ok Ssillstadher ssom breff ther vm [vt vm vatther ok thill ssannindhæ ssætthæ [iek mith inssighllæ ffore thettæ breff ssom giorth [var dhæighæ ok are ssom (fyr) ssiger, ok, sstar thill biskups naddæ ok kappættholeth vm thæ villia, ssamthykiæ thette skifte.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Hustru Asgerd Aslaksdatter for omtrent 5 Aar siden kvitterede Thorgeir Eilerssön for al Landskylden af Ysteaasen i Haugs Sogn paa Eker, som hun nu skjænkede ham for den Troskab og Tjeneste, han havde vist hende og hendes afdöde Husbonde.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af begge Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. III. No. 638 og 662 samt Brev af 1 Febr. 1539 nedenfor).
/Th/et se ollom godhom monnom kunnickt ath mith Asswluer Jonsson ok Folkuarder Roarsson logrettes men warom a Kirke berghe a Æikiom wist firi v arom saghom ok hørdom a ath /th/au heldo handom saman af æino halfuo erligh kuinne hustru Asgerd Aslakx dotter en af annerre /Th/orgæir Eliirsson med /th/æim skilordom ath fyrnemd hustru Asgerd kendes haua lanskyld alla vpboret af fyrnemdom /Th/orgir [346 aar1443] som hunum burde henner ath gøra fore yste Asen er liggr i Haux sokn a Æikiom ok gaf hun han /th/er fore kuitten ok lidughen fore sek ok sinom eruinge fore fyrnemd lanskyld, swo ath han skulde aldre oftermæir landskyld /th/er af ath luka henner æder henners eruinghe, gaf ok /th/a adernemd hustru Asgerd ok af hende i sama handerbande adernemdom /Th/orgæir allen yste Aassen fyrnemden er *i ligger i fyrnemd Haux sokn a Æikiom f(r)ialst ok hemolt firi huarium manne med ollom /th/æim lutum ok lunnyndom som so ligger æder legit hafuer fra forno ok nyio wtten gars ok jnnen till æuerdelig æigho ok alsz afrædes fore trwskap ok tenest han hafde henner giort ok henners bonde. fore sannynde skuld her wm sette mith okkar incigle fore /th/etta bref er giort war a frædaghen nest efter Haluars møsso anno domini m o cd xliii.
Breff om yste Ass.
Thorgeir Hallbjörnssön, Prest paa Tuneim, Klaus Berntssön, Borgermester i Tunsberg, og 2 Lagrettemænd kundgjöre, at Rolf Thoraldssön ( Kane) erkjendte at have solgt til Hr. Hartvig Krummedike 12 Maanedsmadbol Jord ved Navn Floster i Holts Sogn i Strengereids Skibrede og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 5 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 788, der tildels kan udfyldes efter nærværende Brev.)
Ollom monnom /th/eim sem thetta bref sea eder høra senda /Th/orgeir Halbiørnson prester a /Th/uneim Clauus Berensson borgamestare i Tunsberg /Th/ollefuer Soluasson oc Lauris Guttormsson lagrettis men quediu g. oc sina kunnict gørande at mit warom i Brølla anno dominj mcdxliiij saghom oc hørdom jaa oc handarband /th/eire af eino halfuo herra [Hartuik Krummedike] riddare en af andre halfo velboren man Rolfuer /Th/oraldsson med /th/ui skilorde at fyrnempder Rolfuer viderkendis thet firir oss at han hafde selt fyrnempdom herra Hartuike xij mamatha bool jardar er Floster heitir som ligger i Holtsoken i Stren(g)reidho skippreido med lutom oc lunindom som thil /th/eire jordh hefuer leigit eder ligger fra forno oc nyo vttan gardz oc jnnan med altz afredis frialst oc akerelaust firir hwariom manne, en viderkendis oc Rolfuer i samo handar bande, at han hafde vpburit af fyrnempdom herra Hartuike førsta peningh oc øfsta eftir /th/ui som i kaup /th/ere kom, firir /th/ui afhender iach Rolfuer opnempder xij mamatabool jardar fyrne(m)pd fran mik oc mynom erfuingiom oc vnder herra Hartuike fyrnempdan [347 aar1443] honom oc hans erfuingiom /th/il euerligo eigho vttan alla til thalu /th/il meire visso thessa bref stadfestilse /th/a setter iach mit jncigle med tessom dandamonnom inciglom fyrsagdom firir thetta bref er giort var degi oc are som fyr seghir oc a manadaghin nest eftir midfastosunnodag.
bref vm xij momatabol i Floster.
Benkt Harniktssön, Ridder og Hövedsmand i Gudbrandsdalen, erkjender, at han har gjort Jordeskifte med Halldor Sigurdssön, saaledes at denne erholdt hele nördste Bö (Nordgaarden) paa övre Svartsheim i Gausdal med Undtagelse af Kongens Del, medens Hr. Benkt igjen fik hele nedre Stads berg pa Thrötten undtagen 1 Öresbol.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af de 5 Segl vedhænge No. 1 og 3. (Se fölgende No. og Dipl. Norv. III. No. 772.)
Thet see allom godhom mannom kunnigt som thetta breff læsa æller høra at jak Beinkt Harnictzson riddare ok høfuidzman j Gudbrandzdalum bekennis thes med thesso mino opno brefue at jak hafuer giort jorda skipte med Haldore Sigurdzsyni soo med skæll. at jak hafuer fengidh honom ok hans æruingiom: alt nørdzsta Bøø wtan konungs luten som ligger a øfra Suartzheime j Gausdals sokn j sydra lutanom Gudbrandzdalanna frælst ok heimalt fore huariom manne med allom lutum ok lunnendom som ther liggia ok leghid hafua fra forno ok nyio wtan gardz ok jnnan eingo wndan skyldo. wtan mins herra konungsins part. fyrnæmpdom Haldore ok hans eruingiom till æuerdeliga eigho ok alz afrædis wndan mik ok minom eruingiom: Æn Haldor Sigurdzson foresagder fik mik ok minom æruingiom ther apter j mote. alt nædra Stadzbiærgha wtan eet oris booll. med allom lutum ok lunnendom fornom ok nyiom wtan gardz ok jnnan eingo wndan skyldo wtan thet som før seghir frælst ok heimalt fore huariom manne: mik ok minom æruingiom. till æuerdeliga eigho ok alz afrædis wndan honom ok hans eruingiom. huilkin jord som ligger a Trøttena j sydra lutanom Gudbrandzdalanna. Och till mera wisso ok sannindh her wm. sette ærlighin man Ragualder Niclesson logman j Wplandom Sigurder Symonsson. Bergsuein Holmsson ok Audhon Arnason logrettismæn siin jncigle med mino fore thetta breff som scrifuedh war a Skæra torsdagh. anno domini m o cd o xl o quarto.
Bytis breff emellum Stadzbierg paa Tretten ok Norgard j Suastum.
[348 aar1444] 
Ragvald Niklessön, Lagmand i Oplandene, og 3 Lagrettemænd bevidne, at Hr. Benkt Harniktssön gjorde det ovennævnte Jordeskifte med Halldor Sigurdssön angaaende nedre Stadsberg og nördste Bö.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af de 4 Segl vedhænge No. 2 og 4. (Se foregaaende No.).
Thet skall allom godhom mannom witerligit wera som thetta breff læsa see æller høyra at jak Ragualder Niclesson logman j Wplandom. Sighurder Symonsson. Bergsuein Holmsson ok Audhon Arnason swornir logrettis mæn warom a Skodhina i Øyie sokn: apostla møsso dagh. Symonis et Jude. saghom ok hørdom at welboren man herre Beinkt Harnictzson. riddare ok høfuidzman j Gudbrandzdalum. ok Haldor Sigurdzson giordo jorda skipte siin j millom j sua matto. at forenæmpder Haldor fik herra Beinkte Harnictzsyni alt nædra Stadzbiærgha. wtan j øyris boll. med allom lutum ok lunnendom fornom ok nyiom wtan gardz ok jnnan eingo wndan skyldo wtan thet øyrisboledh som før seghir: frælst ok heimalt fore huariom manne. herre Beinkte ok hans æruingiom till æuerdeligha eigho. ok alz afrædhis: wndan sik ok sinom æruingiom: med sinom fullom wilia jaa ok handerbande. Æn herre Beinkt Harnictzson. fik Haldore Sigurdzsyni med sama handerbande. alt nørdzsta Bøø. wtan konungsluten. som ligger a øfra Suartzheime j Gausdals kirkio sokn j sydra lutanom Gudbrandzdalanna frælst ok heimalt fire huariom manne. med allom lutum ok lunnendom. fornom ok nyiom wtan gardz ok jnnan. eingo wndan skyldo wtan konungsparten forenæmpdom Haldore. till æuerdeliga eigho ok alz afrædhis ok hans eruingiom. Och till mera wisso ok sannindh her wm. settom wi waar jncigle. fore thetta breff. som. scrifuadh war a Skæra torsdagh anno domini m o cd o quadragesimo quarto.
Breff om Stadzbergæ y Gudbrandzdall oc Nordestebøø y Gusdall waar skiffte godtz i mellom her Bentt Hartuicsson oc Haldor Siuordsson. -
Jorde skifte mellem ridder Benkt Harnittsson oc Haldor Sigurdsson.
Kong Christopher udgiver en Forordning om Udlændingers Handel i Bergen og stadfæster tidligere Kongers Privilegier og Breve desangaaende.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum. Seglet mangler. Jfr. m. en Afskr. fra 16de Aarh. i norske Rigsarkiv. (Se Brev af 16 Mai 1541 nedenfor og Dipl. Norv. VII. No. 135. - Trykt i A. Huitfeldts Danm. Riges Krönike, Kvartudg. IV. p. 666-74, Folioudg. p. 834-37, og i Paus´s Gl. Forordn. og Privil. for Norge (III), S. 259-64). [349 aar1444] 
Wy Cristoffer medh gudz nadhe Noregs Danmarks Suerikis Wendhes och Gotha konung palatz greffwe wppa Riin och hertigh j Beyaren helsa alla gudz wener oc wara rikesens jnbyggiara j Norighe oc besynderligha j Bergonæ warande oc widerkomande kerligha medh gudh oc wara nadhe, kunnicht gerande medh thesso waro breffue ati Oslo først tha wy warom till konungs kosnær oc opta sidhan, haffuir fore oss høgeligha kert waret aff warom oc rikesens inbyggiarom at the Tydzska som j Bergone nidherlagho haffua af Henze stæderne som ware forfæder konunga j Norige besynderliga priuilegia giffuit haffua, ther oc widhare j waro rikæ Norige, ganga ther storlica oc mykit wt offuir, swa at stædharmen oc landzsens jnwonare bliffue forderffuade oc fatige, landzsens lagh bøar retter oc friiheet forkrent och forderffuat æro, oc ytermeer forderffuat bliffua wm the frammermeir magha bruka theris olagliga sidhuænio som the hær till giort haffua. Nw sakar thess at mild(e)r gudh alzmechtiger haffuir oss till rikesens stiornare koset, och wy waar konungsliga eedh ther til sworet haffua alla rikesens jnbyggiara j Norige medh lagh oc rettynde at halda epter thy samwithi som gudh oss giffuit haffuir. Maghom wy ey tuilikan orætt oc offuirdadighet stædhia ne lidha lata, at warom wndersatom lenger offuirgange, Thy sakar wara margfalliga oc stora forfalla sculd kunno wy ey siælffue swa bradhelica i rikit Norige koma, som wy gerna wildom och hugxat haffdom thetta at retta oc margh annor stoormæle som ther kunno aa ferda wara edha warda, tha befeltæ wy thetta maal oc lægligheet medh ware fulle macht, at ranzsaka oc offuir wægha thessa aff wart elscheliga radh i Norige fførst wyrdeligh fader medh gudh erchebiscup Aslac j Trondem biscup Auden j Staffwanger biscup Olaff j Bergen Alff Torgardzsson profast at Postola kirkio ther sama stadz. Swen Eriksson dechene j Trondem Niclis Kane oc Johan Molteke riddara, Guttorm Offwindzsson Pæder Nielsson Sampson Philippusson Trond Benkestok oc Hanss Krukaw wepnara, swa at rikesens jnbyggiara badhe stædarmen oc all menighetin matte landzsens lagh stædharrætt konunga rettabøter oc landzsens godha oc gambla friiheter oc sidhuænior niotande wara, en oskæligheet oc offuirdadighet allaledis aff at leggia oc oss thet myndelica stragx eptir thera ranzsakan tilscriffue, huru thet sik j alla matto haffuir, oc j huilko matto the oss radha wilia, oc thet laglica her eptir haldatz scal, huilkit for da waart radh nw j høst nest forliden j Bergen saman waro oc eptir ware befelling giort haffua, oc senth oss medh myndigh budh oc besiglat breff noghra pynta oc ar [350 aar1444] ticla bescriffna, som lenge wm riidh olagliga haffua warit aff wtlendzskom kaupmannom jndreghner rikesens jnwonarom storligha till forderff nidertrykning oc skadha, som er først oc fræmst vm alla thaa luthe som aa torghe bør at sæliatzst, tha viliom wy oc biwda at thet bliffwe oc ware eptir thy som laghboken stadharretter oc konunga rettabøter ther wm wtuisar. Jtem wm mungatz brygning oc wthsalu antighe medh tapp eller tunnom bliffue epthir thy som thet findz j laghom oc konunga rettabotom. Jtem wm bior tapp, miodh tapp, kersedrank, oc aller annar wtlendzsker drykker biodom wy at sæliatzst scall her eptir saa som lagh waattar ther wm, oc ey andraleidis. Jtem wm miøll, malt, erther, oc andra tuilika luther saa oc klædhe, sylfar, lærefft, oc thesskonar wara, scal her eptir sæliatzst ey i smærom luthom edha adhraleidis en som lagh waatta. Jtem, wm alla handa embetzmen jnlendzska oc wtlendzska, biodhom wy at wara scal eptir thy som stadhar retter oc wara forfædra rettabøter oc wart eghit breff ther wm wtuisa. Jtem wm alzskonar ætande wara wiliom wy oc biodom at engen wtlendzsker kaupman meira kaupe en som honom tarffwatzst til sin eghin kost jnnan rikess och ey til burtsendingar edha wttsalu wider the sekt som j laghom oc rettabotom findz. Jtem wm twedrakt och skælaktighet som komma kan mellom Nordhmen oc wtlendzska, saa oc wm samband oc wpplaupp medh offuirdadigheet firibiodom wy høgelica vnder the plicht som j laghom och rettarbothom findz oc wart eghit breff ther wm giort wtuisar, Jtem at waar oc krononne edha stadhar retter kan j noghra matto lønliga eller oppenbarlica verda nidhersætter edha fortrykter, tha wiliom wy at hwar som ther verder medh at funnen bøte ther føre eptir rett oc laghar dome, Jtem wm miøll malt oc aller anner tuiliker wtlendzsker warninger verder nw meir forsetter en formeir wærit haffuir, tha wiliom wy oc biodhom at the wtlendzskæ sæliæ thennæ sin warning, oc allan annan køpenscapp eptir godhom oc gambla sidhwana, saa framt som the wilia aff inlendzscom mannom gamul øyris lagh j huario huart wara kan j geen haffua, Jtem at thera wtlendzska wara, som er klæde, sylfar, lerefft, liin, hamp, oc alzsconar annor tuilik wara, er ey swa godh som fordom plægade at wara, huorke j godheit, bredd, edha lengd, tha wilia wy oc biodha at huar her eptir dirffuitz, tuilika suikligha wara i huario nampne som huart er edha wara kan, som jnforis j wart rikæ Norege til wtsalu, at ther refses saa offuer som laghen oc rettabøtær biodha, Jtem, at the wtlendzska siglinga mæn som ey haffue sælskapp j Bergen tha vilia wy oc biudha, at the ey hwss leghia sculu, edha haffua aff nokrom androm en aff Nordmannom, oc sith godz frelsligha sælia [351 aar1444] hwem them tekkis. En huilken aff wthlendzscom som for dom tilsiglinga mannom sin huss lænir edha byggir, tha haffue firigiort husen edha thera werd wider oss, Jtem wm thet onytta folk som j Bergen plæghar at wara at ther geretz till eptir thy som kirkionnæ [lagh oc stadhar retter wtuisa, Jtem wm kraam oc alzsconar mangara scapp vilia wy at her eptir sæliatzst scal oc wara eptir thy som laghboken oc stadzretter ther wm wt skyra. Jtem wm leidangers gerdh wtlendzsca kaupmanna wilia wy oc biwda at wara scal her eptir som laghboken oc stadzsens retter watta. Jtem wm stokfiska gilding scal hædan aff saa haldatzst at waar wmbodzman, laghmannen, oc radhmennene sculu ther til nempna skeliga mæn saa manga som widertarff och sculu eidh swæria at the sculu retferdelica gilding at gilda huariom mannæ som thess tarffuatzst, saa wæll wtlendzscom som jnlendzscom, oc huilken som sik her wti ey will nøghia latha haffue firigiort widh oss viij ortugom oc xiij markom huario sinnæ som thet giort warder. Sua viliom wy oc fulkomplica biodom allom Nordmannom som til Bergen koma vilia medh køpenscapp, sith godz oc fisk vpskipa i Nordmanna husom oc ey annars stadz oc tædan wtgildis aff for dom swornom mannom, en huar som andralundh gerer vtan som nw er sagt, tha see thet alt wpptøkt oss oc konungdomen til handa, Oc sculu for de gildinga mæn haffua en halff gildan fisk aff huario hundrade som the wtgilda firi starff sith: Jtem wm landzskaup, fiærdakaup, væria kaup, oc øya kaup oc saa sculda hemptingar thet vy høgelica forbiodom allom wtlendzscom kaupmannom saa dana kaupenscap her eptir bruka edha bedriffua ne skulder at hempta sielffwer frammermeir en them loffuatz at laghom vnder tuilika sækt som at laghom vidherligger. Jtem at the Tydzsca latha sielffuer fara j scogh efftir timber ok brennæwidh, thet firibiodom wy them høgelica at the thet her eptir gøre edha gøra latha, saa framt som the thet ey vilia firigiort haffua vider oss vtan kaupe thet aff them jnlendzscom som sik plægade aff gambla sidhuænio ther medh at bergha, Jtem at the Tydzska wtborga sith godz thy løso oc onytto folke thet forbiuda wy høgelica huariom her eptir at gera nokrom them som laghen ey loffwa j kaupferder at fara vnder the plicht som j laghom stander oc rettar bott Eiriks konungs wtskyrir, Jtem at the Tydzska latha byggia skiipp oc hws j hæradom aff sielffs there kostnath. thet vilia wy medh engha mothe lenger lidha nee stædhia at thet her eptir gørss, vtan huar thet dirffuitzst wili tuilikt firi swara som lagh watta, oc haffwe ther til skiipp oc hwss firigort widh oss. Jtem at Nordmen magho ey saa frelsliga sigla [j til the Tydzska stæder, som the Tydzska j wart rike Norige, huilkit wy meena [352 aar1444] fore gudh oc mæn at ey skæliga tillgaar, thy vilia wy at Nordmen sigle saa frelsligha j thera stæder som the sigla j waar rike, Jtem wm wtlendzska onytta wætersæte kaupmanna j Bergen som wy forstandet haffua at the Tydzska haffua thet til wart wmdøme skothet, til huilkit wy ey annat suara wiliom, vtan at the ey lenger bliffue en fra krosmesso wm waret och till krosmesso wm haustet, eptir thera skipan oc rettarbotom, som wara forfæder retta konunga j Norige ader ther wm skipat haffua, vnder the brott som sielffue rettarbøterne wtuisa badhe Magnusar konungs oc andra fleire. Jtem at alla handa gernings mæn j Bergen saa well wtlendzskæ som jnlendzske som j nokra matto brotlige kunno warda biodom wy at the oc bettre eptir huariom malawextre som laghen och rettabøter wtuisa, Jtem wm alla handa wtlendzska gernings mæn ath the gøra ey leidanger oc andraleidh skylder warom wmbodzmonnom som them bør ath laghom. Thennæ osidh saa wæll som fleira andra vilia wy ey lenger stædhia nee lidha latha vtan at huar gøre her eptir som laghen oc rettabøter wttwiisa, vider theræ sekt som wart breff førmeer ther wm [giort wthgiffuit siælfft beuisar, Jtem att Waghen j Bergen attar stoppatzst aff scomakarom oc androm mannom, tha viliom wy at till scal nempnatzst af warom wmbodzmanne och laghmanne tolff skæliga bøar mæn, at skodha oc ranzsaka huar thet giort haffuer, oc huar som brotliger findz ther aat tha sware ther fore oc gøre eptir thy som laghen oc foordom konunga skipan ther wm wtuisa, Jtem at mynthen varder forargat och forsmadh, tha vilia wy at huilken som ther warder medh befunnen at han stande sin rætt eptir thy som laghen ther wm biwda, Jtem wm pundara och andra wiktir tha wilia wy och biwda at her eptir ganga scal offuir alt menigha rikit i Norige, eptir thy som aff alder oc her till gangit haffuir j Tunsberghe, oc aff them inlendzskom att wardhweitatzst som laghen watta. Jtem wm thaa skulder som Nordmen wtlendzskom kaupmannom skyldoge æra, tha haffua wy thaa skipan aa giort eptir warss radz radh j Norighe oc vnderuiselse, at huat godz som Nordmæn til Bergen føra, at the sculu thet wppskipa j Nordmanna husom som før sighir, tha sculu the helfftene aff them varningæ som the tha jnføra till salu bitala sinom kaupanawtom som huar skyldoger ær i sina retgiorda sculd. En thaa adhra helfftena aff sinom varninge bruke sik sielffuom till nytsemdar oc wttreidzslo eptir thy som huariom likar, oc bioda tho fyrst huar sinom kaupanøtæ firi slikt wærd som adhre wilia firigiffue eller sæli hwem som huariom lyster. Jtem vilia wy medh engho mothe stædhia nee thola at nokor wtlendzsker kaupmader som vidh Bryggiona sither haffue nokor huss iffuer aa Strand, huatzske eighen nee til laanss eller [353 aar1444] leigho, oc huar som nokor huss nw ther haffuir tha føre them all offuer till Bryggionne til sik ther som thera gamla sæter aff alder warit haffuir, edha sælia thaw them som at laghom næster æro at kaupa wm them tekkis, edha sæli adhrom jnlendzskom huem them lyster, oc haffue thetta giort vttan alt hinder edha mothe mælæ jnnan then thima dagh oc stundh. som ware wmbodzmæn j Bergen them forelegger, saa framt the ey vilia thaw huss all wider oss oc konungdomen firi giort haffua, Tessa alla for na articla oc huan thera besynderlica fore sik wiliom wy oc biodom wnder wart høgxstaa bodh, at euerdelica oc obrigdelica her epter saa haldatzst sculu som forscriuat stander, forbiodande huariom manne fulkomplica j huariom stætt edha tigundh som huar er edha wara kan thessa wara gerdh oc skipan j nokra matto riwffua, hindra nee mothe gøra wttan huar som thet gerer wili tuilika sekt firiswara er vidher ligger, badhe j laghbokinne stadzretten, oc rettar botom konunganna godhrar aminningar som j Norighe waret haffua. Oc ther offuan aa suara oss viij ertugum oc xiij markum i breffua brot, huario sinnæ er aff warder brothet, Oc biodom wy laghmannom warom thessa wara gerd och rettarbott j laghbokinne scriffua latha, oc saa framdelis firi lagh [oc att døma, En wmbodzmannom warom oc giælkyrom saa eptir att søkia, Medh samre grein stadhfestom wy oc medh tesso waro breffue alla thaa rettabøter oc skipan som wara foreldræ Norigs konungar godh(r)ar aminningar adher haffua wtt giffuit, badhe warom elschelica almogha och saa stadharmannom offuer alt wart rike Norighe j allom sinom greinom oc articulis som huar thera firi sik wtuisar. Till ytermeira stadhfestning oc forwaringh lathom wy hengia wart maiestatis jncigle som wy nw wm sin haffua oc bruka fore thetta breff som giort oc giffuit war j Køpmannahampn aarom eptir gudz byrd tushundrada firahundrada fioratio oc vppa thet fiorda sancta Barbara dagh. aa tridhia aare rikis warss Noregs.
Koning Christoff(e)rs Preuilegier. - Leest for Retten paa Bergens Laugtinghus offuerwerendis Ko: Mayttz: Commissarier dend 29 Aug. 1636.
Erkepresten og tre Kanniker, Lagmanden og tre Raadmænd i Oslo udstede Vidisse af Brevet No. 295 ovenfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 8 Segl vedhænge 5te (Vaaben-)Segl og 6te, utydeligt. [354 aar1445] 
Allæ the godhe men thette breff høra eller see helsse wy Toke Niclisson ercheprester j Oslo Sigurdh Biornsson Niclis Besche Pether Jonsson canike j Oslo, Herlaugh Mathisson laghman Harald Ellingsson Jønis Laurisson oc Olaff Jonsson radhmen ther sammastadz kerligha medh gudh kunnichtgørende at wy warum j domkirkenne j Oslo a niondæ dagh jwla anno dominj mcdxlquinto saghom oc jnwyrdeligha ifuerlasom et breff opet vpa perman screfuet medh helom oc vskaddom jnciglum swo ludhande ordh efter ordh som her efter følgher: [ Nu fölger Brevet No. 295 ovenfor .] Till meere wisso oc sanninde hænge wy war jncigle for thetta transcrifte breff som giort var stath deghi oc aare som forsighir.
Lagrettemanden Gunnar Ivarssön erkjender, at han med Samtykke af sin Hustru Ranveig Jonsdatter og deres Sön Alf solgte til Brödrene Thore og Björn Jonssönner al den Jord, der tilfaldt Ranveig i Arv efter Forældrene, og oppebar Betalingen derfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste og Levninger af 2det Segl vedhænge; 3die mangler.
Thes bekennis jak Gunnar Juarsson suoren logretto man med thesso opno brefue at jak med minne eghin kono wilia ok samptykt Ranneigho Jonsdotter ok med fullom wilia sonar okkors Alfs hafuer selt Thorere ok Biorne Jonssonom allan then systerlut som Ranneigo minne bar j arff æpter fadher sin ok modher badhe j wpbygdo ok øydha jorda partom æ hwarre hælzst the liggia: med allom them lutum ok lunnendom fornom ok nyiom wtan gardz ok jnnan som ther till ber at liggia eingo wndan skyldo: frelsa heimola ok akærolausa fire huariom manne: wndan oss ok warom eruingiom: ok wnder forenæmpda brødher Thorer ok Biorn ok thera æruingia till æuerdeliga eigho ok alz afrædhis ok odhals. Jtem kennis jak forescrifuadher Gunnar med thesso sama brefue. at jak ok Ranneig eghin kona miin hafuom wpboridh aff adhernæmpdom brødrom Thorere ok Biorne førsta pæning ok sidhorsta ok alla ther j millom till fulnadhar sem j wart kaup kom fore adherscrifuadha jorda parta. Ok till thes ytermera wisso ok sannindh her wm sette thessir godhir mæn Berdor Jonsson ok Amunder Grimsson suornir logrettis mæn som ner waro thesso kaupe ok hørdo [355 aar1445] warn skylmala ok sagho wart handarband ok jærdaurana. siin jncigle med mino jncigle fore thetta breff som scrifued war a Tandom a Trøttena. torsdaghin j pasca wikunne. anno domini m o cd o xl o quinto.
Ragvald Nikolassön, Lagmand paa Oplandene, Erik Asbjörnssön, Prest paa Gruve, og 9 Lagrettemænd af Hof Sogn i Solör dömme et Raadele mellem en Del Gaarde i Sognet gyldigt, hvorved paa den ene Side mödte Geir ulf, Prest paa Ström, paa det Osloske Nonneklosters Vegne.
Efter Orig.(?) p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 12 Segl mangle. (Jfr. m. en Afskr. sammesteds fra 18de Aarhundrede.)
Ollum /th/m ssm /th/thette breff ssiæ ydr høyre ssændr Ragualdr Nicolarsson logmadr j Wplandom Erikr Assbiornæsson prest a Gruffue Halffuardr Ssigurdrsson Bærgthorsson Kollbiornæ /Th/orgiersson Halffuardr Giethuorsson Andress Nicollarsson Erikr Haraldrsson Haraldr Jonsson Ollaffr Arnæsson Ffinkiel Hakonsson ssuorno logrætho men j Hoffssokn j Ssolæid q. g. ok ssinæ konnogth giørom a laugrdagn næste epthr Botholff møsso anno domini m o c o d o xxv varom mr a Audstadr y Hoffsokn ligiande y Ssoløyr /th/ylnæmdr ok ssamthycom aff sire Gieroffr prest a Strøym y ffulo ombode nunklostrene ok abethyssene y Osslo ok Hugier Arnebærgh aff æinæ halffvo ein Æinar aff Ssydr ssæthre aff adre halffvo vndir /th/m skylord baud /th/an ffyrnæmdr ssire Gierlo ath mer ssæthia radele ok æindemork mylan epthrnæmdr gardar epthr ollum /th/ui proff ok breff ssm y ræthene ffyrbardst Oulstadom Giessnæsse Arnebærgh Ssynsterudr ok Vggerudr aff æinæ halffvo ein Ssydre ssæthre aff anar halffvo borgiæ mer /th/a g/oe/ng ffyrst vidr /th/en væstre ok nordar æinde ath Vggrvdz aakrene jard austr ath store korseno ydar Hakabergie dehan /th/yll Aurbækie oossene dehan /th/yll Knapthien ok øffuir /th/ieni ok æinde austr øffuir Ffrioaassn ok /th/yll ssydre æindn a Vangss bærgie ok æinde austr epthr dallæfføre ssm ligier myliom *ssom ligier my(l)iom nordar ok ssydre Malide bærghi æinde ok austr y Ssormbækien æinda baud ssire Gierlauffr ok Hugier Arnebærg om skipthe ok ssynsslan myliom ffyrnæmdr gardr ok Ssorkenæss gardr hiauærandr beskiedligæ men Æinar /Th/orstæinsson ok Asslakr Gudbrandrsson a Ssorknæssgardr ok gingo meir /th/an ffyrst y myreno ssom Kafflemyr hæithr ssom liggier ssundan Aatkielen ok ligier austr epthr æine bæk ok æinde /th/yll /th/en ssydre æinde ath Ssalbærgesmyr /th/ehan ok y æinne stæin ssom ssæth er a Ssalbærghi /th/ehan [356 aar1445] /th/yll ssydre Grassbækin ok sso /th/ehan æindhe ath Grothssion. dømbde /th/an mer epthr marghom ssuornom vythnom ok breff ffyrnæmdr raadele oaukith ffyr ffulo stande okærsslolaust aff fføde ok offøde ffyr ssanan hæingiom okor jnssygly giorth aare ok dæighi ssom ffyr ssæighr.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at de efter Forlangende af Amund Audunssön, Biskoppens Ombudsmand over Modum og Tverdalene, besigtigede Jorden paa nordre Hval i Heggens Sogn paa Modum og fandt den snarere at være fulde 12 Öresbol end kun et Markebol.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1 Segl mangler; 2 og 3 vedhænge utydelige. (Jfr. Dipl. Norv. V. No. 558.)
/Th/et se ollom godhom monnom kunnickt ath meer Olafuer Gudtormsson Haluarder Guttormsson ok Kitill Olafsson logrettes men warom a Huale i nordre gardenom er ligger i Heggenne sokn a Modæime a sancte Haluars aftan anno domini m o cd xl vi o till krafder af Amunde Audunsson biskups wmbosman ofuer Modæime ok /Th/uerdalana skada ok ath hygge fyrnemde jord i nørdre garden i *Haule, huort os syntes /th/en garden wæra i markkabooll æder mæire, syntes os /th/a mæire liikinde till wæra ath adernemder nørdre garden i Hualle mwn wæra xii aure boll full, helder /th/en garden skulde æi wæra mæire en markkabooll for sannynde skuld her wm sette meer wor jncigle fore /th/etta bref er giort war a dagh ok ar som fyr segir.
Breff ffor Hual.
Olaf Björnssön, Chorsbroder i Oslo, to Væbnere og to Lagrettemænd kundgjöre, at Chorsbroderen Sigurd Björnssön, Prest paa Tune, paa Aslak Vigleikssöns Vegne spurgte Sira Reidar Eindridssön og hans Fader Eindrid Thoressön, om de yderligere vilde gjöre Fordring paa Skoven ved Isebro, hvilket de nu efter de af Aslak for Borgarthingslagmanden fremförte Vidner erklærede ikke at ville gjöre, men at den burde fölge Isethorp til Broens Istandsættelse.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 5 Segl vedhænge No. 1 og Levning af No. 4. (Jfr. Dipl. Norv. VI. No. 374.) [357 aar1446] 
Ollom monnom /th/eim som /th/etta bref sia æder høyra senda Olafuer Biornsson koorsbrøder j Oslo Engilbrikt Staffansson Erik Olafsson af wapn /Th/order Halwardzsson oc Roar Pedersson logrettis men q. g. oc sina kunnikt gørande at wy warom j Borragarde j Sarpsborgh vm /th/orsdagin nesta efter Pædersvakudagh anno dominj mcdxl sexto høyrdum aa at heiderligin man sire Siugurd Biornsson korsbroder j Oslo oc prester a Tuno j fullo vmbode oc logligo Aslakx Vikleikssonar af einne halfuo en af annare halfuo heiderligh man sire Reidar Endridzson oc Endrid /Th/oresson fader hans talade /th/a fyr d sire Siugurder /th/il /th/eira fir d sire Reidars oc Endrids vm /th/ei wildo nokot ythermeir tiltalu hafuæ til /th/en markina som ligger vider Ysabro oc kallas Braarbøtter j Skiabergx skipreido en fyr d fedgar sagde sigh aldre wilia hafua /th/ær yttermeiræ tiltalu j /th/eiras lifsdagh efter /th/eim wittnom som Aslaker hafde leith firir Borga/th/ings lagmanne oc bref /th/er vm wattar vttan Aslakar oc hans erfuingiar sculo thet frialsliga fylgia til æuerdelighæ eigo atter til Ysa/th/orp oc vppe halde broonne reth deilesmerke oc garden sculo their ok settia vppa ein anamadan dagh nar /th/eim /th/yktis badom høfueliget wæra sculde oc hwar /th/eira /th/eim vppe haldæ efter fonnom sidwana oc gamblom witnom /th/esso ollo giordo æro /th/eir saatter oc allsatter vm /th/en iordmon oc Braarbøtter til sanninde her wm hengia wy war jncigle firir /th/etta bref er gort war degi stad oc are som før sigher.
Breff om Isse. - Lest paa aasteden ved Jszebro, den 11 Juny 1627.
Jon Hallbjörnssön, Prest paa Sande (Sandehered), fremförer syv Vidner, for at det Gjærde, som Sigurd paa Pukestad har opfört östen- eller nordenfor Bækken, först nylig er sat der, og at Bækken för har dannet Grændsen mellem Sande og Pukestad.
Efter Orig.(?) p. Papir i norske Rigsarkiv. Uden Segl. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 553 og 779.)
Jn nomine dominj amen.
Anno dominj mcdxl sexto hafde ek Ion Halbiornsson prester a Sandom stempt /th/essom vitnom som her efter nemnas vm rettan vit [358 aar1446] nisburd oc sannan om deylesmerke mellom presteignana Sandom half v marka bool jardar, oc Pukastad, oc swa om gard /th/en er Sigurder a Pukastadom hafde henkt oc felt nest austan at bekkenom oc norder oc kom iach med /th/essom vitnom laugurdaghen nest efter kirkiomesso dagh a Sandom et anno vt supra efter /th/ui som ek hafde stempt /th/eim oc Sigurde fyrnempdom til adernempdan dagh oc stad oc /th/er /th/em ad lyda med andrum godom monnom a hørandom. Primo hermde Borgar Sigurdsson oc sworet vilde at firir .l. arom fylde prestar a Sandom oc hafde then iardmun som Sigurder hafuer inhenkt, nordan at bekkenom omaghalaust fyrst sire Eriker sire Haquon oc sire Ion til /th/esso dagx, oc sagh aldre gard /th/er fyr standa som Sigurder a Pukastadom hefuer nw henkt. Jtem hermde /Th/ore Valsson oc sworet vilde at firir lxx arom hørde han aldre annet vttan prestar a Sandom hafde oc fylde fyrnempdan iardmun vt supra med ollom lutum oc lunindom oc sagh ey gard eder garstad standa fyr en nw nylige, oc var i Bugardenom oc hørde hwarket herre Tydike eder frv Mariethe amaga /th/en sama iordmun som Sygurder hafuer nw inhengt. Jtem hermde Lifua /Th/osteinsdotter oc sworit vilde at hon sat firir xl arom a Pukastadom i vij aar oc viste ey annet eder hørde vt(tan) prestar a Sandom fylde oc hafde omagalaust bede humblastøde oc fyske i bekkenom /th/en som renner mellom Sanda oc Pukastadom oc [swa saa ey gard aldre standa fyr en nw som Sigurder hafuer vp seth austan at bekkenom. Jtem hermde Gunilda Ormsdotter oc sworet vilde at firir v arom oc xl. /th/aa tyenthe hon sire Erike a Sandom oc hørde aldre amagat fyrnempd iardmun som Sigurder fyrnempder hefuer inhenkt oc saag /th/er aldre gard eder garstød som Sigurder hefuer nw vp reist. Jtem hermde Eriker Olafsson oc sworit vilde at han viste firir lxx arom at sire Eriker husbonde hans hafde oc fylde omagalaust /th/en sama iordmun nørdan at bekkenom som Sigurder hefuer nw inhengt oc sag ey gar eder garstød fyr en Sigurder hefuer vp reist. Jtem hermde Peder Andersson oc Lifua Pedersdotter thenne vitnesburd oc sworid vildo at /th/aug hørde aldre annet en bekken som renner mellom Pukestad oc prestgarden a Sandom er ret ende merke oc skil presteignana oc Pukastad oc sago aldre /th/er gard standa som nw stænder som Sigurder hefuer gierd austan at bekkenom oc hordo /th/aug aldre /th/et amagat fyr en nw oc hørdo taugh ey annet a fadur sins ordom oc mynnes /th/aug /th/ette firir lxxx arom. [359 aar1446] 
Vittne mellom Sande prestegn oc Pukestad. -
No. 1. Anno 1580. Et vidne mellem Sande og Pugistad.
To Lagrettemænd bevidne, at de i Löbet af 40 Aar eller mere aldrig have hört, at Sira Olaf ( Jokelssön) paa Haaböl, Astrid paa Ris i Oslohered eller hendes Sön Ogmund, selv eller ved andre, have lagfæstet eller paa anden Maade gjort Fordring paa eller oppebaaret Landskyld af 3 Örtugsbol i Toverud (i Vestby) til Hinder for Presten paa Vestby.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Levninger af begge Segl vedhænge. (Jfr. nedenfor No. 333).
/Th/et se ollom monnom kunnikt at mit Gotulfuer Erikxson ok Andres Einærsson logrettomen witnum /th/et med warum jnsiglom j /th/æsso opno brefue /th/et mit aldre høyrde /th/æs gætit at sire Olauer som song j Hobøle gudh hans saall haue æder hans warnet æder Astridh aa Rise [j Oslo hæradhe æder Ommunder hennar [son gudh /th/eira sall haue æder nokor aa /th/eira vægnæ logfæstæ æder amagha a /th/ingi æder /th/iodharmale j kirkiudurom æder j ooll æder at half iij ørtoga booll j Touærudhi æder landzskyldh /th/er af at hindra firir presteno j Vesby ey j xl aar ok hælder meir, ok ærom mit bader fødder j Wesby sokn ok heuer ek Gotulfuer wærit gifter man en j xl aar ok ek Andress /th/er wpfødder ok iamt heimæ værit ader. til sannyndæ her wm sætto mit okor jnsigli firir /th/ettæ bref som giort war aa Wesby aa odrum sunnodeghi nestæ efter paskæ anno dominj mcdxlvij.
vm vitnisburd vm Touærudhi. -
Toverud.
En Lagrettemand i Numedal kundgjör, at Lif Thormodsdatter med Samtykke af sin Datter Gudrid Olafsdatter overdrog Sira Jöns Peterssön paa Christ kirkens Vegne i Hammer Halvparten af Sævaland i Flesberg, som hun havde faaet i Medgift, til Sjælehjælp for sig og til Kirkens Vedligeholdelse, foruden den Del af Gaarden, som Presten paa Flesberg eier.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. [360 aar1447] 
Ollom mannom them sæm thetta bref siæ æder høre sænder Narfuæ Thorson lagretisman i Nomedal q. g. oc sina kunnit gørendæ at jak var i Svalæstofuæ som ligger i Asbønom j Noræ sogn j Nomedal die sanctorum Crispinj et Crispinianj m o cd xlvij sa jak oc hørde a at the heldo handom samol sir Jønes Pætherson som prest var a Flesberghæ af eno halfuæ æn adre halfuo Lif Thormozs døter med thi skilordom af Lif fyr gaf sir Jønes fyr halft Sevalandh a Cristkirkio vegnæ j Hamræ seer til salæ hielp oc kirkionæ til vphellis om fram at then løt som presten a Flesberghæ eger ther vtj oc tesso fyr jardh ligger j Flesberghæ sogn j Nomedal oc thesso fyr giaf samthiktæ Gutridh Olafs døter egon døter Lifs som ræther skab arfuinghæ var at fyr jarth samstvndis med ja oc hander bandh. gafuæ tha fyr megger Lif oc Gutrit adernæpdæ jarth fra seer oc sinom arfuingom oc vnder Cristkirkio j Hamræ oc hennæ ærfuinghæ til euerdelighæ ego oc alzs af rædis med allom luttum oc lunnundom som til fyr jort ligger oc ligget hafuer fra fornær oc nyo vten ga(r)zs oc jnnen til tess mere visso oc statfæstelsæ tha sæter sir Jønes fyr sit jnsigle med mino firir thetta bref som giort var degj oc aar som fyr siger. Jtem tesso ader jart gaf Roor Biørnson Lif thrat næmpdæ henne til gifthinghæ til euerdhælikæ ego.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Helga Asbjörnsdatter for Sira Skeldulf ( Thordssön) paa Vestby bevidnede, at da hun og hendes Mand Jon Jons sön sad paa Toverud i Vestby, betalte han den daværende Prest paa Vestby Sira Thord Landskyld deraf, og at hun aldrig havde hört nogen anden gjöre Fordring paa denne Gaard.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Spor af Vox paa begge Seglremmer. (Jfr. ovenfor No. 331.)
Ollom monnom /th/em sæm /th/ettæ bref sea æder høyræ sendæ Andress Einærsson ok Euinder Erikxson logrettomen q. gudz ok sinæ kunnikgerande at mit warom j Wesby kirkiogarde aa Follo nw firir faam arom saghom ok høyrdom at Hælghæ Asbiornæ dotter hansælde vitnisburdh heiderlighom manne sire Skeldulfue koorsbrøder j Oslo ok soknapreste warom sua wattande at /th/aa Jon Jonsson hænnær eighin man ok hon satho aa Touærudhi ær ligger j fyr sokn til heimsuista /th/a lauk hænnær bonde Jon fyr der landzskyldh af Touærudhi sire /Th/orde [361 aar1448] som /th/a song aa Vesby gud hans saal hauæ ok bleif j hans minne wm /th/a landzskyldh saa lenge /th/au /th/er satho ok engan høyrde fyr dh Hælghæ /th/a landzskyldh hindra, æder logfestæ æder amagha fyr jordh ok /th/ennæ witnisburdh sagde hon ok lofuadhe fyr dom sire Skeldulfui j sama handerbande swæriæ vilia med bokar eidhi ner hon værder loglighæ tilkrafdh til sannyndæ her vm sættom mit okor jnsigli firir /th/ettæ bref ær giort war aa optnempdom stadh aa Magnussmessodag. anno dominj mcdxlviij.
witnisburd vm Touærudh etc. -
Toverud.
Gudbrand Sigmundssön, paa den Oplandske Lagmand Ravald Niklissöns Vegne, dömmer tilligemed 6 Lagrettemænd i en Sag mellem Botolf Björnssön paa velbr. Thorgaut Benktssöns Vegne paa den ene Side og Paal Klove samt hans Fader paa den anden angaaende Gaardene Hofde og Lagatun i Musedal i Gudbrandsdalen (Thrötten), der have tilhört Hr. Benkt Har niktssön og nu tilkjendes Thorgaut.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af de 7 Segl vedhænge No. 1, 2, 6 og Levning af 7; 3, 4 og 5 mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 783; II. No. 787 og 813.)
Thett see allom godhom monnom kunnycht them som thetta bref høræ edher sea att [ek Gudbrander Sigmundasson kennes i tesso brefue att Tomesmesso afthne anno dominj mcdxlviij var ek j Hambre j fulle makt oc loglicho vmbodhe Rafwaldh Niclisson logman a Oplandom oc kom ther a stemfno for mik af eynno halfuo Bottolfwer Biørnsson j fwlle vmbode oc laglicho velborens mans Torgoutt Bentsson æn af adhra halfuo Paal Klofue j fwlle vmbodhe fadærssins oc [var tha thera rettar stemfno dagær kærde tha for der Bottwlfuer att Paall oc hans fadhær hafdho olaglicha fylght thy gozs som Hofde oc Laghatwn hetther som ath hafde her Benkt Harniktsson gud hans sall nadhe ligiandis j Mwssadall j sudhærlutenom j Gudbranzsdallum æn Pall for der sagdhis sik vare rætteligha atthi komen med rette oc hans fadær oc thede mik bref oppa badhe sidhær vndær godhe manne jncigla wm for de godz tha sporde ek for de Pall vm han wille tha blifue vidh then rætt honom worde laglicha sagdær ællæ [om han wille røfue mallith oppo nyo tha byradhe sik for de Pall oc sagdhis wiliæ blyfue vidher then retth som logboghen oc logrættthen honom thær tha fwnno, æfttær thet letth ek til nemfne vj eydsuorne men oc adhra vj kalladhe the til med sik att ranzssaka oc ofwærsagha bodhe bref oc vittne oppo [362 aar1448] bodhe sidhar oc funno the thet swa for rætt att the vitne som for de Bottolfuer hafde oppo Torgoutt vegne the vore samfløtt oc gildh æfttær laghom. Thi var thet myn laghar orskurdh oc aldhra thera samthøkelighen domer at for der Torgotther Benkttsson scall agha oc frælligha fylghia for de godz Hofdæ oc Lagatwn til ewerdelicha æghe oc lodhwerdh oc lannam hiema j byghdene af bodhom gardomen efttær vj manne [mote. Til sannindhe hær om sætta tesse godhe men som j domen vore oc saa hiettha Holte Gonnarsson Hafttor Berdorsson Andærs Bassasson oc Haralde Sigordsson Asbiørn Gonnarsson oc Eynar a Skromestad sworner logrættis meen sin jncigla med minæ for thetta bref ær giortt var dag stad oc aar som førre siger.
breff vm Hoffde och Lagetwn j Gudbran(s)dalen. -
Et afsigt om Hofde og Lagetun i Gudbrandzdalen.
Paal Erikssön, Sogneprest paa Vaage, kundgjör, at Jon Alfssön frelsede Sigurd Thorsteinssön den Sösterlod i söndre Haraldstad i övre Hedal, som Gudthorm i nedre Hedal för eiede.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Sunde i Vaage. 1 Segl vedhænger; 2 mangler. (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 690.)
Allom monnom thetta bref sea ædder h/oe/ra sender Paal Ericsson sokna(prest) aa Vagha q. g. oc sina kunnukt g/oe/rande at æk var j hia oc saa æk aa at Joon Alfsson h/oe/lt j handh Sivordh Thorsteensson oc frelsadhe honom een systorluth j synstagardhenom j Haralstadhom j theem partenom som Guttormer j nedhra Hedale atte j f/oe/rnemdom Haralstadhom som ligger j /oe/fra Hedale vndan f/oe/rnemdom Joon Alfsson oc hans æruingium oc vnder f/oe/rnemdan Siuordh oc hans æruingia frelst oc hemholt firj huarium tel æuerdhelegha ægho oc alz afredhis oc tel saninde her om setter opnemder Joon Alfsson sitt insigle med mino firj thetta bref som giort var arom efter gudz byrdh m o cd o xl o nono oc a sancte Greg(or)ius afton.
Pave Nikolaus ( V) meddeler Kong Christiern ( I) Ret til at benytte et flyt bart Alter, hvorpaa han paa passende Steder og af en duelig Prest kan lade holde Gudstjeneste.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Nicol. V. Tom. 25 (de curia) fol. 137 vs. [363 aar1449] 
Nicolaus episc. s. s. d. carissimo in Christo filio Cristierno Danorum Gothorum et Sclauorum regj illustrj sal. et apost. bened. Sincere deuotionis affectus quem ad nos et Romanam geris ecclesiam non indigere meretur ut petitionibus tuis illis presertim quas ex deuotionis feruore prodire conspicimus quantum cum deo possumus fauorabiliter annuamus, hinc est quod nos tue celsitudinis deuotis supplicationibus inclinati ut liceat tibj habere altare portatile cum debitis reuerentia et honore super quo in locis ad hoc congruentibus et honestis possis per proprium vel alium sacerdotem ydoneum missam et alia diuina officia sine juris alieni preiudicio in tua et aliorum quorumlibet presentia facere celebrarj deuotioni tue tenore presentium indulgemus. Nulli ergo [etc. ] nostre dispensationis infringere [etc. ] Si quis [etc. ] Datum Rome apud Sanctum Petrum anno etc. millesimo quadringentesimo quadragesimo nono decimo kal. Maij pontificatus nostri anno tertio. Gratis de mandato domini nostri pape.
Pave Nikolaus ( V) meddeler Kong Christiern ( I) Tilladelse til at holde Gudstjeneste for sig paa Steder, der ere belagte med Interdikt, naar dette kun ikke er Tilfældet med ham selv, eller han har givet Anledning til Interdiktet.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Nicol. V. Tom. 25 (de curia) fol. 138.
Nicolaus episc. s. s. d. carissimo in Christo filio Cristierno Danorum Gothorum et Sclauorum regi jllustri salutem at ap. ben. Sincera deuotio tue celsitudinis promeretur ut votis tuis in hijs presertim que ad tue salutem anime redire valeant quantum cum deo possumus fauorabiliter annuamus. Tuis itaque supplicationibus inclinati auctoritate tibj presentium indulgemus ut si forsan ad loca ecclesiastica interdicto supposita te contigerit declinare liceat tibj in illis clausis januis excommunicatis et interdictis exclusis non pulsatis campanis et submissa voce in tua et aliorum quorumlibet presentia missam et alia diuina officia facere celebrarj. dummodo tu vel alij causam non dederitis interdicto nec id tibi uel illis contigerit specialiter interdictj. Nulli ergo [etc. ] Datum ut supra.
[364 aar1449] 
Pave Nikolaus ( V) bemyndiger den af Kong Christiern ( I) valgte Skrifte fader til at meddele Kongen fuld Syndsforladelse en Gang i hans Liv og en Gang paa hans Yderste.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Nicol. V. Tom. 25 (de curia) fol. 138 vs.
[Eidem etc.] Prouenit ex tue deuotionis affectu quo nos et Romanam ecclesiam reuereris ut petitiones tuas illas presertim que anime tue salutem respiciunt ad exauditionis gratiam admittamus. Hinc est quod nos tuis supplicationibus inclinati ut confessor tuus quem duxeris eligendum omnium peccatorum tuorum de quibus corde contritus et ore confessus fueris semel in vita et semel in mortis articulo plenam remissionem tibj in sinceritate fidej [ etc. in forma etc. ]. Nulli ergo etc. Datum ut supra.
Sveinung Asmundssön, Raadmand i Tunsberg, og 3 Lagrettemænd kundgjöre, at Peter Neridssön og hans Hustru Sigrid Eilifsdatter paa den ene Side samt paa den anden Anund Eilifssön, hans Hustru Lifa Erlingsdatter og deres Börn forligtes om Arven efter Sigrids og Anunds Fader Eilif Jonssön, hvoriblandt 6 Öresbol i Kærefisket i Styrvolds Sogn, samt at Eilifs Enke Lifa Hallvardsdatter samtykkede heri.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 5 Segl mangler 2det. (Se ovenfor No. 215).
Ollom monnom /th/æim sem /th/ettæ bref sea æder høyræ sendæ Sweinung Asmundzson radhman j Tunsbærgh /Th/iodolfuer Niculosson /Th/orleifuer Gudulfsson oc Niculos /Th/iostolfsson sworner loghrettis men q. guds oc sinæ kunniktgerande at wi warum j tunnino a Haughagiærdhe som ligger j Haughagiærdha sokn a Wæstfollennæ a manadaghen nest efter Helghona messo anno dominj mcdxlix o saghom oc høyrdom vppa at /th/au heldo handom saman af einæ halfuo Pædher Næridzsson oc Sigridh Eilifs dotter æighinkona hans en af annare halfuo Anund Eilifsson Lifuæ Ellingsdotter eighin kona hans Vlfwædhin son /th/eiræ oc Amundher /Th/iodolfsson som æigher dotter førnembdz Anundz oc Lifuæ med /th/uj skilordhe at førnembd folk kendis firir oss at /th/au waræ skiptis sat badhæ j lausæ oc j fasto wm arf then som fel efter Eilif Jonsson fadher Anundz oc Sigridhæ som /th/a war skift oc hwat som vskipt [365 aar1449] er thet skula the winlighæ skifta oc swa oc wm gafuor som førnembd hion Eilif oc Lifuæ hafde gefuit barnom sinom. Jtem waræ oc Pædher oc Anunder fornembdir swa ofuar einæ at hwar /th/eiræ skuldæ æighiæ triggiæ auraboll j Kæriafiskennæ som ligger j Styræwalla sokn j Laghardalen til æuerdelighæ æigho oc altz afrædhes, war /th/a Lifuæ Ellingsdotter førnembd bestandande af fornembdom Pædhare einæ sylf bratzsæ som wægher v. øyris wækter vnte /th/a førnembder Pædher oc Sigridh æighin kona hans førne(m)bdom Anunde brodher hennæ the sama sylf bratzsæ firir godha manna tillaghu skuld, lofuadhe /th/a fornembder Anunder ther after j mothe Sigridhæ syster sinæ einæ gafuo som hon ware bestandande wt af thet førstæ skiftæ som kunnæ fallæ efter Lifuæ modher /th/eiræ. Jtem kendis /th/a Lifuæ Haluardz dotter firir oss oc fullelighæ tilstodh oc sam/th/ykte badhæ vm Kæriafisket oc allæ andræ gafuor oc skifte som forscrifuet staar, Till meiræ wissæ oc sannindæ hær vm sætter førnembder Anunder Elifsson sit jncigle med warom jnciglom firir /th/ettæ bref som giort war a deighi oc are sem før seighir.
Sskiptis breff mellum Per Nerithsson och Elliff Nilsson. - bref vm arf skipthæ som feller efther Eleif Jonsson.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Audun Ingemundssön overdrog Sira Björn Aslakssön paa Eidsbergs Prestebords Vegne til Bönnehold for sin Sön Stein 2 Öresbol i Hvol paa Jadar i Eidsberg, dog med Gjenlösningsret, hvilken Sönnen Hallvard Audunssön og hans Hustru Ronnog Jonsdatter med Auduns Samtykke benyttede, idet de tilbyttede sig samme mod 2 Öresbol i Geilestad i Askheims Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste og Levning af 2det Segl vedhænge; 3die mangler. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 819; IV. No. 713 og 925; V. No. 759 og 774.)
Ollom monnom theim som thettæ breff se æder høira sender Annund Andres son Bergwlffuer Omundz son ok /Th/orir Haluardz son sworne logrettis men q. g. ok sina. kunnikt gerandhe at wi warom j Eidsbergx kirkiu dominica in passione anno dominj m o cd o l o sagom ok hørdom a handerbandh /th/eire aff eine halffuo sire Biorn Aslak son prester j Eidzberge ffyrnemth en aff annare halffuone Audon Ingemund son med theim skilordom at Audon ffyrnemder gaff oc frielslika affhende ffyrnemdom sire Biorne jj aure bool j Huolle som liger a Jedrenæ j ffyrnemde sokn til Eidzbergx prestbordh til bønehaldz ffirir [366 aar1450] saal Stein sons sins gudh hans siel hafue en tho til lausner. Jtem samstundis sagom wi ok hørdom a handerbandh /th/eire aff eine halffuo tidnemder sire Biorn, en aff annare haluone Haluard Audon son ok Ronogh Jonsdotter eigin husprøy Haluardz med theim skilordom at /th/aw gørdhe jerdeskipte sinæ mellom swa at Haluard ok Ronog fyrnemdh løyste fyrnemt jj aure bool j Huolle aff sire Biorne ok aff Eidzbergx prestborde j swa mathæ at Haluardh ok Ronogh tidnemdh gafuo ok frielslikæ affhende j mothe sire Biorne ok Eidzbergx prestborde jj aure bool j øysteste Geilestadhe ok j sydre lutanom som liger j Askem sokn j øffre lutanom j Borgæsyslo til æuerdeligx bønæhaldz fir sal Stein Audon son fyrnemden fra Haluarde ok Ronoghe ok /th/eire ærffwingiom ok vnder tidnemth prestbord frielst heimholt ok akierelaust firir hwariom manne med ollom theim lutom ok lunindom som til liger ok leghet haffuer theire jordh ffra forno ok nyo vtten gardz ok innen til æuærdeligro eigo ok aldz affredis. Samstundis sam/th/ykte Audon Ingemundz son tidnemder med ja ok handerbande /th/ettæ sama bythe at Haluard ok Ronogh skulu eighe ok /th/eire erwingie epter /th/eim ok frielslikæ ffylgie tidnemth jj aure bool j Huolle frielst heimholt ok akierelaust ffirir Audone ok hans ærwingiom ok hwariom manne med ollom lutom ok lunindom som til liger ok legheth haffuer ffra forno ok nyo vtten gardz ok innen til ewerdeligro eigo ok aldz affredis til meire visso ok sanindh tha hengiom wi wor incigli firir /th/etthe breff er giort var degi ok are som ffyr segir.
breff vm Gellastat som ligger j Askem sonk.
De Svenske Rigsraader love paa Kong Karl ( Knutssöns) Vegne de med dem i Halmstad forsamlede Danske Rigsraader, at Kong Karl vil afstaa til Kong Christiern ( I) sin Ret til Norges Rige og inden förstkommende 29 Juli sende sin Stadfæstelse derpaa til Helsingborg, hvor de Svenske Herrer, hvis dette ikke sker, forpligte sig til at gaa i Indlager.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Norge No. 45. a.). Af de 12 Segl mangle No. 7 og 11. (Trykt i Dipl. Chr. I. p. 22-23 og i F. H. Jahns Unionshist. p. 528-29. - Jfr. Dipl. Norv. III. No. 809 og 810 samt V. No. 765.)
Wy Niels j Lingkøping Magnes i Aboo meth gudhs nathe biscope Beynt Gøtzstafsøn electus i Scharæ mester Helmik dæghen i Vpsale Erik Ericsøn Nyels Jenssøn aff Dyrsholm Erik Axelsøn Jon Karlssøn Laurens Snaghenborgh Gøstaff Vlffsøn, Aghe Jenssøn oc Symon Kørning riddere. høchboren førstes wor nathige herris koning [367 aar1450] Karls radh oc fuldmechtighe sendebudh forsamlethe her nw j Halmstæthe meth werdughe fæthre oc herre Two meth gudhs nathe erchebiscop i Lund etc. Oleff Daa i Roskilde. Hennicke i Othens Jens i Aars aff same nathe biscope. Henrik Knutzsøn Otte Nielsøn. Eggært Frille. Clawes Nielsøn Pær Howenskild Aghe Axelsøn. Jeyp Lunge oc Thorbørn Bille. høghboren førstes koning Cristierns radh oc fuldmechtighe sendebuth, gøre widerlicht at fore begges thesse righen Danmarks oc Sweriges beste oc bestand skuld. oc vpa thet at thesse for de righe matte ewerdeleghe. bliffue til samen i sambindning wenskap oc kerlighet tha ære wy nw swo fuldeleghe eens wordhne vpa wor nathighe herris koning Karls weghne oc hans righes Sweriges jnbyggeres weghne at wor nathighe herre koning Karl wil meth wenskap oc kerlighet vplade for de høchboren første koning Cristiern all hans deel oc rættighet som hans nathe hauer i Norghe. oc wil aldrigh effter thenne tydh gøre hanum eller nogher Norges righes jnbyggere hinder eller forfang j for ne righe, thette loffue wy for de righens radh aff Swerighe for wor nathighe herre koning Karl. oc for alle the som fore hans skuld wele oc schule gøre oc lade. for ne koning Cristiern oc hans for ne ærleghe radh aff Danmark som her nw ære alle meth een samleth hand stathdught fast oc vbrødhelight atholdes weth troo ære oc sannende vden alle hielperæthe oc argheløst, ydermere loffue wy oc meth thette same breff vpa wor troo oc sannende at wor nathige herre koning Karl schal sende sit obne beseylde pærmens breff meth hans henggende jnseghle jntil Helsingborgh jnnen sancti Oleff dagh nestkomende. stathfestende thette same breff, oc vplade Norges righe i thet same breff som fore screuet staar, Woret oc swo thet gudh forbiuthe at for de breff icke jnkomme jnnen for ne tijdh, tha loffue wy for de rigens radh aff Swerighe oss jnatkomme til Helsingborgh oc æy thæthen vden meth for de koning Cristierns wilghe om bothe koninge swo lenge leffue. Til ydermere wissen oc forwaring at all thing skal vbrødheleghe holdes i alle made. fuldkommes oc bliffue som forescreuit staar. tha haue wy alle for ne righens radh aff Swerige ladet widerleghe hengt wore jnseghle for thette breff som giuet ær i Halmstæthe aar effter gudhs byrdh tusænde firæhundrede halfftrediesintztiwe jn vigilia ascensionis domini.
Koning Karls oc righens aff Swerighe sendebudh, i Halmstædh pa mode, øwergaffwe oc vplode pa koning Karls weghne Norges righe, meth all ret, til wor natig herre koning Cristiern. - Thette er thet breff som Sweriges raadh loffuer segh jnd at komme tell Helsingborgh om daghthingen æy holdes.
[368 aar1450] 
24 Norske Rigsraader udstede en af 2 Notarier underskreven Bevidnelse om, at de i ForeniugForening[sic] med den senere afdöde Erkebiskop Aslak ( Bolt) efter Kong Christophers Död lovligen have valgt Kong Christiern ( I) i Oslo og aflagt Hyldingsed til ham i Marstrand, hvorfor den Kroning, som Kong Karl ( Knutssön) senere har tiltvunget sig i Nidaros, er ugyldig; de have nu paa en Flaade fört Kong Christiern did for lovligen at krones.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Norge No. 50. a). Af de 24 Segl mangle No. 3, 4, 9, 11, 14, 22, 23 og 24. (Trykt i Dipl. Chr. I. p. 24-26 og i F. H. Jahns Unionshist. p. 532-34.)
Nos Marcellus Skalholtensis Johannes Asloensis Gunnarus Staffwangerensis Hemmingus Farensis Mathias Holensis dei gracia ecclesiarum episcopi Olauus abbas monasterij Halsene Aluerus prepositus ecclesie duodecim apostolorum Bergis Gunnarus Holk prepositus ecclesie beate Marie virginis Asloensis Sigwardus Beronis archipresbiter Asloensis Sigwardus Jone Olauus Haquinj Olauus Nicolai Erlandus Endridi Hartwicus Krummedighe, Mathias Jacobi Colbernus Gerst Symon Beronis Ericus Beronis Gottormus Ewe(n)tzson Johannes Krukow Gaute Kane Petrus Nicolai Hinricus Johannis milites et Engelbertus Stephani armiger consiliarij et consilium regnj Noruegie facientes et qui corona vacante iuxta leges et conswetudines patrias de regnj successore prouidere habemus nominatumque electum et introductum presentare habemus postmodum coronandum dicimus profitemur recognoscimus et ad perpetuam rei memoriam declaramus quod nuper vacante regno nostro Noruegie per mortem quondam domini Cristofori regis nostri nos vnacum domino Aslaco archiepiscopo pridem defuncto et aliis prelatis et proceribus regnj in ciuitate Asloensi conuenientes et habentes super futuri regis electione tractatum, tandem deum et regnj vtilitatem commodum et pacem solum habentes pre oculis nominauimus elegimus vocauimus jntroduximus serenissimum principem dominum Cristiernum dei gracia regem Dacie etc. in regem nostrum Noruegie cui tamquam vero regi in opido Marstrand jurauimus et homagia fidelitatis prestitimus dominia castra et regnj possessiones consignauimus ad ipsius personam tanquam dignam et benemeritam pre ceteris dominis eciam strictius jnclinati quod post serenissimum dominum Ericum quondam regem nostrum in consanguinitate cum serenissimo domino Olauo quondam rege nostro prefati dominj Erici immediato predecessore sit proximior vt merito in regnum succedere possit et debeat. Cui pro suscipienda regni corona terminum certum prefixit archiepiscopus de nostro concensu ad Nydrosiam [369 aar1450] metropolim regnj nostri vbi conuenture essent ad ipsius coronacionem iuxta conswetudinem communitates regnj ipsum deuote et fideliter suscepture. Mandauimus quoque eidem domino Cristierno regi nostro ab omnibus regnj incolis fideliter obediri. Verum quia hieme proxime preterita dominus Karolus rex Swecie post omnia predicta non uocatus non affectus non requisitus nec electus nec regno vacante quinymmo contra leges patrias et jura predicti regnj Noruegie ab antiquo seruata et ab apostolica sede confirmata jn quibus continetur jste articulus de verbo ad verbum Archiepiscopus Nydrosiensis neminem coronabit in regem nisi electum et sibi presentatum per consilium et perliamentum regnj et in eorum presencia etc. cum paucorum regnj rebellium assistencia per deuia et montium crepidines clam dictum regnum Noruegie ad ciuitatem Nydrosiensem ipso domino nostro rege Cristierno tunc in remotissimis finibus regni Dacie existente intrauit jbidemque adstatim per archiepiscopum qui viribus dicti domini regis Karoli resistere nequiuit et qui per(sonaliter) prius dicto domino Cristierno regi nostro homagium fecerat et juramentum prestiterat se quasi furtiue coronari fecit jllicoque a regno decessit, existimans tali pretenso dyademate ipsius regni gubernacula vsurpare. Nos igitur talem coronacionem pretensam nullatenus ratam vel gratam habentes et omnino viribus et effectu carentem nullam esse decreuimus jpsique domino Karolo propterea nullum ius ad coronam regnj Noruegie acquisitum fore seu competere nec quod ex eo pro rege nostro ipsum teneri reputari aut qoumodolibet ab incolis et magnatibus sustineri possit vel debeat quoquomodo quem notorium est in possessione actuali regnj predicti vel assequcione administracionis ipsius seu ad illa nullum effectum sortitum fuisse vel esse et omnia inde ciuiliter prophane aut alias quoquomodo sequta et per ipsum, aut eius vice et auctoritate et sub titulo regnj Noruegie acta. facta gesta permissa et indulta tanquam a nonrege nostro et nullam in regno Noruegie potestatem regiam habente tanquam perperam attemptata non acceptamus abiicimus et pro inualidis reputamus jnherentes ipsi serenissimo domino nostro regi Cristierno tanquam nostro vero et legittimo principi iuxta juramenta et homagia eidem per nos prestita et nulli alteri obedire et fideliter seruire jntendimus parati justiciam suam et nostram sanguine et rebus intrepide defensare et in signum irreuocabilis sentencie nostre prefatum dominum nostrum regem ex remotis regionibus ad hanc metropolim Nydrosiensem magna et potenti nauali classe conduximus et sociauimus iuxta leges patrias et conswetudines regni Noruegie coronandum et tanquam verum regem presentamus tenore [370 aar1450] presencium coronandum. Jn quorum testimonium sigilla nostra presentibus litteris notariorum publicorum manibus subscriptis appendi statuimus atque mandauimus. Datum in ciuitate Nydrosiensi anno ab incarnacione domini millesimo quadringentesimo quinquagesimo primo die mensis Augusti. Nydrosiensi archiepiscopali sede vacante. Et ego Daniel Kepken de Nulant clericus Leodiensis diocesis publicus apostolica et jmperiali auctoritatibus notarius quia premissis professioni recognicioni et declaracioni necnon abieccioni nonreputacioni omnibusque alijs et singulis dum sic vt premittitur agerentur et fierent vnacum discreto viro Petro Vnger notario publico infrascripto atque egregio et strennuis viris dominis Kanuto Michaelis vtriusque juris doctore Eggardo Frille Jacobo Longe *Nicolai Erici Acone Absolonis Andrea Hack Johanne Byronis Petro Erici Strangone Nicolai et Corfitz Ronnauw militibus presens interfui eaque sic fieri vidi et audiui jdeo hoc presens publicum instrumentum alterius *manui me aliunde legittime prepedito fideliter scriptum. exinde subscripsi et in hanc publicam formam redegi signoque et momine meis solitis et consuetis signaui sigillorumque reuerendorum patrum et egregiorum dominorum prefatorum appensione communiui jn fidem et testimonium omnium et singulorum premissorum rogatus et requisitus. Et ego Petrus Vnger clericus Roskildensis diocesis publicus apostolica auctoritate notarius quia premissis professioni recognicioni et declarationi necnon abiectioni nonreputacioni omnibusque aliis et singulis dum sic ut premittitur agerentur et fierent vna cum honorabili viro Daniele Kepken notario publico suprascripto atque egregio et strennuis viris dominis Kanuto Micaelis vtriusque iuris doctore Eggardo Frille Jacobo Lunge Nicolao Erici Acone Absolonis Andrea Hak Johanne Beronis Petro Erici Strangone Nicolai et Korrefetz Ronnow militibus presens interfui eaque sic fieri vidi et audiui jdeo hoc presens publicum instrumentum alterius manu me aliunde legitime prepedito fideliter scriptum. exinde subscripsi et in hanc publicam formam redegi signoque et nomine meis solitis et consuetis signaui sigillorumque reuerendorum patrum et egregiorum dominorum prefatorum appensione communiui jn fidem et testimonium omnium et singulorum premissorum rogatus et requisitus.
Breff hwori kungæ Cristiern er kunge wordhen i Norige.
[371 aar1450] 
Fem Biskopper og begge Provster ved de kongelige Kapeller afsige en Vold giftskjendelse mellem Kong Christiern ( I) og Kapitelet i Nidaros, ifölge hvilken en udvalgt Erkebiskop maa have Kongens Samtykke för Valgets Stadfæstelse (af Paven), hvorfor Kanniken Mag. Olaf Throndssöns Valg ikke er lovligt og kanonisk.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Norge No. 46. a). Alle 7 Segl vedhænge, No. 2 og 7 itu. (Trykt i Dipl. Chr. I. pag. 26-28 og i Skand. Litt. Selsk. Skr. XVI. p. 152-57.)
Jn nomine dominj Amen. Nos Marcellus Schalotensis Thorlauus Wybergensis Gunnarus Staffangerensis Hemmingus Farensis Matheus Holensis dei gracia ecclesiarum episcopi Aluerus sanctorum apostolorum Berghensis Gunnarus Assloensis regalium cappellarum collegiatarum prepositi judices et arbitri ad infrascripta per serenissimum principem dominum Cristiernum regnorum Norwegie Dacie Sclauorum Gotorumque regem etc. ex vna. et venerabile capitulum ecclesie Nydrosiensis partibus ex altera nominati constituti et deputati ad vniuersorum et singulorum noticiam deducimus et deduci volumus per presentes. quod sub anno a natiuitate domini millesimo quadringentesimo quinquagesimo die prima mensis Augusti exorta inter predictos serenissimum regem et venerabile capitulum questione et discep(ta)cionis materia super jure consenciendi electioni archiepiscopi Nydrosiensis. sede vacante. et habitis inter eosdem hincinde variis et diuersis tractatibus. et tandem in nos tanquam in arbitros coniunctim sibi fidos et credulos dirigentes jpsorum animos in nos et in nostram arbitralem sentenciam de et super dicta questionis materia. necnon super viribus cuiuscumque pretense electionis de persona honorabilis magistri Olaui Trunderi eiusdem ecclesie canonici facte. et eius dependentibus et connexis compromiserunt et nostro dictaminj ac sentencie arbitrali in integrum nulla prouocatione aut exceptione subsequentibus stare promiserunt sicut per instrumentum publicum *manu discretorum virorum magistri Danielis Kepken Leodiensis et Petri Vnger Roskildensis clericorum diocesium notariorum publicorum manibus subscriptum euidenter apparet. Vnde nos arbitri qui supra ad examen et audienciam cause memorate diuersis terminis seruatis procedentes, et receptis visis et intellectis disposicionibus hincinde pro et contra per partes predictas coram nobis productis ac precedentibus pro concordia inter eos captanda tractatibus tandem partibus predictis concorditer volentibus desiderantibus et petentibus ad nostram sentenciam arbitralem ferendam duximus procedendum et processimus in hunc modum. Jn causa et causis inter serenissimum principem [372 aar1450] regnorum Norwegie et Dacie etc. regem et venerabiles viros dominum Olauum assertum electum et capitulum ecclesie Nydrosiensis super electione de ipso. celebrata et consensu parando et obtinendo electioni archiepiscopi Nydrosiensis vergentibus specialiter constituti et deputati, Christi nomine inuocato solum deum pre oculis habentes pro tribunali sedentes. visis auditis intellectis ac diligenter examinatis et inspectis omnibus et singulis juribus. litteris. munimentis et aliis hincinde per partes predictas pro et contra viua voce et in scriptis apud acta allegatis atque productis ac in premissis preuia et matura deliberatione prehabita communicatoque inter nos deliberato consilio per hoc nostrum laudum sentenciamque arbitralem dicimus decernimus diffinimus declaramus et arbitramur. dictum serenissimum dominum regem Cristiernum suosque predecessores Norwegie reges fuisse et esse in possessione prescripta juris consenciendi consensum prebendi electioni electi in archiepiscopum Nydrosiensem pro tempore sibique et successoribus suis jus competiisse et competere quatinus ante administrationem et confirmationem js qui ad Nydrosiensem ecclesiam vacantem electus est aut imposterum eligetur regis Norwegie pro tempore consensum pro sua electione petere et obtinere teneatur juribus priuilegiis immunitatibus et libertatibus tam ecclesiasticis quam secularibus tam in electionibus fiendis quam aliis quibuscumque ipsi ecclesie Nydrosiensi tam a jure quam a sede apostolica et diuis regibus Norwegie concessis et indultis ac ipsius corone in omnibus et per omnia semper saluis. ex certis quoque racionabilibus causis et motiuis apud acta de articulatis animos nostros ad id mouentibus quas hic pro honore clericalis status subticere decreuimus et easdem nichilominus habentes hic pro sufficienter expressis ad et contra electionem nouissime de persona venerabilis domini magistri Olaui Tronderi factam canonice et legitime non fuisse processum prefatamque electionem pretensam. ecclesie et regni vtilitatibus atque statui de presenti minime conuenire. Que omnia et singula in vim arbitrij nobis facti per nostram suprascriptam arbitralem sentenciam diffinita decreuimus et decernimus jn dicto regno et ecclesia perpetuis temporibus jnuiolabiliter obseruari. Datum Nydrosie anno domini millesimo quadringentesimo quinquagesimo jndictione terciadecima die vero septima mensis Augusti sub sigillis nostris appensis pontificatus sanctissimi in Christo patris et domini nostri domini Nicolai diuina prouidencia pape quinti anno quarto, presentibus ibidem stennuis dominis Eggardo Frille Olauo Nicolai Achone Absolonis militibus testibus ad premissa rogatis pariter et vocatis. Et quia ego Daniel Kepken de Nulant clericus Leodiensis diocesis [373 aar1450] publicus apostolica et imperiali auctoritatibus notarius premissis compromissioni acceptacioni cause introduccioni prosecucioni protestacioni terminorum obseruacioni et sentencie arbitralis promulgacioni diffinicioni atque decreto omnibusque alijs et singulis dum sic vt premittitur agerentur et fierent vnacum prenominatis testibus presens interfui eaque sic fieri vidi et audiui. Jdeo hoc presens publicum instrumentum alterius manu me aliunde legitime prepedito fideliter scriptum exinde confeci subscripsi publicaui et in hanc publicam formam redegi signoque et nomine meis solitis et consuetis signaui sigillorumque reuerendorum patrum et venerabilium virorum. judicum arbitralium prefatorum, appensione communiui in fidem et testimonium omnium et singulorum premissorum rogatus et requisitus. Et quia ego Petrus Vnger clericus Roskildensis diocesis publicus apostolica auctoritate notarius premissis compromissioni acceptationi cause introductioni prosequutioni protestationi terminorum obseruationi et sentencie arbitralis promulgationi diffinitioni atque decreto omnibusque aliis et singulis dum sic vt premittitur agerentur et fierent vnacum suprascripto notario et prenominatis testibus presens interfui eaque sic fieri vidi et audiui jdeo hoc presens publicum instrumentum manu mea propria scriptum exinde confeci subscripsi publicaui et in hanc publicam formam redegi signoque et nomine meis solitis et consuetis signaui sigillorumque reuerendorum patrum et venerabilium virorum judicum arbitralium prefatorum appensione communiui in fidem et testimonium omnium et singulorum premissorum rogatus et requisitus.
Breff om hwore thet er i kungens macht at skicke biscopper i Norige.
Notarial-Instrument om 4 Rigsraaders Kjendelse i en Sag mellem Kong Christiern ( I) og nogle Kjöbmænd, som da opholdt sig i Bergen, angaaende et Engelsk Skib med Ladning, der efter Norges Lov tilkjendtes Kongen, medens Kjöbmændene vare hjemfaldne til Straf.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Norge No. 46. b). 2 Notarialmærker. Har aldrig havt Segl. (Trykt i Dipl. Chr. I. p. 28-30).
Jn nomine domini Amen. Per hoc presens publicum jnstrumentum cunctis pateat euidenter quod sub anno natiuitatis eiusdem millesimo quadringentesimo quinquagesimo jndiccione terciadecima die vero vicesimaseptima mensis Augusti hora primarum vel quasi pontificatus sanctissimi jn Christo patris et domini nostri domini Nicolai diuina [374 aar1450] prouidencia pape quinti anno quarto. Jn nostrorum notariorum publicorum infrascriptorum presencia atque testium subscriptorum personaliter constituti serenissimus princeps dominus Cristiernus Dacie Norwegie Gottorum Slauorumque rex comes de Oldenborch et Delmenhorst cum suo venerabili dictorum Dacie et Norwegie regnorum consilio ex vna et prouidi viri Henricus ter Hopen Johannes Smyt Bertoldus Monc et quamplures alij proparte marcatorum pro tunc Bergis existencium partibus ex altera super negotio cuiusdam nauis Anglicane mutuo [co]n[ue]nerunt ipsique marcatores quandam papiri cedulam intencionem eorundem in se continentem prefato serenissimo domino regi presentantes pro vlteriori dilacione judicij super dicta naue et rebus ibi contentis pro tunc ponendi obtinendi instanter supplicarunt quaquidem cedula visa et perlecta prefatus serenissimus dominus rex per organum strennui militis domini Eggardi Frille respondit in hec verba seu eis in effectu similia, Sicuti serenissimus dominus noster rex. heri et quampluries justiciam et equitatem a marcatoribus et nautis. de et super naui prefata et rebus in ea contentis sibi fieri pecijt et instancius postulauit jnherendo eciam prioribus suis postulacionibus et protestacionibus per eum hactenus factis quod eis aut cuiquam alteri viuencium non vellet dictus dominus rex aliquam iniuriam inferre sed vnicuique paratus ministrare justiciam et quicquit ordo dictauerit racionis sic eodem modo prefato domino regi fieri attencius et instancius petiuit. quibusquidem sic propositis memorati marcatores insteterunt attencius supplicantes quatinus prefatus dominus rex graciose annueret quatinus possent se deliberare cum quatuor consiliariis dicti domini regis tunc presentibus quos personaliter eligerent. quaquidem peticione admissa cum protestacione ne hoc vergeret in preiudicium fraudem siue dolum ipsius domini regis vt si casus se offerret quod huiusmodi causa per prefatos consiliarios juridice veniret decidenda quod tunc illi quatuor consiliarij non deberent ex hoc in aliquo allegari suspecti quinymo absque suspicionis excepcione possent huiusmodi causam justicia mediante licite decidere et terminare. quamquidem protestacionem dicti marcatores vnanimiter acceptarunt. Jnsuper die sabbati proxime sequente hora primarum vel quasi super ambulatorio eiusdem curie versus assensum stube maioris coram multitudine populi copiosa ad hoc specialiter conuocata dictis eciam marcatoribus ad hoc legittime citatis quibusdam capitulis in legibus regni Norwegie contentis per dicti regni legiferum juratum primo publice lectis lata fuit sentencia diffinitiua super factis dicte nauis et contentorum in ea. per quamquidem sentenciam dicta nauis cum suis contentis adiudicata fuit in potestatem [375 aar1450] [prefati] domini regis vigore dictorum capittulorum aliarumque legum et jurium prefatorum regnorum dictique marca[tores] pronunciati fuerunt penas legum prefatorum regnorum dampnabiliter incidisse. Super quibus omnibus et singulis prefatus dominus rex a nobis notarijs publicis infrascriptis vnum vel plura publicum seu publica pecijt sibi fieri instrumentum et instrumenta. Acta fuerunt hec Bergis in curia regali predicta anno jndiccione die mense hora loco et pontificatu quibus supra presentibus ibidem strennuis viris dominis Nicolao Erici Petro Erici Thoma Johannis militibus testibus ad premissa vocatis pariter et rogatis. Et ego Gunnarus Holk prepositus ecclesie beate Marie virginis Asloie publicus apostolica auctoritate notarius premissis protestacionibus aliisque omnibus et singulis dum sic vt premittitur agerentur et fierent vna cum prenominatis testibus presens interfui eaque sic fieri vidi et audiui jdeo hoc presens publicum instrumentum manu mea propria fieri feci et in hanc publicam formam redegi signorumque et nominum (dvs signoque et nomine) meis solitis et consuetis signaui in fidem et testimonium premissorum rogatus et requisitus. Et quia ego Daniel Kepken de Nulant clericus Leodiensis diocesis publicus apostolica et jmperiali auctoritatibus notarius premissis protestacioni aliisque omnibus et singulis dum sic vt premittitur agerentur et fierent vnacum prenominatis testibus presens interfui eaque sic fieri vidi et audiui jdeo hoc presens publicum instrumentum manu mea propria scriptum vnacum circumspecto viro domino Gunnaro Holck connotario meo suprascripto exinde confeci et in hanc publicam formam redegi signoque et nomine meis solitis et consuetis signaui in fidem et testimonium premissorum rogatus et requisitus.
Jnstrument at konningh wor tiil dømpth eet engelsk skib 1450.
26 Norske og Danske Rigsraader slutte efter Kong Christiern ( I. s) Kroning en Overenskomst i Bergen, ifölge hvilken Norges og Danmarks Riger herefter skulle være forenede under en Konge, saa at det ene Rige ikke skal være det andets Overmand, men hvert regjeres af indfödte Mænd og beholde sine gamle Love og Friheder. Endvidere aftales visse Bestemmelser angaaende Krig og Kongevalg.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. (Münch. Saml. No. 2). Af de 26 Segl mangle No. 1, 2, 3, 5, 7 og 10. Jfr. m. en anden Orig. i danske Geheimearkiv, af hvis 26 Segl No. 2, 8, 17, 21 og 24 mangle, samt med to Papirs-Afskrifter (en nogenlunde samtidig og en fra 16de Aarh.) i norske Rigsark. (Münch. Saml. No. 4 og 5) uden Segl. Foruden de nedenanförte Varianter ere Afvigelserne kun orthographiske og uvæsentlige. (Trykt eft. d. norske Orig. i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. IV. S. 344-47 og eft. den danske i Dipl. Chr. I. S. 30-32; jfr. ogsaa A. Huitfeldts Danm. Riges Krön. in 4to V. S. 29-31 og VIII. 184-87; in fol. S. 853-54 og 1316-17.) [376 aar1450] 
J gudz naffn amen aar effter gudz byrdh thusende firehundrethe vppa halffuetrydiesynnetywende løwerdaghen næst effter sancti Augustini biscops oc confessoris dagh oc effter thet wor nadighe herre oc høghborne første koning Cristiern Danmarcks Noriges Wendes oc Gotæ koning greffue i Oldenborgh oc Delmenhorst war laghelighe keest koret samthykt oc krønæde i Trondhem wore wy Marcellus med gudz nadhe biscop i Skalholt archipostolatus i Nydros oc paweligs sædis legatus Thorlaff i Wibergh oc postolatus i Berghen Gunnar i Stawanger med same nadhe biscope Knwdh Michelsson vtriusque iuris doctor oc dæghen i Købendehaffn Alff i Berghen oc Gunnar Holk i Oslo proweste Sigwrd Jonsson Eggert Friille Oleff Nielsson Jeyp Lunge Erland Endretzson Niels Ericsson Colbiørn Gærst Anders Hack Mattis Jeypsson Aghe Axelsson Eric Biørnsson Jahan Biørnsson *Gottrum Ewi(n)tzson Pæther Ericsson Hans Krukow Strange Nielsson Symon Biørnsson Correwitz Rønow Gaute Kane oc Pæther Nielsson riddere righens radh i Danmark oc i Norige alle tilsamen i Berghen at owerwæye bægge righenns Danmarks oc Noriges langsamelighe wælferdh oc bestand som wære maa emæthen the bothe righe tilsamen bliffue i wenskap endræcht oc sanne kerlighet som the nw samen haffue en herre oc koning alzmechtighe gudh til loff hedher oc ære oc bothe righene oc theres jnbyggere til freth vpresning oc tilkomende bestand. Tha haffue wy nw med wor nadighe herres oc høghborne førstes for ne konings Cristierns radh wilghe oc samtychke giort en stadughe ewindelighe oc vbrødelighe sambining mellom for ne righene Danmark oc Norige fore oss oc flere wore mædhebrødhere ærchebiscop i Lund biscope prelate riddere oc swene bægge righenns radh oc bægge righenns jnbyggere bothe the som nw ære oc æn her effter komme skule fødde oc vfødde med swodan wilkor oc forordh at bothe righe Danmark oc Norige skule her effter bliffue oc wære tilsamen i brødherligh kerlighet sønderligh halling oc wenskap oc ængen anners owerman wære vden at hwert righe regeres med infødde mæn som bægge righens priuilegia vduise. Swo oc at hwert righe nyde holde oc friilighe brughe sin bescreffne logh friihet oc priuilegia gamble oc ny som nw giffne ære eller her effter noghet righe giffues kunne oc at bothe righe Danmark oc Norighe skule her effter bliffue vnder en herre oc koning til ewiigh tiidh oc hwært righens radh oc jnbyggere radhe oc gøre thes anners righes radz oc jnbyggeres bestand oc bæste oc at thet ene righe oc thes jnbyggere skule her effter komme thet annet [377 aar1450] righe til hielp oc trøst effter thy som behoff gørs. Thoc skal hwerken righe noghet ørloff vppa slaa vden med thet annet righens radz fuldburdh oc samtychke oc wilghe. Oc hwilket righe thet annet righe eesker om radh eller hielp tha stande thet righe som inkaller thet annet fore kost oc tæring oc koningen stande fore skadhen. Oc nar gudh wil at swo hordelighe kan skee at koning frafaller. tha skal righens radh i thet righe som koning bliffuer dødh vdi biuthe vfortøffret thet annet righens radh til at the tha aa bothe sidher righenns radh med thet første sammen komme i Halmstæthe som førre bebindelsen jnne hølt vm then stæth. Haffuer tha koning echte søn eller flere. tha keese bothe for ne righenns radh endræchtelighe then til koning som them thychker bæst tilfallen ware oc the andre forsees i bothe rikene som tilbør. kunne oc swo hordhelighe falle som gudh forbiuthe at æy ware konings æchte søn til. tha mødæs thoc bægge righenns radh i for ne stæth oc keese then med endræcht til koning som them vpa bothe righens wæghne thycke best wære tilfallen. I alle thesse for ne articulis skule bothe righen wære i alle made vforsømet oc serdeles i koninge kosning skal hwert righenns radh haffue sin fry koor fry macht oc fry wilghe vdhen all hinder geensighelse eller argheliste oc æy thæthen skilges førre æn the eens wordhe om en herre oc koning ower bothe righen oc æy flere koninge. Thoc swo at hwert righe bliffue weth sin gamble logh oc ræt priuilegiis oc friihet. Thette loffue wy vppa bothe sidher at thet swo i alle made som forscreffuit staar vbrødeligh oc ewindeligh holdes skal oc ther vppa hænghe wy for ne righens radh aff bothe for ne righenn wore jncighle for thette breff som giffuet ær aar tiidh oc stæth som forscreffuit staar. )
Forbindelse breff mellom Norige oc Danmarck. -
Compocitio regnorum Dacie et Noruegie. -
En Copie aff Danmarkis oc Norgis forbunt.
To Væbnere og tre Lagrettemænd kundgjöre, at Hustru Asleif Svensdatter gav sin Frænde Paal Bendiktssön og hans Hustru Ronnog Gunnarsdatter, hos hvem hun i 9 Aar havde været i Follog, hvad hun eiede i löst og fast, samt 6 Öresbol Jord i Oxholm i Thjodlings Sogn, saalænge de levede, hvorefter det skulde tilfalde Thjodlings Kirke, halvt til dennes Ved- ligeholdelse og halvt til Bönnehold for hende selv, hendes Fader og hendes Husbonde Germund.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af de 5 Segl vedhænge No. 1, 2 og 4 samt Levninger af No. 3 og 5. [378 aar1451] 
Ollom monnom /th/eim sæm /th/ette bref sea æder h/oe/ra senda Lassæ Olafsson Jon Niclisson a wapen Haluarder Aslaksson Haluarder /Th/ollaksson, oc Swen Aslaksson lagrettis men, quediu g. oc syne, kunnict g/oe/rande at mit warom a Lunde sem ligger i /Th/iodlingsoken a Westfol sancti Mathie dagh anno dominj mcdlprimo, hørdom oc sagom at byskedeligen hustrv Asleif Swensdotter heil at samuisko synne, vnte oc gaf Pale Bendicssyni alla syne fyarpæningga i lauso oc fosto, med swa dana skylorde at vj aura bol iardar i Oxolme skal fyrnempder Paal oc Ronnog Gunnarsdotter eigyn kona hans fylgya swa lengæ sem bæggias /th/eiras lif ær oc ey lenger oc ey /th/eiras erfuingiæ æder nokor /th/eiras efterkommande /th/eim badom hyonom daudom Pale oc Ronnoge fyrnempdom, /th/a skal /Th/iodlingxskirkian fylgia /th/ui vi aurabolle i adernempdo Oxolme er ligger i /th/idnempdo soken /Th/iodlinge, med /th/essom skilordom halft til kirkiunne vpheldis, en halft /th/il b/oe/nahaldz meer /th/il salar hialpar oc fadurs myns oc bonda myns Germunds /th/il æueligo eyko med alt afredis. Jtem om nokor af mynom ærfuingiom /th/ette ryofua vil, /th/a skal fyrnempder Paal hafua fulnan forlaxøre af /th/eim firir ix aar sem han hefuer gyort mek a mot sem eyn dandeman oc goder frende, en adernempda iord Oxolme skal æ kirkian fylgia [oc eyga med f/oe/rre skilordom /th/il saninde herom /th/a settiom mit okor jncigle firir /th/ette bref ær giort war a dægy oc are sem fyr segher.
breff om *Oxlone. -
1401. - vj oures boll hallfft thiill presten och thiill kierchen. dett - 21. - tempore Noruegiæ regis Magni Smeck.
To Mænd bevidne, at de vare tilstede paa Glömen i Thrötten i Amund Grimssöns Bryllup og hörte, at hans Fader Grim Andressön gav ham Halvparten af Gaarden, saa at han skulde sidde derpaa og være Faderens Hjælpsmand, saalænge denne levede, og derpaa have alt, hvad han havde eiet deri, medens Dötrene skulde have andet Jordegods og Lösöre, saa at Gaarden ikke blev delt.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Glömmen i Öyer. 2det Segl vedhænger. (Jfr. ovenfor No. 284.)
Thet kennoms mit Torliut Swensson ok Torer Erikson at mit warum a Gl/oe/mene j bryll/oe/ppe Amundz Grimsons ok mange adre godhe men ok quinna saghum og h/oe/rdum a. at Grimer Andresson gudh hans sall nadhe gaf Amundhe sone sinom halft Gl/oe/mene som ligher a Tr/oe/t [379 aar1452] tene med thy skylmale ath Amunder skulle sittia a fornemda Gl/oe/mene swa lenge som Grimer lifdhe ok ey fra fara. Jtem wara hans Grims hielps man til d/oe/dre dagha. Jtem kendes ok Grimer samstundis ath Amundher son hans skulle frelselika filia efther Grims lifdagha saa m/oe/ket som Grimer atte j Gl/oe/mene med allum s(i)num lutum ok lunnindum. Jtem sagdhe ok Grimer Andresson at hans d/oe/ter skula egha wtjorder ok l/oe/sa peinenga at emgot wardhe forer thy at ey skall Gl/oe/mene partas saghde Grimer afta ok jdhelika. Jtem er ws ok kunnokt ok mangum godum mannum ath Amunder war ner fadher ok moder ok var terra *hielsp man til thera d/oe/dre dagha som ein dandeman til sanninder hengdum mit akar jncigle forer thetta bref giort war tysdaghen nest forer Jonsuaku anno domini m o cd lii.
Breff for Glømen.
Kong Christiern ( I) paalægger efter sine tilstedeværende Rigsraaders Raad Hr. Eggert Frille, Rigsraad og Kammermester, at drage til Norge for at udrette Kongens Erinder der, især vedkommende Baahus, hvorhos Kongen paa Forhaand stadfæster hans Foranstaltninger og fritager ham for Ansvar, om Udfaldet bliver uheldigt.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv. (Norske Saml. 1 Afdel. fasc. III. No. 2.) Seglet mangler.
Wy Cristiern meth gudhs nadhe Danmarks Norghis Wendes oc Godes koning greue j Oldenborgh oc Delmenhorst. kungøre fore alle meth thette wort obne breff. thet wi effter wort elskeleghe radhs radh oss nw nerwarendes swosom ære werdigh father meth gudh oc herrer Oleff meth gudz nade biscop i Roskilde, Thorbørn Bille oc Maghwens Ebbesson riddere oc Jens Clawesson canik j Lund wor canceller. kerlighen bethet oc myndelege befalet haue wor elskeleghe radh oc camermestere her Eggert Frille riddere wort oc righens ærende nw atfare j thenne sware winters tydh til wort righe Norghe for noghre merkeleghe anfald oc leyelighet som ther nw pa ferdhe ære. Oc besynderleghe om wort slot Bahus etc., huat som for de her Eggert nw i thesse ærende hemeleghen eller obenbare rame oc gøre kan. j thet beste. thet wele wi j alle made staducht fast. oc vbrødelicht holde, Hendede thet sigh oc swo thet gudh forbiwdhe at han thesse for ne ærende oc leyelighet æy aff grunden vdspørie oc forfare kunne som hanum nw methgiuet ær oc han sin wilghe oc framgang ther vdi vpa wore weghne æy fonge kunne, oc nogher forderff. skadhe eller forfang [380 aar1452] oss eller wore righe ther aff komme, tha loffue wi oc sighe hanum pa wor gothe troo, at thet aldrigh schal wendes hanum eller hans arwinge eller wener i noghre made til skadhe eller vgunst men helder at han oc hans wener thet nyde schule. at han sin mødhe oc vmaghe ther til vspaart hauer oc thet beste oc syneste effter sin yderste macht ther vdi giort oc ramet hauer. Jn quorum euidenciam secretum nostrum presentibus duximus appendendum. Datum in castro nostro Haffnensi sabbato proximo post Lucie virginis anno domini mcdlsecundo.
Ad mandatum domini regis presentibus supradictis.
koning Christierns befallingsbreff ath nogle hans rad schulle ferdis till Norge etc.
24 Mænd af Throndelagen bevidne efter Opfordring af Hr. Olaf Nilssön, Hövedsmand i Bergen, at de anse Kong Christiern ( I. s) Valg for gyldigt, medens Kong Karl af Sverige, der kun har tiltvunget sig Kroning i Throndhjem, ikke kan være Konge med Rette.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Norge No. 51). Af de 25 Segl mangle No. 2, 11, 12, 14, 16, 17, 19, 24 og 25. (Trykt i Dipl. Chr. I. S. 52-54 og i F. H. Jahns Unionshist. S. 537-39).
For alle men som thenne nærvarandes scrifft hendher til ath komma kungøre vi Lytzman Nielsson Anders Kroch oc Thorstein Haluardasson aff Ønefylke Jon Nielsson Otther Eliffsson oc Erich Jonsson aff Væredalsfylke Niels Jonsson Iwar Guttormsson oc Oleff, Thoresson aff Skownefylke Sigurdh Iwarsson Gregorius Amundsson oc Lodhen Halsteinsson aff Styrdalsfylke Euindh aff Lagatunæ Pædher Jonsson oc Redulff Pæderson aff Strindhefylke Hafftoor Asmundsson Jon Haluardsson oc Arne Arnesson aff Guledalsfylke Amundh Pauelsson Thore Kolbeinsson oc Bardh Halsteinsson aff Orkedalsfylke Mattis Jonsson Oleff Thorsteinsson oc Lauris Nyman aff Namedalsfylke at aar effther gudz byrdh mcdltercio fferia sexta jnfra octauas corporis Christi vare vi pa meneghe almughens vegnæ aff for de fylke (i) Norigis rike j borgherstuuenne j erchebiscops gardhen j Trondheim logliga tiil kraffdhe aff erligh oc velboren man her Oleff Nielsson riddher oc høuitzman j Berguen, at sighia oc logliga vitne hvadh heller almughen helth oc haffdhe høgboren første oc herre her Cristiern meth gudz naadh Norigis Danmarks Vendes oc Gothe koningh greue j Oldenborgh oc Delmenhorsth for vor retthe herre oc koningh eller oc koningh Karl aff Suerike. Til huilket vi endræctelighe suaradhe paa vaar oc meneghe almughens vegna j riket [381 aar1453] oc sighie saa pa var sanhetzordh ath then tiidh høgboren første koningh Cristoffer koningh Eriks systhersson var dødh oc fra riket fallen oc Norigis rike var koningaløsth tha kom meneghe rikens prelate erchebiscop biscope riddere oc suene køpstædemen oc almughæ som burdhæ oc tha quemelighe komma kunne til Oslo oc endræctelighe scriffue effther for de høgboren første koningh Cristiern at hans nadhe ville verdugas at møte for de rikensradh oc men j Malstrandæ meth thet første hans nadhe thet quemelighe gøre kunne. Huilketh hans nadhe oc sa giordhe. Oc var han ther tha endracteligh vtualdh vptaghen oc anamadher til var retthe oc fulmectigh koningh j Norighe aldeles som sancte Oleffs lagh oc rikens vtuisa oc louede hiit at komma til Trondheim jnnan tolff manadhe ath aname sin koninglighæ krono effther thy som reth er oc gamel siduenie vtuiser som han oc quemelighe oc fulkomligha giordhe. Sidhan han saa valdher oc logligha anamadher var for en fulmectigh koningh j Norighe ffoor han strax vfortøffredh til Godlandh som Danmarks rike tiil hører at vnsætia landh slot oc stadh Visborgh huilken koningh Karls folk hadhe tha meth velle oc vreth bistallet oc trenkth koningh Erich ther vtaff. Then tiidh han hadhe thet landh friith jgen som honum meth retthe burdhe at haffua tha var en dagh forramet mellom kungh Cristiern oc kungh Karl oc beggis therres rikis jnbyggere oc vndherdane vthan alt arkt ath holdha. J then feligh dagh oc fridh reedh kungh Karl hemelighe hiit jn j riket til Trondheim vm vinther tiidh som han viste at var nadigh herre kungh Cristiern kunne ey komme oss tiil hielp oc nødde erchebiscop Aslac til at krone segh til koningh moth gud ære oc all reth oc hadhe enghen meth sigh vtan en aff Norigis rikis radh oc faa aff almughen som ey annedh tordhe. Oc hwo som lather segh sa taghe oc krone til koningh j Norigis rike som for de koningh Karl giordhe tha er han openbar oc genstan j gudz oc pauens ban effther thy som rikens reth priuilegia oc friheeth vtuiser. Ther effther kom begge konungsensradh til saman j Halmstæde oc var saa rettelighe ther offuer taledh at for de koningh Karl hadhe faredh j var nadigh herre kungh Cristierns rike Norighe moth gud oc all reth j en felig fridh oc dagh. Thy skulle hans radh aff Suerike honum thet sa skælighe vndheruise at han ey skulle kalla eller holle sigh for kungh j Norighe thy han thet meth inghen like gøre mathe. Saa screff han oc hans opne breff hiit j riket oc badh them rame therris oc rikens beste thy at han ey ville kunne eller mathe være var oc Norigis konung effther thy som hans opne breff ther pa vtgiffne oc hiit j riketh sende ythermer vtuise. Oc som forscreffuet standher kom var kære nadigh herre kungh Cristiern [382 aar1453] meth biscopæ prelate ridder oc suene som honum burdhe meth sigh haffua hiit tiil Trondheim meth saadan konunglighe ære staat oc verdugheth som ther til hørdhe oc anamadhe her konunglige krono meth all saa største vyrdningh ære oc menege rikens jnbyggere vilie samtykke oc kerlighet oc haffuer alt sidhan varedh oc en er fulmectigh koningh offuer alt Norigis kungsrike som han meth retthe tiilbyrdugh koredh oc kronedh er. Oc haffue vi sidhen enghen annen herre eller koningh haffth vthan honum oc ey haffua vile sa lenghe som han leffuer. Oc hvo som oss eller Norigis rikis jnbyggere thet til lagt oc offuer sakt haffuer at vi skulle vile haffua hafft eller haffua kungh Karl for var koningh herre oc høuitzman oc ikke var nadigh herre kungh Cristiern thet haffue the sakt meth openbar vreth moth gud ære oc all rædelighet. Thet Jyrian Karlsson meth hans selskap oc medhhielpere suikeligh j en feligh fridh kom her jn j fiordh oc grep mesther Oleff oc her Henrich Jensson ridder som vare høuitzmen vare vppa var nadig herre kungens vegna oc giorde vor nadigh herre kunghen almughen oc riket stoor vbodeligh skada forfongh oc vreth ythermer en vi pa thenne tiidh scriffue kunne oc tuingade somlige aff almughen meth sigh at ganga oc fara pa var nadigh herre kungens oc rikens verste thet giorde han meth openbar oweruoldh oc vreth som vel beuislighet er. Oc tha var nadigh herre ku(n)gens tromen raad oc tienere her Oleff Nielssson oc her Pædher Nielsson komo hiit tiil Trondheim tha rymdhe for de Jyrian Karlsson oc torde aldre komme jgen før en nw effther pasca sidhan thet var j en feligh dagh oc fridh som han haffuer altiid førre giort oc sagde sigh at haffua breff aff konungh Karl ath han hadhe honum thet befallet j moth then dagh oc fridh som nw sidherste j thetta aar die Valentini j Halmstadh begripen oc giordh var mellom for de badhe konungænæ therres rike oc vndherdane. Oc nw i thenne tiidh tha verdughe fædre oc erlige men her erchebiscop Henrich biscop Thorleff aff Berguen biscop Jens aff Ferøy her Oleff Niels(son) riddher prouast Alff at Appostola kirke j Berguen her Pædher Nielsson oc her Hans Crukow riddher rikens raadh hiit kom tiil Trondheim tha flyde for de Jyrian Karlsson forsmædeligh hædhan til skow oc mark meth hans selskap. Oc vilde for de her Oleff Nielsson oc her Pædher Nielsson paa rikens radz vegne haffue feledh Jyrian Karlsson hans selskap oc medhielpere som her voro til ordhe vppa thet at the mathe fange at høra meth hvadh skæl for de Jyrian Karlsson eller hans selskap giordhe var nadig herre kunghen oc hans almughe saa dan oweruelle vreth oc skadha oc for de Jyrian Karlsson ville ikke komme tiil ordz meth rikens raadh vthan rymdhe borth som forscreffuet standher. [383 aar1453] In quorum omnium et singulorum premissorum firmiorem euidenciam et cautelam sigillum terre nostre vna cum sigillis propriis presentibus sunt appensa. Datum anno die et loco quibus supra.
breff om the i Norge willde haffue myn herre for kong eller kong Karl.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Hungeir Steinssön og hans Hustru Christine Saxesdatter erkjendte at have solgt, hvad de eiede i Lysestad i Berge Sogn i Solör til Saxe Thorkelssön og hans Hustru Margrete, hvis Odel det var, samt at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. ovenfor No. 241.)
Ollom monnom them som thettæ breff see æder høræ sender Olaff Kætilson Biorn Ewindz(son) oc Haralder Jonson logretismen q. (g.) oc sinæ kunnik gørandæ at mit worom j Audæstadæ vm varaffrv dagh visitacionis anno dominj mcdliij sagom oc hørdum aa at taugh helde hondom saman aff eno halwo Hungeir Steinsson oc Crysten Saxæ doter eigen konæ hans en aff adre Saxe Torkelzson med ty skylorde at fyrnemd hion Hungeir oc Cristen kendis thet at taugh haffde selt fyrnemdom Saxæ swa myken jordæ luth som taugh aathe j Lysæstadom som liger j Bergæ sokn j Soløiom frialsæ oc heimholt firir hwariom manne med allum lutom oc lunindom som ther til ligia oc leget hawer fra forno oc nyo vtan garz oc innan, kendis oc taugh thet taa samstundis at taugh hade vp boret aff fyrnemdom Saxæ fyrstæ peningh oc øffstæ oc allæ ther j mellom epter ty som j kaup thera kom firir fyrnemdæ jordh til fullæ nøgio, kendis oc fyrnemd hion Hungeir oc Cristen j sama handar bande at taugh selde tessæ fyrnemdæ jordh fyrnemdom Saxæ thy at thet war hans hustrv odals jordh Marg(r)eto. Til mere visso sætom mit voor insigle firir thettæ breff.
breff vm Lysæstadæ.
Kong Christiern ( I) og hans Raad istandbringe et Forlig mellem Biskop Gunnar af Hammer og hans Kapitel paa den ene Side og Hr. Hartvig Krummedike paa den anden, især om Biskopsgaarden i Hammer, som Hr. Hartvig har forholdt Bispen og Kapitelet men nu skal tilbagegive dem, medens Biskop Gunnar af Oslo og hans Kapitel skal gaa i Borgen for, at Kronen og Hr. Hartvig og hans Folk derved ingen Skade skal lide fra hines Side.
Efter beskad. Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv. (Norge No. 7. c. Geistl. Sager. 3 Afdel.) Seglet mangler. (Trykt i Nye Danske Magazin, VI. S. 34-36. Jfr. fölg. No). [384 aar1453] 
Wy Cristiern medh gudz nadhe Danemarcks Norges Wendes oc Gotes koning greue i Oldenborgh oc Delmenhorst kungøre for alle medh thette wort opne breff at aar effter gudz byrdh mcdliij o vpa sancte Barbare dagh jomfru oc martiris paa wort slot Aghershws wore skickedhe for oss oc wort elschelige radh aff Danmarck oc Norghe swosom ere werdugh fadher biscop Gwnnar i Oslo her Niels Ericksson wor hoffmestere aff Danmarck her Jwer Wikingsson prowest at wor Frwe kirke her j Oslo her Jens Clawesson canick j Lund wor canceller her Joachim Fleming her Maghens Ebbesson her Strange Nielsson her Eggerd Krumedike riddere wor laghman j Oslo borgemestere oc radh j samme stadh oc mange flere dandemen som tha nerwærendes ware werdugh fadher her Gunnar biscop i Hammar oc hans capitel j sammestedh paa then ene sidhe oc her Hartwick Krumedike riddere paa then andre sidhe om mange hande thrette oc dele som them i mellom war oc sønnerlighen om biscopsgardhen i Hammar som for de biscop Gunnar saghde oc kerdhe at her Hartwick haffde holdet hanom fore medh wrette tha sporde wy them at paa bathe sider om the wilde bliffues widh oss oc for de wort elschelighe radh. ret eller minne atgøre oc hende aff hwer anner til hwilket the paa bathe sider swarede at the thet gøre wilde. ther medh lode wy them bathe gaa wtouer een sidhe oc wy medh for de wort elschelighe radh betrachtedhe oc ouerweyghede thette ærende medh the støcke som ther til høre oc funne thet j thet syneste for begges theres beste at alle for ne thrette oc delemall afflaghthes medh [ret endracht] oc minne. Tha funne wy them thet swo i mello[m medh r]et minne oc endracht at the sculde strax legge theres hender samme[n] . . . . . . . oc loffue [hwer] annor eet stadught oc fast wenscap vden alt arght biscop Gunnar oc capitelet for them oc theres klerkere . . . . . . . . wener . . . . . . . . . . thienere oc for alle the som for theres skyld wele oc scule gøre oc lade. Oc [her] Hartwick for sigh oc for alle [hans thienere] wen[er frender arffuinge oc medh]hielpere [wdi] thenne sagh til ewigh tiidh. Oc ther [t]il schal for ne biscop Gunnar oc hans [capitel giffue] oss [paa her Hartwick Krumedikes] weyne fulkomeligh forwaring med theres opne breff vnder theres secret oc jnceyle swo oc vn[der the]sse effterscriffnes jnceygle swosom ere werdugh fadhers her Gunnar biscop j Oslo oc hans capitels at forscreffne biscops gardh j Hammer swo oc the andre faste gardhe som han oc hans capitel haue ther paa kirkene weyne schule swo forwaris effter hans yderste [385 aar1453] mackt oc witzscap och medh all troschap at thet bliffuer oss oc wor krone j Norghe vden forfang oc skade. Jtem skal oc for de biscop Gunnar oc hans capitel gøre forscreffne h[er Hart]wick fuld oc godh forwaring medh theris opne beseylde breff vnder theres eyet secret oc jnceyle medh thisse effterscreffnes jnce[yle] swosom ere werdugh fadher her Gunnar biscop j Oslo for ne oc hans capitels swo at han eller hans capitel klerker thiene[re] eller efterkommere j enge made schule mødhe vmaghe arghe skade eller platze entinge medh kirkenes eller wæreldz ret for de her Hartwick hans foghete thienere wener frender arffuinge medehielpere eller noghre andre paa hans weyne for nogre the saghe thrette twidracht eller dele som them nw her til j mellom waret haffuer men holde wenschap endracht oc kerlighet tilsamen som fo[r]schre[ff]uit staar. Oc ther vpa schal her Hartwick nw strax antworde forscr ne biscop Gunnar oc hans capitel then samme biscopsgardh igeen effter thet breffs ludelse som wy hanom nw *j sitzst j sommers j Køpnehaffuen ther vpaa gaffue oc vnte som giffuet war annen daghen effter sancti Knwt konings oc martiris dagh. Til witnesbyrdh lade wy wort secret hengis for thetta wort opne breff som giffuet er aar dagh oc stedh som forscreffuet staar.
Dominus rex proprie in pleno concilio.
Bref om biscop Gunnar j Hamar oc her Hartigh.
Biskop Gunnar af Hammer og hans Kapitel slutter paa sin Kirkes og Geistligheds Vegne i Kong Christierns og Raadets Nærværelse Forlig med Hr. Hartvig Krummedike paa sine Fogders og Tjeneres Vegne især angaaende Biskopsgaarden i Hammer, hvorved Biskop Gunnar af Oslo gaar i Borgen for Forligets Overholdelse fra den Hammerske Biskops Side.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv. (Norge. fasc. VII. c. Geistl. Sager, 3 Afd. No. 2. a.). Alle 4 Segl mangle (Jfr. foreg. No.)
Alle the thette breff see eller høre leses hielse wii Gunnar medh gudz nadhe biscop j Hammar oc capitell i samme stath ewindeligh medh gudh. kundgørendes alle nerwærendes oc kommeschulendes at aar effter gudz byrdh mcdltercio vpa sancte Barbare dagh vpa Akershws i Norige. wore wii vpa wore oc wor kirkes klerkeries oc thieneres wegnæ vpa then enæ sidhe. oc wælbyrdigh man her Hartwick Krummedighe riddere. vpa sine oc alle sine foghedes thieneres oc borgheres aff Oslo weghnæ vpa then andre sidhe. skickedhe fore [386 aar1453] wor nathige herre koning Cristiern etc. oc hans erlighe radh aff Danmarck oc Norige swosom ære werdigh father her Gunnar biscop i Oslo. her Niels Ericsson hoffmestere af Danmarck her Jwer Wikingsson prowest at wor Frwe kirke i Oslo her Jens Clawesson canick i Lund wor canceller her Joachim Fleming her Maghens Ebbesson her Strange Nielsson her Eggert Krummedighe riddere wor laghman i Oslo. borghemestere oc radh i sammestath oc mange flere dande menn som tha nerwærendes ware. oc gaffue oss ther i ræt eller minne om alle the saghe twidraght oc [wu]ilge keremaal oc delæ som i mellom for de her Hartwick oc oss her til i nokre mato wærit haffuer oc sønderligen om wor oc kirkenes biscops gardh i Hammar etc. Tha ære for de her Hartwiick oc wij vpa bothe sider effter for de wor nath[ige] herre konings gunstighe tilladelse oc effter hans nadhes erlighe radhs radh wenlighe oc wel foreente om alle the for de saghe delæ twidracht oc wuilge som i noker mato her til j mellom oss vpa bothe sidher wærit haffuer Swo at oss vpa wore oc vpa alles wore weghnæ alltz thinges wel medh nøgher oc tacke wii wor nathige herre koningh oc ha[n]s [nadhes] radh oc alle andre som ther til wælwillelighen hulpet haffue. Thii lade wii for de biscop Gunnar oc capitell for de her Hartwiick Krummedighe oc alle hans arwinge frender oc wener foghede embetzmen oc thienere oc alle andre som the for ne saghe i noker mato vpa røre kunne qvijtte ledughe oc akereløse i alle mato bothe fore kirkenes ræt oc wereldzræt jnnenlands eller vden fore oss wort klerkerij wener frender thienere oc effterkommere biscope til Hammars kirke fore alle the skyldinger twidracht keremaal oc delæ som nw forscreffne staa. Til ydermere forwaring oc bæthre wisse alle thesse forscreffne støcker. tha haffue wij for de biscop Gunnar oc capitell medh wilghe oc witzskap hengd wort secret oc jnceghle fore thette breff som giffuet ær aar dagh oc stadh som forscreffuit staar. Oc wii Gunnar medh samme nadhe biscop i Oslo oc capitell i sammestadh loffue oc sighe vpa wore gothe tro oc sannende medh for de her Gunnar biscop i Hammar oc hans capitell at for ne endracht oc sone medh alle sine articulis skal fast bliffue oc vbrødhelighen holdes vden arght i alle mato som forscreffuit staar. Oc thii lade wii oc wore jnceyle medh wilghe oc witzskap henges her fore thette breff.
Biskopp i Hammer sette breff oc her Hartik, oc hans thienere.
[387 aar1454] 
Kong Christiern ( I) giver ved Kantsleren Hr. Ivar Vikingssön Grid og Fred indtil Kyndelmisse til Jon Bergulfssön, der uforvarende dræbte Andres Aasulfssön, og til Olaf Throndssön, der var tilstede ved Drabet, samt paalægger Sysselmanden at optage Forhör og indberette de nærmere Omstændigheder desangaaende.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler.
Cristiarn med gudz nadh Norigis Danmarks Vendis oc Gotha konungh greffue j Oldenborgh oc Delmisthorst se(n)der ollom monnom theim som thetta breff sea eder høyra q. g. oc sine. wer viliom ath ther vither at wer haffwm j heider vider gud ok saker godramanna bønistader giuith Jon Bergulfson er Andress Asulfson vart at skadha wforsynio oc Olaf Trondsson er atuist man varth med honum ath thy drape grid oc frid fore oss oc ollom varom monnom till kyndismesso nv nest er komer med theim hette at their bøthe vidher gud oc erfvingiæ hinss dauda. Biodum wer syslomanne warom oc theim som aleigomal war jnne haffwa proffua mall theira oll vphaff vidratto gridastader viglysingh oc hwasso langth lidith er ffra thy thetta vigh wnnith war hiawærandum oc loglige forestemdum erffuingiæ hinss dauda oc hwat visso ther gøra oss fore thegn oc botum eff ther prouest at bota monnom werda oc rita thetta proff ather till war at thy sanneste som fætz at thesso male. En fulkomlige forbiodhum wer hwariom manne vandrædhe at auka eder aukæ lathe vider theim jnnan thessom varum gridum nema hwar som thet gører vili haffua forgiort fee oc fridi. var thetta breff giort j Osslo sunnadagen nest epther sancti Halwardz dag a fimta are rikiss warss Norigis . Her Juar Uikingsson proster at Marie kirkio j Oslo canceller war jnsiglade.
anno dominj m ocdl 4 o.
Lagmanden, Borgermesteren og Byfogden i Oslo samt tre Væbnere kundgjöre, at de efter Begjæring af Hr. Hartvig Krummedike, Hövedsmand paa Akershus, istandbragte et Forlig mellem ham og Birger Olafssön i Anledning af det, denne havde forseet sig, hvorfor Birger afstod ham hele Aslestad i Vardal, og hvad han eiede i Gummenes i Hole Sogn paa Ringerike.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl mangle. (Jfr. Nye Danske Magazin, VI. S. 36 og Dipl. Norv. III. No. 840.) [388 aar1454] 
Ollom monnom /th/eim som /th/etta bref sea æder høyra senda Hærlaug Mattisson logman j Oslo Henrik Wittenhagen bor[gemester] Haluard Halleson byfagut /th/er sammestadz Jusse Jepson Bryniolf Biornsson oc Pall . . . dersson wæpnere q. g. oc sinæ k[unn]ikt gørande at wy warom vpa radstofuona i fyr dom stad anno dominj mcdl quarto viij daga nest æfter Marteins messo oc [til]kallade oc krafdir af welbornom manne her Hartik Kromedike riddere oc høuitzman vpa Akershus at sighia ret om /th/eir [sa]kar som Birger Olafsson waro ofuerscrifne oc besiglede oc han ey kunne wndleidde sik firir, Nu af /th/ui at all ma[all] skulo til /th/et betstæ wendas giorde wy /th/a eina winlige sæmio /th/eim j mellom oc med aaderne(m)ftz Birgers godwilia Swo at fyr der her Hartik oc hans erfuingia skulo frelzligia fylgie alla [jor]dena j Aslestade ligger j Wardall oc /th/er til swo myken liudburd oc eighedeell som titnemfder Birger hafuer j Gummenese [a] Røysæ j Holl sokn a Ringerike med allom lutum oc lunindum til ewerdeligh eigho oc altz afrædis [oc] skal ofnemfder Birger vplata oc afhenda her Hartik nw strax alle /th/e bref som han hafuer vpa fyrnemfd[ar jar]der. Oc til sannind her om heingie wy fyrscriffne wor jncigle firir /th/etta bref som giort war stad deghi oc are som fyr seghir.
vm Aslastadom j Wardalan oc Gwmenes a Ringerike [som Berger Olufson solde Her Har(t)wig Krommedicke . - breff om Gummenes paa Ringerighe.
Andres Staffanssön erkjender at have solgt 5 Öresbol i nedre Tande paa Thrötten til Oleif Audunssön og at have modtaget Betalingen derfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levning af 2det Segl vedhænger, 1ste mangler. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 811 og 956; III. No. 968; VII. No. 456).
Allom godhom mannom them som thette breef see eller høre gør ek vitterleket Andres Staffanson, ok kennes thes at ek hefver selth, Oleifuer Audhon son fim aure bool ierder i nedhre Tandum som liggher a Trøthene frielst ok hemolt firi huarium manne vthan garz ok innan med lutum ok lunendum at forno ok nyo, fra mek ok minom eruingom, ok vnder for dom Oleif ok hans eruingom till euerdeleghe eigho, ok firitekit, fyrste peningh ok sidherste ok alle ther imellom som i kaup wart kom. til yther meire visse heingher Suni Lafwran son [389 aar1455] sit incikle med mine firi thette breef som skriuet uar sunnedaghen nest epther paske anno domini m ocd o.l.v.
Nedre Tande.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Baard Baardssön og hans Hustru Gertrud Germundsdatter i Klokkergaarden paa Ullinsyn sidstleden 26 Mai paa Thrond Peterssöns Forespörgsel erklærede, at de havde solgt ham Halvparten af Kvernefossen i Tessa med Tilbehör samt Gertruds Del i Midtgaarden i Storvik (paa Vaage) og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. paa Perg. paa Glömmen i Öyer. Spor efter 2 Segl. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 873 og III. No. 698.)
Allom mannom them som thetta breff ser eller hørrer sendar Erik Jonsson ok Ralver Pædarson sworna logrætas men q. guds ok s(ina) konnoct gøranda med thessa vara oppona brefua thet me varom j klokkargardin a Ollensøi a Vaga j Gvdhbrantzdalom manadagin nest eftar Hvitasonnadagh anno domini m cd lv o sagom ok hordom at Trondh Pædarsson spordha Bardh Bardhson at wm han hafdha sæælt honom then halua querna forsen j Tessa som liggar viddar Storwik ok haluan quærna greidhan ok so mykkin part som han ok hans hustru Gertrudh Gudmontzdotter atha j mædalgardan j Storvikom. sagdha to fornemdar Bardh Bardhson ok hans hustru fornemdar Gertrudh Gudmontzdotter ia atthe hafda saalt fornemdom Trondh then halua querna forsen (j) Tes(s)a som ligar vidhar Storvikom ok half quern iærnan ok j sten ok then partan som han ok hans hustru Gertrudh atha j mædalgardan j Storvikom med handar banda vndan seer ok sinom æruingom ok vndar fornemdan Trondh Pædarson ok hans æruingha til æwerdhaliga æghu kendas ok fornemda Bardh ok Gertrudh at fornemda Trondh hafdha thøm bodhom hionom betalit til takka so at thøm wel atnøgada ok til sanninda her vm tha hengom vi fornemder Erik Jonson ok Roluer Pædarson okkar incigla for thetta breff scriuat a Vagha fredagin nest for Botolfi ar ok tima som firra siger.
Peter Jonssön, Erkeprest i Oslo, kundgjör, at Bergulf Haakonssön aflagde edelig Forklaring om sin Moders Udsagn, at Thormod paa Bjernestad og dennes Hustru Ingerid gave 12 Öresbol i nordre Bjernestad i Herlandskroken til Eidsbergs Prestebord mod bestandigt Bönnehold.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 625, V. No. 466 og ovenfor No. 242.) [390 aar1456] 
Ollom monnom theim som thettæ bref se eder høyra sendir Pæder Jonsson erchieprester j Oslo oc proster j Borgæsyslo q. g. oc sinæ kunnikt gerande at anno domini m cd lvj o feria vj ta proxima ante dominicam palmarum tha som ek visterede vpa Eidzberge kom a stempno firi meg Bergwlfuer Haqonson oc swor a bok med fullom eidzstaf ordh moder sinnæ ath Tormodh a Biernestadom oc Ingerid husprøy hans gud theire saal nadhe gaffuo til Eidzbergx kirkies prestbord xij aura boll j Biernæstadom j nørdra gardenom som liger j Herrolandz krok epter sin død til ewerdeligx bønehaldz oc til saninde hengir ek mit incigle firi thettæ bref er giort war degi oc are som fyr segir.
nørdre [L/oe/ykene Biernestade.
Olaf Haakonssön, Chorsbroder og Ombudsmand for Kannikerne i Oslo, stadfæster den Bygsel, som Simon Anderssön og hans Sön have paa Hauga gaard, Bælgfossen og Flatestad, saalænge de svare sine Afgifter og holde Jorden vel vedlige.
Efter Orig. p. Perg. i norske RigsnrkivRigsarkiv[sic]. Seglet vedhænger.
Ollom monnom theim som thetta breff sea ædher høyra sender Olaff Hakonsson [koorsbroder oc wmbodzman kanunkanna i Oslo q.g. ok sina kunnikt gørandhe at ek samtykker then bygslo som Simon Andersson oc hans son haffua vppa Haughagard Bælgfforsen oc Flatastadha. Oc skulu thei thessa iordher haffua æ medhan at thei luka landskyld som er ii hudher oc iordonum wæl vppahalda med allo wmwøle som tilhører, Oc skulu iorderna wara theim sialff bygdhæ tho swa at thei haldæ warn wmbodzman hwart tridia aar. Oc til sanninda her wm sether ek mit insigle firir thetta breff som giort war [deghi i Oslo anno domini mcdl sex o feria quinta infra octauas pasce.
Bo Fleming og sex andre Mænd kundgjöre, at Thormod Arnessön for Dannemænds Böns Skyld blev forligt med Hr. Hartvig Krummedike og afstod ham 1 Markebol i Bjugne, 1/2 i Skeggestad og 1/2 i Fosser, alle i Ramnes Sogn paa Vestfold, samt 1/2 Markebol i Limi i Gerpen Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 7 Segl mangle. [391 aar1456] 
Ollom monnom thøm som thette breff see æller høræ sender Bo Flæming oc Hoffward Askeson a wapn Salue Olaffson Haluord Kedelson Torkil Ewindson Redhar Helgeson oc Amund Amundson quedio gudz oc sina kunnogt gørande at wii worom vpa Akershws logherdagen næst effter Helgetorsdag anno domini mcdl sexto saghom oc hørdom a at welboren man her Hartuig Krwmedig ridder giorde ene venlighæ sæmio meth Thormod Arneson for gudz skuld oc dandemen bøn skuld oc for then skuld at han kænde sig ecke formoga at gøra ræt for then til tal som han hadhe til hanom j swo mothæ at fornempdæ Tormodher gaff oc af hændæ meth ja oc godhan vilia marcka bool i Biwgna /-j/ marca bol j Skeggestedæ og /-j/ marcka bol i Fossør som liggie a Væstfollenne j Ramffnes sokn oc /-j/ marka bol j Lymænæ i Gærpænæ sokn j Skidhæsyslo frælst oc hemola for hwariom manne meth allo rættæfaræ som fornemde Thormod bør at ærffwæ effther sin son meth luthum oc lundæn[om] som til ligger æller leghat haffuer fra forno oc nøyo vten gardz oc innan engo vnden teghnæ fra sig oc synom ærwingom oc vnder her Hartwigh Krwmmedig oc hans ærwingom til æwerdeligo ægho oc alz affrædis. Til saninde her om oc yttermeræ forwaring hengiæ wii wor incigle meth hans incigle for thette breff som giort wart vpa Akershws anno dominj millesimo quadringentesimo quinquagesimo sexto som fore sigher.
breff vm Skæggestade ok Biwgnæ a Vestfollen (i) Ramnes soken som Tormod Arnesson solde her Harthwiigt Krommedige.
Sex Lagrettemænd kundgjöre, at de gik Delesgang mellem söndre og nordre Nes i Skipthveits Sogn efter de Vidnesbyrd, som Sira Gyrd Bjertssön fremförte i Nærværelse af Baard Thorleifssön som Ombudsmand for Viflestads Kirke og Amund Amundssön som Kirkens Medeier i nordre Nes.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl mangle.
Ollom monnom them sæm thetta bref seea ædher høra sendha Aslaker Aslaksson Ammunder Aamundzsson Halwarder Thorgautzsson Grimer Thorbiornsson Tronder Jonsson oc Asle Sæliirsson sworner logrettis men q. g. oc sine kunnikt gerande at mer warom a sydræ Næsee som ligger j Skiptweitæ song logurdagen nest fore sancte Hal [392 aar1456] wardz dag anno dominj m ocd o quinquagesimo sexto, warom mer j dæilisgongo oc ændemerke, mellom fyrnempd. Sydræness oc nørdræ, læidde tha sire Giurder Biærtzsson prester a Skiptuæitom tryy skilrikin witne, ær swa æitha, Gunbiorn Helgesson Germunder Aslaksson oc Awdund Siawndesson, oc a bok sworo med fullom æidzstaf, at deiliit ær mellom Sydræness oc Nørdræneess gardar bader, awstan oor Bukæfiwnne oc vpp vm jilan oc vp efter myrenne, oc vp ifwir bakkan, oc swa nordher j grindelidet, swa at gathan vt af Sydrænæsse skall wara fore vttan deillessgarden, oc swa orr grindelidine oc wester efter gropenne, oc swa nidher j Skæpperudz æfiw, hafde oc fyrnempd witne thet j æidhe sino(m), at Sydrænæss gardher æigher hogh oc hamfn nordher wndher Fooss gardar, War oc Bardher Thorlæifssson forestempdher, vmbodzman at Wiflæstad kirkio, oc Ammundher Amundzsson, som æigneman ær at nordgardenom j Næsse, med Wiuelstad kirkio, tha thesso vitne waro læidh, oc dæilisgongæ war gengen. Ok til sannindæ her vm tha sættom mer wor jncigle fore thetta bref som giort war a stad dæghi oc are som fyr sæghir.
Vdrast breff om Nesz.
Olaf Berdorssön erkjender at have solgt til Serk Bjarnessön den Del af Indbogge (i Erisfjord i Romsdalen), som han havde arvet efter sin Broder Aslak Berdorssön, og som laa ved Siden af Serks Eiendom, og derfor at have oppebaaret Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl vedhænge utydelige. (Jfr. ovenfor No. 282.)
Ek Olaffuer Berdhorsson kennes thet med myno opno nerwerandæ breffue at ek haffuer selt Serkhe Biarnæsyni swa mykklæ jord i Jnboghum som ek erffde effther Aslak broder myn som legher vider tha jordh som Serker aghar ader jnnan at ligger groffuine oc eingh tha ther til ligger vttan at groffuine oc allan then iordhmun som Aslaker broder myn atte j Bogghum oc med ollom luthum oc lunnyndhum som ther til liggher oc leghet haffuer ffra fforno oc nyo wttan gardz oc jnnan ffrialst oc heimholt fire hworium manne ffra mik oc mynom erffuingium vnder Serk adernemffda oc hans erffuingha til ewerdeligæ eigho oc alz odals, kenumz ek oc Olaffuer Berdorsson at ek haffuer vpborit aff Serkhe firstæ pening oc sidarste effter thy som j kaup okkart kom, til sannynde her vm setto thessæ men sin jnsigli med myno jnsigli er swa eitha Halstein Jwarsson Hawardher Throndason Arne Thorsteinsson firi thetta breff er giort var j Æydolum sancte Nicolauus dagh anno domini m ocd lvi o etc.
[393 aar1457] 
Thord Thorgilssön, Lagrettemand i Raabyggelaget, tilligemed sine Brödre Olaf og Thorkel give Björn Olafssön fri for al Tiltale i Anledning af det uoverlagte Drab paa Salve Anundssön, der skede paa Haugen i Fyrisdal (Moland).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
/Th/ess kenniss ek /Th/ordar /Th/orgiulsson logretto man j Robyggialagom med /th/esso mino brefæ /th/et ek oc Olavar oc /Th/orkel brødar miner, gifvom Biorn Olafsson han oc hans ervingia kuittan lidugan oc ollungis akærolausan firi oss oc varom ærvingiom oc ollum logligom agongom oc efterkomandom firi af tak Salfva Ononzssonar sem af var thekin a Haugenom j Fyrissdale vfirisynio at /th/et sua skede, oc skal fyrnemdan Biorn engen a røra her efter a vara vegna, vm /th/etta maall. til sanninda oc meiri visso her vm /th/a setar sire Gunnar /Th/aralzsson prestar at Vallar kirkiu sit inscigli med mino in firi /th/etta bref er giort var at Vallar kirkiu in dominica oculi in anno domini m o cd o l vii.
Fire Mænd kundgjöre, at Dyre Erlendssön og hans Hustru Sigrid Jonsdatter erkjendte at have solgt til Hr. Hartvig Krummedike 6 Öresbol Jord i Haga i Syltebygden i Haugs Sogn paa Eker og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VII. No. 478.)
Allom monnom theim ssom tetthe breff s[ee] eller høyre sendher Gutorm Haraldhsson Kedel Torgardhsson Torleff Aulesson Hans Hermundhsson q. g. ok sine kunnikth gerendhe at mith varom a Ssudhreme ssom liger j Ssteinssokn (a) Ringerike a Helgone møse dagh anno dominj mcdl sseptimo saghom ok høy[rdhom a a]t the heldo handhom ssaman aff eno halvo velboren man her Hartuik Krummedike ridher en aff anre halvo Dyree Erlendhsson ok Sigridh Ions dotther egen kone hans medher thi skillordhe at fførnemdh Dyre kendis ffore oss at han haffdhe sselth adhernemdh her Hartuik vi aurebooll iordher j Hagha ssom ligger j Ssylltebygdh j Haugh ssokn a Eikiom ffriælssth ok heimalt ffore hvariom manne medher allom lutom ok lunindhom ssom ther til liger ok leget haver ffra fforne ok nye vtthen gardhz ok innen meder ia ok ssamtykt fførn(em)de Ssigridh ffra ssegh ok ssinom ervingiom vndher her Harttuik ok hans ervingh[e] til euerdelege ege ok alz affredis. kendis the ok ath the hadhe vpboreth ffyrssthe peningh ok øffssthe effther thy ssom j kop tere kom. Thill thes mere visse ok [394 aar1457] fforvaringh tha hengiom vi vare inssigle ffore tethe bref ssom ghiorth var dagh ok are ssom fføre siger.
bref om Haga i Syltobygd j Hawgx sokn a Eikiom.
Björn Jonssön kundgjör, at han var paa Hofvin i Fagabergs Sogn, da Biskop Olaf (af Bergen) gjorde Arveöl efter sin Moder Hustru Joron ( Sunolfs datter), og at han da gav sin Farbroder Stephan Andressön alt sit Jordegods paa Thrötten nemlig Langegaard, Holen, Blikar, hvad han eiede i nedre Tande, og halve Lagatun i Musedal sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. (Jfr. ovenfor No. 334 og 355; Dipl. Norv. I. No. 783; II. No. 811, 813 og 848; VII. No. 456 samt Brevene No. 372 og 377 nedenfor.)
Thet skal ollom godhom monnom kunnigt wera them som thetta bref lesa sea ædher høra. at iak Biorn Jonsson war wppa Hofuina j Aal j Faghabergs sokn j then tiid biscop Olaf godra aminninga. giorde ærfue. æpter hustrv Jorunna modhor sina. alzmøktuger gud begges thera saal miscunne. saa iak ok hørde wppa. ok mange andre godhe mæn. at fyrnæmpder hedherligen herre. biscop Olaf gaf ok afhende Stephane Andressyni fadhurbrodhor sinom: allar thær ierdir som han atte ok wppa Trøttena liggia. Langagard: Holen: Blikar: ok alt thet som (han) atte j nædra Tandom: ok halft Laghatwn j Musadale j sama sokn: med ollom lutum ok lunnendom fornom ok nyghiom. wtan gardz ok jnnan: som til thera iærder bør at liggia fra forno ok nyghio: frælsar ok heimolar fire huariom manne. fyrnæmpdom Stephane ok hans eruingiom til æuerdeliga eigho ok allz afrædhis. Ok til ytermera sannind ok rettan witnisburd her wm hengde iak mit jncigle fire thetta bref som scrifued war a Lanko j Øyghe sokn: anno domini: m. ocd olvij o.
Halluord Lanngaard.
Jakob Jönssön, Prest paa Sande(hered), og en Lagrettemand kundgjöre, at Gunnar Eyulfssön erkjendte at have undt og betalt Anund Thordssön 3 Öresbol i vestre Audeby i Thjödlings Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 3 Segl vedhænger 2det (Prestens). (Jfr. nedenfor No. 368.)
Ollom monnom them som thette bref ssee æller høre sender Jacop Jønsson prester a Sandom oc Tarkel Ewindsson lagretisman q. g. [395 aar1458] oc sine kunnocht gørende at mith warom a Sandom anno dominj m cd l viij lawrdaghen nest efter crasmesse om wareth saghom och hørdom a handerbande there jmellom af eno haluo Gunnar Eygiulfsson en af adro haluo Anund Tordsson medh thy skilorde at Gunnar fyrnemder kendis firre os at han hafde wnth och betalet Anund fyrnemdom iij aurabol j westre Audeby som ligger j Tydlingh sokn frelst hemholt och akerelaust firre hwariom manne fra sigh oc sinom ærwinggom och wnder fyrnemdom Anund och hans ærwinggom til ewerdelighe ægho och all af redhis oc til sanninde her om tha setter jek Gunnar Eygiulfsson mith jncigle firre meth tesse godhe men som firre sta som giort war a deghi och arre som firre sigher.
breff om iij aura bol j Audeby som Amund Tordson sette kirkiunne firre . . . . . dell . . . . . . .
Biskop Gunnar af Hammer meddeler Sveinke Sveinssön Kvittering for Grand aashereds Kirkeombud.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. (Jfr. Dipl. Norv. VI. No. 541, 560 og 646 samt VII. No. 337.)
Weer Gunner meder gudz nad biskuper j Hamre kienness thet meder /th/essæ varæ opnæ brefue ath Sueinkkie Sueinsson hefuer giort oss fullæ grein oc reikning firir Grandaas heræd kirkiæ vmbod som oss vell ath nøger. Thy gefuom weer honom oc hans eruingie quitten ok ollungis akiæralausen firir oss oc varum efterkomandum. Datum Grandaase anno dominj m cd l viij nostris sub secretis.
Biskopperne Jens af Aarhus og Knut af Viborg udstede en af Notaren Peter Unger attesteret Vidisse af Brevet No. 277 ovenfor.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv. (Skotland. No. 13). Med 2 Segl og Notarialmærke med Paaskrift: Petrus Vnger.
Vniuersis et singulis presencia visuris siue legi audituris Johannes Arusiensis et Kanutus Wibergensis dei gracia ecclesiarum episcopi salutem in omnium saluatore. Noueritis nos quasdam transsumptas litteras venerabilium et circumspectorum virorum capituli legiferi et proconsulum atque consulum ciuitatis Bergensis illesas. sigillis roboratas. sanas et integras non viciatas non cancellatas necnon abolitas [396 aar1459] sed omni prorsus vicio et suspicione carentes legisse vidisse et diligenter inspexisse. quarum tenor de verbo ad verbum sequitur et est talis, [ Nu fölger No. 277 ovenfor .] Jn cuius rei testimonium presentes litteras manu circumspecti viri Petri Vnger publici apostolica auctoritate notarij subscriptas fieri fecimus atque sigillorum nostrorum appensione communiri. Datum et actum in opido Haffnensi Roskildensis diocesis anno domini mcdlix, die viij. mensis Decembris.
Presens transumptum collationatum et auscultatum est per me Petrum Vnger clericum Roskildensis diocesis publicum auctoritate apostolica notarium et concordat cum eius transsumpto originali de verbo ad verbum quod protestor signo nomine et manu meis propriis jn fidem et testimonium euidens omnium et singulorum premissorum, presentibus discretis clericis Jacobo Iohannis et Petro Iacobi Roskildensis et Arusiensis diocesium testibus ad premissa rogatis et requisitis.
een contracht mellom koning Jacob aff Skotland oc koning Erick aff Danmarck oc Norge etc. - Darbey der vertrag so zwischen Magnussen den 4 zu Norwegen, vnd Alexandern den 3. zu Schottlandt, anno 1266 vfgericht. - xx.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thormod Anundssön og Gunnleik Vigleikssön ligeoverfor Eyulf Tholfssön erkjendte, at Thormods Moder Gudrun havde solgt til Eyulfs Fader 3 Öresbol Jord i vestre Audeby i Thjödlings Sogn og modtaget Betaling, hvorhos Eyulf nu gav 1/2 Pund Korn for Tilstaaelsen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Jfr. ovenfor No. 365.)
Ollom monnom them som thette bref see æller høre sender Haluord Aslacsson oc Aaluer Amundsson lagretis men q. g. oc sine kunnocht gørende at mit warom wit Ystre cappille tridhedag paske anno dominj m cd lx saghom a handerbande there j mellom af eno haluo Tormod Anundsson oc Gunlek Wiklegsson en af adro haluo Eyiulf Talfson. kendis tha firnemder Tormod firre os at Gudrun modher firnemdzs Tormodzs hafde selt fadhur *firnemdom Eyiulfs iij aura bol jarde j westre Awdeby som ligger j Tydling sokn frelst hemholt oc akerelaust firre hwariom manne med allom them lutum oc lunnindom som til ligger æller lighit hauer fra forne oc nygho wten gardzs oc jnnen fra them oc there æruinggiom oc wnder Tolf [397 aar1460] fadhur firnemdzs Eyiulfs oc hans aruinggom til æuerdeligho eigho oc al afredhis warre the oc bekende firre os Tormod oc Gunlek at betalet war første peningh oc øfste oc alle ther jmellom firre firnemdom jordmon. gaf oc tha firnemder Eyiulf /-j/ pund korn j jageuet oc skulle tha alt wel ware betalet oc til sanninde her om tha hengom wi war jnciglo firre thette bref som giort war a deighi oc arre som fire sigher .
Kristina Roaldsdatter kundgjör, at Dagfinn Thorsteinssön indlöste Gaarden Öfstehus paa Varalsöen, som Eystein Arnessön havde udsat, og som nu tilfaldt Maritte Haavardsdatter.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum (Holcks Gave. Litr. d). Alle 3 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. IV. No. 911).
Alle ne(r)uerendis och till kommendis men them szom thette breff see eller høre, kungiør ieg Christina Roaldz dotter med thette mitt opne breff, att Daffind Tosten szon løiste ein gard igen som Øssten Arne szon wtt sette y huussebod i Sauderine saa att meg well att nøier, hwilkin gard szom ligger paa Warallsøen och Øfstehuus heitter, ffordi giffwer tha ieg Marritte Haffvars dotter oc vnner henne igen fornemde iord Øfstehuus fraa meg oc minum arffvingum oc vnder fornemde Maritte Haffuars dotter oc hennis arffvinge till everdelige eigo saa som hon atte till føren for alle effter tale, framdelis tha bedher ieg Iffver Gvnner son oc Anders Iens son att the tricke theris insigle med minu insigle vnder thette breff som schriffuit er anno domini m cd lx. Jttem gaff Daffin Tøsten son for Østehuusse for i god vilie viii kørlag.
Jtem løst . . . . . . . . . en fore viij kyrlagh ok . . . . .
[/Th/et see ollom go]dom monnum kunnikt at mit Peter Sigurdzson ok Olouar a . . . . [suorne la]greto men varo /th/ar ner j prest stouone a Jerungu a J . . . . . . . . . . [dagen] nestan firir Filpi et Jacobi a vij are rikis okkars virdul[egs herra herra Eriks med gudz nad Noregs konungs]. . . . . . . . . . . . .
[398 aar1461] 
Alf Gudbrandssön paa sin Hustru Olof Paalsdatters Vegne og Gudrid Paals datter med Samtykke af (sine Sönner) Lafrans og Alf Erikssönner meddele Sigurd Thorsteinssön Kvittering for de Arveparter, han havde siddet inde med efter Andres Jonssön og Sigrid Niklesdatter.
Efter Orig. p. Perg. p. Kruke i Hedalen. 1, 3 og 4 Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. III. No. 564, hvor der sandsynligvis finder en Feilskrift Sted i Dateringen, samt Brevene No. 257, 262 og 305 ovenfor). Afskriften bagpaa Diplomet er trykt ovenfor No. 259. b.
Tæt sse ollom godhom mannom kunnikt thæm som thette breff see ædher høre at iæk Alffuer Gudbranz son i vmbode Oloffve Paals dotter ægne kono minne Gudrijd Paals dotter med radhe ok samtykt Laffranze ok [Ærik Alffue Erikssynyr kænnoms thes med tesse breffue at meer haffuum gæffuet Sigurde Torsten son brodher son van, quitten ok lidvghen ffyri os ok varum eruingium ffyrj the tva erffder som han inne haffde effter Andris Jon son ok Sigrijd Nigles dotter, kennoms meer thes at han hæffuer bliffuid i vare mynne badhe ffiri laust ok ffast som os burde i erffd effther Andris Joon son ok Sigrijd Nigles, dotter, thy gæffvum meer [han adernemden Sigurde ok hans eruinge quitte ok allungis akere lause ffiri os ok varum eruingium ok a thale lausen ffiri huarium manne, ffyri sanninde skuld her vm hænger Alffuer Gudbrand son sit insigle med tessom gode man(n)e insiglom som er siir Haluord Estæin son korsbroder i Hamre Haldoor Sigurd son ok Henningh Gudtorm son ffyri tette breff som skriffuet var [Agathe messe læithet arum effther gudz byrd m cd lxi o.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thormod Gunnulfssön og hans Hustru Gunn björg Asbjörnsdatter erkjendte at have solgt til Gunnar Olafssön 1 Markebol Jord i nordre Viker i Hofs Sogn i Rördal og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. tilhör. Kjöbmand Fr. Höst i Sandefjord. Begge Segl mangle.
Ollum monnum theim som thetta bref see ædher h/oe/ræ sender Haraldh Tolfsson oc Bendikt Torbiornsson logrettis men q. g. oc sina kunnikt g/oe/randhe ath meer worom a Gr/oe/nsæthæ som ligger j Hofs sokn j R/oe/rdale a Westfollene oc j R/oe/bygge skipræidhæ himbresunnedaghen wm waren anno dominj mcdlxi o saghom oc h/oe/rdhom a [399 aar1461] handebandhe theiris af eina halfua Tormodh Gunnulfsson oc Gunbiorgh Asbiornsdotter eigin kona hans en af adra halfua Gunnar Olafsson med thyi skilorde ath fyr d hion Tormodh oc Gunbiorgh kona hans hafdhe selth Gunnar Olafssyni marker bool jardher j Wikum n/oe/rsthe gardhen som ligger j fyr d Hofs sokn med allum theim luthum oc lunnindhum som til ligger ædher lægith hafuer fra forno oc nyo wttan gardz oc innan med fiska oc f/oe/dla frælsth heimholth oc akærelausth fore hwarie manne fra fyr d hion Tormodh Gunnulfsson oc Gunbiorgh Asbiornsdotter kona hans their oc theiris erwingia oc vnder Gunnar Olafson han oc hans erwingia til ewerdelighe eigho oc altz afrædis, kennis oc ti(t)nemdher folk ath their hafua wpborit af Gunnar Olafsyni fyrstha pening oc /oe/fsthæ oc allen ther j mellom ær æpther thwi som j kaup theiris kom. Til sanindha her wm hengiom meer *worth okkor jnsigle fore thetta bref som giorth war deghi oc aare som f/oe/r sigher.
Biorn paa norder Viger vtj Hoff soghen.
Tre Mænd kundgjöre, at Hallvard Gudleikssön paa sin Hustru Ingeborg Ivars datters Vegne og Ivar Reidarssön paa sin Datter Margit Ivarsdatters Vegne erkjendte at have erholdt fuld Betaling i Lösöre, fordi Broderen Ketil Ivarssön fik, hvad alle 3 Söskende arvede efter Moderen i Holen i Musedal paa Thrötten.
Efter Orig. p. Perg. p. Gavnö i Sjælland. Alle 4 Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 889 og ovenfor No. 364.)
Ollom monnom thæim som thette breff see æder høre hælsom mit Haldoor Rædher son Asle Tollæiff son ok Eyriker Hoku(n) son, kunnikt gørende mæd tesse breffue at mit varum a Solbiærghom i Iæderdale manedagen nest effter vare ffru dag dyre, hørdum a ord ok saghum hander band thæire Haluordz Gudlæik son i vmbode Ingeborge Jffwers dotter egne kono sine ok mæd henne iaa ok samtyk. jtem saghum mit ok handerband thære Jffwers Ræider sons i vmbode Margitte dotter sinne ok Kætyls Jffuers sons adrnemdz mæd ty skylorde at Kætil Jffwer son skal eyghe ok ffrelslige ffylghe, ssa mykin ioord som thaw ool iij syzsken erffde æffter modher syne som æithir Hoolen ok ligger i Mvsedale i Trøttene sokn, kændiz ok tha Haluordær adernemder i vmbode kono sinne ok Jffwer Ræider son i vmbode Margitte dotter sinne at thær syster Ingebiorg ok Margitte haffde sin ffulned ther i moote i lausse peningom ffyri saninde skuld her vm hænger [400 aar1461] Jffwær Ræidher son adernemder sit insigli mæd waar ffire thette breff ssom skriffwet var an(n)o dominj m o cd lx o primo.
breff vm Holen ssom ligger i Mwssdal. - Breff for Hollen j Muszedallen.
Erling Gudthormssön, svoren Lagrettemand, kundgjör, at han efter Begjæring af Hr. Hartvigs Sven Thord Strak afhörte tre Vidner angaaende Lodin Arnessöns Drab, hvilke alle forklarede, at Lasse Jonssön samme Dag, som Drabet skede, erklærede sig for Lodins Banemand, medens Niklis Thor kelssön erkjendte at have givet ham et Nævehug.
Efter Orig. paa Perg. paa Glömmen i Öyer Prgd. Af 4 Segl vedhænge tvende med utydelige Bomærker. De 3 af Seglene synes at have forbundet Brevet med andre. (Jfr. Dipl. Norv. VII. No. 455.)
Thes kennes ek Ellinger Guttormsson swren lagrettaman war a Løuisnes rettum stemnaby j Faduangh som liger j Ringabo sokn j suder lutenum j Gudbrandzdalum a fredaghen nest eftir Marjettæ messa anno domini m o cd xl vi laglika til krafder af Tordh strakk som war herra Hartuiks swen j then tiidh at thaka prof eftir Lodhen Arnason som Lasse Jonsson wart at skadha oforsynia jtem først thok ek eit witt(n)e som swa hett Gudrun Asgudzdotter sor med fullum edzstaf at Lasse Jonson ok Nicles Tørkelsson komma til Magha liidh a fredaghen nest eftir Haluardzmessa a samma dagh som Lodhen war slaghen ok lyste Lasse Jonson at swa mangh saar som Lodhen hafdhe af swerdh badhe hugh ok stingh hafdhe han Lasse giort ok lyste han sek fore hans banaman. jtem Nicles Tørkelson lyste at han sloo Lodhen eit nefua hugh ok hafdhe en stein j nefuanum jtem samstundis thok ek ii skylrik vittne som swa hetta Thørstein Pedersson sor a bok med fullum edzstaf ok *Gudbrogh Anundz dotter hermde som hon wille sweria nar hon wordhe swa lidhogh at Lasse Jonson ok Nicles Tørkelson komma til Øfsta gardh a samma fredagh som Lodhen war slaghen ok lysta all the samma ordh som her fore staar vm thetta vigh til saninder her vm tryker ek mit jncigle fore thetta bref som giort var a torsdaghen nest fore Maria messa j langafasta anno domini m o cd lxii .
[401 aar1462] 
Amund Grimssön mageskifter 5 Öresbol Jord i Afliudsgaard ved Lundegaard i Fagabergs Sogn til Alf Baardssön, der med Samtykke af sin Moder Si grid Thoresdatter igjen overlader Amund 6 Öresbol Jord i söndre Bjerke paa Thrötten i Öyer og af denne erholder 1 Kyrlag i Mellemlag.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Huller til 4 Segl, der mangle. (Se Dipl. Norv. II. No. 875; VII. No. 467 og Brev nedenfor No. 377).
Thet kennoms mit Amunder Grimsson ok Aluer Bardhason at mit hafuum giorth jordha skipte war j millum badhom medh jaa ok handabande medh thy skylmale at Amunder Grimsson settæ Allue Bardhassone v øyres booll jerder jnii Afliudz gardh som ligher widh Lundagardh j Faghabersson(k) jtem en Aluer fornemder sette Amunde Grimssone ther j mothe vi øyres boll jordh j swdre Byrke som liger a Trøttene j Øya prestagell medh samtykt Sigridha Thores dottor modhor Alfs Bardhason ok ther medh kennes ek Aluer hafua vpburit af Amunde j kørlagh til nøyghes j millum gafuar fornemdum jordhum jtem swa skall huar jordhen andra frelsa medh allum sinum lunnidum badhe vtan gardz ok jnnan til egha ok alz afredhis. til sannider her vm henger Asle Thordzson ok Euinder Alffson sin jncigle medh Alfs Bardhason jncigle fore thetta bref ther giort war a kersla sønadagh anno domini m o cd lxii etc.
To Lagrettemænd i Ryfylke kundgjöre, at Gyda og Gertrud Soansdötre (Sonesdötre ?) solgte til Thorkel Ormssön 4 Maanedmadsbol i Hamre i Nedretun i Rörikdals (Röldals) Sogn og oppebare Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum. Begge Segl mangle.
Ollom monnom som /th/ettæ bref seo æder h/oe/ræ sænder Kraka Roolfson oc Kreeb So/oe/nson s/oe/rna lagrætthæ mæn j Ryæfolke q. g. oc sinæ ath ennæ halfua Torkel Ormson æn andræ halfua G/oe//oe/dæ oc Gerdridh Soans d/oe/tter at soolle f/oe/re der systræ oc theræs lagliga vmb(oo)z mæn f/oe/r dom Torkil iiii mammotabol laagth j Hamar j nidra thwnum som ligher j R/oe/rykdal kirke sookna som ligher j Hardhen skypredhæ med allom them lwthom oc lwndom som ther til (ligher) oc ligith hafwer froon fonnæ oc nyæ. Jtem kænæs meer opta der systher oc vora vmboos man vp hafwm meer bwridh f/oe/rsthe saal oc /oe/væsthæ som j k/oe/ob vaar kom swa ath os væl n/oe/yde oc vndhen slidhom me os oc vora [402 aar1462] ærfvinga oc vnder før dom Torkel oc hans ærfvinghom til ævuænligæ ægnæ oc bydhom meer thæssæ f/oe/r de man jnsigle f/oe/re /th/etta (bref) som g/oe/rth var j Vinia anno dominj m o cd o lx jj jn die J(o)hannis baptiste.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Brödrene Svein, Knut og Thorlak Thorgeirs sönner solgte til Steinar Eindridssön, dog med Ret til Gjenlösning, 5 Öresbol i Logby og 5 i Billarud, som ligge i Digranes Sogn, og oppebare Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. ovenfor No. 279).
Ollom monnom them som thetta bref see ædher høra sendher Gudtorm Erikson (oc) Esbiorn Semenson sworne laugrettamen q. gudhz oc sina kunnoth gørænde at vi vorom j Laukabergh j Abygghe skypredha arom efpter gudh(z) byrdh m o cdlxii vm sancte Andres dag sagom oc hørdhom a handher bandhe thera Stæinar Endridhson oc bryrandhe Sswen Knut oc Torlak Torghersøner. soldhe fornemdher brydher Stenar Endri(d)hsyni v øøra bol i Logby oc v øøra bool i Billa rudh som ligha samteias er ligher i Digranes sokn vndhen os oc warom eruinghom oc vndher fornempdh Stæinar oc hans erwingha thil ewinnælek engh too med them skylordom os brørom thil lausnar oc enghom adrom for iii nauth ørøsbool oc hauer fornæmpdher Steiner lakææt os minnæ pænigh oc mæira thil godha nøgha. thil mæira vissen oc bæuisi(n)gh hengha vi vor jnsigle for thetta bref er scriuet vaar aare oc deghi som for er scriuet.
Amund Grimssön og Botolf Björnssön afgive Forklaring om, hvad de ved to forskjellige Leiligheder hörte Biskop Olaf af Bergen sige om (Dal?)gjordet i Glömen, som Amunds Fader, efter at Biskop Olafs Moder Joron ( Sunolfsdatter) var död, önskede at indlöse, men som Biskoppen havde overladt sin Broder Stephan.
Efter Orig. paa Perg. paa Gaarden Glömmen i Öyer Prgd. Begge Segl mangle. En stor Deel af Brevet paa venstre Side er borte. (Skrevet med samme Haand som Brevet No. 284 ovenfor. - Jfr. ogsaa No. 347 og 364 ovenfor).
[Ollom monnom them som thetta bref] see ædher h/oe/ra g/oe/r iak Amunder Grimsson suorin [lagrettaman kunnikt at iak war wppa [403 aar1462] Hofuina] i AAll. wist firer xx arom a mins fadhers weg[na ok badh herra] Olaf som Berguina biscoper war gudh hans saal nadhe [wnna honom Dal?]giordit i Gl/oe/mena. æpter thy hustrv Iorun biscops O[lafs modher lofuadhe honom] lausn ther wppa. tha suaradhe forescrifuadhe herra Olaf [iak kan ey thui] at min brodher Stephan hafuer bedhit mik ther vm: ok han . . . . . . . . thet quit ther med: Jtem g/oe/r iak Botolf Biornsson suorin man [kunnikt at] iak war i Berguin med min hwsbonde Guttorm Paalsson . . . . . . . . stunne. ok tha war iak hans bodh forenæmpdz Stephans wm Dal[giordit? ok h/oe/rdhe] at Nicles logman war a Hedhmarkinne. thaladhe til biscop O[lafs vm thet samma e]rendit: til huilkit han suaradhe: mik wndrar hwar fore min [brodher bidher mik nw] her wm. iak hafuer wnt honom thet f/oe/r. ok ekke skal thet wera [annarlæidis ok til] mera sannind her wm hengde iak mith jncigle med Amundz jncigle [fore thetta bref er gort] war a Tr/oe/ttena anno domini m o cd o lx mo secundo.
To Mænd kundgjöre, at Rolf Sigurdssön solgte til Jon Einarssön 2 Markebol Jord i östre Skjennum i Jævnakers Sogn paa Hadeland og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. Brevet er sandsynligvis falskt eller omskrevet i nyere Tid.
Allum mond(om) /th/em som /th/æta breff siæ ydar hoyra sændr Ion Aslakson oc Gudbrandr Olaffson q. g. oc s(i)ne konogt giørom at vj vare a Sæthrong sydre gardin monnedagin nest atilgendo møso sage oc hørde a at Rolffr Siugurdson oc Jon Einareson toko handom saman medh /th/em skylord at Rolffr sælde vndan sik oc syne erffuingom til Jon oc has eruingiom tuegie markebol jardr y austre gardin Skiøneim sem legier y Jamnokre sokn a Hadelande ffrialst oc hæimolt ffirir hueriom mondom vtangars oc jnan ffra fforno at nyio at allum morkeskiel oc alt affrædas oc kendist than Rolffr at han hæffuer vpburit alle /th/an pæiningom meste oc mynste som /th/em jmilion oc y kaup /th/æire kom. sanynde hæingiom vy varom jnsigli vndr thetta breff giort var anno domini mcdlxjjj *pino.
breff vm jj merkeboll y Skiønom.
[404 aar1462] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at de hörte en Overenskomst mellem Thore Josteinssön paa sin Faders Vegne paa den ene Side og Ingebjörg, Enke efter Paal Thorbjörnssön paa Storvik, paa den anden angaaende Arven efter Paal, hvorfor Ingebjörg gav Thore 12 Kyrlag samt paatog sig Gjælden.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Sunde i Vaage. Begge Segl mangle. (Jfr. ovenfor No. 356.)
/Th/æt se ollum godum monnum kunnikt som tette breff see æder høre, at mit Tronder Peterson ok Pæder Gudlæikson suorne logretis men gørum kunnikt med tesse breffue at meer varum a Storwikum som ligger a Vagha, vist ffirj tweimer arum, ok hørdum a semiv ok satmal thet er thau giorde sin i mællum a æinne halffuo Torer Jostenson a ffader sins vegne, Joostens, en a adre halffue, Ingebiorg, eighin kono Paals Torbiorneson som boonde var a Storuikum, vm arff ten er ffeel etter Paal Torbiorneson ffyrnemden, var tha saa tæire saatmaal med samtykt ok handerbande, a badhe halffuor, at Ingebiorg adernemd gaaff Torere Jostæinsyni, tolff kørlag ffirj ffyrnemden arff som ffel, etter Paal Torbiornson, mæd them skylmale at Torer ffyrnemder skal ingum skuldum swara ommen theer ere nogre til etter Paal Torbiornson, ok ther med gaffue thau huart anned kuitt oc lidhuk, Torer ok Ingebiorg om adernemden arff, thil meire visse oc sannide her om tha hæingium mer vor insigle ffirj thette breff som skriffued var fferia secunda post festum sanctj Botolffi anno dominj m cd lxiiij.
Ivar Vikingssön, Provst, og Gudleif Jonssön, Kannik ved Mariekirken i Oslo, kundgjöre, at Hustru Margrete Ormsdatter gav hele nordre Selvik til Sande Kirke; dog skulde hun beholde Landskylden deraf sin Livstid.
Eft. Orig. p. Perg. i Dan. Selsk. Saml. i Geheimeark. i Kbhvn. Begge Segl vedhænge. (Jfr. Brev af 24 Febr. 1474 nedenfor).
Ffore alle dandemen kungøre Jwar Vikinxsson prouast at Marie kirkio j Oslo oc Gudleiff Jonsson cannuk ther samastadz at oss er fore gud oc hwar dandeman j rette sanindh viterligit at erlig quinne hustrv Margretæ Ormsdotter gaff allen garden nørder Selwikæ vnder Sandena kirkio kirkionne til vpheldis til euerdeligæ frelse egn. Togh hafde hon thet j fororde at hon skulde siolff fylgie landskylden ther aff vm sine liiffs dagæ en sidan skulde Sandene kirkie fylgie badæ jordene Selwikæ fyrnempde oc sua landskyld ther aff euerdeligæ ohin [405 aar1465] derdæ oc *freslæ fore hwarium manne, som hogudbreffuit fyrmeire ther vm giort klarligæ vtuiser, oc til saninde her vm heinge vy vor jnsigle fore thette breff som giort var j Oslo anno dominj mcdlx quinto sabbato ante dominicam quinquagesimam.
Om Nordre Selvig 1464. -
foræret af Hr. Wiel 1750.
To Mænd (af Vaage) bekjendtgjöre, at de med hele Bygdens Samtykke have overdraget Sigurd Dagfinnssön og Ogmund Alfssön Omsorgen for Almen ningen samt angiver den Udstrækning, i hvilken Bygden er forpligtet til Veiarbeide og Broers Vedligeholdelse.
Efter Orig. p. Papir paa Kruke i Hedalen. Huller efter 3 Segl, af hvilke det midterste synes at have forenet Brevet med et andet. (Se Dipl. Norv. V. No. 403, der er yngre end Aar 1400 om end lidt ældre end nærværende Brev).
Ollom mannom them som thetta bref sya æder høra sændher Trondher Peterson oc Lodhen Alffson med alla bygdene samtykth, haffwm vi byffelth thessa dandhe men Syurdh Dagfynzson oc Augmundh Alffson vorth fulth oc laglyketh vmbodh ath forswara van almenningha oc thet the gøra laglyka i vara fulla vmbodhe thet vyliom vi haffwa ok halda. Jtem gørwm vi ider kunnukth vm thessa vægha bøther som vi haldum offuer thessa aa som fæller vth aff Hyordal ok Hyordalz vathnom som førsth ær Kæyxbro oc Fouxstadhabro oc Ækrebo oc Nybro oc Sthenbro oc lyggia thessa brør offuer forn da aa som vi haffwm aff aldhre vppe haldet. Jtem erw oc tre adhra brør som vi vppe haldum som ær Vydhubro oc Ruzzsebro oc Thæssebro som lyggi[a] offuer the aa som fæller vth aff Læmonzssyo oc liggia thessa brør offuer vadhelyka strøma. Jtem haffwm vi oc framdheles vægha bøther hem i bygdhen som flæsthom dandhom mannom ær kunnokth som ær Swndhebro med ii kær oc xx oc Fynnebro med iiii kær som faller af theras fyskie vathen oc vi haffwm ankosth a. Jtem bydhum vi alla dandhe men ath i vara os hyelpelyka ath vi motthom van almenningha nywtha som vara forfædher haffwa haffth fore vara dagha oc inghen ær then hær lyffwandhes som thet hørde at thet var omakath førre en nw til mera sannindhe hengum vi vara insigle for thetta breff som giorth var a Vagha anno domini m cd lxv o om sancte Gregorius dagh.
Menig allmugis updrag om all de bruger som liger till stez her och paa Lom.
[406 aar1465] 
Haavard Alfsson kundgjör at han med Samtykke af sin Hustru Sigrid har solgt til sin Broder Amund Alfssön 1/2 Markebol Jord i övre Lerheim i Vaale Sogn paa Vestfolden og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. tilhör. Kjöbmand Fr. Höst i Sandefjord. Alle 4 Segl mangle.
Thet se ollom godhom monnom kunnicht ath ek Hafuard Alfson kennis ek thes med tesso myno opno brefue ath ek hafuer salth mynom brodher Amundh Alfsyni eth /-j/ marka boll jordher i Lerem i øffra gardhen ær ligger i Wala sokn aa Westfollen frialsth ok heimholt firir hworium manne ok med luthom ok lunindom som ther till ligger ok legith hafuer fra forno ok nyo wttan gardz ok jnnan vndan megh ok myna erwingyæ ok vnder Amundh for d ok hans erwingyæ til æwerdeligha eygho ok alz afredis. jtem kennis vpp hafua boryth af Amundhe for d fyrsta pæning ok øfsta ok alla tha i mellom waro efter thy som i kopp warth kom [ok med Sigrydo egen kona Hawardz iageffwe ok eth spenne i offwer gioff swa goth som i mark . Ok til ythermer sanninde her vm tha hengyæ tesse gode mæn syn insigle med myno insigle ær swa hetæ Stillogh Aslakxson ok Trondh Gunlekxson [oc Aslak Thordson laghrette mæn a Ekiom fore thetta bref som gort war a fryadaghen i poska wykunne anno dominj mcdlx quinto .
To Lagrettemænd kundgjöre, at Gunnar Simonssön solgte 1/2 Öresbol Jord i Skantun i Haaböls Sogn i Mossedal, som hans Farmoder havde eiet, til Thorbjörn Thoressön for 2 Mark og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge utydelige. (Jfr. ovenfor No. 239 og nedenfor Brev af 17 Mai 1489).
Ollom monnom them som thette bref see æder høyre sende Dagfin Alfsson oc Arne Olbiornsson logrettes men q. g. oc sina kunnuchtgørande at mit worom i Hobøls kirkiogarde sancti Iohannis bap [407 aar1465] tiste dag anno dominj mcdlx quinto saghom oc høyrdom aa at the heldo handom saman Gunner Symonsson af eynne halfuo, en af annere halfuonne. Torbiorn Thoresson med thy skilorde at Gunner fornemfder selde. Torbionne adernemfdom halfs øres bool iarder i Skantwn er ligger i Hobøls sokn i Mossædal, som hans fodhurmodher Gunners atte i fornemfde jord, firi twa marker, frit oc frelst firi hwariom manne med ollom lutum oc lunindom som tilligge æder leghet hafua, fra segh oc sina erfwinge oc vnder Torbiorn tidnemfdan oc hans erfuinge med allo afredhæ, oc kendes tha fornemfder Symon at han hafde vpp boret tessæ twa marker som i kaup theires kom til godhe reidhe. Til sanninde her om henge wy wor incigle firi thette bref er giort var deghi oc aare som fyrseghir.
bref vm halfs øres bool in i Skantwn.
Olaf Dyressön erkjender at have solgt til Gunnulf Amundssön den halve Midtgaard i Bolkesjö i Grandaashered i Thelemarken og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. ovenfor No. 292).
Thæs kiænnes iech Olaf Dyræson med thettæ *med ær mytt bref at iech hafwær sælt Gonnwlfuæ Amwndhson halfwan midgardæn j Balkæsiø som ligher j Grandashæradh a Thelamarken med allom lottom och lwnnindom som til lighær och leghet hafwær fra fornæ och nyæ wttan gardz och jnnan frælst oc heimholt for huæriæ mannæ fra mik oc mynæ ærfwingiæ oc wndhær Gwnulfwæ Amwndæson oc hans ærfwingiæ til ewærdelighæ egho oc alzs afrædis. Thet kiænnæs iech oc for de Olaf Dyræsson med thettæ samæ bref at iech hafwær wppboret af for de Gunnwlfwæ førstæ pænningæ och øfstæ och allæ the som j mellom war som j koup okkor kom. Til meiræ wissæ och stadfæstæ hær wm bedhær tessæ dandæ mæn ær saa eythæ Hæliæ Kiedilsson och Biørn Giørdson at sættiæ sin jnciglæ med mynæ jnciglæ for thettæ bref som giort war a Horneidhæ sancte Clemetz dagh anno dominj mcdlx quinto.
[408 aar1466] 
Sex Lagrettemænd (i Valdres) kundgjöre, at de efter Begjæring af Sira Björn Thorgeirssön, Kannik i Hammer og Prest paa Ringsaker, vurderede og bestemte, hvad der af den afdöde Magnus Niklessöns Gods tilkom hans Enke Ragnhild Thorgeirsdatter samt Domkirken og Biskoppen i Stavanger paa Provste-Ombudets Regnskab, hvorhos ogsaa det paa Öden (Öye i Röens Sogn) værende Gods vurderedes, til hvilken Forretning Nikles i Bö var tilsagt at möde for at skifte med Stifmoderen, men undskyldte sig og overlod det til Lagrettet.
Efter Orig. p. Perg., tilhörende Thorgeir Viste i vestre Slidre. Alle 6 Segl mangle.
Thet se ollum godum monnum kunnikt at [mit Skeldulfuer Otzson Siugurder Asleson Eriker Asbiornsson Ooen Halkielsson Nicless Gregorsson [oc Olmoder Omundzson logrette mæn warom a Fossæimæ i /Oe/yie sokn er ligger i Valdress manedagen nest efter midfastæ sunnedagh anno dominj mcdlxvj tilkrafder ok bedner af hæiderligom manne sira Biorne Torgeirsyni kanik i Hammre oc prester a Ringgesakre at meta oc ifuerse sua mange peningæ ther waro efter frafal Mognus Niclessons godar amminninger, fyrst matom mit hans hustrv efterlifuendj Ragnilde Torgeirssdotter xl kyrlagh mote sinnæ heiman fylgd som fader hinner gaf henne, j kuiku sænggerklædom oc [j huffuesylffuer , framdelis matom mit xxviij [kiorlag domk(ir)kione j Stauangre oc biscupenom ther samastadz som Mognus hinner husbonde skylduger var atter i rekninskap firir profastæ vmbodet, jtem j panne firir j kyrlag jtem iiij skiærdinge jtem gengom mit ok til /Oe/dene ok matom ther j /oe/ystre budenne vnder h/oe/gelopteno xx kyrlagh j igangx klædom oc adrom tingom gamblom som var ein husbonet h/oe/gendom ok hofdelagom jtem lag ther ok ein sylboen kniff i kistonne j suærd, jtem j par bælge vm j kyrlag jtem waræ oc ij dandemen sænde epter Nicless i B/oe/ø som var Olmoder Omu(n)dzson ok Vebiorn lænsman i Valdress, bidiandis honom ot kome til skiptis meder sinne stykmoder, en han sagdis æi vera lyduger at kome a theim degi vtton bad theim skiptæ som dandemen alt thet til var, wtton æi [attæ s vij byrdor i /oe/ystre budenne oc æin byrde i vestre budenne, eit bryggekar, æit annet gamalt kar, j stoor kistæ oc til sanninde her vm heingiom mit var incigle firir thetta bref er giort var stad dag oc are som fyr segir.
breff om thet gotz som a /Oe/dene var epter Mognus Niilsson goder amininger.
[409 aar1466] 
Gudthorm Alfssön og hans Hustru Arngerd Erlingsdatter erkjende at have solgt Halvdelen af Rudstad i Aal i Fagabergs Sogn til Botulf Alfssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 848 og VII. No. 472.)
Thet kennes ek Guttorm Alzson ok Angerdh Ellingsdotter eghen kona min at mit hafuum selt Botulfue Alfson halfuan Rudstadhen som ligher j All j Faghabergs sokn frelsan ok hemulan fore huarium manne medh allum sinum lutum ok lunnindum fornum ok nyum badhe vtan gardz ok jnnan fran ws ok warum eruingium ok vndher Botulf Alfsson fornemdan ok hans eruingia til alz afredhis. jtem ther medh kennoms mit Guttorm Alfson ok Angerdh Ellingsdotter fornemdh at mit hafuum vpburith af Botulfue fø(r)sta penningh ok øfsta ok alla ther j millum fore adernemdan haluan Russtadhin som ws vell at nøgher ok til thes mere sannindh her vm hengher Aluer ok Simon Gunnarssøne swrne lagretta men sin jncigle medh mina jncigle fore thetta bref som giort var a sønnadaghin nest fore Olafs messa anno domini m o cd lx sexto.
Breff for Rustad. - Breff omm halff Rustadt.
Tre Lagrettemænd paa Eker kundgjöre, at Thorgeir Thoressön solgte til Lasse Peterssön paa Hr. Hartvig Krummedikes Vegne 1/2 Markebol Jord i nordre Ulveland i Haugs Sogn paa Eker og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 704; IV. No. 1119 samt VII. No. 741 og 757.)
[Ollom] monnom /th/hem som /th/hette breff se eller heyra senda . . s . . . . Or[msson] . . . . Sebior[nsson och A]ste Ionsson logretismen pa Eyker quedie guds och sine kunni[kt ger]ande ath wy [wa]rom widh Hawgs kirkiu sunnedagen nest før winternetter anno d[omini mcd]lx septimo [sago]m o[ch] heirdom ath the helde hondom samen aff eino halfuona To[rgei]r Thoresson en aff [adro] halfuona Lasse Pedersson vppa her Hartwiiks wegna med sa dana skilorde at Torgeir Thoresson førnempd saalde Lasse Pedersson vppa her Hartwiiks wegna halft markebooll jarder j nørdre gaardenom j Vllelandh som ligger j Haugs sokn a Eykiom med lutom och lunnindom som ther til ligger eller leghet hafuer fra forno och nyo vttan gardz och jnnan frelst [410 aar1467] och akerelaust for hwarium manne fra Torgeir Thoresson opnemdh och hans ærfwingiom och vnder her Hartwik Krvmediike och hans erfwingiom til euerdeligo eygo och alz afredis. kendis och thiitnempd Torgeir Thoresson at han hafde vppboret første peninga och øfsto och alle ther j mellom efther thy som j kawpp theiris kom for førnempt /-j/ marke booll j Vllelandh. Til sanninde her vm hengio wy wor jnscig1e for neden thetta breff som giort war a degi och aare som fore sigher.
breff vm /-j/ markebol j Vllelande vpa Eker.
Tre Lagrettemænd paa Ringsaker kundgjöre, at de i Lensmanden Paal Jons söns Nærværelse vare paa östre Börke paa Veldre og hörte, at Ivar Si gurdssön arvede efter sin Fader 8 Öresbol, som regnedes for 1 Hudeværd, i denne Gaard.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Huller til 4 Segl, der mangle.
/Th/et zæ ollom mannom kunoth som thetta bref sia edhr høyrha sendher Olafuer aa Hoofuene Erickhr aa Hundhrskiull ok Pædher Asskorason lagrettho mannæ aa Ringieszakrsocken qd. gz. ok syna mer wyllum ydher kunoth giærha atz maanadaghn næsth fyry kroszmysze wm waarum anno domini mcdlxviij worum meer aa Børckhe ousthra gardhenom leenszmandhn Poofuell Jonszon a nørdhra lutthone y Hedhemarckene hyauarendhz saaghm ok høyrdhm aa adr Jfuar Syghurson erfuadhe otthe aurhabol joordh efther fadhr synom sem reghenæsz adr wara hudhewyrdhe ok thet adth warhra y ousthra gardhenom aa Børcke aa Wældhrum ok tha samha jordh nyttha brucha ok beholla frellsan ok hemolt fyrher huarheum mannom med ollom lutthom ok the lunendom sem ther aa heydhan høusan aatthe lægher ok læghet hafuha fra fornom ok nyom wthan ok jnnhn gardhez med fyskerye ok fullo weydhe thell fyelsz ok fyærhe ok ollom afredhesz sem fadhr hansz fyry honom fulth hafuer. fyr sannyndha skull sætther mær okkor jncygly fyry theta bref ehr gyorth war aa Børckeæ dhegy ok aare sem fyre sægher.
om Borke paa Velldre j Ringsager sogen j østergaarden om en hudver mett fischerj och fugle veyde. Skrift og Orthographi gjöre Brevets Ægthed tvivlsom; maaske er det omskrevet i senere Tid.
[411 aar1468] 
Tre Mænd kundgjöre, at Aasmund Arnessön solgte til Biulf Steinarssön og Salve Biulfssön 12 Maanedmadsleie i nordre Bö i Nomelands Sogn (Valle, Setersdalen) og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
Ollom monnom thim som thette breff se aller horæ sender Oon *Leylff son oc Tordh Torgiwlsson oc Bøøn Toralzsson q. g. oc sina kunnikt giørende ath mer worom i hia sogom oc hordhom handrbandh thera som swa hetha Osmundh Arnason Biwffwa Stenarsson oc Salwe Biwffsson selde tha fornempde Osmundh adernempdom Biwffwe oc Salwe xii mammathaleygha iordhe som liger j Bøø nordhar hwssum (j) Nomalandhz kirkio sokkon frælsth oc akeralausth fran sigh oc laglegom effther komandom oc til hand Biwffwa oc Salve oc thera arwinga til æwerdheligen ægna medh allom thim lodhom oc lwnnindom som thera jorden [lighr eller ligath haffwer fran forna oc nøyia wathan gar[d]e oc jnnan iiii hanzstaff millom oc jngen wntan skildh oc haffwer adernempde Salwe oc Bi(w)ffwe bitthaladh helan penninga oc halwan oc alth ther i millom som fornempdom Osmundh vel oc fulkomliga atthnøyer. Til sanninda oc mere wisse settom mer worth jnsigle fore thetta bref som giort war (j) Setther dal anno dominj m o cd lxviij.
Laurens Arnessön, Prest paa Svarvstad (Lagardal), og 2 andre Mænd kundgjöre, at Nerid Peterssön paa sin Kone Cecilias og Stifdatter Ragnhild Skeldulfsdatters Vegne samt Anund Aslakssön paa sin Kones Vegne kvitterede Amund Thorleifssön for den Tid, han sad paa Grenin (Grini i Styrvolds Sogn), og for Gods og Penge, som fandtes paa Grenin efter Glöder Olafssön, Olaf Glöderssön og dennes Kone Svanaug.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se ovenfor No. 253 og 318 samt Dipl. Norv. III. No. 619, 919 og 933.)
Ollom monnom theim som thette breff see ædher h/oe/ræ sændher sire Laurens Arnesson prestær a Swarwastadh Iænss Pædhersson ok Ormar Gardzsson q. g. ok sine kwnnockh g/oe/randhe ath mer worum a Grenine j Styrewalle sokn a Westhfallen manadaghin i firsto fullu viku fostu anno domini mcdlx ix saghom ok h/oe/rdhom a ath their heldo handom samman af eno halffwo Næridh Pædersson i fwllo wmbodhe Sicilie eghinkono hans ok Rangnilde Ski/oe/ldulfs dotther styfdotter fornemds Neridz ok Anwndher Aslaksson j fwlle vmbode kono syne en [412 aar1469] aff anare halfuo Amwndh Torlefsson medh thi skilordhe ath Neridher fornemdher ok Anwndher gawe Amwndh Torlefsson kwittan ok lidwghan fore them ok alla thera arwingha ok besynnerlighe fore Ragnilla Ski/oe/ldwlsdotter fore alt thet han sath a Greninne ok fore alth gooz oc lausa pænninga a Grenine war æffther Gl/oe/dher Olaffssyne oc Olaffi Gl/oe/dherssyne ok Swanaugho eghin kona hans ther er Amwndh fornemdher kwitter ok lidugher han ok hans arwinghe ok ther medh wore the satther ok wæl ath skwldher wm alla l/oe/sa pænningha som them i mællom war swa ath hwærghin skwlde hyn andhre aa tala wm nogre l/oe/se pænninghe wthan gaffwe hwær annan qwittan wm alla l/oe/sa pænninghe en iordhe gotzet som wskypth ær thet skwldhe the bydhe wæl ok wenlighe. Thil ythermere wysso hær wm hængha wy wore ingsigle fore thette breff som giorth war dæghi ok are som f/oe/rre sygher.
To Lagrettemænd i Raabyggelaget kundgjöre, at Thorgeir Gunnarssön solgte Gaarden Hubsvad i Molands Sogn til Thorevil Björnssön og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom monnom them som thetta breff ssee ældher høra kenness myth Ewyndher Asslaksson Torb/oe//oe/rn Tolleypsson lagrettis men y Robygylakkom q. g. ok ssinnæ kunnukth gy/oe/randhe ath meer warom hyo a Ffyærdh a krossmesso om howsth anno dominj m cd lxx sagom ok h/oe/rdhom a ath Torgeer Gunnarsson seldhe goorthen som sa heyther Hwbssvadh (i) Molansth sokon Thorewyl Byornsson ffrelsth ok hemolth ffor allom laglekom a gangom med luttom ok lunnandom som lyger ok legath haffuer ffran fonno ok thyl nyo vthan goorth ok ynnan ffron ssik ok sinom æruingom alth iiij staf st/oe/dh mellom [for vtan ii penningha lagh kirkiunæ skal hwardh aar thil Thorevil ok hans aruingom til æverdhelika ægho kendhis tho f/oe/rnemther Torgeer ath han haffdhe hemth ok wp bureth ff/oe/rsth sall ok sso /oe/ffsta ok alth ther y mellom som y koppeth thera kom som honum vell ath n/oe/gdhe. Thyl sannindhe hær om sætiæm meer warth inssigle ff/oe/r thetta breff som gyorth war daghen ok aredh som f/oe/r sigher.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Eyvind Thorgilssön solgte til Björn Auduns sön 4 Markebol Jord i begge Slögnedalsgaardene (Sletingdal) i Andebo Sogn og oppebar Betaling derfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 795). [413 aar1471] 
Ollom monnom /th/æim som thettæ bref sea æder h/oe/yra sendæ Torder Gautzson oc Olafuer Kolbiornsson sworner logrettis men q. guds oc sinæ kunniktgerande at mit warom a Berghonom [som ligger j Skæidiofs sokn a Wæstfollennæ a manadaghen j fullo wiku j fasto anno dominj mcdlxxj saghom oc h/oe/yrdom a ja oc handerband /th/eiræ af einæ halfuo Eiuind Torgiulsson en af annare halfuonne Biorn Audhonsson med thy skilordhe at f/oe/rnembder Eiuind kendis firir oss j sama handerbande at han hafde sælt fyrnembdom Biorne iiij marka bool jarder j Sl/oe/ghnædals garda badhæ som liggiæ j Andabo sokn a Wæstfollennæ friælsæ heimola oc akiæralausæ firir hworium manne med ollom theim lutum oc lunnindum som ther til liggiæ æder leghet hafuer fra forno oc nyio vttan gardz oc jnnan j fra f/oe/rnembdom Eiuinde oc hans ærfuingiæ oc vnder f/oe/rnembden Biorn oc hans ærfuingiæ til æwerdeligha æigho oc altz afrædhes. kendis en tiitnembder Eiuind firir oss i sama handerbande at han hafde vpboret af tiitnembdom Biorne f/oe/rstæ penning oc /oe/fstæ oc allæ ther j mellom firir f/oe/rnembdæ jarder. Til sannindæ her vm hæingiom mit okkart jncigle firir thettæ bref som giort war a deighi oc aare som f/oe/r seighir .
To Lagrettemænd kundgjöre, at Gunna Olafsdatter stadfæstede sin Faders Salg af hele Friovall (Frövold) i Eggedal til Björn Hallvardssön.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Böle i Sigdal. Levninger af begge Segl vedhænge utydelige. (Jfr. Brev nedenfor af 14de Mai 1524).
Ollum mannom /th/hem svm /th/hetta bref see heller h/oe/ra helsum mer Dire Olafsson ok K/oe/til Jonsson lagrettis men q. g. ok sino kvng/oe/rande ath meer varvm a Flagvm er ligher j Sigdal j Hol(m)hem sonk wm fredaghen nesth fore mithfasto anno m o cdlxxj h/oe/rdom ok sagom *ok h/oe/rdom a handarbandh /th/era af eno halvo Biorn Halvardhsson en af andro halvo Gwnna Olafdother, Statfesto /th/aa aternd m Gwnna Olafdoter /th/het koop svm Olafwer fadher henna gwdh hans saal nadhe hafdhe giorth med fornemd m Birnne wm alth Friovalla swm ligher j Egiodal j Haflandh sonk med lvtum ok *lunnighvm svm til /th/hera iordh ligith fran fonno ok nyia. [Jtem gaf ok Biorn fornemder aternemdw Gvnnu j jj na marka k/oe/rlagh i jagef . Jtem kændhes ok ta forsagdh Gvnna med [414 aar1471] samma handherbande ath Ketil Roolfsson modherbrodher [henna spvrde forsagda Gwnnv ath vpa /th/hen /th/idh kooppeth nam hvath hon vildhe heller hafva saa meken loath j fornemdri joordh Friovalum svm henne birdhe epter sina modher heller hvn vildhe hafua saa mangha pennigha swm jordhen ware verdh, sagdhe /th/a f[or]nemdh Gvnna ath hon ville heller hafva penighana en jordhena. /th/il mera visso ok saningh /th/a hengium mer var jnsigle fore /th/hetta bref er giorth var aa Holhmem daghe ok are svm fore sigher.
breff om Frødevalle.
Odd Arnbjörnssön erkjender at have mageskiftet 11 Maanedmadsbol Jord i Hvale i Gullfjerdingen i Vangs Sogn paa Voss til Hr. Alf Knutssön (af tre Roser) og Fru Magnhild ( Oddsdatter) mod 12 Maanedmadsbol i Midtunet i Vinsand i Vikerottingen sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl vedhænge. (Jfr. fölg. No.)
Tess kennis iak Od Andbyrson med tesse mino vpna breffue, at iak hawer giord, jorde byte med vælb/oe/rdug man her Alff Knuthson ok hans hustrv frv Magnil Ods dotter, sa at iak hawer fath t/oe/m xi momata boler iorder i Kuale i Gulfyrdungen i Vangs kyrkio sokn pa Vos, oc her Alff Knuthson ok fru Magnil fingo mik ther i moth xii momata bol i Mit tunith i Vindsand j Viker attungin som liger i Vangs kyrkiosokn pa *Vas, oc skal huar iord fy/oe/lgio sin luthum oc lundidum som ligith hawer vtan gards oc innan fran forno til nyo. Til sannind her om beder iak beskedelik men henge sin insigle f/oe/r thetta breff med mino som sa hete Tormodh Helgeson Oder [Andby/oe/rson Enarson Niclis Halstenson som screffuit var paa Birke torsdagin nest f/oe/re sancti Bartolomei aren epter gudz by/oe/rd m cd lxxij.
Mageskiffte emellom Odde Anbiornson oc her Alff Knutson.
Ketil Brynjulfssön erkjender, at han her mageskiftet 15 Maanedmadsbol i Store- Ringin i Övretunet i Borgstrands Otting i Vangs Sogn paa Voss til Hr. Alf Knutssön og Fru Magnhild Oddsdatter mod 10 Maanedmadsbol i nedre Röten i Dyrvedals Otting sammesteds samt et Mellemlag i Kjör, Smör og Korn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 7 Segl mangle No. 1 og 3. (Jfr. foreg. No., Dipl. Norv. I. No. 151 og 988 samt IV. No. 974). [415 aar1472] 
Tess kennis iak Kætil Brynolffson med tesse vpna breffue thet iak hawer giort iorde skipte med mine hustrv oc barna samtykke, med wælb/oe/rdugh man her Alff Knutson, oc hans hustrv fru Magnil Ods dotter, sa ad iak hawer fanget them xv momata bol i mykla Ringin i /oe/ffre tuna som liger i Barstrand ottungin i Vangx kirkio sokn pa Vos, med ollum lutum oc lundidum som ther til liger og legit hawer vtan gards ok innan fran forno til nyo *ferlst oc akærel/oe/st f/oe/r huario manne ok fik her Alff Knutson oc hans hustrv frv Magnil mik ther i moth x momata bol. i nidre R/oe/ten i D/oe/ruedals ottunghs i Vangx kirkio sokn pa Vos med allum lutum oc lundidum som til tera iord hawer legit fra forno til nyo frelst oc akærel/oe/st f/oe/r huario manne, kennis iak oc f/oe/rnempde Kætil haffua vpburith f/oe/rste peningh oc sedirsta, som her Alff Knutson oc frv Magnil te loffuade mik i millan iorder i k/oe/r i sm/oe/r i korn, sa at mik vel atn/oe/yer. Til mera vissa om bedis iak beskedelik mens insigle f/oe/r thetta breff med mine som sa heta Anuid Ol(a)ffson konunkx hirdman, Siwrd Guttormson, Tormod Helgeson Olaff Anuidson Aslac Pæderson Niclis Halstenson som scriffuid ær pa Gyristada fregedagin f/oe/r sancti Bartolomei dagh aren epter gudz b/oe/rd m cd lxxii.
breff om Møgleringe som war tilskifft her Alff Knutson.
To Lagrettemænd bevidne, at de for 16 Aar siden forrettede Skifte paa store Rokstad i Lauten Sogn mellem Asle Olafssön og Aasa Olafsdatter efter deres Forældre, hvorved Asle tilstod sin Söster Halvparten i Gaarden.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 826).
Ollom monnom th(e)m ssom thetta bref see ædher høræ at ek Jnghe Gvdhmundson Halvordh Palson svorne laghrettomen kennoms j thesso brefve at a thiisdaghen nasta firir Brethtifmesso warom wii a stora Rvchstadh som ligher j Berghzfiordhom j Lauthen sokn vist firir xvj arom lochlik til krafdhe af Aslææ Olafson af eyne halfvo æn af adhre Asææ Olafzdother at skipthæ arf efther fadher oc modher gudh theris saal nadhæ. skipthæ vii thaa fyrst lysææ pænigh efther bægis thæris atnøen oc var ta Asææ fyrnæmdher begærith helthen i Rvchstadh som fadher oc modher hafdæ aath. næi systher her er adhra [416 aar1472] vtiærdher til svarædha thæ Asæ haf thym siælfuer oc lath mik haua hælfthen i Rvchstadh medh tik svaradhæ tha Aslææ medh godhom monnom radhæ giordhæ ek thet giærnæ vm thet vara val stath. min brodher thet star till dek. oc vnthæ Aslæ tha systher sinæ hælthen j Rvchstadh oc hænnæs barnom medh ty skilordha ad hon skuldhæ hvakethz gevæ ædher gældha oc ey medh nokrom lvtom misfaraz vttan til mek oc minom barnom. svarat thæ Asa samstvndis til medh jaa oc handher bandh ad hvn vildha thet haldhæ. till sannindha her vm hengvm vii var jnsiglæ firir thetta bref som giorth var a Ronæ tiisdaghen næst efther sancte Niklaz møsa anno dominj m cd lxxij.
breff om Rugstad y Lauten sogen.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Hallvard Thoraldssön og hans Hustru Thora Jensdatter erkjendte, at de havde oppebaaret 16 Kyrlag af Paal paa Alme, hvorfor denne fik söndre Sulte paa Kvikne i Fron til brugeligt Pant i 2 Aar, og dersom Pengene imidlertid ikke ere betalte, skal han beholde Gaarden mod at give dem, hvad den efter Vurdering befindes mere værd end de laante 16 Kyrlag.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl vedhænger; 2det mangler.
Allom monnom som thette breff sea edher hoyre helser jek Haldor Jonson ok Gudbrandher Torsteinson swor(n)e lagrettismen i Gaupdal sogn q. gutz ok syne kunnikt g/oe/rendhe ath myth wore aa Alme er ligger i Froen sogn manadaghen effther hwithesunnedagh anno dominj mcdlxxiii soghom ok hordhom aa ath Haluordh Toralson ok Thore Jensdotter eyn kono hans wore thes witherkenth ath the hadde wpboret aff Pawl aa Alme xvi kyrlagh som them wel ath n/oe/ghdhe med thesse skilordhe ath for d Pawl Alme skal haffue sudre gardhen i Swlthe er ligger aa Qwigna i Froen sogn i sith brwghelight pant byggie ok lanskyld aff for d gardh taghe i ii aar samfaste. Er thet saa ath for d xvi kyrlagh ere ikke betalne jnnen for d ii aar j sulffuer ok i kopper tha skal for d Pawl frelselighe aghe for d gardh Sulthe til ewerdhelighe eighe med thesse wilkor ath vi edher xij dandemen skule methe for d jordh ok hwat som hwn er betre ein for d xvi kyrlagh tha skal for d Pawl leggie ther til effther dandemens tillaghe ok sighilse. Til ythermere sanningh her om henghom wi worom jntzegel fore thette breff er giordh war aa are ok deghi som fyre siger.
breff om Sylthe som Haluord Taralsson solde Poell paa Alme.
[417 aar1474] 
Ivar Vikingssön, Provst ved Mariekirken i Oslo, og Anders Jenssön, Kong Hans´s Hofmester, kundgjöre, at Hr. Bo Fleming opgav al den Rettighed og Tiltale, han mente at have til nordre Selvik i Sande Sogn paa Vestfold, til Fordel for Sande Kirke.
Efter Orig. p. Perg. i Dan. Selsk. Saml. i dan. Geheimearkiv. Alle 3 Segl vedhænge. (Jfr. ovenfor No. 380).
Ffore alle men kungiøre wij Jwer Wikingsson prouest at Marie kirkio j Oslo oc Andres Jensson høgborens førstis koning Hanss hoffmesther at wij worom wppa Tunsberg anno dominj mcdlxx quarto torsdagen nest fore dominicam Jnuocauit hørdom at welboren man her Boo Flæming ridder vplot oc vpgaff alla tha tiltalu och rettigheyt som honum syntis athaffua till nørdra Selwiika ær ligger j Sandene sokn aa Westfollenne med ollom lutom oc lunnindom ther tilliggia oc logo tha forscr. her Boo thet gotz till seg kannade friit oc whindret till Sandene kirkio fore seg oc synom erffuingom oc wmbodzmonnom wttan alt mothemæle hædanaff. Oc till fulla fastheyt her om haffuer forscr. her Boo hengt sit insigle med warom fore thetta breff giort degi oc aare som fore seger.
Her Boo Flemmings breff om Seluig nørdre. -
foræret af Hr. Wiel 1750.
Henning Gudthormssön af Vaaben erkjender at have solgt til Sigurd Dag- finnssön hele Röteim paa Ladalm i Vaage og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. p. Kruke i Hedalen. Levning af 1ste Segl vedhænger; de 2 andre mangle. (Jfr. Dipl. Norv. V. No. 862 og ovenfor No. 300).
Thet kenniss iak Henningh Guttormsson a wapn med thetta mith opne breff ath ek hefwer sælth Siwgurdhe Dagfinssyni alth Rootheim liggher a Ladalme j Wagha sokn, frialsth ok heimolth ok aakersllelau(s)th firir hwariom manne, meder ollom theim luthom ok lunnindhom som til fyrnempdhe iordh liggher elder legith hefwer fra forno ok nyghe wootn ok weidhestader vtthan gardz ok innan med alz aafrædis eingho vndhin skyldho. Swa kennis ek ok mik hafwa vpborith aaff fyrnempdhom Siwgurdhe j fyrnempdh iærdhewærdhe iij kørlagh ok nyghiotighe j sylfwer ok j koo ok j brwn kiortil foodreth med ilken j sama wærdh. Ok ther meder frelser ek honom fyrnempt Root [418 aar1475] heim fraa mik ok minom erwinghiom ok vnder fyrnempdh Siwgurdh ok hans erwinghe til æwærdhelighe eygho medher twi skilordhe ath wordhe Rootheim oofrelsth tha skaal iak faa honom iemgodhe iordh ther i mothe eller ok sine peninghe i gæn. Til sannindh her vm setthe heidherligin man sire Peder Larensson presther a Ringhesakre ok koorsbrodher i Hambre ok Gunner Ifuer son, logrettheman sijn incigle med mino fore thetta breff som giorth var a Ringhesakre ymbreswnnedaghin j longhefasthene anno dominj mcdlxxv.
Pave Sixtus IV tilstaar Dronning Dorothea Ret til at vælge Skriftefader, der kan meddele fuld Syndsforladelse, samt til at benytte Reisealtar.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Sixt. IV. (Bull. divers.) T. XIX. fol. 480. vs. og fol. 482 vs.
Dorothee regine conceditur quod potest confessorem eligere etc. Septimo Idus Maij p. n. an. 4.
Eidem, ut possit habere altare portatile. eod. dat.
Orm Geirmundssön erkjender at have solgt, hvad han eiede i Hovdegjerd (i Hjertdal), til Ketil Ketilssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom monnom th/oe/m som thetta breff se allæ h/oe/ra kærlek helss medh gudh kænnæs jak Orm Girmunsson med tesse mine breffwe ath jak seldhe Ketill Ketillsson swo mykyn lwth som jak otthe i Howddhegerdh medh lwthom oc lwndandom som till ligher oc ligath hawer fro forna oc nyiie oc kænnæs jak f/oe/r de Orm hawa wppo borith f/oe/rsth peningh oc æpthest oc oll ther i millon som i k/oe/wph wor kom. ty gewer jak f/oe/r de Ketill quittan oc oo kærlowssan f/oe/r mek oc ollom minom æpther komandom. yther meer till wissa henghe biskedeleke mæn sit jnscigill nedæn thetta breff som swo heitha her Magnus Olafsson Helgha Towason scriptum Herdall anno dominj m cd lxx vj jnvencione sancte crucis etc.
[419 aar1477] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Einar Gunnarssön og hans Hustru Olof Olafsdatter erkjendte, at de havde solgt, hvad de eiede i Hallvardsrud i Öyamarks Sogn, til (Broderen?) Peter Gunnarssön og hans Hustru Ma ritte Ulfsdatter samt oppebaaret Betalingen og dertil en Ko i Overgave, hvorhos Einar ogsaa overdrog Peter den Ret, han havde til deres gamle Odel nordre Holen sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl mangler, 2det vedhænger. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 616, VI. No. 374 og VII. No. 479).
Ollom monnom them som thetta breff see eller *høryræ sændher Jvar Gwnulfsson oc Thollak Clemensson sworne logretis men q. g. oc sinæ kwnnoch [gøræ at myt varom j Orramo a korsmøsse dagh j Drgnes (dvs Digernes) sokn anno dominj mcdlxxvij soghom oc hørdhom a ja oc handerband thera aff enne halffuo Enar Gunnarsson oc Oluff Olafsdotter egen konne hans aff andrum halffuo Peder Gunnarsson [oc Marrete Wlff dotter egen konne hans vederkendis tha bode hion at the haffuer selt ffor de Peder saa mekken egendil som the otte j Halvardsrud som liger j Øjamark sokn med alle the luthum oc lunindhum som til liger oc legit haffuer ffra fforno oc nio vthan garz oc jnan ffrelst oc hemholt ffor hværie manne fra them [oc thera arfuo oc vnder ffor de Peder oc hans ervingia til efuerdelik egia til alz affredis vp boret fføste penninge oc øfste oc alle ther jmellum effter thi som j kop thera kom oc enne ko j jver gaff. jtem vederkendis oc ffor de Enar at han haffuer selt ffor de Peder sa mikken tiltal som jek hafde til nord(r)e Hwllen var gamle odal som liger j Øjamark sokn fra mik oc mine ervingium vnder for de Peder oc hans ervingia til everdelik egia. Til sanninde her vm sættom vi var jnsigle for thetta breff som giort var dag oc aar som for siger.
breff om Haluardzrudt og Hullen.
Söster Elsebe Eggertsdatter, Abbedisse, Broder Ketil Benktssön, GeneralConfessor, og alle Söstre og Brödre i Hovedöens Kloster erkjende, at de have solgt til Eystein Gislessön 12 Öresbol Jord i Grytenes i Vaale Sogn paa Vestfold, hvilken Gaard Söster Joron Steinulfsdatter gav ind med sig i Klosteret.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. De 3 förste Segl vedhænge; 4de mangler. (Trykt i Langes Klosterhistorie, 1ste Udg., S. 749. - Jfr. Dipl. Norv. III. No. 845). [420 aar1478] 
Jn nomine dominj. Wy syster Elsebe Egærdz dotter, abbatissa brodher Kætil Beinsson, confessor generalis, ok alla syster, ok br/oe/dher, j Hofwd/oe/y kl/oe/ster, widherkænes theth, meth thetta waart nærwarandis breeff, ath wy hafuom, meth alles waara samtykt ok godhwilia, seelt /Oe/steen Gyslasyne, xij /oe/res bool jardhar, j Grytenes, liggiandis j Waala sokn, a Vestfollen, hulkit som syster Joron Steenulffs dotter, vnte, ok gaff, in meth sigh siælffue, til waart ordens kl/oe/ster Hofwd/oe/y, frælst ok akærol/oe/st, meth allom them luthum ok lunnindom, som ther til liggia, ok læghit hafua, fra forno, til nyghio, jnnan gardz, ok vtan, fraan oss, ok waarom æpterkommandum, ok vnder for da /Oe/ysteen, ok hans ærfuingiom, til æwerdheligha ægho. Haffuer ok for de /Oe/ysteen loketh oss, minzsta pæning, ok mæsta, æpter thy, som tha kom j kaup waart, swa ath oss wæl aat n/oe/gher. Til ytermeer wisso, ok sanninde, bidhia wy thessa beskedhelika dande mæn, som swa heetha Helghe Nielsson, ok Jwar Clemetson, ath hengia siin jncigle, meth beggias waara conuentz jncigle, for thetta breeff, som giort, ok scrifuad war, j Hofwd/oe/y, a xx dagh jula aarom æpter gudz byrd m cd lxx oppaa thet aattænda.
Biskop Gunnar af Oslo kundgjör, at han igjen har overdraget Væbneren Sjofar Sigurdssön ( Rosensværd) Gaarden Elgestad paa Njotarö, som var ham pantsat af Sjofar, der nu har indlöst den.
Efter Orig. p. Perg. i Dan. Selsk. Saml. i dan. Geheimearkiv. Seglet vedhænger.
Veer Gunnar med gudz naadh biscup j Oslo *gungørom med thetta varth opne bref at vy hafua for vinskap oc kærligheithz skuldh wnth oc atther lathet Siofare Sigurdssyni af vapen en gardh som heither Elghestadhe oc liggher a Niotriøn j Tunsbergx fehyrslo som vy j panth hafde af førnempdom Siofare sakær thess at han hafuer oss vell oc vinlighe bæthaladh *oss efther vore nøghie. Thy forbiodhom veer varom vmbotzmonnom j Theighom ytermere segh bæwara med førnempdhom gardhe Elghestadhe hædhen af. til ytermere sanende her vm hengiæ vy vart incigle for thetta bref som giort var j Oslo anno domini mcdlxx octauo ipso die translacionis sancti Benedicti abbatis.
vm Elgestad som Siofar Sigurdsson vntte megh ad løyse af byskop Gvnner som j pant stod for x poslas gyllen. -
vm Elgestad. -
.
[421 aar1478] 
To Lagrettemænd paa Thoten kundgjöre, at Haf Ingulfssön i sin Sygdom undte sin Sön Thorgrim Kvernestödet i Hoyn i Hofs Sogn paa Thoten, hvilket denne ikke maatte sælge til fremmede, og hvorimod den anden Sön Thore skulde have jævngodt fast Gods; ligesaa skjænkede han Thorgrim en Del Lösöre foruden de 30 Kyrlag i Udstyr, som bleve ham tilvurderede paa Brylluppets fjerde Dag.
Efter Orig. p. Papir p. Gavnö j Sjælland. Levning af 1ste Segl vedhænger; 2det mangler. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 827).
Ollom monnom them som thetta breff se æller høræ sendher Syguordher Gwttormsson ok Hakon Tostenson swornæ lagrettis men a Toten q. g. ok synæ kunnocth gerandis ath wii worom a Garda lygændis a Lyn i Hoff sokn a Toten dagen nesth efther sancte Michelss dagh anno domini mcd lxxviii hørdom a att Haffuæ [a Gardæ Jngwlffson war krakker til syn lekamæ ok heil til [synæ syth samwith kændis han thet ath han haffde wndh Torgrimmæ son synom quarne stødhet j Hoyn lygændis i Hoff soknæ a Lyn ok wnder han thet med sadannæ forordh ath for d Torgrim skal t[het] for d quærnestøde hwærskæ giffwa æller gellæ nokrom man ne sellia vtan wndher mynna retta arffuingia igen ok haffde ok for d Haff thet i syt forordh willæ Torgrim for d behala thet quærnæ stødæ framdelis [t]ha skal Torer myn son haffwa iamgodh fastæ gotz motth igen. Jtem hørdom wii ok ath for d Haffwæ [v]nde Torgrim ein iiii kyrlax hesth ok ein quinnæ kiorttil saa godh som iiii kyrlagh ok ein klæde kysthæ wm fram hans heiman føldh ok worom wii ther i motth ok mættom for d Torgrim xxx kyrlagh i heiman føldh i beskedelikom peningom fiorde dagh brølløffs saa ath Torgrim wel athnyøde ok takkatæ sin fadher, om fram the peningæ som forskriffwat star. Til saninde her(wm) hengiom wii wor insiglæ fore thetta breff giordh dægy ok are som fore sægher etc.
Fire geistlige i Nidaros udstede Vidisse af Pave Anastasius IV.s Brev angaaende Nidaros Erkestols Oprettelse samt bevidne at have seet Stadfæstelsesbreve derpaa af Paverne Hadrian IV, Clemens III, Innocentius III, Gregorius IX, Innocentius IV og Clemens IV.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 151 og 157-58. (Trykt i Thorkelins Dipl. Arn. Magn. II. p. 3 og 7, hvor Aarstallet urigtigt er angivet til 1429). [422 aar1479] 
Universis ad quos presentes littere pervenerint Sweno decanus Wlpho archidiaconus ecclesie Nidrosiensis, Jngewaldus prior canonicorum regularium sancti Augustini in Sancta sede aput Nidrosiam, et Petrus prior fratrum Predicatorum ibidem salutem in domino sempiternam. Noveritis nos literas infrascriptas felicis recordationis domini Anastasii pape quarti non cancellatas non abolitas nec in aliqua sui parte viciatas sub philis serici brunei coloris et plumbeo sigillo vidisse et diligenter perlegisse cum subscriptione ejusdem summi pontificis Anastasii et cardinalium, quarum tenor, una cum subscriptionibus, signis tamen eorundem subscribentium illic appositis hic autem omissis de verbo ad verbum sequitur et est talis. [ Her fölger Brev No. 1 ovenfor .] Nos insuper supradicti decanus archidiaconus et priores vidimus et alias sex literas apostolicas videlicet Adriani quarti, Clementis tertii, Innocentii tertii, Gregorii noni, Innocentii quarti et Clementis quarti cum impendentibus plumbeis sigillis, omni prorsus suspicione carentes, sub eodem verborum tenore eadem per omnia privilegia prefate ecclesie Nidrosiensi concessa cum similibus ipsorum summorum pontificum et cardinalium subscripcionibus et signis eorundem continentes. In quorum omnium fidem et testimonium premissorum, sigilla nostra presentibus duximus apponenda. Datum Nidrosie 6 ta Kalendas Julii anno domini m cd lxxix.
Syv Lagrettemænd fastsætte Grændserne mellem Gaardene Dælin, Nöttelstad og Kivestad i Ottestads Sogn i Skaun paa Hedemarken efter tidligere udfærdigede Breve, ved hvilken Forretning Botulf Eyvindssön paa Nonne seter Klosters Vegne mödte paa den ene Side og paa den anden Jon Kelssön.
Efter Orig. p. Perg. p. Gavnö i Sjælland. Af 7 Segl mangler No. 1. (Jfr. Dipl. Norv. VII. No. 356).
Allom mannom thøm som thettæ breff ssee eller høre helsser jech Kiædiil Torsson Helliæ Torsson Sywndhæ Maansson Harel Alsson Halsten Haworsson Siord Ormsson och Yffwer Giorsson swornæ lagretes men aa Hetmarken q. d g. och sine kunnith gørrindhe ath wi worre aa en delissgangh i mællom Dellinæ och Nyøttelstet som liggher i Otthestet songh i Skaaw aa Heetmarken mandaghen nest effther sancte Johannes dagh anno dominj m cd lxxx lawligghæ tiil krawdhæ aff enæ [423 aar1480] halwæ Botiil Ewinsson i ffwlle ombuth paa Klausthers weynæ i Ossloo en aff andre halwæ Jon Kielsson, ginghæ wi gangen effther thi breff som førre wor giorth och kwndhe wi ey andith ffinæ sandære en thet wor retthe delissgangh markiæ steen i mellom som aadher ginghet och breffweth ther om watther som førre wor ginghet. wor thet och wor fwlle dom ath gaardhen skwlle rettes markkiæ stenæ æ mellom och geerdhæ the heltin aff Dellinæ moth Nyøttelstet och Kiffwæruth, swa lanth som terres wtweyæ tiil sigher aff tesse for d gaard som ginghen wor. Tiil sannigh her om hengghe wy worre yngcill nædhen for thettæ breff som giorth wor dagh och aare som førre siggher.
Om Nytylstade deilagong.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Alf Niklissön mageskiftede 3 Markebol Jord i övre Aamdal i Eidsborg Sogn samt 2 Mærker Guld til Roald Tholfssön mod 31/2 Markebol Jord i nordre Midjaas i Mo Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl mangler, 2det vedhænger. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 863 og 881; II. No. 793; IV. No. 1051; VII. No. 473, 491 og 634).
Ollom monnom thæim ssom thetta breffwe ssier ællær høra ssendher Greotghardher Biornsson oc *Getil Ormsson lagredes men q. g. ok ssine mit worom j Omdhallom Mattias messadhaghen anno domini m o cd o lxxx j ssaghom oc hørdhom a handherbandher thæira j millom Alfwer Niclesson (ok) Rooldher Tholffsson med sskylordhen at thæir giortthe jardhebythæ j ssin millom at ffornempdher Olffwer ffek honom adhernempdhom Rooldher iii markabool jardha j Omdhalom j wpghardhom ssom liggher (j) Æisspwrssokne ok ii marka gwls med ok en Rooldher han ffek honom Olffwer affther h. ffiordhe markabool jardha j Mitiassom j norssthowom ssom liggher j Mossokne ok ffriælssa thæir hwarodrom jardhen bodhe med lwthom ok lwnnindhom ssom til haffwer læghe(t) ffro fforno ok nigio wtthan garssen *ol jnnan til ssannindher hær om hængiom meer okkor jnssigle ffere thetta breffwe ssom giort waar dhægi (ok) are ssom fføre sseeir.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Nerid Thoressön solgte 1 Markebol Jord i söndre Tjön (Tjern) i Thufdals Sogn til Helge Aslakssön og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. p. Gestrud i Hiterdal. Seglene mangle. [424 aar1481] 
Ollom monnom thæim ssom thetta breffwe ssier ællær høra ssendher Olaff Hærgiwlsson Thorghel Olaffsson lagretis men q. g. ok sina mit worum a Tweithen miwighe dhagen nesst fføre Botholsswokho anno domini m o cd lxxx j ssaghom oc hørdhom a handher bandher thæira j millom Nerith Toresson ok Hælghe Asslaksson med ty sskylordhen at Nerith sselthe honom Helghe marka bool jardhar j Tion j sswdher ghardher ssom ligghar (j) Thwtdhal ssokne ffrialsst oc hæim holt fføre hworiom manne. kendis tha Nerith han haffwer wpporet ffyssta peningha oc øsstha oc alt ther j millom øffther thy ssom j koop thæira kom. til ssandhæn hær om hængiom meer okkar jnssigle fføre thetta breffwe ssom giort waar dhægi oc are ssom fføre segir.
Biskop Olaf af Hole paa Island tilstaar paa Begjæring af Halldor Eysteinssön, Oldermand i St. Nicolai Gilde paa Eystusyn i Hardanger, og to andre Dannemænd Gildets Brödre og Söstre, naar de skrifte og böde for sine Synder, samt Gildets övrige Velgjörere 40 Dages Aflad.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. (Trykt i Ugebladet "Ferdamannen," Bergen. 1865. S. 19).
Wij Olaf med gudz nad biscup /aa/ Hoolum j Islandi heilsum ollum godum monnum sem /th/etta bref sia edr heyra kiærliga med gudi ok vorri fru, kunnigt giorandi, ath Halldor Eysteinsson olldur mann j sancti Nicolaj gilldi /aa/ Austursyyn j Hardangur ok tuo dandimenn med honum Jon Andresson ok Vikingur Olafsson kuomu til voor ok badu ooss /aa/ gudz vegna ath vij skulldim gifua til fyrsagt gilldi nockurar af gifter synda ok aflat /th/eim til styrktar ok hialpar er fyr nefnt gilldi hialpa ok styrkia, /th/uj gudi til heidur jumfru Marie sancto Nicolao ok ollum gudz helgum. gefum vij forer /th/eirra bænastad skulld af /th/uj valldi, gud hafur ooss vntt fioratigu daga aflat. ollum brædrum ok systrum j nefndu gilldi er sinar synder vilia skripta jdraastz ok bæta vid gud. samaleidis ok skulu /th/eir niotandi vera fyr sagt aflat er opt nef(n)t gilldi stydia ok styrkia med sinar godar til logur testamentum gafur messum ok salutidum. pater noster et aue Maria forer ollum gilldis brædrum ok gilldis systrum. ok ollum kristnum salum. ok suo forer allt annath gott er /th/eir vilia giortt hafua. Ok til sannenda hier [425 aar1482] vm /th/a /th/ryckium vij vortt sigl forer /th/etta bref sem skrifath var /aa/ /Th/orsnesi sietta dag jola anno domini m o cd o lxxx o secundo.
Anund Eindridssön, Prest paa Moland, bevidner, at Alf Olafsson solgte til Lutande Eilifssön 1 Markebol i nedre Helgeland og 1 i Fjeld i Roholt Sogn (Vraadal) og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Thet kennis jek Annwndher Endrizsson prester a Molandhe med thesse mino offpno breffwe at Alffwer Olaffsson sselthe honom Lwthandhe Eileviffson j markha bool hæim j Hælghalandhe j nettre ghardhen ok anna markha bool j Ffialle j Øidha bian [ssom ligghar (j) Roalth ssokna ffrelst ok hæim holth fføre hworiom manne. kændis tha Alffwer (at) han haffwer wppore ffyrsstha peningha ok øffsstha ok alth ther j millom ok thy bidher jek bisskæligh[en] man æddher sswa either Halwordher Ssteinwlsson ssettia ssin jnssigle med minom jnssigle fføre thetta breff ssom giorth (war) a Molandhe jn die Valentine martiris anno domini m o cd o lxxx jjj.
Söster Birgitte Ölreksdatter, fordum Abbedisse i Hovedö Kloster, og Broder Ketil Beintssön, fordum General-Confessor sammesteds, erkjende, at de med Konventets Samtykke have tilladt Holte Rolfssön som nærmeste Odelsmand at indlöse Gaarden Fange i Aremark, der for nogle Aar siden, medens Konventet holdt til i Hovedö Kloster, blev det skjænket af Thorgils Amundssön, hans Hustru Stenborg og deres Datter Rannog.
Efter Orig. p. (för beskr.) Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Trykt i Langes Klosterhist. 1ste Udg. S. 749-50, hvor Brevet urigtigt er henfört til 1483).
Jn nomine domini amen. Wy syster Birgitta Ølrekx dotter fordom abbatissa j Hofwdhøy kloster ok brodher Kætill Beintzson fordom confessor generalis ther samastadhz widherkennas oss meth thetta wort nærwarendis opna breff ath wy meth wore ærlighe conuentz wilia ok samthykt solde Holte Rolffs syne eena joord som hether Fangga ær ligger aa Aramark hulka fornæmpda joord Torgyls Amundzson ok [426 aar1484] Steenborgh hwstru hans meth Rannoghe dotter theira jaaqwædhe vntho ok gafwo gudhi til heidher ok sik til ewerdelikt bønahold, til wort ok sancte Birgitte ordens kloster thentijdh wort ordens conuent war j Hofwdhøy, nw for faam aarom som allom ær witherlighit etc. Komo ther ok tha for oss the som sagdho sik wara odhals mæn aat thy fornæmpda goodze ok hafdo thet j skiloorde ath the wildo ængenlund samthykkia æller tilstanda then gafwa meth mindre æn fornæmpd joordh skulde worda neesta odhals manne til lausnar j gen. Nw aff thy ath fornæmpde Holte Rolffson baadhe meth brefwom ok swa meth withnom giorde sigh til neesta odhals man thy sældom wy laghligha hanom thet fornæmpda odhals goodz j gen for swa manga peninga, som tha kom j kaup wort. Ok standa weer fornæmpda Holta fulkompligha ok obrwteligha til thetta sama kaup æn nw som fyr. Hafwom weer ok pafwens priuilegia swa ludhendis ath ængen maa æller skal ther til dirfwas ath gøra nokra wranga aaganga a worom kaupom swa frampt ath the ey wilia falla j ban som ther mothe gøra. Ok ther meth hafwa wy wor nadhigha herra konungxsens beskørmelse breff swa ath alt thet som oss kan vppa røra, sudher æller nordher, thet ær vndher hans nadhis beskørmilse hægn ok forswar etc. Æn nw vm swa ær ath abboten j Hofwdøyen æller nokor annar wil oss oforretta æller hindra j thesso kaupe ok briotha the forscrifna frijheet ok priuilegia som wy hafwa baadhe aff pafwen ok swa aff wor naadhigha herra konungen tha skulo the faa finna ok røna hwad ther wil æpter koma etc. Til meera vissen ok bewijsning hængia wy wor jncigle for thetta breff som scrifwat war j wort kloster Munkalijff then neesta maanadagh fore sancti Martini dagh anno domini mcd o lxxxiiij o.
Sognepresterne paa Lister og i Lygnedal samt 5 Lagrettemænd tilveiebringe et Forlig mellem Kongens Foged Jon Lang og Amund Olafssön paa den ene Side samt Bergulf Onassön paa den anden, hvorved det bestemtes, at alt skulde forblive som hidtil med Hensyn til nogle Enge (Fitjer) i Dragedalen, tilhörende Gaardene övre og ytre Berge i Lygnedal, da ingen af Parterne havde afgjörende Breve eller Prov at fremföre.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 7 Segl mangle.
[Ollw]m mannwm them som thette bref see heller høre sendher hedherlighen man Erengilz Pedherson kanyk ok korz brodher i Stawa(n)gher ok soknepresth a Lysthe Olaff Gestson sokne presth i [427 aar1485] Lygnnedal Gwnn(a)r Gamalson Bergwlf Torgeirson Lewlf Torgeirson Ewindhe Asm[wndson] ok Niilz Vtyrmson sworne lagrettes men ther same stees kvnw(n)gz foothæ nerwarendes q. g. k. g. warom mydh i Draadallen manædagen nesth forre swmer netther anno domini mcdlxxxv o ware mydh i doom kraffdhe aff .i. halvo konwn(g)z footthen Jon Langh ok Anwndhe Olaffsyni en aff andhre halve Berwlf Onaason ath skylihe there thretthæ om the fitthier som lyghe i Dragadallen effther there proffwm ok breffwm hwkkit myd nydher setthes ath ransakæ there breff ok proff a badhe sidher. fwnne myd ta ingen alwarligh proff heller breff a badhe sydher ther myd kwne noket dome effter meer en fyr hadhe wareth. skyldhes thaa war doom ath ok kalledh them for os maal egendhe ok ladhe tyl ath soo skw(l)dhe blive som fyr hadhe wareth medher there eigen wilie hvkkit the ok giordhe ok vordhe viner ok wel satther ok kystes for mwnnen medher thesse skipthe ok skylordh øfrefytthen fra steinen vppe vndher lydhen som the ware ssatther vm ok reth nydher i aan ok vtth i dhyket nesth Bredhefyth *athl thet ther er slaandhe i melen skwldhe lyghe tyl øffre hwsen a Berghe nidher i dallen vitth tyng stadh(e)n, grasetth ok ikke iordhen ok skal ok for der Berwlf Onaasson wannæ thesse ffytther fra kros messe ok vtth tyl Olaafz messe fyrre badhom Bergz bøndher tyl nytthe ok sidhen maa for der Berwlf beithe naar hanvm tykkes. Then ytthre fytthen vtth(e)n for Bredhe helle soo mykit som slandha er vth medher ok vppe wndher lydhen alth skal lyghe vndher ytthre Bergh medher same skylordhe grasseth ifra kros messe ok tyl Olafz messe vtthen alth atrodh thesse stwndher som nw er taalth, ok skwldhe thette hwarihen there noken tyd rywe. her medher blywe the viner ok veel saather vm alth thet ther i mellen them foor taa. tyl meræ vissæ ok ytther meræ skel henge myd war insigle nedhen for thette breff som giorth var a Berihe i Lyngne ok Bergz tyngaa fredaghen effther swmmer netther a are so fyr star skrevit.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Joan Bergerssön erkjendte at have oppebaaret 35 Mark af Thorkel Gunnarssön og hans Hustru Joron for det Krav, han havde paa Vestby i Rakkestad, hvorimod han overtog Bedstemoderens Forsörgelse indtil hendes Död.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 894 og VII. No. 561).
Ollom monnom tæm som thetta breff see ædher høira sendher Kool Niclisson (och) Amundh Niclisson lagrettismæn q. g. och [428 aar1486] synæ kunnagøre ath wy warom i Vesby som liger i Skan sk(i)predhe i Oss fiærdungh torsdagen næsth for Gausmesse anno dominj mcdlxxxvi sagom och hørdom ath the hello handom samman aff eno halffwo Tørkel Gunnarsson och Joran eigen kona hans en aff andhro halffwo Joan Bergherson. Jtem vidherkæntis tha fornæpdher Joan mædher samma handherbandh ath han haffdhe opbureth xv mark och xx aff fornæpdhen Tørkel for then tiltalla som fornæpdh Joan haffdhe til Vesby och skal nw Joan haffwe godhe modher sin til dødher daghs varo the satther oc all sætther om fornæmpdh til talle. Til sannigher her om tha hængiom vy var insigle for thetta breff.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Redan (Reidun) Thorgeirsdatter gav Thord Hallsteinssön Fuldmagt i Anledning af den Paatale, hun havde til söndre Fredne i Dalen i Rakkestad, da hun ikke vilde samtykke i den Gave, som var gjort deraf.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Spor af 2 paatrykte Voxsegl. (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 1022 og nedenfor No. 417-20, der med Undtagelse af No. 417 ere skrevne med samme Haand som nærværende Brev og No. 402 ovenfor).
Ollom monnom them som thetta bref see eller *høryræ sændher, Swennungh Halvardsson oc Tostin Jonsson lagretismen q. g. oc sinæ kunnoc gørande at myt varom j Ryfvæ j Aramark sokn a logurdaghen nest efter poske, anno dominj mcdlxxxvii o saghom oc hørdhom a at, Redan Thorgirsdotter gaf, Thord Halstensson sit fulle oc laglik vmbod om then til tal som hon hafuer til synste Frene som liger j Rakastæde sokn j Dalen, star oc Redhan Torgyrsdotter til jnge gafuer oc jnge gafuer *gafuen, forty the sagde for myk at jek otte ther jnte j for de jordh. Til sanninde her vm setthom vi var jnsigle for thetta bref som giort var dagh oc aar som for siger etc.
Lodin Thoressön erkjender, at han er bleven forligt med Fru Magnhild Oddsdatter angaaende Kverneberget ved Tholftestad (i Vaage), hvilket hans Fader Thore Staan havde i Ombud af Hr. Alf Knutssön og Fru Magnhild, uden at han derfor har gjort Regnskab, hvorfor Lodin nu overdrager hende Kvegestad i Sigstad i Hvamsbygden i Gudbrandsdalen samt lover for Fremtiden kun at benytte, hvad han selv kan hugge i Kvernberget.
Efter Orig. p. Perg. p. Gavnö i Sjælland. Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 760, 864 og 1048, II. No. 966 og V. No. 403). [429 aar1488] 
Alle godhe men som thette breff see eller høre giør jagh vitterlicth Lawdhen Toresson ath jagh var a Greffsem fredagen nest fore medfasthe anno dominj mcdlxxx octauo ock forlicthes met velborne quinnæ frw Magnildh Odz dotther for thet myn fader Thore Staan hadde omboth vdofuer qwerneberigh som liger ved Tolthe stadh aff velborne man her Alff Knwdsson ock frw Magnildh ock jngen renskap hadde myn fader ther førre fore giord. Tha setthe jagh Lawden Toresson frw Magnildh Odzdotther Kveghestad liger jnnæ j Sigstadhe j Qwamz bygelagh j Gwdbranz dallen fra mik ock myne ærvinghe ock *ynder her Allff Knwdson ock frw Magnildh ock hennes ærvinghe till everdeligh egiæ ock gaer aff for de jordh j landskwll en hwdh hvarth aer ock skall jagh Lawdhen eki mere fylghe hær æfther vdhi bergedh en saa myget som jagh kan sielff hwghe lieghe løsth. En alth qwernbergeth skall hær Alff Knwdson ock frw Magnildh fylge frelseligh saa vell thet som laa till Hamre som liger till Tolthe stadhe. Till mere visse hær om beder jagh beskedelige menz jngciller met mynæ hinge(n)des fore thette breff som saa hedhe Torsten Wlsson [Jon Gwdbrandh[z søn ock Evindh Botolsson som giorth var a Grefsem dagh ock aer som fore siger etc.
breff wm hoeghestadh och kuerne bergh som [som war sold her Allff Knu(d)son tyll ewynderliigh eyn .
Borgethings-Lagmanden Thormod Jonssön afsiger Dom imellem Thord Hall steinssön paa Reidun Thorgeirsdatters Vegne paa den ene Side og Brödrene Orm og Eirik Lafranssönner paa den anden angaaende Halvdelen af Fredne (i Rakkestad) m. m., hvilket, indtil lovligere kan bevises, tildömmes Reidun, saaledes som hendes Husbonde Eirik Anundssön har besiddet samme, hvorhos Eirik Lafranssön skal staa til Ansvar og betale Omkostningerne efter 6 Mænds Sigelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. (Se de fölgende 3 Breve; No. 415 ovenfor og Brev nedenfor af 15 Mai 1501).
Ollom monnom them som thette bref se æder høyre sender Tormod Jonsson Borgetings logman q. g. oc sine kunnict gierande at a torsdagen nest efter Pædersoko anno domini m o cd o lxxx viij ta kom fore megh oc logrettet Torder Halsteinsson oc talade til Orm oc Eirik [430 aar1488] Lafransssyniir efter ty som han hafde teim tit stemt vm jorden Fredno oc vm ten store vret som fyrnemder brøder hafde honom giort bade med tal oc atheve oc sa vm tenne semiv som the have ei holdet, oc krafde megh doms vm thette maal. nv af ty ad fyrnemder brøder ej holdet have thenne semiv som her er viderfest oc prof , oc eftær ty som logboken siger ta er thet min dom vm ej lagligere kan finnes ad Reidon Torgeiirsdotter skal age oc fylge halve jorden Fredno oc annet jordegods alt som hon oc hennes bonde Eirik Anvndsson atte, oc skal oc Eirik Lafransson sta Tord Halsteinsson dom for talvne, oc geve honom kostned sin efter vj manne mate for thet han haver yft honom til rvangs mals. oc til saninde heinger jegh mit jnsigle for thette bref som fyr siger.
To Lagrettemænd kundgjöre, at de hörte Dannemænd værdsætte Thord Hall steinssöns havte Udlæg ved Bygdethingene til 10 Mark i Mad og Öl.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. 1ste Segl vedhænger, 2det mangler. (Seglremmerne ere skaarne af et Missale. - Se foreg. og 2 fölg. Breve).
Ollom monnom them som thetta bref see eller *høryræ sændher, Tostin Jonsson oc, Tydwlff Kolbiørnsson lagretis men q. g. oc sinæ kunnoc gørande at vi varom j Synstegard j Rakastæde sokn a manadagen nest efter Mortonsmøsse anno dominj mcd lxxx viii saghom oc hørdhom a at dande men vor offuervarrande oc regnade op then kost som Tordh Halstensson haffuer vtlagt j bygdestempner som er x marker bode i maadh oc øøl. Til sanninde her vm sættom vi vor jncigle for thetta breff som giort vor dag oc aar som for siger etc.
To Lagrettemænd kundgjöre, at da Thord Hallsteinssön og Eirik Lafrans sön 17 Novbr. vare komne til söndre Fredne for at höre Lagmandens Orskurd og Kapitelets Brev, forböd Hr. Jon, Prest paa Rakkestad, under Bans Straf Oplæsningen og Domsafsigelse, da han havde Provstens Forbudsbrev. Paa Thords Forlangende opnævnte Ivar Aslakssön, Lensmand i Skaun, ikke desto mindre 6 Mænd, der bestemte, at Thord og Eirik skulde komme til Rive i Aremark 1 Decbr. for at höre Orskurden og Fastsættelsen af Thords Udlæg; til samme Tid og Sted skulde Hr. Jon indfinde sig for at höre, om Reidun vil give söndre Fredne under Rakke stads Kirke; den ene Lagrettemand bevidner, at Hr. Jon havde gjort dette 29 Novbr. men faaet et afslaaende Svar af Reidun.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Se foregaaende og fölgende Brev samt Dipl. Norv. II. No. 947). [431 aar1488] 
Ollom monnom them som thetta breff see eller *høryræ sændher, Halvardh Bertsson oc Tydwlf Kolbiørnsson lagretismen q. g. oc sinæ kunnoc gørande at vi vorom j Dalen j synste Fredno j Rakastæde sokn a manadaghen nest efter Mortensmøsse, anno dominj mcdlxxxviii saghom oc hørdhom a at Thord Halstensson, spordde Erik Laufransson at vm han vor vederkendher at jek hafuer seth tik her hemstempne til synste Fredno a for de dag vnder vi men at hørræ lagervrskurd oc capitulis breff efter thi som lager vrskurd vt vissar tha sagde for de, Erik ja, swarade tha her Jon prester j Rakastæde jek forbiudde edher at lesse lagervrskurd j dag eller reth vm at *syeddæ veder kirkie band forty jek hafuer forbozbref aff profvasten. jtem quade oc krafde tha Thord Halstensson, Jvar Aslaksson lensman j Skoin at nempne vi men til hwath skulle her at gøræ thetta maal, nempd[e t]ha for de Jvar til vi men oc her Jon lood sek ther at uekæ, ghynge vi tha sammen oc grandelik athugdom var thet tha var dommer swa at for de Tordh oc Erik skulle kommet til Ryfue j Aramark sokn j rette fierdingstæd a manadagen nest effter Andresmøsse nu nest komande vnder vi men at hørræ lagervrskurd oc vm then kost som for de Tordh hafuer vt lagt, lood for de Tord oc Erik sek bodæ ther at uekæ, skal oc for de her Jon kommet til Ryfue j Aramarksokn oc a for de dag oc spøriæ at Reidan med ii skilrikæ men hwat hon viil gifvæ synste Fredno vndher Rakastæde kirkie eller oc ey. Jtem star oc Halvard Bertsson til med jnsigle sinæ at han saa her Jon kommet til syndre Rifue vm Andresmøsse afthan med ii skilrik men hem til Reidan oc sporde en tha Reidan at vm hon ville en giffuæ synste Fredno vndher Rakastæde kirkie. Reidan sagde ney jgge gafuer gifuer jek thit oc jgge gaffuer star jek til. Til sanninde her vm hagghom vi vor jncigle for thetta breff som giort var dag oc aar som fo(r) siger etc.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thord Hallsteinssön og Eirik Lafranssön hver opnævnte 3 Mænd til at fastsætte Thords havte Udgifter, hvilke 6 Mænd ogsaa spurgte Reidun, om hun vilde give söndre Fredne under Rakke stads Kirke, hvilket hun negtede at gjöre, hvorpaa Arvid Andressön fremlagde et Forbudsbrev mod at dömme i Sagen, förend Provsten havde havt dermed at gjöre; Mændene dömte da Parterne til at möde for Officialen, Kapitelet og Lagmanden i Oslo 27 Januar 1489.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. 1ste Segl mangler; 2det vedhænger. (Samme Haand som Brevene ovenfor No. 415 og 418-19). [432 aar1488] 
Ollom monnom them som thetta bref see eller *høryræ sændher Halvard Bertsson oc Tydwlf Kolbiornsson lagretis men q. g. oc sinæ kunnoc gørande at vi varom j nørde Ryfuo j Aramark sokn j rette fierdingstæd a manadagen nest efter Andresmøsse anno dominj mcdlxxx viii saghom oc hørdhom a at Thord Halstensson sporde Erik Laufransson at vm han vor vederkender at vi men hafde them thit domt a for de dag vnder sex men. sakde tha for de Erik ja vm then kost som for de Tord hafuer vt lagt efterthi som lagervrskurd vt vissar, nempde tha for de Tord oc Erik iii men a hwarie stedæ, ghynge vi tha sammen sex men sporde Reidan at vm hon hafuer gifuæ(t) synste Fredno til Rakestæde kirkie tha sagde hon ney, jnge gafuer gifuer jek oc jgge gafuer star jek til oc star jek Tordh Halstensson til hwat han gør vpa myne vegna. kom tha Arvid Andresson med jth forbozbref at vi skulle ther jnte vm dommet for en profvasten hafuer ther ofuer værid, ghyngom vi tha en sammen j ghen oc domde them fore officiale oc capitulum oc fore lagmanz j Oslo te iii sokne nest effter Paalsmøsse nu nest komande. Til sanninde her vm haggom vi vor jncigle for thetta bref som giort var dag oc aar som for siger etc.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Ragvald Sveinssön og hans Söster Randid paa den ene Side og Gunnar paa den anden enedes om at möde for Lagmanden i Oslo förstkommende 20 Januar i Anledning af Gaarden Aamot i Sitskogen i Höland.
Efter Vidisse p. Papir (fra Midten af 16de Aarhundrede) i norske Rigsarkiv. 2 paatrykte Segl. (Se Dipl. Norv. I. No. 942).
Vy efter skrene Gotorm Halvarson Olbyørn Hogh hørde vy eth breff ssom sa lyde Alle men tem som thet breff ssee eller høre ssender Olaff Laransson oc Byrger Halwarson ssvorne loretes men q. g. oc syne konot gørandes ath mer worom y Ffalkvinborgh ssondagen nest ffore Polss messo anno domini m cd lxxxix hørdvm at de høldom hondom ssame aff ene halve Gwnnar y Byynsenom en aff ander halwe Ragual Ssvenson oc Randyth Svensdotter med de skylorde at de ladhe yn ffor retess oc lagboken y Osloo the iij ssegner nesth ffore Polss messe nv nesth komendes wm en gordh ssom heter Omodh ssom lyger y Sseeth skogh y Hølandh med begges theres *konorg wm thet trete [433 aar1489] mellom tem er. later Ragnyl sseg wel ath nøge hwad de gorde Gvnar ffornemdom Randydh ssyster at ffor de Ragual Ssvenson. at ssa er y ssan het tryke wy wort ynsylgh ffor dete breff ssom gorth er or oc tyme ssom ffore ssyger y skryften.
breff wm Amot y Sseethskog y Hølan y Løken sogh.
Fire Lagrettemænd paa Ringerike kundgjöre, at Aslak Gudbrandssön og hans Hustru Gyda Gudthormsdatter erkjendte at have solgt 51/2 Öresbol Jord i Belgen (Bölgen) og söndre Brönsvold i Vangsbygden paa Ringerike til Thorleif og Andor Reidarssönner og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig p. Perg. i norske Rigsarkiv. De 3 förste Segl vedhænge, tildels utydelige; 4de mangler. (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 963 og 1049; IV. No. 211 samt V. No. 229.)
Ollom monnom them som thettæ breff seer eller hører lesses helsser Eyliiff Ellinghson Helyæ Gwdæleghson Eywindh Torvedson Erlandh Joonson swornæ lagrettis men paa Ringærikæ q. g. ok sinæ kwnnocth gørendæ med thettæ vorth offnæ breff at myth varom vppa Hiolæ iiii dagh pascæ anno domini mcd lxxx nono sagom ok hørdom vppa hander bandæ theræ i mellom aff enæ halffwæ Torløff Redherson ok Anddor Redh(e)rson en aff andræ halffwæ Aslack Gwdhbrandson ok Gødæ Gwttorms dotther eyghen konnæ hans. kendes tha før Aslack Gwdbrandson ok Gødhæ Gwttorms dotther eyghen konnæ hans ath the haffdhæ solth før Torløff ok Anddor v/-j/ øres bool jarderæ j Belgennæ ok Brønswallom [i sudræ garden som ligher i *Vamgs byddhen pa Ringærikæ frelsth ok hemalth for hweryæ mannæ med allom them lutom, ok lundom som tiil før jordh ligher eller ligith haffwer fraa fornæ ok ny vthen gardsz ok innen i fra før Aslack Gwdbranson ok Gødæ høssprøgæ hans, ok hans ærvinghæ ok vnder Tørløff Rederson ok Andor Redherson ok theres ervinghæ tiil ewerdælighæ eyghæ ok tiil alz affredes. kendes och tha før Aslack ok Gødæ ath the haffdæ oppboreth førstæ penningh ok øffstæ ok allæ ther i mellom som i kopp theræ koom tiil sanninghæ ok rettes vinnesbirdh heer om thaa hinghæ vy varæ indseglæ foræ thettæ breff som giorth vaar aar ok degæ som foræ segher.
Frembuist paa Osloe laugtinngh denn tredie söegne for wintter nattenn anno 1626.
[434 aar1489] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Jon solgte til Hr. Baard Jenssön, Kannik ved Domkirken i Oslo og Sogneprest paa Haaböl, 1 Öresbol i Skantun i Haaböls Sogn i Mossedal og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste og Levning af 2det Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 239 og 383.)
Ollom monnom them som thette bref see æder høyre sende Herbrand Æmundzson oc Aslak Tordzson logrettes men q. g. oc sina kunnuchtgørande at mit worom i Hobøls stowo sunnedagen nest epter Haluardz voku dag anno domini mcdlxxx nono saghom oc hørdom a at the heldo handom saman her Baard Iensson canik at domkirkenne i Oslo oc soknaprest a Hobøl af eyna halfue æn af annare halfue Jon . . . . . . med them hette at Jon fyrnemder selde her Barde adernemdom øyres bool iardar in i Skantun er ligger i Hobøls sokn i Mossadal frelzt oc hemholt for hwariom manne med allom them lutom oc lunnindom som ther tilligge oc leghet hafua fra fonno oc nyo vttan gardz oc innan fra sek oc sina arfua oc vnder her Baard forscrifuen oc hans arfua til æuerdæliga eygho oc alz owerrædes. War oc Ion forsagder widerkender i sama handerbande at han vpbar samstundes swa manga pæninga til fulnades som i kaup there kom. Til meire visso oc sanninde her vm hengde wi vor incigle firi thette bref som giort [var deghi stad oc aare som fyrseghir.
bref om øres bool iardar in i Skantun i Hobøl sokn.
Eyulf Hallvardssön erkjender at have solgt til Björn Thorvidssön 4 Markebol i Rolleifshus i Haukelid og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. paa Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle.
Ollum monum them som thetta breff se eller høører kennes jak Egiulff Haluorson ath jak selde Biorn Toreuidhson Rolleiffs huus iiii marke booll som ligger i Haukkelidh med lutum oc lunendum som legit haffwer fro forno ok nyo vtthan gars ok innan vndan honom ok hans eruingium ok atther til ffor de Byorn ok hans eruinge ok lokit fførste sal ok seneste, ok ool ther i millum ok i koo vth iuir. kennas ok vii sworne loghretis men vii soghum jaa ok teres handabant ok framdelis setyom vii vorth incigle for thetta breff som soo hetir Swen Halgrim [435 aar1489] son Swein Arnæson Byorn Tyostolsson Sundre Reiderson som skriuat var dege ok aare som fore segir. Anno domini m cd lx(?)xxix.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Hallkel Asbjörnssön og hans Hustru Atlaa ( Aslaug) Aasulfsdatter mageskiftede til Ivar Asmundssön og Ulf Ketilssön 9 Maanedmadsleie i östre Vadeland (Valland) i Holleims Sogn og Kalladlands Skibrede mod 8 Maanedmadsleie i Ödöen (Udöen) og dens Tilliggelser: halve store Sæssöen, Osholmene, Bratholmen, Nautskjær og Prest holmen i Halshaugs Sogn samt 4 Mark i Penge og Odelspaatalen til Djupbu (Dybo); dog forbeholdes i Tilfælde af Salg Ivar, Ulf eller deres Arvinger Forkjöbsret.
Efter 2 Orig. p. Perg., skrevne med samme Haand, i norske Rigsarkiv. Af de 3 Segl vedhænge paa den ene Orig. No. 1 og 2 og paa den anden No. 3. (De vigtigste orthographiske Afvigelser ere angivne i Noterne.)
Ollom monnom thæm som thetta bref see eller høra sender Aslak Jngwarson Evind Liotheson Gerwlff Arneson sworne logretes men q. g. oc sina kwnnikt gerande at vi varom a Holleime i Mannedal a palm sonodagh anno domini m cd lxxxx sagom oc hørdom aa ord oc handerband theres manna en swa heithæ Halkel Asbiornson oc Athlaa Osolffzdotter eighin konæ hanss af eino /-j/ one en af annare /-j/ one Iwar Assmundhson oc Wlff Ketilson var thet i handerbande theres at they hafde byyth jorddom sinom (swa) at Halkel oc Atlaa frelsær Ifvare oc Wlfue ix mamata leigo i østre hwsonom i Vadeland hwær thæm efter sinom lwddeille som ligger i Holleime kirkiu sonk oc Kalladlandz skipreide med ollom thæm lwtom oc lwnindom som tiil ligger oc leget hafver i fraa fonno oc nyo vttan garssz oc jnnan fiora honstafva i mellom freilst oc akere lawst fyre thæm oc thæres erfvingæ oc fyre ollom logligom agangandom. Jtem gaff Ifvar oc Wlf Halkelle ther i mothe viii mamata leigo jarder i Ødønne med al siin tiilliggilsze oc holma som ther vnder liggia en saa heita halfva stora Sææszønæn oc Oosz holmanna oc Braat holman som ligger swnnan fyre Ødøøn oc Nowtskær oc Presth hollmen oc gaff Ifvar i mellom iorddom iiii merker oc freilsæ they honom tessær øiar fyr da fyre seer oc sinom erfvingom oc fyre ollom logligom agangandom oc vnder Halkel oc Atlaa oc theres erfvingæ tiil æverdeligæ eignar med ollom thæm lvtom oc lvnindom som ther vnder ligger oc læget hafver i fraa fonno oc nyo vttan garsz oc jnnan i vato oc i twrræ fiora honstafva i mellom oc ligger Ødøøn i Halsawgo kirkiu sonk oc Kalladlandz skipreide, en vorder thet Halkelle nokod faalth tha skal bioda after fyrst at koupa [436 aar1490] Ifvare oc Wlfve heller theres erfvingæ fyre fwlla awra i ghen. Jtem gafvo they oc Halkiale kvith oc akere lawsth aal then tiil maal som they hafde tiil Diwbw om odal med han oc hans erfvingæ vilia eigæ thet en vorder thet faalt ta after wnder reittæ odalzmen. Tiil saninde her om ta setiom vi var jnsigle fore thetta bref som giort var dag oc stad som fyr seger.
Anno 1604 thenndt 26 Jullj lest paa Vdøenn for sex mendt. -
Lest och lagt y rette for sex mennd, paa Vdöen, den 17 Aprilis, anno 1634: - Lest for rette paa Hollems laugting, dend 10 Junj anno 1634.
Erkebiskop Gaute, Biskop Hans af Bergen, Provsten ved Apostelkirken, Hr. Nils Henrikssön, en Væbner og Lagmanden i Bergen skifte og dele Jordegodset efter Junker Hans Sigurdssön mellem Hr. Alf Knutssön (af tre Roser) og hans Söskende paa den ene Side, Hr. Otte Matssön ( Römer) og hans Söskende paa den anden samt Arald Kane paa sin Hustru Fru Ingerd og hendes Söster Fru Sigrid ( Erlendsdötres) Vegne paa den tredie Side.
Efter Vidisse i norske Rigsarkiv af 29 Aug. 1516 (se nedenfor); jfr. med Vidisser sammesteds af 24 Marts 1530 (a.) og 25 Marts 1534 (b.), hvoraf kun de vigtigste Varianter her ere medtagne. (Trykt i Annaler for nord. Oldkynd. og Hist. 1846, S. 92-95.)
Skiffthe breff millum her Alff Knuthsson ok her Otte Matzsson etc.
Tre Mænd kundgjöre, at Thorgunn Eilifsdatter solgte til Fru Magnhild Odds datter 6 Maanedmadsbol i Gerde i Borgstrands Otting i Vangs Sogn paa Voss, hvilket Gods Thorgunn og hendes Mand Arnfinn Isakssön havde kjöbt; Salget stadfæstedes af Thorgunns Stifsön Isak Arnfinnssön, som erkjendte, at der havde været Formuesfællesskab mellem Ægtefællerne.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge. (Jfr. fölg. Brev, Dipl. Norv. I. No. 836, II. No. 866 og VI. No. 580).
Alle men som thette breff seer ell[er h]øre sendhe vy Odh Enerssøn Gudeligh Jonssøn och Ketiil *Byrnvlffsøn ath vy vare a Ffinnene som liggher vppo Voss the elløff tws[enne] jomffrv dagh anno dominj m cd lxxxx saghæ och hørdhe vy oppo aff ene halffue velborin quinnæ ffrw Magnildh Odzdotter en aff andhre halffue Torgvndhe Eloffsdotther holdhe hendher samen med the skyldhordh ath ffor ne Torgvndhe soldhe ffrw Magnildhe vi mamatta bol y Gerdhe som Anfin Isaksson och Torgvndhe køpth hafdhe er liggher y Borstrandh otvnghe y Vanghs kirkke sokn frælsth och hemelth fraa megh och mine steffsøner och fraa mine ervinghe tiil everdelighe eighe och vndher ffrw Magnildh och hennis ervinghe tiil everdheligh egha frelsth och hemelt fore hverie manne, kennis och for ne Torgvndhe ath hon hafdhe opboreth førsthe peninghe och seristhe och alle the ther y mellum som y køp there kom, hørdhe vy och ath Jsak Anfinssøn sagde ath hvath som hans stæffmodher Torgvndhe giordhe y thette køp thet vildhe han holdhe och haffue samstvndis stodh han och tiil ath thet var helmings del mellum hans fadher och Torgvnde. Tiil mere sannindhe her om henghe vy vare jnsigle fore thette breff som skriffuet var aar och dag som fore sigher.
køpe breff wm Gerde.
[440 aar1490] 
Ketil Brynjulfssön gjör vitterligt, at han har solgt til Fru Magnhild Oddsdat ter sin Eiendom Fremme- Röten i Dyrvedals Otting i Vangs Sogn paa Voss og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge. (Jfr. foreg. Brev, Dipl. Norv. I. No. 151 og III. No. 94).
Alle men som thette breff seer eller høre gør jek Ketel Brynvlffsøn vitherligt medh thette opne breff ath jek var aa Ffinnene er liggher oppo Voss the ellofftvssenne jomffrv dagh och flere danne men offuer varu anno dominj m cd lxxxx ath jek medh jaa och godh vilie haffuer solth velbyrdigh q(u)innæ ffrw Magnildh Odzdotther min jordh fremme Røthen [so]m liggher y Dyrwedal otvngh och *jek samme jordh fik jek aff ffrw Magnildh medh alle the lvndum och lvttum som liggher eller leghet haffuer fraa forne och nye vtan g[ar]dz och jnan frelsth och hemelth fore hverie manne ffraa megh och mine ervinghe och vndher ffrw Magnildhe och hennis ervinghe tiil everdelig eyghe och kennis jek och ath jek haffuer op boret førsthe peninghe och seristhe och alle them ther y mellum som y køp vorth kom. Tiil mere sannindhe her om tha bedhis jek beskedeligh men Odh Enerssøn Gvdelig Jonssøn ath the henghe sine jnsigle medh mith fore thette breff som skriffuet var aar och dagh som fore sigher.
breff paa Røtthne som frue Magnild kiøffte tiill eyændom.
To Lagrettemænd bevidne, at de aldrig have hört andet, end at Kvernlykken fra gammel Tid hörer til nedre Sundheim i Ulnes Sogn i Valdres med fri Vei til og fra.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levning af 1ste Segl vedhænger; 2det mangler.
Ollom monnom som thetta breff se eller hora kænnis jak Thosthen Fridhichson och Arn Kolbiørnson laghrettis men a sudherluthanom a Valdress ath vi haffwom aldher annadh hørth en quernlykkia høør nidher Syndeim til som liggher j Vlnæss kirkia sokn en ær jak tigha tia aar gamal man och frij vægh til och fraa fraan hedhin hogha och nw som inghen kan annadh seghia om the kan reth thenkia och stoor flere vithne til om thet kan flere behoffva. Til meer vithne och sanninde hærom hengia vi vor jncigle for anno dominj mcdxc.
Dette er det quern løcke breff.
[441 aar1491] 
Thure Matssön, Hr. Henrik ( Krummedikes) Foged i Skidesyssel, kvitterer Thorgeir Gunnarssön for Betalingen af Thegn og Fredkjöb i Anledning at begaaet Manddrab.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. (Se Dipl. Norv. I. No. 947 og II. No. 945 samt nedenfor No. 433434[sic]. )
Ollom monnom them som thetta breff s(e) eller høra (sender) Thwre Matsson herre Henriks fogwt j Skydhe q. g. ok syna kwnnwkt gørandhe at ek giwer Torgeir Gwnnarsson quittan ok akærelausan firi theighn ok fridkawp fore thet *manskak han var ikomen badhe firi mek ok myna efther kamere vppa mins herre wegne herre Henrikis. Thil ythermera sanindhe henker jak mith insigle fyri thetta breff som giort war a Bratzberghe fredaghen efther Botolffi anno domini mcdxcj.
Kong Hans befaler Biskopperne Herlog i Oslo og Herman i Hammer, Jon Paalssön, Provst ved Mariekirken i Oslo, Ridderne Bo Fleming og Anders van Bergen, Rigsraader, samt Lagmændene söndenfjelds til sædvanlig Tid i Oslo at paakjende Klager og Trætter mellem Indbyggerne söndenfjelds, da han selv i Regjeringsanliggender maa begive sig ud af Riget.
Efter samtid. Afskr. p. Papir i danske Geheimearkiv. (Norge, fasc. 4. No. 1. b.) (Se fölg. No.)
Wii Hans med gwdz nade Nørges Danmarkx Vendes och Gotes koningh vtwaldh till Swerikx hertiigh i Sleswigh ok Holtzen Stormarn ok Dytmersken greffwe i Oldenborgh ok Delmenhorsth helse ether oss elskelige werdugæ ffædhre her Herlogh i Oslo och her Herman wdi Hammar biscoppe her Jon Polsson prouesth ath Marie kirke i Oslo her Boo Flemingh her Andhers van Bergen riddere oss elskelige wore och Nørges riges radh ok wore lagmen ther om kringh kerlighe med gwdh och wore nade. Vither kære wenner ath effther thy ath wii nw ffore noghre ok andhre wore riges merckelighe erende skyldh mwe nw giffwe oss her aff righet haffwe wii beffaleth ok ffwlt macht giffweth och med thette worth obne breffh beffale och ffwlt macht giffwe ether ati taghe flere wore gode men till ether ok (om) noghre aff wore kære vndhersatte her i righet syndenfieldz ffatiigh eller riigh ehwo han helsth waræ kan kommer ok kærer ffore ether segh at ware vfforrettet emodh Nørges lagh ati pa swa dana tiidh som pleye ath gøre i Oslo her till, stempne them fore ether och hielper them pa badhe sidher i wor ffrawarelsse hwes ether bør effther Nørges lagh. Ther gøre i [442 aar1491] oss syndherlighe till vilge vdi och vele gernæ thet med ether fforskylde. Jn Christo valete. Datum jn ciuitate nostra Asloensi feria quarta jnfra octauas visitacionis Marie virginis anno dominj mcdxc primo nostro sub secreto jnpresso.
De af Kong Hans udnævnte Dommere stævne i Henhold til deres Fuldmagt paa Hr. Henrik Krummedikes Begjæring ham og Amund Sporhök i Ingedals Skibrede til at möde i Oslo til Midfaste förstkommende (29 Marts 1492) i Anledning af den Tiltale, Hr. Henrik har til Amund.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv. Bagpaa er trykt Biskop Herlogs og 2 andre, nu affaldne Segl. (Skrevet paa samme Papir som foreg. No.)
Wii fforscriffne domere etc. gøre alle vitherliget ath velboren man her Henrich Krwmdighe riddere haffuer berett ok klaghedh ffore oss, vppa Amwndh Sporhøck i Ingedall skipreidhe, om nogher sagher som han haffuer honom med rette till ath tale. Thii effther then(n)e fforscriffne wor nadighe her(r)es beffalingh stempne wii ether fforscriffne her Henrich och Amwndh, hiith till Oslo till midhffaste nesth kommende her ath ware och sswaræ ffore rette om ffor de sagh wppa ffor de tiidh. jn cuius rei testimonium secreta et sigilla nostra presentibus sunt jnppressa. Datum Asloie dominica proxima ante omnium sanctorum anno dominj vt supra.
Amun Sparhøgh.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Rolf Gunnarssön for sig og sine Forældre gav 1/2 Markebol Jord i nordre Holm i Hofvins Sogn i Lysedal, Halvdelen til Hofvins Kirke og Halvdelen til Prestebolet, hvorimod Hr. Eilif ( Olafs sön), Provst og Prest paa Spjotaberg, opgav sin Tiltale til ham, fordi han havde afbrændt Kirkens Del af Jorden.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 4 Segl vedhænge No. 3 og 4. (Se ovenfor No. 288.)
Ollom monnom them som thette breff see eller høyra sendher Andres Erlendzsson Tolf Gudbrandsson och Awdond Gwdmundsson lagretismen q. g. oc sine kunnikt giorande at wy worom a Spioteberge tisdagen nest fore purificacionis Marie anno domini mcd nonagesimo 2 o, Sagom och hørdom a ath Rolf Gwnnersson gaf oc afhende heil oc [443 aar1492] wsiuk half marka bol jerdher j nordre gardenom Holm som liger Lysedale j Hofuine sokn, halft til Hofuine kirkie, oc adræ helften til prestboleno thet samæ stadz, fore seg fader sins Gwnner oc moder sinne Jngæ, kirkione oc prestboleno til ewerdeligæ eigo oc alz afrædis, Ther med gaf her Eileff profasten oc prester a Spioteberge Rolf fyrnempden oc hans erfuingæ, quitten och lidogen fore then sak han hadhe med hanum, at han hadhe afbrent adernempt Holm kirkiones deildh oc jorden war atthergengen med skog, skal han oc sitiæ a jordenne oc niote aff jordenne slikt han forma, oc rydiæ oc hysæ med landbolen. Til meire saninde heinger heiderlig man her Eileff fyrnempdher sit jncigle med waro fore thette bref som giort var die et anno vt supra.
breff wm Holm j Lysedall.
Isak Larenssön, Peder Gris´ s Foged i Skidesyssel, indberetter til Kong Hans, hvorledes det efter Vidneprovene gik til, da Sveinung Thorbjörnssön blev dræbt paa Særend i Vinje Sogn 10 April 1491 af Helge Gunnars sön og hans Broder Thorgeir.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler tilligemed det forhen vedhæftede Brev. (Beskadiget ved ukyndigt Forsög paa at opfriske den afblegede Skrift. - Jfr. ovenfor No. 430).
Edher minom wirduligom herra och høgbornæ fyrstæ konung Hans med gudz nad Norigis Danmarks Vendis och Gothis konung vtualdher til Swerige hertug i Slesuik hertug i Holsen Stormaren och Ditmersken greffue i Oldenborg och Delmenhorst hilser jek Isaak Larenson fowt i Skyda sysla vppa Per Griis vegnæ ødmykaligæ med gudh och mynæ verdskyldugæ tienest ydrom herradom kwngørandes at epther ydars nades breffue och bodhe var jek i Herransgarde i Skydo manadagen nest epter fastalawæn swnnadag a nyonde are rikis ydars. tok jek proff vm aff tak Swenung Torbionson som Helge Gwnnarson vartt at skadæ vforsynio. tok jek først ij viglysinga vitnæ som sa heither Roald Helgeson och Gwnnor Neridzdotter er sworo a bok med fullum eidstaff ath Helge Gwnnarsson kom til theim samdøgris och lystæ fore theim hwat som Swenung Torbionson haffuer aff stot thet er myn gerning, tok jek en i wphaffs vitnæ som sa heither Orm Tostenson at Helge Gwnnarson som skadan giorde och Swenung Torbionson som fell vore heim til Orms kraffdæ Swenung som fel Helge Gwnnarson the peninge som honum wore dømdæ aff Helge, en Helge swaradæ thet skalt thu vel faa som . . . . men . . . . jek haffuer sagdæ Swenung som fel s . . . . . . . . . . thu krepper idulige(?) therwm sagdæ Helge [444 aar1492] som skaden giordæ . . . . . . . . . . . . . . . . . . en godha . . . . . . sakt haffuer thu skalt . . . . . . . . . . aff . . . væra . . . sagdæ Swenung som fel . . . . thet . . . . . . . . . . . . . . och ther med skildes their ow[iner] at, Jtem tok jek i vitnæ som sa heither Germund Ormson som atuistæ saken er geffuen var heim til sin komo tha Helge och Torger Gwnnarsyner til Germund, och badh tha Germund theim liggiæ vm natten, och sa vildæ the ok gøra, kom tha Swenung ridandæ som fel och Germund sa honum och gek in i stogan och sagde theim brødrunum til Helge oc Torger nw kommer han Swenung och sa kom Swenung i stogo dornan sprang tha Helge vp och fek i skothynnæ och stak Swenung i magen och ther doo han aff gud hans siel nadæ en Torger brodher hans stak honum i ryggen och slo honum i hoffwodet eit hog sydan Helge haffde stwnget honum. Och var iij [næt]her mellum thet at Helge som skaden giorde och Swenung som fel skildes med vmfeng, oc haffue all tesse vitnæ bokat sagw sina med fullum eidstaff. Var thetta vig vonnet a Særenda i Veniæ sokn a Telamarken dominica quasi modo geniti oc haffde Swenung beret sek then samma søndag vm gridastaden kwnne jek ey græit regnæ. var och lagliga fore stempder arwingæ hins daudæ. haffuæ the och set ydher nad borgan fore tekn och fridkaup och frendænum fore bøther. kwnne jek ey sannare proff fa ath tessæ proffue. var thetta proff tekit i rettom konungs degi. star nw til gud och ydher nadh vm theires landzuist. Och til sannynd her vm henger jek myt incigle fore thetta breff som gior var anno domini mcdxc secundo dag som sigir.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Gunnar og Alf Thoressönner efter Gunnar Reidarssöns Begjæring bevidnede, at Ödegaarden Kalsrud i Raade östenfor Thomaaen havde tilhört Brödrene Björn og Reidar Haakonssönner.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv; sigillat. forb. med No. 200 ovenfor, og Brev af 1 Juni 1538 nedenfor. Levninger af 1 og 4 Segl vedhænge.
Ollom monnom *thiem som thette bref sea eller høyra sender Jon Thorgeirsson oc Aslac Alfsson suornæ lagrettis men q. g. oc sinæ kunnict gerande at wij warom j Lundeby j Raade sokn a rettæ steffnæ stad mandagen nest eftir kyndelsmesso anno dominj mcdxc3 o sagom oc høyrdom at Gunner Reedærsson qwadde oc krafde Gwnner Toresson Alff Toræsson lagrettis meen theiris vitnisbyrd om thee veestæ hwem [445 aar1493] then ødegard atthe oc fylde som heeder Kaltzrud som ligger for awsten Twmpnæ aaenæ oc for synnen Langhengen. Jtem *suorede tha for de Gunner Toresson at jek weestæ thet myn fader legæde Kaltzrud af Biørn Hakensson oc Reeder Hakensson for mwelik landskyld, oc høyrde jek aldrig annet vdh af myn faders ordæ, æn for de brødre atthe thet frelst oc heemholt, thet winder jek meth mith jncigle. Jtem sagdæ oc Alf Toresson oc winner meth sith jncigle fadur syns ordæ at han sagde thet oftæ foræ hannom at Biørn Hakensson oc Reeder Hakensson thee egiæ then ødegard som heeter Kaltzrud, oc ligger for awsten Twmpnæ aenæ frelsin fore hweriom mannæ. Til yttermeere sannynden her om tha bediæ wij for de lagrettis meen Jon Thorgeirsson oc Aslac Alfsson, Gunner Toresson oc Alf Toresson ath thee hengiom theiris jncigle meth vorom jncigle fyre thette bref som giort var aare oc degi som fyre siger.
Andres Nilssön, Prest i Hjertdal, og to Lagrettemænd kundgjöre, at Bergulf Drengssön, Aslaug og Lif Drengsdötre, Agvald Baardssön og Hergils Hall vardssön erkjendte at have solgt til Drengman Helgessön 7 Löbsland i nordre Aamot i Aamotsdal og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se nedenfor No. 443 og Dipl. Norv. I. No. 970, 974 og 986.)
Ollom monnom them som thettæ breff seer eller hører lesses helsser Andres Nielsz son prester i Hierdall Reddwlff Ewindh son Kool Helyæ son swornæ lagrettis men q. g. ok sinæ kwnnocth gørændæ ath wy warom wppa Hierdalsz kirckægardh kindelszmissæ dag anno dominj mcdxc iiii saghom ok hørdom vppa ha(n)derbandæ theræ aff enæ halffwæ Dren(g)man Helyæ son en aff andhræ halffwæ Berwlff Drengson Haslog Drengs dotther ok Liiffy Drengs dotther Awald Bordhson ok Herywls Halwardh (son). kendis the med jaa ok handerbandh at the haffdæ solth for Drengman Heliæson vii loppæ landh i Amodh i nørdrægardhen som ligger i Omidszdal frelst ok hemholth for hweryæ mannæ med lutum ok lwnnandom fiskom ok føllom ok allom vedestadom som tiil for jordh ligger ok liggith haffwer fraa fornæ ok ny vthen gardsz ok innen fraa for thessæ forscripnæ ok theræ ærffwingæ ok vnder tiitnemdæ Drengman Heliæ son ok hans ærwingæ tiil ewerdeligæ æigæ ok odall ok all affredis. kendis ok thessæ forscripnæ Berwlff Aslog Liiff Awald Heriwls ath the haffdæ opp boreth førstæ penningh ok øffstæ ok allom ther i mellom som i kopp theræ kom. tiil sanningæ [446 aar1494] hingæ vy warom indseglæ for thettæ breff som giort war i Hiardal aar ok degæ som foræ segher.
Amund Sigurdssön, Lagmand i Skiden, tilkjender Gunnulf Ölverssön Ret til at gjenlöse Graver i Fyrisdal (Molands Sogn) fra Thorgeir Hallvardssön, som havde kjöbt 2 Markebol deri af Gunnulfs Fader og för tilbudt Gunnulf at indlöse hele Gaarden.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Huller til 2 Segl, der mangle. (Se Dipl. Norv. VII. No. 510.)
Ollom monnom them som thettæ breff see eller høræ sendher Amund Sigurdson lagman i Skyden q. gudz oc sinæ kwnnukt gørande ath iek var i Karlsgarde i Skydo manædagen nest fore Botulswakw anno dominj mcdxc quinto kom fore mek aff enæ halffue Gwnnulff Oluerson en aff andre halffue Torgeir Haluardson talædæ tha Gwnnulff til Torgeir vm iorden Graffuæ som ligger i Fyrisdall som Torgeir haffde køpt aff Olffuer fadher Gwnnulffs ii mark boll i sambre iord Graffuæ och haffdæ Torgeir bodet Gwnnulff alle iordena som beuist var. En epther thy at Torgeir haffdæ bodet Gwnnulff iorden tha var thet xij manna dom och myn lagar ordskurd ath for Gwnnulf skal giffuæ for Torgeir sa mangæ peningæ igen oc sadana som hans fader haffdæ vpboret fore for jord. Och skal Gwnnulff vare och Torgeir vare a Groffuum nestæ sygnen dag epther krossmessæ nest komer och vplukæ for dom Torgeir sinæ peningæ och leidæ ther sinæ odals vitnæ. En førstæ Gwnnulff haffuer leidh sin odalsvitnæ tha skal han eigæ lausn a alle iordenæ och ingen eigar lausn hennæ vttan Gwnnulff vm hon verdar faall for dom Torgeir. Och til sanynd hervm henger jek myth inciglæ fore thettæ breff som giorth var degi oc aare som fyr sigir.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Joan Rolfssön, Aslak Eysteinssön paa sin Kones Vegne og Eyvind Glöderssön erkjendte, at de vedstode Salget af 12 Öresbol og 2 Örtugsbol i övre Skidstad i Haugs Sogn paa Eker til Asgeir Sæbjörnssön, hvilket var dennes Odel, samt at de havde oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se Brev nedenfor af 14 Januar (15 Juli) 1546).
Ollom monnom som thette bref seæ edher høre sendher Nils Amundesson oc Kiettil Amundsson logrettis men q. g. oc syna konnikt [447 aar1496] gørande at mitt varom j Vigh som ligher j Haugx sogn aa Eykiom j nørdræ stwana sagom mytt oc hørdom aa att the toku handom saman af enno halfuo Asgeir Sebyørnsson æn af adro halfuo Joan Rolfsson oc Aslak Øystensson aa sinæ konæ wegnæ j the same handerbande stodh oc Ewindh Glødersson till om sinæ luttpart j Skidestadh. spurde tha Asgeir Sebyørn(sson) for de Joan Rolfsson estw widerkiender attw selde myk mitt odall jgen Skidestad j øfra garden som ligher a Eykiom j Haugx sogn xij aure boll oc tweggiæ ørtogh boll j ødhæ oc wpbygdæ. Suarade Joan Rolfsson huatt iech hafuer ydher seltt thet star jech til j thessæ lutte bodhe medh luttom och lunindum som til ligher oc leghet hafuar fra fornæ oc nyæ wttan gardz oc jnnan fra for de Joan Aslak oc Ewinde och theris ærfwingiæ och wnder Asgeir och hans ærwingiom til ewerdeligh eghu och alz afredis. kiændis och fornemfde Joan Aslak och Ewinde atthe hafde wpborit af Asgeire fyrstæ penninge oc øfstæ och alle the som ther i mellom var som j theris koup kom for for de xij awre boll oc tuegiæ ortogeboll j fornemfde Skidestad. ok thill yttarmere sanninde oc stadfesta her om settar jech Joan mytt jnciglæ for thetta bref medh theris jnciglæ som føre skrifuet star som giort war dagen eftter alle helgonnæ dagh anno dominj mcdxc vi.
Berdor Gudthormssön erkjender med Samtykke af sin Hustru at have solgt til Fru Magnhild Oddsdatter 1 Markebol Jord i Anestad (nu Aanstad) ved Alvestad i Ringebo Sogn, som var hans Verfader Ivar Ottarssöns Odel, og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl vedhænger, 2det mangler.
Ffor allom dandemannom som thette breff se eller høræ bekennes jek Berdor Guttormson at jek haffwer [met rad oc samtykt minne quinnes set oc affhent velbørdoge quinne frv Magnild Odzdotter merkerbol jerder j Anestad som ligger vid Alvestad j Ringebw som min verfaders odaal var Jvar Ottarsons gud hans saal nade fra mek oc minom ervingom oc vnder for d frv Magnild oc hennes ervinge til æverdelig æigæ oc alz afrædis med lutum oc lunnindom som ther til ligger oc leiget haffver vttan gardz oc innan fra forne oc nye inge vndanskilde friels oc hemalt fore hvariom manne haffver oc optenemd frv Magnild varet i mit minne til fulle nøye fore for d jord. til sanning her vm beidis jek heiderlig mans jnsigle her Gunnar sokneprest pa Vllenshoff a Heidmarken oc Torsten Vlsons lagrettisman ther samma [448 aar1497] stadz for thette breff som giort var vppa Gress(en)g anno dominj mcdxc septimo die sancti Gregorii pape et martiris.
breff paa Anestadt som ffru Magnille kiøffte.
Biskop Herlog af Oslo stadfæster den Overenskomst, som Hr. Olaf Jenssön, Sogneprest paa Hof i Rördal, har truffet med Olaf Eyvindssön og Hall vard Gestssön om Prestebolsfossen i Eidsaaen, som de skulle beholde i sin Livstid, men som derpaa skal falde tilbage til Hofs Prestebol.
Efter 2 Vidisser paa Papir af 16 Juli 1584 i norske Rigsarkiv. (Se Brev af 19 Januar 1526 nedenfor og Dipl. Norv. VII. No. 533 og 768. - De vigtigste orthographiske Afvigelser ere angivne i Noterne.)
Sognepresterne i Gausdal og Ringebo kundgjöre, at Sigrid Ivarsdatter paa Glaumstad erkjendte, at (hendes Mand?) Bergsvein paa Glaumstad med Samtykke af hende og sin Broder Grim Gudleikssön overlod Baard Amundssön, hvad han eiede i Stafsvarpet.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Glömmen i Öyer. Levninger af de 2 förste Segl vedhænger; 3die mangler. [449 aar1498] 
Thet see allom godom monnom kwnnikth som thette breff see æder høre ath wy Kolbiørn Haraldsson korsbroder j Hambre ok soknne presther j Gausdall ok Niels Hakonsson soknneprester j Ringhebo warom aa Gl/oe/mene lwgurdaghen epter jnuencionem sancte crvcis anno domini mcdxcviij saghom ok hørdom vppa ath Sigridh Iffuersdotter a Glwmmestade helth i hans hand Bardh Amundsson a Gl/oe/mene med them skylmalom ath for d Sigridh stoth thet fulkomlica till ath Berswein a Glwmmestade vntthe Barde for d saa mykith som han atthe j Stafs warpeth med sinom broder samtykth Grymer Gudleiksson ok henne Sigridh for d samtykth ok henner barnne frielsth ok heymalth firir hwariom ok akærelausth med lwthom ok lwndom ok alth thet som till for d varpth ligher ok lygith haffuer fraa forne ok nyæ till ewerdelica æighe ffraa for d Berswein ok hans ærfwingom ok vnder for d Bardh ok hans ærfwingom til ewerdeligho æigo. Thy sæter for d Grymer sith jnsigil med warom firir thette breff som giorth war dagh ok aare som for siger.
Lest paa Tande tingstuffue thend 11 Junij 1612. - Dette breff war wdj rette paa Moug thing paa Tretten dend .6. Martij 1651. och effterdj jndbemelede fischewarp haffer ligett wnder dj Glømen folch vdj langsomelig hæffd effter breffuidtz liudelsze, følger det dennem till odell, angerløst. Mouritz Jensøn egen handt. - Været i Rette paa Aasteden ved Stafswarpet i Øyer d. 6 Sept. 1717. Teste H. Jacobsen Schmidt. m. m. - Været i Rette paa Aastæden Stav i Sagen Erland Erichsen contra Friderich Samuelsen 25 Sep: 1785 - teste - Lahn. Constit: eedsv: Fuldmægtig.
To Lagrettemænd i Sogn kundgjöre, at Baard Sigurdssön solgte til Hallvard Eilifssön 1/2 Maanedmatsbol Jord i ytre Öye i Rygge (nu Vangens) Sogn i Aurlands Prestegjeld og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum (Holcks Gave. Litr. Q.) 3die Segl (utydeligt) samt Levning af 2det vedhænge; 1ste mangler.
Ollom monnom som thetta breff hendher fore komma helssom vi Haluard Syordson Olaff Erikson sworne lagretismen i Sogn q. g. ok signa kunokth gørandis ath vi warom hya hørdom ok sagom ath Baardher Sywrdson saldhe Halwarde Elefson /-j/ momatabol iordh i ytrhe gardhen i Øya i Spor/son/ iordhen ofvan vatnet i Røgghe kyrke sogn i Orlande prestegel fry ok frelsth fore hwaryom manne med allom lottom ok lunnendom som thel the iordh lygger ok legath hafuer ok vndan segh ok synom æruingom ok thel Halwarde ok hans ærfwinga thel euerdelegh [450 aar1498] egn. Ok war betalet fore fornemdh jordh en quighe en /-j/ lop /son/ ok i skytni(n)gz øra iiii mele korn j bukskin. Thel mera sanningh hengher fornemde Baardh sith ing/son/ med vare fore thetta breff som gyorth war anno domini mcdxc octauo die sancti Nicolai episcopi.
Andres Nilssön, Prest i Hjertdal, og 5 andre Mænd kundgjöre, at Thorgrim Haakonssön og hans Hustru Thorgunna Gregorsdatter solgte til Drengman Helgessön en Del af en Gaard i Aamotsdal og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl mangle. (Se ovenfor No. 436.)
Ollom monnom them som thettæ breff seer eller hører les[ses helser Andres Nielsz son prester i Hierdal ] Redwlff Ewindh son Awaldh Ranff son Torloff Hal[wardh son] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . q. g. ok sinæ kwnnocth gørendæ at mith warom vppa . . . . . . . . . . . . . . . . . . dag anno dominj m cd xc viij sagom ok hørdom jaa ok hand[er bandh theræ at Torgrim Hocken son] soldæ Drengman Helyæ son iiii markæ bool ok i lops . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . som ligher i Omidszdal frelst ok hemholt for hweriæ [mannæ med allom them lutum ok lunnandom] som tiil for jordh ligher ok lighyt haffwer fraa fornæ [ok ny vthen gardsz ok innen med fiskom ok] føglom ok allom vedestadom ffra før Torgrim Hocken so[n ok hans ærwingæ ok vndher atternemdæ Dreng]man Heliæ son ok hans ærwingæ tiil ewerdeligæ eigæ odal [ok all affredis. kendis ok tha før Torgrim ok] konnæ Torgrims Torgwndæ Gregars dotther med jaa ok handerban[dh] . . . . . . . . . . . . . . . . [at] han haffdæ oppboret forstæ penningh ok senestæ ok allæ ther [i mellom som i kopp theræ kom. Tiil sanningæ] hingæ mith ocker indseglæ for thettæ breff som giort war [i Hierdal(?) aar ok degæ som foræ] segher.
Kong Hans paalægger Hr. Henrik Krummedike at meddele ham Underretning, hvis Hr. Knut Alfssön foretager noget mistænkeligt, da han ikke tör stole paa ham, samt at sörge for, at det ved Tunsberg liggende Vrag ikke forrykkes, og at de 3 Læster Smör, som han blev skyldig ved sidste Regnskab, blive betalte.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 4 No. 2.) Spor af udv. Forsegling. (Trykt i D. Mag. 3 R. 2 B. S. 33-34. No. 31. a.) [451 aar1499] 
Hanss Kære her Henrich forfare (i) nogre ærende aff her Knudh Alffszonn som anderledes lude eller haffue seg en som tilbørlige ere tha giffuer oss thet at kende oc ware vde om oc forhøre hwat hanss bedrifft er wij vide ey om wij oss meget till hannum forlade mwge. Oc bestiller eller lader bestille at thet wrag som ved Tonsbergh kommet er worder oss ey forrycth fore oc lader oss fange the iij lester smør i oss skyldige bleffue siist i oss regenskab giordde tha gøre i oss sønnerligenn till vilge oc forskyllet gernne. Befalendes ether gud. Schreffuit paa worth slot Kopnehaffnn sancti Mickelss dag aar etc. xcix o. Vnder wort signete.
Oss elskelige her Henrich Krwmmedike ridder wor mann raad oc embitzman paa Bahuss.
Kong Hans underretter Hr. Henrik Krummedike om, at han 6 Novbr. drager til Fyn, samt beder ham om Underretning om, hvad Hr. Knut Alfssön foretager sig, og hvem der gjör Almuen uvillig.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 4 No. 3). Spor af udv. Forsegl. (Trykt i D. Mag. 3 R. 2 B. S. 34 No. 31. b.)
Hans [ etc. aldeles som foregaaende No .] Kære her Henrich maa i vidæ at wij actte met gudz hielp at giffue oss her aff landet othensdagenn nest fore sancti Morthens dag først kommendes oc ind i Fywnn ther *i mwe i rette ether effther om i vele ware oss till ordz. Kære her Henrich bede wij ether kerligenn ati lade forfare hwat her Knud Alffson haffuer fore hender oc om i kwnne at wide fange hwo thet maa wore ther almwen skall gøre swa vwilligh. Ther met gøre i oss sønnerligen till vilge oc forskyllet gernne. Befalendes ether gud. Schreffuit paa Køpnehaffnn sancti Seuerini dag aar etc. xcix o. Vnder wort signete.
Oss elskelige her Henrich Krwmdige ridder wor embitzman paa Baahuss.
[452 aar1499] 
Ni Lagrettemænd i Luderlag paa Almuens Vegne sammesteds gjöre vitterligt, at de frivillig have gjort Forlig og Sone med Hr. Henrik Krummedike, Hövedsmand paa Baahus, paa Kong Hans´s Vegne i Anledning af Beskyldninger og udstedt Brev imod Hr. Henrik, og takke ham nu for hans Mildhed, da de ei formaaede at fyldestgjöre Dommen, som Rigsraadet havde afsagt i Oslo.
Efter beskad. Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 4 No. 1. c.) Af 9 Segl vedhænge No. 2, 4, 7, 8 og 9 utydelige. (Udfyldt efter en Afskr. fra forrige Aarhundrede sammesteds).
[Vy effterskreffne] Helge Asmundsson Ondher Thr[w]lsson . . . . . . Aslaghsson Eiuind (Amund?) Thoresson Orm Jonsson Suen Swensson Sy[men] Kethelsson Torger W(l)uedensson och Oleff Andhersson eytsworne [laghrettismen i Luderlagh gøre wi]therlicht [vp]pa menigh almwgenss veghne som bygge och bo i for ne Luderlagh med thette vort obne breff at [vy] med [frij villie och welberod] vnødde och vtwungne haffue giort sætt och sonen med ærlligh och velbyrdigh man her Henrich Krwmmedige ridder och høffuetz[man vppa Ba]hwss pa vor nadige herre koning Hansses veghne fore thet roghsmael samtycke och breff som vy beseglet haffue emo[dh] for ne her Henrich och [ta]cke vy hanum storlige for møgheligh sonen som han med oss giort haffuer thy at vy ey formotte at gøre Norges lagh fyllest effter thy som for ne her Henrichss breff inneholder och vdhviser och righensrodh i Osslo dømpt haffue til ythermere bevisning och bætther for[w]aringh henghe vy vore inseyghle nethen fore thette vort obne breff som giort och skreffuit vor pa Anross søndagen fore jule afften anno domini mcd o xcix.
laurettesmen j Lurlag.
Thormod Jonssön, Lagmand i Tunsberg, tildömmer efter Kong Haakons Retterbot Björn Hallvardssön det Gods, som Gunnar i Brandsrud (Lardal) fik med Gudrun Sveinsdatter og siden arvede efter deres fælles Barn; det var kommet fra Björns Forfædre og indehavdes nu af Ivar Sundressön.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. (Se ovenfor No. 303 og Brev af 3 Aug. 1517 nedenfor.)
Ollom monnom thym som thetta breff se heldher høyræ sendher Tormod Ionsson lamman i Tonsbergh q. g. och sinæ kvnucth ghærandhæ ad kam a raastovon for megh och radet Biorn Haluardsson och taladhæ til Jver Svndresson vm gods thet som Gvnner j Bransrud [453 aar1499] fek med Gvdrvn Suensdotther atte barn saman thet barn erffdhæ modher sine och Gvnner erffdhæ thet sama barn som han attæ med Gvdrvn och æpther konungh Hakonss rettebot vtskyrelsse dømde jegh med lagarorskvrdde Biorn Haluardsson thet godss jgen som fornepd Gvnner erffdhæ efftther barn sith och aff Biornss foreldhe komet. Och sa manghæ breff som ludher vppa thet godss thym skal Jver Svndresson vth at læghæ med eidhe synom och ii skilrikæ men sannæ eidh hans. Til sannyndhæ hengher jek myth jnsigle for thetta breff som giorth var anno dominj millezimo quatringenthezimo lxxxx nono.
Sex Lagrettemænd kundgjöre, at Ragnhild Thoresdatter fra sin Barndom og til denne Tid har opfört sig som en Dannekvinde, hvorom flere Vidnesbyrd om fornödent kunne erholdes.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. De 4 förste Segl vedhænge utydelige, de 2 sidste mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 923).
Ollom monnom them som thetta breff see heller hø[re sender Tydwlff] Kolbyornson . . . . . . Tolleffson Iwer Aslaghson Gwnnher Ormson Gwdbrandh Redherson . . . . . . . . son swornæ logrettis men q. g. ok sina kunnicth gørendhæ atth wii vorom paa [Rak]kestadh kyrkiæ gordh synnædaghen nesth effther sante Morthens dagh anno dominj millesimo quingentesimo. Thaa kom ffor oos Ragnild Thores dotther ok spurdhe oos atth hwer ledhis hwn hadhe segh wm gotth her i Skongn ffraa sin barns tidh ok til thennæ samme tidh. Thaa swarede wii hennæ som santh ær atth hwn haffwer wmgoth segh som en dannæquinnæ bodhe med handh ok mundh ok allth sith wmgengellsæ ok framdelis ffor hwn fflere dannemen til ffylgetz vm hen[ne giør]es behoff. til mere wissæ ok saningh henghiæ wi ware jnsigle nedhen ffor thetta bref som ther gorth war dagh ok are som ffore sigher.
To Mænd kundgjöre, at Thord Hallsteinssön erkjendte at have solgt paa Reidun Thorgeirsdatters Vegne og som hendes Ombudsmand halve Dalen eller söndre Fredne i Rakkestad, som er 3 Öresbol, til Gunnar Larenssön, hvis rette Odel det er, og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Brevet har Remmer til 3 Segl, hvoraf 2det vedhænger (utydeligt), samt Hul til 4de. (Se ovenfor No. 415 og 417-20, der med Undtagelse af No. 417 ere skrevne med samme Haand som nærværende Brev.) [454 aar1501] 
Ollom mannom som thetta breff see eller høre sender Halwardh Biertson och Torsthen Jonsson q. g. oc sinæ kwngørendes ath wy warom j Nesy som ligger j Aremark sokn sancte Halwardz dagh anno dominj m o quingentesimo primo. Sagom och hørdom a jaa och handerbandh theres aff eynæ halffuo Tordh Halstensson en aff andre halffwo Gwnner Larensson, wydherkendes tha for de Tordh Halstensson ath han haffuer selth for de Gwnner Larensson halffwen Dalen pa Reydon Torghersdotters wegnæ som ligger j Rakkæstadæ sokn som ær jjj øres booll som ær synstæ Frydnæ, och som bewisligith ær ath thet ær fornempde Gwnner Larenssons santh odaal med lutum och lunnyndum som til ligger och ligith haffuer ffraa forno och nyo wthen gards och jnnen fra sigh och synom arffwom och wnder for de Gwnner Larensson och hans ærffwingæ til ewerdeligæ eyghæ och med odalæ frelsth och heymolth for hwariom manne och opboreth fyrstæ pennyngh och øffstæ effther thy som j kawp theres kom som ær xv nøth j beskædeligom pennyngom effther thy som for de Reydon Torghersdotter haffde befalth for d Tordh Halstensson ath sæliæ pa sinæ wegnæ for thy for de Tordh Halstensson ær hennes lagligh ombotz mader, jtem framdeles star och til Torsthen Jonsson och Aslach Gwnnersson med jnsiglom synom ath for de Reydon Torghersdotter haffuer beffalth for de Tordh Halsteynsson for de jordh synstæ Frydnæ som ær halffwen Dalen ath sæliæ pa synæ wegnæ och flerom godom mannom nerwarendom. En ythermere sta wy och til med jnsiglom warom for de Halwardh Biertson och Torsthensson (dvs Torsthen Jonsson) ath warder nagøth ofrelst j for de jordh tha skal for de Gwnner Larensson haffue synæ pennyngæ jghen ath osøchtæ aff for de Reydons erffwingæ effther thy som hwar haffuer opboreth til. Thil sannynde her om setiom wy war jnsegel for thetta breff som giort ær ar och dagh som fore siger.
Kong Hans forlener Hr. Henrik Krummedike, Befalingsmand paa Baahus, med alle 40 Marks Sager og derunder og alt Gjæsteri, som kan tilkomme Kronen af de Tjenere og det Gods i Halland, som den svenske Marsk Hr. Svante Nilssön ( Sture) har pantsat ham.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sverige, Personal. No. 22). Seglet mangler. (Trykt i D. Mag. 3 R. 2 B. S. 36 No. 35.)
Wii Hanss met gudz nadhe Swerriges Danmarkes Norges Vendes oc Gottes konningh hertugh vti Sleszwiigh oc i Holsten Stor [455 aar1501] marnn oc Ditmersken greffue vti Oldenborg oc Delmenhorst gøre alle witherligt at wii aff wor sønnerligh gunst oc nadhe swa oc fore troskab oc willigh tienesthe som oss elskelige her Henric Krwmedike ridder wor man raad oc embitzman paa Bahwss oss vor kiere szønn oc wore riige her till giort oc bewiist haffuer oc her effther troligen gøre bewiise maa oc skall haffuer wii vntt oc forlent oc met thette vort opne breff vnde oc forlæne hanum alle xl marcke sager oc ther fornædhen oc alt gæsterii som oss paa Danmarckes krones vegne her effter kan oc maa tillfaldhe aff alle the thiænere oc gotz som han fanghet haffuer aff oss elskelige her Swante Nielsson ridder wor marsk her vti Swerike oc liggendes ære i Hallandht ehwor thet ther helst ær som the breff oc bewiisninger han ther paa haffuer kunne siige oc wdwiise oc for ne oss elskelige her Swante hanum ther wppaa vnt oc giffuit haffuer. Thii forbiwthe wii alle ehwo the hælst ære eller ware kunne oc serdeles alle wore fogete oc embitzmen vdi then egen hanum eller hanss embetzman her emodt thenne wor gunst paa for ne xl marcke sager oc andhet som førre er rørdht at hindre eller hindre lathe møthe platze dele omaghe eller i nokre maathe at oførreette vnder wor koninglige heffnd oc wreede. Giffuit paa wort slot Stockholm mandagen nest fore sancti Johannis baptiste dag aar effter gudz burd twsindhe femhwndredhe paa thet første. Vnder wort signete.
Dominus rex per se.
Kong Hans tilskriver Hr. Henrik Krummedike, Befalingsmand paa Baahus, angaaende den urolige Tilstand i Sverige og de fordringsfulde Breve, som Hr. Sten og Hr. Svante Sture, Heming Gad og Hr. Knut Alfssön tilskrive ham; den sidste forlanger de danske Fogeder i Norge afsatte.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 4 No. 4). Spor af udv. Forsegl. (Trykt i D. Mag. 3 R. 2 B. S. 36-37, No. 36.)
Hans met gudz nade Suerikes Danmarcks Norikes etc. konnung
Wor søndherlig gunst till foren, Wiider kære her Henrick at wor skatt her i riikit forbywdes oss, i mange leen som ligge till wor fadbur almwgen gøres oss fast oludug fore wore fogeter oc embitzmen slages i heel oc gripes oc thette gører oss skalkæ oc løst party oc engen aff the største wele haffue ther skildt fore, doc slaar swmme noger theres stycke swo obenbarlig vppo, at hwer man kan see oc føøle sandheit ther om, her Sten Sture, electus i Lincoping her Swante her Knwd [456 aar1501] Alson scriffue oss hwer annen dag till theres breff, met all theres insegle samfeldt beseglit, truendes at the wele engen troo thienest gøre oss før wij gøre hwat the wele, met mange sieldsyne article, doch fructhe wij ey at wor brust eller forsømmelse skall her i riickit finness i noger mothe sythan wij wort her konung oc forlader ether ther wisseligen vppo, oc sigher for ne her Knwdt at han will haffue affsatt, the danske fogeter i Norikæ, ther kwnne the them effther retthe, her Swanthe scriffuer oss besøndherligen till, at wij skulle ey twyffle paa hans tro thienest, oc scriffuer trwselbreff met the andre hwat ther wnder er, lader sig snarst see, Her vppo *winthe wii oss engen god forligelse thi thette er alt gort sythen alting war well forliget. Her mwge i rette ether effther. Befalendes ether gud oc ramer vort best som wij troo ether till. Screffuit paa vort slott Stocholm fredagen nest effther sancti Petrj ad vincula dag ar md primo. under wort signete.
Oss elskelige her Henrick Krwmdicke wor man oc raadt oc embitzman paa Bahus.
Kong Hans underretter Hr. Henrik Krummedike om, at Hr. Knut Alfssön har begivet sig ind i Sverige til Sturerne og Heming Gad samt sendt Kongen Undsigelsebrev, hvorfor denne har berövet ham hans norske Len og befalet sine Fogeder og Embedsmænd at lægge Beslag paa hans Arvegods i deres Len; det befales Hr. Henrik at gjöre ligesaa i sit Len samt at give Knut Knutssön ( Baad) Besked om, hvorledes han har at forholde sig.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 4 No. 5). Levning af udv. Forsegl. (Trykt i D. Mag. 3 R. 2 B. S. 38, No. 38.)
Hans
Wor sønderlig gunst till foren. Wiider kære her Henrick at her Knwd Alson haffuer obenbarlig satt sig wpp emod oss oc giffuet sig jnd till her Sten Sture her Swante oc electus i Lincopingh oc haffue wij ther vppo for ne her Knwdz vndsegelse breff, oc ther fore haffue wij met wore breff, tagit fran hanum the wore oc krone/~n/ leen han haffde i Norikæ, Thesligest haffue wij screfuit wore fogeter oc embitzmen till i Norikæ, at the skulle annamme paa wore (oc) krone/~n/ wegne, the hans arffuegotz han haffuer liggendes vdi hwer theres leen. Bethe wij ether kerligen ati oc tage till slottz behoff, hwat arffgotz han haffuer liggendes vdi ether leen, oc wærer paa hans argist effther ether ytherste magt, swo at han fanger ey noger magt at rese nokær almwgen [457 aar1501] ther i riikit. Ther ligger oss oc ether selff magt oppo, Oc giffuer Knwd Knwdson vnderwiising hwor han skall haffue sig ther i riiket met the leen wij haffue forlenet hanum, Ther gøre i oss svndherligen till wilge met, befalendes ether gud oc sancte Oluff. Ar md primo torsdagen nest effther wor frwe dag natiuitatis Marie vdi Vestergarn paa Gotlandt. Vnder wort signete.
Kong Hans sender Hr. Henrik Krummedike med sin Skriver M. Klaus Daa sine Breve til Norges Riges Raad, som indeholde Svar paa det Brev, Hr. Sten Sture og hans Tilhængere tilskrev det danske Rigsraad, da han formoder, at et lignende Brev er tilstillet det norske, beder ham at sörge for, at dette bliver underrettet herom, samt om at skaffe Tidender og raadslaa med Hr. Erik Erikssön ( Gyldenstjerne) paa Elfsborg.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge fasc. 4 No. 6). Levn. af udv. Forsegl. (Trykt i D. Mag. 3 R. 2 B. S. 38-39, No. 39.)
Wor søndherlig gunst till foren, Kære her Henrick sende wij ether nw wor scriffuer mester Clawes Daa met nocker wore breff, till wort elskelige Norikes raadt innehollendes swar paa the puncther her Sten Sture oc hans party haffue screffuit till wort elskelige Danmarcks raadt, emod oss, formwgendes at wort elskelige Norikes raadt, haffuer oc swodanne breff vntfangit fran for ne her Sten oc hans party oc mwge i fulkomeligen forlade ether paa thesse wore swar oc skycker thett swo at for ne breff worde framdeles forkwndit fore alt for ne wort elskelige Norikes raadt, oc giffuer oss klarligen til kende hwat wiisse tydinger fran then lands(ende) wij skulle rette oss effther oc haffuer søndherligen ord met her Eric Ericson wor embitzman paa Eluesborgh, Warer well paa all tingh thett geldher ether [halfft fast met, Befalendes ether gud. Screffuit paa wort slott Kopinghaffn torstdagen nest effther sancti Mauricij dag ar md primo. Vnder vort signete.
[458 aar1501] 
Björn Hallvardssön, Lagmand i Oplandene, og 5 Lagrettemænd kundgjöre, at de efter Ivar Eysteinssöns Begjæring skiftede Arven efter Jon Amundssön (paa Lider) og (hans Hustru) Sigrid Arnesdatter mellem deres Sönnesön Arne Arnessön og deres Datterdatter Ingerid Gudlaugsdatter, hvorved den förste erholdt to Trediedele, den anden en Trediedel i löst og fast Gods.
Efter 2 Orig. p. Perg. m. samme Haand p. Gaarden Hersaug i Ringsaker. Alle 6 Segl mangle paa begge Exemplarer. (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 797 og VI. No. 467 samt Brev nedenfor af 11 August 1522).
Ollom mannom them som thette breff seer eller *hyører sender Byørn Haluordson lagman j Wplanden, Clemeth Amundsson, Thordh Ffinson, Gwnner Erickson, Gwnner Alfson, Erick Amundson swarne, lagretthes men thet wj warum paa Lydom j Ryngyssaker sokn, thorsdaggen nest efther, sancti Calixti dag anno dominj m dj o, laglyge, thyll krafder aff Jwer Esteinsson ath skypthe then arff som thømdes effther Jon Amundsson ok Sygryd Arnesdotter , gud beggess theress syell nade, gyorde wj tha them ein winlig sone j millom Jon Amundson ssænason Arne Arnesson, ok hanss dotter dotter Jngerydh Gwdløxdotter j saa matthe ath ffor d Arne Arnesson skall beholde, thwoo dyellen, en ffor d Jnggeridh Golexdotter, thrydjwngen bade j lause ok j ffaste ok ther med ware thye wener ok well fforlykthe, Ok skall then sone wbrytheligh holless ffor alth ytther mere thill tall, hoo denne sone, rywer svara saa mykyth som lagbogk watter. Tyll saning her wm hengge wj war jngsygle fføre thette breff som gyorth war dag ok ar som fføre seger etc.
Breff om Lieder. - Lier.
. . . . . . . op i haren som min herre koninghen . . . . . . . . helst kommer mikkiæ och suar . . . . . . . . . . . . /th/et Margrethæ wor ti . . . . . . . . ix . . . . . . . . . . Til saningh her om [heng]her [/th/esser goder men] sine jngcille meth mine som swa hedhe Eriker Ormz[søn] och Siordher . . . . . ke ssøn lagrettis men i Rommædal wor thætæ bref [scrifuat] aa Hornom onssd[aghen nest] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
[459 aar1501] 
Kong Hans meddeler Hr. Henrik Krummedike, at han har udtalt for det norske Rigsraad sin Forundring over, at det tillader Hr. Knut Alfssöns Folk at fare frem i Norge, som skeet er; befaler, at Matthis Olssön skal tage Folk fra Baahus og andensteds for at forfölge dem og nedbryde Hr. Knuts Gaarde, saa at Tilflugtsteder kunne mangle dem, samt at sörge for en forsvarlig Besætning til Baahus og stadig at söge Tidender fra Sverige.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 4 No. 7). Spor af udv. Forsegl. (Trykt i D. Mag. 3 R. 2 B. S. 39, No. 40.)
Hanss met gudz nade Danmarckes Sueriges [Norges etc. koning] hertug i Slesuig Holstenn Stormarenn oc [Ditmersken.]
Wor gunst tillffornn. Kæræ her Henrich i mwæ vide at [wij] haf[fue] screffuit wort raad till i Norgæ at oss forwnder hwii the side saa stillæ oc tillstæde at her Knut Alssons folk drage saa jnd i Norge røffuer skyuder och slaar i hiell wore vndersottæ effter som i finde i thenne copie her indelucht. Tha haffue wij nw keyst thet fore thet bestæ at Mattes Olsson tager aff ederss folk saa megit som i kwnde ombære oc ther till andre wore raadz och godemendz thiænnære oc kopstædemen oc sloer effter forscreffne her Knudz thiænnære oc nederbrydæ hans gordæ at han och the ey schullæ haffue tillflucht ther till oc ath the oc i alltiid haffue etherss bud ind i Suerige at lade høre och forfare om the velle drage jnd paa eder met noger macht ati oc the ther ware vppaa mod fiænderne ati thette bestillæ at thet maa skee met thet alderfurstæ. Wij finge och i goor viss thiende fraa Rom saa at en cardinall i Rom haffuer forwerffuit thet biscopsdom i Lindkoffing ffra Heming Gad oc bede wij eder ati scriffue Mattes Olsson till at han skicker igen paa slottet gode dwelige kaarlæ saa thet joo bliffuer forwaritt. Rammer her vthii wort bestæ som wij eder tilltro. Befallendes eder gud. Screffuit paa wort slott Køpnehaffnn sanctorum Symonis et Jude apostolorum dag. Aar etc. md primo. Vnder wort signete.
Oss elskelige her Henrich Kromedige ridder wor mann och raad.
Kong Hans beder Hr. Henrik Krummedike at finde en listig Bondekarl, der kan bringe et opdigtet Brev til Hr. Knut ( Alfssön) og paa denne Maade skaffe Tidender fra Stockholm, giver ham Forholdsregler med Hensyn til Borgerne i Lödöse og omtaler Hr. Erik Erikssön ( Gyldenstjernes) Forhold.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 4 No. 8). Spor af udv. Forsegl. (Trykt i D. Mag. 3 R. 2 B. S. 41, No. 43.) [460 aar1501] 
Hans
Wor søndherlig gunst till fornn. Kiære her Henric wii wilde gerne wiide noger wiisse thiender hworledes thet wore fat vti Stockholm oc kunne doch enthet fonget at wiide. Ther fore bethe wii ether kiærligenn ati wille wdlede en tresker bonde karll oc lader hanum fonge nogenn løse thyender eller scriffuelse aff noget herrit ther i Norge oc sende hanum till her Knwt met swodan scriffuelse oc lade forhøre oc besporie hwad wiisse thiender ther paa færde ære oc fly thet doch swa at han lader seg enthet merke at han swodant fore hendher haffuer oc giffuer oss siden till kende hwad han ther forfarendes worder. Oc begiære wii kiære her Henric ati giffue the Løse borgere the besthe ord i kunde oc holder wenskab met them serdelis i thenne tiid wii haffue screffuit them till at fonge the noget anfald tha skulle the haffue tillflwcht oc raad met ether. Sameledis haffue wii oc screffuit her Eric Ericsson till nw at han skall giffue oss szin wilie at kende om thet røcthe wii høre om hanum oc haffue wij oc swaa screffuit the swæne till paa Ælffuesborg ligge oc sende ether breffuene ati skicke them tillstæde. Ether gud befalendes. Screffuit paa wort slot Kiøpenhaffnn sancti Thome apostoli afften anno dominj md primo vnder wort signete.
Oss elskelige her Henric Krwmedicke ridder wor mann raad oc embitzman paa Bahwss.
Kong Hans sender Hr. Henrik Krummedike sine Breve til Rigsraadet og Kjöbstæderne i Norge om et Indfald i Sverige, beder om hans Raad i denne Anledning, og at han vil besörge Brevene; han gjentager derhos Anmodningen om at sende en paalidelig Karl til Stockholm for at skaffe sikre Efterretninger.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 4 No. 10). Brevform; Spor adaf[sic] udv. Forsegl. (Trykt i D. Mag. 3 R. 2 B. S. 41- 42, No. 44.)
Hanss met gudz nade Danmarckes Sueriges Norges etc. konungh hertug i Sleswiig oc i Holzstenn Stormarnn oc Ditmerskenn etc.
Wor sønnerlig gunst tillfornn. kære her Henric wij haffue nw forschreffuet till wort elskelige raad oc køpstedemen søndenfieldz oc [461 aar1502] nordenfieldz om ith talfolch oss at skicke oc lade drage ind i Swerige aff Norghe hwor som ider tyctthe besth lemppelygst eller nest ware oc sende wij nw ider the wore breff som søndenfieldz ther om ware skulle till wort elskelige raad oc køpstedemen, Bede wij ider gerne oc kerligen ati villæ lade beskicke swadan wore breff tillstede søndenfieldz, Oc lade beskicke the andre wore breff som nordenfieldz ware skulle, till oss elskelige her Jon Pouelson prouest j Aaslaa till Mariekyrcke. Oc ati ville schriffue oss till igen her paa idhert gode tycke oc hwat leyligheed ider her vdi tyckes best ware, Oc ati wille tillsee om i icke kwnne skicke en god oc troo karll till at reyse till Stocholm ther i sandningen aff forfare hworledes fat maa ware oc giffue ider thet igen till kende oc i siden ville oss thet framdeles forschriffue oc sammeledes om i nogre ærende forfaret haffue ther oss paagielde thæt wille wij kerligen met ider forskylde, hermet ider gud befalendes. Schreffuit paa Køpnehaffn the hilge tre koningers affthen anno dominj md 2 o. Vnder wort signete.
Kong Hans sender Hr. Henrik Krummedike til Besörgelse Brevene til Rigsraadet og Lagmændene norden- og söndenfjelds i Norge om at erholde deres Dom over Hr. Knut Alfssön i Anledning af hans Forhold samt omtaler udförligere Hr. Erik Erikssön ( Gyldenstjerne) og hans Fremgangsmaade.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 4 No. 11). Brevform; Levn. af udv. Forsegl. (Trykt i D. Mag. 3 R. 2 B. S. 42, No. 45).
Wor sønnerlig gunst till fornn. kiære her Henric wii sende ether nw thenn wor scriffuelse till wort elskelige raad oc lagmen nordenfiældz oc søndhenfiældz ther vti Norghe at the skulle affsiighe hwad reet ær effter Norges laag fore the sager oc skuldninger wii kunne haffue till her Knut Alffssons ridders goetz paa Norges kronene weghne fore thet vploep oc hoffmoed oc oreedelighed han oss bewiist oc giort haffuer. Bethe wij ether kiærligen ati ther om tillhielpe at wij mwge fonge doem fore oss. Hwad Norges laag siige oc giffue kan ther vppaa thet ære wij begiærendes oc ey anneth. kiære her Henric som i scriffue at her Eric Ericsson haffuer sænth ind vti Nyløse hundrede szine thiænere at the skulle ther holle raadstwe met almwgen wiide wij ey om thet giøres paa wort eller ethert besthe ther fore tøckes oss [462 aar1502] raadeligt ware ati ganske well tilsee oc lade tillsee ati icke i nogre maathe aff them besliiges. Som wii forstaa paa ethers scriffuelse tha tore i enthet goeth wenthe aff them j wiide well selffue hwor i met them holde skulle ythermere en wij ether nw scriffue kunde fforfare j at the wille træde jnd till ether oc j nogerledes kunne wedkome tha lader oss yo ther aff at wiide fonge tha wille wij oss ther vti børligen haffue oc holdhe. Wii haffue nw screffuit wort elskelige raad till vti Skone at the skulle sende theres bwd til her Eric Ericsson oc sammeledes till them vti Nyløse oc see om the kunne fonge at wiide hwad the wille sla paa oc hworledes the wille haffue oc holde seg met oss. Hwad swar wij ther om fongendes worde wille wij gherne lade ether fonge at wiide met thet første. Oc sende wij ether nw nogre wore breff till wort elskelige raad nordenfiældz bethe wij ether kiærligen ati wille skicke them til prouesten vti Asslo wii haffue screffuit hanum till at han skall skicke them fræmdelis. Kiære her Henric rammer oc viider wort oc riiges besthe ehwad maathe i kunne oss twiffler doch enthet ati thet yo altiid gherne giøre wij wille thet altiid gherne oc kiærligen met ether forskille. Ether gud befalendes. Screffuit paa wort slot Kiøpenhaffnn mondagen nest effter the hellige tre koninge dag anno dominj md secundo. vnder wort signete.
Kong Hans giver Hr. Henrik Krummedike Befalinger angaaende Borgerne i Lödöse, Hr. Erik Erikssön ( Gyldenstjerne), Elfsborgs Len og Nylödöse samt meddeler ham sin Hensigt at drage til Stockholm til Vaaren, beder ham om Efterretninger om Hr. Knut Alfssön og omtaler Morten Thorkelssön, der önsker 2 Gaarde i hans Len til Forlening, men som han antager Bendt Mogenssön nu er i Besiddelse af.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 4 No. 12). Brevform; Spor af udv. Forsegl. (Tildels trykt i D. Mag. 3 R. 2 B. S. 44, No. 47.)
Hanss met gudz nade Danmarkes Suerriges Norges etc. koning hertug vti Sleszwiig oc i Holsten Stormarnn oc Ditmersken.
Wor sønnerlig gunst till fornn. Kære her Henric wij haffue till fornn screffuit ether till ati skulde arge jnd paa the Løse borgere her Eric Ericsson oc hanss metfølgere swa bethe wij ether en nw ati ware fortencthe at legge ether wind om ati kunne drage oc nyde almwgen ther vti Ælffuesborgsslæn ati kunne stinge yldh paa Nyløse oc lade thet affbrænde oc ødelægge. Oc sammeledes hwor i kunne ware [463 aar1502] paa her Eric Ericssons argeste tha legger ether ther och wind om. Wii bestærcke oss dagligen oc acthe met gudz hielp at ware fore Stockholm met første opne watne wor kiære hwsffrwe oc folch som ther ære at hwsswale oc vndsette oc ey doch forgædhe at komme ether oc andre wore wenner i then landzændhe till hielp oc trøsth. Rammer oc viider wort oc riiges besthe som wii wiide oc enthet twiffle vppaa ati thet yo altiid gerne giøre. fforfare i noger tyender om her Knut Alffsson at han wille giffue seg ther indh vti riiget tha giffuer oss thet till kende met alder første. Oc skulle i wiide at thenne breffuiser Morten Torkilsson haffuer ladhet oss nw forstande at han er begiærendes vti forlæning ii gaarde som kalles Odhenssager oc Knarstade fformode wii at Benth Magensson haffuer them vti forlæning vti szin liiffs tiidh oc wiide ther fore ey hworledes wij nw kunne forlæne for ne breffuiser thesse for ne gaarde men bethe ether ther fore ati ransage hwad oss ther vti stander till atgiøre oc biwthe oss siiden leyligheden till ther om. Om wii met lempe kunne wedkome ath forlæne thenne breffuiser for ne gaarde tha wille wij reette oss ther effter oc giffue hanum wort breff ther vppaa effter som tillbør. Befalendes ether gud. Screffuit paa wort slot Kiøpenhaffnn kyndel misse dag anno dominj md secundo. Vnder wort signete.
Oss elskelige her Henric Krwmedicke ridder wor man raad oc embitzman paa Bahwss.
Om her Erick Ericksson.
Kong Hans foreskriver Hr. Henrik Krummedike, hvad han skal foretage i Anledning af Hr. Knut Alfssöns Indfald i Norge, og at han skal handle i Forening med Matthis Olssön, Hövedsmand paa Tunsberg, Hofsinden Knut Knutssön ( Baad) og Peder Gris (paa Akershus).
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 4 No. 13). Brevform; Spor af udv. Forsegl. (Trykt i D. Mag. 3 R. 2 B. S. 45-46, No. 49.)
Hanss met gudz nade Danmarcks Sueriges Noriges etc. konning hertug i Slesuig oc i Holsten Stormaren oc Ditmersken etc.
Vor sønderlig gunst till fornn. Kiere her Henrick. Som i oc andre sammeledes ther i riiget skriffue oc giffue oss till kende, at her Knud Alsson haffuer giffuit sig ther ind i riiget met ith føigæ thall folck, oc legger sig wind om, at hylde oc drage allmwgen till sig met løse oc vsande thale oss oc thet mene riige till forthreth oc honheidh. Tha kiere her Henrick efftir swodanne legligheider tyckes oss best [464 aar1502] ware oc saae gantze gerne ati selffue personlige gaffue ether emod for ne her Knwd Alsson om i nogerlunde betrøste at begaa ether eblant all- mwgen, betrøste i ether oc icke ati tha sende aff ethert folck thet meste i kwnne afflade till oss elskelige Mattes Olsson wor embitzman pa Tonsberg oc wor hoffsind Knud Knudsson wii haffue skreffuit thennom till at the skulle drage emod for ne her Knud oc hans metfølgere oc haffue oc tage till hielp friiborne oc frelses men alle kiøpstede men ther till allmogen oc alle skibreder, swodanne wore oc krone/~n/ fiender at arge, oc om i icke betrøste ether selffue met atfølge ati tha giøre fore ethert folck en god dwgelig høffuitzmand, oc i bliffue igen wid slottit met swo meget folck i thet met forware kwnnæ, Drage i oc selffue met tha atlegge gode tro karlle ther vppe som i wide macht pa ligger oc bywder oss stedz tiender till. Wii wele innen sex dage om gud will ther till føige børren oc wedreth sende ith tall folck at møde i Marstrandt som skall ware ether oc for ne høffuitzmend bistendige. Ware thet oc swo at børren wilde lenge staa emod at swodant wort folck kunnæ ey affsted kommæ. Tha wilde wii ey at ligwell at thet skulde ther fore bliffue forsømmet, Wii sende oc allmogen oc alle skibreder wore opne breff oc ladit thennom vdskreffuit dubleth ludendes at the skulle were ether, Mattes Olsson oc Knud Knudsson hørige lydige oc følge achtige, i haffue selffue at mercke hworlunde breffuene skulle vdfaaes till almwen om i drage icke selffue met oc strax i thet samme som hofffolcket rede er, tha lader for ne wore breff leses fore allmogen oc swo strax tage mand aff hwsene met ether, all then allmwge som emellom Baahuss oc Oslo er oc forwider ether en æncket dag met Mattes Olsson at han met alle kiøpstede men oc allmogen i Tonsbergs len møder ether eller ethert folck oc allmoge som fore er rørth pa ith sted, Oc lader Peder Griiss oc faa at wide at han pa en annen side met hwess allmoge oc macht han kan affsted kommæ drager ind pa her Knud i Oslo eller anderstedz hwar han ær, oc om ether swo tycker at Knud Knudsson bliffuer oc met pa then sammæ side, Oc forwarer thet encket ati sambdrechtelige oc til hobe slaa till pa en tiid oc giører her vdi som wore gode tro er till ether ati ey wele at swodanne honheid oc fortreth scall henge oss oc mene riiget paa. Her met ether gud befallendes. Screffuit pa wort slot Køpnehaffn sancti Peders apostels afften ad cathedram anno domini md 2 o. Vnder wort signete. Jtem kiere her Henrick strax som i haffue hafft thet wort folck behoff som wii sende ether tha sender thet strax till oss till rygge igen.
Oss elskelige her Henrick Krwmdige ridder wor embitzman pa Baahuss.
[465 aar1502] 
Hr. Knut Alfssön beretter Hr. Svante Nilssön ( Sture) om Elfsborgs Slots Indtagelse af Kong Christiern ( II), Erik Erikssön ( Gyldenstjernes) Drab, Trefningen ved Elfsborg og Slottets Ödelæggelse af Kongen samt Hr. Henrik Krummedikes Nederlag ved Akershus.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kong. Hist., fasc. 3). Uden Segl. (Stykket om Henrik Krummedike er trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 46, No. 50.)
Broderlig helse nw oc altiid kerlig forsend met wor herre. Moge (i) wide kare broder her Svante besynderlig gode wen at torsdagen nest fore sancte Margare[te] dag med afftens tiid kom then vnge kung dragendes fore Æluensborg met eet stort megtuch tall folk ritthers landsknegte Skotter sollenære oc Dansche hoffmen oc belagde slottet. Swnnedagen ther nest gich slots ffogeden aff selff trediæ bebreffuede them slottet at anname thet om morgenen so[m hanl oc giorde. Oc lxxx karle ragte strax kungen handen oc lx fordegtinge seg at the ginge aff met [thet the] haffuer. Nathen till tiesdags finge vii budh till Leerem twoa mile fran Elffuensborg i l[eir]en som vii loge at sva sk[eet] var. Vart tha almogen sva grym oc vred poa her Erich Ericsson [at the] sloge hanum i hiell i wore hender oc stod thet oss flere gantske nær med oc gorde the ønk[e]lig[e mord] poa hanum. Samme stwnd droge wii affstad till fienden ind fore slottet. møtte oss tha delige men [vnder] øgen vel redhe met theres verge sloge vii tha well offuer ij c i hell aff them, som the fore visse sagde the[t so]ge. som i skogen lawge poa klippen oc ind fore porther(ne?) ath the vorde till kirckegorden for slott[et io]rde. Myste wii ther noger bønder oc aff vore swæne oc hestene bleffue skotthne, Haffde almogen all framkommet nest guts help hadde vii slaget hwer man i hiell oc fenget huart skib fran hanum oc wunnet stor heder oc priis ithermere end vii giorde. Lodh strax kungen føre aff slottet thet han kwndæ oc satte eld i alle firæ hørner paa slottet oc ther med drog han aff till Bahuss oc vii droge saa sactelig offuer broen oc offuer vadet ighen oc skildes at hwer for hiem till sin vthen the herrede som vare ther poa soa lenge the fange vntsettni(n)g the som ther nest liggie brothenne, Kom oc Krummedige dragendes till Aagershus ville thet igen (tage) bleff han tha slagen till rygge igen oc en stor megtug hop aff the Skotter hanum fulde bleffue ihiell slagen the som sluppe rymde till søes oc en part droge till Skotland igen, finge myne swæne iij skønæ skib fran hanum oc ligger han selff i Malstrande hampn en Jorgen Rwt ligger poa Bahus oc haffuer iche mere folk hoes seg en xxx karlle, thii vore thet nw tiid oc meget nyttøgt at kongen finge noget at gøre, thet wii løne hanum igen for [466 aar1502] then store schade och forderff han heffuer giort ind poa Norige oc Swerige met mord roff oc brand, ligger oc Otte Rwt poa Bahus oc er han død sar som han bleff skotten i slaget oc ligger alt fult døde aff the rytthers i fran gamble Lødesse oc till slottet som till forne slagne wore oc stander ther stor lucth aff them etc. Kære broder gør iag altiid kerlig gerne huat ether kand komme till gode beste oc bestand. Her met ether alsmegtucste gud oc sancte Oluff kong befalendes till ewig (tid). Screffuet i Leenæ swnnedagen nest fore sancti Jacobi dag anno dominj md secundo.
Knud Allsson ridder.
Erlig velburdug man strenge ridder her Swante Nielsson hoffuitsman poa Stegeborg oc Ørebro Sueriges riges marsch sin kare broder oc besynderlig gode wen.
Kong Hans erkjender Modtagelsen af Hr. Henrik Krummedikes Brev angaaende Hr. Knut Alfssöns Drab og Akershus´ s og Tunsbergs Overdragelse til Knut Knutssön ( Baad) og Mats Olssön, takker ham for hans tro Tjeneste og udtaler Önsket om snart at faa ham i Tale.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 4 No. 14). Udv. forseglet. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 50, No. 55.)
Hanss met gudz nade Danmarcks Sueriges Norges etc. koningh hertug i Sleswiig oc i Holtzstenn Stormarnn oc Ditmerskenn.
Wor sønnerlig gunst tillfornn. Kiere her Henric nw i dag finge wij her ethers schriffuelsse ludendes hworledes ether er ganget i handht siden i komme till Tonsbergh oc Aslaa oc hworledes i belagde Agershwss oc at her Knwd Alffson begerde oc fick leyde oc kom oc framsette nagen selstsyne oc behende ord oc wortte ther offuer slagen met nogre hanss thienere oc siden vndryctte thet folch han forsamblet haffde oc finge i wort slot Agersshwss oc stande i slotzlaffwen, oc Matz Olson haffue i met ethers medbrødere anttwordet Tonsbergh oc Knud Knudzson Agershwss, met andre oc flere ord som ethers breff oc schriffuelsse jnneholder, hwilke wij vell forstandet haffue, oc kwnne formercke ati ether bewiist haffue fore wor skyld som en troo dandeman ffore hwilket wij ether gernne oc kerligen tacke oc vele thet gernne oc kerligen met ether forskylde vdi hwat made wij kwnne, Gerne wore wij ether selffue till talss thet furste i met nogen lemppe kwnne vedkomme at komme till oss fore nogre sønderlige ærende skyld wij met ether haffue at forhandle. her met ether gud befalendes. Schreffwet paa wort slot [467 aar1502] Kalundeborg aar effther gudz burd md secundo. Vnder wort signete. Sancte Cosme et Damiani sanctorum dagh.
Oss elskelige her Henric Krwmmedike ridder wor mann raad oc embitzman paa Bahwss.
Kong Hans underretter Hr. Henrik Krummedike om, at han har hört, at Hr. Knut Alfssöns Enke, Fru Mette ( Ivarsdatter Dyre), har havt Bud i Norge for at reise Almuen mod ham og Kongens andre Embedsmænd, hvorfor han beder ham at samle Folk og, om fornödiges, hjælpe Knut Knutssön ( Baad) paa Akershus.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 4 No. 15). Brevform; Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 51, No. 57.)
Hanss met gudz nade Danmarcks Sueriges Noriges etc. konnyng hertug vdi Sleszuig Holtzsten Stormarn oc Dytmersken.
Wor synderligh gunst till foren. Vider kiere her Henrick at oss er forekommet thet ffru Metthe her Knudh Alffssons effterlewersk skall haffue siith budh ind i Norige oc ladhe resæ och forsamle almwen till segh edher och andre vore embitzmen ther i landet at beligge oc forderffwe. Tii bedhe wii ether kerligen ati beleffue almwen ther i landet till ether oc haffuer tale oc oordh met them at the følge ether oc giore ether bistandighet nar i them tilsige ther om oc behoff giors, oc serdeles at komme Knud Knudsson wor embitzman paa Agershuss till hielp oc trøsth om frw Mette eller hennes ombudzman ville paa thet ny resæ och giøre almwen galind, Ramer selffue ther ydermere wdi wort besthe effter som i vide at behoff giors, thet ville wii altiidh kerligen oc gerne forskylle met ether, Her met ether gud befallendes. Screffuet paa wort slot Køpnehaffn sancti Seuerinj dag aar etc. md secundo. Vnder wort signete.
Oss elskelige her Henrick Krumedike wor man rod oc embitzman paa Bahwss.
Om ffrv Mette.
Kong Hans tilskriver Hr. Henrik Krummedike og beklager hans Tab af Folk og beder ham at forsöge at vinde Almuen og bringe Ufreden tilende; han paalægger ham endvidere at sende en Skibsladning Tömmer til Istandsættelsen af hans Holk, saasnart Vandet bliver aabent.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 4 No. 9). Brevform; Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 51-52, No. 58.) [468 aar1502] 
Hanss met gudz nade Danmarcks Sueriges Norges etc. koningh hertug j Sleswiig oc i Holtzstenn Stormarnn oc Ditmersken etc.
Wor sønderlig gunst tillfornn. Kære her Henric som j nw oss till kende giffue at ether swenne wortte ether affslagnne, oc sammeledes om andre ærende kære her Henric tyckes oss thet gantzske ilde ware at swa skee skulde oc bede ether gerne oc kerligen ati betencke all leyligheed ther i landet oc forsøge om i icke kwnne finde paa nogre the ærende oc stycke som kwnne drage almwen till fridt oc staddighed igen oc at wij oc i met kwnne snarligen komme till ende met then krigh oc owilge som ther i landet begynt oc vpreest er, Oc lade oss strax ther om fange ether vilge at vidæ, Sender oss hid ith skib fwlt aff got ind holt ther met ville wij lade forbygge oc berede then ethers holck i her liggendes haffue oc lader thet komme met furste obnne vandne, her met ether gud befalendes. Schreffuit nyarss affthen paa wort slot Køpnehaffnn. Aar effther gudz bwrd md secundo. Vnder wort signete. Vdi dag giffue wij oss heden oc paa veyen till landthe Holstenn.
Oss elskelige her Henric Krwmmedike ridder wor man raad oc embitzman paa Bahwss.
Den udvalgte Kong Christiern ( II) underretter Hr. Henrik Krummedike om, at han efter hans tidligere Bud havde tænkt at sende ham en Del Folk, men at han i Henhold til hans senere Brev har undladt det, samt forespörger sig om den hensigtsmæssigste Maade, hvorpaa han kan sende ham Folk til det foreslaaede Anfald paa Konghelle.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 4 No. 16). Brevform; Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 52-53, No. 60.)
Cristiern met gudz nadæ vduald konning till Danmarck och Swerigæ rett arffuing till etc.
Vor sønderlig gunst tilforn. Kæræ her Henrick som i skreffue oss till nw siisth at wij skuldæ rettæ oss effther the two bønders vnderwisning som i forsendæ hiid till oss tha gaffuæ the oss at kenne atj skuldæ haffuæ brøsth paa folck till at bewaræ slotthet met thij haffdæ wij acthet at sendt ether it tall folck tiid vp ether till vndsetning. Och nw fingæ wii ethers skriffuelsæ i fredags ludendes atj hafdæ well swo meget folck som ether behoff giordes till slottens behoff, thet ladæ wij [469 aar1503] ther met bestaa, i skriffuæ och i samme ethers breff at man mattæ met føgæ mact well affslaa them som liggæ i Kongeldæ eller ther hoss vforbudith. Tha befryctæ wij oss at skullæ wij sendæ noget mercheligt tall folck tiid vp tha skall thet snarligen ryctes eblandt woræ vwenner som ther liggæ nar som gengerden skuldæ vdgøres aff almogen ther emod landit liggæ, M[e]n tyckes ether raadeligt och gott waaræ at wij kwnnæ skick[æ et]her it tall folck till skiibss eller oc ower landt swo at icke sk[ul]dæ actes om thet berøctedes wnder voræ f[ien]der ther liggæ. Tha biwder oss thet strax vfortøffrith till igen tha wellæ wij ther e[fft]her rettæ oss oc skickæ ether vndsetning till wand eller landt effther som ether tha tycker raadeligt waræ. Och welæ wii end nw swo lengæ beholdæ [the] samme two bynder her hoss oss at wij fangæ ethers skriffu[elsæ] ther om tilbag[æ] ige[n] hwar effther wij skullæ rettæ oss. Rammer och vider wor kæræ herræ faders bestæ och bestandt som wij ether tiltro och widæ well atj gernæ gøræ. her met ether gud befallendes. Screffuit paa Helsingborg sancti Valentinj dag aar etc. md 3 o. Vnder wort signete.
Oss elskelige her Henrick Krummædigæ ridder wor kæræ herræ faders man raad och embitzman paa Bahwss.
En Del Lagrettemænd opgaa og fastsætte i Eiernes Nærværelse Grændser og Udrast for Gaardene Aasthorp, Skjörthorp, Gaugsthorp (Dangsthorp?) og Ödegaardene Hengedal og Snaden (i Rakkestad), ved hvilken Leilighed Tholf Thorleifssön, Lensmand i Skauns Skibrede, mödte som Ombudsmand for Hr. Jon Paalssön, Provst ved Mariekirken i Oslo og Foged i Skaun.
Efter en ubekræftet Afskr. fra Slutn. af 17de Aarhundrede i norske Rigsarkiv. Feilfuld og uden Segl; Originalen har havt 12.
Ollum manum dem som dette breff see eller hører sender Alff Torersen Tryg Eleffsen Tallack Clemetsen Talack Thorgersen Holte Rolffsen Joen Brynelsøn Thorgiuls Euindsen. Torder . . . . . Berg Clemetsen . . . . . . . Vellemsen . . . . . . . Gonner Ericksøn Torckel Bentsøn . . . . . . Gudbrand Redersøn laugrettismend qued gud och sine kund giørende at vi vare .a. dellis gang j mellem Astorp Skiørtorp Gaugstorp och toe øde gaarder Hengnedal . . . . . och en øde gaard som heder Snaden asplarx (dvs apostolorum) Philipi Jacobi afften 1504 mdiv vare vi da i dom neffnde aff ene halve Tolff Toleffsen lensmand i Skougen skibre(de) i fulle ombude hederlig mand her Joen Polsøn provist .a. Mari kiercke i Osloe och fougd i Skon och Hellge Amonsen en aff andre [470 aar1504] halve Hellg(e) Karlsen Guiland Torckelsen och Ansten Aslesen, lodt de sig alle att nøye eyens mendene paa alle sider huad som vi xii. (men) giorde dem jmellem. ginge vi da sammer och grundelig at høgdom ransagede vi skoug marck eyegedell gatte leie aff for ne jordom effter di szom lager orskur der om wattede. fiore vi da en atternemde gate leige aff fornemde jordom Gaugstorp och Skiøltorp vtt vester offuer becken och sønden Biadal eyer fram(deles) ginge vi suder effter skougen och sette endemercke och grinnetre och suder effter skougen som liger toe store stener til hobe saa redte (dvs ret) søder effter skougen søder ene helle ved ett led och der lagde vi en sten røsz fra stenrøsen och saa rett øster i becken. stander och fornemde jorder Skiøltorp Gaugstorp ødegaardene eyge for en eyer mellen becken. fornemde endemercke skulle och fornemde jorde haffue sig den skoug til sameye sig jmellem. En jndenfor dese endemercke skal Astorp eyge sig til en eye och saa søder i for ne stenrøsz fra røsen och vester i ett bratt berg som kaldes Biørne hoffue er det berg och vester i marck dett til andre delle vedtager och møtes skal dette fornemde Astorp, och Gauxstorp ege sig til en eye. En for sønden stenrosen och Biørn hoffuedet och jndtil skyslebecken en eyer, Gaugstorp Hengedal østerfra skøslebeck til Neristorp och Skee(?) eyer skilles att, dog skulle alle dise forskreffne jorder eye sig til sameyen huer effter sitt bottal (dvs boletal), war det vor fulde dom, och samtycke att gaardene skal gerde effter for ne endemerke: huer effter sitt bottetal (dvs boletal), skal och desze jorder stand(e) vbrødelig om en (dvs ey) andet suart (dvs sandere) fins entten med breff eller fynder vittne, til mere visze och saning daa heng(e) vi vore jnseigle for dette breff giort var dag och aar som forsiger. och til med dømdom vi den (dvs dem) satt och al satt, om fornende delle.
Copie aff en pergementis dellis dom jmellem Skiørtorp Astorp Gaugstorp Hengedal och tuende øde gaarder Snaden Asplax (!) och Kroszbye paa den søndre side. -
Pave Julius II paalægger Herman Westfal, Decan i Lübeck, som Kommissarius for Legaten Kardinal Raymund, at sörge for at den (i Norden) indsamlede Pengesum, der blev deponeret hos en nu afdöd Borger i Lübeck, maa blive Pavestolen rigtig udbetalt.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Brevia Julii II. 1505. T. II. fol. 70. Feilfuldt. (Se fölgende No. og Dipl. Norv. VI. No. 634 og 640-43.) [471 aar1505] 
Julius episcopus seruus seruorum dei dilecto filio Hermanno Westfal decano Lubicensi. Dilecti fili salutem et apostolicam benedictionem. Cum dilectus filius noster Raymundus tit. sancte Marie noue presbiter cardinalis Gurcensis te vt nobis exposuit suum commissarium instituerit ad recipiendum nonnullas pecuniarum summas sibi et camere apostolice pertinentes quarum partem de eiusdem cardinalis mandato deposueras apud quondam Johannem Joachini Bileino ciuem et mercatorem Lubicensem priusquam dictas pecunias restituerit vita functum miramur cur nobis ut *ipsi cardinali scripserit dictis pecunijs actum fuerit nam te pro tua solita et etiam probitate quam in obsequium nostri olim cum laude versatus es. oportuna diligencia pro illarum recuperatione vsum esse non dubitamus. Nos uero ut huiusmodi recuperatio facilior sit scribimus ad venerabilem fratrem nostrum Theodorum episcopum Lubicensem ut tibi auctoritate nostra sua opportimio assistat curabis igitur omni studio et diligentia ut pecunie huiusmodi integre recuperentur et apud mercatores de futuris deponantur ad nos et cameram apostolicam transmittende. Non enim decet ne nos tolerante sine onere consciencie possumus in pecunia ipsa camere apostolice debite a creditoribus eiusdem Joachin aut ab aliis distrahantur vel occupentur. Datum Rome vi. Febr. 1505.
Pave Julius II anmoder Biskop Diderik af Lübeck om at hjælpe Dekanen Herman Westfal, der efter Legaten, Kardinal Raymunds, Paalæg har deponeret 2000 Gylden af de i Provinsen Dacia og andensteds indsamlede Penge hos en nu afdöd Kjöbmand i Lübeck, til at erholde disse udbetalte og sendte til et Handelshus i Rom, og bemyndiger ham til i fornödent Fald at anvende kirkelig Straf.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Arkiv, Brevia Julii II. 1505. Tom. II. fol. 70-71. Feilfuldt. (Se foreg. No.)
Julius episcopus s. s. d. venerabili fratri Theodorico episcopo Lubicensi. Venerabilis frater sal. et ap. ben. Dilectus filius noster Raymundus tit. sancte Marie noue presbiter cardinalis Gurcensis cum superioribus annis Germanice legationis apostolico munere fungeretur et in ciuitate Lubicensi per aliquod dies mortem (dvs moram) traheret inter carissimum in Christo filium nostrum regem Datie et dilectos filios Lubicenses compositurus ac libertate regine tunc Datie que a gubernatoribus [472 aar1505] dicti regni *detentus fuerat consulturus prout cum letitia nostra ac summa laude dicte apostolice sedis sua tueque fraternitatis aliorumque qui hijs rebus sedulo operam narauerunt (dvs nauau-) effecit dilecto filio Hermanno de Vestfal decano Lubicensi et quibusdam alijs suis in Dacia commissarijs cure relinquit ut ex eius relatione precepimus. deponendi in manibus eiusdem (dvs cuiusdam) Joachin Bilzing mercatoris et ciuis Lubicensis certas pecuniarum summas quas in quibusdam ciuitatibus (et) oppidis regni Dacie ac dilectorum filiorum nobilium virorum Magnopolensium et Pomeriarum et Holsacie situatis suo et apostolice sedis camere nomine exacturi iam deponerent *quamadmodum illi sicut nobis certis constet documentis deposuerunt sed dictus mercator postquam quamadmodum apud tunc summa duorum millium [ducatorum florenorum uel circa per eosdem commissarios prius deposita fuerat ab hac luce sicut deo placuit migrauit quam pecunias antedictas ad cameram apostolicam prout promiserat mitteret. Quapropter nos indennitati eiusdem camere prout pro ministerio pastoralis officij curare debemus opportune consulere cupientes fraternitatem tuam hortamur in domino et paterne requirimus ut pro solita tua in nos et apostolicam sedem obseruantia singularique probitate operam efficacem dare velis ut huiusmodi pecunie apud mercatores de Falaris integre deponantur Romane ad nos et dictam cameram transmittende heredes mercatoris predicti ad illarum integram restitutionem per censuras ecclesiasticas et alia oportuna remedia appellatione postposita compescendo cum appositione interdicti si opus fuerit nulla excusatione eorum admissa quod per creditores mercatoris antedicta pecunia ipsa distracta fuerit cum res camere apostolice utpote sacre et priuillegiate ab illis non modo non distrahi sed ne attingi quidem absque magno onere conscientie possint, faciet in hoc tua fraternitas rem probitate sua dignam nobisque gratissimam et ipsi cardinali quem ut ab ipso accepimus multis officijs prosecutus es periucundum et vtilem. Datum Rome [ ut supra.]
Nils Perssön, Prest paa Bjelland, og en Lagrettemand i Lister Len give paa Biskoppens Vegne sit Samtykke til, at Aaserals Kirke og Gaarden Östhus mageskifte to Marketeiger.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom mannom them som thette breff ssee eller høøre ssendher Nielz Persson prest a Byellandh . . . . . . Torghersson sworen lagret [473 aar1506] tisman j Listhæleen ok j ffulle ombudhe herre biscops quede gudz ok sinæ kunnuct gyørende ath myth wore i Asaral Birgitte messo affthan anno domini m(d)vi ok wore wy bednæ tiil ath ranssaghæ ok skoffuæ ii markæthey annen markæteghen øthæ kirken ok annen øthæ Østhvs. Østhvs marketey loo vndher Kellyngz reuen ok spordhæ thee oz bodhæ ath fforsth then som kirkennæ tey legdhæ ok soo then som Østhvs tey øtthæ om thee motthæ skyffthæ thesse markæthey them bodhæ tiil høgnadh ok helghe kirkæ tiil inghen skadhæ ok thoo thøtthæ oz soo ath thet motthæ vel ware medh ffleræ dannemens rodhæ so ath then helghe kirkæ war holdhen oppo syn sydhæ ssoo wel war. tho skyffthæ thee markæ they ath kirkennæ markæ(tey) skullæ lighæ vndher Østhvs ok Østhvs markætey skullæ lighæ vndher kirken tiil ewerligh egnar. tiil sanninde her om henge vy var insigle nedhen thette breff som gyort var ar ok dag som fføre sygher.
To Lagrettemænd bevidne, at de paa Hedeby paa Rind (Ringsaker) overvare et Skifte mellem Brödrene Haakon, Olaf og Finnboge Thorsteinssönner, hvorved disse delte forskjelligt Jordegods imellem sig.
Efter Orig. paa Perg. i norske Rigsarkiv. Seglene mangle.
Ollum mannum them som thette breff see heller høre kennisth iek Ewindh Steinarsson oc Gunnar Øria(n)sson sworne lagrettismen warum a Hedeby som ligger a Ryndh sydre Olssoghe afthen varum ther laglighe tiil kraffde ath skodhe the jerdher som them stodhe tiil bythes Hakon Tosthensson oc Olaff Tosthenson oc Fynboghe Tosthensson samborne brødher forum samstundis tiil Skynstadhe oc thedhen oc tiil Aralidhen ssaa atther tiil Hedheby oc skoddhe saa ther fwnne wy tha saa føre ath Skynstadhe waar besth aff them allum. een tha war thet alles there samtycgth meth eeth wenelighet skifthe ath hulkyn there a Skynstade sytther ath han bliffwer i hwdh skyldyg a huarye are som a Skynstade sytter oc helthen i nordre gardhanum j Kios. Jtem k(r)abde taa Olaff medal brodheren Hedheby seeg tiil egnar meth hans loffwe elsthe brodhren oc alle there meth allum lutum oc lunnendum parthe lausth. Oc for de Hakon karadhe seg Skynstadhe saa mykyth som hans modher otte ther vti meth allum lutum oc lunnendum wtthen then ene hudhen som han geffwer atther tiil Aralidhen j retthe lansky(l)dh oc for de Fynbo fylgher Aralidhen meth alle the parther ther vndher ligge som eer Audhelidhen oc Øyalidhen meth alle the lutum [474 aar1507] oc lunnendum som ther vnder ligger oc ligyth haffwer fraa forne oc nye j nedre gardanum j Aralidh frelsth oc hemalth føre hwaryium manne. Tiil yttermere visse tha henghyum wy worth in(si)gle for thette breff som gyorth waar a Byorke lauparssmessedag anno m d septimo.
Veritt vdj rette paa Hammer thagetisdag 1601.
Erkebiskop Gaute af Nidaros klager for Kong Hans over, at Kong Christiern har fængslet Biskop Karl af Hammer og indtaget hans Gaard under Beskyldning for Delagtighed i den Hedemarkske Almues Reisning; dette finder Erkebispen utilbörligt og beder, at Biskoppen, som altid har været Kongen og Riget tro, maa gjenindsættes i sin forrige Stilling og derpaa svare for sine rette Dommere.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 4 No. 17). Brevform; Spor af udv. Forsegl. (Trykt i (Gl.) Dan. Mag. IV. S. 182-83. - Jfr. No. 473.)
Salutem p: cum humili nostri recommendatione in Christo semper premissam. Høgboren førsthe kereste naduge herre ær oss til wetende wordet at wor naduge vnge herre haffuer biscop Carl i Hammar j fengilsæ oc hans gaard fra honum taket oc alle hans tiænere etc. oc giffuer hans nade biscop Carl then sak at han skulde haffue woldet then vpresing som bøndher vppa Heidmarken giorde j vinters moth hans nade. Tykker oss at thette ær ey laglige tilgongit som ydher nade kan thet ythermeire besynnæ at thet ær icke thæmelighet æder tilbørlighit at the helge kirkes personer oc besynnærlighe biscopæ oc prelather næffsæs ædher retthes vndher leickmanna wald och swa affsetthias aff alt them til hører vten doms och laghæ. Thy bidhiæ wij ydher nade ødmykelighe at ydher nade wærdes at skicke thetta maal i en betthre mathæ, før thy ther ær hastiickt met farit och at biscop Carl motthe komme til sit i ghen och thaa swara lagh før segh før tilbørlige domere. fformode wij at fraa then tiid han fek ydher nades samtycke til Hammars domkirke, haffuer han varit ydher nade til tieniste oc riket som ein troo man bør at wara aa the helgæ kirke wegna, Kereste nadugæ herre oss hoppis fullelighe at ydher nades rettwisæ och innigheit til gud oc the helgæ kirke, ey wil stædiæ at kirkenne men offorrettis aff leikmen, hulket wij edher nade tacke at wij ey helder nakon tiid befunnit haffua. riket haffuer ydher nade forscriffwen wor vnge herre beffallit vppa thenne tiidh och æroo wij hanum alla welwiliighe j thenne befelling och begeræ at hans nade gøre icke ther [475 aar1508] offwer och lathe alla niwthæ lagh och retth oc almwghen ey fortynges med nya aalaghor och beswaringh. Befalla wij ydher nade the helge trefallogheit och sancto Olauo konwngh. Ex residentia nostra Nidrosiensi in vigilia ascensionis domini anno dominj millesimo quingentesimo octauo nostro sub secreto.
E. V. S. Humilis Gauto archiepiscopus Nidrosiensis.
Jllustrissimo ac serenissimo principi et domino domino Johanni dei gratia Norwegie Dacie Suecie Slauorum Gothorumque regi duci Slesuicensi Holsacie et Detmercie duci comiti in Oldenborgh et Delmenhorst domino suo graciosissimo.
littere archiepiscoporum Lundensis et Nidrosiensis presentate feria 3 a post diuisionis apostolorum in facto episcopi Hamerensis.
Ivar Thoressön, Kannik og Kantor ved Domkirken i Oslo, bygger Thrond Olafssön og hans Hustru samt hans Broder Eyvind paa deres Livstid Ödegaarden Kabberud (i Nannestad), som han besidder paa St. Martins Alters Vegne.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet vedhænger utydeligt. (Jfr. Dipl. Norv. VI. No. 316).
Ollom monnom them som thetta breff see eller høra helser jegh Jwer Torersson canick och cantor ad domkirkionne i Oslo kerlige med gud och giør viterlikt at jegh haffuer bykt jordh mina vppa sancti Martinj altaris vegna ødegarden Kabberudh biskedelige folkie Tronde hans hustrv och broder hans Ewindh Olaffzon i theiris liffz tiidh saa i mate at holde vel vppe jordene med rudning landrotten a hwario tridie are och giffwa fulle landzskyldh /-j/ pundh a hwario are jnthet lathe fra gaa eller ologlige til drage vttan nøthe och brwke alt thet ther til ligger och leghet haffuer vttan gardz och innan som wored haffuer fra fonno och nygie. Till sanindh her om heinger jegh mit insigle *frore thetta breff som scriffuet war i Nannestadh preste garde sancti Botolphi afften anno dominj m. d. octavo.
Breff om Kabberud i Nannestad sogen.
[476 aar1508] 
Kong Hans tilskriver Erkebiskop Gaute i Anledning af hans Klage over Biskop Karls Fængsling, lover, at denne skal komme til at svare for sine tilbörlige Dommere, underretter ham om, at Hammer Bispegaard bestyres af Knut Knutssön ( Baad), og at Kong Christiern har henvendt sig til Paven i den omskrevne Sag.
Efter Orig.-Concept p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 4 No. 18). Uden Segl. (Trykt i (Gl.) Dan. Mag. IV. S. 184-85. - Jfr. No. 471.)
Johannes dei gracia Dacie Noruegie Suecie Slauorum etc. rex dux Slessuiigcenssis Holsatie Stormarie ac Ditmercie dux comes etc.
Premissa reuerentia cum nostro sincero fauore. Keræ herræ och fadher som i oss tilscriffuæ om biscop Karl wdi Hammer at wor keræ sønn skall haffuæ hindret och hectet hannom foræ then wpresningh som woræ oc hans wndersottæ och almwgæ i Heydmarcken giordæ wdi winthers emod hannom och at wi wildæ schicket at han mottæ kommæ til swaarss foræ syn tilbørligh dommeræ mwæ i widæ at nw wi haffdæ forscreffuit och huldæ thet herræmøtæ wdi Nywardberg fformodedæ wi at biscop Karl skuldæ tiidt kommet foræ oss och riigens prelater, Nw thet ickæ skedt er tha haffuæ wi dog forfaret at han begerer atwære oss selffuer til ordtz huilcket wi forarbeydet haffuæ at skee skall [til det førstæ herræmøtæ som nw her efftir standa skal swa at han tha personeligen kommæ skal oc sware foræ seg foræ riigens [klercke oc prelater [hans tilbørlige dommere, welæ wi sammeledes gernæ haffuæ oss qwemmeligæ oc føgæ thet bedstæ ther eblant wdi huad modæ wi kundæ, Om Hammers biscopgardh oc styctens thieneræ som i scriffuæ, haffuer wor keræ søn sagdt oss at han ey haffuer befattet seg ther met eller nogræ thet wdi befallingæ giffuit, anneth en prelater oc cannicker ther wdi capitel haffuæ efftir thenne leylighed giffuit wor elsskelige mand oc rad Knudt Knudtson befallingæ atforsware gotzet, dog at renten och wpbørssel skal bliffuæ til stycthet som thet seg bør, Thet qwemmer oss ey atweræ dommeræ wdi then sag. Thii haffuer wor keræ søn thet forscreffuit om dommere til wor hylgestæ fadher paffwen oc Romere kirckæ. Wi [achtæ oc at welæ ladæ oss findes gunstig och tilbørligh wdi [thenne for ne sag emod then helly kirckæ oc *hemdes prelater som wi plectugæ eræ. Wi haffwæ [och end nw [wi welæ forscriffuær til wor keræ søn at wore elsskelige wndersottæ ther wdi riiget ey skullæ beswares met nogen wlogeligen paaleggæ eller beswaringæ emod lagen oc gamblæ sedwannæ wdi nogræ madæ. [Skeer thet noget emod waræ thet swa at thet sked er eller her offtir skeer tha bethæ wi [477 aar1508] ether kerligen ati forscriffue thet til oss met thet alder førstæ tha welæ wi føræ ther rad wed och fly thet swa at thet affstilles skal. In Christo valete.
Copia aff thet breff som myn herres nadæ screff til erchebispen aff Trwndhiem in anno mdviij o in facto episcopi Hamerensis.
Thorleif Thoressön erkjender med Samtykke af sin Hustru Aslaug Amunds datter at have solgt 2 Markebol Jord i Moen i Brunkebergs Sogn til Sveinung Asbjörnssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. nedenfor No. 491.)
Thet kennes jek Tolleif Thorer son med thettæ mith opne breff ad jek haffuer selth Suenunghgæ Æsbiorn son ij markæbool jardæ j Mon som lighger j Brugæbergh sonk a Tala marken med iagefue Aslogh Anuns dotter eiinkana Tolleifs med ollom lutum oc lunninnom som tillighger oc leigith hafuer fra forno oc nio vttan garsz oc innan fraa mek oc mine eruinghgæ oc vnner fornemder Suenunghger Æsbiornson oc hans eruinghgæ til æuardæligh eio oc alsz afrædis kennes oc fornemder Tollef Torer son ad hann hafdæ obboredh aff ffornemdom Suenonghæ ffirstæ pænigh oc øffstæ oc allæ thær j møllom epterty som j kaup vart kom. til sanennæ her vm bider jek thessæ dandæ men Mattis Nilss son oc Ollaf Torleif son oc Eirikker Eilifson suornæ logrettis men j Skidæ sysle ad heinge sin insigle fare tette bref som giorth var a nøsste Bøø j Gerpænæ sonk manædaghen nest fare ssancte Mikials dagh anno domini m d nono.
Tre Lagrettemænd bevidne, at, da de efter Lagmandens Orskurd skulde vurdere Gaardene Hvitsten (i Vestby), fandt de ei at kunne ansætte dem höiere end til 2 Skippund, hvorfor de igjen dömte Eierne ind for Lagthinget i Oslo ved St. Hansdags Tider.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Spor af 3 paatrykte Segl.
Kendis wy eptherscreffne lagrettis men Tore Endriitson Clemett Aslacsson Jon Jonsson mett thette wordt opne breff at wy worum pa Hwittesten korsmesse affthan y wordt epther lagmanssz obskwr kom [478 aar1510] tha icke y rette thet breff som y star xx oris bøll kwnne wy icke mætthe eller setthe gardenne mere en for thw skyppund thy dompthe wy them ind igen for lagen iii søgner for sancte Hans dag mett proff breff oc skell som the heller wille haue en mesthe. At saa y sandhen er trycke wi worum insigle nedhen for thette wordt opne breff som giordt vordt pa Hwittesten anno domini mdx.
Huidstenn nord(r)e som Rullff lensmand paaboer. - No. 27.
Tre Lagrettemænd i Thelemarken kundgjöre, at de gjorde ret Dele mellem Sellestad og Troer i Aamotsdal.
Efter Orig. p. Perg. fra Thelemarken. Alle 3 Segl mangle. (Brevet er falskt og Skriften næsten ulæselig.)
Ollom mannom them som tette breff seer eda høra sendar . . . . . . Olaffson Haluord Stenarson Thord (Bard?) Knudson sorennte lagretteme(n)d a Tellemarken tad voro vj a Sellestad oc Trad (Tror?) som ligar i Omisdal kierke sogn mondaghen nest effter Battolffi anno dom(in)j mdx at vj giorde rette dela jmelum garno tad begøndte vj ffra elffuen aff utte met kyrbud til Hedebrua (Gede-?) oc i stub gran oc til Nørstølvatt(n) oc up i høgest Nørstøluatten stend i nørster li aff Sunduatten en sten til sands her um hengiom mitt vore indsiglar ffor thette vordt breff som gordet var arre oc dag som ffør sigar.
Magnus Ranessön kundgjör, at han har solgt til Jon Dyressön og Simon Thorsteinssön 11/2 Öresbol Jord i Bylgen i Vangsbygden paa Ringerike og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af begge Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 422.)
Ollom monnom them ssom thette breff ssee eller høræ ssendher Magnus Ranesson (q. g. ok sine) kunnicth gerande ath jek haffuer ssalth Ion Dyresson ok Ssimon Tosthein(sson) halffth anneth øris bool jerdher j Bylghene ssom ligher i Wa(n)gzbigdan wpa Ri(n)gierike ffra mek ok mine erffingie ok wndher ffor de Jon ok Ssimon ok theris erffwi(n)gie tiil ewerdeligh eighe med allom ssinom tiil legilsse ffrelsth ok heimalth ffore hwarium manne. jtem kenness jek ffor de Magnus haffua [479 aar1511] wppboreth ffirste penigh ok øffste ok alle thej ssem j kaup warth kom. tiil meire ssanind tha ssether Ssimon Eiriksson ssith jncigle ffore thettæ breff ssom giord war ssunedaghen nesth ffore Botolphi anno dominj m d xj.
Om i/-j/ øriszboll wdi Bylgenne j Vangsbøigden paa Ringerige.
Erik Erikssön ( Gyldenhorn), Lagmand, og Helge Asserssön, Raadmand i Oslo, kundgjöre, at Thorkel Peterssön for dem fremförte Jon i Redestad, som vidnede, at Thorkel var ret Odelsmand til Heggen- Gaardene i Röken.
Efter Vidisse p. Perg. (fra Slutningen af 16de Aarhundrede) i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. No. 233 ovenfor.)
Thette bekiende wy effter ne Jwer Torersøn oc Loden Vignaldsøn lagreters mend, att vy hørde breff ouerlessen medt helle jndzegle lydende ord fra ord som her effter fylger: Allom mannom them som thette breff see eder høre sender Erick Ericksøn logman y Oslo Helge Aszerszøn radmand ter samestads kunnuck gørande att mith vorom y logmandz gorden y for de stad hørdom oc saagom, att Torkell Pedersøn tog it skilrike vitne som saa hetter, Jon y Redestad, oc vidner medt jndzegle sinom att Torkield Pedersøn er rett odals mand till Hegien gorde, som lige y Røcken sogen a Vest follen oc hade en Jon y herminge sine att hand miins offuer x(c?) aar, oc mins hand thet att ther vor en hed gammall Peder, oc hand otte godzett alt samman oc mera medt, oc end en Peder ther aff kom aff samme ett legen oc then iij Peder var Torkieldz fader, thet stod hand fullige till Joen y Redestad, t[ill] sa[nning her vm tryckiom vy wor jndzegle for thette breff som giort er y for de stad fredagenn fore kersle sønedag anno dominj m d xij.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Hr. Thruls Svenssön, Prest paa Sande (Sandehered), med sine Sognebönders Raad mageskiftede, hvad Sande Kirke og Prestebol eiede i Holand i Kodals Sogn, til Matthis Solvessön mod 6 Öresbol i vestre Reppeskaal i Hedrems Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl vedhænge, utydelige. [480 aar1512] 
Ollom monnom them som thetta breff see eller høre sender Olaff Torkilson Anwndh Guttormson oc Engilbrekth Olafson sworne lagrettis men q. g. oc sina kwnnwkth giørende med thette worth breff ath wii worom i Sandeheredz kirke sonedagen nesth effther crosmesso om woreth anno domini mdxii sagom oc hørdom handerbandh aff eno halffwono her Trwlss Swenson prester a Sandhæ en aff andre halffwene, Mattis Solleson, med them skilordom ath forn d her Trvlss med sognebondom i Sandeheredh radh, giorde jordebythe med Mattis Solleson, med sadan wilkor ath Sandeheredz kirke oc prestbooll, skal frelseligh filgie oc egha sex auraboll j vestre Reppeskall som ligger i Hidreme sogen. En Mattis Solleson fornd, skal ther i moth egness sa mykit som Sandekirke oc prestboll a Sande eghe i Holand som ligger i Kodal sogen, Oc skal nw pa bode sidor her effther hwar fylgie frelseligh sine jordh som nw byth er, med allom them lwtthom oc lwndinom som til ligger eller lighet haffer fra forno oc nygio wthen gardz oc innan frelst oc hemholth oc akiereløst for hwariom manne. En werder annath hwart godz ey frelst, tha skal hwar hwerffwe til sith godz ighen som før war. til sannindh her om hengie wii wor insigle fore thette breff med her Trvlsses. Datum die et loco quibus supra.
bref om vestre Reppeskoll.
Morten Lassesön og hans Hustru Sigrid Gestsdatter samt hendes Broder Ey stein Gestssön erkjende at have solgt til Broderen og Svogeren Amund Gestssön Dele af Gaarden Halle ved St. Egidii Kirke i Værdalen samt at have oppebaaret Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum (Holcks Gave. Litr. T.). 1 Segl mangler; 2 (Vaabensegl) samt 3 og 4 (Bomærker) vedhænge.
Thess bekenness jak Mortten Llasseson och myn hwstru Sigridh Gesthdotter att vij haffuer solltt minwm brodher Ammwndh Gesthsson i /-j/ øøriss legge i Halle som ligger vidh sancte Egidiwss kirke i Vardallen och ij ppenningge medh oc haffuer ffor de Ammwnd Gesthson bettallitth os vj marker ssyllwer i godhe ppenninge som oss vell attnøgher och haffue vij solltth for de jorde ppartth vndan oss oc vore eruingge och vnder for de Ammwnd oc hans eruingge ttiill euerdelige eghn och oddall. Jtem sollde ttaa Østen Gesthson sin brodher Ammwndh Gesthson i øris leghe foth en /-j/ ørtogh som ligger i samme [481 aar1513] jordh och bettallitth han megh xj mark i sylwer och i kopper som vortth kopph var och vndan seg oc sine eruingge och vnder Ammwnd oc hans eruinge till euerdeligge eghn och oddall. Till sanninden her vm ttaa hengge vy vore jnsigle Mortten Lasseson och Osten Gesthson och Andriss Ammwndson Byollyotth Andrisson nedan fore tthette oppne breff som gyortt var ppaa Allsogh oppaa retten tingstadh *skrissttis feria quintta ppost dedicacio sancte ttrinittattiss m d xiij etc.
Breff paa /-j/ span y Halle ligendis y Verdalen. IV.
Nils, Abbed i St. Olafs Kloster i Tunsberg, og Borgermesteren sammesteds Eilif Borgarssön bevidne, at Olaf Jenssön, Olaf Ottessön ( Römers) Foged, 17 Juni 1513 gjorde en Aftale med Lagmanden Jon Jonssön paa Væbneren Nils Thormodssöns Vegne angaaende noget Sölv, der tilhörte Olaf Jenssön men var Nils frataget paa Söen; senere samme Dag fragik imidlertid Olaf ligeoverfor (Nils´s Sön) Jon Nilssön ( Skak) sit Löfte og undsagde ham, hvorfor denne slog ham med en Draggert i Skuldrene.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Med 2 paatrykte Voxsegl.
Vy Nielss med gwdz forsyn abbeth i sancte Olaffs klosther i Tonsberg bekenness med thette wort obne breff ad aar efther gwdzbyrd m d xiii o sancte Botolffs dag kom Olaff Iensson tiil oss welbyrdogs mans Olaff Otzons fowt gwd begges there siel naadhæ begeredhæ at wy skwllæ fylliæ hanom tiil fornwmstog man Jon Ionsson logman i for de stad Tonsberg at høre begges there ord, ok hielpæ vppaa beggæ sidher tiil en god forlichen om thet tiiltal som Olaff Iensson for e haffdæ tiil Nielss Tormodson aff wopn wppaa thet sylffwer som wpnemdæ Oleff Iensson tiil hørdhæ ok for de Nielss aff fiendhæ i syøn bleff frotaket, tiil hwilket forskreffnæ Nielss Tormodson haffwer god skyel ok bewisningh, hørdhæ wy tha wppaa tiiltal ok ghenswar, waar thet tha theress senesthæ bestlwtningh ok fwlforlichen, ath for e Olaff Iensson skwllæ tale Nielss Tormodsson wpnemdæ tiil med lag ok ret ok ey ytthermere feigdæ wppaa hanom eller nokre aff hans, Samedag giik forskreffnæ Jon Ionsson logman aff sit hwss wt wppaa Stensarmen tiil sin bot, ok Eliiff Borghersson boremesther i for e stad Tonsbergh, ok Anders Arnesson her Nielss Henrikssons swen med flere godæ men med them, Taledæ tha førnemdher Jon Ionsson logman tiil Olaff Iensson tiitnemdher, kyere Oleff Iensson heer er Jon Nielsson ok willæ wythæ om han maa lithæ wppaa the ordh som i haffwe meg tiilsakt, Swaredhæ for e Oleff iek haffwer hanom inghen laaffwe tiilsaakt ok bleff [482 aar1514] wredh, bød tha forskreffnæ Jon Nielsson lag ok ret fore seg, ok bødh hanom siin hand, en Olaff tiitnemdher willæ ey take i hans hand, badhæ wy tha saa mangghæ som ther wore at Olaff for e skwllæ rekkie hanom siin hondh ok latha saa bliffwæ som taledh waar, en wpnemdhæ Olaff willæ inghelwnd ok wnsagdæ Ion Nielsson. Tha bleff Jon Nielsson for d wred ok sagdæ, medhen thet kan ey bether were tha er thet nw saa got som en annentiid ok samstwndes stloo Jon Nielsson tiil Oleff med en daggher i hanss skwldræ, at saa i sanheth er som forskrewet staar trykkiæ wy wort embedz insiglæ fore thette bref, Ok bekenness iek Eliiff Borghersson boremesther at iek hooss waar wppaa Stensarmen hørdæ ord ok saa werk som forskrewet staar. Tiil ytthermere sanninghen ok fwl witnessbwrd trykker iek myth insiglæ med her abotes nedhen fore thette breff som gyort waar j Tonsberg anno dominj mdxiiii o jpso die Ambrosii episcopi et confessoris.
Norie.
Asser Perssön erkjender, at han hörte en Samtale mellem Nils Skaaning og Jörgen Paaske, hvorunder den förste beskyldte den sidstnævnte for at have erhvervet Kongens Brev paa Olaf Ottessön ( Römers) Len, hvilket Jörgen negtede, og derpaa leverede han Nils sine Breve til Gjennemlæsning, hvilke denne lovede ham uskadte tilbage.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Levning af et paatrykt Segl.
Kenness jek Asszer Persson medh thette mith opne breff ath jek kom til Nilss Skoningh och tha var Jøren Paaskæ hoss Nilss Skonungh tha hørde jegh ath Nilss for de talade til Jøren Paaskæ och sade haffuer tw verith hoss vaar nadighæ herre och takedh breff vppa lænith som Olaff Otsson haffuer. swaredhæ tha Jøren ney. jw vidh gudz dødh swaradhæ Nilss thw haffuer jw breff vppa vrakedh. swaradhæ tha Jøren thet breff och befalingh som jek haffuer aff vaar nadighæ herre thet døøl jek icka och maa jek jcka nythæ thet breff som min herre haffuer faath megh tha vil jek sende hanss nadhæ thet j geen. swaradhæ tha Nilss thet breff kommer tegh til bukbith och swaradhæ Jøren jek vil lathæ idher høre min herres breff vm hær ær nokon som min herres breff kan læsæ. swaradhæ tha Nilss thw haffuer en beskermelsæ j thæth samme breffuith. swarade tha Jøren jek tackær min herres nade jek haffuer eth anneth beskærmilsæ breff och Jøren talade til Asszer och badh honom komme j landh til segh. sa gik Jøren oc Aszer j skoghen och snackiss vidher och genge saa nidher til Nilss vidh baathen och [483 aar1514] settes vy alle nidher vppa marken och sade Nilss megh fortryther en nw ath tw haffuer takedh breff vppa Olaff Aatsonss lææn. swarade tha Jøren naar som j høre breffuit tha skulæ i høræ ath jek haffuer ther jnghen skul vth j. sade tha Nilss lather megh tha see breffuen. swaredha Jøren ville j faa megh them saa godh j gen. swaradhæ tha Nilss och sadhæ jw vidh gudz døødh vil jek saa vm jek ær en dandeswen och saa fik Nilss breffuen och ladhæ them i sin taskæ och ther medh for jek fraa them. til sanindæ her vm tryckær jek mith jnsigle for thette breff som giorth ær j Oslo sancte Olaffs dagh sidare anno dominj mdxiiij.
Timme Dragun og Markus Koters, Fuldmægtige for de tydske Kjöbmænd i Bergen, erkjende, at de paa disses Vegne have modtaget af Erkebiskop Erik ( Walkendorf) af Throndhjem 12 lödige Mark (Sölv) samt 12 Lod i Kölnsk Vegt, hvorfor de til förstkommende St. Hansdag skal lade ham levere i Kjöbenhavn en Del i Lübeck gjort Sölvtöi, som i Tilfælde af Erkebispens Död skal overgives Kong Christiern ( II).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Med paatrykt Voxsegl (Kontorets).
Jtem des bekenne ick Tymme Dragun vnnd Marcus Koters vulmechtighe des erszamen dutzschen copmans to Bergen in Norwegen vnszokende dat wy hebbenn entfangen vnnd vpp des copmans van Bergenn genomenn vann denn erwerdigesten in godt vader vnnd hernn hernn Erick vann gotzgnadenn artzebisscopp to Drunthem etc. eynenn stopp vann xij lodigenn markenn vnnd xij lot kollenscher wicht vor welken stopp de copman eurenn gnadenn schal wedder makenn latenn elige suluer to Lubeke vnnd dat sinen gnaden thoen jungestenn Hann(es) dage negest komende to Copenhagen presenteren latenn, wert ock dat godt vorhode dat de vorben. herr int godt vorsterue vnder dusszer tidt szo schal de copman dat vorben. suluer gemaket ouer antwerdenn dem dorchluchtigesten grotmechtigenn koninghe Christiernn van gotzgnaden der rike Denmarken etc. koningk. In tuchnissze der warheyt hebben wy des copmans signeth hie vnder gedrucket screuen to Anslo ahm mandage negest vor Laurentij anno xv c xiiij.
Ludendes paa erchebispen aff Trunhem om . . . . . . etc.
[484 aar1514] 
Hauk Stenulfssön erkjender at have solgt til Svenke Thorvilssön 6 Markebol Jord i Subdal og 3 Markebol i Kleppe i Tyrisdal i Drangedal samt Ödegaarden Ubdal, hvorfor han har oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levning av 3die Segl vedhænger; No. 1 og 2 mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 779 og V. No. 1100).
Ollom monnom them som thette breff see edher hører kennes jack Howg Stenwlson med thette myt opne breff ath jak haffwer *selsth Svenke Torwilson vi marke bool iardher i Swgdal ock iii marke bool i Kleppe som liggher i Tyredal i Drangedalz prestegieldh med luthom ock lwndom som til liggher ock leigith haffwer fra forne ock nyio innen gardz ock vthen ock ol affredes med i ødhe gardh hedher Vbdal fra mer ock mynom erwingom ock vndher Swenke ock [hans erwingom til ewerdeligh eigio. jtem kennes jak Howgh at iak haffuer op boreth føsthe sal ock sensthe som i kop ocker kom. til ytthermere visse ock sanningh ta beder jack tesser danne men som er Swen Ewinson Alff Olafson ock Olaff Petherson hengie teres insigle for thette breff som giort var i Ordal fimte dag iole anno m d xiiii. Torgher Swensson Medem(?) war forlicte tridie marke booll som wy var forlicte om som lygher y Sugdall.
Breff om 6 marckebol j Subdall och 3 /mark/kebol j Kleppe sampt ehnn ødegaard ved naffnn Vbdall.
Broder Peter Jonssön, Prior i Varne Johanniter-Hospital, og Konventet sammesteds optage Thorgeir Ivarssön og hans Hustru Karin Gunnarsdatter i Ordenens Broderskab og delagtiggjöre dem i sammes gode Gjerninger og Privilegier.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Det paatrykte Voxsegl affaldet. (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 1084?).
Vniuersis Christifidelibus ad quos presentes littere peruenerint ffrater Petrus Johannis prior sacre domus hospitalis ordinis sancti Johannis Jerosolimitani in Verne totusque conuentus ibidem salutem in domino. Nouerint vniuersi *vos exigentibus suis meritis et beneficiis nobis et ordini nostro pie inpensis et inpost(e)rum per dei graciam inpendendis discretum virum [Torgeer Yffwarson cum vxore Karin Gwnnarss dotther jn sanctam fraternitatem ordinis nostri beniuole *recepisce statuentes et facientes ipsos participes omnium benefactorum [485 aar1514]  nostrorum factorum et faciendorum a prima fundacione ordinis et c ad finem eiusdem per ambitum tocius mundi vniuersum gracia diuina largiente hanc ipsis graciam addentes quod vbicunque interdictum fuerit generale siue speciale clausis januis missas audire valeant et diuinis interesse ipsis autem mortuis ecclesiastica sepultura ipsis minime denegetur nisi quod deus auertat publice sint excommvnicati uel nominatim interdicti. Jtem *Johannis papa xx2 us xxx annos et totidem karenas pro testamento et totidem pro sepultura eis in domino relaxat. Jtem Gregorius magnus dat eis remissionem omnium peccatorum oblitorum. Jtem Honorius 3 us veniam omnium peccatorum misericorditer eis in domino relaxat. Datum Verne anno dominj 1514 o meo sub sigillo.
Peder Kyrning, Foged i Skidesyssel, beklager sig for Kong Christiern ( II) over Hans ( Esbernssön) Skriver, der skulde modtage hans Regnskab, og dennes Fremgangsmaade mod ham ved den nævnte Leilighed; forklarer Sammenhængen med en Sag, der er lagt ham til Last, og udbeder sig for sin lange og tro Tjeneste den Gunst, at Kongen selv vil höre hans Sag og være hans Dommer.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 5 No. 2 b.) Brevform; Spor af udv. Forsegl. (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 1065; VI. No. 682 og 699).
Myn plictogha troo och tienisth meth gud nw och altydh fforssenth, Verdes edher nadhe ath widhe, thet Hanss scriffwer, kom tiill megh tiill Skidhen meth edherss nadhes breff som war besegelth meth idher nadhes ringh, saa ludhandes ath iegh skulle giffue megh tiill Osloo och gøre honum regenscap aff lenith, och bøødh han tiill ath høre myth reghenscap then samme dagh som han ther kom, tha suaradhe iegh honum saa, ath iegh kunne ey gøre honum regenskap, ffor en iegh hadhe sommerith myne bøøker offwer, annen daghen ther nest effther, besskreff han alth thet pha gordhen war, och lukte megh wthe ffraa øøll och madh, och alth thet pha gordhen war, Sidhen ther nesth effther, giordhe iegh honum reghenskap aff alth thet ieg haffdhe, opborith och vtgiffuith oppo edher nodess wegne, och bødh iegh honum, om myn scriffwer, haffdhe fforsømith segh eller bessueketh megh, i nogher modhe, ath latha scriffua eller haffua scriffuath then dell som ieg haffwer opborith, thaa bøødh iegh tiill ath gøre ffyllisthe ffore mynsthe penningh och mesthe, som ieg haffwer opborith phaa edher nades wegne, thet skotzmol motthe iegh inghe lundhe nythe, Saa togh [486 aar1515] han megh meth segh tiill [och Osloo, och haffwer tagith swar, borghen aff megh, saa ath ieg moo ey komme ffore edher nadhe, haffwer ieg och staaet ffor rikensradh, ok beplicthet megh oppha myn ere, ath gøre, ath viille komme ffore edher nadhe, och gøre myn reghenscap fyllist, thet motthe ieg inghe lundhe nydhe, werdes edher nadhe ath widhe, ath ther kom i lensman, talledhe tiill megh, om i marke booll iordhe i en ødhe gordh, som ey war slegith eller saadth i manghe aar, som war kommeth ffraa en bondhe ffore teghen, eller wslegha werk, och spurdhe meg om iegh wiille lathe thet løssne, ath thet motthe komme wndher rette odelmen tiill løsne i gen, thaa spurdhe ieg meg ffaare meth danne men, om ieg motthe lathe rette odelssmen tiill løsne, thaa swaradhe the danne men megh saa, ath thet war theress gamle fywndh och sedwane, ath odelss men ware nest tiill løøsne ffore lighe penninghe, tha lodh ieg thet tiill løøsne oppo edher nades trosth ffor, xviii mark, och war thet saa, ath edher nadhe wiille icke staa megh tiill, tha skulle han haffue sine penninghe i gen, och iordhen tiill kronen i gen, som hon ffore war, ffore then sakh haffwer han taghith borghen aff meg, ath ieg maa ey komme fore eder nadhe, hwilket gud forbarme seg øffwer, saa dan wreth som han haffwer giorth meg ffatighe swen, ffore myn longhe tienist som ieg haffwer tienth edher nadhe, er myn store tro tiill eder nadhe, ath eder nadhe viille werdes tiill ffore gud skiill ath lathe meg komme sielff tiill swarss fore edher nadhe, ath suare hwilken meg haffwer tiill ath talle, och saa ath inghen annen bliffwer myn rette (domere) vthen edher nadhe, ieg skall wnderuisse edher nadhe noghen dell som er skeeth i Norie, som edher nadhe ey nw aff wedh, och som edher nadhe ligher mackth oppo, her meth edher nadhe alzmectogh gud och sancte Olaff beffallendes scriffwith i Oslo logherdaghen nest effter apostolorum Petri et Pauli anno dominj mdxv.
Per Kiørningh edher nadhess daglighe tro tiener
høgboren herre och fforsthe her Cristhiern meth gudz nodhe, Norges Danmarkes Vendes Gotes koningh, wtualdh koningh tiill Suerike hertogh vdy Slessuiken Holsthen Stormeren, och i Ditmersken greffue i Ollenborgh och Dellmenhorst, [kerlighe sendes thette breff myn kiæreste nadige herre.
[487 aar1515] 
Kongens Skriver Hans Esbernssön tilskriver Kong Christiern ( II) angaaende Peder Kyrnings og Biskop ( Mogens) af Hammers Sager, hvorom han har overdraget Hr. Laurits at give Kongen fornöden Underretning.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 5, No. 2. a.) Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Hogbornestt e førstt e allerweldwgestt e koningh nadigste herre. Werdes ether nades koninglich maiestetz hogborenheedt att wiide, att ieg kom hiidtt i Malstrandz haffnn nw i afftenn, thaa laa prowestenn i Osloo her fore mig, oc sagde mig att Per Kyrningh wor dragenn aff Osloo well xiiij dage siidenn oc nedt tiill ether nadhe, Thii meen ieg att han icke waar ther langtt fran ther canceler met sinæ anhengere talet tiill ether nade om hanum, att ether wille werdes att rette ether ther effther om szamme sagh. Jtem som bispen aff Hamer scriffuer mig tiill, tha haffuer biscop Mwssz haffdt hanum hooss sigh oc borredesmendene mett, att effther han skødh sigh fore ether nade, tha maatte han ther offuer icke forholdes effter Norriiges lagh, oc haffue giortt ett mectwgt raadh offuer migh. Tha wtaff then befalningh som for ne werdwge fader biscop her Mwssz haffuer aff ether nade i thenne landz ennde, maatte han ænctett nectthe hanum att han ioo maatthe beszøge ether nade, oc haffuer han taget borgenn aff hanum paa nyy anderledes icke swo strengh, att han scall komme wp igen nar han haffuer giortt sinn tingh clar met ether nade. Kiereste nadige herre haffuer ieg befalit her Lauris anderledes att wnderwiisse ether nadhe om alle haande ærennde. Ether nades koninglich maiesteett the hellige trefoldighet her mett befalendes. Screffuit i Malstrand mandagen nest effter Olauj regis et martiris aar etc. mdxv.
E. N. H. K. M. fattige tienere oc scriffwere Hans Esbernssen.
Hogbornest førstt e her Cristiernn Danmarckes Norriges Vendes oc Gottes koning wtwaldt koning tiil Swerige hertwg i Sleszuig oc Holsten Stormarn oc i Ditmerschen greffwe i Oldenborg oc Delmenhorst myn kiereste nadigste herre.
[488 aar1515] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Hallvard Sigurdssön erkjendte at have solgt til Salmund Nilssön, hvad han eiede i Gulberg i Eidsberg Sogn, og at Nils Salmundssön gav Hallvard en Kobberkjedel for Samtykket.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af begge Segl vedhænge. (Jfr. ovenfor No. 260 og Dipl. Norv. I. No. 480, 1007 og 1013 samt III. No. 1031).
Ollom monnom them som thetta breff se heller høre sender Tolff Godlieckson och Borghar Branson svorne laretismen q. g. och sine kvnnoch ghørendhe ad mid vorom j nødssthe Hoie som liger i Eisberg sockn anno dominj mdxv sogom och hørdom pa ad Halvardh Siwghv(r)dhson vorth vidher kendh fore oss ad han haffde solt Salmvndh Nilsson sa myckid eighe diel som han otthæ i Ghvlberg som (liger) i samre sock(n) i ffra for de Halvordh och hans arffvigh och vndher Salmvndh och hans arffvigh thil effverdhelig eigo och alssz affredes bodhe gordh och ødhegordh. jtem ghaff tha Nilss Salmvndhson for de Halvordh en halffth i/-j/ pund kopper kedel ffor ja kvedh och thil sannidh her om henghe mid vor jnsigle nedhen ffor thetta breff giorth dag och ar som fore siger etc.
Sigurd Aslessön, Sogneprest paa Fron, og en Lagrettemand i Holleiden kundgjöre, at Olaf Paalssön afhændede til sin Sön Erlend Olafssön, hvad han arvede efter sine Börn i Kvistad (Kvikstad paa Fron).
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Sunde i Vaage. Af 3 Segl vedhænger 2det. (Se Dipl. Norv. III. No. 1160).
Thet see ollom godom monnom kunniikth ath jak Sigurdh Asslesson soknneprester a Frone Estein Sweinsson sworen logrettis man i Holleydan kerligh med gudi kwnnikt gørande med tesse ware opne breffue at anno dominj mcdcxvj warom wy a Klvmmestade i Hwamme sancti Halfwors dagh hordom ok sagom ath byskelighen man Olaff Paalsson haffhendede synom son Ellendh Olaffson med ja ok handerbande sso mykith som han erfde efter syn barn i Quistade fraa syk ok syne ærfwingiom ok vnder for d Erllendh Olafsson ok hans erfwingiom till ewerdelighe æigo. Tiill ytter meire beuisningh ok sannindh her vm tha heinger iak Olaf Pallsson mith insigil med thesse forscrifne dandemen for thette breff som giorth war dagh ok aare som for siger.
[489 aar1516] 
Biskop Andor af Bergen, Christiern Pederssön, Provst ved Apostelkirken, Jörgen Hanssön, Befalingsmand paa Kongsgaarden, og Lagmanden Gud thorm Nilssön udstede Vidisse af Skiftebrevet efter Junker Hans Sigurdssön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle. (Jfr. m. Afskr. af 24 Marts 1530 (a) og 25 Marts 1534 (b), hvis vigtigste Afvigelser ere de nedenanförte. - Trykt i Annaler for nordisk Oldkynd. og Hist. 1846, S. 92 og 96.)
Nils Dagssön og Solve Rolfssön erkjende at have solgt 2 Markebol Jord i Moen i Brunkeberg Sogn i Thelemarken til Sveinung Asbjörnssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 474.)
Thet kennis wi efter skreffne Nills Dagsson och Solue Rolffson meth tesso varo oppne breffve mydh hauom selth Swenungh Asbionsson ij markar bol jardhar j for dom gardh Mon er ligger j Brukebersogh a Thellemarken frels och hemholth firi hvarium manne och j fra oss och beggis varum aruing och vnder atternemdan Swenungh och hans aruingh til euerdeligh egu och als aff redis meth allum lutum och lundenum som til ligger och ligith hauer fra forno oc nygie vttan garss oc jnnan kendis och for dar maga nauttar meth Nilss och Solue meth sinna handerbanne ath their haffde vpp borith førsste peningh och øfste och alle ther j mellum efter thy som j kavp vardh aff for dom Svenungh som oss badum vel ath nøgde for for dan kavpp och til ytter [490 aar1516] mere vissen och sanning her vm tha beder wi beskedligh men Lyedkeæ Gudhligsson lagman j Skydesysslæ och Mattis Nilsson lagrettis man ther samastadh ath henge syn jncigel for thette breff som skriuet var j Skydan j Døllægardh j Skydan anno dominj m d xvj [vm] helge korss aften vm hausten.
To Lagrettemænd i Sandshverv kundgjöre, at Olaf og Engelbrekt Nilssönner erkjendte at have solgt til Paal Björnssön 1/2 Markebol i Klovestad (Klövstad) i Hedenstads Sogn i Sandshverv og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge.
Ollom *mannon thom som thette breff se eller høre sendher Asbion Torsthensson och Anfin Sthensson lagrettes men i Sannswer q: gudz och sine kwnnocth gørendhe adh wy vorom aa Toffstha i sødher gordhenom som ligher i Sanzwer soghom [mit oc hordhom a adh the holde hannom samman aff ene halffuo Olaff Nilsson och Engelbregh Nilsson och aff andhro halffuo Pooll Byernsson vore the thet vederkenndhe j samma hander bannæ adh the haffdhe selth /-j/ merkkæboll i Kloffuestadhe [ligher thenne iordh i Sansswer i Hede(n)sstade sokn i offre gordenom [med allom them luthom som (til) liggher (oc leghet) haffuer fro fonno oc nyæ wthan garss och innan som selth haffue førnempdhom Pooll Byornsson *ferlssth oc hæmholl før hwariom manne i fro segh oc sinom erwinghom och atther vndher tydhernempdom Poll Byornsson oc hans erwingghe voro the vedherkenndhe opp (haffua) bwridh fosthe penigh oc øfstha som i kopp tere *nom. til ytthermere beuissningh ta sette vij vor insiglæ for thette breff anno dominj m o d o xvj.
breff ffor Klouessta halt merka bol.
Sex Lagrettemænd kundgjöre, at Jorund Skavhogssön paa sin Hustru Sigrid Jonsdatters Vegne solgte til Thorger Audulfssön Halvdelen af Medalheim og af Ödegaarden Aurelund i Flugubergs Sogn i Land og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. tilhör. Erik Tandberg p. Septun i Land. Levninger af 3, 4 og 6 Segl vedhænge, 11,[sic] 2 og 5 mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 219 og VI. No. 346.) [491 aar1517] 
Ollom mannom som thetta breff syaa eller hører kenness w[ii] effterskriffne men Gwttorm Tordson sworen lagrettes man a Hadelandh Amundhe Torgerson Sywrdh Kielson Tøsthen Pederson Tordh Kelson och Amundhe Ionson sworne lagrettes men i Lande q. gwdh oc syne kwnnoch gørande adh meth worum wppa Gordhe som ligger i Landh sancte Peders dagh anno domini m d xvij o hordom wii och sogwm wii adh the holdhe hondom samon aff eno haluo Iorwnd Skawogson i fwlle ombode Sigride Jonsdotter eigin kono hans en aff andro haluo Torger Audwlfsson med the skilorde adh for de Jorundh Skauogson solde ater de Torger Audulfsson helten i Medelem oc i ødegordh som heter Awrelundh som ligger i Flugwbergh sogn i Landh i fra Sigrith Jonsdotter oc henness aruingha och vnder for de Torger Audulfson och hans aruingha med allom lutom och lwndom som til ligger och ligeth haue fro forne och til nygie vtan gordss och innen frelsth och hiemalth fra hwarie manne. kendes oc for de Jorundh Skauogson och Sigridh hwsprei hans adh the hafde opboret minste peningh och meste efter thi som i kaup tere kom i gode rede. til ytermere wiisse hengiom vii vor insigle nedhen for thetta breff som giorth var vppa Gran aar och dagh som før siger.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thorstein Gardssön og hans Kone Gro Thorgils datter gave Björn Halvardssön 1/2 Markebol Jord i Brandsrud i Svarvstads Sogn i Lagerdal og 9 Kyrlag i Lösöre i Medgift med Datteren Anne Thor steinsdatter, medens Björn derimod gav 1 Markebol og 20 Kyrlag i Lösöre.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af begge Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 255, 303 og 447.)
Ollom mannom them som thetta breff sia heller høre sendher Niellsz Byørnsson ok Tore Stensson sorne lagrettes men q. gudz ok synæ kwnnoctt giørendes at mid vorom a Bøø som ligher j Styreuall sockn j Lagerdall a Vestfollen a øffre Olaffz sock daghen anno dominj mdxvij sagom ok hørdom a kapmoll theres Byørn Haluardsson, ok Anne Tostensdotter med thy skilorde att Tosten Gardsson oc Groo Toriwllz dotter eigien kone Tostenss att taw gaffue Anne Tostenssdotter j heimanss fuld eit /-j/ mark boll iarde j Branssrud ligiendes j Swarffuestad sockn j Lagerdal ok ix kiørlag j løssæ peningh ladæ ok Biørn eit marck boll iarde ther j mott til helminx ok xx kiørlag j løssæ peningh. [492 aar1517] ok ther med vore thæ vell forlignæ. Till yttermeyre sanigen heingiom mett vor insigle fore thetta breff er giortt var dag ok aar som før sigher.
kaupmollz breff myllom Byørn ok Anne.
Fire Lagrettemænd paa Vaage erkjende, at de vare paa Bjölstad i Hedalen, da Jon Anderssön og Anders Arnessön skiftede sit Jordegods mellem sig.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Sunde i Vaage. Alle 4 Segl vedhænge.
Ollom monnom them som thette breff se eller hoyre kennes wi efftherskriffne Gwtorm Endridsson Østhen Gwttormsson Per Arnesson och Arne Widlecsson sworne lagrettis men paa Woghe [qwede gudz oc sine ath wi worum pa Biørstad som liggher i Hedal sancti Antonjj dagh sogom och hørdom ath for de Jon Andhersson och adher de Andhers Arnesson skiffthet iordegossz segh i millom ath for de Jon Andhersson skwlle haffwe Klepp och Heckenne och Dalenne och Røthem och Ellinghssbø jtem skwlle adher de Andherss Arnesson haffwe ther i moth i ghen Haralstadh och Awssthrem och Bergh i Gawsdal sokn i saa sanheth ath enghen aff them skal bøthe eller bwrth selie iordhe gossz i fraa erffwingom effther thenne dagh. Tiil ytthermere bewissningh och sanning hei(n)ge wi wor insigle nedhen for thette breff skriffwett waar paa Biørstad sancti Antonij dagh anno dominj m d xviij etc.
Magnus Jonssön, Prest paa Haaböl, og en Lagrettemand kundgjöre, at Brödrene Reidar, Amund, Olaf og Halvard Asbjörnssönner erkjendte at have solgt til Amund Neridssön den Jord, de fik efter sin Moder i Buderud i Sana (Soner) Sogn, og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Begge Segl (Bomærker) vedhænge utydelige. Seglremmerne ere fæstede ved et Stykke af et Missale.
Ollom monnom them som thette breff see eller høre, sendhæ Magnus Jo(n)sson presther a Hobøløø ok Tollak Siugurdsson lagrettisman q. *ok g. ok sinæ kunnucth gørendhæ ath meir worvm j Hobølø stughæ fiordhe daagh posce anno dominj mdxviii o sogom we ja ok handerbandh teris, Redher Asbionsson Ammundh Asbionsson Olaff Asbiensson ok Halwordh Asbiensson ath the kendis fore oss, ath the [493 aar1518] haffde solth Amundh Neridssynj then jordeparth som the otthæ j Bwdervdh som the finghæ efther siin modher, som eer eingilzkæ booll ok ii aure bool j fornemdæ Bwdervdh som ligger j Sane sokn, frelsth fore hwariæ mannæ ffra sek tessæ iiii brødher ok teris arffwinghæ ok wndher fornemdh Neriidh ok hans arffwingghæ tiil ewerdeligh eighæ. Jtem kendis tessæ fornemde brødher fore oss ath the haffde wpboredh fyrsthæ peningh ok øfstæ ok allæ the som j kaup teris kom. Tiil meire wissæ ok sannindhæ her wm hengiom we worth jnssigle fore thette breff som giorth waar daagh aar ok stadh som fyr seigher.
Thjostolf Asbjörnssön erkjender, at han har oppebaaret 16 Kyrlag af Thjo stolf Olafssön for den Skade, dennes Sön Arnbjörn havde tilföiet ham, om hvilken Betaling Arne i Utgaarden var vidende; om Resten af Pen- gene var han bleven forligt med Olaf, saa at hverken han selv eller hans 3 Börn skulle gjöre nogen Fordring herpaa.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af begge Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. IV. No. 1016 og V. No. 970.)
Ollom monnom them som thetta br(e)ff siia eller høræ bekens jeg Tiosstolff Asbiørnd son med thetta mith opne br(e)ffue ath jak wpbar xvj kørllak aff Tiosstolff Olaff son som han wth lagde mek ffor sin son Anbynd Tiolffson ffore then skada som han meg giorde oc war Arne i Wtgarden thetta veterligh ath thesse ffor de peninge wore wth lagder oc te peninghe som i genstodo thet hauer Olaff fforlikth med mek som jeg thet allder atallar i minne daga oc iij min barnd. til yter mera saninghen ta beder (jeg) tesse beskedelige men [Olaff Petarson oc Alff Ollaffson vm sin insigle ffor *thet thetta br(e)ff som giord var a Berghe die sancte Blassij anno dominj mdxviiij(?).
Ketil og Thorleif Olafssönner kjöbe 21/2 Markebol Jord i Valabjörg (Hvaleberg) i Fyrisdal og 111/2 Markebol i söndre Valabjörg af Olaf Thormodssön og hans Hustru Asna Thorolfsdatter samt Orm Gunnarssön, hvorhos de betale Olaf og Gunnar Thorleifssönner for deres Samtykke til Kjöbet.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
Jtem dette kienis iek Olaff Tormossøn med dette mit offne breff at iek haffuer soldt Kiedill oc Toleff Olaffsøner ii/-j/ marka boll [494 aar1520] iardar i Valabiørg som ligr i Firis dals preste gild med min kona Asna Toroffsdoter rad oc samtycka for ii/-j/ marka gulz som Asna min kona erffda efftr Taleff Jonssøn med olom dem lodom oc lvndom som til ligr och legt haffr ina iiii honstaffar fra meg oc mine arffuige oc vndar Kietill oc Toleff Olaffsøner till evindaliga eiga oc haffur Kiedil oc Toleff giffuat Olaff oc Gunar [Toleffssøn(e)r huer sin iii kiørlag och huer sin puns kiedil for det dei vnte denem kiøbet tiil paa fornemte ii/-j/ markaboll i Vallaberg oc kiendis ieg oc Ormer Gunarssøn at ieg haffver solt Kiedill oc Toleff [x]i/-j/ markaboll i sødra garden Valabiørg føra xii merka guls som ieg erffde efftr mit dotar barn fra mig oc mine arffuinge føde oc vføde oc vnder fornemte Kiedill oc Toleff Olaffssøner til euerdelige odel oc eiga. till mera visa oc sana beder ieg Peter Olaffssøn oc Torger Olaffssøn at henga sina insigla neda føra deta br(e)ff med mit inssigllæ som gort var aa Æffuiem i Morgdalla anno mdxx o.
Olaf Jonssön erkjender at have solgt til Baard Roaldssön 1/2 Öresleie i Ger mestad i Ogne og at have oppebaaret Betalingen derfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 2det og 3die samt Levning af 1ste Segl vedhænge.
Allom mannom thøm som thette breff see helder høre [læses] bekennes jegh Olaff Jonsson med tette mith opne breff ath jegh hawer sselt biskedeligh man Baard Roaldsson /-j/ øressleghe j Germestadhe som ligger j Oghnu j W[arhaugs?] prestegeld før v mark vnden megh och minom ervingiom och vnder Bard Roaldsson och hanss eruinge til æuerdelighe eghe och kenness jegh megh adher nemdher Olaff Jonsson hawa vp boret minste penigh och meste som j vaart køp kom. Thil meere wisse och sannind da bedhess dannemenss insighle før dette breff med mine som sa hete Annund Gestsson och Arne Pæderson som skriueth ær pa Yluen sancte Tomess affthen de Haqwino anno domini m d xxj.
Fortegnelse paa de Klenodier og Penge, som Erkebiskop ( Erik Walkendorf) af Throndhjem dels ved sin Afreise har overleveret, dels senere hjemsendt til Officialen Mester Olaf Engelbrektssön for at anvendes til Bygning paa Domkirken.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3985). Uden Segl. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 1058 og IV. No. 1080.) [495 aar1521] 
Jesus Maria.
Thette efftirscreffwene haffwer [jegh antwordet mester Oluff Engelbretsson til sanctj Oluffs bygningh. Primo v belter om lxv lot sølff Jtem xxxv lot i stobe sølff Summa v c lot sølff, hwært lot regnet ffor xx/son/ tha gør thet vj c, xxv marc. Jtem j c lot sølff i koorss oc kedher Jtem iij c lot vti skedhe sølff Jtem c. xx breffwire ffore ix c marc, stykket regnet ffore iij rinske gl. Jtem xlii/-j/ pund gryde kober oc kanne kober gør j c xxvii/-j/ marc. Jtem lx pund oc /-j/ pund ketlæ kober gør j c xxj marc. Jtem i/-j/ c Bergher gl. at indkræffwe oc vpabære aff her Oluff Reersson ffore thet hwss, som stod paa prowestegorden oc her Oluff kopte ther aff gordenn gør j c xii/-j/ marc. Jtem j c xlvj lot forgult sølffwer sende ieg mester Oluff met Ffind Hansson och Anders Persson loddet regnet ffore xxviij /son/ gør ii/-j/ c vj marc iiij /son/. Summa summarum ij m oc j c xlij marc oc iiij /son/. Jtem antworde jegh mester Oluff och j liiden stoff oc eth sølffbelthæ oc nogre korrellebant met sølffstenæ vppa [fierde pindzdag. Jtem sende [jeg mit capittell hiæm til Trondem met Ffindh Hansson oc Anders Persson oc her Gwdmwnd mit malede skriienn ther vti xxxj lødiæ marc sølffwer som ær sanctj Oluffs dagligx taffelsmide vti liige wecht som iegh annammet ther then tiid jegh først kom till Nidrossæ vtj mit capittels nærwærelssæ. Jtem sende [jegh hiem korsset oc alle mynne pontificalia met ffor ne her Gwdmwnd, Ffind Hansson oc Anders Person.
[496 aar1521] 
Andor, Biskop i Bergen, Mester Christiern Pederssön, Provst ved Apostelkirken, samt Thord Matssön som Lagmand og flere af Raadmændene afgive i Sagen mellem Jörgen Hanssön, Kongens Embedsmand paa Bergenhus, og de Tydske Kjöbmænds Oldermand angaaende de fra begge Sider forövede Voldsomheder den Kjendelse, at Tydskerne væsentlig ere de skyldige, hvorfor Jörgen Hanssön ikke vilde lade Sagerne gaa lige op imod hinanden; da Tydskerne imidlertid ikke heller vilde underkaste sig Lovens fulde Strenghed, enedes begge Parter om at henstille Sagen til Kongens Afgjörelse.
Efter en samtidig, ubeseglet Afskrift (Udkastet?) i norske Rigsarkiv. (Trykt i (Gl.) Dan. Mag. IV. S. 344-49.)
Vij Andor mett gudz nadhe bisckop vtj Bergen mesther Cristern Persson proust ad Apostell kircke ther samesteds gøre alle witterligtt mett thette wort opene breff att aer efftther gudz byrd mdxxj mondagen nest efftther sancti Larencij dag pa praffueste garden j Bergen offueruerendes Tord Madsson szom tha sad i lagmandens sted mett flere gode mend aff radmenden j Bergen ther sammesteds kom i rette for oss erlige oc fornwmstige mand Jorien Hansszen wor nadigste herres embudzmandtt pa kongxgarden j Bergen aff en halffue oc hederlig mand aldermand mett flere gode mend Tyscke attanmend weed Bryggen aff andre halffue atth handele *then emellom om nagre twedræcth oc oplop som giortt war emellom therres begges folck etc. Thalede tha for ne Jorien Hanssen till oldermandhenn mett therres selscop thesse efftter ne ord. Her oldermand oc gode mend alle etther ær well wittherligtt huarledes meg ær scked naged forstacket pa wor nadigste herres wegne aff bodzmendz oc andre etther selsckap oc j haffue loffuitt oc till sagtt meg att leuerere meg them j rette nar jeg pa escker, oc haffuer nw jeg *formeretth atth etther tickes swo atth jeg oc myne haffue giortt etther och ether selscop forstacket. Thy will jeg och myne sielffue gøre rett fore oss først thet ytterste och strengeste Norges lag kand giffue swo wij wille bøde mett wor halss ther vij haffue forbrøtt halssen och penninge oc gode ord ther som oss bør ther att bøde mett och will jeg wære goder fore mynne atthe skulle komme j rette vfeligett oc vleydett pa theres rett oc wrett och ær thet swo attj wille see offuer mett meg eller myne j nogen motte swo j jcke klage tett som etther giortt ær tha wed ieg ether ther slæteste jngen tack fore. Gaff tha oldermanden thisse effther ne klage och sagher pa Jørien och hanss tienere. Fførst att nw j sommher nagen stwnd forlede(n) kom ther nogher aff Jøriens om natter tiid pa gadhen mett spentte stolbuer och helbordher och sloge och sckøde pa [497 aar1521] therres tienere och selsckap wed Bryggen swo pilen side en nw j theres stegerhuss etc. Then anden sagh att Jørienss tienere haffde løbett pa Bryggen och slagett och stwngett pa therres folck. Then tredie sagh atth for ne Jorienss folck haffde løbett efftther nogen bodzmend pa sancti Johannis vold mett bysser oc armbuste ath slo them i hiell. then fiærde sagh ath en aff Jørienss tienere ville huge en bodssmand ihiell wed Korss kircke j fri och felige dagh etc. Swarede tha for ne Jørien till tesse sagher som her efftther fulgher Her oldermand och j gode mend alle etther drages well till mynde hworledes Michill Smidtt som mig tien pa wor kereste nadige herres wegne wor slagen blodigh oc bloo aff bodzmend som segle mett tade och ther till røffuede wolleligen hanss swerd fra hanum och hanss hatt som the en nw hossigh haffue och fick ther aldrigh eth gotth ord. Nagen stwnd ther efftther bleff en aff myn herres tienere hanss hand huggen [aff y synder pa gaden som hand wille gange hiem aff etther mettbrødre pa Bryggen. Ther offwer ginge swenen vdtt om natten aff therres herberge mig wwidende att wedhergøre thet pa te thet giordtt haffde och funde then och nagre andre som the tha j trette komme. Ther efftther komme j pa proffueste garden som war Helmecke Kortt Woldenhusse Hanss Egbrettsson och mesther Per etther scriffuer offueruærendes erlige och welbyrdige mand mesther Cristiern Persson etc. oc ther till sagde mig och mynne enn fry ok felig dagh fore bodzmand købmend oc alle andre som j fore rade swa the sckulle hwercken arge eller feyde nogre aff myne herres liden eller stord. Tesligeste loffuede och tilsagde jegh ether igen fore mig oc myne och loffuede wij hwer andre atth wij sckulle leuerere them j rette pa bade sider som brødett haffde. Hwilkett jeg wnderuissde the godhe karle alle som megh pa wor kereste nadige herres wegne tientte atthe ther matte forlade sigh till. ther efftther j *them same felige dagh och stwndhe komme fire bodzmend pa Øffuerstredet fore dørrenn som ij aff myne sadh inde och tallede samme myn herres tienere *then inthet till hwercken (ontt) eller gotth och for ne bodzmend manede *then hardelige wdtt och hugge och sloge pa dørren som enn nw kendher tha komme samme swene ij wdh och acthet atte sckulle haffue komett wdh pa garden fore them men for ne iiij bodzmend komme ifære mett them och hugge oc sloge *then all forderffuett ther till och røffuede och toghe korder fra them etc. som thette wor sckedtt kom tyende pa garden atth ij aff swenen laghe huggen forderffuedh pa gadhen gick tha wdh Rickor Friis selff ottende och sagde till wnderfogeden jeg will gaa och komme the karle till basckærren och kand jeg finde the som swadan wold och [498 aar1521] welle giortt haffue tha will (jeg) gribbe them pa myn herres wegne. *them tiid hand kom till kagen stode the iiij ther och haffde tha andre till sigh løbe tha swenen efftter *then till Bryggen och icke længher som the selffue tilstode som ther pa sage, giorde tha Tydscke och bodzmend ith stordtt samløb och swenen all j palther mett steen och formentthe *then swa myn herres retth haffde tha icke partt aff the wisseste wæredtt och aff stillett thet tha haffde alle swenen bleffuett slagne. ther mett ginge the hiem alle ille sckamffærede och slagne. om anden dagen løbe the pa sancti Johannis [kirckegard wold efftter nogre bodzmend som forschreffuit stander. strax ther efftter komme till migh købmendens raad weed Bryggen offueruærendes erlige och welbyrdige mand mester Cristiern Persson etc. oc bleff thet atther stillet oss mellom swo hwer loffuit then anden atthet sckulle stande i ffrij och feligh daghe pa bode sidher och loffu(e)de oc tilsagde købmenden mig atthe wille leffuerere migh j rette hwem jeg till attalle pa myn herres wegne aff therres enthen bodzmend eller andre haffde brødett eller her efftther brødhe mett therres halss tha sckulle the bøde mett therres halss etc. Her mett lode the sigh alte(n)geste nøge etc. Her efftter j then dagh kom trette och ord j mellom enn aff myn herres och en bodzmand weed Korskircke pa gaden swo hoffmanden wille huge bodzmanden oc hand løb pa kirckegarden oc sckede jngen sckade. Kom end tha nagre aff købmendens raad till migh oc bleff thet stillet end tha atth all tingeste sckulle bliffue standen oc feylligheydtt oss j mellom till rette som for uit ær, nogen stwnd ther efftter haffde myn herres tienere ingen fredtt pa gaden swo jeg kwnde jngen sende j byen pa wor nadigste herres gaffnn som langtt ær atth sige aff oc giorde the tha mange wold oc welde som mange dannemend witterligett ær her j Bergen oc hugge the galgen wor nadigste herres rett j synder oc stigen j synder som ther hoss stod war nadigste herre till en stwr forachtinge. Jtem hugh en bodzmand en quinde armen synder j hennes eged hemmell oc biffogeden kom oc wille gribe hanum hand togh till wærge oc wille stinge byffogeden mett en kniff byffogedens swend slogh bodzmanden offuer halssen mett ith swerd oc siden slap hanum. ther efftter forsamblede bodzmenden sigh om byffogedenss hus oc manede hanum vdtt oc ginge en partt jnd till hanum j sytt hwss oc stode och vacthede pa hanum j stræde oc kircke wege oc wille slaa hanum ihiell swo hand neppeligen slap oc kom pa Kongxgarden ther bleff hand nogen stwnd oc forswmttes thess j mellom wor kereste nadige herres rett j Bergen mett Norffarer Hollendher oc andre som sæcther ware oc seglede theres ferd war nadigste herre oc bygningh till sckade. Swarade tha for ne Tydescke [499 aar1521] atthe wille gerne forhandle the sagher them j mellom mett en wenlligen handeligen oc jcke till streng rett swa thett matte falde sagh emodh sagh oc bliffue ther altingeste afftalet mett. Swaredhe tha for ne Jørien atth hann jngeledes wille anned end hann oc hanss sckulle gøre strengh Noriges lagh fore sigh først, wille the sidhen gøre hanum thet lofftte fylleste the haffde loffuit oc tilsagtt hanum swa hanum oc hanss motthe sckee retth igen tha badhe hanum ther gherne om. the swarede hanum ighenn atthe kunde jnghen leffuerere j rede fore thy ther kunde sex eller viij miste terres halsse och ther kunde tha jntthet gott fødes aff emellom wor nadigste herre oc Stedernne, ther till suarede Jørien acthe j och eller tencke atth ther kand fødes æller yppes nogen wenskap eller kerlighedtt emellom wor kereste nadige herre etther oc Stæderne fore sliggh foracteningh wold oc welde hans nade giortt oc sckeed ær j hans nades egen landhe oc rige oc hanum sckeer ther hwercken lagh eller rett fore jgen men forholdes hanum mett wold oc welde. Ther till swarede the jnthet men sckildes att mett tesse ord. Ther fore bad for ne Jørien Hanssen oss oc alle the dandemend som rad sadhe atth wij wille forsamble oss om anden dagen pa enn belelige sted oc randsage the sager wdoffuer efftter Norriges lagh som for ne Tydescke klagede pa hanum oc hanss j then strengeste made fore wthen all nadhe hwilkett wij oc swa giorde pa Bispessgarden j Bergen oc grandeligen offweruegede oc randssagett alle the klagemolle som for ne Tydesck(e) gaffue pa Jørien oc hanss tienere then første sagh att Jørenss *tienenere komme nw j sommher nest forledhen pa gaden mett spentte stolbuer etc. Tha efftther thij thet ær beuisseligtt att en aff therres stolbrødhre bleff først huggen aff Tydescken oc the ginge wdtt mett thet sckeell atthe wille vedergøred thet pa the som sckaden haffde giortt oc ther offuer kome j trette mett Tydscken pa gaden swa pile bleffue sckoden efftte(r) *then i then mangelige kunde wij liden finde therres sagh wdj men sckall thet strenges till thet ytterste tha sckulle the betalle Tydscken therres badsckerløn om the finge nogen sckade, the andre ij sagher effter som the fore oss forcklarede oc beuiste war kunde wij ingen sckyld eller finde ther j pa Jørienss tienere. then fierde om then bodzmand wiid kircke(n) som Jørenss tienere kom j trette mett etc. efftter thij ther inghen sckade sckede wtthen mett ord tha maa the bøde emod hwer andre mett ord etc. thenne samme dag som wij tesse for ne sagher handelede oc randsagede haffde om mandagen ther efftter komme till oss Hanss Egbrettsson oc Kortt Voldenhuss radmend wiid Bryggen Johan van Acken Henrick Skarff Tile Hoffmand etc. aff meneghede viid Bryggen oc sagde the efftter ne ord som her [500 aar1521] efftther folgher Kere herrer oc wenner etther ær well vitterligtt hworledes wij j gard formidagh forhandle mett wor nadigste herres embudzmand Jørien Hanssen om then twedræctth hanss folck oc wortt folck emellom ær oc wille wij gherne haffue giortt ther en wenlige forligeninge pa tha falder hand oss swo strenge att hand will endeligen haffue halss emod halss ther och tyckes oss wij forhales j mange motthe wij borge wortt gottss wdtt oc fiscken kommher pa Kongx garden dog lade wij thet well sckee att wor nadigste herre fangher syn rettigheyd oc ære wij ther well till friidz mett. Thij haffuer nw menighedtt sendtt oss till ether att j wille wnderuisse for ne Jøren Hanssen att wij forsckiude the sager oss emellom ære ind for wor kereste nadige herre oc hobes oss atth hanss nade sckall icke falde oss swo streng som hand gør oc will hand icke ther være till fridz mett tha acthe wij atth lucke ware huss oc boder till oc gøre Nordeffarer ingen wdttrenningh mere enn vij haffue giortt oc siden fare wor færd til Tydesckeland mett the sckib her ligge etc. Tesse for ne ord oc article gaffue wij for ne Jorien Hanssen fore samme dagh till hwilke hand swarede oc sagde ath hand mett thet sckudzmall ath sagherne sckulle komme jnd fore wor kereste nadige herre wor altingeste weltilfridz och wille ther mett latte thett altingeste bestaa swa lenge the bliffue atsckylde mett rette fore wor kereste nadige herre. Tett wnderuiste wij købmenden igen oc tackede bode oss oc Jøren fore gode swar etc. Att swa i sandhed ær som for uit stander wittne wij mett wore indzegle neden fore thette wortt opene breff som giffuit var ard dagh i Bergen och sted som for uit stander.
To Lagrettemænd i Sandehered gjöre vitterligt, at Thorelfa Svensdatter, der er omtrent 80 Aar gammel, for dem bevidnede, at hun for 60 Aar siden tjente Hr. Jakob ( Jenssön) paa Sande og da aldrig hörte andet, end at Laxefisket i Logen, som kaldes Haletener, og som Hr. Smid ( Einarssön paa Hedreim) kjöbte og skjænkede til Prestebolene i Sande, Thjödling og Hedreim, for en Trediedel tilhörte Presten paa Sande.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Spor af 2 paatrykte Segl. (Se Dipl. Norv. III. No. 1012-13, 1058, 1125, 1129 og 1151 samt IV. No. 1056, 1059 og 1083.)
Ffor alle gode men som thette breff hender fore komme helse wii efftherscreffne Olaff Anundsson och Haluord Gouteson sworne lagrettesmen i Sandeheredh oc giørom vitterliget med thette worth [501 aar1522] opne breff ath wii hørdom Torelffe Swensdotter herme for oss ath hon tienthe her Jacop a Sandom nw lx arom forlidner oc mer, oc aldrigh hørde eller wisthe anneth en Sande prester atthe tridie parthen i thet laxefiske i Logen som kalles Haletener som her Smider haffde giffet til alle try prestbolen Sande Tiødligx oc Hyderim oc aldrig hørde nogen amag[e] eller atale i sii[ne liifsdage som] hon wisthe skell pa oc tith oc offthe hentede fisken til Sande her Ja[cop]s deell i fisked som kom pa hans tridiepart oc er en quinne om iiii sinne xx are gamell oc thette wil hon swerie a bok e nar som behoff giørss. til sanninden her om ath sa er trykke wii wor insigle neden fore thette breff som giorth var sancte trinitatis affthen anno domini mdxxii o.
Torelffe vitnesburd om fisket. -
breff at fisket vor aldrig aamaget. 1522.
Den Osloske Biskops Official og Kapitlet sammesteds gjöre vitterligt, at under Prestemödet i Oslo 21 Juni klagede Hr. Thruls ( Svenssön) i Sande(hered) og Kapellanen Hr. Andres i Thjödling paa Sognepresten Hr. Jon ( Nilssöns) Vegne over, at Hr. Mats paa Hedreim ikke vil rette sig efter Kapitlets tidligere Domsbrev, hvorved Laxefisket i Hedreim tilkjendtes hvert af de 3 Prestebol med en Trediedel, idet Hr. Mats vil tilegne sig samme og give de andre, hvad ham selv tykkes; han indstevnes derfor for Biskoppen og Kapitlet i Oslo 18 Septbr. förstkommende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Spor af et paatrykt Voxsegl.
Wii officialis her biscops i Oslo oc capitel der sammestadz giøre witterliget med thette opne breff ath kom her for oss pa prestemothet i forn d stad Oslo the iii sogne neste fore Johannis baptiste hederligh man her Truls i Sande oc canik ath Oslo domkirke oc her Andress her Joons i Tiødligx cappelan pa her Joons vegne tesse gode oc erlige men off(er)werendes Lydke Mwle pa wor kiereste nadige herres wegne Erik Erikson lagman j forn d stad Oslo Andress Sæbiornson lagman i Sarpsborgh oc monge dannemen flere oc ther fram bar capitels domsbreff som giort oc giffed war nogen forlidden ar siden ath eth laxefiske liggendes i Hidreme sogen a Vesteffollen som her Smid Enarson giffet haffer trem prestbolom Sande Tiodlingx oc Hidreme til vpheldelse hulket domsbreff lyde thet alle iii prester Sande Tiodligx oc Hidreme ere alle like ssamegemen [selffe til forn t fiske sielffe følie eller adrom ath bygge som breffet jnneholder oc dømth er oc obrygdelige skulde sta vnder then bepliktilse som i [502 aar1522] domsbreffeth star hulket fiske forn der her Trvlss oc her Joon sige segh med ingen mothe konne nytende worde effther dom oc reth som ther om giord er for her Matz pa Hidreme hwar sin tridie parth vthen her forn d her Matz wil heffdeth fra her Trvlss oc her Joons prestebooll oc vnder sith, oc giffe them hwat som honom tekkes. Thy stempne wii ider her Matz i Hiidreme [the iii søgne neste fore sancti Mathei apostoli et ewangeliste hith til Oslo for (wor) nadige herre oc capitel ath sta forn de men her Trvlss oc her Joon til rette, for hwesdeell the haffe ider til (ath) tale for sodane offwerwold oc forfongh i haffe them giort om forne(m)th fiske med all the breff proff oc skiel som i wilie helder haffe eller misthe. til ytermere wissen trykker wii wort officialatus insigle neden for thette breff som giorth (war) j forn d stad Oslo ipso die sanctorum martirum Johannis et Pauli anno gracie mdxxii o.
domini officialis stemnebreff. - 1522.
Erik Erikssön, Lagmand i Oslo, og Borgethings-Lagmanden Anders Sæ björnssön dömme i Nærværelse af Raadet i Oslo angaaende Halefisket, som Hr. Smid kjöbte og skjænkede til Thjödlings, Sandes og Hedreims Kirker og Prestebol, og hvorpaa Erik Arnfinssön og Thollef Audunssön nu gjöre Paastand; ifölge Dommen skal imidlertid Fisket tilhöre dem, der nu ere i Besiddelse deraf, hvis ingen bedre Oplysning fremkommer.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Spor af det paatrykte Voxsegl. (Jfr. m. 2 Afskrifter fra Slutningen af 16de Aarhundrede ibid., hvis Afvigelser, foruden de orthographiske, kun ere Feillæsninger.)
Ollom monnom them som thetta breff see heller høre sendher Erich Erichson logman i Oslo q. g. och sine kunnicth gørandes ath kom fore mech och Andhres Sebiornsson Borgatingz logman vppa radhuseth i for d stad radhet affveruerandes the iii sygner epther sancti Johannis dag baptiste anno dominj mdxxii o Erich Anfinsson och Tolleff Audunson och talade til her Trulss Svensson canich ath dom kirkenne i Oslo vm Hale fiske som her Smed køpth hadhe lang tiid forledhet er, och sidan gaff for d her Smed for d fiske vndher Tioling Sandene oc Hidrem kirkom oc prestboleth til evinneleg eghe epther the breff [och som tha fore oss kommed var tha varth thet tha sa fore retthe aff sacth ath for d fiske skall bliffve ther som nw kommeth er thet epther thy ath thet haffver ath fornom vndherleghet, vønis for d men nokon ythermera proff vppa for d moll tha haffve thet forsøcth [503 aar1522] jnnan en [moned arss dag hellege haffve dess moll aldrig vprepen mera. En thet jord fald vid vestre Rødene och østre thet skole xii men ransake sancte Jakobs apthan nv nest kommandes. til sannind her vm sether jech myth jncigle fore thetta breff som giorth er dag och ar som fore segher.
lagmandz ordskurd om laxefisked. -
affskordt om fiskett giort 1522. -
Her ere 15 Breve.
Hanseaternes Oldermænd i Bergen træffe en Aftale med Christiern Pederssön, Provst ved Apostelkirken, og Jörgen Hanssön, Befalingsmand i Bergen, sigtende til Handelens Fortsættelse mellem de Wendiske Stæder og det Nordenfjeldske Norge under en mulig opstaaende Feide mellem Kong Christiern ( II) og Stæderne.
Efter beskad. Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. (Münch. Saml. No. 31). Seglet vedhænger. (Se Dipl. Norv. II. No. 1071 og nedenfor No. 508 og 510.)
Wy olderlude des gemeynenn copmans vann der dudeschenn Hanse, tho Bergenn in Norweghenn residerennde bekennen vnnd betugenn in vnnd myt dusseme vnseme apenenn breue, dat wy myt denn werdighenn achtbarnn vnnd duchtighenn hernn, Cristiernn Peterssonn prauest der Apostel kerken Jurgenn Hansszonn amptmanne des dorchluchtigestenn vnnd hochghebornn forstenn vnnd hern hern Cristiernn tho Dennemarckenn Swedenn Norweghenn etc. koninghe vnses gnedigestenn hernn, alse ghetruwe redere jeghenwardighes rikes, jmme handel myt ripenn bowaghe ock merckliker vortastinghe ghewesenn vnnd auereynn ghekamen dat tho mer vaster truwe vnnd louen vor vns vnnd in namen gemeyner Wendescher steder, ghelaueth vnnd redeth, dat wenner sick de twistighe erringhe vnd sake, twuschenn gemel[ter] konnigliker maiestat, vnnd denn Wendeschenn stedernn, itzundes in orleghe vnnd vnfrede (dat go[d] vorbede) vorlepe vnnd entstunde vnnd sust de gemeyne copmann duth rike vnnd kuntor besokennde, aff vnnd [tho] vth etlikenn sundergenn sted[ernn] velich vnnd vry handelenn copslagenn, kerenn, vnnd varenn myt liue haue vnnd gudernn vmbehinderth vnnd vmbeletteth bliuen mochten, dat [wi]se denn gemelten ricke Norwegenn vnnd de jnghesetere des suluighenn vp dusse side der Nesenn nordewarth, dorch de vnsenn her thor stede, edder [504 aar1522] jenighenn vthliggerenn vpghestemmeder Wendescher stedere scholenn beswereth, beschedigheth edder vientlikenn myt der dath anghegrepen werdenn vnnd dar deme suluighenn anders boscheghe vnnd bewislick dat sodann schade vth denn Stedernn were vullentaghenn alse denne wyl wy myt gemelten Stedernn dat suluighe na ghebor wedderleggenn vnnd gheantwerdenn allent sunder argelist vnnd geuerde. Tho merer orkunde der warheyth hebbe wy olderlude vpgemelt vnses gemeyne copmans secret witlikenn vor dussenn breff hetenn hanghenn dede ghegheuen vnnd gheschreuen die Veneris post vincula Petri anno etc. *visesimo secundo.
To Lagrettemænd paa Hadeland bevidne, at Ivar Eysteinssön erkjendte at have solgt til Nils Haraldssön, hvad han eiede i Gaarden Lider i Rind i Ringsakers Sogn og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Hersaug p. Ringsaker. Begge Segl vedhænge utydelige. (Jfr. ovenfor No. 454).
Ollom mannom them som thetta breff see heller høre bekienness vii Hokon Torgierson och Guttorm Polson suorne lagretes men a Hadelandh ath vii vorum a Lunde i Ooll a Hadelandh sancti Tiburcij dagh anno domini md vicesimo 2 o sagom och hørdhom wii ath the holde handom saman aff ene haluo Iuar Østenson en aff andre haluo Nilss Haraldson meth the skylorde at Iuar Østenson solde for de Nilss Haraldson saa mykyth iorde parth som han otte i Lidher som ligger i Ringh i Ringersakersogn i fra segh och sine aruingæ och vnder for de Nilss Haraldson och hanss arwinga til euerdelig eiga bekienness och for de Ivar Østenson ath han haffuer vpboreth øffste peningh och meste som j kaup theres *kon. Til ytermere visse hengiom vii førskriffne men vor insigle nedhen for thetta opne breff som giort var ar og dagh som før siger.
køphe breff ffor Lyder.
To Lagrettemænd paa Tinn erkjende, at de hörte Maritte Sivordsdatter sælge til Ulf Avaldssön 3 Markebol Jord i Bessestue i Mareim (Atrod) og erkjende, at hun havde oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af begge Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 802.) [505 aar1522] 
Allom manom thette breff see eller høræ bekendhes iegh Olaff Vethelidhsson Torstin Arnæson swornæ lawretis men aa Tinæ q. gz. oc sinæ bekendhess me med thette vorth opnæ breff ath me vorom a Vllerrvff ano domini mdxx2 sogom oc hø(r)dom a handher ban there aff eno /-j/ Marethe Sivors dother *eno aff andhre halvæ Vlver Avalsson med the skilordhom ath Marethe Sivors dotter seldhe Vlver Avalson iii mark bol iardher i Bessæ sthve i Marim frelsth oc hemelth for hiorie manom i fra meg oc mynno arvinghe oc vndher Vlver oc hans arvi(n)ghe tel everdholigh eghe med løtom oc lvndhom som tel liger oc legith haver fra *fodom. Jtem tha bekendes ieg Mariethe hafve opborith forsthe penigh oc østhe oc alæ ther i mellom som i kop there kom. thes vtther mer vessen henge vi vor insellæ for thette breff.
Kjöbmændenes Oldermænd i Bergen melde Kong Christiern ( II), at de sende to af sine Kolleger og sin Secretair Peter Kock til ham for at foredrage deres Begjæringer, som de bede, at han gunstig vil höre og imödekomme.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 182). Brevform; Spor af udv. Forsegl. (Se Dipl. Norv. V. No. 1035, ovenfor No. 505 og nedenfor No. 510.)
Alderdorchluchtigeste grothmechtigeste her koning hochghebarnn forste gnedigeste here vnse bereytwillighe vorplichtede vnderdanighe denste myt erbedinghe vnses cleynen vormoghenst synn jwer konninglikenn mait. vnnd forstlikenn gnadenn alse vnseme gnedigestenn hernn in aller othmoth vnnd demodicheyt vorann. Gnedigeste here wy hebbenn itz de ersamenn Helmich Helmessenn Tile Hauemann vnse mede copghesellenn Petrum Kock vnsenn secreterer alse vnse leuenn ghetruwenn, myt etlikenn vnsen weruen vnnd bouelenn vth guder andacht vnnd truwer wolmeninghe an jwe konninglikenn maiestath vthgheferdigeth vnnd biddenn dar vmme in hoghem vorghewantem vlite vnnd so wy denstlikest konenn, dat jw koninglike maiestat de suluighenn vth anghebarner mildicheyt vpt gutlikeste wille horenn vnnd vns in allenn gnadenn dar inne bedenckenn so dat se der wegenn des ghelouenn wo se vann vns hebbenn, in matenn wy by: jwer konninglikenn maiestat sulue werenn vnnd alse denn gutlick enthoreth mochtenn wesenn in allenn gnadenn mogen ghenetenn, so wy vns dest thor suluenn jwer koningliken maiestat (gade in luckzelichliker woluarth boualenn vnd heylsamighem langeme regiment tho entholdende) genslick vorhapenn [506 aar1523] vortrostenn vnnd vorlatenn vnnd synt ock myt vnseme plichtighenn willighenn vnnd gheschuldighenn denstenn tho uordenende in aller demodicheyt willich. Screuenn vnder vnses gemeynen copmans secret die Martis post conuersionis Pauli anno 1523.
Jwer konninglikenn maiestat ghehorsame vnderdanighe Olderlude des gemeynen copmans tho Bergenn in Norwegenn in jwer gnade rike residerennde.
Demm durchluchtigestenn grothmechtighenn hochghebornn furstenn vnnd hernn hernn Cristiernn tho Dennemarkenn Swedenn vnnd Norwegenn der Wende vnnd Gottenn koninghe hertoghenn tho Sleswick ock tho Holstenn Stormarnn vnd der Dethmerschenn grauen tho Oldenborch vnnd Delmenhorst vnnsem gnedigestenn gunstigesten hernn denstlikenn. -
Oldermend oc mene køpmen aff Bergen.
Lage ( Urne), Biskop af Roskilde, beretter Kong Christiern ( II), at han har hört for sikkert, at de Svenske ere faldne ind i Baahus Len, hvor Bönderne give dem Gjengjærd; han haaber, at de i Halland og Skaane liggende Krigsfolk vil hindre "dette Gjæsteri" og önsker og venter et godt Udfald paa Feiden for Kongen og Landet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 637). Brevform; Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I. S. 328-29.)
Fidelis obsequij promptitudinem cum felicissimo regnorum incremento. Høgboren och høgmectigste første kereste nadige herre huess tiender i Schone och aff Suerige ære haffuer høgboren førstinne wor nadigste ffrwe vden twill forscreffuit till ethers nade och andre som befallingh haffue, Meg er sagt i sandhed at thee swensche haffue bestercket them met iiij c heste och geste eder nades och kronens bønder i Bahussz leen och bønder giøre them genger som thee pleye i koningx gestningh, Wore icke frycthendes at thee swenske schulle poo eth annet hyrne giøre anfald ind i Schone, tha kwnne eder nades *krigxfalk i Halland och Schone ligge well forstøræ thet gesterij etc. Meg hobes thee thet well bestille eder nade haffuer befallet Schone och Halland, Wor herre giffue ethers nade gratiam at beskicke ether nades meningh och acht met thee bøsser och verge ether nade lader drage her *egemen landet at ther moo følge fred [507 aar1523] effter och komme ethers nades maitt., och koninglige børn och Danmarkes riges indbyggere ether nades vndersotte till bestand, huilket meg icke twill at ether nade well befinder till enden, her met ether nades siell liiff och statt gud aldmectigste och sancto Lutio martirj befallendes. Ex Roskilde Sabbato ante purificacionis Marie anno dominj mdxxiij.
E(iusdem) v(estre) r(everendissime) maiestatis Humilis capellanus Lagho dei gracia episcopus Roschildensis.
Jllustrissimo principi ac potentissimo domino domino Christierno Datie Suetie Noruegie Sclauorum Gotorumque regi duci Sleszuicensi Holsatie Stormarie et Ditmercie comiti in Oldenborg et Delmenhorst domino meo gratiosissimo.
bispen aff Sielland sck(r)iffuer om tidinge aff Suerige.
Kong Christiern ( II) tillader Kjöbmændene i Bergen, der have andraget, at de ville lide stor Skade ved den nuværende Feide med de Wendiske Stæder, at drive Handel paa Hamburg, Bremen, Wismar, Deventer og Kampen; saasnart Feiden ophörer, kunne de atter handle paa Lübeck, Rostock, Stettin og alle andre Stæder ved Öster- og Vestersöen.
Efter Afskr. p. Papir (fra 17de Aarhund.) i norske Rigsarkiv. Uden Segl. Feilfuldt.
Wir Christiann von gottes genaden, der reick zu Dennemarkenn Swedenn, Noruegenn, der Wennden vnd Gotten koenning. hertzoch zw Slesweig Holstenn Stormaren vnd der Ditmerschen. g(r)aff zw Olldennburch vnd Delmanhorst, bekennen vnd thun kundt auffenntleich mitt diesser vnnser auffene brieff, jedermen(i)chleich die enn sheenn horen odder lessenn vnnd allwhieme. Nhach dem, vnnd als, vnnsz die ersamen, vnnser lieben getreuen, vnd bosunndern jnuaneren vnnd gemheine kauffleut vnser sthatt vnnd cunctors Bergen jn vnnserem reich Noruegen vnntherdennichleik, ahngefallen vnnd gefurdract, by jnhen ahnn jrer hanterung gewerb vnd narung, durch die jtz ahngefangen veide zwisken vnns vnnd den Wendisken stedern swhebenn, deuheile shie sulke jre hannterung obgerurther masse nict frei sicher vnnd gherawsam gebrauchenn mugen zw merchleicher grossen nhactheile vnd schaden gericken soltte, vnnd vns derrhalben demutigen vleysz gebietten vnnd ahngelangt jnhen yrer kauffschafft vnd hanterun g auch frey sciffart ynnd ettleichen stedern vnd ortenn ahn der [508 aar1523] Oster vnnd Wester szee belegenn zw gebrauchenn vnd zw wbenn genedichleich vurgunnen vnnd gestatten wollthen. Dywheil wir dann der vnser wollfart vnnd bestes alzeit gern geffurdern sheen haben wir ihrenn sulliche jre zimleich gebett vngleicher weisse nicht wissenn, zw weigern jnn ahnsheenn dher mennigfalthenn getreuenn dienst, szo vnnsz obgedacte vnnsern vnntherthanen vnnd gemeinen kaufleut vnnser sthatt Bergen oftmals bhowessen vnd gethann vnnd hirnhacmals wholl thunn mughen sollen vnnd wollenn, vnnd sich auch, des nhacholdem jrher vurmogen inn vnser ahnliggen gegen vnsernn widderwertigenn vnnd andern, vnns zum besthen suchken vnnd zwgevleissigenn hocleiche erbetten vnnd vurheisschenn haben hirumb zw vurgunnen gestattenn vnnd zulassen wir hiemit wissenntleich, inn kraftt vnnd macth, dieses vnnsers brieffes hir vurgedacten vnnser vnntherthanen vnd gemennen kauflewthen vnser statt zw Bergen geuerb stettern vnnd orthernn, ahnn der Oster vnd Westerzee numleich, zw Hamburch, Bremen, Wismer, Dewenter vnnd Kampen, vonn daar, vnnd biss wedder in vnser statt Bergen vnnd sunnst, ahnn keinnen andern orthern vnnd stadt, jre kaufslagung, hanterung vnd gewerb, auch dhahin ire vry schiffart zw habenn vnd zw wben vnnd gerawlich zu gebrauchenn vnnd ire beste zu scaffen nu esz odder sach war dasz dhie vonn Lubech sampt yrenn ahnhangernn vnd mitfurwanthen midthlerzeit sulliche angefanngen veide, gegen vns vnd denn vnsern absthellen wedderumb, vnnd Romyske kay: maits: ernstleichen mandatt, gehorsamleich nhackommen vnd volgethunn werdenn, alsden willen wir bemuthen vnsern vnderthannen vnd auch der gemeinenn ka(u)fleuthen vnser statt Bergen hiemit vnd inn kraft diesses vnnses briues vurgunt vnd nhagelassen haben. ghen Lubech, Rostock. Stettinn etc. vnd alle ander stedthe inn der Osther vnnd Westerze gelegen yre vry schipfart, gewerb, hannterung, handell, vnnd wandell vry, sycher, velich, vnd vngehindert zu haben zu g(e)brauchen vnd sochen, doch alsoo dasz shie vnnser vntherthanen vnnd vurwanthen, mit vngeburleicher vurderung nict bosuern schollen, sunder shie bey allthenn hoergekummen vnd gewhanleich aufflagung dess kaufs zw bleibenn lassenn vnnd sich sunst yn aller gebur, vnnd willickeitt gegenn jnnen halthenn. alles trewleich vnd gefoere. Zw warrer orkundt vnnd bekanntnus haben wir vnnsenn kunnichleichen signett ann diessenn brieff hennken lassenn dher gegiebenn ist auff vnnsern slotz Kauffennhagen ahm vier vnnd zwensigestenn tage des monats Martij nhach Christj vnserrn herenn g(e)burt tawsent fiff hundert vnnd danhach jm dry vnnd zuennsigesten jaare.
Ad mandatum dominj regis proprium. Nicolaus Petri cancelarius.
[509 aar1523] 
Thure Jenssön (af tre Roser) og Lasse Siggessön ( Sparre) opfordre Agdesi dens Indbyggere til at forlade Kong Christiern ( II), mod hvem Jyllands Indbyggere nu have sat sig op, og slutte sig til Gustav Erikssön ( Vasa), til hvilken Ende de opfordres til at lade Lensmændene og 12 Lagrettemænd fremmöde 16 April for at slutte Fred og Forbund mellem Sverige og Norge.
Efter samtidig Afskr. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 460). Uden Segl. Har været indlagt i et Brev. (Trykt i Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. I. S. 330-32.)
Wy efftther screffne Twre Jensson paa Ben ock Lasse Segesson paa Swndh helsse edher alle danemen clerkær fryborne frelssemendh bøndher och meninghæ almoghæ som byggæ och boo y Agdesydh kiærlighe medh wor herre. kiære wenner som edher alle wyttherligt ære hwreledes koningh Cristern lodh affliffwæ y Swerighæ byscopper prelater riderskapet borghemæsther och rodh och vtallighæ aff menigehetthen y Stocholm och flærestads tisliges lodh drenkæ abbother mwncker ffrver och jomffrver och giordh ther en stor vbodheligh skadhæ modh syn eghen breff och indsegle thet for gwdh see clagt saa haffwæ och fornwmmet ath edher er manghæ wlagheligh och sware skatther paa lagth then trendhæ peninghæ och motthe ickæ nywthæ edherss gamlælagh och godhæ sedwanne sidhen edherss godhæ indhfødhe men war edher fraa fallen som plegdhæ altidh ath sware och tallæ edherss besthæ ffor sadhan vlagligth beskatningh haffwer alth ridherskap(e)t och then meninghæ man i Jwllandh sath segh oph y modh hanum och aldrigh haffwe hanum til theres herre eller koningh effther thenne dagh før wil the døø hwer man. Ther for haffwer wor kiære herre och høwitzman Gøsth Ericsson skicket woss hidh i rycket ath forwedhæ oss medh edher om y alle wille welwigeligh gyffwe edher indh til hanum och Sweriges ryckæ tha skwlle y alle holle wydh sancti Olwffz koningh och Noriges lagh som dannemen bør ath holle y alle motthæ. Thy bedhæ wy edher ath y strax tyngher i edherss skyredhæ och sydhen skicke til oss xii lagrettes men medh lensmannen fwlkomeligh paa alle edherss wegnæ och mettwghe som møtthe oss medh edherss indsegle tridiæ sommerss dagh som (er) sancti Magnus dagh och tha giøræ en ewighæ fredh och bebynilssæ mellwm Swericke och Norighæ paa then meninghe mands besthæ och lagligh beswære och aff leghæ sadhanne wlagheligh twnghæn och beskattningh som y her til haffwæ hafft. Thette forsommær enghen lwndhæ soo frampth som y wille wedhæ edherss eghen besthæ och bestandh och icke lydhe ther skadhe fore och forderff. her medh edher [510 aar1523] alle gwd beffallindes och sancti Olaff. Screffwet y Oslo die paras(c)eue anno dominj mdxxiij wndher worth signete etc.
ad memorandum Jtem Splith Bang paa Ørrim kalledh ffor seg nogle aff bøndher pa Agdesidhe oc sadhe huorlundh han alrigh skulle samtycke wor nadigste herre koning Cristiern til sin herre oc koning oc monghe andre sleme ordh oc blasphemia som han oc fflere ther i landet tale pa hans nadhe.
Kopia aff her Twre Jenssons breff som hand scriffuer til almugen i Norge hoss Affwedesyde. -
Wenlyg oc kerlyg hylsen forsent med wor herre.
Frederik ( I), udvalgt Konge til Danmark, opfordrer Indbyggerne i det Nor denfjeldske Norge til at antage ham til Konge, da han nu er valgt i Danmark, og det vilde være begge Riger til stor Skade, om Unionen oplöstes; han lover til Gjengjæld at overholde deres gamle Love og Privilegier samt sörge for Handelens Fremme.
Efter Afskr. i Mscr. Barthol. IV. (E), S. 287-89. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. VI. S. 61-63 og i F. C. Munchebergs Dissert. inaug. de unione Calmariensi p. 208-10, paa hvilket sidste Sted Aarstallet urigtigt er 1524).
Wii Frederich met guds nade wtwoldt konyngh tiill Danmark: reth arffwingh tiill Norge, hertugh i Sleswigh Holstenn Stormerenn oc Døtmerskenn greffve i Oldenborgh oc Delmenhorst helsse ether alle oss elskelige werduge fædræ met gudt bisper prelater strenge riddere riddermends mendt køpstede mendt bønder landboo oc menige almuge som bygge oc boo nordenn for Lyndesznesz wti Norge kerligenn met gudt oc wor nade: Kære wender, wider at wii nw i nogre forledne aar haffve hørt oc i sandnyngen forfaret thet wchristeligt oc uskellige regementh som høgborenn furste konyngh Christiern haffver hafdt oc bedreffvit sidenn hann komm tiill riigens regement her i Danmark oc Norge, emodt then aldsommectugste gudt thenn hellige kirker riigens raadt oc theris jndbyggere aandelige oc wertzlige emodt hansz edh, handfestninger oc recess obne beseglende breff hann seg paa hans christelige troo oc loge loffvet oc forplictet haffwe fast oc wbrødeligenn at holde, Danmarkis oc Norgis riigis jndbyggere: Hwilket gudt kende at osz aff alth wort syndt oc hierte haffver leith wereth sydenn wii thet først hørde oc spurde at Danske oc Norske mendt schulde saa wmildeligenn oc wskelligenn modt gudt oc ald skell wbrødeligenn trac [511 aar1523] teris oc met forforis. Tha paa thet at Danske oc Norske mendt mothe hielpes oc frehes aff saadann ewigh forderffvelse som thennem ner paa henger haffver osz elskelige Danmarkis riigis raad riddermends mendt købstedemendt bønder oc menige almuge wti Danmarkis riige osz hyllet keest oc kaarett tiill alle landztingh tiill herre oc koningh wti Danmarkis riige oc saa haffve wii wtthenn all swerslagh wnder wort woldt komett alle slotthe stæder oc landh som høgborenn furste koningh Christiernn haffde wti Sleswigh Holstenn førstedom: Thii bede wii ether alle oc hver serdelis kerligen at i wille betencke oc besynde thet uchristelige regement wskeell skade oc forderff som ether alle haffver wederfaris oc paa hengtt af for ne høgbordenn furste konyngh Cristiernn. sidenn furst hann ether herre oc koning bleff oc indtiill thenne dagh: oc sameledis betencke oc besynde oc grangiiffveligenn offwerwege hves skade oc forderff ther wiilde aff komme ther som for ne Danmarckis oc Norgis riige bleffve atskiildt offver thenn contracth som emellom for ne rige giorth bleff wti drotningh Margretis tiidt: Thii therfaare wiille alle lade edher findis welwillige at giffve edher wnder osz som tiill ethers rette herre oc koningh: Wii wile met gudz hielp holde thenn hellige kirke, etther alle andelige oc wertzlige fattig oc rige wedt sancti Oluffs lagh skeell oc retth privileger friihedder oc gode gamble sedewone som enn christenn herre oc koningh bøør at gøre synne kære wndersotte, oc wiille wii forsware etther for woldt oc wrett sparendis ey ther paa wor egenn persone liiff gods landh oc furstedømme, tiill hwilket i mwe ether viszeligenn forlade, sammeledis hvor som noger skedt wreth aff noger for noger dell tha wille wii giiffwe osz selffwe personlige tiidt jndt wti riget oc skicke then mene mand lagh oc retth saa ath etther jngenn wreth skall skee i noger maade, oc aff legge alle wsedwunlige toldt oc besworingh som i haffwe nw wti lang tiidt wærett met besworede: Oc ther som i wiille giiffwe eder wnder osz tha wiille wii besørge at i mwge hanttere och besøge etthers biæringh met the Swenske oc sammeledis met the *Lysbeske oc andre Wendiske steder hvor thet ether behoff gørisz: Thii lader edher alle oc hver serdelis her wtindenn welwilligenn findis wii wiille thet aldtiidt nadeligenn met ether alle oc hver serdelis forskulde, Befalendis ether gudt oc sanct: Oluff koningh: Giiffvet wtii wor stadt Roschiille onsdaghenn nest effther sancti Peders ad vincula dagh aar etc. m: d: xxiij wnder wort signet.
[512 aar1523] 
Syv Mænd bestemme Grændserne mellem Gaardene nordre og söndre Hon paa Eker efter Begjæring af Eierne Olaf Halldorssön og Thore Olafssön paa den ene Side samt Brödrene Nils, Reidulf og Asbjörn Halldorssönner paa den anden.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 6 Segl vedhænge 1, 3 og 4. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 1034 samt Breve nedenfor af 23 Juli 1545 og 2 Mai (13 Sept.) 1553).
Ollom monnom theim ssom thette breff ssee heller høyre sender Gvdulff Ssweinsson Stein Æiwindsson lenssman aa Æikiom Olaff Æiwindsson Tarald Asslesson Arne Gvdulffsson Sigvrd Haraldsson och Torgeir Kædelsson logrettis men aa Æikiom q. g. och ssinæ kvnnick gørandis ad mid worvm j deiliss gongæ j mellom nørdre Hone och ssvdre aa logvrdagen nest ffore nativitatis Marie anno dominj mdxxiij o laglige thil bedner aff æiganss monnom Olaff Haldorsson och Thorer Olasson til nørdre Hone, och Nilss Reidvlff och Asbiørn Haldorssynir eigandz menner til ssvdre Hone, teddæ Olaff ffor der ffram breff vnder ghodæ manne jnssiglæ ad nørdræ Hone er vj markæbol och iij markabol ssvdre garden, gingæ mid ther nest och ransakedæ sschogen vp och vt jn til Halffare brvn och atter til nørdre Hone j gen och hade mid och eit gamalt deilisbreff med oss ad deiled hade wored gengid ffordom j konvngh Magnvss tiid och biriadæ saa ad nørdre Hone eiger ffra øffre Mivlnedalssbrvne och ffram med arbakkanom och j lafftet j Ffvnden mylnvne, och yttremeire kvnne mid oss ej rettæ effter thy breffwæ. ther effter worom mid thil domss nemder och ghowæ ssæg fforscriffne egandzmen aller j rettæ ffor oss hvlket mal wj thil oss thokæ och granligæ ranssakedæ och ad hvgdæ vppa bade gardenness wegnæ, war thet war retter (domer) ad nørdre Hone sscal eige och ffrelsslige ffylgie allan sschogen avsstan ad tiodwegen och jffra Halffare brvnne och jn thil Ssotervdz myr, och ssaa avsstan ad theim wegen som løper ffra ssama myr och nider thil nørdre Hone och eiger och nørdre Hone ffra gatvne och vp ad slepewegen och wester med ssama weg och j eit litet dykæ och sa beinstæ ssvder j myren, schal och ssvdre Hone ffriesligæ ffylgie och aage allen Hone sschogen wesstan ad ffornemdo weg och sa och wesstan thiodwegen och jn thil møter ssvdre Warllaa æige. jtem sschal och svdre Hone ffriessligæ ffylgæ och agæ til ein eigæ ein scogh ssom Sschiolden kaldess och liggher han nordan ad Warlaa vegnescil och wester med wegenom til Wanabek som løper norder med Warlaa grind, och norder ffra ssama wegnascil wester ad tiodwegen til ein rabbæ som liggiæ nokkræ ssteinæ vppa, æn nordan ad sama ændemerka och wesster j bekken och in til [513 aar1523] fforscriffnæ Halffare brv eigæ thet jammykit och jamffrielst badæ Hone gardæ, jtem liggiæ och iij øidægardæ ovstan thiodwegen j nørdre Hon eigæ ein som Ffalarvd heiter then age the ffornemde *brørder halwan æn Eingærvd och Hellervd liggiæ til nørdre Hone och eræ the . . . . . . . . och . . . . . jntil och ther mædæ vore ffor de Olaff Torer Niless Reidvlff och Asbiørn vener och wel fforlicktæ om thenne sscoger deile och sschifftæ ssom fforsscriffwed sstar med ffvlt och ffrit jaa oc handerband och lawede vppa bade sider vbryteligæ at holle til ewig tiid vttan nokot bekommer heller motekast och hwilken ffor ne war ret hedan aff bryther, sswara ther ffore som Noriges lag vtwisse och jam wel som han haffdæ brotet tolff manne dom. Til ytermere bewissning trikkie wjj ffor de vore incigle ffor thette bref som giort war dag och aar som ffore ssiger.
delis breff om Hons ega dell. -
Nils Hack (til Hikkeberg i Skaane) underretter Kong Christiern ( II) om, at Hr. Henrik Krummedike og Dr. Vincentius ( Lunge) ere i Norge for at vinde Landet for Hertug ( Frederik), at den förste skal have Baahus og det Söndenfjeldske Norge, den sidste Bergenhus og det Nordenfjeldske, samt at Dr. Vincents har fæstet en af Hr. Nils Henrikssöns Dötre, der har været hos Dronning (Elisabet), samt meddeler forresten Nyheder fra Skaane og Sjælland.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 418 b.) Tillæg til et större Brev. (Trykt i Ekdahls Christiern II.s Arkiv (2) S. 635-36).
Kæresthe nodige herre wærdes ædherss nodhe och adh widhe adh her Hænrick Kromedige och doctther Ffisæncius ære bode i Norge adh anamme landhet po hærtugenss wæynne och ad fforwænde almwæn ffra ædherss node och skall her Hænrick Kromedige haffwe Bowhuss om han kan ffoed och all søndher dellen i Norge wndher sin fforlænyng och beffall och doctther Ffisencius skall haffwe kongz garden i Bæren och all Norland i sin fforlænyng och beffall och han haffwer ffæsth her Nyælss Hænrickssons dotther som war hoss wor kæreste nodige ffrwæ. wærdes ædherss node och ad wide adh her Tyge Krabbe som nw kaller seg her Tyge Badspyd haffwer slaged her Otthe Krwmpen i hiæll i hærtwgenss læyær trætthen kom dom i mellom ffor Hælsingborgx læn [514 aar1523] haffwer och her (J)ehan Oxsse Krogen i fforlænyngh. jngge andre tiænner wid jeg ad scriffwe ædherss node po thenne tidh jeg screff ædher nodhe till ffor sanctthe Hanss dag all then leyligheden daa po ffærde war adh ædherss node kwnne wide all leyligheden om ædherss node ffick min scriffwelsse. kæresthe nodige herre wærdes ædher nodhe adh wide adh Jørgen Myntther bewiss ædherss nodhe stor trohed i alle de mode i hanss mactth ær hade han jcke ffoæntth then beffall han haffwer aff ædherss node tha hade thet wared beffryctthendes adh thet hade wared andherledes æn thet nw ær. kæresthe nodige herre skall ædherss nodes werdughed jngghen twill haffwe po meg jegh will ware ædherss nodes ffattige tro tiænnere then stwnd jeg leffwer met all trohed och dø ædherss nodes tro man och tiænnere som jeg will haffwe mitth skwttzmoll thill alle ædherss nodes tro mæn.
(Hertug) Christiern ( III), ret Arving til Norge, meddeler Hr. Henrik Krum medike, at hans Fader efter de nu holdte Forhandlinger vil opfylde den Aftale, som Hr. Henrik tidligere har gjort med M. Hans Mule, Electus til Oslo; takker ham for hans havte Umage og beder ham fremdeles virke for Fred og Samdrægtighed i Norge.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 2). Brevform; udvendig forseglet.
Christiern met guds nade rett arffuing tiill Norge hertug i Slesuig Holsten Stormarn etc.
Vor sønderlige gunst tiill forn. kiere her Henrick som i schriffue athij haffue handlet met [os]s elskelige mester Hans Mwle elect. tiill Opsloo paa w[o]r kiere herrefaders vegne och at han haffuer loffuet o[ch tii]lsagt ether at han wiill [fwld] gøre wor kiere h[errefaders gode] schriffuelsse Tha mwe i wide at wii oc [oss] elskelige Danmarcks riiges raadt haffue handlett i gaardt met hannom om alle ærinde oc wiill wor kiere herrefader vbrødeligen oc fast holde i alle maade hues i haffue hannom tiilsagt paa hans nades vegne oc [t]acke wii ether kerligen athij haffue haffdt then reise (oc) vmaghe for hans nade huilket hans nade oc wii schulle thet met sønderlig gunst oc nade forskiilde met ether. Sammeledes bethe wij ether kerligen atij vele tiilhielpe aff ethers ytherste macht ath ther kan bliffue en godt samdrechtiighet ther i riigett bodhe eblandt riidderskabett oc mene almwe ther met gøre i [515 aar1523] wor kiere herre fader oc oss sønderligen tiill villie oc vele wij thet altiidt kerligen met ether forskiilde. Beffallindis ether gudt. Screffuet wtij leyerett for Køpenhauffn løffuerdagen nest effther sancti Dionisij dag aar etc. mdxxiij vnder wort signete.
Oss elskelige her Henrick Krwmmedige riige (dvs riidder) wor kiere herrefaders mand oc raadt.
(Hertug) Christiern, ret Arving til Norge, beretter Hr. Henrik Krummedike, at Biskop Mogens af Hammer og Hr. Gaute Galle have meldt hans Fader, at M. Hans Mules Svende have foretaget Voldshandlinger mod Personer, som have sluttet sig til Kong Frederiks Parti, hvorfor han beder ham at sörge for igjen at tilveiebringe en god Forstaaelse mellem M. Hans og Ridderskabet, især Hr. Olaf Galle, Laurits Thorstenssön og Kel Thordssön; han melder ham Faderens snarlige Ankomst til Leiren for Kjöbenhavn for at ende Krigen og Kong Christiern ( II.s) Forsög paa at gjöre et Indfald i Holsten, men at hans Hær oplöstes af Mangel paa Sold.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 3.) Brevform; Spor af udvendig Forsegling. (Se foreg. No. og No. 519 nedenfor.)
Christiern met guds nade rett arffuing tiill Norg[e] hertug i Slesuig Holsten Stormarn oc Ditmerschen [etc.]
Vor sønderlige gunst tiillforn. kiere her Henrick vider at oss elskelige verduge fader met gudt her Mogens biscop tiill Hammer oc her Gudhe Galle riidder haffue tiilschreffuet [oss wor kiere herrefader at nogen tiid siiden effther at her Oluff Galle oc her Gude Galle haffde sagt wor kiere herrefader huldskab oc mandskab thaa haffue oss elskelige verduge faders met gudt her Hans Mules elect. tiill Opslaa swenne brentt en hans gaarde aff oc slaagett oc bundett hans folk oc at the haffue oc saa brentt nogre andre bonde gaarde som haffde gangett wor kiere herrefader tiill hande syndenfielts etc. Thij bethe wii ether kerligen atij gøre ethers alle(r)største fliitt tiill met alsom beste lempe i kwnde thet i kunde forlighe oss elskelige her Hans Mule elect. tiill Opslaa oc riidderskabet ther søndenfielts saa ther motte oc kunde bliffue en godt samdregtighet emellom riidderskabett oc serdelis met [her Oluff Galle oc thesse twend[e] oss elskelige Lauris *Torkersson oc Kieldt Tordsson huilke som haffue sagt oss paa wor kiere herrefaders vegne huldskab oc mandskab oc met wore met almwen oc fortoge her elect. suenne at the schulle ycke gøre ythermere skade ther paa landett. Keire her Henrick vider oc rammer wor kiere herrefaders gaffn oc beste vtij thesse maade oc andre som hans nade oc wii ether fuldkommeligen [516 aar1523] tiiltro thet wiill hans nade sønderligen met ether forskiilde oc er hans nade venthendis hiidt tiill leyerett met aller første met alsom størst magt oc gøre en godt ende paa thenne lange feide oc haffde konung Christiern forsamblet ett merckeligt stort thall kriigesfolk tiill hest oc fodt oc wille wærett ther met inden i Lantheholsten oc rømde han hiemmeligen fran thennem i margreffuens lander for han haffde ycke at szolde them met oc engen wedt huort han kommen er oc folkett er adtskiildt egen oc hopes oss tiill then alsommeg te gudt at han schall aldriig gøre nogen merckelige skadhe mere paa Danmarcks oc Norges riiger. Beffallindis ether gudt. Screffuet wtij leyerett for Køpenhaffn fredagen nest effther sanctorum apostolorum Simonis et Jude dag aar etc. mdxxiij vnder wort signete.
Oss elskelige her Henrick Krommedig[e] riidder wor kiere herrefaders mand oc raadt.
Wilhelm de Lochorst erkjender at have modtaget af Handelshuset Wilhelm Petri´s Arvinger i Rom (for Olaf Engelbrektssöns Regning) 40 Dukater i Guld, der skulle tilbagebetales i Mecheln ved Claes de Clerck, Kjöbmand i Antwerpen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 485.) Uden Segl. (Se Dipl. Norv. VII. No. 574, jfr. m. No. 564).
Ego Wilhelmus de Lochorst fateor me recepisse ab heredibus Wilhelmj Petrj et socijs mercatoribus Romanam curiam sequentibus quadraginta ducatos aureos de camera quos promitto eisdem heredibus restituj facere Mechlinie per dominum Nicolaum de Clerck ad omnium rerum requisitionem in cuius fidem hanc cedulam obligationis manu mea propria scripsi et subscripsi Rome die 2 a Nouembris anno millesimo quingentesimo xxiij. o
Jta est Wilhelmus de Lochorst.
*Malnus Wilhelmus Lochorst d. 40. dit sal beth. Claes de Clerck Tantwerpen.
[517 aar1523] 
Herman Matssön, Forstander i Dragsmarks Kloster, melder Hr. Henrik Krumme dike som Rigsforstander Söndenfjelds, at han har tilsagt Hertug Frederik sin Tjeneste, omtaler sin og Klosterets Tilstand og beder ham at overdrage det til Hr. Jens Vernikssön i Thoresby, for at der atter kan blive en indviet Abbed, naar han selv, som snart sker, nedlægger sin Bestilling; hvad Fogeden Nils Björnssön har berettet om ham, beder han ham ei at tro.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, geistl. Sager, fasc. 11. Klostre b.) Udvendig forseglet. (Trykt i Langes Klosterhist. 1ste Udg. S. 759-60).
Venligh och kerliigh helssen tell fforen sendh met vor herra. kiere her Henrick Krumedighæ søndherligh godhe veen er megh till kenna giffuet at i haffuæ beffalingh offuer meninghe Noriiges riighe søndhen fieldz paa myn naduge herres vegnæ høgbaaren førsthe hertugh Fredrich etc. altingh att handlæ och fforskickæ i hanss nades fraauerilsse som hanss nadhe personlighen tell stædæ vaar. Thaa maai vidhe att iegh haffuer telsagth hans nadhe myn troo tienisthe och hullelight mandskab met breff och myn eghen handskriffth att være paa hans nades gaffuenn och besthæ thet ytherste myn macht er huor som helsth hans nadhe meg haffue vell kiere her Henrick saa maai vidhe om thet ffatighe steed Draxmarck haffuer ieg haffth stoor soriigh och bedrøffuelse ffaa[re then]ne lange feydhe och motthe giffue brandskatt ther ffare och [thernest] matte iegh løsse mytt fengelssæ aff Nielss Olsson och nøød ieg[h thet ffaare god]e mentzs bøøn tell met att iegh ickæ skullæ bliffuæ landfløctigh eller thette ffatiige steed skullæ ythermere bliffue fforderffuet, nw er megh vnderuisdh att her Ienss Vernicksson i Toressby vor hooss edher i Malstrand och begærede klosther ighen och edher stadffestelssæ ther paa, huelkedh iegh seer gantzskæ gernæ att i kwnnæ thet saa forsee att thet kand være klosther tell hedher och gaffuenn att her motthe komme en vigdher abbot som kwnnæ holdhe rett ordhens regell effther theres statutæ som erligth och bequemmeligth vaar. Her motthe i gøre edher en stoor velgerningh met kand iegh vell selffuer formerckæ att thet forbiudes i kirckeloghen att inghen verdzens mand maa haffue eller thage seegh nogell andelighe luthe tell och kennes megh skrøbeligt tell saadan deel lenghæ ffore att staa. Thy vell iegh nw endelighæ skykæ megh ther vtaf met thet allæ snareste iegh kand thet bekommæ. Och haffue i ther nogell beffelningh ther paa eller i vellæ thet fforsee annerledes tha badhe iegh gernæ i vellæ biudhe megh tell met samme breffuisere huatt som edhers vellige ær ther vtij ther veed iegh att retthæ meg effther, megh haabess att huelken [518 aar1523]  dandemand her kommer iegh vell thet saa forskylde met hanum och klost[her] att iegh kand ffaa eth føghæ rwm her hoss klosther iegh kand [ha]ffue tell myn dødsdag saa haffuer iegh acthet att kloster skall ther inghen skade haffue vtaff kiere her Henrich er megh och tell kennæ giffuet att edher foghet Nielss Biørnsson haffuer beførtt megh ffor edher tha er myn troo saa good tell edher att i høre hanum och megh i retthæ megh haahess att skyldhen skall fyndes hoss hanum som iegh skall beuissæ met edhers eghen landbo iegh vell haffue friit skudsmaal tell them allæ sammen. gøør iegh altiid gernæ huatt edher lyffth er. Her met edher gud och iomfrv Maria beffalendes tell ewiig tiid. Scriffuet i Draxmarck torsdagen nest faare die presentacionis Marie anno domini mdxxiij.
Hermen Mattzsson.
Erliigh velbyrdiigh mand och strengæ riidher her Henrick Krvmedige Noriges riiges forstander Synden fieldz.
Biskop Mogens af Hammer gjör vitterligt, at han med Hr. Henrik Krummedike til Vallen har sluttet et Forlig om den Uenighed, der har været mellem ham og den udvalgte Biskop til Oslo, Mester Hans Mule, samt deres Folk, saa at alt skal ansees som afgjort, og hvis nogen Trette herefter opstaar, skal Sagen henstaa, indtil de begge personligen kunne afgjöre den.
Efter Udkast paa Papir i norske Rigsarkiv. Uden Segl. (Se No. 516 ovenfor.)
Vij Mans med gus nadh bis(p) i Hammer gør vitt(e)rlig med dette varth abne breff at vij nw haue været paa en venligh oc kerligh hannel med erligh oc velbyrdigh man oc sthrængh ridder h(er) Henrick Kromdick [ridder til Vallen om huæs willie som var kære bror her eleytts mesther Hans Mulle j Opslo [oc os oc beges var ffalk oc thiæner j mellom væridh hauer til denne dagh skal [være en aldelles affthallen sagh pa alle syder aldel(e)s opsta oc lauer jeck oc tilsier ffarnemde her Henrick paa her eleytts veyne at ville være [ham ffar en bror lønligh oc abenbar j [huilke maate alle de made jeck kan oc om saa skede at nagen trette eller delle kamme wnn(e)r vart klerkri ffoder eller ffalk [efft(e)r dene da(g) daa skal deth altidh opstha til vij sielff thalles vid oc ffarhanle alle sager wnner oss siel at vij dette j alle made halle ville tryck(er) vij vart jnseyle ffar dette breff oc til stør(re) vitnesbyrdh bede vij ffarnemde her Henrick om sit jnseyle hoss vart.
kopi aff bisp Mansses breff.
[519 aar1524] 
Frederik ( I), udvalgt Konge til Danmark og Norge, beder Erkebiskop Olaf Engelbrektssön af Nidaros at meddele Jon Aressön, udvalgt Biskop til Hole, sin Konfirmation af Valget og, hvis det er nödvendigt, at löse ham af det Band, hvori Biskop Agmund (af Skaalholt) for at hindre Konfirmationen har sat ham, uagtet Kongen havde stadfæstet Valget.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 906). Brevform; Spor af udv. Forsegl. (Se Brev No. 522 nedenfor.)
Fredericus dej gracia electus rex Dacie ac Noruegie dux Szleswicensis Holsacie Stormarie ac Ditmerscie comes in Oldhenborig etc.
Premissa reuerentia cum nostro syncero fauore. Kere herr oc fadher mwe widhe atwj fynghe etthers kapitthels aff Trwndhems breffwe oc skriffwelsze nw wdj thesse nesthe forledhen daghe wdj huilcke wij haffwe forfaret at sydhen wij samtyckedth thenne breffwisser oss elskelige herr Jon Aritzsson tiil atwere biscop offwer Holle biscop dom effther szom menwghe presthemend ther wdj stygthet hanom wdwaldh haffdhe tha haffwer oss elskelige werdighe fadher met gwdth her Aghemwnd biscop paa Jsland ladet kommet hanom wdj bandhe oc men ther met athyndhre hans confirmatz som hand etther selffh ytthermere wndheruisze kandt oc er hand dogh offwerbødigh tiil atstaa huer mand tiil retthe for hues the hanom met retthe skylle kwndhe, Thi bedhe wij etther kerligen athi skicke hanom syn confirmatz meth thet fiirsthe saa hand kwndhe komme hem tiid tiil land wdj thenne nesthe tiilkomendes sommer, Er thet saa at samme band kand nogher hyndher giøre hanom paa hanss confirmatz tha bedhe wij etther kerligen athi wille affløsze hanom oc taghe handloffth aff hanom saa hand bliffwer offwerbødig tiil at staa huer mandth tiil retthe for hues the hanom met retthe skille kand etc. kiere [herre oc fadher her met giør i oss søndherliigen tiil willie oc forladher wij oss visseligen her tiil. Jn Christo valete ex castro nostro Gottorp feria 2 a proxima post dominicam Iudica anno dominj mdxxiiij nostro sub signeto.
Reuerendissimo jn Christo patri domino Olauo Engelbertj ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo nobis sincere dilecto.
Sex Mænd kundgjöre, at de efter Begjæring undersögte og fastsatte Grændserne mellem Gaardene Frövold, Mydal (Medalen) og Rugland i Hoflands Sogn (Eggedal) i Sigdal samt Veterhus i Nore i Rollag.
Efter Vidisse p. Perg. p. Gaarden Böle i Sigdal. Seglet mangler. (Se ovenfor No. 393.) [520 aar1524] 
Ollum dem som dette breff see eller hørre, sender Biørn Sollem, Gardt all Biørcke, Ollaff Skarde, Ollaff Stenssenn, Knudtt Torkildseenn, och Torgiullss Neridttseenn, q. g. och sinne, kundt giørande mett dette wortt obne breff, att mitt anno dominj 1524 huitte søndag affttenn, thill bedne waare, att grandtske och forffare rett delle, mellom Frøivolldt som ligger y Hofflandtz sogn, och y Sigdals prestegieldt, jthem Mydall samme stedth Rugland och atter y milliom Wættherhusz gaardum, som liggia y Noresogn, y Raadtlags prestegield y Nummedall, Byriede da deille millom for ne gaarde, ordt Hugnespreng, och westast y Kaarefloten(?) h . . dt, dedann och iffuer Fiellduattnedt och y Mielttenattinden oer Mielttenattinden och y Mydallss beckindt, oer Mydalss beckind, och hougst y Høgefielldt, oer Hougefielldt och y Slockeossett, att dette deylle saaledis wor funditt, och gangitt, thill ythermere wydttnesburd och bettre foruaring, henge wy for ne lagretis mendt waare indtzigle neden for detthe wortt obne breff, giortt paa Frøiouold anno et diæ vt svpra, Thette er en rett coppia aff dett papirs breff som her er widtt fest, ord effther ordt som fore siger, [thil] sandhedtt henger ieg mitt zignette her neden for, actum Frøeuold, anno 1596. Christoffer Chrestensen Thibo.
Frederik ( I), udvalgt Konge til Danmark og Norge, beder Erkebiskop Olaf Engelbrektssön at stadfæste Jon Aressöns Valg til Biskop i Hole og indvie ham dertil, da Biskop ( Mogens) af Hammer, der efter Aftalen i Flensborg skulde have gjort det, ei er kommen til Herredagen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 48.) Seglet mangler. (Jfr. ovenfor No. 520.)
Ffredericus dei gratia electus rex Datie et Noruegie dux Slesszuicensis Holsatie Stormarie ac Ditmertie comes jn Oldenborg et Delmenhorst.
Premissa reuerentia cum nostro sincero fauore. Kiære herre oc fader. Som ether vell fortencker att vij talede mett ether paa vortt slott Flensborg paa oss elskelige her Hans Arildzens electj tiill Hole domkircke paa Islandz vegnæ atthy ville vnde hannom confirmaedz paa same stigtt oc bleff tha szo thalett oc i loffuide oss atthy ville haffue screffuett tiill biscopen aff Hammer oc giffuett hannom fuldmagtt oc befalning att [521 aar1524] viæ hannom tiill biscop her i Køpenhaffn nw i thenne herredag oc hand icke kommen er tiill same herredag oc ther offuer haffuer for ne electus giortt sig staaer thæring tiill forgeffues. Thij bethe vij ether kierligen atthij ville mett thett aldher førstæ giffue hannom confirmationem paa same stygtt oc viæ hannom tiill biscop vten ald ydermere forhalning och skoedzmoell att hand maa snarligen komme hiem tiill Island tiill for ne stygtt oc ey lenger fortøffuis her i rigennæ Norge eller Danmarck for nogre merckelige sagers skyld oc rammer hans bedtstæ her vthij for thenne vor bøn oc scriffuelsze skyld som vij ether tiilltroe. wij ville thett kierligen mett ether forskylle oc hwis vij kwnnæ være ether tiill vilgæ oc kierlighett ville vij aldtiid gerne giøre. Jn Christo valete. Ex castro nostro Haffnensi jn profesto sanctorum Viti et Modesti anno etc. mdxxiiij nostro sub signeto.
Reuerendissimo jn Christo patrj domino Olauo Engelbertj Nidrosiensis ecclesie archiepiscopo necnon apostolice sedis legato nobis sincere dilecto.
Frederik ( I), udvalgt Konge til Danmark og Norge, takker det Norske Rigsraad for den ham viste Velvillighed og Troskab, og især fordi det har sendt Biskop Mogens af Hammer til den almindelige Herredag, hvor han har erholdt godt Svar i de Sager, han paa Raadets og egne Vegne havde at forebringe Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 910). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Ffredericus dej gratia electus jn regem Datie et Noruegie dux Sleszuigcensis Holsatie Stormarie ac Ditmertie.
Premissa reuerentia cum nostro sincero fauore. Kære herrer ock wenner thackæ wii ether alle ock huer serdeles kerligenn fore then veluilleghet ock troskab som wii haffue befundet aff ether ock beysynderligen fore athij nw haffde skiicket oss elskelige verdugæ ffader mett gudt her Magens biscop thiill Hammer, hiidt thiill oss ock wortt elskelige Danmarcks riiges raadt thiill then aldtmyndelig herredag som wii hiidt fforescreffuidt haffdæ, ock haffue wij giffuet hannum gode ock behagelig swar, paa [ethers hues ærendæ som hand oss paa ethers ock sinæ vegnæ thiilltalet ock tiillkenne gaff, Kære venner bethendes ether kærligen athii velæ ramme ock withæ wortt ock rigens gaffn bedstæ ock bestandt som wii ether thiilltroe, ock athii vithæ oss ether ock alle riigszens jndbyggere stoer magt paa ligger, wii vele være ether en [522 aar1524] nadige ock gunstiig herre ock vthii alle madhæ ramme och vithæ alle ethers gaffn bedstæ ock bestandt szaa athii oss tackæ skulle. Jn Christo valete. Ex castro nostro Haffnensi tercia feria proxima post festum beatj Botulphj abbatis anno etc. mdxxiiij nostro sub signeto.
Reuerendissimo reuerendisque jn Christo patribus dominis archiepiscopo episcopis militibus, ac militaribus regnj nostri Noruegie consiliariis coniunctim et diuisim nobis sincere dilectis.
Frederik ( I), udvalgt Konge til Norge, kundgjör, at han har tilladt den Svenske Hofmester Hr. Thure Jenssön (af tre Roser) igjen at erholde sit Arvegods i Norge og alt andet Gods, som han der har indehavt paa egne eller andres Vegne, hvorfor Kongens Fogder og Embedsmænd forbydes at lægge ham Hindringer i Veien, og hans Bönder og Tjenere befales at yde ham hans Tilkommende.
Efter samtid. Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 913). Uden Segl. (Se fölgende No.)
Vij Frederiik met gudz nade Danmarcks Vendes oc Gotes koning vtuald koning tiil Norighe hertug j Sleswig Holsten Stormaren oc Dytmersken greffue j Oldenborgh ok Delmenhorst helsse edher alle oss elskelige vore fogetter oc embetzmend offuer alt vort riike Norge kierlige met gud oc var nade. vither kiere venner at wj aff vor synnerlig gønst oc nade haffue vndt oc tilladit at oss elskelige her Twre Iensson ridder Sweriges riikes hofmester ma oc skal igen anamme oc beholla alt thet godz han j førsuar haffuer j Norge antingen pa hans *engne vegna eller ok tiil verie mal teslikes alt thet godz honum er tilfallen j Norge tiil arff efther Noriges riikes lagh. Ty bedhe wj edher alle oc biude atj ladhe honum obehindret oc vthen alt genseilsse følge nyde oc beholla alt thet godz han saa j førsuar haffuer ther j Norige pa hans egne vegna eller verghe mal oc ey gøre honum ther ytermere førfang paa. Teslikes bedhe oc biude wj edher alle the bønder ok tienere som bygge oc boo paa før ne godz atj gøre oc gifue før ne oss elskelige her Twre Iensson ridder edher arlige landgille oc al annen rettighet oc inghen annen som j plege oc plitighe ære arlige vt at giøre edhertz rette husbonde. han skal ighen holle edher alle oc huar serdeles ved lag skel oc ret efther Noriges riikes lagh oc ret oc inghen aff edher oførrette mot laghen j nogher motte dogh vndhen tagen hues annen rettighet oss tilfaller ther j riket aff edher pa Norges rikes kronis [523 aar1524] vegna. Gifuit vtj var kiøpstad Malmø freddaghen nest efter sanctj Egidij abbatis dagh anno dominj mdxxiiij vnder vort signet.
(Hr. Thure Jenssön) anmoder (Erkebiskop Olaf) om at lade modtage Giske og det övrige Gods i Norge, han skal have af Fru Ingerd ( Ottesdatter), og derpaa overdrage det til Jens Nilssön samt forsvare hans Tjenere og Landboer.
Efter samtid. Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 913 b.) Uden Segl. (Skrevet bagpaa foregaaende No.)
Kiere verdige herra. Ner gud føier edher nades fulmectige bud anammet haffuer fru Ingegerds godz oc Giiske etc. oc latiid redelige alle godz bescriffue huat the rente teckes edher nade sedhen befalet thenne min tienere Iens Nilsson tha haffuer iak ther om honum betrot oc gefuit honum mit breff dogh oc sa at huat honum offuer gar eller flere myne tienere oc lanbo skule aldeles haffue skatzmal tiil edher nade ytmykelige begierendes edher nade ville verdes at hafue them j edher nades førsuar oc rame mit oc alles theres besta som min gode store tro er thet iak veluilelige oc alle myne venner førskulle vil sa lenge iak leffuer etc.
Det i Bergen forsamlede Norske Rigsraad melder Gustav Erikssön, udvalgt Konge til Sverige, at det har opsagt Kong Christiern ( II) Huldskab og Mandskab og taget til sig alle Rigets Slotte undtagen Baahus, som det nu vil æske af Kong Frederik, med hvem der ogsaa skal forhandles om andre af Rigets Anliggender; til Bevarelse af den gode Forstaaelse mellem Rigerne anholdes der hos Kong Gustav om Overdragelse af Viken til Rigsraadet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1149). Udvendig forsegl. m. 10 Segl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I. S. 332-33.)
Hogmegtugeste herre effther vor ydmyge helssen werdes ether nade ath vede ath wij ware her nw i Bergen forsamblede ath forhandle och tracteræ Norriges riges och thets indbyggeres gaffn besthe och bestandt, och worde wij szo alle endrechteligen offwer ens ath effther thenne dag skulle ingen aff Norriges riges raad eller indbyggeræ være konning Christern eller hans medhengeræ hulde eller tro vdj nogher maade fore hans storæ wchristeligæ och tyranske gerninger och rege [524 aar1524] mentæ som hand och hanss haffue bedreffwed j thesse trennæ rigæ, och opscreffwed hanum huldskab och mandskab, och thesliges haffue anammet till oss alle slott och festhæ her j rigeth forwthen Bahuss, hwilket wij ville och nw lade paa eskæ meth trenne aff rigens raad woræ fuldmynduge sendebwd som wij nw nedskicke till hogborne fursthe konning Frederich etc. och ther fremdeles ythermeræ ath forhandle om Norriges friihede, baade om then arffs titell och annet som thet haffuer væreth ind till thenne dag hardelige beswared meth, Acthe wij och inghen ath faa Norriges riges slott eller festhe effther thenne dag, wthen hand er indfødt eller indgiffth i riget, som skulle holde fattige rigens indbyggeræ wed Norriges lagh och rætt, och skiffte wilge och wenskab meth ether nade, och Sueriges riges raad, och indbyggere, som wore fremfarne forelderæ aff arildz tiid giortt haffue, Ath szo skee motte begeræ wij gerne ath ether nades konningelige mait. wilde nadelige oplade i woræ hender till Norriges kronæ for wor ydmyge bøn skuld, Wigen, Wij ville altiid alle och hwer serdeles i the maade som oss mwgelicht er wede ether nades, Sueriges riges och thets indbyggeres gaffn och besthe ighen som gode nabor och wenner høræ ath giøræ, begerendes gerne ther offwer ith gwnsticht swar meth thenne wor breffuisere, effther hwilket wij kwnnæ aldeless rettæ oss i for ne ærende om ythermeræ venlig forhandlingh och bystanth meth tiden ath giøre meth schriffth och mynduge sendebud emod begges wore fyender och wwenner. Her meth befale wij ether nades konningelige maiestath och furstelig regementhe then almegtugeste gud och santte Oluff konningh. Screffued i Berghen wor frwe affthen natiuitatis mdxxiiij o vnder wore sigiller och signeter.
Ethers nades konningelige Mai tis ydmyge capellaner och venner Norriges riges raad.
Hogmegtugeste och veldugeste herre her Gotsteff Erichsson aff gudz forsyn Sueriges och Gottes vduald konningh wor szunderlige gode wen och gwnstig herræ.
[525 aar1524] 
Almuen i Solör (og Österdalen) beder (Kongen eller Lensmanden) om, at den ikke maa faa en Foged, som den tidligere har havt, og som var den ond; med enhver anden vil den gjerne nöies.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6, No. 5.) 6 paatrykte utydelige Segl.
Wenligh helssen med wor herre, Kere herre tacker vi ffattyghe almughe øffwer alt Sølør [e]dher och (e)derss ffodher got ffor alt then d[ygd] so[m the haff]wer oss bewisth, haffwer vi ffattighe [almughe hø]rd ad vi skulle haffue i ffoget som hedher Dø . . Thi bedher vi alle ffattyghe oc righe ffor gudz skildh ad i ladher hannom jcky kome hydh fforti sa han haffuer veret voss vndh tiil fforne, hwilken som i sender oss vdhen hannom nøwess oss gerne. Ther medh gudh beffalendes oc sancte Oluff konningh anno mdxxiiij.
aff Solør oc Øst(e)rdal.
Fortegnelse paa den Osloske Mariekirkes Klenodier og Klæder, som tilligemed dens Breve af Hans Arildssön (paa Mester Hans Mules Foranstaltning?) bleve förte til Akershus 2 Dage, för Svenskerne og Lübeckerne kom til Oslo (i Slutningen af Marts 1523), hvilken Fortegnelse 1525 blev overleveret Kong Christiern ( II) i Lier (i Holland).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3934). Uden Segl. Et sammenlagt Ark, af hvis 8 Sider de 5 ere beskrevne, med et Halvark som Omslag. (Se N. Nicolaysen, Norske Fornlevninger S. 30-32, Aarsberetn. fra Foren. t. n. Fortidsmind. Bevar. 1869, S. 184-85 samt Allen, De tre nord. Rigers Hist. III (2), S. 402 og 481-82.)
Tesse efftherscreffne clenodia ere tiil steddhe tiil Marie kirke wti Osloo wti ethers nades *riiges Norighe. Primo en fodh tiil thet store kors oppo sex mark sølff och i/-j/ pund oppo en bismer. Jtem eth storth høgth kors alth beslageth meth Wngers gwldh och beseth cum lapidibus preciosis som er icke maghen wti ethers nades riige Norrighe. Jtem ii angeli som standhe oppo [en fodh och ere forgylthe tenentes partem spinee corone dominj, oc weffwe eth bismer pund mere och icke mynne. Jtem ymago sancti Lludouici regis Francie forgylth alne høgth och weffwer viij eller x mark sølff. [526 aar1524] Jtem ymago sancti Erici regis Swecie forgylth oppo viij mark sølff. jtem er hwer mark sølff wti Norrighe xvj loth sølff. Jtem en stor kalk aff Wngers gwldh oppo v mark oppo en bysmer cum patena de auro. Jtem et bordh beslageth meth sølffwer v alne *lagnth och en alne breth och beseth cum reliquiis. Jtem en forgylth kalk paa lx loth cum patena. Jtem en liiden kalk forgylth som er daglighe fram oppo xxx loth sølff. Jtem lodh jegh Hans Arildson søndhersloo en gammell broden kalk oppo xxxv [loth och lx loth sølff effther mesther Hans Mwle beffalligh, tiil ath køffwe feytalligh fore och tømmer tiil kirckens behoff som jegh hans egen handh scriffth och breff oppo haffwer. Jtem ij røgelsæ kar oppo lxx loth. Jtem eth storth røgelsæ kar paa lx loth. Jtem ij smo korss forgylthe paa lxxx loth. Jtem iiij smo sølffkanner forgylte oppo /-j/ pund och then fierdhe standher tiil panth for x eller xij tølther sagebordh xij alne langhe tiil kirckens behoff. Jtem en stor bratze forgylth oppo xl loth. Jtem en liiden bratze oppo vj loth. Jtem en annen bratze poo x loth. Jtem ij bratzer som ere giorth wti Engelandh poo xl loth sølff. Jtem ij smo bratzer wti koor kober meth perler beseth poo x eller xij loth. Jtem ij store hwide skaller meth sølff beslagne och forgylthe oppo lxx loth. Jtem en brwn skalligh beslagen meth sølff forgylth paa xxx loth. Jtem eth anneth høgth helligdoms kar forgylth paa lx loth. Jtem eth liideth høgth kar wforgylth paa xx loth. Jtem ij eller iij anner smo helligdoms kar och meth sølff beslagne. Jtem en stor deligh monstrantz forgylth som er tiil høghe altere poo eth pund. Jtem ij andhre smo monstrantzer som wore tiil thee altere ther aff brende weghe hooss xvj mark sølff. Jtem er ther x eller xij bøgher beslagne meth sølff forgylth och beseth cum gemmis et margaritis. Jtem forwarede jegh alle kirckens kledher som ere tiil høghe altare som er korkober aff gyllenestycke och floedell jtem altere kledher och messe kledher, som ere icke theres liighe wti ethers nades riighe Norrighe. [527 aar1524] Jtem ære alle Marie kirckes breff oppo hennes gotz tiil stedhe, och andhre breff som ethers nade och Norriges krvne macth oppo liggher. Jtem alle tesse forscreffne clenodia bewarede jegh Hans Arildson poo ethers nades wegne och Norriges krvnes besthe, ij daghe før en the Swenske och Libiske komme tiil Osloo och førdhe thennom tiil ethers nades sloth Aghershwss. Scall jegh wære ethers nades throo y(d)myghe tiennere bodhe tiil landh och wandh som jegh wil fore then ewighe gud antsware. Her meth ethers nadhe och høgmegtigheth liiff och siell then almegtigeste gwd beffallendes.
Register paa nogre kleinodia vti Norige vti Opsloo domkircke [anno mdxxv fanget k. mait. vti Lijre.
Det i Oslo forsamlede Norske Rigsraad gaar i Borgen hos Kong Frederik ( I) for sin Medbroder Hr. Olaf Galles Troskab og lover, at han skal holde Akershus til Kongens Haand og i Tilfælde af dennes Död til Rigsraadets, samt at dette selv vil hjælpe til at straffe ham, om han viser sig utro.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 8). Kun Biskop Mogens af Hammers Segl er paatrykt.
Vii effther ne Oluff met guds nade erchebisp i Trondem oc pawelig sædes legate Oschuld i Staffwangher Moens i Hammer Oluff i Berghen aff samme nade bisper mester Matis prowest i Oslo oc Norges riges canceler Vincentius Lunge, Gwde Galle riddere Erick Wgerup Oluff Bagge Erick Erickson oc Jehan Krwge aff wa[ben] Norges riges raad kiendes oc giøre wittherligt met thette wort obne breff at wii hogmect e høgbor[ne] første oc herre her Ffrederick met guds nade Danmarks Wendes oc Gottes konung wdwald konung [till] Norge hertog i Sleswig Holsthen Stormaren oc Ditmersken greffue i Oldenborg oc Delmenhor[st] wor kiereste nadige herre loffuit oc tilsagt haffwer at erlig welburdig mand oc strenge ridder h[er] Oluff Galle wor kiere metbroder schall wære hanss nades kongelige høghet ein huld oc tro mandt thesliges Norges krone then stwnd hand leffwer. Sammeledes holle Agershus som hand aff hans nades koninglige maiestat i ein frii [528 aar1525] slotzloge annamitt haffwer hanss nade till hande oc ighen at leffrere i nar hanss nade ther paa eskendes worder. Bliffwer hanss nade thet gud forbyde forstacket tha Norges riges raad till hande. Oc huess hand annersledes seg thet gud forbyde end trolighen skellighen oc well emod sin herre oc konung oc Norges krone effther thenne dag skickendes worder. beplicte wii oss alle oc hwer serdeles paa wor gode tro loffue ære oc rælighet hannum ther fore hielpe at straffe som syn herres oc konungs oc Norges krones wtro mandt wthen all aregeliist oc hielperede i alle maade. Till thess ytthermere witnæsbyrdt at saa holles schall som forschreffuit staar triicke wii wore jndsegle nedhen for thette wort opne breff. Giffuit i Oslo conuersionis Pauli anno dominj millesimo quingentesimo viceszimo quinto.
Kong Frederik ( I) melder Rigsraaderne Nordenfjelds i Norge, at nogle af Kong Christierns Folk ere dragne ud med Skibe i den Hensigt at overraske Rigets Slotte, hvorfor han beder dem at vise Agtpaagivenhed og holde sig beredte til at afslaa en Landgang eller et Anfald paa Riget af Hr. Severin Norby eller nogen anden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1399). Brevform; udvend. forsegl. (Trykt i Ekdahls Christ. II.s Arkiv (3), S. 852-53.)
Ffrederick mett gudz nadhe Danmarckis Vendis oc Gotis konning vdtwold konning tiill Norge hertug i Slesszuig Holdsten etc.
Vor synderlig gwnst tiillforn: kiære herrer oc venner vider att oss er vdj sandingen tiill vitendis vordett att konning Chrestierns folck eræ vtj søen mett noglæ skiib oc achter ther mett att arge ind paa vore riiger Danmarck och Norghe oc fare szo hemeligen om att the kwnne forraske oc besliige oss vore oc kronens slott aff. Thij bethe vij ether alle oc huer besynderligen attj ville haffue goed acth oc varetegtt alle vegnæ ther i landett bode ved strandsien oc anderstedz oc i ville vare fortengtt tiill att holde gott dweligtt folck och rede eter paa harnesk oc verge att affuerge vor oc riigens skade oc forderff om konning Chrestierns folck her Seuerin Norby eller nogen anden som hannom er tiilneytt oc forplicthett ville mett magtt giøre ther landgang eller anfald ind i riigett oc om szo skede thett gud forbiwde att hand eller nogen paa hans vegnæ finge ther nogen framgang wille wij strax komme ether tiill hielp trøst oc vndsetning mett skiib och folck saa thett mett gudz hielp jngen nød skall haffue. kiære venner bewiiszer ether her vdtinden troligen oc villigen som vij ether tiilltro [529 aar1525] oc som menege Norgis riige oc ether alle aldsomstørst magtt paa ligger vij ville thett oc kierligen mett ald gwnst oc nade villigen oc gernæ forskylle befalendis ether gudtt. Screffuett paa vortt slott Segeberg tiisdagen nest epter Reminiscere søndag vdj faste aar etc. mdxxv vndher vortt signett.
Oss elskelige verdughe fædre biscoper prelater strenge riddere oc godemend vore oc Norgis riges tro raadtt Nordenfieldts.
Kong Frederik ( I), underretter Erkebiskop Olaf om, at Kong Christierns og Hr. Severin Norbys Folk ere i Söen, og beder ham at holde sine Folk kampfærdige og i Forening med Hr. Vincents Lunge paa Bergenhus og Almuen söge at afværge Anfald paa Riget, hvortil ogsaa Kongen vil være dem behjælpelig; han anmoder ham tillige om at formaa de Tydske Kjöb mænd paa Bryggen i Bergen til at understötte Hr. Vincents.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1400). Brevform; udv. forsegl. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (3), S. 854-55.)
Fredericus dei gracia Dacie Sclauorum Gotorumque rex electus jn regem Noruegie dux Slesuicensis Holsatie Stormarie et Ditmertie comes in Oldenborg etc.
Premissa reuerentia cum nostro syncero fauore. Kere herre och fader wiider at wij haffue fangit wisse tidinger och kundskap at konungk Christiernn och her Seuerinn Norby haffue nogle skiip vdj siøen met folck och agthe ther met at arge ind paa wore riige Norge och Danmarck. Thij bethe wij ether kierligenn atj wille wære fortengtte tiill atholde gode duelige och wergagtuge hoffmend och rede ether paa harnisk och werge och wære oss elskelige her Vincencius Lunge ridder wor mand raad och embitzmand paa konungx gaardenn i Bergen paa wore weigne følgagtige met almoen at affuerge wor riigen och thes menige indbyggere skade och euige forderff om noget paa kommer. Sameledis bethe wij kierligenn atj wille beleffue almoen vdj ethers stifft saa the her vdinnen lade thennom findis willige. Thet gud forbiwde at fiendene finge nogen framgang ther i riget eller giorde ther landgangk, thaa wille wij giøre ether och wore kiere tro vndersatte ther i riiget hielp trøst och komme ether och thennom tiill vndsetninng tiill land och watnn met skipp och folck met wore kiere forwantte och anhengere saa thet met gudts hielp inghen nød haffue schall bethe wij ether och kierligenn atj wille thet saa forhandle hoes then menige køpmand paa Bryggen i Bergen at the och wære for ne wor embitzman [530 aar1525] ther samestadts følgagtige om noget paa kommer. her vdinnen beuiser ether troligen som wij ether fuldkomeligen tiltro och i sielffue wiide at magt paa ligger wille wij gierne och kierligenn ighen met ether forskylde. Jn Christo valete. Ex castro nostro Segeberge feria tertia proxima post dominicam Reminiscere anno etc. mdxxv nostro sub signeto.
Reuerendissimo jn Christo patrj domino Olauo ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo et apostolice sedis legato consiliario nostro fidelj nobis syncere dilecto. -
Druntem.
Kong Gustav ( I) af Sverige tilsiger Norges Rigsraad i Anledning af Hr. Vin cents Lunges Brev og Löfte om Malmörecessens Overholdelse, at den ogsaa fra hans Side skal blive opfyldt, og beder, at Svenske Forbrydere, der begive sig til Norge, maa blive udleverede, hvilket han omvendt forpligter sig til at gjöre med de Norske, der söge til Sverige.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1427). Brevform; udv. forsegl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I. S. 482-83 samt i Kon. Gustaf d. förstes Registratur, II. S. 49-50 og Handl. rör. Skand. hist. 23 B. S. 65-67 efter Riks-Registr. (B. fol. 241 vs.) i Svenske Rigsarkiv, hvis Afvigelser ere uvæsentlige).
Gostauus dej prouidentia Suecorum Gotthorumque electus rex etc.
Sincerissimis nostris salute et fauore premissis. Werdugeste werdughe fedher erlighe herrer strenge riddare och godhemen wj geffue edher tilkenne atuj før nogre daghe sedhan finge ærligh och velburdig mans her doctoris Vincentij breff och scriffuellsze lydandes om then fredt contract och bestondt emellan tesse iij rike senast vthj Malmøø giordes, hues fredt och contract then godheman menar sigh ganske owerbødhigh vara før szin persone vedt mackt at holla etc. szaa kenne gud atuj ære och teslichis till sinnes paa thenne sidho førhopandes at thervtiinnan schall ingen brist finnes hoss oss vthan vele alltiid laatha finne oss veluillioghe med the erlighe godhemen her i landit at all then dell szom i før ne contract med høgboren første konnung Fredherick och Danmarckx richis raadt endrecktelighe beslutat bleff schall obrwtlighe hollas vedt mackt, Och huar saa hende at nogher noghen oredhelighe stycker bedriffuit hadhe i Norgie och gaaffue sigh hiitt till oss ville wj taa førtenckte wara at han schulle førhindrat bliffue oc komme till baka igen swarandes tiill sine gerniingher szom før ne recess och contract jnnehaller førhopandes bediandes och inthet tuifflandes atj och szaa gøre paa edher sidho huar i førnwmme at nogher szom oredhelige [531 aar1525] hade brwkatt her i landit och gaaffue sigh in wtj Norgie. Thet wj med edher i slick och all anner god naaborscap (edher gud befallandes) altiid gernne førskillæ. Scriffuit paa wort slott Stocholm sabato ante dominicam Oculj anno etc. mdxxv nostro sub secreto.
Reuerendissimo reuerendisque jn Christo patribus et dominis domino archiepiscopo episcopis abbatibus et prioribus ceterisque militibus ac militaribus regnj Norwegie consiliariis amicis sincerissimis etc.
Hr. Vincents Lunge sender sin Foged Olaf Isakssön paa Vardöhus Proviant og anden Forsyning til Slottet med sin Tjener Valter Skotte, giver udförlige Forskrifter om det forestaaende Fiske, om Skatten, om Erik Uge rups Foged Alf Olssön, om Bygningen af et Nordfarskib m. m., paalægger ham at skaffe ham Tran og Pelsverk, at være hans (Sviger)moders Ombudsmand behjælpelig med Inddrivelsen af hendes Tilkommende og vel at vogte Slottet mod Overraskelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1474). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt.
Hilssen tilffornn. motthu wide Oluff Isacsson at ieg sender teg nw met thenne mind tienere Valter Skotthe til slotthens behoff thette effterskreffne j lest rw mel j l(est) malt j lest byg mel j lest haffre malt j l(est) Bremmer øld i/-j/ skyffpund humle oc ii/-j/ pund jtem ij st(ykke)r deuffels jtem ij st(ykke)r vareclede jtem ij st(ykke)r sølffar jtem ij c smale alen Vestfarlerit jtem vj par skyndkleder jtem vj par støffle jtem vj barchede huder jtem sex balche snører jtem xx vadestene jtem tre hogkerling kabel oc tre kroge jtem ij paccher Heltevarmel jtem j pacche Ferrøs varmel jtem ij c angle jtem vj nødfalskødth jtem xx sier flesk jtem iij t(ønne)r erther jtem j t(ønn)e gryndh jtem j t(ønn)e ediche jtem ij sthene hamp jtem /-j/ l(est) salt jtem j t(ønn)e tiere jtem j st(ykk)e leist oc lxxx mark penninge scwenne lønd til teg selffuer Lauris skriffuere Gøsthe, oc Haldor, eller en andhen dulig hoffman som tilstede bliffue vil, Sender ieg en karld heder Hogen som skald tiene meg for tegn oc friidkoff oc vere styreman po en bodh, oc met hannem fire andre wdrortz karle beder ieg teg thu bemanner the meste bode thu kanst til wdrord oc skych duelig sthyreman for bodene oc po thet the ere tess villigere tha motthu offuer therres løn wnde thennem aff huerdags rordt huer otthende eller nyende fisk eller mere eller mynne som thu kanst best thet forhanle meg til gaffns oc lad vel holde thennem ved aaghe at the gøre skeld for therres løn nath oc dag at [532 aar1525] thet noghet renthe mo oc acthe iche altid hwrledes her Niels holt thet po slottet mend thet som mith gaffn kan were. Holt oc flux hand i hanche at hues ieg teg nw sendt haffuer ey til wnytthe spylt eller forterth worder. Beskych thet oc so at ieg fanger thet meste liwse som thu offuerkomme kanst enthen aff mit eiget w(d)rordt so oc til køffs, Sammeledes bestelle meg til fiels grawerch oc alle wlskynth som ther faller ieg haffuer besunderlige behoff. Then skath ieg skreff teg til om med Niels Bagge so at huer firemend skulle giffue v voger roskering fly thet so at hand alsammen vest wtkommer til køffsteffnen oc lad hannem were besunderlig atskylt fran mind renthe oc retthighet oc forbiwd wnder skyff oc gotz noger deden atfare før en for seg oc alle syne hoffsetther haffuer fylleste giorth. Jtem skald thu tage borgen aff Alff Oldsson at hand personlige kommer hid til køffsteffning oc gør meg rede oc regenskaff for hues hand aff wist eller wwist leding eller sagerøre po Erich Wgerwps vegne wppeborit haffuer oc ther mo hand friith hid komme wden ald hynder som ieg hannem selffuer tilskreff met Niels Bagge oc see vel til met at meg skeer skeld ieg haffuer oc skald wtlegge vel tu tusind mark for Erich Wgerwp. jtem the to karle som føring kan gøre for gotz her nor po tag i tieneste før then lønd thennem kand ligg were. Kandt thu nogerledes beleffue Fyenderne i Bodewerrg at the tage thennem offuer atbygge meg eth nordfarskyff po [xl firretiwe lester eller fem oc firretiwe iche mere tha gør thet beste oc voge noget aff thet Tyst øld po thennem. haffuer mind moder iern oc redskaff liggendes i Fyndmarchen som hund meg wndt haffuer thet skald Valter tilstede fly. Om the ærinde oc alle andre som thu west meg kand vere til nytthe oc gaffn gør thind ere oc tro tienest fyllest oc lad meg ey anderledes befynde. Befalendes teg gud. Datum po Berenhus torsdagen effter sancti Marcj dag anno domini mdxxv.
Vincensz Lunge kongelige mats. statholler nordenfels i Norige.
Skaldt thu oc were mynne moderss ombosmenne behielpelig at fange hyndes gamle acterstade oc andhen rettighet som hynne ther til stoer wdh til gode rede. Tag oc wel ware at inghen teg slotthet aff forrasker som nw i Dannemark nogersteds sketh er for god vactz forsømmelse.
Til Oluff Isacsson sind foget po Vordehus tilkommendes.
Naagre breff som myn herre erchebispen skall haffue.
[533 aar1525] 
Margarete, Regentinde i Nederlandene, sender sin Hushofmester Philip Sonastre til sin Broderdatter Dronning Elisabet af Danmark, for at han skal give hende Svar paa tre fremsatte Forslag, og beder om gjennem ham at blive underrettet om hendes Helbreds- Tilstand.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1486). Brevform; udv. forseglet.
Madame, jenuoie mon maistre dhostel Sonastre deuers vous, pour vous faire responce aux trois pointz que mauez proposez, Si vous prie le croire de ce comme moy mesmes, et par luy mauertir de vostre bonne disposition et sante, Et apres me estre recommande a vostre bonne grace ferey fin a ceste, priant le createur vous donner bonne vie et longue, De Malines ce xj e de May anno xxv.
Vostre humble tante Marguerite.
A madame ma bonne nyece la royne de Dennemarke.
Fire Lagrettemænd i Österdalen bevidne, at de hörte Gudbrand Stad (i Storelvedalen) paa sin Hustrues Vegne og Geirmund i Sjölid erkjende at Söskendene vare vel forligte om Jordeskiftet undtagen Olaf Stad, der var bröstholden og derfor erholdt 2 (?) Skind i Egge i Tyldalen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle.
Ffor alle the dannemen ssom tette breff (ssee eller høre) bekenness vy effter skriffne ssom ssaa hethe Olaff Ssemingsson Karl Deissetter Anderss Weken Biørn Hooll ssworne lagrettes men y Østerdalom anno dominj m d xxv warom vy paa Stadhe sanctj Iohannis tydh ssaghom jaa oc handerbandh theyres, aff eine halffwe Gudbrand Stad paa ssine husttrues vegne en aff andre halffwe Germund y Ssiølyd atth the ware ssaatthe oc alssathe om all bythe oc skiiffthe om iorde parthe ssysskenom ssyn y mellom ffor vthen Oleff Stadhe [er icke?] wel met hallen y bøtthen ssom vy ffor de ssyskene kunne thet sselffwe beffinne och ssanth var, Thaa vntthe vy hannom ij(?) skin y Egge liggendes y Østerdalom y [Tolldallom ffrelst och hemholth ffor hver[iom] manne vtthen gars oc innen y wathe oc tørre y w[eide]stadom ssom dher till legge oc leghet haffuer ffraa fforne oc nøgie [vn]dhen oss oc vore eruinghom oc vnd[her] Gwdbrand Stad oc Oleff oc theris eruinghom till ewerdelige eyge. Ffore ty skilordhom oc ssaninghen thaa henghom wy ffor [534 aar1525] skriffne lagrettis men wor *inzigleigle nedhen ffore tette breff ssom skriffuet [war i] Tølldallen ar oc dag stadh oc stund ssom ffore ssigher.
Breff om Egge lygendis y Rendallen. Brevet sees at være fremlagt ved den befalede Gaardbesigtelse 30 August 1667.
Mons Bryntessön ( Lilliehök, Hövedsmand paa Elfsborg,) ledsager et Brev fra Kong Gustaf ( I) til det Norske Rigsraad angaaende Peder Kantsler og hans Medfölgere med en Skrivelse til Erkebiskop Olaf, hvori han anmoder denne og de övrige Rigsraader om at lade de nævnte Personer sende til Sverige for at lide sin fortjente Straf.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1327). Brevform; Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I. S. 484-S5484-85[sic].)
Myn ødmøge helszen forsent met vor herre. kiere herre haffuer jeg nw schicket nogen myn nadige herres breff til eder nade oc flere the gode herrer i Norge formogendis at lyde om then forræddere herre Per Cantzeler met sine metfølgere saa er hans nade store tro oc begere at eder nade met flere the gode mendt rigsens radt ville at tilstede schicke oc besøge samme forræddere at komme hans nade igen til hande, at staa sin pligtighe straff oc neffs for sodant vredeligt bedragerie oc suigh som the haffde oplagdt som møget ont oc blodstørt kunde aff kommet om the haffde at fulkommet theris vilie, saa maai vede kiere herre at i hues made eder nade met flere the gode mend ther i riget ville findis veluilge i thenne hans nadis vilie oc begeringe, vil hans nade gerne vede eders bistandt oc begeringe met huat del i gode herrer kunne nogen tiid bønfallindis bliffue til hans nade igen oc setter hans (nade) fulkomelige tro oc agt til eder nade om forscreffne ærende. Kiere herre met hues del iag kand være eder nade til vilie i thenne landzende vil iag altiid gerne giøre. Her met eder nade gud oc sancte Oluff beffalindis. Screffuit i Vigen løffuerdagen effter sanctj Laurentij martiris anno domini mdxxv.
Mons Brønteszen.
Hederlige oc verduge fader met gudt mester Oluff Engelbretszen erchibiscope i Trondhem oc pauens legate ødmøgelige sendis.
[535 aar1525] 
Hr. Vincents Lunge tilskriver Kong Frederik ( I) om Skatten af Norge, som Almuen har været uvillig til at betale, saalænge Kong Christierns Skibe laa ved Kysten, men da nu Störstedelen af Skatten er indkommen, skal den snarest muligt blive sendt Kongen overland; han forespörger sig derhos om, hvorledes han skal forholde sig med Lübekkerne, som have fört et i Marstrand taget Skotsk Skib til Bergen, samt mod Skotterne, da hans eget af Kong Christierns Folk tagne Skib er blevet solgt i Skotland.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 9.) Brevform; udvendig forseglet.
Mind ydmig plictig tro tieneste ethers nades kongelig høighed altit tilffornn. Høge stormect te konge kereste nadige herre. Haffwer ieg fanget trenne ethers nades skriffuelse om thend skath oc landhielp her aff riget. Tha verdes ethers nade wide at [ieg siden kong Kristierns orloffs skyff komme hid wnder Noriges side vare almwen ganske vwillige til samme skath utatgiffwe oc begeret dag effter dag ther po ind til so lenge the soe huem som macthen beholdt etc. met mange ord som the wfforstandeligen lode wndffalle. Dog haffwer ieg met møde wmage the beste andslag oc lemper ieg wyste stellet almven til friis so ieg po ethers nades vegne mesthendelen oc po thet neste skatthen wtffanget haffwer oc vil then ether nades kong e ma t offwerlandt met thet furste i gwld oc sølff største parthen som iegh ederss nade senest i Dannemarch loffwede oc tilsagde forskycche oc forsende. Er her mange Tyske skyff indkomne oc vj orloffs skyff wtgiorde aff Lybke oc Hamborg, torde ieg ingelunde for merchelige sager skyld voge skatthen inde po for ne skyff. Fforhoffwer meg til gwtz hielp hand skald offwerlandt vel fremkomme nar mith bwd kommer skald ethers nade vel formerche at ieg po ederss nades vegne mith beste giorth haffuer. The Lybske orloffs skyff toge eth Skoskt skyff wdi Mastrand oc førde thet hid til Bergen acthendes thet endelige athaffwe for priis. Ville ieg ingeledes tilstede the her i ederss nades land skulle biwthe eller parthe Skoske gotz fur en ieg haffde fanget ederss nades breff hwad heller thet skulle vere frynth eller fynth met the Skotther huar fore skald samme skyff her liggendes bliffwe ind til so lenge her kommer skriffwelse aff ethers nade oc Stederne hwrledes ther om skald were. Wdi Skothland haffue kong Kristierns skyff bytthet oc partheret mith skyff som the toge bleff ther oc solt. Ether nade verdes at skriffue meg til hurledes ieg skald hollet ther om met the Skotther ther vil ieg aldeles wnderwise herrerne her i landet ocso at retthe seg effter. Kereste nadige herre vil ieg gerne viide oc ramme ethers nades høig [536 aar1525] mectighetz nytthe oc gaffn [thet aff mind yderste formwe som ethers nade meg tilbetrot haffwer befalendes ethers nades liiff statz oc gode lychsalige regimente gwd oc sancte Oluff kong. Ex Bergenhus mondagen for Bartholomej anno dominj mdxxv.
Ether nades kongelige maiestatz wnderdanig tienere Vincenssz Lunge.
Høgmectigste høgborenn furste oc herre her Frederich met gwtz nade Dannemarchs Gottes oc Vendes konning vdualt kong til Norige hertwg i Sleswig Holstein Stormaren oc Dithmer(s)chen greffue i Olendborg oc Delmenhorst sind nadigste herre.
Hr. Vincents Lunge beretter sin Svigermoder Fru Ingerd Ottesdatter ( Römer) om Störrelsen af den til Kong Frederik nedsendte Skat af det Nordenfjeldske Norge, om Klaus Kniphofs paatænkte men mislykkede Tog til Norge og om Hr. Otte Holgerssön ( Rosenkrantz´s) og hans Hustrues Död, anstiller Betragtninger over, hvem der nu retteligen bör arve Fru Ingerd ( Erlandsdatter), omtaler, at Fogden Alf Olssön er römt til Sverige, hvorom han har tilskrevet Kong Gustav, nævner sin Hustrues forestaaende Nedkomst, Erik Ugerup og hans Hustru Anne ( Nilsdatter) og hendes Söstre, Biskop Anders Mus etc.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1479). Brevform; udvend. forsegl. Egenhændigt. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (3), S. 1012-16.)
Venlig kerlig hilssen altit forsendt met vor herre. kere moder taccher ieg ether kerligen gerne for dyd ere oc moderligit skeld som i meg altit bewist haffwe hwilchet i altit then sthwnd ieg leffuer i ald tilbørlighet skwlle meg veluillig til befynde imod ether oc ethers at forskylde. Kere moder haffwer ieg nw sancte Michels affthen sendt skatthen her nordenfels aff neder til vor kereste nadige herre som vel fremkom først til Opslo etc. oc beløber seg samme skath twsind i/-j/ c oc xix Rynss gylden jtem lxiiij ducater jtem xx/-v/ angeloter jtem xvij rosen nobel jtem xxiij Jacobdaler st(ycke)t po en Rynss gylden. jtem vj Franske kroner jtem /-v/ m j c oc xxxij lodt sølffuer met to ny sølffkanner jtem v/-j/ m ij c oc xl mark oc iii/-j/ i Danske huide jtem j c oc xx voger roskering oc /-j/ lest hwaldspec for wden the restancer som ighen stander gwd giffwe thet vel til hans nade fremkomme so haffuer ieg ald mind wmage forglemt. Schald oc mind skriffwere gøre fwlt rede oc regendskaff for ald deeld etc. Kom her i goor twenne vynter skyff aff Lybke met tyender hwrledes Claws Kniphoff haffde acthet seg hid met xij c [537 aar1525] folch oc v kraweler som Iørgen skriffwere po kong Kristierns vegne soldet haffde, midelertid komme the Hamborger i ferde met thennem oc effter stoor skade po begge side fangede the Claws Kniphoff met fire skyff aff hwilche the kastede iij c mand for borde thet femthe skyff haffde the so belagt at thet ey kwnne wndkomme hobes meg til vij thette ard vel for fyende frij bliffwe. Dog vil ieg ethers folch offwer vinter oss meg beholde thii vintheren er met scwar farlig storm. Sex hundrit landtzknecte som iche haffde fanget therres sold aff vor nadigste herre toge hemmeligen om natthen try hans nades skyff borth for Købindhaffn oc løffue ther met til Sieland oc solde ther skybene, Schulle i oc wide for visse sande tyender at Otthe Holgerssen oc hans høstrw døde bode oc bleffwe begraffwene i Lybke, mind verth Hans van der A som hand skriffwer lod thennem bode begraffwe oc her er mange met po skybene som thennem folde til iorde gwd haffwe therres siel. Oc var hand kommen aff margreffwens land fran hyndes foreldere. Hwnd døde aff reth pestilence oc hand tre dage effter aff stor sorg mestenparthen. ville hand haffwe verit hid til Norige. Thesse tyender sende ieg frw Inger met lagmanden oc Tord Matson trøstendes hynde met mange gode ord tilbiwdendes meg at forscware hynde effter hans død for ald wretthe oc gøre hynde goth skeld i alle mode ther som hwnd ville setthe noger loffue til meg. then besetning ved Bryggen gaff ieg wp oc lod hynde selffuer wppebere for sager skyld. Hwnd greder och sørger offwermode oc beder gwd beyre seg hwnd then daw leffue skwlle etc. vil ieg sende Margrete til hynde oc lade hynde trøste. Syer hwnd framdeles inghen vere sind arffwing wden Ottes barn huar fore haffwer ieg offwerlest keyserlogen oc slecthens lawt befynder ieg at her Twre Iendsson i oc iomffrw Karine ere frw Ynger lige ner skyldt alle i tridie oc Otte Holgerssens barn ere hynde i fierde effter thenne indlactes copie wdwisning. Om her Twre skald forgoo i arffwen for skyolsiden skyld er til befrycthende effter Noriges logh mend effter keyserlogen tage i for ne tre effter hynde lige meget etc. bespørier ether ther om met erchebispen oc lawgmanden skald Noriges log effter keyserlogen reth were tha tage i so meget som her Twre etc. Ffor slig leilighetz skyld er thet rodeligt i komme hid thet snareste vyntheren er offwerstandet, mith bwd kom fran iomffrw Karine oc sagde hwnd vild visseligen komme hid til meg i sommer. Alff Oldsson er rømt met mith regendskaff oc mandtald til Scwerige som en tiwff oc forredere hwilchet ieg oc kong Gøstaff tilskreffwit haffwer. Jomffrwerne haffwer verit fem wger oss høstrw Anne til brølleps oc føller hwnd thennem hiem ighen. Margrete reder fast til hobes meg [538 aar1525] til hwnd bliffwer lexe om kyndermysse tyd meg behaffwer hynde nw beyre en i fiordt. hiarthe kere moder lenges oss bode rettelige storligen effter ether thii gører vel oc kommer thet snareste i kwnne, bliffwer thet fredeligt vil ieg ether tisliges besøge. Erich Vgerwp er hid venthendes biscop Mws er i Dannemarch oc vild forwerffwe hans leend fran hannem. lader Margrete oc iomffrwerne sie ether tusind gode netther ether gwd befalendes oc ald thit til meg som til ether kødelig søn ganskeligen forladendes. Datum po Bergenhws søndagen effter siele dag anno dominj mdxxv.
Vincenssz Lunge kongelige ma tis statzholder nordenfels i Norige.
Jtem haffwer ieg talet Iwer Biørnson til for rodet om Nessen etc. Fforhoffwer meg at ieg met retthen po ethers vegne vynder bode Nessen oc v eller sex andre iorde parther i Ryfylche etc. Ethers tienere skyccher seg her oss meg som gode karle so ieg thennem taccher.
Erlig oc welbyrdig qwinne ffrw Inger Ottes dotther sind kere moder kerligen tilkommendes.
Summa paa thenne forste lantzhielp som vor nadugste herre fick a[ff] Norge norden fieldz.
Margrete, Regentinde i Nederlandene, tilkjendegiver Kong Christiern ( II) sin Sorg over hans Dronnings Sygdom og beder dem begge snart at komme til hende, da Keiseren har givet hende Hverv, der kun maa betroes dem personlig; hun forklarer, at der til denne Reise intet Leidebrev behöves, samt at hun ikke har kunnet skaffe Kongen et saadant til hans Reise gjennem Frankrig, da den Franske Gesandt var afreist, för hun modtog hans Begjæring derom, men fraraader ham at besöge Keiseren, för han har underrettet ham derom og hört hans Mening.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1501). Brevform; udv. forsegl. (Trykt i Allens Breve og Aktst. I. S. 383-84.)
Monseigneur jay receu voz lettres du xx me de ce mois et oy ce que vostre officier darmes porteur de cestes de vostre part ma dit, Monseigneur la maladie de la royne vostre compaigne ma niepce me desplaist grandement. Jescripz a mon cousin le conte de Gaure que auec ma cousine sa femme de ma part jl la aille visiter. [539 aar1525] Quant a la charge que jay de lempereur monseigneur et nepueu a vous et la royne, jceluy seigneur ma expressement ordonne la declairer a voz personnes et autres non. Et pour venir ou je suis ne vous est besoing de saulfconduit, et debuez croyre quil ny a nul es pays de pardeca qui vous ozast ou voulsist faire desplaisir et si vous auez doubte de quelque vng men pourrez auertir et je y pouruerray de sorte que en debuerez estre content et a vostre repoz. Lambassadeur de France estoit partj auant larriuee de vostre homme pour quoy ne luy ay parle de la seurete que desiriez auoir du roy de France pour le voiage par terre ou par mer que desireriez faire vers lempereur que je ne vous vouldroye conseiller sans premiers len auertir et en entendre son bon plaisir, et dautrepart mondict seigneur est sur le point de faire paix ou rentrer en guerre et pour mon aduis en debuez attendre la conclusion pour selon ce vous tant mieulx resouldre et neantmoins si a vostre venue vers moy laquelle je vous prye auancyer vous persistez en ce que dessus je vous y donneray vouluntiers ladresse a moy possible. Et sur ce monseigneur me recommandant a vostre bonne grace prye nostre seigneur vous donner bonne vie et longue. Escript a Malines le xxiiij e jour de Decembre lan xxv.
Vostre humble cousine Marguerite.
A monseigneur monseigneur le roy de Dennemarke.
Margrete, Regentinde af Nederlandene, erkjender Modtagelsen af et Brev fra Dronning Elisabet men anser udförligere Svar overflödigt, da hun just har ladet hende og Kongen tilskrive, og da hun snart haaber at se og tale mundtlig med dem.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3804). Brevform; udvendig forseglet. Helt egenhændigt.
Madame jay receu voz letres par le porteur de cestes. et pource madame que avant sa venue avoir fait vne depeche au roy et a vous par main de segretaire comme verres nest de besoing que vous face grande responce car jespere de bien tost vous veoir et dire le surplus de bouche en quoy reste a respondre et trouueres que en fait et en conseil vous ay reste et seray toujours bonne tante procedant de melieur roy que ceulx quj vous tronpent et abusent dont je suis deplaisante et surce madame apres me estre humblement recommande [540 aar1525] a vostre bonne grace prieray a dieu vous donner bonne vie et longue. De la main de
vostre bonne et humble tante Marguerite.
A la royne madame ma niepce.
Margrete, Regentinde i Nederlandene, sender sin Hushofmester Philip Sonastre til Dronning Elisabet i Anledning af hendes Sygdom og udtaler sit Önske om at kunne bidrage til hendes Bedring.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1502). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Madame, je me recommande a vostre bonne grace, Madame, aiant entendu vostre jndisposicion dont je suis tresdeplaisante, jay jncontinent ordonne a mon maistre dostel Sonastre vous aller visiter de ma part et vous dire de mes nouuelles, dont je vous prie le croire comme moy mesmes, et vous tenir pour toute asseuree que sil y a chose en mon pouoir qui puist auancer vostre sante, que vous en fineres daussi bon cueur que si esties ma propre fille, aydant la grace nostre seigneur auquel je prie madame vous donner bonne vie et longue, De Malines ce xxv e de Decembre anno xxv,
vostre humble tante Marguerite.
A Madame madame la royne de Dannemarke ma bonne nyece,
Margrete, Regentinde i Nederlandene, beklager i Brev til Kong Christiern II hans Dronnings Sygdom og angiver sin egen Sygdom som Grund til, at hun ei kan besöge hende; saasnart hun kan undvære sin egen Læge, vil hun sende ham til hende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1483). Brevform; udvendig forseglet.
Monseigneur jay receu voz lettres par ce porteur. et par jcelles entendu de lindisposition de la royne vostre compaigne ma bonne nyece dont je suis merueillieusement desplaisante et ay espoir en dieu. quj luy donnera ayde et confort et certes monseigneur si jestoie en estat conuenable ne me seroie garder de laller visiter. [541 aar1526] pour y prendre tel soing et regard que je feroie de ma propre fille. Mais puis huiet jours enca me suis trouue si jndisposee que jay tenu le pluspart ma chambre. et me suis mise es mains de mon medecin quj a commence entendre a ma guerison de sorte que pour mon bien et pourfaire sa cure ne me peult habandonner de cincq ou six jours. a cause quil me fault transporter necessairement cependant a Anuers. Neantmoins en estre audict lieu le vous enuoyeray voulentiers et cependant vous pourres ayder de tous ces bons personnaiges quj y ont mis la main. Et si je pouoye quelque chose finer quelle desirat pour lauancement de sa maladie my vouldroie de tresbon cueur emploier ce scet nostre seigneur au quel je prie monseigneur apres me estre bien humblement recommande a vostre bonne grace vous donner bonne vie et longue. De Malines ce vij de Januier anno xxv.
vostre humble cousine Marguerite.
Treshault tresexcellent et trespuissant prince mon treshonore seigneur et cousin le roy de Dennemarke etc.
Regentinde Margrete, der af Kong Christierns Skrivelse til Erkebispen af Palermo har erfaret Dronning Elisabets forværrede Tilstand, sender en Adelsmand med Brev til Kongen for at faa sikker Besked.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1484.) Brevform; udvendig forseglet.
Monseigneur. Ayant par ce quaues escript a larceuesque de Palerme entendu lempirement de la royne ma bonne nyece dont jl me desplait merueillieusement. Jay charge le gentilhomme porteur de ceste se tirer a diligence deuers vous et elle pour en scauoir la verite. Si vous prie monseigneur le me ranuoyer a diligence car je ne serey a mon repoz jusques je sache de son estat et disposition. Et surce monseigneur je prie a nostre seigneur vous donner bonne vie et longue. De Malines ce ix de Januier anno .xxv.
vostre humble cousine Marguerite.
A treshault tresexcellent et trespuissant prince mon treshonnoure seigneur et cousin le roy de Dennemarke etc.
[542 aar1526] 
Biskop Anders ( Mus) af Oslo tilkjender i Henhold til Biskop Herlogs Brev Hr. Jens Anderssön, Sogneprest paa Hof (i Rördal), paa Prestebolets Vegne Halvparten af Prestebolsfossen i Eidsaa, da Halvard Gestssön er död for nogle Aar siden, hvorfor Asgaut Sveinssön og enhver, der siden den Tid har brugt samme, skylder Erstatning.
Efter Vidisse p. Papir i norske Rigsarkiv. 1ste Segl affaldet; 2det tilstede.
Wy Anders med gudz naade biscop i Oslo giør witterliig med thette wort obne breff, att hederliig mand her Jens Anderszenn sogne præst i Hauff haffuir stemfftt for os och flere gode mendt y Tonsbergh Asgudt Suendszen om en fosz liggendis i Eidzaa i for ne Hoffsogn, och kallis Præste[bollfosz] och thaa frambar for ne her Jens itth wor forfaders breff bisckop Herlog, lydendis ord fraa ord som her effter staar. [ Her fölger atter Brev No. 440 ovenfor .] tha effter for ne breffs lydelse att Oluff Euindszenn och Haluor Gestszen skullæ haffue och forfølge for ne fosz i theris lyffs tiidt, och effter theris fraafaldt, skulle for ne foesz falle igen wnder præste bollen etc. nu epther for ne Haluor Gestszen er aufffallen nogen aar forleiden, sagde wi for rette med dannemendz offuiruerilse och samtycke, att then halffdellen som for ne Haluor Gestszen haffde for ne wor forfaders bisckop Herlogs breff i sin lyffs tiidt, *hør nu att were, bør och thiillfallin er, att bliffue wnder for ne Hoffs pr/,e/stebooll igen, och for ne Asgudt och alle andre som den deell haffuir brugett wlagliig effter for ne Haluor Gestszen aufalld wden sogne prestens minde, bør att were i minde medt for ne her Jenns som nu sogne præst er, for den dell som the haffuir bruget wlagligh siden for ne Haluor døde. giffuitt i sanctj Olai closter i Tonsbergh fredagen for sanctj Pouils dagh conuersionis anno dominj mdxxvj wnder wortt signet. Bekiennes wij effterscreffne Lauritz Thuueszøn sogne prest wdi Thonsberigh oc Lauritz Lauritzszøn raadmandt der sammestedz ath wij haffue igennom læst tu obne beseglede breffue lydendes ord fra ord som heer forscreffuit staar, deth witne wi medt wore signeter heer wndertrøckte. Scriptum Thonsberigh den 16 dag Julij anno 1584. Anno 1653 den 19 Decembr: lydeligenn lest paa Houstad steffnne wdj worris gunstuge lenszherris offuerwerrelsze, saa och den tilstede werende tingalmue, Actum vt supra. Madtz Biørn. m. ppr.
om Presteboll fossz vdj Hoff sogen. - Breff om Præsteboells foss vdi Eydtzaaen. - Veret j rette ved Eyszfoesz den 20 Aprill. 1680. Testerer Olluff Pedersen Abel. - Fremblagt vdj rette wed aastedit Eedzfaas for wellwiisze her laugmand Sr. Jffuer Huid och 12 laugrettiszmend d: 17 Augustj anno 1680, Test. Jo: (?) Pouilsen Eghd. - Wered udj rette for de[n kongelige] Oberhofret in Martio [17 . .] Hans [Blix]. - No. 11. - No. 5. - Lit. D. dist: 11. - Lit. D. dist: 11. LA. j. No. 8. - Nils Kortzs.
[543 aar1526] 
Kong Christiern II tilmelder Kong Henrik VIII af England Dronning Eli sabets Död ved Gent 19 Januar sidstleden og udbeder sig fremdeles hans Venskab og Understöttelse for sig og sine Börn.
Efter Orig.-Udkast p. Papir (med Hans Michelssöns Haand) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1739 a.) Uden Segl. (Se nedenfor No. 548).
Serenissime rex frater obseruandissime. Jllustrissima princeps domina Jsabella conthoralis nostra charissima diuturno iam merore et morbo confracta decima nona die Januarij hic ad Gandauum Flandrie [diem clausit extremum mortem obijt integris tamen animj dotibus summa in deum fide omnibus Christiane religionis sacramentis rite perfunctis que vestre serenitati eiusque conthorali clarissime non sine grauj animj dolore significamus rogantes summopere vt vestra regia maiestas nichilominus in fraterna amicicia et beneuolentia erga nos perseueret et qualem ipsa iam moriens conthoralis nostra confidebat futurum nos- que indubie speramus in subleuanda nostra liberorumque nostrorum calamitate et exilio integerrimum fratrem et amicum se prestet vtque nos per heroaldum nostrum Dennemarken istic nostro nomine agentem certiores reddere dignetur que auxilia [ad recuperanda regna nostra a vestra celsitudine quo ve tempore sperare liceat deuentura sibi posterisque suis hoc facto [hac amica et oportuna opera nos liberosque nostros ad mutua grata et [eaque perpetua amorum officia. Jta vt superius scriptum est regi Anglie viij die Februarij mdxxvj.
Erkehertug Ferdinand af Österrige tilskriver sin Svoger Kong Christiern II et Condolence- Brev i Anledning af hans Dronnings Död og forsikrer ham om et uforandret venskabeligt Sindelag.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1775). Brevform; udvendig forseglet.
Dem durchleuchtigen fursten herrn Cristiern der reich Tenmarckht Sweden Nordwegen der Wennden vnnd Goten kunig hertzog zu *Slosswig Helstain Stermarn vnnd der Dyttmarschen grauen zu Oldenburg vnnd Delmarsharst vnnserm freundlichen lieben herrn. brueder vnnd swager. Empieten wir Ferdinannd von gotes gnaden printz vnnd jnfant in Hispanien ertzhertzog zu Österreich hertzog zu Burgundi etc. [544 aar1526] kayserlicher stathalter. vnnser sonnder lieb vnnd freundtschafft zuuor. durchleuchtiger freundtlicher lieber herr brueder vnnd swager. Wir tragen mit eur lieb. des todlichen abganng. eur lieb gemachel vnnsere freundtlichen lieben swester. fraw Elisabethen kunigen der reich Tennmarckht mit sonnderm laidigen gemuet freundlichs mitleiden. Dieweil dann je lieb die schuld mennschlicher natur, mit dem tod betzallt. vnnd aus diser welt eruordert worden ist. der seel der almechtig in eewigkait gnedig vnnd barmhertzig sein welle, eur lieb, derselben willen, in den götlichen willen stellen, vnnd allain die sach seiner götlichen maiestat beuelhen, eur lieb soll sich auch, vnangesehen sölches laidigen todfals zu vnns nit annderist versehen, dann daz wir nicht desstweniger eur lieb freundtlicher swager beleiben. vnnd waz wir derselben guets vnd freundlichs ertzaigen mugen, sölches in alweg wieuor zethun genaigt sein wellen, Geben zu Augspurg am zehenden tag February anno etc. im sechsundzwaintzigisten.
E(iusdem) s(erenita)tis v(estre) bonus sororius Ferdinandus.
v t Harrach cantzler - Consolatio ad regem Dacie super obitu conthoralis bone memorie domine Ysabelle.
Dem durchleuchtigen fursten hernn Cristiern der reich Tennmarckh Sweden Nordwegen der Wennden vnd Gotten kunig hertzog zu Slossig Holstein. Stermarn. vnd der Dytmarschen grauen zu Oldenburg vnd Delmarsharst vnnserm freundtlichen lieben herrn vnd swager.
Georg Spalatinus tilskriver Kong Christiern II et Tröstebrev i Anledning af Dronning Elisabets Död, der nylig er ham meldt af en god Ven i Nederlandene.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1952). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Gottes gnad vnd heil zusampt meinen armen dienst alltzeit zuuor. Durchlauchtigster groszmechtiger herr konyg gnedigster herr. E. Ko. D t thue ich vnterteniglich zuwissen. das mir ein lieber freundt. aus Nyderlanden in nechstvorgangen tagen geschriben hat, das E(ure) Ko(nygliche) W(urde) christliche eeliche gemahel von gott aus disem jammertal genummen sey. dero gott in ewickeit gnedig vnd barmb- [545 aar1526] hertzig sey. Derhalben hab ich mich fur mein vntertenickeit nicht wissen zuenthalden E. Ko. D t zuschreiben vnd zweifel nicht E. Ko. D t werden sich dises hohen falls, wiewol er je naturlich on sonderlichs hertzenleid nicht ergeen mag. nicht zu ser betruben. angesehen das es gottes freundtlicher will ist. der vnser leben vnd sterben in seiner allmacht hat. So haben je E. Ko. D t aus gottes gnaden gottes wort so reichlich das ich guter hoffnung bin sie werden sich in disen dingen mit gottes hulff wol wissen zumessigen. Dann E. Ko. D t wissen wie gott selbs sagt. psal. xcj. Clamauit ad me et ego exaudiam eum, cum ipso sum in tribulatione. eripiam eum. et glorificabo eum. Das gebe je gott sein gnade zu. Amen. Datum am ersten sontag in der fasten anno domini xv c xxvj.
E. Ko. D t armer diener. Georgius Spalatinus.
[Dem dur]chlauchtigsten grosz[mechtigsten] fursten vnd hern hern [Christiern] zu Denemarck [Sweden vn]d Norwegen [konyg] etc. meinem [allerg]nedigsten hern . . . . . . . seyn Ko. D. t handen.
Kong Henrik VIII tilskriver Kong Christiern II et Condolence-Brev i Anledning af Dronning Elisabets Död og forsikrer ham om et uforandret venskabeligt Sindelag mod ham og hans Börn.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1438). Brevform; udvend. forsegl. (Se ovenfor No. 545).
Henricus dei gratia rex Anglie, et Francie, fidei defensor, ac dominus Hibernie. jllustrissimo ac excellentissimo principi domino Christierno eadem gratia regi Dacie, Suecie, Noruegie etc. duci Sleswicensi, Holsacie etc. fratri, consanguineo et confederato nostro carissimo salutem, et fraternam dilectionem. Adeo syncerus noster semper extitit in regiam uestram maiestatem atque bone recordationis jllustrissimam eius consortem amor, ut ingenti quadam animi sollicitudine aduersus utriusque successus magnopere indoluerimus, sed grauis nunc moeror accessit, ex vestre regie maiestatis ad nos litteris ob inexpectatum sue jllustrissime conthoralis de obitu nuncium, Ceterum quum Christiani pectoris officium sit diuinam uoluntatem in partem semper optimam interpretari, superfluum omnino iudicamus, contendere hanc ullis rationibus immutare, aut uelle precocem istam, et infoelicem sortem pluribus solari, ne acerbum uulnus multa consolatione recrudescat uerius, quam modum ullum, finemue dolendi admittat, proinde serenitatem [546 aar1526] uestram, fraterne tantum admonemus, ut fortune ictus, communemque hanc legem (ut debitum nature aliquando exoluamus) æquo animo ferre uelit, diuine dispositioni acquiescere, et quod temporis longinquitas solamen afflictis adfert, id suo prudenti, maturoque consilio preoccupare, Nos autem, qui dictam nobilissimam reginam, perinde ac sororem uterinam amabamus, non solum in inueterata nostra, mutuaque beneuolentia cum vestra serenitate constantissime perseuerabimus, sed etiam dulcissimam utriusque prolem quacunque pietate, et quibuscunque poterimus officijs, in omne tempus complexabimur, et, ubi primum perceperimus, quid serenissima cesarea maiestas ac ceteri principes vestre serenitati, quam nos simus, coniunctiores, et sanguine propiores in ista subleuanda calamitate effecturi sint, pro uiribus, et nos quoque enitemur, vt neutiquam obscure, omnia fraterna officia erga serenitatem vestram prestemus, alia vero suo hic heraldo, copiosius declarauimus. Et feliciter valeat. regia vestra maiestas. Ex regia nostra Grenwici. die xxvij. Februarij. m. d. xxv. :
vester bonus amicus Henry R.
Petrus Vannes.
Jllustrissimo ac excellentissimo principi domino Christierno regi Dacie, Suecie, Noruegie etc. duci Sleswicensi Holsacie etc. fratri, et consanguineo nostro charissimo.
Thomas Blanckaert, Prest i Zwynaerde samt pavelig og keiserlig Notarius publicus, afgiver Beretning om Kong Christiern ( II. s) Dronning Elisabets sidste Levedage, Död og Begravelse.
Efter Afskrift i Archives de l´/´e/tat /`a/ Gand, udskrevet af "Chronologia Blandiniensis" i Abbediet St. Pierre l/´e/z Gand.
Isabella anno ætatis suæ decimo quarto matrimonialiter conjuncta est Christierno regi Daniæ, Zuetiæ, Norvegiæ etc., quæ cum dicto rege ad has partes fugere coacta, duobus annis et amplius residit in oppido Lirensi in Brabantia, et deinde cum prefato rege et liberis per oppidum Gandense curru transitum faciens transtulit se ad et in castrum abbatis monasterii sancti Petri juxta Gandavum, te Zwynaerde, ubi etiam diem clausit extremum prout ea patent per literas testimoniales tenoris subsequentis. Universis et singulis presentes literas testimoniales lecturis et audituris ego Thomas Blanckaert presbyter juris licentiatus sacris apostolicis [547 aar1526] et imperiali auctoritatibus notarius publicus notum facio verum fuisse et esse quod anno domini millesimo quingentesimo vicesimo quinto mensis Decembris die sexta post meridiem illustrissimi principes dominus Christiernus rex et domina Isabella regina Danie, Zuetiæ et Norvegiæ conjuges castrum reverendi in Christo patris domini Gerardi abbatis monasterii sancti Petri juxta dictum oppidum Gandense situm intra parochiam ecclesie de Zuinarde unacum dominis principibus videlicet Johanne, Dorothea et Christina liberis suis applicuerunt. quos quidem regem et reginam ac liberos una cum tota eorum familia antefatus dominus Gerardus ibidem cum omnibus reverencia et hilaritate suscepit, tractavit ac tractari fecit etc. Qui quidem tractatus duravit ab antedicta die sexta usque ad festum circumcisionis domini nostri proxime sequens. Intermedio citato tempore acta sunt ea que sequuntur. Primo, videlicet octava eiusdem mensis Decembris die scilicet conceptionis divæ Mariæ virginis præfati domini rex et regina cum liberis suis prænominatis missam in sacello dicti castri celebratam devote audierunt, et extunc prefata domina regina infirmari cepit, ita quod a camera sua amplius minime descenderit. Item die 25 to ejusdem mensis Decembris videlicet præclara die natali domini nostri Jesu Christi dictus dominus Christiernus rex cum tribus liberis suis prenominatis ac familia supratactam parochialem ecclesiam de Swinarde equis applicuit et per me Thomam Blanckaert rectorem ejusdem ecclesie missam solenniter celebratam devote audivit, et tempore offertorii dictus dominus princeps Ioannes prenominatus suas sorores a loco sessionis earundem unacum eo oblaturas medius ad altare duxit, ubi insimul genua flectentes patenam calicis quam in meis tenebam manibus osculati sunt. Et postquam idem dominus princeps Joannes easdem sorores ad locum pristinum reduxisset, se transtulit ad altam partem chori juxta prefatum dominum regem patrem suum. A prælibata autem die circumcisionis inantea diversæ missæ interdum per me curatum prænominatum interdum per capellanum meum in supratacto sacello, antea vero interdum coram prelibata domina regina in camera sua et interdum in eodem sacello per dicti reverendi patris domini Gerardi abbatis capellanum in præsentia dictorum dominorum regis et liberorum illas audientium celebratæ fuere. Deinde autem die octava mensis Januarii subsequentis antefata domina Isabella regina venerabile eucharistiæ sacramentum per me rectorem sive curatum prænominatum ad instantiam dicti domini Christierni regis tempore serotino diei præcedentis ex dicta ecclesia de Zwynarde ad supradictum sacellum ad finem ut illud eidem dominæ reginæ mirum in modum infirmæ quauis hora administrari valeret, reverenter [548 aar1526] delatum eadem die octava de mane cum omnibus reverentia et humilitate coram prelibato domino Christierno rege et in presentia Johannis Denys camerarii ac Ursulæ Honweclæ et Rolandinæ Wiele famulabus servientibus assidue dictæ dominæ reginæ, nec non Margaretæ Dieriex subservitrice, etiam ibidem devote sumpsit. post meridiem vero eiusdem diei octavæ, antedicta domina regina in mei notarii publici supra et infra scripti, necnon prefati reverendi patris domini Gerardi abbatis antefati monasterii, magistri Johannis Michaelis et dicti Johannis Denys testium ad hoc rogatorum presentia, suum condidit testamentum et ultimam voluntatem, modo et forma in instrumento publico per me eundem notarium desuper confecto contentis. Et ex eo quod infirmitas dictæ dominæ Elisabeth reginæ magis ac magis invalescebat ac de morte illius eo amplius formidaretur, decima ejusdem mensis Januarii prelibatus dominus Christiernus rex me curatum supranominatum instanter rogavit, quatenus antefatæ dominæ reginæ uxori suæ tam infirmæ more boni pastoris prout usque tunc assidue feceram, extunc in antea continue et incessanter assisterem. Et extunc dominus abbas, ego curatus et magister Johannes Michaelis prenominati antedictæ dominæ reginæ, ut prefertur infirmæ, et ultra quam dici possit patienti assidue astitimus, et frequentius passionem domini nostri Jesu Christi sibi ad memoriam reduximus, et cum ipsa passione consolati fuimus, ac alias et alia possetenus fecimus, que ad ea pertinere dinoscebantur. Ipsa vero domina regina interdum verbo, interdum et nutibus signa contritionis et perseverantiæ in fide catholica ostendit, ac se ut filiam sanctæ matris ecclesiæ vivere et mori velle, ac alia hiis similia profitebatur. Item die Mercurii 17 ma eiusdem mensis Januarii hora x ma vel circiter ante meridiem ego curatus prænominatus coram prælibata domina regina mirum in modum infirma missam pro agonisantibus legi consuetam celebravi præsentibus ibidem dictis dominis Christierno rege et abbate et magistro Johanne Michaelis, nec non Philippo de Sonatre magistro domus illustrissimæ dominæ Margaretæ archiducissæ Austriæ cum uxore sua et Joanne Denys una cum pluribus aliis eandem missam devote audientibus. De sero autem post coenam ego curatus antefatus eidem dominæ reginæ in extremæ vitæ periculo ut videbatur constitutæ venerabile extremæ unctionis sacramentum coram prælibato domino Christierno rege sollenniter juxta ritum sanctæ matris ecclesiæ administravi. et cum cereum ardentem in manu sua dextra ut moris est tenerem, ipsa cereum ipsum eadem manu super manum meam apprehendit et tenuit quoadusque orationem perlegissem. Et postremo eadem domina regina imaginem crucifixi ex manibus meis in ambabus [549 aar1526] suis manibus humiliter suscepit illamque fixis oculis intuebatur, ipsamque sic intuentem alta voce adhortabar, quod in passione domini nostri Jesu Christi quem pro nobis indignis protulit, meditari et in illa passione consolari vellet, ac ulterius extunc interrogata per antefatum dominum abbatem utrum ut filia sanctæ matris ecclesiæ vivere et mori vellet, ipsa intelligibili voce respondit, quod sic. præsentibus ibidem huiusmodi sacræ extremæ unctionis administrationi antefato domino Gerardo abbate magistro Adriano vanden Dycke presbitero, dicto Philippo de Sonatre cum uxore sua, magistro Johanne de Hornes artium et medicinæ doctore, Ludovico vanden Dycke baillivo de Axella, et Joanne Denys ac diversis aliis utriusque sexus personis. In nocte autem sequenti prælibati domini abbas magister Joannes Michaelis et ego curatus, necnon antefatus magister Adrianus dictam dominam reginam patientissimam verbis consolatoriis et adhortatoriis competentibus successive allocuti fuimus et passionem domini nostri Jesu Christi sibi frequenter ad memoriam reduximus. Die vero Jovis decima 8 va mensis Januarii hora decima vel circiter ante meridiem ego curatus supranominatus coram antedicta domina regina solemnem missam supradictis rege et abbate et Philippo de Sonatre cum uxore sua et diversis aliis personis presentibus et illam devote audientibus similiter celebravi. et intermedio tempore nil omissum quod facto opus erat. Et demum die Veneris xix a mensis Januarii inter decimam et xi m horam ante meridiem coram eadem domina regina missam agonisantium solemniter celebravi presentibus eciam ibidem antefatis dominis rege, et abbate, nec non diversis aliis vtriusque sexus personis huiusmodi missam devote audientibus. Qua quidem missa per me sic celebrata, cum idem dominus abbas et ego curatus dictam dominam reginam agonisantem cerneremus incontinenti evangelio divi Johannis: In principio erat verbum primitus per me ibidem lecto, idem dominus abbas et ego curatus insimul una cum egregiis viris magistris Cornelio Scepperio vicecancellario et Melchiore de Germania secretario dicti domini Christierni regis genubus flexis ante lectum eiusdem dominæ reginæ agonisantis, septem psalmos poenitentiales cum litaniis versiculatim legimus, quibus perlectis ego curatus illas devotas orationes quæ coram inungendis legi consueverunt cum benedictionibus ibidem legi. quibus quidem orationibus expletis, statim postea eadem serenissima domina regina cum lacrymarum emissione unico suavi singultu animam deo reddidit. Et extunc incontinenti pro anima eiusdem felicis recordationis serenissimæ dominæ reginæ Daciæ et omnium fidelium defunctorum legi ibidem De profundis cum collectis consvetis ac aspersione aquæ benedictæ. Quo facto [550 aar1526] prelibatus dominus Christiernus rex in dictorum dominorum magistrorum Cornelii et Melchioris testium ad hoc rogatorum præsentia, actam sive literas testimoniales omnium actorum in Swynarde citra adventum suum ibidem cum antefata domina regina et tribus prolibus usque ad illam diem inclusive a me curato et notario supra et infra scripto sub signo et subscriptione meis palam petiit et instanter requisivit presentibus ibidem in morte prænarrata prælibatis dominis Christierno rege Gerardo abbate, Joanne Michaelis Philippo de Sonatre cum uxore sua et magistris Cornelio et Melchiore ac Antonio Verhennes magistro domus illustris comitis de Gauere domini de Rennes, necnon supra dicto magistro Joanne de Hornes et Adriano van den Guchten licentiato in medicinis, Joanne Denys ac diversis aliis utriusque sexus personis. Altera vero die videlicet sabbati vicesima supradicti mensis Januarii celebratæ fuere in camera antefata presente corpore dictæ serenissimæ dominæ Isabellæ reginæ defunctæ decenti habitu induto sex missæ, et postquam idem corpus dominæ reginæ ea ipsa die in sero more consueto aromatisatum et in locello plumbeo repositum ac ad et in supradictum sacellum delatum fuerat, subsequenti die celebratæ fuere in eodem sacello presente funere eiusdem quondam dominæ reginæ cooperto nigro panno de frueto, rubea cruce etiam de frueto intermedia sex missæ quinque siue et ultima de Requiem cum cantu ac responso: Libera me domine. post meridiem vero eiusdem diei decantatæ fuere etiam ibidem vigiliæ mortuorum cum tribus lectionibus, et ita continuatum singulis diebus usque ad diem infratactam, qua funus huiusmodi versus Gandavum veheretur. deinde autem die dominica 4 a mensis Februarii paulo post meridiem funus huiusmodi vectum fuit in quodam curru cooperto panno nigro, illud comitante *eques prelibato domino Christierno rege cum diversis suis nobilibus equitibus usque ad certam domum non longe a porta dicti oppidi Gandensis, per quam ad supradictum monasterium sancti Petri deferri debebat distantem, ubi idem dominus rex cum sua comitiva permansit quoad usque omnia rite composita parata et ordinata essent. Et tandem omnibus paratis funus ipsum coopertum aurea veste cum delatione aureæ vestis supra ipsum funus more consueto antecedentibus immediate primitus prelibato domino Gerardo abbate sancti Petri, necnon dominis Livino sancti Bavonis juxta Gandavum, ac de Trunchuno, Bandelo atque Dunis monasteriorum abbatibus cum cappis aureis, mitris baculis pastoralibus ac aliis juxta decentiam dignitatis eorundem, et deinde heraldo dicti domini Christierni regis deferente coronam auream circum amicto veste heraldina cum insigniis ante et retro, et postea heraldo sacræ cæsariæ maiestatis in [551 aar1526] simili veste heraldina cum insigniis eiusdem sacræ cæsariæ maiestatis et 4 or aliis, ut moris est, et postea domino de Sassengyes deferente arma dictæ serenissimæ dominæ Isabellæ reginæ defunctæ prout etiam moris est, et exinde familia dictorum dominorum regis et quondam dominæ Isabellæ reginæ vestibus lugubribus induta in ordine debito, et subsequentibus processionibus monasteriorum sancti Petri et Bavonis prædictorum, ac omnium parochialium ecclesiarum dicti oppidi Gandensis in cappis, nec non quatuor ordinum mendicantium, concomitanteque funus ipsum immediate antefato domino Christierno rege et supradicto principe Joanne et deinde illustribus dominis de Rauestayn et Fiennes in equis cum vestibus lugubribus centum quoque personis in similibus vestibus non tamen longis collateraliter concomitantibus cum thedis siue cereis ardentibus in manibus a nobilibus dicti domini Christierni regis usque ad et in dictum monasterium sancti Petri, cum solenni apparatu et pompa delatum fuit, ubi in medio chori ecclesiæ eiusdem monasterii pannis de frueto superius et laneis nigris inferius more solito tensi sub domo ubi uti etiam moris fabricata cum cereis supra et circumquaque positis, idem funus collocatum fuit. Et extunc indilate vigiliæ defunctorum interessentibus ibidem dominis abbatibus et aliis prenominatis et coadstantibus heraldis et aliis in locis competentibus, more in talibus consveto, antefatoque domino Gerardo abbate eiusdem monasterii sancti Petri officiante cum omni sollemnitate ibidem decantatæ fuere. Sequenti vero die v ta videlicet dicti mensis Februarii hora x a vel circiter idem reverendus pater dominus Gerardus abbas cum casula aurea et aliis juxta decentiam dignitatis suæ missam pro anima dictæ serenissimæ dominæ Isabellæ reginæ defunctæ et omnium fidelium defunctorum animabus cum reverendis patribus et dominis Petro de Trunchuno diacono et Joanne de Bandelo subdiacono monasteriorum abbatibus cum omni solemnitate celebravit, et immediate post oblacionem antefactam dominorum regis et principis Joannis ibidem factam per quendam concionatorem sermo, prout in talibus est fieri consuetum, ibidem factus fuit. qua quidem missa sic solemniter celebrata et et decantatis commendationibus huiusmodi funus felicis recordationis Isabellæ reginæ Daciæ etc. cum solemnitatibus et ceremoniis debitis in sepulcro ante maius altare ibidem constructo decenter collocatum fuit. Cujus animæ propitietur altissimus. J´ai revu, collation/´e/ et trouv/´e/ conforme le susdit extrait avec l´original vieux manuscript sur velin sans signature ni paraphe de persone reposant en notre abbaye de S. Pierre. le 9 7bre 1700 soixante et quatre. Gudwal abb/´e/ de S. Pierre l/´e/z Gand.
[552 aar1526] 
Elisabet, Markgrevinde af Brandenburg, (Christiern II.s Söster) tilskriver efter hans Dronnings Död dennes Broder Erkehertug Ferdinand af Österrige og Faster Fru Margrete (af Savoyen), Regentinde af Nederlandene, med Begjæring om fortsat Velvillie mod Kongen og hans Börn og om Hjælp for ham til at gjenerholde sine Riger.
Efter Udkast p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1701). Brevform; uden Segl.
Durchleuchttigster hochgebornner furst, Was wir, jnn angebornner freuntschafft liebs vnnd guts vormogen, mit aller freuntlichen erbiettnus allzeit zuuorn, freuntlicher lieber herr vnnd oheim, Wir haben, aus des durchleuchttigsten grosmechttigsten fursten, herrnn Cristiern zu Denemarcken, Sweden, Norwegen, der Wenden vnd Gotten konig etc. vnnsers freuntlichen lieben herren vnnd bruders, an vnns gethane freuntliches schreiben, vorstanden, das seiner ko n w. hertzliebste gemahell, vnnser freuntliche liebe swester, selige, jn jrer ko n wirden thotlichem abschied von disem jamertall (derselben jrer ko n w. selen der almechttige got geruch gnedig vnnd barmhertzig zusein) sein konig e w. vnnd derselben gliebte junge herschafft Romischer kay. r mayt., vnnd e. l. als jrer ko n wirden, freuntliche gliebte herren vnnd bruder, ghar getrewlich, aus eelicher freuntlicher liebe vnnd neygung, hertzlich beuolhen, sie [alle, jnn jrem freuntlichen schutz zuempfahen, vnnd zu hanthaben, etc. weill dann hochgemeltter, vnnser gliebter herr vnnd bruder, mit jrer ko. w. jungen herschafft, jren cleinen weszlin, jrer gliebten gemahell totlichen abgangs [halb , vnd anderer jrer ko n w. beschwerlichen obliggens halb wie e. l. wissen, mit grossem hertzleiden vnnd betrubnus vmbgeben, [wie e. l. freuntlich zubedencken, Derhalb wir aus swesterlichem mitleiden, [wir bewogen e. l. als vnnserm freuntlichen lieben herrn vnnd ohmen hoch gnantten vnnserm gliebtten herrn vnd bruder zu gut, freuntlich zubesuchen, mit hochstem fleisz auffs freuntlichste, bittende, e. l. wollenn sein konig e wirde, zusampt jre gliebte junge herschafft, jnn allenn jren obliggen vnnd sachen, jnn sunderheit, sein Romische kay e mayt. [vnd fur jrselbst jnn gunstigen, vnnd gutten beuelch haben, seinen ko n w. jn solichem eelende vnnd betrubnus, rettig hulfflich vnnd trostlich zusein, nach e. l. hochstem vorstant domit sein ko e w. mit jrer jungen herschafft e. l. freuntliche willfarung vnnd furderung wie sich e. l. allzeit bewisen vnnd erzeigt haben hinfurder, bis zu entschafft jrer obliggen, fruchtbarlich gniessen mogen, wie e. l. jrer konig n w. hochster trost, vnnd woll zuthun wissen, vnnd [sein vngezweiffelt, e. l. seiner konig n wirden, [553 aar1526] vnnd derselben jungen herschafft zu eeren vnnd guttem, gerne thun werden jn freuntlicher betrachttung, wie seiner ko. n w. so ganntz vnbillicher weissen vnnd one alle gnuglich furgeende vrsachen, mit gefarenn hir jnne wollen sich e. l. freuntlich vnnd dermassen erzeigen, domit vnnser herr vnnd bruder zusampt jre junge herschafft zu jren, konigreichen, vnnd erblanden, widerumb komen mogen, jrer freuntlichen hertzliebsten gemahell seligen, letzten willen vnd furbit, vnd e. l. freuntlich furderung vnnd vnser furbit gniesszlich werde, vnd sich derselben, zu trosten haben mogen, das wollenn wir vmb e. l. als vnnsern freuntlichen lieben herrn vnnd ohmen, jnn aller freuntlichen willfarung, zuuorgleichen wilsam befunden werden, die wir dem almechttigen, jnn langwiriger gesuntheit zuenthalten thun beuelhen, freuntlich bittende e. l. wollenn vnns wie es vmb mehrgnants vnsers freuntlichen lieben herrn vnd bruders, sachen gelegenn vnnd [darzu derselben trostlichen zuuorsicht [geben mitteillen zu sunder ergetzligkeyt vnnsers gemuts das sein wir, zubeschulden freuntlich gneigt. Datum Munden am dinstag nach Judica anno etc. xxvj. o
An ertzh(ertz)ogen Ferdinando etc.
Mutatis mutandis an frawe Margarethen, mit sunderlichen freuntlichen bitt vnnd anhang sein ko. e w. jn gunstigem beuelch zuhaben vnnd weitter an Ro. r kay. r mayt. vnnd dem ertzhertzogen Ferdinando zuuorbittenn domit sein ko. e w. moge, jrer reich vnnd erblande restituiret werdenn etc.
Elisabet gebornn aus koniglichem stammen zu Denemarcken etc. marggrefin zu Brandenburg etc.
1526. Copie leutten an Verdinando vnnd fraw Margretten etc.
Hertug Albrecht af Mecklenburg erkjender Modtagelsen af 2 Breve fra Kong Christiern II, af hvilke det ene indeholdt hans Undskyldning, for at han ikke kunde indfinde sig til Barnedaab paa Grund af Dronning Elisabets Död, hvorover Hertugen udtrykker sin Sorg; det andet angik nogle i dennes og Kurfyrsten af Brandenburgs Lande fangne Soldater, om hvilke Hertugen giver nærmere Besked samt forklarer, at han oprindelig ikke vidste, at de handlede paa Kongens Vegne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1871). Brevform; udvendig forseglet. [554 aar1526] 
Durchleuchtigster khonig vnnser gutwillig, vnd freuntlich dinst, sindt ewer koniglichen wird, allzeit zuuor, Lieber herr, oheim, vnd swager, wir haben beid ewr ko. n w. schreiben, ersstlich entschuldigung, jres nichterscheinens, zur kindtauffung von wegen, des tötlichen abgangs, der durchleuchtigsten furstin, frawen Elisabeth, geborn, ausz koniglichem stamme, zu Hispanien, dere reiche, Denmargken, Sweden, Norwegen etc. khonigin etc. ewr ko. n w. gemahel, vnser freuntlichen lieben muhmen, vnd frawen, seligen hochloblich(e)r gedechtnus, deren seele, der allmechtig, gnedig, vnd barmhertzig sein wolle, vnd das ander die knechte belangend, etc. alles jnnhalts verlesen, vnd jnn warheit. solchen ewr ko. n w. gemahel seligen totlichen abgangkh, mit bekommertem, vnd erschrecklichem trawrigem gemut, vasst vngern vernommen, vnd zweifeln nicht, bemelte vnser liebe muhme, vnd fraw selig, jren letzsten willen, als ein hochlobliche cristliche konigin, seliglichen, vnd wole beslossen hab, dweill nun, auf erden, nichts gewissers, dann der todt, des wir alle, allen augenblickh, gewertig sein mussen, vnd on zweifel, der allmechtig, jre ko. w., jnn zeit der gnaden, nach seinem gotlichen willen, von diesem jhamerthall, beruffen hatt, so bitten wir ewr ko: w. gar dinstlichs, vnd freuntlichs vleiss, sie wollen, jr bekommern, vnd *trawrern (dweill solchs durch gott also versehen, vnd verordent) entslahen, vnd es alles, allein sein allmechtigkeit heimstellen, dere sunderzweifels solch ewr ko. n w. bekommernusz, vnd widerwertigkeit, jnn freude, vnd zu allem guten, keren, vnd wenden, Besonder, nachdem Romisch keyserlich mat., vnser allergnedigster herr, mit dem khonig von Franckreich, vereynigt, vnd vertragen, welch eynigung, ob gotwill, ewr ko. n w., sunderlich zu grossem nutz, vnd gedeyhen, reichen, vnd kommen wirdet, vnd bedancken vns, solche newenzeitung, derer wir hochlich erfrewet, gegen ewr ko. n w., gantz dinstlichs, vnd freuntlichs vleiss, Der knechte halben, wollen wir ewr ko. n w., guter dinstlich(e)r, vnd freuntlich(e)r meynung, nicht bergen, das dieselbigen, durch die vnsern, jnn des hochgebornen fursten, vnszer freuntlichen lieben herrn vatters, oheims, vnd geuatters, des churfursten von Brandenburgs etc., gericht, vnd gepiete, betreten, vnd darausz gefenglich gefhurt, die wir widerumb als wir des vernommen, jnn sein lieb gericht, vberantwort, vnd souil, bey sein lieb, mit vleiss gehandelt, das dieselbigen knechte, on all entgeltnus, leddig gegeben, vnd gelassen worden sein, wo sie aber allein, jnn vnserm furstenthumb, angenommen worden, [555 aar1526] wollten wir sie, vorlangest, ewr ko. n w. zu dinstlichem vnd freuntlichem gefallen, gern leddig gelassen haben. Aber von denselbigen knechten, noch ein zum Sternberg, gefenglich enthalden wirdet, zu demselbigen, vnser bruder, auf des hertzogen von Holsteins geschickte potschafft anregen, peinlich verhorung, vergont, vnd gestatt hatt, der noch also gefenglich sitzt, aber niemandts seither, ferner von seintwegen anregung gethan, Wann es sich jn vnsern furstenthumben, vnd landen, souil böser thatten, von strassenrawbern erewgen, derwegen wir stracken befelh, haben ausgeen lassen, wo man solch thatten erfare, denselbigen theitern, eylend nachzutrachten, Solchs sich dann also, mit den knechten jnn diesen leufften, auch begeben hat, Sunst wo wir anfenglich gewusste, das angezeigte knechte, jre handlung, ewr ko. n w., zum bessten gethan, hetten, wir vns, dess falls, gegen jnen, wole zuschicken wissen, Dann derselbigen ewr ko. n w., allzeit vnszer höchsten vermögens, zu dinstliche, vnd freuntliche willfarung, seindt wir gantz willig, vnd vnuerdrossen, Datum Wisszmar, mitwochs, jnn Osterfeyern, anno etc. xxvj. o
Von gots gnaden, Albrecht hertzog zu Megkelburgk, furst zu [We]nnden etc. A. H. zu Mecklemborgk etc. manu propria sss.
Dem durchleuchtigsten fursten, hernn Cristiern, derer reiche Denmargken, Sweden. Norwegen, derer Gotten vnd Wennden, könig, zu Sleszwigkh, Hollstein, Stormar(n), vnd der Ditmarschen hertzogen, grauen zu Oldennburgkh, vnd Delmenhorst vnserm lieben herrn oheimen, vnd swager.
(Kantsleren) Gotskalk Erikssön ( Rosenkrantz) beretter Kong Christiern II om Prins ( Hans´ s) og hans Söstres Helbred og Undervisning samt opfordrer ham til nu at gjöre et Forsög paa at gjenvinde sine Riger, da der er et saa betydeligt Antal Krigsfolk forsamlet, hvoriblandt Mandskabet fra Peter van Hölle; naar han og Mester Melchior de Germania faa Underretning om hans Foretagender, ville de gjerne slutte sig til ham, da de ikke finde sig tilfredse ved Regentindens Hof.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1772). Brevform; udvend. forsegl. m. et fremmedt Segl, hvori Bogstaverne: I. V. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (3), S. 1067-70.) [556 aar1526] 
Myn ydmyge plichtuge troo tieniste edhers koninglige ma t alltijdt redebwen met wor herre Jesu Cristo. Høchboren furste kieriste nadige herre. Werdis edher nade wijde at wor vnghe herre oc princesserne edher nades kiere børn, ære aldelis well till passe gud thess loff haffue. Oc begynder princen nw well at lære igien jn grammatica Philippi Melanchtonis oc saa læser han oc jn Colloquijs Erasmi oc vdtyder allt poa francose poa thet han moo well lære thet maal met. Thesligest giøre oc princesserne. Om then leigde aff hertugen aff Gullich tha haffuer bispen af Palarme saa schreffuit meg till at then tijd frwe Margretis budt haffde lenge tøffuedt ther hoos hertugen oc offte begeret swar tilbage sagde hertugen aff Gulich poa thet siste at budet skulle icke lenger ther fortøffue effter swar thij at han wille met thet første schicke sijt eiget budt till frwe Margrete oc tha lade henne beantworde met, poa thee ærinde edher ko e ma t ware anrørendis. Oc thet er icke end nw skeet. Andre ærinde som edher ko. ma t er anrørendis haffuer jeg icke formærkt aff hoffuit men her electus aff Lund kand vnderwise edhers nade alle wisse tidinge fran keys. ma t oc som her i landen nw ære. Kieriste nadige herre edher nade will icke tage meg till mystøcke som ieg førre oc haffuer schreffuit aff eth troo hiarte at jeg sætter lijden loffue till, nogen handlinge skulle komme edher nade till ære eller gode met myndre machten følger ther hoos. Thet er icke vden forhalinge om Stæderne nogit tilbywde oc bedragerije poa thet siste. Forgonger tijden oc thette krigsfolk som nw forsamblet ere oc edher ko. ma t gerne wille tiene, forløbe eller forføres andenstedts tha skall poa een anden tijd, icke lætteligen forsambles sodan hoop oc ey met lijden pendinge spilld oc bekostninge, Ther till skall folket slaes fore hoffwit oc tænke at edher nades sag skall alltijd slaes tilbage oc icke winde framgang, met anden leilighet bode i rigene oc vden som nw poæ færde ere oc edher ko. ma t well wijdt oc kand besinde. Ther fore at edhers ko. ma t met en fast hoop till gud alsommechtigste oc met een god ackt oc vpsatt at wille wijde oc søge guds loff oc ære oc allt gott folkes roolighet frijdt oc bestand, drager fram joo førre joo bethre nw, met thee edher nade gierne wille tiene oc følge ther skall met gudz hielp wære myndre modstand end man troer nar thee see nogen macht komme oc mange skall vpwooge som end nw souwer. Kieriste nadigste herre will edher ko. ma t werdis at scriffue oss nogen leilighet till hwor effter wij skulle rette oss om nogit gott poa [557 aar1526] weigen er som oss hobes. Wij haffue ingen tidinge eller scriffuelse foat fran edher nade siden jn Aprili oc ligger her thesse bodzmæn aff Peder van Hylle oc møget andit folk kommer dagligen till oc fran, som wij well kunde vpwæcke oc vdschicke poa edher nades beste om wij wiste edher nades wilie oc leilighedt som Hans Michelsen well ythermere scriffuer etc. Edher ko. ma t wille oc werdis at scriffue mester Melchior oc meg hwor effter wij skulle rette oss om edher nade framdrager. Wij ere her inthet saa well anseet eller saa ærligh vnderholdit at jeg ware joo saa gerne eth andet stædt. Dog jeg er oc jnthet hiid kommet fore theris skyld men will gerne oc trooligen wære natt oc dag hwor edher ko. ma t meg will haffue. Thesligest giør oc M. Melchior, nar edher nade giffuer hannom syn wilie tillkenne. Jeg vpholder hannom thij at edher ko. ma t gaff hannom ingen befalinge eller fortrøstinge førre edher nade her bortt drog oc till thesse i hoffeth haffuer han icke stoer gratie eller formoder møget gott af them. Edher ko.ma t skall alltijd finde meg fore en troo tienere aff myn ytherste forstand oc macht saa lenge ieg leffuer. Thet skall gud wijde then jeg edher ko. ma t till liff oc siæl staet oc lyckelige victorie ewindelige befaler. Screffuit i Mechelen then xx dag jn Junio aar etc. mdxxvj.
E. K. M. willige troo thiener Gotschalk Erickssen.
Dem hochgeborn fursten vnd hern hern Christiern to Dennemarken Sueden Norwegen etc. koning, mynem gnedigsten hern.
Secretairen Mester Melchior de Germania underretter Kong Christiern II om, at han er i Brügge ved Regentinden Fru Margretes Hof, for at udrette de ham af Mester Gotskalk Erikssön paalagte Erinder for Kongen, men at han hidtil intet Svar har kunnet erholde; beretter, at han har været i Gent hos den Mester, der skal forfærdige Dronning Elisabets Monument, som dog af Mangel paa Penge endnu ikke er paabegyndt, og beder Kongen for sin egen og sin Morbroder Dr. Karl ( Egens) tro Tjenestes Skyld om godt Svar paa de Sager, som han har overdraget 3 af Kongens Folk at fremföre for ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1798). Brevform; udvendig forseglet m. et Gemmeaftryk. [558 aar1526] 
Høgborenn første mechtug konig och kiereste nadige herre: ether nadis hochmechtughedh verdus at hwiide ath ieg er her nw wtj Brugge: hoes frw Marguerite at sollicitere the erende som ether nadis hogmechtughedt haffuer skreffuet till henne: oc som mester Gotschalk haffuer giffuet meg y befaling: paa ether nadis vegne. men ieg kan ennu ingen swar fonge: thii her er wel nogre som ey wille ether nadis sager: eller thiener got: och forthij er ganske swardt ath forfielge ether nadis erende: her wthj thette hoff. ey deste mynne ieg wil *goire myn yderste vliit her wthij: och alle andre ærende: so lenge ieg leffuer: skal gudh kiende. Jeg haffuer andwordet ether nadis breff: strax ther effter badh myn herre aff Palerme oc audiencier meg: ieg skulle sette ether nadis beger vdt paa Franchois: som ieg giorde: och hobes meg ath fonge snarliige gode swar: eller och andre som ieg wil ether nade met thet forste skriffue till. Jeg haffuer weriith hoes thenn mester i Gent: som skal gio[r]e ether nadis hwsfrw och drotnings etc. gwdh hennis siel haffue: epithauium:han haffuer ennw icke begint: han haffuer kiøbt steen y Antwerppen: men han kan ey fonge then loesz: vdhen han hadde een: som wille loffue for sodan steen: och skal han aldri beginne: vdhen han foer sodan fornombde steen loesz fran Antwerpen. Och sier han for alle: naer han haffuer sodan epithauium redhe giort: skal han vj aer: eller vij bliffue forderfft: vden ether nadis hogmechtighedt fortinger hannum et andet werck eller giffuer hannum ij c gulden for en schenck: vdoffuer hans løn etc. Kiereste nadige herre ieg haffuer befalet her electus: och her Anthoni von Metz: och ether nadis secretaire Johan Weffring: nogre ærende meg anrorrendis: til eth(e)r nadis hogmechtighedh: paa mynne vegne: [meg vel anror thii bedher ieg for gudh skild ymideligh: och for ether nadis egen didt skiildt ether nade wille giffue thennom paa myne vegne: ether nadis villie met thet beste til kiende: och betencke her wthj thee swarmodige trwe thenster som then fattige gamble doctor [Karll ether nadis herre fadher: och frw modher: och ether nadis egen person: tesliigest och ieg: ether nadis hogmechtighedt: och ether nadis hwsfrw: och dro[tn]ing y mange weye trwlich giort haffuer: oc trwe ey manges ordh thy the sye: ieg haffuer ey meent ether nadis ærende medt trw: hoes key. mat: och giffuer thennom eth godt mildelig swar. Wes deel ieg maa forsee meg hoes ether nadis hogmechtughedh: ther fonger ether nade stor ære oc priis aff alle herrer: och førster: och werskildt aff gudh alsommechtugste. hwiilken wille forlene ether nadis hogmechtughedt hwes deel [559 aar1526] ether nade nytteligt er tiill liiff och siel: Skreffuit y Brwge then forste daag in Julio anno etc. xxvj.
E(ther) nadis hogmechtugheit och kwnglich mat. trw och wnderdanige thener M. Melchior van Germania.
Au roy de Dennemarce de Suede et de Norguege etc.
Margrete, Regentinde af Nederlandene, underretter Kong Christiern II om, at Keiser ( Karl V) paa Grund af sine övrige store Udgifter ikke ser sig istand til at opfylde hans Begjæring om en Forögelse af 200 Livres i hans maanedlige Underholdning, ligesom han heller ikke vil indgaa paa, at den omskrevne Student fra Löwen optages blandt de kongelige Börns Omgivelser.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1866). Brevform; Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Allens Breve og Aktst. I. S. 439- 40).
Monseigneur. jay receu voz lettres et entendu ce que auez escript au conte de Hoochstrate et autres seigneurs depardeca. pour auoir payement de ij c l(iures) de xl groz pour mois oultre et pardessus les v c liures qui vous sont accordees pour mois. oultre le traittement des princes voz enffans mes nepueuz, et oultre a ce que lon prende en la compaignie desdicts princes vng jesne filz Cleuois estudiant a Louuain. Sur quoy monseigneur quant au premier si vostre plaisir est regarder le traittie que jay fait auec vous au lieu de Lyere vous cognoisterez que lon ne vous ait promis lesdicts ij c l(iures) bien que jescripueroye a lempereur a ce quil luy pleust les vous consentir de creue dont jl sest excuse sur les grandz charges quil auoit a porter comme encoires a. Dont je vous aduise vouluntiers et oultre que mondict seigneur auquel jauoye enuoye le double de lestat desdicts princes voz enffans le a pour agreable mais quil mait expressement escript que auec lesdicts princes je ne receusse ne admisse autres que ceulx qui estoient denommez audict estat fors vng maistre descole dont jl mordonna pourueoir le prince pour quoy nest en moy y receuoir ou admettre ledict Cleuois ne autres. En autres choses qui ssoyent en mon pouoir je vous complairoye de bon cueur nostre seigneur le scet auquel je prye monseigneur vous donner sa grace. Escript a Malines le xviij me jour daoust lan xxvj.
Vostre humble cousine Marguerite.
A monseigneur monseigneur le roy de Dennemarke.
aff frue Margrete anno 26.
[560 aar1526] 
Regentinden Margrete underretter Kong Christiern II om, at der fortælles, at han i sin Bolig i Antwerpen har Lutherske Prædikanter, som ogsaa andre komme for at höre; hvis dette er sandt, beder hun ham at afholde sig derfra og med Budet at give hende Besked, som hun atter kan meddele Keiseren.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1867). Brevform; udv. forsegl. (Trykt i Allens Breve og Aktst. I. S. 444).
Hoogheboren moghende furst lieue heere ende oom onser willighe dienst ende des wy vermoghen. Lieue heere ende oom ons js aengebrocht geweist dat uwe coninckelycke weerde zichtent den zeluen binnen Antwerpen lestmael gecommen js in zyn herberghe zekere predicanten vanden Lutherianne secten heefft ende dat diuerschen persoonen suspect wesende vanden seluen secten tot den sermoen aldaer commen, ende dat tot Antwerpen diuerschen grooten remoeren daeroff syn. Dat arger is dat diuerschen jnconueniente aldaer gebueren mochten soe wel tot uwe coninckelycke weerde perykelen ende lasten als anders, des wy hoe wel wy tselue nyet wel gelouen en connen v. c. weerde te kennen geuen. biddende denseluen (off zoe zy) daeraff te wille affstaen ende ons syn meyninghen hiervp met bringhere des briefs te wille scrifftelycke ouersenden om ons daernaer van weghen den keyser onser heere ende neue te weten te rychten. Hoogheboren moghende furst lieue heere ende oom, onser heere gvd zy met v. Ghescreuen te Berghen den iij en dach Septembris. anno xxvj.
Vostre humble cousine Marguerite.
Den hoochgeboren moghende vurst den coninck van Dennemarcke onser lieue heere ende oom.
mdxxvj aff frue Margrete then iiij dag Septembris.
Kong Frederik ( I) paalægger Erkebiskop Olaf i Forening med nogle Lagmænd at dömme imellem Biskop Anders Mus og hans Modparter Biskop Mogens af Hammer, Michel Blik, Lydike Mule, Vincents Lunge, Gerlof Stenssön og Erik Ugerup angaaende Kautions-Forpligtelser, Molands Gods og Tönsbergs Len.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1790). Brevform med Spor af udvendig Forsegling. [561 aar1526] 
Vii Ffrederick mett gudtz nade Danmarcks Vendes oc Gottes konning vduold konning tiill Norge hertug i Sleszuig i Holstenn Stormaren oc Ditmerschenn greffue i Oldenborg oc Delmenhorst helse ether oss elskellige werdiige fader mett gudt her Oluff erchebiscop tiill Trwndem kerligen mett gudt oc wortt nade. Kiere herre wider ath oss elskellige werdiige fader her Anders Mwess biscop tiill Opsloo haffuer berett fore oss at han haffuer tiiltall tiill oss elskellige werdiige fader her Mogens biscop tiill Hammer Mickell Blegh ock Lydiicke Mwle fore nogett sølff pendinge oc andre ware the sagde for ne biscop Anders goedt fore paa biscop Hans Mules wegne som theres breff wdwiiser the hannum giffuit haffue, Sammeledes haffuer han tiiltall tiill oss elskellige her Vincencium Lwnge ridder wor mandt oc radt oc Gerløff Stenson fore Molandt godtz. Thesligeste haffuer han tiltall tiill oss elskellige Erick Wgerup oc Lydiicke Mwle wore mendt oc tienere fore Tønsbergh leen the giøre hannum hinder paa som han ether selff ydermere berette kandt. Thii bete wij ether kerligen at nar oss elskellige for ne biscop Mwss ether tiilsigendes worder atj tha tage tiill ether nogere wore lawgmendt hwilkett ether tyckes oc i rette steffner thennum paa bode sider om the sager thennum emellom er oc skillier thennum ath mett rette effter begges theres beuisningh giffuendes thennum bescreffuit paa bode sidher hwes i thennum fore rette affsigendes worde som i vele antsware fore gudt oc ware bekend fore oss. Giffuit paa wortt slott Kallenborg søndagenn nest effter sancti Mauricij dag aar etc. mdxxvj: wnder wortt signete.
Dominus rex proprie.
Koninghs Ffrederigs breff till erchibispen. - super lite pendente inter episcopos Andream et Magnum.
Kong Jakob ( V) af Skotland gjör Undskyldninger for Kong Christiern II, fordi han ikke tidligere har skrevet ham til, roser meget hans Gesandt Dr. Alexander Kingorne og den Virksomhed, han har vist i Anledning af Kongens Skib Peter van Hölle, der tilligemed et andet af dette taget Skib har lidt Skibbrud ved Aberdeen, samt söger at tröste Kongen i Anledning af Dronning Elisabets Död.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1830). Brevform; udvendig forseglet. [562 aar1527] 
Jacobus dei gracia rex Scotorum serenissimo potentissimo et jllustrissimo principi Cristierno eadem gracia Dacie Suecie Noruegie Slauorum Gothorumque regi Slesuicensi Holsacie Stormarie Ditmarie duci jn Oldenborg et Delmenhorst comiti fratri confederato et consanguinitate nobis propinquissimo salutem. Sepius jamdiu proposuimus ad maiestatem tuam litteras dare jllustrissime princeps veriti semper ne diuturna taciturnitate amiciciam in nobis frigescere putares quod nonnunquam presertim in afflictis rebus contingere solet. Sed quoniam nostra longe maior est et firmiori sanguinis necessitudine conglutinata quam jllorum quj jta ab jnuicem discedere consueuerunt, fidencior nobis animus erat maiestatem tuam melioris omnia consulere neque vllam de re hac vehementem tibi suspicionem jncidisse. Quapropter moram in hoc vicio purgaturi fidelissimj familiaris tuj Alexandri Kingorinj quj legacione ad nos tua quam integerrime defunctus est quod se cupere magnopere asseueraret celsitudinem tuam reuisere desiderijs excitati ad scribendum conuolauimus verum qua ordiendum esset parumper est a nobis hesitatum. Nam Alexandrum jpsum quj tuarum parcium defensor est acerrimus non satis commendare possumus cuius studium nulla ex parte pretermissum est quod diligentissimus quisque nauare possit, Labores eius viri acque operas quas pro nauj quadam celsitudinis tue quam Petrum Hul appellitant ad portum Abirdonensem naufragium passa acque altera quadam ab illius ductoribus capta susceperat, ex ipsius actis quum coram venerit abunde intelliges. Neque pro tali viro magna commendacione opus esse putauimus quem tibi intimum et probata sua fide vnice dilectum cognoscimus. Porro serenitatem tuam maximis calamitatibus agitatam patria ingratissima exulem charissime ac splendidissime coniugis orbitate lugentem solari non vltimum amicicie nostre officium esse duximus. Sed quum te forti jnuictoque animo esse sciremus et spe certa foueri patria aliquando repociundi et jnimicis ferocissimis superiorem euadere nihil est quod hijs ad consolacionem magis persuaderemus. Mortem autem nobilissime regine tue eo tollerabilius ferre debes, quod proles tibi diuina jndole preditas et spectatissima forme elegancia laudatissimas *reliquierit quo vnico dono etsi aliis rebus omnibus dexteritatem tuam auersatus est deus, sperandum est suam adhuc clemenciam tuj memorem extare. Nam ijs haud dubie protendit aut prestinam tibi felicitatem restitutum jri aut exilij vindicibus jmmanissimos hostes sue temeritatis penas daturos vt proles ames vt amicos compares acque colas. Salutique proprie consules cura princeps serenissime [563 aar1527] cuius celsitudinj felicissimos rerum omnium exitus a deo optimo maximo precamur. Ex palacio nostro Edinburgensi Kalendis Januarijs anno ab jncarnato Jhesu Cristo millesimo quingentesimo vicesimosexto.
James R. Erschinus a secretis.
Serenissimo potentissimo et jllustrissimo principi Cristierno Dacie Suecie Noruegie Slauorum Gothorum regi Slesuicensi Holsacie Stormarie [et Ditmarie duci in Oldenborg et Delmenhorst comiti fratri confederato et consanguineo nostro charissimo.
Hr. Vincents Lunge beretter Erkebiskop Olaf om et Par Sötræfninger med Kong Christierns Kapere i Hestnes- og Ekersund, om Hr. Severin Nordbys Fordrivelse fra Danmark, om Tilstanden i Skotland, om en Herredag i Odense, hvor han skulde have mödt Hr. Henrik Krummedike, men hvortil han for sent blev indkaldt; beder Erkebispen ei at hjælpe Hr. Thure Jens sön i Anledning af Arven efter Fru Ingerd Erlandsdatter og takker for hans Velvillie mod Jörgen Pederssön.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2127). Brevform; udvend. forsegl. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (3), S. 1101-4).
Mynn ydmigh kerligh hiilsszenn met all tilbørlig tieniste ethers nade alltiid tilffornn sendt met wor herre. Høgwerdige met gud fader kere nadige herre werdis ethers nade wide at then tiid gammell Karstenn Thode met noger andre winther skiff her aff bort seylde komme the i ferden wtj Hestnes swndt met noger siøtiwffue firesyngtiuffue stercke som tiillfornn haffde røffuet Werne oc andre kircker oc kloster ffinge tha the Tyske offwerhandenn saa the forredere alle slagne oc drencthe bleffue so ner som xiij wdath roerssgaffuet komme oc wndfflyde war end aff mynne tienere hedt Peder Skogordt høffuitzmand for the Tyske botzmend som selff niende slagenn bleff. Noger tiid ther effter kom her Hans Ditzer ind wtj Egerneszwnd met end forloren hoff tiill mongels met eth Hollender skiff oc noger aff then gode herris biszpenn aff Stawangers tienere bleff tha strax slagne oc fangede xviij karle ther met wndrymde her Hans Ditzer selff tollthe met eth thom skiff i en stoer storm wd at siøenn forhober meg at bode skipper Clemmet oc hand wtj samme storm forre en wfferdt jngenn skalcke er her nw wnder landet thes gudt were loffuet ihwad paa sommerenn worde will. Jtem the fanger som skipper Karstenn Thode fick sagde fra at kongh [564 aar1527] Christiern haffdhe wdgiort met them en skønn krawell met tw mers hwilckenn som bleff met top oc tackell wiider (dvs wnder) Judlands side. Jtem her Sewryn Nordby er fordreffwenn aff Danmarck oc miste slotth lenn skiff oc jachter saa ner som thre eller fiire hand wndkom met. wiid mand nw icke hwor hand were skall meden wdenn twiffuel dages hand op paa sommerenn igenn. Jtem kom myt skiff aff Skottland nw purifficacionis Marie sagde fore tyender at thet Skoske herskaff gitzligt oc welldeligt war indbyrdis wsamdrectheligt om hwilckenn landzens forstander skulle were i kongens wmyndige aar ware forszamlede x twsend imodt x twsend oc slogis i marcken bleff ther tha slagenn en aff ypperste greffuer i Skotlandt. Jtem fick ieg wor nodigste herris scriffuelsse eth monet effther jwll lydendis ieg skulle komme nedher tiill Danmarck tiill en herre dag som stande skulle i Onsz fore jwl ther at suare hwes her Henrick Krwmedige haffde meg tiill at talle. Tha efftherthii at ieg hanss nadis kongelige maiestatz breff saa sylde fich will ieg sende myt budt neder tiill hanss nade oc gøre myn wndskyldingh. Jtem haffuer ieg formerckt at her Twre Jensson haffuer neder sendt noger aff syne tienere met beffaling at anamme alt gotz oc eyedom som frwe Jnger Erlandz dotter hwes siell gud nade tilkommer. Kere here er myn ydmyg bønn ethers nade will werdis till thennem ingenn biffald eller bistandt besønderlige her Thwre Jenssons tienere at gøre oc myn modher paa samme gotz i hegnn at sidde indtill saa lenge at thet ind fore Norigis riigis raad kommer tha gange ther om saa møget som ret er. Tacker ieg ethers nade kerligenn gerne for ere oc skenck som ethers nade mynd tienere Jørgenn Pedersson oc andre flere giort haffue hwilcket iegh will were fortencht wtj lige slige made thet gerne forskylle. Jhwadt somhelst made ieg kand were ethers nade tiill wille oc ydmygh skall ethers nade meg alltiid wthen twiwell welwilligh tiill beffinde. Lader myn hwstrv hyndis søsthere grøsse ethers nade met mange twsende gode netther oc alltiid gørendis hwes ethers nade lefft er beffallendis ethers nade gudt oc sancte Oluff kongh. Datum paa Bergenhws in octaua purificacionis Marie anno etc. mdxxvij.
Vestre sublimitatis Totus vsque futurus Vincentius Lungius eques.
Verdige met gudt fader oc herre her Oluff met gutz nade erchebisp i Trwndhem oc pawelige sedis legat kerligen tilkommendis.
[565 aar1527] 
Finnboge Paalssön og Erling Thorsteinssön erkjende at have solgt til Thorstein ( Alfssön) Rög 6 Öresbol i Strande i Aardal (Aadalen paa Ringerike) og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Danske Selskabs Saml. i danske Geheimearkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se Brev af 21 Decbr. 1529 nedenfor).
Ollwm mannwm them som thette breff hendher fore ath komme kenness iegh Fønbo Polsson och Elyngh Torstensson ath wi haffwer selth Torsten Røgh vj ørebol i Stranne er ligher i Aar dal medh lwdh och lwndwm vthen gordss och indhen och fra ooss och wore arwigh och wndher for dhe Torsthen Røgh och hansz arwigh. kennes iegh Fønbo Polsson och Elingh Torsthensson ath wi haffwer opp boreth mynsthe pennigh och mesthe som i kopp ocker kam. tyl wtther mer sannigh her om sether iegh myth indhsel nedh for thette breff och bedher iegh Ierick Amvndson och Torsthen Persson setthe sine (indhsel) medh myne nedhen for thette breff som gorth war ppaa Floberrigh andhen dagh efther poske anno dominj m d xxvij.
Tre Lagrettemænd i Sigdal kundgjöre, at Anund Jonssön og hans Hustru Gudrid Ivarsdatter erkjendte at have solgt til Reidar Olafssön 7 Öresbol Jord i Synstegren i Holmems Sogn i Sigdal og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se Brev nedenfor af 30 August 1567).
Ollom mannom them som thette breff see eller høre bekiendes iak Torgier Gunarsson Eleff Biør(n)sson oc Tosthen Olasson suorne lagrettis mænd i Sigdal quade g. oc sinæ kungiørandes atth wii worom a Holmem hellitorsdag anno domini mdxxvij sogom oc hørdom a handerband there aff eno halffuo Anund Ionsson en aff andre halffuo Redar Olafson med thi skylorde ath for de Anund med syn egen quinne handerbande Gudrid Iuarssdotter sælde atternæmde Redar vij øres bol iarder i Synstegren som liggar i Holmem sogn i Sigdal med allom them luttom oc lunnidom som til ligar oc leyatt haffuer fra forne oc nye wthen gardz oc ynan frelst for huariom mannom fra for de Anund Gudrid oc theres arffuige oc wnder *atternænde Redar Olasson oc hans arffuighe til ewerdelig eye. Jtem kiændes oc for de Anund oc Gudri att haffue opboret xv kiørlagh med myndre oc mere som i kaupp theires kom. Till yttermere sanding henge wii wor insigle næden for thette breff som giortt war aar oc dag som fore sigar.
[566 aar1527] 
Kong Jakob ( V) af Skotland opfordrer Hr. Vincents Lunge til igjen at udlevere de med Edinburgske Kjöbmænds Varer ladede 2 Skibe, som hans Folk have optaget, og hvoraf det ene tilhörer David Falkoner; hvis ikke, vil den gode Forstaaelse, hvorom hans Herre Kong Frederik nylig ved en Gesandt har ladet underhandle, ikke kunne blive af Varighed.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2110). Brevform; udvendig forseglet.
Jacobus dej gracia rex Scotorum. nobili viro Vincencio equiti aurato prefecto arcis Affniensis s(alutem). statim in admirationem jacti sumus, vbi hic nunciatum esset nauis duas vnam nomine Petrum ad dilectum nostrum Dauidem Falconar pertinentem bonis ac rebus. et presertim re frumentaria Willelmi Symon et Dauidis Ferre ac aliorum oppidi nostri Edinburgensis mercatorum oneratam, a militibus quj vna nauj tua vehebantur exceptam atque detentam quod facimus si ratum veluti tuo nomine gestum habueris, quis non fedus et amiciciam nostram superbe violari prospexerit, non sunt hec que paulo ante charissimus consanguineus noster Fredericus Danie rex et princeps tuus suusque senatus per caduceatorem litteris et mandatis expostulaverunt, non sunt que nos eijs rescripsimus, neque credimus te virum prudentem iuxta et strenuum tam planam et manifestam iniuriam non resarcitam relinquere, Quare hortamur, hominibus nostris naues res bona et frumentum omne restituj cures, ne sic nostra amicicia pessundari videatur. Vale amice noster charissime. Ex oppido nostro Edinburgensi xxviii mensis Julii anno ab incarnato Jesu Cristo xxvij supra millesimum et quingentesimum.
James rex.
Nobili viro Vincentio equiti aurato arcis Affniensis amico nostro charissimo - detur.
Hr. Vincents Lunge tilskriver Erkebiskop Olaf ( Engelbrektssön) angaaende to fra den Skotske Konge modtagne Klagebreve over to under Norges Kyst optagne Skotske Skibe, af hvilke hans egne og hans Svigermoders Folk have taget det ene, der dog strax igjen er blevet udleveret til Skipperen Valter Skotte, der med sit Skibsfolk havde forladt Skibet; det andet er derimod taget af Erkebispens Folk, der ogsaa have opsnappet et Skib fra Kampen og forresten begaaet flere Ulovligheder, som han beder Erkebispen raade Bod paa, for at ikke Kong Frederik skal blive dem begge en ugunstig Herre.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2128). Brevform; udvendig forseglet. (Intet af Brevet egenhændigt.) [567 aar1527] 
Mynn ydmigh kerligh hiilssen ethers nade alltiid tilffornn sendt met vor herre. Høgwerdige met gud fadher kerre nadige herre verdis at vide hworledis her vnderligh tiendher ere om ethers [nadis folch som Norigis riige oc oss alle tiill thet beste vdssendt vore imod hwilchen beffalningh the segh ganske vnderligenn thes wer skicket haffue. Hogborenn fførstis kongens aff Schotlands twenne breff er komne tiill megh aff hwilche jegh ethers nade eth sendher lydendis hwrledis myt folck skulle haffue taget hanss nadis vnderdane fraa twenne skiff ladne met rwgh oc andenn kiøffmands vare imodt thet forbwnd ffeligh contracth oc bestand som imellom vor kereste nadige herre oc hanss nade giorth oc besluttet var etc. Fformercker jeg vell paa scriffuelssen och bwdhenne at hwes her i thenne landsende skeer thet skylle the megh fore oc hoes megh theris reth søge ville then stwnd jeg i thenne konge ma tz beffalningh standher. Thet forhaffuer segh dogh saa at then tiid myn modhers skiff och myt komme i søenn soge the eth seyll langht hedenn i siøenn giore the fast seyll effther thennem oc ville vide hwo the vore henthe the flwx paa thennem at the icke kwnne vndwige gaffue the segh tha tilbage ighen vndher landet lode anchere staa oc topwwndne seyll rymendis at landet met theris kysther oc penninge. Redde myn moders folch oc myt skiffuet oc syden the jngenn menniske ther hoes fwnde sette ther folck oppaa oc sendet hiid hem. Syden kom skipperenn tilstede oc begerede syth skiff igenn hwilcket hand oc strax fick met alt gotzeth ther paa var then tiid myt folck thet anammede saa at skipperenn met megh vell atnøgde raadet her i byenn offwerwerendes. Kom oc samme tiid en anden skipper hedder Thomes Gardner klagendis at ethers nadis folch haffde taget hannem fraa en krawelle hedher Peyther ladhen met rwgh sigendis ethers nade righ noch vere thet at betalle oc skatther samme skipper syt skiff oc gotz the frann hannem toge fore xlv twsendt Rynss gyldenn som thenne indlacthe sedell yttermere wdwiiser. Haffuer jegh thet saa beskicket her Knut ethers nadis degenn oc Jonn Teysth offwerwerendis at hand her skall tilstede bliffue saa lenge hand fanger ethers nadis scriffuelsse hwor hand skall retthe segh effther. Jegh haffuer hannem [thet høgeligen sworet thet icke ethers nadis beffalningh var i noger made endogh the saa sagde. Thentiid thette skiffet taget var var myn modhers oc myt skiff frann thennem skildt oc icke helder sydenn i selskaff met thennem vere ville i thet the slige wredelighe stycker brwge ville som the megh oc twenne gange screffuet haffue etc. ath ethers nadis tienere [568 aar1527] haffde [oc taget en Kamper mand skiffuet gaffue the hannem igenn medenn skøttet oc gotzet beholle the sendendis thet met then Skotzke krawele tiill Twnsbergh ther skulle alt gotzet bade Tysk oc Skotz forkiøffbes thennem tiill bytte. Sydenn ville the løbe vndher Yslandt at tage paa the Engelske. Jtem toge the oc i landet frann then skipper som iegh gaff skiffbeth igenn oc hedher Valther Skotte fire eller fem hwndret marck som hanss sedell herindelagd vdwiiser oc thet var aff thet gotz the toge met segh then tiidt the rymde frann skiffbet at klipperne. Thyckis megh best were ethers nade scriffuer syne tienere tiill paa thet allderstrengeste the antworde syth skiff oc gotz igenn wfforkorthet oc lade met eth vist bud breffuet komme thenne skipper tiill hande saa kwnne the framdelis følgis at tiill ethers nadis folck. Sammeledis at then anden skipper Vallther Skotte motte faa syth gotz oc penninge igenn. Kere herre her vill jngenn forsømmelsse fortagis thii at ther kand anders were orsage tiill enn obenbare feyde skade oc for- derffue her paa landet komme fforwerwendis ethers nade oc oss alle en vgwnstigh herre thii at vor nadigste herre stander alltingis vell met kongen aff Skotland och the erre nesth søskenne barnn. Jegh viill bewiiset met mangen mand at jegh thennem alle paa alderstrengeste forbud wiid ære redelighed liiff oc halss at tage paa andre end kongh Cristierns folck oc vore oc riigens obenbare fiender meden iegh beffructher megh the forgede bode ære oc redelighedt ath gøre ethers nade eth skalched thii thet er end løss hoff vdenn regemente oc er besønderligen then vnge keccher Christoffer eth ont ophoff tiill all wredelighedt. The loge her for slottet oc toge then ene t(ønn)e fisk effther then anden slacther oc anden dell frann fattigh almuge oc gaffue ther icke end penningh fore. Jegh sogh dogh *igemmen finger met thennem for ethers nadis skyld oc end met groffwere stycker etc. Strax paa Helteffiorden toge the vadmell fran Helther vtj Egerswnd vij marck gwltz frann en mand jtem fran Atzer kremmer alle hans foer oc gedher oc saa framdelis hwor the komme skydendis end stwnnem paa kongh Kristiernn. Ther forre skreff iegh mynd moders tienere oc mynne tiill at ther som the kwnne formercke the ville gøre skalcke aff thennem oc vndryme skulle the met macth føre thennem eders nade oc megh *stilstede oc ther som iegh viidt ethers nadis ville oc begere ther wtj vill iegh yttermere befflytte megh ther wtj ethers nade tiill thet beste. Atzer kremmere solde the ethers nadis jacth fore xx marck oc hwndrede. Jtem er her vnderlige tiender oc (dvs om?) helligesthe ffadher pawenn hwilcket iegh sendher ethers nade prentede. Kere herre er thet ganske raadeligt ethers nade finder raadt tiill at stille alltingh i [569 aar1527] gode made haffuer ethers nade megh i the made *megh yttermere behoff vill jegh megh ether nade tiill ville oc tieniste alltiid vspart haffue. Lader Erich Vgerup myn hwstrv oc hyndes søsthere grøsse ethers nade met mange gode netther beffallendis ethers nade gudt. Datum paa Bergenhus vor frwe dagh assumptionis anno etc. mdxxvij.
Vestre sublimitatis totus vsque futurus Vincentius Lungius eques.
Reuerendissimo jn Cristo patri domino Olauo dei gracia archiepiscopo Nidrosiensi necnon apostolice sedis legato quam dignissimo *tum meritissimo.
Hær Wincencij breff om myn herres tienere.
Kiere herra skall edher strengheit vittherligt wara ath sa mykith godz war i Dauid Falkonar skip som heither Peter till Leith jn primis xxxviij staar lasth rogh ok xxx tj twnner for hwert lasth hogh mælth, hwert lasth geldher ij ok femtigh gold g(ylden) oc /-j/ som thet war sældh till Leith Jon Fressell ok skipper Hans eder strengheit skipper nærwarandes. Summa aff alth rogh xxiij hunder ok x g(ylden) jtem v last rogh mioll ok iiij twnner twnnen till ij gold g(ylden) ij Danske /son//son/ mynne. Summa aff mioll hundreth ok xl golt g(ylden) viij /son/ mynner, jtem ij twnner smør for xv gold g(ylden) jtem lx stykke fleske smaa ok staart till lx Dænske marck. jtem ij twnner myodh till viij gold g(ylden). jtem ij twnner tiwsth øøll till iij goldh g(ylden) xxiiij twnner Densth øøll till i g(ylden) t e fforwthen brødh ok kioth. Jtem xij hagbusser till xvij gold g(ylden) jtem /-j/ t(wnn)e puluer till vj gold g(ylden). jtem xl karlmanns skiørther till sextigi mark Densth jtem en stak af Skotske rosset ok en paltrok aff grooth ok i kammels troye stackin till x gold g(ylden) paltrok till iij gold g(ylden), ok troyen till iij gold g(ylden) jtem en stak wtaff Skotske swarth cledhe till vj gold g(ylden) jtem i troye aff dwbill sayen till iiij gold g(ylden) jtem ein troye wtaff hwite salldug till i gold g(ylden) jtem anneth troye af graat saalldug j gold g(ylden) jtem en palth rock aff grot i gold g(ylden) jtem ij Franss swarthe bonetther till iij gold g(ylden) jtem iiij pare hoser till ij gold g(ylden). Jtem xxij marck Denske hwither. jtem x allin kaneffas i gold g(ylden). jtem iiij kompaser ok i næth glassz ij gold g(ylden). jtem iiij kisther iiij gold g(ylden). jtem iiij mantille till iiij gold g(ylden). jtem j koba j palth rock ok j pare hoser till ij gold g(ylden). jtem x suerdher till x gold g(ylden) thette forscriffne er thi køpmans gods ok sa mykith som thi bosmen thi mysthe. [570 aar1527] Summa wtaff thi botmans mysse er hundreth ok femtigi gold g(ylden). Summa totalis xxv c gold g(ylden) som køpmen ok botsmen ffattisth forwthen skip ok reedhskap. Jtem skipidh met tow ok taghell ankyr ok kabell met anneth reedhskap som aareknedh fforwthen kopmans waar hon dragher till xx hunder gold g(ylden) om hon kommer icke till stædhz igen.
Jtem sa mykith haffuer archibispens folk tekith jn primis v engelotther jtem ij nobilla aff solen jtem ij Frankske crowner aff wegt jtem ein einhorning jtem sexti Engelske støttartter jtem xxx tj mark Danske hwither jtem xx allin Engilst laken sa got som hundrethe marck jtem ix allne blaa cledhe sa got som xj mark jtem xx karlmans skørther sa got som xl tj marck jtem iij handh øxer sa got som ij marck jtem ij swerdher som x marck jtem ein skøn for seghill met ij bonetther som hørdhe myn brodher till sa got som c m(a)rck jtem iij pare laker for ix mark jtem kisther ok komfforther ok adhra klede sa got som lx tj marck jtem ij alne Skotske russat till iiij marck jtem i lod met lynen for j marck jtem ij kompass met næth glass till iij marck. Summa som archibispens folk haffuer aff meg iiij hundreth mark ok iiij ock *ok femtigi marck.
Hr. Vincents Lunge befaler sin Kjögemester Thord Röd at tage sig i Agt for Skipperne Klement og Gregers, som efter Skotske Skipperes Udsagn ligge i Söen med 3 store Skibe, snarest muligt at komme hjem med sit Skib, da han ikke er dem voxen, samt at medbringe den söndenfjelds indkrævede Skat og Lax fra Topdal.
Efter Orig. p. Papir i d. kgl. Bibl. i Kbhvn. (Danske Adels Hist. fasc. 45, Lunge). Brevform; udvendig forseglet m. Vaabensegl.
Hiilssen tiilffornn send met vor herre mottw vide Tord Rodt at megh er i sandingen tiil videndes vordet aff Skotz e skippere at skipper Clemet oc skipper Greers ere i søenn met iij sware skiff huor fore tyckes megh raadeligt vere at tw tager tegh tiill vare for hanom oc fwldkom then dell som iegh tegh tiilfforen beffallet haffuer at vdkreffue then skat ther søer oc forgedt icke then lax som i Tupdall er, thet [571 aar1527] snariste tw kandt mottw komme hiem met skiffuet thii iegh beffrycther i ere skipper Clemmet icke stercke nock sidenn erchebispens folch frann ether skildt er nar tw hiem kommer ville wii ther om yttermere for- handle beffallendes tegh gudt. ramme oc viid myt beste i alle mode som iegh tegh tiilbetrot haffuer. datum paa Bergenhus onsdagen fore Bartholomej anno etc. mdxxvij.
Vincens Lunge ridder.
Tiill synd køgemesther Tordt Rodt høffuitzmand paa Bernehuss til kommendes.
Biskop Olaf af Bergen, Vincents Lunge, Erik Ugerup og Fru Ingerd Ottes datter tilskrive Erkebiskop Olaf ( Engelbrektssön) angaaende de Röverier, hans Folk have övet mod Skotske og andre fremmede Skibe, hvorover der nu er kommet Klagemaal; de have derfor i Forening med Raadet og de Tydske Kjöbmænd i Bergen besluttet at love den Skotske Konge at ville underhandle med Erkebispen, om at alt det tagne maa blive erstattet eller de skyldige henrettede, hvorfor denne anmodes om at erklære, hvilken Udvei han vil vælge. Olaf Lang og Christopher ( Thronds sön Rustung) bære den störste Skyld for det skete.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2011). Brevform; udvendig forsegl. med 4 Ringsigneter; det sidste viser Gyldenlöves Vaaben. (Se de 2 næste No. og ovenfor No. 562).
Vor ydmigh kerligh hiilssen ethers nade alltiid tiilffornn send met vor herre. Høgwerdige met gud ffadher kerre herre brodher oc nadigste herre verdis ville vide at her er komne store sware clagemall for oss oc raadet her aff Bergenn saa oc olldermendene oc the atthen viid Bryggenn paa ethers nadis ffolck hwrledis the haffue imodt theris beffalningh som thennem giffuen var vndher theris ere relighedt oc halss icke ffrann noger Skotther Tyske Hollendher eller andre tage frann for en penningh vdhen alleniste skipper Clemmet oc hanss bewiiselige anhenger sammeledis Krwmedige oc the som hannem imod oss bistandt gørendis beffwndis etc. Ther wdoffuer haffue the tagit en Skotsk krauelle ladet met rwgh mell flesk oc andenn fittalie gotzet skatte the forre xxv c Rynss gylldenn oc skiffuet met syth skyth oc thobehøringh for xx c Rynss gyllden. Jtem fran then anden Skotte som vij løff gaff for v c marck Danske som the toge met segh i land i alle honde vare oc penninge then tiidt the aff skiffuet i land rymde. Jtem eth nyt Skoneffarssegell met thw bonedt frann en andhen Skotzs mand oc eth liggende stycke aff en Swndesk mand som Skotther betaldt haffde. Handlede vii oc fforhandle lode met for ne ethers nadis tienere the ville sligt skiff oc [572 aar1527] gotz lade tilstede ligge for ethers nadis gordt saa lenge vii finge andsswaer paa the scriffuelsse her Vincenss skreff eders nade tiill oc yttermere ethers nadis ville ther paa at vidhe effther langh forhandlingh loffuede the strax om morgenen igenn at komme i sacristieth i domkirckenn oc giffue swar frann segh ihwadt the ther wtj gøre ville hwilchet the icke holde. Jthem kom ethers nadis scriffuelsse tiill noger aff oss och till Jonn Teyste at vii icke skulle tilstede thennem sligt skiiff oc gotz ath bytte oc parthere met mynne vii kwnne thet fynde for priis hwilchen scriffwelsse oc meningh Jonn Teyste gaff thennem tiilkende endogh the thend *ickede storth actedhe siendis segh endeligen at ville løbe met bode skiffwene til Trwndhem hwilcket oss tyckte alle ille vere. Ther fforre lagde then gode ffrwe ffrw Jngerd segh i at handle met thennem paa synd egen gordt *on morgenen nar ny sloge offwerwerindis Erick Vgerup rodet her aff [Bergenn byen [oc Tyskene viid Bryggenn oc Skotterne som sagenn paagalt. Tha haffde the om affthenenn tilffornn oc om morgenen tyligen [the thet saa besluttet at the før alle wtj theris sko dø wille end the ville slippe sligth skiff oc gotz oc then thiid hwn var myth paa Vogenn oc ville faret offwer till synd gordt kom ther andskrigh at ethers nadis tienere ware alle tiill skiffs oc ville strax affløffue met proffossz som the oc tilffornn at gøre haffde rosset aff och i thet samme felde theris fwck oc lode staa nordt wppaa. Gaffue vii tha strax beffalningh paa at tage thennem viid halssen saa mange vore tienere the bekomme kwnne oc i samme [alarwm bleff oss end xx fangne oc her vell forwarth tilstede sidhe tiill retthe at sware met halssind theris eygne gerninger ther som ethers nade icke thennem tilsto vill sligtth aff synd beffalningh sketh vere fforplictendis segh met gode breff oc segell at betalle alld then dell som the wtj søenn [vredeligen taget haffue. Sligt haffue vii giort ethers nade (vdenn hwes beffalningh sligth roff wdenn twiffuell sketh er) landet oc oss alle till thet beste paa thet vii ey skulle fange obenbare feyde her indt paa riiget aff Skotther oc andre som the ganske wreligen [meget frantaget haffue. Och paa thet vii sligh en begyndelsse til kryg orloff skade oc forderffue paa oss oc landet affstille kwnne vare vii alle i dagh met raadet her aff byenn oc the Tyske viid Bryggenn i sacristiet och ffwnde saa for rodt at vii alle ville scriffue then høgborne ffurste kongenn aff Skotland tiill hwrledis at sligt offwerffaldt oc roff met Skoske mend giort oc beganget var vdhen ethers nadis wille oc beffalningh aff noger ethers tienere paa theris egenn halss oc var wdenn twiffuell bode ethers nade oc oss høgeligen imodt hwor ffor wij ydmygeligen begerendis ware hanss nade ville verdis tiill alt ydermere [573 aar1527] clagemall eller vedergøringh vpstande lade indtill effther poske thess forindenn ville vii met aldt ffliidt oc vindskiffuelighedt nest gutz hielp thet saa hoes ethers nade forhandle at hanss nadis høgmectighetz vnderssotthe Skotther skulle faa theris igenn tiill en penningh eller oc the som sligt paa theris egenn halss giort haffde skulle alle liffløsse bliffue thii vii bekende oss gerne at ville sidde i ville oc fryndskaff met hanss nade then stwnd vor keriste nadige herre oc hanss nade gode andborne forwanthe forbwndene herre venner bliffue. Nw er her ingenn andhen kor vppaa end enthen skall ethers nade thennem tage i forswar oc i syt brødt igenn oc sware tiill alles theris gerninger hwilcket ethers nade vill gandske swarth falle eller oc the bliffue bode ereløss oc halssløssz. Ethers nade ville her wtj fynne paa the beste raadt oc scriffue oss ther paa eth screfftelig andsswar hwadt som ethers nade her wtj vild giort eller lath haffue oc er thet raadelight ethers nade icke tager theris ordt fore ethers eygenn oc alles vore velffarth, Haffue the fast ydermere taget bode her oc dher i siøen ffrann end hoff Engelske kiøffmend hart viidt Twnsbergh som vore komne frann Konningsbergh paa eth Hollenderskiff vox hør hamp olye sebe ffollebordt kysther met theris cleder oc penninge som end nw findis i theris verige oc ville icke vere bekendt hwo the tilhørde oc the Skother som the ffanget haffue motte swerie the thet icke berøbe skulle hwilcke fanger the nw [the bortløffue (paa weyen i land sette tagendis aff thennem forplictiingh the icke skulle giffue segh hiid etc. Jtem haffue the oc taget xxxiiij stycker klede oc anden krammery oc skøt ffran en Kamper mand jtem oc frann iiij eller v: andre Hollender jtem en Engelssmand skwdde the en karll aff oc dreffue hannom fraa syne ancchere haffue the oc ganske ylle offwerffaret met landzens indbyggere ihwor the haffue fram faret medhen vtj sandingenn skall ethers nade forffare at vore tienere paa then ganske reysse icke wdenn betalningh for en skyllingh taget haffue mere end Pedher Grym som fick thw liggende styccher aff en Hollendher met hanss wilie oc ethers tienere och vore haffue standet her i retthe sammen oc ey andet selffuer sye kwnne end strax the sligh vrelige styccker imodt theris beffalningh begynte gaffue the segh frann thennem oc ingenn gøringh ther met haffue ville i noger mode. Bliffuer icke sligh vrelighedt imodt ere relighedt oc strengeste beffalningh skarpeligen straffuet tha ffaa vii aldriigh lyelsse eller godt regementhe vnder wort folck i Norige. Oluff Lang oc Christoffer vndsluppe affet komme the ethers nade tiil handhe tha viidher thennem tho met the argeste thobrynggere oc raadgiffuere weret haffue till ald wrelighedt. Jtem Norske oc Danske mendtz skiff oc gotz ligger end [574 aar1527] nw wtj Skotland for the sager skyld rwsterdt. Gwdt giffue ethers nade the beste oc bistandigste radt ether selffuer riiget oc oss alle vskadelige. Ther wtj aff aldt wor macth oc formwe venlige at fforhandle ville vii alltiid velwillig tiill beffindis gørendis alltiid hwes ethers nade tiill kerlighet oc ydmygh kand vere. Datum Bergen mondagen effther helligh kors exaltacionis anno etc. mdxxvij.
Olauus dei gracia episcopus Bergensis. Vincentius Lungius regius locumtenens. Ericus Vgerwp. Jngerda Otthonis.
Kere herre ieg huerchen kand eller mo sleppe ethers nades tienere som ieg i hecthe haffuer met myndre ieg vil selffuer scware therres gerninger vden ethers nade ville giffue meg gode breff oc segeld po thet atforscware oc holle meg thet skadesløst i alle mode. The haffue meget gotz biwthet oc partherid. Vincensz Lunge.
Verdigste met gudt ffadher oc herre her Oluff met guds nade erchebisp i Trondhem oc pawelige sedis legat ydmygeligenn oc kerligen tilkommendis.
De fire Udstedere af forrige Brev tilligemed Raadet og Kjöbmændene ved Bryggen i Bergen söge for den Skotske Konge at undskylde Opbringelsen af David Falkoners Skib ved Erkebiskop Olafs Folk, der maa antages at have handlet ganske paa egen Haand; de ville söge at formaa Erkebispen til at erstatte det tagne og i modsat Fald lade et Snes af hans Folk, som de holde fangne i Bergen, undgjælde for samtliges Forseelse.
Efter samtidig Kopi i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2129). Uden Segl. Feilfuldt. (Se foreg. No.).
Paratissimum obsequendi gratificandique studium tue celsitudini presto vsque futurum. Haud parum nobis animum commouit jnuictissime princeps quam primum resciuimus tuarum partium Dauidis videlicet Falconar nauem re frumentaria onustam a reuerendissimi Nidrosiensis archiepiscopi militibus per phas et nephas propria proculdubio temeritate citra omnium nostrum consensum direptam spoliatamque fuisse pessime profecto nos *omnies atque eo peius maleficum hoc spolium [575 aar1527] habuit quo validissimum illud sanguinis vinculum inter illustrissimum nobis regem Fredericum quam gratiosissimum et tuam maiestatem strictius exploratius amantiusque nobis constiterat ad quod vnice obseruandum paratus est semperque nobis erit pro nostra virilj constantissimus animus, dedimus semel atque iterum frustra operam per modum amicabilis contractus predam hanc a militibus domini archiepiscopi repetere at illj mordicus obstinateque nimis se ad vnum defensuros ad archiepiscopumque se ducturos coniurabant quod quum manu fortj prohibere tue maiestatis communis amicitie federisque gratia conamur. Ecce scissis in vtraque naui securi cordulis vela ventis secundissimis Nidrosiam versus committunt proprio [duce met vigesimo in terra relicto quos omnes arctissimis vinculis constrictos captiuos tenemus justiciam omnino facturi nisi dominus archiepiscopus nauem cum toto onere et interesse Dauidi Falchonar restitui curauerit in quam sentenciam nos ei nostri consilii et voluntatis litteras transmissimus. Quapropter tuam maiestatem quam poterimus maxime oramus causam hanc absque vlteriori querela [et repensa quiescere sinere dignetur. Nos interim totis a penetralibus connitemur vt spolium [hoc cum in integrvm restitucione *sedadatur cumprimum omnia que valemus et possumus tue maiestatis causa subituri. Vale jnclitissime princeps pro animi sentencia Nestoreos in annos. Datum jn regia arce Bergenhus die xxiiii mensis Septembris anno ab incarnato Iesu Christo xxvij supra millenum et quingentesimum.
Tue
copia litterarum ad regem Scocie.
To Rigsraader, to Borgermestere i Oslo og fire Raadmænd sammesteds tildömme paa Byfogden Peder Prips Forespörgsel Hr. Mogens Gyldenstjerne paa Kongens Vegne en Del Rug, som Lille Rolf, Borger i Oslo, havde kjöbt af Erkebiskop Olafs Svende, men som disse havde rövet paa Söen fra Folk, der ikke vare Kongens Fiender.
Efter samtidig Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2198). Uden Segl.
Vii efftherskreffne Matis Huøruff prouest tiil Mariekirke Norgis rigis canceller Erich Ericsson aff vabhen Norgis rigis raadt Biørn Gwnnersson Gwnner Rolsson borgermesther i Oslo Bertiil *Pinsson Tolff i Dale Oluff Iacobsson oc Ienss Aagesson raadmend ther samesteds giøre vitteligh med thette vort obne breff at torsdaghen nest effther sanctj Martinj episcopi dagh aar etc. mdxxvij kom for oss pa [576 aar1527] rostowen vtj for ne Oslo Pedher Priip biiffogit oc tiiltalet lille Rolff borgher ther samesteds for noghen rwgh han haffde kiøbith vtaff erchibi(s)p Oluffs swenne i Trondhem som thii haffde tagith och røffuit her vndher landet. fforspwrde segh tha for ne Pedher Priip om for ne kiøb var lagligt ath staa oc bliffue skulde eller oc ey. kwnde vy ey tha retther fore finde end vy dømthe velbørdighe man oc streng ridder her Moghens Guldhenstierne for ne rugh tiil pa wor nadige herris vegne eff(ter)thy thet fandes ey for priis men røffuet oc tagit fraa vor naadige herris frynt oc ycki findher. tiil yttermiere vissenn her om late vy trycke vore indszegle for thette breff giffuit aar oc dagh som fore segir.
breff vppaa xx r.g.(dvs Rins gyllen?) som Litle Rolff i Oslo ær skyldug oss.
Optegnelse af Erkebiskop Olaf Engelbrektssön paa hvad han har betalt af Gjæld efter sin Formand Erkebiskop Erik Walkendorf.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4055). Et Folioark uden Segl eller Mærke.
Debita soluta ex parte dominj antecessoris.
Jtem sacristano xl marc. Jtem domino Erasmo priori(?) xxx [iiij [uel plus marc marc uel plus pro erogatis. Jtem sancto Georgio xl marc. Jtem domino Erasmo in persona [xxxiiij marc uel plus lxxv marc sicut patet in sueneboken. Jtem Per steinhoger lxxij marc for hans arsløn oc xv marc x /son/ for arbeisløn. Jtem Cristiern Skaging xv marc som han vtgaff i Danmark. Jonj Ericsson j c xxxiij marc vj /son/. Jtem en j c B(erger) g(yllen) eidem Johannj for skibleig(e)r. Jtem Hans Bagge xx marc oc rentten af Grypen. Jtem magistro Henrico xxxj Rinske g(yllen) oc ther tiil vj aarssloen. Jtem Oluff Mansson j ringh vm vij Rinske g(yllen) oc lv lot solff. Jtem doctorj Sigers ij c f(lorenos) Rinenses. Jtem Popio j c f(lorenos) Rinenses oc lxxx kopmans g(yllen). Jtem sororj sue j c marc. Jtem magistro Adriano in curia Romana x ducater for løen. [577 aar1527] Konung [v m lot solffz Cristiern viij c (dvs lot solffz) forgult viij vforgult oc ij c f(lorenos) Rinenses. Jtem Svensk xviij c R(inenses) oc xiiij c lot solffz [fru Jngerdh. Jtem then reise tiil Holland xij c f(lorenos). Jtem ad electionem j c xl. Jtem ad coronacionem j c. Jtem tiil brøllopet for han vm sted in crastino trium regum. Jtem i skipp for Stad. Jtem en jacth. Jtem xxiiij karlle tiil Suerkæ met harnesk oc haker. Jtem i fyre aar frost oc hard aar. Jtem gyngerden kopte han. Jtem paa thet seineste sende han j skipp tiil Danmark. Jtem aall hans kleder lot han skere tiil messe kleder oc skipte i kloster. Jtem aalt hans eiget solff sende han tiil Danmark tiil syne venner Jtem tiil kirkens bygning antuorde han v c lot solffz paa eit verk som betynget vaar for x m marc. Jtem tiil styckttet saa mykit som han fic foor siigh.
Vide propriam manum.
Erogata pro antecessore nostro E(rico) W(alkendorf) A(rchiepiscopo) N(idrosiensi). -
Jtem broder Niels iiij breffuiaria. Nota at finem vert ther noget affet.
Nils Sjælandsfar, Foged paa Lister, indberetter til Kong Frederik ( I) de af Vidnerne oplyste nærmere Omstændigheder ved Gest Gunnarssöns uforsætlige Drab paa Uthyrm Thorolfssön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 2 Seglhuller, förste uden Segl, ved andet Spor af et paatrykt Voxsegl. (Jfr. Brev af l9 April 1564 nedenfor).
Hogborne fførsthe oc mecthighe herre her Ffrederick med gudz nadhe Danmarcks Wendis oc Gottis koning wtualdh koning til Norghe hertug i Sleswick Holszten Stormaren oc Dytmersken greffue i Oldenborg oc Delmenhorst helser ieg Nielss Selandzffar ffoget pa Lysthe [578 aar1528] ytmyglegh med gud oc myn plictighe tro tienisthe idrom herredom kwngørendis ath effther edher nadis budh oc breff war ieg widh Aa i Lygnedal Scolastice virginis dag anno salutis mdxxviij togh iegh proff effther Wttorm Toroffson hwæs sal gud nadhe som Gesth Gwnnarson warth ath skadhe wfforsynio, togh iegh ophoffz witne som hetther Kollwngh Ormsson Olaff Biønson oc Asolff Kvelhuffson oc a bock swore ffwllen eidstaff ath Gesth Gwnnarson oc Wttorm Toroffson sathe widh bord heem til Gwnbiørn Biønson, oc Gest hadhe en stor stob i handen oc Wttorm en lithen stob, sadhe Wttorm til Gest drick meg til then stob enskelss oc ieg dricker tigh til thenne litle stob. swaret Gesth wil thw gøre megh reth, sadhe Wttorm ia wil ieg sa, oc Gest drack aff stoben oc loth i ffor Wttorm oc Ges[th] . . . . . . [W]ttorm reth then litle stob oc sadhe giør meg nw reth som thw loffwadhe (icke hørde wy awond[sord ytermere] aff them . sadhe Wtthorm wil thw trwgh[e] . . . . . . . [m]egh, ney sadhe Gest drick icke meer tigh goth gør, sadhe Gest til bondhen i gorden kere gudbrodher lane megh thin hest heem i affthen, sadhe Gwnbiøn icke skal thw gaa ther som andre ridhe. sadhe Wttorm lath meg ridhe *meg tigh. swareth Gesth iegh haffwer en lithen kledhseck med megh. sadhe Gwnbiøn hwelken er thet, swareth Gesth thet er Tiodger brodher myn. Han er icke twngh, lath megh ridhe med sadhe Wttorm. swareth Gwnbiøn ieg lonthe myn heest wndher thwa han er icke triffløtingh. swareth Wttorm iegh er icke twngh klwngher ieg oc back pa rompen. swareth Gesth ridher noghen med megh som ieg wil icke ieg rindher honom ffra megh. seer thw inghen annen apæ en megh, sadhe Wtthorm er thegh oc leenth hesthen ieg ridher legewel med tegh. sa gick Gesth wth oc hadhe bwdh effther hesthen oc kom ind oc togh bondhen i handh. sadhe Gwnbiøn ffeck thw hesthen. ia sadhe Gest ieg haffwer bwdh effther honom oc gick sa Gest sin wey. sa togh Wttorm sin øxe och gick wtth effter honom oc wore pa hemweghen strax the komme ffor døren sa skedhe skadhen inghen war neer them. hermdhe Gowth Asolffson oc swor ffwllen eidstaff ath han kom til Wttorm annen daghen effther skadhen skedhe oc sadhe ille ligher thw Wttorm hwelken haffwer giort thette, sadhe Wttorm thet giordhe Gest Gwnnarson, sadhe Gowth huad kom eder til tretthe, sadhe Wttorm ieg wille ridhe med honom. sadhe Gowth huad swaredhe Gest tegh, sadhe Wtthorm han sadhe som han hadhe sacth til fforen hesthen bar twimenth oc icke trimenth hwelken som ridher nodig med megh ieg rindher honom ffra megh. sadhe Gowth haffwe i noghen gammel tretthe, sadhe Wttorm alrigh i wor daghe megh totthe honom betthre en annen drengh thy taleth ieg sa til hans. [togh iegh ii wig [579 aar1528] lisningh withne som hetther Aslack Olaffson oc Tolleff Effwindson oc swore ffwllen bokareidh ath Gest kom samdøgris til them oc sadhe gud betthre megh ieg er kommen i storan wandhe ieg warth ath skadhe honom litle Wttorm ther war inghen wollendes wtthen iegh. war thette wigh wunneth i Lygnedal *kyldelssmesse dag wtthen alle grida stadha. wore arffwinghe hins dowdhe laglighe ffore stemdhe oc goffwotz op ath alle proffwe pa badhe sidher, haffwer han sath eder nadhe wissen ffor tegn oc ffridkop oc arffwingene ffor bøterne. kwnne ieg ey sannare proff ffa a tesso male. standher til gwd oc ider nadhe om hans landzwist om han proffwas til botaman. til sannind setter ieg mit sighneth ffor thette breff screffwit dag oc ar som ffore segher etc. - 1528.
fierde parthen aff faller.
Thomas Gardner og Thomas Hutchesson i Tjeneste hos David Falkoner i Leith erkjende, at de med hans Samtykke have solgt hans Skib Peter til Erkebiskop Olaf af Throndhjem for 1500 Rhinsgylden og modtaget Pengene.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2376). Med 2 skrevne Bomærker, 1 paatrykt Segl og 1 Underskrift. (Se de 2 fölgende Breve.)
We thyr forsaid wordymen that ar to say Thomas Gardner and Thomas Hwchissone szeruand till ane honorable man callit Dauid Farchoner jndwellar in Leitht wyth in the realme of Scotland makis knawin be this presente wryte that our maister Dauid Falchoner wyth his consent and full power hes sauld and off hentyte ane schipe of our maisteris callit ye Peter for a certane of soum off gold and siluer to the nomber and sowm extendand to fyftene houndritht Renssz goldeene for the quilk sowme we haf sauld yis forsaid schipe the Peter till ane reuerend fadyr jn god arszbisschipe Olaif in Drondem and legat vndyr our haly fadyr the pape for yn sowms forsaid for the quilk we grannte ws resamt yis mone forsaid and dyschargeand ye said arszbyschepe Olaif legat him and hisz ayrres or eftyr comeres fra the said Dauid Falchoner or hysz ayrres or eftyrcomeres executores or assignas to our haly fadyr and hys ayres or eftyr proclamores excutores and assignas wyth out ony proclame or call be ony wyth in Scotland and for ye mayre securite we the said Thomas Gardner and Thomas Huchissone granntt ws to causz our maister Dauid Fachoner to send to ye said [580 aar1528] haly fadyr hyr prencipall lere and saile out of Scotland quhen god sendh ws to him to be mayre warrandh and stresthe to ye selling of this forsaid schipe and be causz we hef na saile proper present of our ane neuerthelesz j skypper Thomas hesz affixit my signat to yis present wryt wyth ye strencht of my maister mark Dauid Falchoner and j Thomas Hochyssone sticlyk hes drawin my mark wyth the subscriptione of my hand wryttin at Drondem on tyszday forrow sancte Gregorius day jn the jer of god j m v c xxviij jeres.
Thomes Huchesson wytht my hand at ye pen.
Thomas Gardner og Thomas Hutchesson, David Falkoners Tjenere, erkjende, at de efter dennes Fuldmagt have solgt hans Skib Peter til Erkebiskop Olaf af Throndhjem for 1500 Rhinsgylden, som de have oppebaaret, og forpligte sig til senere at skaffe Erkebispen en Stadfæstelse paa Salget fra deres Herre.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2377). Med 2 skrevne Bomærker, 1 paatrykt Segl og 1 Underskrift. (Se foreg. No.)
Wii eftherskriffnæ Thommas Ga(r)dnær skipper och Thommas Haakenson Dauid Ffalkeners tienere aff Skotland bekennæ med thette wort obnæ breff ath aff then ffulmyndugæ beffaling som wii haffwe aff ffor de Dauid tha huffua wii solt och affhent och med thette wort obnæ breff selie och affhende werdugste ffader och herre her Oluff med gudz naade erchebysp i Trondem och paffwelig sedis legatt eit skib som fforneffnde Dauid tilhørde som kalles Peter ffor femtenhwndret Rinsgyllen och kennes wii oss ath haffwæ opbaaret same femtenhwndret Rinsgyllen i good betaling saa oss aldeldis wæll atnøgis. Ty lade wii ffor de werdugste ffader hans naadis eftherkommende och alle andre qwitt ffrii ledig och aakæreløs ffor alt ydermere tiltall eller kraffd om ffor de skib aff ffor de Dauid Ffalkener oss och alle andre som om ffor de skib kwnnæ haffuæ naaget tiltall. Tesligest haffwæ wii loffued och tilsagt fforneffnde werdugste ffader ath wille fflie hans naade med thet ffyrste wii kommæ i Skotland ffor de Dauid Ffalkeners obne besiglde stadffeste breff paa thette same køb som wii paa hans wegnnæ med ffor de werdugste ffader giort haffwæ. Till ydermere wissen och bedre fforwaring hær om settie wii ffor de Dauidz merkæ med wore signett merke och handskrift næden ffor thette wort obne breff som giort och skreffuid ær i Trondem tisdagen nest ffore Gregorij aar efter gudz børd mdxxviij.
Thomes Huch(es)on wytht my hand at ye pen.
[581 aar1528] 
Thomas Gardner og Thomas Hutchesson, David Falkoners Tjenere, erkjende, at de af Erkebiskop Olaf af Throndhjem have oppebaaret 175 Danske Mark, for hvad der i det af ham kjöbte Skib fandtes af Fetalie, Klæder m. m., med Undtagelse af Lasten, hvorfor han har lovet at give 1200 Tönder Rugmel i Erstatning, og hvoraf han har betalt 99 Tönder.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2378). Med 3 skrevne Bomærker, 1 paatrykt Segl og 1 Underskrift. (Se de 2 foregaaende Breve og nedenfor No. 577.)
Wii efther ne Tommæs Gardner och Tommæs Haagenson Dauid Ffalkeners tienere aff Skotland bekennæ med thette wort obnæ breff ath werdugste ffader och herre hær Oluff med gudz naade erchebysp i Trondem och paffuelig sedes legatt haffwer ffornøgt oss till gode rede eit hwndret och fem och siwgtie Danske marc ffor hwes ffittalie skaaren klæder och alt annet smaawægs lasten vndentagen som war paa thet skib som wii solde hans naade tha thet bleff i thenne nestfforlidnæ summer anamet aff hans naades tienere. Thesligest haffwer hans naade och betalet wor kost och tæring i winter offwer hær i Trondem. Ty lade wii ffor de werdugste fader hans naades efther de och alle andre hans naade anrørende qwitt ffrii ledig och løss ffor alt ydermere tiltall eller kraffd aff ffor de Dauid oss och alle andree som ther vdi naaget tiltall kwnnæ haffwæ om ffor de ffittalie och alt annet smaawægs som war paa same skib i alle maade, Haffwer och ffor de werdugste ffader tilsagt oss tolffhwndret tønner [myø rugmell ffemsindztiwgæ tønner i huart hundrett i betaling for lasten ath betale i Bergen som hans naades obne besiglde breff ther vppaa ydermere vtwiser och kennes wii oss ath haffue ther vppaa vpbaaret nie och nietye tønner myøll. Till ydermere sanning och bære fforuaring hær om settie wii ffor de Dauid Ffalkeners mercke med wore signett och handskrift næden ffor thette wortt obne breff som giort och skreffuid ær i Trondem torsdagen nest efther Worffroe dag anuntiationis anno mdxxviij.
Thomes Houchesonn wytht my hand on ye pen.
Hr. Vincents Lunge, Statholder nordenfjelds, tilskriver Olaf Isakssön, Foged paa Vardehus, angaaende Mangler i hans Regnskab, om Hr. Peder, der skal være Slotsskriver, om Fiskevarer og Peltsverk, om Erkebispens Vi sitatsreise til Finmarken i indeværende Aar og hans egen paatænkte Reise did adaare, om Erkebispens Sædesvende m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2442). Brevform; udvendig forseglet. Egenhændigt. (Se ovenfor No. 533). [582 aar1528] 
Hilssen tilffornn. Motthu vide Oluff Isacsson at ieg haffwer offuerlaut the tw aars regendskaff thu meg sendt haffuer och fynner ther mange bruster actherstader oc restancer po huilche bryster ieg clarligen her Peder haffuer optegnet oc befalit atgiffue tilkende. Jeg haffde vel vndt teg i iar at komme sør hues slig forbeneff(n)de bruster iche verid haffde. Thii bliff ther nord i iard oc rethlede ald then del som brecches oc tilbage stander po thit regendskaff indkreffuendes tilffwlle alle restanzer bode aff ledingen mardtollen oc besunderligen Fynne skatthen effter reth mandtald so thu kandt eth annet ard komme oc gøre meg try aarss eller fyre regendskaff tilfwlle. Jeg er iche thind skade eller forderffue i noger mode begerendes ther som thu retthleder teg selffuer och meg skeld ske kand etc. Jtem som ieg tilfforn teg skreffuit haffuer tha skald her Peder vere ther slossskriffuere oc sto meg for fulle regendskaff effter thenne dag hues del ieg sender nord skald vere i hans vold oc hender vdatgiffue huem thet haffue skald teg offweruerendes och vnderuisendes. Och huadsomhelst thu oppeberer aff lenit thet lad hannom clarligen beskriffue so kommer thu tess beyre oc letthere til regendskaff. Jtem ieg sender nw til slotthet vj lester malt oc iiij lester mel met meget andet goth oc vil endeligen haffue xx vdroertz karle po iiij sex ærinde oc ij ottheærinde oc driff oc frilichen po thennom the gøre meg gaffn for mind suare bekostning vforsømmelig. Jtem stwndom lad drage fisk huar hand best tilgoer oc stwnnem fare effter liwse huilchen the moe vel foo so meghen the ville ieg sender redskaff noch til hocherlinghen. Jtem Peder Scwenske skald stesse bliffue po slotthet lige som en vnderfoget oc holle mynne vdroetz karle ved theres arbeide. Jtem haffuer thu nw hoffmend so thu slider thind tid met. Thii vil ieg ingeledes thu skalt tage noger aff myne vdrortz karle vdi lenid eller anderstetz met teg thet er iche po mith gaffn, ver vde om alle the gode huidgro vlskynd thu kanth købe meg tilgode fellefrosser, bewer, oc hermelin. Jtem motthu vide at ieg haffuer liffs breff po Vordehus oc Findmarchen. Thii forbeyrid heller en thu thet forrarger. Lad se Oluff thu nw som en god tro karld bør atgøre tager teg frilichen om atwere troligen vde om mith gaffn sendendes meg ald then fisk thu kanth affsted komme oc inghen ladendes bliffuendes ligge tilbage effter thii nw godt vald po skyff er. Oc sender ieg selffuer x karle v met Valter oc v met Torchil at gøre føring for mind fisk sør ighen haffuer mand flere behoff so for mand thennom vel for eth stycche varning atbetale her i Bergen inghen minne vdrortz karle skal tages [583 aar1528] ther til i noger mode. Jtem Jngelbret Iacopsson er meg en nw skuldig lxxxviij voger roskering lad meg foo mind [betaling aff hannom po thenne reise enthen i fisk eller raff oc rechling liwse huad thu kant foo. Jtem Iond Mondsson er meg skuldig xxv voger och Rasmus Harildsson xxv voger som vare po mind lille skowiacthe nordt thennom lad och til gode rede betales. Jtem haffuer ieg spurt at her erchebispen kommer i iar vdi visitering til Findmarchen endog hans nade meg ther inthet [om skreffuit haffuer. Mind ville i the mode skald her Peder oc Valter giffue teg tilkende oc ther reth teg endeligen effter. Jtem acther ieg meg selffuer nordt til Findmarchen adare nest gutz hielp om thet nogerledes kand so fredeligit bliffue thet motthu i vinther nar thu tinger giffue vdi huert veer almwen tilkende och kommer ieg i then mening ieg vil forfare lantzens lelighet oc forhøre menige almwes bryster och clagemol skycchendes huer mand so vel thend fattige som then rige log skeld oc reth so the meg tacche skulle. Bed bode Fyender oc Normend vere fortencth i at gøre meg then ere thennom bør atgøre therres retthe lantzherre oc kongelige maiestatz statzholder nordenfels i Norige som fulmacth haffuer atgøre och lade lige som hans nade selffuer personligen tilstede vare och vil ieg haffue met meg en holch met tw mertz oc ij iacther. Acther ieg och atffare østhenhaffs oc handle met the Rysser. Jtem befaler ieg teg strengeligen thw vdj huert veer offuer ald Findmarchen lade optegne och beskriffue hure mange sedescwenne erchebispen haffuer etc. huadheller the ere tilstede eller ey thii thu kanth thennom ringe vpspørie. Jtem huer sedescwend er ledings frij selff tridie oc en part selff andhen och iche mere. Dog bøde the til meg for alle vdslegemol oc halsløss gerninger. Vancher ther noget guld i sagefald thet tiend meg och vel. Ram oc ved mith beste som ieg teg tilbetrot haffuer befalendes teg gud. Datum po Bergenhus anno dominj mdxxviij.
Vincenssz Lunge ritther och kongelige maiestatz statzholder nordenfels i Norige.
Til sind tienere Oluff Isachsson foged po Vordehus tilkommendes.
[584 aar1528] 
To Borgere af Dysart i Skotland, John Lanchrisk, Kjöbmand, og Valter Skot, Skipper paa (det af Erkebiskop Olafs Folk tagne) Skib Bonaventura, bemyndige Thomas Boswell af Kinghorne og James Makesson af Dundee til i Bergen, Throndhjem eller andensteds i Norge at söge og modtage Erstatning for den lidte Skade og til i dette Öiemed at foretage alle fornödne Skridt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2439). Med paatrykt Voxsegl (et firdelt Skjold med en Löve i hvert Felt). Feilfuldt. (Se ovenfor No. 562 og nedenfor No. 574-75).
Vniuersis pateat per presentes nos Johannem Lanchrisk burgensem burgi de Dysert mercator quedam naue nuncupata Bonauentura de Dysert et Walterum Scot burgensem dicti burgi et magistrum dicte nauis fecisse constituisse et ordinasse, necnon tenoreque presentium facere constituere et ordinare discretos viros Thomam Boswell Scotum manentem in Kinghorne et Jacobum Makeson jncolam de Dunde in Scocia nostros veros legittimos et jndubitatos procuratores actores factores et negociorum nostrorum gestores ac nuntios speciales et generales jta quod specialitas generalitati non deroget nec econtra sed quod vnus eorum jnceperit alter eorundem prosequi valeat mediare terminare et finire cum effectu dantes et comendantes nos vero prefati constituentes dictis nostris procuratoribus et eorum cuilibet coniunctim et diuisim nostram veram liberam et expressam potestatem ac mandatum speciale nostrum constituentium nomine et pro nobis ad petendum exigendum et recipiendum *omnies et singulas quascumque pecuniarum summas auri siue argenti mercancias victualia vestimenta seu quecumque alia bona, nobis pertinentia seu spectantia a quibuscumque personis ecclesiasticis ve secularibus infra partes subsequentes in opido de Birronn Drondym aut alibi in locis omnibus existentibus jnfra partes Noruagie de receptis litteras quittancie et exoneracionis dandum et deliberandum et si necesse fuerit omnes et singulas suprascriptas personas huiusmodi summarum mercanciarum victualium et vestimentorum siue aliorum bonorum quorumcumque jntromissores et detentores coram, quocumque judice competenti eccl(es)iastico ve seculari diebus aut locis quibuscumque prosequendum conueniendum et compellandum libellum seu libellos dandum et afferendum ablatis ex aduerso ad respondendum liti seu litibus contestandum seu contestari petendum juramentum de calumpnia et quodlibet aliud juramentum licitum in animabus nostris constituentium prestandum et prestari videntes articulandum positiobus et articulis respondendum et responderi videntes, contra producta apponendum replicandum duplicandum triplicandum et si necesse fuerit [585 aar1528] quadruplicandum testes litteras euidencias jnstrumenta et quecumque alia genera probacionis in modum producendum et exhibendum et cum potestate vnum seu plures procuratorem seu procuratores locis suis substituendi qui consimilem in premissis habeat seu habeant potestatem et generaliter omnia alia et singula faciendi gerendi et exercendi que ad officium procuratorum pertinent seu pertinere spectancia solita et consueta ratum et gratum firmum et stabilem habentes et habituri totum et quicquid nostri dicti procuratores aut eorum substituti coniunctim et diuisim in premissis nomine nostro duxerit seu duxerint faciendum. Jn cuius rei testimonium quia sigillum proprium non habuimus sigillum prouidi viri Dauid Vemys prepositi presentibus cum magna jnstancia est appensum apud Disert in Scocia vigesimo primo die me(n)sis Maij anno domini millesimo quingentesimo vigesimo octauo coram hijs testibus honestis et discretis viris domino Johanne Symsonn rectore de Dyngwall domino Willelmo Quhyte notario publico Johanne Maluil Roberto Clerk Willelmo Vemys Johanne Lausonn Roberto Grahame burgensibus de Dysert et domino Andrea Symson vicario eiuss cum diuersis alijs.
Quittancie Scotorum et Hollendrinorum. - Jtem re(co)gniciones quorundam de anno xxviij.
Thomas Boswell og James Makesson af Skotland erkjende, at de af Erkebiskop Olafs Ombudsmand i Bergen Jon Teiste have oppebaaret 120 Danske Mark for den Skade, som Valter Skot og John Lanchrisk led, da de maatte forlade sit Skib under Agdesiden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2277). Med 1 paatrykt Bomærke (m. Bogst. I. O.) og et skrevet. (Se ovenfor No. 573).
Kendis wy effter screffneæ mendh Tomiss Bosswaldh Iemmus Machwsson aff Skottlandh ath wy haffweæ anamitt och op boridh aff werdighsteæ ffaderss erchebisp Oluff y Trondem wmbudzssman Ion Testeæ y Berghen j c smalt og xx danskeæ marck som war ffor then skadheæ som Waltter Skott och Ion La(n)chriss ffingheæ pa then tidh the fforløphe theriss skip wnder Agdhe scidheæn thy ghyffweæ wy ffornemdheæ werdigghistæ ffader och hanss n/aa/des efftter kommeæ kuitt ffry ffor all scieærmere tiil tal y nocheæn modheæ ffor sameæ skadheæ s/aa/ oss well ath nøghiess. tiil yttermere wissææn trøcheær wy wore signettheæ nedheæn ffor theænne hansscripth. Scriffwit y Bergheæn sancte Hanss affttheæn anno dominj m d xxviij.
[586 aar1528] 
Thomas Boswell af Skotland erkjender at have oppebaaret af Jon Teiste, Ombudsmand paa Erkebiskopsgaarden i Bergen, 120 Bergergylden for det Seil, som Erkebispens Tjenere havde frataget ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2278). Spor af et paatrykt Voxsegl. (Se ovenfor No. 564 og 573-74).
Kendis ieg Tomiss Bosswall af Skottlandh ath ieg haffwer anamitt och opp boritt aff *fformumstigh swendh Ion Testeæ wmbudzssman pa erchebispgardh y Berghen j c xx B. gl. ffor thet siell som werdigghesteæ ffaderss erchebisp Oluff y Trondem tiennere togheæ y ffraa migh, Erre wy well fforlictheæ som migh well ath nøghiss thy giwer ieg ffornemdheæ werdigghisteæ ffader och hanss n/aa/des efftter komeæ kuitt ffry ffor sameæ sciell. tiil yter mere wissææn trøcher iegh mitt signeth nedheæn for thenne hansscripth scriffwit y Berghen sancte Hanss afftthen anno dominj m d xx viij.
Andrews Persson erkjender, at han har oppebaaret af Jon Teiste Ombudsmand paa Erkebiskopsgaarden i Bergen, 333 Tönder Mel og 120 Bergergylden i Betaling paa de 1200 Tönder Mel, som Erkebiskop Olaf af Throndhjem lovede ham og hans Staldbrödre for Lasten paa det af hans Tjenere tagne Skib.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2503). Med et skrevet Bomærke. (Se ovenfor No. 571 og nedenfor No. 578).
Kendis ieg Anderss Ppersson ath ieg haffwer anamitt och opp borid aff ffor(n)umstigh swend Ion Testeæ wmbudssman pa ercheæ bisp gard y Berghen y betalingh pa the xij c smalt twnner miøl som werdigisteæ ffader erchebisp Oluff y Trondem migh och mineæ stalbrødreæ lowedheæ och tiil sagdheæ ffor then last som war pa thet skib som taghett bliff iij c smalt xxxiij twnner miøl j c xx Berghen gl. enthen tiil lanss eller y betali(n)gh y sameæ fforneumdhe last som wy kuneæ fforlighist. tiil ytermere wissææ trøcher ieg mitt signetthe neden ffor thenne hansscripth. Scriffwitt sancte Hanss affthen anno dominj m d xxviij.
Hr. Vincents Lunge, Statholder paa Bergenhus og nordenfjelds i Norge, kundgjör, at han har modtaget af Jon Teiste paa Erkebiskop Olufs Vegne 180 Bergergylden, som denne sagde godt for for David Falkoner.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2441). Med paatrykt Vaabensegl. (Se ovenfor No. 569-71). [587 aar1528] 
Jegh Vincenss Lunge riddher kong e ma tz statzholdher paa Bergenhws oc nordenffelds i Norige giør vittherligth met thette myt obne breff at thenne breffuisere Ionn Teyste haffuer nw till gode redhe fornøget oc betald megh paa verdige met gwd fadhers erchebisp Oluffs aff Trwndhem vegne hwndrede oc otthethy Bernegyllene som hanss nade for Dawid Falchener godt fore sagde. Datum paa Bergenhus sancte Marie Magdalene dagh anno etc. mdxxviij vnder myt indzeylle.
Thomas Gardner og Thomas Hutchesson erkjende, at de af Jon Teiste, Ombudsmand paa Erkebiskopsgaarden i Bergen, have oppebaaret 516 Tönder Mel af Betalingen for Lasten paa det af Erkebiskop Olafs Folk tagne Skib, hvilket tilsammen med, hvad Andrews Persson har modtaget, udgjör 850 Tönder, uberegnet de 120 Bergergylden, som Jon Teiste laante den sidstnævnte.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2379). Et paatrykt Segl m. Bogst. T. G. (Se ovenfor No. 576-77).
Kendis wy efftter screffneæ mendh Tomiss Gardener och Tomiss Huchon ath wy haffweæ annamitt och op boridh aff Ion Testæ wmbudzssman pa erchebisp gardh y Berghen y betalingh ffor then last som werdigisteæ ffader erchebisp Oluff y Trondem oss lowedheæ v c xvj twnner miøl. tiil ytter mere wissææn trøcheær wy wore sygnetthe nedheæn ffor thenne hansscriffpth. Scriffvit mandagheæn nest efftter sancte Iacobss dagh anno dominj m d xxviij. Kendis wy och s/aa/ ath haffweæ op boridh offwer sommeæ altth bodheæ Anderss Persson och wy /-j/x c twnner miøl och stor wregnett j c xx B. gl. som Ion Testeæ lenthe ffornemdheæ Anderss Persson. Scriffwet then sameæ tidh och stwndh.
Skipper Claes Oedzson af Amsterdam erkjender, at han i Nærværelse af Skipper Allert Thomaszon er bleven forligt med Erkebiskop Olafs Ombudsmand Jon Teiste i Anledning af en Del borttaget Skyts, Krudt m. m., hvorfor han nu har oppebaaret 134 Voger Raaskjær og skal i næste Aars Kjöbstevne endnu have 100 Voger, og vil han da være tilfredsstillet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2500). Med 2 skrevne Bomærker. (Jfr. ovenfor No. 564 og nedenfor No. 609). [588 aar1528] 
Thes bekennes jeg skipper Klawus Ottsson aff Amsterdam [att skipper Albrict Thomesson offwerwerendes denn tiid ieg bleff vell fforligt met verdigste ffaders vmbodzman erchebiskops aff Trondhem Jon Teiste vppa hans nades gord i Bergen ffor .ij. halffslanger .ij. howdstycker och .j. t e krwdt och ffor alt annet fforfang som then tiid vppa mith skip skedde, Der vppa den fforlikelse haffwer han betalet meg .c. voger .xxxiiij. i raaskering och staar igen .c. voger roskering annet ar i køpstempnen att betale. naar the ære betalett, tha er ieg vell ffornøgd ffor minste pening och meste. Till ytermer visse scriffer ieg mitt eigett merke met min handscrifft neden ffor thette breff och fforscreffen skipper Albrict thes likes, som geffwett er j Bergen sancti Egidij abbatis dag anno domini millesimo quingentesimo vigesimo octauo. Jtem een kennys daer waerheyt soe hebbe ic Claes Oedszon van Amsterdam myn eeyghen hant hyer onder gheset myn merck. Jtem in kennis daer warheyt soe heb ic schipper Allert Tomaszon hier an ende auer vest in desse forlickingh tusken Ioen Test fan die biscops vegen ende Clas Odszon fan Amsterdam in kennis dar vaerheit soe heb ic Allert Wri/son/ myn marck hier onder gheset.
quittancie Hollandrinorum paa busser.
Thomas Gardner, Skipper, Andrews Persson, Kjöbmand, og Thomas Hutches son, Skriver, alle paa Skibet Peter, erkjende, at de af Jon Teiste, Erkebiskop Olafs Ombudsmand i Bergen, have oppebaaret 1100 Tönder Mel i Betaling for det paa det nævnte Skib af Erkebispens Folk tagne Gods.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2380). Med 5 skrevne Bomærker. (Se ovenfor No. 576).
Thes kennest vij efftherscriffne men Thomas Gardner skipper pa skipith som Peter heit Andres Peersson køpman och Thomas Hughon scriffwer var pa samme skipet kennes ok tilstaar mett thette wort opne breff ath wij haffwom anamedh aff Jon Teist *Teisth som er verdogha fadher och nadughe herra bisp Oleff archibisp i Trondhems forstandher i hans gardh i Bergwin xj c twnne miøll som var aff nogen wtaff thet betalinge aff thi godhzseth som var tækith wtaff then forscriffne Peter for hwilket forscriffne xj c twnner miøll giffwe vij forscriffne men fforscriffne herra [589 aar1528] archibisp ok hans effther kommendes quit frij ok aakerelausth for os ok alle aaklaghendes pa vore vegne. Thesse dandemen nærwarendes ok pahørendes ok haffwe setthe theres merke mett Dawidh Falkener merke ok vort merke som ere Peter scredar Andres Nesbet ok Rekert Jonson scriffer. Scriffwedh i Berghen søndaghen næsth for sancte Mychaellis archangelj anno dominj m o dxxviij.
Andrews Persson af Skotland erkjender, at han har oppebaaret af Jörgen Hess paa Hans Kræmers Stue 3 Læster og 1 Stykke Mel paa Erkebisp ( Olafs) Vegne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2504). Med et skrevet Bomærke. (Se ovenfor No. 576 og 580).
Thette bekenness jeg Andryss Persson Skozssmand, adh jeg haffwer opbaaryd aff Jøryn Hess paa Hanss kræmerss stwue, iij læsth met støcke *møill paa myn herre erke bespenss wegne, thel bewyssnyngh och sandhed herom skriwer jeg myth merke wndher thenne vthskriff(t)h anno dominj m d xx viij.
Optegnelse paa det Gods, Erkebiskop Olafs Folk havde taget paa Söen fra Skotter og Hollændere, og som Erkebispen skulde erstatte.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4085). 3 i hinanden lagte Folioark, hvoraf Side 6, 11 og 12 ubeskrevne. Uden Segl. (Se ovenfor No. 562, 564 og 569-81 samt nedenfor No. 583-85).
Summa j tunner xj c xl tunner.
Jtem xxxviij lester rwgh xxx t er i lesten, lesten for lij g(yllen) summa xxiij c oc x Ring(yllen) Jtem v lester miøl oc iiij t er, t nen tiil ij g(yllen) myn(dre) ij/son/ Saa er summen j c xl g(yllen) viij /son/ myndre Jtem ij t ner smør xv g(yllen) Jtem lx stycker flesk lx marc Jtem ij t ner miød viii g(yllen) Steffan Jacopsson ix t ner mo oc ij t ner møll Jtem ij t ner tiistøll iij g(yllen) Jtem xiiij t ner danstøll xiiij g(yllen) Jtem brød oc køtt Jtem xij hager xvij g(yllen) [590 aar1528] Jtem /-j/ t ne krud vj g(yllen) Jtem xl skiorther lx marc Jtem j kiortiil aff rosett x g(yllen) Jtem j palterock iij g(yllen) Jtem j troiæ aff kamlott ij g(yllen) Jtem j kiortel aff swart Skotz vj g(yllen) Jtem j troiæ aff dobbelt sayn iiij g(yllen) Jtem j troie aff hwit sarduck j g(yllen) Jtem j annen aff graat i g(yllen) Jtem j paltrock j g(yllen) Jtem ij bonnit iij g(yllen) Jtem iiij par hoser ij g(yllen) Jtem xxij danske marc i penning Jtem x alen kaneffass j g(yllen) Jtem iiij compass oc j glass ij g(yllen) Jtem iiij kyster iiij g(yllen) Jtem iiij mantel iiij g(yllen) Jtem j kaape oc j paltrock j par hoser ij g(yllen) Jtem x swerdh x g(yllen) Summa xxv c g(yllen)
Then lytle Skotthenn
Jtem v englotter ij nobel aff solen ij Franske croner j eynhørning Jtem lx stotther Jtem xxx marc penninge Jtem xx alen Engelst for j c marc Jtem ix alen blaatt xj marc Jtem xx skiorther xl marc Jtem iij handøxer ij marc Jtem ij suerd x marc Jtem j segel mett ij bonnitt j c marc Jtem iij par lagen ix marc Jtem kister oc confert oc andre klede for lx marc Jtem ij alen rotset for iij marc Jtem j line met lodh j marc Jtem ij kompaas met natteglaas iij marc Summa iiij c liiij marc
Then rog som sold war ffor sylff. gull. penninge oc kleder
[Jtem m t ner rog oc xxxv/-j/ Jtem summen beløper seg vi/-j/ c och xl t ner rwg [591 aar1528] Jtem thenn rog som the haffue vtgiffuit ffor fittaliæ oc arbeid beløper seg summen xlvii/-j/ t ne rwg.
Rog som bort er borget
Jtem f(ik) litle Rolff boendes i Oslo lx t ner rug paa bethaling Jtem Ammund Kolbiørnsson .f. ix t ne rug ther war Paal Jonsson godh fore Jtem .f. eyn Hollender for iiij skiit lvij t ner rug i hans bethaling Jtem Nilz bosman .f. iiij t ner rug i hans hire Jtem eyn annen bosman heit Nilz .f. iiij t ner rugh i hans hire Jtem Lasse høuesbosman .f. iii/-j/ t ne rug hans hire
Vtgifft paa miøll
Jtem vii/-j/ t ne miøl som war vtgiffuit ffor kost oc fittale Jtem eyn Ffress .f. iij t ner miøl imellom ij enkel skarpentiner oc ij dobbel skarpentiner som the weslet met honnom Jtem samman man .f. j t ne miøl for j t ne øll Jtem eyn stireman som stirde them iffraa Karmswnd oc til Berenn .f. ij t ner mioll. Jntecht paa kledæ som the haffue fott ffor then rog the haffue solt Jtem beløper seg summen ix c alen oc xxxv alen D r (dvs Dewenter) oc viij stycke D r x alne Skotz j alen Leist oc iij quarter v/-j/ alen Hags Jtem xvij Rins g(yllen) ij pastol. g(yllen) xxxiiij Berger g(yllen) xliiij lod silff oc j quintin Jtem kleder som the toge iffraa eyn Kampermann xxij stycke D r
Thette haffwer Cristoffer annamet vtaff thette forskreffne gotz vppaa myn herres wegne
Jtem iiij c alen oc l alne D r oc iij stycke D r oc xiiij alen Skotz kledæ Jtem xj stycke D r aff j Kamperman Jtem x tellehager Jtem xxvj marc som han annamet myn herres bitæ Jtem lxx marc for then jecht som seld war Summa summarum paa reide peninger lxxxx marc oc vj marc Jtem thet som Cristoffer annamet aff Berent Bolck xij lod silff oc iiij Rins g(yllen) [592 aar1528]  Vtgifft paa klede oc penning som Cristoffer haffuer vtgiffuit Summen beløper seg iiij stycke D r oc xlij alen D r Summen reidæ penning lxviij marc oc j/son/ Saa er Cristoffer skildug myn herre xxviij marc [reidæ penning paa regenskaffet Szaa ær Cristoffer skildug myn herre aff thet bytydt som ær ighen giffuidt xix Berger g(yllen) oc iiij /son/ /-v/ alen D r Soluit totum Sylff som jeg annamet aff Cristoffer som Oluff Lang haffde wtffot Jtem xij lod silff j quintin minus oc ii/-j/ marc peninger oc j album vtaff samme peninger war iiij sysling the wore kastet ij for j /son/ oc iiij Rins g(yllen)
Annamet jeg aff Cristoffer som Bernt Bolck haffde vtffot
Jens screder war nerwærendes Jtem xij lod och j quintin oc iiij Rins g(yllen) Jtem Søffuerin Wend(e)lbo wegne ij Rins g(yllen) Jtem annamet jeg aff Hans Ericksson xij lod silff Oluff Torrisson war her offuer noch annamet jeg j Jachimdaaler som Cristoffer antwordet Hans Ericksson, noch ij engelotter. Jtem antwordet meg Hans Ericksson iiij Rins g(yllen) ij pastolats g(yllen) hadæ Hans Ericksson vpboret v marc aff Cristoffer aff thet byte myn herres penning oc j Jachimdaler vtaff myn herres penning. Jtem the penning som Hans Ericksson haffuer vtgiffuit primo iij marc j Lasse Swenskes hyre gaff jeg honnom v marc i Beren oc i hans hire, gaff jeg Nilz bossman ij marc i hans hire, Briniol Nilsson gaff jeg ij marc, Rasmus Pitker gaff jeg xx/son/, ffick ieg Jon Bagge ij marc i Staffanger for han lot komme /-j/ lest øll vt til Karmsund, jtem terde ieg sielff iiij iij marc iffraa Sognedal oc intil Berenn
Thette er thet goss som ær ighenn giffuit aff thet bythe.
[Jtem Steffan Persson /son/ t (dvs soluit) viij alen Jtem Steffan Persson fick xj alen D r i hans biite haffuer [han ighenn giffuit viij allne stor ighenn iij alen D r oc xix /son/ peninger Jtem Guttorm Dalesson haffuer bethalet x/-v/ alen D r oc j eynhørning Jtem Erick Anbiørsson haffuer betalet iij alen D r oc ij B(erger)g(yllen) stor ighenn ij allen oc xix /son/ Jtem Morthenn Flint haffuer betalet v alen oc ii/-j/ quartter stor ighenn xix /son/ penning [593 aar1528] Jtem Jacop Jensson bethalet v alne D r stor ighenn xvij /son/ Jtem Hans Ericksson haffuer bethalet x alen Skotz klede blaat Jtem quarter oc alen huit Skotz klede Jtem i/-j/ alen gult Engelst klede Jtem ein alen grot Skotz klede Jtem lxiij alen Deffuenter j quarter minus Jtem v alen Libis graat Jtem v/-j/ alen eynbreit lerrefft Jtem eyn hatt aff Hans Ericksson Jtem Tord Widersson haffuer bethalet v alen D r Jtem Mogns bisseskiit haffuer bethalet j triggelod skød for vj alen D r oc ij Berger g(yllen) Jtem Søffuerin Wendelbo haffuer betalet xv alne D r oc ij kaperøniker iiij /son/ Jtem Oluff Lang haffuer betalet vi/-j/ alen D r j rør oc krudhorn Jtem Hans Helsing betalet xiij g(yllen) oc ix /son/ Jtem Anderss Skonung haffuer betalet ij alen D r oc xv /son/ Jtem Trwlz Grimsson haffuer betalet viij alen D r Jtem Erick Swenske haffuer ighenn giffuit j rør Jtem Ammund Harralsson haffuer ighenn giffuit j rør Jtem Jon Andersson haffuer ighenn giffuit j rør Jtem Oluff dukeswen haffuer ighen giffuit j rør stor ighenn vij alen D r x /son/ penning [soluit 4 part: d: Jtem Cristoffer Trondsson haffuer ighenn giffuit j rør stor ighenn xiij g(yllen) iiij /son/ penninge [oc xij lot sølffz for heile roden Jtem Paal Bagge vii/-j/ alen D r oc xiiij /son/ stor ighenn Jtem Jacop Sundmør x alen D r oc xviij /son/ stor ighenn Jtem Oluff Romsdal f(ick) vij alen D r ij alen eynbreit lerefft oc ix /son/ [soluit 4 part. d: Oluff Mognsson ær god fore paa hans borreklede. Jtem Søffuerin Zelandzfar fick vij allen D r oc xviiij /son/ Oluff Mognsson ær god fore honnom Jtem Axel Swensson f(ick) vij allen D r och xix /son/ penninge Oluff Mognsson ær god for honnom Jtem Cristoffer Raffualsson f(ick) xj alen D r och xviij /son/ Oluff Mognsson ær godh for honnom Jtem Per Sielandffar f(ick) vij alen D r oc xix /son/ Oluff Mognsson ær god for honnom Jtem Nilz Jørrensson f(ick) v alen D r oc vj /son/ stor ighenn Jtem her Nilz f(ick) vij alen D r oc ij marc penninge ij alne einbreit lerrefft stor ighenn [594 aar1528] Jtem Oluff scriffuer f(ick) vii/-j/ alen D r j marc penninge viij alen einbreit lerrefft stor ighenn Jtem Bencht scriffuer f(ick) viij alen D r j marc penninge stor ighenn Jtem Esbiørn Ericksson f(ick) iiij alen D r xix /son/ vj alen einbreit lerrefft stor ighenn Jtem Per Oluffsson scriffuer f(ick) vij alen D. xxiij /son/ eyn alb. minus Jtem Jacop bakere f(ick) ix /son/ och ij alen D r stor ighenn Jtem Hans piper f(ick) xxiiij /son/ oc ij alen D r ij alen einbreit lerrefft stor ighenn Jtem Lasse bosmann f(ick) vij alen D r j quarter j marc iiij alen einbreit lerrefft Jtem Trulz Jute f(ick) v alen D r stor ighenn
Per scriffuer Osterdall soluit 4 part: d:
Vm then Skotskæ handlingh oc theires quitt e - Quittancie Scotorum Anglorum et Hollandrinorum.
Optegnelse paa hvad der af Erkebiskop Olafs og Svendenes Part blev gjengivet Eiermændene af det Bytte, som Erkebispens Folk havde taget paa Söen fra Skotterne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4086). Uden Segl. Helt Ark, sammenlagt; kun 3die Kvartside beskreven. (Se foreg. No.)
Myn herres partt
Item iiij c stort oc xlviij alne Deffuenter Jtem iij stykke D r heile Jtem j quarter minus iij alne Hagenst brunt Jtem xiiij alne och iij quarter Skotz.
Sw(e)nnenes part *eghen som er geffwith
Jtem gengiffuit aff bytiidt Jtem j c smalt och xj alne D r Jtem xxvii/-j/ alne Skotz kledæ Jtem xxix alne bloth Engelst Jtem v alne Liibisgraatt Jtem v/-j/ alen lerrefft Jtem xx alen D r [595 aar1528] Jtem x alen blaat Engelst Item vj stykker Nersk heille
Gengiffwit aff bytydt.
Gaute Tharaldssöns Redegjörelse for en Del af det af Erkebispens Folk tagne Bytte, som fandtes i Christopher Throndssöns Kuffert.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3979). Uden Segl.
Thette effterscreffne haffuer ieg Gaute Taraldson vtgiffuit aff te peninge som wore vtj Christoffer Trondzons konffaertt. Primo i/-j/ marc peninge oc v /skilling/ som ieg terde vpa wegenn nord vppaa Jtem ffiire iij lod skeider ij ffic ieg Bertiill Hanszon til tere peninge til Bergenn aff Herø oc tilbage igenn oc ij theraff gaff ieg vj bønder som skulde fføre honom Jtem noch antuordett ieg myn herres tienere i Gamblen till tere peninge tiill Trondem iiij skeider om xij lod Jtem noc wesliid ieg vj lod sølff theraff ffor reide peninge oc theraff gaff ieg Gudmund Kruko iij marc til tere peninge ind vti Sognn Jtem [noc noch gaff ieg eyn bonde viid Selie iij marc ffor /-j/ t e miøll tiist och noget brød Jtem te andre iij marc reide peninge gaff ieg oc vt ther iij ther iiij /skilling/ ffor øll oc maet vpa vegenn. Jtem gaff ieg Lasse Swenske eyn iij lod skeid och i/-j/ marc peninge som hand terde pa thet spegierij i Bergenn Jtem noc gaff ieg Jens Jute eyn iij lod skeid vpa regennskap [Jtem Østeyn Ionson eyn iij lod skeid pa regennskap Jtem Joen Skotte eyn iij lod skeid pa regennskap Jtem noch gaff ieg Niels Bertelson ij marc som hand terde mett te karle honom ffulgde ffra litle Bergen oc tiill Herø [Jtem noch gaff ieg Guleic xij /skilling/ til eit par hosser Jtem anamet Gauthe Taraldsonn j dagger skeide aff conferthet om xvj lodtt [løper xliii/-j/ lodt løper l/-j/x lodtt in toto.
Regyster paa thet byte imellom Beren oc her Gaute Taraldson Christoffer Trondson.
[596 aar1528] 
Christopher Throndssön ( Rustungs) Redegjörelse for Anvendelsen af en Del af det tagne Bytte, af hvilket 80 Lod Sölv blev overleveret Erkebispen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3993). Uden Segl.
Christoffer Trondsonns
Fyrst køfftte jeg j vxe for iiij lodt sylffuer paa Henneskel in die Pauli Jtem køfftte jeg j stykke malt samme tiid for iiij voger ffiisk Jtem k(øfftte) jeg i span smør samme tiid for ij voger ffiisk Jtem togh jeg paa Ædøyenn aff myt eyghet ij nødzfalkøtt v pund smør Jtem togh jeg eodem tempore til spisning iiij voger fisk paa Æd Jtem sendet jeg Jonn Symonson aff Ædøyen til Sunmør oc fic honum ij marc til there penning Jtem in vigilia purificationis Marie loett jeg baghe aff myt eyghet i Bud j t e miøll [Jtem anamet jeg i Bud purificationis Marie iiij nødzfalkøt [J faarekrap j vog talg smeltet som frv Jngerd Ottes dotter tilkom [solui Jtem tog jeg i Bud eodem tempore aff myn leding vij pund smør Jtem togh jeg i Bud aff [myt eyghet altera purificationis iij voger fiisk [Jtem haffuer jeg laent aff Loduich i Herøy j nyt acker som vogh j vaag iij mercker oc j ny trosse om v pund, thet skal leffuereris honum ighen eller betalis Jtem anamet jeg i Herøy sunnedaghen nest efftter purificationis thette efftterscreffne godz som hørddhe til Hustad ix nødzfalkøtt xxvj farekrapper Jtem køfftte jeg j jecht aff her Siurd i Herøy for xviij lodt sylff met segel oc hoffuidtug [Jtem gaff jeg Nils Mus x marc Jtem fic jeg Jonn Symonson i Herøy iij skeider ij marc penningh Jtem in die Blasij [tog fic jeg Jonn Symonson medt the karle honum fyldde aff Herøy til Askeraad ij marc Jtem køfftte ieg ffiisk i Aaskeraad for viij /skilling/ Jtem gaff ieg i samme gaerd hustrven for brød smør och *andnen deil viij /skilling/ Jtem køfftte ieg i Askeraadh in die Blasij j t e øll for ij Berger gl. Jtem haffuer jeg laent aff her Roaldh i Askewold v/-j/ vog tyst malt oc xv leem køt j sydhe flesk [597 aar1528] Jtem in die Scholastice virginis fic ieg Dauid aff Askeuold oc til Beren til there penning ij Berger gl. Jtem køfftte jeg eodem tempore j hueithe for ij Berger g(yllen) Jtem iiij /skilling/ for ffiisk Jtem Jon Symonson gaff j Askeraen for madt iiij /skilling/ them gaff ieg honum ighen Jtem in die Scholastice virginis gaff ieg vdt ij g. Berg. i Skorpenn for fiisk oc j t e øll Jtem eodem tempore i Askeraad aff the bønder som ther boo iiij Berger g(yllen) for ij t e øll Jtem eodem tempore i Askeraen gaff ieg noghenn quinfolck viij /skilling/ for the brygget Jtem gaff ieg hustruen paa Skiiffuenes for miølck och brød iiij /skilling/ Jtem in die Scholastice virginis gaff [Claus Franssoes x marc [Jtem eodem tempore gaff ieg Jon Gregusson x marc Jtem gaff ieg her Endrit i Øffuenduich for øll oc brød j marc oc raskanne iiij /skilling/ Jtem gaff (ieg) hustruen i Hualuagh for brød vj /skilling/ Jtem in die Symonis episcopi køfftte ieg paa Graffdal fersk fiisk for j skeid om iij lodt Jtem køfftte jeg j lem køtt for iiij /skilling/ Jtem køfftte ieg samme tiid brød for v /skilling/ Jtem vdtgyffuit viij huiter ffor papyr Jtem gaff ieg Suend Ferrisk for ij t r malt j t e øll noghet brød j skeid om iij lodt [løper lviij lodt løper seg in als lxj lodt.
Nota att Christoffer Trondson antuordet oss lxxx lodt sylffuer aff thet bythe. och thet andre som meire vaer bleiff vdtgyffuit efftter som registeret vdtuiser.
Kong Frederik ( I) underretter Esge Bilde, Hövedsmand paa Hagenskov, om at han har sendt 2 Skibe med Fo1k og Proviant til Bergenhus og befaler ham at sende Tömmer tilbage, lover ved sin Ankomst til Norge at træffe Bestemmelse om Hr. Henrik Krummedikes Len sammesteds samt inden 14 Dage at underrette ham om nogen Rugsæd.
Efter Orig. p. Papir p. d. kgl. Bibl. i Kbhvn. [Danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde.) Brevform; udvendig forseglet. [598 aar1529] 
Frederick mett gudtz naade Danmarcks Wendis oc Gottis konning vdtuolt konning tiil Norge.
Wor syndherlige gunst tiilffornn. kiere Eske szom i scriffue oss tiill och giiffue oss tiilkende att y haffue offuerueghett och forffarett siidhenn i skiiles frann oss att wort skiib Hamborge barckenn ycke kandt drage saa møghet fyttale nar thet ær bemannett mett folck szom i haffue behoff bode att spisze skybbett och slotthet mett oc ære ther fore begerendis aff oss att wy wylle tiilscriffue oss elskelige her Jahann Vrne ritter och mester Andhers Glob attij skulle bestyre ett spisze skiib szom skulle følge mett tiill Norge mett kost och spisning att besørge slotthet mett Bergenhussz huickett wy och saa giordt haffue och szende wy etther wort breff som wy for ne her Jahann Vrne och mester Andhers Glob ther om tiilschreffuitt haffue bethendis etther atthij thennom lade antuorde samme wort breff. Tiisligeste bede wy etther att y och skycke oss tiilbage ygenn met szamme skyb thet tymmer wy gaffue etther i beffaling och szom i giffue oss tiil kende om the leenn szom her Hinrick Krommedycke haffuer i Norge tha wylle wy ware ther fortenckt om nar wy kumme ther ind i riighet och tha rame och wiide hans besthe wdhij huess maadhe wy kunde och tiisligeste betencke att beszørge oss elskelige Nielss Jepssen i framtiidhenn saa hand oss tacke skall och wylle wy haffue wort egett wyssze budt hoss etther indhen xiiij daghe och tha ladhe etther tiil kende giiffue om wy faa nogen rogsee tiil Buckenhagenn eller ycke som i ære begerendis. Ehuess maade wy kunde rame och wide etther bedsthe gøre wy alle tiidhe gerne beffalendis etther gudt. Screffuit paa wort slott Gottrup otthensdag nest epther sondagenn Reminiscere aar etc. mdxxix vnder wort singnet.
Oss elskelige Eske Biilde wor mand och raadt och embitzmand paa wort slott Hagenskou.
Kong Frederik takker Esge Bilde for de tilsendte Mynder, omtaler deres Mellemregnskab og beder ham snarest muligt at begive sig til Bergen, da Kong Christiern ( II) ifölge Beretning fra Hamburg har samlet Folk og Skibe i Vesterlandene for dermed at anfalde hans Riger.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 19). Brevform; Halvark med udvendig Forsegling. [599 aar1529] 
Ffrederiich mett guds nade Danmarcks Wendis oc Gottis konning wdtwold konning etc.
Vor sønderlige gunst tiilforn. Kiere Esge tacke wij ether kerligen fore ether myender i oss nu skiickett haffue oc vele wij thet egen mett ether forschulle. Som i screffue oss tiill om thet regenskab athij wille haffue affquittett wtij ether regenskab hues thet hwss haffuer standett ether ther i haffue bygtt paa slottett oc fore nogen szedt oc iij c marck i oss lonthe wthij legerett fore Køpenhaffn tha wiide wij ycke swmmen ther paa hues thet seg beløffuer nar wij fange swmmen offuer alt at wiide ville wij lade oss finde ther wtij tiill all tilbørlighet. Kiere Esge giffue wij ether tiilkiende athij dag tha finge wij breff fran oss elskelige burgemestere oc raadt aff Hamborg wtij huilkett the giffue oss tiilkiende att thennem er attwarett att konning Christiern lader berede ij eller iij skiib wtij Vesterlanden oc haffuer ther paa wpholdt ij m knegtte oc ligger en nu oc tøger epther then Spanske flode oc agter seg ther aff flere skiib oc ther mett att arge jnd paa wore riiger huor han kan szee sytt siwneste oc dog ære thessze tydinger [oss aldelis ycke visszeligen fore szandingen tiilscreffuett tha paa thet att mand maa wiide att rette szeg epther sliige ærende giffue wij ether thennem tiilkiende bethendis ther fore kerligen athij strax vfortøffuett vele skynde ether aff stedt tiill Norge tiill Bergen thet snareste mweligt er oc ther wthij thessze maade [oc andre wiide oc ramme wortt gaffn oc beste som wij ether fuldkommeligen tiilltro oc engtet paa twiffle oc haffue wij tiilscreffuett her Jehan Vrne riidder thet han schall ether aff ferde mett thet snareste. her wiide i nu att rette ether epther beffalendis ether gud. Screffuett paa wortt slott Gottrup anden poske dag aar etc. mdxxix vnder wortt signet.
Oss elskelige Esge Biille wor mand oc raadt.
Sex Lagrettemænd kundgjöre, at de efter Begjæring af Hr. Magnus Jonssön, Prest i Haaböl, og Gudthorm Svenssön værdsatte östre Berger og Smör brekken i Kraakstads Sogn til 60 Mark Norsk, hvormed begge Parter vare fornöiede, og Hr. Magnus erklærede nu at ville betale denne Sum, hvis Gudthorms Fader vilde stadfæste Kjöbet, hvorpaa to af Lagrettemændene paa Gudthorms Begjæring begave sig til Sven i Stöttum (i Haaböl) og erholdt hans Samtykke.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 6 Segl mangler No. 4, de övrige vedhænge. (Se Dipl. Norv. III. No. 1104, jfr. m. VII. No. 530.) [600 aar1529] 
Alle men thette breff see eller høre sende Bergwlff Ion son, Orm Halward son Torer Biorn son, Ion Endrid son, Aslag Iffwer son oc Fraamwnd Aslag son sworne lagrettes men q. gwdz och sine, kwnnocth gørandes ath mith worom aa Bergwm i ostre gardenum som liggher i Krogestad sogn logwrdaghen nesth effther sancte Halwardz dagh anno dominj mdxxix, wore wi sex men laglig til bidne aff enne halffwo, her Magnus Ion son presther i Hobøl en aff andro halffwo, Gwttorm Swen son ath wi skwldhe skodhe oc ransake hwad the iorde mwne wore werdhe fore peningh, Bergher østregordhen, oc Smørbreckan som ther liggher hoos, genge wii thaa samstwndes skodde oc grannelig ath hwgdhom. Tha fwnne wi saa fore effter wor wismwne som ooss tycthe licth ware badhe for gwdi oc mannom, wm wii skwlde køpith eller selied. Taa motthe wi the forn de iord mwne Bergher oc Smørbreckan fore tresinne tiwge mark norske, Thet loth forn de Gwttorm Swen son segh wel at nøgie, til swarad forn de her Mons Ion son, Effter thii i dannemen haffwa saa fwnnet thet fore, ath forn de iordmwne, ere the penenghe werde som i sacth haffwe taa wil iek fornøie honom the pening, med thei skyl ordhe at hans fadher wil thet til stoo, at han maa silied. Ther med helde the handom somon. Jtem [bad tha forn de Gwttorm ii dannemen ther samstwndes ath gonghe med seg til sin fadher Swen i Stwtthwm, som war Bergwlff Ion son oc Torer Biørn son at the skwlle høre begghes theres ord. Huilkit wi oc saa giordhe at wi genghe samstwndes fraa Bergher oc [til Stwtthwm. Tha bliffwe the saa forlicthe faderen oc sonen at forn de Gwttorm matthe selie forn de iordmwne Bergher oc Smørbreckan hwem honom tycthes. Til meire wissan [tryc henge wi wor incigle fore thette breff.
breff vm Bergh i Krogestsd soghen. -
Kiøbebreff paa Smørbrecke.
[601 aar1529] 
Roger Dischaunt underretter Erkebiskop Olaf af Throndhjem om, at han er udsendt fra England (Newcastle) i Anledning af en Del af Erkebispens Tjenere borttaget Gods, tilhörende hans Principaler, af hvis Fuldmagtsbrev han har givet Jon Teiste en Kopi; da baade denne og Abbed Gunnar af Halsnö have forsikret ham, at Erkebispen vil erstatte det uden hans Vidende og Villie begaaede Röveri, og da han har hjulpet hans Tjener Jon Skot, der stod paa Reisen til Skotland, beder han Erkebispen snart at bringe Sagen til Ende og giver, da han selv er hindret fra at komme til Throndhjem efter sin Bestemmelse, Arnt Ulbrantssön Fuldmagt til at handle paa sine Vegne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2699). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Ødmykelighe ok kerlighe helsæ forsenth med vor herra Jesu Christo. Kiere nadighe herra archibiscop skall eder nadh vittherligt vara ath jeg er nw wtsendher aff Englandh ok her till Norge om hwes deell som jeg forstha ath edher tiener Jon Teyst haffuer vnderviisth eder nade ok jeg fek honom wtscrifft, poo thett macht eller vmbussbreff som meg var giffuet, i England, po hwes deell som eder tiener tok wtaff vorth ffolk, ok jeg hadhe achtedh ath komme north sielff, ok taledh med eder nade ok jek fek icke vyndh betyde, Ok nw er mith skip kommen igen som jeg kom her pa ok ij andre Engilske skipæ med. Ok wenther jeg ath thi willin skøndhe seg thet snærrest thi kunne, Hwerffor beder jeg eder nadhe ath i villin gøre vell, ok scriffwen meg till igen med thet førsthe, eit got sware her paa, hwort ath i willin sendhe thi godzeth heer, eller hwad sware, eder nadh villin giffue ther po, ath jeg matthe vndervise them som meg haffuer beffalth ok vtsenthe ther poo, Nadughe herra ok verdogha fadher eder nadh skall forstaa ath thi som meg haffuer wtsendh pa theres vegne thi gaffue meg wald ok macht med theres breff ok jndsigle ath take ok giffue po theres vegne, likeviis som thi sielff nærwarendes vore, som myne breff vtwiser, Ok eder nades tiener Jon Tiest loffwedhe meg thet, for han foor hedhen ok nordh, ath han skylde latj komme thi godhseth, sudher ok her till Berghen, ok hwat som fattist ther po som er icke till stedh ath jeg matthe faa ther like fore, Ok skall eder nadhe forstha ath abbot Gunner i Halsnøy klosther haffuer priiseth edher nade høgheligh for meg ok sadhe meg thet po hans halss, ath jeg skyldhe gerne faa thi godseth igen nær som jeg kom eller nogen bodskap therfore, fortj thet var icke edhers nades vilie ath thet rooff var giørth ok han vndervisthe oss staar ere for eder nades skyldh, hwilket vorth skip ok folk var ther hoss honom, ok eder nades tiener Jon Scott heiter kom [602 aar1529] ther, ok fek han skiping med vort folk til fara till Scotland, Ok jeg screff breffuer med honom med myne handscrifft ath skall ffrielslighe føres till Jngland ther som jeg er hiem, ok thedan aff ok jnne i Scotland vttan alth hinder eller skadhe, ok ther po gaff jeg abbot Gunner myn handscrifft ath han skulle icke ther skadest i hans ferdh po eder nades vegne, kiere nadege herra latj meg niwthe myne godhvillie, ok lather thet icke forlengest eller fordragest meg ligger ther macht poo, thi skipane ville vara skøndelighe til reidhe, Ath jeg ligger heer lenge som jeg haffuer ok giørt, thet er meg ok them som meg wtsende till litin bathe ok eder nadhe jnthet heller till frome. Ther medh eder nadh gudh alsmegtog ok sancto Olauo beffallendes. Scriptum Bergis in die sancti Erasmj episcopi etc. etc. xxix.
Eder nadhe till tienest ok vilie Rodgerus Dischant etc.
Kiera nad(ig)e herra jeg haffuer beffalth thenne breffwisare Arnt Wlbrantsson mit vmbudh ath gøre pa myne vegne ok vndervise eder nadhe yttermeere met beffalling likerviis som jeg nærwarærendes war i alle trooskab hoss eder nadhe.
Nadughe herre ok verdoghe fadher i gudi biscop Oleff archibiscop i Trondheim ødmykelighe etc. tilkommendes thette breff.
Eng(land).
John Blaistone og Georges Davelle, Borgere i Newcastle, bede Erkebiskop Olaf af Throndhjem om at hjælpe deres Fuldmægtig Roger Dischaunt til at erholde gjengivet eller erstattet det af Norske Sörövere tagne Skib ved Navn le gripe de Rossindale der var ladet med deres Varer, love at gjöre ham Gjentjenester i England og at skaffe ham det Engelske Klæde, hvoraf han har sendt Pröve med Creghton, eller noget bedre, om det maatte önskes, samt bede ham ei at forsmaa den Gascognervin, som de oversende ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2867). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. Feilfuldt.
Reverendissimo ac merito catholico viro Olauo archiepiscopo Jndroscensi etiam sedis apostolice legato sui humiles et devoti Johannes Blaistone et Georgius Davelle ville Noui castri in Anglia inter ceteros minus dignos comburgenses salutes dicunt plurimas. cum nuper ex fidedignorum relacione accepimus, quod te invito et inconsulto, pirati quidam tui nationis (qua fulciti auctoritate nescitur) in alto mari navim [603 aar1529] vulgariter nuncupatam le grype de Rossindaille nostris onustam marcimonijs nuper spoliarunt ac diuersa marcimonia inde depredarunt ac in predam convertarunt, gavisi tamen ad tuas manus eadem pervenisse, quem fama novimus (ob iusticie zelum) nonmodo delinquentes, tua auctoritate, vltimo supplicio punire, quin et proprietarios bonorum condigna. canonicaque restitucione satisfecisse, de tua ineffabili pietate confidentes paternitati tue in visceribus caritatis requirimus et rogamus quatenus factorem nostrum Rogerum Dichaunt auctoritate nostra procuratoria sufficienter et litteratorie fulsitum et ad hunc effectum destinatum de quibusdam marcimonijs a nobis per piratos huiusmodi sublatis et abductis super quibus luculenter docebit, secundum tue consciencie arbitrium et solite tue iusticie complimentum et ministracionem hactenus in consimilibus consuetum, audire, et auditum credulitatem adhibere ac benigne tractare valeat tua summa paternitas adeo vt eius iustis peticionibus inclinata restitucionem seu saltim condignam satisfactionem inde consequi valeamus, Noverit deinceps tua reverendissima paternitas et legacionis potestas quod quicquid hoc in regno Anglie commoditatis cupeas, cognito tui voluntatis desiderio ad nutum omnia procurabimus et indilate destinabimus, et quia fidelis Creghtone, presentium lator de panno Anglicano vsui tuo (vt refert) necessario nos instruxit, et exemplar, eiusdem penes nos dimisit, nos pro posse circa votum suum vigillabimus, et si preciosora cupeas, de tuo cerciorato catholico desiderio iuxta vires nostras indilate providebimus, pie intercedentes vt vinum Gasconicum pervi precij paternitati vestre reverendissime hac vice destinatum gratanter recipere et vti valeas, tua valeat summa paternitas et reverendissima metropolitana dignitas in visceribus Iesu Christi. Raptim a Novo castello in Anglia sexto idus Junij.
oratores vestr. humilimos Johannes Blaiston Georgius Davelle
Reverendissimo in Christo patri et domino domino Olauo dei gratia Jndroscensi archiepiscopo et sedis apostolice legato tradentur hec.
Aff Engeland.
[604 aar1529] 
David Falkoner i Leith svarer paa Erkebiskop Olafs Forespörgsel, at han först, naar begges Fuldmægtige og Tjenere i Bergen have opgjort Sagen angaaende det borttagne Skib og Gods, vil kunne opgive, hvad der endnu af det sidste maatte mangle, lover at sende, hvad han har önsket af Vin og Klæde, samt beder ham om lignende Tjeneste med Hensyn til det, han selv maatte önske at faa fra Norge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2714). Brevform; udvendig forseglet med Vaabensegl.
Reuerende pater meum humilime recommendo seruicium paternitatj vestre. Vestras a vestro seruitore presencium latore accepi litteras cupientes me, vestram paternitatem certificare, que bona careo vnacum mea naui de qua conquestus fui, quibus respondere nescio donec factores et seruitores mei, per vestre paternitatis seruitores et factores in Birrone de dictis bonis et naui satisfacti fuerint et compoto reddito de bonis per jpsos receptis et habitis, rescribam paternitatj vestre cum proximo vestro seruitore istuc venientj que bona recepi et que restant. Et si sint aliqua bona in istis partibus que vestra paternitas peroptat. vina videlicet pannj lanej cuiuscumque coloris aut bonitatis, ador de partibus Gallie, post notificationem cum dicto seruitore venturo remittam huiusmodi vestre paternitatj, ad vestre libitum voluntatis. Et paternitatj vestre ad eundem effectum scribam que bona cupio et mihi maxime conueniunt in partibus Noruegie. Jta vt paternitas vestra faciat pro me penes ea que acquirenda sunt apud vos. Sicuti ego faciam pro vestra paternitate in istis partibus Scotie. Et vestram paternitatem deus optimus conseruet *jncolumen. Ex oppido de Leith in Scocia quintodecimo mensis Junij anno salutis (vicesimo) nono supra millesimum et quingentesimum.
zo r at Dauid Falkner wyt my hand.
per vestre paternitatis humilem seruitorem.
Reuerendo in Christo patri et domino domino episcopo Drondalie jn Noruegia etc.
Kong Frederik underretter det Norske Rigsraad om, at han, især ved mange fremmede Gesandters Ankomst, er forhindret fra at komme til Oslo efter Bestemmelsen, hvorfor han affærdiger sin Sön, Hertug Christiern, med nogle Danske Rigsraader derhen for at forhandle om Rigernes Anliggender og beder, at Rigsraadet der vil oppebie deres Ankomst.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 20). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegl. (Se Dipl. Norv. VII. No. 664). [605 aar1529] 
Fredericus dei gracia Dacie Sclauorum Gothorumque rex jn regem Noruegie electus dux Slesuicensis Holsacie etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kiere herrer oc venner wiider att som wij ether tiilforn haffue tiilscreffuett att wij wiszeligen nu tiill sanctj Hansze dag myttsommer ville wærett wthij Wpslaa oc ther annammett wor kongelige kroning oc hiulpett mett ether huer mand fattuge oc riige log oc rett oc wij nu ther fore ære kommen hiidt tiill Køpenhauffn paa samme reysze oc haffde nu visszeligen formodett oc agttett oss tiidt jnd i riigett tiill ether tha fore mange adtskiillige merkelige orszager skiildt som wore riiger Danmarcken Norge oc wore *førstomdom ere storligen oc merkeligen anlegendes oc besønderligen fore merkelige wdtlenske herrers oc førsters keyserlige maits. konngen aff Frankeriigs konngen af Vngers konnungen aff Pollens oc andre førsters szendebudt oc ambasiater som wij mett aller første visszeligen formode oc venthendes ære tiill oss att komme hiidt jnd i riigett Danmarcken oc wij fore sliig merkelig handell oc leligheds skiildt som riigerne oc wore førstomdom nu paa henger kwnde wij ycke ther fore selffue personligen komme tiidt tiill Norge paa thenne tiidt oc wij nu ther fore wille mett thet aller første forskiicke tiidt jnd i riigett tiill Opslaa høgborne første hertug Christiern wor kiere søn mett noger aff wortt elskelige Danmarcks riiges raadt som mett ether schulle handle wore oc wore *riigeres oc thess jndbyggers gaffn beste oc bestand. Thij bethe wij ether kerligen som nu tiilstede oc forsamblede ære wtij Wpslaa athij wele ether ther fortøge nogen føge tiidt oc ther mett ycke lade ether wære besuorede tiill saa lenge for ne wor kiere søn oc wore mend oc raadt tiid tiill ether kommendes worde, wore skiib som mett thennom tiidt løbe schul!e ligge altingest szegelrede oc mett thet første, nest guds hielp tiill ether wentendes ære her epther mwe i wiide att rette ether oc wille wij thet kerligen oc gerne mett ether forschiille oc bekiende. Jn Christo valete. Ex castro nostro Haffnensi ipso die beati Botulphj abbatis anno etc. mdxxix nostro sub signeto.
Reuerendissimo ac reuerendis jn Christo patribus dominis archiepiscopo episcopis prelatis strenuis militibus ac militaribus consiliariis nostris Noruegiam jnhabitantibus coniunctim et diuisim nobis sincere dilectis.
[606 aar1529] 
Hr. Henrik Krummedike beretter Erkebiskop Olaf, at hans Sendebud Arild, da Bispen af Sjæland ved hans Ankomst var död, har henvendt sig til ham om at befordre Erkebispens Erinder hos Kongen og Rigsraadet, paa hvilke ogsaa Kongen har givet godt Svar, ligesom denne ikke har villet afgjöre noget med Hensyn til Hr. Vincents Lunges Klager over ham paa egne og Svigermoderens Vegne i Anledning af berövede Forleninger og Gods, förend han har hört Erkebispens Forklaring; yderligere skulle de tales ved i Oslo, og imidlertid tager Hr. Henrik efter Erkebispens udtalte Önske altid dennes Parti, hvor Anledning gives.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2814). Brevform; udvendig forseglet.
Myn ydmyge kierlig helszenn tilforne sendt ethers nade met wor herre. Werdigeste werdughe fader kiære herre will ethers nade werdes atwide at then tid ethers nades sendebud Arrild kom hidt till wor kiæreste nadigeste herre, tha wor then gode herre bispen aff Siæland dødt tha kom ethers nades budt till meg oc badt meg at ieg skulde forførdere ethers nades ærende till wor kiæreste nadigeste herre thesligest till the gode herrer Danmarcks rigens raadt. hues ieg oc giorde. Och swaret wor kiæreste nadigeste herre aldelis well till alle ethers nades ærende, oc setther stoer loffue till ethers nade, haffde oc nogen dage før ethers nades budt kom. doctor Vincentius sith budt och schriffuelse hoes wor kiæreste nadigeste herre oc gaff stoer klage paa ethers nade at ethers nade haffde ladet thage hans forlæning fran hanum som han haffuer aff wor nadigeste herre. Och thesligest schulde ethers nade haffue ladet thage fran hans husfrues moder hindes forlenning oc vij eller viij aff hindes gorde och mere end xx m marc i sølff guld oc ware, oc fick han ther ingen schriffwelsze paa aff wor kiæreste nadigeste herre, andet end wor kiæreste nadigste herre swaret ther till at han wisthe icke huadt trætthe ethers nade oc hanum emellom wor kommen, oc ther fore icke kunde giøre ther noget till oc ey wilde, før hans nade haffde thalet eller ladet forfare hoes ethers nade ethers nades willie oc hues ethers nade haffde ther vtj atsige. Och formoder ieg at hans nade haffuer schreffuit ethers nade till om alle ærende ydermere will ieg well giffe ethers nade tilkiende nar gud will wij komme till sammen i Opsloo, som ethers nade schreff meg till tilforne at ieg skulde sware goth till ethers nades thale huor oc nar ieg ther noget hørde ethers nade anrørendes war. tha maa ethers nade wide at ieg haffuer thet giort oc saa giøre will i thee oc alle andhre made som ieg willde ethers nade meg giøre schulde, och huor jeg kand wære ethers nade till willie oc kierlig tieniste will ieg altid gerne gøre. her met ethers nades werdigheit gud befalendes till ewige [607 aar1529] tidt. Schreffuit paa Kiøpnehaffn sloth sanctj Botulphi dag aar etc. mdxxix o.
Ethers nades ydmyge throe thienere oc ven Hinrick Krommedige Ridder.
Verdugesthe fadher met gudt her Oluff archebiscop wtj Trundhiem ydmygeligen.
her Henric Krummedick.
Hr. Vincents Lunge beretter Hr. Esge Bilde, at han og hans (Sviger)moder Fru Ingerd ( Ottesdatter) ved Ankomsten til Oslo 24 Juni forefandt Kongens Aftenen forud ankomne Bud med Efterretningen om, at han selv var hindret fra at komme til Oslo til den berammede Kroning, men at han vilde sende sin Sön og nogle Danske Rigsraader derhen for at handle i Forening med det Norske Rigsraad; en Kannik fra Throndhjem har ogsaa bragt Erkebiskop Olafs Undskyldning for, at han ikke kan möde, hvilket Hr. Vincents kun anser for Udflugter, da det nu er fjerde Gang, han unddrager sig for at udföre Kroningen.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 21). Brevform; Helark med udvendig Forsegling. Intet af Brevet egenhændigt.
Venligh kerligh hiilssen alltiid tilffornn send met vor herre. Kerre her Eske frende oc synderligh gode venn maa i vide at mynd modher frw Jnger oc jegh komme hiid tiill Opslo met behollenn reysse sancte Hans dagh oc fwnne ther for oss kongelige ma tz vor keriste nadige herris jacth oc bwd om affthenen tiillffoernn indkomne met [han scriffuelsse tiill Norigis riigis raadt lyendis at hans nade for merchelige verff oc erendis skylldt hans nadis land riige oc førstendømme andrørendis saa oc for keysserlige ma tz oc høgborne førsthers oc konghers aff Francheriige Engelandt Vngerenn Skottland oc Porthegallenn merchelige ambatziatthers tiill segh dagligen formoendis tilkwmst jngeledis kwnne personligen giffue segh hiid tiill Opslo paa thenne tiid synd kongelige krøningh vndffangendis. Dogh ville hanss nade indskiche met aller snariste hanss nadis herre sønn hartwgh Christiernn met nogre aff Danmarchs rigis raadt som met Norigis rigis raad hwer mand till lagh oc ret hielpe skall begerendis ther fore Norigis rigis raad her i Opslo hanss nadis herre søns tilkwmst ville forbie. Aff the budt som i skicchede tiill erchebispenn aff Trwndhem haffuer iegh end nw inthet aff fornwmmet andet end them skulle twiffle fast paaet i Trwndhem om thet skulle vere ethers tienere. Er her komen en aff erchebispens [608 aar1529] chanicher met breff tiill raadet lyendis at hand for krigh oc orloff som nw er bode tiill lands oc till vands jngeledis paa thenne tiid kand kongelige ma tz krøningh besøge *kwnne etc. Oc effther thii thet er nw then fierde tiid hand kongelige ma tz krøningh weyret oc affslaet haffuer er ther got at formerche hwad meningh ther vndher er. Jtem kommer hiid met hartugh Criistiernn hanss nadis førstinne bispenn aff Vendszyssell bispenn aff Viborgh her Henrich Krwmmedige mynd brodher her Owe Lunge her Jehann Oxe her Otte Krwmpenn. Kerre frende bether iegh ether gerne i ville ramme oc vide myt beste i myn frauerelsse oc scriffue megh tiill om alle honde erende met thette samme budt tiill bage ighenn vill jegh i alle erlige tilbørlige made met ether alltiidt kerligen gerne forskylle. ladher frwer oc jomffrwer begrøsse ether met mange twsende gode netther. Beffallendis ether gudt. Datum i Opslo onsdagen effther Petri et Pauli ap(osto)lorum anno etc. mdxxix.
Vincencius Lunghe ritther
Erligh velbyrdigh mand oc strenge riddher her Eske Bille høffwitzmand paa Bergenhus synd kerre frende kerligen.
Kong Frederik ( I), der ved andre magtpaaliggende Sager er hindret fra at komme til Oslo til den berammede Kroning, befuldmægtiger sin Sön Hertug Christian og fire Danske Rigsraader til at begive sig derhen og i Forening med det der forsamlede Norske Rigsraad at afgjöre de for Herredagen indkommende Sager med samme Virkning, som om han selv personlig var tilstede.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 22). Seglet vedhænger.
Wyr Friderich vonn gots gnadenn zw Dennemarckenn der Wendenn vnnd Gotthenn khunig: erwelther kunig zw Norwegenn: hertzog zw Sleszwigh: Holstein: Stormarnn vnnd der Dithmerschenn graff zw Altenburg vnnd Delmenhorst: thuen kunth vor alszweme: nachdem wyr vorhinmals denn erwirdigstenn: wirdigenn: jn gott herrnn ertzbisschoffenn: bischoffenn: prelatenn: ritternn: eddeleutenn vnnszers reichs Norwegenn vnnd den gemaynenn desselbigenn jnwonere zugeschriebenn habenn: das wyr gewyszlich: auff den Joannis zu mitszommer wolthenn zu *Obszolo erscheinenn: vnnd dar entpfangenn vnnszer khoningliche krone: darbeneffenst eynen jedenn zw rechte *hehelffenn: [609 aar1529] Szohabenn wyr darumb vns perszonlich hieher jnn vnnszer stadt Copenhagenn gefuget vnnd gedachtenn dieselbige raysze zuuolbringenn: dwyll wyr aber durch mergkliche vrsach: dar ahne vnnszem reiche Dennemarckenn vnnd andere vnnszere furstendhome vhill vnnd hochgelegen auch staetliche potschafft: geschickte ambasiat: von kayszerlicher maitt: khoninglicher wirdenn zw Franckreich zw Vngernn: Polenn: vnnd sonst andere furstenn hie bey vns jm reich teglich hierzukommen vns vormuten zw szolicher vorgenummenn raysze bey euch zuerscheinenn sein vorhindert wurdenn: Darumb szo habenn wyr nhu dohin geschickett: denn hoichgebornn furstenn: herrnn Cristiann vnnszernn liebenn shon: myt sampt etlichen vnnszers reichs zw Dennemarckenn rethe: als nhemlich: denn erwirdigenn jnn gott herrnn Stigge Krumpen bischoff zw Borlohm: her Heinrick Krummendick Otte Krumpenn rittere: vnnd Knuth Guldensternn: vnnd ehne samptlich myt den erwirdigstenn: wirdigenn jnn gott herrnn ertzebisschoff bischoffenn: prelatenn rittern vnnd eddelleutten vnnszers reichs Norwegenn rethe: de nhun verszammelt werdenn zu dyeszen reichstack zu Obszelo vulmacht gegebenn zuuorhandelen der beide reich euigs bestands vnnd bests vnnd zu nyderlegung aller zwidracht vnnd vneynickait: szo sich allenthalbenn erfundenn wirdt vnnd erhelteten zwischenn vnnszernn vnderszasszenn jnn reich zw Norwegenn vnnd zuuerhelffenn jedem arm vnnd reich: die vor szie erschienen werdett vnnd vnrecht geschiehnn js: szo vhill alsze recht js nach Norgischenn rechte vnnd guther alter gewanheit. Vnnd wes hoichgemelther vnnszer lieber shun myt sampt vorgenanthenn vnnszernn liebenn rethenn Denisch vnnd Norgisch vonn vnszert vnnd der beide reiche wegenn: dar thuen: handelenn oder beschlisszenn werdenn dieweill szie aldar vorszammelt sein: soll vnnd mach bey fulmachtt bleibenn: gleich ab wyr doselbst myt aigener perszonn vorhandenn vnnd jegenwerdich werenn: Datum auff vnszerm slosz Copenhagen mithwochens nach Petri vnnd Pauli apostolorum: anno etc. xxix o.
Kong Frederik I meddeler sin Sön Hertug Christian og de fire Danske Rigsraader, der sendes til Norge, en Instruction, hvori det paalægges dem at söge at forlige de indre Stridigheder i Riget, at træffe hensigtsmæssige Foranstaltninger med Hensyn til Lenenes Forvaltning og Kong Christiern II. s mulige Tilhængere, at underhandle med det Norske Rigsraad om Stadfæstelse af de tidligere mellem Rigerne bestaaende Traktater og at underrette samme om Kongens Bestræbelser for at erholde Viken tilbagegivet fra Sverige.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 23. a). Seglet mangler. [610 aar1529] 
Jnstruction vnnd geschefft: die furstliche :g: zw Holstein: hert[zog Cristiann myt sampt denn erwirdige]nn jnn gott herrnn Stygge Krumpen bischoff zw Borlom: her Heinrick Krummendick: h[er Otte Krumpen rittere: vnnd Knuth] Guldenstern Dannemarcks reichs rethe: durch vnnd vonn khoninglicher wirde zw Dennemarcken . . . . . . . . . . . . . . . . . [auff jrer] raysze jnn Norwegenn auszzurichtenn vnnd zubesturenn: beuolhn js wurdenn: Zum erstenn das s[zie jnn allem jr best]s thun: das szie mugen vortragenn vnnd vorgleichen den zanck vnnd vneynickait: de dar ys: zwischenn des reichs r[ethen vnnd den] gemaynen jnwonerenn des reichs Norwegenn das solichs zu eynem guten vortrack vnnd eynickait: beigelegt vnnd k . . . . . . . zwischenn arm vnnd reich zu recht oder gutliger weysze entschidenn mack werdenn: Zum anderenn das szie derg[leichenn m]yt denn reichs rethenn doselbst helffen jderman arm vnnd reich: szouill alsze recht js: anhe gunst: gifft noch gabe: na[ch er]weisung des Norgischenn rechts: nach alther gewanheit: Dergleichenn das szie auch betrachtenn vnnd erfarnn: w[elchs] lehnn: die zu denn slosszerenn gehorenn: gelegenn vnnd genossick sein: das sie mogenn zw den slosszernn gelecht werdenn: zu der enthalthung: auf das: das kho e: maitt: nicht alle jar zu der behuff zubus oder zulage zu dem von dem seinen andern eigenthumb: als seine kho: e durchleuchtigkeit biszher gethaenn habenn ge . . . . . . . ffen: vnnd welchs lehn: darnach vber bleibenn: das szie denne vorlehnet: werdenn: leutten die dem reiche douon nutzlich dien[st machen]n: doch das szie myt dem alder ersten: das kho e: w: antzeigenn sollenn vnnd schrifftlich zuerkennenn gebenn ab seine [kho e maitt.] welche lehne sie vorlehnt habenn: befulbordenn vnnd bewilligenn wollenn: Jtem das szie auff das aller vleissigst erfarnn vnnd verkuntschaffenn lasszenn: ab daselbst jm reich: etliche vorhandenn werenn: oder vordechtlig gehalten wurdenn die koning Cristiernn anhengick sein: das dieselbigenn nach geburlicher weysze mugen gestraffett werdenn: Das szie auch vorhandelenn: bey des reichs rethenn zw Norwegenn: das die brief[e v]nnd vorsziglung: die gemacht vnnd gegangen sein zwischen diesze beide reiche: mugen bey macht pleibenn: dieszen beiden reichen zu[m gu]tz vnnd frummen: Dergleichen das auch denn rethenn doselbst zuerkennen gebenn: das kho e: durchleuchtigkeit vnnd de[s re]ichs rethe zw Dennemarckenn habenn vorhin offtmals zugeschriebenn vnnd zuerkennen gegebenn khonincklicher wirde etc. zu Swedenn belanged Wygen: das dasselbigk widderumb zum reich zu Norwegenn kummen muge: Szo [611 aar1529] habenn kho e. w: zw Dennemarckenn etc. abermals des vnnd anders halb an hoichgenenthen khoning zw Schwedenn etliche rethe geschickt: das myt seiner kho n: w: gentzlich zuhandelenn: szo bald szie widderumbkummen: vnnd was dieselbigenn erlangt: soll jhne zum schirstenn [mitgetheilt] werdenn: Auch sonst alle andere gelegenheit vnnd nottorfft. die jm reiche vorhandenn: vnnd hie . . . . . . nn sein: do kho e maitt vnnd denn beidenn reichenn angelegenn js: myt deme pestenn zubetrachtenn: . . . . . . . . . . [vnnd son]st do jn zuhandelenn wie kho e: maitt: das zu euch vorszihett. Datum auff vnnszerm slosz Copenhage[n mithwochens n]ach Petri vnnd Pauli apostolorum anno etc. xxix o.
Kong Frederik I underretter Norges Indbyggere om, at han, da han selv ved vigtige Forretninger er hindret fra at komme derhen, sender sin Sön Hertug Christian ind i Riget for at hjælpe enhver til Rette og beder og befaler derfor alle at adlyde og bistaa ham som Kongen selv.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 23. b). Seglet vedhænger.
Wyr Friederich vonn gotts gnadenn zuw Dennemargkenn der Wenden vnnd Gottenn koningk erwelter koningk zuw Norwegenn, hertzog zuw Sleswig, Holstenn Stormarnn vnnd der Dytmerschenn graue zuw Altenburg vnnd Delmenhorst wunschenn denn erwirdigestenn wirdigenn jnn gott hernn, ertzebischoffenn, bischoffenn prelaten ritteren eddelleutenn, burgerenn pawrenn vnnd allen jnwonerenn vnnses reyches Norwegenn vnnser gnad vnnd gunst zuuor. Liebenn getreuwenn, nachdeme als wir etlicher trefflicher vrsach halb nycht kunnenn selber vnns jnn eigener person jns reych bey euch erfugenn, so habenn wir nuhn zw euch hinein geschicket denn hoichgebornen furstenn herenn Cristiaenn vnnsernn liebenn shun, aldar vonn vnnser wegenn eyn zeytlangk zuuorharrenn, vnnd jedereman, arm vnnd reych, die vor seiner liebe erscheinen recht zuuorhelffenn, Darvmb pittenn vnnd gebietenn wyr samptlich vnnd eynenn jedenn besunderlich, das jr jnn vnnserm nycht darseynn, seiner liebe gehorich volgafftich beystendich, vnnd gleich vnns selbest gehorsam seyth vonn vnnserent wegenn, jnn der gestalt als seine liebe euch wirdt antzeigenn laissenn, Dergleychenn pitten vnnd gepietenn allenn vnnszernn amptleutenn vogedenn vnnd allenn anderen, die vns vnnd vnnsers reychs Norwegenn sclosser, houe, lehnn jnhabenn, do seine liebe wirdt hinkommenn, seine liebe myth dem bestenn, vnnd allem gutenn vorfurdert, vnd solliche sclosser houe vnnd [612 aar1529] lehne offenn staenn, vnnd einziehenn laisset, auch daselbest myth guter vnderhaltung besorget, vnnd wes seine liebe mehr bedarfftich jst, gleych ob wir personlich selbest do vor handenn werenn vorfurdertt, behulfflich seyth, vnnd also jnn diesem euch gutwillich fyndenn laisset. Datum auff vnserm sclos Copenhagenn midtwekens nach Petrj et Paulj apostolorum, anno dominj xv c vnnd xxix vnder vnnserm koniglichenn secret.
Ansögning fra Adelen og Lagmændene i Norge, angaaende Privilegier, Len, Rettergang, geistligt Gods, Kjöbegods, Sædegaarde og Mageskifter, Tiendefrihed, Skatter og Oprettelse af et Jomfrukloster, (bestemt til at forelægges Kong Frederik I ved hans Ankomst til Norge og forsynet med Bemærkninger af Hertug Christiern).
Efter Orig. (?) p. Papir (4 Bl., hvoraf kun de 2 förste og Beg. af 3die beskr.) i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 1. b). Uden Segl. (Bemærkningerne i Randen ere skrevne med en anden Haand).
Høgborniste første stoermechtiigeste herre her Frederick medt gudz naade vdtuoldt koning thiill Danmarck och Norgie hertiig i Holsten Stormeren och Dytmersken greffue Oldenborgh och Delmenhorst waar aller kereste naadige herre Effther thii eders naades høgmectiigheiitt aff then alsommectiigeste gudh er kallett hiidt vdhij thette landh thiill ein herre och koning langsamelig thiidt att wæree the meinige jndbyggere thiill ein christeliig regiment och wellfartt ein naadig och gunstig herre. Eders: N: høgmectiigheiittz vnderdanige willige troo tienere och vndersaatthe aadell och lagmend herr vdhij thette riige Norrige ydmygeligen tiill kenne giiffuendes thesse efftherschreffne brøster punchter och articler hobendes thiill gudh aff E: N: høgmechtiigheiitt eit naadigt och gunstigt swaer ther paa foruentendis ere. Først atth wij ere begerendis paa meinige Norgies riiges indbyggers wegne att E: N: Kong e Mtt. wille naadeligen vnde och tillade att Norgies loug priuilegiier herliigheiider rettebøther och friiheiider vdgiffne aff framfarne koninger herrer och førsther motte bliffue wid theris fuld macht vforkrenket och vforcorthet i alle maadhe som E: N: herre fadher oc andre framfarne herrer och koninger thette riige loffuit och tiillsagt haffue: doch saa: att ther som nar the godemendt wdtj Norige wille giffve the articler schrifftligen till kiennd(e) thaa vill F: N: gierne giffve thet K. M t tilkiennde oc forhandle till thet beste. [613 aar1529] Norgies laeg och priuilegier jcke nu i nogre artikle brugis kandh for then leiiligheiit som seg nu i riiget begiiffue kand, motte reformeres: effther eders naadis kong e mtt. gode wilgie och raadz raaedh: och medt riigens infødde edelinghes wilgie och samtyckie. Thett andre ere wij alle samptliken begerendis aff Edhers Kongelig Mtt: at E: N: wille gunsteliigen tillade att alle riddere riddermendzmendh edelinger friimend oc lougmendh motthe worde niutendis theris gammelle friiheder och herliigheiidher som the aff areldtz thiidt hafft haffue och forsee thennom huer effther sin staet medt ein erliig och tilbørlig vnderholding aff kronens godts oc len szaa att the kunde holde folck: Eders N: och riigiet thiill tiæniste vden theris skade och forderff: och ther medt affuergie riigens fiendher. will Ko: M t: wide att ramme oc wide theris gaffven oc beste oc forsee thennom mett kronens lænn hver effther synn stadt som the tiene Ko: oc riget till Thett tridie att jnghen motthe stemffnis fraa sin rette laeg soegn: och ehuem der haffuer thiillthaell thiill noghen om goedts eller eiigedeiilder: att thet motthe søghies i then samma lagsoegn: szom thett ligger effther logen Thett fierdhe att hues prebender som sticthet ere aff waare forælldre: och jcke nu vpholdis medt tilbørliige tiæniste: att wij motthe søgie samme waart goedts ighen effther som huer kand beuise medt breff segell och liffuendes wittne. ad adelen wille lade besøge Ko: m t: mett theris schriffvellssze thaa will F: N: forhandle thet wdtj then beste meningh. Thett femte at E: N: wille vnde och tillade att fatige och riighe motthe igen faa panthegoedts och alt andet som taget och vlaglige ær kommet tiill kirker och kløster och att E: N: wille vnde och thilladhe att alle befallings mendh schulle were plictiige at giiffue seg i rette for allt panthegoedts: och alt thett som vlogligt ær taget och nu er vnder kronen som bysper abother och andre geistliike før haffue hafft: oc ther offuer liide hues loug och rett kand beffindes. vt supra Thett sietthe: att formiddels then store trette och veinigheiidt her er i riigiet om købe gots: som lagen thet medt saa mange wilkaar forclarer att thett sælies och kiøbes schaell: ere wij begerendes att effther Norges logh [614 aar1529] ther motthe gøris ein lidelig handell om: att thet icke schulle henge vdhij saa mange wilkor szom her till werit haffuir thiill ein bettre samdrectiigheiitt. Thett siuendhe att huor som noghen riddermendsmend eller lougmendh haffue nogre sedegaardher: Som hver will andtsvare fore gvdt. eller wille vpbygge seg nogre sætegaarde at the motte them nyde frij vden all kongelige tynghe [och ther som kronen eller kirkien haffue noget gotz thennom beleyligt att thett motthe makeskifftes vdij liige renthe ther emodt jgenn: Tesliigest huor wij haffue nogen gaardh i kiøbstederne szom wij sielff bruge oc besidde att wi them maa nyde vdhen all thynghie. vt supra Thett otthende att adelen och lagmenderne her vdhj riigiet maa nydhe the friiheiider om tiendhen som ordinantzen lyder vdhi Danmarcks riighee. vt supra Thett niendhe er thett saa skeer att noghen tynghe eller skatt schulle komme paa meynige riigiet fatiigh almughe eller landzens jndbyggere att thett motthe tha offuerwæyes: aff the herrer och godhe mend szom Norgies riigis leiiligheitt wiidhe: att huadt huer landes orth formugendes ær valett et est iustum. Tessze forschreffne punchter och articler: ere E: Naades Høgmectiigheiit ydmygelighen thill kende giffuendis thiill att formere och formindre effther E: N: gunstiige tycke: och Danmarcks riiges raadz raadh E: N: H: vnderdanige williige hoersam plichtig tro tienere meiinig aadell och lagmend: vdi E: N: riige Norgie Thett tiende att E: N: Kong e Mtt wille werdhes att her vdhij thetthe riighe motthe stichtes eit jomfrukloesther att ther kunde holdes eit christeligt regimenth i saa maadhe att huilken riddermansmand gudh tiillføger manghe børn att the ther motthe haffue theris erliig och tilbørlig vnderholdingh paa thett the jcke schulle komme i vfritz folkes hender eller komme vdhj noghen anden armotth.
[615 aar1529] 
Hertug Christiern, Arving til Norge, beder Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, at han, hvis han mærker, at Erkebiskop Olaf vægrer sig ved at drage til Oslo, vil söge at erfare, hvad han har isinde, og med det samme Bud give ham det tilkjende tilligemed hvad andet, han kan erfare, og som kan være nyttigt for ham at vide.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 24). Brevform; Halvark m. Spor af udv. Forsegl.
Christiernn mett guds naade ret arffuing til Norge hertug i Slesuigk Holstenn Stormarn oc Ditmerschen greffue i Oldennburg oc Delmenhorst
Vor sønnderlig gunst tilfornn. Kiere Eske wij betthe (e)tther kierligenn at ther som i vdj nogenn maade formercke och forfare kunde at erchibispenn seg vntrycker och ey will giffue seg hid till oss som wij hannom forschreffuit haffue atj tha mett aller største flid och beste lempe wille lade forkundskabe oc forfare, huad hanns fornement anslag och mening er och for huad orsag hannd seg hid icke giffue will och i wille giffue oss thed strags vfortøgert mett thette samme bud myntligenn tilkiennde huessz leilighet i ther om forfare kunde som i kunde tencke wor kiere herre ffader och rigernne magt paa ligger och huessz anndre tidinder i forfare kunde wille och giffue oss thennom mett thette samme bud tilkiennde szaa wij kunde wide huat leilighet paa ferde er och [huor effther wij oss retthe skulle. Giører her vtindenn som wor kiere herre fader oc wij etther fuldkomeligen tiltro, thet wille wij vdj alle maade kierligenn mett etther forskylde och bekiennde. Befalindis etther gud. Schreffuit paa Aggersszhus otthennsdagenn nest effther sancte Margarete virginis dag aar etc. mdxxix vnnder wortt signnett.
Manu propria.
Oss elskelige Eske Bilde høffuitzmannd paa Bergennhussz.
Roger Dischaunt, Kjöbmand i Newcastle, erkjender at have oppebaaret 100 Bergergylden af Erkebiskop Olafs Tjener Jon Skot.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2700). Med et skrevet Bomærke. (Se ovenfor No. 589-90 og nedenfor No. 610).
Thes kennest [jeg *Richert Dichant køpman til Nyekastell met thette myt opne breff ath jeg haffuer annamedh ok wpboreth aff Jon [616 aar1529] Scot her archibisps Oleffs tiener po then nadige herrens vegne sommen som dragher till j hundreth Berger g(yllen) for hwilkith for ne hundreth Berger g(yllen) haldher jeg meg well aat nøgedh ok betaled. Till yttermer vissa ok sanning setter jeg mit merke for thette breff som scriffuedh er j Berghen sancta Anna dagh om sømeren anno dominj m o d o xxix.
per me Rogerum Dychaunt. manu mea propria
Quitt. paa .j c. g(yllen).
Kong Frederik meddeler Hertug Christiern som Svar paa dennes Brev en Del Forskrifter angaaende hans mulige Ophold i Norge Vinteren over, om Fetalie og Skibe, om Hr. Henrik Krummedike og den af Hr. Vincents Lunge indkrævede Skat, om Erkebispen og Fru Ingerd ( Ottesdatter), om Biskoppen af Hammer og Hr. Olaf Galle, Gjengjerden og Mynten, om Esge Bilde, Befæstninger i Bergen og Kirkernes Klenodier, om Topdals Laxefiske, et Uhr m. m.
Efter Orig. p. Papir (2 Folioark) i norske Rigsarkiv. Uden Segl, da Convoluten mangler.
Vonn gots gnadenn Friderich zw Dennemarcken der Wendenn vnnd Gotthen khunig: erwelther khunig zw Norwegenn: hertzog zw Sleszwigh: Holstenn: Stormarnn: etc.
Vnnszer freuntschafft vnnd was wir sonst aus vetterliche trwe mher liebs vnnd guts vormugenn alltzeit zuuornn: Hoichgeborner furst: freuntlicher lieber shun: Das d: l: glucklig vnnd gesunt myt den yren vbergekhumen: sollichs horen wyr gern: vnnd sein desselbigen erfrewt Szo aber nhun d: l: jm ersten brieue vns thut schreibenn: das szie den ertzebischoff von Drunthen vorschrieben: vnnd vnnszes rades darinn thut begerenn: ob d: l: seiner zukumpst abharrenn: vor eins: vnnd da szie den winther dho bleibenn: szo verne das die nottrofft heischenn wurde: wor szie danne vitalie bekhomen solten etc. Darauff wollen wyr d: l: [dieszen artickell freuntlicher meynunge vnnszer gemuthe nicht verhalthenn: das vns radtszam dunckt: das d: l: dieszenn artickell: myt jren beyhabenden redenn: Denschenn vnnd Nordischenn wollenn fleissig beraidtslagenn: dar danne befunden: das szie des bischoffs zukumpst: abharrenn khontenn: szo segenn wyr sollichs myt vor gudt vnnd raidtszam an: Schickenn d: l: zu der behoiff hie bey eynn schiff myt vitalie: szo wyr jtzt meist geradenn mugenn: khonten [617 aar1529] den auch nhun d: l: radt findenn: das szie den winther vber aldar: es were zw Aggerhuszen ader Bergenn: muchten vntherhaltung haben: liesszen wyr vns wolgefallen: were auch woll radtszam: wo aber nicht: szo ist das eyn geweyset wech ane jm selbst: Darumb wollen d: l: myt den Denischen vnnd Nordischenn redenn fleissigligh radtslagenn: das szie vnderhalthung bekhomenn mugen: jn anszehunge: wyr d: l: vor dieszenn anstandenn winther kein vitalie mher mugen ader khonenn zuschickenn: was vor vitalie jm schiffe seinde wirdet: desselbig werdet d: l: vnnszer amptmann [alhie zw Copenhagen eynn khlar register zuschickenn. Wor danne nhun de dinge allenthaluen sich alszo zutragenn wolden: das d: l: den winther vber darselbst khonthenn vnderhalthunge myt eynem antzall volcks: damidt d: l: vorwart vnnd beszorget were: habenn: szo lasszen wyr vns gefallenn: das d: l: die drey schiff: die hoybercke vnnd die zwo jachtenn bey sich behalthenn: Vnnd mugen alszdann d: l: vns die andern schiff: myt Denischenn vnnd Deutzschenn wol bemannet vnnd besetzt: wanner die rede nhun abziehenn werdenn: widderumb zw rucke schickenn: Wir habenn an Heinrichen Krummendick lasszen schreibenn: das ehr sich dieszenn winther: vns zw gnedigem gefallenn: dar bey d: l: wolle bleibenn vnnd sich enthalthenn: vnnd d: l: nebenst Eschell Bildenn vnnd anderenn: radtszam sein: Andere Denische rede wysszenn wyr d: l: nicht zuschickenn: Szo habenn wyr auch niemandes vonn Deutzschenn rethenn bey vns: dan allein Johann Rantzowenn: den khonen wyr nicht geradenn: Ehr wyr auch den probst zum Reynebekenn derhalb thun begrusszenn: szo kumpt der winther heran: das wyr jne vor den winther nicht schickenn khonenn Den slyhanen wolthenn wyr d: l: gerne vbergebenn: aber wyr musszenn denselbenn zw vnnszer daglighs gebrauch habenn: vnnd jtzundes ist er auch nicht hir Von wegenn der schatzung szo doctor Vincentz vffgehabenn: haben wyr an doctor Vincentz: schreiben lasszenn: das er nicht allein von dieszer letzstenn vffgehabenn schatzung: sunder auch von dem furigenn eingenhomen schattzung eigentligh rechenschafft thun solle: vnnd schickenn d: l: hiebey eyn clares register: von der eingenhomen schattzung: wie vhil eyn jeder gegebenn hatt: vnnd szo wyr dann derselbenn keine mher: dan das allein vnnd ausz vnnszer cantzeleyenn nicht geraden mugenn: szo jst an d: l: vnnsze fruntligs szynnent: szie wollen sollichs auszcopierenn: vnnd das original [vns widderumb zuschickenn [618 aar1529] Myt vor (dvs vrou) Jngeburgh wysszenn wyr anders nicht zuthun: dwyll szie vff denn ertzebischoff sich thut ziehenn: das sollichs jn rouwe muge gestellett werdenn: bisz das die sachen zw eigentlicher auszdracht: khomenn wirdett Wyr wollenn aber d: l: getrwligh geradenn habenn: szie wollen nicht allein in diesszer: sunder auch in allenn anderenn: sachen sich gegenn die lewte: gutligh: glimpligh vnnd gnedig schicken dieselbenn myt deme bestenn an sich halthenn: nicht vber eylen lasszenn: dan darmidt werdenn d: l: eyn gudt loff jnlegenn: vnnd wyr behalthenn auch gutwyllige gehorszam volck vnnd vntherdhaenen: dar szie vns sonst khonthenn entfallenn vnnd widerwerttig szein: vnnd darynn allen fleysz vorwendenn: das die sweispalltung vnder denn vnderthaenenn: mugenn vffgehabenn: beygelecht vnnd vordragenn werdenn: vnnd szonderlichs myt dem ertzebischoue vnnd anderenn mher Vmb die betzalunge der knechten: darumb d: l: thun schreibenn: jst vnnszer meynu(n)ge: das d: l: zw denn knechtenn: szo szie bey sich behalthenn werden: zw jrer betzalung trachten wollenn: die andernn szo hie widderkhommen: wollenn wyr zu jrer betzalunge: gedenckenn: Der Denische adell vom hoffgesinde: szo d: l: werdett bey sich behalthenn: musszen jrer betzalunge woll harrenn: bisz szie widderumb bey vns khomen. Myt her *Oue Gallen: jst vnnszer meynunge: das d: l: jne woll sicher vnnd frey geleyte: ab vnnd an gebenn mugenn: vnnd seine entschuldunge anhorenn: vnnd ob ehr was gegen vns vorbrochenn: szo wollenn d: l: gnedigligh myt jme handelenn: vnnd gnade ertzeigenn: dan wyr wysszenn das dar nicht vhill zu holenn jst Von wegen des mattschats szo die lewt berait auszgegebenn: vnnd zubeszorgenn: dat szie nhun keinen mher auzgebenn mugen: wisszen wyr anders dartzu nicht zuthun: das d: l: damidt nach rathe der rethe wollen handelenn: vnnd gudigh myt denn lewtenn vmbgheenn: das wyr willigh volck behalten mugen: wie wyr nicht zweiffelenn d: l: werdenn das peste darinn thun: jodoch szo es de nottrofft furdert: vnnd das mans habenn muesz: szo jst das eynn geweyszet wech: vnnd khunen gedenckenn: das die furderunge wes harde geschee Von wegen der muntz: darumb d: l: thun schreibenn: das dieselbige vor gudt anszeghe: das sollichs vorbottenn wurde: wo danne nhun d: l: muntzenn wyll: mugenn wyr woll leidenn: das szie denn anderenn vorbietenn: vnnd selbst muntzenn: jodoch die szo gudt sey alsze alhie die muntze jst jm reiche Denmarcken. Wyr haben auch derwegenn an doctor Vincentz: vnnd Magnus [619 aar1529] Guldensternn: geschriebenn: das szie sich der muntze: szo verne d: l: muntzenn wyll: abthun sollenn. Den artickell von wegenn des ertzebischoffs zw Druntheim vnnd des bischoffs zw Hamer: das szie etzlich nachrede vff vnnszer perszon sollen gehat hebbenn: jst vnnszer meynunge: das d: l: jn geheim wolde kuntschafft darnach stellenn: jodoch dy auffs eusserlichsten darin nichtt vormerckenn lassenn: sunder das bestenn darin vorwenden. Vmb das jnuentarium dar Eschell Bildt vmb thutt schreibenn: sollichs wollenn wyr an doctor Vincentz vorschreibenn lasszenn. Der vhestunge halbenn wollenn wyr auch an doctor Vincentz schreibenn: das ehr darin nichts mher bwen soll: sunder d: l: habe das vorhin besichtigh: das dieselbe vhestunge jn nachtzeiten deme hausze zw Bergenn nicht zu furfang sey De kirckenn kleinodienn bedreffende: jst vnszer meynunge: wes zw den kirchenn gehorig jst: das szollichs bey denn kirchenn bleybe: jodoch vnnd alszo: das fleissigh vffszehenn gehalthenn wirde: das nichts durch frombde auszfhoringe: doruon vorruckt: vnnd ob was vorruckt das sollichs darumb widderbeygebracht werde. Alsze auch d: l: vns schrifftligh antzeigt: das szie etzliche guder sie seyn danne geistligh oder weltligh: zu der borgh legen mustenn: zw behoff d: l: vnderhaltunge: vnnd wyr derhalb eynn schryfftligh beuelh: zuschickenn muchtenn etc. Szo wollenn wyr d: l: auff den artickell nicht verhalthenn: das wyr ausz vrsachenn szollichenn beuelh nicht zuschickenn mugenn: Ob aber nhun etwes daruonn gedrungenn vnnd vordrucket were: das der kronen eygentlichenn byqweme: szo wollen d: l: darann sein: jodoch fugligh vnnd gudigh: das szollich der kronenn widderumb: zugestellett werdenn. Myt her Heinrich Krummendick wollenn d: l: handelen lasszenn: das die guder szo jme *vorlehunhalb beykommenn: vnnd deme hausze belegenn: deme hausze wolle folgen lasszen: vnnd das jme etligh ander gutter: sonst an andernn orternn jm reich: widderumb zugestellet werdenn: wes nuhn dysszes d: l: bey jme erhalthenn werdenn: szollichs werdenn szie woll jnne: Wyr habenn auch nicht vnderlasszenn vnnd derwegenn an d: l: beyhabenden rethe auch geschrieb(e)n das szie das beste thun sollenn. Die mastenn: wollenn vns d: l: wanner derselbigenn bottschafftenn gestadenn: myt dem furderlichstenn: myt eynem schiffe hieher gegen Copenhagenn: schickenn. [620 aar1529] Von deme laxfange: Topdall: sein wyr fryedtligh vnnd khunnens lidenn: das d: l: iiij last behalthenn: vnnd vns die vberigenn: zugeschickett werdenn: Den zeiger wysszenn wyr itzt alszo nicht zubekhommenn: es were danne: das szie eynen hanen vor eynenn wecker habenn wolthenn: Nichts deweyniger wollenn wyr dartzu trachtenn: szo d: l: aldar vorharrenn wirdtt das szie eynem zeiger bekhommen sollenn. Vnder der anderenn vitalie: szo wyr d: l: zuschickenn: haben wyr vorschaffenn lasszenn: das szie jrem begerenn nach: szo szie an her Magnus Goygen gethaenn eyne halbe last weithenn meel: vnnd eyn halbe last roggenn bekhommen sollenn Dweill wyr danne auch vnnszerm amptmanne zw Kaldingburg: Knudt Guldensternn lenger nichtt geradenn mugenn: jst an d: l: vnnszer freuntligs synnendt: szie wollenn gedachtenn Knudt myt dem furderstenn hieher schickenn: vnnd eynem anderenn das schiff beuelhenn Dyesszes alles habenn wir d: l: vff jr schreibenn freuntlicher meynunge jn andtwurdt nicht wollenn verhalthenn: der gentzligenn vngetzweifeltenn zuuorsicht: d: l: werdenn jnn allem das beste thun: vnnd wollenn d: l: myt jrer geliebtenn gemalh: sampt alle den jrenn: godt dem almechtigenn beuhalenn habenn: Datum *Copenhagem am donredage nach Petri ad vincula: anno etc xxix. o
: Jn presentia regis et consiliariorum eius Anthonius Wulfferdes secretarius subscripsit.
Abbed Hans i Hovedö Kloster mageskifter med Konventets Samtykke Klosterets Ödegaard Hvidebjörn (i Oppegaardsbygden) til Hr. Henrik Krum medike mod Ödegaarden Klemetsrud i Röken.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 66; IV. No. 476; VI. No. 269).
Jeg Hans abbed vdj Hoffde closter gør wittherligtt mett thette myt obnebreff att jeg mett myne brødres oc conuentt fulle ia oc samtycke haffuer nw met berod hug giortt eth venligt skiffthe met erlig welbyrdug mand oc strengge ridder her Henrick Krvmedige i soa moade [621 aar1529] at for ne her Henrick skall haffue oc følge en aff closters ødegarde som er Hwidebiørnen oc rentther aarlige tolff skellinge peninge att nyde brvge oc beholle frelselig e wnder seg oc sine erffuinge tell ewerdelige eygio mett all siin tell ligelsze som ther tell ligger oc lytt haffuer aff ariilds tiid oc ther emod skall ieg oc conuented igen haffue, en ødegord som hider Clemetzrud liggendes vdj Røgensoghen oc rentther aarlige fempten lispund saltt att haffue nyde brvge oc beholle frelsselige vnder closter tell everdelige eygio. Sker thet oc soa thet gud forbiwde att for ne Hwidebiørn bliffuer for ne her Henrick eller hans arffuinge aff wwnden mett nogen rett(er)gang, tha beplicther ieg meg oc conuented att igen lægge for ne her Henrick soa goed rentthe igen vden all hiindder ther poa i noger moade, Tell ydermere forwariing hengger ieg myt oc conuentz jnndsegle næden fore thette myt obnebreff. Giffuit i Oslo sancti Laurentij ma(r)tiris dag anno domini mdxxnono.
Abbitth Hans breff om Hwiddebiørnn som hand bitthe medt her Hendrick Krommedicke wdi *y enn andenn gaa(r)d som ligger y Røgenn sogenn paa
Kong Frederik I meddeler Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, at han har givet Hr. Herman Frese og Hr. Jens Viborg Beskjermelses-Brev efter deres Begjæring, da de forsvarligen ville prædike Guds Ord i Bergen for Almuen, hvorfor han ikke maa lægge dem Hindringer i Veien.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 28). Brevform; Kvartark med Spor af udvendig Forsegling. (Jfr. N. Saml. 8vo II. S. 312).
Ffrederich mett guds nade Danmarcks Vendes oc Gottes konning wdtuold konning tiill Norge
Vor sønderlige gunst tiilforn. Kiere Esge wiider att thessze breffuisere her Hermen Fresze oc her Iens Wiborg haffue nu wære(t) hoss oss oc begerett att the motte predicke oc lere guds ordt ther i Bergen fore fattuge simpel almwe oc wij ther fore haffue giffuet thennom wor beskermelsze breff saa att the schulle predicke som the ville selffue forsware oc beuisze. Bethe wij ether ther fore athij ycke vele tiilstede at thennom sker nogen forfang oc vrett emod samme wortt breffue wij thennom giffuet haffue thet forschiille wij gerne beffallendes ether gudt. Screffuet paa wort slott Kallungborge onsdagen nest epter wor frue dag assumpcionis aar etc. mdxxix vnder wortt signet. [622 aar1529] 
Oss elskelige Esge Biille wor mand raadt oc embesmand paa wort slot Bergen hwss.
Den Norske Kantsler Matthis Hvorf ( Hverv), Provst ved Mariekirken i Oslo, og Kapitlet sammesteds gjöre vitterligt, at dengang Hertug Christiern om Nattetid ved Morten Skinkel og nogle Drabanter lod afhente Mariekirkens Klenodier, var hverken Hr. Henrik Krummedike eller nogen af de andre Danske Rigsraader i Raad eller Daad delagtig deri; vistnok havde Hr. Henrik i Forening med Morten Skinkel overbragt Underretning om Hertugens Villie, men paa Provstens Begjæring om Raad havde Hr. Henrik svaret, at han ikke vilde befatte sig med denne Sag.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 29). Halvark m. Provstens paatrykte Segl og Levning af Kapitlets. (Se ovenfor No. 528.)
Vii effterscreffne Matthis Huøruff prouest tiill Marikircke i Oslo Norges riiges canceller (oc) menige capitel sammested giøre vitterligt for alle met thette mitt obne breff att then tiid hogboren fførste hertug Christiernn var kiereste nadigste herres konning Frederichs herre szøn lod hente oc annammede the clinodia aff Marikircke som hans nade haffue ville oc wtfeck, Ther wor huercken her Henrich Krummedige eller nogenn aff the gode herrer Danmarchs riiges radt som hans nade hade hiid i riiget fult huercken j rodt daad eller samtycke mett eller affwisthe then tiidt the henthes aff wort sachristij thet vij affwisthe i nogen maade. Thii Morthen Skynckell oc nogne drawentere mett hanum komme ther siilde om natthetiidt oc vttoge samme clinodia effter theres egenn vilgie. Thij ther vor jngen giensigelsze emod. Medenn wor tog forn de her Henrich Krummedige oc Morthen, Skenckell hoss meg tiilfforn oc gaffue forn de hertug Christiernns vilgie tiilkiende om samme clinodia. Thaa baatt ieg her Henrich om gode raadt oc tiilsuar ther paa. Suared meg forn de Henric at ieg ingen raat fick aff hanum j then sag huercken tiill eller fraa meden batt meg rode met gud oc mit capitell. Thij hand wille være then sag oc haldning bode j rodt oc gierninge j alle made wbewartt. Tiill sannyngen her om szom forschreffuit staar vidtne vij mett vort capitels jndsegle tryckyndes neden forn de vort obne breff met forscreffne her proffuestes jndszegle. Schreffuit j Oslo die Mercurj post festum assumpcionis Marie anno etc. mdxx nono.
prostens breff j Opslo ock cappittels breff.
[623 aar1529] 
Hertug Christiern, Arving til Norge, tillader Jon Nilssön ( Skak) for Troskab og villig Tjeneste, han har bevist Norges Rige, at kjöbe og sælge med Indlændinger og Udlændinger paa sin Gaard og andensteds ligesom en anden Riddermandsmand i Norge.
Efter Orig. p. Perg. p. Gavnö i Sjælland. Seglet vedhænger. (Trykt i Budstikken (2den Række), IV. S. 688.)
Vii Christiernn mett gwds naade rett arffwing till Norge hertwg vdi Sleswig Holstenn Stormarnn och Ditmerskenn greffue vdi Oldenburg oc Dellmenhorst, giøre alle vittherligt, att vii aff vor sønderlig gwnst oc naade szaa och for troskab oc villig tienneste, som oss elskelige Jon Nielsen Norgis riige her till giortt och bewist haffuer, och her effther troligenn giøre, bewisze, maa, oc skall, haffue vii vndt och tilladt och metth thette vortt opnne breff vnde och tillade, att hand mwe kiøbe och selge mett kiøpstedmendt bønder ach almwffe jndlenske och vdlenske till land och vandt paa sin gaardt och andersteds, liggerwisz som enn anden rittermands mandt her vm Norge vbehindritt vdj alle maade. Thij forbiwde vij alle ehuo the helst ere eller vere kwnde, serdelis burgermestere raadmendt byffogett och alle andre for ne Jon Nielsen her emodt hinder hinder lade, møde, platze, dielle, eller vdi noger maade forfang attgiøre vnnder vortt hyllest oc naade. Giffuit paa Aggershus, ffredagen nest effther sanctj Egidij abbatis dag aar etc. mdxxix vnnder vortt signnetth.
Manu propria.
Leest for rettenn till allmindelig herredag j Scheen denn 5: Jullij 1619:
Jesus. Jtt kongebreff, vduiszendis att adelen vdj Norge, haffuer aff arrildz tidt, hafft den frihedt, med att handle och vandle medt fremmede, saa vell som och med jndlendtzke
Dette er een speciel privilegium given Joen Nielssön Hartgjenger ellers kaldet Rosensverd til Oustgaar paa een öe udj Opslo fiorden 1529.
[624 aar1529] 
Hr. Henrik Krummedike beklager for Rigets og Kirkens Skyld i Brev til Erkebiskop Olaf, at denne ikke har kunnet indfinde sig i Oslo, hvor Hertug Christiern og nogle Herrer af Danmarks Rigsraad have opholdt sig i 8 Uger, og hvor Hr. Vincents Lunge, Nils Lykke og Fru Ingerd ( Ottesdatter) have fört Klager over Erkebispen, hvilke dog ikke have kunnet paakjendes i hans Fraværelse, hvorom Biskop Hans ( Reff) og Hr. Olaf Galle ville give nærmere Besked. Hvad der maatte findes af Hr. Otte Holgerssön ( Rosen krantz´ s) Börns Gods blandt det, som Erkebispen har frataget Fru Ingerd og Hr. Vincents, beder Hr. Henrik Krummedike ham at udlevere til sig, da det er ham tildömt paa Börnenes Vegne, der maaske i sin Tid kunne blive Riget nyttige; han beder ham endvidere at stötte ham selv og Svigersönnen Esge Bilde, der da ville gjöre ham lige Skjel og befordre hans Anliggender hos Kongen og Hertugen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2815). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Myn ydmige kiarligh helszen edher nades verdighedt altiidt kiarligh fforsendt medt vor herre verdigste verdige ffadher ock herre kiære bisp Olleff tæckess edher verdighedt at ville vide at then høgborne fførste hertugh Kristiern vor kiæreste nadige herres søn haffuer nu medt de gode herrer aff Danmarcks raadt som hans høgmectighedt hidt ffulde, ffortøffuett her j viij vger ock giarne hade værett edher verdighedt till ordtz ffor mange ock merckelighe ærindt ock verff skyldt som hans høgmectighedt hade j beffalingh aff sin herreffadher ock aff Danmarcks riges raadt at skulle haffdt hanlett ock offueruegdt her medt edher verdighedt om edher nades leylighedt saa hade giffuett at edher nade hade kommett ock hade thet vell værett megett nøtteligt ffor thette ffatige rijge ock tisse jndbyggeres nøtte ock gaffn ock bistandt skyldt, tislegeste then helige kirckes, j huilcke made edher verdighedt skulle haffdt ffunnett de gode herrer aff Danmarck som hidt var sendt medt hans høgmectighedt j alle made at være veluillige medt edher nade aff alless vor yderste macth at hulpett ock størckett edher verdighedt ock thette ffatige rijge till alt gott som then gode herre her Gunder edher nades verdighedtz brodher hade j beffalingh att skulle vnneruisth ock giffuett edher nade ydermere tiil kiende om gudt hade vntt handt hade kommett edher nade till ordtz. kiære herre var her dogh jngen deell rørdt ffor hans høgmectighedt som edher nade var anrørendes annett endt som her Vincentius ock hans hustres modher ock Niels Løcke paa hennes vegne kierde ock klagde paa voll, roff, ock offueruolldt som them var skedt aff edher nade ock edher nades verdighedz vnnersatth ock ffalck, j saa made at edher nade hade ladett tagett them [625 aar1529] ffra garde, leen, arff ock eye guldt sølff clenodie breff ock penninghe, boo ock boskab løst ock ffast, rørendes ock vrørendes vden all dom ock rett ock vffarbrøtth j alle made ock var ther paa begerendes at vor nadigste herre ock raadt som her tillstede var, norske ock danske skulle giffue ther dom paa sodantt voll ock vrett som them var skedt aff edher verdighedt ock edher nades ffalck ock dømme them j roligh heffdt ock besidningh j gen j theres garde, leen ock gotz ock edher nade ock edher nades ffalck j gen at giffue all then dell som de hade ffoett ffraa them ock de sagde sigh at haffue møsth. Ther paa bleff dij affuijsth medt de suar at vij jcke ville eller kunde giffue nogen dom paa edher verdighedt j edhers nades ffrauærelse, eller effther sodanne tale, som de fforgaffue, medt mindre endt edher verdighedt hade værett sielff tillstede ock giffuett edher j rette medt them, ydermere som tisse gode herrer min herre bispen her j Opslo bisp Hans ock her Olleff Galle som er vdtsendt till edher verdighedt bliffuer edher nades verdighedt vell vnneruisendes om alle ærindt. kiære herre ville edher nade ock verdes at vide at jegh var j rette medt ffrve Jngerdt ock docter Vincentius paa Otthe Holgersens børns vegne om theres arff ock eygdell clenodie guldt sølff ock penninge breff boo ock boskab, ock opbyrdt ock gick oss sodanne dom j mellom at thet bleff megh altt tildømth paa børnens vegne ock talde jegh them till ock ville haffue sodanne dell j gen, da gaff de megh saa ffor suar at edher nade hade ladett tagett them ffraa all then dell som de hade anammett j løssøre, breffue, guldt sølff ock penninge ock menthe at de jcke skulle suare megh ther till, ffør endt de hade ffoett j gen aff edher verdighedt, alt huadt som dij sye segh at haffue mysth. Dij kiære herre, er min ydmige bøn till edhers verdughedt paa de ffatige børns ock alle theres venners vegne at om saa er at edher nade eller edher nades ffalck er offuerkommett nogett aff theres j ffrve Jngerdt eller Vincentius være som de hade tagett them ffraa at edher nade ville giørett ffor guskylldt, ock de ffatige børns ock theres venners ffortieneste skyldt at vide ock ramme de ffatige børns beste at de maa komme till theres j gen at thet jcke skall komme j ffrve Jngerdt eller her Vincentius være, dij kunde endt nest gushelp bliffue sodanne nar de opuexe at de kunde komme thette ffatige rige till hielpp ock trøsth som ffader ock fforeldre haffuer værett ffor them, tisligeste edher nade ock then helige kircke kiære herre bedher jegh edher nade ock ydmigelige at edher nade ville verdes at ramme myn suagers Esge Billes ock min datthers, mitt ock myne tieneres beste, her j rigett skall edher nade nest gushelpp ffinne oss j alle made villige at være edher nade till villie ock kiarlighedt [626 aar1529] ock edher nades ock then helige kirckes personer ock edher nades vnnersatthe aff all vor macth j huilcke made vij kunde ock edher nade er till villie. kiære herre haffuer edher nade ock nogen ærindt at lade røcthe hoss vor kiæreste nadige herre kongh Ffredrick, eller ock hoss hertugh Kristiern, eller nogen stedt, nedre j Danmarck som jegh kandt verff ffor edher nade, da vill jegh altiidt giøre ther vtj som jegh vill haffue edher nades gynsth ock villie, skall edher nade ther jntett tuiffle vtj ock raadher ock biudher altiidt offuer megh som offuer edher nades sønnerligh gode ven. Her medt edher nades verdighedt then almectigste gudt ock sancte Olleff kongh beffalendes. Screffuett j Opslo Vorffrve afften natiuitatis mdxxix. o
Henrick Kromdick Ridder.
Verdigste verdige ffader medt gudt her Olleff medt gus nade erchibisp j Trondhem, paueligh sedis ligatt ydmigeligh tillscreffuett.
Hær Henrich Krwmmedich
Ti Danske og Norske Rigsraader bevidne, at Hertug Christiern, der af sin Fader var sendt til Herredagen i Oslo med Fuldmagt til at forhandle og afgjöre vigtige Regjeringssager, har der udfört det ham paalagte Hverv paa en tilfredsstillende Maade.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 32). Af 10 Segl vedhænge No. 1, 3, 5, 6, 7 og 8. (Trykt i A. Huitfeldts Danm. Riges Krönike in 4to VIII. S. 182-83 og fol. S. 1315).
Wij Stigge Krwmpen aff Burgelom Hanss Reeff aff Opslaa med gudtz nade biscoper Matis Huarffue prouest Henrick Krwmdich Otte Krwmpen Winssentius Lunge Ollwff Galle Gwtte Galle ridder Knudt Gullenstiernn och Erick Ericksson Danmarks och Norgis rigis radt her nw forsamlett werett haffuer vtj thenne almyndelighen herredage gøre alle witthe(r)ligh atth effther szom higbo(r)ne furste her Christie(r)nn mett gudtz (nade) rett arffuinge tiil Norge hertug i Sleszewiigh Hol [627 aar1529] sten Stormern och Ditme(r)schenn greffue i Oldenborige och Delmenhorsth aff syn kere herre fader kongelige maistat wor kereste nadige herre samme herredag att besøge vtj syn konglighen hogmectughettz naffn mett fwldt magth forskickett er att skulle aff wortt radt forbeneffdt ligeruiss och mett thij andre gode herrers Norgis rigis radt icke nw tiilstede er om thy tiilstede komett haffde besynde offuerwege forhandle och betracthe Norgis rigis och lands jndtbiggeris nytte *gaffue beste och langsomlygen bestande, att nedher legge hadt tretthe twedricht offuerwoldt wloff och wskell, att hilpe hwer man fatuge och rige szom hende hanss nade och oss for att kome loff skell och rett, att fornye stadtfeste fwldtbordt och samtøck hwess confederatz forbwndt och beplictilse begge righerne Danma(r)ck och Norge her tiilldags emellom gongitt och giordt er met slig flere mange andher draplighen puncther och artticller ther Norgis rige och tess indtbiggeris store welferdt merchelighen bestandt *andeligge(n)dis er, saa haffuer wi icke andit befwnditt hørde eller formerchitt endt hanss nodis higmegtighett haffuer aldelis ther wtinnen skickett seg christeligen førsteligen tiilbørligen och wel ther iblandt hørd och brwght wore radt och wnderuisning, thet wi alle och hwer besøndeligen forbeneffde tacker hanss furstlige nade gansce idmigeligen gerne. Tiil hwiss windisbørdth hengher wi wore jndzeler och signetther nedhen for thette wortt obne breff gyffue(t) i Opslaa war frw dag natiuitatis mdxxix.
Margrete, Olaf Endridssöns Efterleverske, erkjender, at hun har mageskiftet Ödegaarden Vatsbonden (i Oppegaardsbygden), blandt hvis Tilliggelser nævnes en Sagfos, til Hr. Henrik Krummedike mod Ödegaarden Aas sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. ovenfor No. 602).
Ollom mannom som thette breff see eller høre kiendes jeg Margrethe, Olaff Endritsons efftherleffuerske oc vittherligt gør mett thette myt obnebreff att ieg nw mett myn frii villie oc vell ber[o]d hug oc gode samtycke myn barn haffuer nw giortt jordeskiiffthe mett erlig oc velbyrdig mand oc strenge ridder her Henrick Krumedige till Brunlag [i] saa mode att hand nw skall frelselige haffue nyde følge brwge oc beholle en ødegord som heder Vatzbonden mett all sin retthe tilligelsze sawefoess skow marck [oc fis]ke vatn som ther tell ligger oc lyet haffuer aff arilds tiid friit oc frelst fore hwerige manne vnder hannem oc hans arffuinge till evindelighe eygio. Oc ther emod skall her Hen [628 aar1529] rick frelsze meg oc myne arffuinge, en ødegord igen som heder Aass liggendes hoess for ne Vatzbonden tell everdelighe eygio, att saa i sandhed (er), beder ieg erlig oc velbyrdig man Eric Ericsson Norges riiges raad oc Niels Knutsson lagman i Oslo att henge theres jndsegle næden fore thette myt obnebreff som giort er i Oslo wor ffrve dag natiuitatis anno etc. mdxxnono.
Breff om enn odegard hedher Watznbonden som Margrete Oluff Engebrichs efftherleffwerske solde her Hendrich Krommediige.
Skipper Claes Dodessen ( Oedszon) erkjender at være tilfredsstillet af Erkebiskop ( Olaf) af Throndhjem for en Del borttaget Skyts, Krudt og Kugler.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2701). Med et skrevet Bomærke. (Se Breve No. 562 og 579 ovenfor.)
Jtem ick scipper Claes Dodessen ken ende lye woldaen te syn van die bijscop [van Druntem van twie hoeft sticken ende twie hallefe slan(g)en ende van een tonne bossecruyts ende van die cloetten ende alle dij(n)g sonder arghelyst. jn kennis des waerheyt so heb ick scipper Claes Dodessen myn hant teyken hier onder ghestelt jnt jaer onser heeren dusent v hondert ende xxix des vridaghes nae die hoesle lyeve vrou.
Quittantz paa nogen bysser som tackne bleffwe.
Roger Dischaunt, Kjöbmand i Newcastle og Ombudsmand for Kjöbmændene John Blackstone og Georges Dawelle sammesteds, kundgjör, at han paa disses Vegne har paa Regnskabet mellem dem og Erkebiskop Olaf i Anledning af de borttagne Skibe oppebaaret af dennes Tjener Jon Teiste 600 Bergergylden og 3 Skippund Vox mindre end 2 Lispund; Resten forpligter Jon sig at betale til næste Sommer.
Efter Orig.-Dentur p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2956). Uden Segl. (Se ovenfor No. 589-90 og 600 samt Brev af 22 August 1530 nedenfor).
Alle gode men them som thette breff see eller høra kennest jeg Roger Dichaunte køpman wtaff Nyecastell pa Tyn i Englandh, ok saa laghlighe wmbudsman till ærlighe dandemen som saa heithe, Jon [629 aar1529] Blaxstonne, ok Georges Dawell køpmen i forscriffne stadh Nyecastell, kunnucht gørendes medh thette mit opne breff, ath jeg haffuer annamedh ok wpborith po rekinskap i mellom nadighe herre ok verdoghe fadher i gudi, archibiskop Oleff vtj Trondhem, ok myne forscriffne husbondher ok venner, for nogen guds hwillkith var tekith *medh siøn po skipith wtaff thesse for ne manne tiener medh forscrefne herres archibispens tiener, for hwilkit godss haffuer Jon Teist forscriffne herre archibispens tiener ok forstandher po hans gardh (i) Berghen *haffuer fornøgt ok betaledh megh her i Berghen po rekinskap po forscriffne gods vj hundreth Bergher gl. xij /son/ i hwert *gudlen ok ther till haffuer forscriffne Jon *affwendht meg iij skippundh wax, ij lispund mynner, for hwilkit forscriffne guds ok forscriffne penninge kennest jeg meg well betaledh ok aat nogedht for sa mykit som jeg haffuer wpborith som forscriffwedh staar, jtem ok sa om hwes deeld som effther staar wtaff betaling po forscriffne gods hwadsom helst thet er eller wara kan tha beplighter jeg forscriffne Jon Teysth ath betale po herre archibispens wegne till fornemde Roger aat næsthe tilkommendes sommer wttan alt hinder eller mothe mæle wttan laghlighe forfalle. Ok till ytthermeer wissa ok sanninghen ere thesse two ruller wtskorit fra hwert annen medh beggiest vore signeter ok merker. Scriffwedh i Berghen then xxij dagh Septembris anno dominj m o dxxix.
Ein Eng. quitt.
Thomas Gardner, för Skipper, og Andrews Persson, för Kjöbmand, erkjende, at de af Erkebiskop Olafs Tjener Jon Teiste have modtaget 1200 Tönder Mel, som Erkebispens Tjenere havde taget paa Skibet Peter (fra Leith) i Aaret 1527.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2728). 5 paaskrevne Bomærker. (Se ovenfor No. 580-81).
Jeg Thomes Gardener skipper for then tiidh ok Andres Perssonn køpman for then tiidh kennest oss weell fornøghet ok betaledh aff xij hundreth tunner myoll hwilkit war tekith wtj then Peter medh then nadige herre archibisp tiener i Trondhem wtj Mardaghe sundh aar effther gudz burdh m d ok xxvij hwilkit forscriffne Thomas ok Andres bekennes oss weell ok taknæmeligh betaledh ok aat nøghedh wtaff Jon Teist teyner till forscriffne archibispen aff Trondhem wtaff sommen [630 aar1529] wtaff xij c tunner thet er ath seye v syns tiw tunner for hwert hundere hwilkit wij bekennes oss taknamelighe betaledh wtaff forscriffne sommen for nw ok ewerdeligh ok quit skeldher ok friigører wij forscriffne herre archibispen for alle aakleghe i tilkommende tiidh aff nogen then som ther po wille aaclaghe. Till ytthermeer wissa ok saninghen sett . . . . . . . . . . merke som køpmens sydhwane er ok myn hand ath pennen. Thesse narwarendes witne Peter Kawbrath Jan Baxster Andres Neskett ok Robert Carns borgher i Berghen ok andre flere. Scriffwedh i Berghen anno dominj md ok xxix.
Ein quitt(antz) aff ein Skotthe.
Hr. Henrik Krummedike omtaler i Brev til Hr. Tyge ( Krabbe) Begivenhederne i Norge, hvorfra han netop er vendt tilbage, men antager, at Hr. Tyge allerede af de andre, som have været der, har hört, at Erkebiskop ( Olaf) og Bisperne viste sig uvillige til at komme til Herredagen i Oslo, og at den förstnævnte samler meget Folk; da han selv og hans Hustru nödvendigvis maa komme til Randers förstkommende 11 Novbr. til det af Hr. Erik Ottessön ( Rosenkrantz´ s) Arvinger berammede Möde, kan han ikke efter Bestemmelsen fölge Hertug Christiern til Kongen; endvidere nævner han sit Önske om at faa nogle Öxne overförte til Sjælland og sin Uvillie over den Behandling, hans Bönder i Halland have lidt af Jakob Ged.
Efter samtid. Kopi (m. Hr. Henrik Krummedikes Haand) i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krumpen). Halvark uden Segl.
Venligh kerligh helssen altidh ffarsenth medh var herre. kiere her Tyghe ffrenne oc sønnerligh gode ven maa j vide at jeck ffarmoder at den høgbarren fførssthe hertigh Kristiern var kierissthe nadigh herres søn her Atte Krompen oc Knut Persson som medh hans nade varre nw hos eder [nade haue vel giuet eder til kenne al leylighedh som *him segh ffarløbeth hauer medh os j Narrie bade medh erkebispen oc de andre bisper som jcke ville møde j Opslo som var nadigh herre ffarskreuet oc beramet haude jcke ffick hertigen hell(e)r jngen skriuelsse eller suar paa var nadigh herres skriuelse ffra erkebispen som hans nade kunne ffarlade segh tiil. møgeth ffalk sye de han samler huath han men der medh giuer segh sel snarth at kenne. kære ffrenne som j sk(r)iue Anne tiil om deth mode som beramet er aff her Erick Atssens aruinge som nw skal stha i Ranners nw sancte Martens dagh daa maa j vide at nw jeck kam til Manstorp ffick jeck alle aruingens strenge skriuelse at huar jeck eller Anne jcke kamme oc møtte samme dagh [631 aar1529] daa *skul vij stha dem til rætte dy vorder jeck at kame dit oc skriue hertigen myth ffarffal til eller hade jeck mat kamet sthrax til hanem oc ffult ham tiil var nadigh herre ffick jeck oc j dagh her Olleff Rossenkranses oc Knut Rus skriuelsse at modeth som beramet er skal gaa ffar segh samme dagh som beramet er at stha j Ranners kære ffrenne maa j oc vide ath jeck hauer nagre øx en som jeck hauer *aythet at senth auer tiil mynne bønner j Sællen til ffoders j vinter auer nw halle ffar her j Malmø at de vil jngen godemens øxen stæde der auer jcke hau(e)r jeck heller tilbudet at sent her nagen wth dy her Ann(e)rs Bille hade sent hit øx en oc ville haff(t) auer til sin gardh oc matte jcke ffaa dem auer kære ffrenne gerne hade jeck nagre ox en auer til Sællen om jeck viste at jeck matte kamme dem wbehindredh auer widh Helsingbargh jeck vil jcke annerstedh senne dem j vinter oc hørre de jcke heller annen til en meg sel [giarne hade jegh dij bedher jegh edher kiarligh atj ville vell giøre ock være megh behelpeligh jegh matthe ffaa them ther offuer ffor myn penninge thet ville jegh giarne fforskylle met edher at j ville biude megh edher villie till ther paa. Maa j ock vide kiære ffrenne at som edher ffortencker at myn bøndher [ffick j Hallen som Jacob Gedt hade grebbett ock giordt sodanne voll ock vellde, ock hogett ock slagett j theres egne garde bastedt, bonnett, ock vollfførdt, huess jegh hade kierdt ffor vor nadige herre ock vor nadige herre ther paa hade steffntt ham at staa them till rette, huilken steffningh handt sadt offuer hørigh ock offuer vor nadige herres beskermelse breff haffuer han siden truedt ock vndtsagdt them dij nøess jegh at ffinne nogen anden raadt ther till, hade jegh jcke latt thet ffor edher skijldt, skulle han jcke giortt thet ffor gieffs.
Koppie till her Tyge.
Erkebiskop Olaf takker Hr. Henrik Krummedike for den Bistand, han har ydet hans Sager ved Herredagen i Oslo, forklarer de Omstændigheder, der have afholdt ham fra at indfinde sig der efter Kongens og Hertugens Önske, omtaler de 3 til Throndhjem opsendte Mænd, der blandt andet have forhandlet om Uenigheden mellem Erkebispen og Hr. Vincents Lunge og hans Svigermoder, hvilken Sag nu er udsat til Herredagen i Bergen förstkommende Midtsommer, og lover et paase Hr. Otte Holgerssön ( Ro senkrantz´ s) Börns Tarv med Hensyn til Arven efter Fru Ingerd ( Erlands datter).
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 33). Brevform; Helark med udvendig Forsegling. (Se ovenfor No. 606.) [632 aar1529] 
Olauus dei gracia archiepiscopus Nidrosiensis et apostolice sedis legatus.
Premissa amicabili salutacione cum nostro sincero fauore. Kære her Henrich besynderlig gode wen. Take wii eder kerligen ffor all wælwilligheit och gode tillagæ som wii haffwe sport ati oss med behielpelig wore ffør hogbaaren ffyrstæ hertig Crister etc: wor kæreste naadugeste herres kære son och Danmarcs och Nories rigens raad som nw fforsamblet war i Oslo i the klagemaall som her Wincencius offwer oss gaff hwi(l)cken wælwilligheit och gode tillage wille wii kerligen med eder fforskylde bedendes eder kærligen ati fframdeldes wille tale wort beste hwor som behoff kand gøres wii wille thet gerne med eder [oc eders fforskylde. Fframdeldes kære her Henrich geffue wii eder kerligen till kennæ ath naaget ther efther ath wi wore dragen vppaa wegen till Bergen ffingge (wii) wor kæreste naadugste herres konning Ffræderics breff och skriffuelsæ lydendes ath ffor merkeligæ fforfald och orsage skyld kwnde hans naades høgmechttigheit ecke personligen ath geffuæ segh hiit i riket och ther fore hade hans naade insk(ick)et hiit i riget till Oslo høgbaaren ffyrste hertig Crister hans naades kære son med nogre af Danmarcs raad etc. Naaget ther efter som wii wore komne [till emod Bergen ffingge wii fforneffnde høgbornæ ffyrstes hertig Cristers etc. skriffuelsæ lydendes thet hans naade war kommen till Oslo begærendes ath wii och fflere aff rigens raad nordenffieldz skulde geffwe oss till Oslo ther ath handle med hans naade och the andre gode herrer om wor kæreste naadugste herres rigens och tess inbyggers gagn beste och bestand . Och efter ty ath summerin war fforleden ath wii ecke trøstet ath geffue oss till skibs ffraa Bergen och till Oslo ffor then longge och ffarligæ reisæ som segh wilde begeffue besynderligæ till bage igen paa høstin ty gaffue wii oss till rygge igen strax med skeb och ffolk achttendes vffortøffuet ath drage till landz igønom Romsdalen och offwer Vlmogen och saa till Oslo fforholt oss wind och swaar storm saa wii ekke kwnde komme fram tiith som wii skulde drage iffraa skepen till ffieldz och i then middell tiid kom saa mygin sne och wanløp till ffieldz ath oss war ekke mweligt fframatkomme som mongge gode mend wæll weterligt ær. Ty skreffue wii strax ffor de høgbornæ fyrstæ hertig Crister [till och Danmarcs och Nories rigens raad till som ther i Oslo fforsamblet war ydmygeligæ bedendes thet hans naade ecke wilde wende oss thet till vgynst ath wii ekke fframkomme. Then tiid wore breff komme till Hammer war ffor de høg [633 aar1529] bornæ ffyrstæ affdragen och thet herremøde fforsletith i Oslo och hade hiit skicket werdugæ ffader och gode mend byscop Hans aff Oslo her Oluff Galle oc Peder Hanssen hær ath handle om wor kæreste naadugste herres oc rigens gagn och bestand och ibland andre ærende och werff hade the i beffaling ath fforlike och affstille hwes twedrecht som ffrw Ingerd hær Wincencius och oss emellom warit haffwer, ffør ffor de høgbornæ ffyrstes hertig Cristers och Danmarcs och Nories rigers raadz skriffwelse och begære skyld haffwe wii inrymt och vndergaat all then deild som oss mweligt war i then handling saa lengge wii komme i rette met them paa then herredag som nw beraamet ær ath stande i Bergen ffiorthen dage efther sancti Joannis dag midswmmers tiid kan tha wor skyld eller brøtt ffinnes emod them tha wille wii gerne liidæ och vmgelde efter Nories lagh och gode herrers och danemendz seielsæ som wor kæreste naadugste tro vndersaate bør och plichttig ær i alle maade, thet hær Wincencius skyter vppaa ath wii haffue vnder wore hender hwes gamble ffrw Ingerd [ottæ hwes sæll gud glæde otte i løsepeninggæ naar gud will wii komme i rette tha ffindzt thet wæll hwad helder thet ær aff gamble ffrw Ingerdz hoffwer eller aff andens mend i hwes maade wii kwnne raame her Otte Holgersens barns och theres wenners gagn och bestæ thet wille wii gerne gøre. Och bede wii eder kerligen kære hær Henrich athi wille gøre wor orsegt ffor wor kæreste naadugste herre och Danmarcs raad ath hans naade och thee gode herrer wille anse landzens legligheit och thette wort fforffald och ecke wende oss thet till mistycke eller vgynst ath wii ekke fframkommæ till thet herremøde som stood i Oslo wii wille gernæ ware wor kæreste naadugste herre hørigæ och lydigæ huld och tro i alle maade. Wii haffue thet ecke i noger maade giort hans naade hans naades kære son eller Danmarcs raad thet till homod eller ffortreet i noger maade. Kære hær Henrich ær wor kerligen bøn till eder ati wille tale wort gagn och beste i thesse och andre ærende som oss ære anrørendes ehwor som behoff kand gøres wii wille thet gerne med eder och eder anrørendes wenner kerligen fforskylde saa lengge wii leffuæ ihwes maade som eder och thæm till wilie kand ware thet kenne gud then wii eder beffale till ewig tiid. Ex curia nostra archiepiscopali Nidrosiensi in crastino Luce ewangelistæ anno dominj mdxxix sub nostro signeto.
Erlig wælbørdig mand och streng ridder hær Henrich Krummedich aff Wolden wor besynderlig gode wen.
[634 aar1529] 
Kong Christiern II takker Erkebiskop ( Olaf af Throndhjem) for den Troskab og Tjeneste, han med flere har vist ham, og som han vil gjengjælde, naar han, som han haaber, snart kommer til sine Riger igjen, og tilbyder ham Hjælp med Breve og Krigsfolk.
Efter Udkast p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2665). Brevform; uden Segl. (Se nedenfor No. 616-17. - Trykt i Allens Breve og Aktst. I. S. 561-62.)
Christiernus dej gracia Danie Suecie Noruegie etc. rex dux Slesuicj Holsacie Stormarie etc. comes in Oldenburg etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kiære herre oc werduge fader, tacke wij ether gantzke storligen for then ære mandom troskaff oc loffue som i oss tilsagt [oc beuist haffue atj ether ther wtj szo mandeligen oc troligen emod oss oc Norges riige beuist haffue, at affwerge Norges riiges indbyggeres oc thend hillige kirckes skade oc euige forderff, [och besønderlig atj emod stode, then wnge hertug aff Holsten, at hand icke fich syn framgang [som hand haffde acht, at forfølge then hillige christelige kircke oc ey tilstæde hanom at [indkomme [blifue hyldet ther wtj wort riige Norge som [hand haffde acht [ther met at forderffue oc ødelegge then hillige christelige kircke [oc hendes friiheidt etc. Sammeledis tacke wij ether oc the andre gode herrer oc werduge fædre biscope prelater riddermendzmend gode mend oc alle andre som ether haffue giort [oc gør hielp oc bystandt ther wtj at affuerge Norges riiges skade at slig wor [ethers och rigens fiende icke haffue fanget theres willig eller framgang [som the haffde acht at for at ødelegge oc forderffue then hillige christelige kircke och hendes friiheid som the haffde acht etc. bede wij ether atj end nu [met ether tilhenger vil blyffue trøstige frymodug oc standtafftig at modstaa szodane [wore [vor oc ether oc [al riigens [fiende etc. [skade oc forderfue thet wille wij met ether oc them alle, oc huer serdelis, som ether er bystandig oc behielpelig, paa wort oc rigens oc then hillige christelige kirckes [beste oc [gaffn beste oc bestands [oc gaffs oc beste , met all gunst nade oc willig i alle mode forskylde, nar gud wil wij komme til wore lande oc rige igen, som oss hobbs [at skee snarligen at skee etc. [effther thy at key. e ma t er offuerkomen oc hans sag stoer wel som i haffuer hørdt szo at hans ma t oc pauestlich hellighet ere wel fordragne etc. [Kiære herre oc werduge fader [Fremdeles haffue i wor hielp behouff enchten met breff aff key. e ma t wor kiære suoger, eller aff oss wille wij them skicke ether, eller om i haffue kriigisfolk behouff i for [635 aar1529] aarit atj thet wilde biude oss till met thette [samme [eller ith andet wist bud, tha wille wij thet met guds hielp beskicke ether, Bede wij ether [oc kerligen atj strax met [thette samme bud ith wist bud wilde scriffue oss til oc giffue oss ethers gode willig tilkende, [ther [ther gøre i oss sønderlig till wille met oc wille wij [thet altiid kerligen met all gunst oc willigheidt emod ether oc ethers huor wij kunde i alle mode forschilde. [Datum Traiectum 26 dag Octobris anno 1529.
Biskop Olaf af Bergen kvitterer paa Kongens Vegne som Lensmand i Har danger Amund Erlingssön, der blev Gunhild Thomasdatters Banemand, for Drabsböderne og hans Fader Erling Arnessön for Böder som Atvistemand.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum (Holcks Gave Litr. S). Seglet mangler.
Vy Oluff med gudz naad biscop i Bergen helser alle gode men szom thette breff see eller høre kerlige med gud oc sancta Suniua. Gør vittherligt med thette vortt opne breff att thenne neruerendis breffuisser oss elskelige Eling Arnessøn ock Amwnd Ellingssøn hans søn haffue oss baadhe reydelige oc klarliige ffor nøcth vppaa vor nadegste herre kungens oc kronens vegne som vy nw leneth Hardanger aff haffue som thee vthy boo ffoore thet døsuerck szom Amwnd bleff Gunild Thomasdotther banneman ock Eling er attuisthe man ffaader hans som oss vell att nøger oc vaar naadegste herris kwngens lansuist oc theris jnnehalder huar fore geffue vy them fforneffde Elling oc Amwnd med theyriis erui(n)ge aldelis leydig kuitt oc ffrij ffor oss oc alle vore effther komendes i ffor de Hardanger paa voor naadegste herris kungens oc kronens embus men vegne vm for de døsmoll oc aattuiszthe. Thyll ythermere visen oc sannen her om henge vy voortt jnsigle neden vnder thette breff som gyortt er paa voor goord Bergen anno dominj etc. mdxxix vm seeledagh.
[636 aar1529] 
Jörgen Hanssön, der nu personlig har talt med den fra Norge og Erkebiskop Olaf komne Falkener, om hvem han ogsaa nylig i Utrecht talte til Kong Christiern, har gjennem ham erholdt forskjellige nærmere Efterretninger fra Erkebispen, hvoraf det fremgaar, at denne, uagtet han hidtil synes at have staaet paa Hertug Frederiks Side vil slutte sig til Kongen, naar der tages noget alvorligt Skridt, hvorfor han tilraader Kongen at lade sin Skrivelse med et sikkert Bud afgaa til Erkebispen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2780). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. I. S. 563-64).
Jesus.
Myn plictuge tro tienneste ether nades høgmectugheidt altiidt foresendt met gud. Høgboren furste kæreste nadige herre werdes ether nade at wiide at jegh haffuer taled met thend falckener som jeg wenttede aff Norige erchibispen etc. och jegh wnderuiste ether nade aff nw senneste wti Wtrecht Tha [kand jegh intthet besunderligh forfare wthen han siiger erchibispen haffde antuordet hanom breff oc scriuelsse till thend borgemeister aff Antwerp som nw stacket forleden døde oc the samme haffuer sencket offuer bord thend tiidt han hørde hans død effter erchibispens befalinge. Tesligeste siiger han at erchibispen haffuer sletteste intthet lathet mercke segh pa ether nades siide her tildagis men forholden thend wnghe hartugen aff Holssten huldingen met andre omslaghe oc hielperede thet besste hwn kunde. The len som han haffuer indtaghet fran doctor Vincentio siiger han at haffue giørt at almwgen oc Noriges fatyge indbiighere ey skulle plat forderffues oc wtarmes aff doctor Vincentio oc hans fogder oc will ther fore sielff gore syn herre oc konge som er nw hartugh Frederick rede oc regenscap oc holde thend fatyge almwge meth Noriges logh etc. Summa summarum ther som ether nade will anfatte nogen deell som bestand oc framgangh kand haffue will han tha lathe see syn troscap oc gode hiertte etc. Thette haffuer thend samme falckener tilsagt megh effter erchibispens befalinge. Thij ær thet radeligt at ether nade beskicker thend ether nades scriuelsse met en wisse mand szo erchibispen fanger thend sielff oc icke ether nades fiende, ellers er han forderfft oc fortagen aff stederen Danske oc Swenske och nar tiiden komme han skullæ gøre ether nade hielp oc gaffn tha kunde han icke etc. Kæreste nadige herre wille ether nade werdes till oc [der tencke pa myn sagh met her Antonj van Metz eller andenstetz huar ether nade kand thet will jegh gierne forskulde met myn fatyge tiensste dagh oc nat huar jegh kand. Jngen tiidende ere her som ieg wiid at scriue ether nade [637 aar1529] pa thenne tiidt wthen her met ether nades liiff siell stadt oc werdugheidt the helge trefoldugheidt befalendes till ewige tiidt. Datum wti Campen onsdaghen nest effter omnium sanctorum anno domini 1529.
Ether nades ffatuge tienner Jorien Hanssen.
Høgborn furste oc mechtugeste herre her Cristiern met gudz nade Danmarckes Sueriges Noriges Wendes oc Gottes konning hartugh wti Sleszuigh Holsten Stormaren oc i Ditmersken greffue wti Oldenborig oc Delmenhorst myn kæreste nadige herre.
Kong Christiern II tilskriver den keiserlige Secretair Cornelius Scepper angaaende forskjelllgeforskjellige[sic] Sager, han önsker udförte, og Breve, som han önsker maa udgaa fra Keiseren til nogle Tydske Fyrster samt fra denne og Paven til Biskopperne i Danmark og Erkebiskop Olaf af Throndhjem; Brevet oversendes tilligemed flere til Besörgelse af en unævnt Person (formodentlig Christiern Vinter).
Efter Udkast p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3479), jfr. m. et andet Udkast (ibid. No. 2669), hvorfra Varianterne. Begge med Gotskalk Erikssöns Haand og uden Segl.
Christiern van gots gnaden konningk tho Dennemarcken Sueden Noruegen etc. hertog tho Slesuigk Holsten etc.
Wnnsze besundern gunst tho voern. Wettet leffue her Cornelie dat idt wns seer forwondert dat wii noch nene brieff van jwe gekregen hebbe soeder der tiidt dat gy von wns geskeyden syn etc. Szo bidden vnde begeren wii dog van jwe, dat gy wolde wns scriffuen myt dem ersten om alle gelegenheidt [wat gy dar wdt gerechtet hebbe by key. von vnsze wegne etc. Vnde dat gy wolde vns oc eyne brieff skicken van key e ma t tho hertug Henrich van Brunswigk, dat key e ma t wolde hertug Henrich formanen dat hee wolde wns holden die tho segginge als hee hefft key e ma t loffuit vnde tho gesegt von wnssze weigne tho doende [wnde skicket wns dat myt dem erste wnde ein cupie dar van wo dat lyt etc. Desgelicken dat gy wolde wns eyne brieff skicken van key e ma t an dem hertog van Gelre dat hee [van key e ma ts weigne wolde wns oc behelppelicke syen myt garde [wnde haffuen etc. wen wij em tho [bidden kenne geffuen wnde gy [638 aar1529] wolde dat sulffuen brieff tho for ne hertug van Gelre wp die beste mening als gy wol wetten tho mackende, Jtem das key e ma t oc wolde scriffuen etlicke brieffue an die biscope jn Danmarcken op dem besten form als gy wol wetten tho doen, wp disse namen als wij jw [nu skicken wnd desgelicke das pauestlich hillighet wolde oc scriffuen tho den sulffuen biscopen etc. Dit sintt des biscopes namen erst den [electus erchibiscop van Lunden Aage Ieipsen die biscop [electus van Seelandt Jacop Rønnow van Fyn [electus biscop Knudt Henricsen van Aars biscop Aawe Bylde Ripe biscop Jwer Munck Wiborg biscop Jørgen Friis Wentzisell biscop Stygge Krumpen ith till erchibiscop Oluff aff Trundhiem i Norge Sende wij jw twe brieff ein tho her Cornelius Scepper das ander tho mester Melchior, bidde wij dat gy wolde sie [beskicken das sie mosten den beiden [tho hende komen, bidden wij [jn eren henden geffuen wnde dat gy wns willen skicken dat brieff tho Jørgen scriffuer, wnde wolde wns scriffuen all gelegenheidt om des dinges als gy hebbe wns tho gesegt, hir mede syt gade beffallen.
[Ann dem ernfesten wnde strenge herren her Cornelius Scepper ridder key e ma t raadt wnde wnsze raadt. - Wnsze liebe getrow her Cor - An dem ernfesten her Cornelius Scepper ridder, key e ma t raadt wnde secretarius wnsze lieffuen getrowen. -
Her wtj er cupier aff sendebreff som Christiern scriffuer haffuer screffuit 1529.
Sex Lagrettemænd tildömme Rolf Olafssön 16 Norröne Mark af Arnbjörn Thorsteinssön i Betaling for Sigurderud (i Sande), som Rolf havde solgt af Trang men nu ei vilde give Arnbjörn Kjöbebrev paa, da denne ikke havde holdt sit Löfte; vil Arnbjörn ikke betale dette, skal han have Godset i Pant i 6 Aar, hvis Rolf ikke för kan tilbagebetale det oppebaarne.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv. (Sehest. Br. C.) Levninger af 5 paatrykte Segl. (Se Dipl. Norv. VII. No. 674 og 732.) [639 aar1529] 
Alle the danne men ssom thette breff seer eller hør bekenness wii effther skreffne men Ewind Euinssøn Assgwth Sswenssøn Jon Herbrandhssøn Amwnd Annwnsøn Ewindh Ewindssøn Jnghebret Bentssøn ssor ne laffrettis men kerliig met gud gør alle wettherliig at mer war a Ræffaa ffredaghen nest effther sancte Martenssdag mv c xxix ard kom ther tha ffor oss j rætthe Anbyørn Torstenssøn oc talleth tiill Rolff Oleffssøn om thet godz Ssøffuerrødh ssom ffor de Anbyørn køppthe aff Rolff oc ssppordhe at hwii hand ffor holth hanom koppebreffeth sswaret ffor de Rolff tw nøst nødssynkopp aff meg the ath jag war ssare *terng at ssyellet ffor myn store kranckehed oc loffuet tw meg at jagh skvlle ssydhe appa ffor de godz ssa lenghe jak fformathe at gøre abaade oc lanskyll oc tw dreff meg straak aff ther for skalt tw ey ffaa myt breff ffør vj mæn ssyer meg thet appa oc ther effther gaff the ssyegh j rætthe ffor vj men oc tha ssadhe wii Rolff xvj noren mark tiill j godhe betalleng the at wii kende at manøn war messhollen oc wiill ffor de Anbyørn ey giff(ue) vd tesse ffor de ppennig tha skall han haffuet tiill ppant j vj ard om Rolff kan ey ffør læget jgen eller ware ffor laghen at ssa j sandhed er trøker wii ffor ne men wor jnssegell nedhen a thette breff.
Syuerud.
Thorbjörn Eyvindssön erkjender at have solgt til sin Frænde og Medeier Thorstein Alfssön 3 Öresbol Jord i söndre Strande i Viker Sogn og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Danske Selskabs Saml. i danske Geheimearkiv. 1 og 3 Segl vedhænge; 2 mangler. (Se ovenfor No. 559).
Alle mendt thette breff seer eller hører lessze kennes jeg Torbiørn Ewindtssen at jegh soldhe Tosten Allssen myn eghen frende oc sammeeghe mand met meg iij oressz boll jorder i suder garden i Strande som ligger i Wighe zoghen ffrelst och hemmalth for hwerie manne fraa meg och myne arffuinghe oc vnder Tosten Allsszen och hanssz arffuinghe tyll ewyndelighe eyghe oc bekennes jegh Torbiørn Ewindtssen at haffue opboreth mynste peninghe och meste som i wort købb war. thet saa i sandighen tyll beder jeg thessze effter schreffuene mend Haluardt Bagghi oc Karll Kobbmandtssen henghe therissz jndzeghell met mydt neden for thette breff som giordt war paa Moo sunte Tammes dagh aar m d xx. ix.
breff for Strande.
[640 aar1529] 
Gest Sigurdssön, Kannik i Oslo Domkirke og Sogneprest i Thorsnes, erkjender, at han ingen Fordring har paa Landskyld af Marit Jonsdatter, Thormod Thorgilssöns Enke, for den Tid, hun, hendes Mand og hendes Fader have havt en Jordepart af Berg, der tilhörer Prestebolet, tilleie, og skal hun og hendes Arvinger være de nærmeste til at leie den fremdeles, da den er kommen fra Thormods Forfædre.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Med et paatrykt Segl.
Thet bekennes jeg Gest Siugiurdzon canick ttyll domkyrken wthij Oslo oc sockne prest wthij Tosnes mett thette mitt obne breff att thenne breffwiserske Mariett Jonssdotther Tormodz Torgylssons efftherleuerske haffwer worett i mynne mett meg ffor then iordpartt szom Tosnes pres(t)boll ager jnd wthii Bergg oc haffwer ffor de Jhon Tormod oc Mariett betalet sin lanskyld i tid oc i tymme som ett danneffolk oc er oc samme iordmwn stentt oc rentt i ffraa the andre parther som dannemend haffwe besett oc beskelig swendtt Hans Claffwesszon ffrw Margarete Nilssedotter ffogott offwerwerendes, oc ere ther jngen hus ttyll samme iordepartt wtthen alleneste ager oc eng. Thij geffwer ieg ffor de Mariethe oc alle hennes efftherkomende arffwinge qwitte ffrij ledig oc løs ffor meg oc alle mynne efftherkomende prestmend ttyll Tosnes ffor alltt thet ffor de Marietthe Jonsszdotter haffwer hafftt samme iordpartt in ttyll thenne dag. Oc skall oc ffor de Mariett oc hennes arwinge nythe samme iordmwn ffor ffwlle lege j szaa mothe att hun oc hennes arwinghe skwle leytt aff presther effther annen szom boendes ere wthij Tosnese i hwartt ardemoll, oc giffwe i landzskyldtt j pund maltt, heller oc j ffierdong oc ett pund korn j hwarie are, oc skwlle oc ffor de Tordmotz oc Mariette arwinghe haffwe samme iordmwn ttyll lege helst ffor thij att thet er kommett j ffroo ffor de Tormodz gud hans siell node fforelder. Thyll yttermere wissen trycker jeg mitt jnsigle ffor thette breff szom giortt war i Tosnes anno dominj mdxxix o.
Aar 1571 h. kaarsz afftenn var thette breff i rette for 8 guode mendt thet widthne tingschriffuer Söffren Otsszen. -
Hr. Giestes Brev om Bergs Eng 1529.
Hr. Nils Lykke beder Erkebiskop Olaf af Throndhjem at fastsætte en tidligere Dag (f. Ex. 27 Februar eller 2 Marts) til deres Sammenkomst end den, han har berammet (6 Marts), beklager sig over den Tilstand, hvori han forefinder Lenet, hvorom han dog antager Erkebispen uvidende, raader til Forlig og advarer ham mod at lytte til slette Raadgivere.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2990). Brevform; udv. fors. [641 aar1530] 
Verdugeste fader met gud myn weluilligh kerligh helsen ydmygheligh forschriffet met wor herre. Kere herre szom ether naade schriffuer migh till at ether naade for atskyllighe handlingher etc. icke kand haffue migh till ordz oc samtall føre første søndagh i fasthe och tha at wille giiffue sigh till Trundhiem oc wenlige oc kerligh handle met migh i alle tilbørlighe maade tha kere herre kand ether nade gantz well besynde aff sin eghen gode forstand ether naade wedh oc besth all leylighed paa alle sydher betther end jegh schriffue kand at thet er megh ganske swarth szaa lenghe ath fortøffue thij tet er nw paa femthe wghe sidhen jegh løff ffran Berghen met en føghe jacht szom jegh ringhe fyttalghe inne føre kunne huesz jegh tha met migh haffde er fortherett, szaa jegh føghe ighen haffuer huilkelunde jegh finder tet och skicket her fore migh wille sigh then allmechtigeste gud offuer forbarme oc haffde jegh aldrij troett at ther haffde weritth saa wmildeligen met farett och kand oc a(l)drij troo ath alth er skedth met ether naades widscaff oc willie etc. Thij beder jegh ether naade ydmygeligh kerligh oc gerne att ther som ether naade will till wenligh oc kerligh handel i alle tilbørligh maade szom ether naadhe scriiffuer huilked och well saa haglig oc mere skall wære till ether naades langligh bestand som noghen annen handel ether naade kand taghe sigh faare, ath jegh tha maathe komme ether naade till ordz nu paa søndagh eller och aske onsdagh att seneste ehuar ether naade will at jegh skall komme till sigh saa well annenstetz oc heller end i Trundhiem i klosther paa bygden eller huare ether naade beleffuer will jegh gerne rette migh effther saa vijd szom vedher och vandes wold migh tet ey bethager gud allmechtigeste kreffuer jegh till wittnesbyrd at thenne beswarlige och farlige reysze ij winther tiide szom jegh er kommen hijdh haffuer jegh saa well giordt ether naade till ære gaghen oc bestande szom the andre parter och maa well skee ther szom gud giiffuer sin naade ath thet kommer till god forlikelsze ath tet bliiffuer eder naadhe høgesthe oc mest till bestande. Thij bedher och raader jegh ether naadhe ydmygheligh nw som tillforn ath ether naade thagher ther ingen annen raad fore at lade sigh framdelis forfføre i efftherkomne tiidher skall ether naade beffinne oc forffare at jegh haffuer saffd sandt jegh stiller tet til gud oc ether naade om thet maa bekennes ehuar jegh kand were ether naade till ydmygt willie oc kerlighet will jegh gerne welluilligh beffindes bedindes gerne ether naade will scriiffue eller biude migh sind willie oc swar til Ostrot. her met ether naade till siæll oc [642 aar1530] liiff then allmechtigeste gud beffalindes. lader myn hustru ydmygeligh helsze ether naade met manghe gode natt. Datum Foszen jn die sancti Petri cathedra anno dominj .m. d. xxx.
Ether nades ydmige wen Niels Lucke ritther manu propria.
Verdugeste fader met gud och herre her Oluff erchebiscop i Trundhyem oc pawelige sedes legatte synd besynderlige gwnstige herre ydmygeligh sendiindes.
Hr. Vincents Lunge erkjender at have ved sin Tjener Hans Skriver ladet opveie den Fisk, der laa beslaglagt i Morten Pranges Bod i Dreggen siden Kjöbstevnen 1529, hvorved den befandtes at udgjöre 856 Voger Raaskjær.
Efter Orig.-Dentur p. Papir p. d. kgl. Bibl. i Kbhvn. (Danske Adels Hist. fasc. 45. Lunge). Seddel uden Segl.
Thes bekiendes jegh Vincencius Lunge ritther etc. att haffue vpweyge ladett formidelst mynd tienere Hans scriffuer saa møgenn fisk som i Marthen Pranges bodtt laa i Dreggenn som var nw i thenne forlene kiøffsteffne anno etc. mdxxix beslagenn oc besluttet tiill retthe etc. som beløb segh viii/-j/ c vj voger rotsz e att saa i sandingen er, er thenne rwlle vdaff then anden skorrenn screffuen paa Lungergord tystdagen i fastelawen anno domini mdxxx.
Hans Erikssön (Foged paa Vardöhus?) tilskriver Erkebiskop Olaf af Throndhjem angaaende nogle paa Slottet forefundne Breve, om sine Forhandlinger med Russer og Kvener, om Ufred mellem de christne og hedenske Kareler, Rygter om Biskop Hans af Oslos Drab, begyndende Lutheri blandt Almuen, om Mangel paa Vin og Oblater, om et af en Kapellan i Makur, Broder Matthis, begaaet Drab paa Jon Hofmand og om Provianten paa Slottet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2958). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Myn ødmyøgh pliictygh troo tyenisthe eders nad e alltiidt tiillskreffuidt met worherre Iesu Christo. Kere nadigiste herre werdis eders nad e adt wethe adt iegh haffuer ffunnedt iij wor kerest e nadigiste herriis breff paa slotthet siiden skippen wore aff lypenn ludendis wm then [643 aar1530] gengerd. Sendher iegh eders naad e ij aff them eders naade kunne well besse met hues indsiigle adt the eræ besiglde met. Och loodt iegh iiij aff raadmennerne beesse them horretane the wore besiiglde. Och sender iegh (eders) naad e eit aff riigenssraadzs breff som eders naadis indsiigle ffore staar. Jtem maa edhers naade wethe adt iegh ffor aff slotthet daghen nest effther viij dagh jwll met ij aff radmennerne och xl aff werryemennerne och bynd e dagh met Rysserne kom ther ingen aff Rysserne ffortj baad e skatmennerne wore ffarne tiill kungen aff Rysseland ssom beffallingen hade och var ther wffriidt y mellum the kriisne Kariille och the heidne Kariille, staar ther æn nw y then samme dagh som tiilfførn war bunden, The Hwener som ther pleg e kommæ thæ woræ ther met iij c reynar och bantth iegh dag met them som syduenie war, Siidhen ffor iegh adt ting e tiill ffiells och y Ffindmarkæn, haffue the dannemend sswarett megh well paa ædher naadis weghne saa wiidhe ssom iegh haffuer ennw aaffuerffaredt. Jtem biidher iegh eders nad e adtj wiild e werdis tiill adt skriffue megh tiill met thet ffyrsthe hwer iegh skall retleid e meg effther y aall eriind e, Lypper her mange lysse tydender som almwgen skulld e snart bliiffue vuiliugh wm her kommer icke snart noghen bwdt eller breff yffraa æders naad e. Jtem werdis eders naad e adt wethe adt her wanker ssaadane tydinder adth bysp Hans y Opslo er slaghenn, Er her och nogenn luttherij yblanth almwgen ssom swnden tiill kommæ hæimelighe, taa holde the ennw godhe siiduenie ssom the haffue giort tilffornn, er her och stor brysth paa wynn och affletther. Jtem werdis eders naad e adt wethe adh Jonn hoffmand ær slagen eyn brodher aff Graabrydher y Berghen heither broder Mattiis som war capellan y Matkaare slogh honum annen dagh iwll. Jtem werdis eder naadhe adth wethe ad iegh haffuer holdiitt paa slothet xxxiij ffolk met swenen och arbeytiis karenne, tagher spysniingen tiill adgaa ffasth effther, trysther iegh ænnw begaa megh wttill sancte Hans tydth, skall æder naade adt wethe ad iegh haffuer inthet lenth eller borghet nagedt godz e aff nagen mand eller nagen anden dell som eders naade skall komme ygelld ffore. Er her ingenn anden tydind e paa fferd en iegh haffuer skreffuidt eders naad e tiill wm. ytermere kand Oluff Willamsson vnderuisse eders naad e, hwes maathe iegh kann raame eder naadis gaffn nath och dag will ieg gerne gyre, Her medh eders naad e the hellig e treffollighett befallendis oc sancte Oluff konningh. Skreffuidt y Syderuer ffyrsthe sunnedagh y ffasthe anno dominj mdxxx.
Eder naadis tyenere Hans Eriicksson. [644 aar1530] 
Werdugiste herre och andeliigh fader y gudj herre herre Oluff met gudz nad e erchebiisp y Trondem och paueliigh sedis legatt synd keriste nadigiste herre.
Engelbret Fris til Holme takker Hr. Henrik Krummedike til Valden for bevist Godhed ved Herredagen i Oslo det foregaaende Aar, tilbyder at betale det Guld, som han hjalp ham med, hvis han vil sende Gjeldsbrevet til en af sine Fogder, til hvem han da kan levere Betalingen, og forklarer sit Forhold ligeoverfor to Personer, hvem han skyldte Penge.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36. Krummedike). Brevform; Halvark m. udvendig Forsegling.
Wenligh oc kerligh helssen nu oc altidh ffor senth med gudh. Taaker iegh eder kere her Hendrik Kromedeke ffor alth gode oc goth i mek beuiste i forarss vppa herredaghen i Oslo. Kere her Hendrik skall eder wetterligeth wære ath iegh haffuer lacth mek vendt om at beskeke eder thet gøldh i ghen som i onsatte mek. Kere her Hendrik beder iegh eder kerlig e at i vellend sende hith thet breff som i ffenghen aff mek hith til en aff ederss ffogetthe [taa thet beder iegh eder kerlig e om taa vel iegh ontuardhe honom *galleth hwem som ederss herredøme giffue beffalling ther vppa. Jtem kere her Hendrik er thet saa at Anderss Mippher komer nokoth tyl ederss herredomme taa skall ederss herredomme veterliget være at iegh haffuer ii ganger bodeth honom sølff oc peninghe effther hanss eghen viellig e, oc ikke kandh iegh bereth ath han vel ikke aanammeth oc then andre haffuer iegh ffornøith meste dellendt effter hanss eghen velighe som honom sielff at noddis. Ey mere vppa thenne tid. her med eder gud bæffalla(n)dis. byøder offuer mek som ederss gode vendth. latther iagh oc myn hwstrv helsse eder oc ederss [elskelige hwstrv med monghe gode netter. Sskreffuet vppa myn gard *Holne mandagen j ffolle veke ffaste anno dominj mdxx decimo vnder mith signet.
Engelbrit Ffress til Holme.
Erligh oc velbordigh man oc strenge ridder her Hendrik Kromedeke tyl Vollendt kerlig e sendis thette breff.
[645 aar1530] 
Jörgen Hanssön melder Kong Christiern, at det Bud han sendte til Erkebispen i Norge, er död paa Veien, hvilket han har hört af Presten Mester Simon i Amsterdam, der havde skaffet Budet et Pas fra denne Stad; Johan Falkener, der snart skal afseile (til Bergen) med Henrik Blaw, sendes derfor til Kongen, om denne skulde önske noget Bud med ham; om Johan Rantzows Myndighed og en Herredag i Lüneburg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2973). Brevform; Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker, I. S. 579-80).
Jesus.
Myn plictuge tro tienneste ether nades høgmectugheidt altiidt foresendt met gud. Høgboren furste kæreste nadige (herre) werdes ether nade at wiide at iegh haffuer forfaren at thet budt ether nade sende till erchibispen wti Norige er bleffuen døder paa weghen. Thi formoder jegh at breffuet ær icki kommen tilstede. Ther er en prest wti Amsterdam som heder mester Simon huilcken samme bwd hialp till it weghe breff aff staden Amsterdam han siiger segh at haffue wisse tidende aff hanss død etc. Ther fore haffuer jegh nw raadt thenne breffuisere Johan Falckener som oc tilfforne en tiidt haffuer weret ether nade till ordz, at han nw skulle reyse till ether nade fore erchibispens skuldt atforhøre oc forfare om ether nade wille haffue nogen breff eller budt met hannom thii han acther nw strax at segle met Henrich Blaw. Her kandt nw ether nade sielff tencke till huat best er, han er stwer met erchibispen oc troer jegh han ær tro oc fasth pa hans siide etc. Jngen besunderlige tiidende ære her som jeg kandt scriue ether nade pa thenne tiidt wthen wor secretarius her aff Campen war wti Hamborig tilhandell met her Jehan Ransow om ith scip han weltlichen wthen al reth oc redeligheidt opholder. Ther han sagde segh wille klage fore hans kongh suarede for ne her Jehan Ransow obenbarlichen fore all radet aff Hamborig, ffarer huar i wille her stander kongen oc slogh szo pa seg sielff. Thend tiidt han kom tha till kongen fandt han her Jehan Ransow kongh oc icki hartughen aff Holssten etc. thenne samme secretarius sagde megh at ther nw stacket forleden stodt en herre dagh wti landt to Luneborich ther ware manghe herrer oc theres radt besunderlig landtgreuen aff Hessen the Danske hartuger aff Mekelenborig och Pomeren met flere andre etc. Her met ether nade altiidt gud befalendes. Datum wti Campen tisdagen nest effter thend søndagh Oculj anno domini 1530.
Ether nades ffatige tiennere altiidt Jorien Hanssen. [646 aar1530] 
Høgboren furste oc mechtugeste herre her Cristiern met gudz nade Danmarcks Sueriges Noriges Wendes konning etc. myn kæreste nadige herre.
Biskop Mogens af Hammer, Dyre Sævaldssön, Lagmand paa Oplandene, og Fogden paa Hedemarken bekræfte en Afskrift af en i 1516 udstedt Vidisse af Skiftebrevet efter Junker Hans Sigurdssön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
Vy Moens med gwdz nad biscop i Hammar Dyre Sewaldsson lagman i Vplandom . . . . . . . . . . fogwth paa Heidmarken giøre vitterligt och fwlkommelige tilstaa ath wij hafwe seeth oc grannelige offwerlæsith eit permenssbreff vraseereth oplwmpat oc ostwnget och i alle mather vskath med heile och wskadde hengende insigle lydendes ord fraa ord som her førremeer skrifweth staar. Til yttermere wissen och forwaringh henghe wij waare insigle næden thette breff som scriffuet var i Hammar torsdagen nesth effter dominicam Oculi anno dominj millesimo quingentesimo tricesimo.
Fire Lagrettemænd i Gausdal bevidne, at Peter kjöbte hele Kaarstad (Kaldstad?) i Bödalen (Jödrudal, nu Nykirke Annex) af Sigrid Thorgilsdatter og (hendes Verfader?) Eyvind samt erlagde Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Fröisenhagen i Gausdal. Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 167).
Ffor alle dandmen som dette breff hender for ath komme bekennis vi etter skriwne laretesmen som so hetennes Orm Ownson Sywrdh Torualson Asguth Otterson ok Sywrdh Haluardson swarne larettes men i Gwsdall teth vi vore a Byrghaga som lygger i Ieredallen herdom ok soggom ath hennes hander band [Syrid Torgildoter var far en hans en da meth begges deres rodh ok samtige ok handerbandh ath Peder køpte alth Korstat ok øn meth luttum ok lundum som lygger ok leggith hawer fro forno ok nie innas gordh ok vttan ok alth afredes ok fro Syridh ok Ewi(n)dh ok hennes barn ok erwigge ok vnder Peder ok hans barn ok erwig til ewerdaleg egge ok alt afredes ok hawer fornemde Peder betalleth fyrste pennig ok syste ok alle ter som i kop [647 aar1530] ter[e] kom som dem vell ath negde. till itter mere vissan ok sannindan her vm d[a] hegge desse forskriffne men syne insigl [nedan for dette breff som scriueth var (a) Redeuall ipso die anunciacionis Marie anno domini m d xxx.
Breff om Korstad j Biøerdallen.
(Secretairen) Christiern Thomassön tilskriver Kong Christiern II angaaende forskjellige af Kongens Anliggender, Nyheder m. m., hvoriblandt Rygtet om, at Peiter Hollænder, der drog til Norge, er död paa Veien af Svede syge, samt Efterretningen om, at Henrik Blaw inden 8 Dage reiser til Bergen, om Kongen skulde önske at sende noget Bud derhen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3020). Brevform; Halvark med udvendig Forsegling.
Ethers nadis høchmechtugheidt myn ydmøge plichtuge oc willige tro tieniste altiid forsendt met gud, Høchborne furste alder kæriste nadige herre werdis [ethers nadis] høchmectugheidt at wille widhe, ath ieg sender nu [till ethers] nade then bog, som Thomas haffde antuordet meg wtj Ly[re sa]mmeledis ethers nadis gamble sax som iegh haffde taget met [meg til]l Anderop, oc skulle haffue ladt stennet end dog at mesteren som thet skulle haffue giort løg at meg oc bleff icke giort etc. Kiære nadige herre ingen ny tydende weid ieg at scriffue ethers nade till paa thende tiid, wden at hertugen aff Gelren haffuer taget knechte an, som her sigis, oc skulle nw were hoess ii/-j/ m stercke paa ith lydet land heder Westerwolt, ligger emodt Grøninger land, oc hør bispen aff Mønster till, oc siges her athe wille indtage thet paa hertugen aff Gelrens weigne, oc siden achte strax ind mod greffuen i Frislandt, om szo er i sandhed weid ieg icke wist, dog sigis thet her for wist etc. Knud scriffuer bad meg scriffue ethers nade til i sist hand drog her egemmen Kampen, at hand haffuer bestyret thet szo at ethers nade skal fange ath wide snarligen huor the register blyffue, szo the skulle komme ethers nade till honde etc., som ethers nade wel fortencker etc. Peder Stub kom offuer met skyb fra Ambsterdam ind i Frysland, oc kom icke, gemmen Kamppen, en dag før ieg kom till Amsterdam. Thette bodh er hyret fraa Kamppen till Meckelle, szo haffuer ieg antuordet hannom samme bog met, thij thet er en aff Jørgens gamble [648 aar1530] thiennere, will ethers nade werdis oc giffue hannom en føffue drickepeninge, tha [er thet jngen sønd, gør ethers nade wel emod hannom. Staffen scriffuer som tien bispen aff Bremmen wor her i byen i dag, sammeledis wor her och mester Melchiors dreng, om mester Melchior wor her sielff weidt ieg icke, Kære nadige herre thet sagdis her i sist at Peitter Hollender som drog till Norge skulle wæret død paa weyen aff then suedsiuge huor ther om er i sandhed weid ieg icke, Henric Blaa achter at løbe aff till Bergen inden viij dage om ethers nade wilde haffue nogne bud ther met etc., Ethers nade then euige gud beuorendis screuit i Kamppen then xxx dag wtj Marcio anno etc. mdxxx.
Ethers nadis høchmechtughed(s) willige oc tro tiennere Christiern Thomas.
Koningklicke mat. aff Danmarck myn nadige herre.
(Kantsleren) Gotskalk Erikssön tilskriver Kong Christiern angaaende et Tilbud om Hjælp, der skal være kommet fra Erkebispen af Throndhjem og flere Bisper i Norge, med Begjæring om 1000 Mand, i hvilken Sag han dog tilraader Forsigtighed, da det Nederlandske Hof intet foretager uden Keiserens Befaling; hvis Kongen skulde önske et Brev fra Regentinden Fru Margrete i Keiserens Navn udstedt til de nævnte Mænd i Norge, angiver han den Fremgangsmaade, som da bliver at fölge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3705). Brevform m. Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker I. S. 588-90).
Kieriste nadige herre werdis edher ko: ma t wijde at Jens Teckler er kommet hiit vti dag oc haffuer giffuit her electo oc meg tillkendne at ærchibispen aff Trwndhem met nogen anden biscoper vti Norige haffue schicket budt till edher ko: ma t oc tillbywde them at hielpe edher ko: ma t till Noriges rige, forwunderer them at edher nade icki strax poa foraaret haffuer sendt hielp oc folk ind i Norige oc begere end nw alleniste j m krigsfolk etc. Kieriste nadigeste herre electus oc ieg wijde icki om same karll haffuer haft nogen breffue met seg saa at hanss sagh er rettferdighe. Oc haffuer edher nade well hørdt oc forstaet at thette [hoff inghen hielp eller bistandt giøre edher ko: ma t vden the wijde først keys: ma tis wilie oc befalinge. Om thesse end ware edher ko: ma t welwillige tha wille dog inghen poa sodant [649 aar1530] slætte budt oc vden anden forsekeringhe, giøre kost met skijb oc folk. The lade them icki saa letteligen føre i danssen hær. Men tyckes edher ko: ma t nyttigt wære at frwe Margarete skulle scriffue oc fortrøste them vti Norige poa keysers wegne tha motte edher ko: ma t lade karlen selff gaa hiit ower till electus oc effter hanss onderwisinge kunde her electus framdelis taale met herren af Palarme ther om, som er nw vti Bryssel oc kommer hiit igien morgen at afften. Kieriste nadige herre wij talede vti gaer met Gerart Sterke om thet herren af Bergens obligatien brief. Tha sagde han at Lazaris hafde same brief frijt oc till rede vti hænder. Nar edher ko: ma t schicker them theris reuerss brief ighen tha er same obligatie alltijt rede, Her met edher ko: ma t gud alsommechtigeste befalendis. Datum Mechelen then xxiiij dag Aprilis.
Edher ko: ma tis ydmyge troo tienere Godschalk Erickssen.
An deme durchluchtigsten mynem gnedigsten herren, herren Christiern toe Denmarken Sueden Noruegen etc. koningk.
Accepit .24. dag Aprilis.
Hr. Vincents Lunge bevidner Erkebiskop Olaf af Throndhjem sin Tilfredshed over det mellem dem ved Hr. Nils Lykkes Hjælp istandbragte Forlig og lover at overholde de paatagne Forpligtelser, tilraader Erkebispen at indfinde sig til den berammede Herredag i Kjöbenhavn for at afvende den Mistanke, hvori han er kommen for Kong Christierns Skyld, og omtaler sine Forleninger Sogn og Jæmteland, hvorpaa han har ti Aars Forleningsbrev, samt Finmarken, hvorpaa han har Livsbrev.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2992). Brevform; Halvark med udv. Forsegl. Egenhændigt. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I. S. 69-70).
Mind ydmig kerlig hilssen ethers nade altit tilfforn sendt met vor herre. Kere herre vndffich ieg ethers nades skriffuelse her j Anderskow postridie inuentionis sancte crucis formeldendes hurledes erlig velbyrdig mand oc strenge riddere her Niels Lycche mind kere broder haffde ald feyd venighet oc vwille ethers nade mind høstrues moder och meg imellom til end venlig forligelse entlige fordrag och fulkommeligt vendskaff, forhandlet huilchet meg ganske vell behageligt er oc andgeneme och vil effther thet fuldmactz breff lyelse for ne her Niels Lycche medgiffuit gerne i alle erlige vprictige oc tilbørlige mode holle [650 aar1530] oc haffue hues deel som hand ethers nade po myne vegne loffuit tilsawt oc bebreffuit haffwer ganskeligen forhobendes ethers nade po sind siide mind høstrues moder och meg sammeledes vden ald arg eller liist gørendes oc hollendes vorder. Om then mystanche som ethers nade skulle vere vdi formidelst høigborenn furste kong Kristiernn etc. kommer ethers nade ther ey letthelige aff met, vden ethers nade selffwer personligen kong e ma t och Dannemarchs rod til ordtz kommer, So formercher ieg aff Jørgen Persson [och ethers nades tienere ethers nade met sind skriffuelse oc entskylding gerne forwenne ville thet herremøde som aff kongelige ma t i Køpinhaffn atstande berammit er, Och effter thii vij nw thet fattige rige Norige nest gutz hielp til bestand gaffn oc velffart venlige oc veld forlicthe och fordragne ere kand ieg ingeledes entholdet atgiffue ethers nade the beste rod som ieg betracte kand effther tiidzens och ald lelighedzes vilkor och omstandighet. So er ethers nade vel selffuer vittherligt hurledes kong e ma ts mangfoldig breff och skriffuelse tidt och offthe haffwer verit indskycchet i Norige oc dog ganske føye och ringe (som her syes) verith andseeth oc acthet her tildags huilch(it) mo vel skee til stor vhorsamme och vgunst beregnes vil, So er oc forskreffne herremøde her i Danmark berammit thesse twenne rige oc besunderlige then hellige kierche mercheligen met tess prelater andrørendes, huar fore meg tyccher ganske och aldeles [rodeligt ethers nade met sampt alt rigsszens rod endeligen hid til herredag komme tagendes ther fore inghen forfald eller forsømmelse och po thet slig mening ethers nade betymmeligen skulle forwitterlig gøres rodde ieg then ene ethers nades tienere met thenne mind skriffuelse och then gode *herrers prierens aff Anderskow, strax och vffortøffuet til ethers nade ighen vpatdrage [och th po thet ethers nade met skyff folch oc tess ydermere tobehøring ydermere oc betymmeligen tilrwste och berede kwnne och then andhen atdrage til kong e ma t effter sind affskeydt seg strax til Lybke eller Hamborgen giffwendes po hiemvegen. Kere herre er ieg gerne begerendes ethers nade vil tage skatthen aff Iemptheland hid neder met seg po thet ieg then effter mynne forlening breffs lyelse relige vor kereste nadige froue drotningen fornøge och betale kand inthet po twifflendes ieg io mynne x arss forlenings breff po Sogen [oc Iemptheland met sampt liffs breff po Findmarchen vel nydendes och beholdendes vorder. Kere *herrer handler nw met mind høstrues moder och meg tryggeligen oc tilbørligen som vij ethers nade fulkommeligen til betro. Ieg vil for mind persone tha gerne legge ethers nade bode met ord gerninger oc gode venners tillaw thet beste til i alle mode ihuadsomhelst mode ieg kand vere ethers nade til ville [651 aar1530] och ydmig gøre ieg altit offuerbødeligen gerne befalendes ethers nade gud ewinnelig. Datum Anderskow postridie inuentionis crucis anno etc. xxx.
E(thers) n(ades) Vinsenssz Lunge ritther.
Male scriptum studiosius legatur.
Reuerendissimo jn Christo patrj domino Olauo dei gratia archiepiscopo Nidrosiensi necnon apostolice sedis legato meritissimo.
Hr. Nils Lykke underretter Erkebiskop Olaf om de Tidender, han netop har modtaget med sin (Sviger)moder Fru Ingerd ( Ottesdatters) Kjögemester Olaf Erikssön, der melder ham hendes snarlige Hidkomst fra Giske og Kong Christierns forehavende Anfald paa Danmark eller Norge med en stor Magt, samt beder om Besked paa de Fogedregnskaber, som endnu ere uafgjorte.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2991). Brevform; udvendig forseglet.
Erwerdigeste ffader med gwd myn weluillig kerlige tieniste ethers naadis werdigheytt altyd ydmygeligen fforscreffuit med wor herre. gynstige beszynderlig kere herre maa ether naadis werdighet wyde att nw y natt om midtnattis tyd kom ther x skeb aff Bergenn oc her jnd till Kragewogh oc wor Oluff Erickssen szom wor erlig welbyrdig quinne ffrw Jngerd myn moders køgemester paa etth aff them oc kom hand strax y natt hyd vp till mig szagde mig ffor tyende att nw y ffredagx syst fforgongen wor ffor ne myn moder ffrw Jngerd kommen till Gyske oc fformowendis henne hwer stwnd hyd att komme gwd gyffwe swnd helbrede oc glad, Sagde hand meg oczaa att ko ge matt. wor aller naadigeste herre haffde screffuit her Eske Bylle till hworledis att høgborne ffyrste koning Cristærn skulle wære y reskaff med swor magt at wille gyffwe sig till tisse righe Danmarck eller Norie oc at ytermere ther om scriffwelze breff oc bwd vare strax paa weige till ether naade med ytermere besked ther om hwilkee tyende som jeg them nw fyrsth ffongen haffwer ethers naade y en godh meningh kerligen fforwittliger szaa ether naade kand tencke ther till szom behoff gøris oc ærligesth nøttigest oc besth kand wære nar [652 aar1530] gwd will breff oc szandelig beskeed komme tha kand ether naade ytermere wydhe att retthe sig ther effther, J alle thee maade jeg kand wære ether naade till ydmyghet willye oc tiæniste will jeg altyd kerligen weluilligen beffindis. Kere herre om the ffogetthers regenskaff szom jgen staar bedther jeg ether naade kerligen att jeg maathe ffaa ther beskeed vppaa som ether naade megh loffwit haffuer. Kære herre ladther myn kere hwsfrw oc szøster ydmygeligen helze ether naade med mange godenetter. Her med ether naade till liff siæll och all well- ffærd then almechtigiste gwd beffalindis. Datum paa Ffoszin feria tercia post Halwardj martiris anno dominj mdxxx.
Ether nadis ydmige och welwillige wen Niels Lucke ritther.
Erwerdigeste [fader med gwd oc herre her Oluff erchebyscop j Trundhiem oc pauelige sedis ligatte sin besynderlig gunstige herre och venn ydmygeligen sendindis.
Erkedegnen, en Kannik og en Raadmand i Bergen samt Lagmanden i Stavanger gjöre vitterligt, at de paa Kong Frederiks Vegne vare udsendte af Biskop Olaf ( Thorkelssön), Esge Bilde og Bergens Raad til Kjöbmændene paa Bryggen med Begjæring om et Skib til Brug mod Rigens Fiender, der vare komne under Landet, men at de uagtet de gjorte Tilbud intet bestemt Svar kunde erholde, hvorfor de erklærede sine Committenter ansvarslöse i Tilfælde af indtræffende Skade.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Med 4 paatrykte Segl. (Skrevet med Esge Bildes Skrivers Haand.)
Vij effter ne Gieble Pedersson erchedegnn i Bergenn: Mogens Ionnsson canick ther sammestets Niels Clausson laugmandt i Staffanger och Ienss Hallandzfaer raadmandt i Bergenn giøre witther ligt for alle som thette wortt obne breff szee eller høre læsze att aar etc. mdxxx wor herris opfarelsze dag wore wij paa kong e m tis wor kieriste naduge herris konning Freidriichs wegne wdszende aff werduge fader mett gudt her Oluff biscop i Bergenn erlig oc welburdig mandt Eske Bille høffuitzmandt paa Bergenhussz oc aff raadit i Bergenn tiill kiøbmendene paa Bryggenn och wore aff thenum begierindis ith skiib tiill hielp och trøst att straffe oc nederlegge nogle wor naduge herris och riigenssz fyende mett som her indt wnder landit kommindis waare: kong e mait. riigit och kiøbmendene tiill schade oc forderff och ther mett tiilbødt [653 aar1530] Eske Bille att han wilde indszette paa samme theris skiib wor naduge herris eigit folch mett skiøtt krudt fettalge och andenn deell huessz the behoff [haffde ytthermere tiilbødt han och saa paa wor naduge herris wegne att wilde giffue schiipperenn paa samme skiib en erlig clæning oc xx rinschg ne paa eigen persone och tiill botz mendz hyre j c marck Dansche. Sammeledis wore for ne werduge fader biscop Oluff oc Eske Bille offuerbødige paa kong e m tis wegne (paa thett att kiøbmendene schulde bliffue thess willegere om samme schiib wd att giøre emodt for ne wor naduge herris oc riigens fiende) att the wilde paa theris sziide wdgiøre ther emodt ith andit skiib beszett oc bespiszith mett [folch skiøtt krudt fettalge oc andenn tiilbehøringe. Ther paa kunde wij engenn endelige swar aff thenum bekomme att the thett indgaae wilde etc. Tha gaff wij thenum obenbarlig tiill kiende att ther som her effter nogenn ytther mere schade eller forderff (thett gudt forbiude) motte ther aff komme tha wille for ne werduge fader biscop Oluff Eske Bille och raadit i Bergenn were ther wdindenn altingist skyldesløessz oc wden tiiltall i alle mothe. Tiill ytthermere witnisbyrdt att szaa i sandhett er som forscreffuit star trycker wij wore indszegle neden for thette wor obne breff som er giffuit och screffuit paa Bergenhussz aar och dag som forscreffuith stander.
Ærinde tiill kiobmendene om skiib emodt riigens fiender.
Biskop Höskuld af Stavanger erkjender Modtagelsen af Esge Bildes Brev an- gaaende de Sörövere, der ere komne under Landet og have arget paa Hr. Henrik Krummedikes Foged Stig Bagge og flere, men nu skulle være dragne længer sydpaa, hvorom han dog savner nærmere Besked; naar saadan maatte indlöbe, skal han derom underrette Hr. Esge, hvem han beder om yderligere Oplysninger og Raad angaaende Reisen til det forestaaende Herremöde i Kjöbenhavn.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Brevform; Halvark med udv. Forsegling.
Oscoldus dei gracia episcopus Stauangrensis.
Salutem plurimam. Kære her Eske vnfonghe wy nw edert breff med lagmannen her aff Stauanger ludendis om disse sørøwere som her wore nw komne for landet oc først argede in paa Stigh her Henricx fogut oc sydhen paa flere etc. kære herre haffue wy hørt at the ære nw farne lengher sudher oc withe ekke fullelike til wisse om the en toffwe her wndher landet ty the hade fare fore then Tyske [654 aar1530] flothe som sculle komme aff Bæren, wy wente dag offuer dag tydende aff Agdesidhen naar wy fonghe deer aff nagle wisse tydende da wile wy offortoffret gore tet eder wytherlighet, haffwe vy oc nys screffwet eder herredom til vaar plictighe tienesth efther formogen bewysendis paa same vtuemdh oc kerlighe begerendis terynnen ath forsware then reyse til Købe(n)hafn efther war nad e herris breff om tet herre møthe fortokis meth then befalingh som hans nade haffuer giffwet verdugiste herre erchiebispen oc edher herredom som sydre meyre er wt gyffuen eller noghen besynnerlighe breff ter oppa ær wt gongne ther bede wy kerlighe myn herre ath wile aff thet forscreffne med eyth got radh ter ynne her med edher herredom med al wardnad gud befalendis. raptim ex Stauangria quarta feria pentecosten anno dominj etc. xxx.
Nobilj ac strennuo militi Eskero Bylle castellano Bergensi cum reuerencia et honore.
Jörgen Hanssön beretter Kong Christiern II forskjellige Nyheder fra Preussen, Sverige, Frisland, Hansedagen i Lübeck m. m.; Henrik Blaw, der er kommen tilbage fra Norge, melder Erkebiskop Olafs og Doctor Vincents Lunges Forsoning, hvorhos der forsikres, at Almuen i Danmark og især i Norge stadig haaber paa Kongens Gjenkomst.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2974). Brevform; udvendig forseglet.
Jesus.
Myn plictuge tro tienneste ether nades høgmechtugheit altiid foresendt met gud. Høgboren furste kæreste nadige herre jngen besunderlige tiidende ære her aff Danmarck Suerighe oc Norige wthen jeg formoder ether nade haffuer well hørt huarledes the Danske haffde wdgiørdt hoffmesteren aff Prwssen iiij bemanedde scip till willige som skullæ oc willæ haffue intaget thend Tydeske Narffue men formedels storm oc wueder ære ther nogre bleffne oc szo ær theres anslag bleffuen obenbaret oc till intthet och nw haffue the anholden ith stwert nyet scip kraffueell aff Dansken wti Øreswnd omtrendt iiij c lesster men alle andre Dansker scyb lodhe the løbe jeg formoder thet ær met willige giørdt etc. Aff Suerige haffue the lenge loben met, at Gøsstaff kong skall were død oc end nw løbe men sandheidt wiid jegh intthet, Aff Norighe ær nw Henrich Blaw komen siiger at erchibispen *at doctor Wincentius ære wenlighe oc well forlichte annedt besunderligt ær icke ther, wti Lubeck haffuer nw standet en Hensedach oc wor borgemester ær hiem [655 aar1530] komen jghen men jeg kandt intthet forfare hues ther ær handelet, Greffuen aff Emdhen haffuer indtaget Wytmwnd fran jwncker Baltzer oc ligger nw sterck fore Esens etc. kæreste nadige herre, andre nyge tidende ære her jnghen som jegh pa thenne tiidt scriue kandt wthen thend ganske menheydt wti Danmarck forhobe storligen effter ether nades tilkomst och to szo møghet wti Noriges riige gud giiffue theres hoeb ok flere ether nades fatyge tieners motthe fwldkomes till en løcksalig ende etc. Om thend deell jeg screff ether nade senneste till om, som ær wti Gorickwm bedher oc ydmwgeligen begerer ether nadhe will met thet besste were foretenchter wti oc ramme myt besste etc. Her met ether nades liiff siell stadt oc werdugheidt the helige trefoldugheidt befalendes till ewigh tiidt. Datum wti Campen thend 3 dagh Julij anno domini 1530.
Ether nades ffatuge tiennere Jorien Hanssen.
Høgboren furste och mechtugeste herre her Cristiern met gudz nade Danmarcks Sueriges Noriges Wendes oc Gottes konningh hartug wti Ssleszuig Holsten Stormaren oc wti Ditmersken greffue wti Oldenborigh oc Delmenhorst myn kæreste nadige herre.
Roger Dischaunt af Newcastle meddeler Bertel Prente, Borger i Helsingör, Fuldmagt til at modtage og kvittere for de Pengesummer, som Erkebiskop Olaf af Throndhjem skylder ham for forskjellige Gjenstande.
Efter samt. Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2955). Halvark uden Segl. (Se ovenfor No. 610).
Jegh Rotger *Dytszenn aff Ny Castell y Engeland gøre witterligt ffor alle och kennys ath haffwe fuldmechtych och møndigh giort och meth thette myt obne breff ffuldmacht giffwer och møndig giører erlig mand thenne breffwysære Bertiill Prente burgere y Helsingøer ath annamme och vpbære all then [deld skyld pennyng och gwld som meg tiilkommer aff werdugste fader och herre meth gud biisp Oluff tiill Trondem y Norges riige lytydt oc deert som the breffwe och vtskorenn scrifft lyde och *indneholde emellom ffor ne werdugste fader och meg giorde ære baade i vpbere(l)sze och bethaling paa begge szidher huilke breffwe jeg antwordith haffwer forscreffne Bærtiill tyll eyn fastere och tryggere forwaringh och witnisbørd etc. Haffwer ieg och fuldmegtich och meth samme thette myt obne breff møndig giord for ne [656 aar1530] Bertiill och annamme tiill seg aff for ne werduge herre sexhwndrede och fyretywe gyllynne for iij skyppund wox sammeleides ath vpbære eyt hwndrede och tiwe gyllenn for iiij stykke wyn och vdtlagde reyde pennynge som hans naades tyenere Hans Skotte annammydt oc vpbar i Engeland paa fforbenempde faders och herres wegne och hwess for ne Bertiill ther paa gørendes worder medt quitt. oc all annen [deld børlig forwaring ær jeg hanss fulle hemell tiill ath gøre och lathe paa mynne vegne *aldstingist som [jeg syelff personligh ther tiilstede wore. Tiill thess ythermeyre vytnysbørd och bætre forwaring ath saa ær i sandhedt scriffwer ieg myn eyghenn handskrifft och mercke nedden paa thette mytt obne breff thii jeg haffwer ycke indsiggell hoss meg kierlige tiilbedendes erlige wyse och welffornwmstige mend Cristiern Person borgemester i for ne Helsingør och *Sandner Leiell raadmand ther sammestadz ath besygle meth meg thette myt breff. Datum in antedicto oppido Helsingør octaua assumptionis gloriose virginis Marie anno natalis Christianj mdxxx.
vtscrifft paa then Engelstz beffalling.
Olaf Isakssön tilstaar, at han i Hr. Nils Lykkes, Fru Ingerd Ottesdatters og fleres Nærværelse har forpligtet sig til efter Paakrav at indstille sig for Erkebiskop Olaf og sin Herre, Hr. Vincents Lunge, i Anledning af det Drab, han paa Aage Thordssöns Gaard i Romsdalen begik paa Erkebispens Tjener Hans Perssön, hvilket dog kun er skeet i Daarskab og Drukkenskab og ikke til Krænkelse af det mellem hans Herre og Erkebispen indgangne Forlig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2982). Med et paatrykt Segl. (Se ovenfor No. 533 og 572).
Jeg Oluff Isaachssen gør wytherligtt med thette mitt obnebreff att jeg her paa Fosin for erligh welburdig mand oc streng ridder her Niels Lucke offwerwarijndes erlig oc welburdig quinne frw Ingerd Ottes dotter her Niels Henrichssens effterleffuerske oc thesse effter ne hedherlige fornumstighe dannemend oc daneswæne brodher Jens Anderssen aff Hellgesetter Hans Erichssen erwerdigeste fader med gwd her erchebiscops aff Trundhems tyæner etc. oc Hogenn mwremester aff Trundhem haffuer forplichtid mig paa myn ære oc redelighed lyff oc gotz att jeg jndkomme will hwor som jegh blyffuer esked fore for ne herre erchebiscop myn herre her Vincencius Lunge etc. oc andre herrer oc [657 aar1530] godhe mend nar proff oc bewysning ær gongett om then bardaff oc slagxmoll som skede jmellom mig oc Hans Perssen for ne her erchebiscops tyenere hues siæll gud naade som jeg jhiell sloo thess wære hwilkitt mig oc gud bædhre nw kort forledhen paa Oghe Tordssens gaard y Romsdall. Oc will jeg fore for ne herrer oc godemend staa till retthe saa høgtt oc lagtt som mig fyndes fore om thet kand beffyndes att jeg giorde for ne gerning med nogen beraadt modh eller for ne here erchebiscop till nogen synderligen hoffmod eller fortreedh eller vpreppendes oc forkrenckindes then contrachtt oc forligelse som giord er mellom for ne her erchebiscop oc myn herre her Vincencius oc skede oc kom then wwillye wdaff retth wanlucke druckenschaff oc dorschaff oc ey y noger maade anderledes huilkitt mig saa gud hielpe oc alle hellgen oc will jeg gøre all christelig bodh oc bædring først jmod gud oc saa jmod then dødes slechtinge oc wenner oc jmodh alle som mig bør att gøre ære ydmygt bædring oc bøder effter logen. alle for ne artyckle oc ord forplycther jeg mig paa thet allder høgiste paa lyff ære oc gotz y alle maade som forscreffuit stander wbrødeligen att holle. Thill witnisbyrd haffuer jeg trychtt mitt jnsegle wnder thette mytt obnebreff som giffuit oc screffuit er paa Fosin then viij dag Nouembris anno dominj mdxxx.
Oluff Jsachsens breff.
Bernt Hanssön, Raadmand i Tunsberg, erkjender at have solgt til Thorstein Thorsteinssön og hans Hustru Thorgunn 12 Öresbol i söndre Hvitstein i Botne Sogn, efter at Gaarden först var tilbuden de rette Odelsmænd, samt at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. tilhörende Kjöbmand Fr. Höst i Sandefjord. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VII. No. 745 og 788).
Allom mannom them som thette breff seeæ eller høre bekennes iegh Bærrentth Hansson radman i Tønsberg med thette mith opne breff ath iegh haffwer sælt Tosten Tosstensson xii øreboll i sødre Huittesten i Botne songh lighesom mith køpe breff inde holler for en xij lot skaall ock ith halff stycke nærsth ock en koo metth lutom och lundendom som till ligger ock leghet haffwer i forne och nye vthen gardz ock inden ffrælst ock hemhult och aa kærelusth for huariom manne ock all affrædis vnden meg ock myne arffuynghe ock vnder Tosten Toste(n)sson ock hanss husprve Torgund oc bæggiss theris arffuynge till everdelige ægo ock all affradis ock bud iegh før rette odallssmen till køffs som lagbudet var i tw aar syden saalde iægh huarom iegh [658 aar1530] ville. Till ydermere visse ath saa i sanhett var tha bedis ieg gode menss indsegle som ær Vsullff Tordzsson *och ock Aslagh Audulffsson med myne egno hengendis for thette breff ock kendis ieg haffue ffaat mynste pennygh och mæste som i kop vor kom ock som screffuet var mandagen i lagtynghet anno dominj m d xxx.
Breff om Huithesten.
(Kantsleren Gotskalk Erikssöns) Uddrag af det Tilbud, som er gjort Kong Christiern II ved et Sendebud fra Villiam, Greven af Glencarns Sön i Skotland, der har tjent Kongerne af Frankrige og Skotland, og som, da han ikke efter sit Önske har kunnet komme til den hellige Grav paa Grund af Krig mellem Tyrkerne og de Christne, nu önsker at gaa i Kong Christierns Tjeneste; han tilbyder at skaffe Folk til 3 eller 4 Skibe og at underholde dem et Aar, indtil Kongen kan give ham Erstatning derfor, og at före Kongen til og fra Skotland, om han önsker en Sammenkomst med den Skotske Konge, samt udbeder sig, at Kong Christiern vil bestemme et Sted til en Samtale med ham.
Efter Orig.(?) p. Papir (med Gotskalk Erikssöns Haand?) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3725). Halvark uden Segl. (Se nedenfor No. 640).
Villem greffuens aff Glencarn [søn i Skotland
Fførst giffuer han eders naade til kende ath han haffuer tient konghen aff Ffranckerige oc sammeledis kongen i Skotland, oc siden ville han faret til den hellige graff, oc der han kom til Ffenedi da kunde han icke lenger komme fore det orloff som Turken haffuer mod de Cristne Siden han kom hiem igen til Skotland da sende *hans sit skib till Danmark met kobmanskaff oc det bleff taget aff greffuens folk aff Emden (som han haffuer spurt i sanden). Oc effter thi ath det er nw ffred j Franckrige oc i keyserens land saa ath der er inted orloff (gud dess loff haffue) etc. Oc ieg haffuer icke en nw forglemt mit hoffuerk som ieg haffuer før bruget. Oc ieg ved ath eder k: m at haffuer retferdig sag til ath bruge krigxfolk naar eders naade det teckis oc tøckis gaat vere. Thi haffuer ieg taget mig det i hierte oc sind ath ieg helst ville tiene eder naade der vdi: Oc om key e ma t ville giffue eder naade leyde breff for eder naadis krigxfolk oc tienere ath de motte tryggelige komme hid i hans land oc søge haffn saa tit oc ofte som behoff giordis oc sammeledis til eder nadis land, oc der offuer straffe eder nadis fiende oc tage skib oc [659 aar1530] gotz fra dem, met saa skel ath eder naade ville skicke mig iij eller iiij skib eller saa mange som eder naade teckis oc breff til kongen aff Skotland der om, da vill ieg selff besørge samme skib met kaast fetalye oc folk paa ith heelt aar ath gøre oc met krigxfolket paa min egen kaast saa lenge til gud almegtiste føyer ath eder nadis løcke bliffuer bedre saa ath eder naade kan løne mig oc mine for vort arbeyde oc tieniste Tredye ath eder naade ville scriffue eller biude hannem til met dette hans bud oc secretario huor han kunde best komme eders naade til ordz da ville han strax personlige komme oc tale ydermere om alle honde erende oc gøre eder n: foruaring paa sin tro oc loffue der om Ffierde om eder nade ville tale met kongen aff Skotland selff da ville han hemmelige komme eder nade til ordz met hannem oc følge eder personlige bor(t) oc igen saa ath eder naade motte lønglige bliffue paa hans slot, til eder naade finge talet met kongen oc andre herre der i land som eder nade tectis Ffemte ath samme hans secretarius skulle vnderuise eder naade huad tidinge der er paa ferde [der i landet oc ath der er meget vsamdrectighed i riget blant herrene oc der fore men han ath det skulle bliffue eder naade diss bedre til pass ath skicke eder n: erende Sist loffuer han ath han ville holle oc fuldkomme disse for ne artickle oc alle andre som denne hans secretarius met eder naade handler paa hanss vegne i samme hans erende oc til videndisbyrd haffuer hand screffuit sin handscrifft der vnder
Villem mester af Glencarn.
Optegnelse paa hvad Jens Skriver og Hans Bisterfelt Kong Christiern II. s Tilhængere, havde frataget Hr. Henrik Krummedikes Foged paa Lister, Stig Gassesön ( Bagge), Biskop ( Hoskold) af Stavanger, Asser Kremer m. fl.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3068). Helark uden Segl. (Se ovenfor No. 633).
Jtem int ior md xxx vor Ienss skryuer oppo Liste och tog fra Sty Gassyson her Henryck Kromedygss foget Jtem først et søll belte oppo xvi/-j/ lot Jtem ij søll stob oppo xij lot Jtem et søll spene vog iij lot tet vor forgylt [660 aar1530] Jtem ij søll skede vog vj lot Jtem vor ter dobelt sayen och damarsk en hell hob ieg vet intet beskeden hor møget tet vor Jtem iiij gyle øxne /-j/ t e smør i/-j/ t e oste ij t er brøt et rør Jtem en sort Spansk kape en røt Engelst kyortell Jtem et par bøxer en stoll boge en t e myøt Jtem ij t er myell ij Danske suert en tryege Jtem et par hoser en kamlat køler ij t er Bery fesk Jtem en t e sperlyng /-j/ ame vyn ij store bole kele Jtem ij syurter steket met golt et forgylt horn Jtem vor Ienss skryuer j Hydre kyrkyy och tog vt ten vysør ter laa ten hørte bespen aff Stauanger tell Jtem vor ter en boss mand oppo Hanss Byster fellss skyff han fangede en bonde ter mote bonen gyue en oxe før han kom løss ieg Ienss Tyckeler och Nelss Fynbo och Per Halener vy straufuet ham for same sag ta suoret han voss i gen och sade at han vyle skate huer *boue j Norgess ryge en oxe aff och vyle for suoret for vor nodegste here konge *Krestren och *fer kesern Jtem tog Hanss Byster felt xiij t er øll fra . . . Tosten ryuer Jtem tog Hanss Byster felt j lest [øll fra Aseer kremer.
Villiam Kuningham, Herre af Glencarn, lover Kong Christiern II. s Kommis- sarier, Kantsleren Mag. Gotskalk Erikssön og Kongens Raad Hans Mi chelssön, at han paa egen Bekostning skal udruste 5 Krigsskibe med 600 Mand, hvilke han skal före til Delfzyl ved Groeningen, hvor Kongen har Leidebrev for sine Skibe og Folk; derimod love Kommissarierne ham Kongens Livsbrev paa Tunsberghus eller et bedre Len i Norge etc.
Efter Orig. p. Papir (m. Gotskalk Erikssöns Haand?) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3093). Levning af det paatrykte Segl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 33-34. - Se ovenfor No. 638).
Jtem anno dominj millesimo quingentesimo tricesimo primo mensis Januarij die decimo apud Lyram in Brabantia concordatum ac finaliter conclusum est inter nobilem et egregium virum magistrum Gotscalcum Ericj serenissimj ac nobilissimj regis Christiernj Danie Suetie ac Noruegie regis etc. dominum cancellarium ac in hac parte specialem commissarium dicte serenissime regie celsitudinis ac per mandatum speciale eiusdem constitutum ac Johannem Michaelis dictj sere(nissimi) [661 aar1531] regis consiliarium ex parte vna et nobilem ac potentem dominum Wilhelmum filium et heredem comitis de Glencarn ac domini de Kylmars in Scotia partibus ab altera modo forma et effectu prout in articulis subsciptis distinctim comprehenditur quos etiam articulos pars vtraque quantum eam concernunt obseruare ac perimplere spondet et promittit Jtem in primis namque ego Wilhelmus dominus prescriptus spondeo ac promitto parare meis jmpensis quinque naues pro militia prouisas in victualibus et aliis necessariis cum sexcentis viris seu militibus et easdem adducam ad portum de Delfsiell apud Groningham sub dominio ducis Geldrie quam primum comode potuero: vbj etiam serenissimus rex prescriptus pro suis nauibus et militibus habet saluum conductum. Et quamprimum ego ad presentiam reg(ie) cel(situdinis) venero vel suorum commissariorum illic habebo literas m . . . e sigillatas et in debita forma mihi deliberatas per reg(iam) cel(situdinem) vel suos commissarios Jtem quando rex est restitutus in sua regna si voluerit diutius vtj meis militibus vlterius spondet eis soluere stipendia quemadmodum reliquis militibus quibus vsus fuerit Jtem nos magister Gotscalcus commissarius et Johannes Michael(is) consiliarius speramus breuj literas salui conductus huc ad nos mittj quas spondemus deliberare obsignatas ad manus Jacobj Oliuers burgensis Verarum ut idem eas ad dominum Wilhelmum etc. mittat. Et preterea copiam exemplar earundem dabimus Johannj *chartorum prefecto et Patritio Gardner nauclero nauis wlgariter vocate Portingail bark nunc Veris existentis: quj etiam eam ducent in portum de Delfsiell predictum ab hinc Jtem nos commissarij reg(ie) cel(situdinis) predicti scribemus ad dominum de Veris petentes nomine regis ut subordinet quendam mercatorem: quj dabit fidem pro requisitis ad reparationem [nauis wlgariter (vocate) Portingail bark extendentibus ad summam vsque quadraginta librarum monete Flandrie grossorum: Et mercator capiet obligationem mej dominj Wilhelmj etc. pro illis xl ta libris soluendis ad nundinas paschales proxime venturas. Ac ego dominus Wilhelmus hanc nauem reparatam continuo mittam cum prefecto et naucleris ad predictum portum Delfsiel Jtem nos dominj commissarij reg(ie) cel(situdinis) promittimus, quod serenissimus dominus noster rex dabit prescripto domino Wilhelmo quam primum reg(ie) cel(situdinis) presentiam adierit cum quinque nauibus prescriptis: suas literas super castro de Tonnisberre in regno Noruegie cum omni illius dominio et juribus regis ad fruendum et possidendum libere ad totum tempus vite sue per se et per suum consanguineum [662 aar1531] vel quemcumque alium: seu aliud melius dominium sub honesto titulo in regno Noruegie cum aliis gratiis et beneficiis ad honorem domini Wilhelmj et suorum consanguineorum in perpetuum: Quia non dubitant de bona voluntate et gratitudine serenissimj regis erga amicum suum dominum Wilhelmum prescriptum. Jta concordatum et finaliter conclusum est inter nos supranominatos predictis die et loco quod ego dominus Wilhelmus Cwnynghem prescriptus manu mea propria et sigillo meo presentibus affixo protestor: hiis etiam partibus apud dictum sere(nissimum) reg(em) et suos commissarios remanentibus
Wylhem master of Glencarn sss.
Esge Bilde beder Erkebiskop Olaf om skriftlig Besked, paa hvorvidt han agter at komme til Bergen förstkommende Sommer, for derefter at kunne indrette sin egen Reise til Danmark, fremhæver Nytten af en Herredag ved denne Tid i Bergen, beretter om Hr. Vincents Lunges falske Foregivende, at Bergens Slot var ham overdraget af Kongen, og anmoder om Erkebispens Hjælp for Kongens og sin (Sviger)moders Fogeder.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3075). Brevform; uden Spor af Seglet. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 35-36).
Mynn ydmyge weluillige oc kierlige helszenn ether nades werdighet altiidt tiilfornn szentt mett wor herre. kiere herre tacker ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne for alt gott som ether nade haffuer meg altiidt giortt oc beuist wiill ieg thett altiidt mett ether nade forthiene oc forskylle mett huess wdj myn macht oc formwe er szaa yttherlige som nogenn thenn weenn ether nade haffuer Kiere herre som ether nade well fortencker att ieg screff ether nade tiill om ether nades leilighet szaa kunde begiffue szeg att ether nade kunde komme hiidt tiill Bergenn wdj thenne tiilkommendes sommer saa er endt nu myn ydmyge oc kierlige bønn tiill ether nade ther som skie kunde att ether nade wille thett giffue meg scriffteligenn tiilkiende mett thett aller første thij ieg achter mett thet første att giffue meg her aff oc neder att Danmarck tiill wor nad e herre. Och ther szom ieg wiste huadt tiidt ether nade hiidt komme kunde wille ieg nest guds hielp saa forskicke myn ærinde att ieg wille wære her tiilbage igenn om thett paess. Och tøcktes meg megit raadeligt oc gott wære att ether nade mett flere aff the gode herrer Noriges riges raadt her [663 aar1531] kunde forsambles paa samme tiidt for mangfollelige sager skyldt som ether nade well haffuer yttermere att bettencke endt ieg nu scriffue kandt. Och beder ieg ether nade ydmygeligen oc gierne att ether nade icke tager meg tiill mistøcke thett ieg saa dierffuelige scriffuer huadt ieg her wdj giør er aff ith gott hierthe oc mening Kiere herre haffuer ieg ingenn besønderlig tiidenn att scriffue ether nade tiill paa thenne tiidt andenn endt om then fortag som her Vincents then tiidt han opkom aff Da(n)marck seg her fore tog om thette slott oc slotz loug oc sagde att wor nad e herre haffde hanum thett wntt. Tha werdes ether nade att wiide att strax ieg kom tiilbage igenn forscreff ieg thette tiill wor kiereste nad e herre mett mytt eigit wissze budt oc fich ieg ther paa hanss nades scriffuelsze saa lydindes att thett er hanss nades kongelige mait. wwittherligt wdj alle mode. Thett samme war meg oc tiilscreffuit aff nogle aff Danmarks riiges raadt som ieg haffuer giffuit ether nades thienere Hans scriffuere ther yttermere skein oc witnesbyrdt paa att ether nade schall wdj sandingenn (see) att szaa er Kiere herre beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne att ether nade wiill for thenne myn scriffuelsze oc bønn skyldt wære wor nad e herres fogeder sammeledes myn moders Niels Ipssen behielpelig wdj huess maade som the ether nade behoff kunde haffue. Thett wiill ieg altiidt mett ether nade forthiene (oc) forskylle mett huess wdj myn macht oc formwe er Kiere herre huor ieg kandt wære ether nade tiill wilge oc kierlighet schall ether nade altiidt finde meg weluillig oc redeboenn. Her mett ether nades werdighet then aldmect e gudt beffalindes. Screffuit paa Bergennhuss torsdagen nest effter Paulj conuersionis aar mdxxxj. o
Ether nades willige Eske Bille.
Verdiigeste fader mett gudt och herre her Oluff erchebiscop i Trondem och pauelig sædis legat ydmygeligen sennendes thette breff.
Eskæ Bille vm herredagh.
Borgermestere og Raad i Lübeck anholde i Brev til Erkebiskop Olaf af Throndhjem om, at han og det övrige Rigsraad ville bistaa og beskytte de Tydske Kjöbmænd i Bergen, hvis Kong Christiern ( II), der i lang Tid har samlet Folk og Skibe, skulde gjöre Landgang der, og at han ikke vil tage Hensyn til, at nogle af dem hylde den nye Lære, der allerede er vidt udspredt ogsaa i deres egen Stad uagtet alle Modforanstaltninger.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 88). Udvend. forseglet. [664 aar1531] 
Vnnsze willige denste stets thuuorenn. Hochwerdigeste jnn gott gnedigester here. Wy twiuelenn nicht sunder jwer hochw: g. as vth gemenem gheruchte wol bygekhamenn welchermatenn her Cristiernn ethwann tho Dennemargken koningkh etc. etlicke tithere jn mercklikem arbeyde gewesen, wo ock noch, sick mith krigesschenn schepenn vnd volcke tho starckenn. ock alrede jn Frieszlandth etlicke schepe thom orlaghe togerustet vnd liggende hefft, vmme darmith na Berghem jn Norweghenn sick thobegeuenn, aldar landtganck vnd schaden thodonde, so vele ome jmmers mogelick, also dath derwegen mercklick vnraeth vnd vorderff thobesorgen, so dar kegenn jm tides nicht gedacht wurde, wo doch jwe hochw: g. mitsampth den anderen hochloueliken rikes reden als de hochuorstendigen, vnser gantzen thouorsicht na, nach aller notturfft wol donde werdenn, wereth ouers sick de sachenn dermaten thodrogenn, dath vnsers gemeinen viandes vornement einen vortganck gewunne, vnnd aldar tho Bergenn viande schepe anquemen, vnnd eth krigeszuolck sick an landt wurde bogeuen, ko r mait. vndersatenn, edder ock den copman tobeschedigen, vnd touorderuen, szo willen wy vns tho jwer hochw: g. gentzlick vortrosten, ock darumme vpth denstlicke gebeden hebben jwe hochw. g. sampth den anderen hochwerdigen rikesreden dem copmanne gnedige hulpe entsett vnnd bystandt ertoghenn vnd sie jn sollichem valle nicht vorlatenn, dan mede beschutten vnd beschermen helpen, ock sustz jnn allen anderen sachenn ore gnedigeste here szin willen, der touorsicht de kopman werde sick wedderumme gegen jwe hochw: g. vnd de rykesrede aller billicheit vnd der gebore schicken vnd holdenn, vnnd wowol eth villicht szin mach, dath by etlicken van onen der nyen lere haluen vnschycklicheith befunden werdth, so willen wy vns dennoch tho jwer hochw: g. vorhapende werden des dem gemenen copmanne mith vngnadenn, edder dem argesten nicht entgelden latenn so doch jwe hochwe: g. gnediges wetent draghen dat sollich vordomlick ardom, nicht allene des ordes, edder ock alhir by vns, wowol wy alletidt mith vare liues vnd gudes darvor ghewesenn, jngedrunghenn, dan ock betert godth gantz wide allennthaluenn js vorsprenget worden, also dat wy vnd andere, eyn jeder sinen wech mith borden belastelth, welchs allen jwe hoch: g. werden gnedichlickh bedenckhenn vnd sick den copman mith gnaden lathenn beualenn szin szo wy vns des vnd veler gnadenn tho jwer hochw. g. gade gluckzeligh toentholdenn beualenn, gentzlick vortrostenn, vnnd vordenenth jnn [665 aar1531] gelikenn vnd vilgroterenn sachenn alletidt gherne. Schreuenn vnder vnsem signeth am auende Valentinj anno etc. xxxj.
Burgermeistere vnd radtmanne der stadt Lubecke.
Dem hochwerdigestenn jnn gott herenn. heren Oleff ertzbisschuppe tho Drunthenn vnnseme gnedigestenn herenn.
Kong Frederik I tilskriver Esge Bilde, Befalingsmand paa Bergenhus, angaaende Sagen mellem de Tydske Kjöbmænd i Bergen og Skotterne sammesteds, om Proviant til Slottet og om hans Forbliven dersteds under de nuværende Omstændigheder, samt beder ham at söge Underretning om, hvorvidt to Kreiere, der nylig have været i Frisland hos Kong Chri stiern II, hörte hjemme i Norge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Brevform; Helark m. udv. Forsegling.
Frederich mett guds naade Danmarcks Wenndis och Gottis koning vdtuold koning till Norge etc.
Wor sønnderlig gunst tilfornn. Kiere Esge som i giffue oss vdi etthers schriffuelsze tilkiennde ati effther wor befaling haffue giffuitt etther vdi hanndell emellom kiøpmennden paa bryggenn vdi Bergenn och wore borger the Skotter ther sammesteds, tha giffue wij etther kierligenn tilkiennde, att wii nu nogenn kortt tid siden forledenn schreffue etther till aff wor stad Flennsborg all leilighedenn ther om huor effther i etther retthe skulle etc. Som i och schriffue oss till om flesk och kornn at lade forschicke till wortt slott Bergennhuessz, tha kunde wii saadannt flesk ingensteds offuerkomme, ock er thed ingensteds till fangs huerckenn vdi wortt rige Danmarck eller vdi wore fførstenndom thii her haffuer ingen oldenn werett vdi try eller fire aar, attj ther for retther etther effther øxenn køer faaer och anndenn fitallig saa i ther for thess bedre kunde bespisze slottedt med kiød, och haffue wii tilschreffuit wore kiere foruannthe the Lybeske att the skulle forschicke tid kornn miell och malt att selge for penndinge, atj ther for wille finde ther raad till att slotted maa bliffue well bespisett. Sameledis som i ere begerindis att wii skulle lade forschicke xxxij aff wore lanndzkneckte till ether, tha skall thenne breffuiszere Albrecht v. Gieiskiere giffue etther all leilighedenn ther om tilkiennde, Och [som i schriffue att for thennd leilighed och orsag skyld som wii etther til schreffuit haffue ere i icke begerindis forløff at drage hid neder till oss mett etthers register och [666 aar1531] regennskab, tha tyckis oss ganntske gott were ati bliffue tilstede effther som i oss tilschreffuit haffue etc. kiere Eske haffue wii nu forfarett at nu nogenn kortt tid sidenn forledenn wore ther nogle folck vdi Ffreslannd hoss koning Chrestiernn mett two kreyere och skulle haffue hørd hiemme vdi ett aff thessze try riiger, och wii ther for haffue ladett forfare ther om vdi wortt rige Danmarck, och wii icke formercke kunde att the haffde ther hiemme och wii forsee oss och till at the och ey heller haffue werett aff wortt rige Norge dog betthe wii etther kierligen ati wille hiemeligenn lade forfare om ther ere nogen vdi riigett som thennom saa forseett och sligt giortt haffue, saa mand kunde sligt forkomme, at thed icke ytthermere skeer och i wille schriffue oss till huessz i trøste till wii skulle forsee oss bode till thend ene och till thennd anndenn ther vdi riigett och i wille vdi alle maade wide och ramme wortt gaffnn och beste som wii etther fuldkomeligenn tiltro och aldelis inthed paa twiffle. Befalindis etther gud. Schreffuit paa wortt slott Gottorp otthensdagenn nest effther Midfaste sønndag aar etc. mdxxxj o vnnder wortt signnett.
Oss elskelige Esge Bilde wor tro mand raad och embitzmannd paa wortt slott Bergennhussz.
Jörgen Hanssön beretter Kong Christiern II, at han nylig under et Ophold i Arnheim hörte af Albert Geck, at omtrent 1500 af Kongens Knegte endnu skulle ligge ved Ter Borgh uden Forventning om Hjælp fra Keiseren; han anmoder om Svar med Budet, som han anbefaler Kongen, da han vil kunne blive nyttig i Norge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3094). Halvark m. Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 39-40).
Jesus.
Myn plictuge tro tienneste ether nadis høgmectugheidt altiidt foresendt met gud. Høgboren furste kæriste naduge herre jeg wiid intthet besunderligt at scriue ether nade till pa thenne tiidt wthen ieg waer nw stacket forleden wti Arnwm ther ære ingen besunderlige tidende wthen the ligge end nw fore Ther Borigh som Albret Geeck sagde fore megh ere the xv c knecte stercke thet skatter jeg j m. The haffue ther ingen mod at key: m. skall hielpe ether nade, men end nw som tilforn besorge ether nade skall bliffue bedragen oc opholdis ther wti lannedt, gud wiid megh lengis storligen effter gode tidende pa [667 aar1531] ether nadis siide ther ware nw høgtiidt at waghe op will ether nade nw werdis till oc skicke thenne breffuisere strax tilbager igen oc scriue megh et ord eller ij till meth hannom begerer ieg ydmøgeligen ther som ether [nade will haffue nogenn deell ath handele met hartugen tha skall ieg were ther igen viij dage effter paske kand ieg skaffe oc bestille thet, will ieg gierne gøre. Kære naduge (herre) hielper thenne fatyge karell at han motthe bliffue wnderholdet szo lenge ether nade haffuer hannom behoff thet er szodan karll som kand gøre ether nade gaffn wti Norige etc. Her met ether nade altiidt the helge trefoldigheidt befalendis. datum wti Campen thend 3 dagh Aprilis 1531.
Ether nadis fatyge tienner Jorien Hanssen.
Høgboren furste oc herre her Cristiernn Danmarckis Suerigis Norigis Wendis oc Gottis konnung hartug wti Sleszuig etc. myn kæriste naduge herre.
Geble Pederssön underretter Erkebiskop Olaf om, at Rygterne om Kong ChristernChristiern[sic] II igjen ere afstilnede, at et Möde agtes holdt i Calais mellem Keiseren og Kongerne af Frankrige, England og Skotland i Anledning af ( Luthers) Kjætteri, hvorom ogsaa en Forhandling skal holdes förstkommende Sommer i Köln, samt at Keiserens Mandat om Beslutningerne i Augsburg er trykt, hvilket han vil oversende Erkebispen, saasnart det bliver at erholde.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3107). Brevform; Halvark m. udv. Forsegl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 52-53).
Ffauor et beneuolentia Christi Jesu reuerendissime paternitati semper assit una cum humillima obedientia ad omnia reuerendissime paternitatis beneplacita semper paratissima. Reuerendissime pater. Besynderligen tiende wancke her ingen som ieg eders nade tilscriffue kan wtten qwes her wore wm kungh Cristiern the ere til stille komne. Jtem er her oc for tiende at Cesar kungen aff Ffranchrike k: aff England oc k: aff Schotland skule motes til Chalis som ligger i landmerken til Flanderen, Franchrike oc England wm thette ketterij forhandle som alformyket (gud thet betre) wt pulluleret er oc ther skule the hertuger af Myssen oc Sassen som i fraa keiseren tredne ere giffue swar qwat the willie bliffue met siden til ein mein disputatio til Coloniam i thenne tilkommendis summar aff hulket hopendis er gud thet i alle maathe til en god frid oc eindrectigheit komme later. Er oc Ce [668 aar1531] saris mandatum wtgoet oc prentet qwad beslutet war i Ausburgh qwar iegh thet kan faa, skicke wil ieg thet strax til eders nade her ere ingen komne en nw, qwar ieg eders nade met myn fatige tenest til willie kan were skal ieg altijd finnest til rede. His paucis vigeat valeat et prosperetur reuerendissima paternitas in sempiternum. Raptim Bergis anno a natali Christiano 1531 feria 6 ta infra octauas pasche.
R(euerendissime) p(aternitatis) v(estre) humilis filius Geluanus Petri semper paratissimus.
Reuerendissimo jn Christo patri ac domino d(omino) Olauo alme Nidrosiensis ecclesie archiepiscopo optime merito patri meo semper venerando.
Esge Bilde underretter Erkebiskop Olaf om, at Bertel Prente har afkjöbt ham paa Kongens Vegne fire Klokker og henvist ham til Erkebispen om Betalingen, da han har Penge tilgode hos denne (paa Roger Dischaunts Vegne), hvilke Esge nu beder ham udbetale til Kjöbmændene Morten Prang og Jörgen Hess, hvem han paa Kongens Vegne er Penge skyldig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3079). Halvark m. Spor af udvendig Forsegl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 55-56. Se ovenfor No. 635 og nedenfor No. 648).
Mynn ydmyge weluillig oc kierlig helszenn ether nadis werdughett altiidt tiilfornn szendt mett wor herre. Kiære herre werdis ether nade att wiide att thenne breffuiszere Bertell Prenthe haffuer meg affkiøbt [paa k: m: wegne iiij clocker som weige tiilhope xx skiippundt xvij liispundt skiippundit xv Rinsk gyllene regnith huer gyllene for iij marc Dansche och haffuer han formedels hues regenscab som han gaff meg tiilkiende ether nade oc hanum emellom er forwiist meg att scall tage mynn bettaling for ne peninge aff ether [nade huilchett om saa i sandhett er oc befindis er ieg mett ether nade ther om gandsche well tiill fredz j alle maade oc tha bedindis ether nade ydmygeligenn oc gierne om saa er att ether [nade well werdis tiill att fornøige ether [nadis eigne kiøbmendt paa myne wegne for ne peninge wdj theris bettaling paa hues som ieg thenum skyllug er paa wor kieriste naduge herris wegne først Morthenn Prang v c marc oc Jørgenn Hess thett andre som beløber szeg iiij c xxxviij marc iiij /son/. Sammeledis att ether nade well werdis tiill thett att forschriffue for ne ether nadis kiøbmendt saa the giøre meg goedt forwaring tagindis mynn hand løess hoess thenum for saa mange for ne peninge som ieg thenum skylug er [669 aar1531] oc beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne att ether nade well werdis tiill att ramme hans beste som han ether fuldkommeligenn och tiilthroer. Thett well ieg altiidt j slige och alle andre maade ydmygeligenn forthiene oc forskylle aff ald myn macht meg mweligt er. Her mett ether nadis werdughett then aldmectugiste gudt beffalindis tiill ewig tiidt. Schreffuit paa Bergenhus vigilia pentecostes anno etc. mdxxxj.
Ether nadis willige Eske Bille.
Verdugiste fader mett gudt oc herre her Oluff erchebiscop wdj Trondem oc pawelig sædis legate ydmygeligen senendis thette breff.
Olaf Thorkelssön, Biskop i Bergen, Esge Bilde, Vincents Lunge og Nils Lykke tilskrive Erkebiskop Olaf af Throndhjem i Anledning af hans Brev og Beslutning om at blive hjemme fra den berammede Herredag paa Grund af den Ildebrand, der er overgaaet Throndhjems By og Domkirke, og söge paa det ivrigste at bevæge ham til alligevel at indfinde sig.
Efter 2 Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3073 og 3074), hvis indbyrdes Afvigelser kun ere orthographiske. Brevform; Helark m. indlagt Seddel. Udvend. forseglet med 4 Segl, der ere affaldne paa No. 3073 men findes paa No. 3074. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 56-59).
Wor kierlig och yøtmige helsszenn mett ald wenlig erbedningh hues vij samptlig oc besønderlig gott formoffwe etther nadis werdughet altiid forschriiffuit mett wor herre. Kiere herre oc besønderlig gode venn finge vij j dag huer besønderlig etther nadis schriuelssze ther vttj formeldendis thenn store sware skadhe som aff wode jlld skett er sao at sancti Oluffs etther nadis domkiircke baode vtthenn och jndhenn er gantz wpbrendt mett sampt Trondhems by pa o Swarte brøder kloster neer. Eræ sliige tidenne och skade baode etther nadis och andre oss alle och huer serdelis kendhe guud gantz hierteligen leetth. Thenn alswoldugiste gud thet betthre och giiffue goed wprettingh och boed ther mett raodendis etther nade att wære viid gott moed och trøst j alle maode. Kiære herre som etther nade tha schriiffuer att fore sliige jammerlig sorrig nød oc orsage skiild tha haffuer etther nade forlatt thenn regsze tiil thenn almyndug herredag som kongelig maitt. wor alder nadugiste herre forscriiffuit oc etther nade beloffuit haffde att besøge och epther nødszens leylighett mett samme kost och spiisningh som etther nade forsamblett oc forordnett haffde tiil for ne regsze [670 aar1531] att hielpe for ne domkiircke vnder tag ocszo etther nadis erlig capitall och andre fattigge falck tiil theris liiffs næringh oc wpholdelssze etc. Kiere herre her pao giiffue vij etther nade kierlig till kende att epther thij for ne kongelig maitt. nw haffuer bode mett scriifftelig oc ernstlig mwntlig handell sao høgeligh flytlig gunstlig oc kerlig loed behandele altingis mett etther nade om for ne herredag wthenn all orszage vnd- skillning eller nogit fforffalld att besøge thij tiissze twende riige ther tiil alle anhengende fiirstedomme och lande oc alle theris jndbyggere och forwanthe ere ther anliggende alder største macth welfardt oc be- stande tha endog att for ne skade er stor huilckit gud szee forkiertt och betthre er for ne herre møde att besøge mangefald større aff nødenn en nogen andhenn bygning. Ther fore kwnde vij jcke besynde eller begriibe att etther nadis wndskillning och orsage wiil anammes nøgactug eller fuldsom. Etther nade kand mett bygningh och alld andhen deell well lade bestiille altingis hwaed mwglicth er mett thij som etther nade ther tiil troer. Her er Bergenn domkiircke oc bischop garden gantz neder j grwnd etc. Ffleste aff oss haffue fangit mangfald stor skade bode j wand och jlld gud hann wiil oss alle trøste oc hwgswale etc. Wor koning oc herris vnderdanig hørsamhet bør dog vthenn all vndskillning at gao fore siig huilckit vij vtj en goed alwarlig venlige grwnd och meningh ether nade till trøst kierlige tilkende giiffue. Ther mett fuldkommelig raodendis som the etther nadis oc thes alld vmstendighetz velffartt oc bestande gierne soge oc viilde att etther nade vthenn all orszage vndskillningh eller forsømmelssze straxt ville met x teller xij eller szo mange etther nade teckis falck oc heste giiffue siig offuer land tiil Tonsberg oc sidenn [framdelis till for ne herredag enthegen till vandtz eller landtz epther etther nadis egenn villie hues som raodeligiste were kand huilckit szo well thydt skeer bodhe aff geystlige oc wertzlige kwrfiirster oc andre fii(r)ster wtj Tysk twnge epther som leylighedenn begiiffuer siig oc forhobis oss oc fuldkommelig gantz wtuiffuelendis ære att nar gud wille etther nade framkommer tiil for ne kongelig maitt. wor alder nadugiste herre tha bleffue thet aff hans kongelig stormectighet oc alle begge riigens raode tagen till szønderlig gunst nade willie oc kierlighet oc etther nadhe mett gwtz helpenn bekommendis stor trøst oc hwgswalelssze oc møgit affkiertt som etther nade kwnde were emod komme wnder øgenn oc tiil skade oc aff all thenn forstand som gud oss wndt haffuer. Raode wij etther nade alle for ne pwncthe som vij willde rade wor kiødelig broder ocszo wide ey andet en alle the som etther nade her emod rade eræ jcke etther nadis wenne och jcke wide eller [wille kongelig maitt. rigenes etther nadis oc alle [671 aar1531] rigenes jndbyggers gaffn beste oc bestande. Och ther som gud forbiude att ether nade tiissze wore tro oc goduillende wellfards raoed affsløgge oc jcke fuldkomme ther som nogenn skadhe eller forderffue ther aff endstwnde eller aff komme j noger made tha wille wij aldelis were orszagett oc wndskiillett mett thenne wor kierlig beriicth och formaningh j alle madhe. Thij kierligen bedendis etther nade ville alld tyngis j for ne handel aff oss wtj en goed acth oc meningh anamme oc wntfange som the etther nadis welfardt och bestande gierne veluillelig soge och ville. Ehuor vij och alle och hwer serdelis kwnde were etther nade tiil villie kerlighedt eller tiennist wille wij altiid weluillelig befindis. Her mett etther till siell liiff oc all welfardt thenn alsuoldugiste gud befallendis. Datum Bergis feria 4 ta pentechosten anno etc. m d xxxj vnder alles wore signetthe och egenn handscriiffte
Olauus Torchilli e(adem) g(racia) e(piscopus) B(ergensis). Essge Belle Vincensz Lunge met eighen hand Niels Lucke m. propria.
Kiere herre ther som etther nade siig besynner oc tilradz worder for ne herre møthe att besøge epter kongelig maitt. wor alder nadigiste herris begere tha raode vij etther nade hans kongelig høffmectughet straxt mett twenne bud thet att tiilscriffue pao thet tess viisszere were kand. Tha haffuer her Niels Liicke loffuit synn høgeste flytt att fore wende hoess for ne kongelig maitt. sao hans kongelig hoffmectughet forschreffne herredag forlenger oc framszetther thet alder lengeste mwligt kand were. Oc [ther som etther nade jngenlwnde komme huilckit gud forbiude oc vij gantz wngierne soghe thet thessligiste dog for ne kongelig maitt. till att scriffue wforthøffwertt mett thet alder ylenste och første thij oss forhobis ennw etther nadhe epther tiissze wore raoed jngenledis wdhe bliiffuer. Datum vtsupra.
Erwerdugiste fader mett gudz nade oc herre her Oluff erchebischop j Trondhem [oc paffuelig sedis ligate wor besynderlige herre oc gode venn kierligen oc yødmigeligenn sendendis.
[672 aar1531] 
Bertel Prente, Borger i Helsingör, der af sin Slægtning Roger Dischaunt, Borger i Newcastle, har faaet det Hverv at oppebære af Erkebiskop Olaf, hvad der staar tilbage paa deres Mellemregnskab, begjærer, at denne enten vil udbetale ham Summen, som han allerede forrige Aar skulde have inddrevet, eller meddele ham en Skrivelse til Hr. Esge Bilde, der har lovet at betale for Erkebispen paa Grund af den Skade, han nylig har lidt (ved Ildebranden).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3108). Brevform; Halvark m. udv. Forsegl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 61-62. Se ovenfor No. 646).
Myn ydmyugheligh och willigiste tiænist edher verduge naade altiid till reide. Naadigæ herre och verdugiste ffadher j gud verdis edher naadhe att withe att jegh Berthill Prente borger vdhi Helsingøyr haffwer beffallningh aff myn neerskylde ffrendhe Rottgher Diittszen borgher aff Nye Castell j Engeland och haffuer for de Rotgers beffalninghz breff paa for de erende att vpbære aff edhers naadz verdughet the penninghe szom ighen staa paa then reghenskab szom edhers naadz verdughet well witherligt ær och szom [Jon Theistis merke och breff wthuiszer. Och kan ffor de scrifft och beggis waar merke szom er wthskurin then ene vt aff then andre well wthuisze huad szommen løper sigh paa thet szom ighen staar baade paa vax, viin, och wthlagde rede penninge szom eders naadis tænere haffuer vpburitt paa edhers naadz veghne. Och haffde jegh achthet j ffiord att reysze hiith till edher naadhis verdughet och var kommin vndher Lindeness och kom ein swor storm och fforszette oss thill baker jghen till Holland. Thii motthe jegh i thette fforlidhne [aar lathe ffor ne erende bethemme etc. Thii bedher jegh edhers naadz verdughet att edhers naade wille verdis thill att beskode myn breff och reghenskab och edhers naade wille verdis thill att bethale migh paa ffor de Rottgers veghne heller edher naade wille verdis thill att scriffue met migh till her Eskill Bille ffortii han loffuit han ville bethale migh paa edhers naadz veghne om han ffick edhers naadz scriffuelsze ther om fforthii han wett thet well huad jemmerligh och vbothelig e skade eders naade haffuer vfforsynne ffaaentt etc. Kieriste och naadugiste herre ær thet myn ydmyugelig e bøn till eders naadz verdughet att eders naade wille verdis att giffue migh j scrifft ther paa huar effter iegh schall rette migh. Her met eders naadz verdughet the helge treffollighet beffollendis. Ex Nidrosia jpso die apostolorum Petri et Pauli anno domini 1531.
Berthill Prente borgher i Helsingøyr. [673 aar1531] 
Werdugiste ffadher i gwdh herre och her Oluff erchebysp j Trondhem och paffwelig e sædis legatt ydmywgeligh szendis thette breff.
De norske Rigsraader, Biskopperne Höskuld af Stavanger og Olaf af Bergen, Hr. Vincents Lunge og Erik Ugerup, bede de to Rigsraader Biskop Hans ( Reff) af Oslo og Mester Matthias Hvorf ( Hverv), Provst ved Mariekirken sammesteds, at forblive i Danmark for at være tilstede ved den til 8 Septbr. berammede Herredag i Nyborg og der at frembringe Raadets Svar paa Kongens fremsendte Artikler og forelægge ham nogle andre af det hele Norske Rigsraad gjorte Begjæringer, om hvilke Sager de da ved förstkommende Norske Herredag skulle aflægge Rigsraadet Beretning.
Efter Udkast(?) p. Papir (med Biskop Höskulds Haand) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3109), jfr. m. en samtid. Afskrift sammesteds (No. 3110), hvorfra Varianterne. Begge uden Segl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 67-68).
Vij Oschuld til Stauanger Olaff til Bæren med gudz nade bisper Vincentius Lunge ridder Eric Wrop Norgis rigis rad [som nw *forlambet ære i Kobenhafn gøre [alle vitherliget med thette vart obne breff at wy haffue bedet oc begæret aff waar kære broder biscop Hans i Oslo oc hederlige man mester Matz N. prost til Marie kirke ter samestedz Norgis rigis canceler ath te ville forbiudhe her i riget oc besøghe vaar k e nadige herris høgmectigste første kong Ffredrigh etc. i then tilkomminde herre dag som hans nade forscreffuit haffuer at scule stonde i Nyborgh natiuitatis Marie nest kommendis och ter taa paa allis vares vegne giffue hans nade swar paa noghen article som then jnstructh hans hogmegtoghet forskikde hiit ind for begge rigens radh inne holder om Norgis rige oc sameledes efther alles vares oc verdugeste verduge feders her erchiebispens i Trondeym oc bisps Mansis aff Hammar breff lydelse oc samtykke giffwe oc saa hans nade nagre andre faa puncter oc article til kende om fornemde Norgis rigis gagn oc beste. Oc scule the ter paa gøre en jnstrvcth som the fore Norgis rigis raad vele bekend vare oc henne sydhen medh segh i ghen heimtage oc inføre fore menige Norgis rigis radh. Scule the oc saa forfare vaar naduge herris vilie oc begære i fornemde herre dag til menige Norgis rigis raad ther sameledis med hues gu(n)stigh gensuar the forwerue kunne paa fornemde puncter oc article aff k. m. Fframdelis at forfare oc kiærlige til kenne giffue for menige Norgis rigis radh til forste herre dag som ter stonde kan i ryget effter landzens leglighet. Vil tha Norgis rikis rad lade seg befynne willig oc [674 aar1531] horsamme til at lade oc gøre vnder tilbyrlige welkor effter hans nadis døris herris oc kongis vilie oc begære som them laglige bør at gore. Til sanding her om trykke wy ware jncigle her vnder. Scriffuit i Kobenhafn ipso die diuisionis apostolorum anno dominj mdxxx primo.
Biskop Höskuld af Stavanger giver Erkebiskop Olaf af Throndhjem Underretning om, hvad der er passeret under de Norske Rigsraaders Ophold i Danmark til den berammede Herredag, der nu er bestemt til Afholdelse i Nyborg 8 Septbr., hvorfor Biskop Hans ( Reff) af Oslo og Matthias Hvorf ( Hverv), Provst ved Mariekirken, skulle forblive i Danmark; han sender Erkebispen Afskrift af Kongens Instruction for Rigsraadet og de Norske Rigsraaders for sine gjenblivende Kolleger, omtaler, at Erkebispens Forfald blev erkjendt gyldigt, at nogle af Kong Christiern II. s Tilhængere ved Breve forgjæves have sögt at paavirke Danmarks Prælater og Adel til dennes Fordel, beretter om Lutheriets Fremgang i Danmark og sit Forhold til Hr. Vincents Lunge i Anledning af Udstens Kloster.
Efter Orig. p. Papir (med Biskop Höskulds Haand) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3112). Brevform; 11/2 Ark m. udv. Forsegl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 69-72).
Jn Iesu nomine salutem. Verd e herre oc fader. Verdis eder nade vithe ath in profesto sanctorum jn Celio da komme wy til Helsinge øør oc fwnne deer fore oss nys kommen bispen aff Oslo oc prosten ibidem oc wore wy til taal ibidem i sancte Anne kløster cum domino episcopo de negocio gracie vestre nobis commisso fornemmendis huar annis eder nadis tilscriffuelse, her Tyge Krabba var der om draghen dagen tilførne ath Kobenhamf. Møtte oc der oss strax tidende ath kongen monde ekke taa tyth komme. Om morgonet effter føldis wy til Kobenhaffn fwnne wy fore oss episcopum Bergensem ware deer daa komne prelater aff Danmarkis radh episcopi Rypensis et Arusiensis. [675 aar1531] Syden komme electus i Lwnd oc i Roskil oc mange milites, her Vincent her Nils Likke oc Eric Vrop. Vare ther och similiter prelati de Soor et Anduardskog. Vna dierum kom her Mans Gøde fran k e m. met 3 *apocorbus oc presenteret hans nadis besiglede jnstrvct effter som thenne jnlucte vtscripth inneholder. Der effter, effter k. m. besynnerlige befalingh begærede han ath beggis rigens radh ville soge en *eyn herre møthe som beramet waar (ath) stonde skule i Nyborg natiuitatis Marie nest kommendis etc. Danmarks rad vaar tet foget met (effter vaar forstondh) dog lote de kende ath the wille gerne late fynne seg willig til som døm bor gore fore døris k(onning) oc herre. Men her Tyke Krabbe marske eskede strax oppa at nagle aff Norgis rad sculle byde i Danma(r)k tet møte oc nemfde strax til bispen aff Oslo et prepositum ibidem then ene wille de gore den før(e)ls oc forden oc then annen den attentis eciam at the hade sit folk oc wener deer. Jtem efter det vaar pa esket ath Norgis rad sculle giffwe swaar paa the articchel som instrvccien inneholt oc rorde Norgis rad oppa. Oc i tet same jn presencia omnium prelatorum cancellarij dominj regis et militum presenteret wy (reuerencia qua decuit) literas vestre paternitatis hwilke dominus cancellarius ex precepto opbret oc leste, alle samen vardkunne seg offuer eder nadis skade oc motegogn oc sagde teth ware nog forfaldh. Cancellarius beuarede breffuet som wy fornomme [oc hørde tha [war er han eders nadis besynnerlege ween her Tyke et plures alij bene loquebantur de gracia vestra. Jtem annen dag ter effter gynge Norgis bisper med presten (dvs prosten) til hobe oc noteret nagle [artichel puncter som sware sculle mod the artichel som jnstrvccien inne holt oc kallade saa her Vincent (oc) Eric Wrop til forbatringh. Som nagle aff the forste ware offerlesth fyk her Vincent budh at han sculle komme paa radet. Men episcopi bliffue ter offwer besittendis. Saa skal ter i same puncte jntet ware glømt som eder nade wilde haffue rort om Orknøye Vesterlanden Casteel oc annen deel Norgis rikis oc dys inbyggeris beste nest gudz hielp. Meen vy raddis medh ath sydhen deer sculle [nagen aff Norgis raad besøge k. m. daa wore de puncter jntet fore giffne heer paa Kobenhafns radhush. Thy toge wy ter aff jnghen vtscripth vthen aff tet breff the gode herre fynge aff bispen i Bæren her Vincent oc oss besiglet som same mote skule søge ter sende wy eder nade vtscripthen . Jtem talade wy meth kungens breffd(r)agere Nils ter war hoss eder nade oc flere her i Norge sade han at presenteret haffue k e maiestat paa Gottorp eder nadis b(re)ff oc flere. Vaar ter veel talet om eder nade oc besynnerlige then cancellarius. Her med eder nade gud alzuellegeste euennelige befalendis [676 aar1531] snarlighe screffuet i Stauanger die translacionis diuj regis Olauj anno Christi mdxxxj o.
Oscoldus dei permissione episcopus Stauangrensis.
Reuerendissimo jn Christo patrj et domino domino Olauo dei gracia archiepiscopo Nidrosiensi necnon appostolice sedis legato domino suo carissimo.
Konnungh Ffrederics Instruct. tiil thet herremøte som stodh j Køpenhaffnn mdxxxj och hwad Norgis raad ther forhandlede.
Verdis oc wile withe kære herre ath her Mans Gode presenteret j dag for radet monge breff som wore screffne til nagle Danmarks prelater oc edle men quarum persone mittentes vore Gøstauus erchiebps. i Wpsale, bispen aff Skare oc her Ture Jøønsson hwilke breff swarlige lydde om kong Cristiern ath han sculle aldelis ware vthen twil ventendis i ghen oc lydde saa venlige radendis døm ath the sculle giffue segh strax wnder honum saa framt de ikke wille bliffue landzflyttighe [datum vaar aff Stiernetz . Men *Dammarks raad oc edle men holle seg med yth fryst modh. Jtem lwtry brukis der fasth bland borgarene dog vnder stoor misdrecth bonde oc hustrv i mellom ty danne quinner vile gerne holle doris rette tro oc dyrken i syder oc aathe. Canonici et presbiterj sunt seclusi ab ecclesiis. Meen alle mene tet skal komme alt samen i gode mathe the haffue wnum predicantem Luteranem nomine Mester Hans Tagsen som aboten i Soor holt ad studium in reditu gaff han seg til det officium sende vy eder nade nokle sma bøker som ære nw nys wtgo(n)gne mot honum. Jtem kære herre verdis wile ware oss bystondigh i moth her Vincent som nw lenge haffuer arbeydet om Wdsteyns kloster i hwilket vy haffue in vieth ij aboter then ene effter then annen, først grep han then gamble abot Henric oc sette ter in syn fogut, al like weel forde vy ter in, in expensis propriis en person vigendis ter til aboth post mortem eius sende han hit eyn heter Jens Splyth then viste vy oc aff oc vigde ny abot. Nw vaar her Vincent i Kobenhaff(n) vel met viij oc ville bede oss same stadh aff ter offuer skildes vy okonpane oc vente ath han scal en i same mathe komme i ghen, Bæren Grip ligger i Ykornesund oc fek ter atter eyth wank paa nyth om han kommer til sies. Jtem her Eske Bylle oc han bleffue ekke forlicth, bar her Eske eders nadis nafn oc rycthe som en erlighen from man oc herre oc beredde seg nw ath besoghe k. m. i saame herre møthe beramet i Nyborgh. [677 aar1531] 
Kong Frederik I beder Erkebiskop Olaf af Throndhjem at udruste en stor Jagt eller et Skib med Folk, Proviant og Skyts for at anvendes mod de Sörövere, der færdes paa Norges Strömme.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3091). Halvark m. Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 73 No. 25).
Frederiich mett gudtz naade Danmarcks Wendis och Gottis konning wdualdh konning till Norge hertug vdj Sleszuigh Holsten etc.
Wor sønderlige gunst tilfornn. Kære herre wider att osz er till widendis wordett att ther forsancke szeg wnder wortt riige Norghe manghe sørøffuere och skalke och ther wdplustere och taghe fran fattighe søfarende folk huadh the haffue, och offwer komme kwnde. Thii bede wij eder kierlighen athi wille retthe edher effther at wdruste en god stoer iacth eller ett ferdugt skiiff mett fetalie folk skytt och ald anden tilbehøringh och stedsze holde thett tilstede att mwge wdløffue wdj søen naar behoff gørss at nederlegge slige skalke och holde strømmenne renne. Her mett gøre i osz sønderlige till willie, och wille thet mett eder kierlighen bekende och forskylde, beffallendis eder gudt. Screffuett paa wortt slott Gottorp wor frve dagh assumptionis aar etc. mdxxxj wnder wortt signett.
Werdigiste herre mett gudt her Oluff erchebiscop till Trundhiem och pauelige sedis legatt wor tro mandt och elskelige raadt.
To Lagrettemænd i Skaun (Rakkestad) bevidne, at de Aar 1516 paa Logby hörte en Aftale mellem Olaf Thorbjörnssön paa Baard Anderssöns Vegne og Thrond Throndssön angaaende en Jordepart mellem Logby og Nakim; i Anledning af den sidstnævntes Fordring paa Erstatning for Kost og Umage lovede Olaf ham paa Baards Vegne 6 Alen Leisk, hvorefter denne skulde oppebære Landskylden af Logby, indtil han havde faaet Fyldest derfor.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Spor af 1 paatrykt Segl. (Se ovenfor No. 279 og 376 samt Dipl. Norv. II. No. 1042).
Jtem bekendes wy Olaff Siworssen och Kystel Hoyssen sworne logrettes mendh i Skaangh ath wy worom a Looby anno dominj mdxvi [678 aar1531] hø(r)dhum a ath Olaff Torbiørnssen gaff segh ther i retthe paa Bordh [Hanssen Andherssen wegne om en jordhe parth som liggher i mellwm Loby och Nakyn. kraffdhe tha Tron Troenssen lygge for syn kosth och wmaghe som han tha fram latthe. jtem gick tha Olaff Torbiørnssen och loffwedhe tha Tron for de vi alne leysk paa Bordh Anderssens wegne och saa ath for de Bordh Andherssen skal opbære lanskildhen aff Loby saa lenge han haffwer fillisth for syt leysk. Jtem tiil tes eythermere wisse och sandinghen her om trycke wy wore insegle nedhen for thette breff som giorth wor anno dominj mdxxxi sancte Birgitth dagh.
Kong Christiern II kundgjör for Norges Indbyggere, at han med et stort Antal Krigsfolk er kommen til Hesnes Havn (i Nedenes) for at befri Landet fra den, der uretmæssig har behersket det i hans Fraværelse; den fölgende Dag agter han at begive sig til Oslo, hvorhen alle Embedsmænd og fire Mænd af hvert Fylke stævnes for at modtage hans Befaling, og hvorhen de skulle föres fangne, der ikke ville adlyde ham, medens Tilgivelse loves dem, der hidtil have været ham imod men nu ville slutte sig til ham; ingen Skat eller Rettighed maa svares andre end ham.
Efter samtidig Afskr. (?) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3083). Brevform; udv. forsegl. m. Erkebispens Segl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 84-85. - Se nedenfor No. 658).
Wii Cristiernn mett gudz naade *Dammarckis Swergis Norgis Wendis och Gottis konnung hertiigh i Sleszwick Holstenn Stormaren och j Diitmerskenn greffue j Oldenborgh och Delmenhorst, helse ether alle waare kiere gode oc troo wndersaathe biisper, prelather, abbether, pryerer och prestmend, sammeleidis riidder och riiddermendzmend køpstedemend bøndher och meynigæ almuge som biigge och boo vdi waart riige Norgie kierligenn mett gud oc waar naade. Kiere wenner wiidher ath for then store vlagh, vrett och wskell som ether skeett ær vthen skiildh och brøthe aff thenn som sægh sielffw haffue giortt tiill herre offwer ether vti waar fraawarelsze, huiilkiidt wii haffwe hørtt och thet ey lenger giitte eller kwnne liidhe, ath ether sliigh vlag wrett och vskell skee skall, Therffore haffue wii nw vdi gudz naffnn syelff personneligenn giffuidh oss aff keyserlig e matts., waar kiere herre broders och swaagers land Holland, mett eit merckeligt tall kriigxffolck, for ethers och alle waare gode och troo vnders[aathes gaffn oc]h beste skuld, och ære nw k[omne tiill wo]rt riige Norgie vti Hestnes haffn och acth[e m]ett gudz hielp strax i morgenn ath giffue oss her aff och tiill [679 aar1531] waar køpstadh Opsloo om weredt wiill ware oss tiill viliæ, paa thet vii ville hielpe huer mand ffatige och riigæ tiill lag skell och rett. Thii bedhe och biude wij alle embydzmend, lendzmend, lagmend sammeleydis borgemestere, ffougetter och alle andre som beffalling haffue, thertiil mett fyre achtiige mend aff huort fiilke ati nw strax giffue edher tiill Opsloo tiil oss, ther ville wij giffue ether waar viliæ och meynyngh tiilkenne hwor i maa vitte ath rette eder effther, fframdelis ær ther naagen som thenne waar scriffuelse ey wille høire eller effterfiilgie, men wiill vpszette segh ymott oss oc Norgis riige then fonger och fører medt ether tiill oss, Hues godz hand haffuer hoss segh skall høiræ ether halffdeldenn tiill som honom fongæ och oss then annen halffdeldenn ware segh enthen frii eller vffrii, Wore ther och naagenn som haffde forseett segh ymott oss hertiill dagz som vilde komme bekenne them sielffw och begere naade och her effther wiilde ware oss huld och troo tha wille wij gerne annamme them tiill naade och ware them ein gunstig herre. Tisligiste forbiude wij alle waare och kronens vndersaathe offwer alt waart riige Norgie att the yngen sware, gøre eller giffwe theris aarlige skatt rente eller rettugheitt som the oss paa Norgis riigis kronens vegne mett rette pliichtige ære vthenn oss sielff, heller [och huem wii hereffther tiilsiigendis vorde, thet ath annamme paa waare vegne, och ati bewysze ether nw ymoth oss som ether bør ath gøre ymott eders rette herre och konnwng, Wii ville igenn holde eder alle oc huer serdelis wiidh gudz och Norgis riigis lagh skell och rett och gode gamble sydwanner och [ey wille tiilstede ath naager skall skee vrett eller fforfangh i naager maathe, men ville skicke oss ymott eder alle och huer serdelis som ein kriistenn konning bør ath gøre ymott syne gode och troo vndersaathe vti alle maathe. Giffuid vtj waar haffnn Hestnes then vj dag i Nouembris maanett aar etc. mdxxx primo. Wnder wort signeth.
Hans Krugo.
[680 aar1531] 
Kong Christiern II underretter Erkebiskop Olaf om, at han med et stort Antal Krigsfolk forlod Holland 26 Oktbr., kom 5 Novbr. til Hesnes Havn, hvorfra han strax tilskrev Erkebispen, forlod igjen dette Sted 7 Novbr., er nu i Oslofjorden og vil den fölgende Dag drage til Oslo, hvorhen han ogsaa beder Erkebispen at komme med de Ting, han har lovet Erkebiskop Gustav ( Trolle) af Upsala, og at medtage alle Slags Embedsmænd samt 4 Mænd af Throndhjem og af hvert Syssel, udtaler Önske om at faa Vin cents Lunge og Nils Lykke i sin Magt og sin Villighed til at tilgive tidligere Modstandere, der ville slutte sig til ham, og paalægger ham at forbyde Indbyggerne nordenfjelds at betale Skat og Rettighed til andre end ham og hans Folk.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3084). Halvark; udv. forsegl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 86-87).
Christiernus dei gratia Dani/,e/ Sueti/,e/ Noruegi/,e/ etc. rex, dux Slesuicj Holsacie etc. comes jn Oldenborg et Delmenhorst.
Premissa reuerentia cum nostro sincero fauore. Widher ath paa then xxvj dag Octobris løbe wij aff keyserlige maits. wor kære herre broders oc swogers land Hollandt, met ith merckeligt tall krigisfolck och v dag i Nouembris monit komme wij jnd j wor haffn Hestnes j wortt riige Norge, och strax lode wij scriffue ethers nade till, at wij achtede strax anden dagen at løbe ther aff oc indtill Obsloa, om gud wilde, at weyrit bleffue oss till wilde, men wij laa ther wdj two netther oc vij dag Nouembris løbe wij ther aff om morgenen oc bleffue i søen then dag oc natt oc viij dag i samme Nouembris monit komme wij ind i Obsloæ fiordt oc achte strax i morgen betiiden at giffue oss op till wor kiøbstedt Obsloæ, thij bede wij ether atj tage thet tingiste met ether som i haffue tilsagt werduge fader her Gotstaff Erichsen erchebiscop j Opsall, Sammeledis atj oc wilde thage laugmanden lensmend burgmestere oc iiij aff the ypperste borgere aff Trundhiem oc andre godemend met ether [met iiij mend aff huert sisel szo wille wij giffue ether met thennom wor willig oc mening tilkende, huor i kunde widhe at rette ether effther, tesligeste ther som i kunde offuerkomme nogne aff wore oc riigens fiende, besønderlig docter Vincentius, oc Niels Lycke oc andre, atj them wilde holde tilstæde eller føre them met ether till oss, wore ther oc nogne som haffde weritt oss emodt her til dagx, som wilde komme begere nade, oc her effther wilde wære oss hulde oc troo, tha wille wij gerne benade them oc her effther wære them en gunstig herre, Sende wij ether oc ith wortt breff bede wij atj wilde lade lessit for almwgen, oc atj wilde lade forbiude alle wore wnder [681 aar1531] sotte offuer all Nordtlandt at the jngen swore, giøre, eller giffue, theris aarlige skatt rentte oc rettigheidt, som the oss paa Norgis kronne, met rette plichtuge ære, wden oss, eller huem wij her effther tilschickendis worde, thet at anamme paa wore wegne etc. oc atj wille ramme wortt gaffn oc beste i alle made, som wij ether fuldkommelig tiltro oc icke paa twyle at j io gierne gøre, thet wille wij oc gierne oc kerligen forschilde met ether. Jn Christo valete. Ex naue nostra viij die Nouembris anno etc. mdxxxj nostro sub signeto et sirographo.
Christiern.
Reuerendissimo jn Christo patrj domino Olauo ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo etc. nobis sincere dilecto.
K: C: Thet fiirste aff skippedt.
Kong Christiern II giver EskebiskopErkebiskop[sic] Olaf af Throndhjem med Folk og Tjenere et frit Leide i fem Uger til at indfinde sig hos ham og underhandle med ham, og hvis de ikke komme overens, til igjen at drage velbeholdne hjem.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3085). Halvark m. udv. paatrykt Segl. Uden Udskrift. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II S. 90 No. 35).
Wii Christiern met gudts nade Danmarckis Suerigis Norgis Wendis oc Gottis koning hertugh i Slesuig i Holsten Stormarnn oc i Ditmersken greffue i Oldenborgh oc Delmynhorst gøre alle wittherligt met thette wort opne breff at wij haffue wnd och gyffuet oc met thette wort opne breff wnde oc gyffue werdige fadher met gudt her Oluff erchebiscop til Trundhiems domkircke met syt folck oc tiænere wor frij felige oc christelige leyde wdj fem wgher at moe komme hiidt til oss oc handle met oss oc ther som wij icke offuer enss komme atfare fry feligh oc leidet fraa oss igen wdj sijt behold. Thij forbyde wij alle ehuem som helst the ære eller ware kunde serdeiles wore fogedher oc embitzmend oc alle andhre som for wor skyld wille oc skulle gøre oc lade forschreffne werdige fadher met gudt her Oluff erchebiscop til Trundhiems domkircke eller hans nadis folck oc tiænere her emod at hindre hindre lade møde dele platze wmage eller i nogher maade forfang atgøre wndher wor koningelige heffnn oc wrede. Giffuidt i Opslo sanctj Andree appostoli dagh aar etc. mdxxxj wndher wort signete.
Christiern.
[682 aar1531] 
Hr. Vincents Lunge underretter sin Foged i Jæmteland Jörgen Pederssön om Kong Christiern II. s Ankomst til Norge med en Flaade og om de Ulykker, der have rammet en Del af Skibene, samt beder ham at give Kong Gustav (af Sverige) Underretning, da det siden vil gjælde ham, hvis Kong Christiern faar Fremgang. Han anmoder Jörgen Pedersen om at komme til Norge snarest mulig og at skaffe en dygtig Foged i sit Sted, da Molands Gods er ham selv tiltænkt, og beretter derhos om en Datters Födsel.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3103). Brevform; Halvark m. udv. Forsegl. (ikke Vincents Lunges - 2 Bjælker i Skjoldet og Bogstaverne: H. K.) Egenhændigt. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 90-92).
Venlig helssen tilffornn. motthw viide Iørgen Perssen at kong Kristiern løff aff Holland noger tid for Martinj met xxiij skyff och vj eller vij m lantzknecthe acthendes seg ther met ind i Dannemark tridie dagen ther effter kom en mectig scwar storm och skylde hans flode ath so hand kom ved Lindesnes ind iche vden met viij eller ix skyff, ij skyff bleffwe forliiste met twsind menniske forvden ij c lantzknecte som bleffue bereddede. Eth skyff bleff for Iegerend met mand och ald, eth bleff met ij mertz for Iwtland som kwlseilde met iiij c lantzknecthe eth bleff taget i Karmswnd hid til slottet met xiiij eller xv knecthe drenge och qwinner, bispens aff Bergens skyff som hand tage lod for Amsterdam bleff vnder lanthe Vosten met j c och ix lantzknecte och skyffffolc ther var her Hans Dyszer høffuismand vppo som kaller seg nw Hans Bysterfelld som bleff selff xv bereddet. Thesse tyender ere sande thii her kom i gord ind en Hamborge boiart met noger aff the karle som bleffwe bereddede, och motthw po myne vegne skriffue thet kong Gøste til kand hand foo Dannemarch so gelder thet til Scwerige met roff och friith bytthe. Kere Iørgen om the ærende ieg skreff teg til met thind broder ramme mith beste och gaffn som ieg sinderligen betroer teg til for noger andhen och kom hiem thet snareste thw kanth tagendes met teg end myndig fornwmstig tro karld som meg nyttige til foged er ighen. Thii Moland stor teg beredt fore etc. lader inthet tilbage stoo aff mind retighet befalendes teg gud etc. nyarss affthen skald mind høstrwff goo i kirche effter en vng dotter. Datum po Lungergord andhen dagen Andree anno domini mdxxxj.
Vincenssz Lunge ritther met eghen handt
Erlig och velbyrdigh scwend Iørgen Perssen foget i Iemptheland sind tro thienere tilkommendes.
[683 aar1531] 
Hr. Vincents Lunge underretter sin (Sviger)moder Fru Ingerd Ottesdatter om de Ulykker, der under Jylland og Norge have rammet en Del af Kong Christiern II. s Skibe, som han antager bestemte til Danmark og Sverige, og beder hende formaa sin Datter Eline (Hr. Nils Lykkes Frue) til at afholde sine Fogder i Söndmöre og Romsdalen fra at beskatte hans Folk sammesteds.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3104). Halvark med udv. paatrykt Segl (ikke Vincents Lunges - 2 Bjelker i Skjoldet og Bogstaverne: H. K.) Egenhændigt. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 92-93).
Sønlig kerlig helssen trohet och velwillighet met hues ieg got formoer. kere moder moe i viide ath sancti Andree affthen kom her en Hamborger boiart ind som var her imellom iche vden fire dage och haffwer hand inde aff thet folch som løbe aff Holland met kong Kristiern. The sige for viisse tyende ath eth hans skyff met tw mertz bleffwe kwlseilde vnder Iwtland met iiij c lantzknecte och bispens aff Bergenss skyff som hand for Amsterdam tage lod thet bleff for lanthe Uosthen met j c oc ix lantzknecthe oc skyffffolch so ther til met iij skyff som ere bleffne vnder Liiste och Iegerend met twsind folch och mere som ieg ether om tilfforn tilskreffuit haffwer. Jnghen skyff er her nw po thenne siide Lindesnes inthet haffue the heller her vnder landet røffwit eller taget. Thet geller Dannemark først oc soo Scwerige hand mend alt at ville foo Norige met eth styche papir etc. skald mind høstruff goo i kirche nyarss affthen effter vor vng dotter. Kere moder roder mind siister Iline hwnd strengeligen skriffwer syne fogeder til i Swndmøre och Rumssdalen ath the iche so vplicthelig beskatte och platze mind vndersotte fattige Findmarchsfarere the ville haffue aff huer mand en vog rosker for the moe køffwe seg maden och en vog eller halff i leding oc j vog for huert skyff eller iacthe, The kwnne iche bode skatte meg oc andre imod ald lag och sedwane the motthe end och nyde meg goth ath befalendes ether gud ewindeligen och haffuer stor tach for ald ære dyd och goth i bewise myne thienere. Datum met en hast som pokenner po Lungergordt andhen dagen Andree apostoli anno domini mdxxxj. Lader Margrette oc Lucie sye ether oc Ingeborge mange gode netther oc the mo vel tess gud vere loffuid.
Vincenssz Lunge ritther.
Erlig och velbyrdig qwinne frue Ingerdh Ottesdotter po Østrooth sind kere moder kerligen.
[684 aar1531] 
Erkebiskop Olaf af Throndhjem tilkjendegiver Indbyggerne i Fosen Len, Edö, Romsdalen og Söndmör, at Kong Christiern II er kommen til Landet med et betydeligt Antal Krigsfolk, og at det hele Söndenfjeldske Norge har underkastet sig ham; Kongen har til Forkyndelse for Indbyggerne nordenfjelds skikket Erkebispen Breve, som denne nu sender til dem med Hans Krukow og Mogens Arnessön og anbefaler dem at rette sig efter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3113). Brevform; udv. forsegl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 93-94).
Wij Oluff medtt gwdz naade erchebiisp i Trondem och paffweligh sædis legatt, helsze ether alle gode mend och meynige almwgæ som byggæ och boo i Ffoszennleen, Edøyenn, Romsdalen och Syndmør kierligæ medt gudh och sancte Oluff konnwngh, Kiere wenner giffwe wii ether kierligenn tiilkenne ath høgbaarne ffiirste och mechtwist te herre hær Cristiernn medt gudz naade Norgis Danmarckis och Swergis konnwng etc. waar kieriste naadugiste herre, ær nw kommen tiill Opslo medt ein swor stoor hoop kriigxfolck och alt Søderlandis ær hans naade gongydt tiilhande ygen, och haffwer hans kwngelige matt. skickedt oss nw naagen aapenn breff tiilhande, beffallendis ath wii them skulle lathe forkynne ffor alle hans naadis kiere och troo vnderszaather her nordenn fieldz. Thii szende wii nw tiill edher Hans Krugo och Mogens Arneson mett eit aff szamme hans naadis obne matt. besiiglde breff, ther thet ath lathe fforkynne, Bedendis och raadendis ether alle och hwer serdelis kierligenn ati ville giffue them godh och tiilbørligen swar vppaa kwngelige matt. gunsteligen och naadelegen scriffuelse och ware them paa hans naadis vegne høirigh bystandigh och ffiilghachtigh i hwes maathe som [han the edher tiilsiigendis worde och betroor them i alle [maathe the[ris ærend och warff som the i beffallingh haffwe tiill edher. Ther medt gøre i kwngelige matt. waar kieriste naadugiste herre mygidt tiill vilyæ och oss tesligiste och wille wij thet medt edher alle och hwer serdelis kierligenn forskiilde. Beffallendis ether her mett then alszwoldugiste gud oc her sancte Oluff konning. Giffuid vppaa waartt slott Steinuicholm synnedagen nest effter sanctj Andree apostoli dag anno dominj mdxxx primo. Vnder waart signett.
Hans Krugo.
[685 aar1531] 
Erkebiskop Olafs Optegnelse paa hvad Kong Christierns Fuldmægtig Erkebiskop Gustav ( Trolle) af Upsala har tilsagt ham paa Kongens Vegne og siden skal skaffe ham stadfæstet af denne, nemlig Straffrihed for at han har maattet slutte sig til Kong Frederik, Overholdelse af Kirkers og Klostres Privilegier samt Bekræftelse paa St. Olafs Domkirke og den nylig anlagte Befæstning Stenviksholm.
Efter Udkast p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3116). Helark uden Segl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 94-95).
Thesse puncther och articler haffwer høgbornæ ffyrstes och herres hær Cristers med gudz naade Danmarcx Sweries Nories Wendes och Godes konnungx [wores kæreste naadugste etc. ffulmyndige sendebud werdugeste ffader och herre hær Gøstaff Trolle med gudz naade erchebysp till Vpsale paa h. n. k. m. wegnnæ loffwed och tilsagt oss ffyrst ath willæ fflie oss [for de wor kæreste naadugeste [herres quitt e och good fforuaring ath wii [och wore eftherkommendæ erchebysper i Trondem wortt elsk(el)ige capittell och anhenggende wenner och tienere leichtte och lerde skulle ware qwitte och ffrie ffor alt anklag och tiltall aff hans naadis høgmectigheit hans naades barn och eftherkommende Nories konnungger ffor hwes handell som wii nøddes till at inrymme och vndergaa med høgbornæ ffyrstæ konnung Ffræderich saa fframt ath wii wilde kommæ till wortt stickt saa thet skall aldeldes ware ein aftalen sag och aldrig wendes oss wore eftherkommende erchebysper i Trondem wort capittell [och anhenggende wenner och tienere till onde [i noger maade eller vgynst i noger maade Tesligeste haffwer ffor de werdugeste ffader och tilsagtt oss (paa) for ne wor kæreste naadugeste herres wegnne thet h. n. skall holde kirker och kløster theres prelater och personer med theres ffriheter och priuilegier vbrøteligæ som them aff helligeste feder paffwer och fframffarne Nories konnungger naadeligen vnttæ och giffnæ ære Sameledes haffwer han och loffwed och tilsagtt oss ath wii wore eftherkommende erchebysper i Trondem skulle roligæ [och vbehindred nyde och beholde Sancti Oluffz domkirke till ewerdelig eign thet ffestæ [Steinwicholm som wii aff kirkens och stichttens kostned och penninggæ paa kirkens grwnd vpbygtt haffwe vppaa thet ath wii wore eftherkommende erchebysper i Trondem mwe tesydermere ware h. n. h(ans) n(ades) barn och eftherkommende konnungger i Norie [till tienestæ ther med till tienestæ och affwerie h. n. och rigen skade och fforderff vppaa alle tesse ffor ne articler och (puncther) haffwer ffor ne werdugeste ffader loffwed wisseligen ath fflie oss ffor ne wor kæreste naadugeste herres [686 aar1531] breff och insigle [at the oss och wore eftherkommende erchebysper i Trondem saa vbrøteligen skulle holdes som han oss them paa h. n. k. m. wegnnæ loffwed och tilsagt haffwer.
Eynn copie aff thet breff szom erchebiisp Gøstaff gaff oss paa konnwng Christierns vegne.
Erkebiskop Gustav ( Trolle) af Upsala tilsiger Erkebiskop Olaf af Throndhjem Kong Christiern II. s Samtykke til og Stadfæstelse paa de Artikler og Punkter, som Erkebiskop Olaf forelagde ham, da han 29 Novbr. hyldede Kong Christiern, angaaende Straffrihed for hans og hans Kapitels og Tjeneres Forhold til "Hertug Frederik", Overholdelse af Kirkers og Klostres Privilegier samt Bekræftelse paa St. Olafs Domkirke og Befæstningen Stenviksholm.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3114). Helark m. Levninger af Erkebiskop Gustavs paatrykte Segl. Egenhændigt. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 96-98).
Jagk Gøstaf erchebisp til Vpsale etc. Gør viderlegedt ock bekenner migk medt denne min egenn beselgde handschreft lofuedt ock tilsagkt hafue ock nu lofuer ock tilsegier verdugeste fader ock herre her Olef erchebiscop til Throndhem etc. at fly ock foruerfue hans nade the articler ock puncter beselgde af k. ma tt vor kæreste naduge herre. Huilcke hans nade migk hær fore hult vtj sit erlige ock elskelege capitels næruarelse sancti Andreæ apostoli afthenn nær hans nade migk pa for ne hogmecktegeste høgborenn furstes ock herres her Christierns Nories Suerges *Dammarcks Vendes ock Gotthes kunungk hertugk til Sletsuigk Holstenn Stormarenn ock Detmersken grefue til Oldenborgk ock Delmenhorst vor kæreste naduge herres vegne hyllede ock thro sin throtieneste sagde. Thenn forste ær at jagk skal fly ock foruerfue for ne verdugeste fader ock herre her Olef erchebisp til Throndhem ock hans nade(s) eftherkommende erchebisper til Throndhem for ne k. ma tts vor kæreste naduge herres gode ock christelege foruarningk at for ne verdugeste fader ock herre her Olef erchebisp til Throndhem ock hans nades eftherkommende erchebisper til Throndhem hans nades erlege ock elskelege capitell anhengeræ venner ock tienere leckthe ock lærde vnge ock gamble fødde ock ofødde skole vare quitthe ock frye ock aldeles en af taledt sagk vtj alle motthe ock aldrugk fortenckes ock fore kastes for ne verdugeste fader hans nades eftherkommendes erche [687 aar1531] bisper capitel anhengeræ venner ock tienere til onde vtj noger motthe for alle the tiltale ock anklage ther k. ma tt. vor kæreste naduge herre hans k. ma tts herrebarn ock eftherkommendes vtj framtydenn Nories kunnunger for hues handell som for ne verdugeste fader nøddes til at jnrymme ock vndergao medt høgboren furste hertugk Fredrick til Holstenn ock hans tilhengere emodt for ne k. ma tt. vor kæreste naduge herre ock hans k. ma tts anhengere vtj hans k. ma tts franuarelse sa framt som hans nade vilde komme til sit stigkt jgenn ock hans nades domkerke capitell clercherj all almogenn norden fields anhengere venner ock tienere for hans nades afuerelse skyld ecke skole blifue vtj grundhen forderfuet som for øgenn var. Jtem skal ock vare plat en afthalet sagk vtj alle motthe som forscrefuit staor ee huadt for ne verdugeste fader ock hans nades tienere folck venner ock anhengere hafue varet til raëdt heller dadt ee huru ledes thet giort kan vare til landt heller vatn emodt k. ma tt. vor kæreste naduge herre hans k. ma tts venner anhengere vndersatther ock tienere. Jtem tesligest hafuer jagk ock til sagkt ock nu tilsegier for ne verdugeste fader pa k. ma tts vor kæreste nadugeste herres vegne at hans k. ma tt. skal vil ock ackther at holle kerker cloëster theres prelater ock personer vtj Nories rige vedt theres fryhetther preuilegier ock fulmagkt vbrøthelege som them af helgeste fædre pafuer keysere hans k. ma tt. ock framfarne Nories kununger nadelege begafuedt ock vntt hafue. Sammeledes hafuer jagk ock pa k. ma tts vor kæreste naduge herres vegne lofuedt ock tilsagkt ock nu lofuer ock tilsegier at for ne verdugeste fader ock herre her Olef erchebisp til Throndhem och hans nades eftherkommendes erchebisper til Throndhem ock capitel nythe behalle ock rolegenn besitie skole ock mage sancti Olaui *domkerkes til euerdelegk eign ock feste Stenuigkholm som for ne verdugeste fader af kerkenes ock stickthens kostnedt ock penninge pa kirkenes grund vpbygkt hafuer pa thet for de verdugeste fader ock hans nades eftherkommendes erchebisper til Throndhem moge thes ydermere vare k. ma tt. vor kæreste naduge herre hans k. ma tts herre barn ock eftherkomendes kununger vtj Nories rige ther medt til tieneste ock bystanduge at afuerie hans k. ma tts ock rigsens skade ock førderf. Tesse articler ock puncther lofuer ock tilsegier jagk Gøstaf erchebisp til Vpsale etc. at visselegenn foruerfue thenom beselgde for de verdugeste fader ock herre her Olef erchebisp til Thrond- hem etc. ock hans nades eftherkomendes erchebisper til Throndhem ock thes erlege capitel af k. ma tt vor kæreste naduge herre. Ock sao at the skole blefue vbrøtlege holdne vtan all argelist nyefunder ock hielperede vtj alle motthe lofuer ock tilsegier jagk pa for ne k. ma tts [688 aar1531] vor kæreste naduge herres vegne. Til ydere vitnesbyrd trycker jagk mit jnsigle nedenn vnder denne min egenn handschreft som gefuenn ock schrefuen ær vtj Throndhem tolfthe dag vtj Decembris monet 1531.
Erchebiisp Gøstaffz forwaringh.
Udkast til et Brev, hvorved Kong ( Christiern II) stadfæster den Norske Kirkes Privilegier.
Efter Orig.-Udkast p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3553). Halvark uden Segl.
Att kong e mait. stadfester alle the ordinantzer [setter gerder oc skickelse som hans nades forfedre konunger[och furster och furstinner oc hans nade selff met Noriges riges raad oc menige indbyggeres villige oc samtycke, tilforn oc her tildags gort stadfest oc holled haffue om then hellige kirke oc hennes personer, theres friiheder oc priuileger oc gudz tenisthe. Thij bywder hans n. alle syne vnderdaner i Norige inghen vndertagne at the her effther være oc bliffue i rette lydelse ved gud oc then hellige kirke, giffuendes hennes formend bisper prelather prouster oc presther all then rettighed ehwad som helst thet være kan som [thennom bør at gøres oc giffues thennom effther christen retthen Noriges lag oc effther gamle christelige landsens sedwennie ehwo som her emod befindes vlydug whørsom [oc eller modstandig skal ther fore straffues effther Noriges lag som en wlydig emod gud och [hans nade [then hellige kirke oc emod hans nade, [fforbywdendes sammeledes alle slotzherrer lagmend fogeder oc ombudzmend at befatte seg noget at døme offuer kirkenes personer eller the sager oc molepne som lagen oc christen retten oc settergerden vdwise oc inneholle at kirkenes domme bør offuer atgaa.
Kong Christiern II tilsiger Erkebiskop Olaf af Throndhjem med hans Kapitel og Tjenere fuldstændig Amnesti for hvad de have foretaget mod ham under hans Landflygtighed, saaledes at deres Forbindelse med "Hertug Frederik af Holsten" ikke skal komme dem til Skade, og lover at opretholde den Norske Kirkes og dens Tjeneres Friheder og Privilegier.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 90). Seglet vedhænger. [689 aar1532] 
Wii Christiern met guds nade Danmarckis Suerigis Norgis Wendis oc Gottis koningh, hertug wti Sleszuigh i Holsten Stormarn och Dytmerschen greffue wti Oldenborg oc Delmenhorst gøre alle wittherligt met thette wort opne breff at wii nu aff wor sønderlige gunst och naade haffue loffuit och tilsagt, och met thette wort opne breff loffue och tilsige oss elskelige werdugste fadher met gud her Oluff erchebiscop till Trundhiem domkircke, och hans ærlighe capittell ther sammestedts och tillhengende wenner och thiennere, bode lege och lærde som oss nu wtj thenne framgangende wor elende enchten met ordh raad eller gierninger oss till wand eller land i noger made emodt wæritt haffue all gunst nade och ith stadugt wenskaff for oss wore børn och efftherkommende konninger her i wort righe Norge, och aldrig skall betenckis eller forekastis for ne her Oluff erchebiscop, hans efftherkommere, erchebiscoper capittell i Trundhiem, theris tilhingere och thiennere till wndte eller wgunst j noger made, hues handling och forbund for ne Oluff erchebiscop och hans capittel emod oss och wore tilhingende wenner, meth høgborne første hertug Frederick aff Holsten och hans anhengere wore fiende och whorsomme wndersotte, indganget oc giordt haffue wti wor frawerelsse, men skall aldelis wære och blyffue en klar afftalen sag till euigh tiid, om all thet her till emodt oss met raad eller daaet giort er, aff for ne her Oluff erchebiscop, och alle hans, som forscreffuit staar, Jtem wille wii och holde thend hillige kircke her i wortt righe Norge och hennes personer prelather och thiennere och godtzs wed theris godhe retferdige och christelige friiheder preuilegier och gamble sedwonne wbrødelige i alle maade, som them aff wore forfædre, Norgis riigis framfarne konninger nadeligt wndt och giffuene ære som icke modh gud och christelige lowg skell eller rett wære kundhe, Sammeledis loffue och tilsige wii forneffnde werdigste fadher och hans capittel i Trundhiem ath mwge oc skulle nyde brughe och beholde till euigh tiidh thend domkirckens gord kallendis Stenwicholm som forneffnde werdugste fadher nu wpbygd haffuer oss och wore børn arffuinge och efftherkommere konninger her i wortt riighe Norge till hielp bystand och tienniste. Forbyudendis alle ehuo the helst ære, eller wære kundhe serdelis wore embitzsmend lensmend fogeder och alle andre forneffnde werdugste fadher paa noget aff forscreffne, at hindre eller hindre lade møde delle platzse eller j noger maade forfang ath gøre eller wforrette wnder wor konninglige [690 aar1532] heffnd och wrede, Giffuit wti wor kiøbstedt Obsloo nytaarss dagh aar etc. mdxxxij wnder wortt signet.
Relator dominus cancellarius.
K:(ong) C:(hristierns) quitantzer.
Kong Christiern II gjör vitterligt, at han har befalet Erkebiskop Olaf af Throndhjem at feide paa hans og Kronens Fiender og at lade dem gribe og fængsle, navnlig Hr. Vincents ( Lunge), Fru Ingerd ( Ottesdatter), Nils Lykke og deres Tilhængere, hvorfor Kongen fritager alle for Ansvar, der hidtil have gjort dem Skade, og forbyder at lægge Erkebispen og hans Tjenere Hindringer i Veien.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3118). Brevform; Halvark m. Spor af et bagpaa trykt Segl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 214-15.)
Wij Christiern met gudz naade *Dannarckis Suerigis Norgis Vendis oc Gotis konning hertug i Slesuig i Holsten Stormarn oc i Dytmersken greffue j Oldenborg oc Delmenhorst gøre alle viderligt ath wj hagde tilscreffuit befalet oc budet oss elskelige verdigste ffader met gud erkebiscop Oluff i Truendhiem ath arge oc feyde paa alle vaare oc kronenss fiende oc wuenner oc ath lade gribe och fange dem ehuor som helst han oc hanss anhengere venner oc tienere dem kunde offuerkomme til land oc vand serdeliss her Vincentius ffrw Jngerd Nielss Løcke oc alle andre deriss tilhengere swene oc tienere fogder oc befalningiss mend som oss oc kronen wlydige och whorsommelige ære. Oc ære wj for ne erkebiscop Oluffs oc alle hanss anhengeriss venners oc tieneriss fogderss oc embetzmendz fuldkommelige hemmell oc tilstondere till all den offuerlast fengsel forfang oc skade som de her till haffue giort oc her effter gøre forscreffne vaare oc rigenss fiende oc wuenner paa vaare vegne effter samme vor befalningh. Thi forbiude wj alle ehuo de helst ære eller vere kunde serdeliss vore fogder oc embetzmend oc alle andre som for vor skyld ville gøre oc lade for ne erkebiscop Oluff eller hanss anhengere venner eller tienere her emod noget till ath tale platze dele møde wmage eller i nogen maade forfang ath gøre vnder vor kongelige heffn oc vrede. Giffuit i Oslo Nyaarss dag aar etc. mdxxxij. Vnder vort signete.
Relator Paulus Kempo Cancellarius.
Quitt. vppaa fougetter.
[691 aar1532] 
Kong Christiern II meddeler Erkebiskop Olaf af Throndhjem en Fölgeskrivelse til Indbyggerne i Throndhjems Stift og Jæmteland, hvilke Landsdeles Styrelse Kongen har overdraget Erkebispen, til hvis Fogder derfor alle Afgifter skulle erlægges.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3119). Brevform; Spor af et bagpaa trykt Segl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I. S. 80).
Wij Christiern hilse eder alle vore oc kronens tro vndersotte bønder och menige almwe som bygge och bo vdi Trwendhiemss stict oc Jemteland kerlige met gud och vor naade. Kere venner vider ath wj haffue nw befalet och tiltrod och met dette vort obne breff befale och tiltro oss elskelige verdigste fader met gud her Oluff erkebiscop i Truendhiem ath haffue eder alle i befalning oc forsuar paa vaare och kronenss vegne saa lenge wj eder der om anderledis tilsigendis vorde. Thi wj kwnde icke nw selffue personlige komme til eder och icke helder sender nogen anden wor embetzmand nw paa denne tid op till eder for vore och Norgis rigis merkelige ærende skyldh som wj nw haffue her ath handle och beskicke eder alle till gaffn beste och nøtte. Thi bede wj eder alle kerlige befale och ville oc met dette vort obne breff befale och biwde ath i paa vor och kronenss vegne ere for ne verdigste ffader her Oluff erkebiscop i Truendhiem hørige oc lydige følgactelige och tienstactelige i vaare och kronenss ærende och gører och giffuer hannem eller hanss fogder som han der till skickendiss vorder ederss landskyld skat och all anden kongelig rente oc rettighed som i oss paa kronens vegne aarlige aarss plictige och skyldige ære vd ath giffue. Han och hanss fogder skulle holde eder alle ved gudz och Norgiss lag reth oc skeell och gode gamble seduane och icke tilstede ath nogen skall wforrette eder i nogen maade. Her retter eder effter. Der gøre i oss synderlige til vilge meth. Thi lader det ingelunde. Befallendis eder alle gud. Giffuit i Oslo anden Nyaarss dag aar mdxxxij. Vnder vort signete.
Relator Paulus Kempo Cancellarius.
Beffallingz breff paa alt stiichtet.
Kong Christiern II giver Erkebiskop Olaf af Throndhjem Livsbrev paa Throndelagens og Numedals Len med deres aarlige Afgift.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 91). Seglet vedhænger. [692 aar1532] 
Wii Christiern met guds nade Danmarckis Suerigis Norgis Wendis och Gottis koningh, hertug wti Slesuig i Holsten Stormarn och Ditmerschen greffue wti Oldenborgh och Delmenhorst, giøre alle wittherligt met thette wort opne breff at wii aff wor sønderlige gunst och nade, szo oc for willig och troo tienniste som oss elskelige werdugste fadher met gud erchebiscop Oluff aff Trundhiem oss och riiget her till dags sønderligen giordt och beuist haffuer, och her effther troligen gøre och beuisse kand och maa, haffue wii nu wndt och forlentt, och met thette wort opne breff wnde oc forlenne hannom tisse wore och kronnens leen Trondelagen och Nummedall, for theris aarlige affgifft, ath haffue nyde bruge och beholde met alle konninglige rentthe rettigheidt och affgifft, som ther aarligen aarss pleyer aff ath ganghe, wti syn liiffs tiidh, dog met szo skell ath hand holder bønderne oc landboene som i forscreffne lææn boo, wid guds och Norgis riigis lowg skell och rett, och gode gamble sedwonne, och ey tilstæder ath nogen aff them fattig eller riigh skeer forfangh eller wforrettis wti noger maade, sammeledis ath hand tilseer at wortt och kronens gots och gaarde, blyffue wiid heffdt oc maght och icke ødhe leggis. Thij forbiude wii alle ehuo som helst the ære eller wære kundhe, och serdelis wore embitzmend, lensmend, fogeder, och alle andre, som for worskyldh wille och skulle gøre och lade, forscreffne werdugste fadher met gudh erchebiscop Oluff aff Trundhiem her emodt paa for ne lææn ath hindre eller at hindre lade delle platzse møde wmaghe eller i noger maade forfangh ath gøre, wnder wor konninglige heffnd och wrede, Giffuit wtj wor kiøbstedt Obsloa thend andhen dagh Januarij aar effther guds byrdt mdxxxij wnder wortt signeth.
Relator dominus cancellarius.
K: C: liiffz breff paa Trondelagenn oc Nommedall.
Kong Christiern II. s Fölgeskrivelse til Indbyggerne i Throndelagen og Nu medal, hvormed han har forlenet Erkebiskop Olaf af Throndhjem, til hvem derfor alle Afgifter skulle erlægges.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3122). Brevform; Halvark m. Spor af et bagpaa trykt Segl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 216-17). [693 aar1532] 
Wii Christiernn helsze ether alle wore kære gode oc troo wndersotte bøndher oc menige almuge som bygge oc boo wdj Trondelagen oc Nummedal kerligen met gudt oc wor nade. Wiidher kære wenner at wy haffue wnt oc forlænt oss elskelige werdigeste ffadher met gudt erchebiscop Oluff aff Trundhiem wore oc kronens lænn Trondelagen oc Nummedal. Thij bede wy ether oc wille atj ære hannom hørige oc lydige følgactige oc bystandige huor hand ether tilsigher paa wort oc kronens gaffn oc beste oc suarer: gører: oc giffuer hannom paa wore wegne huess landskyld: wiisøre: sagøre: oc ald koningeligh rentte oc affgifft som i oss paa Norgis kronens wegne met rette plictige ære saa lenge wy ether andherledis ther om tilsigendis worde, hand skal igen holde ether alle oc huer serdeiles widt gudts oc Norgis riigis low skel oc ret oc gode gamlle siduanne oc ey tilstæde at nogen aff ether fattigh eller riigh skal lide forfang eller wforrettis j nogher maade. Her gøre i oss søndherligenn til wilie met, thij ladher thet jngelunde. Befalindis ether gudt. Giffuidt i Opsloo then andenn dagh Januarij aar etc. mdxxxij wndher wort signete.
Kong Christiern II meddeler Throndhjems Kapitel Fölgebrev til Indbyggerne i Stjördalen, hvormed han har forlenet dette, og befaler dem at betale til samme de ham tilkommende Afgifter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3123). Brevform; Halvark m. Spor af et bagpaa trykt Segl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 217-18. - Se Dipl. Norv. I. No. 1080).
Wij Christiern [ etc. som ovenfor No. 664 .] Hilse eder alle vaare kere gode oc tro vndersotte bønder oc menige almwe som bygge oc boo i Stiørdalen kerlige met gud oc vaar naade. Kere venner vider ath wij haffue nw aff vor synderlige gunst oc naade vnt oc forlent oss elskelige hederlige capittel vdi Truendhiem samme vort oc kronenss leen Stiørdalen. Thi bede wj eder alle kerlige befale och biude ath i paa vaare vegne ere dem hørige oc lydige følgactige oc bistandige, huor oc naar behoff gøriss oc gører oc giffuer dem ederss aarlige kongelige rente rettighed affgift *løsere oc alt andet som i aarlige aarss plictige ære vdh ath giffue paa kronenss vegne saa lenge wj eder der om anderledis tilsi [694 aar1532] gendis vorde. De skulle holde eder alle oc huer serdelis ved gudz oc Norgiss lag ret oc skell och gode gamble seduane och ey tilstede ath nogen skall wforrette eder i nogen maade. Her retter eder alle effter och lader det ingelunde. Befallendis eder alle gud. Giffuit i Oslo anden Nyaarss dag aar etc. mdxxxij. Vnder vort signete.
Relator Paulus Kempo Cancellarius.
Filgie breff paa Stiørdalenn.
Kong Christiern II erkjender at have oppebaaret af Erkebiskop Olaf 333 Mark Sölv og 6 Mark Guld til Rigens Hjælp og Bistand.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3121). Kvartark; Spor af et bagpaa trykt Segl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 216 No. 3).
Wii Christiernn [ etc. som No. 666 ovenfor .] Gøre alle wittherligt met thette wort opne breff atwy haffue annamidt och oppeboridt aff werdigeste ffadher met gudt erchebiscop Oluff aff Trondhiems stigt tryhundrit, trettenn oc tiuge marck sølff oc sex marck guld til wort oc rygens merckelige hielp: nøttorfft: oc bystand met huilcket oss hobes atkomme thette gandske riige oc indbyggher til søndherlige gaffn oc forbædring. Tyl ytthermere wydnesbyrdt trøcke wy wort signete wdenn paa thette wort opne breff som schreffuidt er wdj Opsloo then anden dagh Januarij aar etc. mdxxxij.
Kong Christiern II erkjender at have modtaget af Erkebiskop Olaf 331/2 Mark Sölv, der tilhörte Hr. Vincents ( Lunge).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3120). Kvartark; Spor af et bagpaa trykt Segl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 215-16.)
Wii Christiernn met gudts nade Danmarckis Suerigis Norgis Wendis oc Gottis koning hertug i Slesuig i Holsten Stormarn oc i Ditmersken greffue i Oldenborg oc Delmynhorst gøre alle wittherligt met thette wort opne breff atwy haffue anammidt oc oppeboridt aff werdigeste ffadher met gudt erchebiscop Oluff som her Wincents tilhørde halffiortende oc tiuge marck sølff. Tyl ytthermere wiidnesbyrd trøcker wy wort signete wden paa thette wort opne breff som schreffuidt er wdj Opsloo then anden dag Januarij aar etc. mdxxxij.
[695 aar1532] 
De i Oslo forsamlede Rigsraader bevidne i Skrivelse til Keiser Karl V sin Glæde over Kong Christiern II. s Tilbagekomst, love paa den forestaaende Herredag at vælge hans Sön til Thronfölger og bede Keiseren kraftig at hjælpe sin Svoger til ogsaa at gjenerhverve sine andre Riger.
Efter samtid. Afskrift i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3163). Uden Segl. (Har været indlagt i et Brev. - Se Dipl. Norv. V. No. 1069).
Sacratissime ac potentissime et jnuictissime Cesar domine domine clementissime post humilimam nostri commendationem et pacis et felicitatis in Christo Ihesu plurimum d(icimus). Quoniam quidem nunquam non summis votis a deo optimo maximo desiderauimus, Cesar jnuictissime felicem germani domini et principis nostri Christierni secundi Danorum regis optimi sine cruenta miserorum strage ad reditum quibus diuina eaque singulari quadam clementia responsum haudquaquam absque gratitudinis offitiis arbitramur jta tue Cesaree maiestati summo regii felicis successus consorti commune gaudium jmprimis communicandum operepretium duximus. Haud enim ambigimus Cesaream tuam maiestatem calamitoso vsque adeo optimi regis exilio doloris et cruciatus non parum quamquam aliis multis sane adeo negotiis jmplicitam vt huic necessario maxime pro votis mederi non licuit, contraxisse, partim inexspectato prestantissime domine sororis tue amantissime adeoque jnso(n)tium liberorum exilio motam, partim sanctissimis cum regia celsitudine initis federibus quibus etiam adductus labefactatas vsque adeo regias partes restitutas voluisti quamfelicissime jniqua tamen nostre tempestatis tuorumque negotiorum turbatio effecit vt neutiquam eque atque desiderasti hucvsque pium jnceptum succederet. Nos vero jamjam quamquidem neque dicto neque facto vllam expollendi germanum dominum nostrum regem occasionem dedimus volentes lubentesque cum inaudito celebrique subditorum applausu optatum adeo sepe reducem non minimis votis recepimus summa namque clementia christianoque digna regi gratia, nos omnes supplices quantumuis alieno jmperio jntolerabilique violentia jnuiti et peregrine seruitati addictos clementer obuiam amplexatus est. Quare tue Cesaree maiestati sueque regie celsitudini nonnichil grati offitii exhibituri pollicemur bonaque fide tue Cesaree maiestatj addicimus nos optima jndole regium filium et tue Cesaree maiestatis sororium et nostrum principem amantissimum jure hereditario cum perpetuis sui sanguinis Noruegie regibus successoribus domino patre suo rege nostro clementissimo vel fato defuncto vel ante funera vivus volensque consentiente regem jn primis regni nostri comitiis breui futuris consentimus eligimus et probamus. Quare vehementer [696 aar1532] tuam Cesaream maiestatem efflagitamus regie calamitati leuande jam ante addictissimam porro consilio auxilioque haudquaquam defuturam ut suis reliquis spoliatis jnique adeo regnis minimo bello potiatur. Nos etiam omnes ab jniuria jnimicorumque regii nominis viole(n)tia tue Cesarce maiestatis patrocinio defensum irj nobis persuademus, habiture numquam non nos nostraque omnia tue Cesaree maiestati quamaddictissimos. Vale Cesar et potentissime et clementissime deo patri nostro quamgr(ati)osissimus cuius secundum deum clementie optamus nos esse commendatissimos. Opslauie octauo idus Januarias anno restitute per Christum salutis nostre sesquimillesimo trigesimo secundo.
Sub sigillo archiepiscopi consiliariorum consentiente arloclo (?) omnium Eiusdem Cesaree vestre maiestatis obsequentissimi sacellani. Olauus archiepiscopus Nidrosiensis et apostolice sedis legatus Andreas Mus episcopus Tegensis Magnus episcopus Hammarensis Johannes Reff episcopus Opslauiensis Mathias prepositus regis Opslauiensis Johannes Andree abbas jnfulatus Howidensis et ceteri cum ecclesiastici proceres tum equites aurati et nobiles regni Noruegie consiliarij Opslauie jnpresentiarum congregati. Sacratissimo ac potentissimo et jnuictissimo principi et domino domino Carolo quinto Romanorum jmperatori semper augusto Germanie Hispaniarum Neapolis Rangarie (dvs Hung-) Jerusalem etc. regi archiduci Austrie duci Burgundie Brabantie etc. comiti Tyrolie Ffland(r)ie etc. domino nostro clementissimo.
Kong Christiern II beder Erkebiskop Olaf at sörge for, at Skipper Johan ( Jan Heinrickson af Enckhuysen) strax faar et Skib seilfærdigt og en Styrmand, der kjender den Norske Kyst, at han og hans Folk faa sin tilgodehavende Betaling, hvilket föres Kongen til Regnskab, samt at det Sölv, der oppebæres, bliver fört til Myntmesteren i Hammer.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3124). Brevform; Halvark m. Spor af en udv. Forsegl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist II. S. 218-19. - Se nedenfor No. 678 og Dipl. Norv. VII. No. 692-94). [697 aar1532] 
Christiernus dei gratia Dani/,e/ Sueti/,e/ Noruegi/,e/ etc. rex, dux Slesuicj Holsati/,e/ Stormari/,e/ et Ditmertie comes etc.
Premissa reuerentia cum nostro sincero fauore. Kære herre och fadher wiidher at wij sende nu till ether thenne breffuissere skipper Johan, met hans folch, bede wij atj wille lade wffortøffuit gøre thet skib rede, oc szo tydelig thet er giordt atj tha wilde fly them en goed styremand som ther bekendt er paa Norgis sidhe, oc skynde them aff stedt met thet alder første, framdelis mwe i wide at wij ere for ne skipper Johan skyldug iij c i/-j/ korentte gylden xx Brabantz st r (dvs styuer) regnendis for huer gylden, bede wij ether atj wilde thet lade fornøige hannom wtj fisk oc andre gode wore, oc atj tage hans quittanxse ther paa igen, at i szodant haffue fornøiget hannom paa wore weigne, sammeledis atj oc wilde giffue tissze effter ne botzmen theris halffue hyre effther som skipper Johan ether wnderuisser, oc the 3 botzsmend xviij marck som thennom restis oc atj ladhe thet scriffue wtj wortt regenskab. Jtem at thet sølff som i nu wpbare atj wilde laide skicke till Hammer till wor myntt(m)estere oc atj wilde ramme wortt gaffn oc beste i alle made som wij ether til troo thet wille wij kerligen met ether forschulde. Jn Christo valete. Ex (ciuitate) Asloensi ix die Januarij anno etc. mdxxxij nostro sub signeto.
Christiern.
Reuerendissimo jn Christo patrj domino Olauo ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo etc. nobis sincere dilecto.
Degnen, Erkedegnen og menige Kapitel i Throndhjem bede Indbyggerne i Stjördalen, Selbo og Herjedalen, hvilke Landskaber Kong Christiern II paa Erkebiskop Olafs Bön har givet Kapitlet til Len, at erlægge deres Afgifter til Erkebispen, der paa Kapitlets Begjæring har taget Beboerne i Kongens Hegn og Værn.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3179). Brevform med Spor af et bagpaa trykt Segl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I. S. 81-82. - Se ovenfor No. 667).
Wij effter ne degenn erchedegenn oc meynigæ cappitell vti Trondems domkirke, helsze ether alle godhe mend bønder och meynige almuge som bygge och boo vdj Stiørdalen Selleboo och Herdall kierligæ medt gwdt och herre sancte Olwff konnwngh. Kiere wenner maa i vitte ath høgbaarne fiirste och megtwiste herre her Cristiernn medt [698 aar1532] gudz naade Norgis Danmarckis Swergis Wendis och Gottis konnwng hertug vdj Sleswygh Holstenn Stormaren och i Dytmerskenn greffwe i Oldenborgh och Delmenhorst waar aldherkereste naadugiste herre, haffwer nw for werdugiste ffadhers och herris her Olwffs medt gudz naade erchebiisp vtj Trondem och paffweligh sædis legate waar kiere naadwgiste herris och ffaders werdskiild flyttlygæ bøn och store begere skyld fiirsteligenn gunsteligen och naadeligenn vndt och forleenntt oss fatigæ mend hans naadis høgmechtighedtz ydmygæ welwillige och vnderdaanlige cappellaner for ne leenn Stiørdalenn Selleboo och Herdall medt all kwngelige renthe rettugheidt och affgiifft, for hwiilkydt wii hans naadis kwngelige maiestat ydmygeligæ [och gerne tacke, Tha paa thet ath ether alle och hwer szerdelis forszegh som bygge och boendis ære vdj for ne leenn mugæ thess ytherligere skee och wederffaris Norgis lagh skeell oc rett och ey offwerfaldis medt offwerwold vlagh eller vskell i naager maathe haffwe wii nw eyndrechteligenn medt største ydmyge bøn och flytlige begere tiilbededt forbenepmde werdugiste fadher her erchebiisp Oluff waar kiere naadugiste herre ath viliæ annamme och vndffange ether vdj kwngelige matt. hegnn wernn och beskermelsæ ath forsware och holde medt Norgis lagh skeell reett och gode gamble sydwanner, hwilkidt hans naade weluilligenn och gwnsteligenn oss tiilsacht oc kierlige loffuidt haffwer. Thii bedhe wij ether alle och hwer szerdelis som bygge oc boo vdj for ne leenn atj gøre och giffwe for ne werdugiste fader waar kiere herre her erchebiispenn all kwngelige renthe rettugheitt och affgiifft som i oss effther kungelige maitts. obne breffs liidelsæ pliichtigæ ære. Ther gøre i hans naade synderligen tiill viliæ medt, hwilkiidt wij och kierlige gerne medt edher forskiille ville. Her medt ether alle och hwer serdelis the hellige trefoldugheidt och herre sancte Oluff konning beffallendis. Giffuid vdj for ne Trondem sancti Paals affthenn [conuersionis aar etc. mdxxxij wnder vaart cappittels jndsiggelæ.
Beffallingz breff paa Stiørdalen. -
Beffallingz breff oc fiilgie breff vppaa Stiørdalenn.
Nils Erlendssön gjör vitterligt, at han har lovet Erkebiskop Olaf i Throndhjem at indkræve paa Kong Christiern II. s Vegne al den Rente og Rettighed, der tilkommer ham af Nordmöre, samt den Landshjælp og Gjen gjerd, han begjærer af Almuen sammesteds, og stiller alt sit Gods til Sikkerhed for rigtig Indbetaling.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3139). Halvark med 5 paatrykte Segl (Bomærker). - (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 219-20). [699 aar1532] 
Jegh Niels Erlendszonn giøre witterlight for alle medt thette mytt obne breff ath jeg haffuer loffuidh oc tiilsacht och medt thette mytt obne breff loffwer och tiilsziigher werdugiste fader medt gud her Oluff mett gudz naade erchebiisp j Trondem och pawelig sedis legatt, att ieg wiill troligenn jndattkreffwe och vpattbiirre vppaa Nordmør all then renthe och rettwgheitt som høgborne fiirste och megtwgiste herre her Cristiernn medt gudz naade Norgis Danmarckis Swergis Wendis oc Gottis konnwng etc. waar kieriste naadugiste herre tiilkommer vppaa Norgis kronens vegne och szammeleydis then landzhielp och gingerd som hans naade ær begerendis aff almwgen ther szammesteds hans naade tiil gode reyde oc regenskaff, Och thersom att ieg ycke kand gør(e) hans naade klar regenskaff før myn vpbørelsze eller och om naagett aff penningene bleffwe meg affhendig før en the komme i waar kieriste naadugiste [herris hender før myn forszømmylsæ skiild tha beplychter ieg meg met thette mytt obne breff att alth mytt godz løst oc fast skall vare j hans naadis kwngelige maitts. hendher saa lenge att ieg eller myne erffwingher haffwe giort hans naade fillyst, Tiil ythermeyre viszenn oc sanhedt herom tiilbedher jeg heyderlige mend Niels Arnesson Symon Swendson Niels Laffrenson rodmend i Trondem och Petther Steinhogger borger ther sammesteds at beszygle mett meg thette myt obne breff som giort oc screffuid ær i Trondem myduekiedagenn nest fore purificationis Marie aar etc. mdxxx secundo.
Nielss Erlendsonn bepliicthelse breff.
Kong Christiern II takker Erkebiskop Olaf, fordi han paa hans Vegne har ladet indtage Jæmteland, hvis Indbyggere han sender nye Privilegier, som han senere er villig til at forbedre, beretter om de forefaldne Krigsbe givenheder i Viken og beder ham at sende det Sölv, han har oppebaaret, til hans Myntmester.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3125). Brevform; Helark m. Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I. S. 82-83).
Christiernus dei gratia Dani/,e/ Sueti/,e/ Noruegi/,e/ etc. rex, dux Slesuicj Holsacie Stormarie etc. comes jn Oldenborg etc.
Premissa reuerentia cum nostro sincero fauore. Kære herre och fadher widher at thenne breffuiszere . . . . . . . ethers thiennere [700 aar1532] kom i gaar hiid till oss, oc gaff oss tilkende atj haffue ladet tage Jempteland indh paa wore weigne, for huilket wij tacke ether kerligen, for ethers troskaff oc willigheidt, som i haffue beuist emodt oss, oc wille wij thet altiidt gierne forschildet met ether etc., mwe i wide at wij haffue giffuit oss hiid midt modt Baahwss till wortt folck wtj Kongelle, oc nogne daghe ther effther, komme the aff Danmarck oc aff Suerige till hest oc fodt met all thend meste magt the kunde aff stedt komme oc ther till met tre fennicke landzknechte, oc wilde indfalde till oss j wortt leyre, szo halp gud oss at wij slage them tilbage igen oc the tackede gud at the wndkomme, ther effther gaffue wij oss offuer at Hyssinge till Nyløssze oc nu fastelagens søndag giorde the rede igen met alle the danske oc swenske reigszener thend meste macht aff Danmarck oc Suerige till hest oc fodt the kunde aff stedt komme sammeledis skicket theris feldskudt oc fodtgangere hiemmeligen for oss paa en platzs som the achted at haffue wild slaget oc forrodt oss, szo halp gud oss, at wij finge offuerhonden oc jagede them ind i byen igen oc somme rende wden fore oc torde icke i byen oc en partt bleffue slagne aff them, szo the tackede gud szo mange ther wndkom aff thennom, oc finge wortt folck en partt aff theris skøtt fraa thennom, siden thend tiid haffue wij jnthet fornummet ath the wilde komme till oss igen, wden huor the kunde offuerkomme nogne aff wore siuge knechte som icke kunde følge hobben them ride the effther oc bruge theris mandom huor the kunde och i hielslaa, huilket gud skall snarligen straffe them fore, oc achte wij nu at slaa wortt leyger i Wygen en tiid lang, oc siden giffue oss emodt wore fiende igen etc. Szo bede wij ether kerligen atj end nu her effther wille ramme wortt gaffn oc beste som wij ether fuldkommeligen tiltroo, oc hues sølff i haffue ladt anamme paa wore weigne siden wij talde met ether atj thet wilde lade skicke till wor mønttemestere Petter Rytzse till Hammer, Sammeledis sende wij ether en preuelegie som wore wndersotte j Jempteland haffue screffuit oss till om, oc ther som ether tøckis gott were nar j haffue offuerseet hende, mwe j antuorden thennom, er ther oc nogen breck wtj wille wij gerne forbedren j framtiiden, effther ethers raadt oc godhe tøcke. Oc wille wij kerligen forschilde ethers willigheidt som (j) nu haffue beuist oss etc. Jn Christo valete. Ex Litlehammer xix die Februarij anno etc. mdxxxij nostro sub signeto.
Christiern.
Reuerendissimo jn Christo patrj domino Olauo ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo etc. nobis sincere dilecto.
[701 aar1532] 
Kong Christiern II paalægger Biskop Hans Reff af Oslo at gjöre Mogens Gyldenstjerne (paa Akershus) störst muligt Afbræk, indtil han selv snart kan komme did med Krigsfolk, og beretter om sine heldige Sammenstöd med de Danske og Svenske Tropper ved Konghelle og Nylödöse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3126). Brevform; Halvark m. Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 220-21).
Christiernus dej gratia Danie Norvegie Suetie etc. rex dux Slesuitj Holsatiee Stormarie etc.
Premisso nostro syncerissimo ffauore. Kere herre oc ffadher tacke wij eder kerligen atj ere flitige paa wort oc rigens gagn oc beste, oc wille wij thet kerligen forskylle med eder etc. Effther thii at Mogens Gyllenstyerne icke will acte, breff eller segell, ord eller ære som han haffer loffwed oc tilsagt oss, tha bede wij eder atj med wore kere, troo wnderssoote gøre eders største ffliit hwar j kwnne end nw gøre honom oc hans skade oc affbrek, Sammeledes atj kwnne holle hannwm jnde paa slotted, saa at hand jcke fangher ther ffersk wan eller anned jnd hwes han behooff haffwer wij acthe nw strax med guds hielp att giiffwe oss selff ther op met eth tall ffolk, ether till wnsetning, oc gøre en ende med same Mogens Giillenstiern. Thij bede wij eder kerligen attj gøre eders fliit att wij kwnne faa ffetalge till same wort ffolk. Mwe j wete at wore ffyender besøckte oss hoss Kongell: oc wore thee glade: at thee komme ffraa oss igen, syden ther effther droge wij pa Hysyngen: oc mod ny Ledesse tha komme the mod oss igen mett the feldskit oc then meste *machit till hest oc ffood the kwnne aff sted komme baade aff Danmark oc Swerige, oc haffde the berømdt thenwm: att wille tred wort ffolck wnder heste ffoedt, hialp gwd oss, att wij slogee them alle paa fflwctt: oc wort ffolck gyorde them stor skade saa the fflyde med skamme oc skenssell: oc wore glade hwylke snareste kwnne wndkomme. Saa hoppes oss med gwds hielp at Mogens Gyllenstiern skal ickee ffare bødre etc. bede wij eder attj rame wort gagn oc beste en nw som wij eder en nw ffwlkomligh til troo thet wile wij kerligen med eder fforskylle. Jn Christo valete. Ex Oddewald vigilia Petri et (dvs ad) cathedram anno .m. d xxxij nostro sub signeto.
Reuerendo in Christo patri domino Joanni Reff dej gratia etc.
[702 aar1532] 
Kong Christiern II beder Erkebiskop Olaf af Throndhjem, at han vil sende ham, hvad han har oppebaaret af den i Oslo lovede Landshjælp fra Geistligheden og Almuen nordenfjelds, og sender i denne Anledning Erkedegnen i Upsala Mester Jon til ham for at give ham fuld Besked om Tilstanden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3127). Brevform; Halvark m. Spor af udv. Forsegl. (Trykt i[sic] Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 222).
Christiernus etc. Danorum Noruegiorum Sueuorum etc. rex dux Slesuicensis Holsatie Stormarie etc.
Premissa reuerentia cum nostro syncero fauore. Kære herre oc fadher som ether wel wittherligt er at wor affskeidt war nw sidst ther wy skyldis at wdj Opsloo at i loffuede oc tilsagde oss som oss ingelunde paa tuyffler at i wille gøre ethers største flyt hooss kirckernes personer oc menige almuge noren fiældts i Norge ath the wdj wor oc riigenss merckelige handel oc leglighedt som nw paa ferde er: skulde ware oss behielpelige met enn hielp oc bystand som the andher wore kære gode oc tro wndersotte her sønden fiældts giort haffue. Thij sende wy nw til ether thenne breffuisere oss elskelige mesther Jonn erchediegenn wdj Wpsale domkircke at hand skal wdj alle maade wndheruysze ether huess leglighedt her paa ferde er. Therfor bede wy ether kerligen at i sende oss met wisze budt huess i til thenne dagh vppeborit oc anammidt haffue paa wore wegne. Jn Christo valete. Oslouie dominica Letare anno etc. mdxxxij nostro sub signeto.
Christiern.
Reuerendissimo jn Christo patrj domino Olauo dej gratia archiepiscopo Nidrosiensi sedisque appostolice legato nobis syncere dilecto.
Jakob Schult, Kong Christiern II. s Myntmester, erkjender paa dennes Vegne at have modtaget af Erkebiskop Olaf 1600 Lod Sölv, som han skal levere til Biskop Mogens i Hammer, og hvorfor han da skal skaffe Erkebispen en beseglet Kvittering.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3162). Uden Segl.
Jeg Jacob Skult høgbaarne fiirstis konnung Cristiernn waar allis kieriste naadugiste herris myntemester bekennis medt thette mytt obne breff att ieg haffwer nw annammedt aff werdugiste fader i gud her Oluff mett gudz naade erchebiisp i Trondem och paffuelig sædis [703 aar1532] legatt sexthenn hwndrede lod sølff effther Norsk wiicht vppaa waar kieriste naadugiste herris vegne och beplychter ieg megh at føre szamme xvj c lod sølff tiill werduge fadher i gud biisp Mogns i Hammar, Och nær som jeg haffwer them antwordet yffraa megh tha skal ieg fly ther vppaa for ne werdugiste ffadher hær erchebiisp Oluff ein besygld quitt. Tiil ythermeyre vissen och sanheitt herom trycker ieg mytt signett nedden fore thette mytt obne breff som giort och screffuid ær i Trondem fredagenn nest fore Palme synnedag aar effter gudzbørd mdxxxij. o
Item dyt so waar tho synn bekenne yck for genante Yacob Schvlte myt myner egen hant.
Myster Jacobs recognitio pa xvj c lod sølff.
(Erkebiskop Olafs) Optegnelse paa hvad Skipper Johan ( Heinricksson) efter Kong Christiern II.s Begjæring skal have og har faaet for sig selv og sine Folk samt til sit Skibs Udrustning.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4084). Uden Segl. (Et helt Ark, sammenlagt som Bog, hvoraf de 2 förste Sider beskrevne med 3 forskjellige Hænder. - Se ovenfor No. 671).
Primo skipper Johann iij c i/-j/ currente gylden. [Ther vppaa haffwer hand faat ij c marck och thet andre bethalet wii honnom alt samman i fiisk Jtem iij bodzmend xviij marck Dansk Jtem styremand xxij marck Jtem Oluff tymbermand xx marck Jtem Aarennt tymbermand [xxx xiij marck Jtem høffwydzbodzmand xj marck Jtem Albricht x marck Jtem kockenn x marck Jtem Clauus bodzmand vij marck Jtem [iiij [v stykke miøll Jtem ij lester øll Jtem ein t ne smør Jtem [j t ne grynn [och ærther Jtem [osthe xxiiij oste Jtem lax, speck, Jtem j t ne grønszalthet køtt o(ch) /-j/ fersk vxe Jtem ij sydher flesk Jtem [x [xviij faarekropper [704 aar1532] Jtem ein styremand xl marck Jtem iiij bodzmend [oc ein piicker lxxx m(a)rk Alt thette bleff ynthet regnet Jtem j trosse offte ij vpp Øryen hoss jegthen Jtem /-j/ dossyn skarpentiner Jtem ij steenbusser Jtem krudh /-j/ t ne Jtem viij hager Jtem køkenn ty et(c.) Jtem merseklede och [bolsal bolsan och ein skøn dregh Jtem lxiiij m(a)rck .iiij. bodzmend for ein hyre Jtem Jacob Syndmør viij R. g. vppaa regenskaff Jtem jn paa skippet Jtem ii/-j/ c iiij vager Jtem i/-j/ c speck oc /-v/ speck Jtem /-v/ c raffuer Jtem xxxvi/-j/ kippe reglingh
Register paa thenn deld som skiipper Johann skal haffue och register paa her Vincencij fisk.
Thrond Ivarssön gjör vitterligt, at han af Erkebiskop Olaf i Throndhjem har modtaget 215 Rhinsgylden og 50 Timmer Hermelin som Afgift af Thron delagen, Numedalen, Guldalen og Jæmteland samt 428 Lod Sölv som Landshjælp, hvilket alt han forpligter sig til at före til Kong Christiern, hvis det ikke bliver ham voldelig frataget.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3154). Halvark med 3 paatrykte Segl (1 Bomærke og 2 Vaaben). - (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I. S. 83-84).
Jeg Trond Yffuersonn gøre witterligt medt thette mytt opne breff for alle att jeg haffwer annammedt aff verdugiste fadher i gudh her Oluff met gudz naade erchebiisp i Trondem oc paffuelig sædis legatt ffemthenn och twghwndrede rynskgylden och femtyæ tymmer hermelynn for affgyfft aff Tronndelagenn Nommedalenn Gouldalen och Jempteland och iiij c och xxviij lod sølff i landzhielp paa wor keriste naadugiste herris vegne konnung Cristiernn oc haffwer ieg loffuid oc tiilsacht [705 aar1532] ath ville føre hans naade tiilhande saa frampt at for ne penninge ey bliffue meg veldeligenn afftaghnæ. Tiil wissenn och ythermeire sanheidt herom trycker jeg mytt siignett nedenn fore thette mytt opne breff oc tiilbeder erligæ oc welbørdiige mend Find Hanson och Oluff Mognsonn at besygle mett megh thette myt opne breff som screffuid ær i Trondem femthe dag paaske anno dominj mdxxxij.
Trond Jffwersonn recognitio paa ij c oc xv R. g. iiij c xxviii lod sølff oc .l. tymmer hermelyn.
Kong Christiern II takker Erkebiskop Olaf for Landehjælpen, som han har sendt ham med M. Henrik ( Nilssön) og Nils ( Erlendssön) Skriver, giver Forskrifter om Gjengjerden og Smörledingen, beder ham at stræbe at bemægtige sig Kongens Fiender nordenfjelds, takker for den Hjælp han har ydet Skipper Johan ( Heinricksson), og beder ham at sende yderligere af Landehjælpen, der stærkt tiltrænges.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3128). Brevform; Halvark m. udv. Forsegl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 222-24).
Christiernus dei gracia Dacie Suecie Noruegie Sclauorum Gottorumque rex dux Slesuicensis et Holsatie Stormarie ac Dytmercie comes in Oldenborgh.
Premissa reuerentia cum nostro sincero fauore. Kere herre oc ffader wij tacke eder storlige fore den landehielp som i oss nw sende met oss elskelige mester Henrik oc Nielss scrifuere ederss tienere paa huilken de haffue vor quitencie till eder igen, Och ere wj till fredz ath i tage viij lod sølff aff huer i ottemend till landz fore den gengerd, oc till søess ij voger af huer mand i hielp oc gerd. Om smør som oss tilfalder i ledingh ere wj oc til fredz ath det selgiss faare fisk eller sølff effter som skelligt vere kan. Och bede wj eder kerlige ath i ramme vort gaffn oc beste meth for ne gengerd landhielp oc i andre vore oc rigenss erende som wj eder tiltro oc icke heller twile paa ath i io gerne gøre ville. Bede wj eder oc gerne ath i ville gøre ederss flit oc beste der till som i her till giort haffue ath i kunde nederlegge oc offuerkomme vore oc rigenss fiender der i Nordlandene oss haabiss till gud ath wj ville vel offuerkomme vore fiende i denne landz ende met deth første. Tacke wj eder oc kerlige ath i hulpe oss elskelige skipper Johan till gode fore vaar skyldh huilket wj ville altid besynderlige met eder forskylde i alle maade. Jn Christo valete. Ex Aslouia octaua die Aprilis anno domini mdxxxij nostro sub signeto.
Christiern. [706 aar1532] 
Kere herre oc fader wj bede eder kerlige ath i strax met det alder første sende oss hid met ederss visse bud den alder meste hielp som i kunde fonge aff kirkerne oc desligest af landehielpen thi wj haffue det nw storlige behoff ath løne vort krigiss folk met oc desligest mod rigenss fiender som her nw fore hender ære som disse breffuisere ederss tienere eder sige oc vnderuise kunde ydermere etc.
Reuerendissimo jn Christo patri domino Olauo dei gratia archiepiscopo Nidrosiensi necnon sedis apostolice legato nobis sincere dilecto.
Kong Christiern II erkjender at have modtaget 2 April af Myntmesteren Jakob ( Schult) og Nils ( Erlendssön) Skriver paa Erkebiskop Olafs Vegne 99 Mark og 6 Lod Sölv.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3129). Kvartark med bagpaa trykt Segl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 224).
Wij Christiern met gudz naade Danmarckis Suerigis Norgis Vendis oc Gotis koning hertug i Slesuig i Holsten Stormarn och i Dytmersken greffue i Oldenborg oc Delmenhorst gøre alle viderligt ath disse breffuisere oss elskelige mester Jacob myntemester oc Nilss scriffuere antuorde oss lxxxxix løde marck sølff oc sex lod den anden dag i Aprill maaned paa oss elskelige verdigste faderss meth gudh her Oluff erkebiscops i Trwendhiemss vegne som han oss sende hid met dem. Giffuit i Oslo den xi dag i Aprill aar etc. mdxxxij. Vnder vort signete.
Kong Christiern II erkjender at have modtaget af Thrond Ivarssön paa Erkebiskop Olafs Vegne Sölv, Penge og Hermelin.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3131). Kvartark med bagpaa trykt Segl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 228-29 No. 14).
Wii Christiern met gudts nade gøre alle wittherligt, at wy haffue anammidt aff thenne breffwysere oss elskelige Trond Iuersonn paa werdigeste fadhers met gudt her Oluff: erchebiscop til Trondhiems kircke (dvs vegne) tiugehalffsiunde lødemarck halffandet lot sølff: trædiuge fem gylden y Skrickenbergher: sextin gylden y Jacopsdaller: [707 aar1532] ith hundridt trysindtiuge fyre gylden y guldt: ith halffhundridt tømber hermelynn. Til ytthermere wydnesbyrdt trøcke wy wort signete wden paa thette wort opne breff som giffuidt er i Opslo then xxvj dagh Apprilis aar etc. mdxxxij.
Kong Christiern II takker Erkebiskop Olaf af Throndhjem for den med Thrond Ivarssön oversendte Del af Landehjælpen og beder ham indsamle mest muligt fra Kirkerne og Geistligheden samt at skaffe ham Laan, da han tiltrænger meget til Krigsfolkets Underholdning.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3132). Brevform; Halvark m. udv. Forsegl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 228 No. 13).
Christiernus dei gratia Dacie Suecie Noruegie Sclauorum Gottorumque rex dux Slesuicensis et Holsatie Stormarie ac Dytmertie etc.
Premissa reuerentia cum nostro sincero fauore. Kere herre oc ffader. Wi tacke eder kerlige ffore alt gaat och *trafasthed hielp oc bistand som i haffue oss oc riget altid beuist oc fore det sølff som i oss nw sende met denne breffuisere oss elskelige Troend Jffuersen aff den landehielp, paa huilket wj sende eder vor qwitansz igen met hannem bedendis eder kerlige ath i met det alderførste ville tilhobe samble det aldermeste sølff aff kirkerne oc klerckeriet som eder mest mweligt er ath i fonge kunde thij wj haffue deth nw storlige behoff till dette vort krigiss folk oc mere till met hwad i kunde mest fonge til laantz paa vore vegne. Vij ville met gudz hielp vederlegge kircken oc dem det saa igen i framtiden ath i oc de oss tacke skulle. Rammer vort beste her vdi som wj eder tiltro oc icke twile paa ath io gerne gøre. Oc stonder mandelige mod vaare ederss oc rigenss fiende. Denne breffuisere skall ydermere vnderuise eder om vor leylighed. Jn Christo valete. Ex Aslouia xxvj die Aprilis anno domini mdxxxij. Nostro sub signeto.
Christiern.
Reuerendissimo in Christo patri domino Olauo dei gratia archiepiscopo Nidrosiensi necnon sedis apostolice legato nobis sincere dilecto.
[708 aar1532] 
Kong Frederik I sender Hr. Knud Gyldenstjerne, udvalgt Biskop til Odense, Hr. Nils Lykke og Krigsöversten Reinholt v. Hederstorf med Krigsfolk til Norge og lover dets Indbyggere, der, som han antager, nödtvungne ere gangne Kong Christiern tilhaande, Tilgivelse, hvis de atter ville slutte sig til ham, hvorom de kunne underhandle med de nævnte Sendebud, hvis Aftaler med dem Kongen forpligter sig til at overholde.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3140). Helark m. paatrykt Segl; har ligget i Omslag, der nu mangler. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 230-33. - Jfr. Dipl. Norv. V. No. 1073).
Wii Frederich mett gutts naade Danmarckis Wenndis och Gottis konningh wduold konningh till Norge hertug wti Slesuig Holstenn Stormarnn oc Dittmerschenn greffue wti Oldenborg oc Delmenhorst helse etther alle oss elskelige verdugiste werduge herrer her erchebiscop biscoper prelatther abbetther prierer riiddere riiddermenndsmendh lagmend borgemesther raadmendh ffogetther borgere bønndher landboer oc menige almoe som bygge och boo vti wortt riige Norge kierligenn mett gud och wor naade, Kiere herrer oc wenner wi haffue hørdh spurdh och wti sanningenn forfarett huorledis hogbornne ffurste konning Chrestiernn mett ett merckelige tall krigisfolck nu widh neste forgangne sancti Morthens dags tiide att were indkomenn vti for ne vortt riige Norge end dog gud alsommegtugiste hannom hans anslage oc enn stor partt aff hans magth forkortede saa enn stor deell aff hans skiibe oc folck først bleffue wnder Norgis siide och saa wnder Friislands siide oc andersteds. Siistenn i thenne forgangne wintther haffuer gud och troligenn lagdh synn hand paa thennom och wortt kriigisfolck som wi wti wintther till Norge wpskickede mett sampt hogmegtuge ffurstes her Gøstaff Swerigs konning wor besønderlige gode wenn oc kiere naboes krigisfolck [haffuer thennom och merckeligen affbrugk och nederlage giortt. Tesligiste nu wti siisthenn nogett fore forgangenn paasche haffue nogre wore eygne oc nogenn wore forwanttis the Wendische steders wdliggere indtagett alle the skiibe som for ne konning Chrestiernn fore Tønsberig oc wti Opslaa fiordh haffde mett folck skod krud lodh gotts och alt hues ther paa ware saa att for ne konning Chrestierns meninge oc forethagelsze oss wore lande och riige och alle tro wndersotte aldelis att wille forderffue ey ere framgangne huor for wj loffue eere oc tacke thend alsommegtugiste gud som oss nu och altid formeddelst syn store naade och barmhiertighet fran for ne konningh Chrestierns fientlige anslage och forthagelse beuarett haffuer och er gansche alt wortt hob oc wtuifflendis till hans guddommelige aldwelduge euige maiestatt oss mett sampt alle wore [709 aar1532] kiere tro wnndersotte ther for framdelis wille *bauare, Kiere herrer och wenner wi haffue oc forfarett att nu konning Chrestiernn indkom mett for ne krigisfolck ther vtj for ne wortt riige Norge ere mange aff etther først geistlige formiddelst att redde liiff biscopdomme prelattur gotts och velfardh tesligiste werdzlige oc saa formiddelst att redde theris liff hustrue born gotts eyendom oc welfardh mett offueruold trengde och nøde till att gange for ne konningh Chrestiernn till hande oc wpschreffue oss huldscap oc mandskap huilkett wi etther tiltro attj ingenledis giord haffde ther som for ne welduge magt nødh oc trengdh ther till icke werett haffde oc kiende gud vi haffue wti saadan maade gands stor medlidelsze mett etther oc wille aldtingist mildeligen oc naadeligenn wptagett wti thed attj nu bekere etther till oss igen som etther bør att giøre till etthers rette herre oc konning huilkett wi bekiende gud alsommegtugiste oss allene ther till att haffue forseett att were. Ther som och nogenn siig besønderligenn emod oss forseett haffuer oc siig tilbørligenn bekiende oc rettlede wille, tha wille wi ey mett gands strenghed thed offuerfare, meden mildeligenn oc naadeligenn oss gerne behandle lade, haffue wj och vti sandingenn hørd spurdh och forfarett att siiden koning Chrestinrnn er ther indkomen i riigett haffuer hand bode paa geistlige och werdzlige biscoper prelatther riiddere riiddermendsmendh closther oc presther dog besønderligen paa thend fattige menige almoe lagd aller største skatt och giengierd oc andre mangfoldige besuaringe och tynge saa thennd fattige menige almoe mett theris hosfrue bornn oc folck ere nu omgiffuen mett stor hunger mangfoldig kummer oc nødh oc alt tilføring aff alle land och steder gands ere thennom formeendth for konning Chrestierns skyld, och haffuer hans krigsfolck thend fattige menige almoe huor the offuer kompne ere saa forderffuit att the thed aldrig eller langsompt forwinde huilkett gud forbarme seg wdoffuer oc oss kiendett gud aff alt wortt hiartthe leed er, och haffue wi for winttherens suarhed oc andhen leyligheds skyld icke kunde bekommett att sende wortt folck oc kriigis magth till etther som etther fran sligh schade och forderff beskermett och beskyttett haffde føre ennd nu. Thij sende wi nu wti the hellige trefoldigheds naffnn till etther thesze effther ne vore principall offuerste hoffuitzmendh oss elskelige verduge herre her Knud Guldenstiernn wduald biscop till Otthensze her Niels Lycke ritther vore tro mend oc raad oc Reynuold van Hederstorph øffuerste fore wore lands knegthe mett wore krigisfolch Dansche och Tydske etc. etther alle till hielp trøst oc wndsettningh och saa att handle raadslaa och beskicke om wortt Norgis riigis oc alles etthers welfard och bestanndh, begerindis aff etther atj ville [710 aar1532] betro thennom somptlige oc huer besønderligen wti alle maade lige som vor koninglige eygnne persone sielffuer ther hoes etther tilstede wore, oc hues the mett etther paa vore wegne beuillige samptycke oc besluttendis worde, skall saa aldelis wid fuldmagt bliffue oc holles vti alle maade, ligeruisze som wi thed sielffue mett etther forhandlett giortt oc besluttett haffde oc wille wi holle etther alle och huer serdelis fattige oc riige wid Norgis riigis lag rett skell oc gode gamble christlige friihedher preuilegiere och seduaner och wti alle maade saa schicke oss oc holle oss emod etther som enn christenn trofast erlig konningh bør att giøre emod syne kiere tro vndersotte. Bettenndis och begierinndis attj tesligiste ville beuisze etther emod oss som erlige tro vnndersotte bør atth giøre emod theris rette herre oc konning oc atj wille were for ne wore høffuitzmend och andre vore befalings menndh paa wore vegnne hørsomme lidig oc følgafftig i alle maade. Thed ville vj altid mett gunst oc naade bekiennde. Her mett etther alle gudh alsomegtugiste befalendis. Giffuit paa wortth slott Kiøpennhaffnn sønndagen Cantate aar etc. mdxxxij wnnder vortt signette.
Commissio regie maiestatis propria.
Kong Christiern II meddeler Erkebiskop Olaf, at han samme Dag har faaet Breve fra sin Svoger Keiser Karl V samt fra Amsterdam og de andre Nederlandske Steder med Löfte om 8 velbemandede Orlogsskibe og 8000 Landsknegte og andre Krigsfolk, som daglig ere ventende, hvorfor han nu haaber at kunne straffe "de hovmodige Lybske og Danske" og bemægtige sig deres tilstedeværende Skibe; han beder derhos Erkebispen at sende ham, hvad han endnu maatte have indsamlet af Sölv og Penge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3134). Brevform; Halvark m. udv. Forsegl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 234).
Christiernus dei gratia Dacie Suetie Noruegie Sclauorumque etc. rex dux Slesuicensis et Holsatie Stormarie ac Dytmertie etc.
Premissa reuerentia cum nostro sincero fauore. Kere herre oc ffader. Vider ath wj finge i dag betiligen keyserlige ma ts vor kere herre swogerss breff oc scriffuelse och desligest ffra Amsterdam oc de Vestuerskis steder lydendis ath de haffue nw vdgiort oss till hielp oc trøst en stor flaade met orloffuiss skib vel bemandede met folk bøsser oc verge oc otte twsinde landzknecte oc krigiss folk som nw ere paa søen huilke wj daglige hid till oss ventendis ere. Thi bede wj eder [711 aar1532] kerlige ath i ære ved god trøst all ting skall met gudz hielp komme till en god ende snarlige. Oss haabis ath de Danske oc Lypske skib som her nw ere skulle vere hid komne til vort beste oc bliffue der som wj dem haffue ville oc bruge i framtiden. Rammer vort oc rigenss gaffn oc beste som wj eder tiltro oc icke twile paa ath i io gerne ville gøre och lader ederss suene oc tienere gøre deriss beste ath de kunde straffe oc nederlegge vore oc rigenss fiender aff all deriss formwe. Wij ville oc vere betencthe paa ath straffe de hoffmodige Lypske oc Danske som her nw forhander ere effter som gud vill vnde oss raad oc løcke till. Haffue i forsamblet noget sølff eller penninge till vort behoff da bede wj eder kerlige ath i oss det strax vfortøffret hid sende ville met ith vist bud. Der gøre i oss storlige til vilge met oc ville det kerlige met eder forskylde. Jn Christo valete. Ex Aslouia vij die Junij anno domini etc. mdxxxij. Nostro sub signeto.
Christiern.
Reuerendissimo in Christo patri domino Olauo dei gratia archiepiscopo Nidrosiensi necnon sedis apostolice legato nobis sincere dilecto.
Nils Klaussön og Thord Röd underrette Hr. Esge Bilde paa Bergenhus om, at de efter Befaling have været i Throndhjem, opbrændt Bispegaarden og 2 Sædegaarde samt opkrævet i Brandskat af Borgere og Almue 2100 Lod Sölv, som er sendt forud med Otte Stigssön, hvis Skib seiler bedre end deres.
Efter Orig. p. Papir p. d. kgl. Bibl. i Kbhvn. (Danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform; forsegl. m. Nils Klaussöns Bomærke.
Wor idmigste plictigste troe tiennist ether altiidt tilbudett medt wor herre. Kiere her Eske Bille may wiide att wij maa well, gudt wnde oss thett szamme tiill ether att *spiøre: oc er wij end: nw meste parthenn well helbreidt, thess gudt wære loffuett: Menn huelkenn szom doble wiill handt liuder att setthe tiill: Kiere her Eske maa i viide att wij haffuer wæriidt i Trondhiem effther ethers och the andre gode herres beffalig e: Och brende wij biispgaardenn och ij hanss szedegaardt wpp, Och tingett wij mett borgherenn och almoffue och haffde loffuit ossz brandskatt, och alle thenn brandskatt szom wdt giffuit er thenn haffuer, Otthe Stiigsson ind hoss szeg, och beløber summenn szig widt ij m och j c lodtt selffuer och effther alles wore raadt och samtøcke thaa szaatthe wij thett ind tiill hannom, ffor hann war bether beseglett enn wij, Oc bepleigthett hann sig paa szynn ære och redelighett att schulle [712 aar1532] følge oss tiill Bergenn och antworde ether for de brandskatt, Effther thenn bepligthe(l)ssze och eidt szom hand ossz loffuit haffuer ther wij løbb wdt frann Trondhiem igenn løbb hand fraa oss oc sagde sig att handt wiill løbbe strax tiill Bergenn, Jtem kiere her Eske om hann forthewffuer oss icke, att hand kommer førnn enn wij thaa maay wiide at rette ether effther, beder wij ether gierne kiere her Eske attj wiill well giøre om hand løbber aff førnn enn wij kommer och om hand haffuer nogenn bytthe huoss seg szom ossz tiilkommer attj wiille anamme thett tiill ether, wij wiill skønde ossz effther thett snareste wij kunde. Her mett ether ethers kiere hustrw och barnn thenn euige gudt beffalindes. Och lader wij alle sammenn helssze ethers kiere hustrw och barnn iomfrw Karine Hans Bagge och alle gode wenner mett m gode natther. Schreffuit i Hammerszundt vigilia Joannis anno dominj mdxxxij.
[Niels] Clausson. [Tord Ro]edt.
Erlig och welburdig mandt och strenge ridder her Eske Bille høbtsmandt paa Bergenn hussze, kierligenn sendis thette breff.
Hans Bogbinder erkjender at have modtaget paa Kong Christiern II. s Vegne af Erkebiskop Olaf 3188 Lod Sölv, dels af Hjælpen fra de Nordenfjeldske Kirker og Erkebispen, dels af den Nordenfjeldske Landehjælp og Skat, og forpligter sig til at levere alt til Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3117). Halvark med Levning af 1 paatrykt Segl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 235 No. 18).
Jegh Hans Bogebynder kendis medh thenne myn handtscrifft oc opne breff ath iegh haffuer vndtfangedh paa waar kæristhe naadigisthe herris vegne her Christiern Norgis Danmarckis Swerigis etc. konnyngh thry tusen lodt sølff eth hundredh oc othe oc firesindstiwe, aff werdigisthe herre oc fadher her Oloff erchebiscop y Truendhiem. Aer mygh aff forscreffne summa andtwordne oc lewerede thu tusende oc fem lodt sølff paa kyrkernis vegne nordenfields oc aff hans verdigheds hielp oc eth tusen eth hundredh oc othe oc fyresindstiwe er mygh lodt sølff andtwordene oc lewerede aff then landhshielp oc schat som waar kæristhe naadigisthe herre kongelighe maiestat tyll kommer aff Nordhlandene hwilken forscreffne summa iegh mygh forplicter ath andtworde oc lewerere kongeligh mayt. medh thet aller førsthe paa hans werdighedhs wegne. Tyll ydermer widnisbyrdh ath saa y sandhedh er [713 aar1532] oc sche sckall trucker iegh mit egedh signeth neden for thenne myn egne handtscrifft. Datum den 25 dagh Junij aar etc. 1532.
Kong Christiern II takker Indbyggerne nordenfjelds for den Hjælp, de have ydet ham, men melder dem, at da han ser, at han ikke med Magt kan tage sine Riger tilbage, har han nu sluttet en Overenskomst med Kong Frederik I. s opsendte Fuldmægtige om strax at drage ned til Danmark for at underhandle med denne, og beder dem derfor, naar han er dragen af Landet, at vise sig som Kong Frederiks tro Undersaatter, indtil anderledes kan blive aftalt, hvorefter de da skulle være uden Tiltale for den Hjælp, de nu have ydet ham.
Efter samtid. Afskrift i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3135). Halvark uden Segl. Synes at have ligget i et Brev. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 235-37).
Wij Cristiernn mett gudz naade [ etc. som ovenfor No. 682 .] Helse ether alle vore kere gode oc tro vndersotte som bygge oc boo nordenfieldz kerlighen med gud oc vor naade, kere venner, tacker vij ether kerlighen for then store veluillighett bystand oc help som i haffue altiidt beuist imodt oss som gode oc tro vndersotte emodt [theres edhers rette herre oc konung sidhen then tiid vij nw siste gang komme hiidt til vort righe Norrige igenn, huilket vij ville emodt ether alle oc huer serdelis vtj fremtidhen kerligenn oc nadelighen forskylle, men efthertj kere wenner, vij formerke vdi sandhet, at vij kunne icke medt velde oc macth, komme til vore lande oc righer igenn, vthen stoer gudz fortørnelse blodz vdgydelse, mord, brand, thette ganske rigis forderffuelse, thij the Danske oc Swenske met alle theris tilhengere, til land oc vand, sterke oc forsamle them fast emod oss oc ether alle, ther fore haffue vij veluilligen, vnødde oc vtwengde, vdi nogen maade, giort en venlig oc fredsammelig contract oc forligelse mett høgborne førstis oc herris her Ffrederickx met guds naade Danmarckis Vendis oc Gottis koning vtwald koning til Norge hertug i Slesuig i Holstenn Stormarenn oc i Ditmersken greffue i Oldenborg oc Delmenhorst, vor kære fadherbroders vdskicthe oc principale høffuitzmend oc krigx folck gud almectigiste til loff oc ere, almyndelig fred til bestand, oc ether alle ti1 roelighet, nøtte oc gaffnn saa att vij velle nw strax vfortøffuit giffue oss nedher til Danmarck til for ne høgborne førsthe her Ffrederick etc. ther att fordragis veluilligenn erlighen oc cristelighen met honnum oc ganske righens raad adell oc meninge inbyggere, at forhandle alle etthers besthe nytthe oc gaffnn vdi alle maade, saa athij skulle aldrig [714 aar1532] aff for ne høgborne første her Frederick etc. eller hans slottzherrer, fogeder eller embetzmend, ehwosomhelst the ere, fonge ether noghen skade, vold eller offuerlast med ord eller gerningher ffor hues i haffue giortt oss eller vaare til hielp oc trøst i noghen maade, men skal være en affthalen sag til ewiig tid. Thij bedhe vij ether alle athi ere vel til fredtz, oc ati her effther nar vij ere her aff landhet dragne, ere forscreffne høgborne første her Frederich etc. oc hans befallingx mend hørige oc lydighe som gode ock troo vndersaatte, jntil saa lenge vij kwnne snarlighen andherledis met for ne høgborne førsthe her Ffræderick met guds naade etc. vor kære faderbrodher, och riighens raad fordragis oc komme mett guds hielp til etther ighen. The skulle her forinden holde edher alle oc huer serdelis fatig oc rig, vidh guds oc Norgis gode lawg oc rett, oc icke til stede at nogen skal edher skade eller vfforrette vdi noghen maade vndher guds heffnd oc sønderlig straff oc vrede, befallendis etther gudt. Giiffuit vdi Oslo then iiij dag Julij aar etc. mdxxxij. Vndher vortt signete.
Kong Christiern II takker Erkebiskop Olaf for al Hjælp, meddeler ham, at da han ingen Udsigt havde til at gjenvinde sine Riger med Magt, har han sluttet Overenskomst med Kong Frederiks Sendebud om at drage ned til Danmark for at underhandle med sin Farbroder, hos hvem han vil tale Erkebispens Sag som sin egen, hvorfor han raader ham at forholde sig rolig, da han ikke skal blive forulempet for den Hjælp, han har ydet ham. Da Kong Frederiks Fuldmægtige ved et Brev til det Nordenfjeldske har indstillet Fiendtlighederne fra Dansk og Svensk Side, beder han Erkebispen sörge for, at det samme sker fra Norsk Side.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3136). Brevform; Helark m. udv. Forsegl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 237-39).
Christiernus dei gratia Dacie Noruegie Suecie Sclauorum Gottorumque rex dux Slesuicensis et Holsatie Stormarie ac Dytmertie etc.
Premissa reuerentia cum nostro sincero fauore. Kere herre oc fader. Wij tacke ether kerlige fore den store bistand oc hielp som i haffue altid beuist oss siden wj nw siste gongh komme hid til vort rige Norge igen huilket wj ville gerne i framtiden kerlige met ether forskylde. Effter thi kere herre wj formercke i sandhed ath wj kunde icke met velde oc mact komme till vaare land oc riger igen vden stor gudz fortørnelse, blodz vdgydelse, mord, brand, och thette gantske rigis [715 aar1532] forderffuelse thi de Danske oc Suenske met alle theriss anhengere til land oc vand stercke oc forsamblede dem fast emod oss oc ether. Ther faare haffue wj nw veluillige wnødt oc wtuongen i nogen maade giort en venlig oc fredsommelig contract oc forligelse meth høgbaarne fførstiss her Frederickss etc. vor kere faderbroderss vdskickede principale høffuitzmend oc krigiss folk gud til loff oc ære, almindelig fred till bistand och ether till rolighed nøtte oc gaffn saa ath wj ville nw strax vfortøffret giffue oss ned till Danmarck till høgbaarne fførste her Ffrederick vaar kere faderbroder, ther ath fordragis venlige erlige oc christelige met hannem och gantske rigenss raad, adell oc menige indbyggere ath forhandle ethers beste nøtte oc gaffn i alle maade saa ath i skulle aldrig aff for ne høgbaarne fførste her Ffrederick etc. vor kere faderbroder, eller hanss slotzherrer ffogder embetzmend ehuo som helst de ære ffonge ther faare nogen skade vold eller offuerlast met ord eller gerninger, fore huess i haffue giort oss eller vore till hielp trøst oc bistand i nogen maade. Men i skulle vere oc bliffue ther forinden vti huess christelig stat ære verdh rædelighed regemente rolig eyedom oc herlighed, baade paa aandeligt oc verdzligt som theriss artickler indeholder ydermere huilke wj nw sende till ether ath foruare trolige som wj eder tiltro. Thi bede wj eder kere herre oc fader ath i ere vell till fredz effter then leylighed nw paa ferde er och sider rolige oc stille ind till thenne sag oc handling haffuer fonget en god christelig ende oc ath i tha fonge vor scriffuelse huor effter i mwe rette ether i alle maade. Wij ville saa flittelige veluillige oc trolige handle etherss sag hoss for ne høgbaarne første her Frederik vor kere faderbroder, som vaar egen till en god fredsommelig ende, som i oc vell haffue forskyldet aff oss altid oc besynderlige siden wj nw siste gong komme hid till vort rige Norge igen, huilken etherss veluillighed oc trofasthed emod oss, wij ville aldrigh forglemme, men kerlige oc gerne altid forskylde met ether saa lenge wj leffue. Jn Christo valete. Ex Aslouia iiij Julij anno etc. mdxxxij. Nostro sub signeto.
Jtem kere herre oc fader vider ath høgbaarne fførstis her Ffrederickx met gudz naade etc. vor kere herre ffaderbroderss vdskickede fuldmegtige principale oc høffuitzmand fore hanss krigiss folk haffue nw skicked denne breffuisere Jacob Jude met deriss breff till Nordlandene ath lade igen kalle alth det krigiss ffolk Danske Suenske oc alle theriss anhengere ath de skulle strax opholde aff all krigis handling och inthet mere paa denne tid orloghe oc arge paa nogen i Nordlandene. Thi bede wj eder kerlige ath huor saa skeer ath de det hollendis oc gørendis vorde ath i oc paa eder side aff kalle [716 aar1532] alle etherss tienere oc krigissfolk aff all krigiss handling. Oss haabiss till gud ath alting skal snarlige kome till en god ende. Jterumque valete jn Christo.
Reuerendissimo jn Christo patri domino Olauo dei gratia archiepiscopo Nidrosiensi necnon sedis apostolice legato nobis sincere dilecto.
Kong Frederik I. s fire fuldmægtige Krigsöverster i Norge meddele Indbyggerne nordenfjelds, at de med Kong Christiern II have sluttet en Overenskomst, om at han skal fölge med dem til Danmark for at underhandle med sin Farbroder, hvorfor alt nu atter kommer i den Stilling, hvori det var för Kong Christierns Tilbagekomst; dog er det tilladt de Adelsmænd og geistlige, der have taget hans Parti, at opsætte sin Tilslutning til Kong Frederik, indtil Sagen er afgjort mellem Kongerne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3144). Helark med 4 paatrykte Segl.
Wij effterscreffnne Knudt Giildenstiernne aff guds forsiwnn electus till Otthens, Magens Gyldenstiernn høffuitzmandt paa Aggershus Niels Lycke ritthere oc Reynwoldt van Hedderstorp hogborne førstis och stormegtugestæ herris her Fredericks met guds naade Danmarks Vendis och Gottis koning, vdualdt koning till Norge hertug i Slesuick Holsten Stormarn och Ditmersken greffue vdj Oldenborig och Delmen- horsth wor aller naadigeste herris fuldmegtuge øffuersthe oc principale høffuitzmendt fore hans koninglige maiestaeds kriigisfolck, helse etther alle werdugistæ verduge fedre her erchibiscop, biscoper, ridder, riddermends mendt kiøpsteds mendt bønder och menigæ almoe som bigge och boendis ere Nordenfields i thette riighe Norge kierligenn met wor herre Jesu Christo. Kiere venner viider at nogre dage fore pingsdag nest forgangen tha wore vij wdsenndt och afferdiget fran for e koninglige maiestaedt i Danmarch wor aller naadigeste herre met æn megtigh flaade orlogs skiibe och ett merkeligt thall kriigisfolck at drage heer jnndt vdj hans koninglige maiestaeds riige Norge atforswaare och fordegtinge thet och thes menige jndbiggere fattige och riige fore fiendernes magt och offuerwoldt och ther vij ere hiidt jndt kompne fore Aggershus haffue vij fundet heer fore oss vdj Wpsloby hogbornæ første och herre, her Christiern fordum Danmarks Suerigs och Norgis etc. koning met nogen magt aff kriigisfolck till heste och foedt att weere beliggendis oc effther mange fientlig angriff och skermysell som beggis wore kriigisfolch haffue giørdt och haffdt met huer andre, haffuer hans naade, gud [717 aar1532] almegtugeste till loff, ære oc priis, menige nøtthe till gaffnn, bestæ och bestanndt, paa thet ath alt wlusth, mordt, brandth, christne menniskes blods wdgiidelsze, skade och forderff matthe affstilles och nedderlegges oc gud aldmegtugeste jcke ther aff lengre skulle fortørnes, giffuet siig nogre gange till samtall met oss saa lenge vij met hans naade, och hans naade met oss ere kompne till venlig lydelig och cristeligh handell och contracht met huer andre vdj saa maade at for ne hogborne første koning Christiern vill nw affstaa och afflade fran alt fientlig handell och veluilligen paa wor christelige leigde sielff personligen vill nw giffwe siig met oss till Danmark till for e koni(n)glige maiestaedt wor aller naadigeste herre oc Danmarks riigis raadt, ther sielffue hos hans naadis hoigmegtughedt oc thennom atforhandle syn sagh oc ærende till æn ændhe oc goedt forliggelse, och haffuer ther met frantredtt oc forlatth thette riigæ saa thet nw heer effther skall weere och bliffue til for e koninglig maiestaeds wor aller naadigeste herris handt vdj alle maade, j then skickelse oc stanndt som thet waar førrendt hand siiste gang kom heer jndt vdj riiget och skulle alle kiopsteds mendt bønder och menigæ almoe hereffther swaare for e koninglige maiestaedt wor aller naadigiste herre och holde hans naadis hoigmegtughedt fore theris retthe herre och koning, huer wdj siitt stedt, liighe i alle maade som the giorde førre endt for e hogbornæ førstæ koningh Christiern hiidt jndt vdj riiget kom nw siistæ gang och huilke gode herrer biscoper prelater ridder och godemendt som ere gangne for e hogbornæ førstæ till hande och jcke ville nw gange fran then forplictinge the hanns naade pligtuge ære, tha skall thet weere vdj æn frij oc felige dag met thennomm till saa lenge at for e hogbornæ førstæ koningh Christiern haffuer ændeliggen besluttet synæ ærende met for e koninglige maiestaedt i Danmarck wor aller naadigiste herre oc Danmarks riigis raadt, oc naar thet skeedt och giordt er, tha skulle strax for e verduge herrer, biscoper, prelater, ridder och godemendt giffue thennom i thend forplictinge met huldschap oc mandskap och tro thienisthe till for e koninglige maiestaedt i Danmark wor aller naadigiste herre som the waare førre end for e hogbornæ første koning Christiernn nw siistes gangh hiidt jndt vdj riiget kom och samme forplictunge tha at fornye met flere ordt articler och punchter samme contracht bescreffwenn och beseiglet yddermere jndholler och wdwiiser som i alle och huer serdelis clarligere och ytthermere haffue at formerkæ och forfaare aff erlig welbyrdig mandt och strenge ridder her Niels Lycke wor kiere metbroder naar hand till ether kommendis vorder. Effther huilkenn handell contracht och leilighedt i wille wiidæ wden alt twiffuell fore etthers eiget och menige riigenns och thes jndbiggeres gode, beste [718 aar1532] oc bæstanndt vdj allæ tilbørligh maade emodt for e hogborne och stormegtugiste herre och første koning Frederick wor kæriste och aller naadigiste herre etther at skicke och holde saa møget som ærligt, redeligt, skelligt och cristeligt er, sammeledis emod alle hans koninglige maiestaeds embedzmendt och thienere her vdj Norgis riigæ. Beffalendis eder gud. Giffuet paa Agershus sywendag Julij aar mdxxxij vnder vore signetthere.
Electi aff Oenss mett the andre szom wore j Oslo moett konungh Christiern breeff.
Kong Frederik I. s fire Krigsöverster i Norge melde Almuen nordenfjelds, at Kong Christiern II har sluttet Overenskomst med dem om at fölge dem til Danmark og bortsende sit Krigsfolk, saa at Krigen nu er ophört; da Riget igjen tilfalder Kong Frederik, opfordres de til at forholde sig rolige og betale sine Afgifter som tilforn, hvis de ville undgaa Straf.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3146), jfr. m. en anden Orig. ibid. (No. 3145), hvorfra Varianterne. Begge med 4 paatrykte Segl.
Wii Knud Guldenstierne aff gutts forsiwn electus till Otthens Mogens Guldenstierne høffzmand paa Agershus, Niels Lycke ridder, oc Reynwold van Hederstorff hogborne fførstis oc stormegtugiste herris, her Frederichs mett guds naade Danmarckis [oc Vendis oc Gottis koning vduold konning till Norge hertug [vti Slesuig Holsten Stormarn oc Dittmerschen greffue [vti Oldenborg och Delmenhorst, vor aller naadugiste herris fuldmegtuge oc principale høffuitzmend for hans naadis krigisfolck her nu forsamblett for Opslo, helsse etther alle bønder, landboere, oc menige almoe ehwem i helst tiene eller tilhøre som bygge och boendis ere nordenfields kierligen mett gud och vor herre Jesu Christo, kiere venner, viider att vii nw ere komen till en wenlig [handell och contracth mett hogborne første koning Christiern, saa hand nu veluilligen vill giffue siig mett osz ned till Danmarck till vor naadugiste herre och koning, och haffuer tred fran thette riige *Rorge saa thet nu her effther strax schall vere [alt till vor naadugiste herris hand, szom thet tilforn verett haffuer och ther mett schall vere fredelicth, oc roligt, och [thenne feide nedlagd, oc haffuer [for ne koning Christiern ther for giffuitt alt sitt kriigis folch orloff, saa the strax till hest och foed schulle drage her aff riigett. Thij viider alle etther her effther att rette, och bliffue hiemme siddendis vti fredelighedt vidt boo, [719 aar1532] bygge, hostru, och bornn, och giffuer etthers skatt oc skyld aarligen tiid till gode rede, som i plege oc pligtuge ere att giøre och giffue effther [gammell seduanne, ffindis her offuer nogen eblantt etther, szom siig icke fredelig holle vill, men vill staa effther wprør, och wsamdregtighedt tha schall thend straffis wid høgste straff effther Norgis [log , i schulle oc her effther bliffue holdne vid Norgis [log , rett, skell, oc gode gamble [christelige seduoner, thij viidher [retther alle, och huer serdelis [etther her effther att rette vnder høgste straff, Befalindis etther gudh. Giffuit paa Agershus siffuende dag Julij aar etc. mdxxxij. wnnder wore signetter.
Nordenfields.
Knud Gyldenstjerne, Electus til Odense, Mogens Gyldenstjerne, Hövedsmand paa Akershus, Hr. Nils Lykke og Reinholt v. Hederstorf, Kong Frederiks Krigshövedsmænd, underrette Befalingsmændene over de Svenske Krigsfolk, der til Kong Frederiks Hjælp ere dragne ind i det nordenfjeldske Norge (dvs i Jæmteland?), om at Kong Christiern II har besluttet med dem at drage til Danmark for at underhandle med Kong Frederik og det Danske Rigsraad, hvorfor de nu anmode dem om igjen at forlade Landet.
Efter samtid. Afskr. i norske Rigsarkiv (Münch Saml. No. 3147). Brevform; Helark uden Segl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I. S. 343-44).
Vij Knudt Giildenstiernn aff gudz fforsiwnn electus tiill Otthennszestiicht Mogns Gyldenstiernn høffuidzmand paa Agershus, Niels Liicke riiddher och Reynwoldt vann Hedderszstorff høgborne fiirstis och stormegtigiste herris her Frederics mett gudz naade *Dammarcs Wendis och Gottis konning vdtuold konnung tiill Norgie hertug i Slesuigh Hol- stenn Stormarenn och Dyttmerskenn greffue i Oldenborg och Delmenhorst fulmeg te øffwerste och principale høffwidzmand for hans kungelige matts. kriigisfolk helse ether [alle strenge erlige welbørdiige och ffornwmstige riiddere riiddermendzmend høffuidzmend och beffalling mend som regimenthet beffallidt ær offwer kriigisfolck som kungelige høgmegtugheit i Swergie haffwer nu jndskickidt och indszent vti Nordlannd vtj thette riige Norgie alle och hwer szerdelis kierligenn mett gud och wor herre Jesu Christo, Kiere venner wii betacke ether alle [och [paa for ne kungelige matts. vtj Danmark waar aller naadigiste herris [720 aar1532] wegne høgelig(e)nn och kierligenn for ethers flytt stoor vmagh, hielp och trøst som i nw haffue giort oc bewist for ne kungelige matt. waar aller naadigiste herre i thet ati nu saa ære i thenne landzænde inddragne meth thet kriigisfolck och macht i hooss ether haffue ath gøre for ne waar [aller naadigiste herris fiendher ymodtstand, och affbrek huilkit kungelige matt. waar allernaadigiste herre gerne mett kungelige høgmegtugheit vti Swergie vti lyge maathe och større effther thet forbund thesse riige och begge theris konnunglige høgmegtugheiter emellom ær som tiilbørligt ær, well vthen twiffuell forskuldendis wordher och giffue ether her mett kierligenn tiilkenne ath wii nu ære komne tiil ein erlig [och wenlig och cristelig handell met høgborne fyrste konnwng Cristiernn vdj saa maathe ath hans naade [nw will affstaa och afflathe fraa all fyentlig handel och andgriiff och nu will weluilligenn giffue segh mett oss nydh tiill Danmark tiill for ne kungelige maitt. waar aller naadigiste herre oc Danmarcks riigis raadh met hans konnwnglige høgmegtugheit ther ath handle syn sagh tiil eyn ænde och gode forligelsze, och ther mett skall ware ein godh friidh offwer allt thette riige Norgie och thess meynige jndbyggere skulle nu her effther ath sware for ne kunglige maitt. wor aller naadigiste herre som theris rette herre och konnwng och riigiidt skall bliffue vti all thenn stand och cristelige skiickeligheit met all ting som thet war for en for ne høgborne fiirste konnwng Cristiernn nu syeste gang kom ind vti riigitt, och efftherthii ath leligheithen seg nu saa begiffwer tha bede wij ether atj ycke wille nu ythermeire arge ynd paa thette riige eller framfare mett naagen fientlig handel och andgriiff paa thette riigis indbiiggere, medhen wille ther met aldelis oc vtj alle maathe vphøire och afflathe, Wij ære och vtwifflendis att kungelige maitt. waar aller naadigiste herre bliffwer strax mett thet allerfiirste kungelige høgmegtugheit i Swergie om alt thenne leligheit ythermeire och wydere tiilscriffwendis, och bede ether therfore ati strax medt thet allerfiirste wilde for sliig leligheidz skuld affdraghe tiill Swerge ygenn och ey beswaare almughenn eller naager andre videre vti naagre maathe, thet forskiilder K: M: waar naadigiste herre gerne mett kunglige høgmegtugheit vtj Swergie och ether alle och hwer szerdelis, ehwor wii och kunne ware ether tiil villig kierligheit oc godhe wille vij altiid godhwillige befynnis. Beffallenndis ether alle gud alsommegtigiste. Datum Agershus viij [dag Julij aar etc. mdxxxij. Vnder waare signeter.
Contracts breff och all beskeidh.
[721 aar1532] 
Kong Christiern II beder Erkebiskop Olaf at bevare de Penge m. m., han har oppebaaret for ham, för han erholder den nu afsluttede og hermed fölgende Kontrakt med Kong Frederiks fuldmægtige Sendebud, indtil endelig Aftale sker og Erkebispen derom faar hans Brev.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3137). Brevform; Halvark m. udv. Forsegl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 239-40).
Christiernus dei gratia Dacie Suecie Noruegie Sclauorum Gottorumque rex dux Slesuicensis et Holsatie Stormarie ac Ditmertie etc.
Premissa reuerentia cum nostro sincero fauore. Kere herre oc fader wij bede ether kerlige ath i holde oc beuare huess vare penninge oc andet [i ederss foruarelse som i haffue opbaaret før en i fonge oc anammet haffue, thenne contract oc forligelse som wj nw giort haffue met høgborne fførstis her Ffrederickx met gudz naade etc. vor kere faderbroderss vdskickede fuldmectige principale etc. Huilken wj eder nw sende oc ath det kommer till en venlig fredsomelig oc endeligh ende mellem oss oc hannem och ath i fonge ther om vor scriffuelse. Rammer vort beste i disse oc andre maade som wj eder tiltro och icke twile paa ath i gerne gøre ville. Thet ville wj kierlige met eder altid forskylde i framtiden ath i oss tacke skulle. Jn Christo valete. Ex portu Hoøen x Julij anno mdxxxij. Nostro sub signeto.
Christiern.
Reuerendissimo in Christo patri domino Olauo dei gratia archiepiscopo Nidrosiensi necnon sedis apostolice legato.
K(onning): C(hristiern): om penninge at forware.
Kong Frederik I og det Danske Rigsraad bemyndige Hans Reff, Biskop i Oslo, Hr. Trud Ulfstand og Hr. Klaus Bilde til at underhandle med Norges Indbyggere om, at det tidligere mellem Rigerne bestaaende Forbund fremdeles maa vedblive.
Efter samtid. Afskr. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 102 a). Uden Segl. (Sigillat. forb. med Brev nedenfor No. 708. - Jfr. m. samtid. Afskr. p. Papir sammesteds (Münch. Saml. No. 3142), hvorefter Brevet er trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 241-43).
Wii Frederick mett gudz nade Danmarcks Vendes oc Gotes konning vdwald konnwng till Norge hertug i Sleszuich Holsten Stormarn oc Ditmersken greffwe i Oldenborg oc Delmenhorst Jffuer Mwnck till Riibe Stygge Krompen till Borglom Offwe Bilde till Aarhus Jørgen [722 aar1532] Friis till Wiborg bisper Jochim Rønnow electus till Roskilde Torbiørn Bilde electus till Lwnd Mogens Gøye hoffmester Tygge Krabbe marskalch Prebiørn Podbusk Hans Bilde Johan Rantzow Anders Bilde Offue Lunge Erick Banner Johan Oxe Oluff Roszenkrantz Johan Biørn Johan Vrne Axell Bragde Holger Vlffstand Knud Bilde Clawes Podbusk Axell Vgerop oc Henrick Gøye riddere Danmarcks riiges raad her nw vdi thenne almyndiige herredag vtj Køpnehaffn forsamblede giøre alle witterligtt att wii nw haffue tiltroedt oc beffaled oss elskelige verduge herre erliige velburdige mend oc strenge riddere her Hans Reff biscop till Oslo her Trwed Ulffstand oc her Clawes Bille wor tro mend oc raad oc vore kiere metbrødre nogre værff oc ærende att handle thale oc beslute mett Norges riges raad bisper prelater riddere riddermendzmen kiøpstædzmen bønder oc menige almwe vtj Norges riige besiddendes om forbund fred oc enighed thessze riige her till emellom væred haffuer oc her effter att bliffwe skulle till ewig tiid oc giffue wii thennwm ther till vor fuldmactt vtj szo maadhe att the mwe taghe till thennwm huilcke aff Norges riges raad thennwm tøckes ther till nyttwge være kwndhe oc szamme ærende oc handell fuldkomme. Oc huess the ther vdindhen giørendes handlendes beslutendes loffwendes bebreffwendes oc forszeglendes wordhe ville wii vdi alle maadhe szo fast troligen oc vbrødeligen holles skall wed fuldmactt i alle maadhe ligerwiisz som wii alle ther selff perszonligen hoss tilstæde ware oc thett selff handlett giortt besluted loffued tilszagt bebreffued oc forszegeld haffde vden all argeliist i alle maade wed wor christelige tro oc gode loffwe. Till ythermer visszen oc bæthre foruaring att szo vtj alle maadhe fast oc wbrødeligen holdes skall szom forscreffued staar haffue wii alle for ne ladhett mett vilge oc vidskab henge wore secretis jndszegle oc signeter nedhen for thette wortt obne breff som giffued oc screffuid er vdj Køpnehaffn tisdagen nest sanctj Petrj ad vincula dag aar etc. mdxxxij. o
Theres beffallingx breff oc quitt.
[723 aar1532] 
Ridderne Vincents Lunge og Nils Lykke, Kong Frederiks Krigshövedsmænd nordenfjelds, melde Erkebiskop Olaf af Throndhjem, at de ere udsendte for, i Henhold til Aftalen i Oslo, igjen at thinge det Nordenfjeldske Norge under Kongen og sende ham til Bevis herfor dennes og hans överste Krigshövedsmænds Breve til Eftersyn og Afskrift samt begjære, at han igjen skal slutte sig til Kong Frederik, indkalde 6 Mænd af hver Skibrede i sine Len til Throndhjem for at aflægge Troskabsed, samtykke den af Rigsraaderne i Bergen bevilgede Landehjælp og sörge for at den indkommer fra hans egne Len med 2 Lod Sölv af hver Mand, hvorhos de begjære at vide, om han har tilbagekaldt sine Fogder fra Vardöhus og andre Len, han ei har erholdt af Kongen, underrette ham om, at denne har givet deres Svigermoder Fru Ingerd Ottesdatter Stjördalen og Herjedalen til Len og oversende ham et Brev fra Kong Christiern.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3155). 2 Ark med 2 paatrykte Segl.
Wy efftherschriffne Vincencius Lunge och Niels Lucke ridder(e) stormechtigiste høgborne furstis och heris her Fredrick mett gudz naade Danmarkis Vendis och Gotis koning vtwold koning thiil Norge, hertug vtj Sleswich och Holstenn etc. wor aller naadugiste heris fuldmechtige och øffuerste høffuitzmend føre hans ko ge mattz. kriigis folck her nordenffieldtz i thette for ne hans ko ge mattz. riige Norge helsszer eder effther sagszenns leylighett werdige here erchebiscop Oluff aff Thrundhem mett thiilbørlig helszenn giiffuiindis thiil kenne att for ne ko ge matt. vor aller naadigiste here haffuer afferdiitt osz mett nogen hans ko ge høffmechtighetz folck Danske och Tyske att handle och tinge alle thesse nordlenske lande och leenn hans ko ge matt. igen tiill haande etc. effther then vpretth christlig och kerlig handells lydelsze szom giortt bleff imellom for ne ko ge matt. vor aller naadigiste heris principale øffuerste høffuitzmend oc raadt paa hans ko ge mattz. vegne mett høgborne furste oc here her Christiernn fordomm Danmarkis Suerigis oc Norgis koning etc. tha effther thij vy høre och vtaff mongffalld szaffnn szom oss fore kommer attj eller eders skulle føre røchte och thall eblandt almwen att vij skulle ville røffue tage ihielslaa oc forderffue thenom och ther mett ocszaa hemelige lade handle oc vpwecke almwenn imod osz och thenom forkyndne att vy icke ere afferdidt aff for ne ko ge matt. vor aller naadigiste here men sliicht tagett osz fore aff osz szelffue etc. kand och vel skee att eder føris møgenn løgnachtelig sznack och tale fore om osz och vor handell etc. tha endoch effther wor beffaling och leylighett paa for ne ko ge mattz. wor aller naadigiste heris vegne eder well burde hosz osz att lade forhandle [724 aar1532] oc beskeedt forførdre och viide hues vor beffaling grund och mening vore och szaa haffde eder vell burdt att scriffue eder alffwerlig swar grwnd och mening paa then Opsloske handell eder bleff thiil skickiitt etc. tha then alszommechtigiste gud thiill loff och ære then menige mand thiill fridtt velffartt nøtthe gaffnn bestand oc gode wiille vy doch lade eder viide och thiil kenne giiffue hues vor beffaling er alffuerlig grund och mening och thesligiste ther vpaa begerindis eder endelig alffuerlig grundelig swar och mening huor effther wy osz retthe kunde Jthem først szendne vy eder twendne breff att szee och leszee oc osz igenn att skicke tæckiis eder atth haffue copij ther vtaff tha maa i thenom vtschriffue lade, thet ene breff haffwer for ne ko ge matt. wor aller naadigiste here szelff vtgiiffuit oc scriffuit ladiitt, thet annett for ne hans ko ge mattz. principaler øffuerste høffuitzmend och raadt fore Opslo hues the breff formelder och all then christlig erlig och kerlig handell szom fore Opslo giortt oc beslutt er skall aff osz mett gudz hielp fastelig effther kommes och ville vy ther imod eller ingenn annenn christelig redelig och fredelig handell szom for ne ko ge matt. vor aller naadigiste here thetthe hans ko ge mattz. riige Norge och thesz menige jndbyggere kand komme thiil fridtt velfartt godhe och bistand vere, hwerkenn fore viilld venskaff wwenskaff hadt eller niidt menn vy viille mere anszee szom forschreffuit er gudz loff och ære thett menige nøtthe gaffnn och bistand vdhen vy fororszagis nødis och trengis ther anderledis thiill att thencke Jthem szaa giiffue wy eder thiil kenne att for ne ko ge matt. wor aller naadigiste here koning Fredrik haffwer antuordit osz hans ko ge mattz. obiit beszeglde breff mett hans ko ge høffmechtighetz øffwerste mattz. hengendis jndszegle oc wnderschreffuenn eigenn haandschrifftt fulld machtt giiffuit gørindis ladendis besluttindis handlindis bebreffuindis beszeglindis aldelis ligeruis szom hans ko ge matt. mett eigenn perszone thiilstede vore och thet szelff giorde szom szamme breff i szeg szelff ytermere forklarer och vtwiiszer Jthem her vpaa eske och begære wy paa for ne wor aller naadigiste heris koning Fredriks vegne aff eder for ne her erchebisp Oluff aff Thrundhem attj nw ville strax jndgonge loffuindis och thiilszigendis hans ko ge matt. huldskaff mandskaff och thro thieniste igenn och hans ko ge matt. gørindis all thett fyllist szom eder bør att gøre eders Norgis retthe konning och hære, tha szom hans ko ge matt. szelffuer vtscriffuit haffwer szaa viille vy osz och paa hans kongelig høffmechtighetz wegne ehuor groffueligenn nogenn szeg kand forseett haffwe och seg bekenne och rettlede wiill osz milddeligenn och thilbørligenn behandle ladhe [725 aar1532] Jthem om i for ne here erchebisp wiille her mett forbiie foreffwentyre viide och forwachte ytermere besked aff Danmark tha begere vy doch nw strax en beskedt att viide aff eder om y ville holde for ne ko ge matt. wor aller naadigiste hære konning Fredriik fore menige Norgis riigis jndbyggers købstedzmendz oc almwes rette konning och here mett ord oc gerninger thennom thiill holde att være hans ko ge matt. thro och hwld szom thennom bør att wære theris retthe konning och here Jthem begære wy paa for ne ko ge matt. wor aller naadigiste here konning Fredricks wegne attj viille forscriffue och beskiicke [met osz att ther kommer vj achte mend aff huer skiib reedhe strax hiid thiill Thrundhem aff alle eder leenn Thrundelagenn och alle andre szom i nw aff for ne ko ge matt. vor aller naadigiste here konning Fredrik haffwe mett fulld machtt paa menige almwes vegne att gøre for ne ko ge matt. vor aller naadigiste here sliige huldskaff och thienistis eidtt szom thennom bør att gøre theris retthe Norgis konning och here Jthem wy giiffue eder ochszaa thiill kenne att for ne ko ge matt. wor aller naadigiste here er begerindis och will haffwe enn menig landehielp her aff riigett attj then och ville szamtycke szom thee gode herer i Bergenn forszamliitt vore Norgis riigis raadtt szamtychte och menige forszamling ther aff Norgis jndbyggere weluilligenn och gerne widtagett haffwe beszynderligenn attj ville forførdre y thee leenn szom i aff hans ko ge matt. y forleening haffwe att szamme landehielp straxt vtkommer osz thiil haande szom er ij lodt szølff aff huer mand then riige helpe then fattige Jthem begære wy paa for ne ko ge mattz. vegne att viide om y haffue aff schreffuit eder fougedther aff Wordehus och alle andre leenn szom y jcke i beffaling haffue aff for ne ko ge matt. wor aller naadigiste here konning Fredriik och om y och eders effther contractens lydelsze haffue ther mett och viille ther mett være vbewariitt, Och giiffue wy eder thiill kenne att for ne ko ge matt. wor aller naadigiste here haffwer igenn wndtt och forlentt erlig oc velburdig quinne frw Jngerd Ottis dotther her Niels Henriksszens efftherleffuerske wor kære hustrvis moder Sztyrdall och Herdall och achther hwnn strax att skike szind fougett ther ind baade paa for ne ko ge mattz. och hendis vegne att lade handle mett almwenn begerindis att viide om hwn eller hendis fougedter skall forwenthe szeg aff eder eller eders hemelig eller obenbare nogen modstand eller genszigelsze y noger maade Jthem wy ere och paa for ne kongelig matt. vor aller naadigiste heris vegne begerindis att viide om i for ne here erchebisp aff Thrundhem [726 aar1532] wiille vere Norgis lag vndergiiffwenn och gørindis for ne ko ge matt. vor aller naadigiste here och andre Norgis jndbyggere lag skell och rett tilbørligen thiil mynde eller retthe fore hues wlag wrett och vskell y hans ko ge matt. och thennom bewiist oc giort haffwe Jthem vy szender eder och etth for ne høgborne furstis koning Christierns breff szom er mett hans naadis egenn haand vnder tegnitt och jeg for ne Niels Lucke fore merchelige orszager skylld y the gode herers nærwerelsze y Bergenn forszamlit lodh opbryde och leszee begerindis attj och strax thet viille fuldt gøre Jthem paa alle for ne scriiffuelsze och artyckell begære vy szom forschreffuit er strax eder alffuerlig och endelig swar hwor effther wy osz rette kunde y wiille eder och, szaa behierthe beraabe och beszinde strax met szamme endelig beskeedt szaa att for ne ko ge matt. wor aller naadigiste here och andre jcke end nw ytermere skulle nødis och kommes paa mere kaast thæring penninge spiilling och skade thy thet er mongffold och mere end noch szom skedt er formyddels eder skylld ocszaa att formide end nw all ytermere gudz fortørnelsze skade och forderff y alle maade, then alszommechtigiste gwdt giiffwe osz alle szin fridt barmhertighet och naade. Datum fore Thrundhem tiiszdag nest fore vorffro dagh natiuitatis anno dominj mdxxxij. o Wnder vore jndszegle.
Anno domini mdxxx ij her Vincentii Lunges ock her Nils Lyckes besegelde jnstructiones szom the sendett oss for en wii ginge h: ff: konung Ffrederick till hande igenn ock copier aff the suar szom vii gaffue them.
Erkebiskop Olaf af Throndhjem besvarer Ridderne Vincents Lunges og Nils Lykkes med Jörgen Pederssön oversendte Brev, benegter at have fört den af dem paaklagede Tale, ytrer sin Forundring over, at de endnu henholde sig til Kong Frederiks Befalingsbrev, der blev udgivet för Overenskomsten i Oslo, hvorefter han önsker at rette sig, og vil derfor oppebie nærmere Aftale mellem Kongerne, af hvilke han i Henhold til Overenskomsten vil betragte Kong Frederik som Landets rette Konge, og for hvem han vil söge at udthinge den omskrevne Landehjælp, naar Kongens Breve derom blive ham tilstillede; de Nordlandske og Finmarkske Len er han villig til strax at levere fra sig og Stjördal og Herjedal, saasnart Thrond hjems By bliver ham opladt, hvorhos han erklærer intet at ville foretage med Hensyn til Kong Christierns af Hr. Nils Lykke brudte Brev, för han erholder nærmere Besked fra Kongen, og beder, at de saa lidet som muligt ville besvære Norges Indbyggere og sende ham Svar paa nærværende Brev.
Efter Udkast p. Papir (med Erkebispens Haand?) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3164). Helark uden Segl. [727 aar1532] 
Wii Oluff etc. helse eder [erligæ welbørdig me(n)d och strengæ riddere och herrer Wincencius Lwnggæ och Nils Lyckæ med tilbørlig helsæ geffwendes eder till kennæ ath velbørdig swend Jøren Pederson antwordet oss nogre breff och tesligest eder mening willie och begære skreffwen och besigld hwilkæ wii haffwe granneligen offwerseett och puncteligæ [bemertt offwerwægit bemerkendes aff [same eders skriffwelsæ ati skulle haffwe sportt ath wii [eller wore skulle haffwe [ladid fført eder roop och rycktte vppaa ibland menigæ almwgæ ati skulle wille røffwe tage ihelslaa och fforderffwe them hwikked [inggen i eller andre aldrig skall oss [oss ekke skal vppaa bewisæs hade wii saadant haft i sinne tha hade wii ecke hafft behof ath ladid fforkynde ibland menigheten then wenlig contract och handell om giord war i Oslo, efther hwikken wii haffwe hær till rettet oss [efther och hær efther rette wilie [saa [ath wor skyld [nest gudz hielp ther i ey ffinnes skall saa fframpt wii then vbraaten nyde mwgæ [och vppaa thet ath i mwe wede grwnneligæ wede wor swar och mening paa eder beskriffne fframsetning geffwe wii eder till kennæ. Fyrst ath wii ey anned fformerkæ en then beffaling som i samptt med the andre gode herrer som hiit inskicked bleffwe till Oslo ffingge aff *køgbornæ ffyrstæ k(onning) Ff(ræderich) etc. i then fientlig handling som tha ffor handen war och fforundrer oss storligenn ati wille bruke then beffalning nw som i ffinggæ aff høgbaaren f(urste) k(onning) Fræderich [i Københaffn i then fientlig handling [som tha for hender war efther ty athi med samptt the andre gode herrer som høffwidzmend wore ffor h. k. m. krigxffolk hiit ind i riked till Oslo giorde ther ein wenlig kerlig och cristelig contracht och handell emellom høgbornæ ffyrster och herrer k(onning) C(ristiern) wor kæreste naadugeste herre [och konning [Frederich och begges theres raad vndersaate och handgignnæ mend efther hwilken contracht och wenlig handling [ind till hwar seg efther rette skulde ind til ffor ne høgbornæ ffyrster wore ffordragne [oc fforeintæ till ein endelig ende. Ty bede wii eder ati wille [lade oss nyde then cristelig leigde [i alle sine puncter och articler som osz och flere høgbornæ ff(yrste) k. C. [wor n(adugæ) h(erres) handgignæ mend loffwed och beseglt [war [ær i ffor ne contract och handell som giord war i Oslo och ther offwer ecke beswore ffatigæ køffstadz mend och menigæ almwgæ i thee læn som wii i fforlæning haffwe [ydermere en them som i eder forlæning besittendes ære ey helder fforhaane oss med trusell och anden fforsmædelsæ ord och tale i almanne ffære [som oss skett ær . Naar for ne [728 aar1532] høgbornæ fyrster ære wenligæ fforeintæ och endeligæ ffordragne wille wii sware och gøre lag [ffor enten till mynne eller rett ffor hwes høgbornæ ff(yrstæ) k(onning) Ff(rederich) haffwer oss till at tale [som høgbornæ fyrste k. C(ristiern) wor kæreste naad e herre ecke haffwer (offwertaled forhandled med hans naade paa wore wegne och sameledes alle andre vden landz och inden ffor tilbørlig domere, ther ffor innen achtte wii ekke geffwe oss i naagen handell eller rettegong med eder som wille ware baade sagsøgere och domere som wii fformerkæ Jtem som i begære alworligen ath wede om wii wille holde høgbornæ ff(yrstæ) k(onning) Ff(rederich) ffor menigæ Nories riges inbyggers køffstadz mendz och almwges rette konnung och herre med ord och gerning thennom tilholde ath ware hans k. m. tro och huld som them bør ath ware theres rette konnung och herre hwicked wii bekenne efther *køgbornæ ffyrstes k(onnung) C(ristierns) wor kæreste naadugeste herres eigit samtycke och contractes lydelse saa i sandheit ath ware och thet [lode wii fforkynne[dæ wii ffor køffstadz [mend och menigæ almwgæ strax wii ffinggæ iffraa Oslo breff och [then beskreffwen contract och handell. Och wille wii holde them ther till [med ord och gerningger som besittendes ære i thee læn som wii i beffaling haffwe ath the skulle ware ffor de høgbornæ ffyrstæ k. Ff. hulde och tro som them bør ath ware theres rettæ konnung och herre och oss hørigæ och lydigæ som them i fforlæning haffwæ och ecke eder. Och ther som i wille lade antworde oss h(ans) n(aades) k(ongelige) m(aiestatz) obne besiglde breff almwgen i thee læn som wii i fforlæning haffwe efther gamell sidwenne tilskriffnæ om the ij lod sylff i landhielp som i beneffne i edert breff tha wille wii fflitligæ forarbede then vtattingæ paa ffor ne høgbornæ ffyrstæ k. F(rederichs) wegnne och fframdeldes hans naade till gode rede then till hande at skicke Jtem om Wordehws slott och andre læn som wii ecke i fforlæning haffwæ etc. Tha mwe i wede ath wii wille i the maate och alle andre maade holde then [for ne contract och handell som giord war i Oslo vbraaten saa ath naar i her Wincentius eller naagen paa eders wegnnæ tiith norder will dragæ tha wille wii thet med breff och bud saa beskicke at wore tienere skulle antworde eder slodzlaaken till ffor ne Wordehws paa [ffor ne høgbornæ ffyrstes k. Ff(rederichs) wegnnæ vden all genseielsæ dog med saadane fforord [och ati med her Nils Lycke wille geffwe oss ein besigld och tryg foruari(n)g [paa ath wore tienere som ære paa Wordehws [i Ffindmarken eller Nordlandz sidæ ecke skulle bliffwe offwerffalne aff eder [och [eller eders i noger maade [som [ty wii sport haffwe ath [them trwes fast [729 aar1532] Jtem naar som i vplade oss Trondem by som wii i fforlæning haffwe ey ydermere beswaaret en som han nw ær tha maa wælbørdig qwinne ffrw Ingerd Ottesdotter inskicke sine ffogeter i Styørdall och Herdall vbehindred ffor oss eller wore Jtem som i her Nils Lycke begærendes ære ath wii skulle strax ffultgøre [wor høgbornæ ffyrstes [k(onnung) C(ristierns) wor kæreste naadugeste herres breff som i oss sende tha geffwe wii eder ther saa om till kennæ ath ther som i hade beskiket oss [thet till hande ey vpbraatit tha wilde wii gerne haffue retted oss ther efther och thet ffulgiortt. Mend efther ty athi [wii h selffwe haffwe thet vpbraatitt och ffor menigæ mand baade i Trondem och i Bergen læsid laditt H. K. M. som thet vtskreff till fforachtning och [tesligest oss som thet haffwe skulde kwnne wii inthet ther tillgøre ffør wii faa [ydermere [framdeldes wede høgbornæ ffyrstes k(onnung) C(ristierns) wor kæreste naadugeste herres wilie ther om Jtem paa alle eder skriffwelse och articler haffwe wii nw geffwid eder wore alworligæ och grwnneligæ swar bedendes ati wille lade oss nyde skæll och rett efther contracten och ey beswore the ffatige Nories inbyggere som besittendes ære i the læn som wii i fforlæning haffwe med landzkneckttæ och krisffolk [ydermere en them som boendes ære i the læn som i i befaling haffwe efther ty ath the wore till fførnæ ffør en i nw hiit komme høgbornæ ffyrstes k(onnung) Ff(rederichs) handgigne mend bekendendes hans naade ffor theres rettæ herre och konnung och ey hans naades willie [och [eller begære imode [ath staa i noger maade. Haffwe i oss naaget med rettæ till ath tale tha wille wii sware eder lag och rett ffør tilbørligæ domere som wii tilførne berørt haffwe saa ati ecke skulle behøffuæ søge eder [rett med krigxffolk och landzknecttæ køffstadz mend och meniga almwge till [besworning skade och fforderff och then alsommectigeste gud till ffortørnelse ffør hwicken [ffortørnelse oss alle beskerme gudz naade och milde barmhertighet [oc bede wii eder ati wille med thesse vore tienere geffwe oss eder mening till kenne hwor wii oss fulkommeligen efther rette mwgæ . Datum paa Steinwicholm in crastino natiuitatis [Marie anno etc. mdxxxij. Sub nostro signeto.
[730 aar1532] 
Kong Frederiks fuldmægtige Hövedsmænd nordenfjelds, Ridderne Vincents Lunge og Nils Lykke, erkjende Modtagelsen af Erkebiskop Olafs Svar paa de ham tilsendte Artikler, hvorved de dog erklære sig utilfredstillede, og imödegaa igjen Punkterne angaaende Benyttelsen af deres Fuldmagtsbrev, Lenenes Behandling, Landehjælpen, Throndhjems By og Fru Ingerds Len samt Overholdelsen af Aftalen i Oslo, gjöre ham derhos mange Bebreidelser og Beskyldninger og bede om Svar paa nærværende Brev senest 15 Septbr. med Besked om, hvorvidt han vil være Kong Frederiks Befalinger lydig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3156). 2 Helark med 2 paatrykte Segl.
Wij efftherscriiffne Vincencius Lunge och Niels Lucke riddere sztormectigiste høgborne furstis och herris her Fredriick mett gudz naade Danmarkis Wendis oc Gotis konning vtwold konning thiill Norge hertug i Szlesuig Holstenn Sztormarenn oc Dyttmerskenn greffue vtj Oldennborg oc Delmenhorst wor aller naadigiste heris fulldmectige oc øffuerste høffuitzmend for hans kongelig mattz. krigis folck her norden fieltz y thette hans ko ge mattz. rige Norge helszindis eder effther szagszens leylighett verdigiste here erchebiisp Oluff aff Thrundhemm mett thiilbørlig helsszenn y thenn alzommectigiste gwdt och wor herre Jesu Christo. Wij haffue vndtffongiitt eder scriiffuelsze och swar paa thee artiichel szom wy eder thiilscreffue och skiickiide dog iche then grund rett oc redelig mening szom vy thennom vdscreffuitt haffue tiilbørlig beantwordiitt men szom eders sedwone er y lengenn mett wnnderffundelighett kostelig tiill teckiit etc. Jthem tha szom i scriiffue att eder wwnderer att vy ville tage then beffalning szom for ne ko ge matt. wor aller naadigiste herre alleniste thiil Oslo vdgiiffuit haffuer y then fiendtlig handell jmodt høgborne furste och herre her Cristiernn fordomm Danmarckis Swerigis oc Norgis konning etc. och brwge then her i tessze landzender huilkit y obenbare szandhet iche szaa er szom y scriiffue ko ge matt. wor aller naadigiste herris obenn beszegliide fulld machtz breff oc beffalning szom y selffue nogne och eder szendebudt Oluff Mogensszenn szynderlige hoffuit breffuit szeett och lest haffuer om y och hand thennom ellers retth merche och forstaa viille lydindis hiid thiill Trundhem och i tessze landz ender att drage att handle och tinge alle stedtz och all jndbyggere riige och fattighe for ne ko ge matt. wor aller naadigiste here tiill haande y hans ko ge matte. rett huldskaffs eidtt oc forplicthelsze effther Norgis lag igenn att komme och hwer seg thill att forplicthe szom tilbørlichtt er och viille vy mett gudz hielp aldelis szaa framffare effther for ne ko ge [731 aar1532] matte. wor aller naadigiste herris beffalning baade y eders leenn och alle andre (ther forlader eder fuldkommeligen thiill) szom vy viille fore hans ko ge matt. erlig och vpricthelig forantworde och jche szaa vmyldeligenn szom y och eders mett mord roff tagh och annen maade framffarett haffue dog jche effther for ne høgborne furstis konning Cristierns beffalning szom hans naade szelff bekendtt haffuer och ville vell thro hans naadis egne breffue hiid y landenn skiickitt vell forklarer och ther thiill mett haffue y szodantt mordt roff tagh beffaliitt giortt och giortt ladiitt then stwndt y end stodh y for ne ko ge matte. vor aller naadigiste heris hwldskaff eidtt och forplicthelsze och haffde eder budtt thiil hans ko ge matt. mett breff och scriiffuelsze ther vdinnen vpricthigen tryggeligen och throligen mett liiff oc godtz att ville skiicke och holde szeg i alle maade ocszaa att viille skiicke hans ko ge matt. thiil haande for ne høgborne furste konning Cristierns szendebudt erchebisp Giøstaff szom y screffue och szagde att haffue grebiitt etc. Och førre for ne ko ge matt. vor aller naadigiste here nogen tiid fiick eder vpscriiffuelsze eller vy nogenn attwarelsse eller ordt endog att osz vor fast anderledis allt gott loffuit och thilszagdtt mett breff och szegell paa ære och loffue etc. fore sliig och mongeffold annen orszage skylld kand hwertt forstendichtt menniske forstaa mercke och beszinnde att for ne ko ge matt. vor aller naadigiste here willde well were aff nødtt att hiidt skicke andre end eder szom huldskaff eidt och forplichtelsze skulle taghe aff hwer riig oc fattig y thesse landz ender paa hans ko ge mattz. vegne och hans naadis høgmectighett thiill haande. Ocszaa veste hwerkenn høgborne furste konning Cristiernn och hans naadis raadtt ey gantz forladelig thennom thiill hues y villde taghe eder fore thy i vore ther langtt frann haandenn ther handelen giordis och thett mere er y bekenne eder end nw gantz och alldelis att wære for ne konning Cristiernns mand och tienere huilke lunde kunde y tha [tage huldskaffs eller mandskaffs eidtt aff wnderszaatene her y riigett for ne ko ge matt. vor aller naadigiste here konning Fredrik trolig thiil haande. Hemmell och jord [skall forgaas men gudz ordt bliiffue ewindelig szom och sige att thett er wmwgeligtt att en kand tiene twenne herer throlige etc. Szaa ville vy nw paa thenne tiid eder beantwordit haffue paa eders forwndring paa vor beffalning ocszaa paa hues huldskaff oc throskaff szom y kunde holde almwgenn for ne ko ge matt. vor aller naadigiste here tiill haande vdthen y anderledis bekiere och rettledhe eder end herthiill skiedt er. Szom y och scriiffue attj haffue ladiitt forkynde yblandt almwgen att for ne ko ge matt. vor aller naadigiste here konning Fredrik skulle holdiis fore theris retthe here och konning huilkitt vy vell viide att for ne høgborne [732 aar1532] furste konning Cristiernn och for ne ko ge matte. wor aller naadigiste heris fulldmectige etc. y Oslo thett hiid screffue thiill eder och menige allmwge att thett alleneste er forkyndtt ebland allmwgen er iche nochsomptt thy att ther scriiffs hosz att jeg for ne Niels Lucke skulle komme hiidt mett ytermere beskedtt hwor effther hwer szeg klarligere och ytermere retthe skulle Jthem szom y scriiffue och begære att vy jche skulle besware fattige købstetz mend och menige almwge y the leen szom y haffwe, ytermere end thee szom y vore leenn besiddindis ere, tha giiffue vy eder ther paa szaa fore szwar att haffde y siidtt stiille vtj all eder staett ære och verdighet vedt eders domkerke szlott land och leen oc anseett hwadt thend alsommectigiste gud willde haffue skiickit oc giortt emellom for ne ko ge matt. wor aller naadigiste here oc høgborne furste konning Cristiernn endogh eder haffde burdtt effther eder løffthe eidtt och forplictelsze att verett for ne ko ge matt. wor aller naadigiste herris hielp mett liiff och godtz och for ne konning [Cristiern jmodt, tha ther szom y dog alleniste haffde siidtt stille och ansett thett szom forscriffuitt er tha haffde hwerken y eders leen eller wore nogen fongett sligen stor skade och forderff och ey heller skatt beszwaring och tynge szom skedtt er och skeer, men then skylld y legge osz y the maade thill er och skall fiindis y szandingen att vere eders egenn och viille wy mett gudz hielp fiindis fore gud och mennisken ther vdinnen y grund och sandhett wskyllduge thij thett er osz ledtt aff allt wor hierthe, och ville vy ocszaa y ingen maade besware menigheden szom i scriffue y eders leen ytermere end y wore Jthem szom y scriiffue oc begere att vy jche wille forhone eder mett thrugszell och annen forszmedelsze ord och thale, tha giiffue vy eder ther paa szaa fore szwar att vy mett gudtz hielp vtj jngen maade wille framffare mett gerninger eller ordt anderledis end vprichtligen och thiilbørligen och szom vy kunde gøre och sige mett all ære skell oc retth szandingen were szeg keyszere konger eller andre mectigiste y verdenn geistlig eller vertzlig szom theris handell och gerninger er szaa siigis thennom effther baade y theris leffuindis liiff och effther theris dødtt. Thy wiider attj ere och ith menniske y werden och dødhen vndergiiffuenn szom alle andre menniske, Wiilde y att wy och andre jche sligtt skullde paa eder thale och siige baade y eder liiffs tiid och effther eders dødtt tha rettleder [eder cristelige oc thilbørligen jmod gud och mennisken Jthem szom y scriiffue oc begere att vy skulle skiicke eder ko ge matt. wor aller naadigiste heris obiitt beszeglde breff thiil almwgenn om [733 aar1532] then landehielp, tha haffwe wy vell obne beseglde breff thiil thennom aff rigens raadtt szom nw y Bergen forszamlit wore och thett aff for ne ko ge matt. wor aller naadigiste herre y beffalning haffde att forscriiffue szom sedwonligtt er och y selffue mett andre gode herrer thiil ffornn giortt haffue. Och haffue vy beffalning aff for ne ko ge matt. wor aller naadigiste herre szom hans ko ge høgmectighetz szworne raadtt och thro thienere ære then att annamme thiil hans ko ge høgmectighetz gaffnn och beste och jche y szom endnw for ne konning Cristierns mand och tienere bekenndis och vill være Jthem szom y scriiffue att vy skulle vplade eder Trundhems by ey ytermere beswarett end thett nw er tha wiille y vplade erlig oc welbyrdig qwinne frw Jngerd wore kere hwstrvs moder Styrdalls oc Herdalls leenn szom ko ge matt. henne forlentt haffwer, ther paa giiffue vy eder szaa fore swar att vy jngen then deell haffue forbudit Trundhems raadt byfogett och borgere szom ere aarlig skatt szagerøre och annen aarlig renthe szom the kongedømett y szaa maade skyldig och plichtig ære eder att giiffue men beffaliidt och sagdt them thet eder fuldt att gøre ocszaa eder hørige och lydige were paa for ne ko ge matt. wor aller naadigiste herris vegne y all then deell szom hans ko ge matt. kand komme thiill gaffnn bistand och godhe, och viille vy y szaa maade iche holde eder thennom eller nogen anden thee lenn effther contractens lydelsze eder bewillit igenn fore eller forhindriing paa gøre y thett attj haffue holliitt eder och her effter holdindis worder effther contractens lydelsze. Men huadt lempe eller skell y kunde haffue ther thiill att hollde hende hendis leen fore eller tage eder ther nogenn orszage y thend thiid eller then tiidtt att wille antworde henne thennom ocszaa alle andre leenn som iche eder szamtychte ære giiffue vy eder atforantwordte thiill sziin tiid Jthem szom y scriffue attj jche wille fuldt gøre konning Cristierens breff szom jeg Niels Lucke eder thilsendt haffwer forthij jeg haffde thett vpbrudt oc lesze ladit etc. føre thett eder thil hende kom, for ne konning Christiernn och eder thiill forachtning och forsmedelsze, szom i schriffue, hwilkit szeg mett jngenn skell oc szandningen bewiiszes och befindis skall men hans naade thiil stoer ære loff och priisz cristelighet oc mildhetz bewiselse szom hans naade dog vell szynderligen burde om hans naade [end all vold och machtt offwer mig haffdtt haffde etc. ocszaa fore myn egen ære och lempe skylld tha haffuer jeg thet gode herrer och monge dannemend sett och hørtt laditt endog jeg thett vell selff seett lest och hørtt haffde føre jeg thet annammede paa thet jeg iche skulle were mystancht aff noggen att jeg skulle føre eder luchte [734 aar1532] breff thill hande men hues jeg haffuer ther vtj giortt vill jeg gantz erlig redelig och vell forantworde fore alle konger furster herer och gode mend. Ther szom y thett tha iche fulgøre ville tha skulle y well selffue findis then szom for ne høgborne furste konning Cristiernn forachter oc forszmaar effther thy y bekendis hans naadis mand och tienere att vere och iche jeg Jthem szom y endeligenn begeriindis ære att vyde om vy viille holde then contract szom y Oslo beslutt och giortt vor etc. tha haffwe vy ther vpaa giiffuit eder scriiffttlig och besegeldtt vor endelig grund och mening alwerlig cristlig och thilbørlig till kenne att ther szom y haffue holldiitt eder fuldkommeligen ther effther ochszaa her effther holdindis worder tha haffue wy en lofflig cristlig oc erlig konniing szom altiid breff szegell loffue och thiilszagnn vprichtlig cristlig tryggeligenn oc troligen holliitt haffuer och her effther holdindis worder szaa wiille vy osz paa hans ko ge mattz. ocszaa vor egne vegne viide atth skiicke [och hollde vprichtligen erligen oc troligen y alle maade, szaa ere vy end nw thiil en offuerfflodt endeligen begerindis attj ville giiffue osz retth grundeligen beskeedt och swar paa vore thill fornn thiilscriffne artichell och tesse vy eder nw thilscriffue strax mett tesse vore ombatzatter eller att seniste inden nest kommendis szøndag [affthen hwor effther vy osz endeligen retthe kunde ocszaa begere vy endeligen att viide beskedt aff eder om y viille were for ne ko ge matt. wor aller naadigiste herris breff mandatt och villie wndergiiffuen hørszom oc lydig hues szom hans ko ge matt. ordineriindis oc skickendis er och ordineritt och skiickit haffuer her y rigett effther thy y selffue bekennde hans ko ge matt. Norgis oc tesz menige indbyggers retthe konning och herre att vere gudt kenne att vy ære gengett oc hierthelig throlig bewillgett thiil all then deell szom gudt kand komme thiill loff och ære ko ge matt. wor aller naadigiste herre Norgis riige och thesz menige jndbyggere kand komme thill vellffartt gaffnn bistand och gode szaa viidt szom vy junieris kunde och [for antworde mwe. Szkall ytermere skade och forderff skee eller komme tha skulle wy ther vere nødtt och trengde thiill thett skall gud viide och wiille vy ochszaa were vndskyllitt baade fore gud och menniske. Then alsomectigiste gudt forlene [eder oc osz [alle szinn naade och barmhertighet thiill ewig tiid amen. Datum y Trundhem torsdagen nest effther vorffrodag natiuitatis anno dominj mdxxxij. Wnder wore jndszegle.
[735 aar1532] 
Erkebiskop Olaf svarer Ridderne Vincents Lunge og Nils Lykke, at han vil forsvare den paaklagede Behandling af Lenene for rette vedkommende, naar Kongerne ere blevne endelig forligte, at han vil holde sig til Aftalen i Oslo, der hjemler ham Ret til at sidde i Ro, indtil saadant Forlig er sluttet, hvorefter han vil være Kong Frederik hörig og lydig, hvis ikke Aftalen bliver anderledes, samt tilbyder at oplade Fru Ingerd Ottesdatter hendes to Len og Hr. Vincents Lunge Vardöhus, naar han faar den forlangte Sikkerhed for sine Tjenere.
Efter Orig.-Udkast p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3992). Brevform; uden Segl. (Synes skrevet med Erkebispens egen Haand).
Wii Oluff etc. helse eder erligæ vælbørdigæ mend och strengge riddere och herrer Wincencius Lwnggæ och Nils Lycke med tilbørlig helsen. Som i skriffwe oss till athi [wille ffultgøre eder beffaling i the læn som wii i beffaling haffwe erligen och vpricktteligen och ecke saa vmildeligen eller vcristeligen [offwerffare som wii och wore haffwæ offwerffarid tha geffwe wii eder ther vppaa ffor swar ath hwad oss eller wore i saa maade eller andre paa [med sanninggen bewises kand wille wii sware ther lag ffore ffor tilbørligæ domere naar høgbornæ ffyrster och herrer konnung Crister wor kæreste naadugeste herre och k. Ffræderich ærre endeligæ fforeintæ och ffordragnæ efther contractens lydelsæ hwes wii haffwe tha som i skriffwe giort offwer wor k. n. herres k. C. beffaling will [oc tha wæll geffwe seg till kennæ. Ther ffor indden achtte wii icke ath sware eder [ther till i noger maade ty [eder beffalingx breff wii fformerkæ eder inggen beffaling haffwe ffaat af høgbornæ ffyrstæ k. Ff. siden then wenlig contractt och handell bleff giord i Oslo hwicken wii gerne vbrøteligæ holde wille saa fframptt wii ey nødes och trengges aff eder anderledes ath ware ther vdi ffortencktte. Som i [och nw begærendes [ære ath wede wor endeligæ grwnd [och mening [paa puncter och artikler som i oss tilskreffwid haffwæ [och swar paa eder skriffwelse tha ær thette wor aluorligæ swar grwnd och mening ath wii wille [efter contractens lydelse fforlade oss [then till paa ein paa then feligæ dag som i contracten berørd ær [saa [och ther fformelder ath bysper prelater riddere och [riddermendzmend godemend som høgbornæ ffyrste k. C. wor kæreste naadugeste herre ære till hande *gognnæ skulle wære och bliffwe vdi hwes cristeligæ staad ære werd rædeligheit regementæ rolig egendom och hederligheit baade paa andeligtt och werdzligtt etc. saa lengge then ffor ne handel kommer till ein endelig ende. Och naar som saa skeett ær wille wii ganske wælwilligen och ydmygeligen wære ffor ne høgbornæ ffyrstes k. Ff. breff mandatt och wilie vndergeffwin hørsam och lydig hwes som [736 aar1532] h. k. m. [hwes som hans naade ordinerendes och skickendes worder med myndre høgbornæ ffyrste k. C. wor kæreste naadugeste herre thet [med ffor ne høgborne ffyrste k. Ff. thet anderledes fformidler annerledes med hans naade fformidler och bekommer. Nar som erlig och wælbørdig qwinne ffrw Ingerd Ottesdotter will inskicke sinæ ffogeter i Styørdall och Herdall skulle the ware vbehindred ffor oss och wore. Sameledes [skall vpbyde wii eder her Wincentius Wordehws vbehindred naar som wii ffaa then fforuaring aff eder paa wore tieners wegnnæ som ther ære som wii i waar [siste skriffwelsæ aff eder begære(n)dæ wore. thette ær wort endeligt swar mening och affskeid [then alzwoldug begærendes [aff then alzvoldugeste gud [hans barmhertigheit och at hand willde fforlæne oss alle med sin ffriid och wælsignede naader. Datum paa Steinwicholm synnedagen nest efther exaltacionis sancte crucis.
Erkebiskop Olaf af Throndhjem erklærer Ridderne Vincents Lunge og Nils Lykke paa deres Forespörgsel gjennem nogle Throndhjemske Raadmænd, at han vil lade 6 Mænd af hver Skibrede i sine Len fremmöde for paa Almuens Vegne at aflægge Troskabsed til Kong Frederik og siden sörge for, at den begjærede Landehjælp bliver indkrævet, hvorhos han anmoder om et Tilsagn fra dem, om at han og hans Folk maa forblive ufeidede og uhindrede, indtil en endelig Aftale er truffen mellem Kongerne, da han endnu uagtet Overenskomsten (i Oslo) anser en saadan Forsikring nödvendig paa Grund af de Ytringer mod ham, som de bevislig have brugt i Bergen.
Efter Vidisse p. Papir udstedt af 5 Throndhjemske Raadmænd, i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3165). 4 paatrykte Segl. (Jfr. m. Erkebispens löse Udkast p. Papir ibid. - Münch. Saml. No. 3991 -, hvis Afvigelser saagodtsom kun ere orthographiske).
Wij Oluff mett gudz naade erchebiisp i Trondem och paffuelig sedis legatt helse ether erlige welbørdiige mend och strenge riiddere [oc herrer Wincencius Lunge och Nielss Lucke medt tiillbørligh helsenn, giffuendis ether tiilkenne ath naagre erligæ och fornunfftige mend [737 aar1532] rodmend i Trondem komme hiidt tiill oss nu i dag och lothe oss forstaa atj ennw begeræ endeligen att vitte om wii ville beskicke och forfførddre at then almug som besytthendis ær i the leenn som wii vti forlening haffue skall gøre høgborne fiirste konning Frederick then huldskaffs och troskaffz eydh oc landehielp som andre hans naadis troo vndhersaathe giort haffue etc., vppaa thet att gudz fortørnilse och meynige mandz besworning kand ther mett affwendis oc formydis wille vij forscriffwe och beskicke att sex mend aff hwort skipreyde skulle komme tiill eder met thet fyrste tiilsygendis ether paa høgborne fyrstis konning Ffredericks vegne huldskaff och mandskaff paa meynigheythens vegne och huess landzhielp i tha aff thennom begerendis ære skulle vore ffougetther och embedzmend mett ethers eighen szendebud vare flytligæ behielpende then vtatkreffue ether tiilhandhe doch mett saadann skell och forord ati ville tiilsiige oss mett beggis ethers obne besyglde breff [och vbrotteligenn holde at wii waare anhengende venner vndersaate och tienere skulle ware vti alle maathe vfeygdett vbehindret oc vplatzett paa personn godz eygedeldher renthe rettugheydt erligheydt oc alle andre rørenndis och vrørenndis haffwenndis hooffwer effther contractens liidelsæ huor effther syn staat skickelse och leligheyt ffor ether och ethers och alle the som ether paa høgborne fiirstis konning Ffredericks wegne ære beffalne och vndergiffne sa lenge høgborne ffiirster konning Cristiernn vor kæriste naadugiste herre och konning Frederik ære endeligen fordragne och forennthe och wii tha komme ind for ein aff ffor ne fiirster then som riigidt beholdendis worder swarendis hans naade ether och alle andre lag och skeell enthen tiill mynne eller rette for huess oss mett skell tiiltalis kand, Och skall ether ycke forwndre hwy wy saadann forwaring aff ether offwer contracten begerendis ære. Thii wij haffue thet sport i sanheydt aff mange ether ord och andslagh som i haffue lathett ether bemerkt i Bergenn atj ville hiidtdrage medt landzknecter och kriigxfolk i then acht och meyni(n)g ati ther medt vnder ein ffredeligh handling wille gaa effther vaar och vaaris liiff och welfard som vii beuise ville naar thet behoff gørs. Gud alsommectugiste vnne ether och oss alle syn friidh oc velsignede naader. Giffuid paa Steinuicholm onszdagen nest effther hellige kors dag exaltationis anno etc. mdxxxij vnder vort signet. Wii effter ne Niels Arneson Symon Suendson Jacob Skultt Nielss Laffrenszon och Niels Engelbrectson rodmend i Trondem gøre vitterligt ath wii haffue seet skaatt oc hørt eit aapet papirs breff som werdugiste fadher oc herre her Oluff met gudz naade erchebiisp i Trondem oc paffuelig sedis legatt besygld met hans naadis signett liidendis ord iffraa [738 aar1532] ord som her forscreffuidt staar. ath saa ær i sanheyt thet vitne vii mett vore indsigle triichte vnder thenne widisse som giord oc screffwen ær aar dag oc stedh som forscreffuidt staar.
Erkebiskop Olaf af Throndhjem paalægger efter Begjæring af Kong Frederiks Hövedsmænd, Ridderne Vincents Lunge og Nils Lykke, 6 Mænd af hvert Thinglag i hans Len at indfinde sig i Throndhjem for igjen at hylde Kong Frederik 28 Septbr. i Henhold til den i Oslo trufne Overenskomst samt at medtage til Underholdning for Krigsfolket saameget i Smale og Smör, at det svarer til 1/2 Öre paa hver Mand.
Efter Udkast (med Erkebispens Haand?) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3166). Halvark; uden Segl.
Wii Oluff etc. helse eder alle danemend och menigæ almwge som bygge och boo N. kerligen med gud och sancte Oluff konnung. Kære wenner maa i wede ath erligæ wælbørdigæ mend och strenggæ riddere hær Wincencius Lwnggæ och hær Nils Lyckæ stormectigiste och høgbornæ ffyrstis konnungx Ffræderichz ffulmectigæ och øffwerstæ høffwidzmend ffor hans konggelige maiestatis krigxffolk hær Nordenffieldz ære begærendis aff oss efther ty wii haffwe thette læn i fforlæning ath wii wilde fforskriffwæ och beskicke thet saa ath sex mend aff hwartt tinglag skulle komme till them saa thæ ære i Trondem ffredagen nw nest kommendis om aftennen paa thet senestæ ther ath handgaa them om lørdagen ffør middagen paa høgbornæ ffyrstis konnung Ffræderichz wegnnæ efther ty som fforordit och besluted bleff i Oslo i then wenlig contracht och handell som giord bleff emellom høgbornæ ffyrste konnung Cristiern och ffor ne høgbornæ ffyrstis konning Ffræderichz ffulmectigæ sendebud saa ath alle Nories inbyggere køffstadz mend och menigæ almwgæ skulle bekenne ffor ne hogbornæ ffyrste konning Ffræderich ffor theris rettæ herre och konning ath ware. Ty bedæ wii eder och ffulkommeligæ raade ati lade eder ffinne wælwilligæ [hær vdi saa ati iw wisseligen tiith komme paa ffor ne sted oc tiid. Och [same- ledis ære ffor de gode herrer begærendis paa ffor de konggelige maiestatis wegnnæ ein halff øre j smale och smør aff hwar mand hans konggeligæ maiestatz krigxffolk till vpholdelse strax med same eder næffnder mend till byn hwicked wii fforhaapes ati thennom ecke nekendes worde. Hær med eder alle och hwar serdeldes then alzwoldugiste gud beffalendis och sancte Oluff konning. Geffwid paa wortt [739 aar1532] slott Steinwicholm in crastino Mauricij anno dominj mdxxxij vnder wortt signett.
Jnderøn skiprædæ oc Beistaden, jtem Yterøn, jtem Skongn och Werdalen, jtem alt Ffrostens prestegeld, jtem i Guldalz ffylke, jtem Orkedals ffylke, jtem Næss prestegeld och Skogn.
Hans Reff, Biskop i Oslo, og Ridderne Trud Ulfstand og Klaus Bilde udstede Leidebrev for Erkebiskop Olaf af Throndhjem, saaledes at han frit maa komme til Underhandling med dem med 60 Mand og derpaa uhindret drage bort igjen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3160). 3 paatrykte Segl.
Leyde breff till erchebispenn.
Ridderne Vincents Lunge og Nils Lykke, Kong Frederiks Fuldmægtige og Krigshövedsmænd, erklære Rygtet om, at de skulde efterstræbe Erkebispens og hans Tilhængeres Liv og Velfærd for ugrundet og love, da Erkebispen har tilsagt dem at ville holde sig den mellem Kong Frederik og Kong Christiern i Oslo trufne Overenskomst efterrettetig, at de ikke skulle feide paa ham, indtil en endelig Aftale har fundet Sted mellem Kongerne.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 92). Begge Segl vedhænge. (Jfr. med Udkast eller Afskrift ibid. (Münch. Saml. No. 3790), hvis Afvigelser næsten kun ere orthographiske). [740 aar1532] 
Wii effther ne Vincencius Lwnghe och Niells Lycche riddere stormectigiste hogborne fwrste oc herre her Fredrick mett gwdtz naade Danmarckis Vendis och Gottis konningh vdwalldt konningh tiill Norige hertwgh i Sleszwiigh Hollstenn Stormarn och Dythmerskenn greffwe y Olldhenborgh och Dellmenhorsth vor aller nadigiste herris ffwlldmectige och offwerste høffwitzmend for hans kong e ma ttz kriigisffollch her nordhenffielldtz y thette hans kong e ma ttz riige Noriighe kendis oc giøre vittherligtth metth thette vortth obne breff atth efftther som verdigiste herre her Oluff mett gudtz nade erchebisp i Trwndhem och pawelligh sedis legatt haffwer nw screffthligh och mynthligh metth erlighe och vellffornwmstige mendth mesther Henrich Niellssenn cannich i Trwndhem och Oluff Moenssenn ladeth giffue oss tiill kenne atth haffwe hørtth spwrdtth och vere forkommitt att vy skwllde oss berømme och formerche ladet haffwe y Berghenn att vy viillde hydtt tiill Trwndhem drage metth landtzknecthe och kriigisffolch y thenn acth och meningh atth wii ther metth vndher enn fredeligh handell vylldhe gaa efftther for ne her erchebiscops och hans anhangers venners och tieneres liiff och vellffartth hwilchet kenne gwdt atj saa maade oss vszandheliighenn sliigtth paasagth er. Tha efftther for ne her erchebisps begere och efftther thy hand oss nw paa for ne kong e ma tt vor aller nadigiste herris vegne tryggheligen och throligen tiillsagdt haffwer och bebreffuit och beseglitt segh gandtz och alldelis vndher thenn handell och contracth som emellom for ne kong e ma tt vor aller nadiste herre och høgborne fwrste konningh Cristiernn for Osloo forhandlett giortth oc beslutthet er seg alldelis att ville retthe hollde och fwldkomme metth ytthermere forclaringhe och annenn beskeedt thyll ydmygh venligh och kerligh handell paa for ne kong e ma ttz vor aller nadigiste herris och paa vor egne vegne oss tiilsagtth haffwer som hans breff ther paa giffwitth ydhermere forclarer och formelldher. Tha loffwe och tiillsiige vy hannom ighenn paa syne eigne och hans andhengere, vndhersotthe, och tieners vegne att skwlle vere y alle maade vffeydetth vbehyndretth vplatzetth aff oss vore och alle som i vor beffallningh er paa perszonne godtz renthe och rettiighett erlighett och alle annenn dell rørynndis och vrøryndis haffwendis hawwer efftther for ne thenn Osloeske contractis lydellsse hwer effther synn stattz skicchellsse oc leylighetth saa lenge atth thet er kommitt tiill enn endeligh beslutt emellom for ne kong e ma tt vor aller nadigiste herre och høgborne furste konningh Cristiernn och vii fange thes endeligh beskeedt atth vidhe hwor hwere segh efftther rethledhe [741 aar1532] schall och ville vy tha paa vore persones vegne handle och ramme alltingist tyll thet beste j thet for ne her erchebisp oss holldhendis er och holldhendis vordher paa for ne kong e ma ttz vor aller nadigiste herris saa och paa vore egne vegne thenn deell hand oss nw loffwiitt tillsagtt be- breffwiitt och beseglldt haffwer y alle maade och ville vii vdj mydler thydt førdre oc fremme hannom oc alle hans thiill thet beste, Alle for ne artichle pwncther och ordtt loffwe vii for ne Vincencius Lwnge och Niells Lycche ritthere paa vor christeligh thro och ære och vndher gwdtz heffnndt oc vrede tryggeligen troligen och fast atth holle ville vbrødelighenn i alle maade. Thiill vidnesbyrdtt haffwe vii hengtth vore jndzeylle nedhenn for thette vortt obne breff som giffuitt och screffwiitt er for Trwndhem onszdagen nest fore sancte Michells dagh anno dominj mdxxxij vnder vore egne handschrefftther.
Vincentius Lwnge qui supra manu propria subscripsit. Niels Lucke manu propria.
Kong Frederiks Krigshövedsmænd Ridderne Vincents Lunge og Nils Lykke samt fire andre Krigsbefalingsmænd udstede Leidebrev for Erkebiskop Olaf, saaledes at han selv sextiende frit kan indfinde sig til Underhandling med dem i Throndhjem eller Helgeseter og atter drage uhindret bort.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3157). Med 4 paatrykte Segl (No. 1, 2, 3 og 6) samt 2 skrevne Bomærker (No. 4 og 5).
Wii effther ne Wincentius Lunge och Niels Lucke riddere stormectigeste høgborne ffurste oc herre her Fredrik mett gudz naade Danmarkis Wendis oc Gottis konning vtwold konning thiill Norge hertug i Slesswig Holstenn Stormarrenn och Dyttmerskenn greffwe vtj Oldenborg oc Delmenhorstis ffulldmectige oc øffuerste høffuitzmend fore hans kongelige mattz. krigx folch her nordenffieldz i thette hans k. mattz. rige Norge, Sixtz van Mønnichen, høffuitzmand fore landzknecthenn, Jehan van Vttrychtt fendrik, Jørgenn Bæck proffos, Gotzske van der Lippe, felttweffell paa theris oc alle andre beffalningx mendz ocsaa paa menige landzknectz vegne kennis oc gøre vittherligtt mett thette wortt obnebreff att vii haffue giiffuit och mett thette vortt obnebreff troffastligen giiffue verdigiste herre mett gud her Oluff erkebisp i Trund- hem oc paffuelige sedis legatt waar cristelige ffrii szecher troffastlige leyde, mett alle siine mettfølgere oc tienere vndher tresindztiwe per [742 aar1532] soner att komme thiill ett venligtt oc kerligtt samtall mett oss her i Trundhem oc Hellesetther och all then stund som thenn for ne kerlig handel oc samtall paa stander att were frii oc felig oc altiid fore oss waare oc alle thee som i waar beffalning ere oc saa alle andre som fore for ne k. matt. waar aller naadigiste herre oc fore waar skulld ville oc skulle gøre och ladhe saa lenge hans naade mett alle for ne siine kommer i all siinn velmachtt och frii beholld igenn effther hans naadis egen villie i alle maade, och viille vii thenne for ne leide tryggeligen troffastligen oc erligen hollde paa vaar cristelige thro euige salighett ære, oc redelighett wdthen all argeliist eller nogen gensigellsse i noger maade. Giiffuit oc schreffuit i Trundhem jn profesto sanctj Franciscj anno dominj mdxxxij o vndher waare jndsegler signether och eigen handschriiffther.
Vincencius Lungius eques Danus manv propria subskripsit. Niels Lucke manu propria.
Leyde breff.
Ridderne Vincents Lunge og Nils Lykke, Kong Frederiks fuldmægtige Krigshövedsmænd, tilsige Erkebiskop Olaf af Throndhjem, der nu har aflagt Troskabsed til Kongen, paa dennes Vegne i Henhold til hans udstedte Brev fuldstændig Restitution af alle tidligere havte Rettigheder, Privilegier, Friheder m. m.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 93). Begge Segl vedhænge.
Wij effther ne Vincensius Lunge och Niels Luche riddere, stormectigiste høgborne furstis och herris, her Fredrick met gudz naade, Danmarkis Wendis och Gottis konning, wdtwoldt konning thiill Norge, hertug i Slesswig, Holsten, Stormarren, och Dyttmerskenn, greffwe i Oldenborg, och Delmenhorstis, fwlmectige, och øffwerste høffuitzmend, fore hans kongelige maiestate krigx folch her nordenffieldz i thette hans kongelige maiestate rige Norge, kennis och gøre vitterligtt mett thette waartt obnebreff, att effther thii werdugiste herre, her Oluff mett gudz naade, erchebiscop i Trundhem och pawelig sedis legatt, er nw ydmygeligenn indtredt i for ne kongelige maiestatt wor aller naadigiste herris hwldskaffs mandskaffs eidtt och forplichtillsse, szom hans naadis breff ther vpaa for ne kongelig matt. wor aller naadigiste here giffuit och giortt ydermere forchlarer, saa haffue wii igenn loffuit oc tiilsagdt, och mett thette vaartt obnebreff paa for ne kongelig matt. waar aller [743 aar1532] naadigiste herris wegne, och aff hans kongelige maiestate fullde machtt loffue och tiilsiighe, for ne her erchebiscop paa liiff, ere, erchebiscopdoms godtz eigedom, preuilegers, friheders, och rettigheds i alle cristelige, erlige, redelige, oc tiilbørlige maade, att fonge aff for ne kongelig maiestatt waar aller naadigiste herre en cristeligh erligh god, mylld oc naadigh handell szom hans kongelig maiestatte eigne obnebreff ydermere forchlarer, och haffue wii, for ne her erchebiscop paa waar eigne personers vegne loffuit och tiilsagdt att altt hwes wii i szaamaade och i all annen cristeligh erlig tilbørlighett kunde raade, handle oc viide for ne her erchebiscops velffartt bestand och beste hoss for ne kongelige maiestatt waar aller naadigiste herre eller nogenn annenn ville wii oss throligenn och velvilligenn beffinde ladhe i alle maade, alle for ne artichle puncte och ord, loffue vii for ne Vincentius Lunge och Niels Luche aff for ne kongelige matts. vaar aller naad te herris fulle machtt ochzaa paa waare egne vegne, paa waar godhe cristelige thro ære, och redelighett tryggeligenn throligen och fasth att holldis skulle och att hollde wille i alle maade. Thiill vittnisbyrd haffue vii hengdtt waare jndszegle nedhenn fore thette wortt obnebreff szom giiffuet oc screffuit er i Trundhem mandag nest effther sancti Franciscj confessoris anno dominj mdxxxij.
Erkebiskop Olaf af Throndhjem erkjender i Skrivelse til Kong Frederiks Befuldmægtigede (Biskop Hans Reff, Hr. Trud Ulfstand og Hr. Klaus Bilde) Modtagelsen af deres Brev og Leide med Peder Hanssön ( Litle), hvori de begjære, at han vil möde dem paa Halvveien for at underhandle om fornyet Tilslutning til Kong Frederik; da han imidlertid allerede, för han modtog Brevet, efter Underhandling med Ridderne Vincents Lunge og Nils Lykke har svoret Kongen ny Troskabsed, beder han dem, hvis de have noget mere at forhandle med ham, at komme til Throndhjem, som han nu ikke kan forlade, da de to nævnte Underhandlere fremdeles opholde sig der.
Efter Orig.-Udkast p. Papir (med Erkebispens Haand?) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3167). Brevform; uden Segl.
Premissa amicabili salutacione cum promptissimo gratificandi affectu. Kære herrer ffinggæ [wii eders [kerligæ skriffwellse med erlig och wælbørdig swend Peder Hanssen aff hwicke wii haffwe fforstaatt ath [i ære gode herrer ere vtskickedæ høgbornæ ffyrste och herre her Ffræderich med gudz nade Danmarcs Wendis och Gottis konning vtwold konning till Norie etc. wor kæreste naadugeste herre haffwer ffor Danmarcs riges raadz raad och bøn skyld hiit inskicked eder gode herrer med h(ans) n(ades) och Danmarcs riges raadz fful [744 aar1532] magtt och beffaling ath handle med oss och alle andre ssom h. k. m. iffraa ffalne wore [i thenne och begære i ther ffore ath wii wilde møde eder paa halffwægen paa thet ath wor kæreste naadugeste herres wilie och eders ærende och beffaling kwnne ffulkommes och resen motte eder ther med fforkortes och vppaa thet ath wii mwe tess [ydermere [tryggeleger wede oss fforuared sende i oss till hande med same Peder Hansson wor kæreste naadugeste herres cristeligæ besiglde leigddæ samptt med eder gode herres eigen. Kære herrer tacke wii ydmygeligen och gernæ k. m. wor kæreste naadugeste herre som seg till naade och mildheitt haffwer ladit bewægett och tesligest Danmarcs riges raad samptliken med eder gode herrer som wortt och menigæ [Nories rigens inbyggers gangn beste och bestand wille wede. Och geffwæ wii eder [hærom [ther paa kerligen till kennæ ath nogre dage ffør wii eder skriffwelse ffingge goffwe wii oss till handell [paa k. m. wor kæreste naadugeste herres wegnnæ med erligæ wælbørdigæ mend och strenggæ riddere her Wincencius Lwngge och her Nils Lycke och efther h. k. maitt. naadeligæ och milde tilskriffuelsæ oss och menigæ Nories inbyggere tilskreffwid naade och mildheitt ath wille bewise intredde wii [i thee helge treffoldigheidz naffn ydmygeligen i ffor ne k. m. k(onning) Ff(ræderichs) huldskap manskap eid och fforplictelsæ ath wille ware h(ans) n(ade) tro och huld med ord och gerningger som oss bør ath ware wor rettæ herre och konning h(ans) n(ade) aldrig ath vnffalle vden affwende h(ans) n(ades) skade och fforderff aff all wor magtt och fformwgæ som breff ther vppaa giorde ydermere och widere fformelde och fforklare som oss fforhaapest ath ffor ne gode herrer her Wincencius och her Nils [eder gode herrer i theres skriffuelse wæll till kenne geffuæ. Ther som i gode herrer haffwe i beffaling naaget ydermere hær vdi at handle, tha er thet wor kerligæ bøn till eder ati wille vmage eder hiit till Trondem efther ty ath thee gode herrer ære hær ennw till stæde som paa wor kæreste naadugeste herres [wegne med oss handled haffwe. Ther som thet ecke hade wared tha wilde wii gernæ haffuæ møtt eder paa wægen efther eder begærelsæ [bedendes kerligæ ati thet wille haffwe vptaget i thet bestæ ath wii nw saa ey gøre bede wii eder kerligen ati [wille thet ville haffwe vptaget i thet bestæ. Kære herrer ehwor wii kwnnæ ware eder till wilie och kerligheit ther skulle i altiid ffinnæ oss wælwillig till. in Christo valete. ex monasterio Sancte Sedis prope Nidrosiam feria 3 a [proxima post Francisci anno domini mdxxxij. Sub nostro signeto.
[745 aar1532] 
Ridderne Vincents Lunge og Nils Lykke meddele Erkebiskop Olaf Kvittering for 460 Lod Sölv, som han har betalt dem ved Olaf Mogenssön, og som udgjör Afgiften af Throndelagen og Guldalen for de sidste 2 Aar, der udlöb sidstleden Michelsdag.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 95). Begge Segl vedhænge.
Wii efftther ne Vincencius Lwnghe och Nielss Lycche riddere stormect te høgborne fwrstis oc herre her Fredrick mett gudtz naade Danmarckis Vendis och Gottis konningh wdwalldtt konningh tiill Norige hertwg vdj Sleszwigh Hollsthenn Stormarnn oc Dytthmerskenn greffwe i Olldenborg och Dellmenhorstis fuldmectighe och øffwerste høffuitzmend for hans kong e ma ttz kriigisffollch her nordhenn ffielldtz y thette hans kong e ma ttz riige Norige kendis och giøre wittherligtt mett thette vortt obne breff for alle att werdigiste i gud fadher her Oluff mett gudttz naade erchebisp i Trwndhem oc pawelig sedis legate haffwer nw oss tiill godhe rede paa for ne kong e ma ttz vor aller naad te herris vegne offweranttwordett oc leffuerere ladett mett erligh oc fornumstigh mandtt Oluff Maaghennssen fire hwndretth oc sexty lott sølff som var affgiffthen aff Trwndelaghenn och Gulldalenn for thw forgangne aar regnendis indtill sancte Michells dag nw nest forleen. Thii ladhe vii for ne her erchebisp Oluff hans naadis effttherkommere erchebisper i Trwndhem oc arffwinge qwiitt fry ledige oc løsse for oss oc alle andre paa for ne kong e ma ttz vor aller naad te herris vegne for alldtt ydhermere kraff eller tiilltall om for ne thw aars affgifftt aff for ne lenn i alle maadhe. Tiill ydhermere vidnesbyrdtt henge vii vore jndzeylle nedhenn fore thette vortt obne breff giffuitt och screffuidtt ellewe tusendt jomffrwers dagh anno domini mdxxxij.
Erkebiskop Olaf fremsætter for Kong Frederiks Underhandlere, Biskop Hans Reff samt Ridderne Trud Ulfstand og Klaus Bilde, de Punkter, hvori Recessen er overtraadt, nemlig med Hensyn til geistlige Stiftelser og Embeder, den nye Læres Forkyndelse, de Norske Bilande og Len m. m., men erklærer tillige, at han aldrig vilde have sluttet sig til Kong Chri stiern, hvis han ikke havde været nödt dertil.
Efter samtid. Afskrift p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3111), jfr. m. to noget afvigende Udkast eller Afskrifter sammesteds (Münch. Saml. No. 3280 og 3984). Alle tre uden Segl. (Förstnævnte trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 87-89 og der urigtig henfört til 1531). [746 aar1532] 
Thesse ære the puncter och articler som wii goffw ether gode herrer tiilkenne Furst handgingæ wii høgbaarne ffiirste och herre her Ffrederick Danm(ar)kis Wendis oc Gottis konnung vdtuold konnung tiil Norgie etc. vor kæriste naadugiste herre paa Flenszborgzhws mett saadanne fforord ath wii vilde ware hans naade hwld och troo then stwnd hans naade holde Norgis indbiggere met Norgis lag oc gamble gode sidwenniær och then helligæ kirke hennis prelather oc personnær wiid theris ffriihedher och priuilegier hær vppaa hørde her Hans Ransow, hans naadis canceler mister Clauus och myster Johan Ffriissz Jtem proesteriet i Bergen som pleger besyttis aff ein riigens raad ær fforleent een som boor i Danmark och therfore ær nydlagd gwdz tiæneste, kirken ær forderffuid och nydbrotthen. Hennis clenodier och eygedelder som framfarnæ Norgis konnwnger och andre ædelingæ henne hade medt begiffthet ære komnæ i leygmendz hender imot recessen och riigens friiheither, Sworthebrøder cløster brand aff mett vodhe eeld och cløsterens eigedelder annammede her Vincencius Lungæ tiill seg oc ein part aff brøderne tiænæ honnom for hoffmend Jtem Nwnnesetther cløster aff sanctj Anthonij orden haffwer her Wincencius faaet aff wor kæriste naadugiste herre tiil ewerdelig engen baade med løse penninge oc faste godz domkirken i Bergen och bysp gorden ther sammestadz ære brotnæ i grwnd och then hognæ stein theraff ær førd meste parthen aff landett och therffore haffuer byspenn aff Bergenn indtagidt eith jomffrv cløster for domkirke yghen och jomffrverne ære fordryffnæ, fforløpnæ oc offwergiffnæ muncker oc prester bedrage ffatigæ sympel almwg medt theris falske lærdom fortrøstendis seg paa wor kæriste naadugiste herris beskermilsæ breff och ther offuer beskriiæ och forhaanæ bysper oc prelather Jtem bandzmend och andre vgerningz mend forswaris och beskermis aff leigmend ymodt kirkenns lag oc gamble gode sidwanner Jtem imodt Norgis lagh och cristnæ retten bliffuer och tiilstedt ath kødt bliffuer forteertt paa ffredag och andre boednæ faste dagher Jtem Castelle cløster liiggendis i Kwnggell som høirer sancti Oluffz domkirke tiill ær oss iffraa thagiidt oc forleent Jørgen Steinson Jtem Ysland och Fferøy ære forleenthe mott Norgis ffriiheither oc priuilegier i Tyskis hender Norgis riigis jndbiiggere norden fieldz besynderligen tiill skade och fforderff som haffue then vare mest behoff som faller i the land [747 aar1532] Jtem naar naagen herredag ær beraamet att stonde i Danmark, tha bliffuer hand ycke tymæligenn forscreffwen hiidt ind tiill Norgis riigis raaedh Jtem Norgis riigis leenn fforlænis offtæ moett recessens liidelsæ Jtem thette forscreffne haffue wii lathet klagidt ffor kungelige matt. wor kæriste naadugiste herre och tesligis for hans naadis stadholder her norden fieldz Eske Biilde Jtem ffor hwes orsagher som fforbenempde ære endoch att the ære imoedt hans kongg e mattz. besiglde reces wilde wii aldrii haffue fallidt hans naade iffraa hadhe ycke høgbornæ ffurste konnwng Cristiern kommidt hiidt ind i riigitt med saadannæ swaar kriigis macht och paa then stedh besindherligæ som hans naade kwnde bethagæ oss all hielp oc vmsetning som wii kwnde fforwenthe oss aff kongg e matt. wor kæriste naadugiste herre och Danm(ar)kis riigis raaedh, Jtem her Niels Lucke haffuer forwerffuidt Toutrens cløster met godz oc eygedelde aff k: m: vor kæriste naadugiste herre som wij haffue tiil ewerdelig eggenn Jtem fru Jngegerd Ottisdotter haffuer sammeleidis forweruid Reynsz jomfrv cløster tiill ewerdelig eggenn
te ssager oc orssager e(rche) b(yspen) giord ffor osz i ssakerstiet. - Swar som wij goffue b(ysp) H(ans) her Trud her Clauus B(ilde) quitt.
Hans Reff, Biskop i Oslo, Trud Ulfstand, Hövedsmand paa Varberg, og Klaus Bilde, Hövedsmand paa Baahus, gjöre vitterligt, at de i Henhold til Kong Frederiks og det Danske Rigsraads Fuldmagtsbrev have sluttet Forlig med Erkebiskop Olaf af Throndhjem paa den Betingelse, at han og hans Kapitel, Geistlighed og Tjenere skulle være fri for al Tiltale, for hvad de have gjort under Kong Christiern II. s sidste Ophold i Norge, og beholde sine tidligere Privilegier og Eiendomme.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 102 b). Alle 3 Segl vedhænge. (Sigillat. forb. m. Brev ovenfor No. 694. - Jfr. m. samtid. Afskrift p. Papir ibid. - Münch. Saml. No. 3143 -, hvorefter Brevet er trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II. S. 243-45).
Kong Frederiks Befuldmægtigede, Biskop Hans Reff samt Ridderne Trud Ulfstand og Klaus Bilde, bekjendtgjöre for Almuen i Throndhjems Bispedömme den Overenskomst, de paa Kongens Vegne have sluttet med Erkebiskop Olaf, hvorefter han atter skal nyde sit Stift og alle sine tidligere Friheder og Privilegier; Almuen skal derfor give ham og den övrige Geistlighed de sædvanlige Ydelser og modstaa ethvert Forsög paa at indföre noget nyt Regimente.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3161). Med 3 paatrykte Segl.
To Lagrettemænd paa Eker kundgjöre, at Alf Amundssön erkjendte at have solgt til Harald Eyvindssön Gaarden nordre Thorerud ved Tryterud paa Ekerstranden i Hofs Sogn i Rördal (nu paa Eker), hvis Grændser nærmere angives, og derfor at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. Conv. No. 3 Litr. A.) Begge Segl (Bomærker) vedhænge. (Se Dipl. Norv. VI. No. 343 og 353.)
Ollom mannom them som thette breff sea edher høre sendher Siiword Haralson oc Søffrin Arneson lagretis mendh paa Eker q. g. oc syne kwnnogh gørandis at medh vaarom paa nørdre Horiiene søndagen nesth effther sancte Mortens dagh anno domini mdxxxij sage wy oc hørde ja oc handher bandh tere en aff eno halwo Alff Amwndson aff andro halwo Harall Ewynson vedher kendis taa ffør de Alff at han *haffdo selth ffør de Haralde nordre Torerwds garde som ligger nesth Tryterwdh aa Ekiestrandh oc j Hoff songh i Rørdall j ffraa ffør de Alff oc hans arwingge oc wndher tider dh Harall oc hans arwyngge til æwerdelige ægo oc als affredis. Kendis oc ffør de Alff i samme handherband *æt [751 aar1532] han haffde op bwrith minste penningh oc mesthe som i kop there kom j samme handher bandh til stodh ffør de Alff at Torerwds garde æga ffrelselige norder offwer Sandbecken oc twodelan nordan før de beck til ten swnste becken j Tridervd dalæn oc op j Sandbecken før de som han nedher løper j mellan aasenne. at saa j sanningh ær trycke med var jngsegle nedan før thette bref som giort var dag oc ar som føre segger.
en breff ffor nørder Thorerudh. - breff paa Torud. -
Det i Kjöbenhavn forsamlede Danske Rigsraad underretter Erkebiskop Olaf af Throndhjem om Kong Frederik I. s Død, samt at det har modtaget hans Undskyldningsbrev for at möde til den af Kongen, Rigsraadet uadspurgt, til förstkommende 8 Juni i Nyborg berammede Herredag, hvilken Undskyldning godkjendes, hvorimod han anmodes om at sammenkalde et Herremöde i Norge, hvortil nogle Danske Rigsraader ere villige at indfinde sig, og hvor Tiden og Stedet for en for begge Riger fælles Herredag kan aftales; hvad Ridderne Trud Ulfstand og Klaus Bilde have aftalt med Erkebispen foregaaende Aar, stadfæster nu det övrige Danske Rigsraad og beder Erkebispen selv sörge for Ordningen af de geistlige Sager, hvortil Samtykke paa Forhaand meddeles. I Tilfælde af fiendtligt Anfald paa Norge loves der Undsætning.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3239). Helark; Brevform, udvendig forseglet med 15 Segl. (Trykt i Aktstykker til Nordens Hist. ved C. Paludan-Müller, 2 Saml. S. 8-10).
Syncerissima et fraterna salutacione premissa. kiere herre metbroder oc synderliig gode wen giffue wij eder kierligen tiilkiende att kon: maitt. vor kiereste nadige herre er nw dødt oc her aff verden kallett (gud almectigste hans siell haffue) oc som wij forstandet haffue, haffde hans nade berammet oc forscreffuit en herredag met menige Danmarcks oc Norges riiges raadt vtj Nyborg att stande schulle hellig trefoldighetz søndag først tiilkomendes. Tha kiere herre effter forbeneffnde leylighedt wij nw her i Kiøpenhaffn forsamblede vore kom oss tiil hande ett eders breff mett eders eget budt her neder forsendt Danmarcks riiges raadt tiilscreffuit oc en copie ther hoss aff thet breff i vor kiereste nadige herre tiilscreffuit haffde lyendes atj tiill for ne herredag for atskillige sagers skyldt icke poo for ne tiidt komme kwnde, Huilcken herredag vor kiereste nadige herre Danmarcks riiges raadt watspurdt forscriffue oc forkynde lodt. Strax wij thet formerckte, kwnde wij vell besinde oc offuerweye att thet icke vell mweligt var i eder [752 aar1533] saa korteligen her neder i thesse landz ende giffue kwnde. Oc ther som wij icke eders scriffuelse dess forinden fonget haffde wilde (wij) dog gierne haffue hafft eder ther vtj hoss vor kiereste nadige herre wndskyldt. kiere herre effterthii allis vor koning som wij foreberørde oss nw effter guds vilge frakallet er, bede wij kierligen oc begiere atj vele tiil eder forscriffue menige Norges riiges raadt oc huadt aff adell oc knaber ære mett nogre achte raadmendt effter eders egen gode behaffning oc villie, tha for thennom att berette huorledes eders oc vor leilighed seg nw begiffuer oc met thennom raadsla thesse twenne riiges oc theres indbyggeres gaffn beste oc bestandt som wij eder alle fulkommelige tiilthro, oc ther tha met Norges riiges raadt att forhandle oc beslutte en almyndelig herredag her ind i riiget met thet aller første att besøge oc ther effter giffue oss scriptligen tiilkiende nar, poo huadt tiid oc stedt eders oc the andre gode herrers leilighed seg ther tiill best begiffue kandt, Ville wij menige Danmarcks riiges raadt rette oc skicke oss altingeste effter eders gode vilge samme herredag att besøge oc tha met eder oc flere Norges riiges raadt (nest guds hielp) ther forsamblede vorde betracte oc offuerueye thesze twenne riiges gaffn langsomelig velfardt oc bestandt som eder oc oss alle poo begge siider alsomstørst magt poo ligger. Ther som thet eder behaffuer att wij nogre aff Danmarcks riiges raadt tiill samme herredag som i vtj Norge hollendes vorde forsckicke schulle tha vele wij ther vtj skicke oss effter eders vilge bedendes kierligen atj vele oss tiilforn betymeligen tiilkiende giffue poo huadt tiidt oc stedt i samme herredag achte att holle om i nogen aff oss tiidt begierendes ære, kiere herre som eder vell fortencker att erlige velburdiige mendt oc strenge riiddere her Truget Wlffstandt oc her Claus Bilde Danmarcks riiges raadt vore nw i neste forledne aar vpskicket tiill eder oc menige Norges riiges raadt met fwld magt aff for ne høgborne første vor kiereste nadige herre oc menige Danmarcks riiges raadt oc siiden the hiidt igen komme haffue the her tiilkiende giffuit huorledes then handell eder oc thennom emellom seg forløffuenn er. Tha giffue wij eder kierligen tiil kiende att hues the gode mendt eder i samme ærende loffuit oc tiil sagt haffue vele wij met menige Danmarcks riiges raadt att thet ved alle syne puncter oc articler eder wbrødeligenn holdes schall, oc hues brøst som her tiil (thes vær) met kircker oc closter skeedt er bede wij atj thet selffue i en god christelig skickelse igen bestille oc reformere ville som thet bør att vere før i eder hiidt i riiget giffuendes vorde wij vele thet mett menige Danmarcks riiges raadt saa forhandle att hues god skickelse i ther poo giøre schall vedt magt bliffue i alle mode. Kiere herre ther som nogre [753 aar1533] Norges riiges indbyggere dess emellom nogen anfichning (thet gud forbiwde) finthligeruiss finge att thet motte Danmarcks riiges raadt ylendes tiilkiende giffues, ville wij tha rette oss effter att komme eder tiil hielp trøst oc wndsetning mett alsom største magt som wij eder vore kiere metbrødre pliictuge ære forseendes oss om behoff giøres i liige mode tiill eder. Cum his reuerendissima paternitas vestra deo optimo maximo felicissime sit commendata. Ex Haffnia die beatj Marcj euangeliste anno domini mdxxxiij nostris sub signetis.
Torbernus Biilde dei gratia archielectus Lundensis Joachimus Rønnow eadem gratia electus Roschildensis Magnus Gøye magister curi/,e/. Tygo Krabbe marschalcus cum c/,e/teris regni Dani/,e/ consiliarijs nunc Haffnie congregatis.
Reuerendissimo in Christo patri domino Olauo ecclesi/,e/ Nidrosiensis archiepiscopo apostolice sedis legato fratri et amico nostro syncerissimo.
Joachim Rönnow, udvalgt Biskop til Roskilde, takker Erkebiskop Olaf af Throndhjem for hans Brev, hvorpaa han for Tiden er hindret fra at svare yderligere, end han i Forening med det övrige Rigsraad allerede har gjort, udtaler Haab om snart personlig at træffe ham og gjöre hans Bekjendtskab samt tilbyder ham sin Tjeneste.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3249). Brevform; Halvark med udvendig Forsegling.
Syncerissima et fraterna salutacione premissa. kiere herre broder oc synderliig gode wen finge wij nw eders kierlige scriffuelse mett eders eget budt for huilcken wij eder stoerligen betacke, saa kiere herre giffue wij eder kierligen tiilkiende att wij mett the gode herrer Danmarcks riiges raadt her nw forsamblede haffue tiill eder forscreffuit [754 aar1533] hues leilighedt seg her i riigett begiffuer, som i vtj samme scriffuelse vell forfarendes vorde, oc ere wij ther fore nw behindrede i mange merckelige werffue oc ærende saa wij nw paa thenne tiidt tiill eder ydermere endt som vtj samme Danmarcks riiges raadz scriffuelse berørdt er, forscriffue kwnne, fforhobes oss dog nest guds hielp att wij snarligen selff eder tiil ords komme schulle, tha att forhandle om alle ærende oc ydermere att giøre kwndscaff mett eder, Huor wij kiere herre i noger mode kwnne være eder tiill godwilge oc kierlighedt i thesse landz ende vele wij thet gandze villigen oc gierne giøre som i vor egen kødelig broder vore, ther moo i eder fasth tiil forlade, oc altiidt gierne giøre hues wij wide eder lefft oc tiill vilge er, Reuerendissima paternitas vestra jn Christo valeat. ex Haffnia die beatj Marcj euangeliste anno dominj mdxxxiij nostro sub signeto.
Joachimus Rønnow electus episcopus Roschildensis.
Reuerendissimo jn Christo patri domino Olauo ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo apostolice sedis legato fratri et amico nostro charissimo.
Electus aff Roskiildh.
Hr. Tyge Krabbe, Danmarks Riges Marsk, underretter Erkebiskop Olaf af Throndhjem om, at han paa Grund af Kong Frederik I. s Död ikke har kunnet udrette de ham til denne givne Erender, og beder Erkebispen, der ikke har kunnet indfinde sig til den i Nyborg berammede Herredag og ikke heller formodes at kunne komme til Herredagen i Kjöbenhavn ved Pintsetid (1 Juni), om tillige med det Norske Rigsraad snarest muligt at komme til Kjöbenhavn, efter betimeligen at have varslet det Danske Rigsraad, samt imidlertid selv söge at raade Bod paa det tiltagende Lutheri m. v.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3221). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Mynn ydmige veluillig kiærliig helsenn etther nadis verdighet altiidt ydmigeligen forscreffuett medt vor herre. Kiere her bispenn gode besønnerliige vbekientt ven tacker jeg etther nade gantske k en fore etther nades gode scriffuelse som etther nade meg tilscriffuer hues jeg k enn ville forskylle aff alt i myn mactt er. Skall etther nade jngen tuiffell haffue ther paa. Kiere her biispen om the ærinde oc verff etther nade meg om tilscriffuer att jeg paa etther nades vegne forhandle skullde hoss konninglig maiest. vor kiereste nadigeste herre saa giffuer jeg etther nade k en tilkiende att then almectigeste gudt haffuer nu kallett [755 aar1533] hans nade aff thenne verden till syn nade then almectigeste euige gudt seg offuer hans nades siell forbarme, kiere her bispen saa kandt jeg vdij sliig made jcke forhandle etther nades verff som etther nade meg til trode oc jeg gantske giærnne aff all myn mactt giortt vilde om leyligheden seg saa begiffuett hade. Men jeg formoder etther nade snarliigen kommer till hande mennig Danmarcks riiges raads oc myn scriffuelse medt vdij huilcken etther nade yttermere forfare kunde huadt mennig riigens raads villie oc begiering er till etther nade vdij then leylighedt som seg nu begiffuer. Oc formercker jeg vdij then scriffuelse som etther nade meg tilscriffuer sambledes vdij then scriffuelse som i screff vor nadigeste herre till saa etther nades beleglighedt jcke giffuer seg att kandt komme till then almyndig herredage som forscreffuett var vdij Nyborg saa giffuer jeg etther nade k en tilkiende att ther nu er berammett en almyndig herredage att stande skulle vdij Kiøpenhaffn pintse søndag oc kandt jeg vell tro att etther nades leyliighedt jcke heller kandt begiffue seg att saa hasteligen komme till then herredage men kiere her bispen meg tøcker gantske raadeliigtt være att etther nade medt menigtt [Norges riigens raadt ville være fortenktt thet første mugeligtt kandt være paa foraarett oc giffue etther her nedt till Kiøpenhaffn oc saa betimeliigen scriffue Danmarcks riiges raadt till att vij medt etther kunde ther forsambles oc bliffue offuer ens medt vortt vessen oc gamble forbundt som vell tilbørliigtt er oc etther nade medt oss alle mactt paa ligger. Sambledes att etther nade medt the gode herrer Norges raadt ville offuer veygge thenne leyliighedt nu paa ferde er som vy alle etther fuldkommeliigen tiltroff. Kiere her bispen er ther nogen brøst paa ferde enten medt the Lutthers prester eller anden gallyndt vessen tha kandt etther naade ther vell finde raadt till jnden then meddell tiidt. Kiere herre jeg vedt jntett sønnerligtt att scriffue paa thenne tiidt men vdij alle the made jeg aff all myn mactt kandt ramme etther nades oc Norges krones beste oc bistandt skall etther nade ther till finde meg ganske villiigen. Her medt etther nades verdighedt gud almectigeste beffalendes till euig tiidt. Ex myn gardt Vegholm mandagen fore Philippi et Jacobj mdxxxiij.
Tyge Krabbe riidder Danmarcks riiges marsk.
Verdiige fader oc herre medt gudt her Olluff erchebiscop y Trondhem oc paffuelig sedes legatt syn besønnerliigenn gode ven ydmigeligen oc k enn tiilscreffuett.
Her Tiige Krabbis breff.
[756 aar1533] 
Det i Kjöbenhavn i Anledning af Kong Frederik I. s Död forsamlede Danske Rigsraad melder de Norske Rigsraader Nordenfjelds, at det i Henhold til det mellem Rigerne bestaaende Forbund har berammet en Herredag i Kjöbenhavn til St. Hansdag næste Aar for at underhandle om Kongevalg og Rigernes övrige fælles Anliggender, hvorfor de anmodes om at indfinde sig dertil og imidlertid lade alt, hvad der angaar Slotte og Len, forblive i sin nuværende Stilling.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3240). Brevform; Helark m. 9 geistlige og 11 verdslige Rigsraaders Segl i to Rader. (Trykt efter en Afskrift i Nye Danske Magazin II. S. 222-23).
Syncerissima fraterna nostra dilectione cum debitis reuerentia et honore in domino premissa. Kierre herrer brøddree oc sønderlige gode wenner. Som i alle hørt, spurdt oc wden twiffwell well forfarret haffue at gud alsommectiste haffuer kaldet aff thenne forgienggelig werdenn høgbornæ førstæ konung Ffrederich etc. alles wor herre oc konning hues siell met alle christnæ siellæ then alsommectistæ gud werdes tiill seg myldeligenn offuer atforbarmæ, ffor huilckenn leylighedt skiildt wii alle Danmarcks riiges raadt haffue nu wdj thesse dage wereth her forsamblede wdj Kiøpnehaffnn om thesse begge riigers Danmarcks och Norges langsom bestand att offwerwegge och raadslaa, Tha effther thet forbundt breff oc besegling som giordt oc ganggen er, emellom forbeneffde riigher, at nar nogen konnung døø oc affganggen er, bøør oc schullæ begge rigernes raadt Danmarcks oc Norges tilsammen atkomme, athandle thale oc beslutthe om koriing oc wdueldelsze hwem thee tiill riiget samtycke och wdwelliigge willæ som samme recessze ytthermere indehalder oc wdtwisser, Haffwe wii nw ther forre wdj thee helligge trefoldighedtz naffn alle Danmarcks raadt berammet oc samtyckt en almyndig herredag atbesøghe och stande her wdj Kiøpnehaffnn aff begge riigernes raad, sanctj Hans baptiste dag eth aar her effther først kommendes, tha om alle ærinde begge riigernæ alsommesth andrørindes erre, handle tractare och beslutthe. Thij kierre herrer oc wenner betthe wii etther alle kierligenn oc gernæ forre saadannæ for ne merckeliighe orsagher oc leylighedt skiilldt, at i for ne herredag willæ wellgiørre och besøghe, forre begge riigernes och theres indbygghers wellfardt oc bestand skiildt. Nar gudh wiill i met oss saa tiill sammen forsam- ledes wordhe: willæ wii tha gernæ alle tilhielpe wdj for ne herredag atbetencke, raade, offueruegge och beslutthe hwes for ne riigers bestæ gaffnn oc langsom beestandt werre kandt szaa altinges nest gudz hielp maa kommæ oc skickes tiill end godt endhe, at i ther forre villæ ladhe etther welluilligenn findes, at alle slott slotzloge och kronens [757 aar1533] leenn Bergenhwes oc andree bliffue saa standendes wforwandlede ther wdj riiget saa well som herr saa lengge i met oss tilsammen kommendes wordher thet ville wii gernæ och kierligen met etther forskylde, Kierre herrer oc venner wdj huilcke maade wij kwnde werre etther tiill willig och kierlighedt, viide oc ramme etthers och riigens gaffn och bestandt ville wij thet altiidt gernæ giørre. Jn Christo valete. Ex Haffnea feria quarta intra octauas corporis Christj anno etc. mdxxxiij. Nostris sub signetis.
Consiliarij regnj Daci/,e/ iam pridem Haffni/,e/ congregatj.
Reuerendissimo reuerendisque jn Christo patribus ac dominis archiepiscopo episcopis, prelatis, ceterisque strenuis militibus et militaribus regnj Noruegie consiliariis Nordenfeldtz constitutis fratribus et amicis nostris syncerissimis.
Joachim Rönnow, Electus til Roskilde, underretter med Henvisning til et tidligere Brev Erkebiskop Olaf om Berammelsen af en almindelig Herredag til förstkommende St. Hansdag til Afgjörelse af Kongevalget og anmoder ham om at indfinde sig tidligt til forudgaaende Forhandling af andre Sager, tilbyder sin Hjælp med at skaffe ham Herberge og sender en Afskrift af nogle af det Danske Rigsraad fattede Beslutninger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3250). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Syncerissima et fraterna salutacione premissa. kiere herre broder oc synderliig gode ven. Som eder vell fortencker att wij noger føge tiidt forleden screffue eder tiill om hues leylighedt her i thesse lande seg begiffuer, huilchen forscriffuelsze oss icke poo twill att eder io nw tiilhende kommen er saa kiere herre giffue wij eder kierligen tiilkiende att menige Danmarcks riiges raadt her nw forsamblede haffue forberammett oc besluttet en almyndiig herredag sancti Joannis baptiste dag nest kommendis att stande schulle att begge riiges Danmarcks oc Norges raadt moo forsambles, tha att offuerweye raadzslaa oc endreg [758 aar1533] teligen beslutte huem gudt almectigste indskiwder oc tiilføger begge riiger att anamme oc vndfange tiill herre oc koning etc. Bede wij kierligen oc raade fuldkommeligen atj vele giffue eder hiidt neder tiill landet noger god tiidt før samme herredag begyntt bliffuer for atskillige ærende oc leylighedt skyldt ther magt poo ligger, som wij eder tha tiilkende giffue vele oc ydermere forhandle, Wij forsende nw tiill eder her hoss forbeseglt noger puncte oc article som menige Danmarcks riiges raadt nw i thenne herredag forhandlet oc besluttet haffue som i selff vell forfare kwnne, Tiiden vor nw saa kort, ellers vilde wij forsendt eder ydermere hues handell seg her forløben er men vele dog nest gudz hielp nar i her neder komme, eder i alle ærende vnderwisze, kiere herre ther som i vele forscriffue tiill oss eller sende budt att lade forbeskicke eders herberge oc kammer, vele wij gierne eder tiill vilge ther wdj velwillige befindes. Oc huor wij i the oc andre mode kwnne være eder i thesse landz ende tiill godwilge oc broderlig kierlighedt vele wij altiidt gierne giøre, R(euerendissima) p(aternitas) v(estra) in Christo valeat. ex curia nostra Haffnensi feria 2 a intra octauas visitationis Marie anno etc. mdxxxiij.
Joachimus Rønnow electus episcopus Roschildensis.
electj Roskildensis.
Det Danske Rigsraad opfordrer i Henhold til sit tidligere Brev Erkebiskop Olaf af Throndhjem til i Forening med de övrige Norske Rigsraader at möde ved den til næstkommende St. Hansdag i Kjöbenhavn berammede Herredag for at afgjöre Kongevalget og andre for Rigerne og Kirken vigtige Sager.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3243). Brevform; udv. forsegl. med 16 Segl i 2 Rader. (Trykt i C. Paludan-Müllers Aktst. t. Nordens Hist. 2 Afd. S. 10-11).
Syncerissima et amicabilj salutacione cum debita reuerentia et honore premissa, kære herre synderligh gode wen szom edher vell fortencker att wij sistes schreffue ether tiill om leylighed seg nw begiiffuer her wdj riigitt, begerindes attj fordj mett menighe Norges raadtt geystelig och wersliige besøghe wille mett oss her wdj riigitt en almendeliig herredag szom nw forrammett er att stonde skall sancti Hans baptiste dag nesth tiilkommendes her wdj Køffuenhaffn, tha att kesze [759 aar1533] och kore en herre och konningh szom thesze thwennæ riighe och oss alle tiill nøtthe och bestand ware kandtt, Tesligest wdj andhre maade att offwerwege, betragthe, och alwerligen besynde thesse thwennæ riiges och thess indtbyggeres besthe, gaffn, och bestandtt, och besynderligen then hellig kirkes, szaa att nesth gudz almegt. hielp hobess oss attj mett oss och wij mett ether mwe ighen wpkommæ en goedt tiilbørliig skick och regemente, i then hellige kirke, szom wore framfarne forfædre och gode foreldhre brwgitt och hollitt haffue for oss, szaa bede wij ether end nw kærligen och gernæ attj wille retthe ether effther saadan herredagh att besøge paa thiid och stedt szom for t staar, Thillskyndendes the andhre gaade herrer och prelather och gode mendtt ethers mettbrødre, att the thesligisth giøre wille, hwilkett wij altiid kærligen och gernæ forskylle wille, mett all bestandt och tiilbørlighed i huess maade i oss tiilsigendes wordhe, Cum his valeat reuerendissima paternitas vestra fausta et longeua. Ex Haffnia ipso die sanctj Canuti regis et maritris anno domini mdxxxiij nostris sub sigillis et signetis.
Regni Datie consiliarij jam Haffnie congregatj.
Reuerendissimo in Christo patrj ac domino domino Olauo alm/,e/ Nydrosiensis ecclesi/,e/ archiepiscopo, sedis apostolic/,e/ legato, amico nostro syncerissimo.
Det Norske i Bod i Romsdalen forsamlede Rigsraad opfordrer Kong Gustav af Sverige til at lade fuldmægtige Afsendinge möde ved den til næstkommende St. Hansdag i Kjöbenhavn i Anledning af Kong Frederik I. s Död berammede Herredag, hvorom ogsaa det Danske Rigsraad antages at have underrettet eller ville underrette ham, da mange vigtige Sager ville blive forhandlede, der ogsaa ville kunne angaa Sverige.
Efter samtid. Afskr. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3248). Brevform; Helark uden Segl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I. S. 350-52).
Høighe stormectige kongh nadige herre och gwnstige gode naboo nest allys vor ydmyge och kerlige tienestis erbedingh verdes etthers nades kong e matt. att ville viide att effther the sørelighe och iammerlige och icche tiill fwlle beclagelige tyender som vii thes ver vdj sandingen nw hørtt spurtt och forffarytt haffue hwreledes gud all [760 aar1533] sommectigste aff thenne elendige verdhenn haffuer esketth och kallett then høiglofflige christelighe myllde och fromme herre, her Fredrich mett gudtz nade Danmarchs Vendes oc Gottes koningh vdwalld kongh tiill Norige hartwgh i *Sellszwig Hollstenn Stormarnn oc Dytmerskenn greffwe y Olldennborg och *Dellmemhorsth alles vor kæreste nadigste herre høigloffliche ihwkomellses thes siell glede nade oc fryde gud vdj ewighett tha haffuer for sligh mercheligh drabelig land riige och vndhersotter andligghendes leyligheds skylldh verdigste verdige fædre strenge riddere och gode mend Danmarchs riiges raad vor kerre herrer brødre och gode venner och vii effther thet vprictige och christelige forbwnd och enighett thesse twenne riige Norige och Danmarch imellom i fra langsomelig thiid och gammell herkwmst vprett forhandlett bebwndnitt oc besluttett endrecteligen vdj the hellige treffolldighetz naffn forrammitt etth allmyndeligtt herremøde thesse for ne twenne rige imellom som nest gudtz hiellp nw sanctj Ioannis tiid midsommer nest tilkommendes vdj Kiøpenhaffn skall stande hwillchet vii vtwifflendes ere for ne vore kerre mettbrødre Danmarchs riiges raadt haffuer etther nades kong e maitt. forwittherligtt giortt eller och snarligen forwittherligtt giørendes vordhe, vill tha vdhenn alld twiffuell merchelige drabelige oc victige handlinger fore komme moo vell skee høigre och mercheligere end vii nw besinde kwnne som icche alleniste thesse twenne riige Norige och Danmarch mend och etthers nades kong e høigmectighett thet lofflicche konge riige Swerige och thess menige vndersotthe och indbyggere høigeligen och mercheligen kand anliggendes vere tiill alld ydermere forbwnd och venlig samdrectighett om nogett thesse trenne riige ydermere andkomme kwnne i efftherkommende thiidher, Vare ther fore vell vor ydmyge begere och kerlige raad etthers nades kong e høigmectighett villde for thesse trenne rigers oc thess vndhersottes ewiige bestand och langsomme vellffartt skylld afferdige oc nedherskicche till for ne herremøde noger synd kong e maittz. fuldmectige och fwlmyndige ambasiather som paa etthers nades kong e høigmectighettz och Sweriges krones vegne fwlldmecteligen om forbeneffnde drabelige och merchelige leylighedher raade offwerweyge betracte och forhandle kwnne. Thett ville vii saa vdj enn ydmyg kerlig oc god bestandig vellmening etthers nades kong e maitt. forestillett och kerlige raadt haffue, forseendes oss oc ganskeligen vtwifflendes nw midler tiid oc alltiid oss tiillfforladendes alltt gott naboskaff aff etthers nades kong e høigmechtighett och etthers nades vndhersotthe hwillchet vii vdj lige slig maade i alld tilbørlighett imod etthers nades kong e maitts. och etthers nades vndhersotthe ydmydeligen gerne forskylle och bewiise ville, Beffallendes, [761 aar1533] etc. Datum i Boed i Rwmssdall torsdagen nest fore natiuitatis Marie anno domini mdxxxiij.
Copie aff thet breff ssom konung Gøstaff bleff tiilscriffuidt aff Budh.
Det Norske Rigsraad, forsamlet i Bod i Romsdalen, samtykker ved Brev til det Danske Rigsraad i den til Kjöbenhavn förstkommende St. Hansdag i Anledning af Kongevalget efter Kong Frederik I. s Död berammede Herredag, uagtet det ikke forud har været kaldet til at fatte Beslutning om Fastsættelsen deraf, sender Afskrift af et Brev, det i Anledning af Herredagen har tilskrevet Kong Gustav i Sverige, og erklærer med Hensyn til Slotslove og Len at ville rette sig efter Landets gamle Skik.
Efter samtid. Afskrift i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3917). Brevform; Helark uden Segl.
Sincerissima fraterna nostra dilectione cum debitis reuerentia et honore in domino premissa. Kerre herrer brødree och syndherlige gode venner. Som y oss noger thiid sidhenn forleenn alle samptelighenn tyllschreffwett och forwittherligtt gyortt haffwe the jammerlige sørelige och icche thyll fwlle beclaginde tyendher hwrledis gwd alsswoldiste høigmectiste høigborne fwrste och herre her Fredrick mett gwdtz nade Norigis Danmarchs Vendis och Gottis kongh hartwgh y Sleswigh Holsthenn Stormarnn och Dyttmerskenn greffwe vdj Olldhenborgh och Delmenhorsth alles vor keriste nadige herre och kongh aff thenne forgengelige elende verdhenn eskett och kallett haffde hwes syell gwd allsommectiste nade fryde och glede ewindeligh, kerligenn oss paa thet kerlige och standafftyge forbwndt och enighed som gyortt och gangett er thesse twenne lofflighe kongh ryge Norighe och Danmarch imellom, paamyndendis och formanindis etc. Tha for sligh merchelighe och drabeligh thesse twenne righe mercheligen och høygeligen andliggendis leylighedhers skylld saa och andseendis forbeneffnde kerlige standafftyge forbwndt och enighett etthers herredom och oss endrecteligen vdj fraffalds vor retthe *herrers och kongs om enn ny herre och kongh att offwerwege tracthere raadslaagh och forhandle skwllendis, formelldendis, dogh hwertt ryges raad effther samme kerlige forbwndtz indehold och lyellsse segh siitt frii koor och stemme forbehollendis. Haffwe wy therffore nw vdj the helligetreffoldighetz naffnn aldh Norigis riigis raad endrectelighenn bewyllgett och consentertt wdj thet allmyndeligh herremøde som stande skall vdj Køpnehaffnn sanctj Hans baptiste dagh myd [762 aar1533] sommer nesth kommendis som oss dogh villighen bode sampttheligen haffde attfforramme bwrdth hwyllchet herremøde vy *vdhenn midler thiid nogett mercheligtt drabeligtt och nochsomptt forffalld oss thet bethaghendis vorder, alle enndrecteligen gerne besøghe vylle. Tha mett etthers gwnster och herlighedher att raade offwerwege betracte forhandle och beslwtte om thesse twenne rigers Norige och Danmarchs och thess menige indbygghers gaffnn beste ewige bestand och langhsomme velffartt effther som oss tha gwd synd nade och retth forstand forlenindis vordher. Hwylchenn vor meningh wy och kong e høigmectighett aff Swerige mett vortt eygett bwdh tylschreffwet haffwe effther som thenne varafftige copie aff samme breff her indhe beslwtthet indeholdher och formellder. Kerre herrer och brødre som y och røre vdj etthers schriffwelse om the slottzloger och forleninger her y rygett begerendis thennom tyll for ne allmyndelige herredagh vfforandrede att mwe bliffwe tha vylle vy nesth gwdtz hielp ther vdj oss effther thette ryges gamle fryhedhers skich oc ordnwngh vell vide att skicche och holle oss tylbørligen. Kerre herrer och venner vdj hwadsomheltsh maade vy kwnne vere etther thyll vyllge och kerlighett vylle vy allthyd godwyllige tyll beffwndene vere. Jn Christo valete. Ex Boed.
Copie aff eth breff til Dannemarchs riigis raad.
Kong Gustav af Sverige udtrykker i Skrivelse til det Norske Rigsraad sin Sorg over Kong Frederik I. s Död, meddeler, at han ingen Underretning har modtaget fra det Danske Rigsraad om Herredagen i Kjöbenhavn, men erklærer sig villig til at gjöre, hvad der kan tjene til alle tre Rigers Bedste, og anmoder om Rigsraadets Bistand for dem af hans Undersaatter, der have Krav at gjennemföre i Norge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3207). Brevform; Helark m. Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I. S. 352-53).
Gøtstaff medt gudz nådhe Suerigis och Göttis etc. konung.
War synnerlig gunst och kerlige helsan altijd til förende etc. Werdige fädher strenge riddere och erlige godhemen wij haffue för någhon tijd sedhan vnfongit idhers scriffuelse j huilke wij fornummit haffue the clagelige och sorghelige tiender j spordt haffue aff idher framledhne herra och konung högboren förste och herre her Frederick fordom Danmarks Wendis och Gottis konung vthuald konung til Norige [763 aar1533] hertogh vthi Sleszwich Holsten Stormarn och Ditmersken greffue j Oldenborg och Delmenhorst, huess siel sigh gud milleliga öffuer forbarme och är oss sådane tiender ganska vbehaghelige och haffue j then motto med idher itt stoort medlidende fortij wij ther mist haffue wår godhe wen och käre nabo doch moste all ting skee epter gudz godhe behagh och wilie, ty som scrifften sigher tå haffue wij här ingen wäractigh städh etc. Ytterligere som j erlige godhemen giffue oss til kenne ath for slike wictige merckelige rijkens leghenheter skyl haffua the godha herrar Danmarcks rijkis rådh hafft theris fulmyndige ambasiater in j Norigis rijke til idher och beramat och beslutit ytt almenneligit herremöte in på föråret som stonda skall j Köpenhaffn på sanctj Johannis baptiste tijd nest komandis ther tå formodhendis är j samma herremöte ath bliffua forhandlat dråplig och wictig ärende som thenne trenne rijken mykit anrörendis äre, och formodhe j godhemen ath wij aff for de Danmarcks rijkis rådh vm samma möte på thenne tijd anlanget och besöcte äre, så giffue wij idher ther vppå kerligen for suar ath wij än nu icke forstondit haffue aff Danmarcks rijkis rådh vm någhot möte som förberö(r)dt är, doch när wij ther vm besøcte worde och thet tesse rijken kan wara til roligt och fridsamligt bestond finner man oss altijd benäghen tijl och göre thet gerna så mykit som til oss står, teslikis och så som j röre j godhe herrar atj forsee idher til oss vm alt got etc. så kenne gud ath wij icke annerlunde til sinnes äre, vtan huar wij kunne wara idher til wilie göre wij gerna, och begäre athi wele göra wåra vndersåter thet samma igen ath wåre godemen fruer och jomfruer som någhot tiltal haffua til någhon ther j landit at them motte widherfares så mykit som skal skäl och rett är, Jdher her met gud befalandes. Aff wart slott Stocholm jn profesto Martini arom etc. mdxxxiij vnder wart secreth.
Werdigste werdighe fädher strenge riddere och erlighe godhemen Norigis rikis rådh wåre synnerlighe godhe wenner.
K: G: breff.
Det Danske Rigsraad erkjender med Hr. Klaus Bilde at have modtaget det Norske Rigsraads Skrivelse, hvori dette lover at indfinde sig til Herre dagen i Kjöbenhavn St. Hansdag 1534; uagtet det ansees ufornödent, oversendes det i denne Anledning begjærede Leidebrev.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3246). Brevform; udvendig forseglet med 12 Segl i 2 Rader. [764 aar1533] 
Sincerissima fraterna nostra dilectione cum debitis reuerentia et honore jn domino premissa. Kiere herrer brøder oc søndherlige gode wenner giffue wij etthers herdom kierligen tiill kiende at erlighe welbyrdige oc strengh ritther her Claus Bylle høffuitzmand paa Baahuss war kiere mettbrodher haffuer antuordit oss etthers herredoms breff oc skriffuelsze szom i oss tilskreffuit haffue wtj huilcken etthers skriffuelsze i tiill kiende giffue atj wille besøge thet almyndelighe hermode szom beramit er atstande wtj Kiøpnehaghen nw sanctj Hans dag mythszommer fiirst komendis mett flere artickler szom samme etthers skriffuelsze wdwiszer for huilcken etthers skriffuelsze oc weluillighet wij etther kierlighen betacke oc wille oss wtj lige oc større made wtj all tilbørlighet emoedth etther beffinde lade, Haffuer oc for ne her Claus Bylle giffuit oss tilkiende at etthers herredom er begerendis war frij felige secker oc christelige leygdhe nar i samme hermode besøghe skulle tha forsee wij oss at samme leygdhe icke skulle were etthers herredom behoff wtj nogre made doch effther etthers begier skicke wij etther herdom samme war frij felige secker och cristhelighe leygdhe oc wille wij oss wtj alle made emoed etthers herredom troligen weluilligen oc tilbørligen beffinde lade szom oss bøør atgiøre emoedh war kiere mettbrøder thet gud kiende. Jn eo valete semper felices. Datum ciuitate Otthoniensi ipso die beate virginis anno etc. mdxxxiij. o
Consiliarij regni Danie pro nunc Otthonie congregatj.
Reuerendissimo reuerendisque jn Cristo patribus ac dominis archiepiscopo episcopis prelatis strenuisque militibus ac militaribus regnj Noruegie consiliariis dominis fratribus ac amicis nostris sincerissimis.
Det Danske i Odense forsamlede Rigsraad udsteder efter Begjæring Leidebrev for det Norske Rigsraad i Anledning af den til förstkommende St. Hansdag i Kjöbenhavn berammede Herredag.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 103). Har havt 22 i 2 Rader vedhængende Segl, hvoraf nu No. 19 og 22 mangle. (Jfr m. Afskrift p. Papir ibid. - Münch. Saml. No. 3247 -, hvis Afvigelser kun ere orthographiske). [765 aar1533] 
Wij Danemarcks riigis raad biscoper prelather riddere *riddhermemdzmend her nw wtj Odennszøø for[samlede giøør alle wittherligt oc kienndis mett thette wart opne breff atwj effther werdigiste werduge feders: strenge ridders oc godemendz Norgis riigis raadtz beghere, haffwe wndt oc giffwit oc nw met thette wart opne breff wnde oc giffwe for ne werdigiste werdige feddre biscoper prelather ritthere oc godemendt Norgis rigis raad alles war frij felighe secker oc cristhelige leygdhe, szaa at the frij felighe seckerre oc wbehindrit maa oc skulle besøghe thet almyndelige hermoedh szom nw berammit er atstande wtj Kiøpnehaghenn sanctj Hanns dag myttszommer fiirst komenndis, oc ther atuere oc bliffue szaa lenge samme hermode warer, oc ther atraade handle oc thaale om beggis thesze rigers oc theris indbøggers geistlighe oc werdslige frihedher oc preuileger besthe oc bystandt, oc siden frij felighe secker oc wbehindridth hiem wtj Norgis righe eghenn mett swenne hesthe harnsk skyb skøøtt oc alt andit hues the haffue mett atffare, inthet wndherthagit wtj nogne made wbehindrit wfforargit [oc wfforrettit aff oss oc alle andre szom for war skyld wille oc skulle giøre oc lade. Sckedhe seg szaa huilckit gwdh nadelighen affwende ath nogne the gode herrer Norgis rigis raad hende noghen hyndher skade eller forffangh szaa lenge the ere wtj samme regsze, anthen at the bleffue slagne greffne behindre eller offwerffaldenne tha wille wij oc skwlle alle oc huer serdelis menuge Dannemarcks rigis raad were forpligthet ataffwerghe aff war ytthersthe macth oc formughe wiidh allis war cristelige traa oc loffwe oc ther wtj szaa beuisze oss mett all bewillighedh lighe szom thet oss selffwe paagielle. Tiill huess ytthermere wydnisbird haffue wij ladith henghe ware indszegler nedhen thette wart opne breff. Giffuit wtj Odenszøø war frwe dagh presentationis anno domini mdxxxiij. o
Copie aff leiden. - Dannem(a)rkx riigis raadtz breff. - Dannem(a)rkx riigis raadtz leyde. - Her Trudt Wlffstannd.
[766 aar1534] 
Hr. Klaus Bilde sender Erkebiskop Olaf af Throndhjem efter dennes Begjæring en Del nye Tidender, som han har erfaret siden sit sidste Brev, og dvæler især ved Lübeckernes farlige Planer, der nödvendiggjöre en Sammenslutning mellem de tre nordiske Riger til fælles Forsvar, der dog for Norges Vedkommende vanskeliggjöres ved den Omstændighed, at Rigsraaderne ere for faa og bo for langt fra hinanden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3257). Brevform; udvendig forseglet.
Verdiige fader eders naade mynn ydmyge kierlige hiilsenn altiid forsent mett wor herre. Kiere herre som eder naade schreff mig tiil om tidinger, szaa sender jeg ether naade thee wisszeste tidinger her indelucthe som ieg haffuer forffarett siidenn ieg schreff eder naade tiil. Saage ieg gierne att samme tidinger ware bædre end thee ære. Nw maa mand tage tidsens leglighed som hun falder segh. Thenn aldsommectigiste gud wtaff synn barmhiertighed kand wel forbædre them wdj fremtidenn. Kiere herre tyckis mig atthersom wii icke aluarlige oc samdrecthelige giore ett oc haardelige jtage mett huer andre wdj tiissze trenne riige thaa staar wossz inthet andhet for, end wij oc wore efftherkommere bliffue thee Lybskis euige træle, Thij atthee nw lade them obenbare høre att Feneden haffuer vij konge riige wnder them oc thee wiile oc haffue iij konge riige wnder them oc haffue [the szaa skickedhet atthee wiile sette greffue Johann Vanderhøy wtj Suerig oc hertiig Albrectt aff Mechelborg wdj Danmarck, for theris regenthe offuer rigene oc thee skule giffue them enn arlig skat ther aff. Oc wiile thee nw icke lenger betro greffuenn thii haffue thee selff satt them enn høffuitzmand for thet folch som thee haffue jndsendt. Kiere herre tycktis mig raadeligtt wære att eder naade mett flere lode beskicke oc forffare ther neder om tiissze tidinger oc flere andre, att mand matthe naagitt tidelige wære ther fortencktt wdj, Thij att gammelt ord er, att ner ther er ild wdj hans naboes hussz, thaa maa mandh wenthe seeg naagid mett, Kiere herre gud gaffue eder naade oc flere wiste huor suigelig oc forræderlig thee Lybske mett theris tiilhenger gaa effther tiissze trenne riigis euige skade oc forderffue thaa wdenn tuiffuel eder naade laugde thett haardelige noch paa hierthet, Gud sii for kærtt att wii ære saa faa her wdj riiged oc saa witt besydendis fra huer andre som skule wiide thette erlige kongerigis beste oc bistand. Gud aldsommectigiste wnde wossz att finde paa naagenn gode raad thaa er thet nw gandske høy tiid. Kiere herre hues maade jeg kand wære eder naade och thette kongeriige tiil gaffnn oc bistand skal eder naade altiid [767 aar1534] finde mig weluelig tiil som mig bør att giøre. Her mett ethers naade thee hælig trefoldighed beffalendis. Schreffuitt paa Bohus fiortende daug Januarij anno mdxxxiiij.
Eders naadis ydmyge wenn Claus Biilde ridder.
Verdiige fader oc herre j gud her Oluff mett gudttz naade erchebiscop wdj Trunhem oc pauelig sædis legatt ydmygeligenn tiilschreffuit.
Her Clauus.
Biskop Mogens af Hammer og hans Kapitel, Dyre Sævaldssön, Lagmand paa Oplandene, og Væbneren Mogens Thrugilssön ( Hardingmand) give efter Begjæring af Jomfru Karine Alfsdatter ( af tre Roser) bekræftet Afskrift af en i 1516 udstedt Vidisse af Skiftebrevet efter Junker Hans Sigurdssön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 5 Segl vedhænge, hvoriblandt Jomfru Karine Alfsdatters, og Huller til et 6te findes.
Wij effther ne Magnus medt gudz nade biscop i Hammar vortt hede(r)ligtt cappittel ther sammastadz Dyre Seffualson lagmandt i Vplandt och Mogens Trugilsson aff vapen medt flere gode men vore inde paa Hammars gaardt Varffru dagh annuntiationis anno domini m d xxx iiij o, til bidne aff erligh och velbyrdige jomffru Karina Alffzdotther att skaada see och læsa eitt skiptes breff hulket vii sammatiidt saaghe skaadde och grannelige offuerleste eitt permansbreff *vplunpett ostungett och vraserett medt hele och vskadde hengende indzegle lydendes ordt fraa ordt som her nw effther fylger. [ Her fölger Brev No. 490 ovenfor .] Tiil yttermere vissen och sanningh och høgre førvaringh ther om att thette før de vidisse breff lyder ordt fraa ordt som her førscreuit staar thet vitne vii medtt vore indsegle som her hengie nedhen føre thette breeff som giortt var i Hammar Varffrw dagh annuntiationis vt supra.
[768 aar1533] 
Biskop Hans Reff af Oslo, der befinder sig paa Visitats i Viken, melder Erkebiskop Olaf forskjellige Nyheder, som han netop har erfaret af Hr. Esge Bildes fra Kjöbenhavn ankomne Smaasvend angaaende hans Herres Fængsling i Lübeck, Grev Christopher, Hertug Christiern, Skipper Kle ment, Krigsbegivenhederne i Halland, Trefningen ved Aalborg m. m. og giver en Fremstilling af Sagen med Bonden Sven Orm, der slog en Prest af Hesten med en Öxehammer.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3269). Brevform; Halvark m. udvend. Forsegl. (Hovedbrevet er trykt i C. Paludan-Müllers Aktst. t. Nordens Hist. 2 Saml. S. 45-47.)
Post reuerentiam et honorem szyncerissimum et obsequiosum complacendi animum. Werdugste kiere herre fader oc beszynderliig gode wen. Nogre faa dage før end wii droge aff Oslo i wisitering ned i Wigen szom var vigilia apostolorum Symonis et Jude, gaffue [wii eder tha scrifftligen tilkenne huorledes leyligheden i Danmarck mett then begynthe feyde seg tha begaff szo meged szom oss witterligt oc kwndgiortt war. Oc siden haffue wii inthed beszynderligen i sandingen forfared ther om eller andett før end nw i afften wii fwnde her Eskee Billes szmoswend her fore oss som fore iij weger siden haffde wæredt i Købendhaffnn, hand szagde for oss att hand drog efran her Eske wden for Tryggewelde i Sieland oc tha skulle her Eske fare till Lybcke oc holle sith fængszel ther indhe oc hanss drawanter forskickede hand po eth købmand skiib fore seg till Lybcke som oc skulle holle theres fængszell inde hoss hannwm. Jtem sagde hand att greffuens folck laage end nw i Fyenn och torffde icke drage offuer i Julland for the Judzske herrers oc hertug Christierns magt som laa fore them i Julland. Jtem skipper Clemidt war icke kommen længer ind i Julland end till Randers ælff, ther laa her Mogens Gøye mett ij Judzske bispers magtt oc en partt aff almwen synden po then anden sidhe aff ælffwen oc formenthe skipper Clemedt att komme lenger ind i landett. Jtem szagde hand att hertug Cristiern skulle haffue fongedt efran the Lybske x eller xij skiib huad sandingen er weede wii icke, dog haffde wii hørtt szo wære szagt tilforn. Jtem konning Gøstaff haffuer forskicked eth thall krigxfolck till hæstt oc foedt ind i Halland oc haffue the faaedt Halmstæde by oc misthe ther iij c folck før en the finge hannwm dog bleff hand opgiffuen. Oc siden droge the fore Worberg bye oc haffue hannwm belawt huad ther will fremmes giffuer seg vell mett tiden till kenne. Her Trwed holler Vorberghuss fastt till greffuens hand. Nar gud will wii komme her Clawes Bille till talss oc hwad hand giffuer oss ydermere for sandingen tilkenne, ville wii mett thet aller første oss bud kand [769 aar1534] stædes scriffue eder thet oc szo till, wii achte nest gudz hielp viij dage [her effter att være hoss hannwm po Bahus. Jtem szagde oc samme smoswend att greffwen haffuer ladett optaged altt thet sølff oc kirckernes clenodia szom ware i Roskilde oc Købendhaffne kircker, baade i domkircker oc bykircker oc szo haffuer hand beskatted almwen en swar sølffskatt aff oc ladett forskicked till mynthen att mynthe aff till att betale sith krigxfolck mett, ther knurrer almwen fastt om seg emellom, Oc haffuer hand offuermaade ladett bespisedt Købendhaffnhuss szom hand selff altiid oppo ligger. Jtem wdj then skermydzszell szom stod vden for Aaleborg emellom ridderskabed oc skipper Clemed then første tiid hand war kommen ther i land, bleffue slagne her Holger Rosenkrantz, Niels Brock, mester Anders Hach Erich Gyllenstierns broder oc Eske Gøye her Mogens Gøyes søn mett nogre andre som mand weed icke nawffn oppo oc sies thet at the forrendhe seg selffue aff girickhedt oppo fienderne. Kiere herre haffue wii oc beffaled wor køgemester Thommes Busk som wii lode hiemme igen po wor gord effter oss att huess merckelige tidinger hand kwnne ther hiemme forfare som vissze vare skulle hand altiid forscriffue eders node till po wore vegne. Hiis valeat r(euerendissima) paternitas vestra quam felicissime cum Christo et beato Olauo. Ex curia nostra sacerdotalj Spigerwdt sabbato aduentus domini anno eiusdem mdxxxiiij o nostro sub signeto.
Joannes Reff eadem gratia episcopus Asloensis.
Reuerendissimo jn Christo patri et domino domino Olauo dei gratia archiepiscopo Nidrosiensi et sancte apostolice sedis legato domino et patri nostro syncerissimo.
Kiere herre som wij tilforn haffue screffuit eder till saa wide wij nw større besked att greffwen haffuer ladet optage aff alle kirkerne mesthe parthen thet sølff ther wor vdj them, købstederne haffue giffwid hannwm then fempte penning aff alt thet the aatte och almogen haffuer giort en stor penninge skatt wdh och sidhen en madskatt och then er førdt ind po Køffuenhaffns slott Jtem gaar thet noket fore seg meth hertog Albreth tha mwe wij bære fare fore the Swenske, enthen till theres egen hand eller till hertog Christierns hand Jtem her Claus Billæ er end nw wbewared bode meth hertog Christiern oc meth greffwen, dog er han meræ hertogen tilfeldig, som och vell rett er [770 aar1534] Jtem her siges ochszo att hertog Christiern wille icke lade fordrage seg meth the Lubske før end then Wwllenwære motte gaa vdaff byen fro alth thet han aager meth en kep i handen Jtem wij formode att her Claues haffuer screffuit eder till om en bonde vdj hans læn wed Bahws boendes Swend Orm tha bede wij eder ath i ville giøre then casum difficilem vdj eders genscriffuelse till her Claus, och dog ligewell giøre effther hans begere som eder synesth, bonden giorde vor presth stort vskæll och slo hannwm fro hesthen meth en øxehammer forthij att presthen vill icke vnne hannwm en jord ighen som dominus archiepiscopus Winaldus laudabilis memorie, lagde till prestebolet then tiid then gode herre visiterede her nedræ etc.
Hr. Klaus Bilde giver Erkebiskop Olaf af Throndhjem Raad med Hensyn til Besvarelsen af det Brev, han har modtaget fra Grev Christopher, der dog nu antages at skulle slutte Forlig med Hertug Christiern, beretter forskjellige Nyheder fra Danmark, Sverige og Lübeck og beder, at en Bonde ved Navn Sven Orm, der har slaaet en Prest, maa blive aflöst hjemme i Lenet uden at behöve at drage lige til Erkebispen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3258). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Verdiige fader oc herre eders naade mynn ydmygelige kierlige hiilsenn altiid for send met vor herre. Werdiige fader werdes eder naade wiide atthenne eders naades thienere Arne haffuer giffuid mig naagenn aff ethers naades ærende oc werff tiilkiende som hann haffuer hafft wdj beffalning aff ethers nade ther wdj rørendes hues orsage eder naade haffde tiil att eder naade icke wilde schriffue mig eller naagenn anden tiil wdj thenne landz ende. Kiere herre saa tyckes mig ganske ilde wære att eder naade skulde wederffares enthenn the støcker eller andre som icke tiilbørlige wore ethers naade att beuisze. Kiere herre saa haffde ieg naagenn tale met werdiige fader biscop Hans Reff om thet breff som greffue Christoffer schreff ether naade tiil. Tha tycktes wossz baade paa thenn tiid were raadeligtt att eder naade haffde schreffuitt for ne herre oc greffue tiil jghenn wdj thenn mening atthette riigsens leglighed begiffuer seg icke saa att eders naade *saa snarlige icke kunde komme riigsens raad saa snarlige tiilhobe menn thet første eders naade mugligt wore paa foraarett tha wilde eders naade forsamle rigsens raad, oc giffue hans naade oc the gode herrer ed al [771 aar1534] uarligt suar. Nw forser jeg mig atthet icke skal giøres behoff paa thenne tiid, for naagenn tidinger skiild som ieg wisszelig haffuer forffarett som ether naade finder her wnder siiden werdiige fader biscop Hans red fra mig her paa slottet Jtem nw wdj torsdags kom her [nagen bodtzmend offuer fra Jutland oc ware dragen offuer land fra Amsterdam. Thee sawde for vist att hertiig Chrestiernn oc dhe Lybske ære forligte oc ath hertiig Chrestiernn er wdj Jutland mett xviij fænicke landzknecthe Jtem kom hiid tiil Kungelffue enn skude som wor wtj Kiøbenhagenn wtj tisdags. Tha war mig tiilschreffuith aff enn myn wen att hertiig Chrestiernn oc greffuen ware paa en hemmelig dag mett huer anden wtj Kollinge oc menthe atthe skulde ther fordragis oc att hertiig Albrectt aff Mechelborg skulde haffue taged naagid folck op oc acthe seg ther mett jnd wdj Danmarck hertiig Chrestiernn oc greffuen vnder øgen. Oc er thet att beffrøcthe atthet skal wære mett ed hemmeligt fundt mett dhee Lybskes raad. Oc siiges thet att hertiig Albrecth skulde haffue laaffued thee Lybske enn aarlig skatt aff tiissze riige om thee kunde hielpe hanom ther tiil att hann kand faa denom vnder hender Jtem maa ethers naade oc wiide atther kom trette mellom greffuenn oc the Lybske thij att greffuen icke wiilde afflegge oc fortrycke all offuerighed baade gæstlig statt oc værdzlig Jtem efftherthij att greffuen oc thee Lybske icke kunde fordrages tha forser ieg mig atthenn szag skal lettelig staa tiil att forliige mellom hertig Chrestiernn oc honom szaa atthe Lybskes onde mening mett gudttz hielp jcke altingest faar fremgang Jtem werdes eder naade wiide att jeg wor nw wtj søndags wtj leyrett hossz thee Suenske herrer som ligge for Vorbierg. Tha formerckte jeg paa [them atthe formodede them ij m landtzknecthe offuer fra Jutland som herttiig Chrestiern wiilde sende them. Oc formercke jeg paa them att ner [the finge samme landzknecte tha acthe thee them neder wdj Skone att bekreffthe landet wnder hertiig Chrestiernns haand Jtem maa ether naade oc wiide att ieg haffuer tuenne gange været til handel mett the Suenske tiilffornn paa thet att jeg mett naagenn lempe kunde affuende att her icke skulde skee naagid anffal paa thette ortland som jeg haffuer wdj beffalningh. Oc haffue thee giffuid mig theres breff lydendes effther tiissze copiar som ieg sender ether naade . Oc haffuer jeg giffuid them mitt breff lydendes effther samme form oc maade Kiere herre [tiissze wed jeg ingenn wisszere tidinger att schriffue [772 aar1534] ether naade tiil paa thenne [tid menn huessz tiidinger jeg wtermere forffarendes worder wel ieg gierne forschriffue tiil werdiige fader biscop Hans Reff forseer ieg mig att hans naade wdenn ald forsømmelse forfførder samme tidinger tiil ethers naade Kiere herre huessz jeg kand were ether naade tiil wilge oc tieniste wel ieg altid gierne lade finde mig veluelig tiil. Her mett ether naade the hellige threffoldighed beffalendes. Schreffuit paa Bahus søndagenn nest for jule daug anno dominj mdxxxiiij
Eder naades ydmyge wenn Klaws Bille redder.
Kiere herre werdes eder naade wiide att her er enn fatiig mand wtj leneth som heder Suend Orm kom for skade oc slog enn prest, oc war sagenn j rette for mig prouerstenn oc lauretthet. Tha fandz prestens [sag skiild ther wtj bland saa wel som bondens oc bleff prestenn oc bondenn forligthe oc testeliigest afftaled mett prouerstenn. Szaa siiger seg werdiige fader bisp Hans Reff icke haffue mactt tiil att løssze samme bonde wtaff oc forskått thenn sag jnd for eders naade, oc wel thenn fatiig mand gierne wære [vnder lydelse som end christenn mand bør att giøre. Szaa er mynn ydmyge bønn tiil ethers naade att eders naade vilde werdes tiil att forkaarthe thenn fatiig mandz reyse att hann icke skulde fare thenn lange vey fraa sin høstru oc smaa børnn att thenn sag matthe forhandles her wtj lænett. Thet wel ieg gierne forskølde mett eders naade etc., etc.
Werdiige fader oc herre j gud her Oluff mett gudttz naade erchebiscop wdj Trunhem oc pauelig sædis legat ydmygeligenn oc kierligenn sennendes thette breff.
Her Clawis Bildis breff.
Optegnelser angaaende Peder Hemingssöns Gjæld til Hr. Nils Lykke, hvorfor Erkebiskop Olaf har sagt god, samt om de derpaa gjorte Afbetalinger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3066). Uden Segl. (Notitserne synes skrevne med mindst 3 forskjellige Hænder. - Se Dipl. Norv. VII. No. 702 og 706-7). [773 aar1534] 
Nota.
At wii wore her Nils Lycke ridder godh for ij c hundret lot *ffølff oc ij c voger ffisk vppaa Pedher Hemmingszons vegne, Item vppaa samme sum haffue vii betallet for ne her Nils j c loth søllff, och i samme j c lot sølff lade Pedher Hemmingson thiil aff syt egiet sølff lxij loth och wii xxxviij Item paa samme betaling sende oss for ne Pedher Hemmingson meth Iens Iempt radmand i Trondem j staup j belthe, j kors met kede forgylt och iij knapper som voge alt sammen thiil hope lxxxxviij lodh Jtem j c lot lete vij fornøge her Niels met Gaute Taraldsson ipso die concepcionis Marie anno dominj mdxxx Jtem lothe wij *førnoge her Niels i Bergenn j c woger fysk Jtem saa eer Pedher *Hemnygsson oss skyldiig aff for ne vtlagde sølff och fysk xl lod sølff och j c wogher fysk, och ther for vthen staar her Niels ennw tiill aff Pedher j c wogher fisk Nota att wii haffue her Niels quittum vppaa j c lod sølff oc j c woger fysk och Pedher haffwer ein quittum paa j c lod sølff hoos segh
Kirkeværgerne ved Tune Kirke og sex Lagrettemænd i Tune Skibrede kundgjöre, at de efter Begjæring af Hr. Knud Jenssön, Kannik i Oslo og Sogneprest til Tune, og med Samtykke av Biskop Hans Reff og Kapitlet i Oslo fastsatte Betingelserne for et Jordebytte mellem Tune Kirke og Prestebol angaaende forskjellige Gaarde og Gaardeparter i Sognet.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 8 Segl mangle No. 3 og 4. (Jfr. Dipl. Norv. IV. No. 1138.)
Wii effther ne Sebiørn Assulsson Erick Redhersson kørckewerghæ att Twne kørcke Redher Swensson Halwardh Asbiør(n)sson Laffrans Torghersson Asbiørn Haralsson Siwrdt Torgirsson och Torer Halwordsson sworne lagrettes mendh i Twne skipredhe sendher allom mannom them som thette breff see eller høræ q. g. oc sine kwnnuck gørendes att vii vore i Twne presthegaardh in crastino octauarum epiphanie domini anno eiusdem mdxxx quinto laglighe paa obenbare rettherfartingh aff menighe almoghe i samme skipredhe tiilnemffdhe att gøræ retthe iordhebytthe emellom Twne kircke och prestheboledt ther samme stadess efther thi som hedherligh mandh her Knwdt Iensson canick att domkircken i Oslo och sogne presth att ffor ne Twne kircke begherendes [774 aar1535] var dogh medt vilghe samtycke och tiilladelsse verdwgh fadhers och herres i gwdt her Hans Reff medt gwds nadhe byscop i Oslo vor nadighe herres och hans nades hedherligh capittelss. Ginghe vii tha tiil hope forspwrdhe och grannelighe ransakadhe iordhenne medt landskyldt beleglighett och auratal och ey lickere kwnne thet iamffne paa bade sidher effther vor vismon end her effther følgher ffich tha først kircken aff prestebolett helthen vdj en bygdt gaardt som heither Kneple ligghendes vdj Rolssøø och skyldher aarlighe i/-j/ hwdt lanskyldt jtem en ødhegaardt ther hooss Anbiørnerwdt iij aureboll som heither Swggherwdt skyldher aarlighe en hwdt jtem helthen vdj en bygdt gaardt som heither Stonghe ligghendes i Alnesse her i samme sogn och skyldher aarlighe en hwdt landskyldt ther tiil fem skindt aarlighe landskyldt vdj en gaardt heithendes Mynghe ther hartt hooss jtem ladhe vii tiill prestebolett her i mott førsth iij aurebol iordt i en gaardt som heither Ionsalwym och skyldher aarlighe en hwdt landskyldt ther tiil all iordhen i Alffs Alffwym medel gordhen i østre Reppen som skyldher aarlighe iij hwdher landskyldt som prestebolett aagher samtwness medt tiil forn jtem ere thesse for ne godtss gammell fyndher godtss som inghen nw løffwer kan amaghe eller paa tale medt retthe. Tiil ytthermere vissen och bedre forwaringh att saa skall staa och holless bedhe vii vor nadige herre verdwgh fadher for ne her byscop Hans Reff och hans hedherligh cappittell att ladhe henghe theres stadfestelsse breff hooss thette breff medt vore indzegle som screffuit var aar och dagh vt supra.
Morten Krabbe, Provst ved Mariekirken i Oslo og Norges Riges Kantsler, samt hans Kapitel mageskifte Gaarden Snekkestad i Vaale Sogn paa Vestfold til Erik Gyldenstjerne, Hövedsmand paa Akershus, og Oluf Svort, Foged paa Brunlag, paa Esge Bildes Vegne mod Ödegaardene Hvidebjörn og Vatsbonden i Akershered (Oppegaardsbygden) med tilhörende Sagmölle, hvorhos Provsten og Kapitlet paatager sig de Forpligtelser, der paahvile de to Ödegaarde.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 602. og 608).
Morten Krabbe prowst till Marikirke i Oslo oc Norges riges canceller oc menige capitell ther sammesteds giøre alle vitterligt met thette vort obnebreeff att vij haffue giort itt venligt mageskiffte met erlige oc velbiirduge mendt Erich Giildensterne høffuitzmandt paa Agerszhus oc Oluff Swort fogit paa Brunlag vti erlig oc velbyrdug mands [775 aar1535] Esge Bildes høffuitzmands påa Bergennhusz fulde macth oc befalning som hand them mundelige met hanss obne [be]s[ege]lt fuldmacts breeff vtj macth oc befalning giffuet haffuer vtj saa maade, at for e Esge Bilde oc hanss arffwinge schulle haffue till ewindelige eygæ aff oss for ne prowst oc capitel vti Marikirke en gaard liggendes vti Tonsbergs leen paa Vestfolden vti Valesogn som kalles Sneckestedt oc giffuer till aarlig schiildt two skippundt salt oc two bismerpundt smør aff fiskeriit, oc såaterleyge aff saltsåaden nar ther er saltkiedill met alle for ne gaards rette tilliggelse skowg marck ager oc eng fegang fiskevatn woet oc tyrtth ehuad thet helst er eller være kand inthet vndertaget i nogre maade alle fire vegne till marke møde, Och ther emodt schulle wij for ne prowst oc capitel vtj Marikirke igienhaffue till vederlag two ødegaarde then ene kalled Huidebiørn oc giffuer till aarlig schyld tolff skielinge pendninge, then annen Vatzbond oc giffuer otte skelinge pendninge till aarlig schiild, oc en sagemølle som bygdt er paa then strøem som løber millom baade ødegaardene som ere ligendes vti Agersherrit i Agerssogenn met alle for ne ødegaardes oc sagemølles rette tilliggelse skowg mark ager oc eng fegang fiskevatn ehuad thet helst er eller være kand inthet vndertaget alle fire vegne till markemøde till ewindelige eyge, atfriie hemle oc fuldkommelig tillstaa for ne Esge Bilde oc hanss arffuinge samme for e gaard Sneckestad met alle sine rette tilliggelse som forschreffuet staar for huer mands tilltall som ther paa kand tale met rette. Jtem kand oc findes att then ødegaard som kalles Vatzbond er icke aldeles betalet odalsmendene som her Henrich Krumdige thet affkiøbte tha beplicthe wij oss for e prowst oc capitell eller wore effterkommende prowster oc capitell atbetale rette odalsmend til for e gaard huess the skielige kunde bewise met Norges lag eller skielige breff och bewiisning om icke betalet er. Sammeledes atschulle stille Jngerd Tronds (datter) till frids for alt huess tilltall oc rettigheedt som hwn haffuer till for e Huidebiørn met thet liiffsbreeff som hwn ther paa haffuer aff en fordom abbet i Høffuidøecloster, oc holde for e Esge Bilde oc hans arffuinge thet aldeles vten all skade, Sskeer thet saa at for e gaard Sneckestadt vorder for e Esge Bilde eller hans arffuinge vtaff wunden met nogen rettegang tha beplicthe wij for ne prowst oc capitel i Marikirke oss oc wore effterkommere at vederlegge hannum eller hans arffwinge saa goden gaard igien inden sex vgger ther nestkommendes oc holde hannum alldeles vten schade. Tiill vitnesbiird henge wij for e Morten Krabbe proust oc capitell i Marikirke wore jndszegle neden thette breff. Giffuit p[aa] Agershus mandagen nest effter Quasimodoge[niti s]øndag anno domini millesimo quingentesimo trigesimo quinto. [776 aar1535] Jtem var ther end ett [bref]f vdtgiffuet lydendes lige maathe ord fra ord som thette, om thet no[gensteds v]pspørges kandt tha er thette breff oc thet andet [lige lydendes] eth oc thet samme mageskiffte.
Lafrans Hermanssön, Sogneprest til Böhered, og tre Lagrettemænd kundgjöre, at Lafrans Östenssön paa den ene Side samt Thore Björgulfssön og Roar Thorgrimssön paa den anden efter Gunnor Thorleifsdatters Död skiftede, hvad hun fik i Böder for sin Fader Thorleif Björgulfssöns Drab, saaledes at Lafrans erholdt 31/2 Markebol Jord i nordre Strand og Halvdelen af Ylen, begge i Hiterdal, samt Thore og Roar 5 Markebol i söndre Strand og Halvdelen af Ylen, hvorhos Thore forpligtede sig til at udbetale sin Söster Asta, hvad der tilkom hende af Böderne.
Efter Orig. p. Perg. i Danske Selskabs Saml. i danske Geheimearkiv. Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 152).
Ollom mannom them som tette breff see eller høre sender Laffrans Hermanson sogne presth till Bøheret, Suenn Kystolffson, Endrit Alffson oc Orm Odtson suorne lagrettis men quedu guds oc synne kunnickt gørendis att meer worom paa Flom i Flaabygdt a Skatlande, dominica trinitatis anno dominj m. d. xxxv: i fulle erffue effter Gunnor Tollefftz d(o)tter (huess siell gud nade) saage wi ther oc hørde, at the giorde bythe syn i mellom (aff eynne halffuo: Laffrans Østenson en aff andro halffuo Thore Byørulf(son) oc Roar Torgrimson) aff them giols peninge som Gunnor for d fick i arffue effter fadur syn Tolleff Byerulffson som wforsynio bleff tagen aff daghum (huess siell gud nade) war thet thaa alles theris skilord at Laffrans tid d skulle inneholle annur giollen oc Thorer oc Roar atter d skulle annur opthage oc ther om bleffue the welforlickte, fick thaa Laffrans i fastepeninge iii/-j/ markar bord jordar i nordre Strandh liggendis i Hitterdall oc helthene i Ylyn i sambre soken. En Thore oc Roar finge ther i mothe v markar bord i sudre Strand oc andre heltene i Ylyn. En om løse peninge bleffue the wenlige welsatthe som them well attnøgis paa begge sydhe, kendis tha for de men i sambre handerbonde at huer aff them skulle bliffue quitt oc frj oc aldelis aakereløsen for seg oc synne effterkommende erffuinge om alt ytermere tiltall for for de peninge. at saa er i sanheet sette wi wore jnsigle for tette breff etc. Jtem hørde wi oc samme tidt at Thore tid d loffuede segh at forlicke medt syn syster Asto Byørffulffs d(o)tter om then goll han opbar effter theris fadur saa atth Laffrans for der skulle bliffue quitt for alt wttermere tilltall om the peninghe.
[777 aar1535] 
Biskop Hans Reff og Provsten Morten Krabbe berette Erkebiskop Olaf om en Uenighed mellem Hr. Vincents Lunge og Christopher ( Throndssön Rustung), der opstod i et Gjæstebud hos den förstnævnte, da de begge vare drukne, men som nu atter er bilagt, hvorfor de bede Erkebispen ikke herfor at være Hr. Vincents ugunstig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3349); Brevform; Spor af 2 Segl.
Prestantissimum honoris et reuerentie animum cum obsequiosa in Christo salute. Werdugeste kiere (fader) beszynderlige gwnstige gode herre oc wen. Giffue wii eder kerligen tilkenne att i søndags nu forleden waare wii till gæstt bedne her i Oslo aff erliig welburdig mand oc strenge ridder her Vincencius Lunge wdi hanss herberge till Biørn Gwnnerssen oc kom ther tha om affthenen sildhe aff rætt druckenskab nogre harde oc stracke ordt emellom for ne her Vincencius oc Christoffer eder nodis tiænere oc wii mett flere dannemend siden forlicthe thennwm oc the haffue szagdt huer andre gaatt po bægge sidher. Doch mett szo skæll att for ne Christoffer thaler for ne her Wincencius oc hanss wenner oc anhang gaatt oppo for eders node oc annerstedz. Thij bede wii eders node kerligen attj ville verdes till att lægge thett icke dybere till sindz eller taghe her Wincencius och Christoffer nogen mistancke till i nogre maade ther fore fforthij thett kom aff wrang forføring oc klartt druckenskab oc raade wii eder fuldkommeligen att i icke wdi nogen maade komme wdj missæmmie oc twedracht eller mishagelighedt mett her Vincencius ther fore. Thij her giordes aldriig bædre behoff i riiged enighedt oc szambdrectighedt end po thenne tiid. Kiere herre huor wii kwnne wære eders node till wilge ødmyghedt oc tiæneste skulle i beffinde oss aldeles goduillige oc redebon. Jn Christo valeat reuerendissima paternitas vestra quam felicissime. Ex Asloya crastino assumptionis beate Marie virginis anno domini mdxxx quinto nostro sub signeto.
Joannes Reff eadem gratia episcopus Asloensis Martinus Krabbe prepositus etc.
Reuerendissimo in Christo patri et domino domino Olauo dei gratia archiepiscopo Nidrosiensi et sancte apostolice sedis legato domino et mayori nostro syncerissime obseruando.
Om her Wincentz oc Cristoffer.
[778 aar1535] 
(Biskop Hans Reff) beder Erkebiskop Olaf om ei af de skarpe Ord, der faldt mellem Hr. Vincents Lunge og Christopher Throndssön ( Rustung), at lade sig forlede til att yppe Trætte med hin, hvilket kun vil være ham selv til Skade, men raader at skrive ham venligt til.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3350). Brevform; forseglet med Hans Reffs Segl og skrevet med hans Haand.
Jesus.
Cum prestantissimo gratificandj animo reuerenciam honorem et humilitatem. Eruerdigeste kiere herre fader besunderlige gode wen som wij met her prousthen haffue screffuet ethers nade till om nogre harde stracke ord och thale som komme emellom her Vincencius och velburdig mand Christoffer Trondssen som ære dog offwertalede och venlig forlichte, eders nade maa well tro Christoffer att han icke sigher fore ethers node anderledes end som thet er tilganged, ock kan vell skee ath ethers node bliffuer ther aff rørth och fortørned men kere herre wij raade ethers nade att j icke lade ether bemerke emod her Vincencius annerledes end ræth venlig och for inghen dell lader ether forføre till noghen træthe och wenighed met hannwm eller noghen annen vnder ethers velfarth, forthij wij haffue hørth meged thaled om then store wgwnst och skade som ethers nade wor acthed for then gamblæ trette och feygde ether emellom waar, werdhen och folked eræ nw meged wstadige och vnderlige och herrenæ ære girighæ och søge well j alne ther som the faa orsaghe till j spand, Thet førsthe ether stedes bwd hiid tha scriffuer her Vincencius till gantze venlige begerendes att han will thale och scriffwe ether got oppo som i tro hannwm till settendes all liid och trofast loffwe till hannwm etc. ey haffue wij anneth fornommed end att han er ethers gode wen, han skall ellers mestencke att i skulle være forført po hannwm aff Christoffer, och bether her Vincencius giffue ether atwarsell om han forfarer noghen deell ether anrørendes som i tro hannwm till. kere herre vesthe wij att giøre ethers nade ære gaffn och goth och atforwende all skade och skadelig ophaff thet giorde wij gierne. Jn Christo valeat reuerendissima paternitas vestra. ex sede nostra Asloensi feria quarta intra octauas assumptionis Marie 1535 nostro sub signeto. Thesligest scriffuer her Claus Billæ vell till altiid nar ether bud stædes.
Ad manus sacratas et proprias reuerendissimj dominj mej archiepiscopj Nidrosiensis dominj Olauj etc.
om att sette all tro oc lowe till her Vincencius oc scriffue hannwm venlige till begerindes att wille scriffue oc tale e: n: got vpa.
[779 aar1535] 
Biskop Hans Reff af Oslo beretter Erkebiskop Olaf, hvad der er passeret siden Christopher ( Throndssön Rustungs) Afreise, omtaler Hr. Vincents Lunges paatænkte Udnævnelse til Rigens Hofmester, beder ham at holde Venskab med denne og Fru Ingerd ( Ottesdatter) og anbefaler M. Morten Krabbe til Biskop i Bergen fremfor M. Geble Pederssön.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3351). Brevform; udvendig forseglet med Bispens Vaabensegl.
Jesus.
Cum humili salutatione reuerenciam et honorem ac obsequiosum animum. Eruerdigeste gwnstige gode kere herre, fader oc besinderlige gode ven her haffuer inthet merkelicht begiffueth seg att scriffue ethers nade till sidhen Christoffer drog her aff anned end som i vdj alles wors scriffuelser forfarendes worde, Om paltzgrewen hører mand her inthet westh, rycthet gaar her att the Hamborger rysthe orlogskib wdh dog er all ting end nw so stille oc hemeligt att wij forwente oss inghen ret sandhed att forfare ther om før end gud will att wore byskib hem komme fro Hollant, Jtem att giffue her Vincencius thet naffn och ære att være rigens hoffmesther meth sambtycke vor tilkommendes konungx, thet er hand vell werd oc will ther meræ vmage och penninge spille henge aff end baade, oc haffue wij alle po rigens vegne hans tienisthe vdj the maade och mange andre maade vel behoff, kere herre som wij screffue ether till meth Christoffer att ethers nade skall ingeledes ladhe seg forføre ighen jnd po her Vincencius etc. thet samme raade wij ethers nade end nw, och ath ethers nade holler eth fasth och trygdt venskab meth hannwm vdj alle maade, och thesliges thaler selff meth hans bwd nar the komme till ether bewisendes them ære och got meth thale oc meth andre maade so the kunne sighe hannwm thet ighen forthij wij [widhe besinne hwad magdt ethers nade liggher ther po, Sammeledes handler vell och icke for nept meth frwe Jngerth om Ffosen och hwess ther oppo wor och end nw er so ath hwn haffuer effne till ath thale och scriffue vel om ethers nade till her Vincencius och till andre, ethers nade haffuer vel behoff att forware seg vel vdj then handel po kronens vegne, werdhen och herrenæ ære wstadige, Jtem som wij tilforn haffue screffuet for her prousthen her i Oslo pro episcopatu Bergensi. Szo raade wij ethers nade ther om end nw som tilforn forhobendes att thet skall bliffue till gaffns oc fordels stichtens, kirken er fuld swag i thenne tiid her i riget oc haffde icke bisperne i Danmarck væred aff adell bornæ, tha haffde thet visselig ganged ther fuld wwnderlig till, mesther Geble er wor gode ven och [780 aar1535] er then ære vell verd, men sannelige herre wij befrychte ath stichteth lider ther skade vdoffuer po syne forlæninger oc rettighed som nw tilstaar i thesse riger, om han bliffuer po thenne tiid biscop i Berghenn. Kiere herre vdj alle the maade som wij effther wor ringhe formwe kwnne være ethers nade till tienisthe och gode, wille wij ther till godwillige befindes, Jn Christo valeat reuerendissima paternitas vestra. Ex sede nostra Asloensi jn crastino sancti Egidij abbatis 1535 nostro sub signeto.
Humilis suffraganeus Asloensis Johannes Reff.
Reuerendissimo in Christo patri et domino domino Olauo dei gratia archiepiscopo Nidrosiensi et sancte apostolice sedis legato domino patri et amico nostro quam charissimo.
om att giffue her Vincencius thet naffn oc ære att were rigens hoffmester at handle iche fornep met fru Jngerd om Foszenn.
Laurens Gudthormssön erkjender at have solgt 7 Öresbol Jord i Onnulsrud (Arnulfsrud) i Skogebygd i Sande Skibrede til Jon Herbrandssön og hans Hustru Gudrid og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Danske Selskabs Saml. i danske Geheimearkiv. Alle 3 Segl (Bomærker) vedhænge.
Ollom monnom them som thette breff szee eller høre bekennes jeg Laffrens Guttormsson att jeg haffuer solt beskædelig mandt Jon Herbrandson vij ørisboll jorder vdj Onnulsrudt i nørdre gaarden, liggendes i Skogebygd i Sandene skipreidhe, ffrielst heimholt oc aakærelowst ffor huariom manne ffraa meg oc mine arffuinge oc vnder ffor ne Jon Herbrandtsson oc Gudriidt hans hustrve oc theires arffuinge till ewerdh[e]ligh eighe oc alss affredes, Bekenes jeg oc att haffue wp[borit aff] ffor ne Jon Herbrandtsson fførste pening [o]c øff(s)the oc alle ther j mellom som j køp vortt kom, Till vitnesburdt att sza i sandhett er beder jeg beskædelig mendt Byørn Hallindsffar raadmandt j Oslo oc Oluff Peersson byscriffuer ther sammesteds att henge szine jndtsigle nedhen ffor thette breff mett mitt jnsigle screffuit j Oslo otthens dagen nest effther purificacionis Marie anno domini mdxxx sexto etc.
[781 aar1537] 
Ti Lagrettemænd i Lider og Sande fastsætte efter Boletal Hugstretten for de forskjellige Eiere i Strömgaardene i Lider i disses eller deres Ombudsmænds Nærværelse, hvilken Bestemmelse skal vedblive at gjælde, hvis ikke andre Prov og Bevisligheder fremkomme inden to Aar; blandt Eierne nævnes Hr. Haavard (i Lider?) og Hr. Villads ( Frost) i Sande.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. H.) Alle 10 Segl (Bomærker), tildels utydelige, vedhænge undtagen 6te. (Se Dipl. Norv. VI. No. 749, VII. No. 454 og Brev af 26 April 1543 nedenfor.)
Thette bekennoms vy æffter scriffne Engilbrett Asslagxsson ock Baard Asslagxsson Amund Biørnsson Erick Pædersson ock Amund Biørnsson Mattis Alffzsson Syvord Nielsson Tord Biornsson Oloff Anundzsson Oloff Dyresson sorne lagrettismen i Lider ock i Sanden songh q. g. ock syne kunnikt gørendis ath vy vorom paa øffste Strwm ved Lider swndh ock konungx lenzmand offwerværendis Hellie Engilbrettzsson ock dannemen fflere med oss torsdagen næsth ffore sancte Bottolphy dagh anno domini mdxxxvij saagom ock hørdom tilltall ock gensswar om nogett skoger hugxst, aff allom eigenss men till Strwms gaarde som ær kommæn en trætte i mellom grannanne, fførst ambudzman offwer øffste Strwm paa Næssiøns vegne Andwlff Ericksson i ffulle ambude ock hanss samegniss men, paa her Havordz vegne Engilbrett Halvordzsson i ffulle ambude, for syn iord, her Velatus i ffulle ambvde paa præstbolenss vegne till Sanden, Haff Kættilsson for syn iord i mid garden. Thaa vorom vy xij men till domss kraffder om ffor de skoger hugxst ock trætte, men hade thee ther ingen breff for oss i rette meer en her Velatus lod læsse eth byttis breff som lyder om xij øris boll i væstre Strvm, men tog veder kændis thee andre eigenss men for oss xij men ock ffor danne men fflere huad thee aaghe huar æffter sytt øris tall i ffor de Strvms gaarde, sammestundis hiølle thee all hondom saman ock gaaffue seg i rette for oss xij men ock sagde the ville holle ock haffue huad vy giorde them i mellom. Tha ffunne vy saa ffore med vor ffulle dom i saa maade, ath thaa øffste Strwm lader hugge till eth stycke værdh thaa skal huar for segh aff thee iij Strwms garde hugge eth halfft stycke værd fforty thee ære myndre till bolletallett huar for seg, ock skall ingen aff alless teres leglennynge lade hugge pa grydt, men huilken aff them som thette ryffwer eller bryder som thet kand ffyndes med skel, thaa skal han holle kost ock men pa ny maal, men huilken meer hugger en nw ær sackt thaa skal alle egenss men tage thet hugxst ock skyffte syn i mellom ock huar skall tage æffter sytt bolle tal aff thet hugxst, om ey kommer bædre proff breff eller skell [782 aar1537] inden tw aar thaa skal vor domer staa ved ffulle mackt. Till ydermera visse ath saa i sanyng var tha henge vy vor indsegle næden for thette breff som screffuet ær aar ock dag som ffore syger.
Jess Söfrenssön, Lagmand i Skiden, Söfren Skriver, Peder Skrams Foged i Skidesyssel, og fire Borgere og Lagrettemænd sammesteds tildömme Anund Thoressön paa Thorevil Jörgenssöns Vegne Halvparten af Ödegaarden Haukholt i Sanningedal (Sannikedal) i Bamle, hvorpaa Hr. Birger i Bamle gjorde Fordring uden dog at kunne fremlægge Bevisligheder; hvis han ikke inden 12 Maaneder kan gjöre dette, beholder Thorevil Gaarden i Henhold til sit fremlagte Domsbrev.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl mangle.
Ollum mannum them som thette breff see eller høre sender Iess Søffuerinsøn lauman i Skyen Søffuerin Scriffuer ffoget offuer Skyesøszell vtj erliigh oc velburdiigh mandz Per Skrams frauærelsze Atzer Kræmer Tomes Iyde Reynolt Ienssøn Christiern Stoffsøn borgere oc suoren laurettes mend i Skyesøszell q. g. oc sine kunnicgørendes att aar effther gudz biurd mdxxxvij sancti Martini episcopi affthen vare vij vti synste gord Swnden i Skyen oc holt rastuffue komme ther ffor oss oc mange danne mend flere aff lauretthet hederlig man her Bori sogne prest i Bamle aff ene halffue end aff andre halffue Anwnd Thoressøn vti ffulle omboodt a vegne Thoreuild Iørgensøn. Talet thaa Anwnd Thoressøn her Børj tiill om heltthen parten vtj en ødegord hedder Hoffkolth liggendis i Sanningedall vti Bamble prestegield ffor e Thoreuildz odels gotz huicken forscreffuen ødegord thee haffue tiidt oc offtæ været her irette om inne ffor laghen i Skyen oc her Børj haffuer været fforelagt at føre breff oc beuisningh ffore hwad skiell han haffde tiill att følge samme ødegord oc besynderliigh att fføre breff oc beuisning ffore i dagh vnder en endeligh dom, lagdhe thaa ffor ne Annwnd Torsøn eth doms breff i retthe som han oc tiidt oc offtæ giortt haffuer her for lagen i Skyen huicken dom nogher fforledhen aar siidhen haffuer været giort oc giffuet her ffor laghen i Skyen om samme ødegord Hoffkolth ffor ne dom grannelig randsaget oc offuer seth. haffde thaa ffor e her Børi inghen breff eller beuisningh att legge emod effther som hannom i dagh fforelagt var oc ey eller samme øde gord fandz i kerkens register som han selff tiilstood. Gaffue thee them ta bade i retthe oc ville holle oc haffue paa bode siidher huad dannemen dømde them emellom. Thaa effther tiiltall oc gensuar oc effther forscreffuen doms breffs lyelsze oc [783 aar1537] tesliigiste att saghen haffuer tiidt oc offtæ været her ffor oss tiilforn oc ffor skoth her fraa oc ind ffore biscoppen oc capittell i Opsloo oc fremdelis ther aff oc hiidt ighen vnder en endelig dom thaa met menighe lauretz samtycke dømde vij ffor ne Thoreuild Iørgensøn i hæffdt oc tiill att følge siitt odels gotz ighen soo langt och yderlight som thet gammell doms breff vtuiszer som giffuet er om ffor ne ødegord Hoffkolth oc kan her Børj komme innen xij monett mett yddermere proff oc skell end ffor ne Thoreuild haffuer thaa viigher han tiill gotzet ighen oc icke ellers. Tiill yddermere sendingen her om henge vii vore indzegell nedhen ffore thette vortt obne breff. Datum anno die et loco vt supra.
To Lagrettemænd i Numedals Skibrede erkjende, at Hr. Thorlaf Seljessön (paa Hedreim) af Halvard Thorgeirssön erholdt Bevidnelse om, at Haalefisket ved Roden var skjænket til Presterne paa Hedreim, Thjölling og Sandehered paa den Maade, at Presten paa Hedreim skulde give de to andre Prester hver 3 Pund Lax aarlig i Landskyld, og at det först i Hr. Oluf Studs Tid blev vanskjöttet; dette Vidnesbyrd har han, der er 107 Aar gammel og kan erindre alle Prester paa Hedreim siden Giveren Hr. Smids Död, tidligere aflagt i Forening med Per Audunssön paa Birke.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Spor af 2 paatrykte Segl. (Se ovenfor No. 502-4 og nedenfor No. 740739[sic] ).
Kennes wij efterscreffne Powell Tiøwlsson oc Mattes Haluordsson lagrettes mendt wty *Naamedell skybredhe medt thette wort opne breff att wii wore pa Nordqwelldh wty Qwelssogen mandaghen nest efther sancti Poelssdaagh anno dominj mdxxxviij hordom mytth ath hederliigh mandh her Torlaff Seelesson att spurde Haluordh Torgiersson om han wisthe huorledes, Haale fyskeetth som ligger wiidt Rodhen wore giiffuit tiill Hederym Tyølingh oc tiill Sandheretth prestbooll, medt *fadhann forordh att prester efther prester pa Hedrym skulle følge for ne fyskee och giiffue thee andre presterne hwer theyre iii pund lax aarliigh i landskuld. Och sagde for ne Haluord Torgiersson siigh aldriigh høre att thet fyskett wore fwldh tiill Tiølingh heller Sandherrett før her Oluff Stweth kom tiill Hedrym, thaa skøtthe han inthet om fyskeedt och kom saa wty wanmacth och sagdes haffue swaarett thet same hermyngh før paa bogh medt fwllenn edtstaff och Per Owdensson paa Bircke medt hanom och sagdes myndes alle the prester som warett haffuer pa Hedrem siidhen her [Per Smedt han døde som gaaff same fyskeedt, och ere for ne Haluordh Torgersson vij aar oc j c aar [784 aar1538] gamble. Aatt saa er wty sandhet triicker wii wore indsegelle for thette breff giiffuedt vt supra.
1538 en got widnisbyrd.
Endrid GnnnerssönGunnerssön[sic] paa Aakeberg erkjender at have solgt til Fru Anne ( Pe dersdatter) til Thom, Hr. Olaf Galdes Enke, Ödegaarden Kalsrud östenfor Bækken og söndenfor Langengen af 1/2 Huds aarlig Skyld og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv; sigillat. forb. med Brevene ovenfor No. 200 og 435. Alle 3 Segl vedhænge, utydelige. (Se nedenfor No. 742741[sic] ).
Jeg Endrid Gwnnersson paa Aakebergh bekennis meth thette nerwerendis obne breff, ath iegh haffwer solth oc affhendt meth myn fry wilie oc samtycke erlige oc welbyrdige qwynne frw Anne tyll Twm he(r) Olaff Gallis effterleuerske en ødegard som heyther Kaldzrwd som liger østen att becken oc synden for Langengen oc skylder hwert aar /-j/ hud oc ligger forscreffne ødegard blant Twmme eygher, yfra megh oc myne arffwynger oc vnder henne oc hennis a(r)ffwynger till ewerdelige eyger, meth alle thee lwther som ther till ligger eller legitt haffwer aff allers tiid. Kennis ieg meg oc att haffue opboritt fyrste penningh oc syste oc alle ther emellom saa megh well att nøgis. ath saa y sanningen er oc till yter mere vissen oc betre forwaringh tilbeder ieg hederlige mand her Hans sogneprest y Raade oc Peder Bwsk lagrettis mand at henge teris indzegle meth myne neden for thette breff, som screffuit war y Raade logerdagen nest effter hellige torsdagh anno domini mdxxxviij.
Sex Lagrettemænd paa Eker kundgjöre en Overenskomst mellem Karl Ke tilssön paa Hallvard Lassessöns Vegne og Andres Aslakssön, hvorefter Hallvard i Arv efter Olaf Lassessön og hans Brödre skulde have 4 Öresbol i Viken og lige saa meget i söndre Aasen i Haugs Sogn paa Eker, medens Andres skulde beholde 3 Öresbol i Viken, som han havde kjöbt, indtil han fik sine Penge igjen.
Efter 2 Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv, aftr. under a. og b. Alle 6 Segl mangle paa begge Breve. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 657 og 1104; V. No. 1119 samt ovenfor No. 320 og nedenfor No. 744).
Th(et) bekennis vy Ellyng Asgerz son Redar Olafson Søveryn Arne son Tore Tosten son Andris Evyndson ock Olaf Roalson lagrittis [785 aar1539] men paa Eyker q. g. ock sine qvnnick gørendis thet vy ock flere gode men meth vos vorvm paa Vyken som lygher y Hox soogn aa Eyker kyndys messe aftan aar efther gvs byrd m: d: xxxjx hørdvm oc sogvm at fram kom Karll Kytillson y fvllvm omboto hans Hallvard Lasseson ock till talde Andris Aslack son om nokit gos som tømdis efter Olaf Lasseson ock hans brødre men vort thet taa saa lvtad met gode men rodhe paa begghe sydor, at tytnemdvm Haldvard skall beholde iiij øvra boll y for de Vyken ock saa iiij øraboll y sydra Aasen som lyger y for de Hox sogn, skal for de Andris Aslack son beholle the iij øraboll som hand haver køft y for de Vyken in tyll ath han for sin pennig y gen som han haver vth lacth ffor for de iij øraboll, thes yther mer bevisni(n)g taa sethe met vorvm *inselg nidan fyry thetta bref som gyort var dag ock aar som ffor stor etc.
breff fyry Vyken ock Aassen.
Ollom mannom them som thette breff ser eller høre sendher Ellingh Asgerson Redar Olaffson Søffrin Arneson Torer Torstenson Andres Evindhson och Olaff Roalson lagrettis mendh paa Eiker q. g. oc sine kwnnogh gørandis att vy och flere gode mend med os vaare paa Viken paa før de Eiker ligendis i Sandene fierdi(n)gh om kinnismesse aftan anno domini mdxxxix kom ffør oss Karll Kittillson i ffwllo ombode Hallword Lasseson och till talid Andres Aslackson om nogett gos som tømdis eftter Olaff Lasseson och hands brødre, mend vartt thet taa swa lwttadh med gode menne raadhe paa begge sidher, aatt før de Halvordh skall beholle førsth iiij øris boll j før de Vyken som ligger j Sandene fierdwngh. Jtem skall hand och aage iiij øris boll i Aassen men taa j sødre Aassen som ligger j før de Sandene fierdungh. Jtem skall taa før de Andres Aslagson beholle then partt som hand køptthe j før de Viken som ær iij øris boll in till att før de Andres faar sine pennige y gen som hand hafwer vtt lackth paa før de iij øris boll. till sanningh her om ta hengge vy vare ingsegle nedan før thette breff som giortt var dag och aar som føre seger.
Om Vykenn.
To Lagrettemænd i Numedals Skibrede erkjende, at to Mænd med Ed bevidnede, at Hr. Smid Enerssön, Prest paa Hedrem, kjöbte Haale- Fisket ved Roden af Rodenfolket og skjænkede det til Hedrems, Thjöllings og Sandehereds Prestebord saaledes, at Presten paa Hedrem skulde give de to andre Prester hver 3 Pund Lax aarlig i Landskyld.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Spor af 2 paatrykte Segl. (Se ovenfor No. 736). [786 aar1539] 
Kennes wij eftherscreffne Odeenn Tollesson oc Torbiørn Helliesson lagrettesmen j Nomedaallskiibredhe att oss fulwittherligett er thet Per paa *Brøcke oc Haluordh Torgersson aa boogh suore medt fullen edtstaff att her Smidh Enersson presther pa Hedrem kiøpte Haale fysketth som liggher wiidh Rodhen aff Rodhen folkedt och gaaff thet siidhen tiill Hedrem, Tiølingh oc Sandhen prestbordh medt saadant wilkore att presther efther annen paa Hedrem skulle giiffue presther aa Tiolingh oc Sandherrett huer teire iii pund lax j landskulldt aarliigh. att saa er wty sandheedt tricker wii wore indsegell nedhen paa thette wort breff giiffuedt vty Hedrem onsdaghen nest fore sancti Erasmi dagh anno domini mdxxxix.
Om Laxefischet.
Kong Christian ( III) giver ved Kantsleren Morten Krabbe mod Erlæggelse af Böder Grid og Fred indtil förstkommende Paaske til Thorgils Thormodssön, som af Vaade dræbte Anders Herleikssön, og paabyder Optagelsen af Vidnesbyrd angaaende de nærmere Omstændigheder ved Drabet.
Efter Orig. p. Perg. i Danske Selskabs Saml. i danske Geheimearkiv. Seglet mangler.
Vij Christiann med gwds naade Danmarckis Norgis Wendis och Gottis konningh hertogh y Sletzwigh y Holsthenn Stormarnn och Dytmerskenn greff y Oldhenborgh och Delmenhorst sender allwm mannum thennom som thette breff szea eder høria q. g. och sine. wer wiliom at er wittha att wer haffwom y heyder weder gwds sacker gode manne bonestader gyffuit Torgiwlss Tormodhsson som Anderss Helleksson wortt att skaade wffirsynio gridt och ffridt ffor oss och hweriom mannum tiill paaske nw nest kommyndis med them hetthe att hand bøtther weder gwdt och arffwingie hints dowde. Byodom wer syslomannom worum och thennom som allegemaall worum innan haffua att proff maall hanss all wphaff wederotthe, gredestader wiglysningh och hwosso langtt lydhet er y fraa thet thette wigh wnnett war hia werinde och laglige fforestemde arffwingie hints dowde och hwatt wisso hand gør oss ffor teghenn och botom eff hand prouffues botamader att werde oc rettha thet prouff atther tiill oss attwj sanneste som ffæss att thesse maale. Endh fulkommelighenn fforbiodom *wor hweriom mannum wandrotthe attowcke eder attowcke latthe wedher hand jnnan thessom worum gridom. Nema hwer som thet gører att wiille haffue fforgiortt ffæ oc ffriddj [787 aar1539] och aldrj werde botamader sedann. war thette breff gyortt y Oslo fredaghenn neest for var frw dagh natiuitatis Marie aar etc. mdxxxix mester Morthenn Crabbe prouest tiill Marikirke y Oslo Norgis rigis canceller jndceglindis.
Endrid Gunnerssön erkjender at have solgt til Thorbjørn Halvardssön paa Aakeberg (i Raade) saa meget, som hans Forgjængere have eiet i Star engen, som ligger under begge Aakeberg-Gaarde, og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 737).
Bekennis iegh Endrid Gwnnersson met thette mit opne breff ath iegh met myn gode wilie oc wedskap haffwer selt Torbiørn Halwardsson paa Akebergh saa myken andpart som myne forfedre haffwer ott y then Starengh som ligger oc legitt haffwer till bode Akebergss gorde met alle the lwther oc lwndom som ther til ligger eller legit haffwer aff allerss tiid vnden megh oc myne arffwyngher oc vnder Torbiørn oc hanss arffwyngher till ewerdelige egor, kennis iegh ogh ath haffue opboritt fyrste penningh oc syste oc alle ther emellom megh till gode nøye effther ty som y koop waart kom. ath saa y sanninghen er tilbedher iegh hederlige mand her Hans paa Raade oc Halward paa Reffwogh at henge theriss indzegill met myne nedhen for thette breeff. Screffuit paa Akebergh torsdagen nest effther concepcionis Marie anno dominj mdxxxix.
Breff om Stareng.
Kong Christian ( III) udgiver en Forordning om Udlændingers Handel i Bergen og stadfæster tildels Byens tidligere Privilegier.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum. Seglet mangler. (Se ovenfor No. 324. Trykt i Paus´s Gl. Forordn. og Privil. for Norge (III), S. 299-304 og i Christ. III.s Hist. ved Krag og Stephanius, II. S. 347-51).
Wii Christiann mett gudtz naade Dannmarckis Norgis Wenndis oc Gottis konning hertug wdtij Slessuig Holstenn Stormarenn oc Dyttmerskenn greffue wtj Oldennborg oc Delmenhorst giøre alle witterliigt att aar effther gudtzs byrdt mdxlj thenn mandagenn nest effther sønndagen Cantate offueruerendis wore elskelige Dannmarckis rigis rodt her paa wort slot Kiøpnehaffn wor skiickett fore oss wore wndersottis oss [788 aar1541] elskelige laugmends borgemesters raadmends oc menige borgers wdij wor stadt Bergens fuldmegtuge mett theris byes preuelegier oc friiheder som thennom aff wore forfedre framfarne konninger wdj Danmarck oc Norge vndte oc giiffne ere oc beuiste fore oss att samme theris preuelegier oc friiheder nogenn tiidt siidenn forledenn wdtij hogbornne førstis konning Fredericks wor kere herre faders tiidtt wdij thett wpror end dog jngenn obenbare feygde wore paa samme tiidtt emellom hogmelte wor kere herre fader oc begge thesse riiger oc emellom thee Wenndiske steeder ere bleffne thennom en deell forderrett oc enn deell forrøgtt fore. Oc ere ther fore begerenndis att wii samme theris preuelegier oc friigheder wiille thennom fornye oc stadtfeste oc haffue nu ther fore mett for ne wore elskelige Danmarcks riigis raadtt samme theris preuelegier artickler frann artickler offueruegett oc berodtslagit oc effther thij vij haffue fundenn nogre artickler eblantt andre artickler i samme theris pryuelegier huilcke som wij paa thenne tiidtt forthij att wij icke wiide samme wortt riige Norgis oc thenn lannds leyglighedtt icke haffue kundet fornye oc sambtygke. Thaa haffue wij dog paa thett att for ne wore wnndersotte borgemester raadtmendtt oc menige borger wdtij Bergenn mue bliiffue weedt theris nering oc biering oc samme Bergenbye maa bliiffue weedtt magtt aff wor synnerliige gunst oc naade saa oc fore troe oc willige tieniste som for ne wore wndersotte laugmendtt borgemester raadmendtt oc menige borger wdij for ne wor stadtt Bergen oss her tiill giortt oc beuist haffue oc hereffther troligen giøre oc beuisse mue oc skulle haffue fornygett oc begaffuitt thennom oc theris efftherkommere mett thesse effther ne friiheder oc pryuelegier som er først att huilcken indlenndiske eller vdlendiske mand wdij Bergen bruger wpstødtt wploff roff eller raaen wold eller weidle then schall haffue forbroott liiff oc gotzs. Jtem meell malt klede øøell eller lerritt eller andenn ware skulle vdtlenndiske kiøbmendtt ingen magt haffue att forbiude eller formene borgerne wtj Bergen att kiøbe oc thaa icke wdtij myndre maade end hele stycke thall. Oc ther som kiøpmendene icke wille selge borgerne effther gamble sedwoner pryuelegier oc effther lougen thaa wiille wij wore fogeder oc embitzmendtt thee som nu ere eller her effther paa wortt slott Bergenhuss kommendis worder her mett aluorligen beffallitt haffue att thee paa wore wegnne strengeligen forbiude wore wndersotte riigens jndbyggere att bruge eller bedriffue nogen kiøpmandskaff mett samme kiøbmend egenn. Jtem alle vdlendiske seglingsmendtt som icke haffue selskaff weed brygen skulle leye hussz aff Normendtt oc aff ingenn anden oc først tiill biude indlendiske mend theris waare effther gam [789 aar1541] mell seduann pryuelegier oc effther lougen. Sammeledis skulle alle vdtlendiske boedzmendtt tilladit were att sielge theris waare indlendiske eller wdtlenndiske mendtt eller huem thennom løster oc thett thennom aff ingen vdlenndiske eller indlendiske wdij noger moodhe forbudett were. Fordrister seg nogen tiill ther emodtt att giøre nogen forbudtt thaa schall hannd haffue forbrott tiill oss oc kronen otte ortinger oc trettann marck saa tiidtt oc offte som hannd befinndis ther mett. Jtem huilckenn vdtlenndiske kiøbmandtt som vdborger siitt gotzs norske menndtt oc icke sielff wdenn loen oc borger haffuer eller eyger xv marck fornnske thenn schall staae sitt egitt euentyr oc ingenn rett forwentte seg. Sammeledis att effther thij for ne wore wndersotte vtj Bergen beclage thennom att mange fremmede oc vdlenndiske som komme ther tiill byenn pleye att kiøbe mett huer andre oc icke mett borgerne som thett er seduonligt wdij andre kiøpsteder oc ther mett betage borgerne theris nering och bieringh thennom till skade och affbreck. Thaa haffue wij mett wore elskelige Dannmarcks riigis raadtt ther om saa besluttett att gest icke schall kiøbeslae mett gest oc ther mett betage wore wndersotte borgere theris hanndell oc biering. Jtem skulle oc ingenn fremmedhe vdtlenndiske kiøbmendtt muge bruge vlougliig kiøbmandskaff oc besynnerligen weedtt alne tall weed loed quyntin eller wdij andre smaa kiøb emod lougen oc for ne Bergen byes rettighett. Sammeledis effther thij wij forffarer att thee tyske skypper nar thee aff løbe frann Bergenn, thaa tage thee paa weyenn aff wore vndersotte borgere oc bynnder fee queg smør oc anditt oc icke giiffue thennom mere ther fore end thennom szielff lyster oc ther mett beskatte wore fattiige wndersotte. Thaa er ther om saa besluttett att huilckenn skippere eller andre som her mett kunde finndes oc beslaes oc loffligenn offuer beuisses, thaa skulle kiøbmendene vere forpligthett tiill att holle samme skippere eller huilcke thett gortt haffue tiill rette (nar thee tiidtt egenn tiilbage komme) oc thaa straffue thennom ther offuer effther Norgis loug som offuer andre *mysdegunger, eller kiøbmendene, skulle suare tiill theris gierninger. Oc nar thett bliiffuer beclaget fore wore embitzmandtt thaa schall hannd were pligtug tiill att hielpe samme wore wndersotte saa møgitt som rett er. Sammeledis paa thett att for ne Bergen bye maa saa møgit thes bedre bliffue weedtt magtt oc forbedrett haffue wij wntt for ne Bergen bye att mue nyde tredie partenn aff altt sagefaldtt som faller indenn tagmarck ther wdij byenn dog alt sagefaldtt aff thesse andre sager som er mandslett halsløss gierning vbodemoell fridløss sag alt tyfferj som steles wdij kongens gaardtt oc forbudtt huilckett wij oss oc kronenn wiille sielff forbehollett haffue oc [790 aar1541] sielff nyde som lougen vdtuisszer. Om kram oc all anden spicerie wille (wij) att her effther schall selges oc holdes effther lougen oc stadzens rett. Oc schall forbudit were alle tyske kiøbmendtt weedtt bryggen mett theris kram eller kramkyster obenbare paa brygen stande. Medenn hues kram som thee haffue skulle thee wore borgere selge, eller oc forwende samme theris kram hiemeligenn wdij theris stuffuer eller kleffuer saa frampt att samme gotzs ey schall were forbrot oc aff wor embitzmand oc fogett wptagit paa wor oc kronens wegnne. Jtem jngen vdtlenndiske mandtt schall mue bere siølff eller kram paa gadenn att selge huo ther finndes emodtt att giøre oc bliiffuer befunden thermett thaa schall hand haffue forbrott samme gotzs tiill oss oc kronen. Jtem skulle wore raadmenden oc borgere wdij Bergen muge sieegle oc fare huor thennom løster i wortt riige Norge oc andenstedtzs mett alle louglige oc tiilbørlige kiøbmanskaff vbehindrett aff alle oc icke formenes thennom aff nogen. Sammeledes effther thij wij forffarer att wougen oc haffnen forfylles oc egenn stoppes aff skoumagerne eller andre mendtt ther wdj Bergen thaa haffue wij ther om saa besluttet att ther schall tiill neffnis aff wor embitzmand ther paa slottet oc aff laugmandenn ther wdtij byenn tolff skelliige bymendtt att forfare oc ranndsage huo thett giortt haffuer oc huilcken som brødeligen finndis schall saa tiidt oc offte som hanns skyld finndis were forfallenn oc haffue forbrott tiill oss oc kronen otte ortinger oc xiij marck. Jtem alle schomagere oc andre tyske embitzmendtt skulle were pligtug tiill att were wnder lougen og *stadsrentten bode mett ledinge vdgiifft vdtbudt oc anden koninglig tinge liige mett borgerne saa frampt som thee wiille bruge och nydhe samme theris embeder, Och effther thij wij haffue oc forfaritt att ther er mange vnge kiøbswenne som haffue herbierge hussze oc kleffuer weedtt bryggen oc giøre eller giiffue konungen huercken leddinng eller andenn rett meden giøre borgerne skade oc forffanng mett theris ombløbennde kiøbmandskaff som thee bruge bode i gaarden oc i stredit natt oc dag thaa haffue wij ther om nu saa besluttet att ingen vlouglig vintersetter eller andre vdtlenndiske løsse oc wnnge kiøbswenne som icke haffue sielskaff mett bryggenn skulle her effther ingeledes lennger tiilsteedes wpholdes eller beskermes enthenn aff indlendiske eller vdlenndiske, Oc effther thij wij haffue forffaritt huorledis att ther er stor wligeliighedtt mett punder oc wegter bode wdij byenn oc tisligiste paa bryggenn thaa haffue wij therom saa besluttett att thermett holdes schall wdij saa moodhe som her effther følger. Først skall wore embitzmandtt mett laugmanden burgemester raadtt oc mett flere agtemendtt ther wdij Bergenn stragx lade giøre punder oc wegter [791 aar1541] effther Norgis loug. Huilcke samme punder oc wegter skulle were stemptt oc brennd met kronen oc brugiis saa well i byen som paa bryggenn oc thee punder oc wegtt som schall brugis wdtij byenn skulle laugmendtt burgemester oc raadtt haffue wtj theris forwaring oc epther samme punder oc wegther som laugmend burgemester oc raadtt haffue i saa moodhe giortt oc ladit stempe skulle thee aff bryggenn lade theris wegter oc punder lignes oc giøris effther oc i liige moode were stempt oc mergt mett kronen oc alle indlendiske eller wdlenndiske szomm hanndle wtj byenn skulle bruge oc søge thenn wegtt som er wdtij byenn. Jtem ingen schall kiøbe eller sielge mett bynnder eller andre fremmede mendtt som søge for ne Bergenn andersteedtzs end paa torgett oc skulle borgerne oc indbyggerne effther stadtzs rettenn oc gamble pryuelegier haffue thett første kiøb hues thennom løster theraff før end nogen andenn dog wor embitzmandts rettiighedt paa wore wegnne her mett vforkortett. Finndis nogen her emodtt att giøre thaa schall hannd ther mett haffue forbrot emod oss oc kronen otte orting oc xiij marck for huer reysse effther Norgis loug. Sammeledis mue borgere oc jndbyggere wdtij Bergenn effther stads *rentten oc theris pryuelegiers lydelsse frij kiøbslaae mett Skotter oc Engelsker oc andre som icke haffue selskaff eller madskaff paa brygen wdij viij dage, hues thee formue att betalle for end nogle tyske weed bryggen eller andre. Alle thesse for ne pryuelegier oc friigheder skulle weedtt alle theris ordtt pungter oc artickler aff alle oc huer serdelis fast oc vbrødeligen weedtt fuldmagt holles. Oc schulle for ne wore wndersotte laugmend borgemester raadmendtt oc menige borger wdtij Bergenn her fore wdenn nydhe bruge oc beholle alle thee gamble nader pryuelegier oc friigheder som thennom aff wore forfedre framfarne koninger i Danmarck oc Norge wndte oc giffne ere oc her mett wforkrennckitt were: Bedenndes oc biudendes her mett wore embitzmendtt paa Bergenhussz thee som nu ere eller her effther komendis worder attj for ne wore wndersotte wdtij Bergenn her hoess for ne artickler oc pryuelegier mett alle andre gamble nader oc friigheder som thennom aff framfarne konunger vndte oc giiffne ere hannthaffue beskydde och beskerme. Tiill ydermere windisbyrdtt haffue wij laditt hennge wortt secrett nedenn fore thette wort obne breff giiffuett aar dag oc steedtt som forschreffuit staaer.
Christian. Jahan Friiss cantzeler mett myn handh.
Koning Christian den 3 Breff om Privilegiers Stadffestelse, 1541. - Af senere Paaskrifter sees, at Brevet mellem 1605 og 1678 er læst 34 Gange paa Bergens Raadhus.
[792 aar1541] 
Sex Lagrettemænd i Ringsakers Prestegjeld erkjende, at Audun Narvessön paa Sten sammesteds tilböd sine Verbrödre Gunner og Thosten Peders sönner at indlöse 3 Skinds Landskyld i nordre Björge i Ringebo, som var hans afdöde Hustru Sunnive Pedersdatters fædrene Odel og ham tilfalden efter deres fælles Barns Död; da de ikke vilde gjöre dette, solgte han Jordegodset tilligemed en Del Lösöre til Sunnives Söstersön Olaf Al gautssön og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Danske Selskabs Saml. i danske Geheimearkiv. De 5 förste Segl (Bomærker) vedhænge, 6te mangler.
Vij effther ne Gwnner Herebergh Østen Vlffuen Olaff Nyhus Amundh Samsall Helghe Vlffwenne oc Olaff Swennogh sworne lagrettes mend vtj Ringsackers prestegield bondes bekennes oc giøre vitherligth med thette vort obne breff at wij hørde beskelig mand Audhen Narffwesson paa Sten y for ne Ringsackers gield bondes saadhe for oss oc fulkomligh tiilstod daghen for helge torsdag vppa Ringsackers kirckegord anno domini 1541 at han laglige vpbød Gwnner oc Tosten Pedherssonner synne verbrødre tiillkiøps oc lausner iii skin arlige y landskyld rentendes y nørste Bierge liggendes vtj Ringebo prestegeld som var for de Audhens quinne Swnneiff Pedhersdotther retthe arff effther syn fadhers dødh oc odall hues sell gud benadhe oc Audhen for de med begges theres barn effther hennes dødh same try skyn y for ne Bierge vtj arff tiilfeld. Høirde vij oc saa samme tiid ath beskielige folck Olaff Veniw oc Gwnildhe hans ecthe hustrv bedia seg saa gud tiilhielp oc swore paa theres selles saliighed at barnnedh liiffde fiorthen daghæ effther modher(e)n for de Swnneiff for y jorden vtj thet at for de Gwnner oc Tosten Pedhersønner hans verbrødhre icke viille løisse och kiøpe hanom for de landskyld thry skin aff y for de Bierge saa soldhe hann Olaff Algawthsson them som er hans hustrv Swnneiffs for de systersson oc saa mykyn kieroll med som for de Swnneiff paa syn systherparth effther fadher oc modher erffth hadhe som staa vtj ein boodh vppa for de Bierge, bekennes ocsaa for de Audhen at han thette kiøp giorde y fiord vinther med Olaff Algautsson oc vpbored aff honom oc hans sysken førsthe penning oc øffsthe halffwen oc heilen, sextan merck grythe, ein fem øire kiedell, en tolff faffne notæbolck, eth brekins ackledhe vm two hudher som honom vell at nøgdes for for ne try skin y Bierge oc kierol fraa seg hans barn nw ere eller vorde kunne oc vndher for de Olaff Algautsson hans syskienne oc theres skapare arwinghe tiill ewerdeligh eiga. Tiill sanind her vm oc yttermeire bewisning aff Audhen for de laglige tiil qwadde oc kraffde lathe vij for ne men [793 aar1541] henge vore insigle nedhen for thette vorth obne breff. Screffwet ar dagh stad oc tiid som forscreffwet star.
Kiøpe breff om thry skyn vtj nørdhre Bierghe liggendes y Ringebo prestegield.
Tre Lagrettemænd paa Eker kundgjöre, at Redar Stenarssön solgte til Mons Ormssön to Öresbol Jord i Synsteaasen i Mildesviken paa Eker og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. V. No. 21191119[sic] og ovenfor No. 738).
Thet bekennes vy eftherskrefne Søffrin Arneson Andres Evindhson oc Torer Torstenson lagrettes mend paa Eiker kwnnogh gørandes att mid vaare paa synste Aassen j ffor de bygd i Milliss vyken loffwerdagen nesth efther sancte Botolffs dagh anno domini mdxlj hørdom och saagom paa att Redar Stenarson soldhe Mons Ormsson ii øres boll iorder i før de synste Aassen i fraa segh och *sinste arffwingge och vnder ffor dom Mons Ormson och hands arffwingge till ewerdelige eggo och als affredes med allo syno till liggelse. Jtem gaff hand honnom fførst en iij lodh sked, och ett aakle gott ffor en iij lodh skedh oc v/-j/ allin kledes i iageffwe oc ther med var thaa betallid før de ii øres boll. til sannigh her om taa hengge vy vaare inggesegle nedan før thette breff som giortt var dag och aar som føre segger.
Breff om synnste Asenn.
Michel Enerssön gjör vitterligt at han har solgt Ödegaarden Thossin ved Stifning i Haugs Sogn paa Eker til Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. Conv. No. 3. Litr. A. No. 14). Alle 4 Segl vedhænge, tildels utydelige. (Se nedenfor No. 765 og 766).
Jeg Mickell Enersønn giør wiiderliigt for alle mett thette mitt obne breff att ieg haffuer nu her wdj dag mett mynn frij wilie oc welberaadde hug *haffuer soldtt skiødtt oc affhenndt och nu mett thette mitt obne breff selger skiøder och affhennder frann meg oc myne arffuinge, oc wnnder erliig welburdig manndt Peder Hansenn høffuitzmandt paa Agershus oc hans arffuinge enn mynn øde gordtt hedendis Thossun liggenndes widt Steffning wdj Hougs sognn paa Eger, rendter [794 aar1542] aarliigenn en fierding kornn mett all sin retthe tilliiggelse som ther nu tilliigger oc wdaff arildz thiidt ther tillegiidt haffuer waadtt och thiurtt liidet oc megiidt jnndthet wndentagit wdj nogenn maade, att nyde bruge oc beholle for ett fritt oc fast kiøb, oc beplicter ieg meg oc myne arffuinge att frij hemble oc fuldkomeliigenn tilstaa for ne Peder Hansen oc hans arffuinge for ne ødegordtt mett alle sin retthe tilliiggelse, for huer mandz tiltale som ther paa mett rette tale kanndt wdj nogenn maade. Schier thett och saa att for ne ødegordtt eller nogenn hendis retthe tilliiggelsze, bliffuer for ne Peder Hansenn eller hans arffuinge affuondenn mett kirckeloug landzloug eller mett nogenn andenn rettergang, tha beplicter ieg meg oc myne arffuinge att wederlegge for ne Peder Hansenn (oc hans) arffuinge en ødegordt wdj stedenn jgienn jndenn tolff maanedt wdaff liige godt renndte oc beleiglighedtt oc holle hannom oc hans arffuinge thett aldeliis skadesløst wdj alle maade, kienndes ieg meg att haffue wpboriidt aff for ne Peder Hansenn myndste pening oc meste wdj godtt betalling epther som wdj wortt kiøb kom saa att ieg tacker hannom for redeliig oc godt betalling wdj alle maade. Att saa wdj sanndhedtt er som forscreffuit staar henger ieg mitt jnndsigle nedenn for thette mitt breff kierliigenn tilbedendes erliig oc welburdiig mandt Erich Wgrup høffuidzmandt offuer Thunsberge leenn erliige oc fornumstiige menndt her Lauris Matzsønn prouest wdj Thunsberge o(c) Peder Andersøn lagmandt ther sammestetz att besegle thette mitt breff mett meg. Giffuidt wdj forscreffne Thonsberge onsdagenn nest epther helliige thre konge dag anno domini mdxlij.
ix. A. Thossin ødegordt paa Eger etc.
Anders Lauritssön paa Gyltesö i Sande gjör vitterligt, at han har solgt til Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, og hans Hustru Fru Ingeborg Nilsdatter Halvparten af Sigurdsrud i Dunefjerdingen i Sande Sogn paa Vestfold og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv. (Sehest. Br. C.) Af de 5 Segl vedhænger nu kun No. 2. (Sigillat. forb. m. fölgende No. - Se Dipl. Norv. VII. No. 470, 523, 674, 732 og 757).
Jeg Anders Lauriszenn paa Gylteszør y Sandenn szogenn giøre alle wittherligett att jeg mett mynn frij wilge ja oc welberad hwg haffuer szolt skøtt och affhendett och nw mett thette mytt opne breff selger skiøder och affhender frann mig myne erffuinge och wnder erlig och welbiirdig mand Peder Hansenn hoffuitzmand paa Aggerszhus hans kiere [795 aar1542] høstrw frwe Jnggeburge Nielszdotther och theres erffuinge halff Siwordzrwdt gard paa Westfaldenn y Sandenn szogenn wthij Dwgenne fierding som renther arligenn till landgildhe etth halff pwnd szalt mett ald synn retthe tilliggelsze szom ther nw tilligger och aff arildz tiid tilliggett haffuer skoff marck agger eng fegang fiskewandt woitt och tiwrtt lidett och meget jnthet wnderthagett wthij noger madhe, att nyde brwge och beholde till ewerdelig eyge, och kiendes ieg myg att haffue wppeborid aff for ne Peder Hansenn mynste pend e och mesthe szom wthij wort kiøp kom fore for ne gard som er sex lod szølff fyre pund nytt ketell koffuer tiw tredinge kledhe och etth pund kornn, Saa jeg tacker hanum fore goed och redelig betthaling. Thij bepligther ieg mig och myne erffuinge att frij hemle och tilstande for ne Peder Hansenn och hans erffuinge forbe de gard mett ald synn retthe tilliggelse ffor etth friitt och fast kiøb epther mytt kiøbe breffs lidelse. Till hwes ytthermere witneszbiird och bedre forwaring henger ieg mytt jndzegle nedenn fore thette mytt breff kierligenn tilbeendes erlige och fornumstige mend Jens Gregerszenn erlig och welbirdig mand Holger Holgersenns fogett paa Neszøø Styllog Halduarsenn Torgiws Rolfszenn, och Amwnd Biørnsenn sworne laurettes mend y Sandenn szogenn att besegle mett myg. Giffuitt wthij Sandenn presthegard tiwgende dag jule aar etc. 1542.
Kiøbe breff paa halfft Siurdsrudt y Sanden sogen paa Westfollen. - Er hen skifft for en part y Wllelandt paa Eger 1543. o
Jens Anderssön, Prest paa Hof, og en Lagrettemand i Sande gjöre vitterligt, at Ingerd Olafsdatter gav sit Samtykke til, at Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, kjöbte Halvparten af Sigurdsrud af Anders Lau ritssön, der tilforn havde kjöbt Gaarden af hendes Broder Rolf Olafssön.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv. (Sehest. Br. C.). 1ste Segl mangler, 2det vedhænger. (Sigillat. forb. m. foreg. No.)
Vij epther ne Jens Andersenn prest paa Hoff och Trwgels Thoresenn sworne laurettes mand y Sandenn szogenn giore alle wittherligt och kiendes mett thette wortt opne breff att wij wore paa Sandenn tiwgenda dag jwle anno dominj 1542 horde och szoge att beskedelig qwynne Jngger Oluffzdotther gaff erlig och welbirdig mand Peder Hansenn hoffuitzmand paa Aggerszhus ja och samtycke atth kiøbe halff Siwordzrwd aff Anders Lawriszenn, som hand tilforenn hagde kiøpt aff hendes broder Rolff Oluffzenn szom hans kiøbe breff wdwiser, frann sig [796 aar1542] och syne erffuinge och wnder for ne Peder Hansenn och hans erffuinge till ewerdelig eyge, och kiendes ieg mig och myne erffuinge jngenn rett eller tilltall epther thenne dag att haffue till for ne Siwordzrwd eller nogenn hendes retthe till liggelse, thij forbe de Peder Hansenn haffuer giortt mig enn willig skienck ther fore epther mynn egenn nøge saa jeg hanum tacker. Till hwes ytthermere witneszbiird och bedre forwaring henge wij for ne mend wore jndzegle nedenn fore thette wortt breff som er jndfest wthij for ne Peder Hansens kiøbe breff giffuett: aar: och dag szom fore siger.
Halvard Rederssön gjör vitterligt, at han med Samtykke af sin Hustru Gurid Gunnulfsdatter har solgt den halve Gaard Rud i Thotsviken i Hofs Sogn paa Thoten til Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, og hans Hustru samt oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. Lii). Alle 4 Segl vedhænge. (Se nedenfor No. 750 og Brev af 18 Februar 1554).
Jegh Haluordh Pedherssen kiendis och giøre wittherligh ffor alle metth thette mitth obne breff atth jegh och min quindhe Guridh Gunnulffsdotther metth wor ffri wilghe, och nw metth thette mitth obne breff, selgher, skiødher och afhendher ffraa megh och mine quindhe och beggie wores aruinghe, och wndher erligh och welburdigh mandh Pedher Hanssen høffsmandh paa Agghershus och hans kiere hustru och børn och theris aruingghe en halffh gordh som hedher Rudh och liggher y Todsuigghen paa Todhen och wdy Hoffh presthegieldh som aarlighen giffuer wdhi landskyldh en hudh, atth ffor ne Pedher Hanssen, hans kiere hustru och børn och theris aruinghe, samme ffor ne gordh Rudh, skulle nydhe brughe och beholle ffor ith ffriitth och ffasth kiøb till euightidh, metth alle szin retthe tillegghelssze som ther nw tilleggher och aff arildsz tiid tilleyiedh hauer, som er skow marckh, aggher, engh, ffegangh, ffiskewandh, wotth och tiurtth, lidhet och møghet, jntth(et) wndhertagendis wdy nogre modhe, och kiendis iegh megh atth haue oppeborridh ffor ffor ne gordh Rudh ffultth werdh och pennigghe saa megh wel atnøies, tackendis hannom ffor godh och redheligh betallingh. Thi beplicktther iegh nw megh och mine quindhe och beggie woris aruinghe atth ffrii hemble och tilstaa ffor ne Pedher Hanssen, hans kierre hustru och børn och theris aruinghe samme ffor ne Rudh ffor huer mands tiltalle som ther paa metth retthe talle kandh. Endh skier thet saa thet gudh fforbiudhe atth ffor ne gord Rudh eller noghedh aff hans rette til [797 aar1542] legghelssze, wordher ffor ne Pedher Hanssen, hans hustrue eller børn eller theris aruinghe affwundhen metth kirckelaghen, landslagh, eller noghen andhen retther gangh, Tha beplicktther iegh megh, mine quindhe och beggie wores aruinghe saa gootth goods aff lighe godh rentthe och beleylighet jndhen sex wigghers dagh ther nest efftther, och ffor ne Peder Hanssen, hans hustru och børn och theris aruinghe thet aldelis wdhen skadhe j alle modhe, Till hues ydhermierre widnesbyrdh och betre fforwarringh och stadfestelssze, tilbedher iegh hedherligh mandh her Willads Ffrøsth sogn[e] presth paa Sandhen, Tiødell Guyleckssen, Torgiuls Rolffsen, och Anundh Biørnssen suorne laurettis[men]dh ther samme stadh atth henghe sine indsigle nedhen thette mitth obne breff som giortth och skr[ef]fuidh war paa Sandhen søndaghen ffor s(anc)ti Haluardi dagh anno domini 1542.
Kiøbe breff paa en hudt y Rudt paa Todten. - thenne hudt er biett hendt for /-j/ pundt rente i Kniffue met Harell Hiøllenn paa Hadelandt 1545.
Tryg Engelbrektssön i Haugs Sogn paa Eker mageskifter Gaarden Kregelin (Krekling) paa Fiskumstranden til Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, mod Krug (Kruke) ved Ulleren (i Haugs Sogn).
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. 17). Alle 4 Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. IV. No. 1119, VII. 778 og nedenfor No. 754).
Jeg Tryg Engelbretssen boendis i Hogx sogenn paa Egger giiør alle wiitterliigt mett thette mytt obne breff att ieg nw haffuer mett myn frij wiilge ja och szamtocke giordt eth wennliigt mageschøffthe szom schall vare tiill euigtiidt mett erliig oc welbyrdiige mandt Peder Hannssen høffuitzmandt paa Agerszhus vtj szaa mode att handt aff meg haffue schall enn mynne gorde liigendis paa for ne Egger szom kaldis Kregelin oc aarliigenn giiffuer wdij landschyldt fempthenn liispundt meell: oc liiger same gordt paa Fiischem strandt att handt och hans arffuinge thendt nyde bruge oc beholle schall tiill euerdeliige ege mett skog marck ager eng fegang fiischewandt waatt oc tiurt jnttidt wndertagett wdij nogenn mode. Och ther emoedt schall ieg aff for ne Peder Hannssen egenn haffue en gordt kaldis Krug liigendis wedt Wllernn szom aarliigenn giiffuer wdj landtschyldt tolff lispundt kornn att ieg oc myne arffui(n)ge thendt nyde bruge oc beholle schall tiill euerdeliige eyendom mett all szynn rette tiilligelse som ther nw tiilliiger och aff ariildz tiidt tiilleyett haffuer. Thij bepliigther ieg meg och myne arffuiinge att [798 aar1542] frij hemble oc fuldkomeliigenn tiillstaa for ne Peder Hannssen oc hans arffuinge same for ne gordt Kregelin for huer mandz tiilltalle szom ther paa mett rette talle kandt. Endt scheer thett szaa thett gudt forbiude att for ne gordt eller nogenn hindis rette egendomme och tiilliigelse worder for ne Peder Hannssen eller hans arffuinge affwondenn mett kiirke lag landzlag eller nogenn andenn rettergangh tha bepliigther jeg meg och myne arffuinge att wederlegge for ne Peder Hannssen eller hans arffuiinge szaa godt enn gordt aff liige goedt renntte och beleyliighedt jndenn sex maanetts dag ther nesth epther oc holle hannom oc hans arffuinge thett aldeliis wdenn schade. Tiill hues ydermere windisbiurdt oc bedre forwaring att alle tiisse forscreffne puncther och artiicle wbrødeliigen holdis schall trycher ieg mytt sziignet nedenn for thette mytt obne breff oc kerligenn tiilbedenndis erliige oc *fornunstiige mendt Andersz Burmandt borgermester i Tønnsbergh Jacob Looe [Tryg Engelbretssen Reyer Olsszenn sworne lagrettis mendt paa Egger: att the mett meg beseylle wiille thette mytt breff. Schreffuitt paa Foszenn paa for ne Egger thendt sziuende dag Julij aar etc. mdxlij o.
Schiiffte breff om Kreglingen er hen skifft for j fierding y Hedenstedt oc en eng hoss Foss.
Ragnhild Kaaresdatter erkjender at have solgt til Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, Halvparten af Tranberg i Hundal i Vardals Prestegjeld, der i Landskyld giver 1/2 Pund Malt aarlig, og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. 18). Alle 6 Segl vedhænge. (Se nedenfor Brev af 18 Februar 1554).
Jeg Ragnild Kaarissdaatter kienndis och giør witterligtt for alle mett thette mitt obne breeff att jeg mett myn frii wilige oc welberaade hug haffuer soltt skiøtt och affhendett och nu mett thette mitt obne breeff selger skiøder oc affhennder frann meg och mynne arffuinge och vnnder errlig och welbyrdig mandtt Peder Hannssen høffwtz mandtt paa Agerrshues oc hans arffwinnge enn hallff parrttenn vdii Trandberegh liggenndis wdii Hundall vdii Warrdallss prestegeldtt, som aarrliigen giiffwer ett halfftt pund malltt vdii lanndskyld och skall for ne Peder Hannssen och hanss arffwinnge thet nyde bruge och beholde for ett friitt och fast kiøb tiill ewiig tiidtt tiil ewerlig eghe mett alle sinne retthe *tilliggelste som ther nu tilligger och wdaff arildz thiidtt ther [799 aar1542] tillegett haffwer skogh marck ager enng feganng fiskewonndtt waatt oc tiurrtt lidett och megett jindengarrttz och vtten jnnttett vnndertagett vdij nogen maade, Oc kienndis ieg meg att haffue wppeborrett aff for ne Peder Hannssen fylleste werrdtt myndste penning oc mestee for for ne myn hallff partt vdii Trandberig vdy godtt bettallningh som meg wdij alle maade well adnøffuis tackenndis hannom forre redelig och godtt betallning, Thii beplicter ieg meg och myne arffuinge att frij hemblee oc tillstande for ne Peder Hannssen oc hanns arrffuinge for ne holffuen gaardtt for huerr mands tiltale som ther paa mett rette talle kanndtt, Ennd skier thet szaa att *forstreffne gaardtt elleer nogenn henndis rette tilligelse worrder forskreffne Peder Hansen eller hans arrffuinge affwonden mett rette lag lands log eller mett nogen anden retther gang tha beplicter ieg meg och myne arffwinge att wederlegge for ne Peder Hanssen eller hans arffuinge en hallffen gaardtt wdj staden igen wdaff lige godtt renntte och beleglighett jinnden sex maanetz dag ther nest epther oc holde hannom och hans arffuinge thet aldeles vttenn skade etc. tiill hues ydermerre wittnisbyrdtt oc bedree forwarinng till beder jeg tiisse eptherskreffne mend som err Enndritt Endrittsen Esten Ericksen Oluff Haldorssen Tord Holttesen Oluff Amwndsen Erick Amwndsen att henge theris indseglle neden forr thette mitt obne breff som giiffutt oc skreffutt war paa Tomlle søndagen nest efftter sancte Marie Magdalene dag anno dominj 1542.
Thette halff pundt rente, er biet hendt for Kniffue paa Eger, met Harell *Hiøllem paa Hadelandt. - 18. - /-j/ punndt maltt y Tranneberiig aar 1545.
Michel Einerssön paa Refhaug erkjender at have mageskiftet Gaarden Fölke sogn (Fulkesong) i Haugs Sogn paa Eker til Peder Hanssön (Litle), Hövedsmand paa Akershus, mod Haugenes i Sandshverv paa Vestfold.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve I. 23. F. L. H. H.). Af de 4 Segl vedhænge 1 og 3 (Bomærker). - (Se Dipl. Norv. IV. No. 1119, jfr. m. VII. No. 445 og 452).
Jegh Myckell Eynerssøn paa Reffwogh kenness och giør wytterligt for alle medt thette mytt opne breff ath iegh haffuer nw giortt ett wenlight magheskyfft medt erlig och welbyrdughe mandt Per Hanssen høffueds mandt till Agershwess vdij szo mothe ath han aff migh haffue skall en gaardt till ewerdelighe eghe som kalless Følkesogen ligendes vtj Howgh soghen paa Egker och skyldher aarlighen ett pundt [800 aar1542] meell medt alle syne rætthe tillegelssze skoegh och morck agger, och enghe woett och thørtt inthet wndertagendes vtj noghre mothe och ther emoedt skall iegh aff hannom haffwe en gaardt till ewerdeligh eghe som kalless Howgeness ligendes vtj Sandzwerffz paa Westfollen och skyller aarlighen ett pundt malt heller meell heller och iij hwder medt alle syn rætthe tilleggelssze. Thy beplicther iegh megh och myne arffwynghe ath frij hemblæ och tilstaa for ne Per Hanssen och hanss arffwynghe for ne gaardt Følkesoghen fore hwer mands till taall som ther oppo medt rætthe thale kandt och skeer thet szaa thett gudt forbiwdhe ath szame for ne gaardt Følkesogen bliffwer hannom heller hanss arffwynghe aff wondhen medt kirkelaagh landzlaagh heller nogen rættergaangh tha beplicther iegh migh och myne arffwynghe ath wederlegghe for ne Per Hanssen heller hanss arffwynghe szaa goedt en gaardt ighen aff lighe mygett rænthe inden sexmaanedtz dagh ther nest effther och holle hannom och hanss arffwynghe thett aldeless *skadeløsthe j alle mothe. Ath szo er vtj sandhett till bedher iegh erligghe mendt Per Anderssøn lagmandt vtj Tunsbergh Erick Perssøn och Anderss Burmandt borgemestere ther szame steedz ath beseglæ thette mytt breff medt *migt giffuett j for ne Tunsbergh tyessdagen nest effter sanctj Tyburcij dagh anno domini mdxl secundo.
Breff paa Fulchesøg j Hoff sogn.
Thorger Olafssön erkjender med Samtykke af sin Moder og sine Brödre at have solgt de Ödegaarde paa Ekerstranden, som hans Farfader kjöbte af Fru Margrete ( Johansdatter), blandt hvilke Tryterud, samt Ödegaarden Fagerholt i Haugs Sogn paa Eker til Peder Hanssön ( Litle), Befalingsmand paa Akershus, og at have oppebaaret Betalingen derfor.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. K.) Alle 4 Segl vedhænge, No. 1 ikke paatrykt. (Se Dipl. Norv. II. No. 974 og ovenfor No. 710).
Thet beckendis iegh Torger Olaffson met thette mith opne breff ath iegh met myn moderss och brødress raad och samtycke och var ffry god viliæ vdi dagh haffuer solth och affhenth ærligh och velbyrdigh mand Per *Hannssson høffuissmand paa Aagerhus saa mange ødegarde som Torgerss ffader ffader haffde køpth aff velboren quine ffru Margarette som ligger paa Eickestranden som ær Trydervth och andre ødegaarde som lygger østen och vesten ath ffornemde Eickestrand som henne til hørde och eyn ødegaardh som eyther Ffaggreholth som [801 aar1542] ligger i Hauxsockn paa Eicker j ffraa megh och min moder och mine ssysken och vare effterkomendis arffuinge och vnder ærligh velbyrdigh mand Per Hannssson och hanss aruinge til euerdeligh eige met alle sy(ne) rette tilliggelsse som til haffuer legid aff allerss tyd inthet vnden tagid, haffuer och fforskreffne Per Hannssson betaled megh paa alles vare vegne ffor fforskreffne ødegaarde som megh vel atth nøger thackendis hannom gerne ffor redeligh betaliingh. til mere vissen och bettre fforuaryngh kerlige til (beder) iegh Arne Gudulffson Reder Ollsson och Jacop Orm son Torer Olaffson ath henge syn inssigle ffor thette breff som saa och hørde varth ha(n)derband och køp som giorth var sancte Mattei dagh anno dominj mdxlij.
Om Tryterudt ødegordt paa Fiskem strandt paa Eger etc. Breff om Tryderud oc Fagerholtt. v. - Tryderued oc Fagreholt.
Amund Sörenssön erkjender med sin Hustrus Samtykke at have solgt til Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, begge nordre Thorruds gaardene paa Fiskumstranden (Ekerstranden?) ved Tryterudselven paa Eker og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. Conv. No. 3. Litr. A). Alle 4 Segl (Bomærker) vedhænge, tildels utydelige. (Se Dipl. Norv. II. No. 869; III. No. 631; V.VI.[sic] No. 343 og 353 samt ovenfor No. 710 og nedenfor No. 762.)
Jeg Amundtt Sørensøn giør wiiderliigtt for alle oc kiendis mett thette mitt obne breff att ieg haffuer nu her wdj dag mett myn høstrus ja oc samtøcke oc mett mynn frij wilie oc welberaadde hug soltt skiøtt oc affhendt oc nu mett thette mitt obne breff, selger skiøder oc affhender fran meg oc alle myne arffuinge oc wnder erliig welburdiig mandt Peder Hansen høffuitzmandt paa Agershus oc hans arffuing(e) baade nørdre Thorerudz gordene liggendis paa Fiskem strandt nest wiidtt Tryterudz elffuen paa Eger, att handt oc hans arffuinge then nyde bruge oc beholde skall fore huer mandz tiill talee for ett fritt oc fast kiøb, mett alle sine rette tilliggelse som ther nu tilligger oc aff arildz tiidt ther tillegedt haffuer, liidett oc megett jndthet wndertagett wdj nogen maade, hanom tiill rett euig eyendom, oc kiendis ieg meg mett thette for ne mitt obne breff att haffue wpborett aff for ne Peder Hansen fylleste werdt oc peninge for for ne Torerudz gorde wdj godt betaling saa att meg wdj alle maade well mett adtnøffuis tackendis hanom fore redeliig oc godt betaling, Tiill huis ydermere widtnesbyrdt oc bedre foruaring haffuer ieg kierliigen tilbedett welfornumstiige mendt Per Andersøn lagmandt y Tunsberge, Trøg Engelbrichtsøn Jacop Orm [802 aar1542] søn oc Søren Arnesøn myn kiere fader, lagrettismendt paa Eger att besegle thette mitt breff. Screffuit paa Fossen fredagen nest epther sanctj Mattey dag anno domini mdxlij. o
Oom Thorerudz gorde paa Eger etc. - B. Torrudtz breffue.
Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, gjör vitterligt, at han har mageskiftet 15 Lispunds Rente i Krekling paa Fiskumstranden paa Eker til Erik Ormssön mod 15 Lispund i Hedenstad i Haugs Sogn sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv. (Sehest. Br. F. e.) Alle 5 Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 749 og Dipl. Norv. II. No. 139 og 796 samt III. No. 618).
Jeg Peder Hansenn aff wabenn høffuitzmandt paa Agershus, giør wiidterliigtt fore alle oc kienndes mett thette mitt obne breff att ieg haffuer nu her wdj dag giortt ett wennliigtt mageskiiffte mett welfornumstiig mandt Eriick Ormsøn wdtj saa maade att handtt skall haffue aff meg fempten linspundtz rendte wdj Kregliingen liggendes wppaa Fiiskem stranndtt paa Eger att hanndtt oc handz arffuinge then nyde bruge oc beholde skall tiill euerdeliige eiige, oc theremodtt skall ieg haffue wdaff hannom egenn fempten linspundt wdj Hedenstadtt liggendes wdj Houg sognn paa Eger, att ieg oc myne arffuinge then nyde bruge oc beholde skall tiill euig eyenndom, Saa beplicter ieg meg oc myne arffuinge att frij hemble oc tilstande for ne Erick oc hans arffuinge for ne xv linspund wdj Kreglingen mett alle sine rette tilliggelsze som ther nu tilligger oc wdaff ariiltz thiidt ther tiillegedtt haffuer skog marck ager eng fegang fiskeuandt waatt oc tiurtt liidett oc megett jnndthett wndertagett wdj nogen maade, fore huer mandz tiltale som ther paa mett rette tale kandt, Endt skier thet saa att for ne fempten lispund wdj Kreglingen worder for ne Eriick Ormsøn eller hans arffuinge affuondett mett kirchelog, landzlog, eller mett nogen anden rettergang tha beplicter ieg meg oc myne arffuinge, att wederlegge hannom eller hans arffuinge jnden sex wegers dag ther nest epther, fempten linspundz rendte wdj steden egen aff liige godtt rendte oc belegliighett oc holde hannom oc hans arffuinge thet aldeliis wdten skade, Tiill huis ydermere widtnesbyrdt henger ieg mit siignett neden fore thet mitt breff kierliigen tiilbedendes welfornumstiige menndt Peder Anndersøn lagmandt wdj Tunsberge, Arne Gudelsøn Jachop Ormsøn oc Reder Oluffsøn suorne lagrettismendt paa Eger att besegle thette mitt breff mett meg som giiffuitt oc screffuit er paa Fossenne then fredag nest epther sanctj Mattey dag anno domini mdxlij, [eller 1542. [803 aar1542] 
Breff paa Krecklinngh huor vdj er giffuen 15 lispund for ligesaa meget j Hedenstad.
Erik Ormssön erkjender, at han har mageskiftet 15 Lispund i Hedenstad i Haugs Sogn paa Eker til Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, mod 15 Lispund i Krekling paa Fiskumstranden sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. B.) Alle 4 Segl (Bomærker) vedhænge, utydelige. Sigillat. forb. m. fölg. No. (Se foreg. No.).
Jeg Eriick Ormszønn giør wiiderliigt fore alle oc kienndes mett thette mitt obne breff att jeg haffuer nu her wdj dag giortt ett wenliigit mageskiiffte som skall ware tiill euig tiidtt mett erliig welburdiig mandtt Peder Hansenn høffuitzmandt paa Agershus wdj saa maade att handtt skall haffue wdaff meg fempten linspundtt som jeg aager vdij Hedenstadtt, liggendes wdtj Houg sognn paa Eger att handtt oc hans arffuinge, then nyde bruge oc beholde skall tiill euig eyendom, Ther emodtt skall ieg haffue aff hannom egen, fempten linspundtt wdj Kregling liiggendes paa Fiiskem stranndtt paa for ne Eger att ieg oc myne arffuinge then nyde bruge oc beholde skall tiill euerdeliig eige, Saa beplicter ieg meg oc alle myne arffuinge att frij hemble oc tiilstande for ne Peder Hansen oc hans arffuinge for ne xv linspundtz rendte wdtj Hedenstadtt mett alle sine rette tilliggelse som ther nu tiilligger oc wdaff ariiltz tiidtt ther tiillegett haffuer, skog marck ager eng fegang fiiskeuandt waatt oc tiurtt liidett oc megett jndthet wndertagett wdj nogenn maade fore huer mantz tiltale som ther paa mett rette tale kanndt, Endt skier thett saa att for ne xv liispundz rendte wdj Hedenstadtt worder for ne Peder Hansen eller hans arffuinge affuondett mett kirchelog landzlog eller, mett nogenn anden rettergang, tha beplichter ieg meg oc myne arffuinge att wederlegge for ne Peder Hansen eller hans arffuinge jnden sex wegers dag ther nest epther, fempten linspundz rendte wdj steden egen wdaff liige godtt rendte oc belegliighedtt oc holde hannom oc hans arffuinge thett aldeliis wdtenn skade. Tiill huis ydermere widtnesbyrdt oc bedre foruaring att saa wbrødeliigen holdes skall haffuer ieg kierliigen tiilbeden erliige oc welfornumstiige mendtt Peder Andersøn lagmandt wdj Tunsberge, Arne Gudelsøn Jacop Ormsøn oc Reder Oluffsøn lagrettesmendt paa Eiger att besegle thette mitt breff epther thij att ieg selff iche haffuer jndsiigle. Screffuitt paa Fossenn then fredagh nest epther sanctj Mattey dag anno domini 1542. [804 aar1542] 
Breff om Hedennstad paa Eger. - breff paa Hedenstadt paa Eger etc. 16.
Evind og Germund Erikssönner erkjende, at de af Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, have modtaget Brevet angaaende det Skifte, som denne har gjort med deres Fader Erik Ormssön om 15 Lispunds Rente i Krekling mod 15 Lispund i Hedenstad, og hvortil de meddele sit Samtykke.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). De to förste Segl (Bomærker) vedhænge; 3die mangler. Sigillat. forb. m. foreg. No.
Thette bekiennes wij epther ne Euindtt oc Giermundt Eriickesønner giøre wiiderliigt oc kienndes fore alle mett thette wortt obne breff att wij nu her wdj dag haffue weridt hoes erliig welburdiig mandt Peder Hansen høffuitzmandt paa Agershus, oc annammet aff hannom ett skiiffte breff paa xv lispunds rendte wdj Kreglingen som handt skifftett wor fader Erick Ormsøn tiill for xv liispund wdj Hedenstadtt. Saa kiendes wij mett thette for ne wortt obne breff att wille bestaa samme skiiffte, oc samtøcke thet for ossz oc alle wore arffuinge, oc ther fore haffue tilbedett tisse effther ne gode mendtt Peder Andersøn lagmandt ij Tunsberge Trøg Engelbrictsøn oc Jacop Ormsøn lagrettismendt paa Eger, att besegle thette wortt breff att thet saa wbrødelig holdes skall. Screffuitt paa Fossen løffuerdagen nest epther sanctj Matteij dag anno 1542.
Tolv Lagrettemænd paa Eker gjöre vitterligt, af de afsagde en Kjendelse mellem Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, og Lagmanden Peder Anderssön i Tunsberg paa Borgermester Anders Burmands Vegne som Ombudsmand for Hospitalet sammesteds angaaende to Engestykker Refseng og Musehage, der laa inde i Foss´s Eier men hörte til Hospitalets Andel af Hedenstad, samt Björneeng, der laa inde i Hedenstads Eier; Refseng og Musehage skulde herefter höre under Foss, medens Björneeng skulde fölge Hedenstad, hvoraf Peder Hanssön desuden skulde afgive 1/2 Punds Skyld.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. Conv. No. 3. Litr. A. No. 9). Af de 12 Segl vedhænge de förste 11, tildels utydelige; 2 Seglhuller ere ubenyttede. (Se Dipl. Norv. VII. No. 740).
Wij epterscreffne Arne Gudelsønn, Trøgk Engelbrictsøn, Jacop Ormsøn, Reder Oluffsønn, Søffueren Arnesøn, Torger Kiedelsøn, Tore [805 aar1542] Oluffsøn, Niels Haldorsøn, Amundt Pedersønn Niels Tolleffsøn, Redulff Haldorsøn, oc Erich Siurdsøn, suoren lagrettismendt paa Eger, giøre alle wiiderliigtt oc kiendis mett thette wortt obne breff att wij nu wdj dag offueruerendis wore mellem erliig welburdiig mandt Peder Hansen høffuesmandt paa Agershus, oc mellem en gordtt hedendis Hedenstadtt liggendis wdj Houg sogn paa for ne Eger, om ij støcke eng heder Reffs eng oc Musehage, som laage jnde wdj Peder Hanszens eiger tiill Fossz, ther emodtt haffde for ne Peder Hansen en engh kalledis Biørne eng, liggendis jndt wnder for ne Hedenstadz eiger, Tha epther som for ne Peder Hansenn oc Anders Burmandt borgemester wdj Tunsberge, paa spetalsens wegne ther sammestedz, som baade ere laasseiger wdj for ne gordtt, hade siig selffue hiidtt samtøckt wnder tolff mendtt, tha nu paa samme tiidt wor for ne Per Hansen her tilstede, oc Peder Andersøn lagmandt wdtj Tunsberge, paa for ne Anders Burmandz wegne oc haffde hans fulle lagliige wmbodt, Tha wore the baade begierendis aff ossz att wij wiille siige mede oc skielne om for ne Reffseng oc Musehage ware bedre endtt ader de Biørneeng, tha szagde oc funde wij thett saa fore, att for ne Peder Hansen, skall haffue, oc her epther frelseliigen følie tiill sin gordtt Fossz for ne Reffseng oc Muszehage, mett alle sine rette tiilliggelsze som ther nu tiilliigger oc wdaff ariltz tiidtt ther tiillegedtt haffuer. Oc ther emodtt skall handtt wdaff slaa et halfft pundt wdj for ne Hedenstadtt oc ther tiill mett skall for ne Biørne eng ligge wnder Hedenstadtt for rette skiiffte oc eyendom, Tiill huis ydermere widtnesbyrdtt oc bedre foruaring hennge wij wore jnndsiigle neden fore thette wortt breff. Giiffuitt paa Fossene løffuerdagen nest epther sanctj Mattey dag anno domini mdxlij. o [etc. 1542.
Om ij enge Reffs hagen och Musze hagen etc. - N. 13.
Erik og Gudbrand Ormssönner gjöre vitterligt, at de have solgt Ödegaarden Ysterud i Haugs Sogn paa Eker til Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. L. Aa.) Alle 4 Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. V. No. 945, 973, 1029 og 1030).
Thett bekiennes wij eptherscreffne, Eriick oc Gudbrandt Ormsønner oc giøre fore alle wiiderliigt mett thette wortt obne breff att wij haffue nu her wdj dag mett wor frij wilie oc welberaadde hug, soltt skiøtt oc affhendt oc nu mett thette wortt obne breff selge skiøde oc [806 aar1542] affhende fran ossz oc alle wore arffuinge oc wnder erliig welburdiige mandt Peder Hansen høffuitzmandt paa Agershus oc hans arffuinge, en wor ødegordt hedendes Ysterudt liggendes wdj Houg sogn paa Eger saa kiendes wij ossz mett thette for ne wortt obne breff att haffue wpboridt aff for ne Peder Hansen fylleste werdt oc pendinge for for ne ødegordtt epther wore breffues lydelse wdj godt betaling saa att oss wdj alle maade well mett adtnøffus tackendes hannom fore redeliig oc godt betaling, thij beplicte wij ossz oc wore arffuinge att frij hemble oc tilstande for ne Per Hansen oc hans arffuinge for ne Ysterudt ødegordt mett sine rette tilliggelse epther alle wore breffues lydelse fore ett fritt oc fast kiøb oc fore huer mandz tiltale som ther paa mett rette tale kandt. Tiill huis ydermere widnesbyrdtt oc bedre foruaring haffue wij kierliigen tilbedett welfornumstiige mendt Trøg Engelbrictsøn Jacop Ormsøn Reder Oluffsøn oc Peder skriffuer lagrettesmendt paa Eger att besegle thette wortt breff. Screffuit paa Fossenn paa Eger løffuerdagen nest epther sanctj Mattey dag anno domini mdxlij o etc.
Kiøbebreff paa Ysterudt paa Eger etc.
Björn Thordssön, Lagrettemand i Raabygge Skibrede paa Vestfold, erkjender med Samtykke af sin Hustru Thora Ranesdatter at have solgt til Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, hans Hustrus Odel Gaarden Hornthvet i Fons Sogn paa Vestfold og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Br. F. G.) Alle 4 Segl vedhænge. (Se nedenfor No. 770).
Jegh Biørnn Tordssen sorne lagrettis mandt i Reabigde skibredhe paa Westfollenn kiendes och giøre wetterligt for alle ath jegh haffuer nw medt mynn fry willie och welberodde hugh desligest medt myn ecthe hwstrw Tore Ranyesdotther ffrii willie och samticke solth skiøtt och affhenditt och nw medt thette mytt obne breff selger skyøder och affhendher frann megh och myne arffwingher och wnder erligh och welburdiigh mandt Pedher Hanssen høffwedzmandth paa Aagersshuitz och hans arffwinghe enn myn gardh hedendes Horntwedt liggendes wdj Ffoenn soghen paa Westfollenn som ere x awryssbooll och rentther viij linspund malt heller meell aarligh landskull och ware same gardt for ne Pedher Hansszens erlighe hwstrwes adell atth han och hans arffwinghe then nydhe brwghe och beholle skall tiill ewiigh eyenndom. Saa kiendes jegh megh att haffue opborett aff forscriffne Per Hanssen fulleste werdt och peninghe for forscriffne gaardt Horntwedt wdj goodt [807 aar1542] betalningh saa att megh wdj alle modhe well att nøwes. Tii beplicther jegh megh och alle myne arffwinghe att frii hemble och tiill *standt forscriffne Per Hanssen och hans arffwinghe for ne gaardt Horntwedt medt alle sine rette tiilleggelssze som ther nw tiill ligger och wtaaff ariiltz tiidt ther tiill liggett haffwer *skwgh marck aager eengh ffegangh ffiskewan waatt och tiurtt *ligett och møgett jnnthett wndertagett wdj nogen made for ett friit och fast kiøp och for hwar mantz tiill taalle som ther pa medt retthe tale kanndt, Eenn skeer thet saa aatt for ne gardt Horntwedt eller nogett hennes retthe tiill leggellss worder for de Per Hanssen eller hans arffwingh aaffwondenn medt k(ir)kie laghen landtzlagh eller medt noghen andhen retthergangh taa beplicther jegh megh och alle myne arffwinghe att wederlegge for ne Per Hanssen eller hans arffwinghe, enn gardt wdj stedhen ighen afflighe goodt renthe och belegliighedt och holle hannom och hans arffuinghe thett aldelis wdhen skadhe. Tiill hwes ydermere winnesbiørdt och bedher forwaringh tiill bedher jegh hederligh mandt her Laures Mattssen canick i Oslo och prowest wdj Tonsbergh Per Anderssen lagman och Erick Perssen borgemester ther samesteds aatt besegle thette mytt breff medt megh. Giiffuidt i Tonsberg ffredagenn nest efter sanctj Tome apostoli dagh anno domini mdxlij.
Horntuedt y Foden sognn er hen skifft før øffre Strøm.
Solve Sæbjörnssön gjör vitterligt, at han har solgt 6 Öresbol i Gislerud söndenfor Hakevikselven i Fiskums Sogn til Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. Conv. No. 3. Litr. A). Alle 4 Segl (Bomærker) vedhænge. (Se nedenfor No. 767, 771 og 774).
Jeg Solue Sebiørnnsen giør wiidterliigt for alle oc kienndis mett thette mitt obne breff att ieg haffuer nu her wdtj dag mett myn frie wilie oc welberaadde hug, soldtt skiøtt och affhenndt oc nu mett thette mitt obne breff, selier skiøder oc affhender fran meg oc alle myne arffuinge oc wnnder erliig welburdiig mandt Peder Hansen høffuitzmandt paa Agershus oc alle hans arffuinge, sex øris boll wdj Gislerudt som liigger nest synnden wedtt Hakeuigs elffuen, oc ij Fiiskems sognn, paa Eger, att handt oc hans arffuinge then nyde bruge oc beholde skall tiill euig eyendom, oc kiendis ieg meg att haffue wpboriidt aff for ne Peder Hansen fylleste werdt oc pendinge for for ne vj øris boll wdj godt betaling saa att ieg wdj alle maade tacker hannom for [808 aar1543] redeliig oc godt betaling, Thij beplicter ieg meg oc alle myne arffuinge at frij hemble oc tilstande for ne Peder Hansen for ne vj øris boll mett alle sine rette tilliggelse som ther nu tilligger oc aff arildz tiidt ther tillegedt haffuer liidet oc megedt jndthet wndertaget wdj nogen maade, for et friidt oc fast kiøb oc for huer mandz tiltale som ther paa mett rette tale kandt oc bliffuer handt hannom mett nogen rettergang affuonden tha beplicter ieg meg oc myne arffuinge att jnden sex maanidtz dag ther nest epther wederlege for ne Per Hansen eller hans arffuinge saa megen oc liige godt rendte y steden egen, hannom oc hans arffuinge aldelis wden skade, tiill sandningen her om tilbeder ieg welfornumstiige mendt Jacop Ormsen Arne Gudelsen Torger Kedelsen, oc Reder Oluffsen lagrettismendt paa Eiger att henge teris jndsigle neden fore thette mitt breff, giffuit paa Fossen paa Eger torsdagen epther nye aars dag anno domini 1543.
Gislerudt ødegordt paa Eger. ij.
Erik Paalssön erkjender, at han med Samtykke af sin Fader Paal Erikssön har solgt 1/2 Pund Salts Rente i Gudin og 4 Lispund Salts Rente i den underliggende Eidsbergs Skov i Asker Sogn til Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. C. D.) 1ste og 4de Segl vedhænge. (Se nedenfor No. 764, 776 og 779).
Jeg Eriich Pouelszønn giør wiiderliigtt fore alle oc kiennes mett thette mitt obne breff att ieg mett mynn frij wilie och welberaadde houg oc mett mynn kiere faders Pouell Eriichsz(ø)ns jae och szamtøcke, haffuer szoldtt skiøtt oc affhendtt oc nu mett thette mitt obne breff selger skiøder oc affhender fran meg oc myne arffuinge och wnder erliig welburdiig mandt Peder Hanszenn høffuitzmand paa Agershus och hans arffuinge ett halfftt pundz szalttz rendte wdj Gudine, och fire liispundt szaltz rendte szom er en skog hedendes Esbergee liiggendes wdj Asker szogenn, att handtt och hans arffuinge for ne parther y gordenn och skogenn mett alle szine rette tilliiggelsze frie och frelszeliigenn haffue nyde brugee oc beholde skall tiill rett euig eyendom, mett altt odels løszenn oc wdtenn altt paatall wdj nogenn maade, Saa kienndes ieg meg att haffue wppeborett aff for ne Peder Hanszenn fylleste werdtt och pendinge for for ne halffue pundtt och iiij lispund rendte wdj goedtt betaling szaa att meg wdj alle maade well mett adtnøffuis tackenndis hannom for redeliig och godtt betaling, Thij bepliicter ieg meg och [809 aar1543] myne arffuinge, att frij hemble och tilstande for ne Peder Hanszen oc hans arffuinge for ne halffue pundz rendte wdj Gudine oc iiij lispund skogenn mett alle szine rette tilliiggelsze szom ther nu tilliigger och wdaff arildz tiidtt ther tilligger *och wdaff, skog marck ager eng fegang fiskeuandt waadtt och tiurtt liidett och megett jndthet wndertagett wdj nogenn maade, for ett friidtt och fast kiøb och for huer mandtz tiltale szom ther paa mett rette tale kanndtt. Endt skier thet szaa att for ne halffue pundz rendte wdj Gudine och iiij lispund skogenn eller nogenn thessz rette tilliggelsze worder for ne Peder Hanszenn eller hans arffuinge, affuondett, mett kircheloug, landzloug, eller mett nogenn andenn retterganng, Tha beplicter ieg meg och myne arffuinge, att wederlegge for ne Peder Hansen eller hanns arffuinge, saa megenn renndte wdj stedenn egenn, wdaff liige godtt rendte och belegliighedtt och holde hannom och hans arffuinge thett aldeliis wdenn skade etc. Alle the jordebreffue szom epther thenne dag findis kanndtt for ne halffue pundz rendte eller skogenn Esberge, anrørenndis, skulle aldeliis were døde och mactløsze och wdj nogenn maade iche att komme for ne Peder Hanszen eller hans arffuinge wnder øgenn eller tiill skade, Tiill ydermere wiidtnesbyrdtt oc bedre foruaring haffuer jeg kierliigenn tilbedett mynn kiere fader Pouell Erichsønn, Guttorm Haluordsønn lenszmandt Jon Heliesønn, och Halstenn Friickesønn lagrettismendtt wdj Agersheriitt att beszegle thette mitt breff epther thij att ieg szelff iche haffuer jndsziigle, som och haffue neruerenndis hoes weridt ther thette for ne kiøb wortt giortt, Giiffuitt paa Agershus andenn szønndagenn nest epther paaske anno domini mdxliij o.
halfft pund y Gudine oc skogen ther wnder y Aske sogn. -
er bytt y Strøm. - thesse breffue ære alle om de tre nedre Strøms gorde y Liider.
Thord Björnssön erkjender, at han paa sin Svigerfader Ulf Herbrandssöns Vegne barhar[sic] solgt halve Thoresrud i Hofs Sogn paa Ekerstranden i Rördalen til Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. Conv. No. 3. Litr. A.) Alle 3 Segl (Bomærker) vedhænge, tildels utydelige. (Se ovenfor No. 710 og 753 samt Dipl. Norv. VII. No. 525, 733, 740, 756, 758 og 778).
Jeg Tordtt Biørnnsønn giør wiiderliigt for alle oc kienndis mett thette mitt obne breff att jeg wdj fulle ombode mynn kiere høstrus [810 aar1543] fader Wlff Herbranndsøn haffuer soldtt skiøtt oc affhendt oc nu mett thette mitt obne breff selger skiøder oc affhennder frann meg myn høstrus fader oc alle wore arffuinge, och wnder erliig welburdiig mandt Peder Hansenn høffuitzmandt paa Agershus och hans arffuinge, halfftt Toresrudtt som liigger wdj Hoff sognn paa Eger strandt wdj Rørdalenn, att hanndtt och hans arffuinge then haffue nyde bruge och beholde skall tiill euig eyenndom, saa kienndis ieg meg paa for ne myn høstrus wegne att haffue wpboriidt aff for ne Peder Hansenn fylleste werdt och pendinge for for ne gordtt halfftt Thoresrudt vdj godtt betaling szaa att jeg wdj alle maade well mett adnøffuis thackenndis hanom for redeliig och godtt betaling, Thij beplicter jeg meg paa for ne mynn høstrus faders wegne oc wore arffuinge att frij hemble oc tilstannde for ne Peder Hansenn och hans arffuinge for ne halfftt Thoresrudt mett alle sine rette tiliiggelsze som ther nu tilliigger och wdaff arildz tiidt ther tillegett haffuer schogh marck ager eng, fegang fiskeuanndt waatt och tiurtt liidett och megett jndthet wndertagett wdj nogenn maade for ett friitt oc fast kiøb och fore hwer mandz tiltale som ther paa mett rette tale kanndtt. Tiill huis wdermere och bedre foruaring att saa fast och wbrødeliigen holdis skall hennger jeg mitt jndsegle nedenn fore thette mitt breff kierliigen tilbedenndis welffornumstiige mendt Jacop Ormsønn lagrettismandt paa Eger och Reder Oluffsønn lenszmanndt ther samme stedz, att besegle thette mitt breff mett meg, Giiffuitt paa Fossene paa Eger torsdagenn nest epther sønndagenn Chantate anno domini mdxliij o.
breff paa halfftt Thorerudh ved Fiskum stranndt .iij. halfft Torerudt.
Hauk(?) paa Jonsrud i Vaale paa egne Vegne og Thorsten paa Hauge sammesteds paa sin Hustru Thorgun Ketilsdatters og sine Stifbörns Vegne erkjende at have mageskiftet Gaarden Midtström i Frogner Prestegjeld i Skogebygden, som Alf paabor, og som aarlig renter 11/2 Pund Korn, til Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, mod Nes i Sandshverv, der aarlig renter 1 Pund og 12 Lispund Malt.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. C. 8.) Af 5 Segl vedhænge No. 1 og 2. (Se ovenfor No. 734 og nedenfor No. 769 samt Dipl. Norv. VII. No. 499 og 501).
Thett bekiennes wij epther ne mett thette wortt obne breff som er Haeg paa Jonszrudt wdj Waale sognn paa myne egne wegne och Thostenn paa Houge wdj Waale sognn paa mynn kiere høstrues Torgund Kedelsdotter och myne steffbørns wegne att haffue giortt ett wen [811 aar1543] liigt mageskiiffte som skall ware tiill euig tiidtt, mett erliig welburdiig mandt Peder Hanszenn høffuidzmandt paa Agershus, wdtj saa maade att handt skall haffue aff ossz en gordtt hedendes Midstrøm, liiggendes wdj Frogne prestegieldt wdj Skobøgden sognn, som Alff wdj boer oc renndter aarliigenn, halffanndett pundt kornn, att handt och hans arffuinge then haffue nyde bruge oc b(e)holde skall tiill euig eyendom, och ther emodt skall jeg Haeg och jeg Tostenn paa mynn høstrus oc steffbørns wegne haffue aff hannom egenn en gordt liggendes wdj Sandzuere, hedendes Nessz renndter aarliigenn j pund och xij linspundt maltt att wij oc wore høstrues oc steffbørns oc wore arffuinge then haffue nyde bruge oc beholde skulle tiill rett euig eyenndom, Thij beplicther ieg Haeg meg och myne arffuinge oc jeg Torsten meg myn høstru oc steffbørnn oc wore arffuinge att frij hemble oc tilstande for ne Peder Hansenn och hans arffuinge for ne gordt Midstrøm mett alle sine rette tilliggelsze som ther nu tilliigger oc wdaff arildz tiidt ther tillegett haffuer, skog marck ager eng fegang fiskewandt wott och tiurtt liidett och megett jndthet wndertagett wdj nogenn maade for ett friitt och fast mageskiiffte oc for huer mandz tiltale som ther paa mett rette tale kandt. Endt skier thet saa att for ne gordt Midtstrøm worder for ne Peder Hansenn eller hans arffuinge affwundet mett kirckeloug landzloug eller wdj nogenn andenn retthergang tha beplicthe wij ossz oc for ne wore arffuinge att wederlegge for ne Peder Hansenn eller hans arffuinge jndenn sex monidz dag ther nest epther en gordt wdj stedenn egenn wdaff liige *jenffgodt renndte oc holde hannom oc hans arffuinge thett aldeliis wdenn skade. Tiill huis wdermere wiidtnesbiurdt att saa fast oc wbrødeliigenn holdes skall henge wij wore jndsiigle neden fore thette wort breff kierliigenn tilbedendes hederliige welfornumstiige mendt her Lauris Matzsønn prouist wdtij Tunsberge, Peder Andersønn lagmandt och Anders Burmandt borgemester ther samestedz att the besegle thette wort breff mett ossz giiffuitt paa Fossen paa Eger torsdagenn nest epther søndagenn Chantate, aar 1543. o
Midtstrøm y Skobygdenn.
Hallvard Folkvardssön paa Thrandeby mageskifter til Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, 1/2 Punds Rente i Gudin i Asker Sogn og en Fjerdings Rente i vestre Loben i Haugs Sogn paa Eker mod 14 Lispund Korns Rente i söndre Heneim i Lider samt bekræfter sin Söstersön Erik Paalssöns Salg til samme af en Del af Gudin.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). Alle 4 Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 722 og 723 samt ovenfor No. 761 og nedenfor No. 768, 776 og 781). [812 aar1543] 
Jeg Haluordt Falchordszønn boendis wdj Liider paa Thraneby giør wiiderliigt for alle oc kiendis mett thette mitt obne breff att jeg haffuer nu her wdj dag giortt ett wenligt jordeskiffte som skall ware tiill euig tiidt mett erliig welbyrdiig mandt Peder Hanszenn høffuitzmandt paa Agershus wdj saa maade att handt skall haffue wdaff meg ett halfft punds rendte wdj Gudijne liggendis vdj Aske szogenn, och en fierdings rendte wdj Lobbene liggendis paa Eger ij Houg sogen som er then westre gordenn, att hanndt och hans arffuinge thet frij och frelseliigenn haffue bruge oc beholde skall tiill euig eyendom mett altt odels løszenn oc wdtenn altt paatall aff meg eller mijne arffuing(e) epther thenne dag wdj nogenn maade, Oc ther emodt skall ieg haffue wdaff hanom egenn fiorten linspund korns rendte wdj Henem syndste gordenn liggendis wdj Thraneby sogenn ij Liider, att jeg oc mijne arffuinge thet frij oc frelseliigen haffue bruge oc beholde skall tiill euig eyendom saa beplicter jeg meg och myne arffuinge att frij hemble oc tilstannde for ne Peder Hanszenn och hans arffuinge for ne halffue pundz rendte wdj Gudine och fierdings rendte wdj Lobbene, mett alle theris rette tilligelse som ther nu tilligger och wdaff arildz tiidt ther tillegedt haffuer schog marck ager eng, fegang fiskeuandt waatt och tiurtt liidett och megett aldeliis jndthet wndertaget wdj nogen maade, for ett fridt och fast mageskiffte och for huer mandtz tiltale som ther paa mett rette tale kandt. Endt skier thett szaa att for ne halffue pundz rendte wdj Gudine eller fierdings rendte wdj Lobbene worder for ne Peder Hanssenn eller hanssz arffuinge affwndet mett kirchelog landzlog eller wdj nogen anden rettergang tha beplicter jeg meg och mijne arffuinge att wederlegge, hanom eller hans arffuinge jnden sex monitz dag ther nest epther saa megen rendte wdj steden egenn wdaff liige godt rendte oc beleiglighedt och holde hanom och hans arffuinge thet aldeliis wden skade, Sammeledis kiendis jeg meg mett thette for ne mitt obne breff att haffue fulbordett och stadfest aldeliis fast oc wbrødeliig att holdis och wiidt macht bliffue thet kiøb som Peder Hanszen haffuer tilfornn giortt mett mijn kiere systersøn Erick Poulsen om ett halfft pund ij for ne Gudine och iiij lispundt wdj en skogh som ligger ther wnnder. Tiill huis ydermere oc bedre *foruoring att szaa fast och wbrødeliigen holdis skall henger jeg mitt jndsigle neden for thette mitt breff, kierliigen *tilbendis erliige och welfornumstiige mendtt her Peder Øyrszønn chanick wdj Opslo och sogneprest wdj Liider, Thommes Busk oc Lille Michiill borgere wdj Opslo att beszegle thette mitt breff mett meg, [813 aar1543] Giiffuit wdj Liider, fredagen nest fore sanctj Oluffs dag anno domini mdxliij.
Om /-j/ punds rendte wdj Gudine oc en fx. rendte ij Lobbene. - H. 8. A.
Andres Evindssön erkjender at have solgt til Peder Hanssön ( Litle) Ödegaarden Hakeviken og Halvparten af Holtene paa Vestsiden paa Ekerstranden samt sine Fiskegrunde under Vesterlandet i Thorsund (Thossin) og derfor at have oppebaaret 20 Lod Sölv, Kölnsk Vegt.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. G. 1.). Alle 3 segl vedhænge, utydelige. (Se følg. Brev samt ovenfor No. 745 og nedenfor No. 767.)
Thet bekennes jegh Andres Ewindhson med thette mitt opne breff att jegh vtty dagh haffwer solth erligen och velbørdigh mandh Pedher Handssøn en ødegaardh som hetter Hakkeviggen och heltan j Holtanna ligendes vedh Hakeviken paa vestersydan aa Eikestranden mett *elle sine rette till legelse skogh strømme och ffyske vandh som till haffwer legatt aaff allers tydh inthet vndan taggett. Haffwer jegh och solth fforskriffne Pedher Handssøn min partth vannedh ffyskegrwnne vndher vestrelandhet j Torswndh vndan tagendes skogh och mark som ther nesth vedher lygger j ffraa migh och mine arffwingge och vndher erligh och vellbørdigh mandh Pedher Handssen och hans arffwingger till everddeligh eggedom. Haffwer førskrifne Pedher Handssøn bettalidh migh som mygh vell aatt nøier som ær xx lodh selff kø(l)neske, tackendes honnom gerne ffør godh bettallingh. till sannigh her om taa hengger jegh mitt jngsegle nedan før thette breff och kerligen tilbedendes Redar Olaffsen och Jakop Ormsen att hengge sin jngsegle mett mitt som hoos vaare och saage vaartt køp och handderbande. var thette breff giortt paa Fossene sancte Matteii apostollii dagh anno domini m d xliij.
Kiøbe breff aff Andres Æuindsen om Holtane paa Æigerstrandt. 1. - Hagevigens oc halffparten aff Holten och nogle fis(c)he gaarder vnder Vestesidenn.
Alf Alfssön erkjender paa egne og sin Broder Thords Vegne ligesom Medeieren Andres Evindssön at have solgt til Peder Hanssön ( Litle) deres Anpart i Vand og Fiskegrunde under Vester Landet i Thorsund ( Thossin) paa Eker og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. Conv. No. 3. Litr. A. No. 14). Begge Segl (Bomærker) vedhænge, utydelige. (Se foregaaende Brev). [814 aar1543] 
Thet bekennes jegh Alff Alffson mett thette mitt opne breff att jegh haffwer solth erligh och velbørdigh mandh Pedher Handsson saa myget anpartt som min broder [Tordh Alffson till kom j vandh och ffiskegrundde vndher vestre landet i Toosswndh vndan tagandes skogh oc mark som ther vedher ligger j ffraa oss brødrene och vaare arffwingge och vnder førskrefne Pedher Handssen och hands arffwinge till everdelige egge lycke som Andres Evindson vaar samegandes mand sin partt soldde i fførskreffne vandh och grwndh haffwer før skreffne Pedher Handssen bettallid migh paa min broderss vengne saa vy tacker honnom gott ffør god bettalligh. till sanighen her om thaa henger jegh mitt jngsegle och kerligen tilbedendes Pedher Nilsson att hengge sytt singned nedan ffør thette breff som giortt var paa Ffossene sancte Matteii apostollii dagh anno domini m d xliij.
kiøbebreff aff Alff Alffson om Thosun paa Eger.
Oluf Bentssön, Borger i Tunsberg, erkjender at have solgt til Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, Halvdelen af Ödegaardene Gislerud og Holten, samt halve Holtöen vesten paa Fiskumstranden (paa Eker) og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. Conv. No. 3. Litr. A). Alle 4 Segl (Bomærker) vedhænge. (Se ovenfor No. 760 og 765 samt Dipl. Norv. III. No. 1161).
Jeg Oluff Benntsønn borger wdj Tunszberg, giør wiidterliict for alle oc kienndis mett thette mitt obne breff att jeg mett mynn frie wilie och welberaadt hug, haffuer soldtt skiøtt oc affhenndt, oc nu mett thette mitt obne breff selier skiøder oc affhennder frann meg oc myne arffuinge och wnnder erliig welbyrdiig manndt Peder Hannsen høffuitzmandt paa Agershus oc hans arffuinge thiisse eptherscreffne jordeparter først halfft Gislerudt ødegordt, halfft Holdtenn ødegordt och halfft Holtt øenn liggenndis westenn paa Fiiskem strandt att hanndt och hans arffuinge thenom frij och frelseliigen haffue bruge och beholde skall tiill euig eyenndom, saa kienndis jeg meg att haffue wpborett aff for ne Peder Hannsen fylleste werdt oc peninge for for ne jordeparther wdtj goedt betaling saa att meg wdtj alle maade well mett adtnøffuis tackendis hanom ffor redelygen goedtt betaling, Thii beplicter ieg meg oc myne arffuinge att frij hemble och tilstannde for ne Peder Hansen oc [815 aar1543] hans arffuinge for ne jordeparter mett alle theris rette tilliggelsze som ther nu tilligger och wdaff arilds tiidt ther tillegedt haffuer skog marck ager eing fegang fiskeuandt waatt och thiurtt liidet oc megett aldeliis jndthet wndtertagett wdj nogenn maade, fore ett friitt oc fast kiøb oc fore huer mantz tiltale som ther paa mett rette, tale kanndt, Enndt skier thet saa att for ne jordeparter eller nogenn theris rette tilliggelsze worder for ne Peder Hannszen eller hans arffuinge affuondit mett kircheloeg landsloeg eller wdtj nogenn anden rettergang, tha beplicter ieg meg och myne arffuinge att wederlegge for ne Peder Hanszenn eller hans arffuinge jndenn szex monitz dag ther nest epther saa megenn jordepartt wdj stedenn egenn wdaff liige oc jeffnngodt belegliighedt oc holde hanom ock hans arffuinge thet aldeliis wdtenn skaede, tiill huis ydermere wiidtnesbyrdt att saa fast och wbrødteliigenn holdis skall hennger jeg mitt jndsegle nedenn fore thette mitt breff, kierliigenn tilbedendis welffornumstiige mendt Peder Fønnboe borgemester wdj Opslo Biørnn Hallendsfader oc Chresten Grønnlundt borger oc byffogett ther samesteds att besegle thette mitt breff mett meg, giiffuit paa Agershus sanctj Lutcie dag anno domini mdxliij etc.
Holte oc Holtt øenn paa Eger strand. - F. G. Gislerud oc Holte, oc Holtøen. - iiij. Gislerudt [oc an]dre ødegorde paa Fiskem strandt paa Eiger.
Evind Hoen paa Eker erkjender at have mageskiftet 16 Lispund Malt i La gerde i Frogner Sogn i Lider til Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, mod 6 Lispund Hvedemel og 5 Lispund Bygmel i Loben i Haugs Sogn paa Eker.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. G.). Alle 4 Segl (Bomærker) vedhænge, tildels utydelige. (Se ovenfor No. 764).
Jeg Effuindt Hoenn boenndis paa Eger kenndis oc giør wiitterliigt for alle mett thette miitt obne breff att jeg nw edag mett mynn fry wiilge ja och szamtøcke haffuer giordt eth wennliigt mageskøffte som skall ware tiill euigtiidt met erliig och welbyrdiig mandt Peder Hannszenn høffuitzmandt paa Agerszhus etc. wdj szaa mode att for ne Peder Hanszen och hans arffuinge aff meg haffue skall szextenn liispundt malt wdj enn myne gorde kaldiis Lagerde liigendis y Ffrone szogenn i Lydre att for ne Peder Hannszenn och hans arffuinge szame for ne szextenn liispunds rentte i for ne Lagerde tiill euerdeliige eye nyde bruge och beholle skall: met aldt szynn rette tiilliigelsze szom ther nu [816 aar1544] tiilliiger och aff ariildz tiidt tiilliiget haffuer: met skoug mark ager eng ffegang ffiiskewandt woott och tiurfft liidet och møget jndtiidt wnder taget wdj nogenn mode: Och ther emoed skall ieg egenn haffue aff for ne Peder Hannszenn sex liispundt huedemell och fem liispundt bygmell wdj enn gordt kaldiis Lobenne liigendis i Hogx szogenn paa for ne Eger: att ieg och myne arffuiinge szame for ne szex liispundts huedemell och fem liispundt bygmells renntte i for ne Lobenne nyde bruge och beholle skall tiill euige eyenndom: Thij bepliigter ieg meg och myne arffwinge att frij hemble och tiillstande for ne Peder Hannszenn och hans arffuiinge szame for ne szextenn liispundtz rentte i for ne Lageerde for huer mandtz tiilltalle szom ther paa met rette talle kandt. Endt skeer thet szaa thett gudt forbiude: att for ne Lagerde eller nogen hindis rette tiilliigelsze worder for ne Peder Hannszenn eller hans arffuinge aff wonndenn mett kiirkelag landzlag eller nogenn andenn rettergang tha bepligter ieg meg och myne arffuinge att wederlege for ne Peder Hannszenn eller hans arffuiinge szaa goedt enn gordt egenn aff liige goedt rennte och beleylighedt: jndenn szex maanetz dag ther nest effther: och holle hanom och hanns arffuinge thet aldeliis wdenn skade: Tiill ydermere windiisbiirdt att szaa i szanndiigenn er: tiilbeder ieg [myn ) erliig mandt Torleff Guttormszen att handt for meg beszeylle wiill: thy ieg icke szelff haffuer jndszeille, szamblediis tiisze offuerwerinndis efftherskreffne dannemendt szom er Reyer Olluffzenn Tryg Engelbritszenn oc Jacob Looe att the met meg tiill enn ydermere beuiszning beszeylle wiille: Schreffuit paa Eger nytaarsz dag m dxliiij. o
breff om Lagerde. - Er hen skifft med Erick Roszennkrandtz etc. f.
Villads Svenssön ( Frost), Sogneprest i Sande, erkjender at han med Samtykke af 5 Sognebönder har mageskiftet 1 Pund Humles Rente i vestre Ström vestenfor Lidersund i Bergs Fjerding i Sande Skibrede og 5 Öresbol i Opsund sammesteds, begge tilhörende Sande Prestebord, til Peder Hans sön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, mod 11 Lispund Korns Rente i Lövaas i Vadle Fjerding i Sande Skibrede og 1 Fjerding Malts Rente i Galleberg i Os Fjerding sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. H.) Alle 6 Segl vedhænge. (Jfr. ovenfor No. 267 og 763 samt nedenfor No. 770 og 773).
Jegh Willads Suenssen sogne presth till Sanden kircke kiennis och giør wittherligh ffor alle met thette mitth obne breff atth iegh [817 aar1544] nu met thesse mine sognebøndher, Niels Suenssen, Ffrodher Andffindssen, Erick Pederssen, Tharaldh Torgierssen och Peder Jonssen, villie ia och samtycke atth iegh hauer giortth ith wenligh mageskyfftte met erligh och welburdigh mandh Peder Hanssen høffsmandh paa Aggershus som skal ware till euigh tidh wdy saa modhe atth ffor ne Pedher Hanssen aff megh haue skal ith pundh hommels renthe wdy en gordh kallis westre Strøm liggendis vesten ffor Lider sundh y Sanden skiprede och j Bergs ffierdingh, som nu Haluordh Klogh paa boendis er, och desligesthe fem ørisbol wdy en ødegordh som kallis Opsunde er ligendis wdy same ffor ne skiprede och j Bergs ffierdingh, huilckedh ffor ne Strøm och Opsunde her nu hauer liggedh till prestbordet till Sandenne kircke, huilckedh for ne Strøm och Opsunde met ffor ne rentthe iegh hemler och tilstaar ffor ne Peder Hanssen och hans aruinghe skal nyde brughe och beholle til euerdeligh eyghe mett alle sine retthe tilleggelssze som ther nu tilligher och aff arilds tidh tillegghed hauer met skou, marck, aggher, engh ffegangh, ffiskeuandh, wotth och tiurtth, lidett och møgedh intthet wndertagendis wdy nogre modhe, och ther j modh skall iegh till for ne Sandenne prestborde y gien haue aff ffor ne Peder Hanssen elleffue linspundh korns rentthe wdy en gordh kallis Løffoss som ligher y ffor ne Sanden skiprede och j Wodle ffierdingh, och ther till en ffierdingh maltts rentthe wdy Gallebergh som liggher j ffor ne sogn och j Ooss ffierdingh, Thi beplicktter iegh megh och mine effterkommende presther her till fforskreffne Sandenne att ffri hemle och ffulkommelighe tilstande ffor ne Peder Hanssen och hans aruinghe samme ffor ne Strøm och Opsundh metth ffor ne theris rentthe ffor huer mands tiltal som ther paa met retthe talle kandh, Endh skier thet saa thet gud fforbiudher atth ffor ne theris rentthe eller noghet theris retthe tilleggelssze worder ffor ne Peder Hanssen eller hans aruinghe affwunden met kirckelagh landslagh eller nogen anden rettergangh tha beplicktther iegh megh och mine effterkomende presther her till ffor ne Sanden att wederlegghe for ne Peder Hanssen eller hans aruinghe saa gotth iemnth gods aff rentthe och beleylighet inden [vj sex monede dagh ther nest efftther och holle hanom och hans aruinghe thet aldelis wden skade, Samledis bekienner iegh och met ffor ne dannemendh atth iegh hauer anammetth ffor ne Peder Hanssens skiffttebreff her emodh lydendis om thette samme skyfftthe och wnder och wedh hengher tuenne kiøbe breffue ludendis om ffor ne Løffaas, ith som iegh hauer kiøfftth met, och ith andet Per Hanssens breff som handh siden fframdeles kiøbe samme gordh Løffaas aff megh met. Till ydermierre windesburdh hengher iegh met ffor ne dannemendh wore indsegler neden paa thette wortth [818 aar1544] obne breff som skreuidh er paa Sandhen louerdagen efftther hellige trekongherdagh anno domini 1544.
Strøm oc Wpsundt.
Peder Brynjulfssön paa Sevestad (Sjuvestok?) i Stokke Sogn paa Vestfold erkjender, at han med sin Hustru Karine Gudthormsdatters Samtykke har mageskiftet 1/2 Punds Rente i övre Ström i Skogebygden til Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, mod 10 Öresbol i Hornthvet i Ramnes Sogn paa Vestfold og en Overgave.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. G). Alle 4 Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 763 og 769 samt nedenfor No. 773).
Jeg Peder Brinwlffzenn boendis paa Seuestadt y Stocke szogenn paa Westfoldenn kiendis och giør wettherliget mett thette mytt opne breff att jeg mett myn egthe høstrw Karine Guttormzdotthers frij welige jaa och szamticke haffuer giortt etth wenlig mageskiffthe mett erlig welbirdig mandt Peder Hansenn høffuitzmandt paa Aggerszhus wthij szaa mode att hand nw skall haffue aff meg etth halff punds rentthe wthij øffre Strøm liggendis y Skobij szogen paa Westfoldenn att nyde brwge och beholde wnder seg och syne erffuinge till ewerdelig eyedom, Och ther emodt skall jeg haffue till wederlag till ewerdelig eyedom aff for ne Peder Hansenn enn gordt heder Hondtwedt liggendis y Ramnes prestegield paa for ne West foldenn, som er thij øris boell, och tesligest haffuer jeg wppeboridt aff for ne Peder Hansenn till offuergifft fyre kollenske lod gott giortt szølff, Thij bepligther jeg meg och myne erffuinge att frij hemle och tilstande for ne Peder Hansenn och hans erffuinge for ne halff pu(n)ds renthe y øffre Strøm mett ald syn retthe tylliggelse szom ther nw till ligger och aff areldz tiid tilliiggett haffuer, skow marck ager eng fegang fiiskewandt woett och tiwrtt lidett och megett jnthet wnderthagett for etth friitt och fast mageskiffte och for huer mandz till talle szom ther paa mett retthe thale kandt, End sker thet szaa thet gud forbiwde att for ne halff pu(n)ds renthe y øffre Strøm eller nogenn hendis retthe eyedom worder for ne Peder Hansenn eller hans erffuinge affwondett mett kirckelag landzlaug eller nogen anden retthergang, tha bepligther jeg meg och myne erffuinge att wederlegge for ne Peder Hansenn och hans erffwinge jndenn sex wegers dag ther nest epther szaa megett gott goedz aff renthe y stedenn egenn och holde hannum och hans erffuinge thet aldelis wthenn skadhe, Till ythermere wittnisbirdt och [819 aar1544] bedre forwaring henger jeg mytt jndzegle nedenn paa thette mytt breff kerligenn telbeendis erlige och fornumstige mendt her Lauris Matsenn prouest wthij Tønsberge Peder Andersenn lawmandt, och Anders Burmandt borgmesther ther szammesteds att besegle thette mytt breff mett meg. Giffuet paa Aggerszhus søndagenn nest epther sancte Dorothee virginis dag aar etc. mdxliiij.
breff paa /-j/ punds rendte wdj øffre Strøm y Skogbøgden.
To Lagrettemænd paa Eker kundgjöre, at Harald Thordssön erkjendte at have solgt 3 Markebol mindre end 1 Öresbol i Lindthveit (Limthveit) i Sandshverv til Solve Sæbjörnssön.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. G). Levning af 2 paatrykte Segl. (Se Dipl. Norv. VI. No. 546, ovenfor No. 760 og nedenfor No. 774).
Ollom monnom them som thette breff see eller hører sender Jacop Ormson (och) Amund Kolbionson lagrettes mend paa Eicker q. g. och syne kunnicth gerande ath vi vore paa Loo logurdagen nest fore dominicam Invocauit anno domini mdxliiij saage vi och hørde ath Harald Tordsson til stod ffor oss ath nu ffor noger aar forlidne haffde sselth Solffue Sybionson iii merkebol iarder øres bol myndre i Lyntuett som lygger i Effteløthe sockn i Sansuer med alle syne rette til lyggelsse inthet vnden (taghet) iffraa Harald fornemde och hanss arffuinge vnder Solue och hanss arffuinge frytt och ffrelst for huer manss til tal som ther paa tale kand. til sannind trycker vi vor insigle for thette breff som giorth var ipso die et anno vt supra.
Breff om Lyntued.
Jon Nilssön paa Viker i Lider sælger med Samtykke af sin Hustru Gunnhild Hansdatter og sin Sön Amund Jonssön 4 Öresbol i Gunhilderud i Fiskum Sogn paa Eker til Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Br. Conv. No. 3. Litr. A. 11). Alle 3 Segl (1 og 3 Bomærker) vedhænge utydelige. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 552 og VI. No. 140).
Jeg Jonn Nielssønn paa Wiiger ij Liider, kienndis oc giør wiiderliigt ffore alle mett thette mitt opne breff att ieg haffuer nu mett mynn ffrij wilie oc welberaade hug sammeledis met mynne kiere høstrus Gunylde Hansdotther och mynn kiere szøns Amwndtt Jonszöns [820 aar1544] ffrij wilie oc jae oc samtøcke szoldtt skiøtt och affhendtt oc nu mett thette mit opne breff selier skiøder och affhennder frann meg myn kiere høstru och myn søn oc wore arffuinge, och wnnder erliig welbyrdiig manndt Peder Hansenn høffuidtzmandtt paa Agershus och hanns arffuinge, fyre ørisboll wdj Gwnilderudtt liggenndis paa Egerstrandt, szom er mynn høstrus retthe odell, at hanndtt oc hans arffuinge thet frij oc frelseliigenn haffue bruge oc beholde skall tiill euig eyenndom, Saa kienndis ieg meg att haffue wpeboriidtt aff for ne Peder Hannsenn fylleste werdtt oc pendinge fore for ne iiij ørisboll wdj goedtt betaling saa att meg wdj alle maade well mett adtnøffuis, thackenndis hannom ffore redeliig ock godtt betaling, Thij beplicter jeg meg oc mynne arffuinge att frij hemble oc tilstannde for ne Peder Hansenn oc hans arffuinge for ne iiij ørisboll wdj Gonilderudt mett alle sine rette tilliggelse som ther nu tiilliigger oc wdaff arilds tiidtt ther tillegedtt haffuer skog marck, ager, eng, fegang fiskeuanndt waatt oc thiurtt liidett oc megett jndthet wndertagendis wdj nogen maade ffore ett friitt oc fast kiøp, ock, for huer mands tiltale szom ther paa mett rette tale kanndt. Enndt skier thet szaa att for ne iiij øris boll eller nogenn theris rette tilliiggelsze worder for ne Peder Hansenn eller hans arffuinge affwndett mett kirchelog landslog eller wdj nogenn anden rettergang, tha beplicter jeg meg och myne arffuinge att wederlegge hannom eller hans arffuinge jnden sex wegers dag ther nest epther iiij ørisboll wdj stedenn egenn aff liige oc godtt beleglighedtt oc holde hannom oc hans arffuinge thet aldeliis wdtenn skade, Tiill ydermere wiidtnesbyrdtt att szaa fast oc wbrødeliigen holdes skall henger ieg mitt jndseyle nedenn paa thette mitt breff, kierliigenn tilbedendes welffornumstiige menndtt her Peder Øyersønn canick ij Opslo sogneprest wdj Liider, och Sebiørnn Guttormsønn lagrettesmandt ther szammesteds att beseyle thette mitt breff mett meg. Screffuitt ij Liider søndagen Oculj anno domini mdxliiij. o
Kiøbebreff paa Gwnilderudt paa Fiskom stranndt paa Eger.
Olaf Jonssön paa Jader i Ramnes Sogn paa Vestfolden erkjender, at han efter Fuldmagt af sin Moder og sine Söskende har mageskiftet 1 Punds Rente i övre Ström i Lider til Peder Hanssön ( Litle) mod 12 Öresbol i Heem i Vaale Prestegjeld og 6 Öresbol i den derunder liggende Ödegaard Gutu samt 15 Lod Sölv, Kölnsk Vegt.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. G. 14). Alle 4 Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 770). [821 aar1544] 
Jeg Oluff Jonnsen paa Jader wdj Raffne sognn paa Westffoldenn kienndis oc giør fore alle wiidterliigt mett thette mitt obne breff att epther then fulde mact oc befaling szom ieg haffuer aff mynn kiere moder och aff myne szøskenn, tha haffuer ieg nu her wdtj dag paa myne egne, for ne mynn moder oc myne søskenis wegne giortt ett wennliigt mageskiiffte szom skall ware tiill euig tiidtt mett erliig och welbyrdiig manndt Peder Hansen høffuitzmandt paa Agershus wdj szaa maade som her epther føliiger att hanndt skall haffue wdaff meg ett punds rendte wdtj øffre Strøm liiggenndis wdtj Liider att hanndt oc hans arffuinge thett frij oc frelseliigenn haffue bruge oc beholde skall tiill euig eyendom. Oc ther emodt skall ieg haffue aff hannom egenn tolff øris boll wdtj enn gordt heder Heem liggendis wdj Waale prestegieldt oc sex øris boll wdj en ødegordt hedenndis Guthu liiggendis wnder for ne Heem att ieg oc myne arffuinge thett frij oc frelseliigen haffue bruge oc beholde skall tiill euig eyenndom. Oc hues for ne punds renndte wdj Strøm er bedre wdaff renndte oc belegliighedt endt thett szom ieg fiick egen ther fore haffuer for ne Peder Hansen nu giiffuet meg fempten lodt sølff mett kolniske wecht wdj goedt betaling, szaa ieg hanom kierliigenn giernne betacker, Thij beplicther ieg meg oc myne arffuinge att frij hemble oc tiilstannde for ne Peder Hannszen oc hanns arffuinge for ne punds renndte wdtj øffre Strøm mett alle szyne rette tiilliiggelsze som ther nu tiilliigger oc wdaff ariildtz tiidt ther tiillegedt haffuer, skoeg marck ager enng feganng fiiskeuandt waatt oc thiurtt liidet oc megedt aldeliis jndthet wndertagedt wdj nogenn mode, fore ett friitt oc fast mageskiiffte oc fore huer mandtz tiltale som ther paa mett rette tale kanndt. Endt skier thiitt szaa att for ne punds rendte worder for ne Peder Hannsen eller hans arffuinge affuondett mett kirchelog, landslog eller wdtj nogenn anden rettegang tha bepliichter jeg meg oc myne arffuinge att wederlegge hanom eller hans arffuinge jnndenn sex monitz dag ther nest epther et punds renndte wdtj stedenn egenn, wdaff liige goedt rendte ock belegliighedtt oc holde hanom oc hans arffuinge thet aldeliis wdtenn skade, szammeliidis kiendis jeg meg mett thette mitt obne breff att haffue dødt oc machtløst giortt alle the jordebreffue szom epther thenne dag findis eller wpspøris kandt om for ne punds rendte for meg oc alle myne arffuing(e) oc att komme for ne Peder Hansen oc hans arffuinge tiill gaffnn oc gode, tiill ydermere widtneszbyrdt henger ieg mitt siignet neden paa thette mitt breff kierligen tiilbedendis erliige menndt her Lauris Matsen prouist wdj Tuns [822 aar1544] berge, Peder Herlogsen lagmandt y Opslo oc Biørn Gundersen borgemester ther szammesteds att besegle thette mitt breff mett meg, Datum Agershus fredagen nest fore szanctj Jahannis dag anno domini 1544. o
Breff paa Øffrestrom szom liider om eth pundt rente.
Solve Sæbjörnssön erkjender, at han med sin Hustru Thora Kolbjörnsdatters Samtykke har solgt begge Gaardene Lindthvet (Limthvet) i Sandshverv med Undtagelse af 6 Skind deri, som en Præbende i Oslo eier, til Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. H). Alle 3 Segl vedhænge, utydelige. (Se ovenfor No. 771).
Jeg Solue Sebiørnnsen kienndis oc giør fore alle wiiderliigt mett thette mitt obne breff att ieg haffuer nu her wdtj dag mett myn frij wiilie oc welberadt hug, oc mett mynn kiere høstrus, Thore Kolbiør(n)sdatter, jaa oc samtøcke, soldt skiøtt oc affhendt oc nu mett thette mitt obne breff selger skiøder oc affhender fran meg oc mynne arffuinge, oc wnnder erliig oc welbyrdiig manndt Peder Hanssen høffuitzmanndt paa Agershus oc hans arffuinge baade Lindetueds gordene liggendis wdj Sandsuer som aarliigen renndter fierding oc pundtt renndte, szaa ner som vj skindt som en prebende wdj Opslo aager ther wdj, att hanndt oc hans arffuinge them frij oc frelseliigen haffue bruge oc beholde skall tiill euig eyendom. Saa kiendis ieg meg att haffue wpborit aff for ne Peder Hansen fylleste werdt oc pendinge for for ne Lindetuetz gorde wdj goedt betaling saa att meg wdj alle maade well mett adtnøffuis tackendis hannom for redeliig oc goedt betaling, thij bepliicter ieg meg oc mynne arffuinge att frij hemmelle oc tiilstande for ne Peder Hansen oc hans arffuinge, for ne Lindetueds gorde mett alle theris rette tiilliiggelse som ther nu tiilliigger oc wdaff ariilds thiidt ther tiillegedt haffuer skog marck ager eing fegang fiskeuandt waatt oc thiurtt liidet oc meget, jndthet wndertaget wdj nogen maade, fore ett fritt och fast kiøb, oc for huer mands tiltale som ther paa mett rette tale kandt. Endt skier thet szaa att for ne ij gorde eller nogen theris retthe tiilliiggelse worder for ne Peder Hansen eller hans arffuinge affuondet mett kirchelog landslog eller y nogen anden rettergang, tha beplicter ieg meg oc mynne arffuinge, att wederlegge hannom eller hans arffuinge jnden sex monetz dag ther nest epther, szaa megen rendte wdj steden egen, aff liige goedt rendte oc bellegliighedt oc holde hannom oc hans arffuinge thet aldeliis wden skade, tiill ydermere widtnesbyrdt haffuer [823 aar1544] jeg kierliigen tiilbedet erliig welbyrdiig mandt Erich Wgrup, Reder lendsmandt oc Jacop paa Loe att besegle thette mitt breff. Datum Foss, then .8. dag Agustj etc. 1544. o
breff paa Lindtuedt wdi Sandzuer.
Thjostolf Nilssön, Kannik til Oslo Domkirke og Kirkeherre paa Haug (Eker), gjör vitterligt, at han med Raad og Samtykke at 5 Sognemænd har mageskiftet 12 Lispund Mels Rente i öfste Horneid (Horne) i Haugs Sogn, tilhörende ham og Prestebolet, til Erik ( Sigurdssön) Brusse og hans Hustru Ulfhild Sæbjörnsdatter mod 1/2 Pund Mels Rente i söndre Thjo stolfsrud (Kjösterud) i Lider og 31/2 Lispund Korn i Kresgaarden (Krosgaarden) i Mildesviken paa Eker.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 657 og 1104; II. No. 1059; IV. No. 592 og 701; VII. No. 683).
Thet beckennis jegh Tiostolff Nilssson kanick tel domkirken i Oslo och kirke herre paa Hough gørendes viterligh med thette mith opne breff ath iegh vdi dagh med myndogh menss rad och samtycke i Haux sockn boo haffuer giorth eith venligh iorde skyffthe som vare skal til euigh tyd saa ath Eryck Brusse ffeck aff megh och prestboledh xii linspund renthe i m(i)æll i øffste *Hærnedh som lygger i Houx sockn paa Eicker i ffraa megh och Houx prestboll och mine effterkomendes prester, och vnder Eryck Brusse och Vluille Sebiornss dotter egin hustrv Eryx och beggess theriss barn til euerdeligh eige vden alth hynder och mothe kasth och for alle ther paa tale kan, her i motth ffeck hand megh och til prestboled /-j/ punds renthe miæll i Tiostervd sy(n)ste garden som lygger i Lyder och iii/-j/ lynspund korn i Kressgaarden som lygger paa Eicker i Myldessuicken ffry och ffrelsth til prestboled til euerdeligh eige vden alth hynder och mote kast och ffor alle the ther paa tale kan skall thette bytte vbrygdeligh holles med alle syne rette til lyggelsse. til sannind henger iegh mith inssigle ffor thette skiffthes breff och thesse dann(e)mend syn insigle som hoss var och ssamtyckte same bytte och skyffthe fførsth Trycke Ingebryttson Arne Gudulffson Andress Euindson Jacop Ormson Torer Olaffson. var thette skyffthe giorth paa fforskreffne Haugh syndagen nest effter Vorffrv dagh dyre anno dominj m d xliiij.
breff ffor øffste Horneid och y øffre stouenne. -
Gunnar Alfssön paa Kaarethvet paa Eker og hans Broder Björn Alfssön erkjende, at de have mageskiftet 11 Lispund Salts Rente i Gudin i Asker Sogn til Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, mod Ödegaarden Nekkesrud (Nikelsrud) ved Horneid paa Eker af 1/2 Punds aarlig Skyld.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Br. C. E.) Alle 3 Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 761 og 764).
Wij epther ne Gunder Alffsøn boendes paa Koretuedt paa Eger oc Biørn Alffsøn, samborne brødre, kienndes oc giøre for alle wiidterliigt mett thette wortt opne breff att wij haffue giortt ett wennliigt mageskiiffte som skall ware tiill euig tiidt mett erliig oc welbyrdiig manndt Peder Hansen høffuidtzmandt paa Agershus wdj szaa maade att hanndt skall haffue aff oss xj linspunds saltz rendte wdj Gudine liggendes y Askesognn att handt oc hans arffuinge thet frij oc frelseliigen haffue bruge oc beholde skall tiill euig eyendom, oc ther emodt skulle wij haffue aff hannom egen en ødegordt hedendes Neckesrudt liiggendes wiidt Horneydt paa Eger oc aarliigen rendter ett halfft pundt att wij oc wore arffuinge then frij oc frelseliigen haffue bruge oc beholde skall tiill euig eyendom, Saa beplicte wij oss oc wore arffuinge att frij hemble oc tilstande for ne Peder Hansen oc hanns arffuinge for (n)e xj lindspunds rendte wdj Gudine mett alle syne rette tiilliiggelse szom ther nu tiilliigger oc aff ariilds tiidt ther tiillegedt haffuer skog marck ager eng fegang fiskewandt waatt oc tiurt liidet oc megedt jndthet wndertaget wdj nogenn maade fore ett friitt oc fast mageskiiffte oc for huer mands tiiltale som ther paa mett rette tale kandt. Enndt skier thet szaa att for ne xj lindspunds rendte wdj Gudine worder for ne Peder Hansen eller hans arffuinge affuondet mett kirchelog landzlog eller wdtj nogen anden rettergang tha beplicter wij ossz oc wore arffuinge att wederlegge hannom eller hans arffuinge jnnden sex monitz dag ther nest epther szaa megen liige jaffn godt rendter wdj steden egenn oc holde hannom oc hans arffuinge thet aldeliis wdtenn skade. tiill ydermere wiidtnesbyrdt haffuer jeg kierliigen tiilbedet erliige oc welfornumstiige mendt Reder Oluffsøn lendsmandt Jacop Ormsøn oc Gude Stenersøn lagrettismendt paa Eger att besegle thette mitt [825 aar1544] breff, szom giortt er paa Foss paa Eger løffuerdagen nest epther helliig kors dag anno domini mdxliiij.
Er hen skiifft for Strøm. - Neckesrud oc Gudin.
Peder Herlogssön, Lagmand i Oslo, gjör vitterligt, at han med Samtykke af sin Hustru Gyrid Olafsdatter har mageskiftet en Huds Skyld i Vestergaarden i Spjor (Spjær) i Vesteröerne i Hvalöerne og en Hud i Nyböle i Thorsnes til Hr. Gest Sigurdssön, Kannik i Oslo Domkirke og Sogneprest til Thorsnes, paa Thorsnes Prestebols Vegne mod Ertrugsöen ved Kalipsöen, der aarlig har givet 2 Huder i Landskyld til Prestebolet.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl mangle.
Jegh Peder Herlogsszøn lagmandt i Oslo giøre alle vittherligt met thette myt obne breff ath iegh met myn hostrues Gyriidt Oluffsdotther ja och samtycke haffuer giordt etth wenligt jordebytthe met hederligh mandt her Gest Sigurdssøn canick atth domkircke i Oslo och sogneprest tiill Torsnes i saa mothe ath iegh haffuer opladet och affhendt fra megh och myne arffuinge two huder skyldt tiill prestbolet i Torsnes, en i westre gorden i Spøir liggendes i Westre øom i Hualer och en hude aff Nybøle liggendes i Torsnes, fra megh och myne arffuinge och wnder prestbolet i Torsnes ath nyde och beholde for ne ij huder skyldt i for ne Spøir och Nybøle tiill ewerdelighe eygo met alle for ne jorders retthe tiillegelsze skough och marck och alt andet som ther tiilligger och leghet haffuer fra forne oc nye wthen gordz och inden inthet wndertaghendes i nogre mothe. Ther emod gaff her Gest megh Ertrugs øen som ligger wed Calips øen som aarlighen affgick two huder i landskild tiill prestbolet i Torsnes met alle syn retthe tiillegelse skough och marck feegangh och alt andet ehuad helst thet er heller were kandt som tiill for ne øø ligger och ligget haffuer fra forne och nye inthet wndertagendes i nogre mothe ath nyde och frelslighe oghe tiill euerdeligh tiidt akerlaust for hueriom mannom. Tiill ythermere witnesbyrdt och bedre foruaryngh tiilbeder iegh erlighe och fornumstiige mendt Biørn Gundersøn borgemesther i Oslo Gunder Rolffzøn, Gulbrandt Joenssøn Niels Stub och Pedher Nielssøn radmendt ther samestadz ath henge theres jndzegler met myno nedhen for thette myt obne breff som giordt wor i Oslo anno dominj mdxl quarto fredagen for Thome for juell.
ett bytess breff om Spier oc Nybøle.
[826 aar1544] 
Thruls Pederssön, Lagrettemand i Sandshverv, kundgjör, at han med sin Broder Björn ( Bjarne) Pederssöns Samtykke har solgt Ödegaarden Röne huggud (Rönehoved i Skoger) til Thosten Asbjörnssön og modtaget Betalingen.
Indtaget i Vidisse af 28 Oktbr. 1564 (se nedenfor) i Danske Selskabs Saml. i danske Geheimearkiv. (Se Brev af 2 Febr. 1558 nedenfor og Dipl. Norv. II. No. 1072.)
om Rønnehovet.
Nils Henrikssön, Provst ved Mariekirken i Oslo, og Kapitelet sammesteds gjöre vitterligt, at de have mageskiftet deres Kommunes Gods vestre Strøm i Skogebygden, der aarlig renter 11/2 Pund Salt, og en Fjerdings Rente i Sollestad i Asker til Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, mod 11/2 Pund og 6 Lispund Salts Rente i Gudin i Asker Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. 5. B.) 1ste Segl vedhænger, 2det mangler. (Se ovenfor No. 761, 763, 764, 769, 770, 773 og 776 samt nedenfor No. 781.)
Wij epther ne etc. Niels Hinrickszenn prouest tiill Marie kiercke vdi Osslo canick och menige capittel ther samme stedtz giør alle witterliict mett thette wordtt obne breff att wi nu haffue giordtt ett venlicth mageskiifftte skall ware tiill euiig tiidtt medtt erlig welbyrdigh mandtt Peder Hansszen høffuettzmandtt paa Agershus vdi saa maade att handt skall haffue aff ossz endt gaardt hidendes vester Strøm lygendes wdij Skoubygden och aarligen rentther halffandett pundt saldtt. Sameledes en fierdings rentte vdi Sallestedtt ligindes vdij Aske sogenn och hertiill dagsz haffuer ligtt tiill wortt comunniom i for ne Marij kircke att handtt och hansz arffuinge for ne gootz frij och frelszeliigen haffue [827 aar1545] bruge och behollde skall tiill euindelig eyedom. Ther emodt skulle wi haffue aff hannom igen till vortt comunniom halff andett pund vj lispund saltz rentte vdi Gudin i Aske sogen beligindes att wi och worre eptther kommende prouester och capittell thett fri och frelsseligen haffue bruge [och skall tiill euerdelig *eydom. Saa beplicter wi ossz och worre eptther komende prouester och capitell att frii himle och tilstande for ne Peder Hanssen och hansz arffuinge for ne jordepartter i Strøm och Sollestedt medtt alle sine tiilligelssze szom ther nu tilliiger och aff arrelsz tiidt tiilligt haffuer schoug marck, ager, eng fegang fiske vandtt voiett och tiurtt lydt och møgett. jntitz vnder tagitt (i) nogre maade for idtt frydtt fast mage skifftte och for huer mandtz till talle som ther medtt rette paa talle kandtt. Endtt sker thet saa att for ne jordepartter vorder for ne Peder Hanssen ell(e)r hansz arffuinge *affwdt mett kircke louge landtzloug eller i anden retter gang taa bepligte wi oss och vore eptther komende prouester och capitel att wederlegge for ne Peder Hansen eller hans arffuinge saa megen rentte vdi steden igen aff lige och ieffn godtt beleglighet och hollde hannom och hansz arffuinge thet aldellis wden schade. Till hues ydermere foruaring trycke wii wore jndtzeglde neden paa thette wortt breff. Giffuitt paa Agershus helige tre konger dag aar etc. mdxlv.
skieffte breff paa Strøm i Skoffbiigdenn szom ieg fiick frann Marie kiercke, aar etc.
Fire Lagrettemænd i Sandshverv kundgjöre, at Björn og Nils Anundssönner paa Dal i Hedenstad Sogn skiftede mellem sig Smede-, Sage- og Kverneredskab, som endnu var uskiftet efter Faderen, samt enedes om Landskylden og om at mödes til Hösten paa Gaarden til Vurdering af Gods og Landskyld.
Efter Orig. p. Perg. i Danske Selskabs Saml. i danske Geheimearkiv. Af 4 Segl vedhænge de 3 sidste (Bomærker), utydelige. Seglremmerne ere skaarne af et ældre Delebrev. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 1079).
Thet bekennes vy effthers[cre]ffne Syvordh Asbiørnson Alff Alffson Sivord Anw(n)dson och Seffredh Arneson svorne lagrettes mend i Sandsver kvnnogh gørandes att vy vare paa Dall ligendes i Hedenstade songh lofverdagen nest effter Gregoriss messedagen anno domini mdxlv taa sagom vy att Biørn och Nils Anwndz søner bytte thet som vbytt var them i millom efther ffader sinom som var smede reskap [sage reskap kverne reskap *teskelykess var och aaff recknatth saa mygen [828 aar1545] landskyll som Nils till kom thet kvittade hand mett Biørn broder synom før kostnatt som hand haffde vth lackth. var oc saa tallatt att adh høsten nw kommer skvlle tee aatter møttes paa gaarden och taa skall vordes gossett och resse ther landskill effther paa bade syder mett goda manne raade saa att thet gaar like till oc ther mett tocke ther taa baader handom samman oc lotte segh vell aattnøie att alth thette vbryttelliga holles skall som mett gyorde tem i millom. til sannigh her om taa hengge vy vare jngsegle nedan før thette breff som giortt var dagh oc aar som fførre segger.
Hallvard Folkvardssön stadfæster sin Söstersön Erik Paalssöns Salg af 1/2 Punds Rente i Gudin og 4 Lispund Salts Rente i Eidsberg Skov i Asker til Hövedsmanden paa Akershus Peder Hanssön ( Litle).
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). Seglet vedhænger, utydeligt. (Se ovenfor No. 761, 764, 776 og 779.)
Jeg Haluard Ffalkuardzsenn giør witterligtt ffor alle oc kennes medt thette mitt obnebreff att ieg ffulburdher oc samtycker oc medt tette mitt obne breff ffulburdher oc samtycker att erlig oc welbyrdig mandt Peder Hanssenn høffuittzmand po Agershus mo nyde bruge oc beholde hand oc hans effterkommendes arffwinge ett halfft punds renthe wdj Gwdine oc ffiire liispunds saltz renthe som eer enn skogh hedendes Esbergh liggendes wdj Aske sogn som war wortt gamble odell aff areltz tiidh som for ne Peder Hansszenn haffwer kiøfft aff myn systherszønn Erik Pouelsenn. Tii stadfester fulburdher oc samtycker ieg samme kiøbebreff medt alle sine artickler (oc) pwncther som for ne kiøbe breff i siig sielfft inneholder oc ffor meler y alle (mode). Att szaa wdj sandhedh oc yttermere stadfestenn da hengher ieg mitt jndsziigle ffor tette breff som giortt war poa Traneby onsdag nest ffor pyngx søndag anno etc. 1545. o
kiøbebreff paa /-j/ pds. rendte ij Gudine ij Aske sognn etc.
Nils Anderssön, Lagmand i Skiden, og to Lagrettemænd kundgjöre, at Sven Jonssön solgte til Brynjulf Bolvig 1/2 Markebol i Setre i Hiterdal, der aarlig skylder 1/2 Tönde Korn, og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Danske Selskabs Saml. i danske Geheimearkiv. Alle 3 Segl mangle. [829 aar1545] 
Ollom mannom them som thette breff seer eller hører. sender Niels Andersson lagman i Skien Tord Gullesetter oc Halduord Alffson lagrettis men q. g. oc sine kunnogt giørendis at aa sanctj Botulphj affthen j for ne Skien anno dominj mdxlv: Sogom ver handerband theris: aff ene halffue Suend Joensson: en aff andre halffue Brønulff Bolwig: j saa mode at forscreffuen Suend solde atterneffnde Brønulff /-j/ marcke boll j Settre: som liigger j Hiiderdall oc orlig aff gaar /-j/ tønne korn med ald lund oc lundeste som till for ne Settre liigger eller legit haffuer fraa forne oc niie vthen gordz oc jnden jntet vndentagit i noger mode fraa siig oc sine arffuinger oc vnder tiidt nenffnde Brønulffuer oc hans erffuinger till euerdelig eiigu. Jtem kiendis oc forscreffuen Suend Joenson for oss at hand haffde wpborrit myndste penning oc meste effter som y koup theris kom saa at hand lodt siig i alle mode velnøge. Att saa ij sandhet er henge vij vore jndzegler neden for thette breff screffuit aar dag oc sted som for siiger.
Peder Anderssön, Lagmand i Tunsberg, og 3 andre Mænd kundgjöre et Forlig, de istandbragte mellem Thorgeir Olafssön paa nordre Hun (Hon) og Nils Haldorssön og hans Brödre paa söndre Hun (Eker), hvorefter Thorgeir beholdt et omtvistet Stykke Mark.
FfterEfter[sic] Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl vedhænge. (Se No. 513 ovenfor og Brev af 2 Mai (13 Sept.) 1553 nedenfor).
Wij effterscreffne Peder Anderson lagman j Tonsbergh Reder Olefson lensman pa Eker Trydke Engilbrectson och Jacob Ormson lagretis mæn j for ne sted gøre viterliget for alle mett thette vort obne breff ath vij vore paa norre Hwn torsdagen nest effter sancte Marie Magdalene dagh anno domini mdxlv saghe vij och hørde ath fornumstigh man Torger Olefson pa for ne norre Hwn talede till Niels Haldorson och at spurde hanom och hans medbrødre huad breff, bewisningh heller lefwendis vitne the hafde for thet stycke marck som ligger for norden delis garden och langs norder j Heen aen och ther med bød han segh j rette med for ne Niels [oc]h hans medbrødre vnder sex heller tolff vwilde dannemen ath holle och hafwe huat the giorde them j millom. Swarede tha Niels for ne oc sagde ath han haffde huarket breff, beuisning heller leffuendis vitne ther till annet æn aff segn, ath ther skulle ligge nogre delis stene som ther oppo vitne skulle, ginge vij tha samstundis titth pa marken med Niels som dele stenen skulle ligge och [830 aar1545] funne ther nogre stene dogh vore the inthet like till nogre dele stene, bødh æn tha for ne Tørger seg i rette annen gangh vm samme marck, æn Niels och hans brødre sagdis ingen ytermere breff bewisning heller leffuendis vitne hafue och icke heller venedes nogen ytermere proff heller beuisning vm samme marck, ath spurde tha titnemfde Tørger them hwar fore the klagede ther oppo effter thi the hafde ingen beuisningh ther oppo som them kunde hielpe, var tha Niels for ne begerende en god forligning med Torger med vilge och venskab, giorde vij them tha en venlig forligning j millom med alles teres ja och samtycke j sa mathe ath Torger for ne skal beholle samme marck norder i store aen. En delis garden skal sta som han nw star twert j Heen aen. Skole och the som bw paa sødre Hwn aage och hafue frij strande vægh norder i store aen, ager och engh fore vtten all skade, æn norder i fra deles garden skole the som bw a sødre Hwn aage och følge halfue Heen aen med them som a nørdre Hwn bw for norden deles garden och till store aen, beplictede the pa baade sider ath holle thenne for ne satmall vbrigdelige for them och teres arffuinge som for screffuet star for vtten alt till tall efter thenne dagh. Till ytermere beuisningh henge vii vore indcegel for thette breff som giort var pa for ne norre Hwn dag oc aar som fore siger.
diellis breff mellem södræ oc nordre Hoenn. -
Deeles bref imellem nordre og syndre Hoen angaaende Sundbakken. -
Engelbrekt Amundssön paa Grindenes i Hofs Sogn paa Vestfold (nu i Haugs Sogn paa Eker) erkjender, at han med Samtykke af sin Hustru Asgerd Jonsdatter har solgt hendes Odelsgods Ödegaarden Sandvik mellem Eid og Matmalrud (nu Martnerud paa Eker) i Hofs Sogn til Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. Conv. No. 3. Litr. A). Alle 5 Segl vedhænge.
Jeg Engelbrett Amwndszen paa Gryndennes y Hogsszogen paa Westfoldenn kiendes och giør for alle wettherligett mett thette mytt opne breff att ieg mett myn kiere høstrwes Aszgierdt Jonszdotthers frij wilge ia och szamticke wthij danmendz nerwerelsze, thij thet er hendes retthe odell och icke mytt, haffuer szolt skiøtt och affhendt och nw mett thette mytt opne breff szelger skiøder och affhender fran meg myn kiere høstrw och alles wore arffuinge och wnder erlig welbirdig mandt Peder Hanszen høffuettzmand paa Aggerszhus hans kiere høstrw och [831 aar1545] theres arffwinge en ødegord heder Sandwig wthij Hogsszogen liggendes emellom Eid och Mattmalrudt att nydhe brwge och beholdhe wnder seg och syne arffuinge till ewerdelig eyedom mett ald synn retthe tilliggelsze szom ther nw tilligger och aff arildz tiid tilleyett haffuer skowg marck agger eng woett och tiwrtt jnthet wnderthagett wthij noger modhe, kiendes ieg meg att haffue wppeboridt aff for ne Peder Hanszen fyllisthe werdt och pendinge fore for ne ødegord Sandwig och hendes retthe tilliggelsze szaa meg (och) myn kiere høstrw well att nøgis tackendes hanum fore goed bethaling, Thij bepligther ieg meg myn kiere høstrw och alles wore arffuinge att frij hemle och tilstande for ne Peder Hanszen och hans arffuinge for ne ødhegord Sandwig for etth friitt och fast kiøb och for huer mandz tillthale szom ther paa mett retthe thale kand, End skier thet szaa (thet gud forbiwdhe) att for ne gord eller nogen hendes retthe eyedom worder for ne Peder Hanszen eller hans arffuinge affwondett mett kirckelag landz lag eller nogen anden retther gang, Tha bepligther ieg meg myn kiere høstrw och alles wore arffwinge, att wederlegge for ne Peder Hansen eller hans arffuinge szaa goed en gord egen aff eyedom leylighed och renthe jnden sex wegers dag ther nest epther, och holde hanum och hans arffwinge thet alldelis wthen skadhe, Jtem huesz odhells breffue szom fyndes kand epther thenne dag, lidendes paa for ne ødegord, skall komme for ne Peder Hansen och hans arffuinge till godhe och gaffnn, och were aldelis dødhe och magtløsz fore meg mynn kiere høstrw och alles wore arffuinge wthij alle modhe, Till ytthermere witneszbird och bedre forwaring henger ieg mytt jndzegle neden paa thette mytt opne breff kierligen tilbeendes erlige och fornumstige mendt her Jens Anderszen szogne prest till for ne Hogsszogen, Clemett Aszbiørnsen Jahannes Aszbiørnsen och Tord Biørnsen szom offuer werendes wore szamme tiid att beszegle thette mytt opne breff mett meg, Schreffuett paa for ne Hogs prestegord søndagen nesth epther wor frwe dag natiuitatis aar etc. 1545.
Enn øde gaardt kalliis Sanduig i Hoffsogenn. vij. - D. Sanduig.
Jakob Ormssön og Thore Olafssön, Lagrettemænd paa Eker og Kirkeombudsmænd ved Haugs Kirke, erkjende, at de med Samtykke af Bygdens bedste Mænd mageskiftede fra Kirken 6 Lispund Korns Rente i Ödegaarden Lodens aasen ovenfor Sollös i Mildesviken paa Eker til Andres Eyvindssön mod 6 Lispunds Rente i Ödegaarden nordre Gullarsrud (Gudleiksrud) i Fiskums Sogn sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl vedhænge; Seglremmer findes til et 7de, der vistnok har forbundet Brevet med et andet, der nu mangler. (Se Dipl. Norv. I. No. 657 og 1104). [832 aar1545] 
Vy effterskreffne Jacop Ormson Torer Olaffson lagrettis mend paa Eicker och kirkie omboss mend til Hox kirkie beckenniss med thette vorth opne breff ath vi med beste mandz rad paa Ecker haffue giorth eith iorde skyffte paa Hox kirkie vegne med Andres Eiuindsson i saa maatte ath Hox kirkie ffeck affh Andress fornemde vj linspund renthe i nørdre Gullarssrvd som lygger i Ffyskemss sockn som ær en øde gard, en Andress ffornemde ffeck aff Hox kirkie vj linspund korn rente i Lodenssaassen som ær och en øde gaard och lygger i Myllessuicken ffør aaffuan Soless, och skal thette bytte vbrygdeligh holless aa baade sydor tyl euerligh eigendom med alle syn rette tilliggelsse inthet vnden thagyd och skal thet bytte staa vbrydeligh fforty vy vide ath kirkien ær vel holden i same bytte. til sanind henger Trycke Ingebrycktson och Reder Olaffson Torger Kitilson och Torger Olaff(son) syn inssigle med vore som hoss vare och samtykkte thet iorde skiffte som forskreffued staar. var thette b[ytte] och skiffte giorth vid Hox kirkie syndagen nest fore sancte . . . . dagh med danmenss raade anno domini mdxlv o.
To Mænd erkjende, at de efter Aslak Thoressöns Begjæring gik med ham til Hr. Nils ( Eyvindssön) i Thjödling og spurgte, om han vilde bygge Aslak Prestebordets Ödegaard Tagthveit i Heidreims Sogn, hvortil han erklærede sig villig paa visse Betingelser, som Aslak vedtog, og for hvis Opfyldelse hans Ledsagere gik i Borgen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Med 1 paatrykt Segl.
Kienniss wij efter ne Symon Matzson Thore Ffind(son?) mett thette waartt obne breff [at Aslach Thoreson badh oss gaa mett szeg tiill her Nielss i Tiødlingh oc fforhøre mett hanom, om han wille bygghe ffor nd Aslach en aff prestbordzens ødegarder heitther Tachtweitt liggher i Mydy bygden i Heidreim sockn. swarett her Nielss, ther som wij wille reckie handen ffor Aslach oc szye oss godhe ffor hanom att han skwlle indhegne samme ødhegard effter widden oc bredden som ther tiill liggher oc leytt hawer ffra ffonno oc nyo: intthet tiill legge heller ffraaskylie wdhen ffylie sza mykit som deilemerckie oc godhe wittne wdtskilie, szidhen rydie oc fforbettre samme ødegard att ther motthe bliue naghet tiill aker oc engh, efter som gamalltt weriitt hawer oc bygghe ther eytt ffehwsz efter ødegardzens emne: oc hogghe i skoghen skel [833 aar1545] lighe, tiill syn nødttørteligh att ødegarden motthe komme fforszegh oc bliwe bygdh, dha wille han wnne hanom samme ødhegard eitt ardhemaall landskyllelausz, oc szidhen framdeliss for skellighe landskyll om ffor nd Aslach skellighe brwghet samme ødegard som ffor er sacth: sporde wij ffor nd Aslach om han trøstet szeg att thage wiid ødegarden efter dessze forord han swariid iaa oc recthe oss hannen att han wille holle oss skadeløsze wij fframdeliss recthe [her Nielss handhen, att om Aslach ickie ffwlkommer dessze ffor ne ordh dha beplicthet wij ooss, att giøre her Niellsz skiell oc oprette hanom hwad [skade dannemen kwnne fforeffynne han ffinghe paa szyn *øgegard. efter thessze ordh byggdhe han hanom ødegarden. att sza er i sandheitt tryckie wij ware incigle ffor thette breff skreffuitt paa Tiødlingh anno domini mdxlv etc.
Takgtueit. - Tacktuet i Hedrum sogn. 1545.
Nils Stub meddeler (i den afdöde Kantslers Sted) efter Befaling af Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, paa Kong Christian ( III. s) Vegne Landsvist til Eystein Aslakssön, der foraarsagede Gudthorm Svens söns Död, og erklærer ham sageslös, da Gudthorm faldt paa sine egne Gjerninger, men heller ikke skal denne betragtes som Eysteins Banemand, saaledes som Eystein först havde lyst.
Efter Orig. p. Perg. i Danske Selskabs Saml. i danske Geheimearkiv. Brevet har havt 1 Segl, der mangler. (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 1104?)
Wij Christian met gudts nade Danmarcks Norgis Vendis oc Gottis koningh hertogh i Sleszuig Holsten Stormaren oc Dytmerschen greffue i Oldenborgh etc. Sender ollom mannom them som thette breff seer eder høriæ q. gudtz oc syne. Ver wiliom at their wita at wer haffuom i heider weder gudtz sacker gode manne bønestader oc epther thii proffue her fylger giffuet Østen Aslacsøn som Guttorm Suendsøn wort at skade landzuist oc skall han were sacklauss weder oss, tesligeste oc weder then doudes arffuingh, sacker tess at Guttorm fald pa syne egne wercke fframdelis skall Guttorm ey fyndes at were banemandt Østens, som Østen liwsth haffde. Thii fuldkomelighen forbiodom wer hueriom mannom vandrode at oucke eder at oucke lathe weder Østen eder hanss arffuinge heda(n) aff om tissze mole. Nema huer som thet giøre at wille haffue forgiort fee oc fred, oc aldrig werde botamader sedan. Vor thette breff giort i Oslo anno domini mdxl sexto tisdagen nest epther sancti Joannis baptiste dagh Niels Stub epther er [834 aar1546] ligh och welbyrdige mandtz Peder Hanssøns høffuitzmandtz pa Agghershus (befaling) jndzeglendes.
To Lagrettemænd i Sande kundgjöre, at Nils Thorleifssön mageskiftede 5 Öresbol i Nes og underliggende Övreby i Asker Sogn til Sæbjörn Thru gelssön mod 4 Öresbol og 1/2 Örtugsbol i övre Skidstad i Haugs Sogn paa Eker.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 438 og Brev nedenfor af 24 Juni (1 Juli) 1553).
Vy æffter screffne Oloff Syvordssøn ock Oloff Amwndssøn sorne lagrettis men i Sanden songh kunnoth gørendis ath vy vorom pa rett stænffneby Ræffwogh oc fflere gode men medt oss torsdagen næst æffter sancte Knutz dagh anno dominj mdxlvj saagom vy ja oc handerbonde ath Nielss Tolleffzssøn skyffte godz medt Sebiørn Trwelssøn oc ær thet bæggis theris odal oppa baade syder, gaff tha Nielss Sebiørn v ørisboll i Næss som ligger i Aske songh oc i Øffreby som ligger vnder gaarden, ther i mode gaff Sebiørn Trwelssøn Nielss Tolleffsøn igen iiij ørisboll oc /-j/ orttogeboll i øffre gaarden i Skydesta baade i øde oc opbygde oc ther till en trygge lode skedt som ligger i Sandene ffierding i Hogx songh pa Ekiøm, medt luttum oc lundum som till ligger oc legett haffwer aff fforne oc nye vthen gaardz oc inden ffrælst oc homhult och aakærelust for hwariom manne till everdelige egho oc alt affrædis oppa baade syder oc skall hwær jordh andre ffrælsse. Till yttermere vysse henge vy vor indsegle næden for thette breff som screffuet ær aar oc dagh som ffore syger.
breff vm iiij ørisboll i Skydesta pa Eker.
Rolf Sæbjörnssön erkjender, at han med sin Moders Samtykke har solgt Ödegaarden Markmanderud ved Ekervandet i Hofs Sogn paa Vestfold (nu Martnerud i Haugs Sogn paa Eker), som udgjör 12 Öresbol, til Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. Conv. No. 3. Litr. A). Alle 4 Segl (Bomærker) vedhænge. (Jfr. ovenfor No. 784.)
Jegh Roolff Sebiørnssen kiendis och giør witterliigh ffor alle met thette mitth obne breff atth iegh nu met min ffri wilgghe och welberoodh hough och met min moders willie och samtycke, hauer solth [835 aar1546] skiøtt och affhenth y ffro megh och mine aruinghe, och vnder erliigh och welburdugh mand Peder Hanssen høfsmand paa Aggershus och hans kiere hustrv och børn och theriis aruinghe, en ødegordh som heder Marckmanderudh xij øriis bool som min modher och iegh sammen ouger, som ligger y Hoffsogn paa Westffollen, wiidh Eggersuandh, atth for ne Peder Hanssen, hans kierre hustru, och børn och theriis aruinghe, samme xij ørisbol y Marckmanderudh nyde bruge, och beholle for ith frith och fasth kiøb til euigh tiidh, met al sin rette tilleggelsze som ther nu tillegher, och aff arildz tid leiedh hauer, som er skou, marckh: agger, engh, fegangh, fiskeuandh, votth och tiurtth, intthet vndertagendis j nogre mode, och kiendis iegh megh atth haue opborredh for for ne xij ørisbol y Marckmanderud, fultth werdh och penninge som megh welatnøgis, tackendis hanom for goodh och redeligh betallingh, Thi beplickther (iegh) megh och mine aruinge atth frii himle och tilsto for ne Peder Hanssen, hans kiere hustrv och børn, och theris aruinghe, samme for ne xij ørisbol y Marckmanderudh, for huer mands tiltalle som ther paa met retthe talle kandh, En skier thet saa, thet gud fforbiude atth for ne xij øriisbol y Marckmanderudh eller nogedh aff hans rette tilleggelssze vordher for ne Peder Hanssen, hans hustrv, eller børn eller theris aruingghe affvonden mett kircke lagen, landslagh, eller nogen anden rettergangh, Tha beplicktther iegh megh och mine aruinghe att wederlegghe for ne Peder Hanssen hans hustru och børn eller teris aruinge, saa gott gods aff liighe godh rentthe och beleylighet inden sex viggers dagh ther nest efftther, och hanom och hans hustru och børn och theris aruinge thet aldelis wden skade j alle mode. Tiill hues ydermiere vindisbyrd tilbeder iegh ffornumstige mendh Ffroder Andfinsen Tord Arnessen, Arne Torgiulssen, och Vdgrim Helliessen att henge teris indsigle neden thette mitth obne breff, som giortt er paa Sanden die natiuitatis Marie anno domini 1546.
breff om en skoug kallis Marckmannerud paa Eigestranden. x. - H. Marchmandrud.
En Del Lagrettemænd kundgjöre, at de efter Begjæring af Hr. Nils Evinds sön paa Thjödling og Eierne af Gaardene Vik og Varild istandbragte et Forlig angaaende Havneretten paa Vikeröen for Prestebordet, de nævnte Gaarde og Hr. Esge Bildes Opsidder paa Karlsholmen, der havde havt mere Kveg paa Havn sammesteds, end der med Rette tilkom ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Spor af 4 paatrykte Segl. (Jfr. fölg. No. og Dipl. Norv. I. No. 708.) [836 aar1547] 
Wij effter ne Nielssz Peersson, Halword Anundsson, Tore Ewindsson Larænz Halwordson, Peer Eiulffson Olaff Ladeinsson, Halworder Olaff(son) Arne Paalson sworne lagrettismen kienniss mett thette waartt bezeildhe breff att wij mett fflære ware mettbrodre lagrettismen ware paa Wigerøøn løgerdaghen for sancti Marci ewangelisthe dag anno domini mdxlvij tiil bedne aff Nielss Ewindson sockne prest tiill Tiødlingh, aff Tore Biørnsson, Olaff[E]lleffzson paa Wiich, aff Ingelbrecth Paalsson paa Warille, att szee skaadhe oc granske hwad engh oc eghn ffor nde v garde, prestbordhet Wiichgaarde, Warille, æghe paa Vigherøønn, disligist att granske Kalssholmen som liggher affzidis oc mytt i ffor nde gardis eghn oc hører ffor nde Kalsholme erligh oc welbyrdigh mand her Eskie Bille tiill. Thy oc sza aweruerendis samme tiid Jenss skriwer ffogett paa Brunlagh paa syn herris wegne thette war deiris klaghe som oss hade dytt bedhet, att dhe kwnne inthet gatt hawe aff deiris høsthamn, oc waarhamn paa ffor nde øø, ffor her Eskie Billiss landboo som sidder paa syndisthe øøn, thij han sloo meire wd hwarken mett loff heller løffwe, en som Kalzholmen kwnne ffødhe, thette alth [gra]nnelig awer szeed, sza giør ffor nde Kalzholme ickie neer ffyllist imodh naghen aff dhe andre parter tiill hamn, høst oc waar, thy ther er inghen skowg pa hanom, war thet tha alliss waartt samtycke att hwar skulle gerdhe syn anpartt, Men ther som dhe wille ladhet wære wgerd dha skall then paa syddre øønn ickie slaa ther meire wdtt en iiij vng nøtt, bad tha Gregorius som sadh paa ffor nde syndre øøen atthet motthe ware vj nøtt, ffor Jenss skriwers oc waar bøøn skyll, lawede de hanom at sza skwlle wære dessze ij tiillkomendis aar, oc som dhem tyckis att the thet ickie lenggher holle willie dha skall hwar gerdhe effter Norigis lagh, ickie skal han heller thet fforsagde wdtt slaa ffor en dhe andre willie oc wdsla deiris vnder viij ortogis oc xiij marc ffor ingen deell skall han slaa ther nagle øyker heller swyn wdtt kartt aff sacth att sza er i sandheid tryckie wij ware incigle ffor thette wartt obne b(re)ff skre(ffuett) vtsupra.
Fire Lagrettemænd erkjende, at de med flere efter Begjæring af Nils Evinds sön, Sogneprest til Thjödling, hörte paa de Vidnesbyrd, som aflagdes af den 80 Aar gamle Erik Anundssön, der var opfödt paa Huseby, og Vaal Anderssön, som havde tjent Hr. Jon ( Nilssön) paa Thjödling i 3 Aar, angaaende Delemerket mellem Gasserud, der ligger til Prestebordet, og Huseby Skov.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Af 5 Segl mangler No. 4. (Jfr. foreg. No.). [837 aar1547] 
Wij effter ne lagrettismenn Nielsz Persøn, Nielsz Ladheinsøn, Olaff Ladeinsøn Peer oc Gwlleich Eiulffzønner, kienniss mett thette waartt obne bezeildhe bref att wij ware wiidh Tiødelings kirkiegardh, sønnedaghen effter Batolphi anno domini mdxlvii, fflere gode mendh aweruerendis gamble oc vnghe, tiillkrafde aff Nielss Ewindzøn søckne prest tiill Tiødelingh paa konung e maiest. wegne, att høre, Eriich *Annundzans ordh oc hermyngh, om deilemerckie i mellom Gaszerwdh som ligger oc leydh hawer aff alderstiid tiill prestbordhet, oc aldrigh wij thet hørtt haffwe att ther waar paa talad i ware daghe ffor en nw, oc i mellom Hwszeby skoogh som gaar indtiill ffor nd Gaszerwd, ffor nd Eriich tiillkraffdher paa gudz oc rettuishedzens wegne oc [er nw ocsza lxxx aar gammall mand, att szye rett oc santt som han wisthe imellom gudh oc szeg effter szyn samwittigheid, fframgiich [han szyendis, myn ffadher bwdhe ffwldner xl aar, paa Hwszeby, ther war jegh opffødh, thette skoghedeille effter som myn ffader ffyldhe, oc ffylgtt waar ffor hanom, weitt jegh weell, thet will jegh oc nw szye ffor eder, Szadhe tha adr nd Eriich, awan fføre then ffyrsthe langhe dhapan som liggher paa Hakastad weien, ther er ein bærgzswede oc strax ther awan ffor staar ein æick wdmed weyen westhan aatt, ther byggynnisz Gazerwd, oc sza thædhan, oc naardher igiønnom ein bergzglaffwe, oc i thet øystre bergznebbet i samme glaffwe, oc sza thædhan oc awsther i tiernidh i then nørdre skoogzlwnnen wdmett tiernid, then kommer Gazerwd tiill oc sza op wdmed tiernett, inthiill Stardaachz oc Kiers egn tager wiid, sza atter paa szødzydhen oc westzydhen att adr nd Gazerwd, atter i ffraa ader nd bergzswedhe oc eick, op mett allan Hakastad weyen østhan aatt, op i [moott then store ffwre som Hakastads oc Stardaachz wegane skilliast aatt, diidtt gaar Gazerwdh, jtem thette hadhe oc Eriich tiid nd i szyn hermyngh, att her Joen, oc Anundh Eriichz ffader [adz komme paa thet neste tiill lighe then eine tiill Tiødling, then annen tiill Hwszeby, wille tha her Joen ffylie ffor nd Gaszerwd intiill then langhe [daghe dapen, oc szadhe att hanom waar sza fføre szacth, att Gaszerwd gych diitt, Anundh szadhe ther ney tiill, oc szadhe att han wille spørye szegh fføre, mett Peer Ffriissis sønner, som ffor hanom bwdhe paa Hwszeby, spordhe han szaa Henriich oc Larens Peers sønner om samme Gaszerwd gyck wdtt i then langhe dapen, the szadhe szegh thet ickie wethe om Gaszerwd gych lengher wdtt en tiill then bergzswedhe som liggher strax wttan ffor then eickan [som staar westen aatt weyen awan [for then langhe dapen : jtem kiennis jeg Waall Anderssøn att jegh tienthe [838 aar1547] her Joenn [som saatt p Tiølingh i iij aar: dha ffyldhe han samme Gaszerwdh: mercche ffraa mercche: lighe som ffor nd Eriich hawer hermtt: [oc som ffore skreuitt staar: dessze dannemen tiill wittnes som haffwe hørtt ffor nd Eriichis hermyngh oc myn: att sza er i sandheitt tryckie wij ware incigle mett ader nd Eriichs ffor thette skreuitt vtsupra.
breff ffor Gaszerwd. -
Om Gasszerud dett - 2. - Breff om dett stycke skouff Gaaserud som ligger til præstebolett.
To Mænd kundgjöre, at de vare tilstede, da Thjodgeir Gunnarssön betalte Eirik Salvessön for sit fædrene Odel, Ödegaarden Try i Sögne Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se Dipl. Norv. VI. No. 767, hvor Ödegaardens Navn altsaa bör læses Östhertryee og Brev af 19 April 1564 nedenfor).
Bekendes iegh Laurens Ffrerecksson suoren lauretes mandh i Bergsstei(n)gsstadh ok Vlff Gerulffsson det vej vore paa Ssk[ard]sstein ffredaein effter vorffrue dagh ffødssels anno domini m d xl viii [tha] Tioogeir Gunnorsson bettaledh Eirick Salluesson eitt sseilff sstoup ssom [v]ogh vii/-j/ loodt ein kaber ketheil vm i/-j/ pund i/-j/ mark mindre ok i daler ffor ein ødegoordh som heiitter Try leiggor j Sseygne sokn ok j Kleplands teingsstad ssom Tioogeirs ffader hade aadtt same ffornemde Try ssom han kannes ssegh teil oddals. Jtem ffrelssade Eirick hanum Tioodgeir ffornemde Try i ffraa ssegh ok sseine erueingæ ok vnder Tiodgeir ok hans erueinge teil euerdeleig eigæ eingtheith vndan sskiult. Saa er i ssanheitth beesseigler ieg Toomus Olaffsson Vlff Gerulffsson ord ffor thette vortt veittniss byrs breff som sskreuidh er paa Kuauick dag ok ar ssom ffore sstor.
Thruls Alfssön og hans Hustru Cecilia Olafsdatter erkjende, at de have solgt sin Gaard Sossen i Haugs Sogn paa Eker, der er Kjöbegods og aarlig renter 1 Pund og 15 Lispund Malt, til Peder Hanssön ( Litle), Hövedsmand paa Akershus, for 95 Lod forarbeidet Sölv, Kölnsk Vegt, og 5 Daler samt oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. G.) Alle 7 Segl (Bomærker) vedhænge. (Se Dipl. Norv. III. No. 481; VII. No. 683, 741, 751-52 og 763 samt ovenfor No. 227). [839 aar1548] 
Jeg Truels Alffsen oc Siscelle Oluffsdaatter min kierre hustru kendis oc giør for alle witterligtt medtt thette wortt obne breff att wij wthj dag medtt wor ffrij wille oc welberaadde hugh haffuer saaltt oc affhentt, oc nu medtt thette wortt obne breff selger oc affhender fra os oc waare arffuinge, oc wnder erlig oc welbyrdig mandz Per Hansen høuitzmand paa Agershus, oc hans arffuinge enn wor gaard hidendis Sossen liggendis paa Eger i Hogs saagen som er mitt oc for ne min kerre hustrus ffaders køffue gods, thett gods som wij haffue giffuitt ffor samme gaard Sossen, oc renter aarlige wdj landskyldtt ett pundtt oc xv lispundtt maltt: Thj selger oc affhender wij nu fra os oc worre arffuinge oc wnder ffor ne Per Hansen oc hans arffuinge ffor ne gaard Soszen medtt alle hans rette tilliggelse som ther thiil ligger, oc aff arildtt tidtt liggedtt haffuer skoff marck, fægang, fiskeuandtt, ager oc eng, wott oc tiurtt, lidett oc megidtt, inden gaards oc wden inthett wndertagendis wthij naagen maade. Thett att nyde, bruge, oc behaalde for itt friitt oc ffast køff som staande skall thiill euig thiidtt for huerr mands tiill tall som ther paa med rette talle kandtt: etc. Jtem ther som saa skeer thett gudtt forbiude att for ne gaard Sossen eller nogen hans rette tiilliggelse bliffuer ffor ne Per Hansen eller hans arffuinge affuondett, medtt kircke logh, lands logh eller medtt naagen anden rettergang som nu icke neffnis kandtt: Thaa beplicter wij os oc wore arffuinge att wederlegge ffor ne Per Hanssen oc hans arffuinge lige saa gaatt gods igen medtt rente oc beleylighedt inden vj maaneds dagh ther nest effther, att haalle hannum oc hans arffuinge thett aldelis wden skade: Sammeledis bekendis wij os att haffue annamett aff ffor ne Per Hansenn i thisse gode mends neruærelse halff femtesinds tiuffe oc fem lodtt i gaatt giortt sølff medtt kaallenske wecktt oc v daller: huilckidtt wij well att nøges, tackendes hannum ffor redelig oc godt betalning: Thij kiendes wij os eller naagen worre arffuinge icke att haffue naagen rætt eller thiill thall thiill ffor ne Sosszen eller naagen hans rette thilliggelse effther thenne dagh i naagen maade: Thiill thes ydermere wisszenn oc bædre fforuaringh att saa i sandhedtt err som fforscreffuitt staar. henger jeg mitt indsegle neden ffor thette wortt offne breff. kierligen tilbendes baade min hustru oc jegh erlige oc wellffornumstige mendtt att besegle thette wortt offne breff med os. som offuer wortt køff haffuer werredtt, oc saaee oc hørde alle thessze arthickller som fforscreffne staar. som er Trøg Engelbretssen Jacob Ormsszen: Reerr Oluffsszenn: Torer Oluffsszenn: Taarger Keldsszenn oc Alff Roersszenn: Att saa gongitt oc fforfaridtt er. thett be [840 aar1548] kiende wij medtt worre indsegle. Scriiffuitt paa Ffaas fredagen nest effther sancte Morthens dagh: etc: anno domini: m d xlviij. o etc.
Breff paa Soszenn paa Eger. - breff om halff *oc Soszenn.
Nørdre Soszen j pund iij fr.
Nils Lystrup, Lagmand i Oslo, afsiger Dom mellem Provsten Rasmus Skriver paa Haaböls Kirkes Vegne og Halvard Styrshammer paa sine Stifbörns Vegne angaaende Bygselretten til Ödegaarden Medelby i Haaböl, hvilken tilkjendes Rasmus som "bedste Mand", uagtet Halvards Stifbörn eie den störste Del, der en Tidlang har været brugt under Halvards Gaard Foss.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Levning af 1 paatrykt Segl. (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 667).
Ollum manum thønum szom thette breff szeer eller høre sende Niels Lystrup aff vabenn lagmandt j Vpslo q e gudz (oc) sziine kundgørende att tiiszdagenn epther sanctj Pouels dag anno dominij 1551 paa Vpslo raadstuge offuer(uer)endis erlige oc velbyrdege mendt Peder Hanszøn høuitzmandt paa Aggershus Peder Huitfeldt Norgis riigis cantzeler Jffuer Jenszøn tiil Frissze Peder Anderszøn Mattz Styrszøn Niels Suendszøn lagmendt burgemester oc raadt kom y rette erliig oc velfornumstiig szuendt Raszmus scriffuer prouist oc tiiltallet handt Haluordt Styrshamer for byggsle paa en øde gordt heder Medelby liiger vdj Hobel sogenn oc en paartt aff for ne gordt liigger [tiil forscreffne Hobel kiircke oc mentte ther for att vere bygsle mandt paa kirckens vegnne. Ther tiil suarede Haluordt oc szagde at handt paa siinne stebarns vegne otthe mere i for ne gordt: end kirckenn oc haffde i lang tiidt verett bruget vnder en gordt heder Foss szom for ne Haluordt nu boer paa. Tha epther tiiltaldt oc gensuordt bleff thet szaa for rette affzagt at epther for ne Rasmus er beste mandt paa kirckens vegne tha bør hanum att raade bygslenn oc skal Haluordt paa sziinne stebarns vegne vere nermer at legge gordenn for landskyldt endt en fremett epther handt paa for ne stebarnns vegne aagger i for ne gordt. Att saa vdj sandhedt er trycker jeg mitt siignette neden for thette breff dattum vt supra.
Dom om Mælby. - Att Hobbell kirkj eyer bygsellenn i for ne gaard.
[841 aar1551] 
Klemens Peterssön, Kannik ved Oslo Domkirke, mageskifter Gaarden Sönne land i Frogner Sogn i Lider, tilhörende St. Annes Alter i Domkirken, til Hövedsmanden paa Akershus Peder Hanssön ( Litle) mod Gaarden Rud stad i Gerdrums Sogn paa Romerike.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve). 1, 3 og 4 Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. VI. No. 703).
Jeg Clemen Persen canick till Opslo domkiercke kienndis ac gør wyttrligtt for alle mett thette mytt obne breff att ieg mett myn fry willie ac welberaade hwg ac thesligiste mett meninge cappittels willie raadtt ihaa ac samptycke, haffuer nu giortt ett wenligtt mageskyptte mett erlig ac welbyrdug mandtt Pedr Hanszen høffuitz mandtt paa Aggrshws som stande schall till ewig tidtt wtty saa maade att handtt schall haffue fraa meg myne eptthrkomere oc fraa sanctj Anes altthare wtty Opslo domkiercke oc wndr seg synn høstrue børn ac theris eptthrkomendis arffuinge att nyde brwge ac beholle till ewindelig eyenndom en gaardtt gotz ac grundtt som her till lygett haffuer till sanctj Annes althare wtty Opslo domkiercke hedendis Sønnelandtt ligendis y Lyre wtty Frone sogenn renttr aarlige ett skyppund saltt mett altt hannns rentte oc rette tilligelse som er aggr eng, skow, marck, fegang fyskewannd, inden gaardtz oc wdenn mett løst, fast rørrendis ac wrørrendis waatt ac tiurtt lydett ac megett ehuad thett helst er, findis ellr neffnis kandtt som thr nu tilliggr ac aff arryltz tidtt tilligett haffuer inthett wndrtagendis y noger maade oc kiendis ieg meg mynne epttherkomere mett meninge cappittells brødre ingenn ytthrmere lod, dell ellr rettyghedtt att haffue till for e gaardtt Sønnelandtt eptthr thene dag wtty noger maade. Men ieg bepligtthr ac tilbiuder meg mett meninge capittell att fry frelsze himble oc fwldkomelig tillstaa for e Pedr Hannszenn hans høstrue ac beggis theris arffuinge same gaardtt Sønnelandtt mett altt hans rette tilhøre fore huer mandtz tilltalle som thr paa eptther thenne dag wtty nogr maade mett rette paa talle kunde. Thr som saa skeede huilckett gudtt forbiude att same gaard gotz ellr grundtt ellr nogn hans rentte ellr rette tilligelse bleffue for ne Per Hansen ellr hans arffuinge affwundett mett landtzlog kierckelog ellr ny fundtt ellr mett nogenn anden retthrgang, hues her wtty icke beneffnis kanndtt fore myn ellr meninge capittels wanhimels brøst skyldtt, Thaa bepligter ac tilbiudr ieg meg eller mynne epptherkomere att weddrlege for ne Pedr Hannszen ellr hans arffuing, en saa god en gaardtt igenn mett rentthe ac andenn deell inden sex monnede thr nest eptther komendis oc holle hannom ac hans arffuinge thett aldelis wden skade. Her emodtt skall [842 aar1551] ieg haffue till weddrlag aff for e Pedr Hanszen wndr meg myne eptthrkomere oc till sanctj Annes althare iigen wtty Opslo domkiercke en gaard gotz ac grundtt heder Rwdstadtt ligendis paa Romeriige wtty Gierdrums sogenn renntthr aarlige ett skyppund maltt mett altt anden hans rentte ac rette tilligelse som thr nu tilliggr ac aff fordom tiidtt tilligett haffuer mett aggr eng, skow marck feegang fyskewandtt mett altt andett jnden gaardtz ac wdenn inthett wndrtagendis y nogr maade att nyde bruge ac beholle till euindelyg eyendom fore ett frytt ac fast maglag. Tiill ytthrmere wyttnesbyrdtt trycker ieg mytt indsegle forneden thette breff met meninge capittels secrett oc tilbedendis erlig welbyrdwge mendtt Peder Huittfeld Norgis riigis cantzeler ac Niels Lystrop lagmandtt wtty Oslo mett meg att bessegle. Datum Aggershws anno domini mdl primo ipso die decollationis Johannis. Jtem bekiendis ieg ac for ne Clemet Persen att haffue annamett aff Per Hansen tho købebreff ac ett dellegangs breff lydende paa for ne Rudstadt købebreffuett wndr gudtz aar wdgiffuet mdlj oc dellegangs breffuet ac same aar wdgiffuet, oc ett købebreff aar mcdxc quinto.
Breff paa Sønneland y Lyre.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Oluf Glad, Foged paa Follo, spurgte Gud mund Reve og Laurits Grimsrud, om de paastode nogen Eiendomsret til Ekskogen (i Saaner Sogn), hvortil Gudmund svarede, at han ikke vidste at have nogen Ret men skulde undersöge sine Breve, medens derimod Laurits paastod Ret til Havn og Hugst til Gaardsbrug for sin Gaard Ulfskid.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Spor af 2 paatrykte Segl. (Se Dipl. Norv. I. No. 780 samt ovenfor No. 313 og 316).
Allom manum them som thette breff see eller høre sennder Eriich Torbrecke och Oluff Knapstadtt suornnee lagrettz menndtt paa Follo q e gudz och synne kungtt giiørende att wy worom paa Egh som lygger wdy Saanne sagenn løwerdagenn nest for Mechaelis aar etc. 1551 hørde wy tha och saage att Olluff Glad foget paa Folluo attspurde Gudmundtt Reffue oc Lauriis Grimszrud som aager thuene gaarde lygenndis hos forn de Egg om naagenn aff thønnom kenndis syg att aage nogitt wdy Egskaagennd wtty nagend maadee. Ta suarett forn ne Gudmu(n)dtt och sagde jnnthed kenndiis jeg meg att aage ther wdy naagenn maade. menn jndenn aar och dag wyll jeg ransage mynne breffue om the lyder th(e)r naagitt paa eller ey. Ter tyll swarett och for ne Lawriis Grymzrud och sagde ta kenndis ieg meg friitt och fast att haffue [843 aar1552] hug och haffnn wdy Egskaagennd tyll gaarz botter tyll mynn gaardtt Wleske och jnnthed tyll wdsolle. att saa y sannhedtt er trøcker wy for ne mendtt vorum jnndzegle nedenn for thette breff som skrewytt er paa Folo loffuerdagen nest efter hellig thre konnger aar etc. 1552.
Eig i Soner sognn.
Tre Lagrettemænd i Sandshverv kundgjöre, at Hallvard Olafssön erkjendte, at han havde solgt til Thore Asbjörnssön 4 Öresbol i söndre Viken og 2 Öresbol i söndre Aasen i Sandefjerding i Haugs Sogn paa Eker og oppebaaret Betalingen, 4 Lod Sölv for hvert Öresbol og 2 Daler i Overgave, hvoriblandt var 2 Markebol i vestre Grenin i Röken Sogn, som Thore paa Halvards Vegne betalte til Peder Hanssön ( Litle). Endvidere gav Halvard Thore Ret til at indlöse 3 Öresbol i söndre Viken fra Andres Aslakssön, til hvem Halvards Farbroder havde pantsat samme.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 3 Segl vedhænge Levninger af No. 1 og 2. (Se ovenfor No. 738, Dipl. Norv. V. No. 1110, 1113 og 1123 samt VII. No. 771).
Ollum monnum them som thette breff sse eller høra sender Erlandh Assolsson Dyre Clemetsson och Nilss Ketilsson ssuorne lagrettes men vti Sanssuerff q. gudz och sine konnocth gørendes at vi vorum i vestre gorden Hostued om odenssdagen nest ffore kyndessmesso anno dominj m d lij sogum och hørdum a handerbandh theres aff eno haluo Haluordh Olaffsson en aff andro haluo Thore Assbyonsson med thi skilordhe at ffornemffde Haluordh vor tha viderkend ffor oss ath han haffde seldh och tha affhende adernemffdum Thore Assbionsson iiij ørisboll i Viken ssindre gorden: och ii øres(boll) i ssindre Assen och ligie tesser jorder i Ssandene ffyordongh och i Haugx ssogen a Eikium medh ollum lutum ingthet vndan theked och ffra segh och sinom arffvingum och vnder adernemffde Thore Assbionsson och hans retthe arffue och effter komande til euordeligh øgo. Jtem vorth och tydnemffde Haluordh viderkend i sama handerbandh ath han haffde op bored aff adernemffdum Thore Assbionsson ffyriste peningh och syste efter thi som i kaup there kom och ssom vor i anemffdum peningum och rette rekning tall iiij lodh ssyluer ffore huorth øres bol oc [ii daler i ouer goue och ther med neged Haluordh oc sagde thet vor *alst saman vel bittalled i thet koup ffor sama jorde parther. Jtem vorth och tiidnemd Haluordh viderkendh oc til stodh ffor oss ath Thore Assbionsson haffde vtth geuedh velbirdigh man Peder Hanssen ij marker boll i Grenin och i vestre gorden ssom liger j Røyken *skon ffor the peningh som Haluordh ffyeck [aff Thore tranemffde, ffor sama jorde parter ssom ffor [844 aar1552] scriuidh stor i breffued. Jtem stod och Haluordh Olaffson til ffor oss i ssama handertheke ath Thore Assbionsson skal haue ffrelsserlig ath løysse the iij øres bol i syndre Viken fforscriffne aff Andress Asslacsson som the segiie han hauer til panthe, oc som hans ffader broder vt sette. til ssanden och yttermere biuissingh henge vi var inssigle neden ffor thette breff ssom giort var dag oc ar som ffor ssiger.
breff ffor halue merke bol i ssindre Viken och ij øres bol i ssindre Assen, och ther til iij øres bol i andre jord Viken. -
Breff om syndre Vigen paa Eiger.
Otte Mænd afsige Dom imellem Hr. Morten Anderssön, Prest paa Aas, og Evind Smidssön i Thrykstads Sogn angaaende Ödegaarden Trögelstad i Aas Sogn, som ifölge (Biskops-) Registeret for lang Tid siden var Prestebolet frabyttet, hvorfor Landskylden frakjendes Presten.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Spor af 6 paatrykte Segl.
Alle mend som thette breff seer heller hører sender Guttorm Ffromwndsson Nilss Huidt Enar Ffromwndsson Tormodt Olaffzon Asbiørn Enarsson Harald Bordsson Lauriss Haluorsszon Vyder Aslaksson q. g. ok syne kwnnocth giørendis att vy vore po Aass rette steffnestadt *lwrgerdaghen nesth epter :S: Morthens dag :mdlij: lagleghe tilkraffder: aff eno /-j/ ue, her Morthen Andersson prest po for de Aass: en aff andre /-j/ ue: Ewindh Smidsson vtj Trycstadt sogen, heller hanss lagligh ombotz mand: kraffde tha for de her Morthen y rette ffor oss: Ewind Smidzons søn: y fwlle ok laglige ombodt *ffarder sinss vegne, ffor en ødegordt som heyter Trygelstadt liggendis vtj Aass sogen, oc haffuer verett bytt y ffro prestbolet lang tiid syden, som register klarlighe vtuisser, och bøtis breffuet disligiste som vy ther soge ok hørde, Tha effter tiltall och giensuar: som vy tha hørde, dømde vy for de her Morthen till, so møken landskyld som gaar aff ffor de Trøgelstadt: oc Trøgelstadz eyger, att fornøghe honom: innen, S: Pouelz dag nw nest komendis heller oc møthe for laghen: the iij søgner effter S: Pouelz dagh: som rigens raadz steffningh vtuisser, Att szo vtj sannyngen er da trycker vy vore incigle ffor *detthette breff: som giort er aar oc dag som for siger.
breff om Trøgelsta.
[845 aar1553] 
Reidar Olafssön, Lensmand, og 5 Lagrettemænd paa Eker kundgjöre, at Nils Thorleifssön og Sæbjörn Thrugelssön bleve enige om et Mageskifte, hvorved den förste fik 9 Öresbol i övre Skidstad paa Eker mod 1 Markebol i Hogande.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl mangle. (Se ovenfor No. 438 og 788).
Ollom [monnom them som thette breff see eller hørre sennder Reider Olaffsøn lensmand [Thrycke Ingebritsøn Larens Nijlssøn Torer Olaffsøn Torger Olaffsøn Tronnd Tolffsøn ssuorne lagretis mend aa Eicker q. g d. oc sijnne konnicktth giørendis adh wij wore paa øffre Skijdestadh lourdagen nesth effter sanctj Joannes afften som lagmands orskurd inde holt anno dominj mdl3 sogem och hørdom ad Nielss Tolleffson talede tiil Søbiørnn Trulsson oc ssagde wijldu nu ssuare megh ij dag om det jorde bijde som wij haffue os ij mellom effter lagmands orskurd. ssuarede da Sijbiørnn oc ssagde der ffore er jegh hijdh kommen. baud da ffor d Niels hanom Sijbiørn korett ij trijnne jorde mone jcke Søbiørn ad nøgde vden vaar alt begerendis ij Hogande. quade och kraffde da ffor de Nielss de samme vj mend ad skijnnia och skade jordh och oure. ssamstundis gijnge de stadh och skulde skode och randssage effter tij ssom lagmandh orskurd inde holt. vore de en partt tiil hest och partt gangen. bad da ffor de Sijbiørn de gode mænd bijde och ssagde vij kunne vel fforlijgis lader megh haffue Hogande och gijffuer meg en daler tiil. ther med lode de seg vel nøge paa baade sijder oc tackede huer adrom ffor gott bijde tijl ijder mere tiil eller gensuar vore de saa fforlijcte ad ffor de Søbiørn skulle beholle j mercke bol ij Hougan renter ij aarlijg lanskijld /-j/ pund korn. ffeck da ffor de Nielss ther ij mode ix ørisbol ij øffre Skijdestad som renter aarlige vi/-j/ lijnspund ij ffra Søbiørn och hans arffuinge och atter vnder ffor de Nielss och hans arffuinge tiil everdeliigh ego med lottom.
Sex Lagrettemænd paa Eker fastsætte Grændserne mellem söndre Varlo og Skinnerud for Besidderne Hr. Peder Öyerssön, Provst over Bragernes Len, og Olaf Aasulfssön, efter hvis Vidners Udsagn Sagen afgjordes til dennes Fordel, hvis Hr. Peder ikke inden et Aar modbeviste dem.
Efter en beskad. Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 6 Segl mangler 3die. (Udfyldt efter en vedfæstet upaalidelig Vidisse fra 17de Aarhundrede. - Jfr. Dipl. Norv. V. No. 548 og 587 samt Breve ovenfor No. 513 og 783). [846 aar1553] 
Wij efftherschriffne Tron Tølleiffsøn [Lauritz] Arnesøn Olvff Toresøn Eliiff Andersøn Evind Stensøn och Eliiff [Østensøn edsuorne lagrettis] men paa Egher kvnghørendes ath [wij och flere] ghode men med os vore paa marken mellem sødre War[laa oc]h [Skinner]vd liggendes paa for de Eker i Hoffs [soghen] och y Warlaa fierding helligh kors affthen o[m ? vaar]en a[nno domini] mdli[ii k]om ther i [re]tthe hederligh man h[er Peder Øy]ørssøn provest offver Bragenes leen [paa sødre Warlaas vegne han thilltalede ] Olvff Asvlsøn paa sødre Hvn om reth dele [y] mellom for de Warlaa oc Skinnervdh. th[er thill suarede for de Olvff Asvlsøn ] at han haffde witne for same dele. samstvndes fr[emkraff]de Reder Olvffsøn lensmand paa Eg[er the skil]righe som Eliiff Thoresøn(?) haffde som saa heder Biøn Helleghsøn oc [Haakon] Gvdbrandsøn oc paa bogh svore med fullum eidstaff ath øwersth i liden(?) wnder then fos som liger [for offuen] Røren sagh och saa norder paa Hoff[uit] wed almanna wegen for vthen Sothervds myren ther er reth dele [y] mellom sødre Warlaa [och] Skinnervdh. [ga]ffve the segh y r[etthe] for os. ta effther thiltal oc ghensvar oc the witne som for os kom waar thet wor dom ath ther skvlde [wære] reth dele som for de witne for os svore saa frembt at her Peder icke kommer med betre bewisningh en som nw for os kom [innen ar oc dagh . Thil yther mere bewisningh och bethre forwaringh hen[gher] wy wore insigle neden for thette wort opne bref datvm vth svpra.
Breff om r[eth] deille imellum sødre Honn oc sødre Warlo.
Anne Albrektsdatter stadfæster sin Brodersön Albrekt Perssön i Besiddelsen af sin fædrene Odelsgaard Nordthorp i Slidre i Valdres.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Huller efter 5 Segl, der mangle. (Jfr. ovenfor No. 272.)
Olle mane som ttette breff ser helder hører kendes jeg Anne Albrettsdotter att jeg haffuer samttøget met alle breff w(e)ll fornomstijg mand Albrett Persszøn mijn brodersszøn en hell jord som hetter Nordttorp ock llijger j Wa(l)dres ock i Slijre presttegelld ock stad ffester jeg samme jord mijn brodersøn for ne ttiill met ttette mijt opne [847 aar1553] breff ock dande mens ssegell ffrelslijg ock hemholtt met wattn ock wedsttød wtt(e)n gors ock jnnen ffraa meg ock w(n)der mijn for ne brodersøn Albrett ock hans arwijng ttiill ewijg ege ock gaar aff for ne jord en gengend kw j landskylld. jtem ær ock samme jord hans rette fferne som mongen man ttette wed. att saa i sanhett beder jeg desse gode mend Andres Olaffsøn Olaff Byrwsøn Jon Hansøn Laress Gulegsøn att heng(e) sijne inssegel for ttett(e) breff anno dominj m d liij.
br(e)ff ffor Nortto(r)p.
Harald Aslessön paa Hilden paa Hadeland erkjender, at han er bleven forligt med Fru Ingeborg Nilsdatter til Foss, Peder Hanssön ( Litles) Efterleverske, om en Overgave af 16 Lod Sölv paa Mageskiftet mellem ham og hendes afdöde Mand, hvorved denne fik Knive paa Eker, der renter 1 Pund Salt og 2 Pund Lax, mod Rud (paa Thoten) af 1 Huds Skyld og Traneberg (i Vardal), der renter 1/2 Pund Malt, da han var misholden med Byttet.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. No. C.) Alle 4 Segl (Bomærker) vedhænge. (Se ovenfor No. 748 og 750).
Jeg Hariild Asleszenn paa Hyldenn paa Hadelanndh kenndiis oc giører for alle wiitterliigtt medt thette mytt obne breff att jeg nu vdi dagh er komenn tiill enn vennliigh forlygelsze oc conndtragtt medt erliig oc velbiurd(i)g quindhe fru Jnngeboriigh Niels dotter tiill Fos saliig Peder Hannszenns epth(e)rleffuerske vdj saa maade att for thett att jeg haffuer verett misholdenn vdj thett skiiffthe som er goett emelom erliig velbiurdiig mand Peder Hannszenn henndis elskeliige kere hosbonnde oc meg som vor om Kniffue paa Eger oc rennther ett pund saltt oc ij pund lax som hannd fyck aff megh oc om Rud som giiffuer en hud oc Tranneberiig som giiffuer /-j/ pund malt huilcke jeg fyck aff for ne Peder Hannszenn for for ne Kniffue haffuer nu for ne fru Jngeboriig y enn vennliig offuer gaffue giiffuett meg sextenn lod sølff med huilcke for ne xvj lod sølff jeg lader meg aldeliis gannske vell nøye medt oc viill att same skiiffthe skall staa vdj alle maade epther som vore giorde breffue th(e)r om ydermere jnndeholder oc formelder. Thij bepliicther jeg meg oc myne arffuinghe y thette mytt obne breff att holle for ne fru Jnngeboriig oc hynndis arffuinge same skiiffte tiill euig eyendom oc ved synn fulde magtt att bliiffue for huer mandtz tiill tall som ther nogen tiid medt rette paa talle kan. Jtem haffuer jeg oc antuordett fra meg alle the breffue jeg haffde paa for ne Kniffue oc ther som ther nogenn ydermere breffue [848 aar1554] fyndis paa for ne Kniffue en jeg haffuer antuordett fra meg skulle the vere døde oc mag(t)løsze for meg oc alle myne arffuinge oc jngen anden skulle kome tiill hielp oc bystand vden for ne fru Jngeborig oc hendis arffuinge. att saa er vdj sanndhed henger jeg mytt jndzegle neden paa thette mytt obne breff kerligenn tiilbedendis erliige oc velfornumstiige mend Torer Oluffzen Eluff Andersen lagrettis mend paa Eger oc Jenns skreder burgere vdj Opslo att besegle thette mytt breff medt meg som offuerverenndis vor tha same forlygelsze giortt vor. giffuett paa Fos paa Eger thenn 18 dag Februarij aar etc. 1554.
stadfestelsze paa melom.
To Lagrettemænd i Sande Skibrede kundgjöre, at Germund Jonssön stadfæstede sine Verbrödre Thruls og Björn ( Bjarne) Pederssönners Salg af Ödegaarden Rönehovde (nu Rönehoved) i Skogebygd til Thosten Asbjörns sön og erkjendte derfor at have oppebaaret 3 Pund Kobber og 1/2 Daler.
Indtaget i Vidisse nedenfor af 28 Oktbr. 1564 i Danske Selskabs Saml. i danske Geheimearkiv. (Se ovenfor No. 778).
Sex Lagrettemend paa Eker, i Vorre (Vaale?) Sogn og i Skogbygden kundgjöre, at Thore Olafssön mageskiftede 1 Punds Rente i Helgeland "i Vorre Sogn og i Nykirke Sogn" til Gunne Klementssön mod 1 Punds Rente i Vegho og Ödegaarden Pinsle mellem Mugerud og Spisholt i Fiskheims Sogn paa Eker, hvorhos Thore erholdt et Mellemlag, fordi Vegho laa fjernere fra Söen end Helgeland.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. F.) Af 6 Segl mangler No 4. [849 aar1558] 
Thette bekenndis wy epth(e)r ne mennder, Haluord Helgelannd, Amunnd Trygszonn, Eileff Andersszonn, Gulbrannd Andersszonn Rassmus Torgeersszon Haluord Olaffszonn, lagrettis mender paa Eiker, och y Worre sochnn, och y Schoubøgdenn, kunnicht gierranndis for alle wthj thette wortt opne breff, att wy worre paa Sperrinn aa Eiker, 8 dage effter S: Augustinj dagh :a :d: mdlviij, Sogum oc hørdum paa handerbande theris, aff eyno halffuo, Torer Olaffszon enn aff andre halffuo, Gunne Clemetzonn, met theris schilorde, widderkiendis tha for ne mender y samme handerbannde for oss, att de hagde giortt iordebytte synn emellom, y saa motthe, att Thorer fornempde fich och affhennde hannom Gunne Clemenszonn, punds rentthe, y Helgelannd, liggenndis y Worre sochnn, och y Ny kiercke sochnn, bode y øde och y wpbøgde, yfra for ne Torer Olaffszon oc hanns arffuinnge, oc atter wnder for ne Gunne Clemenszon, oc hanns arffuinnge tiill euindellige æige bode met lutum oc lundom, frelst oc hemholt for huariom monnom, Ther ymoth fich Gunne hannom Torer j punds rennthe y enn gord kallis Weggou, och y enn ødegord hetter Pinsle liggenndis westen att eluenn, emellom Mugerud och Spisholle, y Fischeim sochnn paa Eiker, yfra for ne Gunne Clementzon och hans arffuinnge, oc atter wnder Torer Olaffszonn oc hannss arffuinnge tiill euynndellige æyge bode met lutum oc lundom, frelst och hemholtt for huariom monnom. Widderkienndis oc *for nede Torer, att hann hagde wpborrith aff Gunne ij sølff stop, om xiiij lod och halff niendhe daller, effterdj att Wego er icke saa neer tiill søenn, som Helgelannd, Ther met thoge de handom szammen, oc sagde at thette bytte schwlle stande, tiill euyndellige æige, yttermere hagde for ne mender saa y forord, att worder nokott aff thisse iorder affuondit (thet gud forbiude) enthen met kiercke lag eller anden lag, Tha schwlle the huar andre widerlegge indenn 6 monedher, etc. att saa wthj sandhet [hanger Gun(n)e sit indzegle: hanger wy wore jndzegle for thette breff, datum vt supra.
Torer Sperrinn 1561. -
Breff om Wego, och detz vnderliggennde ødegaarder. -
[850 aar1558] 
Syv Mænd kundgjöre, at de dömte Gudulf Kolbjörnssön paa Sigtun til at give Hr. Nils paa Kraakstad 1 Daler til Jul og en voxen Saud strax for den Skade, hans Fæ havde gjort paa Kraakstads Ager og Eng, fordi Gjærdet ikke var vedligeholdt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. 6 paatrykte Segl, hvoraf det 5te mangler Præg. (Med samme Haand som Brev No. 807 nedenfor og Dipl. Norv. VII. No. 784. - Jfr. Dipl. Norv. I. No. 1121 og III. No. 296).
Wy efter skrene men Asbyørn Enerson Per Halvardson Nylss Hwyth Halvar Tyolson Gottorm Halvardson Olaff Halleson oc Trwlss Olson konoth gørandes at wy wore pa Syttwn lordagen nest ffore alle hyellye dag mdl8 hørde wy oc ssoge at her Nylss Krogesta d tyl taled Gwdvl Colbyørnson pa Ssyttvn ffor skade hans ffyæ hade gort pa Krogestad y okker och y engh oc anned mere ssom her Nylss berete ffor lenss man ssame tydh. der tyll sswared Gwdwl at her Nylss bvrde *ssvelff holde den gord ssom ffyee kom ygønom oc framlade et breff ssom gorth war y det or md Eryck Gylssleson wytne lx or tyl bake at de pa Ssyttwn skolle holde gorde med presten a Krogestad ffra Glome slet oc øster y on wed Messem Eryck Gylssleson proff sade wed med macht. dømde wy sa at Gvdvl skal gewe her Nylss en daler tyl ywl oc en waxsen ssod strax ssom ffør war wtloved eller møte ffør lage(n) annen dagen efter sancte Polss dag nestk(omendes) ath ssa er y ssan heth trycke wy wort ynsylg ffor dete breff.
Sictwnn. - Om gierdet imellom Sichtun och Krogstad.
Fire Lagrettemænd kundgjöre, at Evind Paalssön, Lensmand paa Follo, i Nærværelse af Kongens Foged Rasmus Jyde tog Vidnesbyrd af 4 Personer, om at der til forskjellige Tider var betalt 8 hugne Bord aarlig til Presten paa Vestby i Leie af Hjersnes.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Med 4 paatrykte Segl.
Thette bekendis wy epterskriffne Stener Sockordsøn Nils Houordsøn Hauskald Aslacksøn oc Erick Tourdsøn suarne lagrets mend, att wy vore paa Vesby rette steffne stadt, kongens fogett Rasmus Iude offueruerendis met flere gude mend, manndagen nest epter sancthe Morttens dag, aar epter Chrysti fødtsell m d lviij sage vy oc hørde att Effuynd Poulsøn lensmand paa Foloff thog iiij suorne proff som saa hede, Asnyd Ions daatter aa bog suor met follum edstaff oc haffde hun y syn herminge att nu xl aar forleden syden satt Ragnild *Drønerud [851 aar1558] myn goude mouder paa Drømerud oc leyede Hiersnes aff her Peder som vor prest paa Vesby oc gaff viij hogen bourd y leye der aff, sammestoundis sour Hans Daffyndsøn aa bog met folum edtstaff oc haffde saa y hermyng syn att nu xxxij aar forleden syden haffde ieg Hiersnes y iij aar oc antuored Ioun Amundsøn som sadt paa Kierstad viij hogen bourd for huertt aar y leye, oc for ne Ioun Kierstad betalled prestend paa Vesby de viij hogenbourd huertt aar ynaar som hand betalled syne offerspare, der nest sour Gunde Aslacksøn aa bog sour met folom edtstaff oc haffde y syn herming att hand sad paa Kierstad y xxiij aar oc nar hand haffde Hieersnes aff prestend paa Vesby saa gaff hand viij hogenbourd y ley(e) for huertt ar nar som hand haffdett, Jt(e)m der nest proffuede Asbyørn Iounsøn aa bog sourdt met folum edtstaff oc haffde y herming syne aatt nu xiiij aar syden sadt hand paa Rocker som hand end nu bouuer, tha leyede hand Hiersnes aff her Iecom som vor prest paa Vesby oc gaff viij hogenbourd y leye om aarytt, Thyl vyttnysbyurdt att saa wor proffuett for osz tha szeetthe vy vore jndsyglle nedenn for detthe obne breff som (s)chryffuytt er aar och dag som for(s)chriffuytt staar.
Breff om Hiertnæssz.
Sex Mænd kundgjöre, at de efter Udnævnelse af Rasmus Markvardssön, Foged paa Follo, afsagde den Kjendelse mellem Hr. Nils paa Kraakstad og Halvard Anundssön, angaaende Gaardene Sigtun i Kraakstad, at Hr. Nils skal bygge den ene og Halvard raade for den anden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. 6 paatrykte Segl. (Se ovenfor No. 805.)
Wy efter skrene Eleff Howolstad Torer Holth Assbyør(n) Enerson Nylss Hwyth Gotorm Halwarson och Gwlek Laransson connot gørandis at wy wore pa Krogestad lordagen nest ffore sancte Tomoss dagh m d lix tyl nemde aff Rasmvs Marqwarson ffwth pa Ffollo ath wy skwlle ssyghe y mellom her Nylss Krogestad och Halwar Anvnson wm en gordh heter Ssyttvn y ffor de soch ssade daa Halvard at her Nylss hade lowed honom same Ssyttwm her Nyls bestod det at han hade holdet Syttvn efter Halvar y tvv or oc wylle ycke byge gorden ffra honom oc Halwar kom ycke tyl her Nylss oc gorde aff med obwd oc anned tym y mellom ssa bydde her Nylss Ssyttvn bwrt, bere(te) her Nylss ffor oss at Ssyttvn er too gorde gar aff hor dere xv lpd. oc preste borde ogger x lpd. y den ene gord ssade her Nylss deth gos ssom han ffylger hører kongen tyl. ffwnne wy ssa ffore at her Nyls [852 aar1559] skal byøge den ene Sytvn gorde oc Halvar rode den andre. hvad lanskyl dem bør haffve y den andre gor med her Nylss det skal den wtlege ssom bwr pa Syttvn. Hwadh dem egh ssameges skolle de metes ffor lagen y Oslo den trege dagen efter sancte Polss dag nest komen(des) tyl wytnesbyrdh wnder worth ynssylgh. ytermer berete her Nylss at Halvar ssodhe pa Sytvn y yar och her Nylss halp tyl at betale ko(n)gens sskat y høsth ffor Ssyttwn.
Ssyttwn y Kroghstad soch md lix.
fremblagt i retten paa Krogstad ting d: 20 October sidst forleden, og den 20 Febr. neruerende aar 1691. T. Jenns Hanssøn.
To Lagrettemænd i Romedal bevidne, at Gaarden Röyne sammesteds er Grunde Thjöstulfssöns og Thjöstulf Hallvardssöns rette Odel, og at deres Forældre solgte den til Mogens Thrugelssön ( Hardingmand).
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Sehest. Breve. No. 13. 66). 2 paatrykte Segl (Bomærker). - (Jfr. Dipl. Norv. I. No. 144).
Thette bekiendis vij epther ne Biørn Bye och Siuordt Brynn suorne laurettis mendt j Rommedall medt thette vortt opne breff att thet er os fuldt vitterliigtt mellom gudt och os att en gaardt som liger vdj Romedall vidt naffen Røine er Grunder Kiøstelszons och Kiøstolff Haluordzsons rette odall som theris forelderne otte och er thet os ickie eniste vitterligtt men meninge mandt her om kring at theris fader och moder solde thet Mogens Trouelszon. Att saa i sandthedt er setter vij vore jnsegeller neden for thette vort opne breff som giort var paa Bye postridie Mathie appostolj anno virgine/,e/ partus 1560.
Pros Lauritssön, Lagmand i Oslo, i Nærværelse af Hövedsmanden paa Akershus Christiern Munck og Erik Ugerup til Uglen (Aulin) samt Borgermestere og Raad i Oslo afsiger den Dom mellem Knut Heggedal paa hans Hustru Ingeborg Jonsdatters Vegne paa den ene Side samt Kolbjörn og Einar Thorlakssönner paa den anden, at det Odelsgods, som Gudrun og Hr. Simon arvede efter sin Morfader Hoskold (Jonssön?), skal tilfalde Ingeborg til Indlösning, og hvad der var af Odelsgods efter Anund og Jon Ottarssönner skal tilkomme Birgitte Anundsdatter og hendes Arvinger.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. (Jfr. ovenfor No. 274). [853 aar1560] 
Ollom mannom theim som thette breff seer eller hører sennder Pross Lauriitzenn lagemanndt i Oslo quedie gutz oc siine kundgiørenndis att thenn første søgnne nest epther midfaste anno etc. mdlx her paa Opslo radstoffue offueruerrendis erliige velburdiige mendtt Chrestiernn Munch høuitzmandtt paa Agershus EriichVgerup till Wglenn borgemestere oc raadt her samestetz kom i rette Knudt Heggedall paa sin hustrus vegne Jnngeborig Jonsdotther oc tiltallede Kolbiørnn oc Einer Tallagsønner om nogett gotz oc odell thennom aff gamell trette tilhobe haffuer verrett. Tha epther begges theris breffue oc schyldebanndett mett etbolchenn som her nu i rette lagdes granndgiiffuelligenn ranndsagett bleff saa for rette aff sachtt, att altt thett odels gotz som Gudrun oc her Simenn erffde epter theriis moderfader, Hoffskoldt, thett schall komme Jngeborig Jonnsdatther tiill løsenn, som nu er Knutt Heggedals quinde. Enndt hues odels gotz som thømdes epther Annundt oc Jonn Ottersønner oc Otters rette odell war, thett skall mett rette komme Biirgiitte Annundtzdotther oc henndiis rette sannde arffuinge till epther breffuenne oc skyldebanndett regnett som forschreffuitt staar. Tiill ydermere vindesbyrdt henger ieg mitt signett nedenn for thette mitt breff datum vt supra.
Rolluff Oluffsønn Tronndt Jonnsønn borgemestere, Niels Stub Oluff Nielsønn Tomes Busk Byrie Tordsønn Jens Tybo oc Hening Aruidsøn offueruerindes.
Breff om æthlegh oc odals jorder: - No. 7. Werit i rete paa Løchen dend 18 Marty 1639 i Aschimsogen for 6 mend. Jenns Pouelszenn m. p.
Christiern Hvidt, Sogneprest paa Ringsaker, og 2 Lagrettemænd i Snertingsdalen kundgjöre, at de have seet et Brev med 3 Mænds Segl, for at Hal vard Paalssön havde solgt til Mogens Benessön 1/2 Hudeværd i Drageset i Snertingsdalen, der var Mogens´s Odel, og oppebaaret Betalingen derfor.
Efter Orig. p. Perg. p. Gavnö i Sjælland. 1ste, 2det og Levning af 3die Segl vedhænge.
Wij efftherscreffne Christiernn Huiidtt, sognne prest paa Riinngisager paa Hedemarkenn Gulbrann Marckijnndtt och Eriick Aalsetther suornne lagrettis mennd wti Snerttingsdall wti Oplannd, kienndis och giøre witterliigtt for alle metth thette wortt obnne breffh, att aar etc. mdlx manndagenn som S: Hanns dag midzommer paaffaldtt att wy haff- [854 aar1560] uue seetth och hørtt l/,e/esse itt obett bezeygell papyrs breff metth iij menndz inzeygell fore som Haluordtt Poelsson som boett wtj Toetsuiigenn haffde giffuit Moenns Benersson paa Dragessetth wti forscreffne Snerttinngsdall, paa ett halfft huudeuerdtt wti for de gaard Dragessetther som for ne Mogenns wor retthe arffuinghe och odals mannd thill, och haffde forscreffne Haluuord Poelsson opbaaritt aff attherneffnde Mogenns først pening och øuerste liige som y køp theris komm som wor enn iij lodtth skee och enn pundz kober kannde for for ne /-j/ huudeuerdtt. jtem och wor samme huudeuerdtt soldtt fraan for ne Haluold Poelsson och hanns sannde arffuinge och wnnder forscreffne Mogenns Dragesetth och hanns sannde arffuinge thill /,e/uerdeliig eyge for samme forsagtt peninnge. Att saa er wtj sanndhett som forscreffuit staar ladhe wy hennge wore innzeylle nedenn thette wortt obnne breffh. Datum anno die et loco vt supra.
breff om Dragset. - Oluff Jenszøn sig tilløst.
Tre Mænd kundgjöre, at Orm Thoressön solgte til Thollef Thjöstelssön 4 Markebol Jord i Loftsgaarden i Vaa (Vinje) og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg., tilhörende Olaf Tofssön Nystug i Nesland (Vinje). Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VII. No. 739).
Ollum manum thennum som thette breff see eller høre læsze sender Jøren Torbiørnszøn y Ringehus Siffuer Huglid och Haluor Haluorsøn paa Fætuett: q. gudz och sine kunduck giørendis att vy vorum paa Særen tingh y rette tinghtid saagum och hørdum skelordum och haandrebaand theris aff ene halffue Ormer Toreszønn och een aff andre halffue, Tollæff Tiøstelszønn, solde tha for ne Ormer Toreszøn, Tolleff Tiøstelszønn iiij marck bol jord y Vom, oc liger for offuen Vaahudden noren æluen, och hider Loffttz gaarden, met altt dem luttum och lundum fisk och fylle och alle veyesteder, vnden sigh och sine aruinge och vnder for ne Tolleff Tiøstelsøn och hans aruinge till euindelige eio och odal for fødde och vfødde, Jtem kendis och for ne Ormer hand haffuer opeborritt første sal och seneste som y kup thera kom. Jtem gaff och for ne Tolleff Tiøstelsøn sitt odal och sin quindis y samme jortt, fremdelis samme for ne Loffttz gaar y Voom fore lenge y 8 eller 9 kup och jngen skyøtte om hende, føreend jeg for ne Tolleff køfftte hende igenn, till sandingh her om henge vy vore jnsægle for thette breff som giortt vor paa Særenn 7 die Februarij, anno restaurat/,e/ salutis per sobolem virgin/,e/am 1561.
[855 aar1564] 
Thöger Thamssön, Kongens Foged over Listerlen, indberetter de nærmere Omstændigheder ved Thjodgeir Gunnarssöns Selvmord paa Roland 10 Juni 1563, saaledes som de fremgaa af Vidneprovene angaaende den afdödes Samtaler med sin Maag Eyvind Olafssön og Aasmund Steinarssön samt Sognepresten i Undal Hr. Klaus Friis.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. Sigillat. forbundet med fölg. No. (Jfr. Dipl. Norv. VI. No. 789 samt No. 568 og No. 792 ovenfor).
Jeg Thøger Thamsenn kon: may e: fogitth offuer Listelenn kienndis och giør alle wittherligtt mett thette mitt obnne breff atth aar effther gudtz byrd 1564 thenn 19 dag Aprilis paa Rolannd ij Vnndall. thise effther schriffuenn mennd. offuer werrendis, Niels Jennsenn paa Vnderøn Jenns paa Holannd Lauritz Fredricksenn Peder Thorsenn Salue Gundersenn. Oluff Matzsenn Biørnn Jonsenn, Niels Skoffttelannd Gest Ollusenn och fl(e)re gode mend offuer(ue)renndis, Thog jeg proff paa nogre aard som Osmund Stinnersenn. thallitt th[il Thiø]dgier Gunndersenn paa Rolannd som kom sig selffue aff daghe anno dominj mdlxiij thenn thiendedag Junj paa hans egenn gaard Roelannd, proff som Thi[erckell Jufre]senn paa haffue proffuit paa Rolannd. jtem Øffuind Oluffsenn sagde thil Thiødgier Gundersenn, huilckinn war neruerrendis som bytthet gick emellom thig [och th]yne søsther børnn. Tha suarde Thiødgier Gundersenn. Thet war jeg selffue paa myne smaa børns wegne, the er thill stede wiltt thu haffue thet annderlis bytt, s[aa kan w]y sette byttis dag paa ny och dannemend offuer(ue)rendis, tha suarde Thiødgier Øffuind jeg er thil frest. jndenn otthe eller xiiij daghe, ner thu viltt, tha suarde Thiødgier thet kand jeg icke [giøre] førrenndt laugmand er offuer(ue)rendis fattis ther tha nogit paa borns vegne thet skall thu faa, Ther mett thog thii therris hinnder thill samenn och wor wenlig och vel forlig[te], och thackir for ne Thiødgier for ne Øffuind for hand wille komme thil hanum och sige hanum huad hand fattis for [tu siger mig wdj myne øyne och jcke paa mynd bagth, Ther mett gick Øffuind och Osmund aff stoffuen och y gaarden och thog Thiødgier y hannd och wille skyllis ad, Tha bad Thiødtgier thenum att thij ville sede y gaardenn och dricke en skolle øll vd mett hanum, Tha sagde Thiødgier thil Osmund løster sydutt kamst thu y minn gaard jeg kannd jnthet gotth giøre thieg, Tha suarde Osmund gud och noch paa thenne thid, Ta bad Osmund Thiødgier om hand wille hielpe synne barnn merre thil brulluff. Tha suarde Thiødgier ieg haffuer ladtt til brøllup paa thenne thiid saa møgit som ieg for moor och myn maght er. Tha suarde Osmund Stiennersenn Thiødgier Gundersenn hielp thenum nogit merre [856 aar1564] [jeg w]ill giiffue thinn sønn j t ne maltt thil synn brølluff saa will jeg lonne thig j t ne myell ind tho och betall mig thenn jgenn ner som thu kantt [och] kanndskee ieg wil aldrig kreffue thet jgenn, och hielp thinne børnn som thig bør att giøre, Tha suarde Thiødgier ieg thacker theg som en dannemand, jeg kannd icke m[erre g]iøre ther til myn magtt er icke merre. Tha suarde Osmund giiff thinn sønn orloff och lad hanum thienne synn brølluff kost, Tha suarde Thiøgier jeg giø[r thet] jnthet au, Tha suarde Osmund Thiødgier tha giør thu vskyll wdj emod thinne børnn, Tha suarde Thiødgier haffuer ieg giortt thenum vskyll saa skall ieg giørre thenum skyll jgenn och sagde till Osmund och bad hanum ther om att hannd skulle giiffue sig til fres och thall jnthet merre om wy haffuer skodditt for lagmand och dannnemendh, Tha suarde Osmund Thiødgier jnthet willtt thu giiffue thinn sønn orloff och icke wilt thu giffue hanum merre til brullup, tha thøckis mig att thu giør emod thinne børnn som thy war horbørnn, Tha suarde Thiødgier thet skall thu aldrig besto, gudtz knø will ieg saa suarde Osmund. Tha suarde Thiødgier hørrer y thet Øffuind och Thierckell och y anndre som hoss er, Tha suarde Osmunnd ville ieg giørrit tha skulle ieg giørre thinne børnns brullup, saa skule jeg gaa ind y thien godtz thett kneffle thage thig och thog sin kniff vd, Saa spranng Øffuind op och sagde till Osmund icke saa wy will gaa wor kosz. Tha suarde Thiødtgier Osmunnd jeg seder her enn sørrenfull mand thu maa giøre aff mig huad thu viltt, Tha Osmunndh bad Thiødgier a mynn kierre broder giiff mig thett til for gudz skyld, ieg haffde jngenn vnnd mening ther metth, Tha Thiødgier suarde Osmund ieg seder her ind nu enn sørrenn full mand thu maa giøre vid mig huad thu viltt ieg giffuer theg jnthet till, huad som mig hennde heller hennde kanndh tha er ieg wdij [din om seygenn och abørsell, Tha stod Osmund ind enn ganng op jgenn och bad hanum giffue sig thett thill hui thogis thu y min hannd, men thu wiltt icke giffue mig thet till. Tha suarde Thiødgier ieg kand tage thig lige vell (i) [hannd saa sprang Osmund op ieg er till fres mett thienn pracker, Tha sporde Thiødgier Osmunnd ad huor for neffuett thu thin kniff ad mig, Tha suarde Osmunnd thet giorde ieg jcke, Tha suarde Thiødgier haffde minn magh icke verit tha haffde t[hu sett] thinn kniff wdij mig, Tha suarde Osmunnd thett bestoer jeg gud bederitt mig fattige mand altt som ieg kom her till gaarde[n ieg s]agde thil en quene vid naffn Byrritte Sørrensdaatther och bad hinnde giøre for gudtz skyld och ber rett proff, Jtem proff som her K[laus Friis] bar hans sogen prest, kam til Thiødgier om quellenn som hand haffde fott skade och sporde hannum ad *huam haffuer giortt theg thenn[e skade.] Tha suarde Osmunnd Stien [857 aar1564] nersenn hand giorre thenn sig selffue. Tha til thallit her Klaus til Thiødgier tho heller thre ganng och spurde [hanum o]m hand haffuer selffue giortt sig thenn skade. Tha sagde [hand ja, flere ord fich her Klaus icke thenn affthenn, annden dag kom hand jgenn til hanum. T[ha] thallit Thiødgier och snackit for sig och haffde syn skell och relyghed som hand nogenn thid haffde til forren och christelig bekenndelse och war *Jusu legem och blo begierrendis som hand och fich, och for thii hand døde som enn christen mand kam hand y kierregaar vdenn all giensigelse aff herskaff, y blantt anndre ord beklaffuetth Thiødgier sig att Osmund thallit hannum thii ord till som hand icke ville høre, och sagde att hand gorde emod sin børn som thy wor horbørnn, och sagde Thiødgier til her Klaus thet haffuer theris moder j(c)ke b[orit]t till och thog hand synn kniff vd til mig, haffd(e) thii ord icke bleffuen thallit tha haffde thenne gierning verit v giortt, och ydermere [sagde] hand ieg roder etther mine kiere børn for thørner j(n)gend sørennfull mand for gudtz skyld. ieg haffuer thet icke [giort oc icke giørr ieg heler ef[fter thenn]e dag, Thise ord och arthickeller som her stor suor her Klaus Friis sogen prest y Vnndal och Thierckell Jufresen paa Haffue Biø[rnn Hel]ligsen paa Jgeland Niels Persen som thiennte Thiødger och Byritte Sørennsdother en full bogereed. Thisligeste er min ydmigelige [bønn t]ill etther att y gode mend ville giørre for gudtz skyld och hielpe thii fattige faderløs och moderløs børnn saa møgit som rett er, Her m[ett etthers] nadis kongelig maiestad then alsommectigste gud euindelighe befalenndis. Datthumm til forren vnder mit signitt 1564.
Kong Frederik II erklærer ved Kantsleren Peder Huitfeldt, at Thjodgeir Gun narssön efter Vidneprovene ifölge Loven ved sit Selvmord har forbrudt sin Boeslod under Kronen, hvorfor Börnene alene kunne erholde sin mödrene Arv; Aasmund Steinarssön er fuld Atvistmand.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet, der forbinder Brevet med foregaaende No., mangler.
Vy Frederych then anden met gudz naade Danmarckes Naarges oc Gottes konyng hertog y Sleszuyg Holsten Stormaren oc Dytmerschen greffue y Oldh(e)nborgh etc. sender allom mannom them szom thette breff sye eder høre quedie gudz oc szyne. Ver vyliom att ther wytta att epter thy proff her følgher kunde wy ycke gyffue Thødgyer Gundersson szom drab selffuer syg oc er falden aff syen eghen hand [858 aar1564] uerck oc haffuer forthy forgyortt all fee hans laust oc fasth wnder osz oc kronen szacker wbotemoll som stender y mand helghen. En barn hansz tage modher arff theres lyghe med Tødger frelszelyghen som er halffparten aff all baaenn bode y løst oc fasth, oc er Aszmundt Stenersson fuld atuyst mandt sacker wphaff. wor thette breff gyortt y Oslaa mandaghen nest epther sancte Hans dag medszomer. Peder Huytffeldt Norges riges canceller jndzeglendes.
To Lagrettemænd i Sande Skibrede udstede Vidisse af Brevene No. 778 og 803 ovenfor.
Efter Orig. p. Perg. i Danske Selskabs Saml. i danske Geheimearkiv. Brevet har havt 4 Segl, hvoraf No. 2 og 3 (Bomærker) vedhænge.
Thette bekiendis vi effter ne suorne lagrettis mind vdi Sanden skiperedtt, Hellog Truelszøn oc Tolleff Hanszøn, kundgiørende att vi vorum paa Oserudtt Simonis oc Jude dag anno domini 1564 sogom vi oc hørdum ith papyr breff løset for osz met to hingende indzegil och vskadder: lydende ord fra ord som her effther følger, [ Nu følge Brevene No. 778 og 803 ovenfor .]
Nils Gren (i Sigdal) erkjender at have givet sin Maag Roar Hoffar paa dennes Hustru Astrid Nilsdatters Vegne 2 Öresbol i Gren og 2 Öresbol mindre end 1/2 Hud i Bergen sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 4de Segl og Levning af 2det vedhænge, 1ste og 3die mangle. (Bagpaa Brevet findes ældre Optegnelser, se ovenfor No. 205).
Bekiendis jeg Niels Gren met thette mitt obnebreff aar epther gudz byrdt 1567 then 13 søndag trinitatis paa hørendis her Lauritz Michelsson vor sogneprest i Sigdal Eling Hofflandt lensmand oc Herman Krog laurettis mand ibidem att ieg haffuer giffuit min mog Raar Hoffer paa min daters wegne Astrij ij ørisbol i Gren oc ij ørisbol /-j/ hudh mindre i Bergen. Att saa vdi sandhedt er som forskreffuit staar vidner ieg for ne Niels mett mit jndzegle hengendis her neden paa thet(te) mitt obnebreff mett for ne her Lauritzssis oc the andre gode forskreffne mendtz indzegle som skreffuit (var) paa Holmin anden dag decolationis Joannis baptiste anno vt supra.
[859 Sag-Register] 
SAG-REGISTER over de mærkeligste Materier. (Ved A. Drolsum.)
Aastedssager. 449.
Abbeder. 3. 20. 176. 179. 205. 368. 426. 481. 517. 546 f. 550. 601. 675 f. 696.
Abbedisser. 355. 420. 425.
Absolution. 12. 36. 221 ff. 364. (jfr. Aflad).
Adel. 612 ff. 618. 623. 717. 778 f.
Afgifter. 704. 718 f. 745. (jfr. Skatter).
Afholdenhed. 41 f.
Aflad. 27. 36. 95 ff. 127 f. 299 f. 424.
Afstaaelser. 366 f.
Almenning. 405.
Altarklæder. 526.
Altar, flytbart. 362 f. 418.
Amnesti. 688 f. 709. 713 f. 748.
Anbefalings- Skrivelser, se Følgeskrivelser.
Anker. 596.
Ansögninger. 105. 135. 505 ff. 558. 612 ff.
Apostoli, se Følgeskrivelser.
Apothekervarer. 149.
Appel. 12. 21. 44 ff. 48 f. 106 f. 109. 486 f.
Armbryst. 497.
Arrest. 574. (jfr. Beslaglæggelse).
Arv. 72 f. 225 ff. 249. 284 f. 320 f. 325. 364 f. 378 f. 398. 404. 410. 453. 458. 522 f. 563 f. 625. 785. 853.
Arveöl. 394.
Atvist, Atvistemand. 444. 635. 858.
Baade. 132. 582.
Baadsmænd. 496 f. 557. 591 f. 703 f.
Badsker. 497. 499.
Bagere. 594.
Bagtalelse. 510.
Balsamering. 550.
Ban. 8 f. 12. 15. 39. 84 ff. 102. 112. 208 ff. 223. 381. 431. 519. 746.
Barnedaab. 553 f.
Barselseng. 538.
Begravelse. 226. 267. 485. 550 f.
Beleiring. 465 f. 701.
Benaadning. 135. 138.
Beneficier, geistlige. 43. 102.
Beskyttelsesbreve. 482. 621.
Beslaglæggelse. 181. 456. 573 f. 642.
Besög ved Metropolitansædet. 47.
Besög ved Metropolitansædet, ved Pavestolen. 17.
Besörgelse af Breve. 462.
Betaling. 113. 115. 158. 162 f. 177. 291 f. 303. 344. 394 f. 481. 668. 697.
Betalingsterminer. 15. 163. 194. 199.
Bevillinger, kongelige. 6 f.
Bevillinger, pavelige. 9. 18 f. 27.
Beviser. 297 f. (jfr. Vidnesbyrd).
Bibelsteder. 1. 731.
Billeder. 72. 525 f.
Biskopper. 17. 31. 32. 40 f. 45. 115 ff. 130. 166. 168 ff. 187 ff. 195 ff. 208. 312. 344 f. 349. 366 ff. 371. 382 ff. 424. 436. 441. 448. 471. 474. 476. 487. 489. 515. 518 ff. 542. 560 f. 608. [860 Sag-Register]  630. 634. 648. 696. 721 f. 753. 757. 768.
Biskopsvalg. 20 ff. 45. 50. 371.
Bispedömmer. 5 f.
Bomærker. 278. 400. 524. 711.
Borgen (Forlöfte). 383 ff. 527 f. 532. 560 f. 699. 773.
Borgermestere. 346. 384. 481. 575. 656. 679. 822. 853.
Braater. 465.
Brandskat. 517. 711 f.
Brevbrudsstraf. 353.
Brevvexling. 454-57. 459-69. 723-36.
Broer. 356 f. 405.
Bryllup. 154. 378. 421. 855 f.
Buller, pavelige. 22.
Byfogeder. 388. 498. 575 f.
Bygdething. 430.
Bygninger. 494 f. 577.
Bygsel. 316. 320. 339. 390. 475. 832 f. 840.
Bytte (jfr. Opbringelse af Skibe). 589 ff. 595 ff.
Bæver. 582.
Böder. 15. 259. 312 f. 579. 635. 776. 789 ff.
Böger. 556. 647. 676.
Bönder. 631.
Bönnehold. 283 f. 289. 295. 334. 365. 377 f. 390. 426.
Bösser. 497. 506.
Chirographus. 16. 309.
Chorsbrödre, se Kanniker.
Concilium, almindeligt, i Lyon. 18.
Concilium, i Vienne. 57. 97. (jfr. Provincial-Concilium).
Condolence- Breve. 543 ff. 553 f. 561 f.
Confirmation, se Stadfæstelse.
Confiscation. 679. 858.
Degn (Erkedegn). 175. 225. 366. 376. 422. 471. 551. 652. 697.
Delesgang, se Grændseskjel.
Dispensationer. 40 f.
Doktorer, Doktorgrad. 558. 576.
Dokumenter. 198 ff. 527.
Domme. 103 f. 155. 182 ff. 237 f. 269. 271. 279. 283 f. 285. 290. 302. 311 ff. 321 f. 325 f. 339 f. 355. 361. 429-432. 446. 452. 461. 478. 502 f. 542. 560 f. 575 f. 638 f. 782. 804 f. 840. 844. 850. 853.
Dommere. 441 f. 474. 476.
Domsbrev. 501.
Drab, Drabsböder. 135. 144. 328 f. 387. 393. 400. 441. 443 f. 465 f. 577. 635. 642 f. 656 f. 776. 786.
Drabanter. 622. 768.
Drikkevarer. 350. 569. 660. (jfr. Vine).
Drotseter. 99. 161.
Drukkenskab. 777.
Dödsfald. 536 f. 543 ff. 546 ff. 606. 751.
Ed. 15. 17. 19 f. 21. 28. 43. 45. 48. 60 f. 75. 79 ff. 92 f. 113 f. 155. 160. 178. 213. 246. 278. 317 ff. 323. 328. 339. 341. 342. 400. 443 f. 453. 857.
Edike. 531.
Embeds- Fratrædelse. 517.
Embedsmænd. 350. 449. 451. 455. 679.
Erkebispedömmes Oprettelse. 1-4. 422.
Erkedegn, se Degn.
Erkeprest. 354. 368. 390.
Erkjendelse af modtaget Brev. 44. 92. 466.
Evangelium, Johannes@s. 549.
Exkommunikation, se Ban.
Falke. 117. 145. 149.
Falkener. 636.
Falske Diplomer. 227 f. 247 f. 263-279.
Fanger, Fangenskab. 517. 537. 553 ff.
Faste. 746.
Fehirder. 140 ff. 149. 160.
Feide (jfr. Indfald, fiendtligt). 481. 503. 507. 690.
[861 Sag-Register] 
Feldwebel. 741.
Fielfras. 582.
Finmarksfarere. 683.
Finneskat. 582.
Fireaarstiende. 204 ff. 213. 215 f. 218.
Fiskegrunde. 813 f.
Fiskeredskab. 531.
Fiskevarer. 145. 181. 351. 500. 581 ff. 642.
Fiskegard (Laxegard). 103.
Fiskeri. 103 ff. 364 f. 449. 500 ff. 531 f. 582.
Flaader. 368 f. 599. 710.
Fogeder (Befalingsmænd). 269. 385. 427. 441. 443. 455 f. 469. 481. 485 f. 525. 531 f. 577 ff. 581 ff. 640. 644. 646. 652. 663. 679. 682 f. 691. 823. 842. 850.
Follog. 377.
Forbryderes Udlevering. 530. 534.
Forbudsbrev. 431 f.
Forening, Norges og Danmarks. 375. 510 f. 721 f. 756.
Forfald. 631 ff. 675.
Forhandlinger. 514.
Forhör. 79 ff. 387. 555.
Forkjöbsret. 435.
Forlening, se Len.
Forlig. 227 f. 284 f. 298. 335. 364. 383-386. 388. 391. 426 f. 429. 452. 458. 497. 500. 518. 640 f. 649 f. 748. 771. 829 f. 836. 847 f.
Formuesfællesskab. 296. 439.
Forordninger. 348. 787-91.
Forræderi. 534.
Fransk Sprog. 556. 558.
Fredkjöb. 441. 444. 531. 579.
Fredlysning. 283.
Fredsbrud. 382.
Fredsslutning. 13 ff. 100 f. 249 ff. 253 f. 715 f. 718.
Fredsunderhandlinger. 304 ff.
Friller, Presters. 10 ff.
Fuldmagt. 231. 428. 441 f. 608 f. 655. 721 f. 724.
Fuldmægtige. 37. 46. 53. 64 ff. 68. 182. 269. 483. 601 ff. 655.
Fændrik. 741.
Fængsling. 474. 476. 572. 679. 690. 768.
Fæstefolk. 513.
Fæstninger. 379. 523 f. 528. 619. 685.
Fölgeskrivelser (Anbefalingsskrivelser). 25 f. 44 ff. 48. 67. 107. 111. 691 ff. 697 f.
Gaver. 6. 213. 220 f. 254 ff. 260. 262. 264 f. 280. 298. 333. 334. 336 f. 338. 345 f. 377 f. 394. 421. 428. 449. 500 f. 858.
Geistligheden. 1-13. 17-27. 31 ff. 40 ff. 44-52. 53. 56 ff. 61 ff. 76-89. 90-100. 156. 176 ff. 204 ff. 210 ff. 237 f. 245 f. 265. 269. 294. 297. 302. 317 ff. 338 ff. 344 f. 383-386. 422. 430 f. 448. 471 f. 500 ff. 613. 707.
Gesandter. 13. 150. 231 ff. 234. 238 f. 304 ff. 524. 538 f. 561 f. 566. 604 f. 607.
Gilder. 424.
Gjaldkere. 353.
Gjengjerd. 469. 506. 577. 618. 643. 699. 705.
Gjenlösning ved Salg. 71. 259. 402. (jfr. Odel).
Gjæld. 221 ff. 288 f. 326. 352. 576 f. 592. 644. 672. 772 f.
Gjærder. 850.
Gjæstebud. 777.
Gjæsteri. 455.
Gods, geistligt. 103-12. 220. 237 f. 245. 254 ff. 264 ff. 269. 271. 274. 277 f. 280 f. 283 f. 286. 289. 294 f. 297. 302. 312 f. 317 ff. 334. 336 f. 338 ff. 344 f. 355-361. 365 f. 378. 390. 404 f. 408. 417. 420. 425 f. 430 ff. 442 f. 448. 472 f. 475. 480. 500 ff. 525 ff. 542. 613. 620 f. 640. 773 ff. 781 ff. 786. 805. 816 f. 823. 825 ff. 832 f. 836 ff. 841 f. 844. 846. 850 ff.
[862 Sag-Register] 
Graaverk. 532.
Grammatik. 556.
Grav, den hellige. 658.
Gravsted. 31. 254 f. 551.
Grid, Gridsbrev. 387. 786.
Grændsestridigheder. 101.
Grændseskjel. 114. 227. 247 f. 263. 287. 322. 355. 357 f. 392. 423. 469. 478. 512 f. 519 f. 829 f. 837. 842. 846.
Gudstjeneste, se Messe.
Guld. 6. 525 f.
Guldsmed. 331 f.
Haakjærringfiske. 531. 582.
Haandfæstning. 745 ff.
Haandverkere. 352. 656.
Hamp. 531. 573.
Handel. 101. 156 f. 180 f. 216. 228 f. 230. 238 f. 241 f. 249 ff. 309. 348 ff. 503 f. 505 f. 507 f. 510 f. 623. 788-91. (jfr. Kjøbmænd, Priser, Varer).
Handelshuse. 472. 516.
Havnegang. 836. 843.
Helgener. 71 f. 300. 525 f.
Hellebarder. 496.
Herberge. 758.
Hermelin. 582. 704. 707.
Herolder. 543. 550 f.
Herredage. 520 f. 563 f. 608 f. 623. 626. 630 ff. 644. 649 f. 654. 662 f. 669 ff. 747. 751 f. 754. 765.
Heste. 129.
Hevd. 245 f. 301 f.
Hjælpetropper. 468 f. 648. 710.
Hofdamer. 548.
Hofmester, Sveriges. 522.
Hofmester, Norges Riges. 779.
Hofsinder. 464. 465.
Hospitaler. 484 f. 805.
Huder. 531.
Hugstret. 271. 781. 843.
Hval. 133.
Hvalvaag. 125.
Hylding. 634. 636. 686. 738.
Hyldingsed. 368.
Hyre. 591 f. 653. 703 f.
Hör. 573.
Hövedsmænd, kongelige. 380. 382. 388. 452. 464. 466. 496. 608. 708 f. 716-720. 723 ff. 739. 774. 793 f. 853.
Ildebrand. 669.
Immunitet. 9. 108.
Indentur, se Chirographus.
Indfald, fiendtligt. 459. 461. 463 f. 506. 528 f. 599. 651. 664.
Indkrævning af Skat. 699. (jfr. Skatter).
Indlager. 366 f.
Indtægter, geistlige. 6. 41. 43. 56-64. 100. 294. 500 ff. (jfr. geistl. Gods).
Indulgentser. 19. 35 ff. 53 f. 65 ff. (jfr. Aflad).
Indvielse, geistliges. 3. 41. 48. 50. 90 ff. 521.
Instruktion. 609 f. 616-20. 673 ff.
Interdikt. 15. 363.
Jagt (Skib). 564. 568. 607. 641.
Jern. 121.
Jernbyrd. 6.
Jomfrukloster. 614.
Jurisdiktion. 8 f. 14.
Justering af Vegtredskaber. 791.
Kammermester. 379.
Kammerret, den pavelige. 182 ff. 198.
Kanevas. 569. 590.
Kanniker. 6. 24. 30. 45. 76. 168. 175. 204. 210 f. 215. 245 f. 310 f. 312 f. 317. 335. 338 ff. 354. 356. 370. 379. 390. 396. 404. 408. 426. 433. 475. 476. 640. 773. 841.
Kantor. 475.
Kantslere. 202. 379. 384. 387. 508. 534. [863 Sag-Register]  544. 555. 575. 660. 675. 690 f. 746. 774. 840. 857.
Kapellan. 501.
Kapellan. Sigrid Nikolasdatter Galles. 336.
Kapeller, kongelige. 8. 212 f. 371.
Kapelmagister. 212.
Kapere. 563 ff. 652 ff. 659 f.
Kardinaler. 4. 7. 8. 21. 471.
Keiser, den tydske. 508. 538 f. 554. 559. 605. 634. 637. 648.
Keiserloven. 537.
Kirkegang, Barselkvinders. 682.
Kirkelige Kar. 526.
Kirkelov. 517.
Kirken, den romerske. 759.
Kirkestraffe, Kirketugt. 197. 208 ff. 472.
Kirkeværger. 773.
Kjöb, se Salg.
Kjöbegods. 613 f.
Kjöbmænd. 373 ff. 471 f. 483. 496 ff. 505-8. 566-75. 58494. 601 ff. 628 ff. 668. 787-91. - (jfr. Handel, Bergens Kjöbmænd, Hanseater).
Kjöbstevne. 532. 642.
Kjöbstæder. 460 f.
Kjögemester. 560. 651. 769.
Klager. 180 f. 230. 485 f. 501 f. 566 f. 606. 624 f.
Klenodier. 102. 158. 494 f. 525 f. 619. 622. 769.
Klokker. 668.
Klostre. 6. 103 ff. 154. 171. 176. 220. 254. 256. 264. 355. 420. 423. 425 f. 481. 484 f. 517 f. 563. 601. 620. 641. 656. 676. 746 f.
Klæder, Klædesvarer. 181. 291. 526. 531. 569 f. 590 f. 594 f. 602 ff. 660.
Kobber. 495.
Kollektorer. 18 ff. 64 ff. 179 f.
Kommissionærer. 471.
Kompas. 569 f.
Kongebreve. 7 f. 149 f. 156 f. 171-75. 235 ff. 241 ff. 249-52. 258. 262 f. 348-53. 379. 384. 441. 451. 454-57. 459-64. 466-68. 476 f. 507 f. 510 f. 519-23. 528 ff. 543. 560 f. 598 f. 605. 610 f. 616-21. 634. 637 f. 665 f. 677-81. 689-94. 697. 699-702. 705-11. 713-16. 721 f. 786. 787-91. 833. 857 f.
Kongedömmet. 7.
Kongevalg. 73 f. 368. 375 ff. 380 f. 510 f. 756-61.
Kontrakt. 483.
Kopier, se Vidisser.
Korkaaber. 526.
Korn. 397. 531. 567. 581. 589. 597 f. 620. 665.
Korstog. 32 ff. 40 ff. 51 ff. 56 ff.
Kosthold. 145. 290 f.
Krig. 161. 375 ff. 515 f. 642 f. 658. 768. (jfr. Indfald).
Krigsfolk, se Soldater.
Krigsöverster, se Hövedsmænd.
Kroning. 368 f. 380 f. 605. 607 f.
Krudt. 569. 628.
Kunstner. 558.
Kvitteringer. 204 ff. 210 ff. 215 ff. 217 ff. 285. 286 f. 304. 345. 395. 398. 411. 427 f. 441. 579 ff. 585-89. 615 f. 628. 635. 694. 702 ff. 706. 712. 745.
Laan. 161-75. 182-204. 208 ff. 416. 599. 644. 707.
Lagmandsdomme, se Domme.
Lagmænd. 155. 227. 249. 269. 310 f. 312 f. 325. 347. 351. 353. 354 f. 357. 361. 384. 429. 432. 436. 441. 446. 452. 458. 461. 479. 481. 489 f. 496. 501 ff. 542. 612 ff. 628. 646. 652. 679. 782. 794. 822. 853.
Landflygtighed. 517.
Landkjöb. 351.
Landshjælp. 699. 702. 704 f. 707. 712. 725. 728. 733. 737.
[864 Sag-Register] 
Landsknegte. 465. 537. 647. 665 f. 682 f. 700. 710. 729. 741. 771. (jfr. Soldater).
Landskyld. 259. 286 f. 297. 311 ff. 339. 345. 359. 360. 404. 429. 437. 475. 640. 678. 774 f. 783. 792. 793 f. 795. 797. 798. 828. 844. 851.
Landsvist. 135. 144. 329. 579. 833.
Landvörd. 437.
Laxefiske. 103 f. 263 f. 500 ff. 569. 620.
Leding. 582. 683. 705.
Legater, pavelige. 1 f. 8. 471.
Leide. 466. 538 f. 556. 618. 681. 728. 736. 739 ff. 764 f.
Leie. 317. (jfr. Bygsel).
Len. 258. 455 f. 463. 482 f. 513 f. 597 f. 606. 609 f. 613. 635. 636. 640 f. 650. 661 f. 663. 691 ff. 697 f. 725. 733. 745 ff. 756 f. 762.
Lendermænd. 75.
Lensmænd (Bondelensmænd). 114. 246. 341. 408. 410. 431. 469. 809 f. 850. 858.
Livsbrev. 650. 661. 691 f. 775.
Lods (Styrmand). 591. 696 f.
Love. 373-377. 381. 487. 612 f.
Lutheri, se Reformationen.
Lutherske Prædikanter. 560.
Lydbiskopper. 25. 32.
Lykönskning. 154.
Læge. 540 f. 549 f.
Löfter. 41 f. 366 f. 520. 660 ff. 685 ff. 710.
Lön. 531.
Lösöre. 158. 408. 491. 773. 792.
Maal og Vegt. 352. 569. 790 f.
Mageskifte. 4 f. 273 f. 277. 292. 312 f. 335 f. 344 f. 347. 366. 401. 414. 423. 435. 472 f. 480. 614. 619. 620 f. 627 f. 773 ff. 797. 799. 802 ff. 810 ff. 815 ff. 821. 823 ff. 832. 834. 841. 845. 847. 849.
Malt. 181. 531.
Manddöden. 160. 311 f.
Markegang. 114. (jfr. Grændseskjel).
Marsk, svensk. 455.
Marsk, dansk. 722.
Martold (Mardtoll). 582.
Medgift. 344. 360. 421. 491.
Mellemlag. 401. 415.
Messe. 363. 547 ff.
Messeklæder. 526.
Mjöd. 569.
Monstrantser. 526.
Monument. 557 f.
Munke. 112. 179. 205. 643. 656.
Muremester. 656.
Mynder. 598 f.
Mynt, Penge. 15. 19. 36. 71. 137. 139 f. 145. 163. 177. 205. 206 f. 211 ff. 215 f. 217 f. 247. 311 f. 352. 471 f. 495. 516. 538. 569 f. 586. 589 ff. 618 f. 639. 661. 668. 697. 706 f. 711. (jfr. Priser).
Myntfod. 140.
Myntmester. 697. 700.
Myntning. 140.
Natglas (til Skibsbrug). 569 f.
Nordfarer. 498. 500.
Nordfarskib. 531 f.
Notarer. 54 f. 66. 108. 168 f. 171. 175. 179. 199 f. 205. 208. 214. 225. 370 ff. 375. 546.
Notarial- Instrumenter. 54 f. 64 ff. 168. 169. 171. 176 ff. 179 ff. 222 ff. 373 ff. 546-551.
Notevarp. 71.
Nuntier, pavelige. 161 f. 169. 172. 176. 179. 204. 210. 215. 217.
Nyheder. 455 ff. 459-63. 465 ff. 506 f. 513 f. 536 ff. 563 f. 607 f. 630. 636. 645. 647. 651. 654 f. 667 f. 710. 766. 768-72. 779.
Obligationer. 516.
Odel, Odelslösning. 113. 155. 333. 337. 383. 419. 426. 436. 446. 454. 479. 486. 657. 785. 792. 852 f. (jfr. Gjenlösning).
[865 Sag-Register] 
Offer. 6.
Officialer. 284. 302. 312 f. 338 ff. 432. 494 f. 501.
Oldenskov. 665.
Oldermænd, Hanseaternes, i Bergen. 228. 496. 503. 505 f.
Olie. 573.
Ombudsmænd, Biskoppers. 274. 356.
Ombudsmænd, Bygders. 405.
Ombudsmænd, for Kannikerne i Oslo. 390.
Ombudsmænd, Kirkers. 312. 392. 395. 469.
Ombudsmænd, Klosters. 423.
Opbevaring af Penge. 721.
Opbringelse af Skibe. 535. 566-75. 584 ff. 628 f. 658 f. (jfr. Kapere).
Opdragelse. 555 f. 559.
Ophidselse af Almuen. 451. 467.
Oprör. 474. 509.
Opsigelse af Huldskab og Mandskab. 523 f.
Optagelse i en Orden. 484 f.
Ordener, geistlige. 51 f. 53. 58. 484 f.
Orlogsskibe. 535. 537. 660 f. 664. 677. 710.
Orskurd, Lagmænds. 431. (jfr. Domme).
Overenskomst. 73 ff. 161 ff. 226. 315 f. 366 f. 375 ff. 404. 448. 503 f. 713. 716 ff. 727.
Overfald. 76 ff.
Overgave. 343 f. 406. 419. 434. 818. 843. 845. 847.
Overrumpling. 528. 531 f.
Paatale. 428.
Pallium. 3. 17.
Pantsættelse. 164. 167. 174. 176 f. 201. 247. 263 f. 288 f. 340. 397. 416. 420. 747. 844.
Papir. 597.
Pas. 645. (jfr. Fölgeskrivelse, Leide).
Patronatsret. 8 f.
Pavebreve. 9-13. 17-27. 32-44. 51 f. 56-64. 70. 96 ff. 108. 363 f. 418.
Pavestolens Indkomster. 161 ff. 176 f. 179 f. 182 ff. 195 ff. 204 ff. 210 ff. 2l5 f. 217 ff. 471 f.
Pelsverk. 531 f. 581 f.
Penge, se Mynt.
Pengehjælp, til det hellige Land. 32 ff. 40 f. 51 ff. 213. 218.
Pengehjælp, til Haalogalands Forsvar. 99 f.
Pengeindkrævning. 53. 58 f.
Pengeindsamling, til Helligaandshospitalet i Saxia de Urbe. 94 f.
Pengeindsamling, til d. hell. Lands Hjælp. 18 ff. 32 ff. 51-71.
Pest. 537.
Peterspenge. 180. 204 ff. 210 ff. 215. 217.
Pilegrimsreiser. 42. 87 f. 135.
Plyndring. 459. (jfr. Röveri).
Postulation. 20 f. 24.
Prestemöde. 501.
Priser. 71. 272. 276. 282. 285. 288. 289 ff. 343 f. 407. 417. 569 f. 579 f. 586. 589 ff. 595 ff. 656. 785. 838 f. 843. 854. (jfr. Salg).
Privilegier. 7. 9. 94 ff. 105. 150. 156 f. 181. 249 ff. 348 ff. 376 f. 422. 426. 612 f. 685-89. 699 f. 788.
Profos. 741.
Protest. 107 f.
Proviantering. 531.
Provincial- Concilium. 44. 46. 70. 126. 128 f. 154.
Provision. 17. 24. 176.
Provster. 161. 225. 231. 237. 338 ff. 349. 368. 371. 384. 431. 436. 443. 496. 527. 794. 826. 840. 846.
Psalmer. 549.
Publication af Breve. 70. 94 ff.
Raad. 770.
Raadele. 355. (jfr. Grændseskjel).
Raadmænd. 269. 325. 331. 351. 354. 364. 479. 499. 542. 575. 652. 656 f. 780.
Raadsmænd. 245 f.
Ratificationer. 171-75. 235 ff. 243 ff. 253 f.
[866 Sag-Register] 
Rav og Rekling. 583.
Reces, se Haandfæstning.
Reformationen. 560. 62l. 642 f. 664. 667 f. 676. 746. 755.
Regnskaber. 143. 168. 179 f. 408. 429. 451. 485 f. 581 f. 595 ff. 617. 652. 665 f.
Reiser, Reiseudgifter. 117. 264. 451. 538 f. 577. 583. 592. 595. 632. 653 f. 662.
Retterböder. 348-53. 453. 612.
Rettergang. 428-32. 449. 613.
Riddere. 75. 161. 175. 277. 279. 303. 346 f. 349. 366 ff. 376. 436. 441. 465. 515. 527. 598. 623. 638. 642. 675. 717. 722.
Rigsforstander. 517.
Rigsraad, Danmarks. 262. 366. 375 ff. 379. 384. 457. 462. 514. 530. 605. 622. 626. 632 f. 650. 663. 674 ff. 717. 721 f. 751 ff. 755-65. 787 f.
Rigsraad, Norges. 74. 137. 231. 262. 349. 368. 375 ff. 384. 441. 457. 459 ff. 486. 521. 523 ff. 527 f. 530. 534. 608 ff. 626. 632 f. 650. 673-76. 695 f. 722. 725. 751 f. 755-66.
Rigsraad, Sveriges. 161. 166. 366 f.
Romerskat, se Peterspenge.
Rotskjær. 532. 536. 583. 588. 642.
Rygter. 560. 599. 642 f. 723. 740. (jfr. Nyheder).
Rytteri 466. 506.
Rögelsekar. 526.
Röveri. 555. 563. 571 ff. 601 ff.
Sagefald, se Sagöre.
Sager, Sagfoss. 627. 775. 846.
Sagsomkostninger. 429 ff.
Sagöre. 455. 532. 693. 789.
Sakrament. 547 f.
Salg. 71. 115. 157. 159. 201. 219. 221. 229. 245. 252. 258 f. 261. 263 f. 267 f. 272 f. 275 f. 278 f. 281 ff. 288. 289 ff. 293. 295. 296 f. 299. 301. 303 f. 322. 323 f. 325. 327. 329 ff. 332. 337. 342 f. 346. 354. 383. 388 f. 392 f. 396. 398 f. 401 ff. 406 ff. 409-14. 417 ff. 424 f. 433 f. 439 f. 445 ff. 449 f. 454. 477 f. 480. 484. 488 ff. 492 ff. 504 f. 565. 579 f. 599 f. 639. 646. 657. 750. 780. 784 f. 787. 792 ff. 801. 805-810. 813 f. 819 f. 822. 826. 828 ff. 834 f. 838 f. 843. 848. 853 f.
Saltsyderi. 272. 775.
Sameie. 470. 501.
Segl (Sigiller). 29. 167 f. 187. 266. 309 f. 383. 524. 753. 757. 759. 764 f.
Sekretærer, kgl. 549. 558. 620. 645. 647.
Sekularisering af Klostre. 746 f.
Selvmord. 855 ff.
Sendebud. 31. 38. 121. 130. 131. 645. (jfr. Gesandter).
Setesvende. 581 ff.
Sjælegaver, Sjælemesser. 245 f. 254 ff. 265 f. 277 f. 281 f. 286. 294 f. 336 f. 359 f. 378. 390. 404. 426. 442 f.
Skade (Saar). 493.
Skatter. 141. 145. 455. 469. 509. 531 f. 535 f. 569. 582. 614. 617. 679. 681. 691. 693. 699. 705. 712. 738. 769.
Skibbrud. 561 f. 564. 682.
Skibe, Skibsredskab. 121. 133. 135. 142. 145 ff. 154. 373 f. 468. 531 f. 557. 564. 566-75. 579 f. 596. 598. 602. 617. 652 ff. 666. 682. 703 f.
Skibsfart, se Handel.
Skifte. 72 f. 90. 270. 314. 406. 408. 415. 436 ff. 458. 473. 492. 513. 533. 776. 827 f.
Skind. 145. 206.
Skippere. 567 ff. 579 f. 696 f. (jfr. Kjöbmænd).
Skomagere. 29. 352. 790.
Skove. 263. 356 f.
Skriftemaal. 364. 418.
Skrivere, Kongens. 457. 485 ff.
Skræddere. 589. 592.
[867 Sag-Register] 
Skyldsætning. 356.
Skyts. 568. 573. 588. 628. 704.
Slag. 465. 564. 700 f. 769.
Slagsmaal. 497.
Slotsfoged. 465.
Slotslov. 466. 528. 663. 728. 756.
Slotsskriver. 581 f.
Slotte, se Fæstninger.
Smaahandel. 789.
Smaahunde. 130.
Smaasvend. 768.
Smör. 451.
Soldater. 465. 516. 553-57. 618. 634. 678. 706 f. 709 f. 718. 738. (jfr. Landsknegte).
Speidere. 460 f.
Staalbuer. 496.
Stadfæstelsesbreve. 1-4. 104. 156 f. 168 ff. 171 ff. 306 ff. 349-53. 367. 379. 390. 413. 422. 519 ff. 686 ff. 751 f. 828. 846 f. (jfr. Ratificationer).
Stadsret. 790.
Statholder. 532. 538. 747.
Stevning. 76 ff. 84. 113. 202 ff. 246. 342. 357. 442. 444. 502. 631.
Stilstand. 232-37. 238 ff. 241 ff.
Stokfisk. 128.
Straf. 375. 788-91.
Student. 559.
Subdiakonat. 41.
Suspension. 102.
Sygdom. 538. 540 f. 647.
Syndsforladelse, se Absolution.
Sysselmænd. 321. 387.
Sæbe. 573.
Sædegaarde. 614. 711.
Söfolk, se Baadsmænd.
Sölv, Sölvtöi. 350. 365. 481. 483. 495. 703 f.
Söröveri. 481. 602 f. 677. (jfr. Kapere, Röveri).
Sötræfning. 537. 563.
Takmark. 789.
Taksigelse. 116-22. 125 f. 130 f. 133. 135. 137 f. 142. 144. 148. 521. 564. 631 f. 634. 662. 700. 705. 707. 713 f. 753.
Testamente. 123. 245 f. 314. f. 548.
Thegn, se Fredkjöb.
Thronfölger. 695.
Tidender, se Nyheder.
Tiende. 18 ff. 29 f. 56 ff. 340 f.
Tiendefrihed. 614.
Tiggerordener. 551.
Told. 149. 157.
Tolv Mands Dom. 513.
Tortur. 555.
Traktater. 13 ff. 306 ff. 530. 609 f.
Tran (Lyse). 531 f. 583.
Transscript, se Vidisse.
Treaarstiende. 207. 212.
Troskabsed. 724 f. 737. 742. 744. (jfr. Hyldingsed).
Trudsler. 456. 727. 732.
Træfning, se Slag.
Töier, se Klæder.
Tömmer. 468. 597 f.
Uaar. 100.
Udkast. 180.
Udliggere. 504. 708.
Udlændinger. 349 ff. 787 ff.
Udlösning af Fangenskab. 517.
Uhr. 620.
Underhandlinger. 149 ff. 231. 236. 261 f. 304 ff. 713. 723-36.
Underhold. 333 f.
Undervisning, se Opdragelse.
Undsigelse. 456. 482.
Undskyldnings- Breve. 553 ff. 561 f. 574 f. 607 f. 751.
Union, se Forening.
Uroligheder. 455. (jfr. Oprör).
[868 Sag-Register] 
Vaaben. 496 f. 506. 569 f. 577. 660. 704.
Valfart. 658. (jfr. Pilegrimsreiser).
Valg. 8 f. 519 ff. 577. 695. (jfr. Kongevalg).
Varer. 596 f. 589 ff.
Vegt, se Maal.
Veiarbeide. 405.
Vidisser. 29. 54 ff. 93. 96 ff. 248. 274. 294. 298 f. 310 ff. 354. 357. 395. 422. 432. 436. 489. 503. 542. 646. 736 ff. 767. 858.
Vidnesbyrd. 79 ff. 84. 113 f. 160. 245 f. 287. 297. 316 ff. 322 f. 328 f. 331 f. 339 ff. 342. 358 f. 360. 400. 402. 410. 440. 443 ff. 453. 479. 481 f. 578. 626 f. 677 f. 783. 786. 837. 850 f. 855 ff.
Vievand. 549.
Vigilier. 550 f. (jfr. Sjælemesser).
Vikarier. 299 f.
Vin. 602 ff. 656. 660.
Vinterleie. 352.
Vintersiddere. 790.
Visitats. 390. 581 ff. 768.
Visöre. 693.
Vold, Voldsomheder. 150 f. 181. 482. 496-500. 515. 566 ff. 631. 731. 770. 772. 788 f.
Voldgift. 371.
Vox. 6. 573. 629.
Vrag. 451. 482.
Vurdering. 158. 292. 408. 416. 430. 477 f. 599 f. 828.
Væbnere. 161. 325. 331. 349. 357. 377 f. 417. 436. 527. 767. 840.
Ægteskab, Ægteskabssager. 28. 260. 296. 439.
Öl. 181. 531. 569.
[869] 
NAVNE-REGISTER. (Ved A. Drolsum.)
Aa. i Lyngnedal. 577.
Aabostranden p. Lom. 314.
Aabygge Skibrede. 315. 402.
Aadal p. Ringerike. 565.
Aake Axelssön, se Thott.
Aake Jenssön, sv. Rigsraad. 366.
Aake Ivarssön, Prædikebroder. 214.
Aake Jepssön (Sparre), Electus i Lund. 638. 675.
Aake Thordssön. 657.
Aakeberg i Raade. 784. 787.
Aal i Faaberg. 394. 403. 409.
Aal p. Hadeland. 504.
Aalborg. 769.
Aalset i Snertingsdalen. 853.
Aamdal i Eidsborg Sogn. 423.
Aamot i Aamotsdal, Thelemarken. 445.
Aamot i Saaner. 338 ff.
Aamot i Sitskogen i Höland. 432.
Aamotsdal Sogn i Thelemarken. 445. 450. 478.
Aarhus Bispedömme. 638.
Aarteigen p. Bondin i Sande. 320.
Aas i Oppegaardsbygden. 628.
Aas Sogn p. Follo. 312 f. 844.
Aasa Arnesdatter. 333.
Aasa Haavardsdatter. 267 f.
Aasa Halvardsdatter. 320. 332.
Aasa Olafsdatter. 415.
Aasbö i Nore Sogn i Numedal. 360.
Aase i Jondals S. i Hardanger. 267 f.
Aasen i Haugs S. p. Eker. 785. 793. 843.
Aaseral Sogn. 473.
Aaserud i Skoger. 858.
Aasmund. 139. 257.
Aasmund Alfssön. 329.
Aasmund Arnessön. 411.
Aasmund Eilifssön. 274.
Aasmund Eyvindssön. 246. 260.
Aasmund Guldsmed. 130.
Aasmund Steinarssön. 855 ff.
Aasmund Tholfssön. 785.
Aasmund Thorgeirssön, Kapellan. 336.
Aasta Björgulfsdatter. 776.
Aasthorp i Rakkestad. 469.
Aasulf Herbrandssön. 248.
Aasulf Jonssön. 345.
Aasulf Kvelhuffssön (Kveldulfssön). 578.
Aasulf Thordssön. 658.
Aasulf Throndssön. 785.
Aatkjölen i Hof i Solör. 355.
Abel, Oluf Pedersen. 542.
Aberdeen. 561 f.
Acco (St. Jean d´Acre). 33.
Adam, Greve af Carrick. 15 f.
Adrian van den Dycke, Mag. 549.
Adrian van den Guchten, Læge. 550.
Adrian (Heyda). Mag. 576.
Afflenixseter i Gausdal. 114.
Afliudsgaard Faabergs Sogn. 401.
Aga i Hardanger. 272.
Agdesiden. 509. 585. 654.
Agmund Alfssön. 405.
Agmund Arnmodssön. 160.
Agmund Bergthorssön, se Bolt.
Agmund Biskop af Skaalholt. 519.
Agmund Björnssön. 278.
Agmund Eyvindssön. 257.
Agmund Finnssön, Hr. 178. 243. 252. 262.
Agmund Haraldssön. 226.
Agmund Helgessön. 257.
Agmund p. Langerud. 257.
[870 Navne-Register] 
Agmund Raude. 5.
Agmund p. Ris. 359.
Agmund p. Stein. 114.
Agmund Sæfinnssön. 81.
Agmund (Omund) Vignalssön. 322.
Agnalt i Tune. 287.
Agvald Baardssön. 445.
Agvald Rafnssön. 450.
Aker Gaard. 72.
Akershus. 125. 231. 384 f. 391. 463. 465 ff. 527. 615. 617. 623. 701. 716. 718 f. 774. 814. 818. 822. 826.
Akers Sogn. 775.
Albert, Prest. 150.
Alberti (Antichi), florentisk Handelshus. 197.
Albjörk i Sigdal. 257.
Albrecht, Baadsmand. 703.
Albrecht Geeck. 666.
Albrecht v. Gieiskiere. 665.
Albrecht, Hertug af Mecklenburg. 553 ff. 766. 769. 771.
Albrecht Perssön. 846.
Aleme Sogn i Sverige. 254.
Alexander, Abbed i Lyse. 104.
Alexander, Comyn af Buchan. 16.
Alexander Kinghorn, se Kinghorn.
Alexander III, Konge af Skotland. 13 ff. 307. 310 f. 396.
Alexander IV, Pave. 10.
Alf Alfssön. 814. 827.
Alf Amundssön. 750 f.
Alf Baardssön. 287. 401.
Alf Björnssön. 279. 316.
Alf p. Dolven. 158.
Alf Eirikssön. 398.
Alf Erlendssön. 158.
Alf Gautssön. 273.
Alf Gudbrandssön. 338 ff. 398.
Alf Gunnarssön. 354. 409.
Alf Haraldssön. 232. 237. 252.
Alf Knutssön, se Tre Roser.
Alf Niklissön. 423.
Alf Olafssön. 425. 484. 493.
Alf Olssön, Foged. 531 f. 536 f.
Alf Ormssön. 275 f.
Alf Roarssön (Reidarssön?) 830.
Alf Steinarssön. 267.
Alf Thoressön. 444. 469.
Alf Thorgardssön, Provst. 349. 368. 376. 382.
Alf Thorsteinssön. 319.
Alfshaug. 480.
Algot Benediktssön, Lagmand i Vestergötland. 161. 182 ff. 196 ff. 203.
Allert Thomaszon, Skipper. 587 f.
Allert Wriszon. 588.
Alme i Fron. 416.
Alnes i Tune Sogn. 774.
Alvestad i Ringebu. 447.
Alvim (Alfheim) i Tune Sogn. 774.
Amsterdam. 232 ff. 239. 250. 495. 587 f. 647. 682. 710. 771.
Amund Aamundssön. 391.
Amund p. Aker. 72.
Amund Alfssön. 406.
Amund Amundssön. 276. 391. 392.
Amund Anundssön. 639.
Amund Asbjörnssön. 492 f.
Amund Aslakssön. 287.
Amund Audunssön. 356.
Amund Björnssön. 781. 795. 797.
Amund Erlingssön. 635.
Amund Gestssön. 480.
Amund Grimssön. 354. 378. 401 f.
Amund Haraldssön. 593.
Amund Jonssön. 304. 491. 819.
Amund (Amunde) Ketilssön. 291.
Amund Kolbjörnssön. 819.
Amund Neridssön. 492 f.
Amund Niklissön. 427.
Amund Olafssön. 271. 427.
Amund Paalssön. 380.
Amund Pederssön. 805.
Amund Prestssön. 90.
Amund Riummeraud. 201.
Amund p. Samsal. 792.
Amund Sigurdssön, Lagmand. 446.
Amund Sporhök. 442.
Amund Sveinssön. 252.
Amund Sörenssön. 801.
Amund Thjodolfssön. 364.
Amund Thorgardssön. 245. 260.
Amund Thorgeirssön. 342 f. 491.
Amund Thorleifssön. 412.
Amund Trygssön. 849.
Amund Vinaldssön. 312.
Anagni. 10.
Anastasius IV, Pave. 1. 4. 422.
Ancher, Kardinal af St. Praxedes. 21. 23.
Anclam. 250.
Andebu Sogn. 258 f. 413.
Andissa p. Vinnunes. 153.
Andor. 284.
Andor, Biskop af Bergen. 489. 496 ff.
Andor Reidarssön. 433.
Andor Thorsteinssön. 317.
Andres (Andreas, Anders). 81.
Andres #(Andreas, Anders) Aasmundssön. 503.
Andres #(Andreas, Anders) Aasulfssön. 387.
Andres #(Andreas, Anders) Abbed i Lyse. 154.
Andres #(Andreas, Anders) Amundssön. 481.
Andres #(Andreas, Anders) Arnessön. 481. 492.
Andres #(Andreas, Anders) Aslakssön. 785. 844.
Andres #(Andreas, Anders) Bassessön. 362.
Andres #(Andreas, Anders) van Bergen, Hr. 441.
Andres #(Andreas, Anders) Burmand,
[871 Navne-Register] 
Borgermester. 798. 800. 804 f. 819.
Andres #(Andreas, Anders) Einarssön. 334. 337. 342. 359 f.
Andres# (Andreas, Anders) Erlendssön. 442.
Andres #(Andreas, Anders) Eskilssön, Hr. 166. 175.
Andres #(Andreas, Anders) Eyvindssön. 784. 793. 813 f. 823. 832.
Andres #(Andreas, Anders) Gunns, Prest. 120.
Andres #(Andreas, Anders) Hak, se Hak.
Andres #(Andreas, Anders) Herleikssön. 786.
Andres#(Andreas, Anders) Jenssön. 397.
Andres #(Andreas, Anders) Jenssön, Kong Hans`s Hofmester. 417.
Andres #(Andreas, Anders) Jonssön. 296. 333. 398.
Andres #(Andreas, Anders) Kapellan. 501.
Andres #(Andreas, Anders) Krok. 380.
Andres ##(Andreas, Anders) Lauritssön. 794 f.
Andres #(Andreas, Anders) Mipper. 644.
Andres #(Andreas, Anders) Nikolassön. 355.
Andres#(Andreas, Anders) Nikolassön, Lendermand, 13 ff.
Andres #(Andreas, Anders) Nilssön, Prest. 445. 450.
Andres #(Andreas, Anders) Ogmundssön. 270.
Andres #(Andreas, Anders) Olafssön. 847.
Andres #(Andreas, Anders) Peterssön. 495.
Andres #(Andreas, Anders) Sigurdssön, se Kyrning.
Andres #(Andreas, Anders) Sigurdssön. 216.
Andres #(Andreas, Anders) Sira i Sande. 317.
Andres #(Andreas, Anders) Skaaning. 593.
Andres #(Andreas, Anders) Staffanssön. 388.
Andres #(Andreas, Anders) Steinfinnssön. 279.
Andres #(Andreas, Anders) Sæbjörnssön, Lagmand. 501 f.
Andres #(Andreas, Anders) Thorgeirssön. 328 f.
Andres #(Andreas, Anders) p. Viken. 533.
Andusval (Undesvold) i Lardal. 263 f.
Anestad (Aanstad) i Ringebu Sogn. 447.
Angelus Salonis, Johanniter. 65.
St. Annæ Kloster i Helsingör. 674.
Anne Albrektsdatter. 846.
Anne Nilsdatter, se Gyldenlöve.
Anne Pedersdatter, Frue. 784.
Anne Thorsteinsdatter. 491.
Annot, Erngisl Sunessöns Hustru. 220. 256. 265.
Anros i Ranrike. 452.
Anton v. Metz. 558. 636.
Anton Verhennes. 550.
St. Antons Orden. 746.
Antvorskov. 649. 675.
Antwerpen. 516. 541. 558. 560. 636. 647.
Anund. 28.
Anund Aamundessön. 332.
Anund Aasulfssön. 327.
Anund Anderssön. 344 f. 365.
Anund Aslakssön. 411.
Anund Borgarssön, Hr. 75.
Anund Eilifssön. 364.
Anund Eindridssön, Prest. 425.
Anund Eirikssön. 248.
Anund Gestssön. 494.
Anund Gudthormssön. 480.
Anund Jonssön. 565.
Anund Ottarssön. 853.
Anund Salvessön. 219.
Anund Sture, se S.
Anund Thordssön. 395.
Anund Thoressön. 782.
Anund p. Vad. 257.
Apostelkirken i Bergen. 6. 27. 76. 147. 349. 436.
Aralid p. Ringsaker. 473 f.
Aremark Sogn. 425. 428. 454.
Aribertus, Kardinal. 4.
Arild, Erkeb. Olafs Sendebud. 606.
Aristafjorden. 437.
Armenien. 34 f.
Arnald Jolahest, Skomager i Bergen. 29.
Arnbjörg Thordsdatter. 279.
Arnbjörn, Biskop af Hamar. 307 ff.
Arnbjörn Halladssön. 317.
Arnbjörn Thjostolfssön. 493.
Arnbjörn Thorsteinssön. 638 f.
Arnbjörn (Throndssön). 227.
Arnbjörnerud i Tune Sogn. 774.
Arne, Abbed i Lyse. 105 ff.
Arne Arnessön. 325. 327 f. 380. 458.
Arne Baardssön. 71.
Arne Björnssön. 249.
Arne Drengssön. 271. 278.
Arne Einarssön Vade, Kannik, siden Erkeb. i Nidaros. 121. 123. 126. 133. 148.
Arne Eirikssön. 270.
Arne Eyvindssön. 341.
Arne Gudulfssön. 512. 801-804. 808. 823.
Arne Hallvardssön. 271.
Arne p. Kalfsrud. 72.
Arne Kannik. 44.
Arne Kolbjörnssön. 440.
Arne Olbjörnssön. 406.
Arne Paalssön. 836.
Arne Peterssön. 494.
Arne Prest p. Ullensvang. 76 ff.
Arne Reidarssön, Prest. 285.
Arne (Sigurdssön), Biskop i Bergen. 27 ff. 44 ff. 49 f. 69.
Arne Simonssön. 297.
Arne Sleip. 99.
Arne Steinssön. 282.
Arne Thjostolfssön. 334. 338.
Arne Thoressön. 327.
Arne Thorgilssön. 835.
Arne Thorsteinssön. 392.
Arne, Erkeb. Olafs Tjener. 770.
Arne i Utgaarden. 493.
Arne Vigleikssön. 492.
Arneberg i Hof i Solör. 355.
Arnemuyde i Zeeland. 239. 250.
Arnfinn Isakssön. 439.
Arnfinn Jonssön. 298.
Arnfinn Steinssön. 490.
Arnfinn Thordssön, Notar. 108.
Arnfinn Thorsteinssön. 333.
[872 Navne-Register] 
Arnfinnsteigen i Jondal. 298.
Arngerd Erlingsdatter. 409.
Arnheim. 666.
Arnold van Deventer. 234.
Arnold Hinrikssohn. 239.
Arnstein Alfssön. 317.
Arnstein Aslessön. 470.
Arnstein Dyressön. 328 f.
Arnstein p. Hundiulfsstad. 160.
Arnstein p. Tisthamar. 113.
Arnt, Tömmermand. 703.
Arnt Ulbrantssön. 601 f.
Arnulf. 257.
Arnulf, Abbed i Hovedö. 162. 179 f. 212.
Arnulf Alfssön. 73.
Arnulf Eirikssön. 781.
Arnulf Hallvardssön. 159.
Arnulf, Kannik i Bergen. 92.
Arnulf, Magister. 5.
Arnulfsrud i Sande. 780.
Arnvid #(Arvid) Andressön. 432.
Arnvid #(Arvid) Olafssön. 415.
Arnvid #(Arvid) i Vikör. 89.
Asbjörn Einarssön. 844. 850 f.
Asbjörn Gunnarssön. 362.
Asbjörn Halldorssön. 512 f.
Asbjörn Haraldssön. 773.
Asbjörn Jonssön. 257.
Asbjörn Simonssön. 402.
Asbjörn Smidssön. 278.
Asbjörn Thorsteinssön. 490.
Asgaut Jonssön. 284.
Asgaut Otterssön. 646.
Asgaut Sveinssön. 542. 639.
Asgaut Sveinungssön. 290.
Asgeir Sæbjörnssön. 447. (jfr. Assur).
Asgerd Aslaksdatter. 345.
Asgerd Jonsdatter. 830.
Asgerdarud i Eidsberg. 281 f.
Asgrim Thorbjörnssön. 245 f.
Askatin, Kantsler. 13 ff.
Aske Thorgeirssön, Raadmand. 331.
Aksel Gunnarssön. 225 f.
Aksel Hallvardssön. 334.
Askeraad. 596 f.
Askers Sogn. 808. 812. 824. 826 ff. 834.
Askheim i Hofs Sogn i Rördal. 272.
Askheims Sogn. 365. 853.
Aslak. 257. 322 f.
Aslak Alfssön. 444.
Aslak Aslakssön. 391.
Aslak Audulfssön. 658.
Aslak Baardssön. 848.
Aslak Bergthorssön. 314. 392.
Aslak Bjarnessön. 159.
Aslak Bolt, Erkebiskop, se Bolt.
Aslak Eilifssön. 293.
Aslak Eysteinssön. 447.
Aslak Grimssön. 288.
Aslak Gudbrandssön. 355. 433.
Aslak Gunnarssön. 454.
Aslak p. Hjarranderud. 72.
Aslak Ingvarssön. 435.
Aslak Ivarssön. 600.
Aslak Ketilssön. 317.
Aslak Neb. 152.
Aslak Olafssön, Hr. 75.
Aslak Olafssön. 579.
Aslak Peterssön. 415.
Aslak Prest. 5.
Aslak Thjodgeirssön. 288.
Aslak Thordssön. 406. 434.
Aslak Thoressön. 832.
Aslak Thorgeirssön. 290.
Aslak Vigleikssön. 356 f.
Aslaug. 155.
Aslaug (Atlaa) Aasulfsdatter. 435.
Aslaug Amundsdatter. 477.
Aslaug Drengsdatter. 445.
Asle Askelssön. 321.
Asle Hanssön. 406.
Asle Jonssön. 409.
Asle Ketilssön. 282.
Asle Olafssön. 159. 415.
Asle Salvessön. 391.
Asle Thordssön. 401.
Asle Thorleifssön. 399.
Asleif Svensdatter. 377 f.
Aslestad i Vardal. 388.
Asmyr i Svarvstad Sogn i Lardal. 249.
Asna Thorolfsdatter. 493 f.
Asny Jonsdatter. 850.
Assur (Azser) Baardssön. 292.
Assur (Asser) Kræmmer. 568. 660. 782.
Assur Olafssön 334.
Assur (Asser) Perssön. 482.
Assur (Ozer) p. Thorfest. 298.
Assur Ölmodssön. 27.
Astaldus, Kardinal. 4.
Astrid Amundsdatter. 319.
Astrid Arnulfsdatter. 301.
Astrid Hallvardsdatter. 246. # Astrid Nilsdatter. 858.
Astrid p. Ris. 359.
Astrid, Thorgeir Andressöns Hustru. 313.
Atendorn, Gerhard v. 238.
Atle, Prest. 71.
Atle (Achle) Arnessön. 114.
Atrod Sogn i Thelemarken. 229. 504 f.
Audeby i Thjödling. 395 f.
Audelid p. Ringsaker. 473.
Audestad i Skonevik. 71.
Audfinn, Biskop af Bergen. 76 ff. 84 ff. 90 ff. 99. f. 102 ff.
Audstad i Hof i Solör. 355. 383.
Audun, Abbed i Tautra. 70.
Audun Arnes [873 Navne-Register]  sön. 347 f.
Audun, Biskop af Stavanger. 349.
Audun Eirikssön. 263.
Audun Gudmundssön. 442.
Audun (Ooen) Hallkelssön. 408.
Audun Hallvardssön, Prest. 245 f.
Audun Herlaugssön. 247 f.
Audun Ingemundssön. 365.
Audun Joarssön. 275.
Audun Klunder. 114.
Audun (Oon) Leifssön. 411.
Audun Narvessön. 792.
Audun, Prest. 208.
Audun (Oon) Rolfssön. 322.
Audun Sjaundessön. 392.
Audun Thjoldolfssön. 281.
Audun (Thorbergssön Raude), Biskop af Hole. 20. 24. 70.
Audun (Odeenn) Thorleifssön. 786.
Audun Thormodssön. 292. 296.
Audun Thorsteinssön. 201.
Augsburg. 543. 667 f.
Augustinerordenen. 51. 58. 422.
Aurbæk i Hof i Solör. 355.
Aurelund i Flugubergs S. i Land. 490 f.
Aurland i Sogn. 449.
Austrem i Vaage. 492.
Austrud i Saaners Sogn i Vestby. 342.
Avignon. 51. 55. 56. 61. 64. 67. 97 f. 182. 195. 198. 208.
Axel Svenssön. 593. (Baad), Knut Knutssön. 457. 464. 466 f. 476.
Baahus. 126. 231. 233 f. 238. 241. 379. 451. 459. 513. 523 f. 700. 739. 764. 766. 769.
Baahuslen. 506.
Baard p. Aker. 72.
Baard Anderssön. 678.
Baard Arnessön. 113.
Baard Aslakssön. 781.
Baard Baardssön. 389.
Baard p. Berge. 114.
Baard Dagssön. 71.
Baard Eilifssön. 316.
Baard Eyvindssön. 237.
Baard Haakonssön. 274. 316.
Baard Hallsteinssön. 380.
Baard Jenssön. 434.
Baard Jonssön. 276.
Baard Olafssön. 330. 334.
Baard Roaldssön. 494.
Baard Sigurdssön. 298.
Baard Sira, p. Ædrin. 27 f.
Baard Thoressön. 312.
Baard Thorleifssön. 392.
Baard Thorsteinssön. 322 f.
Bagge, Hallvard. 639.
Bagge, Hans. 576. 712.
Bagge, Jon. 592.
Bagge, Nils. 532.
Bagge, Olaf, Væbner. 527.
Bagge, Paal. 593.
Bagge, Stig Gassesön. 653. 659 f.
Bagn i Valdres. 268.
Balde Ivarssön. 252.
Ballisvik. 438.
Balte, Kannik i Nidaros. 104.
Balthazar, Junker af Esens. 655.
Bamle. 782.
Bancho Davanzini, Kjöbmand. 197.
Bang, Split, p. Örrim. 510.
Banner, Hr. Erik. 722.
Bartholomæus (Olphormöy), Possadnik i Novgorod. 101.
Baxster, John, Kbm. 630.
Beck, Jörgen. Profos. 741.
Bejan (Bejern). 303.
Beitstaden. 739.
Belgen (Bölgen), se Bylgen.
Ben, Herregaard i Sverige. 509.
Benedikt XI, Pave. 95 f.
Benedikt Sira, i Rugsund. 125.
Benedikte Glysingsdatter. 266.
Benediktiner-Ordenen. 58.
Benkestok, Thrond, Væbner. 349.
Benkt #(Bent, Benedikt) Algautssön, Hr. 175.
Benkt #(Bent, Benedikt) Götstafssön, Electus i Skara. 366.
Benkt #(Bent, Benedikt) Harniktssön, Hr. 347 f. 361.
Benkt #(Bent, Benedikt) Mogenssön. 463.
Benkt #(Bent, Benedikt) Philippussön. Hr. 255.
Benkt #(Bent, Benedikt) Prest. 274.
Benkt #(Bent, Benedikt) Skriver. 594.
Benkt #(Bent, Benedikt) Thorbjörnssön. 398.
Benkt #(Bent, Benedikt) Thorleifssön. 343.
Benkt #(Bent, Benedikt) Thuressön, Væbner. 161. 182 ff. 196 ff. 203.
Berent Bolk. 591 f.
Berent Lyneborg, Raadmand. 325.
Berg Hermundssön, Lagmand. 249.
Berg Klemetssön. 469.
Berg p. Reidestad. 115.
Berg Thordssön. 356.
Berg i Gausdal. 492.
Berg i Sande. 113.
Berg i Senjen. 437.
Berg i Sked Sogn p. Vestfold. 413 f.
Berg Sogn p. Neset (Vestfold). 335 f.
Berg i Thorsnes Sogn. 640.
[874 Navne-Register] 
Berge i Gausdal. 114.
Berge i Jondal. 267.
Berge i Lyngdal. 427.
Berge Sogn i Solör. 282. 301 f. 383.
Bergens Bispedömme. 2. 5. 779 f.
Bergens Bispegaard. 499. 670. 746.
Bergens Brygge. 352 f. 496 ff. 571. 574. 652. 790.
Bergens By. 4. 6. 8. 27 ff. 45 ff. 49 f. 71. 76 ff. 92. 99. 102. 106 ff. 116 ff. 121. 135 ff. 144 ff. 149. 151 ff. 156. 210. 230. 247. 305. 307. 348 ff. 373. 375. 403. 436. 496-500. 503. 505. 523 f. 571. 585-89. 595. 598 f. 601. 615. 621. 628 f. 632 f. 635. 642. 648. 652 ff. 662 ff. 667. 669. 712. 725. 729. 746. 787-91.
Bergens Byfoged. 498.
Bergens Domkirke. 670. 746.
Bergens Fehirdsle. 140 ff. 149.
Bergens Gaarde. 642.
Bergens Gader. 497.
Bergens Haandverkere. 790.
Bergens Kapitel. 39. 45 f. 49. 310 f.
Bergens Kirker. 4 f. 6. 76 ff. 496. 746.
Bergens Kjöbmænd. 228. 230 f. 348 ff. 483. 496 ff. 507 f. 529. 630. 788-91.
Bergens Klostre. 4 f. 103. 425. 746.
Bergens Kongsgaard. 436. 498.
Bergens Kontor. 507.
Bergens Lagmand. 310 f. 326. 436. 489. 790 f.
Bergens Privilegier. 788 ff.
Bergens Provstegaard. 496 f.
Bergens Raad. 310 f. 652.
Bergens Raadhus. 791.
Bergens Skomagere. 352. 790.
Bergens Stadsret. 790.
Bergens Strand. 352.
Bergens Vaag, Vaagsbotn. 29. 352. 572. 790.
Bergen, lille. 595.
Bergen i Sigdal. 858.
Bergenhus. 496. 513. 529. 535 f. 563. 567. 570. 581. 597. 619. 621. 652. 662. 668. 757. 788.
Bergen op Zoom. 560.
Berger, östre, i Berge Sogn i Solör. 282.
Berger i Kraakstad. 599 f.
Berger p. Nesodden. 226.
Bergh, Nicolas. 228.
Bergsfjerdingen i Lauten. 415.
Bergs Thinglag p. Agder. 838.
Bergsvein p. Glaumstad. 449.
Bergsvein Gunnarssön. 286.
Bergsvein Holmssön. 747 f.
Bergthor (Berdor) Gudthormssön 447.
Bergthor Jonssön. 315. 354.
Bergulf Amundssön. 365.
Bergulf Drengssön. 445.
Bergulf Haakonssön. 390.
Bergulf Jonssön. 600.
Bergulf Onassön. 427.
Bergulf Thorgeirssön. 427.
Bernhard de Amano, Johanniter. 65. 67.
Bernhard de Turribus. 165.
Bernt Hanssön, Raadmand. 657. (s. Berent).
Bertel Hanssön. 595.
Bertel Pinssön(!) 575.
Bertel Prente, se P.
Bertelsmyr i Röken. 263.
Berthold Monk, Kjöbmand. 374.
Bertram Wulfslam, Borgerm. i Stralsund. 250.
Bertrand Amalrici, pavelig Kapellan. 20.
Bertrand Kardinal, pavelig Camerarius. 55.
Bessestue i Mareim i Thelem. 504 f.
Bilde, Hr. Anders. 631. 722. 757.
Bilde, Hr. Esge. 597 ff. 607 f. 615. 617. 619. 621. 625. 651 ff. 662 f. 665 f. 668-72. 676. 711 f. 768. 775. 836.
Bilde, Hr. Hans. 722. 753. 757. 768-72.
Bilde, Hr. Klaus. 721 f. 739. 745. 748 f. 752 f. 757. 764. 766 f.
Bilde, Hr. Knud. 722. 757.
Bilde, Mogens, Dansk Rigsraad. 765.
Bilde, Ove, Biskop af Aarhus. 638. 674. 721. 757. 765.
Bilde, Hr. Thorbjörn. 367. 379.
Bilde, Thorbjörn, Electus til Lund. 753. 757. 765.
Billarud i Degernes Sogn i Rakkestad. 402.
Birger Hallvardssön. 432.
Birger Olafssön. 388.
Birger Prest i Bamle. 782.
Birger Provst i Upsala. 225.
Birger Thordssön. 853.
Birger Ulfssön, Hr. 255.
Birgesheim i Strandebarm. 90.
Birgitte Anundsdatter. 853.
Birgitte Sörensdatter. 856 f.
Birgitte Ölreksdatter. 425.
Birgittiner-Ordenen. 425 f.
Birke p. Voss. 414.
Birkeland i Vikör. 89 f.
Birkenes i Rakkestad. 312.
[875 Navne-Register] 
Bisterfelt (el. Ditzer), Hans. 563. 659 f. 682.
Biulf Steinarssön. 411.
Bjadal (Budal?) i Rakkestad. 470.
Bjarkö. 437.
Bjarne Audunssön, Hr. 75.
Bjarne Bjarnessön. 259.
Bjarne Erlingssön. 116. 119. 122. 125 f. 129 ff. 136. 145 f. 307.
Bjarne Gunnarssön. 322.
Bjarne Ogmundssön. 270.
Bjarne Olafssön. 229.
Bjarne Peterssön. 826. 848.
Bjarne Thokessön. 114.
Bjarnegaarden i Oslo. 252.
Bjarnestad i Eidsberg. 282 f. 390.
Bjelland Sogn. 472.
Bjerke i Enebak. 270.
Bjerke p. Ringsaker. 473.
Bjerke p. Thrötten. 401.
Bjorfossen i Heggens Skibrede. 290.
Bjugne i Ramnes. 391.
Bjölljot Andressön. 481.
Bjölstad i Hedalen. 492.
Björge i Ringebu. 792.
Björn Aamundssön. 302.
Björn Alfssön. 824.
Björn Anundssön. 285. 827.
Björn Aslakssön. 263.
Björn Aslakssön, Sira. 365.
Björn Audunssön. 413.
Björn p. By. 852.
Björn Eyvindssön. 383.
Björn Gunnarssön, Borgermester. 575. 777. 822. 825.
Björn Gyrdssön. 407.
Björn Haakonssön. 445.
Björn Hallandsfar, Raadmand. 780. 815.
Björn Hallvardssön. 246. 413. 452. 491.
Björn Hallvardssön, Lagmand. 458.
Björn Helgessön. 846. 857.
Björn Herleikssön. 324.
Björn p. Hol. 533.
Björn p. Hviteseid. 155.
Björn Jonssön. 354. 394.
Björn Ketilssön. 297.
Björn Olafssön. 393.
Björn Ormssön. 370. 376.
Björn Ranessön. 324.
Björn Sigurdssön. 290 f.
Björn p. Sollem. 520.
Björn Thjostolfssön. 435.
Björn Thofssön. 303.
Björn Thordssön. 806.
Björn Thoressön. 318. 333.
Björn Thorgeirssön. 160.
Björn Thorgeirssön, Prest. 408.
Björn Thorleifssön. 285.
Björn Thorljotssön. 292.
Björn Thormodssön. 318.
Björn Thorvidssön. 434.
Björn Throndssön. 315.
Björn p. Ugestrud. 297.
Björn, Hr. Johan Björnssön. 370. 376.
Björn, Hr. Johan. 722. 753.
Björn, Mads. 542.
Björndalen i Sigdal. 257.
Björneeng p. Eker. 805.
Björsrud (Bjertsrud) i Kraakstad. 336 f.
Blackstone, (Blaistone), John, Kjöbmand. 602 f. 628 f.
Blakararf i Lom. 158. 279.
Blanckaert, Thomas, Notar. 546 ff.
Blanka, Dronning. 117. 132. 161. 169. 182 ff. 195 ff. 202 ff.
Blaw, Henrik. 645. 647 f. 654.
Bleken i Faaberg. 329.
Blikaberg i Sigdal. 257.
Blix, Hans. 542.
Bo Jonssön. 255.
Bod (Bud) i Romsdalen. 596. 759. 761.
Bodever (Bodöver?). 532.
Bodi. 53.
Bodwin af Borgias, Kjöbmand. 118.
Bogbinder, Hans. 712.
Bogge i Erisfjord i Romsdal. 314. 392.
Bolkesjö i Grandshered. 324. 407.
Bolstad p. Voss. 116.
Bolt, Hr. Agmund Bergthorssön. 277.
Bolt, Aslak, Erkebiskop, 307 ff. 349. 368. 381.
Bonaventura, Skib. 584 ff.
Bonde, Hr. Peter. 175.
Bondin, nedre, i Sande. 317 ff.
Bonifacius VIII, Pave. 95.
Borchard, Skomager. 29.
Borgar Björnssön. 319.
Borgar Brandssön. 488.
Borgar Kannik. 81.
Borgar Sigurdssön. 358.
Borgar Ulfssön. 271. 283.
Borgarthing. 357.
Borger p. Hjaltland. 437.
Borgesyssel. 288. 390.
Borghild Ivarsdatter. 321.
Borgstrands Otting p. Vangen p. Voss. 415. 439.
[876 Navne-Register] 
Borre(?) Sogn. 849.
Borregaard. 357.
Boswell, Thomas, Kjöbmand. 584 ff.
Bothild Magnusdatter. 343.
Botne Sogn p. Vestfold. 657.
Botolf Alfssön. 409.
Botolf Biskop af Stavanger. 206. 243.
Botolf Björnssön. 361. 403.
Botolf Eyvindssön. 423.
Botolf Haakonssön, Kannik. 76 ff.
Botolf Hallvardssön. 304.
Braarbötter Skov. 357.
Brabant. 546.
Brade, Hr. Axel. 722. 753. 757.
Bragernes Len. 846.
Brand Gunnarssön, Lagmand. 269.
Brandenburg. 552 ff.
Brandsrud i Svarvstads Sogn i Lardal. 291. 332. 452. 491.
Brandstad i Saaner Sogn i Vestby. 338 ff.
Bratholmen i Halshaugs Sogn. 435.
Bratsberg. 441.
Braunsberg. 238. 250.
Bredefit p. Berge i Lyngdal. 427.
Bredehelle p. Berge i Lyngdal. 427.
Breidevik i Saaner Sogn i Vestby. 73. 342.
Brekke p. Hjaltland. 437.
Bremen. 238. 250. 507 f.
Briel. 232 ff. 239. 250.
Brjotheim p. Ringsaker. 326.
Brok, Nils. 769.
Bruddathorp p. Öland. 220.
Brügge. 72. 162. 194. 197. 557 f.
Brunkebergs Sogn i Thelemarken. 477. 489. 493.
Brusse, Erik Sigurdssön. 823.
Brüssel. 649.
Brusö p. Hjartland. 438.
Bryn i Romedal. 852.
Bryngard Thordssön. 279.
Brynhild Nikolasdatter. 27.
Brynhild Ogmundsdatter. 316.
Brynjulf Björnssön, Væbner. 388.
Brynjulf p. Bolvig. 829.
Brynjulf Gunnarssön. 333.
Brynjulf Haraldssön. 247 f.
Brynjulf Jonssön. 17. 279 f. 335.
Brynjulf Sira. 122. 125.
Brynjulf Steinrodssön. 272.
Brynjulf p. Vad. 160.
Brynjulf Vesetessön. 329.
Brynla. 346. 774. 836.
Brönsvold i Vangsbygden p. Ringerike. 433.
Buckenhagen. 598.
Buder i Rakkestad. 322 f.
Buderestein (?) i Gausdal. 114.
Buderud i Saaner Sogn. 492 f.
Bugaarden i Sandehered. 358.
Buk, Katarina Markvardsdatter. 335 f.
Buk, Markvard. 325.
Buk, Olaf. 331 f.
Bukevjen i Skipthveit. 392.
Bülow, Fikke. 326.
Bülow, Henrik. 326.
Burmand, Anders, Borgermester. 798. 800. 804 f. 811. 819.
Bursteig i Kinservik. 272.
Buthveiteteig i Kinservik. 272.
By i Romedal. 852.
By i Sigdal. 257.
Bylgen i Vangsbygden p. Ringerike. 433. 478.
Byrghaga i Jödrudal i Gausdal. 646.
Byrgin i Fenstad Sogn. 301.
Byrstad p. Hjaltland. 437.
Bækkethorp i Aleme Sogn i Sverige. 255.
Bælgen, Gaard. 245 f.
Bælgfossen. 390.
Bö i Gausdal. 114. 347 f.
Bö i Nomeland, Setersdal. 411.
Bö i Styrvold Sogn i Lardal. 491.
Bödal Sogn i Gausdal. 646.
Böhered i Thelemarken. 776.
Böle i Sigdal. 413. 519.
Bölle, Mats Erikssön, dansk Rigsraad. 757. 765.
Bön (Björn?) Thoraldssön. 411.
Börglum Bispedömme. 609. 638.
Börke p. Veldre i Ringsaker. 410.
Bötar i Hogsby Sogn i Sverige. 255.
[877 Navne-Register] 
Calais. 667.
Campen. 228. 232 ff. 238. 243 f. 250. 507 f. 566 ff. 573. 591. 636. 645. 647. 654. 666.
Carmeliterordenen. 51.
Carns, Robert, Kjöbmand. 630.
Cecilia, Nerid Peterssöns Hustru. 411.
Cecilia Olafsdatter. 839.
Cecilia Ulfsdatter. 266.
Cecilia Ödgersdatter. 264.
Celestin III, Pave. 5.
Cencius, Biskop. 4.
Cencius, Camerarius. 5.
Christen Christensen. 115.
Christen Laugessön, Foged. 823.
Christian (Christiern) I, Konge. 362 ff. 366-377. 379-387.
Christian (Christiern) II, Konge. 465. 468. 474. 476. 483. 485. 487. 503. 505. 507-11. 513 f. 515 f. 523 ff. 528 f. 535. 538-41. 543-64. 577. 598 f. 609 f. 634 ff. 645. 647-51. 654. 658-62. 664-67. 676. 678721. 726. 729. 731-37. 747.
Christian III, Konge. 514 f. 604 f. 607-16. 623 f. 626 f. 630. 632. 768-71. 786-91. 833.
Christian Peterssön, Borgermester. 656.
Christian Peterssön, Provst. 436. 489. 496 ff.
Christian Skaging. 576.
Christian Stofssön. 782.
Christian Thomassön, Sekretær. 638. 647 f.
Christkirken i Bergen. 4 ff.
Christkirken i Hamar. 359 f.
Christopher af Bayern, Konge. 348 ff.
Christopher Eirikssön, Prest. 294.
Christopher Ragnvaldssön. 593.
Christopher Throndssön, se Rustung.
Cistercienser-Ordenen. 58. 179. 212.
Claus (Claes), se Klaus.
Clemens III, Pave. 422.
Clemens IV, Pave. 17. 422.
Clemens V, Pave. 32. 40 ff. 51. 56. 61. 97.
Clemens VI, Pave. 161.
Clemens Peterssön, Kannik. 841.
Clemenskirken i Nidaros. 121.
Clerck, Claes de, Kjöbmand. 516.
Clerk, Robert. 585.
Cleve. 559.
Cluniacenser-Ordenen. 58.
Colberg. 238. 250.
St. Columbas Kirke p. Hay. 5.
Creghton, Kjöbm. 602 f.
Culm i Preussen. 238. 250.
Cuningham, William, Herre af Glencarn. 658. 660 ff.
Cypern. 34 f.
Daa, Klaus, Mag. 457.
Daa, Oluf, Biskop i Roskilde. 367. 379.
Dacia, Kirkeprovins. 471 f.
Dag, Kannik. 175.
Dagfinn Alfssön. 406.
Dagfinn Dagssön. 325.
Dagfinn Olafssön. 304
Dagfinn Thorsteinssön. 397.
Dal, Gaard. 73.
Dal i Hedenstad Sogn i Sandshverv. 827.
Dalathing Sogn p. Hjaltland. 438.
Dale i Sel. 115.
Dalen i Rakkestad. 454.
Dalene i Vaage. 492.
Daler i Haugs Sogn p. Eker. 247 f.
Daniel Kepken, se Kepken.
Danmark. 20. 65. 146. 162. 362 f. 366 f. 369. 375 ff. 379. 384. 454-57. 459-69. 472. 506. 510 f. 514 ff. 521. 532. 644. 649 ff. 654 f. 662 f. 665. 673 ff. 682. 700. 708 ff. 711. 713. 717. 721 f. 751 ff. 766. 768 f. 771. (jfr. Rigsraad, Kjöbenhavn).
Danzig. 238. 250.
Davelle, Georges, Kjöbm. 602 f. 628 f.
David Falkoner, se F.
David Ferre. 566.
Delfzyl. 660 f.
Deventer. 232. 239. 250. 507 f.
Diderik, Biskop af Lübeck. 471.
Diderik, Pining, Væbner. 436.
Digrenes Kirke og Sogn. 311 f. 402. 419.
Dingwall i Skotland. 585.
Dischaunt, Roger, Kjöbm. 601 ff. 615. 628. 655. 668. 672.
[878 Navne-Register] 
Diset i Aamot i Österdalen. 533.
Djupbu (Dybo) i Halshaug. 436.
Djupedal i Haugs Sogn p. Eker. 248.
Dofre i Ringsaker. 266 f.
Dolin i Enebak. 270.
Dolven i Lom. 158. 279.
Dominikanere, se Prædikebrödre.
Dordrecht. 232 ff. 239. 250.
Dorothea af Brandenburg, Dronning. 418.
Dorothea Christiern II.s Datter. 547.
Dorpat. 238. 250.
Dragedalen i Lyngdal. 427.
Drageset i Snertingsdalen. 853 f.
Dragsmark Kloster. 517.
Drangedal 484.
Dreggen i Bergen. 642.
Dreng i Thjödling. 336.
Drengman Helgessön. 445. 450.
Drömerud i Vestby. 851.
Dundee. 584.
Dunefjerdingen i Sande Sogn. 795.
Duvedalen i Lom. 279.
Dyre Erlendssön. 393.
Dyre Klemetssön. 227. 247. 843.
Dyre Olafssön. 413.
Dyre Sevaldssön, Lagmand. 646. 767.
Dyreberg, Gaard. 73.
Dyrvedals Otting p. Vangen p. Voss. 415. 440.
Dysart. 584.
Dælin i Ottestad i Stange. 422.
Döld, Gaard. 159.
Döllegaarden i Skiden. 490.
Dölvin i Lom, se Dolven.
Dönnes (Dunis) p. Helgeland. 437.
Edinburgh. 305. 562. 566.
Edö. 437. 684.
Egge i Tyldalen. 533.
Eggedal. 413. 519 f.
Eggert Frille, se F.
Eghard af Basdaw, Kannik. 224.
St. Egidii Kirke i Verdal. 480.
Egidius Berardi de Meuania, Notar. 195. 210.
Egil Drengssön. 303 f.
Egil Sigurdssön. 315.
Egisl, Biskop i Vesteraas. 166. 168 ff. 182 ff. 196.
Eherard Giselberti (Gisebertssohn). 234.
Eidanger. 26l.
Eidsaaen i Rördal. 448. 542.
Eidsberg Kirke og Sogn. 277 f. 280. 281 ff. 288 f. 295. 299 f. 344 f. 365. 390. 488.
Eidsbergs Skov i Asker. 808. 828.
Eidsborg Sogn i Lardal. 423.
Eidsfos. 542.
Eidsvold. 301.
Eiker i Sigdal. 257.
Eikskogen i Saaner S. i Vestby. 338 ff. 842.
Eiler Stefanssön. 286.
Eilif Anderssön. 846. 848. 849.
Eilif (Arnessön Kortin), Erkebiskop af Nidaros. 69 f. 87 ff. 90. 93. 96. 99. 105 f.
Eilif Björnssön. 565.
Eilif Borgarssön, Borgerm. 481 f.
Eilif Erlingssön. 433.
Eilif Eysteinssön. 846.
Eilif Hjerne. 335 f.
Eilif p. Hovolstad. 851.
Eilif Jonssön. 287. 364.
Eilif Jonssön p. Hoffar. 257.
Eilif i Naustdal, Hr. 75.
Eilif Olafssön, Provst. 443.
Eilif Prest. 218.
Eilif Thoressön. 846.
Einaker i Sigdal. 257.
Einar Einarssön. 337.
Einar Fromundssön. 844.
Einar Gunnarssön. 419.
Einar Jonssön. 247.
Einar Paalssön. 286.
Einar Peterssön. 256.
Einar p. Skromestad. 362.
Einar Thoressön. 314.
Einar Thorlakssön. 853.
Einar Thorsteinssön. 355.
Eindrid. 315.
Eindrid Alfssön. 776.
Eindrid Eindridssön. 799.
Eindrid Erlendssön, Hr. 307 ff.
Eindrid Gunnarssön. 131. 135. 784. 787.
Eindrid Ivarssön. 151. 154.
Eindrid Kannik. 24.
Eindrid Peterssön, Hr. 75.
Eindrid Prest. 597.
Eindrid Reidarssön. 252.
Eindrid Sigurdssön. 270.
Eindrid Thoressön. 356 f.
[879 Navne-Register] 
Eirik. 89.
Eirik p. Aalset. 853.
Eirik Amundssön. 275. 458. 799.
Eirik Anundssön. 430. 837.
Eirik Arnbjörnssön. 592.
Eirik Arnfinssön. 502.
Eirik Asbjörnssön. 408.
Eirik Asbjörnssön, Prest. 355.
Eirik Axelssön, se Thott.
Eirik Björnssön, Hr. 368. 376.
Eirik Eilifssön. 260. 477.
Eirik Eirikssön, Lagmand, se Gyldenhorn.
Eirik Eirikssön (Gyldenstjerne), svensk Rigsraad. 366.
Eirik Erlingssön. 275.
Eirik Geirardssön. 28.
Eirik p. Grenin. 281.
Eirik Gudthormssön. 201.
Eirik Haakonssön. 399.
Eirik Hallvardssön. 331.
Eirik Haraldssön. 226. 355.
Eirik p. Hunderskjul. 4l0.
Eirik Ivarssön, Erkebiskop. 7.
Eirik Jonssön. 330. 380. 389.
Eirik Ketilssön, Hr. 243. 252.
Eirik Lafranssön. 429-32.
Eirik Leikssön, Prest. 266.
Eirik Magnussön, Konge. 26.
Eirik Magnussön, Konge i Sverige. 132.
Eirik Olafssön. 358.
Eirik Olafssön, Væbner. 357.
Eirik Ormssön. 802-5.
Eirik Paalssön. 808. 812. 828.
Eirik Peterssön. 781. 817.
Eirik Peterssön, Borgermester. 800. 807.
Eirik af Pommern, Konge. 304 ff. 310. 381. 396.
Eirik Reidarssön. 773.
Eirik Salvessön. 838.
Eirik Sigurdssön. 805. 823.
Eirik Sira p. Sande. 358.
Eirik Svenske. 593.
Eirik p. Thorbrekke. 842.
Eirik Thordssön. 850.
Eirik Thoressön. 73. 270.
Eirik Thorgilssön. 279. 298.
Eirik Thorsteinssön. 333.
Eirik p. Vik. 257.
Eirik Ærindsvend. 133.
Ek i Saaner Sogn. 842.
Ekeby i Hogsby Sogn i Sverige. 255.
Eken Sogn. 293.
Eker. 245. 247 f. 269. 273. 275 f. 327. 331. 342 f. 345 f. 393. 404. 409. 447. 512 f. 750 f. 784 f. 793. 797 f. 799-810. 812. 816. 819. 823 f. 829-32. 834 f. 839. 843-49.
Ekerholt i Vestby. 337.
Ekerstranden. 750. 800 f. 820.
Ekersund. 563. 676.
Ekrebro i Vaage. 405.
Elbing. 238. 250.
Elfsborg. 457. 460. 462. 465. 534.
Elfstad i Eidsvold. 301.
Elftelöite Sogn. 285. 406. 819.
Elgeseter Kloster. 656. 742 f.
Elgestad p. Nöterö. 420.
Elin Eyvindsdatter. 337.
Elin Olafsdatter. 72 f.
Elin Thoresdatter. 116. 136. 151.
Elisabeth af Habsburg, Dronning. 513. 533 f. 538-41. 543-54.
Elisabeth Markgrevinde af Brandenburg. 552 f.
Ellburg. 232. 239. 250.
Ellingsbö i Hedal. 492.
Elsebe Eggertsdatter, Abbedisse. 420.
Emden. 655. 658.
Enckhuysen. 239. 250. 696.
Enebak, se Ignebakke.
Engelbert de Wersten. 150.
Engelbrekt Amundssön. 830.
Engelbrekt Aslakssön. 781.
Engelbrekt (Ingebret) Bentssön. 639.
Engelbrekt Hallvardssön. 781.
Engelbrekt Jakobssön. 583.
Engelbrekt Nilssön. 490.
Engelbrekt Olafssön. 480.
Engelbrekt Paalssön. 836.
Engelbrekt Steffenssön, Væbner. 335. 357. 368.
Enger, Gaard. 115.
Enger i Ringsaker. 275.
Enger i Sigdal. 257.
Engerud p. Eker. 513.
England, Englændere. 15. 229 f. 373 ff. 526. 543. 568. 573. 601 ff. 655 f. 667. 791.
Erasmus, Prior. 576.
Erngisl Peterssön, Prest. 426.
Erngisl Sunessön, Jarl af Orknö. 161. 172. 182 ff. 196 ff. 203. 220. 254 ff. 264 f.
Erisfjord Sogn i Romsdal. 314. 392.
Erlend Aasulfssön. 826. 843.
Erlend Biskop af Færöerne. 29. 31. 45.
Erlend Eindridssön, Hr. 368. 376.
Erlend Eirikssön. 449.
Erlend Frak, Lagmand. 436.
Erlend Hoskoldssön. 263.
Erlend Jonssön. 433.
Erlend Olafs [880 Navne-Register]  sön. 488.
Erlend Philippussön, Væbner. 243. 252.
Erlend Prest. 121.
Erlend Silferssön(!) 28.
Erling Arnessön. 635.
Erling Asgeirssön. 784.
Erling Aslessön. 321.
Erling Erkedegn. 5.
Erling Erlingssön. 288.
Erling Finnbogessön. 256.
Erling Gudthormssön. 400.
Erling Halldorssön. 27.
Erling p. Hovland. 858.
Erling Sira, p. Birkeland. 112.
Erling Thjostolfssön. 273. 275.
Erling Thorleifssön. 266.
Erling Thorsteinssön. 565.
Erling p. Tolle. 90.
Erling Vidkunnssön, Ridder. 75. 99. 115. 124. 129 f. 133 f. 135. 137. 139. 145 f. 149. 151. 154.
Erskine, Sekretær. 563.
Ertmar de Hereke. 234 f.
Ertrugsöen. 825.
Esens. 655.
Esgard, Johanniter. 54.
Eskil, Prior i Antvorskov. 753. 757. 765.
Espelid i Lom. 279.
Eudo, Notar. 66.
Eugenius III, Pave. 2.
Eustathius (Astaphius), Tysjatskoje i Novgorod. 101.
Everhard Boze. 238. 244. 250.
Evje i Sandshverv. 285. 785.
Evjem i Morgedal. 494.
Eyjulf p. Birkeland. 90.
Eyjulf Hallvardssön. 434.
Eyjulf Tholfssön. 396.
Eystein Arnessön. 397.
Eystein Aslakssön. 833.
Eystein Aslakssön, Biskop af Oslo. 245 f. 269.
Eystein Eirikssön. 799.
Eystein Gestssön. 480.
Eystein Gislessön. 420.
Eystein Godenssön. 325 f.
Eystein Gudbrandssön. 317.
Eystein Gudthormssön. 492.
Eystein Haraldssön, Konge. 7.
Eystein Jonssön. 595.
Eystein Sveinssön. 488.
Eystein Thordssön, Prest. 280 ff. 288 f. 344.
Eystein p. Ulven. 792.
Eystusyn i Hardanger. 424.
Eyvind. 257.
Eyvind Alfssön. 401.
Eyvind Anundssön. 278.
Eyvind Aslakssön. 412.
Eyvind Asmundssön. 246. 427.
Eyvind Baardssön. 297.
Eyvind Bonde. 146.
Eyvind Botolfssön. 429.
Eyvind Eirikssön. 360. 804.
Eyvind Eyvindssön. 639.
Eyvind Glöderssön. 447.
Eyvind Gudbrandssön. 257.
Eyvind p. Hauger. 257.
Eyvind p. Hoen. 815.
Eyvind p. Kaarstad. 646.
Eyvind p. Kroken. 257.
Eyvind Kump. 290.
Eyvind p. Lagatun. 380.
Eyvind Ljotssön. 435.
Eyvind p. Lunde. 114.
Eyvind Olafssön. 263. 475. 855 ff.
Eyvind Paalssön, Lensm. 850.
Eyvind Roarssön. 337.
Eyvind Sira. 318.
Eyvind Smidssön. 844.
Eyvind Steinarssön. 473.
Eyvind Steinssön. 846.
Eyvind Thoressön. 452.
Eyvind Thorgilssön. 413.
Eyvind Thorvidssön. 433.
Faaberg (Fageberg) Sogn. 329 f. 394. 401. 409.
Fadvang (Fodvang) i Ringebu. 400.
Fagerholt p. Eker. 800.
Falaris, romersk Handelshus. 472.
Falarud p. Eker. 513.
Falkoner, David. 566. 569. 574 f. 579 ff. 587. 589. 604.
Fane. 104. 213.
Fane Kirke. 147.
Fange i Aremark. 425.
Fenstad Sogn p. Raumarike. 238. 301.
Ferdinand, Erkehertug af Österrige. 543 f. 552 f.
Ferre, David. 566.
Ferskin, Teig p. Bogge i Erisfjord. 314.
Fethvet i Vinje. 854.
Fidentius, pavelig Legat. 8.
Fimreit i Sogn. 247.
Finmarken. 531 f. 581 ff. 650. 728.
Finn Agmundssön, Hr. 75. 143.
Finn Gautssön p. Mel. 17.
Finn Gullessön. 304.
Finn Gyrdssön. 269.
Finn Hanssön. 495. 705.
Finn Thorsteinssön. 320.
Finnboge Paalssön. 565.
Finnboge Thorsteinssön. 473.
Finnebro i Vaage. 405.
Finnen p. Voss. 439 f.
Finner. 99 f.
[881 Navne-Register] 
Finnkell Haakonssön. 355.
Firdafylke. 156.
Fiskheim p. Eker. 269. 807. 832. 849.
Fiskheimstranden. 797. 801 ff. 814.
Fit i Skonevik. 71.
Fjeld i Vraadal. 425.
Fjeld, övre, i Treginborgs Sogn. 288 f.
Fjellar Piik, Hr. 231.
Fjeraas Hered i Halland. 258.
Fjerd i Molands Sogn. 412.
Fjone i Nissedal. 292.
Fjösrud i Sandshverv. 227.
Flaabygden i Thelemarken. 776.
Flage i Sigdal. 413.
Flandern. 229 f. 543. 667.
Flatdal Sogn i Thelemarken. 303.
Flaten (Flaaten) i Sande. 112.
Flatestad. 390.
Flatsrud (Flakseröd) i Kvelds Sogn i Hedrum. 258 f.
Fleming, Hr. Bo. 391. 417. 441.
Fleming, Hr. Joachim, dansk Rigsraad. 384. 386.
Flensborg. 520. 665.
Flensborghus. 746.
Flesberg Sogn i Numedal. 360.
Flom i Flaabygd i Thelemarken. 776.
Floster i Holts Sogn. 346.
Floten, söndre, i Andebu. 259.
Fluberg Gaard. 565.
Flugubergs Sogn i Land. 490 f.
Fogle (Fugley), Hjaltland. 437.
Fogrulid i Nes p. Hedemarken. 201.
Folkenborg i Eidsberg. 432.
Folkvard Roarssön. 345.
Follo. 226. 286. 337. 338 ff. 360. 842. 850.
Fones Sogn p. Vestfold. 267. 806.
Formann Björnssön. 301.
Formann Halldorssön. 301.
Forsheim i Øie Sogn i Valdres. 408.
Fosen. 641. 651. 656. 684. 779.
Foss p. Eker. 797. 801-11. 813 f. 822. 839. 847.
Foss i Enebak. 260.
Foss i Haaböl. 840.
Foss i Skipthveit. 392.
Fosser i Ramnes. 391.
Fotaberg p. Hjaltland. 437.
Fougstadbro i Vaage. 405
Foxen i Gausdal. 115.
Fraamund Aslakssön. 600.
Framnes i Hordeland. 104.
Franciscaner-Ordenen, se Minoriter.
Franciscus de Cabillon. 66.
Franciscus de Tibertis, Johanniter-Skatmester. 56. 66.
Frankrige. 15. 538 f. 554. 605. 658. 667.
Fredne i Dalen i Rakkestad. 428-32. 454.
Fredrik, Kannik i Bergen. 80. 104.
Fredrik I, Konge. 510 f. 513-17. 519. 524. 527 ff. 535 f. 560 f. 566. 575. 597 ff. 604-12. 616-21. 636. 665 f. 676 f. 685 ff. 689. 708 ff. 713-l8. 721. 738. 744 ff. 751.
Fredrik II, Konge. 857 f.
Fredrik II, af Pfalz. 779.
Fredrik Samuelssön. 449.
Fremme-Röten i Vangen p. Voss. 440.
Frese, Herman. 621.
Fressel, John. 569.
Friis, Engelbret. 644.
Friis Johan, Kantsler. 746. 765. 791.
Friis Jörgen, Biskop af Viborg. 638. 721 f. 757. 765.
Friis Klaus, Prest. 856 f.
Friis Rikard (Rickor). 497.
Frille, Hr. Eggert. 367. 370. 372. 374. 376. 379.
Frisland. 647. 664. 666. 708.
Frjoaasen i Hof i Solör. 355.
Frode Arnfinssön. 817. 835.
Frogner i Skogebygd. 811.
Frogner Sogn i Lider. 815. 841.
Fron i Gudbrandsdalen. 320 f. 338. 416. 488.
Frost, Hr. Villads Svenssön, Prest. 781. 797. 816 f.
Frostens Prestegjeld. 739.
Fröisenhagen i Gausdal. 646.
[882 Navne-Register] 
Frövold i Hoflands Sogn i Eggedal. 413. 519 f.
Fulco de Villareto, Johanniternes Stormester. 52 f.
Fulkesong i Haugs Sogn p. Eker. 799.
Funden Mölle p. Eker. 512.
Funeland i Vikör. 90.
Fyn. 451. 638. 768.
Fynbo, Peder, Borgermester. 815.
Fyrisdal. 155. 393. 446. 493 f. (Færla), Hr. Jon Karlssön. 366.
Færöerne. 2. 6. 44 f. 46 ff. 382. 746.
Fötalar (Fetlar), Hjaltland. 437.
Gaarder i Hofs Sogn p. Thoten. 421.
Gaarder i Land. 491.
Gad, Heming. 455 f. 459.
Galaby i Vestby. 283 f.
Galde, Hr. Gaute. 515. 524. 527. 626.
Galde, Hr. Olaf. 515. 524. 527 f. 618. 624 ff. 633. 784.
Galde, Sigrid Nikolasdatter. 335 f.
Galleberg i Sande. 817.
Galt, Hr. Mogens Ebbessön, dansk Rigsraad. 379. 384. 386.
Gamal Thormodssön. 295.
Gamblen, Skib. 595.
Gamelyn, Biskop af St. Andrews. 16.
Gamlaboder i Hogsby Sogn i Sverige. 255.
Gard p. Björke. 520.
Gard Pederssön. 317.
Gard Thorgeirssön. 299.
Garde Bispedömme. 6.
Gardner, Patrick. 661.
Gardner Thomas. 567. 579 f. 587 f. 629.
Gasserud i Thjödling. 837.
Gata i Sande. 113.
Gaugsthorp (Dangsthorp?) i Rakkestad. 469.
Gausdal. 22. 347 f. 449. 492. 646.
Gaut Aasulfssön. 578.
Gaut Jonssön p. Mel. 17.
Gaute, Biskop p. Færöerne. 45.
Gaute Eirikssön. 231 ff. 237. 243. 252.
Gaute Isakssön, Hr. 75.
Gaute Ivarssön, Erkebiskop af Nidaros. 436. 474. 476.
Gaute Steinarssön. 824.
Gaute Thoraldssön. 596. 773.
Gaute Thoraldssön (Kane), Væbner. 331.
Gaute Tjenestesvend. 119.
Gauteseter i Tinn. 229.
Gavnö i Sjælland. 399. 421 f. 623. 853.
Geble Pederssön, Erkedegn. 652. 667 f. 779 f.
Ged, Jakob. 631.
Geeck, Albrecht. 666.
Geile Sogn p. Lom. 328.
Geilestad i Askheims Sogn. 365 f.
Geirard. 28.
Geirmund. 377.
Geirmund Aslakssön. 392.
Geirmund Jonssön. 848.
Geirmund Ketilssön. 226.
Geirmund Olafssön. 327.
Geirmund Ormssön. 444.
Geirmund p. Sjölid. 533.
Geirmund Thorgilssön. 292.
Geirmund p. Ugleberg. 257.
Geirthrud Geirmundsdatter. 389.
Geirthrud Paalsdatter. 294. 313 f. 320 f. 338.
Geirthrud Soansdatter. 401.
Geirthrudgaard i Oslo. 245.
Geirulf Arnessön.435.
Geirulf Eirikssön. 804.
Geirulf Prest. 355.
Geldern. 232. 250. 637. 647. 661.
Genjut Knutssön, Kannik i Linköping. 168. 175.
Gent. 543. 546. 550 f. 557 f.
Gentilis de Ponte, Johanniter. 65.
Gerde i Vangen p. Voss. 439.
Gerhard, Abbed i St. Peters Kloster ved Gent. 547-51.
Gerhard von Atendorn. 238.
Gerhard von Brincke. 239.
Gerhard Felskap. 29.
Gerhard Sterke. 649.
Gerlof Stenssön. 560 f.
Germestad i Ogne. 494.
Gertrud, se Geirthrud.
Gesarf p. Lom. 313.
Gest Gunnarssön. 577 f.
Gest Olafssön. 855.
Gest Sigurdssön, Prest. 640. 825.
[883 Navne-Register] 
Gestrud i Hiterdal. 423.
Gieiskiere, Albrecht v. 665.
Gilberg i Hogsby Sogn i Sverige. 255.
Gillibert Andressön, Prest. 201.
Gisbrikt, Biskop af Bergen. 122. 136 f. 210 ff.
Giske. 437. 523. 651.
Gisle Elinssön. 73.
Gisle p. Hafstad 238.
Gisle Prest. 121.
Gislerud i Fiskums Sogn p. Eker. 807. 814.
Gjerdrums Sogn. 842.
Gjerpen Sogn. 391. 477.
Gjesnes i Hof i Solör. 355.
Gjuf i Utviken. 113.
Gjufaa. 113.
Glad, Oluf, Foged. 842.
Glatwed, I. L. 228.
Glaumstad i Öyer. 449.
Glencarn, Greven af. 658.
Gliseberget i Haug p. Eker. 248.
Glob, Mester Anders. 598.
Glumsö p. Hjaltland. 437.
Glysing, Hr. 220.
Glöder Olafssön. 288 ff. 323 f. 343 f. 412.
Glöymen i Öyer. 286 f. 315 f. 322. 378. 389. 400. 402 f. 449.
Gorkum. 655.
Gotland. 381.
Gottorp. 519. 598 f. 665. 675. 677.
Gotskalk, Biskop af Linköping. 243.
Gotskalk Erikssön, se Rosenkrantz.
Gotulf Eirikssön. 359.
Gozwin Ludekenssohn. 238. 244.
Graabrödre, se Minoriter.
Graham, Robert. 585.
Gran p. Hadeland. 491. 504.
Grandimontenser-Ordenen. 58.
Grandshered. 324. 395. 407.
Grasbækken i Hof i Solör. 356.
Grasvik i Sigdal. 257.
Gravdal. 597.
Graver i Fyrisdal. 446.
Greenwich. 545.
Grefsheim i Stange. 429. 447.
Gregers, Skipper. 570 f.
Gregorius Amundssön. 380.
Gregorius Biskop. 4.
Gregorius IX, Pave. 422.
Gregorius X, Pave. 18.
Gregorius Styrbjörnssön, Hr. 166.
Gregorius p. Vikeröen. 836.
Greifswald. 156 f. 228. 232 ff. 238. 250.
Greip Ivarssön. 272.
Greip Prest i Os. 104.
Gren i Sigdal. 257. 858.
Greniboder i Mölstada Sogn i Sverige. 255.
Grenin i Eidsberg. 281.
Grenin i Röken. 843.
Grenin i Styrvolds Sogn. 411.
Grim Andressön. 286 f. 315 f. 378.
Grim Gudleikssön. 449.
Grim Thorbjörnssön. 391.
Grim, Peder. 573.
Grimar (Skutessön), Biskop af Skaalholt. 70. 90 ff.
Grimkel Jörundssön. 318.
Grimsholmen. 437.
Grindenes i Haugs Sogn p. Eker. 830.
Grip, Berent. 676.
Gris, Peder. 443. 464.
Gritabake (Grytebakke) i Sande. 112.
Grjotgard Björnssön. 423.
Groa Assursdatter. 219.
Groa Bjarnesdatter. 160.
Groa Karlsdatter. 319.
Groa Nikolasdatter. 288.
Groa Thorgilsdatter. 491.
Groeningen. 647. 663.
Gron (Gran) i Sande. 112.
Grot, Daniel. 524.
Grotsjöen i Hof i Solör. 356.
Grue i Solör. 355.
Grunde Andressön. 276.
Grunde Reidarssön. 259.
Grunde Thjostulfssön. 852.
Grylefjord. 437.
Grytenes i Vaale p. Vestfold. 420.
Grönland. 2.
Grönlund, Christen. 815.
Grönset i Hofs Sogn p. Vestfold. 398.
Gudbjörg Anundsdatter. 400.
Gudbrand Alfssön, Væbner. 252.
Gudbrand Anderssön. 849.
Gudbrand Baardssön. 115.
Gudbrand i [884 Navne-Register]  Grasvik. 257.
Gudbrand Hallvardsön. 160.
Gudbrand Ivarssön. 296 f.
Gudbrand Jonssön. 825.
Gudbrand p. Markeng. 853.
Gudbrand Nikolassön. 277.
Gudbrand Olafssön. 403.
Gudbrand Ormssön. 805.
Gudbrand Reidarssön. 453. 469.
Gudbrand Sigmundssön. 361.
Gudbrand p. Stad. 533.
Gudbrand Sæmundssön. 221.
Gudbrand Thorkelssön. 157.
Gudbrand Thorsteinssön. 416.
Gudbrandsdalen. 294. 296 f. 316. 320 f. 322. 327. 329 f. 333. 338. 347 f. 361 f. 388 f. 394. 398-405. 409. 416 f. 429. 447. 449. 488. 492. 646. 792.
Gudin i Asker. 808. 812. 824. 827.
Gudlaug 131.
Gudlaug Salvessön. 281.
Gudleif Audunssön. 246.
Gudleif Jonssön, Kannik. 404.
Gudleif Thorkelssön. 312.
Gudleik Eyjulfssön. 837.
Gudleik Jonssön. 439 f.
Gudleik Sira p. Tunjum. 27 f.
Gudleik p. Skog. 297.
Gudleik Thoressön. 201.
Gudmund, Hr. 495.
Gudmund Aslakssön. 282.
Gudmund Graan. 255.
Gudmund Kass. 238.
Gudmund Kruko. 595.
Gudmund p. Reve. 842.
Gudmund p. Stene. 114.
Gudmund Thjostolfssön. 330. 338.
Gudrid Aslaksdatter. 5.
Gudrid Gunnarsdatter. 281.
Gudrid Gunnulfsdatter. 796.
Gudrid Ivarsdatter. 565.
Gudrid Jon Herbrandssöns Hustru. 780.
Gudrid paa O. 159.
Gudrid Olafsdatter. 359 f. 825.
Gudrid Paalsdatter. 398.
Gudrid Salmundsdatter. 323.
Gudrid Tholfsdatter. 289 f.
Gudrun. 159. 853.
Gudrun Asgautsdatter. 400.
Gudrun Audunsdatter. 344 f.
Gudrun Björn Thorleifssöns Hustru. 285.
Gudrun Eyvindsdatter. 275.
Gudrun Gullesdatter. 304.
Gudrun Helgesdatter. 319.
Gudrun Jonsdatter. 284.
Gudrun Sveinsdatter. 453.
Gudrun Thormodsdatter. 278.
Gudrun Thormod Anundssöns Moder. 396.
Gudrun Thorsteinsdatter. 276.
Gudthorm Alfssön. 409.
Gudthorm Aslakssön. 260. 270. 344 f.
Gudthorm Benediktssön. 307 ff.
Gudthorm Dalessön. 592.
Gudthorm Eirikssön. 72 f. 402.
Gudthorm Eindridssön. 492.
Gudthorm Eyvindssön, Hr. 349. 368. 376.
Gudthorm Fromundssön. 844.
Gudthorm Hallvardssön. 288 f. 432. 809. 850.
Gudthorm p. Hanneim. 159.
Gudthorm Haraldssön. 393.
Gudthorm Haraldssön, Prest. 214.
Gudthorm i nedre Hedal. 362.
Gudthorm Helgessön, Hr. 75.
Gudthorm p. Hof. 257.
Gudthorm Kolbjörnssön, Hr. 75.
Gudthorm Lagmand i Tunsberg. 227.
Gudthorm Nilssön, Lagmand. 489.
Gudthorm Paalssön. 403. 504.
Gudthorm (Paalssön), Biskop af Stavanger. 116. 138. 140.
Gudthorm Peterssön. 279.
Gudthorm Rolfssön. 273. 275 f.
Gudthorm Sigurdssön. 266.
Gudthorm Sigurdssön, Hr. 75.
Gudthorm p. Skjerven. 159.
Gudthorm Svenssön. 599 f. 833.
Gudthorm Thordssön. 491.
Gudthorm Thoressön. 90. 286.
Gudulf Kolbjörnssön. 850.
Gudulf Ormssön. 320.
Gudulf Svenssön. 512.
Gudulf Thoressön. 319.
Guido, Dekan i Lund. 56.
Guido Kardinal. 4.
Guiland(!) Thorkelssön. 470.
Gulberg i Thenol Sogn i Eidsberg. 295. 344 f. 488.
Guldals Fylke. 380. 704. 739. 745.
Gullarsrud (Gudleiksrud) p. Eker. 832.
Gulle Holtessön. 304.
Gullengene i Saaners Sogn i Vestby. 339 f.
Gullfjerdingen i Vangens Sogn p. Voss. 414.
Gummenes i Hole p. Ringerike. 388.
Gunna Olafsdatter. 413.
Gunnar. 249. 337. 443.
Gunnar Aamundssön. 332.
Gunnar Abbed i Halsnö. 601.
Gunnar Alfssön. 458. 824.
Gunnar Arnessön. 333.
Gunnar p. Binse 432.
Gunnar p. Brandsrud. 452.
Gunnar Eirikssön. 458. 469.
Gunnar Eirikssön, Biskop af Stavanger. 368. 371. 376.
Gunnar Engelbrektssön. 624.
Gunnar Erlingssön. 159.
Gunnar Eyjulfssön. 395.
Gunnar Gamalssön. 427.
Gunnar p. Herberg. 792.
Gunnar Holk, Biskop af Oslo. 338 ff. 368. 375 f. 383 ff. 420.
Gunnar Hvit. 129. 135. 137 ff. 144 f. 148.
Gunnar Ivarssön. 256. 338. 354. 418.
Gunnar Jonssön. 252.
Gunnar Kolbeinssön. 297.
[885 Navne-Register] 
Gunnar Larenssön. 454.
Gunnar Oddssön. 268.
Gunnar Olafssön. 398 f.
Gunnar Ormssön. 453.
Gunnar Peterssön. 792.
Gunnar Prest. 447.
Gunnar Reidarssön. 444.
Gunnar Rolfssön, Borgermester. 575. 825.
Gunnar Salvessön. 258 f.
Gunnar Simonssön. 407.
Gunnar Sveinssön. 266.
Gunnar Thoraldessön, Prest. 393.
Gunnar Thoressön. 444.
Gunnar Thorgardssön, Biskop af Hamar. 383 f. 386. 395.
Gunnar Thorleifssön. 493 f.
Gunnar Örjanssön. 473.
Gunnbjörg Asbjörnsdatter. 398 f.
Gunnbjörg Hansdatter. 406.
Gunnbjörg Simonsdatter. 295.
Gunnbjörn Björnssön. 578.
Gunnbjörn Helgessön. 392.
Gunne Aslakssön. 851.
Gunne Kannik. 204.
Gunne Klemetssön. 849.
Gunne Vifilssön. 261.
Gunne Vinulfssön. 291.
Gunnhild. 323.
Gunnhild Gunnarsdatter. 337.
Gunnhild Hansdatter. 819.
Gunnhild Olafsdatter. 406.
Gunnhild Olaf p. Venjus Hustru. 792.
Gunnhild Ormsdatter. 358.
Gunnhild Thomasdatter. 635.
Gunnhilderud i Fiskums Sogn p. Eker. 820.
Gunnleif. 114.
Gunnleik Alfssön. 263 f.
Gunnleik p. Enger. 257.
Gunnleik Narvessön. 324.
Gunnleik Ormssön. 259.
Gunnleik Thordssön, Raadmand. 325.
Gunnleik Vigleikssön. 396.
Gunnrud i Sigdal. 257.
Gunnulf Amundssön. 407.
Gunnulf Eirikssön. 285.
Gunnulf p. Leisteberg. 160.
Gunnulf Thorgeirssön, Prest. 258.
Gunnulf Ölverssön. 446.
Gunnvor Gullesdatter. 304.
Gunnvor Helge Skrubs Hustru. 279 f.
Gunnvor Ljotsdatter. 289.
Gunnvor Neridsdatter. 443.
Gunnvor Thorleifsdatter. 776.
Gustav. 531.
Gustav (Götstaf) Arvidssön, Hr. 161 f. 172. 182 ff. 196 ff. 203.
Gustav I, Konge af Sverige. 509. 523. 530. 534. 536 f. 654. 682. 708. 759 f. 762 f. 768.
Gustav Tunessön, Hr. 166.
Gustav (Götstaf) Ulfssön, svensk Rigsraad. 366.
Gyaberg i Hegebostad Sogn. 293.
Gyda Eyvindsdatter. 292 f.
Gyda Gudthormsdatter. 433.
Gyda Soansdatter. 401. (Gyldenhorn), Eirik Eirikssön, Lagmand. 479. 501 f. 524. 527. 575. 626. 628. (Gyldenlöve), Anne Nilsdatter. 536 f. (Gyldenlöve), Eline Nilsdatter. 683. (Gyldenlöve), Harnikt Henrikssön. 307 ff. 315. (Gyldenlöve), Henrik Jenssön, Ridder 368. 382. (Gyldenlöve), Ingeborg Nilsdatter. 683. (Gyldenlöve), Lucie Nilsdatter. 683. (Gyldenlöve), Margrete Nilsdatter. 536 f. 640. 683. (Gyldenlöve), Nils Henrikssön. 513. 532.
Gyldenstjerne, M. Anders Hack. 769.
Gyldenstjerne, Erik. 769. 774.
Gyldenstjerne, Hr. Erik Erikssön. 366.
Gyldenstjerne, Hr. Erik Erikssön. 457. 460-63. 465.
Gyldenstjerne, Hr. Henrik Knudssön. 367.
Gyldenstjerne, Knud Henrikssön, Biskop af Fyn. 638. 708 f. 71620. 757. 765.
Gyldenstjerne, Knud Pederssön. 609 f. 620. 626. 630.
Gyldenstjerne, Hr. Mogens. 575 f. 618 f. 701. 716-20.
Gyldenstjerne, Hr. Nils Erikssön. 370. 375 f. 384.
Gyldenstjerne, Hr. Peder Erikssön. 370. 375 f.
Gyltesö i Sande. 795.
Gyrd Bjertssön, Sira. 391 f.
Gyrestad i Vangen p. Voss. 415.
Gyrid, se Gudrid.
Gyridegaard i Oslo. 226.
Gödike Wernikssön. 299. 318.
Göye, Esge.769.
Göye, Hr. Henrik. 722.
Göye, Hr. Mogens. 620. 675 f. 722. 753. 757. 768 f.
Haabrekke i Jondal i Hardanger. 268.
Haaböl Sogn. 281. 336 f. 359. 406 f. 434. 492. 599 f. 840.
Haakon. 531.
Haakon Aamundessön, Kannik. 215.
Haakon Amundssön. 271.
Haakon Biskop af Stavanger. 91 f.
Haakon p. Enger. 115.
Haakon Erkebiskop af Nidaros. 17.
Haakon Erlingssön, Biskop af Bergen. 115-48. 150-56.
Haakon Gudbrandssön. 846.
Haakon Gudthormssön, Prest. 283.
Haakon Jonssön, Væbner. 243. 252.
Haakon Kannik. 104.
Haakon (V) Magnussön, Konge. 26. 147. 307.
[886 Navne-Register] 
Haakon (VI) Magnussön, Konge. 231. 235. 238 ff. 241 ff. 249 ff.
Haakon Murmester. 656.
Haakon Notar. 140 f.
Haakon Ogmundssön Bolt. 100 f.
Haakon, Prest i Os. 112.
Haakon Sigurdssön. 274. 320 f. 338.
Haakon Sira p. Sande. 358.
Haakon Sverressön, Konge 6 f.
Haakon Thoressön. 270.
Haakon Thoressön, Hr. 75.
Haakon Thoressön, Kannik. 108.
Haakon Thorgeirssön. 504.
Haakon Thorsteinssön. 421. 473.
Haakon Thorsteinssön, Kannik i Linköping. 168.
Haalogaland. 99 f. 140.
Haanef (Hanefar) i Fas . . (Fose?) 90.
Haathveit i Sandeherred. 278.
Haavard. 257.
Haavard Alfssön. 406.
Haavard Anundssön. 321.
Haavard Askessön, Væbner. 391.
Haavard, Biskop af Hamar. 204.
Haavard Bjarnessön. 221.
Haavard p. Hagfuru. 257.
Haavard Jonssön. 275.
Haavard Ogmundssön. 264.
Haavard, Prest. 781.
Haavard Sira. 123.
Haavard Thorgilssön. 281.
Haavard Throndssön. 392.
Haaöen. 721.
Hack, Hr. Anders. 370. 376.
Hack, Nils. 513.
Hadeland. 403. 491. 504. 847.
Hadrian IV, Pave. 422.
Hafer Ingulfssön. 421.
Hafer Ketilssön. 781.
Hafstad i Nannestad. 238.
Hafthor Asmundssön. 380.
Hafthor Bergthorssön. 362.
Hafve (Hage) i Undal. 857.
Haga i Haugs Sogn p. Eker. 393.
Haga söndre, i Gausdal. 322.
Hagatjern i Haugs Sogn p. Eker. 248.
Hagbardsthorp i Mölstada Sogn i Sverige. 255.
Hagenskov paa Fyn. 597 f.
Hakaberget i Hof i Solör. 355.
Hakastad i Thjödling. 837.
Hakeviken p. Eker. 813.
Hakevikselven p. Eker. 807.
Halefisket i Hedreim. 502. 783. 785 f.
Haletener Laxefiske. 500 f.
Halffarebro p. Eker. 512.
Halland. 455. 506. 768.
Hallandsfar, Björn, Raadmand. 780. 815.
Hallbjørn Bjarnessön. 160.
Halldor. 531.
Halldor Aamundssön. 301.
Halldor Eysteinssön. 424.
Halldor Gudulfssön. 277.
Halldor Jonssön. 416.
Halldor Reidarssön. 399.
Halldor Sigurdssön. 279. 313. 327. 347 f. 398.
Halldor Sira. 122.
Halldor p. Skjerve. 115.
Halldor Thoraldssön. 327.
Halle i Verdalen. 480.
Halle, Smed. 84.
Hallingdal. 437.
Hallkel Asbjörnssön. 435.
Hallkel Hallkelssön, Hr. 75. 131.
Hallstein Amundssön. 295.
Hallstein Frikkessön. 809.
Hallstein p. Gunnrud. 257.
Hallstein Hallvardssön. 422.
Hallstein Ivarssön. 392.
Hallstein Peterssön, Hr. 161. 182 ff. 196 ff. 203. 256.
Hallstein, Prest. 5.
Hallstein Reidarssön. 286.
Hallvard, Abbed af Nidarholm. 176.
Hallvard Alfssön. 294. 829.
Hallvard Anundssön. 836. 851.
Hallvard Arnbjörnssön. 327.
Hallvard Arnesnessön. 317. 320.
Hallvard Asbjörnssön. 492 f. 773.
Hallvard Aslakssön. 378.
Hallvard Audunssön. 365 f.
Hallvard Bagge. 639.
Hallvard, Biskop af Hamar. 99.
Hallvard, Biskop af Oslo. 220. 231. 237. 243.
Hallvard Bjertssön. 431 f. 454.
Hallvard p. Bö. 114.
Hallvard Eilifssön. 449.
Hallvard Eysteinssön, Kannik. 398.
Hallvard Eysteinssön, Prest p. Atrod. 229.
Hallvard Eyvindssön. 273.
Hallvard Folkvardssön. 812. 828.
Hallvard Gautessön. 500.
Hallvard Gestssön. 448. 542.
Hallvard Gjethvorssön(!). 355.
Hallvard Gudleikssön. 399.
Hallvard Gudthormssön. 356.
Hallvard Haavardssön. 304.
Hallvard Hallessön, Byfoged. 388.
Hallvard Hallvardssön. 854.
Hallvard p. Helgeland. 849.
Hallvard Jakobssön. 257.
Hallvard Joarssön. 282.
Hallvard, Kannik. 6.
Hallvard Ketilssön. 391.
Hallvard p. Kvisle. 257.
Hallvard Lafranssön. 295.
Hallvard p. Langegaard. 394.
Hallvard Lassessön. 785.
Hallvard Nikolassön. 278. [887 Navne-Register]  316.
Hallvard Olafssön. 72 f. 836. 843. 849.
Hallvard Ormssön. 249. 263 f.
Hallvard Paalssön. 301 f. 415. 853 f.
Hallvard, Prest ved Kristkirken i Bergen. 79.
Hallvard, Prest ved St. Nikolai Kirke i Bergen. 77 ff. 84.
Hallvard, Prest i Thuf. 157.
Hallvard p. Refhaug. 787.
Hallvard Reidarssön. 323. 796.
Hallvard Sigurdssön. 355. 449. 488.
Hallvard Steinarssön. 478.
Hallvard Steinssön. 285.
Hallvard p. Styrshammer. 840.
Hallvard Sæbjörnssön. 268.
Hallvard Thoraldssön. 416.
Hallvard Thordssön. 263. 301 f.
Hallvard Thordssön, Sira. 269.
Hallvard Thorgautssön. 391.
Hallvard Thorgeirssön. 783. 786.
Hallvard Thorlakssön. 378.
Hallvard Thorsteinssön. 317.
Hallvard Tyolssön (Thjodolfssön). 850.
Hallvard p. Vælstad. 257.
Hallvard p. Övreby. 257.
Hallvardskirken i Oslo. 245. 317.
Hallvardsrud i Öyamarks Sogn. 419.
Halmstad. 366. 381 f. 768.
Halshaugs (Halsaa) Sogn. 435. f.
Halsnö Kloster. 601.
Hamarby i Hogsby Sogn i Sverige. 255.
Hamars Biskopsgaard. 383 f. 474. 476.
Hamars Bispedömme. 2. 5. 204 f. 383 ff. 476. 518.
Hamars By. 99. 325. 361. 632. 646. 697. 700. 767.
Hamars Kapitel. 767.
Hamborgebarken, Skib. 598.
Hamburg. 156 f. 229. 232 ff. 238. 250. 507 f. 537. 599. 645. 650. 682. 779.
Hammersund. 711.
Hamre i Rörikdals Sogn. 401.
Hanneim i Vang. 159.
Hans van der A. 537.
Hans Anderssön, Abbed. 620.
Hans Arildssön. 525 ff.
Hans Bagge. 576. 712.
Hans Bogbinder. 712.
Hans, Christiern II.s Sön. 547. 551. 555 f.
Hans Dagfinnssön. 851.
Hans Ditzer, Hr., se Bisterfeld.
Hans Egbretssohn, tydsk Raadmand. 497. 499.
Hans Erikssön. 592 f. 642 f. 656.
Hans Esbernssön. 485 ff.
Hans, Greve af Eberstein. 326.
Hans Helsing. 593.
Hans Hermundssön. 393.
Hans Klaussön, Foged. 640.
Hans, Konge. 441. 443. 450 f. 454-57. 458-64. 474. 476.
Hans Krukow, se K.
Hans Kræmer. 589.
Hans Meinhardsson, Raadm. i Amsterdam. 250.
Hans Michelssön. 507. 510. 543. 548 ff. 557. 559 f. 660 f.
Hans Peterssön. 657.
Hans Piper. 594.
Hans, Prest i Raade. 784. 787.
Hans Ruge, Borgermester i Stralsund 250.
Hans Sigurdssön, Junker. 436 f. 489. 767.
Hans Skipper. 569.
Hans Skotte. 656. (jfr. Jon).
Hans Skriver. 642. 663.
Hans Taussön. 676.
Hans (Teiste), Biskop i Bergen. 436.
Hans Thoraldssön. 406.
Hans Thormodssön. 503.
Hans Valterssön, Prest. 279.
Hansestæder, Hanseater. 149 ff. 156 f. 180 f. 228-37. 238 ff. 241 ff. 249 ff. 253 f. 261 f. 349 ff. 496-500. 503 f. 505 ff. 529. 535. 653 ff. 663 ff. 708.
Harald Alfssön. 114. 422.
Harald Aslessön p. Hilden (Hjöllen). 797. 799. 847.
Harald Baardssön. 113. 844.
Harald Erlingssön, Raadmand. 354.
Harald Eyvindssön. 750.
Harald Guldsmed. 331 f.
Harald Haavardssön. 260.
Harald Jonssön. 322. 355. 383.
Harald Kannik. 204.
Harald Kolbjörnssön, Lagmand i Oslo. 270.
Harald Narvessön. 282.
Harald Olafssön. 255.
Harald Sigurdssön. 362.
Harald Tholfssön. 398.
Harald Thordssön. 819.
Haraldstad i övre Hedal. 362. 492.
Hardanger. 272. 295. 298. 424. 635.
Harderwyck. 232. 250.
Hardhen Skibrede. 401.
Hardingmand, Mogens Thrugilssön, Væbner. 767. 852.
Hareids (Hadar) Skibrede. 277.
Harnikt Henrikssön (Gyldenlöve). 307 ff. 315.
Harrach, Erkehertug Ferdinands Kantsler. 544.
Hasavad i Mölstada Sogn i Sverige. 255.
Haugagard. 390.
[888 Navne-Register] 
Haugagerde. 264. 364.
Haugagrini i Eidsberg. 278. 280.
Haugen i Onsö. 279.
Haugen i Vaale. 810.
Haugen i Fyrisdal, Moland. 393.
Haugenes i Sandshverv. 799 f.
Hauger i Sigdal. 257.
Haugs Sogn p. Eker. 245. 247 f. 273. 275 f. 327. 331. 342 f. 345. 393. 409. 447. 784 f. 793 f. 797. 799. 823. 832. 834. 839. 843. 846.
Hauk Erlendssön, Hr. 75.
Hauk p. Jonsrud. 810.
Hauk Steinulfssön. 484.
Haukaa i Gausdal. 114.
Haukaas i Berge Sogn i Solör. 301 f.
Haukelid i Röken. 263. 277.
Haukelid i Thelemarken. 434.
Haukholt i Sannikedal. 782.
Hedalen. 362. 492.
Hedeby i Ringsaker. 473.
Hedemarken. 326. 333. 422 f. 474. 476. 646. 853 f.
Hederstorf, Reinholt v. 708 ff. 716-20.
Heem i Vaale Sogn. 821.
Heen-Aaen p. Eker. 829 f.
Heggamale i Aleme Sogn i Sverige. 255.
Heggen i Röken. 277. 479.
Heggen Skibrede. 290 f.
Heggen Sogn p. Modum. 356.
Heidinstad i Haugs Sogn p. Eker. 802-5.
Heidinstad Sogn i Sandshverv. 227. 285. 490. 827.
Heidreims Sogn. 480. 501 f. 783. 786. 832 f.
Heims Sogn i Lardal. 264. (jfr. Hæm).
Hekkenne i Hedal. 492.
Helga Asbjörnsdatter. 360.
Helga, Sven Eilifssöns Hustru. 291.
Helge Amundssön. 469.
Helge Aslakssön. 259. 424.
Helge Asmundssön. 452.
Helge Asserssön, Raadmand. 479.
Helge, Biskop i Oslo. 49. 69 f.
Helge Eilifssön. 259.
Helge Engelbrektssön. 781.
Helge Gudleikssön. 433.
Helge Gunnarssön. 443.
Helge Gunnulfssön. 112.
Helge Hallsteinssön, Kannik. 211.
Helge p. Hauger. 257.
Helge Ivarssön Lask. 141.
Helge Karlssön. 470.
Helge Ketilssön. 331. 407.
Helge Kjöbsvend. 158.
Helge p. Nes. 257.
Helge Nilssön. 420.
Helge Sira i Talge(?). 28.
Helge Skark. 158.
Helge Skrub. 279 f.
Helge Thordssön. 422.
Helge Thorleifssön. 331.
Helge Tovessön. 418.
Helge Ulfssön. 292.
Helge p. Ulven. 792.
Helgeland. 437.
Helgeland i Borre. 849.
Helgeland i Moland. 425.
Helle, Gaard. 73.
Hellebæk, Gaard. 73.
Helleland, Gaard. 437.
Hellenes i Hvarnes Sogn p. Vestfold. 259.
Hellerud p. Eker. 513.
Helligaandshospitalet i Saxia de Urbe. 93 ff.
Helmik, Dekan i Upsala. 366.
Helmik Helmessen. 497. 505.
Helsingborg. 366 f. 468. 631.
Helsingör. 655 f. 672. 674.
Helther (Hjaltlændinger). 568.
Heming, Biskop af Aabo. 166. 168 ff. 182 ff. 196 ff. 203.
Heming, Biskop af Færöerne. 368. 371.
Heming, Erkebiskop i Upsala. 166. 168 ff. 187 ff. 196.
Heming Gad, se G.
Heneim i Lider. 812.
Hengedal i Rakkestad. 469.
Henneke, Biskop i Odense, se Ulfeld.
Henneke Jonssön, Lensmand i Sande. 271.
Henning Arvidssön. 853.
Henning Gudthormssön, Væbner. 398. 417.
Henrik, Abbed i Utsten. 676.
Henrik de Amano, Johanniter. 65. 67.
Henrik, Biscop, Kannik. 195. 202. 221 ff.
Henrik Blaw, se B.
Henrik Christiernssön, se Tornekrantz.
Henrik van Heirden (Heide). 234. 239.
Henrik, Hertug af Brunsvig. 637.
Henrik ter Hopen, Kjöbmand. 374.
Henrik Jenssön, Ridder, se Gyldenlöve.
Henrik Kalteisen, Erkebiskop [889 Navne-Register]  af Nidaros. 382.
Henrik, Kardinal. 4.
Henrik Knudssön, se Gyldenstjerne.
Henrik VIII, Konge af England. 543. 545 f.
Henrik Michelsthorp. 237. 243.
Henrik Nilssön, Kannik. 705. 740.
Henrik Perssön. 837.
Henrik de Ponte. 234.
Henrik Rant, Kannik. 224.
Henrik Scupelenberg, Raadmand i Greifswald. 250.
Henrik Skarff, Kjøbmand. 499.
Henrik Skutilsvein. 5.
Henrik Væbner. 325.
Henrik Wittenhagen, Borgermester i Oslo. 331. 388.
Henriksgaard i Bergen. 138. 141. 147 f. 152 f.
Herberg p. Ringsaker. 792.
Herbrand Emundssön. 434.
Herbrand Thoraldessön. 273.
Herdla. 4 f. 213.
Hergils Hallvardssön. 445.
Herjedal. 697 f. 725. 729. 733.
Herlands Sogn i Eidsberg. 344.
Herlandskroken i Eidsberg. 283. 390.
Herlaug Matthissön, Lagmand. 354. 388.
Herlaug Peterssön. 344.
Herlaug Thrulssön. 858.
Herlaug Vigleikssön, Biskop af Oslo. 441. 448. 542.
Herleif Jonssön, Prest. 238.
Herman Krog. 858.
Herman Matssön, Klosterforstander. 517 f.
Herman v. Owen, Væbner. 243.
Herman (Thorgilssön), Biskop af Hamar. 441.
Herman Westfal, Dekan. 471 f.
Herransgaard i Skiden. 443.
Hershaug p. Ringsaker. 458.
Herö. 595 f.
Hesnes (Hestnes) i Nedenes. 678. 680.
Hesnessund. 563.
Hess, Jörgen. 589. 668.
Hessen. 645.
Hestengene. 73.
Hetel (Ketil?) p. Hovland. 257.
Hikkeberg i Skaane. 513.
Hilden (Hjöllen) p. Hadeland. 797. 799. 847.
Himerike i Herlands Sogn, Eidsberg. 344 f.
Hindelopen i Frisland. 239. 250.
Hinze, Sira, i Sande. 318.
Hisingen. 235. 700 f.
Hisingerby, Gaard. 72.
Hiterdal. 776. 829.
Hjalparagaard, övre, i Oslo. 262.
Hjaltland. 14. 437 f. 568. 747.
Hjarrande Ormssön. 320.
Hjarranderud, Gaard. 72 f.
Hjeltefjord. 568.
Hjerne, Eilif. 335 f.
Hjersnes i Vestby. 851.
Hjertdal i Thelemarken. 418. 445. 450.
Hjole p. Ringerike. 433.
Hjordal i Vaage. 292. 333.
Hjordalsvandet i Vaage. 405.
Hjortanshult i Sverige. 265.
Hjælle i Odde Sogn i Hardanger. 295.
Hjællö. 160.
Hof, Gaard i Sigdal. 257.
Hofs Sogn i Rördal. 273. 398 f. 448. 542. 750. 830 f. 834 f.
Hofs Sogn i Solør. 355.
Hofs Sogn p. Thoten. 421. 796.
Hofde i Musedal i Gudbrandsdalen. 361.
Hoffar i Sigdal. 160. 257. 858.
Hofland i Sigdal. 257. 858.
Hoflands Sogn i Eggedal. 413. 519. f.
Hofvin i Bergs Sogn p. Neset. 159.
Hofvin i Fagabergs Sogn. 394. 403.
Hofvin Sogn i Spydeberg. 321. 443.
Hogande, Gaard p. Eker. 845.
Hogenskild, Hr. Peter. 367.
Hogne Lafrenssön. 321.
Hogsby Sogn i Sverige. 255.
Hol, Gaard i Österdalen. 533.
Holand i Kodals Sogn. 480.
Holand i Undal. 855.
Hole Bispedömme. 6. 424. 519.
Hole i Lom. 274. 327 f.
Hole Sogn p. Ringerike. 388.
Holen i Mo Sogn p. Lom. 316.
Holen i Musedal p. Thrötten. 394. 399.
Holen i Öyamark. 419.
[890 Navne-Register] 
Holger Holgerssön (Rosenkrantz). 795.
Holheims (Holme) Sogn. 435.
Holland, Hollændere. 232 ff. 239. 250. 498. 571. 573. 589. 680. 779.
Holleiden i Gudbrandsdalen. 488.
Holm i Hofvins Sogn i Spydeberg. 321. 442 f.
Holm Eirikssön. 329.
Holmegaard i Baahuslen. 644.
Holmheims Kirke og Sogn i Sigdal. 257. 413. 565. 858.
Holmstein Jakobssön, Kannik. 175. 204.
Holsten. 150. 472. 555.
Holt Sogn. 346.
Holtan, nordre, i Styrvolds Sogn i Lardal. 323.
Holte Gunnarssön. 221. 362.
Holte Rolfssön. 425. 469.
Holtene p. Eker. 813 f.
Holtöen p. Eker. 814.
Hon p. Eker. 512 f. 829. 846.
Honorius IV, Pave. 22. 106.
Hoogstraten, Greven af. 559.
Hop i Senjen. 438.
Horgen, nordre, p. Eker. 750.
Horne i Romedal. 458.
Horneid, Gaard. 407.
Horneid (Herne) i Haugs Sogn p. Eker. 823.
Hornthvet i Fons Sogn p. Vestfold. 806. 818.
Hoskuld, se Höskuld.
Hovdegjerd i Hjertdal. 418.
Hovedö Kloster. 420. 425. 620. 696. 775.
Hoya, Johan v. 766.
Hoyn i Hofs Sogn p. Thoten. 421.
Hubsvad i Moland. 412.
Hugier (Hungeir) p. Arneberg. 355.
Huglid i Vinje. 854.
Hugnespreng i Eggedal. 520.
Hugo, Biskop. 4.
Huitfeldt, Peder, Kantsler. 840. 842. 858.
Hultaby i Sverige. 265.
Hun p. Eker, se Hon.
Hund, Johannes Johannisson. 234.
Hundal i Vardal. 798.
Hundestad i Kvedfjord. 437.
Hungeir Steinssön. 383.
Hunstad (Hundiulfstad) i Sigdal. 160.
Husabjerg i Östergötland. 265.
Huseby i Saaners Sogn i Vestby. 342.
Huseby i Thjödling. 837.
Hustad p. Söndmöre. 596.
Hval, nordre, i Heggens Sogn p. Modum. 356.
Hval i Sogn. 437.
Hvale i Vangens Sogn p. Voss. 414.
Hvalsö, Hjaltland. 438.
Hvalvaag. 597.
Hvalöerne. 825.
Hvam i Gudbrandsdalen. 429. 488.
Hvamsal i Sandshverv. 227.
Hvid, Iver, Lagmand. 542.
Hvidebjörn, Gaard i Oppegaardsbygden. 621. 775.
Hvidt, Christiern, Prest. 853.
Hvitsten i Botne. 657.
Hvitsten i Vestby. 477 f.
Hvol p. Jadar i Eidsberg. 365.
Hælingaby i Sverige. 265.
Hæms Sogn i Lardal. 264. 267. 291. (jfr. Heim.)
Högarud i Jæröd Sogn i Sverige. 265.
Högefjeld i Eggedal. 520.
Höie, nordre, i Eidsberg. 488.
Hökeland p. Hjaltland. 437.
Hölands Sogn. 432.
Höskuld Aslakssön. 850.
Höskuld, Biskop af Stavanger. 524. 527. 653. 659 f. 673 ff.
Höskuld (Hasskol) Jonssön. 321.
Höskuld Jonssön. 260. 270. 304. 853.
Igeland p. Agder. 857.
Ignebakke (Enebak). 245 f. 260. 270. 304.
Imarus, Biskop af Tusculum. 4.
[891 Navne-Register] 
Indbogge i Erisfjord i Romsdal. 392.
Inderöen. 739.
Inga, Rolf Gunnarssöns Moder. 443.
Ingaboder i Mölstada Sogn i Sverige. 255.
Inge Gudmundssön. 415.
Inge Haraldssön, (Krogryg), Konge. 7.
Ingebjörg. 28.
Ingebjörg Benktsdatter, Frue. 335.
Ingebjörg Haakonsdatter, Hertuginde. 73 ff. 102. 136.
Ingebjörg Ivarsdatter. 399.
Ingebjörg Jonsdatter. 853.
Ingebjörg Ketilsdatter. 246.
Ingebjörg Kolbjörnsdatter. 296. 333.
Ingebjörg Magnusdatter, Erngisl Sunessöns Hustru. 254. 256. 264 f.
Ingebjörg Nilsdatter (Gyldenlöve). 683. 795.
Ingebjörg, Paal Thorbjörnssöns Hustru. 404.
Ingebjörg Throndsdatter. 785.
Ingedals Skibrede. 442.
Ingegerd Erlendsdatter. 436. 536 f. 563 f. 633.
Ingegerd Ivarsdatter. 114.
Ingegerd Olafsdatter. 158. 795.
Ingegerd Ottesdatter, se Römer.
Ingegerd Throndsdatter. 775.
Ingelbret, se Engelbrekt.
Ingerid Askelsdatter. 245 f.
Ingerid Fingardsdatter. 319.
Ingerid Gudlaugsdatter. 458.
Ingerid Gunnarsdatter. 317.
Ingerid, Sigurd Stillaugssöns Hustru. 318 f.
Ingerid, Thormod p. Bjernestads Hustru. 390.
Ingevald, Prior. 422.
Ingjald, Biskop i Hamar. 49. 69 f.
Ingjald, Prior i Hovedö. 179 f. 212.
Ingjaldstad i Svarvstads Sogn i Lardal. 219. 288. 290.
Ingvar Alfssön. 301.
Innocentius III, Pave. 422.
Innocentius IV, Pave. 9. 422.
Innocentius VI, Pave. 182 ff. 196.
Inverness. 307.
Isabella Bruce, Dronning af Norge. 102. 135.
Isak Arnfinnssön. 439.
Isak Larenssön, Foged. 443.
Isebro i Skjeberg. 356 f.
Isethorp i Skjeberg. 356 f.
Island. 2. 154. 424. 519 f. 568. 746.
Israel Birgerssön, Hr. 166.
Issekvern, Gaard. 73.
Istre Kapel i Thjödling. 396.
Ivar Aslakssön. 453.
Ivar Aslakssön, Lensmand. 431.
Ivar Asmundssön. 435.
Ivar Birgerssön. 292.
Ivar Björnssön. 538.
Ivar Erlingssön, Prest. 247.
Ivar Eysteinssön. 458. 504.
Ivar Greipssön. 144.
Ivar Gudthormssön. 380.
Ivar Gunnarssön. 397.
Ivar Gunnulfssön. 419.
Ivar Gyrdssön. 422.
Ivar Klemetssön. 420.
Ivar Laurssön. 295.
Ivar Ogmundssön, Hr. 75. 116. 120. 126. 129. 137. 145 f. 151. 153.
Ivar Olafssön. 316.
Ivar Olafssön, Kantsler. 75. 307.
Ivar Oma. 90. 140.
Ivar Ottarssön. 447.
Ivar, Prest ved St. Laurentii Kirke i Bergen. 79.
Ivar, Raadmand. 317 f.
Ivar Reidarssön. 399.
Ivar Roarssön. 317.
Ivar Sigurdssön. 410.
Ivar Steinfinnssön. 260.
Ivar Sumarlidessön. 246.
Ivar Sundressön. 452.
Ivar Sveinkessön. 317 f.
Ivar Thjostolfssön. 330.
Ivar Thoraldessön. 303.
Ivar Thoressön. 475.
Ivar Vikingssön, Provst ved Mariekirken i Oslo. 384. 386 f. 404. 417.
Ivar Ölvessön. 282.
Jadar i Eidsberg. 365.
Jadar i Ramnes p. Vestfold. 821.
Jakob, Bager. 594.
Jakob v. Cynnendorp. 245.
Jakob Ged. 631.
Jakob, Greve af Halland. 29.
Jakob Jenssön. 593.
Jakob Jenssön, Kannik. 396.
Jakob Jenssön, Prest. 500 f.
Jakob Jönssön, Prest. 394.
Jakob Jyde. 715.
Jakob, Kannik. 317.
Jakob I, Konge af Skotland. 304 ff. 310 f. 396.
Jakob V, Konge af Skotland. 561 f. 566.
Jakob Martini de Vezano, Notar. 66.
Jakob de Monte Leone, Johanniter. 65. 67 f.
Jakob Nikolassön, Erkebiskop i Lund. 202 ff.
Jakob Ormssön Lo. 798. 801-804. 806. 808. 810. 813. 816. 819. 823 f. 829. 831 f. 839.
Jakob Skult, Raadmand. 737.
Jakob Söndmör. 593. 704.
[892 Navne-Register] 
Jan Heinricksson, Skipper. 696 f. 703. 705.
Jan van Utrecht, Fænrik. 741.
Jangerd Nikolasdatter. 316.
Jardar p. Birgisheim. 90.
Jatmunds Sogn i Vanelven. 276.
Jelmersnes (Hjelmarsnes) i Nerike. 335.
Jens Aagessön, Raadmand. 575.
Jens Anderssön, Munk. 656.
Jens Anderssön, Prest. 542. 795. 831.
Jens (Jönes) Anundssön. 334.
Jens, Biskop af Aarhus, se Lange.
Jens, Biskop af Færöerne. 382.
Jens, Biskop af Oslo. 299 f. 307 ff. 311 f. 368.
Jens Björnssön, Hr. 370.
Jens Gregerssön. 795.
Jens Hallandsfar, Raadm. 652.
Jens Hanssön. 852.
Jens p. Holand. 855.
Jens Jute. 595.
Jens Jæmt, Raadm. 773.
Jens Klaussön, Kantsler. 379. 384.
Jens (Jönes) Lauridssön, Raadmand. 354.
Jens Madssen, Sorenskriver. 824.
Jens Nilssön. 523.
Jens Olafssön. 266 f.
Jens Paulssön. 853.
Jens Peterssön. 411.
Jens (Jöns) Peterssön, Prest. 359 f.
Jens, Skriver. 659 f. 836.
Jens, Skrædder. 592. 848.
Jens Splid. 676.
Jens Thybo. 853.
Jens Vernikssön. 5l7. (jfr. Johannes.)
Jep Lunge, se Lunge.
Jernskjeg, Iver Jenssön, til Fresje. 840.
Jess Söfrenssön, Lagm. 782.
Joachim Bilzing. 471.
Joan, se Jon.
Joar Gudthormssön. 301 f.
Joar Nikolassön, Notar. 168 f. 175. 184.
Jofrid, Notar. 179.
Jogrim Ketilssön. 322.
Johan, se Johannes.
Johannes, Abbed i Hovedö. 205.
Johannes (Johan) van Acken. 499.
Johannes de Ambutiis, pavelig Cursor. 195.
Johannes (Johan) p. Alsid, Hr. 256.
Johannes (Hans) Anderssön, Abbed. 696.
Johannes Asbjörnssön. 831.
Johannes de Bandel, Abbed. 551.
Johannes, Biskop af Glasgow. 16.
Johannes (Johan) Björnssön, Hr., se Björn.
Johannes de Castronovo, Kollektor. 195.
Johannes (Johan) Christinassön, Væbner. 161. 182 ff. 196 ff. 203.
Johannes Coppensson. 239.
Johannes Corneti, Kannik. 208.
Johannes Denys. 548 f.
Johannes Fabri, Prest. 182.
Johannes (Johan) Falkener. 645.
Johannes (John) Fressell. 569.
Johannes Garrigie, pavelig Fiskal. 224.
Johannes Guilaberti, Nuntius. 161 ff. 169. 172. 176. 179. 204 ff. 210 ff. 215 ff. 217.
Johannes de Hornes. 549 f.
Johannes, Kardinal af St. Johannes og Paulus. 4.
Johannes, Kardinal af St. Sergius og Bacchus. 4.
Johannes (Johan) Ketilssön, Hr. 175.
Johannes Leblanc, Kjöbmand. 216.
Johannes Maurelli, pavelig Kammerauditor. 182. 195. 202. 208.
Johannes (Johan) Molteke, Hr. 349.
Johannes de Obstate, Prædikebroder. 219.
Johannes Palasini, pavelig Fiskal. 165. 182. 224.
Johannes XXII, Pave. 94. 96.
Johannes de Perticaria, Johanniter. 65. 67.
Johannes, Prest i Köping. 162.
Johannes de Reppre, Kannik. 208.
Johannes (John) Smit, Kjöbmand. 374.
Johannes (Johan) Vefring, Sekretær. 558.
Johannes Vervex. 80. 83.
Johannes Wesze, Electus. 556. 558.
Johanniter-Ordenen. 35 ff. 40 ff. 51 ff. 64 ff. 484 f.
Jon. 434.
Jon, Abbed i Lyse. 6.
Jon Albus, Sira. 123.
Jon Alfssön. 362.
Jon Amundssön. 458. 851.
Jon Andressön. 424. 492. 593.
Jon Aressön, Biskop af Hole. 519 ff.
Jon Arnessön. 113.
Jon Aslakssön. 403.
Jon p. Austrud. 342.
Jon (Joan) Bergerssön. 428.
Jon Bergulfssön. 387.
Jon Bjarnessön, Hr. 75.
Jon Bjarnessön. 226.
Jon Björnssön. 315.
Jon Brynjulfssön. 469.
Jon Busk, Raadmand. 357.
Jon (Byrgessön), Erkebiskop af Nidaros. 1 ff.
Jon Dyressön. 478.
Jon Eilifssön. 113.
Jon Einarssön. 403.
Jon Eindridssön. 600.
Jon Eirikssön. 576.
Jon, Erkedegn i Upsala. [893 Navne-Register]  702.
Jon Erngislssön Hjerne, Hr. 243.
Jon p. Gauteseter. 229.
Jon Gregorssön. 270.
Jon Gregussön. 597.
Jon Gudbrandssön. 429.
Jon Gudleikssön. 280.
Jon Haavardssön. 289.
Jon Hafthorssön, Hr. 119 f. 231. 237. 243.
Jon Hallbjörnssön, Prest. 271. 299. 317 ff. 357 f.
Jon Halldorssön, Kannik. 80.
Jon Hallvardssön. 282. 380.
Jon Hallvardssön, Kannik. 335.
Jon Hanssön. 847.
Jon Haraldssön. 322.
Jon p. Haugagrini. 278.
Jon Helgessön. 247. 809.
Jon Herbrandssön. 639. 780.
Jon Hermanssön. 317.
Jon, Hofmand. 642 f.
Jon p. Hovland. 257.
Jon Jonssön. 360. 477.
Jon Jonssön, Lagmand. 481.
Jon, Kannik i Nidaros. l7. 24.
Jon Karlssön, Lagmand. 269. 290.
Jon Karlssön (Færla), svensk Rigsraad. 366.
Jon Kelssön. 423.
Jon Ketilssön. 343.
Jon Ketilssön, Prest. 261.
Jon Lang, Foged. 427.
Jon Niklissön, Væbner. 378.
Jon Nilssön. 380. 819 f.
Jon Nilssön, se Skak.
Jon Nilssön, Prest. 501 f. 837.
Jon Offessön, Hr. 137.
Jon Olafssön. 287.
Jon Ottarssön. 853.
Jon Paalssön, Provst. 441. 461. 469.
Jon, Prest i Rakkestad. 431.
Jon Raude, Erkebiskop af Nidaros. 20. 23.
Jon p. Redestad. 479.
Jon (Joan) Rolfssön. 447.
Jon Simonssön. 596 f.
Jon Skart. 344.
Jon Skotte. 595. 601. 615 f.
Jon Steinarssön. 304.
Jon Sveinssön. 270.
Jon Thoraldessön, Hr. 231. 237.
Jon Thorgeirssön. 444.
Jon Thorgilssön. 257. 270. 339.
Jon Thorleifssön. 270.
Jon Thorleifssön, Kannik. 180.
Jondals Sogn i Hardanger. 268. 298.
Jonsgaarden i Tunsberg. 269.
Jonsvoldene ved Bergen. 498.
Joron Steinulfsdatter. 420.
Joron Sunolfsdatter. 394.
Joron Sveinsdatter. 329.
Joron, Sveinke Klemetssöns Hustru. 317.
Joron, Thorkel Gunnarssöns Hustru. 428.
Joron Vilialmsdatter. 320.
Jostein Thoressön. 327 f.
Julius II, Pave. 471 f.
Jusse Jepssön, Væbner. 388.
Jülich. 556.
Jylland. 509. 564. 682. 768. 771.
Jæderen. 682.
Jæmteland. 650. 682. 691. 699 f. 704. 719.
Jævnakers Sogn p. Hadeland. 403.
Jödrudal (Bödalen) i Gausdal. 399. 646.
Jönköping. 161.
Jörgen Hanssön, Hövedsmand p. Bergenhus. 489. 496 ff. 503. 636 f. 645. 666 f.
Jörgen Hess, se H.
Jörgen Karlssön. 382.
Jörgen Mynter. 514.
Jörgen Paaske. 482 f.
Jörgen Pederssön. 563 f. 650. 682. 727.
Jörgen, Skriver. 638.
Jörgen Steinssön. 746.
Jörgen Thorbjörnssön. 854.
Jörund, Erkebiskop af Nidaros. 22 ff. 31. 44 ff.
Jörund Skafhöggssön. 490 f.
Kaarebö i Lesje. 260.
Kaarefloten i Eggedal. 520.
Kaarethvet p. Eker. 824.
Kaarstad i Bödalen (Jödrudal). 646.
Kabberud i Nannestad. 475.
Kaflemyr i Hof i Solör. 355.
Kalenberg, Albert. 262.
Kalipsöen. 825.
Kalladlands Skibrede. 435.
Kalmar. 169. 171. 200.
Kalsrud i Raade. 72. 252. 444 f. 784.
Kalsrud i Vaale. 785.
Kalundborg. 249. 466. 561. 620 f.
Kane, Arald, Væbner. 303. 436 f.
Kane, Hr. Gaute Thoraldssön. 331. 368. 376.
Kane, Hr. Niklis. 349.
Kane, Rolf. 331. 346.
Kane, Thorkel. 303.
Kareler. 99 f. 642 f.
Karin (Karine) (Alfsdatter), se Tre Roser.
[894 Navne-Register] 
Karin Gunnarsdatter. 484.
Karin Gudthormsdatter. 818.
Karl, Biskop af Hamar. 474. 476.
Karl, Biskop af Linköping. 73 f.
Karl p. Diset. 533.
Karl Egen, Dr. 557 f.
Karl Einarssön. 337. 342.
Karl Helgessön. 289.
Karl (V), Tydsk Keiser. 538. 554. 559. 666 f. 695 f. 710.
Karl Ketilssön. 785.
Karl Knutssön, Konge. 366 ff. 380 ff.
Karl Kopmandssön. 639.
Karl p. Murkasl. 318.
Karl Neskonungssön, Hr. 161. 182 ff. 196 ff. 203.
Karl Tukessön, Hr. 166.
Karl (Ulfssön) af Tofta, Hr. 255.
Karlevi p. Öland. 220.
Karlsgaard i Skiden. 446.
Karlsholmen. 836.
Karmsund. 591. 682.
Karsten Tode. 563.
Kartheuser-Ordenen. 58.
Kastelle-Kloster i Konghelle. 746.
Katakros i Tune. 287.
Katanes. 747.
Katharina Eiriksdatter. 266.
Katharina Jonsdatter (Römer), Frue. 335 f.
Katharina Markvardsdatter Buk. 335 f.
Katharina Petersdatter. 266.
Katharina de Spina. 118.
Katharina, Sune Jonssöns Hustru. 265.
Kaupmader Ormssön. 271.
Kawbrath, Peter, Kjöbmand. 630.
Kel, se Ketil.
Kepken, Daniel. 370 ff.
Kerlingeviken. 437.
Ketil Amundssön. 446.
Ketil Benktssön, Munk. 420. 425.
Ketil, Biskop i Stavanger. 47. 49.
Ketil Brynjulfssön. 415. 489 f.
Ketil Eirikssön. 268.
Ketil Glysing, Hr. 166.
Ketil Ivarssön. 399.
Ketil Jonssön. 413.
Ketil Ketilssön. 418.
Ketil Nikolassön. 268.
Ketil Olafssön. 356. 493 f.
Ketil Ormssön. 258. 423.
Ketil Rolfssön. 414.
Ketil Thordssön. 422. 515.
Ketil Thorgardssön. 393.
Ketil Vetrong. 238.
Kilströmmen (Keilustraumr). 91.
Kind, Gerhard, Væbner. 243.
Kinghorn, Dr. Alexander. 561 f.
Kinghorne i Skotland. 584.
Kirkeberg i Haugs Sogn p. Eker. 273. 331.
Kise, övre, i Nes p. Hedemarken. 201.
Kivestad i Ottestad Sogn i Stange. 422.
Kjerstad i Vestby. 851.
Kjos p. Ringsaker. 473.
Kjos i Röken. 277.
Kjær, söndre, i Sæms Sogn p. Vestfold. 325.
Kjær i Thjödling. 837.
Kjærefisket i Lardal. 263 f. 364 f.
Kjöbenhavn. 349. 379. 385. 395. 451. 457. 459 ff. 467 f. 483. 507. 514 f. 520 f. 537. 605 f. 608 ff. 616. 650. 654. 673 ff. 708. 721. 751. 753. 755 ff. 768 f. 787.
Klaus, Baadsmand. 703.
Klaus Berntssön, Borgermester. 346.
Klaus (Claes) de Clerck, Kjöbmand. 516.
Klaus Franzos. 597.
Klaus (Görtze), Fredrik I.s Kantsler. 746.
Klaus Kniphoff. 536 f.
Klaus Nilssön, se Sparre.
Klaus Oedzson, Skipper. 587 f. 628.
Klemet Amundssön. 458.
Klemet Arnbjörnssön. 314.
Klemet Asbjörnssön. 831.
Klemet Aslakssön. 477.
Klemet Gudbrandssön. 73.
Klemet Klemetssön. 317.
Klemet (Klement), Skipper. 563. 570 ff. 768 f.
Klemet Thordssön. 299.
Klemetsrud i Röken. 621.
Kleplands Thinglag p. Agder. 838.
Kleppe i Eken Sogn p. Agder. 293.
Kleppe i Tyrisdal i Drangedal. 484.
Kleppe i Vaage. 292. 296. 333. 492.
Kleven i Rakkestad. 322 f.
Klever i Sande. 113.
Kleverud i Slemdal. 261.
Klinger, söndre, i Nannestad. 237 f.
Klovekvern, Gaard. 73.
Klovestad (Klövstad) i Sandshverv. 490.
Klummestad i Hvam i Gudbrandsdalen. 488.
[895 Navne-Register] 
Knaptjern i Hof i Solör. 355.
Knarstad i Baahuslen. 463.
Kneple i Tune Sogn. 774.
Kniphoff, se Klaus.
Knive p. Eker. 797. 799. 847.
Knut Alfssön, se Tre Roser.
Knut Arnbjörnssön, Hr. 175.
Knut Brynjulfssön. 235.
Knut, Degn. 567.
Knut p. Heggedal. 853.
Knut Henrikssön, se Gyldenstjerne.
Knut Jenssön, Prest. 773.
Knut Knutssön, se Baad.
Knut (Magnussön), svensk Lagmand. 73.
Knut Michelssön, Biskop i Viborg. 370. 376. 395.
Knut Pederssön, se Gyldenstjerne.
Knut Porse, Hertug. 74.
Knut, Skriver. 647.
Knut Thorgeirssön. 402.
Knut Thorkelssön. 520.
Kodals Sogn p. Vestfold. 480.
Kolbein p. Oma. 90.
Kolbergs Sogn i Onsö. 279 f.
Kolbjörn. 257.
Kolbjörn Gerst, Hr. 368. 376.
Kolbjörn Haraldssön, Prest. 449.
Kolbjörn Ketilssön. 296.
Kolbjörn Ketilssön. Væbner. 237. 243.
Kolbjörn Oddssön. 274.
Kolbjörn Thorgeirssön. 355.
Kolbjörn Thorlakssön. 853.
Kolding. 771.
Koldukin (Kolkin) i Andebo. 258.
Koll Glöderssön. 317.
Koll Helgessön. 445.
Koll Niklissön. 427.
Kollung Ormssön. 578.
Konghelle (Kongelf). 468 f. 700 f. 771.
Kongsgaarden i Bergen. 145. 375. (jfr. Bergenhus.)
Korskirken i Bergen. 247. 497.
Kort Woldenhus. 497. 499.
Kortz, Nils. 542.
Kraakevaag. 133.
Kraakstad Sogn. 286. 289. 336 f. 599 f. 850 ff.
Krabbe, Hr. Tyge. 513. 630 f. 674 f. 722. 753 ff. 757. 765.
Krabbe, Morten, Kantsler. 774. 777. 786.
Kraka Rolfssön. 401.
Kreb (Greip ?) Soanssön. 401.
Krekling p. Eker. 797. 802 ff.
Krieck, Boldewin. 234.
Kristin Saxesdatter. 383.
Kristin p. Skjeggerud. 298.
Kristina, Chr. II.s Datter. 547.
Kristina, Fru, i Fogelvik. 255.
Kristina Roaldsdatter. 397.
Kristoffer, Greve af Oldenburg. 766. 768-71. (jfr. Christopher.)
Krogen (Kronborg) i Sjælland. 514.
Kroken i Sigdal. 257.
Kroksthorp i Mölstada Sogn i Sverige. 255.
Krosby i Rakkestad. 470.
Krosgaarden i Bergs Sogn p. Neset. 336.
Krogsgaarden (Kresgaarden) p. Eker. 823.
Kruke p. Eker. 797.
Kruke i Hedalen. 292. 294. 330. 398. 405. 417.
Krukow, Hr. Hans. 349. 368. 376. 382.
Krukow, Johan, Rigsraad. 527. 679. 684.
Krummedike, Hr. Eggert. 384. 386.
Krummedike, Hr. Hartvig. 346. 368. 383-86. 388. 391. 393. 409.
Krummedike, Hr. Henrik. 441 f. 450 ff. 454-57. 459-69. 513-18. 563 f. 597 f. 606-10. 617. 619 f. 622. 624-28. 630-33. 644. 653. 775.
Krumpen, Hr. Otte. 513. 608. 626. 630. 757.
Krumpen, Stygge, Biskop. 609 f. 626. 638. 721. 757. 759.
Krytö. 438.
Kvamstad p. Öland. 220.
Kvavik i Lyngdal. 838.
Kvedfjord. 437.
Kvegestad i Hvamsbygden i Gudbrandsdalen. 429.
Kveld Sogn. 283. 783.
Kvener. 642 f.
Kvenurd i Jondal. 298.
Kverneberget ved Tholftestad i Vaage. 429.
Kvikne i Fron. 416.
Kvisler i Sigdal. 257.
Kvistad p. Fron. 488.
[896 Navne-Register] 
Kyrning (Körning), Hr. Andres (Sigurdssön). 75.
Kyrning, Hr. Simon. 366.
Kætestad i Östergötland. 265.
Köln. 667.
Königsberg. 238. 250. 573.
Köyksbro i Vaage. 405.
Köyseladen i Lom. 279.
Laagöerne. 134.
Ladalm i Vaage. 330. 417.
Lafrans Björnssön, Hövedsmand p. Baahus. 231 ff. 237.
Lafrans Eirikssön. 398.
Lafrans Eysteinssön. 776.
Lafrans Hermanssön, Prest. 776.
Lafrans Nikolassön. 278.
Lafrans Thorgeirssön. 773. (jfr. Laurentius.)
Lagatun i Musedal i Gudbrandsdalen. 361. 394.
Lagatun i Strindafylke. 380.
Lagerde i Frogner Sogn i Lider. 815.
Lanchrisk, John, Kjöbmand. 584 f.
Land. 490 f.
Langamal i Hogsby Sogn i Sverige. 255.
Lange, Jens Iverssön, Biskop i Aarhus. 367. 395.
Langegaard p. Thrötten i Gudbrandsdalen. 394.
Langengen p. Thumnerud i Raade. 445.
Langerud i Sigdal. 257.
Lardal. 261. 263 f. 267. 288. 289 ff. 323. 332. 343. 365. 411. 491.
Lasse Anundssön. 312.
Lasse, Hövedsbaadsmand. 591 f. 594. 595.
Lasse Jonssön. 400.
Lasse Olafssön, Væbner. 378.
Lasse Peterssön. 409.
Lasse Siggessön, se Sparre. (jfr. Laurentius.)
Lateran. 1.
Latinus, Kardinalbiskop af Ostia. 21.
Laufaas i Sande. 299.
Laufnes (Laugnes) i Sigdal. 257.
Laukam (Lokvam) p. Thrötten i Gudbrandsdalen. 296 f.
Laukeberg i Borge. 402.
Laurentius (Laurents, Laurits) Arnessön, Prest. 411.
Laurentius (Laurits) Arnessön. 846.
Laurentius (Laurits) Christensen. 260. 271.
Laurentius Fredrikssön. 838.
Laurentius (Laurits) Fredrikssön. 855.
Laurentius Geirmundssön, Hr. 166.
Laurentius (Laurits) p. Grimsrud. 842.
Laurentius Gudleikssön. 847.
Laurentius Gudthormssön. 336. 346. 780.
Laurentius Hallvardssön. 836.
Laurentius (Laurits) Hallvardssön. 844.
Laurentius Karlssön, Hr. 166.
Laurentius (Laurits) Lauritssön, Raadmand. 542.
Laurentius (Laurits) Matssön, Provst. 794. 807. 811. 819. 821.
Laurentius (Laurits) Michelssön, Prest. 858.
Laurentius Nilssön. 845.
Laurentius (Laurits) Nyman. 380.
Laurentius Perssön. 837.
Laurentius (Laurits), Skriver. 531.
Laurentius Snakenborg, Hr. 366.
Laurentius (Laurits) Thorsteinssön. 515.
Laurentius (Laurits) Thuessön, Prest. 542.
St. Laurentii Kirke i Bergen. 79.
Lauten (Löiten) Sogn. 415.
Lawson, John. 585.
Legreids Sogn i Hardanger. 272.
Le gripe de Rossindale, Skib. 602 f.
Leidulf Thorgeirssön. 427.
Leiell, Sander, Raadmand. 656.
Leifestad i Kraakstads Sogn. 286.
Leik, Kannik i Linköping. 225.
Lein (Lyn), Bygd p. Thoten. 421.
Leisteberg i Krödshered. 160.
Leith. 569. 604.
Lene i Sverige. 465.
Lenvaag. 437.
Leonard de Tibertis, Johanniter-Prior i Venedig. 52 ff. 64. 67.
Leppestad i Haaböl. 289.
Lerem i Vestergötland. 465.
Lerheim i Vaale Sogn p. Vestfold. 406.
Lid p. Söndhordeland. 437.
Lider i Rind p. Ringsaker. 458. 504.
Lider Sogn. 781. 812. 819 f. 823. 841.
Lidersund. 781.
Lidvard. 257.
Lidvard Hallvardssön. 261.
[897 Navne-Register] 
Lier i Brabant. 527. 546. 559. 637. 647. 660.
Lif, Björn Ranessöns Moder. 324.
Lif Drengsdatter. 445.
Lif (Lifa) Erlingsdatter. 364.
Lif (Lifa) Hallvardsdatter. 364 f.
Lif Petersdatter. 358.
Lif Thormodsdatter. 359 f.
Lif Thorsteinsdatter. 358.
Lifland. 232 ff. 238. 250.
Likvid (Liquido) Ketilbjörnssön, Notar. 171.
Lilljehök, Mons Bryntessön. 534.
Limi i Gjerpen. 391.
Limthveit (Lindthveit) i Sandshverv. 819. 822.
Lindesnes. 503. 510. 672. 682.
Linköping Bispedömme. 459.
Lippe, Gotske van der, Feldwebel. 741.
Lister. 426. 473. 577. 683. 855. (Litle), Peder Hanssön. 633. 743. 793-822. 824. 826 ff. 830 f. 833 ff. 838-843. 847.
Litlehammer i Viken. 700.
Litleland i Atrod Sogn i Thelemarken. 229.
Litlestove i Flatdal i Thelemarken. 303.
Liva, se Lif.
Livinus, Abbed. 550.
Ljodhus (Lödöse). 74. 460. 463.
Lo paa Eker. 819.
Lo, Jakob, se Jakob.
Loben p. Eker. 812. 816.
Lockym, Hugo van. 238.
Lodensaasen p. Eker. 832.
Lodin Alfssön. 405.
Lodin Arnessön. 400.
Lodin, Biskop af Færöerne. 44 ff. 48 f.
Lodin Eyvindssön, Befalingsmand p. Tunsberghus. 231 f. 237. 243.
Lodin Hallsteinssön. 380.
Lodin i Mork. 286.
Lodin Rolfssön. 289.
Lodin Thoressön. 429.
Lodin Thoressön, Kannik. 215.
Lodin Thorleifssön. 287.
Loftsgaarden i Nissedal. 292.
Loftsgaarden i Vaa (Vinje). 854.
Logby i Degernes i Rakkestad. 311 f. 402. 677 f.
Logen (Numedalslogen) Elv. 500 f.
Lom. 115. 158. 260. 279. 292 f. 314. 316. 327 f.
Lopsaker p. Bogge i Erisfjord. 314.
Lorenzo Spinelli, Kjöbmand. 197.
Lübeck. 65. 149 ff. 156 f. 228 f. 232 ff. 238. 250. 262. 471. 483. 507 f. 511. 527. 535 ff. 650. 654. 663 f. 711. 766. 768. 770 f.
Lucie. 159.
Lucie Nilsdatter (Gyldenlöve). 683.
Luderlagen i Ranrike. 452.
Ludvig van den Dycke. 549.
Ludvig p. Herö. 596.
Ludvig, Konge af Navarra. 57.
Lund i Bergs Sogn p. Neset. 336.
Lund, By. 56. 68. 638.
Lund, Lunds Kapitel. 56.
Lundby i Vederstada Sogn i Sverige. 264.
Lunde i Thjödlings Sogn. 378.
Lundeby i Raade. 444.
Lundegaard i Fagabergs Sogn. 401.
Lundeidesthing Sogn p. Hjaltland. 438.
Lunder i Gran. 504.
Lüneburg. 645.
Lunge, Hr. Jep. 367. 370. 376.
Lunge, Hr. Nils. 765.
Lunge, Hr. Ove. 608. 722. 757. 765.
Lunge, Hr. Vincentius. 513. 524. 527. 529 ff. 535 ff. 560 f. 563 f. 566-74. 581 ff. 586. 606 ff. 617 ff. 624 ff. 631 ff. 636. 642. 649 ff. 654. 656 f. 663. 669 ff. 673. 675 f. 680. 682 f. 690. 694. 723-46. 777 ff.
Lungegaard ved Bergen. 642. 682 f.
Lunke i Öyer. 394.
Lutande Eilifssön. 425.
Lüttich. 65.
Lydeke Gudleikssön, Lagmand. 490.
Lydeke Mule, se Mule.
Lygnedal. 427. 577 f.
Lygra (Lyren). 91.
[898 Navne-Register] 
Lykke, Hr. Nils. 624 f. 640 f. 649. 651 f. 656 f. 669 ff. 675. 680. 690. 708 ff. 716-20. 723-745. 747. 765. 773.
Lyon. 9. 18.
Lyse Kloster. 6. 103 ff. 154.
Lysedal i Smaalenene. 442 f.
Lysestad i Berge Sogn i Solör. 282. 383.
Lystrup, Nils. 840. 842.
Lytzman Nielssön. 380.
Læmonsjö i Vaage. 405.
Lödöse, se Ljodhus, Nylödöse.
Löken i Askheims Sogn. 853.
Löken Sogn i Höland. 483.
Lövaas i Sande. 817.
Lövisnes i Ringebu. 400.
Magalid i Gudbrandsdalen. 400.
Magnhild Oddsdatter. 414 f. 429. 439 f. 447.
Magnus (Mogens) Arnessön. 684.
Magnus Assurssön, Prest. 296.
Magnus (Mogens) Benessön. 853 f.
Magnus, Biskop af Aabo. 366.
Magnus, Biskop af Hamar. 231. 243.
Magnus, (Mons) Bösseskytter. 593.
Magnus Bryntessön, se Lilljehök.
Magnus (Mogens) Ebbessön, se Galt.
Magnus (Eirikssön), Konge. 73 ff. 116. 132. 134 f. 137 ff. 143 ff. 149 ff. l54. 156. 161 ff. 171 ff. 180 f. 182 ff. 195 ff. 202 ff. 208 ff. 233.
Magnus (Erlingssön), Konge. 8.
Magnus Gislessön, Hr. 161. 182 ff. 196 ff. 203.
Magnus Gudmarssön, Hr. 166.
Magnus (Haakonssön), Konge. 13 ff. 307. 310 f. 396.
Magnus (Mons) Hanssön. 406.
Magnus Jonssön, 492.
Magnus Jonssön, Kannik. 652.
Magnus Jonssön, Munk. 205.
Magnus Jonssön, Prest. 599 f.
Magnus Knutssön, Hr. 166.
Magnus (Mogens) Lauritssön, Biskop af Hamar. 487. 515. 518. 520 f. 524. 527. 560 f. 619. 646. 673. 696. 703. 767.
Magnus Niklissön. 408.
Magnus Olafssön. 418.
Magnus (Mons) Ormssön. 785. 793.
Magnus Porse. 258.
Magnus Ranessön. 478.
Magnus Thrugilssön (Hardingmand) Væbner. 767.
St. Magnus´s Kirke paa Orknö. 14. 308.
Makesson, James. 584 f.
Makur i Finmarken. 643.
Malideberget i Hof i Solör. 355.
Malmö. 513. 522.
Malvil, John. 585.
Man, Ö. 5. 13 ff. 306. 310 f.
Mandalen. 435.
Manfred, Kardinal. 4.
Manvik i Bergs Sogn p. Neset. 336.
Marcellus, Biskop af Skaalholt. 368. 371. 376.
Mareim i Thelemarken. 504 f.
Margarete Aslakdatter. 5.
Margarete Dieriex. 548.
Margarete Eilifsdatter, Frue. 358.
Margarete Eiriksdatter (d. falske M.) 87 f.
Margarete, (Merete) Erngisl Sunessöns Hustru. 220. 256. 265.
Margarete (Maritte) Haavardsdatter. 397.
Margarete (Margit) Ivarsdatter. 399.
Margarete Johansdatter, Frue. 800.
Margarete (Marit) Jonsdatter. 640.
Margarete Nilsdatter, Hr. Vincents Lunges Frue. 536 f. 640. 683.
Margarete, Olaf Eindridssöns Enke. 627.
Margarete Ormsdatter. 404.
Margarete af Savoyen, Regentinde i Nederlandene. 533. 538-41. 552 f. 557-60. 648 f.
Margarete, Saxe Thorkelssöns Hustru. 383.
Margarete (Maritte) Sivordsdatter. 504 f.
Margarete (Merete) Sunesdatter. 221. 265.
Margarete (Margit) Thoraldesdatter. 221.
Margarete (Maritte) Ulfsdatter. 419.
Margarete (Valdemarsdatter), Dronning. 258.
Mariekirken i Bergen. 6.
Mariekirken i Oslo. 404. 461. 525 ff. 622. 775.
Maritte, se Margarete.
Markeng p. Ringsaker. 266. 853.
Markmanderud (Martnerud) p. Eker. 831. 835.
Markus, Kannik. 202.
Markus, Koters. 483.
[899 Navne-Register] 
Markvard Buk. 325.
Marstrand. 228. 368. 381. 464 f. 487. 517. 535.
Martin IV, Pave. 20. 22 f. (jfr. Morten).
St. Martins Alter i Oslo Domkirke. 475.
Masinus de Ingulo, Johanniter-Præceptor i Parma. 68.
Matmalrud, se Markmanderud.
Matrauden, Gaard i Tunsberg. 249.
Matthias (Matthis, Mats), Alfssön. 781.
Matthias, Biskop af Hole. 368. 371.
Matthias Broder, Kapellan. 643 f.
Matthias Hverv (Hvorf), Provst. 527. 575. 622. 626. 673 ff. 696.
Matthias Jakobssön, se Römer.
Matthias Jonssön. 380.
Matthias Nilssön. 477. 490.
Matthias Olssön. 459. 464. 466.
Matthias (Mats), Prest. 501 f.
Matthias Salvessön. 480.
Matthias (Mats) Styrssön. 840.
Matthæus Johannis, de Reate. 66.
Matthæus Johannis, Kardinal. 21. 23.
Mattre i Skonevik. 71.
Maurekasle i Sande. 318.
Maurethorp, Gaard. 73.
Maurits Jenssön. 449.
Mawid (Mæfeid) p. Hjaltland. 437.
Mecheln. 516. 533. 538 ff. 556. 559. 647 f.
Mecklenburg. 240. 472. 553 ff. 645. 766.
Medalboder i Hogsby Sogn i Sverige. 255.
Medalheim i Flugubergs Sogn i Land. 490 f.
Medalheim, östre, i Vardal. 201.
Medelby i Haaböl. 840.
Meissen, Hertugen af. 667.
Melanchton, Philip. 556.
Melchior de Germania. 549 f. 555-59. 638. 648 f.
Mesterhusene i Bergen. 71.
Mette (Ivarsdatter Dyre). 467.
Michael (Michel) Blik. 560 f.
Michael Enerssön. 793. 799.
Michael, Lille. 812.
Michael Smidt. 497.
Midbö, Gaard. 73.
Middelburg i Zeeland. 239. 250.
Midfjorden i Senjen. 438.
Midtström i Skogebygd i Frogner Prestegjeld. 811.
Mildesfjerdingen i Haugs Sogn p. Eker. 247.
Mildesviken i Haugs Sogn p. Eker. 331. 785. 793. 832.
Mildrid Hallvardsdatter. 327.
Minge i Tune Sogn. 774.
Minoriter. 40. 51. 53. 161. 325. 643.
Mipper, Anders. 644.
Mjeltenattinden i Eggedal. 520.
Mjunubæk, Gaard. 73.
Mjunurud. 73.
Mjölnedalen p. Eker. 331.
Mjölnedalsbro p. Eker. 512.
Mo i Hardanger. 4 f.
Mo Kirke og Sogn p. Lom. 260. 279. 316. 327.
Modum. 356.
Moen i Brunkebergs Sogn. 477. 489.
Mogens, se Magnus.
Mogenstrup i Skaane. 630.
Molands Gods. 560 f. 682.
Moland, Sogn i Nedenes. 393. 412.
Moland Sogn i Thelemarken. 425. 446.
Molteke, Johan, Ridder. 349.
Mons, se Magnus.
Morgedal. 494.
Mork i Lom. 279.
Morten Anderssön, Prest. 844.
Morten Flint. 592.
Morten Lassessön. 480.
Morten Prang, se Prang.
Morten Thorkelssön. 463.
Moses. 145.
Moses, Erkebiskop af Novgorod. 101.
Mossedal. 289. 407. 434.
Mugerud p. Eker. 849.
Mule, Bertel, Borgermester i Oslo. 357.
Mule, Hans, Biskop i Oslo. 514 f. 518. 525 ff.
Mule, Lydeke. 501. 560 f.
Munan Baardssön, Hr. 75.
Munan Gautssön. 5.
Munan Gunnsteinssön. 287.
Münden. 552.
[900 Navne-Register] 
Munk, Christiern. 853.
Munk, Iver, Biskop af Ribe. 638. 674. 721. 757. 759. 765.
Munk, Oluf. 765.
Munkelivs Kloster. 4 f. 425.
Münster. 647.
Mus, Anders, Biskop af Oslo. 487. 538. 542. 560 f. 696.
Mus, Nils. 596.
Musedal i Gudbrandsdalen. 361. 394. 399.
Musehage p. Eker. 805.
Muserud i Röken. 277.
Mydal (Medalen) i Hoflands Sogn i Eggedal. 519 f.
Myklebolstad i Skaale Sogn. 71.
Mykleby p. Öland. 220.
Myrehvarv i Röken. 263. 277.
Myrgefjord p. Agder. 226.
Mölstada Sogn i Sverige. 255.
Mönnichen, Sixtus van. 741.
Mörch, A., Sogneprest. 286. 395. 470.
Nakim i Rakkestad. 678.
Namdal. 380. 691 ff. 704.
Nannestad. 238 f. 475.
Napstad (Knapstad) i Haaböl. 289.
Narva. 654.
Narve, Biskop i Bergen. 20 ff. 23. 103.
Narve Hallvardssön. 82.
Narve Ingevaldssön, Hr. 243. 252.
Narve Jakobssön. 307 ff.
Narve Matthissön. 304.
Narve Thordssön. 360.
Nautengene i Saaner Sogn i Vestby. 339 f.
Nautskjær i Halshaugs Sogn. 435.
Nederlandene. 533. 538 ff. 546. 556-60. 636. 645. 647 f. 710.
Nekkesrud (Nikelsrud) p. Eker. 824.
Nerdrin i Faller Sogn p. Fet. 270.
Nerid p. Asmyr. 249.
Nerid Bergulfssön. 303.
Nerid Gunnleikssön. 247 f.
Nerid Oddssön. 292.
Nerid Peterssön. 411.
Nerid Thoressön. 423.
Nerike. 335.
Neristhorp i Rakkestad. 470.
Nes i Aremark. 454.
Nes i Asker. 834.
Nes p. Hedemarken. 159. 201. 333.
Nes Prestegjeld (Byneset). 739.
Nes p. Raumarike. 301.
Nes i Sandshverv. 811.
Nes i Sigdal. 257.
Nes, söndre, i Skipthveit. 391.
Nesby i Sverige. 265.
Neset (Brynlaneset) p. Vestfold. 335 f.
Neset (Lindesnes). 503.
Nesgaardene p. Lom. 292 f.
Nesi i Grandshered. 328.
Neskett, Andrews, Kjöbmand. 589. 630.
Neskonung Ulfssön. 342.
Nesland i Vinje. 854.
Nesodden. 226.
Nesthing p. Hjaltland. 438.
Neue Stargard. 232 ff. 238. 250.
Newcastle. 601 ff. 615. 628. 655. 672.
Nidarholms Kloster. 70. 176.
Nidaros By. 2. 48. 70. 89. 93 f. 96. 176. 215. 368. 422. 474. 632. 672.
Nidaros Domkirke. 9. 494 f. 669 f. 685.
Nidaros Erkebispedömme. 5. 14. 20 ff. 422. 685. 749.
Nidaros Erkebispegaard. 380. 711.
Nidaros Kapitel. 20 f. 23 ff. 31. 46 ff. 50. 371. 685-89. 693 f. 697 f. 748.
Nidaros Klostre. 669.
Nidaros Raadmænd. 699. 737. 773.
Nidaros (jfr. Throndhjem).
Nikolaus (Nikolas, Niklis) Aakessön, Hr. 161. 182 ff. 196 ff. 203.
Nikolaus Arnbjörnssön, Hr. 161. 172. 182 ff. 196 ff. 203.
Nikolaus (Niklis) Besche, Kannik. 354.
Nikolaus, Biskop af Skara. 221 ff.
Nikolaus (Brekspeare), Biskop af Albano. 1 f. 4. 7.
Nikolaus Dannessön, Hr. 166.
Nikolaus, Erkedegn. 225.
Nikolaus Erlingssön. 159.
Nikolaus (Niklis) Gregorssön. 408.
Nikolaus (Niklis) Hallsteinssön. 414 f.
Nikolaus Hermanssön, Kannik. 168.
Nikolaus Ingevaldssön, Hr. 161. 182 ff. 196 ff. 203.
Nikolaus Jakobssön, Prædikebroder. 216.
Nikolaus (Nisse) Jenssön Svarteskaaning. 258.
Nikolaus (Niklis) Jonssön. 221.
Nikolaus Kane, Hr. 349.
Nikolaus (Ketilssön), [901 Navne-Register]  Erkebiskop af Upsala. 45.
Nikolaus Kumpre. 71.
Nikolaus Magnussön, Væbner. 161. 182 ff. 196 ff. 203.
Nikolaus (Niklis) Magnussön. 408.
Nikolaus Markussön, Biskop af Linköping. 161. 172. 182 ff. 195 ff. 203. 255.
Nikolaus, Minoriter-Gardian. 168.
Nikolaus IV, Pave. 27.
Nikolaus V, Pave. 362 ff.
Nikolaus Peterssön, Notar. 205. 208. 214. 216. 219.
Nikolaus, Provst. 204.
Nikolaus, Prædikebroder. 219.
Nikolaus i Reflaste, Væbner. 166.
Nikolaus p. Sudereng. 278.
Nikolaus Thjostolfssön. 364.
Nikolaus Thorgilssön, Hr. 175.
Nikolaus (Niklis) Thorkelssön. 400.
Nikolaus Thorleifssön. 289 f.
Nikolaus Throndssön. 227.
Nikolaus Thuressön, Hr. 161 f. 171 f. 182 ff. 196 ff. 203.
St. Nikolai Gilde p. Eystusyn i Hardanger. 424.
St. Nikolai Kirke i Bergen. 77.
Nils, Abbed i St. Olafs Kloster i Tunsberg. 481.
Nils Amundssön. 446.
Nils Anderssön, Lagmand. 829.
Nils Anundssön. 827.
Nils Arnessön, Raadmand i Nidaros. 699. 737.
Nils Asbjörnssön. 512 f.
Nils Aslessön, Lagmand. 325.
Nils, Baadsmand. 591.
Nils Bertelssön. 595.
Nils, Biskop af Linköping. 366.
Nils Björnssön, Foged. 517 f.
Nils, Brevdrager. 675.
Nils Dagssön. 489.
Nils Engelbrektssön, Raadmand i Nidaros. 737.
Nils Erikssön, se Gyldenstjerne.
Nils Erlendssön. 698 f. 705 f.
Nils Eyvindssön, Prest. 832. 836 f.
Nils Fynbo. 660.
Nils p. Gren. 858.
Nils Haakonssön, Prest. 449.
Nils Haavardssön. 850.
Nils Halldorssön. 805. 829 f.
Nils Haraldssön. 504.
Nils Henrikssön, Hr. 436. 513. 532.
Nils Henrikssön, Provst. 826.
Nils Hvidt. 844. 850 f.
Nils Jenssön. 855.
Nils Jenssön (Oxenstjerna), svensk Rigsraad. 366.
Nils Jepssön. 598. 663.
Nils Jonssön. 380.
Nils Jörgenssön. 593.
Nils Ketilssön. 843.
Nils Klaussön, Lagmand. 652. 711.
Nils Knutssön, Lagmand. 628.
Nils Lafrenssön, Raadmand i Nidaros. 699. 737.
Nils, Lagmand p. Hedemarken. 403.
Nils Lodinssön. 837.
Nils Mus. 596.
Nils Olssön. 517.
Nils Peterssön, Kantsler. 508.
Nils Peterssön, Prest. 472.
Nils Peterssön. 836 f. 857.
Nils, Prest p. Kraakstad. 850 f.
Nils Salmundssön. 488.
Nils Sjælandsfar, Foged. 577.
Nils Skaaning. 482 f.
Nils p. Skofteland. 855.
Nils Stub, Raadmand. 825. 833. 853.
Nils Svenssön. 817. 840.
Nils Thorleifssön. 805. 834. 845.
Nils Thormodssön, se Skak.
Nils Uthyrmssön. 427.
Nissedal. 292.
Njardarhof i Lauten. 275.
Njos (Njös) i Sogn. 28.
Nomelands Sogn i Setersdal. 411.
Nonneseter Kloster i Bergen. 103. 746.
Nonneseter i Oslo. 422 f.
Norby, Hr. Severin. 528 f. 563 f.
Nordenfjelds i Norge. 503 f. 532. 536. 538. 583. 587. 680 f. 702. 712 ff. 718 f. 723 ff. 730. 740. 742. 745. 756.
Nordfjord. 113.
Nordhered i Lom. 328.
Nordkveld i Kvelds Sogn. 783.
Nordland. 728.
Nordmöre. 698 f.
Nordnes ved Bergen. 88.
Nordthorp i Hegge Sogn i Valdres. 303. 846.
Nore Sogn i Numedal. 360. 519 f.
Nottolf Gunnarssön. 225 f.
Novgorod. 101.
Numedal. 359 f. 519 f. 783.
Numedal Skibrede. 503. 783. 786.
Nus, Hjaltland. 438.
Nutaseter p. Hjaltland. 437.
Nyborg. 673. 675 f. 751. 755.
Nybro i Vaage. 405.
Nyböle i Thorsnes. 825.
[902 Navne-Register] 
Nydala Kloster i Smaaland. 256.
Nyhus i Ringsaker. 792.
Nykirke Sogn i Borre. 849.
Nyköping. 262.
Nylödöse. 461 ff. 700 f. (se Ljodhus).
Nyvardberg. 476.
Nördstebö i Gjerpen. 477.
Nördstölvatten i Aamotsdal. 478.
Nöterö. 420.
Nöttelstad i Ottestads Sogn i Stange. 422.
O, Gaard p. Herdla. 4 f.
O, Gaard i Vang p. Hedemarken. 159.
Occo, Poppius, Kjöbmand. 576.
Odd Arnbjörnssön. 414.
Odd Einarssön. 414. 439 f.
Odd p. Hisingerby. 72.
Odd Thorsteinssön. 272.
Odde Sogn i Hardanger. 295.
Oddevald. 701.
Oddgeir Thorsteinssön, Kannik. 211.
Odensager i Baahuslen. 463.
Odense. 564. 764 f.
Odo, Kardinal. 4.
Odvristanes p. Hjaltland. 438.
Ofnerud i Röken. 277.
Ogmund, se Agmund.
Ogne i Varhaug. 494.
Okerfjord (Aakrefjord ?). 437.
Olaf Aasulfssön. 846.
Olaf, Abbed i Halsnö. 368.
Olaf p. Albjörk. 257.
Olaf Alfssön. 114.
Olaf Algautssön. 792.
Olaf Amundssön. 799. 834.
Olaf Anderssön. 452.
Olaf Anundssön. 247. 500. 781.
Olaf Arnessön. 276. 355.
Olaf Arnfinnssön. 227.
Olaf Arnvidssön. 298. 415.
Olaf Asbjörnssön. 492 f.
Olaf Benktssön. 814.
Olaf Bergthorssön. 314. 392.
Olaf Bjarnessön. 267.
Olaf Björnssön. 578. 847.
Olaf Björnssön, Kannik. 356 f.
Olaf Buk. 331 f.
Olaf Dukesvend. 593.
Olaf Dyressön. 342 f. 407. 781.
Olaf Eilifssön. 836.
Olaf Eindridssön. 627.
Olaf Eirikssön. 449.
Olaf Eirikssön, Kjögemester. 651.
Olaf Eirikssön, Raadmand. 298.
Olaf Engelbrektssön, Erkebiskop af Nidaros. 494 f. 519 ff. 523. 527. 529. 534. 560 f. 563 f. 566-77. 579 ff. 585-96. 601-4. 606 ff. 615-19. 624 ff. 628-38. 640-45. 648-52. 654 ff. 662 ff. 667-77. 680 f. 684-700. 702-7. 710 f. 714 ff. 721. 723-55. 757 ff. 766-73. 777-80.
Olaf, Erkebiskop af Nidaros. 176. 215.
Olaf Erlingssön. 272. 276.
Olaf Eyvindssön. 512.
Olaf Gestssön, Prest. 426.
Olaf Glöderssön. 412.
Olaf Gudbrandssön. 333.
Olaf Gudthormssön. 129. 356.
Olaf Gunnarssön. 219.
Olaf Haakonssön, Hr. 368.
Olaf Haakonssön, Kannik. 390.
Olaf (Haakonssön), Konge. 261 f.
Olaf Halldorssön. 512 f. 799.
Olaf Hallessön. 850.
Olaf Hallvardssön, Hr. 279.
Olaf Herjulfssön. 424.
Olaf p. Hofvin. 410.
Olaf Isakssön, Foged p. Vardöhus. 531 f. 581 ff. 656 f.
Olaf Ivarssön, 157.
Olaf Jakobssön, Raadmand. 575.
Olaf Jenssön. 481. 854.
Olaf Jenssön, Prest. 448.
Olaf (Jokelssön), Sira. 359.
Olaf Jonssön. 284. 494. 821.
Olaf Jonssön, Raadmand. 354.
Olaf Kare. 255.
Olaf Ketilssön. 383.
Olaf p. Knapstad. 842.
Olaf Kolbjörnssön. 413.
Olaf Lafranssön. 432.
Olaf Lang. 571 ff. 592 f.
Olaf p. Laufnes. 257.
Olaf Lodinssön. 836 f.
Olaf Magnussön. 705. 730. 740. 745.
Olaf Matssön. 855.
Olaf, Mester. 382.
Olaf Monssön. 576. 593.
Olaf (Nilssön), Biskop af Bergen. 349. 394. 403.
Olaf Nilssön. 490. 853.
Olaf Nilssön, Hr. 368. 372. 376. 380. 382.
Olaf p. Nyhus. 792.
Olaf Oddssön. 267 f.
Olaf Ottessön, se Römer.
Olaf Paalssön. 488.
Olaf Peterssön. 484. 493.
Olaf Peterssön, Byskriver. 780.
Olaf Ragnvaldssön, Biskop af Hole. 424.
Olaf Reidarssön. 495.
Olaf Roalds [903 Navne-Register]  sön. 785.
Olaf fra Romsdal. 593.
Olaf Saulessön. 327.
Olaf Sigurdssön. 677. 834.
Olaf Simonssön, Kannik. 211.
Olaf Skarde. 520.
Olaf, Skriver. 594.
Olaf p. Stad. 533.
Olaf Steinssön. 520.
Olaf Stud, Prest. 783.
Olaf p. Svenhaug. 792.
Olaf Svort, Foged. 774.
Olaf Sæmingssön. 533
Olaf Söfrenssön. 303.
Olaf Thjostolfssön. 292.
Olaf Thorbjörnssön. 678.
Olaf Thordssön, Prest. 71.
Olaf Thoressön. 114. 380. 592. 846.
Olaf Thorgeirssön. 318. 328.
Olaf Thorgilssön. 393.
Olaf Thorgrimssön. 113.
Olaf Thorkelssön. 322 f. 480.
Olaf Thorkelssön, Biskop af Bergen. 527. 571 ff. 635. 652 f. 669 ff. 673 ff.
Olaf Thorleifssön. 477. 493 f.
Olaf Thormodssön. 493 f.
Olaf Thorsteinssön. 380. 473.
Olaf Throndssön. 387.
Olaf Throndssön, Mag. 371 f.
Olaf Thrulssön. 406.
Olaf Tömmermand. 703.
Olaf p. Venju. 792.
Olaf Vilhelmssön. 643.
St. Olaf. 71 f.
St. Olafs Altar i Prædikebrödrenes Kirke i Brügge. 71 f.
St. Olafs Kirke i Eidsberg. 299 f.
St. Olafs Kloster i Tunsberg. 481.
St. Olafs Lov. 74. 381. 511.
Olbjörn Hog. 432.
Olbjörn Sigurdssön. 219. 249.
Ole (Aale ?) Alfssön. 245.
Ole Helgessön. 145.
Oleif Audunssön. 388.
Oleif Geirmundssön. 160.
Olivers, Jakob. 661.
Olmod Omundssön. 408.
Olof Olafsdatter. 419.
Olof Paalsdatter. 398.
Oma i Strandebarm. 90.
Ondher (!) Thrulssön. 452.
Onsö. 279 f.
Oplandene. 325. 347. 458. 646.
Oppegaardsbygden. 620. 627 f.
Opsund i Lider. 817.
Ordal i Thelemarken. 484.
Orkedals Fylke. 380. 739.
Orknöerne. 2. 5. 14. 308. 310 f. 675. 747.
Orm Audunssön. 646.
Orm Baardssön. 159.
Orm Eysteinssön, Drotsete. 161 f. 182 ff. 196 ff. 203.
Orm p. Fit. 71.
Orm Gardssön. 411.
Orm Geirmundssön. 418.
Orm p. Gritabake. 112.
Orm Gunnarssön. 155. 493 f.
Orm Haavardssön. 249.
Orm Hallvardssön. 600.
Orm Hunessön. 328.
Orm Jonssön. 452.
Orm Kolbeinssön. 26l.
Orm Lafranssön. 429.
Orm Nikolassön. 219.
Orm Oddssön. 776.
Orm Skarv. 245.
Orm Tharaldssön. 317. 320.
Orm Thoressön. 854.
Orm Thorsteinssön. 443.
Orremo i Degernes Sogn. 419.
Os, Fjerding i Sande Skibrede. 817.
Os i Söndhordeland. 103.
Osenbrügge, Hermann v. 238. 250.
Osholmene i Halshaugs Sogn. 435.
Oslo Bispedömme. 2. 5. 311 ff. 331. 515. 518. 768. 774.
Oslo Borgermestere. 357. 388. 815. 822. 853.
Oslo By. 69. 73. 116. 179 ff. 204. 217. 226. 228. 245. 252. 262. 283 f. 302. 313. 335. 338 f. 343. 349. 368. 384-88. 390. 404. 420. 441 f. 448. 464. 475. 483. 485. 487. 501 f. 509. 525 ff. 575 f. 591. 604-9. 620. 624. 626 f. 630. 640. 643 f. 679 ff. 689-97. 702. 705 ff. 710. 713 f. 739. 777 ff. 786. 812. 815. 825. 840. 853. 858.
Oslo Byfoged. 388. 576. 815.
Oslo Byskriver. 780.
Oslo Domkirke. 245 f. 841.
Oslo Fjord. 680. 708.
Oslo Gaarde. 252.
Oslo Kannikegaard. 335.
Oslo Kapitel. 312 f. 386. 431 f. 501. 622. 826.
Oslo Lagmænd. 270. 298. 354. 432. 479. 628. 822. 840.
Oslo Nonnekloster. 355.
Oslo Officialer. 284. 302. 312 f. 338 ff. 432. 501.
Oslo Raad. 502.
Oslo Raadhus. 270.
Oslo Raadmænd. 298. 331. 354. 357. 479. 780. 825.
Otangaard i Bagn i Valdres. 268.
[904 Navne-Register] 
Ottar Eilifssön. 380.
Otte Holgerssön, se Rosenkrantz.
Otte Matssön, se Römer.
Otte Nielssön, dansk Rigsraad, se Rosenkrantz.
Otte Stigssön. 711.
Ottedals-Ekre i Lom. 115.
Ottestads Sogn i Stange p. Hedemarken. 422.
Oulstad i Hof i Solör. 355.
Owisgerde p. Hjaltland. 437.
Oxe, Hr. Johan. 514. 608. 722. 753. (Oxenstjerna), Hr. Niels Jenssön. 366.
Oxholm i Thjödlings Sogn. 377 f.
Paal p. Alme. 416.
Paal p. Andvord. 158.
Paal Baardssön, Erkebiskop af Nidaros. 124. 127. 133 f. 137. 139 f. 156.
Paal Benediktssön. 377 f.
Paal Benktssön. 342.
Paal, Biskop af Bergen. 4. 6.
Paal Björnssön. 490.
Paal p. Dale. 115.
Paal Eirikssön. 808.
Paal Eirikssön, Hr. 75. 118. 130 f. 142 f. 152.
Paal Eirikssön, Prest. 362.
Paal Gudthormssön. 221.
Paal Hallvardssön. 313 f.
Paal Jonssön. 321.
Paal Jonssön, Lensmand. 410.
Paal Kempe, Kantsler. 690 f.
Paal Klove. 361.
Paal Laurentssön, Kannik. 204.
Paal Mag. 100.
Paal Thorbjörnssön. 404.
Paal Thoressön. 329.
Paal . . . derssön, Væbner. 388.
Pacificus de Planomeleti. 55.
Palermo, Biskop af. 541. 556. 558. 649.
Palæstina. 18 ff. 32 ff. 51. 52 f. 57. 61 f.
Papö p. Hjaltland. 437.
Patrik af Dunbar. 16.
Pawemund, Johannes. 239.
Pegutus de Spoleto. 66.
Per, se Peter.
Pernau. 238. 250.
Perozzo Corsini, Kjöbmand. 197.
Perth. 13.
Pertzeval, Johan. 234.
Perugia. 20. 22.
Peter Abo, pavelig Pönitentiar. 127.
Peter Anderssön, Lagmand. 794. 800-5. 807. 811. 819. 829. 840.
Peter Andressön. 278. 358.
Peter Andressön (Plytt), Hr. 75.
Peter Anundssön. 344.
Peter Arnessön. 492.
Peter Asgeirssön. 410.
Peter Aslakssön. 336.
Peter Audunssön. 783.
Peter, Biskop af Bergen. 17.
Peter, Biskop af Færöerne. 45.
Peter Björnssön. 264.
Peter de Bocino, Johanniter. 65. 67.
Peter Bonde, se B.
Peter de Bovico, Johanniter. 65. 67.
Peter p. Brekke. 786.
Peter Brynjulfssön. 818.
Peter de Buclano, Notar. 55.
Peter Busk. 784.
Peter Einarssön. 160.
Peter (Eirikssön), Provst. 231 ff. 237.
Peter Erikssön, Hr. se Gyldenstjerne.
Peter p. Eker. 257.
Peter Erkebiskop af Lund. 166. 168 f. 187 ff. 196.
Peter Erlendssön. 303.
Peter Eyjulfssön. 836 f.
Peter Friis. 837.
Peter Fynbo, Borgermester. 815.
Peter Grim. 573.
Peter Gudleikssön. 404.
Peter Gunnarssön. 419.
Peter Haakonssön, Kannik. 45 ff.
Peter Haavardssön. 304.
Peter Hallvardssön. 850.
Peter Hanssön, se Litle.
Peter Hemingssön. 773.
Peter Herlaugssön, Lagmand. 822. 825.
Peter Hollænder. 647 f. 660.
Peter Jakobssön. 396.
Peter Jonssön. 265. 380. 817.
Peter Jonssön, Erkeprest. 390.
Peter Jonssön, Kannik. 354.
Peter p. Kaarstad. 646.
Peter, Kantsler, svensk. 534.
Peter Kawbrath, Kjöbmand. 630.
Peter (Kock), Skriver. 497. 505.
Peter Koppare. 255.
Peter Kyrning, Foged. 485 ff.
Peter Lang. 255.
Peter Larenssön, Prest. 418.
Peter de Linariis. 127.
Peter Lindormssön, Væbner. 161. 182 ff. 196 ff. 203.
Peter Neridssön. 364.
Peter Nilssön. 814. 825.
Peter Nilssön, Hr. 349. 368. 376. 382.
Peter Olafssön. 73. 494. 594.
Peter Paalssön. 71.
Peter, Prest. 851.
Peter, Prior. 422.
Peter Prip. 576.
Peter Riber. 294.
Peter Rytzer, Myntmester. [905 Navne-Register]  700.
Peter p. Sandvin. 71.
Peter Sigurdssön. 397.
Peter Sjælandsfar. 593.
Peter Skogordt. 563.
Peter, Skriver. 806.
Peter, Skrædder. 589.
Peter, Slotsskriver. 581 f.
Peter, Stenhugger. 576. 699.
Peter Stillaugssön. 299.
Peter Stub. 647.
Peter Svenske. 582.
Peter Thordssön. 322. 855.
Peter (Thorgilssön), Erkebiskop af Upsala. 161. 169. 172. 182 ff. 195 ff. 203.
Peter Thoroddssön. 160.
Peter de Trunchun, Abbed. 551.
Peter Unger, Notar. 370 ff. 395 f.
Peter Verdzke (!). 256.
Peter, pavelig Vicekantsler. 22 f.
Peter Österdal, Skriver. 594.
Peter Öyerssön, Provst. 812. 820. 846.
St. Peters Kirke i Borgund. 45.
Peter van Hölle, Skib. 555 ff. 561 f. 588.
Peter van Hölle, David Falkoners Skib. 569.
Phersson (Persson), Andrew. 586 ff. 629.
Philip (IV), Konge af Frankrige. 34. 57.
Philippa, Grev Hans af Ebersteins Datter. 326.
Pinsle p. Eker. 849.
Pinsle i Sandehered. 278.
Pleskow, Jakob, Borgermester i Lübeck. 234. 250.
Plotze, Borchard. 238.
Podbusk, Hr. Klaus. 722.
Podbusk, Hr. Predbjörn. 722.
Poitiers. 32. 40 ff.
Polen. 605.
Pommern. 472. 645.
Poppius Occo, Kjöbmand. 576.
Portingailbarken, Skib. 661.
Portugal. 607.
Prange, Morten, Kjöbmand. 642. 668.
Prente, Bertel. 655. 668. 672.
Prestebolsfossen i Hof i Rördal. 448. 542.
Prestholmen i Halshaugs Sogn. 435.
Prestuland p. Hjaltland. 437.
Preussen. 228. 232 ff. 238. 654.
Pros Lauritssön, Lagmand. 852 f.
Prædikebrödrene. 13. 40. 51. 53. 71 f. 171. 214. 216. 219. 422. (se Sortebrödre).
Præmonstratenser-Ordenen. 58.
Pukestad i Sande. 358.
Pung i Garder Sogn i Vestby. 342.
Quhyte, William, Notar. 585.
Raabygge (Robygge) Skibrede, se Röfbygge.
Raabyggelaget. 393. 412.
Raade Sogn. 252. 444 f. 784. 787.
Raanaas p. Fet. 270.
Raastad i Vaage. 294.
Raden i Sandehered. 325.
Ragna, Gudmund Kass´s Hustru. 238.
Ragndid Sveinsdatter. 432.
Ragnhild p. Drömerud. 850 f.
Ragnhild Ivarsdatter. 327 f.
Ragnhild Jonsdatter. 246. 260. 270.
Ragnhild Kaaresdatter. 798.
Ragnhild Skeldulfsdatter. 411.
Ragnhild Thoresdatter. 453.
Ragnhild Thorgeirsdatter. 408.
Ragnhild Thorleifsdatter. 260.
Ragnvald (Reginald), Biskop af Palencia. 182.
Ragnvald Kanta. 255.
Ragnvald (Ragvald) Niklessön, Lagmand. 347 f. 355. 361.
Ragnvald Stefanssön, Prest. 204.
Ragnvald Sveinssön. 432.
Rakkestad Sogn. 311 f. 322. 427-32. 453 f. 469. 677 f.
Ramnes Sogn. 258. 391. 818. 821.
Ramstad i Sigdal. 257.
Ranarud i Faaberg. 329.
Randers. 630.
Randers Elv. 768.
Raneluten p. Saatathveit i Elftelöite. 285.
Rantzow, Hr. Johan. 617. 645. 722. 746.
Ranveig (Ronnog, Rönnaug) Amundsdatter. 278.
Ranveig Erlingsdatter. 266 f.
Ranveig Gunnarsdatter. 281. 377 f.
Ranveig Jonsdatter. 354. 365 f.
Rasmus Markvardssön, Foged. 850 f.
Rasmus [906 Navne-Register]  Pitker. 592.
Rasmus, Skriver, Provst. 840.
Rasmus Thorgeirssön. 849.
Rasogabjerg i Sverige. 265.
Raud Rolfssön. 229.
Raumarike. 301. 437.
Ravestein, Hr. de. 551.
Raymund Blankueti de Baizanis, Notar. 55.
Raymund, Kardinal. 471.
Raymund de Lamena. 119. 127 f. 131. 141. 145. 148.
Raymund de Monte Boerii, pavelig General-Auditor. 54 f.
Re Kirke. 44.
Redal i Ringsaker. 266.
Redestad i Röken. 479.
Reff, Hans, Biskop af Oslo. 624 f. 626. 633. 642 f. 673 ff. 696. 701. 721 f. 739. 745. 748 ff. 768 ff. 772. 774. 777-80.
Refhaug i Sande. 639. 799. 834.
Refseng p. Eker. 805.
Reginald, se Ragnvald.
Reidar. 249.
Reidar Asbjörnssön. 492 f.
Reidar Eindridssön, Prest. 356 f.
Reidar Haakonssön. 445.
Reidar Helgessön. 391.
Reidar Olafssön. 565. 784. 798. 801-4. 806. 808. 810. 813. 816. 824. 829. 832. 839. 845 f.
Reidar Steinarssön. 793.
Reidar Sveinssön. 773.
Reidevall i Gausdal. 647.
Reidulf Eyvindssön. 445. 450.
Reidulf Halldorssön. 512 f. 805.
Reidulf Jonssön. 270.
Reidulf Peterssön. 380.
Reidun (Redan) Thorgeirsdatter. 428-32. 454.
Reinbeck i Holsten. 617.
Reinholt v. Hederstorf. 708 ff. 716-20.
Reinholt Jenssön. 782.
Reins Kloster. 747.
Rendalen. 534.
Reppen i Tune Sogn. 774.
Reppeskaal i Heidreims Sogn. 480.
Restad (Reidestad) i Gausdal. 115.
Reval. 238. 250.
Richard Jonssön. 589.
Richard Ljotulfssön. 332.
Riga. 238. 250.
Rind Bygd i Ringsaker. 473. 504.
Rinddal i Öyer. 221.
Ringebu Sogn. 400. 447. 449. 792.
Ringehus i Vinje. 854.
Ringerike. 388. 393. 433. 478. 565.
Ringin i Berum. 245 f.
Ringsaker. 266 f. 275. 326. 408. 410. 417. 458. 473. 504. 792. 853 f.
Ringvid, Erkedegn. 175.
Ris i Oslohered. 359.
Risöen i Tunheim p. Vestfold. 336.
Rive i Aremark. 428. 431 f.
Rjupebækken i Faaberg. 329.
Roald Glöderssön. 317.
Roald Helgessön. 443.
Roald, Prest p. Askevold. 596.
Roald Tholfssön. 423.
Roald Thorleifssön. 329.
Roaldstad p. Fron. 320 f. 338.
Roar. 337.
Roar Björnssön. 297. 360.
Roar p. Hoffar. 858.
Roar Peterssön. 357.
Roar Thorgrimssön. 776.
Robert Carns, Kjöbmand. 630.
Robert Clerk. 585.
Robert, (I) Konge af Skotland. 307.
Robert de Meyners. 15. 17.
Robert Thorleifssön. 293.
Robyggelaget, se Raabyggelaget.
Rode, Dietrich Jakobsson. 234 f.
Rode, Wilhelm. 234.
Roden i Hedreim. 783.
Roger, Biscop, Notar. 225.
Roger Dischaunt, se D.
Roholt Sogn. 425.
Roker i Vestby. 851.
Rokstad i Löiten. 415.
Roland, Kardinal. 4.
Roland Gotskalkssön, Prest. 294. 313 f.
Roland i Undal. 855.
Rolandina Wiele. 548.
Rolf Audunssön. 248.
Rolf p. Enger. 257.
[907 Navne-Register] 
Rolf Gunnarssön. 442.
Rolf, lille, 575 f. 591.
Rolf Lodinssön. 289.
Rolf Olafssön. 638 f. 795.
Rolf Olufssön, Borgermester. 853.
Rolf Peterssön. 389.
Rolf Sigurdssön. 403.
Rolf Sæbjörnssön. 834.
Rolf Thoraldssön Kane. 331. 346.
Rolfsöen i Tune. 774.
Rollag Sogn. 519 f.
Rollaug Gudthormssön. 275.
Rolleifshus i Haukelid. 434.
Rom. 1. 25 ff. 363 f. 418. 459. 471. 516.
Romedal Sogn. 458. 852.
Romsdal. 314. 392. 437. 632. 657. 683 f.
Rone i Löiten Sogn. 416.
Ronulf, Sira. 133. (Rosenkrantz), Hr. Erik Ottessön. 630. (Rosenkrantz), Gotskalk Erikssön. 555-58. 635. 637. 648 f. 658. 660 f. (Rosenkrantz), Hr. Holger. 769. (Rosenkrantz), Hr. Oluf. 631. 722. 753. 759. (Rosenkrantz), Hr. Otte Holgerssön. 536 f. 624 f. 633. (Rosenkrantz), Hr. Otte Nilssön. 367. (Rosensværd), Sigurd Sjofarssön, Lagmd. 325. (Rosensværd), Sjofar Sigurdssön, Væbner. 420.
Roser, af tre, se T.
Roskilde. 506. 510. 769.
Rosso i Hæms Sogn i Lardal. 291.
Rostock. 156 f. 180 ff. 228. 232 ff. 238 ff. 250. 507 f.
Rud i Enebak. 260. 270.
Rud i Hofs Sogn p. Thoten. 796. 847.
Rud i Sandehered. 271.
Rud, Anne, Henrik Krummedikes Hustru. 630.
Rud, Jörgen. 465.
Rud, Knut. 631.
Rud, Otte. 466.
Rudsbækken i Sandshverv. 227.
Rudstad. 73.
Rudstad i Aal i Faaberg. 409.
Rudstad i Fenstad Sogn. 301.
Rudstad i Gjerdrums Sogn. 842.
Rudstad i Solör. 302.
Rugland i Hoflands Sogn i Eggedal. 519 f.
Russer. 99 ff. 583. 642 f.
Rustung, Kristoffer Throndssön. 568. 571 ff. 591 ff. 595 ff. 777 ff.
Rut Haavardssön. 157.
Rutsebro (Rustebro ?) i Vaage. 405.
Ryfylke. 401. 538.
Rygge Sogn i Smaalenene. 279 f.
Rygge Sogn i Aurland i Sogn. 449.
Rytze, Peter, Myntmester. 700.
Röd, Thord. 570 f. 711.
Röen Sogn i Vestre Slidre. 408.
Röfbygge Skibrede. 398. 806.
Röflile, Gaard. 73.
Röken. 263. 277. 479. 621. 843.
Röldals (Rörikdals) Sogn. 401.
Römer, Ingegerd Ottesdatter, Frue. 523. 536. 571 ff. 606 f. 618. 624 f. 651. 656. 683. 690. 725. 747. 779.
Römer, Matthis Jakobssön, Ridder. 321. 368. 376.
Römer, Olaf Ottessön. 481 ff.
Römer, Otte, Væbner. 243.
Römer, Hr. Otte Matssön. 436 f.
Rönehuggud (Rönehoved) i Skoger. 826. 848.
Rönnow, Hr. Corfitz. 370. 376.
Rönnow, Joachim, Biskop. 638. 675. 722. 753 f. 757 f. 765.
Röraa i Solums Sogn p. Vestfold. 344.
Rördal p. Vestfold. 398. 448. 542. 750. 810.
Rören p. Eker. 846.
Rörvik i Haug p. Eker. 248.
Röten i Vangen p. Voss. 415.
Rötheim p. Ladalm i Vaage. 330. 417. 492.
Röyne i Romedal. 852.
Röyse, Bygd p. Ringerike. 388.
Röyseland i Updals Sogn i Numedal. 229.
Saaners Sogn i Vestby. 338 ff. 492. 842.
Saatathveit i Sandshverv. 227. 285. 406.
St. Sabina i Rom. 25.
Sachsen. 667.
Salbergsmyren i Hof i Solör. 355.
Salomon, Biskop af Oslo. 128. 130.
Salomon Thormodssön.. 245. (jfr. Solmund).
Salten. 303.
[908 Navne-Register] 
Salve (Solve, Sölve) Amundssön. 393.
Salve Biulfssön. 411.
Salve Gunnarssön. 855.
Salve Olafssön. 391.
Salve Rolfssön. 489.
Salve, Sira. 123.
Salve Sæbjörnssön. 807. 819. 822.
Salve p. Tunheim. 249.
Salvokvern i Sverige. 265.
Samnadal. 103.
Samsal p. Ringsaker. 792.
Samson Philippussön, Væbner. 349.
Sandaa. 113.
Sandaker i Lider. 823.
Sandbækken p. Eker. 751.
Sande, Fjerding p. Eker. 785. 843.
Sande p. Helgeland. 437.
Sande, (Sandehered), Kirke og Sogn. 112. 271. 278. 283. 299. 317 ff. 357 f. 394 f. 480. 500 ff. 783.
Sande Kirke, Skibrede og Sogn p. Vestfold. 404. 417. 638 f. 780 f. 794 ff. 816 f. 834. 858.
Sandnes p. Hjaltland. 437.
Sandshverv. 227. 285. 406. 490. 785. 800. 819. 822. 826 f. 843.
Sandvik i Hofs Sogn p. Vestfold. 831.
Sandvin i Vikör. 71. 90.
Sandvord. 437.
Sannikedal. 782.
Saracener. 35. 57.
Sarpsborg. 357. 429.
Sarpsborg Lagmand. 501.
Sassengies, Hr. de. 551.
Savolotshje (Saulöke). 101.
Saxe Hallsteinssön. 301.
Saxe Steinarssön. 281.
Saxe Thorkelssön. 383.
Saxia de Urbe, Kloster i Rom. 93-98.
Scepper, Cornelius. 549 f. 637 f.
Schmidt, H. Jacobsen. 449.
Schult, Jakob, Myntmester. 702 f. 706.
Schwerin. 65.
Segeberg. 528 f.
Selbu. 697 f.
Sellestad i Aamotsdal. 478.
Selsgaard (Selsjord) i Mo Sogn p. Lom. 260.
Selvik i Sande p. Vestfold. 404. 417.
Selöerne. 134.
Senjen. 437 f.
Serk Bjarnessön. 392.
Serkvid Steinfinnssön. 279.
Setersdal. 393. 411. 472 f.
Setrang p. Ringerike. 403.
Setre i Hiterdal. 829.
Severin (Söffren) Arnessön. 750. 784. 793. 802. 804.
Severin, Biskop. 299 f.
Severin (Söffren) Ottessön. 640.
Severin Sjælandsfar. 593.
Severin, (Söffren) Skriver, Foged. 782.
Severin Vendelbo. 592 f.
Sevestad (Sjuvestok ?) i Stokke. 818.
Sigastad i Aabygge Skibrede. 315.
Sigbjörn Stillaugssön. 318.
Sigdal. 160. 257. 413. 519 f. 565. 858.
Sigers (Zegers, Theodorik), Dr. 576.
Sigfrid Arnessön. 827.
Sigfrid, Biskop af Oslo. 205. 217.
Sigge, Biskop af Skara. 166. 168 ff. 187 ff. 196.
Sigge Hallsteinssön. 73.
Sigge Magnussön, Hr. 166.
Sighvat p. Leirhol, Hr. 75
Sighvat (Vigfussön), Kannik i Nidaros. 20. 24.
Sigmund, Biskop af Strengnes. 166. 168 ff. 182 ff. 196 ff. 203.
Signy Anundsdatter. 219.
Sigrid Aamundsdatter. 301.
Sigrid Arnesdatter. 458.
Sigrid Eilifsdatter. 364.
Sigrid Erlendsdatter, Frue. 436.
Sigrid Gestsdatter. 480.
Sigrid Gudleiksdatter. 237.
Sigrid, Haavard Alfssöns Hustru. 406.
Sigrid Ivarsdatter. 449.
Sigrid Jonsdatter. 393. 490 f.
Sigrid Niklesdatter. 398.
Sigrid Nikolasdatter (Galle). 335 f.
Sigrid Ottesdatter. 335.
Sigrid Paalsdatter. 322.
Sigrid Steinfinnsdatter. 330.
Sigrid Thoraldsdatter. 160.
Sigrid, Thord Baardssöns Hustru. 226.
Sigrid Thoresdatter. 401.
Sigrid Thorgilsdatter. 646.
Sigrid Thorsteinsdatter. 319.
Sigstad i Hvamsbygden i Gudbrandsdalen. 429.
[909 Navne-Register] 
Sigtun i Kraakstad. 850 f.
Sigurd Anundssön. 827.
Sigurd Asbjörnssön. 827.
Sigurd Aslessön. 408.
Sigurd Aslessön, Prest. 488.
Sigurd Baardssön. 90.
Sigurd Baardssön, Lagmand. 143.
Sigurd p. Birkeland. 89.
Sigurd, Biskop af Hamar. 274.
Sigurd Björnssön, Kannik. 335. 354. 356 f. 368.
Sigurd p. Bryn. 852.
Sigurd Dagfinnssön. 405. 417.
Sigurd Eirikssön. 71. 159.
Sigurd Finnssön. 256.
Sigurd Gudthormssön. 415. 421.
Sigurd Gunnarssön. 201.
Sigurd Hafthorssön. 119. 129.
Sigurd Halldorssön. 340 f.
Sigurd Hallvardssön. 277. 330. 337. 646.
Sigurd Haraldssön (Mund), Konge. 7.
Sigurd Haraldssön. 512. 750.
Sigurd p. Hilstad. 333.
Sigurd p. Huglid. 854.
Sigurd Ivarssön. 229. 380.
Sigurd Ivarssön, Kannik. 211.
Sigurd Jonssön. 247. 331.
Sigurd Jonssön, Lagmand. 75.
Sigurd Jonssön, Prest. 158.
Sigurd Jonssön, Ridder. 368. 376.
Sigurd Kelssön. 491.
Sigurd Lygnir. 5.
Sigurd Nakessön. 90.
Sigurd Nikolassön. 245.
Sigurd Nilssön. 781.
Sigurd Ormssön. 247. 422.
Sigurd Ormssön, Hr. 75.
Sigurd Pater, Sira. 124.
Sigurd Peterssön. 158.
Sigurd, Prest. 102.
Sigurd, Prest i Eide. 113.
Sigurd, Prest p. Herö. 596.
Sigurd p. Pukestad. 357 f.
Sigurd Sighvatssön. 267.
Sigurd Simonssön. 347 f.
Sigurd, Sira. 123.
Sigurd Sjofarssön (Rosensværd), Lagmand. 325.
Sigurd p. Skeid. 89 f.
Sigurd Stillaugssön. 318 f.
Sigurd Svelg. 83.
Sigurd Thorgeirssön. 773.
Sigurd Thorgrimssön. 272 f.
Sigurd Thorsteinssön. 333. 362. 398.
Sigurd Thorvaldssön. 646.
Sigurdarud i Faaberg. 329.
Sigurdarud i Sande. 638 f. 795 f.
Sigvid Ribbing. 137.
Silkestad i Thenol Sogn, Eidsberg. 344 f.
Simon Anderssön. 390.
Simon Andressön. 323.
Simon Björnssön, Lagmand. 312 f. 331. 368. 376.
Simon Eirikssön. 479.
Simon Friderikessohn. 239.
Simon Gunnarssön. 409.
Simon Jonssön, Prest. 286. 289. 312 f.
Simon, Kannik. 81. 104.
Simon Ketilssön. 452.
Simon Körning, svensk Rigsraad. 366.
Simon Lurk. 114.
Simon Matssön. 832.
Simon, Mester, Prest. 645.
Simon, Prest. 853.
Simon, Sira p. Njos. 28.
Simon Sveinssön. 699. 737.
Simon Thorsteinssön. 478.
Sitskogen i Höland. 432.
Sixtus IV, Pave. 418.
Sjaunde Monssön. 422.
Sjofar Sigurdsson (Rosensværd), Væbner. 420.
Sjæland. 513 f. 630 f.
Sjölid i Rendalen. 533.
Skaale Sogn i Kvindhered. 71.
Skaalholt Bispedømme. 5. 90 f.
Skaane. 462. 506. 513. 771. (Skak), Jon Nilssön. 481. 623. (Skak), Nils Thormodssön, Væbner. 481.
Skantun i Haaböl. 281. 407. 434.
Skara Bispedömme. 676.
Skardstein p. Agder. 838.
Skatland i Thelemarken. 776.
Skaun i Borgesyssel. 431. 453. 469. 677.
Skaun p. Hedemarken. 422.
Skaun Skibrede. 428.
Skaun i Thröndelagen. 380. 739.
Skedakerstranden p. Lom. 292 f.
Skedjehof (Sked) Sogn p. Vestfold. 413.
Skee (Skeid) i Rakkestad. 470.
Skeflestad i Nannestads Prestegjeld. 237.
Skeggestad i Kraakstad. 298.
Skeggestad i Ramnes. 391.
Skeid i Vikör. 89.
Skeide i Ulfstens Sogn p. Söndmör. 277.
Skeldulf Oddssön. 408.
Skeldulf Thordssön, Prest. 283 f. 297. 302. 334. 337-40. 360.
Skenem i Oslosyssel. 437.
Skeninge Nonnekloster i Sverige. 264.
Skenne i Fones p. Vestfold. 267.
Skennum i Jævnaker Sogn p. Hadeland. 403.
Skepperudsevjen i Skipthveit. 392.
[910 Navne-Register] 
Skerfheim i Lardal. 267.
Skerfvin i Nes p. Hedemarken. 159.
Skerve, Gaard. 115.
Skiden, By. 155. 328. 443. 446. 490. 782. 829.
Skidesyssel. 344. 391. 441. 443. 485.
Skidstad i Haugs Sogn p. Eker. 447. 834. 845.
Skinkel, Morten. 622.
Skinnerud p. Eker. 846.
Skinstad i Nes p. Hedemarken. 333. (jfr. Skynstad).
Skipthveits Sogn. 391.
Skitsogarud i Faaberg. 329.
Skivenes. 597.
Skjelvor Eyvindssön. 785.
Skjolden Skog p. Eker. 512.
Skjæbergs Skibrede. 357.
Skjörthorp i Rakkestad. 469.
Skodin i Svarvstads Sogn i Lardal. 332.
Skodin i Öyer. 348.
Skodinfjerdingen i Ringsaker. 275.
Skofteland i Undal. 855.
Skog i Vestby. 297.
Skogebygd (Skoger). 780. 826. 848. 858.
Skonevik Sogn. 71.
Skotland. 13 ff. 304-11. 396. 465. 535. 561-64. 566-75. 579 ff. 584-90. 602. 604. 607. 658 f. 665. 667. 747. 791.
Skram, Peter. 782.
Skynstad (Skinstad p. Nes ?) p. Hedemarken. 473.
Skötterud i Sandshverv. 227.
Slagastoda. 438.
Slethult i Hogsby Sogn i Sverige. 255.
Slidre i Valdres. 303. 846 f.
Slokkeoset i Eggedal. 520.
Slufrestad i Aas. 312.
Slögnedalsgaardene (Sletingdal) i Andebo. 413.
Smid Einarssön, Hr. 500 f. 783. 786.
Smid Eirikssön, Hr. 75.
Smidsgaarden i Oslo. 343.
Smidsrud i Vestby. 334.
Smör, Hr. Svale Jonssön. 303. 307 ff.
Smörbrekken i Kraakstad. 599 f.
Snaden i Rakkestad. 469.
Snakenborg, Laurents, svensk Rigsraad. 366.
Snare Aslakssön, Hr. 75.
Snekkestad i Vaale Sogn. 775.
Snertingsdal. 853.
Sogn i Bergens Stift. 27 f. 91. 437. 449. 595. 650.
Soknedal. 592.
Solberg i Jæderdal i Gausdal. 399.
Solberget i Hof i Solör. 356.
Solems Hered p. Vestfold. 344.
Solid i Sandshverv. 227.
Sollebu i Valdres. 158.
Sollestad i Asker. 826.
Sollös p. Eker. 832.
Solmund Nilssön. 488. (jfr. Salomon).
Solve, se Salve.
Solör. 282. 301 f. 355. 383. 525.
Sonastre, Philip. 533. 540. 548 ff.
Sorknes i Hof i Solör. 355.
Sormbækken i Hof i Solör. 355.
Sortebrödre (Prædikebrödre). 669. 746.
Sorö Kloster. 675.
Sossen i Haugs Sogn p. Eker. 273 f. 839.
Soteruds Myr p. Eker. 512. 846.
Spalatinus, Georg. 544 f. (Sparre), Hr. Götstaf Ulfssön. 366. (Sparre), Hr. Klaus Nilssön. 367. (Sparre), Lasse Siggessön. 509.
Speren p. Eker. 849.
Spigeruds Prestegaard. 768.
Spisholt p. Eker. 849.
Spjor (Spjær) p. Hvalöerne. 825.
Spjotabergs Sogn. 442.
Splid, Jens. 676.
Sponmyren i Sandshverv. 227.
Stad i Storelvedalen. 533.
[911 Navne-Register] 
Stade i Vaage. 330.
Stadsberg p. Thrötten. 347 f.
Stafsvarpet i Öyer. 449.
Stamstad i Lom. 279.
Stang i Tune. 287. 774.
Stardaak i Thjödling. 837.
Stargard, neue. 232 ff. 238. 250.
Staureim i Tunheim p. Vestfold. 336.
Staurust p. Lom. 292 f.
Stavanger Bispedömme. 2. 5. 206 f. 349. 408.
Stavanger By. 92. 206. 592. 652 f. 674.
Stavanger Kapitel. 206 f.
Stavern. 232. 239. 250.
Stein Aslakssön. 365.
Stein Benktssön, Hr. 266.
Stein Eyvindssön. 512.
Stein (Steine ?). 437.
Stein i Ringsaker. 792.
Stein Sogn p. Ringerike. 392.
Stein i Vikör. 89.
Steinar Aslakssön. 321.
Steinar Eindridssön. 402.
Steinar i Pung. 342.
Steinar Sokkordssön. 850.
Steinbjörnsgaard i Oslo. 283.
Steinborg, Thorgils Amundssöns Hustru. 426.
Steinbro i Vaage. 405.
Steine Peterssön, Prest. 260.
Steinerud p. Raumarike. 301.
Steinfinn Eysteinssön. 113.
Steinfinn Gamalssön. 158.
Steingrim. 90.
Steingrim Sveinssön. 267.
Steingrim i Vangdal. 90.
Steinraud Tofessön. 257.
Steinrofs Sogn p. Nes p. Hedemarken. 201.
Steinsarmen ved Tunsberg. 481.
Steinsjogaaas i Sverige. 265.
Steinsletta i Kvinhered. 71.
Steinulf. 249.
Steinviksholm. 684 ff. 727. 735 f. 738.
Stephan Andressön. 394. 403.
Stephan, Erkebiskop af Toulouse. 176. 182.
Stephan Kelis Sertani. 66.
Stephan Peterssön. 592.
Stephan Röreksön. 73.
Stephan, Skriver. 648.
Sterke, Gerhardt. 649.
Sternberg. 555.
Stettin. 232 ff. 238. 250. 507 f.
Stiernetz. 676.
Stifning i Haugs Sogn p. Eker. 793.
Stig Haakonssön. 129.
Stigande, Kannik i Strengnes. 220.
Stillaug Aslakssön. 406.
Stillaug Hallvardssön. 795.
Stockholm. 149 f. 222. 326. 455. 460 f. 463. 530. 762.
Stokke Sogn. 818.
Storelvedalen. 533.
Store-Ringin i Vangen p. Voss. 415.
Storvik i Vaage. 389. 404.
Stovreim. 124. 137.
Stralsund. 156 f. 228. 232 ff. 238. 250.
Strand i Hiterdal. 776.
Strandathorp p. Öland. 220.
Strande i Aadal p. Ringerike. 565. 639.
Strandebarm. 90.
Strange Nilssön, Hr. 370. 376. 384. 386.
Strengereids Skibrede. 226. 346.
Strindafylke. 380.
Ström i Lider. 781. 817. 821.
Ström i Skogebygd. 818. 826.
Ström Sogn i Odalen. 355.
Stub, Nils. 825. 833. 853.
Stub, Peder. 647. (Stumpe) Olaf Haakonssön. 307 ff.
Sture, Hr. Anund. 161. 182 ff. 196 ff. 203.
Sture, Hr. Sten. 455 ff.
Sture, Hr. Svante Nilssön. 455 f. 465 f.
Styfre i Sigdal. 257.
Styrvold, Gaard og Sogn i Lardal. 261. 323. 343. 365. 411. 491.
Stördals Fylke og Len. 693. 697 f. 725. 729. 733. 736.
Stöttum i Haaböl. 599 f.
Subdal i Tyrisdal i Drangedal. 484.
Sudereng i Eidsberg. 277 f. 280.
Suderheim (Sörum) p. Raumarike. 437.
Suderheim i Steins Sogn p. Ringerike. 393.
[912 Navne-Register] 
Suderöen i Finmarken. 437.
Suderöerne. 2. 5. 13. 306. 310 f. 747.
Suggerud i Tune Sogn. 774.
Sulte p. Kvikne i Fron. 416.
Sumarlide Haakonssön. 327.
Sund, Gaard i Sverige. 509.
Sund Kirke. 125.
Sundbu i Vaage. 294. 313. 320 f.
Sundby i Nerike. 335.
Sunde i Vaage. 294. 362. 404.
Sundebro i Vaage. 405.
Sunden i Skiden. 782.
Sundheim i Ulnes Sogn i Valdres. 440.
Sundre Reidarssön. 435.
Sundvatten i Aamotsdal. 478.
Sune Jonssön. 265.
Sune Lafranssön. 388.
St. Sunniva. 6. 126. 136.
Sunnive Petersdatter. 792.
Surendalen. 437.
Svanaug, Olaf Glöderssöns Hustru. 412.
Svartetjærn i Haug p. Eker. 248.
Svartsheim i Gausdal. 347.
Svarvstads Sogn i Lardal. 219. 288 ff. 332. 411. 491.
Svein. 257.
Svein Arnessön. 435.
Svein Aslakssön. 378.
Svein Baardssön. 90.
Svein Bonde. 102.
Svein Botolfssön. 247.
Svein, Dekan. 422.
Svein Eilifssön. 291.
Svein Eirikssön, Dekan. 349.
Svein Eyvindssön. 337. 484.
Svein Ferrisk. 597.
Svein Gunnarssön. 258.
Svein Hallgrimssön. 434 f.
Svein Hallvardssön. 246.
Svein p. Hvitstein. 283 f.
Svein Jonssön. 321. 829.
Svein, Kannik. 104.
Svein Orm. 770. 772.
Svein Sigurdssön. 268. 272 f.
Svein p. Stein. 89.
Svein i Stöttum. 599 f.
Svein Sveinssön. 452.
Svein Thjostolfssön. 776.
Svein Thorgeirssön. 402.
Sveine i Mo p. Lom. 316.
Sveinke Klemetssön. 317 ff.
Sveinke Sveinssön. 395.
Sveinke Thorvilssön. 484.
Sveinung Asbjörnssön. 477. 489.
Sveinung Asmundssön, Raadmand. 364.
Sveinung Hallvardssön. 428.
Sveinung Herbjörnssön. 225.
Sveinung Thorbjörnssön. 443.
Svenhaug (Svennog) i Ringsaker. 792.
Sverige. 20. 65. 73 ff. 126. 161 ff. 168 ff. 171 ff. 220. 254 ff. 264 ff. 335. 366 f. 380 ff. 455-57. 459-63. 506. 509. 523 f. 527. 530. 610 f. 654. 682. 700. 708. 713. 719 f. 759 f. 762 f. 766. 769. 771.
Svinevje Kirke i Numedal. 324.
Swerting, Gregorius. 262.
Sydersetre i Hof i Solör. 355.
Syltebygden i Haugs Sogn p. Eker. 393.
Symon, Wilhelm. 566.
Symson, Andreas. 585.
Symson, John. 585.
Synstegaard i Rakkestad. 430.
Synstegren i Sigdal. 565.
Synsterud i Hof i Solör. 355.
Sæbjörn Aasulfssön. 773.
Sæbjörn Dagssön, Lagmand. 298.
Sæbjörn Gudthormssön. 820.
Sæbjörn Helgessön, Hr. 75.
Sæbjörn Idhunssön (Audunssön ?). 287.
Sæbjörn Kolbjörnssön. 337.
Sæbjörn Thrugilssön. 834. 845.
Sæbö i Eidsfjord i Hardanger. 272.
Sædelid i Thelemarken. 303 f.
Sæfinn, Kannik. 6.
Sæms Sogn p. Vestfold. 325.
Sæmund Olafssön. 315.
Sæmund p. Rud. 72.
Sæneengene i Saaners Sogn i Vestby. 338 ff.
Særend i Vinje. 443 f. 854.
Sæssöen i Halshaugs Sogn. 435.
Sævaland i Flesberg. 359 f.
Söfren, Sören, se Severin.
Sögne Sogn. 838.
Sölve, se Salve.
Söndenfjelds i Norge. 303. 517. 684.
Söndhordeland. 437.
Söndmöre. 437. 596. 683 f.
Sönneland i Lider. 841.
Sörkver Baardssön. 71.
Sörvær. 642.
[913 Navne-Register] 
Tagthveit i Heidreims Sogn. 832.
Talghe (Tjughe ?) i Sogn. 29.
Tande p. Thrötten. 297. 354. 388. 394. 449.
Tanum Sogn, se Tunheim.
Tausen, Hans. 676.
Tautra Kloster. 20. 70. 747.
Teckler, Jens. 648. 660.
Teige i Fron. 256.
Teiste, Hans, Biskop af Bergen. 436.
Teiste, Jon. 567. 572. 585-88. 601. 629. 672.
Teisteviken. 437.
Ter Borgh i Nederlandene. 666.
Tessa, Elv. 389.
Tessabro. 405.
Tharald, se Thoralde.
Thegen i Sandshverv. 227.
Thelemarken. 292. 324. 407. 418. 434. 445 f. 450. 477 f. 484. 489. 493 f. 504 f. 776. 854.
Thenols Sogn i Eidsberg. 344.
Thestolf, se Thjostolf.
Thibo, Christoffer Chrestensen. 520.
Thingvold Sogn p. Hjaltland. 438.
Thjodgeir Gunnarssön. 578. 838. 855 ff.
Thjodolf (Tjödel) Gudleikssön. 797.
Thjodolf (Tydulf) Kolbjörnssön. 430 ff. 453.
Thjodolf Nikolassön. 364.
Thjostolf Asbjörnssön. 493.
Thjostolf Bergssön. 258.
Thjostolf Hallvardssön. 852.
Thjostolf Hoyssön. 677.
Thjostolf Olafssön. 493.
Thjostolf Thordssön. 252.
Thjostolf Ölvessön. 266.
Thjostolfsrud (Kjösterud) i Lider. 823.
Thjödling Sogn. 335 f. 377 f. 395 f. 501 f. 783. 832. 836 f.
Thokestad i Gausdal. 114.
Tholf Asbjörnssön. 315.
Tholf Björnssön. 292.
Tholf i Dale, Raadmand. 575.
Tholf Gudbrandssön. 442.
Tholf Gudleikssön. 488.
Tholf Ingarssön. 286.
Tholf Thorleifssön. 469.
Tholf Throndssön. 155.
Tholftestad i Vaage. 429.
Tholöge i Sverige. 265.
Thom (Thufn). 72 f. 784.
Thomaaen (Thufnaaen) i Raade. 445.
Thomas, Biskop af Orknö. 307 ff.
Thomas, Biskop af Vexiö. 166. 168 ff. 172. 182 ff. 196 ff. 203.
Thomas Busk. 769. 812. 853.
Thomas af Cranston, skotsk Væbner. 305. 307 ff.
Thomas Gardner, se G.
Thomas Hutchesson. 579 ff. 587.
Thomas Jyde. 782.
Thomas Olafssön. 538.
Thomas Skotte. 119.
Thomle i Land. 799.
Thora i Grönlund. 334.
Thora Jensdatter. 416.
Thora Kolbjörnsdatter. 822.
Thora Ranesdatter. 806.
Thora Rolfsdatter. 289.
Thora Thoresdatter. 245. 320.
Thora, Thore Thorsteinssöns Hustru. 277 f.
Thoralde (Tharald) Aslessön. 512.
Thoralde Jonssön. 275.
Thoralde Paulssön. 344.
Thoralde Reidulfssön. 327.
Thoralde Thorgeirssön. 817.
Thoralf p. Foxen. 115.
Thorbjörn. 80.
Thorbjörn Asbjörnssön. 262.
Thorbjörn Eyvindssön. 639.
Thorbjörn Finnssön. 323.
Thorbjörn Glöderssön. 323.
Thorbjörn Hallvardssön. 787.
Thorbjörn Helgessön. 786.
Thorbjörn Herbjörnssön, Lagmand. 310 f.
Thorbjörn Kolbjörnssön, Prest. 283.
Thorbjörn, Prædikebroder. 219.
Thorbjörn Thoressön. 271. 407.
Thorbjörn Thorgeirssön. 343.
Thorbjörn Thorleifssön. 412.
Thord Alfssön. 814.
Thord Arnessön. 835.
Thord Assarssön, Prest. 237.
Thord Baardssön. 226.
Thord Björnssön. 781. 809. 831.
Thord Eilifssön. 247.
Thord Einarssön, Prest. 275.
Thord Engelbrektssön. 848.
Thord Eskelssön. 336.
Thord Finnssön. 458.
Thord Gautssön. 413.
Thord p. Gulleseter. 829.
Thord Hallsteinssön. 428 f. 432. 454.
Thord Hallvardssön. 357.
Thord p. Hauger. 257.
Thord Holtessön. 799.
Thord, Kapellan. 5.
Thord Kelssön. 491.
Thord Matssön. 496. 537.
Thord, Provst i Linköping. 266.
Thord Röd, se R.
Thord, Sira, p. Sande. 316.
Thord, Sira, p. Vestby. 338 ff. 360.
Thord Solmundssön. [914 Navne-Register]  312.
Thord Strak. 400.
Thord Thorbjörnssön, Raadmand. 325.
Thord Thorgilssön, Lagmand. 155.
Thord Thorgilssön. 393. 411.
Thord Throndssön. 327.
Thord Viderssön. 593.
Thore Asbjörnssön. 785. 843.
Thore Björgulfssön. 776.
Thore Björnssön. 600. 836.
Thore Eilifssön. 286 f.
Thore Eindridssön. 477.
Thore Eirikssön. 321. 378.
Thore Eyvindssön. 836.
Thore Finnssön. 832.
Thore Gudleikssön. 226. 281.
Thore Gunnarssön, Kannik. 218.
Thore Haferssön. 421.
Thore Halldorssön. 90.
Thore Hallvardssön. 365. 773.
Thore Haraldssön. 226.
Thore Hemingssön. 339.
Thore p. Holt. 851.
Thore Jonssön. 296 f. 315. 354.
Thore Josteinssön. 404.
Thore, Kannik. 24.
Thore Kolbeinssön. 380.
Thore Olafssön. 278. 512 f. 801. 804 f. 823. 831 f. 845. 848 f.
Thore Peterssön. 280.
Thore, Sira, p. Fane. 112. 136. 147.
Thore Staan. 429.
Thore Stafn. 158.
Thore Tharaldssön. 336.
Thore Thordssön. 312 f.
Thore Thorkelssön. 302.
Thore Thorsteinssön. 277 f. 784. 793.
Thore Valssön. 358.
Thorelfa Svensdatter. 500 f.
Thoresby Sogn i Baahuslen. 517.
Thoresrud p. Eker. 750. 801. 810.
Thorfest i Vestby. 298.
Thorgard Alfssön. 281.
Thorgard Benediktssön, Ridder. 279.
Thorgaut Benktssön. 361.
Thorgaut Jonssön. 160. 231.
Thorgaut Josefssön. 272 f.
Thorgeir Andressön. 312 f.
Thorgeir Audulfssön. 490 f.
Thorgeir Bergssön. 311 f.
Thorgeir Bjarnessön. 160.
Thorgeir Eilerssön. 345.
Thorgeir Grjotgardssön. 273.
Thorgeir Gudthormssön. 322.
Thorgeir Gunnarssön. 412. 441. 444. 565.
Thorgeir Hallbjörnssön, Prest. 336. 346.
Thorgeir Hallvardssön. 446.
Thorgeir Ivarssön. 484 f.
Thorgeir Ketilssön. 285. 291. 512. 804. 808. 832. 839.
Thorgeir, Notar. 108.
Thorgeir Ogmundssön. 257.
Thorgeir Olafssön. 271. 494. 800. 829 f. 832. 845.
Thorgeir p. Ramstad. 257.
Thorgeir Reidarssön. 270.
Thorgeir Simonssön, Hr. 75.
Thorgeir Sveinssön. 484.
Thorgeir (Thöger) Thomssön. 855.
Thorgeir Thoressön. 409.
Thorgeir Tofessön. 102.
Thorgeir Ulfhedinssön. 452.
Thorgils Alfssön. 839.
Thorgils Amundssön. 425.
Thorgils, Biskop af Stavanger. 17.
Thorgils, Biskop af Strengnes. 221 ff.
Thorgils p. Einaker. 257.
Thorgils Eyvindssön. 469.
Thorgils Grimssön. 593.
Thorgils Gudbrandssön. 340 f.
Thorgils Hallessön. 272.
Thorgils Jute. 594.
Thorgils Neridssön. 520.
Thorgils Niklissön, Prest. 323.
Thorgils Olafssön. 850.
Thorgils Peterssön. 826. 848.
Thorgils Rolfssön. 795. 797.
Thorgils Smidssön. 288. 312.
Thorgils (Thruls) Svenssön, Prest. 480. 501 f.
Thorgils Thormodssön. 786.
Thorgils Vigleikssön. 277. 281. 288.
Thorgrim Haakonssön. 450.
Thorgrim Haferssön. 421.
Thorgunna Audunsdatter. 282 f.
Thorgunna Eilifsdatter. 439.
Thorgunna Gregorsdatter. 450.
Thorgunna Helgesdatter. 160.
Thorgunna Ketilsdatter. 810.
Thorgunna, Thorstein Thorsteinssöns Hustru. 657.
Thorivil Björnssön. 412.
Thorivil Jörgenssön. 782 f.
Thorkel. 582.
Thorkel Asgautssön. 312.
Thorkel Benktssön. 284. 469.
Thorkel p. Björndal. 257.
Thorkel Erngislssön. 258.
Thorkel Eyvindssön. 391. 394.
Thorkel p. Flate. 112.
Thorkel Gest. 318.
Thorkel p. Gron. 112.
Thorkel Gunnarssön. 428.
Thorkel Gunnulfssön. 112.
Thorkel Jofreyssön. 855 ff.
Thorkel Olafssön. 424.
Thorkel Ormssön. 401.
Thorkel Peterssön. 479.
Thorkel Thorgilssön. 393.
Thorkel Thorsteinssön. 312.
Thorlak Klemetssön. 419. 469.
Thorlak Sigurdssön. 492 f.
Thorlak Thorgeirssön. 402. 469.
Thorlak Vikingssön. 225.
Thorlaug. 337.
Thorleif. 324.
Thorleif Amundssön. 266.
Thorleif [915 Navne-Register]  Audunssön. 502.
Thorleif Björgulfssön. 776.
Thorleif, Domprovst i Bergen. 326.
Thorleif Eyvindssön. 579.
Thorleif Greipssön. 155.
Thorleif Gudthormssön. 816.
Thorleif Gudulfssön. 364.
Thorleif Gunnarssön. 317.
Thorleif Hallvardssön. 302. 450.
Thorleif Hanssön. 858.
Thorleif Ivarssön. 295.
Thorleif Olafssön. 493 f.
Thorleif (Olafssön), Biskop af Bergen. 371. 376. 382.
Thorleif, Prest p. Vestby. 297.
Thorleif Reidarssön. 433.
Thorleif Seljessön, Prest. 783.
Thorleif Solvessön. 336. 346.
Thorleif Thjostolfssön. 854.
Thorleif Thoressön. 477.
Thorleif Thorgeirssön. 292.
Thorleif Vigleikssön. 267.
Thorleif Ölvessön. 393.
Thorljot Sveinssön. 378.
Thormod Anundssön. 396.
Thormod Arnessön. 259. 391.
Thormod p. Bjernestad. 390.
Thormod Gunnulfssön. 398 f.
Thormod Helgessön. 414 f.
Thormod Jonssön. 113.
Thormod Jonssön, Lagmand. 429. 452.
Thormod, Lagmand i Tunsberg. 227.
Thormod Olafssön. 844.
Thormod Thorgilssön. 640.
Thorn i Preussen. 238. 250.
Thorny Jonsdatter. 225 f.
Thorolf Jonssön. 293.
Thorper i Rakkestad. 322 f.
Thorske p. Senjen. 437.
Thorsnes i Jondal. 298.
Thorsnes (i Opdals Skibrede). 424.
Thorsnes Sogn. 640. 825.
Thorstein. 134. 323.
Thorstein Alfssön Rög. 565. 639.
Thorstein Arnulfssön. 245.
Thorstein Asbjörnssön. 826. 848.
Thorstein Bergssön. 344.
Thorstein p. Blikaberg. 257.
Thorstein Finnssön. 299.
Thorstein Fredrikssön. 440.
Thorstein p. Funeland. 90.
Thorstein Gardssön. 491.
Thorstein p. Grasvik. 257.
Thorstein Hallvardssön. 380.
Thorstein p. Hauge. 811.
Thorstein Helgessön. 288. 290 f.
Thorstein Herleikssön. 318.
Thorstein Jonssön. 113. 269. 428. 430. 454.
Thorstein Klemetssön. 333.
Thorstein List. 115.
Thorstein Ogmundssön. 321.
Thorstein Olafssön. 565.
Thorstein Paalssön. 334.
Thorstein Peterssön. 400. 491. 565. 792.
Thorstein, Prestssön. 90.
Thorstein Ragnvaldssön. 270.
Thorstein Ryver. 660.
Thorstein Thjostolfssön. 296.
Thorstein Thorbjörnssön. 71.
Thorstein Thorsteinssön. 657.
Thorstein Throndssön. 324.
Thorstein p. Töve (Töfne). 115.
Thorstein p. Ugleberg. 257.
Thorstein Ulfssön. 429. 447.
Thorvard Hallvardssön, Hr. 75.
Thorvard "undir Flogum". 257.
Thossin i Haugs Sogn p. Eker. 793. 813 f.
Thoten. 421. 796.
Thotsviken i Hofs Sogn p. Thoten. 796. (Thott), Hr. Aage Axelssön. 367. 370. 372. 376. (Thott), Hr. Erik Axelssön. 366.
Thrandeby Sogn i Lider. 812. 828.
Thromösund. 129.
Thrond Agvaldssön. 278.
Thrond Benkestok, Væbner. 349.
Thrond Gunnleikssön. 406.
Thrond Hallvardssön, Hr. 75.
Thrond Ivarssön. 704 ff.
Thrond Jonssön. 391.
Thrond Jonssön, Borgermester. 853.
Thrond Ketilssön. 227.
Thrond Olafssön. 475.
Thrond Peterssön. 334. 389. 404 f.
Thrond Roarssön. 336.
Thrond Tholfssön. 845.
Thrond Thorleifssön. 846.
Thrond Throndssön. 678.
Throndelagen. 380. 691 ff. 704. 725. 745.
Throndhjem. 121. 349. 495. 519. 572. 576. 579 ff. 584. 607 f. 638. 640 ff. 669. 680. 685 ff. 691. 697 ff. 703 f. 711. 723. 729 f. 733. 738. 740 ff. 745 f. 748 f. 773. (jfr. Nidaros).
Throtte Peterssön, Hr. 166.
Thruls, se Thorgils.
Thrykstad Sogn. 844.
Thrælaker p. Bogge i Erisfjord. 314.
Thrötten i Gudbrandsdalen. 286 f. 296. 315 f. 347 f. 355. 361. 378. 388. 394. 399. 401 f. 449.
Thuf i Valdres. 157.
Thufa i Eidsberg. 281. 344.
Thufdals Sogn i Thelemarken. 424.
Thufn, se Thom.
Thumnerud i Raade. 252.
Thure Benktssön, Hr. 266.
Thure Jenssön, se Tre Roser.
Thure Matssön. 441.
[916 Navne-Register] 
Thurid Haraldsdatter. 258.
Thveiten i Nissedal. 292.
Thveiten i Thufdal Sogn. 424.
Thysstad i Rygge. 279 f.
Tideke Klaussön, Prest. 311 f.
Tideke Wüstenacker, Hr. 358.
Tilden i Röen Sogn i Slidre. 157 f.
Tile Hoffmann. 499. 505.
Timme Dragun. 483.
Tisthamar, Gaard. 113.
Tjern (Tjön) i Thufdals Sogn i Thelemarken. 424.
Tjerne p. Brjotheim p. Ringsaker. 325 f.
Tjernelid p. Ringsaker. 275.
Tode, Karsten. 563.
Tofe, se Tove.
Tofstad i Sandshverv. 490.
Toke Niklissön, Erkeprest. 354.
Toke Thuressön. 71.
Tolle i Vikör. 90.
Tomter Kirke og Sogn. 289.
Topdal. 569. 620.
Tornekrantz, Henrik Christiernssön, Abbed i Sorö. 753. 757. 765.
Tove p. Albjörk. 257.
Tove Thorsteinssön. 252.
Toverud i Vestby. 359 f.
Tranberg i Vardal. 798 f. 847.
Trelen i Senjen. 438.
Tre Roser, Hr. Alf Knutssön. 414 f. 429. 436 f.
Tre Roser, Karine Alfsdatter. 537. 712. 767.
Tre Roser, Hr. Knut Alfssön. 450 f. 455 f. 459-67.
Tre Roser, Thure Jenssön. 509. 522 f. 537. 563 f. 676.
Tripolis i Syrien. 33.
Troer i Aamotsdal. 478.
Trolle, Gustav, Erkebiskop. 676. 680. 685 ff. 731.
Trosarud. 329.
Trunuseter i Röken. 263.
Try i Sögne. 838.
Tryg Eilifssön. 469.
Tryg Engelbrektssön. 797. 801. 804. 806. 816. 823. 829. 832. 839. 845.
Tryggevælde p. Sjælland. 768.
Tryterud p. Eker. 750. 800.
Trögelstad i Aas Sogn. 844.
Tuke, se Toke.
Tune Sogn. 287. 357. 773 f.
Tunheim i Lardal. 249.
Tunheim Sogn p. Neset. 335 f. 346.
Tunheim i Vanelven. 276.
Tunjum (Tönjum) Kirke i Sogn. 27.
Tunsberg. 74. 119. 136. 228. 249. 269. 290. 417. 451 f. 466. 481. 542. 568. 708. 793. 799 f. 806 f.
Tunsberg Borgermestre. 346. 798. 807.
Tunsberg Fehirdsle. 420.
Tunsberg Gaarde. 249. 269. 290. 323.
Tunsberg Hospital. 805.
Tunsberg Klostre. 325. 481. 542.
Tunsberg Lagmænd. 227. 249. 269. 290. 321 f. 325. 794. 807.
Tunsberg Len. 560 f. 794.
Tunsberg Provst. 807.
Tunsberg Raadmænd. 269. 325. 364. 542. 657.
Tunsberg Raadstue. 413. 452.
Tunsberg Syssel. 323. 343.
Tunsberghus. 137. 232. 269. 661.
Tuve (Tue) Nilssön, Erkebiskop i Lund. 367.
Tydskland, Tydskere. 67. 149 f. 156 f. 180 f. 230 ff. 349 ff. 483. 496-500. 563. 571. 637. 670. 746. 788 ff. (jfr. Hansestæder.)
Tyldal. 533.
Tyrisdal i Drangedal. 484.
Tyrker. 212 f. 658.
Töve (Töfne) i Gausdal. 115.
Ubdal i Tyrisdal i Drangedal. 484.
Ubertus, Notar. 55.
Udgrim (Audgrim) Helgessön. 835.
Ugerup, Hr. Axel. 722.
Ugerup, Hr. Erik. 527. 531 f. 538. 560 f. 569. 571 ff. 673. 675. 794. 823. 853.
Ugestrud i Vestby. 297. 302.
Uggerud i Hof i Solör. 355.
Ugleberg i Sigdal. 257.
[917 Navne-Register] 
Ulavi i Östergötland. 265.
Ulf Agvaldssön. 504 f.
Ulf Arnulfssön. 334.
Ulf i Breidvik. 342.
Ulf Erkedegn. 422.
Ulf Geirulfssön. 838.
Ulf Herbrandssön. 810.
Ulf Holmgeirssön, Hr. 231. 243.
Ulf Jonssön, Hr. 231. 237. 243. 252.
Ulf Ketilssön. 435.
Ulf Roaldssön. 303 f.
Ulf Saxessön, Hr. 125 f.
Ulf Thorgeirssön, Kannik. 237. 246.
Ulfeld, Hennike, Biskop i Odense. 367.
Ulfhedin Anundssön. 364.
Ulfhild Brynjulfsdatter. 335.
Ulfhild Sæbjörnsdatter. 823.
Ulfhild Thoresdater. 301.
Ulfskid i Saaner Sogn. 843.
Ulfstand, Hr. Holger. 722. 753. 757. 765.
Ulfstrand, Hr. Trud. 721 f. 739. 745. 748 f. 752. 768.
Ullerhof i Tin. 505.
Ullern p. Eker. 797.
Ullinshof (Ullensaker). 238.
Ullinshof p. Hedemarken. 333. 447.
Ullinsyns Kirke p. Vaage. 294. 321. 389.
Ulmogen. 632.
Ulnes Sogn i Valdres. 440.
Ulveland i Haugs Sogn p. Eker. 409. 795.
Ulven p. Ringsaker. 792.
Ulvösund. 134.
Undals Sogn. 855 ff.
Underö i Undal. 855.
Ungarn. 605.
Unst, Hjaltland. 437.
Upsala Erkebispedömme. 166. 168 ff. 187 ff. 196. 225. 702.
Urne, Hr. Johan. 598. 722. 765.
Urne, Lage, Biskop af Roskilde. 506 f.
Ursula Honweckel. 548.
Utgaarden i Brunkeberg. 493.
Uthyrm Thorolfssön. 577 f.
Utrecht. 634. 636.
Utsteins Kloster. 676.
Vaa i Vinje. 854.
Vaage Sogn i Gudbrandsdalen. 292. 294. 296. 313 f. 330. 333. 362. 389. 404 f. 417. 429. 492.
Vaagefjerding p. Hjaltland. 437.
Vaagen, Vaagsbotn i Bergen. 29. 352. 572. 790.
Vaal Anderssön. 837.
Vaale Sogn p. Vestfold. 406. 420. 775. 785. 810. 821.
Vad i Sigdal. 160. 257.
Vadeland (Valland) i Holme Sogn. 435.
Vadle Fjerding i Sande Skibrede. 817.
Vadstena. 254. 264 f.
Valabjörg (Hvaleberg) i Fyrisdal. 493 f.
Valden i Halland. 644.
Valdres. 157 f. 268. 303. 408. 440. 846 f.
Walkendorf, Erik, Erkebiskop. 483. 494 f. 576 f.
Valle Sogn i Setersdal. 393. 411.
Valsjö Gaard i Smaaland. 256.
Valter, Prædikebroder. 214.
Valter Skotte. 531. 566 ff. 582. 584 f.
Valö (Hvalsey ?) p. Hjaltland. 437.
Vanabæk p. Eker. 512.
Vanbure p. Öland. 220.
Vanelven. 276.
Vangdal i Vikör. 90.
Vangen Sogn i Aurland. 449.
Vangen p. Voss. 116. 414 f. 439 f.
Vangsberget i Hof i Solör. 355.
Vangsbygden p. Ringerike. 433. 478.
Varalsöen. 397.
Vardal. 201. 388. 798 f.
Vardberg. 156. 258. 739. 768. 771.
Vardöhus, se Vargöhus.
Vargheller i Gausdal. 114.
Vargöhus. 137. 531 f. 581 f. 642 f. 725. 728. 736.
Varhaug Sogn. 494.
Varild i Thjödling. 836.
Varlo p. Eker. 512. 846.
[918 Navne-Register] 
Varne Kloster. 337. 484 f. 563.
Vatestad i Nerike. 335.
Vatlefjerdingen i Sande. 229.
Vatsbonden i Oppegaardsbygden. 627. 775.
Vebjörn, Lensmand i Valdres. 408.
Vebrand p. Ugleberg. 257.
Veere i Holland. 661.
Vefring, se Johan.
Vegeir. 274.
Vegho p. Eker. 849.
Vegholm. 754.
Vegin (Vegö p. Helgeland). 437.
Veiklin i Fron. 256.
Veldre p. Ringsaker. 410.
Vellö i Sandeherred. 271.
Vemund p. Klever. 113.
Vemys, David, Provst. 585.
Vemys, William. 585.
Wenden, Wendiske Stæder. 503 f. 507 f. 511. 708. 788.
Vendsyssel. 638.
Venedig. 658. 766.
Venju p. Ringsaker. 792.
Ventura de Poncurino, Johanniter. 66.
Verdalen. 380. 480 f. 739.
Vestby i Enebak. 260. 270. 304.
Vestby, Gaard. 73.
Vestby Kirke og Sogn. 283 f. 297. 302. 334. 337-42. 359 ff. 477 f. 842. 850 f.
Vestby i Rakkestad. 427 f.
Vestergarn p. Gotland. 457.
Vesterlandene. 131. 598 f. 675.
Vestermark i Hogsby Sogn i Sverige. 255.
Westerwold i Frisland. 647.
Vestfold. 288. 290 f. 323. 332. 335 f. 364 f. 378. 391. 398. 406. 411. 413. 417. 420. 448. 491. 501. 775. 794 ff. 799. 806 f. 818. 821. 835.
Westhof, Heinrich. 262.
Vestmarken i Sandshverv. 227.
Wesze, se Johan.
Veterhus i Nore i Rollag. 519 f.
Veterlide Bjarnessön. 330.
Veterliden, Gaard i Bergen. 247.
Vexiö Domkirke. 265.
Vi p. Öland. 220.
Viborg. 638.
Viborg, Jens. 621.
Videbro i Vaage. 405.
Vider Aslakssön. 844.
Vifil Rolfssön. 332.
Vifilsgrind. 159.
Viflestad Kirke i Skipthveit. 392.
Vigleik Dyressön. 267.
Vigleik Jonssön. 328 f.
Vigleik Thorgilssön. 257.
Vik i Eken Sogn. 293.
Vik i Haugs Sogn p. Eker. 327. 447. 785. 843.
Vik i Sigdal. 257.
Vik i Thjödling. 836.
Viken. 7. 116. 523 f. 534. 609 f. 700. 768.
Viken i Storelvedalen. 533.
Viker i Hof p. Vestfold. 398.
Viker i Lider. 819.
Viker Sogn i Aadalen. 639.
Vikeröen i Thjödling. 836.
Vikerottingen i Vangen p. Voss. 414.
Viking Olafssön. 424.
Vikör. 89. 295.
Vilhelm (Viljalm) Bergthorssön. 315 f.
Vilhelm, Biskop af Sabina, Legat. 8.
Vilhelm af Crichton. 305. 307 ff.
Vilhelm af Foulez, Provst. 305. 307 ff.
Vilhelm af Glencarn, se Cuningham.
Vilhelm, Kardinalbiskop af Tusculum. 176.
Vilhelm de Lochorst. 516.
Vilhelm af Mar. 16.
Vilhelm Petri, Handelshus. 516.
Vilhelm Symon, Kjöbmand. 566.
Vime Skibrede. 321.
Vinalde Henrikssön, Erkebiskop af Nidaros. 770.
Vindal i Sandehered. 271.
Vingnes i Gudbrandsdalen. 221.
Vinje Sogn i Hardanger. 401.
Vinje i Thelemarken. 434. 443. 854.
Vinnunes. 153.
Vinreids (Vereids) Kirke. 44.
Vinsand i Vangen p. Voss. 414.
Vinsvold i Haugs Sogn p. Eker. 245. 273 f. 275 f. 342 f.
[919 Navne-Register] 
Visborg p. Gotland. 381.
Wismar. 156 f. 228. 232 ff. 238 ff. 250. 507 f. 554.
Viterbo. 17.
Witmund. 655.
Vitrikssyn (Vittersö) i Thjödling. 336.
Vivelstad, se Viflestad.
Vodrist p. Hjaltland. 437.
Wolbert van Veracker. 234.
Voll i Aas. 312 f.
Voll p. Vestfold. 284. 785.
Volmesten, Hans. 238. 250.
Vordingborg. 262.
Woringen i Holland. 239. 250.
Vorrad, Bertram. 234.
Voss. 116. 414 f. 439 f.
Vosten (Fogsten ?). 682 f.
Vraadal Sogn. 425.
Wulfferdes, Anton, Kgl. Sekretær. 620.
Wullenweber, Jörgen. 770.
Wüstenacker, Hr. Tideke. 358.
Vælstad i Sigdal. 257.
Vætan (Væting) i Moland. 155.
Ylen i Hiterdal. 776.
Ylmheims Sogn i Sogn. 247.
Ylven. 494.
Yrjen i Senjen. 437.
Ysteaasen i Haugs Sogn p. Eker. 345.
Ysterud i Haugs Sogn p. Eker. 806.
Ytteröen. 739.
Zeeland. 232 ff. 238. 250. 537.
Zirickzee. 232. 238. 250. 253 f.
Zütphen. 232. 239. 250.
Zuydersöiske Flaade. 228.
Zwynaerde i Nederlandene. 546.
Ædrin (Ære) i Lærdal. 27.
Ædö. 596.
Æljestan (Elgetjern ?) i Sandshverv. 227.
Æskellin, Gaard i Tunsberg. 290.
Æspehaugen i Sandshverv. 227.
Ödeboder i Aleme Sogn i Sverige. 255.
Öden (Öye) i Röens Sogn i Valdres. 408.
Ödöen (Udöen) i Halshaugs Sogn. 435.
Öfstegaard i Ringebu. 400.
Öfstehus paa Varalsöen. 397.
Öland. 220.
Ölmod, se Olmod.
Ölver. 397.
Öresund. 228. 654.
Örrim (Örum i Jylland ?). 510.
Österdalen. 525. 533.
Östergötland. 265.
Österrige. 543.
Östhus i Aaseral. 473.
Östmarken i Sandshverv. 227.
Östraat. 641. 683.
Östroskira i Sverige. 265.
Östsinnen Sogn i nordre Land. 159.
Övreby i Asker. 834.
Övreby i Sigdal. 257.
Övrestrædet i Bergen. 497.
Öyalid p. Ringsaker. 473.
Öyamarks Sogn. 419.
Öyar, Biskop Salomons Svend. 130.
Öydal. 392.
Öye i Vangens Sogn i Aurland. 449.
Öyefjord. 437.
Öyen (Öydvin) i Skonevik. 71.
Öyen Sogn i Valdres. 408.
Öyer Sogn i Gudbrandsdalen. 221. 286 f. 315. 348. 394. 401. 449.
Öylgisin (Elgeshem) i Sandehered. 279.
Öynafylke. 380.
Öystusyn i Hardanger. 424.
[920 Rettelser]  [921 Rettelser] 
RETTELSER.
I første Samling.
Side 11, Lin. 16 nedenfra: quia læs: quasi
Side 12, Lin. 12 ovenfra: Herisvado læs: Herivado
Side 12, Lin. 14-15 ovenfra: precipiendo mandantes læs: preuia ratione
Side 22, Lin. 10 ovenfra: 15 læs: 16
Side 307, Lin. 11 nedenfra: 6 Januar læs: 9 Januar
Side 334, Lin. 9 nedenfra: Gunnaldssön læs: Gunvaldssön
Side 334, Lin. 1 nedenfra: Gunnaldzs læs: Gunualdzs
Side 335, Lin. 2 ovenfra: Gunnaldzs læs: Gunualdzs
Side 348, Lin. 16 ovenfra: 20 April læs: 16 April
Side 411, Lin. 2 nedenfra: ix da læs: x da
Side 480, Lin. 19 nedenfra: Kol læs: Karl
Side 491, Lin. 19 nedenfra: 25 Septbr. læs: 26 Septbr.
Side 492, Lin. 1 ovenfra: 13 Oktbr. læs: 8 Oktbr.
Side 505, Lin. 14 ovenfra: 24 Marts læs: 7 Juli
Side 518, Lin. 1 nedenfra er Thorsdag efter Paalsmesse 1430 angivet at være 2 Februar istedenfor 26 Januar.
Side 585, Lin. 8 ovenfra: 776. læs: 778.
Side 620, Lin. 4 nedenfra: 23 Marts læs: 6 Juli, hvorefter Noten S. 621 bortfalder.
Side 647, Lin. 18 ovenfra: 30 Januar 1471. læs: 31 Januar 1470.
Side 696, Lin. 12 ovenfra: 1490. læs: 1491.
Side 696, Lin. 17 ovenfra: nonagesimo læs: nonagesimo i
I anden Samling.
Side 455, Lin. 1 nedenfra: Orig. læs: Afskr.
Side 456, Lin. 1 ovenfra: 13 Januar læs: 14 Januar
[922 Rettelser] 
Side 494, Lin. 14 ovenfra: 12 Septbr. 1421 ? læs: 3 Septbr. 1421
Side 571, Lin. 18 ovenfra: 3 Mai læs: 2 Mai
Side 650, Lin. 5-2 nedenfra bør lyde: Thrond Pederssön erkjender, at han har modmodtaget Bøder af Sigurd Eirikssön for Sönnens, Brynjulf Sigurdssöns, Nærværelse ved Drabet paa Thronds Sön Peder.
Side 756, Lin. 12 nedenfra: A[s]lason læs: Olafson
I tredie Samling.
Side 216, Lin. 7 nedenfra: Urestad læs: Vrestad
Side 371, Lin. 11 nedenfra: a læs: ok
Side 371, Lin. 9-8 nedenfra: udfyldes Lacunen efter en Afskr.: nokra
Side 371, Lin. 7 nedenfra: udfyldes Lacunen efter en Afskr.: bygdhe
Side 431, Lin. 8-9 ovenfra: biæpthædhom læs: kiæpthædhom
Side 489, Lin. 10 nedenfra: Gunnarsdatter læs: Gunvaldsdatter
Side 490, Lin. 4 ovenfra: Gunnaldzdottær læs: Gunualdzdottær
Side 550, Lin. 17 ovenfra: Olafssön læs: Jonssön
Side 834, Lin. 4 ovenfra: 1 Juni læs: 9 Juni
I fjerde Samling.
Side 141, Lin. 6 nedenfra: 1321 bør snarest læses: 1322, da Brevet findes mellem andre
Breve fra dette Aar.
Side 183, Lin. 2 ovenfra: (Hedemarken). læs: ( Ringerike).
Side 411: Brevet No. 547 skulde først været indtaget S. 423.
Side 431, Lin. 10 ovenfra: Vang læs: Veng
I femte Samling.
Side 157, Lin. 11 nedenfra: Aas læs: Kraakstads
Side 207, Lin. 14 ovenfra: solgte læs: betalte
Side 552, Lin. 12 nedenfra: [Mai 1450]. læs: Slutn. af Juli 1468 (se Styffe, Bidrag etc.
III. CCVI).
Side 824, Lin. 3 ovenfra og 8 nedenfra: Hofs læs: Haugs
[923 Rettelser] 
I sjette Samling.
Side 70, Lin. 14 ovenfra: Nidrosiensis læs: Nidrosiensi
Side 72, Lin. 1 ovenfra: Nidrosiensis læs: Nidrosiensi
Side 183, Lin. 1 ovenfra: efter Chorsbrødrene tilføies: ved Mariekirken
Side 183, Lin. 11 ovenfra: skytning]s stofuo læs: set] s stofuo
Side 354, Lin. 17-18 ovenfra: Ordene "hvoraf Dele skulde tilfalde forskjellige Kirker" udgaa.
Side 720, Lin. 18 ovenfra: [Hösten 1523]. skal ifölge Allen, De tre nord. Rigers Hist.
IV. 2. S. 561 rettes til: [ Vaaren 1524].
I syvende Samling.
Side 18, Lin. 5 nedenfra: Sodrensis læs: Sodrensi
Side 342, Lin. 2 ovenfra bör Ordene "i Loftstuen i Fyrestrad og" udgaa.
Side 546, Lin. 4 ovenfra: mdxxi maa være Skrivfeil for mdxxxi (se Dipl. Norv. IV.
No. 1083).
Side 697, Lin. 14 ovenfra: tilföies efter "Skilling Danske": pr. Lod
Side 755, Lin. 13 og 14 ovenfra bör lyde: Hr. Nils Lykke erkjender at have modtaget af
Erkebiskop Olaf paa Peder Hemingssöns Vegne 100 Lod
Sölv, som Erkebispen havde sagt god for.
Side 792, Lin. 4 nedenfra: eller læs: og
Side 832, Lin. 6 ovenfra: l læs: i
Side 840, Lin. 1 ovenfra: Bildts læs: Bilds
Side 880, Spalte 1 Lin. 19 ovenfra: Henrikssön. læs: Hermanssön.
Side 890, Spalte 1 Lin. 8 nedenfra udgaar Ordet "Dronning", hvorefter Pladsen vil blive i 5te Linie ovenfra p. næste Spalte.
Side 902, Spalte 2 Lin. 14 nedenfra: (Benediktinere). læs: ( Prædikebrödre).
I ottende Samling.
Side 19, Lin. 17 nedenfra: collectionen læs: collectionem
Side 56, Lin. 17 ovenfra: cuins læs: cuius
Side 62, Lin. 9 nedenfra: ractatum læs: tractatum
Side 90, Lin. 7 nedenfra: Grim læs: Grimar
Side 92, Lin. 13 ovenfra: Grim læs: Grimar
Side 100, Lin. 6 nedenfra: Eustachius læs: Eustathius
Side 115, Lin. 17 ovenfra: [Lom]. læs: [ Sel].
Side 173, i Sideoverskriften: 1351. læs: 1353.
[924 Rettelser] 
Side 173, Lin. 1 ovenfra: Nuncien læs: Nuntien
Side 179, Lin. 11 ovenfra: Pavestoleas læs: Pavestolens
Side 223, Lin. 1 ovenfra: obstantibns læs: obstantibus
Side 237, Lin. 11 nedenfra: Skeftestad læs: Skeflestad.
Side 261, Lin. 20 ovenfra: m[ana]daghen læs: m[ an] adaghen
Side 284 bör No. 245 snarest henföres til c. 1440.
Side 289, Lin. 6 nedenfra: To læs: Tre
Side 300, Lin. 2 ovenfra: Quum læs: Quoniam
Side 300, Lin. 3 ovenfra: dominj læs: diuinj
Side 300, Lin. 3 ovenfra: amplificacionem læs: ampliacionem
Side 303, Lin. 4 ovenfra: Thorleifssön læs: Thoraldssön
Side 335, Lin. 5 nedenfra: ( Römer) udgaar.
Side 496, Lin. 12 ovenfra: 13 August læs: 12 ( 19 ?) August
Side 525, Lin. 18 nedenfra: No. 3934 læs: No. 3924
Side 586, Lin. 4 nedenfra: Olufs læs: Olafs
Side 586, Lin. 3 nedenfra: godt læs: god
Side 589, Lin. 4 ovenfra: Nesbet ok Rekert læs: Nesket ok Robert
Side 640, Lin. 13 ovenfra: Jhon læs: jhon (dvs hjon)
Side 796, Lin. 17 ovenfra: Pedherssen læs: Redherssen
Side 813, Lin. 4 nedenfra: Vester Landet læs: Vester- Landet
Side 848, Lin. 8 nedenfra: (Vaale ?) læs: ( Borre ?)