Korpusfil: Diplomatarium Norvegicum, Samling 9, Christiania 1878

Digital corpus and dictionary of Norwegian Medieval Latin texts

Nasjonalbiblioteket 2019

Publiseres som del av digitalt tekstkorpus.

[1 aar1229] 
DIPLOMATARIUM NORVEGICUM.
Pave Gregorius IX bekjendtgjör for den höiere Geistlighed, at han har optaget Minoriterordenens Stifter Franciscus blandt Helgenerne paa Grund af hans Liv og Mirakler og befaler den at opfordre de troende til at ære ham som saadan og höitideligholde hans Festdag den 4de Oktober.
Indtaget i Vidisse af 23 Januar 1495 i Mss ta Barth. III. (D), S. 281-82, i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Trykt i Waddings Annales Minorum II. p. 215-16, hvorfra Varianterne.)
Gregorius episcopus servus servorum dei venerabilibus fratribus archiepiscopis et episcopis ac dilectis filiis abbatibus prioribus archipresbiteris archidiaconis decanis et aliis ecclesiarum prelatis ad quos littere iste pervenerint salutem et apostolicam benedictionem. Sicut fiale auree quas vidit Iohannes [per vas odoramentorum que sunt orationes sanctorum in conspectu altissimi ad abolendam nostrorum criminum corruptelam odorem suavitatis emittunt ita saluti nostre credimus plurimum expedire si eorum in terris celebrem habeamus memoriam ipsorum [meritis merita solennibus recolendo preconiis quorum in celis speramus intercessionibus assiduis adjuvari, sane [tum de conversatione vita et meritis beati Francisci institutoris et rectoris ordinis fratrum Minorum qui juxta consilium saluatoris contemptis transitoriis secundum promissionem ejusdem ad celestia premia feliciter et eterna pervenit; Cujus vita et fama preclara peccatorum depulsa caligine ambulantes in regione umbre mortis de vitiorum tenebris ad penitentie [viam vocans. Quorum tam virorum quam mulierum ad fidem ecclesie roborandam et confutandam hereticam pravitatem vivit ad huc et viget non modica multitudo, tam per [nos quam per multos alios fide dignos qui miracula que deus per illius sancti viri merita operatur cognoverunt certiores [2 aar1229] effecti auditis etiam ejus virtutibus et miraculorum insigniis et quod inter carnales [spiritualem et inter homines etiam angelicam conversationem habuisset [ipsumque corporaliter dissolutus cum Christo esse meruit in celestibus, ne ipsius honori debito et glorie detrahere quodammodo videremur si glorificatum a domino permitteremus humana ulterius devotione privari de fratrum nostrorum consilio et prelatorum omnium qui tunc temporis apud sedem apostolicam consistebant sanctorum cathalogo duximus ascribendum. Cum igitur ejus lucerna sic arserit hactenus in hoc mundo quod per dei gratiam jam non sub modio sed super candelabrum meruerit collocari universitatem vestram rogamus monemus [attentius et exhortamur per apostolica [vobis scripta mandantes quatenus devotionem fidelium ad venerationem ipsius salubriter excitantes festivitatem ejus iiij. o Nonas Octobris annis singulis solenniter celebretis et pronuncietis constituto die similiter celebrandam ut ejus precibus dominus exoratus suam nobis gratiam tribuat in presenti et gloriam in futuro. Datum Perusij nono Kalendas Martij pontificatus nostri anno secundo.
Pave Gregorius IX opfordrer ( Skule) Jarl i Norge til at holde sig beredt til paa nærmere Besked at komme Kirken til Hjælp i Anledning af Keiser Frederik II. s Fremgangsmaade i det hellige Land.
Efter Orig. Reg. i d. pav. Ark., Reg. Greg. IX. an. III. ep. 38. (Jfr. A. Theiner, Hungaria Sacra, I. p. 89-90 og Raynaldi Annal. eccles XIII. p. 360-61).
Gregorius episcopus s. s. d. nobili viro . . . . Duci Norwagie sal. et ap. ben. Inter alia flagitia, quibus F[redericus] dictus Imperator fidem nominis Christiani confudit, et prodidit, quatuor precipue notare debes alphabeto quadruplici deploranda, que per litteras venerabilis fratris nostri . . . . patriarche Jerosolimitani apostolice sedis legati nobis sunt fideliter intimata, et in forma treuge inite cum paganis perpenditur manifeste. Primum quod arma Christiane militie gladii potestatem de altari beati Petri sumpti ad vendictam malefactorum laudemque bonorum sibi a Christo per suum vicarium assignati, quo pacem Christi, fidem ecclesie defenderet et muniret, Soldano Babilonie inimico fidei adversario Jhesu Christi, cultori perditi Machometi impudentissime resignavit, denuntians ei ut de ipso faceret quicquid vellet, et affirmans se nolle arma de cetero assumere contra ipsum quem ut impugnatorem [3 aar1229] fidei fideliter impugnaret, acceperat imperialis culminis dignitatem, per quod patenter arguitur quod dignitati imperii, eiusque spontaneus renuntiavit honori, cum executionem gladii contra hostes fidei pacto execrabili et inaudita presumptione remittens, potestatis et dignitatis sue se spoliavit officio, causa se privatum insinuans, cuius effectu promisit et iuravit se decetero cariturum, privilegium enim meruit dignitatis ammittere, qui concessa sibi abusus est potestate. Secundum magis execrabili et inauditi ammiratione stuporis horrendum, quod de templo dei in quo Christus oblatus est, et sedem sibi primam cathedralem constituit, quando in medio doctorum sedit audiens et respondens, ipsum impudenter et irreverenter eiecit, et in sede sua Machometum perditum collocavit, cum doctrinam nephandam et legem ipsius in templo dei predicari et clamari concedens, silentium preconio evangelice veritatis imposuit, eiusdemque templi custodiam et septi eius claves Sarracenis committens nullum intrare statuit Christianum, nisi de altitudine templi prius examinatus suam pagano credulitatem exponat, per quod datur intelligi manifeste, quod iudicio Sarraceni relinquitur, utrum debeat dei templum ingredi Christianus. Tertium est quod Antiochiam et Antiochenam provinciam, Tripolitanam etiam cum adiacentibus suis, castrum quod dicitur Crak, Castellum album, et Margattum occupanda paganis exposuit, quando ipsa a confederatione treugarum excepit, immo si ea invadi contingeret a paganis, non solum omne subsidium se denegaturum assensit, sed universos ferentes auxilium impedire et cohibere nephandissimo iuramenti vinculo se astrinxit, quasi non sufficiat inaudite tyrampnidi et infidelitati dampnate templum dei hostium fidei subdere potestati et prophanari, inmunditiis paganorum ac Christum de sede sua turpiter eiecisse, nisi etiam primam sedem apostolorum principis eius vicarii iuramentum ei prestitum male servans exposuerit inimicis fidei Christiane, manifeste protestans, quod infidelis capiti non solum uni membro, sed toti corpori sit infidus. Quarto autem contra totum populum Christianum apparet ipsius et paganorum confederatio manifesta, ubi ita se dampnabiliter obligavit, quod omnes, qui predictis inter se initis factionibus vellent quomodolibet obviare iuramento tenetur suis expensis et exercitu suo pro suis viribus debellare, ex quo constat, quod si Christianus exercitus ulcisci sui vellet iniuriam redemptoris et a templo dei et a terra sancta eliminare spurcitias paganorum patenter tenetur se opponere Christianis. Numquid super hiis non indignabitur zelus tuus, aut impune Christus de regno suo et sede repellitur, et transactionem principis solo nomine Christiani qua templum dei conceditur Machometo, religio Christiana conniventibus oculis [4 aar1229] aprobabit? Absit ut illius, qui lese maiestatis reus est, particeps consors existas. Si reus est ille criminis huius cuius ope vel dolo civitas hostibus vel provincia traditur, quanto magis eiusdem criminis reus est qui cum inimicis fidei Christiane contra regem celi et imperatorem eternum, ut thronus eius ad adversarium transferatur, nepharias iniit factiones. Si secundum leges principum secularium hoc piaculare flagitium tam dura diraque pena mulctatur, ut feratur ulctio tam in actores sceleris, quam in progeniem dampnatorum et eiusdem criminis noxius, non solum honore, sed vita privetur, filiosque perpetua comitetur infamia, ut ad nullum honorem nullaque prorsus perveniant sacramenta, ut mors sit eis solatium, et vita in supplicium convertatur, quanta, qualive pena est dignus qui in tot et tantis impie dominum dei filium Jhesum Christum offendit, cum longe sit gravius eternam, quam temporalem offendere maiestatem. Quocirca nobilitatem tuam rogamus et monemus in domino per effusionem Christi sanguinis obsecrantes, quatinus ad vindicandam iniuriam salvatoris nostri dei taliter assurgas, ut cum a nobis fueris requisitus, paratum te inveniat ecclesia mater tua ad exprobandum obprobrium inimicorum crucis Christi, et abolendam maculam tante infamie a gloria nominis Christiani. Cum nuper die dominica post festum apostolorum super premissis recepissemus litteras patriarche, sequenti die sabbati alias eiusdem accepimus litteras, in quibus inter alia perspeximus contineri, quod postquam reversus est dictus F. a civitate Jerosolimitana dictum patriarcham et fratres Militie templi obsidens in Accon quinque diebus cum hiis qui secum erant graviter impugnavit, intendens domos eorum bonis omnibus spoliare, sed cum dominus conatum sue nequitie repressisset, nec posset quod in animo gerebat efficere, balistas et cetera arma tam a carissimo in Christo filio nostro J[oanne] illustri rege Jerosolimitano, quam ab aliis peregrinis pro defensione terre sancte ibi relicta, et longo tempore conservata ad navim suam fecit clanculo asportari, quorum partem secum deferens, et reliquam Soldano et fidei inimico transmittens, destructis galeis que erant ad terre custodiam relinquende, in festo apostolorum Philippi et Jacobi clam fu(g)it, et summo diluculo civitatem egressus, et sic terram viris, et viribus, armis et munimentis ceteris destitutam relinquens, exposuit inimicis fidei occupandam. Datum Perusii xv. Kal. Augusti, pontificatus nostri anno tertio.
[5 aar1237] 
Pave Gregorius IX bekjendtgjör for Christenheden Sandheden af Beretningen om, at den hellige Franciscus i sit Liv og efter sin Död befandtes mærket med Ar paa Hænder og Födder samt i Siden, hvorfor han er optagen blandt Helgenerne og skal æres som saadan.
Indtaget i Brev af 25 August 1279, efter senere Afskrifter indfört i Msscr. Barth. III. (D), S. 279-80. (Trykt i Waddings Annal. Minorum II. p. 426-27, V. p. 88-89 og i Raynaldi Annal. eccles. XIII. p. 456, hvorfra Varianterne).
Pave Gregorius IX anbefaler Minoriter- Ordenen til den höiere Geistligheds Beskyttelse og befaler at understötte dens Prædike- Virksomhed; men hvis Medlemmer af denne Orden, der har lovet bestandig Fattigdom, söger at erhverve Penge ved sin Virksomhed, skulle de gribes og dömmes som Bedragere.
Efter Afskr. af Vidisse af 15 Oktbr. 1500 i Msscr. Barth. III (D), S. 24-26. [6 aar1239] 
[7 aar1243] 
Pave Innocentius IV tillader Minoriterordenens Provincialministre i Forening med Diffinitorerne (d. e. Kapitlernes Deputerede) paa Provincialkapitlerne i sine Provinser at foretage den tidligere til Generalministeren henlagte Examination, som Ordensbrödrene skulle underkaste sig, för de erholde Ret til at prædike.
Efter Afskr. af Vidisse af 15 Oktbr. 1500 i Msscr. Barth. III (D) S. 30-31.
Pave Innocentius IV tillader Minoriterordenens Generalminister samt Provincialministrene i sine Jurisdictioner at absolvere de Brödre af Ordenen, som ere Exkommunikations- eller anden Straf hjemfaldne, i de samme Tilfælde, hvori det er Erkebisper og Biskopper tilladt, og hvad enten Forseelsen er begaaet för eller efter Indtrædelsen i Ordenen, medens dog de mest graverende Tilfælde skulle henvises til Kuriens Afgjörelse.
Indtaget i Vidisse af 1247 nedenfor i Msscr. Barth. III (D) S. 31-33.
Pave Innocentius IV tillader Minoriterordenens Minister og Brödre under almindeligt Interdikt at holde Gudstjeneste i sine Kirker for lukkede Döre, uden Klokkeringning og med dæmpet Stemme samt med Udelukkelse af dem, der ere under Ban eller Interdikt.
Indtaget i Vidisse af 1247 nedenfor (Msscr. Barth. III (D) S. 34).
Pave Innocentius IV tillader Minoriterordenens Minister og Brödre, der have forpligtet sig til den yderste Fattigdom, baade at opholde sig i Lande, der tilhöre bansatte, og paa Reisen derigjennem at bede om og modtage det nödvendige til Livsophold.
Indtaget i Vidisse af 1247 nedenfor (Msscr. Barth. III (D) S. 35).
Pave Innocentius IV tilstaar Minoriterordenen af Hensyn til dem, der söge at modarbeide den, den Begunstigelse, at Pavebreve, der ikke udtrykkelig nævne Ordenen eller nærværende Indulgents, ikke skulle ansees at gjælde samme.
Efter Afskr. i Barth. III (D) S. 26 af Vidisse, dat. 15 Oktbr. 1500.
anno primo.
Pave Innocentius IV forbyder, for at undgaa Splittelser og Strid, under Bans Straf Prædikebrödrene at optage Minoriter og disse at optage Prædikebrödre i sin Orden uden vedkommende overordnedes Samtykke.
Efter Afskr.i Msscr. Barth. III (D) S. 26-28 af en Afskr., dat. 15 Oktbr. 1500. (Det til Minoriterne rettede Brev er trykt i Waddings Annal. Minor. III. p. 435-36 og Dipl. Svec. I. No. 312, hvorfra Varianterne).
Pave Innocentius IV befaler Erkebisper og Biskopper ikke at tillade nogen, der ikke er virkelig Franciscaner, at bære Ordenens Dragt i deres Stæder og Bispedömmer og paa Begjæring af Ordenens Brödre at tvinge dem, der gjöre det, til at aflægge samme.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 28 af en Afskr., dat. 15 Oktbr. 1500. (Trykt i Waddings Annal. Minor. III. p. 97-98, hvorfra Varianterne).
[12 aar1244] 
Pave Innocentius IV forbyder under Bans Straf Minoriterne at optage Præ dikebrödre og disse at optage Minoriter i sin Orden uden höiere vedkommendes Samtykke ligesom ogsaa begge Ordener under samme Straf at optage Medlemmer, der ikke have været underkastede et Aars Pröve.
Efter Afskr. Msscr. Barth. III (D) S. 28-30 af en Afskr., dat. 15 Oktbr. 1500. (Trykt med enkelte Afvig. i Dipl. Svec. I. No. 313 og i Waddings Annal. Minor. III. p. 433-35 tilligemed det tilsvarende Brev til Prædikebrödrene, hvorfra Varianterne.)
Pave Innocentius IV tilstaar Minoriterordenen Ret til selv eller ved andre at straffe Ordenens Apostater, hvilken Dragt de end bære.
Indtaget i Vidisse nedenfor af 1249 i Msscr. Barth. III (D) S. 45, efter Afskr., dat. 15 Oktbr. 1500.
Pave Innocentius IV tilstaar de Minoriterbrödre, der som Prester drage til Sarracenernes og andre Hedningers Lande, Ret til efter forudgaaende Syndsbekjendelse at paalægge de derværende Kristne Pönitents og efter Kirkens Regler löse fra Bansstraf.
Indtaget i Vidisse af 1247 nedenfor i Msscr. Barth. III (D) S. 37. (Trykt i Waddings Annal. Minor. III p. 111, hvorfra Varianterne). [14 aar1245] 
Pave Innocentius IV tilstaar Minoriterne paa Begjæring Ret til i Stilhed at udföre gudstjenstlige Handlinger paa Steder, der ere belagte med Inter dikt, dog med Bortfjernelse af dem, der selv ligge under Ban eller Interdikt.
Indtaget i Vidisse af 1247 nedenfor (Msscr. Barth. III (D) S. 35-36). (Trykt i Waddings Annal. Minor. III. p. 458).
[15 aar1246] 
Pave Innocentius IV tilstaar Minoriterordenens General- og Provincialministre samt Kustoder Ret til at absolvere dem, der önske at optages blandt Brödrene men ere belagte med Ban eller Interdikt, og endog til at gjöre dette efter deres Optagelse i Ordenen.
Indtaget i Vidisse af 1247 nedenfor i Msscr. Barth. III (D) S. 33.
Pave Innocentius IV tilstaar Minoriterordenens General- og Provincialministre samt Kustoder Ret til at anvende Excommunications- og Fængselsstraffe paa Apostater og opsætsige inden Ordenen.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 38-39 af Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annal. Minor. III. p. 142, hvorfra Varianterne).
Pave Innocentius IV paalægger den höiere Geistlighed at behandle dem, der efter regelmæssig Optagelse igjen have forladt Minoriterordenen og af dennes Ministre og Kustoder efter pavelig Tilladelse ere satte i Ban, som excommunicerede og paa Begjæring selv sætte dem i Ban.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 40-42 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annal. Minor. III p. 168-69, hvorfra Varianterne).
Pave Innocentius IV befaler Minoriterordenens General- og Provincialministre samt Kustoder ikke at optage nogen i Ordenen uden efter et Aars Prö vetid, men efter Optagelsen maa ingen atter forlade Ordenen eller fritages for at overholde Reglerne navnlig med Hensyn til Fattigdom.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 39-40 af en Afskr. fra Aar 1500.
Pave Innocentius IV paalægger Abbeder og Konventer af Cistertienserordenen, der mod Pave Gregorius IX. s Forbud have optaget Minoriter i sin Orden, igjen at udlevere disse, da de ellers af Erkebisper og Biskopper ved Kirkestraffe ville blive tvungne dertil.
Indtaget i Vidisse nedenfor af 1249 i Msscr. Barth. III (D) S. 43-45. (Trykt i Waddings Annal. Minor. III p. 167-68, hvorfra Varianterne).
Da Cistertienserordenen ikke har overholdt Pave Gregorius IX. s Paabud om ei at optage Minoriter i sin Orden uden speciel Tilladelse af Pavestolen eller Ministeren, paalægger Pave Innocentius IV Erkebisper og Biskopper, om fornödiges med Anvendelse af Kirkestraffe, at bevirke, at de ulovlig optagne igjen udleveres.
Indtaget i Vidisse af 1249 i Msscr. Barth. III (D) S. 42-43.
Valdemar, Erkebiskop i Lund, udsteder paa Begjæring af Minoriternes Minister for Provinsen Dacia og andre Ordensbrödre bekræftet Afskrift af Ordenens originale Privilegier, som ere den tilstaaede af Pavestolen.
Efter Afskr. i Barth. III (D) S. 31 og 34 af Vidisse, dat. 15 Oktbr. 1500.
Valdemar, Erkebiskop af Lund, udsteder paa Begjæring af Minoriterne i Provinsen Dacia bekræftet Afskrift af Ordenens originale, af Pavestolen tilstaaede Privilegier.
Efter Afskr. i Barth. III (D) S. 34 og 36 af Vidisse, dat. 15 Oktbr. 1500.
Erkebiskop Valdemar af Lund udsteder paa Begjæring af Minoriterne i Provinsen Dacia bekræftet Afskrift af originale Privilegier, der ere Ordenen tilstaaede af Pavestolen.
Efter Afskr. i Barth. III (D) S. 36-37 af en Afskr. fra Aar 1500.
Valdemar, Erkebiskop af Lund, udsteder paa Begjæring af Minoriterne i Provinsen Dacia bekræftet Afskrift af originale Privilegier, der ere Ordenen tilstaaede af Pavestolen.
Efter Afskr. i Barth. III (D), S. 42 og 45 af Vidisse, dat. 15 Oktbr. 1500.
Pave Innocentius IV tillader, at det maa staa enhver frit for at lade sig be grave i Minoriternes Kirker, dog med Forbehold af de Kirkers Ret, fra hvilke Ligene borttages.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III. (D), S. 37-38 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annales Minorum III. p. 222-23, hvorfra Varianterne.)
Pave Innocentius IV paalægger Biskopperne af Roskilde at beskytte Minori ternei Provinsen Dacia ved at anvende Kirkestraffe mod dem, der söge at forurette dem tiltrods for de Privilegier, der ere Ordenen tilstaaede af Pavestolen.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 9-10 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annal. Minor. III. p. 296-97, hvorfra Varianterne). [23 aar1252] 
Pave Alexander IV forbyder Minoriterordenen at opfylde de Fordringer paa Lydighed og Afhængighed, som visse Prælater stille til den.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 295-96 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annal. Minor. III. p. 533, hvorfra Varianterne).
Pave Alexander IV tilstaar Minoriterordenens Ministre og Kustoder Ret til at absolvere fra Kirkestraffe dem, der ville indtræde i Ordenen, og endog dem, der efter Optagelsen befindes tidligere at være saadanne Straffe hjemfaldne.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 53-54 af en Afskr. fra Aar 1500.
[25 aar1255] 
Pave Alexander IV tilstaar dem, der staa i Tjeneste- eller Forretningsforhold til Minoriterordenen, Ret til paa Steder, der ere Interdikt eller Ban underkastede, hvortil de dog ikke selv have givet Anledning, at overvære den Gudstjeneste, som det er Ordenen tilladt at holde under saadanne Omstændigheder.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 125 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annal. Minor. III p. 533, hvorfra Varianterne).
Pave Alexander IV tilstaar Minoriterordenen Ret til at behandle de Brödre som Apostater, der have erholdt Pavestolens Tilladelse til at indtræde i en anden Orden men ikke have gjort dette inden 2 eller 3 Maaneder efter Tilladelsens Erhvervelse, eller som inden Pröveaarets Udlöb forlade den nye Orden, da flere skulle benytte Bevillingen til igjen at overgaa til verdslig Stand.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 292-94 af en Afskr. fra Aar 1500. [26 aar1255] 
Pave Alexander IV bekjendtgjör for den höiere Geistlighed, at Damianiterordenens Stifterinde Clara er optagen blandt Helgenerne paa Grund af hendes Liv og Mirakler, samt at hendes Festdag skal höitideligholdes 12 August, til hvilken Tid der aarlig udgives Indulgents ved hendes Grav.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 193-203 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annal. Minor. III p. 373-76, hvorfra Varianterne).
Pave Alexander IV stadfæster til Fordel for Minoriterne de Begunstigelser, som Pave Innocentius IV tidligere har tilstaaet dem, da de have tvivlet paa, at disse i alle forekommende Tilfælde kunde komme dem tilgode.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 52-53 af en Afskr. fra Aar 1500.
[33 aar1255] 
Pave Alexander IV tilstaar Minoriterne Eiendomsret til de Bygninger og Grunde m. m., Kirker undtagne, som de forlade, naar de flytte fra et Sted til et andet, saa at ikke, som hidtil oftere er skeet, vedkommende Erkebisper, Biskopper og Prælater skulle kunne gjöre Fordring paa disse Ting.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 120-21 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annal. Minor. III p. 543, hvorfra Varianterne.)
[34 aar1256] 
Pave Alexander IV fordömmer (Vilhelm de St. Amore's) mod Pavedömmet, Biskopperne og Tiggerordenerne rettede Skrift, som er befundet at indeholde falske og skammelige Lærdomme og Paastande, og som enhver under Excommunications-Straf skal brænde eller tilintetgjöre inden otte Dage, efter at denne Fordömmelsesdom er bleven ham bekjendt.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 58-63 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annales Minorum IV p. 26-28 og i Raynaldi Annal. eccles. XIV. p. 20-21, hvorfra Varianterne).
[37 aar1256] 
Pave Alexander IV erklærer de Interdicts-, Suspensions- og Excommunications-Straffe ugyldige, som forskjellige Prælater have forkyndt mod Mi noriterordenen, dens Stiftelser og Velgjörere for at tiltvinge sig visse Ydelser af samme og gjöre den afhængig af Seculargeistligheden.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 81-84 af en Afskr. fra Aar 1500. (Jfr. Waddings Annal. Minor. III p. 439-40 og IV. p. 440-41, hvorfra Varianterne).
Pave Alexander IV tillader Minoriterne i Norden at være tilgjæst i de for Frillelevnet bansatte geistliges Huse, uden derfor selv at falde i Ban.
Indtaget i fölgende No. efter Afskrift i Msscr. Barth. III (D) S. 57. (Ligelyd. Brev til Prædikebrödrene af 18 Marts 1261 trykt i Dipl. Norv. VII No. 22).
Pave Alexander IV tillader Minoriternes Provincialministre i Forening med Diffinitorerne paa Provincial-Kapitlerne at foretage den til Generalministeren hidtil henlagte Examination af de Brödre, hvem Prædikeret skal meddeles.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 56-57 af en Afskr. fra Aar 1500. (Se Innocents IV.s Bevilling ovenfor No. 5 og Waddings Annal. Minor. IV. p. 444).
[41 aar1257] 
Pave Alexander IV anbefaler Prædikebrödrene og Minoriterne til Kirkens Prælater og beder, at der ei maa lægges Hindringer i Veien for Overholdelsen af deres Statuter og Nydelsen af de Begunstigelser, Pavestolen har indrömmet dem.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III. (D), S. 114-16 af en Afskr. fra Aar 1500.
Pave Alexander IV forbyder Geistligheden i Provinsen Dacia under Navn af den kanoniske Andel (portio canonica) at afnöde Minoriterne en större Del, af hvad der skjænkes til Ordenen.
Indtaget i Brev nedenfor af 31 August 1431 (Msscr. Barth. III (D) S. 49-50).
Pave Alexander IV paalægger Erkebisperne og Biskopperne i Provinsen Dacia ved kirkelige Straffe at bringe de Novicer af Minoriterordenen, der ifölge Provincialministerens Klage have forladt Ordenen for verdslige Goders Skyld, til igjen at vende tilbage til denne eller en anden Orden.
Indtaget i Brev af 28 Marts 1277 nedenfor (Msscr. Barth. III (D) S. 102-3).
Pave Alexander IV meddeler Minoriterne Fortolkninger til Ordensregelen, der tildels formilde dens oprindelige Strenghed, navnlig med Hensyn til Erhvervelse af Gods og Penge, Aflösning for Dödssynder, Valg paa Generalminister, Examination for at opnaa Prædikeret, Ordensbrö dres Adgang til Nonneklostre m. m.
Indtaget i Brev nedenfor af 4 Juli 1279 (Msscr. Barth. III (D) S. 185-91). (Trykt i Waddings Annal. Minor. IV. p. 446-48, hvorfra Varianterne). [44 aar1257] 
Pave Alexander IV paalægger Patriarcher, Erkebisper og Biskopper, om fornödiges ved kirkelige Straffe, at bringe lærde og læge, der have gjort Angreb paa Prædikebrödrenes og Minoriternes Ret til at prædike og höre Skriftemaal, beskyldt dem for Dovenskab m. m., til inden en vis Tid at tilbagekalde sine Udsagn og Beskyldninger.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 66-70 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annales Minorum IV. p. 452-54, hvorfra Varianterne.)
Pave Alexander IV tillader efter Ansögning Minoriterne under almindeligt Interdikt at holde Gudstjeneste i Stilhed og for lukkede Döre samt med Udelukkelse af dem, der ligge under Ban.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 54-55 af en Afskr. fra Aar 1500. (Se InnonentsInnocents[sic] IV.s omtrent ligelydende Bevilling ovenfor No. 7.)
[51 aar1258] 
Pave Alexander IV meddeler Minoriterordenen det Privilegium, at den ei kan præjudiceres ved noget Pavebrev, der ikke udtrykkelig gjör en Undtagelse fra nærværende Indulgents.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 55 af en Afskr. fra Aar 1500. [Jfr. Waddings Annal. Minor. IV. p. 475 og III. p. 409-10).
Pave Alexander IV fritager Minoriterne for at svare nogen den kanoniske Andel af kirkelige Gjenstande, der legeres Ordenen.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 110-11 af en Afskr. fra Aar 1500.
Pave Alexander IV tilstaar Minoriternes General- og Provincialministre Ret til at lade Brödre af Ordenen promovere til geistlige Grader efter en forudgaaet Præsentation for vedkommende Biskopper men uden nogen Examination fra disses Side.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 118-19 af en Afskr. fra Aar 1500.
Pave Alexander IV erklærer, foranlediget ved Paastande om det modsatte, at Minoriterne med Samtykke af pavelige Legater eller vedkommende Biskopper have Ret til at prædike, höre Skriftemaal, absolvere og paa lægge Pönitents uden at behöve Tilladelse af de lavere Prælater eller Sognepresterne.
Indtaget i Brev nedenfor af 29 Juli 1272 (Msscr. Barth. III (D) S. 101). (Trykt i Waddings Annal. Minor. III p. 488, hvorfra Varianterne).
[54 aar1259] 
Pave Alexander IV tilstaar Minoriterne, som have besluttet ikke at ville efterkomme Paalæg om at indsamle Penge, den Ret, at de ikke mod sin Villie kunne tvinges hertil, ikke engang ved senere Pavebreve, naar disse ikke udtrykkelig undtage fra nærværende Brev.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 114 af en Afskr. fra Aar 1500.
Pave Alexander IV tilstaar Minoriterne Ret til, selv med Bistand af verdslig Magt, at bansætte, paagribe og fængsle Apostater og opsætsige inden Ordenen, uanseet hvilken Dragt de imidlertid have antaget.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 116-17 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annal. Minor. IV p. 489, hvorfra Varianterne).
Pave Alexander IV paalægger den höiere Geistlighed at være Minoriterne behjælpelig med at erholde sine Apostater udleverede fra dem, der beskytte dem, og i fornödent Fald bansætte disse.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 117-18 af en Afskr. fra Aar 1500.
Pave Alexander IV tilstaar de Brödre af Minoriterordenen, der drage ud blandt en Del nævnte, Pavestolen ikke undergivne, Nationer i Europa, Asien og Afrika, Ret til at prædike, have Samkvem med bansatte, dispen sere, absolvere og paa mange andre Maader begunstige geistlige og verdslige Personer, der omvende sig til den katholske Kirke, grundlægge og rense Kirker, forsyne dem med Prester og i det hele træffe Foranstaltninger, der ellers ere Legater og Kirkens höiere Prælater forbeholdne, naar saadanne ikke findes paa vedkommende Steder.
Indtaget i Vidisse nedenfor af 22 Marts 1496 (Barth. III (D) S. 105-9).
Pave Alexander IV erklærer forskjellige Overenskomster, som enkelte af Minoriterordenens Kustoder, Guardianer og Brödre have været nödte til at indgaa med Kloster- eller Seculargeistligheden, angaaende Ordenssager, som de ikke uden Generalministerens eller Provincialministrenes Samtykke kunne forföie over, for aldeles magteslöse og ugyldige.
Indtaget i Vidisse nedenfor af 22 Marts 1496 (Barth. III (D) S. 112-13).
Pave Alexander IV tillader Minoriterordenens Ministre, Kustoder og Guardianer at absolvere de Brödre af Ordenen, der maatte tro sig rammede ved en almindelig Dom, udstedt af en Biskop eller anden Dommer mod dem, der staa i noget Slags Forbindelse med bansatte.
Indtaget i Vidisse nedenfor af 17 August 1272 (Barth. III (D) S. 58).
Pave Alexander IV tilstaar af Ærbödighed for St. Franciscus som Minoriterordenens Stifter og St. Antonius som dens Medlem Ordenens Ministre og Brödre Ret til under almindeligt Interdikt paa de nævnte Helgeners og St. Claras Festdage, Aftnerne forud samt i de nærmest fölgende 8 Dage i Forening med kloster- og seculargeistlige at holde höitidelig Gudstjeneste for aabne Döre med Udelukkelse af bansatte.
Indtaget i Vidisse nedenfor af 22 Marts 1496 (Barth. III (D) S. 125-26). [60 aar1261] 
Pave Clemens IV stadfæster Minoriternes Ret til at prædike og erklærer den Mening ugyldig, at Sognepresternes Samtykke skulde være fornödent, naar Pavestolen, en Legat eller vedkommende Biskop har meddelt Tilladelse.
Indtaget i Vidisse af 3 (16?) Novbr. 1348 (Msscr. Barth. III (D) S. 98-99). (Trykt i Waddings Annal. Minor. IV p. 523, hvorfra Varianterne).
Pave Clemens IV forbyder, foranlediget ved Klager fra Minoriterordenen, under Bans Straf at tilföie dens Kirker og Stiftelser nogen Slags Vold eller Skade.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 121-22 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annales Minorum IV p. 523-24, hvorfra Varianterne).
Pave Clemens IV forbyder at bygge de forskjellige Ordeners Klostre, Kirker og andre Bygninger med kortere indbyrdes Mellemrum end 300 Cannæ (omtrent 500 Alen), maalte i ret Linie.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 122-24 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annal. Minor. IV p. 526-27, hvorfra Varianterne).
[64 aar1266] 
Pave Clemens IV indskrænker den af ham tidligere fastsatte Afstand mellem de forskjellige Ordeners Klostre, Kirker og Stiftelser til noget mindre end det halve.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 124-25 af en Afskr. fra Aar 1500.
Pave Clemens IV paalægger den hele Geistlighed paa Begjæring at bansætte dem af Regular- eller Seculargeistligheden, som i sine Klostre og Stiftelser tilbageholde Apostater fra Minoriterordenen, efter at disse af sine rette overordnede ere satte i Ban.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 99-l00 af en Afskr. fra Aar 14001500[sic] . (Trykt i Waddings Annal. Minor. IV p. 533, hvorfra Varianterne). [65 aar1267] 
Notaren Ramitius af Benevents Afskrift af Pave Alexander IV. s Brev ovenfor No. 48, beseglet af Biskop Peter af Odense.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 100-l02 efter en Afskr. fra Aar 1500. [66 aar1272] 
Erkebiskop Otto af Milano og Broder Otto, Biskop af Minden, udstede Transscript af Pave Alexander IV. s Brev No. 54 ovenfor.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 57-58 af en Afskr. fra Aar 1500.
Anders, Abbed i Allehelgens-Kloster, og Erik, Erkedegn i Lund, udstede Vidisse af Pave Alexander IV. s Brev ovenfor No. 41.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 102-3 af en Afskr. fra Aar 1500. [67 aar1277] 
Guido, Erkebiskop af Berry, udsteder Vidisse af Pave Alexander IV. s Brev ovenfor No. 42.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 185 og 191 af en Afskr. fra Aar 1500.
Pave Nikolaus III udgiver en bekræftet Afskrift af Pave Gregor IX. s Brev om den hellige Franciscus og erklærer, at den skal gjælde lige med det oprindelige Brev.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 278-80 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annal. Minor. V p. 88-89, hvorfra Varianterne).
Pave Honorius IV tilstaar paa Ansögning Minoriterne Ret til at lade hvilkensomhelst Biskop lægge Grundstenen til deres Kirker og Stiftelser samt indvie disse og deres Kirkegaarde, naar den dertil nærmeste Biskop vægrer sig eller udsætter Sagen over fire Maaneder.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 119-20 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annal. Minor. V p. 155-56 og 495, hvorfra Varianterne).
Pave Honorius IV erklærer de Overenskomster, som Ministre, Kustoder, Guardianer og Brödre af Minoriterordenen ved Anlæg af Kirker og Stiftelser have indgaaet med de Prælater og andre geistlige, inden hvis Territorium disse ligge, for ugyldige, naar de stride mod de Ordenen tilstaaede Privilegier og ei ere stadfæstede af Generalministeren eller Generalkapitlet.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 111-12 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annal. Minor. V p. 496-97, hvorfra Varianterne).
Pave Nikolaus IV erklærer paa Grund af derom fra enkelte Sider ytret Tvivl, at Minoriterordenen og dens rörlige og urörlige Eiendomme ere undtagne fra enhver anden Jurisdiktion end Pavestolens, hvorunder Ordenen umiddelbart sorterer.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 288-90 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annales Minorum V p. 513-14, hvorfra Varianterne).
Pave Nikolaus IV tilstaar Minoriterne Ret til under almindeligt Interdikt at skrifte og modtage Absolution, holde Gudstjeneste i Stilhed for Ordenens Medlemmer samt modtage Nadverdens og den sidste Salvelses Sakramenter.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 277-78 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annal. Minor. V p. 515-16, hvorfra Varianterne).
Pave Nikolaus IV tilstaar Minoriterne Ret til at udnævne Prokuratorer, der skulle vælges udenfor Ordenen, til at paase dennes Bedste og bestyre dens verdslige Anliggender, da den som Pavestolen umiddelbart undergiven er udsat for Tab og Forurettelser.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 284-88 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annal. Minor. V p. 542, jfr. m. p. 485-86, hvorfra Varianterne).
Pave Bonifacius VIII meddeler en Fortolkning af de for Minoriterordenens Embedsmænds Valg og Virksomhed gjældende Regler samt stadfæster en Mængde Ordenen tidligere tilstaaede Privilegier, hvis Indhold nærmere angives og bestemmes.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 10-23 af en Afskr. fra Aar 1500.
[83 aar1295] 
Pave Bonifacius VIII tilstaar Minoriterne Ret til at paalægge Delinkventer inden Ordenen inappellable Revselser og Straffe, bestemte efter gjældende Sædvaner og Vedtægter, men uden Iagttagelse af strengt juridiske Former.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 23-24 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annales Minorum V p. 561, hvorfra Varianten).
Pave Bonifacius VIII gjör det Tillæg til en nylig udgiven Bestemmelse angaaende Minoriternes Ret ligeoverfor Sekulargeistligheden til at prædike, höre Skriftemaal, paalægge Pönitents og begrave döde, der have valgt Gravsted i deres Kirker og Stiftelser, at de i sidstnævnte Tilfælde i Pro cession og med Korset kunne afhente Ligene fra Hjemstederne og före dem til Begravelsespladsene.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 109-10 af en Afskr. fra Aar 1500. [84 aar1297] 
Pave Benedictus XI giver, da Uenighed og Usikkerhed er opstaaet ligeoverfor Sekulargeistligheden, nöiagtige Fortolkninger og Begrændsninger af Pave Bonifacius VIII. s udstrakte Privilegier for Prædikebrödrene og Minoriterne med Hensyn til Prædikeret, Skriftemaal, Begravelse og Immunitet, samt tilbagekalder derhos denne Paves Constitution "Super cathedram."
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 70-79 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annales Minorum VI p. 58-62, hvorfra Varianterne).
Pave Benedictus XI paalægger Biskopperne af Roskilde, Linköping og Sta vanger ligeoverfor Minoriterordenen i de tre nordiske Riger at paase Overholdelsen af det nylig i Anledning af Stridighederne mellem Sekulargeistligheden og Tiggerordenerne udstedte Pavebrev angaaende disses Immunitet samt frie Ret til at prædike og höre Skriftemaal.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 79-81 af en Afskr. fra Aar 1500. (Jfr. m. Waddings Annal. Minor. VI p. 443-44, hvorfra Varianterne).
[92 aar1304] 
Pave Benedictus XI udvider den Minoriterordenen af tidligere Paver tilstaaede Exemption fra Sekulargeistlighedens og umiddelbare Henförelse under Pavestolens Jurisdiktion, til at gjælde i alle, ogsaa de hidtil undtagne Tilfælde.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 290-92 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annal. Minor. VI p. 445-46, jfr. m. V p. 562, hvorfra Varianterne).
Biskoppen og Kapitlet i Oslo udnævne Fuldmægtige til at overbringe Erkebiskop Jörund sin Appel til Pavestolen i Anledning af sin paastaaede Ret til at deltage i Valget paa ny Biskop i Hammer, hvortil den Hammerske Kannik Ingjald er udseet af Kapitlet sammesteds, og bemyndige dem til at tage de i denne Sag nödvendige Forholdsregler.
Efter Afskr. m. Arnes egen Haand bl. Apogr. Arn. Magn. paa Univ. Bibl. i Kbhvn. (Se Dipl. Norv. I No. 105 og Keyser, Den n. Kirkes Hist. II S. 104-6).
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . eorum in solidum, ita quod non sit melior conditio occupantis; sed quod unus eorum inceperit, alii possint finire ad appellandum; ne reverendus pater et dominus noster, dominus Jerundus dei gratia archiepiscopus Nidrosiensis electionem de persona Jngelldi canonici Hamarensis, contra canones et apostolice sedis privilegia attemptatam confirmet, et ne eidem ecclesie Hamarensi ut superior provideat, vel ut compromissarius aliquem eligat, et ne predicte ecclesie canonici nos de cetero spolient possessione juris eligendi vel quasi, in qua retroactis temporibus fueramus. Damus insuper eisdem procuratoribus nostris speciale mandatum ad jurandum corporaliter, tactis a se sacrosanctis ewangeliis, in animas nostras, quod credimus ea, que in appellatione ipsa exprimunt, vera esse et nos posse probare, et ad illa probanda sufficientes probationes habere, et ad appellationes legendum et prosequendum, et apostolos petendum, et alium seu alios loco sui substituendum. Volentes etiam relevare dictos procuratores nostros ab onere satisdationis, promittimus sub ypotecha rerum nostrarum et bonorum nostrorum, judicio sisti et judicatum solvi, cum omnibus clausulis suis, ac ratum habere quicquid per dictos procuratores seu ab ipsis substitutos factum fuerit in premissis et quolibet premissorum. Jn cuius rei testimonium sigilla [94 aar1305] nostra presentibus sunt appensa. Datum Asloye, anno domini .m. o ccc. o v. o xvij. o Kal. Septembris.
Den pavelige Pönitentiarius Kardinal Berengarius foreskriver Abbeden i St. Johannes´s Augustinerkloster i Bergen, hvorledes han skal forholde sig med de Novicer, der have gjort sig skyldige i Ulydighed og Vold mod geistlige, eller som ved Simoni ere indkomne i Klostret.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 206-8, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Langes Klosterhistorie, 1ste Udgave, S. 752-54).
Berengarius miseratione divina tituli sanctorum Nerei et Achillei presbiter cardinalis, religioso viro, abbati, monasterii sancti Johannis Baptiste, ordinis sancti Augustini, Bergis, salutem in domino. Ex parte tua fuit propositum coram nobis, quod novitii tui monasteri(i), canonici et conversi, pro violenta injectione manuum in se ipsos invicem, [et] religiosas alias personas, sive clericos seculares, in canonem late sententie inciderunt; aliqui vero pro detentione proprie conspirationis offensa, denegata tibi et aliis suis superioribus obedientia, transgressionibus statutorum ipsius ordinis, et aliorum suorum superiorum et regularium mandatorum, excommunicationis incurrerunt sententias, in tales generaliter promulgatas; plures etiam ex eis, aliis assentientibus vel ad hoc assensum prestantibus, in ipso ordine vel monasterio, symoniacum habuerunt ingressum; quorum quidam, sic ligati, ordines receperunt, ministrarunt in ipsis, et alias se ingesserunt divinis. super quibus, tanquam pastor providus de subditorum salute sollicitus, supplicari fecisti humiliter, eis per sedem apostolicam misericorditer provideri. Nos igitur ex favore, qui religioni debetur, auctoritate domini pape, cujus penitentiarie curam gerimus, discretioni tue committimus, quatinus predictis manuum injectoribus, qui in se invicem, per te, illis vero qui [in] religiosos alios seu clericos seculares, manus temerarias injecerint, per te ac eorum prelatos, post competentem satisfactionem, injuriam passis exhibitam, ac aliis excommunicatis ex causis predictis, purgatis per satisfactionem condignam suis excessibus, super premissis perjuriorum reatibus, horarumque canonicarum omissionibus, ac peccatis aliis, que tibi confitebuntur, (nisi talia fuerint, et nisi forte eorum excessus adeo difficiles fuerint vel enormes, quod merito sit super eis sedes consulenda predicta) debite absolutionis beneficium impendas, hac vice, juxta formam ecclesie consuetam, et injuncta inde eorum cuilibet, super [95 aar1308] premissis, pro modo culpe, penitentia salutari, et aliis, que ei de jure fuerint injungenda, quodque si quibus, per predicta perjuria, ad satisfactionem tenentur, satisfaciant competenter; et si licita fuerint juramenta, ad eorum et horarum canonicarum observantiam redeant, ut tenentur; cum illis, qui predicto modo ligati, per simplicitatem et juris ignorantiam ordines receperint, ministrarunt in ipsis, vel alias se ingessere divinis, eis ad tempus, prout expedire videris, illis vero, qui talia scienter, non tamen in contemptum clavium, presumpserunt, per biennium, a suorum ordinum exsequtione suspensis, tandem, suffragantibus eis meritis, alioque canonico non obstante, super irregularitate ex premissis contracta, et sic susceptorum exsequtione ordinum, misericorditer auctoritate predicta dispenses; proprium autem, si quod habuerint dicti canonici et conversi, in tuis facias manibus resignari, in utilitatem monasterii ipsius fideliter convertendum; acturus cum eis in casibus symonie juxta statuta concilii generalis. Datum Pictavis. ij Non: Februarii, pontificatus domini Clementis .v. anno tercio.
Kong Haakon ( V) udsteder Leidebrev for de Underhandlere, der fra dansk Side skulle möde ham i Viken omkring 23 Mai for at handle om Frigivelse for Junker Nikolas ( Jakobssön af Halland).
Efter Afskr. i Msscr. Barthol. IV (E) S. 334, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Thorkelins Analecta, S. 97-98 og Dipl. Svec. II No. 1573).
Omnibus [presens scriptum cernentibus] H[aquinus] dei gracia rex Norwegie [salutem in domino sempiternam]. Notum facimus universis, quod nos damus et concedimus per presentes salvum et securum conductum, quibuscumque prelatis vel militibus, ex parte magnificorum principum dominorum Erici regis Dacie et Christophori fratris sui, ad nos libere veniendi in Vichiam, super deliberacione domicelli Nicolai nobiscum decimo kal. Junii, vel citra tempus illud volentibus placitare et nobiscum tempore placitacionis morandi, nec non a die placitacionis finite, infra vicesimum diem, pro nobis et nostris omnibus et singulis, ad propria libere redeundi; mandantes omnibus et singulis, tam extraneis quam indigenis, infra districtus nostri potestatem constitutis, sub pena capitis, ne quis ipsum presentem conductum ausu temerario violet vel infringat, sed pocius ipsos, durante conductu presente, omnes ipsos benigne recipiant et honeste pertractent. Jn cujus rei testimonium sigilla, reverendi patris domini Arnonis dei gracia Bergensis ecclesie episcopi, et discretorum virorum de consilio nostro, dominorum Erici [96 aar1308] Waldemari, Berneri Erlingi de Berkr/oe/y. Snaronis Ashlaci, baronum nostrorum, una cum sigillo nostro sunt appensa. Datum Bergis, anno domini m. o ccc. o viij. o die Mercurii ante dominicam Letare.
Arne, Prest paa Stedje, melder Biskop Arne af Bergen, at han efter hans Befaling har undersögt Sagen mellem Sira Halldor paa Hval og Gyda paa Foss samt hendes Sönner Narve og Eyvind, og at han, da disse ingen Vidnesbyrd kunde fremskaffe, har ladet Sira Halldor ved Ed fralægge sig Skyld i den Skade, Eyvind havde faaet.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. og i Msscr. Barthol. IV (E) S. 363-64.
Wir/edd/vlægom herra sinvm oc anlægom fæ/edd/r Arna biscupi i Biorgwin sendir Arne prestr a Ste/edd/iv. q. g. oc sinar [b/oe/ner] med au/edd/mivkri */th/æniostv, /th/er bv/edd/vt mer næstom min herra er ek var i Biorgwin at profa malefni /th/æirra sira Hal[dors] a Hvale. oc Gy/edd/u a Fosse Narfa sonar hænnar oc /Oe/yvindar, oc af /th/vi setti ek /th/æim dag at /th/av skildi koma [til] min med sinvm vithnvm oc malsbotom a Sellivvokv dag, hver er so komo, kraf/edd/e ek /th/a vithna vm fyrnæ[mda a]kæro Gy/edd/v oc sono hænnar. æn /th/av qva/edd/ozst ængi hafa, eptir hvat er ek setti /th/æim dag annan a lavgar dag[inn] næsta eptir Knvz mæsso invir/edd/lægare eptir at læita gognvm sinvm oc malf/oe/rom, komo til andsvara vi/edd/ [fyrnæmdan] sira Haldor Narfe vmbo/edd/sma/edd/r /Oe/yvindar. oc Grimr stivpfa/edd/r hans, læita/edd/e ek vi/edd/ /th/a allra vtvæga vm /th/[essa] framfær/edd/ me/edd/ loglægom krofvm til vithna a presten. æn Narfe qva/edd/zt engi hafa. oc engom vendezst han, [eptir] /th/at stafa/edd/e ek sira Haldore æi/edd/ me/edd/ /th/ema or/edd/om. at so lag/edd/e han hond a bok. oc /th/vi skaut han til gu/edd/s. at sa[rsauki] sa sæm /Oe/yvindr son Arnfins oc Gy/edd/v a Fosse hefir a fingri ser. fæk[zst] æigi af hans handa værkvm. ne vit[tand]. sanna/edd/o /th/ænna æi/edd/ me/edd/ honom sira Gvnnar a Læikangrvm. sira Ommvndr i Kaupangre. sira Vilmvndr Vig . . . /th/ema monnvm hia værande flæirvm. sira Hallwar/edd/e a Ylmhæimi. oc Simvni [preste a Nios. Hafre Moggu syni oc /Th/orgæiri /Th/oronnar syni. oc nokorom so o/edd/rvm go/edd/om monnvm, himnæskr fa/edd/r g/oe/ymi y/edd/ar nv oc iamnan.
Virdulegom herra sinom Arna biscupi j Biorguin.
[97 aar1308] 
Kong Erik af Danmark aftaler Fred med den Norske Konge Haakons Sendebud, Biskop Helge af Oslo, Hr. Erik ( Valdemarssön) af Sverige og Kanniken Ivar ( Olafssön), hvorved blandt mere bestemmes, at Kong Haakon skal give Junker Magnus Birgerssön af Sverige sin Datter Inge björg tilægte, der skal være Norges Arving, hvis Faderen ingen ægtefödt Sön efterlader; Kong Haakon skal have en Del af Halland nordenfor Eteraaen istedenfor sit mödrene Gods i Danmark, hvorpaa han giver Afkald, og Resten af Landskabet nordenfor denne Aa til Len; nöiagtige Bestemmelser træffes om de for Mordet paa Kong Eriks Fader lovfældte samt deres Tilhængere og Slægtninge; de to Konger skulde 11 Juni (1309) komme sammen ved Isefjord til Iverksættelse af Aftalen, og de underkaste sig endog Bansstraf, om denne ikke overholdes.
Efter Afskr. i Msscr. Barthol. IV (E) S. 342-46. (Trykt i Thorkelins Analecta p. 98-103 og Dipl. Svecan. II No. 1628. Se fölgende No.)
Omnibus presens scriptum cernentibus, E(ricus) dei gracia Danorum Slavorumque rex, salutem in domino sempiternam. Noverint universi, quod anno domini m o. ccc. [in octava die beati Johannis baptiste, per reverendum in Christo patrem dominum Helgonem, miseracione divina episcopum Asloensem, et nobilem virum dominum E(ricum) condam regis Sueuorum filium, consanguineum nostrum dilectum, ac dominum Jwarum, canonicum Bergensem, magnifici principis domini Haquini regis Norwegie illustris, procuratores et nuncios speciales, ex parte ejusdem domini regis ex una parte, et nos ex altera parte, placitatum, concordatum et promissum est in hunc modum: Primo videlicet, quod inter dominum regem Norwegie et nos, et regna nostra, ex utraque parte, debet firma pax et securitas plenaria perpetuis temporibus observari, et ut ipse pax et securitas utrinque firmius et inviolabilius perpetuo teneantur, debet dominus rex Norwegie predictus filiam suam primogenitam legittimam, Jngiburg nomine, domicello Magno, filio domini Birgeri Sueuorum regis illustris, nepoti nostro, desponsare et copulandam sibi matrimonialiter assignare. Jpse eciam dominus rex Norwegie eandem filiam suam constituere debet post se regni Norwegie heredem, si ipsum non contingat filium legittimum optinere, si vero filium legittimum optinuerit, cum eadem filia sua domicello predicto sex milia marcarum argenti in dotem, et tantum de argento idem domicellus sponse sue predicte, ratione dotacionis propter nupcias, que Mornegiof dicitur, assignabit, vel bona seu certos redditus pro eodem, si vero heres regni fuerit, dabit eidem octo milia marcarum puri, in donacionem propter nupcias et super eo faciemus nos cum nostris fidelibus caucionem. Debemus etiam nos et bona fide promittimus, intendere sollicite [98 aar1308] et fideliter cooperari pro toto posse nostro, quod dominus Birgerus rex Sueuorum ad regimen regni sui redeat, et dignitatem regiam; et quod filius suus domicellus sepedictus succedat eidem, sicut tenetur merito, in eisdem, Ceterum ut pax et securitas supradicte inter nos et regna nostra teneantur amodo vinculo firmiori, et singula alia, que premittuntur, deducantur commodius et favorabilius ad effectum, aliqua de bonis et redditibus in Hallandia, ex parte boriali aque Ether, domino regi Norwegie sub rata et debita porcione pro bonis suis maternis omnibus, infra regni Dacie sitis, assignabimus, et residuum ejusdem terre ex ipsa parte aque Ether, videlicet quatuor hærad, eidem concedemus in pheodum, cum juribus, possessionibus, libertatibus et attinenciis, sicut ea comes Jacobus a progenitoribus [nostris] dinoscitur liberius tenuisse, et de eisdem facto nobis per eundem dominum regem Norwegie homagio, dominus rex Norwegie memoratus, cum hominibus et incolis ipsorum heredth, nobis et corone regni nostri servicium faciat requisitus, hoc adjecto, quod convicti pro morte patris nostri, ipsorum heredes et complices Daci, ibidem nullatenus colligantur; et ut ipsa hæredth et castra ibidem recuperentur ad manus domini regis Norwegie, cooperari debemus fideliter cum eodem toto posse. Preterea, ad preces et instancias domini regis Norwegie, de speciali gracia duximus admittendum, quod uxores et liberi novem pro morte patris nostri convictorum, et complices ipsorum novem ac eorum liberi, qui racione excessuum suorum bona sua, antequam domino regi Norwegie homagium fecerant, amisisse legitime dignoscuntur, bonis suis maternis utantur tantummodo; complices vero eorum alii omnes, et uxores et eorum liberi, qui antequam in servicium domini regis Norwegie venerant in Norwegiam, bona sua propter excessus suos, ut premittitur, non amiserant, utantur regno et bonis suis omnibus paternis et maternis, hii nichilominus, qui caucionem nobis fecerint, quam duxerimus acceptandam; reliqui vero bona sua vendant, et cum precio eorum maneant extra regnum; hoc adjecto, quod uxores et liberi novem convictorum pro morte patris nostri, perpetuo extra regnum Dacie stent, et infra tres annos premissa bona sua alienent; de ceteris vero in voluntate nostra sit et gracia, quos ipsorum regno cum bonis, uti, ut premittitur, velimus, quos ipsorum extra regnum stare velimus, et de bonis suis premissis fructus et redditus levare, et quos ex ipsis extra regnum manere perpetuo velimus ac bona sua supradicta [vendere] et extra regnum deducere precium eorumdem. Admittimus eciam, quod tempore placitacionis habende, ut premittitur, comes Jacobus una cum rege Norwegie compareat coram nobis, insuper, ne quid remaneat, quod pacem [99 aar1308] et concordiam premissas violare poterit, seu dissensionis alicujus materiam generare, memoratus dominus rex Norwegie bona sua materna ratione quorum actenus lites et dissensiones sepius sunt commote, nobis nec non corone nostre, ubicumque infra regnum Dacie sita sint, ordinanda libere pro nostris usibus resignabit, quando adeptus fuerit quatuor hæredth in Hallandia prius dicta, jtem nobili viro consanguineo nostro domino E(rico) predicto bona sua materna omnia, ubicumque in regno nostro ea racionabiliter docere poterit, ex nunc libere resignamus. Promittimus insuper, ipsum dominum Birgerum regem Sueuorum pro posse nostro favorabiliter promovere. Condictum est etiam et promissum, quod memoratus dominus rex Norwegie et nos aput Jsafiord in Sioland in die beati Barnabe apostoli, jam proximo futuro, convenire personaliter debeamus, ad deducendum supradicta omnia et singula ad effectum. Ut autem premissa omnia ex parte nostra inviolabiliter observentur, submittimus nos jurisdiccioni venerabilis patris domini Hælgonis Asloensis episcopi, jta quod si [in] premissorum aliquo defecerimus, possit in nos excommunicacionis sentenciam ferre, et nos excommunicatos denunciare, donec defectus hujusmodi suppleatur, sed ipse dominus rex Norwegie jurisdiccioni venerabilis patris domini Olawi Roskeldensis episcopi, cum convenerimus ipse dominus rex Norwegie et nos primo similiter se submiserit viceversa. Promittimus insuper, quod dominus Birgerus rex Swecie predictus dispensacionem in curia procurabit, super contractu matrimonii inter ipsos domicellum Magnum et filiam regis Norwegie, cum idem quarto gradu consanguinitatis se attingunt. Jn cujus rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Actum et datum Hafnis, anno et die supradictis.
Kong Haakon slutter en endelig Fred med Kong Erik af Danmark i det væsentlige paa de Betingelser, hans Underhandlere det foregaaende Aar aftalte med den Danske Konge, samt med Tillæg af nogle Bestemmelser om Kong Haakons Mödrenegods, deres Rettergang i hinandens Riger, begges Forhold til de Svenske Hertuger, Handelen m. m.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 346-52. (Trykt i Thorkelins Analecta p. 103-10 og Dipl. Svecan. II No. 1629. - Se foreg. No. og P. A. Munch, D. n. Folks Hist. VI S. 518-22). [100 aar1309] 
Omnibus presens scriptum cernentibus Haquinus dei gracia rex Norwegie, salutem in domino sempiternam. Noverint universi, quod anno domini m. o ccc. o ix. o feria quinta proxima ante festum beate Marie Magdalene, Kaupmannahafn, jnter magnificum principem dominum Ericum dei gracia Danorum Slavorumque regem jllustrem ex una parte, et nos ex altera, placitatum, concordatum et promissum extitit in hunc modum, Primo, quod inter nos et regna nostra ex utraque parte, debeat firma pax et plena securitas perpetuis temporibus observari; et ut ipse pax et securitas utrinque firmius et inviolabilius perpetuo observentur, debemus filiam nostram primogenitam, legittimam, Jngiburgam nomine, domicello Magno, filio domini Birgeri Sueworum regis jllustris, nepoti domini Eirici dei gracia Danorum regis supradicti, desponsare et copulandam sibi matrimonialiter assignare, Nos eciam debemus eandem filiam nostram constituere heredem post nos, regni Norwegie, si filium legittimum non contingat nos optinere, si vero filium legittimum optinuerimus, tunc cum eadem filia nostra domicello predicto sex milia marcarum argenti dabimus in dotem, et tantum de argento jdem domicellus sponse sue predicte, ratione donacionis propter nupcias, que morghengiof dicitur, assignabit, vel bona seu certos redditus pro eodem, si vero heres regni fuerit, dabit eidem octo milia marcarum puri in donacionem propter nupcias; et super eo fecit nobis dominus rex Dacie, cum suis fidelibus, caucionem. Debet etiam dominus rex Dacie, et bona fide promisit intendere sollicite et fideliter cooperari pro toto posse suo, quod dominus Birgherus rex Sueuorum ad regimen regni sui redeat, et dignitatem regiam, et quod filius suus, domicellus Magnus sepedictus, succedat eidem patri suo, sicut tenetur merito in eisdem, jpse dominus Birgherus rex Sueworum predictus dispensacionem in curia procurabit super contractu matrimonii inter ipsos domicellum Magnum et filiam nostram supradictam, cum idem quarto gradu consanguinitatis se attingunt. Ceterum ut pax et securitas supradicte inter nos et regna nostra teneantur amodo vinculo firmiori, et singula alia, que premittuntur, deducantur commodius et favorabilius ad effectum, aliqua de bonis et reditibus in Hallandia ex parte boriali aque Ether, sub rata et debita porcione pro bonis nostris maternis omnibus, infra regnum Dacie sitis, nobis assignabit, et residuum terre ex ipsa parte aque Ethre predicte, videlicet quatuor hærod dominus rex Dacie nobis concessit in pheodum, cum juribus, possessionibus, libertatibus, et attinentiis, sicut ea comes Jacobus a progenitoribus ipsius regis Dacie dinoscitur liberius tenuisse, [101 aar1309] et de eodem residuo, ut supra, faciemus domino regi per nos homagium, et cum hominibus et incolis ipsorum hærod domino regi et corone regni Dacie servicium faciemus requisiti, hoc adjecto, quod convicti pro morte patris domini regis Dacie, ipsorum heredes et complices Daci, ibidem nullatenus colligantur, et, ut ipsa hærod et castra ibidem recuperentur ad manus nostras, cooperari debet dominus rex Dacie fideliter nobiscum, toto posse, Preterea ad preces et instancias nostras de speciali gracia duxit dominus rex Dacie admittendum, quod uxores et liberi novem, pro morte patris sui convictorum, et complices ipsorum novem, et eorum liberi, qui racione excessuum suorum bona sua, antequam fratri nostro et nobis homagium fecerant, amisisse ligittime dinoscuntur, bonis suis utantur maternis tantum modo, complices vero ipsorum alii omnes, ipsorum uxores et eorum liberi, qui antequam in servicium nostrum venerant in Norwegiam, bona sua propter excessus suos, ut premittitur, non amiserant, utantur regno et bonis suis omnibus paternis et maternis, hi nichilominus, qui caucionem domino regi Dacie fecerint, quam ipse duxerit acceptandam, reliqui vero bona sua vendant, et cum precio eorundem maneant extra regnum, hoc adjecto, quod uxores et liberi novem convictorum pro morte patris domini regis Dacie, perpetuo extra regnum Dacie stent, et infra tres annos premissa bona sua alienent; de ceteris vero in voluntate et gracia domini regis Dacie sit, quos ipsorum regno cum bonis, ut premittitur, uti voluerit: quos ipsorum extra regnum stare voluerit, et de bonis suis premissis fructus et redditus levare: et quos ex ipsis extra regnum manere perpetuo voluerit, ac bona sua supradicta vendere, et extra regnum deducere precium eorundem, Jnsuper, ne quid remaneat, quod pacem et concordiam premissas violare poterit, seu dissensionis alicujus materiam generare, bona materna, racione quorum actenus lites et dissensiones sepius sunt commote, domino regi Dacie et corone regni, ubicumque infra regnum Dacie sita sunt, resignabimus, pro suis usibus ordinanda libere, qum adepti fuerimus castra et quatuor hærod in Hallandia prius dicta, Jtem instrumenta seu littere omnes, super bonis nostris maternis in Dacia nobis restituantur, que dominus rex Dacie habet, vel per ipsum poterint optineri, Jtem faciat dominus rex Dacie, quod nobis fiat justicia de quibuscumque personis infra regnum Dacie constitutis, contra quos querimoniam movere voluerimus, secundum quod exigunt leges patrie et postulat ordo juris, Sic etiam faciemus domino regi Dacie in regno nostro vice versa, Jtem resignavit nobis dominus rex Dacie exnunc, omnia bona nostra materna, ubicumque infra regnum Dacie sita, pro nostris usibus libere ordinanda, super fructibus autem de bonis eisdem [102 aar1309] a die decollacionis beati Johannis baptiste sub anno domini m. o ccc o. viij o. usque nunc, per quemcumque perceptis, vel percipiendis forsan in futurum, super quibus coram domino rege Dacie querimonia, nostro nomine, mota fuerit, faciat ipse dominus rex Dacie nobis, quod exigunt leges terre, donec castra et quatuor hærod in Hallandia, ut premittitur, consecuti fuerimus et adepti. Jtem dominus rex Dacie, duces Suetie, quam cicius poterit, hostiliter invadat, nec nos cum eisdem ducibus pacem treugas seu diem aliquem faciemus vel recipiemus, sine consensu domini regis Dacie, et si contingat nos cum dictis ducibus diem vel treugas, ex causa aliqua, recipere, illa dies seu treuge debent esse breves, et dominus rex Dacie et regnum suum in eisdem die et treugis includantur; et hoc sibi tempestive per nos debet intimari; super quo postmodum fiat, quod utrique nostrum expediens videatur, Jtem dominus rex Dacie et nos, non debemus separatim cum fautoribus dominorum ducum predictorum aliquibus pacem facere, nisi cum eis, quos nobis et domino Birghero regi Suecie attrahere poterimus in servicium et juvamen. Jtem mercatores utriusque regni, Dacie videlicet et Norwegie, hic vel ibi naufragium pacientes, bona sua, per se vel per alios, salvent libere, et de salvatis disponent libere, pro sue libito voluntatis, nullum eciam theloneum in Dacia vel Norwegia a mercatoribus ipsorum regnorum extorqueri debeat aliquatenus, nisi secundum quod solvi consueverat ex antiquo, Jtem mercimonia quecumque per mercatores utriusque regni emta in eisdem regnis ante publicacionem inibicionis, super eisdem non deducendis ibidem factam, soluto theloneo, ut supra, libere deducantur, si que vero empta fuerint post publicacionem inibicionis hujusmodi quandocumque factam, eadem, nisi de gracia speciali minime deducantur, antequam ipsa deducendi data fuerit licencia generalis, ut autem premissa omnia ex parte nostra inviolabiliter observentur, submittimus nos jurisdiccioni venerabilis patris Roskelldensis episcopi, quicumque pro tempore fuerit, ita quod, si in premissorum aliquo defecerimus, possit in nos sentenciam excommunicacionis ferre, et nos excommunicatos denunciare, donec defectus hujusmodi suppleatur, sic eciam memoratus dominus rex Dacie jurisdictioni venerabilis patris, domini episcopi Asloensis, qui eciam pro tempore fuerit, se submisit, similiter viceversa, et cum hoc, ut supradicta omnia firmiter observentur, promiserunt una nobiscum bona fide, venerabiles patres, domini Ketillus Stawangrensis, Hælgo Asloensis, Arno Bergensis, et Jngeldus Hamarensis, dei gracia episcopi, ac dominus Ericus Walldemari condam regis Sueuorum filius, dominus Finno, magister capellarum nostrarum, ac nobiles viri, dominus Bernardus de Biarker/oe/y, Thorias [103 aar1309] Haquini, Snaro Aslaci, barones, nec non et domini Thorwaldus Thoresson, Elauus Eilifsson, Sigwardus de Random, Throndo Halwardi, Siguatus de Leirholom, Thorias Harfer, Sigwardus Harexson, Bryniulphus Storm, Throndo Gunulphi, Gunnarus Thome, Birgherus Thorkilli, Serkus Petri, Jwarus Steinari, Eywindus Symonis, Augustinus Arnonis, Andreas Sigwardi, milites, ac eciam Haquinus Thorie, Johannes Gudbrandi, Ivarus Arnonis, Bryniulphus Agmundi, Agmundus /Oe/ywindi, Johannes de Strond, Auduenus Gudthormi, Haquinus Agmundi, Petrus Peterss son, Gudbrandus Gudbranzsoner, armigeri nostri, quorum sigilla, una cum nostro, presentibus sunt appensa, Condictum est eciam, quod ducenti et septuaginta milites et armigeri nostri promittent bona fide, et super hoc dabunt literas suas patentes, quod singula omnia, ut premittitur, nostro nomine observentur, et illas literas mittemus nos, si securus fuerit transitus, Tunsbergis, die nativitatis beati Johannis baptiste proximo affuturo, nunciis domini regis Dacie ibidem assignandas, Si vero securus non fuerit transitus, ipso tempore litere predicte tam suo nomine quam nostro Kaupmannahafn mittentur, eodem die ibidem nunciis nostris utrinque mutuo assignande, Jtem si ex promissoribus nostris, predictis militibus videlicet et armigeris, interim aliquem vel aliquos mori contigerit, alium vel alios instituemus, qui nostro nomine promissionem similem faciat loco sui. Actum et datum, loco anno et die in principio supradictis.
Den valgte Erkebiskop Eilif af Nidaros paalægger Biskop Arne af Bergen i Anledning af det Orknöske Kapitels Begjæring om Stadfæstelse paa sit Valg af Erkedegnen Villiam til Biskop i den afdöde Dolgfinns Sted at indstevne dem, der maatte have noget at indvende mod den valgte, Vælgerne eller Valgmaaden.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 520-21, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Elawus miseratione divina electus ecclesie Nidrosiensis, venerabili in Christo patri domino Arnoni eadem gratia episcopo Bergensi, salutem in salutis auctore Jesu Christo. Significaverunt nobis discreti viri, domini Stephanus et Anacholldus, procuratores capituli Orchadensis, quod vacante ecclesia Orchadensi per mortem bone memorie domini Dolphinni, condam episcopi Orchadensis, unanimi consensu discretum virum dominum Willelmum, archidiaconum ac concanonicum suum, sibi et ecclesie Orchadensi in prelatum et pastorem concorditer elegerunt, et ut eleccionem hujusmodi confirmaremus, nobis cum instancia supplicabant procuratores memorati, Nos autem in tanto negocio juxta [104 aar1309] canonum statuta, debita maturitate procedere cupientes, ut, secundum apostolum, nemini cito manum imponere videamur, vos in juris subsidium requirimus et rogamus, quatinus clero et populo in ecclesia vestra majori congregato, auctoritate presentium per vos, vel per alium, quem ad hoc duxeritis deputandum, peremtorie citetis omnes et singulos obicere volentes crimina vel defectus in electi vel eligencium personas, seu etiam contra eleccionis formam, ut coram nobis a presencium publicacione compareant infra mensem, quod proponunt, legittime probaturi. Jn signum autem execucionis vestre seu denunciationis per vos facte, sigillum vestrum presentibus apponatis. Datum Bergis, pridie Jdus Septembris anno domini millesimo .ccc. o nono.
Biskop Thord af Garde og Abbed Einar i St. Michaels Kloster (Munkeliv) i Bergen udgive Vidisse af Pave Gregor IX. s Beskjermelses-Brev for Fane Hospital.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 372-74.
Universis Christi fidelibus presens transcriptum cernentibus Thordo dei gracia episcopus Gardensis et Enarus abbas monasterii sancti Michaelis Bergis ordinis sancti Benedicti salutem in domino sempiternam, Noveritis nos apud civitatem Bergensem septimo Jdus Maii anno domini m. o ccc. o undecimo literas felicis recordationis Gregorii. pape noni cum vera bulla et filo serico non rasas non abolitas non cancellatas nec in aliqua sui parte viciatas vidisse et diligenter inspexisse tenorem de verbo ad verbum ut sequitur continentes. [ Her fölger Brev No. 6 i Dipl. Norv. II .] Nos igitur episcopus et abbas memorati presenti transcripto sigilla nostra apponi fecimus in testimonium premissorum, Datum loco die et anno supradictis.
Kormak, Erkedegn paa Suderöerne, og Grimar ( Ormssön), Præbendarius i Nidaros, afgive til Erkebiskop Eilif en Beretning om den dem paalagte Visitation af Orknöernes Bispedömme om Hösten 1319, hvorved de forefundne Mangler befandtes mere at hidröre fra Forgjængernes end den nuværende Biskops ( Villiams) Forsömmelse; dog havde denne i Jarlens og fleres Nærværelse lovet at rette herpaa og anvist Penge dertil; hvad derimod hans private Liv angik, da havde de derom adspurgte geistlige under Ed bevidnet, at de ufordelagtige Rygter desangaaende vare fuldkommen falske.
Efter Afskr. i Msscr. Barthol. IV (E) S. 134-36, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Thorkelins Fragments of English and Irish history p. 71-72. - Jfr. Suhms Hist. af Danm. XII S. 37-38, R. Keyser, D. n. Kirkes Hist. II S. 210 og P. A. Munch, D. n. Folks Hist. VII S. 31. Se ogsaa Dipl. Norv. VII No. 97). [105 aar1320] 
Reverendo in Christo patri et domino suo, domino Elawo dei gracia archiepiscopo Nidrosiensi, sui humiles et devoti Cormacus archidiaconus Sodorensis, et Grimarus sue ecclesie Nidrosiensis prebendarius, salutem et omnem reverenciam, tam debitam quam devotam, Quoniam uterque peccat, qui veritatem occultat, et mendacium profert, quia hic prodesse non vult, et alius nocere desiderat, jdcirco testimonium veritati perhibere volentes, paternitati vestre reverende significamus, quod cum nos, ex commissione mandati vestri, in officio visitacionis ad dyocesim Orchadensem circa festum sancti Michaelis accessissemus apud Kirkewan, et porrecta ac ostensa commissione mandati vestri, venerabili patri, ejusdem loci episcopo, in ecclesia sua cathedrali, coram suo capitulo, nos ad execucionem officii nobis injuncti satis gratiose et obedienter admisit, et in omnibus necessariis, ob vestre paternitatis reverenciam humaniter et benigne pertractavit, officioque visitacionis per totam Orchadiam per nos plenius peracto et discusso, defectus quos invenimus in ecclesiis ibidem, magis per remissitudinem et negligenciam predecessorum suorum, quam suam, ut ad plenum intelleximus, existentes, cum tot et tales defectus infra breve tempus, licet pro posse suo nisus fuerit, eos reparare non suffecit. Promisit tamen nobis, fide media, coram domino Magno comite Orchadie et Cathanie et Caterina sponsa ejusdem, capituloque suo, ac multis aliis fidedignis, dictos defectus infra [breve] tempus emendare, assignavitque ad hoc certam portionem reddituum suorum, prout unicuique ecclesie opus fuerit, et sibi et capitulo suo visum fuerit oportunum, quoadusque dicti defectus plene fuerint emendati, Preterea quia quedam sinistra de persona dicti domini episcopi paternitati vestre fuerunt suggesta, super quibus nobis specialiter inquirere precepistis, habita super hiis fideli et diligenti inquisitione et examinatione, tam per archidyaconum suum et canonicos, quam vicarios ecclesie, corporali sacramento interposito, invenimus predicta suggesta omnino esse falsa et inania, et magis ex iniquitatis et odii fomite quam radice veritatis processisse, maxime quoad incontinenciam, dicto domino episcopo impositam, predicti archidyaconus, canonici et vicarii, per sua juramenta specialiter deposuerunt, se numquam scivisse, vidisse aut intellexisse, seu per aliqualem modum probabilem, vel alicujus suspicionis similitudinem perpendisse aut percepisse hujuscemodi contra prefatum dominum suum episcopum, postquam fuit in episcopum consecratus, sed pocius se credere et scire hujus[modi] penitus esse falsa, et ab emulis et malivolis, si qua dicta sunt, [106 aar1320] ortum habuisse. Unde ad innocentie puritatem declarandam, et detrahentium versutiam comprimendam, quatenus facultas nobis a deo data est, inquirendi et investigandi super premissis, paternitati vestre veritatem patefacimus per presentes literas, sigillis nostris consignatas. Datum etc.
Erkebiskop Eilif af Nidaros, der af sine udsendte Visitatorer er bleven underrettet om, at Biskop Villiam af Orknö har bestyret sin Bispestols Gods slet, ukanonisk besat de geistlige Embeder, fört et for en Biskop upassende Privatliv, forsömt Omsorgen for sit Embede og sine undergivne m. m., suspenderer ham fra Bispegodsets Bestyrelse og formaner ham til Bedring.
Indtaget i Vidisse nedenfor No. 89 (Msscr. Barth. IV (E) S. 138-41 og Apogr. Arn. Magn.) - (Trykt i Thorkelins Fragments etc. p. 73-75. - Jfr. Suhms Hist. af Danm. XII S. 33-34, Keyser, D. n. Kirkes Hist. II S. 210-11 og P. A. Munch, d. n. Folks Hist. VII S. 31-32).
Erkebiskop Eilif suspenderer Biskop Villiam af Orknö fra Bispeembedet og paalægger ham under Bans Straf inden 3 Maaneder at betale 53 Mark Sterling i Peterspenge, som han siden sin Tiltrædelse i c. 15 Aar havde tilbageholdt, samt inden samme Termin at godtgjöre den Orknöiske Kannik Engelbrekt Lyning, der i 1318 blev sendt til Orknöerne for at oppebære Peterspengene derfra, for hans Fængsling og Berövelsen af Gods og Præbende.
Indtaget i Vidisse nedenfor No. 89 (Msscr. Barth. IV (E) S. 141-43 og Apogr. Arn. Magn.) - (Jfr. Suhms Hist. af Danm. XII S. 34-35, Keyser, D. n. Kirkes Hist. II S. 211 og P. A. Munch, D. n. Folks Hist. VII S. 32. Se ogs. Dipl. Norv. VI No. 124 og VII No. 129).
[109 aar1320] 
Erkebiskop Eilif paalægger Biskop Villiam af Orknö under Forbud af Ind gang i Kirken inden förstkommende St. Hansdag at lade Hr. Ragnvald Aslakssöns Frues Lig hæderlig före til Begravelse i Nidaros Domkirke, hvor hun baade i sin Velmagt og paa sit Yderste har valgt sit Gravsted, samt at betale, hvad han har oppebaaret, samt lide yderligere Straf for at have tilbageholdt Liget i sin egen Kirke, som derved er falden under Interdikt, hvorfor de, som deri holde Gudstjeneste, blot kunde löses af Kurien.
Indtaget i Vidisse nedenfor No. 89 (Msscr. Barth. IV (E) S. 143-45 og Apogr. Arn. Magn.) - (Jfr. Suhms Hist. af Danm. XII S. 35, Keysers Kirkehist. II S. 211 og Munch, D. n. Folks Hist. VII S. 32. Se ogs. Dipl. Norv. II No. 137).
[110 aar1320] 
Biskop Audfinn af Bergen og hans Kapitel bevidne, at de 5 August hörte Hr. Grimar Ormssön oplæse for Biskop Villiam af Orknö tre Domsbreve mod ham, udstedte af Erkebiskop Eilif af Nidaros.
Efter Apogr. Arn. Magn. og Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 137-45. (Trykt i Thorkelins Fragments etc. p. 73-75. - Jfr. Suhms Hist. af Danm. XII S. 33-35, Keysers Kirkehist. II S. 211 og P. A. Munch, D. n. Folks Hist. VII S. 33).
Transscriptum super sententiis domini archiepiscopi contra Orchadensem episcopum.
Universis Christi fidelibus, presentes literas inspecturis, Audfinnus dei gracia episcopus Bergensis, nec non et capitulum et canonici ecclesie memorate, salutem in domino sempiternam. Noveritis, quod anno domini millesimo. ccc. o vicesimo, in octaua beati Olaui regis et martiris, in consistorio curie Bergensis, presentes fuimus, audivimus ac diligenter ascultavimus, cum dominus Grimarus Ormeri legit coram domino Villelmo dei gracia episcopo Orkadensi, tres literas venerabilis in Christo patris ac domini nostri, domini Elaui permissione divina Nidrosiensis archiepiscopi, sigillo suo consignatas; quarum tenor de verbo ad verbum talis extat: [ Her fölger Brev No. 86 ovenfor .] Secunda litera tenoris sequentis. [ Her fölger Brev No. 87 ovenfor .] Tercia litera tenoris et continencie infrascripte. [ Her fölger Brev No. 88 ovenfor .] Ad evidentiam majorem collacionis facte ad ipsa originalia cum presenti transcripto, sigilla nostra episcopi et capituli predictorum presentibus sunt appensa. Datum viii. Jdus Augusti, loco et tempore supradictis.
Erkebiskop Eilif af Nidaros bekjendtgjör, at han har overdraget de Bergenske geistlige Thorkel ( Haanefssön) og Herbrand Thveitathings og Raudarthings (Randarthings?) Kirker i Orknöernes Bispedömme, da deres Besættelse ved Biskop ( Villiams) Forsömmelse ifölge en Concilstatut nu er ham hjemfalden.
Efter Apogr. Arn. Magn. og Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 145-46. (Trykt i Thorkelins Fragments of English and Irish history etc. p. 76-77 og Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. VI S. 502).
Universis Christi fidelibus presentes literas visuris vel audituris, Elawus miseratione divina, Nidrosiensis ecclesie archiepiscopus, salutem in domino Jesu Christo, Noveritis nos discreto viro Thorkillo, Bergensis ecclesie clerico, ecclesiam que dicitur /Th/uæita/th/ing, Orchadensis dyocesis, ad nostram donationem, ex statuto concilii generalis, [111 aar1321] per venerabilis fratris domini. . Orchadensis episcopi negligentiam devolutam, auctoritate metropolitica, cum omnibus suis pertinenciis, habitis et habendis, canonice contulisse, perpetuis temporibus libere possidendam. Jn cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Nidrosie Kalendis Septembris anno domini m. o ccc. o xxj. o consecrationis vero nostre anno xj. o
Litera vero Herbrandi, que sequitur, abbreviatur, quia ejusdem tenoris est cum precedenti, exceptis loci et propriis nominibus, ut per eam, que sequitur, satis patet. Universis etc. Elawus miseratione divina etc. Noveritis nos discreto viro, Herbrando, Bergensis ecclesie clerico, ecclesiam [dictam Rau/edd/ar/th/ing, Orchadensis dyocesis, ad nostram donationem, ex statuto concilii etc. Datum etc. sicut prius.
Notits om at (Biskop Audfinn) i to Kannikers og fleres Nærværelse efter Begjæring löste Presterne Thorkel og Herbrand fra sin Jurisdiktion i Anledning af deres Ansættelse i Orknöernes Bispedömme.
Efter Apogr. Arn. Magn. og Afskrift i Msscr. Barth. IV (E) S. 145. (Trykt i Thorkelins Fragments of English and Irish history p. 76).
Nota. quod anno domini. m. o ccc. o xxij. o tercio Non. Martii dimisimus a nobis et nostra jurisdictione Thorkillum et Herbrandum ad eorum supplicationem propter causam in eorum literis dimissoriis contentam quod eis annuimus in presentia dominorum Borghari et Haquini canonicorum nostrorum Johannis Suenonis fratris Stullonis, cum pluribus aliis fidedignis.
Biskop Audfinn af Bergen underretter Biskop Villiam af Orknö om, at han paa Begjæring har löst Thorkel Haanefssön, som han efter Erkebiskop Eilifs Præsentation har befordret til geistlige Grader, fra sin Jurisdiktion og tilladt ham at residere ved den ham af Erkebispen overdragne Thvei tathings Kirke paa Hjaltland, hvis Besættelse var denne hjemfalden ved Biskop Villiams Forsömmelse, og anmoder om en god Modtagelse for ham.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 146-47, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Thorkelins Fragments of English and Irish history etc. p. 77-78 og Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. VI S. 502-3).
Litera dimissoria.
Venerabili in Christo fratri et domino, domino Vilelmo dei gracia episcopo Orchadensi, Audfinnus eadem gratia episcopus Bergensis, [112 aar1322] salutem et fraternam in domino caritatem. Accedens ad presenciam nostram Thorkillus Hanewi, quem ad presentacionem venerabilis in Christo patris ac domini nostri, domini Elawi miseratione divina Nidrosiensis ecclesie archiepiscopi, ad diaconatus et presbiteratus ordines, statutis a canone temporibus, promovimus, nobis intimavit, quod cum eidem dominus archiepiscopus memoratus ecclesiam in Hiatlandia, vestre dyocesis, que /Th/væita/th/ing dicitur, ad ipsius archiepiscopi collationem, ex statuto generalis concilii, prout patet in literis super hoc confectis, devolutam, auctoritate metropolitica canonice contulerit, perpetuis temporibus possidendam. Verum quia beneficium hujusmodi personalem requirit residenciam, nobis Thorkillus antedictus humiliter supplicavit, ut ipsum a nostra jurisdictione absolveremus, dandi sibi liberam licenciam in beneficio ei sic collato residere. Quare vestram in domino fraternitatem exoramus, quatinus presbiterum prelibatum, cum ad dyocesim vestram venire ac in corporalem mitti possessionem dicti beneficii contigerit, intuitu nostri benigne recipiatis, nullam eidem ab aliquo injuriam aut gravamen inferri permittentes; scituri pro certo, eundem presbiterum a nobis cum bona licentia absolutum recessisse. Jn cujus rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Bergis viij. o Jdus Aprilis, anno domini millesimo .ccc. vicesimo secundo.
Biskop Audfinn af Bergen bekjendtgjör Resultatet af det Forhör, der var holdt over Ragnhild Tregagaas, og hvorved hun tilstod at have brugt Tryllemidler og Besværgelser, som hun havde lært i sin Ungdom, for at bringe sit Næstsöskendebarn Baard, til hvem hun, skjönt gift, tidligere havde staaet i et utilladeligt Forhold, til at hæve sit Ægteskab med Bergljot, hvilket han ogsaa havde gjort.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 87-90 og Apogr. Arn. Magn. (Trykt med Oversættelse i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V S. 479-82; jfr. ogs. Suhms Hist. af Danm. XII S. 365-66, Keyser, D. n. Kirkes Hist. II S. 235-36 og P. A. Munch, D. n. Folks Hist. VII S. 138-39).
De quadam lapsa in heresim Ragnilda Tregagaas.
In nomine domini amen. Nos Audfinnus dei gratia episcopus Bergensis notum facimus universis quod sub anno domini m. o ccc. o xx. o quinto immediate post octavam epiphanie de septimana in septimanam fama publica validusque clamor discretorum nostris auribus deferebant quod Ragnilda dicta Treghagaas, erroris cecitate depressa divini cultus obtestante turbulent(i)a nature, proch dolor peregrina non solum in innocentium vite existimationisque labefactionem miserabiliter [113 aar1325] sit molita verum eciam ad ipsius creatoris contumeliam in heretice supersticionis invium detestabilius est prolapsa. Nos igitur predictum clamorem salva conscientia quadam connivencia captata sub dissimulacionis pallio penitus indiscussum pertransire non audentes de fratrum nostrorum consilio ad inquisicionem descendimus super illo prout postulat ordo juris, Primo itaque dictam Ragnildam ream citari fecimus ut in festo beate Agnetis secundo compareret que de statuto comparens super articulis de quibus fuerat infamata totam inficiabatur veritatem, hoc videntes discretos viros videlicet Asbernum de Lundarviik Ketillum de Haferskor, Hallonem sub Monte Asbernum et Halvardum de Skialbreid coram quibus fuerat pridem confessata ad diem Martis proximum post purificationem beate virginis comparituros citavimus, sed ipsam suspicionum presumptionumque podio quasi impositi sceleris obnoxiam secure custodie addiximus qua suspecti set nondum convicti mancipantur testesque supradicti in personis propriis prefixo termino venientes et tanquam legittime admissi sacrosanctis evangeliis corporaliter tactis deposuere iurati quod anno domini millesimo .ccc. o xxiiij. tercio Nonas Novembris in hyemali refectorio presbyteri de Fusum se presentes audivisse quod sepedicta Raghnilda sponte a nullo interrogata fatebatur articulos qui sequuntur. Scilicet quod prima nocte nuptiarum in thorum Barderi et Bergliote deposuerat quinque panes totidemque pisa una cum hoc gladium ad eorum caput reposuit cum incantatione detestabili que subdetur a prefato postmodum die in diem Veneris proximum Raghnildam citavimus pro veritate de illo negotio lucidius *eruendam, que determinato die in consistorio nostro comparens modicis comminacionibus super questionibus a balliuo prehabitis si facti seriem diucius subticeret per confessionem articulos detegebat infrascriptos, primo quod omnes articuli depositi per testes prenominatos veri erant, secundo quod ipsa Raghnilda vivo marito suo se Bardero quatuor vicibus carnaliter copulaverat, quem tertio et tertio gradu in consanguinitatis linea contingebat, Jtem quod divine protectioni abrenunciavit et se dyabolo commendavit, Ad hoc ut inter Barderum Berghliotam dissensionum et rancorum zizania seminaret, Jtem quod super excitatione dyaboli ad perficienda predicta verba que subintrant cum incantatione pestilenti recitavit Ritt ek i fra mer gondols ondu. æin /th/er i bak biti annar i briost /th/er biti /th/ridi snui uppa /th/ik hæimt oc ofund, oc sidan /th/esse ord ero lesen skall spyta uppa /th/an er till syngzst. Jtem quod occasione persuasionum Raghnilde Barderus Bergliota repudiata Halogiam sit profectus seque fide intermedia constrictam ad eundem ibidem prestolantem cum primo posset suum iter maturare. Jtem super verbis que orsa fuerat [114 aar1325] quod in Bardero vite necisque teneret potestatem talem interpretationem subjunxit quod nisi ipsius voluntati per singula consentiret legittimus maritus Ragnilde pro incestu et adulterio secum commissis Barderum vita privaret, Jtem quod secundo die nupciarum sponsum subsannando in hec verba prorupit, arridet *meus mens quod genitalia Barderi ut maleficiata non plus valerent ad coitum quam zona ad manum meam revoluta. Jtem quod prima nocte nupciarum se absconderet sponso et sponsa ignorantibus infra thalamum juxta thorum in quo dormiebant, Jtem interrogata respondit quod hujusmodi incantationes hereticas in juventute a Solla dicto Sukk didicit quas in hoc casu practicavit.
Biskop Audfinn af Bergen bekjendtgjör, at da Ragnhild Tregagaas, som efter egen Bekjendelse havde övet Trolddom, under sin langvarige Fængsling har vist sig meget bodfærdig og nu anholdt om en gavnlig Pönitents, har han efter Skriftens Ord og Medbrödres Raad, og da hun under Forbrydelsens Udövelse som maanesyg var utilregnelig, formildet Lovens Strenghed og efter at have modtaget hendes Afsværgelse af sin Vildfarelse paalagt hende en streng Faste for hendes hele fölgende Liv og en syvaarig Pilegrimsfærd til hellige Steder udenfor Norge.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 90-92 og Apogr. Arn. Magn. (Trykt med Oversættelse i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V S. 482-84; se ogs. foreg. No.)
Alia in eodem crimine.
In nomine domini amen. Anno ejusdem m. o ccc. o xxv. o coram nobis Audfinno dei gratia Bergensi episcopo causa horrende incantationis et eciam heretice pravitatis aliquamdiu ventillata super qua Ragnilda Treghagaas fatebatur in judicio dissenciones inauditas inter conjuges Barderum videlicet Berghliotam seminasse, verum quia dicta Raghnilda diu carceri nostro et vinculis mancipata ad bonum consciencie rediens vigiliis fletibus ac in continuis orationibus et jejuniis se ibidem ultra modum maceravit que etiam per interpositas personas nobis cum omni humilitate supplicans ut abjurato hujusmodi errore penam sibi injungeremus salutarem, nos vero considerantes ut a fidedignorum relatione didicimus ipsam tempore patrati maleficii non mentis sue compotem ut lunaticam exstitisse. Jdeo misericordiam iudicio et pietatis equitatem rigoris et juris in hac parte de fratrum nostrorum consilio ac aliorum prelatorum et religiosorum assensu mitigando penas duximus preferendas, cum ipsa veritas ore prophetico attestetur dicens se mortem peccatoris nolle sed magis ut convertatur et vivat, ac eciam [115 aar1325] in jure cautum sit nulli debere claudere gremium redeunti, potissime ubi quis semel in errorem lapsus sit set non relapsus, Jdeo nos Audfinnus memoratus episcopus, juramento tactis sacrosanctis evangeliis ab ipsa prestito super abjuratione predicti erroris et per nos recepto prout in actis sanctis patet sibi penitentiam salutarem in modum qui sequitur duximus injungendam, primo videlicet quod bis in qualibet septimana annuatim quamdiu vixerit cum pane et aqua jejunabit, Jtem in anniversario diei patrati sceleris simili modo jejunet omnibus diebus vite sue, Jtem tribus septimanis ante festum Johannis baptiste, ac similiter ante festum beati Michaelis una cum hoc per adventum domini et septuagesimam jejuniis se affliget et ad septennium peregre visitando loca sanctorum extra regnum Norvegie ipsam digne ducimus proscribendam, Quod si eam in articulorum aliquo predictorum quisquam transgressam invenerit capeatur ut condempnata de heresi vel ut in ipsam relapsa tradatur curie seculari, lata et lecta fuit hec correctionis sententia etc.
Biskop Audfinn af Bergen udsteder Pas for Broder Arne, Abbed af Lyse, der er kaldet til General-Kapitelet i Cistertium (Citeaux).
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 94 og Apogr. Arn. Magn. (Jfr. fölgende No.)
Viaticum.
Universis Christi fidelibus presentes literas inspecturis Audfinnus permisione divina episcopus Bergensis salutem in domino sempiternam, Reverendum virum fratrem Arnonem abbatem de Lysa nostre dyocesis Cisterciensis ordinis exhibitorem presentium ad generale capitulum Cistercii celebrandum hoc anno personaliter evocatum dilectioni vestre una cum rebus suis et familia recommendatum habere volentes. universitatem vestram requirimus et rogamus quatinus eundem cum per vos transitum fecerit, in eundo morando et redeundo benigne recipientes et humaniter pertractantes, nullum eidem in rebus aut personis gravamen inferatis vel inferri per alios permittatis ad salvamentum et liberationem ipsorum si et quando opus fuerit liberaliter et efficaciter intendentes, quod apud vos si aliquos vestrum ad nos declinare contigerit cupimus et intendimus promereri. Datum Bergis .xv. o kalendas Augusti anno domini m. o ccc. o vicesimo sexto.
[116 aar1326] 
Biskop Audfinn anbefaler Broder Arne, Abbed af Lyse, der er kaldet til General-Kapitelet i Cistertium, til de der forsamlede Abbeder, Priorer og Brödre, samt beder dem holde ham undskyldt, hvis han ikke naar frem til rette Tid, da han er bleven opholdt ved Storm og Uveir.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 94-95 og Apogr. Arn. Magn. (Jfr. foreg. No.)
Reverendis in Christo patribus abbatibus prioribus et fratribus universis apud Cistercium in generali capitulo congregatis Audfinnus dei gratia Bergensis episcopus cum salute perhenni graciam in presenti et gloriam in futuro. Reverendum virum fratrem Arnonem abbatem de Lysa mee dyocesis ordinis vestre exhibitorem presentium ad ipsum capitulum personaliter evocatum universitati vestre nobis in domino dilecte specialiter recommendatum et apud discretionis vestre prudenciam excusatum habere cupimus si minus tempestive quam expedit quod absit eundem ad presentiam vestram venire contingat, cum idem octavo ydus Julii proxime preterito versus ipsum capitulum sarcinulas suas paraverit et iter arripuerit veniendi, sed ventorum contrarietate et aeris intemperie impeditus et longissimis terrarum et maris tractibus semotus, periculis in mari et periculis latronum expositus in eodem proposito constantissime perseverans. ab incepto itinere nec periculis retrahatur. nec imminentis temporis intemperie retardatur, quem cum ad vos venerit tanquam obedientie filium recolligere et erga eum pii patris officium exhibere curetis, Scriptum .xv. o kal: Augusti.
Biskop Salomon af Oslo udbeder sig den Bergenske Biskop Audfinns Raad i Sagen mod Mester Arne, der om Sommeren var gaaet i Hovedö Kloster, som han imidlertid atter har forladt, og hvortil han ikke har villet vende tilbage uagtet den over ham udtalte Bansættelses-Dom, hvorimod han har appelleret til Pavestolen uden at ville modtage Biskoppens Fölgeskrivelse.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E) S. 195-96, hvis orthographiske Afvigelser synes at hidröre fra en mindre nöiagtig Afskrivning. (Jfr. fölg. No.)
[De quodam professo exeunti sine licencia.
Vyrduleghom herra oc sinum andleghom br/oe//edd/r. herra Audfinni etc. sendir Salamon med samre etc. y/edd/r see kunnict. at mæistare Arne. er korsbro/edd/er var vaar. gæk jn .j. Gramunka klaustr .j. Hofu/edd//oe/y .j. sumar. oc tok /th/eghar habitum professorum. oc si/edd/an han haf/edd/e /th/ar .j. sta/edd/et margha dagha. /th/a kom han til vaar med abotanom [117 aar1326] oc nokkrom munkum. et resignavit prebendam in manus nostras .j. varo capitulo. fylg/edd/i han si/edd/an abotanom aftr til claustrs. oc sto/edd/ j /th/eim sama habitu vm tiu dagha. /th/ar eftir gæk han vt aftr. oc var lenge her oc hvar j hera/edd/e. oc /th/ar nærst kom han til herra Erlings. Kær/edd/e nu fyrnæmfndr abote firir oss. sem ver skildum oc sealfer. at ver maattom han æi væl /th/ola j veralldar hegoma. contra capitulum Bonifacia/~n/ *constitucionem de regularibus. libro vi. o Gær/edd/om ver honom /th/ui ammonicionem ad ingressum religionis. juxta constitucionem memoratam. for sidan sira Thorkæll. af vaarre halfuo. fram a mot honom oc hans /th/reotzsko. et ad ultimum sentenciam excommunicacionis tulit in eum. a qua ipse ad sedem apostolicam appellavit. Nos vero appellacioni sue hujusmodi. tamquam a correccione ex officio nostro debita vt a gravaminibus in ea confictis et mendacibus friuole interjecte, non duximus deferendum, apostolos sibi refutatorios super ipsa nichilominus ob reverenciam dicte sedis concedentes, quos ipse [sibi presentatos nullatenus voluit acceptare. hæitir han nu konungs klærkr. oc oll vaar framfær/edd/ er kallat gor/edd/ konunge til oæro. sem ver hyggiumzst .j. ængo likendi til teett. Er han .a. konungs gar/edd/e oc seghir openbærlegha. at han skal huerium go/edd/om manne samn/oe/ytazst. oc huarke enta skula varo bo/edd/e ne banne. Styrkia /th/eir menn han nu mote gu/edd/i oc oss. sem ver /th/ottomzst ængrar motesto/edd/u von af æigha. Gerom ver y/edd/r /th/ui /th/etta sua kunnict. at oss /th/ikkir von. at a/edd/rer menn muni /th/ar a/edd/ra hærming vm gera. oc bi/edd/ium y/edd/arn fo/edd/urleghan kærlæik. at /th/er m/oe//edd/er y/edd/r at rita oss. huat y/edd/r synizst her vm. æinkannlegha. ef /th/er finnir. at ver hafem j nokkro her vm afueghiss genget .j. vaarre framfær/edd/. er ver vilium oc skulum gerna eftir y/edd/rum ra/edd/om sealfer reetta. Bi/edd/ium ver mikilegha. at /th/er bio/edd/er til var kunnlegha .j. allum lutum sem y/edd/r venter. at ver meghom firir y/edd/r gera. sem ver kænnom oss .j. huærn sta/edd/ skylldugha y/edd/r til hæi/edd/rs oc æro. G/oe/ymi y/edd/ar gu/edd/. Ritat .a. Mikkials messo eftan.
Biskop Audfinn af Bergen besvarer Biskop Salomons Brev angaaende den mod Mester Arne brugte Fremgangsmaade, som han finder fuldkommen lovlig, bestyrker ham deri og raader ham til at henvende sig til Erkebiskoppen og de övrige Biskopper for ogsaa at faa ham bansat i deres Kirker.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Msscr. Barthol. IV (E) S. 197-99. (Se foreg. No. - Jfr. Langes Klosterhist. (2 Udg.) S. 408-9 og Keysers Kirkeh. II S. 221-22). [118 aar1326] 
[De ecclesia sancte crucis in civitate Bergensi et ecclesia sancte trinitatis.
Wyr/edd/uleghom herra oc sinum andleghom br/oe//edd/r herra Salomone etc. sendir Au/edd/finnr etc. Suæin y/edd/ar Thor/edd/r kom til vaar .j. Rughsundi .j. Nordfior/edd/um jn festo Briccii. me/edd/ brefe y/edd/ru .j. hueriu /th/er te/edd/ot oss framfærd y/edd/ra. er /th/er hafet haft mote mæistara Arna. er gæk j klaustr j Hafu/edd//oe/y. Synizst hon oss oll loglegh vera. oc æi seam ver annat firir gu/edd/i. en /th/er hafet reettlegha mote honom framfaret. saker hans ora/edd/a. En /th/o at han hafe appellerat a correccione vestra. /th/a hyggium ver .a. sannendi. /th/at honom firir alltzækki koma. nec necesse erat. vt nobis videtur. deferre tali provocacioni nec apostoli deberent sibi dari, juxta illud. Extra. de appellacionibus capitulo. Cum appellacionibus friuolis. libro vi. o Et quamvis ob reverenciam sedis apostolice dedistis ei dimissorios vel refutatorios apostolos, tamen, secundum canones, redibit ad vos, condempnandus in expensa vt in capitulo preallegato. Nec obstat vobis, quod per huiusmodi delacionem transfusa sit a vobis cause decisio prima facie in superioris potestatem. quoniam parificari videntur, qui contempnit apostolos recipere, et qui neglexerit apostolos petere infra .xxx. ta dies. cum tales in hoc appellasse minime reputantur. Quare ejus appellacio videtur nullius esse momenti, potissime, cum apostolos sibi a vobis oblatos acceptare recusavit. En vm /th/at at han kallar sik nu konungs klærk oc vil veria sik vndir /th/eim skugga. at veralldleght valld skal styrkia han .j. siinni oly/edd/ni. mote kirkiunnar loghum. oc vil huarke sinna y/edd/ru bode ne banne. /th/a er han .j. /th/ui sealfbansættr. juxta statutum Villelmi Sabinensis. ubi animatvertit in clericos declinantes forum ecclesie. Monu /th/a oc biskupanner .j. Noreghe litit hafa at gera. er konungs klærkar skulu /th/ui ollu framfara sem /th/eim likar. oc skal ængin sa vera er ifuir /th/eim skal reetta. Man /th/at oc æi gu/edd/ uilia. at pawenn gefe /th/eim so stærk priuilegia contra ius commune. vt nervus rumpatur ecclesiastice discipline. Preterea magister capellarum et sui, videlicet regis clerici, non sunt exempti; quia illi solum exempti dicuntur, qui habent in suo privilegio aliquem .vii. articulorum. exempcionem exprimencium. De quibus habetur Extra. de privilegiis. capitulo. Si papa. - Si autem ecclesia. Sed isti clerici non habent aliquem illorum articulorum .vii. Ergo non sunt exempti; sed privilegiati tantum in articulis, qui exprimuntur in privilegio Clementino. Unde animatvertere potest dyocesanus in clericos taliter delinquentes, non obstante eorum frivola allegacione. Meghe /th/er oc ef [119 aar1326] y/edd/r synizst /th/at raa/edd/ vera me/edd/ br/oe//edd/rom ydrum bæi/edd/azst af herra erkibiskupi oc a/edd/rum biskupum. br/oe//edd/rom y/edd/rum. in subsidium juris, quod ipsi faciant eum, in confusionem sui ipsius, denunciari in ecclesiis suis publice excommunicatum, quousque resipuerit ab errore suo, et redierit ad debitam obedientiam et ecclesie unitatem. Bi/edd/ium ver mikilegha at /th/er firirlater oss. at ver gatom æi at sinni me/edd/ mæire [deliberacione vmhughsan bætr suarat y/edd/ru brefue. /th/i at ver varom veghfarande /th/a er suæinnen kom til vaar. kænnom ver oss /th/o fulkomlegha skylldugha til /th/ærs oc [allz annars er ver getom y/edd/r gort til hæidrs oc æro. sem ver vilium oc skulum gerna fullgera. /th/eghar stund oc tima gefr gu/edd/ til.
Kong Magnus bestemmer med Samtykke af Biskopperne af Bergen, Hammer og Stavanger m. fl., at den af Kong Haakon den gamle og Erkebiskop Sigurd givne Christenret skal gjælde, og at Lagmændene skulle dömme derefter.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 237-38 og III (D) S. 796-97 (til Frostathingslagen). - (Trykt efter sidstnævnte og andre Kilder i Norges gl. Love III S. 153-54, hvor de uvæsentlige Varianter findes, og i Paus´s Gl. N. Love og Forordn. III S. 213; jfr. ogs. P. A. Munch, D. n. Folks Hist. VII S. 90).
Magnus me/edd/ gu/edd/s miskunn Noreghs Swia oc Gota konungr sendir allum monnum j Gula/th/ings laghum. q. g. oc sina. Ver vilium at /th/er vitit. at ver hafum /th/a skipan agort me/edd/ raa/edd/e oc sam/th/ykt virduleghs herra oc vinar vaars hins kærazsta. herra Eilifs erkibiskups j Ni/edd/arose. herra Au/edd/finnz. herra Haluar/edd/ar. herra Eiriks. biskupa j Biorghwin. Hamre oc j Stafangre. oc annarra vaara hinna bæsto manna er /th/a varo hia oss. at Cristin reettr sa sem vir/edd/uleghr herra Hakon konungr gamle. forfa/edd/er vaar. oc herra Sighur/edd/r erkibiskup j Ni/edd/arose. skipa/edd/o oc sam/th/yktu at ganga skilldi. me/edd/ /th/eirra bætzstra manna raa/edd/e oc sam/th/ykt. er /th/a varo j rikinu. skal nu haldazst allra manna millim. so oc me/edd/ /th/eim hætte sem /th/a gek han. Ok /th/ui bio/edd/om ver loghmonnum varom at læggia orskur/edd/ .a. eftir /th/ui sem han vaattar. vm oll /th/au maall sem loghmenn hofdu /th/a dom oc lagha orskur/edd/ ifuir. Ok til sannz vitnisbur/edd/ar at raa/edd/ vaart hefir so sam/th/ykt. [setti] me/edd/ varo jnnzsighli herra Erlingr Vikunnar son. drotzsete vaar. siitt jnnzsighli firir /th/etta bref er gort var j Biorghwin .a. krosm/oe/sso dagh vm haustet .a. niunda [120 aar1327] are rikiss vaars. herra Paall Baar/edd/arson canceler vaar jnnzsighlade. Jwar Au/edd/unarson ritade.
Sequitur litera ejusdem tenoris ad cives Bergenses.
Biskop Audfinn af Bergen beretter Erkebiskop Eilif om den Fremgangsmaade og de Trudsler, Gaardeierne i Bergen under Ledelse af Underfehirden Svein Klerk, Drotseten og Lagmanden have anvendt mod ham under de mellem dem verserende Forhandlinger om Erlæggelsen af Tiende af deres Gaarde i Bergen, hvilken de kun ville betale efter Behag og som en frivillig Ydelse; han omtaler sine egne Forholdsregler derimod og beder Erkebispen om Raad, omtaler Kantslerens (Paal Baardssöns) vanskelige Stilling og henviser til ham om nöiagtigere Besked.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Msscr. Barth. IV (E) S. 231-35. (Trykt med Oversættelse og Anmærkninger i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V S. 352-59; jfr. ogs. P. A. Munch, D. n. Folks Hist. VII S. 105-9 samt Dipl. Norv. VIII No. 81, der altsaa gjælder Svein Klerk og ikke Svein Bonde).
Processus contra contumaces super solucione decimarum.
Wirdulæghom herra sinum oc andlæghom fæ/edd/r. herra Eilifui med gu/edd/s miskunn erkibiskupi j Nidarose. sender Audfinnr med samre miskunn biskup .j. Biorghwin. q. g. oc skylldulægha ly/edd/ni. Y/edd/r naudgumnzst ver kunnikt at gera vndarlægh tilt/oe/ke ær nu hefuiazst mote frælsi oc rette hæilaghrar kirkiu. /th/ar sem nu er firirbodet at s/oe/kia /th/au maal sem kirkiunni h/oe/yra till epter kirkiunnar laghum. hof /th/at hær af j haust. at saker langhrar /th/riotsko oc olydni Suæins klærks. vndir fehyrdis j konongs garde. er lenge hefuir mote stadet at luka tiundir af gardum sinum j Biorghwin. sem æfuenlægha hafua loknar verit. oc aller bæzstu menn luka enn me/edd/ godom græidskap oc kærlæika vtan allz motemælghis. huærn tima oc er ver taladom til hans æda letom tala vm fyrsaghda tiundar ger/edd/. quædzst han alldri loket hafwa. oc alldri luka skula tiund af gardum sinum. ok sem han vndirstood. at ver villdum hardare framfærd mote honom hafua nu æn fyr. vakte han vpp allann b/oe//oe/nn mote oss oc kirkiunni med miklum samblastre. oc kom /th/eim j med drotzætanom oc Gud/th/orme Kolbiarnar syni. saato /th/eir /th/ar vm margar stæmfnor aat Predicara. oc kallado saman till /th/ærs alla herramenn oc huusb/oe/n/edd/r er /th/a vaaro j Biorghwin. hof Gudthormr fyrsagh/edd/r so sina r/oe/do a stæmfnonni. at æi mindum ver biskupanner oc korsbr/oe//edd/r vaarer aflaata fyr en oss være gor slikr læikr. sem Lybiku mænn gerdo biskupi sinum oc canuncum. er /th/eir uuthlæghdo oc oll huus /th/eira ni/edd/r brutu. oc saghde /th/a sok till værit [121 aar1328] hafa. at /th/eir krafdu frækare tijund af folkeno. æn aat forno hafde værit. /th/o at annur sok være sannare till /th/eirar girnlæghrar gerdar. sem y/edd/r man kunnikt væra. at /th/i vollde hæll/edd/r von/edd/r lifna/edd/r lærdra manna /th/ar. epter /th/ui stadarmenn j Lybikku r/oe/ghdo /th/a. Epter /th/at sam/th/yctu /th/eir aller med lofuatake mote frælsi kirkiunnar oc fornom reett at ænghinn skilldi gera garda tiund hædan af j Biorghwin. vttan slikann goduilia sem huærium likade. oc /th/at skilldi ænghi tiund hæita vttan goduili. oc /th/ar vm gerdo /th/eir bref till ydar vndir flæstra huusbonda jnsiglum. oc krofdu /th/ar ifuir konongs stadfæsto bref oc drotzætans. En af /th/ui at huarke fækzst. /th/a ræif huær hinna siit jnsigli fra /th/ui brefue. En mædan /th/eir r/oe/rdo mote oss /th/ænna samblaastr /th/o forom ver fram ekki aat siidr mote Suæini optnæmfndom med loghlægom aminninghum. oc bannf/oe/rdom han firir siina /th/riotsko. kom han vm siidir till vaar. oc baud alldri annat æn slikann goduilia sem honom likade. en ænga garda tiund sina. kom /th/ar aat vm siidir. at han samnde vid os. oc ver l/oe/ystum han. oc /th/ægar vono bradare epter hafdu /th/eir a hirdstæmfno j konongs garde. oc stadfæsto /th/at siin a mædal. at huarke tiundir ne annar kirkiunnar rettr s/oe/kezst hædan af [med] banne. Stood oc Gudthormr a /th/i. at Suæinn skilldi væra vbota ma/edd/r firir /th/at at han sættizst vid oss. En herra Baar/edd/r Petrs son oc adrer loghmenn d/oe/mdo .a. han siidan viij. ærtoghar oc xiij. merkr firir fyrsakt saatmæle. Kallazst nu Suæinn sem a/edd/r oc sumir hans fylghiarar. ængha garda tiund skula luka saker /th/ærs raads er Gudthormr hefuir alaght med /th/eim. Vard oc drotzætenn openbær aat /th/i æinn tima j hiauæro korsbr/oe/dra varra. er han kom med Suæini klærk. till fylgis vm fyrsakt maal. at ver biskupanner mindum æi aflata fyr æn /th/eir gerdi oss slikann læik. sem gor var vid Jon erkibiskup. Letom ver oc snara j Norr/oe/no decretales in concilio prouinciali nouissime celebrato. de quibus de Latino in vulgare transferri necessario videbatur. que tunc ad illud opus specialiter erant assignate. Bidium ver y/edd/r oc audmiuklægha. at /th/er later scrifua oss aptr huat y/edd/r synizst vm vaara framfærd. oc leggit oss /th/at raad .a. at ver mæghom hafua aller æina framfærd vm alla prouinciam ecclesie Nidrosiensis. hefuir kanzelerenn mikit andstr/oe/ymi af drotzætanom firir /th/at at han vil æi *jngsigla morgh /th/au bref sem drotzætenn villdi. oc /th/i er mikill styglæikr /th/eira .a. mædal vm /th/at oc flæira. Sæ /th/eir oc gærna læikmænnenner at han misti jnsiglit. en /th/eir hefdi. krafde oc kannzelerenn seer kost af fehirdunum till su/edd/r fær/edd/ar j Vikina. oc hafde ænn ængan lut /th/ar af fænget /th/a er /th/etta ritadezst. Vilia /th/eir oc at han fa seer sialfuer kost austr j Vikina. sem han fæk seer in j Soghn oc aptr till Biorghwiniar. legghia /th/eir allan hugh a [122 aar1328] med /th/uilikum raadom. at f/oe/ra han vid vttinghi. at /th/eir mæghi /th/æim muni hæll/edd/r komazst aptr aat jnsiglinu. oc st/oe/yta han oor raadeno. /th/ui at /th/æir villdi æinir raada konongs aud oc rikis stiornn. Mæghe /th/er oc sannz viisir værda vm /th/ærsa luti oc flæiri. /th/ægar gud gefuer kannzelerenn finna y/edd/r. /th/ui at honom ær ænn kunnigare en oss ær vm. /th/o at ver hafum teet y/edd/r nokot so. epter /th/ui sem marger mænn hafua nu ord .a. j Biorghwin. Bidium ver at /th/er ritir oss kunnlægha etc.
Gyrd, Prest paa Aker, og tre andre Mænd kundgjöre, at Ingebjörg ( Peters datter) gav sin Husbonde Hallvard Arnaldssön, hvad hun eiede i Övreby i Flugubergs Sogn i Land, samt gav ham sin Bænke- og Fæstegave tilbage.
Bref om Øffreby y Fluberg sogenn. - Lesd paa Hamer S. Martinj dag Ao. 1608. -
[123 aar1331] 
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Bergulf Bondessön og Jon Hallvardssön svore og opgik Delet mellem Gaardene Ramstad og Holmeim i Sigdal.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. Forbundet med en udateret Vidisse (fra 1656?), af hvis 5 Segl, de 4 vedhænge. (Skrift og Orthographi tyde nærmest paa Slutningen af 15de Aarhundrede, paa hvilken Tid Brevet maa være omskrevet, hvis det ikke er falskt).
Ollom monnom thøm som thetta bref sia edher høra senda Havard Jonsson Halvard Ewindsson ok Ormer Biornsson laghrettis men q. g. ok sinæ kunnict gørande at mydh warom a Ramstadom som ligger i Holmems sokn i Sigdal dagen nest efter Botolfs wku dagh ok a xii are rykis wars vyrdelix herra Magnus medh gudz miskun Norgis konunger ok a delis gango mellom Ramstada ok Holmems ok ii vitne medh oos gengo som sworo fore deleno som sa heyta Bergwlf Bondason ok Ion Halvardzson ok flere gode men thera eidh til stodo. gingom mer ta delit ligger til Ramstada j Linda likkia nordra luten tedan ok i Skitnabek ok sa i vegar brwten ok sa vp i aassen som nordan til ligger ok or asenom oc i nesta tiennit or tienne oc i fiordongx stenen or fiordongx stenenom ok i Kellingga bergh ok sinsta pollen i Glessionom in til Kellinggabergh fra Kellingga berge ok vnder Vika velle fra Vika welle ok vester mellom tiennana ok Dam tien til Ramstada or Dam tienneno ok i aashoggit or ashoggit ok i aar bwkten or aar bukten ok i Tranu holman ok all Grenkkla ligger frialslega til Ramstada ok Holmems gardom jam frials hampn ok bwgangh til markene. Ok tiil saninde her vm tha hengia wi wor insigle firir thetta bref som gort war dagh ok aar som fyr segher.
To Mænd kundgjöre, at Ulf i Narverud for 12 Mark solgte til Thore i Liden 13 Öresbol Jord i Orrevold i Bergs Sogn paa Nes (Hedemarken) med Brugsret i Bergs Hage og Skov samt stillede ham Borgen i 6 Öresbol Jord i Kangulstad i Vardal.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Sunde i Vaage. Seglene mangle.
Ollum mannum /th/æim sæm /th/ettæ bref sia æder h/oe/yræ sændæ Audun .a. Himastadum ok Andres Godenesson q. g. ok siner. mit villium yder kunnit gera at mit varom /th/er j hia j Narfuærudi .a. Veldrvm .a. fiugrtandæ are rikis okars vrdulex herræ Magnuser .med. gudes [124 aar1332] miskun Norex Suiæ ok Gotta konogs .a. Tomes messo æften /th/a er /th/æir heldo handum saman /Th/orer j Lidenne ok Vlfuer j Narfværudi .med. /th/æim hætte at fyrnemder Vlfuer sælddi /Th/orære j Lidenne /th/retan auræ booll jerder i Orrævelli j Berghsoknt .a. Nese firir .xii. merker ok skildi hanum jvinnu jn j Bergs haga ok Bergs morkana frialst ok hæimol forn ok vaukit .med. allum lunnyndum /th/æim sem til hafua leget at forno ok nyuv sætti fyrnemder Vlfuer /Th/orære j Lidenne j borgen .vi. auræ boll jerder j Kangulstadum j Vardale en hanum verder æi frialst j Orrævelli /th/æimæ flæiræ ma(n)num hiauerande Arnæ Loghuildusyni Amuddæ Jonssyni Saude Gudmundæsyni ok Sigurdæ Flaghs. firir sannydæ saker sæto mit okor jnsigli firir /th/ettæ bref er gort var sem fyr sægir.
Om Orreuelli, og Kangulstadum, y Vardal.
Tre Mænd kundgjöre en Overenskomst mellem Thrond Thorgilssön og Aslak Kofressön angaaende Mageskifte og Salg af Gaardene Kröken, övre Bakke, Hjaltarf og söndre Hvam (i Lom).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levning af 1 Segl vedhænger; 2 og 3 mangle.
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sia ædda h/oe/yræ sændæ Pall i Huammi ok Ærlinggær pollardær ok Suærdæ kallr q. g. ok sinæ. mær villium ydær kunnikt at gera at mær varum i stofwnni a Skalsarfwi a friadagæn fyrstæ a vættræ a xv aræ rikis vars virdulægs herræ M(agnusar) Noræx Sw(i)a ok Gottha konungs /th/a ær /th/æir k/oe/pptthu iardum /Th/ronddær /Th/orgils son ok Aslakkær Kofræ son toko /th/æir swa handdom soman at /Th/ronddær fægt hanum viii kua leigghu iardær i Kr/oe/kænnæ æn Aslakkær fægt fyr næmfdom /Th/ronddæ iiii kua læigghu iardær i /oe/fstæ Bacchum ok iiii kua læigghu i Hialttarfwæ skall ok Aslakkær fulnæ fyr næmfdom /Th/ronddæ iiii kua læigghu iardær i Hialtarfwæ. k/oe/pptthi ok Aslakkær af /Th/rondæ ii kua læigghu iardær i syddræ Huammi firir x kyrlogt vanmals ok x var kyr. skilddi /th/æssor x kyrlogt vanmals nu voræn lokkæn i var æn x kyr at vari næstæ /th/ær æpptær. skilddi ok Aslakkær læiggiæ /th/æssær x kyr firir iarddær læigghu firir ii kyr logt vanmals kom ok /th/æt i handdæ band /th/æiræ at Aslakkær skall *hauppæ /Th/rondæ fimthu kyr læigghu iardær i Hialtarfwæ ok fuulnæ hanum v kua læigghu iarddær. gættær ok Aslakkær fuulnæt fyr næmfdom /Th/rondæ v kua læigghu iardær i Hialtarfwæ /th/a skall Aslakær lukæ oppt næmfdom /Th/ronddæ vi kyr logt vanmals firir iarddæne i Huammi. gættær han ok æigi frialsæt /Th/rondæ /th/æsse v kua læigghu iardær i Hialtarfwæ /th/a [125 aar1333] skall han lukæ fyr næmfdom /Th/rondæ x kyr ok x kyrlogt vanmals firir iordæne i Huammi sæm fyr sæggir ok till sannynddi sætthom mær vor insigli firir /th/ætte bref ær gort var a aræ ok timæ sæm fyr sæggir.
breff om Krøkenn som liigger y Beffredallenn.
Hermund, Prest i Bagöy, og 3 andre Mænd, kundgjöre, at Benedikt Eirikssön, Prest (i Veö), kjöbte 2 Öresbol i Haukaas (i Vaagö Sogn, Romsdalen) af Eirik Sveinssön og hans Hustru Elin Halldorsdatter og erlagde Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af de 4 Segl vedhænge 2 og 4.
Ollum mannum /th/eim sem /th/ætta bref sia eda h/oe/yra senda Hermunder prester j Bag /oe/y Gunnar .a. Sande Rognalder a Iondeimum Olafer a Hedens stadum q. g. ok sina kunnikt gerande at /th/ar varom mer ihia i stofonne (j) Bag/oe/y sunu dagen nesta firi kyndils m/oe/sso a xvii are vars virdulegs herra Magnusar med guders miskun Norikx Suia ok Gota konogs at Benedict prester Eirikx son k/oe/ypti ii aura bol i Haukase af Eirike Sueins syni frials ok heim holt firi huerium manne vttan gars ok innan med ollum /th/eim lunnendum er til ligia ok legett haua fra nyu ok forno til allda odals ok efuelegrar eignar var sua Eilin Haldors doter kona fyr nems Eirikx i handa bande sem Eiriker lukuz /th/a aller aurar i hender ok til sannynda her vm settom ver vor insigli firi /th/ætta bref er gort var a degi ok are sem fyr segir hiaverandum Anbinni prest syni Kolbeini a. Hoeimi Nikulase a Eideimi ok morgum odrum godom monnum.
Biskop Haakon af Bergen bemyndiger Hr. Arnfinn Peterssön, Præbendarius i Bergen, til paa sine Vegne at besöge Metropolitansædet for indeværende Aar og foretage det i denne Anledning nödvendige.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 695, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Jfr. fölg. No. og Dipl. Norv. VII No. 114-15).
Universis presens scriptum cernentibus, Haquinus dei gracia episcopus Bergensis, salutem in salutis auctore, Jesu Christo. Universitati vestre tenore presentium innotescat, quod nos facimus, constituimus et ordinamus nostrum verum et legittimum procuratorem ac nuncium specialem, discretum virum dominum Anfinnum Petri, prebendarium ecclesie nostre cathedralis, vices nostras eidem committentes sedem [126 aar1337] metropoliticam nomine nostro visitandi anno pro presenti, nec non et cetera agendi, que ad presens spectant negocium, et que facere, si presentes essemus, teneremur: nec non et recipiendi salubria monita ac mandata a reverendo in Christo patre ac domino nostro, domino Paulo miseracione divina archiepiscopo Nidrosiensi seu ejus vicem gerente, que nobis duxerit committenda, Jn cujus rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Bergis in festo beatorum apostolorum Symonis et Jude anno domini m. o ccc. o xxx. o septimo.
Biskop Haakon af Bergen underretter Erkebiskop Paal om, at han har bemyndiget Præbendaren Hr. Arnfinn Peterssön til paa sine Vegne at be söge Metropolitansædet og modtage Erkebispens Befalinger.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 695-96, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Reverendo in Christo patri ac domino suo, domino Paulo dei gratia archiepiscopo Nidrosiensi, Haquinus eadem gratia episcopus Bergensis, se ipsum et quicquid poterit reverentie et honoris, Paternitati vestre tenore presentium innotescat, quod nos discretum virum dominum Anfinnum Petri, prebendarium ecclesie nostre cathedralis, exhibitorem presencium, ad paternitatis vestre reverenciam nostro nomine destinantes, eidem committimus vicem nostram, quo ad presens sedem metropoliticam visitandi, nec non et recipiendi a circumspeccionis vestre reverentia vestra salubria monita et mandata, que eidem quoad presens duxeritis committenda. Scriptum Bergis in festo beatorum apostolorum Symonis et Jude. anno domini m. o ccc. o xxx. o septimo.
Biskop Haakon af Bergen afgiver efter Begjæring af Arne Gjavaldssön Forklaring om den Samtale, han hörte, mellem Erkebiskoppen og Bjarne Erlingssön angaaende Fiskeværet Grip, der efter hins Sigende længe skulde have tilhört Erkebispestolen.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Msscr. Barthol. IV (E) S. 699-700. (Trykt med Oversættelse i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V S. 109-10).
Ver Hakon [me/edd/ gu/edd/s miskun biskup i Biorgwin] heilsom y/edd/r Aarne Giafuallzson me/edd/ q. g. ok vaarre vinaatto. Bref ydart kom til vaar .j. hueriu en /th/er beidduszt at ver skyll/edd/um giorla aminnaszt. vi/edd/rtolu. vaars vyrdulegs herra erkibiskups ok Biarna Erllings sonar. [127 aar1338] vm Gripar. Minnumszt ver giorlla at Biarne gerdi nokora so. aminningh ok tiltolu vm /th/at sama vær. suara/edd/e vaar vyrdulegr herra erkibiskupen sem oss minnir at heilogh Ni/edd/aross kirkia. hafdi /th/at sama vær. lenghi fylght ok hefdatt. efter /th/i sem frammaszt huæszt han til vita. ok /th/at skyldo /th/er giorlla vita sem han sag/edd/e. en /th/er sog/edd/uszt eighi frammare til vita en at vaar herra erkibiskupen Eilifuer hefdi haft ok fylght /th/i sama væri .j. vaars herra konongsens barn/edd/ome. en at /th/er segdir at han hefdi vndandreghit. meghom ver me/edd/ enghom hætte minnaszt. ei hyggium ver ok at /th/er hafuer honom nokorn tima hallmælt lifwan/edd/om e/edd/r framfornom me/edd/ /th/i at ver vissum huatt kærleika han til ydar haf/edd/e. ok /th/er til hans. varlla hygdim ver ok. at ver skylldim h/oe/yra honom hallmællt væra. so at ver letem /th/at vm oss vttan nokors ordz e/edd/r andsuara lijda. Skrifuer til vaar kunnlegha sem ydars vinar. er gerna vilium ok skulum /th/at gera er y/edd/r meghi væl lika. G/oe/ymi y/edd/r gud nu ok jamfnan. Skrifwat .j. Biorghwin. jn die circumcisionis anno domini. m. o ccc. o xxx. o octauo.
Biskop Haakon af Bergen fratager efter sit Kapitels Raad Hr. Erling paa Birkeland dette geistlige Beneficium, efter at han först forgjæves er advaret mod at beholde sin Frille og derpaa suspenderet fra sine geistlige Forretninger.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 422-23, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Se nedenfor No. 115 og P. A. Munch, D. n. Folks Hist. VII S. 328).
In nomine domini amen. Cum nos Haquinus dei gracia episcopus Bergensis, te domine N. Erlinge, quondam de Birkilande, sepe sepius monuerimus, super focaria tua, immo fornicaria, de cura et curia tua dimittenda, moribus tuis et excessibus corrigendis, ac eciam penitentia super commissis delictis peragenda, quamvis tu, fronte effronti ac animo infrunito, precipientis salubria monita ac precepta et perungentis fomenta contempseris, non sine multorum scandalo et exempli pernicie. Nos diucius scelera tua conniventihus oculis sub dissimulacionis velamine preterire non valentes, sicut non audentes, ad convincendam, si fieri potest, tuam obstinaciam, te defraudantem memoratum beneficium serviciis sibi debitis, vix sine clavium contemptu, licet prius satis canonice monitum, immo ab officio ipso jure suspensum, ad hec premissa tibi trina monicione canonica, communicato fratrum nostrorum consilio, tuis exigentibus demeritis, beneficio prelibato de Birkilande sententialiter privamus, et privatum denunciamus in hiis scriptis, Lecta [128 aar1338] et lata fuit hec sentencia privacionis in consistorio curie nostre Bergis, sub anno domini m. o ccc. o xxx. o viij. o jn festo sancti Anthonii abbatis.
Biskop Haakon af Bergen, der flere Gange forgjæves har advaret Hr. Peter paa Os for Frillelevnet, giver ham nu den tredobbelte kanoniske Advarsel, saa at han, hvis han ikke bortsender sin Frille, efter 5 Dages Forlöb er suspenderet, efter andre 5 Dage excommuniceret og, naar endnu 5 Dage ere hengaaede, afsat fra sit Embede.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 436-37, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Se de 2 fölgende No. og P. A. Munch, D. n. Folks Hist. VII S. 328).
In nomine domini amen, Quia nos Haquinus dei gratia episcopus Bergensis, jam sepe sepius non solum statuta provincialia seu synodalia pupplicando, sed et moniciones super eorum observanciis faciendo, immo et visitationis officium peragendo, te, domine Petre, satis debite et canonice monuimus et monentes induximus, super vita tua corrigenda, ac in melius reformanda, quamvis nostri laboris modicum vel nullum inveniatur lucrum, immo, quod dolentes referimus, tu, dei timore postposito salutisque tue immemor, non sine obstinata excecatione et excecata obstinacione, focariam tuam, immo fornicariam, contra canonum sancciones, nostras moniciones et precepta, ad anime tue pregrande periculum, plebis scandalum, exempli perniciem, huc usque detinuisti, et adhuc presumis detinere, non sine nostri et ecclesiastice contemptu discipline. Ne igitur tu obturans more aspidis surde aures tuas, in peccato tuo moriaris, sanguis autem tuus de manibus nostris requiratur, Nos, dei nomine invocato, ad convincendam, si fieri potest, tuam maliciam, te semel, secundo et tercio peremptorie monemus, ac monendo requirimus, eciam per aspersionem sanguinis domini nostri Jesu Christi, tibi nichilominus in virtute sancte obedientie districte precipientes, premissa trina monicione canonica quindecim dierum, ita quod quinque pro prima, et quinque pro secunda, totidemque pro tercia et ultima, tibi prefigimus et prefigendo assignamus, ad predictam tuam fornicariam a cura tua et curia modis omnibus amovendam, nullis unquam temporibus, ad suspectam cohabitacionem reversuram, Quod si hanc nostram monicionem et preceptum, per quinque primos dierum predictorum neglexeris aut contempseris, sentenciam contra te suspensionis ab officio ferimus in hiis scriptis, preter hanc sive has, quas a canone latas incurristi, quam suspensionis sentenciam, si per immediatos quinque dies, animo sustinueris indurato, excommunicationis [129 aar1338] sentenciam in hiis eisdem scriptis contra te promulgamus, quam excommunicationis sentenciam si ad ultimos dies quinque completos, non sine clavium contemptu sustinueris, hiis eisdem scriptis, premissa monicione canonica, qua prius, beneficio de Oose privamus et privatum indicamus.
Biskop Haakon af Bergen paalægger Thore, Vikarius ved Fane Kirke, under Suspensions Straf at stevne Sognepresten Hr. Peter paa Os, der tidligere er advaret mod at beholde sin Frille og derpaa suspenderet fra sine Embedsforretninger, til at möde i Bergen for Biskoppen 18 Juni for at modtage endelig Afgjörelse paa Sagen.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 423-24, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Jfr. Bergens Kalfskind ved P. A. Munch, S. 121).
Haquinus dei gracia episcopus Bergensis, dilecto sibi in Christo Thorie vicario ecclesie de Fana, salutem in domino. Cum nos sepe sepius monuerimus dominum Petrum, quondam rectorem ecclesie de Oose, et monitum salubriter induxerimus, super focaria sua, immo fornicaria, a cura et curia dimittenda, suisque excessibus corrigendis, ac eciam penitencia super commissis delictis peragenda, quamvis ille, dei timore postposito, proprieque salutis immemor, more aspidis surde obturaverit aures suas, preceptaque nostra contempserit, non sine exempli pernicie et scandalo plurimorum, Jdem namque suspensus ipso jure ab officio, beneficium ipsum servitiis sibi debitis, non sine grandi peccato, presumit defraudare: non attendens, quod beneficium datur propter officium, et quod is qui altario servit vivere debet de altari. Jdeo te monemus et requirimus, tibi nichilominus in virtute sancte obediencie ac sub pena suspensionis ab officio districcius demandantes, quatinus eundem semel, secundo, et tercio peremptorie, testibus adhibitis fidedignis, citare non postponas, ut coram nobis compareat in crastino beati Botulphi abbatis, in consistorio curie nostre Bergis, hora immediata post primam, diligenter attendens et attente auditurus, quid super premissis suis excessibus sentencialiter duxerimus diffiniendum et finaliter ordinandum. Alioquin contra eum, prout juris ordo postulat, procedemus, ejus contumacia non obstante. Tu vero in signum hujus nostri mandati per te recepti, ac eciam exequuti, sigillum tuum ad secundam caudam apponere non omittas. In cujus rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Bergis anno domini m. o ccc. o xxx. o viij. o in festo sanctorum martyrum Viti et Modesti.
[130 aar1338] 
Biskop Haakon af Bergen erklærer efter sit Kapitels Raad Hr. Peter paa Os afsat fra Embedet, efter at han först forgjæves er advaret mod sit Frillelevnet og siden suspenderet fra sine geistlige Forretninger.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 437-38, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Se de 2 foreg. og 2 fölg. No. samt No. 119).
In nomine domini amen. Cum nos Haquinus dei gracia episcopus Bergensis, te, domine Petre, quondam de Oose, sepe sepius monuimus, super focaria tua, immo fornicaria, de cura et curia tua dimittenda, moribus tuis et excessibus corrigendis, ac eciam penitentia super commissis delictis peragenda, quamvis tu, fronte effronti ac animo infrunito, precipientis salubria monita ac precepta, et perungentis fomenta contempseris, non sine multorum scandalo et exempli pernicie, nos diucius scelera tua conniventibus oculis sub dissimulacionis velamine preterire non valentes, sicut non audentes, ad convincendam, si fieri potest, tuam obstinaciam, te defraudantem memoratum beneficium servitiis sibi debitis, vix sine clavium contemptu, licet prius satis canonice monitum, immo ab officio ipso jure suspensum, ad hec premissa tibi trina monicione canonica, communicato fratrum nostrorum consilio, tuis exigentibus demeritis, beneficio prelibato de Oose sententialiter privamus, et privatum denunciamus in hiis scriptis. Lecta et lata fuit hec sentencia privacionis in consistorio curie nostre Bergis, sub anno domini m. o ccc. o xxx. o viij. o jn festo sanctorum martyrum Marci et Marcelliani.
Biskop Haakon af Bergen underretter Indbyggerne af Os Sogn om, at han har beskikket Thorstein Knutssön til deres Sogneprest, og paalægger dem at vise ham den skyldige Lydighed samt forbyder den forrige Prest Peter under Bans Straf at gjöre ham nogen Hinder.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 425-26.
Hakon med guds miskun etc. sen/edd/r allum monnum j. Ooss kirkiu sokn. /th/æim sem /th/etta bref sea eder h/oe/yra q. g. ok sina. y/edd/r se kunnight at prest /th/enna er /Th/orstæin Knutzson hæitir ok /th/etta vaart bref hefuir. hofum ver skipat med sam/th/ykt br/oe/dra vaarra y/edd/r til soknar prests. ydarre kirkiu ok siaulfum y/edd/r hæilaght embette at væita med allum gooduilia ok audmykt er han ma. /Th/ui er /th/at b/oe/nasta/edd/r vaar bod. ok sannr vili. til ydar. ok seerlegha til hwærs ydars. at /th/eer seet honom græidir ok gooduiliughir j. /th/i sem han kann ydar med at /th/urfua. [131 aar1338] væitande honom eftir læte ok lydni eftir /th/ui sem andlegir synir ero skyldugir andleghom fodur sinum at gera. En nu til mæirri varygdar ok vruglæika. at af /th/essare vaarre skipan mæghi hwarke rugl. e/edd/r sun/edd/r/th/ykt aukast /th/a biodom ver fulkomlegha sira Petre sem a/edd/r var ydar soknarprestr. at han hindri hwarke ne taalme e/edd/r vndandraghe kirkiunnar reett her med y/edd/r. hus. gripu. ne rentor /th/ær er hedan af kunnu til at bera. En ef han o/edd/ruvis gerir e/edd/r gera vill /th/a gerom ver honom /th/rifallda loghlegha aminningh aminnande han æin tima ok annan tima ok /th/ridia tima med alykt. /th/etta vaart bod vbrigdilegha at g/oe/yma. hwert ef han firir smaar æ/edd/r gl/oe/ymir /th/a vilium ver fulkomlegha firirgangande fyrsagdre aminningh. at han falle j bann af sealfuu værkinu hwært er ver f/oe/rom ifuir han med /th/esso vaaro brefe firirbiodande sidan hwærium manne honom at sam/th/ykkia vttan kirkiu æ/edd/r innan. ok til sannenda her vm settom ver vaart insighli firir /th/etta bref er gort var j Biorgwin. a /th/i are er lidnir varo fra burdartiid vars herra Jesu Christi /th/ushundrad vetra .iij. hundrod. xxx. ok aatta vetr.
(Biskop Haakon af Bergen) underretter Indbyggerne i Os Sogn om, at han har givet Presten Thorstein Knutssön Fuldmagt til at stevne den forrige Prest Sira Peters Tyende og Gods af Gaard og Huse inden fem Dage; hvad der ikke inden denne Tid er bortfört, lovfæstes som Kirkens Eiendom, dog saaledes at Erstatning gives for gjort Arbeide og Sædekorn. Overhörighed mod Biskoppens Bud medförer Banstraf.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 426-27.
Salutacio vt prius. y/edd/r se kunnight. at ver faam preste /th/essom er /Th/orstæin Knutzson hæitir ok /th/etta vaart bref hæfuir vaart vmbod fullt ok loghlæght af garde ok husum at stemfnna hiunum sira Peters hwart sem /th/at er bryti. deighia e/edd/r onnur hiun. med sama hætte bu hans ok godze ollu /th/i sem han a. loghlægha brott at fimta. so at /th/ess fimt byrizst aat sygnum deghi. ok aatt aalsygnum deghi wtreiknizst. eftir /th/ui sem loghbok vaattar. En allt /th/at sem j. husum e/edd/r kirkiunnar æighu. vær/edd/r eftir /th/essa fimt statt æ/edd/r funnit logfestom ver kirkiunni til æighnar ok verium med loghum ok dome. so /th/o. at firir kostnad akervinnu hans ok saadkorns skulum ver honom med fulnade lata luka af /th/æiri prestrento sem hedan af kann in at koma. nu ef han sealfr e/edd/r nokot hans hiuna gl/oe/ymir e/edd/r firirsmaar /th/essa vaara sokn e/edd/r ok logfesting. /th/a gærom ver honom ok seerlegha hwæriu /th/æira [132 aar1338] eftir kirkiunnar loghum. /th/rifallda loghlægha aminningh. æin tima ok annan tima ok /th/ridia tima med alyktar dome /th/enna varn bodskapp j. ollum sinum græinum. at hallda. erllighar skal han ok /th/au. til sandz vita sik af sealfw værkinu j bann falla. af hwæriu ver han ok /th/æim banf/oe/rum med /th/esso vaaro brefe. fulkomlegha soknarpresti ydrum biodande at han /th/æira banne lysi. sunnudagha ok adra hælgha dagha .j. hæilaghre kirkiu ring/edd/um klokkom. ok st/oe/yptum kertom. oc /th/ar til er han ok /th/au vilia sik reettlæida vid hæilagha kirkiu ok oss med fullri idran ok logleghom ifuirbotom. ok till sannenda etc. er gort var j Biorghwin .iij. naattom nestom firir Margarette m/oe/sso anno quo supra.
Biskop Haakon af Bergen löser Hr. Erling (paa Birkeland), der har gjort Bod for sin Forseelse, fra den ham paalagte Suspensions- og Excommunications-Straf og tillader ham igjen at overtage sit Embede.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 440-41, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Se ovenfor No. 109, jfr. m. Bergens Kalfskind ved P. A. Munch, S. 122).
In nomine sancte et jndividue trinitatis, patris et filii et spiritus sancti, amen. Nos Haquinus dei gracia episcopus Bergensis, licet te, domine Erlinge, jam quondam demeritis tuis exigentibus, sententiis suspensionis vel interdicti, sive eciam excommunicacionis, nos, urgente nostro officio, subjecerimus, tamen aciem nostre mentis convertentes ad pietatis viscera, que sacrosancta mater gestat ecclesia, nulli claudens gremium redeunti, equitatem etiam juris rigori preferre cupientes, ac illum pre oculis habentes, de quo scriptum est: miseraciones ejus super omnia opera ejus, te, sicut in domino confidimus, ad dominum converti valentem, et de commissis penitentem, a predictis suspensionis, interdicti, sive excommunicationis sententiis, in te latis, auctoritate omnipotentis dei et apostolorum ejus Petri et Pauli confidentes, absolvimus et absolutum denunciamus in hiis scriptis, tecum dispensantes, quod in ordinibus susceptis valeas et debeas ministrare, et beneficii ecclesiastici capax esse: si tamen aliud canonicum, sicut credimus, tibi non obsistat. Lecta et lata fuit hec sententia absolutionis sive dispensacionis in consistorio curie nostre Bergis, pridie Non. Januarii anno domini m. o ccc. o xxx. o ix. o
[133 aar1339] 
Biskop Haakon af Bergen underretter Indbyggerne i Olhus Kirkesogn om, at han paa Grund af den store Skade, der har rammet Prestegaarden paa Re, har overladt Sira Sigurd paa Re Kirkens Landskyld af 4 Gaarde i Olhus Sogn for et Aar til Opbyggelse og Forbedring af Kirken og Prestegaarden paa Re.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 447. (Se nedenfor No. 121).
Hakon etc. sen/edd/r ollum monnum j Olhus kirkiu sokn q. g. ok sina. y/edd/r se kunnight. at saker misfelli ok /th/es mykla skada sem ofirirsyniu kom til a prestb/oe/nom a Re eftir /th/i sem flestom mon her kunnight vera. hofum ver væit sira Sighurdi a Re. landskyld kirkiunnar her med y/edd/r aarlengis. kirkiu a Re ok prestb/oe/nom til uppbyggingar ok vmbota. ok os til fullrar reikningar j. /th/essom iordum fyrst j. /oe/fra Olhusi .ix. laupa ok j Solhæimum atta. Jtem j. Saalgarhæimi halfan aatta laup ok j. Hwamme. iiij laupa. /th/i bidium ver at sira Sighur/edd/r fyrnemf/edd/r komezst aat /th/essare vaarre væizslu ok lane væl ok græidulega vttan allt hin/edd/r ok firirbiodom nokorom o/edd/ruuis at gera. so framt sem /th/æir vilia æighi. at ver farem mote /th/æim fram. eftir /th/i sem logh hæilaghrar kirkiu krefwia. ok til sannenda etc. er gort var j. Biorgwin ix naattom nestom firir krosm/oe/sso. vm varet. a /th/i are er lidnir varo fra burdartijd vaars herra Iesu Christi /th/ushundrad vetra /th/riu hundrod /th/rijrtigir ok niu vetr.
Biskop Haakon af Bergen klager over den i Byen stadig stedfindende Uorden med Drik, Slagsmaal o. s. v., hvorunder Sira Thorstein, Leieprest ved Korskirken, nylig paa Mariæ Kirkegaard er bleven farlig saaret; da ingen skyldig har meldt sig for at afsone Bröden, erklæres alle, som ere skyldige deri eller vidende derom, for bansatte og kunne nu blot löses af dem, der have særlig pavelig Bevilling dertil.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 447-50. (Jfr. P. A. Munch, D. n. Folks Hist. VII S. 329).
Allum qu/edd/s vinum oc sinum, /th/æim sem /th/etta bref sea æ/edd/r h/oe/yra, sen/edd/r Hakon med gu/edd/s miskun, biscop j. Biorghwin q. g. oc sina, ny tilt/oe/ke, er hæll/edd/r ma fad/oe/me oc ud/oe/me kalla, ijdkazst mæir oc vaxa j. /th/essom sta/edd/ aat suabunu, en nokor ma/edd/r meghi vttan myklar sorghar hugrenna, e/edd/r vmr/oe/da /th/ar sem bæde inlenzsker oc wtlenzsker fleiri myklu af v/th/arfwa ly/edd/ en vera skyldi. gl/oe/ymdum gudi. [134 aar1339] oc hans ootta, oc sialfra sinna salo/th/orf, æi sij/edd/r en menzsko liggia nott med deghi j. mo/edd/e oc mo/edd/es husum, tempran/edd/e hwarke sik med drykken, ne drykkin med sik, vttan /th/a offyltir æighi at æins af honum vttan iamfast, /th/at sem /th/unghare er, af vræinum anda, gera /th/a alla vloflega luti, sem lofwa/edd/r være, hwarke gudi, hæilaghre kirkiu ne sialfum ser /th/yrmande j /th/ui æinu gle/edd/iandezst sem vgledi er, at /th/æir mæghi firir litslar saker, e/edd/r enghar, sinum iamkristnum, mæin, saarsauka, e/edd/r med ollu dauda væita, æighi meir j. /th/ui /th/yrmande hæilaghre kirkiu, ne kirkiugordum, er aller /th/urfwa j. sijna /th/orf, til at renna, en o/edd/rum sto/edd/um aalmennileghom, er enghin mætte til slikra u/edd/a/edd/a /th/olazst, ne lofwazst. Er flestom monnum kunnight, j. /th/essom stad, vm sira /Th/orstein leighuprest aat Kroskirkiu er skommu var j. Marikirkiugarde, sær/edd/r, skem/edd/r, oc driughum til vlifwis meid/edd/r /th/o at ver /th/ykkimzst nokora rijd vmboret hafwa, oc /th/o efter lata leita sem frammazst, ef nokor e/edd/r nokorer vildi /th/essa sinna afbrota kennazst, oc til ifirbota snuazst, vid gud, oc /th/ann er /th/æir mæiddu, /th/a finnum ver /th/o mikin /th/æirra vhentleika oc vskynsemi j. /th/ui, at /th/æir skammazst j /th/ess aughliti sik reetsleida oc b/oe/ta, er /th/æir æighi skammadozst med sliku gudelaste oc ofbelldi reita, Nu af /th/ui, at ver meghom med engho mote, vttan vaarrar ofmykillar abyrgdar /th/uilika vlydni med ifirdylmande aughum, e/edd/r vliodans /oe/yrum /th/eghiande vmlijda, /th/a gerom ver allum godom monnum kunnight, at /th/æir oc hwær /th/æirra er j /th/esso v/edd/a/edd/a værki vaaro stad/edd/r kunnir e/edd/r sanner falla oc fallet hafwa, j bann af siaulfw verkinu, /th/ui biodom ver allum soknarprestom j. b/oe/nom /th/æirra banne at lysa, med ringdum klokkom oc st/oe/yftum kærtom sunnudagha oc a/edd/ra hælgha dagha, /th/ar til er /th/æir vilia sik reethlæida, firirbiodande /th/æim alla kristinna manna samn/oe/ytslu, bæde j kirkiu, oc vttan l/oe/ynilegha oc openbærlegha, Vilium ver oc, at /th/æir viti at ænghi klaustrmenn, ne prestar megho /th/æim af /th/esso banne l/oe/ysa, vttan /th/æir einir er pafwen hefir /th/ar serlegha oc hæimilegha valld tilgefwit. oc til sannenda her vm settom ver vaart jnsighli firir /th/etta bref er gort var j. Biorgwin, in festo Donati episcopi et martyris, a /th/ui are, vt prius.
(Biskop Haakon af Bergen) takker Biskop ( Eirik) af Stavanger, fordi han har reconcilieret Mariekirken og dens Kirkegaard og ydet to Chorsbrödre Hjælp ved deres Reise til Throndhjem, samt beder om at erholde noget Jern overladt tilkjöbs.
Eft. Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. (Trykt med Oversættelse i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V S. 131-32. Jfr. P. A. Munch, D. n. Folks Hist. VII S. 329). [135 aar1339] 
Ad episcopum Stawangrensem.
Gud /th/akke y/edd/r et(c). ver vilium æftir mætte /th/akka. alla goda luti oss teeda. namfnlegha /th/okkum ver y/edd/r m/oe/de y/edd/ra, er /th/er hofdur neest firir oss .j. Biorgwin. reconcilierande Marikirkiw ok hennar kirkiu gard med sama hætte /th/okkum ver y/edd/r dygd ok h/oe/fwersko er /th/er teedor br/oe/drom varom nest, er /th/æir foro j. ærendom varom til /Th/rondhæims sira Hauarde. ok sira Haldore . værem ver bi/edd/iande j naudsyn vaara. at /th/er leter oss. eina lest jarns firir fullt andvyrdi j hwæriu ok hwærn dagh. er /th/er vilir kraft hafwa. vildi /th/er so væl gort hafwa /th/a hefdim ver gærnazst her tekit. af swæinum y/edd/rum. sem nu nest ero komande. af Soghne. hagha/edd/e oss bæzst tæint jarn ok /th/o tokom ver gerna, at /th/at se lurks jarn so mykitt sem /th/er /th/ykizst mægha aflætazst. vili /th/er nokorn lut til vaar bioda. /th/a vilium ver /th/att gærnsamlegha gæra. goymi ydr gud nu ok jamfnan. Skrifwat j. Biorgwin. aat vetrnaattom, anno quo supra.
Biskop Haakon af Bergen underretter Indbyggerne i Os og Framnes Kirkesogne om, at han atter har taget deres Sogneprest Sira Peter til Naade og paalægger dem at vise ham Lydighed og betale ham de skyldige Afgifter.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 452-53. (Se ovenfor No. 110-14, jfr. ogs. P. A. Munch, D. n. Folks Hist. VII S. 328).
Hakon etc. sen/edd/r allum monnum j. Oos ok Framnes kirkna soknom /th/eim sem /th/etta bref sea e/edd/r h/oe/yra. q. g. ok sina. ver vilium, at /th/er vitir. at askilna/edd/r saa. sem veret hefir vm rijdir millim vaar ok sira Petrs soknarprestz ydars er nu ollungis suæf/edd/r ok til lykta enda/edd/r okkar j. millim ok hofum ver tekit han aftr vndir vaarar naa/edd/r ok miskunnar valld. /th/ui er /th/at vaar sannr vili. ok bod at /th/er ser fyrnemfdom sira Petre lydnir ok eftirlater, græidir ok gooduiliugir j. [136 aar1339] allre skyldu sem /th/er ero/edd/ ydrum rettom soknarpreste ok andleghom fodur. skyldugir hwart /th/at ero tiunder, landskyldir e/edd/r annar reettr ok skylda er prestrentonne h/oe/yrir her till aat forno ok nyiu vitande til sanz, at ver skulum swo eftirsia vid /th/a sem her kunna /th/riotsker vm verda. at honum luka æighi sina skyldu at odrum skal verda til vi/edd/rsionar. var /th/etta bref gort j. Biorgwin a Katerine m/oe/sso æftan sub anno domini m o. ccc. tricesimo nono.
Simun, Prest i Alda, og 3 andre Mænd kundgjöre, at de vare tilstede i Alda Kirke, da Ivar paa Rake opregnede for Olaf Ogmundssön baade Veitsler, Affald og Ödejord (i Alda Skibrede?).
Efter Vidisse af 10 Aug. 1588 i Bergens Museum (No. 132). Alle 3 Segl mangle.
Ollum monnum /th/eim sæm /th/(e)tta bref sea æder høyra senda Simun prester i Alda Jostein Arnarszon Hakon broder hans Erlinger a Harinum q: g. ok sina yder gerum mer kunikt at mer warum i hia saaum ok høyrdum a i kirkiune i Alda dagin nesta firir festum Fabianj et Sebastianj a einu are ok xx rikis varns virdulegs herra Magnusar med guds miskun Noregs Suia ok Gota konungs er Juar a Rake reiknade firir Olafe Ogmundar(syni) bæde weitslur affoll ok audnir er fyrst veitsla x. m. m. leigu. Jtem afoll i Nesdale inra vij m. m. leiga: Jtem i yttra Nesdale xj y Bø xviij y Hugrenne iij y Hellisettre iiij ok /th/ueggia /th/ueitna leiga. Jtem i Breidingj iij m. m. leiga, Jtem i Sande iij y /Th/yuin viij y Seten sex y Afleinum iij y Medallenum v: y meira Sundj iiij y Huamme siu y Brekkohals m. m. leiga, [En j Myklabost iiij y Grytin m. m. leiga: Beinanese ij y Laukin v y Bruaruollum iij y Skarpsteinum iij y Ælgellum m. m. leiga. Jtem audnir i Haugrennj iij y Bryggium iiij y Soleimum ij y Sannese iij y Rustum iiij y Birgisdaler iiij. Jtem fatekkir Ericer sanger v m. m. leiga, Siugurder hafer firir iij Siugurder Gudridarson firir iij Olafer keiper firir ij Ragnildar /Th/ofua kona firir ij Jngeriid m. m. leiga, Loden firir sex Bardr Meldibein firir ij Kolbein Vika/th/unger firir m. m. leiga Halstein bratter halffs annars Solueig firir iiij Juar a Brekku h. atta Ogmunder firir iiij Ændrider firir v Kolbørn firir iij Serkir a Laukin m. m. leiga Kalfuer firir m. m. leiga, Jwar gys firir vj Halfuard firir v Erlinger øyker firir ij. /th/essare reikning hans goruan ok varar ok vorar hiauero ok einga adra sannare at vare vitendt settum mer firnemdr men var indziglj firir /th/(e)tta bref er giort var a firnemdum degj ok are sæm fyr segir. [137 aar1340] Vij efftherscreffne Poueld Helieszen Bergens och Gulatings laugmand Lauris Hanszen och Hans Findzen borgemeistere vdj Bergenn giøre witterligt ad vij haffuer grandgiffuelig besictit och offuerlest eit gamelt pergamens odels breff som vid thette breff er vidfest liudendes ord epther ord som thenne forscreffne vdcopie formelder. Till sandingen herom henger vy vore signetter neden paa thette breff som er schreffuet y Bergen aar mdlxxxviij thend x Augustj.
Lest paa Stryenn tinng thennd 28 Septembris anno (15)97. - Lest i lougmanndens huus i Bergenn thend 12 Nouembris Anno 1599 neruerendes Pouell Hellieszen lougmand Jacob Willomszen Michell Jenszen borgemestere och Raszmus Pederszenn raadmand i Bergen.
Biskop Haakon paalægger Steinar, Prest paa Olhus, under ellers paafölgende Straf at sörge for, at de Bestemmelser efterleves, som ifjor bleve givne til Fordel for Sira Sigurd paa Re i Anledning af lidt Skade, men hvoraf han hidtil lidet eller intet Gavn har havt dels paa Grund af Kirkens Leilændingers Trods og dels paa Grund af Steinars Vrangvillighed.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Se ovenfor No. 116).
Ver H. etc. hæilsom /th/er Steinar prester a Olhusum. ver hofum vndrsta/edd/et at skipan su sem ver gerdom j. sumar vid sira Sighurd a Re saker /th/ess mykla skada. sem vard hia honom. hefir honom til litils e/edd/r enskis gagns komet, firir vlydni /th/æira ok /th/riotsko vid os. sem a bua kirkiu iordunum her. ok nokot so saker /th/innar firirgongu ok aeggian med /th/a. /th/i er /th/at sannr vili var ok fulkomet bod til /th/in. ok so til /th/æira. at sira Sighurdr komezst aat ollu /th/ui. sem honom brestr j. /th/i. sem ver honom gafwom. ok bref vart fyr /th/ar vm gort vaattar. vttan allt hinder ok motemælghi. vitande til sanz. ef /th/u e/edd/r /th/æir firirsma /th/etta vart bod so sem annat fyr. at ver skulum so eftirsia. at odrum skal værda til eftirsionar sidarmæir, skrifwat j. Biorgwin. v o kal. Aprilis anno domini quo supra.
Biskop Haakon anbefaler Broder Thorvald af Videy Kloster, der har opholdt sig nogen Tid hos ham, til Biskop Jon af Skaalholt, og beder, at han maa faa Tilladelse til at komme tilbage til ham, om han skulde önske det.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. (Jfr. Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V S. 148 No. 53). [138 aar1340] 
Ad dominum Johannem Skaloholtensem.
Vyrduleghom herra ok andaleghom br/oe//edd/r sinum herra Jone med gu/edd/s miskun. biskup j. Skalahollte sæn/edd/r Hakon med samre miskun biskup j Biorgwin q. g. ok brodorleghan kærlæika. brodr /Th/orwal/edd/r af Vid/oe/yar klaustri hefir dwallst hia oss vm nokora stund ok haft sik j. ollu sinu aathæfwe ok framfærd j. varom garde. sem æinom godom manne ok spokum ber til. /th/ui bidium ver at /th/er later han niotande verda. firir alla sina dyghligha ok audmiuka /th/ionostu. oss viliulegha tee/edd/a. j /th/ui sem ver villdum han kraft hafwa ok /th/eghar honom lijkar med ydru orlofwe ok abota sins til vaar aftrkoma skal han vælkomen væra so lenghi sem honom lijkar. ok laater han lidughan til vaar koma /th/eghar han krefr orlof af y/edd/r, gerom ver gernsamlega /th/at y/edd/r væl lijkar. ok bioder til vaar traustlega. G/oe/ymi y/edd/r gud ok hans signada mo/edd/r vttan ænda. Skrifwat j Biorgwin in festo sanctorum Johannis et Pauli martyrum. anno quo supra.
(Biskop Haakon) anbefaler Maleren Thoraren, der har opholdt sig nogen Tid hos ham og vil vende tilbage næste Aars Höst, til Biskop Jon af Skaalholt og beder denne være ham behjælpelig med at erholde sit Gods af Hr. Eirik ( Sveinbjörnssön) og de andre, som sidde inde dermed.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. (Jfr. Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V S. 148 No. 54, Dipl. Norv. VII No. 155 og fölg. No.; se ogs. P. A. Munch, D. n. Folks Hist. VII S. 307-9).
Ad dominum Johannem Skaloholtensem.
/Th/oraren pentur hefir dwallst hia oss vm nokora tima. j varom ærendom ok gort vaar bod viliulegha j /th/ui sem ver hofum han kraft. ok vil gæra ærende siin ok hitta vini sina a Islande. /th/ui later han niotande værda. vaars b/oe/nasta/edd/ar. hialpande honom til. at han fae sijt godz af herra Æiriki. ok /th/eim odrum sem /th/ess ero handhafwe. hefir han iaattat oss. at han skal aftr til vaar koma. aat odru hausti. G/oe/ymi y/edd/r (gud) jamfnan. Bio/edd/r til vaar traustlega. skrifwat vt prius.
Biskop Haakon anbefaler sin Svend Thoraren Eirikssön til alle Dannemænds, geistliges og kongelige Ombudsmænds Hjælp med Tilbud om Gjentjeneste.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Msscr. Barth. IV (E) S. 463-64. (Se foregaaende No.) [139 aar1340] 
Allum monnum etc. gu/edd/s vinum ok sinum sen/edd/r Hakon etc. Y/edd/r se kunnight, at ma/edd/r /th/essir er /Th/oraren Æiriksson hæitir. ok /th/etta vaart bref hefir. er vaar hæimilegher swæinn. /th/ui bidium ver alla dughande menn ok æinkanlegha lærda menn ok vars virdulegs herra konungsens vmbo/edd/smenn. at /th/er ser honom gooduiliughir /th/ar sem han /th/arf ydars lidsinnis vid. hialpande honom til lagha ok reettenda. /th/ar sem han kan æigha maalæfni med a/edd/ra menn. vilium med y/edd/r e/edd/r ydra swæina ef /th/er æ/edd/r /th/æir kunnu til vaar koma /th/at me/edd/ godo skylda. ok til sannenda etc. er gort var j. Biorghwin manadaghen neesta eftir Jonsvokudagh. a /th/ui aare er lidnir varo fra burdartijd vaars herra Iesu Christi /th/ushundrad vetra. /th/riu hundrod ok fiorotighir.
(Biskop Haakon) anmoder Biskop ( Eirik) af Stavanger om at löse hans Frænde Klerken Audun af det Ban, hvori han er falden, fordi han af Uvittighed har opbrudt et Barfodbrödrene i Bergen tilhörende Hus.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Msscr. Barth. IV (E) S. 717-18. (Trykt m. Oversættelse i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V S. 151).
Ad episcopum Stawangrensem.
Klerker /th/essir sem Audun hæitir ok /th/etta vaart bref fær yder, er vaar skyl/edd/r frende. sem ofirirsyniu hæfwir fallet j. bann saker sinnar fauizsku ok bensklæika .j. /th/ui. at han skal nokott mis/th/yrmt hafwa e/edd/r vppbrotett æitt huss aat B/oe/rf/oe/ttra br/oe/dra j. Biorgwin. eftir /th/æira soghn. so sem oss veenter. at han skal y/edd/er /th/ar vm sannende seghia, af hwæriu banne ver vitum at /th/er mæghir han l/oe/ysa. /th/ui er /th/at b/oe/nastader vaar. at /th/er lijtir miskunnar aughum a han frialsande han af sinum vaanda. /th/o at han hafwe br/oe/ysker vordet. ok saker vaar. ef y/edd/r so lijkar. laater han sem fyrst til vaar afterkoma afl/oe/ystan. Gerom ver gerna /th/at y/edd/r væl lijkar. ok bioder til vaar traustligha, yder ok y/edd/arn hæider g/oe/ymi Iesus Christus med sinum naadom iamfnan. Skrifwat j. Biorgwin. tercio ydus Iulij in Christo valete.
[140 aar1340] 
(Biskop Haakon) roser i Brev til Biskop ( Salomon) af Oslo Sira Arnulf for Udförelsen af dennes Ærender, undskylder hans forsinkede Hjemreise med det ualmindelig slette Veir samt forklarer, at han selv paa Grund af den store Mangel paa Vin ikke har kunnet skaffe ham, hvad han önskede af denne Vare.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. (Trykt m. Oversættelse i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V S. 158-59).
Ad episcopum Osloensem.
Sira Arnulfr hæfir ydur ærende gort. sem varr ok viiss madr. med allre aktan ok aatg/oe/ymslu. ok j. allu aathæfwe so framfaret sem ver vildim vita ok fræghna til /th/ess. sem ver væl vildim. ok /th/o æi m/oe/dolaus verit af /th/ui. at hans færd ok aftrkoma til ydar. hæfir myklu lengr dwalzst. en han vildi. hefir /th/ui woldet /th/rauidri. ok fasent illuidri. er a hæfir læghit. sem flestir aller monu frasoghn væita. mædal annarra luta. bado /th/eer oss. at ver skyldim yder vin hafwa syslat. sem ver vildim ok skyldim gerna gort hafwa. ef /th/ess hæfdi æfni gefwezst. er slijkt sama vinl/oe/ysi her. sem med yder ok br/oe//edd/er varer nu ollungis vijnlausir. vttan /th/at. at ver fenghom /th/æim æina pipu hwita. af Rijn. /th/o raandyrt. blekti /th/at flest alla. at men veento hwærs daglighs bata. ok vmbota. en /Th/ydesker tappa/edd/o ok drukku medan. slijkt sem til var. /th/o /th/at mest. sem valla matte vijn kalla. skulum ver gerna betr gæra. /th/eghar gud vill /th/ess æfni gæfwa. G/oe/ymi yder gud allzualldande ok alla yder vælviliande nu ok jamfnan. scriptum Bergis. pridie Nonas Nouembris. anno quo supra.
(Biskop Haakon) erkjender Modtagelsen af Erkebiskop ( Paals) Brev med en Munk fra Selje og lover saa snart som muligt at sörge for Istandsættelsen af Kirkerne i Sild og Selje samt beretter om den nylig sluttede Stilstand mellem Kongerne af Frankrig og England og det forudgaaende store Slag (Franskmændenes Nederlag ved Sluys), hvorom Beretningerne ere forskjellige; dog sige de fleste, at den Franske Kongesön Hr. Johan har seiret.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn.
Ad dominum archiepiscopum.
Bref ydart fengom ver med æinum brodor j. Seliu .j. hwæriu ver vndirstodom hæil ok nytsamlegh raad. af ydarre fodurleghri mildi vm kirkiuna j. Silld. sem aat morghu er vanhalden. ok /th/at sama. er oss [141 aar1340] saght. vm soknar kirkiuna j Seliu skulum ver æftirlæita. sem giorzst. af hwers woldum eder vanr/oe/kt. /th/at hæfir tilkomet. ok aat morghu varo /th/ær badar vanhaldnar. /th/a er ver visitera/edd/om j Fiordum. ok gerna skulum ver. eftir frammazsta mætte æftersia at vmb/oe/tr akome. sem fyrst. Tidenda faatt er her aat swa bunu. vttan /th/at hællzst. at med sannendom segizst. at dagr se tekin medal konunghana af Franz ok Englande. til Jonsvoku neest er k/oe/mr. En vm strijd /th/a ok bardagha sem /th/æira medal skal verit hafwa. kunnum ver æighi ne mæghom yder sannende skrifwa saker ymisa frasaghna. ero /th/æir /th/o flestir. er seghia at konungs son af Franz. sira Jon skal stridena wnnit hafwa. æi vttan mikit manfall hwarratwæggia halfwunnar. /th/eghar ver faam sannare j /th/ui. æder o/edd/ru vndirstanda skulum ver yder gerna skrifwa. bioder til vaar ydars /th/ionostomanz. er æi minnr viliughir en skyldughir skulum af hiarta gæra. /th/at yder mæghi væl lijka. yder ok alla yder vælviliande g/oe/ymi ok styrki gud med sinum naa/edd/om. Skrifwat j. Biorgwin xviii. kal. Ianuarij.
To Mænd kundgjöre, at Thorgaut Reidarssön erkjendte at have solgt til Eyvind Olafssön, 3 Öresbol i Gaarden söndre Ossin i Oslo-Hered og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. Sigillat. forbundet med fölgende Brev.
Ollum monnum /th/æim sæm /th/ettæ bref sea e/edd/a h/oe/yra sændæ Clemettær /Th/orers son ok Brander O/edd/s son q. g. ok sina mitt gerom yder kunnikt att mitt varom j hia j Olbiornægar/edd/e j Oslo j lofteno ofuan ifuir stæinhusinu ok soom handæt/oe/k/oe/ /th/æira Æiuindar Olafs sonar ok /Th/orgauz Ræi/edd/ærs sonar att /Th/orgauter vidergek /th/a att han hafde sællt Æiuindi adernæmfdum /th/riggiaura boll j sy/edd/ra gar/edd/enom j Ossini j Oslos hera/edd/e ok att han hafde /th/a lokett fyrsta pæningh ok /oe/fsta ok allæ /th/er j me/edd/all firir fyrnæfn/edd/æ ior/edd/ ok till sanz vithnisburdar sættum mitt okor jnsighli firir /th/ettæ bref er gortt var aa tysdaghen nesta firir Tomess messo aa au/edd/ru are ok .xx. rikis okars wyrdulaghs herra Magnusar med gu/edd/s miskunn Noreghs Swia ok Gota konungs.
Eyvind Olafssön kundgjör, at han har betalt 3 Öresbol i Gaarden Ossin i Oslo-Hered til sin Sön Olaf.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet, der forbinder dette Brev med foreg. No., mangler. [142 aar1340] 
Ollum monnum /th/æim sem /th/ettæ (bref) sea eder h/oe/yra sændir Eiuinder Olafs son q. g. ok sinæ ek gerir yder kunnikt at ek lauk Olafue syni minum /th/riggiaura boll j sydra gardenom j Ossini j Oslos herade. ok till sanz vitnisburdar sætti ek mit insigli firir /th/etta bref er gort var a saumu aare sem /th/ette bref sæighir er herr er vider fæst.
Biskop Haakon befaler Presten (paa Ylmheim) at stævne Narve paa Slinde til at möde for ham med Sira Ogmunds Testamente, da Raadsmanden i Nonneseter Kloster, Sira Haavard, beklager sig over, at Narve paa sin Kones Vegne forholder ham og Klostret en Bog, som Sira Ogmund har testamenteret did.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Msscr. Barth. IV (E) S. 470-71.
H[akon] etc. Saker /th/ess at sira Hauarder raadsmader aat Nunnusetre. hæfir kært firir oss. at Narfue a Slindum. a væghna kono sinnar. hællder hann ok klaustrett /th/ar bok /th/æiri er sira /Oe/ghmunder hallte gaf adernæmfdom stad j. testamentum sijtt. /th/ui er /th/at sannr vili vaar. ok fulkomet bod til /th/in. vndir m/oe/ssosonghs pinu. at /th/u lesir firir honom /th/etta vaart bref. stæmfnande honom æin tima. annan tima. ok /th/ridia tima med alyktar dome. manadar stæmfnu til vaar fra /th/æim deghi er han hæfir /th/etta vaart bref h/oe/yrt. med testamenti brefe sira /Oe/ghmundar fyrnæmzt. suarande /th/a sira Hauar. firir oss. til adernæmfdar akæro. ok /th/ess flæira er hann a sialfs sins væghna æder a/edd/rær menn æighu ok mægho. med loghum til hans tala ok /th/ui testamento h/oe/yrir til. ok at /th/u hafer /th/etta vart bod med fullna/edd/e gort /th/a sent oss aftr /th/etta vaart bref insighlat med /th/inu insighli æftir vaart. so ok tak opett bref vndir godra manna insighlum. /th/æira sem hia ero. sia. ok h/oe/yra /th/ina framfærd j. /th/esso vaaro ærende. ok sent oss /th/at aftr med /th/esso. ok til sannenda etc. er gort var j Biorgwin miduikudaghen neesta æftir Kyndils mosso. a /th/ui aare er lidit var. vt prius.
(Biskop Haakon) anbefaler Jon Skotte, Skrædder i Bergen, til at erholde Hjælp af Biskop Eirik af Stavanger for at faa Ret over Sira Snare Gun narssön, der sidder inde med hans Hustrues Gods.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn. [143 aar1341] 
Ad dominum Erichum episcopum Stawangrensem.
Jon Skotr. skraddare j. Biorgwin teede oss ok oft teet hæfir med kwæinkrande kærslo. at han æi reetto nær. ne logh fær vm godz kono sinnar. af sira Snara Gunnarssyni. so sem bref hans ok skilriki /th/ar vm gort vattar. /th/ui bidium ver y/edd/er. kærligha. sem ver tr/oe/ystum ok. at /th/er monur gera. at laater /th/enna mann retto na ok æi sins rettar lengr /th/arnazst. ne hin syndsamligha glædizst. af sinni /th/riotsko. gerer /th/etta æftir /th/ui. sem /th/er vilir. at ver vid ydra menn gerim ef /th/er kunnu vaar .j. slijku æ/edd/r mæiro vi/edd/r/th/urfwa. G/oe/ymi yder gud iamfnan. Skrifwat in profesto Mathie apostoli. anno quo supra.
(Biskop Haakon) erklærer sig beredt til at yde Sira Isak den Hjælp, hvorom (Erkebispen?) nylig men ikke, som denne har troet, engang för har tilskrevet ham, og takker for den Godhed, han har vist denne Mand.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn.
/Th/eer skrifua/edd/or oss nest. vm sira Ysak. at ver mættem honom æina hwæria hiollp væita. Gato /th/eer ok j brefe y/edd/ru. at yder minti. at /th/eer hæfdir oss vm hans ærende fyrmæir skrifuat. saam ver hwarke. ne fænghom ydart bref vm /th/etta fyr en nu, skulum ver /th/o .j. /th/esso. ok ollu odru. æftir mætte. ydra b/oe/n. sem bod hallda. ok /th/okkum yder af hiarta. /th/an goduilia sem /th/eer til hans hafuer. ok vitir til sanz. at ver skulum honom æftir æfnom hialpa. Tiden/edd/alaust er her flest allt. vttan slijkt sem ver hyggium. ok vitum. at sira Botolfuer kan yder sæghia. bio/edd/er til vaarr vm ydarn vilia. er bunir ok viliughir æi sij/edd/er en skyldughir. vilium ok skulum. /th/at gerna gera. sem yder mæghi væl lijka. yder ok ydarn stett. g/oe/ymi gud allzualldande med sinum na/edd/om. nu ok jamfnan. Skrifuat j. Biorgwin. vij jdus Maij. anno quo supra.
(Biskop Haakon) tilskriver Biskop Eirik af Stavanger angaaende Pavens Afgjörelse af hans Strid med Abbed Eirik (af Utstein), hvilken han raader ham at modtage med Ærbödighed, men tilbyder sig, hvis han finder den altfor haard, at söge istandbragt et andet Forlig med Abbeden.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Msscr. Barth. IV (E) S. 722-23. (Trykt m. Oversættelse i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V S. 160-61. - Jfr. Dipl. Norv. IV No. 212-15 og Langes Klosterhistorie (2 Udg.) S. 379-82). [144 aar1341] 
Ad dominum Erichum episcopum Stafuangrensem.
Skylda sanz kærlæika kræfr oss ok naudgar till ydar at skrifwa. mest saker g/oe/zsko fridaræns vttan huærs. er gudi ma valla /th/ækkilægha /th/ionazst. munu /th/er fa. at vndirstanda postolaleghan bodskap till ydar vm vnadær ok vro /th/a er vfirirsyniu hæfir hin gamle vvinær med sinum ærendrækom vandom tungum. tendrat. r/oe/rt. ok vppuækt. bidium ver gernsamlægha ok radom at /th/er taket /th/æim bodom væl. ok hæi/edd/rlegha .j. tighn ok vyrdingh med /th/an sem bodet hæfir /th/ykkir y/edd/r nokor lutr til /th/yngsla snuazst j. /th/æim sæm værda ma. ef illa skal vændazst. bæde .j. fiartion /th/arflausri m/oe/de ok ærfuædi. /th/a vilium ver ok skulum. ef /th/er vilir oss. til /th/æss tr/oe/ysta med /th/æim odrum godom monnum sæm yder synizst vægho tillfinna at /th/at mæghi suæuast ok ollungis med alsætte ni/edd/rsætiast. at vskoddum rette ok stett huarratvæggia haulfunnar y/edd/ar ok abotans Æiriks. være hænt ok /th/arfleght at varazst vanda /th/enna ok vava sæm af /th/æiri dæilu ma aukazst. ef hon skall længr standa. En af annarre haulfvu mæghi /th/er sia ok giorla vndirstanda til huærrar. ok hui mikillar /th/ionosto. ok hollosto er aa/edd/r næmf/edd/r abote mætte y/edd/r værda. ef /th/er vilir nokora alitu a /th/i hafwa. late gud y/edd/r j /th/esso ok odru /th/at gera ok wtuælia er gudi see /th/ekkilæght ok ydarre kirkiu till mæstrar nytsæmdar. g/oe/ymi y/edd/ar gud iamfnan. Skrifuat j Biorghvin jn festo Barnabe apostoli.
(Biskop Haakon) takker Hr. Jon Hafthorssön for sidste Brev og Tidende og for bevist Höflighed; hans Önske om en Baad til at roes af 8 Mand kan han ikke for Tiden opfylde men lover at gjöre det senere.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn.
Ad dominum Johannem Hafthorie.
Mykilægha /th/okkum ver yder firir kærlæght bref ok ti/edd/ende er ver nest af yder fænghom. ok alla adra dyghd ok h/oe/fuersko oss teeda. vilium ver ok skulum /th/at med godo skylda. æftir mætte. /th/eer gator ok vm j. brefe ydru. at ver mættem fa. y/edd/er. æin baatt. /th/an sem roa mætte aatta menn a bord. hofwm ver /th/ess ænghin æfni. aat suabunu. en /th/eghar ver kunnum betr lidughir værda vilium ver gerna lata værda yder. G/oe/ymi yder gud med sinum nadom jamfnnan ok alla yder væl viliande. Skrifuat j. Biorgwin. Jdus Junij.
[145 aar1342] 
Erkebiskop Paal af Nidaros paabyder i Skrivelse til Biskop Haakon af Bergen Afholdelsen af et Provincial- Concilium 1 August 1342 i Bergen eller i Nærheden deraf, ved hvilken Leilighed han agter at indvie Biskoppen af Skaalholt, og hvortil han paalægger Biskoppen at sörge for, at hans Kapitel og Indsamlerne af de pavelige Afgifter indfinde sig.
Indtaget i Brev nedenfor No. 137 (Barth. IV (E) S. 488-89 og Apogr. Arn. Magn.)
[146 aar1342] 
Erkebiskop Paal af Nidaros underretter Biskop Haakon af Bergen om, at han agter at begynde den paa Provincial-Conciliet i Nidaros 1341 besluttede Visitats af sin Provins, hvorfor han förstkommende Sommer vil visitere i Bergens Bispedömme og der begynde med Firdafylke, som han sidste Gang ikke besögte; han anmoder derfor Biskoppen om at sörge for hans og hans Fölges Forsyning med Levnetsmidler og andre Fornödenheder.
Indtaget i Brev nedenfor No. 138 (Msscr. Barth. (E) IV S. 490-91 og Apogr. Arn. Magn.) - (Se Dipl. Norv. VIII No. 150, jfr. m. Keyser, D. n. Kirkes Hist. II S. 280).
Biskop Haakon underretter sit Kapitel om, at han 29 Marts 1342 har modtaget Erkebiskop Paals Indkaldelse til Provincial- Conciliet, hvortil det ved valgte Fuldmægtige opfordres at afgive Möde.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 487-89, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Haquinus etc. capitulo et canonicis suis, honorabilibus viris sibi in Christo karissimis, salutem in filio virginis gloriose. Noveritis nos recepisse Bergis in atriis ante cameram nostram, sub anno domini m. o ccc. o xl. o secundo, in die Parascheves, hoc est xxix. a die mensis Marcii quasdam literas reverendi in Christo patris ac domini nostri, domini [147 aar1342] Pauli dei gracia archiepiscopi Nidrosiensis tenorem qui immediate sequitur continentes. [ Her fölger Brev No. 135 ovenfor .] Nos igitur mandatum domini nostri archiepiscopi reverenter per omnia et in omnibus prosequi cupientes, ut tenemur, vos et vestrum singulos requirimus et monemus ac citamus, vobis nihilominus in virtute sancte obediencie demandantes, quatinus per syndicum vel syndicos vestros, vel eciam procuratores vestros, ad hoc speciale mandatum habentes, in prelibato concilio, loco, die sive termino nobis prefixis in ipso mandato, studeatis comparere, prout penas contra ipsos, qui ad provincialia concilia vocati non veniunt, a canone promulgatas volueritis evitare. Jn signum autem presentium litterarum per vos receptarum, nobis vestras patentes literas, tenorem presentium continentes remittatis. Jn cujus rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Bergis, pridie Kal: Augusti.
Biskop Haakon af Bergen erkjender, at han 29 Marts har modtaget Erkebiskop Paals Breve, der bestemme Afholdelsen af et Provincial- Consilium i Bergen og Erkebispens Visitats i Bergens Bispedömme förstkommende Sommer.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 490-91, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Universis Christi fidelibus, presens scriptum cernentibus Haquinus sola dei permissione episcopus Bergensis, salutem in filio virginis gloriose. Noveritis nos recepisse Bergis in atriis ante curiam nostram, sub anno domini m. o ccc. o xl. o secundo, in die Parascheves Pasche, hoc est iiij o. Kal: Aprilis, quasdam litteras reverendi in Christo patris ac domini nostri, domini Pauli, dei gracia archiepiscopi Nidrosiensis, tenorem qui immediate sequitur continentes: Paulus dei paciencia etc. ut prius. Jtem die loco et anno prelibatis recepimus quasdam alias literas memorati domini nostri archiepiscopi tenorem qui immediate sequitur continentes. [ Her fölger Brev No. 136 ovenfor .] Nos igitur episcopus memoratus mandatum seu mandata ipsius domini nostri archiepiscopi reverenter per omnia et in omnibus prosequi cupientes, ut tenemur, jn signum horum mandatorum suorum per nos receptorum, ac eciam pro modulo nostre parvitatis exequtorum, presentes litteras sigillo nostro fecimus consignari. Datum Bergis, pridie Non: Aprilis, anno supradicto.
[148 aar1342] 
Erkebiskop Paal af Nidaros underretter Biskop Haakon af Bergen om, at han paa Begjæring af Kong Magnus, der önsker at forhandle vigtige Sager med ham, har henlagt det tidligere til Afholdelse i Bergen 1 August paabudne Provincial- Concilium til Konghelle c. 15 August, hvor han nu beder ham paalægge de tidligere indkaldte at afgive Möde.
Indtaget i Brev nedenfor No. 141 (Msscr. Barth. IV (E) S. 493-95 og Apogr. Arn. Magn.) - (Jfr. Keyser, D. n. Kirkes Hist. II S. 280-81 og P. A. Munch, D. n. Folks Hist. VII S. 275).
[149 aar1342] 
Biskop Haakon af Bergen erkjender, at han 24 Mai 1342 har modtaget Erkebiskop Paals Brev angaaende Provincial- Conciliets Afholdelse i Kong helle c. 15 August s. A.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 495-96, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Universis Christi fidelibus presens scriptum cernentibus, Haquinus sola dei permissione episcopus Bergensis, salutem in filio virginis gloriose, Noveritis nos recepisse Bergis in camera nostra sub anno domini m. o ccc. o xl. o secundo, nono Kal: Junii, hoc est .xxiiij. die mensis Maii, quasdam litteras reverendi in Christo patris ac domini nostri, domini Pauli dei gracia archiepiscopi Nidrosiensis, tenorem qui immediate sequitur continentes. Paulus dei paciencia etc. totum ut prius. Nos igitur episcopus memoratus, mandatum ipsius domini nostri archiepiscopi reverenter per omnia et in omnibus prosequi cupientes, ut tenemur, in signum hujus mandati sui, per nos recepti, ac eciam pro modulo nostre parvitatis exequti, presentes literas sigillo nostro fecimus consignari. Datum Bergis, sexto Kal: Junii. anno quo supra.
Biskop Haakon af Bergen underretter sit Kapitel om, at han 24 Mai 1342 har modtaget Erkebiskop Paals Brev, der henlægger Provincial- Conciliets Afholdelse til Konghelle c. 15 August s. A., hvortil det ved Fuldmægtige paalægges at afgive Möde.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 493 og 495, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Haquinus etc. capitulo et canonicis suis etc. ut prius. Noveritis nos recepisse Bergis in camera nostra, sub anno domini m. o ccc. o xl. o secundo, nono Kal: Junij, hoc est xxiiij a die mensis Maii, quasdam literas reverendi in Christo patris ac domini nostri, domini Pauli dei gracia archiepiscopi Nidrosiensis, tenorem qui immediate sequitur continentes. [ Her fölger Brev No. 139 ovenfor .] Nos igitur mandatum ipsius domini nostri archiepiscopi reverenter per omnia et in omnibus prosequi cupientes, ut tenemur, vos et vestrum singulos requirimus et monemus ac citamus, vobis nihilominus in virtute sancte obedientie demandantes, quatinus per syndicum seu syndicos vestros, vel eciam procuratores, ad hoc speciale mandatum habentes, in prelibato concilio, loco die sive termino nobis prefixis in ipso mandato, studeatis comparere, [150 aar1342] prout penas contra ipsos, qui ad provincialia concilia vocati non veniunt, a canone promulgatas, volueritis evitare. Jn signum autem presentium literarum per vos receptarum, nobis vestras patentes literas tenorem presentium continentes, remittatis. Jn cujus rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Bergis quinto Kal: Junii, anno supradicto.
Fire Mænd kundgjöre, at Ingerid paa Hvaal förte 2 Vidner mod Gunnar paa Vighaug og hans Hustru Thora, om at hendes Sön Kolbjörn havde kjöbt 3 Öresbol i Gaarden Kuland paa Eker, i Tilfælde af Vanhjemmel med Sikkerhed i Skinnararud sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglene mangle.
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sia ædr hæyra senda Olafer a Lundum ok Nikulas a Saurb/oe/ Sigurder a Lundum ok Roar /Th/orgæirssun q. g. mer gerom ydr kunict at mer varom a Hæidinstaudum er liger j Hau(g)hs kirkiu sokn a Æikium festum Lucie virginis a fimta are ok xx rikis vars vyrduleghs hæra Magnusar med gudes miskun Noreghs Suia ok Gota konunghs ok hæyrdum a at Gunnar a Vighaugum ok /Th/ora kona hans vider gengo at Ingirid a Huale hafde stæmt /th/æim till fyr næmsz stæimnu biar at lydha vitnum sinum vm /th/rigia aura boll iardar j Kulande /th/et sem Kollbiorn sun hennar hafde kæyft. læidi /th/a fyr næmd Ingirid ij manna vitni /th/au en sua hæita Nikulas Hællaukssun ok Halluarder vrugger ok sua suoro a bok at /th/æir varo j hia ok hæyrdu a en fyr næmder Kollbion kæyfti af Gunnare ok /Th/oro kono hans iij aura boll j Kulande firir sæx kyrlogh ok lauk j hallfa fiordo ku /th/egar j hender vyrdi æigi Kollbinni frialst oft næmt iii aura bollet j Kulande /th/a skulldi Kollbiorn æigha iii aura boll j Skinnara rudhi er liger j samre sokn frialst ok hæimalt. ok till sanynda sæittum mer vor insighli firir /th/etta bref.
En Prest og 12 andre Mænd kundgjöre, at de efter Paalæg af den kongelige Ombudsmand Paal Jonssön fastsatte Grændserne mellem Gaardene Sigstad og Ekern i Birid.
Efter Orig. (?) p. Perg. p. Gaarden Sigstad i Birid. Remmer til 13 Segl, der mangle. Brevet er falskt eller maaske snarere omskrevet i meget nyere Tid. Seglremmerne synes at indeholde Skriveövelser. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 944). [151 aar1345] 
Ollum mannum theim sæim thætta bræif siaa edher høra sender Erlingr præstr a Kioos i fullum wmbodhum mines hærra bispno Narfue a Hereberghi Eirikr a Fialastadum Sighur a Fulasing Ogmunder Ormson Seghur a Gliastadum Seghur a Brom Thorer a Boghastighe Olafur Aslefson Narfue a Wenier Nikulaus Lafrandsson Botholfuer Sigmundason ok Kiæthil Agmundson q. g. ok synæ. mer gerom ydrer kunnught ath odensdaghæn næst firi Matthæsmesæ a xx are ok siaundee rikis wars wyrduleghs hærræ Magnusærr med gudæs miskundh Norrægs Suiæ ok Skanæ konungh waarum mer hia gardanum yfrum Sighustadhum a Biridh af Palæ Jonssyni konghsens wmbudhsmand i nordra lutthenom laglika thilkrafdær ath skynnsama ok ransaka rettho delo ok ændamerke ghardanum Sighusthadum ok Æghkronær allom landzæghurne firæ stæmdr ghienghom mee tha adh Sighustad sydre ghathastydh i aane midhsthr(ø)ms dhedan ok j Ghlupæ bækeno adhr thiavæghen wp adhær Baaghaberghj æighur j diighæ sthænæm dhedhan ok norduæsth adher Thuærebækenom ok wædhr thook Sægmundha lænde j Svarthbækkenom j millian Booldharudh ok Sægmundarudh liika adher horne sthenom j Strond æghær oudan thuæggiæ bækænom adher myrsæghien j Strandænæ nordan Kallerausten adh Skomsrudhj æighur mitstroms store Kaleyfuen j vadz hemath thiavæghen Ækkrenær ok yfrum Sighustadz ghatthustyder thesom thyker mer skynsamd wara fylghia allnæmda ghardenum Sighustadh ok Ækkrenæ. thil sanz vitnesbyur sæthum mær warum jns(i)ghlj firj thætha bræf ær ghiorth war a are ok dheghj som firj sægher.
Breff om vd veyenn j Sydestadum och y Echrenar. - Anno 1695 d. 17 Septembr. anwiest udj retten paa Sigstad og ey for gyldig kand ansees. Test. Michael von Schönberg. m. propria. - D. 10 Junii 1696 reist af mig. Pede. Blicfeld. - Anvist vdj retten j mellum Sigstad och Svennes dend 22 Octobr. A o 1698. Test. Niels Hede/mark/. - Weret for dend Kongl. Oberhofrett d. 14 Nov. 1710r Testr. J. Hasse.
Fem Mænd kundgjöre, at Jon 11 Februar solgte til Herleik Arnessön 6 Huse m. m. i en Gaard paa Stranden i Bergen og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 5 Segl mangle.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea eda h/oe/yra senda Halldor Helgason folguti j Biorghuin ok Gunstein Arason ok Biarne Bir[gir]son Ellinger Hiarrandason ok /Th/orgrimr Hallason quediu guds ok sina mer vilium ydr kunnikt gera at /th/ar varom mer j hia j stemno [152 aar1346] stouonne j Breida almenninginum j Biorguin laugardagin nesta ept[ir Ag]atom/oe/sso a vii are ok */th/[ut]tugta rikis vars virdhuligs herra Magnusar med guds [miskunn Noregs] Swya ok Skane konungs saghum ok h/oe/yrdum a handahand /th/eira Herleiks Arnasonar ok [Jons . . . . sonar va]r /th/at skilt vndir /th/eira handabande at fyrsagdr Jon selldi adrnemdum Herleiki vi hus j . . . . . /th/ar a Strond iii budir ok iii liopt ok varo ii lopt ok ii bu/edd/ir ner sionum k/oe/yfti Herleikr fyrnemd vi hus med ollum lunnendum /th/eim som till liggia ok legit haua fra forno ok nyiu firir h. fimtanda marka /th/riggia skillinga . . . . . . borgade fyrnemdr Jon opnemdum Herleiki /th/esse hus frials ok akærolaus firir huerium manne. Ok till sannenda her vm setto mer var jnsigli firir /th/etta bref er gort var j /th/ratnemdum stad miduikudagin nessta firir Mat/th/easm/oe/sso a /th/ui are sem fyr segir.
Kong Magnus meddeler Fehirden i Tunsberg Matthias Thorgeirssön Fuldmagt til i Forening med nogle tilkaldte Mænd at foretage det Mageskifte med Gunnvald paa Kaarethveit, som denne har bedet Kongen om.
Efter Orig. (Fragm.) p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. Brevet har været sigillat. forb. m. No. 248 i Dipl. Norv. III.
[Magnus med] gudz naad Noregs Swya ok Skane konongr [sendir allum monnum /th/eim] sem /th/etta bref sea ædr h/oe/yra q. g. [ok sina. Ver vilium] at /th/er [vitir] at vm /th/at iærdaskipti sem [Gunualldr a Kara]/th/uæit hefuer bedet oss vm /th/a faam [ver Mathiosi] /Th/orgæirssyni fehirda vaarum j Tunsbergi fullt [vmbod a vara] veghna at scipta med honum skulum ver ok [varir eptirkomendr] /th/at allt hallda ok hafua sem fyrnemdr [fehirdi var gærir] med /th/eim godum monnum sem han kallar till. [Var /th/etta bref gort j] Lodusum tyrsdaghin nesta firir Margreto [m/oe/sso a attanda] are ok xx ta rikis vars ok insiglat oss [sealfum hiauerandum.]
Tre Mænd udstede Vidisse af Brevet No. 101 ovenfor.
Efter Orig. p. Perg. tilhör. Erik Tandberg p. Septun i Land. 3die Segl vedhænger, de 2 förste mangle.
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea ædær h/oe/yra sænda Sigurdær Ogmuns son. Anfinnær Gudbranz son ok /Oe/ystæin Thorgæirs [153 aar1348] son q. g. ok sina. mer gerom ydær kunnight. at mer soom ok h/oe/yrdhum oppett bref med hanghandæ jnsiglum ok vskiærdhum. sua vattande ord fra orde sæm her sæighir. [ Her fölger Brev No. 101 ovenfor .] ok til sanz vithnisburdær sæittum mer vor jnsigli firir /th/etta transcriptum er gort var aa. odensdaghen nestæ æifter crossmesso sidhare .a. x. are ok xx. rikis vars vyrduleghs herra Magnuser med gudes nad Noreghs Swia ok Skane kononghs.
Jakob Povelssön, Biskop i Roskilde, udsteder Vidisse af Pave Clemens IV. s Brev ovenfor No. 56.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 98-99 af en Afskr. fra Aar 1500.
Tre Mænd kundgjöre, at Björn, Bonde paa Dyster, testamenterede 1 Öresbol i Gaarden Skræpheim i Kraakstad til Aas Kirke paa Follo.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
Ollum monnum /th/æim sæm /th/ætta bref sea æder hæyra senda Amunder /Th/orgazs son [Og]munder a /Th/uæithom ok Jon gruti q. gudes ok sina. Mer gerom yder kunnikt at aa /th/rættande dagh jola a x[xx] ta (are) rikis wars wyrdulæghs herra herra Magnusar med gudes naad Noreghs Swia ok Skane konungs warom mer j Aas kirkiu a Follo. ok hæyrdum aa att Biorn bonde a Dystum hæill att allre samuisku lysti firir os ok widergek att han hafde gefwett æyrisboll jærdar er ligger j Skræppæimum j Krakastad sokn till Aas kirkiu j testamentum sitt ok till b/oe/nahaldz firir sik ok sina kono till æwerlegha æighu æftir sina dagha. Till sanz hær vm settom (mer) wor jnsigli firir /th/ætta bref er gortt war dæghi ok are sæm fyr sæghir.
vm /oe/yris boll j Skræppæimum j Krakastada sokn.
[154 aar1350] 
Chorsbrödrene i Oslo kundgjöre, at de have modtaget Lösning for et Öresbol i Ulfgestrud (i Vestby) af Amund paa Galabö.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Uden Segl. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 264 og 271).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea edr hæyra senda korsbr/oe/dr .i. Oslo q. g. ok sina. ver gerom ydr ollum kunnikt. at ver hafum tæikit lausn firir æiryss boll .i. Ullgestr rudi af Amunda a Galab/oe/. ok till sanz vittnissburdr at ver hafum allt tæikit fengom ver honom /th/etta bref insiglat med varo secreto er
bref vm Vgest rudh øyris bool.
De ved Provincialconciliet i Nidaros forsamlede Bisper og befuldmægtigede udfærdige Bestemmelser om de geistlige Forhold i Kirkeprovinsen som Presternes Frilleliv, Fraværelse fra Sognet, Klædedragt, uduelige Personers Beskikkelse til Prester, Geistlighedens Forhold ligeoverfor den verdslige Magt, Presternes Undervisningspligt, Nonneklostre, Indulgentser, Præbendarer og deres Gods, Vold mod geistlige, Ægteskab, Excommunication, Studier i Udlandet, Kirketyveri etc.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) S. 736-45. (Trykt i Finni Johannæi Hist. eccles. Islandiæ I p. 530-36, Suhms Hist. af Danm. XIII S. 816-23 og Norges gl. Love, III S. 301-6. Jfr. ogs. Keyser, D. n. Kirkes Hist. II S. 343-48 og P. A. Munch, D. n. Folks Hist. VII S. 549-52).
Jn nomine domini amen. Olauus dei patientia archiepiscopus Nidrosiensis, Gisbertus Bergensis, Hauardus Hamarensis, Johannes Gardensis, ejusdem gratia ecclesiarum episcopi, Nidrosiensis ecclesie suffraganei, universis Christi fidelibus, per Nidrosiensem provinciam constitutis, salutis eterne gaudium in filio virginis gloriose. Cum, ex debito pastoralis officii, prohibere vitia, persuadere virtutes, ac animarum saluti salubriter providere tenemur, nec non utilia queque subditos docere, et mores actusque eorundem in melius reformare: sollicitudine prehabita diligenti, ne, si quidquam de grege dominico, nostro regimini commisso, per nostram incuriam seu negligentiam fuerit deperditum, subditorum sanguis de nostris manibus per districtum judicem requiratur, nos in hoc presenti concilio residentes, ac juxta sacrorum canonum statuta de subditorum excessibus corrigendis et moribus eorum in melius reformandis, ac animarum profectibus tractantes, patrem misericordiarum inprimis suppliciter imploramus, ut ipse in hiis exsequendis ex sue benignitatis inundantia salubriter compleat, [155 aar1351] quod nostra modicitas, nisi ipso opitulante, non presumit, et ut, ipso iniciante ac consumante, ad finem debitum, quod cepimus, ejus auxilio, perducere valeamus. In nomine igitur sancte et individue trinitatis, patris et filii et spiritus sancti, inprimis statuimus precipimus et mandamus, ut clerici, quorum conversationem castitate, modestia, pudicitia, sobrietate, temperantia, ac ceteris virtutum exercitiis convenit adornari, contemplationi sint et orationi dediti, quia ad sortem domini sunt electi, contentiones, lites et rixas, ac ceteras insolentias, honestati derogantes clericali, procul abjicientes, sic evitent, ut omnipotenti deo, cujus serviciis specialius deputantur, digne valeant famulari, quantus enim horrendi criminis usus frequens, ymo verius frequentia dampnabiliter usitata, quod dolentes referimus, quosdam, immo plures, quamvis ad nostram et patrie verecundiam hec dicamus inviti, Noricane provincie presbyteros ac clericos alios execavit, qui, proprie salutis et juramenti sui immemores, immunditie fetoribus turpiter insudantes, non solum sibi focarias simpliciter adjungentes, et in curiis suis publice detinentes, verum etiam, quod execrabilius et dampnabilius est, eas, pactis, donationibus, vel aliis fidelitatis promissionibus intervenientibus, convocatis ad hoc earum consanguineis, adinstar laycorum sibi impudenter associant et conjungunt, quamvis enim nostri predecessores exhortationibus, monitionibus et processibus diversis, etiamsi, proch dolor, illorum laboris fructus nullus vel modicus ostendatur, nos tamen adhuc sic inhoneste viventium inveteratis malitiis novis volentes remediis obviare, statuimus, ut quicumque presbyter vel clericus in sacris ordinibus constitutus, maxime beneficium ecclesiasticum optinens, cujuscumque fuerit status, officii, dignitatis, prerogative vel honoris, qui post monitionem sibi a dyocesano suo factam, in domo sua et expensis tenuerit vel habuerit concubinam, juxta statutum pie memorie domini Elavi archiepiscopi, predecessoris nostri, pena pecuniaria puniatur, quam si minus timuerit, suspensionis, excommunicationis, vel privationis sententiis percellatur. Hiis vero, qui pactis vel donationibus, ut premissum est, sibi concubinas associaverint, in dimidietate fructuum beneficiorum suorum per annum multentur, gravius, si suo dyocesano visum fuerit, puniendi. Jtem hujus sacri approbatione concilii statuimus, ut bona beneficiatorum decedentium dum modo non sint a bonis ecclesiarum distincta, heredibus eorum absentibus per dyocesanos locorum vel eorum procuratores ad hoc specialiter deputatos, donec inter ecclesiam et heredes clerici decedentis justa fiat bonorum divisio, sub fideli custodia, absque subtractione qualibet vel fraude, conserventur, heredibus vero advenientibus, [156 aar1351] statim, ut pretactum est, justa fiat bonorum divisio inter illos. Laici vero predictam conservacionem in grande ecclesiarum dispendium sibi, occasione jurisdictionis secularis, vendicantes, per mensem, si a dyocesanis requisiti non destiterint, ingressum ecclesie sibi noverint interdictum, quod si predictam penam, quod absit, animo sustinuerint indurato, eo ipso sententiam excommunicationis incurrant. Jtem presbiteris, curam animarum habentibus, omnem vagandi et discurrendi extra suas parrochias, cum ex hoc quandoque populus eis commissus officio debito defraudetur, ac animarum non modica immineant pericula, cupientes adimere facultatem, prohibemus, ne quis parrochialis presbyter extra suam parochiam, absque sui prelati vel ejus locum tenentis licentia speciali, seu evidenti necessitate, nisi alium ydoneum presbyterum ejusdem dyocesis, qui interim vices et officium suum debite peragat et attente, loco sui relinquat, notabiliter se absentare presumat, statuentes, ut quicumque presbyter extra suam parrochiam per quindenam continue, nisi unam supradictarum seu aliam justam et legitimam absentie sue causam probare potuerit, compertus fuerit commorari, marcam Noricanam solvere teneatur, si vero extra dyocesin illicentiatus abcesserit, ut predictum est, in marca puri condempnabitur ipso facto. Jtem quoniam [qui] abjectis vestibus proprio congruentibus ordini, alias assumere et in publico portare, rationabili causa cessante, presumit, professorum prerogantie ordinis illius se reddit indignum, juxta concilium Viennense, inhibemus, ne quis clericus virgata vel partita veste aut alias quam canones precipiunt formata, publice utatur, prout canonicam vitare voluerit ultionem. Jtem quia hiis temporibus, quod dolenter referimus, defectu personarum exigente, ad regimen animarum simpliciores et ignari plerumque assumuntur, statuimus, ut superiores juniores presbyteros instruant de ceteris officiis, et maxime de canone misse, sacramento baptismatis, atque extreme unccionis, officio sepulture et aliis ad officium presbyteri spectantibus; et super premissis sepius examinent diligenter, ut sic ad eorum devotam diligentiam ceteri gaudentes concurrant, in cantica laudum consurgant, et omnium corda et vota, ora et labia, ympnos persolvant leticie salutaris, et psallet fides, spes tripudiet, exultet caritas, devocio plaudat, jubilet chorus, puritas jocundetur, cum singuli alacri animo pronaque voluntate conveniunt, sua, ymo Christi officia laudabiliter exsequendo. Ceterum statutum pie recordationis domini Arnonis archiepiscopi, predecessoris nostri, in quo quasi omnium priorum statuta, resecatis [157 aar1351] superfluis, sunt collecta, quoad omnes ipsius capitula, clausulas et articulos, presentis auctoritate concilii innovamus, approbamus et ratificamus. Cuius statuti quasdam singulares clausulas, aliquibus utilibus de novo additis, sub penarum adiectione, in modum qui sequitur decrevimus muniendas. Statuimus ergo seu statutum declaramus, quod presbyteri, ceterique ecclesiarum rectores et prepositi, tam clericos quam laicos diligenter doceant, de veneratione eucharistie et credulitate, ut cum inter manus sacerdotis in officio altaris levatur, vel a presbyteris per plateas aut quemcumque locum portatur ad infirmos, depositis capuciis et pileis, nudis et extensis manibus, flexis genibus adoretur, quam quidem eucharistiam a presbiteris, indutis superpelliciis, velatam, sub mundo velamine, cruce, candela accensa, cum tintinnabulo, et aqua benedicta precedentibus, ad infirmos precipimus deportari, nisi locorum impedierit distantia, aut rationabile obstiterit impedimentum, et tunc in munda bursa sive pera circa collum presbyteri reverenter cum libro et stola deferatur, atque in loco mundo hoc quod superfuerit diligenter observetur. Preterea statuimus, ut nullus sacerdos vel clericus in sacris ordinibus constitutus, qui usque ad extremum vite sue in concubinatu notorio compertus fuerit perdurasse, ad sepulturam infra muros ecclesie sine dispensatione episcopi admittatur, et quicumque tales in ecclesia scienter sepelierit, ad arbitrium dyocesani puniatur. Jtem statuimus, ut presbyteri, curam animarum habentes, doceant vel docere faciant parrochianos suos, tam senes quam juvenes nescientes, symbolum et orationem dominicam, cum salutatione beate virginis, et frequenter ipsos examinent de predictis, et maxime in confessionibus eorum, debitam penam addiscere renitentibus infligentes, de fide catholica et ejus articulis, de baptismo et ejus effectu, aliisque ecclesiasticis sacramentis, de septem mortalibus peccatis, et de penis gehennalibus pro eis debitis evitandis. Jtem cum scriptum sit, ut a quo quis defendi tenetur, ab eodem non debet inpugnari, presentis auctoritate concilii statuimus, ut clericus, cujuscumque status, ordinis vel dignitatis existat, qui procurat a rege vel seculari potestate, directe vel indirecte, manifeste vel occulte, contra justitiam se tueri, quominus pro suis excessibus a suo judice ecclesiastico corripiatur, ipso facto sententiam excommunicationis incurrat. Jtem statuimus, ut quicumque clericorum, contra jus et libertatem ecclesie cathedralis, vel honorem episcopalis dignitatis, advocaverit vel conspirationem fecerit, eo ipso excommunicationis sententie subjacebit. Jtem statuimus, quod claustra monialium sub diligenti custodia et [158 aar1351] firma clausura, precipue de nocte, observentur, nec clericos vel laicos, religiosos vel seculares, post earum vesperas, ad se ingredi permittant, nisi urgens necessitas et evidens utilitas id exposcat; et tamen non in locis vel horis suspectis. Jtem prohibemus, ne quis indiscretas indulgentias pronunciet, sive pronunciare presumat. Jtem statuimus, ut in monasteriis quibuscumque nullus precio vel pactione recipiatur in fratrem vel sororem, nec in prebendarios vel prebendarias, sine suorum dyocesanorum consensu, quod si factum fuerit, sit irritum et inane, contrafacientes vero et consentientes juxta arbitrium dyocesani puniantur. Jtem statuimus, ut si quis laicorum causas ad ecclesiasticum forum spectantes, que sunt hee: omnes cause clericorum, quando inter se litigant vel a laicis impetuntur, sive agatur ex contractu vel quasi, seu delicto vel quasi, jtem cause matrimoniorum, natalium, juris patronatus, decimarum, votorum, testamentorum, maxime quando agitur de legatis ecclesiis et piis locis et religiosis, tuitio peregrinorum visitancium [limina] beati Olaui et aliarum ecclesiarum cathedralium in Norvegia et eorum cause, item cause possessionum ecclesiarum, symonie, fornicationis, adulterii, incestus, perjurii, usurarum, sacrilegii, heresis, et alie consimiles, que ad ecclesiam spectant mero jure, contra [com]positionem inter regnum et ecclesiam olim initam, et juramento hinc inde firmatam, scienter, in contemptum ordinariorum, examinandas, discutiendas vel difiniendas sibi assumpserit, vel qui clericum invitum ad forum traxerit seculare, vel de rebus ipsorum clericorum vel ecclesiarum, ipsis irrequisitis vel contradicentibus, judicaverit, ipso facto sententiam excommunicationis incurrat. Jtem si quis in clericum, monachum vel conversum, virginem sacram vel conversam, vel in aliam religiosam personam, cujus religio approbata est, manus violentas et temerarias injicit, ipse ligatur a canone similiter et is, cujus auctoritate et mandato illud fit, nisi mandatum integrum revocaverit, [item] qui tam temerario mandato presumpserit obedire. Jtem et ille latam a canone sententiam incidit, qui cum potest clericum defendere a violentia et injuriosa manuum injectione, et non defendit, quod verum est de eo, qui dum ratione potestatis vel officii, prohibere [potest] et manifesto facinori desinit obviare. Jtem si potestas, consules et rectores, balivi, et alii officiales laici civitatum et aliorum locorum, angarias et exacciones indebitas ecclesiis, clericis, aut eorum possessionibus inferant, et jurisdictionem seu auctoritatem [159 aar1351] prelatorum evacuaverint, nisi moniti desistant, tam ipsi quam ipsorum fautores, excommunicationis sententie, late per canonem, se noverit subjacere. Jtem ille, qui alicui supradictorum succedit, post mensem ecclesiastica censura percellitur, nisi infra duos menses post ipsorum excessum [talia] sui predecessoris emendaverit; quia ipso eo facto eidem intelligitur consentire. Jtem illi, qui contra libertatem ecclesiasticam statuunt, nisi statuta edita et in scriptis redacta infra duos menses post ipsorum puplicationem de libris suis capitularibus deleverint, excommunicationis sentencia, lata a canone, innodantur. Jtem statutorum ipsorum scriptores, nec non potestates, consules et rectores, et consiliarii locorum, si secundum ea judicare presumpserint, vel in formam redegerint judicata; similiter, si consuetudines servaverint vel servari fecerint, contra libertatem ecclesie introductas, excommunicationis sententiam non evadant. Jtem matrimonia clam contrahentibus triennalis penitentia inponatur, sacerdotes vero, tales conjunctiones non prohibentes atque debitas denunciationes requisiti obmittentes, ac talibus contractibus interesse non caventes, per triennium ab officio suspendantur, et gravius, si culpe qualitas postulaverit, puniantur. Qui vero, vivente uxore, scienter cum alia contraxerit, vel e contrario, excommunicationi subjaceat ipso facto, a qua, nisi tanquam pro simplici adulterio satisfecerit, nullatenus absolvatur. De contrahentibus autem secundas nuptias statutum est, quod vir vel mulier ad secundas nuptias transiens benedici non debeat, cum alias fuerit benedicta, ne injuria fiat huiusmodi sacramento. Et presbiteri, qui scienter secundas nupcias benedixerint, per suum dyocesanum a suspensionis sententia, quam incurrunt vel hactenus incurr[er]ant, absolvi possunt, et super executione ordinum ac retentione beneficiorum, per eosdem libere dispensari. Jtem clerici beneficiati decedentes, ecclesiis a quibus fructus levaverunt, decimam partem bonorum per ecclesiam acquisitorum, in ultima dispositione relinquant; quod si renuerint, ad jus commune duximus recurrendum. Jtem statuimus, quod canonici existentes in studio, de suorum sententia prelatorum integre prebendarum suarum fructibus gaudeant, set vicaria et cetera omnia ecclesie debita de fructibus ad communem mensam spectantibus deducantur. Et quicumque procurator mense communis ante terminum depresente procurationis seu dispensationis sue ad [160 aar1351] requisitionem procuratorum absentium, vicarias seu onera non solverit, eo ipso ab ingressu ecclesie sit suspensus. Jtem ut canones late sententie, per quos excommunicationis sententiam ipso facto quis incidat, semel in anno in ecclesiis cathedralibus, ac etiam in aliis majoribus ecclesiis, in vulgari puplicentur, et post puplicationem singulis annis, qui in dictos canones inciderint, pulsatis campanis, candelis accensis, excommunicati generaliter nuncientur. Jtem quicumque clericus, qui cujquam contra ecclesiam, in subversionem ecclesiastice libertatis, patrocinium prestiterit, vel impugnantibus eandem ad hoc auxilium vel concilium inpenderit, ipso facto sententiam excommunicationis incurrat. Jtem quicumque res vel bona, in ecclesiis vel cimiteriis custodiendi causa reposita, furtive vel violenter rapuerit vel extraxerit, vel alias immunitatem ecclesie qualitercumque violaverit, vel hoc fieri mandaverit, excommunicationis sententia ipso facto sit ligatus. Jtem volumus quod ad jejunium vigilie beati Mathie et ipsum festum, tempore bissextili, antiqua ipsius ecclesie consuetudo observetur. Jn quorum omnium evidentiam et fidem pleniorem, cum sigillis nostris discreti viri, (domini) Arno Ketilli, in procuratorio venerabilis in Christo fratris nostri, domini Salomonis dei gratia episcopi Asloensis, Barderus Eindridi et Thorphinus Eirici, Nidrosiensis, Arno Thorstani, Asloensis, Odgarus Thorstani et Bothulphus Asberni, Bergensis, Petarus Eindridi, et Thor(i)as Thorkilli, Stawangrensis, Barderus Beronis, Hamarensis ecclesiarum canonici, ipsarum ecclesiarum capitulorum procuratores, sua sigilla presentibus affixerunt. Actum Nidrosie .x. kal: Septembris anno gratie m o. ccc o. li o.
Sex Mænd kundgjöre, at Thorkel mageskiftede 5 Öresbol Jord i söndre Nar veböl i Haaböl Sogn til Orm Reidarssön mod 21/2 Öresbol i övre Opsand i Skeids Sogn paa Follo samt 10 Mark Penge, hvorfor Thorkel modtog forskjellige Gjenstande i Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 4 Segl vedhænger No. 1 og Levning af No. 2.
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea eder h/oe/yra senda Thofue Danielson Finner Sighurderson Gunner Halkelsson Æiuinder Ræider(son) /Th/oralder Andorsson ok Aslaker Kolbiærnerson q. g. ok sina mer vilium yder kunnight gera at mer varom a Narfuab/oe/le er ligher j Hob/oe/less sokn j Mossedale a /th/ridiavokw dagh a fimta are ok xxx ta [161 aar1354] rikiss wars wyrduleghs herra herra Maghnvsar med guds nad Noreghs Suia ok Skane konunghs som ok h/oe/yrdum .a. er /th/æir heldo hondum saman /Th/orkell . . . . . af einni halfuo en af annere Ormer Ræidersson med /th/ui skilorde at /th/æir k/oe/yptw jordum sin amillum sua at Ormer fek /Th/orkele halft /th/ridia /oe/yres boll jærder j /oe/fra *gardenem j Vfsondum er ligher j Skæides sokn a Follo frialst ok hæimolt firir huorium manne med ollum sinum lunnyndum en /Th/orkell fek Orme /th/er j mote fim aura boll jærder i sudra gardenom j Narfuab/oe/le sem ligher j fyrnemfdri Hob/oe/less sokn frialst ok hæimolt firir huorium manne med ollum lutum ok lunnyndum sem till lighia ok leghet hafua fra forno ok nyw vtten garsz ok innen var /th/et ok j handerbande /th/æira /Th/orkels ok Orms ad Ormer skildi leghia /Th/orkele sua margha peningha millum jærderenne sem mer sex gerdom millum /th/æira efter /th/etta skodadom mer inwyrdulegha ok athughdom vm huaretueghia jærder var /th/et /th/a vart matt ok sam/th/yktt at huart skildi suara odrw halft /th/ridia /oe/yres boll j Vfsondum ok j Narfuab/oe/le en firir annet halft /th/ridia /oe/yres boll j Narfuab/oe/le mattom mer firir .x. merker ganghs peningha sua at Ormer skuldi /th/et leghie /Th/orkele. Jtem daghen nesta efter /th/ridia vokw dagh varom mer a Medall garde er liger j Krakastada sokn a Follo ok matom vpp fyrnemfder tiw merker firir halft /th/ridia /oe/yres boll j Narfuab/oe/le optnemfdom /Th/orkele j /th/essom anefdom peninghom fyrst iii kyr firir iii merker ii yxn firir iii merker vii. stikkur kledes firir halfua iiii mork ok halft pund malsz firir halfua mork verder ok Orme nokot wfrialst j /th/i .v. aura bole j Narfuab/oe/le er /Th/orkell seldi honum /th/a skildi Ormer taka after jord sina j Vfsondum halft /th/ridia /oe/yres boll ok /th/er med sua margha peningha sem Ormer gaf j kendis /th/a /Th/orkell firir oss at han hafde vpp boret af Orme fyrsta peningh ok /oe/fsta ok alla /th/er j mellom firir .v. aura boll j Narfuab/oe/le efter /th/i sem j kaup /th/æira kom ok till sannynda settom mer vor insighli firir /th/etta bref er gort var deghi ok are sem fyr seghir.
Breff om 5: aureboll i Narrebøll i Haabbell sogn. Hanns Dall. E: handt.
To Mænd kundgjöre, at Audun Thoressön erkjendte at have solgt 1/2 Öresbol i Östergaarden i Vestby i Ignebakke Sogn til Sæbjörn Jonssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se Breve nedenfor af 15 Marts 1368, 28 Septbr. 1383 og 13 Oktbr. 1396). [162 aar1355] 
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sia ædda h/oe/yra sænda /Th/orkiæll Arnasun ok Hafuardær Jarundærsun q. g. ok sinæ mit gerom yddær kunnikt at mit vorum /th/ar j hia a Hofuin sem lighar j Hob/oe/lessonk a palmsunnudag a sæxtande are ok xx rikis okkars virdulæx hæræ Magnusar med guddæs nad Norex Suuiæ ok Skane konunghs /th/a er Auddun /Th/oressun kæindis /th/æs at han hafde sælt Sæbirni Jonssyni halfs /oe/yrisboll j austtægardenum j Vesby sem ligghar j Ignærbakkæ sok fræialsæ ok h/oe/mmolæ firir huoriu(m) manne med ollum luttum ok lunnyndum /th/æim sem till æighu at læigghia fra forno ok niu suo kæindis ok fyrnæfdær Audun at han hafde huorn p/oe/nig vpboret firir fyrnæfdæ jord ok till sannyndæ her vm /th/a settu mit okkor insighli firir /th/etta bref sem ghort var a dæigi ok are sem fyr sæighir.
bref vm Vesby. -
Wesby angaaende, -
Erleghum hærræ hærræ Sighurdæ Haf/th/æoressyni ek Pall Sigh[u]rdarsun hæilsar ydar med gudæs . . . . . .
To Mænd kundgjöre, at Ingebjörg samtykkede i sin Husbonde Ketils Salg af 10 Löbsbol Jord i Medalheim i Reinlid paa Valdres.
Efter Orig. p. Perg. p. Gavnö i Sjælland. Levninger af begge Segl vedhænge.
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea eder h/oe/yra sænda Sigurder Asbiarnar son ok Juar Kolbiornar (son) q. g. ok sina mit wilium yder kunnikt gera at /th/orsdaghen nestæ æiftir kyndils messo .a. fyrstæ are rikis okars wirdulaghs herra Hakonar Norex kononghs uarom mit .a. Moe ok saam mit a at Ingibiorgh tok .j. hond Kæitili husbondæ sinom ok sam/th/ykti vm /th/et tiu laupæ boll iærder .j. Medallæimi .j. Ræinlidd a Ualdrese ok hon atte ok fyrnæmder Kæitill hafde sælt sua at /th/et uar iamgoder henner uili sæm hans at /th/en iord uar sæld ok firir sanyndæ saker sæittu mit okar insighli firir /th/etta bref er gort uar .a. dæighi ok are sæm fyr sæighir.
[163 aar1359] 
Tre Mænd kundgjöre, at Herbrand paa Lid og hans Hustru Ingebjörg Tho masdatter 10 Mai 1358 erkjendte at have solgt til Svein Arnbjörnssön 4 Löbsland i den næstnördste Gaard i Aasland i Flesberg og at have oppebaaret Betalingen samt stillet ham Sikkerhed i 1 Markebol i Gymble sammesteds; 22 Novbr. 1359 vedgik ligeledes Tholf Ketilssön og fornævnte Ingebjörg dette Salg.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle.
Ollum monnum /th/æim sem /th/ettæ bref sea æder h/oe/yræ sendæ Aslæker Jonsson Halluarder Olafsson Aslaker /Th/orgæirsson q. g. ok sinæ. mer gerom yder kunnit att a hællgha/th/orsdaghen a iii are rikis vars vyrdhwlleghs hærra Hakonar kononghs /th/a varo mer j hia j kirkiugardhenom a Flesbæirghi sahom hansall ok h/oe/yrdhwm skillordh /th/æiræ er /th/aw vider gengo bædhe hion Hærbrander a Lidh ok Inghibiorg Tomas doter kona hans at /th/aw haufdhw sællt Suæini Annbiornar syni iiii laupa land j /th/æim gardhenom sem nester er /th/æim n/oe/rzsta j Aslande er liger j samre sokn friallst ok hæimallt firir huarium manne med allum lutum ok lunyndum sem till liger æder till hæifir leget att forno ok nyhw ok fullæ pæninga firir tæikitt æfter kaupi /th/æira ok sæittw honom j væd merker boll j Gymbblw er æi vyrdi fyr næmt iiii laupa land friallst. Jtem varo mer en j hia j kirkiugardhenom a Flesbæirgi a Klemetzmesso æftan a v are rikis Hakonar kononghs ok h/oe/yrdhwm a er /th/aw vider gengo bædhe /Th/ollfer Kæitillsson ok Ingibiorgh fyr næmdh at /th/aw haufdw sællt jordhene. till sannyndæ sæitti Roar /Th/orgæirsson sitt insighli æiftir sinni hiauero med varom insighlum firir /th/ettæ bref er gortt var a dæighi ok tima.
Sex Mænd kundgjöre, at de 8de og 30te Juni 1360 beregnede og delte Jordegods og Lösöre mellem Arvingerne efter Peter paa Foss (paa Blaker), nemlig Ivar Throndssön paa sin Stifsön og Peters Sönnesön Onnulf ( Arn ulf) Sigurdssöns Vegne, Margrete Petersdatter og Sæbjörn Gudleikssön paa egne og Ragndid Petersdatters Vegne samt Uvarna Petersdatter, hvorved det fastsattes, at Onnulf skulde beholde, hvad hans Fader havde faaet i Hjemmegifte, men at han til 15 Oktbr. skulde erlægge en Del nærmere angivet Jordegods og Lösöre eller Penge til sine Fastre.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl mangle.
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea e/edd/a h/oe/yræ. sændæ Gudbrander Andressun. Alfuer Haluarzsun. /Th/iostolfuer Hafthorssun. [164 aar1360] Gyrder Eifuindæsun. Eiriker Gud/th/ormssun. ok Olafuer Eifuindæsun q. g. ok sinæ. mer gerom yder kunnight. at mer uarom .a. Fosse a Blakum a. Raumæriki, a. manædaghæn nestæ eptir festum corporis Christi a. v. are rikis wars wyrduleghs herræ Hakonær med gu/edd/s na/edd/ Noreghx kononghs. loghdu /th/au. /th/er. /th/a. vndir oss. med handærbande. Ifuær /Th/rondærsun af væghnæ Onnulfs stiufsunar sins. Marghretæ Peters dotter ok Sæbiorn Gudlæikssun firir sik. ok j vmbode Rangdi/edd/u Peters dottor vndir rett fiartall. ok apterloghu. bædi a. jordum ok lausæ gozze. ok /th/et skuldu /th/au haldæ ok hafua. sæm mer her j gerdom, eptir /th/et tokom mer vm ii manne vitni er sua æitæ. Kolbæin Omlunghssun ok Ogmunder /Th/orbiornnærsun at /th/æir varo j hia. ok sua suoro a book. at Peter a Fosse vi/edd/ergek sua. a si/edd/æstæ doghum sinum. at han gaf hæimæn Sighurdi syni sinum. fimtighi mærkæ forngildær. ok h. fimtæ mærkæ boll jerdær. huorro er /th/ær lagho. /th/et kuadozt /th/æir æi vita. jtem en a sama dagh loghdu /th/au fyrnæmd Ifuær. Marghretæ. ok Sæbiorn. vndir adernæmdæ men. med handærbande. vndir sama skilord. ok fiartall. bæde vm [jerder] ok lausæ goz. a. daghæn epter Peters uoku dagh. a sama are sæm fyr sæighir. komom mer /th/er j adernæmdæn dagh. ok ræiknædom. millum. barnnæ Peters a Fosse ok Onnulfs sunarsunar Peters bæde framloghu ok sua apterloghu. vm jerder sua vm lausæ goz, Ræiknædæzt oss /th/a sua at Onnulfuer optnæmder [skuldi vp lukæ ok] apter leggiæ. Rangdidu. Peters dottor. j lausu gozze h. xi. mork fongildæ a. daghæn eftir vettræ daghæn nu er k/oe/mer a. Aulinæ vp lukæ eptir vi mannæ mati. j sua godo fe. fiordongen j bui. annen j kornne. iii. j klæ/edd/om. iiii j anbodom, skall ok Onnulfuer after leggiæ Vuarnno dottor Peters. h. iiii mork [fon]gildæ j adernæmdæn dagh. ok j sua godo fe sæm fyr sæighir, en j jordum hafuum mer sua sunder lakt millum fyrnæmdræ barnnæ Peters ok Onnulfs, skall Vuarna ok Rangdi/edd/ fylghiæ /th/æimæ jordum .x. auraboll j Sethnæ/th/uæit, h. mærker boll j Iodrudolum, fim auræ boll j Kuæflini, /oe/rtoghæ b. minnæ en vii auræ boll a Hadalande ok Ringæriki, ii auræ boll j Flotastodum, ok sua mykit sæm Peter atti j Næbbærudi er ligger a Blakum, skall Onnulfuer optnæmder fylghiæ /th/æim jordum sæm fadir hans hafdi hæimæn, vttæn eighi h. mærker boll bykt /th/et skall han apter leggiæ Marghreto Peter(s) dottor en at veternattom. ellæghæ iii mærker fongildær, skall ok Onnulfuer fylghiæ /th/ui fim auræ bole. af xx auræ bole j Sethnæ/th/uæit. /th/er till er med loghum verder af honom dæilt, finz ok nokot vræiknet eptir. /th/a skall /th/et skiptæ millum /th/æiræ barnnænnæ j iiii fior/edd/ongæ, till sannyndæ settom mer wor insighli firir /th/etta bref er gort uar a deghi ok are sæm fyr sæighir.
[165 aar1361] 
To Mænd kundgjöre, at Thormod Paalssön solgte til Thorgils Finnssön 2 Öresbol Jord i övre Berg, vestre Gaarden, i Svarvstads Sogn og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sia e/edd/r h/oe/yra sænda Gunni /Th/orbiarnar son Æinar Jons son q. g. ok sina mitt vilium y/edd/r kunnikt gera at Gangsunnudagh a vi are rikis okkars vyr/edd/uligs herra Hakonar med gu/edd/is naad Noregs konungs varom mit .a. Bæirghi i /oe/fra gar/edd/enom ok j væstre stouonne j Suaruasta/edd/a sokn saom ok h/oe/yr/edd/um a ia ok handarband er /Th/ormo/edd/r Pal son sæildi /Th/orgylsi Finz syni ii aura booll iar/edd/ar i /oe/fra Bæirghi ok i vestra gardenom i samre sokn frialst ok hæimholt vttan garz ok innan med aullum lunnyndum sæm till liggia ok leghet haua fra fonno ok nyghiu. kæindiz /th/a /Th/ormo/edd/r fyrnæmndr i sama handarbande at han hafde vp boret af /Th/orgylsi fyrnæmndum fysta pæining ok /oe/fsta ok alla /th/er j millum sæm i kaup /th/æira kom ok till sannynda her vm sæittum mit okkor insigli firir /th/etta bref er gort var dæighi ok are sæm fyr sæighir.
Fire Lagrettemænd i Land kundgjöre, at Thore Gudleikssön og hans Hustru Brynhild Erlendsdatter erkjendte at have solgt til Sira Eirik Narvessön (paa Flugberg) 51/2 Hefseldebol Jord i nedre Ornes (nu Odnes) i Flugbergs Sogn i Land og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 4 Segl mangler 4de. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 363-64 og 518 samt V No. 247).
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea æder h/oe/yra sendæ Sigurder Eiriksson ok Hakon Eiriksson Gunner Haluarsson ok Estæin Ogmunderson logreto men j Lande q. g. ok sina kunnight gerande at mer uarom j Gyridagharde j Oslo j stofuo /Th/oress Gudlæikssonar ok h/oe/yrdum a at /Th/orer Gudlæiksson ok Brynilda Ellenssdotter kona hans ueitti /th/ui uiderganghu at /th/au hafdu selt sire Eiriki Narfua syni halft setta hefselde boll ierdar j nedraghardenom j Ornese er ligher j Fluguberghs sokn j Lande frialsa ok hæimola firir huerium manne med ollum lunnindum sem till /th/æira ierdar hefuer leghet fra forno ok nyu ok firir tekit fyrsta peningh oc /oe/pstan ok alla /th/er j millium epter /th/ui sem j kaup /th/æira kom ok till sannynda settum mer uor insighli firir /th/etta [166 aar1361] bref er gort uar a Jonsuaku dagh a vi are rikis Hakoner Noreghs kononghs.
Bleff thette breff lest paa Nes tinng y Lanndt thenn 21 Junij Anno 1593. Hanns Amundszen. Egenn hanndt.
To Kvinders Vidnesbyrd, angaaende hvad Eilif ( Thorbjörnssön) Skjenker havde betalt Gunnar Halldorsson for Foss og Finstad (i Lem paa Raumarike).
Efter beskad. Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglene mangle. (Se fölgende No.)
Ollom monnom /th/eim sem /th/ettæ bref sea eder høræ sender Anunder [Eiwindarson fehyrdi mins herra konungsens] j Oslo q. g. ok sinæ. ek gører yder kunnukt at a odensdaghen [nesta] . . . . [a] atandæ are rikis mins vyrdæligs herra Hakonar med gud[s nad Noregs ok Swya konongs. tok ek] tueggæ mannæ viitni. /th/au sem swa eitæ Gudrun Bardard[otter ok] . . . [dotter er] swa sworo a bok med fullum eidstaf. at /th/et vissu /th/er firi [gudi satt vera] . . . . [at] Eiliuer skenker rykti sin knif. at Gunnæræ Haldor[syni ok sagde vidergenger /th/u] ei /th/ui Gunner æ /th/en timæ ek kræfuer /th/ik /th/ess at [/th/u hefuer vpboret allæ] verdauræ firi iarder /th/iner j Fosse ok Finnæsta[dom] . . . . /th/a skalt /th/u nu Gunner fa skam af mer ok swa skalt . . . . æ alt /th/et /th/u aat. /th/et hafdu /th/er ok j eidi sinum ok /th/e . . . . . at Eiliuer lauk engæ verdauræ firi fyrnemd[er jarder j Fosse ok Finnæstadom meiræ en Gun]ner vidergek audruuis firi sins rædughs saker . . . . Stigh /Th/ollakssyni sem sin insigli sett[e med mino firi /th/ettæ bref er gort var a are ok deghi sem fyr segir.]
bref vm Foss ok Finnestad[æ]. -
[p]rofsbref vm Fos ok Finnæstadhæ.
Peter Eirikssön, Provst ved Mariekirken i Oslo, og Gudthorm Gudbrandssön, Lagmand sammesteds, m. fl., afsige Dom imellem Asgrim Thorbjörnssön og Paal paa sin Hustru Sigrid Halldorsdatters Vegne angaaende Gaardene Foss og Finstad i Lem paa Raumarike (nu i Holter Sogn), hvilke Sigrids Broder Gunnar Halldorssön sagdes at have overdraget Asgrims Broder Eilif Thorbjörnssön ( Skjenker), men som nu tilkjendtes Sigrid.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Stærkt beskadiget. Seglene mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 338; IV No. 380 og 563 samt V No. 512 og 859). [167 aar1364] 
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea. eder h/oe/yra. senda Peter [Eiriksson profaster at Mariukirkiu j Oslo] ok Gud/th/ormer Gudbrandzson loghmader j sama sta/edd/ q. gu/edd/s ok si[na kunnikt gerande at j Kyrningænom j Oslo. a] . . . [dagen] nesta. eptir Mariu messo f/oe/rro a x are [ri]kis okars virdulegs herra Ha[konar] m[eder gu/edd/s na/edd/ Noregx ok Swia] konongns komo a stæmfnu firi okker Asgrimer /Th/orbiærnason af einni haulfuu en P[aal] . . . . [son j fullo vmbo/edd/e Sigridar Haldorsdottor] kono sinnar af annare, ok kenduzst at /th/a var /th/eirra retter stæmfnu dagher [vm xv. aura boll. j Finnastadum ok] h. xv. aura boll j Fosse sem liggia j Læm a Raumariki sem /th/eir deildu vm [te/edd/e /th/a Asgrimer firnæmfder fram bref vndir] go/edd/ra manna jnsiglum. er swa vatta/edd/o at Gunnar Haldorsson broder firn[æmfdrar Sigridar kono Paals kendizst at han haf/edd/e v]idergenget at han haf/edd/e sælt Eilifui /Th/orbiærnasyni adernæmfdar [jardir j Fosse ok Finnastadum adernæmfdum eptir] /th/ui sem j kaup /th/eirra kom. swara/edd/e /th/a Paal ok sag/edd/e at Gunnar [væitti ei /th/esso vidergan]go ok te/edd/e fram bref vndir go/edd/ra manna jnsiglum. /th/au sem her ero v[iderfest. si/edd/an læiddi en Paal fram tuæggiæ manna vitni /th/ar a] ofuan sem swa eita. Gunnilder Anundadotter ok Asa Asmundadotter, ok swa sworo a [bok med fullum eidstaf at /th/ær] . . . . . . . . a o/edd/ru are firnæmfdz herra Hakonar konongs at Eilifuer /Th/orbiærnason rykti knif j [mote Gunnare fyrnæmfdum ok sag/edd/e viderge]nger /th/u ei /th/ui Gunnar, e /th/an tima er ek krefuer /th/ik /th/ess at /th/u hefuer vpbore[t fyrstæ penning ok /oe/fstæ ok allæ verdauræ firi] jar/edd/ir /th/inar j Fosse ok Finnastadum, /th/a skalt /th/u nu Gunnar fa skam af mer, h[afdu /th/ær ok j æidi sinum at /th/ær varo /th/ar j hia er] kona adernæmfdz Gunnars kom heim. gangande austan af Berf/oe/ttabr/oe/dra klaustri j . . . . . [/th/rear merker peninga sem] Eilifuer oftnæmfder haf/edd/e sent Gunnare firi adernæmfdar jardir, /th/a sag/edd/e Gunnar grat . . . . . . . [/th/rear merker peninga firi] minar jardir, ekki hefuer ek ok meira firi /th/ær fenget, /th/et visso /th/ær ok firi san[nyndi at Gunnar hefuer ekki meira vpboret] firi adernæmfdar jardir en firsagdar /th/rear merker peninga, nu af /th/ui at okar herra k[onungren] . . . [bau/edd/ sik /th/a Paal firnæmfder] meder ollu sinu profue ok skilrike vndir endeleghan doom, ok bau/edd/ okker /th/ar vm [at d/oe/ma] . . . annars at Asgrimer hafde ekki meira prof till sins maal. En firnæmfda viderga[ngo Gunnars firnæmfdz] . . . [var /th/et /th/a okkar] endelegher domer, at Sigriid skall. eigha firnæmfdar jardir j Fosse ok Finnast[adum] . . . [till euer]dleghar eighnar, ok till sannynda setto Loduik Eifuindarson. Paa[l Gi]urdarson . . . . . [sem /th/essum] doom sam/th/ykto [168 aar1364] meder okker siin jnsigli meder okrum jnsiglum firi /th/etta bref [er gort] va[r a deghi ok are sem fyr seghir.]
Bevidnelse om at Halvard Fonnessön betalte Birger Thoressön og hans Hustru Arnbjörg Gaarden vestre Bön i Aremark og 7 Stikker Klæde for det uforsætlige Drab, hans Fader Fonne begik paa Sæbjörn Arnulfssön.
Indtaget i Vidisse p. Perg. (trykt nedenfor ved 1430) i norske Rigsarkiv.
Breff vm B/oe/n.
To Mænd kundgjöre, at Ivar Peterssön solgte en Del af Röteim paa Vaage til Erlend Eysteinssön og oppebar Betalingen derfor.
Efter Orig. p. Perg. p. Kruke i Hedalen. Levning af 2det Segl vedhænger. (Se Dipl. Norv. VIII No. 300, 399 og 495).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sia æder h/oe/yra. sændæ Sighurder Nicholasson. ok Ændridher Anfindzson q. g. ok sinæ. Mit gerom thæt ollom monnom kunnokt at mit varom j /Oe/y a /th/orsdaghen nesta firir Paalss møsso a tolftæ are rikis okkars vyrdulegs herræ. herræ Hakonær med gu/edd/s miskun konongs j Noreeghe. saam ok h/oe/yrdom [169 aar1367] a at Juer Petersson ok Ællender Æstæinsson hello hondom saman med /th/y skilorde at Juer fyrnæmpder sælde Ellende aadhernæmfdom. /oe/yrisbool jerder minnæ æn tweggiæ kualæighur j Rutæime a Vagha frialsæ ok hæimolæ firir hwærium manne. ok kendizst oftnæmfder Juer at han hafde vpboret fyrsto pæningh ok sidhustæ ok alle /th/ær j *millen æfter /th/ui sæm j kaup /th/æiræ kom. Ok till sannyndæ sættom mit okkor jnzsigli firir /th/ættæ bref er gort var a are sæm fyr sæghir.
breff for Routem.
Jon Arnessön kundgjör, at han har solgt til Sæbjörn Jonssön 3 Öresbol Jord i Vestby i Ignedals (Enebaks) Sogn paa Romerike og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af alle 3 Segl vedhænge. (Se No. 152 ovenfor og Breve nedenfor af 28 September 1383 og 13 Oktbr. 1396).
Ollom monnom /th/æim. sæm. /th/etta bref sea. edr. høyra sændir Jon. Arnason quediu guds ok sina. ydr. gerer ek. kunnikt. at. ek hefuir sælt Sebiorne Jons syni. /th/riggia aura. boll. iardr. j Vesby. er liggær. j Ignærdalls sokn. aa. Raumariki. ok, /th/o .j. øystra. gardenom. frialst hæimolt. ok akærslolaust firir huorium manne med ollom lutom ok lunnyndom. sæm till. liggia. edr leget hafua. fra. forno ok nyu vttan. gardz ok. innan. hefuer ok vp. boret. fyrsta peningha ok øpsta ok alla /th/ær j. millom æftir /th/ui sæm .j. kaup okkart kom. fyrir adrnæmfda *ion. ok. till. sannynda hær vm. sætto /th/esse goder men. sin. inscigli. er sua. æita. Botolfuer Ionsson. ok Alfuær Euindason med mino inscigli. firir /th/etta bref er gort var j Oslo aa midviku dagen j /th/ridiu viku fostu aa xiii are rikis vars vyrdulægs herra herra Hakonær med guds naad Noregs. ok Swia konongs.
[bref] wm Wæsby. -
jtem breff om iii awreboll jardher i Vesbi. -
Breff om Weszby och Fosz.
Gunnar Baardssön, Prest paa Heidreim, og Gunnvald Anundssön kundgjöre, at de hörte Brödrene Stane og Reidar Jonssönner vedgaa, at de havde solgt ti Öresbol i Bergan i Heidreims Sogn paa Vestfold til Thorgeir Hallvardssön og oppebaaret Betaling derfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 486).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sia æder h/oe/yræ sændæ Gunnær Bardærson prester .a. Hæidræimi ok Gunualdær Anundærson q. g. ok [170 aar1368] sinæ kunnikt gærande at mit varom j hia .a. manadaghen nestæ æftir Mikiæls mæsso j sætstofuonne sydræ gardenom a Lundi .a. xiiii aare rikis okars virdulæx hærra Hakonær med gudes nad Norex ok Swierikis konongs ær Stane Ionsson ok Ræidær Ionsson broder hans vidergengo firir okkær at /th/æir hofdu sælt /Th/orgæiri Haluardssyni .x. auræ booll j Bærghunum sæm liggær j Hæidræims sokn a Westfold med ollum lynnyndum sæm til ligiæ ok legh(e)t haua fra fonno ok nyu wtan gardz ok innan: kænduz /th/a fyr næmdir Stane ok Ræidær firir okkær at /th/æir hofdu wpp boret af adar næmdom /Th/orgæiri fystæ pæningh ok /oe/fstæ ok allæ /th/ær j mællom æftir /th/ui sæm j kaup /th/æiræ kom j /th/æimæ anæmdom pæninghom tuuæir yxn firir half viij kw fola firir half /th/ridiæ kw vi kyr sylghæ firir ii kyr ok iiii kyr firir ix laupæ sm/oe/rs /th/er med varo /th/æir sater ok alsater wm fyr næmt kaup. til sannyndæ sættum mit okor insighli firir /th/etta bref ær gort war a dæghi ok are sæm fyr sæghir.
Sira Asle, Prest paa Rakkestad, og 3 andre Mænd kundgjöre, at Audun Gud leikssön fremförte Vidner for, at Thorkel Storofssön og Ragnhild Sigurds datter paa Logby i Digrenes Sogn erkjendte, at de havde oppebaaret den fulde Betaling, for hvad de eiede i den vestre og söndre Trediedel af Gaarden Rud i Bjernestadkroken (i Rakkestad).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af 2det og 3die Segl vedhænge; 1ste og 4de mangle.
Ollvm monnvm /th/eim sæm /th/etta bref sea edr hæyræ sendr sire Asle prester a Rakkestadhvm ok Halvardr Arnæ svn Smyddr Gvndrodær svn /Th/ollakker Hakonner svn q. g. ok varæ mer villivm ydr kvnukt gera at [mer] varom a Bernestadhvm ok j Rakkestade sonk [a la]vggvrdag[hen] nestæ firir Jons vokkv dagh[en] a xv are rikkis varzs virdvl[egs herra herra] Hakonner medr gvddes nadd Norex kkonungh saghom ok hæyrdv[m mer a at] Avddvn Gvdleikzsvn leiddi :ii: manne vitni er sva eitte ok [sva soro] .a. book /Th/orer Sallmvnddr svn ok /Th/ollakker Aslakzs svn [at Avddvn opne]mddr hafdd(e) stemt /Th/orkielle Storofs syni ok Rag[nildi Sivrdr] dotter iiii natte stemnv till Bernestade at l[yda /th/er] vitnvm sinvm. leiddi ok en opnemddr Avddvn ii manne vi[tni] er sva eitte ok sva soro a book medr fvllvm eidstaaf er sva [eitte] Æirikker Hakkoner svn ok Svein /Th/ostein svn: kvodos /th/ær vera /th/ær j hiaa ok hæ(y)rdv a Logbæ sæm liggær j Digrænæs sonk at /Th/orkiell Storofs svn ok Ragnildr Sivrdr dottær kændos /th/es at /th/av hofdv [171 aar1370] vppboret fyrstæ :p: ok æpstæ ok alle /th/ær j mellivm sæm j kavp /th/eiræ kom firir sva mykkyt sem /th/av atte j ii lvtvm j vestre /th/ridivngenom ok j syddr /th/ridivngenom j Rvdhi sæm liggær j Bernestadekrokke[nom] frialst [medr] lvtvm ok lvnyndvm sæm till liggær [ok] leget hever fra for[no] ok [nyio] vtten gars ok innen aker[elaust ok] till sanynde sættom mer vor in sigli firir /th/etta bref [er gort var a] dæighi ok are sem fyr segir.
Fire Mænd kundgjöre, at Thorgrim Gudbrandssön gav sin Fæstekvinde Ronnog Olesdatter 5 Hefseldebol i Tjerne paa Brjotheim i Ringsakers Sogn, hvorimod hun gav ham ligesaa meget i Gellestad (Gjölstad) i Lomhered sammesteds, alt til Eiendom for den længstlevende.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Hersaug p. Ringsaker. 1ste Segl (Vaaben) vedhænger utydeligt, de 3 sidste mangle. (Se Dipl. Norv. VIII No. 294).
Ollum monnum /th/æim sem /th/ættæ bref sea ædder høyræ sender Gudbrander /Th/order son ok /Th/esto(l)uer Olæsson ok Juer Erlinghs (son) ok Andres Gudbra(n)ds sson q. g. ok sinæ. mer vilium yder kunnikt geræ at mer varum a Gellæstodum er liggær j Lomheradæ ok j Riggssakærs sonkn a manædaggen nest efter Bottolfs voku a xv arræ rikes vars virdulix herra herra Hakon meder guds nad Noreghx ok Suiers konogs varum mer /th/er j hia ok sam handerband /th/eræ /Th/orgrims Gudbrands son ok *Rognog Ollæ dotter meder /th/æim skilmalæ at ader næmder /Th/orgrimer gaf fyr nemder Ronnoge fester kono sinæ v helsseldæ bol j Tiornæ er ligger a Briotemæ j Riggerssaker ssogn en Ronog gaf j motæ v helsseldæbol j Gellæstodum er liggær j fyr sagder ssogn ok skildæ /th/et /th/æiræ /th/essæ jerder æiggæ er læggær lifde. til æuerdæliggæ æiggæ ok alls afredes ok til sanninde settæ mer vor jnsiggli fyrir /th/ættæ bref er gort var a deggi ok aræ sem fyr seggir.
breff vm v hefselde bool jærdher j Tiærne a Briothem.
To Lagrettemænd i Hallingdal kundgjöre, at Tubbe Thorbergssön solgte til Erling Ivarssön, hvad han eiede i Eriksgaarden paa Upheim i Thorpe Sogn, som han havde arvet efter sine Slægtninge.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl (Bomærke) vedhænger; 2det mangler. Sigillat. forb. m. fölg. No.
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sia æder h/oe/yra senda /Th/orghæir Jfuarsson ok Audun Ællændzsson loghretto men j Haddingha [172 aar1372] dalle q. g. ok sina. mit villium yder kunnikt gera at mit varom j hia ok saam a handa band ok h/oe/yrdum skil ord /th/æira en /th/æir heldo hondom saman Tubi /Th/orbærghsson ok Ællighar Jfuarsson med /th/i skilordde ok fullu handa bande at fyrnemfder Tubbi seldi ader nemfdum Ællighi sua mykit sem han atte j Æiriks ghardde sem han tok æftir fadur sin ok fadur modur ok fadur br/oe/der sina sem lighar a Vpæimi j /Th/orppa kirkiiu sokn j Haddinghadalle firir tuttughu kyrlogh. borghade fyrnæmfder Tubbi ader nemfdum Ællighi frialsa fyrsagh(d)a jord ok akærolaussa firir ser ok huærium mann(e) med ollum /th/æim lutum ok lunendum sem til /th/æira jarder lighar ok leghet hæfuir fra forno ok nyiu vttan gharts ok jnnan. var /th/at ok j /th/æira skil ordde en Ællighi vyrdi nokot vfrialst j fyr nemfdare jord /th/a skildi sua mykit skærda j værdaurum firir optnemfdum Tubba. lauk /th/a opt nemfder Ællighar optnemfdum Tubba j jarder aura niiu stikkur klædes firir /th/riu kyrlogh. ok til sanynda setti mit okkor jnsigli firir /th/etta bref er ghort var a tuæghia postolla messo dagh vm varet a xvii are rikis okkar virduleghs herra Hakonna med guds nad Noreghs ok Syiia kononghs.
Tre Mænd kundgjöre, at Tubbe Thorbergssön erkjendte at have modtaget Betaling af Erling Ivarssön for Eriksgaarden paa Upheim i Thorpe Sogn (Hallingdal).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. Sigill. forb. m. foreg. No.
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sia æder h/oe/yra senda Jfuar Arnna son ok /Th/orbiorn Æighiuls son Jon /Th/ronda son q. g. ok sina. mer villium yder kunnikt gera at mer varom j hia a Vpsattum a laughardaghen nesta firir Jons voku a s/oe/yttianda are rikkis vars virduleghs herra Hakonna med guds nad Noreghs kononghs ok saam a handa band ok h/oe/yrdum skilord /th/æira en /th/æir heldo hondom saman Ællighar Jfuars son ok Tubbi /Th/orbærghs son med /th/i skilordde at ader nemfder Tubbi vider kendist at han hafde vp boret af fyrnæmfdum Ællighi fysta penigh ok æfsta ok alla /th/ar j millum æftir /th/i sem j kaup /th/æira kom firir [sua mykit sem han atte j Æiriks ghardde sem lighar a Vpæimi] j /Th/orppa kirkiiu sokn j Haddinghadalle. var /th/at i /th/æira skilorde at /th/a skildi sem bæde væde være metten jord ok aurar borghade ok optnemfder Tubbi optnemfdum Ællighi frialsa fyr saghda jord ok akæro laussa firir ser ok huærium manne firir f/oe/dom ok ofodom alnum ok oalnum. ok til sanynda setti [173 aar1372] mer vor jnsigli firer /th/etta bref er ghort var a /th/i are sem fyr seghir.
Harald Ulfssön, Prest i Aurdal paa Valdres, og to andre Mænd kundgjöre, at Ketil Nikolassön med sin Hustru Ingileifs Samtykke udbetalte til Halvard Sæbjörnssön 7 Löbsbol i Ogmundsgaard paa Bagn for den Skade, han uforvarende havde gjort ham.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 4 Segl vedhænger No. 3.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ætta bref ssæa ædr h/oe/yra sændær Haraldar Wlfs son pr(e)ster j Awrdal a Waldræs Asslæ Halkials *som ok Iwar Toka son q. g. ok sina. mær gærom ydr kunict at mær warom a Æirikstodom j Bagns kirkiu sookn a Waldræs a dagæn næst æptir Bartholomeus apostoli /aa/ æino aræ ok xx. ta rikis wars wy(r)dolæx hærra Hakonar med gudz nad Noræx ok Sya konungs sam ok h/oe/rdom a handa band /th/æira Kætils Nikulas sonar ok Halwards Sæbiarnar sonar at Kætiil fiir næmdr lawk Halwardæ firi /th/an afrun sæm han h(a)fde gort med han ofirsyniw ssæiaw lawpa boo j Ogmunda garde a Bagnæ fræast ok hæmolt firi sær ok sinom ærwingiom med ia ok handa bandæ Ingilæiwo hans æignar fæstarkono med ollom /th/æim lwnnondom sæm tiil ligia ok lægæt hawa fra forno ok nyo tiil rættra ænda mærkia. ok tiil sanynda hær wm sætti Kætiil sit insigli med warom insiglom firi /th/ætta bref æn gort war a dægi ok aræ ssæm fyr ssægir.
lyder om 7 laffua boll i Omunda gard i Bagene.
Fire Söstæders i Wismar forsamlede Sendebud underrette de Preussiske og Hollandske Stæder om de Tilbud, som efter den Danske Konge Valde mars Död ere dem gjorte paa hans Dattersönners, Albrecht af Mecklenburgs og Olaf af Norges Vegne, hvorpaa de dog ei paa egen Haand ville give Svar men opsætte dette til en ny Sammenkomst i Lübeck den 23 Marts.
Efter samtidig Afskr. i Recessus Hansæ i Wismars Stadt-Archiv, vol. I. (Jfr. P. A. Munch, D. n. Folks Hist. VIII S. 62-63).
To den van Prucen vnde van der Sudersee.
Tocius honoris et complacencie amorifera salutacione in dulcedine pr[esentata]. Amici sincere dilecti quemadmodum vobis sane constat [174 aar1376] illustrem olim principem. dominum W(aldemarum) regem Danorum diem suum clausisse supremum. et duos filios ex duabus filiabus suis procreatos. post se reliquisse prudencias vestras agnoscere cupimus per presentes quod magnificus princeps dominus Albertus dux Magnopolensis direxit ad nos preces suas, ut nobilis Albertus domini Hinrici ducis Magnopolensis. filii sui filius ad adipiscendum regnum Dacie promoveatur, ex quo ille senior existit inter illos duos filios predictos et ex primogenita et seniore filia memorati regis W. procreatus. exhibens se velle civitatibus sufficientem facere caucionem ipsis priuilegia et libertates suas sigillare at tamen et plus facere quantum et quam alius princeps eis facere posset. Simili modo serenus princeps dominus Haquinus rex Norwegiæ et inclita ipsius regina. direxerunt nobis supplicationes suas pro filio suo Olavo. prebentes directe facere similia. Ad hec neutri parcium ob nostri carentiam et absenciam potuimus respondere. igitur concepimus et contraximus quendam placitorum terminum proxima dominica Letare Lubeke obseruandum. circumspectiones vestras attente rogitantes quatinus maturis vestris deliberationibus et consiliis vestris preuiis et prehabitis super premissis negotiis nuncios vestros consulares cum plenitudine potestatis vestre ad prefixum terminum legare curetis. vt extunc cum vnanimi decreto et concordi consilio possimus ad premissa petita et exhibita tales reddere responsiones que nostrum omnium et communis mercatoris commodo prosint et vtilitati. Preterea noueritis nos decreuisse quod quilibet in suo consulatu loqui debeat super eo vt si pirate et maligni predones partes maritimas infestare aut perturbare machinarentur, quis modus melior possit inveniri quod illorum rebellio et malicia compescantur et refrenentur super quo et vestra ventilari petimus consilia cum vestrorum reportacione responsorum. Rursus significamus vobis nos percepisse quomodo nonnulle ciuitates in Saxonia. ciuitati Brunswic vicine eidem ciuitati et eius incolis bona asportant et auferunt. edicta ciuitatum minime curantes. vnde petimus affectuose quatinus super eodem negocio loqui et consiliari curetis ipsum dictis viris nunciis consulari(bu)s ad prenotata placita venturis. [at]tendentes. ut super hoc pariter possimus utile et oportunum remedium adhibere. Conseruet omnipotens salubriter et longe. Datum anno domini m. o ccc. o lxxvj. o die sanctorum Fabiani et Sebastiani martirum sub secreto ciuitatis Wysmarie quo nos omnes vtimur pro presenti.
[175 aar1377] 
Sex Mænd kundgjöre, at Sira Olaf Jonssön og hans Söster Ingeborg Jons datter betalte Simon Dyressön 6 Öresbol i Kirkefjeld og 21/2 Öresbol i Haugen i Klövedals Sogn i Thjörn for 17 Mark, som paa Lagthinget vare ham tilkjendte for den Tiltale, han havde til Orm Thorsteinssön.
Efter Orig. p. Perg. i kgl. Vitt.-, Hist.- og Ant.-Akad. i Stockholm. Af 6 Segl vedhænger 3die. (Se Dipl. Norv. I No. 707; III No. 413, 446, 554, 666, 727, 1020; V No. 574 og 1114).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea æder h/oe/yra senda /Th/orer Aslaghsson Aslakar græin Niklos Biornsson *Gunmi j Hualshæinghum Krokar Masason ok Anundar j /Th/oresby q. g. ok sina. mer vilium ydar kunnikt [gera at mer varom j prestagardenom vidar /Th/eghnaby kirkiu sunudaghen nesta firi Mathios møsso fra burd vars herra Iesu Christi. m. o ccc. o lxx. o septimo h/oe/yrdum mer ok saghom aa at /th/au heldo handum *samar sira Olafuar Jonsson ok Ingiborgh Ionsdotter systir hans ok Simun Dyrason med /th/i skilorde at fiirnemd sira Olafuar ok Ingiborgh guldu Simuni adarnemdom sex. aura boll j Kirkiu fialle ok halft /th/ridia øyris boll j Haughinum sem liggia j /Th/iorn j Klaufwadals sokn. firi siautian merkar gildar sem Simuni oftnemdom varo dømdar a logh/th/inghi firi /th/a till talu ok malemfni sem han hafde /th/er till Orms /Th/orstæinssonar at kæra, lofuade ok /th/a sira Olafuar ok Inghibiorg. Simuni Dyrasyni fyrnemt .vi. aura boll gilt j Kirkiufialle ok halft /th/ridia /oe/yris boll [gilt j Hauginum. frialst hæimholt ok akærolaust firi huarium manne med ollum lutum ok lunnyndum sem till ligghia ok læighit hafua fra forno ok nyiu vttan garsz ok innan ok afhendo sek ok sinum arfwm ok vndir Simun Dyrason ok hans arfwa. ok /th/er med varo /th/au saat ok alsaat vm alt /th/et /th/eim /th/a j mellom for. ok till sannynda settom mer var jnsighli firi /th/etta bref er gort var a dæighi ok are sem fyr sæighir.
vm Kiirkufiield och Haugian.
Thord Eilerssön kundgjör, at Sira Ogmund, Prest paa Skygthveit, fremförte Vidnesbyrd angaaende Leien af 3 Öresbol Jord i Skjolathveit (Skjörthveit i Eidsberg?).
Efter Orig. p. Perg. p. Gavnö i Sjælland. Alle 3 Segl mangle.
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea eder h/oe/ra sendir /Th/order Æylirszsun q. guds ok sinæ kunnikt gerande at a laugudhagen [176 aar1378] nesta firir Valentini a iii are ok xx rikis wyrduleghs herra herra Hakonar Noreghx konongs var ek a Folkens borgh /th/a er Ogmunder prester a Skyg/th/oæit læiddi ii mannæ vitni firir mer ok firirstemdhi Aasto Haralsz dottor /th/au er sua æita ok sua suor a bok Gudlæiker priller at han læigdhi /th/rigiaura bol iardar j Skiola/th/oæit vm sex ar af prestenom ok /Th/orere ok /Th/ronde Gunnessunum en Haluarder suor sua at han læigddi i ar af sira Ogmundhi en iii aura bol kiændisz ok Asstæ at hun hafdhe læikt haf sira Ogmundhi en vm iii ar ok sagdhe at han læigdi sina iord spurdhi /th/a sira Ogmunder huat skilriki hun hæfdhi /th/ær till en hun sagdhe sek æingin vitni haua ok til sannyndha sættu /th/æsser goder men sin insigli med minu Gunner Andorszsun ok /Th/orgrimer Jverssun firir /th/etta bref er giort var a dæighi ok are sem fyr sæighir.
To Mænd kundgjöre, at Thord Frodessön erkjendte tidligere at have mageskiftet en Del af Brautastad (Brustad) i Foss Sogn i Nordlem paa Romerike (nu i Holter Sogn) til sin Farbroder Haakon Eyvindssön mod Halvparten af Flater i Henin Sogn i Sydlem sammesteds m. m., hvorfor Haakons Enke Ragnhild Ulfsdatter nu eier den omtalte Del af Brautestad.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 876 og V No. 168).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref seia æder h/oe/yra sender Hakon /Th/orleifssvn ok Aslaker Keitiulssvn q. g. ok sine kunnukt gerande at a Huitasunnvdag ok a iii are ok x[x] rikis okars virdulegs herra Hakonar meder g(udz) nad Noregs konungs varo mit j stemfno stovonne a Holtom [j] *Norlen a Ravmariki sam ok h/oe/y(r)dum a at /th/av heldo hondom saman /Th/order Frodasvn ok Ragnildæ Vlfs dotter kiendest /th/a /Th/ordr at han hafde k/oe/ypt iordvm vider Hakon Eivindersvn fek /Th/order Hakone x[v] peningabole minne en xiii aurebol i Bravtastodum er ligger j Foss sonk i Norlem a Ravmariki frialst ok heimolt firi hvarium manna meder lunnyndvm sem til hefver leget fra forno ok nyiv en Hakon adrnemfder fek /Th/orde fyrnemfdum halven sydra garden i Flotum er ligger j Heinini sokn j Svderlem a Raumariki frialst ok heimolt firir hvarium manne ok eit lvdvengg er liger mit j Peteseng ok eit kv/oe/rnst/oe/de ok o(l)lum adrum lvnnyndum sem til haua leget fra forno ok nyiu kiendist /th/a opnemfder /Th/order at ader nemfd Ragnildæ a sva mykla iord i Bravtastodvm sem han hafde fenget Hakone fadvr br/oe/der sinum sem hvsbonde henner hafde fyr veret ok til sannynda her vm settum mit okkor insigli firir /th/etta bref er gor(t) var a degi ok are sem fyr segir.
[177 aar1379] 
To Mænd kundgjöre, at Björn Thorsteinssön og hans Hustru Ranveig erkjendte, at de havde solgt hele Gromsrud i Löykin Sogn paa Höyland til Thorstein Kolssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge, 2det utydeligt.
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea ædr h/oe/yra sendir /Th/ryryker Gudmundz son ok Bardr Nils son q. g. ok sine mit villium ydr kunnikt gera at mit varom j Berisio fredaghen nestæ fire /th/ridia vaku a iiii are [xx rikis vars wirduleghs herra Hakon med gudes nad Norex konongr ok Suia som ok h/oe/yrdum a er /th/æir heldo handum saman af enni halw /Th/orstæin Kol son en af annare Biorn /Th/orstæin son ok Ronnogh æighin kona hans vidr gengho /th/au /th/a [at fire oker fyrnemfd hion at /th/au hafdu sellt adr nemfdum /Th/orstæini Kolssyni allt [j Groms rudh sum ligher a H/oe/ylandum j L/oe/ykynæ sonk frialst ok hæimolt fire huarium manne med ollum lutum ok *lunynidum sem till ligher ædr leghet hefr fra forno ok nyiu *vtant gars ok jnnan. kendisz ok optnemfde hion at /th/au hafdu vpboret fyrstæ pennigha ok /oe/fstæ ok allæ /th/er j mellom af opt nemfdum /Th/ostæini Kol syni efter /th/ui sem j kaup /th/æire kom verdr ok nokett vfrialst j Groms rudhi /th/a skuldhi /Th/ostæin jn after j Gars vik vii boll ok tiill *sannynede her vm setto mitt okor jnsigli fire /th/etta bref er giort var deighi ok are sem fyr seghir.
Tre Mænd kundgjöre, at Arne erkjendte at have solgt til Eindrid Styrkaars sön og hans Sön Styrkaar 7 Spands Leie i Treadal, og hvad han eiede i Fivisdal (?), begge i Hofs Sogn i Sundalen, og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea æder h/oe/yra sendir /Th/orer /Th/orgiulsson Steiner Eiriksson Hauker /Th/ordeson q. g. ok sine kunnikt gerande at mer varom a Akre i Sundale j Hofssokn a laughurdaghen nesta firir gandagha fyrre a v are ok xx ta rikis vars virdileghs herre herra Hakonar med gudes nad Noreghs ok Suierikis konungs [178 aar1380] er Arne vonder kendisz firir os at han hafde selt erleghom mannum Endridi Styrkarssyni ok Styrkare syni hans siau spanne leighu iarder j Treadale ok sua mikle iord sem han atte j Fiuisd[al]e liggia /th/esser iarder bader j Sundale j Hofssokn. seldi Arne adernemder /th/esser iarder fyrsagdum Endridi ok Styrkare frialser ok heimholler firir huarium manne med allum lunnindum sem til hafua leghet fra forno ok nighiu vtten gars ok innen til æuerdelegho eighu til alsz odals. kendisz ok opnemder Arne at han hafde af adernemdum Endridi ok Styrkare fyrsta peiningh ok /oe/fsta ok alle /th/er j medal firir adernemder iarder ok firir sanninde skuld settom mer vor insigli firir /th/etta bref er gort var deighi ok are sem fyr seghir.
Thorbjörn Andressön, Prest paa Vireid (Gloppen), og to andre Mænd kundgjöre, at Cecilia Ivarsdatter gav sin Frænde Isak Eindridssön 7 Maanedmatsleie i Igland i Gratle Sogn i Bremanger, mod at han skulde forsörge hende, saalænge hun levede.
Efter en af Gulethingslagmanden 4 Mai 1615 udstedt Afskrift p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler.
Ollum mannum teim sæm tettæ breff seia ede høyre sender Torbiørnn Andersøn prester a Viereidhj, Rikarder Jonsønn, Tiuer [dvs ok Iuer] Grimorsønn q. g. ock sinne. Mir vilium yder kunnigt gera at a v ock xx are rikis wars wurdulige herræ Hakon med guds naade Norregx kononger, warom meer a Wieræidhj er ligger i Gloppæfyrdi a Nordennfiordæ manædaghen nestæn fyr Mariomæso syrræ , saam ock høyrdom a er tau heldæ hondom saman Siseliæ Juerss dotter aff æini halffa en aff annære Jsaker Endrider son wnder tet skilorde ad adernæmdt Siseliæ gaff ock affhende fyrsagdom Jsake frendæ sinum heil ock osivuk morghom godom monnum ahøyrændom vij mamattaleigh jord i Jglande er ligger i Gralse kirkiu sookn i Brimmangre med allum tæim lunnyndom sem ter till liger ock lighet heuer wdtan garss ock innæn till æuerligur eigner optnemder Jsake ock hans efftir kommandom till fuld færædis och frialser æigur, Skildj ock Jsake hirdeuardæ honæ medaan er hon liffdj ock fyrsuara hennar ærenda met henner wmbodt tiit wut sem hon wildi tet lede, ock optnemder Jsaker teir adernemdir Sisilium einæ bvudt a Gratsle wndir lidinu medan henne liiff wæra skilitt, ock Sisiliæ optnemdr taka landsckyldænæ a tui are, en sidan skildj Jsake tera at sagdæ taka sialue landschyldir sinnæ a fyrnemdre jordu. Ock till sannyndu settom meer waar insiglj fyr tetto breff er giort var deghj ock are sem fyrsogdom. [179 aar1380] Hanns Glad Bergenns och Gulætings laugmandt gior witterligt adt dette for ne er enn rett och richtig copia aff itt gamelt pergementis breff liudende ord fra ordt som forschreffuett staar. Det bekiennder ieg wnder mit sigenete och eigenn hanndt. Actum Bergenn denn 4 Maij anno 1615.
Hanns Gladt. Eigenn hanndt.
Tre Mænd kundgjöre, at Erlend Thordssön og hans Hustru Svalaug Ljons datter(?) erkjendte at have solgt til Gudrid Sigurdsdatter 2 Öresbol Jord i Sudagaard (Sörgaard) i Tyldalen, 1/2 Öresbol i Steig i övre Elvedalen og en Del af Dalseg samt at have oppebaaret Betalingen derfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl mangler, No. 2 og 3 vedhænge. (En Afskr. p. Perg. uden Segl sammesteds fra Slutningen af 16de Aarhundrede er aftrykt som b. - Se Brev af 23 April 1548 nedenfor, jfr. m. Dipl. Norv. II No. 520).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea ædr høyra sændæ Æirikær A[m]unsson /Th/ollæifuær Gunvlfsson oc Hælghe Siughurdæson q. g. oc sina. mer gerom ydr kunnikt at aa manadaghen nest æftir Petærs voku a settæ are oc xx ta rikis vars vyrdulegs herra Hakonar med guds naad Noregs oc Suyia rikis konongs: varom mer j Aall sokn aa gildis vangenom sæm ligr j Gaulæ dall: saom oc h/oe/yrdum a at /th/au væittum vidrgongu firir okkær oc flæirom odrum godom monnum: Ællændær /Th/ordæson: oc Sualaugh Lionsdotter kona hans: at /th/au hofdu sælt Gudridu Siughurda dottor: tuæggiæ aura bol iærdær j Sudagarde er ligger j /Th/yllærdale halfs øyris bol j Stæigh j Ælfuærdale øfra oc sua mykyt j Dals æg sæm af ganga sæx mærkr sm/oe/rs: frialsær oc hæimhollær firir huorium manne med ollum /th/æim lutum oc lunnyndum sæm /th/ær til liggiæ oc leghet hæfuer fra forno oc nyio vttan gardz oc innan: kiænduz oc en /th/a fyrnæmfd hion Ellendr oc Sualaugh kona hans at /th/au hofdu vpboret af adr næmfdre Gudridu fyrsta pænigh oc /oe/fsta oc alla /th/ær j mildium: firir opt næmfdar iærder at ollu iæmn fullu sæm j /th/æira kaup kom: oc til sannynda her vm sættum mer wor in sighli firir /th/etta bref er gort æftir dæghi oc tima sæm fyr sæghir.
breff vm Stegh etc. - Til den almindelig gaarde besigtelse (effter kongl: naadigste befalning forrettet) anvist paa Sögaard d: 19de Augusti 1667 testerer J. Bang m. propria.
Allom mannom tennom szom tethe breff serr eller hørre sender Eriker Arneszon oc Tolleffuer Grynulszon och Helga Siuuerszon evindelig med gud vy gørre vyderligt at om mondagen nest effter sancti Peders dag som ta vor gudz aar :26: [180 aar1381] oc da vor Norgis oc Suerigis herre konge her Hakon med gudz naade vaare vy aa Aals sogn: lia y gyldoss voken som liger y Guldall saagom vy oc hørde at da bekendes: ffor ne Eriker och flere gode mannom med hanom Elender Tordeszon och Sualleg Loons daater: konne hans och da haffde sælt Gudridj Siuuers daater tuegj øris boell iorde *y szom liger y Syndregaard y Tyllerdall och en /-j/ øris boell iorde y Stægh som liger y øffre Elffuedall oc saa megit y Dalsægh szom aff gaar 6 marker smør: ffrelst och hiemmolt ffor hueria mannom med allom ter lutum oc lundom som til liger oc liget haffuer fra fforno oc nyo vten gaars och inden. ttet kendis oc ffor ne Elender oc Sualig konne hans at da haffue oppabaarit aff for ne Gudridj storste pening oc yderste oc alt det tenom y kom for ffor ne iorda oc iorde somme som tenom y mellom kiøp kom oc thil sandingen her vnder henge vy vaare yndsegle for tette breff som er giort aar dag timen som for stender.
To Lagrettemænd paa Hadeland kundgjöre, at Lodin Kolbeinssön forligtes med Nikolas Aslessön, Kongens Ombudsmand og Lensmand paa Hadeland, om de 6 Sold Korn, som han havde stjaalet paa Röken af Sira Ulfhedin Baardssöns (paa Thingelstad) Tiende, hvorfor han nu betalte 3 Kyrlag, skjönt Presten ikke vilde paatale Sagen for Lensmanden.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
/Th/et sæ ollom godhom monnom kunnigt. at mit Harallder Eirikksson. ok /Th/orgrimer Æiuindha son logretto mæn .aa. Hadhallandhe. waarom .a. Jogæstodom sæm ligger [j] Granaar sokn .a. Hadhallande .aa. manedagen nesta. efter. lauppars møsso dagh .aa. odhru aare nesta efter frafall. konungns Hakons. Noregs konungns. /th/a er Lodheen Kolbæinsson sæættez. vider Nichullas Aslla son. konungns vmbodz man ok lænsman .a. Hadhallandhe wm /th/au .vj. sall/edd/. korns sem fyrnemfder. Lodheen hafde stolleeth .a. Røøkena. af tiiwndh sira Vllfuedins. Baardzsonar. Oc gaf han. honum /th/a. j saatthmall /th/an. fyrnemfdan. /th/riw. kyrllogh. /th/oaatt sira Vllfuedin fyrneppmder fyre siin heiderskulldh villdhe /th/et æigi fyre Nicholase. kiæra. Ok sakar sannyndha. her wm /th/a settom mit okoor jnzsiglii fyre /th/etta bref er giort var .j. staadh. deghii aare ok tiimæ sæm fyr sæghiir.
[181 aar1383] 
Gunnar Brynjolfssön, Chorsbroder i Hammer, og to andre Mænd vidne, at Eystein Peterssön solgte til Gudbrand Paalssön halve Audunelid i Fagabergs Sogn.
Efter Orig. p. Perg. paa Gaarden Nedre Kraakböl i Gausdal. Seglene mangle.
/Th/æt see ollom monnom kunnigt at mer Gunnar Bryniulfsson korsbro/edd/r j Hamre. Æiuin/edd/r Basseson. ok Athle Swæinsson varom a Vidhæime er ligger a Faghabergi tysdaghen j iij viku fastu a adro are rikis vars virdulegs herra. herra Olafs med gu/edd/s nadh Noregs Danæ ok Gota konongs. saom ok h/oe/yr/edd/a a, at /th/eir heldo handom saman /Oe/ystæin Petersson af æinne halfuu, æn af annære /Th/orer Saxeson vn/edd/r /th/æim skylmalæ at /Oe/ystæin fyrnæm/edd/r kendizst /th/æt at han hafde sælt Gudbrande Paalssyni halfuæ Audunæ lidhænæ er ligger j sama. sokn. Faghabergi. frialsæ ok hæimolæ firir huærium manne med ollom lutum ok lunnændom sæm til /th/eiræ jær/edd/r hafua leghet vttan gardz ok jnnan fra forno ok nyiu ok firirtekit fyrstæ pæningh ok øfstæ ok allæ /th/ar j millum eftir /th/ui sæm j kaup /th/eiræ kom. Ok til sannynde hær vm settom mer vor inzsigli firir /th/etta bref er gort var sæm fyrseghir.
Magnus Sveinssön, Sysselmand i Valdres, kundgjör, at 4 Mænd aflagde Ed paa, at de aldrig havde hört andet, end at de Vande, der kaldes Rot sjöerne, bestandig havde tilhört Valdres lige siden den förste Bebyggelse.
Efter Orig. p. Perg. p. Gavnö i Sjælland. Alle 7 Segl mangle.
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea eder hæyræ sender Magnus Sweinson syslu mader a Waldresse q. g. ok sinæ. Ek will yder kunnickt gæra at ek var a Jostadum j Volubu kirkiu sokn a sydra lutanom aa Waldresse a manadaghen nestan firi Gregorii m/oe/sso dagh aa /th/ridia are rikis mins wirdulighss herra herra Olafs med gudz nadh Noreghs Swerikis ok Dana kononghs kom firi mik j /th/an sama stadh stemdir /th/æir goder men en so æitha *Hæighi Jwarsson ok Barder Æyuindarson Ulfræker Jonsson Olafuer Aslason huærir en suoro at fullan bokar æidh at /th/æir aldri hørdhuu af kannat Waldresse /th/au vothn en so æithe Rotsionæ ok leghit vndir Waldressæ sidan fyrst bykt war. /th//oe/ssom dandhe monnom hiauerandom fyrst Lodhene Æirikssyni kononghsens hangengz man Gudlæiki /Th/orgæirssyni Hælgha Jwarssyni [182 aar1384] Æiriki Eirikssyni Alfue Sigurdarsyni Barder Æiuindar syni sæm sin jnsigli setti med mino firi /th/etta bref en giorth war dæghi ok are sæm fyr seghir.
Gunnar Reidarssön kundgjör, at han har solgt til Thorleif Anundssön 2 Öresbol Jord i Herleiksrud i Svarvstads Sogn i Lagardal paa Vestfolden og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. 2det Segl vedhænger. (Se Dipl. Norv. I No. 484.)
Ollom monnom /th/em sem /th/etta bref sea edar høra sendir Gunnar Reidarson q. g. oc sina. ek vil ydar kunnit gøra at ek hefuir selth /Th/ollefui Annunssyni ii aura bool jardar j Helleix rudhe sem lighar j Swaruastada sonk j Lagardal a Wesfollenne frials oc heimmol fore hwariom manne, med luthom oc lunnendom sem til liggia eder leghet hafua fra forno oc nyw vttan gars oc jnnan, kendes /th/a fyrnemdar Gunnar at han hafde vpboreth fysta peningh oc øpsta oc alla /th/er j mellom sem j kaup /th/eira (kom), Oc til meira sannynda her vm /th/etta [kop setthe Viglekar Dyrason sith jnsigli med mino. fore /th/etta bref er giort var j kirkiw sonk *fyrnende, a Pals messo dagh a iiii are rikis mins virdulex herra Olafs med gudhs nad Noreges Dana oc Gotha konungs.
bref vm Hellæifssrud.
Tre Mænd kundgjöre, at Ingebjörg Hallvardsdatter ved fuld Fornuft testamenterede sin Husbonde Saxe Andressön Askathingsgaard i Bergen og et Sölvbelte.
Efter Orig. . Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. I No. 527 og ovenfor No. 144).
Ollom monnom /th/æim sem /th/ett[a bre]f sæa ædr h/oe/yra sender sira Sivghurder Fridiks son prester j Vaghvm /Th/ore /Th/order son Peter Niculos son qvediv g. ok sina kunnikht gerande at /th/ar vorom mid j /th/ia svnnvdaghin nesta fire Margaræto messo dag sagvm ok [h/oe/yrdvm] a at Jngibiorg Hallfuardz doter gaf Saxsa Andræs syni bonda sinum j sit testamentum Aska/th/ingsgard sem [liggher j Bi]orghunne med ollom /th/æim lu[tv]m ok lu[nnendom] sem [till liggh]er ok leghit hefuer [183 aar1388] fra forno ok nyiu vndan sik ok sinom ervinghivm ok vnder han ok hans er[vinghia] frial[san] ok heimhollan ok a kærolausan fire [hua]riom ma[nne] till ewinlegar eignar skildis ok /th/at j /th/æira handabande at hon gaf honom /th/at sylfer belte [sem] ha[n] ba. . . ./th/en . . . . . . . var hon /th/a j ollo sinv f[u]l[l]o samv[iti] er hon gaf fyrnemdom Saxsa /th/ærsa g[iof j fyr]nemdum testamentum. ok till sannenda [her] vm settom mer vor [i]nsigli [fi]re /th/[etta] bref er gort var j . . . . . . . . . Maria Magdalena messo aftan a [/th/ui] are sem drotning Margaræ[t]a [med] guds nad var (tekin) till [rikis stior]nar j Noreghe.
bref vm Askatinsgard.
Gudleik Thorgeirssön erkjender, at han har solgt til Thorkel Glöderssön 6 Löbsbol Jord, 3 i övre og 3 i nedre Hellin paa Hordin i Hordins (Hurums) Sogn i nordre Valdres og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg., tilhör. Ole Olsen Kvien i Hurum i Valdres. Huller til 4 Segl, der mangle.
/Th/at se ollum godom monnum kunnikt at ek Gudlæiker /Th/orghæirs son vider kennist /th/at med /th/esso mino brefue at ek hæifuir sælt /Th/orkæle Gl/oe/dersyni sex lauppa bol jardar /th/righia j /Oe/frahællini j n/oe/dra ghardenum ok annad /th/righia lauppa bol j Nedrahellini j Benta gard liger a Hordini j Hordins kirkiiu sokn a n/oe/rdra luttanom a Valdresse. borghar ek fyrnemfder Gudlæiker ader nemfdum /Th/orkæle frialsar fyrnemfdar jarder ok akærolausar firir mer ok minum ærfui(n)gium ok huerium manne med ollum /th/eim luttum ok lunendum sem til hæfuir leghet at forno ok nyiu. kennist ek ok optnemfder Gudlæiker at ek hæifuir vpboret fysta penigh ok æfsta ok alla /th/ar j millum æftir /th/i sem j kaup okkart [kom ok til sanynda setti Aslle Siugurdason ok Audun Rolfsson sin jnsigli med minu jnsigli sem j hia varo ok h/oe/yrdu okra viderghanghu firir /th/etta bref en gort var a langhafriadagh a adru are rikkis mini fru dronegh Margrette med guds nad en hon var tekin til Noregs rikkis storn.
[184 aar1390] 
Tre Mænd kundgjöre, at Kol Eirikssön og hans Hustru Olof Brandsdatter hjemlede Thore Jonssön og hans Hustru Ingebjörg (Arnesdatter) fire Löbsbol Jord i Loftstuegaarden i Belgen i Ulfnes Kirkesogn paa söndre Valdres og erkjendte derfor at have oppebaaret 8 Kyrlag, idet Odd Andres sön havde betalt dem 6 Kyrlag af det Gods, der tilfaldt Ingebjörg og Gyrid Arnesdöttre i Böder for deres Faders Drab, samt Thore og Ingebjörg to Kyrlag.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 569.)
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sia æder h/oe/yra senda Aslle Siughurda son Gudlæiker /Th/orghæirs son Alfuar Siughurda son q .g. ok sina kunnikt gerande at mer saam handaband ok h/oe/yrdum skilord /th/æira Kol Æiriks son ok Olof Brands dotter æighin kona hans af æinni halfuu en af annare /Th/orer Jons son ok Jngibiorg æighinkona hans var /th/et j /th/æira handabande at fyrnemfder Kol ok Olof konna hans frialsade ader nemfdum hiunum /Th/orer ok Jngibiorgu fioghur lauppabol jardar j Bælginni j Loftstofuogharden sem liger j Vlfnes kikiiu sokn aa sydra lutta aa Valdresse frialsa ok akærolaussa firir ser ok sinum ærfuinghium ok huærium manne med ollum /th/æim lunendum sem til liger ok leghet hæifuir at forno ok nyiu. vider kendist ok opt nemfd hiun Kol ok Olof at /th/au hafdu vp boret sex kyrlogh af Ode Andres syni af /th/i botta ghodse sem bar /th/æim systrum Jngibiorg ok Gyridi Arnna d/oe/trum j giold æftir fadur sin ghaf ok opt nemfder /Th/orer ok Jngibior(g) /th/ar til tau kyrlogh vider kendist /th/a /th/rat nemfd hiun Kol ok Olof at /th/a hafdu /th/au fysta penigh ok æfsta ok alla /th/er j millum æftir /th/i sem j kaup okkart kom ok til sanynda setti ek opt nemfder Kol mit jnsigli med /th/essa godra manna jnsiglum firir /th/etta bref ghort var aa Haluards messo dagh aa fysta are rikkis vars virdulegs herra herra Æiriks med guds nad Noreghs kononghs.
Ogmund Bergthorssön ( Bolt) og Eirik Olafssön kundgjöre, at Fru Cecilia ( Haakonsdatter Bolt) testamenterede sin Slægtning Thora Viljalmsdatter hele Gaarden Sundby i Borge Sogn.
Indtaget i Vidisse nedenfor af 19 Febr. 1424 i svenske Rigsarkiv (Danska och Norska Pergamentsbref). - (Jfr. Dipl. Norv. II No. 208 og 498 samt IV No. 296).
Transscriptum wm Swndby etc.
Sundby j Borge sokn.
Kong Eirik udsteder ved Kantsleren Arne Sigurdssön, Provst ved Mariekirken i Oslo, Landsvistbrev for Orm Gunleikssön, der uforvarende dræbte Hall vard Nikolassön, mod Betaling af de sædvanlige Böder, Thegn og Fredkjöb.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler.
Eiriker medh gudz naadh Noregs kononger og Swerikis rettar ærfuingæ sendir ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea ædher høyra q. g. sina. veer vilium at /th/eer vitir at veer hafuum j hæidher vidher gudh ok sakar godhra manna bønastadhar ok æftir /th/y profue sæm her fylghir gefuet Orme Gunlæikssyni er Halwarde Niklossyni vard at skadha vfirisyniu landzuist medh /th/æim hættæ at han bøte vider gudh ok ærfuingia hins daudha ok luke oss fullan twifaldan /th/ægn ok fult twefalt fridhkaup ok hafue loket jnnan tolfmanadhæ fra /th/æssom dæghi ællægher hæfuir han ænga landzuist. Byodhom veer ærfuingium hins daudha at taka sætter ok bøter af honom æftir /th/æirra bætzstra manna lagha dome sæm syslumadren tilnæfnir a hwarræ twæggia halfwunne. En fulkomligha firibyodhom veer hworium manne vandhrædhæ at auka æder auka lata vidher han hedhan af vm /th/etta maal. Nema hwar sæm /th/et gerer vili hafua firigort fee ok fridhi ok værdhæ aldræ botamadher sidhan. Var /th/etta bref gort j Oslo a manadaghen nest firi vættramæsso a setta are rikis vaars Noregs. Profasten at Mari kirkiu j Oslo herræ Arne Sighurdzson canceler vaar incighladhe.
[186 aar1395] 
Biskop Eystein af Oslo tilskriver Indbyggerne af Hviteseids Sogn, Tyresdal, Nissesdal, Fyresdal, Skafsaa og Mo (i Thelemarken) et Hyrdebrev, hvori han advarer mod de hos dem mest gjængse Laster og Feil, paataler Mandrabenes store Hyppighed og Omgangen med bansatte, giver Forskrifter om Böndernes Udredsler til Geistligheden ved Visitatser og Begravelser, meddeler Indulgentser til en Del Kirker, lover dem til flere, naar der gjöres Bod for tidligere Ulydighed, men negter Skafsaa Sogns Indbyggere samme paa Grund af vedvarende Trods, giver Forskrifter om Sakramen terne, Faste paa Helliglegemsdag etc.
Efter Afskr. fra 1426 (se nedenfor ved 22 Febr. d. A.) i Biskop Eysteins Jordebog ("Den röde Bog") i den Arn. Magn. Saml. i Univ. Bibl. i Kbhvn. fol. 21-22. (Trykt med Normalorthographi i Munchs og Ungers Oldnorske Læsebog (Chra. 1847.) S. 133-36 og i Latinsk Oversæt. i Pontoppidans Annal. eccles. Dan. II p. 244-48. - Jfr. ogs. Keyser, D. n. Kirkes Hist. II S. 426-29 og Munch, D. n. Folks Hist. VIII S. 355-57).
Weer Øystein med gudz fforsio biscoper j Oslo hæilsom ollom monnom j Huitisæides sokn Tyrisdale Nizsisdale Fyrisdale Skafsaam ok Monom q. g. ok ware æuælaghre blæzan nest ær wer ner ydhær warom firir ix aarom funnum weer mykit afaat vm sumligha luti hia ydær wæra. sæm ydarum salom vaderliger æro oc swa huat afaat er med ydart sidfærdi oc swa tede /th/eer oss imiss ærende sæm stundum foro j æfue millom vaar oc ydhar oc stundum millum prestæ /th/æira sæm ydhær wærdhæ skipader oc almugans. En af /th/uj at weer kænnom oss skylduger wæra raad a læggiæ oll /th/au malæfni sæm kristinsdomenom warda her med ydhær gefue gudh at weer mattom /th/æt swa hugsa ok firirsæigia at /th/æt wære sialfuum gudi till lofs ok æro kirkiunum till nytsamdar oc ydhær till hugnadar bade /th/essa heims ok annæs sæm weer fyr badom gud j waro hiarta oc brefue oc nu bidhium ændænyum ver waræ giærd nw sæm wer gerdom med rade oc sam/th/ykt waraa korsbrødra ok /th/æira bæzstræ ok ælzstra bonda sæm /th/aa hia oss waro ok ær /th/oo æn /th/uj wær litit vmbætræd fyrst funnum wer med ydhær afaat wæra vm /th/æt sæm mæst wardar at /th/eer hafuær æi swa kærleika huar till annars sæm wæra skuldi /th/uj at mandrapp /th/uj wær hænda hær meir æn j nokrom adrom bygdælaghom hwar med wer vndirstandom kærleikan /th/unnæn væra ydhær j myllom allræhælst saker /th/es at ymisær af ydær bæra giold oc bøtar vp æftir sinæ frænder sæm af ero tæknær vforsyniu /th/o hæ(m)nast /th/eir swo fast siidan sæm fyr. Ero /th/æt /th/au wærsta førrad sæm wæra megho lofua frid oc grid oc sidan bæra ofwnd aa sino hiærta ok illan wilia till /th/es sæm han fyr sættes vider. Ok mughu /th/eir ær aa /th/ær sættir gera gridnidhingiar æitæ ok fullir drottans suikarar luttakande æuærligre heluitis pinu med diæflinum siæluum sæm [187 aar1395] fullær med ofwnd oc alsko ær ok med hins fula Judas ær suæik siin herræ med kosse sæm fridarmark skuldi wæra. Swa syntizst oss ok at /th/eer warezst æi swa banførdæ mæn æder /th/aa sæm forbodadher ero af heilagro kirkiu sæm tilhøyrælikt wære, /th/uj radhom wer ydhær aa minnom ok hardlighæ biodhom at /th/eer warest /th/eim hædan j fra sæm hina fulasta æiterorma /th/uj at swa sæm ormren skadar likamenom manzens med æitri sino swa skadar ein banzættær man ædher then sæm j oppenbaræ vlydnj lifuir salennæ /th/uj at hwar sæm samnøyter banz mannæ fæller j baan med honom ok swa likamenom med /th/uj at morgh ero døme till thes at firir ruangra manna skuld faa retlater men ofta storan skada, gøymer ydhær /th/uj giorlæ at all grid ær /th/er gefuær se med hiærta gordh oc goymd. Ok at ængin samnøyter banzmonnom ædher af heilaghre kirkiu forbodhadom. Sw warazst ok giorle vm æmbette ydhart sæm ydhær bær vm paskar taka at ther ganger /th/er till med alre audmyukt oc wyrdning æin timæ aa hwariu aare /th/uj at hwer sæm swa ær vm /th/riu aar at han taker ey æmbete værder af /th/uj utlæger æftir krisnum rette. Ok af ængom meghær /th/er /th/æt hafua vttan af ydrum sokna preste En tho at /th/er seer j ollum skilum vttan med hans loffue En siidhar megho /th/eir sæm j vskilum ero ok /th/uj taka /th/eir /th/æt æmbete j forbodhe ok ær tha wær tækit en wæra latit. En wer haldhom /th/eim vtækit hafua aa laghannæ wægna. Ok /th/uj /th/ræmer aarom framlidnom skulu wer /th/aa sæm ær swa j forbodhe /th/aka lata lysa vtzlægæ /th/uj wærer allær j lydnj wider gudh ok oss. wærder ok nokor *bretligher bøte sæm fyrst tæker heilogh kirkia ok weer aa hennar wægna gærna alla till nadha sæm nada ero wærder. Swa ok sakar /th/ees at biskup heifuer sialdan faret her mædher ydhær visiteranda æfuar imisa vm huar honom reidho gæra skall /th/uj see ydhær kunnikt at /th/er sæm tiundar gerazst taka prestar mote biskupe sinom swa at kirkian af sinu vphældis goze hielper /th/æim altz ænkte /th/er till. Swa bær ok bondom /th/er sæm ey gerezst tiundh reidha biskupe kost ok hæstæ foder vskaddu kirkiunne vpheldis gotze. Ok af /th/uj at her aa Tælamarken hafua bønder sik skilt at gæra biskupe skat aa huæriu aare oc reidhu /th/a han fær at færmæ barn ok preste reidhu firir twa luti tiundar ok /th/ridia halda vppi kirkium sinum /th/uj biodhom wer ydhær bondom ollom at /th/eer gerer swa saman reidhonæ sæm aa ær laght /th/æim j hænder sæm oss firir kost sagho. Rækker /th/æt æi till /th/a læggir swa mykit till at widertaku men see skadalausir /th/uj at ænguleidhis wilium wer kirkiunum /th/er vm /th/yngia. En hwar sæm wil /th/æt æy at gæra wilium wer at hanom næittizs æmbete af tha hæilagræ kirkiu mædhan wer sieluer j kirkiu durum /th/eim loglighæ amintum swa ok at /th/eer seer annen timæ vissare aa /th/a reidhu [188 aar1395] vtt at gæra. Skipum weer swa sæm ok gømizst vidara huar aa /Th/alamarku at /th/a er biskup byder reidhu sina vtt at gera weer æder war efterkomande gere huær medher laups wyrdi j smøre oc adhrum /th/eim lutum sæm till kostær høyrer ok hæsta fodhers ok anduarder vidertaku monnom mædher prestanna vitorde twim æder /th/ræm kirkiu fiarhaldzs monnom æder adrum sæm /th/eer till welir ok vituenasto ero. Ok later /th/eim reida j nesta garde kirkiunne sæm viderkuæmeligh hus ero swa at alt see saman komet ok reitt tha er biskup kømer till gards ok han fae /th/a /th/eim j hondh sæm ther skal firirsia. Løyper /th/er nokot ifuer sæm till kostar ær /th/a biskup fær afgardhe /th/a hafue thet sialuar bøndar after swa /th/oo at biskup vnni widertaku monnom /th/er af nokot firir sino mødho sæm honom synizst skynsamlekt vera. En æf /th/æt rækker æi till /th/aa see bonder skyldugir till at læiggia swa at nøghetz. En /th/o at oss /th/otte nw sumum stadhom nokot afat vera vmberom weer thet firir /th/uj at weer finnim vidertaku men viliugæ vera oc swa jmisan almughen. En /th/a ær profaster fær einsaman at visitera wilium weer at han liggi hia prestom ok aa /th/eira kost /th/er /th/eir sitia. En /th/er sæm æi sitær prester. /th/a reidhi kirkiu fiarhaldz men honom widerkuæmelighan kost oc hæstæ foder sæm forn wane ær swa at æi see kirkiunne /th/ynght mædher nokrom gestom, En at æi see missæmiæ millom ydhar ok presta /th/eira sæm ydær wærda skipadher wilium weer at hædhan j fraa late hwar prester sik at nøghia j fullæ vtfærdh ku ædher kyrvyrdhi. Er ok swa at men ero swa frodhe at /th/eir wilia æi preste bodh sændæ ædher æi hælgha oliian taka /th/o wilium weer at prestens retter æi minkki /th/er af vttæn nokor see fateker swo at han æi formughe /th/æt vtt gæra /th/uj at weer wilium at prester ølie ok alla reidhu wæiti swa fatøkom firir gudz skuld sæm rikum firir værlønar skuldh æf /th/eir /th/æt /th/urfui kræifuia ok /th/eir sæm æi formugha gefua fullæ vtfærdh gefue halfuæ ædher minna æfter æfnom sinum. En firir barns liik huart vilium weer at /th/eer synir æi prestom ydhrum vikumat smørs till /th/ers er /th/æt ær /th/riggia wætræ gamalt. En siidhan till /th/ers /th/æt ær /th/olf aara half løypi ok sidhan til /th/ers mader kæmber j bondæ logh græidizst j vtfærdh lauper æder twa aura forngildæ æftir twi sæm gort heifuir wæret j hwariw bygdælaghi her till. Ok j innargangu gefuin vikumater smors sæm gefuet heifuir weret ifuir alla Tælamarkena eftir stora daudan /th/ot j adrum bygdalaghom sæm tiundh gerez ok anan offærdaghar haldhes vppi gofuz minna sæm ver ok mædher ydhær samdum /th/a wer fyrmeir forom. En /th/ot prester se skyldugher ydær alt æmbete kaupalaust weita /th/o eror /th/eer honom /th/etta skylduger at halda. En æf nokor er /th/en er preste wil æi /th/ettæ vtgera sydhan prester he [189 aar1395] fuer siit æmbete weit ædher hælder preste reidho sinæ /th/a maa prester ganga j kirkiudyr ok sætia honom /th/riar fimter til sinnar skyldu. En æf æi er loket jnnan /th/æira /th/riggia fimta /th/a ma prester honom halda alt æmbete af kirkiunne, Varezst ok prester at /th/eir halde æi ruanglega nokrom manne æmbete /th/uj at /th/eir standæ /th/eim dom firir er /th/eir æmbettit halda ok oss gefua /th/eir fiarsæktir ok /th/er mædher eyga von stora plago ok refster. Ok bidhiom wer allæ prestæ her ok biodom at vera sinom soknar monnom græida ok audquæda j ollu sino prestalegho æmbette sæm monnom af /th/eim /th/arnazst sæm /th/eer wilir hafua løøn af gudhi /th/ak af oss. ok waraz wara ræifstir. /th/æt sama radhom wer ydhær bondom ollom aminnom ok hardleghæ biodhom at /th/eer halder presta ydra j hæidher ok alre wyrdning sæm ydræ fæder. firir gudz skuld ok /th/eira æmbetti skuld ok verer /th/eim lydhuger ok æfterlatogher takande /th/eira fortalu ok kænnidom medh kærleikæ swa som /th/eer skylduger eror ok gøymer x gudz bodordh medh rettre trw ok warez siau hofwudsyndir medh /th/uj mæiræ sæm ver hafuum nw sialfuer ydhær /th/eet ok predicat heidrir gudh ok ælskir ydhan jæmkristin swa at gud moghe ydhær j /th/essare wæroldh ælskæ ok æftir /th/ettæ liif heidra medh himirikis verdløn. Ok swa at theer aller wærde /th/es niotande at wer sialfuer till ydhar komom wilium wer ydhrar kirkiur hæidra medh afgiftom ydær ok ydrum æfterkomandom till hugganar ok sala hiælpar ok ollom retskriftadhom monnom til syndæ aflausna ær /th/iit komma a /th/eim daghum er sidhameir næmfnez ædher /th/eim hialpa medh sinom almosom fyrst til Huitæsæidz xl dagha aflat till Biar xx dagha til /Th/uæita kirkiu xx dagha ok kirkiunne aa Roholte oc j /Th/ridiungenom .x. dagha til huærri /th/eira a huern joladagh attandadagh /th/rættandæ dagh ok fioræ Marimessodagha paska dagh hælgæ /th/orsdagh huita sunnudagh trinitatis messo dagh Jonsvakudagh Olafs vaku dagha badha Michals messo dagh ok alræ hæilagræ messo dagh kirkiu messo dagha ok kirkiu drottæns dagha j huærri kirkiu ok swa oftæ sem gudz ordh værdhæ firir ydhær tett medh predikæn ok swa oftæ sæm /th/eer hielper kirkiumiinom medh ydhru oc almosom en hinir allæ ær kirkiunne gotze huat /th/æt er j lausu ædher fastu minnæ ædher meira huat /th/æt er lakt till prestbordzens ædher vmbota kirkiunum af kirkiunum hærdrægha medh stuld falserekning æder ofkappe alliger ok varn skat afterhalda vttan wart minni skulu vita sik j banne wara ok gudz ruædhi sancte Peters sancte Paals apostola hans ok won æiga at /th/eir fae bradhar hemdir badhe /th/essæ hæims ok anners, geymir ok giorla alla saman at /th/eer gerer Ruma skat talan peningh /th/en minstæ ær fæller af konunghs steidia hwar man sæm æmbete tæker aa /th/a peningæ sancte Peter aa [190 aar1395] Rome ok /th/uj æitir /th/æt Roma skatter. were *gudz medh ydher allom saman ok bidhir firir oss wer kannom oss skylduga wæra ydra aldre gløymæ framleidhis af /th/uj at firir oss er tett at bønder j Molanda sokn ok Monom biodhæ sik til bætranar ok ifuirbota vm /th/æt vplaupp er /th/eir gerdho nest wer visiteradom wilium wer /th/eim gernæ till nadhæ taka /th/a /th/eir firir oss koma ok wilium wer hæidræ /th/eirræ kirkiur medh afgiftum xx daga till huærre /th/eirræ j adernæmpdæ daga. En /th/eir af Skafsaam hafua sik sialfuar wuærdæ gort nokra nadha mædhan /th/eira /th/riozska ok wonzskæ wax ok æi minkar swa biodhom wer ok ydhær ollom heilagt halda a helgi likams dagh ok fasta firir medh huitan maat ær /th/en dagher /th/ræm vikum dagstøt æftir hælgha /th/orsdagh vm waret ok /th/er medh wilium wer vnnæ kirkiunum ydhrum afgiftir swa huerri kirkiu /th/en dagh sæm j sielfuu brefueno stænder vmfram allar /th/æær afgyfter sæm laghen hæidræ /th/en dagh mædher. war /th/etta bref gort j Gymsøy Martæins mæsso dagh anno domini m ccc o nonagesimo quinto vndir waro jnciglæ.
Hr. Nisse Iverssön ( Rosenkrantz?) og Hr. Wulf Pogwisch den yngre, Riddere, samt Henneke Lembeke, Væbner, erkjende at have modtaget de 4000 lödige Mark, som den afdöde Kong Haakon af Norge og Sverige samt hans Fader Kong Magnus havde laant af deres Forfædre.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (N. Saml. 3 Afd. Fasc. 5 No. 6). Af 8 Segl vedhænge No. 1, 2, 6 og 7.
Wy her Nysse Ywersson her Wulf Pogghewische de iunghere riddere vnde Henneken Lembeke knape bekennen vnde betughen openbare yn desme yeghenwardighen breue dat wy vnde vnse eruen den edelen heren konynck Haken to Norweghen vnde to Sweden dem god gnedich zy mit willen vnde mit ja quijt vnde los laten alder manynghe vnde schult de vs van rechteme erue van vnsen olderen to komen is yndem openen breue de de spreckt vppe veerdusent lodighe marck houetstolis vnde vppe groten schaden dar to desses vorscr. breues houetstolis vnde schaden manynghe vnde schult vorscreuen late wy her Nysse Ywerss/oe/n her Wulf vnde Henneken vorscreuen vor vs vnde vor vnse eruen vnde vor alde de dat l/oe/f van vnser weghen yndem vorscreuenen breue entfanghen hebben den edelen konynck Haken vnde syne eruen mit synen medeloueren quijt ledich vnde l/oe/s wer ouer dat wy anders yeneghe breue yn vnsen weren hadden edder v/oe/nden edder worden de konynck Haken edder konynck Mangnus syn vader utegheuen [191 aar1396] hadden de en scholen dem edelen konynck Haken edder zynen eruen nummermere to schaden edder to hinder komen. To tughe alle desser vorscr. stucke so hebbe wij her Nysse Ywerss/oe/n her Wulf vnde Henneken Lembeke vorscreuen vse yngheseghele mit willen henghet vor dessen bref mit den yngheseghelen vnser vrunt der erbaren lude vnde riddere her Bendictus van Aleuelde her Claws Rennouwe de anders hed Kerle her Wulf Pogghewisch de eldere her Claws van Aleuelde vnde her Hinrik van Aleuelde de hir aen vnde ouer wesen hebben vnde den dit witlik is. Screuen vnde gheuen to Asnes na godes bord dusent iar drehundert iar indem s/oe/s vnde neghentyghesten iare des sondaghes inder vasten wen men synghet oculi mei.
her Niels Ywersson her Wlff Pogwisch oc Henneke Lembeks quittebreff pa iiij m lødhige marck.
To Mænd kundgjöre, at Steinulf Sumarlidssön erkjendte, at han havde oppebaaret Böder af Björn Veterlidssön, der af Vaade dræbte (hans Sön) Thore Steinulfssön, samt af Andor Olafssön, der var tilstede ved Drabet.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se Dipl. Norv. II No. 464, jfr. m. I No. 482).
[Ollom] godom monnom kunnig[ærer] ek /Th/ollæiuær Ewindær sson ok /Th/æiodoluær /Th/ordær sson q. g. ok sinæ [mitt] vilium ydær kunnigt gæra at mitt varum a Bæirghi sem ligær j Molgadalæ a /Th/ælamorkennæ freadaghin j annare viku fastu a viii aræ rikis waar vyrdaligæ herræ herræ Erikær med guds nadd Noregs konongær sagum ok h/oe/yrdum a at Stæinuluær Sumalidæ sson vidær kæindisz at han hafdæ vpboret ok intækit at [gæiold af Bæiornæ Vætælidæ syni ok Andore Olaf syni sem atvisstæman var at taka af /Th/orær Steinulfz sson vidær kæindiz /th/a Stæinuluær at hann hæuer hæimp(t) gæiold ful ok ol af Bæiornæ Vetelidæ syni som af tok /Th/orær iff/oe/resyni ok at vistær b/oe/tær af Andore Olafs syni /th/æir haua lokæt mer fystæ sal ok /oe/fstæ ok ol /th/ær j mællum /th/ær wm gæuer ek /th/æim kuittæ ok allungis lidugæ firir ffyrnæmdæ [gæiold ok atvistær b/oe/tær. Til sannyndæ settum mitt okor insigglæ firir /th/ættæ bræf er gæiort var a deghi ok are sem fyr sægir.
[192 aar1397] 
Fire Mænd kundgjöre, at Thormod Ketilssön og hans Hustru Gyda erkjendte at have solgt til Arne Drengssön 3 Öresbol Jord i nordre Hyppestad i Thjodalyngs Sogn og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 2 og 4 Segl vedhænge; 1 og 3 mangle. Sigillat. forb. med fölg. No. og Brev nedenfor af 5 Febr. 1517. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 882).
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea ædar høyra senda Aslakar Audunson /Th/iostoluar Benedikzson Gestar Eiuindason ok Heidin Amundason quediu guds ok sina kunnikt gerande at .aa. manadaghen nesta firi vettanetar aa. ix are rikis wars virdulighs herra herra Æiriks med guds naadh Noregs konungs, varom mer aa. Bergonom j Sanda sokn .aa. Vestfoldh saom ok høyrdom aa, ja ok handarbandh /th/eira Arna Drengssonar ok /Th/ormosz Kætillsonar ok Gydhu eighin kono hans med /th/ui skilorde at /Th/ormodar ok Gydha fyrsagdh hiun kendosz ok vidargengo at /th/au hafdu selt Arna fyrsagdom /th/riggia aura boll jardar j Hippistadhum nørdra gardenom sem liggar j /Th/iodalings sokn med allum lutum ok lunindom sem till liggia ædar leghet heuir fra forno ok nyo vtan gardz edar jnnan, frialst ok akærelaust firi huerium manne. Jtem kendoz ok /Th/ormodar ok Gydha opnemf at /th/augh hafdu vpboret af Arna Drengssyni ofnemdom fyrsta peningh ok øfsta ok alla /th/er j millom efter /th/ui sem j kaup /th/eira kom firi fyrsagt iii aura bol j Hipistadum, Ok til sanynda her vm settom meer voor jnsigli firi /th/etta bref er giort (var) a dæighi ok are sem fyr sæighir.
Bref vm Hypistadar j Sanda sokn.
To Mænd kundgjöre, at Gudthorm Thormodssön og hans Hustru Eidborg erkjendte at have solgt til Arne Drengssön 11/2 Öresbol i nordre Hyppestad i Thjodalyngs Sogn og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 2det Segl vedhænger. (Sigillat. forb. med foregaaende No.)
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea ædher høyra sænda /Th/order Gunwalzson ok Aasvalder Ogmundason quædiu guds ok sina kunnikt gerande at mit warom aa Bærghom j Sanda sokn. aa. tysdaghen nest firi Simonis et Iude saom ok høyrdom .aa. at /th/æir hældo handom saman af æinni halfu Arne Drængsson ok af annera halfu Gud/th/ormer /Th/ormodzson ok Æidborg æighin kona hans med /th/ui skilorde at /th/au kændozst at /th/au hafdo sælt halfs annes øyris bool j Hyppistadum sæm [193 aar1398] ligger j /Th/iodlings sokn /th/oo j nørdrag(ardenom) fra sik ok sinom arfuum ok vndir Arna fyrnæmfdan ok hans arfua till æuerdalegha æigho ok alz afrædezst med ollom lutum ok lunnyndom sæm till liggia ædher leghet hafua fra forno ok nyu vttan gardz ok innan. Sva kændozst /th/au j sama handerbande at /th/au hafdo vpboret af oftnæmfdom Arna fyrsta pening ok øfsta ok alla /th/er j mellom æfter /th/ui sæm j kaup /th/æira kom ok till sannynda settom mit okor incigli firi /th/etta bref er gort var a x aare rikis okars vyrdalighs herræ herræ Eriks med guds naad Noregs konongs.
To Mænd kundgjöre, at de var tilstede og hörte, hvad der tilkom Asbjörg Smidsdatter i Byrgen (nu Bölgen i Haugs Sogn paa Ringerike?) og i 3 Gaarde i Sigdal.
Efter Orig. p. Perg. p. Gavnö i Sjælland. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 422 og 477).
Ollom monnom /th/eim sæm /th/etta bref sia ædæ h/oe/yræ sændæ Hacon Asulfsson ok Euindær Gud/th/ormsson quædiu gudæs ok sina kunnikt giærande at mit varom a L/oe/ykene ær liggær a Ringarike j Hogssokn /th/orsdaghen næst firir *conuersacionem sancti Pauli a x are rikis okars værduleks herra herra Eriks med gudz nad Noregs kongs saghom ok h/oe/yrdom a, at Asbiorghe Smidz dottær burde j anæmdom jordom, swa myket fyst j Byrghene ii /oe/yris bool ok ii pæningabool sæm liggær a Arnæsi, j /Th/ingilstadhom sæm liggær j Sigdale halft /oe/yris bool ok vi pæninga bol, æn j Skrarudhi halft /oe/yris ok vi pæninga bol sæm liggær j Sigdale, j Langorudi /oe/yris bool ok pæningsbool sæm æn liggær j Sigdale. /th/etta var giort dæghi ok are sæm fyr sæghir ok til sanninder sætto mit okor insigli firir /th/etta bref.
Tre Mænd kundgjöre, at Rollaug Gudthormssön, Lensmand i Lider, förte Vidner for, at han af Thorleif Olafssön og hans Hustru Olof havde erhvervet Retten til 2 Öresbol i Dolin i Heggens Sogn paa Modum og til en Hoppe, som Haavard Jonssön havde frataget Olof, samt derfor erlagt Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se nedenfor Brev af 14 Juni 1414).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sæia ædder høyra sendæ Aslakær Tubbæsson Gunnar /Th/orgæirdsson ok Gæstær /Th/ollæifsson q. g. [194 aar1400] ok sinæ warom mææ[r a Vigustadom er lig]ger j Frawna sooknt j Lidhom j rættæ stæfnæ bynum a midvikudaghen næstæ firir paalm[sunnudagh a] . . . . . a [a]re rikis wars wyrdæligs herra herra Æirix med gudz naad Norighis konoghs. Saghom [mæær ok høyrdom a at] Rollaughæ Gud/th/ormdsson læænsman j Lidhom læyddi /th/er twæggiæ mannæ witne firir [er swa æi]thæ . . . . . . [H]auardzsson ok Bændicthæ Æinardzsson en swa ssworo /th/æir a book med fullom æidstaue [at Rollaughæ] Gud/th/ormdsson hafde stæfmt /Th/ollæyui Olafssyni ok Oloouæ kona hans til fyrnæmdæ Vigustadæ [at profuæ] . . . . . . . . wm twæggiæ auræ booll j Dolinæ ok wm hoors /th/et sæm Oloof sagdhe at Hauardær Joonzsson hafde [bo]r[et] af henne med jvir valde ok /th/æim /th/a badom hionom loglighæ firir stæmfdom. /th/er æfter læyde Rollaughæ Gud/th/ormdsson twæggiæ mannæ witne /th/au er swa æitæ Biorn Nicolossson ok Anbiorgh kona hans en swa sworo /th/au a book med fullom æidstaue at /th/au waro j hiia ok høyrdom a /th/a er /th/au kendis firir okkær /Th/ollæyuær ok Oloo[f fyrnæmd] hion at /th/au hafde sæælt Roollaughi fyrnæmfdom badhe med ja ok handærbande tweggiæ auræ booll [j Dolin]æ er liggær j Hægginæ sooknt a Modæymi firir tweymæ arom fyrræ en /th/æssæ stæfnæ mal bade med lutum ok lunnyndum sæm til /th/æs twæggiæ auræ boollæth ligger æddær læghet hæuir fra forno ok nyio wttan gardz ok jnnan frialst ok hæymolt firir hworium manne ok vm æith hoors sæm Oloof fyrnæmd sagdhe [at] Hauarder fyrnæmfder haafde af henne med jvir wælde ok med ollo /th/i sakmæle er addærnæmfder Rollaughæ kan at vp at spyria en vloglighæ kan væra jvir faræth. kendis ok addærnæmdæ /Th/ollæyuær ok Olo[of] at /th/au hafde vpboræth fystæ pænigh ok øfstæ ok allæ /th/er jmællum af ofthnæmdom Rollaughe firir addærnæmdæ twæggiæ auræ bool ok til sandz vitnis burd /th/a sættom mæær wor jnsigli firir /th/etta bref ær giort var a deghi ok are sæm fyr sæghir.
howdbref om Doline er ligger i Heggene a Modem.
Tre Mænd kundgjöre, at Paal Gunnarssön erkjendte, at hans Fader havde givet sit Frændebarn Egileif Kaaresdatter 1 Hefseldebol Jord i övre Lindhvaal(?) i Hauner Sogn paa Sinnen (Land), hvilken Gave Paal stadfæstede og erholdt derfor af hendes Husbonde en Ko.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Huller efter 4 Segl.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ettæ bref sea ædær h/oe/yræ sændæ Eirikær ok Havardær Sigvattz synir ok Halvardær Esteinsson q. g. ok sinæ mer villium ydær kunnikt gera at mer varom j hia saghom ok [195 aar1400] h/oe/yrdom a at Paall Gunnærson kendistz med fullære vidærgonghu at fader hans hafde gefuet Ægileiuo frænbarni sino hefseldo booll jærdær j Lyn[nho]uale j /oe/fræ gardinom sæm liggær j Haunæ sokn a Sinninom frialst firir huorium monnom ok Paall fyrnemdær sam/th/ykti Ægileiuo Karæ dottor henne ok hennær erfuinghiom till æuærlighræ eigho ok gaf Sigurdær eigin bonde hennær Pale after j mothe einæ ku ok firir sannyndæ sakir settom mer voor inzsigli firir /th/ettæ bref er gort var a xi are vaars wyrdulæx herræ herræ Eirix med guds naad Noregs konogs.
Tre Lagrettemænd i Gudbrandsdalen kundgjöre, at Brödrene Olaf og Eirik Dagssönner gjorde ret Odelsskifte sig mellem paa Rindadal i Faabergs Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i Norske Rigsarkiv. Af 3 Segl vedhænger 2det. (Se Brev af 1 Mai 1429 nedenfor).
Ollom monnom /th/eim sæm /th/ettæ bref se æder høre sændæ Gunner Sueinsson Siugurder Ogmundæson ok Gyrder Esteinsson logretho men j Gudbransdolum q. g. ok sinæ kunnigt gerandæ at meer varom j Rindædali er ligger j Vingæreme (j) Foghabergs sonk soom ok hørdom a at Olafer Dagzsson ok Eiriker Dagzsson broder hans giørdo jorderskipthe sin a millom med /th/eim skilmalæ. at Olafer fyrnefder skyldhe hafua j adernemfdo Rindædali so mykit akærlægie sæm ligger vester fra gardenom ok /th/er med hialmsenghet, lofthet vndæburet ok /th/a øfræ stofuonæ ok iii alner vp fra stofuonæ sæm er ein kiælære tofth ok sidænæ lodunæ ok fioset /th/et vestræ en Eriker skylde hafua alt auster fra gardenom /th/au østre husen ok /th/o /th/ei nedræ stouonæ eit giørde ligger fyrir austhen giærdænæ hans Eiriks sæm halft skal fylgiæ huar /th/eiræ ok oll onnor lunnynde sæm liggie vtthen garzs: goutunnæ auster fra gardeno skal Eiriker vppe haldæ en Olafer vester fra: var /th/ettæ skifthe giort til ret odalzs skifthe: ok /th/er med skulde /th/eir fyrnemfder brøder væra sater vm oll sin skifthe er /th/eiræ millom hafde farit til /th/essæ dagzs.
breff om Rindall.
Tre Mænd kundgjöre, at Anund Tholfssön overdrog til Sira Gudthorm paa Haaböl til Deling mellem Kirken og Prestebolet 51/2 Öresbol i Lövestad (Leifestad) ved Mork (i Kraakstad), som Thjostolf og Sigrid havde givet for sin Sjæl, hvorhos han selv gav lige saameget og dertil endnu 1 Öresbol i samme Gaard.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af 1 og 3 Segl vedhænge. (Brevet er falskt eller muligens omskrevet i 16de Aarhundrede). [196 aar1401] 
Ollom mannom /th/æm sæm /th/ætta bref sia ædhær høræ sændæ Eilir Stepænsson /Th/ore /Th/ar(a)lsson oc Halstan /Th/oroson q. g. (oc) sina kunikt gørande at mer worom a Hobølom j Mossedalle a laugurdag nest fire Maritte messa a xii (are) rikis wors vyrdel(i)gx herre Eirick med gvdz nahd Norikx koningx sogom oc hørdom a at Anund /Th/olfsson af hændet op jfra ser half sette aura boll j Løuestat som liger widt Mork oc øris bol j samre iord fire ser oc sine bon the adre v/-j/ gaf /Th/oostolf oc Sigridz firir sal sin frit oc frielst fire huari mannom af hendtet fo(r) ne Anund same iord oc half sette ørisboll sire Gwtrom a Hobøl til kirkian oc prest bolet med allen afrede som fire sagt var af for ne hionum oc af hendeth taa ader ne Anund halfsette aura bol fra seg oc sinom aruingiom oc wnder Hobøls kirkia oc prestebol oc thera formenne. Til sannindi settheom mer wore incigli fire /th/ættæ bref ær gort war dag oc ar som fire sægher.
Løuestadt i Krogstadsogn.
To Raadmænd i Tunsberg kundgjöre, at Eilif ( Tholfssön) paa Helin og hans Sön Thorleif sluttede en Overenskomst med Thormod Halladssön ( Hal lessön), Hr. Ogmund Bolts Ombudsmand, og vedtoge at udrede 24 gangende Kjör for Undladelse af at betale Leding; til Sikkerhed herfor stilledes 12 Öresbol i östre Helin i Helins Sogn i övre Borgesyssel.
Indtaget i No. 198 nedenfor. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 445, 504, 514, 874 og 945; IV No. 716).
bref vm iiii ok xx kyr af Eilifue a Helinæ.
Rolf ( Rullof) Gyrdssön erkjender, at han til Thinge og med sin Hustru Helga Gautsdatters Samtykke har solgt og opladt til Peder Michelssön Gaarden Gautakil i Röden Sogn (i Jæmteland) for 30 Jæmtske Mark, som han har oppebaaret.
Efter Orig. p. Perg. i kgl. Sv. Vitt.-, Hist.- och Antiq.-Akad. i Stockholm. Alle 4 segl mangle.
Alla the thetta. breff h/oe/ræ æller. sse. helsar jac Rwlløff Giordhson. vinlika. met gudh. kiennis jak met mino nerwarende opno breffue. a sættho tinghe oplathit oc salt haffua. thenne breffuisare. Peder. Michelson. eth goz j Rødhen sokn. som. kallar Gowthækiel. fridht oc frælzt. met allom til laghum. ængho wndan takno. for .x. x. x. mark jemzka. hvilka .x. x. x. mark. jek kiennis wp bwrit haffua j thesse daghandhe manna. nerwaru. swa som. ær. Erik j Tiwdastadum. Andres j Vikom. Hacon Assmarson. Biorn Torstenson. Ola Olafson oc Orm j Nesgath. mik til fulla n/oe/ghio. oc mina. hustru. Helga. men swa ær. lather jak for der Rwlloffer. quittan. tenne for de Pær offuer alla maningh. met godhom vilia och biradhna modhe stadfester jak honum. thil æuerdeliko æghio swa hanz arfuum. thet forscripna goz. fran mik oc minum arfuum. met minne hustru Helgha Goutzdotter radæ oc minne. Thil tess mero visso. bedis jac met miinne for sagdho ælsklikæ hustru samtykke. tessis godamanna incigle for thetta breff. Erix j. Thiwdastadum. Hæmings Olafson. [oc Thullok j Aas. Ok Swenunghz laman. Scriptum. Niesgat. anno domini m o. cd o 3. o dominica jn passione domini.
Gregors Haakonssön, forhen Prest paa Hof (Hudrum), og tre andre Mænd udstede Transscript af Brev No. 196 ovenfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle. Sigill. forb. m. Brev af 30 Juni 1408 nedenfor. [198 aar1403] 
/Th/et se ollum monnum kunnigt at meer Gregors Hakonson fordom prester a Hofue Odder /Th/orersson Gudbrander Niclison ok Asulfuer Aslæson warom a /Th/rondstodum a sanctæ Peters æftan sagom ok høyrdom bref godræ mannæ med heilum hangendum ok oskadum inzciglum swa wattendæ ord fra orde sem her segir: [ Her fölger No. 196 ovenfor .] Ok saker santz witnisburder her vm settom meer wor inzcigle firir /th/etta transcriptum giort war a fiurtandæ are rikis wars wyrdeligs herra herra Eiriks mædr gudz naad Noregs konungs.
Tre Mænd kundgjöre, at Thord Eyvindssön og hans Fæstekone Elin Thores datter solgte til Eyvind Ljotssön 1/2 Markebol i nordre Hval i Furefjerdingen i Heggen Sogn paa Modheim med Tomt til Huse og med Ret til Hugst og Havn i Skoven, samt at de oppebare Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
/Th/et se ollum godum monnum kunnight at mit Aslæ /Th/orsteinson prester a Hegginæ Asbiorn Haluardzson ok Ranæ Alfson varom a Hegginæ sunnudaghen j /th/ridia viku fostu a xv aræ rikis vaars virdulex herræ herræ Eirix med guds naadh Norex Swia Dana Gota konungs saghom ok hørdum a at /th/au heldo hondom saman /Th/ordær Eiuindæson ok Ølin /Th/ores dotter festar kona hans heldo j hond Eiuindzs Liotæ sonar ok seldo honom halfwæ merka bol j Hualæ j nørdra gardenom sæm liggær j Furæ fiordonghæ j Hegginæ sokn a Modeimæ frialst ok akerslolaust firir huorium [mannæ med ollum lutum ok lunnyndum fornom ok nyom sæm til /th/eire jardær hefwær leget. swa kennazs mit ok fyrnemd hion /Th/ordær ok Ølin at mit hofwm vpp boret fyrstæ peningh ok øfstæ ok allæ /th/er j millium af adernæmdum Eiuindæ efter /th/ui sæm j kaup vart kom. En fengho mit hionæn fyrnemd adernemdum Eiuindæ swa myklæ tupt j fra nørsta stofwonnæ sæm han hefwer nu gert vm frialsæ til eigho ok /th/er lauk han okkæ firir j motul swa godæn sæm iii kyrlogh ok j galtæ gødan swa storæ tupt at han ma husæ vpp a oll huss ok hog ok homfn j skoghenom swa sæm honom til /th/eire tupt vel at nøghær fyrnemd tupt eighær han nu friallsæ en jordænæ fyrnæmda eftir okkræ dagha. Ok til sannyndæ her vm setti mit okkor jnsigli firir /th/etta bref er giort var deghi ok are sæm fyr seghir. /th/essæ tupt ligger j nordræ gardenom j Hualæ.
[199 aar1404] 
Fem Mænd kundgjöre, at Thorgeir Bergssön og Ingebjörg Thordsdatter bleve forligte om den Arv, der faldt efter Thorlak.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 5 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 279).
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea ædder høra senda Haluardr Rolfssun Salmundr Gunnarzssun Grimer Haluarzssun Biorn /Th/orerzssun ok Biorn Ræidarzssun q. g. ok sina kunnikth gærande at fredagen j iii viku fastu ok xv are rikis wars vørdelix herra herra Æirikz med gudz naadh Norekz konongs varom wer a Logby sem ligr j Digranes sokn sagum ok hørdum a handrbandh /Th/orgerz Bærgs sunar af ænni haluo æn af annare Inggibiorg /Th/orzdotter vaar /th/et j /th/æira skilorde at fyrnemf Inggibiorg gæk oor /th/æima iordum sem sua hæita Logby Billarudh ok Grasidho bar vp Inghibiorg af vskipto siin kirkiw klædhe ok æinna sylgio ok æiin ringh sidan till hølnings /th/æira j millum lausa gozseth waro /th/au /th/a saath ok alsatt vm /th/æn arf sem fæll after /Th/ollak ok oll viddrskipti ok till sannynda her vm seette mer vor ingsigle fire /th/etta bref ær giort vaar *dæidi ok are sem fyr segir.
Atle Sigurdssön, Bonde paa Sigmundnes, kundgjör, at han har solgt til Sira Steine Peterssön, Prest paa Mo, en Koleies Jord i Hole i Biverdalen paa Lom og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. paa Gaarden Offigsbö paa Lom. Alle 4 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. III No. 598).
Ollum monnum /th/æim sem /th/ettæ bref sea æder. h/oe/yræ. sendir Athle Sigurdzson. bonde aa. Sigmundænesse q. g. ok sine. /th/et se yder kunnigt. at ek hefuer sællt siræ Stæinæ Peterssyni preste .aa. Monum æinæ kyrlæigu jærdær j Holenum er ligger .aa. Loom .aa. Bifuær dalenum. til æuerdligre æiighu ok allz afrædes med ollum luttum ok lunnændum fornom ok nyum vttæn gardz ok jnnæn frealsæ ok heimolæ firir huarium mannæ. Sua kiænnizst ek ok fullæ vidergongu væiitir at siræ Stæini adernæmfder hefuer loket mer uell med fulnæde allæ værdaura firir fyrnæmfdæ kyrlæigu jærdær j. Holenum efter /th/i sem j kaupp ockort kom. ok sakar sannyndæ setto /th/ærsser goder lagretto mæn sem hiavaro /th/æssare minni giærd ok vidergongu .aa. Lauppars m/oe/sso dagh .aa. Monum. Erlænder Estæinsson. Estæin Gudbrandzson ok Æiwinder Narfuæson siin jnzsigli med mino inzsigli firir /th/ettæ bref er gort var [200 aar1405] aa. Monum .aa. dæghi adernæmfdum ok aa. xvi aare rikis miins. wyrduligs. herræ. herræ Eiriks med guds naad Noregs konungs.
Breff for Hollen.
Olaf Hallvardssön, Prest i Herestad, og 3 Lagrettemænd i Lane Skibrede kundgjöre, at Arvid Anderssön erkjendte at have solgt til Jon Olafssön 6 Öresbol Jord i Hellebek i Skriksviks Sogn og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af 2det og 4de Segl vedhænge.
Ollom monnom them som thetta bref see heller høra sendher Olaf Haluardzson pr(e)ster j Herestade Thore Amundzson Torleiff Gudmundzson oc Ellingher Svensson lagrettismen j Laneskiprede q. g. oc sina kunnuct gørande at wi varum (j) Heristade anno dominj mcdv to sancte Eriks dag sogom oc hørdom a at the heldho handom j saman aff eine halfuo Aruidher Anderson en af andhre halfuo Jon Olafson med them skilordom at for de Arvidhe kendis for os at han hafde selt for de Jon vi aura bool jord j Hellebek som ligger j Skrixuik sokn med allom them lutom oc lunnistom som til for de jord ligger eller lighet hafuer fra fonno oc nyio vtan gardz eller jnnan engom lutom vndhen [teken fra sik oc sina arfvinga oc vnder Jon for den oc hans arfuinghe til æuerdelige odals eign kendis oc tha for de Aruidh at han hafdhe vpboret førsta peningha oc østa oc alla ther j mellom epther thy som j kaup theris kom sik vel til nøgis. Til sannighen her om hengiom wi voor jnsigle for thetta breff som giort var a are oc degi som før siger etc.
bref om vi aura bool j Hellebek. - Paaskrevet 4 April 1704.
Tre Mænd kundgjöre, at Hallvard Kolbjörnssön solgte til Kolbein og Thor geir Gudbrandssönner 2 Markebol Jord i söndre Finholt i Aulins (nu i Udenes) Sogn paa Romerike for 38 Kyrlag.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl (Bomærker) vedhænge. (Se nedenfor Brev af 6 Januar 1412).
Ollum monnum /th/eim sem /th/ettæ bref sea edr heyra. senda Ogmundr Palsson Aslaker Eiriksson ok Reidulfuer Haluardzson q. g. ok sinæ. kunnigt gerande at mer uarom a Finholte Matios messo dagh [201 aar1406] um hausten a xviii. are rikis uars uirdulix herræ Eiriks med gudz nad. Noreghs konungs. saghum ok heyrdum a at /th/eir heldo hondum saman af einne holfuo Haluardr Kolbiorneson. æn af annære. Kolbein ok /Th/orgeir Gudhbranz synir. med /th/i skilorde at Haluardr fyrnæmfdr seldi adrnæmfdom brøddrum. tueggiæ markæ boll iærdr j syddræ gardenom Finholte j Auline sokn a Raumæriki firir atian kyrlagh ok xx. ok lukæ a fim arom. ok frialse iordenæ ok heymolæ firir *manne huorium manne. med ollum lunnyndum uttæn gard[z] ok innæn. till sannyndi settum mer uor insighli firir /th/ettæ bref er gort uar a degi ok are sem fyr seghir.
bref om ii marke bol.
Arnstein Ulfssön kundgjör, at han har solgt til Thorleif Ogmundssön 2 Löbsland i vestre Geikstad i Sande Sogn (Sandehered).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af Seglene vedhænge No. 2 og 4. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 310 og V No. 285 samt Breve nedenfor af 7 Januar og 28 Februar 1465).
Ollom monnom /th/æim sum /th/etta bref se æder høyra sænder Anstæin Vlfsson q. g. ok sina kunnikt gerandhe at ek hæfer sælt /Th/orlæifue Ommundsyni med ia ok handarbandhe tueggia laupaland j Gæikstadum sum liggær j væstragardenom j Sandha sokn frialst ok akærslolaust firir huarium manne med ollom lutum ok lunnendom sum til liggia æder læghæt hafua fra forno oc nyghiu vttan gardz ok innan ok til sannindha her vm sætthe /th/æsser goder men siin insiggli med minum insiggli ær sa æita sire Æiriker Kolbior(n)son prestær a Sandom Hærlæiker a Skardaberghi ok Arne Drængzson firir /th/etta bref er giort var a Sandom a huita sunnodaghen ok a xviii are rikis varz værdulex herra herra Æirikz med gudz nad Norex konungz Sui.
Gudnjot i Hökabek erkjender, at han med sin Hustru Sigrid Thorstensdatters Samtykke solgte til Peder Michelssön hendes Gaard Sjoa i Hjelsjoaas Sogn for 16 Jæmtske Mark, som han har modtaget paa hendes Vegne.
Efter Orig. p. Perg. i kgl. Vitt.-, Hist.- og Ant.-Akad. i Stockholm. Alle 3 Segl mangle.
Thet scall allom godhom mannom witerlikith wara swa them hær æpther koma som the som nw æra ath iak Gudniwther i Høkabæk kænnis iak mik haffua sælt ok kærlika wnth biskedhom manne Pædher [202 aar1407] Mikælsson ok min hwstrv Sigrwdh Thorstens dotther som godzeth atthe gik i handlagh mædher for da Pædher Mikælsson mædher sswa mattho ath iak ok min hwstrv Sigrwdh sældhom for da Pædher Mikælsson eth godhz som Sioa hether ok i Hiælzsioasa sokn liggher fore xvj mark jæmpska ok thær haffuer iak opburit aff helan pæning ok halwan a mina hwstrv wægna ok affhændher iak mik thet for da godhz ok minom arffom ok wndher for da Pædher Mikælsson ok hans arffua thil æwærdhelika ægho mædher allom tillaghom nærby ok fiærre hwlt ok hagha watn ok wedhestadha mædher allo thy ther thil ligher ok leghat haffuer fran forna ok nyio ængho wndhan thakno thæsse waro fastor ath thæsso køpe Kætil i Nældh Byørn i Hællem Orm i Næsgatw Olaff i Throlssas Ingældher i Køl Olaff i Mom Lauris i Biærtom Jon ibid(em). thil mera wisso ok stadffæstilsse bedhis iak thæssa biskedha manna som ær Tilloger i Bergom Kæthil Hoksson ok Jon i Siline ath the sin incigle hængie fore thetta breff mik inthe incigle siælffom ægandhe. Datum apud parrochiam Næsgatu anno dominj m o quadringentesimo septimo.
Borgethings-Lagmanden Jon Karlssön tilkjender ifölge et fremlagt Brev Hallvard Thoressön paa Hr. Ogmund Bolts Vegne Lodarværd efter 6 Mænds Vurdering og 9 Örer i Landnam for hvert Aar, Eilif paa Helin siden Pantsættelsen har siddet inde med 12 Öresbol i östre Helin.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet, der forbinder Brevet med No. 198 ovenfor, affaldet. (Se No. 208 nedenfor).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/ettæ bref sea æder høyræ sendir Jon Karlsson Borghæthings logman q. g. oc sinæ. ek wil yder kunnikt gøræ at komo a almennelighit loghthing firir mek j Sarpsborgh oc alle logrettenne a logurdagen nestæ eftir sancte Peters dagh a xix da are rikis mins wyrdheligs herræ herræ Eirigs mæd guds naad Noregs konungs af einni holfw Halwarder /Th/oresson j fullu oc loglighu vmbodhe heiderligs mandz herræ Ogmundz Boltz en af annarre hol(f)w Eilifuer a Heline oc kenduds /th/a bader at fyrnæmpder dager war /th/eirræ retter stæmpno dager vm /th/a til tolu som herre Ogmunder hafdhe til Eilifs vm xij auræ bool j øystre gardhenom j Heline eftir /th/y som /th/ettæ bref watter [som her ær wid fæst kuadde /th/a Halwarder mek doms vm /th/ettæ maal. Nu saker /th/es at Eilifuer hafdhe eingin loglig mothe swar /th/a dømde ek Halwardhe a herræ Ogmunds wægnæ laderwerd eftir sex mannæ mathe oc lannam ix auræ a hweriu are eftir /th/y som brefuet watter hwarsso leingi han hafdhe fylght sidhan han hafdhe [203 aar1408] /th/et wtsæth oc brefuet sialft wisar vm segh. Til sanninde setti ek mith incigli firir /th/ettæ bref er gort war a deghi ok are som fyr seghir. Høyrdhi ek at Halwarder setti honum manædhæ stæmpno vp at lukæ fe oc fulrette.
Bider ek yder gernæ at j gørin /th/et bæstæ vider Eilif.
Thorgils Eilifssön tager i Nærværelse af Eilif Thofssön (Tholfssön) og hans Sönner Thorleif og Thorgrim Vidnesbyrd af Björn Thorkelssön og Jon Haavardssön om, at de vare tilstede, dengang Eilif overdrog sine Sönner alt Helin med löst og fast i Mödrenearv, samt at dette skede, för han sluttede Overenskomsten med Hr. Ogmund Bolts Ombudsmand Thormod Hallessön (Halladssön).
Indtaget i fölgende Brev.
[204 aar1408] 
Asmund Hallvardssön, Prest paa Spjoteberg, og 3 Mænd kundgjöre, at Thor leif og Thorgrim Eilifssönner samt den sidstes Hustru Ronnog forligtes med Hr. Ogmund Berdorssön ( Bolt) og overdroge ham 3 Markebol, som er hele östre Helin i övre Borgesyssel, for den Fordring, han havde paa deres Fader Eilif ( Thofssön).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. De 3 sidste Segl vedhænge; 1ste mangler. (Se ovenfor No. 196 og 206).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/ettæ bref sea ædær høyræ sændæ Asmundær Halwardz sun prestær a Spiotæbærge /Th/orgiuls /Th/orstæins sun Baardær Hærmundær sun ok Æiuindær /Th/ormodz sun q. g. ok sinæ kunnict gerande at mær varum a Heline ær ligær j Heline bygt j øfræ lutanum Borghæsyslo a manadh(a)gæn nest firir Lafransvoku a xix are rigis vaars virdelix hærra hærra Erikz mædær gudz nad Norex kun(g)s sagwm mær ok høyrdum a at herra Ammundær Bærdor sun giorde satmalæ vidær /Th/ollæifær /Th/orgrimær Æilif synir ok ia handærband Ronnogho æigin kono /Th/orgrims ok allæ /th/æiræ swa at hærra Ammundær skal æigæ allæn oustægardæn iii markæ bol j fire namdæ Helin fraalsæn ok hæimollæn mædær allom lunnindum vtæn gars ok innæn firir malæmne ok ret sum herra Ammundær hafde til fadhur /th/æiræ ok mær høyrdum bref ok logmans orskurd, ok flæiræ adræ godhæ mannæ bref ok /th/ær mædær gaf oft næmdær herra Ammundær adær næmdæ fædgæ kuittæ ok ledughæ, høyrdum mær ok bref millum adær næmdæ fædghæ vnder godræ manna insigli vm /th/æiræ satmalæ, swa vattændæ ord (fra orde) sum hær segir. [ Her fölger foregaaende No .]
bref vm iii markæ bol j Helin j Spiotæbærxs sokin.
Pave Alexander V bekjendtgjör for den höiere Geistlighed, at han, i Lighed med Pave Johannes XXII i Forhold til Johannes de Poliaco, har forkastet de lignende nu fremkomne Paastande om, at forskjellige pavelige Begunstigelser til Fordel for Tiggerordenerne, navnlig med Hensyn til Skrifte maalet, skulde være ugyldige, og befaler dette kundgjort.
Indtaget i Vidisse nedenfor af 1427 (Msscr. Barth. III (D) S. 84-93). - (Trykt i Waddings Annales Minorum IX p. 508-12, hvorfra Varianterne. Se Dipl. Norv. VII No. 96).
Tre Mænd kundgjöre, at Gudthorm Halldorssön erkjendte, at han intet eiede i (sin Hustru) Thora Einarsdatters Gaard, da han havde udbetalt, hvad han eiede, i Drabsböder, hvorfor hun undte ham Underholdning af sit Gods, om han overlevede hende.
Efter Orig. p. Perg. p. Kruke i Hedalen. Levninger af alle 3 Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 599; III No. 425 og V No. 452).
Ollom monnom /th/æim sem /th/ettæ bref se æder høyræ sender *Eæiner Berdorsson Eiriker . . . orzson Siurder Gudbrandzson [q. g. oc sina mer gerom] yder kunnigt at mer varum a Hiellunde er liggher a Frone i Gudbranzdalum saom oc høyrdum a at /th/au h[eldo] han[dum saman af æine] holfuo Gud/th/ormer Haldorsson en af annære holfuo /Th/oræ Æinerz dotter med /th/æim skilmale at Gud/th/ormer [fyrnemder kendizst /th/ess] at han atthæ enggan peneng j garde /Th/oro fyrnemde vttan stender till fridz oc . . . . . . . . . vm minæ [fram]føz[slo vm ek lif]vir henne lifue lengher firir /th/ui at ek løøk minæ pænenggæ allæ burt j /th/egn oc j bøt[er] ol . . en . . . . . . . . . [vtt]an ek mattæ siæliæ henner iarder goz j Fridixson half fiordæ kyrlæighæ firir xx kyrlogh oc . . . . . . . . firir xiiii kyrlog . . . . . . . . [a] Vagha xiiii kyrlogh oc xx vnthæ /th/a /Th/oræ fyrnemd honom Gud/th/ormme ader[nemdum fram]føzslo j [Fridixson?] . . . . af sino gozse vm han lifuir henner lifui lenggher. Ok till sannynde her vm settom [mer] okkor inz[igli] f[irir /th/ettæ] bref er gort var a Hiellunde a tisdaghen nesthæ efter paskæ a æino are oc xx ta rikis vars virduleghs herræ herræ Eiriks med gudz (nad) Noreghes konungs.
[211 aar1411] 
Andres Eyvindssön erkjender at have solgt til Ogmund Asmundssön 1/2 Markebol Jord i Unisheim i Fagabergs Sogn i Gudbrandsdalen og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 3 Segl vedhænger No. 1 (Vaabensegl). (Se Dipl. Norv. II No. 400 og 762; III No. 212; IV No. 654).
/Th/ætt se ollum godum monnum kunnigt at ek Andres Æiuinderson kænnist /th/ætt med /th/esso mino brefe at ek hefer selt Omunde Asmund syni half merker bol ierder j Vnnisemi sydrengi er liger j Fagabergs sogn sem liger i Gudbrans dollum frialsæ ok hæimolo fra nyu vtten *garsds ok innen med ollum luttum ok lunindum sem til /th/æiræ ierdæ hefer leget fra fornu ok nyu vtten gards ok innen ok firirtekit fyrstæ penning ok øfstæ ok allæ /th/ær jmillum æeftir /th/ui sem j kup /th/æiræ kom. Til *samræ visso sette /th/æssir godir men [er sua æittæ Odder Aslæson ok Asmunder *Palvalson sin insigli med minu insigli firir /th/ættæ bref er giort var a aodro arre ok xx rikis vars vyrduligs herræ konongs Æirix.
Breff om halff markeb. j Vnssimne Mønænger y j Fagge berg sogn.
Fire Mænd kundgjöre, at Thorstein Hallvardssön og Bothild Tofesdatter erkjendte at have af Thorgeir Gudbrandssön oppebaaret Betalingen for 2 Markebol Jord i söndre Finholt i Aulins Sogn i Nes paa Romerike.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste og Levning af 2det (Vaaben-)Segl samt 4de vedhænge; 3die mangler. (Se ovenfor No. 203).
Ollum monnum /th/æim sem /th/ettæ bref sea edr heyre senda Ion Holteson Andres Gudbranzson Hakon Reppirsson ok Reidulfuer Haluardzson q. g. ok sinæ kunnight gerande at mer uarom j hia j Nes kirkio. a Raumeriki a xiij dagh iolæ a iij are ok xx. rikis uars uirdulix herræ Eiriks med guds nadh Noreghs konungs. saghom ok heyrdum a at /Th/orstein Haluardzson ok Botilde Tofuæ dotter. af einne holfuo. heldo j hond /Th/orgeirs Gudbranzsonar. uidrkiænduz /th/au /th/a fyrnæmfd /Th/orstein ok Botilld. at /th/au hofdu upb(o)ret af /Th/orgeire fyrsto penigh ok øfstæ ok allæ /th/er j millum. firir tueggiæ markæ boll iærdr j syddre gardenom Finholte j Auline sokn j Nes /th/ridiungi. frialst ok heimolt firir huorium manne med ollum lunnyndum uttæn gardz ok innæn. till sannyndi settum mer uor insighli firir /th/ettæ bref er gort uar a degi ok are sem fyr segir.
bref om ii marka bol.
[212 aar1412] 
To Lagrettemænd paa Furnes (Vang) kundgjöre, at Ingebjörg Vesetesdatter bevidnede for Thorstein Skeldulfssön, at hun vidste, at Gjavald Olafssön for omtrent 26 Aar siden i sit Testamente gav og afhændede, hvad han eiede i Austby i Hofs Sogn paa Thoten til Sira Andres Ogmundssön, Chorsbroder i Hammer (og Prest paa Hof), for Vox, Offer og Restantser.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. I No. 686).
Ollum monnum /th/æim sem /th/ettæ bref sia æder høyre heilsom mit Eriker Ogmunsson ok Lafranz Jonson logretto men aa Fuurnese kunnikt gerande at mit warum aa Dofloo Magnuus møsso daag a iii are ok xx te rikis okkars vy(r)dulix herræ. herræ Eriks med guz naad Norix konnongs /th/ui j hia saghum ok høyrdhum aa at Jngebiorgh Wæsette dotter helt j hand /Th/orsteine Skøldulfue ssy(n)i at hoon viste /th/heth fire gudhi saat wera [wist fire vi arum ok xx te at Gefualder Olafson gaaf ok afhendhe ærlighum manne sire Andresse Ogmunssy(n)i koors broder j Hamre med handerbandhe suua mykle jord sem han atte j Austby sem ligger j Hof sokn aa /Th/otne j /th/estamentum fire wags ok ofuer ok jfuirstadum fraa sek ok sinum eruuinghum ok wnder sire Andres ok hans aruinghum frialse ok heimolle fire huarium manne med ollum lutum (ok) lunnindum *sel til hafua leghet fra forno ok nyo vtten garz ok innan. Til sanninde her vm settom mit okkor jnzsigli fire /th/ettæ bref er gort war aa deghi ok are sem fyr seghir.
bref fire Ausby j Hoff sogen pa Toten.
Tre Mænd kundgjöre, at de 8 Sept. (1411?) paa Jostad (i Valdres) beregnede den Nisse Magnussöns Dötre tilkommende Fædrene- og Mödrenearv, der blev oppebaaret af Audun Rolfssön og hans Sön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Narves Segl vedhænger; til de 2 förste findes ikke engang Huller. (Se Dipl. Norv. II No. 588).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sæ æder høyra sænder Sighurder Bæssason Bardhær Ankælsson ok Naruæ Knutzson q. g. ok sinæ kunnikt gærandæ at /th/er warom meer j hia a Jostadhum vm war fru mæsso sidhare ok matum pæningha Nissa Magnussons døtrom sin modhær arf wel mætænn lx kyrlogh ok sin fadhur arf xv kyrlagh ok /th/ær gauor allær sæm modhær /th/æira hafdhæ af fadhur gardhæ hafdho /th/æir wmætnadhær ok /th/æima sama fadhur arf ok modhær arf bar wpp [213 aar1412] Audun Rolfsson sæm honum wel at nøgdhæ ok hans son. Oc til sannenda sættom meer war insiglæ for /th/etta bref æn giort kar a Jostadhum vigilia sancti Jacobi anno dominj m o cd o xii. o
Tre Mænd bevidne, at Gudthorm Pederssön solgte Hallegaard i Aspaas Sogn (i Jæmteland) til Gaute Östenssön og erkjendte at have oppebaaret 30 Jæmtske Mark i Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i kgl. Vitterh.-, Hist.- och Antiqv.-Akad. i Stockholm. Alle 3 Segl mangle.
Thet skall allom mannum vitherliket vara swa th/oe/m hær æpthe koma som the nw æra ath vi Thyllogher i Hardskaghom Sigffrit i Opa ok Hagwardh a Berghe kænnomps med thesso varo vpno nærvarandhe breffue at vi h/oe/rdhom saghom ok nærvarom at Gudzorm Pædhersson sældhe biskedhom manne Gowtha Østensoni en gardh som heter Hallagard liggiandhe i Aspasa sokn med allom thyllagom nærby ok fiærre med holt ok hagha med vatn ok vedhestadha ok med allo thy ther til ligger ok leghat haffuer fra forno ok nyio alzængho vndhan thakno ok vitnom vi thet med tesso sama breffue at for de Gudzorm kendhe sik haffua vpburit huan pæningh ok allan som varo xxx marck iæmpska fore the for da iordh ok affhendhe ok skildhe fra sik ok sinom arffom ok vndher for da Gowta ok hans arffua til æwærdelika ægho fralssa ok hemulla fore huariom manne som nv æra ok hær æpthe kunno koma hærtil mera visso ok fulkomplika vitnesbyrdh hængiom vi varom incigle fore thetta breff. Scriptum apud ecclesiam R/oe/dhen anno dominj millesimo quadringentesimo xiij o vigilia beatj Henricj episcopj.
To Mænd kundgjöre, at Aslak Ogmundssön og hans Sön Björn solgte til Rolf Nikolassön en Del af Fonnerud i Rödenes Sogn.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 160).
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea æder høra sendir Peter Andresson ok Ei . . . . . . . . . [q. g. ok sina] kunnikt gerande at mit varom a Klemzby som ligger j Rødanes sokn a almann[alighre stemno a . . . . daghen] nesta eftir Laupars messo a xxiiii are rikis okars wyrdaligs herra herra Eiriks med [gudz nad Noregs konongs sa]ghom ok hørdum aa at Aslaker Ommundzson ok Biorn son hans [214 aar1413] seldo Rolfue Nic[olos syni . . . . . . . . . . boll jærder j] Fonna rudhi er ligger j Raudanes sokn frialst ok heimolt firir huorium manne med ollum [lutum ok lunnindum sem /th/er til] liger eder leget hafuer vttan gardz ok jnnan, firir x. gangande kyyr ok attæ kyrl[og. verder ok] . . . . . . . . . . . . . boll med loghum af honum sookt tha skall Rolfuer fyrnæmpder after hafua af Aslake [Ommundzsyni allæ fyrnæmpdæ peningæ] vsøktæ ok brigdalighæ ælligha af hans rettæ ærfuingium. Ok thagar /th/essæ p[eningar ero Aslake fyrnæmpdom lo]kner /th/aa skal allæs /th/æiræ jaørde peningælaust vera reidubuit ok opnæmf[d jord fra Aslak ok Biorn] ok /th/æira erfuingia ok vndir Rolf ok hans erfuingia til æuerdaligha eigo. til sa[nninde her vm hengiom mit vore] jncigle firir /th/etta bref er giort var degi ok are som fyr segir.
Bref om ødegd. Ruud j Ørs/mark/.
To Mænd kundgjöre, at de toge Vidnesbyrd af 2 andre Mænd om, at disse vare tilstede, da Thof Thorgerssön kvitterede Helge Roaldssön for Betalingen for fire Markebol i Sædelid i Brunkebergs Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 273).
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sia ædhar høyra sender Gunna[r] Roals son ok Born Kals son q. g. ok sina mit gerom ydar kun[nikt] at mit varom a Raby j Flatdal ok tokom tvegia manna vitne er sva eita Eigil Drans son ok /Th/ordar Gasa son ok sva svoro a bok med fvllom eidstaf at /th/eir varo /th/ar j hia sagom ok høyrdom a /th/a er /th/eir høyldo handom samman /Th/ovar /Th/orgers son ok Helge Roals son med /th/y skilorde at /Th/[o]var gaf /th/a Helga kvittan ok lidogan firir iiii marka bol j Sedalid er ligar j Brongaberga sokn frelst ok hemolt firir hvarrivm manne allen ok vallen med allom lvtom ok lvnnindom [s]em til ligar ok leget hafvar fra forno ok nyiv ok gaf Helge [e]ina kv ok ein hvitil j jfvir gaf. ok til sanninda her vm /th/a satt[vm] mit okkor jnsili firir /th/etta bref er gort var a iiii are ok xx rikis okkars virdilax herra Eirekar med gud(s) nad Norex kvnnvgar.
[215 aar1413] 
Jon Karlssön, Lagmand i Tunsberg, dömmer Jon Björnssön og Haakon Aas mundssön imellem angaaende Retten til Gade og Fævei mellem Gaardene östre og vestre Kile i Rode, hvilken Ret tilkjendes Haakon, der paaberaabte sig Hævd.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Seglet vedhænger utydeligt. (Se Brev af 26 Januar 1551 nedenfor).
Ollom monnom /th/eim sæm /th/etta bref sæ ædar høra sendir Jon Karlsson loghman j Tunsberge q. g. oc sina. ek vil ydar kunnikth giora at komo .a. almannaliga stemno firi mik j Askælenum j Tunsberge a manadagen oc tysdaghen nesta firi Helghona messo oc a .v. are oc xx ta rikis mins wrdulex herra herra Eirikx med gud(s) nad Norekx konokx af einne halfuo Jon Biornsson sem bur .a. Kile j Rodo sokn en af annare halfuo Hakon Asmu(n)dzsson sæm er a øystri Kila j fullu oc loghligu vmbode Jngibiorgho Gunnars dotor modor sinne oc kenduz /th/a at fyrnemdar dagar var /th/eira rettar stemno daghar vm gotu oc burec fra øystri Kila oc vestar vm vestre Kila. kerde /th/a Jon at hans fader oc moder oc han nytu ser /th/a gotu til fiar hamnar, en Hakon suarade oc sagdez hafua /th/er huarket gotu ædar gotu leghe .a. lakth oc eigh hans fader firi honom oc baud retta hefd oc fynd firi sæk bade vm gotu oc hamnaleghe nu eftir Jons til talu oc Hakons suor, /th/a dømde ek med lagar oskurd at /th/e sem bu .a. øystri Kila skulu /th/a gotu oc hamnalege nyta ææ til /th/es at er annat loghlegara prof komar firi loghmannen j Tunsberge. Ok til sanynda her vm setti ek mit jncigli firi /th/etta bref er giort var deghi oc are sem fyr seghir.
Sex Mænd bevidne, at de hörte tre Vidnesbyrd om, at Ogmund Salvessön erkjendte, at han havde solgt til Eilif Erlingssön hele Brekke, og hvad han eiede i Kviden i Haugs Sogn paa Eker, samt at han havde oppebaaret Betalingen derfor.
Efter Vidisse af 1583 p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Wij eptter schriffne Christenn Anderson paa Loffstoffue Herick Grasvold ed sorne lagretis mend i Sandzwerd, kindis och giør wetteliig for alle mett thette wort obne breff, att wy met flere danmend haffuer sett enn breff met helle hengende segell, som mus haffuer sönder skorenn for Oluff øffuer Sottetued, lydende ord fra or som her eptther føliiger Ollom monnom them som thette breff seer eller høre, sender Oluff Aslackson Anund Asbyørnson, Torder Sigurderson Torstin Os [216 aar1413] mundson Ogmund Dyreson Sebyørn Toreson qde. gs. oc sine kindis atth wij wore paa Hedenstad som leger paa Eger tiisdagenn nest for Clemz messo, a v ar och xx rigis woris werdeliig here, Ericke met gudz nade Norgis konninge sogom och hørdom att Guttorm Rederson och Halworder hermede for oss att waar ner och hørde a, att Ogmunder Saulason kindis at han haffde selt Eleff Erlingson alt Brecke och saa møgiit som han otte i Quidena, som leger y Hoff sogenn a Eker, fralst och hiemholt for huerom mandom, met oll(o)m luttum och lundom som tiilliiger eller legen haffuer fra forno och nygio, wtten gaardz och jndenn. kindis Ogmunder for ne att han hade opborne aff Eleffue første penning och *orffste som thenom i mellom waar eptther som y kaupa thera kom samstundis kindis och Siedzsala Tordz dotther att saa waar som tha war hermede och *samsteder kundis, oc tiill sanden her om setter mee wor jindzell for thete breff, som giort er dag och ar som for er sagd, och tiill sandenn henger wij wor enzell for thette breff som giør ær ar 1583.
To Mænd kundgjöre, at Tryg Birgerssön erkjendte, at han havde oppebaaret Betaling af Ramund Gunleifssön for et Öresbol Jord i Fridne i Rakkestad Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se Dipl. Norv. II No. 947; III No. 558 og VIII No. 415, 417-20 og 449).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/æta bref seia ædar hæyra sænda Bærgar Halfuarsson ok Birger Trygsson q. g. ok sina mit williom yder kunnikt gøra at mit worom j Rakastadh kyrkio a Kyndolssmæsso dagha a fæmtu are ok xx rikis wars wærdoleks hæra hæra Eriks med gudz nadh Noreks konogs *sægom ok hæyrdom a at /th/æir heldo handom saman af [ene æine halfo Trygar Birgersson æn af anare halfo Ramonda Gunleifs son kændis ok /th/a adrnæmdr Trygar at han wp boret af adrnæmdom Ramonde fysto pænigh ok østa ok alla /th/ær j mællom firir i æyris bol jarda j Fridno sæm ligar j Ra(ka)stadh sokn ok /th/ær med voro /th/æir sater ok alsater wm /th/æt sama ok til sanenda hær wm sætom mit okor jnsigli firir /th/æta bref sæm giort war a dæige sæm før sægir.
[217 aar1414] 
Paal Joanssön i Digranes erkjender, at han har solgt nogle Gaardeparter (i Jæmteland) til (sin Broder?) Redar Joanssön i Genvalle og oppebaaret 8 Jæmtske Mark i Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i kgl. Vitterh.-, Hist.- och Antiqv.-Akad. i Stockholm. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 332 og VI No. 430).
Alla the thettha breff høra ælla see helsar iak Pawl Iowansson j Dighranæs kærlika med gudh. kænnes iak med thæsso mino opno brefue ath iak salt hafuer Redhar Iowansson j Genwallom min lut som iak agher j for da Genwallom. oc swa thet iak agher j Swinadal, backa oc ængia med allom tillaghom oc tillundom som ther til ligger oc lighat hafuer aff forno oc nyo j wato oc torro nær oc fiærre oc æyngo vndantaghno for atta Jæmpska mark. fframdeles kænnes iak forscrifne Pawl mik hafua vpbureth forsta pæning oc senstan. for thæsso forscrifna æghor til fullo nøghio. oc thy vndanskil iak mik thæsso for da æghor oc minom arfuom oc vnder forscrifna Redhar oc hans arfua til æwerdelika ægho. Til mero wisso oc bætre skæl bidher iak for de Pawl hedherlikan man herra Rawald kirkio herre j Sundom oc beskedhelikan man Laurenz Niclesson ath the siin jncighle hængia for thettha breff. mik æynte jncighle hafuande. Scriptum jn parrochia Sunda anno domini m o cd o xiiij. o die apostolorum Philippi et Iacobi.
To Mænd kundgjöre, at Sigurd Reidarssön erkjendte, at han havde solgt til Sira Asle Thorsteinssön 6 Öresbol i Dolin i Heggens Sogn i Furefjerdingen paa Modum og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 192).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea ædhær høyra sændæ Gudulfwær Clemetzson ok Anundæ Ormson q. g. ok sinæ. mit wilium yder kunnigt gera at mit varom a Bergi /th/orsdaghen nest firir Botolfs woku a v aræ ok xx rikis okkars virdulex herræ herræ Eirikx med gudzs nadh Norex konungs saghom ok hørdom a at /th/eir heldo hondom saman Sigurdæ Reidærson ok sira Aslæ /Th/orsteinson med /th/ui skilordæ at fyrnæmdæ Sigurdæ hefwær selt adrnemdum sira Aslæ vi aura bool j Dolinæ sæm liggær j Hegginæ sokn j Furæ fiordongæ a Modeimi frialst ok heimholt firir huorium mannæ med ollum lutum ok lunnyndum fornom ok nyom vtæn gardzs ok jnnæn fystæ penningh ok øfstæ ok allæ /th/er j millium hefwær ek Sigurdæ firir tekit af adærnemdum sira [218 aar1414] Aslæ eftir /th/ui sæm j kaup vart kom ok til sannyndæ her vm setti mit okkor jncigli firir /th/etta bref er giort var deghi ok aræ sæm fyr seghir.
bref fore Dælinæ [vj øreboell.
Jon Pilt gjör vitterligt, at han har solgt til Erik i Öyasjo sit Jordegods i Rind i Refsunda Sogn (Jæmteland).
Efter Orig. p. Perg. i Vitterh.-, Hist.- och Antiqv.-Akad. i Stockholm. Nu uden Segl eller Huller dertil.
Alle the donde mæn som thetta breff høræ ælle se skal thet witerlikit wara ath iak Ion pilther haffer saltz mit goz biskedolikom mana Erik i Øiasio thet fornæpdha goz ligendhe i Refsundha sokn i Rind med alom tillagom næra ok fera i wato ok torræ ra ok ren tun ok topt entæ wndan taakit til meeræ wissa wines mæn som ær Torra i Sundom Anudher i Wtby til viissa bedhes iac godha mana jnsigle som [ær Haken i Lanszæpna ok Anudher i Wtby. Scriptum Fosetum(?) in pache iij firiia anno *domino m o cd o xv.
Kong Erik paalægger Almuen i Viken paa Grund af den forestaaende Ufred og Orlog i Lighed med Almuen i Danmark og Sverige at udgive fuld Udfare- Leding inden 14 Dage efter Brevets Bekjendtgjörelse, efter som den bliver fastsat af Hans Kröpelin, Jakob Augustin og Fikke Grupendal, mod at være fri for selv at drage ud.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Seglet vedhænger.
Eriker mædh gudz nadh Noregis Danmarks Suerikis Venda ok Gota konungir ok hertugir ifuir Pomeren sændom ollom almuganom j Vikenne q. g. ok vara. kungerom wer ydir vm vidir/th/urft ok naudsyn sæm oss ok riki vaar aliggia saker vfridar ok orlogx mangfalz. Nu saker /th/æs at /th/esse riki Noregh Danmark ok Suerike ero sua samanbunden ok ær sua af bezstom mannom /th/essa rikia fulkomliga stadfæst ok sam/th/ykt at huert riket scal vara odro til styrkx ok hiolp til fridar. i ollom logligom naudsynom. ok /th/æs hins annars at wer hafuom eigi fyr latet ydir til segia vm hielp ok tilstudning at beidazst af ydir vm /th/uilika luti /th/uj at oss hefir eigi meire naudhsyn tildregit /th/er vm. æn sæm oss nu tildregir ok sua hefir nu almugen j Danmark ok i Suerike jattat /th/agar wtgefua til [219 aar1415] /th/æs eftir /th/ui sæm oss ok radhe varo /th/ektizst af /th/eim frammazst tilstudning beidazst /th/uj bidiom wer ydir ok biodom at /th/eer gerir oss nu huer ydar firi sek fullan vtfaraleidangir eftir /th/uj sæm Hannes Krø- pelyn Iacop Augustin ok Fikke Grvpendale ydir til segia /th/uj at wer hafuom /th/a skipat til /th/an vtfaraleidangir /th/er hia ydir vt/th/inga ok vpbera oss til handa. /th/uj latir /th/eim /th/etta goduilliga faa ok væl atkomazst i[nna]n /th/æs halfsmanadar fra /th/eim degi sæm /th/eer hafuir høyrt, /th/etta vart bref suaframt sæm /th/eer vilir hafua /th/ak ok afwso af oss. En huer sæm firi nemfst /th/etta at gera suare sliko firi sæm logh vatta. En /th/esso greideliga vtgefno eftir /th/uj sæm fyrsægir lofuom wer ydir siolfua heyma sitia ok vera frialsa firi færdenne. Datum Helsingeburgh anno dominj mcd quintodecimo. xvj ta die mensis Aprilis nostro sub secreto.
Koning Erik begerer bestand aff them j Wikenne vdj Norghe. gamal Norske.
Tre Mænd kundgjöre, at de paa Vaarthinget paa Österaat vidnede for Sysselmanden i Ryfylke Ivar Ormssön, at baade Lutsi og Aldingshaga (i Höiland) havde Ret til Kvernstöd og Fiskeri i den mellem begge Gaarde rindende Bæk, hvilket förstnævntes Eier Gunleik Gunnarssön vilde formene Halvard Thordssön som Eier af den sidste.
Indtaget i Vidisse af 1 Juli 1443 nedenfor. (Se ogsaa nedenfor Breve af 2 Mai 1455, 5 April 1458 og 21 Juni 1479).
[220 aar1416] 
Conciliet i Constants bekjendtgjör for den hele Minoriterorden de Begunstigelser, det paa Ansögning af en Del Conventer i Frankrige, Burgund og Touraine har tilstaaet disse som tilhörende den strenge Observants, navnlig med Hensyn til egen Styrelse ved valgte General-og Provin cialvicarier, samt træffer forskjellige Bestemmelser til deres Beskyttelse mod Forurettelser af Conventualerne; Brödre af Observantsen skulle paa Reiser overalt i Verden söge til Klostre af samme Art og maa ikke være Honoraircapellaner eller under Paaskud af at höre Skriftemaal have stadigt Tilhold i verdsliges Huse.
Indtaget i Brev af 20 Septbr. 1460 nedenfor (Msscr. Barth. III (D) p. 241-49).
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thorgeir Andressön kom overens med sin Broder Anund om Delingen af forskjellige Gaarde (i Onsö) efter Forældrenes Död.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 280).
Ollum monnum /th/eim sem /th/ettæ bref sea æder høre sendæ /Th/order Pædersson ok Andres Anundhsson logretis men q. g. ok sinæ kunnikt gerande, at mit varom j hia ok høyrdum a, at /Th/orgeir Andressson ok Anundh broder hans varo swa ofuer eino vm jordeskipte sin mellum, ok var /th/eire skipte swa matha, at /Th/orgeir adhernemdar skal fylia Stein ok h. mærkæ bool j Vælli ok ii ørtoghæ bool j Wlfuedale, ok halfs øyris bool j Slethe, ok Kaups vikinne j Skæløynne, med ollum lunnindum /th/er til liggiæ var /th/enne sattmalæ giorder med beggias /th/eire ja ok handerbandh ok skal huar /th/eire brødrane fylia mærka bool /th/er til fader /th/eire blifuer dødher eder moder /th/o skal /th/ettæ stonda, Til sanindæ settum mit okor jnsigle firir /th/ettæ bref er giort var a ix are ok xx konongx Eirikx med gudz nadh Noregx konongx.
To Lagrettemænd i Oslo kundgjöre, at Haakon Thorsteinssön med Samtykke af sin Moder Margrete solgte til Halvard Thorgeirssön 20 Öresbol i Strand i Rygin Sogn (Hiterdal) i Lindeims Skibrede i Thelemarken og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 729 og Brev nedenfor af 23 Mai 1428). [225 aar1419] 
Ollom monnom /th/eim sæm /th/etta bref sea æder høra sændher Biorn Jonsson oc Biorn [Olafsson loghrættomæn j Oslo q. g. oc sina kunniktgerandhe at meer warom j Oslo /th/orsdaghin j fyrsta wiko paska a xxx aare rikis okars wyrduligs herra herra Eriks mæder gudz nadh Norigis konungs. Saghom oc hørdhom aa at /th/eir hældho hondhom saman af einne halfuo Hakon /Th/orsteinsson mæder ia oc sama/th/ykt Margretto modor sinna en af annære halfuo Halwarder /Th/orgeirsson mæder /th/ui skilordhe at Halwarder køpte af Hakone fyrnæmfdom xx auraboll j Strandh er ligger j Ryginæ sokn j Lindeims skipreidho a /Th/ilamarkenne frialst oc heimolt firir hwarium manne mæder ollum luthom oc lunnindhom sem /th/er til liggia fra sigh oc sinom ærfuinghiom oc vnder Halfwardh adernæmfder oc hans ærfuinghia til æwærdæligho eighn oc altz afrædhis. Jtem kændhis oc Hakon oftnæmfder at han hafwer vp borith af adernæmfdom Halwarde fyrsta peningh oc øfsta oc alla /th/er j millom eftir /th/ui sæm j kaup /th/eira kom firir fyrnæmft xx aura boll. Til sanninde her vm sætte adhernæmfdher Hakon sit jnsigli mæder okrom jnsiglom firir /th/etta bref ær gort war a deghi oc are sæm fyr sæghir.
Heming Sigmundssön, Chorsbroder ved Christkirken i Bergen, kundgjör, at han med sine Medbrödres Samtykke har mageskiftet Lodstad (Laastad) i Geirstads Sogn (Haus Prgjd.), tilhörende hans Præbende Korsalteret ved (Kong) Sverres Gravsted, til Olaf Iverssön mod 5 Maanedmadsbol i Tuvenes.
Efter Vidisse af 24 Februar 1573 i norske Rigsarkiv. Af 6 Segl vedhænge No. 4 og 5.
Ollum mannom theim som thetta breff sea eller høyra sender Hemminger Siigmundarsonn koorsbroder ath Kristkirckiu y Bergen queda guds och sina, kunnuctgørende ath met raade och samtøckt heiderligom manna sambrødra myna kanucka y Bergenn heffuer eck giort garda skiffte met beskedeligom man Olaff Juersonn y saa mathe, her syger ath eck haffuer fingit hannom heimola och frelsa jord tha er Lodstad heiter och ligger y Girrestad sockn saa stor som hun er och wærit heffuer fra forno och nygo och mino prebendo tii(l)høyrer fra meg och myno effterkommonum mannum och hanns erffuingiom tiill euerdeliige eignn for jord tha er Tuwones heiter som hannd eiger i :v: mamatta boll atter jgenn vnnder mino prebendom meg och minum [226 aar1420] effterkommandom som tha prebendam haffuer och Krossaltarit heiter wider Sueris lægge j domkirckione tiill euerdelige eignn kann och so tiilhenda framleidis ath thetta skiffte tiildyrffues nokor ath riffua, tha schall huer ganga *flelseliiga tiill sina eignn jgenn, och tiill sannande her vm tha setter eck mit jnsiigle fyr thetta breff och hederliiga manna kanucka capitols jnsiigle som gior war i Bergenn anno dominj m o cdxx ipso die beatj Dionisij. Wij effterschreffne Joenn Gunnarson, Johans Halgiersonn, Johanns Anndersøn Fuse Nielsonn Oluff Monsonn ock Oluff Torbiønsøn suorne laugrettis mend y Mielde skiprede giöre alle witterliigt ath wij haffue seeth och hørt læse eth aabit forsiigliit pergemettis breff helt ock wskad meth hele ock wskadde jngsiigle lydendis ord fra ord som her forschreffuit staa(r) thett wiidne wij meth wore jngsiigle her neden faare. Schreffuit paa Hauga thenn 24 dagh Februarij anno dominj mdlxxiij.
To Mænd bevidne, at Jon Peterssön og Gudmund Simonssön gjorde Mageskifte saaledes, at den sidste erholdt 12 Öresbol i vestre og 141/2 i söndre Löken i Askheims Sogn, medens den förste fik 20 Öresbol i söndre Haa böl, 9 Öresbol i övre og, hvad der tilhörte Gudmund, i nedre Delin i Ignebakke; heraf skulde Jon have 2 Öresbol mere, end han gav i Bytte, og hvad der endda overskjöd, skulde han betale med 2 Kyrlag for hvert Öresbol, hvorhos Gudmund stillede Rud paa Hammeren nordenfor Neset (nu Hammer-Rud ) til Sikkerhed.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ettæ bref see æder høræ sendher . . . . . . . . . . . . Gotulfuer Holtæson q. g. ok sinæ kunnikt gerande at mit warum a Løkinnæ sem [li]gger j Askems sokn a /th/orsdaghen nesta fyrj Brettimesso a /th/olftæ are ok xx rikis wars wyrdælix herræ herræ Erikx med gudz nad Norex kunnux. Sagom mit a ja ok a handerband af eino holfuo Jon Pæderson en af annære holfuo Gudmunder Simonæson med /th/uj skilorde at /th/æir giordo jærdæskipte sin j *mellon Jon Pæderson sette honom ok afhende xij auræ boll j fyrnemt Løkinæ j vestæstæ gardenom ok halffimtande oris bool j sydræ gardenom i Løkine j fyrnemda sokn j øfræ lutanom j Borgæsyslo frialst ok hæimalt fyrj hwarium manne vtan gardz ok jnnæn til æwærdæligæ eigo sem til liger ok leget hafuer fra forno ok nyo, æder Gudmunder Simonson sette Jone fyrnemdom /th/er j mote xx auræ boll j sydræ gardenom j Hobøle sem liger j Jgnæbakkæ a Raumærike ok ix aura boll j øfræ gardenom j Døline ok swa mykit j neddræ gardenom j Delinj sem fyrnemder Gudmunder eiger /th/er vti, sem liger j nest fyrnemdæ sokn, ok skal [227 aar1421] Jon opnemder eigæ ij auræ bool meira en Jon opnemder setti Gudmunde en hwat sem /th/er jfuer reknæs at Gudmunder mæir ate, /th/er skal Jon *opnender gefua Gudmunde tidnemdom ij kørlak fyrj hwart øris boll ok lokøt /th/a peningæ jnnæn iiij ar, /th/y lokno skal Jon opnemder eigæ fyrnemdæ jærdær med lutum ok lunindom sem til liger ok leget hafuer fra forno ok nyo ok med ollo odale til æwærdæligæ eigo fyrj Gudmundz arfuom ok vndir Jon Pæderson ok hans arfua, wærdæ med logom af Jone sektær fyrnemdær jærdær /th/a wedsette Gudmunder Jone jn j Rudh j sina eigo sem liger j sambræ sokn sem liger a Hambrenom norder fyrj Nese ok skyldj ok swa Gudmunder at Jon skulde koma at vsøto at fyrnemdo wedsetto jord. til sanyndæ settom mit okor jnsigli fyrj /th/ettæ bref er giort war a degi ok are sem fyrsegir.
Jtem breff om Hopbølle oc Deline etc.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Jarthrud Eindridsdatter overdrog Eirik Bergsveinssön ni Koleier Jord i Vekkin i Bifradalen paa Lom i nordre Gudbrandsdalen, mod at han skulde föde hende til hendes Dödsdag.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. III No. 304, 306, 768 og 773; V No. 232 og 335 samt No. 280281[sic] nedenfor).
Ollum monnum them sem thettæ bref sea ædhe høyræ sendæ Otzor Bardeson oc Ifuar Birgirson logrettemen q. g. oc sinæ mit vilium ydher kunnikt gera at mit varum a Hwarberge er liger a Vaga a manedagen nest firir Ioons vaku a xii are oc xx rikis okkars vyrdelix herræ herræ Eirikx medher gudz nadh Noregx konungs varum mit ther y hia saghom handarband ok høyrdhom ordh theiræ so ludande af einæ halfuo Eiriker Bersueinson en af annare halfuo Iortrwdh Endridedoter medher them skilmale at Iortruud fyrnemdh gek a hendher fyr nemdhz Eirikx medher eina iordh er ligher a Bifradalenum a Loom y norder lutanum y Gudbranzdalum som eyther *e Vekkene ix kualeygor sem hon ær(f)de æpther moder sinæ setthe adhernemdh Iortruudh tidnemdhum Eirike tha sama iordh frialse oc heimola firir hwarium manne til æuerdelegare eigo oc j then matha at han skulde vera henner framføsla man til dødedag setthe tidnemdh Iortruud fyr nemda iord fra sik oc sinum eruingium oc til tid nemdan Eiriker oc hans eruingiæ til æuerdelegare eigo oc alsz afrædes med luthum oc lunnindhum oc allum tillægium ther til ligher oc leget (hefuer) fra forno oc nyio vtan gardz oc inan oc (til) meira sanninde setthom mit okkor inzigle firir thettæ bref er *scripnar var degi oc are som fyr sigher. [228 aar1421] 
Breff om 9 kolie iord i Vecken.
Tre Lagrettemænd i söndre Nordmöre kundgjöre, at Frideke Eirikssön erkjendte at have solgt til Jon Baardssön 4 Spandsleie Jord i Huseby i Tofadalen i Stangviks Skibrede og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref see æder høyra senda Sigwrder. Styrkarsson. Radwger Jonsson ok Haluarder. Guttormsson lagretthes (men) j sudra luthanom Nordmøre. q. g. ok sina. konnocht giørandæ at meir warom /th/er ner. j Stangaruik paska dag anno dominj m. o cd. o xxij. o saghom handharband. Jon Bardssonar. oc Frideka. Eirikxssonar. ok høyrdom a. at nw nempder. Frideka. kendhis at han hafde selt Jone Bardssyni fyrnempdom iiij spannaleigo. jardar. j Husaby ær. ligger. j Tofvadalæ j Stangauiku skypreido. vndan sik ok sinom ærfvingiom ok vnder Jon Bardsson ok hans ærfvingiar. til. æwerdleigrar eingnar. ok aldz odals frelsa heimholla. ok akiæralousa fyre huariom manne med ollom /th/eim luthum ok lunnendom. sem /th/er. til. ligger. æder. leiget hafwer. fra fonno ok nyio framleidhis kendæs fyrnempder Frideka. hafwa vpboret af Jone heilan pening ok halfuan ok alla /th/er j millom sem j koup /th/eyra kom fyrre fyrnempdæ jord. Till saninda. her. vm settom meir okkar jncigle fyre /th/etta bref sem giort var. j fyrnempdan stad deighi ok aare. sem fyrseigir.
Breff om Husby y Toeffdallenn.
To Lagrettemænd paa Lister kundgjöre, at Tholleif Thoressön erkjendte, at han havde solgt 4 Maanedmadsleie Jord i Mosvold i Vansyns Sogn paa Lister til Ogmund Thorolfssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea æder høra sender Vlf Gunlecsson (ok) Gunwaldh Jonsson loghrettomen a Lista q. g. ok sina kunnikt gørande at mit warom j hia a Husaby a sancti Lawrensmesso dagh a xxxiij are rikis okkars wirdolix herra herra Eriks med gudhz nadh Noriks konungs hørdom ord ok saum handarband /th/eira [229 aar1422] en swa heita /Th/olleiff /Th/oresson af einne halfwo en af annare halwo Ommunder /Th/orolfsson war /th/et j handarbande /th/eira at fyrnemder /Th/olleifwer kendis /th/es at han hafde selt adernempdo(m) Ommunde iiij mamata leighu jardar j Moswelle som ligger j Vansynskirkiu sokn a Lista med ollum /th/eim lutum ok lunnendom som til ligger ok leghit hawer fra forno ok nyo vtan gardz ok innan. kendis /th/a oc fyrscrifwen /Th/orleifuer at han hafde vpboret fyrsta sal ok seinsta ok oll /th/er j mellom eftir kaupe /th/eira af aderscripnom Ommunde firir adernempda jord /th/er med frialsadha opscrifwin /Th/orleif /th/ratscripnom Ommunde forenempda jordh iiij mata bol j fyrscripno Moswelle ok lowadha honom frialsa ok agangolausa firir ser ok sinom loghlighom eptirkomandom ok ollom loghlikum akærom ok eignadhe vnder optscripnan Ommundh ok hans arfwa til æwerdelighrar eignar ok frials forredhis. Til sannende her vm settom mit okkart insigle firir /th/etta bref en goort war a Wanyssyn a are ok deghi som fore sæghir.
Niklis Salvessön og hans Hustru Ögerd erkjende at have solgt nordre For nastad til Olaf i Haga og derfor at have oppebaaret Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i kgl. Vitterh.-, Hist.- och Antiqv.-Akad. i Stockholm. Alle 3 Segl mangle. Brevet er skaaret i 2 Dele, hvorved en Strimmel i Midten af Brevet er gaaet tabt. (Jfr. Dipl. Norv. V No. 533).
Allom mannom [them som t]hetta breff h/oe/ra hæller se, helsar wi Niclis Saluason Øgerdh . . . . . . dotther kerlika med varom herra. kennoms wi med thesso va[ro nær]varande brefue ath wi hafuum vndh ok salt beskedelikom [manne] Olaffue j Hagha [allan nordhra gardin j Fornastadom fo[re . . . m]arch Iæmpska swa ath wi for d Nichiss ok Øgerdh hafuum [vpboret] aff for da Olaff j Hagha helan pæning ok halfuan oc alla t[her j m]ællan som j kop wart kom til fulla nygio ok alla ther oss v[el atnø]gher. Thy skythom wi thetta for da goz Fornastadha vndhan [oss ok] varom arfuum ok vndher for da Olaff oc hans arfua med allo thy [goze som] tilligat hafuer af forno oc nyo med hult med hagha med vatn o[c vedes]tadom nærby oc fiærrin oc als ingo [vndan thagno hulkit ey ær [oss la]glika gaffuum gifuit oc salum salt honum til alla odals æw[erdelika] ægo med obrygdelika statfeste oc atta fastum Andres j Vikum [Swerkar] a Bakka Tillogher j Østanar Odhin j Halhem Olaff Joanson Olaff . . . . . . . Thyrgher j Hækas Thorsten Okson. til mera visso oc vitnisbor[d fore thesso va]ro breff tha bidiom wi donde mæn vm thera incigle fore thetta b[reff herra] [230 aar1423] Torsten j Brunflo Swerkar j Bakka Andres j Vikum. Scriptum Brun[flo anno] dominj m o cd o xxiij in festo Michaelis.
To Lagrettemænd paa Lom kundgjöre, at Steinar Halkelssön 29 Juni 1423 paa Kili paa Dovre gav sin Datter Astrid 7 Koleier Jord (værd 20 Kyrlag?) i söndre Audulfstad (Aanstad) i Mo Sogn paa Lom og stadfæstede Gaven ligeoverfor (hendes Mand?) Eirik Alfssön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se nedenfor No. 240 og 241 samt Dipl. Norv. II No. 483 og 999; III No. 297; V No. 219).
Ollum monnum /th/eim sem /th/ettæ bref sea ædæ høyra senda Ioar Siugurson ok Alfuer Biornson suarna lagrettæ men a Loom quediu gudis ok sina mit vilium ydher kunnikt gøra at mit varum a Kili som ligher a Dofrum *Pedres vocku dag xiiii are ok xx rikis okkars vyrdelikx herræ herræ Eirikx med gudz nad Noregis konungs gaf /th/a Stæynar Halkelson Atstrido dotor sinnæ ok handtok thet med Eirike Alfsyni [vii kualæygor iardar j sydræ gardenum Adul[f]stadhum som liger a Loom [j Mo sokninnæ med husom ok herbyrgium lutum ok lunnindhum ok ollum til læygium som til fyrnemdaræ iordh hafuar leget fra forno ok nyio frialsæ ok heimola firir huarium mannæ vtan gardz ok inan til meiræ visso settæ fyrnemdher Steyinar sit incigle med okkrom incigllum firir /th/ettæ bref er scripuat var a Kili fyrnemdho laugardagen nest epther epiphania domini xv are ok xx rikis vars vyrde(li)kx herræ herræ Eirikx med gudz nad Noregis konungs.
Broder Olaf, Abbed i St. Olafs Kloster i Tunsberg, og to andre Mænd udstede Transscript af Fru Cecilia Haakonsdatter ( Bolts) Gavebrev (se ovenfor No. 184).
Efter Orig. p. Perg. i Svenske Rigsarkiv (Danska och Norska Pergamentsbref). Af 3 Segl mangler det förste.
Ollum monnum /th/eim som /th/etta bref see æder hoyra senda broder Olaf med gudz nad abote j sancti Olafs klaustre j Tunsberghe Hans Wædicsson och Pæder Olafsson quædiu gudz och sina kunnikt gerandhe at wi saghom och hørdom och jnwirdeligha iwerlasom bref wæl [231 aar1424] borna fru, frw Cesilie Hakonadottor med heilo(m) hangandom och oskadom insiglum swa ludande ordh fran ordhe som her efter star scrifuet. [ Her fölger Brev No. 184 ovenfor .] Och til mere wisse och godh bewisningh /th/aa sætthe /th/esse godhe men sin jnsigli fore /th/etta trans scriptum er giort war j Tunsbiærghe feria secunda ante Mathie apostoli a xv are och xx ta rikis wars wirdelix herra herra Erich med gudz nad Norex konongher anno domini m o cd o xx o iiii. o
Tre Mænd kundgjöre, at Biskop Jens i Oslo paalagde Sira Gunnar Thorleifs sön (Prest paa Thorsnes) og Halvard Sigurdssön (paa Hun) at möde hjemme i Bygden, naar Provsten visiterer der, for at faa endelig Dom om Engestykket mellem Hun og Uphus (i Borge).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. I No. 634, 731 og 734; III No. 687; VII No. 380).
Ollom monnom /th/æim som /th/ette bref sea ædher høyra sendher Halstæin Niclisson, Olafuer Arnasson, Haluarder Eylifsson q. g. ok syna meer vilium /th/ydder kungøra at meer warom (j) kumonenne j kanunkagardhenom j Oslo vm Haluardzmesso oc aa xv are oc tyttughta rykis wars werdulix herra Erikx med gudz naad Noreghiis konongs oc høyrdom aa /th/æir waro /th/er a stæmno firir warom andeleghom fædher biscopp Jæness oc cappitulo koorsbrødra /th/er samastadz, /th/aa er biscoppen saghdæ sir Gunnar /Th/ollæifsson oc Haluardh Sygurdzson heym atter j bygdhæna, her neest /th/aa profasteræn visterar /th/er med idher, hwarom /th/æira med syno *propue ok skilrikj vnder sex eller tolf (mæn) till ændhalix doomss, om /th/et ænghia stykyth som førnemder mæn hafua her till /th/ræth vm millom Hun ok Vpphusar. Ok till sanydhe herom settom meer woor jnsighle fyrir /th/ette bref.
bref vm Hunar engh.
Vilhjalm Björnssön erkjender at have solgt Hændla i Alsne Sogn i Jæmteland til Björn Ottarssön for 9 Jæmtske Mark og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i kgl. Vitterh.-, Hist.- och Antiqv.-Akad. i Stockholm. Begge Segl mangle.
Ollom monnom thøm sem thetta breff se edher hører helsar iæk Wilialmer Biornsson kiærligha med warom hærra og kennis iæk [232 aar1424] med thesso mino offno nærwerande breffwe at iæk hafwer solt beskedhelighom manne Biorn Ottarssyni eith godz liggiande j Alzne sokn og Hændla either med godwilia og beradne modhe ffor ix læmzska markher frælsan og hemelan ffor hwariom manne wndan mik og minom arffwom og wnder ffor de Biorn og hanss ærwinggia og hanss rættom æfther komandom thil alla odhals og æwerdelika egho med ollom them lotom og lonnendom som ther thil ligher og lighat haffwer fra fforno og nyo akher og ængh med holt og hagha watn og weidhestadher nær by og fiærre engo wndan thakno alt thet som bædher ær hafwa æn aan at wæra thet som ei ær lagligha gi(a)fwom gifwit edher salom sælt og kennis iæk og for de Wilialmer mik wp hafwa borit fyrsta peningh og sidh(e)rsta og alla the ther j mællan efther thi j kaup okkart kom swa at mik nøgher og wæl nøgher. thesse waro ffaste at kaupe thesse Ketil j Kluke Rolleff j Wpgordh Ion j Finnesæter Lauris ibidem Skofwe j Remisberghom Esbiorn j Trongher Ion Ottarsson Erik a Mom. thil mære wisso og bædre skel tha badh iæk beskedhelike men Rollewer j Wpgordh og Nisse Andresson at henggia sin insigle ffor th(e)tta breff sscriffwit j Iæmtaland j Troongher j Alzne sokn om sancte Clemes dagh anno domini m o cd o xxiiij. o
Asbjörn Jonssön, Prest paa Rollag, og en Lagrettemand kundgjöre, at Megin Gunnulfssön erkjendte med Samtykke af sin Hustru Gro Germundsdatter at have solgt til Sigurd Olafssön 31/2 Markebol Jord i söndre Öptedal (nu Ögtedal) i Nore Sogn i Naumedal og 2 Löbsland i Bölet i Eggedal samt at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea æder høyra. sendir Asbion Joons(son) prester a Rollaghe ok Gunleiker Bionsson logretto man q. g. ok sina kunnikt gerande at meer warom a Bokkom j nørsta stofuonne [j Wpdals kirkiu sokn dæghinom neste firir Kyndils messo eptannen a sextande are ok xx ta rikis wars vyrdeligx herra herræ Eiriks med gud(z) nadh Norigs konungs. Saghom ok høyrdom a at /th/eir heldo handom somon af einno halfuo Mæghin Gunnulfssson med fullre sam/th/ykt Groa Germunde dotter egna kona sinne ok kiendos hafua selt Sigurdi Olafssyni half fiorde marke boll jærder jn j sydra garden j Øptedall er ligger j Nora sokn j Nawmedalle ok twæggia lawp landh jn j Bøleth er ligger j Eggiedals sokn fra sik ok sinom ærfuingium ok til fyrnempdz Sigwrdz ok hans ærfuingiæ med allom lutom ok lwnnindom [233 aar1425] som til fyrnempdra jærder hafua lægit wttan gardz ok jnnan bade forno ok nyo /th/a frelsade han honom /th/ær adernempdra jærde frælser firi hwarium manne. Jtem kiendis ok adernempdir Mæghin med samw handebandh at hafua vpborit fyrsto peningh ok øpsta ok alla /th/ær j millom af adernempdom Sigurde firir opnempder jærdir eptir /th/uj sem j kaup /th/eire kom. Firi meira visso ok sannind setto /th/rotnemdir Mæghin sith insigle firir /th/etta bref med warom jnsiglom a dægi ok are sem fyr seghir.
To Lagrettemænd paa Vaage kundgjöre, at Andres Jonssön og hans Fæstekone Ingebjörg ( Kolbjörnsdatter) erkjendte at have solgt til Eirik Alfssön 4 Koleier Jord i Audulfstad paa Lom i Gudbrandsdalen for 22 Kyrlag, der skulde erlægges ved Midten af Mai og 29 Septbr. förstkommende.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 3 Segl vedhænger 2det (Thorstein Paalssöns). (Se fölgende No. samt No. 235 ovenfor).
Ollum monnum /th/eim sem /th/ettæ bref sea ædhe h/oe/yra sendher /Th/ostæin Palson ok /Th/ostæin /Th/iostolfson logretmen a Vaga q. g. ok sina mit vilium ydher kunnikt gæra at mit varum a Kleppæ [j stouene som ligher a Vaga j n/oe/rdrelutenum Gudbranzdalum dominica secunda post festum pasce vi are ok xxx rikis okkars vyrdeliks herræ herræ Eiriks med gudz nadh Noregs konungs varum mit j hia [kaupe ok saghom handarbandh Andres Ionssonar ok Eiriks Alfsonar kendes /th/a fyrnemdher Andres ok Ingebiorg festar kana hans j sama handarbandhe at /th/au hafdhe selt fyr nemdhum Eirikæ iiii kualæygo iardar j Audulstadum som ligher a Loom j fyrnemdhum Gudbranzdalum med luthum ok lunnindhum ok ollum tillægium som til fyrnemdare iordh hafuer leget at forno ok nyio vtan garzs ok inan friassar ok heimolt firir hvarium manne til æuerdelegare eigo ok alzs afrædes firir ii kyrlog ok xx j godhum peninghum ok j ii saldaga luka fyrsthæ nest æpther Haluardmesso a sama are annar at Mykialsmesso a adro are /th/er nest æpther [quikt ok brefualaust. til sannidhe sakar (sette) tidnemdher Andres sit inzigle med okkrum jnziglum firir /th/ettæ bref ær gort var degie ok are som fyr seghir.
[234 aar1425] 
Fire Lagrettemænd paa Lom gjöre vitterligt, at Andres Jonssön 26 Mai oppebar 22 Kyrlag i gode Penge af Eirik Alfssön for 4 Koleier Jord i söndre Audulfstad i Mo Sogn paa Lom, hvilke han havde solgt til denne.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 6 Segl mangler 5te. (Se foregaaende No.)
Ollum monnum /th/æim sem /th/ettæ bref sea ædhæ h/oe/yra senda Alfuer Biornson Gisbrid Gut/th/ormson Gudbrandhe Haldorson Einar /Th/orerson svornær logretmen a Loom q. g. ok sinæ. /th/et skal ydher vitherlegit væræ at mer varum j sydræ stofuonæ [a Stamdstadum j Mo soknænnæ a Loom som ligher j nordræ lutenum j Gudbrandzdalum a laugardaghen nest firir huitasunnadag (a) vi are ok xxx rikis vars vyrdhelix herræ herræ Eirikx med gudz nadh Noregis Sverikis ok Danmarks konungs ok hertug jfuer Pomeren varum mer j hia er Eiriker Alfson lauuk Andres Ioonsyni ii kyrlog ok xx j godhum peninghom j iardar auræ firir iiii kualæygor iardar som fyrnemdher Andres Ionson kendes at han hafdhe selt fyrnemdhum Eirikæ j sydræ gardenum a Audulstadhum som ligher j fyrnemdare Mo sokn a Loom med ia ok handarbandhæ Ingebiorgo festar kono sinnæ vndan ser [ok sinum æruingium vndher fyrnemdan Eirik ok hans ærui(n)giæ med husum ok herbyrgium tunum ok topthum ok ollum /th/æim lunnindhum som til fyrnemda iiii kualæiga hafuer leget at forno ok nyio vtan garsz ok jnan frialsar ok hæimolar firir hvarium manne til æuerdelegare eigo ok alsz afrædis. [hafdhe ok tidnemdher Eirikæ j skilmale sino at wrdhe honum ofrialsar thær iiii kualæigor tha skuldhe optnemdher Andres Ionson ligiæ honum atther mothe adrar iiii kualæigor j adræ iordh so godhe ædher hans æruingiæ. kendhes /th/a ok tidnemdher Andres at han hafdhe /th/a fyrstan pening ok *sidudstan ok allæ ther jmillum som j kaup /th/æira kom. til meiræ visso setthe tidnemdher Andres Ionsson sit inzigle med varum inziglum firir /th/ettæ bref er gort var a fyr nemdan stadh a manædaghen nest æpther huitasunnadag a sama are.
Audulstada bref. -
Breff om Vdulstad.
Biskop Jens af Oslo stadfæster indtil videre sin Formand Biskop Eysteins Brev angaaende Forholdene i Thelemarken.
Efter samtidig Afskr. i Biskop Eysteins Jordebog ("Den röde Bog") fol. 22 b. (Univ. Bibl. i Kbhvn., Arn. Magn. Saml.) [235 aar1426] 
Ollom monnom theim sæm thettæ bref sea ædher høyræ sender Jenes med gudz naadh biscoper j Oslo quædiu gudz ok sinæ kunnukt gerande at weer saghom ok grangefuelighæ ifuerlasom bref ok gærdh wars wyrdhulighs herræ ok forfadhurs biscop Øystens godhra aminningar sæm nylighæ war firir oss biscoper j Oslo sæm thettæ wart bref er widherfæst nw af thuj at oss thotte hona skællighæ wæra skipadh tha samthyckiom weer hona oc wiliom stadhughæ haldæ ok biudhom hona stadhoghæ haldhas af waro biscopsligho walde til gudh wil weer kunnom thæghat sealfue koma ædher oc at oss thæckis ther tha adhræ skipan aa at gera eftir godhra manna radhe vm en thet kan tharfuaz. Til sanninde sættom weer wart secretum firir thetta bref er gort (war) j Twæitom widher Moo kirkiu j Hæidanghræ fredaghen nest firir Laupaars messo anno domini mcdxx sexto.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Erlend Ogmundssön og Viking Ketilssön forligtes om Arveskiftet efter Herborg Ketilsdatter (Hardanger).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle.
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref se ædher høyra sender Haldor Ællingsson Germunder Amundason /Th/orbion Hnarrason loghrætomen q. g. oc sina kunnukt gerande at mer varom j hia saam oc høyrdom a at /th/eir hello handom samman Ællender Ogmundason oc Vikinger Kætilsson. skildes /th/et j /th/eira handar bande at /th/eir varo satter oc alsatter vm al /th/au skifte sem /th/eir hafdo haft siin a millom wm arf æfter Herborgho Kættils dotter firir alen oc valen wm meira lut oc minna. til sanninda settom mer okker insigli firir /th/etta bref oc Ellender insigli er gort var a Langasætre feria secunda in diebus rogacionum anno dominj m o cd o xx o vii o med jordom oc oll helmenghs skifte.
breff om arff effter Herborg Kiels datter.
Hallvard Jonssön, Lagrettemand i Hiterdal, hans Söster Aslaug og (deres Farbroder) Thord Hallvardssön stadfæste for Herleik Folkvardssön Overenskomsten mellem Jon Hallvardssön og Folkvard Solvessön om salget af Hvammen i Lillehereds Sogn i Thelemarken.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. [236 aar1427] 
Ollom monnom /th/eim sæm /th/etta bref sæia æder h/oe/yra sender Haluarder Jonsson logrettoman j Heitradall. q. g. ok sina kunnikt gærande, at fader min Jon Haluarzson, hafde selt Folkuarde Sollasini jord sina, er Huammen heiter, sæm ligger j Lisla hærade sonkt a /Th/ælamarkenne j Hamars biscops d/oe/me frialst ok hæimholt firi huariom manne, med ollom lutum ok lunnendom sæm till ligger ok leget hafuer fra forno ok nyio, ok fyri teket fyrsta peningh ok /oe/fsta ok alla /th/er j millom æfter /th/y sæm j kaup /th/eira kom, Jtem kændis ek fyrnæmder Haluarder Jonsson ok Aslaug Jonsdotter, at mith stadf(es)tom fyrnemt jardar kaup, sæm fader okkar hafdhe giort, Jtem kendis /Th/order Haluarzson at han stadfeste fyrnemt jardar kaup a sina uægna. Jtem borgadom mer oll fyrnemd, Hærlæike Folkuarzsyni fyrnemda jord Huammen frialssa ok akæra lausa fyri os ok uarom æruingom ok under fyrnemdan Herleik ok hans æruingha till æuerdelika æigho ok alz afrædis. Till sannynda her vm sette ek mith insigle fyri /th/etta bref er gort var a Fulzalande a Jons vaku aftan [a] xviii are ok xx te rikis vars vyrdelex herra, herra Erikx med gudz nad Nor/oe/gs konogs.
Biskop Severin udsteder bekræftet Afskrift af Pave Alexander V. s Brev angaaende Minoriterordenen.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 84 og 93 af en Afskr. fra Aar 1500.
To Mænd kundgjöre, at Thorgrim Jonssön fik 4 Löbsland i söndre Strand i Rygin Sogn (Hiterdal) af Halvard Thorgeirssön mod ligesaa meget i Fose i Sudaland (Sauland) og 8 Kyrlag.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 228). [237 aar1428] 
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea ædher høyra sændha Drængher /Th/oordhæson oc Halwardhe Jonsson q. g. oc sina kunnikt gørandhe at meer warom widher Ryghenæ kirkiu a hwitha sunno daghen a ix are oc xxx rikis vars wirdelix herra herræ Erikx med gudz nadh Norighs konungs sagum oc hørdum a at /th/eir heldo handom saman /Th/orgrimer Jonsson oc Halwarder /Th/orgeirsson medher /th/wi skilordhe at fyrnempder /Th/orgrimer Jonsson køyfthe [af Haluarde /Th/orgeirssyni iiii lawpa landh j Strandh j synzsta garden en Halwarder /Th/orgeirsson hafwe after j mothe iiij laupa landh j Fosse er ligger (j) Swdulan oc viij kyrlagh /th/er afwan a /th/et kaup firir fyrnempdh fiogur laupa landh j Strandh er ligher j [Ryd Ryghenæ sokn oc til saninda herum satte midh okko jnscigle firir /th/etta bref er gorth var a deghi oc are sem fyr seghir.
Breff om Strand oc Foszen.
Haakon Laurenssön, Lagmand i Jæmteland, tildömmer Helge Gudmundssön i Overensstemmelse med en tidligere Lagmandsdom Gaarden Aasa, da Olaf Lokker og Faste i Upgaard paa Opfordring ikke kunde fremskaffe Odelsvidner.
Efter Orig. p. Perg. i kgl. Vitt.-, Hist.- og Ant.-Akad. i Stockholm. Seglene mangle.
Allom mannom thetta breff høra ælla sea sendher Hakon Laurenzson lagman i Jæmptalande quædhio gudz och sina. kænnis iak at komo i stapno fore mik j Afferdall Olaff locker och Faste i Vpgordhe och spordhe iak thessa for da mæn ther vppa sætto thinghe æn the kunno sin odals vitne ther fram koma vm thet godzith Asa heter och sidhan the kunno enghin vitne æller skiell ther til føra och the ænghin ræth ther til haffde tha dømde iak biskedom manne Helghe Gudmundzson thet sama godz Asa fralst och hemolt fore huariom manne och æpter thy thet honom och førra dømth var med fullo lagmanz orskurdh thil mera visso och stadfestilse bidher iak biskedan man Nicles Thordson foghthe j Jæmptaland sith incigle hængia fore thetta breff med mino egno incigle. scriptum in curia regis Forbergh terre Jempcie anno domini millesimo cd xx viij o die sancte Lucie virginis.
[238 aar1429] 
En Kannik i Bergen, som Ombudsmand for den postulerede Erkebiskop Aslak ( Bolt), meddeler Sira Laurens Jonssön Kvittering for den af ham i Erkebiskop Eskils Tid oppebaarne Syvaarsskat af 6 Sogne i Thelemarken.
Skrevet paa Seglremmerne til Brev af 1527 nedenfor.
[Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea eda høyra sender] . . . . . . . sson kannunker j Bergwen ok wmbodzman werdelix herre ok andelix fadirs herre Aslakx postulatus ærchebiscup j Nidroos q. gudis ok sinæ kunnikt gørande at /th/enne nærwarande godh herre sire Lafrens Jonsson hafuer mik giort fulla græin ok rekning a myns herre erchebiskupens wægna firir /th/enn vii ara skat sæm han hafde wpburit ofwer sex sokna a Tælamorkenne j herre Eskils tyma fordom erchebiskup j Nidros ok j hans wmbode sæm mik wæl [atnøger] . . . . . . . . . .
Ulf Hallsteinssön, Prest paa Thveit, og 2 andre Mænd kundgjöre, at Gunnar Leidulfssön erkjendte at han havde solgt 11/2 Maanedmads(bol?) Jord til sin Maag Thorkel Aslakssön og oppebaaret Betalingen.
Efter beskadiget Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglene mangle.
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea ædher høyra send]her Wlfuer Halsteinsson presther a /Th/weit Eiriker /Th/orleifsson [oc . . . . . . . . . . . . son q. g. oc sina kunn]iktgiorandhæ at meer varom a retto var/th/inge a laugar[daghen nesta . . . . . . . . . . . . . . anno domini mcd]xxix gek /th/er /th/a fram Gunnar Leidulfsson oc kændizst [swa fyrir oss at han hafde selt] /Th/orkellæ Aslakssyni maghæ sinom halfs annars mamatha . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [heimh]olth oc frelst oc allungis akerolaust fyrir hueriom manne [med allom /th/eim luthom oc lunnendom sem till ligger oc leghet] hafuer fra forno oc nyio vttan gardhz oc jn[nan] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [vi]derkændist oc fyrnepnder Gunnar at han hafde [vpboret fyrsta pening oc øfsta oc alla /th/er i mællum] epter /th/y sem j kauph /th/eirra kom oc Gun[nar fyrnepnder afhænde fra ser oc sin]om arfuom en vndir /Th/orkell Aslakxs[on oc hans arffuingia] . . . . . . . . . o frelst oc heimolt fyrir allom logh[ligom agangom. Oc till sanninde her vm setther] . . . . h Gunnarsson sitt jnziglæ med va[rom fyrir /th/etta bref er gort var degi oc ar]e sem fyre segir.
[239 aar1429] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Erik Dagssön kjöbte af sin Sön Ivar hele östre Rindadal (i Faaberg), som han tidligere havde givet ham, og som udgjorde 9 Öresbol, samt erlagde Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 925; II No. 149 og 890; III No. 283 og 354; V No. 375 samt No. 194 ovenfor).
Ollom godhom monnom theim som thetta breff see ædher høra sender Torgyls Sighurdasson oc Gamal Biornsson logretto mæn q. g. oc sina kunnigt gørande at mit warom j Røne som ligger j Wingreme j Faghabergs sokn sunnadaghin næst fire korsmøsso wm wareth. a firatykto are rikis okkors wyrdeligs herra herra Ericx med gudz naad Noregs konongs. saghom oc hørdom aa at Eriker Dagsson køpte atter af Juare syni sinom allan østra garden j Rindadale som firnæmpder Eriker hafde gifuit honom med allom lutum oc lunnendom som til theira iordh hafuer leghat fra forno oc nyio wtan gardz oc innan engo wndan takno oc ær then iord nio øra bool. Jtem lauk firnæmpder Eriker tha samstundis Juare firnæmpdom syni sinom. firsta pæning oc sidersta oc alla ther j millom fire firnæmpda iord æpter thy som j kaup theira kom. Oc til sanz witnisburdar hær wm settom mit okkor jncigle fire thetta bref som giort war j firnæmpdom stadh a deghi oc are som fire segher.
Breff paa ix ore buoll i Rendedale i ostrestuen.
Presterne paa Vaage og Mo (Lom) og 11 Lagrettemænd kundgjöre, at Paal Hallvardssön og hans Hustru Sigrid Eiriksdatter erkjendte at have solgt til Eirik Björnssön söndre og nordre Bjölstad samt Rud i övre Hedal i nordre Gudbrandsdalen og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. tilhörende Jon Melum i Ringebo. Af 13 Segl mangler No. 1, 3, 7, 9, 11 og 13. (Se Dipl. Norv. III No. 103, 136, 213, 526, 532, 534, 717, 728, 807).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/ettæ bref sia ædhær høyræ sænder Rooland Goodhskalxsson prester a Wagha oc Anundær Assulfsson prester a Moonom Andrees Joonsson Amund Niculasson Haldoor Siugur(d)sson Torstein Paalsson Torstæin Tiostio(l)fsson Wetelidh Biærnesson Siugurder Haluardzsson Paal Joonsson Hafward Eiwindzsson Joon Paalsson Amunder Paalsson loghretomen q. g. oc sinæ kunnikgørande at meer warom j prestgardenom Vllænsyn eer ligger a Wagha laughærdaghen næstæ efter Antunsmesso dagh a i are xxxx rikis waars wyr [240 aar1430] dulix herræ herræ Eirix med gudz nadh Norex .S. oc Danmargh konungs saghom oc høyrdom a at Paal Halwarzsson oc Sighridh *Eiridhx doottor hans eighin koona kendoos med jaa oc handarbande hafwa sælt Eirike Biornsyni Biolestadh sydhræ garden oc nørdræ oc Rwdh eer ligger j øfræ Hedale j nørdræ syslunne Gudhbranzdalum med watnum oc wædhistodhum oc med ollum odhrum lutum oc lunnindum sæm til hefwir legheth fra forno oc nyo vtan gardz oc jnnæn frialst oc heimolt firir hworium manne til æwærdælighæ eiighn oc eer nokor /th/æn som vp a tala /th/æssæ fyrnæmdæ joord Bioolestadh oc Rwdh, /th/aa skall fyrnæmder Paal *Hahwardzsson oc *Sidhridh Eirikxdottor oc /th/æiræ ærwingiæ /th/ær til swara j sama handarbande. kendos oc fyrnæmd hioon Paall Halwardzsson oc Sighridh Eiriksdoottor hans eighin koona at /th/aw hafdo vpboret fyrstæ pening oc sidhærstæ oc allæ /th/ær j millum sæm j kaup /th/æiræ koom af fyrnæmdom Eirike Biornssyni, firir sannindæ skuld sette Paall Halwardzsson siit jnzzighli med warum jnzzighlum firir /th/ettæ bref eer giort war a deghi oc are sæm fyr seghir.
Fire Mænd udstede Vidisse af Brevet No. 160 ovenfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 4 Segl mangler No. 2.
Ollum monnum theim sææm thetta breff se ældher h/oe/ra sendher Jngemundh Thoreson Kætil Ewindhson Stenær Aslakson och Wlff Amundh(son) q. g. och syna kunnoktth g/oe/randhe ath mer sogom oc hørdom offwer lesith breff med helum oc vskaddum jnsiglum swa vaththande ordh epther ordhe som her siger [ Her fölger Brev No. 160 ovenfor .]
Erling Narvessön erkjender, at han har givet Asle Olmodssön sit fulde Ombud med Hensyn til 12 Löbsbol Jord i Midtgaarden i Hamre i Slidre Sogn i Valdres, som Asle skal beholde til Eiendom, hvis Erling og hans Sön skulde dö, medens han indehar Ombudet, dog paa den Betingelse, at han i saa Fald skal give noget til Sjælehjælp for Erling efter gode Mænds Bestemmelse.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
/Th/æth kænniist æk Ællinger Naruasson at æk hæuær fængith Aslaa Olmodhsyni mit fult oc loglighit wmbodh wm xii laupa booll [241 aar1431] jardhar j midgardhænom j Hamræ j Slidræsonk a Waldræssæ sem fadhær min sættæ mær j min modhær arf som han hafdhæ mær ingha græin fyri giort skal oc Aslæ byghia ok bøla abudha oc wæl wm wælæ a fyrnæmdha jord ok anur min /th/ingh huath han kan med lagom wp at spyria wil æk alt /th/æt halda oc haua som [han gærir loglægha j /th/æsso mino wmbodhæ likær wis sæm æk sæluær wære jtem kan min at missa ædær sonar mins mædhan han hæuær /th/ætta wmbodh /th/a *slall fyrnæmdær Aslæ Olmodhsson wæra æighomadær æfyrnæmda jord j Hamræ hældær æn nokor annar til æuærdhalægho æigho a /th/an hatt. at han skall minast aa saall [mins æftær /th/y som godom mannom /th/ykkær sannligh wæræ at hænna ma til ganx koma. Til mæira sannidh hær wm sættæ Pædær Haluarsson ok Magnus Nicholasson sin insiglæ med mino insiglæ ær hia waro oc hørdho a handaband ok skilord okart ær giort war laugærdagæn nest æftær [Passl Palssmæssodagh anno dominj m ocd oxxxi. o
Verit i rette paa øffre Hande tingstuffue den 5 Julij 1638. Hans Pederssen. E. handt. - Breff for szynndre gardenn j Hammre.
Pave Eugenius IV meddeler Biskoppen af Viborg, at han vil stadfæste et af Minoriterne i Provinsen Dacia paaberaabt og af Pave Alexander IV 2 Febr. 1257 udstedt Brev, der forbyder Geistligheden sammesteds at afnöde Ordenen den kanoniske Andel af Gaver til samme, hvis Biskoppen i Forening med 2 eller 3 lærde Mænd finder det originale Brev i fuld Orden.
Indtaget i fölgende No. (Msscr. Barth. III (D) p. 46-48). (Trykt i Waddings Annal. Minor. X p. 493, hvorfra Varianterne).
Biskop Herman af Viborg bekjendtgjör for Geistligheden i Provinsen Dacia Paverne Eugenius IV. s og Alexander IV. s Breve angaaende Minoriter ordenens Fritagelse for Ydelsen af den kanoniske Andel af Gaver til samme og paabyder en punktlig Overholdelse deraf.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 45-52 af en Afskr. fra Aar 1500. [243 aar1431] 
[245 aar1432] 
To Mænd kundgjöre, at Gunvor Sveinsdatter erkjendte at have solgt til Sigbjörn Andorssön hele Litleholmen tilligemed en Kvernefos ved Navn Gotufossen i Skoger Sogn i Sande Skibrede og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sia edr høyra sendir /Th/iodoluær Glødersson oc Anbiorn Hallasson q. g. oc sina kunnikt gerandhe ad mit varum vidær Sondina kirkiu a kirkmesso daghin oc /th/ridia are oc fiortugtha herra konnung Æirix med gusnad saghum oc hørdum a ad /th/avg heldo hondum saman af æina holfuo Gunnor Svæins dotter en af adro holuo Sigbiorn Andorsson vidærkendis /th/a Gunnor ad hun hafde selt fyrnemdum Sigbiornne allan lisla Holmen som liggr j Skogha kirkiu sokn oc j Sondina skipræido med slikum lunnyndum som til fyrnemda jord ligger oc j sama handarbande vidærkendis oftnemda Gunnor ad hun hafdhe selt fyrnemdum Sigbiorn /th/ær med æin kuærna fos som æitir Gotufossen som ligger j Skogha bøyd frialsan oc hæmhollan firir huorium mann(e) oc j sama handarbande vidær kendis Gunnor ad hun hafde vpborid af oftnemdum Sigbiorn fyrsta penning oc øfsta oc alla /th/ær j mellum eftir /th/y som j kavp /th/æira kom bada firir litla Holmen oc kuærna fossen oc til sannyuda her vm /th/a sattum mit okar jncighli firir /th/etta bref er giort var a deghi oc are som fyr sæg(ir).
lisle Holm.
To Lagrettemænd paa Lom kundgjöre, at Jon Olafssön erkjendte, at han havde solgt til Sigurd Eirikssön, hvad han og hans Söster Ragnhild eiede i Reidesnes paa Stranden i Vaage samt i Sandnes nordenfor Aaen i Nordhered sammesteds, og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Huller til 3 Segl, der mangle. (Jfr. Dipl. Norv. V No. 335).
Ollum monnum /th/eim sem /th/ettæ bref seæ ædæ høyræ sændæ Einar /Th/oresson Amunder Østeinsson logrættemen a Lom q. g. ok sinæ kunnigt gerande ad mit warom a myklæ Ramstadum er liggir a Hofstrandene a Lom a kirkmesso daghin a Hofue a iii are ok xxxx rikis okkars wyrduligs herræ herræ Eiriks med guds nadh Noregs kunungs saghom ok hørdom a ad /th/eir heldo handom saman af eine halfu Jon Olafsson en af annare Sigorder Eiriksson med /th/eim skilmala ad Jon [246 aar1432] kiendist ok fulla widhirgango veite ad han hafde sælt firnæmdom Sigorde sva mykit sem han atte ok Ragnildæ syster hans j Ræidhis næse er liggir a Strandenne a Waghæ ok swa mykit sem /th/au atto j Sandnæse firi nordan ana sem liggir j Nordhæræde a Waghæ /th/essæ jærder friælsæ ok heimulæ firi hwariom manne med ollum /th/eim lutum ok lunnandom sem til firnæmdæ jærder hæfuir leghit ad forno ok nyghio vttan gardz ok jnnæn til ewerdelighar egho ok alz afrædis, kiendist /th/a firnæmder Jon j sama handerbande ad han hafde opborith af firnæmdom Sigorde fyrstæ peningh ok sidastæ ok alla /th/er j millom sem j kaup /th/eiræ kom firi fyrnæmdæ jærder ok til sannyndæ sættom mit okkor incigle firi /th/ettæ bref er gort var dæghi ok are sem fyr sighir.
Klemet Arnbjörnssön erkjender at have solgt til Jon Arnbjörnssön og hans Sön Sigbjörn 1 Markebol i östre Grenin i Röken Sogn og at have modtaget Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. V No. 1110, 1113 og 1123).
Thet se ollom theim godhom monnom som thettæ breff siæ eller hæyra kunnikt at ek Klemeth Anbiornasson kennist med myno offno breffue at ek heffuer selt med ja ok handerbande Jone Anbiornæssyni oc Sigbiornne syne hans marka boll jorder j Grenyna æystra gardeno som ligger (j) Ræykynæ sokn j Myrahuarffue med ollom lutom ok lunnyndom som ther til ligger ok legit haffuer fra forno ok nyo vttan gardz ok innan frialst ok hæimholt firir huorium manne, kennes ek vpboreth haffua af Jonne ok Sigbiornne hæilan peningh ok halffuan ok allt ther j mellom effter thy som j kaup okkar kom firir fyrnempt markabol ok til sanyndæ hervm sette ek mit jnsigle ok thessa godhe men sin jnsigle er suæ eita Asulffuer Andresson ok Haluarder Jonson firir thetta breff er giort var a Myrom j samre sokn manædagin nest effter Gregors messo dagh, anno domini m o cd o xx o xiii o ok a deghi ok are som ffyr siger.
breff om øster Grenj y Røgenszogn.
Thorkel Tofssön kundgjör, at han har solgt til Thorkel Lidvardssön 2 Markebol i nedre Lofthus for 31/2 Mark Guld og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Röyndal i Öyfjeld. Brevet har havt 2 Segl, der mangle. [247 aar1433] 
Ollom monnom /th/eim sæm /th/etta bref sæia æder h/oe/yra sænder Torkæll /Th/ofson kunnikgerand(e), at ek hæfuer selt Torkælle Liduarzssy(ni) ii markaboll j nædra Lofthusom firir halfua fiorda mork gulz frialst ok hæimholt firir huarom manne, kendis ek Torkel fy(r)nemder at ek hefuer vpboret fyrsta penig ok /oe/fsta ok alla /th/ar j millom æfter /th/y sem j kaup okkart kom ok yfuer gefuet iiii kyrlag, till sannynda her vm sette ek Jon Erixkson prester j Lardal mith insigle for /th/ette bref er gort var j Æidzborg a palmsunna dagh anno domini m o cd o xxxiii.
Anno 1609 fierde paaskedag var detta breff lest for sex mend paa Lofftus.
To Borgere i Sarpsborg kundgjöre, at Lasse Bing, Sysselmand i Tune Skibrede, lyste Eindrides Ord, om at han havde bygget et Skib paa 16 Læster, hvilket ogsaa bevidnedes af Svartehans.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 283).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea ædher høra sænda Herman Nyman (ok) Thule Gunnerson borgare j Sarzborg q. g. ok sina kunnikt gørande at mit warom j Sarzborg a laugurdaghen nestæ firir Pals messo a fæmthe are oc fioratigio rigis okkors virdulex herra herra Eirikx med gudz nadh Norex konungs saghum oc hørdum a at Lasse Bing sissloman j Tuna skipredo lystæ firir os æfther Endridis ordum at han bygde skippet firir sextan lester ok æy anners jtem /th/æt sama vitnir ok suarthe Hanes at han bygde skippet firir sextan lester ey anners. Ok til saninda her vm settom mit okor jncigli firir /th/etta bref.
Helge Sveinssön, Prest paa Tunheim, og en Lagrettemand kundgjöre, at Rolf Anundssön erkjendte at have oppebaaret af Thorbjörn Björnssön og Mar grete Jonsdatter fuld Betaling, for hvad hans Fader eiede i Aas i Tuft Sogn paa Vestfold.
Efter Orig. p. Perg. fra Sandsverv. Begge Segl mangle.
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sæ ædar høra sender Helgi Sueinsson prestar a Toneime oc Paal Reinkesson logretto man q. g. oc sina kunnikth giorande at mit warum a Toneime j prestgar [248 aar1434] denum aa miduiku dagen nesta firi Gregorius messo anno domini m o cd o xxxiiij o saghom ok høyrdum aa at Rolfuar Anunzsson kenniz med ja oc handarbande at han hafde wppboret af /Th/orbiorne Biornssyni oc Margareto Jons dotor fyrsta pennig oc øfsta oc alla /th/er j millum firi sua mykin jordmun sem fader hans hafde at j Asenum sem liggar j Tufta sokn a Westfollenne. skulu /th/aug /th/esse jord fylgia frialslega oc akerælausa firi huarium manne til æuerdeliga eigu oc alz afrædis fra Rolfue oc hans erwingium oc til /Th/orbiorns oc Margareto oc /th/eira erfuingia med allum lutum oc lunyndum sem til liggar ædar leghet hafuer fra forno oc nyghio wttan gardz oc jnnan. Oc til sanynda her wm setto mit okor jncigli firi /th/etta bref er giort war degi oc are sem fyr segir.
Breff om Aasze j Thofft sogenn.
Tre Lagrettemænd paa Vaage kundgjöre, at Paal Ivarssön solgte til Ogmund Ivarssön 10 Öresbol Jord i Röydesheim og 2 Öresbol i Skalpestad i Hvam i Holliden for 12 Kyrlag og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. I No. 866 samt III No. 892, 904 og 1052).
Ollom monnom theim sæm thette breff høyre æder see sænde Iffuer Birghersson Sighurder oc Andoor Haluardssyni logretis mæn a Vaga q. gudis oc syne kunniktgørande ath meer warom a sydhræ Sundbo som ligger a Vagha j n/oe/rdræ syzslone Gudbranzdala. sunnedaghæn næst æffter pasca dag anno dominj mcd o xxx iijj j hia saghom oc h/oe/yrdom a ath their hældo hondom soman Paal Iffuersson a æine halffuo æn a anneræ halffuo Omundær Iffuersson j thæssære matte ath Paal fyrnæmpder sælde Ogmunde adhernempdom mæder ja oc handerbande x auræ bool jærder j R/oe/ydesæme oc ii auræ bool jn j Skalpestade som liggiæ j Hwamme j Hollidene ffirir xii kyrlogh, skal fyrnæmpder Ogmunder thæssær jærder parte æigæ frælsæ oc hæimolæ firir huariom manne mæder ollom theim lutom oc lunnyndom som til liggiæ oc leghet heffuer fra forno oc nyo vthæn gardz oc jnnæn til æuerdeligæn æigæ oc alz affrædis. kændis oc opnæmpder Paal j sama handerbande ath han haffde vpboret aff Ogmunde fyrste pening oc /oe/fste oc aller ther j millom som j kaup theiræ kom firir fyrnæmpder jærder. til sannynde her vm sættom meer voor jnsigle firir thette breff som giort war a degi oc are sæm fyr seghir.
Jtem køpebreff vm Røydeseem oc Skalpestadhe j Hvam.
[249 aar1435] 
Vebjörn Einarssön, Lensmand, og 2 Lagrettemænd i Valdres kundgjöre, at Sigurd Aslessön fremförte Krav mod Thorbjörn Reidarssön i Anledning af Bestyrelsen af hans Faders og Farbrödres Gods, hvilken Arne paa Nöste (i Slidre), Thorbjörns Hustrues Morfader, havde forestaaet, uden at der efter de af Sigurd förte Vidners Udsagn var aflagt ordentlig Regnskab derfor, hvad dog Thorbjörn med sine Breve mente at kunne godtgjöre.
Efter Orig. p. Perg. p. Gavnö i Sjælland. Alle 3 Segl mangle.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ætta bref sæa ædær høyra sændær Wæbiorn Æinarsson lænsmadhær a Waldræssæ Magnus Nikolasson ok Endridhær Ellænsson swornær loghrættæ mæn /th/ær samastadhar q. g. ok sinæ kunnicht gørandhæ at mæær warom a rættom stæmnaby a Ræidhænæ a sydræ lotanom a Waldræssæ margum godom mannom flæirom hia wærandhom saghom ok hørdhum a at Sighurdhær Aslasson krafdhæ /Th/orbiorns Ræidharssonar /th/ær mæd allo /th/y prouæ som han hafdhæ wm /th/æt fiarhald /th/ær Arnæ a Nøstæ hafdhæ innæ /th/ær /th/æim /th/ræm brødrom til hørdhæ Arnulfuæ Waldhiuuæ ok Atlæ fadhur fyrnæmz Sighurs. kom /th/aa /Th/orbiorn ok tædhæ fram æit bref spurdhæ /th/aa æn fyrnæmdær Sighurdhær hæuær /th/u nokor flæiræ prof ællær kuitan at /th/u ællær /th/inne kono modhærfadhær fyrnæmdhær Arnæ ællær /th/innæ kono fadhær at /th/æir haua loghlægha at fullo wt græit ok af sinom gardhæ *wlolokit minom fædhær ællær hans brødhrom /th/aa skal /th/u wæra min kuittær æn /th/u hæuær /th/æth bref wm /th/æt fiarhaldz til talu swaradhæ /th/aa /Th/orbiorn Ræidharsson æn hæuær æk æit bref tæær æk /th/æth fram /th/aa skal /th/æær æi /th/æs bætær /th/ikkia krafdhæ /th/aa æn Sighurdær /Th/orbiorn bref /th/ær at tæa fyri godom mannom æn /Th/orbiorn saghdhist æi willia tæ honom flæiræ prof wm /th/aa til talu læth /th/aa æn Sighurdhær gangha twau skilrik witne loghligh fyri stæmd Sigrith Kara dottær ok Kætil Ellingsson fyrst at Sigrith swor fullan bokar æidh at hon hørdhæ sin fadhur ok sinæ modhær ok fleiræ godhæ mæn optælighæ sæghæ /th/æth at /th/ææ wistæ /th/æt fyri gudhi sath wæra at wp war mætith til /th/ræatighi kyrlagha a huars /th/æira /th/righia brødhranna halua j gard Arna a Nøstænæ ok hans kono /Th/uridho æn ængan saghdist hon høyra /th/æs gætith nær /th/æt war wplokit æn /th/æth hafdhæ Kætil j sinom witnis burdh ok æn fyrnæmd Sigridh at /th/au wisto /th/æth fyri gudhi ok sworo a fullan bokar æidh at Hakon a Nøstænæ maghær fyrnæmz Arna galt wt Gudlæikæ j Bøø j saars auka /th/ær han honom giordhæ af oftnæmdom barna pæninghom æina silfuær brazzo ok æina gryto ok i swordræip jtem ix kyr hafdhæ /th/au j æidhæ sinom at Arnæ sændhæ til Kara fadhur Sigh [250 aar1435] ridho at fødha wm wætræn af /th/æim barna pæninghom ær /th/aa doo af æin waro swa atta kyr drifnar hæim aftær til /th/ratnæmz Arnæ a Nøstænæ, war ok /th/æssær stæmnodagær manadagæn næst æftær kæræ sunnodagh anno dominj m o cd o xxx o v o ok til sannindh hær wm settom mer wor insiglæ fyri /th/ætta bref.
Tre Mænd kundgjöre, at Estein Thoressön og hans Hustru Sunniva Ivars datter erkjendte, at de havde solgt 5 Spands Leie i Askard (Aasgaard), 2 Spands Leie i Bæle og 1 Spands Leie i Hakestad i Stangviks Sogn (paa Nordmöre) til Amund Ellingssön for 12 Kyrlag og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af de 3 Segl mangler 3die.
Ollom monnom /th/eim sæm /th/etta bref sea eder h/oe/yra sænda Jon Halkilsson Sighmunder Petersson Anfinder Endrizson q. gudhs oc sina kunniktgerande at meer warom a Rødhæfuio manodaghen næst efter Hwitasunnodagh /th/a er lidhit war fra burdh wars herra Jesu Christi m o cd o xxx quinto saghom oc h/oe/yrdhom a handaband /th/eira er swa eita af einne halfuo Estein /Th/orersson oc Sunnifua Ifuarsdotter eighen kona hans en af annare halfuo Amunder Ellingxsson. kendis /th/a fornempder Esten oc Sunnifua fire oss oc flerom godhom monnom hiawarandhom at /th/e hafdho sælt Amunde fornemdom v spanna leigho jardhar j Askardh sæm ligger j Stangaruika sokn oc ij spanna leigo j Bæla oc eina spanz leigo j Hakastadom fire xij kyrlogh frialsa oc heimola oc allungis akærolausa fire hwarium mane vndan sik oc sinom ærfuingiom oc vnder Amundh Ellingxson ok hans erfuingia æueligha till eigna med allom */th/em lutum oc lunendum sæm /th/er til liggia oc lighat hafua fra forno oc nyo vtan gardz oc innan ængo vndan takno kændis oc /th/a fornemfd hion Esten oc Sunnifua at /th/e hafdho vpborit fyrsta pæning oc senaste oc allan /th/er j millom efter /th/y j kaup /th/eira kom. Oc till *sænninda oc meris witnisburd her vm satte ek firenemder Esten Torersson mit jnzcigle med forscripna manna jnzciglom fire /th/etta breff er giort var j Stangar a sama are sæm førsæghir.
Breff om Aasgard.
Hjarrand Thoraldssön, Chorsbroder i Stavanger samt Provst og Prest paa Gerpen, kundgjör, at han har solgt 3 Markebol Jord i söndre og nedre Rafnaberg (i Hiterdal) til Gunnar Jonssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. p. Gestrud i Hiterdal. Seglene mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 1063). [251 aar1435] 
Ollom monnom thæim sæm thetta bref seea ædher høyræ sændher Hierrendher Thoraldhsson koorsbrodher i Stauangher och prester och profasther a Gerpina q. g. oc sina kunnikt gørandhe ath ek hafuer sælth iij marka bool iardhar i synstæ Rafnaberghum thoo i nædhræ gardenom Gunnare Joonssyni frialsth och hæimholth firir hwarium manne med luthum och lunindom innan gardhs och vttan som til liggær och læighet hafuer fra forno och nyio och med fiski och fygle och allæ wæidhastadhæ och hafuer ek vppboret firir fyrnempt iij marka bool af fyrnempdhom Gunnare førstæ pæiningh och øfstæ och alla tha ther i mellom efther thui som i kaup waarth kom. til sanindhæ hær vm bidher ek thæssæ godhæ mæn sætiæ siin insigle med mino som swa æithæ siræ Guttormer Gisslesson Torgrimer Joonsson Gunlæikær Ormsson firir thetta bref er giorth war a Gærpinæ a manadhaghen nesth firir Michials messo anno domini m o cd xxx quinto.
Raffneberg.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Gunbjörn Gudbrandssön erkjendte, at hans Fader havde solgt 6 Öresbol Jord i söndre Sigmen (Semmen) i Aardalen i Norderhofs Sogn paa Ringerike samt et Öresbol i vestre Bergesund sammesteds til Erland Arnulfssön, samt at Betalingen var erlagt.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af de 2 Segl mangler 1ste.
Ollom mannom /th/øm thetta breeff sea ædher høra sændher Giordher Arnulffson oc Hærmundher Sigordhsson lagrætta mæn q. g. oc sina kunnikth gørande ath mith warom a Biærnistadhom som liggher j Stens kirkio sokn a synedagenom næsth fare midfastho a vij areno oc xl rikis akors wyrdeliks herra herra Eriks med gudhz nadh Nariks kaningh ty j hia sagom oc hørdhom a ath te heldo handom saman aff andre halffwo Ærlandher Arnulffsson æn aff andro Gunbiøn Gudbransson med ty skilordhe at fyr der Gunbiøn kændis thet firi akor at Gudbrandher fadir hans haffde sælth adir dom Ærlande vi oris bool iærdher j sudre gardenom a Sigmine som liggher j Aardalenom j Nard(r)offss sokn a Ringarike med allom lutøm oc lunnindom som til liggher oc legath haffwir vtan gardz oc innan frælsth oc hemolth fare hwargio manne til Ærlanz oc hans ærffwingia til ewærdeliko ego oc ther med oris bool j westre Bærgha sundhe som liggher j fyr dom fiærdongh oc [252 aar1436] kirkio sokn. kændis oc fyr der Gunbiøn at thet war betalath fyrsta pæningh oc øfsta. til sanenda hængiom mit akars insigle fare thetta breff.
breff for 6: øris boll ij sødre Semen och iij øris bol ij vestre Berge sund.
Fire Mænd kundgjöre, at de paa Öslebö hörte de af Andres Reidarssön fremförte Vidner, Steinar Anundssön og Thorbjörg Thordsdatter, der provede, at de paa Halshaug saa Björn Bergulfssön mishandle Anund Roaldssön, efter at denne allerede havde faaet Banesaar.
Efter Orig. p. Perg. i norske Riksarkiv. Alle 4 Segl mangle.
Ollom monnom /th/eim som */th/eim /th/etta bref sea æder høra sender Euinder /Th/oresson Herbiorn Ossolfson Salue Anundsson Olafuer /Th/orgylson q. g. kungørande at vi varum a Øzlebø j Kalladalands skipreidh a profstefno som Andres Reidharson set hafde skuldgefnom manne vm atuistasok som sa eitir Biorn Berghulson. gengo /th/a fram ij skelligh vitne Steinar Anundason ok /Th/orbørgh /Th/ordadotter som hia varo a Halsaughom sagho ok hørdo vpa at fyrnemder Biorn Bergulson høgge ok stak at Anunde Roaldasyne siidhan han var bana saar, kom /th/a Markuus ok helt fyrnemdom Biorn frenda sinom ok badh han eighi lenger atlaup at veita /th/y at Anunder han er daudh stungin, Suarade /th/a Biorn aadernemder, Er han dauder veri /th/a daudher j fendans ban iek vilde at han være kalder, ok /th/u lange diuplendinger iek vilde at /th/u leghe /th/er hia honom, her at suo(ro) /th/au fullan bookar eidh. Til sanninda her vm settom vi vaar incigle firi /th/etta bref en giort var a Vollom fyrsta sumarsdagh a /th/y aare som lidhit var fra burdartiidh vars herra Jesv Christi m. o cd. o xxxvi.
Tre Mænd kundgjöre, at Stenar Estenssön overlod sin Broder Ogmund Estens sön, hvad han eiede i nedre og övre Broem ( Brimi), mod Ofexeval ( Offigsbö) i Bivradalen paa Lom og en Del af Heggen i Langeliden paa Fron.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 4 Segl vedhænge No. 1 og 3. (Se nedenfor No. 270 og Dipl. Norv. I No. 693).
Ollom monnom them som thetta bref see ædher h/oe/ra sendher Haldor Sigurdson Enar Toreson oc Silfest Toraldson q. g. oc sina kung/oe/rande at mer varom hia sagom oc h/oe/rdom a at their heldo handom [253 aar1437] samon Stenar Estenson oc Ommunde Estenson brodor hans med them skilmalom at ther kendos at the hafdo giort iordhe skipthe sin a millom fek tha Stenar fyrnemdhe med ia oc handar bandhe adhernemdom Ommund so mykit som han athe i n/oe/dre Broem oc so mykit som han ate i /oe/fre Broem frealsa oc hemala forer huarium manne med allom lutum oc lunnendom som til tera iordo hauer leget at forno oc nygio utan gord oc innan til æverdelega eigo oc alz afrædis en fyrnemde Ommunde fek honom ather i mothe Ofexsouale som ligher vppa Bifredalen a Lom oc so mykit som han athe i Hegghene som ligher i Longelidene i Fron songh oc frealsa oc hemala efther fyrre skilordhe oc skulu tessar iordher frelsa huar adra en hon verdher med lagom af s/oe/kt. Oc til tes mera visso her vm setthe Stenar Estenson fyrnemdhe sit incigle med varom forer thetta bref som giort var a Lom a Antunius m/oe/sso dagh anno domini m o cd o xxx septimo.
breff (vm) Ofyx bö [och Broem och Brijmium. - breff . . . . . . . ok Broem. -
Breff om Brijmmium.
Erkebiskop Aslak af Nidaros meddeler 40 Dages Aflad til alle de bodfærdige, som hjælpe eller paa visse angivne Helgendage besöge St. Olafs Kirke i Eidsberg.
Efter Orig. p. Perg. p. Gavnö i Sjælland. Seglet mangler. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 820 og VIII No. 268).
Uniuersis Christifidelibus presentes litteras visuris seu audituris Aslacus, diuina miseracione archiepiscopus Nidrosiensis et apostolice sedis legatus salutem in omnium saluatore. Quoniam vota Christifidelium ad diuini cultus ampliacionem ac animarum fidelium remedium sunt piis exhortacionibus ac indulgenciarum excitanda fauore nos de omnipotentis dei misericordia beatorum Petri et Pauli apostolorum eius auctoritate confisi. sanctique Olaui regis et martiris et omnium sanctorum meritis et precibus confidentes omnibus vere penitentibus et confessis qui ecclesiam sancti Olaui in Eidzbergh Asloensis dyocesis jn sollempnitatibus infrascriptis videlicet natiuitatis dominj cum quatuor diebus proxime sequentibus circumcisionis et epyphanie dominj diebus cineris cene et parasceues. pasche et .iiij. or diebus proxime sequentibus ascensionis. penthecostes. trinitatis corporis Christi jn vtroque festo sancte crvcis singulis precipuis festiuitatibus ipsius gloriosissime virginis Marie jn vtroque festo sancti Johannis baptiste. singulis festis omnium apostolorum et ewangelistarum jn festis sanctorum martirum Olaui [254 aar1437] Haluardi Laurencij et Erici sanctorumque confessorum Martini Nicholai Benedicti et Anthonij ac singulis diebus sanctorum quatuor doctorum sanctarumque virginum et viduarum Anne Marie Magdalene Katerine Margarete Sunniue Cecilie Lucie Scolastice et Birgitte. ac die omnium sanctorum seu commemoracionis die omnium defunctorum jn anniuersario dedicacionis ecclesie predicte jn singulis dominicis et sextis feriis causa deuocionis et cum reuerencia visitauerint annuatim seu qui eidem ecclesie manus porrexerint adiutrices et quociens ibidem verbum dei modo predicacionis pronunciatum fuerit tociens eis quadraginta dies indulgenciarum de iniunctis sibi penitenciis misericorditer in domino relaxamus. Datum aput ecclesiam supradictam. anno dominj mcdxxx septimo die purificacionis sancte Marie virginis gloriose. Nostro sub secreto appenso jn testimonium premissorum.
Ogmund Esteinssön kundgjör, at han har betalt Kirken paa Mo (Lom) tre Koleier Jord i nedre Broem ( Brimi), og hvad han eiede i övre Broem, for de Penge, han paa Kirkens Vegne oppebar, medens han havde dens Ombud, samt at Biskop Peder af Hammer indtog Godset i Kirkens Regnskab i to Chorsbrödres Nærværelse.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se ovenfor No. 268).
Thet se ollum monnum kunnikt at ek Ommund Esteinsson hafwer bitalat kirkiunne a Moonum fyrir /th/a peningæ som ek jntok a henner væghnæ, /th/æn tidh ek henner vmbot hafde, /th/riggæ kwaleigho *jærdæræs j nedhræ Broem oc swa mykit som ek atte j øfræ Broem med lutum oc lunnindum som til hafwer leghet fra forno oc nyo vtæn gardz oc jnnæn frialsa oc heimolæ fyrir hworium manne kirkiunne a Moonum til vppeheldis oc æwærdælighæ eighn, Pædhær med gudz nadh biskupær j Hamre tok /th/æssæ fyrnæmdæ jord Broem j kirkiunne reknigxskap a Moonum kirkiunne a Moonum til vpheldis oc æwærdælighæ eighn, sire Ellinggær Eirikxsson oc sire Halbiorn Reidhulfsson korsbrødhær j Hamre waro /th/ær ner a Moonum /th/a fyrnæmd jord Broem var bitalat kirkiunne a Moonum fyrir sannindæ skuld setto /th/esser godher men sin jnzzighli med mino jnzzighli er swa eitæ Anundær Assulfsson prestær a Moonum oc Haldor Siugurdzsson loghretto man a Lom fyrir /th/ettæ bref er giort var a Moonum a torsdaghen nest efter Gregors messo dagh a xlviii are rikis wars virduligx herræ herræ Eirikx med gudz nadh Norekx konungs.
breff vm Broem.
[255 aar1438] 
Sex Mænd kundgjöre, at Ægtefolkene Sigurd Baardssön og Ragna Ketils datter erkjendte, at de havde solgt til Thord Roarssön 6 Öresbol Jord i vestre Evje og 1/2 Markebol i det hosliggende Askelsrud i Elftelöite Sogn i Sandsverv, hvilket Gods var Thords Odel, og at de derfor havde oppebaaret 6 Kyrlag i Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl mangle. En Del av Skriften afslidt. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 246).
Ollom monnom them sem *them thetta bref høra ældher sia sender Thorder *Stostensson ok Arne Æuindason Alfer Tormodzson Tosten Niclissason Grimar Salwason Rikarder Lyutuls son q. g. ok sina kunnigt g/oe/rande ath meer warom a Æfyw j westre gardenom ok flere gode men hia warande a manadagen [nesta] efther Bræthis messo dagen a viiii are ok xl rikis akars wirdelix herra herra Erigs med gudz nadz Norigis konugher sagom ok *h/oe/rdam a ath then heldo handom [saman af eno halfuo Sygurder Barsson Ragna Kætilsdather ok af andro halfuo Tordher Roason med thi skilorde ath then kændis firi os ok flerom godom mannom hia warande firnemdh hion er swa hethe Sygurder ok Ragna æyen kana hans ath then hafdo sælt Thordæ Roasyne vi /oe/ris boll iordær i Æfiw [vestre garde ok half marka boll j Æskælsrude sem lygher j samæign ok i Æftal/oe/the sokn j Sanswerwe a Westfolne j Tonsbergs syslo med lutum ok lunnidom sem ligher ælder (leghet) hæfuer fra fonno ok nyo wtan gars ok *gars ok inan friælst ok hemhalt fire hwariom mane ok akærol/oe/(s)t wndan Sigurde ok hans arwigom ok wnder Tordh ok hans arwiga thil æwerdelika æigo en kændis tha firnemdh hion j samma handar bande Sigurder ok Ragna æyen kana hans ath then hafde wpibæreth af farnemdom Thorde xx kirlag j godom pæniggom swa ath hanom wel ath n/oe/gde æfther thy sem j kop *koop thera kom. En kændis tha Sigurder firnemder ath Torder war odals man ath l/oe/sa thessa firnemda jordh sem j brefuena stender. Ok thil saninde hær wm sættiom meer okkar jnsigle fore thetta bref sem gort war are ok deie sem fir sigher.
thetta bref ligher fire Æfiw x /oe/ris booll jorder etc.
Lest paa Effuie steffne (stuffue) thenn 18 Aprilis anno (15)94.
Eyvind Gyrdssön kundgjör, at han har givet Vilhjalm Aasmundssön Fuldmagt til at lovfæste den Del af nedre Vorden (Vaalen) i Gausdal, som Hustru Thora besidder.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Det bagpaa trykte Voxsegl affaldet. (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 497 og No. 287288[sic] nedenfor). [256 aar1438] 
/Th/et se ollum godhum monnum kunnikt /th/et ek Eiuindhe Giurssson kennes /th/es med /th/esso mine ofne brefue /th/et ek hafuer gefuet Viliem Asmunsson fult vmbot ok logleghe ad logfeste jord /th/e som eiter Wordene j nedregardenum j Gausdals sokn, swa mykit som hustru /Th/ore ber /th/er j med rette ok hennes bref watter /th/er vm. Til meire visso trykker ek mit insigle fire /th/ette bref er giort war a Segastadum manedaghen j nyo wiku fassto anno dominj m o cd o xxx viij.
Sex Lagrettemænd kundgjöre, at Jon Kolbeinssön erkjendte at have solgt til Ogmund Thorsteinssön hele Klaper (nu Kloppe) paa övre Svartsheim i Gausdals Sogn og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl vedhænge, tildels utydelige.
Thet skall allom godhom mannom kunnigt wæra som thetta breff sea ædher høra at wi Sigurder Arnasson: Olauer Sigurdzsson Haldor Steinarsson: Wilialmer Asmundasson: Azor Arnasson och Lafrenz Jonsson swornir logretto mæn: warom a kirkio wollenom j Gausdale Palmsunnodagh anno domini m o cd o xxx o nono saghom och hørdom a at Joon Kolbeinsson hælt j hand Omundz Thorsteinssons och widherkendis med fullo iaa. at han hafde sælt firnæmpdom Omunde alt Klaper partalaus som ligger a øfra Swartzeime j Gausdals sokn frælzst heimalt och akærolaust fire huariom manne med allom lutum och lunnendom fornom och nyiom wtan gardz och jnnan eingo [wndan tækno: firnæmpdom Omunde till æuerdeliga eigho och alz afrædhis och odhals och hans æruingiom. Jtem kendis och Joon firnæmpder j sama handerbande at han hafde wpborit aff Omunde adhernæmpdom førsta pæning och sidhorsta och alla ther j millom som j thera kaup kom. fire Klaper firenæmpt jtem lyste och Joon Kolbeinsson och sagde fire oss oc allo adro næruærandis kirkio folke at han hafde alldrig noghorom adhrom tha optnæmpda iord goldit ædher gifuet och ey sælt ædher skipt wtan Omunde Torsteinssyni som før seghir. Och till thes mera wisso och sannind her vm settom wi waar jncigle fire thetta breff som scrifuat war j Gausdals sokn: a are som før seghir.
[257 aar1439] 
To Mænd kundgjöre et Forlig paa Tjerne (i Vansyn) mellem Huge Haareks sön paa den ene og Rolf Gunleifssön og hans Hustru Ragnhild Anunds datter paa den anden Side om hver Parts Ret til Fisket mellem Ekenes og Radafos (i Leiknes Sogn).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se Dipl. Norv. VII No. 560).
Ollom mannom them som thetta breff see ælla h/oe/ra sæinde Thorlak Olafsson oc Thoraldh Bærghulfsson q. g. oc syna konnokth g/oe/rande at meth warom a Tyærne som liggor a Lista j Hælghauika thinga saghom oc h/oe/rdhom a at ther hældo handom saman af ene halfwo Hughe Hareksson en af annare haluo Rolfwor Gunlefsson oc Ragnildor Anundadotter eghen konna hans waro the tha sater oc aalsater om then fiskegangh som ær j kærbroteno tel Ekenæs skal tha fornæmdor Rolwor ægha frælsa ana fra Ekenæs landh oc wt j stenen som næsth ær wtan fore kæreth skal oc fornæmdor Hughe ægha allan fiskegangh wtan fore stenen frælsth oc akæro lousth wndor Radhafoss tel æuærdeleka ægho oc tel sanninda hær om sattom met okor jnsighle fore thetta breff ær giorth war a Ælghiastr/oe/m jn anno domini m o[c]ccc o xxx nono die sancti Marci [e]wangelistæ.
mællom Egeness oc Radefos.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Brynjulf Eyulfssön og hans Hustru Foldeid Viglogesdatter 21 Decbr. 1438 solgte, hvad hun havde arvet efter sine Forældre i Lofthus i Ullensvangs Sogn i Hardanger, til hendes Broder Simeon Viglogessön og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 884 og 889).
/Th/at gerom mid Ormr /Th/orisson ok /Th/ostein Eindridsson suornir logreto menn ollum godum monnum kunnikt med /th/esso ockro brefe at /th/ar woro mid j hia inra tune a Lofthusum Tomas messo dag firir iol j fiord sam ok høyrdum at Bryniolfr Øyiolfsson ok Folldeid Vigloga dotter hans eigin kona seldo Simione Vigloga syni brodr hennar med ia ok handabande suo mykla jord sem hon hafde erft eftir fadur sin ok modr jnra tune j Lopthusum sem liggr j Vllinswangs kirkiu sokn j Hardangre ok allan hennar luta j alldin gardenum med ollum /th/eim lutum ok lunnendum teigum ok tillogum sem til /th/eirar jardar ligr edr legit hefir fra forno ok nyio vttan *grards ok innan honum ok hans erf [258 aar1439] wingium til æwirduligrar eignar ok frials forrædis ok vndan segh ok sinum erfwingium. kendost ok fyrr nefnd hiun at /th/au hafa vpp borit af fyrr nefndum Simione Vigloga syni fysta pening sidsta ok alla /th/ar j mile suo at /th/eim væl at nøgde. Ok til sannenda her (vm) setto mid ockr jnsigle firir /th/etta bref giort a Lopthusum j Vllinswangs sokn j Hardangre allra helgono messo aftan anno domini m. o cd o xxx nono.
Gudmund Helgessön i Holt kundgjör, at Drotseten Hr. Sigurd Jonssön har tilgivet ham hans Deltagelse i Amund Sigurdssön ( Bolts) og Halvard Graatops Oplöb, hvorfor han har betalt ham hele Kauserud i Kise (Ullensaker) paa Raumarike m. m. og lovet aldrig mere at deltage i lignende Foretagender.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af Seglene vedhænge No. 1 og 2 samt Levning af No. 3. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 737; III No. 736, 745, 746, 751-54; V No. 677 og 775; VII No. 465).
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea edher høra sender Gudhmunder Helghesson j Holtæ q. guds oc sina kunnigt gerande at af /th/y at welboren man herre drotzste Sigwrdh Jonsson hafuer fore gudz skyld ofuerseet oc mik till gifuet all the skyldinger saker oc brot som jak mot honom till thenna dagh giort hafuer bade med Amund Sigurdzsson oc Haluard Gratopp tha hafuer jac med godhom wilia vnt oc gefuet for ne herre drotzste alt Kausarudh j Kisa a Raumarike och tiwghe marker j goda betaling oc iij pund malt jnnen kyndilsmesso næst komer oc iij pund malt at are oc fem nøt j høst, oc ther med lofuar jak vppa mina goda tro oc sanninde at jak skal her efter ware for ne herre drozste till ødmyukt oc thienist oc aldrigh wera j nogher vskiellig vppløp meir j mina lifs dagæ. Oc till sanninda her vm hafuer jak bedhit Hakon Hoskuldzsson loghman j Oslo oc Jon Amundzsson a Biorko at setia sin jncigle med mino till fulla witnisburd at jak alt thetta forscr. med godhuilia giort hafuer firir /th/etta bref er giort war j Oslo anno dominj m ocdxxx nono feria quarta proxima ante festum beati Thome apostoli.
breff wm Kawsærvd a Kysse y Romærike som war giffuit drotzste her Ssiwort Jonsson.
[259 aar1440] 
Den Hammerske Biskops Official dömmer i Biskoppens Nærværelse i en Sag mellem Sira Anund Aasulfssön, Prest paa Mo (Lom), og Gisbrikt Gud thormssön paa hans Hustru Sigrid Petersdatters Vegne angaaende Gaarden övre Helgestad, hvoraf ved Vidner og gamle Kirkeregistre 4 Koleier bevistes at tilhöre Kirken og Presten paa Mo, hvem de derfor tildömmes, to til hver, da Gisbrikt ingen tilfredsstillende Modbeviser kunde fremföre.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levning af Seglet vedhænger. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 433, 437 og 759; III No. 403, 485, 774 og 782).
Ollum monnum /th/eim som /th/ettæ bref sea eder høyræ sænder officialis herræ biskups j Hamre q. g. oc sinæ kunnikt gørande at j neerwero waars wyrdæligx herræ ok andæligx faders herræ Peters med gudz nadh biskups j Hamre j hans visiteringh. komo firir oss j prestgardenum a Monum manadaghen neest firir laupars messo anno dominj mcd quadragesimo. siræ Anunder Aassulfsson prester /th/er samastadz af einne halfwo en af annære Gisbrith Gudtarmsson j vmbode Sigrido Peters dottor kono sinne war /th/a /th/eiræ retter stefno dagher kiærdæ /th/a sire Anunder till Gisbritz at han fylger /th/uegge koleigo jærder j øfræ Helgæstodum som till høyrer kirkionne ok prestenum /th/er ok leidde samstundis ij vitne /th/aw er swa eithæ ok a book sworo medh fullom eidzstaf Assle Holmsson ok Steinoor Holms dotter syster hans /th/et viste /th/aw firir gudi sath wera at fader /th/eiræ Holmer leigde alt øfræ Helgæstader af sire Steinere godom aminninghe fordom preste a Monum at han bygde /th/et a komunens vegne j Hamre a sinne kirkio vegne ok sinne prestekiu ok a jnkkes anners vegne. swa /th/eedde ok sire Anundh oss bref som luder vm /th/ueggie koleigor j adernemfdræ jordh som han ok kirkien nw fylger. funnom weer ok j gamlæ kirkionne registro at sire Steiner hafdæ giort reikningskapp wyrdæligom herræ ok andæligom fader herræ Sigurde medh gudz nadh biskupe j Hamre godom aminninge firir kirkionne jærder a Monum at kirkian ok presten eigher /th/er j øfræ Helgæstodum iiij koleigor halft presten ok halft kirkien. krafdom weer ok prof Gisbritz ok motækast. En han /th/edde oss bref /th/et er luder at Haluardh Eiuindzson sette Gisbritte ok hans quinno j bøter efter /Th/orstein Sigurdsson swa mykit som han leetz /th/er j eigæ jngen bref hafde han /th/er firir fram the ok jngen bref væntes han /th/er vm. swa hafde ok Haluarder fyrnæmfder sakt j /th/en tiidh han jordennæ wtsette. /th/er efter krafde oss sire Anundh dooms vm /th/ettæ maall nw sakar /th/ess at oss syntes Gisbrit ey hafua laglighen motæ kast thy dømdom weer till krafder at kirkien ok prestær a Monum her efter huer efter annen skulw frialsligæ fylge iiij koleigo jærder j øfræ Helgæstodum til æuer [260 aar1440] dæligæ eigo ok aldz afrædes halft huer kirkien ok presten. En ey fins sidere annedh lagligære. Till sannindæ her vm hengdom weer wart officialatus jnsigle firir /th/ettæ bref er giort war a deghi ok aare som fyr seghir.
breff vm øfre Helghestadhe.
Erik Jakobssön, Prest paa Steinaberg (Ringsaker), og Sigurd Thoressön kundgjöre, at de fire Söstre Borghild, Sigrid, Joron og Gudrid Halvards dötre med deres Ombudsmænd erkjendte at have solgt til Broderen Erik Halvardssön, hvad de havde arvet efter Forældrene i Halvardsrud, Aas lid og Skedshagen i Balke Sogn paa Thoten, og derfor oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af begge Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. I No. 870; II No. 597; IV No. 1133).
Thet see allom godom maannom konnokth sæm thetta breff see æller høra ath jak Erik Iacobsson prester a Stenaberghe oc Sigurder Thorersson warum a Sthaffue soom liggher j Swadabo j Stenabers sookn manadagen næsth æpther pasca wiku anno domini m ocd oxl sagom oc hørdhom hander *bandn thera Eriks Halvardssonar aff enne halffuo en aff andre halffuo sisther hans sambornar kændes tha sisther hans Borgilla Sigrid Jooron oc Gudrit oc ombodz (men) thera ath the haffde salth Erikke broder thera swa mikit soom them baar æpther fader oc moder j Haluardzrudhi Asslyda oc Skædzhagan soom ligger j Balka sonk soom liger a Thothn frælsth oc hæmolth foor hwariom manne badha wthan gardz oc innan soom thil haffuer ligadh fran forno oc nigio ffor saninda skuld her om tha sættho wi woor jnsigle for thetta breff ær giorth waar a dægi oc are soom fyri sægir oc opboret forstha pæningh oc øffthsta oc alla ther j millom soom j koop thera kom.
Fem Mænd kundgjöre, at Halvard Sigurdssön erkjendte at have solgt til Arnulf Gunnarssön 71/2 Öresbol Jord i Hun i Aabygge Skibrede (Borge) og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglremmer til 6 Segl, der mangle. (Se ovenfor No. 237 og Dipl. Norv. I No. 634, 731 og 734; III No. 687).
Ollom monnom /th/æim som /th/atta breff seia ædher høyra sendher Tiostolfuer Gunnarsson Sæmunder Olafsson Asgauter Biornsson Torstein [261 aar1440] Nicælesson oc Asgauter Jonsson q. g. oc sina kunnikt gørande at mer vorum a Hun som liger j Abygia skipredho a Kors messo æftan oc a eino are oc fæmtiunda rikis herra Eirix med guds nadh Norex konungx saghum oc høyrdum a at Haluarder Siugursson viderkendis firir oss at han hafde selth *Armulfue Gunnarssyni halfth attande øris bool jordh j fyr de Hun frialsth oc heimholth firir huarium manne akerelausth med ollom lutum oc lunnedhum som til ligia oc legeth hafua fra fonno oc nygio vttan gars oc jnnan j fra sækh oc sinum æruighum oc vndher fyr de Arnulfue oc hans ærfuigha til æfuerdeligha eigho oc alth afredis ok vp boreth fyrsto pennigh oc øfsta oc alla ther j mellum æfter /th/y som j [kop kaup theira kom. Jtem hafuer oc fyr de Onnulf loketh mek til nøgis som ein danda man. Jtem lenteh /th/a fyr de Onnulfuer athernemdum Haluarde jordena arleigis firir ifuir giofh ok til meira visso sete fyr de Haluarde Siugursson sith jncigle firir /th/atta breff med varum jnciglum.
Hund. -
Thore Brynjulfssön erkjender, at han til Bönne- og Aartidehold for sig og sin Hustru Ragndid har skjænket Fagabergs Kirke og Prester Halvdelen af Gudrunarudstad med Fiskepladser, saaledes som hans Forfædre have havt dem, mellem Bronlo og Tangarudstad.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 386).
Thet skal ollom godom monnom kunnikt vera at ek Thorer Briniwlfs sson kiennis thess med tesso mino brefue at ek hefuer gefuet ok afhent halfuan Gudruna rudzstaden helagre kirk[iu] j Fagaberge ok prestom huariom epter androm /th/er prest gardenom til wpheldis firir beggie okra saal Rangdido egna kono minne okker til æuerdeliga bona stada ok altidahald med ollom luthum ok lunnindom ok fiskestødom epter /th/ui som mit foreldre hefuer fylgt ok ligger millom Bronlo ok Tangarudzstadz firir sannide skuld bedes ek Gudbrandz Ifuers (sson) granne mins jnsigle ok Stens Ogmundz sson med mino jnsigle firir thetta bref er scrifuet var a Helgatorsdag firir wars herræ
[262 aar1441] 
Andres og Erik Jonssönner bevidne til Bedste for Sigurd Eirikssön, at Gertrud Eindridsdatter oppebar et Hudelag i aarlig Landskyld af Vekken i Bifradalen paa Lom i nordre Gudbrandsdalen, medens Sognepresten paa Mo paa Lom Sira Stenar Peterssön levede.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af begge Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 231 og nedenfor No. 287 og 290 samt Dipl. Norv. III No. 304, 306, 307, 768 og 773; V No. 232 og 335).
Ollom monnom /th/etta sea ædder høra sender Andres Jonsson q. g. oc sina kunnukt gørande at æk veth firj gudhi sat vara at medhan syre Stena Petharsson sokna prester aa Monom aa Loom oc min fadhor fadhor lifdhe /th/a følde Gherthrudh Endridhadottor oc opbar hudhalagh aa huario are j landskyl af Vekkene som ligger aa Bifradalenom aa fornemdo Loom j Nørdhralutenom j Gulbrandzdalum jtem kennes æk Erik Joonsson med mith insigle at æk var j hia oc saa æk aa at G(r)imer Botolfsson hølt j handh Siwrdh Erikssonar oc feste honom vitnisburdh sva ludhande ordh j fra ordhe som firj segher oc naar fornemder Grimer vardher laglegha firj stemder /th/aa vil han /th/enna vitnis burdh badhe bera oc sveria om /th/es kan med /th/orua oc tel /th/es mere visso oc sannind herom seter æk mith insigle med fornemdom Andres Jonssyni fore /th/etta bref som giort var arom efter guds byrdh m ocd oxl o primo loghordaghen j paska viku.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Sira Skeldulf ( Thordssön) paa Vestby fremförte Thore Hemingssön og Asgerd Hemingsdatter som Vidner om Leieforholdet angaaende söndre Brandstad mellem deres Fader Heming paa nordre Brandstad og den daværende Prest paa Vestby Sira Thord ( Svei nungssön); ligeledes aflagde Olaf Aasulfssön Vidnesbyrd angaaende Eikskogen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Levning af 1ste Segl vedhænger, 2det mangler. Den ene Trediedel af Brevet afrevet. (Se Dipl. Norv. I No. 739 og VIII No. 312-16).
[Ollom monnom /th/æim som /th/]etta bref sea æder høyræ sendæ Andress Einarsson oc Kolbein Gautzson logrettomen [q. g. oc sina kunnikt gera]nde at mit warom aa Vesby aa Follo aa Helghalikama eftan aa odro are oc [l rikis vyrdelix herræ herræ Eirikx med] gudz nadh Noregx konungx. Saghom oc høyrdom aa at sire Skeldulfuer prester /th/er sama[stad leidde fram ij skilrike vi]tne ær sua eithæ /Th/orer Hemingxson oc Asgierdh Hemingx dotter. oc sua suoro aa [bok med [263 aar1441] fullom æidzstaf] at /th/a fadher /th/æira sath aa nørdra gardenom j Brandstadhæ /th/a leigde han [af sire /Th/orde som song] aa Vestby allen sydra gardhen j Brandzstadh j eino are fyr æn Gudhmunder . . . . . . . . . . . . . m j Brwm /th/ædhan. foor. oc fæk han ekki anners leighiæ fyr jordh [j sydra gardenom i Brandstadhæ] fyr han skilde at gera /th/er vppa eina stofuo oc sua som han gat /th/a stofuo ey [giort wart han at luka /th/]er firir fyr dom sire /Th/orde .v. naut. en sidhan leigde han fyr jordh firir pund [smørs j lanskyldh a huerio are] oc lauk /th/er af engom manne lanskyldh. vtan adernempdom sire /Th/orde oc engan . . . . . . . . . . . . . . visso at nokot seighia sig. at eighæ æder kannæ sig j fyr do jordh sudher gar[denom j Brandstadhæ] fyr do æder nokot vppa at kæræ, eigh oc hælder vppa /th/ær ængiær som /th/er [liggia j mellom Sæneengiom] oc Branstadhæ mædhan sire /Th/ordher lifde. [Jtem leidde fyr der sire Skeldulfuer æn j skilrikt vitni ær sua either Olauer Asulfsson. oc sua suor aa book at han høyrde sin fodhur /th/et seighia at Haugharder. som fordom sath j Laghabudh. fylgde Eikskoghe en ek wisse han huat han atte han æder eighi oc enktet vilde fyr der Olauer at suæria wm /th/et som han hafde høyrt af sinni modher sogn. oc hafde fyr der Olauer /th/et j æidhi (sinom /th/et han viste eighi huat Gudbrander som war fadher Alfs aa Vidhænæsi nokot atte j Eikskoghe æder eighi. Jtem sagde oc /th/a Haugharder aa Vidhænæsi at Haugharder j Laghabudh fyr der setti fyr dum Gudbrande fiordongen j Eikskoghe waro oc /th/aa /Th/orger Alfsson j . . . . . . . . . . . . . . s oc Haugharder aa Vidhanæsi firir stemfder at lydhæ /th/æsso profue. til sannyn[de her vm settom mit] okor jnsigli firir /th/ettæ bref ær giort war aa deighi oc are sæm fyr seighir.
witnisburdh /Th/orerz oc Asgærdhæ vm sydra Brandzstadha oc Eik skog. - Brandstad.
Alfuer, Gotulfuer Erlender [Gunner Biærtson Hiærrender Andresson Einar. Karl. /Th/orgarder. J . . .
Helge Sæmundssön, Prest paa Skygthveit, og Aslak Aslakssön kundgjöre, at Thorlaug Andresdatter erkjendte, at hun havde solgt til Thorgils Olafssön 1 öresbol i söndre Berg (i Skygthveit) og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levning af 1ste Segl vedhænger; 2det mangler. [264 aar1441] 
Ollum monnum /th/em sem /th/ettæ bref see ædhær høræ sendir Helghe Semund son prestær j Skygthwet ok Aslak Aslak so(n) q. g. ok sinæ kunnikt gerande at mit warum j Kapel ær liggær a Vimum a xii are ok ffiorætiundæ rikis vars vyrdælix herræ Eirikx med gudz nadh Norekx kununx hørdum vpa at Tholloff Andresdottær vidhær kiendis firir [os at hon hafde selt Torgiulsse Olaff syni oris bol j Berghe j sydre gardenom ffrelst ok hemholt firir hwarium manne vttæn gardz ok innæn med allum lutum ok lunnindum sem til liggiæ ok leghet hauær fra fonno ok nyo vttæn gardz ok innæn ok vidhærkiendis ok Tholloff a sama tidh at [hon hafde vpboret fystæ pening [ok offstæ ok allæ /th/ær j mellum æftir /th/y sem j kaup /th/eiræ kom. Til sanindæ hær vm settum mit okor insigle firir /th/ettæ bref ær giort war are sem før seghir.
breff om Berg. - Lest paa Fredrigstadt raadhuus thennd 3 søgne epter Tagetiszdagh som var denn 23 Aprilis anno 1601.
Björn Aslakssön kundgjör, at Thore Pederssön fremförte tre Vidner, der forklarede, hvad der engang var bleven oplyst angaaende Grenimarks Udstrækning mod Nord, samt at Halvard i Forening med Baard i Buder for mange Aar siden leiede Aflorsbuder- Fitjerne af Helga Holtesdatter og betalte hende Landskyld (Öiamark).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge, utydelige. (Se Dipl. Norv. I No. 781).
Ollom monnom thæim som thetta breff see æller høra sændher Biorn Aslaksson q. g. ok sina jak wil jdher kwnnokt gøra at jak war j Swalurudi som ligger j Øiamark sokn a Markom saa jak ok hørdhe a at Thorer Pedarsson leeth handzela seek jj skilriik witne som swa æitha Kaarll Halwardzson ok Laffrens Halwardzson, ok haffdhe swa j hermi(n)g sinne at fadher theira bæggiaz brødra læigdhe Afflorsbudher fitiaar aff Helgho Holthadotther j mangh aar sidhan hamsskipthet aather geek jtem haffdhe Kaarll fyrnæmdher yth(e)rmeira j hærming sinne at han hørdhe Jørundh j Grænimork spwrdhe Jwridho Gwdulffdotther som æng atthe langht agher Grænimark nordher swaradhe fyrnæmdh Jwridh swa Grenimark agher nordher j røisena som staar væsthan gathumosan ok swa westher j dælddhena ok swa nidher j Hællowadhith ok swa wth æpther bækkenom ok swa j aasspena som staar næst swnnan fore akren [265 aar1442] j ængene. jtem staar Smidher Torgeirsson til medher insigle sino at (han) wiste at tiidnæmdher Halwardher læigdhe aff fyrsagdhe Helgho ok Bardher j Budhom medher honom adh(e)rnæmdhar fitiaar ok landskyldh aff luku tiidhnæmdho Helgho til sanidhe her wm tha sætthom wi war jnsigle fore thetta breff som giorth war fredaghen næst fore Gregorsmesso anno domini m o cd o xl o ii. o
To Mænd kundgjöre, at Herleik Herleikssön gav Thorleif Anundssön, der uforsætlig havde dræbt (hans Fader?) Herleik Thorleifssön, fri for al Tiltale i Anledning af Drabet.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom monnom /th/eim som /th/etta bref se eller høyra sendir Ommundar Olafsson oc Ormar Ononzsson q. g. oc sina kunt gerande at mith warum j hia saam oc hørdhom at Helleikar Helleiksson kendist at han hafuer gefuit /Th/orleif Ononzsson som Helleike /Th/olleifssyni wart at skadha vforsynio quittan oc lidhoghan oc allungis akærolausan han oc hans erwinghia firir ollom loglighom agongom firir adharnempth aftak. til meira visso /th/a settom mith occor insigli firir /th/etta bref er giort var j Aamliid anno dominj m cd xl secundo.
Fire Lagrettemænd kundgjöre, at Eystein Thorgrimssön solgte til Hr. Hartvig Krummedike og hans Hustru 8 Maanedmadsleie i Birkeland i Fede Sogn i Lister Syssel for 16 Mark Guld og en Egdsk Mark.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Nye D. Mag. VI S. 25 og Dipl. Norv. I No. 789; II No. 367).
Ollom monnom /th/em som /th/etta bref se æller høra sender Torlef Saluason Reider Asolfson Lauerens Gottormson ok Paual Reinickason suorne lagrettis men q. guds ok sina kunnikt gørande med /th/etta wart bref at mith varom aa Brynlaa anno dominj m o cd o xliij a Blaseus messo dagh nest komande epter Kyndills messo dagh sagom vj aa oc hørdom at /th/e hioldo handom saman en af eino haluo velboren man herre Hartuigh Krommedike en af andro haluo Ødsten Torgrimson selde fyr d herra Hartuigh Krommedike viij mamatho leigo j Børkæland som liger j Fiæthasokn j Listhe syslo firir iiij m. gulds en j fyrste salunne ij m. gulds ok eina Eidzka m., en at andre salo x m. vm Michialls [266 aar1443] messo nw nest kommande ær, at bittalæ, ok fran sic oc sinom ærfuingom oc till herre Hartuig oc hans hustro epter komande æruinge huat heller tho eiga barn samman æller oc ey med ollom luthom oc lunnendom som till hafuer ligat fran forno oc till nyo vthan gardz oc jnnan med fisk oc fygle oc alle veigdestade med alt afræde frælst oc hemolt firir huariom [manne fore alle akæror. Ok till sannidhe hær vm tha hengiom vj vare jnsigle fore /th/etta bref, ssom scrifuat ær aa Brynlaa dæghi oc are som for seghir.
bref om Bierkeland j Lista. - Vm /th/en jord som velboren man her Hartuigh Krommedike køpthe af Ødsten Torgrimson.
Roland Gotskalkssön, Prest paa Vaage, og 2 Lagrettemænd kundgjöre, at Sigurd Eirikssön opgav til Anund Aasulfssön, Prest paa Mo (Lom), al sin Ret til Vekken i Bifradalen paa Lom til Sjælehjælp for sin Fader Eirik Bergsveinssön samt for Gertrud Eindridsdatter og overleverede ham fem Breve angaaende denne Gaard.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se ovenfor No. 281 og nedenfor No. 290 samt Dipl. Norv. III No. 768).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ettæ bref sia æder høyræ sender Rolland Gotskalxsson prester a Wagha oc Haldor Siugurdzsson oc Trondær Petærsson loghretto men q. g. oc sinæ. Thet see yder kunnikt at meer warom j prestofwnnæ a Vllensyni a Wagha a friadaghen nestæ efter Agata messo dagh anno domini m o cd o xl o iii o saghom oc høyrdum a handærband theiræ en swa æitæ Anundær Assulfsson prestær a Moonom oc Siugurdær Eirikxsson med thy skilorde at fyrnæmfdær Siugurdær vpgaf allæn thæn ret som han hafde til Wekkienne er ligger a Bifredalenom a Loom j Moos soknt firir gudz skuld oc firir sins fadhurs sallz skuld er swa eiter Eirikær Bærsweinsson oc Jærtrud Endridhæ dottor thæim til salæhiælpær bønæhaldz oc artidh haldz thær med afhende optnæmfdær Siugurdær fyrnæmfdom Anunde preste a Moonom fim bref er han hafde vm fyrnæmfdæ joord Wekkienne. Jtem j sama handærbande lowadæ oc tidhnæmfdær Siugurdær at hwarkæ han ællær hans eftirkomande skulu a[k]alla fyrnæmfdæ jord Wekkienne firir sannindæ skuld settom meer woor jnzzighli firir /th/ettæ bref er giort war deghi oc are som fyr seigir.
[267 aar1443] 
Brödrene Eyvind og Jon Gyrdssönner kundgjöre Vilhjalm ( Aasmundssön) Segestad og Erik Kalstad, hvorledes de ville forholde sig mod dem, der maatte lovfæste Gaardene Segestad (Seielstad), Kalstad og Gryte (i Gausdal), samt gjöre Leilendingerne ansvarlige, for hvad der maatte komme fra disse Gaarde.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Det udenpaa trykte Voxsegl affaldet. (Jfr. No. 272 ovenfor).
/Th/et skal allom godhum monnom witerlikt wera ad er /th/et sa ad nokor loghfesster /th/e ierdher sasum wy hafua atter wunnet medh laghum som eiter Seghastadher Kalstadher Grytenne hwat /th/et er helder biskuppen eller anner man /th/a wilia wy brøderrenne theim tilsstande badhe fore skuld ok skadha pa fyrnemde ierdher. en fulkomeleghe skula /th/e lanbolenne os brødernenne fore loghum swara vmmen /th/e lata nokra lunindh vndan ganggha som til /th/eim iordhum fyrnemdh hafua leget ad forno fare ok sa sum wart doms bref vt wisser. Til meire wisse setter ek Eiuindhe Giurssson mit insiglæ fore /th/ettæ bref er giort war j Botnum a Raumerike mywikkedaghæn nesste efter mitfassto a fyrsste are rikis okars wyrdelix herræ herræ Krisstofer med gusnadh Norex kunx.
Ek Eiuinde Giurssson ok Ion Giursson sende yder /th/ettæ bref.
Wiliemme Seghastade ok Erikke Kalstadhe sendes /th/ettæ bref.
Gunnar Erikssön, Chorsbroder i Stavanger, Ingemar Gautssön, Provst paa Jæderen, og 2 andre Mænd udstede Vidisse af Brevet No. 225 ovenfor angaaende Bækken mellem Aldingshage og Lutsi (i Höiland).
Efter Vidisse p. Perg. med 12 Segl af 8 April 1605 i Bergens Museum.
Alle mend som dette breuff see eller høre sender Gunder Ericksen korsbroder vdj Staffuanger, Jngemer Goudsen proust paa Jederenn Thorgiuls Oluffsen och Haldwor Oluffsenn q. g. och sinna, kunnigt giørende, att wij saae och offuerlæste breuff som liudede om becken emellum Aldinnghs haige och Lutzie liudendis ord epter ord som her siiger, [ Nu fölger Brev No. 225 ovenfor .] Till mhere wissen sette wij woris jndseigle for dette breuff, som giort war vdj Staffuanger ano die et loco Septunis afften anno domini 1443.
[268 aar1443] 
Andres Jonssön, Kongens Ombudsmand i nordre Gudbrandsdalen, kundgjör, at han tog Vidnesbyrd af tre af Sigurd Erikssön fremförte Personer, der provede, at Gertrud Eindridsdatter klagede over, at Helge Haakonssön mod hendes Villie sad inde med 11/2 Koleie Jord i Vekken i Bifradalen paa Lom, som hun havde arvet efter sin Moder.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af begge Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 287, der maaske er yngre end nærværende Brev).
Ollom monnom /th/etta bref sea ædder høra sender Andres Joonsson kunungs vmbodz man j Nørdhralutenom j Gulbrandzdalum q. g. oc sina kunnukt gørande at arom efter guds byrdh m o cd o xl o iij oc looghordaghen nest firj huwdh kyrkiomesso a Vagha var æk j Hollobø ær ligger j Hiordale a Vagha rettom stemnobøø laglegha tel krafder af Siwrdhe Ericsson at taka prof hans leede /th/a Siwrdher fram iij skilrik vitne ær sva heta Se(r)quer Steenfinsson Seuater Halsteensson oc Asbiorgh Esbinna dottor oc sva svoro aa bok med fullum edstaf at /th/ov varo a Loom j fornemdom Gulbrands dalum /th/a ær Jer/th/rudh Endridha dottor kom af Lesiom oc kerdhee sik oc sagde at Helghe Hakonsson hafdhe vt af henne halua addhra kørlegho jordhar j Vekkene som liger j Bifradalom a Loom som fornemdh Jerthrudh ærfdhe efter modhor sina vttan henner lof heller løue oc vilia oc til sanninde herom seter /Th/orsten /Th/iostolfsson sith insigle med mino firj /th/etta bref som hia var /th/a ær æk tok /th/etta prof som giort var are oc tima som firj segher.
breff (vm) i/-j/ kyrleigo [i Veckene. -
Æluenstadh Jønis Lafrensson oc Paal Am . . . . . . .
To Lagrettemænd kundgjöre, at Brynjulf Gunnarssön paa sin Hustru Sigrid Baardsdatters Vegne skiftede forskjelligt Jordegods paa Ringerike, Hadeland og Raumerike med Dyre Erlendssön og hans Söskende, Erlend Baards söns Börn.
Efter Vidisse af 4 April 1475 (se nedenfor) p. Gavnö i Sjælland.
breff for Moo oc Berger paa Hadelandh. -
Moo och Berger wdj Jemnager sogenn som ere bytte wdj østre gaardenn wdj Lunder paa Hadeland.
Gudleik Ormssön kundgjör, at han har solgt til Steinar Olafssön 4 Markebol Jord i Forsene (Fossum i Hofvin?) og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. tilhörende Cand. theol. S. Sörensen. Levning af 1ste Segl vedhænger, 2det mangler.
Ollum monnum /th/em sem /th/ettha bref se ædhir høra sendhir Gudhleik Ormson q. g. oc sina chunnith gørandhe at ek hauur selth biskelegenn manne Steinar Olafson iiii mark bool jordhe j Forssøne frelst oc heimulth fore huarium mane meth løtum oc lunnum sem thil liggir oc legith hauur *frar forno oc nyo fran mek oc minum aruinga oc vndhir Steinar oc hans aruingia thil æuerdeliga eiga. Jtem chennist ek Gunleik at ek hauur vpborith førstha *penening (oc) ysstha oc alla the som i chøph varo choma fore fornemdha iordh Forssina. thil meira visso oc bætre foruaringh hengir bischedeleghin man Folquard Halu(o)rsson sith insigle for thettha bref meth mino scriptum anno domini m o cd xl iiii o in die exaltacione sancte crucis.
[270 aar1444] 
Bergsven Hanssön erkjender, at han med Samtykke af sin Hustru Borghild Arnesdatter for sin og sine Forældres Sjæle har skjænket Kolbjörn Mar teinssön, Prest paa Fagaberg, til Bordhold, hvad han eiede i et Teinelag.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Tildels udfyldt efter Dr. O. Irgens´s Afskrift i Mscr. No. 255 in 4 to i Univ. Bibl.)
Ollom monnom /th/eim som /th/etta bref sæa æller høira kennis iæk Berswen Hansson at iak hauer giuit Kolbiorn Marteins syni preste a Fagaberghe til bordhaldz firir saal mina ok mina faareldhre saal swa mykith iak eigher j tenelag som nest liggher steinin som iij /th/enelog liggia samfast . . . . . . . . . æfther /th/ui som mik var med retto ærfdh æfther fadur min hauer jak nu thet giuit med iaorde ok handerbande Borgildo Arne dotthor æin kona min /th/il mera visso ok sanninde heinge /th/esser dande men sin incigle med mino incigle firir /th/etta bref som swa heita sire Hans Hansson prester a Kambestadom ok Godin Ootrekson lagrettis man. Scriptum Bara anno dominj m o cd xl iiij feria secunda proxima post festum Andree apostoli.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Orm Thjodolfssön og hans Hustru Ulfhild Kolbjörnsdatter erkjendte at have solgt til Gunnar Helgessön 2 Markebol Jord i Berg i Bergs Fjerding i Sande Sogn paa Vestfold og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Huller til 4 Segl, der mangle, og hvoraf det ene synes at have forbundet Brevet med et andet. (Se Dipl. Norv. I No. 822 og VIII No. 91.)
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea ædher høyra sender Anbiørn Halledhsson oc Olafuer Asgautzson loghretto men q. g. oc sinæ kunnikt gerande at mitt warom vider Straums kirkio a Vestfollena a Kærsle sunnedagh anno dominj mcdxl quinto sagom oc hørdom a at /th/augh heldo hondom saman af eino halfuo Orm /Th/iodolfsson oc Vlfuilda Kolbiorns dotter æigin kona hans en af annare halfuo Gunner Helghesson med /th/eim skilordom at fyrnemfd hion viderkendis firir oker at /th/augh hafdo selt førnemfdom Gunnare /th/ueggia marka bool jarder j Bærghe som ligger j Sondina sokn a Vestfollena oc j Bærgs fiordong med aign oc odhle oc med ollom /th/eim lutum oc lunnyndom som til ligger oc leghet hafuer j fra forno oc nyio vtæn gards oc jnnan j fra /th/eim oc /th/eira eruingiom oc vnder Gunner Helghesson oc hans eruingia til æuerdelighæ aigho oc alz afrædis kendos oc adernemfd hion j sama [271 aar1445] handerbande at /th/augh hafdo vpp borett af adernemfdom Gunnare første peninghe oc øfstæ oc alle /th/er j milliom efter /th/y som j kaup /th/eire kom fire før de jord. Till meire visso oc sannynda /th/a setter ek Orm /Th/iodolfsson mitt jncigle med /th/eira jnciglom firir /th/etta bref er gort war deighi oc aare som før seigir.
Gudbrand Rolfssön, Kannik ved Mariekirken i Oslo og Bestyrer af St. Ste phans og St. Georgs Hospital i Tunsberg, udsteder en ny Afskrift af Registret over Hospitalets Jordegods og Indkomster.
Efter Orig. p. Perg. i d. Deichmanske Bibl. i Christiania. Rolle, c. 5 Tommer bred og c. 6 Kvarter lang, bestaaende af 3 sammenklistrede Pergamentstykker og forsynet med en Pind i hver Ende til Oprullingen, uden Segl. Överst findes en Pennetegning, forestillende St. Georgs Kamp med Dragen m. m.
Anno domini mcdlx quinto anno vero regni illustrissimi principis domini Cristoffori dei gracia regis Norwegie tercio jnnouata est hec rotula siue renouatum fuit hoc registrum reddituum et possessionum hospitalis sanctorum martirum Stephani et Georgij apud Tunsbergh per me Gudbrandum Rolfueri canonicum ecclesie beate Marie virginis Osloie et prouisorem eiusdem hospitalis et prout melius et diligencius potui hic summam exemplaui et fideliter conscripsi curias edificatas et desertas prata predia et nemora et omnes alias possessiones et eorum omnium et singulorum annualem censum secundum modernum censum qui longe differt a priori in valore et quantitate sicuti euidenter patet ex antiquissimis literis registris prescripcionibus et testibus fidedignis de quibus subscripta accepi didici et collegi et perspicatissimo scrutinio quo potui jnquisiui.
Gudbrandz dalum
Hwalfbærgh xxiiij kyrleigho land gar aff Thioræstadha gar aff ij laupa Jtem jbidem gar aff ij laupa Jonsgarden deserta iiij merker boll gar aff ij laupa Wangh iiij laupa land gar aff
Flodha sokn j Hadinga dall
Grutlandum iiij m(er)ka boll gar aff
Robyggialaghum
Huesta x laupa land gar aff
Eikiar
Spærine merka boll gar af laupar [272 aar1445] Fossinni xiij aura boll gar af laup /Th/orderbærgh iij merka boll gar af ij laupar Lundar teigh øyris boll gar af øyri Brynæ ij merka boll gar af ij laupar Heidinstadhum [ii merkæ boll gar af ij laupa Nædhra Ryg xij aura boll gar af hud Øfra Ryg vii aura boll gar af hud Hobelstadhum merka boll gar af laup Ælgharudj vj aura boll gar af ij aura Berghe xij aura boll gar af Mildeswiik gar af [j øris bool. Gunnulfsrudh a Modheime h. merka boll gar af
Lidhær
Straume vj aura boll gar af iij aura Tweitum vj aura boll gar af iij aura Jlæbrækko vij aura boll gar af iij aura Labærghom vj aura boll gar af Nordby j Skoghabygd ij aura boll gar af ij aura
Bamblom
Grofstokkom ij merka boll gar af ij huder Waghe xij aura boll gar af ij huder Biorkasætre gar af hud Ase xiiij aura boll gar af ij huder Skærkiu merka boll gar af hud Jtem skoghaleighen af Langang wæff klædis firir iiij aar Jtem skogh then som kalles Spitalskogh j Slagn sokn gar af efter /th/ui sem /th/et bykt verder oc j wnnit Jtem ein skogh vidh Suærdwiken eiter oc Spitalskogh ganga af iij aura
Agdum
Nothæland merka boll gar af
Borghasyslo Ryggiof sokn
Primo ein fos j Mos med quærna stødhe gar af Otterstadhum merka boll gar af hud Nærdhreimum v merka boll gar af iij laupa [oc ij aura Røyre [xvj aura boll gar af [ij d korns. thet ær ij laupæ Flukstadhum ij merka boll gar af ij laupa R[audsne]se ij aura boll gar af Torpe h. merka boll gar af [273 aar1445] Krossum h. merka boll gar af /Th/orleifs rud h. merka boll gar af laup Vrøykiarudh ix aura boll gar af Omundarudh xx ørtoga bol gar af Kambornæ v aura bol gar af iij aura Æfuiu h. merka boll gar af Myklunamfne ij aura bol gar af Nordra Sæter h. merka bol gar af Kobbarudh h. merka boll gar af laup Helgarudi vj aura boll gar af Haugha j Thesala sokn gar af Heilisfyrdhi [j pvnd salth Sundomaness Jtem j Tuneim sokn j Wikinne Haughenom merka boll
Odhens/oe/y sokn
Hadawiik jiij aura boll gar af [ix skin vider . . . . . Rudh iij aura boll gar af laup Moswiik iij aura boll gar af [iii skilling . . . Gautstadh øfræ v aura boll gar af j laup Kringlurudi h. merka boll gar af [j hud Frodhawiik ij aura boll gar af Mælenom h. mark gar af Mædalsaltness iij aura boll [j hud Øfræ Saltness viij ørtoga boll gar af laup Kilæ tueggia laupa land [ii skilling [Jtem Husløs ii skyn
Skialbergh sokn
Skoftarudj vj aura boll gar af [vi skin Taluberghe vij aura boll [gar aff p d malt Berghe iij aura boll gar af Adro Berghe iij aura boll gar af Kirkiubærghe tueggia laupa land gar af [Nørste Grimstad vj aurebool gaar af pund korn Lunde iij aura boll gar af [Øfre Gvdeslvnd half ma(r)kebol gaar af jj hvder eller j pvnd korn Homfn x aura boll gar af Hasle j Warteigha sokn iij aura boll [Jtem Grimstade oc Gudeslund war skipth i Rompengh [274 aar1445] 
Bærgh sokn
Snoreswollum xij auraboll Hwolum ij merkaboll Leifsakre merka boll Hagha x aura boll Vptueit j Watzass sokn [ogher wp i Oreb(e)k oc øster i Flatbergh oc i Løkasbek oc i wadedretthe vth pa stranden i hammeren, oc ii teneleger nidher i ane, thette hermde Olaff Rederson Sigrid Bords dotter Anborgh Vikingsdotter Vikingh Ewindson Gunlek Person oc swerie wilie om behoff giør ath the hørde spitals register sielfft vthyde som Roger Torstenson leth lesse etc. [Jtem Langakre en ødegord som ligger vider Amunderud som Guttorm ibidem fylgher per multos annos. nota diligenter
Tuneim sokn
Haghan x auraboll Gudine v merka boll Otzrudh merka boll gar af
Skirisall
J Monom merkabol Namfnesale xij auraboll J Brækko xij auraboll [aff ij huder Klæpakre [øress bol aff iij skyn Næsium vestra
Heidrim sokn
Vnnulfsbudha Saltholmen
Sandæ sokn
Bruneimum vj auraboll [ok i Reffsalen h. merke bol Væruikum ij merka boll gar af ij laupa Skafto ij auraboll gar af Huudauik xij auraboll gar af [i/-j/ hvdh Hiertness vj auraboll gar af hud Tufuom vij auraboll gar af Sighiuælle merka boll gar af Husaby [iii aura booll p d smør Wælløy h. merkabol gar af
Skedhaugha herad
Vndangs/th/ueit x aurabol gar af laup [i Stokkæsokn Langabo merkabol gar af Torrenne merka boll gar af [ij aura [j tylth bordh Brækko merka boll gar af [j hudh Budhum h. merkaboll gar af [j thylth bord
Andabu sokn
Samestadh xij aura boll gar af [en tylth bordh [275 aar1445] Audhnum vj aurabol gar af Vlfsasom h. merkabol gar af Anbiornarudh v auraboll Skorgrofsrudh ij auraboll gar af Eiksrudh merka boll [gar aff ij høns
Suarfuastadh sokn
Lyngisvarpe h. merka boll [gar af iiii linspund korn Moren merkaboll Lidhenne j Haughagærdasokn viij ørtoga boll oc lundinne
Wiuilstadha sokn
Lunde xviij aura boll gar af laup Lundrinne x aura boll
Ramfnessokn
Hofue øyris boll Remer vj aura boll
Vndreimsdall
Bakskyrti vj aura boll Bærghennar Rudhunum syntzsta garden iij merka boll gar af h . . .
Hr. Eirik Sæmundssön, Væbneren Einar Fluga og Lagrettemanden Thormod Arnessön kundgjöre, at Glöder Thorgeirssön solgte til Hr. Hartvig Krum medike 1 Markebol i Kjer ved Raden i Sæms Sogn (Vestfold) og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Den nederste Kant af Brevet med Seglene er afklippet. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 293).
Ollom monnom them som thetta bref se ædher høyra sendher Erik Sæmundsson riddher Enar Flugha aff vapn Tormodher Arnasson lagretis man a Borra q. g. oc sina kunnich gerande thet vi varom j niddre Haralden i Tonsberghe tystdaghen nest epther vndecim milium virginum anno domini saghom oc hørdhom a handerbandh theyra aff eyne halffuo velboren man herre Hartvik Krummedike en aff annare halfuonne Glødher Torgersson. kendis tha ffyrnemder Glødher ffore oss [276 aar1445] oc androm godhom monnom nerwarandom haffua selth fyrnemdo herra Hartwik merka boll iord j Ker vidh Rod ligiandis j Semsonkth ffrelst oc heymolth ffirir hwariom manne badhe med lutom oc lunnendom som till ligher oc lighat haffwer fra fonno ok nyio vtan garst oc innan vndan sik oc sina arffua oc vnder atnemdan herra Hartvik oc hans arffua till æwerdeligha odels eygho oc alz affredis oc medh allo retther fare. kendis oc atnemdher Glødher Torgersson hafua vp boret førsta peningh oc øffsta oc alla ther i mellom epther thi som i kaup theyra kom ffirir ffyrnemda iord. Till saninde her om tha hengiom vi vaar insigle ffirir thetta breff som giort vaar deghi oc are som før sigher.
Breff om Ker y Seem sogenn: som Gløder Torgersson solde her Harthwiig Krommedickge.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thorbjörn Thorkelssön overdrog Hr. Hartvig Krummedikes Foged Haakon Pederssön 1 Markebol Jord i Flotasannes i Thjödlings Sogn paa Vestfold, fordi hans Hustru Thora Gudleiksdatter havde bedrevet Hor med Thorolf Audunssön; hvis Jorden ikke er indlöst for 32 Mark i gangbar Mynt inden tre Aar, skal den tilhöre Hr. Hartvig.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom monnom /th/[eim som] /th/ette bref sea ædher høra senda Gester Vigle[iksson] oc /Th/ostein Swensson logrettis men quediu gudz oc sin[a kunnikt] gørande at mith varum a Flotasandneysi er ligg[er] i /Th/iodlings sokn a Vestfoll *manadaghagen eft[er midfa]sto sunodagh anno dominj m cd xl sexto saghom oc hørdom aa at /Th/orbiorn /Th/orkelsson sette Haquone Pederss[yni fogw]tte herre Hartuiks K(r)umedich riddare, merker bool iardar i Flotasannæsy i fyrnempde jord /th/il lausna[r inn]an iij aaradagh fra fyrnempdom degy firir ij merker oc xxx i gangspeningom firir hordømæ er /Th/ora Gudleiksdotter hafde giort med /Th/orolfue Audonssyni eighin kona adernempds [/Th/or]biorne, med /th/ui skilorde at vare swa at fyrnempt merka bool vare ey løyst innan fyrnempdan iij aara[dagh] /th/a skulde adernempt merkabool vara fra /Th/orbiorne honom oc hans erfuingiom oc vnder her Hart[u]yk honom oc hans erfuingiom til eweliger eigho med ollo afræde med lutom oc lunindom fra forno oc nyo vttan gards oc jnnan som /th/il ligger eder leghit hefuer fyr [277 aar1446] nempdo merka bool oc akeralaust firir hwario manne /th/il saninda her om hengiom meer okar jncigle firir /th/ette bref er giort var degy oc are som fyr segher.
bref vm Sandnes som Torbiorn Torkelson solde her Hartwiig Krommedycke ligger paa Westffollenn.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Gudthorm Sveinssön og hans Hustru Ingerid Thorlaksdatter mageskiftede hele Thofsrud (12 Öresbol) i Hofs Sogn paa Fit til Thorstein Gudthormssön og hans Hustru Gunnvor Jonsdatter mod 14 Öresbol mindre end 1 Örtogsbol Jord i Gand sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. p. Gavnö i Sjælland. 2det og Levning af 1ste Segl vedhænger.
Ollum monnum /th/eim sem /th/ættæ bref sea ædder høiræ sender Arne Olaf son ok Sigurder Annundz son sworne logrettes men q. g. oc sinæ kunnikt gerande at mith warom a Hofue a Fiith a hwitæsunnodag anno domini m o cd o quadragesimo sexto sagom oc hørdom a handerbandh /th/eire af eine halfuo Guttorm Sweinson oc Ingerit /Th/olacx dotter eigin kona hans, en af annare halfuone /Th/orstein Guttorm son oc Gonor Jons dotter eigin hustru hans widerkiendis /th/aw /th/a ool j sama handerbande, at /th/aw hafdo giort iordeskipte j sine mellom, j swa mathæ at Gutorm oc Jngerid addernemdh skula fylgie oc eige frielsligæ ørtogæ bool mindre en fiurton aure bool jerder j Gande fra /Th/orsteine oc Gonoræ oc /th/eiræ erwingie oc wnder Guttorm oc Ingeridh oc /th/eire erwingie frielst heimolt oc akierelaust firir hwarium manne med ollum lutum oc lunindum som til ligger oc leghet hafuer fra forno oc nyo vtten gardz oc innen til euerdeligre eigo oc aldz afredis. En /Th/orstein oc Gonor addernemd skula fylgie oc frielslige eige alt /Th/ofsrud som eer xii aure bool fra Guttorme oc Ingeride tidnemde oc /th/eire erwingie oc wnder /Th/orstein oc Gonor tidnemde oc /th/eire erwingie frielst heimolt oc akierelaust firir hwarium manne med ollum lutum oc lunindum som til ligger oc legheth hafuer fra forno oc nyo vtten gardz oc innen til euerdeligre eigo oc aldz afredis, jtem werder nokot wfrielst ædder med logum af søkt j addernemde Gande /th/a gange tidnemder Guttorm in after j Tofsrud swa mykit, en werder oc nokot wfrielst, ædder med logum afsøkt j Tofsrud /th/a gange /Th/orstein tidnemder swa mykit in after j tidnemt Gand. liggie /th/esse bade ierder Gand oc /Th/ofsrud j Hofsokn a Fiith a Raumerikie. Til meire wisso oc sanind /th/a hengiom mith okor jncigli firir tettæ bref eer giort war degi oc are som fyr segir. [278 aar1446] 
Er Gandh all jorden xiv øris boll ørtogh boll mindre som *bleffuedh inneholt. - xiiij aura boyll iord paa Gann en ørtug mindre.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Gunnvor Thorgrimsdatter erkjendte, at hun havde givet Lif Dyresdatter og hendes Sön Olaf ( ThorgeirsöönThorgeirssön[sic] ) kvit og fri for al Tiltale i Anledning af sin Söns uforsætlige Drab ved (Olafs Broder?) Andres Thorgeirssön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. VIII No. 298).
Ollom monnom them som thettæ breff se æder høyræ sendæ Orm Haluardzson Ellinger Sweinsson oc Swein Jonson loghrettismen q. g. ok sinæ kunnicht gørande at wer warom a Strandh j Heytrædale a Helghonæ messo eften anno dominj m o cdxlvj. o saghom ok høyrdhum a at Gunwor Thorgrimsdotter weitte widhergango fore oss at Liiff Dyredotter ok Olaffuer son hennæ hafde giort hennæ til fulnædhe ok j mynne blifuit vm allæ tha tiltalu som hon thottis hafua til them a son syns weghnæ som Andres Torgeirson wart at skada vforsynio, oc ther med gaff hon førnempdæ Liiff oc hennæ son Olaff ok theiræ erfuingiæ quittæ ok lydhughæ fore sik ok sinæ erfuingiæ vm allæ tiltalu oc gioldh æpter son syn, ok til sanninde her vm tha setie wer war jncigle fore thettæ breff som giort war deghi ok are som før seghir.
breff Liif oc Olafs a Strandh vm Gunworæ.
Pave Eugenius IV bekræfter den allerede i nogen Tid forsögte Foranstaltning med Beskikkelse af to Generalvikarer for Observanterne af Minoriter ordenen, en i de Cismontanske og en i de Ultramontanske Provinser, samt giver nöiagtige Bestemmelser om deres Valg og Virksomhed.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) p. 252-61 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annal. Minor. XI p. 251-53, hvorfra Varianterne. Jfr. ovenfor No. 226.)
To Lagrettemænd i Thelemarken kundgjöre, at Svenke Neridssön og Inge björg Bergulfsdatter solgte til Hallvard ( H) aferssön 8 Löbsland i Raumsdal (i Eidsborg Sogn) for 3 Mærker Guld og oppebare Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sæia æder h/oe/yra sender Haluarder Arnasson Olafuer Asualsson logretomen a /Th/ælamarkenne q. g. ok sina kunnikt gærande at mith varom j hia saom ok høy(r)dom a at /th/æir heldo hondom saman af enne holfuo Svenke Næridzsson ok Ingebørg Bergulfsdotter en af annara holfu Haluarder Afuersson med /th/æim skilmala at fyrnemder Swenke ok Ingebørg seldo adernemdom Haluarde viii laupaland j Raumzdall fyre iii merker gulz frialst ok *hæmlholt for huariom manne med ollo /th/y sem till ligger ok læget hafuer fra forno ok nio vndan ser ok sinom [ær]uingom ok vnder Haluard Afuerson ok hans æruinga till æuerde[le]ga æigho, kendis fyrnemder Swenke ok Ingebørg at /th/au hofdo vpboret /th/ær iii mærker gulz ok yfuer gefuet j kyrlag, Till sannynda her vm sette mith okkor insigle for /th/etta bref ær gort var j Æizborgh a tolfta dag jola anno domini [m]cdxl septimo.
Pave Eugenius IV paalægger den höiere Geistlighed at være Prædikebrödrene og Minoriterne behjælpelig i Bekjæmpelsen af de igjen opdukkende vildfarende Meninger angaaende Nödvendigheden af Skriftemaalets Aflæggelse for Sognepresten, hvilke i sin Tid Mag. Johannes de Poliaco fremsatte men siden maatte tilbagekalde.
Indtaget i Vidisse af 29 Juni 1448 nedenfor (Msscr. Barth. III (D) p. 93-97). (Trykt i Raynaldi Annales ecclesiastici Tom. XVIII S. 332-33, hvorfra Varianterne. - Se ovenfor No. 209 og Dipl. Norv. VII No. 95). [285 aar1447] 
[288 aar1447] 
To Mænd kundgjöre, at Thorgeir Anundssön og hans Hustru Thora Vebrands datter erkjendte at have solgt 1 Markebol Jord i söndre Risteigen (i Rollag) og Halvparten af Husene paa den nordre Gaard, hvilket var Thoras Hjemgifte, til Niklis Audunssön og at have oppebaaret Betalingen derfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste og Levn. af 2det Segl vedhænge. (Se Breve af 16 April 1458, 5 Juni 1463 og 1 Juni 1478.)
Ollom mannom them sem thetta bref siæ æder høre sænder Kietil Thormotson oc Gunliek Narfuæson q. g. oc sina kunnith giørendhæ at mit varum a Lanzswærkiæ i øfræ gardonom som ligger i Rollax sogn i Nomedalæ sino dagen nest firir Mariamesso øfræ m cd xlvij sagom oc hørdom a at ther hældo handom samal Niclis Øfdenson af eno halfuæ æn af adræ halfuæ Thorgier Anundhson oc Thoræ Vebranzsdøter egen kono hans med thi skil ordom at Thorgier fyr de sældhæ Niclis fyr de j markæ bool jardær i Risthynom i syddrægar(do)nom oc [halff hvsnum i nordræ gardonom med ja oc hander bandh Thore egen kono hans Thorgiers som hennæ gyfthinghæ landh var med allom lutum oc lunnundom som til ligger oc liget hafuer fro fornor oc nyo fra seer oc sinom ærfuinghæ oc vnder Niclis fyr de oc hans ærfuingghæ til euerdelighæ (eighæ) oc alzs af rædes. Jtem kannes thæ fyr de hion Thorger oc Thore egen kono hans j sama hander bandh at thaw hafde op boret firstæ peninghæ oc ofstæ oc (alt) *threr j mellom var som i køp teres kom oc Niclis Øfdenson. til sannindhæ her om settiom mit okkor jnsiglæ firir thetta bref som giørt var degi oc ar som fyr siger.
Jon Erikssön, Prest i Heydalsmo, og en Lagrettemand sammesteds kundgjöre, at Sven Asgerssön solgte 3 Markebol Jord i Vestthvet til Halvard og Nerid Thorgeirssönner (Thorgardssönner?) for 8 Kyrlag, som han oppebar.
Efter Orig. p. Perg. i det Deichmanske Bibl. i Christiania. Den nederste Kant af Brevet med Seglene afklippet.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sæia æder høra sænder Jon Erikxson prester j H[øydalsmoo] ok Nicholas Dyrason logrettoman /th/ar sama stat, q. g. ok sina kunnikt gø[rande at] Sven Asgersson hefuer selt Haluarde ok Næride Torgarssonom iii mark[abol iardær j] Væsttuet fore viii kyrlag frialst ok hæimholt med ollo /th/y sæm till ligg[er ok [289 aar1447] leget] hafuer. kændis fyrnemde Sven at han hafde vp boret, /th/au viii kyrlag [ok til meiræ] sannynda her vm settom mith okkor insigle fore /th/etta bref er gort var j [Høydalsmoo] anno domini m ocd oxl o septimo.
Pave Nicolaus V stadfæster sin Formand Pave Eugenius IV. s Brev angaaende Bekjæmpelsen af visse vildfarende Meninger om Skriftemaalet.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) p. 93 og 97-98 af en Afskr. fra Aar 1500.
Pave Nicolaus V fornyer efter Begjæring fra Abbedissen og Benedictinerindernes Convent i Gimsö de dette Kloster för forundte Benaadninger.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler.
Nicolaus episcopus seruus seruorum dei dilectis in Christo filiabus abbatisse et conuentui monasterij de *Symsoo ordinis sancti [290 aar1448] Benedicti Asloensis diocesis. salutem et apostolicam benedictionem. Cum a nobis petitur quod iustum est et honestum tam uigor equitatis quam ordo exigit rationis ut id per solicitudinem officij nostri ad debitum perducatur effectum. Ea propter dilecte in domino filie uestris iustis postulationibus grato concurrentes assensu omnes libertates et immunitates a predecessoribus nostris Romanis pontificibus siue per priuilegia uel alias indulgentias uobis et monasterio uestro concessas necnon libertates et exemptiones secularium exactionum a regibus principibus et alijs Christifidelibus rationabiliter uobis et monasterio uestro indultas sicut eas iuste et pacifice possidetis uobis et per uos eidem monasterio auctoritate apostolica confirmamus et presentis scripti patrocinio communimus. Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam nostre confirmationis et communitionis infringere uel ei ausu temerario contraire. Siquis autem hoc attemptare presumpserit indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum. Datum Rome apud Sanctumpetrum anno jncarnationis dominice millesimoquadringentesimoquadragesimooctauo quinto nonas Julij pontificatus nostri anno secundo.
Constantinus.
Jul. - G. de Puteo. Jo. de Mota.
Pro d. M. de Estall. prothonotario. B. Malazon. - B. Malazon. - Seruacius regis.
To Prester og ni Lagrettemænd kundgjöre, at de i Nærværelse af Sira An dres Hennikessön, Provst paa Gerpen, dömte mellem Sira Thorgils Thor leifssön, Prest i Hereseid (Drangedal), og Aasulf Herbrandssön paa sin Hustru Gudruns og sin Stifdatters Vegne angaaende et Markebol i Haa thvet i Nissedal i Thelemarken, der tilkjendtes de sidstnævnte i Henhold til et af Biskop Gotskalk (af Hole), der visiterede for Biskop Jens af Oslo, udgivet Mageskiftebrev, hvorpaa Aasulf og hans Hustru gave östre Svenseid i Lundehered paa Grænland til Bö Kirke i Tyrisdal.
Efter Afskrift p. Papir fra 17de Aarhundrede i d. Deichmanske Bibl. i Christiania. Uden Segl. (Se Dipl. Norv. I No. 778 og 1004 samt VII No. 521.)
Ollum manum, dem som dette breff, see eller høre, sender Rejder Hafftorsen, præster /^a/ Sollem Rawalder Jonsen, præster, Jenis Petersen, Anders Ellingsen, Aslach och Anbiørn Grinkellsønner, Gunne Olaffsen, Øjsten Rolffsen, Torer Tordsen, Olaff Jonsen och Olaff Niklisen, laugrettismend, queda gudz och sina kunnigtgierende, at ver vare j Thringen, j Schieda, lugerdagen nest for S: Martins daug anno dominj, 1448, sire Andres Hemingsen profaster /^a/ Gerpene offuerværende [291 aar1448] vare vj bedner och tillneffnder aff hederlige mand, sire Torgius Torleiffsen, præster j Hæritseide aff ene halffue, end aff ander halffue Aasulffuer Herbrandsen, j fulde ombode Gudrjn eigen kono szine, och stiffdotter sine, om jord da som Haatued heter, och ligger j Nisszedale /^a/ Tellemarkene, som sjre Torgius sagde, at giffuen var till Bøe kirckion, j Tyrredalle, och kiendis da baade lagt haffua under osz for ne jord, med ja och handerbande, ubrødelige stande schulle, den stade som vj giorde dem emellom, Gingo vj da tillsammen, och troværdelige offuersagum, breff, *gørsiudigen offuerlæste, som herre bisp Gotschalch haffde vdgiffuit j Torredall, den tjd som hand visiterede, der upaa bisp Jenis aff Oslo vegne, med hejle och uschadde jndsegle, sire Rejders, och sjre Torgiuls jndseglom medhengende, att hand giorde jordebytte, /^a/ kirckone vegne, saa at for ne Bøø præstebol, fich j Torredalle it markebol jorder fore det markeboll, j Haatued som Tyrredals præstebord vart giffuit och 4 vaarfødde kiør j øffuerbott, Jtem vitnede och herre bisp Gotschalch j samme breffue, at hand saa och hørde, och offuer var, med andre gode mend, at Aslough, som løst haffde Haatued, gaff och affhende Suenunge systersonnen sin, 7 markeboell mindre end it loup land, j for ne Haatued, och jngen anden. Nu saker disz, tuiliken værdeligen herra vilde ey veta den hellige kircken schade, som vell troligt och med fulle ombudz macht visiterit, giorde det schiffte, som føresiger, och vitner at den jord var giffuen, som foresiger, da viljom vj ey heller roffue det schifftan eller anderledis giøre, och ey ehr kommen ander sandere proff for osz, Thj var det vor fuldkommelige dom och samtyche, at for ne Aasulffs hustru Gurin och hennar barn schulle følge frelseligen for ne Haatued alt effterdj som det var schifft och bytt, och giffuit, som bispebreffuit om vitner, och huo vor dom riffuer, suare slige fore, som loug væta, Jtem, for gudis schyld, och sielehielp, och j dis maate, at den hellige kierke j Tyrredalle, des bedre schall være holden da gaffue for ne hion Aasulff och Gudrin till for ne kierche Bøø, ousteste gaarden j Svensej, som ligger j Lundehærit, /^a/ Grelande till eværdelige eygo, Och till sandinge her om, henge for ne sjre Andres Henikesen sit jndsegle med vore jndseglom fore dette breff, som giort var j Schieden, degj och aare som forre siger. Dette att verre ehn rettlydende copie, aff originalen bekender, Peder Klod Egen handt. [Anno 1633.
[292 aar1449] 
Hr. Erik Sæmundssön, Ridder og Hövedsmand paa Tunsberg, opfordrer Indbyggerne paa Agder til at slutte sig til ham og modsætte sig "den Tydske og Danske Konge", som de Norske Sendebud, der skulde slutte Fred med Danmark, og en Del gode Mænd her hjemme nu med Magt ville paatvinge Nordmændene.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv. (Norge fasc. 2 No. 4). Spor af det paa Bagsiden trykte Segl. (Trykt i F. H. Jahns Danmarks polit.-milit. Hist. under Unionskongerne S. 527.)
Alle the godhæ men som byggiæ oc boo vppa Aghdær helssar ek Eric Sæmuntzson ridder oc høuitzman vppa Tunsbærgh kerlegha meth gudh. Moghe j withe gothe winer oc kære almoghe at her waro nogher sændebudh wtsænde til Danmark som schulde dæghtingæ fridh sæmio oc kerlighet mellan Norighe oc Danmark oc beggiæs therras righes jnbyggiara. Oc haffua the som wth waro sænde oc somlighe aff thesse gothe men her heimæ æro swa dane swik oc forrædhilse giort vppa Norighes rike at engen liffuer then swa dane swik hørt haffuer førre warit giort j Norye ffor thy the haffua samman kommet wel thw twsende men. oc wiliæ swa føræ then Tydzskæ oc Danske konnungen in vppa Noriges rike oc giffua oss fatike Nordmen j een skadhelighen æuerdelighen trældoom. Thy bidher ek yder oc fulkomlighe radher widh liiff oc gods oc yder allæ oc ether barna oc effterkommande wælfærdh atj bewisen ydher her wtj som gothe trøste Nordhmen bør at giora oc sæthen ether til wærye oc hiælpen j mik ek wil hiælpæ ether oc styrkiæ meth liiff gods oc macht at Norighes rike scall bliffuæ widh sin lagh oc friihet. Oc kan thenne min swen Hans Mwnk ydher yttermeræ vm alle styckiæ berettæ. Thi biwdher mik ether wilia oc swar j gen strax offortøffret hwat j wilen styrkiæ mik at haldæ Norighes ræt lagh oc fryhet æller them som swa dane forrædhilse giøra vppa Noriges rike oc Noriges jnbyggiara gudh ware meth ether. Scriptum Tunsbergis anno dominj mcdxlix. o prima die rogacionum. meo sub sigillo.
her Erik Symundzsons breff til bønderne vp Agdom.
Gunnar Simonssön, Lensmand i Vesterlenet i Thelemarken, kundgjör, at 12 af ham opnævnte Mænd, efter 8 Vidners Udsagn frifandt Aslak Olafssön for nogen Skyld i Brever Grjotgardssöns Död, dog skulde han give dennes Arvinger 11/2 Mark Guld.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl mangle. [293 aar1449] 
Ollom mannom them sem thetta bref seæ æder høre sænder Gunnær Simonson lænsman j Væsterlænæt a Thællæmarken q. g. ok sino kunnit gørændhæ at jak var a Aasland thingh manædhagen nest fire Birgit messo anno dominj m cd xl ix thog jak viij vithnæ ær sva hæthæ Grædgart Erikson Simon Berghvlfson Evindhæson Gro Biarnæ døter Orm Svenson Oon Dyræson Olaf Hærgivlfsson oc Olaf Thorbiørnson oc aa book soræ med fullæn etstaf at Bræuæ Grædgartson lystæ hvarkit kanæ aller tilrædhæ for them oc ey syvntis han blaa aller blodughæ a hans handhværkom tha næpdhæ jak sex men til aller xij at skothæ [ana them j mellom Aslak Olaf(son) som malæt var til af eno halfue oc ærfuinghæ hans Bræuæ firnæpdæ tha fvnnæ xij mæn ey annæt fire ræthæ med sinom vitmonom æn the saghdæ quitten Aslak fire thetta maal som paa Aslak var komen at han skal vare vallændhæ j Bræuæs døt oc æpter tesso viij vitnæ som soro a bogh med fvllæn etstaf oc ther med hællæ the handom samol Aslak Olafson af eno halfuæ æn af adre halfuæ alla ærfuinghæ Bræuæ firnæpdæ Torgier Tordson Sofuæ Anstenson oc *Omandh Ormson Tordh Torgierson ther med skullæ Aslak gifvæ them i/-j/ mark *guzls fire mistekit oc ther med skullæ the vare sater oc aal sater om thetta maal til sanindhæ hær om tha sæter tesso gothæ man sine jnsiglæ fire thetta bref med mino som ær Halvort Arnæson Olaf Osvalson Svænunghæ Bivghson Hiærgiuls Bræuson oc Kætil Halvortson lagretes men a Tellæmar(ken) fire tetta bref som giørt var degi oc ar som fyr sigir.
To Mænd kundgjöre, at Björn Jonssön og Gudbrand Arnessön erkjendte, at dengang Björn skiftede mellem sine Ægtebörn, da Sönnen Jon blev gift og fik sine Penge og derhos en Kappe, afholdt han en Kjedel og en Sylgje til sine Dötre.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 2 Segl vedhænger Levning af No. 2. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 676 og 854.)
Ollwm monnwm them ssom thetta breff sse ædher h/oe/re helser iek Estheyn Godhenson oc Thorgyls Alffsson kerligha med warwm herra kunnikt g/oe/rende at meer warwm i Ringesakris kyrkynne a swnnedeghinwm nest effther Laupaarsmesso ssaghwm ok h/oe/rdhwm a kennygh Biorn Ionsons ok Gudbranz Arnesons som neer war tha som han [294 aar1450] Biorn adernemder giorde skipthe mellen egtherbarnwm synwm i then thiid Ioon son ffornemds Biorns giffdez heyman gaff tha optnemder Biorn hanwm ssyne penigge ok i matthol iffuer aath oc ssagde optnemder Biorn at i kethyl ok i ssylghie thaker ek wndhen thy at them thaw thynghen skulu myne d/oe/dther haffwe ffor sannynde skuld her vm sethwm meer war incigle ffor thetta breff som skriwet war a them deghi som ffyr seghir anno dominj m cd l. o
Tre Mænd kundgjöre, at de hörte forskjellige Vidnesbyrd, om hvad der var Sameie og hvad særskilt Eiendom for Eierne af Gaardene Mælong, Gre naskeid, Rollag og Hakanes i Mæls Sogn paa Tinn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea ædir h/oe/yra send(a) Gunne Haluardzson ok Aslakir Olafson ok Næridir Grimzson q. g. ok sina. ydir gerom mer konn/oe/kt at a fræighiadaghen næsta æfter Mikials mæsso dagh /th/a varom mer a Hakanæse j Mælz soknn a Tynne ok tokom /th/ar iii manna vithni /th/au er sua hæito Summarlidhir Haluardha(son) ok Karlh Summarlidhason ok Byærn Sommarlidhason ok suoro a book fyrst suor Sommalidhr at Mælonghar ok Grena skææd ok Rollagh ok Hakanes at /th/æir atto alle sam æghn fir ottan /th/et at æin æghnnom [er tyll Hakanes j Berghonom /th/a ægha /th/æ skugh hugh æn jnkie gres bæite fir ottan Hakanæs /th/et in sam æghnna haghin er ok varo /th/ar /th/a aller sam æghno [men komnir ok sam /th/ykto æn sua aller /th/æir ok sua varo ok flæsta alle sokna mænneneer j byghdhynne varo ok sam/th/ykto æn at /th/et var ret sum suorit var ok Sommar[lyd suor med fullum æidstaf vm firn(e)fnda ægho æn Kal ok Biæn /th/æ suoro ordh Lyfuo Biærns dottor modhor synnar ok sydhan læter Ormstæin Gudbrandson ganga /th/æsse vithni ok tyll sanninde hær vm settom mer var in sighle fir /th/etta bref er giort var a day ok are svm fir sæghir.
To Raadmænd i Oslo kundgjöre, at Ingeleif Falkvardsdatter erkjendte at have solgt til Hr. Hartvig Krummedike 2 Öresbol Jord i Dolin i Heggens Sogn paa Modheim og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 222). [295 aar1450] 
Ollom monnom them som thetta bref se æder høyræ sænda Haluard Hallesson oc Amund Thorleifsson radmen j Oslo q. gudz och sinæ kunnicht gørande at mit warum vpa Akershuse daghen efter sancti Calixti pape dagh anno dominj mcdquinquagesimo saaghom oc høyrdom aa ia oc hand(e)rbande /th/eire af eine halfuun wælboren man her Hartik Kromedike riddere en af adru halfuo Jngeleif Falquardzdotter kendis /th/a fyr da Jngeleif widergango firir oss at hon hafuer sælt adernemfdom herre Hartik ij aure boll iarder j Doline er ligger j Heggene sokn a Modeme frælzt och heimolt firir huarium manne fra sigh oc sinom ærfuingom oc vnder her Hartik fyr d oc hans arfuingom til æuerdeligho eigho oc allz afrædis med /th/eighom oc tillaghom lutum oc lunindum som til ligger æder lighet h(a)fuer wttan gardz oc jnnen fra forno oc nyo engo wndan skildo. jtem kendis och titnemfd Jngelef j sambre handerbande at hon hafde vpboret af of dom her Hartik fyrstæ pening och siderstæ oc alle the ther j mellom efter thy som i kaup theire kom firir fyr de twægge marker boll i godo betalning. Oc til sanind her om henge wy forscrifne woor jncigle føre thetta bref som giort war stadh deghi oc aar som fyr seghir.
Om twegge aure boll i Doline i Heggene a Modem.
Gudthorm Erikssön paa Rindal kundgjör, at han mageskiftede östre Rindal og hele Videseter i Vingreim i Faabergs Sogn til Gudthorm Erikssön paa Vettestad sammesteds, mod hvad denne eiede i nedre og övre Asleseter paa Birid.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 3 Segl vedhænger 1ste. (Se ovenfor No. 250).
Ollom monnom thetta bref sea ædder h/oe/ra sender Guttorm Ericsson a Rindale q. g. oc sina kunnukt g/oe/rande at arom æfter gudz børdh m o cd o lj o var æk a Brattaberghe a Biridhe oc giordhe jordha skipte med Guttorme Ericsson a Vettestadhom fek æk honom /oe/stra gardhen j Rindale oc alt Vidhaseter som ligger j Vingreme j Faghabergh sokn æfter thy som min gamla bref vtuisar med allom lutum oc lunnandom som tel therra f/oe/(r)nemda jordh ligger oc leghet hauer fra forno oc nyio vttan gardz oc innan frelst oc hemolt firj huarium manne vndan mik oc minom æruingium oc vnder adhernemdan Guttorm a Vettestadhe oc hans æruingia tel æuerdhelegha ægho oc alz afredis en [296 aar1451] adhernemder Guttormer fek mik atter mote sva mycla jordh som han attæ j Aslasetre j nedhra gardhenom oc /oe/fra som ligger a Biridhe med firre skilordhe oc skulu thessa jordher borgha huar annare frelsa oc tel sanninde herom setia thesser godher men Aluer Bi/oe/rnsson oc Halkel Throndasson som hia varo tha er mit giordhom thetta jordha skifte sin insigle med mino firj thetta bref sem giort var sunnadaghen nest efter Mariomesso j Langafasto a sama are som fir segher.
probacio.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thorleif Thorbjörnssön erkjendte at have solgt 8 Löbs Land Jord i Gladheim i Veglid Sogn i Numedal til Thor geir Olafssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Se Breve nedenfor af 11 Oktbr. 1456, 8 Mai 1457, 16 April 1458, 1 Juni 1478, 8 Decbr. 1497 og 5 Oktbr. 1501.)
Ollom monnom /th/eim som /th/etta bref sia æder h/oe/yra sender Haluarder Ketilsson ok /Th/orer Ketilsson logrete men q. g. ok sina kunnikt gerande at mith warum aa Flathalande som ligher j Hiardale wm Waræfrv messo natiuitatis anno m o cd o lj o sagum oc h/oe/rdum aa at /th/eir heldho hondum saman af eno halfwo /Th/orleifwer /Th/orbiornasson en af adre halfwo /Th/orgeir Olafsson med /th/y skilordhe at /Th/orleifwer fyrnempder, selde fyrnempdom /Th/orgeire viij laupaland iardar j Gladheimom som ligher j Weglidæsokn j Naumadale frialst ok hemholt firir huariom manne med lutom ok lunindom fiske ok fygle ok alla fornæ wedestadher som til fyrnempdar iardar ligher ok leget hafwer fra forno ok nyio wttan gardz ok innan fra seer ok sinom erfwingium ok wnder /Th/orgeir fyrnempdan ok hans erfwingia til efwerdeligho eigho med alz afredis ingho wndanskildo, kendz ok fyrnempder /Th/orleif at han hafde heimt ok wpboret fyrsta sal ok /oe/fsta ok al /th/er j mellum efter /th/y som j kaup /th/eira kom firir fyrnempdt viij laupa landh j Gladeimom, ok til sannidh herwm settom mith okor insigle firir /th/etta bref som giort war deghi ok are som fyr segir.
Ketil Sveinungssön meddeler Thora Sveinsdatter Kvittering for de Penge, hun har betalt ham i Henhold til en Overenskomst, han paa (den Stavangerske) Biskop Auduns Vegne tidligere havde truffet med hende i Anledning af hendes Forseelse med Herleik Herleikssön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. [297 aar1451] 
Thet kennis iek Kætildh Swæynunghson med tesse mina /oe/pna brefue ath iek sætte Thora Swæynsdotter fore thet gerningh som hon hadhe giorth med Herleik Herleikson. Ok kennis iek fyrnempdh Kætildh ath iek hefuer vpburith swa mangha peningha som hon mik vth lofwadhe a biscop Augdhens vægna tha iek sætte hæna. Thy gifwer iek henne kwitta oc lidhogha fore tessa sak oc bidher iek alla dandhe mæn mins herre vini presta ok profastha ath latha henne sin sæth newtandhe vardha. Thil sannindh her vm sætte iek mith jncigle fore thetta bref som giorth var a Hwmmadal Krosmæssa dagh anno dominj m cd lj. o
Bent Haakonssön, Prest paa Rollag, kundgjör, at Grjotgard Halvardssön solgte til Roar Vebrandssön 1 Mandslut i Vandet Skryken (paa Vidden).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge, utydelige. (Se Breve af 4 Oktbr. 1472 og 13 Juni 1474 nedenfor.)
Ollom mannom them som thetta bref se ædyr hære sendir Bentt Hakonsson prester a Rollagæ q. g. oc syno konnikt gærande at mer warom a Fonnobæ som ligir j Vpdal ssokn j Nomedale mannodagin nest efter Skolastice virginis et martiris adero are rikyss vass virelix herra herra konunx *Kyrsteærs med gus nad Noreges konon(g)ss sagum oc hærdum a at the hello handum saman af enne halfuo Grætgardir *Halvavarssson en af adere halfuo Roar *Vebarndsson med the skilorde at Grætgardir adirnemdir selde Roare adirnemdum manslut j Sk(r)ykenom med allom vedestadum som thil lygat hafuir med syderæ bodastena oc sythea j hine adere bodinne med honom sa oc fra honom skylt oc hans ærfigga oc vndir Roar oc hans erfigga thil als afrediss. thyll mere visso oc bethere skell tha seter jak mit j(n)sygle med thenna godom manne som fære sigir.
Hr. Henrik Skakt giver sin Hustru Elene Jonsdatter for det Tilfælde, at hun overlever ham, 100 lödige Mark, hvorfor han pantsætter hende Gaarden Aamot i Vettahered, som hans Arvinger först ved hendes Död skulle kunne indlöse for den nævnte Sum, samt Rosöen (i Viken) til Morgengave.
Indtaget i Vidisse, trykt nedenfor ved 1459. [298 aar1452] 
To Lagrettemænd i Thelemarken kundgjöre, at Orm Thorgeirssön har solgt til Ketil Ormssön 11/2 Markebol i Kleppen i Eidsborgs Sogn for 2 Mærker Guld og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Röyndal i Öyfjeld. Begge Segl mangle.
Ollom monnom /th/eim sæm /th/etta bref sæia æder h/oe/ra sender Olaf [Haluarsson Asualzsson ok Kætil Halua(r)sson logrettomen a /Th/alamark q. g. ok sina *kunnitg gærande at Ormer Torgersson hefver selt Kætill Ormsson halft annat merka boll [i Kleppom sæm ligger i Æzborg fyre ii merkær gulz frialst ok hæimholt for huariom manne vndan ser ok sinom æruingom ok vnder adernemdan Kætill ok hans æruingga till æuærdelika æigho. kændis /th/a fyrnemder Ormer at han hafdhe vpboret hæilan pænigh ok halfuan ok alla /th/ar j millom æfter /th/y sem j kaup /th/eira kom. till sannynda her vm sette mith okkor insigle for /th/etta bref er gort uar a palmssunna aftan anno domini m o cd liii.
[299 aar1453] 
Björn Aslakssön, Prest i Eidsberg, og tre Lagrettemænd kundgjöre, at de dömte i en Sag mellem Ogmund Vinaldssön og Niklis Thoraldssön paa sin Hustru Margrete Bjernesdatters Vegne angaaende Aaboden paa vestre Vestby i Os Fjerding i Skaun (Rakkestad), hvilken Margrete tildömtes at betale med 4 Mark i Penge, medens hun for Undladelsen af at betale Landskyld i to Aar skulde give den halve Afgröde; derhos skulde Ogmund have Ret til at bygsle Halvdelen af vestre Vestby, indtil Thorbjörns Sön blev voxen, og endvidere have sin Tiltale angaaende Bryllupshold m. m. lige over for Margrete forbeholden for Lagmanden i Sarpsborg ved Midsommerstid.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle.
Ollom monnom theim som thettæ breff se eder høira sender Biorn Aslac son prester j Eidzberge Torir Haluardz son Gudmunder Symon son oc Aamwnder Tolleiff son sworne logrettis men q. g. oc sinæ kunnikt gerande at wi warom j Vesby j Ooss ffiordongh oc Skawn skipreido laugwrdagen nest ffirir Krossmesso nw j var anno dominj m o cd o quinquagesimo tercio sagom oc hørdom a, at Omwnder Vinaldz son leide jj skilrik vitne er swa heita Ewinder Omwndz son oc Helge Ewindz son oc a bok sworo med ffullom eidzstaff at /th/eir waro ner then tidh Omwndh Vinaldz son adernemder stemde Margareta Bierne dotter heimen ffran sin oc til adernemth Vesby vpa ffyrnemden laugurdagh vm abudæfall oc landzskyldh ffore thwau ar kom ey tha Margreta, vtten Niclis /Th/oraldz son eigin bonde henne sagdis seg vara j fullo vmbodhe ther epter varom wi j dom nemder aff tidnemdom Omwnde oc jj skilrikke men med oss vm fyrnemde landzskyld oc abwdefal ther epter heldoz /th/eir j hender Omunder oc Niclis at /th/eir vilde alt /th/et halde oc haffua hwat sex men gørdo /th/eire j mellom gengo wi tha saman oc granligæ at hugdom epter thy proffue som Omwnder leide vm /th/en awerk som skilder var oc ey giorder a vestegardenom j Vesby war tha thet war domer oc samthykt at Margareta skal geffua Omwnde tidnemdom ffire marker peningæ j abwdeffall ffore then awerk som fforswmedæ var oc ey giorder jj mark vp at luka jnnen manet ffra theim degi j Vesby, en ader jj mark vm Michielss messo epten nest komande vp at luka j fyrnemden stadh epter /th/esso lokno tha skulu thaw wara saath vm fyrnemde abudh war oc thet framdeilis j warom dome at Omwnder skal haffua sielffbygden halffuen vestgarden j Vestby a Torbiorns [bardz barns vegnæ ffore øre gilden j hwario are /th/er til at barnet verder at magande manne oc bera /th/en landzskyld vp som lotnes a barnsens vegna var oc thet var bøn oc til laga at Margareta [300 aar1453] skal geffua halff aukæ Omunde ffore thet at ey var landzskylden betalet j rettæ tidh er oc Margareta sworen logliga stemdh til Sarpsborgh ffore logmannen oc logrettone /th/er at vara jjj søknæ daga nesth epter Pedersmesso nw nest komande at swara Omunde log oc retth vm brwdleyps gierdh oc alt annet hwat han henne kan til at koma med retto. til saninde her vm tha hengiom vi vor incigle ffore thette breff er giort var degi oc are som fyr segir.
. . . niotande verda ok /th/ess . . . . . . . . . . . . . . lut sik frammare till take. til vaald edr bod .j. rikeno. vttan j /th/ . . . . . . . . . . . æi sua giorla vtgræint sæm /th/a være nytsamleg . . . . . . . . . . . . . . er hafuer nu . . . . . . . . . uerandom.
Jon Nilssön, Lagmand i Throndhjem, og fem Raadmænd sammesteds bevidne, at Hr. Henrik Jenssön ( Gyldenlöve) förte to Vidner for, at Fru Elsebe Ottesdatter ( Römer) gav sin Sön Hr. Narve Jepssön ( Römer) Gaarden Austraat i Veiklins Sogn paa Yrjen til fuld Eiendom og befattede sig ikke siden med den, medens han levede; det ene Vidne er den Mand, der paa Hr. Narves Vegne modtog Godset af Fru Elsebe.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv (Danska och Norska Pergamentsbref). Af 6 Segl mangle No. 2 og 3. (Se Dipl. Norv. III No. 834).
Tess kennomss vy Jon Niilson laghman j Trondem, Hanss Jonson, Olaf Mikelson Torsten Siguurdson, Magnuss Jonson oc Haftoor Asmundson radhmen ther samastadz med tesso voro opno brefue at vy vorom tilkallade vppa erkebiskops garden j Trondem af velboren man herre Henrik Ienson riddare, daghen nest efter sancti Andree dagh anno domini mcdliij hørdhom vy tha ther ij skilriik vitne er sua heita Bardh Erlendson oc Herman Jonson huilke som sworo fullan bokar eidh at the hørde at frw Elseby Ottess dotter heill oc osiwk med sin frii vilie vnte oc gaf sinom sone herre Narfue Iepson riddare gudh begges theres saall nadhe, garden Austeraath, er ligger vppa Yrian j Viklene prestageld med allom them iordhom oc iorda partom som liggia vtan fore Agdaness, och med allom lutom oc lunnendom som till for da gardh oc iordar oc iorda partar liggia oc lighat hafua, bade i vatne oc vedestadhom fra forno oc nyo j mindre luth oc mere eingo vndan skildo, Hafde the oc thet i sinom eidhe, at frv Elseby fornempd haffde antwardath oc vplatith sinom sone herre Narfue, adernempda [301 aar1453] gardh oc godz, sua at han hafde thet j siin fri hafwandhe verie, oc brukade till sin dødz thima oc hon eingteth bewarade sik med for de gardh oc godz sidhan, medhan han lifde, Oc er ein af forscr ne vitne then som garden oc godzet anamade at frv Elseby vppa herre Narfuess wegna efter thy forscrifuet staar sidhan hon hafde gifuith honom garden oc godzet oc afhent. Till sanninde her vm at vy alla tessa forscrifnæ articulæ hørde latha vij hengia vor jncigle for thetta bref huilkit scrifuett er aar dagh oc stadh som forscrifuet stander.
bref vm Osteradh.
om fru Elseby Ottes dotter.
Witnes bref att fru Elszeby hafuer gifuit sin son her Narfue Jeppeszon någre godz.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Björn Thorgeirssön havde solgt til Helge Halvardssön halve Fossan ok Brathol samt et Kvernstöd i Gyvulidfossen, alt i Rollags Sogn, samt hele Bakkerud i Flisbergs Sogn og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollum mannom /th/hem sem /th/hetta bref se heller hæra helsum meer Olauer Sigordhsson ok Narve /Th/ordhsson lagrætis men q. g. ok sine kungærande ath meer varvm a Friovallum vm sunnedagen nest fore helga /th/orsdagh hærdum ok sagvm aa handerbandh /th/hæra af eno halvo Biorn /Th/orgersson en af andro halvo Helge Halvardhsson med /th/ii skilorde ath Biorn fornemder hafde seelth aternemdom Helga halth Foorssanæ ok Brathool ok j kvernstade j Gyvvulidv foors liggia /th/hetsa jorder j Roollaghx soonk ok a(l)th Backarwdh sem liger j F(l)isberghs sonk frialsar ok hæmolar forre hvariom manne med *litum ok *lunningonum med fisskæ ok figle alwm vedestadum seem /th/il /th/ærar jorder liger ok ligath *harver fran forno ok nyw fran Biorne fornemdum ok hans arvingvm ok vnder Helga aternemdan ok hans arvinga /th/il everdelika eego. kændis ok /th/a Biorn /th/idhnemder ath han hafde vpbarith af optnemdum Helga *fiorssta penigh ok ofsta ok alla /th/hæ /th/er j mellon seem j koop /th/arar koom. /th/il meræ visso ok sanningh /th/aa hengiom meer var jnsigle fore /th/het bref ær gioorth anno dominj m o cd o l o quarto ok dagge seem fore sigger.
bref vm Foorsane. - for alt Bacherud. - Anno 1649 dend 13 Martj lest och werid udj rette paa Føerlj steffnestue udj Fleszberig soegenn j Nummedall bekiender ieg Hanns Jennssen. Eg. hand.
[302 aar1454] 
Sone Erikssön, Chorsbroder ved Christkirken i Bergen og Prest paa Vos, samt Lagrettemanden Haavard Halgrimssön kundgjöre, at Ingerid Gud mundsdatter og Gudmund Eskilssön betalte og afhændede til Fru Magn hild Oddsdatter 10 Löbsbol i Svodsjord (nu Sausjord) i Vinje Kirkesogn paa Voss for det Ombud, de havde havt paa hendes Vegne i 6 Aar; derhos skal Ingerid, saalænge hun lever, betale 2 Löb i aarlig Landskyld og tilsvare Aaboden paa det nævnte Jordegods.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 580).
Allom mannom them som thetta breff see eller høra sender Sone Erikson koorsbroder ath Kristhkirkio i Berguen och prester a Wos Hawarder Halgrimson sworen laghretto man ther samastadh q. g. och syna kunnoght gørande ath wj warom a Vangenom [sun]nodaghen nesth epter sancti Bartolmei dagh saghom och hørdhom ath Ingridh Gwdmundhz dotter och Gwdmwndh Eskilsson bittaladhe och afhende meth handarbande wellborne quinna frv Magnilldh Oddhs dotther x lopa bool er Swodhzjordh hether som liggher j Winiar kirkio soghen a Woss for thet ombodh som fyrnempde Jngridh och Gwdmundh haffde haffth aff frv Magnilldh Odds dotther j vj aar frielsa iordh och hemola føre hwarghiom manne vndan fyrnempda Jngridhe och [Gw]dmundh och theras erfwingia och wnder frv Magnildh Odds dotter och hennis erfwingia till ewerdeligha egn meth allum them lutum och lunnendum som till thera iordh liggir och leghat haffuer fra forne *egh nigio jngo vndan taghno skildis thet och vnder handarbandhe thera ath fyrnempde Jngrid skall luka ij lopa j lanskill a huario aare swa lenge som hon liiffuer och abudha fyrnempda iordh. Och epter hennis frafall skal a fyrnemdhre iordh all hws vara leghe føør swa ath frv Magnild eller hennis ombodhzman wel ath nogir. Till mera visso tha sethom vy warth insigle fore thetta breff scriffuat som for sigher anno domini mcdliiij.
breff pa x løpebol var ssald ffrv Magnild pa Vos i Ssødsjørd.
Helge Gunnleikssön og Torkel Gunnarssön erkjende at have solgt til Thorgeir Hallvardssön paa Haga den halve Aa og Kvernstöd mellem Lutsi og Haga i Gands Sogn og Skibrede (Höiland) og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Vidisse p. Perg. med 12 Segl af 8 April 1605 i Bergens Museum. (Orig. p. Perg.) - (Se ovenfor No. 225 og Breve nedenfor af 5 April 1458 og 21 Juni 1479.) [303 aar1455] 
Alle mend som dette breff see eller hørre, sender Hellge Gunlicksen och Torckil Gundersen q. gudhis och siune, kunnigt giørende att wij haffuer soldt Thorgier Haldworsen paa Hage alle, daa haffue (halffue?) aana och quernsteden som ligger emellum Lutzie och Haga, y Gandar sogen och Gand skibrede med fiske och weideskab och allom gogne som der till a at ligia for sex mercker frelsze *hiennholla och aldtingis aakiereløst for os och alle woris arffuinger och effterkommere vnder os och woris arffuinger, och vnder for ne Thorger och hans arffuinger och effterkomere till euerlig eigner och all odall, Kiendis wij och med herj dessze samme handerbandt och breffue, att wij haffuer oppeborit første sall och øffsta och all det emellum effterdj som j kiøb woris kom, och meir visso och sand vindnisbyrd, her vm setter dissze goude mend som ner wore, disze voris kaup som saa heder Suend Thorsenn, Thrond Pettersen, Haldwor Oluffsen, Joen Euindsenn, Erick Bergul(sen) och Tore Thorbiørnsen suoren laugrettis mend sin jndseigle med woris jndseigle for dette breuff som giort war paa Haga forneffnnde a Kroszmøs afften om waaren anno domini 1455.
To Prester og en Lagrettemand kundgjöre, at Karl Thorkelssön gav Gunnar Aressön et 3 Marks Aaklæde for Stadfæstelse paa det Salg af 4 Markebol Jord i nordre Sudbö i Molgudal (Morgedal) i Brunkebergs Sogn, som var afsluttet mellem deres Bedstefædre Roald Aressön og Tholf Sveinkessön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
Ollom monnom /th/eim som /th/etta bref sia ædher høyra sendher Ioon Erixsson prester a Høydalsmonom Gutthormer Ifwarsson prester a Winiom ok Nicolos Dyræsson logrete man q. g. ok sinna kunnikt gerandhe at /th/eir heldo hondhum saman Gunnar Arasson af eino halfwo en af odhro halfwo Kall /Th/orkelsson med /th/y skilordhe at Gunnar firnempder stadfeste /th/et kaup som Rualdher Arasson fadurfadher firnempds Gunnars seldhe /Th/olfwe Sweinkassyni fadurfadur firnempds Kalls iiij markabool iardhar j nørdra gardenom j Sudhabøø som ligger j Molghadalenom j Brugghoberghæ sokn frialst ok hemholt firir huarium manne med ollom lutthum ok lunnindhum som til ligher ok leghet hafwer fra forno ok nyio wttan gards ok jnnan fra seer ok sinom erfwingium ok wndher Kaall firnempdan ok hans erfwingia til efwerdeligho eigho ok [304 aar1455] alz afredis ingho wndhan skildo. Swa kendis ok Gunnar firnempder at firir war hemth hwan peningh førsta ok øfsta ok all /th/er j mellum efter /th/y som j kaup /th/eira kom. En Kaal lauk j ifwergiof eit iij marka akledhe. Oc sanindh herwm setthom mitth okkor insighle firir /th/etta breff som giort war j Haukome j Høydalsmo sokn aa manedagen nest efter krosmesso exaltacione anno dominj m o cd o l o v. o
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thore Thoressön og hans Hustru Gudrun Sveinsdatter paa Gro Thorlaksdatters Tilspörgsel forklarede, hvad Gunnar Thorlakssön oppebar i Lösöre paa sin Faders Vegne efter Hustru Gudrun paa Bö i Sandehered.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Begge de paatrykte Voxsegl affaldne.
Thet kænnes mith Eylyf Eylyfson oc Anundh Eylifson lagretis men q. g. oc sina kunnukt gørande ath mith warom a Stokke j sethstoouwonne fiordag pooskæ anno dominj 1456 hørdom mith ath Groo Tallaxdotter hwadde oc krafde Thore Thoreson oc eyghen kona hans Gudroon Sweinsdotter som thaw wildhe firir gudhi sweria wm thaw werdha yther meyre til krafdhe tha ero thaw rædhebwghen ath sweria ath thaw thenthe a Bøø som liggher j Sande hæradh a Westhefollenne then tidh hwstrv Gudroon dødhe ath Gunnar Tallaksson baar wp a fadher sins wegna primo ein sylf skaal jtem eith bandh helthene af kaarele en helthene af aghathe jtem v kyr oc ein gildhan vxe jtem ein grythe som wook til iii pwnd jtem ein kætil som laa j hwartil oc ein twnnæ jtem ein tinkanne then thid hon war fwl med øøl tha oorkadhe ickæ eith qwinfolk meer bæra jtem ein tinkanne som wog til eith pwnd jtem v kaar fwl med myøl jtem ein kafwa som baakad war j eith skyppwnd myøl oc ein brødhiel som waar weigghiæ j mellom oc waar thekidh aff ii rwwor jtem tynfaath oc annoor faath jtem ii dynor med sengheklede jtem half saad giordhen oc mang annor bwskafsting som fyrnemdhe Gunnar wp baar oc eith folle boord saa gooth som ein reinsgyllene jtem efther theres ord oc herming som wi hørdom thaa thrykkiom mith okkor jnsigle firir thetta bref giort war deghi oc are som fyr segher.
[305 aar1456] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Halvard Thorkelssön mageskiftede 7 Markebol i Fossane i Hofvinbygden til Folkvard Nikolassön mod hele Glad heim i Veglids Sogn i Numedal og det halve Kvernestöd i Aamdalen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl mangler, 2det vedhænger. (Se ovenfor No. 314 og fölg. No. samt Breve nedenfor af 16 April 1456, 1 Juni 1478, 8 Decbr. 1497 og 5 Oktbr. 1501).
Ollom mannom them ssom thetta bref sse ædir hære sendir Jon Narfa sson Byænn Haluarz sson lagretis men q. g. oc ssyno konnot gærande at met varom a Stæreneste som lygger i Rollax sokin i Nomedale manodagin nest fire vethernethir anno domini m o cd lvi saggum oc hærdum a at the gyordo yarda skifthe Haluardir Thorkis sson oc Fokardir Nykolaz sson med the skilorde at Haluardir adirnemde sathe Fokarde adirnemdum halth vii markabol j Fossonom som liger j Hofine bygd en Fokardir adirnemde ssathe Haluarde adirnemdum alth Gladem som liger j Veglida ssokin j Nomedale med fiske oc figle oc allom vedestadum vthan garz oc innan oc halft kwenna stædit som ligger j Omdalenom *ferst oc hemollt fire hariom manne oc allongis akæralost varo the tha sathir oc alsathir vm thet jorda skifthe. thil saninde her vm sethum met akor jnsyle fare thetta bref som gort var a dege oc are som fire siger.
Thorsten Gunnarssön kundgjör, at Thorger Olafssön mageskiftede hele Glad heim og det halve Kvernestöd i Veglid Sogn (Rollag) til Folkvard Niko lassön mod 7 Markebol i Gjuf i Hjertdals Sogn i Thelemarken.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl vedhænger, 2det mangler. (Se foregaaende Brev.)
Ollom mannom them som thetta bref se ædir hærir sendir Thorsten Gunnarsson q. g. oc syna konit gærande at mit varum a Mareme j synsta gardenom som ligger j Athroda sokin a Thyyne sunodaggin nest fyre sun(t)aa Halwars dagh anno domini m ocdlvii saggoum oc hærdum a at the gyorda jorda bythe syn jmellom Thorger Olafsson oc Folkardir Nykolasson. Thorger adir de sathe Falkarde adirnemdum alth Glademme som ligger i Veglida ssokin oc halfth *kaærn stædit med luthom oc lunnandum med fyske oc fygle oc allom vedestadum som thil thera iiii huslanda lygger oc lygat hæfir. jtem Falkardir adirnemde sathe Thorgære adir om vii markabol j Gyufena ssom ligger j *Hierdherdals ssokin a Thelamarkinne med luthom oc lunnandum som thil thera jordh ligger [306 aar1457] oc liggat hafir fra forno oc nyo vthan garz oc innan med fiske oc fygle oc allom vedestadum. thil mere visso oc bæther skel tha sethir jak Thorger Olafsson mit jnsygle fare thetta bref som gort var a dege oc are som fyre sigger.
Tre Mænd kundgjöre, at Alf Gunnarssön og Thorny Thorgrimsdatter erkjendte at have solgt til Björn Gunnarssön 4 Maanedmadsleie i Anavik i Eids Sogn i Sands Skibrede paa Österagder for 4 Mærker Guld, samt at Söstrene Joron og Lif Gunnarsdötre erkjendte at have solgt til Broderen Björn, hvad de havde arvet i Gaarden efter Forældrene, saa at han nu eiede den hel eller 71/2 Maanedmadsleie.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af alle 3 Segl vedhænge.
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea ædhar høra sendhir Anstein Berghullfsson Stighandher Gunnarsson Suein Stighansson q. gudz ok sina kunnikt gørandhe at meer varom j hia hørdhom ok saghom a handharbandh /th/eira er sua [heita Alfvar Gunnarson /Th/one /Th/orgrimsdotter, Byørn Gunnarson, kendost /th/augh /th/et /th/a bædhe kalidhen fyrir os ok flæirom adhrom godhom monnom at /th/augh hafdho seellt iiii mamataleigho jardhar j Anavikom Byorn fynemdhom fyrir iiii merkar guls fullt ok freelst fyrir huarium manne. Jtem gengho ok /th/a fram systar hans Byorn /th/ranemdhan Joron ok Lif Gunarsdøttar, kendost /th/æer /th/et systanne medh sinom handarbandhe at /th/æer hafdho seelt Byorn brødhar sinom sua mykith som /th/æer fengho eftir fadhur sin ok modhor j *Anavikt, lighar /th/esse jordh j Eidhsokn j Sans skipreidho a Austragdhom, kennist /th/et ok alt saman /th/et at thet hefvir vpboret af Byorn tinemdan fyrsta saal ok seinsta som j kaup /th/eira kom, sagdhe /th/et ok jordhena fra segh ok sinom ervingiom ok tiill Byorn ok hans ervingia medh lutum ok lunnendhom som /th/er tiill ligar ædhar leghit hefvir fra [fonno ok nyo vttan gardz ok jnnan fyoghora staf stødha jmellom freelst ok akæro laust fyrir allom logleghom agongom. eighar ok Byorn Gunar son halfva viii mamataleigho j Anavikom allth saman, tiill sannindha *sestom meer var jnsigle fyrir /th/etta bref er giort var a Moe huitta sunna eftanen anno domini m ocdlvii.
Lest paa Arneuig, den 22 Junij, anno 1614.
[307 aar1457] 
To Lagrettemænd kundgjöre en Overenskomst mellem Halvard Gunnarssön og Sigurd Lidvardssön paa egne og Söskendes Vegne, hvorved Halvard erkjendte at have solgt til de sidstnævntes Fader Lidvard 21/2 Löbsland i Gunleiksland og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. tilhörende Cand. theol. S. Sörensen. Levning af 2det Segl vedh.
Ollom monnom them som thetta bref se eller høra sender Torstein Olson Ragnar Matisson loghrette men q. g. ok sine kunnikt gørande ath mith worom a *Biartuptpt i Dal sokn a Tinne sunnedaghen nest fore Lucie arom epter gudz byrd m cd lvij soghom ok hørdom a handerband thera Haluard Gunnarson ok Siurd Lidhuard(son) i fullo vmbudhe brodher sins ok syskynne med thy skilorde ath for d Haluard kendist ath han hafde selth for d Lidhuard f[adher] fornempdz syskyne ii/-j/ laupaland i Gunleikxlande frelst ok [akære]laust fore hwariom manne med allom them lutom ok lunnindom som tillig[ger] ok lighit hafuer fra forno ok nyo wtan gardz ok innan [meth fiske] ok f[ygle] meth wothn ok wæidhe stodhom mellom fiels ok fiare [engo vndan] tak[no] wtan alth ofradis fra sigh ok sinom ærfuingom ok vnder for d Liduard ok hans ærwinggom til æwerlica eighnar. kendist ok fornempd Haluard ath han hafde vpburidh fyrstæ peningh ok øfs[tæ] ok allæ ther i mellom epther thy som j kaup thera kom. til sandz [vitn]is burder tha hengiom wi war incigl[i neden fo]re thetta [bref som] giort war stad deghi ok are som fore [sigher].
Nikles Olafssön paa Hofvin i Aal (i Fagabergs Sogn) kundgjör, at Biskop Olaf ( Nilssön af Bergen) i Arveöllet efter sin Moder, Hustru Joron ( Su nolfsdatter) gav sin Farbroder Stephan Andressön alt sit Jordegods paa Thrötten nemlig Langegaard, Holen, Blikar, hvad han eiede i nedre Tande og halve Lagatun i Musedal sammesteds.
Efter Orig. p. Perg., tilhör. Cand. mag. A. E. Eriksen i Christiania. Huller efter 2 Segl. (Se Dipl. Norv. VIII No. 364, der er skrevet med samme Haand og formodentlig samme Dag som nærværende Brev.)
Thet skal ollom godhom mannom kunnigt wera. som thetta bref lesa see ædher [høra. at jak Nicles Olafsson wppa Hofuina j Aall j then tiid biscop Olaf godra aminninga. giorde erfue æpter hustrv Jorunna modhor sina. alzmøktiger gudh. beggis thera saal miscunne. saa jak och hørde wppa. at fornæmpder hedherligen herre biscop Olaf gaf [308 aar1457] och afhende Stefane Andrissyni fadhurbrodhor sinom: aller thær jærdir. som liggia j Trøttena sokn: Langagard: Holen: Blikar. och soo mykid. han atte j nædra Tandom och halft Laghatuun j Musadale j sama sokn. med ollom lutum och lunnendom fornom och nyghiom: wtan gardz och jnnan: som ther bør til liggia: frelsar och heimolar fire huariom manne. honom och hans eruingiom til æuerdeliga eigho och allz afrædhis. Och till ytermera sannind och rettan witnisburd her vm. hengde jak mith jncigle fire thetta bref som scrifuad war j Øyghe a Lanko: laugherdaghin nesta æpter Luciemøsso. anno domini m o cd o l o septimo.
Halvor Lunke. Øyer.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Erling Halvardssön erkjendte at have solgt til Brödrene Harald og Asgeir Sæbjörnssönner 4 Örtugsbol i Naus, der ligger i Sameie med Lindheim i Skogebygden i Bergsfjerdingen i Sande Skibrede, og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Sande Sogn. Alle 3 Segl mangle. Et 4de Hul synes at vise, at Brevet ved en Seglrem har været fæstet til et andet.
Allom monnom them som thettæ bref sea edher høræ sænder Gæst Olafsson och Throndær Gwnleyksson logrættis men q. gudz och synæ konnwkt gørandæ at wy worom a Loghræ a smørtisdagen anno dominj mcdlviij saghom och hørdom a at the hældo handom saman af einæ halfuæ Elingh Haluardsson æn af adhræ halfuæ Haraldær och Asgeir Sebyørn synnær. kændist tha for de Ællingh j samæ handærbandæ at han hafdhæ sælth for dom brødrom iiij ørtukgæ bool j Nhawzs som lighær j Skoghæbygd oc lighær j sameghæn with Lindheim och tha j Bærs fiærdingæ och j Sandenæ skipræde meth lutom och lonundom som til lighær och leghet hafuær fraa fornæ och nyæ wthan gardz och jnnan frælzst och heimholt for hwariæ mannæ och akæræløst for for de Ællinghe och hans ærwinghæ och til for de *Haralzd och Asgæirs for de brødhræ til ewerdelighæ ægho och alz afrædis, kændæs och for de Ællinghæ j samæ handærbandæ at han hafdæ wpborit af for dom brødrom fyrstæ penningæ och øfstæ och all som ther j mellom war som (j) kaup theris kom for for de iiij ørtugæ boll j Nhæwzs. thill mere wissæ sættær jech Ællingæ Haluardsson mith jnciglæ meth tessom godæ man(nom) som førre scrifuet staar for thettæ bref som giort war dag oc aar som fyrre sighær.
bref for Nhawzs j Skoghæbygd.
om iiij ørtug boll y Naus vedt Lindem.
[309 aar1458] 
Sex Lagrettemænd kundgjöre, at Thorkel Gunnarssön, Asleif Helgessön og Nikolas Thorsteinssön paa sin Hustru Gudrun Helgesdatters Vegne solgte til Thorgeir Halvardssön (paa Haga) Kvernestödet, som ligger nærmest Lutsi (det andet nærliggende har han med deres Samtykke), og oppebare 7 Mark i Betaling derfor.
Efter Vidisse p. Perg. med 12 Segl af 8 April 1605 i Bergens Museum. (Orig. p. Perg.) - (Se ovenfor No. 225 og 323 samt Brev af 21 Juni 1479 nedenfor.)
Alle denom som dette breuff see eller høre, sender Erick Borgulfsen Haldwor Oluffsen, Thore Thorbiørnsen, Suend Thorsen Thorald Thorfindsenn och Joun Euindsen suoren laugrettis mend q. gudhis och siune, kunnigt giørende att wij wore a Aldinnghs Haga, som ligger vdj Høiglanndtz sogen och j Austratte skibreid fierde dag paaske anno. domini. 1458 saa och hørde paa att Tørckil Gunnersen, Aszleiff Hellgesenn, Nicolaus Thorstensen j fulo ombode, Guronn Helgis daather eiginer kona sine selde, Thorgierd Haldworsen, quernesteden som nermere ligger Lutzie som ligger som fore siiger for segs mercker och siuffuende gaff hand till, End den andre quernnestad som jamth erre vide, haffuer hand med loffue aff for ne mendt, och vaar thette giortt, jamuæl med, och j fulle omboedt barnenne som saa heder, Torgald, Oluff for ne sønner och Gurjde for ne søster deris, som Asleiffue och Nicolaus aderneffnnder haffua, dennom ey komen till sin lougligh aare, till euerligh eigner Torger for ne och hans lougligh arffuinger. Kiendis och for ne mend som solde, att dj haffde oppeboret første peningh och øffste och alle der emellum som j kiøb deris komb. till sanningen her om henger wij voris jndseigle for dette breff som giort var anno die et loco vt supra.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Halvard Thorkelssön erkjendte at have oppebaaret Betaling af Thorger Anundssön for hele Gladheim og det halve Kvernestöd samt borgede for sin Datter med Hensyn til en Del af Gaarden.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Seglremmerne synes skaarne af et Missale. - Se ovenfor No. 326 og 327 samt Breve nedenfor af 5 Juni 1463, 1 Juni 1478, 8 Decbr. 1497 og 5 Oktbr. 1501.)
Ollom mannom them som thetta bref se ædir hære sendir Jon Narfa sson Byærn Haluardh sson laghrettes mæn q. g. och syno konnit gærande at met varum a Rollage som *sygger j Nomedale Magnus messo dagin anno domini m o cd lviii saggum oc hærdum a at the hello handum saman Haluardir Thorkylz sson af ene halfo en af adere halfo [310 aar1458] *thalfo Thorgær Anundh sson med the skilorde at Haluardir adir er kændis hafa vpborit af Thorgere adirnemdum færsta peing oc æfsta fire alth Gladen oc [halft qvern stædit med allom them lunnandum som thil therar jordir ligger oc ligat hafir med fiske oc figle med allom vedestadum item borgade tha Haluardir fore dothir ssina *ferlth oc hemolt fire huarrium manne oc allungis akæralost fire iiii huslandh j Gladem som liggir j firnemde sokin thil sannjdir hær vm sethum met akor jnsyle fare thetta *breb som gort var a dege oc are som fire siger.
Ketil Halsteinssön kundgjör, at han har solgt til Ivar Throndssön 41/2 Spandsleie Jord i Huseby i Tovedal i Stangviks Sogn i den söndre Del af Nordmörefylke og derfor oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 4 Segl vedhænger Levning af 3die. (Se ovenfor No. 232; Dipl. Norv. II No. 888; IV No. 970; V No. 923).
Allom monnom thetta bref sea ædder h/oe/ra sender Ketil Halsteensson q. g. oc sina kunnukt g/oe/rande at æk hauer saalt Juar Throndsson halua fimta spans legho jordhar j Husaby som ligger ij Touadale j Stangauika kyrkio sokn j sudhralutænom Nordm/oe/re fylke med allom theem lutum oc lunnandom som tel therra fyrnemda jordh ligger oc leghet hauer fra forno oc nyio badhe vttan gardz oc jnnan frelsa oc hemolla firj huarium manne vndan meer oc minom æruingium oc vnder f/oe/rnemdan Juar oc hans æ(r)uingia tel æuerdhelegha ægho oc alz afredis. jtem kennes æk at æk hauer opburit fyrsta pening oc systa oc alle theer j mellom æfter thy som j koop okkart kom firj fyrsagdha j/oe/rdh j Husaby oc tel mere visso oc sanninde herom setia thesser godher men Eric Baardhasson Sunj Magnusson oc Guttormer Haluardsson som hia varo thessare minne gerdh oc kenning siin insigle med mino firj thetta bref som giort var arom æfter gudz byrdh m o cd o l oviij o oc Andres messo aftan.
Vm half fempta spanna leigo jordar i Huseby som ligger i Touedall i Stangauika kirkio sokn. -
1458 sanctj Anders afften.
Syv Lagrettemænd kundgjöre, at Nils Halkelssön og hans Hustru Fru Elene Jonsdatter ( Darre?) undte Hr. Kolbjörn Gerst til Odelslösning Rossöen og Gamlegaard i Tjernöy Sogn og Skediofs Prestegjeld i Viken, som Fru Elene havde faaet i Morgengave, samt at de havde oppebaaret Betalingen.
Provsten ved Laurentii Kirke, Lagmanden samt Borgermester og Raad i Tunsberg udstede Transscript af Hr. Henrik Skakts Gavebrev til sin Hustru.
Indtaget i Vidisse af 20 Februar 1473 nedenfor.
Lensmanden i Vesterlenet (i Thelemarken) og en Del Lagrettemænd dömme Eyvind Thorgrimssön til at tilbagegive, hvad han i 2 Aar urettelig har siddet inde med af Gaarden Eikeland (i Skafse), og at betale 6 Mark Guld i Böder.
Efter Orig. p. Perg. (Fragm.) i norske Rigsarkiv. Remmer til 6 Segl vedhænge Fragmentet, der har havt flere.
Ollom mannom /th/eim sem /th/etta bref sæia æder høyr[a senda . . . . . . . . . . Olason lensman j uæstralænet ok Haluard[er Arnæson . . . . . . /Th/orger] /Th/ordhason Olafuer Assualzson Hæ(r)gylz Dræn(g)sson Hal[uarder Reidarson] . . . . . Haluarzsson Eigil Næridsson svorner logrettis mæ[n a /Th/ælamark kunnikt gærande at mer varum] a Asalans /th/inge vm /th/et jardar kaup sæm Lioo[t . . . . . . gærde med] Øyuinde Torgrimssyni hafde Øyu(in)der haft halt . . . . . . . . . . . . . j Æiklande j ii ar ok xvi ky(r)lagh vttan han(s) lof . . . . . . . . . . [/th/ui var /th/et] var domer at fyrnemder Øuinder *skak after [gefua] . . . . . . . . . . . ok vi [kyrlag mærker gulz j sakfelle for /th/et [han hafde . . . . . . . . a Æiklande] vttan lof ok løfue j ii ar var /th/etta var dome[r . . . . . . . . . . huar sem] /th/ette ryfuer æder rof(s)men till fær hafue rof[uet] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ok xii manna dom ok lagmans orskurd. till sannyn[de . . . . . . . . . . sættum] mer var insigle fore /th/etta bref er gort v[ar] . . . . . . . . . . . [anno domini mcd . . . ]
Narve Thordssön kundgjör, at Halvard Ketilssön 10 August erkjendte at have solgt 1/2 Markebol i Gubbegaard i Rodegaard i Nore Sogn til Sven Halvardssön, som den paafölgende Palmesöndag kjöbte et Markebol i samme Gaard af Ulf Amundssön og derpaa solgte 21/2 Markebol i Gaarden til Besse Hallessön og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 4 Segl mangle No. 1 og 3.
Thet see allom godum mannom kunnikth at jak Narfe Thordh sson varom meth a Norom vm Lafrenssokko daggin hærdum ok saggum aath Sswen Haluardh sson ok Halwardh Kæthils sson kendis at han hafde [313 aar1460] selth Sswene Halwarz syne halfa markabool j Gubbagarde som ligger j Rodagardum j Norasokkin med luthom oc lunandum ssom thyl ligger oc lyggat hafir fra forno ok nyo vthan gars oc jnan fran Halwarde oc hans erfiggo oc vnder Swen ok hans erfiga thil ewerdelika ego oc als afredis. jtem kendis jak Vlfir Ammunsson oc Swen Olaf son Haluardir Or(m) sson at vi varom j hya a Ena(r)sthvet a Palmsono daggyn tha *ken kendis Wlfir før d hafa selth marka bol j Roduna j Guba garde Suene adirnemdum *ferlst oc hemolt fire huarium manne oc allungis akeralost thyl everdelika ego oc alsafredis. jtem kændis ok tha Swen Halwardh sson at han hafde selt Bessa Halla syne halth iii markaboll j Rodumma j Gubba garde j Rodagardum med luthom oc lunandum som thilh thera jord ligger oc liggat hafir fra forno oc nyo vthan garss oc innan medh fiske oc figle oc allum vedestadum vndan Suenss *er erfiggam oc hans erfiggom oc vnder Bessa oc hans erfigga thil ewerdelika ego oc alsz *afredir kendis oc the at the hafuo vp borit færsta penigh ok æfsta oc alla ther mellom ssom j kop therra kom. thil saninde her vm sethom met akor jnsigle Swen Olafsson Vlfir Amu(n)dh sson Narfe Thordh sson Haluardir Orm sson.
breff om Roden.
Sex Lagrettemænd kundgjöre, at de vare opnævnte af Björn Anundssön paa Hr. Hartvig Krummedikes Vegne for at bestemme Værdien af Gaarden Ormos Afkastning, hvilken de fastsætte til 60 Kyrlag for 5 Aar, men som Leilændingen Aslak dog ei skal udbetale, för han har været for Lagmanden i Oslo ved St. Hansdags Tider med Jon Ketilssön, hvorhos de indlægge et godt Ord hos Hr. Hartvig for Aslak.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl mangle.
Ollom monnom theim som thetta breff sea heller høyra sender Joon Torgeirsson Gudbrander Sigurdzsson Vignalder Torsteinsson Torer Niclisson Trydrikker Asmundsson oc Tostein Vignaldsson sworner logretis men q. g. oc sinæ kunnukth gerandhæ at meer varum a Ormo som ligger j Bodstadæ sokn oc j øfræ lutanum j Borgæsyslo frædaghen nesth efter Gregorius messo anno domini mcdlxi varum meer j doom nempdher af Biorn Anundsynj af her Hartuix vægnæ vælboren man ridder ok høfuedzman vppa Akers huus at mæta loderuærdh af for io(r)dh Ormo efter ty som logmans o(r)skurdh vtuiser oc mato meer tha xxxxxx korlagh fore v aar oc æj Aslaker vt at lukæ fyr han hafuer voret a raadstogunnæ fore logmannæ j Oslo tha iii syknæ daghanæ [314 aar1461] nesth fore sanctj Iohannis dagh nu nesth komandhæ oc Ioon Kædalsson næruærandæ fore ty at os ær thet monghin viterlikth at for r Aslaker hafuer leikth adernempdæ jordh Ormo oc lanskyldh vtgefueth. Tha bidium vi idder her Hartuik Krumedik ridder oc høfuædzman vppa Akærs huus at j væl gøre oc giore fore gudskyldh at j latæn koma Ioon Kæd(a)lsson fore then sama stempnodagh som forscrifuet staar vilium vi gærnæ fortenæ oc forskyldæ af idder med allo godho. jkki nu meir vppa th(e)nnæ tidh vthen bifaller jdder gudh vi wilium gærnæ giora hwat ydder liufth tikker væra. Oc til sannindæ her vm seteum meer voor insiglæ for thetta breff som giorth var deghi oc aare som fyr seghir.
vm Ormo j Borgesyslo.
Tre Lagrettemænd paa Nes paa Hedemarken kundgjöre, at Hr. Alf Knutssön ( af tre Roser) og Fru Magnhild Oddsdatter paa Grefsheim 28 Marts spurgte Herleik Gislessön, om han vilde sælge dem Lid i Bergs Sogn paa Nes, hvortil denne svarede, at han endnu ikke havde bestemt sig, men da de tilböde at give ham mere derfor end andre, lovede han at sælge dem Gaarden fremfor nogen anden.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. III No. 855).
Ollom monnum theim som thetta breff se eller høra sender Kolbiorn Herleikxson Kolbiorn Ericxson ok Saxe Wigleikxson logrettismen a Nessi aa Heidmark q. guds ok sina kunnught gørande med tesso okoro breffue at swnnedaghen nest epter Mario messo i Langhafasto warum mit i Grepsheime a forscriffno Nessi, hørdom mit aa at welboren man her Alff Knwtzson oc frw Magnild Odzdotter spurdho Herleik Gislasson om han wilde selia theim Lidh som ligger i Bergx sokn a Nesi, Swarade tha Herleik Gislasson for de, ok sagde iek er æn vberadder ther up a at selia Lidh. Swarade tha her Alff ok frw Magnild wil thw thet selia tha sæl thet oss, wy wiliom giffua tik swa lika ther fore, at enghen annar skal giffua tik mera fore Lidh, en wy. Swarade tha Herleiker adernempdhe i haffuen mik nw wel betalat thet som i mik skilt hafden. Ok er thet swa ath iek nogon skal selia Lidh eller noghon tijd noghrom manne thet bort latha, tha skal iek thet ider her Alff ok frw Magnild selia ok enghom andhrom. Til sanninde her om henghiom mit okor insigle fore thetta breff som scriffuat war i Grepsheim sancti Ambrosij dagh anno domini m cd lx secundo.
breff paa Liidt at thet skwlle sseliges her Alff Knwtsson oc ingen anden.
[315 aar1462] 
Gard Rikolfssön pantsætter Hr. Alf Knutssön ( af tre Roser) 4 Maanedmadsbol i Geslen og hele det tilhörende Fiske i Aaen for 40 Kyrlag.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 7 Segl mangle No. 4 og 5 ganske, af No. 2 og 6 findes kun Levninger. (Se Dipl. Nov.Norv.[sic] I No. 886 og II No. 863.)
Ollom monnom theim som thetta breff see eder høra sender Gard Rikolfson q. guds ok sina kunnught gørande med tesso myno opno breffue at iek haffuer panth sett velbornom manne her Alff Knwtzsyne riddara iiij manata bol iorder i Geslena ok alt thet fiske som iek atte i anne aa badha sidor fore xl gi kørlagh. Skal for de her Alff haffua ok bruka forsagt iiij manata bol ok fiske ok landskyld aff at tagha til tess at honom for d xl kørlagh betalat ero, Æn enckte aff at sla i hofuwd summonne for æn han sina betalingh til nøgis haffuer. Til sanninde her om tha bedis iek tessa godha manna insigle med myno fore thetta breff som swa heita Anwid Olafson Olaf Sweinsson Orm Iffuarson Tormod Helgason Arne Ketilson ok Peder Magnuson logrettismen a Vos scriffuat war a Røthena midwaku daghen nest epter sancti Bartolomei apostoli dagh anno domini m cd lx secundo.
Her Alff Knw(t)sson køffte iiij mamettebol oc ffeske aff Gess(l)en.
To Chorsbrödre i Oslo, Presterne paa Eidsvold og Skeidsmo samt Væbneren Amund Jonssön kundgjöre, at de paa Begjæring af Sira Gudbrand ( Pe terssön) paa Nannestad efter Officialens Brev besigtigede Gaarden Brau testad (i Holter Sogn), efter at Thorstein Frodessön havde vægret sig ved at deltage deri, og fandt den at være fuldbjerget med Ager og Eng m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Nederste Kant af Brevet med Seglene afklippet. (Se Dipl. Norv. II No. 876 og V No. 168.)
Ollom monnom sem thetta breff sea æder høra senda Hans Hansson Lauris Jensson korsbroder j Oslo Endridh Jonsson prester j Eidzualle Onundh Tordzsson prester a Skeidzmo Amundh Jonsson a wapn q. g. oc sina kunnikt gorende at anno etc. lxij krosmesso æfftenen vm høsten warom meer a Brautestadhom till kallade aff heiderligom manne sire Gudbra(n)de prester a Nannestadhom see oc skodha jordena Brautestadhe med lutom oc lunnindom som till liggia. Oc qwadde oc kraffde ffyrnempder sire Gudbrander Tostein Frodhesson med sinom monnom see oc skodha med oss alla lunninde till Brautestade æffter thy officialis [316 aar1462] domzbreff vtuiser at iii klerker oc iii leikmen skulde see oc skodhæ ffyrnempt Brautestade oc Kalzeg med beggias theris lunnindom. Suarade tha Tostein ek haffuer annet gøre en løpe ther æffter oc eingen man heffuer ek oc bedhet ther till, gengom wer tha saman saghom oc skoddom huss oc jordh med allom lunnindom æffte(r) thy som wi warom tith bedner syntis oss tha ffyrnempt Brautestade wera ffulbyrdt med aker oc eng oc allom androm lunnindom som synelighet ær hwariom dande manne som thet vill sea æder skodha, oc till sanninde her vm tha hengia wer var jncigle ffirir thetta breff som giort war deghi oc aar som fyr sigir.
Brøustad. Braautestad om en gaardschodning.
Hans Rörenberg erkjender at have oppebaaret af Biskop Finnboge ( Nilssön) i Bergen 100 lette Guldgylden, hvilke den afdöde Kannik Hr. Asleif var ham og nogle andre Kjöbmænd ved Bryggen skyldig, og hvorfor Asleifs Moder, Hustru Randid, overdrog Biskoppen en Gaard ved Navn Hanastad paa Thoten (Balke Sogn).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af alle 3 Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 976 og 1052; II No. 347 og 1129; III No. 261; VII No. 481).
Thet kennist ek Hans Rorenbergh med thesso mino opno brefue ath iak hafuer wpboret af werdhughom fader med gudz biscop Finbogh biscop i Berghom j c lette gyllen i gul fore herre Aslefs skuld sem kanunker war i Bergen gudh hans sææl nadhe sem han mek skyldoger war ok flerom adrom køpmannom med Bryggiona fore huilka skuld hustru Randidh førnempd her Aslefs moder ok hennar vmbodzman selde adernempdom werdhoghom fader j iordh sem heiter Hanastadha vppa Totn i Hamars biscops døme liggiandes fore førnempda j c gyllen sem bref thar vm giorth vth visar. thi gefuer ek fornempdan her Aslef ok hans eruingia quitta ok akærolausa fore fornempda j c gyllen ok til yttermeire forwaring bider ek beskedheligha men sem so heita Hening Timberman ok Hans Laarholt køpmen med Bryggiona hengia sin incigle med mino fore thetta bref sem giort war i Bergen fredaghen næst fore Michaelis anno domini m ocd lx secundo.
Hanastade bref.
[317 aar1463] 
To Lagrettemænd i Numedal kundgjöre, at Nikolas Audunssön og hans Hustru Ingeborg Vebrandsdatter erkjendte at have solgt til Thorger Anundssön 2 Markebol Jord i söndre Risteigen (i Rollag) og at have oppebaaret Betalingen derfor.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 303 og 333 samt Brev af 1 Juni 1478 nedenfor).
Ollom monnom theim som thetta breff sea eller høra sænda Kætil Torgrimsson ok Kætil Tordson lagrette mæn j Nommedalenom q. gudz ok sina kunnokt gørande at mith warom a Gladeim som ligger j Nommedalenom j Wægliidh sokn synnedagen nest effter Hwitasynnedagh anno dominj mcdlx a tredie sagom a ja oc handerband theres aff [enne halfuone Torger Anundson æn aff andra halffuo Niculas Odunson ok Ingeborgh Vebrandsdotter ægen kona hanss salde tha adernempder Niculass adernempdom Torgere tweggia marka bool jorder j sudra gardenom j Risategenom med lutom ok lunnandom som til liggia eller legat haffua fra forno ok nyo. kendes tha adernempder Niculass j samma handerband siik haffua opburet førsta pening oc ydsta oc alla ther j mellom som j kaup theres kom til goda nøyo oc viderkendes oc [for adernempde Niculas sik haffua salt adernempda twæggia marka bool j Risatægenom fra siik ok sinom ærffuingiom oc vnder Torger oc hanss æruingia til æwerdelica ægo. Til sanninde hengiom mith oker jnsigle for thetta breff som giort war dægi oc are som førra siger.
dete er om Ristegen.
Pave Pius II meddeler en Fortolkning af forskjellige Pavebreve angaaende Observanterne af Minoriterordenen, hvilke efter nogles Mening ikke overholde Regelen, da de staa under Vicarier istedenfor Ministre; dette skal dog ikke hindre dem i at ansees som rette Franciscanere.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. D (III) p. 261-64 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annales Minorum XIII p. 348-49, hvorfra Varianterne.)
Erling Tofessön erkjender med Samtykke af sin Maag Arne og sin Datter Gudrid at have befuldmægtiget sin Frænde Botolf Alfssön til at söge halve Rudstad i Aal i Lillehammer Sogn igjen med Loven, samt at have mageskiftet halve Rudstad til Gudthorm Alfssön og sin Datter Arngerd, mod hvad de eiede i Solberg paa Brjotheim, med Forbehold af Gjenlösning, om de ville sælge Rudstad. Haldor Roarssön samtykker i sin Dattersön Botolfs Transaktioner.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af de 3 förste Segl vedhænge Levninger, 4de mangler. Paa Seglremmerne findes to forskjellige Udkast til Begyndelsen af Brevet. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 796; II No. 848 og 933; VII No. 351, 411 og 472; VIII No. 386).
Alle te dande men som /th/etta bref sææ æller hørir kennis iak Ellinger /Th/owæson at jæk hæwer giuit Botolf Allf syni neer skylde frende minom med samtykt ok handerbande Arne mage minom ok Gudride dotter minne mit fulth ok lagligit vmbodh at søkia med logom j gen halwan Rustaden ær ligger j Aal j Lislæ Hamars sogn. jtem giorde jæk jærde skypte med Guttorm Alf syni ok Angerde dotter minne fik iak teim fyrnemdom hionom halwan Russtaden som fyr segir en thaw fyrnemdh Guttorm ok Angerdh finge meær j mote swa mykit /th/aw atte j Solbergom ligger a Broteme med /th/essom skylordom vilde Guttorm oc Angerd byta eller seilia fyrnemdan Rwstadh engom androm *jger eller mik eller minom frendom fire /th/y [tet Rustaden er mith gamalth oodal, /th/ykker mik /th/et mote [vara logom annar skal niota en jæk eller mina frender. jtem kennis jek Haldor Roarson at iek hewer samtykt alle /th/esso gerdh som fyrnemd Ellinger hewer goort med Botolwe dotter soni minom veeth ek /th/et fire gudi saath vara ath Swen j Russtad[inom ok Niclis j Sydreberget atte fire gudi halwan Rustadin med koningin vare /th/eir samborne brøder Swein j Rustadæn ok Niclis [320 aar1464] j Bergene bade /th/il fader ok moder. /th/il ytermera visso ok sannindh henge /th/esse dande men sin jncigle med varom inciglom som swa æita Hakon ok Gunnar /Th/orbionsynir fire /th/etta bref som giort war laugerdagin nest epter Brettiwe virginis a Soolbergj er ligger a Broteime anno domini m o cd lxiiij. o
Lest [for paa Rudstadenn vdj rette for sexsz mendt denn 16 Augustj anno 1600. -
Breff for Rustad. bref for Rustaden.
To Lagrettemænd i Robyggelaget kundgjöre, at Thorbjörn Björnssön solgte fire Jordeparter (i Setersdalen?) til Aasmund Arnessön.
Efter Orig. p. Perg. i d. Deichmanske Bibliothek. Begge Segl mangle. (Se Dipl. Norv. I No. 818 og VIII No. 389.)
Ollom monnom them som thetta bref se eller høræ sendher Oon Leyfsson oc Bøon Thoralzsson sworne lagrettismen [j] Rabigglaom q. g. oc sina kunnikt gørende ath midh worum j hia oc hørdom oc saghom handher bandher theyræ som heytha Torbøøn Bønzsson Asmund *Arnassom, seldhe tha fyremde Torbøn *tranendom Osmund halfua Knwzswik oc Fielledhiordher ok allan Slatthadal oc halfua Rønbrigh frælsth ok akerælausth iiii hanzstaf millom alth som liger til *fyrnendom jordom eller ligath hafuer fraan forna ok nøyiæ wthan garze ok inan jngen wnthan skildhe fran sig ok sinom erwinga ok lagligom efter komandom til fyrnemdom Osmund ok hans erwinga til ewerdeligom eingnæ for sanninda setthom mer okkar jnsigle for thetta breff som giorth war (j) Sethersdall sub anno dominj m ocdlxiiii.
Jakob Jenssön, Prest paa Sande (Sandehered), og 3 Lagrettemænd kundgjöre, at Brödrene Thorgeir og Asmund Emundssönner gave Thorleif Gunnulfs sön paa hans Faders Vegne samt Ivar og Halvard Thorleifssönner 12 Mark for den Tiltale, de havde til Geikstad.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af de 4 Segl vedhænge de 3 sidste. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 310, V No. 285, ovenfor No. 204 og fölg. No.)
Ollom monnom them ssom thette bref sse eller høre sender Jacop Jønsson prester a Sandom Torkel Ewindsson Gunnar Eyiulfsson [321 aar1465] oc Anund Tordsson lagretis men q. g. oc sine kunnocht gørende at mith warom a Gekstadhe westre garden som ligger j Ssande sokn anno dominj mcd lxv a elsdagh jola hørdom oc ssaghom a handerbande thiere j mellom af eno haluo Tallef Gunnulfsson j fulle ombodhe fadhur sins oc Juer Tollefsson oc Haluord Tollefsson en af adro haluo Targer Emundsson oc Asmund Emundsson medh thy skilorde at tesse fyrnemde brødher Targer oc Asmund gafua oc afhende fyrnemde Tallef Juer oc Haluord xij mark fore then tiltalu the hafde til Gekstadhe ther med skule the ware satter oc alsatter om alth fiarskifte them j mellom war och til sanninde her om tha hengom wi war jncigle fore thette bref som giort war deghi oc are ssom fore sigher.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thorgeir Emundssön paa egne og sin Broder Asmunds Vegne kom overens med Eilif Jonssön, om at denne og hans Söster skulde have 4 Mark for den Tiltale, de havde til Geikstad.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste og Levning af 2det Segl vedhænge. (Se foregaaende No.)
Ollom monnom them som thette bref se eller høre sender Tarkel Ewindsson oc Anund Tordsson lagretis men q. g. oc sine kunnocht gørende at mith warom a Hoghene som ligger j Sande sokn anno dominj m cd lxv a torsdaghen j nighiu uiku fasto hørdom oc saghom a handerbande theire j mellom af eno haluo Eilif Jonsson en af adro haluo Targer Emundsson j ombodhe Asmund brodhor sins med thy skilorde at fyrnemde brødher Targer oc Asmund skule gifue fyrnemdom Eilife iiij marker fore then tiltalu som adhernemder Eilif eller hans syster haua til Gekstadhe oc skal tha tidnemder Eilif halde fyrnemdom brødher Targer oc Asmund skadelausse *fare sigh oc sine syster oc til sanninde her om tha hengom wi war jncigle fore thette bref som giort war a deghi oc are ssom fore sigher.
To Mænd kundgjöre, at Hr. Herman Moltekes Sven Olaf Dekn förte Vidner for, at han havde stevnet Thore paa Narveböl til Bygdethinget paa Thengilstad og til Lagthinget i Tunsberg for en Fos, Fru Borghild ( Bolt) havde solgt ham, og nogen Landskyld, der ei var betalt i rette Tid, samt at Thore erklærede at ville möde for Oslo Lagthing, hvis ikke Loven paalagde ham at möde for Tunsbergs.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. [322 aar1465] 
Ollom monnom /th/æim sem /th/ættæ bref sea æder h/oe/yræ senda Daghfinder Alfsson ok Olafver Askiælsson q. g. ok sinæ kunnikt gerande at mit varom aa /Th/ængiolstadum j Hob/oe/ls sokn j Mossædale aa midvikodagen fyrsto j langæfasto anno dominj m oc(d)lx quinto saghom ok h/oe/yrdum a at Olafver dekn herræ Hærman Moltegis svein læide ii vitne sem a bok svoro meder fullum æidstaf at han hafver stæmft /Th/orer a Narfvæb/oe/le ok saghdist væra j vmbode fyrnæmftz herræ Hærmanz Molteges byghdæ stæfno til fyrnæ(m)ftz Thængiolstad oc laghastæfno til Tunsbæ(r)gh a /th/re syknædagh nest eftir paskæ vikuna nv nest komande firir loghmannen fore æin foss sem fru Borgilla hafde sælt fyrnemfdum /Th/orere ok firir landskyld sem herræ Hærman sagde at /Th/orer hafde æi loket j retten landskylæ timæ vt af æino /oe/yris bole: spvrde /th/a fyrnæmfdar /Th/orer adernæmfdan Olaf vm han hafver nokot stæmft honom firir mæiræ: /th/a saghde fyrnæmfder Olafver at han hafver æi firir mæiræ stæmft honom a /th/y sinne: spurde fyrnæmfder Ollafver dekn vm /Th/orer fyrnemfdum n/oe/ghde bade byghdæ stæmfnæ ok laghastæmfna: en /Th/orer svarade ok sagde /th/æt skal danndæ manom vitærligt væra at [mik mægh nøghir at hafva /th/æt vndir sæx danda men æder xii hæimæ j bygden j Oslo loghsogn ok byder jek mik til Oslo laghbok en til Tunsbærghs n/oe/gir mek æi vttan lagen visæ mek /th/et: jtem handsælde Narfve Matiosson ok Jon /Oe/ystæinsson vitnisburd at /Th/orer fyrnæmfder sænde sina landskyld meder /th/æiræ landskyld /th/a hon var fr(a)m f/oe/rd til /Th/vfn. til sannynde settum mit okor jnsighle firir /th/ættæ bref er giort var a deghir.
breff for Narffwabøle.
Haavard Björnssön erkjender, at han med Samtykke af sin Hustru Gudrun Thorbjörnsdatter har solgt 10 Löbsbol Jord i Bratterud i Bangs Sogn paa Valdres til Gunnar Thorleifssön og oppebaaret Betaling.
Efter Orig. p. Perg. p. Gavnö i Sjælland. Af de 4 Segl vedhænge No. 2 og 3. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 828.)
/Th/et se ollom godhom monnom kunnickt ath ek Hafuarder Biornsson kennes /th/es ath ek hafuer selt med ja ok samtykt Gudrun /Th/orbiorns dottor kono mine Gunner /Th/orlæifsson x lauppeboll jerder j Bratterudi er ligger j Banghs sokn a Waldresse frialst ok hemolt firi [323 aar1466] huorium manne med ollom /th/æim lutum ok lunnyndom som ligger æder legith hafuer fra forno ok nyio wtten gars ok jnnen hafuer ek ok wpboret af fyrnemdom Gunnerre fyrste penigh ok øfste ok alla /th/a som j kaup okkart kom fore fyrnemth x laupeboll j Bratterudi fore sannynde skuld her wm sette ek mith jncigle ok /th/esse gode men Yærunder Skafuogsson /Th/orgyls Sifuasson ok Østæin Eiriksson logrettes men sin jncigle med mino fore /th/etta bref er ner waro /th/a ek /th/esso widergongho wæitte er giort war (a) Haunom a Westre Sinnen a manedaghen nest efter midfaste sunnedagh anno domini m o cd lx vi. o
Breff for Bratterudtt y Wallers.
Eyvind Haakonssön, Prest paa Birid, og en Lagrettemand bevidne, at Arne Ogmundssön erkjendte at have solgt til sin Broder Erik Ogmundssön, hvad han havde faaet i Mödrenearv af Berg paa Velong i Ringsaker, og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg., tilhörende Adjunkt S. Petersen i Christiania. 1ste og Levninger af 2det og 3die Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 729 og VI No. 157).
/Th/et se ollum godhum monnum kunnikt at ek Arne Omundzsson war j Sighistada kirkiu aa Hwitasunno dagh anno dominj m o cd o lxvj o weite ek widergangho med fullo handerbande, at ek hæfwer sælt Erikke Omundzssyni brødhæ minom swa mykit som ek atte j Berghe som ek laut j arf eftir modor mina. Ok /th/en jordh ligger aa Welongh j Ri(n)gisaker sokn, frialsa ok heimholla firir hwarium manne med allum /th/æim lutum ok lunnidum som til fyrnempda Berx ligger ædher leget hafwer fra forno ok nyio wttan gards ok jnnan fra meer ok minom erfwingiom, ok wnder Erikæ fyrnempdan ok hans erfwingiæ til æfwerdeligo eigo ok allz afrædes jngho wndan skildho. Swa kennes ek megh hafwa wpboret fyrnempt iardar werdh fyrsta peningh ok øfsta ok alla /th/er j mellom efter /th/y som j kaup okkart kom, Ok til sanindh her wm sette heiderligin man sire Ewinder Hakunsson prester a Birijdh ok /Th/orleifwer Ellingsson logreto man som hiawaro /th/aa som ek weitæ /th/esse wider gongo, siin jnsigle med mino jnsigle firir /th/etta bref som giort war stad tima deghi ok are som fyrsiger.
Bergs bref.
[324 aar1467] 
Pave Paulus II befaler Conventualerne og Observanterne af Minoriterordenen ikke at gjöre hinanden Afbræk ved at tilegne sig hinandens Klostre og Stiftelser eller Brödre og giver derhos forskjellige Bestemmelser angaaende deres Klostres Anlæg og Bestyrelse m. m.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) p. 173-80 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annales Minorum, Tom. XIII p. 402-5, hvorfra Varianterne).
Anund Endressön, Prest paa Moland, og Gunnulf Thorsteinssön, Lensmand i Vesterlenet, kundgjöre, at de vare paa en Delesgang mellem Vallaberg (nu Hvaleberg) og Gylan (nu Kiland) og hörte Roald Tholfssön og Jon Helgessön stadfæste den Overenskomst, som Roald tidligere havde gjort med Jons Fader.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 881).
Ollom monnom thæim som thetta brefwe ssee hællær høra ssendher Annundher Endrezsson presther a Molandhe oc Gunnvlffwer [329 aar1467] Torsteinsson lensman j Vestre lene q. g. ok ssina kvnnicthe gerandhe mit vorom j delis gongho millom Vallabergghe oc Gylana manadhaghen nest effther Halwormesso dhaghen anno domini m o cd o lx vii ssavghom (oc) hørdhom a handdher bandher thæira millom Raaldher Tolffsson oc Jon Helgheson med twi skilordhen ath thæir sthafeste thet sama ssamthala som thæir hathe giorth j ssin jmillom Raalder Tolffson oc Helghe Jonson gvd hans siel nadhe sswa at Valabergh eighar vt ath . . . . . . . . . . . . . oc offwer j sstein badhe med lutthwm oc lvnnindhom oc fisski oc føg[li] oc ool vedhæ[stadhe som] til *haffwer ligher. til ssannindhe ssetther jek Raaldher Tholffson mith insicle med thæira [insiclom] fføre thetta breffwe som giorth waar dheghi (oc) are som fføre sseghir.
To Mænd kundgjöre, at Jon Jonssön og Nikolas Audunssön med Samtykke af sine Hustruer Joron og Ingeborg Vebrandsdötre solgte til Narve Nar vessön Dele af Gaardene Thveten(?), Brekke og Svensrud i Veglid Sogn i Numedal og oppebare Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom mannom them som thetta bref se ædir hære sendir Liduardir Helga sson Jon Jon sson q. g. oc sino konnot gærande at met varum a Risatheginum j nærdere gardenom som ligger j Rollax sokin j Nomedale logirdagin nest æfthir Haluarzokodagin anno domini m ocdlxviii saggum oc hærdum a at Jon Jon sson selde Narfa Narfa sine vii lopa lannd j Thethinne j æfre gardenom som ligger j Veglida ssokin j Nomedale oc ferduggin j Brekko oc thua luthe j Suensrude som ligger j samma sokin. Jtem varom met oc hia sagum oc hærdum a at Nykolas Odin sson kendis hafa selt Narfa Narfa ssine sa mokin lut som han athe j Thethinne ferduggin j *Bercko oc thridiuggin j Suensrude met allom them luthom oc lunnandum som thil thera jordir ligger oc ligat *halfir fra forno oc nyo vthann gars oc jnnan met fiske og figle oc allom vedestadum. kendis oc tha Jon Jon sson oc Nykolass Odin sson j samma handarbande at the hafdo opborit færsta penig oc æfsta oc alla ther imellom som j kop therra kom. var ok tha Joron Vebranz doter hia varande oc Jnggeborg Vebranzs doter egyn *konos therra oc stadde thetta kop. thil saninde her vm sethom met akor jnsygle fare thetta bref som gort var a dege oc are som fire syger.
[330 aar1469] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Veterlid Thorgeirssön solgte til Amund Olafssön en Del af Nordstova i Graven i Smörklep for 8 Mark Guld og en Hest i Overgave.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom monnom them som thetta breff se eller høyra sender Vetherlid Biarnæsson Sven Halgrimsson svornelogretis men q. g. ok sinæ kunikt gørandæ at Wetherlid Thorgersson selde Amvnd Olaffsson halfløpislands markærboll j thrimmen huslendom j Norstouo j Grauene j Røsærhuss for viij markær guls ok j hest j yffuer gauo med ollom them luthom ok lonendom som til ligher ok leget haffuer fra forno ok nyio vtan gardz ok innan fra sig (ok) sinom erwingiom ok vnder for da Amund Olaff son ok hans erwingia til ewerdeliger eignar fri ok frelsa ok ollungis akære lausa for huorium *menne *for huoriom manne. kendis ok for da Wetherlyd at han haffdæ vpp borit fyrsta pening oc sydasta ok al ther j mellom som j kaup thera kom. til mere wisso ok sanyndæ hengiom myt war jnsegle for thetta breff som giort war a Smørklepe sunnodagin nest for Micels meso anno domini m cd lx o ix. o
breff for Smørklep.
Olaf Karlssön, Lagmand i Skiden, og 5 Lagrettemænd kundgjöre, at de dömte Thorgils Thorsteinssön til at betale Jon Herbrandssön 3 Mark Guld for den Skade, han tilföiede ham ved at kaste ham en Öxe i Munden, hvorved hans Tænder udsloges; hvis Thorgils til de fastsatte Terminer rigtig erlægger de 2 Mark, vil Jon eftergive ham den tredie.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl mangle.
Ollom monnom theim som thetta breff sea ædher høyra sændæ Olaf Karlsson laghman j Skidho Jønes Pædhersson Aslak Grynkelsson Tidhæman Ketilsson Haluardh Olafsson ok Anundh Aslaksson sworne loghrettis mæn q. g. ok sinæ kwnnikt gerande at kom a stempno firir oss oc andræ fleire godha mæn j Herrans garde j Skidho the thre syknæ dagha nest firir midhfasto anno dominj mcdlxx o a einne halfuo Jon Herbrandzson en af annere halfuo Torgiuls Tosteinsson [kærde kendos their tha badher at their waro thiit [stempder kærde tha Jon Herbrandzson til Torgiwls at han hafde kastat enæ øxe honom fore [331 aar1470] munnen oc wtslæghit hans tenner som synelighit war laghdo their tha badher til doms vndir oss ok andra fleire, war thet tha alles waræ samthykkiæ ok fuller domer at Torgiwls Tosteinsson skal gefua Jone Herbrandzsynj iij marker guldz firir [thin sin skadha ok lukæ enæ mark guls a Halwardz messo aftan nw nest komer ok half mark guls Kros messo aftan haust ok war alt ther til loket er en luker Torgiwls fyr der væl twa markæ guls græidheligha oc viliuligha tha hefuer Jon til gefuet enæ mark gulz æn thesso lokno skulo their wæra satter ok aalsatter vm alt thet theira mellom waret hafde til thes dagx. hafdom wi ok thet (j) warom dome at hwar som thenna dom riwfuer æller rofs mæn til faar skal hafua rofuet twenn[an] tolf manna dom oc laghmans orskurdh oc wara sanner gridhnidhinger ok til sanninde her vm setto wi waar jncigle firir thetta breff som giort war j stadh dagh oc aar som fyr sæighir.
Fire Lagrettemænd paa Voss kundgjöre, at Thorgunna Eilifsdatter gav Bryn julf Bessessön tre Kyrlag i Vennegave, fordi han stadfæstede sit tidligere Salg til (hendes Mand) Arnfinn Isakssön af 6 Maanedsmadsbol i Gerde i Borgstrands Otting i Vangs Sogn paa Voss.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 4 Segl vedhænge No. 3 og 4. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 835, II No. 866, VI No. 580 og VIII No. 427.)
Ollom monnom them ssem thetta bref sse eller høyra senda tesser goder men er so eida Halle Torger son Gudbrande Ketil son oc Petor Magnus son ok Oddo Alf son svorner logretto men a Uos q. g. oc sina kunnit gerande ad der uarom mer j hia oc høyrdom a ad Brynyolf Bessa son ok Torgunna Elifs dotter heldo hondom saman ok med so dana skilorde ad Torgunna gaf fyrnemdom Brynyolf try kørlag j uingaua med so dana skilordde ad fyrnemde Brynyol stadfeste ok til stod dat kop som Anfinnor Jssax son køpt hafde vj mamatabol j Gerde er liggor j Borstrandar attongee j Vangx kirkio sok a Uos undan fyrnemdom Brynyolf ok hans eruingiom ok vnder fyrnemda Torgunnu ok hennar eruingja til æuerdeliga ego med allom them lutom ok lunnendom sem til ligor ok leged hauer fra forno ok nyyo. til meira uisso da hengiom mer uar jnsigle for tetta bref som giort uar j Gerde a tysdagen etter kirmesso.
kiøbe breff paa Gierde som Anfynd Isaxon kiøfftte aff Bronild Besseson.
[332 aar1471] 
Christine Jonsdatter ( Darre?), Hr. Kolbjörn Gersts Efterleverske, og deres Dötre Cecilia og Beke Kolbjörnsdötre stadfæste sin Husbondes og Faders Gave af et Markebol Jord i Haldorsrud i Onsöen i ytre Borgesyssel til sin gamle Tjener Gunnar Eyulfssön samt meddele denne Kvittering for alt Regnskabsforhold, hvori han har staaet til Hr. Kolbjörn.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. I No. 494 og III No. 970).
Ollom monnom them som thetta bref see eller høra kungørom Cristine Jonsdotter her Kolbiorns Gerstis eftirløfue Cicilie oc Bækæ Kolbiornsdøtter med thetta vart opne bref at vy fulkommelighe til stande then gafuo som min husbonde oc var fadher her Kolbiorn Gerst gifuet hafuer Gunnare Eiwlfson sinom gamble tienere marka booll jordh i Haldoorsrwdh som ligger i Odhensøn i ytraluthen Borghasyslo frelst oc heimholt for hwariom manne med allom lutom oc lunnedom som til ligger oc læghet hafuer innan gardz oc vtthen fra fonno oc nyo i sin tienesteløn oc akærelausæ for hwariom manne. Jtem gefuom ver ok før d Gunnar oc hans arfuæ quitten oc allongis lidhoghen for all rekningskap oc peningæ som han hanterade oc j verio hafde a før d her Kolbiorn Gerstis vegnæ. til sanende her vm *bædidhæ vy thesse ghodemen vm sin insigle medhen vy sielfue ey insigle hafue som swa eithæ Redher Gudleikxsson vicarius a Twnom Erik Gudleikxsson logrettoman oc Stein Torlefsson for thetta bref som giort var i Kiolberg i Odhensøn manadhaghen nest fore Helghe torsdag anno dominj mcdlxx primo.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Gudrid Gudbrandsdatter ligeoverfor Thorlak Klemetssön erkjendte, at hun havde solgt sin Sösterdel i Vestby i Lillefjerdingen i Rakkestad Sogn til sin Broder Gunleif Gudbrandssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se Dipl. Norv. I No. 793, VII No. 561 og VIII No. 414).
Ollum monnum theim som thetta bref see heller h/oe/yra sender Trykgher Eilifson och Thollaker Thorgheirson logrettismen q. g. och sine kunnich gherandhe at vi warum i Norby a sunnædaghen nesth fare Katerina messo som ligher j Wthanskox fiærdongh och Rakastath sokn anno domini mcdlxxi, saghum och hordum a hander ban theira, af æino haluo Thollaker Klemesson en af andro haluo Ghwdherid Gudbrandotther, med theim skilordhum, at fornemp Ghwderid war thet vider [333 aar1471] ken, thet hon hafdhe selth Ghunleiue Gudbransyni broder sinum, sin systerdeil j Wesby som ligher i Lille fiærdongh och j fornemp sokn, och i allum theim æydhe gardhum som ther wndher ligiia och hon j athe friælsth och heimholth fire hwarium manne, med allum lwthwm som thil haua leghet a fonno och nyio wthan gardz och jnnan, fra henne och hennes aruinghum, och wnder for dhen Gunleifwer och hans aruinghum thil æwerdhelegha æigho, war och tha fornemp Gwderid widherken thet hon hadhe opboret f/oe/rsthe pæningha och /oe/fstha och alla ther j mellum epther thy som j kawp theira kom. Oc thil sanende hengium wi war jncigle fare thetta bref som giorth war a deghi *a are som f/oe/r sagir.
Tre Lagrettemænd paa Seter (Setersdalen) bevidne, at Solve Bjugssön havde solgt 4 Markebol Jord i övre Moen i Brunkebergs Sogn til Thorgrim Berg ulfssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 474 og 491).
Ollom monnom theim som thetta breff see eller h/oe/rer helsar jek Solue Biugh sson ok Torgils Aslak sson ok Olaff Wlff sson lagrettis men a Sæther som liggher [a i Robyggialaghom quedha gwdz ok sina. Jtem kennis jek fornemdho Solue thet jek hafwer selth iiij marka bol jardha som liggher a Monom j øfwre gardenom som liggher i Brvnkobærgh sokn Thorgrime Bærgwlff sson vndher honom ok hans ærwingia til æwærdheligha eignar frialsth ok heimholth vthan gardz ok innan som til liggher ok legith hafwer fra foorna ok nyo. kennis iek thet forn do Solue thet iek hafwer wpboredh /oe/fstha saal ok sistha ok ool ther i millom som mek wæl ath n/oe/gdhe. Scrifwat i Walla dominica prima quadragesimo anno domini mcd[lxx]ij.
Eilif Sæmundssön erkjender at have solgt 6 Markebol Jord i Gendyrstova i Haddelandsby paa Raudlandsstrand til Gunnulf Bergulfssön for 6 Mark Guld og 2 Heste samt at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se Dipl. Norv. I No. 970 og Brev nedenfor af 26 Septbr. 1495.)
Ollom monnom th/oe/m som thetta breff se ælla h/oe/ræ kænnæs jak Eleff Sæmundhsson med tesso mino nærwarendis breff ath jak [334 aar1472] soldhe Gunnuff Berwlffson vj mark boo(l) jordher i Gendyr stwo ær liggher i R/oe/dlansstrandh i Haddhalansby med lwthom oc lwnnandom fisk oc fygla *ath allan them lwtum som till ligher oc ligha(t) hawer fro forno oc nyie jnnan gors oc wthan fralsth oc hemmelth for hwari manne fron mik oc minom ærwingom oc vndher f/oe/r de Gunnuff Bergwffson oc hawer f/oe/r de Gunnuff bitalath *p/oe/rsth peninghe oc æpthesthe oc allæ the emillan som i kowph woro vj markh gulsz oc ij hesthæ. yther meer till visso henghe ij sworna lagrætis mæn sith jnscigill nedhen thetta breff Torsten Gunleksson oc Halwardh Torghersson. scriptum in Herdall anno dominj m cd lxxij die sancti Michaelis archangeli.
Pave Sixtus IV paabyder af Taknemmelighed mod den hellige Franciscus, at hans Festdag (4 Oktbr.) herefter over hele Christenheden skal höitideligholdes med dobbelt Ritus og Afhold fra Arbeide samt tilstaar hans Dyrkere udstrakte Indulgentser.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) p. 272-77 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annal. Minor. XIV p. 36-37, hvorfra Varianterne).
Lagrettemanden Helge Svenssön kundgjör, at Thorleif Grjotgardssön solgte til Thorgeir Anundssön en Mandsdel i Vandet Skryken og i den nye Bod paa Vidden og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 316 og nedenfor No. 367).
Ollom monnom them som thettæ breff se æller høyra sender Helge Swenson logrettis *men q. g. oc sinæ kunnikt gerandis at meer warum a Glademæ som ligger j Weglide sokn j Naumædale sa jek oc høyrde a ath Tolleifwer Griodgardzson selde Torgeire Anundsyny einæ mansdeildh j Skrykkenom j teiræ nyæ buden som ligger a Widennæ frialst oc heimholt fore hwarium manne j fra Tolleifwe oc hans arffwengiæ oc vnder Torgeir oc hans ærwengæ til æwardæliga eigo til alz affrædis. kendis oc fy d Tolleiwer ath han haffde vpboret aff fy dm Torgeire fystæ penig oc øffstæ oc allæ ther j mellom som j kaup teræ [337 aar1472] kom fore fy d mans lut j wattne oc j budena som Skrikken heyter. Til sanninde her vm tha stadfester jek fy d Tolleiuer thettæ kaup meth mino jncigle som giorth war a sunnodag[en] nest efter Michials messodag anno dominj mcdlxxii etc.
Om Schryken.
Simon Björnssön, Prest paa Ryggiof (Rygge), og 4 Lagrettemænd udstede Transscript af to Breve angaaende Rossöen i Viken.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 5 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 887).
Allæ m[en som thettæ] breff see eller høræ sendher Symon Biørnsson prest a Ryggiof Olaff [Eriksson] Torer B[iørnsson] . . . . . . . . . . . . . . [ok] Torer Dyræsson swornæ lagrettes men ew[erdælighæ] helsæ med gudh k[un]nuct [gerende at wi] haffuo(m) seth oc hørdh twennæ breffuæ [eth] transcriptæ breff aff velbor[en mans her Henr]ick Skaktz opeth breff oc eth annath how[et]h breff med hengendæ i[n]se[gle heilth oc oskadh swa ludæn]des ordh ffran ordæ som heer eff[ther] fylgher [Nu fölge Brevene No. 336 og No. 335 ovenfor] . Thil sanindæ herom hengiæ wi war insigle for thettæ transcripta breff som giorth (war) j Warnæ cløster sabbato lx e anno domini m cd lxxiij.
breff om Rosøn.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Klemet Einarssön erkjendte at have solgt til Haavard Thorgilssön 2 Öresbol i Somedal i Aadalen i Strandefjerdingen i Norderhofs Sogn tilligemed det halve Somevand og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af begge Segl vedhænge. (Skrevet med samme Haand som No. 476 i Dipl. Norv. VII, hvor det manglende Gaardsnavn formodentlig skal være Somadal; jfr. Dipl. Norv. II No. 823 og 839).
Ollom monnom them som thetta bref se [æd]er høre sender Hanes Hermansson oc Erik Torgylsson sworne logreto men q. g. [oc] sina kunnukt gerande at mit warom i westre *stoupunne [a Tonberge a sancte Gregorius aftan anno dominj m cd lxx iij sagom wij oc hørdum a at their heldo hondom saman af eine halfuo Klemet Einarson en af annare halfuo Hauord Torgylsson med ty skilorde at fyr nd Klemeth Einarson viderkendist firir oss thet han hafde selt fyrnempdum Hafuard#e [338 aar1473] ij ørisbol i Somadall som lig[ger] i ytre Ardalenom oc j Strendefiordong j Nørdrofs sokn fr[ialst] och heimolt med ollom lu[tum] oc lunendum som til ligger oc legit hafuer fra forno oc nyo vtan gardz ok innan med fiske oc fygle vatnom oc allom vedestadum oc halft Some vatn som ther til legit hafuer alle jordenne oc fra mik fyr nd Klemet oc minom eruingiom [oc] vnder of nd Hauordhe oc hans erfuingiom frialst (oc) hemolt firir huoriom manne til euerdeligo eigo oc alz frialsredis oc kenn(i)s ek Klemet at ek hafuer vp boret af t(it)nemp d Hafuord huan pening helan oc halfuan som i kaup okart kom. til sannide tha settom mit wor jnsigle for thetta bref som giort war stad (oc) tima som fore seigir.
breff vm Somedallen (paa Ringeri[ge].
To Mænd kundgjöre, at de hörte, at Unna Erlingsdatter undte Thorleif Roarssön sin Trediedel i en Bod ved Skryken (paa Vidden).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 316 og 364).
Ollom monnom theim som thetta bref see ædher hoyræ sændæ . . . . . . ll Øysteinssun prester ath Marie kirkio j Oslo oc Anfin Aslessun q. g. oc sinæ kunnikth gerande ath mith varum a Kaasse(?)stouonnæ j Vpdalle saghom oc hørdom a ath Vnnæ Ellinghssdotter helth j hondh Tolleifss Roarsunar, med godhom vilia vnthæ oc frielsædha honom sin tridhiung j budhen som ligger sudher j *bethnenom j Skrykkinom frælsæ oc heimhollæ fore segh oc sinom erfuingiom till æuærdhælighæ eigho oc allungis akierælæusa. Till sanindæ sætheom mith okkar jncigle fore thetta bref som giort var a Mykklæstouo j Vpdal manædaghen fore Botolfi anno domini m cd lxx iiij.
To Lagrettemænd udstede Vidisse af Brevet No. 291 ovenfor.
Efter Orig. p. Perg. p. Gavnö i Sjælland. Levninger af begge Segl vedhænge.
Ollom monnom them som thetta bref se æder høre sender Hans Hermansson oc Erik Torgylsson svorne logretto men quedio gudz [339 aar1475] oc sina kunnykt gerande at mit warom a [T]onberge vp a sancti Ambrossii dagh anno domini mcdlxxv o sagom mit oc hørdom a jver leseth godha manna bref med h[e]lom oc hangendom jnsiglom so ludande ordh fra ordhe som her efter fylger. [ Nu fölger Brev No. 291 ovenfor .] Oc til saninde tha settom mit wor jnsigle for thetta tra(n)scriptum bref som giort war stad deigi oc are som fore seigir.
Fire Lagrettemænd kundgjöre, at Thord Thorsteinssön og hans Hustru Sigrid Thoresdatter paa den ene Side og Sigrids Broder Olaf Thoressön paa den anden erkjendte at være forligte om Arven efter Forældrene; Olaf skulde have hele Thokstad og Baberg paa Forberg i Fylkeshaugs Sogn, Thord og hans Hustru hele Björke og Otalsrud sammesteds.
Efter Orig.-Intentur p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. III No. 294, 434 og 535).
Ollom monnom /th/æim som /th/etta bref se ok høre sender Skieldulfuer Odhson Sebiorn Aslakson Olaf Unison ok Erik Amundhson sworne logretes men qwædiw gudes ok sine thet se ydher kunnokt at wer warom a Biorko som ligger i Fylkessaug sokn manedagen nest firir Martæins messe anno domini mcdlxxv o hørdom a ord ok sogom handerband thæire af æinne halfuo Thordh Thorsteinson i vmbode Sigridhe Thorers dotter æigne kono sinne ok henne nerwarende, en a adre halfuo Olafuer Thorer son samboren broder atter wider Sigridhe, sagdes tha Thorder, Sigrid kono hans, ok Olafuer broder fyr de Sigridhe, wera skiftes satter vm laust ok fast som thæim føl i arf etter fader ok moder, lwtnedes tha adernemdom Olafue aalt Thokestadhe ok Baberg som ligger a Forbærgie i Fylkessaug sokn, mæd allom lunnindom fornom ok nyom vttan gardz ok innan, til euerdelige [æige ok als afrædis, war tho thet i forordhe thæire, at er nogon til thal, eder ofrelst i Babergh, tha tok Olafuer thet vppa sit skifte, ok skal ther thil swara, en Thorder ok Sigridh æighin kono hans fenge ther i mothe i sith skifte alth Biorkoo ok Ootals rudh til euerdelige æighe, som fyr er sakt ligger ok fyrnemd Biorko ok Othals rud i sama sokn Fylkesaug ok a Forbæ(r)gie, med tessom skilmalom vare thæir skiftes satter om all sin fear skifthe, thil saninde her om tha hæingiom wer wor insigle firir thette bref som giortt war a dægi ok aare som fyr segir.
breff om Otalsrudh.
Togstad.
[340 aar1475] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Dyre Haavardssön kjöbte 6 Öresbol i Nes i Elftalöite Sogn i Sandshverv af Gunleik Germundssön, hans Hustru Thorbjörg Aresdatter og deres Sön Sigurd og udbetalte Pengene til Gaute Anundssön, som var gaaet i Borgen for Sigurd.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 915; VI No. 500-502; VII No. 442, 445, 452, 499 og 501).
Ollom monnom them som thetta bref sia ædher høra sænder Sten Kalleson ok Olaf Pedærson logrete mæn q. g. ok sina kunnigt gørande ath meer warom a Nesse som lygher j Æfthaløte sokn j Sa(n)zuerfue, a lag[ur]dagen nest æfther Andris messo anno domini m cd lxxv o sagom ok a hørdom a handabandh thera af eno halfuo Dyre Hauardsson af andro halfuo Gunlegher Germundzson Thorbyorg Aredotter ok Sygurder son thera med thy skylorde ath thogh varo vedher kændh fore os a[th] thogh hafde vp bareth af Dyra xii kyrlag j kapar ok j sylwær ok ii ky[r gan]gandhe fore vi øris boll j Nesse som lygher j fyrnemdhe s(o)kn Æftaløte ok j Sanzuerfue med l[utom ok] lunnidom som thil lyeth hæfuer fra fonno (ok) nyo vthan gardhz ok inan vndhan fyrnemdom [Gunleke ok hans] arfuegom ok vndher Dyra ok (hans) arfuega thil æuerdelika (ego). Ok thessa fyrnemda peninga anamade Gavthe Anundherson a Gunlex wengna samstundis ok Gunleke neruerande fore thy ath Gauthe hafde gyngen j borgan fore Sygurd son Gunlegs ok thil meere saninde her om tha hængiom meer war incigle fore thetta bref som giordh var die ok are som (fyr) sigher ok gaf tha Dyree fyrnemdher Gunleke ii kyrleger j ofuergiof.
bref fore vi øris boll j Nesse (j) Æftaløthe sokn.
Pave Sixtus IV meddeler store Indulgentser og Aflad til dem, der höitideligholde eller overvære Messe og Gudstjeneste i Anledning af den hellige Jomfrues ubesmittede Undfangelse efter den af Mag. Leonard de Nogarolis gjorte og af Paven bifaldte Anordning.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) p. 270-72 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annales Minorum XIV p. 170-71, hvorfra Varianterne).
[342 aar1477] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Olaf Sundridssön pantsatte Thorleif Thor leifssön Halvdelen af Bredastadul (Breidstul i Lillehered) for de Böder, han skyldte Thord Thorleifssön for Hug i Hovedet.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 841).
Ollom manom theim som thetta breff see ædher h/oe/ræ sendher Thowe Kætilson och Kætil Symonson lagarettis *man q. gudz och syna konnokth gorende ath vi vorom j R/oe/ginæ presth gorde sunnodagh nesth epther Agatha messo dagha anno domini mcdlxxvii soghum och h/oe/rdom ath their hældo handom sama(n) aff eno halwo Torlef Torlefson en andre halfuo Olaf Sundridson med thy skylde orde ath fornempde Olaf satthe Torlef Torlefson halfuan Bredastadwll for hwudh huggh som han b/oe/tthe Tordh Torlofson fralste och hemholthe med luttom och lunindom som fore hafua ligadh føre hwario manna vndan sik och synæ æruingom och vndher Tordh Torlefson och hans æruingom til ewerdeligen æygo. Til sanninde her om hængom vi worth insigle for thetta bref som giorth war dagh och aar som for sigher etc.
Gudthorm Ivarssön, Prest i Hjertdal, og flere andre Mænd kundgjöre, at de ifölge en 26 April s. A. afgiven Bestemmelse hörte 6 Vidnesprov, om at Lekkenut- Stödlen, som Hallvard vilde tilegne sig, tilhörte Olaf paa Hvaale.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Huller efter 4 Segl, der alle mangle.
Allom mannom them som thetta breff see ædher h/oe/ræ sendher Guttorm Iwarson presther i Herdal Anundh Olafson Helie Toffson sorina lagarettis mæn oc Awalde Ramson och Herbrandh Awaldhson mwgha mæn q. g. och synæ kwnnocth g/oe/rendhe ath meer worom j Lupdhhusom om lygher daghin nesth f/oe/re kros messo anno dominj mcdlxxvii tha worom meer til doms krafdher om then stadulen som Halwardher kannadhe seer som hetther Lækken vth. samma stundher dømdom meer ath the skulde koma bodhe f/oe/r laghen iii dagh virka f/oe/re Mortens messo tha swa ath the skullo halla bytthe praff halwan mana fore *Butolfsons viku vaku och r/oe/kæ tha bodha syn odals vitine, leyde tha for nempdher Olaffwer ath *anaman daghe ii skerlika vitine som swa heyta Joran *Alffsdoctther oc Sigridh . . . . . . . . oc wore the lx aar gamalla oc sathe ther alle syn aller j sama grennen. tha soro the vp bok med fullom ædhstaff ath inghen atte then stadulen andre en [343 aar1477] Olaffwer. fram theles togh iak Guttorm Iwarson ii skyrligh vitine om then maal som swa heytha Dyre Toreson oc Torgier Toreson som a bok soro med fullan edhstaff epther *orm Tore fadher syns som han lysthe then sinæsta daghin han lyffwde ath ingen atto stadulen a Lekken wth andher aller Olaffwer oc ligger han faan til Hwals. fram teles tokth iak fornempdh Guttorm Iwarson ii skyrliga vitine som swa heyta Aselde Andutthdotther oc Helghe Faagardhson som (a) bok soro med fullan edhstaff om then stadulen som Halwardh kannadhe seer ath han laa vndher Hwales. Til sanindhe her om Aslagh Aslagson oc Tyostolff Pedherson henger syn ingsigel fore thetta breff som giorth war dagh oc aar som f/oe/re sægher.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thorger Anundssön (paa Gladheim) og Narve Narvessön (paa Björkgaarden?) skiftede nogle Vande mellem sig, hvorved Thorger erholdt Krokvatnet, to Kjölvatn og Gubbetjern.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 303, 314, 326, 333 og 344 samt Breve af 8 Decbr. 1497 og 5 Oktbr. 1501 nedenfor).
Ollom monnom thøm som thetta bref sia edher høyra senda Tordh Torgersson ok Tostein Gunlekxsson laghrettes men q. g. ok sinæ kunnicth gørande ath mydh warom a Gladem som ligger j Weghliidh sokn i Nomadal sagom ok hørdom vppa ath the heldo handom saman af enne halfuo Narfue Narfuasson en af adro halfuo Torger Anundhsson kendes tha for d men bader skipth hafua watnom lawth tha Torger for d alth Krokwatnet ok ii Kyol watnen ok Gubba tyen skal for d Torger filgia thessom watnom frialsligha firir hwriom manne vndan ader d Narfue ok hans erwingia ok vnder Torger ok hans erwingia til ewerdeligha eygho ok alz afredes ok til sanninde her vm tha hengiom wi wor jnsigle firir thetta bref som giorth war manadaghen then trydia nest firir Botolsswkw anno dominj mcdlxxviii.
lagt i retten paa Glaim imellum [den omtvistende dele contra Biørckgaardens eje dele d. 12 Junij Ao. (16)97. Test.: N. Jenssen Kb. m. p. Paa Seglremmerne kan læses . . . . . . . . . til ewerdeligæ ægho oc alz a[frædes] fore hwæriwm manne wthan garzs oc innan, fik tha oc [adhernempd] hion Jæppe oc Astrid opthanempdom Bencth oc Ingeborg a . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . og bagpaa samme: [Hi]ardarudh som ligger för . . . . .
[344 aar1478] 
To Mænd bevidne, at Thorleif Neridssön og hans Hustru Margit Aslesdatter overgave til Olaf Gestssön det Gods, som Thorleif havde oppebaaret efter Gertrud Alfsdatter.
Efter Orig. p. Papir p. Gavnö i Sjælland. Levning af 1ste Segl vedhænger; 2det mangler.
Alle the godhe men som thetta breff se eder høra helsser iak Torssthen Ffridikson svoren lagretthis man j Waldres qwidia gwds och sina. kvngør iak ffornemder Torzsthen adh iak war ner hørde och saagh oppa adh Torleff Neridhson och Margith Assle dotther eggin kona hans affhende Olaff Gesth son saa manggha peingga som fførnemd Thorleff Neridhson op bar effther Gertrwdde Alffs dotther primo j koo och j kviga och jj sodder och j bed och ix melle korn ok j kørlax gryttha jj naffra j repe j kisstha jj lya j øxse och thill yitter mera wissa oc sanind her wm hengiom wj war incigle ffore thetta breff som saa heta Thorssten Ffridixson och Engilbricth Laffranzson som giorth war a Bottholffz wikv affthan anno dominj mcdlxxvijj.
To Mænd kundgjöre, at Gest Bjernessön solgte til Redar Haraldssön og Thorald Hallvardssön en Del af nordre Bakke i Nykirke Sogn paa Vestfolden og oppebar Betalingen.
Efter defekt Orig. p. Papir i Deichm. Bibl. i Christiania. Begge Segl vedhænge.
Ollom monnom them som thette bref sia eder hoyre s[ender . . . . . . . . . . . . oc Paal] Clemetson quediæ gudz oc sine kwnnokt giørande at [wii warom] . . . . . . . . . . . j Tunsbergh anno domini mcdlxxviii o aff eyno halffu[o Gest Bierneson en aff adro halffuo] Redar Haraldson oc Torald Halwordson a synnodagen [nest . . . . . . . . . . sagom oc hoyrdom a] at titnemder Geest Bierneson solde for de Redar Hara[ldson oc Torald Halwordson] . . . . . booll i nordre Bakke som ligger i Nykirkie soken [a Westfoldenne] . . . . . . . . . . . for sexten mark ffryalst hemholt oc vkiærela[ust for hweriom manne fra sik] oc sin erwingia oc wnder for de Redar oc Torall[d oc there erwingia med lutum] oc lunindom som till liggie eder haffue leget fran [forno oc nyio til ewerdeliga ego] oc altz affredis. kienness oc taa jeg for der Gest [at jeg haffwer wpboret hwern pening] forst oc offste oc ollom ther emellom effter tui s[om j kaup wart kom oc til saninde] her om hengiæ wii ware jncigell for thette b[ref som giort war] . . . . . . . . die oc aar som fyre sigher etc.
[345 aar1479] 
Thore Thorkelssön, Lagmand i Stavanger, og 5 Lagrettemænd i Ryfylke kundgjöre, at Olaf Thorgeirssön ved fremlagte Breve har bevist, at Al dingshage i Gands Sogn (Höiland) eier den halve Aa (mellem Hage og Lutsi) med Fiskeri og Kvernstöd, men det andet Kvernstöd, som ligger nærmere Lutsi og Olafs Fader havde kjöbt, maa Thrond Thorkelssön gjenlöse for 6 Mark, og hvis han ikke vil betale dem, maa Olaf beholde Kvernstödet, til han har faaet sine Penge; derhos skal Thrond betale 6 Mark, fordi han satte Laas for Olafs Kvernhus.
Efter Vidisse p. Perg. (med 12 Segl) af 8 April 1605 i Bergens Museum. (Se ovenfor No. 225, 323 og 332).
Alle mend dennom som dette breff see eller høre, sender Thour Terckilsen laugmand vdj Staffuanger, Erick Ericksen Hellie Haldworsenn, Thorsten Reidarsenn, Thorgier Odtzenn och Swend Odtzen, suoren laugrettis mend y Ryfølcke q. g. och siune, kunnikt giørende at komb for osz och alle mennige laugrettid j Arnnegaard vdj Staffuanger, mandagen nest effter S. Botholps dagh anno domini 1479: Oluff Thorgersen och thill thallede *thill Trund Torckilsenn och spurde hannom huj hand haffde sett laas for hans quernhuus, End Trond for ne sagde att thet gaff hans ffader loff all an, och vdoffuer aaennæ oppa den siide som Aldinngs hage ligger, Teede och Oluff for ne breuff och skall med dannemendtz jndseigle saa at ingen kand dennom rygge saa liudendis at Aldinngs hage som ligger j Gand sogen och Østraad skulle eie halff aaene med fiskj och quernested, Daa randsagit wij begge deris skiel och prouff aa beggj parther med ald laugrettis sambtøcke och (war) woris fulde domb, att effterdj breffue, som saa for os komb, dømde wij halffue aaen atter till Aldinngs haige med fiskj och quernsted, End dj andre quernstad som nermer staar Lutzej som Oluffs fader *kiøffte haffde for sex marcker thennom skall Tronndt bethalle Oluff igen, Er dett saa at Trond will icke betalle dj 6 marc Oluff igen, daa skall Oluff for ne følgj quernstedit saa lenge at hand faar sin pendinnge, End den fortørnelsse som Oluff haffuer hafft, att Thrond sette laas for hans quernhuus, der skall Thrond giffue 6 marc for och betalle en maanet epther laugtinget vden andit sander kand findis end nu for os er kommit. Ennd huer som denne wor domb, riffuer eller reffser ander till skaade, haffue riffuet alle laugrettens domb och laugmandens ordskur. till sandingen henger wij woris jndseigle her neden for dette breuff actum anno die et loco vt supra,
Pave Sixtus IV fornyer og stadfæster alle de Privilegier, der tidligere ere tilstaaede Prædikebrödrene og Minoriterne, navnlig med Hensyn til Aflad og Absolution, Velynderes Gaver og Begravelse i Ordensdragten, kirkelige Beneficier og Inkvisitorer, samt udvider alle Privilegier, der ere andre Tiggerordener indrömmede, til ogsaa at gjælde de to nævnte Ordener.
Indtaget i Brev af 2 Oktbr. 1482 nedenfor (Msscr. Barth. III (D) p. 159-71). (Trykt i Waddings Annal. Minor. T. XIV p. 224-29, hvorfra Varianterne.)
Fire Lagrettemænd paa Nes (paa Hedemarken) erkjende, at de for 16 Aar siden vare tilstede, da Gudbrand Aslessön og hans Söster Marit solgte til Per Lafranssön, hvad de eiede i Solberg i Fjelds Sogn paa Thoten, og oppebare Betalingen, samt at de aldrig hörte, at Gaarden havde været pantsat til Helliglegems Gilde.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 2det Segl mangler; No. 1, 3 og 4 vedhænge utydelige. (Seglremmerne skaarne af et Brev fra Thoten fra 15de Aarh.). [354 aar1480] 
Ollum monnum som thette breff se eller høre bekenis vy effter skriffne lorettis men pa Nes som er Asle Ormson *Houardson Per Nilson Amund Person at vy *ath vj vore pa Hoffuyn pa Nes sancte Hans dag vy(s)t ffyre xvi aar syden hørde vj ok saaghe handeband teyre Gubrand Asleson ok Marith søster hans at te solde Per Laransson teris part som te aate y Solbyorg som liger y Ffyels sokn pa Toten item gaff Per ffornemffde Gubrand en iii punds (ketil?) ok iiii alne klede Marith søster hans en spans *ketis /-j/ punds grøte i koo ok andre peningh som tem baade samffde om. item kendis Gubrand ok syster hans at te hade ffaath mynste penyng ok meyre som (y) kaap teris kom. item kendis vy ffornemffde men at vy aldri hørde at Solbyorg var nokon tyd pantseth tyl Hellekons gylde y vore daghe. Tyl yter meyre vissen ok sanig ta henge vy ffornemde men vor insygle *nedem ffore thet(te) breff som gyort var aar ok dag som ffore staar .
To Lagrettemænd bevidne, at de have hört Frode Thordssöns og Jon Ar nessöns Erkjendelse af at have solgt hele Fröseter (nu Fröslid) paa Vestthorpen i Ullensakers Sogn i Land til Eirik Erlingssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
/Th/et se ollom godhom monnom kunnickt ath mith Kitill /Th/ordsson ok Fingarder Østæinsson logrettes men warom a Ornesse a paska dagh [i Lande ath Frode /Th/ordesson kendes /th/a ok fyrmæir hafdo mith worit a østre Torppom ok hørt wider kennigh Jon Arnesson ath /th/æir bader hafdo sælt med ja ok handerbande Eirikke Ellingssyni alt *Frøsater er ligger a weste Torppom j Wllensakar sokn frialst ok hemolt firi huorium manne med ollom /th/æim lutum ok lunnyndom som liggher æder legit hafuer fra forno ok nyio wtten gars ok jnnen. kendes ok fyrnemder Jon ok Frode med handerbande ath /th/æir hafdo wpboret af fyrnemdom Eirikke fyrste penigh ok øfste ok alla /th/a som j kaup /th/æire kom [fore fyrnemth alth Frøsæther. fore sannynde skuld her wm sette mith okkar jncigle fore /th/etta bref er giort war a Ornesse j Lande a paska dagh anno domini m o cd lxxx.
Effter hans Kongl. Ma: naad te Commissions forretning, ehr den gaard Frøszlie besszigted d: 24 Sept: 1667: ehr mig ahnviist dete, testerer I. Bang m. pp.
[355 aar1481] 
To Mænd kundgjöre, at Lidvard Anundssön solgte til Aasvald Vetelidssön et Fiskevand, der heder Lillevand i Skylesliden (Thelemarken).
Efter Orig. p. Perg. i d. Deichmanske Bibl. i Christiania. 1 Segl (geistligt ) vedhænger; No. 2 og 3 mangle.
Ollom monnom them som thettæ breff see aller høræ kenness Halwardhæ Redharsson ok Grothga(r)dhæ *Boynsson warum i *hwa ok sagom ok hey(r)dhom a ath Lithwordhæ Anundhsson seldhæ Osswaldh Wæthælithsson eth ffysska wanth som hether Lillæ wanth som eetther Skylesslidhen fulth ok frelsth fra segh ok synom arwigghom wndher fornemdher Asswaldh ok hans erwighæ til æwerdhælighæ egho ok alss affrædhæ. til sanindhæ her wm hegghæ wi warth insiglæ ffoor thetta breff som ghorth war a Byrttha manædhagen nesth fyre Lawparmesso dhaghen anno domini mcdlxxx primo.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Björn Alvessön erkjendte at have solgt til Hallvard Helgessön 4 Markebol Jord i övre Dyssjaa i Hjertdal og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Röyndal i Öyfjeld. Begge Segl mangle.
Ollom monnom them som thetta b(re)ff see ædher h/oe/ræ tha kennes iak Aslagh Aslachson och [Soluæ Anstenson sorina lagharettis mæn q. g. oc synæ kwnnocth g/oe/rende ath meer varom vpa . . . . [j Her]dalsoken [torsdaghin nesth for Maria messo j fasthan anno dominj mcdlxxxi o tha soghom mer a h/oe/rdhom vpa ath huldo hando saman æff eno halffwo Biorn Alueson oc en eff andro Halwardh Helghe(son) medh thy skyldh ordh ath fornempdh Biorn Alluesson soldhe optanemdher Halwardher Helgheson iiii mark bool iordher j /oe/ffwre Dyssia som liggher (j) Herdalsoken fralsth och hem holth for hweriom manna for vtan gardz och jnan medh allom ludom oc lunindom som liggher oc lighath haffwer fra forna och ny/oe//oe/ vthan alth aff rædhis och fra sik och synom ærwingom och vndher fornempdher Halwardh och hans æ(r)winghom till ewerdolighen æghiæ. jtem kendes tha fornempdher Byorn Allwoson j sama handa bande ath han haffde vp burit aff optanempdher Halwardh f/oe/rstha penigha oc /oe/stha oc alle thes mellan som j kopth theras kom. Till saninde her om (henge) [356 aar1481] vi wor incigle for thetta breff som gior war dagh oc aar som føre sigher.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Thollef Halgrimssön og Helge Gestssön gjorde Mageskifte indbyrdes, hvorved den sidste erholdt 4 Löbsland i Gestrud (Hiterdal).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
Ollom monnom them som thetta breff see ædher h/oe/ræ sendher Odh Asgerson Tolleff Tollefson Torger Helgheson sorina lagarettis men q. g. oc synæ kunnocth gerende ath mer vorom j Rygina prestegardhen lygherdaghin nesth epther korsmesso om h/oe/sten anno domini mcdlxxxi o. Soghom mer oc hordom a theres ia och hande bande aff eno halfwo Tolleff Halgrim son en andre halfwo Helghe Gestson med thy skyld orde ath the giordhe iordhe b/oe/thæ synæ millan vnthe tha Tolleff Halgrimson fornempde Helie Gesthson iiii laupislandh iordher i Gestrudh fra sik oc synom æruinghom oc vndher apthanempder Helighe Gestson oc hans æruinghom til æwerdeligen ægia med allom ludom oc lunnindo(m) vtan gardz och innan som f/oe/r ligath haffwer fra forna oc nyo frælsthæ och hemholth for hwerio manna till sannindhe her om tha hengom mer worth insigle for thetta breff som giorth war dagh oc aar som f/oe/r sigher.
Pave Sixtus IV fordömmer den af en Del Guds Ords Forkyndere i Lombardiet, der tilhöre forskjellige Ordener, udtalte Paastand, at Kirkens Höitideligholdelse af Jomfru Marias Undfangelse kun sigter til en aandelig Undfangelse eller Helliggjörelse og ikke til hendes Frihed for Arvesynd, hvorom der endog er publiceret Skrifter; Tilhængere af disse falske Lærdomme erklæres excommunicerede, og nærværende Brev befales kundgjort i Kirkerne.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) p. 267-70 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annal. Minor. Tom. XIV p. 310-11, hvorfra Varianterne).
Dr. Johannes Prioris, Canonicus, pavelig Capellan og Generalauditor, udsteder paa Begjæring af Broder Natalis de Pomeret, Commissar for den hele Ultramontane Observantafdeling af Minoriterordenen, en fuldstændig Notarialgjenpart af tre Pavebreve og angiver Indholdet af flere andre, alle indeholdende Privilegier og Begunstigelser for Ordenen.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) p. 158-84 af en Afskr. fra Aar 1500.
[362 aar1482] 
Velat Jenssön kvitterer paa sin Husbondes, den forrige Foged i Skidesyssel, Erik Christiernssöns Vegne Alf Thorbjörnssön for Resten af et Thegn og Fredkjöb, som han skulde betale for sit paa Helge Ölverssön begangne uforsætlige Drab, og hvoraf den förste Del var oppebaaret af Hans Mortenssön.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Röyndal i Öyfjeld. Seglet mangler. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 968, II No. 935 og III No. 984).
Ollom monnom th(e)m som thetta breff see eller høra sender Velath Jenson q. gudz och sinæ. kwngører jek thet meth thetta myth opnæ breff at mek ær befallet aff Erik Cristiernson myn husbondæ som fowt var i Skydæ syslæ vp ath beræ vth ath kræffuiæ alle the æpter stadv och sakar oyræ som vt var sampt vidh Hans Mortenson och Erik Cristiernson badæ tegn gilda och annen saker fall och ther quittenciæ vppæ ath giffua. Thy giffuer jek Alff Torbionson quitten och allungis (lidugen) forær tegn och fridkaup forær aff tak Helgæ Øluerson vforsynio och haffuer for Allff mek betalæt alt thet som j gen stodh aff then tegn som han haffdæ vt sampt vidh Hans Mortenson. Ther fore geffwer jek for den Alff quitten forær alle epter komandæ vppa myn herræ kungens vegna och myn husbondæ vegna honum och hans arwingæ fore alt yttermeiræ til tall eller kraff vm thetta mall. Och til sanynd henger jek myt inciglæ fore thetta breff som giorth var i Gymsøy kløster fredagen fore Kalixti anno domini mcdlxxx secundo.
Syv Lagrettemænd kundgjöre, at de dömte mellem Anund Olafssön og Halvard Gautessön paa Faderens Vegne angaaende en Del af nordre Vedre (i Vanse Sogn), som Anund havde kjöbt af (sin Söster) Sigrid Olafsdatter, hvis Dötre skulde have 12 Mark for at frelse Anund Jorden.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 7 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. II No. 910).
Ollom monnom theim som thetta bref seer eller hyører sendher Ossmw(n)dh Nafwarsson ok Kolbion Swensson ok Laarens Sywrdhesson ok Eidwindh Wthyrmesson ok Osmwndh Anfinsson ok Torkel Tolliefsson ok Onnwndh Kolbiensson ssworne *lawrestes men q. g. ok sina kwnith gørrandhæ ath midh warum a Bøø kirke gardh anno dominj mdlxxxciii o manedaghen nesth epther mydfosto saghom midh ok hiø(r)dhom ordh thiera mana en saa hiettha Anwndhæ Olafsson af eine ha(l)fwo [363 aar1483] en af adre halfwo Halwardh Gawdhesson kosth . . . . . . . i fwllo ok logligho wmbodhæ wppa fadher sins wegna ok ther m(i)dh toko thier handh[om] saman ok gafwe thier segh i retthen wm tha jordh som Anwndh Olafsson køft hafde som saa hietthe *nodrh Wedhra genghom mer af ok dømdom midh henne xii merkar sinna døtther hena *Sydgryrdh Olaf dotther ok sidhan midh honom jordh frii ok frælsa epther brefwo[m] sinom som hans *oldals ær. Til yther mier wissa ok sanna her wm tha siettha midh warth jnsille fyre thetta bref som giorth war a Haghom sancte Olaf afthan.
Odelsbreff om Weyre paa Lister.
Fire Mænd kundgjöre, at Björn Thjostolfssön solgte til Helge Alfssön 1 Löbsland og 10 Markebol Jord i Vidabö i Fyrisdal, nemlig 5 Markebol i Ragn hildshus og 1 Löbsland og 5 Markebol i nordre Gaarden paa Vidum (Veum, Moland), og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg., tilhör. Adjunkt Siegw. Petersen i Christiania. Af 4 Segl vedhænge Levninger af No. 1, 3 og 4.
Ollom monnom them som thetta breff see eller høra sendher Hauker Liduordson Vætalidhæ Bionson Haluardher Reidharson Grædgardher Bionson logrettis men q. gudz och sinæ kwnnukt gørandhæ ath myth vorum a Grythæ som ligger j Fyrisdale j Vidasokn sagom och hørdhom a ath ther heldho handom saman aff ennæ halffuo Bion Tiostolfson en aff andræ halffuo Helgæ Alfson med thy skylordhæ ath for dher Bion Tiostolson seldhæ adernempdom Helgha j laups land och x marka boll jardher j Vidhabø j Fyrisdale som sa heither i Ragnildha hwsum v markæ boll j nordæ garden a Vidhum j laups land och v marka boll fralst och hemholt fore hwarium manne fræ sek och sinom arwingom och vndher for dhen Helghæ och hans arwingæ til euerdaligæ eigho med allom them lutum och lunninom som til ligger och leget haffuer fræ forno och nyo vttan gardz och innan. kendes och for dhæ Bion Tiostolson sek haffuæ vpboret *frystæ pening och opstæ och alle ther i mellum som i kaup theiræ kom. Och til sanynd her vm henger jek myth inciglæ fore thetta breff som giorth var a for dh dag anno dominj mcdlxxxiij.
[364 aar1484] 
Ketil Arnessön erkjender, at han har solgt to Löbs Land i Liden og et Löbs Land i Lunde i Opdals Sogn (Numedal) til Björn Narvessön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollum mannum thom som thetta breff see eller høre kennes iak Kiættell Arnesson mædher thesso myth yppne breffue ath iak salldhe Biørn Naruesson thweiægge løppelandh j Lydhen och løpdz landh j Lwndhen som lyggher j Oppdaldz kirkio swochk frelæsth och hemhalth føre hwariom manne mædher allum thom lwtthum och lwndum som ther til lyggher och lyggith hwaffuer fran forno och nyio wthan gardz och ynnan fran sek och syna arwingha och vndher førnempdhe Biørn och hans arwingha tell æwerdeligha æggho och aldz affradhe, yther mere kenes iak athernempdhe Kiættill ath iak hwaffer oppburit førsta piæningh och sensta och alla ther j mellan effther thy som j kopp okkarth kom, tel mera vissan och sanningh hengher iak myth insygle mædher beskellighdz man Anffyn Asslesondz swrin lagrettes man føre thetta breff. Scriptum Rollag anno dominj mcdlxxx qua(r)to dominica Oculi etc.
Sex Lagrettemænd i Ryfylke kundgjöre, at Gaarden Sukka (i Suledal), der udgjör 4 Maanedmadsbol, er Liver (Lidvard?) Ormssöns Odel fra gammel Tid, hvilket ogsaa Sigrid paa sit Dödsleie lyste for Brat Thorbjörnssön og flere.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 6 Segl mangler 2det. Seglremmerne skaarne af et lidt ældre Brev.
Ollom monnom som thetta breff see eller høre hilser ek Kraghe Rolfson Odher Torbiernason Sewather Østenson Bierne Torbiernasson Tordher Halwardson Grepir Swensson sworno laugretiss men j Ryofylke q. g. kwnnucth gørom vy med thetta vort opna breff ath thenne jardh Swcca iiii momadabool er Liffuer Ormson oodhall fraa heydhen hugh ath teliaa oc lysthe thet Seygreth then tydh hon laa paa syn ytersthe tyme føre Bratther Torbiernason oc saa før flere godhe men narwarandis ath thenne samma jordhen skulle komma vndher samma etlegh ighen med lotthom oc lonnondom som til ligher eller leygat haffuer fro forno oc nyo. Till sanindhe her om oc mera visso tho beder ek godhe manna jnsigle for thetta breff hengiandis nædhan fore som scriffuit er anno dominj mcdlxxxiiii o sancti Vrbani martiris.
[365 aar1485] 
To Lagrettemænd i Odal kundgjöre, at de m. fl. af Jens Ivarssön vare opnævnte til at gaa Skoggang og undersöge, om Hörningstjernet laa östeneller vestenfor Midskog, og fandt, at det laa langt vestenfor samme.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom monnom them som thetta breff se eller høra sendher Aslaker Olaffsson och Jens Haluarsson swarne lagretis men i Odal wppa Romerike q. g. och sine kunnikth gørande ath wi warum wppa then skogergange som Jens Iwarsson oss thel *nepmde lørdaghin nest effter helge likame dagh anno dominj mcdlxxx quinto, Gingo tha *j vj men wppa them skogh for de, ath skada och ransaka hwat eller thet Hørnigx kiærn [var laa føre østan midskogh eller westan, gingo tha for de vj men fra tet radel som j høsth war seth och tel sydre som lydher tel Mensøn, ligger taa thet Hørningh [k tiærn en storan hop ter før westen, Jtem drager och thet radel som Mensiøn tel lydher mere østher och swdher fra hiith andra radelet, som liger nørdarmere som te sette j høsth.
Werridt j rette paa Hueberig j Gruesogn der almindelige ting holden den 20 Martij 1662. Hans Charstensen. Eg. hand.
Pave Innocents VIII tillader ved Brev til Provincialvicaren for Observanterne af Minoriterordenen i Norden, at hans Eftermænd, naar vedkommende Provincialminister, der rettelig skal bekræfte deres Valg, er over et vist Antal Mile borte, kunne confirmeres i Valget af den Ultramontane Generalvicar eller hans Commissar, der maatte være tilstede i Provinsen.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) p. 192-93 af en Afskr. fra Aar 1500.
Pave Innocentius VIII bekræfter og fornyer paa Begjæring af Generalvicaren og Provincialvicarerne for Observanterne af Minoriterordenen flere af sine Formænds Breve angaaende de Brödre, der uden sine Overordnedes Tilladelse fra Observanter overgaa til Conventualer.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) p. 264-67 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annales Minorum XIV p. 424-25, hvorfra Varianterne.)
[368 aar1487] 
Kong Hans paalægger Hr. Henrik Krummedige, Befalingsmand paa Akershus, at underrette ham snarest muligt om, hvad der maatte forefalde eller erfares, som kan være af Vigtighed.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Brevform; Kvartark m. udv. Forsegl. (Trykt i D. Magazin, 3 R. 2 B. S. 13-14).
Johannes dei gracia Dacie Noruegie etc. rex Suecie electus dux Slesuicensis ac dux Holsacie Stormarie et Ditmercie etc.
Premisso nostro sincero fauore. Kære her Henrich wij bethe ether kerligen at fornymme i nogher ærende eller tiende som oss liggher macht vppa ati ey wele spare ther bud ower atbiude oss them till oc ramme wort beste ther som wij ether tiltroo thet wele wij gerne met ether forskylle. Jn Christo valete. ex castro nostro Gottorp sabbato proximo post Lucie anno dominj mcd lxxxvij o nostro sub signeto.
Sincere nobis dilecto domino Henrico Krumedick militi aduocato castri nostri Aghershuss.
Pave Innocentius VIII stadfæster paa Begjæring af Kong Hans alle de Privilegier og Begunstigelser, der ere blevne ham og hans Forgjængere tilstaaede af Paver og Keisere.
Efter Marinis Afskr. af Orig. Reg. i d. pav. Arkiv (Lib. bullar. Innoc. VIII. lib. 35 fol. 32).
Innocentius episcopus s. s. d. Ad perpetuam rei memoriam. Licet ea que per sedem apostolicam, ac Romanos imperatores catholicis regibus et principibus, pro eorum quiete, honore, status conservatione . . . . . . . . . . provide concessa fuerunt, inviolabili debeant observatione vigere, nonnunquam tamen Romanus pontifex ne successu temporis impugnationi subiaceant, illa approbari consuevit, ut eo firmius illibata persisterent, quo magis suo fuerint presidio communita. Sane pro parte carissimi in Christo filii nostri Joannis Dacie, Svetie et Norwegie regis illustris nobis nuper exhibita petitio continebat, quod olim diversi Romani pontifices predecessores nostri, ac Romani imperatores diversi privilegia, gratias, immunitates, libertates, exemptiones et indulta, ac ipsi predecessores indulgentias et alias spirituales gratias prefato Joanni regi suisque predecessoribus eorundem regnorum regibus qui semper fuerunt, sub variis formis in genere et in spetie concesserunt. Quare pro parte eiusdem Iohannis regis nobis fuit humiliter supplicatum, ut omnibus, et singulis privilegiis, immunitatibus, exemptionibus, [369 aar1488] libertatibus, gratiis, indultis, et indulgentiis huiusmodi pro eorum subsistentia firmari robur nostre confirmationis adiicere, aliasque in premissis oportune providere de benignitate apostolica dignaremur. Nos igitur, qui prefatum Joannem regem ob eius eximie devotionis affectum, integra fide, [quibus] nos et Romanam ecclesiam reveretur, singulari affectione prosequimur, huiusmodi supplicationibus inclinati privilegia, immunitates, exemptiones, libertates, gratias, indulgentias et indulta huiusmodi, ac omnia et singula in eis contenta, quorum omnium tenores ac si de verbo ad verbum presentibus insererentur haberi volumus pro sufficienter expressis, quatinus sint in usu, auctoritate apostolica, et ex certa nostra scientia tenore presentium approbamus, et confirmamus, ac perpetue firmitatis robur obtinere decernimus, supplicantes omnes et singulos tam iuris, quam facti defectus, si qui forsan intervenerint in eisdem. Quorum cupientes, ut presentium votivus succedat effectus, venerabilibus fratribus nostris Lundulensi et Roskilolensi, ac Usbergensi episcopis per apostolica scripta mandamus, quatinus ipsi, vel duo, aut unus eorum per se, vel alium, seu alios prefato regi eiusque successoribus eorumdem regnorum regibus pro tempore existentibus in premissis efficacis defensionis presidio assistentes, faciant auctoritate nostra eos omnibus et singulis privilegiis, immunitatibus, libertatibus, gratiis, indulgentiis, et indultis huiusmodi pacifice gaudere, non permittentes eos per quoscumque desuper indebite molestari. Contradictores per censuras etc. non obstantibus constitutionibus illis, quibus in singulis litteris privilegiorum, gratiarum, immunitatum, exemptionum, libertatum et indultorum huiusmodi concessum est non obstare, contrariis quibuscumque, aut si aliquibus coniunctim vel divisim ab eadem sit sede indultum quod interdici, suspendi, vel excommunicari non possint per litteras apostolicas, non facientes plenam et expressam, ac de verbo ad verbum de indulto huiusmodi mentionem. Nulli etc. nostre voluntatis, approbationis, confirmationis, constitutionis, suppletionis, concessionis, et mandati infringere etc. Si quis etc. Datum Rome apud sanctum Petrum anno 1488 quarto Nonas Maii, anno pontificatus nostri quarto.
Mons Monssön, Prest i Rollag, og to Lagrettemænd i Numedal kundgjöre, at Nils Jonssön erkjendte at have solgt til Thorgils Thorgilssön 2 Markebol Jord i Myklestue i Veglid Sogn i Numedal og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 3 Segl vedhænger No. 1. [370 aar1488] 
Ollum mannom som thetta breff see eller høræ kennes Monns Monnson [prest i Rollagh ok Torger Hirulson ok Nilis Ionsson lag rettesmen i Nummadal i Rollagh sokn q. g. ok sina kunukth gørande at vi worom i Myklæstuu i Weligh sokn som ligger i Nummadal sunudagh nest epter crosmesudagh wm woron anno domini mcdlxxxviii oc hørdom pa at Nilis Ionsson kendhes thes met iaa oc handerbande at han haffde selt Torgwls Torgillisson ii mark bool iærdher i Myklastuu som ligger i Weligh sokn i Nummadal fron seg oc sina eruingha oc atter wnder fornempd Torgwls Torgillson oc wnder hans eruingha met allom them lwthom oc lunindhom som ther ligger oc leget haffwer fron forno oc nyo wthan gards oc inna(n) til ewerdhelig eigho oc alzstinghes okerrelowst føre hwrom mannom [oc fyri bithalat fyrst peningh oc øpsthe oc alla the ther i mel(lom) them (i) kwpa kom. til sannidæ her wm tho thrykker iæk Monns Monnsson [prest i Rolagh oc Torger Hirwlsson oc Nilis Ionsson fornemder wort inc(i)gla for thet breff som giort war som degi oc orne fyri seger.
Kong Hans tilskriver Hr. Henrik Krummedige, Hövedsmand paa Akershus, angaaende et Skib, der skal sælges i Holland, hvorfor det er paalagt Hr. Bo Flemming at afgive, hvad dertil hörer og han sidder inde med; Kongen önsker en god Jagt paa 24 Aarer bygget til Paaske og beder ham indtil videre at lade det bero med Hensyn til det omskrevne Len (Baahus?).
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; Kvartark m. udv. Forsegl. (Trykt i D. Magazin, 3 R. 2 B. S. 16-17).
Johannes dei gracia Dacie Noruegie etc. rex Suecie electus dux Slesuicensis ac dux Holsacie Stormarie et Ditmercie etc.
Premisso nostro sincero fauore. Kære her Hinrich som i scriffue oss till om thet skib oc om thet her Boo haffuer ther aff etc. tha scriffue wij nw her Boo Flemmingh till at han schall antworde ether hues han fanghet haffuer oc sende wij ether breffuet till hannom. Schibet lather komme till Holland oc lather selges som j selff scriffue, Jtem lather bygge oss een goth jacht som xxiiij aarer kwnne gange vppa oc lather then strax komme till oss strax effther poske, om thet læn j scriffue om, thet lather bestande nogher tiid ower, Oc rammer [371 aar1488] wort beste ther vdi alle made som wij ether tiltroo thet wele wij gerne forskylle. Jn Christo valete. ex castro nostro Haffnensi in crastino Thome anno dominj mcdlxxxviij nostro sub signeto.
Sincere nobis dilecto domino Henrico Krumedike militi aduocato castri nostri Aghershuss.
To Lagrettemænd i Numedal kundgjöre, at Thorgrim Herjulfssön solgte til Arne Hallkelssön 1/2 Markebol i Gaarden Kembehus (Kjemehus) og saa meget, som han eiede i Lid i Numedal, og modtog Betaling derfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se Brevene No. 409-11 nedenfor).
Ollum monnum theim som thette breff se eller hore sender Anfin Asleson Roolff Wagardeson sworner logrettis men q. g. oc sinæ kwnnictgierende at wi warom ii Myklestwwunne som ligger j Vpdals sokn j Nomedale anno domini m cd lxxx viii deghi nest effther Tarallemesse daghen. Soghom oc hordom a ath the heldo handom saman aff einno halffwo Torgriim Hergiwls son en aff andre halffwo Aarne Halkelsson kendis ta fornempder Torgriim j sama handerbande at han haffde selt fornempdom Aarne halff marke bool jaarder j Kembehws oc sa mykit som han otte j Liid med ollum theim lwtum oc lunnindum so(m) ther til ligger oc lighet haffwer fra forno oc nyghio wthan gardz oc jnnan frelst hemholt oc akiærelawst for hwarium manne fra sek oc sinom arffwom oc vnder fornemde Aarne oc hans arffwinghe til ewerdelighe eighe. kendis oc fornemder Torgriim at han haffde vp boret første pæningh oc sidarste oc alle ther j mellom som j kaw(p) theire kom for for d halff marke bool. til saninde her om hengiom mith waar insigle for thette breff som giort war dagh oc aar som fyr sigher.
Peder Olafssön, Prest og Provst paa Tinn, meddeler paa sin Herre Biskoppens Vegne Arne Thorgeirssön Kvittering for de til Hr. Karl (Biskoppen i Hammer?) erlagte Böder for hans Forseelse med Lif Thorsteinsdatter samt for en Hest, han har betalt for Kvitteringen.
Efter Orig. p. Perg. tilhörende Cand. theol. S. Sörensen. Begge Segl mangle.
Allom monnom gør iak kvnnikt med mith breff Pedher Olason prester ok prost a Tinne at ia[k] gefver qvittan ok frelsan Arne Thor [372 aar1489] gerson før min herra biskups vegna, før thet quinna mool som før nempde Arne hafde med Lifva Torstens dotter, ok han h[afuer] bittalath mesthæ saal ok minstæ som en godh man, ok her Karl bar alth wp [thet] viste alle sokne men j Attradha, ok en hest bittalath han mik, før nempdhe h[er] Pedher før quittan, ok til meer vissa henger iak Pedher Olason mit insiglæ f[ør] thetta bref ok Thorger Olason med mek skrifwat dominica palmarum anno domini mcdlxxxix.
Lambrekt Gertssön, Borgermester i Sarpsborg, og 3 Raadmænd sammesteds kundgjöre, at Byfogden Olaf Hanssön tog Prov af forskjellige Vidner angaaende Anders Smed, der myrdede sin Hustru Margrete, af hvilke det fremgik, at han ofte havde behandlet hende ilde, angivelig af Skinsyge, hvortil han dog ikke antoges at have nogen gyldig Grund.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. 4 paatrykte Voxsegl.
Alle men thette breff see (eller) høre scendher Lambrikth Gerdson borgemesster j Sarsborig Erik Symonsson Vollegasth Jensson ok Nyels Syordsson radmen ther sammestes q. g. ok sine vy villom edher kvnnykt gøre thet vy varum po radstuen j fornemde stadh Thagetissdaug anno domini mcdlxxxix sagom ok hørdum thet Ollaff Hansson byfogit j fornemde stad han lede prof ok suorne vidne om Andhers Smyd ok hans hosstro Margrethe førsth lede han jth vidne som suo hedher Dydrik salt veyere po bog suor med fullen edsstaf thet han fan fornemde Margrete sydendes j syt gerdhe ok talle til henne tha suare hun hanom enthet ta tog Dydrig ok fulde henne hiem j syn stue ok setthe henne ved jlden ok ta hade hun jth løsth clede om syn hals ta tog Didryg pa cledit ok sagde vy vylle [see om henne skader nogit j halssen tha øme hun halssen enthet. Tha skulde han tage po hovidit tha bar fornemde Margrete bode syne hendher op for hoviddith ok stvnnde ok henthe j syn ande suo som hun skuldæ strax død som hun hade sidhet j liden stund hos jlden ta *stud hun op ok lagde seg suo nyder ved jlden ok lagde hovidith op tel grven ok talle aldry jth ordh thet suor ok Rangne Didrigs hosstro po bog med fullen edstaf ok suo møgit fremmermere hvre hun fulde henne hiem. Sendhæ tha Didrig syn granne Per verkmesstere bodh at han skulde se henne kom tha Pedher ok suo henne ok saugdhe mek tøkker besth vare j føllie henne hiem svare Didrig kere Pedher ville j go thel Andhers at han vel henthe henne hiem ok gyve henne *møsstrøke tel ja svare Peder ok gik strax thel hanom ok fan hanom j Erik Symonsson badstue ok [373 aar1489] sagde Andhers thyn quinne liger jlle raden hiemtel Didrig salt vey(e)rs hent henne hiem ok gør beder mod henne ok gør jkke vyvndher aff tek selff svara ta fornemde Andhers henthe henne thvsende fallendøvel ok thet befaler jek henne ok skal hun ok foo tha gyk Peder thil Didrig j gen ok saugde hanom tesse ordh. Tha suare Rangne jek fulde henne gerne hiem jek er redher han slor mek suo vel som henne suare Peder jek vel go med edher slor han edher tha skal han slo mek med fulde the henne tha thel Asslak Symonsson som Andhers var møthe Anne Asslaks them j gorden ok sagde for guds skøld føller henne jkke hidh han slor henne j hel ok jek er ensamen hieme føller henne helder thel Mychel Grøneuols thel henne modher fulde the henne ta thel syn modher ther hun thid kom suare modher(e)n jek redes han komer ok slor vos bode j hel. Thesse ordh svor fornemde Peder verkmesstere po bog med fullen edstaf. Jtem lede ok Ollaf jth vidne som suo hedher Kerstine Gertz po bog suor med fullen edstaff thet Andhers ok Margrethe bode hivn vare jnnen stoks med hen(n)e j vynther ta elskede han mere syn hundh en syn hosstro for han lagde hvndhen j seng med seg po [syn arm ok syn mvnd om hvndhens mvnd nar hvnden var jkk(e) suo snarth jnne tha mothe hun vd ok søge hanom op ok to hans føder ok kome hanom j seng ok stundom dref han henne fran seg nar han fek hundhen j se(n)g tel seg ok nar han bad henne rede sek mad tha sagde han thet hun foo tvssen divel syge han (fek) jkke nog ok stundum hun hade jkke jth made grøn thet var ofthe allivel villde han haffve nog ehvar hun fekidh. Jtem ledhe ok Ollaff en ii vidne som suo hedhe Døre Tomesson ok hans hosstro Olluf po bog suore med fullen edstaff thet Andhers ok Margrethe bodhe hyvn vare ner j or jnnen stoks med thennem tha *tere han sek ligervis som Kersstine svor bodhe om hvndhen ok om andre arthykel. jtem ledhe ok Ollaff en j vidhne som suo hedher Gunnor Kels po bog suor med fullen (edstaff) alle same ordh som Kerstine Døre ok Olluff suore for Andhers ok hans hosstro vare ok jnnen stoks med Gunnor ok hade Gunnor fremdelis j eddhe syn thet hun sporde Andhers om quinnen hans svare Andhers hun er po Kølberig ok hauer j karl hver nat hos seg svare Gunnor Andhers sy jkke thet thv hauer en dande quine svare Andhers guds fem vndher gafve thet jek hade henne suo lenge jek stunge myth sverdh ii eller iii reysser j gemen henne. jtem hade the thet alle samen j ede syne thet the aldri fornome aff henne [ann(e)t en hun var en dande quine bode med ord ok gerni(n)g jtem suor ok Karine Persdhother thet Margrete ther hun var led tha loo hun ther om nathen ok thalle aldri jt (ordh) vm morgenen tha gik hun thedhen ok hadhe j [374 aar1489] vadmelstak po seg ok en berdken po syth hovidh. jtem suor Sven smyd po bog med fullen edstaff at han hørde ofte øfther mad ok øl ok fek henne enthet handen nar hun kom hiem ok hade jkke mad eller øl tha slo han henne alfordervidh. thel sanende her om scethe vy vore jngsile for thette breff som screvidh ok giort er j Sarsborig or (ok) daug som før sier.
bariernes breff j Salsborgh om den smed sin hustru myrde.
Arne Thoressön Lang og hans Moder, Hustru Elin, erkjende at have solgt til Jon Alfssön, hvad den afdöde Thore Lang eiede i begge Rotaas gaardene, halve Arnestad (Aanstad) og hele Rudit (i Ringebo) og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 858-59 samt V 63 og 1002).
Thet kennes mith Arne Thoresson langh ok hustrv Elin myn moder med wart opne breff ath mith haffwom med begges ware goden vilie ok samtykth selth byskeligom manne Jon Alfssyni bade gardanne j Rathasom ok halfth Arnestade ok alth Rwdit saa mykith som myn fader Thore langh gud hans siel nadhe atthe i for dom jordom frielsth ok heymalth for hwariom monnom med allom lwtom ok lwndom *ffom till for dom jordom ligger ok liggith haffuer fra forno ok nyæ *jnnans gards ok wttan i wathe ok i turre i eingh ok j ager inthet vndan thakandes ffra mik ok mynom erwingiom ok vnder Jon Alffssyni ok hans erfwyngiom til ewerdhelighe æigho wttan alth afredes. Jtem kennis jak ok myn moder ath wy haffuom vpboreth aff for dom Jon Alfssyni nyætiæ kl. som j kawp warth kom [for for dom jordh Rathasom ok æidegardhe. Till yttermeyre beuisningh ok sannindh her om tha heingier jak mith jnsigil for thetta breff med thesse byskeligh dande men som er her Sigurdh Asslesson prester aa Frone Helge Amundzsson Symon Gudbrandh(sson) Haldor Halfwordhsson Thore Gunnarsson for thetta breff som giorth war aa Rathassom anno domini mcdlxxxix som giorth war sancte Anne dagh.
[375 aar1490] 
Fire Lagrettemænd kundgjöre, at de for nogle Aar siden overvare et Skifte mellem Brödrene Otter, Erland, Ingebret og Benedikt Ivarssönner, af hvilke de 2 sidste nu ere döde, samt Sösteren Boge, hvorved deres fædrene Odelsgods deltes og Boge erholdt 5 Öresbol Jord i Eidsvaag i Rode (Rö) Sogn i Romsdalen med en aarlig Landskyld af 5 Örer.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglene No. 1 og 6 samt Levninger af No. 2 og 4 vedhænge. Jfr. m. en vedhæftet, udateret Vidisse, der er udstedt af Lagmanden i Throndhjem Henrik Jörgenssön (Staur), og hvis Afvigelser ere Feillæsninger. (Se Dipl. Norv. III No. 399 og 966).
Ollom mannom theim som thette bref see eller h/oe/yre sendher Olaf Haluardson Jwar Siwardson Roe Rooeson ok Hugleg [suorne lagrettis men quediu guds ok syna. Ffor saker thes at aal then skipan ok stadghe som g/oe/rs mellom godra manna kan ey til mynna drages wthan thet varder stadfest med brefuom ok witnisburdom theyra goda manna er theyra gerd oc skipan er hia vaare tha g/oe/rom wi kunnicth at for nokrom aarum worum wi till kallada at awerwæra wm iorda skipthe af thesse eftherscrefne br/oe/drom som er Aather Jwarson Erland Jwarson ok theris br/oe/der Enbrit ok Benedicth som nw d/oe/de ære med systher theiris Boge gud theris siel naade huilke iordar ok iordaparthe theris odaal er efther theris fader som brefuen ther wm liwde ok vitherlict ær godum mannom, war [tha thenne samtykt adernempdom br/oe/drom i myllom, at Boghe theiris *eskelige systher ok henes retthe erfwinge skal fylge feem aure bool iarder i Eidzwoge er ligger i Rode kirkiosokn i Roomsdale fylke, aarlige bycth for fyre aure landzskyld, till ewerdelige eyge med alt thet ther til liggher wthan gardz ok innan inthet wndan skilt. Til sandz witnisburdar her wm ok ythermeyre wisso settom (wi) wor incigle med forscrefne br/oe/des Aather oc Erland Jwarssonar, Screfuit i Wid/oe/yn aarum efther gudz burd mcdlxxxx dominica infra octauas *ephiphanie.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thormod Eilifssön og Tholleif Gunnessön med Samtykke af Jon Sandulfssön solgte til Halvard Vivilssön halve Skodin (nu Skudum) i Svarvstads Sogn i Lardal og oppebar i Betaling 26 Kyrlag.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Levninger af begge Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. I No. 406, 442, 622, 703 og 941).
Ollum monnum theim som thette bref see eller høyræ sendher Nærid Person oc Stein Gunnæson laurettesmen quediv gudz oc sina [376 aar1490] kunnikt gørandhe at mit vorum i Svarvæstad kirkiæ i Laverdall sunnædaghæn næst fori sancte Halvordz dag anno domini mcdlxxxx sogom oc høyrdhvm a at ther heldo handum saman af einæ halvo Tormod Elifsson oc Tolleif Gunnæsson Ion Sandulfzson nerværandes oc tilstandannæsz af andræ halfvo Halvordher Vivillson kyendes ta adhernemdher men i sama handherbandhæ at ter hadhæ selt Halvordher Vivillson halft Skudhin i vesthræ gardhenvm en liggher i Svarvæstadsokn i Laverdall frielst oc heimholt oc akiærvlavst fori horium mannæ fra sek oc sinwm arvingghum vndher Halvardher Vivillson oc hans arvingghæ til æværdhælig eigha. kiendes oc tidnemdher men at their hadhæ vpp borid [sæx kyrlag oc xx oc bittalat var fyrsthæ pæning oc øpstæ som i kaup theira kom fari fornemdhæ iord Skaudhin. Till sanindhæ her vm tha heinggiæ mit var insigll fari thetthæ bref som giort var dighi oc aræ som før sigher.
bref fore Skudhin i vesthræ gardhenwm. -
Bref for vestre Skudim.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Olaf Ketilssön erkjendte at have solgt til Olaf Ormssön en Fjerdedel af en Gaard i Hofvinbygden (i Thelemarken) og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 891).
Ollum mo(nno)m thom som thetta breff ssee heller h/oe/ra sender Ormar Torgerson och Er . . . . . . . [son] larettesmen qu. gudz och sina kwng/oe/randhe [thet meer (warom) a M/oe/li l/oe/gerdhagen nesth efter sante Ha[lwardz dhag h/oe/rdum aa] ordh thera och sagum aa handerban thera aff eiyno halffvo Olaff Kæthilson en aff a[dro halffvo Olaff Ormsson]. tha kendes fornemdhe Olaff Kæthilson [i ssama handebande haffva ssalth Olaff Ormson eyn ffiordhe lott [i . . . . . . som ligger i] Havinne bigdh med lutom och lwndum som thil ligger och legath har ffra ffo[rno och nyio wttan gardz] och innan med ffiske och ff/oe/ghle ffra ssegh och ssina ærwiggha och wnder ffor[nemdhe Olaff Ormson och hans] ærwiggha thil æwærdhelek egho. jtem kendes och ffornemdhe Olaff Kæthilson i sa[ma handebande haffva] opp bwrith fforstha pæningh och ssenstha och alla ther i mellom ssom i kowp [thera kom och thil] saningh och wetthnessbordh bedes iak godhe men hengia ssin inssegle n[eden fore thetta breff som] giorth var anno domini mcdxc.
[377 aar1490] 
Ulf Sneressön erkjender at have mageskiftet 5 Markebol i Rike til Gunsten Thorgilssön mod 41/2 Markebol i Keldeberg og en Trelods Ske.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Remmer til 2 Segl og Hul til et 3die. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 732).
Allom monnom them som thetta breff se eller høre kwngiør jak Wlff Sneresson at jak haffuer giort jardæ bythe med Gwnsten Torgilson med the sky(l)orde at jak sette Gwnsten ffor d v mark boll j Rykeno ffritt oc ffrelst med lutum oc lunnidum vtan gardz oc jnnan ffyske oc ffygle oc alle vedesteder som ther til lyger eller leget hewer ffra ffonno oc nio iiij honstaffua j mellum j ffra mek oc mina erwingher oc epter komandum oc vnder ffor d Gwnsten oc hans erwinger oc epther komandum til effwerdelyge ego atalalaust ffor horium manne. jtem sette Gwnsten mek j mothe halff ffemthe mark boll j Keldoberge med lutum oc lundum som ther til lyger eller leget haffuer ffra ffonno oc nio vtan gardz oc innan ffyske oc ffygle oc alle vedesteder j ffra Gwnsten oc hans erwinger oc vnder mek oc mina erwingher oc epter komandum til ewerdelica ego oc ær thet allum mannum veterlygit her j Sætters dall at saa bytt ær oc ffor d Gwnsten gaf mik en iij lod sked jardæ mellum oc ytter mere saningh her vm bedes jak goda manna jnsigle Ffolke Onsson med mino jnsigle hengendes ffor thetta breff etc. . . . . . . . . . . . anno dominj *mcdclxxxx.
Det Stavangerske Kapitel kundgjör, at det har overladt Gunnar Thjodgeirs sön paa Levetid Gaarden Ormnes med to Ödegaarde i Lygnedal mod en aarlig Afgift.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Roland i Undal. Seglet mangler. (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 688 og 699).
Wy capitulum oc koorsbrødher i Staffuangher hælsom allom monnom them som thetta breff see æller høra kunnuth giørande ath vy haffuom giffuit Gunnare [Tiodgeirsøne liiffsmala vppa Ormsnæs med tva ødegarda som i Lyngnedal lyggya i sva matto at han skal giffua a hwario are /-j/ t e lax oc j hwd æller /-j/ laup smør oc skylias med hvsomen byrghom oc bølom vm honom lysther med sin vilia aff fara. Til sanninda her vm hængiom vi vart jnsigle nydan for thetta breff som giort var i Staffuangher in die sancti Vrbani anno domini mcdxcj.
[378 aar1491] 
Thord Gudmundssön, Prest i Sillegjord, og 4 Lagrettemænd kundgjöre, at Olaf Pederssön paa sin Bedstemoders Vegne mageskiftede 31/2 Markebol i Medalaas og hele Raskim i Hiterdal til Harald Gudleikssön mod 9 Markebol i Breidland i Heydalsmo og 3 Markebol i Klungseter i Sillegjord tilligemed 1 Mark Guld i Aabod og 7 Alen Klæde i Stadfæstning.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 5 Segl mangle. (Trykt efter en anden, mindre god Original i Dipl. Norv. III No. 980).
Ollum mannum som thettæ bref see ællær høyre kænnez jak Tordh Gudmundhsson presth j Sylegiord Torkiel Sæmundhsson Trondh Olafsson Hauardh och Torleiif Halwordhsyne logretz mæn kunnith gørande med thæssæ vare opnæ brefue ath midh varum a Mædælas som ligger j Hitærdal sunnædagæn nesth firi Jonsvacu anno domini mcdlxc primo sagum a jaa och handerbandh theire af einæ haluæ Haraldh Gudleiksson en af andre halue Olaf Pædersson j fullæ vmbode Sigriidh godhæ moder sinnæ och døttrum hænnæ *merwarende med thy skylordæ ath fornæmde Haraldh skal haua iii/-j/ markæ bool j Mædælaas som var hans odal och alth Raskim med som ligger j Hitærdal sogn frielsth och heimmolth firi hwerium mannæ fiskæ och væidhæstadæ som tiil ligger och lægith hawer fra fornæ och nygæ. Jtem gaf och for d Haraldh for d Olaf j mothæ jx markæ bool j Breidhlandhæ som ligger j Heidhdalzmo sogn och iij markæ bool j Klungsæter som ligger j Silegyordh sogn med fiskæ och veidhæstadæ som tiil ligger och lægith hawer fra fornæ och nygæ och hver jorder fra adrum och vnder annæn tiil æwardhæligæ eigæ och alth ofredis. Jtem gaf och for d Haraldh fornæmdom Olaf j abøtha j mark gulz och vij alnæ nærsth j stadhfæsni(n)gh firi sama jordhæ bythæ. Tiil meire vissæ och sannindh hæingæ mer var insigl firi thettæ bref som gyorth var dagh och ar som fyr sægir.
Kong Hans befaler geistlige og verdslige Övrigheder at forskaffe Hr. Henrik Krummedige, Embedsmand paa Baahus Slot, der færdes i Kongens og Rigens Erende, god Befordring med Vogne eller Heste.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; Kvartark m. udv. Forsegl. (Trykt i Dan. Magazin, 3 R. 2 B. S. 19 No. 8).
Wij Hans met gudz nade Danmarcks Norges Vendes oc Gothes konning vdwald konning til Sueriges rige hertug vdi Sleswiig i Holsten [379 aar1491] Stormarn oc Ditmersken *hertug greffue i Oldhenborg oc Delmenhorst giøre alle wittherligt at oss elskelige her Henrick Krwmmedig wor elskelige man oc raad oc embitzman paa Baghwss er nw skicket at ferdes vdi wore oc righens merckelige ærende som macht paa ligger. Bede wij ether alle oss elskelige abbether prowster priere ffogede oc embitzmen borgemestere oc raadh som hannom i for ne reyse hendher til at komme at i skicke hannom strax wfortogeret godh fordelse met wogne eller heste i hwilket han paa esker then ene fran then annen oc ladher thet inghenlunde. Datum in castro nostro Tranekier in crastino Egidij anno etc. nonagesimo primo. Nostro sub secreto.
Matthis Olafssön, Prest paa Tinn, og en Lagrettemand sammesteds kundgjöre, at Thorald Sigurdssön solgte 1 Markebol Jord i Kjemehus og en Del i östre Liden i Veglid Sogn til Gunnar Thorstenssön og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 398 og de to fölgende Breve).
Ollom monnom them som thette breff see eller høre kwngør jach Mattis Olaffson sokne prester a Tinne oc Sigurdh Næridhson lagrettes man ther same staadz ath vi varum a Mareim ffredaghen nest effther Michelmesso anno dominj mcdlxxxxi o saghom och hørdhom a handherbande tere a eno haffwe Gwnnar Torstinsson adro haffwe Toral Sigurdzson med ty skildordhe ath ffor dh Toral Sigurdhson saldhe Gwnnar Torstinsson marka bool jordhar som ligher i Kæmehws oc en parth i østre Lidhen [i Vegleg sokn ffriith oc ffreelis ffor hwario manne vtthen gars oc innen med lwthom oc lwndhom som til ligher oc legith haffwer ffra ffonne oc nyye. kendis oc samstwndis athernemdher Toral Sigurdhson haffwe op boridh fførste peningh oc ysthe som j kwp tere kom sa adh honom vel ath nøyer. Til sanindh hængie we wor insegle ffor thette breff som giorth war a Eiik dægi oc are som ffore sigher.
To Lagrettemænd i Numedal kundgjöre, at Thord Lidvardssön og Sigrid Narvesdatter erkjendte at have solgt en Gaard i Veglid Sogn til Gunnar Thorsteinssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 2 Segl vedhænger 2det. (Med samme Haand som fölgende Brev). [380 aar1491] 
Ollum mannom som thetta breff see æder høra sender Tordh Lidwardhsson oc Nilis Ionsson lagrettis men i Nummadal i Rollagh sokn q. g. oc sina at wi worom (i) *Tydhen som ligger i Wegligh sokn i Nummadal monadag nest epter Solodagh anno domini m quadri(n)gentesimo nonagesi(m)o primo kendis tho førnepdhe Tordh Lidwardhsson oc Sirid Naruesdotter i the sama handh bandh at the haffw[at selt Gunnar Torstensson allen [ar hurut som ligger i førnepdhe Wegligh met luthom oc lundhum som ther til ligger oc leggit haffwer fron forno oc nya til ewerdhelegh eighio. kendis tho fornepdhe Tordh oc Siridh at the haffwat wpa borit fyrst peningh oc øpste oc alle the som ther wpa kom. til sannind tho henghio (wi) wort incigle før th(et)ta som giort war som dag oc aræ før seger.
To Lagrettemænd i Numedal kundgjöre, at Arne Hallkelssön erkjendte at have solgt til Gunnar Thorsteinssön et Markebol Jord i Kömehus (Kjemehus) og östre Lid i Numedal og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 398 og 409-10).
[Ollum mannom them som thetta breff see æder høra sender Arne Hal]kilsson oc Torth Lidwardhsson lagrettis men i Nummadal . . . q. g. oc sina kunukth gørende at wi worum i Kømæhusu sunnudag før Gregorius, i fasto anno domini m quadri(n)gentesimo nonagesimo secundo som ligger i Weglit sokn i Numadal holdhe the handom sama(n) aff en halfwo Arne Halkilsson oc aff adra, Gunnar Torstensson. kendis tho førnempde Arne i the sama handhe bandh at han haffwat selt aternempde Gunnar en markaboll *bool iardher i Kømæhusu oc [i øster i Lid fron segh oc sina erwinghia oc wnder Gunnar oc hans erwinghia met alloum thum luthom oc lundhom som ther ligger oc leggit haffwer fron forno oc nya wthan gardz oc innan met fiske oc fygle oc alle adra weidstad til ewerdhelig eghe allu(n)ges okerløst. kendes tho førnempde Arne at han haffwat wppa borit fyrst penningh oc øpste oc alle the som (i) koupa ther(e) kom. til sannind hengher Torth Lidwardsson sit incigle met mit incigle før thetta som giort war som degi oc ara før seger.
[381 aar1492] 
Den Tunsbergske Lagmand Thormod Jonssöns Datter Margrete erkjender, at hun er venlig forligt med Hr. Henrik Krummedige, Hövedsmand paa Baahus, i Anledning af den Sag, hvori Hr. Anders van Bergen paa Kronens Vegne havde Tiltale til hende, og som denne har overdraget til Hr. Henrik.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike.) Kvartark m. 2 paatrykte Segl. (Jfr. Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 3).
Jegh Margrethæ Thormodsdather kendes met thette mith opne breff ath jegh haffwer giorth eeth wenligth myndhæ met welbyrdigh man her Henrich Kromedickæ riddher och høffwitzman paa Bohuss for hwess han haffde meg tiil ath thale paa kronenss wegne effther then sagh som welbyrdigh man her Andhers van Berghen vnthæ hannom och kenness jegh megh inghen tiiltal ath haffwæ tiil nogher i nogher madæ paa then sone efftherthij jegh giorde hennæ met myn eghen frij williæ for thij ath jegh ey willæ staa hannom logh och reth. Thiil witnisbyrdh her om bether jegh myn fadher Thormodh Jonson lagman i Thonsberigh och Knwth Ericson radman i samme sthedh besegle thette mith opne breff effther thij ath jegh ey selff haffwer indseghel. Datum Thonsberigh anno dominj mcdxcij sabato proximo post festum exaltacionis sancte crvcis.
Pave Alexander VI befaler efter Ansögning fra Observanternes Vicarier alle Erkebiskopper og Biskopper, i hvis Stæder og Bispedömmer, der leve Minoriter af Observantsen, samt andre Prælater sammesteds at beskytte dem og i Kirkerne lade oplæse hans egne og hans Forgjængeres Breve, der sætte Vicarier istedenfor Ministre til deres Styrere, hvilket ikke under Excommunications Straf maa forekastes dem som noget, der skulde beröve dem Retten til at ansees som virkelige Minoriter.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) p. 126-31 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annales Minorum XV p. 33-35, hvorfra Varianterne. Jfr. ovenfor No. 300 og 346345[sic] ).
[385 aar1493] 
To Lagrettemænd paa Thelemarken kundgjöre, at Thormod Drengssön solgte 31/2 Löbsland og Asbjörn Gunvaldssön 1/2 Löbsland i Öyesæl (nu Öyset) i Molands Sogn til Björn Thjostolfssön og oppebare Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Seglene mangle.
Ollom monnom them som thetta bref sea ædher høra sændher Olaf Hergiwlsson oc Kætil Orm(sson) lagretis men a Thelamarkænne q. g. oc sina kunnik gørande ath mith worum j Aabøø j Midbønom j Wyniæ sonk saghom oc hørdom a ordh oc handherbandh af eyno halfuo Bion Tiostolfson en af annare halfuo Tormod Drengxson selde iii/-j/ laupslandh j Øyæsæl som liggher j Molandz sonk oc Asbion Gunwaldhson selde eith hafløpis landh j fyrnemda joordh med luthom oc lunindom som til liggher oc leghet hafuer iiii stafdeller j mellom kændist tha fyrnemdher Tormod j sama handherbande ath han hafde wpboreth fyrsta saal oc sænstha firir halft fiorda laupslandh j fyrnemda joordh thet kændist oc fyrnemde Asbion ath han hafde wpboret firir hafløpis land j fyrnemda joordh j fra fyrnemdom Tormod oc Asbion oc theres ærwingiom oc wndher fyrnemdan Bion oc hans ærfwingiom til æuerdelighæ æignar. Til mæira wisso oc saninde her wm settiom mith okkor insigle firir thetta bref som giort war a Berglande sancte Ambrosius dag anno dominj *mcdlxciii.
To Borgermestere og en Raadmand i Marstrand gjöre vitterligt, hvad Skibsfolkene paa en til Byen indkommen Kreier, hvori var Aske, og som var uden Skipper, forklarede for Hr. Henrik Krummedige angaaende de Frant sosers Fremgangsmaade mod dem; da de derhos erklærede ei at ville befatte sig videre med Skibet, annammede Hr. Henrik samme.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). 3 paatrykte Segl. [386 aar1493] 
Thet kendis wij effther ne Orm Thøstelsson Boo skredher borgher i Marstrand som stodhe i borgmesthers stedh Thore Torbiørnszon radman ther sammesteds meth thette worth opne breff ath oss witherligth er ath ther kom een kreyer i Marstrand och wer aske vti och wor ther inghen skipper paa. Tha spwrde welbyrdigh man her Henrich Kromedickæ them ath hwor theris skipper wor bleffuen tha swaredhe thee saa ath the Frandsøsser haffde thaghet them och thagheth wdh hwath i skibeth wor. Tha eskedh her Henrich poo theris breff hwor the ware hieme och hwor thee ware vdsegle och paa theris tholdbreff, tha haffde the inghen breff annen æn een skriffth som the sagde ath the Frandsøsser haffde faadh them. Tha spwrde for ne her Henrich them som paa skibeth wor om thee welle segle skibeth tæden eller thee wille bæwareth ther tha sagde the ney ath thee wille inthet bewære segh ther meth och fore thee ther vdh meth hwath thee wille sidhen annamet her Henrich skibeth. Thiil sannen her om setthe wij wore indsegle for thette breff. Datum Marstrand vigilia Johannis baptiste anno dominj mcdxc 3 o.
Den kræier i Mastran meth aske. -
Cineris etc.
Tre Lagrettemænd i Thelemarken kundgjöre, at Svein Gunnulfssön erkjendte at have solgt til Thorgrim Ulfssön 6 Markebol Jord i Dal i Nissedal vestenfor Vandet.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Nederste Rand af Brevet med Seglene afklippet.
Ollom monnom them som thetta breff see eller høra sendher Halwordher Stenwlffson Ketil Drensson ok Torgeir Halwordsson sworne logretismen i Tellamarkin q. g. ok syna kwnnwkt gørandhe ath mith worom a Fialastadhe logwrdaghen nest efther Birgitthe messe arin efther gudz byrdh mcdxcjjj soghom ok hørdhom a handherbandhe aff eino halwo Swein Gwnnwlfsson en aff andro halwo Torgrim Wlfsson kendis tha Swein fyr de at han haffdhe selth Torgrime athernemdhe vi markebool iardhe i Daal som liggher i Nissedalesongh firi vesthan vatnith med luthom ok lunnindhom som til ligher ok leget hawer fra fonno ok nyo vttan gars ok innan fra sik ok synom ærwinghom ok [387 aar1493] vnner Torgrim ok hans ærwinghe til æwerdelighe eigho. Tiil ythermera sanindh henghiom meer okkar jnsigle firi thetta breff som giorth war deghi ok are som fyr seghir.
Andres Nilssön, Prest i Hjertdal, bevidner, at Ketil Ketilssön solgte til Peter Gredgardssön 5 Markebol i Lofthus m. m. i Brunkeberg Sogn og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. fra Thelemarken. Begge Segl mangle.
Allom monnom them som thettæ breff seer eller hører lesses helsser Andres Nielszson prester i Hierdal med thettæ offnæ breff ath Kettiil Kettiilson soldæ Petther Gregordhson v markæ bool i Lopthwss [och eith maal aker bastugho aker och ii hwdeland i Stoffdale i Ostrædalen som ligger i Broggeberge soghen frelst ok hemholt for hweryæ mannæ med allom them lutom och lwnnandom som tiil ligger fornempdæ jordh ok liggit haffwer fra fornæ och ny vthen gardsz ok innen med fiskom ok føglom ok allom vedestadom fraa Kettiil Kettiilson ok hans ærwingæ ok vnder Petther Gregordson ok hans ærwingæ tiil ewerdeligæ eigæ ok odal ok all affredis. kendis ok tiitnemdæ Kettiil Kettiilson at han haffdæ opp boreth førstæ penningh ok senastæ ok allæ ther i mellom som i kopp theræ kom tiil saningæ her om hingher Kettiil Kettiilson siith indseghlæ for thettæ breff som jordhen soldæ. war thetta breff giort i Toffdal xi twsennæ jomffrvær *dagdh anno domini m cd xc 3 o.
Andres Nilssön, Prest i Hjertdal og Provst over Thelemarken, bevidner, at han som Ombudsmand for Biskop Herman af Hammer har solgt 2 Markebol Jord i Hagedal i Vinje Sogn fra Hammers Domkirke til Tholf Thor gerssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Af 4 Segl vedhænger 2det.
Ollom monnom them som thettæ breff seer eller hører lesses helsser Andres Nielsz son prester i Hierdal ok prowast ower Tiillæmarkennæ med thettæ mith offnæ breff ati fwllæ lagligæ ombodh *vedoræ faders biscopp Herman i Hamar haffwær solth beskeligh man [388 aar1494] Tolff Torger son ii markæ bool jarder i Hagædaal som ligger i Viniæ soghen ffrelst ok hemalt for hweryæ mannæ med allom them lwtom ok lwnandom som tiil liigher før jordh eller ligith haffwer fraa fornæ oc ny vthen garsz ok innen med fiskom ok føglom ok allom vedestadom ffra domkirken i Hamar ok fraa myn herræ biscoppen ok allæ hans øffther komma(n)dæ ok vnder adernemdæ Tolff Torgher son ok hans ærwinghæ tiil ewerdeligæ æghæ ok odaal ok all affredis kennis jak for ombodsz man ath jak haffwer opp boreth førstæ penningh ok øffstæ ok allom ther i mellom som i kopp ockerth kom. tiil sanninghæ her om he(n)gher Swen Arnæ son ok Sondrit Redher son sinæ indseglæ med mynnæ indseglæ for thettæ breff som giorth ok giiffwit war i Hierdal dominica 2 a post festum sancte trinitatis anno domini mcdxciiii.
Germund Egilssön erkjender, at han mageskiftede 1/2 Markebol i Bakken i Nissedals Sogn til Halvard Esteinssön mod 1/2 Markebol i söndre Gardvik (Sillegjord).
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Begge Segl mangle. (Se nedenfor No. 425).
Ollom mannom teim som thetta bref see ællær høyre kennes jæk Germundh Egilsson ath jak hafuer giorth jarder bythæ med Halwordh Esteinsson fek for der Halwordh af mek /-j/ markæ bool j Bakkænæ som ligger j Nissædal sokn *frieisth och hemmolth firi huerium mannæ med lutum oc lunnum som tiil ligger oc legith hafwer fra fornæ oc nygæ oc alth ofredes. Jtem fek jak j mothæ /-j/ markæ bool jærdær j Gardhuikæ j sydhre gordæn med sama skilordæ ath huar skal fylgæ epter thy bythæ som fyr sæger tiil æuærdhælik eigæ och apter ryggæz af varum æruingum tiil mere vissæ oc sannindh bidhær jak heidærlik ma(n)z jnsiglæ her Tordh Gudmundhsson prester j Silegyordh oc Torleif Haluordhsson logretes man ther sama(s)taz som giorth var a Silegyordh sunnædaghen nesth fore Kalixti pape et martiris anno dominj m c(d) xc 4 o.
Dronning Dorothea udsteder Kvittering for 100 Mark, som Hr. Henrik Krum medige har betalt paa Regnskab paa Fru Lucies (Hr. Erik Björnssöns?) Vegne.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Kvartark m. udv. paatrykt Segl. (Jfr. Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 4). [389 aar1494] 
Wii Dorothea met gudz nade Danmarcks Swerigis Norgis Vendis och Gotis drotningh hertwginne vdi Sleszwigh och vdi Holsten Stormarn och Ditmersken hertwginne greffwinne vdi Oldenborgh och Delmenhorst gøre vittherlicht at thenne breffwisere her Hienrick Krwmedighe ridder haffwer nw antwordet och til gode redhe fornøghet oss her hwndrithe marc paa regenskab paa oss elskelige frw Lucies weghne aff Norghe, aff the penninghe hwn oss skyldigh er. Thii ladhe wii henne och hennes arffwinghe frii qwitte ledighe och løse for alt ytthermere tiltal och kraff aff oss wore arffwinghe eller nogher andher paa wore weghne om for ne j c marc vdi noghre made. Jn cuius nostre quittantie euidentiam signetum nostrum presentibus dorsotenus est impressum. Datum in castro Haffnensi in profesto presentationis beate Marie virginis gloriose anno domini mcdxciiij. o
Serenissima domina regina per se.
kuittence paa j c mark ffrv Lussi.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Elling solgte til Sigurd 8 Maanedmatsleie i Thoreland og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Begge Segl mangle.
Ollom mannom som thette breff seer eller høre helser vi Gunnar Nep . . . . Gerulff Olson suorne lagretes men q. g. oc sine kongiøre vi med thette vort obne breff ad vi varom j Amlide anno domini mcdxciiij kirkimesse dagh hørdom ath Elling aa Ressom selde Sigurd viij mo[mathe] lege i Torelandh fri och frels for huari manne oc kiennes for de Elling ath han haffde oboret første peninge och øffsste oc ollom ther j mellom som j there ko[p] kom ther med henger vi vore insele for thette breff som giort var ut supra.
Sex Mænd kundgjöre, at de dömte Thorgers Kvinde i Berg med Penge og Gods i Hr. Henrik Krummediges Hænder paa Grund af det Kjætteri, hvori hun var greben.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). 3 paatrykte Segl. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 19 No. 9). [390 aar1495] 
For alle men thette breff seer eller høre leses kwngiøre wij Benth Magensson Swen j Ness Lass Sencken Swen Asmwndson Gwnner Swensson och Arwit Siggesson atwij dømde Torgers qwynne i Bergh oc hennes penninge och gotz vdi welburdige mantz hender och strengge ridder her Henrich Krwmdyke wor nathege herres høwitzman vppa Bawhuss fore kettery som hwn wort greben fore och kwnne enggen lagh eller wern gøre ther fore och haffuer tess till ydermere witnings burdh jek for ne Benth Magensson trockt myt jncigle neden fore thette breff met beskieden mentz jncigle som ere Jepp Hansson och Magens Bertilsson som wij alle haffuer ther till bethet och bether ath the besegle met oss till witningburdh. Datum jn opido Oddewalle feria 2 a post dominicam inuocauit anno lxxxxquinto.
Germund Ormssön erkjender, at han har solgt Kove- Ussen (nu Aasen i Thufdal?) til Ketil Ketilssön for en 5 Marks Hest eller 5 gode Kyrlag, dog med Gjenlösningsret for sin Slægt, om Ketil forlader Thufdal.
Efte Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Chra. 1ste Segl vedhænger, 2det mangler.
Ollom monnom them som thettæ breff seer eller hører lesses kendes Germwndh Orm son med thettæ mith offnæ breff ath jak haffwer solth Kettiil Kettiil son Koffwæ Vsseen for i v markæ hest eller v godhæ kørlag ok skal for Kettiil Kettiil son [eigæ for Vssen frelsth ok hemholt for hweryæ mannæ. ffaar for Kettiil aff Tolffdal tha skal for folk køppæ for Vss igeen for samæ penningæ. tiil saningæ her om bedes jak godh mansz indseglæ her Andress i Hierdal med mynæ indseglæ for thettæ breff som giort waar [Hierdal i Tolffdal feria *sextæ ante dominicam quasi modo geniti anno domini mcdxc quinto.
Thore Halvardssön, Prest i Sudreim, og 5 Lagrettemænd paa Romerike m. fl. kundgjöre, at Larens Jenssön, Erkeprest i Oslo og Provst paa Romerike, efter Biskop ( Herlaugs) Paalæg undersögte Sammenhængen med Fossen mellem dennes Jord Aasnes og Logsteinsautn (nu Loxhaug), der befandtes rettelig at höre til sidstnævnte Gaard, da der til Aasnes hörer en anden Fos i samme Aa; dog lovede Eierne af Logsteinsautn, Anund og Gud mund, at betale Biskoppen hver 2 Kjör for hans Stadfæstelse herpaa.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 6te Segl mangler, de övrige 5 vedhænge. [391 aar1495] 
Ollom monnom them som thetta breff see eller høre sender Torer Haluardsson prester i Sudreim Haluardher Arnesson Ion Clemetsson Henrik Torersson Gudbrandh Jensson oc Tord Arnesson lauretis men a Romerike oc sex andre med oss til bedner aff heiderligom manne her Larens Jensson erchiprester i Oslo och proster her med oss. til fossen millom Lawsteinsawtn och Aasnes dagen epter sancte Margarete dagh anno dominj m. cd. v. hørdom a at for d her Larens sagdes haffua bifelningh aff warom herre biskopenom ranzake och forhøre thet ord som ført war fore her biskopen at fossen skulle liggie till hans jord Asnes. Took tha her Larens proff ther om fynder withne laglige fore stempd och lagmans ordskurdh wor ther om lesen saa at for d foss haffuer leghet til Lausteinzautn aff alder och ewe. hwilkit her Larens lodh sigh ther aat nøygie oc wi ey annet finne kunne retteste fore gudi vttan soa ma ware och bliffue framdelis. ty Aassnes ær vell byrt med ein annen foss i then same aa. Togh loffwade eigarene til Logsteinsawtn Anund(e)r oc Gudbrand och vtgaffwe her biskopne ij kør hwar theire føre hanss samtykkie stadfestningh och quittenz at thet matte nw saa bliffua och akierelausth waræ ewerdelige. Her om til sanindh heingie wi woor insigle fore thetta breff som scriffwedh war digi och aare som før sigher.
Jtem breff paa en ffoss liger vider Asnes.
Fire Mænd bevidne, at Arne Thjostolfssön erkjendte at have solgt 3 Markebol i Bakken i Sillegjord til Aslak Egilssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Nederste Kant af Brevet med Seglene er afklippet. (Se ovenfor No. 419).
Ollum mannum som thetta bref see ællær høyre kennes jak Tordh Gudmundhsson Trondh Olafsson och Torleif Haluordhsson [Sollæ Aslaksson anno domini mcdxcv sagum och hørdum a jaa och handerbandh theire af enæ halwæ Aslak Egilsson en af andræ halwæ Arnæ Tiestolfsson kændes tha for dh Arnæ firir os ath han saldhæ for d Aslak iij markæ bool j Bakkænum som ligger j Silegyordh sokn frielsth och [392 aar1495] heimholth firi hwar man med lutum och lunnum som tiil ligger och lægith hawær fra fornæ fra for d Arnæ och hans eruingum och vnder for d Aslak och hans æruiggæ. Jtem kændes och tha for d Arnæ firi os med sama handerbandhæ ath han hawer vpborith fyrsthæ pæningh och øfstæ som j kaup theire kom. Tiil meire sannindh och vithnæsburdh hængæ mith var jnsiglæ fore thetta bref som giorth var sancti Laurencii dagh aræ som firi sægir.
Lest for retten paa Skeens laugting den 2 søgne for Botulphi 1636. T. Jenssen.
Andres Nilssön, Prest i Hjertdal, og 4 Lagrettemænd kundgjöre, at Svenke Amundssön erkjendte at have solgt til Solve Tholfssön 51/2 Markebol i Haddeland paa Raudlandsstrand, nemlig 31/2 i Andreshus og 2 i Bakke, samt at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 5 Segl mangle. (Jfr. ovenfor No. 362 samt Brev af 1526 nedenfor).
Ollom monnom them som thettæ breff seer eller hører lesses helser Andres Nielsz son prester i Hierdal *Soldlæ Aslach son Torielsz Tolff son Swndræ Redher son Drengman Helyæ son swornæ lagrettis men q. g. ok woræ ath mith vorom vppa Haddælandh pa Raudælandsz strand lørdagen nest foræ Michelss missæ anno dominj m cd xc v o sogom ok hørdom hander band theræ aff enæ halffwæ Solffwæ Tolffson en aff andræ halffwæ Swenckæ Amwndh son med the skilordh at Swenckæ Amwndh son kendis at han haffdæ solth adernemdæ Solffwæ Tolff son v/-j/ markæ bool i Haddæland iii/-j/ i Andress hwss ok thwegæ i Backæ ok frelsedæ Swenckæ for Solffwæ Tolff son thessæ jordh med lwtum ok lwnnandum fiskom ok føglom ok allom vedestadom vthen gardz ok innen som tiil ligger (ok) liggit haffwer fraa fornæ ok ny tiil ewerdeligæ (ægæ) ok odal ok affredis ffrelsedæ for Swenckæ *adernendæ Solffwæ thessæ jardær saa frelseligæ for allæ sinæ siiskennæ som for siik sielff. kendis ok før Swenckæ Amwndh son at han haffdæ opp boreth førstæ penningh ok senestæ ok allæ ther i mellom som (i) kopp theræ kom. tiil sannengæ hengæ wy varom indseglæ for thettæ breff som giort war paa Helgelied aar ok dege som foræ seger.
[393 aar1496] 
Petrus de Vicentia, Biskop af Cesena, pavelig Camerarius og Curiens Generalauditor etc., lader efter Begjæring af Generalcommissaren og Procuratoren for de Ultramontane Minoriter af Observantsen udstede Transscripter af en Del fremlagte, originale Pavebreve, der meddele dem forskjellige Privilegier og Begunstigelser.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) p. 103-5 og 131-32 af en Afskr. fra Aar 1500.
Bertold Lubbeke tilskriver Hr. Henrik Krummedige, Hövedsmand paa Baahus, angaaende forskjellige Sager, han skal udrette for denne, og önsker for deres Regnskabs Skyld at træffe ham i Borgesyssel, hvorhen Hr. Henrik ifölge Provstens (Jon Paalssöns) Beretning snart vil komme.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; Halvark m. Spor af udv. Forsegl.
Mynen denst nv vnde altyd. wetet leve her Hynryk dat ik dem praveste hebbe dan j brun lejdesk laken vnde de stope dat jk jw lawet hebbe de wyl jk jw feyn maken laten myt dekken vnde jw wapent dar vp jk wyl se ferdych maken laten vnde wyl se dem braveste dan dat gy se salen krygen dat ersste bot hyr tussken gejt so hebbe jk dem pravest gelavet ok wet jk wol dat he jw so schryfft. Jtem leve her Hynryk myn her de pravest sede my dat gy jn Borchsussel kamen wylt so dat jk dat konde to wetende krygen so wolde jk gerne by jw wesen vnde maken vnse rekenschopp *krar vnde nemet de schryfft myt jw de jk jvwer werdecheit geschreven hebbe wyl got jk wylt so passen dat wy frunde blyven wylt. Jtem Koch: hefft jw j hantschryfft geven de vyl he wederheben, vnde schryvet em to dat he my gude gyldynhe do van jvwer wegen also he jw lavet hefft he secht he hefft jw ossen huden lavet var ij kohude leve her Hynryk de ossen hude fallet hyr ser klen. Jtem myn beger js to jw dat gy my by Gunder wylt senden l lot sulver jn Lepec jk wyl jw j stopp weder maken laten dat gy my danken schalt schryvet my to wat jk wmme jvwen wyllen dan ssal dat wyl jk gerne dan jt sj dach effte nacht. hyr mede m gude nacht. geschreven to Anslo vp ssunte Kattrin avent jn dem xc vj jar.
Bertolt Lubbeke.
Dem erwerdyghen heren her Hynrik Krumdyk vp Bahus sal dese breff.
[396 aar1496] 
Væbneren Herlag Halvordssön erklærer at have solgt Halvardsgaard (i Oslo) til Hr. Henrik Krummedige, Hövedsmand paa Baahus.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Med paatrykt Segl. (En Del af Brevet afrevet. - Jfr. Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 5 og Dipl. Norv. II No. 991, III No. 1008, V No. 969).
Jeg Herlagh Haluordsson aff vaben, hielsser ether alle ke . . . . . . . . [j] Opslaa kierlig met gudh. Vider kiære wænner, at [jegh haffuer solt Haldwardz gard her] Henrich Kromedick riddere oc høuitzman paa Bahus f[ra megh oc mine] arffuinge, oc till ewigh tidh atbliffue vnder hannom [oc hans arffuinge. Oc biudher jegh ether] som nw for de gaardh besidendis er athi her effther [wdgiffue for ne her Henrich Kromedick] hwess landzskyldh som i aff for ne gaard aarlige g[iffue. Oc till witnesburdh herom] trycker jegh mit jndsigle nethen thette mith obne [breff som giort war . . . . . die] Tiburcij et Valerianj martirum anno dominj mcdxc septi[mo].
Om Haldwardz gard.
Kong Hans sender Hr. Henrik Krummedige Breve til Hr. Odd Alfssön ( af tre Roser) og Matthis Olssön, hvorefter den sidste skal forestaa Slotsloven paa Akershus i den förstnævntes Sygdom og forskaffe Hr. Henrik det Folk, Hr. Odd ellers skulde have leveret; Kongen vil være i Helsingborg 2 Juli, hvorpaa han skal faa nærmere Besked om Dagen for Indfaldet i Sverige; der gives ham Forholdsregler om Fremgangsmaaden ligeoverfor Nils Klaussön ( Sparre) og den Svenske Almue samt om Beslaglæggelse af Svenske Undersaatters Gods i Norge m. m.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; Halvark m. udv. Forsegl. (Trykt i D. Magazin, 3 R. 2 B. S. 21-22).
Hans met gudz nade Danmarcks Norigis etc. koning vdualdtt till Suerrige hertug vdj Slesuig oc vdj Holsten Stormarn etc.
Vor sønderlig gunst till forn. Kiære her Henrich. Wider at wii sende ether nogre wore breff som ere forskreffne her Odh Alssen oc Mattis Olssen swo at efftir ty for ne her Odh er swarlig sywg haffue wii befallit hannom at han fremdelis befaller oc tilltroer Mattis Olssen at staa fore slotzlogen i Aggerhuss etc. efftir som i ythermere finne i thet obet breff wij sende ether som for ne Mattis Olssen tillskreffuit ær. Bede wii ether kiærligen ati vnderwiisæ Mattis at han anammer swo [397 aar1497] danne befalling till sig oc were ether følgeachtige met thet folck som vdskall vdj wort oc riigen bestand efftir som her Odh tillforn skullde haffue giort etc. Sammeledis bede wij oc kiærligen ati wele wære ther vdhe om met then allmwæ i Suerige hoss landmercket met then beste listh oc lempe i kwnnæ om thet nogerledis skee kan atj kwnne giøræ them Nielss Clauessen vweliige fore oc kommæ them till at vpbrende byeren oc slett giøræ then brøedæ som the ther nyligen giort haffuæ, Oc achte wij wisselige at wære i Helsingborch wor frwe dag visitacionis oc swo strax drage ther aff till Halmstede oc haffuer dog till forn ethers bud hoss oss oc fange encket at wide hwath stege dag wij drage ind i Suerige swo i kwnne wide hwar effter i e[ther] rette skulle oc nar i skulle inddrage met thet folck i ther haffuæ skulle. Jtem then karll som i haffue hoss ether som oss følge skall ind i Suerige then lader nw strax vfortøffrit komme hiid till oss, thet breff her Knud Allssen tillskreffuit er aff Nielss Clauessen lydder om nogit gotz at en god qwinne i Suerige wilde selge. Bede wij ether oc wele ati anamme thet samme gotz vnder kronen oc hwess gotz the aff Suerige haffuæ ther i riiget atj bestille i alle lenene ther om kring at thet oc anammes oc holdes oss oc kronen till gode. Item haffue wij tillskreffuit Ebbe Munck at hwess bud oc breff wij ether sendendes worde skall han framdeles bestille oc forskicke till ether swo the ey skulle komme i gennem Suerige, Hwess wisse tiender i ther forfare kwnne them bywder oss st[rax] till. Kiære her Henrick rammer wort beste her vdj oc i andre made hwar i wide macht pa ligger som wij ether tilltroo thet wele wij gerne met ether forskylle befallendes ether gud. Screffuit pa wort slot Køpenhaffn helge legome afften aar etc. xcvij vnder wort signet.
Oss elskelige her Henrick Krwmmedige ridder wor embitzman pa wort slot Baahuss.
Kong Hans paalægger Hr. Henrik Krummedige, hvis det kan ske uden stort Folketab, i Forening med Ebbe Munck at bemægtige sig Guldberget, som Nils Klaussön ( Sparre) skal agte at befæste; naar han har indtaget det, skal han lægge 100 Mand der med 2 Maaneders Proviant under Benkt Aagessöns Befaling og intet foretage mod den Svenske Almue uden nærmere Befaling.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; Halvark m. udv. Forsegl. (Trykt i Dan. Magazin, 3 R. 2 B. S. 22-23). [398 aar1497] 
Hans met gudz nade Danmarcks Norigis etc. koning vduald koning til Suerige hertug vdj Slesuig oc vdj Holsten Stormarn oc Ditmersken.
Vor sønderlig gunst till forn. Kiære her Henrich. Wider at oss ær till widende wordit at Nielss Clauessen achter at wele vpbygge Guldberget, ær ther raadt till at wij skulde icke forspilde ther meget falck vdower soge wij gerne at thet bleff them formeenth. Thij bede wij ether atj [tw met Ebbe Munck lade strax rycke ther ith bwll wærck vp oc tage thet ind, oc legge ther vp ith hundrit folck met two monetz kost oc nar thet ær swo indtagit tha antworder thet her Beint Agessen oc lader hannom enchtit wide ther aff førre æn j haffuæ thet innæ oc fæsthit oc vnderwiise them ther vppa liggæ skullæ, at the enchtit tage fran allmwen ther om krijng, Ebbe Munck skall møde ether pa woldsteden met swo meget folck och hwath dag efftir som i skriffuæ hannom till om, farer ther gantze listelige oc hiemelige met, Item arger oc enchtit ythermere ind i Swerige pa allmwen førre i fange ther om ythermere wor skriffuelse ramer wort beste i hwilcke made i thet giøræ kwnnæ thet forskylle wii gernæ. Beffalendis ether gud. Screffuit pa wort slot Køpnehaffn løffuerdagen nest efftir sancti Erasmi episcopi et martiris dag aar etc. xcvij vnder wort signet. Werer pa Guldberget thet steckesth i kwnnæ oc hwess i giøre skullæ thet giører met en hasth oc farer swo tilbage nar i haffuæ ladit folcket ther.
Oss elskelige her Henrick Krwmmedige ridder wor embitzman paa Baahuss.
Kong Hans underretter Hr. Henrik Krummedige om, at Sendebud fra det Svenske Rigsraad have opfordret ham til at beleire Elfsborg og Nils Klaussön ( Sparre), hvorfor det paalægges Hr. Henrik i Forening med Ebbe Munck at udföre dette og give Folkene 2 Maaneders Proviant samt om muligt fange Nils Klaussön og dem, der sætte Almuen op; Hr. Matthis Kavle, Foged paa Öresten, har lovet sin Bistand hertil.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike.) Brevform; Kvartark m. Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 24 No. 17).
Hans met gudz nade Danmarcks Norgis etc. konning vdwald konnung tiill Suerige hertug vdi Slesuig Holsten Stormarn etc.
Vor sønderlige gunst tilforn. Kære her Henrick wiider at Suerigis riigis raadz sende bode Mattis Kawle oc Lwnekier ware nw [399 aar1497] her hoss oss oc werffde tiill oss at the wele bliffue hoss oss oc fultgøre theris breff oc ord som the haffue loffuet oc sagt oss oc bød oss til met them at wij skulle lade bestalle Elwetzborg oc Niels Clawessen oc gøre hannom oc alle her Stens noget til gode. Thij bede wij ether ati strax haffue ethert raad met Ebbe Mwnck oc worder tiill ens met hannom oc bestaller slottet oc lader bønderne som skulle ligge ther fore haffue ij manetz kost met them oc arbeyder trolige om ati kwnne faa slottet oc Niels Clawessen met om thet stander atgøre oc haffuer ether bud alle wegne vde om i kwnne fange fat pa Niels Clawessen eller her Stens metfølger som fare ther om kring oc predicke fore almwen. Haffuer oc Mattis Kawle foget paa Ørsten loffuet oss pa syn ære at were ether til bystanding vdi. Haffue i nogre breff som Krabbe ær anrørindis om thet gotz ati tha wele sende oss them thij hans moder will icke holde købet oc sende wij ether ij wore obne breff til almwen i Suerige ther om kring. Nar i wele bestalle slottet tha lader leese them. Befalendis ether gud. Screffuet pa wort slot Købnehaffn sancti Iohannis midsommers dag aar etc. xcvij o vnder wort lidle secret.
Oss elskelige her Henrick Krwmmedige ridder wor embitzman paa Baahwss.
To Mænd kundgjöre, at Halvard Thorkelssön solgte, hvad han og hans Hustru eiede i söndre Setre og Krokedal i Bodstads Sogn i Fröylands Skibrede til Thorgeir Aslakssön og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Begge Segl mangle.
Ollom monnom theim som thetta breff see eller høræ. sender Jngilbrith Gunnerson ok Gudbrand Brynywlfson lagretes men q. g. ok sinæ kwnnucth gørende ath mith warom a Holtom som ligger i Fiith sogn pa Romærikiæ om manedaghen nest efther sancte Swnniue daag anno dominj mcdxcvii o. Sagom ok hørdom aa ath Halwarder Torkelson selde Torgeiri Askelson saa mykit som han attæ i sydher gardenom j Sætrom oc i Krokedal, saa mykit tiltaal han oc hanss quinnæ attæ ther j for de jordom som liggiæ i Bostade sogn .j. Frøyland skipreide, kendes ok før de Halwarder ath han hadhe wp bareth fyste peningh ok øfstæ ok saa mange i kawp theire kom. Til yttermeire wisse ok saninde heingom wi waar jnsigle fore thetta breff som giorth war dagh oc aar som fyr sigher.
breff vm Sæther och Krockedall.
[400 aar1497] 
Kong Hans tilskriver Hr. Henrik Krummedige, Hr. Knut Alfssön ( af tre Roser) og Ebbe Munck angaaende Beleiringen af Elfsborg, som han, hvis det ikke kan erhverves ved Magt eller Underhandling, önsker holdt indesluttet, indtil han selv med nogle Svenske Rigsraader kan komme derhen, oversender dem Breve til Benyttelse eller Besörgelse, paalægger dem i Forening med Mats Kavle at straffe den ulydige Almue "og hugge af dem en Haand eller en Fod" samt at tage Gjengjerd af Elfsborg Len for ei at blotte Varberg og Baahus.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; Halvark m. Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 25-26).
Johannes dei gracia rex Dacie Noruegie Slauorum Gotorumque etc. electus regi in regno Swecie dux Holsacie Stormarie et Ditmercie comes in Oldenborgh et Delmenthorst etc.
Premisso nostro sincero fauore. Kære wenner som i scriffue oss tiill om Elwitzborg tha fornemmæ wy at the forherde them fast och acktæ at holdet, kwnne i nogherledis ramme tiill och fonge slotthet met deytinghen eller i andher mode met thet første tha giøre ther eders beste tiill som oss icke twiller i gernæ giøre, Her Anders Mwses drengh syer ath ther wor ryckt wndher skernyn ath the ther oppæ ligge skullæ sige at finge the icke wndsetningh innen iiij fyræ wgher effther sancti Laurencij dagh *the willæ the opp giffuet. welle the thet ingel(e)dis giøre och i kwnnæ formercke at ther stor ingen raad tiill at fange thet nogit snarlige anthen met deytinghen och ey heldher met eld eller storm ati tha giøre eders beste om i kwnnæ fange swodan dawtingen ath the bliffuæ tiill stæde ther oppaa slottet och thære aff thet som the haffde ther oppæ och finge intthet mere indh folk kost eller werge och ey heldher nogit at beware swo lenge gud will wy kunnæ och matte selff met nogre Swerigis raad kommæ ther tiill stæde, them i eller met byen lænet eller almwen i nogher mode och i kwnnæ fonge ther oppaa theris opne beceglde breff och nogher andher tiill loffte met them ther fore om thet stander atgiøre eller hwore i kwnnæ best pynttet och lemppet oss och riget tiill gode och bestand met thet første paa thet ati met thet samme folk som i ther nw sammell haffuæ kwnnæ thage Matz Kawle tiill edher och straffwæ then almwæ ther om kringh som ær wlydelig och hugge aff them en handh eller en fodh, Jtem wy sende eder wort oc Swerigis raadz obne fulmagt breff at anamme slotzloghen ther, och lade them quit ther fore etc. Sammeledis bede wij eder atj ramme tiill thet bestæ i kwnnæ at fange giengerd aff almwen i Elwit(z)borgs leen swo ati icke blotte slotthet Worbiergh och Bahwss etc. Wij [401 aar1497] sende eder nogre breff tiill bispen aff Skare och Dallekarlenæ skulle haffuæ. Bede wy eder ati strax skicke them bispen aff Skare oc en copia aff Mattz Kawles breff. Screffwet paa wort sloth Kalmaren mandagen nest effther sancti Bartholomej dagh anno domini mcdxc o septimo nostro sub secreto.
Oss elskelige her Henrick Krwmedige her Knwth Alffuessen riddere och Ebbe Mwnck wore men raad oc thiennere.
Biskop Brynjulf af Skara underretter Hr. Henrik Krummedige, Hövedsmand paa Baahus, om de Foretagender, Sten Stures Tilhængere have iverksat i Vatsbo, og om deres övrige Planer, raader ham til at sende nogle Folk derhen, naar han er færdig med Slottet ( Elfsborg), og foreslaar, at Hr. Knut ( Alfssön) skal lade den rolige Del af Vermeland hylde Kongen og straffe de opsætsige.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; Halvark m. Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 26-27).
Bryniolphus dei gracia episcopus Scarensis.
Wenlich oc kerligh helsen altid forsend kerlighe met gud. Synnerligh gode wen her Henric mo j nw wide for sand tidande ath Andhers Ericson Niels Olson oc Orm haffwe nw tingath met almoghen j Waszbo oc haffuer loffuit them store affgifft aff alle vtlagher oc ther met haffwer han bewikt them ath the wille them nw følghe pa idhert argestæ oc worth Jørghen Karlson Eric Jenson, Sigge Larisson, Lindhorm Biør(n)son oc flere the knaber the ere forsamblede nw j dagh j Watzbo oc er theris vpsath saa ath the wille førsth brende oc skene Brynnolsbo oc sa legge her for Husaby ij eller iij tusanth, the andhre akte sigh man aff husæ nidher til idher ther ma j retthe idher effther Niels Olson han er her j syøn met eth tall folk wid wor syøbod tha j haffwen enth idher erende ther niddre wid thet slotthet, kwnne eth tall folk wid eth hwndreth eller ther for nedhen komme til skips wid Watzende, tha motthe klemme them her i wore [haffwn hampn the som ther wore, hadde oc then almoghen ther i Ælwensborgh leen noghet bestand til *homon the som idher haffwe handgath the motte møthæ pa halwan weghen oc weriæ sigh hem til syn annars tringe the them vth met sigh, helthen aff Wermeland sitther hemme jghen, them wendhe her Stens foghatæ Niels Ienson, then dell som nesth liggher Norghe, thet wore nyttuth ath her Knuth finghe scriffuilse, han motte [402 aar1497] snarth hylle them til sigh oc neffsa them andhre som thenne vpresningh giorth haffue. her met idher then alsmektuste gud befalendis oc worth hop staar nw til gud oc til idher. Ex Husaby feria ij proxima an(te) Michaelis anno domini xc septimo nostro sub signeto etc.
Erligh oc welbyrdugh man her Henric Krwmedicke r[idder] høffwitzman pa Bahuss vor synnerlighe ghode [wen].
To Lagrettemænd i Rollag kundgjöre, at Gunnar Thorstenssön og hans Hustru Gunnor Thorgersdatter solgte til Thorgils Thorkelssön 1/2 Markebol Jord i övre og nedre Gladheim (i Veglid) og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af begge Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 374 og Brev af 5 Oktbr. 1501 nedenfor).
Ollum mannom som thetta breff see eller høræ sender Torger Herlekxsson oc Nilis Ionsson lagrettismen i Rollaghs sokn i Nummadal q. g. oc sina kunnucth gørende at wi worom i Riste i sydher gardhe som ligger i Rollaghs sokn i Nummadal fredagh epter Niclasmesso dagh anno domini m cdxc vii o soghom oc hørdhom wppa handh bandh ther(e) oc aff en halffwo Gwnnar Torstensson oc aff adra halffwo Torgiwls Torkilsson oc Gwnnor Torgersdotter hans kona Gwnnars kendes tha førnempde hiona oc i the sama handh (bandh) at the haffue [selt aternempde Torgwls en halffwa marka bool iardhe bodha øffre oc nedre gardhe j Gladem fron thum oc ther(e)s erwingha oc [ater wnder Torgwls oc hans erwingha til ewerdheligh eigho met allom thum luthom oc lundom som thum iærdhom ligger til oc leget haff(e)r fron forno oc nya wthan gardz oc innan allungis okerlausen før huariom mannom oc før betalat fyrst penningh oc øpste oc alle the som koupa ther kom. til sannind hengho wi wort incigle før thetta breff som gort var som dagh oc ara før seger.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Sigurd Thorkelssön solgte 12 Öresbol Jord i Steigen i Hofs Sogn i Rördal til Olaf Eyvindssön og Benkt Sæbjörnssön og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl mangler, Levning af 2det vedhænger. [403 aar1498] 
Ollom monnom thøm som thetta breff see edher høræ seendher Eywindh Halwordhson och Toorgylz Reydwlffzson swaarnæ lagrettesmen aa Westhfollen q. g. och sinæ kwngørom mith med thetta woorth opnæbreff ath mith waarom aa Bootthnæ kyrkægaardh synnædaghen neesth fore natiuitatis Marie virginis anno domini mcdxcviij o saagom ok hørdom aa ath thei heeldom handom saman aaff eino halffuo Olaf Ewindhson och Beinth Seebiornsson een aaff andre halffuo Siwgwrdh Toorkelzson med thy skilordhæ ath fornemde Siwgwrdh seelde fornemde meen Olaf och Benith xij ores bool jærdher j Steighen som liggher j Hooffsokn j Rørdaal skipreide aa Westhfollen med lwthom och lwnnindhom som til fornemde jærdhmon liggher och leegidh haffuer ffraa fonnæ oc nyghæ wtangaarz och innæn baadhæ nær och fiærre j waathæ och j thyrræ frelz och heimhoolth och okærelawsth før hwariom maanom thil aalth aaffredes wndan Siwgwr och hans arwinghæ och wndher tidhnemde meen Olaf och Benith och teiræs arffwinghæ til æwerdelighæ eighæ. kendes oc tha før ooss j sama handebandhe Siwgwrdh Toorkelzson ath han haffde wpbaridh aff Olaf och Beinth førsthæ pæninghæ och systhæ som j kawp theres koom och honom wel ath nøghdhæ til goodæ reidhæ. at saa y sandhed ær som forscreuit staar henge vy fornemde mend vaare indsigle nedhen for tette breff som giort var aar oc dige som føre sigher.
breff for Steyghen y Hoffz soghen. Brevet sees af en senere Paaskrift at være lagt i Rette paa Stegen for 6 Lagrettemænd og Kongens Lensmand 1620.
To Lagrettemænd i Mandal kundgjöre, at Saxe Olafssön solgte 12 Maanedmadsleie i Eskeland (i Halshaugs Sogn) til Gunnar Thorolfssön og erkjendte at have modtaget Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Levning af 1ste Segl vedhænger, 2det mangler. (Jfr. Dipl. Norv. V No. 942).
Ollwm mannwm them som thetta breff see eller høræ læsæ hælser Aslack Ingworsøn oc Ywær Asmwnsøn sornæ lowrættis men vdi Mandall q. g. oc sinæ kwngiørende med thetta wort opne breff atwii aa Vadæland anno dominj 1499 kyøndermess daghen hørdom oc saaom aa handerband theræ en saa hiæd Saxæ Ollwffsøn en awff andhre /-j/ ne Gwnner Torrulffsøn war thetta thaa i handherbondæ theræ at op [404 aar1499] nempdher Saxæ Olluffsøn soldæ thiisse brewiser Gunner Torrulsøn xii mamathælegæ i iordhen Eskæland ffor vi marck guls i gaadom oc gillwm pening jndhen gartz oc wthen gartz wotum oc tiwrdom oc altz thet som tiill haffwer læid ffraa fwndom oc nydom fiærdæ hanstawffwer i mellom friæn oc frælsæn for allwm lo(g)ligom aagong. Oc kændis thaa for de Saxe Ollufsøn ath han hawffdæ opborit firstæ kob oc siænistæ oc althet ther i mellom war i godom pening oc gillom saa ath hannom wæl atnøghet oc skoth ffor de xii mamathælegæ i Eskeland ffraa sæg och sinæ efftherkomæ oc frii oc qwit vndher ffor de Gwnner Torrulfsøn oc hans efftherkomæ. Thetta her kendis han vndher handæbondæ siin. At saa war i sanhiæd som nw er screffuid henger wii wort *jngslæ vndher thetta breff datum die loco et anno vtsupra.
Kong Hans giver Biskop Herman i Hammer, Hr. Knut Alfssön ( af tre Roser) samt Lagmændene i Oslo og Tunsberg Fuldmagt til at dömme imellem Hr. Henrik Krummedige og Peder Gris om den Arv, som dennes Hustru har oppebaaret af Hustru Gudrun i Bö.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; Halvark m. Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 31-32).
Wii Hanss met gudz nade Suerikes Danmarckes Norges Vendes oc Gottes konning hertug i Slesuig i Holsten Stormarn oc i Ditmersken greffue i Oldenborg oc Delmenhorst helsa ider oss elskelica werdogæ fader her Herman bescop i Hammer her Knudt Alssen ridder wor man oc thiener Erich Ericssen lagman i Osloo Tormodt Ionssen lagman i Tonsberg kærliika met gud och wora nade. Kære wenner vether at oss elskelica her Henrich Krwmmedige ridder wor man oc raad haffuir ladet berett her foræ oss at han haffuir till tall till oss elskelica Peder Griiss wor man oc thiener fora nogen arff som hanss husfrw opborit haffuir aff husfrw Gudryn i Bø etc. som han selffuir ythermera berette kan. Thij bedom wij ider befale oc met thetta wortt opna breff fuldt macht giffue ati met thet alle førstæ forsamblæ ider paa beleylig tiid oc stedt oc stempne them foræ ider paa begge sider oc hører the sagher som them emellom ære oc skyller them ther swo at met rette som i welen antswara foræ gud oc wara bekent foræ oss. Bedendes oc bywdendes ider som for ne sag paa rører ati møthe foræ for na dommere nar och hwar the ider ther om tillsiige oc lyder oc wndtgieller hwer wti syn stedt hwess the ider ther om foræ rette aff sigendes worde. Ware thet swo sage at nogen aff them ey foræ ider møthæ [405 aar1499] wilde oc ær ey wti lagligen forfaldt tha giffwom wij ider fuldmacht at skickia then som tillstede kommer rett epthir syn bewisningher som han met i rette kommer oc lader thet engelunde. befalendes ider gud. Giffuit paa wortt slott Stockholm sanctorum Viti et Modesti apthen aarom etc. xcix o vnder wortt signet.
Dominus rex proprie.
Per Gris. - Her Galles aruingh.
Kong Hans erkjender, at han med Albrekt Skriver har modtaget fra Hr. Henrik Krummedige, Hövedsmand paa Baahus, Sölv og Penge af Sagören samt af Boden for Lasse Skjold, paalægger ham at drage til Oslo omkring Midten af August for at höre og ordne Sager, navnlig angaaende Boden for Arild Kanes Drab, samt foreskriver Forholdsregler med Hensyn til hans Reise til Kjöbenhavn, om Kongens Skib, der skal have Ladning, om Kobber og Tin etc.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; Kvartark m. udv. Forsegl. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 32 No. 29. - Jfr. Dipl. Norv. I No. 1000, II No. 1001, V No. 977 og 981, VI No. 625.)
Hanss met gudz nade Suerikis Danmarckis Norgis etc. konningh hertug i Sleswiig oc i Holtzstenn Stormarnn oc Ditmerskenn etc. Vor sønnerlig gunst tillfornn. Vider kere her Henrich at wij haffue annammet thet sylff oc penninge som j oss nw met wor skriffuer Albrecth sende oc j paa wore vegnne fanget haffde till sakerøre oc aff then bodht effther Lasse Skioldht hwess siell gud haffue. Oc bede wij ether kerligen ati vele omage ether oc fare till Asloa om wor frwe dag dyre nest kommendis till rette at høre ther the saker som ther tha forekommendis worde oc ramme oc vide ther met oc met then bodh som vtgøris skall fore Arilde Kane wort bestæ oss twiffler doch inthet ati thet joo gerne gøre oc torffue j ey omage ether hid till oss eller annerstadz førre end gud vill at wij kommende worde till Køpnehaffnn tha vele wij bywde ether till hworledis i ether ther vdi haffue skulle. Oc hwat koper oc thin som i nw haffue eller her effther paa wore vegnne fangende wordde thet vender oc gører oss i penninge om i kwnne, kwnne i och icke tha sender oss thet till Køpnehaffn. Oc er wort skib Bodequasth igen till ether kommet eller her effther kommende wordder tha lader thet fange ladht oc komme szin wey igen thet vele wij kerligen oc gerne met ether forskylde, oc nar wor skriffuer Albrecth igen till ether kommer, tha vele wij met hanum skriffue ether hwat wor velie oc begiære er ythermere. Befalendis ether gud. Schreffuit [406 aar1499] paa wort slot Stocholm torsdagen nest effther Botulphi abbatis aar etc. xcix o vnder wort signet.
Oss elskelige her Henrich Krwmmedike ridder wor man raadht oc embitzmann paa Bahwss.
Fire Mænd kundgjöre, at Thorsten Elefssön lyste for dem, at han havde solgt, hvad han eiede i söndre og nordre Helvedesrud i Opdals Sogn i Numedal, til Thollef Jonssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Brevet har kun havt 3 Segl, der alle mangle.
Allom them ghodom mannom som thetta breff se edher høra konucth ghørom wj Engilbreicth Laffrenzson Ewindh Gwttormson Thorgger Gestson Halword Ellingzson med thetta wart oppna breff ath wj warom widh Hoolz kirke sancthe Iakopzdaagh anno dominj mcdxc nono hørdom och saagom a handar bandh theras Thorssten Elæffzson ok Tholleff Ionsson adhørnemd Thorssten liusste thet fføre oss ath han hawer selt Thollewe Ionsson saa mykit som han atthe j Helwithis rwdi baadhe j syddre gardenom och j nørdre gardenom med allom lwtthom ok lonnendom som thil førnemda iorder Helwithis rwdh ligger och legit hawer j ffraa ffonna ok nyia wtthan gars ok innan thil retthe endamerke och ligger addernemda iorder j Opdalz kirke soken j Nomedale j ffraa megh Thorssten ok mina erwingga ok wnder Tholleff Ionsson och hans erwingga thil ewerdelega egga ok alz affredis. Jtem kenness iegh och fførnemd Thorssten Eleffson ath iak hawer opborid aff Tholleff Ionsson fførssta penig och øffzsta ok alla ther j mellan som j wartt køøp kom. ok thil ytther(mere) ssannind och høggre fforwaring her wm hengiom wj war incigle neden ffor thetta breff som giort war j Hallinggadal degi och aare som fføre segger.
Tre Mænd kundgjöre, at de hörte Veterlid Björnssön give Dyre og Aslak Onssönner to Markebol Jord i Kaupaker paa Smörklep i Vinje Sogn som Tjenestelön, hvis de tjente ham til hans Död, hvilket de ogsaa havde gjort.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
Ollum monnum them som thettæ breff see æller høøræ kunnikt gøørandhæ ath mith worum a Smøørklepp looguurdagh(e)n ij fuul [407 aar1500] leuikuu fastæ anno domini m saaghom ok høørdhom a handerbandhæ af eyna haluæ gaaf Wetelith Byørnson tuegghe markæbool ierdher ii Kaupakre som liggher a Smerkleppær ij Winea sokn fra seegh ok sinæ arwyngæ fryelsth ok heemoolth feer huaarie mannæ wtthen gardz ok innan som ligiith haauær froo fornæ ok nyyghæ ok giuith haawer for Vetæliith Byøørnson Dyyræ ok Aaslakær Ondhsyynyyr, framdeles gaaf for dr Wetelith thennæ tydhnemdhæ jordæ parth Kauupradh ij teyres tenestæ løøn ok tey honom tænthæ swaa lenggæ som hans liif rook tiil, ok they ok swa giordæ. jtem tok ok Sweyn Arneson ii skeliggæ witnæ a book swooræ som swa heyther Ingwar *Guuluulfs dotther ok Asiille Guunnuulfs dotther ok lagliggæ stemder waar Rooff Dyyræson som Wetelith ærwinghæ waar. Til m(e)yræ wiissæ seeth(e)r Swen Arneson ok Grøødgardær Byøønson Byørn Tyæstolfson sinæ incigle for thettæ bref som giorth waar synnædaghen fyyræ askæ odhens [dag
To Mænd afgive Forklaring om Udfaldet af de Forhandlinger, som de paa Aasulf Jonssöns Vegne have fört med Hans Ormssön, hvem Aasulf havde afhugget en Finger, og Amund Pederssön angaaende den Besked, som denne og Hans Ormssön havde bragt Aasulf fra Lagmanden i Tunsberg; Hans vilde holde sig til Lagmandsdommen, medens Aasulf, der allerede havde betalt en Del af Böderne, önskede at indbringe Sagen for Rigsraadet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Levninger af 2 paatrykte Segl.
Ffor alle thette breff hender forekomæ kiennes ek Torbiørn (a) Myrom oc Paal [Bor Thorgrymson at beskiedelig man Asulff Jonson bad os om at gaa thyl Hans[son Orm med sek ok høre widerattho theres om giøld som Assulffwe wart oppa dømpt j Tonsberge for thet han høg j fing aff førnempd Hans. fel tha rekningskap theres saa at Hans hadhe borid op aff Assulff xxxii ther fore oc bød tha Asulff hanom xii mark ther owen oppa om thet wore til gode giort oc worde hans win. Swarede tha Hans oc sagde at han wilde holde oc haffwe som lagmannen i Tonsberg hade dømpt hanom til oc inthet mindre. Sade tha Assulff at han wilde høre for rikiens [rad raad hore laglighe han hade dømpt oc med hanom farid, oc bød samstundes at han skulle legge med hanom for rikiens raad, oc Hans ekke wilde wthen sagde seg wilie fylgie lagmannens [døøm doom. Kiennes oc ek fornempd Paal [408 aar1500] oc Tord Iwerson logrettes men at tidnempd Asulff bad os om at gaa med sig til Amund Pederson oc høre hans witnesburd oppa lagmannen i Tonsberg hure han hade sent Asulffwe bod med tidnempd Hans oc hanom at Asulff skulde inthet klage oppa Hans eller tyngie hanom i nogrehande maathe thet skulle [lys liise oc helpe hanom for retthe nar the kome ther badhe. Hulkit Amund tilstod fullelig oc stood thet oc til at han sade hanom lagmannens ord. Tyl ythermere sannid oc bewisning os laglige til krafdom trykkiom wy wor insigle for thette breff som giort wart a Hudremæ feria 4 a proxima post dominicam Oculi.
Kong Hans paalægger Indbyggerne paa Sundmöre ufortövet at erlægge den dem paalagte Bod for Arild Kanes Drab til dennes Arvinger.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; Halvark m. bagpaa trykt Segl. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 35 No. 33. - Jfr. ovenfor No. 440).
Wii Hanss met gutz nadhe Danmarcks Sueriges Norges Vendes Gottes konningh hertug vdi Sleszuig oc i Holsten Stormarn oc i Ditmersken greffue i Oldenborg oc i Delmenhorsth helsæ woræ kiæræ vndhersattæ som byggæ oc boo i Sø(n)dmør kierligen met gud oc wor nadhæ. Vither kieræ wenner at oss er tiil wethindhæ wordet oc forkommet at then bodh som i skwllæ giwæ Arild Kanes arwinge foræ hans dødh hwes sieel gud nadhæ er ey en nw wdkommen. Thij bedhæ wii ether allæ oc biwdhæ oc hwer serdeless som met swodan bodh igeensta ati met thet førsthæ oc wfortøffret ladæ then fram kommæ oc antwerdes them for ne Arildh Kaness arwinge saa framth som i willæ ey lidhæ ther skadhæ foræ oc ther om standhe [them tiil rethe effther Norriges lowffh. Thii ladher thet inghen lwndhæ wndher worth hylleste nadhe oc breuebrudh. Giffuet paa vort slot Kiøpinhagen løwerdagen næst effther wor frwæ dag visitacionis aar etc. (x)v c vndher vort signet.
Relator dominus Henricus Krwmmedike miles.
bre(ff) till Swndmør.
bod efft(e)r Aril Kanne.
[409 aar1500] 
Engelbrekt Lafrenssön erkjender, at han var tilstede ved et Jordebytte, hvorved Svenung Asmundssön overlod sin Broder Vebrand 11/2 Markebol Jord i Ruden mod dennes Andel i Tufte (i Opdal i Numedal).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler.
Thes kennes *iahc Engilbrich Lafarenzson med thetta mith opna breff adh i[agh] v[ar] ner hørde och saagh oppa ad Svenvgh Asmvnzson byitthe iordom widh Vebrandh Asmvnzson broder sin ffeek tha fforenemder Vebrand halff annad markaboll iordh j Rwdennæ ffore then lvtthbord som han atthe j Tvffthvm med allom them lvthom och lvnnendom som thil ligger och ligith haffuer jffra ffonna och nyio och thil sannind her wm henger iagh mith incigle ffore thetta breff som giorth war degi och are som ffore segger.
To Lagrettemænd i Numedal kundgjöre, at Thorgils Thorkelssön erkjendte at have solgt til Thorgils Thorgeirssön sin egen (men ikke sine Börns) Halvdel i Gladheim (i Veglid) og det halve Kvernestöd m. m. samt at have modtaget Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl mangler, 2det vedhænger, utydeligt. (Jfr. m. en Afskrift fra 17de Aarhundrede sammesteds. - Se ovenfor No. 436).
Ollum mannom som thetta breff see eller høræ sender Torgwls Torkilsson oc Tordh Lidwardhsson lagrettesmen i Nummadal q. g. oc sina kunnuct gørendhe at wi worum (a) Gladhim som ligger i Weglidh sokn i Nummadal tisdagh næst epter Michilsmesso dagh anno domini md primo kendis tho Torgwls Torkilsson met hio oc handh at han haffwat selt Torgwls Torgeirsson helthan i Gladhim i iiii huso landh sin iordhe eke sin barnes iordhe f[ro]n seg oc sina [ergum ) erwingha oc ater wnder aternemd[an] Torgwls oc hans erwingha til ewerdeligh eigho met allom thum luthom oc lundhom som ther ligger oc legit haffwer fron forno oc nja wthan gars oc innan met fiske oc fylghe oc alle adra weidstadh oc allunghes okerlausan før harium mannom oc halffwo quarne stødh som ligger til Gladhim oc syster luth i Skrøke oc før bitalat fyrst penningh oc øpst oc alle the som koupa ther kom. til sannind hengha wi wort incigle før thetta breff som giort war dagh oc ara før seger.
[410 aar1501] 
Mons Monssön, Prest paa Rollag, og Thord Lidvardssön, Lagrettemand sammesteds, kundgjöre en Overenskomst mellem Thorgils Thorgerssön og Thorgils Thorkelssön angaaende Salget af Halvparten af Gardar (Gaarder) i Veglid Sogn i Numedal og Betalingen derfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge, utydelige.
Ollum mannom som thetta breff see eller høræ sender Magnz Magnsson p(re)ster a Rollagh oc Tordh Lidwardhsson lagrettesman i the sama stad q. g. oc sina kunnuct gørendhe at wi worom i Myklæstugho som ligger i Weglidh sokn i Nummadal [sunnudag før Niclasmesso dag anno domini m d primo soghom oc hørdhom handh bandh ther(e) oc aff en halffwo Torgwls Torgersson oc aff adra halffwo Torgwls Torkilsson. kendes tho fornepmde Torgwls i the samma handh bandh at han haffwat selt aternempde Torgwls helthen Gardhar som ligger i Weglidh sokn i Nummadal fron seg oc sina erwingha oc ater wnder aternempde Torgwls oc hans erwinghe til ewerdeligh eigho met allom thum luthom oc lundhom som ther til ligger oc legit haffuer fro forno oc nya wthan gards oc innan oc allunghes akerlausan før hauriom mannom oc før bitalat fyrst penningh oc øpste oc alle the som koupa ther kom. til sannind hengha wi wort incigle før thetta breff som giort war dag oc ara før seger.
Diderik Henrikssön i Lödöse beder Hr. Henrik Krummedige, Hövedsmand paa Baahus, om Fred for Hr. Jöns i Spitalen, saadan som der er tilstaaet andre, der have haandganget ham; han vil til Gjengjæld stadig være ham til Tjeneste.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike.) Brevform; Kvartark m. Spor af 3 forskjellige udvendige Forseglinger. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 459).
Venlig oc ødmiwkelige helso nw oc altid forsend met gud. Ma i withe kere herre ath her Jøns i Spittalen hafde bud til mik nw strax met thenne samme bondhen swa at jak skulle wara budh til ider til thet besthe swa at han motthe nywthe sama fridh som Alleheredh oc andre heredh nywthe som ider hauer hand ganghet oc swa som the godhe klerke nywthe som i forscrefne hered boo oc swa som her Lares i war by oc her Hans i Fesberg som oc hawe Konongh geld [411 aar1502] ath han matthe nywthe then same deel oc wilkor som the nywthe tho wil han wara ider vndersatte oc til wilia nath oc dag hwar han kan formaa beder [herre iak ider kere herre atj wythe oc ramer han(s) beste thet er hans storlige tro til ider kere herre wille i wel gøre oc biwdhe honnom til ath han motthe kome sielff til ider oc j sit beholt ighen heller i willen biwdhe mik ath jak biwdher honnom ider wilia til ther wil jak mik altid gerna efter retthe. Her met ider gud befalendis oc riddher sancte Jørien oc er jak altid redheboen gøre huat ider liwft er. Screfuet j Lødese formiddag j dag som klocken slo x.
Didrik Henricson.
Erlig oc welbørdog herre her Henrich Kromedich høfuesman pa Bogehws met kerlig sendis thetta breff.
To Lagrettemænd i Mandal kundgjöre, at Halstein Matthissön solgte til Gud thorm Alfssön hele Ro (nu Rod) i Halshaug Sogn i Kallelands Skibrede og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Begge Segl mangle. (Se Dipl. Norv. III No. 848).
Ollom monnom them som thetta breff see eller høyre sendher Trondh Gwnnerson (och) Erich Torkielson logretes men j Mandhal q. g. och sinæ kwnnwgh gørande ath wi warom aa Halsogh kirkiæ gard swnnedaghen nest efther sancte Halwordh dagh anno dominj mdii saghom och hørdom aa ath their heldho handhom saman aff eino /-j/ Gwttorm Alfson en aff andhre /-j/ Halstein Matisson war thet theris handherband ath Halsten fo d seldhæ Gwttormæ Alffson alth Roo som lygher j Halsoghæ sokn och j Kallelandh skypreidhæ frelsth och akerlawsth med lvthwm och lvndo(m) som til lygher och leghith haffwer fra fornæ och nygio wtthen garss och jnnan iiii honstawer j myllom. jtem for wtthen i/-j/ mamatheleigho som ther jnthet til kommer. Jtem kendis och Halsten fo d haffwæ wpboredh fystæ penyngh och systhæ som j kawp theire kom. Tyl sanendh hengiæ wy war jnsyglæ for thetta breff som giorth war dagh och ar som fyr sigher.
Egil Eystenssön pantsætter 3 Markebol Jord i Thveten i Vesterdal i Brunkebergs Sogn til Orm Ledulfssön som Böder for dennes afdöde Broder.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Nederste Kant af Brevet med Seglene afklippet. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 1083). [412 aar1502] 
Thet kennes iak Eil Estensson at iak sætther Orm Ledwlffsson jjj marka bol jorder j Tvedten j Vestherdal som liggher j Bruggabiærssokn effther sin broder gud hans saal nade fræls oc hemhult for huarium manne med lutum oc *luningom som til liggher oc leget haffuer med fiske oc fygle oc alle veide stadom vttan gardz oc jnnan fran ffor dom Eil oc vnder ffor dom Orm oc hans rette arui(n)ge til everdelegæ eigo oc thet kendes iak for huarium mane oc til mera saninde herom tha hengom vi vor jnsigle f/oe/re thetta breff som giort var j Fflatdal *om in die sancte Olaue som sa heta Kolff Helgesson oc Olaff Pethersson anno dominj m d ij. o
Hr. Henrik Krummedige beretter sin Hustru, Fru Anne Rud, om sin Reise, og at Bönderne i Vettehered have haandganget ham og lovet at möde for Akershus; selv vil han den fölgende Dag drage for Tunsberg og beder Fru Anne og hendes Fader at have godt Tilsyn med Slottet (Baahus) og Fogderne.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; Kvartark m. Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 46-47).
Wenlig oc kerlig hilssen fforsent met gud. Vide mo tw kære hustrv, at sa som wij skildis at, tha bleff jek then nat i siøen, oc annet dagen kom jek jnd i Wetthe herret oc hadde nær kommet til slags met en hoff bønner, dock giorde the then deell, som jek war begærende aff them, oc haffue handganget mig oc sagt at the wille leffue oc døø met mig pa wor nadige herres vegne oc skulle the gøre ith tall ffolck wt, oc mødhe mig ffor Agerss hwss, oc acther jek j dag nest gutz hielp oc drage ffor Twnsbergh, oc gøre mit beste ther som wor nadige herre thror mig till, bedher jek tig kære hustrv at thw seer well til slottet met thin ffadher oc met ffoiddherne, som tw wist at oss liggher bodhe mackt pa, Jek will se till pa myn syæ at oss skall jnthet skadhe, her met tig gud befalendis oc sancte Oluff koning til ewigtiidh. Scriffwit i Korshaffn løerdagen nest effther sancte Oluffs dag anno dominj m d secundo vndher mit indzeylæ.
Hinrick Krwmmedicke. riddere
Erlig oc welbiirdig qwinnæ ffrv Annæ Rudz dotther sin kære hustrv kerligen sendis.
[413 aar1502] 
Hr. Henrik Krummedige tilskriver sin Hustru, Fru Anne Rud, om forskjellige Anliggender, mest vedkommende Slottet og Lenet, og beretter, at Almuen har haandganget dem, hvor de hidtil ere komne; idag skulle de underhandle med Almuen i Omegnen af Oslo og derpaa strax begynde Beleiringen af Akershus.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; Kvartark m. udv. Forsegl. (Slutningen trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 48 No. 53).
Wenlig oc kerlig hilssen fforsent met gud. Viide mo thw kæræ Annæ, at jek ffick nw thin scriffuelsse som tw screfft mig till om wor nadige herre, oc om the læn thw scriffwer om, tha mo thw [lade bestoidh [ramme wort beste ther met som tw wist oss liggher mackt pa, til gud wil jek kommer hiem igen, Som thw scriffwer om thet smøør tha mo thw selff betemmæ ther met, oc fforseith oc ram wort besthe ther met, oc at wij kwnne fa penninge oc klædhe jgen met thet snareste, oc er ther noget ydhermere smør som thw kant ombære fra slottet, thet mottw oc sieliæ, oc er ther noger aff swennæ som haffue jckæ ffoith penninge tha lad them faa til skellighed aff hues deell ther kommer jnd aff lænæt oc kommer ther nogher gode karlæ som willæ thiene for klædhe oc penninge som tw vist myn ganningh er tha tag them til tig, oc bedher jek tig kære Annæ at tw seer well t[i]l slottit met thin fadher, for illebrand oc forrædhelssæ som tw wist at oss liger storlige [ma]ckt vppa, at tage oss ware ffore, oc lader foiddhernæ komme jnd aff lænet hues deell som wterloffw[it] oc jgen stor. Oc mo tw wide kære Annæ at almwgen haffwer handganget oss pa wor nadige herris wegne sa lang(t) som wij haffue en framfareth oc wille nw j dag tinge met then almwge her er om kring, oc wille strax j dag drage her for slottit, oc gøræ wort beste oc bewisse oss som wor nadige herre thror os tiill, kære Annæ forfar thw nogher ærende om wor nadige herre, tha biudh mig thet till, oc alle andræ ærende, oc lad see wel till met Sophie. her met tig gud befalendis oc sancte Oluff koning. Scriffwit i Oslo wor ffrvæ affthen dyræ anno dominj md2 o wndher mit jndzeyle.
Hinrick Krwmmedicke riddere.
Erliig oc welbiirdig qwinnæ Annæ Rwdz dotther sin kære hwstrv kerligen sendis thette breff etc.
[414 aar1502] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thorbjörn Halvardssön kjöbte 3 Markebol Jord i Skredeland i Tyredal af Rasmus Nilssön, 1 Markebol i samme Gaard af Asgeir Björnssön og hans Hustru Gudrun og 1 Markebol af Thollef Björnssön og hans Hustru Ingeborg, hvorfor de alle erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Levninger af begge Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 491).
Ollom mannom som thetta breff see heller h/oe/re sender Torer Tollefson oc Haluord Ormsson logretismen q. gudz oc syne kwnnokt g/oe/rende ath wy vore aa Roalstadom som lygger j Tyredal synnedagen næst f/oe/r weternæter anno dominj .m. o d. ij. o sagom oc h/oe/rdom a ja oc handerbande thera aff eno holuo Torbi/oe/n Haluordson æn aff andre haluo Rasmus Nielson med ty skylorde at f/oe/r de Rasmus selde f/oe/r de Torbi/oe/n iii marke bol jorder i Skredeland som lygger i Tyredal. k/oe/pte oc f/oe/r de T/oe/rbi/oe/n .i. marke bol aff Asger Bi/oe/nsson oc Gudrun kone hans oc .i. marke bol aff Tolleff Bi/oe/nsson oc Ingeborg kone hans i samme f/oe/r de Skredeland frælst oc hemholt f/oe/r hwariom manne med ollom lwtom oc lwnnyndom ssom ther til lygger oc leghet haffuer fro f/oe/rne oc nye wthan gardz oc jnnan. Kendis oc f/oe/r de mæn Rasmus oc Asger oc Tolleff at the haffde opburit (f/oe/r) f/oe/r de jord f/oe/rste pening oc /oe/fste oc al ter i mellem epter ty som i k/oe/p there kom. Tyl ytermere wisse oc sannyng her vm henge wy wor jnsegle f/oe/r thetta breff som giort war aar oc dag som fyre seger.
Skredeland.
Den udvalgte Kong Christiern ( II) tilbyder Hr. Henrik Krummedige, Hövedsmand paa Baahus, Hjælp og Forstærkning i Anledning af det Tab, han har berettet at have lidt, da Nils Ravaldssön bemægtigede sig Konghelle.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; Kvartark m. Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 52 No. 59. - Jfr. Dipl. Norv. I No. 1046 og VIII No. 465).
Crist[ier]nn met gudz n[adæ vduald konning till Dan-] marck och Suerigæ ret [arffuing till etc.]
Wor sønderlige gunst tilforn. Kære [her Hin]rick som j screffue oss til ath Nielss Rawelssen er komen til Kongelde met eth tal falck och [the greffue och sloge ther noger aff ethers swænne, [415 aar1503] haffue i ther fore brøsth pa falck eller nogen anden deell tha bywder oss till. Wij welle skicke och flij ether huess i behoff haffuer oc tacke wij ether kærligen fore then troskaff som i beuissæ wor kære herre fader och oss i thenne twetreckt och krij huilket wij welle kærligenn met ether forskylde i huess made wij kwnne. Befalendis ether gudh. Screffuit pa Glaxesse løffuerdagenn nest efftir sancti Marcelli pape dag aar etc. md 3. o Wnder wort signet.
Oss elskelige her Hinrick Krwmedige ridder wor kære herre faderss mand och raad oc embitzman pa Bahwss.
Kong Hans sender Hr. Henrik Krummedige, Hövedsmand paa Baahus, Undsætning med sin Hofsinde Otte Rud, hvem han skal overgive Slotsloven, for selv at begive sig til Kongen, der vil tale med ham i vigtige Anliggender.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; Spor af et lidet paatrykt Segl og af udv. Forsegl. m. et stort. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 53-54 No. 61 b).
Hanss met gudz nade Dan[marcks Sueriges Norges etc. koningh] hertug i Sleswig oc i Holtzstenn [Storm]arn oc Ditmersken.
Vor sønnerlig gunst tillfornn. Vider kiere her Hinric at wij sielffue vilde gernne ware ider till ordz fore sønderlige ærende skyld wij met ider haffue at forhandle oc tale oc sende wij nw till ider thenne wor elskelige hoffsindt Otte Rwdt met ith talfolck ider till hielp oc vndsetningh bedendis ider gerne oc kerligen ati anttworde hannom slotzloffwen met nogre aff iders swenne som i ther till betroo till iderss hand at holde oc forware, oc lader indkomme paa slottet aff thet wort folch som Otte met seg haffuer swa meget som behoff gøris, oc giffuer ider teden oc till oss, oc paa thet j skulle videt oc i sandningen betroo at thet er wor vilge oc begære ati ider her vdi swa holde oc haffue skulle, tha haffue wij schreffwet met wor egen hand neden paa thette wort breff oc tryct wort secreth som wij sielffue ner oss haffue till signet oc swa her neden paa. her met ider gud befalendis. Schreffuit paa wort slot Nykøpingh klockenothenssdagh aar epter gudz burd md iij. o Vnder wort signet.
Johannes rex Dacie. [416 aar1503] 
Oss elskelige her Henrich Krwmmedike ridder wor man raad oc embitzman paa Bahuss.
Johan Jepssön ( Ravensberg), Biskop i Roskilde, anmoder Hr. Henrik Krum medige, Hövedsmand paa Holbek, om at laane ham 40 eller idetmindste 30 Skerpentiner og andre Bösser til Brug paa et Skib, hvormed han skal fölge Kongen til Tydskland; hans fleste Bösser og Verger ere nemlig paa et andet Skib, som han har laant Kongen til Brug paa Toget til Norge.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; Kvartark m. Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 143-44).
[Johannes dei] gracia episcopus Roskildensis.
Sincera et amicabili salutacione jn domino premissa. Kære her Henrick syndhe(r)ligh godhe wen i mwe withe thet wii haffwe nw stort brøsth paa bysser och werye till wort skyb thii wii haffwe nw læeth wor kæristhe nadighe herre wort skib till Norghe met alle thee bøsser och verghe ther wore paa och skwlle wii nw selffwe personlighe følghe hanss nadhe till Tyslandh met thet annith worth skib thii bethe wii ether kerlighen ath i w[il]le well gøre och lææ oss føritiwe eller och trædiwe atmynsthe godhe skerpentyner [oc]h andhre bøsser till samme reyse thet snaristhe wii komme hiem affh samme reyse ighen tha skwlle i fangghe them saa godhe ighen och bliffwer ther noghen brøsth paa tha wille wii gøre ether opretnyngh ther fore saa ath thet skall wære aldeliss wdhen ether skadhe. kære her Henrick her forladhe wii oss wisselighe till och wille thet kerlighen met ether forskyldhe hwath modhe wii kwndhe. kære her Henrick wii bethe ether kerlighen ath i wille scriffwe oss swar her paa till ighen met thette samme wort bwdh ath wii widhe ath retthe oss effther hwar wii kwnne wære ether till welye och kerlighedh thet gøre wii altiidh gerne. Jn Christo valete. Ex Roskilde ipso die diuisionis apostolorum anno domini md tertio nostro sub signeto.
Strenuo ac nobili viro domino Henrico Krwmmedige militi capitaneo castri Holbeck amico nostro nobis sincere dilecto.
[417 aar1503] 
Amund Sigurdssön, Lagmand i Skidesyssel, og tre Lagrettemænd kundgjöre, at Asbjörg Thordsdatter solgte til Salve Amundssön 2 Markebol i Loft Borge i Gerpens Sogn paa Uthöfund, hvorhos hun erkjendte, at Gaarden var Salves gamle Odel, og at hun havde oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Brevet har kun havt 3 Segl, der alle mangle. (Se nedenfor Brev af 30 Juli 1507 og Dipl. Norv. I No. 82, 919 og 1033).
Ollom monnom theim som thettæ breff see eller høræ sendher Amunder Sigurdsson lagman i Skydasyslæ Mattis Nielson Giislæ Stenson Gwnner Tostenson logrettis men q. gudz och sinæ kwnukt gerande ath mydh vorom a Rong j sydræ gardenom som ligger j Skeidis sokn j Bamblom lugerdagen nest [fore epther sancte Olaffs dag anno dominj m d tercio. Sagom och hørdom a ath thaw heldo handom saman aff ennæ halffuo Asborg Tordz dotter en aff andræ halffwæ Saluæ Amundsson med thy skilorde ath for Asborg seldæ Salffuæ tueggiæ markæ boll j Lupsborgom som ligger j Gerpinæ sokn a Vthøffwnd frelsst och heimholt fore hwarium manne med ollom luthum oc lwnnynom som til ligger och leget haffuer fra forno och nyo vttan gardz och innan fra sek och sinom ærwingom och wndher for den Salffuæ och hans ærffwingæ til euerdaligæ eigho och altz odallz vidherkendis for Asborg j sambræ handæ bandæ ath for Lopth borger er Salffues gamble odall och hon haffdæ vpp boret fyrstæ pening och opstæ och allæ ther i mellum epther thy som j kaup theiræ kom. Och til sanynd her vm hengiæ myth vor incigle for thettæ breff som giort var degi och are som fyr sigir.
breff fore tweggiæ markæ boll j Lopsborgom etc. vt videtur.
Hans ( Theiste), Biskop i Bergen, Christiern Pederssön, Provst ved Apostelkirken, Henrik Bagge, Hövedsmand paa Kongsgaarden, og Erlend Frak, Lagmand, tildömme Eilif Andorssön en Grund ved Bryggen ved Navn Bratten, som hans Fader havde pantsat til Laurits Ingessön, Raadmand i Bergen, og som denne havde skjænket til vor Frues Altar i Korskirken; hvad Eilif eiede ovenfor Skytningsstuen paa den söndre Side i Gaarden, gav han til det nævnte Altar.
Efter Vidisse af 11 Februar 1656 i Bergens Museum (No. 1). Uden Segl. (Trykt i C. Frimanns Saml. af Stiftelser og Gavebreve I S. 238. - Se fölgende No. og Dipl. Norv. I No. 590.) [418 aar1504] 
Wi Hans med guds naade, bischop i Bergenn, Christen Pederssen, probist till Apostell kirche, Hendrich Bagge høffuidtzmand paa Kongsgaarden, och Erlend Frach, laugmand her samestads, Hilsser meennige mannd, som dette breff seer eller hører, kierligenn med gud och sanct: Synuffue, kundgiørende med dette vor obene breff att i rette kom for osz paa probstegaardenn i Bergenn anno domini ett tusennd fem hundrede och fire, mandagenn nest effter Matthiæ dag, denn erlige mannd Eyleff Andorszenn och klagede paa enn grund med Bryggenn, som kaldisz Bratten, hvilckenn hannsz fader haffde pandtsett Lauredtz Ingessøn, raadmannd i Bergenn, och forbe: Lauretz Ingessøn haffde giffuedt denn grund till wor frue altare i Korszkirckenn j Bergenn; holtt vi derfore saa for med rette att forbe: grund haffde lenge løst sig sielff igienn, och tøches oesz saa denn gaffue w-lofflig att were. Huorfore dømbte vi forb: Eyleff alld denn grund igienn paa nordennsidenn i forbe: Bratten. End saa megett som hand eyede offuenn for skiøtni(n)gs stuffuenn paa syndersidenn gaff hannd till forbe: vor frue altar j Korszkirckenn till evig eyedomm. Till ydermeere witterligheed henger vi woresz zechrett och jnndseigle for dette breff, som skreffuedt vor i Bergenn dag och aar, ut supra. Dette at (vere) it ret exscriptum och rictig copie aff it gamelt pergementz breff, widner vij vnder schreffne, Bergen den 11 Februarij 1656. Jonas Petrejus Past. E. C. et P. N. m. m. Christen Niellsen Comm: E: C: mpp.
angahnde Bratten paa Contohret. No. 25.
Gaute, Erkebiskop i Throndhjem, Hans, Biskop i Bergen, og Christiern Pe derssön, Provst ved Apostelkirken, tilkjende, paa Grund af en ulovlig Betingelse ved Pantsættelsen, Eilif Andorssön hans Odelstomt Bratten ved Bryggen i Bergen, som hans Fader Andor Nilssön pantsatte til Laurits Ingessön, og som af denne skjænkedes til vor Frues Altar i Korskirken, der siden havde oppebaaret den hele Grundleie; af denne gav Eilif Altaret nu 2 Bergergylden til evig Rente.
Efter Vidisse (af 11 Febr. 1656?) i Bergens Museum (No. 2). Uden Segl (Trykt i C. Frimanns Saml. af Stiftelser og Gavebreve I S. 238-39. Se foregaaende No.).
Wi *Gantho med guds naade erchebischop i Trundhiem, Hans med same naade bischop i Bergen, Christen Pedersen probist till Apo [419 aar1505] stell kirche hersamestedz, hilsser meennige mand, som dette breff seer eller hører, kierligenn med gud, och sanct. Olaff konge. Hermed giørende vitterligt at for osz i rette komm paa erckebispgaardenn i Bergenn die octava nativ: virginis gloriosæ anno domini ett tusend femb hundrede och femb, vellforstanndige mend, raadmend i Bergenn paa denn eene part, och paa denn andre part Eyleff Andorsøn, och klagede da forbe: Eyleff paa raadmendene om sinn odellsztufft som kaldedisz Bratten liggende wed Bryggenn udi Bergenn, som hansz fader Andor Nillssøn for 40 aar haffude sett Lauredtz Ingessøn j panndt for nogle penger, (gud begge derisz siell huuszvale) och forbe: Lavredtz Ingessøn lagde forberørte grund Bratten wnder vor frue altar i Korszkierchen i Bergenn, och altarett haffuer sidenn altid følgett grundeleyenn som beløber sig aarligenn offuer 20 Bergar gylldenn. Och waar saaledisz wilkaaret och i breffuet indsett, att grundeleyen skullde intett affslaa, aff de penge som forbe: Lavredtz haffde wdgiffuett. Randsagede vi denne gang grandeligenn och siuntes osz denn wilckor w-lofflig att wehre och synderlig med guds loff at saadann rente schulde forintett regnis. Thj dømbte vi forbe: Eyleff och hannsz medarffuing forbe: grund Bratten strax igienn vdenn alld ydermeere løszing. Samme vdgiffne penge giorde forbe: Eyleff aff sinn gode vilie jomfrue Maria till tieneste, saavelszom och sig och sine foreldre till sielehielp, och vndte till forbe: vor frue altar to Bergar gylldenn aff forbe: grundeleye Brattenn till aarlig och evig rentte. Och till denne vor domb med vidneszbyrd och stadfestelsze, lader vi henge vores zecretter och jndseigle for dette breff skreffuedt j Bergenn anno et die ut supra. Dette att vere en rictig translation och rett exscriptum aff jt gamelt pergamentz breff widner wij vnder schreffne Jonas Petrejus Past. E. C. et P. N. m. m. Christen Niellsen Comm: Eccl: C: mpp.
No. 25. Angaende Bratten paa Contohret.
To Lagrettemænd i Thelemarken kundgjöre, at Björn Herbrandssön solgte 8 Markebol Jord i Guvogaard i Haukelid med Ödegaarden Vogslid i Vinje til Dreng Björnssön for 8 Mark Guld.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom monnom them som thetta breff se heller høre sender Torger Haluordsson oc Sundridh Redarsson lagretis men a Tyælamarkina kuædæ gudz och sino ad mitt warom j hya oc sagom oc [420 aar1505] haurdom a ordh oc handerbandh thera j mellom aff eno haluo Biøn Herbrandsson oc aff adro haluo Drengher Byønsson med the skylorde at ffor der Byøn Herbransson sælde Drenghe Biønsson viij marker boll jarder i Gwuogarde i Haukalydh oc en ødhægard som heter Wagxlyd lyger oc til Gwffuogard som lyger i Winie sokn med lutom oc lunnidom vtan gardz oc jnnan som til lyger oc leget haffuer ffra ffonno oc nigho wndan ffor d Byøn Herbransson oc hans æruinghom oc epter kommandom oc wnder ffor d Drenger Byønsson oc hans eruingom oc effter kommandom til ewærdelica ego oc kendhes oc ffor d Byøn Herbransson ad han haffde vpboret aff Drenge viij marker gulz ffor ffor d jord Gwuogard. til øtter mere visso hengom mitt okor jnsygle ffor thetta breff anno dominj md quinto.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Sigrid Olafsdatter solgte til Hallvard Björns sön 4 Markebol Jord i Grepshus i Haukelidsbö (Vinje) for 4 Mark Guld.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se No. 465 nedenfor).
Allom monnom them thetta bref se eller høre sender [Tor]ger Haluordsson Sunridh Redharsson lagrettis men quædiw gudz ok sino ad mitt warvm i hia saghum ok haurdum a eid ok handerbandh thera i millum Haluord Biønsson ok Sygrido Olafs dotter med the skylorde ad for d Sygridh seldhe for d Haluorde Biønsson iiii marker boll iardher i Ghreps hus i Haukalydha bøø med luthum ok lunnidum som ther til lyger ok leget hefuer i fra fonno ok nyo vthan gardz ok innan s(k)ogh ok mark holt oc hagha ok alla wedhastader badæ fyske ok fygle i fra Sigrido ok hennæ erwingher oc epterkomandum oc vnder Haluord ok hans erwingher ok epterkomandum til æwerdelica eygner ok lauk for der Haluorder henne Sygrido iii marker gulz ty ær han kwitter for te jord oc til otter mere saningh her vm hengum mitt okor jnsigle for thetta bref anno domini md quinto.
To Lagrettemænd i Solör kundgjöre, at Gudleik Oddssön og hans Hustru Astrid erkjendte at have solgt til Gudbrand Eysteinssön et Örtugsbol Jord i nordre Gjölstad i Berge Sogn (nu i Brandvold) og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levning af 1ste Segl vedhænger, 2det mangler. [421 aar1506] 
Ollom mannom them thetta breff se ællar h/oe/ræ sænder Laffrins Laffrinsson Erik Arnson surne lagrettis mæn j Sol/oe/yor quædo gus ok sina konnocth gorandis ath mith varom oppa Hofos j Bærga sokn i Sol/oe/yor sagom ok h/oe/rdom ath the h/oe/llo handom samman af eno halffuo Euin Olaffson j fullo ombode Gudbrandh Østinsons en aff andro halffo Gudlek Odson ok Asteridh egin kona hans. kændis tha førnæmpdh hion j samma handirbande ath the haffde sælth Gudbrandh /Oe/stinson j /oe/rtoga bol jordh j nordasta gardenom j G/oe/listada som liggir j Bærga sokn j Soløyor mædh allom them lotom ok lunnom som thær til liggir ok legath haffvir bade ath forno ok n/oe/yo vtan gards ok jnnan frælsth ok hemalth ok akærol/oe/sth f/oe/re huariom manne fra segh ok sinom ærffvingom ok til Gudbrandh ok hans æruinga til æuærdeleka ægo ok als afrædis. kæ(n)dis ok f/oe/rnæmpdh hion j sammo handirbande Gudlek ok Astridh ath the hafdo opborith af Gudbrande f/oe/(r)stæ pænigh ok /oe/fstæ ok alla the thær j millim som j kop thera kom f/oe/re fornæmpda jordh. Ok til sannidh hær vm hangiom vi war jnsigle f/oe/re thetta breff som giorth war sancta Agata dagh anno domini mcd nonagesimo xvi.
Væbneren Gunner Finnkelssön gjör vitterligt, at han af Hr. Henrik Krum medige har modtaget hans Len Solör og Österdalene i Verge, hvorfor han skal give ham 120 Danske Mark i aarlig Afgift, der skal indbetales til Provsten i Oslo Hr. Jon Paalssön omkring St. Michels Tid hvert Aar; for Sagefaldet skal han samtidigt aflægge Regnskab.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc . 36, Krummedike). Med et paatrykt Segl. (Jfr. Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 130 samt Dipl. Norv. I No. 1021 og II No. 1031).
Jegh Gwnner Ffinckelssen aff wapn gøre alle witerligt at ieg haffuer annammet aff welbyrdige man her Henric Krwmdige ridder tesse effterscreffne leen Soløyr och Østredalene j wærie at haffue swa j mathe at ieg skal them haffue oc brwghe swa lenghe som hans wilie tilsigher. Och beplicther ieg megh eller myne arffwinge (at) giffwe honum hans hostrw eller theris arffwinge ther aff arlige til affgiffth tiwge Danske marck och hwndrett oc them at antworde til gode redhe wppa her Henrics wegnæ hederlig man her Ion Polssen proost j Oslo [422 aar1506] til gode redhe om sancti Micaelis tiid effter thette aar nw nesth komende och swa hwar aar ther nesth effter at betale wppa ffor ne tiid swa lenge som hans wilie tilsigher at han meg the for ne leen wnne wil wppa ffor ne affgiffth. Skal ieg oc besønderlig indtil thenne tiid giøre ffor ne her Henric godh oc ffwld regenskab ffor alle the saker som indtil thenne tiid tilffalne ere j ffor ne leen. Til yttermere wissæ setter ieg mit incigle nedhen ffor thette breff screffuit j Oslo sancti Lamberti dagh anno dominj m d sexto.
Gunner Ffinkelssen bekennelse breff.
Orm Anundssön, Prest paa Skeid i Bamble, og tre Lagrettemænd sammesteds kundgjöre, at Asbjörg Thordsdatter gav Thorkel Olafssön 5 Öresbol i Ris i Skeids Sogn for sin lange Tjeneste og solgte ham 3 Öresbol i samme Gaard, hvorfor hun oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 4 Segl mangle. (Se ovenfor No. 457).
Ollom monnom theim som thetta breff see eller h/oe/yra helser jek Orm Anundzson presther a Skede j Bamble Vlff Rikardzsson Stooff Mattisson oc Ti/oe/stolff Sueinsson logretismen ther samastadz q. g. oc sinæ kkwnnikt g/oe/rande med thetta warth breff ath wy warom a Rise j for nd sokn anno dominj m quingentesimo vij dagen effter sancte Olafsdagh dyre. Sagom oc h/oe/yrdom a ath their heldo handom saman aff eino halffuo Asbi/oe/rgh Tordzdotter en aff andro halffuo Torkel Olafson med thy skilorde oc sama handerbande gaff Asbi/oe/rgh Tordzdotter Torkel Olafsyni v /oe/ris bool j Rise som ligger j for nde sokn affhende for nd Asbi/oe/rgh Tordzdotter for ndom Torkel Olafsyni fore siin longe thienisth som han haffde henne theenth j mongh aar, jtem oc med sama handerbande selde tiidnempd Asbi/oe/rgh Tordzdotter Torkel Olafsyni iij /oe/ris booll j for ndom garde Rijse med allom them lutom oc lunnindom som ther til ligger oc legat haffwer fra fonno oc nygia wttan gardz ok innan fran sigh oc sinom ærwingom oc vnder for nden Torkel Olafson oc hans ærwingom til euerdeliko eygo ok aallz afrædis. kkendis tha for nd Asbi/oe/rgh Tordzdotter med sama handerbande ath hon haffde wpborid af tiidnemdom Torkel Olafsyni f/oe/rste peningh ok /oe/psthe oc allen ther j mellom effter thy som j kaup theire kom. Til yttermeire visse ok beuisningh her wm hengiom wy war jnsigle [fore] thetta breff som giorth war degi ok are som fyr segir.
[423 aar1508] 
Tre Lagrettemænd bevidne, at Sigrid Olafsdatter paa Elland (Etland) paa egne og sin Broderdatter Helga Alfsdatters Vegne solgte til Hallvard Björnssön 8 Markebol i Gardbrekke og Grepshus i Haukelidsbö for 6 Mark Guld og 2 Kyrlag, foruden det han betalte Ingegerd Asmundsdatter og hendes Datter Asgerd, hvilket Helga skyldte at betale dem efter sin Fader Alf Olafssön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se No. 461 ovenfor og Brev af 1515 nedenfor).
Allom monnom them som thetta bref se eller høre sender Sundrid Redarson Torger Haluordson Asmwnder Gredgardson lagrettis men q. g. ok sino at af vithum i sanhet at Sygridh Olaffs dotter a Ællende i ffullo ok laglygo wmbode Helgo Alfs dotter broder dotter sinne solde Haluordhe Biønson viii marker boll i Gardbrekko ok i Greps hus i Haukalyda bøø i fra Sygrido ok Helgo broder dotter henne ok vnder Haluord Byønson ok hans eruingher ok epter komandum til æuerdelica eygnar med lutum ok lunnindum som ther ligher fra ffo(r)no ok nio vtan gardz ok jnnan ok hafuer Haluorder loket Sigridho och Helgo ii kyrlag oc vi marker gulz badæ thet som Haluorder betalade Ingegerdo Anundz dotter ok Asgerdo dotter henne som Helgæ atthe theim at luka epter sin fader Alff Olaffson ok tii ægher for d Haluorder thesse jarder ffrelsar for horiom manne oc allum lagligum agangom oc quitter for alt iarder verdet ok førsta sall ok øffstæ som j kaup tera kom oc til øtter mere visso hengiom mitt oko(r) insigle for thetta bref anno domini m o d o viii.
Vidnesbyrd om at Sevat Perssön paa Deiseter til Thinge opböd til sine Brödre Harald og Olaf Perssönner den Hud, han eiede i nordre Undeseter i Rendalen, uden at de dog vilde indlöse den, hvorpaa Engebret Helgessön som nærmest beslægtet kjöbte samme, for at den ikke skulde gaa ud af Slægten.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se Brev af 2 Februar 1546 nedenfor.)
Ollom mandom them szom tette bref see eller høre bekendes iegh, Jon Jonsen, svoren lagrettes mand y Østerdal *dallen y øfrre Reændal anno domini mdx, ath ieg saa och hørde ath Sevat Perszen paa Deysetter ath hand bødh sine brødre Harald Persen och Olaf Persen, saa møgit jorde part som han otthe y nørdregaardhen y Wndhesetter som [424 aar1510] vor j hvd och wor ffor ne jorde part op bvdit paa ij seth thing fyrste paa Herresetter ting annith ting Birckesetter ligindes y Reændallen tha svaaride for ne Harald oc Olaff at the ville icke købe ffor ne hvdlagh och bode ffor ne Sevat Persen y Nordlandhen tha sadhe ffor ne Sevat Persen ville j ycke mine brøddre købe ffor ne jorde part tha skall jeg gaa tell bespend y Hammer och sællie hanom for ne jordepart, tha er han mand tell at betalle meg, tha faa y ycke tet thel løssen y gen, Tha svaarit Engelbret Helligessen ffør thet skal gaa ffraa rette ætteleg ffør skal ieg købe thet, Och wor ffor ne Engelbreth neste skyllmand tell godssit ath løsse ffor ne jord. Thet kennes ieg Halsthen Tosthenssen svoren lagrettesmand y øffre Rendallen ved mit egit bord ath ieg hørde her Joger Helgessen spurde ffor ne Seuath Perssen om han hadde bvddith sine neste skyllige ffor ne jorde part. Tha svaaride ffor ne Sevat, ja iegh haffwer bvdit them thet, fframdelis bekendis ieg Jon Olaffzen meth mine jndzegle ath ieg haffwer hørt och sagt ffor meg ath ffor ne Sevat bød sin broder Haral ffor ne jorde part, och sade vill thw giffve [meg lige ffor ffor ne jorde part som han ær verd. Tha svaarride ffor ne Harall Perssen giffver ieg deg mine penninge och dhv bliffver dødt tha ærre mine penninge borthe. Thell ytthermer visse ath saa y sanhed ær hænge vj Halssten Thostensen, Jon Olaffssen, Henrich Engelbredssen vorre jndzegle nedhen ffor thette breff som [gyort ær paa Bærrig otthensdag nest efter Kærsle søndag anno domini vt supra.
To Lagrettemænd i Thelemarken kundgjöre, at Evind Olafssön erkjendte at have solgt til Borger Thollefssön 4 Markebol Jord i Koldekin i Skafse Sogn og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Afskr. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Den nederste Kant af Brevet med Seglene er afklippet. Skriften nærmest fra 16de Aarhundredes Midte.
Ollom mannom tøm som thette breff seer eller høre sendh(e)r Torger Haluorson (och) Tormod Drengson sorne lachrettis mend a Tellemarken q. gud[z] oc sine kwnnocht giørænde at mer wore a Aslande fredagen nest for dominica palmarum anno dominj m. d. x. o Sogom och hørdum aa iaa (och) handerband aff (enno) /-j/ o Æwuind Olafson en aff andro /-j/ o Borger Tollisson kiendes oc to Æuynd opnemder at han haffde solt Borger iiij marker bol jord i Koldekyn som ligger i Skapzo sogen fuldt hemholt for huariom manne oc okerløst med lwtum oc lwndum som til ligger oc *lygher haffuer fron forno oc nyo vthan gaardz oc indan vndhan seer oc sinom arffuingenom oc [425 aar1510] vnder Borger for nd oc hans arffuingenom (til) æuerdelige engno. ffremdelis kiendis Æuynd opnemder at (han) haffde opborit første sal oc sistha oc alle ther i mellom (s)om i kaup thera kom. till sanengh her om hengiom meer vore jndsygle nedhen for thette breff som (giort war) dagh oc are (som) for siger.
Tre Lagrettemænd i Opdal bevidne, at Thollef Jonssön solgte til Lidvard Lidvardssön to Markebol Jord i Roden i Nore Sogn og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 3 Segl mangler 2det.
Ollom monnom them som thetta breff sija eder hora bekennes midz Arne Halkelson oc Ketel Vlffson Halkel Arneson suorner lagretes men i Vppdal med thetta vort opne br(e)ffue at midz soghe begies tera han band af eno haluo Tolleff Jonson seldhe Leuard Leuardson ii merk bol jerdha i Rodom som liger i Nora songh med luth oc lundhendum med vath oc vedestadum vtan gars (oc) innan fra seg oc sine eruighe oc ater vnder Leuard oc hans eruinghe til euerdeliko egho oc alth afredes. jtem vederkendes oc for de Tolleff Jonson i sama handar band ath han hauer vp boreth først penninghe oc øueste oc alla ter mellom som (j) kop tera kom som honom vel ath nøghde. til yter mera visso ta hengium vij vorth insighle nedan for thetta breff som skriuet var i Lofztouen midz viko dag anno dominj *a d dec(imo?).
Gunnar Dyressön, Lensmand paa Ringerike, kundgjör, at han efter Erlend Dyressöns Begjæring optog Vidnesbyrd af 3 Mænd, der bevidnede sine Forældres Udsagn om, at hverken Kongen eller nogen anden Mand eiede noget i Finnesand i Aadalen, ligesom de ogsaa afgave Forklaring om Gaardens Grændser og Ret til Fiskeri.
Efter Orig. p. Perg. p. Gavnö i Sjælland. Af 5 Segl vedhænger kun 4de. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 967 og ovenfor No. 291).
Thet kennez Gwnner Dyresson lensman vppa Ringærikæ ath egh war wppa Nørdroff lawrdagen nesth ffore jx wikæ ffasthæ anno dominj m d xj lagligh tiil kraffdh aff Ærlendh Dyresson at thakæ proff och withnæ wm ein øydhægwrdh som heither Ffinnæsandh som ligger j Ardalæn tha bare the ssaa withnæ ther vm aff sinss fforelders ordum wy(s)th ffore lx arwm ath the aldri høy(r)dhæ taladh æller næmpth ath [426 aar1511] nokor kungx eigæ aller annærs ma(n)s æigæ war j fford. Ffinnæsandh oc gar Ffinnæsanz æigæ or Geithæryggæn och j Øyressporden or Øyressporden oc j lithlæ øyren oc liggæ warp j Ffinnæsanz wik oc ager ath rænna noth sin in aa øyren oc quislæn met tiil fford. Ffinnæsandh oc lislæ øyren met tiil meire sannidh oc withnæz bwrdh saa withnædh thæssæ ordh som saa heithæ Eingelbrith Kitilsson Torleiff Kitilsson . . . . . oc Haraldh Eingilbrithsson oc ware thæssæ logretesmæn ner som høy(r)dhæ thæssæ withnæzbwrdh oc hengæ sin incigla met theires inciglum Hokon Amundhsson. Scriffwædh dagh och aar som ffore sæiger.
breff om Findess[an]d. - norær Finnæsandh. - Breff for Findesanden, y Odalen paa Ringerige. - Breffue for Findesanden paa Ringerige och Hudbred j Kollebo.
Peder Nilssön, Sogneprest i Sillegjord, og to Lagrettemænd kundgjöre, at Orm Olssön erkjendte at have solgt til Thorgils Pederssön 2 Markebol Jord i Lid i Sillegjord Prestegjeld og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 541).
Ollom mannom som thette breff sæær heller høræ læsæ kwnnwcth gøræ vi effther ne lagretæss mæn i Syllægyord Peder Nielsson sognæ præsth i Syllægyord Tro(n)dher Ollaffzøn oc Kool Hælysson med thette vort obne breff q. g. oc synæ at vi varæ hyo soo oc hørdæ po handher bannæth tæress aff en halffuæ Tørælss Pædher(sson) oc (aff) andhræ halffuæ Ormer Olsson. kænnæss tha for neff Ormer at han haffdæ sold atthernæffdh Tørælss ii mark bol iardhær i Lyd som lægher i Syllægyord præsthæ gæld frælsth oc hæmmolth for huæræ mannæ med allæ lottom oc londom som tillægher (oc) lægæth haffuer fra fornæ oc nyo vdhen gordz oc indhen ffra Ormer oc hans erwyngh oc vndhen Tørælss oc hans erwyngh til ewyndelygh eghæ oc kænnæss han for oss ath han haffde opboreth myndræ pænnyngh (oc) mæræ som i tæress kyøb kom oc allæ odalss pænnyngh som han væl at nøgæss. at tæss mæræ sannyngh herom hængæ vi vort insægæl for thette breff, som screffuæth var i præstæ gordhen i Syllægyord søndaghen næsth effther sancti Haluardz dagh anno dominj md *vndesimo,
[427 aar1511] 
Laurits Jenssön, Prest paa Ek (Lardal) og Ulf paa Aase i Flatdal bevidne, at Aslak Thorgerssön erkjendte at have solgt Landsverkedal i Höidalsmo Sogn paa Thelemarken til fornumstig Sven Klaus Skytte og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Papir i Deichmans Bibl. i Christiania. Nederste Kant af Brevet med Seglene afklippet.
Allom mannom them som thetta breff see eller høre bekenis vy effther screffne Lauris Jensson prest pa Egh Vluer pa Aass y Fladall sogen med thetta vort opne breff at myt varom pa Agrum y Lauerdall Nichlassmøsse sogom och *oc hørdom iaa oc handerband theræ aff enne haluo Aslag Torgyersson en aff andre haluo fornomsto suen Klauss Skotte med thy sky(l)ordom at for de Aslagh seelde atter de Klauss en iord ved naffn Lanssuerkedal er lygger y H[øyd]alssmo sogen a Tellemarken frelst oc hyemholth for h[ue]ryom mannom med lotom oc londom fysk och fogle oc alle vede steder vtten gards oc ynen y fra for de Asslag Torgerson oc hanss aruonge oc vnder atternemde Klauss Skøtte oc hanss aruonge oc efftherkom tyll euerdelyge ego oc odall. kennis oc for de Asslag at haffue opboret først pennygh oc senyst som y kop thera kom. At sa (er) y sannyngen hengom vy vore inzegell neden for thetta vort opne breff gyort y Lauerdall anno dominj m d xi.
To Lagrettemænd i Opdal bevidne, at Amund Rolfssön og hans Hustru Aasna pantsatte til Thore Arnessön 1/2 Markebol Jord i Kalsrud for 4 bugilde Kyrlag, som han udlagde til Grim Germundssön for en Sösterpart i Gaarden, som denne havde arvet efter sit Barn.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom monnom them som thetta br(e)ff sia æder [here kennes jeg Hermodr Asleson oc Ketil Wlffson suorner laghretes men i W[p]dall thet midz worom i Rosgardhe ffiorde dag po[sche] ta soghom midz oc hørdom begies tera handar [band a]ff eno halffuo Amwnd Rolffson oc Ossna eghen k[ona ha]ns en aff andra haluo Thore Arnason med ty sk[ilm]ole ath for de Amwnd Rolffson oc Ossna eghen k[on]a hans setthe aderne(m)dom [Thore /-j/ merke boll iarda i Kalrud for iiii bogildh kørlag som Thore Arneson vth [lagdhe] Grim Ghermwndzson for ten syster luth som h[an e]rueffde epter sith barnd i Kalrud ty skal for de Thore Arneson frelseleghe følgiie thet /-j/ merke bol jarda i Kalrud [428 aar1512] oc han hans eruinghe oc alla hans epter komandom so lenghe ath for de Amwnd Rolffson eller hans neste erwinghe megthe thet apterløsse for the sama peninghe som tii nemde Thore haver wth lagh(t) for thet /-j/ merker bol. til yter mera sanninghen ta hengium vij vor insigle nedan for thetta br(e)ff som skriuet var a Bokkom thordaghen nest for Lopors messe *annj dominj m (d) vppa xij.
Jörgen Olssön erkjender, at han af Hr. Henrik Krummedige har modtaget hans 3 Len Midsyssel, Lister og Raabyggelaget, hvoraf han aarlig skal svare 600 Mark, der skulle betales til Hr. Henriks Foged paa Brunla med 500 Mark 10 August og 100 Mark til Jul.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Med paatrykt Bomærke. (Jfr. Dan. Magazin, 3 R. 2 B. S. 135).
Jeg Iørghen Olssen giør vitterligt oc kiændis mett thette meet obne breff at iegh haffwer i leye annamet aff erlig ock velbirdig mand her Henrick Krwmedig ridder thessze ii hanss len Mytsisle Leste oc Rabigelag oc skall ieg oc myne arffwinge giffwe for ne her Henrick eller hans arffwinge aff for ne len sex hwndret marc hwert ar a[th] beth[a]l[e oc] antworde them hanss foget oc myndig bwdh paa [Brwnl]ag fæm [hw]ndret marc sancte Lauressze dag oc ith hwndret till iwl oc holle almwgen i alle for ne len ved lag oc rætt oc for ne her Henrick oc hanss arffwinge skadesløsth i alle made. tiill *sændhen her om tricker ieg myt indzegle nedhen for thette myt obne breff som screffwet er paa Ellinge *paa Ellinghe tamper onsdag fore iwl anno domini mdxij.
Jørghen Olss(ens) b[reff] p[aa] sex hwndreth marc.
Pave Leo X paalægger efter en gjennem Biskoppen af Preneste frembragt Ansögning Erkebiskop Erik ( Walkendorf) af Nidaros og Biskop Lage ( Urne) af Roskilde efter nærmere anstillet Undersögelse at meddele Kong Christiern II samt hans Tjenere og Tilhængere Absolution fra de kirkelige Straffe, de muligens have paadraget sig ved at gribe og fængsle Biskop Karl af Hammer, der nu er död hos Biskoppen af Oslo, da Fængslingen skede af Hensyn til Kongens Sikkerhed.
Indtaget i Brev nedenfor No. 479 i danske Geheimearkiv. (Trykt i Dan. Mag. 1 R. 4 B. S. 191-92). [429 aar1513] 
Christiern ( II), udvalgt Konge til Danmark og Sverige, ret Arving til Norge, stadfæster Broder Matthis Henrikssöns Valg til Abbed i Tutrö Kloster og tager ham og Konventbrödrene med Tjenere og Gods i fyrsteligt Værn og Beskjærmelse.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Norge, No. 68 b.) Seglet vedhænger. (Se Dipl. Norv. I No. 1028).
Wii Cristiernn met gudz nade vdwaldt konningh till Danmarck oc Suerig rett arffuing till Norige hertug vti Slesuig Holsten Stormarn oc Dytmerschen greffue i Oldenborg oc Delmenhorst giøre alle witterligt at wii haffue nw aff wor synderlig gunst oc nade vndt sambtyckt oc fulbordt oc met thette wort obnebreff vndne sambtycke oc fulborde at thenne breffuiser oss elskelige renliffuit man broder Mattis Henricsson moo oc skall were oc bliffue abbet oc forstander vti Tutrøe closter i wort riighe Norighe oc reghere oc forsware same closter oc closters godtz effter thenne dag effter som han ther till aff theris ordins øffuerste her i landit vdwaldt oc tillschickett er. Oc haffue wii aff same wor synderlig gunst oc nade thaget annamit och vndfangit oc met thette wort obnebreff taghe anname oc vndfange for ne oss elskelige renliffuit man broder Matthis Henricksson abbet oc menighe conuentus brøder vti for ne Tutrøe closter theris hion tiener oc allt theris godtz rørendis oc vrørendis ehwadt thet helst er eller neffnis kan jnthet vndentagit vti wore furstlig hegnn wern friidt oc beskermelse besynderlig at forsware oc fordegtinge till alle retthe mael. Thii forbywde wii alle ehwo the helst ere eller were kunde serdelis wore fogder oc embitzmen hannum eller noghen for ne conuentus brøder her emodt paa person hion tiener eller godtz at hindre hindre lade møde platze vmage eller i nogher made at vforretthe vnder wor furstlig heffn oc wrede. Giffuit paa Kiøpnehaffn slott sanctorum Geruasij et Prothasij martirum dag aar etc. m d decimotercio vnder wort secret.
Ad mandatum principis proprium.
[431 aar1513] 
( Det Norske Rigsraad) henleder i Anledning af Udstædelsen af Kong Chri stiern II. s Haandfæstning dennes Opmærksomhed paa forskjellige Punkter, hvori Forandringer önskes foretagne, saasom Kongens Titel "ret Arving til Norge", Indlösningen af de Skotske Öer, indfödte Adelsmænds Eneret til Slotte og Len, Geistlighedens, Adelens og Kjöbstadborgernes Privilegier, Rigets Dokumenter, Optagelse i Adelsstand, Udlændinger m. m.
Efter to afvigende Concepter p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd. fasc. 5 No. 5 a og b), her aftrykte som I. og II. Uden Segl. (Trykt i Langes N. Tidsskr. f. Vidensk. og Litter. I S. 218-21. - Jfr. de 2 fölg. Breve og Dipl. Norv. VIII No. 598).
I.
Høgborene furstæ kerestæ nadiigæ herræ. Tessæ ere the brøst som wii haffuæ i Norges riige etc. Fførst om then tittell som ether nade scriffuer siigh før Norges riiges rette arffwingh at ether nadæ villæ werdes at wiide at thenn thiidt konungh Oluff dødhe aff Norge tha thømdes arffwenn i Norges riige, oc wor tha inghen rett arffwingh tiill Norges riige i ghenn aff kwnghæ æætt. Tha gynge thesse try riigens raadt fulmecktiighe po alle riigennes vegne effter drottnyng Margrettes raadt bøn oc begære oc giorde hun tha eit bebyndells tesse try riigenne emellom saa at the skule alltiidt tiill æwiigh thiidt bliffue met eit friit koor oc wall vnder ein herræ oc konungh oc icke tiill arffs, ther met koredæ the konungh Erick efftersom recessenn ther po giordt vdi Kalmarenn vdtwiiser oc wii haffua her met oss copiier vdi gamble register aff samæ recessz. Oc ther nest konungh Cristoffer kom oc tiill riigenne met wall oc koor, Sidhenn effter hannum konngh Cristiernn ether nades farfader wortt oc koredt oc wold effter som thenn recessz ther po giordt vdtwiiser, Ther nest ether nades herræ fader effter som Halmstæds recessz vdtwiiser. Ther nest naghenn thiidt forledhenn ether nade her po Købnehaffns huss som the besegllde breff ther po giorde vdtwiise. Thii bethe wii ether nade ødmygeligen at ether nade willæ werdes at raame oc wiide wortt gaffn oc beste oc besynne huadt skada oc forderff wii kwnnæ haffua gud forbyde ether nade bleffue forsteckedt effter som wii lodæ ether nade forstaa vdi Hellygeisthuss naghenn daghe forlidnæ, Item loffuede oc swor ether nades herræ fader at indløse tiill Norges riige Orcknøy oc Helltlandh oc thenn skatt som kunghenn aff Skottland haffuer beplictiidt siigh at giffuæ tiill Norges riige aarlighe for Syderøy oc Mannøy som er ij c marc Sterlingh. Item kerestæ nadiigæ herræ er thet oc wor ødmyge begere at ether nade willæ werdes at forsee Norges riiges raadt oc infødde ed [432 aar1513] linghe effter som recessenn inneholler met swodane leenn at the matthe holle folck vtthenn skade ether nade oc riiget tiill bestandt som thet war i ethers herræfaders oc farfaders thiidt effter thy som ether nade wedt at ether nade kann icke sa hastelighenn kommæ oss tiill bestandt om behoff giørs oc swo leenn tiill slottenæ at slottennæ matthæ bygges oc forbettræ ether nade oc riigedt tiill beskermyngh som ether nade wiid at behoff giørs. Item at radet Nordhenn fielldz oc radett Swnnenn fielldz haffua ether nades fulla mackt oc beffallingh at stemffne oc høræ alle maalleffnæ indenn riigedt i ether nades frawærellss vdhen all skudzmaall mynne en riigens raadt skyder then saagh eller thet malleffne for ether nade oc at inghenn ther vdtoffuer stemffnæss vdhenn riigedt. Er alles wor ødmyge bønn tiill ether nade at om swo wore at her fundes i Danmarck naghenn breff heller register som Norges riige tiill høræ eller anrørendes ære at ether nade wille werdes at vennde oss them tiill i ghenn at the matthe bliffue i Norges riige. Kere nadiigæ herræ er thet oc wor ødmyghe begere at om naghen tynngsll skall legges po almugenn oc indbyggere at thet matthæ skee met riigens raadtz samtycke oc ey elles oc effter som logbokenn vdtwiiser. Item ad kyrkeness prelathe maa nywta oc haffwa theraff fry kor oc wall effter thy som Halmstad resetz jnne holder oc wt wisar. Item ad iderss nades her fader oc faders fader breff ma holdes bade pa panth oc pa tiid.
II.
Høgborenn første kiæreste nadige herre. Thesse ære thee brøst som wii haffue vdi Norges riige. A. Først om then tilltall som ether nade scriffuer segh fore Norges riiges rætte arffwinge at ether nade willde wærdes atwiide at then thiidt koningh Oluff døde aff Norge thaa tømdes *arffwinge vdi Norges riige oc war thaa jngen rætt arffwinge till Norges riige igen. Thaa ginge thesse iij riiges radh fulmechtige paa alle try riigens weigne efftir drotninge Margretes radt bøn oc begere, Och giorde hwn thaa en bebindelse thesse iij riige emellom swa at thee skulle allthiidt till ewiigethiidt bliffue met eth friith kor oc wall vnder en herre oc koningh oc icke till arff. Ther met korede thee koningh Erick efftir som recæssen vdi Calmarn giorth war vdwiisær och wii haffue her met oss copiier vdi gamblæ register aff same recæss. Och ther næst koningh Cristoffer kam oc till riiget met wall oc kor. Siiden efftir hannom koningh [433 aar1513] Cristiern ether nadis farfader worthe oc koreth oc vdwald efftir som then recæss ther paa giorth er vdwiisær. Ther næst [nogen thiidt forleden ether nades herrefader efftir som Halmestade recæss vdwiisær. Ther næst nogen thiidt forleden ether nade her paa Kiøpnehaffn hwss som thee breff beseglede ther paa giorth ære vdwiisæ. Thii bethe wii ether nade at ether nade wille wærdis till atoffuerweige hwadt skade oc forderff at Norges riige [ther aff kwnne komme vdi thet gudh forbywde at ether nade bleffue forstacket efftir som wii lode ether nade forstaa nogen dage forledenæ. Jtem loffuede oc swor ether nades herrefader oss atindløsæ till B. Norges riige Orkenø oc Hieltlandh oc then skatt som koningen aff Skottlandh haffuer beplichteth seg atgiffue till Norges riigæ aarliige fore Sødre øer oc Manøer som ær ij c marck stærlinger. Jtem ær thet oc wor begere at ether nade wil forsee Norges riiges C. radt oc indfødde eddelinge met Norges riiges slott oc læn. Oc ether nade vill lægge thee læn till slotten som pleige atligge ther till. Ock ether nade will sætte them paa mweligh affgifft swa at thee forbethre slotten oc at thee kwnne (holde) folck them vden skade ether nade oc riiget till thieniste ataffwerge riigens skade och forderffue efftir ether nade er icke selffuer tillstede. Oc ether nade will icke sætte oss nogen wanbyrdiige offuer hoffuithet som her till wærit haffuer och ingen læn sætte høgre paa affgifft ænd som thee stode vdi ether nades faders och farfaders thiidt. Jtem ath kirker oc closter skulle haffue theres frii kor oc wall D. efftir theres priuilegier oc friiheder oc thee kirker som kronen haffuer juspatronath till motte forsees met Norges riigens indfødde men. Jtem skall ey nogen skatt eller tingsell lægges paa riiget almwgen E. eller kiøpstedes men vden riigens radz fuldbyrde oc samtycke. Jtem at raadet Nordenfieldz oc synden skulle haffue fuld macht athøre alle sager vdi rætthe och skall jngen skywde segh fran theres rætt oc vden riiget met myndre ænd riigens radh dømme them selff vdaff riiget oc fore ether nade. Oc tesligest at ingen skall stæffnis aff riget met myndre ænd thee haffue wæret vdi rætte fore riigens radh tillforne. Jtem kwnde her findes nogen breff eller register som Norges riige ær anrørendes at ether nade willde wærdes till atskicke them tiidt till riiget igen Jtem at Norges riiges radt oc godemen skulle haffue theres frii F. købmandskab met indlendske oc vdlendiske ehwar them thet behoff giøres. Jtem at radmen oc køpstedemen i Norge mwe nyde theres friihedt [434 aar1513] som thee vdi *langsamblingh thiidt haffue hafft oc theres priuilegia jndehollde som thee haffue ther paa. Jtem at ingen priuilegiæ giffuis vdlendiske kiøpmen emodt Norges lowg oc priuilegiæ vden riigens radz samtycke i then landz ende. G. Jtem at ether nade will hollde thee breff som ether nades fader oc farfader haffue vdgiffuet paa panth eller thiidz breff oc priuilegia oc ther till alle thee artikelæ som ether nades herre fader koningh Hans loffuith oc swor som riiget oc riigens indbyggere paa rører oc till bestandt ære, skall holldes oc bliffue wedt macht bade gamblæ oc ny. Jtem ingen hæste løb skall paalægges eller holdes ythermere ænd gambill sedwann. H. Jtem at alle the fogether som icke ære indfødde mwe nw strax affsættes. Jtem at radet godemen oc riigens tro indbyggere ey forachtes haanes eller beskattes aff koningens fogether thienere eller sendebudh. Jtem at thee som løbe fran syn hosbonde met vmynde oc vforthient løn skall ey haffue forswar aff koningen eller hans embitzmen eller af nogen anden. J. Jtem at ingen vdlendiske annammes vdi radet vden riigens radz radt villiæ oc samtycke. Jtem skall ingen giffue(s) friihedt vden thet ær met riigens radz samtycke om han ær befælligh ther till, vden han forwærffuer thet vdi marcken. Jtem skall riigens raadt oc Norges riiges eddelinger oc indfødde men nyde theres skowge fiskerii oc eygedeler frii oc vbehindreth. Jtem at slotzloffuenn vdi Norge skulle forwandles till riigens raadz hand effther ether nades affaldt.
Bagpaa findes denne Rigsraadsliste:> bispen aff Sieland - bispen aff Wendsyssell - bispen aff Riebe - bispen aff Fyen - her Nielss Erickssen - her Henric Knutzssen - her Nielss Høøg - her Moghens Gøye - her Thomes Nielsen - her Pretbiøn - Jacob Andersen - prepositus Burglanensis - Doctor Martinus Krabbe - comparendi Tornyng die Dionisii.
[435 aar1513] 
(Den kongelige Kantslers) Optegnelse paa (Kong Christiern II. s) forelöbige Svar paa det Norske Rigsraads Andragender, af hvilke han indgaar paa nogle og nærmere vil forhandle om andre, medens han med Hensyn til den foreslaaede udelukkende Anvendelse af indfödte som Rigsraader, Lensmænd og Fogder erklærer at ville betragte Danske Mænd lige med indfödte.
Efter Orig.-Concept i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd. fasc. 5 No. 5. c). Uden Segl. (Trykt i Langes N. Tidsskr. for Vidensk. og Litter. I S. 221-22. Jfr. foregaaende og fölgende No.)
Swar till thee article Norges riiges raad haffue foregiffuit
Fførst om thenn titel rett arffuing till Norge etc. thet vill myn herres nade sette till Danmarkes riiges raad at siige ther paa effther Norges log oc bewiisning paa bode siider Jtem om Orkenø oc Hetland at indløse vill hans nade met menige Norges indbyggeres hielp lade sig ther till met tiiden veluillig findes Jtem om thenn artikel at forsee Norges indfødde eddelinge met kronen slot oc leen ther i riiget haffuer myn herres nade offuerw[eyet] at adelen vdi Norge er fast vddøet oc will hans nade forsee kronen len oc slot i Norge met Norges oc Danmarkes ædelinge oc indfødde men. Om at sette kronen leen oc slot i Norge paa skellig affgifft vill hans nade met Norges riiges raadtz raad giøre ther paa en ve(n)lig och skellig skickelse Om thee kircken leen kronen haffuer iuspatronatus till samtøcker myn herres nade at thee forsees met Norges oc Danmarckes indfødde men Jtem thenn artikel skall ey nogenn skatt legges paa kiøbsteder oc almwe etc. samtøcker hans nade doch effther Norges log Jtem om thenn artikel at Norges raad oc godemen schulle haffue frij kiøbmanschaff met indlendsche etc. begerer hans nade at thenn artikel ythermere forklares Jtem om breff at holde vill hans nade effther riigens raadz raad oc tøcke holle alle thee breff hans nade bør at holle Jtem om thee artikle koning Hanss loffuede at holde etc. begerer hans nade at forclares Jtem om at affsette the fogether icke ære indfødde i riiget vill hans nade tale met raadet Jtem thenn artikel at ingen vdlendsch annammes i raadet samtøcker hans nade at ingen annammes i Norges riiges raad vden Danmarckes och Norges indfødde men Jtem hwilke article hans nade icke kan nw fultgiøre vill hans nade [436 aar1513] met Norges riiges raadtz raad giøre schickelse paa nar hans nade kommer diit i riiget
Anno etc. mdx(?).
De til Herredag i Kjöbenhavn af Kong Hans indkaldte Danske og Norske Rigs raader udvælge, da denne imidlertid er afgaaet ved Döden, og det Svenske Rigsraads Sendebud erklære at mangle den fornödne Fuldmagt, hans Sön Christiern ( II) til Danmarks og Norges Konge, hvorfor han forpligter sig til ubrödelig at overholde de Artikler, hvorom man fra begge Sider er kommen overens, og som udförligen angives i den udstedte Reces.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 11). Af 37 Segl mangle No. 2, 5 og 11, medens No. 3, 9, 17, 21, 29, 32, 35 og 37 ere mere eller mindre beskadigede; No. 31 og 32 hænge i omvendt Orden. (För trykt i Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. IV S. 363-77. Det danske Exemplar af Recessen er senest trykt i Aarsberetn. fra d. kgl. Geheimearchiv II S. 56-65, hvorfra de nedenanförte Varianter; tidligere trykt i H. Behrmanns Kong Christian d. Andens Hist. II S. 37-53, jfr. m. A. Huitfeldt, Chr. II.s Krönike (4) S. 18-19 og (fol.) S. 1100-1101).
J gwdz naffnn amen. Wij effter ne Birger met gudz nade erckebiscop vdj Lund Sueriges første oc pawens legate Eric aff samme nade erckebiscop vdj *Trwnehyem [oc pauens legate Lage Vrne vdj Roskilde Niels Stigge i Borlom Niels Clausen i Aarss Jwer Mwnck i Ribe Jens Andersen i Ottense Anderss Mwess i Aasloo Andorus vdj Bergen Eric i Viborg Magens i Hammer aff samme nade biscoper Henric abbet vdj Sware Cristiern prouist i Bergen Eskill prior i Antwordskow Anthonius prouist i Burglom Steen Billde Niels Ericsen Niels Høg Niels Henricsen Pretbiørn Podbusk Tønne Parsperger Henric Krwmmedige Magens Gøye Tyge Krabbe Thomes Nielsen Albret Jeipsen riddere Jens Holgerdsen Hanss Billde Jacob Andersen Henric Aagesen Jørgen Marswin Knud Knudsen Jachim Lycke Peder Lycke Aage Andersen oc Mattes Ericsen Danmarckes oc Norges riiges raad giøre alle vitterligt met thette vortt obne breff att aar effter gudz byrdt twsinde femhwndret vppa thet trettende sancte Marie Magdalene dagh ware wij forsamblet i Kiøpnehaffn oc besøgdte thet mode som berammet var emellom thesse three riige ther atstande sancti Hanss baptiste dag metsommer nest forleden. Oc effter thij at høgboren første her Hanss met gudz nade Danmarckes Sueriges Norges etc. koning: huess siæll gud nade som samme mode berammet haffde nw dod oc affgangen er vare wij forscreffne Danmarckes oc Norges rigens raad tiill ordz oc samtaell met verduge feder strenge riddere oc gode mend som ære her Mattes i Strengeness her Otte i Vesteraarss biscoper her Eric Trolle [437 aar1513] her Twre Jensen her Peder Twresen her Cristiern Bendtsen her Holgerd Karlldsen riddere Jahan Arildsen oc Bent Abiørnsen Sueriges riiges raadz fuldmectuge sendebwd om attfwlbørde oc samtycke en herre oc koning offuer thesse three rige effter then kierlige bebindelse rigenne emellom giørdt er oc som Sueriges riges raad strax effter for ne koning Hanses død aff oss for de Da(n)marckes riiges raad met vore breff oc scriffuelse ther om atwaret oc paa æskedt bleffue hwilcket the jngeledes paa thenne tiidt jndgange villde oc sagde them ther tiill jngen macht athaffue. Thij haffue wij for de Danmarckes oc Norges riiges raad offuerweyett for ne riigens leylighed oc menige therres jndbiggeress beste oc bestande oc ære wij swa alle endrecteligen offuerænss vordne atwij nw paa thet ny met wor frij vilge oc koer i thee helgetreefoldighedz naffn haffue samtyckt oc fuldburdet oc met thette vort obne breff samticke oc fwldburde høgboren forste her Cristiern met gudz nade etc. for ne koning Hanses søn en fwldme(c)tig herre oc koning atbliffue oc være offuer all Danmarckes oc Norges riige oc haffuer hanss nade ther paa loffuet oc tillsagt oss paa for ne menige riigennes jndbiggeress vegne paa syn koninglige eedt oc gode troo alle thesse effter ne pwncthe oc artickele fast fuldkommelige oc vbrødelige athollde i alle mode som her effterføllger. Oc wij Cristiern met gudz nade Danmarckes Norges Vendes oc Gottes koning vdwald koning tiill Suerige hertug vdj Slesuig Holsten Stormarn oc Ditmersken greffue i Oldenborg oc Delmenhorst giøre alle vitterligt atwij haffue annammet thesse forberørde oc effter ne puncte oc artickle aff oss elskelige Danmarckes oc Norges riigeness raad oc beplicte oss vnder vor koninglige eedt som wij swære skulle oc cristelige troo attwij skulle them fast oc vbrødelige hollde Danmarckes oc Norges riigenes raad oc jndbiggere i alle mode. Fførst skulle wij elske gud oc then helgekircke oc hennes tiæneres rett styrcke oc alle therres preuileger friiheeder statuter oc gamble sedwaner som them friiest giffuet oc vndt er aff then helge Romske kircke oc helge framfar(n)e federe, oc cristne koninger førster førstinder oc forstander i alle syne artickle stadfeste vbrødeligen atholde. Jtem huer biscop oc prelate skall oc moo brwge then helgekirckens rett oc iurisdiction swa frij som the aff ærilds tidt nødt oc brwgdt haffuer. Jtem skulle wij holde erckebisper i Lund oc Trwndhyem biscoper prelater ridder oc riddermendz mend Danmarckes oc Norges riiges raad i ære hwer effter syn stadt och hyelpe them aff kronens leen huer effter syn lelighed att the skulle jche besøge herredage oc bære andre rigens tynge alldelis paa therres egen kost oc thæringe. Jtem skulle wij alldrige forbiwde nogen mandz tiænere an [438 aar1513] deligen ellir verdzlig enten met breff ellir budh atsware therres rette hosbonde enten tiill landgilde ellir andet men hwo ther tilltall haffuer tiill then anden hand tale met logen andeligen ellir verdzlige som thet segh bøør ehwat leen thet er andelig ellir verdzlig. Jtem skulle wij aldrig hyndre ellir hyndre lade noger capittels ellir closters vaall oc koor oc skulle wij aldrig trenge noger prelater ellir formend jndh met vrett emod capittels oc conuentes velge ellir samticke. Jtem skulle wij alldrig besware noger closter i Danmarck anthen met borgeleyer ellir anden koninglige tønge ythermere end wij kwnne haffue vdj formends mynne oc hworledes wij kwnne bliffue foreendt met formenden ther om thaa skall thet være fore en vilge oc ey fore nogen rett ellir sedwane atbliffue i for ne closter i noger mode. Jtem skulle wij eller wore fogether jnthet befatte oss met kircke tiænere klerckeriis tiænere closters tiænere ridskabs tiænere offuer all Danmarckes riige ehwor the helst liggendes ære ænthen vdj ett land ellir i ett andett anthen met eckt skidzfferdt gesterij vdj atsette ellir affattsette ellir met nogen anden tønge ellir trælldom men the skulle være frij fore oss oc vore fogether effter for ne koning Hansses vor kære herrefaders recesses liidellse end dog at kronen haffuer selff juspatronatus tiill then kircke som nogen tiænere kwnne tilligge. Dog vndertaget atføre oss oc vortt fadebur nar wij personligen drage igemmen landett. Oc wele wij fore then tønge som [menige almwgen met swadan eckt er offuergangen giøre met thet første en rædelige skickelse therom: Swaa [att samme echt skall mwelige være oc rett omkringgaa vden vild. Jtem the kircke tiænere som kronen haffuer hafft i forswar vylldet oc vkierdt vdj xl aar thee bliffue vnder kronens forswar. Dogh att the kircke tiænere som ære komne vnder kronens forswar i koning Hansses tiidt koning Cristierns tiidt ellir therwedh met vrette the skulle komme igen vnder prelaterns oc kirckens forswar. Oc the kircke tiænere som prelaterne haffue haffdt i thrediwge aar vyldt oc vkierdt the skulle bliffue vnder prelaterns oc kirckens forswar. Oc er ther nogen kommen fraa kronens forswar met vmynde her fore jnden ellir therwedht oc vnder prelaterns forswar the skulle komme igen vnder kronens forswar. Skall oc ridderskabbet haffue oc nyde forswar aff thee kircke tiænere som therres forelldere tiill kircken giffuet haffuer oc fundatzen jndehollder att them bøør athaffue oc the i være hafft haffue, ære them oc nogenne fraakomne met vrett thaa skulle the them igen haffue. haffue oc ridderskabbet nogen [kircke tiænere fraa kircken met vrett thaa skulle the komme tiill kircken igen. Jtem skulle wij for ne Cristiern met gudz nade etc. [oc vore fogether ellir nogre [439 aar1513] paa vore vegne være vbewaret met jacht oc fiskerij vdi then helge kirckes oc ridskabbe(t)s enmercke skowe oc fiske vadn. Oc them mwæ biscoper prelater kircken oc ridskabet selffue vbehyndert bruge met jacht oc fiskerij i Skone Halland Blegen Lister Sæland Judland Fyen Laaland Langeland oc all Danmarck offuer met hwat dywer ther fallde kwnne store ellir smoo. Oc mwæ the thesligeste andelige oc verdzlige bruge theres jacht oc fiskerij vdj therres felligskowe marck oc fiske vadn vbehyndert. Dog swa at paa thee felligeskowe i Falster lyggendes som kronen haffuer loet oc dell vdj skall jngen slaa stordt vild vden wij wore fogether oc embitzmen ellir andre paa vore vegne. Oc skall kircken oc ridskabbet bruge oc nyde her effter i Falster therres jacht met store dywer oc smoo vdj therres enmercke. Oc skulle wij ellir vore fogether jngen jacht bruge ther i kirckens ellir ridskabs enmercke vthen wij haffue ther tiill therres besynderlige vilge oc loff oc thesligeste therres fiskerij vdj therres fellige siøø oc vadn effter som the haffue lodt oc deell vdj them oc er ey andet tilbørligt. Jtem skulle kircken oc ridderskabet nyde therres fellige olldenskowe effter som the haffue deell oc lodt i them all Danmarck oc Norge offuer. Oc skulle wij ellir vore fogether ey lade bruge kirckens closters ellir ridderskabets enmercke skowe enthen met oldenswin temerhwg ellir nogit andet hwg ellir brwgelse oc ey eller bruge felligskowe ydermere end som kronens deell oc lodt kand tole. Jtem huer biscop skall sellff fierde met gode mend som hannom vorder tiillskicket aff os oc rigens raad sidde retter tingh twenne tiider om aaret i hanss stycht oc høre oc rette the sager oc brøster som ther paa ferde ære. Dog wore oc kronens rett som thereblant fallde kand vforkrencket. Oc skulle the fuld macht haffue atdømme om alle the sager them kommer foor vden wij ære ther selff personligen tiillstede. Dog at the jngen drage fraa herritzting landzting ellir rigens canceller vden the vele selffue vellvilge giffue them i rette fore them. Oc kommer ther nogen sagh som nogen aff the fyre anrørendes er tha skulle the tage en anden i hanss stedt igen och skicke rett i sagen. Jtem skulle wij ellir vore fogether jngen giøre vrett gribe ellir gribe lade noger jndbiggere vden the ære først loffligen forwondenne ellir tages i the ferske gerninger som the mwæ gribes oc settes fore effter logen. Oc huilcken vor foget ther giør emod hand skall lyde logen ther fore. Jtem skulle vore fogether oc leens mend [thesligeste prelater [ellir gode mend, jngen mandz feyde ellir feyde lade haffue the tilltall tiill noger thaa skulle the thet forfølge met rettgang. Jtem skulle vore leens mend skicke dandemen tiill herresfogether som skicke hwer mand logh oc rett vden vild. Giør herritz [440 aar1513] foget nogen vrett tha skall hand affsettes oc sware sellff tiill syne gerninge. Jtem skulle gode mend som aff oss leen haffue paa tiæniste ellir vdj pant sette them selff herritzfogether oc herritzscriffuere. Jtem skulle wij jnthet formynske the leen som noger gode mend haffue i pant før end the bliffue igen løsthe. Jtem skulle wij jche giffue nogen herritzfoget ellir herritzshriffuere wore breff paa lang ellir stacket tiidt paa therres fogettij oc scriffuerij. Jtem haffue wij nogen tiilltall tiill noger biscoper ellir andre then helge kirckes prelater ellir klercke thaa skulle wij them tilltale fore therres tilbørlige dommere her i riigene ehwat som helst sag thet er vden jorddeele. Jtem haffue wij ellir vore fogether noger tiilltale tiill nogen godmand som i rigens raad er ellir vden raad thaa skulle wij tale then tiill fore allt radet ehwadt sagh thet er enthen jord ellir andet om thet er paa vor oc kronens vegne. Jtem som wij ære plictuge alle rett atskicke swa skulle wij oc være pligtuge fore rigennes raad rett atpleye om noger haffuer oss noget tiill atsige oc giøre therres dom fuldist oc ey taget till vwilge at nogen taall om syn tarff. Jtem skulle wij alltiidt dømme vthen vild oc ey tage gunst ellir gaffue fore nogen rett ellir rettgang i noger mode men være lige vellvillge tiill athielpe oc størcke them tiill therres rett være segh ænthen jndlandzke ellir vdlanske falck fattig ellir riigh som hender fore oss attkomme som en cristen koningh bøør atgiøre. Jtem skulle wij jngen kriig eller aarlog paaslaa oc ey drage nogen vdlensk macht jndh vdj rigenne vden menige rigens raadz raad oc samticke. Jtem skulle wij hollde vore breff wedh fuld macht oc ey giffue breff [vdh emod breff thesligeste holle wor kære herrefaders koning Hanses breff oc betale hanss rette vitterlig gyeld. Jtem skulle wij oc vore embitzmend aldrj befatte oss met noget strandwragh ythermere end som vor screffne log jndheholder. Oc om wij noget heremod giøre tha er thet emod vor koninglige eedt, Oc om nogen jndbiggere fanger ther skade fore thaa skall then vor foget som befatter segh met thet vrag emod loffuen rette jndbiggere then skade vpp igen ellir then som skaden fanger oc strandwrag tilhør. Oc er vor foget jche verhettig tha skulle wij selffue rette skaden vpp igen om wij tage vragen tiill oss. Oc skall lens mand ehuor vraget kommer tiill land swa vydt som leenet er anamme vraget oc giøre ther skickelsse paa effter logen oc giøre ther oc regenskap paa swa møget som vnder hans skickellse er kommen. Oc skulle oc kirckens prelater skicke om strandvragh ehwor the haffue forstrand som forscreffuet stoor. Jtem skulle wij jngen vdlendske priuileger stadfeste eller paa thet ny giffue vden menige rigens radz raad. Jtem skulle wij anamme alle slotzloge [441 aar1513] i Danmarckes oc Norges rige aff oss elskelige Danmarckes oc Norges riges raad oc beplicte oss at antworde them fraa oss for ne rigens edelinge oc jndfødde gode mend atholde tiill vor hand oc tiill erckebiscoper i Lund oc Trwndhyem oc all Danmarckes oc Norges rigens raad igen nar oss forstacket vorder. Oc om noger slotz log vorder anderledes forwandelt thaa er thet mod wor koninglige eedh oc skall thet jngen macht haffue. Oc skulle wij jche begere aff rigens raad ellir thess jndbiggere at noger wor søn ellir andre i vor tiidt skall vdwelges tiill koning effter vor død atbliffue. Men Danmarckes oc Norges rigens raad och jndbiggere skulle nyde therres frij koor nar wij affgaa vthen wij kwnne haffue thet i therres mynde giørs her noget emod tha skall thet jngen macht haffue, Jtem skulle wij jngen vdlenske anamme i rigens raad oc ey ellir antworde them slott land ellir leen men styre rade oc regere Danmarck oc Norge met gode rigens edlinge som fødde ære aff riddere oc swæne oc antworde them slott oc leen oc jngen anden. Oc om nogen vanbørdig ellir jche [edlegfød ære haffue nw i Danmarck [oc Norge enthen slott leen ellir landzting tha skulle the met thet første affsettes oc gode jndfødde rigens edlinge i therres stedt igen. Dog i Norges rige skickes effter rigens leylighed. Jtem skulle wij jche giffue nogen vfrij mand then friihedt oc frelsse som riddere oc swæne haffue vden all rigens raadz samticke vden nogen foruerffuer thet swa erligen paa marcken at hand er thet verdt. Jtem døer then mand som vfrij er fødder oc haffuer dog fanget friihedt oc lader effter segh frelst godz oc haffuer ey frij eller frels arffwinge thaa skall thet godz ey falle till kronen ellir i nogen vfriihedt ther fore, men thet skall fallde tiill thenss nesthe arffwinge end dogh at the ære vfrij. Oc the skulle thet jche behollde men selge thet them som frij ære som ære riddere oc swæne jnden aar oc dag effter thet falden er ehwor the kwnne fore redeligt verdt. Jtem skulle wij ey paalegge nogen landeskatt paa almwgen ellir kiøpsteder vden rigens raadz raad oc prelaters oc ridderskabs tiilladelse oc nogen almwgens samticke. Jtem skulle kiøpstederne nyde therres friihedt oc preuileger oc ey ther emod beswares i noger mode. Jtem skulle wij jngen god mand formene atbefeste syn gord i Danmarck och Norge segh selff oc rigen tiill gaffn. Jtem skulle wij ellir wore fogether i Danmarck jche brwge rigens jndsegell paa kronens vegne emod kircken ellir ridderskabet effter thenne dag i noger mode men gode mend andelige oc verdzlige skulle tilltages paa bode sider atskillge att emellom kronen oc kircken oc emellom kronen oc ridderskabet effter thenne dag bode om eygedele oc om andett. Jtem skulle wij met vore breff jche drage nogen fraa sith [442 aar1513] herritzting landzting ellir rigens canceller effter thenne dagh. Jtem skall rigens canceller jche bruge rigens jndsegell vdj syne egne sager. Men wij skulle tillskicke en anden god man i rigens cancellers sager oc hand giffuer the breff vdh vnder rigens jndsegle oc setter siith jndsegell oc siith naffn tiill vidnesbyrdt. Jtem sandemen skulle jche swerge om eygedom oc marckeskeell effter thenne dagh. Men hwo ther viill dele om eyedom hand thet forfølger som eyedom bør atdeles jnd fore rigens canceller. [Jtem marckeskell atgiøre skulle wij tillskicke riddermendz mend oc jordegin vwildige. Jtem i Sæland oc Skone skulle riddermendz mend oc jordegne bønder granske marckskell oc egedom effter thenne dag. Jtem skulle wij oc vore fogeder jngen hynder giøre kircken ellir ridderskabbet paa the godz oc eygedom the haffue heffdt paa effter logen. Jtem huat mageskiffte som tiill thess kronen oc kircken oc kronen oc ridderskabbet ellir met bønder effter koningens tiilladelse giordt er skulle wij jche drage tiilbage igen. Jtem skulle wij vore hosffrwe ellir vore affkomme om gud oss them føger ellir noger andre paa vore vegne jche kiøbe eller pantte oss ellir kronen tiill noget friit eller freelst godz. Jtem skulle wij ellir vore fogether ellir nogre andre paa vore vegne jche giøre prelater ellir kirckens mend ellir ridderskabbet hynder at the mwe ey handle met vdlenske kiøbmen. Oc skulle jche wij giffue nogen vdlenske kiøbmen vore breff atgiøre landkiøb met. Jtem huat som mynttes effter thenne dag i Danmarck oc Norge skall mynttes swa at two marcker giøre fuldeste fore en Rinsk gylden. Jtem skulle wij vore hosffrwe om gud oss then føgendes vorder ellir vore fogether iche tage oss vergemoell tiill fore ridderskabs gods som faderloess børn tiilhør. Jtem jngen vore fogether ellir andre frij mend skulle tage them efftermoell tiill effter nogen bonde ther slagen er oc ey trenge thens venner som fore sagen er nogen vrædelige bodh aff emod loffuen. Oc then ther værlige oc forrædelige slaær then anden i hyell han myste syn hals. Jtem skulle wij antworde kircken oc ridderskabet therres gods igen som them er *framkommet met vrett ellir staa them tiill rette ther om fore menige rigens raad om wij haffue ther noget emod atsige som oss bøør. Jtem jngen riddermandzmand i Danmarck skall forbryde siit jordgods oc eygedom mod oss ellir kronen vden hand fører affuenskiold emod riget. Jtem giffues nogen friiborne qwinne ellir jomfrue her aff riiget jndh i Slesuiges ellir lante Ho(l)stens hertugedom ellir anderstedz indh i Tiskeland tha skall therres verge met neste frenders raad giffue met them tiill metgaffue en redelige swm pendinge oc jnthet friidt jordgodz forthij at jngen god mand i Danmarck fanger jordgods met nogen [443 aar1513] qwinne ellir jomfrue i for ne førstedom ellir anderstedz i Tiskland. Jtem skulle wij jngen sagen troo paa nogen vor raad ellir ridde(r)skab ellir nogen andere vthen then [som thet siger viill thet obenbarlige tilstaa oc bewise. Oc findes hand thaa fore løffnere athand tha straffes fore syn løffn som en anden fore syn brøde. Jtem bliffuer en riddermandzmand fredløss giørt nogen stedt vtj Danmarck fore erlig gerning tha skall hand giffue koningen tiwge løde marcker fore syn fredt nar sagwolderns mynde er talet. Jtem thet som biscoper oc bigdemen felde ellir reyse thet skall være loffuens ænde som vor screffne log siger. Jtem skulle wij jnthet forbwdt giøre vden menige rigens raadz samticke. Oc skulle wij jngen enthen jndenlensk ellir vdlensk giffue loff i swadan forbwdt emeden thet stoer oc nar thet giøres thaa skall thet oc besluttes hwor lenge thet stoo skall oc swa vpgiffues igen met menige rigens raadz samticke oc jche ellers. Jtem vele wij met tiiden vnne oc forlæne Danmarckes oc Norges jndfødde edlinge aff the leen som gode men plege athaffue i forlæninge oc nw ligge tiill regenskaps slott paa thet ath rigenes jndfødde gode mend skulle bliffue vedt macht oc redeboen tiill ataffwerge rigens skade. Jtem skulle jngen gode men andelige ellir verdzlig være plictug atgøre oss nogen tiæniste vden riget vden menige rigens raad thet beslutter. Oc skulle wij thaa holle them then reyse aldeles vthen skade. Jtem hwo som trenges ellir feydes fraa syn rett i Danmarck ellir Norge met offuerwold oc bliffuer ther fore forsømmet i syn rett oc fanger ther skade offuer nar hand thet kand giøre vitterligt fore oss oc rigens raad thaa skulle wij oc rigens raad hiælpe hanom tiill syn rett igen oc vprettninge fore syn skade. Jtem skulle wij jche giffue opreysnings breff paa vold oc om vold ey vorder forfuld jnden sex vgger tha moo thet fald vddeles met hørings dele ellir lagdags dele aff then som vold giørde jnden aar oc dag effter gerninger er skeedt. Jtem effter thenne dagh skall jngen bøde fore vold førsell effter marckeskell taall som her tiill giørt er oc bliffuer thet ett vold fore huer som hannom voldfør. Jtem the ther ære i flock [oc følge met ellir giøre handgerning paa then ther draben vorder oc swæres tiill atbøde effter logen thet er jche mandebod the skulle bøde men the skulle bøde effter logen huer effter syne gerninger then ther saaer hand bøde saaer. Jtem jngen skall giøre thingfreedt vthen hand giør then gerning i logen stoor. Jtem hwo som haffuer fiskeboer paa syn egen grwnd thaa skulle the fiskere jngen sware om fiskeriit vthen then som grunden tilhør. Oc skulle vore fogether ellir toller jngen hinder giøre eswa mode paa then deell som vanlig er swa vdatgiffues. Jtem hwo som [444 aar1513] kommer tiill oss paa vor scriffuelse oc breff oc vorder ther offuer i wor nerwarelse ehyell slagen thaa er thet erløse gerning om thet giøres met raedt raad. Jtem hwo som viill feyde nogen ridder mandz mand thaa skall hand giøre hannom erlig forwaring met hans obne beseglet breff oc sende hannom thet met two riddermendz mend then som feyden kyndes skall være feylig fore then anden som forwaring giør: natt oc dag nest effter att hannom er kyndt feyde. Jtem bliffuer nogen bonde ellir vfrij mand fredløess giørtt vnder Judlandz log fore mandslett bøde thij lødige marck fore syn fredt oc tale først sagwolderens mynde oc for herwerck oc andre fredløss moell, bøde først mod sagwolderen oc fem løde marck fore syn fredt. Jtem skulle alle biscoper prelater domkircker oc ridderskabet Danmarckes riges raad som nw ære oc her effter komendes vorde nyde brwge oc behollde all koninglige rett rettighedt fredtkiøb oc fald met therres egne tiænere oc vndersatte. Skall oc allt ridderskabet som jche ære vdj raaedt offuer all Danmarckes rige nyde bruge oc behollde alle førgetiwge marcks sager oc fredkiøb oc hwat sager ther fore nethen ære met therres egne tiænere oc vndersatte. Jtem the som haffue møst therres pant oc ey fanget therres pendinge them skall skee skeell effter rigens raadz raad. Jtem haffue wij tiillsagt verdugeste verduge federe prelater oc gode mend Norges riges raad atwele met thet første met therres raad oc menige Norges jndbiggeres hielp oc trøst jndløse Orckenø oc Hettland tiill Norges riges krone igen. Jtem wele wij oc skulle fultgiøre thenne artickle vdj wor kære herrefaders recess swa ludendes skall jomfrue Birgittæ Oluffs dotter nw strax frij oc qwitt vden all hynder ellir hielpperede haffue nytte oc behollde Vallø gord oc alle the gorde oc godz kiøpstedt godz møllere oc landebode ehwat thet helst er som hennes fader oc moder thet friiest vdj være haffde nogen tiidt. Oc thesligeste the breff ludendes paa kiøb pantt ellir jndførsell skulle alldrj komme jomfrue Birgittæ ellir hennes arffwinge tiill skade ellir forfang i noger *møde oc frue Birrette i Hammerstadt vederlegge wor kære fruemoder igen verd ellir pendinge etc. Jtem skulle wij ellir vore fogether jche hyndre ellir hyndre lade noger thee som vedt stranden boo at the mwæ joo then bruge met fiskerij som the haffue giørt aff ærildz tiidtt oc som nw seedt er ehuat fiskerij thet er vden all ny affgifft. Jtem skall thet studium i Kiøpnehaffn [er vedt macht bliffue som thet funderet er. Jtem haffuer noger prelater kircker ellir gode mend andelige ellir verdzlige ythermere priuileger eller friihed aff framffarne koninger oc rigens forstander thaa skulle swodane priuileger oc friihedt jche met thenne for ne recess formin [445 aar1513] skes ellir forkrenckes i noger mode. Jtem beplicte wij for ne Cristiern met gudz nade etc. oss atholde thenne recess som wij Danmarckes oc Norges jndbiggere swære skulle nar wij kronet vorde swa vell som jndbiggere skulle være plictug atholde oss hwldskap oc mandskap. Oc giøre wij emod for ne wor recess oc vele jngelunde lade oss vnderwise ther vdj af rigens raad thet gud forbiwde tha skulle alle rigens jndbiggere wedt therres ære troligen tiillhielpe thet at affuerge oc jnthet ther met atforbride emod then eedh oc mandskap som thee oss giøre skulle. Jtem ære wij for ne Danmarckes oc Norges riges raad swa offuer entts vorden met for ne hogboren første her Cristiern etc. at nar verdugeste verduge feddere strenge riddere oc gode mend Sueriges riiges raad teckes attfuldbørde samtycke oc jndnamme hanss nade fore fuldmectige herre oc koning offuer all Sueriges rige thaa viill hans nade loffue oc besegle them tiilbørlige statuter oc recesser som herrer oc koninger i Suerige fore hanss nade giørtt haffue. Tiill alle thesse for ne artickles ythermere stadfestelse oc forwaring haffue wij for ne Cristiern met gudz nade etc. och wij Birge i Lund oc Eric *Valkendroff i Trwndhiem erckebiscoper etc. oc alle for ne Danmarck(es) oc Norges riges raad met vor vilge oc vedskapp ladet henge alles wore secreter jndsegler oc signeter nethen fore thette wortt obne breff. Giffuit aar dag oc stedt som forscreffuit stor.
Konnyng Cristierns recessz.
[446 aar1513] 
Biskop Lage ( Urne) af Roskilde absolverer i Henhold til Pave Leo X. s Brev Kong Christiern II, der knælende og ydmygt har begjæret det, fra de kirkelige Straffe, hvortil han maatte være hjemfalden i Anledning af den Hammerske Biskop Karl ( Jonssöns) Fængsling, da han har bevist ikke at bære Skylden for hans Död.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Norge, No. 69). Seglet vedhænger. (Trykt i Dan. Mag. 1 R. 4 B. S. 190-92).
Nos Lagho dei et apostolice sedis gracia episcopus Roschildensis a sanctissimo domino nostro domino Leone papa decimo vnacum nostro collega ad infrascripta commissarius insolidum deputatus vniuersis et singulis ad quorum noticiam presentes peruenerint salutem in domino et presentibus fidem indubiam adhibere nostrisque huius immouerius apostolicis firmiter obedire mandatis. Noueritis nos literas eiusdem sanctissimj domini nostri pape in forma breuis apostolicj sub annulo piscatoris solito clausas et sigillatas cum ea qua decuit reuerentia recepisse, apertasque tandem examinasse et legisse huiusmodi sub tenore, [ Her fölger Brevet No. 474 ovenfor .] Post cuius quidem apostolicj breuis et commissionis presentacionem et recepcionem nobis et per nos vt premittitur factas constitutus coram nobis serenissimus et illustrissimus princeps dominus Cristiernus Dacie Suecie Noruegie rex electus dux Sleszuicensis et Holsacie etc. nos ad executionem contentorum in premissis literis apostolicis procedere eumque a quibusuis *excommvnicacionis et censuris ecclesiasticis (si quibus ob capcionem seu detencionem bone memorie domini Caroli episcopi Hamarensis in preinsertis literis principaliter nominatj quomodolibet innodatus existeret) absoluj, humiliter petiit et requisiuit. Jgitur nos Lagho episcopus et commissarius prefatus, constito primum per legitimas informaciones quas idem princeps in prompto exhibuit quod in mortem eiusdem domini Caroli episcopj (aliter quam in breui apostolico continetur) causam non dederit, attendentes postulacionem huiusmodi fore iustam et consonam rationj quodque sancta mater ecclesia nulli claudit gremium redeunti eundem dominum Cristiernum Dacie etc. principem et regem electum obnixe instantem et flexis genibus humiliter id petentem, et in nostras manus promittentem et iurantem de stando iuri et sancte matris ecclesie atque nostris immouerius apostolicis parendo mandatis jniuncta sibi pro modo culpe penitentia salutarj ab excommvnicacione et aliis censuris ecclesiasticis quibuscumque quantum nobis ex forma et tenore breuis apostolicj conceditur ob capcionem seu detencionem eiusdem Hamarensis episcopi, ad cautelam absoluimus et ad cautelam absolutum fore [447 aar1513] tenorepresentium decernimus et declaramus. Jn quorum omnium et singulorum fidem et testimonium premissorum presentes literas fierj et nostri secreti appensione iussimus communirj. Acta Haffnie in monasterio fratrum Minorum de observantia, anno domini millesimo quingentesimo decimo tertio duodecima die mensis Augustj.
Bisp Lage Wrnis breff ther wdj hand ephter paffuens permiszion absoluer konnig Christiern ab omnibus excomunicationibus et censuris ecclesiasticis etc. for bisp Carolj død aff Hammer, som døde wdj sitt fengszell.
Provsten ved Mariekirken i Oslo ( Hans Olssön) beder Kongen ( Christiern II) om at erholde i Forlening Mossedal og Rygge Sogn, der begge altid för have ligget til Mariekirken; Olaf Galde begjærer til Len Hallingdal og Skaun, som den forrige Provst Jon ( Paalssön) tidligere har indehavt, og vilde vistnok gjerne have alle Provstiets Len.
Efter Afskrift (?) p. Papir i norske Rigsarkiv. Uden Segl.
Hogbarenn fførste nadigiste herre beder ieg ethers nade ydmydeligen at ethers nade will werdis till for thenne myn ymydige bønn oc fattige forthieneste oc ieg ethers nade her effther troligenn giøre schall att wndne oc forlænne meg thiisse twenne ethers nadis och kronenne lænn fførst Mosszedall som giiffwer iiij t e smør wdj wissze rentte hwilcket smør ieg ethers nade arligen till gode rede wde (dvs yde) will hwar som ethers nade meg till sigher. Andet er Rygge sogenn som all wissze rentthen liggher till ethers nadis capell Marie kircke som ethers nadis forfedre koningher i Norge ther till for ne ethers nadis capell till ewerdelige eyæ wndt oc giiffwet haffwe. kiæreste nadige herre haffwer altiid for ne lænn wæret i forlænning wndher Marie kircke kiæreste nadige herre at ethers [nade i thiisse for ne ærende wilde wide oc ramme kirckens oc mit beste her wdj thet beder ieg ethers nade ydmydeligenn for gudz skyld. Will ieg altiid lade befynne meg troligen for ethers nadis traa thienere oc capellanum then stwnd ieg leffwer som ieg ethers nade plictig er. Jtem [thisse effther ne lænn begerer Oluff Galle aff ethers nade som er Hallinngedall oc Schoffuen som prowest Ionn aff ethers nadis herre fadher hwess siell gud nade tillffornn i forlenning haffde oc wilde han well haffwe alle the lænn som førre haffwe altiid wæret i forlænning till prowesty om ethers nade hannem them wnde wilde. [448 aar1514] 
Tre Lagrettemænd paa Eidsvold bevidne, at Andres Olafssön solgte 5 Öresbol Jord i Borgelid i Bigge i Eidsvold Sogn til Alf Amundssön og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. III No. 1083 og IV No. 402).
Ollum mannum them ssom tetthe breff ssee eller høre kennes wi efther skriffne men Olaff Ændrith sson och Ffalke Endrith sson och Aasthe Ericsson ssworne laurettes men aa Eswal ssongh ath wi worum aa Egghe sancte Bottolff dagh anno domini m d xiiii ssaaghum och hørdum aa ath te heldhe handum samman aff ene halwo Andress Olaffsson en af andhre halwo Alff Amundsson med twi skilordhe ath Andhress sseldhe ffor de Alff v aurebol jærdher j Børiælidh ssom lighger j Bigghum j ffor de ssongh med ssin hustrus ia och handher bandhe med alle the lutum och lundhenum ssom til liggher och leghet hauer ffraa fforne och nyio wthan gaarss och innan fraa ssegh och ssinum erwingghum och tidnempdhum Alff och hans [husthru erwingghum til ewerdhelig eyæ. kennes jægh Andhress ath iægh hauer opboreth fførsthe pennigh och øfsthe ssom j *kwop worth kom. til vtthermere wissen hegghe vi skriffne men vorth insigle ffor ttethe breff ssom giørth war aar och dagh ssom fføre ssigher etc.
Er lest paa Eidzuald laugtingh S. Botolphi afften anno 1603.
Væbneren Nils Svenssön ( Tordenstjerne) og Paal Tholfssön, Raadmand i Oslo, gjöre vitterligt, at de have givet Hr. Henrik Krummedige Fuldmagt til at forfölge den Sag, de have imod Nils Ravaldssöns Enke, Hustru Ottilia ( Ottesdatter Römer).
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). 2 paatrykte Segl. (Jfr. Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 138).
Jegh Nielss Swenssen aff vapn Pawll Tolfsen rodman j Oslo giøre witherlicth met thette worth opne breff ath wi haffwe fwll makth giffuet erligh och welbyrdighman her Henrik Krwmmedigh ridder all [449 aar1514] then till thall som wi haffwe till velbyrdigh quinne hustrv Ottilia Nielss Rawaldssens efftherliffwerske ath søkie och fforffylie all then reth som wi haffue henne till (ath) thale all thet han laglighe gy(ø)r her i sta wi honom ffulkomlighe till. Till sanindh her vm trykkie wi wor jnsigle ffor thette breff som skriffwedh er j Oslo swnnedagen nesth effther vincula Petri anno dominj m d xiiij.
Narrie.
Den kongelige Skriver Hans Esbernssön beder Kong Christiern II om en Stevning over fem navngivne Personer og beretter om Biskop Anders Mus´s Fremgangsmaade i Norge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Uden Segl. (Har været Bilag til Brevet No. 487 i Dipl. Norv. VIII og er skrevet med samme Haand).
Kiereste nadige herre wille ether nade sende mig ether nades steffningh offuer Sywordh i Hyørne Trvnd tymbermand Per Enesson Niels Laffuretsson oc Niels hoffmand att møde megh fore ether nade effter som ether nade tæckes etc. Kiereste nadige herre haffuer biscop Mwsszes werdighet sendtt xvj karle ynd i Langeswndt oc ladett anamme thett schiibh wten lagh oc dom, som ieg haffde lagfestt effter then karll som ieg wnderwiistte ether nade ther fald nedher aff then mærsz etc. Kiereste nadigste herre gaar her wnderlige tiidenner oc røctte hwarlwnde thenne biscop regerer, nw han er sielff bode domere oc sagszøgere i thenne landz ende. Quia jn absentia magistri probatur virtus discipulj.
Væbneren Karl Knutssön ( af tre Roser) bevidner, at Mogens Olssön erkjendte paa sin Husbonde den svenske Væbner Sander Arntssöns Vegne at have oppebaaret af Ridderen Oluf Jepssön ( Sparre) 30 Danske Mark i rede Penge for en Hest.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 34, Jeipsen). Med Karl Knutsöns paatrykte Segl (3 Roser).
Jeg Mogens Olssen bekennes oc wittherlig gør met thette mit obne breff athaffue anammet och opborit aff erlig oc welburdug man oc streng ridder her Oluff Jeipsen trediwe marck rede penninge effter danst tall huilche penninge han war welburdug swend Sander Arendsen [450 aar1515] myn hosbonde schyldug for en hest han fiick aff hanum i Suerige, Thii lader ieg for ne her Oluff Jeipsen oc hans arffuinge frii oc quit fore for ne myn hosbonde oc hans arffuinghe om alt ydermere kraff eller tilltall paa for ne penninge i noger mode. Til vitnesburd haffuer ieg kerlig bedet erlig oc welburdug swend Karll Knutsen om siit signete trycht næden for thette breff som scriffuit er (i) Køffuenhaffn søndaghen nest effter wor ffrwe dag assumptionis aar etc. mdxv.
Mogens Olssen pa 30 /mark/ for j hest.
Evind Ketilssön og Hallvard Helgessön erkjende at have solgt til Roar Thol lefssön et Markebol i Bjerge (Björkgaarden i Veglid?), som Olaf Gud marssön pantsatte til Evind, samt at Hallvard har oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 1048).
Allom *mannwd them som thetta breff ser eller høra thaa kennes ver Ewidh Keltilson och Halward Helghesson ad ver solldhe eyth markka boll j Biærghe honom Roar Tollesson som han Olaff Gudmarsson [sathe vth til j panthæ honom Ewidh Keltilsson, thaa kennes iegh Halward Helghesson ad iegh har ssolth Roar Tollesson thet for de markka bolld j Biærghe hemmall och hooll wnder hans ervigha til euwerdheleghe eyæ och kennes och iegh for de Halward vp ha[wa] bwrith mystha pænigh och mestha och til yther mera (visso) thaa sæthæ ver vaart insecle før thetta breff som ær Ewid Keltilsson och Halward Helghesson som war lwggher dagen nesth epter Helghanamessæ etc. anno dominj m d xv.
To Lagrettemænd bevidne, at Eyulf Hallvardssön solgte til Hallvard Björnssön 4 Markebol i Groven i Haukelidsbö i Vinje og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. ovenfor No. 356 og 465, Brev af 1527 nedenfor og Dipl. Norv. VII No. 511).
Allom monnom them som thetta bref se eller høre sender Sundre Redarson Asmwnd Gredgardzson logrettis men quedæ guds ok sine at mitt witum for gudi santt wera at Øywf Haluordzson hafuer selt Haluordh Byønson iiii markboll i Grofuen j Haukalydæ bøø j Viniæ sokn frelst ok hemholt for hwariom manne vtan gardz oc jnnan med fyske ok fygle oc alle vede steder som ther til lyger eller leget haffuer [451 aar1515] fra fonno oc nio j fra for d Øywf oc hans erwingum oc epter komandum oc vnder Haluord Biønson oc hans erwinger oc efter komandum til ewerdelica ego oc alz aredis oc loket fyrst sal oc senest oc al ther j mellum som j kaup thera kom oc yter mera saningh her wm hengium mitt okor jnsigle for thetta bref anno dominj mdxv.
Biskop Magnus af Hammer kvitterer Thore Skodin for Brandvold Kirkes Regnskab.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Det nedenunder paatrykte Voxsegl affaldet.
Wij Magnus med g(u)ds node biscop i Hammar giore alle weterligth med thette worth opne breff ath thenne nerwarendes breffwiser [Torer Skodin hawer giordth oss god rekenskaph foer kirke wmbodh som han hafth hawer aa Brandwolsskirke. Tii giffe wij hanom qwith frii ledog oc aldeldes akereles for oss oc wora effther komandæ foor alth yttermere tiiltaal vm for de wmbod. Datum in curia sacerdotali. Anno dominj m d xv wnder worth insigl.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Audun Nilssön erkjendte at have solgt 1/2 Markebol Jord i Lunde i Lundehered næst ved Kirken til Jon Nilssön og Arnulf Söfrenssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Nederste Kant af Brevet med Seglene afklippet. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 800, 805, 873 og 948).
Allom mannom them som thette breff sea edher høre lesis sendher Anund Toresson oc Arne Herbrandson sworne lagrettis men q. gudz oc sine kungørendis med thette worth obne breff thet vy nerwarendis wore i Skidhe kyrcke synnedhaghen nest effther sancte Polss dag anno domini mdxvi hørdhe wy oc saghe ia oc hondherbondh aff eno halffuo Owdin Nielsson en aff andre halffuo Ion Nielsson oc Annwlff Søffrinson med the skil ord at ffor ne Oudin kendis ffor ossz med samme iageffue haffue selth oc affhend ffor ne Ion oc Annulff /-j/ marcke bol iordhe i Lunde ligendis i Lunde herriid nest wid kyrcken ffrelst oc hemholt ffor huariom manne oc laglige lagbodet ffra seg oc sine arffuinge oc wndher ffor ne Ion oc Anwlf oc therris arffuinge til ewer [452 aar1516] delig eghe oc alss affredis. Jtem kendis oc ffor ne Owdin ffor oss med samme honderbond ath han hade opboret fførste penning oc syste oc alle ther emelle(m) som i kop therre kom. til sannidh her wm henge wy wore jncigle neden ffor thette breff giffuet i Skiden dag oc ar som ffore staar.
breff om Lundæ. -
Lest paa Skien raadstoffue then anden søgnne effter Martinj (15)99.
Tre Lagrettemænd bevidne, at Ölver Nilssön mageskiftede 6 Markebol i Ny stuge i Manaas Grend (Vinje) til Gunnulf Gunnulfssön mod 4 Markebol i dennes Odelsjord Myklestuge i Skafse.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 3 Segl mangle.
Allom monnom them som thetta bref se eller høre sender Torger Awalzson Asmwnder Gredgardzson Anwnd Germwndzson lagrettes men quede gudes oc sine (kwnnikt giørande) at mitt af witum at Olwer Nielson giorde jarde bythe med Gwnnwlf Gwnnwlfson oc fek Olwer Nielson Gwnnwlf vj mark boll j Nye stugo som lyger j Man aass gren oc for d Olwer hade kyøpt til forn for vj mark gulz oc en vj marker hest oc sette Gwnnwlf Olwer Nielsson iiii mark boll som heter Mykkle stwgan j Skafsaam oc for d Mykkle stw(g)an war for d Gwnnwlfs odall oc wnthe Gwnnwlfuer O(l)wer Nielson sitt odall for fulla peninghe ty at Mykle stwgan war Gwnnwlfs odall oc ty sette Gwnnwlfuer for d Mykkle stwgona fra seer oc synum erwingum oc vnder Olwer Nielson oc hans erwinger oc epther komandum til ewinnelygh ego med lutum ok lunnindum som ther til lyger oc leget hafuer fra fonno oc nio vtan oc jnnan fritt ok frelst for horium manne oc allum loglyghum agangum oc hefuer Olwer Nielson loket Gwnnwlf forste sall oc seneste oc all ther j mellum som j koup thera kom oc ty ær Olwer Nielson quitter wm thetta jorde bythe fritt oc ffrelst pa bade sider Gwnnwlf Nygie stwgona oc Olwer Mykkle stwgona oc hwar thera frelslyge niothæ hwar epther ty som the bytt hafua oc yttermere saningh her wm hengium mitt okor jnsigle for thetta breff anno dominj mdxvj etc.
Hallvard Veterlidssön erkjender at have solgt til Ulf Sveressön 8 Markebol i Björgum i Hyllestad Sogn for 8 Mark Guld og en Hest.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 3 Segl vedhænger 1ste. [453 aar1516] 
Ollum monnum them som thetta breff se eller høre kennis jak Haluord Wetrlidzson at jak hafuer selt [Vlff Ssueresson viii mark boll i Biørgum i Høliestadæ sokn ffor viii mark guldz oc i hest fritt ok ffrelst for horium manne ok allum loglikum aganghum i fra mer ok minwm erwingum ok epterkomandum oc vnder for d [Ulff Sueresson ok hans erffwinger ok epterkomandum til ewerdelige ego med allum them lutum oc lunindum som ther til lyger eller leget hefuer j fra fonno ok nio vtan gardz ok innan ok iiij honstafua i mellum jngo i fra skylde hwarke ffiske eller ffygle ok ty gefuer jak for d Haluorder Wetrlidzson ffor d [Vlff Sueresson quittr ok liduga vm for d jordæ wærdh ty at ffor d [Vlff hafuer loket mer første sall oc senest ok all ther i mellum som j kaup wart kom oc ytter mere saningh her vm bedis jak goda manna jnsigle som sa hethe Gwnsten Torgilson ok Bywfuer Wlfson oc Arne Tiodgerson som sa wart ja oc handerband ffor thetta wart breff hengendis sit jnsigle for thetta breff med Gwnstens ok Biwfs jnsiglum anno dominj mdxvj.
lest for 12 men paa . . . . . . . . den 1 Maij 1667(?) Biergums breff. En anden Paaskrift af 11 Septbr. 1626 er aldeles ulæselig.
Biskop Anders Mus af Oslo beklager sig for Kong Christiern II over al den Vold, som M. Hans Mules Svende have forövet mod ham og hans Folk i den nærmest forlöbne Tid, hvilket han tildels anser Provsten ved Mariekirken ( Hans Olssön) for at have forvoldt, omtaler begges Forhold ligeoverfor Evind Kandegyders Datter, der er Hans Skrivers Bolskab, og beder om Ret over sine Fiender, da han ellers ikke tör blive i sin Gaard.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Dan. Magazin, 1 R. 4 B. S. 276-81).
Humilima ac fidelissima obsequii paratissimi exhibicione jn domino premissa. Kiære naadigste herre wille eders naade werduges atwidhæ at mesther Hans Mwles swenne haffuer giordt meg stoert offwerwold oc fortrødh ydermere end jeg kand nogen tiid schriffue eders naade tiill, Blandt andre fortrødh løbe iiij hans karle jnd paa kirkegaarden oc hugge two myne tømmereswenne om natten oc haffde them jnthet atschiilde. Tha ropthe thee och bad fred paa then heligkirkegaard oc sagde at thee hørde meg tiill. Saa droge thee them wdaff kirkegaarden hugghe och sloghe them meget wærre end tiillforne [454 aar1517] huilket jeg liddhæ altsammen for eders naades schiild oc bøed tiill at jeg wille wighe kirkegaarden igien om thet war mester Hans till vilge oc tage ther aldri en penninge for som meg bwrde athaffue, oc bad them gaa tiill cannickerne giøre nogen plicth oc bood oc taghe affløsningh for føge plicth oc bood, Sidhen andendagen jwle kom thee tiill meg oc bøde meg et stycke klæde, Swarede jeg tha, at wille thee gaa tiil kirkewergere oc giøre nogen føge plicth oc bood tiil kirken tha schulle thee løse them wdaff bandh, Sidhen bøed thee vi eller viii marck wox oc jnthet klæde som føre er rørdt oc trwede strax atslaa flere aff myne swenne, Thii sendhe jeg budh tiil prowesten oc mester Pedher oc bad them sighe mesther Hans at ieg wille skiffte alt gott met hannum oc wære hannum tiil wilghe met alle myne thienere oc wighe kirkegaarden for jngen penninghe oc giffwe all myn rættheed tiil, fførde tha prowsten anderledes frem end jeg hannum befalede men sagde paa thet at thet schulle bliffue wærre at jeg wille icke tiilstedæ hannum atlade traade paa megh ther wdaff kom all thenne trætthe huilket saa meg gud hielpe jeg aldri befalede hannum atsighe etc. Tha strax sende mester Hans sinæ swenne wdaff prowstegaarden som han sad om natthertiid atslaa paa myne swenne, som thee tha strax wdginghe hugge oc sloge [thee paa gadhen en myn thiener then første thee fundhe om natten, Ware tha borgerne i senghe oc jngen myne swenne toorde jeg wdsende tiil mester Hans effter thii thee løbe saa mange wdi gaden, Sende jeg tha wd myn capellan oc myn schriffuer Jens Frath tiil prowstegaarden oc lod bedhe hannum for gudzschiild at han wille wnde meg fred oc ey swaa lade slaa myne thienere oc sagde thee hannum at jegh haffde sendt hannum budh tiilforne met prowesten then samme dag strax effter medidag, Tha sagde forschreffne myne capellan oc schriffuer meg swar at mester Hans swarede them at han wiste ther jnthet wdaff oc at thet war hannum emoed oc sagde at hans swenne ware fulde oc druckene thii thee haffde druckede iiij eller [v tønner øll wdaff then dag oc nath oc kwnne forti jngen raad haffue met them, Oc swarede hans swenne som stode paa gulwed oc lodhe ilde oc sagde jeg hiølt icke thee ord som jeg haffde sagdt them men giorde jeg them æreløss tha schulle thee giøre en liiffløess. Badhe tha myne capellan oc schriffuer at thee matte gange frii oc wfeyd hieem igien. Lod han tha ii sinæ swenne fylge them hieem tiill myn porth, Men mesther Hans haffde w(d)sendt sinæ swenne tiilforne som jeg eller myne thienere jnthet affwisthe, Swo komme thee strax oc sloge op døren tiil Margaretes Hening Kockss i myn kiøgemestheres herberrig oc war han tha wdkommen [455 aar1517] paa gaarden, oc strax ther aff oc jnd tiil Gulbrandz guldsmidz sloge oc hugghe ther twoo som nw ligge ildesaare, Oc siden mester Hans haffde sendt them wdt atslaa myne thienere komme thee strax tiilbage oc tiilstode at thee haffde saa huggede mith folk oc spwrde mesther Hans om han wille staa them tiill som han haffde them befalede, Swarede han tha strax at han wille staa them tiil oc thet war hans gierningher som her Joachim Marswiin Jens Yffwersszen borgmesther oc andre flere hwoss ware i prowsthens stwe oc hørde, Siden feck myne swenne thet atwide at thee ii myne thienere ware huggene, stood jeg tha op fra myn sengh oc wdsende ii smaadrenghe atledhe oc søge op myne swenne hwore thee looge wdi byen at thee schulle jcke worde slagne i hiell, kom tha strax then mindsthe drengh igien græd skreegh oc sagde at Sewrin Bang oc Andres Bang myne thienere ware slagne i hiell som thee haffde tha giordt jlde saare tiil Gulbrandz guldsmedz. Tha sagde kiøgemestheren oc alle swenne som hiemme ware at thee wille oc schulle wdt oc wndsettæ myne thienere som ware wed x eller xii som laage wdi byen at thee schulle ey worde slagne. Tha thee wdkomme ginghe thee strax jnd tiil Per Enersens och wndsetthe en myn swend som heder Taghe Ericszen, tha gaffue mester Hanszess swenne flucthen aff gaarden oc tiil prowstegaarden som wectherne sagde for them etc. Oc hwore siden myne swenne komme wdi prowestegaarden oc wille talede met mesther Hans forbød atskiwde eller slaa. Och hwore mester Hans oc prowesthens swenne som ware jnden for forstwedøren bade them slaa oc skiwde [thet thee feck j m diffwell oc hwore myn kiøgemesther bleeff skudden føre end nogre aff myne skudde, Oc hwore thee kome wdaff slottet anden dagen met hoffwedstøckere oc bød meg wd oc feck prowsten oc hans swenne tiil hielp oc alle eders naades ffogeder aff Schiiden Tonsberg oc Borrigsøszell oc wille hafft eld paa gaarden thii matte jeg strax lade briide aff baade stoldene oc calchwsed wden op tiil mwren. Men dogh borgerne wille jcke tiilstedhe met andet mere i theres druckenskab oc galneskab som thenne breffwiiser Hans Hoffwenskeld kand wnderwiise eders naade i sanden. Oc formoder jeg at her Joachim Marswiin oc her Jens Yffwerszen sigher edhers naade *sænden om thee bliffue hiemmelig atspwrdt hworledes mester Hans wiiste sinæ swenne wd atslaa oc jgien komme oc mester Hans them tiilstod oc hwore prowsten sagde at jeg wille jcke lade hannum traade paa megh som for er rørt oc icke som jeg beffalede hannum. Thette forschreffne kiærer jeg for gud oc eders naade sanct Hans oc sanct Haluord athielpe megh tiil rætthe. Ther met eders naade gud oc sanct Hans [456 aar1517] beffalendes. Scriptum Asloie sexta feria proxima post festum circumscisionis dominj anno etc. mdxvij o.
Gracie vestre humilis capellanus Andreas episcopus Asloensis.
Kiære herre som eders naade schreff meg tiill at jeg schulle wdspørge thet godz oc penninghe som her Lawris Westhenij oc Hans schriffuer haffde her opbaaret, tha raadde meg burgmesthere oc raad at jeg schulle lade kalle Ewind kannegyder oc hans datther Hans schriffuers bole som holder seg for møø, atspørge henne om hans godzs eller penninghe (som jeg wille strax sendt tiil eders naadhe) som jeg tha strax giorde them alle nærwærendes. Tha strax kom mester Hans tiill meg paa raadstwen oc sagde han haffde anammedhe thee guldknapper oc then taffle som Hans schriffuer haffde giffwet henne oc haffde thet paa slotthet oc wille forsware baade henne oc thet. Ther war prowsten nærwærendess hwoss oc forswarede henne, som hwn er meest huer anden dag paa slotthet hwoss mester Hans saa wdi prowstegaarden saa wdi byen tiill giesthebudh oc sidder alle tiide mith emellom prowesten oc mester Hans met hoffwedsølff som andre pighere offwen for alle danneqwindhere oc pighere, Thenne rey haffue thee hafft met henne alletiide siden mester (Hans) lod griibe henne igien i mande klædhere fra her Lauris Westenii then første gangh hwn schulle fuldt hannum, At hwn er saa affholden thet fortøckere alle danneqwindere wdi Oslo oc wille jeg schulle laste thet som meg oc bwrde, oc forti jeg haffuer noget taled oc lastede at icke saa bwrde atwære, ære baade mester Hans oc prowsten saa haske oc wreede paa meg och wender meg tiill alt thet ondth thee kwnne paa findhe etc. Jtem hworledes thee bode meg gribe her Laures Westhenij oc slidæ hwden aff hannum baade lønlig oc obenbarlig som hwer mand wiid altsammen paa thet jeg schulle faa wwilge aff eders naade thet giorde thee paa thet at thee wille beholde kaanen oc bliffue schildt wed her Laures, Kiære herre thettæ hoffmood oc schade haffuer prowsten wendt meg paa forwden all schiild oc brøde. Er han meg oc wreed for jeg taler om oc lasther at thee presthere i Mariekirke slass hugges oc giøre hwer andre ilde saare oc wile jngen affløsning tage aff megh som them bwrdhe thii at jngen haffuer mackt atløse them wdaff wten jegh thii lader han them gaa i band i kirke oc sige messæ i samme budh, met andre slemme wkyske leeffnet som meg bwrde atstraffe etc. Kiære naadige herre wille eders naade offuerweghe oc wdspørge effter kirkelaghen som lyder ath hwilken som haffuer closterfrid eller gaardsfred [457 aar1517] oc ganger ther wdaff oc giør wfred oc soo jnd igien, tha haffuer han jngen mere frid end i andet hwss, Men haffuer myne swenne noget giordt offuer loghen som thee swerie fore at thee jngen wille slaa hugghe eller skiwde i prowstegaarden, men forhøre som føre er rørth hworfore myne swenne ware saa slagne oc hugghene wden skyld oc brøde oc ey wille skiwde eller slaa føre thee bliffwe skuddenæ. Men tha thee wille endeligh wd athwndsettæ myne swenne, tha forbød jeg them wnder liiff och ære atkomme tiil prowstegaarden, Men nw formercker jeg at prowsten wil draghe hastigh tiil eders naade atkiære offwer megh, Beder jeg eders naade for gudz schiild at eders naade wille jcke troo paa hans ord føre eders naade spør sanden anderstedæ, Gud hielpe meg saa sandelig baade tiil liiff oc siæll oc aldri komme tiil gudz naade at jeg wiid jcke eth ord wære wsandhen wdi alle thesse breffue oc aldri wil føre eders naade løgen for ehwad thet kosther, Eders naade wiid jeg haffuer thiidt oc opthe sagdt eders naade aff eders naades edheligheed at eders naade kand jcke tiidt fo(r)staa paa skalche løgen eller andre som løgen fører. Jeg formoder at prowsten ford saa hastigh her wdaff at orsaghe seg som mere schiild haffuer end mester Hans Mwle, Jeg bedher eders naade for gudz schiild at eders naade wille schriffwe Biørn Gwnnerszen borgmester strengelig tiill oc Diderich schriffuer foget wdj Schiidesøszell som war i stwen i prowestegaarden at thee wille schriffue eders naade sanden tiill hwore mester Hans sende wd sinæ swenne aff prowstegaarden atsla myne oc komme jgien oc sagde hannum swar oc han stod them tiil, oc hwore jeg swarede oc ydmygelig tiilbød som for er rørth, borgerne gaffue meg gierne beschreffwet men thee fryckte for mester Hans schall beklage them oc komme them i skadhe oc maa welskiee thee och frycthe at eders naade schall wære meg wgiønstighe som Hans schriffuer alle tiide sade at eders naade schulle loffwede meg onth som jeg sagde tiil eders naade wdi Kallingburgh Hans schriffuer sielffwe paahørendes oc mange gode mend. Men thet mester Hans haffuer nw ladet giort megh haffde jeg aldri forschiildhet aff hannum. Thii bedher jeg eders naade for gudzschiild at thee som swodant forræddherij haffuer giort paa mith folk wforbrøth matthe lidhe ther nogen straff fore eller trøsther jeg meg jngen fred atnydhe, Hwad thet jcke skeer nødes jegh atgiffwe meg wdi skiwell hwore jeg kand oc ey tørff tiill myn gaard thii han haffuer mange læen oc stoor makt met alle thee mange fogheder, Kiære naadige herre lader meg jcke saa haadelig fordriffwes paa myn alderdom jeg haffuer troelig thient eders naades herre ffader oc eders naad baade siden oc føre jeg sagde (eders) naade mandschab huldskab oc troskab tiill etc.
[458 aar1517] 
Jllustrissimo principi ac potenti domino Cristierno dei gracia Dacie Noruegie Sclauorum Gottorumque regi jn regem Swecie electo Slæsswigszensi Holsatie Stormarie Ditmersi(e)que duci jn Oldenborgh et Delmenhorst comiti domino suo graciosissimo.
Thruls Svenssön, Prest i Sande(hered) og Kannik ved Oslo Domkirke, erkjender, at han har opgivet de Fordringer, han havde paa Orm Olafssön, fordi denne og hans Fader have siddet paa St. Johannes´s Gaard Hyppe stad i Thjödlings Sogn paa Vestfold; dog skal der herefter aarlig gives 2 Pund Smör i Landskyld til Sande Prestebol af 41/2 Öresbol i Gaarden, og Presterne paa Sande skulle raade Bygselen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Prestens Segl, der forener Brevet med No. 189 og 190 ovenfor, vedhænger utydeligt; desuden Spor af 3 paatrykte Voxsegl.
Ffor alle gode men som thette breff hender forekomme bekiennes jegh Trwlss Swenson prester j Sande oc canik ath Oslo domkirke oc tilstar ath jegh haffer giffet Orm Olafson kwith frii oc akiereloss for megh oc mine efftherkommende for then asette som Orm Olafson oc fader hans sitthet haffe sancti Johannis gord Hyppestade liggendis i Tiødli(n)gs sogen a Westeffollo, da med sadane forord oc vilkor som forn d Orm Olafson haffwer loffwet for dannemen ath han oc hans barn oc effther kommende skulo giffe i landskyld arligh aar her effther til ewigtiidh til prestbolet i Sande ii pund smør, eller landskyldh øre effther iiii/-j/ ore booll. Och skal prester som a Sande syngher her effther rade bixlene for garden Hyppestade oc her effther obrygdelige staa som giorth oc loffwet war pa bade sider for dannemen thesse dannemen offerwerendes Hans Ryaner radman j Oslo Annwnd Guttormson oc Gwnlek Joonson sworne lagrettesmen i Sandeheredh oc sette sin insigle med mine for thette breff som giorth war a Sandom sancte Agatte dagh anno domini mdx septimo.
Tre Mænd kundgjöre, at Olaf Hoskoldssön solgte til Hallgrim Thorgerssön Gaarden Berget i Lyngdal i Flesberg og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge, utydelige.
Ollom mannom them som thette bref se eller høræ sendher Olaff Hoskelsson oc Siwrdh Borsson . . . . . . . . Gwnleksson q: gwdz [459 aar1518] oc (sine) anno dominj m d xviij adh wy worom pa Flesberg sonedaghen nest effther Tredewakw saghon ok hordhom a at the halde handon saman aff (eno) halffwo Olaff Hoskelsson en aff andro halffwo Halgrim Torgersson meth tom skeldordh ath han selde en gord som ligher i Longnedall i Flesbergh som hetther Bergheth frelsth och hemholth føre hwariom manne fron Olaff Hoskelsson oc wndher Halgrim Torgersson oc hans erffwigæ meth lwtton oc lwndo(m) som ligher oc *ligher haffwer fron fonnæ oc nyæ meth holth oc haga i wotte oc tørre. kendes tho for der Olaff Hoskelsson at han haffde opp borith for(s)te p(ening) och hosste som kopp tere kom. till ytther mere wisso oc witnesbordh tho hengo wy wor insigle for thette breff (giort) dagh oc ar som fore segher.
Jörgen Hanssön, Embedsmand paa Kongsgaarden i Bergen, gjör vitterligt, at beskeden Mand Samson Matssön har betalt ham paa Hr. Henrik Krum mediges Vegne 60 Rhinsgylden, som er Aarets Afgift af Numedals Len.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Med paatrykt Segl. (Jfr. Dan. Magazin, 3 R. 2 B. S. 141).
Jegh Jørgen Hansszen wor kære naadigste herres embedzmandt paa konings gaarden i Bergen gør alle vittherligt mett thette mitt obne breff att beskedhen mand Samson Matsszen haffwer nw fornøget megh till godhe redhe tresyndstywe Rinske gyllenne paa erligh oc welbyrdigh ma(n)dhz oc strenge ridder her Henrick Krwmmedighess weghne wtj affgifft aff Nummedall ffor thette aaer. Till windes byrdt her om trycker jegh mitt jnttzegell nedhen ffor thette myt obne breff som screffwet wor paa for ne konings gaardt i Berghen ipso die n(a)tiuitatis Marie anno etc. mdxviij. o
To Lagrettemænd i Thelemarken bevidne, at Thjostolf Svenungssön paa sin Moders og Söskendes Vegne solgte en Del af Gaarden vestre Nape og Ödegaarden Strand i Molands Sogn til Helge Thollefssön og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Den nederste Kant af Brevet med Seglene bortklippet. (Se Dipl. Norv. II No. 855.)
Ollom monnom them som thetta breff siia eder høra bekennes midz Helghe Vlff son oc Ghermondz Toryls son sworner lagretis men [460 aar1519] i Thele marken med thesse varo opne breue ath midz vethom thet ffore gude santh vara ath Tioffstol Suenwngh son seldhe Helghe Tolleffson /-j/iij mometthe leghe i vestre gardhen i Napa oc en øde gord som Strand hether oc liger i Moland songh i ffullo vmbode all sin sysken oc so sinne moder motthe gauo som hon otthe i Napa efter sin bonda bode med luth oc lonnendom som ter til ligher *etder legheth hauer ath fforno oc nyio vtthan *gras oc inand i ffra Tiostolff Suenwngh (son) oc hans erwingiia oc atter vnder Helghe Tolleff son oc hans erwingiia oc alla hans epter komandom oc alth affredis. til yter mere saninghen ta hengiwm midh okor insigle nedan ffor thetta breff som giorth var a Momerak sancte Bretiivij anno dominj mcdxviiij. Jtem veder kendist oc ffor de Tiolstoff Suenwnghson haua vp boreth alla ta ora som honom skilder vora ffore ffor de /-j/iij marke bol i Napa oc i *Starnden.
Karl Knutssön ( af tre Roser) melder Hr. Henrik Krummedige sin forestaaende Ankomst (til Varberg) for der at samle sine Krigsfolk og gjöre andre Forberedelser (til Indfaldet i Sverige); Hr. Henrik anmodes om at skaffe ham Bukke til Hagebösserne og Heste til Transporten af Bösser og Krudt.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; Kvartark m. Spor af udv. Forsegl.
Venligh kerlig helsen altid fforsend met wor herre. kere her Henrich maa y wide ad mjn herris nade har beffaled meg ad bliffwe hoss eder ij netter och forsamble hans nadis folk dy beder jeg eder y wille fforse dhette ffolck met mad och øll och kommer jeg sielff met then annen h[o]b till eder y morgen. kere her Henrich beder jegh eder y wille lade gøre xij eller xvi bocke till ad skyde hage bysser aff dhe leth fferdig ere och y wille køpe meg iiij eller vj sterke klipper till mjn herris bøsser och krwd. her met eder gwdh befallendis hastelig aff Halmsted sancte Powelss dag etc.
Karll Knudsen.
Erligh welbyrdig mand och strenge ridder her Henrich Krumedig sendis.
Karl Knutssen.
[461 aar1519] 
Karl Knutssön ( af tre Roser) beder Hr. Henrik Krummedige, Hövedsmand paa Varberg, om at lade gribe to Karle, der ere römte fra Elfsborg, hvor de vare beskjæftigede med Befæstningen af Slottet, melder ham hans Folks snart forestaaende Hjemkomst og sin egen Afreise samme Dag til Kongen samt anbefaler ham Brevviseren Christiern Stub.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike.) Brevform; Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 164).
Venlig oc kierlig helssen altiid tiill forne send met wor herre. Kiære her Henrich mwe i vide at nw i dag thaa løff her two karllæ aff slottet som myn herre haffde selff send hiid at skære tørffue oc hielpe Jep graffuere at legge tørffuæ valde her paa slottet oc haffue the boredt myn herris peninge op. Thij beder ieg eder kiære her Henrich atj gøret for myn herris skyld atj villæ haffuæ eder bwd wd oc lade griffue samme karllæ oc skickæ them hiid tiill slottet yghen effter thij atj vide myn herre ligger stor mackt ther paa at thette arbeide gar fram. kiære her Henrich mwe i vide at eder swenæ ligge paa weyen oc komme tiill eder strax och acther ieg selff at løbe her aff nw i dag tiill myn herre then enæ karll som bortt løb heder lillæ Oluff oc ær hieme i Køpnehaffn then andhen heder Iørghen oc er hiemæ i Valby hoss Køpnehaffn. Kiære her Henrich thenne breffuisere Cristiern Stwb som ieg talde tiill eder om i siist ieg haffuer saght hanum eders venskaff tiill oc ther forlader han seg tiill oc hobes meg tiill eder at thet bliffuer hanum well holdet. Kiære her Henrich ynghen synderlige tidninge haffuer ieg som ieg kand scriffuæ eder tiill andet ænd eder swenæ kwnde wnderwisse eder. her met eder gud beffalendes. screffuet paa Elsborg søndaghen nest effter sancte Ericks konges dag anno dominj mdxix etc.
Karll Knudssen.
Erlig oc velburdiig mand oc streng ridder her Henrich Krvmedige høffuitzman paa Varbierg kiærlige sendis thette breff.
Asgeir Björnssön bevidner, at Aasmund Gunnarssön solgte til Tholf Björnssön Halvdelen af Vathveit i Thveit Sogn i Thridjungen med Ret for sine Börn til at gjenlöse det, for hvad Tholf gav derfor.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Begge Segl mangle.
Ollom monnom them som thetta br(e)ff siia eller høra bekennes midz Asger Biørnson suorner lagretis men i Telle marken med thetta [462 aar1519] mith opna br(e)ff thet midz vettom thet ffore gude sant wara ath Osmwndz Gunnarson at han selde Tolff Biørndson /-j/ Vathueth med segh i tieryffle som i birgh stodell som liger i Tridiwnghen i Thuet songh i ffra Assmwnd oc hans erwingia oc atter wnder Tolff Biørnd(son) oc hans erwingiia en wille Assmwnd(s) brønd (dvs børnd) løssa thet i ghen ffor sama penningha ffor en trigia lod sked oc en pund kethel som Tolff Biørndson gaff teres ffader Asmwnd Gunarson ta er thet them til løssnar i gen til yter mera sannighen ta beder beskelighen man Germwnd Torgilsson vm sith insigle med mine nedan ffor thetta br(e)ff som giorth war (a) Thuet sancte Botolluii anno dominj mcdxviiij.
Fire Lagrettemænd bevidne, at Olaf Aasmundssön solgte fem Markebol i övre (?) Grimsthveit i Nissedal til Asgeir Björnssön, der var ældste Odelsmand, og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Nederste Kant af Brevet med Seglene afklippet. (Se Dipl. Norv. I No. 778 og II No. 793).
Ollum monnum them som thetta br(e)ff siia eller høra bekennes midz Tore Tolleffsson oc Gunwlffz Tarralson oc Haluardz a Woghe oc Gunnwlff Somwndzson suorner lagretes men thet mid wetom thet fore gude sant wara ath Olaff Osmwndzson selde Asgher Biørndhson v merke holl i Grimthuet i *øre gardenwm som ligher i Nissedall bode med lwth oc lwnnendum som ter til liger oc leghet hauer ath fforno oc nyio wtan gars oc innan iiij honstauer mellom iffra Olaff Osmwndzson [oc atter wn oc hans erwingiia oc atter wnder Asger Biørndson oc hans arwingiia oc alla hans epter komandum til ewerdelika egho oc alth affredes ty soo ath Asgher er elstz odalls man til Grimsthuet ty war oc han nesstad man til kops medan ffor de Ollaff vilde selie thet weder kendistz oc ffor de Ollaff i sinwm handarband ath han haffde wp boret aff ffor de Asgher Biørndzson alla taa penningh(a) som Ollaff skilder wora ffore ffor de jord som Ollaff wel ath nøgde til yter mera sanning ta hengiiwm mid okkor insigle nedan ffor thetta br(e)ff som giorth war a Thuetanne som liger (i) Nissedall anno dominj mcdxviiiij. Jtem skal Olaff standa ffore alla aklagan vm ther komer nokor til wppa Grimsthuetz.
[463 aar1520] 
Fire Lagrettemænd i Raabyggelaget kundgjöre, at Olaf Roaldssön med sin Moders, sine 3 Söstres og 2 Svogres Samtykke solgte til Thorgils Thor vilssön en Del og Asle Gunnarssön en anden Del af Killand i Molands Sogn i Thelemarken, hvorfor de samtlige erkjendte at have oppebaaret Betaling; hvis Thorgils dör barnlös, skal Olaf have sit Odel igjen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Af 4 Segl vedhænger 2det. (De ved 3die og 4de Hul tilsyede Segl have ikke oprindelig tilhört dette Brev. - Jfr. No. 509 nedenfor og Dipl. Norv. I No. 778).
Ollom monnom thøm som thetta br(e)ff siia eller høra bekenes midz Biørnd Biørndson Tolleff Torgerson Kall Liottheson Byrwlff Tolleffson suor(n)er laretes men j Robyghe logom med thetta worth opna br(e)ff thet mid wettom thet ffore gude sant wara ath Olaff Roaldhson seldhe Torgyls Touildhson xij merke bol ierda i Killana med sinna moder samtyk Sygna Tordz dotter oc soo sin stykffader rodz oc samtyk siidand hans iij syster Gunbiørgh Roaldh dotter oc hennas bonde Torgyls Toraldhson oc Gudridz R(o)aldh dotter Toraldz Tioulffson och Liff Roaldh dotter. jtem selde Assle Gunarson med eigin kono sinna samtyk Marette Torbiorndotter xi merkeboll iarda i sama Killan som liger (i) Molans songh i Fforisdall i Tellemarken ffra thøm ffor de syssken oc Assle oc hans quine oc deres eruingiia oc atter vnder Torgyls Toruildhson oc hans eruingia oc alla hans epther komande til euerdeliko egho med arff oc odall oc so med lutt oc lunnedom som til ffor d Killan ligher oc leghet hauer ad fforno oc nyio wttan gars oc innan med iiij honstauer i mellom weder kendes de alle j sinom hander[bandz adh the haua wp borett aff ffor de Torgiøls Touildh son alla ta penningha som skildher woro som tøm alla wel ath nøghde. jtem dør Torgyls barndzlos ta skal Olauff Roaldhson haua sith odal ighen. til ytter mere sanninghen ta hengium midz okor jnsigle nedan ffore thetta br(e)ff som giorth war wm helghe tors dagh anno domini m d xx.
Eystein Paalssön, Prest paa Rygen i Hiterdal, og to andre Mænd kundgjöre, at Gunhild Rolfsdatter og hendes Maag Steinulf Thorgautssön solgte til Steinulf Björnssön 3 Markebol i östre Berge i Mels Sogn paa Grenland for en Mark Guld.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Huller efter 4 Segl, der mangle.
Ollom monnom them som thette breffh see eller høre helser Østhen Paalsson presther a Ryghenæ j Heytherdaal Haraldher Gwd [464 aar1520] lecksson och Helghæ Petharsson lagrettis men ther sammastadz q. g. och sinæ kwnnocth gørendis ath wy worom a Meddel aassa [tysdagen j pintzdagh weghæ anno salutis m d xx o saghom och hørdhom ath Gwnildh Rolffsdotter och henness magh Stenwlffh Torgawttsson seldhæ Stenwlff Biønsson iij markæbool j østre gardhenom j Berghyæ som liggher j Meelsogn aa Gre(n)landhæ medh allom them lwthom och lwnnindom som tiil liggher och leyghet haffuer fraa forno och nyghiæ wtthen gardz och jnnen j fra for nd Stenwlff Torgawtzsson och Gwnildh Rolffzdotter och wndher Stenulffh Biønsson och hanss erwingha tiil ewerdeligh eyghæ wtthen alth hindher sweck plass j noghre handhæ modhe. kiendis tha tydhenempdhe Gwnildh och Stenwlffh ath the wpp hadhæ boredh minsthæ penningh och mesthæ och alle the ther j mellom som i kawpp theyre kom sa som war marck gwlz effther synn eyghen vyliæ och kaar [som them vel ath nøgdhæ ther medh sagdis the eller teress erwingha thet aldre aatale vylyæ j theress dagha och hiawarendis Torkel Toralsson och Pethar Haraldsson. Tiil ytther(mere) bewisningh [och] saninghen henghe wy wor insighle fo[re] thette breffh som giorth war dagh och aar stadh och stwndh som føre seygher.
To Lagrettemænd i Eidanger kundgjöre, at Svogerne Thorleif Erlingssön og Stigande Jonssön oplod Hr. Eskil Ingemarssön, Sogneprest i Eidanger, paa Prestebolets Vegne 3 Huders aarlige Skyld i Adelheim i Eidanger mod 2 Huders Skyld i vestre Aas og 1 Huds Skyld i söndre Graver sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge.
Ollom monnom them som thetta breff see eller høre sender Joon Thorersson och Assvlff Arnesson lagrettessmen i Eidangher q. g. och sinæ kvnnocth giorende ath vi vare paa Adelhem i for de sokn Eidangher fiordedagh paske anno dominj m d xxi hørde vi och saghe a ia och handerband theire aff eine halffvæ hederligh man her Eskil Jngemarsson sokne presth ther samastads en Tolleiff Ellingsson och Stigan Jonsson maghe nøthe sin i millom aff andre halffvæ med thy skilordhe ath the giorde jorde skiffthe i saa mathe ath for de Tolleiff och Stigan setthe oc vplothe til prestboleth i Eidangher iij hvder skyldh arligh for e Adelhem fra segh oc sine erffvinghe oc vnder prestboleth til everdeligh eighe med allom lwthom oc lvnindom som ther til liggher och leghet haffver fra fonno och nigho frielsth heimholth och akere [465 aar1521] lavsth for hvario manne. En ther j moth vploth for e her Eskil fra prestboleth och vnder adhernempde men Tolleiff och Stigan och theres erffvinghe ij hvder skyldh i Ase i vestre gardhen och ein hvde skyld i Graffvæ i sydre gardhen frelsth och heimholth til everdeligh eighæ och ligge tesse garde i tidnempd sokn Eidangher. Til sanind her om henge vi var jnsigle for thetta breff som giorth var dagh oc ar som fore sigher.
Breff om Adellhem.
Thorald Thoressön, Lensmand over Tinns Len, og to andre Mænd kundgjöre, at Astrid Erlingsdatter solgte til Eyvind Ketilssön 2 Markebol i östre Busnes i Grandaashered og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levning af 3die Segl vedhænger.
Ollom mannom them som thette breff ssee eller høre sendher Tharaldh Torersson lenssman ower Tinsz len ok Helleiker Elifson ok Brwnwlff *Fforqwalson q. g. oc sina kwnnocht gørendis ath wii worwm [a Bwssness sswm liggher i Grandalssherreth anno domini mdxxi sante Andress affthen sagom oc hørdom a handerbande thera aff en halffwo Ewind Ketillsson æn aff andra halffwo Astrid Ellingxdotther med thij skillorde ath ffor de Astrid sælde atther de Ewind jj marke boll j østhræ gardenom j Bwrssnæss som liggher i Grandalsherret frelst oc hemholth fra sigh [oc syn ærffwinghe oc wndher Ewind Ketilsson oc hanss arffwingha till ewerdeligh ægho oc altz affredis med lwtthom oc lwndhom med fiske fwgle oc allom weydestad som till liggher fra forno oc nya. Jtem kendis oc for de Astrid j same handerbande ath hwn haffdhe wppe boreth førsthe penninghe oc sisthe oc allom the som j there kawp kom. Tiill ytthermera wisso oc sandhen henghe wii worth indzegell for thette breff, giorth aar oc dee som førre sigher etc.
. . . . her medh voro tesse syskyne Andres Arne och Ragnildæ saathæ och aalsaatthæ badhe [vm lausæ och fasthæ godze] . . . . . . . . . . . .
Eilif Thorgrimssön kjöber 4 Markebol i Kopsland (i Grandaashered), nemlig 11/2 Markebol af Jon Halvardssön, lige saa meget af Thord Gautessön og 1 Markebol af Gunne Ketilssön, samt erlægger Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. [466 aar1521] 
Ollom monnom them som thette breff seer eller hører kennes jegh Jon Haluardson medh thette myth obne breff ath egh haffver selth Eliff Torgrimson i/-j/ merkæbol iord i *j Kaffsland ok i/-j/ aff Tordh Gawtheson j merkæbol aff Gwnne Kætilson i ford e jordh medh luthum ok lunnom fiskæ ok fygle ok alle veydhæstadhæ som ther til ligger ok leghith haffver fraa fforne ok nye vttan gardss ok innan fraa ford. Jon Haluardson Thordh Gawtheson ok Gvnne Ketivlson ok vnder ford e Eyliff Torgrimson ok hans ervingha til everdhæligh eyghæ ok alth vforredis. Til ytther meyre bethre bevissning ok sanheth thaa hengiom vi vare incigle nedhan vndhen thette breff Tordh Gudbrandson Brinnivff Folqvardson ok Gvnne Kætivlson som giorth var j Svdlandh anno dominj mdxxj ok bethaledh fysthæ penigæ ok systæ ok alth thet som i kavp thera kom.
iiij markboll y Kopsland.
Anund Germundssön erkjender at have solgt til Asger paa Thvet et Markebol Jord i Midtbö i Gravabö i Nissedal og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Nederste Kant af Brevet med Seglene er afklippet. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 495 og 608).
Thet kyennis egh Anwnd Germwndzson att egh hefuer seltt Asger a Twet i mark boll iarder i Nedzædall i Grafuabøø i Midbønum med lutum ok lunnindum som ther til lyger eller oc leget hefuer i fra fonno och nio vtan gardz ok jnnan med fiske oc fygle oc alle vedesteder alltt fritt oc frelst for horium manne oc allum loglygum agangum j fra mer ok minum erwingum ok vnder Asger for d oc hans erwinger oc epterkomandum til ewerdelica ego. jtem kyennis jak ok i samma hander bande att iak hefuer op borett af for d Asger førstæ sall oc senest oc all ther i mellum som (i) kyøp wartt kom ok ytter mere sanindh her vm bedis jak goda manna jnsygle som sa heter Tormodh Drengsson hengendis for thetta bref (med) mino jnsygle anno dominj mdxx primo etc.
[467 aar1522] 
Laurits Jakobssön, Prest i Sillegjord, og to Mænd kundgjöre, at Thorstein Redulfssön erklærede at ville frelse Ketil Halvardssön, hvad Asmund Thorgrimssön gjorde Paastand paa af Hugestaa (Nu Huvestad) i Brunkeberg Sogn, hvorpaa Ketil i Forening med Alf Amundssön solgte 5 Markebol i samme Gaard til Thjöstulf Throndsen, der endnu tilbyttede sig 7 Markebol i Gaarden af Olaf Neridssön mod 5 Markebol i Gendyrstuve i Flatdal, som var Thjöstulfs Odel.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Nederste Kant af Brevet med Seglene afklippet. (Jfr. ovenfor No. 362?).
Ollom mannom th[em] som thette breff seer eller høøre kenniss iack Lawriss Iacobson prester y Sillegiord Ion Drenghson Alff Olaff son q. g. oc sine kwnnicth gørande ath wi waare hoos tha the holdhe hannwm samen Torsten Redwlffson oc Kettyl Halwordson saghde tha fornempde Torstin ath han holth atternepde Keettil saa meghet frelsth som Asmwndh Torgrimson aathaledhe y Hwghestaa som ligher i Brvnckebergh soghn. Jtem seldhe tha fornempde Kettil Tiøstolffh Trondsson v marcke bool y fornempde Hwgestaa med Alff Amwndson y fra oss fornempde men Kettil oc Alff oc waare arfwinghe oc wndher Tiwstolff oc hans arffwinghe. Jtem stood oc tiil Olaff Neridhson ath han bøtthe iordwm med fornempde Tiwstolff fyck tha fornempdhe Olaff v marcke bool y Gendyr stwæ som ligher y Fladdal soghn som war Tiwstolffs odal. skwlle och fornempdhe Tiwstolff haffwe vii marcke bool y fornempdhe Hwghestaæ som ligher y Brvnckebergh soghn frelsth oc hemholth for hwerrie manne med lwtwm oc lwndwm som tiil ligher oc lighet haffwer fra *fathne oc nye wtan garss oc inden oc all affredis. Tyl itermeere wisse oc bewissningh henghe wi fornempdhe men waare ingseille for thette breff som giorth war y Fladdal soghn sancte Marcus dagh anno dominj m d xxii.
Lagmanden Jon Jonssön og Raadet i Tunsberg tilkjende Nils Tholfssön Retten til 1 Markebol i Stenberg, som var hans Hustrus Odel og ham solgt af Anstein i Refhaug, men som dennes Halvbroder Sigurd nu paatalte; Betalingen derfor skulde 6 Mænd fastsætte förstkommende 14 Mai.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Det paatrykte Voxsegl affaldet.
Ollom mannom them som thette breff see heller høre sender Jon Jonsson lagman j Tonsbergh q. g. oc sine kwnnoct gørende ath a tisdagen j lagtinget anno domini mdxx secundo ta kom for megh oc [468 aar1522] raadet Sigurd j Heradz gaard oc talede till Nielss Tolfson vm ith marke boll i Stenbergh som han hafde køpt aff Ansten j Ræffoge hwess siell gud nade som var Sigurdz halffbroder. llagde tha Sigurd fram breff vnder gode mændz incigle sa lwdende ath for de Ansten hafde solth Lifwa Kolbiør(n)sdotter som var Sigurdz modher sex awra boll i for de iordh. Lagde æn tha for de Sigurdh fram ith anned breff som lwdde oppo ij øres boll i adernempde jordh som adernemfde Ansten hafde pant sætt Larens skreddere som var adernempde Sigurdz stiwffader for x norske marck oc vore the køp giord for xx aar. lagde tha Nielss Tolsson fram breff vnder gode mændz incigle saa lwdende ath adernempde Ansten hafde solt hanom marcke boll i for de iordh oc ith annedh vitniss breff sa lwdende at tiitnempde Sigurdh var hwarcket skylld heller syfiet till godz, brefwen grannelige læsen oc ath hwgdh var thet min dommer med radmennens samtycke at tiitnempde Nielss Tolsson skall hafwe oc følge thet marcke boll som ær hanss hwstrus odall oc gifwe tiitnempde Sigurdh fæmetne penninge efther sex manne mathe efther thi som sex mæn mæthe hwss, jordh och alle lwnnenne oc skule the thette giøre sancte Halwardz aften nw nest komende oc bedie ther till hwar tere iij mæn. Till ydermere bewisningh tricker ieg mith incigle for thette breff som giort var dagh oc aar som fore siger.
Fire Lagrettemænd kundgjöre, at Gudbrand Reidarssön lovede Gudbrand Lafranssön hans Odel nordre Vestby (i Rakkestad) mod en 4 Lods Ske og en god Hest, medens dog Gudbrand Reidarssön forbeholdt sig den hele Landskyld for indeværende Aar og den halve for det fölgende Aar.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 4 Segl vedhænge Levninger af 2det og 4de. (Trykt eft. Vidisse af en anden Orig. i Dipl. Norv. VII No. 561).
Ollom monnom them som thetta breff see eder høyre sender Trydicke Biørnson Tharald Pederson Thordh Eygildsson ok Siøffar Thorgiwlsson sworne lagrettes me(n)d q. g. ok sine kwnnicth gerende ath vy worwm y Lyd som ligger y Sarpsborg vm Worffrvæ messe dag nest effther Pederss messe anno m d xxii sogwm ok høyrdom aa ath Gwdbrand Reydersson ok Gwdbrandh Laffransson ath the giordhe eine wenlighe semmye sin a millwm med them skilordom ath Gwdbrand Reiderson loffwede Gwdbrand Lafranson nørsthe Wesby som han sade hanss odal var y ffraa Gwdbrand Reydersson ok hans erfwingwm ok wnder Gwdbrandr Laffranson ok hans erfwingiom thil ewerdelig eyge [469 aar1522] med allwm lwtthwm ok lwnnedwm som ther thyl lygger ok leget hafwer jnnen gardzs ok wtthen badhe y øydhe ok vpbygdhe ok ther y motthe loffwede Gwdbrande Laffranson for ne Gwdbrand Reydersson ein godwylgye eyne iiij lodhe skeydh ok ein hesth med then beste han hadhe wilkorede Gwdbrande Reydhersson segh alle landskyldhene y aar ok halwa ad aare ok sydhen skall Gwdbrand Lafransson eygnest baade jord ok skyld ok all thee breff ther wm wotther thyl ffor ne Westby ok Gwdbrand Reyderson lowede honom sith jnzcigle med wore ffore thette bref ok ther med blewe thee venner ok welssaatther. tyl meyre vissen ok sannid lathe wy henghe vore jnzcigle ffore tette breff giorth er dagh ok aar som fore siger.
To Lagrettemænd i Thelemarken kundgjöre, at Sigrid Skeldulfsdatter og hendes Sön Anund Hergilssön solgte til Thorgils Thorevilssön, hvad der tilkom Sigrid i Kilene (Kiland i Moland) efter hendes Fader, samt 1 Markebol, som hun havde faaet i sit Hjemmenfölge, hvorfor de oppebar fuld Betaling og en Hest i Overgave. Ligesaa solgte Thorevil Biufssön, hvad der tilkom ham i samme Gaard, til Thorgils og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Huller efter 3 Segl, der mangle. (Se ovenfor No. 354 og No. 500 samt Dipl. Norv. I No. 881.)
Ollom mannom them som tthette bref see eller høre hilsser jech Germund Thorgiulsson ok Anond Germundsson suorne lagretthesmen j Thellemarken q. g. ok sine kunnucth gerende met tthette vorth opne bref ath myth vorum a Ao enes(?) Maria messe afthen anno domini m d xxii soom ok hørdom a oer ok handerban there af ene /-j/ Syrith Skøllvffdotther ok Annond Hergiulsson son henne af andre /-j/ Thorgiuls Thoreuilsson met the skilordhe ath for de Sirith ok Annond son henne seldhe ader de Thorgiuls Thoreuilsson so storen luth som hun egnedes i Kylene efther fader sin ok ith markebool som hun fich i sit hemmenfølghe fra seer ok sinum eruinghom ok vnner Thorgiuls ok hans eruinghom bodhe met egn ok odal thil euerdhelighe ego frelst ok hiemholth for huarium mannom bode for føddom ok vføddom. kendes ok tha for de Sirit hafue op boreth førsthe sal ok sensthe ok al ther imellom som i kop there kom som henne vel athnøes. jtem kennes iech Thoreuil Biufson hafue selth thid de Thorgiuls Toreuilsson so storen luth som han egnedes (i) for de Kylene fra see(r) ok sinum eruingom ok vnner tid de Torgiuls ok hans eruingom til euerdelige ego met lutthum ok lunnindom met fiske ok føgle ok ale vedestadh vthan gaars ok innen med [470 aar1522] øde ok vbigdh inthet vnnen thaget frelsth ok hiemholt for huarium mannom for føddom ok vføddom allom afkerelusth kendes jech Toreuil hafue opboreth første sal ok sensthe ok aal ther imellom som i kop there kom. jtem gaf ok tid de Torgiuls Toreuilsson for de Sirith ok henne son en nøttoghen hest i ouergaafue. til sanningen hengom myth ocker inselom for thette breff som giorth (var) die ok ore som føre sier etc.
To Mænd bevidne, af Olaf Olafssön solgte en Stöl til Brödrene Eyvind og Thorbjörn Tholfssönner for en Trelods Sked, og at deres Svoger Stein paa Berge solgte dem en anden Stöl paa Midheiden for en Firemarks Hest.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Chra. 1ste Segl mangler, 2det vedhænger.
Allom monnom them som thetta bref se eller høre sender Gwnnar Sygursson Nils Anwndzson logrettis men quede gudz oc sine att mitt warvm i hia ssaghum oc hørdum a ordh oc hander bandh thera i mellum Olafuer Olaffson oc Ewinder oc Torbiøn Tolfsønnør med the skylorde ad Olafuer Olafson selde them brødrvm Ewinde oc Torbiønne Tofssyni en stodwll oc hether Jennedalen oc annan stadwlen selde Steyn mager thera a Berge oc heter Terledemoren i Midhedinne oc Olafuer bar op en iii lodh skedh oc Stein bar op en iiii mark hest oc th(a) var loket firste sall oc senest oc all ther mellum som kyøp thera kom oc ty ægæ fir d brøder Ewinder oc Torbiøn Tofsyni ok thera erwinger oc epterkomandum [tesse stodlar til ewerdelica ego med lutum oc lunnindum fiske oc fygle som ther til lyger eller (lyget) hefuer fra fonno oc nio med boo bethe altt fritt oc frelst firir horium manne oc ytter mere saningh her wm hengium (mitt) var jnsygle firir thetta bref anno dominj mdxxij etc.
Otte Holgerssön ( Rosenkrantz) anholder hos Kong Christiern II om, at Fru Ingerd ( Erlendsdatter) efter sit Önske maa blive befriet for de kongelige Afgifter af sit Gods, da hun, som det foregaaende Aar var villig til at at overlade ham alt, hvad hun eiede, nu er bleven ham ugunstig paa Grund af Jörgen Hanssöns Fremgangsmaade, der berövede hende Nytten af en af Otte Holgerssön erhvervet kongelig Begunstigelse, hvilket kan blive ham til stor Skade; den ansögte Bevilling vil formodentlig ikke længe komme hende tilgode.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 451). Brevform; udvendig forseglet. [471 aar1523] 
Myn vnderdanige trho thieneste ether nades hochmechtigheith altidt jdmigeligen forsendt met vor herre. Kereste nadige herre verdes ether nade at vyde at frue Jngerdh vtj Bergen schreff meg till eth aar syden forleden at jeg skulle strax vfortøgertt komme till hende, hun vilde vpantuorde meg alt hendes gotz sylff oc peninge hues hun haffde, Oc nw i sommer jeg kom till hende tha var hun andeledes tillsynde bleffuet saa jeg giorde then reysze meg till stor kost oc theringe oc gantze forgeues, Oc tencker ether nade vell then tidt jeg reysede met ether nade fra Kallumborige oc till Køpnehaffuen, tha vntte ether nade ath hun motte bliffue quyt met v c dansk marck for then hielpp som hun skulle giøre ether nade, thet screff jeg bode hende oc Jørgen scriffuer paa koningens gardt till, at ether nade var ther met tilfreds, huilket hun jcke motte nyde, vden hand beskattet hende saa møget som hannom selff tycktte, ther fore var hun meg gantze vgwillich oc sagde at hun haffde jcke møget mere igen som hun kunde afflade, Kereste nadige herre haffuer hun nw screffuet meg till strax effter jeg reysede therfraa, at jeg skulle vere hendes budt till ethers nade at hun motte haffue hendes egen garde oc gotz fryt met alle kongelige rentte oc rettheheith. Hues ether nade vare jdermere begerendes aff hende tha vill hun gerne giøre effter ether nades egen vilie aff hendes jderste macht, kand vell oc skee at hun jcke mange aar skall bruge same breff om ether nade vilde vnde hende thet, Kereste nadige herre beder jeg ether nade jdmigeligen for myne fortheneste skyld at ether nade vill ramme hendes beste, Vden jeg kand nogen deell forwerffue aff ether nade hende till thet beste tha befruchter jeg meg at hun skall gøre meg større skade. Her met ether nades kongelige majestadt met lyff oc sæll the hilge trefaldigheith befalendes. Datum Tørninge mandagen effter Letare aar etc. xxiij.
Ether nades thro thienere Otte Holgerdtssen.
Hochborne første och mechtuge herre herre Christiernn met guds nade Danmarckes Sueriges Norges Vendes oc Gottes koning etc. hartogh i Sleszuigk Holsten Stormarnn oc Ditmerschen greffue i Oldenborig oc Delmenhorst syn kere nadigste herre jdmigeligen.
Her Otte Holgerssen scriffuer om en frue aff Norge.
[472 aar1523] 
To Lagrettemænd bevidne, at Gunnulf Lensmand paa Thorsten Rolfssöns Begjæring tog Prov om Eiendomsretten til övre og nedre Kalladberg (i Svarstads Sogn) for 50 og for 20 Aar siden; ifölge disse var övre Kalladberg Jons Hustru Gunna Vivilsdatters gamle Odel, medens Jon leiede nedre Kalladberg til Slottebol af Olaf i Svinsland i Botne Sogn og St. Peders Kirke i Tunsberg, der hver oppebar 1 Pund Höstlax deraf aarlig.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Levninger af alle 4 Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. I No. 752).
Ollom mannom them som thette breff see eller høræ kienness vy eptherscreffnæ men Olaff Olaffsson ok Hillebran Eleffsson logrettes men q. gudz oc sina kwnocth giørande at mith vorom a Holæ retthen stempneby sabato ante dominicam passionis hørdom ok sagom at Gunnulff lenssman oc .vi. men med honom offuer verende tokæ ther ii skilrikæ vittnæ er saa eidher Orm Evinsson oc Toriwlss Ormsson a bog swore med fullan eidstaff hadæ Orm thetta j eidha sinæ at iak tienthæ a Kalladberg en man heider Ion som otte øffre gordhen allen saman ok er thet nw .l. aar sidhen ok var thetta gossed henness Gwnnæ Viuilssdotter gamblæ odall kone Ionss ok thet hørdæ iak aldrig aamaked j mynæ dagæ, men thet nedhræ Kalladbergh leigdhæ Ion aff en man heider Olaff j Swinsslan j Bottne sokn ok aff flerom andre som otthæ j for d nedre Kalladberg til sith slotthæbooll. Jtem hadæ ok Toriwlss Ormsson j sinom eidhæ at iak tienthæ a Kalladberg then samæ mannen for d Ion j .v. aar ok aldrig hørdæ iak noken kiennæ sig j then øffræ gordhen vtthen for d hion otthen allen saman sielffuer Jon ok hanss kone Gwnnæ, Thet nedre ødegordhen Kalladberg leigdæ Ion aff eigandom sig til slotteboll ok er thet vell .xx. aar. sidhen iak ther tienthæ tha gaff han i hwartt aar honom Olaff j Swinsslan j pund høst lax ok annedh pund till Tonsberg dhem som ombodet hadæ. a sancte Pederss vegne for tiidnempd nedre Kalladberg. kwadh ok kraffdæ Tosthen Rolffsson lenssmannen til at takæ dheriss eid som nw for stondher, Thet vittne oc med Kitil Haluordsson ok Torgeir Toresson med vore insigle at med aldrig hørdæ annet a vore foreldre en øffre Kallebergh var Gwnnæ Viuilsdotther gamblæ odall oc hon thet otte allen opp gardhen ok er ther stenth ok reinth i myllom bode gordhen øffre Kalladberg oc nedræ ok merkess gordhen stonder ther en nw. Jtem er her ok flere vittne gamblæ (ok) vnge som sigher aff synom forellderss ordom som før stonder screffuet ok them faar han om honom thet behoff giørss. Till ytter meræ saningh ok beuisingh heingiom [473 aar1523] vy vore insigle nedhen for thet breff som giørt var anno dominj mdxx 3. o
Breff om Kallberg.
Lydeke Gunleikssön (Gudleikssön), Lagmand i Skidesyssel, og Peter Knutssön, Raadmand i Tunsberg, kundgjöre, at Gudthorm Kolbjörnssön og Nils Thorbjörnssön overdrog 1/2 Markebol Jord i Lund i Gerpens Sogn til Solve Amundssön for den Tiltale, han havde til Asbjörg paa Linderyg (i Bamle), fordi hun havde solgt 1/2 Markebol i Svarstad i Bamle, som tilhörte Solves Bedstemoder.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 4 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. I No. 1033.)
Ollum monnum them som thette breff se eller høre sender Lyedkeæ Gvnligson lagmandh i Skydesysslæ Petter Knutsson rodh mandh i Tonsbergh q. gudz ok sine konnugh gørandhe ath mydh vorum i Døllegordh i Skyden manedagen efter sancti Germani dagh vm varen anno [domini m]dxxiij *sogam mydh ok hørdum at ther heldo handum saman aff ene haluo Solue Amundsson en aff a[ndre halu]o Gudtorm Kolbiornsson ok Nilss Torbionsson vnthe och aff hendhe atternemdan Solue Amundsson halff markeæ bol jarder i Lundhen i Gerppensogh a Vphaugum for thet til tal som for de Solue hadhæ til Asbørgh a Lynderygh hvess sel gudz nodhæ for thet goss som for de Asbørgh soldhe i Bamble som var /-j/ marke bol i Svaruestet som for de Soluis godhe moder otthe ok for de Asbørgh til stot i syn lifstit thy vnthe for de mendh Guttormdh ok Nils atternemdan Solue thet halua marke bol i for de jordh Lunden vndan fornemdan Gudttorm ok Nilss ok teris aruingh ok vnder tinemden Solue ok hanss aruingh til euerdligh eygu ok alss aff redis med allum them lundum ok lunnindum til ligger ok ligith hauer aff forno ok nyge vttan garss ok innan ok for alth ytther mere kraff eller til tallu aff for dan Solue Amundhson vppa for goss eller arff skytthe efter thenne dagh ok til saninde her vm henger jek Gudttorm Kolbiornsson ok Nilss Torbionsson var jncigle med tesse godhe mandh jncigle som far skriuet star for thette breff som giordh var dagh ok arr som for siger.
[474 aar1523] 
De i Serritslev tilstedeværende Danske Rigsraader meddele Hr. Henrik Krum medige, at det Norske Rigsraad söndenfjelds har tilbudt at gaa Kong ( Frederik) tilhaande, hvorfor de bede ham at gjöre det samme og siden indfinde sig for Kjöbenhavn og hjælpe til ved Beleiringen.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; Halvark; udvendig forsegl. m. 6 Segl, 1 rödt og 3 grönne (1. Lage Urne, 2. Tyge Krabbe, 3. Bilde m. Bogstaverne B. B., 4. Anders Bilde, 5. utydeligt m. Bogst. A. G.(?), 6. Oluf Nilssön Rosenkrantz). - (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 258-59 No. 93. a.)
Sincera in domino salutatione premissa. Kiere her Henrick sønderlige gode wen wij finge nw thij gode herris Norgis riigis raads breff syndenfelds oc forfaret ther merkelig wtij att thij ere rettelig tilbøffuett nw at gange wor kieresthe naadige herre till hande, huilkett thij oc giøre mett theris opne besegleth breff thij hans naade nw sendt haffue oc forfare wij oc at thij haffue indtagett Ackershusz len oc andre forleninge ther synderfelds wor kereste nadige herre till gode huilkett thij oc nw obenbar skriffue. Tha effther thennd lelighet att wij finne thennom nw alrede szaa tro oc welwillig emodt wor naadige herre oc Danmarkis krone paa thet at Danmarck oc Norge maa giøre eetth szom thij haffuer werett aff lang tiidt. Bethe wij etther kierligen atij bode medt ordt gierninger oc skriuelse giøre ett mett thennom. Oc men wij ere wor handell saa wisse nest guds hielp. Begere wij [wtij wor naadige herris frauerelse [atij] wele giffue ether hiidt till [os]s wtij thenne swa[re] bestolinge for Kopenhauffn. Thij . . . . . . . . . . . . . behoff oc kunne i sterke thennom nog[et] met [th]ij skiitther ij haffue atij wele thet strags giøre wor naadige herre oc riigett till gode. Jn Christo valete. Ex oppido nostro Seritzløff sabbato proximo post festum Mauricij anno mdxxiij nostris sub signetis.
Consiliarij regni Dacie pronunc Seritzløff congregatj.
Nobili viro ac strenuo militi domino Henrico Krumdicke confratri nostro nobis sincere dilecto.
Almuen paa Hedemarken erkjender Modtagelsen af Hr. Henrik Krummediges Brev om at gaa Kong Frederik tilhaande, hvortil de ere villige, hvis han selv vil komme til dem eller sende noget af sit Folk, da de ei vove sig til Oslo paa Grund af Vold og Trudsler (fra Hans Mules Side); de ere da villige til at gjöre ham Gjerd, möde til Akersthing og yde ham Bistand af al Magt.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). 5 paatrykte Segl, tildels utydelige. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 260-61). [475 aar1523] 
Kerlig helse til for sent met gud. Tacke vii edher menige almuge her aff Hedmarken kere her Hendrik for edher gode scriffuelse som i scriffue oss fattige almuge til paa høgborne førstis vegne hertog Frederik mett gudz nade wdvaldh koning til Danmark oc Norige wor kieriste nodige herre ok lothe oss forstaa klarlige hwarledis i tinge hanss nade landet till ok att i haffwe fuld beffalling ok mact aff hans nade ok skipe huer mand [lag ok rett her synden fiels alle them som vlag er offuer gangit och rett begiere. kære her Henrik meden saa er vilde i saa vel gøre att giffue eder her wp at Hedmarken ok høre paa vor rett ok vrett tha bede vii edher ther møget gerne vm, vm saa kunne skee met thet aller første, och tecktis edher saa tha vilge vii gøre gierd mod edher effter vor formughen ok vii kunne formuge thet i behoff gørss ath haffue kiere her Henrik att i vilde komme her vp til oss tha vore thet møget vel forthii almughen er saa forscrekket att the tare icke giffue seg til Oslo the ther noget klage haffue vtthen i haffue varet her vppe førremere ok hørt theris offuergang oc sigher almughen saa att vilige i komme til them ok gøre them hielp ok bistand tha vilie the gerne vare rede met liiff ok mact natt ok dag ok huar i them behoff haffue paa vor kiereste nadige herris vegne. Kære her Henrik kunne i icke sielffue komme ath i vilde tha skicke noget aff edert folk her vp ther kan myndelig tale ok forhanle met almughen ok trøste them, anners er fare [vet vert att wii thage oss noget vraat paa aff reett friickt ok redsle och liffs fare som oss fattige almuge haffuer [nu lenge paa hengt oc besynderlig met roff ok brand oc suor vndsigelse. ithem er [oc saa kære her Henrik att i vilige holde Agersting saa scriffuer oss tiil huar i vilde thet haffue standendis tha vilie vi gerne møthe fraa Doffre field. Jthem er oc saa som ord gaar aff att noget folk kommer aff søen och vilge arge paa eder tha vilge vy gøre edher bistandt aff al vor mact saa mange som verge kan gøre. kære her Henrik att i vilde saa veel gøre scriffue oss til ighen huad eder vilie er her vtii thet bede vii edher ydmygelig [gerne vm. Her met edher gud beffallendis. Til yttermer vissen tricke vii vort incigle nedhen for thette breff som scriffuet var paa Hedmarken torsdaghen nest effter alle helgone dagh anno domini m d xx iii. o
Almoens breff aff Hædmarck.
[476 aar1523] 
Hans Mule, (Electus til Oslo), erkjender at have kjöbt af Hr. Henrik Krum medige al hans Landskyld til nærmere angivne Priser, hvilket skal vedvare, saalænge de derom kunne forenes.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Paatrykt Segl. (Jfr. Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 251).
Kendis ieg Hans Mule att haffue køptt aff her Henrick Krvmedige all hans lands skyld oc altt thet hand leffrerer meg effther som thette register vdwiser, først hwer hud oc hudelag vdj smør maltt mell eller hwad vare the vdkomme hwertt hudelag fore en dansk marc vdj soddan myntt som nw gænge oc geffue ære jtem hwer t(ønn)e smør fore fiorthen marc jtem hwer t(ønn)e vigwærs maltt eller danst maltt fore tho marc jtem hwer t(ønn)e danst rwgmell tree marc køpmands gods jtem hwer t(ønn)e danst bygmell fore thoo marc, Thette beplicther ieg meg mett thette mytt obnebreff att holle met her Henrick saa lengge vij ther om fordragis kunde oc samme myntt oc klipinge som nw gange oc geffue ære, offuerwærindis thette vortt køp Erich Ericsen oc Per Henricsen. Giffuit i Oslo vor froe affthen presentacionis ar mdxxiij vnder myt signet.
her electj breff om køp.
Fem Danske Rigsraader takke i Kongens Fraværelse Hr. Henrik Krummedige for hans Brev og Virksomhed ligeoverfor Almuen i Akershus Len, til hvem et Kongebrev udgaar efter hans Begjæring; Bispen af Hammer og Hr. Gude Galde have skriftlig tilsagt Kongen Huldskab og Mandskab, og Hr. Henrik anmodes om at bringe Michel Blik til at gjöre det samme, i hvilket Tilfælde de love at bevæge Kongen til at opfylde de Löfter, der maatte gjöres ham.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; Halvark m. udvendig Forsegl., 1 rödt og 4 grönne Segl (1. Lage Urne; 2. utydeligt; 3. Anders Bilde; 4. utydeligt; 5. Oluf Nilssön Rosenkrantz). - (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 259-60).
Laghe Vrnæ met gwds naade biscop i Roschilde.
Venlig oc kierlig hilsen met wor herre. Kiære her Hienrich wij fynge her nw eders scriwelsæ wdi wor kiæriste naadige herris frawerelsæ om then leylighed i Norghe hwilken wij velæ flytteligen giffwe hans naade tilkiende oc tackæ eder kierligen for then troschaff oc weluelighed i haffwe bewisdh hoess almwen wdi Agghershwssz [477 aar1523] læen til hwilke wij sende eder wor naadige herris breff effter eders begæræ bispen aff Hammer oc her Gwde *Kallæ ære ickæ personligen komnæ till wor naadige herre eller oss meen haffwe dog forsendt theris hwldschaff oc mandscaff met obne beseglde breff, Som i scriffwe om penninge til eders folk bethe wij kierligen ati velæ ther til wpkræffwe byskatten wdi nogher kiøpstæder oc fynde raad met besthe lempæ hwor i kwnnæ. Sammeledis at i velæ hylde Michil Blich til eder, hwess gwnst oc hielp met læen oc andet i loffwe hannom velæ wij giernæ til hielpæ at wor naadige herræ skall thet hollæ hannom. kiære her Hienrich rammer wor naadige herris gaffn hwor i kwnnæ som oss jnthet twyler paa at i io giernæ oc troligen giøre. her met eder gwd beffallendis. Screffwet i Roschilde sancte Catharine virginis dag aar etc. mdxxiij.
Oc Danmarks rigis raad her nw forsamblede.
Erligh welbirdig mandh oc strenghe ridder her Hienrich Krwmmædighæ wor synderlig wenn.
Danmarks riges ras breff til megh tiil Narie.
Kong Frederik I oversender Hr. Henrik Krummedige et Taksigelsesbrev til Indbyggerne i det söndenfjeldske Norge, fordi de have gaaet ham tilhaande, giver ham Fuldmagt til at oppebære de kongelige Afgifter til Krigsfolkets Aflönning, underretter ham om M. Hans Mules Hylding og Overleverelse af Akershus´s Slotslov, der igjen er ham indrömmet, og om Aftalen om Kjöbenhavns og Malmös forestaaende Overgivelse, hvorhos han sender ham en Befaling angaaende Oddevald til Hans Erikssön, Hövedsmand paa Baahus.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; Halvark m. udv. Forsegl. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 261-62).
Ffrederick mett guds naade wtuold konning til Danmarck oc Norge hertug i Slesuick Holstenn Stormarn oc Ditmerschen greffwe etc.
Vor sønderlig gunst tillfornn kiere her Henrick tacke wij ether kerligen for thend willighet oc troskab i oss nu haffue beuist huilkett wij altiidt wille kerligen mett ether forskilde bethendis ether kerligen atij her effther wille wide oc ramme i alle mode wort gauffn bæste oc bestand szom wij ether fuldkommeligen tiltroe. Sammeledis sende wij ether wort breff till bisper prelathern ridder riddermendsmend oc me [478 aar1523] nighet ther syndhenfelds tackendis thennom kerligen at the weluilligen ære ganghen ether till hande paa wore wegne. Sende wij ether oc wortt machte breff atij mwe oc skulle wp bære ther i landett aff wore fogther oc embetzmend hues oss ther aff retthe tilstandher at lønne thett folck mett paa regenskab szom i haffue hossz ether paa wore wegne. Giffue wij ether oc att kende att thet er nu szaa handlett emellom oss oc oss elskelige Danmarckis riigis raad oc strenge ridder her Henrick Goye oc the vnder hans befaling ære szaa att Kiøpenhauffnn oc Malmøø skulle wpgiffues andhen daghen effther nyorsdag om thet szaa er att konning [Chrestiern giør thennom her forindhen inghen wndsetning personligenn her i Seland mett krigsfolck. Sammeledis sende wij ether wortt breff till oss elskelige Hans Erickszenn wore kiere her faders mand oc tiener ock embetzmand paa Bahussz att hand skall [inthet beware seg mett wor kiøpstad Oduell altengist lade wpstaa till hand kommer oss ther om ythermere tillords. Sammeledis mwe i widhe att oss elskelige [mesther Hans Danmarck(is) riigis raad szom thaa tilstede wore her i leyrett for Køpenhauffn haffue giffuett oss tilkiende att oss elskelige mesther Hans Mwle haffuer wæret hoss wor søn hertug Carsthen oc sagt hannom huldskab oc mandskap paa wore wegne oc antwordett hannom slotzlogen till Aggershusz oc annamet then aff hannom igien at till holle till oss oc Danmarckis krone thij bethe wij ether kerligen atij wille giøre ether ytherste flidt at hand oc the gode herrer ther i Norge kunde bliffue wenlig oc well forlig. Her giøre i oss søndherligen till willie mett oc wele wij thet altiidt kerligen mett ether forskilde. Befalindis ether gud. Screffuett [pa wortt slott Nyborg othensdagenn nest effther sanctj Andree apostoli dag aar etc. mdxxiij vnder wort signett.
Oss elskelige her Henrick Krumdick ridder wor mandt oc raadtt.
kongh Freric breff ath iegh skvllæ bere pennigh op j Norij.
[479 aar1523] 
Hertug Christiern tilskriver Hr. Henrik Krummedige et Brev angaaende de samme Ting, hvorom Kong Frederik ( I) nogle Dage forud fra Nyborg har underrettet ham, og beder ham at gjöre sig Flid for at tilveiebringe en Forsoning mellem M. Hans Mule og Hr. Olaf Galde, omtaler Erik Thuressöns ( af tre Roser) og Joachim Gris´ s rosværdige Forhold i Kongens Erinde og beretter om Hr. Holger Gregerssön ( Ulfstands) og Hr. Aage Brades Affærdigelse til den udvalgte Konge af Sverige.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; Helark m. Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 262-64).
Chrestiern mett guds naade rett arffuing til Norge hertug i Slesuick Holsten Stormarn oc Ditmerschen greffue etc.
Vor sønderlig gunst tillforn. Kiere her Henrick widher at wij nu haffue fangett ethers breff szom i haffue oss oc oss elskelige Danmarckis rigis raadt tilskreffuett huilkett wij haffue leest oc forstandett thend weluillighed [oc troskab i wor kiere herfader oc oss nu haffue beuist huilkett hans naade oc wij wille altiidt kerligen mett ether forskille. Oc bethe wij ether atij her effther wille widhe oc ramme hans naadis beste oc gaffn szom hans naade ether fuldkommeligen tiltroer oc inthet paa twiffuell. Som i skriffue oss till att konning Chrestierns skibe skulle wære ther vnder Norgis sidhe tha mwe i widhe att samme skib ligge her nu ind for Køpenhauffnn oc hobes oss nest guds hielp at the effther thenne dag ey skulle giøre wor kiere herfader eller hans kiere vndersotte nogen skade. Mwe i oc widhe att wij haffue forfarett at wor kiere herfader haffuer send ether hans naadis breff till bisper prelatther ridder riddermendsmend kiøpstedmend bøndher oc mene almwe ther i Norge syndhen felds tackendis thennom at the ære weluilligen gangen ether till hande paa hans naadis wegne oc sammeledis hans naadis magtebreff atij skulle wpbære aff hans naadis fogther oc embetzmend ther i landett hues hans naade tilstandher at lønne thett folck mett i haffue hoss ether paa hans naadis wegne. Sammeledis att hans naade haffuer skreffuett ether till at thett er nu kommett i en handell emellom oss oc oss elskelige Danmarckis rigis raad oc thet krigs folck szom ligger i Køpenhauffn oc Malmøø szaa at the skulle bode wpgiffues andhen dagen effther nyorsdag oc hobes oss nest guds hielp att all ting skulle komme wtij en god bestand. Skreff hans naade ether oc till om thennd handell emellom oss oc (oss) elskelige Danmarckis riigis raad oc her Hans Mwle electus till Oslo szaa att hand haffuer sagt oss huldskab oc mandskab paa wor kiere herfaders wegne oc skall hand beholle Aggershus slott till szaa lenge wor kiere herfader [480 aar1523] haffuer flydt hannom hans confirmats fran Rom. Thij bethe wij ether atij will giøre ether ytherste fliidt at thet kand komme till en god ende oc bestand emellom for ne oss elskelige her electus oc oss elskelige her Oluff Galle ridder oc menig [riigens Norges rigis indbygger indbyrdis oc tesligest emellom Suerigis oc Norgis rigers indbyggere szaa altingest kand komme till en god bestand. Szom i oss oc tillskriffue om Erick Twriszen oc Jachim Gryes at the haffue thennom rædeligen oc well beuist wtindhen wor kiere herfaders reisze szom the aff hans naade wtij skickett wore huilkett hans naade ock wij wille kerligen met thennom forskilde. Giffue wij ether oc tilkiende att wor kiere herfader haffuer forschickett till her Gøsti Erickszen wtuold konung till Suerig oss elskelige her Holgerdt Gregerszen oc her Oge Brade riddere at handle met hannom om nogen merckelige ærinde szom [tesse try rige ære anlegendes oc icke end nu igien kommen ære men nar the igien komme wille wij giffue ether til kiende huessz lelighet paa færde ær. Kiere her Henrick rammer oc widher wor kiere herfaders gauffn oc beste i alle mode szom hans naade ether fuldkommeligen tiltroer hans naade oc wij wille thet altiidt kerligen met ether forskilde. Befalindis ether gud. Skreffuett i leyret for Køpenhauffn sancti Nicolaj episcopi affthen aar etc. mdxxiij vnder wortt signett.
Oss elskelige her Henrick Krumdick ridder wor kiere herfaders mand oc raadt.
To Lagrettemænd bevidne, at Hake, Haavard og Lidvard Aslakssönner erkjendte at have solgt til Aasmund Grjotgardssön 7 Markebol i östre Dalen i Eidsborgs Sogn og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Gaardsjord i Raulands Sogn. Brevet har Huller til 3 Segl, der mangle. (Se Brev af 13 April 1533 nedenfor, Dipl. Norv. IV No. 1070 og 1079 samt VII No. 516, 691 og 730).
Allum monnum them som thetta bref se eller høre sender Byørn Drengsson Niels Anwndzson logrettis men quede gudz oc sine ad mitt warvm i [hia sagum oc hørdum a ordh oc handerbandh thera i mellum Asmwndh Gredgardz son oc Hakye oc Hafuarder oc Lyduard [Aslak syni alle thri. jtem kyendis the ffor de brøder i sama handerbande ad the hafde selt Asmwnde Gredgardzson vii mark boll i austægardenum a Dalenum i Edzborgo sokn i fra them oc thera erwinger oc epterkomandum oc vnder Asmwndh Gredgardzson oc hans erwinger [481 aar1523] oc epterkomandum til ewerdelica ego ok odall thy ad thet war theres odall firi gudi med luthum oc lunnidum som ther til lyger eller leget [hewer ffra fonno oc nio vtan gardz ok jnnan med fiske oc ffygle oc alle vedestæder alt ffryt oc frelst firi horium manne oc allum loglygum agangom oc engo vndan skyldo. jtem kyendis oc for de brødher i samma handerbande Hakye Hafuorder Lydwarder Aslaksyni att the hafde op boret af for d Asmwnde Gredgardzson fførste sall oc senste oc all ther i mellum som i kop thera kom oc ytter mere saningh her vm hengiom mitt okor jnsigle firi thetta bref anno domini m d xxiii.
Kong Frederik I takker Hr. Henrik Krummedige, fordi han har istandbragt Forlig mellem Biskop Mogens af Hammer, Electus af Oslo ( Hans Mule) samt Ridderne Gaute og Olaf Galde, ligesom ogsaa fordi han af Hensyn til Kongens Tarv har undladt at benytte Forleningsbrevet paa Skiden; Sagen med Hr. Otte Holgerssön ( Rosenkrantz) vil Kongen bringe i Orden, da Hr. Henrik ved offentlige Hverv er forhindret fra at möde til fastsat Tid og Sted.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; udvendig forseglet. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 264).
Frederick met gutz naade vduald koning tiil Da(n)mark rett arffwing tiil Norge hertug etc.
Vor synderlige gwnst tiilfforn mwe i viide kere her Henrick ath vij finge etther breff oc scriffuelse vdi hwilken vij haffue forstandeth athi effther vor befalling haffwe taled i dage hues trette som er emellum her Mons biscopen aff Hamer el(e)ctus aff Opslaa her Gude Galle oc her Oluff Galdhe och tiisliges ey ladet lese the breffwe som vij etther vnthe paa Skien for vor lempe skyld for huilket vij etther kerligen tacke oc ville i alle maade raamme oc viide etthers gaffn oc beste saa i oss tacke skulle. Tiisligest som i scriffue oss tiil ath oss elskelige Otte Holgerdsen haffwer manet etter ind at møde vdi Kiell nw tiwgende dag iulle tha ville vij thet saa met hannom forhandle at hand altyngest skall bliffue met etter tiil fretz ther om nw paa thenne (tiid) efftherthij athi ere vdi vort oc rigzens forffald oc tieniste. Oc bede vij etter athi ramme oc viide vort gaffn oc beste i alle made som vij etther tiiltro vij ville thet kerligen i alle maade met etther forskylle beffallindes etther gud. Screffueth paa vort slott Gottrvpe [482 aar1524] løgerdagen nest effter helge tre konger dag aar etc. mdxx iiij vnder vort signet.
Relator her Iahan Rantzow.
Oss elskelige her Henrick Krwmedicke ritther vor mandh och raadh.
Elisabet, Christiern II.s Dronning, tilskriver Pave Clemens VII angaaende den til Biskop i Lund udvalgte Johannes Wezes Fangenskab (i Rom) samt anmoder om Pavens Bistand til Kongens Restitution i sine Riger, hvortil ogsaa hendes Broder Keiseren har lovet at ville bidrage.
Efter M. Marinis Afskr. (i norske Rigsarkiv) af Orig. i d. pav. Arkiv i Vatikanet. (Clem. VII 1524. arm. XI. caps. I. No. 206).
Sanctissimo domino nostro pape Clementi septimo.
Osculum terre ante pedes sanctitatis vestre. Beatissime pater post humillimam commendationem non dubitamus quin vestra sanctitas diligenter annisa sit in liberatione dilecti nobis domini Joannis Weze electi Lundensis, unde non possumus non infinitis nominibus illi debere. Nunc vero cum spem manifestam nobis fecit sacratissimus C/,e/sar frater noster et dominus observandissimus de regnorum nostrorum restitutione, speramus et sanctitatem vestram in id annisuram et serenissimi domini fratris nostri Cesaris et nostri respectu. Quod et petimus humiliter relatur/,e/ aliquando sanctitati vestr/,e/ gratiam si quando nobis potestas fiat. Certe nunquam desinemus sanctitati vestr/,e/ omnia optima apprecari. Deus optimus maximus eandem diu nobis servet incolumem. Datum Berlini die vicesima septima mensis Januarii anno domini m d xx iiii sub nostro sigillo.
Eiusdem vestr/,e/ sanctitatis devota filia. Elysabet regina Dani/,e/, Svedi/,e/, nata Hyspaniarum, Sicili/,e/ etc., ducissa Slesvici Burgundi/,e/ etc. comitissa in Oldenborg etc. Cornelius Scepperus vicecancellarius.
Dronning Maria af Ungarn forklarer (sin Söster) Dronning Elisabet, at flere af dennes Breve ikke ere fremkomne til hende, hvorfor hun endnu ikke ved synderlig Besked om hendes og Kong Christierns Stilling og ikke kan give dem noget Raad, ligesom ogsaa de Krige, der for Tiden rase, ikke tilstede hende og hendes Brödre at yde dem virksom Hjælp.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1010). Spor af udv. Forsegl. [483 aar1524] 
Madame ma bone seur de bon ceur a vostre bone grace me recommande. Madame jay recut deux lettres de vous lune par le seruiteur de mesire Gorge de Minkewitz datee du ix e de Desember et lauter par Knobelschtosser datee du dernier de Nouember par les quelles entens que maues escript quater ou chinc fois et que vous naues eu nulle responce de moy surquoy vous auertis que je nay recut que vne lettre de vous de puis que vous este[s] ariue au Pais bas surlaquelle vous ay rendu responce, lesdictes derniere deux lettres me sont venues ensamble, parquoy madame ma bonne seur vous prie de point penser que cest par ma neglisence car je nay recut dauter lettre que ces trois ne penses pas sy jen euse recut plus que je ne vous euse escript responce, cant a ce que me demandes conseil et me pries de demander conseil au roy mon mary sertes madame ma bonne seur la ou jl nous seroit posible de vous consillier nous le feriemes de tres bon ceur mes nous ne sauons en quel estat vous estes ne pour quelle cause vous estes de chust nous ne sauons auter chose sinon ce que le comun dit lung dit de lung lauter dung auter parquoy jl nous est bien mal posible de vous consillier mes sertes vous poes croire sy nous fusiemes jnforme de voz affaire que nous vous vodriemes consillier de tout se que jl nous seroit posible pleut a dieu que nous fusiemes en pes et que nous neusiemes point sy grant ennemy come nous auons affin que jl fut en nostre puisence de vous pooir eider de tout nostre pooir ne doubtes pas que nous le feriemes de bon ceur. De ce que me plaindes vostre grant deul et principallement de ce que vous estes delessee de tout voz parens et amis sertes dieu set que jen suis fort marie, mes je vous prie de vous reconforter et de point penser que vous estes sy tres delassee car je ne doubte point sy lempereur nostre seigneur et frere nauoit vne sy tresforte gaire conter les Francois que jl ne vous leroit an danger la ou vous estes. Touchant que mescripues que vous croies que on donne la coupe au roy vostre mary et a vous et me pries de le point voloir croire de cela ne deues doubte que je le croy car le monde est si moues asceure que jl ne fait point bon croire sy ligierement. Du grant desir que vous aues de parler a moy et sy je fuse en Bohemme que vous neusies lesse de me venir voir, sertes madame ma seur je ne desire riens tant que de pooir parler a vous pour anplement entender de voz affaires et pour vous pooir mieulx consillier et ausy vous poes penser que jay grant desir de vous voir veu que jl ia sy longuement que ne [484 aar1524] vous ay veu, vous me pries ausy que vous veullie escripre souuent se que feray de bon ceur et je vous prie de faire le sanblable. A tant madame ma bone seur fay fin priant nostre seigneur quy vous doint bone vie et longue ensamble ce que vostre ceur desire. De Presburg ce v c de Feurier xv c xxiiij.
Je vous prie de me recommander au roy vostre mary. Vostre bonne et lealle seur a jamais Marie.
madame ma bonne seur [roi]ne de Dennemarke.
Dronning Elisabet underretter sin Gemal Kong Christiern om, at ( Hans v.) Besenrade önsker en Instruction i Anledning af sin Sendelse til Ungarn samt Heste til Reisen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. (Münch. Saml. No. 881). Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Elizabet met gudzs nade Danmarckes Sueriges etc. drotningh.
Besønderliigh wnderdanighe willighe thienesthe och kierlighedt eders nade forscreffuit met gudt, Kiærest nadugest herre werdes eders nade at wijde, huorledes, Beseradt, haffuer weret hoess oss, begerendes aff oss atwj skulle scriffue eders nade tiill, at eders nade wilde scriffue hannom tiill, thesligest sendhe hiidt jnformationem, paa hues deell, eders nade wilde at hand skulle forarbedhe hoess koningh och drotningh aff Wngeren, thee werdes eders nade at scriffue oss tiill meth szamme budt, huorledes eders nade ther haffue will, Sameledes wore szamme Beseradt begerendes aff oss, atwij skulle skencke hannom en heesth, etc. thesligest atwij wilde scriffue fore hannom tiill eders nade, at eders nade ocszaa wilde skencke hannom en tiill hans rustingh, thaa wiidt eders nade selffuer besth om eders nade haffuer nogle hesthe som eders nadhe forskencke wiill, wndentagen alenesthe thendh brwne hertugen aff Brwnsuigh skencte eders nade, huilcken wij beholdhe wiill om eders nade thend wiill affhendhe, Eders nades liiff och siell gudt befallendes. Screffuit wdj Berlyn mandagen nest effther søndagen Jnuocauit aar etc. mdxxiiij vnder wort signet.
ether nades høstru Ellysabet
Hogboren fursthe ock mectughe herre her Christiern met gudzs nade Danmarckes Sueriges etc. koningh hertug wdj Sleszuigh i Holsten Stormarn och Dytmerschen etc. wor alderkiærest naduges(t) herre.
[485 aar1524] 
Hans von Besenrade beretter Kong Christiern II om sine Underhandlinger med Biskop ( Henrik) af Ratzeburg og erklærer sig villig til at udföre Kongens Erender i Ungarn og Böhmen, naar Kongen snart vil sende ham Instruction og Fölgebrev samt overlade ham en god Hest, hvorfor han vil vise sig taknemmelig og sende Kongen den förste Tyrk, han fanger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 715). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Durchlauchtigister grosmechtiger konigk .pr. h. Nach vnderthaniger erbitunge, meiner begirlichenn, vnd allezeit bereider dinste, Gebe eur koen. mat. jch vnderthanigklich zuuornemenn, das eur mat. sachenn ich dergestalt bey dem bischofe vonn Rasborgh anhengigk gemacht, das er mir anheischigk wurdenn, vnd dartzue befel gegebenn, derselbigenn, zusagenn was sein .p. der sachenn zue gute, vnd vorhutunge ferners aufrursch vnd vorgissunge christlichs blutzs, thunn kann ader, sol, ann yme mogelicher vleis nicht erwindenn. Binn guter hofnunge, vil gutzs eur kon. mat., nuenn hinfor, durch ynn auszurichtenn, doch lasse sich yr mat. kegenn keinem menschenn vornemenn das sy sich guts zue yme vorsehenn wolte sunst meinem vornemenn widerwertigk werdenn, Es wil sich hiruon weiter vberlant zue schreibenn der federnn nicht vortrawenn lassenn. Auch wolte mir gefallenn was sy bey Hungernn vnd Behemenn, auszurichten (vnd meins achtens, eur kon. mat., des ortzs nicht wenigk erschprislichs zue erhebenn seinn solte,) jnn einn jnstruccionn stellenn vnd zue sambt einer kredens mir zuschickenn lissenn, so wil ich mich meinem vnderthanigenn erbitten nach inn yrenn dinstenn schpurenn vnd dergestalt befindenn lassenn, das ann mir mogelicher vleis nicht erwindenn, vnd eur konigkliche mat. des einn genediges wolgefallenn tragenn sal, Sy wollenn nicht lange darmit vortzihenn, dann ich ann ende zureitenn befel bekummen mochte sich begebenn, das ich darnach nicht ann dissem orte anzutreffenn seinn wurde darzu eur mat., wol gedenckenn wil sullichs alles habe eur kon. mat. jch gar aus vnderthaniger treulicher guter wolmeinunge vnangezeiget nicht lassenn wollen sich ferner yrer gelegenheit darnach habenn zue richtenn, dann derselbigen yrer mat. allewege behegeliche dinste zue leistenn, Wil ich vnderthanigklich auch meher dann willigk vnd vnuordrussenn befundenn werdenn. Datum Berlinn montags nach Jnuocauit meine eilende hantschrift anno etc. xxiiij. o
E. koen. mat. v. w. dyner Hans vonn Besenrade. [486 aar1524] 
Genedigister konigk. Eur konigkliche mat. bit ich vnderthaniges vnd hochstes vleisses mich zue itziger meiner rustunge, mit einem hubischenn vnd gutenn hengeste genedigklich zuuorsorgenn, wy mir dann vonn denn andernn meinenn genedigistenn vnd genedigenn hernn auch genedigklich besthehenn, vnd sich hirinne auch genedigklich kegenn mir erzeigenn als ich dann eins trostlichenn vorhoffens vnd vnderthanigenn vortrawens binn, dawil ich mich auch hinwiderumb als einn vnderthaniger getrawer dyner vnderthanigklich vorgebrauchenn lassenn vnd erbite mich nicht alleine sullichs vnderthanigklich zuuordynenn sunder dasselbige yrer koen. mat. ann denn endenn zuberumenn do es yr vil meher dann einn hengest zutragenn sal vnd nicht anderst wollen jch sullichenn bekummenn hette, auch denn ersten Turcken jch darauffe greiffen werde do wil eur kon. mat. ich einn beutfpenigk vonn vnderthanigklichenn zuschicke hirmit eur kon. mat. wil ich mich genedigklich zubedencken vnderthanigklichenn befelenn habenn. Datum vt supra.
[Dem durch]lauchtigistenn gros[mechtigisten]n furstenn vnd hern [hern Chris]tiern zue Denne[marcken Schw]eden Norwegen [der Gothen vnd] Wenden ko[nigk zu Schles]wigk Hol[stein Stormarn vnd Ditmerschen] hertzogen [grauen zu Olde]nborgk [vnd Delmennhorst] meinem [genedigisten he]rnn eilend . . . . . . . . [ko]nigklichen [mat. se]lbest handen . . . . . . ndes zuerbrechenn.
1524. Hans von Bosenrade.
Michel Blik underretter Kong Christiern II om sin vanskelige Stilling i Norge, og om hvorledes Hertugen ( Frederik I) söger at formaa ham til at tage sit Parti, hvilket han dog kun nödtvungen vil gjöre.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 718). Brevform; Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. S. 152-53).
M[yn] ydmyghe tiilplictiighe reedebon wnnerdannighe troo tieniste ether nades høgmectugheed altiidt tiilforne sendt meth wor herre. Høyborne første kiæreste nadughe herre werdes ether nade ath wiide hworledes ether nades høgmectiigheed megh tiillscreff i sommer tiill Færen meth skipper Lauris, ath iegh schullæ anamme ether nades schyff Kraan och fare vtoffuer tiill Norghe meth, och ther bliffue tiill soo lenghe iegh finghe ether nades scriffuelsse ighen, och sende eder nade schyffueth vtoffuer ighenn, Thaa mwe ether nades høgmectugheed viidhe ath then tiidt iegh kom vtj søøn thaa bleff schyffueth soo lack [487 aar1524] ath thet neppesth kwnne holless offwen wanne, och then tiidt iegh war offwer kommenn, kwnne iegh icke foo tømmermend eller theen dieell som iegh kwnne lade thet ferde meth. Fforthij togh iegh leyde vtaff her electo i Opsloo, nw haffuer hertugen oc riigens raad screffueth hannom tiill twenne gange, ath han icka scall lade megh vtkomme meth samme schyff. Tesliigeste haffuer han screffueth megh twenne ganghe tiill och sendt megh siith leyde breff ath schulle komme neder tiill hannom, Jnghen swar eller scriffuelsse haffuer iegh en nw sendt hannom ighen. Kiæreste nadughe herre, haffuer iegh her tiill wæreth ether nades troo wndersotthe och tiener, och her effther bliffue wiill i men iegh leffwer, meth mynder end iegh suarligen bliffuer nøødt och twonghen tiill, forlader eder her wisseligen tiill, Kiæreste nadhuge herre beder iegh ether nadigste høgmectiigheed ydmygeligen om soo skeer thet gwd forbiwde ath iegh scall bliffue nøød och twonghen tiill ath giffue megh tiill them, førend ether nade komme kan meth macht och foo lanneth yndt ighen thet gud giffue ether nade lycke och raad snarligen tiill, ath i icke thaa tager meegh thet tiill møstycke, gwd schall wiideth ath iegh scall aldrij gøreth meth mynder end iegh bliffuer ther swarligen nøødt tiill, her meth ether nades høgmectigheed thee helliigh treefoldiigheed befallendes ewindeliigh. Ex Brasbierigh 3 a fferia proxima post festum beate Scholastice virginis dagh anno domini mdxxiiij.
Ether nades ydmyghe troo tiener Michild Bleck.
Høgborne och høgmectigste herre och første her Christiern meth gudz nade Danmarcks Sueriges Norges Wendes oc Gottes konningh hertugh i Slesuigh Holstenn Stormaren oc Dytmersken greffue i Oldenborigh oc Delmenhorst syn kiæreste nadughe herre.
Michel Blick. 1524.
Pave Clemens VII paalægger Kardinal ( Laurentius) Campegius enten selv eller ved en Fuldmægtig at være tilstede for at varetage Kirkens Interesse ved det til 10 April berammede Möde i Hamburg, hvor der efter Keiserens Önske skal forhandles om Kong Christiern II. s Restitution i sine Riger.
Efter samtidig Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 866). Uden Segl. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. S. 161-62). [488 aar1524] 
Cardinali Campegio legato.
Dilecte fili noster credimus circunspectionj tue, notum esse car. mum jn Christo filium nostrum Cristiernum Danie regem jllustrem ob dissensiones que diu in eius regno viguerunt maiore eiusdem regnj suj parte a suis jpsius subditis penitus exutum fuisse adeo vt vel rei indignitate permotus vel ad maiora jncommoda euitanda consilio adductus. reliquam regni partem sponte sua. reliquerit ad opemque alienam et regna confugerit. Quequidem cum carissimus jlle filius noster cesar eius secundum carnem affinis. sicut audiuimus ferat permoleste cupiatque vt jdem affinis suus discordijs plane sedatis jn regnum ac statum suum restituatur. Proptereaque conuentus Hambergie habendus sit die .x a. mensis Aprilis proxime futuri jndictus jn quo et dicti cesaris et serenissimi Anglie regis oratores multorumque preterea principum Germanie pro componendis rebus illis interfuturi sunt. Nos qui pacem jn cunctis maxime et rerum tranquilitatem appetimus veremurque ne si res illa forte neglecta sit alicuius noui incendij originem producat super hoc etiam a ser mi cesaris agentibus requisiti circunspectionj tue de qua jn hoc et ceteris summam prudentie et dexteritatis. habemus opinionem. mandamus vt vel jpsa. si commode. possit jlluc accedens sin minus vices et partes suas alicuj apto ydoneoque delegans omnino curet et agat vt sit jn eo conuentu presens aliquis qui nomine auctoritateque nostra placandorum animorum et equitatis justicieque conseruande curam actionemque suscipiat vt conciliatis inter dissidentes animis Christiana res ab jlla. parte. tuta tranquillaque esse possit. Jn qua re circunspectio tua. solitam suam virtutem adhibeat et diligentiam. Datum Rome die xxviij. a Februarij. m. d. xxiiij. anno primo.
Anno mdxxiiij paffwen scriffuer cardinalen Campegio legato at handle flytteligen vti k. mai tis sag pro restitucione.
Hr. Per Nilssön paa Slidre bevidner, at Engelbrekt Gunnarssön mageskiftede 4 Löbsbol Jord i övre Söreim til Olaf Amundssön mod 4 Löbsbol i Nordaker, begge Gaarde beliggende i Lunds Sogn (d. e. nordre Aurdal).
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. 1ste Segl vedhænger, 2det mangler. (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 1000 og VI No. 581).
Ollom mannom som thetta breff (se) heller hørre thet bekenes iegh her Per Nielsson pa Slira ath iegh war i hya och fflere danne [489 aar1524] men med megh och hørdom ia och handherband ath ffør dhe Olaff Amwndsson giordhe iordheskipthe med Enghelbrech Gwnarson ath ffør dhe Engelbrech Gunarsson ffæk Olaff Amwndson iiii lopabol iordar i høffra garden i Søren och ffæk Olaff honom Engelbrech ther i mot iiii løpabol i Nordaker som ligher i Lwnd kirke sokn med lwtom och lwnendom som tiil tera iord ligher heller liged haffwer aff ffonno a nyia wtan gars och inan tiil retta endhe merke och i ffra megh Engelbrech the iiii løpabol i Sødren och minom erffwingom och wndher ffør dhe Olaff och hans erffwingom tiil ewerlega ega och er thet sa giorth ath inghen skal tale pa hwar annan tiil i sanend her om engher iegh her Per Nielsson [meth insegle ffør thetta opne breff (och) Haldor Østenson giorth war pa Slira v dagh paska anno domini m d xxiiii. o
iiij loup boll y Sørim.
Dronning Maria af Ungarn forklarer Dronning Elisabet, hvilke af dennes Breve hun har faaet og hvilke ikke, bevidner hende sin Deltagelse og lover Hjælp, hvor det er muligt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1012). Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Madame ma bonne seur tant et de sy bon ceur que faire puis a vostre bone grace me recommande, Madame jay recut vostre lettre du iij e dauril et par icelles entendu que naues eu nulle [lettre responce de moy dautant de lettre que maues escript dont ne me say asses emeruillier veu que vous ay escript iij ou iiij fois et ne say auter chose penser que les lettres demeurent en chemin asette cause je prie de me tenir pour excuse et de point penser que je seroie telle de vous point voloir escripre en voz auersites, Je vous promes madame ma bonne seur que jay este ausy marie de vostre mal come se jl me fut auenu a moy mesmes mes je vous prie de vous reconforter et penser puis que dieu nous a donne la grace dester plus que le comun que jl est ausy en luy de nous rabater pour se jl faut tout mester a la main de dieu lequel ne doubte que jl vous dessinera de vostre desplaisir et ausy je ne doubte pas que lempereur et monseigneur nos seigneurs et freres ne vous leront pas en voz [auersites nessesites, le roy mon mary et moy en tout la ou jl nous sera posible de vous aider et nous le feron de tout nostre ceur, Touchant que me pries dauoir vostre seruiteur pour recommande en ses affaires la ou jl me sera posible de laider pour lamour de vous je le feray de bon ceur Ce cet [490 aar1524] dieu madame ma bonne seur auquel je prie vous donner bonne vie et longue ensanble se que desires. de Boude ce v c dauril xv c xxiiij.
Vostre bonne et lealle seur a jamais Marie etc.
Madame ma bonne seur roine de Dennemarque etc.
Fin Rempe erkjender, at han har stillet Hr. Henrik Krummediges Foged i Midsyssel, Jörgen Olssön, Borgen for de Sager, hvori denne har Tiltale til ham paa Hr. Henriks Vegne, og forpligter sig til ei at begive sig bort, för retlig Afgjörelse har fundet Sted.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). 3 paatrykte Segl (Bomærker).
Thet kennis iag Fyn Rempe met thetta myt opne bref ath iag haffuer set Jøren Olsen foget j Midsysle pa her Henrich Krvmediks vegne [bos borgensmen for meg for al the saker som han kan meg tiltale met rette pa her Henricks vegne och haffwer jag beplicted meg vid myn hals [at jag skal och ere ath iag skal hvarke fly heller vnfara hvarke thil slot heller feste heller steder oc ey i kirkie heller kloster hvarke vtan landz heller jnnan for en vy ere athskyld met rette. Thil sanning her om tricker jag myt signete oc Niels Gvnnarson oc Biørn Taraldson for thetta breff som giort var a Otternes die sancti Vrbanj anno dominj m d xx iiij to.
Dronning Elisabet giver Karsten Beyer, juris utriusque Doctor, Fuldmagt til for den tydske Keisers Domstol at söge Restitution af og Erstatning for det til hendes Morgengave henhörende Gods, som er hende berövet af Hertug Frederik af Holsten og Lübeckerne, og til at före Sagen mod dem, der saaledes have forurettet hende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 884). Med paatrykt Segl.
Nos Elysabeth dei gratia Dani/,e/ Sueti/,e/ Noruegie Gothorum Sclauorum Vandalorumque regina nata /`e/ regali stemmate regum Castell/,e/ archiducissa Austri/,e/ ducissa Burgundi/,e/ Slesuici Holsati/,e/ Stormari/,e/ Dythmersi/,e/ etc. comitissa Habsburgi Flandri/,e/ Tyrolis in Oldenborg et Delmenhorst omnibus et singulis presentes litteras visuris lecturis audituris salutem et fidem indubiam presentibus adhibere. Notum facimus quomodo ex quo ea bona qu/,e/ nobis per donationem propter [491 aar1524] nuptias obuenere tum ab jllustrissimo Holsati/,e/ etc. duce Friderico, tum /`a/ Lubicensibus eiusdem Holsati/,e/ ducis confoederatis, inique et citra omnem rationem et causam adempta sunt, volentes in eorundem possessionem qu/,e/ nobis debita omnibus legibus et iure est introduci, et acceptorum damnorum recompensationem iustissimam consequi proposuimus et statuimus, sacr/,e/ C/,e/sare/,e/ maiestatis regimen in Germania ad idipsum iudicium euocare: partim quod ea bona qu/,e/ nobis iniustissime adempta sunt pro magna sui parte in Holsatia Stormariaque, subiectis imperio ducatibus continentur partim quod illi ipsi qui nos tam indigne spoliarunt, sese imperio subditorum titulo venditant, denique quod in /,e/quissimam causam, /,e/quissimos iudices duceremus euocandos. Vnde videntes vnum aliquem /`a/ nobis ordinandum esse qui nostro procuratorio absentis munere fungeretur, cogitantesque insignem in his rebus experientiam et integram fidem honorabilis viri domini Christanni Beyer J. V. doctoris consiliarii nostri, et vix aliquem magis idoneum inueniri posse cognoscentes. Jdcirco nos Elysabeth regina etc. misimus et ordinauimus et vigore presentium mittimus et ordinamus eundem honorabilem virum D. Christannum J. V. doctorem et consiliarium nostrum cum plenaria potestate secundum ius prosequendi tractandi componendi de restitutione nostra in eadem bona qu/,e/ nobis ex donatione propter nuptias obuenerunt coram prius dicto sacr/,e C/,e/sare/,e/ maiestatis regimine in Germania, et de recompensatione quoque damnorum acceptorum et illat/,e/ iniuri/,e/. Jtem coram eodem aduersus eos qui nos preter causam iisdem bonis exuere secundum ius procedendi agendi concludendi secundum quod in iudicialibus causis eo in regimine fieri solitum est et consuetum, citra omnem reuocationem jta quod nos Elysabeth omne id quod nostro nomine tractaturus acturus conclusurus compositurus est ratum simus et firmum et irreuocabile habitur/,e/ idque in verbo regineo. Quare nos Elysabeth regina etc. petimus vt eidem honorabili viro domino Christanno Beyer J. V. doctori et consiliario nostro plenariam fidem in illis omnibus vt dictum est adhibere velitis eandem quam nobis ipsis adhiberetis si presentes essemus. Quod si feceritis erit nobis longe gratissimum officium exhibitum. Cuique alias in simili casu parem gratiam agere et habere velimus. Datum in Waltcappel in Hascia die decima sexta mensis Junii anno domini m d xxiiii o sub nostra propria chyrographa et sigillo.
Elysabet. C. Duplicius Scepperus vicecancellarius sss.
Constitucio procuratori jllustrissime regine Danie facta anno etc. 1524.
[492 aar1524] 
Det norske Rigsraad opsiger Kong Christiern II Huldskab, Mandskab og tro Tjeneste i Henhold til den af ham selv givne og beseglede Reces, hvis Bestemmelser han ikke har overholdt, hvorhos han ogsaa paa mange andre Maader har forurettet Norges Rige og dets Indbyggere; man agter derfor nu at vælge en anden Konge, der bedre kan regjere og forsvare dem.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Norge, No. 73). Alle 14 Segl vedhænge.
Wii Oluff met gudz naade erchibisp i Trundeem oc pawelig sedis legatt Hauskold i Staffuanger Mogenns i Hammer Oluff i Bergen Hans i Oslo Joen Aresson i Hwole i Islandt aff samme naade biscoper Vincentius Lunghe Oluff Galle Gawte Galle Joachim Griiss riddere Eric Vggerup Oluff Bagge Eric Ericsson Iahan Kruke Norgis riigis raadt kiendis oc giøre alle vittherlict met thette wort obne breeff at aar effter gudz byrdt twsinnefemhundrede paa thet fiærde oc tywgæ ottende dagen nest effter sancti Oluffs dag ware wij forsamblede wtj Swortebrøder closther i Bergenn atforhandle oc offuerweghe Norgis riigis oc allis theris jndbyggeris nødt platzs jæmmer twang skade oc forderff som thee langtiidt hafft haffde formiddelst høgboren fførstis oc herris konnungs Christierns then andens aff thet naffn wchristelige wmilde oc wrætferdelige regimente som han fran thet første han rigens forstander bleeff wti Norrigh oc ind tiill siiste dagen han wdaffrymde met siinne førsthinne oc barn aff gudz sønnerligen forsywn heffn plage oc wredhe bedreffuit oc beganget haffde i swo made at han e moed sin kongelig eidt christelig troo oc loffue obne beszeglede breeffue oc recesser som han oss poa thet helige sacramentis wndfangelsæ høgeligenn swoer wbrødeligenn alle wid macth atholle, Sammeledis for biscoper prelater riddere riddermendsmend clostermend oc mange andre som han haffuer ladet taget wskyldelige fra liiff oc hals foruten alt rettferdig dom sag eller rætt. Thesligiste for store oc sware skatth oc tynghæ som han wten all naade Norrigis riigis indbyggere poalagdt haffuer wten wore eller nogens aff Norgis riigis raadtz wiliæ oc samtycke jtem for tyranner skalke oc troldkoner som han haffde inddraget oc ophøffuet oc effter theris raadt oc regimente swo foracthelig forsmaadde oc offuergaff sitt raadt oc gode mend gansche riget till skade oc forderff. Tha effter slige oc mange andre wmilde oc wchristelige gierninger som offuer alle lande ytermere bekynth oc bespredde ære swo thet ey behoff giøris article fran article langsommelig atforthelæ eller forclare thii han huerchen haffuer holdet oss widt lag skiell rætt eller gode gamble sedwane som en christen konge haffde bwrdt atgiøre siin fattige wndersothe, oc ther till rømde fran oss bort wtj fremmet landt oc ther [493 aar1524] nw halffannet aar fortøffuet haffuer setthendis oss wtj stoer sorrig oc bedrøffuelsæ oss ingen fortrøestning hielp eller wndsetning giørindis wti nogre made som wij oss kwnne tiillforlathe, Randszagede wij oc samme tiidt then recessz som han oss i siin kroning giffuet oc beszeglt haffde wtj huilken eblandt andre articler clar(l)igen fandtz at huess konnung Cristhiernn for ne, ey førstelige oc wbrødeligenn holdt for ne recessz met alle puncther oc articler som hwn indeholler stadfestelig widt macth tha skulle alle Norgis rigis prelater riddere riddermendsmendt oc mennige indbyggere wære plicthige widt ære oc redeligheedt sligtt affwerghæ oc en annen herre oc konnung atkeysze dog theris ære oc edt aldelis wforkrenkt oc vforbrødt i alle made. Ther fore haffue wij nw endrecthelige beslutthed oc offuer eenss wordet met thette wort obett beszeglt breeff for ne konnung Cristhiernn gansche sørglige thet gud almecthugiste kienne atopschriffue huldskab mandschab oc troo thienniste oc aldrig effter thenne dag wære hannum huldt eller troo, meden kaare oc keysze oss en annen herre oc konnung som oss nest gudz hielp skall regere christelig oc well oc fordeygde oc forsware oss for woldt oc all wrætt, sparendis ther wdoffuer ey siit eyget liiff landt eller righe førstedømme gotz eller penninge i nogre made. Till ytermere sænden oc vissen her om henge wij for e Norgis rigis raadt wore indszegle neden for thette breff. Datum anno die loco vt supra.
Norigis riigis raadts vpschriffuelsse emod konung Christiernn.
Kong Frederik I anmoder Fru Anne Rud, Hr. Henrik Krummediges Frue, i Anledning af det til 24 August berammede Möde mellem ham og Hr. Göste, udvalgt Konge til Sverige, om et Par Dage forud at begive sig til Malmö for at drage det kongelige Gemak med Silkesparlagen og flamsk Klæde.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedike.) Brevform; Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Dan. Mag. 1 R. 6 B. S. 188).
Ffrederick mett gudz nade Danmarckis Vendis oc Gotis konning vdtwoldtt konning tiill Norge hertwg i Slesszuig Holdsten Stormarn oc Ditmersken.
Vor synderlige gwnst tiillforn: mwe i vide kiære frwe Annæ attwij oc vortt elskelige Danmarckis rigis rod haffue berammett ett venligtt oc kierligtt mode mett her Gøste vdtwoldtt konning tiill Suerige oc Swerigis riigis rodtt att stande vtj Malmøø nw sanctj Bartho [494 aar1524] lomej dag nest kommendis. Thij bethe vij ether kierligen atthij ville vmage ether tiill for ne Malmøø two elle(r) tre dage tiillforn att drage vortt koninglig mag som vij selff ligge skulle mett silcke sperlagen oc ffamske cledher ther giøre i oss syndherlig tiill vilgie mett oc velle thett kierligen mett ether forskylde befalendis eter gud. Screffuitt paa vortt slott Køpenhaffn tend fredag nest epther sanctj Laurentij martiris dag aar etc. mdxxiiij vndher vortt signett.
Oss elskelige frwe Anne her Henrick Krwmmedigis riidders hwsfrwe.
Det norske Rigsraad, der har opsagt Kong Christiern II, som for sit uchristelige Regimentes Skyld forlod sine Riger, Huldskab og Mandskab, vælger Kong Frederik I af Danmark til Norges Konge af Hensyn til hans eget, hans Faders og hans Broders milde Regimente, under Forudsætning af at han vedtager og overholder den Reces, de ville tilsende ham ved sine fuldmægtige Sendebud.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Norge, No. 74). Alle 13 Segl vedhænge.
Wij effther ne Oluff meth gudz nade erchebiscop i Trondem och paffuelige sedes legate. Oschuld i Stawanger Mogens i Hammer Oluff i Berghen Hans Mwle i Oslo Jon Aresson i Holæ i Jsland aff samme nade biscopper. Vincencius Lwnge Oluff Galle Guthe Galle Jachym Griis riddere Oluff Bagge Erich Erichson och Johan Kruko aff waben Norriges riges raad giøre witterlicht for alle meth thette wort obne breff ath aar effther gudzbyrd twsendeffemhundretyuffue paa thet fierde sancti Bartholomei apostoli affthen ware wij forsamblede vdj Berghen vdj Sworte brødre closther ath forhandle Norriges riges och thets indbyggeres nyttæ gaffn och bystandt som wij aff menige rigens indbyggere tilbetroede waare, Offwerweyede wij tha then store fare, farlighed, skade och forderff, jemmer kwmer och pladtz som riged nw i lang tiid paa hengdt haffde och end nw daglige dagx paahenger for middels hogborne fursthe konning Christierns wfurstelige wmilde och wchristelige regemente schuld som hans nade och hans nades ombudzmend her i riget meth bisper riddere och riddermendzmend och landzens indbyggere ynkeligen och jemerligen thennom fangendes och halshuggendes, meth schat och offuerskatt, wold och velde whørligen offuerfallendes och wforrettendes emod gud skæll, och rætt, hans konningelige eed, recess, och forplictelse, emod all screffuen lag och rædelighed och gode gamble landzens sedwennier, manichfoldelich begaaedt haffuer, Norriges rige och thets indbyggere andelige och [495 aar1524] werdzslege till en merkelig wforwindelig och woprettelig schade och forderff och icke all enæ i thenne landz ende mæn ochszo i Danmarckes och Sueriges rige och andre fremmede nacioner, som alle christne herrer och fursther, land och rigæ offuer all christendomen bespreeth och witterlicht er. Beslutede wij tha icke lenger ath wille sidde vnder slige wmilde wchristelige høffdinger som land och rigæ och oss fornedre fortrycke och i grwnd forderffue wilde, formodendes oss effther inghen screffuen lag eller rætt, thess atgiøre, for gud eller werden plictuge ath være, tha effther thij ath for ne hogborne fursthe konning Christiern wor herre och konge som oss och riged och thets indbyggere beskerme fordæge och forsware skulde, for slicht for ne hans wchristelig regemente schuld, rømdæ icke all enæ fran oss mæn fran try megtige konninge rige, till fremmede land, settendes oss och riget vdj stoer nød och waade angst och perichell schade och forderff, Opscreffue wij hans nade huldskab och mandskab och tro tienisthe och nw ighen keysde och kaarede och alle meth en røsth endrechtelige sambtychte, och meth thette wort obne breff meth wor frij wilge och wilkaar keyse kaare fuldburde och sambtycke paa wore och all menige Norreges riges indbyggers vegne i the hellige trefoldighedz naffn hogmegtiste hogborne fursthe herre Ffrederich meth gudz nade Danmarckes konning hertug i Sleszwig Holstenn Stormarn och Ditmersken greffue i Oldenborg och Delmenhorst till wor herre och konning ath være offuer alt Norriges rige, for hans nades herrefaders konning Christierns hans nades herrebroders konning Hansses hogpriselige hugkomelses, ochszo for hans nades eged gode och christelige milde och furstelige regementæ skuld som offuer alle land well bekendt er, tilsigendes hannom paa wore och menige rigens indbyggers wegne huldskab mandskab och tro tienisthe, forplictendes oss ath være hans nades konningelige maiestatt hulde och tro hørige lyduge fylachtige och bystandige effther Norriges lag meth liiff och goedz som oss bør ath være wor herre och wor konning, Dog meth szwo skæll ath hans nade bewiller sambtycker stadfesther och besegler wore och rigens friihede och priuileger och then recess som wij nw meth wore mynduge sendebud hans nade tilskicke och fremdeles thennom furstelig och wbrødelig i alle synæ punchte och articulis wforkrenked wed macht holder. Till ythermere wissen och bewaring her om henge wij wore secretæ och indzegle neden ffor thette wort obne breff som giort och giffued er aar dag och sted som forscreffued staar.
Norgis rigis raadz breff ath de vduelge kong Frederick til deriss konge.
[496 aar1524] 
Jens Olssön tilskriver Hr. Henrik Krummedige angaaende Fin ( Rempes) voldsomme Fremgangsmaade i Norge (Mandal), hvor han har slaaet Hr. Henriks Foged Jörgen Olssön ihjel og undsagt hans Svende, men hvor M. Hans Mule ikke desto mindre paa sin Reise til Bergen har givet Fin Leide og taget ham med sig til Bergen; han meddeler derhos Besked om (Topdals) Laxefiske og sammes Udbytte, om forskjellige Pengesager m. m.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; udv. forsegl. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 264-65).
Wenlig oc kerlig hillsen till fforn ssent met gud kære her Hendric tacker ieg eder storlige ffor allt got som y haffue meg beuist, ffremdeles kære her Hendrich ssom y skreffue meg at ieg skulle vnsetthe eder met naghre pæningghe tha may vidhe at ieg kundhe ingen dansk mynt her ffaa oc ssuensk mynt tordhe ieg icke ssendhe eder men ther vill ieg haffue huff oc villye till at ssendhe eder met thet snaristhe oc nor gud vill y komme ssellff till Vallin taa vill ieg komme till eder om alle handhe som oss ligger magt oppaa. Ffremdeles skylly vidhe at myn dreng ær kommen ffran Norrighe oc tordhe icke lenger være ther ffor then fforredder Find ssom sloff ederss foit y hyell sante Oluffs a(f)ten Iorren Ollssen, met seg oc sine drenghe oc en bondhe ssom heder Ffress ssom gor stor vmaghe pa ssamme ffiske oc bor hart hoss fisked oc tho Iorenss Ollssen suene laa ffor døin oc samme Find laa y norsted ffor Iorren Ollssen oc ederss ssuene oc may vidhe at mesther Hanss Mulle ssegelle ffran Offslo oc till Berren oc kom han till ffiskerrit oc tog han ii/-j/ lest lax aff myn herres lax ssom ieg skulle anuordhe till Københaff(n) oc gaff meg it breff at han ville bettale vor keresthe nad(ig)he herre ssom ieg ssender eder copien aff ffor de breff oc tog ffor de Ffind iii t r oc aff ffor de lax oc ssadhe at han ville haffue oc hadde Ioren Ollssen y ssamme gord ssom ligger till ffisked ii huss som han hadhe bessat Finss boskaff vdhii ssom vor loss oc locke forre oc slo han opp ther en dor oc ladhe the iii t r lax vdhii ssom han tog ffran mynne drenghe oc en tog han en stolboe o(c) ii ny korder ffran mynne drenghe oc ffremdeles vnsadhe han mynne drenghe oc meg met pa liffuet oc nor han hadde giort thesse gerning tha gaff mesther Hanss hannom leyddhe oc tog han hanum met seg till B(e)rren oc var han sell vii nor han sloff ederss ffoit yhell oc haffuer han vnsayt ederss ssuene huar han kan bedriye them vdhen y ffindhe snart rad tha bliue(r) inghen ffred ffordy han truer met kong Crisiern oc may vidhe at ieg haffuer mit skib bort effther laxin oc ffrøcther ieg ffor mesther Hanss oc Find at the skulle taghe mer aff [497 aar1524] laxen huar mit folk liger berffast oc may vidhe at ieg lentthe Iorren Ollssen lx mark ssom y ffinghe aff hanss dreng oc viii mark ieg lentte hannom till therre pænynghe ssom han sselluer drengen thy beder ieg eder kærlighe at y ville være meg behulpelig at ieg motthe ffonghe myn betallingh. Oc Ffinss boskaff stot allt vrørt oc om y ville haffue snarlighe bott tha ffindhe y the samme huss oc vorre thet it gott rad at y kundhe fly eder it skib ssom ville snarlige ther bort. kære her Hendric may vidhe at ieg fick liden lax y ord. her met eder gud beffalendes screffuid y Varberg ffredagen nest effther sancte Egidii dag anno dominj 1524. kære her Hendric scriffuer meg till met thet snaristhe hor ieg skall retthe meg effter om mynne drenghe maa bliffue ffor ten skalk.
Erlig oc welbordig mand oc streng ridder her Hendric Krommedighe paa Vallin kerlige kommendes thette breff.
Jes Olssen j Varb(e)rg.
Iens Ollssen.
Dronning Maria af Ungarn beder Dronning Elisabet om Underretning angaaende hendes Stilling, lover Hjælp, saavidt muligt, og beklager sig over de vantroendes Held.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1013). Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Madame ma bonne seur a vostre bonne grace me recommande. Madame je desire fort a sauoir de vostre prosperite et sy ne vous va pas mieulx quil na fait touchand de voz affaires dieu set madame que je desire autant vostre bien que le mien propre parquoy vous me feries plesir de men auertir, et deues ester seure la ou le roy et moy vous poons faire adresse que nous le ferons de bon ceur, Ausurplus madame je ne vous saroie escripre de mes nouuelles quy sontte fort bonnes pour les jnfidelles quy nous tourmente journelement dieu nous doint grace den bien auoir la fin et bien tost et a vous pareillement, surse fay fin de ceste priant nostre seigneur quy vous doint bonne vie et longue et acomplisement de voz desirs. De Boude ce vij e doctober xv c xxiiij.
La toute vostre bonne et lealle seur Marie etc.
[Ma]dame ma bonne seur roine de Denne[ma]rch.
[498 aar1524] 
Kong Frederik I paalægger Erkebiskop Olaf af Throndhjem strax at gjengive Hr. Henrik Krummedige det Gods i Norge, som han tidligere havde til Eie, Forlening eller Pant, men som Rigsraadet har frataget ham, medens han var optagen med offentlige Hverv.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; udv. forsegl. (Trykt i Dan. Magazin, 3 R. 2 B. S. 267-68).
Fredericus dei gracia Dacie Sclauorum Gotorumque rex et jn regem Noruegie electus dux Slesuicensis Holsatie Stormarie et Ditmertie comes in Oldenborgh et Delmenhorst.
Premissa reuere[ncia] cum nostro syncero fauore. kere herre och fader wiider at [os]s er tiill wiidendes wordit at then stundt oss elskelige her Henrick Krummedige ridder wor mand och raad haffuer wæret forhindret her hoes oss i wore och riigens merckelige ærende, thaa haffue i och andre wort elskelige riigens raad thaget hannom hans godts fran som hand haffde i wære i forlæning i pantt och ther tiill hans rette arff och eyge huilcket wij ingeledes mwe eller wille tilstæde at wore kere vndersatte [oc]h besynnerligen wort elskelige riigens raad saa schulle thage och arge ind paa huer andre vdj [wor]t frij frede riige ther aff megen vbodelig skade och forderff indhen riiges motte komme och vpwoxe huilcket wij altiidt flitigen (som tilbørligt och wij pligtuge ære) agte och wille forkomme affstille och affwende. Thij bethe wij ether kierligenn atj strax wille andtuorde for ne her Henrick Krummedige eller hans fuldmegtiige samme hans godts ighen och atj wille ther met wære aldelis vbeuaret, haffue i eller nogen anden hannum noget till at thale thaa schall hand stande ether till rette for oss och wort elskelige Norgis riigis raad och pleye huer mand lag och rett effther Norgis lag her met giøre i oss synnerligen till willge och wille thet kierligen ighen met ether forskylde. Jn Christo valete. Ex castro nostro Gottorp feria sexta proxima post festum beati Andree apostoli anno etc. mdxxiiij nostro sub signeto.
Reuerendissimo jn Christo patrj domino Olauo ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo et apostolice sedis legato nobis syncere dilecto.
Kong Frederik I underretter Hr. Henrik Krummedige om, at han har paalagt det norske Rigsraad at afholde sig fra at gjöre ham Hinder eller Forfang paa hans Len eller Gods i Norge.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; udvendig forseglet. [499 aar1524] 
Frederich met gudts nade Danmarkis Wendis och Gottis konning vduald koning tiill Norge hertug i Slesuig Holstenn etc.
Vor sønnerlige gunst tilfornn. kiere her Henrick wiider at wij nu haffue tilschreffuit wort elskelige Norgis riigis raad at hues hinder eller forfang som the eller noger andre haffue giordt ether paa ether læen och godts vdj wort riige Norge at the thet strax skulle affuende och wære ther met vbeuarede och lade ether ethert godts følge och inghen hinder ythermere giøre ether ther paa som oss elskelige Esgy Bilde wor mand raad och embitz mand paa Hagenskoug ether ythermere wed at berette. Ether her met gud befalendes. Schreffuit paa wort slot Gottorp fredagen nest effther sanctj Andree apostoli dag aar etc. mdxxiiij vnder wort signet.
Oss elskelige her Henrich Krummedige ridder wor mand och raadh.
Myn herres breff tiil megh om myt gos oc læn j Norrie.
Vincents Lunge tilskriver Hr. Henrik Krummedige paa det norske Rigsraads og sine egne Vegne et Feidebrev i Anledning af de Ytringer om dem, som han har ladet falde baade til Kong Frederik og andre.
Efter Afskr. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Br. t. d. dan. Adels Hist. fasc. 45, Lunge). Brevform; Halvark uden Segl. Jfr. m. 2 andre Exempl. (ibid. fasc. 36, Krummedike), hvorfra Varianterne. Det ene af disse Exempl. m. samme Haand som nærværende; begge i Brevform; Halvark m. Spor af udv. Forsegling. Intet skrevet m. Vincents Lunges Haand. Efter det ene Exempl. i fasc. 36 trykt i Dan. Magazin, 3 R. 2 B. S. 268-69.)
Som ether velfortencker her Hendreck Krwmdege hworledes vor tale forløff sig melom ether oc meg for vor nadeghe herre koning Fredrech y Riffue ther ladhe i meg mange swære sager tell hwylcke i ey beuisse kwnne. Sagde i oc thet i skulle vesseleghe brenge meg en mwmmeskantz ther meg ey vell behaffue skulle haffue i oc pwrcket fast mange stæde hworledes ieg ey skulle wplocket offuer Haldens aass komme. Sammeledes vor meg sagt i skulle meg feydhe breff tellscreffuet haffue hwilcket ieg dog ey vndtfongeth haffuer offuer allt hadhe y horlegen besagt meg i myn ffraawerelsse for myn herre oc konnigh oc haffde gerne giorth meg en wgwnstig herre oc seet myn skade och forderffue vedt ieg oc effther myn ffwldmagt oc befallingh [500 aar1525] hworledes i met Norges riges raat stande. Saa drages ether oc vell till myne hworledes i sagde for vor nadegste herre i mange gode herrers oc gode mentz nerwerelsse at Norges raat skulle blyffue fforrædere oc vredelige men oc ickæ y. Hwor forre kwndgiører ieg edher nw paa allt Norges riges raatz vegne oc paa mine eyne vegne en obenbare feydhe i hwor the eller ieg edher eller edhers offuer komme kwnne taa skulle y formeer eder ont oc ickæ goth oc ther met vell ieg ether redeligt forworeng giort haffuæ. Eske Bylle oc ickæ eder haffuer ieg villie och venskab tell sagt saa vit meg stor tell at giøre Norges raat kandt ieg ickæ ey eller moo aff stondhe i nogre modhe saa vit som thet min herre oc koning ickæ i modt er. Datum paa Kroghen fente dag effther nytaarss dag anno domini md xxv.
Vincenssz Lunghe
Tell her Henreck Krwmdeghe sendendes thette breff.
Bremens Borgermestere forklare Kong Christiern II, at de ikke ere istand til at meddele ham det til Gjennemgang gjennem Stadens Gebet begjærede Leidebrev, hvilket det alene tilkommer Erkebispen af Bremen at udstede.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1324). Brevform; udvendig forseglet.
Vnse flitige vnde willige denste, sin j. ko: w. stedes boreydt vorn, Grothmechtigeste durluchtige, hoichgeborne furste, gnedigeste her, j. ko: w. scriffthe, neffens eynem seckeren geleides breue, tho behoff, der vnszen, durch den erbaren Clawesze Hemelinges, j. k. w. denere, vns thogeferdigedt, hebben wy, nha denstlicker entfanginghe, alles durchleszende, vormerckedt, vnde bodancken dersulfften j. k. w., der thogenegeden gnade, gansz flitlich, De wyle wy nhu, tho j. k. w. scrifftlickem ansockende, nicht vngenegedt, dan deme sulfften szo vele vns, vmmers Idontick, gherne werhen, nagekamen, [Als]zo wy ouerst, deme hoichwerdigesten jn godt, durchluchtigen hoichgebornen furst[en vnde] heren, heren, Cristoffero ertze bisscoppe tho Bremen etc., vnszeme gnedigesten leuen heren . . . . . . . [sind], vndergeworpen wy ock de strathen Bremesches stichtes, tho wather vnde [tho lande ie]mandes tho vorgunnen, de sulfften myt hesrez krafften, iffte andersz, durch tho thende, [nicht m]echtich, dan sodant, synen f. g., allenen tho steydt, des szo konen wy j. ko. w. myt sz[od]aner vorseckeringe, who ore [501 aar1525] scriffthe medebringhen, nicht vorsorgen, Nychtestemyn, wor wy sustes, j. k. w. vorwanthe vnde denere, myt allem besthen, konen flotten vnde forderen, ock onhen gude gunst hinfurder, moghen jrtogen, wo wy biszherto, ock nicht andersz, bofunden, dar ane willen wy vns, aller geborhe na, willich lathen finden, deger denstlick biddende, j. k. w. wille dussze vnsze, kentlicken entschuldinge, jn allen gnaden vnde gunsten, upnemen, vnde vns de sulfften, tho kener argwonicheyde, keren, szo wy dat sulffte, ock woll vorhapen willen, vnde syn dat, vmme hoichgedachte j. k. w. de wy deme almechtigen, geluckzelich, tho entholden, bouelen, myt alleme flithe, to vordenende willich, vnde hebben jdt dersulfften, jn [scriff]tlickem anthworde, nicht moghen, vor[halten] Screuen vnder vnser stadt secrett, am [tage] Appollinarisz, anno etc. xxv.
J. ko. w. borethwillige Consules ciuitatis Bremenszis.
Deme grothmechtigesten, durluchtigen, hoichgebornen fursten, vnde heren, heren Cristierno, tho Denmarcken, Sweden, Norweghen, der Wenden, vnde Gotten, konnighe, hertogen, tho Sleszewigk, tho Holstein, Stormeren, vnde der Dithmerschen, grauen tho Oldenborch vnde Delmenhorst vnszeme gnedigesten herenn.
To Lagrettemænd i Thelemarken kundgjöre, at Aasmund Olssön solgte sin Odelsjord Nape (i Moland) fra sig og sine Arvinger til Thorvil Thollefs sön og hans Arvinger.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Nederste Kant af Brevet med Seglene afklippet. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 793).
Allom [mannom them som theta breff seia ædder høre sender Germund Tørgiwssøn Østen Olissøn lagrettes men a Tellemarken q. *ok g. sine kwngiørende at mer vorum hoss och hørdum theress ord och [sagum hande bond Osmw(n)d Olassøn Torwil Tolleffsøn och saldhe for de Osmund Oholissøn Nappæ fult odall fra hanom och hanss ærvingum och ather vnder Torvil Tolleffssøn och alle hans ærvingum til everdeligh egw med lwdum och lvndum och til liger och legeth haffuer och alle sam egner som ter lyger och (leghet) haffwer fra fvnne och nye och forbiwder noken gonghæ ther oppa sine daghæ och [giort oppo *Malland første sondag y fasten tyss mere vitnyng bord seth(um) wi vore jngselle nædhen fore thette vort oppne breff som giort ær som fore er safft aar effther gwdz bvrd m d xxv etc.
[502 aar1525] 
Jon Jonssön, Lagmand i Tunsberg, kundgjör, at han henviste Sagen mellem Oleif Benktssön, Raadmand i Tunsberg, samt Aasulf og Lidvard angaaende Bjerke i Vaale Sogn og Gaardens Grændser til Paadömmelse af 12 uvillige Mænd paa Bjerke förstkommende 13 Septbr.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Spor af 1 paatrykt Voxsegl. (Se Dipl. Norv. VII No. 459).
Ollom mannom them som thette breff see heller høre sender Joen Jonson lagman j Tonsbergh q. g. oc sine kunnoct gørende at a tisdagen j første fulle vige faste anno domini mdxx quinto tha kom for megh oc raadet Oleff Benctson raadman j for ne stad oc Assulff [oc Ledword vm teris trette som the hafue till hope vm [Wik liggendis j Vaale sogen vm skogar gangh oc alt anneth som them j millem ær. Thi satthe jegh them hem oppo for ne [Vik vnder tolff vwilde mænd Helge Kors aften at høsten nw nest komendis och skule the tolff ranszage oc gøre them j millem baade vm gaard skogar gangh oc alt annet som them hafuer j millem varit till thenne dagh vnder en ændeligh [dom oc døme them j millem som dhe vilie for gud answare. Till ytermere bewisningh tricker jegh mith incigle for thette breff som giort var dagh och aar som fore siger.
lest paa Biørche steffne den 16 Feb: 98. (dvs 1598) y danne mends offuer verilsze.
Kong Christiern II tilsiger Bremens Borgermestere og Raad, i Anledning af deres Klage over Skibes Anholdelse ved Kongens Udliggere, Sikkerhed for lignende Behandling i Fremtiden, naar Skibene ere forsynede med Kongens Söbreve, og Staden Bremen giver Sikkerhed for ikke at ville understötte hans Fiender samt tillader hans Folk at passere dens Gebet.
Efter Udkast p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1343). Uden Segl.
Burgermester vnd rath zu Bremen.
Lybenn besondern. Wir haben ewer schreybenn jtzo an vns gethan etlich schiff vnd guthernn so den ewern von vnsern auslygenden admiralen [genehmen vnd angehalden sein sollen empfangen vnd alles jnhalts horen lesen, vnd so wir dan aus ewern schreyben auch sunst bericht wie jr den vnsern viel guthes erzei[gt dur]ch ewer stadt [503 aar1525] vnd gebith [passiren] vnd durzukehmen gestatten vnd [sonsten [zum] besten gefordert, seint wir des gern euch jn gnaden danckbar wollen auch dasselb vmb euch vnd den ewer wydervmb zu guthem vnuergessen haben, Vnnd szo jr dan hinforder der meynung vnd wyllen sein wollett [wy jr jn ewern schreyben angezeigt das jr euch vnser veinden vnd wyderwertigen enthalden vnd [mit derselben kein thun zu haben [gedenckt vnd jenen wyder furschub hulff oder eynich forderung [thun wollt [erzeigen vnd vns des ewer [schrifftlich vorgleissung vnd schrifftlichen schein [geben vnd zuschicken [wollett auch [dy vnser vnder(t)hanen vnd vorwanthan durch ewer stadt vnd gebieth hinforder frey sicher velhlich passiren re(y)ssen vnd durchkehmen lassen wollet, So wollen wir mitt den vnsern auslyger dermassen vorschaffenn das jr vnd dy ewern noch aller billigkeytt [vnbeschwert vnd vngehindert bleyben sicher vnd frey segeln jre [vnd ewer hantirung [zuubung [vben vnd frey sicher [zu segeln vnd zuwyssenn mogett doch das jr oder [dy ewern [vorwanten vnnser bekentnisz vnd sehbriff vnter vnsz[erm secret] bey v[n]d mitt sich haben sollen . . . . . . . mechten ander leuth vnd geschelschafft [vylleicht viel vm vnsern veinden mitt jren gutern vnd schiffen jr ewerm [namen auslauffen vnd [zu reyssen sich vndersthehen dy euch oder ewern nicht zugehorten [des wir vns doch nicht vorhofften aber wy angezeigt [wu [vnd szo jr dan der meynung [gneigt sint vnd vns zuuersichern gneigt sint [wy obgemelt wollett vns des ewer [schrey antwort neben der vergleissung zuschicken so wollen wir vns [dermassen auch [dermassen [gegen euch vnd den ewern fur alle ander mitt allen gnaden vnd gunsten dermassen halten vnd erzeigen [halth vnd mitt den vnsern [dergestalt verordnen das jr vnd dy ewern hinforder vnbeschwert [vnd vngehindert bleyben solt [vnd das wolten wir euch vff ewer jetzig schreyben zur antwort gnediger meynung nit verhalten. Datum Lyra mitwoch nach Letare anno xxv. o
Dominus rex per se.
Kong Christiern II meddeler Bremens Borgermestere og Raad, at han har paalagt Klaus Hermeling at overlevere dem et Sikkerhedsbrev for Stadens Skibe ligeoverfor hans egne Udliggere, mod at han paa sin Side erholder skriftlig Forsikring om, at Staden ikke vil understötte hans Fiender, og at hans Folk frit maa passere gjennem dens Gebet.
Efter samt. Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1345). Uden Segl. [504 aar1525] 
Cristiernn von gots gnaden zu Denmarken Swedenn Norwegen etc. kunig hertzog zu Slesswig Holstein etc.
Vnnsern sunderlichen gunstigen wyllen zuuorn. Ersamen lyben besondernn. Nach dem euch vnd ewern etlich schiff vnnd guther von etlichen vnsernn vnnd doch an vnser wissen vnd beuehl nyderlegt vnd angehalden worden sein sollen, haben wir sulchs den vnsern anzeigen vnd furhalden lassen, doruff wir wydervmb von jnen antwortt, wy das euch oder den ewern sulch jre angehalden schiff sampt etlichen guthern vnd doch nicht gantz wyder zuhanden gesteltt vnd vberantwort wordenn etc. H[yrv]mb vnd derwegenn so jr nuhn wyllens vnd bereytt seint das jr euch v[n]d dy ewern jnn keynerley weysz gegen vnns vnd dy vnsernt nit wollet bewegenn lassen, vnnd vnsern veynden vnd wyderwertigen weder mitt hulff trost vnd forderung nitt beystenndig sein, vnnd vns vnnd dy vnsernn durch ewer stadt vnd gebieth zu wasser vnd zu land frey sicher vehlich vnnd vngehindert passiren reyssen vnd durchkomen lassen vnd forderung furschub vnd guthen wyllen bewysen, wie jr dan euch allenthalben biszher erzeigt vnnd vns des ewer gnugsamen stheur vnd vorsicherung geben wollett, so wollenn wir euch vnd den ewern wydervmb vnser frey sicherheit vnd vorgleytung auch vberantworten lassenn, vnnd auch vorschaffenn vnnd befordern das dy vberigen guther so den ewern noch hinderstellig auch sollen wydervmb vberreycht vnnd behendett werdenn, Wo jr dan nuhn sulcher meynung vnd gemuthe sindt wie obberurtt haben wir vnserm lyben besondern Claus Hermling vnser frey sicherung vnnd vorgleyttung vff euch vnd dy ewern lautend gegeben mitt beuehl euch dy ferner zuuberreychen, Doch szo fernne das jr ewer vorsicherung vnd schrifftlichen schein wydervmb jme von vnsernnt wegenn vberantworten vnd zuhanden stellen sollett wy dan allenthalben hiuor angezeigtt, Das wolten wir euch gnediger meynung jm besten euch dornach zurichten nit vorhalten, dan euch gnedigen wyllen zubezeigen seint wir gneigt. Geben zu Lyra am freytag nach dem heyligen ostertag anno xxv. o
Denn ersamenn vnsernn lyben besondern burgermeyster vnd rathman der stadt Brehmen.
1525.
[505 aar1525] 
Kong Frederik I, der er underrettet om, at hans Skrivelse til det Norske Rigsraad til Fordel for Hr. Henrik Krummedige ingen Virkning har havt, beder denne at forholde sig rolig, indtil han har talt med Kongen, der senere haaber at skaffe ham hans Gods og Len tilbage.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; udv. forsegl. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 269).
Frederich met gudts nade Danmarckis Wendis och Gottis konung vduald konungk tiill Norge hertug i Sleszuigk Holstenn etc.
Vor synnerlige gunst tilfornn. kere her Henrick wij forfare aff wort elskelige riigens raadts schriffuelsse vdj Skaane at wor schriffuelsse fore ether tiill wort elskelige riigens raadt i Norge icke haffuer thaget nogen framgang, medhen endtnu saa ther emod forholde ether ethers godts och læen fore etc. Bethe wij ether atj haffue ther met metliding och forholde ether aldelis nogen stund saa i ingtet biwde eller schriffue thennom tiill eller i noger maade arge ind paa thennom førre end i haffue wæret oss tiill ordts, wiill gud at thenne leylighed som seg nu haffuer begiffuit inden riiges maa met thet snareste nederleggis och affstillis. Siiden wille wij betencke the beste lempe saa i schulle komme tiill ethert eyget ighen vdhen aller ringeste skade mweligt kand were her met giøre i oss och synnerlige tiill wilge och wille thet kerligenn ighen met ether forskylde. Befalendis ether gud. Schreffuit paa wort slot Gottorpp logerdagen nest effther poske dag aar etc. mdxxv vnder wort signeth.
Oss elskelige her Henrick Krummedige ridder wor mand och troo raadh.
Myn herris breff at jeck skal jnthet arrie paa rigens radh j Narrie.
Lydeke Gudleikssön, Lagmand i Skiden, og to Lagrettemænd paa Grænland kundgjöre, at de efter Begjæring istandbragte et Forlig mellem Björn Haldorssön og Amund Klemetssön angaaende Arven efter Aase Eyvinds datter, hvorefter Björn skal have 3 Markebol i Folseland og 1 Markebol i nordre Hoglandsbön samt Amund 6 Markebol i Gaardsjorden og 1 i Hoglandsbön, alle i Grandshered, og hvis Amund vil sælge noget af dette Gods, skal det först tilbydes Björn.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 3 Segl mangle.
Allom monnom them som thette breff see æller høre sendher Lycke Gwdligzøn lagman y Skedhen Rolff Gwnnerssøn och Karl Tor [506 aar1525] kilssøn sworne lagrettes men a Greland q. g. kwnnyk giørendhe ath wi worum y Døle gordhen y Skedhen sancte [Bottolffj affthen anno dominj mdxxv tiil bedner aff Biorn Haldorssøn och Amwnd Clemettzøn om en wenligh forlighen om nogett arff skypthe som domdiss epther Oosse Ewins dater hwies siell gwd node giorde vi tha en forlighen y mellom for de Biorn och Amwnd Clemettzøn y soo motthe ath for de Biorn Haldorssøn skal lwtnis y syn dell iij marka boll y Folzeland y Grandes herritt a Telle marken och j markeboll y Hoglandzbøn y norde gordhen y samme sokn en for de Amwnd Clemettzøn skal lottnis y syn lwtt vi markeboll y Garsjordhen y *famme sokn och j markeboll (j) Hoglandzbøn y for de jord och ther lotthe the segh vel at noghe for skyldskaffin tørris en [vil for de Amwnd selge for der jorder tha skal han inghen anen biwde en for de Biorn Haldorzøn æller hans arffwinge ath och ther lotte the segh vel ath nøghe pa bode *sigher. ath so er y sandhet hiinghe vi for de men wore insegle nedher for thette wort opne breff som giort wor dege och ar som fore sigher. Brevet sees af en Paaskrift at være fremlagt 20(?) Octbr. 1624.
Staden Bremens Borgermestere beklage sig for Kong Christiern II over, at hans Admiraler ved Paasketider under den Norske Kyst have opbragt et Bremisk Skib, hvis Ladning de have delt i Skotland, alt uden Hensyn til Kongens udstedte Sikkerhedsbrev, hvorfor de udbede sig Skibe og Gods udleverede eller fuld Erstatning.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1325). Brevform; udvendig Forsegling.
Vnse flytige vnde boredthwyllige denste, sin j. ko. werden, stetzs boreydt vorn, Grodtmechtigeste durluchtigeste, hoichgeborne furste, gnedigester her, wy werden van summygen vnszes radesmedelethmaten vnde borgeren, jrsocht, vnde gans klagentlick boricht, wathmathen onen, up den achteden dach to pasche[n] jungest vorgangen, orhe schipp vnde jnnehewende gudere, szo dathmall schipper Luder Wuluetanghe, ock vnsze borger, geforedt, vnder Norwegen van j. ko:. w. thor szewardt uthgeferdigeden admeralen, namptlicken mester Lammerde van Ripen, Clawesze Kniphaue, vnde Clawesze de Raden, sunder alle vorbornisse js angesegeldt, vnde genamen wurden, och de gudere jn Schodtlande gepartet vnde butedt, nycht anszende j. k:. w. vorsegelden paszbordt, da[s] den gedachten vnszen, darmede sze vor so [507 aar1525] dane auerfarynghe vorhodt muchten blyuen, van dersulfften j. [ko:] w. gnedigen gegeuen, wo jngelechte ausculterde copie szodanes paszbordes, wider eropendt, De wi[l] wy ock susten, myt hoichgedachter j. ko. w., noch den eren, jo nicht andersz, dan alle leff, vnde gudt, vorwethen, vns ock dat apenbare, entsechte orlig, wo twisschen dersulfften j. ko: w. vnde den Wendeschen stederen, eyne ther entholden, nichtes bolangenden, noch des tho donde hebben, dan j. k. w. getruve vnde vorwanthen, jn vnszer stadt upgeholden, vnde sze vor modtwyllige, auerfaringhe, (szo vele vns des mogelick) boschuttet vnde boschermedt, wo wy szodant vnlangesz hirbeuorn, an de ghedachten j. ko:. w. jnt lengere vorscreuen, des szo hedden wy vnsz, weynich vorhapedt, dat den vnszen dar enbauen einszodant scholde sin, bojegendt. Jsz deme nha, vnsze deger denstlick bede, vilgemelthe j. ko:. w. wylle szodant alles gnedig anszen, vnde by den upgenompten orhen admeralen, uppe gnedigste vorschaffen lathen, dat de vnszen tho oreme enthwanthen schepe vnde guderen, sunder entgeltnissze weddervmme mogen kamen, jffte genuchsame restitutien, dar vor jrlanghen, wor wy szodant vmme hoichgedachte j. ko: w. de wy deme almechtigen, tho geluckzeliger wilfaringhe, tho entholden, bouelen, weddervmme konen vordenen, dar by willen wy vns, keyner vnlust, vorfelen lathen vnde bydden des gnedigen anthworde. Screuen vnder vnszer stadt secrett, am auende visitationis Marie, anno etc. xxv.
J. ko: werde alletydt borethwilligen Consules ciuitatis Bremenszis.
Deme grothmechtigesten durluchtigesten hoichgebornen fursten vnde hern hern Cristiern, tho Dennemarken, Sweden, Norwegen, der Wenden, vnde Gothen, koninghe, hertogen to Sleszewigk, tho Holsteyn, Stormeren, vnde der Dithmerschen, grauen tho Oldenborch, vnde Delmenhorst vnszeme gnedigesthen herenn.
empfangen montag nach diuisionis apostolorum anno xxv.
Kong Christiern II og Dronning Elisabet bemyndige Klaus Kniphof, Jörgen Stegentin og Jörgen Hanssön, der udnævnes til Kapitainer, til at bekrige deres Fiender og frafaldne Undersaatter, samt meddele dem derhos Fuldmagt til i alle forekommende Tilfælde at handle med samme Myndighed. som de kongelige Personer selv.
Efter samt. Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1362). Uden Segl. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. S. 361-62). [508 aar1525] 
Wir Cristiern von gotz gnaden, zu Denmarken Schweden Norwegen Wennden vnd Gotten könig, vnnd Elisabeth derselben gnaden vnd reich königin, geborn ausz königelichen stammen, zu Castillien, ertzhertzogin zu Österreich, hertzog vnd hertzogin zu Schleswick Hollstein, Stormarn vnd der Ditmarschen, graue zu Oldenburg vnd Delmanhorst, Bekennen vnd thun kund offenlich mit disem vnserm brief, vor allermenigclich die jn sehen oder hören lesen, das wir gegenwirtige vnsere diner vnd liebe getrewen, Clausen Knyphoff, Jorgen Stegenthin, vnd Jorgen Hansen, allen vnsern offenbaren veinden vngehorsamen abgefallen vnderthanen vnd widerwertigen krennckung jegenwer vnd abbruch, zu wasser vnd landt zuthun, vnd zuzufügen auch gütlichen zuhandlen, vnd zubeschliessen volmechtigclich zu vnnsern capitenen verordnet vnd gesezt, etzliche erliche landsknecht vnd boszmans jn vnsern dinst antzunemen, andere mer capitin schypper, sampt allen andern notdurftig ämptern, vnd was jnen got preisz zu wasser vnd landt, an schiffen, lannden schlössern, vnd stetten zu eroberung verleihen wiert dieselben sy mit verstendigen tuglichen personen besezen, vnd allen notdurften von vnsern wegen versorgen vnd ob der angetzaigten ainer oder mer geschossen oder geschlagen bleybe das die andern ainen andern der tauglich vnd vorstendig an desz oder der statt erwelen, vnd machen vnd jn allweg vnser vnd der vnsern bestes, nutz vnd frommen bedencken jn aller massen vnd an vnnserer statt, als ob wir selbs personnlich jegenwertig weren, volmechtigclich zu sezen, vnd abtzusezen, vnd die furter jrm bessten verstandt nach haben zugeprauchen vnd die also ernstlich mit volkommen befelch gwalt, vnd macht zuthun vnd zulassen, vnwiderrufflich abgeuertiget haben, verordnen vnd sezen, demnach gemelte Clausz Knyphoff Jorgen Stegenthin, vnd Jörgen Hansen, wie vorberurth jn allen bestimpten articulen zu vnsern capiten, vnd geben jnen des alles hiemit vnser befelch gwalt vnnd volmacht, jn craft disz vnsers briefs sonder arglist vnd geferde vnd ob sy ainiger zeit, mer gwalts oder volmacht bedorffen wollen wir jnen hiemit auch so volkomenlich vnd gnugsam als ob der mit gesünderten ausgedruckten worten hier jnn begriffen stund, gegeben haben. Gereden vnd versprechen derhalben bey vnsern koniglichen wirden vnd waren worten alles das vil angezaigter vnsere capitein jn disen sachen zu vnserm vnd der vnseren nutz, frommen, vnd bessten handlen zusagen geloben sich verschryben, thun vnd lassen werden das wir sollichs alles gleich als ob es durch vnsere [509 aar1525] selbs personen gescheen, gentzlich vnuerprochenlich, zustendig [vnd worer vrkundt halten wollen, Des zu merer sicherhait vnd worer vrkundt, haben wir vnsere königliche jnnsigl an disen brief wissenlich hanngen lassen, der gegeben ist, zu Lier jn Brabandt am montag nach Barthlomej apostolj nach Cristj vnsers lieben hern gepurt, tausendt funffhundert vnd jm xxv ten jar.
Cristiern. Elisabeth.
1525. En copia vtaff it breff som k. mait. giffuer Claues Kniphoff Jørgen Stegetijn oc Jørgen Hanssen at handelle met hans nades fiender.
Kong Christiern II bemyndiger Jörgen Stegentin til at anvende de i Kongens Tjeneste staaende Landsknegte efter Aftale med de ham sideordnede Kapitainer Klaus Kniphof og Jörgen Hanssön.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1363). Levninger af Kongens bagpaa trykte Segl.
Wir Cristiern von gots gnaden der reych Denmarcken Sueden Noruegen etc. konig hertzog zw Schleszwick Holstein etc. Bekennen mit diesem vnserm offen brieff das wir jegenwertigen vnnsern capitein vnnd lieben getreuen Georgen Stegentin mit beuelh zw den erlichen landszknechten so jn vnserm dinst versamelt gefertiget also das wir jme dieweyl sie jnn vnserm dinst mit jnen allem zuhandeln vnd sich sunsten mit nicht zubemuhen verlaubnus gwalt vnd macht gegeben haben den wir jm hiemit jn crafft dytz brieffs also zuthun gegeben haben wollen doch mit dem bedingen das genanter vnser capitein sunder der andern vnserer neben sich verordenten capitein alls Clausen Knyphoffs vnd Georgen Hannssen etc. rathspflegung nichts zuhandeln oder zubeginnen sich vnderwinden desz wir vnns zwgescheen ganzlich verlassen desz zw merer sicherheyt haben wir vnser koniglich secret zw ruck dyeser schryfft drucken lassen vnnd gegeben zw Lier jnn Brabanth am ersten tag desz monds Septembris anno etc. xxv. o
Kong Christiern II bekjendtgjör, at han har givet sine Kapitainer Klaus Kniphof, Jörgen Stegentin og Jörgen Hanssön Befalingen over Lands knegtene til Vands og til Lands og udgiver en Instruction for disse med Hensyn til deres Forhold, Forpligtelser og Rettigheder, navnlig i Henseende til Byttets Deling.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1364). Med Kongens bagpaa trykte Segl. [510 aar1525] 
Wir Cristiern von gots gnaden der reych Denmarcken Sueden Noruegen Wenden vnnd Gotten konig hertzogen zw Schleszwick Holstein Stormarn vnnd der Dytmarschen graue zw Oldemburg vnnd Delmanhorst. Embieten allen obristen beuelhabern auch jnn sunderheyt allen vnnd jtzlichen erlichen landszknechten so mit diesem vnserm brieff ersucht vnnd angelangt werden vnsern gunstigen willenn gnad vnnd alles guetes zuuorn vnnd fuegen jnen hiemit zuwissen das wir jegenwertige vnsere capitein vnnd liebe getreuen Claussen Knyphoff etc. Jorgenn Stegentin vnnd Jorgen Hannssen etc. mit vollem beuelh einen erlichen hauffen landszknecht zur sehewarts vnnd lande aller gelegenheyt nach haben zugebrauchen antzunemen abgefertiget haben vnnd die sie allso sambtlich oder sunderlich annemen werden sollen nach jnhalt dieser bestallung wie hernachuolget gnediglich vnderhalten werden anfencklich wollen wir das vnns soliche knecht ein jarlangk zwdienen schwern desz wollen wir jtzlichem desz jars zw redlicher weysz freye lusering alls es vf kay. r mayt. kryegszschiffen gehalten wurdet die hellff von allen gefangen vnd halbe peuth nach jnhalt nachuolgender artickel zw schyff geben vnnd volgen lassen vnnd wanner wir die wiederumb zuuerlauben gedencken wollen wir sie desz viertzehen tag zuuorn vngeuerlich jm latsten monath verstendig machen dann vnnd es sach wer das wir die knecht lenger zubehalten vnd gebrauchen gesindt wern sollen sie vnns vor andern konigen fursten oder herrn so lang wir die behuff haben zudienen verpflicht sein vnnd vnns alle sambtlich vnd sunderlich getreulich dienen gedachten vnseren capitein jn allen beuelhungen keinerley weysz abschlegig erscheyn auch keinen zug weder zw wasser noch zw land mit fendlein rotten noch halben rotten ainiger zeyt abschlagen so wollen wir jnen auch ob wir jnnerhalb der zeyt ander kryegszuolck gebrauchen vnd jn vnsern dinst annemen wurden vnd so sie auch zw land gebraucht wie die andern gehalten dasz sie auch gehalten vnnd gebraucht werden hiemit zugesagt vnd verheyssen haben vnd sollen sich alle erlich gegen vnsern offenwarn feinden vnnd vngehorsamen abgefallen vnderthanen den Denischen Schwedischen Noruegischen etc. Holsteiner Dytmarschen Lubischen Hamburgern Wyszmarschen Stralsundischen Lunenburgern Danezkern Rygern Reuelyschenn sambt allen andern jren anhengern den Wendischen vnnd sehestetten helffern vnnd helffers helffern nach allem jrem besten vermögen zw wasser vnd lande beschedigung vnnd abbruch zw thun mechtiglichen vnderwinden ertzaygen vnnd halten [511 aar1525] sunder arglist gleych erlichen dienern zusteet auch ongeuard globen vnd schwern sambt aller schyffs ordnung vnd seherecht wie die von artickeln zw artickeln vszweyssen, vnd die nachuolgen zuhalten verpflicht sein etc. Vnnd zum ersten sollen vnns vorgenante vnsere haubtleuth zwen quartermayster auszlesen vnd kyesen vnnd die capitein neben den schyper vnnd quartermeystern guete achtung haben das altzeyt so die maltzeyt gescheen alle keller vnnd gemach zugethon vnnd wiederumb bysz vff die abentmaltzeyt geschlossen bleyben nach gewonheyt vnnd weysse der alten seherecht vnnd ob got von vnsern feinden wasz breysz verlehnet das soll man an gelegenen orten aufrichtig peutten dar sollen wir ein helfft schyps kysten vnd gueter vnd das volck die andern helfft von haben die die helfft so dem volck zukombt das volck vnder einander geleych sich das behort peutten sollen vnnd mögen auszgenomen vsz etlichem breysz das best ancker mit der besten bendigen vnd alle buchssen mit jrer zubehorung krauth vnnd were zw vnserer schyff behuff bleyben auch wasz jnn den breyssen von vitalien genomen das sol alles zw vnserer schyff not vnnd behuf bleyben. Es wer dann das die preysz mit vitalien geladen wern so soll ein helfft vnns vnnd die ander helfft dem volck zubehorn. Jtem wo es gescheen das vitalien vffm land gewunnen soll nyemands daruon verkauffen vnd souil wir behuffen vnnsz zukomen. Jtem wir wollen auch das sie alle die jhenigen so willig zw handen gan vnd gnad begern besonder die armen vnuergweldiget bleyben lassen vnd jnen gnad ertzaygen. Jtem ein haubtman soll haben zwu manszbeuth von vnnsz vnnd zwu von dem gemeynen man vnnd noch eine fur seinen leyb auch von dem gemeynen man zw wasser vnnd zw lande. Vnnd die quartermayster schyffer stuerman schreyber buchsenmayster caplan pfeuffer trumenschlager vnd andere hohe notturfftige ambter alls der prophosz doppelpeuth haben sollen. Jtem ob vnsere capitein hiernachmals etliche kryegszschyff benemen vnnd die vort bemannet wurden wasz prophith vnnd wesz damit geschycht das soll damit gethon vnnd gehalten werden gleych alsz mit denselben schyffen dar vnsere capitein erstlich mit vsz gesegelt. Jtem alle kaufmanszgueter die man jn den schyffen jn den genomenen breyssen findet die sind berofft oder sunst zwischen poden verwart auch ancker tackell taw trotzen vnnd andere schyffs zubehör wie die jnn gemeynem breysz erfunden werden dar soll von dem volck nyemand abnemen oder verkauffen sunder das soll alles jnn die grossen peuth komen vnnd behörn. Jtem so got ein kryegszschyff von vnnsern feinden verlehnet dar sollen diesse nachgeschryebene pylonien [512 aar1525] zubehorig sein allso das vnsere capitein soll haben desz andern capiteins oder obristen so genomen clayder claynodien vnnd harnast. Jtem vnser schyffer desz andern schyffers clayder claynodien vnnd harnast. Jtem die stuerman sollen haben der andern stuerman clayder claynodien vnnd harnast. Jtem der hoftboszman soll haben desz andern hoftboszmansz harnast so jn der mast gefunden wurdet vnnd die ander boszman der andern boszmans clayder. Jtem so soll das gemein volck haben desz andern volckesz clayder wullen leynen vnnd harnast. Jtem was got am land an vnsern feinden verlehnet dasz sollen vnsere capitein vnnd das volck alles wesz sie erobringen die helfft parten peutten vnnd die andern helfft vnns vorbehalten auszgenomen wasz man jn brantschatzung vberkumbt dasz soll vnns allein zw komen vnnd werden das vnsere capitein von vnserntwegen annemen vnd vnns vberantwurten sollen. Jtem alle gefangene geystlich oder werntlich hohes oder niederes stands so vff dem land von vnsern feinden begryffen sollen vnns allein zukomen vnd werden vnd so die vnsern wiederumb gefangen werden wollen wir jnen fur jr gefencknusz stan nach gewonheyt desz kryegszrechten. Jtem jemandt aynig berofft gut offen kysten thunnen packen peuten oder secke die zugebunden schloszhafftig oder berofft er die capitein schyffer oder quartirmayster darbey komen eroffent die sollen haben jr peuth verlorn vnd nach erkantnusz desz rechtens ernstlich gestrafft werden. Jtem, ob jemandt sich verbruchlich vnnd vnbehorlich halten, die soll man nach erkanthnusz vnserer capitein schyffer vnnd anderer so zum rechten beschyeden tuglich vnnd verstendig sind jnhalt alter gerechtigkeyt vnnd verschulter sachen ernstlich gestrafft werden. Jtem keyner soll keynen bryeff vom porth desz schifs schreyben auch keinen sunder der capitein wissen empfahen vf das meytmacherey vermitten vnd so ein meytmacher erfunden dye sollen an jren leyben ernstlich gestrafft werden. Jtem ob jemandt von vnnsern feinden dasz wiszlich gewundet wurde die soll man von dem gemaynen guth heylen lassen. Jtem wo ainer oder mer palgensz oder spylenszhalben gewundet wurde die sollen zurstund vszgemustert werden biszsolang die wiederumb fur kryegszleuth bestan mögen. Jtem wan jemandt diesen vorgeschryeben artickeln entjegen thette sollen vnsere capitein dieselben vnnd damit alle andere artickel vnuerbrochlich gehalten haben wollen vnnd ob nun etwasz gebrech oder mangels hierin befunden werden möchte sollen vnsere vorgenandte haubtleuth denn wir alle gwalt vnnd volmacht hiermit zuthun vnd zulassen gegeben haben bessern mindern oder mern darnach sich ein jtzlicher mag haben zurichten. desz zw merer sicherheyt haben wir vnser koniglich secret zw ruck dieser [513 aar1525] schryfft drucken lassen vnd gegeben zw Lier jnn Brabanth am ersten tag Septembrisz anno etc. der mindern zal jnn funfundzwennzigsten.
Christiern.
Hr. Vincents Lunge sender Kong Frederik I med sin Kapellan Skatten af det Nordenfjeldske Norge med nöiagtig Angivelse af dens Störrelse og forklarer Vanskelighederne med dens Indkrævelse, beretter, at Klaus Kniphof og hans Fölge ingen Understöttelse eller Tilhold har erholdt i Skotland, hvorfor han til Vinteren skal agte sig til Bergen, samt beder, at Kongen ikke vil tro paa hans Uvenners Angivelser uden at have hört hans egen Forklaring.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 10). Brevform; Spor af udv. Forsegl. Egenhændigt. (Se Dipl. Norv. VIII No. 537 og 538).
Mind ydmig plictig tro tieneste ethers nades kongelig ma t altit tilffornn. Høgmectigste høgboren furste kereste nadige herre haffuer ieg offthe fanget ethers nades skriffwelse om then landhielp her aff riget for hwilchet ieg sthor plassz oc nød hafft haffwer siden høgboren furstes kong Kristierns orloffs skyff her i riget twenne gange ware formidelst almwens vwillighets oc genstridelses (skyld) skydendes po at kong Kristierns folch haffde høgeligen wnder mordt oc brand forbodet thennem at giffwe ethers nade noger skath eller kongelige rettighet. Tha verdes ethers nade wide at ieg dog haffwer met the beste lemper ieg vyste fanget bwcth met almwen so ieg skatthen her nordenfels i mind befaling (som er halffdelin aff Noriges rige) nw po thet nest wtffanget haffwer och met største fliidt i gwld sølff oc penninge som ieg ederss nade loffwide, forwenth oc forweszelet hwilchen ieg nw sender ederss nade met mind capeland oc skriffwere met befaling at gøre ethers nade eller ho som ethers nade ther til skycchendes vorder gode rede oc regendskaff effter clare register oc mantald for ald then deld ieg her aff riget po ethers nades vegne wppeborit haffwer. Swmmen po hues ieg ethers nade sender beløber segh twsind Rynss gyllen i/-j/ c oc xix gl e lxiiij ducater oc Vngerssgyllen, xx oc /-v/ angeloter, xvij rosennobel, [item vj Franske kroner xxiij Iacobdaler oc i fiere part st(ykke)t po en R(ynss) gyllen xxx Rynss gyllen i Skrecchenbergere, halfffemte tusind eth hundret oc xxxij lodt sølffwer met to ny sølffkanner, halffsette tusind tw hundret xlii/-j/ mark och v: /son/, hundret oc xx voger roskeringh oc en halff lest hualspech. Hues deel som aff skatthen ighen stander skald ethers nade vel met gwtz hielp eth andet aar fange [514 aar1525] til gode rede, Ffich ieg nw otte dage siden skriffwelse aff Schotland lyendes hurledes Claws Kniphoff oc hans seldskaff haffde verit ther oc begert leide at biwthe oc parthere hues the i søen røffuit oc taget haffde om hwilche ærinde køffmendene ved Brygen oc ieg po ethers nades vegne til Schotland skreffwet haffde. Mend strax ethers nades oc Stedernes skriffuelse tidh kom lod kongen forbiwde wnder eth hengende noger mand skwlle selie thennem enthen mad eller øld ther met rycthe kong Kristierns folch at søen ighen met v kraweler som the en parth ther i landet køfft haffde och lode ighen ligge the Tyske skyff oc mith som the i søen taget haffde. Sider ther oc xxxvj aff therres seldskaff fangne. The røffuide i/-j/ m foer met thennem aff Schotland so the tid ey ighen komme moe. Tysliges haffue the inghen frid i Holland. Ved ieg ey hwar the nw ere. Therres ord haffwe the flwx lade ganget at komme hid til Bergen oc ligge vynterleige, forderffwe Tyske oc setthe the Engelske her ind ighen. Ieg vil rede imod thennem thet beste ieg kandh oc inghen sla mind lid til wdhen til mind her erchebispen oc begges wore dwelig hoffmend som ieg tilffornn vel rønth haffuer oc ethers nades atwarelse oc skriffwelse vil ieg oc iche forglemme ethers nades och Noriges krones sloth skwlle met god vartaegh oc tilsyndh wfforasket vel forwarth bliffwe ther mo ederss nade seg ganskeligen tilforlade. Kereste nadige herre haffwer ieg i Danmark som ethers nade vel vitterligt er mange wwenner i thet ieg vil førdre ethers nades oc Norigis krones beste i thenne lantzende som meg børatgøre, Befrycthendes at noger nw som tilffornn skald [meg for ethers nade forført oc besagt haffwe ther fore haffwer ieg mynne tienere po skriffter met giffwet hues andscwar til hwermans tiltatd [the po mynne vegne giffwe skwlle. Ethers nades kongelige høighet verdes til iche i noger mode formidelst wwenners awinss sein imod meg før end ieg selffwer til scwartz kommer, vgwnsteligen lade forføre, thii at ald mind hanling skald til gwtz hielp erlig wprettig oc forscwarlig were ald skycchet i ederss nades oc Noriges krones nytthe gaffn beste oc bestand i alle mode. Troskaff oc villig plictig wnderdanigh tro tieneste skald ederss nade aff meg then stwnd liffwet winner altit met gwtz hielp befynde som ethers nades høigmectighet meg i thenne lantzende besunderligen til betroth haffwer befalendes ether nades liff siel statz oc gode wpprettige christelige regimente gwd oc sancte Oluff kongh. Datum po Bergenhws andhen dag Mathei apostoli anno dominj mdxxv.
Ethers nades kongelige ma ts wnderdanig tro tienere V[incenssz] L[unge.] [515 aar1525] 
Høigmectigste høigborenn furste oc herre her Frederich met gwtz nade Dannemarks Vendes oc Gottes kong vdualt kong til Norige hartug i Sle(s)wig Holstein Stormaren oc Ditmersken greffue i Ol[endborg oc] Delmenhorst s[in nadigste herre].
at tacke her Vincen. for then flidt han hafuer giort om skatten [oc pa thet i kunne thes ythermere fa sølff etc. haffue i taget xxx/son/ ther som andre toge xx/son/. Thesligest ath han haffuer beflitet sig atgore Claus Kniphoff oc rigens fiende emodt standt. Til erchibispen at m(in) h(er)re haffuer forstandet vtj her Vincencij skriuelse thet handt haffuer storligen oc merkeligen giort her Vincen. helff trost oc bistandt emodt Claues Kniphoff oc andre rigens fiende oc tacke hannem ther for etc. begerendes han her epter sa troligen giøre wil etc. om thet leen han begerer for affgifft etc.
Hans Michelssön sender Kong Christiern II Breve fra Lübeck og Jörgen v. Minkwitz, beretter, at han har tilskrevet Henrik v. Lit angaaende Salget af Skibet Marie og meddeler Kongen, hvad han paa anden Haand har erfaret om Slaget 7 Oktbr. mellem Hamborgerne og Klaus Kniphof, der blev fangen med henimod 30 Mand, medens Resten dræbtes; Landsknegterne vægrede sig ved at deltage i Kampen, för de fik en Maaneds Sold, og ere senere bortviste af Greven af Ostfriesland, der antages at kunne redde Fangerne, om han vil blande sig i Sagen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1525). Halvark; udv. forsegl. m. et Gemmeaftryk. (Trykt i Allens Breve og Aktst. S. 369-71).
Nade oc friid aff gud vor fader och vor herre Jesu Christo. Kereste nadige herre verdes ethers k. m t at viide ath i dag kom ith Lijbsker bud met tesse breffue som jeg nw sender ethers nade met Greier bode, buddet som førde mig breffuen, gaff til kenne athan skulle haffue swar till bage igen aff ethers nade til her Jørgen fan Menckwiss, och tøffuer hand i Androp i fijre dage soo skall hand strax til bage ighen, ther effther kand ethers nade rette seg huessom ethers nade vil scriffue met samme bud etc. Jtem angaende thet køp om Marijen, screff jeg strax Henric fan Lijt at tage swar aff thennom, och strax vfortøffrit scriffue ethers nade thet, huilcket jeg och troer at saa skeet er. Jtem angaende Claues Kniphoff, kom her vti gaar then kock som kom aff Spannien met mester Cornelio, som haffde varit i Kampen [516 aar1525] oc haffde ther tallit met Jørgen scriffueres suend, hand siger saa, at Jørgens swend skulle haffue staat och seet ther paa huorledes thee Hamborgere offuerfullde Claues Kniphoff vti haffwenen som hand laa met viij skib, och thess verre finge thee offuerhanden offuer hannom, men tock huor nw ther om er sandest, tock skal mand loffue tacke och ere gud, saa vell for thet onde, som fore thet gode hand lader oss skee, Hand siger at greffuen lod [then Claues nock tilforne atvarne athan skulle foruare seg for fienderne och bemanne skijben thaa forachtede thee theres fiender, Jeg forstaar aff samme karl, thee viij skijb som vor ij holcke ij kraffueler oc iiij boijert, thesse viij skib haffde inge viij c bosmend paa alle skibene, Oc Klaues Kniphoff thaa hand ville haffue rijtherne ing kunde hand icke fange them vden hand ville giffuit manit sold, och thet skal ethers nade saa forstaa, thee ville gerne strax haffue varit anammede paa hans kost, och thient for inttet offuer søen oc Claues ville icke anamme thennom førre end vijnd och veder ville foge hannom, och thaa the hørde athand skulle slaass met fijenderne, thaa effter thii hand icke førre anammede thennom ville thee ikke i skijbene vden hand ville giffue thennom manijtz penninge thaa fick hand end ing lxxx knechte oc thennom gaff hand /-j/ gilden paa handen oc skickede thennom paa thee iij skib Gallion Flegende Geijst oc paa Bartunen thesse iij skib haffue alle iij icke behollit xxx mend leffuendes Claues met hans fenner, och iiij edelle mend bleffue vskadde och ere fangne thee andre bleffue døde alle, Er ock Gallion saa lack bleffuen at thee kunde icke holle henne staendes met pompen soo at hwn bliffuer ther i haffnen oc thee maa tage skøttet aff henne ithermere fonge thee icke aff henne, sammeledes then Flegende Geist kom och paa grunden i samme slag oc bliffuer saa fonge thee icke met thennom vden thet ene skib Bartuneren, Oc Rade Claues vor paa holcken och laa paa then vestre søø, Jeg forstaar aff samme bud at slagen skede som nw kommer paa løffuerdag xiiij dage, och stod slaget fran klocken sloo viij ing til xij sloo, Oc thaa slaget vor offuerstandet sende greffuen bud vd til thennom at forfare om alle sager huor tilganget vaar thaa forstaes i sandhet at paa thee iij ethers nades skib vor icke flere end xxx mend bleffne leffuendes. Jtem strax slaget vor offuerstaet oc greffuen forstod at ethers nades folck vor nederlagt saa bød hand strax knechtene som forsamblede vore i Emden til ethers nades behoff at thee skulle strax fare aff hans land som thee och giorde och droge ther aff vel ij m starcke, och Kleijne vor hoffuesman fore them och thee droge til bispen aff Bremmen. [517 aar1525] Jtem ther som greffuen vill legge seg ther vti thaa troer jeg eij andet end hand kunde vell frige the fonger, effter thii thet er skeet paa hans strømme oc vti hans leijde etc. ther kom oc ingen Hamborger i land sijden thet vort skeet. Ethers k. m t gud befalendes met sijel oc lijff. Screffuet hasteligen vti Lijre then xx dag Octobris anno mdxxv.
E. N. villige troo thienere Hans Mickelssen.
Tiil k. m t aff Danmark sijn nadigste herre. - 1525. 1525.
Kong Christiern II tilskriver Henrik van Lit, Borger i Antwerpen, der har meddelt slette Tidender om Klaus Kniphof, idet han söger at tröste ham over hans lidte Tab ved Löftet om Erstatning, naar han er kommen tilbage til sine Riger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1367). Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Onsern gunst ende genade te vooren. Eerbaere ende voorsienighe onse lieue bisondere. Wi hebben huwen brief ontfanghen ende onder dat ander dat ghi scriuet dat ghi van Claus Knipoff gheen goede tidinghe ontfanghen en hebt zo gheeuen wi hu te kennen dat wi dat selfs zeere quaelick te vreeden syn nochtans so moeten wi al dat in godts handen stellen ende voor goet neemen al dat ons godt toe scickt. Wel weetende dat hi syn godtlicke wille met ons doen moet. Ende dat ghi scriuer dat ghi daer om in grooten scaden ghecommen syt zo es ons dat leet. Ende wi en hebben oock daer van gheen proufyt also wel weeten moghet. Maer daer omme en moet ghi niet huwen moet verliesen want wi beloouen hu dat imdien dat godt ons die gracie gheeue in ons landt weeder omme te kommen dat wi hu sullen scadeloos houden in allen manieren so dat ghi niet hier in verliesen en sullet. Hier vp moghet ghi stoutelick al hu betrauwen stellen want wi dat houden sullen sonder eenich verandringhe ofte mutatie. Daer mit weest gode beuoolen. Ghescreuen te Middelburg den xxii sten in Octobri jnt jaer m. d. xx. v. Ende aengaende van den anderen saecken so en konnen wi gheen endelicke antwoorde daer vp scriuen maer morghen so sullen wi meerder bescheet naerscicken. So sult ghi oock mit den coopman [518 aar1525] vulcommelick handelen ende die saecken concludeeren. Want van onsent haluen en salt gheen twifel hebben. Datum vt supra.
Christiern.
Den eersamen ende wizen Henryck van Litte burgher te Antwerpen onsen lieuen bisonderen etc.
1525. Henric van Lijt haffuer screffuet k. mait. om onde tijdinger aff Claues Kniphoff etc. och vti thette breff scriffuer k. mait. Henric van Lijt ighen om trost paa hans forledne skade vti forlag som hand haffuer giordt Claues Kniphoff.
Erik Ugerup beklager sig for Kong Frederik I over at skulle oplade Mossedals Len til Provsten i Oslo ( Matthias Hverv), da han ikke er sig nogen Skyld bevidst, og beder derfor om at maatte beholde Lenet, indtil han har talt med Kongen; han skal imidlertid holde godt Opsyn ved Sösiden mod Rigens Fiender, der daglig ventes, og beder Kongen ei at fæste Lid til hans Uvenners Beretninger.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 11). Brevform; udvendig forseglet med Hr. Olaf Galdes Signet.
Myn ydtmiig plictuge vnderdanige oc tro thieniste ethers nades høgmectugheedt altiidt redeboen tilschreeffuen met wor herre. Kiæreste naadigste herre werdes atwithæ at meg war tilkommen thet ieg schulle oplathe prowsten i Oslo thet leen Mosszedall som ethers naade haffde meg gunsteligen forleent hues ieg formoder nest gudz hielp at ey haffue forbrudt wti nokre maathe tilskiudendes meg tiill gandsche Norges riiges raadt oc menige almwæ som ieg her tiill haffuer hafft befalning wtoffuer. Dog kiereste naadige herre will ieg gierne wnderdanlig altiidt retlede meg effter ethers naades budh oc breeff som ieg plictug er, bedendes ethers naades høgmectighedt ydtmigeligenn, atwille werdes for gudz skyldt oc myn fatige thienniste [wndne meg atbliffue met samme for ne leen ind tiill thess ieg kommer ethers naade sielffue tiill ordtz tha hobess meg nest gudz hielp ethers naade schall ingen myn skyld befinde wti thess ieg haffuer kwnne wæret poa ethers naades gaffn oc beste som ieg oc szoa lenge ieg leeffuer will wære wsparindes ther till liiff mackt oc all welfardt. Kiæreste naadige herre werdes atgiffue meg her gode swar poa ieg will flictiligen arbeide natt oc dag poa ethers naades oc riigens gaffn oc bestandt oc effter landszens leiligheedt maa ieg dagligen holde gott dwgeligt folck for ethers naades oc riigens fiender som dagligen er befrycktendes fore, [519 aar1525] beszønderligen wdt wed siøsiiden som ieg wti ethers naades befalning skicket er. Oc beder ieg ethers naade atwille werdes ey lathe meg besiges for ethers naade føre end ieg kommer sielff tilstedhæ tha hobes meg nest gudz hielp ey annet huos meg befindes skall end som besuarligt kand wære. Her met ethers naades høgmectigheedz liiff sieell oc staet gud almectigste oc sancto Oluff konnung befalendes euinneligen. Schreeffuet i Oslo sanctorum Symonis et Iude apostolorum afften aar etc. mdxxv.
Ethers naades k: maitz. ydtmig oc tro thiener Erich Vggerup.
Høgborenn oc høgmectugste første oc herre her Frederich met gudz naade Danmarchs Vendes oc Gottes konnung wdtuald konnung till Norrig hertug i Sleszuiigh Holstenn Stormaren oc Dytmerschen greeffue i Oldenborg oc Delmenhorst siin kiæreste naadige herre ydtmigeligen.
Kong Christiern II beder Henrik v. Lit i Forening med Hans Michelsen at forhandle med Jörgen Stegentin om forskjellige Anliggender; hvis de maatte være af en anden Mening end Kongen, skulle de underrette ham derom, og Jörgen Stegentin skal da, indtil der kommer nærmere Besked, ikke benytte Anbefalingsskrivelsen til Greven (af Ostfriesland).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1368). Brevform; udvendig forseglet med Kongens Ringsignet.
Christiern van gots gnaden tho Dennemarken etc. koningk hertug to Sleswigk oc to Holsten etc.
Vnse sunderge gunst tovorn. Leue Hinrik wy hebben itzundes vnsem leuen getruwen Jurgen Stegentyn befalen myt jw vnd Hans Mychelsen to vnder reden etlicher dinge halwen so vorkofft is edder och noch torstede moge syn. Wat jw beyden dar jnne gudt dunket, dar na sall he sych richten vnd syn beste dar by doen jn macht eyner credentie den wy eme an den grewen medegewen hebben. Dunket jw ock ander meninge bether syn, dan he jw vorgewen wert, so schriwet vns dar vmme eigentlich to vnd dat he alsdenne myt der credentie vnd befeelch berouwen late, so lange he van vnsz wyder boscheyt kryge wes jw gut dunket vnd to willen is willen wy gerne [520 aar1525] doen. Datum Middelburgh des mondages negest fore omnium sanctorum anno etc. mdxxv vnder vnsem signet.
Christiern.
An dem ersamen vnsem leuen besundern Hinrik van Lijt tot Antwerpen.
1525. K. mait. scriffuer Henric van Lijt om noger erinde at raatslage vti met Jørgen Stegetijn.
Kong Christiern II takker Junker Balthasar af Esens for den Hjælp, han allerede har ydet hans Folk, og beder ham fremdeles at bistaa Jörgen Stegentin med Raad og Daad.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1369). Halvark med Levninger af udvendig Forsegling (Kongens store Segl.)
Cristiern von gotz gnaden der reich Denmarken, Schweden, Norwegen etc. könig etc.
Vnnsern grusz, vnnd was wir sonnst mer liebs vnnd gutz vermugen, beuor, Edler vnnd wolgeborner lieben ohaim, Wir werden von vnnsernn lieben getrewen Jörgen Stegentin, bericht, wie jr euch, vns zu wolgefallen in annemung etlicher vnnserer kriegsleut vff sein Stegentins, vnnd annderer vnnserer befelchaber ansuchen, ganntz gutwillig ertzaigt vnd bewisen hapt, die angetzaigten knecht, etlich tag, in ewerm lanndt, zu beswerung ewer armen leut, ennthalten, des wir euch dann also gutwillig geschehen, sondern dannck sagen, Begern nochmals hierauff an euch, als vnsern lieben ohaim, jr wölt gedachten Jörgen Stegentin, vmb vnsernt willen, jn allem dem er ewer behufft, hilfflich vnd beretlich sein, wöllen wir das, wann got der allmechtig vnser sach in ander gestalt bessert, gegen euch, als vnnserm lieben ohaim, dem wir sonnst von blut, verwannt, alles gutz pflichtig sein, jn allem guten, vnuergessen haben, vnd verschulden. Datum Mitelburg jn Seelandt montags von aller hailigen tag anno etc. xxv ten.
Christiern.
Deme eddelen vnd wolgeboren juncker Baltazar heren to Eezens Witmunde vnd Stedestorp vnsem leuen ohme.
[521 aar1525] 
Hans Michelssön tilskriver Kong Christiern II angaaende Betalingen af Klaus Kniphofs Gjæld til Henrik van Lit, der ikke for Tiden tör vedgaa dette Forhold, hvorfor Klaus´s i Friesland efterladte Gods maa anvendes og forblive der indtil videre; han giver derhos Kongen forskjellige Raad og Oplysninger i Anledning af Salget af Orlogsskibet Marie og underretter ham om Herman Polles og Jörgen Stegentins Önske om at drage til Lifland, hvis det af Kongen paatænkte Tog ikke kommer istand.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1527). Halvark; udvendig forseglet med et Gemmeaftryk.
Benediiet vare gud, vor herres Jesu Christi fader, som er en fader aff barmhertighet och *ind gud aff hwilcken ald trøst kommer, som oss trøster vti ald vor bedrøuelsse. Alder kereste nadige herre verdes ethers k. mait. at viide at Jørgen Stegetin kom hiid til meg och Henric fan Lijt, met ethers nades scriffuelsse then fierde dag Nouembris, oc haffue ther vti vel forstaat ethers nades gode mening, at thee som Claues Kniphoff voer skyldig, at thee motte vorde betalde aff thet gods som er vti Fresland hoss greffuen etc. Thaa torff Henric thet eij gøre staende hans sag som nw staar, at obenbare for noghen at Claues bliffuer hannom skildig, men vil settet i guds hender om anderledes kand vorde skicket oc saa gaff jeg oc Jørgen for raad athan skulle icke anderledes holde greffuen fore vthen at hans vndersate som Claues vor skyldig motte ther aff betallis, och thet som offuer er motte holdes til stede, til ethers nades sag kunde komme til en anden bestand. Jtem angaende Marien scriffuer mester Melchior at købmennen haffue selffue varet hoss frue Margrete oc fonget forloff, men thee ere icke end nw komne hiid til bage ighen strax thee komme skulle thee fare tiid och anammen, saa viid jeg vel at betallingen bliffuer och strax ther effther reede. Jtem thennom skal inttet mere antwordes met Marien end som thee beseet haffue aff tackel och thwg segel oc redskab, men er ther noget ithermere tackel eller towff som thee icke seet haffue, thaa tarff ethers nade thet icke lade leffuerere saa siger meg Henric fan Lijt athan met them er offuer ens om then del som thee beseet haffue. Jtem angaende then vmkost som ethers nade haffuer ladet giort paa dæcken Marien at sette, ville vii handle om, men ther som thee ville icke lade finde them skellige etc. thaa kand ethers nade lade thet bestyre hoss herren aff Fere at effther thii hand haffuer vndt ethers nade then ducke steed, och saa athand haffuer ladet thet bekoste ethers [522 aar1525] nade til gode, och ther som thee ville bruget thaa skulle the giffue herren aff Fere sodanne vmkost ighen, som hand ther om giort haffuer til ethers nades beste, thette lemppe faller best om thee icke ville giffue villigen ighen then vnkost. Jtem jeg forstaar Hermen Polle vil i Liffland ther bliffuer feide emellom hoffmesteren aff Pryssen oc thee Lifflender, Jeg forstor vel hemmeligen aff andre som ther om en forfarenhed haffue at Jørgen Stegetin, och Hermen skulle bode ville drage ther heden, ther som ethers nades tog, icke kand skee effter ethers nades villiie thaa haffuer ethers nade best at lade them fare, at thee icke skulle ligge lenger paa ethers nades vnkoste oc besuaringe. Ethers nade maa oc viide jeg kunde ingelunde opholde Hermen Polle lenger, men hand ville selff til ethers nade, oc motte jeg lone hannom v gilden. Ethers nades hogmectighet gud befalendes screffuet hasteligen i Androp then v dag Nouembris anno mdxxv.
E. k. mai tis villige Hans Mickelssen.
Tiil k. mait. aff Danmarck sijn nadige herre.
1525.
Hans Erikssön, Hövedsmand paa Baahus, underretter Kong Fredrik I om, at Besætningerne paa Peter van Höll og den sorte Jagt, som endnu 18 Oktbr. laa ved Flekkerö paa Agdesiden, ere misfornöiede og indbyrdes uenige, samt anholder om, at et Sogn i Baahus Len, der havde et af Dronning Margrete meddelt Privilegiebrev, som nu er bortkommet, maa erholde Stadfæstelse derpaa, hvilket Kong Christiern havde lovet.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 12). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Min ydmygeliige underdanliige plictuge tro tieniste, ethers naades høffmectughett altiid forsentth mett vorherræ. Høgboren førsthæ kereste naaduge herræ verdes ethers naades høgmectugheth ath viidhæ ath Pether fan Høll then sorthæ iackt loge nu Luce euangeliste vedt Auett siden vdi en haffn som hether Fleckerøe, oc sagdæ the som voræ faangen aff for ne Pether fan Høll, ath ther er stoer tuædrat i mellom them, oc størsthæ parten vaare gernæ ther fran, kunnæ the komme vdi landt, oc giiffue the allæ skyllen paa nogre som komme tiill them i theres koyer om natten oc nøddæ them enten ath felligæ them, eller [523 aar1525] the viillæ huggæ them for bordt, oc sie the oc ath Jens scriffuer sagdæ ath konungh Christiern loffuedæ hannom viij c Rinskæ g(ylle)nn ath han skullæ enten brendæ the v skiiff som loge for Kyøffnehaffn eller forkommæ them mett nogher andhen liist, kereste naaduge herræ, som ethers naade screff meg tiill om noget tømmer, mo ethers naade verdes att viide ath ther liiggher en kirkæ sogen her vdi Bahuss læn, och haffde the drotning Margretes breff, att the skullæ aarliigæ aarss giiffuæ tiill Bahuss vij tunner smør oc viij march penninge, oc ther tiill mett gøræ en hielp tømmer tiill slottens bygning naar behoff gøres oc ær tett slottiidt inttet tiill skadæ, keræ naaduge herræ mo ethers naade verdes att viidæ ath samme breff som the haffdæ aff drotning Marg(r)ethe, er them forkommett, oc haffdæ konning Christiern loffuitt them siitt breff att the skullæ nydæ samme sæmmæ, oc finge the inttett aff tetth, keræ naadiige herræ, eræ the fattuge mendt storliigen begærendes ath ethers naade viillæ giiffuæ them ethers naades breff, ath the mottæ nydæ samme sæmmæ effther drotning Margretes breffz lydelssæ, ath the oc theres efftherkommeræ motte nydæ tett tiill euigh tiidt, Tha viillæ the giiffuæ ethers naade, xx tylter eghæ tømmer, xij alnæ langt, oc ethers naade viillæ verdes ath byude megh tiill, ethers naades viilyæ her vdj huor ieg skall skickæ megh, meth samme bønner paa ethers naades vegne, voræ tett ethers naades viilyæ, ath ethers naade viillæ haffue samme tømmer, ath ethers naade viillæ skickæ breffuitt tiill ethers naades embetzmand her Mauris Ipssenn paa Kiøffnehafn jegh viill skickæ ethers naade samme tømmer tiill Kiøffnehaffn tett aller førsthæ iegh kan, kereste naaduge herræ, er her ingen anden tiendæ j tenne landtz endæ som ieg kan scriffuæ ethers naadæ tiill paa tenne tiidt, kereste naaduge herræ, j huess modæ som iegh kan væræ paa ethers naades gaffn, bestæ och bystandt, mett liiff oc mackt, skall ethers naades høgmectughet altiidt finnæ meg veluilliig, Ethers naades høgmectughett ten *alctmectigste gud oc sanctj Olaaff konning befalendes tiill euig tiidt, Ex Bahuss feria 4 ta post Martinj episcopi et confessoris anno dominj, mdxxv:
Ethers naades høgmectughetz ydmiige tro tienere Hans Erickssenn.
Høgboren førstæ oc mectug herræ, herræ Ffrederick mett gudtz naade, Danmarks Vendes oc Gottes konning, vdualdt konning tiill Norge, hertug vtj Slesuig Holstenn Stormaren oc Dytmersken, greffuæ i Oldenborg oc Delmenhorst, sin kereste naaduge herræ:
[524 aar1525] 
Wilhelm Franck melder Kong Christiern II Ankomsten af en Skipper, der var med Skipper Gregers at tage Dr. Vincents Lunges Skib, og som siden har været paa Klaus Kniphofs Skib Gallion, over hvilket han ogsaa har havt Befalingen efter Skipper Joachim; han raader Kongen at kjöbe en Jagt, som han selv vil före paa et Tog, hvilket han tilraader at lade gjöre, medens der endnu er Folk nok at faa.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1782). Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Min ydmudich trow teinst for sent med gud. Kiære nodigste herre mo Eder Konniglich Maistat werdis till ad høre ad hær ær ein schipper kommen med noger bosmein som haffue wæret oppo Galionn thenne schipper war med schipper Gregers adtage doctor Vicencius schiff och sin har hain waret oppo Gallion och noger thyt war hain schipper oppon sin schipper Jochim kom fran Galion etc. Kiæreste nodigste herre Eder Konnuglich .M. ar well witterlich ad jech talede [till eder .K. M. om theinne jacht som ligger vdy Seland will Eder .K. M. køue theinne samme jacht nu haffuer Eder Konniglich .M. sturmein och bosmein nock och Eder .K. M. kunde fo bosmein nock loffue de hen sin fo wy jnngen nor the ære bort huret och .E. K. M. kunde fo bud till Peter van Hull och wy kunde forwerue it gott schiff med jachten jegh will gern woge min hals oppon for eder .K. M. schulld och jech hoffues ad mole thennum inn som the haffue molet vd etc. will Eder .Ko. M. begunde nogit tha æret potidenn for ende ander komme vud. Eder .K. M. haffuer før spilt mer penninge then tisse ær och minne war wært will Eder .K. M. begunde nogit so beder jech Eder .K. M. will jngen lade thet for sto. Her med Eder Konniglich Maistat gud beffalendes. Datum Lyre nuors afften anno domini 1526.
Eders Konninglich Maistat trow teiner Wilh(e)lm Franck.
Hochborn furste her Christiern Danmarckis Swerigis Norigis Wendis oc Gottis konnung hertig vdy Sleswig Holsten Stormarn vdy Ditmarsken greue vdy Oldenborch och Delmenhorst etc.
[525 aar1526] 
Hr. Olaf Galde, Statholder söndenfjelds og Hövedsmand paa Akershus, meddeler ærlig og velbyrdig Svend Oluf Svort Leidebrev til at besöge Hr. Henrik Krummediges Gods söndenfjelds for at indkræve Landskyld og anden Rettighed, dog Brunlag Gaard og Gods samt en Gaard i Tunsberg undtagne, under Forudsætning af at han ikke driver Underhandlinger med Almuen.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Med bagpaa trykt Segl. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 269-70).
Jeg Oluff Galde ridder kongelige maiestaetz staetholder sønndenfieltz oc høffuitzmand poa Akerszhus giør alle vitterlicth at jeg haffuer loffuet oc tiilsagtt oc nu met thette mitt obnebreeff loffuer oc tilsiger erlig oc welbiirdug suend Oluff Swortth en frij cristelig szecker leydhe atholde hannom wbrødeligh oc fast for meg oc alle them som meg aenrørendes eræ wed myn ære cristelige troo oc loffue foruten all argelist oc nyefundht wtj nokre maathe i szaa maathe at han maa frij och wbehindret fare wtaff oc tiill szo meget goetz som her Henrich Krummedigæ aager her sønndennfieltz oc *wtdkræffue oc opbære landzschyldt oc all annen rettigheedt aff for ne goetzs wndertaget Brunlagh oc allt Brunlags goetz oc en gaardt wti Tonsbergh som kiøbmendene wti boo oc dog met szo skieell at for ne Oluff Sworth ey handler hiemmelig eller obenbarlig met breeff eller annen list met almwgenn wti for ne Brunlags leen oc ey helder met nokre andre som meg eller Norges riiges raadt kand komme wnder øgne igien etc. Tiill ytermere vissenn oc bethre forwaringh trycker ieg mitt jndszegell a ryggenn poa thette breeff. Giffuet poa for ne Akerszhus anden nyttarss dag aar etc. mdxx sexto.
Olleff Galles leyde tiil Olleff Sorth.
Kong Gustav I af Sverige beder Hr. Henrik Krummedige om ikke at gjöre Nils Krummes Enke og Börn nogen Hinder paa deres Gods i Norge men at rette sig efter den mellem Rigerne bestaaende Overenskomst, hvis ikke fremmede Adelsmænds Gods i Sverige skal blive behandlet paa samme Maade.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; udvendig forseglet. [526 aar1526] 
Göstaff mett guds naade Suerges och Göttes etc. wthualldh konnungh.
Vor synnerlige gunsth alltid tillförn etc. kere her Henrich wj haffue förstaath atj göre oss elschelige hustrv *Seestredh Niells Krommes effterleffuerska, hues siell gud nade och hennes barn nogith förhalld och hinder paa teres gotz i Norgie ther them mett retthe tillfalnæ ære, begære wj atj eder siellffue ther wtjnnan retthe wele effter then wenligh handell och contract som emellan riken giordh ær, och ecke göre them nogith ytermere förhalldh ther paa, saa framth at the godemen som nogith gotz haffue her i Suergie ecke scall bliffwe them förholldith igen. Begære wj her wtjnnan ederth swar. Eder her mett gud befalendes. Giffueth i wor stad Nyelösiö torsdagen nest för Reminiscere anno etc. mdxxvj nostro sub secreto.
Erligh welburdigh man och strenge riddare her Henrich Kromediche gunsthligha etc.
Kongh Gyste.
Hr. Thure Jenssön ( af tre Roser) tilskriver Hr. Vincents Lunge angaaende sit Jordegods i Norge, som han forlanger at komme i Besiddelse af i Henhold til Malmörecessen; hvis dette ikke sker, agter han at klage til begge Rigers Konger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1835). Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Venligh kierlige helssen altiid fforsendt met vor herre. Kiere her Wincentius godhe wen som y scriffue at y haffue bisatth mitth lang e, haffdhe i giørtth som en godh mand och strax wnderuist mitth budh Per scriffuere tha han kom till etther tha haffdhe thet icky giørdes hanom behoff then langhe resse han giørdhe tisligest then store kost och teringh till forgieffes. Teckes etther selffue besindhe eder och fwlt giøre høgborne førstes konungs Frederiks breff effther then recess som giørtth war i Malmøø bodhe om thenne sagh tisligest om Giedzske och flere gotz motthe kommæ mek obehinderetth till handhe som hans nades breff wduisser ath the icky bliffue for actthet som her till skedth. Tectthes mek raadelicth wære for manghe handhe sagher skill. Huar icky saa skeer nøduges iak ath klage then sagh och flere for høgborne førsther etc. aff tisse twendhe righe som sadanne contra(c)th samtyckt [527 aar1526] och beleffuit haffuer thet alle erlighe mend och godhe quiner nywdendes ær i tisse twende righe obehindrett vtthen jak thet iak icky formott haffdhe æller forskillet aff etther eller nogher i then landzendhe, her om begerer jak etthers godhe swar huatth jak skall retthe mek effter her met etther gud beffallendes. Screffuit paa min gordh Linholm quinta die Marcii anno domini mdxxvj. o
Twre Jensson ridder.
Erligh velburdighe mand och strenghe ridder her Wincentius høuitzman paa Berghenhuss kierlighen sendes thette breff.
Kong Frederik I beder Erkebiskop Olaf ( Engelbrektssön) at paatage sig Værgemaalet for Fru Ingerd ( Erlendsdatter), Hr. Arild Kanes Enke, da hendes rette Lagværge, Hr. Otte Holgerssön ( Rosenkrantz), er död og hans Börn umyndige; Kongen tager derhos hende og hendes Gods under sin Beskyttelse og beder Erkebispen i Tilfælde af hendes Död at tage hendes Gods til sig, indtil det kan afgjöres, hvem der ere hendes rette Arvinger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1787). Brevform; udvendig forseglet med Kongens mindre Segl.
Fredericus dei gratia Danorum Sclauorum Gotorumque rex electus jn regem Noruegie dux Slesuicensis Holsatie Stormarie ac Ditmertie comes jn Oldenborgh etc.
Premissa reuerentia cum nostro sincero fauore: Kiære herre ock fader som vij formude att ether vell vittherligtt er att oss elskelige her Otte Holgerszen riddere vor tro mand ock raad er nogen tiid siden forleden død ock affgangen som vor oss elskelige fru Ingers Arild Kanes rette lage verghe oc hans børn som epther hannwm leffue eræ faderløsse oc moderløsze oc szo hwn ingen hielp eller trøst kand haffue aff thennom tiill att forsuare henne eller hendis goedz ock vij aff tend tiillnegen som vij haffue tiill for ne her Otte Holgerszens børn for tend stoore trooskab som hand oss oc vore riiger bewiist haffuer haffue vij tagett for ne frue Jnger oc ald hennes goedtz rørendis oc vrørendis vtj vor besynderlig beskytning oc beskermelsze. Thij bethe vij ether kierligen atj for thenne vor bøn oc scriffuelsze skyld ville tage oc annammæ for ne fru Jnger oc aldtt hennes goedz rørendis oc vrørendis vnder ethers vergemoll vtj alle mode som vij selff personligen tiillstedæ vore oc ther som for ne Jnger døde oc affginge atj tha ville annammæ hindis goedts tiill ether oc holde thett for ne Otte Holgerszens børn tiill gode som en goed vergæ ock ther som noger ander [528 aar1526] kende thennom ther noger rett tiill engten paa arffues vegnæ eller i andre mode, atj dog ville thett beholle hoes ether tiill szo lenge the paa begge sider haffuæ værett i rette fore oss oc vortt elskelige riigers raad ther om. Ther mett giøre j oss besynderligen tiill vilgæ oc ville thett kierligen mett synderlig gwnst oc nade mett ether forskylde. Jn Christo valete. Ex castro nostro Haffnensi feria quarta proxima post festum sanctorum Vitj et Modestj martirum anno etc. mdxxvj nostro sub signeto.
Reuerendissimo jn Christo patrj domino Olauo: ecclesie metropolitane Nidrosiensis archiepiscopo nobis sincere dilecto.
vm frw Jngegerd Erlens dotter.
Hans Michelssön tilskriver Kong Christiern II angaaende de fra ham modtagne Breve, om Udbetalingen af Kongens Pension og Kvitteringerne derfor, om vigtige Papirer, fundne paa Peiter van Hölle, og hvilke Dr. Alexander Kingorne har sendt fra Skotland, om Besætningen paa det nævnte Skib, som han ikke længer kan beholde hos sig, om Fru Margretes Fremgangsmaade mod Henrik v. Lit og dem, der ville yde Kongen Hjælp til sin Restitution, hvortil dog nogle Kjöbmænd ere villige, naar de först höre, at han for Alvor har begyndt paa sit Foretagende, samt endelig om Landsknegtene, der skulle være gaaede i fremmed Tjeneste.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1911). Brevform; med Spor af udvendig Forsegling.
Hogborne første nadige herre. Myn ødmøge vnderdanige villige troo thieneste altiid forschreffuen met vor herre. Kereste nadige (herre) verdes ethers nade at viide jegh haffuer screffuit ethers nade iiij breff inghollende ald then legelighet som her paa ferdom er, it met Greger bode, it met Tysske Hans scriffuere, it met Jens Perssen oc Per Falster, och it met hertug Henric(s) skriffuere aff Brunssuig oc siden Jørgen Hanssen var hoss meg paa ethers nades vegne haffuer jeg ingen scriffuelsse eller bud fonget fran ethers nade vden ij breffue it meth Gyntther berchmester och siden ith breff i samme verffue screffuit i Hwittenberg then xxij dag Aprilis, ther effter haffuer jeg huercken bud eller scriffuelsse fonget fran ethers nade, Jeg haffuer och sendt till ethers nade twenne quittancier paa ethers nades pension som ethers nade skulle verdes at vnderskriffue och nw sender jeg ethers nade och j quittancie aff thenne manith Junio at vndertegne, och at sende migh thennom saa til hande met ith visth bud, jeg fonger ellers inge penninge aff ethers nades pension om maneden szom ieg til forne haffuer [529 aar1526] skreffuit ethers nade ald besked ther om huadsom thee mig swarit haffue paa then fulle macht som ethers nade haffuer giffuit mester Gotskalch och meg. Jtem sender jeg til ethers nade nogre vtskreffne copier paa thee recesser som the Lybsske och thee Danske emellom giorde ere som vore paa Peither fan Hølle hwilcke doctor Alexander haffuer forskicket hiid aff Skotlandt till ethers nade, met hans egen skriuelsse ther hoss och inghen ithermere skriuelsse, huilcken hans scriffuelsse jeg och sender til ethers nade met samme copier, som ethers nade mægit profiteligt er ath lade offuersee. Jtem jeghaffuer hollit en stoor dell aff Peiter fan Hølles skibfolch vti kosth siden [posske , och steds haffde forhobet och fortrostet at jeg nager vegh skulle kundee forseedt thennom til szøen ighen, nw kand jeg ingensteds bekommit thii nødes jeg til at lade thennom gaa och forsee thennom selffue til gud forseer thet anderledes. Jtem huorledes frue Margrete screff til thee Busskener guds legommes dagh ethers nade angaendes [om ingen bestand at gøre til orlog vnder forlust lyff och godz. Jtem sammeledes huorledes Henric van Lyt bleff om løffuerdagen ther nest effter greben paa børssen och sath i fengzsel paa lyff oc godtz fortabelsse oc motte inghen borgen nyde, och bleff szoo siddende vti xiiij dage, och huorledes jeg skickede mester Melchior til frue Margrete ther om, och lod henne formane och paamynde huorledes Henric van Lyt om Klaffues Kniphoffes sagh vor mede ingtagen och fordragen vti then composicion som ethers nade oc henne emellom bleff giordt vti Lyre, och hun ther om screff radet till i Androp then xij dagen Marcij met her Hans herhold, at thee paa key. maits. vegne inttet skulle procedere emod Henric van Lyt vti then sag etc. som jeg ther om ithermere haffuer vnderuisit her electo [met at vnderuise ethers nade end jeg skriffue kand paa thenne tiid thii thet faller for longt at skriffue, oc Henric maa icke nyde ethers nades contracte oc forligelsse, men skall nw stande til rette ighen paa thet ny, oc talle hannom til pro crimine lesse maiestatis ath haffue giordt emodt hans forbud, thette vore vel en kostelig nøttelig sag for ethers nade, at thee nw selffue opbryde thee forligte sager som ethers nade er med breff oc szegel tilsagde och forligte etc. Jtem jeg kand inttet andet retteligen at forstaa vt aff Henric van Littes sag athan soo honligen myt i thette staende marcket om middagen paa børssen, greb hannom cancelleren aff Braband paa lyff oc godz och ingen borgen at nyde etc. Thenne honhed er hannom soo obenbarligen skeet for ethers nades skyld, at alle andre køpmen skulle beszee thennom vti en speegel ved hannom at inghen skall her effter [530 aar1526] fordriste seg at gøre ethers nade nogen hielp eller bestandt for vden theris consentte aff hoffet, thet samme forklarer vel ther om theres forbudz breff skreffuit til Busk guds legommesdag som jeg ther om noch haffuer vnderuist her electum, strax jeg fonger visse bud eller skriffuelsse fran ethers nade ther effter vil jeg rette meg, her ere nogre køpmen som haffue loffuit oc tilsagt meg hielp oc trøst at gøre ethers nade til sijn restitucion, men thet er mig icke møgeligt at fonge swmmen at viide aff thennom huor møgit oc huor stoor førre end thee visseligen høre oc forstaa at ethers nade er paa toget met rytherne, here er ingen visse tidinge at nogen kand sige huorsom ethers nade er, om knechtene gaar her for tidinge at hertugen aff Gelleren skal haffue knechtene somme sige hertugen aff Brunsuig skal haffue anammit thennom til key. maits. hand at straffe thet Lwteriansske folck met, inttet vist haffue thee end nw huercken i hoffet eller i thesse lande, huemsom thenne forsamblinge aff landzknechte skal komme til hande etc. her met ethers nades stadt met lyff och siiel befallit vti guds hender, oc Jesu Christi nade vare met ether. screffuit i Androp then xxij dag Junij anno domini mdxxvj.
E. k. maits. villige thienere Hans Mickelssen.
Tiil k. mait. aff Danmarck sijn nadige herre.
Kong Frederik I beder Hr. Henrik Krummedige at kommandere Artilleriet paa det Tog, han agter at lade gjöre mod Hr. Söfren Nordby; naar dette er bragt til en god Ende, vil Kongen skaffe ham Ret over dem, der forholde ham hans Len og Indtægter (i Norge).
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; udv. forsegl. (Ufuldstændigt trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 272-73 No. 95. a.)
Ffrederick mett guds naade Danmarckis Wendis oc Gottis koning wtuold konning till Norge hertug i Slesuick Holstenn Stormarnn oc Dit. etc.
Vor sønnderlig gunst tilfornn. kiere her Hennrick wider at wii nu achte att ladhe straffe her Søffrin Norby for thennd wlydughet hannd haffuer manigfoldeligen giortt oc bewist emod oss wore riiger tilhenngere oc forwannte. Thii bethe wij etther kerligen athii wilel [531 aar1526] paa samme tog [wille beschicke oc regiere wort skytt ligeruissz som i giorde for wor stad Lund emod for ne her Soffrin Norby her giøre i oss sønnderligenn till willie mett oc forskildet giernne oc nar thette er kommen till en god ennde mett for ne her Søffrin Norby tha wille wii hielpe etther till retthe (som i tidt oc offthe haffue wæret begerendis aff oss) offuer thennom som holle etther etthers leen oc rennthe for saa i oss tacke skulle. kiere her Hennrick wider oc rammer oc wider wortt gaffn oc besthe i alle mode som wii etther fuldkomeligenn tiltro wii wille thet mett sønnderlig gunst oc naade alletid kerligen mett etther forskylde. Befalindis etther gud. Schreffuett paa wortt slott Kiøpnnehaffnn mandagenn nest effther sanctj Petri ad vincula dag aar etc. mdxxvj wnnder wortt signett.
Ossz elskelige herre Hennrick Krumdige ritther wor manndh ock raadth.
Hr. Thure Jenssön ( af tre Roser) lover Erkebiskop Olaf, at han og det övrige svenske Rigsraad skulle gaa i Forbön hos Kongen for M. Knut ( Erikssön), uagtet hans store Forseelse er bevist, samt beder Erkebispen paase hans Tarv som Arving efter Fru Ingegerd ( Erlendsdatter) og tage Godset efter hende, som Fru Ingegerd Ottesdatter og Dr. Vincentius ( Lunge) imod Kong Frederiks Brev have bemægtiget sig, i sin Forvaring indtil Slutningen af den Proces, han vil anlægge mod dem, idet han vil tage Kongens Stevning over dem til at möde 2 Februar (1527) i Oslo, hvor ogsaa Erkebispen anmodes om at indfinde sig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1836). Halvark m. Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I S. 499-501).
Venliigh ok kierliig helssen nw oc altiid førsent met vor herre. Kiere verdighe herra gode obekende ven. Som edher nade begierer ok scriffuer at iak før edher nades bøn skiild ville tale mesther Knwtz bestha at han motte faa vor kiereste nadigste herres vilie och venskap. So haffuer iak begaat met tisse verdighe fædher strenge ridder ok erlige gode mend at the før edher nades scriffuelsse och bøn skiild ære alle veluilige at thale hans bestha och er hans brwt saa stor oc oppenbarlige beuises met hans engne breff ok handscrift at honum er inghen reddingh vthen han niwter ther tiil serdeles gwdz nade ok edher nades scriffuelsse tiil gode som thenne breffuisare edher nade ytermere wnderuise kand. Kiere verdighe herra iak haffuer førstat j edher nades breff min som (dvs son) messther Jøren tilscreffuet at then erliig gode quinne frv Ingegerd min frencka er aff lidhen hues siel [532 aar1526] gwd nade ok docther Vintencius haffuer j mot hennes vilie ok ytersta begere annammet al dhen del hon atthe som meg er efther Noriges lagh rettelige til fallit och edher nade ok verdighe fadher biscop Olaff j Berghen antwordhet ok befalet var at gømme ok holle tiil troer handt tiil rette arfwinge komme ok j part geffwes j gwdz ære før henna siel efther begges edhers fadherlige skøn ok radt som [til testamentarij vtkaaredt vaare efther som testaments breffuit vtuisser, so kenne gwd meg sker stor ofuerwoldt bade j the motte teslikes om Giiske etc. godz oc landgille som iak haffuer høgboren førstes konung Fredrigs breff ok segyl vppa vtgeffuit j Malmø. Ther fore bedher iak edher nade ytmygelige ville verdes eske samme godz pa mijne vengna ok ther [pa giffue verdige fadher biscop Oluff ok *lagmadnen j Berghen befaling met edher nades breff at tiltala ok begere aff doctor Vincentius allethe løssøre han efther frw Ingegerd annammet haffuer motte komme edher nade til hande j god førwaringh saa lenge wj bliffue atskilde, tiil Trandem, kan thet icke saa begaass at edher nade ville tha finne ther annen rad oc lempe tiil som min store tro er, Jak acther nw strax haffue mit bwd tiil høgborne første konung Fredrigh oc klaghe thet offuerwoldt meg sket er mot hans nades breff oc tagha hans nades stempningh offuer frv Ingegerd Ottes dotther ok docter Vincentius at the møte skule j Osslo purificacionis oc sware meg j rette hues del iak haffuer them tiltala, ydmykelige begerendes edher nade ville verdes omake siigh tiil samme benempd tiid tiil Osslo och vare meg oc myne søner behelpeliig j alle motte at meg motte vedherfares lagh ok reth thet viil iak oc the met flere venner ytmygelige oc kierlige førskulle saa lenge wj leffwe thet gwd kenne oc sancti Erich konung them iak edher nade ewinnerlige befaler. Hastelige aff Stocholm die sancti Laurentij martiris anno dominj mdxxvj etc.
Twre Iensson ridder.
Kiere verdighe herra tacker iak edher nade ytmykelige før alt goth edher nade haffuer bewist min son mesther Jøren thet iak altiid kierlige oc han teslikes met eder nade førskulle vil ok hadde han gerna screffuit edher nade tiil och haddæ jcke førfal varidt dogh lather han helsse edher nade kierlige ok ytmykelige met monge gode neter.
Reuerendissimo in Christo patrj ac domino domino Olaffuo dej gracia alme ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo amico et fautori suo singularissimo humiliter.
[533 aar1526] 
Kong Frederik I beder Erkebiskop Olaf ( Engelbrektssön), at han vil söge at afværge den Skade, som Skipper Klement og Fin Rempe, der med et Skib og 40 Karle ligge under den norske Kyst, forvolde hans Undersaatter og Forbundne, samt at han og det norske Rigsraad ville forhindre Hr. Söfren Norbys Anslag mod et eller andet af Rigets Slotte.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1789). Halvark m. Spor af udv. Forsegling. (Kongens mindre Segl). - (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv S. 1083-85).
Fredericus dei gracia Danorum Sclauorum Gothorumque rex electus in regem Noruegie dux Slesuicensis Holsacie Stormarie ac Ditmercie comes in Oldenburg et Delmenhorst.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kiere herre oc ffader wider att wii nw wthi sanndingen haffwe forfarett att skipper Clemind oc Ffind Rempis wore opennbarlige finde haffwe nw soldett thennom tilhobe oc ligge ther wnnder wortt rige Norge mett en iagt eller skwde oc ære kwnn xl karle stercke och røffwe oc tage fran wore wnndersotthe Dannske oc Norske oc wore forwannthe. Oc forwnnder oss storligenn att slig en føge hob skulle szaa plage wore kiere wnndersotthe oc forwanthe. Thii bethe wii etther kierligen athij wille giøre etthers yttherste flid at affuerge att slig en skalcke hob icke skulle her effther szaa røffue oc tage fran wore wnndersotthe oc forwanthe szaa at the icke mwe frii oc seckere besøge theris nering oc biering i wore riger oc anderstedz huor thennom teckis. Sammeledis giffwe wii etther oc kierligen tilkiennde at wii haffwe forfarett at her Søffrin Norby will schicke hans heste oc folck ind wthij for ne wort rige Norge oc hiemeligen beslege oc indtage ther nogenn slott oss etther oc menig rigett til skade och forderff. Thij bethe wij etther athij met menig Norgis riigis raad adel oc godemennd wille affuerge slig skade oc forderff szom etther oc menig rigens indbygger ther aff kand paa henge. Ther giøre i oss sønnderlig till willie mett oc welle thet kierligen mett etther forskilde. Jn Christo valete. Ex castro nostro Hafnensi vigilia assumptionis Marie anno etc. mdxxvj nostro sub signeto.
Reuerendissimo in Christo patri domino Olauo ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo nobis sincere dilecto.
Recept. Simonis et Judæ.
[534 aar1526] 
Hr. Vincents Lunge forklarer Hr. Thure Jenssön ( af tre Roser) Sammenhængen med det Hetlandske Gods og hans Buds, Per Skrivers, lange Ophold i Bergen det foregaaende Aar, sin Utilböielighed til at sætte ham i Besiddelse af dette Gods eller Giske, saalænge Malmörecessen ikke er opfyldt fra svensk Side med Hensyn til Vikens Tilbagelevering til Norge og Danskes og Norskes Gods i Sverige, og gjör Hr. Thure forskjellige Forslag til at sælge eller bortmageskifte Giske enten til ham selv eller hans Svigermoder Fru Ingerd Ottesdatter ( Römer).
Efter samtid. Afskr. (med Vincents Lunges Skrivers Haand) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1864. b.) Bilag til No. 572 nedenfor. Uden Forsegling og Underskrift.
Wenligh kerligh hiilssen forsent met wor herre kære her Thwre som i screffue meg tiill at ieg skulle i fiordt forlenge paa sind skade fortøffuet her i Bergen haffue ethers trauere Per scriffuere besettendes ederss gotz i Hetlandt etc. Tha mo i wide at ieg met stor flith hordeligen oc ydeligen affrodde Peder scriffuere tiill Hetlandt edher tiill forgeffueligh bekostingh at drage efftherthii at ieg for ederssz skylld haffde giffuet hannem clare register pa for ne gotz som hand well relige oc sande siden i alle mode befwndet haffuer. Dogh wille han endeligen ther hen miderlertiidt kom then gode jomfrwes jomffrw Karines ombotz mandt oc begerede ieg samme gotz paa hyndes wegne tiill rette besette wille hwilcket ieg hynde icke weyre kwnde haffde ieg før fanget bwdt aff then gode jomffrw skulle then gode karl ey ther fore saa lenge tøffuet haffue. Nw haffuer ieg hyndes scriffuelsse oc meningh ther om ydermere wndffanget oc ther fore ethers begere fwlgiorth so ethers trauere twenne aars renthe aff thet gotz i Hethlandt po ederss wegne wndffanget haffuer som hand edher selffuer ydermere berette kandt. Fframdeles begere i iegh meg selffuer rette oc besinde skall effther then recessz som imellom myn nadigste herre kongh Ffrederich oc kongh Gøstaff i Malmø beslutteth war etc. om thet gotz for ne saa oc Giske oc Giske gotz. Tha war oc samme tiidt samtycth at aarith ther nest effther skulle Wigen frii oc frelss komme wndher Noriges krone som [han aff hiendhøs wnder ligget haffde oc Danske oc Norske skulle oc haffue theres gotz igen liggendes i Swerige hwilchet en nw icke sketh er som ieg om behoff gøres i mange made bode om gotz i Swerige myn moder ffrwe Jnger so och hwstrw Ottilia megh oc flere i Swerige oc Wigen tilkommendes bewisze kandt. Hwarfore trøster iegh icke tiill at forswaridh fore mynd nadigste herre oc Noriges radt sligt odell her i landet i ederssz hender at leffrere før end Wigen wnder Noriges krone igenn kommen er oc hwer siith odell [535 aar1526] bode i Swerige och Wigenn offwerantwordet worder ydermere orsager ther om kand myn modher szom gotzeth i werge haffuer i synn scriffuelsse edher wnderwiisze oc forclare. Dogh kære her Thwre po thet i skulle wide ieg gerne will wære till wenskaffs meth eder oc andre gode herrer i Swerige will ieg thet saa met myn modher ffrw Jnger som tiill Giske gotz odelsborenn er forhandle at ther som i fwlmyndeligen pa then gode jomffrues wegne som Giske gotz tilkommer wille thet hynde oc hyndes barnn fore mange sager skylld som i wden twiffuell wel besinde kwnne selie oc affhende och meth eth myndwgt bwdt tiill noger herrer her i landeth thet so beskaffe ath thennem offuerwerendes bode eder oc hynde reth oc skelld wederffares oc met breff oc segelld forwares. Skall hwnn eder thet tha strax forhonden met weerlagh i Swerige oc guld sølff oc penninge effther the gode herris Noriges radtz syelsse fornøge oc bethale. Ther som i thet jngeledes andgange wille schalld hwn alltiid wære offwerbodigh at stande eder till første herre dagh tiill rette fore wor nadigste herre oc Noriges riiges radt om then sagh oc andre hwes i hynde kwnne tilltale met rette. Jtem haffuer myn modher ffrw Kirstine oc en gardt liggendes i Østergøllandt hedher Slabogordh oc gotz effther som thette register indelauth wdt wiser hwre meget thet renther. Thet gotz solde hwnn ffrw Anne her Sten Thwresszens efftherleffuerske nw will then gode quinne thet icke betale effther hyndes breffs lyelsse som iegh her ossz megh haffuer. Thii haffuer myn modher giffuet meg sith breff oc fulmacth effther then gode quinnes for ne fraues begere at giffue hynde syne wdlagde penninge igenn oc tage so gotzeth till megh ewerdeligen at beholde. Thectes eder oc at haffue for ne Slabogordt oc gotz for siith werth fore thet Giske gotz her i riiget skulle i rade oc biwde nar ieg eders wille ther om forstandendes worder will ieg thet strax løsze oc eder offwerantworde. Kære her Thwre thette giffuer ieg edher fore i beste menyng fore wille oc wenskaffs wpholldings oc begges worssz belelighetz [oc bestandtz skyldt och icke i andre mode. Hwes ieg kandt oc nw were eder tiill wille oc wenskaff gør ieg alltiid gerne. Beffallendes ether gudt oc sancte Oluff kongh. Datum pa Bergenhws torsszdagen effther Bartholomej anno etc. mdxxvj.
[536 aar1526] 
Kong Frederik I takker Hr. Henrik Krummedige for den Krigsrustning, han efter sidste Herredags Beslutning har ydet, og paalægger ham fremdeles stadig at holde sig beredt med den ham paalagte Kontingent af hans Len og Gods.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 13). Brevform; udvendig forseglet. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 273 No. 96).
Ffrederick mett gudtz nade Danmarckes Vendes oc Gottes konnung vduold konning tiill Norge hertug i Sleszuigh Holstenn etc.
Vor sønderlig gunst tiillforn. mwæ i vide at oss elskelige her Tygge Krabbe ridder wor mandt radt oc Danmarckes riges marsk haffuer nw ladt giffuit oss tiilkende atj haffue ladett ether welwilligen findes atholle then ordinantz oc schickelse om rustning som wii oc wortt elskelige Danmarckes riges raadt giorde tiill siidste almindelig herredag fore hwilken ethers villighedt wii ether kerligen tacke, Oc bete wii ether endnw ther fore kerligen atj vele rette ether effter athole *steffze tiill rede aff ethers leen oc godtz vi glawende vi skytter ett falknecth oc ij hagebøsser atmøde mett vid strandebancke, nar ether tiilsiges saa frampt i icke vele lide tiiltall aff oss oc wort elskelige Danmarckes riges radt om noget brøst i saa made paa ferde bliffuer hoss ether, Hær vide i at rette ether effter oc vele wii thet forskylle kerligen. Befallendes ether gudt. Screffuit paa wortt slott Kallenborg tiisdagen effter wor frwe dag natiuitatis Marie aar etc. mdxxvj wnder wortt signet.
Oss elskelige her Henrick Krwmmedige ridder wor mandt oc raad.
Kong Frederik I beder Hr. Henrik Krummedige personlig at indfinde sig hos ham for at forhandle om Maaden, hvorpaa han kan erholde Erstatning for den Skade, han har lidt paa sit Gods i Norge.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; udvendig forseglet.
Frederick mett gudz nade Danmarckis Vendis oc Gotis konning vtuold konning tiill Norge hertug i Sleszuig Holdsten etc.
Wor synderlig gunst tiillforn: kiære her Henrick som i scriffue oss tiill om thend offueruold oc forfang som ether skeer paa ethers goedz vtj Norge tha bethe vij ether atj personligen giffue ether hiid [537 aar1526] tiill oss szo ville vij selff handle mett ether ther om oc flij thett szo att ether skall skee skell oc thett skall gange lighe tiill: befalindis ether gud. Screffuitt paa vortt slott Kallundborge tend tiisdag nest epther vor frue dag natiuitatis aar etc. mdxxvj vndher vortt signett.
Oss elskelige her Henrick Krummedige ridder vor mand ock raadtt.
Biskop Olaf ( Thorkelssön) af Bergen söger Erkebiskop Olaf ( Engelbrektssöns) Raad angaaende sit Forhold ligeoverfor Hr. Vincents ( Lunge), der paa mange Maader foruretter ham, samt med Hensyn til Lutheranerne, den lavere Geistlighed i Stiftet, Dekanatet i Bergen, Offeret, Usædeligheden i Byen, Udrustning af Krigsfolk mod Landets Fiender, Gjengjerd af Lenene, Gloppen Prestegjeld og Thorleif Islænding samt udtaler sit Önske om at kunne bosætte sig paa et andet Sted i Stiftet eller at nedlægge sit Embede.
Efter Orig. (?) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2195). Uden Segl eller Underskrift.
Jnstructio reuerendi patris episcopi Bergensis facta apud reuerendissimum in Christo patrem archiepiscopum anno 1526.
Primo om ieg maa [noget sitiæ eller boo en stedz i stichtet ther ieg roligæ kwnne bliffe før her Vincent. offweruold haon och skade som han meg giort haffuer oc før deth schendzell den hellige kirke liider de secta Lutheriana. Jtem om ieg maa noget møgelige straffe mith klerkerij kanicker prester munker och diechner som friligæ tilbøgeligæ ære ath gaa och gøre i mooth theeris eed oc embithe och gamle siduaner som alle bysper for megh fult haffue till miin tiid. Jtem hurelund ieg skall meg skicke med mester Hans degen ther haffuer forkrencth den contracth som eder nade giorde then gamle degen och meg i mellom och achter siin ord och ære ganske fføgit och haffwer han herr Vincent. bode ffor kong och bisp. Jtem om ieg maa haffwe iurisdictionem offwer de presthe och klerchke som tiene till kongens capelle eller andræ verslige herrer ad corrigendos excessus eorum. Jtem hurelund ieg skall skicke megh der med ath ectheschap fforkrenkes ffrilleliffnidt thet bruges alth fformygit kirker och kirckegorder violerist ffrenskap och fadderschap rechnist ffor føgit, kristneretten haffwer icke mygen gongh i mith sticht føgit er ieg eller min vmbodzman hørder, kan eder nad deth væll tencke ho deth voller. [538 aar1526] Jtem om ogiffte qwinner i Bergen haffuer theris siduane vorid till thenne dag ath the haffue giffwit till domkirchken quar ffor segh en marc vax eller des verd alle aar om midfaste tiidt var thet en stund i bisp Aslachz tiid ath qwar aff them gaff en nobill saa got som v Bærengl. pa deth dee skulle nyde cristeligt embithe liffuendes och døde man nw vthi faste ieg personlige tilstedes var sende her Vincent. meg vwitende sin capellan her Søffrin med fire eller sex andre hans medfylgere i hwar den chro oc koffue i Bergen er och looth forbyude nogen skulle giffue en peningh til domkirken huilken deth giorde skulle giffue honom iiij gyllen for .4. /son/ ther leed ieg och mine prester thet største haon och blussell aff køken knecter och puther saa ath ieg var glad ath ieg kom vell aff by och mine presther miste theris offer ther the skule liffue med och toge till tacke the finge icke hug ffor pæningæ. Jtem om her Vincent. begærer nogit folk aff meg ath sænde dem vut i landith som han vill fige paa chronens besthe och ær thoa annet naar theth kommer till røne som han haffuer giorth tre eller fire reser i aar meg och mith folk till stor kostnidt och skade om ieg maa honom deth sware ath ieg vill vergie megh effter min macth ffør min eigen dør ffor rigens fiinder. Man naar eder nade meg byuder och fleire gode herrer gøre sith folk vut thaa skall mith folk gernæ være till redhe. Jtem om verdzens vidermøde sorg och offuerwold vill framdeles saa sworligæ vnder øgen vere som hær till veridt haffwer oc iegh nødist till ath giffue stichtiidt op vore ieg begærendes eth goth raad aff eder nade hurelund ieg skulle meg vtj skicke anthen skriffue eder nade till med aapen besigld breff eller sige deth op in capittulo i saa maate ath ieg hade nogid aff stichtid ath fføde meg medt ffortj ieg hade mygith goth fforen ieg thet anammide. Man konung Christiern folk och her Vincent. ffatebur swene haffue saa spelid med meg at føgit ær effter. Jtem eder nade ville verdist till ath skriffe her Vincent. till at effterdi han halp mester Hans i deth degendømidt han ville gøre som en god herre ath hielpe till ath mester Hans ville bliffue med ord och ære och holde siin besiglede breff eder nade och meg vthen kraff thet samme begeride ieg gerne eder nade ville skarplige skriffue magistro Johanni till oc capittulo effterdi ath ieg er fføgit hørd. Jtem om her Vincent. sender sinæ hoffmen in vtj de smaa leen iegh haffuer som ær Hardanger och Nordfiord ath kreffue gingerd som han annenstedz giort haffuer quad eder nade tycker der om hwn vth skall giffwest. Och haffwer her Vincent. tagit eith deth beste prestegeld i Nordfiord som Gloppe heter och forlent thet lagmannen i Bergen [539 aar1526] som icke vor keriste nadigste herre kongins breff inne holler som ieg eder nader nw senner med nogre papiirs breff och vtschriffter och magistri Johannis beplictelsse. Jtem quad eder nade tycker ieg skall suare Torleiff Islendingen om thet han begærer som hans breff luder som finsth bland andre och om eder nade vill nogeth skriffe her abot i Lyse till. Jtem verdugste herre begærer ieg altinges gerne en copie aff vor nadigste herre konng Ffrederiichs reces ath ieg ffatich man motthe vithe qwar iegh retther meg effther. Jtem om saa skeer ath eder nade skriffer her Vincent. till ati ville vællgøre ath rødre om deth offer meg hører ath haffue triding aff qwar stock bode aff kirker och capeller vtj mith sticth och de klerker som thiene till kongens capelle eller annen stedz vtj byen ath de motte bliffue sub diocesani obedientia som gode documenta finst vppa j Bæren domkirkie.
Jnformatio dominj fratris nostrj episcopi Bergensis.
Hr. Vincents Lunge forklarer Erkebiskop Olaf sine Betænkeligheder ved at lade Hr. Hans Knutssön, der er en Tilhænger af Kong Christiern II, nyde Indtægten af Dekanatet i Bergen, erklærer sig villig til at underkaste sig Kongens og Rigsraadets Afgjörelse med Hensyn til sin Uenighed med Biskop Olaf af Bergen, omtaler Kong Christierns Folks Ophold ved Ag desiden, sine Bestræbelser for at forjage dem og Almuens Villighed til at gaa dem tilhaande, den Stavangerske Biskops Forhold, Salget af Erkebispens Skib i Holland og Hr. Thure Jenssöns Fordringer, sender Erkebispen og hans Kapitel det Sölvtöi, Fru Ingerd Erlendsdatter har testamenteret dem, samt nævner Erik Ormssöns Sag, som han af flere Grunde helst vil lade urört, og de Svenskes Bygning paa Karlsborg i Viken, som han vil söge hindret.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1864. a). Helark; udvendig forseglet med Ringsignet. Kun Underskriften egenhændig.
Mynn ydmigh weluilligh hiilsszen ethers nade alltiid tilffornn. Høgwerdige met gudt ffader kære nadige herre. Som ethers nade scriffuer om then contracth her i Bergen gangen om decanatet oc thess penss som aarligen giffues *skulles her Hans Knutsszen hwilchen som ey holdenn er at ieg thet saa met mester Hans Arnessen forskaffue wille at for ne penss effther breff oc segels lyelsse motte eders nade som ther fore borget haffue wden skade betalt bliffue etc. Tha werdes [540 aar1526] ethers nade wide at for ne her Hans Knudtssen war forste aar effther som contracten giorth war behyndret oc saagoth som fanget aff werduge fader biscop Laue Wrne thii han begerede passzport aff wor nadigste herre at drage tiill sancte Jacop actendes ther met at giffue segh tiill høgborne første kongh Kristiern som hans broder Hans heroldt end nw hossz er ligerwiissz som Jørgenn scriffuere giorde. Tyctes meg then tiidt icke radeligth wære hannem tha bode fore Danmarcks oc Noriges fiende holdes met sligh en penssz imodt ossz selffuer at besterche. Noger stwnd ther effther screff ieg wor nadigste herre till [om en swm gulld kongh Christiern oc Iørgen scriffuere haffde standendes hossz noger kiøffmend i Hamborg oc her Hans Knutssen haffde handscriffther po, ffore then sagh bleff hand tiill wor nadigste herre forscreffuen at han sligh breff skulle lade tiilstede komme oc sette ther sterck borgen fore. Ther met forwerffuede hand breff aff wor nadigste herre tiill ederssz nade oc andre flere om for ne penssz decanath siendes sligh breff at skulle beffindes hossz werdige fadher biscop Oluff her i Bergen endogh hand them well selffwer haffde. Tha effther thii at sliigh hanssz andslaghe fwndes falske oc hanssz broder heroldenn end nw er hossz kongh Kristiern wedt ieg icke hwar hand nw er eller hworledes han stor met wor nadigste herre oc Danmarcks radt. Nar som wii ther om enche besketh formerchendes worde er thet tilbørligt at then gode mandt som nw decanath haffuer endogh han ganske lidet formoer holder synn ordt oc breff oc ederssz nade thet løffthe skadesløsth i alle made andre radt skall han icke fange aff megh om the ærende. fframdeles scriffuer ederssz nade om then twedrecth som haffuer wæridt imellem werdige fader biscop Oluff oc megh ath iegh then wille vpstande lade indtill wor nadigste herres tilkwmsth eller alth Noriges radz forsamlingh ladendes then hellige kircke widt syne friiheder oc preuileger hwilcket iegh effther ederssz nades radt gerne gøre will. Dogh er meg oc flere ganske besuorligt at antsee purissimum innocentissimumque Christum pro spurcissimi meretricij sanguinis nefando precio venumdari propalam perinde ac non plus sat esset semel per Judam Iudeis traditum wenditumque fuisse. Fforhober meg tiill gudtz hielp nar thet reth for ethers nade oc andre gode herrer kommer ther well skyckes eth goth midelld och gode rettebødher paa. Jtem er her i landet wiidt Liste komne the forredher som igenn bleffue aff Kniphoffs oc Pether van Høls selskaff. Fførste gangh sende ieg aleniste wdt myn moders oc mynne tiænere thii ieg tha inghen anden hielp fange kwnne komme the flux tiill manglings till hobe po en sleth marck soo ther bleff slagne x aff theres oc v aff mynne ther met motte mynne [541 aar1526] tienere wndrømme hiem igenn. Nw haffuer ieg vdsenth thet ny skiff then Bergergriff som ieg selffuer bygge lodt met bøsszer werige ederss nades bispens aff Bergen nogre oc myn moders oc mynne tiænere well bemannet thertiill en liden iacth met xviij karle soo megh forhober wii fange noger hwswalelssze aff the skalcke. Bispen aff Stawanger screff ieg tiill xiiij dage før end myth skiff affløff om xx karle som skulle møde skibeth i Karmswndt. Swar fich iegh met alldeles ingen bestandt. Bødt ieg hanssz nade i myth breff at mynne tiænere met hansz nades skulle troligen tilhielpe at tinge the thw lenn Mytzysell oc Robygdelagenn wnder hanss nade igen hwilchet oc indteth hielpe kwnne. Ther meth mister bode wor nadigste herre aff the lenn skatthen oc affgiffthen oc then gode herre selffwer renthen allmwen er the forredder pa kongh Christierns wegne ganske willigh och gøre thennem stoer bestandt bode met ordt oc werch welwillige wnydde oc wtwingede och forroder worth folck stesze i fiende hender. Bliffuer thet icke snarlige straffuet tha gøre the flere galne met segh. Jegh holler thennem som ossz saa affalle for slymmere forredherre end the andre. Jegh nøges tiill at giffue ederssz nade mynne graners wbestandigheth oc forsømmelsse tiill kende thii at hwes noger skantze her i rigeth ther fore forseth bliffuer gelder thet wisseligen ossz bode oc tiill ewentyr thennem intelligo qui loquor ganske rynge haffde noger aff the gode herrer Noriges radt megh behoff i myn herre oc kongh oc Noriges riiges beste oc bestandt wille iegh alltiidt offuerbodeligh rede were met aller macth hannem bestandt atgøre oc wndsette. Motthe megh thet skell igen wederffares som ieg gerne hwer godt herre gøre wilde skulle thet end worde so meget thessz beidre. Jtem om ederssz nades skiff som ieg lodt sellie i Hollandt skall ederssz nade wide i sandingen at iegh fore alth skibet met sind forberingh met bygningen holchs wiissz tachell twff alle segell oc anchere oc skiffs ridskaff fich ieg [iche wden i/-j/ c xxxvj køffmanssz gylden beløber segh iij c oc x marck Danske som mynd køffmand met rodtzens aff Amsterdams breff segell oc leffwendes røst fore Hans Bagge oc Jonn Teiste effter myn befalning bewiiste hwadt profiith her pa ferdom er kand ederssz nade well besinde skiffuet bleff strax wphwgget tiill brennewidt. Ther wille ingen mand woge sind halssz ther poo. Dogh kære herre setter iegh alltingh i ethers nades egne hender. ther om wille wii well effther ederss nades egen begere forligges. Jtem fich iegh her Thwre Ienssens scriffuelsse om Giske oc Giske godtz hwilchen ieg nw edhers nade sender met en copie aff the andswar som ieg hannem ther pa gaff hanssz tienere afferdigede ieg fore hanssz persone ryggelige. begerer iegh gerne ath [542 aar1526] wide ederssz nades gode tycke ther wdi efftherthii handlingen er scwinde oc riigeth sammeledes merckeligen anrørendes. Kære herre sender iegh ederssz nade thet forgylthe credentze som erligh oc welbyrdigh quinne ffrwe Jnger Erlandz dotter hwes siell gudt nade gaff ederssz nade i testamente. Sammeledes eders nades herdelige capitell eth forgylth stettekard som hwn gaff tiill commwnet i Trwndhiem. Jtem om Erich Ormssen iegh skulle skaffue hannem reth aff noger bøndher oc tilstede at fange her i garden eth borge winde hwrledes hand her Hanssz Knutssen tienthe. Screffue alle the dannemend i Wiga skiberede boendes i Sogen megh oc menyge lagretten till sydendes lagtingh i iaar wnder ny indseyle at the ingeledes framdeles wille samtycke hannem fore theris foget thii hand holth sthesse stoffue steffninge met thennem ingen lagrettes mendt nerwerendes oc icke wille søge syne sager tiill tynge begerendes ther rettebøder paa etc. breffuet er her hossz megh. Schødt iegh thet mold wp indtiil ederssz nades tilkwmst efftherthii han war i eders nades tieniste. Thet borge withne begerede han før hand affdrogh forwnder megh storligen hand thet end nw begerer efftherthii ieg i beste menyngh hannem affrade ther effther ydermere at stande. Haffde iegh [thet icke met thet første fore werdige faders bispens aff Stawangers skylld som hand noget forwanth er oc fore hanss wngdoms skylld met the hoffmend som fore megh her i slotzlagenn loge affstillet haffde hannem en skarp gorssreth offwerganget oc befryctendes er end nw saa skeer ther som hand thet endeledes begerer hwilcket iegh dogh besynderligen fore (e)derss nades skyld gerne will forwende. Jtem haffuer iegh screffuet wor nadigste herre till om thet sloth Karsborghe the Swenske bygge i Wigenn hanss nade wilde thet met budt oc scriffuelsse hossz kongh Gøstaff forwende. Twiffler megh inthet po at ederssz nade io haffuer giorth thesligiste. Kære herre ihwadsomhelst mode iegh kandt wære ederssz [nade tiill wille wenskaff oc ydmigh will ieg alltiidt offuerbodigh redebonn befindes. Pulssa dignoscere cautus quid solidum crepet et picte tectoria lingue. Lader myn modher ffrw Jnger myn hwstrw oc jomffrwerne grøsse ethers nade met mange twsindt gode netther. Valeat sublimis tua paternitas Tytoneos in annos jn quos semper honos nomenque tuum laudesque manebunt. Ex arce regali Bergenhws anno wirginej partus sesquimillio xxvj.
Vestre sublimitatis totus vsque futurus Vincentius Lungius eques. [543 aar1526] 
Verdugeste met gudt ffader oc herre her Oluff met gudtz nade erchebisp i Trwndhem oc pawslige sedis legatth tilkommendes.
vm Giske oc Giske gosset.
littere regales et aliorum super decanatu Bergensi.
Hr. Thure Jenssön ( af tre Roser) beder Erkebiskop Olaf af Throndhjem at varetage hans Tarv ligeoverfor Dr. Vincentius ( Lunge) baade med Hensyn til den tidligere faldne Arv efter Karl Knutssön ( af tre Roser) og den, der nu er falden efter Fru Ingegerd ( Erlendsdatter), i hvilken Anledning han har erhvervet Kongens Stevning over Dr. Vincentius til at möde ham for det norske Rigsraad.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1837). Halvark med udvendig Forsegling.
Min ytmyke kierlig helssen nw oc altiid førsent met wor herra. Verdighe fadher gode besunnerlig ven tacker iak edher ytmykelige før thet edher nade gaff min son tiil kenne om then arf meg tilfallen er efther fru Ingegerd hues siel gud nade sa haffuer iak ther fore hafft mit budt tiil høgborne første konung Frederiik oc latiid henta hans nades stempning offuer docther Vintentius at han skal sta meg eller min fulmectigh tiil retta in før edher nade oc Noriges riikes radt pa beleglig sted oc tiid ner edher nade etc. thet best bekomme kan. Sammeledes fiik iak oc hans nades opne breff førbiudendes docther Vinten: oc alle andre noget førholdt giøre pa førscriffne gotz oc arff, ey heller pa thet arff oc godz som efther Karl Knutssen fal, oc serdeles ith følghe breff tiil docther Vintentius at han the løsse penninge eller godz ey lengher førhindre skal. Teslikes haffuer iak sielf screffuet honum ther tiil om at han en nw thet vplate skal om han edher nade thet ey før antwordet haffuer som iak edher nade aff Stocholm tilscreff oc kierlige begierede. Ther fore bedher iak edher nade ytmykelige ville verdes taghe siig thette vmach vppaa thenne sak fulfølghe j rette tiil en god fulkommeligh ende oc met thet første late noghen edher nades fulmectige tro tienere thet annamme oc føredt edher nade tiil hande tiil Trandem alle løssøre effther førscrifne frw Ingegerd. Sammeledes annamme alle faste godz meg tiil hande som min godhe store tro er. Huad møde eller vmak edher nade eller edher nades tienere haffue (fore) min skul j slige motte viil iak nest gudz hielp thet kierlie førskulle badhe met gønst oc gaffue at edher nade teslikes edhers nades [544 aar1526] tienere meg tacke skulle oc altiid vare edher nade tiil ytmigt oc kierlig efther min førmoge saa lenge iak leffuer thet gud kenne oc sancti Oleff them iak edher nades verdighet ewinnerlige befaler. Hastelige aff Lindholm die Luce ewangeliste anno domini mdxxvj vnder mit singnet.
Ture Jensson ridder.
Kiere verdige herra efther thet bade høgmectighe førstes breff rører om stempningen togh iak stempning før thet meg er førhollet met gamle arff som iak fiik hans nades breff pa j Malmø oc før thet meg twiffueler at han en nw førholler meg thet som tilforende kierlige begierendes at edher nade vile sa *lenpet at han ther aff icke kan taghe tilfelle annerlunde en swar tiil then vpbyrd han vpbødt haffuer af her Knwt Alfsons godz mit rette arff met konung Frederiks breff som thenne coppie vtuisser her met følgher oc aldeles nw strax vplate j edher nades hender alle fru Ingegerds godz oc løssøre vthen alt hinder om icke sa sker tha ma stempingen brwkes pa alle før ne godz oc løssøre.
Reuerendissimo in Christo patri ac domino domino Olaffuo dej gracia alme ecclesie metropolitane Nidrosiensis archieppiscopo amico et fautori suo singularissimo cum omni reuerentia et h(onore).
(Hr. Thure Jenssön) beder ( Biskop Olaf af Bergen) at være hans Bud behjælpelig og i Forening med Lagmanden og Borgermesterne at præsentere Dr. Vincents ( Lunge) Kong Frederik I. s Brev, der forbyder ham at befatte sig med Arven efter hans Frenke Fru Ingegerd ( Erlendsdatter), hvilken skal overleveres Erkebiskop Olaf af Throndhjem, der i Forening med Bispen af Bergen af hende selv ere bestemte til Exekutorer.
Efter Orig.(?) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1838). Uden Underskrift eller Segl. Samme Haand som foregaaende Brev.
Myn ytmykelig kierlig helssen altiid før sent met vor herre verdighe herra godhe ven verdes edher nade vithe at verdighe fadher her erkebiscop Oleff gaff meg tilkenne om sanctj Laurentij tiid met siit scriffuelsse at fru Ingegerd min frencke var affliden hues siel gud nade oc hadde j sin velmoge oc yterste tiid tilbidhet oc vtkoret met fulle makt hans nade oc edher nade før sine testementarij, oc docther Vintencius lot annamme strax efther hennes død løst och fast mot hennes yterste begiere eller edher nades samtycke ther iak skulle vare retter arfuinge tiil efther hans nades vnderuisning scriffuelsse oc Noriges lagh. [545 aar1526] Ther fore haffuer iak pa store kost oc tæring latiid henta høgborne førstes konung Frederigs førbudz breff offuer docther Vintentius sa at han skal inthet befatte siig met før ne arff eller annet godz meg tilhører vthen strax antworde thet fra siig før ne verdige her [fader erchebiscopen som iak min fulle makt oc befaling met mit opne breff geffuit haffuer. Teslikes sware før ne docther Vintencius j rette huat han haffuer meg tiltale, oc giøre oc late pa myne vegna j alle for ne saker kierlige begierendes edher nade ville verdes vare tisse bud behjelpelig til thet besta oc taghe met siig gode men lagmandnen oc borgomestere oc presentere før ne høgborne førstes breff før docther Vintencius oc gefue meg bescrefuet huat swar han ther vppa geffuer at før ne verdige fadher erkebiscop j Trandem kan rette siig efther oc iak teslikes. Hues møde oc vmak edher nade hafuer før min skul j thenne sak viil iak gerna oc kierlege førskulle j alle motte sa lenge iak leffuer thet gud kenne og sancti Iacob then iak edher nade ewinnerlige befaler. Hastelige af Lindholm torsdaghen før apostolorum Symonis et Iude dagh anno dominj mdxxvj vnder mit insigle.
Hr. Thure Jenssön ( af tre Roser) til Sem (i Vermeland), Sveriges Hofmester, giver Erkebiskop Olaf af Throndhjem Fuldmagt til paa sine Vegne og i Henhold til Kong Frederik I.s Brev at modtage alt Jordegods og Lösöre efter Fru Ingegerd ( Erlendsdatter) tilligemed Giske og alt andet Jordegods nordenfjelds, der er ham tilfaldet ved Arv.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1839). Med bagpaa trykt Segl. Samme Haand som de 2 foregaaende Breve.
Jak Twre Iensson pao Seem riddher oc Sweriges hoffmester gør vitherligt met thette mit opne breff at iak ytmykelige bidhet oc fulle makt geffuit haffuer verdigiste fadher j gud her erkebiscop Oleff j Trandem vpbære oc anamme alle fru Ingegerds min frenckes gud hennes siel nade iorde godz oc løssøre teslikes Giiske oc al ander iorde godz nordenfieltz som meg efther Noriges lagh tiil arffs fallen ere efther som høgborne førstes konung Frederiks opne breff vtuisser huad hans nade j førscrifne sak ther met gørendes vordher pa myne vegna som lag tilsige skal fast oc stadygt blifue ved fulle makt likeruis som iak personlige tilstede vare. Tiil sannen her om lather (iak) trycke mit insigle pa ryggen aff thette breff. Geffuit pa Lindholm die apostolorum Symonis et Iude anno dominj mdxxvj.
[546 aar1526] 
Det danske, i Odense forsamlede Rigsraad beder det norske Rigsraad at hjælpe Hr. Holger Holgerssön ( Rosenkrantz) som sine Broderbörns Værge til at erholde det Gods i Norge, der tilhörer deres afdöde Fader, Hr. Otte Holgerssön ( Rosenkrantz); han vil da siden være villig til at stande enhver til Rette, der maatte gjöre Fordring derpaa.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1765). Forseglet med 18 Segl i 3 Rader med 6 i hver.
Sincerissimis nostris dilectionibus cum debitis reuerentia et fraterna charitate in domino premissis. Kiere herrer brødre och synderlig gode wenner widher att oss elskelige her Holgerdt Holdgerdtsen riddher haffuer for oss clagendes berett att hans brodhers her Otte Holgerdsens (hwes siell gudt nade) børn for hwilke børn han werye er, er till faldene nogen arffue effther for ne theres fadher i Norghe paa hwilket arffue for ne her Holgerdt paa for ne børns veigne giøres hindher oc forfangh swo han thet ey wdfonge kan och haffuer ther paa till forne giorde sigh stor kost och tæringh och noget andet gotz oc pendinge som for ne her Otte fich ffrwe Engerdt i Bergen att giemme etc. Thii bede wij ether alle och hwer serlestes kierligen och gerne atj for thenne wor scriuelssze skyldt wille helpe hannom swo møget i samme sagh som logh och rett er swo han mwe vdfonge hwes arffue hans brodhers børn mett rette tillfaldne er effther thi han er theres rette laffwery(e) oc ey giøres ther ythermere hindher eller forfang paa. Och ther som same arffue mwe følge for ne her Holgierdt tha scall han mett slectinge och wenner forwissze mett zegell och breff att stande till rette om nogen anden kan vitne thet i nogher retther gangh thet wille wij mett ether alle och hwer serlestes kierligen oc gerne forskylde. kiere herrer brødre oc gode wenner ehwes made wij kan were ether till vilie oc tiennest wille wij altidt gerne giøre. Jn Christo valete. Ex Ottonia quinta feria post Katherine virginis anno etc. mdxxvj nostris sub secretis et signetis.
Consiliarij regnj Dacie Ottonie congregatj.
Reuerendissimo reuerendisque in Cristo patribus dominis archiepiscopo episcopis abbatibus strenuis militibus militaribusque regnj Noruegie consiliariis dominis fratribus et amicis nostris sincerissimis.
conciliariorum vm her Ottes barn. - fruw Jngerd Erlendz dotther.
To Lagrettemænd bevidne, at Anund Ketilssön solgte 12 Markebol Jord i Söndregaarden i Gardejord i Hallelands Grænd paa Raudlandsstrand, der var hans Hustrues Odel, til Thorgrim Ormssön for 8 Mark Guld og 7 Alen Klæde i Odelslösning.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. ovenfor No. 362 og 426).
Ollom monnom them som thetta bref se eller høre sender Tormoder Drengson Tyostofuer Torgerson logrettismen :q: g: oc sine ad mitt varvm i hia sagum oc hørdum a ordh oc handerbandh thera i mellum Anwndh Ketilson oc Torgrime Ormson med the skylorde ad Anwnder selde Torgrime Ormson xii mark boll iarder i swdergardenum i Garde iordh i Hallælandz gren a Raudalandz strondh med lutum oc lunnindum som ther til liger eller leget hefuer i fra fonno ok nio vtan gardz oc jnnan med fiske oc fygle oc alle vedesteder allt fritt oc frelst firi horium manne oc allom loglikum [agongom i fra fir d Anwnde Ketilzson oc hans erwingum oc epterkomandum oc vnder fir d Torgrimer Ormson oc hans erwinger oc epterkomandum til ewerdelyghæ ego oc engo vndan skyldo. jtem kendis oc fir d Anwnder Ketilzson i samma handerbande ad han hafde opboret af Torgrime Ormson viii mark gulz firi thet xii mark boll i fir d Garde iordh. jtem gaf oc Torgrim Anwnde vii alna klede i odals løsn ti thet var hans kono [odall. jtem thetta war skylordh thera Anwndz oc Torgrims oc ther kwadh Torgrymer ja vidh oc ytter mere saningh her wm hengium mitt okor jnsygle firi thetta bref anno domini mdxxvi.
Aslak Leidulfssön erkjender, at han har solgt til Olaf Thormodssön 6 Markebol i Laufvik i Skafse Sogn og derfor oppebaaret 6 Mark Guld i Betaling, hvorhos Olaf forpligter sig til först at tilbyde Slægten dette Gods, om han atter vil sælge det.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Levninger af begge Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 1076; VII No. 517, 556, 635; VIII No. 498). [548 aar1526] 
Thet kennis egh Aslak Ledwlfson ad eg hefuer selt Olaf Tormodzson vi markboll i Laufvyk i Skafsa sokn med lutum oc lunnindum som ther til liger eller legit hefuer i fra fonno oc nio vtan gardz oc innan med fiske oc ffygle oc alle vedest(a)der altt fritt oc frelst firi horium manne oc allum loglykum agongom i fra mer Aslak oc minum erwingum oc epterkomandum oc fir der Olaf Tormodzson oc hans erwinger oc epterkomandum til ewerdelica ego oc engo vndan skyldo sa mykit som lyger til thet vi mark bolet i Lawfuik jtem thet kennis egh oc fir d Aslak ed egh hefuer vpboritt af fir dum Olaf Tormodzson vi mark gulz i sølfuer oc fee kledneder [oc i kon kyrlagh med oc kennis egh oc fir der Aslak Ledwlfson meder minne ia oc hander bande ad egh hefuer op boritt af fir d Olaf Tormodzson firste sall oc seneste oc all ther i mellum som i kop okan kom. jtem verder oc fir d Løfuigh fall af Olaf Tormodzson tha engom ad sælya adrwm en ather vnder sama folkyt som [hon vt kom oc verder hon fall som fere seger oc ytter mere saningh her wm bedis egh goda manne insigle som sa heter Tyostolfuer Torgerson med [mino insygle hengendes firi thetta bref anno domini mdxxvi etc. Jtem gaf oc Olafuer Tormodzson mik i pundz ketil [oc eine iiii la . . . a gryte oc eine skynbleyo i iwirgiof.
To Lagrettemænd bevidne, at Egil Arnessön solgte til Thorald Svenssön 2 Markebol i nedre Medalthvet i Klefgrænd i Heglands Sogn (Moland), hvilket er dennes gamle Odel, og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Begge Segl vedhænge utydelige. (Se Dipl. Norv. I No. 857, III No. 1115 og Brev af 1528 nedenfor).
Ollom monnom them som thetta bref se eller høre sender Germwndh Torgylsson Østen Wlfson logrettes men i Telamarken quede gudi oc sine ad [mitt warvm i hia sagum oc hordum a ordh oc hander bandh thera i mellum Egill Arnesson oc Toralder Swenson med the skylorde ad Egill Arneson selde Toralde Swenson ii mark boll j nedre Mædatwet i Klef gren oc i Heglandz sokn med lutum ok lunnindum som ther til lyger eller leget hefuer fra fonno oc nio vtan gardz ok innan med fiske oc fygle oc alle vedesteder alt fritt oc frelst [549 aar1526] firi horium manne ok ollum loglikum agongom i fra Eywle Arneson oc hans erwinger oc epter komandum oc vnder Toralder Swenson oc hans epter komandum til ewerdelica ego oc odall ty ad thet ær hans gamalt odall jtem kendes ok fir der Egil i samma hander bande ad han hafde op boret af Toralde firste sall oc seneste oc all ther i mellum som i kop thera kom oc ytter mere saningh her vm hengium mitt okor jnsigle firi thetta bref anno dominj mdxxvi.
Kong Fredrrik I underretter Biskop ( Hans Reff af Oslo) om, at han paa Hr. Olaf Galdes Begjæring har sendt sin Fodermarsk Nils Ibssön med en Del Folk til Norge for at beskytte Indbyggerne mod Skipper Klement og andre af Kong Christiern II. s Tilhængere; til Foraaret skulle nogle Skibe fölge efter, hvorfor Biskoppen anmodes om i Forening med Hr. Olaf Galde at hjælpe Nils Ibssön til at indkræve en Gjengjærd af Almuen söndenfjelds til Brug for Skibsfolket og at lægge de allerede opsendte Folk i Borgeleie paa beleilige Steder.
Efter samtidig Afskrift p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2085). Kvartark, uden Spor af Forsegling.
Ffredericus dei gratia Danorum Gottorumque rex electus rex Noruegie dux Slesuicensis Holsatie Stormarie ac Ditmertie comes in Oldenborgh et Delmenhorst.
Premissa reuerentia cum nostro syncero fauore. Kere herre oc fader maa i widhe att oss elskelige her Oluff Galle ridder vor mand oc raad haffuer tilscreffued oss oc bechlaged att vore kære vndersaathe Norges jndbyggere skeer stoer offuerwold aff skipper Clemet oc andhre k: Cristierns forwanth oc haffuer ther fore begæred aff oss att vii ville skicke ther noghet folck i landhet som kwnne ligghe oc affværghe landz skadhe oc forderffwing om noghet po komme. Thi haffue wii nw jndskicked oss elskelige Niels Ipssen vor formarsk ther ind i landhet mett nogher vore skytther som skall bliffue liggendes ther till saa længhe po foraared tha achte wii att jndsckicke vore skiib vnder Norges sidhe att nedherlægghe skipper Clement oc hanss skelskab oc skall for ne Niels Ipssen opbære en gængærd aff almwend syndhenfieldz till att bespisze vore skib mett i foraared. Thi bede wii eder kerligen att i mett oss elskelige her Oluff Galle ville skicke samme vort folck i borgeleie till po foraared vore skib komme doch saa att the komme att ligghe hoss huer andhen saa the kwnne komme huer andhen till [550 aar1527] hielp om behoff gøres oc værer for ne Niels Jpssen behielpelig att hand kand vdfaa samme gengærd wii haffue i lighe maadhe tilscreffued for ne oss elskelige her Oluff Galle, thi bewiser eder her vdi som wii eder tiltroo vii ville dhet kerligen ighen mett edher forskille. Jn Christo valete. ex castro nostro Gottorp xvj die Januarij anno dominj mdxxvij. o nostro sub signeto.
Fortegnelse paa det Gods, som fandtes paa Skibet Peter van Höll, da dette led Skibbrud ved Aberdeen (1526), overleveret Hans Michelssön af Dr. Alexander Kyngorne 20 April 1527.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2265). Uden Underskrift eller Segl.
Jsta sunt bona contenta jn quadam nauj naufragata juxta portum Abirdonensem vocata Peter Houll Jn primis in quadam cista hee res fuere contente scilicet toga vna de veluto subducta pellibus mardurinis pretio ducentorum fl. Jtem toga de damasto subducta pellibus leopardinis cuius mante combinate fuere [cord zonis aureis pretio v c coronarum Jtem alia toga subducta similibus pellibus pretio iij c coronarum Jtem toga pro femina de albo damasto vndique circumornata [aureo veste auro distinctim pretio j c coronarum Jtem tunica de veluto nigro auro similiter decusata femine apta pretio j c coronarum Jtem tunica vna sericina decusata veluto femine apta pretio xx tj coronarum Jtem due tunice feminis apte ex leuj serico quarum vna rubra altera nigra pretio xx tj fl. Jtem tunica ex panno apta femine subducta pellibus gresiis nuncupatis wulgariter grow wark pretio decem fl. Jtem pallia quatuor breuia ex veluto et serico subducta pellibus hermolinis pretio xx tj fl. Jtem x camesie serico et auro ornate pretio xx tj fl. Jtem cantharus argenteus pondere xl vnciarum pretio xl fl. Jtem vas potatorium argenteum cum suo coopertorio pretio xx tj coronarum Jtem duo alia potatoria vasa absque coopertoriis pretio xx tj fl. Jtem deploides due ex veluto et serico pretio xx tj fl. [551 aar1527] 
Jn alia cista
Jn primis duo ciphi argentej [et centum vncie argentj ponderantes xxx vncias cum centum vnciis argentj pretio vncie j fl. Jtem quatuor ducate ex auro valore iiij or coronarum Jtem quatuor aurej Anglicanj qui angeli dicuntur pretio vj coronarum Jtem grossi Anglicanj centum valore x fl. Jtem ex Dania et Germania moneta valore j c coronarum Jtem quatuor grossi argentei ponderantes vncias iiij or precio iiij or fl. Jtem florene Renences iiij or Jtem duo coclearia argentea ponderancia vncias tres precium iij fl. Jtem pannus lineus valore xv coronarum Jtem vlne de veluto nigro quinque precio octo coronarum Jtem subductura pellium sobolinarum valore quingentarum coronarum Jtem pelles mardorine non coniuncte valore j c coronarum Jtem due vulpine pelles pretio medij fl. Jtem ij lib. [spermicetj spermatis ceti pretio vnius fl.
Jn cista capitanej
Jtem tunica vna ex nigro panno decorata vndique distinctionibus de veluto pretio x coronarum Jtem toga ex rubeo panno circumornata veluto pretio octo coronarum Jtem deploides ex nigro damasto pretium iij coronarum Jtem par caligarum nigrarum pretium j corona Jtem cyathus vnus argenteus pondere xij vnciarum pretium xij fl. Jtem vj camesie pretium vj coronarum Jtem sertum argenteum deauratum pretium x fl. Jtem in latibulo capitanej tria plumata cum omnibus requisitis precio x coronarum Jtem duo paria lintheaminum precio ij coronarum Jtem lodex ex corio precio quinque fl. Jtem arma noua pro duabus personis precio vj fl. Jtem arma brachalia noua precio j corone Jtem duo collaria lorina precio j corone. Jtem arma corporea enea pro duabus personis pretio vj fl. Jtem due machine bellice precio vj fl. Jtem cuspis aurata pretio j fl. Jtem baliste quinque enee cum requisitis omnibus precio x fl. Jtem duo canthari magnj stannej pretio j corone [552 aar1527] Jtem vnus magnus cantharus cupreus precio j fl. Jtem peluis ex auricalco pretio medij fl. Jtem paruum scrinium continens viij fl. Jtem in eodem ex argento xxvj lotones pretio xiij fl. Jtem pelles mardurine xiij precio vj fl. cum dimedio Jtem par caligarum rubearum pretio j corone Jtem nouum birretum subductum mardurinis pellibus precio ij coronarum
Tormenta in eadem nauj contenta
Jtem (dvs jn) primis ex cupro magna tormenta quinque precio j m fl. Jtem maxima tormenta ferrea que capitalia dicuntur xxiij pretium cuiuslibet v corone Jtem tria tormenta ferrea que slangen dicuntur pretium cuiuslibet xxx corone Jtem xxxvj que doublen serpentinis dicuntur pretium cuiuslibet v corone Jtem ex hiis que hagbutten dicuntur ij c - lxxxv precium cuiuslibet ij fl. Jtem ex puluere pro pixidibus xiij cadj precio Jtem nauis ipsa cum malis velis carbasis et ceteris attinentiis ad valorem taxatur j m fl.
Victualia in eadem contenta
Jtem iij c pitasones Jtem viij laste carnium bouinarum salitarum Jtem butiri due laste Jtem anguillarum salsarum [xiijj laste vij laste Jtem allecum viij laste Jtem ex piscibus qui bargarfysche vocantur xij laste Jtem ex piscibus siccis nuncupatis ruk vj m Jtem ex piscibus siccis quj pettines dicuntur wlgariter flundron vj m Jtem ex farrina siliginea quatuor last Jtem ex siligine ij last Jtem picis naualis ij last Jtem sepe ij last Jtem picis liquidj qui wlgariter ter nuncupatur j last Jtem cereuisie xiiij or last Jtem cere libras nauales siue schippowndh iiij or Jtem olej medium laste [553 aar1527] Jtem ferri nuncupatj osmond medium laste Jtem cutium bouinarum salsarum j c Jtem cutium siccarum [duo ij m
Jn cista tormentarij
Jtem xviij vlne pannj blauej coloris pretio iiij or fl. Jtem salp niter que salpeter dicitur ad valorem iiij or fl. Jtem jnstrumenta sue arti congrua ad valorem v fl. Jtem tunica vna blauej coloris pretio iiij fl. Jtem tunica et pallium pro muliere precio iiij coronarum Jtem machina vna cum omnibus requisitis pretio ij coronarum Jtem gladius precio j fl. Jtem ancore quinque magne et vj minores ancore cum magnis cordis quinque que ab expertis taxantur ad j m fl. Jtem crater ferreus pretio iiij coronarum Jtem caldaria cuprea ix precio ix coronarum Jtem olle cupree xij precio vj coronarum Jtem arma deaurata militibus congrua precio ij c fl. Seorsum altera nauis vendita est preposito et ciuibus Abirdonee pro mille florenis et tertiam nauim subtraxerunt furtim seruitores degentes in domo prepositj
Register paa skib oc godz som bleff vnder Skotland paa Peiter fan Hølle som doctor Alexander haffuer antwordet meg then xx dag Aprilis anno mdxxvij.
Hans Michelssön underretter Kong Christiern# II om hans Börns Velbefindende om Aftalerne med Hövedsmændene Hans v. Halberstadt og Kort Penning, om M. Christiern ( Pedersöns) Forfatning, Erkebiskop ( Gustav Trolles), Skipper Klements og Jörgen v. Minkwitz´s Avind og Forfölgelse mod ham selv, om et Tilbud om Hjælp (fra Danmark), naar Kongen er beredt til at komme, om Landsknegtene og deres Villighed til at tjene Kongen samt om Dronning Elisabets Gravminde; han oversender derhos Kongen tildels efter hans Begjæring forskjellige Ting, hvoriblandt en af denne selv udarbeidet Oversættelse af en Del af det gamle Testamente.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2165). Helark med Spor af udv. Forsegl. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker S. 461-66).
Hogborne første naduge herre. Myn skyldige vnderdanige ewangelisske thienste vare ethers k. m t altiid redebon szoo møgit som gud meg forlenthaffuer och ieg Christi vnøtte thienere formaa. [554 aar1527] Kereste naduge herre verdes at viide ethers nades hogborne børn ere karsske och swnde gud thess loff haffue, gwd aff sijn nade forlene thennom och alle ethers nades fattige thienere thet samme altiid athøre aff ethers nade. Jtem sender ieg och nw ethers nade mester Gotskalcks scriffuelsse aff huilcken ethers nade kand forfare huessom hand haffuer beslwttet met thesse høffuismen Hans van Halffuerstad och Kordt Penning. Effther ethers nades befal fick Hans xx gilden oc ther for vden gaff ieg hannom xxj gilden paa regenskab aff thet harnesk som ethers nade end nw ther aff skildig er hundrit gilden. Jtem Kort Penning fick oc effter ethers nades befal xx gilden och ther offuer bad hand mester Gotskalch oc meg at vii ther offuer ville paa ethers nades vegne quitte hannom aff siit herberge for xij gilden huilcke hand ville troligen forthiene ethers nade aff her effther thaa paa thet hand her effter skall vare ethers nade thess villigere betaller ieg i herberget for hannom sodanne for ne xij gilden. Jtem mester Christiern beklagede och storligen for meg syn armod oc modgang thaa fand ieg raad och betaller hannom aff thend geld som ethers nade bliffuer hannom xij golt gilden och ther for vden fonger iegh hannom iiij goldt gilden at reysse met. Jtem hworledes bispen gør seg vnøtte emod meg for syn hest hand haffde lont ethers nade til Berlin met Hermen Stenhoffuere haffuer ieg befallit mester Christiern mwntligen ath vndervise ethers nade om aldt thii thet falder for longt at scriffue, och ethers nade less icke gerne longe breffue, men ieg forstaar han vil icke til Berlyn ighen, men sigher segh at ville her forbyde til hand fonger swar ighen aff her Peder cancellere met Hermen Stenhoffuere, men thet vil vel vare pynssedag førre end thet skeer, och icke skall heller vort felagt eller madlag vare szoo longt som hand tencker, hand haffuer en dødelig affwend paa meg, thet haffuer ieg nw møgit formercht siden ethers nade reyssede her aff, skipper Clemmit met hans folck forsamblede thennom her paa meg och ville nøde meg til atholle thennom paa ethers nades kost, som ieg giorde i fyord thess verre etc. Thaa vor bispen til raadz met thennom huerdag, och radet vor besluttet paa meg, huorledes thee ville komme meg aff dage, och thee haffde sorydt thennom til sammens at ville tage ith skib paa theris halss, thaa stod mester Gotskalch hardeligen met meg och forbywde thennom hardeligen at bruge sodanne støcke i key. m ts lande, ethers nade til stordt fortall, och ther som thee sodant giorde, skulle thee fore ingendel haffue paaskud at vare eller kalles ethers nades thienere, tock fand ieg raad och brugte [555 aar1527] ther til ith støcke, szoo at paa ij thyme rwm vor ingen szoo køn aff thennom som torde tøffue lenger, eller obenbarligen gaa paa gaden, szoo halp meg gud at ieg bleff thennom quit met stoor lempe och lystighed, thee flyde alle aff by, och ingen satte effther thennom etc. thenne fare oc modgang førde meg ingen paa halssen vden bispen, som ieg vell en gong norsom tiden giffuer segh hannom offuerbewise vill, Men summa summarum narszom thet retteligen bliffuer vtspwrt, thaa er ieg fuldkommeligen vti then mening, athand er thend sandskylduge som haffuer forførdt her Iørgen Menckwiss vd paa meg etc. Jtem szoo beder ieg nw ethers nade ødmøgeligen och formaner ethers nade fore all thend christelige kerlighed skyld, ethers nade ville lade forarbeidet hoss her Iørgen van Menckvyss athan ville lade syn beuisning som hand haffuer emod meg komme for ethers nade, gører thet aff kerlighed och for all myn fattige villige thieneste skyld och lader meg fattige mand icke lenger stande vti szodan sorg modgang och forachtelsse, Er ieg skildug til sodan sag som hand giffuer meg, findes ieg skyldug ther vti, thaa lader thet vden ald nade szoo straffes offuer myt lyff soo athuer som syn herre och hosbonde icke thiener met ere och troo maa szee ther ved, fynder och ethers nade myn orsage och vskyldighed vti sodanne her Iørgens paasegen, thaa gører thet sammeledes fore Christi kerlighed skyld oc frelsser meg aff sodant szoo møgit som mennisskeligt er, Jeghaffuer tock myn troo, hob, oc tilflucht til gwd formiddelst Christum at ieg skaal bliffue fortrøstit och hugswalit aff thenne løgenafftige paasegen, Her Iørgen siger seg szodant at ville beuise met mine egne breffue oc handscriffter szodan beuisninger norsom komme til stede huadsom myn handscrifft er kenner ethers nade gansske vel, och huorsom myne handscriffter och breffue findes som ieg mange haffuer ingscreffuit effther ethers nades villiie, thaa skulle thee vare meg til ere, och icke til noger vanhere. Jtem ethers nade skall oc viide at en merckelig och trofast kopman kom til meg som vor vdsender aff thet selsskab ved thette mercke # oc haffuer i befal at sige ethers nade at ethers nade skall fulkommeligen slaa syn liid ther till, at thee met theris tilhange ville leffuerere paa ethers nades syde och beste xx m enorsom ethers nade er bered ther til, thenne samme vor och om pinssedags tiide here och haffde bode scrifftlig oc mwndtlich befall til ethers nade vti samme verffue, tock ingen at leffuerere scriffuelssen vthen vti ethers nades egen hand, sammeledes bad hand mig scriffue ethers nade athan gonger her till rette i landet om noger swm penninge aff øxne hand haffuer soldt och hand kand icke komme aff retthen ingen posske, [556 aar1527] vti dymeluge vil hand komme hiid til meg, och talle met meg ther om och ther som ethers nade vill thaa tilbywde samme selskab nogit [til ighen huor effter thee skulle rette thennom, vill hand thaa gerne for ethers nades gunst och villiie skyld, gøre en reysse ing i landet, och til ethers nade igen ther som ethers nade kwnde here paa samme tiid giffue hannom siit affskeide, ieg lod hannom inttet ther aff forstaa at ethers nade vor affreysder, ther fore scriffuer meg her om swar ighen huessom ieg skall giffue hannom ighen for andswar, Ellers oc om ethers nade vill scriffue eller tilbywde samme selskab nogit til, thaa kand ethers nade skicke meg breffuit, thii ieg troor vel athan skall icke ville giffue *giffue seg ther op til ethers nade athan skal bliffue forspeyet och forførd athan haffuer varit ethers nade til ordz, thii at thet er en møgit naffnkundig och bekendt køpman, Hand siger klarligen oc fast maa ethers nade slaa syn liid ther fuldkommeligen til, at norsom thee ere visse ther paa, at ethers nade er bereydt ther til, thaa skall ethers nade gandske korth ther effter høre ith vonderligt spill af thennom begyndt. Jtem verdes ethers nade at scriffue meg huorledes ieg skall skicke meg her effther met bispen, och hans hest som staar i Falcken paa ethers nades vnkost, til døyd er hesten icke foderit verdt som hand therer, Jtem sender ieg och ethers nade Albrit Hondorps quittancier som ere xiiij som hand haffuer fongit meg at inglegge vti ethers nades skryn, regenskab paa hans vpbyrde aff ethers nade haffuer ieg aldrig seet eller anammit. Jtem saa løber seg summa aff for ne xiiij quittancier ij m xxv goldt gilden, oc vij c xxx/-j/ gilden kurrentte. Jtem ieg sender och nw til ethers nade iiij par punttoffeler och iij par skoo som ethers nade befol meg at lade gøre. Och met Hans kock sender ieg ethers nade thee Bonnonsske pølsser som heer offuer vore. Och huessom ethers nade haffuer translaterit aff thet gamble testamentte sender ieg ethers nade met for ne skoo och puntuffeler, ther vti ligger och szaa inglagde Albrecht Hondorps quittancier. Jtem aller kereste nadige herre ieg beder ethers nade gandske ødmøgeligen at ethers nade vilde spare meg thend stund ieg er here, oc icke forwise noger høffuismen, eller store pwckere at betalle eller handle, thii at ethers nades eygit folck forføre meg szoo løgenafftigen fore thennom, szoo at paa thet syste vil thet tock komme meg at betalle met halssen, then befalling ethers nade giorde myn dreng til mester Gotskalch om thee høffuismen, hand ville tock inttet handle eller [557 aar1527] gøre met thennom for vden meg, thii at ethers nade icke haffde selff sagt eller screffuit hannom ther om, sammeledes gick thet meg och szoo meth skibmennen, hand sagde at ethers nade haffde icke ith ordt tallit til hannom ther om, Sammeledes beder ieg och ethers nade ødmøgeligen gerne at ethers nade vil selff scriffue erckebispen til ethers nades villiie hand for her aff vti dag och til Meckelle, ther vill hand lone penninge aff Marthen Læhwsse aff Stocholm, fonger han penninge til loens thaa bliffuer ieg hannom vell qwit szoo athand vil there fore seg selff, end tock gud kendit ieghaffuer inttet søndt hannom huercken mad vyn eller øll paa ethers nades vegne, men haffuer hollit hannom erligen noch, end tock ethers nade skall ther vt aff føye tack haffue ther fore, Jeg bød hannom xij golt gilden at reysse met, oc x goldt gilden fore then hest *hest Hermen reed at købe seg en anden fore som ieg sende hannom i gode Rinsske gilden met mester Christiern, och hand sende meg thennom ighen, ther fore ieg tackede hannom storligen, thii at ieghaffde selff stoor brøst paa penninge thii at siden ethers nade for her aff, løber seg myn vtgifft hoss /-j/x c gilden, for vden kosten, vyn, eller øll, som inttet er beregnit ther ebland, och aldt haffuer ieg vdredt och fornøgit paa Christiern Vinther neer, som ieg och met første vill skicke fran handen aff huilcken myn vtgifft siden ethers nade foor her aff ieg sender ethers nade fortegnit vti thenne inglagde skryfft. Jtem vti dag vore her och ij høffuismend aff hoben fran thee Gellersske knechte och ville gerne hafft ord oc talle met ethers nade ieg sagde thennom plat aff ieg haffde vti sodanne theres verffue ingen befall aff ethers nade, soo droge thee samme dag til Meckellen at talle met mester Gotschalch, samme høffuismen sagde oc for meg at thee Gellersske bønder komme paa Steffen scriffuere och Frans Holste som thee droge nw op til hoben, och ere bleffuen ylde slagne och saargiorde aff samme bønder szoo ath thee neppeligen skulle beholle lyffuet, Henric Falck, som vor ambaszate i vinters met Hans van Halffuerstadt fran hoben vor then ene som nw vor skicket, *thaa sagde hoben vare rwmmeligen iii/-j/ m starck aff gode mwsterde knechte, szoo møgit forstod ieg vell athuosom haffuer thennom behoff, hand finge thennom gerne for en rynge penning, thee szøge fast om ath thee kvnde fonge en herre, Jtem Villom forrerer taller mig til om penninge til then stenhuggere vti Gent, ther om haffuer ethers nade inttet vnderuist meg, fførste reisse Villom for til Gent met Mabwse fick ieg hannom xij kroner til stenhuggeren och vj gilden oc xvj st r til thering then 28 dag Januarij oc then xj dagh in Februario fick ieg Villom lxxx gilden, nw siger hand athaffue giffue(t) en dell Mabysse ther aff oc mig sywnes then [558 aar1527] mynste del stenhuggeren, jeghaffuer och betallit i/-j/ c gilden for albaster sten hand fick, Kereste naduge herre sender nw ingen bud ing *vti førre end ethers nade foruider seg vel om toget, ath ethers nades venner ey skulle komme til spilling ther offuer. Ethers k. m t her med gud befalendes bode til syel och lyff oc Jesu Christi nade vare meth ether euindeligen amen. Screffuit vti Lyre then 6 dag Marcij anno mdxxvij.
E. k. m ts villige troo thienere Hans Michelssen.
Tiil k. m t aff Danmarck syn naduge herre.
1527.
(Kantsleren) Gotskalk Erikssön ( Rosenkrantz) underretter Kong Christiern II om, at tre Afsendinge fra de i Stiftet Utrecht liggende Landsknegte, der skulle udgjöre 3 /`a/ 4000 Mand, have sögt ham for at erfare, om Kongen vil tage dem i sin Tjeneste, da de ellers ville skilles ad, hvorfor Kantsleren har lovet inden en Maaned at skaffe dem Besked om Kongens Villie.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2070). Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Myn ydmyge tro tieniste edhers ko. ma t forsendt met vor herre.
Høgboren furste kereste nadige herre j dagh ware her i Mechelen hoos meg Henrik Falk Schultes oc Metworst høwitzman ambasiater vdschicket till edher ko: ma t aff then hoop landzknechte som ligge nw i stycht van Vtrect oc haffde en credentie till edher nade ath hues the met edher nade handlede oc beslutede thet wille then mene hoop holde och fuldgiøre oc the bogerede aff meg fortrøstinge oc boscheed, heller the motte snarligen skilies at oc forløbe etc. Tha swarede ieg effter som edhers ko. ma t meg befalede at jeg wiste them inghen fortrøstinge dog willde ieg gerne forscriffue sodane theris willighed till edher nade oc jeg forhoopte jnden een monath at haffue budt fran edher nade igen dog skulle the ther poa jnthet foreholde them. Siden ieg drack met them tha sagde the meg at nar the kome till hooben igen tha wille the haffue budt jnd i Frankerige een som hedher Lackey oc wor sistes i Mechelen hoos edher nade met Frants Holste. Then tijd Frants Holste oc Steffen scriffuer nw sistes reede fran edher nade till hoben tha kome nogen bønder ther i stycht van Vtrecht fore them [559 aar1527] i wegen oc slooge Steffen saa han ligger fore dødt oc toghe fran hanom allt thet han haffde met seg, Frants bleff oc saær, mæn han vndrende dogh oc kom eblant hooben. Thesse sagde hartt at hobben skulle atskilies nær the nw komme tilbage oc haffue jngen fortrøstinge thij at hertugen aff Gelren haffuer slaget handen aff them oc screffuit them till at the skulle atskilies oc ey heller giøre hanss naboer the Vtrectsche nogen owerlast. Dog bade the meg poa thet siste at om jeg een om een monats tijdt finge budt at edher nade them wille bruge tha schulle [met thet første jeg vden forsømmelse giffue hooben thet tillkenne, saa meg sywnes the wille ickj gerne atskilies. The sige thee ere emellom iij m oc iiij m sterke the haffue sex fenlen oc the ligge nw icki langt fran Dortt om fyane. Thette giffuer ieg edher nade vti een goed meninge tillkendne at edher ma t ther efftir moo wijde seg at rette. Edher ko. ma t gud alsommechtigste befalendes. Screffuit i Mechelen then vij dag Martij anno xxvij.
Edher ko. ma tes ydmyge tro tienere Gotschalk Erickssen.
An ko r werde to Denmarken Sweden Norwegen etc. mynen gnedigesten heren.
Kantsleren Gotskalk Erikssön ( Rosenkrantz) udtaler sig for Kong Christiern II om den Hjælp fra Skotland, som han ifölge Dr. Alexander ( Kyngornes) Beretning og medbragte Breve kan vente, naar han vil söge at gjenerobre sine Riger, beretter om Kongens Börn og meddeler forskjellige udenlandske Nyheder.
Efter Orig p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2071). Halvark, Konvoluten mangler. (Tildels trykt i Allens Breve og Aktst. S. 469-71).
Mijn welwillige plichtige troo tieniste edher nades høghmechtighed altijd ydmygeligen forsendt met wor herre Jesu Christo. Høgboren furste kieriste nadige herre. Som edher ko e ma t schriffuer om doctor Alexandri ærinde etc. tha werdis edher nade wijde at thet er icki mijn skijld eller forsømmelse at edher nade icki haffuer fulkommeligen foæt at wijde doctoris Alexandri ærinde oc at han icki er igien affærdighedt. Han haffuer wijst Hans Michelsen oc meg alle syne breffue oc sagt oss meningen som the skulle indeholde. Ther offuer sagde han oss saa at ther som edhers ko. ma t nw wille alwarligen tage [560 aar1527] seg foore oc met andre herrer oc fursters hielp met, boflijte seg at jndtage igen syne lande oc rige som rychtet ther vti Scotland war kommen tha wille koningen aff Schotland met the Scotsche herrer giøre edher nade hielp oc bistand met iiij m eller v m mænd oc poa theris eigene skiib oc skytt dog at edher nade skulle lade besørge them met fittalie poa syn eigne pendinge till skibs oc hwor the skulle wære. Ther som edher ko. ma t hær poa met sijn schriffuelse oc ko: oord wille forsechere koningen oc herrerne aff Scotland at edher nade wille nw drage alwarligen fram oc met macht tha twijfler doctor Alexander inthet poa som han siger at the Schotter joo skulle wære reede edher nade till tieniste met folk oc skijb hwor edher nade them will haffue dog som fore er sagt poa edher nades bekostninge oc fittalieringe met andre hemelige ærinde som han sagde seg at haffue till edher ko: mat. Hær fore kand edher nade well bosinde hwad affscheed ieg kunde giffue hannom poa sodane merkelige bofalinge. Ther fore haffuer Hans Michelsen oc jeg rodd at han skulle giffue seg selff till edher nade at vnderwise edher ko: ma t all boscheedt som han sagde seg at haffue i bofalninge ythermere mundeligen end breffuen jndholde. Oc ther offuer er han selff aff Hans Michelsen [ærligen afferdiget oc forsørget met tære pendinge till edher nade. Thij haffue wij inthet poa then tijd screffuit om hanss bofalninge som wij meenthe han skulle selff bæst forclaare edher nade. Wij forhoepte och met at thet skulle wære edher nades sagh till gode oc bestand at doctor Alexander met sodane breff oc bofalninge till edher nade aff koningen oc herrer aff Schotland kom diid vti thee lande till edher nade saa at andre herrer oc furster motte see at edher nade haffde flere wenner oc mæchtige, som edher nade wille giøre hielp oc bistand oc aldrig forlade. Kieriste nadigeste herre meg sywnes at the breffue aff Scotland som edher nade sende oss copier aff, sønderligen koningens eyget breff, haffue icki møgen fast vortrøstinge vti thennom dog at doctor Alexander sagde oss sistes han haffde wijder oc ythermere bofalninge end breffuen jndeholde. Men sywnes saa at *han haffde edher nade nogen anden macht till syøs oc lodh them løbe vnder Schotland tha skulle edher nade vden twyffell fonge hielp aff the Schotter bode met folk oc skiib ehwort edher nade them wille haffue dog poa edher nades bekostninge met fittalie och vdredninge oc will gud the komme nogensted i lande tha wille the oc wære besoldet eller oc thee fordærffue hwad the offuerkomme och høøre jngen etc. [561 aar1527] Doctor Alexander haffuer ieg icki seet siden han kom igien thij første Hans Michelsen oc jeg komme hannom til oords, skall han antigen selff giffue seg till edher nade eller oc schriffue edher nade boscheedligen till all syn bofalinge oc ærinde. Kieriste nadige herre werdis edher nade wijde at edher nades kiere børn myn herre princen oc princessen ere well till passe oc ligge nw i keyserns hws dog haffue the jngen større staet end the pleigde at haffue oc princen lærer nw wæll. Hære ere jngen sønderlinge tidinge fran keys: ma t dog formode the hwer dag flooden aff Hispanien oc tidinge. Mester Melchior schreff meg sistes eth breff som er i Mechelen wed thenne meninge at han haffde end then tijd ingen swar fonget, formodet seg dog at faa swar met thet aller første poæ edher nades ærinde oc forhobte at gud alsommechtigste skulle icki forlade wor sag. Amicis pauca. met the aller første skiib skulle wij haffue hannom hære oc nar gud will han hiit kommer will ieg gierne met Hans Michelsen rette meg effter edher nades bofalninge. Cornelius haffuer aldelis inthet screffuit meg till. Eth breff wurde meg foat som doctor Brantner haffuer tillscreffuit her electus aff Lund. Thet haffuer Hans Michelsen at forware saa lenge wij foa schicket edher nade andit budt. Aff Italien siges hære aff pawen oc keyserlige ma t skulle wære i tractat oc wenlig handell tillhobe oc poa then handell tha skall pawen till forsecheringe haffue vpantwordit keys: ma tis folk tree stæder oc fæste vti Jtalien. Dog haffuer frwe Margrete jngen scriffuelse eller wisse tidinge foæt ther om. Frwe Margrete schicker nw offuer till keys: ma t myn here Rosynboz hennes staet hoffmestere met herren van Røys oc mange onghe eddellmænd met them. The bliffue nw reede at løbe aff Seeland i then vghe som the sige, hwad bofalinge the haffue, kand ieg inthet forfare. Here kom och i thesse dage till Mechelen en stoer herre aff Rytzeland oc en aff ko: Fernandos hoffdeener met hannom som oc wille strax til keys: ma t. Aff Franckerige høre wij inthet andit end gott hære i hoffwit dog thee Frantzoser bosætte fonteren fast poa theris side. Hemeligen er hære sagt aff audientieren at keys: ma t schall wære i thesse lande jnden eth halfft aar ther wille han forwedde møget poæ. Kieriste nadigste herre ieg bedher ydmygeligen edher nade haffuer icki mystøcke till meg fore thenne doctor Alexanders handell jeg hobes myn skyld skall jnthet findes ther eblant. End ieg will tiene edher ko: ma t willigh oc trooligh ehwor ieg seer thet moo haffue nogen [562 aar1527] bestand, met lijff oc all myn forstand saa lenge ieg leffuer oc haffuer ther fore willigen forladet etc. Edher ko: ma t bofaler ieg gud alsommechtigste till lijff oc siæl. Datum Lire then xv dag Aprilis aar etc. mdxxvij.
Edher ko. ma tis ydmyge tro tiener Gotschalk Erickssen.
Hans Michelssön undskylder for Kong Christiern II sin og M. Gotskalk Erikssöns Forhold med Hensyn til de af Dr. Alexander ( Kyngorne) fra Skotland overbragte Tidender og Löfter om Hjælp, som de ikke anse for at være af stor Betydning, advarer Kongen mod Nicolas Tyrrys Projecter, oversender et Brev fra M. Melchior ( de Germania), beder om Besked med Hensyn til de i Lier liggende Folk og underretter Kongen om, hvilke Kjöbmænd der ville forstrække ham med Penge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2168). Halvark m. Spor af udvendig Forsegling. (Et Stykke trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 468).
Hogborne første nadige herre. Myn plictuge euangelisske thienste vare ethers k. mayt. altiid bereydt saa møgit som gud forlenthaffuer, oc jeg Christi vnøtte thienere formaa, Kereste nadige herre then 14 dag Aprilis fik jeg eders nades scriffuelsse met Mattis, som er giffuit i Hvittenberge then fierde dag Aprilis, och forstaar jeg aff eders nades scriffuelsse, at doctor Alexander haffuer ingen bosked screffuit eders nade, huessom hans idermere befal vor aff k. mayt. aff Skotland, oc hans nades raad, huessom eders nade motte forlade seg til [thennom om hielp oc bystand at gøre eders nade, huess skyld oc brøst thet er, kand eders nade vell fformercke at myn eller mester Gotskalcks forsømmelsse ey kand ther vti findes, i thet ath vii met største flitsommelighed skickede hannom selff til eders nade at vnderuise hans befalling, at ther som hand selff icke haffuer screffuit huessom i hans befal er, er meg icke vel gørligt at jeg thaa skulle scriffue eders nade nogit ther om, som eders nade kunne rette seg effter, kopierne aff kongens och radzsens breffue haffuer mester Gotskalch oc jeg offwersedt, vii finde ther vti inttet besønderligt som vttrycht er om noger merckelig hielp eller bestand, som thee eders nade gøre ville, vden huessom hand haffuer i sønderlig befal til eders nade, breffuen haffue icke andit vttrycht i thennom, vden verba honoris oc consolationis etc., ther fore viider huercken jeg eller mester Gotskalch, huad [563 aar1527] vii ther om kunde giffue for swar, for vden eders nades raad och samtøcke, icke er heller doctor here men vti Feree, hand toffuede here icke vden en nath thaa hand kom tilbage igen, oc sagde for meg athan haffde screffuit eders nade om aldt hans befal og affskede etc. nw finder jeg ther om anderledes vti eders nades scriffuelse. Jeg och mester Gotskalch ville strax scriffue hannom athan kommer hiid till oss, och thaa entigen farer til eders nade, eller och scriffuer selff huessom hand haffuer i befall och eders nade maa slaa syn liid til, till soo lengge jeg fonger suar aff hannom igen, holler jeg Mattis oppe. Jtem hans ord lod hand lyde for mester Gotskalch oc meg, athaffue i befall, at ther som k. mayt. aff Skotland oc hans raad som eders nade nw screffuit haffue, vore ther visse paa giorde, ath eders nade ville taget nogit alffuerligen fore thaa ville thee komme eders nade til hielp met v m mend och skib ther till, tock saa hues fetallie paa skiben skulle sammeledes krudt skulle eders nade selff lade bekoste, thette var summarie, thet som jeg aff hannom forstandit haffuer. Jtem kopien aff Nicolai Thyriis breff haffuer jeg oc gandske vel forstandit thet er then samme made oc meining som hand gaff op for meg nw ith aer siden, thaa eders nade var her aff dragen, then store fordel och skatt som hand scriffuer at ville profitere eders nade soo møgit vti, thet er icke andit end en bedragelig møntte som hand ville opstille vti eders kongelige naffn, meth sodan kober møntte som i Skotland gaar etc. som ieg haffuer tilforne sagt och vnderuist eders nade ther om, ther som eders nade kand thet eller(s) drages til myndes, thet er inttit vden bedragerie som hand met omgaar, och er inttit atfode paa hans tilsegn vti sodanne made, hans mønthuerck och skat, som hand siger at ville gøre eders nade til saa staar fordel, er lige saa god skicked som skipper Jacops alkymistere med tock huor ther om er, narsom hand kommer til Androp ville tock mester Gotskalch och jeg forhøre hans mening, om ther er nogit andit vnder, men aldt thet som hand nw scriffuer, thet sagde hand meg ith aer siden, ordt fran ord som thet staar i breffuit och thet hemmelige hand ville selff handle met ethers nade, thet gaff hand meg och thaa op vti hemmelighed om mønthen som forscreffuit staar, thii torff ethers nade effter mit raad oc tøcke, inttit achte hans scriffuelsse, hand haffuer en gong lwffuit for eders nade oc møgit tilsagt, som inttit ther aff bleff holdet etc. Jtem sender jeg eders nade mester Melchioris scriffuelsse som hand scriffuer ethers nade och mig huess mening ther vti er kand eders nade selff lesse, ther ere icke syffer eller nogit foruendt vti, vden thette eneste ord, maderin, thet er keysserin, Oc i thet athan kommer selff [564 aar1527] tilbage igen, vden alle feyll haffuer hand gode tidinger at hugsuale eders nade med, jeg formoder hannom alle stund, jeghaffuer oc scriffuelsse aff Spannien til her electum thet vil jeg beholle til hand kommer. Kiereste nadige herre jeg beder ødmøgeligen ethers nade vil scriffue meg ethers nades villiie om thette folck jeg holder here, at jeg kunde gøre meg thet quit, ath vii ey her effter *ey skulle saa vnotteligen ligge here oc forthere eders nades penninge. Jtem Jacop Anrodes penninge sammeledes Henric fan Littes ere altingeste beredde narsom tilsiges etc. men thet Johan Geritssen aff Amsterdam haffde tilsagt, ther om twiffler jeg ath inttit skal vorde ther aff, som jeghaffuer forstadt aff Henric fan Lyt. Ethers nade scriffuer meg ingen bosked om thee kleder jeg skall beskicke til prouesten eller Benedictus, huad heller jeg skall skicket til Lybsk eller til Brunsuig eders nade loffuede meg alt boskedt at scriffue om thet oc aldt andit huor effter jeg skulle rette mig. Ethers nades hogmectighed gud befalendes bode til liff oc syel oc Jesu Cristi nade vare met eder euindeligen screffuit i Lyre then 15 dag Aprilis anno mdxxvij.
E. k. m tis villige thienere Hans Mickelssen.
Tiil k. mayt. aff Danmarck syn naduge herre.
Hans Michelssön beretter Kong Christiern II, at Dr. Alexander ( Kyngorne) har vundet Sagen mod Skotterne angaaende Skibet Peiter van Höll og det deri værende Gods, hvis Værdi skal erstattes efter en optagen Taxt, hvorved den er fastsat til 14000 Kroner, minder om Hensigtsmæssigheden af at sende Dr. Alexander Fuldmagt til nye Underhandlinger med Kongen og Raadet om Hjælp og at lade Gustav Trolle efter sit Önske gjöre Fölge til Skotland, da han fra Rom nöie kjender Erkebispen af St. Andrews, samt at erhverve Skotsk Söpas for Kongens egne Udliggere.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2169). Kvartark; udvendig forseglet med et Gemmeaftryk. (Se ovenfor No. 581).
Nade och friid aff gud formiddelst søndsens forladelsse vti Christo forkyndiger jeg eders k. mayt. for helssen. Keriste nadige herre eders k. mayt. skal och viide, at doctor Alexander haffuer gangit till rette meth thennom vti Abardin, om eders nades skib Peitter van Hølle, oc aldt huessom ther paa vor [aff gods och haffuer vondit retten met kongens dom saa thee skulle betalle eders nade skib och godz, [565 aar1527] fore aldt huessom thet er verdt eller och taxeris kand, saa haffuer doctor ladit taxerit skib och gotz paa xiiij m kroner at i her vti varer fortencht, om thee aff Aberdine giorde noger bud till eders nade och ville købe eder thet aff for en føge penning at eders nade her vti ved at rette seg, hand siger athan haffuer och vel therit ther offuer førre end hand fick dommen, offuer thennom vel j c kroner, skall hand her effter videre procedere emod thennom, thaa maa hand haffue ther paa eth fuldmachtes breff aff eders nade. Jtem vil eders nade och ther for vden sende hannom eders nades fulle macht at handle met kongen och radit om hues hielp och bestand thee ville gøre eders nade sywnes meg nøtteligt vare. Jtem ieg formercker vel bispen ffore gerne villigen vti Skotland met Alexandro ther som eders nade ville skicke hannom ther heden met Alexandro, men ther som hans vnøtte thering icke vore, thaa ville jeg icke møgit rade ther fraa, jeg forstaar oc athan haffuer storth venskab oc bekendelsse hafft vti Rom, met erckebispen til sancte Andres. Jesu Christi nade vare met eder euindeligen, screffuit i Lyre posskedag anno mdxxvij.
E. k. m tis thienere Hans Mickelssen.
Jtem at eders nade oc scriffuer doctori athan handler met kongen, at eders nade fonger thend salue conducht til eders nades vtliggere i szøen beseglit vnder k. ingsegle eller oc eders nade vil selff scriffue koningen ther om.
Till k. mayt. aff Danmarch syn nadige herre.-
1527.
Hr. Hans og Hr. Anders Bilde udstede en Vidisse af Kong Frederik I. s Instruktion for Hr. Mogens Gyldenstjerne, udgiven i Anledning af hans Sendelse til Norge.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 16 b). Med 2 paatrykte Vaabensegl.
Vij efther ne Hans Bylle oc Anders Bylle ridder giøre vitterligt at aar efther gutz byrdt mdxxvij then torsdag nest effther sanctorum Phelippj et Jacobi apostolorum dag thaa lodt erlig welbywrduge mand oc strenge ritther her Mogens Gyldenstiern oss see en jnstructs heell oc helden bezegelet mett vor k e nadige herres konng Fredericks signet [566 aar1527] lydendes ordt fran ord som her for uit stander. tiill ydermere vitnesbyrdt trycke wij wore indzegell neden for thenne scrifth
befallyng tyl Norige i her Olluf Galles tyd.
Kong Frederik I beder Hr. Henrik Krummedige, der har beklaget sig over, at hans norske Lene og Gods endnu forholdes ham tiltrods for Kongens Breve, om at vente, indtil Kongen har erholdt en Del begjærede Oplysninger desangaaende fra sin Fodermarsk ( Nils Ibssön), da han vil hjælpe ham til Rette, hvis ikke imidlertid Biskop Hans Reff, Hr. Mogens Gylden stjerne og Michel Blik efter Kongens Paalæg have kunnet skaffe ham Ret i Mindelighed.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; udvendig forseglet.
Frederich met guds nade Danmarcks Wendis oc Gottis koning vdwald koning till Norge hertug y Slesuich etc.
Vor sunderlig gunst tilforne. kære her Henrich som y scriffue oss till oc beklage ether att ethers leen oc godtz emodt wore breffue holdes ether fore oc begere breffue till lenen och till wor ffodermarsk tha giffue wii ether kierligen tilkende at wii haffue ladit giffuet wor fodermarsk vti beffallyng at hand skall met hans eget wiissze bwdt scriffue oss hand(s) leilighiedh till oc hwre om altingst theer er. Saa snarth som wii fanghe wiissze bwdt oc tydinge fran hannom selff wilge wii giffue ether wort fylge breff. Sendhe wii ether j breff till oss elskelige werdighe ffadher her Hans Reff biscop y Opsloo her Magens *Gylderstierne ridder oc Mickell Blick wor mænd oc thenere beffallendes thennom at thii met lempe oc snid skwlle giøre theres yterste fliidt om thii heer forindhen kwnne hielpe ether till ethers leen oc godzs igien met myndeligenhedh. Theer som icke skeer tha wille wii gerne hielpe ether till ethers leen oc godtzs bedendes ether atti wille theer met wære tilfredzs paa thenne tiid for nogre wor merckelig leiligheds skyld wii wille ramme ethers gaffn oc besthe (saa) y oss tacke skwlle. Beffallendes ether gud. Screffuet paa wortt slot Gottrop friidagen effter søndagen Quasimodogeniti aar etc. mdxxvij o vndher wort signet.
Oss elskelige her Henrich Krumdige ridder wor mandh oc radt paa Woldhen.
[567 aar1527] 
En Del norske Rigsraader gjöre vitterligt, at de i Nærværelse af Kong Fre derik I. s Fodermarsk Nils Ibssön hörte Forhandlingerne mellem Hr. Olaf Galde, Hövedsmand paa Akershus, og Kongens Admiral Hr. Mogens Gyl denstjerne, der efter Kongens Befaling skulde modtage Slotsloven af Hr. Olaf Galde, ved hvilken Leilighed de Betingelser fastsattes, under hvilke Overleveringen skulde finde Sted, hvoriblandt Erstatning i andre Len til Hr. Olaf for Tabet af Akershus, samt for det ved M. Hans Mule lidte Tab paa Gaard og Gods, Begunstigelse med Hensyn til det ved Slottets Brand ödelagte Inventarium samt Tilsagn om Beskyttelse og Indrömmelser i mange andre nærmere angivne Tilfælde m. m.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd. fasc. 6 No. 36 b). Levninger af de 4 först i Brevet nævnte Herrers paatrykte Segl.
Wii Hanns Reff met gudz naade biscop i Oslo Mattes Huøruff prowest tiill Marikirke Norges riiges cancellær Guthe Galde ridder oc Erich Erichsson Norges riiges raadt giøre vittherlict at wii ware forsamblet i Swortebrødrecloster i Oslo mandagen i fierde wghe effter paasche offuerwærenndes erlig oc welbiirdig mannd Nils Iibssen wor kere naadige herres foremarsk met andre flere riddermendsmennd hørde oc saage handelingh tiilltall oc gienswar e mellom her Oluff Galde ridder høffuitzmand paa Agershus oc her Mogenns Giildennstiern ridder øwerst oc ammeraell for høgborenn fiirstes konning Frederichs wor kiereste naadige herres skiib oc folck aff hans naade hiidht indskickett i riiget hannss naade riiget oc oss alle riighens jndbygghere tiill trøest bestannd oc beskiermelse e moed hannss naades oc riighens fiiender e huor behoff giøres, oc saa met wor naadigestæ herres breff oc merckelige ærende oc befalning tiill for ne her Oluff Galde om Aggershus at her Oluff schulle oplathe oc igien antworde for ne her Mogens slottzloffwenn tiill Agershus poa hanns naades vegnne i slige gode troo oc loffue oc forordt som han then anammet haffde. Tiill huilket for ne her Oluff effter then handeling oc beraadt som thennum e mellom ther om tilforen wæret haffde loed seg tha strax findes weluillig ther tiill siigenndes seg thet gerne giøre wille i alle maathe, oc haffue seg e mod wor naadige herre som en huld oc tro mand bør atgiøre e mod siin rette herre oc konning dog poa thet her Oluff ey schulle sidhen bliffue wtenn en erlig oc tiilbørlig forlening aff wor naadigeste herre her i riighet eller oc wti andre (maathe) formeget beswaret, begiæret han at for ne her Mogenns oc Niels Iibssen wille loffue oc tiilsige hanum poa wor naadige herres trøest thesse effter ne puncther oc articler, huilke thee toghe tha tiill seg atoffuerweghe oc effter sligh leyligheedt som seg nu begiffuer tiilsagde thee for ne her Oluff hans begiære i samme [568 aar1527] puncther poa wor naadige herres gode trøest oc behagh effter som her effter fylger, fførst at her Mogens oc Niels Iibssen wille siighe hanum tiill her for raadet at wor naadige herre er leeffuendes wdi siin wellmacth oc frij konngelige regemente, huilket her Mogens hanum strax tiilsagde poa siin eedt met oprackte finghere at han ey annet wisthe wti nogre maathe, jtem at wor naadige herre wille forsee her Oluff met en erlig forleening her i riiget syn liiffs tiidt oc betenncke hannum then store skade han feck poa gaardt oc goetz aff mester Hans Mwle for hannss naades skyldh oc begiæret thesse leenn Raade skiibrede Jngedallskibrede, Solløyger oc Østerdalenn her sønndennfieldz, Guldalenn oc Sparbo nordennfieldz thesse leenn sagde her Mogenns oc Niels Iibssen hanum tiill effter alles wore sambtycke poa wor naadigstæ herres trøest oc behagh, jtem om hanss skade poa gaardt oc goetz schulle her Oluff indsetthe tiill wor naadigestæ herre sielff jtem at her Oluff matthe beholde then lanndhielp wdi Wemmeskiibrede oc Skowgen tiill atløne folcket met szom hanum thieent haffuer poa wor naadigeste herres wegnne eller oc her Mogenns wilde sielff giffue them theres løenn, Tiilsuarede her Mogens atwilde tiilsige hanum then lanndhielp effter alles wort raadt met szaa skiell at om hanss naade wille thet jngelunde tiillade oc eske poa thee pendinge aff her Mogenns at her Oluff wilde tha bære halff skaden met hanum jtem at her Mogens oc Niels Iibssen wille schriffue for her Oluff tiill wor naadigeste herre at hanss naade wilde withe oc ramme hannss beste poa huess han bliffuer hanss naade skiildug. Suarede the atwille gerne thet giøre oc thesligestæ wii alle sammen jtem at her Oluff maa tryggeligenn oc wbehindret lathe indkreffue huess restancer oc atterstadt szom hannum tiilstaar sagefald i slotthens leenn atbetale hans gield met som han er i kommen for slotthenns skiild, ther loed her Mogens seg well atnøge met effter gamble sedwæne jtem at her Mogens ey tiilstedde at her Henrich Krwmdighe schall offuerfalde hanum i nogre maathe oc her Mogens wilde foruerffue hannum wor naadige herres beskiermelsebreff szaa hanss naade wilde sielff personligen wære hanns dommer oc jngen annen oc ey schulle steffnes her wtaff riighet aff nogen wten enesthe sware sinæ sager her jnden riget for wor naadigeste herre oc Norges raadt szom ther affwidhe. Suared her Mogenns atwilde gierne schriffue wor naadigeste herre ther till om jtem her Mogens ey wilde tiilstedhe at nogen schall wquemmeligen mane eller offuerfalde her Oluff for giæld som han er wti kommen for slottennsskiild meden wære hannum behielpelig tiill dag oc stundher atbetale effter handenn. Suarede her Mogens at han oc wille thet gierne giøre. jtem at her Oluff schall bliffue [569 aar1527] frij oc frels poa liiff oc goetz naer han haffuer opladet slottedh wten all argelist encthenn i ordt eller gierninger thet sagde the hanum oc tiill. jtem at Norges raadt szom her nu tiilstede er thesligest her Mogens oc Niels Iibssen wille wære her Oluff bestanndige at erchibispenn i Trondeem oc the andre gode herrer i raadet icke wille wære hanum e moed for han oplod Aggershus thennom watspurdt oc saa for han fonnger nogre aff theres leenn seg igien tiill forleening. Suarede wii ja ther tiill alle sammen jtem huess breff som giøres her Mogenns oc her Oluff e mellom schulle tryggeligen oc wbrydeligen holdes wten all argelist oc nyefundt som nogen optencke kannd huilket thee gode herrer sambtyckte oc tiilsagde huer anden poa baade siidher. Thesse for ne articler oc puncther szaa forhanndlede loffuede wii allesammen oc tiilsagde her Oluff atwille them forschriffue tiill wor naadigeste herre at hannss naade wille werdes tiill for gudzschiildt oc alles wore ydtmige bøen oc schriffuelse atsambtycke oc fuldbyre her Oluff Galde tiill gode oc ther met loffuet oc tiilsagde han atwilde nu sønndag nestkommendes oplathe oc offuerantworde for ne her Mogenns Giildennstiern effter wor naadigeste herres schriffuelse oc begiære slotzloffwen tiill Aggershus hanss naade tiill henndhe oss alle Norges riiges raadt som tha tiilstede ere andre godemennd offuerwærendes, Haffde oc her Oluff forordt for seg for then store skade han feck i mange maathe tha slottedh branndh trøeste han ey atfuldkomme jnuentarium poa slotted i huer serdeles maathe effter som han anammet thet men loffuet at szo meget som fattes poa thet ene wilde han oprette i andre maathe szaa ther schall følge skiell met jtem ware wii for ne aff raadet her forsambledt oc poa all riighenns raadtz vegnne begierenndes at naer som her Oluff Galde oplodht her Mogens slottzloffwenn tiill Aggershus wor naadige herre konnung Frederich tiill hannde, oc wordtt hannss naade forstacket thet gud forbiude thess e mellom førre end hanss naade loed eske henne igien aff her Mogenns, tha schulle han ther effter holde henne tiill Norges riiges beste oc Norges riiges raadtz hand, oc ey oplathe then nogen mand wten Norges raadtz sambtycke effter thy at alle slottzloffuer pleyge szaa aff gamble sedwænne atanammes wti Norges riighe. Ther tiill swared her Mogens aff beraadh Niels Iibsens oc flere gode mends at om wor naadige herre konung Frederich bleeff kalled aff gud, tha wilde her Mogenns bliffue baade Danmarck oc Norrig en huld oc tro mannd oc met swodannt skiell Norges raadt icke schulle strax igiennkreeffue eller eske for ne slotzloffwe aff men lathe hanum then roeligenn beholde fremdeles jndtiill szo lenghe gud forseer riiget met en tiilbøerlig første oc konnung igienn tha wilde han effter gamble [570 aar1527] sedwænne i Norrig, holle for ne slottzloffwe Norges raadt tiill gode oc tiillhænnde oc ey oplathe henne nogenn mannd ther forinden e mod Norges raadz wilie oc sambtycke. Tiill ytermere vitnnesbiirdt at szaa er tiilgaatt szom forschreffuet staar sette wii wore jndszegle nedenn for thette wort obennbreff tiilbedenndes verdige fader bisp Anders som sidhen hiidhtiill oss kom oc for e her Mogens Giildenstiern ridder oc Niels Iibssen atbeszegle thet met oss giffuet dag oc stedh som foresiigher.
Norges radt breff som ieg skulle haffue Agershus.
Jakob Krumme tilskriver Hr. Henrik Krummedige angaaende sin Moders Gods i Baahus Len, hvilket efter de afsluttede Traktater burde staa til hendes Raadighed, men som af Landboerne er angivet at være disponeret af Hr. Henrik.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; forseglet med et Gemmeaftryk.
Venligh ok kerlegh helssen althidh ssendes met gud etc. kære her Hendrick Krommedhighe moo y vydhe ath myn modher kom her nedher thel megh ok haffdhe hwn varet y Bohusslen ok vylle hon kennys vith ssyne ghos ssom hvn haffdhe dher ok sspvrdhe lanborne huar therres langille var kommethz ok hvem the haffdhe ghossen vdh aff tho ssvaredhe sso ath the haffdhe dem aff edher her thel days etc. kære her Hendrick bedher iagh edher ath y ville vndhe myn modher ssyn ghos y ghen effther the ressesser ok sthathuther ssom ere gyo(r)th thisse thry righe i mellem ath hvar man skal nydhe ssyth tho hobiss megh ath hvn haffver ynghe lvndhe ffor brødhet ssith ath hvn moo *y sso vel nydhe syth ssom y ok the ghodhe men ssom gh(o)s haffve y Ssveriges rygh(e) heller anden stas etc. kære her Hendrick bedher iagh edher ath y velle gheffue megh thel kenne met thette myn modhers bvdh om hvn skal ffothet y ghen heller ygh etc. icke mer po thenne thidh medhen edher gud beffallyndhe (s)creffvith hastelyghe y Ffalle by thorssdagen effthe(r) sancty Hans bapthiste dagh anno dominy m d xxvij.
Jackob Kromme.
Erligh ok velbyrdhigh man her Henrick Krommedhedhe thel kommyndes thette breff etc.
[571 aar1527] 
Hans Michelssön meddeler Kong Christiern II nöiagtig Underretning om, hvad han selv og M. Gotskalk Erikssön ( Rosenkrantz) have foretaget med Hensyn til det paatænkte Krigstog tilsös til Gjenerhvervelse af Kongens Riger, samt om den Besked, M. Melchior ( de Germania) har bragt fra Keiser ( Karl), fra hvem virksom Hjælp neppe snart kan ventes, beretter Kongen om hans Börns Befindende og fortæller en Del politiske Nyheder.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2173). Helark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk.
Nade oc friid aff gwd formiddelst søndtzsens forladelsse vti Christo forkyndiger jeg eders k. mayt. for helssen, met myn vnderdanige plictuge troo thieneste. Aller kereste nadige herre, then viij dag Julij kom mester Melchior til Lyre, oc haffde tallit met mester Gotskalch fore Arremøye førre end hand løb ther aff, thend vj dag Julij seyller mester Gotschalck aff oc haffde god børn vti iij dage, szoo meg hobess till guds hielp skal hand vare vel offuerkommen, och eders nade skal snarligen fonge skriffuelsse fran hannom ighen, Gotskalch scriffuer meg huorledes Dauid Falckener vor nw kommen til Feree met syne skib, oc giffuer god trøst paa eders nades vegne, och bywder seg at ville thiene eders nade met v c mend met sine eigne skib och vtredning paa hans kost och thering etc. Sammeledes giffuer hand Gotschalch tilkenne, athan inttet kunde haffue vtrettet i Skotland førre end nw, thii ath nw i pynsse helligedage stood aldt Skotland vti en stoor oprore, och noger herrer haffde forsamblit stoort folck emod k. oc greffuen aff Angwss, och kongen drog selff til marcken met greffuen aff Angws, gaff gud syn nade saa ther ebland ath slagit bleff stillet for vden ald blodstorttinge, och noger herrer bleffue grebne oc fangne, och ther met bleff aldting fredeligen affstillet oc folcket affskyldt som jeg formoder mester Gotskalch skall idermere oc klarligere haffue schreffuit eders nade ther om, narsom Mattis kommer til eders nade met hans scriffuelse, bode vti thend deel och andit, som jeg nw icke scriffuer at eders nade met første maa viide huorledes alleting tilstaar. Jtem sammeledes skal eders nade och viide huorledes mester Gotschalch meden hand nw haffuer ligget vti Fere er hand met mester Otte Smidtz hielp kommen offuer ens met en Hamborger skipper som heder skipper Hans Vilckenssen, huilcken som haffuer och fører then store kraffuel aff Hamborg met iij mersse it mechtigt skønt vtredt skib met skytt och verge, hand met samme skib haffuer giffuet mester Gotschalck syt breff och handscrifft, ath ville thiene eders nade met samme skib, oc met lyff och godz vill affuerge eders nades skade oc forderffue, oc [572 aar1527] straffe eders nades fyender ehuorsom hand thennom offuerkomme kand, och ere nw altingeste rede giordt szoo athan och en Skotte som ligger oc nw fore Feree met en skøn krauel paa ij c lester, som kallis Grotte Martten haffue sworit thennom vti stalbrødreskab til sammens, och ere alletingest berede at løbe aff til szøøs then xiij eller xiiij dag vti thenne samme manit, gud forlene thennom syn nade met løcke och salighed at thee motte gøre thennom vfriid, som icke ville haffue friid etc. skipper Jacop skal være skipper paa Hamborgerkrauelen och skipper Gysse Klemmit och aldt thet folck heer gaar ledigt Hermen Stenhoffuere her Hans Køge, oc aldt andet ledigt folck haffuer jeg skicket hannom til hande, och haffuer bud vtgiordt om folch ydermere at skicke hannom ing kunde thet ellers gaa himmeligen til, hand er ved en god trøst ther som eders nade kunne nw haffuet met it godt opsatte och forrode och forsamble iij eller iiij m knechte vti Freslaand och Gellerland ath eders nade haffde en føye garde til thennom at forsamble, och kunne bestyre hannom nogen fetalliie til folcket paa skibene, thaa formetter hand seg at ville fly eders nade paa en kortt, skib noch til en iiij m mend, at offuerføre paa huad land som eders nade thennom haffue viil, ther som thee foruiste folcket vore forsamblit, ville thee løbe ing fore ostre Emsse och tage ald thet folck ing paa ij dage, huessom eders nade her vti gøre vil maa bestyres met thet første och met bedre forsywnlighed end thet skede met Kniphoff hand laa tock vti vj vger och forbide effter folckit hand skulle haffue ing etc. Jtem screff meg mester Gotskalch førre end hand affreysde om krud, spesser, thellrør, hellebarder, som jeg skulle lade ingkomme paa ith aff the Skotzske skib huilcket hand ville beskicke vti eders nades profit e och gaffn. Saa haffuer jeg beskicket hannom til hande xij tønner grofft krwdt och [i/-j/ en tønne kørnit krut, iij c thelrør, med ald theres redskab horn lwntther och flassker etc. j m spesse, vj døssyn helleborder, oc ij knechte harnisk it til Hans Vilckenssen, oc thet andit skipper Jacop, gud giffue thet bliffuer vel bestedt. Jtem som jeg forstaar aff mester Melchior, thaa haffuer hand gantzse troligen och flytteligen vdrettit syne ærinde, thet yderste nogen møgeligt kwnde vare, efftter thenne legelighed key. mayt. haffuer oc nw paa thet nye ighen screffuit margreffuen hertugen aff Brwnsuig om eders nades restitucion som hand selff ther om eder ydermere skriffuendes vorder om ald legelighed, meg sywnes at key. mai tis hielp skall komme oss gandske longsommeligen, om eders nade skall forbydet til hand haffuer offuervondit alle Frantzoser och Fenecianer, men jeg forstaar [573 aar1527] vt aff en ting som jeg hører aff Melchiore, ath christne mennisske vore icke vti Diocleciani eller Neronis keysseres tiide swarligere forfulde, end som euangelii professores ere nw vti Hyspania forfulde, och saa ønckeligen forfulde til døden, at ingen mand kommer til swars eller til ordtz, ther til met huilcken mand som riiger er, thend er Lutherians, oc haffuer forbrudt lyffuet, [och ther som thee kunde vtspørge en mandz vuenner, ther kommer j eller too vti thet høgeste, och bere vitnesbyrd at thee haffue hørdt hannom saa tallit om then Romsske kircke eller ewangelio, och then som sagen giffues maa aldrig komme til ordtz, eller sware fore seg, siger hand ney emod theres falsske vitnesbyrd, thaa dømme thee hannom til døden, athan er thaa contumax och haffuer giort emod keysserens forbud, bekenner hand, thaa skall hand och døø eller vti ith euig fengxsel at gaa, oc mange vtallige bliffue døditde fore theris godz skild, som hand meg gresseligen ther aff vnderuist haffuer, saa at i thenne keysseris tiid skal flere christne vare forkommit fore euangelii skyld til døden end vti thee heydenske keysseris tiide [som hand siger thii troor jeg vell vden gud seer snarligen til hannom met syn nade, thaa er befrøchtendes at guds heffnd oc dom, skall snarligen komme hannom offuer, huilcket gud met syne nade affwende, och vnde hannom en christelig [och forstand at komme til end sand christelig bekendelsse, ther til ere vii alle skildige at bede for hannom til gwd, och gud met syn nade opuecker snarligen thend som eders nade skall komme til hielp och hugsualelsse, om thet er hans villiie, saa skee oss effter hans guddommelige villiie. Jeg tøffuer och vachter dageligen her electi tilkwmste eller(s) haffde jeg nw sendt Mattis til eders nade met Melchioris skriffuelsse och befalle som hand haffuer til eders nade aff key. mayt., sammeledes huessom Gotschalch scriffuer eders nade, som jeg och ved en dell, nw giffuer eders nade tilkenne huadsom fore handen er, Jeg screff eders nade mere end en manit siden met then løber aff Lybsk Vrban, och forscreff eders nades myne breff till Melchior Lotter vti Lybsk, meg hobes eders nade skal longe siden haffue fongit then, myn scriffuelsse ther vti vor vnderuisning om eders nades kleder som jeg sender til eders nade sammeledes her electi Wessens, prouestens, och Benedictus kleder, som jeg forscreffuit haffde til Brunsuig etc. Jtem eders nades hogborne børn ere karsske och vel til passe gwd thess loff haffwe och frwe Margrete med hennes raad ere vti Gent, heer ere møgit folck aff thesse edelle mend her aff landit kommit fran keysserin, thet forstaas thend stwnd han er vti Spannien ville thee Spanniert athan skall vare thient aff thennom, och icke vtaff anden [574 aar1527] fremmede nation. Tesligeste achter keysserynnen inttit folch vden eneste hennes egit nationis folck Portugaløysser, och Spannioller oc soo føge achtendes, henne siges effter [ith saa hoffmodigt hiertte athaffue som en quinne vti verden haffue kand. Jtem sammeledes ere her nw fore visse tydinger komne at konghen aff Franckerige skall vare død etc. her met eders nades hogmectighed staadt gwd befalendes bode til syel och lyff, och Jesu Christi nade vare met eder euindeligen. screffuit vti Lyre then 10 dag Julij anno mdxxvij.
E. k. m tis thienere Hans Mickelssen.
An koninglicker maiestadt koning Christiern synen gnedigesten heren.
1527.
Kong Christiern II bemyndiger Kantsleren Gotskalk Erikssön ( Rosenkrantz) til at hverve 2 à 3000 Skotter, hvis hans Skibe ikke skulde kunne indtage Landsknegte i Frisland, hvorefter de skulle söge at bemægtige sig Bergen, hvor de Tydske Kjöbmænd antages at være gunstigt stemte for Kongen; i alle Fald skulle Skibene strax udsendes i Söen mod hans Fiender for til Foraaret at gjöre det paatænkte Anfald, der skal holdes hemmeligt og angives at gjælde Danmark.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2057). Helark med Spor af udv. Forsegling. Egenhændig Underskrift. (Trykt i Allens Breve og Aktst. S. 492-94).
Cristiern met gudz nade Danmarcks etc. konning hertug wdj Sleszuig Holsten Stormarn etc.
Premisso nostro sincero fauore. Kære her canceller vider at wii finge ethers breff och scriffuelsæ j oss tilscreffue aff Ffæær then førstæ dagh Augusti. Och tacke wij ether gerne fore ethers ytterste fliet j bewisæ nw vdj wore werffue och befalning etc. Fframdeles screffue wij ether och siistes till atj strax skulde scriffue oss till igen hwad hielp wij mottæ fangæ ther aff landit och hwar mange skib. Oc ther som the wilde løbe ind vnder Ffreesland vdj Skudballij, eller j joncker Baldzers landt oc j biwde oss thimeligen till tha wille wij bestyrett swo at knectæne skulle ligge ther rede fore them. Nw effther thij thet løber sig swo langt wd paa aarett och the thet same ther fore ville affslaa, wide wij ickæ om the skulle welæ løbe ind fore Skudballij eller joncker Baldserslandt. Tha tockær oss gott ware atj handle ther [575 aar1527] met samme Skotther om j trøstæ at fangæ, tw, halfftredie, eller trytwsinde Skotter oc at the tha ville tienne oss fore aarss penninge och rædelige kost till siøes effther kriigs ordinantze. Wij see thet heller atj wnne them halffue fanger igen till huess the fangæ, end kost paa landit och for halffue bythe till land oc till wandt ther som the thet met wold kwnne bekome och icke for maanet sold Thii wore lande formwæ thet icke nw at giffue them, Och atj well forware thet swo hoss them, at the wore vndersattæ wdj Danmarch och Norge, som wele welwillige gange oss tilhande jckæ ther wdoffuer skulle forderffues met roff och brandt hwar som helst the gøre landgangh. Och ther som j swo kwnne sterckeligæ fo(r)ware oss som for uit staar [swa the aldeles bliffue ether hørige oc lydige paa wore wegne tha tøckes oss gott ware atj strax løbe ind for Bergen. Och twiffler oss inthet paa nest gudz hielp at køpmendene kome wd till ether och handle met ether paa wore wegne effther ethers egen wilge. Och tha formode wij oc at the well formwe at løne oc holde wort folch ther thenne wintter ower, swo meghet folch som tha behoff gøres. Och twiffler oss inthet paa at Sønderlanden kand staa ether emod nar gud will j fange indtaget Bergen. Jtem atj och ingen dagtingen indgaa met kobmenden aff Bergen, før end the forplictæ them at leffuerere och ower antworde ether paa wore wegne wort slott kongsgaarden met d. Vincenc. Och ther som the thet icke kwnnæ bekome, at the tha welæ vndsette ether met alth theres skyttæ och siden selffue tilhielpe aff all theres macth atj mwæ indfange gaarden och swo at d. Vincenc. bliffuer selff tilstede holden till wor handt. Och ther som for ne køpmend aff bryggen wele met nogen skellige dagtingen gangæ ether till handæ paa wore wegne tha wele wij och engelunde tilstede at the ther wdoffuer skulle skindes eller skiøless j noger made och thet welæ wij swo forwares skall wdj the artickell breffue som ether och them paa wore wegne emellom gøres skulle. Ther som j icke nw kwnnæ swodanne mact aff sted komme fore winter dagen tha gører thog wd till siøes alle the som paa wore [wegne fiende arge wele och giffuer them søøbreffue, jntill paa foraarett och biwder oss swo her forinnen strax till hwad mact j tha paa foraarett kwnne wisseligen aff sted komme met skiib och folch. Tha wele wij ther paa strax scriffue ether wor mening till hwor effther j ether framdeles rettæ skulle. Jtem atj nw holdæ thet hemeligen før j affsted dragæ swo then menæ man wed ickæ annet end j strax welæ løbe ind j Danmarch och icke til Bergen. [576 aar1527] Jtem sende ether och it wort breff som wij haffue till screffuit d. Alexander och ther wdj tacke hannom for willige oc tro tiennestæ etc. Rammer och wider nw wort bestæ och bestand j alle made wdj tessa wore werffue och ærende som wij ether nw met d. Alexandro befallet haffue och wij ether fuldkomeligen tiltro. Thet wela wij altiid meth ether gerne forskylde. Valete in Cristo Jesu quam felicissime. Ex Berlinis septima mensis Augustj anno etc. mdxxvij. Nostro sub signeto.
Christiern.
Nobili ac magnifico viro domino Gotschalco Ericssen cancellario nostro nobis sincere dilecto.
Kong Frederik I meddeler Hr. Mogens Gyldenstjerne, Embedsmand paa Akershus, et Fölgebrev til Indbyggerne i det söndenfjeldske Norge.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 15). Kongens store Segl vedhænger.
Wij Frederick mett gudtz naade Danmarcks Vendes oc Gottes konning vdtuolth konning tiil Norge hertug j Slesuig Holstenn Stormarenn oc Dytmersken greffue vdij Oldenborgh oc Delmenhorst hielsze etther alle wore kiere vndhersaatte biscopper prelather riddere riddermendtz mendt kiøbsthetmendt bynder oc menighe almughe ehwem szom helst j thiene eller tiilhøre som bygge oc boo syndenfieltz vdij wort riige Norge kierligen mett gud och wor naade. Mue j wiidhe at wy haffue beffalletth oc tiiltroedt oss elskelige her Magens Gullensterne riddere wor mandt oc tienere oc embitzmandt paa wort slott Aggersshuss att affuerge wor oc Norges riiges skadhe och fforderffue om nogett paa kommer aff wore och riigszens fyndher vdij wor frauerelsze. Thij betthe wy etther alle kierligenn oc strengeligen biudhe att j retthe etther epther att wære hannom fyllagtiige oc bystandige om noghet paa kommer j alle maade som wy sielff perszonligen tiilstede wore. Oc ther som noger aff etther vfforretis aff nogre j noger maade ta skall hand hielpe etther loug skeell oc rett j wor frauerelsze. Thij ladher thet engenlunde vnnder wor kongelige heffnd oc wrede. Gyffuitt vtij wor kiøbstadt Otthensze løgerdagenn nest effther wor frue dag assumptionis aar etc. mdxxvij o vnder wort signet.
Relator her Magens Goye hoffmester.
[577 aar1527] 
Hr. Henrik Krummedige forklarer Hustru Estrid ( Ravaldsdatter), Nils Krum mes Enke, hvorledes Forholdet er med det Gods i Baahus Len, som hun formener tilkommer hende, hvorom ogsaa Hustru # Ottilia ( Ottesdatter Römer) kan give Besked.
Efter Kopi med Henr. Krummediges egen Haand i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Uden Segl.
Venligh kerligh helssen fforsenth met var herre. kære husstru Æsstredh jeck ffick eders skriuelsse lydendes at j hade værredh j Bahuslen oc der var nagre bønner som j hade krafft langil oc de hadde skøt paa megh oc sade at de hade giuedh megh deris langil hues jeck hauer opbarredh veth jeck megh jcke haue opbaredh aff anndre en aff gus oc myn egen som jeck hauer retligh erffuet oc køpth som jeck vil altidh vel beuisse met breff oc dom. Som j skriue at jeck skulle lade eder ffølue edre gos eller j ville skriue den verdigh herre kung Gøssthe tiil at hans nade skulle wnne eder at ffølue saa møgeth aff myt gos eller nagen annen god mans gos her aff Danmark som edert er kære hussthru Æsstridh j vide aldels vel at jeck aldri ffick nageth gos enthen aff nagen edre brødre eller oc aff eder deth gos som j skriue om deth e(r)ffuedh jech oc myn met aruingh effther velbyrdigh man Otte Rudh gud hans sel nade oc han ffick samme gos aff den høyb[arre]n fførssthe kungh Hans Danmark Naries kungh gud hans sel nade hur hans nade ffick deth gos met mer gos der ffins gode breff oc damme paa nar der skal til suarres oc tror jeck at de damme oc breff derom er giort at disse resesser som nw er giorth mellom høybarren fførssthe myn kærissthe nadigh herre kungh Ffredrick Danmark Naries kung oc den høymeytigh fførsste kungh Gøste at de ære der jcke modh dy habes jeck til gud oc vel thror at den verdigh herre kungh Gøssthe ey ler eder enthen myth gos eller nagen annen godmans serdelles nar hans nade ffar set eller hørt kungh Hansses atkomme til samme gos. som j oc sk(r)iue at jeck skulle haue eder gos j pant ffar husstru Attillies ffensel jeck men det er jcke ræt kommedh ffar eder ffinnes naget gos hos oss som pant er daa men jeck hustru Attille jcke sier deth er ederth gos. kære husthru Æsstredh betenker vel der er mange gode men oc ffruer oc jomffrv(e)r j Suærrigh som hauer arff oc ege j Danmark oc nyde nw derres siden den kantrayt var giordh mellom de høym[e]ytigh fførsther oc var jcke gat at der nw skulle fførres der annedh blandh en saa bleue det er dack klart fforklarid j *resserserne huat gos huar skulle nyde aff deth som skylle gaa tiil aruinge j gen. [578 aar1527] her met eder gud beffallendes ex Vallen ffredagen effter varffrv dagh mdxxvij.
Henrik Kromdick. rider.
Kopie pa suar aff Jakob Krommes oc hustru Æstrid breff.
Kong Frederik I beder Hr. Henrik Krummedige at være tilstede med et fuldt udrustet Fölge i Kjöbenhavn 17 Mai 1528 for at ledsage ham paa den Reise til Norge, han da agter at foretage.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 16 a). Brevform; udvendig forseglet.
Frederich met gudts nade Danmarcs Wendis och Gottis konning vduald konning tiill Norge hertug i Slesuig Holstenn etc.
Wor sønnerlige gunst tilfornn. Kiere her Henrich wiider at wij for nogen merckelig orsage skyld agkte vdj the hellig trefoldighedts naffnn vdj thenne neste tilkomendis sommer at giffue oss her aff riiget och ind vdj wort riige Norge ther at fortøffue nogen tiid. Thij bethe wij ether kierligenn atj wille rette ether effther sielff personligen met ethers swenne harnisk werge och fitallie indtiill sanctj Michels dag at følge oss samme reigsse och i ther met wisseligen wille were vdj Kiøpnehaffnn otthe dage for sanctj Vrbanj dag nestkomendis, ther som i icke sielff haffue skiip thaa wille wij lade ether besørge met skiip, ther met giøre i oss synnerligenn tiill wilge och wille wij thet gierne ighen met ether forskylde. Befalendis ether gud. Schreffuit paa wort slot Tunder sondagen nest effther hellig kors exaltationis dag aar etc. mdxxvij vnder wort signet.
Oss elskelige her Henrick Krummedige ridder wor mand och raadh.
Biskop Olaf ( Thorkelssön) af Bergen tilskriver Erkebiskop Olaf af Throndhjem angaaende Dekanatet i Bergen, hvis nuværende Besidder Hans Ar nessön ikke opfylder de indgangne Forpligtelser, samt om sine Len Tromsöen og Nordfjord, med Hensyn til hvilket sidste han finder sig forurettet, ved at Lagmanden Gudthorm Nilssön indehaver Gloppens Prestegjeld, og meddeler Rygtet om, at Kong Christiern II har en stor Magt i Söen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2193). Brevform med Spor af udvendig Forsegling. [579 aar1527] 
Sincerissimis meis honore et reuerentia premissis. Wærdis edir nadir at withe ath sidan herskapet droogh her aff wanker her ingen tiddende der folch kan rette seg eftir annen en rolighet oc godt gudt giffue det lenge. En doch i paart villie seie daa i twiuelwise at koning Kristiarn hauir møken makt i siøn, oc ingen veit hans meningh gudt giffue honum aldrig komme i denne landzende medt licke. Jtem nadigh oc kære herre hauer Bergene capitel oc iegh en merkelig ødmykeligh oc kærlig bøn tiil edir nadir oc edirs nadis heiderligz capitel at i wille wærdis tiil ffore gudz retuisen oc war kerlige bøn skull auer wege medt her Auo Lunngius oc her Wincens Lungiws oc Erich Wrop om dette dækene døme her i Bergen at det maatthe komme tiil reidelighet ffor ty den gode man mester Hans Arneson som det noo hauir acter syn ordt liiffte eidt besiglet breff aldelis intet som denne copia wal wndir wise kan medt flere missiuir der ludandis som iegh noo sendir edir nadir medt en af kanickarne her Iøren Henricson. Oc hauer forscrifne mester Hans hafft det dækene dømit i iii aar noo aat faste komande oc ekche giffuedt der i huit aff løper det tiil xx rensgyllene mynre en cc det han ær den gamle dæken plictiigh. mødis megh giiffue de peninge wt efftir dy ieg oc myn kirke staar i en draapeligen skull tiil forne oc fornemde mester Hans bær renten wp aff dækene dømidt. kunne iegh oc ecke maathe fullelige seia der nei tiill en doog det war en part aff kanickane i mooth, at han skulle nw faa det dækene døme efftiir dy her Wincens haffde ter waar kæriste nadigaste herris koning Frædrics fulle befallingh paa oc wille endelige det saa haffue efftir dy det ær regale beneficium, gudt oc sancte Oluff giiffue det saa skickas at iek oc myn kirke waare der aff skiildt oc vthan kraff eftir denne daagh. Jtem ter nær hauer iegh oc i ødmykeligen bøn at edir nadir medt fortalde herrir wille wærdis tiill at ransake copiene framdelis ludandis om waar kæriste herris konung Ffrædrics breff som eddeligh herre oc strenge riddere her Wincens Lunge [mek foruaruade medt edirs nadis oc alls rikesens raadt samticke ludandis om de ii fatiigh læn Trumsøn oc Nordfiordt som ieg hauir i forlæningh oc giiffuer der c mark i affgiifft aff oc gør tiænist der forir som meg hoppes tiil gudt ieg giort hauir oc myn forfaar biskop Andor kues sææll gudt nade haffde dem i forlæning for tiænist vtan affgiifft man nw haffuir Guttorm Nillsson lagmannen i Bergen et thet bæste gældt i Norfiordt som Gloppe heitiir medt all kongeligh renthe oc hafft hauir sidan herre dagin waar i Bergen. Weit iek ecke medt kuat trøst. Twngdt tykcher mek gøre [580 aar1527] tiænist oc giiffue affgiifften en han hauer profiten, gærne waare ieg begærande niute thet eine medt det andre som waar keriste herr(i)s breff inne holler. Edir nadir gudt iomfru Maria oc sancte Sunniua befallandis medt liiff oc sæll tiil euich tiidt. Ex Bergis anno dominj 1527 die lune infra octauas omnium sanctorum.
Olauus [episcopus] Bergensis.
Reuerendissimo in Christo patri et domino domino Olauo dei gratia archiepiscopo Nidrosiensi et apostolice sedis legato domino suo et fautori amplissimo.
Biskop Olaf ( Thorkelssön) af Bergen meddeler Kanniken Hr. Jörgen Hen rikssön Fuldmagt og Instruktion til at forhandle med Erkebispen og Kapitlet i Throndhjem, Hr. Ove og Hr. Vincents Lunge, Erik Ugerup og Morten Skinkel m. fl. navnlig angaaende Dekanatet i Bergen, Gloppens Prestegjeld, Prædikebrödrenes utilbörlige Forhold m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2194). Helark (3 beskrevne Sider) med et paatrykt Segl.
Wy Oluff medt gudz nadiir biscop i Bergen gøre witherligh medt thenne waar opne besiglet instrucs at wy haffue beffaalt oc fulmyndiig giort ossz elskelig her Iøren Henricson waar kannich at hanle oc aaueruege medt gode merkelige mendtz raadt om han kan komme tiil tals medt waar kere herre erchebispen hans nades heiderligt capitel i Trondhem her Owe Lunge her Wintens Lunge Eric *Vdrop aff wapen Morthen Skinkil waar nadigste oc kæriste herre kongen secretarius ædle oc wælbiirdig fruer frue Inggigiærdt Otzdotter frw Margrethe Nilssdotter oc fflere waare vennir andtlige oc werdtslige der wy wenthe noghen bestandt oc trøst aff tiil retuisen i *thenne effterscriffne puncter oc articler.
Primus articulus.
Jtem om dækene dømit her i Bergen seger then gode man mester Hans Arneson oc offte sagt haffuir som tet noo i werrie haffuir oc haffth haffuir i iii aar samfast at han wiill ingelundt holle sin ordt besiglet breffh som han loffuadt haffuir her Wintens oc ossz om then penssz oc tienisth der skall føre gøres som her Wintens insigle fore heinger huro der om skall beslutes om han skall framdeles bliffue medt dækene dømit ellir ey oc om hans ordt oc breff kunne betrues efftir denne daagh. [581 aar1527] 
Secundus articulus.
Item at wy jntet diirffdes ellir maatthe ath seia ney moot waar kæriste herris kongens befalling oc her Wintens wille at han skulle ioo faa det endelige dækene dømidt daa trøst wy paa hans gode liffthe oc loffan at hans ordt oc ære skulle medt makt bliffue, huilket noo intet skeet ær daa begære wy gærne her Wintens help der tiill wy maatthe faa iiii waractige men i vissen de betrode kunne vare fore den penssz oc tiænist aff dækene dømidt oc i framtidhen om gudt forbiude han beholler det framdeles saa i maathe at waar kere herre her erchebispen wy waar kirche oc capitel worde aldeles vkraffdt eftir thenne daag aff then gamle dæken her Hans Knutson om for de dekene døme om alle puncter oc articler som besiglet breff ter om inne holle.
Articulus tertius.
Item [om waar kære herre erchebispen oc wy maathe scriue den gamle dæken tiil oc kreffuie waar breff tiill bage tet oc han maathe røkte siit dækene døme sielff tet beste han kan før en kirken kommer ytermere tiil ffalls skade oc fordærff i framtidhen tij bædre ær /-j/ skade en heil ter nær then landtskiildt han wphaffuir boriidt ffor en contracthen bleff giordt oc wy gaffue honum de c rensgyllene loffuade han ossz nogre restantier terforir daa wy skulle tet kreffuie waar tet intet vtan faclii oc liign ffor ty han kraffde mangt [medt Iørenss skriuers hielp der han aldriig haffde rææt tiill oc eche sielff fiich i penning deer aff, men det wisse beholt han medt de hundrade rensgyllene man det oouist wor beffalte han ossz der finge wy saa goodt som føgiit ellir altz intet aff. Saa helpe dem en engiill som stymmer medt brandane.
Quartus articulus.
Item waar kære herre her erchebispen medt hans nades capitel medt andre gode herre oc strenge riddere tycker det ware møgeligt at wy skulle saadan bekømlingh haffue paa for de mester Hans vegne innan lands oc wthan medt kosth oc fortærning om det skall vegis aff waar pungn ellir ey ellir han skall staa der i kraff forer efftir dy han vyll seg intet acthe oc landzskiilden maathe staa in arestu saa lenge det maathe faa i reidligen besluthen ende, oc han skeligen wissan sæætter fore seg han intet flyde ellir omfore des for innan der baade [wy aldelis kærlige om for gudz oc retuisen skull.
Quinta instruccio.
Ath her Ioren kunne fformaage det medt myn herre erchebispen oc [her Oue kanickane oc fflere gode men at the kunne sanlige ffaa withe aff her Wincens kuadt trøst for de mester Hans haffuir paa for [582 aar1527] nemde dækene døme om han haffuir waar kæriste herre konungh Ffredrics liiffs breff ter paa ellir her Wintens vthan affgiifft ellir ey oc wm wy maa kreffuie waart breff i gen ellir ey ssom han aff ossz haffuir efftiir dy han holler ossz ingin ordt.
Sexta instruccio de foedis.
Ath her Iøren legger all vinning om medt herrane ath thet ene geldt Gløppe matthe komme tiil lænet i gæn som kongens breff ossz [tet inne holler ellis worder ossz fforsuar affgiifften oc tiænisten.
Septima instruccio.
At her Iøren forarbeider medt her Owe Lunge at han wæll wille gøre at drage tesse articler wt som noo fortalde ære oc legge dem i mynne oc giiffue waar nadigste herre konungh Ffrædriich thennem tiill kenne om wy worde aff then gamle dæken vtermeir fforførdt ellir klaget for hans nader.
Octaua instruccio.
Ath her Iøren saa tiilseger domino prouinciali at Trondhem endelige, at han scriuer sine brødiir oc conuent tiil her i Bergen at the maathe her i Suartbrødere redtffærde deris tiidder oc liiffnadt om tiiderne ær saa dee siunge stundum natsangh man aldrig otthesangh deris liiffnat och omgengiilse ær det ssom paa Øffregathen i Bergen fforty dee ære stundum ossz them paa Øffregathen man [de der hemme ære idelige oc daglige vistere brøderne oc kløsteret i gæn huilket som ær her i stort anskrii oc kerkene oe hennis persone et hon naplige boteligt.
Noua instruccio et nouissima.
Ath her Iøren fforarbeidiir ssaa medt dee gode herrer at wy ffaa [viiss suar kuat thet kan kosste vthan all fforhallingh paa alle desse forscriffne sicker puncter oc instrucciones medt viiss besiglet breff takandes der ingen omslag ellir glømske forir wndir waar hylliist ffor ty det ligger ossz vaar kirchie oc capitel stor makt paa. Actis et datis in residentia nostra episcopali Bergensi anno dominj 1527 die Martis xix a mensis Nouembris. Nostro sub sigillo.
Vltima jnstruccio.
Ær hanss nadher bigerendes adh nithe oc bruke kirkens suerth j hanss nodherss sticth i alle hande grener ssoo fulkomelighe som myn herre erkebiskopin bruckær oc nither vtti hanss nadherss sticht etc.
[583 aar1527] 
Kong Frederik I lover Hr. Henrik Krummedige at afgjöre Sagen angaaende Nils Brades Gods ved Vallen i Halland til hans Tilfredshed, naar de træffes i Kjöbenhavn; Kongen vil skaffe ham Skib til Reisen til Norge, naar han selv vil holde sine Folk med Kost der indtil Michelsdag.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; udvendig forseglet.
Frederich met gudts nade Danmarckis Wendis etc. koning vduald koningk tiill Norge hertug i Sleszuigk etc.
Wor sønnerlige gunst tilfornn. Kere her Henrick som i nu schriffwe oss tiill om thet Niels Bradis godts liggendis fore ethers gaardh Wallendt vdj Hallandt bethe wy ether atj ther met wille lade vpstaa indtiill saa lenge at i kome oss sielff tiill ordts nar wij komme tiill Kiøpnehaffnn, thaa wille wij ther paa giffwe ether godhe swar, och her forindenn schall thet bliffwe aldelis vforsagt aff oss. som i och schriffwe oss tiill om skib at følge met i Norge paa foraaret, thaa wiider at wij wille besørge ether met skiib, dogh atj sielff besørge ether och ethers folck met kaast och spisning indtiill sanctj Michelis dagh, ther met giøre i oss synnerligenn tiill wilge och wille thet gierne met ether forskyldhe. Befalendis ether gud. Schreffuit paa wort slot Gottorpp tisdagh nesth effther Lucie virginis aar etc. mdxxvij vnder wort signet.
Oss elskelige her Henrick Krummedige ridder tiill Wallendh wor mand och raadh.
Henrik Björnssön gjör Undskyldning for Hr. Henrik Krummedige, fordi han ei er kommen til ham, og beder ham, om muligt, igjen at forlige ham med Hr. Vincents ( Lunge), der uden Grund har havt ham mistænkt for et utilbörligt Forhold til sin Hustru.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; udvendig forseglet.
Wenlyg och kyerlyg helssen thel fførn ssend med wor herre. kyere her Henrych beder yeg eder kyerlyg og gerne ad j tagher *j meg thet yky thyl møssteke ad yeg kam yky thyl eder ffor thy ad meg bleff thet ssaffd at y war yke hemme gerne haffde yeg welet eder ther ordess och klawed ffor eder och fflere myn wenner myn nød *her her Wenssyanoss haver meg y mod gord och hawer meg noghet then ghesst thel ssaffd ssom yeg yke thel brøt hawer ad yeg skvlle hawe [584 aar1527] noghen hanlyng med ssyn høssthrv ssom yeg y(n)ghen *som yeg ynghen sskøld j haver thy beder yeg eder ad j *tagler met bessthe thel her Wynssenss ad han wel ghy meg sset wensskab kan yeg ffaad ta er thet got yke og saa. her med eder gvd beffalendess sskrev(i)d y H(e)lsskenborryngh aare m d xx vii.
Henrych Byørnsson.
Erlyg och w(e)lbordygh man sstreng reder her Henrych Kromdyg kyerlyc ssendess dete b(r)eff.
Sex Lagrettemænd bevidne, at Björgulf Bratssön og Thore Roaldssön kvitterede Hallvard Björnssön for dobbelt Betaling i Anledning af hans uforsætlige Drab paa Hallvard Asbjörnssön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. I No. 1034 og No. 486 ovenfor. Indholdet af Seglremmerne se ovenfor No. 248).
Ollom monnom them som thetta bref se eller høre sender Asmwnder Gredgardzson Torbyøn Tordzson Gwnnar Sygurdzson Nils Anwndzson Byøn Drengson Tyostolf Torgerson logrettis men quede gudis ok sine ad mitt varvm i hia sagum oc hørdum a ja oc handerbandh thera Byørgwlf Brattson ok Tore Roalzzon med the skylorde at Byørgwlf oc Tore lyste ty for os at the hafde opborett af Haluorde Biønson ij fwll gyøldh for Haluordh Asbyønson dødh som han vart at skada oforsynio. kyndis ok Biørwlfuer oc Tore j samma handerbande at the gafuo fir d Haluordh Byønson han ok hans erwinger firi ser oc sinum erwingum oc epterkommandum quitten oc allungis akeræløsen bode firi fødum oc ofødum oc til gefuet hemtt oc awundh ok allan ilwilia som thet hafde aldri sket oc for budho the oc Byørgwlf oc Tore ad aganga thenne quitt nema hwar som thet gere swara sa mykit som Norigis lagh vt viser ty af thet var loket fyrstæ sall och senste oc al ther j mellum af gyøldum som xii tungor haffde dømt epter en døden man ok ytter mere saningh hengium mitt akar jnsigle firi thetta bref anno dominj mdxxvij etc.
Hans Michelssön beretter Kong Christiern II forskjellige Nyheder, underretter ham om Landsknegtene og deres mulige Hverving samt meddeler ham det ved Fru Margretes Hof gaaende Rygte om hans paatænkte Giftermaal og sine Underhandlinger med en Kjöbmand, der mod Pant i norske Laxefiskerier er villig til at stötte ham med Penge, naar han for Alvor vil forsöge Gjenerobringen af sine Lande.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2471). Udvendig forseglet med et Gemmeaftryk. [585 aar1528] 
Nade oc friid formiddelst Christi mandoms anammelsse vonssker jeg k. mayt. myn naduge herre, met myn vnderdanige plictuge troo thieneste, kereste naduge herre ther som eders nades thienere Skram er kommen tiil eders nade ighen thaa haffuer hand vell vnderuist eders nade all then legelighed som heer paa ferdom er met knechte och aldt andit efftter som jeg hannom vnderuisthaffuer, och screff jeg eders nade thuenne breffue tiil met hannom, om ethers nade haffuer fonget thennom eller ey anammit ville jeg gerne eders nade screffue meg ther om, och siden hand foor her aff haffuer jeg oc screffuit eders nade it breff tiil Lybsig. Jtem jeg sender eders nade thette inglagde breff som Pels fan Busk scriffuer meg om knechtene, thet maa eders nade selff ther vtaff formercke, athand met thee andre capiteiner ere villige tiil at ville føre eders nade sodanne knechte tilhande narsom thenne Brabands feide bliffuer endt, som jeg troer vell snarligen skee skal narsom landen haffue consenteriit sodanne skattinge, som hwert land er tillagt, vti gaar reissede heer egømmen Lyre nogre aff hertugens raad aff Gelleren tiil frwe Margrete, huad thee met henne handle viil her efftter snarligen vtkomme. Jtem then 18 Ianuarij kom Hans kock till Lyre penningene vil jeg vntrette hannom efftter eders nades scriffuelsse, oc thee som jeghaffde afftagit verge och krud ville nw icke lenger forbyde, thennom haffuer jeg affbetallit, oc haffuer jeg sendt noger quittancier tiil eders nade met Thomas Holste, skall her efftter nogit ithermere vtrettis, thaa maa eders nade forskicke meg flere quittancier. Jtem jeg formerker aff thet folck hoss princen at thee aff hoffuit haffue førdt eders nade flux vti ord oc talle om eders nades giffttermall, huor nw ther om er, ved gud och eders nade selffuer best somme sige ith och somme it andit, men jeg forstaar thee ere icke enss vti tallen ther om, ther fore troer jeg then største deel skall vare løygen, Jtem jeg scriffuer oc nw her electum tiil, och sender hannom it breff som skipper Hans Vilckenssen aff Hamborg scriffuer hannom. Jtem skipper Jacop er nw løss giffuen, tock met store vilkor athand ingen skall thiene vden met hoffuens consentte. Jtem ther som eders nade viil nogit alffuerligen foretage at anamme syne land ighen thaa staar jeg vti en handel met en køpman om j m pund grotte eller mere at viille vndsette eders nade paa nogre laxse [586 aar1528] fisskeriie vti Norge etc. guds nade vare ewindeligen met eder screffuit vti Lyre Pauli conuersionis dag 1528. Jtem jeg forstaar aff skipper Jacop at hertug Albrit skall haffue en skøn nyer holch som nw ligger i Szeland som Hans Vilckenssen ville haffue etc.
E. k. m tis viillige thienere Hans Michelssen.
Tiil k. m t aff Danmarck syn naduge herre.
*Coruersionis Pauli. Anno 8. - 1528.
Hans Michelssön forsvarer sig i Brev til Kong Christiern II mod Beskyldningen for vrang Skriftfortolkning, omtaler Kongens Pengeanliggender, Hverving, Correspondance m. m. og meddeler forskjellige politiske Nyheder og Rygter, hvoriblandt et om Kongens forestaaende Giftermaal med en Sachsisk Fyrstinde.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2492). Brevform, udvendig forseglet med Gemmesignet.
Nade oc friid aff gud vor fader oc vor herre Jesu Christo oc myn ødmøge vnderdanige plictuge troo thieneste altiid redebon. E. k. m tis breff screffuit vti Berlyn then 29 Decembris haffuer jeg anammit then 27 Januarij. Tet ved nw gud som alle ting ved, at jeghaffde nw saa skicket meg, at jeg vilde gerne variit huerman tiil thieneste, oc ingen mand till skade. Sammeledes at jeg ey heller vilde nogher tiid met farsaate gøre noger then ting som E. k. mayt. skulle forthørnes met men nw fynder jeg vt aff eders nades scriffuelsse andet, saa at eders nade haffuer icke vel forstaat, huessom jeg vti myn epistolam til E. k. mayt. screffuit haffuer. Narsom hwn retteligen offuersees och forstaas skall thet icke findes ther vti, at jeg forderffuer skrifftten, met en vildfarende forstand eller oc bøyer henne efftter myn meynung oc køddelige forstandt, men jeghaffuer hendt henne vtaff thet klare oc reene vand vtaff skrifftens brønde, som jeg vilde gerne troste oc stercke meg met, Eders nade skall icke helder findet at jeg skall haffue kast ther vti nogit aff myn jord, ellers oc screffuit nogit ther vti nogher christen till besmittelsse eller fortørnelsse, Men gwd vare loffuit och prysset saa vell for modgang som for løchsalighed jeg viill lade thet vpstaa oc icke mere scriffue ther om tiil gud foger tiiden att jeg ther om kand komme eders nade selff tiill ordtz som E. k. mayt. oc selff scriffuer oc bogerer. [587 aar1528] Jtem jeg screff E. N. twenne breff met Skram om ald legelighed huorledes heer tilstaar om knechte oc andet etc. Jtem syden, haffuer jeg til twende tiider screffuit eders nade tiil Lybsig, och sendt eders nade then scriffuelsse, som Pelss van Bwsk screff meg etc. Jtem E. N. skall oc viidet at heer er ingen breffue eller bud kommen vtaff Skotland huercken aff doctor Alexander eller aff noger ander, jeg befrøcter at theris hielp skall icke andit vare end skønne ord och bedragerie, gud giffuit at thet kand bliffue till løgen som jeg skriffuer. Jtem aff Christiern Vinther haffuer jeg vti it aer och fast mere huercken fonget breff eller bud fran hannom. Jtem ther som eders nade tager nogit fore handen vti thenne sommer, thaa formoder jeg at jeg viill bekommit met Gerhart Stercke athand skall strax strecke eders nade thee vj manedes penninge som eders nade nw sende meg vndertegnede quittancier paa, och viil jeg paa en kort scriffue eders nade ther paa viidere boskede [huessom narsom thet er beslwttet huessom eders nade kand slaa syn lyd tiill. Jtem E. N. skulle opbere vti Libsig aff thee Hogstetter j m gilden som thee ere here betalde oc fornøgede, om E. N. thennom opboret haffuer eller huorledes ther om er scriffuer eders nade meg inttet aff. Jtem Villom forrer haffuer jeg vnderuist efftter eders nades skriffuelsse, hand sagde hand ville selff ther om scriffue eders nade swar. Jtem angaende thette stychtesske orlog bliffuer fast møgit folch forsamblit paa alle syder, thet neder stycht skall holde vj c heste och iiij m knechte, och offuerstichtit skulle haffue iiij c heste oc iij m knechte, met thesse heste och knechte skall Jørgen Skenck statholder aff Fressland vare øffuerste aff och [skal thyene byspen etc. och thee Hollandske steder skulle beløne folckit met thee stichtesske, och thee ville haffdt thee Brabandsske steder ther vti samme forbundt, oc thee haffue dragit thennom ther fran, paa huilcken siide thet viil nw falle tiill entigen till friid eller orlog giffuit tilkenne ingen fastelaffuent. Jtem heer gaar starckt røchte om k(ongen) aff Franckerige athand skall vare død, huad nw sandest er ved jeg icke at scriffue, men thet er nw sandt at herren aff Raffuensten er døder och begraffuen, oc ingen besønderlige tidinge haffue vii end nw aff key. mayt. huorledes hans anslege staa, vden eneste at paffuen oc hand skulle vare forligte, oc hand skall betalle keysserens folck for 9 manede, och skall haffue nogre friige steder oc landskab ighen. Jtem E. k. m tis hogborne børn ere karsske och swnde och gandske vell tiil passe. Och her vti frue Margretes hoff haffue the møgit at [588 aar1528] bestille met eders nades giiffttermal met en førstynne aff Saxssen huad ther om sandest er, er gud bekendt och eders nade, gud forlene eders nade thend dell som nøtteligest er bode tiill syell och lyff, oc guds nade vare met eder ewindeligen amen. screffuit vti Lyre then 5 Februarij anno 1528.
E. k. m tis villige troo thienere Hans Michelssen.
Tiil k. mayt. aff Danmarck syn nadigste herre.
.5. dag i Februarij.
Kong Frederik I anmoder Hr. Henrik Krummedige om at indfinde sig til et Möde i Kjöbenhavn förstkommende 17 Mai, hvortil han har sammenkaldt det hele Rigsraad, og derfra med sine Svende at fölge ham til Norge, saaledes som han tidligere har bedet ham.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; udvendig forseglet.
Ffrederick mett guds naade Danmarckis Wendis oc Gottis koning wdtuold koning till Norge hertug i Slesuick etc.
Vor sønnderlig gunst tilfornn wider at wij nu fore nogle merckelig werff oc ærinde skyld som oss oc riigett merckeligen er anrørindis haffue forschreffuit wort elskelige Danmarckis riigis raad offuer alt riiget at møde vdj Kiøpnnehaffnn otthe dage nest for sanctj Vrbanj dagh nest komenndis thij bethe wij etther och kerligen atj wille wmage etther tiid samme dag oc delle mett oss etthers gode raad wdj samme ærinde szom wij agkte tha att lade forgiffue oc i selff personnligenn wille retthe etther effther mett etthers swenne at følge oss ther aff til Norge nar samme dag forsledenn oc forganngenn er som wij etther ther om tilfornne haffue tilschreffuit. Ther mett giøre i oss synnderlig til willge oc wille thet giernne ighen mett etther forskylde. Befallindis etther gud. Schreffuit paa wort slott Gottorp sønndagenn Reminiscere aar etc. mdxxviij vnder wort signett.
Oss elskelige her Hennrick Krumdige ritther wor mannd och raadt.
[589 aar1528] 
Otte svenske Rigsraader paa det hele Raads Vegne underrette Biskop Hans Reff af Oslo og Hr. Mogens Henrikssön ( Gyldenstjerne), Hövedsmand paa Akershus, om at de med Kong Gustav have været i Dalerne og undertrykt det der stedfundne Oprör, hvis Hovedmænd nu have sögt Tilflugt i Norge, hvor de finde Understöttelse hos Erkebiskopen og Dr. Vincentius Lunge; i Henhold til Malmörecessen anholdes om Udlevering af Jöns Hanssön, der kalder sig Hr. Sten Stures Sön, Peder Grym og to Prester.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 17). Brevform; udv. forsegl. m. Levninger af 7 Segl. (Trykt i (Gl.) D. Mag. VI. S. 344-46 og i Kon. Gustaf d. förstes Registratur V. 1528. S. 53-55, hvis Varianter, udenfor de rent orthographiske, nedenfor ere angivne).
Wennlich kärlig helszenn thilförn etc. Werdugh fadher och her Mons. Vij giöre edher vndheruijsningh athuj nw j thenne fasthotijd haffue wareth högborna förstha oc herra her Götzstaffh medh gudtz nadhe Suerijghes och Götthes etc. konungh, vår käreste nadigste herra, fölgactughe vp j Dalarna, och sögth epther then forrädere hoop som ther vppe een tijdh longh legad haffua oc hafft sijnn frij thilflycth wdth och in j Norighie och annadhskifftthe j Dalarna när them syntthes thil stemplingh och thwädrecths vpkommilsze j then lanzendan emoth for na wår käreste nadigste herra och ganscha rijchet. Szå haffue wij nw samma oszemio inbyrdhes twädrecth och obestondh som ther j Dalarna aff [onda mäclare war begynnadh, åffstillad och niderkwffuadh, och giorth ther szemio och eendrecth ighen. Och the schalkar som samma buldher hade åstadh kommedh ære rymdhe szin kooss in j Norighie ighen somblighe nordhanfiäls och een parth sundhanfiäls och bliffua ther än nw alth formykith vpholdna huilkit eendeels erchebispen j Throndhem och doctor Vincentius vollandes äre och noghra flere medh them som boo nordharfieldtz, the ther oc hylla och forsuara then forrädere som sith namffn haffuer omwentth och segher sijgh wara her Stheens szon, endoch att hans retthe namffn är Iöns Hanson. Och ey alenaste hielpa the honum medh rådh och dådh vthan och medh päninghar clädhe och mykith annadh, alth på wår nadigste herres Suerijghes rijchitzs och alles wores argesthe. Ther före bidhie wij edher kärlighan *athuj beuisze edhert godha och throfastha naborscap anseendes thet forbundh och eendrecth som emellan högborna förstha oc herra konungh Frädrijch etc. for na wår nadigste herra och thenne thrende rijchen emellan giorth warth vdij Malmö lathandes for ne forrädere hoop szom hädan äre landflyctughe åff rijchit wardha forhindrede thil rettha ee huar j kunne them öffuerkomma. Och athij wille så bestyradh att her Olaff j Malungh, her Iacob j Mora, Per Grym, och for ne schalk Iöns Hanson, och sammeledes andra flere [590 aar1528] som haffua wareth j thet forrädeliga anhang och medh them j sälscap ther aff Dalerna måtthe komma thil suars för theres misgerninghar hijt in j rijchit ighen. Huar j så giöre kunnom wij thå clarligha noogh formerkia, atth thet är emoth edhers wilia, atth sådana forrädere wardha beschyddadhe oc hängnadhe ther hooss edher eller annorstadtz ther vdij Norighie. Och wij viliom ther emoth ighen så lagadh och forärbetad medh for na wår käreste nadigste herra, att hans nadhe schal giöra högmectug första oc herra konungh Frädrich etc. Danmarchs och Norighes rijchitzs rådh thet samma ighen huar sligth eller annadh hender påkomma. Och wij tesligesth på wår sidho wile windleggia oss sådana naboorscap medh edher forschylla vdij huad måttho wij kunnom edher then alszmectugste gudth befalendes. Scriffuedh vdij Dilsbo prästegårdh j Helsingelandh then tijsdaghen nesth epther dominicam Reminiscere aår etc. mdxxviij vnndher noghre wores incigler på hela rijchijtzens rådtz wäghna som icke nw äre wijdt handen.
Lars Siggheszon marsch Hollingerd Karlszonn Jffuar Flemmingh Erich Flemmingh Axeld Andherson Knuth Anderson Thure Erichson Mons Bruntteson riddere.
Werdugh fadher j gudj her Hans medh gudtz nadhe biscop vdhij Opslo samfelth medh velbyrdugh mann her Mons Hindricson höffuidtzman på Akershws vennligha etc.
Kong Gustav I anmoder Hr. Mogens Henrikssön ( Gyldenstjerne), Hövedsmand paa Akershus, om at være ham behjælpelig med at erholde udleveret den Bedrager, der kalder sig Hr. Sten Stures Sön, og flere svenske Oprörere, der have sögt Tilflugt i Norge, hvor de imod alle Aftaler mellem Rigerne understöttes af Erkebiskopen af Throndhjem og Dr. Vincentius ( Lunge), hvilket fremgaar af de hos Peder Grym fundne Breve.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 18). Brevform; udvendig forseglet. [591 aar1528] 
Götstaff medt gudz nåde Sueriges och Göthes etc. konung
Wår synnerlig gunst tilforen etc. Käre her Mons wj haffue tilforen giffuit edher tilkenna om nogra skalckar szom rymde äre for theres skalkheet skyll her aff landit in til Norgie, huro erchebispen j Trondhem, och doctor Vincencius them haffua leigdat, vppehollit och forfordrat på wårth argest thet wj medt redeligh vrsack, wäl motte widergiorth, och haffuom hafft, och än nw haffue gått tilfälle ther till, hwar wj thet icke hade fordragitt för högboren förstes kong Ffredericks etc. och for edhers och flere gode mäns skull swnnan fiälds j Norgie, j forhop ath thet skulle straffas och forwandlas effter thet wij haffue forfaritt vtaff nogher edher scriffuilse hiitt j landitt inkommen, ath thet skeer moott forbe de kong Ffredericks etc. och Norges rådtz behagh och wilia endoch samme doctor Vincencius ey tess mindre brwkar sigh i thet homodt och fortreet han moott oss j for ne måtho begynt och företaghit haffuer, vtan än nw beskyddar och högtideliga vppeholler then skalck segh kallat haffuer her Stens son, och flere medt honum likerwist szom han icke sannare wiste än så wåre ther thå åpenbara sanningen är ath her Sten haffuer ingen så gammal son, eller noghor liffuandes barn, flere än en vng dräng, then nw är j Danmarck hoss bispen j Års, thet wj formode edher wel witerligit wara, ytermera giffue wj eder tilkenna ath then tidh wj låthe grijpa Peder Grwm, fwnnes hooss honum nogor spotzske och skemmelige breff medt hängende indzegell, dictath och scriffuat på oss, om Lutherij och anner obequemlighet etc. thet doch aldrigh skall bewisas oss vtöffuer medt sanningen och äre samme breff doctor Vincentij scriffuares stijll och handscrifft som nogh bewisligit är vtaff annor breff the han oss tilscriffwat haffuer och hade for ne Peder Grwm befaling at latha läsa och forkynna samma breff för wår almoge vppe j Dalerna, ther vtaff wj sände edher her innelykte en copia, til syna, athi måghe see huatt naborskap oss bewises och widerfars vtaff then sidhan aff Norgie. Bidiendes edher athi medt flere godemen ther j landit wele fortänkte wara at latha thet [bliffua snarliga bothadt och tilbörliga straffat, på thet wj icke skole nødgas, ath täncka ther annadt till, effter thet samme doctor Vincencius är slijck man, at han icke aktar syn eghin herra then han tiäna skulle kong Ffredrick eller Danmarcks och Norgies rådh, ey eller then contracth mellan kong Ffredrick etc. och oss och begges wåre land och rijke bewiliet och forseglett warth j Malmö vtan gör oss thet ena fortreett effther [592 aar1528] thet andra, thet oss icke lyster länger at lidha vtaff honum. Tesligis begäre wj vtaff edher athi än nw wile forordinera och beställa ath forbe de skalck, som ther j landit räknas oc holles for her Stens son motte bliffua forhindrat och komma hith in j landit igen och kennes widh sina släkt och byrdt, om han haffuer her nogra wener, the ther lata sigh vmworda at tala och begånga hans bästa, på thet han icke skal haffue tilfälle ath vndwika och giffua sigh til kong Cristiern til ytermera obestandtz vproor j tesse try rijke, som ganska likt är ath doctor Vincentius vppeholler och brwkar honum ther til effter thet han haffuer latidt segh vndfalla sielsynt tall, ther han hollit haffuer samtal medt almogen j Jempteland och annerstadz ther han haffuer framdragit görandes rykte ath kong Ffredrick är dödt, och begärandes at almogen skulle hylla honum for theres herra, endoch thet oss inthet anrörer, wj formode athi som äre honum närmber wid handen kunne thet yterligare forfara än wj. fframdelis käre her Mons är oss nyliga förekommit athi haffue gripet nogra aff the skalkar som inkomne äre til Norgie, bidie wj eder ath the motte komma her in j rijkit igen, thet wile wj altidt [kerliga forskylla medt edher j hwad måtho wj kunne. Edher her medt gudt beffalendes. Screffuit j wår stadt Gäffle fredagen näst före dominicam Letare aår etc. 1528 vnder wårth secrett.
Oss elskeligh erligh och welbyrdigh man her Mons Henrickson höffzman på Akershwss gunstelige.
Hans Michelssön tilskriver Kong Christiern II angaaende hans Pengeanliggender, Landsknegtes Hverving, de nyeste politiske Begivenheder m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2476). Brevform; udvendig forseglet med Gemmesignet.
Nade och friid aff gud vor fader oc vor herre Jesu Christo, och myn ødmøge vnderdanige plictuge troo thieneste altiid forscreffuen. kereste naduge herre jeg sender till E. k. mayt. met thette bud, her electi och mester Gotskalcks scriffuelsse, vtaff huilcken E. k. mayt. vell forstaar ald handell och beslwt som her electus heer nw haffuer giordt och besluttet, met Laszarus och Gerhardt Starcke om thee penninge aff Hogsteterne, saa at met guds hielp, ther vti skall vare inghen mangel eller feyll end toch at Hogstetter icke vor selff till stede, och ey kommen er paa thenne dag, men tock venttendes er visseligen i thesse posske helligedage hyem at komme fran Engeland tock huessom Las [593 aar1528] sarus haffuer besluttet met her electo, er lige saa fuldt som Hogstetter selffuer haffde varit tiilstede, oc er saa besluttet efftther Mayo skulle penningene ligge tilstede tiill E. N. beste, haffuer oc her electus saa besluttet met mester Gotskalch och meg, at narsom vii snareste kunde forfare at thesse knechte fonge forloff, skulle vii vden ald forsømmelsse skriffue hannom postwise met vor eygen post, och ingen 8 dage ther efftter athand fonger mester Gotskalckes oc myn scriffuelsse, viill hand vare heere hoss oss, och viill gøre E. k. m t syn troo thieneste oc befall saa fylleste, at E. N. skall selff siigit athand thiener eders nade troligen och vell, oc viill aldrig thiene noger anden herre, thend stund eders nade leffuer, oc viill haffue hannom for en thiener, thet haffuer hand meg loffuit oc sworit paa syn christelige troo oc loffue oc bad meg och saa vti besønderli(g)hed skriffue eders nade thette samme, at eders nade jaa fore alleting ville ladit bliffue vti thend mening och beslwt som hand selff haffuer besluttet met eders nade, om alle sager vti eders nades handell, eders nade skall vti alle eders nades sager oc befall fynde hannom troo och villig. Jtem sammeledes forlod hand hoss meg it abecete, och gaff meg ther om noger ydermere vnderuising, om hannom nogit tilkomme entigen met sywgdom eller vti døden heer for inghen, som eders nad e ther om met hannom besluttet haffde, oc viil gud spare hannom liffuit thaa viil hand icke lenge vare fran eders nade, thii ville hand nodugt at E. N. Brobergs *ellers oc Claues Hermelyns anslege følge skulle, thii at sodant folck søge mere theres nøtte och profyt e end eders nades restitucion. Jtem E. k. m t skall oc viide at mester Gotskalch haffuer varit hoss herren aff Ysselsteyn vti Busk, oc haffuer handlit met Hans Halffuerstad oc Volff fan Bomberge oc kom hand hyem i torsdags, oc hand haffuer besluttit met thennom at thee skulle gøre oss atwordt, narsom knechtene fonge forløffue xiiij dage eller iij vger tilforne oc thee ville bliffue tilsammens till vii fonge scriffuit E. N., och bud fran eders nade ighen mester Gotskalck bywder meg till met myn dreng fran Androp nw i torsdags at eders nades sag staar gantzske vell hoss for ne høffuitzmen, oc thee giffue eders nades sag staar trøst oc sender meg bud, at han haffuer nw fast viidere at scriffue eders nade, end som hand E. N. tilforne tilscreffuit haffuer, Nw kom thette bud i dag meg saa hasteligen paa handen oc ville icke tøffue lenger, end som jeg thette breff skriffue kwnde. Jtem Hermen Polle bleff slagen met Pels och Pylle fan Ammeffordt oc Kort Penning haffuer ij fennicke knechte som hand er øffuerste aff, oc haffuer stordt høre ebland knechtene ffolckit som thesse Burgundesske haffue forsamblit aff knechte som nw ligge om kryng Bwsk ere [594 aar1528] xij fennicker, for vden thet folck och knechte som thee haffue lagt vti Szeland, reyssigerne forsamble thennom och nw fast paa en hob ingen veed end nw paa huilckit hyørne thee ville begynne paa entighen paa Ytrecht eller til andre plasser, møgit skøt oc krud er afførdt ther bliffuer it slag aff ingen faa dage. Jtem met thee Engelsske siges at skall vare kommit till en bestand emellom thesse land, thee ambasater som thee here vtskickede til k. m t aff Engeland, thee samme skicker k. m t aff Engeland met syne eigne ambasater tiill k. m t vti Spannien, narsom ther nw kommer bud till bage ighen, thaa giffues først tilkenne huad heller thet skall vare freed eller feyde emellom k. m t aff Engeland, oc thesse key.m tis lande men nw thet slag er vondit vti Itallia trooer jeg vell at k. m t aff Engeland skall giffue seg till fredelighed. Jtem heer ere nw nyelighen kommen twenne smaa orlogs skib aff Spannyen och køpmennen haffue for visse tidinger fongit scriffuelsse at key. m t haffuer vtgiordt en skibs heer aff Spannien met møgit folck till szøes oc haffue allerede fuldt nederlagt aff thee Frantzsoser skyb, oc skibene oc folckit skulle hiid till landit, oc er en stor mechtug herre som haffuer skybene oc folckit i befall. Oc Johan Dionyss haffuer oc fongit breffue aff mester Cornelio athand oc er ventendes met samme flode och første swduesten veer. Jtem strax Hogstetter er hyemkommen viil jeg scriffue E. N. ald bosked om then regenskab E. N. sende meg, oc at E. N. skall och sammeledes anamme vti Lybseg ald resten som vbetallit er, bod e aff then første och syste swm. Jeg forstaar aff her electo sammeledes aff E. N. eighen scriffuelsse at E. N. haffuer icke mere opborit end iiij c gilden aff thee twsende gilden jeg syst offuerscreff met electo, oc jeg thennom sodanne penninge fornøgit haffde førre end her electus foor tiil E. Nade, som jeg giorde her electum god bosked fore, sammeledes screff E. N. met Thomas Holste. Jtem huorledes thenne kryg viil nw tilgaa paa en kort, oc huorledes thet haffuer seg vti sandhed met then Spansske flode, oc om mester Cornelio vil jeg her efftter met første bud scriffue ethers nad e ther om fast ythermere boskedt oc sandhed end som jeg nw scriffue kand, sammeledes skall oc thaa mester Gotskalch scriffue E.Nade, Her met E. k. m t gud befalendes bod e tiill syell och lyff screffuit hasteligen pooske dag anno mdxxviij.
E. k. m tis villige troo thienere Hans Michelssen.
Tiill k. m t aff Danmarck syn naduge herre.
1528-1528.
[595 aar1528] 
Fru Ingerd Ottesdatter ( Römer) lover Erkebiskop Olaf at opkræve den paabudne Gjengjerd i sine Len, omtaler Junker Nils ( Daljunkeren), som hun uagtet det danske Rigsraads Skrivelse ikke kan anse for en Bedrager, og som nu er paa Veien til Kong Frederik i Danmark, gjör Rede for den ubetydelige Understöttelse, han ved Rygtet om Kong Gustavs Död fik for sin personlige Sikkerheds Skyld, og forklarer Forholdet mellem Hr. Vin cents Lunge og Johan Krukow.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2426). Spor af udvend. Forsegling. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I S. 530-32).
Myn ydmygeligh kierlig hilsen altid forsent met wor herre Jesu Christo. kiære herræ tacker ethers naade ydmygelig oc kierlig for ethers store ære oc dygd som ethers naade meg oc mynne wenner altid bewist haffwer hues ethers naade then almegtistæ gwd løne oc ieg altid gerne forskillæ wil aff all myn mackt. kiære herre som ethers nade skreff meg til om then gengerd som ethers nade skall opp bære her wti ethers naades stygt will ieg gerne haffwæ ther wmag fore oc lade tyngæ wd oc tage til hobe j the len som ieg haffwer oc lade giøre ethers naade ther regenskab fore effther mantallet oc fortj bedher ieg ethers naade at ethers nadæ sender meg j aff wor kiære herres breff som ieg kan lade læsæ for almwgen ellers trw the thet ycky wten the foo høre wor k. n. herres breff fortj at almwgen er ellers ther møstryg wti som ethers nade wel wndestor sielff. kiære herre som ethers nade giffwer meg till kennæ j ethers breff at rygens rood j Danmark haffwer skreffwet ethers nadæ till om ioncker Niels han skall wære j skalk oc j bedrager eller forræder tyckes meg hannom wære fast enfollig at bedrage nogen oc forstor ieg at j mantz wwenner sygæ hannom inthet gott oppo skall ieg oc well trw at her Per Kanzeler som hans gwdfader wore Per Grem oc flere andre som hans [fader haffwer tiennt the kiennæ hannom wel. for slig oc andre ord oc tale er han nw j syn reisæ oc rettæ ærindæ til wor k. n. herre kong Fredrig j Danmarckis ryge som hans broder er oc flere the hannom kenner haffwer han rett paa at stoo gwd lade hannom thet nydæ oc haffwer han wrett met at fare tha ere the gode herrer soo wisæ oc klogæ at the kwnnæ well thet forhandlæ huat rett oc wrett er. kiære herre som ieg forstor j the gode herrers breff at wy skullæ haffwæ brodet oc forkrænckit then recess som giort wor j Malmø thesse iij rygen emellom hues ieg tror at ethers nade oc flere the gode herrer her norden fiels lidett wista wtaff huat ther wor beslutet oc tycktes at the gode [596 aar1528] herrer her j Norge skedet ther lydet forstacket wti effther the skullæ allæ wære swornæ brødræ til hobe. kiære herre er oc seduæne bode j Danmark Swerigæ oc anden stat som edhers [nade wel wed at giffwe j karl eller ij lede til en tyd then som the wede ingen werlig sag met saa lenge the kwnnæ forhandlæ syn sag till rettæ oc wed kong Giødstaff then tyd han wor fredløss bode j Danmark oc j Swerig haffdæ kong Krestiern foot fatt paa hannom tha haffdæ han yckj nw wærit kongæ j Swerig. kiære herre at wy skullæ wndsett hannom met bysser oc wærie oc folk tha wed ethers nade well at her gick for wissæ tidendæ at kong Gødstaff wor død oc wistæ wij icky andet en sant wor thj wnsættæ wy hannom met noget folk oc wærie at han skullæ komme til synæ wenner arff oc eigæ at skogstrygere oc andre løssæ skalkæ skullæ ycky forraskæ hannom j wegen før han komme til sine wenner j sligæ modæ wor thet giort oc icky kong *Gødskaff eller Danmarkz rod til wwillæ hues the gode herrer kwnnæ wel thet forstoo at wy kwnnæ icky bestridæ j helt kongs rygæ met iiij [eller vj karlæ oc iij eller vj hagæ bysser. haffde thet wærit j slig ackt (oc) meningh *wærit giort tha wede the gode herrer wel at wy wel støre hielp kommet aff stad at giøre hannom. nw [wed gwd thet wor icky saa betenck(t). kiære (herre) som ethers (naade) skriffwer meg til om Iahan Krugæ at ieg skullæ tet forligæ mellom her Winc. oc hannom huilket ieg giorde thet bestæ ieg kwnnæ oc wor thet saa forligt at Iahan Krugæ skullæ ladæ thet lennet wære wbewarit saa lengæ her Winc. haffdæ fynget wor k. n. herres skriffwelsæ igen ther om oc skullæ Iahan Kruge farett fry hiem til syn gord oc bære opp alle effther stadæ som ighen stod j lennet som hannom till fald met rettæ met sodan for ord at han ickj wmage eller plassæ *bødrennæ j nogre [mode oc her Winc. willæ giffwæ aff gifften aff lennet for thet aar nw innæ wore for then rentæ han haffwer oppæ borret oc forstod ieg j her Winc. ombotzman(s) skriffwelsæ at Iahan Krugæ haffwer icky holdet then *forliglæssæ oc contrack(t) men ffoer ther j lennet møket offwerdodælig bode met ord oc werk som ey behoff giordes. en skede Trond Benckstock noget hofftorn tha er thet [her Winc. storlig emod oc hørde hannom ingen beffalling giffwe ther oppo j nogre mode andet end the skullæ qwersættæ then landskild paa hans gord j Sogn som heder Iørindæ saa lengæ wy haffwe wærit j rættæ for ethers nade oc flere gode men j rygens rood etc. Kiære herre haffwer ieg ingen andre tydendæ at skriffwæ ethers nade til men ethers nades liff oc siell oc alt ethers nade(s) well beffaller ieg then almegtistæ gud oc lader Erick [597 aar1528] Wgervpp Anne oc Luci sygæ ethers nade m gode nætter. datum Fosen 6ta feria pasce anno dominj mdxxviij.
Ottes Ingerd dotther.
Nodigæ herræ oc werdigæ fader her Olaff met gwdz nade erckebiskop j Trondhem oc paffwælig sedis legato syn kiære herre ydmygelig oc kerlig sendes thette breff.
frw Jngerd vm Niels Steinsson oc Johan Kruko.
Henrik van Lyt tilskriver Kong Christern II angaaende deres fællæs Anliggender, raader ham til at holde Krigsfolk samlede og tilbyder sin Hjælp med Penge og paa anden Maade.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2443). Brevform; udvendig forseglet m. Bomærke-Signet.
Wuer konelijker mat. te woren mynen wijlghen denst ende allet ic goets vermach altijt tot v l erwerdeghe den hoech gheboren ffoerst k. mat. toe Denemerke Sveden Noerweghen. Wuer k. mat. sal beleue toe wete dat ic een faet voers. heb oender mynen merck als aen koens koekemester daer wuer k. mat. alle beschet in wijnde vaert van her Hans Mickelssen. voert mer sal wuer k. mat. beleue toe veten dat ic noet antwoert in ghinderley maneren van mester Hans oenfanghen heb men dat selue screfte wuer k. mat. van hoem gaef tot Jacop Anraet huys dat heb ick van mester Hans in mynen bewareghe. Wuer k. mat. moet nv daer toe verdaecht sijn met alle cappetenne ende hoeffluden dat sij alle ruteren ende knechten te samen behalde tot wuer k. mat. behoeff vant als sij sullen verlaten vaerden van kesser. mat. dat sij dan in wuer k. mat. denst moechten sijn. wuer k. mat. sal my altijt wijllijch ende bereyt fijnden vees ick wuer k. mat. te hulpe ende te troest come maech met ghelde met goet vees mynen mach is van opbrenghen daer sal men my wijllijch in vijnde als v trwe dener ende wrijnt. her mede sijt goede beuolen ende j c dusent goede nacht ghescreuen den xiij Mey a o xxviij.
Wuen wijlghen dijnar altijt bereijt Henrijck van Lijt. [598 aar1528] 
Den hoechgeboren foerst konelijke mat. Crijsternus toe Denemark Svede Noerweghen etc.
Hans Michelssön tilskriver Kong Christiern II angaaende forskjellige Foretagender, der sigte til hans Restitution i sine forrige Riger, navnlig med Hensyn til Penge og Tropper, omtaler en Plan til et Giftermaal mellem Prins ( Hans) og en Datter af den engelske Konge, hvorfor denne skal være gunstig stemt, og meddeler Oplysninger om flere af Kongens Tilhængere og Korrespondancen med dem.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2479). Brevform; udvendig forseglet med et Gemmeaftryk.
Ether nades hogmectighed myn ødmøge troo plictuge thieneste altiid tilforne met friid vti Christo Jesu, Aller nadugeste herre, verdes eders nade at ville viide, at then 20 May anammer jeg trenne eders nades breffue, thee 2 meg tilscreffne oc thet treddie mester Gotschalck tilscreffuit, huilcke breffue som ere screffne aff Torgoo then 4 och 6 May som Hans fan Colne framfører, Oc then 24 May haffuer jeg wntfangit twenne eders nades breff it meg tilscreffuit och thet andit Jachim Hogstetter, som Vrban bode framfører, screffne vti Torgo then 9 May sammeledes it breff som Thomas Holste skriffuer meg huilcke for ne breffue som lywde paa thend geld at forførdere som eders nade rest aff thee Hogstettere, huilcket jeg oc saa flytteligen noch giordt haffuer, oc at thet seg saa lenge fordragithaffuer, er icke fore myn brøst eller forsømmelsse skyld, som jeg ther om noch vnderuisde Skram, sammeledes screff eders (nade) ald legelighed oc brøsten ther om, Oc siden at Jachim Hogstetter er kommen aff Engeland, haffuer hand liidit stoor tiltall aff frue Margrete, oc herren aff Hogstrate, fore thend handel som hand staar vti met kongen aff Engeland, oc kunde thee vende hannom noger skade tiill, skulle thee icke ladit, end tog haffuer hand theris breff oc seygel, paa alt huessom hand haffuer giffuit seg vti handel met k. m t aff Engeland, oc haffuer inttit handlit met hannom, for vden theris consent, end tog [hand staar [hand vti en vbegrybelig stoor handel och concept met k. m t aff Engeland, om hans vndersattis forbederinge aff landzsens købmanskab, som for longt er at skriffue om, oc ther som hand ald eneste vill følge kongens concept eller fore gifft, thaa kand hand gøre thesse lande en vforuindelig skade etc. oc thet haffuer hand nw sagt fore frue Margrete oc herren aff Hogstratte, athand sodant [599 aar1528] haffuer forladt och slaagit seg ther fran, fore keysserlige, maiestatis nade oc gunst skild at beuare. Thette er nw hans orsage siden hand kom aff Engeland, at jeg haffuer icke fongit myn affskeyde aff hannom, jeghaffuer reysset ther noch om bode till Androp oc Meckelle och haffuer tagit mester Gotschalck oc mester Melchior met meg, fore then Skotzske handel skyld, saa at jeghaffuer fortherit ther offuer mere end j pund grotte. Jtem nw skriffuer Hogstetter met samme Vrban till syn factor vti Lybsig athand strax skall vtrette thee vj c gilden som vbetalne ere aff thend syste offuerscreffne swm, sammeledes regenskaben oc resten aff thee første iij m gilden. Jtem jeg forstod oc aff Hogstetter, athand [vor ille till frydz om thee iiij m gilden som eders nade haffuer lont margraffue Joachim, som nw er eders nades dødelig affsetter fyende met mange flere ord hand gaff meg ther paa, athand met flere, haffde noch bedragit eders nade tilforne, at eders nade motte sodant offuertencke, oc vachte seg fore sodanne, sammeledes och at handellen stod saa emellom E. N. oc hannom, at inge peninge skulle vptages, førre end eders nades restitution skee kunde [oc sagde at sodanne iiij m gilden ville komme eders nade till stoor skade och inter esse at betale. Oc ithermere sagde at ther som eders nade ville følge hans raad, thaa haffuer hand oc handlit met k. m t aff Engeland vti eders nades sag oc restitution, saa athand ville vell finde thee foger oc lempper, at k. m t aff Engeland skall vntsette eders nade met en merckelig swm penninge till eders nades restitution, jeg formercker och forstaar vell aff alle forstandige at samme Jachim Hogstetter, er kommen saa storligen vti kongens gunst, at jeg eder ther vtaff icke [noch fuldscriffue kand, fore hans kloge anslege oc forstand, som k. m t haffuer formercht aff hannom hand haffuer oc saa handlit met k. m t aff Engeland om E. N. szøn oc hans dotter till giffttermall och thet aff consent och merckelig befall her vtaff hoffuit at forfare, som jeg forstaar haffuer hand ther paa fongit gode oc tilbørlige swar aff k. m t aff Engeland som hand haffde ther om viidere ladit seg op for mester Gotschalck. Jtem verdes E. N. och at viide at jeghaffuer offuerkøpt till E. N. behoff vti Lybsig at vntfange iiij c golt gilden och 22 sølffgrosser at betalle for j golt gilden som Henric Breet vti Lybsig, eders nade, eller Thomas Holste paa eders nades vegne, betalle skall, oc met sodanne fororde at 14 dage ther efftther at thet er kungiordt for ne Henric Breet, skall hand betalle Thomas Holste eller en anden paa eders nades vegne sodan swm penninge som thenne inglagde handscrifft ther om ithermere [600 aar1528] ingeholder oc forklarer, oc haffuer samme købmen som Henric fan Lyt oc jeghaffue handlit met, oc sodanne swm penninge offuerkøpt, haffue for vden thenne theris inglagde handscrifft, skreffuit samme Henric Breet, met for ne Vrban, sodanne iiij c golt gilden at betalle eders nade, paa tiid oc stund som forscreffuit staar, og jeg ved vell at theris scriffuelsse till for ne Henric Breet lywder paa ij c golt gildeu mere men tock skall E. nade viide jeghaffuer icke mere betallit thennom end thee iiij c golt gilden. Jtem thet fad godz som jeghaffuer sendt E. n. till Lybsig hobes meg till gud skall jaa paa thenne dag vare tilstedekommit, Oc er ther vti j støcke smot lerrit mere end Skrams register ingeholdt som jeg sende E. N. met hannom, oc holder samme støcke lerrit lxij alne. Jtem E. nade verdes oc at viide at syden her electus for her aff haffuer jeg eller mester Gotskalch ingen bud eller scriffuelsse siden fongit fran hannom, thet er befrøctendes at samme reysse skall ingen framgong haffue. Jtem aff Skotland er huercken bud eller scriffuelse kommit, siden mester Gotskalch kom ther aff, sammeledes haffuer hand siden huercken fongit bud eller scriffuelsse. Sammeledes aff [mester Christiern Vinther haffuer jeg ingen scriffuelsse eller bud vti halff andit aar. Jtem screff eders nade meg, met Skram, om her Hans herolds godz at forførdere aff hans verdt vti Meckelle huilcket jeg oc saa giorde, met mester Gotschalck oc mester Melchyor men Skram vor till stede, verden kreffuer mere end lxx gilden som Hans skal bliffue hannom skildug, aff lontte penninge oc kost fortherit vti hans hwss, oc then fluelsske kiorttel som hand haffuer skywder hand paa athand haffuer giffuit thend hans dotter, ther som honnom vorde forstackit, oc viill thet bewise met her Hans harolds eigene handscrifft, som hand haffuer giffuit hannom ther paa, oc om thend sølffspyre spurde jeg hannom oc, thaa sagde hand seg ther aff inttit at viide huorssom hand haffuer ladt henne. Thee som nw ere hans testamenttarij haffue the ther om viidere boskedt anammit, oc beskreffuit efftter her Hans harolds yderste villiie och bekendelsse, oc thee lade sodant hans testamentte instrumentere oc ratificere som ved bøør, oc constituere saa en procuratorem met theris fulle macht met hans testamenttis beskriffuelsse, ellers ser jeg icke at mane eller ingkreffue nogit vtaff hans godz vti thesse lande, ther er en appoteckere som och siger seg athaffue en aff hans kiorttelle i pant, thend samme haffuer lige sodanne ordt som thend anden hans verdt bode om pant oc gaffue, oc vabenrocken viill hand icke antuorde meg, vden jeg forplicther meg at betalle hans geld. [601 aar1528] Jtem Marthen Frantzsos margreffuens thienere vor her vti hoffuit met breffue til frue Margrete oc noger aff radit, jeghaffuer befallit mester Gotskalck at forfare ther om all legelighed, oc skriffue eders nade ther om noger bosked. Jtem biscop Gotstaff giffuer jeg for huer manit for syn vnderholdning paa E. N. vegne xvj gilden hand haffuer icke varit tilstede skøt en maanid men er vti Busk hoss knechtene, oc reisser soo aff oc tiil, om then mand som kom aff Suerige haffuer jeg inttit fornummit aff. Jtem it hoffmesteren(s) breff bleff forget i systes som lyder paa Pappe Hermen oc Bastian som vore hoffmesterens fuldmectige at talle eders nade til paa hans vegne met en jnstruction, som jeg och nw sender eders nade met thette bud. Jtem vti dag som jeg saad oc screff thette breff til eders nade, kom it Lybsiger bud met eders nades breffue til meg och mester Gotskalch forskreffne, och ere skreffne vti Torga then 12 May, och met 6 eders nades pensiones quittancier jeg oc anammede, som Hans Randenrande aff Lybsig vtsender, oc gaff jeg budit j golt gilden efftter hans scriffuelsse, oc til mester Gotskalch forsende jeg strax thee breffue hannom tilscreffne [vore aff E. N., haffde [thette bud[it villit fortøffuit thenne afftthen offuer thaa haffde jeg fongit bud oc scriffuelsse tilbage ighen fran mester Gotskalch oc till eders nade, men eders nade skall snarligen fonge ithermere scriffuelsse aff meg oc Gotskalch. Jtem thenne feyde gonger here saa vonderligen till at jeg inttit endeligt eller viist fran meg scriffue kand, men vti affttes sylle fick jeg scriffuelsse aff Volff van Bomberg, och hans mening oc scriffuelsse er, athan mener fuldkommelige at thenne feyde skall snarligen vorde endt, samme hans scriffuelsse sender jeg oc i dag til mester Gotschalck om raadslag och viidere forfarelsse ther om thee andre høffuitzmen Hanssken Halffuerstad och Kort Penning som Gotskalck haffuer handlit met, oc forscreffuit, at thee skulle gøre hannom varnskwinge narsom thee nogit kunde formercke at thenne orlog viill endes, thesse samme, haffue end nw inttit screffuit eller budit oss till, Narsom vii noger viiss kendelsse fonge aff thennom ther paa, thaa skall vden ald forsømmelsse strax komme en post till her electum om vor skylsmosse ther om er giordt. Ether nades hogmectighedz staad met siell oc lyff thend alsommechtigeste gud befalendes oc Jesu Christi nade vare met eder ewindeligen oc myn husfrue oc dotter helsse E. k. m t met theris ødmøge vnderdanige thieneste, screffuit vti Lyre then 27 May anno 1528.
E. k. m tis villige oc odmyge thienere Hans Michelssen. [602 aar1528] 
Tiil k. m t aff Danmarck syn naduge herre.
thesse bref feck ieg then .9. dag vti Iunnij.
Kong Frederik I beder Erkebiskop Olaf, at han og det övrige norske Rigsraad vil hjælpe Johan Kruckow til Rette i Anledning af den Vold og Uret, han beretter, Hr. Vincents Lunge har tilföiet ham ved at forjage ham med Familie og Folk fra hans Gaard.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2366). Udvendig forsegl.
Fredericus dei gracia Dacie Wandalorum Gotorumque rex Electus in regem Noruegie dux Slesuicensis Holsatie etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kere herre och fader wiider at thenne breffuisere oss elskelige Johann Krukow wor mand och raad haffuer nu weret her hoes oss och beclaget huorledis at oss elskelige her Vincentz Lunge wor embitzmannd paa Bergenhus skall haffue giordt hannum nogen offuerwoldh saa at hans folck och swenne haffue faldit ind tiill hannum i hans gaard och hus jaget hannum hans hustrue børnn hionn och tienere ther vdt bordt thaget hans boo och boschap etc. Thij haffuer wij nu ther om tilscreffuit wor embitzman for ne her Vincents Lunge at hand schall andtuorde hannum hans gaard och godts vdj gheen och were ther met aldelis vbeuaret, och om hand formener siig vdj noger maade athaffue hannum til at thale met rette, at hand thaa thaler hannum tiill met lagen fore wort elskelige Norgis riigis raadh, eller fore oss sielffue, oc ey saa falder hannum weldeligen offuer och haffue ther fore giffuit hannum wort beskermelsse breff. Thij bethe wij ether kierligenn atj wille tilhielpe at hannum skeer inghen offuerwoldh emodh lagenn och huilcken som hannum haffuer at skylde at then thaler hannum tiill fore ether och flere wort elskelige Norgis riigis raadh eller fore oss sielffue ther met giøre i oss synnerligenn tiill wilge och wille thet kierligenn ighen met ether forskylde. Jn Christo valete. Ex castro nostro Segeberge ipso die corporis Christj anno etc. mdxxviij nostro sub signeto.
Reuerendissimo jn Christo patrj domino Olauo ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo et apostolice sedis legato nobis sincere dilecto.
de jniuria jllata Joanni Kruck per Vincentium.
[603 aar1528] 
Hr. Sören Norby beretter Kong Christiern II om den Behandling, han har lidt af Storfyrsten af Muskow, og beder om at erholde Penge til Afbetaling paa den Gjæld, han har maattet stifte; han vil da komme til Kongen, hvem han kan bringe gode Tidender om Udsigterne til Gjenerhvervelsen af hans Riger; nogle Bönder fra Norge have sögt ham i Rusland og bragt ham Breve, der opfordre ham til at komme did, men Storfyrsten har af Hensyn til sit Forbund med de Danske og Svenske ikke villet tillade ham at drage derhen gjennem sit Land.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2494). Brevform; udv. forsegl. m. Vaabensegl. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker S. 529-31).
Durchluchtigester groeszmechtigester hochgeborner kuning alder gnedigester here.
Jch foghe euver kuninglicher maiestaet demuttichlichenn zw weissen, als euver kuningliche ma: t zu myr schyckede am vorgangen jare euver gnaden sendepotten Albrecht van Myndenn, welcherenn ich zu euver kuningl: ma t durch tagh vnd nacht widdervmb solde van myr geschyckt habenn nach auswisinge euver gnaden breiffe etc. so hat der groszfurste eine myt myr dar beholten im landhe bauen meinenn willen we einen gefangner, so als er myr nicht wolde widder aussz laessenn les ic bitten den groszfurstenn durch seynen kenseler auch denn marsschalck vnd alle seine oberstenn herenn wol tzwentzich mal daes ich vorbenompten Albrechten mochte wedder zu euver gnaden schicken welch er myr nicht stetten wolthe noch gen kint van myr tzehen laessen wolthe er daes der keyserl: ma: t vnd euver kuningl: ma: t vnd kunigl: ma: t Ferdinandus breiffe zu der Muscow kemen als euch desser jegerwartiger breiffwiser wol vnderrichten wert klerlicher den ich euver gnaden scryffen kan etc. auch we vnerlich der groeszfurste by myr gehandlet haet vnd myr daes meyne genamen bauen recht vnd rede als vij schepe klein vnd groesz vnd wol tzehentausent Vngersche gulden an gude vnd ware auch haet er mich nemen laesszenn aus seyner haeffenn bauen sin frie kristliche secher geleide ij iachte vul geladen myt geschuttze vnd gude vnd weren an de huser gebunden inder haeffenn [zu der Narue etc. Nach dem daes der groszfurste so vnerlich by myr gehandlet haet vnd daes meyne myr genamen daes ich ser benodiget gewest sey, so hebbe ich gelenet zu der Wilda in Littow vnd in Pollen auch zu Preslow daes eine groeszze summa gelt belopft dar myt ich mach auer wechkumen myt xxiiij manne de myr noch deinen van wegen euver kuningl: ma: t de anderen deiner de ich by myr hadte schickte ich nach Lyffland van myr in Littow myt Euert Ouelacker euver kuningl: ma: t sendepot etc. [604 aar1528] dar ich den noch iij iachte hebbe liggende in des werdigenn herenn meisters zu Lifflandhe seinem haffen vnd secherem geleide etc. worinne ich bitte euver kuningl: ma: t als meinenn gne: herenn daes euver gnaden myr wolde senden by dessem jegenwartigenn sendepotten edder [einem anderen wissen batenn eyn summa gelt da myt ich moge betzalenn daes jennige ich gelenet habe, wente ein parth by myr sein vnd myt myr tzehen den ich schuldich [si vnd ohne gelauet hebbe zu betzalende zu Prag in Boemen dar kunigl: ma: t Ferdinandus jtsunt liggende ist vnd belopft sich wol zwetausent gulden daes ich meistpart rede schuldich sey vnd myr noch behoff ist da myt ich mughe kumen zu euver kuningl: ma: t durch tagh vnd nacht wor euwer gnaden myr denne henne bogherende ist, Bidte euver kuningl: gnade wil myr so gnedich sin vnd helffenn myr myt dessem vorgescreiffenn wilt goth daes ich by euver kuningl: ma: t kume wil ich euver gnaden gude tzidinge bringen daes euver gnade sal myt gottes hilffe vnd der hilgen dre foldicheyt vnd des hilgen ritter sunte Jurgen euver dre riche inkurtzs widder haben, vnd wedder zu handen bringen daes Gronland vnd ander landhe mer dede groszfurste euver gnaden affhendich gemaecket haet dar ich alle boscheyt van weis wente ich daes folck van den landen gesprochen habe de myr alle dinck vnderrichtet haben we alle dingk gelegen ist auch szo weren etliche buren by myr in Rusland aus Norwegenn vnd brachten myr breiffe so daes ich solde kamen zu ohne se wolden myr van wegen euver kuningl: ma: t zu handen gen vnd man von hus zu hus myr folgen ewer kuningl: ma: t zum besten, So bat ich den groszfurstenn offt vnd mennichmal daes er myr wolte vorgunnen durch sin landt in Norwegen zu tzehende myt myn folck de myr deinen van wegen euver kuningl: ma: t etc. wor auff der groszfurste mich antworth geben les daes er myt den Densken vnd den Swedesken in vurbunt vnd ore gude frunth were he kundhe daes nicht zu laesszenn, daes ohne quad scheen solde durch sin landt, als he myr dar nicht instetten wolde durch sin landt most ich nu dessen wech tzehen vnd lehen vnd borgen van fromden luden vnd liden grossen armut hedde ich mogen durch kamen den anderen wech daes solde euver kuningl: ma: t ein hel kuning reich gebattet haben etc. Auch byt ich euver kuningl: ma: t daes ir wollet euweren deiner vnd sendepotten vorbenompt myt euver gnaden olden deinere vnd meinent potten vnd deiner Jurge Rosendal vullenkamen geloben geben gelich oft ich selbest by euver kuningl: ma: t were etc., vnd senden myr euver kuningl: ma: t apfen vorsigelten breiff auch wat heren edder fursten landhe euver gnaden ist wil mich seyner furstlichen gnaden apfen vorsigelten breiff myt euver gnaden breiff senden vor alle zu sprache edder wat [605 aar1528] terleye sache wes it is edder nomen kan wes dar gescheen ist edder gehandlet worden bis zu dessem jegenwartigen tage off dar wol were de myr wes anzusprechenn hadde dem wil ich rede vnd antwort geiuen vor key: ma: t etc. Auch gne: here zehen etliche meiner deiner van myr vnd willenn euver kuningl: ma t vorsockenn vnd hebben myr gedeinet vnd by myr gehandlet alsze erliche auffrichte krigeslude als euver kuningl. ma t desse vorbenomde Jurgen Rosendal wol vnderrichten werth alle gelegenheyt worumme bitte ich ewer kuningl: ma t wil de guden gesellen erlich entholten vnd entrichten one wes auff vor oren treuwen denst, den se by myr van euver kuningl: ma t wegen gethan [auch ewer gnaden leiben kinderen haben vnd hape vnd meine daes ich inkurtzs durch dach vnd nacht wil bey euver gnaden sin vnd den euver gnaden alle meine sache wol vnderrichten werde als myr got hilft daes ich wes hilffe muge krigen by Ferdinandus kungl: ma t da myt ich moge erlich van dar kamen als vorgescreiffen steyt van de jennigen de my dar ingemant haben zu Prage vnd dar nicht aus zu kumen er ich se zu freden stellet habe worvmme ich vorhapffe zu euver kuningl: ma: t als zu meinem gne: heren euver gnaden wil mich hyr inne hilffenn als euver gnaden vnd euver gnaden leiben kindere treuwe deiner so langhe ich leibe nummer zu vorlaesszenn. Hyr myt euver kuningl: ma: t gode dem almechtigen befalen in ewich. data zu Preslow die Joannis baptiste anno domini m. d(?) 28.
Seuerin Norby ritter euver gnaden treuwe deiner.
Dem durchluchtigestenn groesmechtigestenn hochghebornen furstenn vnd herenn Kristernn zu Dennemarkenn Swedenn vnd Norwegenn etc. kuning, hertzog zu Sleszwyg Holsteinn etc. meinem alder gnedigestenn herenn.
1528. - Aff her Søffrijn.
(Erkebiskop Olaf) giver en Fremstilling af Nils Stenssöns (Daljunkerens) Ophold i det nordenfjeldske Norge fra Hösten 1527 til Vaaren 1528 samt Fru Ingerd Ottesdatters, hendes Svigersönners og Hr. Aage Lunges Forhold til ham, hans Trolovelse med Jomfru Eline Nilsdatter, der syntes tvungen dertil, hans Indfald i Dalerne, Tilbagekomst til Norge og Reise til Bergen med Hr. Vincents Lunge, som paa Veien lod foretage et Overfald paa Johan Kruckows Gaard.
Efter Orig. (?) med Erkebispens Skrivers Haand uden Segl, indsyet i et Hefte med Aktstykker fra Mödet i Varberg 1530 i danske Geheimearkiv (Sverige No. 15 a). - (Trykt i Aarsberetn. fra d. kgl. Geheimearkiv V Till. S. 4-7 og i Kon. Gust. I.s Registratur V (1528) S. 217-20). [606 aar1528] 
Thette ær thenn handling som handleth ær her nordennfielss vm junckær Nils som seg kalles hær Steins son at varæ.
Kom hann hær in i landet i høstes natiuitatis Marie oc begøredæ leidæ aff oss och thenn vilde wii honnom ickæ giffue och ey wilde wii lathe honnom griipe for then store trwelsæ oc vmsygelsæ som wii haffue tiidt och offtæ fongedt aff Dalekarllennæ for hær Pedher canselers och mister Knutz skyld som vii konnung Gøstaff inskyckedt tiill Swerge ighenn och føghenn tack ther fore finge etc. Thær fore for hann tiill ffru Jngerdz gaardher och bleff ther wel fagnedt i hennis fraawarelsæ. Och ther tøffuidt hann intiill viij dage for Martini. Tha kommæ her naagre Dalekarle medt breff och bwd aff meinigæ Dalernæ begørendis ath han skulde vfortøffuidt giffue seg i Dalennæ ighenn thii the wystæ for vyss tiende ath konnung Gøstaff war død och ther met gaff han seg aff Østraath och till Trondem. Och annæn daghenn ther effther kommæ hær Aage hær Vincencius Erick Vgrup och fru Ingerd aff Berenn tyll Ffosenn och skickædæ strax budh til bynn ath ffor ne hær Steins sonn skulde ickæ affdrage for en hær Aage och hær Vincencius komme honnom tiill talss. Och vppaa thet ath hand thess sekerlige skulde biidæ, leet her Vincencius honnom till sygæ eyn seeker och cristelige leydæ och ther vppaa fortøffuidt han vti viij dage til theris tilkommelsæ. J the viii paa Fossnenn och Østeraath offuerthaledt hær Aage fiirst met fru Ingerd saa ath hans son skulde aage eynn hennis dotter som heither Lucia, och siidænn eindrechtelige handledæ hær Aage hær Vincencius oc Erick Vgrup met fru Jngerd saa ath thet voræ niithsammeligt och mygiidt raadeligt ath her Steins sonn kunnæ faa jomfrv Elyn et hoc indolo vppaa thet ath [thii komme henne aff landet medt ryngæ løsæ penninge och the mottæ saa beholde og bytæ seg emellom jordegoszedt och saa och vthen thuiffwell for thrøst och bystand som hær Vincencius ventettdæ seg ath kunnæ haffue aff Svergiæ vm saa hade sketh i framtydænn, hans hop ær stort etc. Thenn tiid the kommæ tiill Trondhem læthe the hentæ for ne juncker Niels i habergedt till sægh thær triumferedt the och drucke alle næther met honnom och frwernne och jomfruernne handlet och snackedt met honnom vm daghenn meddænn wii trachtæredt i raadzuisæ the ærende och verff som hær Aage i beffalling hadæ aff vor keriste naaduge herræ. Thenn tiid ath the viij wore forlednæ och hær Vincencius och wii woræ forliichtæ for huess forfang han oss giort hade paa voræ tiænere goffue hær Aage och hær Vincencius oss til kennæ ath samme juncker Nils [607 aar1528] var begærendis jomfru Elyn Nilzdotter tiil syn æchtæ hustrv och begæredæ ther foræ ath wii vilde legge ther got tiill ath saa mottæ skee. Swarede wii ath thet maal rørde them vppaa och hennis slechtingh och icke oss och ey eller vilde wii naagedt befattæ oss ther met, fforthii ath hand war en landflychtug dreng och til øffuenthiir yckæ hær Steins son som han sadæ segh at waræ och voræ friichtende vm thet gyfftermall hadæ framgong och konnung Gøstaff ickæ sannelige død wore som budæn sadæ ath ther aff skulde vpweckis eyn feigd riigen imellom moth wor keriste naaduge herris wiliæ oss [tiil staar mystancke och riigens jndbiggere tiill skadæ och forderff. Tha swaredæ hæ(r) Vincencius och sadæ aff thenn beffalling som jeg haffuer aff wor keriste naaduge herre ath gøre oc lathe lygherwiiss som hans naade personnelige till stedæ woræ haffuer ieg gyffuidt honnom en frii leidæ for seg och siith folk. Swarede hær Aage och strax ther tiill och sade huess myn brodher och jeg handle i the maathe eller andre lather wor k. n. hærræ sæg vel aath nøigæ thii hans naade haffuer betroth myn brodher tiill eit halff kungeriigæ och meg met syns naadis credensæ breff hiidt inskickæ i riigiidt och haffue wii tiil eyn sækerheidt tagedt eyn bescriffwin bepliichtelsæ aff honnom som wor keriste naaduge hærræ wel behage skal. Swarede wii och sadæ inghen leidæ haffue vii giffuidt honnom och ey eller gyffue ville. Huess j ther vti giort haffue forsware j. Ther met skyldes wii aath then dagh. Annæn daghenn ther nest effther bødæ vii hær Aage hær Vincen. Erick Vgrup Morthenn Skynckell ffru Jngerd alle hennis dotther och juncker Niels met effterthii han var i theris herberg och the hade honnom vtsmyckedt och tiillpynthet i godæ maathe. Och for en wii gingæ til bord goffue hær Aage och hær Vincencius oss tiill kænnæ ath alt ting mellom jomfrv Elyn och juncker Niels war offuer taledt och begøredæ ath wii vilde vare ther offuer medænn the giordæ huer annænn handregningh som wii och giordæ, och formerchtæ wii wel aff jomfru Elyns mongæ fforord ath hun war ther tiil nødt. Then dag voræ the alle waare gestær som før ær saucht. Och sydænn triumpheret the for seg her vti viii dage for en hær Vincencius Erick Vgrup och juncker Nils vsted drogæ till Jampteland, x eller xvj karle vppaa thet pass. vmsatte fru Jngerd honnom medt eynn sylff kædæ forgiilt och en skiortæ som jomfrw Elyn oss tiill forænn giffuidt haffde skencte vii honnom i skylneenn. Karle eller annen hielp feck han inghenn aff oss vthenn iij som hade orloff ath forsee seg huort them liister och ther aff var Amund Harralsson then eynæ, Hær Vincencius och Erick Vgrup fylgde honnom in i Jampteland, Och ther aff insænde the honnom medt biisser krud och folk in i Dalennæ. Och [608 aar1528] thenn tiid hann riimdæ aff Dalennæ gaff han seg til bage ighenn til hær Vincen. in vti Jampteland, Och framdelis beskickedt han honnom foræ sæg tiill ffrw Jngerd saa ath (han) ickæ kom oss tiil hande eller til talss siidænn han hiidt kom til bage ighenn j landeth. Och screff hær Vincencius strax i Dallænnæ ther effther ath alle the som ffriidløsæ wore for konnung Gøstaff skuldæ giffuæ sæg til honnom. Och ther medt fick han hær Jacob i More hær Oluff i Molang met lxxx karle eller j c Dalekarle til sæg och them forsænde han och strax til ffru Jngerd. Och sielff kom han hiidt til biinn och tøffuidt dog ickæ her meir en eyn nath. Strax effther han war aff ffarenn kom her breff fraa hans fougedt i Jamptelandt til oss ath konnung Gøstaff war inkommen i Helsinggeland och achtet sæg in i Jampteland och framdelis in i Norgie. Sende wii tha vt tiil honnom gardegnenn i Graabrødher ij rodmen iiij borgære met naager wore tienere och læthe forkynnæ honnom huess fare paa fardum var och begærede ther foræ (paa) meinige mans vegne ath han wilde holdæ juncker Niels tiil stedæ met the andre ffreedhløsæ karle. Swareth hann aath ho som rød ær han løper ath skoghenn. Han wilde icke ware konnung Gøstaffs tiænæ(re) ath griipe eller inføre nogræ honnom til hande. Men wilde wor k. n. herre begøre juncker Nils til seg tha vilde han sende honnom hans naade til hande och inghen annen, Ther met drogh hann strax met juncker Niels oc alt thet partrii aff Fosenn och tiil Berenn. Paa veighenn sende hand xl karle aff the Dalekarlle met syn fougedt in i Sogenn ath lathe slaa Johan Kruko i hæll dog halp honnom gud saa ath han vmkom met liffuydt. Gaard och goss ær i theris hendher, hustrv och barnn gaa i biigdhenn och tyggæ brød.
Thenne skrifft fick k. mait. mig Nicolao Gortze pa Flensborig othensdag epter Dionisij mdxxviij.
Kong Frederik I. s underretter det norske Rigsraad nordenfjelds om Sören Norbys Plan at gjöre et Indfald i Norge, hvorom Hr. Nils Lykke vil give nærmere Besked, og i hvilken Anledning enhver anmodes om at gjöre sit Bedste for at hindre Rigets Skade.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2372). Udvend. forsegl. [609 aar1528] 
Ffredericus dei gracia Dacie Sclauorum Gothorumque rex jn regem Noruegie electus dux Slesuicensis etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. kiere venner moj wiide att wij nu i thessze dage finge nogre fanger aff Søffrin Norbys folk oc wij haffue ladett thennom forhørdt oc the siige att for ne Søffrin Norbij haffuer i hug oc synd oc giortt ordt aff att han achter att gøre nogen anfaldt jnd paa Norge huor han kan see sytt siwneste oc wij ythermere haffue beffallett oss elskelige her Niels Lycke riidder wor mand oc tienner att giffue ether leligheden ther om ythermere tiill kiende hues wij forfarett haffue aff samme fanger. Thij bethe wij ether kerligen athij her epter wele rette ether oc haffwe gode waaretag att wore oc riigens fiender ycke schulle fange nogen bekregtning ther i riigett oss ether oc alle Norges riiges jndbygger tiill brast oc skade, som wij ether fuldkommeligen tiilltro ther mett gøre i oss sønderligen tiill villie oc forschulle wij thet gerne. Jn Christo valete. Ex castro nostro Koldinge feria 6 a post festum beati Petrj ad vincula anno etc. mdxxviij nostro sub signeto.
Reuerendissimo ac reuerendis jn Christo patribus dominis archiepiscopo episcopis prelatis strennuisque militibus ac militaribus consiliariis nostris Noruegiam jnhabitantibus communiter et diuisim nobis sincere dilectis. - nordenfields.
Fru Ingerd Ottesdatter beretter Erkebiskop Olaf, at hun ved sin Ankomst til Bergen 17 August fandt Hr. Vincents Lunge afreist til Mödet i Lödöse, hvorfra han imidlertid strax blev kaldet til Danmark til Kong Frederik, beder Erkebispen at lade sin Ombudsmand i Bergen, Jon Teiste, holde Jens Hanssön, som nu tjener ham og för var hos Hr. Peder Kantsler, tilstede, idet hun paastaar, at Kong Gustavs Breve angaa denne Mand og ikke Junker Nils (Daljunkeren), der nu er fængslet i Rostock; Skatten af hendes Len Söndmöre, Edöen, Fosen og Stördal ligger færdig til Afsendelse hos hendes Ombudsmand paa Österaat.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2427). Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I S. 535-37).
Mynn ødmegelig kerlig helssen nw oc altiide forsent met vor herre Jesv Christo. kere herre tacker jeg eter node for alt dydt oc wille szom eters node mig beuist haffuer, huilket jeg altiide gerne for [610 aar1528] skillo wil effter myn mact y huar jeg kan oc maa. kere herre werdis eters node at wide at jeg kam thiil Berren otte dage for sancti Bartolomej oc tha war her Wincencius astad reist neder thiil then herdage szom skule staa y Løsse. Then thiid her Wincencius kam thiil Lyssce tha kam Cristierns broder szom er konnings scriffuer szom thalet met eters node y Tro(n)dhem thiil her Vincencium met wor keriste nodige herris konig Fredericks breff sza lydendis at hand skulle neder fare thiil Skone thiil her Tyge Krabbe, oc hand skule tage her Tygee met sig oc komme wfortøwert thiil hans node bode thiil hope, Ein screff her Niels Løcke mig thiil at [ther skule staa ein herdagh paa Nybore y Falster effther sancti Jacobj oc wid jeg icke enket om the skule mode hans node ther for thy jeg haffuer ingen scriffwels faat aff her Wincencio siden han afffoor, wthen løsthe jeg eit breff szom her Wincencius screff Cristen scriffwer thiil y fraa Lysce oc thiil Berenhws oc forstod jeg sza y Cristerns breff at her Wincencius ouer gaff then mode met koning Gøsthy y Løsse oc neder drog strax thiil vor kere nodige herre met Cristerns brodher, Oc haffuor jeg forstaad at koning Gøsty haffuer screffuit ij heller iij falske oc lønlig breff thiil wor kere nodige herre koning Frederick szaa at hand wille wære eters node her Wincencius oc Erick Wgervp om halssen om han konne thiid bekomme gud lade hannom thiild aller faa macth, Oc lyder alle koning Gostis breff paa then Jenss Hansson szom tyen eters node oc war hooss her Peder kansseler then thiid hand bleff greben oc er ein lyden karl haffuer huid haar og gult skeg oc ein stackit nesee oc er ein karl om xxx aar oc talit jeg met hannom nw y Berren oc kan hand ycke seye ther ney fore at hand er icke then samme karll for the [jeg kender hannom then thiid hand war met her Peder kansseler pa Fossen. Fforthy kallit jeg Joen Theist thiil mig oc lod hannom thiitte wndher staa wor kere nodige herris scriffwer ouer werindis at hand skule ycke lade samme karl wntfly heller wntfare wthen staa thiil rette for wor nodige herre koning Frederig oc eters node oc rigens radt nar hannom bliffwer thiil saat eters node her Vincencius oc oss alle thiil onsecth, kere her(re) will eters node werdis thiil for gudz skild oc retwjssens skild at scriffe eters nodis ombotzman Joen Teiste thiil at then karl skulle ycke fly heller wntfare wthen holle hannom thiil stede besøndelig for then fattig mand ioncker Nielss szom arsagit er for gud y then sag som koning Gøsty hannom thiill lygger, Oc haffuer jeg hørt for sanden aff Thyske at hand leger thiil Rostock y eit erlig fenxell bode met mad oc øll szom ein redersmans mand bør at gøre oc gaar løss y eit huss, oc wil the ey slippe hannom far enn hans modher oc hans broder [611 aar1528] kommer ther personlig thiil Rostock thiil hannom. kere herre [maa eters node at wide om then skatte szom wor kere nodige herre thiil kommer aff Swndmør Eden Fosenlen oc Størdall then haffuer jeg anammit oc setter thiil stede oc lact registren hwoss hwer leen for sig, oc ther haffuer jeg befalit her Lauris (oc) Per Meckelsson myn ombotzman paa Østerot at the skule antuorde eters node naar szom eters node will opaa esker oc eters node wil astad sende then anden skaat om jeg ycke selffuer kommer hiem her forinden. Oc wid jeg icke om thet skaal were radelict at sende then skatte sza tierlig at stad, for the her gaar fortyden at koning Gøsty (er) met Løsse oc y Swenskesker met mange skibee oc møgit folck. Tha wid jeg icke for sanden ther opaa, Nar gud wil jeg komer thiil Tonsberg tha skaal jeg forfare thiid oc scriffe eters node sanden thiil ther om. kere her(re) haffuer jeg ingen anden tiiden at scriffe eters node thiil. her met eters node then almectiste gud befalendis. screffit y Karsund søndagen nest effther sancti Johannis decollacionis anno dominj 1528 etc. kere herre lader Anne Nielssdotter oc Lwsse Nielssdotter seye eters node mange gode natter oc sende Anne Nielssdotter *sende eters node ein rokitte at eters node ey forsmaa.
Ingerd Ottisdotter eters nodis fattig wen.
Verdege fader y gwd her Oluff met gudz node erchebispen y Trondhiem oc pauisz sedis legat ødmegelict sendis thette breff.
Jens Hansson. - ffrw Jngerdh.
Johan van Kalker erkjender, at han af Jon Teiste paa Hr. Andres Nilssöns Vegne har oppebaaret 201/2 Vog Raaskjær, hvorfor han takker Erkebispen for god Betaling.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2430). Med et skrevet Bomærke.
Jtem des bekenne ick Johan van Kalker dat ick hebbe vntfangen van Joen Teys xx/-j/ waegen rot/son/ als van heer Aendrys Nilsen wegen des ick myn heren ertschebisscap dancken syn gnaeden voer goeden betaelen vnde van recht ferdigen schoolt. jn een tecken deer waerheyt is dit myn eygen hantscrifft myt myn marck. Anno domini dussent v c xxviij.
Johan van Kalker. -
her Andres Nielsson.
[612 aar1528] 
Jörgen Hanssön underretter Kong Christiern II om de Rygter, der gaa om forestaaende Hvervinger af Landsknegte, som ogsaa ere ledige i saa stor Mængde, at han anser Tiden beleilig til at sætte större Foretagender i Gang.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2403). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Jesus.
Myn plictuge tro tienneste ether nades høgmectugheidt altiid forsendt met gud. Høgborn furste kæreste naduge herre jngen besynderlige tiidende ære her som jeg kand scriue wthen ewigh friid bleff nw pa søndach affleest her wti Campen emellom k. m. oc hartugen aff Gelderen etc. knechten skulle met thet første monsteres oc bethales oc ther met afferdes nw siige somme hartugen aff Gelderen annammer them oc wil pa bispen aff Monster oc somme siighe at .k. Fferdenandus skall haffue them men siiger oc her sterck at ether nade will annamme them oc thet kommer aff knechten thee robe intthet annedt end ether nade. Jtem Stederen haffue oc annammet knechte oc end nw annamme oc mand will siige ath the skullæ haffue annammet the ij fenlyn som ligge wti Grøning oc pa Kofarden oc siiger mand at thend høfftzmand som ether nade thalede meth wti Offwerland om the knechte oc ether nade tilfforn tient haffuer annammer oc knechte pa the Danske theres wegne doch weed jeg ther ingen encket sandheidt om. kæreste naduge herre thet ware well nw tiid at waghe op thij ther skall langsom komme swodan hob knechte tilhobe jgen som ether nade swo willig skulle bliue jeg hobes ether nade will wel tencke ther till met thet besste, oc will icke begwnde effter lose folcks raad men will sielff offuer legge thet, Bliuer thet begint oc finge icke framgang thet gud forbiude tha war alleluia heel lacht bether ær at bide till gud will etc. om ether nade icke nw wisseligen ffaa framgang ther met. Jtem tagher ether nade thet oc fore tha bether jeg ath ether [nade will met thet første giiffue meg thet at kende at jeg oc maa wiide at skicke meg ther effter oc icke offuer raff sall kaste oc løbe fran myt etc. Jtem scipper Clement ær hos Hanssken van Haluerstad som thenne breffuisere met andre syn erende som han haffuer till ether nade ytthermere wnderuise kand, kæreste naduge herre at ether nade icke will glømme meg wti the erende som ether nade well wiid etc. Her met ether nades liiff siel stadt oc werdygheit the helge trefoldiigheit befalendes till ewig tiid. Screffuit wti Campen thend xij dagh mensis Octobris anno domini 1528.
Ether nades fatyge thienner Jørien Hanssen. [613 aar1528] 
Høgboren furste her Cristiern met gudz nade Danmarcks Sueriges Noriges Wendes oc Gottes konnung hartug wti Slesuig Holsten Stormaren oc i Ditmersken greffue wti Oldenborig oc Delmenhorst myn kæreste naduge herre.
1528.
Jörgen Hanssön underretter Kong Christiern II om sine Underhandlinger med Hans van Halberstadt angaaende Hvervingen af de nu ledige Landsknegte og raader Kongen til helst personlig at fortsætte Forhandlingerne, i hvilken Hensigt han forklædt kunde begive sig til Utrecht; selv tör han ikke reise til Kongen, da hans Fraværelse vilde vække Opmærksomhed hos Kjöbmændene, saameget mere som der allerede gaar Rygte om, at Kongen vil hverve Landsknegtene.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2404). Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Jesus.
Myn plictuge tro tienneste ether nades høgmectugheidt altiid forsendt met gud. Høgborn furste kæreste naduge herre werdes ether nade at wiide at jeg fick ether nades scriuelsse thend xiiij dagh Octobris sent om afftenen anden dach strax om morgenen reed jeg till Hanssken van Haluerstat oc handele met hannom thet ytterste oc beesste jegh kunde effter ether nades scriuelsse oc willige, pa thet første om knecten at komme pa garden. Swarede han swo, at han pa swodan bescheit eller scriuelsse ingeledes wilde garde met knecten thij han tilfforn haffuer gardet met thennom ether nade till gode oc willie oc seg till stwer schade oc forderff swo han haffuer giørt seg mange herrer furster oc gode mend till wuenner som tilfforn ware hannom gunstig och wenner, ther till skadde thet hannom mere end iiij m golden gyllene, oc ware thet swo at han nw komme them pa garden jgen oc anslagen bleue till entthet tha ware han doch forderffuet bode wnder knecthen oc alle andre. Tesligeste sagde han atthe Burgwndeske met ret opsat giiffue først en part orloff oc the mwge strax rømme oc nogen stund ther effter en anden part, wilcken part orloff fanger maa strax skelies at, oc kunde jngeledes garde om the end wilde thij the wiide jngen sted eller platz at *sambeledes oppa men hannom foronders at ether nade icke anderledes haffuer bestillet thet hos ether nades herre frender aff Oldenborig atthe haffde wnt ether nade en xiiij dage [614 aar1528] eller iij wegher at forsambeles wti theres lande tha kunde mand haffue handelet met knechten som swo wiid en fenlyn eller [tow tilsamen fange orloff atthe haffde draghet ther hen oc swo haffde the andere met tiiden fwldt effter som the haffde fanget orloff till oc ther met haffde thend ganske hob komen tilsamen. Jtem som ether nade scriuer atthe skulle icke sende ambasiatores till ether nade men holde thet hemeligen oc stille sagde han atthet war wmøgelig at holde swo stille thij knecthen wiide thet strax huar thet gelder etc. men han beclagede seg at ether nade liigger swo langt fran handen at the icke kunde komme ether nade sielff till ordz. Summa summarum effter all myn arbeyt, forforderinge oc flitiigheid jeg giørde wti thenne sagh ffiick jeg thette effter ne affscheit primo at will ether nade sende till hannom mester Gotskalck oc en anden met ether nades stelbreff oc fwldmacht wti saghen oc ther met forhuerue hos herren aff Oldenborig atthe ther mwge forsambeles en xiiij daghe eller iij wegher wti theres lande tha will han gierne gøre ther wti syt alderbeste effter hans ytterste formwge oc men han nar the xiiij daghe eller iij wegher ere forloben wille the well garde pa andre platzer etc. Jtem han fiick scriuelsse aff Odzwald hans monster scriuer som tiener hartugen aff Gelderen at [han ther ære wti Gelderland end nw iiij c knecte som orloff haffue oc iii/-j/ c som hartugen haffuer annammet wti tienneste jgen oc men han atthe oc skulle snarligen fange orloff, nw haffuer Hanssken fast louet oc tilsagt megh at han will forarbeyde hos the knecte wti Gelderland oc hos alle andre høfftzmend at knecten skulle bliue tilsamen som nw tilsamen ære en viij eller x daghe swo lenge her pa kommer swar fran ether nade om thet hannom nogerledes mwgeligt ær at gøre. Jtem om copier aff stelbreff oc artichelbreffs swarede han atthe motte were effter thend made som the seneste stelbreff ware pa the iij Emder gyllene the første maneder, nar ether nades fwldmectuge komme kand mand tha gøre thet mynder maa mand see at. Jtem om Kort Penning rade jeg met Hanssken, swarede han meg at han well wisste at han icke skullæ gaa aff ensted fore ether nades skyld wthen han finge penninge etc. doch bleue wij till eens at wij sende hannom breuet oc Hanssken screeff ther hos all handelingen som jeg pa ether nades wegne met hannom haffde handelet pa thet han icke skullæ bliue wuilliger oc siige edher nade screff hannom intthet ther om etc. Kæreste nadige herre thette ær klarlighen all bescheyt som ether nade pa thenne tiid haffuer fanget aff Hanssken. Her kand ether nade nw sielff [tencke till met thet beste oc lade strax wfortøgert komme bescheit tilbager jgen. Jeg screff ether nade till nw seneste met Hanssken Ditzer swo gør ieg end nw oc rader ether nade [615 aar1528] fwldkomeligen ath ether nade icke begynder thette wthen ether nade wiid en altingeste vast foed atstaa oppaa thet gud forbiude thet begyndes oc bleue till entthet tha bleue alle knecte oc rytter ether nade wuillig som nw gandske willig ære tha bleue thet heell oc all till ether nades forderff. Thij ær thet raad ether nade seer well till huem ether nade tagher wiid handen jeg troer en part søghe icke ether nade men ether nades penninge. Kæreste naduge herre jeg haffde well sielff faret till ether nade men thet gør alt for møget rycthe oc ord at jeg far swo offte offuer oc hiid igen the alle thesse Øssterske købmend achte ther storligenn oppaa oc gøre heell oc all theres gitsing effter thij her gaer heell oc al rycthe at ether nade skal haffue knecten. Thij sender jeg nw thenne myn gamble tienner till ether nade oc skall han haffue ij købmands gyllene fore syt wmagh. Ther pa haffuer jeg giiffuet hannom xvj styuer. Her met ether nades liiff siell stadt oc werdugheit the helge trefoldugheit befalendes till ewig tiid. Datum wti Campen thend xvj dagh mensis Octobris anno domini mdxxviij.
Ether nades fatyge tiennere Jørien Hanssen.
Jesus. Kæreste naduge herre jeg fand Hanssken van Haluerstat icke wti swo god en lwne som jeg tilfforn giørt haffuer huarledes ther om ær kand jeg icke siige men thend tiid jeg kom war han wti jacht oc tha han kom hiem haffde han tapt syn pwng met alle syne penninge som han haffde hos seg om thet nw war ther fore eller ey wiid jeg icke, doch wiid jeg well nadige herre atthe wille haffue ord oc ære fore theres handelinge oc were storligen beden oc firet, the ære nw riige oc haffue penninge kunde ether nade komme them sielff til ordz tychte meg gandske nytte were oc skulle mere fordere wti ether nades sagh end xxv fwldmectuge geskick kand ether nade icke nw brwge them tha wiid jeg ether nade achter en anden tiid at brwge them etc. Thette atbekomme kand ether nade riide forkled till Gorickum fran Gorickwm oc till Yttert ther kand ether nade lade them komme hemeligen till ether nade etc. Jtem jeg sagde hannom at ether nade wiid fast rytteren oc at Clawes Hermelyn oc Brobarich haffde weret hos ether nade etc. tha suarede han megh at han wisste well thet ware intthet wert met thennem wthen haffde ether nade nogen penninge igenn ther skulle the staa effter atgøre ether nade qwit oc jntthet annedt. Jtem electus oc hartughen aff Brwnswig haffde han oc jngen mod [616 aar1528] till oc sagde ther han wille haffue hiolpen ether nade motte han lenge well haffue giørt etc. thette breff werdes ether nade til at kasste wti elden datum vt (sup)ra. Jtem thenne breuisere motte ferdes offuer land till Yttert thij her kwnde jngen komme her wd pa thend dach fore storm met skiib oc haffuer han loffuet meg at han will spode seg dach oc nat kommer han snarligen at ether nade tha will forwillige hannom met en styuer eller ij mere oc lade scriue megh till nar ether nade fanger breuen oc huad ether nade giiffuer hannom. Datum vt (sup)ra.
Høgboren furste oc mechtugeste herre her Cristiern met gudz nade Danmarckes Sueriges Noriges Wendes oc Gottes konnung etc. myn kæreste naduge herre.
Anammit aff Jørgen Hanssen then 19 October.
Kong Frederik I anmoder Erkebiskop Olaf som Kautionist for Biskop Olaf af Bergen at tilfredsstille Degnen Hr. Hans Knutssön med Hensyn til den ham tilsagte aarlige Indtægt af sit Degnedömme i Bergen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2373). Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Fredericus dei gratia Danorum Slauorum Gothorumque rex electus in regem Noruegie dux Slesuicensis etc.
Premissa reuerentia cum nostro sincero fauore. Kiere herre och fadher wiidher att oss elskelige her Hans Knutzen degen wdi Bergenn haffwer giffuit oss till kiende atthij haffuer sagt god for werduge fader biscop Oluff wdj Bergen for hues pens som for ne her degen skulle haffue aarligen aff sitt degendom och haffuer hand ther etthers breff paa. Thij bethe wij etther kierligen atthij hannom till gode rede fornøge effther etthers naades breff(s) lydelsze saa hand ickj ytthermere ther om skall szeg beclage for oss. Ther giøre i oss sønderligen till willge mett. in Christo walete. ex castro nostro Flensborg die sancti Galli anno etc. mdxxviij nostro sub signeto.
Reuerendissimo in Christo patrj domino Olauo ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo apostolice sedis legato nobis sincere dilecto.
[617 aar1528] 
Jörgen Kock tilskriver Hr. Henrik Krummedige angaaende Pengesager og sit Sammentræf med hans Tjener Stig ( Bagge) i Flensborg, hvor han blandt flere Herrer ogsaa forefandt Hr. Aage Lunge og hans Broder Dr. Vincents.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; udvendig forseglet med Vaabensegl.
Mynen denste alletyt. leue her Hynrick bedancke ick juwer leue vor ville gudes gy my bewist hebben. leue her Hinrick als gy my scryffuen vm den kopman van Lübeke so moge gy wetten dat he my heft to gesecht iiij c /mark/ dar ick juw myn quitansze vp sende by juwen diner. vort als gy my scryffuen vm juwen knecht Stich den sach ick wol tho Flensborch men van sinen warffen sede he my nicht ock fragede ick em nicht ock vor ick strax van Flensborch wentte ick vant vnsen ghnedigen heren tho Hussem so volgede ick syn gnade tho Sleszwick dar krich ick myn affschet her Tiige Krabbe her Mans Ghoe her Andres Bild her Hans Kraffse her Age Vinsens de motten syn gnade tho Flensborch dar was ock her docter Vyncens de hadden noch nycht vor gewest her mede gad befalen. G. myt der hast am sonauende na xj m junckfrowen 1528.
Jurgen Kock tom Ellebagen juwe williger.
Dem gestrengen heren her Hinrick Krumdick f. g.
Jörgen Hanssön underretter Kong Christiern II om sine fortsatte Underhandlinger med Kort Penning og Hans van Halberstadt angaaende Hvervingen, hvortil de ikke synes at være uvillige, og beklager sig over at have reist forgjæves til forskjellige Steder for at træffe Kongen, til hvem han anbefaler sig selv og Hans Ditzer, der vil kunne være nyttig i Norge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2405). Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Jesus.
Myn plictuge tro tienneste ether nades høgmechticheidt altiid foresendt met gud. Høgboren furste kæreste naduge herre werdes ether nade at wiide at [jeg arbeyde oc soliciterede hos Kort Penning oc Hanssken van Haluerstat effter ether nades scriuelsse thet beste jeg kunde tha louede oc tilsagde Kort Penning meg fast bode till Campen oc Amsterdam at han wilde tale met ether nade før end han ferdes [618 aar1528] ostwart etc. Hanssken van Haluerstat beklagede seg at hans bethalinge stod tilbager met seg oc sine knechte oc wentede huer dagh oc stwnd monster mesteren met penningen ther fore kunde han ingeledes komme till ether nade oc nar the ære monsteret oc bethalet wilde han strax giiffue seg met sine knechte ostwart till her Jorien van Meswig oc hans broder som forsamble alle the knechte the kunde fange paa tow maneders stelbreff en gyllen om maneden oc ther till manghe rutter v gyllen om maneden oc ther met achte the fast at draghe ind wti margreuens land ether nades swager och mentthe han swo atthe knechte komme ether nade ther ret wti handen, om ether nade will nogen deell haffue fore hender som bestand oc fasstighed kunde følge met at ether nade tha erenstlichen wille forarbeyde oc forwillige høffz menden oc the som hør haffue wnder knechten szo the kunde formercke atthet ær ether nades aluere will han tha fore syn person beuise seg wti alle mathe troligen oc well effter hans ytterste formwge swo ether nade skall tacke hannom. jtem i thet ether nade achter her fram met tyckes hannom ganske radeligen wære at ether nade selff gaffue seg till hoben wti thend landz ende ellers men han thet skall nw bliue bestwret som nw seneste oc altiid tilforn haffuer weret bestwret, dogh tyckes meg radeligt were ath ether nade seer ganske well till huar i fare, ether nade haffuer nw lenge farligen reysed, krwken gaer swo lenge till wandz at hwn falder pa thet seneste etc. men ær ther nogen herre eller furste som ether nades ryt will føre oc annamme knechten oc ether nade mener met tro tha ær thet ganske got men han haffuer ther liiden tro till eller ingen som jeg tilfforn ether nade screuet haffuer, Rader han oc at ether nade will taghe raad i thenne sag met the som i kriigs handelinge forfaren ære oc ey met nogen anden, met store ord at thale offuer brwsten ær thet icke wdatrette meth eller met stwer pomperij oc homod etc. Thette oc anden deell som langt ær at scriue om bad han oc endeligen wilde pa ether nades wegne at jeg skulle sielff personligen giiffue megh till ether nade oc ey scriue fran meg huilcket jeg oc gerne gørde end doch thet kom meg pa thenne tiidt icke well till pasz haffde jeg fundet ether nade ther som i screue haffde jeg swo møget bether weret tilfriidz met myt wmagh. Jeg kom till Yttert ther fornam jeg intthet ther fran oc till Gorrekom tesligeste, atther igen tilbager ad Wttert ther bleff jeg en nat oc en dagh oc bleff liige wies. Ther fran igen oc til Gorickwm ther fran och till Dort oc mentthe ther at were wti weghen fore ether nade, Ether nade maa tro thet fast at jeg icke wilde fore ether nades skyld om en pund grot atthe høffzmend Hans oc Kort haffde reyset effter ether nades scriuelsse the skullæ haffue weret ganske ilde [619 aar1528] tilfriz the *haghe doch ord noch oc beklage seg høgeligen i manghe mathe som langt ær at scriue om, Hansken sagde jeg haffuer thenne sommer effter thin wnderuisinge sendt myn tienere oc bwd hiid oc tiid oc i Gelderland thet gaer icke swo slet till thet haffuer kost megh x eller xx gl. oc huad skade jeg tilfforn haffuer haffdt wiid jeg well oc thet som mest ær nar wij alsamen haffue giørt haffue [wi skaden oc thet kommer hans nade intthet tilgaffns thet fortroder meg oc alle andre mest sskalke oc forredere som hans nade kunde løghe fore them giiffuer han offuer syn formwge oc the som hannom mene giffuer han entthet oc wti thend snack neffnede han en hoffzmand eller kompan som ether nade haffuer giiffuet i/-j/ c eller ii/-j/ c gl e huad han heder mindes megh icke, kæreste naduge herre huad will jeg scriue the oc alle andre som gerne wilde ether nades besste oc satthe alle theres hob pa thesse knechte som nw forloben ære, bleue ganske misselig atthet swo forsomeligen forhandelet war etc. Jtem han haffuer liiden eller jngen mod tillandz som jeg forstaer oc befrychter seg at ether nade skall bliue bedragen etc. haffde jeg fundet ether nade sielff kunde jeg wiider haffue wnderuist ether nade altingeste. Jtem ther som ether nade icke wiid fast wthen ether skade eller swar beplicting ath komme till landz swo andre skulle were ether nades herrer wti ether egne lande tycthes hannom best were atfinde andre weghe oc middell met nogre m knechte till søs oc them men han altiid atkomme affstedt oc nar the ware wti landen ath ether nade tha kunde met tiiden skicke oc sende nogre rytter offuer till thennom aff landte *Mepelborig naduge herre jeg kand icke swo well [scriue ether hans meninghe som jeg well wiid doch kand ether nade well formercke meningen etc. Kæreste naduge herre jeg war hos her Jorien Skenck met ether nades breff orden ware ganske gode som han gaff meg oc kunde the icke bether ware som ether nade formercker wti hans scriuelsse men ther ær intthet at forlade seg till etc. Thi bether jeg fore gudz skyld oc myn fatyge tienneste ether nade icke will glømme megh met thend sag som ether nade well wiid. kæreste naduge herre thet ær ether nades egne ære ath ether nade achter pa fatyge karle theres troscab oc tienneste oc thend fursteligen forskylder oc louer nw i thenne mathe som ether nade kand komme affsted ther aff fanger ether nade altiid willige tiennere thend ene spegeler seg wti thend anden. jtem at ether nade icke will glomme thenne fatyge mand Hans Ditzer oc anseen hans tro hiertte han ær ether nade ganske nytte wti Norige om ether nade nogen deel achter at handele ther, thend sold han fiick wti sommer war intthet wti i hand oc mwnd ther till fick han stackarll oc stwer schade nw seneste han war [620 aar1528] hos ether nade som han sielff kand wnderuise ether nade. Jtem kæreste naduge herre effter thi jeg icke fornam ether nade wti Dørt reysede jeg till Amsterdam thij meg war sagt wti sandheidt wti Gorrekom at ether nade war faren till Amsterdam ther fiick jeg at wide aff Jehan Kaser at ether nade ær wti Lyre thi screff jeg nw ether nade till thet ytterste jeg kunde doch haffde jeg well screuet ether nade wider bescheit ther jeg icke haffde wist at ether nade menligen pleger at lathe andre lese ether nades breue etc. Her met ether nades liiff siel stat oc werdugheidt the helge trefoldugheidt befalendes till ewig tiidt. Datum wti Amsterdam thend v dagh wti Nouember anno domini 1528.
Ether nades fatyge tiennere Jørien Hanssen.
Høgboren furste oc mechtugste herre her Cristiern met guds nade Danmarckes Sueriges Noriges Wendes och Gottes konn[ing] hartug wti Sleszuigh H[olstein Stor]maren oc i Ditmersk[en greffue wti] Oldenborig oc [Delmenhorst syn] kæreste herre.
1528.
Tre Lagrettemænd bevidne, at Germund Halvardssön solgte til Thorald Svenssön 4 Markebol i Kleven tilligemed Ödegaardene Knutsvik og Rudit (i Heglands Sogn, Moland) for 5 Mark Guld til sig og 5 Mark til Thjostolf Ragnhildssön, samt at Thorger Gredgardssön solgte til Thorald Ödegaarden Slattedalen for 6 Kyrlag.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 3 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. I No. 825 og 857; III No. 1115; VII No. 739 og ovenfor No. 579).
Ollom monnom them thetta bref se [eller høre sender Germwnder Torgilzson Østen Vlfson Biørgwlfuer Helgeson logrettes men quede gudes oc sine att ver varvm i hia sagum oc hørdum a ordh oc hander bandh thera i mellum Germwndh Haluordzson oc Toralz Swenson med the skylordhe at Germwnder selde Toralde iiii mark boll i Klefven oc en øde gardh som heth Knwtdzvik oc Rwdit i fra Germwnde Haluordzson oc hans erwingum oc epterkomandum oc vnder Toral Swenson oc hans erwingum oc epterkomandum til ewerdelica ego oc odhall med lutum oc lunnidum som ther til lyger eller leget hefuer fra fonno oc nio vtan gardz oc jnnan med fiske oc fygle oc alle vedesteder alt fritt oc ffrelst firi horiom manne oc ollom logligum agongom oc kyendes Germwndh at han hafde opboret af Toralde Swenson v mark [621 aar1528] gulz oc v mark gulz bar Tyostolfuer Ragnilleson op af Toralde oc taa var loket firste sall oc senste oc all ther i mellum som i kop kom thera oc ytter mere saningh hengium mitt okor jnsigle firi thetta bref anno dominj md xx viii etc. jtem selde Torger Gredgardzson Toralde Swenson en øde gardh oc hether Slattæ dalen firi vi kyrlagh oc taa var loket firstæ sal oc senstæ oc al ther i mellum som i køp thera kom oc quitt thera i mott.
Hr. Joachim Lykke modtager med Tak sin Svoger Esge Bildes og hans Hustrus Tilbud om at tage hans Datter Karine Lykke med sig til Norge, hvorom han allerede med sin Sön Peder Lykke har sendt ham et Brev, som ikke kom frem, advarer ham mod Hr. Vincents Lunge, som i Nils Lykkes Bryllup paa Nyborg skal have erklæret endnu ikke at ville overlade ham Bergenhus, og beder Esge at forlige sin Hustru med Nils Lykke og derpaa at gjöre fælles Sag med denne, der vil være dem som en Broder.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 45, Lykke). Brevform; enkelt Blad med Spor af udvendig Forsegling.
Broderligt kerlige helszenn altiidt till forne medt wor herre. Kere Eske Biilde broder oc szønderlig gode wen som i skreff meg till om Karine Luckesdotter at i oc thenne danne qone ethers hostrw wille haffwe hinder medt ether till Norge om thet war myn willj. Kere broder tha tacker jeg ether fwldkommelig oc gerne ffor alt thet gode bode [i oc then danne quine ethers hostrw mynne fencke frw Sophy haffwer baade bewist hinder oc meg i mange mode. Jtem kere broder beder jeg ether kerlige gerne baade ether oc mynne fencke at i wille haffwe then wmage at i wille tage hinder medt ether oc troffuer jeg ether [saa well till hinder som nogher jeg wed i wardhen oc wille jeg gerne for thynet oc for skiøllet oc thet skreff jeg ether till medt mynne szøn Per Liicke oc møgett andett medt [oc i fiick icke breffuet . Jtem kere broder ieg raader ether fullelig at i forwarer ether for ethers frendt her Ficentzis oc troffuer intthet paa hanom, i saa mode at hand skall myne thet hand segher ether. Jtem jeg spordt at hand skulle siide paa Niøborig i Nielss Luckes brøllwp oc haffwe ther nogher ordt oc *aff blant ander ordt at thy talde om Bieren tha skulle hand sware oc sey(e) at thy fiick hinder jcke endt oc lader ether intthet till hanom thet raader jeg ether. Jtem kere broder ieg haffuer for nommet at mynne fencke frw Sophy er nogiit mott paa Nielss Liicke beder ieg [622 aar1529] ether gerne at i wille well giøre oc forliige thennem ieg wille loffue ether for thet [at handt skall stande ether i broder stedt medt ald then mackt oc trøst at hand kandt komme aff stedt medt thy beder jeg ether gerne oc raader ether oc saa at i giøre baade etth oc skulle i befindet thet i sandinghen at thet skall giøres behoff, men aldt thet i hanss mackt er medt raadt oc daat hielp oc trøst ther skulle j for lade ether wisse till oc skulle i oc befinde thet at thet skall giøres ether baade behoff at i giøre bode ett ther medt eter oc mynne kere fencke frv Sophi *thy trefalighet then ewige gud till ewige tiidt befalendes oc hanom kreffuer jeg ether ighen medt swnd oc kars(k)hiidt oc alt thet i well wildt till ewige tiidt befalendes. Ex Østrwp feria 4 ta post dominica(m) Judica me anno dominj mdxxix. Jtem oc raader oc biøder altiidt offuer alt thet i mynne mackt er.
Jachim Lucke ridder.
Erlig oc welbiirdig mandt Eske Biilde till Haghenskoff syn kere broder kerlige sendes thette breff.
Olaf Vigfastssön, Lagmand i Throndhjem, fire Raadmænd og en Borger sammesteds bevidne, at de efter Begjæring af Erkebispens Foged Mogens Arnessön hörte den Forklaring, Hr. Peder Kantslers forrige Tjener Jens Hanssön afgav paa sit Yderste efter at være kommen hjem fra Hamborg, hvorhen han var flygtet af Frygt for Fru Ingerd Ottesdatter, der vilde sende ham til Rostock under Paaskud af, at han egentlig var den, Kong Gustav havde önsket udleveret; endvidere berettede han om Fru Ingerds Samtale med ham og Jon Teiste angaaende denne Sag samt om Hr. Peder Kantslers hemmelige Ophold paa Fosen, hvor han efter at være bleven holdt skjult i 8 Dage for Erkebispens Folk endelig blev greben ved en List.
Efter samtidig Gjenpart p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2914). Uden Segl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I S. 544-47).
Wy effter ne Oluff Vifastsson lagmand i Trondem Jon Olsson mester Jacob myntemester Nils Engelbrictsson och Oluff Nilsson raadmen Peder Jwte borger i samme sted bekenne ffore alle som thette breff see eller høre at sancti Marcj ewangeliste dag anno etc. 29 wore wy tilbedne aff ffornwmstig swen Mogens Arne(son) wor naduge her erchebispens ffogett pa S: Oluffs gord i ffor ne Trondhem at wy skulde ther vpp gaa i siwkestugen høre och granneligen bemerke hwadt [623 aar1529] ord och skell som Jens Hansson her Per cancelerss dreng var then tiid han fførst hiitt kom i landett kwnne i ffraa seg giffwæ. Thi han lag hardeligen siwk aff kuld och ffrost som han fick i fforledne vinther vppa Doffre fiell tha han igen kom aff Hamborg etc. Atsporde wy honom fførst hwilkelund her Per och han vmrymde hær aff Graabrøder kløster vnden borgen och indmaning, eller med hwes raad thet war, han swarede och sade at her Peder hade fforscreffuit till fforne till ffrw Jngerd till Ffosnen om han motthe sæker ffly och fforskiute seg lønligen hær aff och till henne och thet var saa them i mellen offwerlagt och saa kome hennes swæne till Trondhem hennes ærend om Botulphi som min her erchebispen, her deken lagmannen och meste ffolket var ffaredt in till lagtingett, saa komme wy met the samme swæne aff by om natter tiid till ffor ne Ffossnen och ffrw Jngerd war tha aldelis rede till Beren att ffare, saa handlett thee mogit till hope, han begærede att hwn skulde vntfføre honom met seg, en hwn trøstet seg thet icke att gøre, ffor ty hwn viste vell att [han skulde bliffue vp spord aff erchebispens ffolck, Thi bleff thet saa beslwtt them i mellen at hennes ffogett vppa samme gord och alt hennes ffolck wid theres liiff och hals skulde beware honom sa att ingen skulde honom vpp ffinnæ, och tha gaff han henne en stoor gwlring och ffick hwn aff honom samme tiid noble och Vngerske gyllene [som ieg icke veit tall vppa och .j. c rinskgyllen thet ieg i sanhett veith att seige sa meg gud hielpe nw i mith yterste och ther med skildes thee aatth och hwn ffor siin fferd till Beren, Jtem kom min her erchebispens ffolck och søckte troligen effter her Per C: och han stod sielff och hørde vppa at thee fforbannett seg om thee visthe hwort han ffor. thette øffde de i viij dage om kring somme nord och somme søder. Sa fwnnæ the eith klockt raad och sade ath iiij aff ffrwennes ffogeter vore gripne i Trondhem och skulde miste liffwett ffore her Per cancellers skuld om han kome ingelund tilstedes och ther med motthe the giffwe hann løss och bleff sa førd till Trondhem igen. Jtem sporde wy ffor ne Jens Hansson om han viste honom nogett mere gwll haffue. Tha swarede han oss och sade, han vistæ honom ei meire gwll att haffue en Vngirske gyllene som han sielff fick min her erchebispen och ieg saag han fick hans nade siin eigen handscrifft ther vppa som ieg veith hwn thet vell vtwiser. Och hær swor han høgelige vppa at thette ær alt sammen sant som forescreffuit staar etc. Ther nest effter sporde wy honom hwor lund kom ffrw Jngerd i fferd med tigh i Beren, eller hade hwn ei borgen aff teg, Han swarede oss oc sade hwn haffde bod effter meg pa min herris gord och ieg [624 aar1529] gick till henne, hwn sporde meg hwar ieg var ffød, ieg sade i mellen Vesteraars oc Koperberget, hwn sade kenner tw nogett till her Stens son, Jeg sade ia well och sade hwn haffwer tw seeth thenne hær som her ær hooss meg, ieg sade Jeg saagh honom nw pa steden han slo ball hær vppa marken jnthet ær han then ieg saag i Swerike. Sa bleff hwn wred pa mick och sade Tror thin skalch icke att sorg ok bedrøffuelse och ligge vthe i marken kan icke snartt fforwende menniskens ansickt. Och ther med skildist wy aatth. Jtem sa hade hwn bod effter Jon Teiste erchebispens vmbodzman i Bergen och sade till honom Then dreng tig ffølger som heiter Jøns Hansson thet er then samme som kong Gøstaff i Swerike scriffwer om som vpresning giorde i Dalerne. Jon Teiste swarede och sade kære ffrw hwarlund skulde thet vare, han haffwer varit i min herris keller ffore en keller dreng alth siiden her Per canceler vart heden fførd, Hwn swor ath hwn skulde haffuen, ffor ne Jon Teiste sade kære ffrw jeg sender honom heim till Trondhem till min herris nade ther finnæ i honom alle dage. Sa tock hwn Jon i hand och skildest ther med, Jtem sporde wy ffor ne Jens hwi vmrymde dw siiden, han svarede oss och sade Meg var thet lønlige och ffore sanninden sagt ath ffrv Jngerd vilde lathe gripe mick och sent meg till Rostok med ein skipper som tha laag rede i Beren och hade fforscreffuit meg till raadit ther at ieg var then samme fforreder ther kong Gøstaff om scriffwer thee skulle strax lathe mich rettæ, och sende henne igen then vskyldelige menløse blod som the ther haffde och sackløss war, Ther ffore gaff ieg meg ind vppa eith Hamborger skip till Hamborg, saa ffick ieg ther spøriæ ath han war affliffet och retthet och sa gaff ieg meg strax teden och offwer land hiith. Thette hørde wy ffor ne aff hans mwn vppa hans sotte seng i hans yterste tiid vnder hans høgste eid som han ei yterligen swæriæ kunnæ. Jtem saa er oss allom veterligt at siden karlen var rymd aff Beren tha looth ffrw Jngerd gøre breff vppa ffor ne Jon Teiste verdigeste ffaders erchebisp Oluffs vmbodzman i Bergen at han haffde rackt handen ffore offt screffuen Jens Hansson, och hade han ecke kommedt igen visseligen hade Jon Teiste leditt ther platz offwer. Till ytermere vitnesbørd hær om som fforscreffuit staar, tha trycke wy fforescreffne lagman raadmen och borgere vore jndsigell neden ffore thetta breff som screffuit ær dag och aar som ffore seiger.
Vytnesbord som Jens Hanson bar i syn sotte seng om her Peder cancelers oc fru Jngerds handling, oc tesliges om juncker Niels.
[625 aar1529] 
Esge Bilde meddeler sin Hustru Sofie Krummedige, at han er kommen til Bergen 17 Mai og har modtaget Slottet af Hr. Vincents Lunge 20 Mai men med saa ringe Inventarium, at han strax tiltrænger Forsyning med Proviant, fortæller om Erkebispens Fremgangsmaade mod Hr. Vincents og Fru Ingerd Ottesdatter, i hvilken Anledning han i Forening med Bispen af Bergen og Nils Ibssön har tilskrevet ham, samt giver forskjellige Forskrifter med Hensyn til Fru Sofies forestaaende Nedkomst og senere Reise til Norge, Skiftet med hans Söskende paa Svanholm, Sönnen Jörgens Skolegang m. m.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Hosbondelige kærlige helssen altiid till forn send met vor herre. kære Soffij ma tw viide ath jegh kom her ind for byen andhen pindzdagh och strax om torsdaghen ther epter tha anammith jegh slotz laghen aff her Vincencius gud giiffuith ath thet matte bliffue then allmegtigste gud teckelige och worde kongelige majestat vor nadigste herre och megh oc mynne børn vdhen skade och forderff och fick jegh her ett gandze liidit jnventarium och ey er her saa jegh kandt holle slottet met noghen thiid thij befrøcther jegh megh ath jegh kommer her j en stor geld paa vor nadige herres vegne thij jegh skall køffue her hwad dell jegh skall holle paa. Thij beder jegh tegh ath tw velth raade thyn fader ath hand vilde bede vor nadigste herre ath hanss nade ville sende megh hiid eth skiiff met mell malth och andhen dell till slotz behoff thij hand ved thenne leylighet bedre end jegh kand scriffue ath jegh en skulle haffue behoff ath sette hanss nade vtj noghen geld som hanss nade jcke haffde hafft behoff ther som hanss nade haffde skeeth skell bode her och andersthet som hanss nade hadde forlath seg till. kære Soffij matw och viide ath ffrw Jngerd och her Vincencius haffwer sagd for megh hwrledes ath erkebespen her j landit haffwer anammitt och intagit all theris forlenningh garde och godz och haffwer till screffwen thennom en forwaringh saa athi hwilke made hand kand være thennom till thet argist bode till liff oc godz tha vell hand thet gøre for sligh orsage och leylighet skyld tha haffwer bespen her j Berghen, Nielss Jebssen och jegh till screffuith erkebespen ath hand vilde lade altingest bliiff(ue) bestandendes j dagh och tiid till saa lenge the komme bode hiem fraa then herredagh som nw stande skall i Obslo och viij dage ther epter om the jcke ther bliffue for eenthe. kære Soffii ma tw och wiide ath jegh haffwer spurth ath erkebespen tagher till segh althet folk hand kand bekomme hwad orsag ther er till thet veed jegh jcke ath scriffue paa thenne tiid etc. kære Soffy ma tw och wiide [626 aar1529] ath jegh haffwer screffuith thyn ffader till ath hand vell giiffue thyn moder loff ath hwn maa vare hoss tegh nar gud vell tw skalth legges och hielpe ath delle syne gode raad met tegh och haffwer jegh screffuith thyn ffader och thyn moder till ath the skulle talle met her Henric Agissen ath hand villde lade segh finde velligh till ath Jehan vill vnde megh syn partt vtj Swanholm for fyllest ath tw velth vell gøre och mynde thennom ther paa. kære Soffij thet aller førsthe then allmegtigste gud haffwer saa føffuith ath tw est lagd i barselsengh tha beder jegh tegh ath tw lader strax Jesper komme hiid till megh och spare ther offwer hwerken nath eller dagh och raad met thyn fader och moder hwor the kunde tenck(e) mith folk skall møde tegh paa thenne siide Brwnlagh eller hwar them tyckes [tyckes megh best vere paa Brunlag thij jegh haffwer en styrissmand som vell ved samme koss och leylighet tha byd megh thet till met Jesper och paa hwad tiid tw kand tencke tw velth møde them. kære Soffij ladh Jørghen komme till skolle met thet fførsthe inghen skolle er her j byen ther duer. kære Soffij motw och wiide ath jegh sender tegh nogle yrther som thenne scriffth inde holler jegh sender tegh och wilde jegh gerne sende tegh noghet lerrett tha matw viide ath her er inthet lerrett ath bekomme paa thenne tiid thij ath Hollenderne, ere jcke end nw kommen dogh ære the daglighenss formodendes vill jegh tha met gudz hielp sende tegh noget met thet aller første skiiff her løffwer till Danmark och sender jegh tegh ii/-j/ t ne rins(?) vien och i t ne bergefisk j t e hwalspeck villde jegh gerne sende thyn ffader och moder noghet saa santh hielpe megh gud som thet jcke nw er her fengeligt och motw sie frw Kirstine ath hwn skallt bliffue vglemth. kære Soffij nar vore venner forsambles paa Swanholm ath tw tha villth lade Søwrin Porss och Iep Fynbo vere ther hoss och lade annamme myn parth och lade thet affdele j marken met eghe pelle oc j gardhen och j søøn hwad dell megh faller till. Och beder jegh tegh ath tw sender megh noghen senep, och noghen bobless eller ossen twnge och lad gøre intet harsk kommer ferdige och sie Beren hand forwarett som jegh troor eder till och beder jegh tegh ath tw vnderviisser Søwrin ath hand henter mynne øgh och hand er vesselige ighen met them indhen fiskerrij gaar paa. kære Soffij ved jegh inthet mere ath scriffue tegh paa thenne tiid. her met tegh then allmegtigste gud befallendes oc verdige moder sancte Anne the vnde megh then lycke och then glede jegh matte finde tegh och vore børn karske och helbrede. gør vell och sie thyn fader och moder mange gode nath paa mynne vegne oc myn villige tienste. Ex Berghenhuss andhen gudz legamss dagh 1529.
Esske Bille. [627 aar1529] 
Syn kære høstrv Soffij Krumdiiges datther kærlige sendes thette breff.
Sivord Olssön, Finmarksfarer, beretter Erkebiskop Olaf, hvorledes Hr. Vin cents Lunge strax efter sin Ankomst til Bergen (fra Danmark 1528) satte ham i Fængsel, hvoraf han maatte udlöse sig med 12 Lod Sölv, uden at han kan faa sin Sag for Retten, og beklager sig over Lutheranernes Bespottelser mod Erkebispen og St. Olaf.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2855). Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Ffadherligh och ydmygeligh helssen met gwdh. Kære herre tacker edherss nadhe for all ære och dyghd fryhet som edherss nadhe haffwe megh wnth och bewisth fatigheman. Moa edherss nadhe wittherlicth ware at strax her Vincencius kom tiil Bæren i gen bleff iagh fanghet och sath y torn for wdhen skeel och brødhe mellwm megh och gwdh, skødh iagh megh tiil retthe och edherss nades fryheth som edherss nadhe haffwe megh wnth hwilket iagh motthe inthet nydhe wthen tiil ondhe thii han forhonedhe och forsmadhe edherss nades fryheith oc bannedhe edherss nadhe och fryheith som han nw daglighe gør oc alle hanss swene store oc smaa, ther wore radhmen som gynghe y borghen och loffwen for megh och mynne peninghe thet iagh motthe komme wdh aff tornyth tiil swarss met hannom, the fynghe inthet wdhen ondhe skennelighe swar som the well tiil staa nar behoff gørss thy han wiille haffwe halsen aff megh forthi iagh skødh megh tiil edherss nadhe oc tiil retthe, met all bøn motthe iagh gyffwe xii lodh sylff wdh oc motthe myn hwstrv taghe siith belthe om xx lodh aff syn røgh tiil panth saa lenghe hwn fyck henthet the xii lodh, iagh motthe icke komme wdh før, sydhen motthe iagh icke heller komme tiil swarss met hannom. Jtem ther ware flere fanghet the skodhe them for Norges lagh och Steghe lagbogh han spwtthet ther i modh thy ther motthe inghen komme tiil swarss met hannom ther maa edherss nadhe retthe edher effther. jtem skal edherss nadhe wiidhe at købmen och mennighe almwe i Bæren stwnne storlighe effther edherss nadhe tiil kommelsse at y motthe komme och straffe thenne for twiffledhe skalk lwtheren oc flere met oc spare inthet her Vincencium, the wille alle ware edher bystandhenne, annet kwnne iagh icke høre hwar iagh gyck thy han oc lwtheren bespotthe edherss nadhe saa skennelighe thet er ynck ath høre [628 aar1529] wppa the troo icke ath sancte Olaff haffwer brødh. kære herre tagher icke myn scriffwelse tiil mystycke. ther met edherss nadhe gwd befalendes oc sancte Olaff myn ydmyghe troo tieniste nw och altiidh. Scriffwet y Kroghewadh in die *Prini et Feliciani martirum anno dominj mdxxix. o
Siwordh Olson edherss nades troo tienere.
[Werdigheste fadher] met gwd oc herre [her Olaff met gwds nade] erckebiskop [i Trwndhem ydmy]ghelige [sendendes].
Siurd Oluffzon Findmarck farer.
Fru Ingerd Ottesdatter ( Römer), der er underrettet om, at Erkebiskop Olaf har bemægtiget sig hendes Len, Gaarde og Gods nordenfjelds, beder sin Ombudsmand Auden Smed at være ved godt Mod og tilligemed hendes övrige Folk at sörge for hendes Bedste, da hun haaber, at en Forandring snart vil indtræde.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2803). Halvark, udvendig forseglet.
Helsszen met gud altiid forszent mothu widhe Odhen ath megh Screffuit i Buchenraa [torsdaghen anno dominj m d xxix.
Jngerd Ottissdotther. [629 aar1529] 
Tiil szind tienner Odhen szmedh szendis thette breff.
Fru Ingerd Ottesdatter giver sin Ombudsmand Per Michelssön Forholdsregler i Anledning af Erkebiskop Olafs Bemægtigelse af det meste af det til hans Bestyrelse overdragne Gods og erklærer at ville beholde den hende oversendte Nögel til Taarnet, for at hendes Uvenner kun ved Vold skal kunne komme derind.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2804). Halvark med Spor af udvendig Forsegling. (Samme Haand som foregaaende Brev).
Helsszen met gud altiid forszent. Mothu widhe [Odhen [Per Michelsszen at megh [ o. s. v. som foregaaende Brev med fölgende Afvigelser, foruden de orthographiske: oc mesthe parthen then deell brødhe redeligh szagh - dogh mangler - haffdhe troet hannom tiill - huor szom helst the kunne mangler. Efter wendingh fortsættes saaledes:] mothu widhe then nøgell szom thu szendhe megh tiill torneth then wiill iegh icke szendhe tegh ighen ffor handh skall icke komme i mynne wuenners hendher wille the brydhe thet op szaa raadhe the szellffuer. Screffuit anno dominj mdxxix.
Jngerd Ottissdotther.
Tiil szind tienner Per Michellsszen szendis thette breff.
Kong Christiern II anmoder Grev Enno af Ostfriesland om at tillade og sörge for, at de i hans Land liggende Landsknegte kunne forblive samlede endnu en Maaneds Tid, saa at de muligens kunne komme ham eller hans Svogre, Keiseren og Kongen af Böhmen og Ungarn, til Nytte og ikke i Hemmelighed blive hvervede af andre.
Efter Udkast p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2632). Halvark uden Segl.
An graff Enno.
Lyber Oheim. Wir geben e. l. gnediger meynung zuerkennen das wir weytleufftig bericht [werden [sein wie das ein gerucht ist das man noch etlichen knechten trachten vnd vffbringen soll [vnd sonderlich [jn sonderheit auch noch den knechten dy jn e. l. land vnd [630 aar1529] herschafften vorhanden sein, dweyl [man aber nicht eigentlich weysz vff wen solche knecht bestalt werden ap sy key. m t oder k. w. zu Behaim vnd Hungern beyden vnsern lyben hern swegern vnd brudern oder aber dem kunig zu Frankreych zu gut kohmen sollen [wir aber besorgen sollichen mochte keys. ma t vnd ko. w. zu Hungern etc. vnder ogen vnd zu nachteil syn angeseen wan es key. m t oder dem kunig zu Beheim etc. zum besten gereichen solt, [so wurden solchs nicht heimlich sonder offentlich bestheen, [were nicht van nothen myt der sach in dessen landen so hemelich vmme togen derhalben wollen wir e. l. als eynen der key r m t mit treuen vorwant vnd zugethan ist gebeten haben, e. l. wolten sich mitbeschweren key r m t [ko: w: zu Hungaren vnnd vns zu sonderen guthen gefallen vergonnen vnd [gestatten [rath finden das dyselben knecht so yst alreyt jn e. l. landen vnd gepieth liegen [regiment machten vnd noch ein monath lang vngeuerlich [by eyn ander vorgarten mochten vnd [auch befordern vnd darob sein beyeinander zubleyben [nicht vorlauffen edder sich to scheiden bissolang das man sehen vnd horen kant wy vnd welchergestalt der jtzig tag zu cammerrecht [vts geit vnd wore dit geschrey vnd stellinge henne reichet ob es auch van nothen were etlichen van den hauptluden vnd grosse hanssen etwas fordeels in to camenden tyden to toseggen willet dar jnne vnbeswert seyn dan keys: ma t vnd ko. wirde zu Vngaren vnd Beheim sulckes woll myt gnaden vergleichen vnd verschulden wirt. Wir wollen auch voer vns etc. vnd e. l. wolten auch dysse handlung jn guthen geheim bey sich behalden vnd vns darauff ein kleine zuuerlessig antwort bey jegenwertigen zu erkennen geben hierin bewyst vns e. l. gute freuntschafft, vnd wollens auch ob e. l. freuntlich zuverschulden gneigt sein. Datum Lyr am 20 Junij anno 29.
Peder Störle underretter Fru Anne Rud om, at han efter Hr. Henrik Krum mediges Begjæring har ladet hente hos sin Broder et Brev angaaende noget Gods i Norge, som havde tilhört Hr. Knut Knutssön ( Baad); han har allerede sendt Brevet til Vallen med Begjæring, at det strax maatte tilstilles Hr. Henrik, som önskede at faa det med sig til Norge.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Mynn ytmygelig kiærligh helssen altiid forscreffuit met vor herræ. kiære frw Annæ moi vide at her Henrich hadde sett budh hwoss [631 aar1529] meg effter eth breff som lyde pa noget gootz hand fick aff her Knud Knutssen liggendes i Norge tha vor ickæ same breff tiill stæde. tha haffuer ieg hafft myt (budh) hwoss myn brode(r) *oc Oplandhenn effter thet som i morgen viii dage tha fick ieg (thet) ether bonde i Løueness so hand skulle strax bærit tiill Vallen oc vnderuisse ether foget at han skulle skickit tiill ether eller tiill her Henrich vfortøffuit helst forti ath her Henrich hand screff meg at hand ville hafft thet met segh tiill Norghe hanum laa thet stoor magt paa. her mett ether then almegtigeste gud befallendes. hwar ieg kand være ether tiill veliæ oc tiæneste vill ieg altiid gernæ. Screffuet j Malmø sancti Iohannis apostoli affthen anno domini mdxxix.
Per Størlæ.
Erlig oc velbirdig qwinnæ ffrw Annæ Rudz dotter kiærligh senyndes thette breff.
Hr. Vincents Lunge takker Hr. Esge Bilde for hans Umage med at tilveiebringe Forlig mellem ham og hans Svigermoder paa den ene Side og Erkebiskop Olaf paa den anden, men udtaler derhos sin Tilfredshed over, at det ei er lykkedes; han beretter om Hertug Christierns snart forestaaende Ankomst til Oslo og senere til Bergen, samt om Biskop Jakob Rönnows paatænkte Giftermaal og beder Hr. Esge at varetage hans Tarv i hans Fraværelse.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform; udvendig forseglet. Egenhændigt.
Venlig kerlig hilssen altit tilffornn sendt met vor herre. Kere her Eske frende oc sunderlige gode vend haffwer mind moder och ieg vndffanget ethers skriffuelse lyendes at erchebispend thet ingeledes i noger dag eller bestand oss imellom vil komme lade huilchet meg aldeles vel behageligt er dog ether kerligen gerne for hues møde (oc) vmag j ther vdoffwer hafft haffwer ald mølig flith forgewendendes thet i gode mode komme skulle met ydermere erbeding i ethers skriffuelse huilchet bode mind moder oc so ieg kerligen gerne i hues mode vij kwnne forskylle ville, Mind nadige herre hartwg Kristiern met nogre aff Dannemarks rod er hid met stor macth formoendes oc vil giffue seg her aff och til Berghen. Fforhober meg oss end snarligen lige och reth [632 aar1529] offuer then erchebisp verfares moo. Ffor ny tyender moe i vide ath Iacop Rønno er biscop i Sieland och vil giffte segh. kere frende beder ieg eder ganske kerligen i ville i mind fraverelsse affwende so meget er møligt mind skade och fforderffue som i meg loffuit oc sawt haffue oc ieg meg ganskeligen tilforlade vil. Thet vil ieg i alle erlige tilbørlige mode met eder aff mind yderste macth och formwe altit gerne fortiene. lader alle fruer oc ivmffrver grøsse eder met mange gode netter befalendes eder gud och gerne gørendes hues ether lefft er. Datum i Opslo tisdagen post annunciationis Marie anno domini mdxxix o.
Vincenssz Lunge ridder.
Erlig velbyrdyg mandh och strenge riddere her Eske Bylle høffuismand po Bergenhus sind kere frende.
Hertug Christiern, Arving til Norge, tilkjendegiver Erkebiskop Olaf, at Sagen mellem ham og Hr. Vincents Lunge samt Fru Ingerd ( Ottesdatter) er opsat, saa at de eller deres Slægtninge og Folk ikke skulle arge paa Erkebispens Tjenere og Gods, för denne har været for Hertugen og Norges Riges Raad, hvorfor han anmodes om ogsaa paa sin Side at lade Sagen udstaa, til en Overenskomst kan opnaaes paa den ene eller anden Maade; imidlertid skulle Hr. Vincents, Fru Ingerd og deres Folk ikke befatte sig med de Len eller det Gods, som Erkebispen har taget til sig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2694). Brevform; udvendig forseglet.
Christiernus dei gracia heres Noruegie dux Slesuicensis Holsacie Stormarie et Ditmercie comes jn Oldenburg et Delmenhorst.
Premissa reuerentia cum nostro sincero fauore. Kiere herre och ffader giffue vii etther kierligen tilkiende att vii nu haffwe vptagett thend sag mett oss elskelige her Vincen. Lunge ritther och ffrwe Jngerdh om huesz twedragt och venighedt etther och thennom emellom ere szaa att the eller theres forwannte oc folck ey schulle arge eller arge lade paa etther etthers folck tiennere eller gaads vdi nogger maade før end i haffue verett her for oss oc oss elskelige Norges oc Danmarcks riigers raadt oc tha kunde *fradages entigen till mynde eller rette. Thij betthe vii etther kierligen attj oc ville lade samme sag vpstande paa etthers szide om huesz twedragt och venighedt etther oc [633 aar1529] thennom emellom ere saa attj ethers annhenger swenne eller folck ey her effther arge eller arge ladhe paa for ne her Vincen. ffrwe Jngerd theres folck gottzs oc tiennere føre i komme selff personnligen hid till oss tha ville vii forene oc fordrage etther entigen till mynde eller rette wdi hues maade i thett aff oss begierindes ere. Kiere herre bewiser etther her vtinden som vii etther fuldkommeligen tiltro. Thett ville vii vdi alle maade gwnsteligen oc naadeligenn forskylde oc bekiende. Jn Christo valete. Ex castro Aggershusz jpso die diue Margarete virginis anno etc. mdxxix nostro sub signeto.
Manu propria.
Kiere herre och fader giffwe vii etther oc kierligen tilkiennde att vii haffue ladett forhandle mett oss elskelige her Vincen. Lunge ritther oc ffrwe Jngerdt ath the eller theres folck forwantte eller annhenger ey skulle vdi noger maade befatte eller beware seg mett nogle the leenn szom i till etther annammett haffue oc ey heller mett nogett thett gaads som i nu vdi hender oc vere haffuer føre ennd i bliffue for oss fordragenn entigen till mynde eller rette etc. Datum vt in literis.
Reuerendissimo jn Christo patri domino Olauo ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo necnon apostolice sedis legato nobis sincere dilecto.
Jtem breff ath then sag ær vptagen emellom her Vincenc. ffrw Ingerd och theres anhenggere och vdi ein kallff ath the inthet skulle beffatte them med læn eller gaarder ffør thet haffwer warit i rettæ.
Hr. Vincents Lunge takker Hr. Esge Bilde for Underhandlingerne angaaende hans af Erkebispens Folk tagne Skib, beretter om Hertug Christierns og nogle danske Rigsraaders Ankomst til Oslo samt om de til Erkebiskop Olaf m. fl. udgangne Breve om at indfinde sig sammesteds for blandt andet at faa afgjort Striden mellem denne paa den ene og Hr. Vincents og Fru Ingerd paa den anden Side; da der imidlertid kan tvivles paa Erkebispens Villighed til at indfinde sig, har han forsögt at bevæge Hertugen til at reise til Bergen.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt.
Venlig kerlig he[lssen alt]it tilffornn sendt met vor herre. kere her Eske frende och sunderlige gode vend betaccher ieg ether ganske høgeligen och kerlighen for alt goth som i meg bewist haffwe besunderligen nw i mind frawerelse forhandlendes thet so mith skyff som erchebispens tienere taget haffde en nw po Voghen til [634 aar1529] sthede ligger ganske kerlighen begerendes i en nw her effter som en god tro frende mith beste ramme oc vide ville som nw vel behoff gøres och ieg meg ganskeligen tilforlade vil. Kere frende moe i vide at kongelige ma ts herre sønd hartwg Kristiern er kommen hid xiiij dage siden til Opslo met nogre aff Danmarches rigenss rod oc haffwer nw tilskreffuit erchebispend oc the andre nordlenske herrer hid at komme begerendes i sind skriffuelse alting imellom hannom mind moder och meg skulle i bestand sto ind til so lenge saghen komme ind for hans nade oc rodet. Kere frende kand ther midelertid inthet andet hannom och oss mellom forhandles er ieg kerligen begerendes i thet i thet mynste io so forhandle ville at mith skyff mo offwerantwordes mynne tienere ighen po thet gotzet iche skald ligge och forderffues. Meget haffwer ieg effterstoth vor nadigste herres her sønd skulle giffuit seg til Berghen befrycthendes erchebispen hid iche komme skulle til retthe. Jtem twenne gange haffuer ieg skreffuit eder til siden ieg hid kom ved ieg iche om breffwene ere komne tilstede. Kere frende kwnne thet och so forhandles at mind renthe aff Findmarchen motthe komme myne køffmende til hande som ieg ved Bryghen (er) skyldyg bade ieg ther om ganske gerne. vdi huadsomhelst mode ieg kand vere ether[s nade til ville och velgfald vil ieg i alle mode veluillig befindes gud vnde meg then dag atleffue ieg slygh skel som meg nw aff eder vederfarit er ighen bewise kwnne. lader fruer oc iomfrwer siet eder mange gode netther befalendes eder gud. datum i Opslo søndagen effter Magdalene anno domini mdxxix. o
Vincensz Lunge.
Erligh velbyrdigh mand oc strenge riddher her Eske Bylle høffuitzmand paa Bergenhus kerligen.
Hr. Henrik Krummedige meddeler sin Svigersön Esge Bilde, at han er kommen til Oslo med Hertug Christiern og skal blive hos ham Vinteren over, at dennes Reise til Bergen er opgiven, hvorfor han raader ham at skrive Hertugen vel til og sende ham Fisk, hvilket vil være Kongen behageligt og "kan rammes igjen i Regnskabet", beretter, at han selv nu modtager sine norske Len igjen fra Hr. Mogens ( Gyldenstjerne), at han har vundet en Sag mod Hr. Vincents Lunge angaaende Hr. Knut Knutssön ( Baads) Gods og endnu idag skal i Rette med ham paa Hr. Otte Holgerssön ( Ro senkrantz´s) Börns Vegne om Arven efter Fru Ingerd ( Erlendsdatter), beder ham skrive sin Mening om Striden mellem Erkebiskop Olaf, Hr. Vincents og Fru Ingerd Ottesdatter, meddeler Efterretning om sin Datters Tilstand m. m.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform; Sp. af udv. Fors. Med Henrik Krummediges Tjeners, Peder Hanssöns, Haand. [635 aar1529] 
Venligh kiarligh helsen altiidt kiarligh fforsent medt vor herre. kiære Esge suager ock sønnerligh gode ven tacker jegh edher kiærlige ffor megett gott j haffue megh beuist hues j skulle altiidt ffinne megh veluillige at fforskylle hues j min mactt er. kiære Esge maa j vide at jegh kom nu hidt till Opslo medt vor kiæreste nadige herres søn hertugh Kristiern ock skall bliffue hoss hans nade huar handt bliffuer j vinther offuer ock hade hans nade acthett sigh till Berren dogh er thet kommett j opslagh ock som jegh fformercker da kommer hans nade jntett ditth j thenne høsth ock fformodher jegh hans nade scriffuer edher vell sielff till ther om ock haffuer hans nade begierde aff megh at jegh skulle scriffue edher till at j ville tage hannem vdt nogen dell j Berren som jegh troer j vell ffaa hans nades scriffuelse paa ock kunde i giøre hans nade ther nogett till villie met da fforskyller hans nade thet giarne. kiære Esge jntett skulle j mystencke megh till at giffue raadt vdt paa enthen at hans nade skulle komme ditth eller besuare edher medt nogen dell. kiære suager er enthen Stij eller Niels Jepsen ther da bedher jegh edher kiærlige atj ville fly at dy komme hiidt till megh medt thet snareste ock at de haffue medt sigh nogen ffisk ock annedt som jegh troer her vill giøres behoff j vinther dy jegh seer her jngen ffisk at faa. kiære suager maa j vide at myn datther var ey endt laydt then dagh vy løb ffraa Helsingøør daa ffick jegh Annes breff thet var j goor otte dage, dogh nest gushelp er thet nu offuerstandett. gud vnde oss gode tiden at ffaa ffraa henne ock alle vore venner ock haffuer Anne screffuett megh till at strax thet er offuerstandett da skall jegh strax ffaa budt saa vill jegh ock strax biude edher till alle ærendt ock men jegh at Soffis budt er ock kommett till edher siden vy løb ffraa Helsingøør. kiære suager raadher jegh edher atj biude min vnge herre till all then leylighedt som j kunde fforffare mellom erchibispen her Vincentius oc ffrve Jngerdt er ock giffuer thet ock vor kiæreste nadige herre kongeligh maiestat at kiende dy jegh vedt dy vide j biude them sanden till ock ther lide de paa ock lenges ther ffast effther edher scriffuelse ock tidenne. kiære suager jegh ladher nu annamme alle myne len j gen som her Mans hade ock vill jegh snarligh biude edher ydermere till endt jegh nu kandt scriffue. kiære suager tager megh jcke till willie at jegh biudher edher saa dierffligh till. kiære suager thet lyffthe j giorde till vor nadige herre ffor megh om de xv par øxen fformodher jegh at Anne nu haffuer ffultgiordt, jegh talledt medt vor nadige herre ock ffick hans nades scriffuelse ock sende Anne om samme øxen saa handt [636 aar1529] vill haffue them till Gottrop Anne skall lade them driffue ock min herre skall sielff kostedt. kiære suager hertugh Kristiern haffuer godt loffue till edher biudher hans nade vell till, thet er hans nades ffadher megett till villie jegh vedt ther skell till ock alle de breffue myn vnge herre ffoer them sendher handt ffaren saa giør ock ffaren ham j gen. jegh ville vel scriffue edher alle hande till men leyligheden giffuer sigh jcke till. kiære suager sende j hans nade nogen ffisk da togh ffaren thet megett till villie dy handt haffuer ther bryst paa ock kunde j dogh vell rammedt j gen j edertt regnskab. kiære suager som j scriffue och tacke megh ffor edher hustru ock børn da maa j vide kiære suager at kunde jegh nogett gott giøre edher henne ock dem da er jegh edher des plictige ock vedt jegh jngen jegh vill heller giøre gott hues j myn mactt er endt edher ock dem. kiære suager maa j ock vide at erchibispenss brodher haffuer ock væredt her hoss vor nadige herre ock haffuer handt skickett ham paa veyen strax medt scriffuelse ock leygde som handt var begerendes ock om bispen er j Berren ffør endt handt kommer till ham saa at j hanle noget met ham da maa j vide at rette edher her effther ock giffue ham ock till kende at huadt vor nadige herre kandt være ham till villie ock gode thet giør han giarne, haffuer handt ock tisligeste leyde medt sigh paa de bispers j Hammer ock Stauangers vegne ock radher jegh edher at huadt j kunde være erchibispen till villie at j thet giøre ock skaer edher thet mynste j theres hannell thet j kunde dy thet ffinnes jcke alt som docteren haffuer sagdt. maa j ock vide at jegh var i løuerdags j rette met docteren ock vandt ham aff tinde gaffue ock ffierdings gaffue j alt thet goss som her Knudt Knudtsen otthe her j landt tisligeste j Suerigh ock maa j vide at jegh skall j dagh i rette met ham j gen paa Otthe Holgersens børns vegne om alt huadt hand ock ffrve Jngerdt haffuer ffraa them ock bedher jegh edher giarne at j ære Sty behelpeligh at jegh kunde ffaa at vide huadt thet goss er j guldt sølff clenodie penningh som de annammett effther ffrve Jngers dødt. kiære suager her medt edher then almectigste gudt beffalendes. Radher ock biudher altijdt offuer megh som edher bør. Screffuett j Opslo mandagen effther sanctj Jacobj dagh mdxxix.
Henrick Kromdick ridder.
Erligh velbyrdighe mandt Esge Bille høfftzmandt paa Bernhuss myn kiære suager kiarlighen sendes thette breff.
[637 aar1529] 
Hr. Thure Jenssön ( af tre Roser) anbefaler til Hr. Henrik Krummedige sin Fuldmægtig Jakob Brockenhus, som han i sit eget Sted sender til Norge med Kong Frederiks Brev i Anledning af Arvetvisten med Hr. Vincents Lunge om Fru Ingerd Erlandsdatters, Hr. Knut Knutssön ( Baads) og Karl Knutssöns ( af tre Roser) efterladte Gods.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). Brevform; udvendig forseglet.
Venlig helssen altiid tiil ffornn screffwit met wor herræ. kæræ her Henric godhe wen ieg hadde gierne giffwit meg tiil Osslo tiil rettæ met her Wincentius fore thet storæ wol oc wellæ hand meg giort haffwer paa mynne gotz arff oc løssøræ mod hoborne førstis konning Frederigs wor nadigste herris breff nw kand thet ickæ skæ fore myn *ledyghet ssom nw for øgen ær. Thii haffwer ieg skickit thenne myn tienere Jacob Brochenhus tiil Norgæ met for ne hoborne førrstis breff at wæræ i rettæ met hanom for werdistæ werdigæ fædre strenge riddere oc andhre gode men Danmarckis Norgis *gaade rod. Ther fore bæder ieg etther gerne ath y willæ wel giørræ att tale myt bestæ fore allæ for ne gode men oc y troligen willæ tiil hielpæ at meg mottæ wæderfares skel oc rett effther Norges lag som y ytthermere formergke kwnne y the artikælæ ieg met thenne breffwi(s)ær i rettæ forskigkit haffwer, oc er thet etther wittherligæ hwræ myn skilskaff oc byrd ær tiil myn kæræ frenckæ frwæ Ingers gotz oc løssøræ thessligesst tiil Karl Knwtssons arff oc gotz som y sagde meg i Malmø tiilfallæ skwllæ oc ickæ tiil Karls siister dotter effther Norges lag, Sammeledes tiil her Knwtt Knwtssons gottz som hans siistersøns arffwingæ willæ haffwæ ligendes i Wigen som er myt rettæ odil oc andre flere sager som artikæler wtwisser. kære her Henric ieg haffwer wel fforspwrtt att for ne her Wincentius haffwer oc weldelig tagit fran etther so wel som fran meg. Thii bæder ieg etther at ieg mottæ komme tiil myt rettæ arff gotz oc løssøræ theligest fyllist for myn opbyrd kost oc thæring oc her Wincentius oc ieg mottæ bliffwæ rædælig attskilliæ paa the sager meg anrørendes ær met en rett ransagen oc dwm effther Norges lag att megh ickæ lenger forholliss skal myn arff oc rett som thenne myn breffwi(s)ære etther ytthermere wnderwisæ kan. Her om bæwiser etther i alle modæ som myn gode storæ tro ær til etther thet ieg altiid kerligen gerne forskillæ wil hwor y meg tiil seyendes worder thet gwd kende then ieg etther ewinderlig bæfaller. Screffwit hasteligæ i Helsenborgæ sancti Olwffsdag aar effther gwdz byrd mdxxix wndher myt singnet.
Twre Jensson riddere. [638 aar1529] 
Erlig oc welbyrdig mand oc strengæ riddere her Henric Krommedygæ paa Wallind sen gode wen kerligen sendes thette breff.
Her Ture Jenssen.
Hr. Vincents Lunge takker Hr. Esge Bilde for den Bistand, han har ydet hans Tjenere i hans Fraværelse, beklager sig over Erkebispens Folk, som have fört hans Skib med sig nordover, beder ham sætte Hr. Söfren, som han anser for Ophavsmand dertil, i Taarnet paa Vand og Bröd, om han ikke kan stille Borgen for sin Tilstedeblivelse til hans Hjemkomst, og omtaler endelig Hr. Esges Hustrus, Fru Sophie Krummediges, lykkelige Nedkomst med en Datter.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform; udvendig forseglet. Intet egenhændigt.
Wenligh kerligh hiilssen alltiid tiilffornn send met vor herre. kere her Eske frende oc syndherligh gode venn taccher iegh ether kerligenn for ethers gode scriffuelsse som i megh nw met mynd tienere Jens Iude tilscreffue hwilcket jegh i alle erlige tiilbørlige made alltiid kerligen gerne met ether forskylle vill. Saa formercher jegh at myt skiff er løbenn nordt paa mett erchebispens skiff hwilchet megh storligen fortryde skall høgeligen tacchendes ether for then gode bistandt oc gode raadt som i mynne tienere i myn frawerelsse alltiid bewise oc end nw kerligen begerendes om mynd foget eller the andre mynne tro tienere ether tiilkende giffuendes vorde paa mynne (wegne) at the ville straffue then forredher oc skalch her Sewrenn som myt skiff oc gotz saa vhørligen forszømmet oc forraadt haffuer saa hand motte indsettes i tornid paa Bergenhus oc ther straffes met vand oc brødt ther som hand icche mynd foget sterch borgenn sette vill at bliffue tiill stede saa lenge iegh selffuer tiilstede kommer. vill iegh thet i alle made alltiid imodt ether kerligen forskylle oc fortiene. Jtem for ny tiender haffuer iegh spurdt at ethers kere hwstrv haffuer foet en vngh datther oc all tingh haffuer henne goeth vell i hand thes gud vere loffuet. Kerre her Eske i hwes made jegh kand vere ether tiill ville oc venskaff giør iegh alltid gerne. Ladher frwer oc jomffrwer grøsse ether met mange gode netther. Beffallendes ether gudt. Datum i Opslo altera die Olaui regis anno etc. mdxxix.
Vincencius Lunghe ritther.
Erligh velbyrdigh mand och strenge riddher her Eske Bille høffuitzmand paa Bergenhus kerligenn.
[639 aar1529] 
Almuen i Sogn underretter Erkebiskop Olaf af Throndhjem om, at Hertug Christiern, som paa sin Fader Kong Frederik I. s Vegne er kommen til Norge, har ladet udgaa Breve om at de, der have noget at beklage sig over, skulle indfinde sig hos ham i Oslo, eller, hvis dette for Indhöst ningens Skyld eller af andre Grunde falder besværligt, fremföre sine Klager for Erkebispen; der sendes derfor fire Lagrettemænd til ham for at bekræfte de Klager, der fremföres over Lensmændenes, navnlig Hr. Vincents Lunges og Fru Ingerd Ottesdatters, Fogders og Folks voldsomme Fremgangsmaade, og man begjærer derhos at maatte beholde "den hellige christelige Tro", som Forfædrene have havt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3966). Med 4 paatrykte Bomærker .
Menigh almoghe rik och ffatighe som byggiæ ok boo j Soghn j Bergen byscops døme ødmykeligh oc kiærlighe helsa fforsent met wor herræ Jesu Christo. Nadeligh herre oc andlig ffadher erchiebyscopp Olaff i Trondeim edhers naadh oc werdugheit werdes at wetha ath høgbørdigh fførsthe hertugh Kristiern met gudz nad j ffulkommeligesthe befalningh høgmectigesthe herre konungh Ffredrix haffwer oss til screffwit at hanss nader i de maate kommen ær hiith til Norges rikia met then acth oc wilia at han vppa ffornemd wor nadigesthe koningh Ffredrix wegna oc befalningh j sine tilscriwilse loffwer oc beplicther at hanss nadher ffulkomligh wil holde oc haffwa teslikiss skyckia at Norges inbyggiære skal ske oc weder ffarass Norges lagh reth oc skæl oc alle gode gamble sijdwanar, begærendes oc, at hwar aff oss ffatigh almoghe tyctes wara i nockre hande maathe oforrettede eller oc ey gode gamble sedweniar notith haffwe, skwlde giffwe sigh til Osloo oc tha wilde hans nader skicke them lagh oc reth, j andre maathe loth hanss nadher oc fforsthaa at hanss werdugheit hadhe betenct oc offuer wegit wor orsaken, saa at ffatigh almoge nw behindreth ær met theriss høstan aaker oc ængh oc monghe andre beledelighe orsakan at wy ey dess macth haffwe at giffwe oss nw til Osloo ffør hans nader, Thi haffuer nw hans nadher oss til lijsan letthan oc raadh giffwit, at hwat som helsth oss tyckiær at Norges lagh reth skæl oc gode gamble Norges sidwanar ey holdnæ ære, skulæ wy giffwe ederss nadh oc werdugheit til at kennæ, j hwat som helst klaghemaal oreth oss offuer gongit ær [oc osedweniar, begærendes oc aff oss at wy edher nadher vnderwisa skula artichel for artichel hwadh som helst oss tyckier at Norges lagh oc gode gamble Norges sidwana ey holdne ere hwar ffor bedia wy edherss nadh odmykeligh och kiærligh hwar i sin stadh at høre the articula som oss ffatige offornwmstogh almoghe tyckiar [640 aar1529] oreth osydwana wara nw monge aar fforledna ære oc nw æn nw ær. Fførstæ articul som wikin ær aff gamble sidwenia ær thet at ingha vm- bodz men skulde ffare stærkare æn siælff tredia i lææn æn nw ffare the siælff xii te eller siælff xiiii de ffortære och øde ffor oss ffatigh almoghe och tha øleth ær ffortærth tha iaghe the bondens tienista pighe eller tienistha quinna j skogen oc neplighe haffuer hustrvn ffred. taler bonden om thet tha biwdzt honum hwg i sit eygit hemmele, Annan ar(ti)cul saker aabærer skulde wara ffor hwaria maale, nw ære vmbodzmen siælffwer aaklagere oc retthere. Tredia articul at ingen man skulde bindast eller bastass ffør [ær æn stødh [sak ær giord vppa honum som nw i winther henthe aff Vincensius ffolk j Wijk at the fførst aathe oc drwcka saa grepe the bonden oc bacbunde honum ffor o stødde sak, och yther meire o sidwana ær oc nw nykommen j Sogn haffuer oc Vincencii ffolk begynnet at hwar som haffde kungens jorder eller closterss jorder hwart eller han sitia eller aff fføre, maotthe giffwe iij lodh sked. Jtem ffrv Ingegerdz ffolck haffwe oc thet til sidwana hoss henniss landbo tha the haffwa etidh oc druckit met them ta slaa the bonden fforderffuit som oc i winther giorde i Hwsa by hyge ther ein bonde sidan the hadhe ffortært hanss øll oc math oc mange andre slik ær oss ffatik almoge oretthelighe offuer gongit. Nadelige herre bedia wy edher ødmykeligh at edherss nadh vilde yther meire fforklare oc ffor fføre wor ordh æn wy ffatigh oc offornumstogh almoghe edherss nade [bewisa [vnderuisa kunnæ hwlkit alle menigh almoge thet alle hwar i sin stædh thet gernæ met edhers (nade) fforskylla wilia aff alle waar ythersthe macth. Til yther meire vissa oc vitninx byrdh at thetta ær wor menigh almoge samtyct sende wy til edherss nadher iiij lagrettes men som stadffæsthe oc besigle wor ordh. Ære wy och thet ffulkommelige begærendes aff hanss nadher at wy ffatige menige almoghe motthe bliffwe met then helgia cristelighe troo som wore fforeldhre haffwe haffth ffor oss, oc then helgia kirkia oc kirkiannes persone motthe niwte oc niwtandes worde hwat del som wore fforeldre oc wy haffwa ther til styreth *haffwa oc tacke wy hanss nadhe ødmykæligh oc kiarligha ffor hans nadhe tilscriffwilsa.
Breff aff Sognn.
[641 aar1529] 
Hertug Christiern ( III) tilligemed flere Medlemmer af det norske og danske Rigsraad afsige Dom i Sagen mellem Hr. Vincents Lunge og Fru Ingerd Ottesdatter ( Römer) paa den ene Side og Hr. Henrik Krummedige som Verge for Hr. Otte Holgerssön ( Rosenkrantz´s) Börn paa den anden angaaende Arven efter Fru Ingerd Erlendsdatter, Arild Kanes Enke, hvilken Arv Hr. Vincents og Fru Ingerd havde taget til sig, og hvorpaa ogsaa Hr. Thure Jenssön ( af tre Roser) gjör Fordring, men som nu tildömmes Hr. Otte Holgerssöns Börn.
Indtaget i Vidisse af 15 August 1530 (se nedenfor No. 662) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3065).
[644 aar1529] 
Vidissenn vppaa then dom som dømd bleff i Osloo paa ffrv Jngerdz Erlendzdotters godz.
Hr. Henrik Krummedige beder sin Svigersön Esge Bilde at være Thomas Kok, som skal være Otte ( Rosenkrantz´s) Börns Foged, behjælpelig med at erholde Indtægten af deres efter Fru Ingerd ( Erlendsdatter) arvede Gods samt undersöge hos de tre i Bergen tilstedeværende Exekutorer, om Hr. Vincents Lunges og Fru Ingerd Ottesdatters Foregivende angaaende Lösörets Overleverelse til dem er rigtigt; det er nu henstillet til Kongens Afgjörelse, om Hertug Christiern skal blive Vinteren over i Oslo, da der hersker megen Sygdom, og intet er at faa kjöbt; sin Datter vil han snart lade hente i Marstrand eller Baahus Len og selv möde hende i i Verne kloster.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Venligh kiarligh helsen altiidt fforsendt medt vor herre. Kiære Esge suager ock sønnerligh gode ven maa j vide at jegh haffuer nu værett i rette jgen medt docteren om de klenodie guldt sølff ock penninge som de toge them till ffra Otthes arffuinge ock haffuer jegh dom ad de thet skulle megh vdlege eller haffue thet medt min villie jnnen thenne herredage er slitth. Dij sendher jegh nu thenne breffuisere Tomes Kock som skall være theres ffogde ock bedher jegh edher kiarlighen ati ville vell giøre ffor min skyldt ock de ffatige børn skyldt ock være ham behelpeligh j alle made hure ham behoff giøres eller huadt landtgille som kommer aff samme gotz till Berren aff Hetlandt Ffærøø eller Nordlandt som var ffrve Jngerdtz gotz at han thet motte ffølle saa at ham jngen hindher skeer ther paa effther vor nadige herres ock raadz doms liidelse. kiære suager maa j ock vide at docteren ock ffrve Jngerdt haffuer skott paa at huadt de annammett aff Otthes børns clenodie guldt, sølff, penninge boo, ock boskab, breffue ock alt annett thet haffue de annammet aff testamentarij medt scriffther ock registher huilckett megh dogh storligh tueffler at saa ffinness det bedher jegh edher kiærlige ati fforffarett medt de testamentarij som er tillstede som er lagmandt ock Tordt Matsen ock bispen at de ville thet giffue megh bescreffuett huadt de saa hade antuordett ffraa them eller ock at de jntett antuordett ffraa them at jegh thet kunde ffaa bescreffuet medt thet snareste ffør endt docteren eller ffrve Jngerdt ffinge [645 aar1529] verdt ther annett vtj. kiære suager bedher jegh edher giarne at huadt j kunde giøre de ffatige børn och theres [till tienere till gode at j thet giøre thet bliffuer vell fforskyllett medt edher aff theres venner. kiære suager maa j vide at jegh acther j morgen at haffue budt effther min datther som skall møde henne i Marstran eller i Bahuslen oc skall hun ock medt gushelp snarligh komme hidt ati ther retthe edher effther haffuer jegh ock screffuett henne till at jegh vill møde henne j Værne klosther. kiære suager om jegh skulle scriffue edher till om vor nadige herre bliffuer her j vinther eller ey da vedt jegh thet jcke dy her er ganske suager tidh ock ffoer mandt her jntett ffall oc er hans nades budt til vor nadige herre kongelige maiestat nu ther om at fforffare. kiære suager vedt jegh nu jntett sønnerligh at scriffue edher till paa thenne tiidt men raadher ock biudher offuer megh som edher bør. her medt edher gudt beffalendes. Ex Opslo onsdagen effther sancti Petri dagh aduincula mdxxix.
Henrick Kromdick ridder.
Erligh velbyrdighe man Esge Bille høfftzman paa Bernhus min kiære suager kiarlighen sendes thette breff.
Hr. Tyge Krabbe takker Esge Bilde for hans Bestræbelser for at tilveiebringe Forlig mellem Erkebiskop Olaf af Throndhjem og Hr. Tyges Frende Hr. Vincents Lunge, hvem han har tilskrevet i samme Hensigt, omtaler Skiftet mellem Esge og hans Brödre og lover at skaffe ham de omskrevne Jern kugler stöbte.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6 No. 25). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Venlig kerligh helsszenn till screffuit met wor herre. Kere Eschi Bildhe frendhe och synderlig gode wenn. Tacker ieg etther ganske gernne for alt goth som y mig bewist haffwer will jeg gerne forschillet hwess y myn mackt [er som jeg tissplictigh er. Kere Esche tacker ieg etther [for etther k e scriffuelsse och etther gode willie som y scriffue mig till aty haffde laffd etther ther y at forhandle then sagh mellom erckebiscopen aff Trwnhiem och myn frendhe her Vincentius hwilcket ieg tacker etther k e fore och bedher ieg etther en nw k e atty wille gøre all etther flidh met biscopen aff Bern och andre gode mend thet [will ieg] k e forschildhe och haffwer screffuit hanom [646 aar1529] till at han schall lydhe etther [biscopen o]ch andhre gode mendh som noghet goth will *handre y then sag. kere frendhe [h]affwer ieg och talet met wor naadighe herre iij eller iiij reyser om the erinde som y haffde screffuit hans naadhe till om tha haffwer hans naadhe screffuit etther till hwor effther y schwlle retthe etther [effther . kere ffrendhe haffwer her Oluff Rossenkrans talet met mig om thet skiffte mellom etther och etther brødhre [tha som y sell talet met migh y Hellssingør och nar wy bliffwe till sagd tha will bodhe her Oluff och iegh gøre all wor beste ther till som y tro oss till och schulle ther inghen twiffwell haffwe paa. om thy lodh som y screff migh tha haffuer ieg bestillet met mesther Hans paa Iernhøtthen tha will hann støffue etther them thet første han støffwer. Kere Esche Bildhe hwat ieg kandh were etther till wilie tha schulle y fyne mig weluelig ther till. her met etther gwd beffalindis. Datum Haffnie onsdag nest effther sancti Petri dag ad vincula anno dominj mdxxix.
Tyghe Krabbe R:
Erliigh och welbyrdigh mandh [Esche Bildhe] høffwitz mandt paa Bergher h[wss].
Kong Frederik I, der havde tænkt at forlige Sagen mellem Erkebiskop Olaf, Hr. Vincents Lunge og Fru Ingerd ( Ottesdatter) ved Herredagen i Oslo, takker Erkebispen for hans udtalte Hensigt at komme til Bergen og lade Esge Bilde med flere gode Mænd bringe Forlig istand; han beder ham der at undergive den Rigsraadets Kjendelse og, hvis Forlig ikke opnaaes, at lade den udstaa, indtil han selv med Rigsraadet kan afgjöre samme, hvorom han ogsaa har tilskrevet Hr. Vincents, som dermed har erklæret sig tilfreds.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2720). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Ffredericus dei gracia Dacie Sclauorum Gothorumque rex jn regem Noruegie electus dux Slesuicensis Holsacie etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kiere herre oc fader moj wiide att som i oss siistes tiilscreffuett haffue om then twedragt oc wenighedt som er begyntt emellom ether oc oss elskelige her Vincen. Lunge riidder wor mand oc raadt oc wij tha egen tiilscreffue ether mett ether eygett budt thet i schulle lade sliig twedragtt [647 aar1529] oc venighedt mett her Vincen. altingest wpstaa tiill i komme tiill Opslaa tiill then herredag som ther nu berammett wor tiill sanctj Hansze dag myttsommer nest forleden oc then szag som ether bode oc frue Jngerdt emellom er motte ether ther emellom forhandles tiill mynde eller tiill rette saa haffue wij oc saa forfaret thet i haffue tiilscreffuett siiden oss elskelige Esge Biillde wor mand raadt oc embesmand paa Bergen huss oc Niels Jepsen wor foremarsk athij mett thet første ville giffue ether personligen tiill Bergen oc giffue thennom oc andre gode herrer ether orszag oc vphaff tiill kiende om then twedragt ether emellom er oc her Vincen. Lunge oc frue Jngerdt oc tha wille epter theres raadt oc vilge gerne lade ether siige ffore huilken ether scriffuelsze oc tiilbudt i thennom tiilscreffuet haffue wij ether kerligen tacke bethendes ether oc saa kerligen athij wele giffue ether ther om samme twedragt oc wenighedt jnd fore wortt elskelige Norges riiges raadt oc the szager ether emellom ere mett for ne her Vincen. oc fru Jngerdt motte fordrages ether emellom entigen tiill mynde eller rette oc ther som i ycke fordrages kwnde fore Norges riiges raadt athij tha ville all twedragt ether emellom er (lade) wpstaa tiill saa lenge the szager jndkomme fore oss selffue oc wortt elskelige riigens raadt oc bliffuer ther endeliigen adskiildt oc wij haffue oc saa forscreffuett tiill oss elskelige her Vincen. Lunge thet han thesligest schall rette seg epter thenne wor mening oc begere huilkett han siiger seg att wære offuerbodig att wille rette seg her epter oc wiill stande ether tiill rette fore oss oc wore elskelige riigens raadt fore hues skyldinger i haffue tiill hannom oc atij ther fore her wtinden wele lade ether welwillig findes anseendes att thet kand ycke wære oss lydeligtt att sliig twedragt oc wenighedt wprøres eblant wore wndersotte ther wtij riiget oc wij oss tiill ether her om visszeligen forsee oc wele thett egen mett all gunst oc nade kerligen oc gerne mett ether forschiille oc bekiende. Jn Christo valete. Ex castro nostro Haffnensi feria 4 a proxima post festum beati Petrj ad vincula anno etc. mdxxix nostro sub signeto.
Reuerendissimo jn Christo patrj domino Olauo ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo et apostolice sedis legato nobis sincere dilecto.
Kong Frederik I beder det norske Rigsraad nordenfjelds at söge tilveiebragt Forlig mellem Erkebiskop Olaf af Throndhjem og Hr. Vincents Lunge, og hvis dette ikke lykkes, at formaa dem til at lade Sagen henstaa, indtil den kan blive afgjort af Kongen og Rigsraadet i Forening.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6, No. 26). Brevform; Halvark m. Spor af en udvendig Forsegling foruden den endnu bevarede (Biskop Olaf af Bergens mindre Segl.) [648 aar1529] 
Frederiich mett guds nade Danmarcks Wendes oc Gottes konning wdtuold konning tiill Norge hertug i Slesuig etc.
Vor sønderlige gunst tiilforn. Kiere herrer oc venner wiider att wij haffue forfarett then store tuedragt oc wenighedt som er emellom oss elskelige werdugeste herre her Oluff erkebiscop tiill Trundhiem oc her Vincen. Lunge wore mend oc raadt. Bethe wij ether alle kerliigen athij wele legge ether fliitteligen ther eblant athij thennom kwnde fordragge oc forenne oc then twedragtt oc skiilsmoll motte aff styres oc nederlegges saa the motte fordragges entigen tiill mynde eller tiill rette oc ther som the fore ether ycke fordrages kwnde ath the tha paa bode siider lade altingest stande stiille i querstade oc ycke feyde eller arge paa huer andre tiill the szager som thennom emellom er jndkommer fore oss oc wore riigens raadt oc bliffuer ther adtskiildt mett rette oc atij her vtinden gøre ether beste oc ytherste fliitt. Thet wele wij egen kerligen oc gerne mett ether forschiille oc bekiende beffallendes ether gudt. Screffuitt paa wortt slott Køpenhauffn torsdagen nest epter sanctj Petrj dag ad vincula aar etc. mdxxix vnder wortt signet.
Oss elskelige verduge herrer oc fædre biscoper prelather riidder riidder mends mend wore oc Norges riiges raadt boendes nordenfelds [boendes tiilsammen oc huer besønderligen.
Kong Frederik I tilskriver Esge Bilde, Embedsmand paa Bergenhus Slot, angaaende Uenigheden mellem Erkebiskop Olaf og Hr. Vincents Lunge, om den sidstes af Erkebispens Folk tagne Skib, om Krudt, Proviant og Inven tarium, en Tömmermand og Knegte til Bergenhus Slot, om Stig Bagge, Lagmanden i Stavanger, Stenen af de gamle Kirker i Bergen, om Lenene under Bergenhus, navnlig Helgeland og Sogn m. m.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6, No. 27). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Ffrederich met guds nadhe Danmarcks Wendes oc Gottes konning vtuoldt koning till Norghe etc.
Vor sundherlige gunst tilforn. Viider at som i scriffue oss till om then trette emellom oss elskelige werdighe herre her Oluff erchibiscop till Trwndhiem oc her Wincent. Lunge thaa bethe wij ether [649 aar1529] athij giøre ether yderste fflydt met andhere aff wort Norriges riges raadt som wij tillscreffuet haffue at thet motte komme vdj daghe till saa lenghe the kwnde ythermere fordrages anthen till mynne eller till rette. Som j skriffue om then kraffuell som erchibiscopens ffolk haffue taget ffraa her Wincentius oc ther nw er jndtlagdt j Woffuen oc mener at thet er bygget met righens penning oc begerde her Wince(n)tius at vij ville thet forscriffue till erchibiscopen at handt wilde were vbewaret met samme skiib thij wiide wij icke hwadt wij kwnde scriffue erchibispenn till ther om thij wij widde icke om skibbet kommer oss selff till eller her Wincentius. Bedhe wij ether kerlige athij ville ramme wort gaffn oc beste ther vdindhen at skibbet matte komme oss oc riigett till gude oc j ville selff handele ther vdj met erchiebispen met the beste lempe j kwnde oc som j scriffue oc ere begerendes at wij skulle scriffue till erchibispen oc Norges riiges raadt at samme twedracht matte aff stilles hwilket wij och giordt haffue oc sendher ether same breffue oc som j scriffue till oss oc (dvs at) Danmarcks riiges raadt icke skulle lettelig troe paa hwess tydinge som komme aff Norghe vthen the ffonghe ether scriffuelsse thij j ville althiidt legghe ethers budt paa wisse kwndskab ther tacke wij ether ffore oc wille rette oss ther effther. Oc will wij ocsaa tilscriffue ether oc Norges riiges raadt om wij formerker her noghen tidingher som macht paa liggher. Oc som j scriffue och begerer at wij skulle skicke thiidt krudt och fetalie tha giffue wij ether till kiende at wij thet icke nw giøre kwnde eller bekomme medhen i mowe selff fynde ther raadt till oc bekoste thet fore wore penning oc scriffue thet vdj wort regenskab. Oc som i scriffue om thet jnuentarium paa Bergherhwss thaa haffue wij tilscreffuet her Hans Knwdssen at han skall strax giffue en vdscrifft aff then quittanc. som her Wincentius gaff hannom ther som han thet jcke giøre will thaa bethe wij ether athij holde hannom ther till at handt giffuer ether en copie ther aff. Som j scriffue at wij skulle ramme Stye Bagges beste ther wille wij althiidt ladhe oss fyndhe welwillighe till oc haffuer wy screffuet erchibiscopen till at ther som hand noget haffuer opborit [haffuer aff Hellighe landt oc andersteds aff the leenn till slottet høre thet skall han giøre ether regenskab ffore oc lade thet komme ether till hande. Sendher wij ether et breff till her Wincentius at han skall antworde ether jordbøggherne till slottet høre oc thesse ligeste at han jnthet mynther. Oc som j scriffue om then logmandt vdj Stauangher thaa bethe wij ether athij thet bestyrer som i kunde tencke riiget kandt were gaffnligt och som j scriffue om en tymmermandt thaa wiide vij then jcke till fangs her atbekomme. Oc ville wij jnghen forgiffue aff [650 aar1529] the steen aff the gamble kirker ther som j them behøffue till slotthet thaa moj them anname oc som j scriffue at her Wincentius jcke haffuer giordt thet jnuentarium fuldt han annamede paa slotthet vdj Berghen om j ther fore motte anname Soghen ighen till slottet thaa haffue wij nw screffuet her Vincentius till ther om oc bethe ether fforthij athij jnthet befatte ether met Soghen fførre endt wij fangher scriffuels ighen aff her Wincentius oc wij thaa scriffuer ether till ther om. Sende wij ether nw stille breff oc artickell breff till knechthen ther er hoss ether athij selff handeler met them att the bliffue ther vdj wynther offuer oc athij bliffuer till eens met thennom om theres soldt oc fyndher selff raadt till peninghen at betale them met. Sende vij ether twenne breffue till erchibiscopen thet ene som thet korss er screffuet vdhen paa thet er om then vpbørssell aff the leenn som liggher till slottet thet andet er om her Vincentij trette oc skelling mellem erchibiscopen oc hannom her moj viide atretthe ether effther oc skicke breffuen ffraa ether. Her wiide j nw altingest atretthe ether effther befalendes ether gudt. Screffuet paa vort slott Kiøbenhaffn torsdaghen effter sanctj Petrj ad vincula dag aar etc. mdxxix vnder vort signet.
Oss elskelige Esgy Bilde wor mandt oc radt oc embetzman paa wort slott Berghehwss.
Thomas Henrikssön Kok, Hr. Holger Rosenkrantz´s Ombudsmand nordenfjelds, erkjender paa sin Herres Vegne at have modtaget 128 Spæk af Jon Teiste.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2781). Med et paatrykt Bomærke med Bogstaverne P. I.
Thet kyndes jek Thomess Hendricssen her Hollgerd Rwossenkrantz fwlle ombotz man nworden fyeltz for alle met thette myt obne breff ath jek haffuer anamet eth smalth hwndrett oc viii oc xx speck aff [hyederligh [beskæen swend Jon Tyest paa myn herres vegnæ. Thy ladher jegh hannom kwyt oc fry for all ytthermyere kraff eller till talle i nwogher matte. ath saa erræ i sandhet som forscreffuyt standher tha trøcker jek myth syngnette nædhen for thette myt obnæ breff screffuet i Beren torsdagh effther sancte Barthollomej dagh ar effter gwtz byørd mdxxix.
Thommos kock quittans vppaa naaget speck.
[651 aar1529] 
Hr. Henrik Krummedige meddeler sin Svigersön Esge Bilde, at han paa Hjemreisen fra Oslo med Hertug Christiern er gaaet i Land i Varberg, hvor han traf sin Hustru og Datter, Esges Hustru, der vil begive sig til Norge til ham, men som han nu ikke efter Önske kan fölge derop, da han formodentlig skal ledsage Hertugen til Faderen paa Gottorp; fra Erkebiskop Olaf kom ingen Tidender, stor Sygelighed hersker i den söndre Del af Landet, og et Anfald af Kong Christiern II eller hans Folk befrygtes i dette Aar, ligesom ogsaa Kong Frederik er bleven uenig med Hertugen af Mecklenburg; Esges Hustru vil berette ham Grunden til, at Hertugens Reise til Bergen indstilledes.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Brevform; Spor af udv. Forsegl. (Med Henrik Krummediges Skrivers Haand).
Venligh kiærligh helsen altiidt fforsendt medt vor herre kiære Esge suager ock sønnerligh gode ven maa j vide at nu min herres nade kom till bage ffra Opslo stig han aff skiben j Varberghis haffn ock ffarer nu fframdelss offuer landt ock møtte Anne ock Soffie megh her j Varbergh oc drager Soffie nu strax op till Bahus ock er om at hun kunde møde edher jactt ok ffalck som i screff megh till om ock bliffuer thet henne megett langtt ffør endt hun kommer till edher then almectigste gudt vnde henne dogh vell ffrem at komme. kiære Esge maa j ock vide at vij ffinge jngen tidenne ffra erchibispen siden ock ther medt drogh myn herre aff. Ock hade jagh ellers ffulde Soffie op i Narrie, nu tør jagh vell tro jegh slipper ham jcke ffør endt handt kommer till Gottrvp j gen till ffaren. kære Esge maa j ock vide at thet bliffuer beffrøcteligt at her kommer anffaldt paa landett j aar dy at thet striber segh ther licth effther, enthen aff kongh Kristiern eller hanss vedhengere, maa j ock vide at her er kommen en suager plaffue at her døer suarligh nedre j landett ock altt hastigtt saa at nar de ffaa thet kunde de nøye holle thet en /-j/ dagh eller en dagh i thet meste, then almectigste gud see sin nade till oss alle. kære Esge maa j ock vide at hertugen hade giærne acthett sigh till Berren dogh bleff thet affuendt saa at han jcke kunde komme som jegh vill vell ydermere bye edher till medt Soffie, hun kandt sye edher thet medt munden. kære Esge maa j ock vide at thet er beffrøcteligt at min herres nade ock hertugen aff Mechelborgh skall komme j retthe dij hertugen haffuer værett jnne i Landeholsten ock puckett ock fformodher jagh at min herres nade vill nu strax haffue ffalck jndt i hanss landt j gen huadt ther siden vill ffødes vdt thet haffue i vell at betencke. kiære Esge bedher jegh edher giærne ati altiidt scriffue megh till, dij her stedis alle dage budt j mellom, enthen j Sunnet eller ock nogre stede her i [652 aar1529] landett som jegh vell kandt ffaa breffuett ock haffue j nogett at bestille her thet jegh kandt bestille paa edhers vegne da biudher megh till da vill jegh giærne bestillett saa yderligh som thet giælle megh sielff ock bedher jegh edher giærne ati se vell till vortt gaffn ther med ffogder ock andre, jagh vill jnthett fforsømme paa min side huadt jeg kandt være paa edhertt gaffn ock beste. Her medt edher then almectigste gudt beffalendes gud vnde oss gode tidenne at ffaa ffraa huer andre. kiære Esge radher ock biudher altiidt offuer megh som edher bør. Ex Varbergh torsdagen effther Heligkorsdagh, mdxxix.
Henrick Kromdick ridder.
Erligh velbyrdige mandt Esge Bille høfftzmandt paa Bernhuss min kiære suager kiærlighen sendes.
Biskop Mogens af Hammer gjör vitterligt, at han paa Jomfru Karin Alfs datters ( af tre Roser) Vegne har givet Erkebiskop Olaf af Throndhjem Fuldmagt til at beholde og beskjærme hendes Arvegods Giske, indtil hun personlig kan sende Brev og Bud derom.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2768). Halvark med paatrykt Segl.
Wij Mogens mett gwdz naadhe byscop i Hammer gøre wittherligt for alle mett thette worth obne breff ath wij haffue beffallett och fwldmacht giffwidt oc mett thette wort obne breff beffalle och fwldmacth giffwe werdugeste ffadher i gud her Oluff erchebyscop i Trondhem och paffueligh sedis legatt vppaa erligh och velbørdugh iomfrwes wegne iomfrw Karyn Alffzdotther Gyske och Gyske godz hennis rette arff ath holdhe haffwe och beskerme for hworiom mannom henne tiil handhe saa lenge ath hwn personlig mett breff och bwdh ther om tiill oss skickendes wordher. Thiil ythermeire vissen oc sandheith her om lathe wii tryckie waart indsygld neddhen for thette breff som screffuidt oc giffuidt ær i Trondhem sancti Calixti pape dagh anno domini millesimoquingentesimouigesimonono.
Biisp Mognsis beffallingz breff vppaa Giiske och Giiske godz.
[653 aar1529] 
Kong Frederik I tilskriver Erkebiskop Olaf af Throndhjem, at han af Befalingsmanden paa Bergenhus, Esge Bilde, har erfaret, at Uenigheden mellem Erkebiskopen og Hr. Vincents Lunge hidrörer fra dennes Krænkelse af Kirkens og Erkestolens Privilegier, og at Erkebispen har berövet ham hans Len, for at han ikke deraf skal have nogen Stötte mod ham, men at han agter at give Kronen den aarlige Afgift deraf. Da Esge Bilde klager over, at flere forhen under Bergenhus liggende Len ere Slottet fratagne, beder Kongen, at Erkebispen vil udbetale til denne, hvad han pleier svare i Afgift af de Len, hvoraf han er i Besiddelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2723). Brevform; udvendig forseglet.
Ffredericus dei gracia Dacie Sclauorum Gotthorumque rex jn regem Noruegie electus dux Slesuicensis Holsacie etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kiere herre oc fader giffue wij ether kerligen tiill kiende att oss elskelige Esge Biille wor mand raadt oc embesmand paa wortt slott Bergenhuss haffuer nu hafft her hoss oss hans szendebudt oc giffuett oss tiill kiende att ether oc hannom wor nogen handell emellom siistes i wore wtij Bergen aff huilken wij clarligen forstaa oc well bemerke atij haffue tagett tiill ether the len oss elskelige her Vincen. Lunge wor mand oc raadt haffuer i forlening fore then twedragt oc skelling ether bode emellom er oc ycke i anden mening en oss tiill beste oc giffue oss oc kronnen ther orlig affgifft aff huilken mening i oss tiilforn tiilscreffuet haffue atij saadanne len annammede paa thett att ether fiende seg ther aff ycke emodt ether forsterke schulle oc atij wille giffue oss oc kronnen ther aff saadan affgifft som ther pleyer aff att gaa oc formerke wij att then tuedragt som ether oc her Vincen. emellom er, schall ware kommen fore han schulle haffue giortt ether noger forhindringe paa ethers oc kyrkens priuilegier huilkett han ycke haffde aff oss i beffaling oc i ycke thet haffue tiilforn ladett giffue oss tiill kiende. Ythermere haffuer for ne Esge Biille ladett giffue oss tiill kiende att the len som pleye att ligge tiill Bergen huss ære mange ther fran oc slottett ther fore er møgett forblottett thij bethe wij ether kerligen atij wele antworde for ne Esge Biille paa wore wegne tiill slottens wpholdelsze, hues orlig affgifft oc anden dell som i pleye att giffue aff the wore oc Norges kronnes len som i haffue wtij forlening oc ther paa egen annamme hans quitansze oc han ther mett maa ramme oc wiide wortt oc Norges riiges gaffn oc beste. Ther mett gøre i oss sønderligen tiill willie oc wele wij thet kerligen oc gerne mett ether forschiille oc bekiende. Jn Christo [654 aar1529] valete. Ex castro nostro Gottrup ipso die beatorum apostolorum Simonis et Jude anno etc. mdxxix nostro sub signeto.
Reuerendissimo jn Christo patri domino Olauo ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo ac apostolice sedis legato nobis sincere dilecto.
Kong Frederik I beder Erkebiskop Olaf at rette sig efter den Besked, som Befalingsmanden paa Bergenhus, Esge Bilde, paa Kongens Vegne maatte give ham.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6, No. 34). Brevform; Halvark med udvendig Forsegling.
Fredericus dej gracia Dacie Sclauorum Gothorumque rex in regem Noruegie electus dux Slesuicensis Holsacie etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kiere herre oc fader giffue wij ether kerligen tiill kiende att wij haffue tiilltrodt oc beffallett oss elskelige Esge Biilde wor mand raadt oc embesmand paa Bergenhuss att giffue ether nogre wore werff oc ærende tiill kiende som oss oc Norges krone storligen ære anlegendes. Thij bethe wij ether kerligen athij wele hannom betro wtij the ærende han ether forgiffuendes worder paa wore wegne liggerwiisze som wij selffue personligen tiill stede wore oc athij wele ther wtinden lade ether welwilliigen findes i the ærende han ether forgiiffuer. Wij wele thet egen mett all gunst oc nade kerligen oc gerne mett ether forschiille oc bekiende. Jn Christo valete. Ex castro nostro Gottrup ipso die beatorum apostolorum Simonis et Jude anno etc. mdxxix nostro sub signeto.
Reuerendissimo jn Christo patri domino Olauo ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo ac apostolice sedis legato nobis sincere dilecto.
Kantsleren Nicolaus Görtze ( Klaus Gjordssön) beretter Erkebiskop Olaf om M. Jesper Brochmanns Sendelse til Kong Gustav blandt andet i Anledning af Vikens Tilbagegivelse, hvorom nærmere skal forhandles paa et Möde i Kjöbenhavn förstkommende Sommer, hvortil Erkebispen ventes, forklarer ham, at Kongen ingen Skyld bærer for den Skade, Hr. Vincents Lunge har tilföiet ham eller Kirken, meddeler Efterretninger om Kong Christiern II og hans Sön, om Tyrkernes Indfald i Ungarn og Österrige m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2767). Helark. Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I S. 339-41). [655 aar1529] 
Reuerentiam debitam et honorem cum omni officiorum promptitudine. Kere naadige herre verdis ethers naade attwide fore nye tydinge alt vdi thendne neste forgangen szommer haffuer thendt Turckiske keyszer met szin magt och kriig velldeligenn indtaget alldt Vngernns landt, vndertagit ith slott som thendt konningis drodning er opaa huilckenn konning szom bleff slagenn tillfornn, ther samme Turcker kriigede ther sworligenn paa landet, och en partt haffuer och szaa thendt konning Hanss som er nu indfalldenn till venscab met Turckerenn och samme konning Hanss vpkastte seg tillfornn emodt Fferdinandum etc. Och thend tiidt att Turckiske keyszer haffde saa (szom føre berørdt er) indtagett Vngernn drog handt neder vdi Østterriige [nu vdi forgangene sommer for en stadt kalldis Viennen och ther handt haffde haffdt sitt leyere for samme stadt och haffde giordt ther stoer schade och thesligeste fick och szaa stoer schade, vdi en halluff monedtzs tiidt och icke kunde vinde samme stadt tha vpbrende handt sitt leyere handt ther fore stadenn beslaget haffde och sziidenn vpdrog tillbage igenn och indt vdi Vngernn till en stadt kalldis Offwe och szomme mener att handt ther vill ligge vdi sitt vintterleyere. Sender ieg ethers naade och szaa en copie aff ith breff szom Turkiske keyszer forscreeff och loedt sende till thend forscreffne konning Hanss (som endt nu haffuer en partt aff Vngern) førendt Thurkiske keyszer ther inddrog. Maa ethers naade och szaa viide att here och szaa sziigis for nye tydinge att thendt christne keyszer schall vere nederdragen vdi [Tudske landt [Vallandt och schall dog haffue [ladet belegget Venedienn bade tell landt och vandt Och ther saa mener szomme at thendt Turckiske keyszers aenslag er szaa att handt vill drage the Venetianer till vndtsetting och byestandt. Verdis ethers naade och szaa attwiide att kongelige maiestatis var naadigiste herris secreterer mester Jasper Brochmann haffuer verit nu hoess Sueriigis konning, konning Gustaff om mange var naadigiste herris erinde och huerruff och thesligiste att Viigenn maatthe komme till Norriigis kronne igenn, dog attliguell bleff ther om endt nu jngenn endelig beslutting giordt, Men bleff berammit och fortaget ith moede attschulle beszøgis met noger aff Danmarcks, Norriigis, och Sweriigis riigers raadt etc. och tyckis meg møgit gaffnligtt attwere, att ethers naade och szaa met the andre gode herrer Norriigis riigis raadt [samme berammede moede besøge villde vdj Køpenhaffn oc tha ther forhandle huadszomhelst thesse trinde riiger kunde komme till gaffwen nytthe och byestandt. Och endt vdi dag ieg thalede met kongelige maiestat om thendt vsamdrecttighedt [656 aar1529] som ethers naade och her Vincentzs emellom kommenn er sagde kongelige mait. att ther szom her Vincentzs haffde giordt ethers naade eller kirckenns priuilegier nogenn forfang tha haffuer handt icke ther paa hanss naadis beffaling etc. Verdis ethers naade och szaa attwiide att thet er her nu alldelis stille om konning Christiernn vdi saa maade att handt hollder seg vdi en stadt kalldis Lyra och hanss søn holldis till Meckellenn. Kere naadige herre andre nye tydinge er here icke nu ieg ethers naade scriffue kandt men ieg haaber till gwdt att vii vdi neste tillkomendis sommer komme huer andre perszonligenn till ordtzs och tha haffuer ieg mange honde erinde attgiffue ethers naade tillkende som ieg icke nu i szaa maade ethers naade tillscriffue kandt men vdi hues maade ieg aff myn formue, vdi thenne landzs eende kandt vere ethers naade till villig och tienniste schall ethers naade ther till alldtiidt beffinde meg redebonn och vspardt. Cum his jn Christo vestra reuerendissima paternitas feliciter valeat jn eternum. Datum Gottorp in profesto diue Lucie virginis anno virginej partus mdxxix.
Vestre reuerendissime paternitatis humilis capellanus Nicolaus Gørtze.
Reuerendissimo jn Christo patri domino Olauo ecclesie metropolitane Nidrosiensis archiepiscopo necnon apostolice sedis legato domino suo generosissimo.
Sigfridj.
Hr. Nils Lykke underretter Indbyggerne i Fosen Len, Edöen, Söndmöre, Romsdal, Stördal og Herjedal om, at Kong Frederik I har undt og hans Svigermoder Fru Ingerd Ottesdatter opladt ham disse Len, hvorfor han beder dem at adlyde hans Fogder og Embedsmænd; selv haaber han snart at komme did og vil da give dem nærmere Besked.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2818). Med paatrykt Vaabensegl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I S. 59-60).
Jeg Niels Lucke riitther helsszer etther alle erlige fornumpstige oc bescheden dannemend mennige almoffue som byggendis oc boendis ere vtj Ffoszen leen Eddøen Swndmøre Romssdall Stiirdall oc Herdall kierlig mett wor herre. Kiere venner huoerledis stormectige hoffboren ffiirste oc herre her Ffrederiich met gudts nade Danmarckis Vendis oc Gottis koningh vdtuald koning tiil Norge hertug vtj Slesuig oc Holsten Stormaren [oc Dytmerschen greffue j Oldenburgh oc Del [657 aar1529] menhorst wor alder nadigiste (herre) meg forscreffne leenn nadeligen vndt oc fforlent haffuer oc huoerledis erlig velburdug quinde ffruue Ingierd Ottisdotter erlig velburdug mand oc streng riidder her Niels Hendriicszens fordom Norgis rigis hoffmester myn kiere ffader hues siell gud nade effterleuersche myn kiere moder meg formedelst forscreffne kong e maitt. nadug oc gunstlige tiilscriiffuelsze oc for moderlig troheedt oc kierlighed sciill alle fforscreffne leen veluilligen vpladet haffuer kwnne j alle aff hans kong e maitt. oc fforscreffne myn moders breffue vel formercke som ieg sender eder nw sande ffaste varafftuge copier aff vnder herrer prelather oc erlig dannemends indsegle besegletth. Thij beder ieg eder alle oc huer serdelis attj ville fuldt giøre kong e maitt. forlenings breff oc forscreffne myn kiere moder ffruue Ingiers fylle breff ther offuer oc atj her epther suare meg mynne fogetther oc ombetzmendt [Oluff scriffuer oc ingen anden ieg viil igien effter forscreffne wor alder nadigiste herris befalningh holde etther alle oc huer serdelis viid st. Oluff konings oc Norgis lag oc criistelig gode gamble sedwannier. kiere venner her vider alle oc hwer serdelis at retthe eder epther som i ville vere bekiendt oc forsware. meg hobis met then almectigste gudts hielp snarligen sielff personligh at komme tiil eder oc tha yttermere beskeeth giiffue etther j alle made. kiere venner beuiser etther her vdinnen erlig oc trolig thet viil ieg met eder alle oc huer serdelis gierne forsciille. her met eder then almectigste gud befalendis. Datum Bergis ipso die dominica quarta aduentus domini anno domini m d xx nono vnder mitt indtsegel.
her Niels Luckis breff til almuen.
Hr. Tyge Krabbe tilskriver Hr. Henrik Krummedige om deres Mellemværende og meddeler ham, at han af en Kjöbmand fra Bergen har hört, at hans Datter og Hr. Esge Bilde leve vel, og at Sagen mellem Erkebiskop Olaf og Hr. Vincents Lunge skal staa hen til 14 Dage efter St. Hansdag.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 35, Krabbe). Brevform; udvendig forseglet.
Venlig oc kerlige hiilsen altiid forsent met wor herre. kere her Hendrick frende oc sønderlige gode wenn hawer ieg nw annammit aff ethers suen Per scriffer oc Knut y Fleninge thij v c marck y gull oc pendinge for Borop y Halleherret som ieg haude tiill genkøb och annammit ieg thij hundret gyllen for iij c marck sza nere tiill viij g en wor ther y blant som icke hølt wecht ther bøtte thij meg j marck paa, oc [658 aar1529] tacker ieg ether gerne ffor goedt betalning at ieg fick thøm nw. kiere her Hendrick som y scriffue om ieg hawer hørt nogen tiden aff her Eske Bille oc ethers dotter tha moj wiide at her wor nw y tisze dage en købman som kom fra Bergen nylig han siger thøm skader inthet gud haffue loff oc siger han at thet stor y dage mellom erchijbispen oc her Ficentius tiill xiiij dage effter sancte Hanss dag. wiidt ieg inthet sønderlicht at scriffue ether tiill. her met ether gud almechtigste befalendes. gører well oc siger min fencke frue Anne tusinde godenater paa min wegne. Ex Helsingborg sancti Thome apostolj dag ar mdxxix.
Tiige Krabbe riidder.
Erlig welburduge mand oc strenge riidder her Hendrich Kromdige tiill Wallen kerligen.
Hans Bagge erkjender, at han efter Erkebiskop Olafs Befaling har oppebaaret af Jon Teiste 171/2 Vog af den Fisk, som tilkom Fru Ingerd Ottes datter af Salten.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2591). Uden Segl.
Thess bekenniss ieg Hanss Bagghe met thenne min eghen hantsskryfft at ieg [hawer oppe baarit aff Ion Teesste xvii/-j/ wog ffisk effter min herre erckebiskoppiss beffaling aff then ffisk ssom ffrw Inghegerd *Otthesdaffter till kom aff Ssalthen anno domini m d xxix.
Hans Bagge.
Esge Bilde tilskriver Erkebiskop Olaf angaaende hans Uenighed med Fru Ingerd Ottesdatter og Hr. Vincents Lunge, som han beklager ikke blev bilagt ved Hertug Christierns Nærværelse i Oslo forgangen Sommer paa Grund af Erkebispens Udeblivelse, da de Forslag, denne gjennem de tre af Hertugen og Rigsraadet udsendte Mæglere har gjort sine Modparter, af dem findes uantagelige; han raader ham nu at söge at komme overens med Hr. Nils Lykke, der paa Esges Foranstaltning vil besöge ham, og at overlade Fru Ingerd og Hr. Vincents deres Len og Gaarde, indtil nærmere Aftale kan ske; han omtaler endvidere Hr. Vincents Lunges Skib, Afgiften af Vardöhus, Restancerne af Gjengjærden i 1528, en Ud fareleding af Helgeland, Thrond Iverssöns Forhold mod Matthis Skriver m. m.
Efter samtidig Afskr. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6, No. 35). 2 Ark uden Segl. [659 aar1530] 
Mynn ydmyge weluillige oc kierlig helszenn ether nadis werdighett altiidt tiilfornn szendt mett wor herre. Kiere herre tacker ieg ether nade ydmygeligenn och gierne for alt gott oc beszønderligenn for then jacht oc recling szom ether nade meg gaff huilchett ieg altiidt weluilligenn forskylde well aff aldt myn macht som tiilbørligt er. Kiere herre som ether nade well wittherligt er om then langsommelig tretthe wwilge skade oc forderff som nu i nogenn tiidt werith haffuer emellom ether nade oc erlig oc welburdig qwinde frue Inger her Nielss Henricssens effter leffuerske huess siell gudt nade oc erlig oc welburdig mandt oc strenge riiddere mynd kiere frende her Vincentz Lunge tha werdis etther nade att wiide paa [thett att the wore oc ære offuerbødige oc redeboen tiill att stande ether nade oc huer mandt tiill retthe gaff the thenum neder tiill Oslo i thenne forgangindis sommer att beszøge then almyndelig herredag som kong e mat. tha haffde forscreffuit oc stoedt. Kiere herre ther som ether nadis leilighett haffde saa begiffuit szeg att ether nade haffde beszøgt samme for ne herre mode tha wdenn aldt twiffuell haffde well høigborne første wor nadige wnge herre mett thessze twende riigerss radt som ther forsamblith wore fundit ther gode lempe oc raad tiill att føige oc skicke alting tiill en goedt enighett fredt oc bestandt emellom ether nade oc thenum. Kiere herre effter thij att leilighedenn begaff seg saa att ether nade icke tha kom tha haffuer høigborne første oc mectug herre her Cristiernn wor nadige wnge herre och thessze twende rigerss radt som tha ther forsamblith wore saa besyndith thenum ther wdj oc wdszendt nogle merckelige herrer oc sendebudt som ære her Hans Reff biscop i Oslo: her Oluff Galle riiddere oc Peder Hanssen webnere att handle mett ether nade att slig wenighett skade oc forderff motthe affstillis som ether nade oc thenum emellom er etc. Kiere herre werdis ether nade att wiide att nu nogenn tiidt forledenn haffuer for ne herrer oc szendebudt som wore hoess ether nade om samme ærinde oc huerff hiidt szendt en instruct som ether nade haffuer indscriffuith huess ether nade wdj for ne ærinde indgaae giøre oc lade wille oc sammeledis haffuer for ne herrer alle samdrecteligen hiidt scriffuit tiill frue Inger oc her Vincentz samme form oc mening som ether nadis instrucht indeholler. Kiere herre werdis ether nade att wiide att frue Inger mett hynness neste forwanthe haffue sagt fore meg att the haffue offuerweigit [660 aar1530] ether nadis mening effter for ne instruz lydelsze oc tyckis thenum att schulle falle thenum alt for swar oc ey were thenum liidelig i nogen maade och ther fore wore the wdj acht och mening som the sagde fore meg att wille giffue thenum her aff oc indt j Danmarck tiill kong e (mat.) wor nadige herre oc begiere hans nadis høigmectughetz oc theris wennerss oc forwantis raadt hielp oc trøest wdoffuer thett woldt oc wskiell som the seg mangfoldeligen beclauge thenum er skiedt her wdj riigith wden dom oc rett etc. Kiere herre paa thett att wenighett tretthe kost thæring oc peninge spille *oc kong e mat. oc theris wenner oc forwantthe szaa beszøge motthe afstillis oc nederleggis tha haffuer ieg giffuitt meg i en handell mett her Niels Lycke oc mett the beste lempe ieg kunde beweige hanum ther tiill att han schulde sielff personligenn giffue seg tiill ether nade forhobindis tha mett gutz hielp att ether nade oc han tha well sambæris och finde the beste raadt oc lempe att alting kommer i en goedt bestandt oc fliidt. Kiere herre raader och beder ieg ether nade ydmygeligen oc gierne som then thette riigis, ether nadis oc thessz indbyggerss beste oc bestandt wilde wiide aff myn fattige ringe forstandt att ether nade lader thenum komme tiill theris fo(r)leninge gorde oc godz igen oc alt som the mest haffue helst forthij the ære offuerbødige oc wille stande ether nade och huer mandt tiill retthe oc thesligist ære boefaste och wederhettige att sware theris gierninger ehuem som thenum haffuer tiill att tale mett retthe. Kiere herre raader oc beder ieg ether nade endt nu som tiilforn aff ith gott troith hiarthe att ether nade lader ether nade weluilligen findis wdj thenne for ne handell oc ærinde och ether [nade well werdis tiill oc anszee her Nielss Lyckis gode wilge store kaast beswaring oc liiffs fare som han setther seg wdj och thisligist alle theris gode tiilbudt paa thett altingist motthe komme wdj en godt bestandt oc fliidt. Kiere herre ther som ether nade lader ether nade weluilligen findis wdj for ne ærinde tha wdenn aldt tuiffuell wortt thett well mildeligen oc nadeligen tagit oc anammith hoess kong e mat. wor kieriste nadige herre oc sammeledis hoess thessze twende riigerss raadt om gudt almectigste wilde wnde oss then nade att wij motthe her inden byrdis aff stille oc nederlegge sligen sag schade oc forderff *emellon oss sielffue att ey mere schade forderff eller peninge spille schulde ther aff komme oc indelis paa then menige mandt. Kiere herre ther som ether nade icke lader ether nade weluilleligenn findis j for ne ærinde oc ether nade lader ether nade forføre som [661 aar1530] befrøcthindis er att her tiill dags skiedt er tha wden ald tuiffuell haffuer ether nade well sielffuer att betencke huadt skade oc forderff ther kand aff komme ytthermere end ieg schriffue kandt oc beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne att ether nade tager thenne myn scriffuelsze wdj sligen goedt acht oc mening szom ieg thet wdj giortt haffuer. Kiere herre huilche mode ieg wedt att hielpe oc raade j thenne sag oc alle andre her j riigith att thett motthe komme j en goedt enighett oc bestandt j thessze twende parther oc alle andre schall gudt aldmectigste ether nade oc huer danemandt thett wiide att ieg well lade meg ther wdj weluilligenn findis oc wspardt. Kiere herre om thett skiib som ether nade lodt tage fran her Vincentz i thenne forgangindis sommer oc ether nade meg ther om tiilscriffuitt haffuer att ether nade ey acther att sware ther nogenn andenn tiill endt her Vincentz helst forthij han haffuer thett ladit elst aff ether nade for siith skiib mett for ne gode herrer oc szendebudt som vdskickit wore tiill ether nade oc sammeledis haffuer kiendt thett fore sziith i syn instructh som wor beszeglt mett hans eigith jndszegle huilchett ieg maae well lade skie helst forthij ieg er ther icke wden ith budt tiill paa kong e mats. wegne. Ther som samme skiib komme her Vincentz tiill tha er kong e mat. oc hanum mere emellom endt thett om huilchett meg hobis wdenn aldt tuiffuell the well forenessz. Kiere herre om then fisk som kom i jaar aff Wardehuss len oc bleff her beszett paa retthe emellom ether nade oc her Vincentz tha werdis ether nade att wiide att ieg haffuer opgiffuit her Vincentz samme beszetning dog mett saadan forordt oc skiell att her *Neilss Lycke oc Eric Wgrup haffue giffuit meg theris obne beszeglde breff lydindis att ther som ether nade oc her Vincentz icke kunde foreniss inden sancti Hans dag mytsommer nest kommendis tha scall samme fisk eller hans fulde werdt indleggis her i byen paa retthe och sziiden gaae ther om saa møgit som rett er. Och ther som leiligheden saa begaff seg thett gud forbiude att ether nade ey sielffuer kunde komme hiidt att ether nade tha forskicker hiidt ether nadis wisse budt tha schall hanum paa ether nadis wegne skiee saa møgith som laug oc rett er. Kiere herre som ether nade well fortencker att ieg screff ether nade tiill om huess actherstade som bleff igen standindis i fiordt som ether [nadis fogeder haffue opborith aff wor nadige herris renthe oc besønderligenn aff then giengerdt som schulde wdgiffuis j thett aar som screffuis mdxxviij tha beder ieg ether nade ydmygeligen oc gierne att ether nade endt nu well forscriffuit thiill ether nadis fogeder att [662 aar1530] for ne actherstade maae komme meg tiilhende paa wor nadige herris wegne mett clare register ther paa saa ieg maae faae at wiide huor effter ieg meg paa hans nadis wegne retthe schall thij ieg haffuer foith kong e mats. beffaling ther paa oc forseer ieg meg gandske att ether nade oc haffuer foith hans nadis breff ther om. Kiere herre huor ieg kandt were ether nade tiill willge och thieniste oc ether nade well scriffue meg tiill tha well ieg ther altiidt findis weluilligenn oc redebonn tiill. Her mett ether nadis werdighett then aldmectigste gudt beffalindis tiill ewig tiidt. Ex Bergenhuss octaua epiphanie dominj anno eiusdem mdxxx. Jtem screff ieg hans nade tiill samme tiidt att hans nade wilde werdis tiill och wnde meg hans nadis breff och scriffuelsze tiill almwen paa Helgelandt att the dannemendt och wilde lade thenum weluilligenn findis (effter szom the dannemendt wdoffuer Bergens oc Staffangerss biscopss sticht som her wnder slotthet ligge giortt haffue) att indgaae oc wdgiffue en wdfaer leding kong e mat. wor nadige herre thette riige oc thette hans nadis slott Bergenhuss tiill hielp opholdt nytthe oc bestandt, helst forthij ieg annammede slotthett gandske ledicht oc besønderligenn [paa fettalge huilchett ieg beffalde her Nielss Lycke Jens Hallantzfaer raadmandt i Bergen oc Søffuerin offuerskier byfogith ibidem ytther mere att forclare hans nade ald leiligheden ther om. Jtem schreff ieg hans nade och tiill [samme tiidt i szaa maade att Mattis schriffuere sagde fore att en hans nadis wmbutz mandt Trondt Iffuerssen schall haffue fran hanum tagith nogle løsze scriffther paa then giengierdt som skulde wdgiffuis aff Fyndmarckend jn anno mdxxviij att hans nade wilde forscriffue tiill for ne Trondt Jffuerssen att huadt som helst thett er enthen register eller løssze schriffther motthe paa wor nadige herris wegne komme for ne Mattis tiilhende [igen att ieg motthe ther wdj faae att wiide huadt skiell hans nade ther wdinden skiedt er.
wdscrifth aff thet breff Esgæ Bilde screff erkæbispen aff Trondhyem till om then trettæ som hannom war anrørynde och her Vesencius och frw Yngher her Niels Henricksens.
Biskop Hoskuld af Stavanger forklarer Hr. Esge Bilde, at han ikke kan sende de omskrevne Folk til Lister, omtaler sin Uenighed med Hr. Mogens ( Gyl denstjerne) og Kong Christiern II. s forventede Anfald samt sender Hr. Esge 100 (90?) Lod Sölv til Hjælp med Thord Röd.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform; udvendig forseglet. [663 aar1530] 
D. p. episcopus Stauangrensis Oscoldus.
Salutem p. Vithen kære her Eske ath wy fyngom nw eder breff oc budh om besynnerlige nw folk wtgøre til Lysthe etc. huilket vy nw met inghen deel gøre kunne saa framt (som tet nw til stonder) ekke vile giffwe wore prester til skofftingh oc miste waar eghen intecth, om noken aff ware tienere fynnis eller spordis der i blandh oc haffuer war nadige herre screffwet i dag scal stonde mellom her Mans oc oss, ans hafde then Michel varet ath spurdt paa syn regement han met oss bruket haffwer oc om myn herre tykte radeliget ware toglige haffue seg her innen vactandis then offuerferdh døm vidfaris som ære i Sudlanden oc høre kong Cristiern vil gonge thenne reyse, hans hogmegtegheidz breff fynge wy i gaar oc rykens radz breff sunnenfiels mene wy eder fonge fornemme aff bispens breff i Bæren hans nade oc tilscriffue i same made hwat the inbærre. Jtem som eder herdom scriffwer om wnsettingh etc. gud goffue wy kunne noket gøre eder til vilie, i the matte sende vy eder nw medh eder swen Tordh Rwth femsyns tiwge lodh sylffwer veget med Kolnes victh. her medh eder, edher kære hwsfrv med al vardnadh then euige gud altid befalendis. raptim ex casa nostra Stauangrensi jn crastino Dorothee virginis anno currenti xxx. o
Nobilj ac strennuo militj Esgero Bylle castrj Bergerhus castellano precipue nobis commendato.
Kong Frederik I underretter Norges Indbyggere om, at han har paalagt Erkebiskop Olaf af Throndhjem og Esge Bilde, Embedsmand paa Bergenhus, i sit Sted og under sin Fraværelse at hjælpe enhver til Lov og Ret og paalægger dem i Tilfælde af fiendtligt Anfald paa Riget at rette sig efter disses Befalinger.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6, No. 35. b). Brevform; med udenpaa trykt Segl.
Vij Frederich mett guds naade Danmarcks Wenndis och Gottis koning vdtuold koning till Norge hertug vdj Slesuig Holstenn Stormarn och Ditmerschen greffue vdj Oldennburg och Delmennhorst helse etther alle wore kiere vnndersotte biscopper prelatter ridder riddermendzmend kiøpstedmend bønnder och menig almuffe szom bygge [664 aar1530] och boo nordennfields vdj wort riige Norge kierligen mett gud och sancte Oluff koning. Kiere wenner effther thij wor leilighet seg szaa begiffuer at wij icke kunde personnligenn tilstede were ther vdj riigett tha paa thet at huer mannd fattige och riige mwe widerfaris log skell och rett, och ingen aff etther skall vforrettis, tha haffue wij befallett och tiltroed oss elskelige werdugeste fader mett gud her Oluff erchibiscop till Trundhiem och Eske Bille wor embitzmand paa wortt slott Bergennhussz wore mennd och raad att the paa wore wegne skulle hielpe huer mannd fattige och riige log skeell och rett som hennder for thennom att komme och seg beclage att were wrett skeed. Thij betthe wij etther alle kierligenn och huer serdelis strenngeligen biudhe att ther som nogenn indfald skeer paa for ne wortt riige Norge aff noger aff wore och riigenns fiennder atj rette etther effter at were for ne her Oluff erchibiscop till Trundhiem och Eske Bille wore mennd och raad fylligafftig behielpelig och bistanndige, emod wore och riigenns fiender at affuerge wortt etthers egett, och menige riigenns skade och forderff. Och lader thet ingenlunde. Befalindis etther gud. Giffuit paa wortt slott Gottorpp sanctj Valentinj dag aar etc. mdxxx vnnder wort signett.
Norge.
Jörgen Hanssön melder Kong Christiern II, at Hans van Halberstadt er ihjelslagen i Nærheden af Bremen paa Anstiftelse af nogle Personer i denne By og hans Svend fört derhen tilligemed to Heste og en Veske, indeholdende Breve og Penge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2972). Halvark; Spor af udvendig Forsegling.
Jesus.
Myn plictuge tro tienneste ether nades høgmectugheidt altiid foresendt met gud. Høgboren furste kæreste naduge herre. Jngen besunderlige ny tidende ære her aff Danmarck eller Norige som jegh pa thenne tiid wiid at scriffue, wthen Hansken van Haluerstat ær døder hues siell gud nade, oc bleff slagen om natthen pa hans sengh i/-j/ miell fran Bremen aff nogre som the aff Bremen ther pa haffde wdgiørt. Hanskens swend ær fangen oc førder wti Bremen met tow hesste oc en wesske ther fwlt breffue oc penninge ware wti som mand siiger etc. Her met ether nades liiff siell staet oc werdugheidt the helge trefol [665 aar1530] dugheidt befalendes till ewig tiid. Datum wti Campen thend 15 dagh mensis Ffebruarij anno 1530.
Ether nades ffatyge tiennere Jorien Hanssen.
Høgboren furste oc mechtugeste herre her Cristiern met gudz nade Danmarckes Sueriges Noriges Wendes oc Gottes konning hartug wti Sleszuigh Holssten Stormaren oc wti Ditmersken greffue wti Oldenborig oc Delmenhorst myn kæreste naduge herre.
Hr. Nils Lykke takker Hr. Esge Bilde for bevist Venlighed og beretter, at det er lykkedes ham at istandbringe Forlig mellem Hr. Vincents Lunge og Fru Ingerd Ottesdatter paa den ene Side samt Erkebiskop Olaf paa den anden, men uagtet denne i höi Grad var vildledet ved Lögn og Opdigtelser, antages han dog nu at ville bevare Troskaben mod Kong Fre derik; den omskrevne Udfareledning af Helgeland har Erkebispen erklæret for en altfor stor Fordring, hvorfor de ere komne overens om, at Erkebispen skal give Brevene den Fortolkning, at der kun menes en ringere Ydelse; han beretter endvidere om Jens Hallandsfar og Söfren Overskjærer og anmoder om Hjelp for sin Tjener Jakob.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge 1 Afd. fasc. 6 No. 36 a). Brevform; udvendig forseglet.
Myn welluillig kerlig hellszen met alt hues jeg gott formaar altiid fforscreffuet met wor herre. Kere her Eske besynderligh gunstigh gode wen ether sunhett lucke oc wellffartt till siæll oc liiff wnde mig altiid gud alszomm(e)chtigeste atth høre spørre oc fforfare tacker jeg ether y alle maade kerligh oc gerne ffor allt gott szom i mig beuist haffue besynderlig ffore ethers ære och skenck szom i mig met wyn pryszing Hamborch øll tystøll brødt oc i alle andre maade gyorde oc bewiste tha jeg systes hoes ether i Bergen wor huelket jeg will altiid welluellig beffindes till thet att fforskyllde oc ffortyene mett alt hues jeg gott formaa. kere her Eske szom wor syste aff skeed wor at jeg wille giiffue mig (till) werdugeste ffader met gud her Oluff erchebiscop till Trundhem om then fyentlig handell szom wor emellom hans naade och erlig welbyrdug quinne ffrw Jnger myn kere husfrw moder oc her Vincenc. Lunge etc. szom beffrychtindes vore att meget wiit kunne affødes thet at forekomme ville jeg met myn troheytt oc tyenesthe weluillig wspard lijffs, møde oc wmage beffindes oc ther vdjnnen at szøge och bewijsze kongelige mait. wor aller nadigste herre trohett [666 aar1530] szaa och the ander parter till wellffartt oc bestande wille jeg oc szaa wyedt szom gud almechtigeste meg sin naade forlene wille gøre myn høgeste flyedt tha en doch jeg paa wegen haffuer werrit i stoer perichell oc ffare som icke szelszentt er till wandtz szaa tiid aars i tessze lande tacker jeg dog gerne then almechtigeste gud szom meg haffuer well hulpett fram oc szom alting aff syn naade oc barmhertighet haffuer fføget szaa tet er paa alle syder met for ne twist och wenighet kommen till en god kerlig fforligelsze oc endeligh ende j alle maade. kere her Eske j sannyng gyordes høigelig oc well behoff at jeg kom hiidt till for ne her erchebiscop oc anderledes wnderuiste hans nade thy then gode herre wor baade aff tesze jndlendske oc andre wdlendske etc. szaa ffuldfføre aff dycht trwszell oc mange ffold løgen at hans naade maathe well ther wdoffwer haffwe bleffwit wnderlig ffortwyfflit oc forbystrett etc. oc skulle i wyde at szom well mange wnderlig thale haffuer ffallet om for ne ffyentlig handell etc. at ther skulle skywle oc were annen grund wnder etc. huilket well maathe thenkis ffore szagszens wnderlighet skylld tha fføre jeg nogen endlig handell besluttet haffuer met for ne her erchebiscop tha haffuer jeg thet met høgeste grundeligeste lempe wnderfølet oc kunne ther aff y sanningen jntett fforffare eller beffinde paa thet syste er jeg szaa høgt oc wydt framtredt at wille wyde meg fforwaret ther vdinnen szaa haffuer for ne her erchebiscop met sin høgeste edt oc handløffthe mig tillszagt at ther skall aldry nogen slige wlempe hoes (hans) naade beffindes i noger maade oc hans naade will were ko ge mait. wor aller naadigeste konning Fredrick ffore en fast oc tro mand i alle cristelige redelighe oc thilbørlige maade szom thet sig eyger oc bør jmod sin rette koning oc herre j alle maade oc szom hans naade will fforsware oc were bekend ffore gwd oc alle oc tesligeste then tiid ffor ne handell bleff beslutett tha haffuer hans naade obenbarlige ffor huer mand paa raadhuszet her y Trundhem wnskullet sigh oc loffuet at beffindes ko ge mait. vor naadigeste herre fore sadan en tro mand szom forscreffuit er i alle maade och szaa wytt som gud haffuer wndt meg forstand till kand jeg ey heller i grunden oc sannyngen annet befinnde eller fforffare end hans naade thet jhw well holler szom jeg forstod hans naade will scriffue ytermere ko ge mait. oc flere gode herrer j Danmarch till ther om. Kere her Eske hwore alting er beslutt her om ffor ne wenigheytt ffonge j well at wyde aff myn moder ffru Jngerds breffue oc kand Søffren offwe(r)skærer ether thet met all anden leylighett ytermere beretthe om the erende szom i beffalett mig till ffor ne her erchebiscop haffuer hans naade loffuet mig selffwe at scriffue ether gode behagelige swar j alle [667 aar1530] maade men om then wdffarledyng szom j begerde at hans naade wille wnde ether syn gode scriffuellsze till Helleland fogether oc andre the achteste tha gaff hans naade meg till kenne at hans naade thet jngenlunde gøre eller raade thorde thy at en wdffareledyng szom hans naade saffde beløffuer sig ij woger oc viij fyske rodskeryng tha gaff jeg hans naade ther vpaa till kenne atty icke visthe then leylighett oc at ether menyng wor att thet skulle icke høger beløffue sig end j Berngyllene werdt szaa haffuer jeg paa ether gode trøst oc hobes meg ether till willye thet szaa fforhandlet at hans naade will scriffue oc fforclare ether breffue szaa thet er icke anderledes meenth end om en kerlig help oc teslygeste bethe thær om att the wille lade thænnum ther vdjnnen weluilligen oc troligen beffindes. Kere her Eske haffuer tessze ærlige dannemend Jens Hallendsffader oc Søffren offwerskerer aff ethers beffalning ffuld mig oc werrit i alle maade fflytych oc wyllig som erlige dannemend szaa jeg tacker thennum all ære oc gott i alle maade och bether ether kerligen att y wille ladhe thennum nyde thet gott [aff att oc were thennum ffore en god willig herre oc wen, Jens bliiffuer en nw en tiid lang hoes mig thy hand er szaare skrøbeligh er hans ydmyge oc tyenstlige bøn till ether aty wille gøre well ffore gudz oc [rettwiszhet rettfferdughetzens skull oc fforhandle met the dannemend raadmennen ther i Bergen at hand maathe ffonge nogen fforwaringe ffore sind kosth thæring oc skadhe ffør end the skylldes atth etc. szom hand selff well ytermere lader berette ether szind mening bether jeg ether gantz kerligen aty ther vdinnen wille wære hannum behelpelig met thet beste kere her Eske jeg haffuer screffuet myn tyenere Jacop till szaa hand skall løbe till Danmarck met myn jacht szaa er myn store oc gode tro till ether att om hand haffuer nogen brøst paa nogen deell at y tha wille gøre well oc helpe oc fforforder hannum met thet besthe. kere her Eske jeg will ythermere scriffue ether till met Jens Hallendzfader oc ehwor jeg nogen tiid kand were ether till willie thyeneste oc kerlighett tha raader oc biuder offuer meg i skulle met gudz hielp ffinde meg y all welluilligheytt aff all myn macht oc fformwer. Her met ether till siæll liiff oc all wellffartt then almechtugeste gud ewindeligen beffalindes. Datum i Trundhyem wor ffroe dag annunciacionis anno dominj m. d. xxx.
Niels Lucke ritther.
Kere her Eske lader myn husfru helsze ether oc ether kere husfru met mange twszend godenatth.
[668 aar1530] 
Erlig welbyrdugh mand oc strenge ritther her Eske Billde høffu(i)zmand paa Bergenhus etc. myn besynderligen gunstige gode ven kerligen sendendes.
Hr. Nils Lykke beretter Hr. Esge Bilde, at han efter nærmere Aftale med Erkebiskop Olaf og andre i hans Brev til Helgeland har forandret Ordet Udfareleding til: en kjærlig Hjælp, hvorom ogsaa Erkebispen har skrevet i et medsendt Brev.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd. fasc. 6 No. 36 b). Indlagt i Brev af 25 Marts 1530. Egenhændigt.
Kere her Eske thend tyd jeg haffde screffuet och beseglet thet breff som jeg haffuer screffuet ether til tha skycket her erchebiscop til meg och lod sye meg mett syn køgemester att hans nade haffde anderledes betencht seg om then hyelp att forscriffe til Hellige landhe som hans nadhe haffuer screffuet ether selff besked til tha bespurde jeg meg met the dannemend som i haffue send hyd met meg om thet schulle jckj falle ether far syllig i aar effther hans nades mening tha saffde the meg att the troede wden thet nw kundhe faa framgang tha schulle thet falle far syldug i thette aar far tyngingen skuld. thy handlett paa nye met hans nadhe sza jeg pa ethers trøst och wor nadige (herre) och ether til gaffn screff vd j ethers breff then vdffarleding och screff en kerlig help i then sted och haffuer thes lygeste vnderwisst ether thienere Tommes all besked som hand schall framdeles vnderwyse ether fogeder sza the schulle gøre theres yderste flytt pa ethers wegne hoss hwer effther syn formwe ther apaa handlett jeg ochsza att for e her erchebiscop haffuer screffuet mett ether thienere att the wille were thes williger all allmwen ther i Hellgeland hobes meg thet schall sza best komme wor nadige herre och ether pa hans ko ge mtte. wegne til gans. kere her Eske ehwor jeg kand were ether til willie thieneste och kerlighett schulle i fynde meg wspartt och gans wellwillig aff myn fattige formwe. Datum tor(s)dagen effther mydfaste anno etc. mdxxx.
Niels Lucke manu propria.
Kere her Eske gører well oc ramer myn moder frv Jngerds beste met nogen dag oc tyd pa then affgyfft i aar etc. som hwn taler wel selff ythermere met ether om.
[669 aar1530] 
Hr. Tyge Krabbe udtaler sig anerkjendende om Esge Bildes Forhold ligeoverfor deres fælles Frænde Hr. Vincents Lunge, lover at opfylde Esges Önske, hvis Sagen angaaende de Bergenske Borgeres lidte Skade kommer under Forhandling, sender ham de begjærede Jernkugler og beder ham forskaffe sig en Del Sagbord og Legter.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 35, Krabbe). Brevform; udvendig forseglet.
Venlig oc kerlige hiilsen altiid forsent met wor herre. kiere Eske Bille frende oc sønderlige gode wenn tacker ieg ether kerligen for meg(e)t got som y meg altiid beuist hawer hui(l)ckit y skulle fynde meg ganske weluilig at forskylle hues y min macht er, kiere Eske om thij erinde som y scriffue meg tiill om wor frende her Ficentius tha kan ieg icke andit formercke end y haue giort ethers flyt ther wtij ther som thet hellers hielpe kan. kiere frende om thij andre erinde som y scriffue om wor k te nod te herres wndersotte wtij Bergen om then store skade oc forderffue som thij haue fout ther som thet komer paa tale oc ieg kan rode ther nog(e)t wtij y then mening som y scriffue meg tiill will ieg thet icke forgleme, kiere frende sender ieg ether nw lxxvj iarncloder som y haffuer tilforn screffuit meg tiill om och gaff ieg ther for xlvij marck ij /skilling/ minus strax ieg tog thøm som ieg sender ether hans egen handscript paa. kiere frende ther som y wille sende meg nogen gode sauskoren deler som icke wore fortønne skoren sza mange y oc ieg kunde haue skell y tha bad ieg ther gerne om oc ij c gode stene lechter met thet første. kiere frende er her ingen besønderlige tiden ieg kan scriffue ether tiill men roder oc biuder altiid ower meg som ower ethers frende oc sønderlige gode wenn. gører well oc siger ethers kiere høstrue mange godenater paa min wegne her met ether gudt almechtigste befalendes ex Wegholm palme løwerdag mdxxx.
Tiige Krabbe riidder.
Erliig oc welbiirduge mand Eske Bille høuitzman paa Bergerhuss synn kiere frende kierligen tiilskreffuit.
Per Jenssön, Prior i Vernekloster, sælger med sit Konvents Samtykke til velbyrdig Mand Nils Svenssön ( Tordenstjerne) hans Hustrues Odel, 1/2 Punds Skyld i söndre Vinsvold i Hedenstad Fjerding paa Eker, for 20 Lod Sölv.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. (Se Dipl. Norv. VIII No. 227, 231 og 317.) [670 aar1530] 
Kennis ieg Per Iensson prier i Varneklosther med mine medbrødher iaa och samtyckkie att ieg haffuer solt velbyrdig mand Nilss Swensson a vapn sin hwstrues odall igien som er /-j/ pundh skyll i Winswall i syddre gardhen som ligger paa Eyker i Hedenstad fiordongh for xx lodh sylffuer i fraa for ne Varnekløsther oc vndher Nilss Suensson oc hans arwinghe medh lwthwm oc lwndum som tiill ligger oc ligith haffuer fraa forne och nye vtthan gardz oc jnnen ffrelsth oc hemholth aakerelosth for huario[m] manne tiill ewerlighe eyghe oc alt affredes. Tiill ythermere viisse och i sanheeth henghe vy vorth conuents jnsigell nedhen for thette breff som scriffuet var xiiij dage eff(t)her sancte Haluardz dag aar etc. m d xxx.
Hr. Nils Lykke beretter Hr. Esge Bilde, at han har opgivet sin paatænkte Reise til Danmark paa Grund af Kong Frederiks Brev, der sætter Erkebiskop Olaf og Hr. Esge til at varetage Rigets og Indbyggernes Tarv i Tilfælde af fiendtligt Anfald; Erkebispen har paa Lagthinget offentlig gjendrevet de for hans Troskab fornærmelige Rygter, der vare udspredte, og modtaget Almuens Löfte om Bistand mod Rigets Fiender; Hr. Nils klager derhos over de vanskelige Tider og de ringe Indtægter af de Len, hans Svigermoder har opladt ham, og hvoraf ogsaa hun vil have Afgift.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd., fasc. 6, No. 37). Brevform; udvendig forseglet.
Myn weluillig kerlig helssen med altt hwes jeg gott fformaa altyd kerligen fforscreffuet med wor herre. kere her Eske gunstig besynderligen gode wenn ether wylle beleffue att wyde att jeg nw till pyntze dags tyde haffde aldelis rett mig effther personligen att gyffue mig ned till ko ge maitt. wor alder naadigste herre oc fflere myne wenner. j thet haffuer for ne ko ge maitt. screffuet och send sytt obet besegltt breff till wærdugeste ffader med gud erchebiscop Oluff j Trundhem att hans naade oc y skulle haffue hans naades høffmechtighetz beffalning att helpe hwær mand lag oc rett her norden fieldz oc att alle bysper prelater ridder riddermendz mend oc menige almwe skulle wære ether hørige lyduge oc fyllactyge om noge(t) vppaa komme aff ko ge maitts. oc rigens ffyender tha effter slyge scriffuelze oc leylighet ko ge maitt. till trohett oc thyeneste haffuer jeg giordt myn yderste flytt oc besthe hoes oc med for ne her erchebiscop och saa her paa [671 aar1530] almenduge lagtyng haffuer hans naade med ko ge maitt. breff tyngett oc handledtt med menige almwe ffurst haffuer for ne her erchebiscop wndskullet oc fforklaritt sig obenbarligen ffore alle oc sagde att hans nade haffde hørtt oc spurtt att ther skulle wære nogen wnderligen snack thale oc rycthe førtt hannum vppa som gwd oc hwer dannemand well westhe hans orszage vdinnen oczaa skulle altijd beffyndes oc att hand wylle med alle syne were ko ge maitt. wor alder naadigste herre ffore en hørssam wnderdanig plyctige skylduge wndersate oc thro mand med lyff oc gotz oc aff all macht oc fformwe jmodstaa ko ge maitts. oc rigens ffyender oc affwerge hans nades høffmechtighetz oc rigens skade oc forderff. Thes lygeste haffuer menige almwe loffuid oc tilsagt j alle maade som jeg och haffuer formercktt att for ne her erchebiscop haffuer ytermere screffuit baade ko ge maitt. oc Danmarckes riges raad till ther om. kere her Eske jeg will ladet till then alwoldigeste gud att sydenn jeg er komen her j thenne lands ænde tha haffuer jeg wentt myn høgeste flyett till all then deell handell oc alle the stycker som ko ge maitt. kunne komme til trohet thyeniste bestand oc godhe aff all myn arme ringe macht oc fformwe oc altyd will thes ligeste beffyndes som jeg skylldug oc plyctuge er. kere her Eske fore slyge samme leylighet gyffuer jeg then reysse offwer till Danmarck jnd till jeg kand forffare hwore thett will skycke seg her gaar oc saa mange wnderlige thyende oc rycthe och gwd kenne her er stor elendighett oc mynder proffytt end jeg mendtt haffde ffor myn persone hær faller swar affgyfftt till wor naadigeste h(er)re aff tesse læn som myn moder [mig synderligen [frw Jngerd mig vpladet haffuer oc hwn will oczaa haffue ther stortt aff som jeg till fforn haffuer gyffuet ether till kenne oc lennen skulle vpholdes med møgen ffolck oc swar stor kaast ffallder her oc gud wed thett bedrøffuelze oc møgett vmage kaast thæring oc møgen swarhett haffuer jeg noch haffd her ehwore wor herre will att thett skall framdelis gaa. kere her Eske jeg betacker ether ganske høgligen oc gerne ffor all dyd oc ære som j mig kerligen bewyst haffuer sy(n)derligen ffore then fysk som j lanthe mig will jeg nw meth thet alder første beflytte mig saa atty skulle ffaa god bethalning oc will jeg thett med altt andett altyd aff all macht oc fformwe weluillig beffyndes till att forskylle oc fortyene. kere her Eske haffue j nogen tyender aff Danmarck eller anden stedtz som macht paa lygger tha beder jeg ether kerligen ther om atty will bywde och scriffue mig thennum till. kere her Eske ehwor jeg kand wære ether till willge oc kerligen tyeniste tha skulle j alltyd wære raadendes oc bywdendes offuer mig. Her med [672 aar1530] ether till siæll lyff oc all welffartt then almechtigeste gwd beffalindes. Dattum paa Ffoszen wor ffroe dag visitacionis anno dominj m d xxx.
Niels Lucke ridder.
Erlig welburdig mand oc strengh ridder her Eske Bylle høffuitzmand paa Bergenhuss myn beszynderlige gunstige gode wenn kerligen sendenndes.
Kong Frederik I paalægger Erkebiskop Olaf af Throndhjem, Biskop Olaf af Bergen og Befalingsmanden paa Bergenhus Esge Bilde, at de i Forening med Lagmanden i Bergen ( Gudthorm Nilssön) og paa Begjæring af Hr. Holger Rosenkrantz´s Fuldmægtig skulle kræve af Hr. Vincents Lunge den Hr. Holgers Broderbörn efter Fru Ingerd, Arild Kanes Enke, tilfaldne Arv, der er dem tilkjendt ved Hertug Christierns (III) Dom, eller i alle Fald skriftlig meddele hans Svar desangaaende.
Indtaget i Vidisse af 21 Oktbr. 1530 (se nedenfor No. 665) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2944).
Wij Frederich met gudz nader Danmarchs Vendis oc Gottis konnungh vtwalt konnungh tiill Norie hertugh wti Slesuich Holsten Stormaren oc Dytmerschen greffue vti Oldenborgh oc Delmenhorst helse edir oss elschelige werdigiste fader met gudt her Oluff erchebiscop tiill Trunhem her Oluff biscop tiill Bergen oc Esche Bille embisman paa vaart sloth Bergenhus waare mendt och raadt kerlige met gudt oc waare nader. Wiider at oss elscheligh her Holgerdt Rosenkrantz rider vaar man oc thienere oc embisman paa waarth slot Nykøpingh haffuir *boriidt fore oss han haffuir tiltall tiill oss elschelige her Wincens Lunge ridder vaar man oc raadt fore nogen arff som hans broders her Otthe Holgersons børn tiillfallen er efftir gamle froe Inggierd *Alle Kanis efftir leuersche efftir lagen. Sammeleidis er honum samme arff paa fornemde børns vegne tiildømdt aff høgborne første hertug Krestiern vaar kere søn som han ellir hans visse boodt kan ythermeir tiill kenne giffue. Tij bijde wij edir kerlige befalle tiiltro oc noo met thette vart opne breff fulmakt giffue atti forsamler edir paa belæglig tiid oc stedt tiiltagandis tiill edir vaar lagman vti Bergen *waar for ne her Holgerd ellir hans fuldmechtiig *ellir tiilseiandis worder oc kaller for ne her Vincens vti retthe fore edir oc kreffuir oc wtescher aff honum then arff efftir for ne doms lydilse oc anamer then tiill thruere [673 aar1530] hende paa for ne her Holgerd(s) vegne oc hwar som han eche vell affhende samme arff thet i thaa giffue beskriffuid frann edir hues han ther i mooth seiandis worder. Bedendis oc biu(d)endis for ne her Vincens thet han møthe fore for ne tiilskiickede biscoper oc gode men naar oc huar thee honum her om kallandis vorder oc lather thet ingelunde. Schriuit paa vaart sloth Kallenborgh søndagen nest efftir sancti *Paders [dagh ad vincula daagh aar etc. mdxxx vndir vaart signet.
dominus rex per se.
Fem danske Adelsmænd udstede efter Begjæring af Hr. Holger Rosenkrantz Vidisse af Hertug Christierns og en Del norske og danske Rigsraaders Dom angaaende Arven efter Fru Ingerd Erlendsdatter, Arild Kanes Enke.
Indtaget i Vidisse af 21 Oktbr. 1530 (se nedenfor No. 664) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3065).
[674 aar1530] 
Biskop Olaf af Bergen og Esge Bilde underrette Erkebiskop Olaf af Throndhjem om Kong Frederik I. s Befaling til dem i Forening med Lagmanden ( Gudthorm Nilssön) som fjerde Kommissar at kræve Arven efter Fru In gerd, Arild Kanes Enke, af Hr. Vincents Lunge i Henhold til Hertug Christierns og Rigsraadernes i Oslo afsagte Dom, berette om Hr. Vincents´s Svar paa deres Henvendelse til ham og om Stevningen over ham til förstkommende Herredag fra de Rosenkrantziske Fuldmægtiges Side, bede Erkebispen selv eller ved Fuldmægtig at möde i Bergen for at efterkomme Kongens Befaling og sende ham Kopier af de paaberaabte Dokumenter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2943). Helark; Spor af 2 udvendig paatrykte Segl. Esge Bildes Skrivers Haand.
Vor ydmyge welluillige oc kierlige helszenn ether nades werdughett altiidt tiilforenn szendt mett wor herre. Kiere herre werdis ether nade att wiide att nu wdj thessze dage kom oss tiilhande nogle høigborne førstis kong e maits. wor kieriste naduge herris breffue oc besønderligenn ith hans nadis høigmectughets obne breff indlydindis paa ether nade oc oss samdrecteligenn tiiltagindis oss laugmandenn her i Bergenn och wij alle samptligenn tiilhobe schulde fore oss kalle erlig oc welburdig mandt her Vincenc. Lunge riiddere och wdeske aff hanum hues arff guldt: sølff: penninge: baa baaskab: gorde och godz rørindis oc wrørindis som Otte Holgersøns børnn war tiilfallindis effter frue Ingerdz [her Ariildt Chanis effterleffuerskis affgang effter then doms lydelsze som giick oc aff sagt war wdj Oslo emellom her Henriich Krwmmedige paa Ottis børnss wegne oc her Vincenc. Lunge wdj høigborne førstis hertug Cristierns oc thessze twende riigerssz raadz [nerwerelsze som ther forsamblede wore och haffue wij effter for ne wor kieriste naduge herris breffs lydelsze oc beffaling tiill sligenn forhandling fore oss hafft for ne her Vincenc. och wore elskindis aff hanum samme arff wdj mester Gieblis erchedegens offuerwerelsze etc. Tha gaff han oss for swar att effterthij kong e høigmectighets breff formelder oc indbyder paa ether nade oc oss samdrecteligenn oc icke paa nogenn besønderligenn tha well han (huor oc nar som ether nade oc wij samptligenn tiilhobe komme oc hanum tiilsziigindis worde) indkomme oc sware hues som hanum bør. Sameledis eblanth andenn ordt oc tale som oss emellom faldt sagde han oc saa att han aff for ne arff inthett haffuer oppeboriith paa her Holgers eller paa Ottis børns wegne menn han haffuer then opborith paa synn moders frue Ingerdz wegne [oc haffuer hennes obne beseglde breff ther paa oc ey acther eller well ther aff nogit igenn giiffue [menn han haffuer dog sagde han att [675 aar1530] han [well thett forhandle oc forscriffue tiill for ne synn moder att hun schall ther wdindenn lade seg weluilligenn findis. Ther effter att Ottis børns ombutzmendt Thomis Koch oc her Holgerss szendige budt finge hørtt at han icke wilde sware ther tiill haffde the en wor naduge herris steffning som the sziidenn wdj danemendz nerwerelsze lode lesze fore hannum lydindis att han møde schall tiill første aldmyndelig herredag som berammith wortt oc stande schall wdj hans nadis riige Danmarch. Thij bede wij ether nade ydmygeligenn oc gierne att ther som ether nadis leilighett icke saa begiiffuer seg att ether nade sielffuer hiidt komme kandt att ether nade tha well werdis tiill att wdskicke oc hiid szende mett thett aller første ether nadis *fiildmyndiige mett fwldt [macht wdj then sag oc tha mett oss effter for ne wor kieriste naduge herris breffs lydelsze igen att wdeske aff her Vincenc. for ne hues arff som Otte Holgersøns børnn er tiilfallindis effter for ne frue Ingerdt [her Ariildt Chanes dødt effter som forscreffuit staaer och szende wij ether nade en sandt copiam aff for ne wor kieriste naduge herris beffalings breff oc sammeledis en copiam aff en vidisse wd dragenn aff thett domsbreff som giick i Oslo emellom her Henrich oc her Vincenc. beszegld wnder iiij riiddermendz mends indszegle oc signetter wdj huilche sande copier ether nade kandt ytthermere forfare oc wnderstaae huor effter ether nade seg rette schall endt wij nu schriffue kunde. Her mett ether nadis werdughett then aldmectigste gudt beffalindis tiill ewig tiidt. Schriffuit paa Bergenhussz tiisdagen nest effter Calixtj aar etc. mdxxx.
Olaff mett samme nade biscop wdj Bergenn. Eske Bille.
Verdugiste fader mett gudt oc herre her Oluff erchebiscop wdj Trondem oc pawelig sædis legatt ydmygeligenn sendindis thette breff.
Biskop Olaf, Befalingsmanden Esge Bilde, Erkedegnen Geble Pederssön og Lagmanden Gudthorm Nilssön, alle i Bergen, udgive en Vidisse af et Transscript af Dommen angaaende Arven efter Fru Ingerd Erlendsdatter, Arild Kanes Enke.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3065). Levninger af de 4 paatrykte Segl.
Wy Olwff met gwdtz naadhe biscop j Bergen Eske Byldhe wor naadiisthe keristhe herris konglighe maiestaitz embedz man paa [676 aar1530] Bergen hwss j Norigh Giæbbell Person erchidieghen. Gwttorm Nielsson lagmandh ther samme staitz hielsse alle godhe meen thette breff see ellir høriæ kierlighe met gwdh oc sancta Sunniua. Giør wittherligetth och obenbarett met thette obne breff ath aar effther gwdtz byrdh m d xxx fredaghen nesth effther sancti Calixti dagh var wy forsamledh y dom kirckenss sacckersty y for de Bergen. soghe wy hørdhe och grandeligh offwer lessætt oc randhsagett en copie j papyr wtdraghen aff ett parmantz domtz breff som giordh war j Opslo. Er then copie bewitneth met godhe edell meendtz breff och met theres seggell och signett beseglett hwilcket theres breff och domtz copia liwdher ordh fraa ordh ligherwitz som heer effther følgher [ Her fölger Brev No. 662 ovenfor ]. Till theness copie ytthermeir sannæn och fasther wittnesbyrdh att hwn rætt ordh fraa ordh aff then andhen wtdragningh er som for staar met the godhe edell mendtz brefftz oc handscrifftelss lidelsse som hynne aff Danmarck och hiid til Norigh besegledh haffwe welbewarett trøcke wy wort jnsegle for thette breff som screffwit er j Bergen aar oc dagh som for sigher.
Biskop Olaf, Befalingsmanden paa Bergenhus Esge Bilde, Erkedegnen Geble Pederssön og Lagmanden Gudthorm Nilssön, alle i Bergen, udstede Vidisse af Kong Frederik I. s Brev angaaende Arven efter Fru Ingerd Er lendsdatter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2944). 4 paatrykte Segl.
Wy Oluff met gudz nadir biscop i Bergen Esche Bylle waar nadigste keriste herris konglige maiestæs embisman paa Bergenhus Geble Person *erchedegne Guttorm Nilsson lagman ther same stæs helse alle gode men thette breff see ellir høre kerlige met gudt oc sancta *Sunuiua. Gøre witherligit met thette vaart opne breff at aar eff(t)ir gudz byrd mdxxx fredagen nest efftir sancti Kalixti dagh saage wy hørde oc grannelige aauirlaase et waar nadigste herris konnung Freddri(ch)s breff i papir wndir hans nadis secret ludandis ord fraa ordt som her efftir fylgir [ Her fölger Brev No. 661 ovenfor .] Tiill ytermeir witnisburdt her om at thenne copie ær ret ord fraa ord wtdragen som fore staar trycke wy fornemde vaar insigle fore thette breff som giort ær i Bergen aar oc [dag som fore staar.
[677 aar1530] 
Esge Bilde tilskriver Erkebiskop Olaf af Throndhjem angaaende den kongelige Befaling til dem m. fl. om at hjælpe Hr. Otte Holgerssön ( Rosen krantz´s) Börn til at erholde Arven efter Fru Ingerd ( Erlendsdatter), anmoder Erkebispen om at komme til Bergen förstkommende Sommer i denne Anledning, i hvilket Fald Esge Bilde vil indrette sin Reise til Danmark derefter, beretter om Hr. Vincents Lunges Misfornöielse med Erkebispens Brev (angaaende Jæmteland) og sender denne forskjellige Gaver fra sig og sin Hustru.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2948). Helark; Spor af udvendig Forsegling. Esge Bildes Skrivers Haand. (Jfr. No. 663).
Mynn ydmyge weluillige oc kierlig helszenn ether nadis werdughett altiidt tiilforenn szendt mett wor herre. Kiere herre werdis ether nade att wiide att nu wdj thessze dage kom meg tiilhande nogle kong e maits. wor kieriste naduge herris breffue oc besønderligenn ith obith breff indlydindis paa ether nade mynd her bespen her i Bergenn oc meg att wij alle samptligenn tiilhobe (tiiltagindis oss laugmanden her i Bergen) schulde fore oss kalle erlig oc welburdig mandt oc strenge riidder her Vincenc. Lunge etc. effter som ether nade ytthermere formercke kand wdj the breffue oc copier som for ne myn her biscop oc ieg nu szender ether nade. Thij beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gerne att ether nade well werdis tiill for gudzskyldt oc ald retferdighets skyldt och were the fattige wfødde faderløsze oc moderløsze børnn Otte Holgersøns wdj thenne theris retferduge sag [behielpelig att the motte komme tiill theris igenn hues thennum tiilfallindis er effter frue Ingerdt Ariildt Chanes thett well ieg altiidt ydmygeligenn oc gierne mett ether nade forthiene oc forskylle mett huess som i mynn macht eller formwe er och haffuer Ottis børnn well the wenner hoess kong e mait. oc Danmarchs riigis raadt som thett mett ether [nade well oc gierne forskylle kunde ther som ether nade thenum nogenn tiidt behoff haffuer eller tiilsiigindis worder huilchet ieg gierne tiill thenum forscriffue well. Kiere herre tycktis meg møgit raadeligt oc gott were att ether nade wilde giiffue seg hiidt en reisze i sommer besønderligenn for lantzens oc then fattige almwess leilighets skyldt. Thij beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne ther som ether nadis leilighett seg saa begiffue kunde att ether nade wilde mett thett første giiffue meg thett scrifftligenn tiilkiende thij ieg acther meg nest gudz hielp mett thett første i foraarith her aff att drage och indtiill Danmarch. Tha well ieg ther rette meg effter thess tiideligere her aff att drage saa ieg kandt [678 aar1530] (wdenn weders wold eller andit laugligt forfaldt meg thett aff tager) were her igenn oc møde ether nade om sanctj Oluffs dags tiidt eller wedt thett paess oc ther som ieg nogit hoess kong e maitt. ether nade tiill thett beste bestelle kand oc ether nade oc well ther om mett thett første scriffue meg tiill schall ether nade finde meg saa fliittagtug oc weluillig tiill som nogen then wenn ether nade haffuer. Kiere herre werdis ether nade och att wiide att wor naduge herris borgere Anders scriffuere er hiidt hiem kommenn mett hues som ether nade hiidt mett hanum forscreffuit oc forschickit haffde oc er mynn frende her Vincenc. ther om icke well tiill freds endog thett haffuer inthett wppaa seg oc ligger icke macht wppaa. her mett ether nadis werdughett then aldmectigste gudt beffalindis tiill ewig tiidt. Scriffuit paa Bergenhussz sanctj Sewerinj episcopj afftenn aar etc. mdxxx.
Ether nadis willige Eske Bille.
Kiere herre werdis ether nade att wiide att ieg sender ether nade en tønne Hamborg øll icke for nogenn gaffue menn for en goedt wilge oc tiill en kienthenissze. Sammeledis szender myn hostrue ether nade en fierdell met rødder: j tønne szylthede walnyder oc j tønne sylthede kiirszeber bedindis ether nade ydmygeligenn oc gierne att ether (nade) icke well forszmaa liidith. Ther som ieg kunde foith mere skibs rom wilde ieg gierne haffue szentt ether meere etc.
Verdug e och werdug te fader mett gudt och herre her Oluff erchebiscop wdj Trondem oc pawelig sædis legate ydmygeligenn sennendis thette breff.
Esche Byldis breff lydendis ath her Winc. ær ycke wel tiil friidz at han fic ycke renthen aff Jempteland.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Orm Thoressön og hans Hustru Ragnhild Hjarrandsdatter solgte 1 Markebol i Midthvet samt Ödegaarden Lands verk i Heglands Sogn (Moland) til Thorger Gredgardssön og oppebar 12 Kyrlag i Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Af de 2 Segl mangler No. 2. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 857 og III No. 1115).
Ollom monnom them som thetta bref se eller høre sender Germwnder Torgilzson Bergwlfuer Helgeson lagrettes men qued gudis [679 aar1530] oc sine at mitt varvm j hia sagum oc hørdum a ordh oc hander bandh the(ra) j mellum Orm Thoreson ok Torger Gredgardzson med the skylorde at Orm ffor nd selde Torger Gredgardzson j mark boll i Midatwet oc en øde gardh som hether Landzverk i Heglansokn alt fritt oc ffrelst firi horiom manne oc allum loglighum agangom med lutum oc lunnindum som ther til lyger eller legit hafuer j fra ffonno oc nio vtan gardz oc jnnan med fiske oc ffygle oc alle vedesteder jtem j fra Orm Toreson oc R(a)gnilde Hye(r)andz dotter egin kona hans ty Orm ær fwller oc loglige vmbodz man kono sinne fir nd Ragnildo. jtem kendis oc Ormer fir der at han hafde opboritt af Torger xii kyrlagh i godum bogildum peningum oc tha var loket firste sall oc senste oc all ther j mellum som j kop thera kom *oc all ther j mellum oc ytter mere j saningh trikkium mitt okor jnsigle firi thetta bref oc quitt thera i mellum anno domini mdxxx.
jtem bref firi Midatwet vnder Torger til ewerdelighe ego oc hans erwingium oc epterkomandum.
Kong Frederik I underretter Befalingsmanden paa Bergenhus, Esge Bilde, om de Krigsrustninger, der foretages i Frisland og England, og som skulle gjælde Norge, hvorfor det paalægges ham at passe nöie paa Slottet.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6, No. 38). Brevform; udvendig forseglet.
Frederich mett guds naade Danmarcks Wenndis och Gottis koning vdtuold koning till Norge etc.
Wor sønnderlig gunst tilfornn. Wij giffue etther tilkiennde att wij haffue forfarett att ther nu schall vdtredis och vdtferdiges till orlog trenne skib vdi Wester Eems vdi Ffreslanndh och tesligist nogle vdi Enngelannd, och rygted gannger at the mett samme skib agthe att indfalle vdi wortt riige Norge och ther nogett att forøffre bekregthe och indthage, dog wede wij icke for wist huortt eller vdi huat maade samme skib wdtredis och vdtferdigis. Thij betthe wij etther kierligenn attj wille tenncke till och paa thed aller flitigeste att lade haffue god agtinge paa wortt slott Bergennhus saa thed etther icke affraskis eller affsligis, som i wide oss riigett och etther selff magt paa ligger, Her wij oss wisseligenn till forlade, thij lader etther her vtindenn flitigenn och weluilligenn findis, som wij etther fuldkomeligen tiltro, thed wille wij mett sunderlig gunst och naade altid mett etther forskylde och [680 aar1531] bekiennde. Befalindis etther gud. Schreffuit paa wortt slott Gottorpp løffuerdagenn nest effther the hillige tre koningers dagh aar etc. mdxxxj. o vnnder wortt signnett.
Oss elskelige Esge Bilde wor mannd raad och embitzmannd paa wort slott Bergennhuessz. vdi hanns frauerelsz slotzfogten ther samesteds.
Brödrene Hr. Holger og Hr. Trud Ulfstand underrette sin Fætter Esge Bilde om, at Kong Christiern II. s forventede Anfald paa hans forrige Riger neppe vil finde Sted i dette Aar, da Keiseren ( Karl V) har tilskrevet Kong Frederik I og brugt Titelen "Konge af Danmark" samt anmodet ham om Hjælp mod Tyrkerne, som denne ogsaa har tilsagt ham, hvis han kan sikre ham mod Anfald af Kong Christiern; de berette derhos om Lutheriets Fremgang, om nogle danske Len og om Hr. Henrik Aagessön ( Sparres) Död.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6, No. 40). Brevform; udvendig forseglet med 2 Segl (Ulfstands Vaaben).
Wenl(i)g k e helssen nw och altyd forsentth metth wor herre. Kyære Esghe Bylle [fadhersøsthersøn och søndherlig godhe wen tacke wii etther k e fore alth gotth som y oss beuisth haffue hwy(l)ckith wii k e och gerne forskyldhe vell y hwess modhe [wy som wii kundhe wære etther tyl vyllie och tyl godhe som vii etther y alle modhe plyctig ere. Kyære Esghe haffue vii alth thette ganske aar hatth fare tydingher atth entthen y eller vii skulde blyffuit fare søgt aff kong Krestiern metth mackt tha haffue vii nw en troo ther poo atth efther som lelighetdhen seg nw begiffuer att vii foe wel fred y thette ar thii atth Tørcken hand farstercker seg metth otthe moel hundhretwssend mend och actther seg ind y Tysland och keesseren haffuer forscreffuit alle krestne førsthe om hielp och bystand emod hannom. Haffue vii [oc farfareth [at Tørcken skal fare wydhe seg metth nogle aff thee [krestne [Tyske førsthe som keesseren skal inghen hielp faa aff och moy wydhe fare sentth kesseren haffuer och screffuit wor nadighe herre tyl om hielp emod Tørcken och haffuer hand nw y synd scriffuelsse giiffuith wor nadighe herre synd retthe tytell fare konig y Danmarck etc. keesseren(s) budt kom tyl wor nadighe herre om afthennen strax om *mordhennen bleff hand aff ferdig yghen och feck swo fare swar ther som keesseren will fare seecker wor nadighe herre thet atth hand eller hans farwantth skall ycke føre noghen feeydhe ind po wor nodighe herres landhe eller førsthendomme tha wel wor nadighe herre gerne gøre hannom bystand eller hielp alth hans nadhe mweligt kand wære och [681 aar1531] haffuer her Mogens Gyøe Kalenburg och Knud Persen Nykiøffwyngh her Holger Holgerssen Skyffwehuss och thette lutthery spreer seg ganske saare her y ryghet gwd rodhe thet wel hwad endhe thet vel thaghe och swo haffuer etther gamle godhe wen her Henrick Ogessen sawg(t) alle syne gode wenner gode natth och er faren atth sytth færne ryghe gwd giffue wii fyndhe hannom y hyemmeryghe. Kyære Esghe gwd giffue atth lelighetdhen kundhe swo giffue seg efther etthers vyllye atth y vore her y Danmarck hoss oss tha kundhe vii end stundhom haffue hielp och trøsth aff etther och y aff oss ydhermere end vii nw kundhe gøre hwar andhre. Kyære Esge vydhe y noghet wii kundhe bestelle fare etther her hyemme y etthers frauærelsse tyl gode ther skulle y aldellis fore ladhe etther tyl och [altid rodhe och byudhe offuer oss som offuer etther kiære fadher søsthersøner screffuit y [Horsses Horstoell [xx xiiij daghen y Maye monetth anno dominj mdxxxj. Gøre vel och syer etther hosfrve och børn manghe tussend gode netther.
Holger Vlstand Thruid Vlstand ryddhere.
Erlig och welburdig mandt Esghe Bylle høffuitzmandt po Berghenhuss syn kere modherbrodhersøn k e sendis thette breff. - Jesus.
Erkebiskop Olaf af Throndhjem meddeler Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, at han 16 April modtog Kong Frederik I. s Indkaldelse til en Herredag i Kjöbenhavn ved St. Hansdags Tid, men medens han traf Forberedelser hertil, opstod der 5 Mai en stor Ildebrand, der lagde næsten hele Byen i Aske, og som umuliggjorde hans Bortreise, hvorfor han beder Esge at undskylde ham hos Kongen og samtykker i, hvad det norske Rigsraad maatte beslutte; han udtaler Önsket om længere Varsel til Herredagene, fraraader at udvide Hansestædernes Privilegier, beklager Ham borgernes Forlening med Island og Færöerne samt Tabet af Viken og de Skotske Öer, omtaler Nöden i det nordlige Sverige, Jörgen Stenssöns Bemægtigelse af Kastellekloster etc.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd., fasc. 6, No. 41. a). Brevform; udv. forseglet. (Jfr. m. en anden Orig. ibid. No. 41 b. med samme Haand og Forsegling, hvorfra Varianterne). [682 aar1531] 
Olauus dei gracia archiepiscopus Nidrosiensis et apostolice sedis legatus.
Premissa amicabili salutacione cum nostro sincero fauore. kære Eske besynderlig gode wen tackæ wii eder kerligen ffor all ære dygd och mygid gott som i oss och wore bewist haffwæ och besynderligæ ffor trøst och bystand som i bewistæ Jon Teistæ Hans Erichsen och fflere wore tienere som nw wore i Bergen. Tesligest tacke wii och eders kære hussfrwe ffor ære dygd skenck och sending som hwn oss sent och bewist haffwer hwicked wii med eder baade och begges eders kerligen och gerne fforskylde wille. Fframdeldes kære Eskæ giffwe wii eder kerligen tillkenne ath synnedagen nest efther paaske fingge wii wor kæreste naadugeste herres skriffwelsæ med hans naades ridesmos(v)en lydendes ath wii skulde besøgæ thet herremøde som beraamed ær och stonde skall i Københaffn sancti Joannis midsummers tiid nest kommendes som erlig wælbørdig mand och streng ridder hær Nils Lycke aff wor kæreste naadugeste herres befaling widere gaff oss ther om till kennæ. Skreffwe wii tha hans naade ffor swar med same H. N. ridesmos(v)en thet wii wisseligen till same herremøde komme wilde och thet same tilsade wii her Nils Lycke paa H. N. wegnnæ och war thet wor ffulle ackt och mening ath wii wilde haffwe besøgtt same herremøde beredendes oss ther vppaa med kost skib och ffittalie etc. Kære Eske som wii mest beredde oss wort hær wade eld løss fredagen nest efther helge kors dag inuentionis och brand tha sancte Oluffz domkirke baade vden och innen med hwes som wdi henne war och tesligest all byn med alle kirker och kløster Sortebrøder allene vndentaget, then alzwoldugeste gud bedre hwar sin motegong och skade, Ty nødes wii ath offwergeffwe same reisæ vppaa thet ath vii med thet allerffyrstæ mwe komme same kirke vnder tagh igen som hwn haffwer snarlige behooff saa fframpt hwn skall ey [fforffalle i grwnd ty muren war ganske fforlasen och skrøpelig aff the tre gongger som hwn haffwer brunnid till fførnæ och nw halffwe mere ær aff thenne brand, och kost och fittalie som wii hade ackttet oss till thenne reisæ wordæ wii nw bruke till same kirkes bygning och skipte i bland wortt elskelige capittell och andre som altt theres mistæ. Ther ffore kære Eske bede wii eder kerligen ati wille som wor ffulkommeligæ gode tro och loffwæ ær till eder i thenne kirkens iammerlig och ynckelig skade och ffald och wor store sorg och bekwmmerlsæ gøre wor vnskylding och orsegtt ffor [683 aar1531] kongg æ maiestatt wor kæreste naadugeste herre Danmarcks raad och andre hwor som behooff kand gøres saa H. N. ey will wende oss thet till vgynst eller mistancke i nogre maade ath wii ey komme till same herremøde och ati wilde tale och raame paa same herredag thette fatigæ riges och tess inbyggers gagn beste och bestand thet wille wii kerligen och gernæ med eder fforskylde, hwes Nories riges raad paa same herremøde wor kæreste naadugeste herre och Nories rigæ til gagn bestæ och bestand handlendes och beslutendes worde thet wille wii gernæ samtycke och ffultgøre. Kære Eske wore thet ganske nytteligtt at naar som naagen herre dag skulde beraames i Danmarck ath stonde som Nories raad skulde besøgæ ath same herredag motte fforskriffwes och fforkyndes hiit i [riged eit aar eller och paa thet allerminstæ eit halfft aar till fførne ffor thenne landzens legligheitt skyld vppaa thet the kwnde haffwe tiid ath berede seg till same herredag. Jtem staar wæll till troende ath the Lybske med the andre Hendzestæder [fforarbedendes worde paa thette herremøde om stadffestelsæ och ydermere priuilegier paa theres købenskaff och handli(n)g i Bergen Oslo och flere stedz hær i [riged landid till skade och fforderff och wore thet ecke gott eller nytteligtt ath saa skedde. Jtem thet ath the Hamborger haffwe Jsland och Ffærøyer i fforlæning ær fatigæ Nories inbyggere [besynderligæ Nordffarer mygid till skade som then vare som ther faller haffwe behooff gud bedre thet hær ær dog nogh sagned i Hietland Orknøy Wiken och then aarligæ rentæ som konggin i Norie skulde haffwe aff konggin i Skotland ffor Sørøyer och Katenes. Jtem saade nogre bønder aff Herdall som nw hooss oss wore athi Dalernæ Helsinggeland och ther om kring ær stoor hungger och swlt och ffrycktte the ath mongge skulle geffwe seg aff Swerie naar skogen bliffwer grøn och hiit ind i Norie ath røffwe och stæle hwad thee offwer kwnne kommæ ty landid ær ffult med løst ffolk och hwngger och swlt gaar them vppaa. Gud alzwoldugeste beskermæ thette rigæ wæll ffor them och alle andre som thet ont wille. Jtem then tiid wii sporde kære Eske ath Jøren Steinsen hade weldeligæ intaget Castelle kløster wid Bahws skreffwe wii wor kæreste naadugeste herre ther till om ath thet hørde sancte Oluffz domkirke till begærendes ath oss mottæ inthet forffang ther vppaa skee, gaff H. N. oss tha ffor swar ath ffor ne Jøren hade beretted ffor H. N. ath thet war kronens kløster och ther med fich han thet i fforlæning. Ty bede wii eder kerligen ati wille ennw røre thet for wor kærestæ naadugeste [684 aar1531] herre ath thet hører gud och sancte Oluffz domkirke till som wii wille bewisæ med gode breff och skæll och ther fforuden med konnung Hanses och Danmarckes och Nories rigers raadz doom. Kære Eske fforlade wii oss ffulkommeligæ till eder ati wille fforffyrdre och bestelle paa wore wegnnæ som i oss loffwed haffwe alle thee ærende och werff som Jon Teistæ aff wor beffaling gaff eder till kennæ ty wii fforlade oss till inghen anden om thee ærende och werff en eder endog ath wore kære medbrødre bysper niddragæ som wii fforhaapes till same herremøde. Ty bede wii eder kerligen ffor then gode tro och loffwæ som wii haffwe till eder och ffor hwes gott som wii i fframtiden kwnne med eder fforskylde ath ffor de wore ærende ecke bliffwæ fforsymmed hwes i eder ther vppaa bek(o)stendes worde wille wii eder thet kerligen och gernæ wederlegge och betale och ehwor wii kwnne ware eder och eders till wilie och kerligheit ther skulle i altiid finnæ oss wælwillig till. In Christo valete och bede wii eder gernæ ati wille helse eder kære hussfrwe paa wore wegnne med mongge gode netter. Ex curia nostra archiepiscopali Nidrosiensi in crastino ascensionis domini anno eiusdem mdxxxj sub nostro signeto.
Erlig och wælbørdig mand Eske Bille høffwidzmand paa Bærenhws wor besynderlig gode wen.
Kong Christiern II medgiver Erkebiskop Gustav Trolle af Upsala en Fölgeog Anbefalings-Skrivelse til de norske Bisper og Prælater og lover ubrödelig at holde, hvad han maatte love eller aftale med dem paa Kongens Vegne.
Efter Afskrift af en Kopi i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd., fasc. 6, No. 42. b). Uden Segl. (Skrevet paa samme Ark som No. 678 nedenfor).
C: 2: R: D: etc.
Oss elskelige werdugiste oc werduge fædre bisper oc prelater wdj wort rige Norige.
Vor synderlige gunst tiilforn. Kiere herrer oc fædre wiider att wij haffue beffalit oc tiilthroett thenne breffuiszere oss elskelige werdigiste fader her Gostæ Trolle erchebisp i Wpsale nogre wore merchelige ærinde tiill ether alle eller huer besønderlig effter som behoff giøris och effter som (han) ether sielffuer ydermere wnderuisze [685 aar1531] kandt. Thij bede wij ether kierligenn attj wille bethro hanom ther wdj lige oc i alle maade som wij personlige ther hoess ether ther tiill stede wore. oc huess som handt wdj szaa maade mett ether paa wore wegne: handler beslutther oc tiilszigindis worder thett wille wij fast oc wbrødeligt holde paa wor kongelige ordt oc gode loffue. beuiszer ether her wdj som wij ether fulkommeligen tiilthro oc wille wij thett mett all kierlighet mett ether alle eller huer serdelis forskiille. Her mett ether gudt beffalindis. Screffuit mett eigenn handt wdj Lire .2:9. Maii aar etc. mdxxxj.
Cristiernn.
Thjostolf Valthiofssön erkjender, at han har solgt 12 Markebol Jord i Dale (Valle, Setersdalen) til Nerid Thorbjörnssön for 13 Mark Guld og 4 Kyrlag i Overgave samt oppebaaret Betalingen.
Efter samt. Vidisse p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 3 Segl mangle.
Thet kennes mitt Ketil Torgerson oc Arne Tyodgerson oc Roalder Solfuason logretismen i Sætersdall quede guds oc sine at mitt hørdum at bref war leset med halum oc oskadum jnsiglum sa lwdendes ordh fra ordh som her epter filger Ffor allum monnom them som thetta bref se eller høre kennis jak Tyostolfuer Vadiofson at egh hefuer selt xii mark boll jarder i Dale Neridhe Torbyønsson for xiii mark guldsz ffrelst och hemholt firir horiom manne med ollum lutum oc lunindum som ther til lyger eller leget hefuer i fra fonno oc nio vtan gardz oc jnnan fra mer oc minum erwingum ok vnder fir den Neride Torbiønson oc hans erwinger til ewerdelica ego. kennis egh fir der Tyosto(l)f at egh hefuer op boritt fforste peningh oc sydzste oc all ther i mellum var som i kop vort kom oc ytter(mere) hafuer *Neridide iwyr gefuet iiii kyrlag. til mere sanninde oc vitnisbord tha beder egh thesse dandhemen Swenwnger Haluorderson Stenar Ketilson Olwer Peterson Tyosto(l)fuer Peterson Haluorder Gwny oc Olfuer Hergiwlson sworne logrettis men i Telamarken at the henge sin insyg(l)e neden firir thetta bref som giort var a Eek tysdagen nest epter helge lykame (dag) anno dominj mdxxxi.
[686 aar1531] 
Kong Frederik I meddeler Esge Bilde, at han har været forhindret fra at besöge den til St. Hansdag paabudne Herredag i Kjöbenhavn, men har nu udskrevet en ny Herredag i Nyborg til 8 Septbr., hvortil han anmoder Esge om at möde.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd., fasc. 6, No. 44). Brevform; udvendig forseglet.
Frederiich mett guds naade Danmarckes Wendes oc Gottes konning wdtuoldt konning tiill Norge hertug i Slesuig etc.
Vor sønderlige gunst tiilforn. Kiere her Esge som wij ether tiilforn haffue tiilscreffuet att møde wtj *wort stad Køpenhaffn St. Hansze dag mytsommer nest forgangen ther att besøge en almyndiige herredage oc wij for merckelige aarszage skiildt samme herredage icke besøge kunde. Ther fore haffue wij nu forscreffuet en anden almyndig herredage att stande wtj wor køpstedt Nyborrige wor frue dag natiuitatis først kommendes. Thij bethe wij ether kierligen attj vele rette ether epther att beszøge szamme herredage oc ther szamme tiidt att dele mett oss ether gode raadt ther mett giøre i oss besønderligen tiill wiilliæ oc forschiildet gerne. Beffalendes ether gudt. Screffuet vtj Køpenhaffn sanctj Knud konges dag aar etc. mdxxxj o vnder wort sign(e)t.
Oss elskelige Esge Biilde wor mand raadt oc embesmand paa wortt slot Bergenhuss.
Kong Frederik I beder Biskop Mogens af Hammer at udruste en stor Jagt eller et Skib med Folk, Skyts og Proviant for at anvendes mod de rövere, der ligge under den norske Kyst og plyndre de söfarende.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd., fasc. 6, No. 46). Brevform; udvendig forseglet. (Se Dipl. Norv. VIII No. 651).
Ffrederich mett gudts naade Danmarcks Wenndis och Gottis konningh vduald koningh till Norge hertugh i Sleszuigh Holstenn Stormaren etc.
Wor sønderlige gunst tillfornn. Kere herre wiider att oss er till widenndis wordett at ther forsancker seg vnnder wortt riige Norge mange søroffwere och schallcke och ther vdtplustere och tage fran fattuge søøfarinde folck huadt the haffue och offuer komme kunde. Thy betthe wij etther kerligenn atj wille rette etther effther att vdtruste en godh stoer jacht eller ett ferdiig skyff mett fetallj folck skytt och alld [687 aar1531] andit tilbehøringh och stedtze hollde thet tillstede att mue vdløbe vdj søen nar behoff giøris och neder legge slige schallcke och hollde strømenenn renne. Her mett gøre i oss synderligenn till willig och wille thet mett etther kerligenn bekennde och forskyllde. Beffalindis etther gudh. Schreffuitt paa wortt slott Gottorpp wor frue dag assumptionis aar etc. mdxxxj vnnder wortt signett.
Werdige herre mett gud her Mogenns biscop till Hammer wor tro mand och elskelige raadth.
Kong Frederik I befaler Esge Bilde, Embedsmand paa Bergenhus, at beslaglægge alt det Gods i det nordenfjeldske Norge, der tilhörer Hr. Thure Jenssön ( af tre Roser), da han opholder sig hos Kongens Uvenner og förer Avindskjold mod hans Riger, samt paalægger hans Tjenere herefter at erlægge de sædvanlige Afgifter til Esge Bilde.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd., fasc. 6, No. 47). Med bagpaa trykt Segl.
Wij Frederich met gudts nade Danmarcks Wendis och Gottis konungh vdualdt konning till Norge hertug i Slesuig Holstenn Stormernn och Ditmersken greffue vdj Oldenborgh och Delmenhorst giøre alle wittherlight at wij haffue nu vdj sanningen formergt och forfaret at her Thure Jensen ridder er nu vdhen riigis hoes wore och riigens vuenner och fiender och fører affwenndskiold emod oss och wore lande och riige thij haffue wij nu befalet och met thette wort opnne breff befale oss elskelige Esgy Bilde wor mand tro raad och embitzmannd paa wort slot Bergennhus at hannd paa wore och kronen weignne schall anamme tiill sigh alt thet godts och eyendom som for ne her Thure Jensen haffuer vdj wort riige (Norge) nordenfieldts och beholde thet tiill for ne wort slot Bergenhus. Thij bethe wij och biude alle tiennerne som paa samme godts boendis och besiddendis ære atj her effther rette ether at suare for ne wor embitzmannd paa Bergenhus och giøre och giffue hanum ethert aarlige landgilde sagerøre gesterie och alt anden rettighedt som i pleige och pligtuge ere atgiøre och giffue ethers rette herschap och inghen anden hannd schall ighen holde ether alle och huer serdelis wiid Norgis och sancthe Oluffs lag skell och rett och ey tilstæde atj vforrettis aff noger [maade vdj noger maade, forbiudendis her met alle ehuo the helst ære eller were kunde for ne oss elskelige Esgy Bilde her emod paa for ne godts athindre hindre lade møde platze vmage eller vdj noger maade forfang atgiøre vnder wort hylleste och nade. Giffuit [688 aar1531] paa wort slot Gottorpp otthensdagenn nest effther wor frowe dag assumptionis aar etc. mdxxxj. o Vnder wort signet.
Commissio regie maiestatis propria.
Esgy Bilde.
Esge Bilde underretter Kong Frederik I om den Forpligtelse, der fra gammel Tid paahviler Kjöbmændene ved Bryggen i Bergen til at holde et godt Orlogsskib til Landets Nytte, hvorom han beder Kongen tilskrive Lübeckerne, medens han selv vil forhandle derom med Raadet; han omtaler derhos 293 Voger Fisk, der har tilhört Hr. Vincents Lunge, og som han beder maa afkortes i dennes Regnskab, samt Topdals Laxefiske, der nu er henlagt til Bergenhus.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6, No. 48). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. (Med Esge Bildes Skrivers Haand).
Mynn ydmyge wnderdanlig willige oc plectuge thro thieniste ether nadis kong e maitt. altiidt tiilfornn sendt mett wor herre. Kieriste nad e herre werdis ether nade att wiide att ieg haffuer forfariith wdj sandhett att kiøbmendene paa Bryggenn wdj Bergenn plectug ære effter gammell sedwane att holle ether nade riigith oc thenum sielffue tiill thieniste hielp trøst oc bestandt ith gott orlogs skiib som schall ther altiid tiill rede beliggindis wære schade och forderff ther mett att affwerge (om gud forbiude) nogith paa komme och ey ieg wedt andith endt theris priuilegier thett saa clarligenn formelde oc wduisze oc besønderligenn wdj slig feide wisze som nu er etc. Thij beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gerne att ether nade well werdis tiill att tiilschriffue the Lybsche att the paa ether nadis wegne lade ther holde ith skiib effter som fore er screffuit. Jeg well thett saa ther hoess raadit forhandle att the och ther wdindenn schulle lade thenum weluilligenn findis mett hues skiib oc iachter som aff stedt kunde komme oc wiille wij ther mett emellom were oc affwerge ether nadis oc riigens schade oc forderff saa langt som i wor formwe macth oc forstandt er som wij oc thesplectuge ære. Kieriste nad e herre som ether nadis kong e mait. well wittherligt er om the iij c wouger fiisk vij woger minus som ieg paa ether nadis wegne tog fra en her Vincenc. fogith Oluff Ysacssen etc. war her Vincenc. aff meg begierindis siiden wij forligte bliffue att ieg schulde were hanum behielpelig tiill ether nade att ether nade wilde werdis tiill att wnde hanum ether nadis quittants ther paa saa thett [689 aar1531] motte forkorthet bliffue wdj nogenn the aff giiffter som han ether nade giiffue tha effter thij ieg haffuer then øpaa ether nadis wegne opboriith oc igenn paa ether nadis wegne wdgiiffuit effter som myne regiister oc regenscab som ieg mester Anders Glob forantwordit haffuer ytthermere forclare oc wduisze beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne att ether nade well werdis tiill att wnde oc giiffue hanum samme quittantz paa for ne iij c voger fiisk vij wouger minus att thett maae mett hanum affregnith bliffue effter som foreschreffuit staaer. Kieriste nad e herre j gaar kom meg tiilhande ether nadis breff oc schriffuelsze att ieg scall anamme tiill Bergenhus thett ether nadis oc kronens laxefiiskiith Topdall huilchett ieg mett ald ydmyg forthieniste forthiene och forskylle well aff ald myn macht oc formwe som ieg myn kiæriste nad e herre oc konning thesplectug er oc well ieg rette meg effter samme ether nadis schriffuelsze att for skicke ther aff tiill ether nade sielffuer oc sammeledis tiill Kiøbuenhaffnn effter som seduanligt haffuer werith. Ether nadis k: m: her mett then aldmectigste gudt beffalindis tiill ewiig tiidt. Schreffuith wdj Nyborg sanctj Bartholomej afftenn aar etc. mdxxxj.
Ether nadis k: m: thro thienere Eske Bille.
Hoigborenn første oc mectug herre her Freidriich mett guts nade Danmarchs Vendis oc Gottis konning wduald konning tiill Norge hertug wdj Slesuig Holsten etc. greffue wdj Oldenborg och Delmenhorst myn kieriste nadige herre ydmygeligen etc.
Han ville vere huor k. mt. ville hafue. Hans gart vor brend. H. N. ville vide hans beste. liifsbref pa thii leen. iij c minus vj woger rodsker beregnet her vdy for vj c marck. iiij c xiij marck Jngebret(?) Trundsønn j c marck. om atuere til freds om thet forligels pa Esgis vegne.
Kong Christiern II tillader Jan Heinrichsen og Meinhart Jansen, hvem beckerne have tilföiet Tab, at angribe Kongens Fiender tillands og tilvands og at dele sit Bytte i hans Riger og Lande samt anbefaler dem til sine Venner og Tilhængere.
Efter Orig.-Udkast p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3530). Helark; uden Segl. (Jfr. J. Fr. Sick, Nogle Bidr. t. Chr. II.s Hist. S. 85-86 samt Dipl. Norv. VII No. 692-94 og VIII No. 671, 678, 680). [690 aar1531] 
Wir Cristiern etc. bekennen vnnd thun kunth jedermeniglich mit diesem vnserm offen brieff nachdem gegenwertige vnsere besondere liebe Johann Hainrichsen vnnd Mainhart [Jensen verganngner zeytt jnn vnsern dinsten von vnsern feynden [als den von Lubeck vnd jren anhengern zweyer schyff nyedergeworffen [beraubt vnnd aller jrer hab vnnd gueter [vnuerschult [benomen beraubt worden, sind wir vndertheniger clag nach durch sye ferner [demuttiglichen ersucht vnnd angelangt worden jnen zw rettung jres erlytten schadens gnediglichen wiederumb vff vnsere feynde beds zw land vnd wasser jnn vnserm namen raub angryff nahm [vnnd thath vnd vfhalt zwerlauben das wir jnen also jn gnaden zugesagett vnd verhh[ay]ssen [gere zwsagen vnd verhayssen jnen solches hiemit jn crafft vnd macht ditz brieffz nemblich das sie vff alle vnsere feinde beds zw land vnd wasser jnn vnserm nomen rayssen zyehen strayffen schyffen segeln vnd vffhalt nemen mogen auch dasselbe so sie von jnen erlangen jnn allen vnsern reychen landen stetten flecken obrikaytten vnnd gebiethen frey sicher vhelich vnuerhindert peutthen parten vnd taylen nach jrem selbs willen vnnd wolgefallen etc. Jst derhalben an alle [die jhenigen [vnd jtzliche gaystliche vnnd weltliche hern churfursten fursten bischouen prelathen grauen freyen hern rytter knecht haubtlinch ambtleuth vogt [zoler schulthaysz burgermayster [vnd rathmann vnd gemaynden der lannd stett flecken vnnd gebyeth so [jizt jnn vnsern dinsten [vnsere vnnderthan vnnd [die vmb vnserntwegen thun vnnd lassen wollen vnser freuntlich bith gunstig vnnd gnedig synnen [vnnd begern vnd ernstern beuelh [jr wolle das jr obberurte Johannem Hainrichsen vnnd Mainhart Jensen jn angetzaygten jrem furnemen [wieder [zur krenkung vnserer fynndt vngehindert [vnd vnaufgehalten durch keynen vnd ob sie was von vnsern feinden erlangten dasselb wie gedacht peuthen parten vnnd taylen lassen [daran auch vmb vnsern willen jn jren anlygen so sie euch darumb ersuchen vnnd anlangen wurden gnad gunst furdrung vnnd gueten willen beweysen daran beschicht vnns von einem jeden zuuerlassene gesellege maynung das wiedervmb nach standt vnd wesen eines jeden zuuerschulden zuuerglychen jnn gnaden vnd allem gueten zuerkennen synd wir genaygt. Datum.
[691 aar1531] 
Erkebiskop Olaf af Throndhjem beder Esge Bilde om Raad i Anledning af Erkebiskop Gustav Trolles Ankomst med Brev fra Kong Christiern II, hvoraf Afskrift oversendes; han har taget en Forpligtelse af Erkebiskop Gustav om at forblive i Throndhjem og intet foretage til Kong Christierns Fordel, men antager ikke at burde udlevere ham, en viet Erkebiskop, ligesom en Lægmand til Kong Frederik.
Efter Afskr. (m. Esge Bildes Skrivers Haand) i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd., fasc. 6. No. 42. a). Uden Segl. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 690).
Olauus dei gracia archiepiscopus Nidrosiensis et apostolice sedis legatus.
Premissa amicabili salutacione cum nostro sincero fauore. Kiere Eske besønderlige gode weenn tacke wij ether kierligen oc gierne fore all ære oc dygdt som i oss oc wore altiidt mangfollelige beuist haffue oc besønderligen fore the diigdelige welgierninger oc kierlighet som i oss beuiste mett ether gode ordt oc tale for Danmarckis raadt oc andensteds paa thett herremøde som stoedt i Kiøbnehaffn som werduge fædre bisper aff Staffuanger oc Oslo oss haffue giffuit tiill kiende i theris scriffuelsze for huilchit wij ether høgeligenn oc gierne betacke oc wille wij thett kerligenn mett ether som mett wor gode thro weenn forskiilde. Framdelis kiere Eske giffue wij ether kierligenn tiill kiende att nogre faa dage effter sancte Oluffs dag kom werdugiste fader erchebisp Giøstaff tiill Wpsall hiidt tiill Trondem sielff tredie offuer landt oc effter thij wij wore icke sielffue ther tiill steede tog han leigde aff wor kiøgemester begierindis att wære oss tiill ordz. Tha wij nogre dage ther effter komme hanom tiill talss frambar han ith høigborne førstis konung Cristiernss credentze breff tiill alle bisper oc prelater wdj Norgie lydindis ordt fra ordt som thenne indluchte copie indeholler oc sagde han szeg haffue i beffaling att handle szaa mett Norgis prelater att the schulle afftræde fra høigboren første oc herre her Frederiic mett guds nade Danmarckis Wendis oc Gottis konung wdwald konung tiill Norge hertug i Sleszuig etc. wor kieriste nadigiste herre oc indtiill konung Cristern igenn som han sade theris retthe herre oc konung att wære saa frampt att the theris oc menige Norgis indbiiggere ey wille bliffue ther offuer forderffuit oc effter thij szaadantt ærinde oc werff war wor kieriste nadigiste herre wnder øgenn toge wij en beplicthelsze aff for ne erchebisp Gøstaff szaa han scall bliffue her tiill stæde oc inthet handle wdj then befaling han haffuer huerchen mett ordt eller scriffuelsze: haffde han wærit ein legmandt tha wille wij haffue skicket hanom tiill wor kieriste nadigiste herre konung Frederich men effter [692 aar1531] han er ein wigdt erchebisp wille wij holle hanom her tiill stæde saa lenge wij raade mett ether paa wor kieriste nadigiste herris wegne oc thesligist mett werduge fædre bisper aff Staffuanger: Bergenn oc flere Norgis rigis raadt. Thij bede wij ether kerligen kiere Eske attj wille skiiffte ether gode raad mett oss huorledis wij schulle framdelis skiicke oss mett hanom szaa oss kunde wære forswarligt først for gudt i hemmerige: wor helligiste fader pawenn: wor kieriste nadigiste herre konung Frederic oc sziiden for huer cristen menniske: lade wij hanom fare tha befrøchte wij att wij faa ther tiiltall fore aff wor kieriste nadigiste herre. Thett wij oc som ære ein kiirchens persone schulle antworde ein wigdt erchebisp i hans wwænners hender wiide wij icke om thett stode oss well, haffuer for de erchebisp Gøstaff nw i mange aar ledit stoer sorg møde oc modgang saa huer maa yncke seg offuer hanss bedrøffuelsze tha wij toge for ne beplictelsze aff hanom gaff han thet fore att han war ith sendebudt oc meinthe ther fore att wære frij, formercke wij well att armodt oc fattigdom haffuer megit woldit thett han haffuer giffuit szeg hiidt saa han icke haffuer hafft i Westerlanden ther han kunde haffue holdit szeg aff. Kiere Eske deler ether gode raadt mett oss her wdj ther bede wij ether kierlige om, ehuor wij kunde wære ether tiill wilge och kierlighet ther schulle i altiidt finde oss weluillig tiill. Jn Christo valete oc helszer ether kiere hussfrue mett mange gode nætther paa wore wegne. Ex Steinwicholm in vigilia natiuitatis Marie anno dominj mdxxxj sub nostro signeto.
Erlig oc welburdig mand Eske Bille hoffuitzmandt paa Bergenhuss wor besønderlig gode weenn.
Fru Anne Rud tilskriver sin Svigersön Esge Bilde angaaende forskjellige private Sager og udtaler Formodning om, at Kong Christiern II vil angribe Norge, da han ingen Ryttere har, og meddeler ham Rygterne om, at Erkebiskop Gustav Trolle og Hr. Thure Jenssön ( af tre Roser) skulle være i Throndhjem, samt at Erkebiskop Olaf i den forlöbne Sommer skal have været i Holland, hvilket hun dog ikke kan tro.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6, No. 49). Brevform; udvendig forseglet.
Moy wiide kerre søn ter jeg kom herre tel Vallyn sendagen ther nest efter fyck ieg ederss broderss her Mogensyss scriiffuellsse till eder thet brød ieg op forty ieg viiste icke heller eder loo macte [693 aar1531] ter poo eller ey oc sender ieg eder samme breff enden y thette herre, oc thette er the vessyste tyende ieg haffuer hørt oc engen annen tyende er herre en her vor før oc y viide well selluff, huad her mett vnderstades oc roder ieg eder kerre søn atj lade en kyall eller too riide y veyen for eder ty men wed icke huad tyende ther op erre y landiit, kerre søn om myn dotter beder ieg eder atj betencke eder vell huad heller y viille tage hynne op mett eder eller sende meg hynne neder igen, efter sodann tyende ganger herre. Kerre søn efter ty att konning Crestien haffuer engen resener ta moy viist førlade eder telytt att hand acther seg en y Norgy thet gud forbiide. Moy ocssoo viide att vortt folck er y Helsynborriig och er riiderskapiit ther en nu alt szammen. Jttem tallede ieg mett her Lauris som tente frv Enger wtj Bergen sadee hand for viisse tyende att erchebesp Geste och her Turry Jensen skulle verre y Trondøm, och att erchebespen y Tro(n)dem skulle haffue verriit y Holland thette her sommer hulchit ieg engeless troer, Oc sade hand wtermere att hand sagde eder thet selluff ten dag y forre tell Vorberriig, och screff Iens scredere meg tell att hand kunne icke fao thet j c marck aff Dyrrick Gysell y Malmøø ssom hand loffuitt eder szoom Iens skulle giiffuitt vdtt poo ederss vegne. her mett eder then alsomectigste gud beffallendes wille y gørre vell oc sye myn dotter gonat oc tencker poo hyniiss helbrede oc hynnis smo børn [oc eder selluff mett som macte poo lyger. Scriiffuiit poo Vallen søndag før sancte Michels dag arr mdxxxj.
Anne Rudz datter.
Erlyg oc velbyrdiig mand Eske Bylle høffuiitz mand poo Bergenhuss syn kerre søn ydmiigeliigen sendes thette breff.
Lagrettemændene Helge og Michel Einarssönner kundgjöre, at de have solgt til Thorgrim Halvardssön en Sösterpart i övre Rolag i Mels Sogn i Tinsdal og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Nederste Kant af Brevet med Seglene afklippet. En ældre (latinsk?) Skrift sees at være bortskaffet.
Ollom mannom them som thetta breff sia ellor høra læsæ sender Helge Eynarson oc Mickell Eynarson sorne lagrettis mend q. g. oc sina kunnigt gørom vy met thetta vort opne breff at vy haffuom met vorom fry vylliom oc velberaadt hugh sold oc affhendet efraa oss oc vorom arffuionge oc till Torgrym Halduordson oc hans arffuionge en søsterdeell [694 aar1531] som ær vores rette odall i øfstegaarden i Rolagh som er en marcke bool oc lops *lagh i Vestfiorden i Mels sokn paa Tyndsdal belegen. Thet bekende vy met thetta vort opne breff at for ne Torgrym haffuer betalt oc fornøffuet oss første penningh oc sæneste som i kop vores kom epter vores vilie oc samptycke therfore affhende vy fraa oss oc vore arffuionge for ne søsterdell i Rolag voth oc tyørt skog oc marck ager oc engh fiske oc fogle vedt oc vedestad inktet vntaget som till ligger eller ligget haffuer fraa for ne oc nyæ oc till Torgrym Halduordson och hans arffuiongh till evordelige eyge oc egendom at saa er i sandheden lade vy henge vore indsegle nedenfor thetta vort opne breff som gyffuet oc giord er paa Ness i Grandessherridt loffuerdagen for Calixti pape anno dominj mdxxxj.
Kong Frederik I underretter Hr. Mogens Gyldenstjerne, Embedsmand paa Agershus, om at Kong Christiern II. s Folk ikke, som Hr. Mogens mener, udgjör 15 /`a/ 16000 Mand men kun 4 /`a/ 5000, samt at de 2 Oktbr. endnu ikke vare löbne ud fra Holland; da man ikke ved, hvor Anfaldet vil ske, kan Kongen ikke for Tiden sende Hr. Mogens nogen Hjælp, der imidlertid loves, hvis Norge angribes; Kongen önsker Besked om de af Kong Christierns Udsending (Gustav Trolle) til Norge medbragte Breve og sender Hr. Mogens et Brev til Kong Gustav af Sverige, som han efter Omstændighederne kan afsende eller beholde.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6, No. 39). Brevform; udvendig forseglet.
Frederich mett gudts naade Danmarcks Wenndis och Gottis koningk etc.
Vor gunst tilfornn. Som tu schriffuer oss tiill ath ther er for tydingh ath koningh Chrestiernn skulde haffue xv eller xvj m landsknegkte forsamblet tiill ath arge ind paa wore lande och riige mett etc. tha giffue wij teg tilkennde att wij vdi sandhedt forfarit haffue ath hand icke haffuer offuer iiij eller v m och som i gaar wor otte dage, wor hand icke end aff lobben. Sameledis som tu och schriffuer oss tiill att wij schulde skicke nogle landsknegktte tydt vdj lanndit, att ligge ther thenne wynther offuer etc. thaa maa tu vide, att wij kunde icke well skille thennom att, effther thij wij wide icke om for ne koning Chrestiern will gøre nogen annfald entigen paa Skaane Selannd, Ffiwnn, Jutlandt eller paa wore forstendomme och ther som wij fornemme, ath [695 aar1531] hand will gøre nogen annfald ther paa wortt riige Nørge, tha wille wij komme teg och alle andree wore tro vndersatte ther i lanndit till hielp och vndtsetning mett all wor magt och alle wore wenners tilhengere och forwanthis tilhielpinge och affuerge huessz wold och annfald hand ther giørendis worde som oss wore børnn, teg och wort riige magt paa ligger. Tesligiste som tu och schriffuer oss tiill och befrygtter teg att thend enne mand skall wille bruge nogen forrederye ther i landit, thaa kandt tu well formercke ath wij kunde ingthedt giørre ther tiill paa thenne tiidt, effther som thend leilighedt nu begiffuer seg medhen wij betthe teg att tu haffuer god agtinge och tilsiwnn paa all tingest och forware slottet, saa thet icke bliffuer teg aff sliget eller aff forraskett mett forrederye som tu wedst oss riiget och teg sielff magt paa ligger. Sameledis betthe wij teg att tu bruger all thyn flidt om tu kand offuer komme [nogle aff the beskermelsze breffue som thend mand ther vdj boessmandts kleder i landit kommen er indførde, ath tu mett thet første teg stedis budh sender oss nogle aff samme breffue, Tesligiste at tu bruger all thyn flidt och spare ingen vmage om tu kand fornemme huessz samme mands annslagh were kand och hues hand met hans anhenger fornemme och forsettinge were kand och giffue oss thet met aller første tilkende. Som tu och schriffuer oss tiill om the Suennske ath the skulle wille gøre nogen annfald ther paa landit i wynther etc. thaa sende wij teg et wort breff som wij haffue tilschreffuit stormegtuge herre her Gotstaff koning tiill Suerich om samme erinde och sende wij teg en copie aff samme breff och sette thet vdi thyn gode raad och tøcke om teg tøckis got och raadeligt ath were att hand fanger samme wortt breff eller ey och ther som teg tøckis thet [icke raadeligt att were att tu tha skicker hannom samme breff, Ther som thet icke tøckis teg raadeligt ath were, tha beholdt samme breff hoss teg och bethe wij teg att tu wider och rammer wort gaffn och beste vdi thessze erennde och all andre maade som wij teg fuldkommeligen tilltro och ingthet paa twiffle. Thet wille wij kerligen mett teg bekende. Beffallendis teg gud. Schreffuit paa wortt slott Gottorp tiisdagen nest effther sancti Dionisij dag aar etc. mdxxxj vnder wort signnet.
Oss elskelige her Mogens Gyllenstiern ridder wor tro mand tiener och embitzmand paa wortt slott Aggershussz.
at k. C. wor icke afløben met tet falck, oc ieg skulle blyffe wntset om her noget pakom.
[696 aar1531] 
(Erkebiskop Gustav Trolle) forklarer (Erkebiskop Olaf af Throndhjem) de Vanskeligheder og Farer, han vilde være udsat for, hvis han skulde reise overland gjennem Norge nu, da hans Nærværelse her er bekjendt; han beder derfor Erkebiskop Olaf, hvis han ikke vil beholde ham hos sig, at skaffe ham et rustet Skib, hvormed han kan opsöge Kong Christiern II, som han sikkert tror er kommen eller vil ankomme til Norge i de nærmeste Dage.
Efter Orig. eller Orig.-Udkast p. Papir (med Gustav Trolles Haand) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4002). Helark uden Forsegling; har ligget i Brev eller Convolut. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker S. 612-15).
Jtem ofuer landt træster jagk migk jngelunde, for den skyld, at ofuer alt landet ær rygkthe at jagk ær [thit i landet, ther fore skal jagk holle til hadt at alle fogder ock læntzmæn hafue strengelegenn befalningk, att grandelegenn til sehe vtj alle hafuer ock læn, huadt folck jnd ock vtt farer, ock genom landen. ther [for som jagk ofuer landt skulle drage, for sadane fare som for uit staër, tha moste jagk [til holle migk til fields ock skoge, huilket nu [ecke omb stunder ecke ske kan for sne, regn, slag, ock vueder som nu alle foruentendes ær. ær ock denne landt bruden landt, mett field, fiorder, ock sundt, skal man holle til hadt at the ære alle besethne for migk. Jagk hade i sommers stoër fare ock plats at komme ofuer fiorder ock sundt ther jnthet rygkthe var omb migk. Huadt nu skal vare, kan man vell betencke efther rygkthet ær ofuer ganske landet omb migk. Jtem til Agdesyde hæden ofuer landt betræster jagk migk ecke, for thy at her Magns Gyllenn stierne kan vel gisse thet jagk vil ther sæge efther k. ma tts skyb ock folck, ther fore skal man holle til hadt at hans fogder ock læntzmæn, ther hardelege [ackth ackt paö gefue, huadt folck vnder Agde syde vtj hafuue, vp ock vtt, i landet vancke. Jtemm ther jagk gafue migk ofuer [landt, som jagk ecke betræster vtj noger mode, tha kan jagk ecke komme til skybs i nogenn hafn, for denne skyld, att læntzmæn ock fogder blifue vel tilsehendes huadt folck kæbmænts skyb jnd ock vtt fare i landet. Ock ther som ecke æn sadantt vare tha thage ecke kæbmæntz skyb [ecke gerne obekentt [folk folck jnd, the fruckthe altit [at the ther fore at kome af theres handell, thenom til stoër skade, serdeles cum tempore bellj omnia sint suspitionum plena. ther [fære huar som jagk [huar saö fore ock sægkthe saö kringom landen tha komme jagk vist omb, ock saö mange mett migk vare. Jtemm kære herre broder ther som eder nade mener sigk ecke kan beholle migk hos sigk til k. ma tts vor kæreste naduge herres til [697 aar1531] kommelse (huilket migk jnthett paö tuifler at hans k. ma tts folck en part pa denne dagk hær vnder landet ære ock the andre *suartt efther komendes [vorder ære) for thenn fruckt ock fare eder nade ock sine kan paö henge aff Danmarck doctore Vincentio, Niels Lycke, Eske Bylle, Gæstaf, etc., for min hær vphellelse skyld etc. saö kære herre broder gefuer keyserlegk ock k. ma ttæ eder nade thenn throë ock lofuenn att eder nade tilsteder theres senninge budt migk ock mine, ecke annedt att ske, æn thett som christelegedt ær, jure gentium legatj sunt sacrosancti, hoc est, jnuiolabiles, thet samme finnes ock vtj gudts lagk thett nye ock gamble testament. Turcher, Sarazener, Tather, ock Rysser holledt ock saö. Tilstunder ock nu then tidt paö aöredt, at the Danske lede vel blifue eder nade then i ære. Doctor Vincentius, Niels Lycke, Eske Bylle, thenomm faër eder nade altidt gode raëd til, Gostaf Ericksenn hafuer nogk hemme att gære fær sin egen dær, kan ock gudt gefue, att ther som han ville att sende hær jnd en forlarenn skalcka hoëp, att the blifue behindret. thet ær mygedt i at [seigie tenck seigie att falle saö jnd i fremmede landt. Han skal ock holle til hadt, at ther som hann ock hans anhengere finge hær ett [eder nederlagk, att mange han nu ecke tiltroër ville tha vell læde gaö vedt sigk, huadt the mentte hanom. Landett vpreser han aldriigk sigk tilgode ock gangn. Jtemm kære herre broder hafuer jagk ock [thenne then throë ock lofuenn til eder nade, at ther som jagk komenn vare til eder vtj mitt egedt nafnn, som jagk nu ær medt keyserlegk ma tts radt vilie ock vidskab, vtsentt af k. ma tt vor kæreste naduge herre til eders nade, att eder nade for thenn verdugeste ordenn oss bade gudt hafuer til ropett, ecke antvorder migk vtj fiendernes hender, heller tilstedde vtj saö mode nogedt paö migk heller mine ske annet æn thet [so christelegedt ær. Jtemm ther som eder nade kan beholle migk hos sigk fram til vtj foraöredt til medtfaste, tha kan eder nade mett skyb forskycke migk igenn til k. ma tt vor kæreste naduge herre, ther som eder nade tuifuel paö hade, att k. ma tt ecke færre komme skole, Man migk tuifler jnthett paö att hans k. ma tt jo ær hær nu paö denne dagk hær vnder landett, Da kan jagk færre æn eders nades fiender rede blifue, faë thenom annett att gære fær theres dær, saö at the skole glæmme eder nade. Hær for jnnenn, met gudts hielp, kunne the jntthett att [skycke skicke heller skaffe. Ther som eder nade ecke betræster sigk saö lenge beholle migk hos sigk, tha ær min kerlegenn bæn at eder nade vil vtj tide, for thenn store throë k. ma tt vor kæreste naduge herre, jagk, ock huar erlegk mand setther til eder nade, medt thet alle forste hielpe migk til siæs medt en af eder nades krafuele skyb, medt xxx karle, met [698 aar1531] skytt [ock krutt ock fetalie, at vpsæge k. ma tts vor kæreste naduge herres skyb ock folck. for all thenn vade ock skade skybett kan pa hende vil jagk fore sta, paö k. ma tts vor kæreste naduge herres vegne. Thenn karll befalningk hafuer ofuer skybet ock folcket, eder nade ville ock hanom medt migk thet self befale, thet eder nade kan nu [pao [vtj thette sinne astadt komme paö sin domkerkes vegne, at lefre ock antvarde thet k. ma tt vor kæreste naduge herre. Jagk skal gære eder nade ock eder nades domkerke, efther k. ma tts vor kæreste naduge herres commissie ock articler, ock saö pa mine [vegne eg vegne ock min kerkes ock stigkts vegne, all then foruarningk eder nade begerendes ær. Thet jagk nu saö strax thette self, sa medt migk begerer, ær sagenn, att jagk vett at k. ma tt vor kæreste naduge herre thett storlegenn behof hafuer, til sitt krigsfolck. Huar som saö ecke ær, tha skal thenn karll, eder nade thett for ne self saö gott jgenn at fære. thette lofuer ock tilseger jagk eder nade paö k. ma tts vor kæreste naduge herres vegne.
Kong Gustav I beder Hr. Mogens Gyldenstjerne, Hövedsmand paa Akershus, at söge at forhindre de Udsendinge, som fra Norge, og navnlig fra Bisperne, komme ind i Sverige, fra at medföre Oprörsbreve, hvilket strider mod Overenskomsterne mellem Rigerne, og begjærer derhos Underretning om Kong Christiern II. s Foretagender.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd., fasc. 6, No. 50). Brevform; udvendig forseglet.
Gøstaff met gudz nåde Suerigis och Gotis etc. konungh.
Wår synnerlig gunst tilforende etc. käre her Måns wij giffua eder tilkenna att oss skeer stort förtret aff somblige, besynnerlige aff bisperne ther j Norige huilke ther mong bud och breff skicka her jn j wårt rike Suerige, mett huilke the wilia göre oss olydduge vndersater j somblige landzender, lata wij oss tyckie att thet endels skeer emott thet forbund som tesze trij rike emellam giord är. Är ther före wår kerlig begeren till eder atj wele haffue ther eth vpseende vppå och huar j thet bekomma kunne bethaga them sådana theris scriffuelsze och atj wele giffue oss tilkenna huad tidende j førnimmandis worde aff konung Chrijstiernn och hans partij, thet wij altid gerna met eder før [699 aar1531] skulla wele. Gud eder hermet befalendis. Aff wår stad Vpsala sanctj Clemetz dag anno etc. 1531 vnder wårt secreth.
Erlig wälbördig och strenge riddere her Måns Gyllenestierne höffuidzman på Akerszhuss gunstelige.
Hr. Mogens Gyldenstjerne, Hövedsmand paa Akershus, erkjender, at han med Kong Christiern II har afsluttet en Stilstand, der skal vare til Midfaste (7 Marts) 1532, i hvilken Tid Hr. Mogens intet skal foretage i Lenet eller Landet til Kong Christierns Skade eller befæste og forsyne Slottet uden dennes Samtykke; derimod maa han sende Kong Frederik I et Bud om Undsætning, og hvis denne ikke indtræffer inden den fastsatte Tid, skal han overgive Slottet til Kong Christiern eller dennes Fuldmægtig.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6, No. 51). Med paatrykt Segl.
Jeg Mogenns Giildenstern rither oc høfftzmand paa Agershus aff befalinge hogborne første oc herre her Ffrederich mett gudts nade Danmarcks Wendis oc Gottis konning, wduold konning till Norge hertug j Slesswiig oc Holsten etc. myn keriste nad e herre bekender mett thette mitt obne breff at ieg haffuer giortt mett hogborne første konning Crestiern Danmarcks Sueriigis Norgis konning etc. oc alle hans en frij feligh secker dagh till mitfaste nu først kommendis oc will wedh myn ære oc redelighet holde same dagh oc tiidt for [w]den ald bedragh oc argelisth wed thesse efftherschreffne puncther fførst att ald thend skade oc farlighedt som nu aff begghe parttene skedt er wtj thenne kriigis handell aff begis wore folck, skall wære en afftalen sagh paa bodhe siider oc skulle nu paa bodhe siider holdhe for ne frii feyglighe dag till mitfaste først kommendis, Fframdelis att ieg eller nogen aff myne skulle ey nogett befatte segh mett Agershws leenn, eller almwge och inthett helder handelle mett nogen aff Norgis indbyggere, geystligh eller werdtzligh som kand wære for ne hogborne første konning Crestiern till hinder, och skall ieg inthett bygge: befeste eller bespiisze slottet her forindhen, end som thet nu er, ey heldher att bestercke mett folck, wdhen koningliige maiestadts konning Crestierns wilige oc samtycke, att ieg inthet skall handelle eller handelle ladhe her i landett konninglige maiestat: konning Crestiern wtj modt hiemmelig eller obenbare i nogre maade, men siddhe stille her wedh slottet, att ieg inthet heldher skall handelle eller handdelle ladhe mett nogenn e aff konninglige m ts konning Crestierns thiener hans nade emodt, jcke heldher aname nogen [700 aar1531] aff thennom till meg thett wære seg hwo som helst, wdhen konninglige m ts konning Crestierns samtycke, thessligeste skall oc wære mett alle forschreffne artickelle, men ieg maa sendhe budh till hogborne første konninglige maies[ta]t konning Ffrederich myn keriste nad e herre, her for indhen om hielpp oc vndsetningh oc ieg ther paa fonger suar igen om hans nade meg vndsette will indhen forschreffne mitfaste, ther som saa skeer: att ieg icke fonger vndsetninge: indhen for ne dagh skall ieg strax ther effther opgiffue konninglige maiestatt konning Crestiern slottet: eller ehwo hand till skicker i hans fraawærelsse: for vdhen ald forhindher lenger opholdelsse eller argelisth vdj noger maade som konninglige maiestat konning Crestierns gienbreff megh giffuett oc nogsom forklarer. Till sandhedt trøcker ieg mitt indszegell neden paa thette breff. Datum Agershws xxiij dag Nouembris anno etc. mdxxxj:
Tette mit bref som tet screffuet er i alle arttyckel bekender ieg met myn egen handskryft Mogens Giildensterne ritter.
tet breff som ieg k. C. gyffuet har - 2
Kong Christiern II gjör vitterligt, at han efter nogen Tids Beleiring af Akershus har sluttet en Stilstand med Hövedsmanden sammesteds, Hr. Mogens Gyldenstjerne, paa den Betingelse, at hvis denne ikke inden Midfaste (7 Marts 1532) har faaet Undsætning af "Hertug" Frederik, til hvem han har Ret at sende Bud desangaaende, skal Slottet overgives til Kong Christiern, og Hr. Mogens og hans Folk frit kunne reise, hvorhen de ville, med alt sit Gods; der træffes derhos nöiagtige Bestemmelser angaaende Hr. Mogens Gyldenstjernes Restancer i Lenet, hans private Eiendom i Oslo, Slottets Inventarium, privat Eiendom paa Agershus, Kong Christierns Beleirings redskaber og Hr. Mogens´s Ret til at bygge en Jagt i Oslo til Bortförelse af hans Gods.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd., fasc. 6, No. 52. a.) Levning af det bagpaa trykte Segl. (Jfr. m. en samt. Afskrift ibid. No. 52. b, hvis uvæsentlige Afvigelser næsten udelukkende ere orthographiske).
Wii Christiern met guds nade Danmarckis Suerigis Norgis Wendis och Gottis koningh, hertug wti Slesuigh i Holsten Stormarn och Dytmerschen greffue wtj Oldenborg och Delmenhorst, gøre alle wittherligt met thette wort opne breff, at effther thend bestalling som wii nu haffue giordt oc hafft for wortt och kronens slott Aggershws, ther om haffue wii nu giordt met welbyrdug mandh, Magens Gyldenstierne ridder och høffuitzsmand paa samme Aggershws en contract och bestandt, wti en fry, secker, felig, dag, at skall stande, oss paa [701 aar1531] bode syder emellom, som thette wort opne breff ther om ytthermeere jndeholder och forclarer, Først at thet paa begge sidher skall stande wti en frij, felig, secker dag, for oss och beggis wortt folck till mitfaste nestkommendis, och all thend skade oc farligheidt, som paa begge parttene nu skeed er till thenne dag och nu wti thenne krigis handell, aff beggis wort folck, skall wære en frii afftalen sag, paa bode syder, och skulle paa bode syder holde en fry secker felig dag till midtfaste, Och ther som wor faderbroder hertug Frederick icke gør hannom vndsetting inden for ne midtfaste, tha skal for ne her Magens Gyldenstierne wære forplichtiget wed syn ære och rædeligheidt foruden all argt paa samme midtfaste nest kommendis oss samme Aghershws slott wtj wore hender at leffuerere och offuerantworde skall met alld syn bygning som thet tha forefundet worder, och nar som at samme slott szo offuerantuordit och leffuereritt er wtj wore hender, tha skall for ne her Magens met alle syne tiennere wære frii och felig, at reigse *at reygsze her aff till land eller wand met alle theris haffue oc gods, wfforhindrede aff oss, och aff alle wore, som oss anrørendis ære, och skeer hannom noget ther offuer aff wore, wille wii szo lade thet straffe, at hand skall kende, at thet er icke skeedt met wor willig, och the bønder, som hand nu haffuer hafft indhe i bestollingen met segh, skulle och nu sammeledis haffue wor friid och feligheidt, wti thet at the her effther blyffue oss hwld och troo, som tro wndersotte bør at giøre, och skulle the nydhe theris gorde och boæ som nu tilstæde er, Sammeledis haffue wii loffuit och tilsagt her Magens, at thend hans gield som wdhe stander wdtj leenit och anderstede her i landit aff prester borger [oc bønder, thend skall hand giffue wore fogheder och embitzsmend wtj schrifft, at the skulle thend framdelis met thet alder første indhkreffue och hannom siden [ouer antuorde skulle szodanne penninge wbehindrede, Wille wii och szo tilstæde at fogederne, som hannom tientt haffue, skulle gøre hannom redhe och regenskaff paa hues deell som the wd aff hannom, eller aff andre paa hans weigne opboritt och andenstedts wdtgiffuit haffue, eller hues deell som wij ther aff opboritt haffue, och hoes thette regenskaff, wille wii tilskicke en aff wore thiennere som samme regenskaff paa høre skall, Och nar som at for ne her Magens haffuer opgiffuit och oss wtj hender haffuer antuordit forneffnde Aggershws slott eller huo wij tilskicke j wor fraauerelsse, tha maa oc skall hand frii oc frelss wbehindritt aff føre aff slottit och wti syt behold, all thend deell som hand haffuer indførdt, hiid till slottet, och met alld anden deell som hans er, intthit wndertagit, Sammeledis skall hand och tha nydhe och brughe syn gordt och grundt som hand [702 aar1531] sielffuer haffuer ladt opbygdt her wtj Obsloæ, och hans søøboedt met andre gorde och jorde, som hand wtj Obsloa køpt haffuer, som skulle wære tha frij och wbehindrede aff oss och alle wore, Sammeledis maa hand och thaa lade opbygge seg en jacht om ky(n)delmesse nest kommende met all synt redtskaff at føre sytt godzs met till Danmarck, Jtem skall hand och tha were frii for oss oc alle wore foruden noget ytthermere regenskaff at gøre oss wndertagit thend deell som hand oss skyldug er wdt aff jnuentario at leffuerere paa slottit, huilket wij dog effther tiidens leyligheidt icke wille begere till hans forstore besworingh, Tesligeste skall hand och tha jngen tilltall eller forhindringe haffue wdaff noger, ehuadt som helst staat the ere wtj som hannom tha wti noger honde maade, wilde tha forhindre met tilltall och rettgangh, men skall wære frij oc wbehindritt, i samme hans reigsze till Danmarck, Sammeledis maa hand oc sende syt budh till wor frende hertog Frederick, och thet samme budh skall haffue wor fry felige secker leygde at reigse wdh och ind, Sammeledis er thet oss emellom besluttet och samtøcht paa bode sider, at wore skantzser och skerm for slottit met allt andet aff skerm som oss tilhør, skall blyffue ther sammesteds staendis wtj friid wbehindritt och vforrucht, aff forneffnde her Magens eller hans, till thend forberammede dag midtfaste, och thersom nu noger aff wore wndersotte, aandelige eller werdzslige, haffue nogitt indsætt paa Agershws, till truerhande forworinge, eller oc fangit her Magens til forworinge, skall thennom strax offuerantuordis och teffuereris igen, wden nogen besuoringe at gøre ther paa. Alld thenne for ne friid fryheidt, och feligheidt loffue wij och tilsige for ne her Magens Gyldenstierne oc alle hans fuld och fast wbrødelight at wille holde hannom, foruden allt argt eller argelist *weid wor kongelige ordh, och christelige troo, och loffue, Giffuit wti wor stadt Obsloa thend xxiij dag wtj Nouember monith. aar etc. mdxxxj wnder wort signet och eghet handteghen.
Christiern.
Tet breff k. Crystiern meg gyffuet har. 1.
Kopye af tet breff k. C. meg gyffuet har i Oslo i Norrige. 2.
[703 aar1531] 
Asger Thollefssön gjör vitterligt, at hans Hustru Kristine Simonsdatter har erkjendt at have oppebaaret af Thord Thollefssön, hvad han var tildömt at betale som nærværende ved hendes Broders, Jon Simonssöns, Drab.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 1051).
Jtem thette kennis iegh Assgeer Tollefsin fuller fforsworsszman for Kristinæ ekte quinnæ mynæ gør iek vitterlicth meth thette mytth offnæ breff atth Kristinæ Symonsszdotther myn ektequinnæ haffwer gyuitth Tordh Tollefsin quitthen frien och akæreløsszen for segh och sinæ aruingh føddher och wføddher for then sagh som hanom wor tillactth atth han sckullæ neruerindis (werit) ther Ion Symonsszin brodher hennis slagin vor gud hans syell nadhæ och haffuer han betallitth minsthe penning och mesthe som hanom vor tildømtth. atth saa y sannighen er tha betther (iegh) gode men *enseglæ for sammæ breff Oloff Thyøstellssin Tollff Byensin Ansteen Olafsin etc. Datum anno salutis m d xxxi o.
Væbneren Thord Röd og tre andre Mænd gjöre vitterligt, at de af Esge Bilde bleve udsendte til Biskop Olaf af Bergen for at tilkjendegive ham, hvad Esge havde erfaret om Kong Christiern II. s Planer med Hensyn til Bergen naar Vandet blev aabent, hvorfor han raadede ham til at befæste og forsyne Munkeliv bedre, end nu var Tilfældet, for at ikke Kong Christierns Folk derfra skulle kunne skade Bergenhus; Biskoppen lovede ogsaa at gjöre det forlangte og blive Kong Frederik tro, hvorpaa Esges Udsendinge talte med tre Kanniker om samme Gjenstand.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd., fasc. 6, No. 53.) Med 4 paatrykte Segl.
Wii effter ne Thordt Roedt aff wapenn: Michell van Brunsberg: Albrett v: Gieiskier: oc Anders Pederssen schriffuer, bekiendis oc giøre wittherligt fore alle mett thette wortt obne breeff att aar etc. mdxxxij odensdagenn post epiphanie dominj wdsende oss erlig oc welburdig mandt Eske Bille høffuitzmandt paa Bergenhus paa høigborne førstis konning Freidriichs wor kieriste nadige herris oc riigens wegne om thesse effter ne forhandlinge oc ærinde att foreholde oc tiilkiende [giiffue verdige fader biscop Oluff wdj Bergenn etc. Først gaff wij hanum fore effter for ne Eske Billis beffaling, huorledis han haffuer forstoith wdj nogenn scriffuelsze som hanum er tiilhande kommen att koning Chri [704 aar1532] stiernn acther wisseligenn wdj foraariith nar watnith obnis att forskicke hiidt ith tall folch mett Jørgenn schriffuer oc andre høffuitzmendt her att wille schaffe theris wilge oc wdenn aldt tuiffuell att thett well først gielde for ne biscop Oluff oc Eske Bille tiill etc. Sammeledis eblanth ald andenn thale gaffue wij hanum oc tiilkiende, att Eske oc haffuer forstoith wdj samme schriffuelsze, att the wdj Oslo k: C: folch wiide io saa well hues skiøtt krudt folch bygning oc aldt andenn beleiglighett wdj Munckeliiff werindis som wij thett wiide, Ther fore raadindis oc bedindis hans nade wilde tiiltencke andersledis att lade befeste forbygge oc bemande for ne Mwnckeliiff om han thett holde well, haffde wij framdelis och i beffaling oc gaffue hans nade tiilkiende, Ther som wor kieriste nadige herris oc riigens fiiende for ne k: C: folch. for ne Mwncheliiff mett thetz skiøtt oc krudt indfangindis worde thett gudt forbiude och k: mats: oc Norgis kronens slott Bergenhus och riigith formedelss samme stedt Mwnckeliiff nogith kandt komme tiill forhindring eller scade, well Eske Bille (effter slig atworszell som handt for ne biscop Oluff mett oss for ne nu giortt haffuer) ther fore wskyllug oc wdenn tiiltall were ther fore i alle mode, och bade wij hanum legge thesse for ne ordt paa synde oc tage thenum i sligenn goedt acth oc mening som han hans nade thenum tiilbudith haffue. Ther paa gaff han oss saa for swar att hand well giøre thett beste hanum mweligt er oc holde thett kong e mat. konning Freidriich wor kieriste nadige herre oc riigit tiill beste settendis ther hoess liiff godts oc ald hans welffartt. Siidenn ginge wij alle samdretteligen tiill tree aff capitell som war mester Gieble erchedegnn: mester Peder: och her Mons cannicker giiffuendis thenum och sammeledis alle for ne forme oc meninger tiilkiende, bedindis thenum att the wilde raade for ne biscop Oluff ther wdindenn hues k: m: riigith oc oss alle kandt komme tiill nytte oc bestandt i alle maade. Att saa i sandingenn er som foreschreffuitt stoer thett witne wij for ne mett wore signetther tryckendis her nedenn fore thette wortt obne breeff som er giiffuitt oc schreffuit paa Bergenhus dag oc aar som fore siiger etc.
[705 aar1532] 
Biskop Hans Reff af Oslo beretter Kong Christiern II, at 42 Knegte fra Danmark Nat til 21 Januar ere komne til Akershus, hvorfor Hr. Mogens Gyl denstjerne anser sig undsat og löst fra den indgangne Overenskomst; han har derfor fanget Abbeden i Hovedöens Kloster, plyndret dets Kirke og Akers Kirke samt paalagt Oslo Borgere at betale en Brandskat paa 1000 Mark for at være frie for Anfald til Midfaste, hvilken Frihed dog ei skal gjælde Kirker, Klostre og Geistlighed; da han imidlertid sender sine Folk ud paa alle Kanter, saalænge Isen ligger, har man formaaet Kongens Kapitain Meynert van Ham med en Del Knegte, som han ellers skulde have fört til Viken til Kongen, at forblive i Oslo, og der anholdes nu om, at Kongen snarest muligt vil sende 200 Knegte derhen, eller, efter at have indtaget Baahus, selv komme med Folk til Akershus og sende en anden Del til Bergen, da disse Slotte ellers kunde blive undsatte og Udsigterne for Kongen blive mislige.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd., fasc. 6, No. 54). Brevform; udvendig forseglet.
Jesus.
Hogborne hogmegtigste ffurste kereste nodigste herre effter myn ødmyge vnderdanlig oc veluillig tro tieneste verdes eders nodes kong e mait. widhe att nu ieg var vdhe i landhet att tinghe mett almuen oc fick gode swar saa wiidt som ieg tingede, fick ieg bud oc breff aff Hans Mickelssen oc burgemester her i Oslo nw i søndags att afften att ieg skulle strax fare hiid hiem som ieg oc giorde, for then skyll att natthen till samme søndag kom hiid till slotted aff Danmarck xlij knecte som røchted gaar som Salamand thenne breffuisere weed klarligen att fortællie ederss nodhe oc ther [fore [mett sigher her Mogens seg att være vndsætt oc will mett inghe modhe lenger holle then con(t)ract i nogne sine puncter som ederss kong e mait. oc hannwm er emellom giortt. Doch haffuer Hans Mickelssen oc ieg tesligest prouesthen burgmestere oc raad oc nu j dag ther vdoffuer ederss nodes capitein Meynert van Ham Peither van Alckmar mett nogre flere giortt all wor flitt om att samme con(t)ract oc dag skulle holles rædeligen oc skelligen oc her Mogens will seg ther vdj [enthen [ingeledes vnderwise sighe eller till fredz stille ladhe oc att hannwm nøges well mett thenne vndsetning saa lenge hand faar større hielp oc sigher hand seg att ville woghe for hogborne ffurste hertug Frederich etc. liiff godz løst oc fasth oc all hans velfærdt emod eders nodhe oc alle ederss nodes anhengere. Om her Mogens vill sighe att wii po wor sidhe haffue først forbrudt emod hannwm for ne con(t)ract tha skall thett icke saa i sandhedt befindes. Hand lod strax søndags att [morghen [natthen [706 aar1532] vden forwaring gribe abbeden aff Hoffuidøen oc haffuer hannwm po slotted fanghen, røffue clostered oc kircken alt thett ther i war saa wsparligen att thett er icke well christeligt oc tesligest haffuer hand ladett giortt mett Agherskircke, var hand begerendes eth tusendhe marck her aff byend i brandskatt for feylighed indtill medfasthe oc icke lenger oc then dag oc tiid skulle kircker oc closter oc all geystlighed være forwdhen och burgerne skulle siddhe stille oc nar medfasthe komme skulle burgerne gaa hannwm till hande eller thett were tha strax vden feylig dag som tilforn, ville hand haffue holled con(t)racten tha haffde wii end alle gerne samptycht hannwm the tusende marck. Nu isend ligger bruger hand sith folch trindt om kring vdj stoer skade oc forderff oc trwffuer mett rooff brand oc mord icke att spare vng eller gammell saa att burgerne oc bønderne her nest om kring ere gantzske mistrøstige fore theris skiiff søeboder by oc gaardhe huilcked the icke affwerge kwnne vden stor macht och swar wecht oc theris nærings oc biærings forsømmelse oc er ther fore well befrøctendes att the icke lenge kwnne eller vilge hærde thett wd ey heller er her macht ther mand kand lidhe po att bestolle hannwm saa thett er voractigt forthij saa att bønderne ere inthed att lidhe po i saadan handling offuer en dag eller fire. Ther fore kereste nodigste herre haffue wii i thenne vor største nød oc trang oc ederss nodhe selff till trøst oc bestand i thenne handling bedhett oc begæred for ne Meynert van Ham att ville bliffue her hoss oss mett Peither van Alckmar oc saa mange som vare po jacten hiid op mett them till att være en capiteine oc høuidzman fore knecthenne almwen oc oss alle om att affværie ederss nodes righens oc alles vorss skade oc forderff oc skulle wii end tha icke være vden grwmmeligh fare, vnderdanlig forhobendes oc ødmygeligen bedendes att ederss kong e mait. vill verdes thett nodeligen lidhe oc tilstæde, for ne Meynert giorde stor vndskylning att icke kwnne bliffue her for then beffalning ederss nodhe haffuer giffued hannwm po Karlsburg doch loed hand seg sighe po ederss nodes trøst att ville bliffue her om thett er ederss nodes vilge forthij oss alle oc hannwm mett synes at her ligger mere macht oppo po thenne tiid. Er hand begerendes oc wii alle sammen vnderdanligen bede att ederss nodhe vill for alle thesse for ne orsager skyll oc for huess trøst oc hielp her Mogens ydermere aff Danmarck daglige forwenther seg att wførtøffred hiid op skicke till aller mindsthe twhundrede dwelige knecte tha trøster hand seg mett theres oc wor hielp att bestolle slotted oc sandeligen giøres behoff att the hasteligen fremkomme. Kereste nodigste herre raadher ieg ødmygeligen att ederss nodhe bewarer seg vell om saadan [707 aar1532] handell andhenstedz, setther ieg vdj ederss nodes beraad om ederss kong e mait. teckes att ville ladhe gøre till endhe mett Bahus oc icke spare ther po huad knecthenne kwnne wordhe villige vdaff sidhen vell bemandhe thett ladendes oc noged folck i Wighen oc selff personlig komme hiid ighen mett folcked oc skibene lade løbe hiid tiill thesse skiib, en part aff folcked att bliffue her hoss ederss nodhe att beskaffe mett Agershus strax oc en part till Bergen till søes saa langt som vindhen vill hielpe them oc sidhen till landz, saa vare ederss nodhe viissz oppo thette righe oc ellers neppelige fortij thett lidher fast att tidhen som baade Aghershus oc Bergen kwnne faa vndsetning till søes aff Danmarck oc Tyskland, oc er sidhen fiærmere end nw kand være, Eller oc om ederss nodhe trøsther selff att beware seg po [Aghershus Bahus oc sende saa meged folck hiid op som kwnne bestorme Aghershus, oc ederss nodhe ther emellom forscriffuer en fire eller fæm twsende folck eller saa meghed ederss nodhe selff trøsther att behoff giøres, saa mett them alle till haabe bestaar ederss nodhe vell mett gudz hielp alle sine fiender till landz eller wand oc ther mett hasteligen forøffrer sine land oc righe igen. Kereste nodigste herre ieg beder ødmygeligen att ederss nodhe icke will taghe meg tiill vgunst eller mistancke thenne myn scriffuelse oc gode mening forthij mand saa sigher att thett er bædre att være i visszen end venthen oc haffuer ieg læst att thett er ære att vindhe oc icke stor mindre ære vell att beware som vel wwndhett er. Jeg vill veluilligen tilladhe all then deel som baade iegh oc kirckerne formaaer forhaabendes att andhre oc szaa gørendes vordhe. Hermett beffaler ieg ederss nodes kong e mait. mett liiff siell oc løcksalig fremgang hellige treffoldighed ewindelig. Screffued i Oslo profesto conuersionis beatj Paulj apostolj anno etc. mdxxxij o. meo sub signeto.
Eders nodes k: m tis ydmyge capellan oc tro tienere Hans Reff biscop i Oslo.
Kereste nodigste herre nar Agershus er wwndhett oc well bewared tha fører mangen mand meged gaatt hiid till byend som ingeledes ellers gøre oc tha er modhett oc trøsthen hiid ind po riged bodhe efra the Danske oc Suenske.
Hogborne hogmectuge furste oc herre her Christiern mett gudz nodhe Norges Danmarckes Sueriges Vendes oc Gotes konning hertug vdj Sleszuich Holsten Stormarn oc Ditmersken greffue i Oldenborg oc Delmenhorst sind kereste nodigste herre.
[708 aar1532] 
Biskop Hans Reff af Oslo raader Kong Christiern II til ei at forsöge sig videre, för han har indtaget Slottene i Norge, hvilket maa ske, för Undsætning kommer fra Danmark og Tydskland, da ellers Norge igjen vil gaa tabt for ham, medens han under den förste Forudsætning vil kunne holde sig der, indtil han kan faa yderligere Hjælp; Borgerne og Almuen ville ogsaa ellers tabe Modet, og Danmark kan kun vindes med en stor Magt.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6, No. 55). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. (Jfr. G. L. Baden, Danm. Riges Hist. III S. 64 og Dipl. Norv. VIII No. 675).
Myn ødmyge vnderdanlige oc tro plictwge tieneste ederss nodes kong e mait. altiid redeboden. Hogborne furste stormectigste konning kereste nodigste herre eders node vill verdes vidhe at ieg haffuer screffued ederss node till mett Salomon oc end sidhen eth breff mett visse bønder aff Vighen som høuitzman po Karlsburgen skulle fremdeles forskicke till ederss node troendes visselig att the ere ederss node vell till hende komne, kand thenne breffuisere Niels ydermere vnderwise ederss node huorledes alting her fat er. Jeg wed icke bædre raad end som ieg tilforn screffued haffuer till ederss node att icke taghe widhere wd før end thesse slott her i riged ere wwndne oc vell bewarede oc thett maa vere i thett snareste før end ydermere vndsetning kommer aff Danmarck oc Tyskland hiid till Agerhus oc Bergen alting rett beskicked oc ederss node haffuer slottene oc landhett jndhe saa fødher Norge ederss node vell saa lenge ederss node faaer ydermere hielp att drage till landz eller søes som ederss node teckes, en god forstandig høuitzman till Meynert her er som vill vere tro oc flitige mett saa meghed folck som kwnne bestorme Agershus kwnne snart skillie thenne tretthe att, end doch att thett er edher node skadeligt oc mistrøsteligt att drage hiid selff till bage ighen eller oc att sende szo meged folck efra seg tha tøckes meg att thett wordher ligewel att vere, kommer hiid ydermere hielp till landhett eller stotthenne aff Danmarck tha er ederss node visselig skild ved Norghe ighen oc rædhes meg att icke stort kand windhes i Danmarck vden stor macht, burgerne her i byend oc almwen her om kring bliffue fast mistrøstige oc wuillige oc mesthe parthen flyer aff byend fore alle honde bræck skyll almwen er icke heller villig att føre hiid till byen før end thett kommer till endhe mett Agershus. Kereste nodigste herre all then deel vdj min macht oc forstand er skall wære veluillig redebon oc wspartt, oc beffaler ieg her mett ederss nodes kong e mait. mett liiff siell oc [709 aar1532] lycksalig fremgang gud almectigste. Screffued i Oslo wor ffrwes afften purificacionis aar etc. mdxxxij. o vnder mitt jndszegle.
E. N. Kong e m tis ydmyge capellan oc tro tienere Hans Reff biscop i Oslo.
Hogborne hogmect e furste oc herre her Christiern mett gudz node Danmarckes Norges Sueriges Vendes oc Gotes konning hertwg i Sleszuich Holsten Stormarn oc Ditmersken greffue i Oldenborg och Delmenhorst sind kereste nodigste herre.
Erkebiskop Olaf af Throndhjem tilskriver efter Kong Christiern II. s Befaling Indbyggerne i Helsingeland, Kobberbergslagen og Dalerne og beder dem som gode Grander ei at være Kongen imod, selv om det begjæres af dem, da de fleste af Norges Rigsraad og Almue igjen ere gangne ham tilhaande, og han har lovet at holde dem ved de gamle Love og Sædvaner og ikke at tilstede Luther eller hans Disciple at besvige dem med falsk og forgiftig Lærdom men endog at lade dem straffe paa Liv og Gods.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd., fasc. 6, No. 56). Med bagpaa trykt Segl.
Wii Oluff medt gwdz naade erchebiisp i Trondem och paffueligh sædis legatt helsze ether alle er[lige och for]numstigæ mend som bygge oc boo j Helszyngland, Kopperbergzlagh o[ch Dalerne e]winnelige medt gud och herre sanct Oluff konnwng. Kiere venn[er wii giffue et]her kierligenn tiilkenne att naagen tiidh effther sancte Morthens dagh nw nest forleddenn, ffingæ wii høgbaarne fiirstis och mechtuiste herris her Cristiernns medt gudz naade Norgis Danmarckis Swergis konnwng etc. waar kieriste naadugiste herris breff liidendis att hans kwngelige ma tt war kommen hiidt tiil sziitt riigæ i Osloo medt eytt stoortt tall kriigsfolk och fleire wore dageligenn venthendis effther och att alt Norgis riigis raadh syndenfieldz medt meynigæ almwg war hans naade ganske welwilleligenn tiilhannde gonghenn ther sammestedz och therffore begæredt hans kwngelige matt. att wii vilde vffortøffwidt giffwæ oss personneligen medt fleyre andre ypperste riigens indbiggere nordhenfieldz szødher tiill hans naade tiil for ne Osloo hulkidt wij och saa giorde, efftherthii att hans naade war kommen vtj riigitt och haffwer hans naade i the hillegæ treffoldwgheydz naffn tiilsachtt och loffwidh oss alle, att hans kwng e matt. wiill holde oss viidh gudz lagh och then helligæ kirkis och ey tiilstedhe att Lwtther eller hans discipell skulle [710 aar1532] her effther beswyke hans naadis vndersaathe mett theris falske och forgiifftigæ leerdom, vthen hans naade wiill lathe them straffe wiidh lyff och godz och tesligiste att hans naade wiill regere och styre szynn land oc riige effther hwor riigis lagh och gamble gode sydwanner, raamendis allis och hwer szerdelis gangn beste och langsameligæ bystand som oss ynthet vppaa twiffler thii hans naade haffwer nw vell forsøchtt beszyntt och forffaredtt huadh eyn herre och eyn kwnge thet kand ware tiill trøst att hans troo vndersaathe ære wiidh macht oc dageligæ neryng. Och haffwer hans naade beffallett oss att scriffwe ether tiill atj ycke wille falle hans naade ymott i noger hande maathe om i bliffwe thertiilkraffde. Thet wiill hans naade kierligenn mett ether forskylde och wii mett andre Norgis indbyggere szammeleydis skiffthendis wilyæ oc wenskaff som gode granner bør mett hwor annen att gøre och waare kiere framffarne forældre hwes siell gud glediæ før oss giort haffwe beffallendis ether alle oc hwer szerdelis hermedt then alsommegtigste gud oc herre sancte Oluff konnwng tiill ewige tiidh. Giffwidh vppaa wort slott Steinuicholm ipso die sancte Scolastice virginis anno etc. mdxxxij vnder waartt signet.
Hr. Vincents Lunge meddeler Esge Bilde, at han ved Is er hindret fra at naa sit Bestemmelsessted og derfor har leiret og befæstet sig inde i Hardangerfjorden paa et Sted, som Nils Jyde kjender, medens hans Folk paa Grund af Uveir ikke have kunnet komme forbi Stadt; Erkebispen, der i Slutningen af Januar kom tilbage (fra Oslo) og ved Midfaste siges at skulle möde Jörgen Hanssön ved Bergen, har 60 Karle liggende paa Giske for at fange Hr. Vincents, om han efter Rygtet vilde have draget til Vardöhus, og mod disse Karle vil han nu sende sine Folk, hvad Udfaldet end maatte blive; om Olaf Alfssön haves ingen Besked, og Hr. Vincents agter nu at sende en Jagt ind i Sogn.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd., fasc. 6, No. 57). Helark; udvendig forseglet med Vaabensegl. Egenhændigt.
Venlig kerlig hilssen met hues ieg gott formoer altit tilfforn sendt met vor herre. Kere her Eske frende och besunderlige gode vend ethers lycche sundhet och velffart vnde meg gwd altit effter ethers eighen ynske och begere atfforfare. So moe i viide ath ieg for yss skyld iche kand komme ther hend som ieg haffde acthet meg thii haffwer ieg leyred meg her inde vdi fiordene po mind fordeel inden for en stride strøm eth glawend langt breed, vdi ghennem hwilchen [711 aar1532] strøm po thet neste alles therres vey faller som met meg noget forhandle ville, twert offwer strømmen haffwer ieg slaget en stor bom befestet vdi bode land och ther for inden haffwer ieg en iacthe met hoffmend och verge liggendes. Kand ieg see po en halff vgesiøs formidelst vacthen alt hwad meg skade kand. Her vil ieg en tid lang forbye so lenge ieg allehonde beleiligheder bode sunden och norden aff forfare kand, platzen och steden er mind thienere Nils Iwde vittherlig etc. Kere frende vdi efftermiddag fich ieg bwd och skriffwelse aff mith folch norden aff, Haffwer veyret forhollet thennwm soo iche kwnne omkring Staad komme thet twenne eller trenne gange forsøgendes. Therres speyere haffue the vde hafft po i/-j/ vgesiøs neer Giske forfarendes ligge skwlle lx karle aff erchebispens po Gyske ferwacthendes mind tilkwmst effther som noger Nordffarere thennwm vnderwist haffde ath ieg personligen til Vordehws vilde, Erchebispen skriffwe the hiem kommen vere noger foo dage for kyndermøsse met iij c lantzknecte hwilchet offwenbare løyn er formidelst then orsage i selffwer offte haffwe om lantzknecthes deling tilkende giffwit. Thii haffwe the giffwit seg po vegen tilbage ighen mystrøstendes seg imod slig macth noget at beskaffwe kwnne etc. huilchet meg alss inthet befalle kand, andseendes skyndet end nw po thennwm alle hielt er. Ther fore afferdiger ieg nw strax wdi morgen end en iacthe met xvj karle thennwm til fortrøstning och besterchelse met alwerligen strach befaling aldrig atkomme for myne øgen met myndre the haffwe slages met thennwm etc. Tilhobe skald ieg haffwe thennwm i hwad thet koster hurledes the skwlle skylles at ther lerer seg vel selffwer, Rycthet gych soo norder ath erchebispen met syne twenne kraweler och then stanchreer hand fran mind broder her Niels tage lod vil møde Iørgen skriffwere for Bergen om midffaste tid. Om Oluff Alssen haffwer ieg aldeles inghen tyender, Jeg sender och en liiden iacthe ad Sogn. Nar gwd vil ieg ydermere tyender forfare kand vil ieg ether thennwm vfforsømmeligen forsto lade kerligen begerendes i meg skrifftligen meddele ville hues tyender i syndes aff haffwe. Kere frende vdi hwadsomhelst mode ieg kand vere ether til vilge bestand och velgfald skulle i meg altit velwillig til befynde. lader mind høstrwff met sampt hyndes suster [och ieg begrøsse ether och ethers kere høstrwff met mange twsind gode netther gørendes altit kerligen gerne hues ether samptligen lefft er och gud befalendes ewindelig. Datum vdi Osteer polle sancte Peders affthen anno domini mdxxxij.
Vincenssz Lunge ridder. [712 aar1532] 
Erlig velbyrdig mand och strenge riddere her Eske Bylle høffwismand po Bergenhws sind kere frende kerligen tilkommendes.
Erkebiskop Olaf af Throndhjem beretter Biskop Mogens af Hammer om de Fanger, hans Folk have taget fra Fru Ingerd Ottesdatter og hendes Svigersönner samt fra Esge Bilde, meddeler, hvad hans Speidere paa Stadtseidet have hört om de af Hr. Vincents Lunge udsendte 40 Karle, mod hvem han vil udskikke 100 Hofmænd, og lover snarest muligt at sende ham den af Kong Christiern II paabudne Landshjælp.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd., fasc. 6, No. 58). Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Olauus dei gracia archiepiscopus Nidrosiennsis et apostolice sædis legatus.
Premissa fraterna et amicabilj salutacione cum promptissimo gratificandj affectu, Kiere her broder och besynderlige gode wenn maa i witte atth naager dage effther thet att wij wore heymkomne tiill Trondem ygenn, heymkomme waare tyænere aff Syndmør och hadhe tyngidt waar kieriste naadugiste herre tiilhande, all almwgenn yntiill Stadh och hadhe fongett fraa fru Jngerd her Vinc. och her Niels Liicke .lxj. karle och haffue wij ffaatt tyend aff Norlanden att waare tyænere som norder fore haffue fongidt fraa Eske Biilde en xxvj karle, for vthenn her Vinc. folck som ære paa Wordehus oc i Findmarckenn, Naagre aff them som ynthet haffue vpburidt aff her Niels [haffue [toge wij [thagidt y tyænest och the andre manedt wij ynd intiil waare prester och andre gode mend, Nu i maanedagz komme heym v waare tyænere som wij hade liiggendis søder paa Stadzeydett for speyre och hadhe for wissze tyend att her Vinc. hadhe vttgiort xl karle mett skiitt och vergie oc hadhe giffuidh them i beffallingh att the skulde røffwe och skeenne alle the som the kwnne offwerkomme i vortt stiicht och besynderlige vthen all naade maall waare prester och kirker och wore samme karle komne tiill Vluog før en vaare tyænere fore thedhenn. Thij haffue vij nu vdtszent hundrede hoffmend mett baade vore espinger mott them, och skulle the ycke offwergiffue før en the komme effther them om the skullde en vmake segh [effther them yntiill Liitle Bergenn, Nu efftherthij kiere her brodher att saadann handling ær her paa fardwm trøste wij ycke sekerlyge holde saa monge fongher lengher her hoss oss vthenn wij [713 aar1532] haffue giffuid waar gordzfougidt beffalling att hand skal skicke iiij oc iiij aff byn [ind til xx sødher tiill Hans Michilsonn paa vor kieriste naadugiste herris vegne. Thij bede wij ether kierligenn, atj ville vel gøre om naager aff them komme tiill ether och lathe rettleydhe them saa att the ycke forsee segh paa naagenn annen weygh, mett thet fiirste att wii faa tiilhope her i Trondelagenn then landzhielp som wor kieriste naadugiste herre haffwer beffallett oss vtt att kreffwe tha ville vij sende henne tiill ether oc scriffue edher tiill om all tynde som segh her for yndnenn kan begiffue baade aff Swergie Nordlandenn oc Bergenn, och bede wij ether kierligenn atj wille gøre oss thet samma mett thet fiirste atj faa naagenn tyend iffraa waar kieriste naadugiste herre. Cum hiis recommendamus fraternitatem vestram omnipotentj deo et sancto Olauo regj recommendatam. Ex castro nostro Steinuicholm ipso die Matthie apostolj anno mdxxxij nostro sub signeto.
Reuerendo jn Christo patrj et domino domino Magno dei gracia episcopo Hammarennsi fratri nostro charissimo.
Hr. Vincents Lunge meddeler Esge Bilde de Tidender, han har hört fra Oslo, om Kong Christierns og Erkebiskop Olafs Afreise derfra fjerde Juledag, efter at denne havde underrettet Kongen om alle tidligere mod ham rettede Forhandlinger, om Afsendelsen af 4500 Landsknegte til Viken og Elfsborgs Indtagelse, hvor Væbneren Kel Thordssön af Hedemarken faldt, om Hr. Mogens Gyldenstjernes Undsætning fra Danmark og Lenenes Overdragelse til Erkebispen, Biskop Mogens af Hammer og Nils Erlandssön, om Befalingen til at lade Hr. Nils Lykke gribe, om Olaf Alfssön og Kong Christierns Vrede mod Hr. Vincents selv m. fl.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd., fasc. 6, No. 59). Helark; udvendig forseglet med Vaabensegl. Egenhændigt. (Jfr. A. Heyse, Kristiern II i Norge S. 31).
Venlig och kerlig hilssen altit tilffornn sendt met vor herre. Kere frende och besunderlige gode vennd moe i viide ath ieg i dag fich thesse tyender synden aff hwilchett Iohann Kruchos karld po hiemreisen aff Opslo i Valders en mind vend forstoo lood, Jtem kong Kristiern drog aff Opslo fierde dag iwle och til skybene, andhen dag iwle vare the sørlendske herrer met sampt erchebispen alle forsamlede, halfffemte twsind lantz knecthe sende hand hend at tage Viigenn ind. Ffore Ælssborge bleff Keell Tordsson en knabe aff Heidmarchen skwtth och Ælssbwrge vwnnid, och vilde for ne lantzknecte iche aff Opsloo før [714 aar1532] end kong Kristiern motthe giffwe thennwm friith bytthe, siiden haffde hwerchen gystelige eller vertzlige friid, Her Monss Gyllenstierne fich vndsetning aff vor nadigste herre kong Frederich och begeride strax brandtskatt aff byen, ffich for scwar the villde leffwe och døø met kong Kristiern thii sloog her Monss til byen oc fynge the skade po bode siider, och haffde her Monss dag til mydfaste och forløff at skriffue om vndsetning. Erchebispen drog aff Opslo sammelides fierde dag iwle och met hannwm en heed Nielss Erlandsson som skwlle haffwe alle mind broderss her Nielss Lycches leend met befaling met erchebispens hielp at tage hannwm veed halssen. Erchebispen skald beholde alle ethers och myne leend vdi Nordlandene, ald then hemmelig forhandling som her i riigett skeet var po vor nadigste herres kong Frederichs vegne haffde alt sammens erchebispend kong Kristiern vnderwist och lod hannwm see alle the breff som ieg besunderligen hannwm tilskreffwit hade vden twiffwel betenchendes meg ther vdi etc. til thet beste. Rycthet gich i Opsloo ath kong Kristiern inghen var hask som her Tyge Krabbe her Iohann Vrne och meg, Oluff Alsson po hendreisen bleff fangen i Valders och hans verige sender slagne dogh kom hand formidelst sith dags breff til Opsloo to dage før Iohann Kruchos bwd affdrog, hwad hannwm framdeles po hiemreisen lidet haffwer er meg vbewist. bispen aff Hammer haffwer alle Agershwsses leend och thet varer soo lenge som Mawritz Skawe hade Ørebroo. Nar ieg ydermere tyender forfare kand vil ieg gerne gøre ether thennwm deelafftige. Syer mind kere fenche frw Sophie twsinde gode netter po Margrettes och myne vegne och *stoch tach for ald then ære och dyd hwnd bewiser vore fattige smo barnn giiffwe gwd vij motthe leffwe och forskyllet vdi hwadsomhelst mode ieg kand vere ether til vilge och velgfall vill ieg altiid redebonn tilbefindes befalendes *ethers gwd och altit gerne gørendes hwes ether lefft er. Datum po Helle fredag effter Mathie anno domini mdxxxij.
Vincenssz Lunge ridder.
Erlig velbyrdig mand och strenge ridder her Eske Bylle høffwismand po Bergenhws sind kere frende kerligen tilkommendes.
[715 aar1532] 
Hr. Vincents Lunge beretter Esge Bilde, at en af hans Folk har hört af en Bonde ved Kilströmmen, at Erkebiskop Olafs Brevdrager laa hos ham næst forleden Thorsdag (7 Marts) paa Veien til Bergen, hvor han maaske kan findes hos Jon Ellingssön eller Jörgen, der för havde Erkebispegaarden; Sven Bagge beretter fra Sogn, at Erkebispen har tilskrevet Væbnerne og Sædesvendene sammesteds om at hylde Kong Christiern og indtage Lenet, hvorfor Hr. Vincents vil sende nogle Folk derhen.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd., fasc. 6, No. 60). Halvark; udvendig forseglet med Vaabensegl. Egenhændigt.
Venlig och kerlig hilssen altit tilffornn sendt met vor herre. Kere her Eske frende och besynderlige gode vennd taccher ieg ether kerligen och gerne for ethers gode tilsriffwelser och alt andett gott hwilchet i meg bewist haffwe hwilchet ieg gerne effter macthen vdi ald tilbørlighett gerne forskylde vill. So moe i viide ath ieg nw nyeligen haffde mitth bwd til Rwttle haffde en bonde ved Kylstrwm sagt for thet ath en aff erchebispens breffdragere loe ther hoss seg vdi torsdags nest forleen och ville til Bergen och var samme breffdragere vdi en swortt kiortell och en rød trøye, Kommer ther noger sliig bwd til Bergen vil ieg vel troe the dages vpp hoss Iond Elingsson och thend Jørgen som end stwnd haffde erchebispens befaling po erchebisps gorden. Syer meg Scwend Bagge for tyender aff Sognn at alle the knaber ther inde och sædescwenne haffwe vndffanget erchebispens skriffwelse lyendes the skwlle vere och bliffwe kong Kristierns mend indtagendes lenid och vere hannwm och inghen andhen hørige och lydige po for ne kong Kriistierns vegne, vill ieg nw sende en x eller xij karle ther ind at lade forfare hwad the gode mend ther inde seg foretage ville, hwes tyender ieg ydermere forfare kand vil ieg gerne gøre eder deelafftige vffortøffwiligen. Gører vel och helsser mind kere fenche frw Sophie met mange twsind gode netter po mind høstrves och myne vegne befalendes ether gwd och altit gerne gørendes hwes ether leefft er. Datum po Helle midfaste søndagh anno dominj mdxxxij.
Vincenssz Lunge ridder.
Erlig velbyrdig mand och strenge riddere her Æske Bylle høffwismand po Bergenhws sind kere frende kerligen tilkommendes.
[716 aar1532] 
Nils Klaussön, Lagmand i Stavanger, Thord Röd og Michel van Brunsberg bevidne, at de efter Paalæg af Hövedsmanden paa Bergenhus, Esge Bilde, begjærede Hjælp hos Raadet og Borgerne i Bergen til at modstaa Kong Christiern II. s Folk, som allerede laa nær Byen paa Biskoppens Gaard Ask, men at de dertil erklærede sig uvillige, för Tydskerne, Skomagerne, Skrædderne og Guldsmedene vilde yde lignende Hjælp.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd., fasc. 6, No. 61). Med 3 paatrykte Segl. (Esge Bildes Skrivers Haand).
Vij effterschreffne Niels Claussøn laugmand wdj Staffuanger Tordt Roedt: oc Michiill van Brunsberg bekiendis mett thette wortt obne breff att aar etc. mdxxxij odensdagenn wdj dimellwge wore wij beskiickit wdsende aff erlig oc welbyrdiig mand Eske Bille høffuitzmand paa Bergenhuss tiill raadit oc menige borgere wdj Bergenn: tiill kiende att giiffue oc foreholle thenum huorledis att kong e maits. høigborne førstis konng Fredrichs wor kieriste naduge herris obenbare fiende høigborne førstis konng Christierns folch wore her strax hartt wedt byenn liggindis paa biscopens gaardt Ask then fattige almwe tiill schade oc forderff oc for ne Eske Bille oc thenum sielffue alle paa kong e maits. konng Fredrichs wor kieriste nadige herris wegne tiill forthreidt oc honhedt etc. oc wore wij therfore effter for ne Eske Billes beffaling aff thenum alle begierindis nogit folch tiill hielp att affwerge wor kieriste nadige herris oc then fattiige almwess schade oc forderff mett: Tiill huilchit the ingen hielp giøre wilde menn saugde att nar Tydskene: schomagerne: schrederne: oc guldszmederne wdgiøre nogen hielp tha wille the oc ther wdindenn lade szeg weluilligen findis. Att saa giich som forscreffuit staar thett witne wij mett wore signether her wnder trøchte som er screffuit paa Bergenhuss aar oc dag som forscreffuit staaer.
om hielp tiill folch aff borgere.
Peder Skram underretter Hr. Mogens Gyldenstjerne, Hövedsmand paa Akershus, om at man paa Grund af Is ikke hidtil har kunnet bringe ham Undsætning, som dog loves ham, saasnart Vandet bliver aabent og den övrige Flaade kommer, hvilken man vil oppebie mellem Skagen og Lindesnes, og som vil forlade Danmark om et Par Uger; nogle af Kong Christierns Skibe ere tagne og mange Fanger gjorte, der skulle sendes til Danmark med samme Skibe.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd., fasc. 6, No. 63). Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl. Egenhændigt. [717 aar1532] 
Venlig oc kierlig hielsen altid forsend met gud. Kieræ Mogens velæ vii giernæ havæ vnt setæ teg hadæ lelighed gived seg soo for jsæ oc anner merkelig orsag som dv selef syer at vii jckj kand vækæ jsen for hand er soræ sterk oc at vii jckj kand vakæ vos vden alæ vfor derevælig skadæ da mo dv vedæ at vii havær taget kong Krestens skyb oc haver mangæ fanger oc vil vii skækæ ssammæ fanger hiem met somme skyb oc løber ten anden flodæ af xiiii dag efter poskæ oc vil vii fortøve y meldom Skaven oc Lendenes saa lengy at ten anden flodæ kommer met konglig ma tis krys folk thet aler snarestæ som dy komer oc vandet blyver oben da vil vii viselig kammæ oc vndset teg po myn eræ oc tro oc lovæ oc beder deg te[sligeste], at dv vilæ sparæ tet [folk at dv ickj spyler [them føræ end dv fan]gæ vndseting met tet alførest oc vi[l vii] . . . . . . . . . . . . . . so fly det at hand skal jckj fangæ . . . . . . . . . . . . . . folk eler andet føræ end vii komer til [teg. kieræ] Mogens ved jeg jckj annet po tennæ tid at sk[ryve] teg til men forlad teg viseliig til hvad jeg haver skreved teg til oc vil jeg altid giernæ giøræ hvad som deg kand være til vily oc tienest. Her met teg gvd almegestæ befalendes skreved for Obslo tisdag i poskæ helegæ dagæ or guds md xxxii.
Per Skram.
erlig oc velbørdeg mand oc strengæ ryder herræ Mogens Giølenstyernæ høvesmand po Agers hvs syn kieræ frendæ kierlige send.
Peder Skram og Tile Giseler sende Hr. Mogens Gyldenstjerne efter hans udtalte Önske 30 Landsknegte og 6 danske Karle tilligemed en god Karl ved Navn Hans Holst, hvorhos de ogsaa sende ham noget Krudt, men underrette ham om, at de paa Grund af Isens Styrke og Proviantens Knaphed ikke kunne undsætte ham for Tiden, hvilket de dog haabe at kunne gjöre inden fire Uger.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6, No. 64). Halvark med Spor af udvendig Forsegling. (Peder Skrams Haand).
Kieræ herræ Mogens som eder velfortenker aty skryver vos til aty hadæ giernæ nogel meræ folk po slote hos eder da sender vii eder xxx lansknekt oc sex danskz karlæ oc hvad vii saved for ne lansknekt [hvad dy skal havæ af konglig ma t stat som tenom jgien stor [718 aar1532] haver vij saved tem god for oc haver saved tem at dy skal blivæ holen hos eder som dy ander lansknekt y haver po slotet hos eder hvad eler y skal givæ tem teres betaleng eler konglig ma t stat hves dy fortener ten tid som dy er hos eder der for lyges konglig ma t stat oc y vel om oc dy danskæ skal fendæ teres betaleng hos vos nor gud vel at vii komer ygien. Kieræ her Mogens hadæ vii giernæ vert hos eder oc vndsset er hadæ thet vert møgelet at vii hadæ kvnd ysset til eder da er jsen so sterk at vii kand jckj kamæ ygiemen oc fetalyen begønder at krømpæ for vos at vii trøster ickj at legæ her lenger men vii vil met guds hielp jnden fyræ vger væræ hos eder ygien oc vndssetæ eder soo framt vii lever oc forssyr meg til at konglig ma t oc Danmarkz rygy leger makt po oc vil vii forfordæ met hves som vos megelet er hadæ vii anet at vndsetæ eder met som vii ved at eder kvndæ tennæ da vilæ vii giernæ havæ vndset eder met men vii sender eder lydet krvd oc hadæ vii vest eder vily da vilæ vii havæ send eder meræ. Kieræ her Mogens hves lelighed po ferdæ er skref jeg eder til i gor oc gaf eders bod mødelyg til kiend(e). Kieræ her Mogens sender vii eder jen god karl som heder Hans Holst oc hannom moy for ladæ eder til oc beder eder giernæ at y vel giøræ hannom thet bestæ for vor skyld. kieræ her Monz vii skvlæ skryvæ eder megett til da giver lelighed seg jckj so mer. her met eder gud befalendes *ex for Obslo torsdag y poskæ vgæ or guds mdxxxii.
Per S. Tile Gisel.
erlig oc velbørdeg mand oc strengæ ryder her Mogens Giølenstyernæ høvesmand po Agers hves kierlige til skrevet.
Per Skram oc Tylle Gyssel.
Kong Christiern II beder Erkebiskop Olaf af Throndhjem at hjælpe Jomfru Karine ( Alfsdatter af tre Roser) til at erholde sit Arvegods nordenfjelds igjen, hvilket hun klager over at være bleven berövet af Fru Ingerd Ot tesdatter, Hr. Vincents Lunge og Hr. Nils Lykke.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3130). Halvark med udv. Forsegling. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II S. 225-27).
Christiernus dei gracia Dacie Suecie Noruegie Sclauorum Gottorumque rex dux Slesuicensis et Holsatie Stormarie *oc Ditmertie etc.
Premissa reuerentia cum nostro sincero fauore. Kere herre oc fader vider ath oss elskelige jomfrw Karine haffuer ladet bereth [719 aar1532] fore oss ath ffrw Jngerd Vincentz Niss Løcke oc deriss parti haffue taget noget hendiss rette arffuegotz fra hende met mact oc velde vden lag dom oc reth. Thi bede wj eder kerlige ath j for denne vor bøn oc scriffuelse skyld ville ramme hendiss beste och hielpe hende till ath hwn kan fonge sit gotz igen der i Nordlandene som hwn haffuer erffuit effter sin fader moder, brødre oc andre sine slectinge och det som hwn haffuer ræth till. Der gøre j oss synderlige till vilge met och ville det kerlige met eder forskylle. Jn Christo valete. Ex Aslouia xv die Aprilis anno domini mdxxxij nostro sub *signete.
Reuerendissimo jn Christo patri domino Olauo dei gracia archiepiscopo Nidrosiensi necnon sedis apostolice legato nobis sincere dilecto.
Kong Christiern II beder Erkebiskop Olaf at lade beslaglægge Fru Ingerd Ottesdatters faste og löse Gods nordenfjelds tilligemed det Gods, som hendes Svigersönner Hr. Vincents Lunge og Hr. Nils Lykke have faaet med sine Hustruer, samt at indmane Fru Ingerd og Hr. Nils Lykkes Hustru paa et fast Sted, hvis det Rygte medförer Sandhed, at Fru Ingerd i Paaskeugen var hos Erkebispen og haanligen afslog at gaa Kong Christiern tilhaande. Kongen samtykker i, at det Bytte, Erkebispens Tjenere have gjort ved at fange og dræbe hans og Rigens Fiender, tilfalder dem til Deling for at opmuntre dem til lignende Foretagender.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3133). Halvark med udvendig Forsegling. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II S. 229-30).
Christiernus dei gracia Dac[ie Suecie Noruegie Sclauorum G]ottorumque rex dux Slesuicensis et [Holsatie Stormarie ac Dytm]ertie etc.
Premissa reuerentia cum nostro sincero fauore. Kere herre oc fader [vider] ath wj haffue spurth ath ffrw Jngerd vor hoss eder i paaske vge och ville icke gonge eder till hande paa vore vegne som er hendiss rette herre oc konge men lod sine ord honlige falle mod oss. Huor saa er i sandhed da bede wj eder ath i lade anamme alt henniss jorde gotz till kronen paa vore vegne och alt andet hendiss rørendiss gotz [oc sølff guld oc penninge och sender oss det strax hid met det alder første. Desligest lader oc anamme alt det jorde gotz som Vincentziss oc Niss Løcke tilkommer met deriss hustruer i Norlandene och alt andet deriss rørendis gotz [oc sølff guld oc penninge som i kunde offuerkomme oc sender oss det oc hid met det første och maner ffrw Jngerd oc Niss Løckiss hustrwe ind paa nogen fast sted huor eder [720 aar1532] tøckiss best oc trøggelist ath vere, till i fonge anderledis vore breff oc scriffuelse der om. Der gøre i oss synderlige till vilge met oc ville det kerlige met eder forskylle. Jn Christo valete. Ex Aslouia xxvjj die Aprilis anno mdxxxij nostro sub signeto.
Kere herre oc ffader wi haffue samtøcket ath huess bytte som ederss tienere oc swene haffue fonget aff vore oc rigenss fiende som de haffue grebet slaget oc fanget ath de det mwe haffue nyde oc beholde oc skiffte det mellem dem selffue paa det ath de skulle her effter vere diss veluilligere till ath straffe saadanne vore oc rigenss fiende hwor de kunde dem offuerkomme.
Reuerendissimo in Christo patri domino Olauo dei gracia archiepiscopo Nidrosiensi necnon sedis apostolice legato nobis sincere dilecto.
K: C: om ffru Jngerdz her Winc. [Lungis oc] Niels Luckis penninge.
Kong Frederik I beder Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, at beslaglægge de Penge og Varer, som tilhöre Erkebiskop Olaf af Throndhjem, og som Kjöbmænd eller andre drive Handel med.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6, No. 65). Enkelt Blad med udvendig Forsegling.
Ffrederich mett gudts naade Danmarcks Wenndis och Gottis konningh etc.
Wor sønnderlig gunst tilfornn. wiider att ther szom i forfare att kiøpmennd eller anndre hanndle och kiøpslaa mett erchibispenns aff Trundhiem penndinge eller waare tha betthe wij etther kierligen atj paa wore wegnne wille anname till etther saadan waare eller penndinge, eller och thed behindre och arrestere saa thed icke komer hannom till hannde. Her giøre i oss sønnderligenn till wilge mett och wille thed kierligenn mett etther forskylde. Befalindis etther gud. Schreffuitt paa wortt slott Kiøpnnehaffnn otthennsdagenn nest effther søndagenn Cantate aar etc. mdxxxij o vnder wortt signnett.
Oss elskelige Esge Bilde wor tro mannd raad och embitzman paa wortt slott Bergennhussz.
[721 aar1532] 
Kong Frederik I beder Hr. Mogens Gyldenstjerne, Hövedsmand paa Agershus, der skal være lige i Befalingen over Krigsfolket med sin Broder Hr. Knud Gyldenstjerne, Electus til Odense, og Hr. Nils Lykke, at han som den, der bedst kjender Forholdene, vil paatage sig det mere specielle Tilsyn baade med Hensyn til Folkene, og med hvad magtpaaliggende der maatte være at forhandle.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6, No. 67). Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Frederiich mett gudts naadhe Danmarcks etc. konning wdualdh konning till Norge etc.
Vor sønderlig gunst tilforn. Kære her Magens widt att som wij haffue mett wortt elskelige Danmarcks riiges raadt beskickett och fororningett teg att wære lighe wdj beffalling och høffuetzmandt offwer wortt kriigs folk mett osz elskelige werdughe herre her Knud Gyllenstiern electus till Ottensze thyn broder her Niels Lycke ritter wore mendt och raadt thaa efftherthii tw wedsts all leyligheden ther wdj riigett bedre och yddermere en nogle aff the andre som ære met teg lighe i beffallingh thii bede wij teg kierligen att tw wdj thenne feygde wiltt haffue then wmaghe och haffue en beszønderlig tilsiwn offuer wortt kriigsfolk wdj thenne kriigs handdell, och huor nogett skall forhandles wdj en maade eller andre som osz och riigett magt paa ligger, att tw thaa wiltt tage thet inderlighe vdj hiarthe och sindh att thet som magt paa ligger, att thet icke lettelig fortages eller tilbaghe bliffuer, och att tw her wdj wiltt teg beuisze, som wij teg fulkommelig tiltro, och haffue dog ther inggen twiffuell paa teg i nogle maadhe, wij wille igen i alle maade wide och ramme titt gaffn och beste, saa tw osz tacke skaltt. Beffallendes teg gudt. Screffuett paa Gundersløffholm søndagen nest effther hellighe gudts legoms dag aar etc. mdxxxij wnder wortt signett.
Osz elskelige her Magens Gyllenstiern ritter wor tro mandt tiener och embitzmandt paa wortt slott Aggershus.
at mit tyl screffuit som skulle haffue god tyl sywn. - 3.
[722 aar1532] 
Erkebiskop Olaf af Throndhjem beretter Kong Christiern II, at der den Dag er kommen 3 Skibe og en Jagt fra Danmark, som have plyndret og brandskattet, og da hans Folk ikke har kunnet modstaa dem tilsös, har han opbudt Almuen og vil söge at gjöre sit Bedste tillands; han raader Kongen at indtage Bergenhus, om ikke hele det nordenfjeldske Norge skal ödelægges.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6, No. 68). Halvark med Spor af udvendig Forsegling. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 686).
Høgbaarne fiirste kiere naadugeste herre effther myn ydmigæ vnderdaanigæ och troo fforpliichtiigæ tyæneste och myn ydmygæ helszenn. Werdes ether naade ath wittæ att her kommæ nu i dagh iii skiip och ein jecht paa .iiij. wiige siøss nær Trondhem mett folk och skiitt bemannedt aff Danmarck och haffue the røffuid kirker prester och tagiidt brandskatt aff ether naades ffatigæ vndhersaathe ther the haffwe framffaridt, Och efftherthii ath myne tiænere som laage tiill landwernn ycke kwnne them bestaa tiill siøss, haffuer jeg lathet reyst almwgenn tiill hielp och wiill gøre mytt beste tiill landz effther som gud giffwer meg machthenn tiill, Thii ær myn ydmigelige bøn tiill ether kwng e maitt. att ether naade wiill verdes tiill met thet allerfiirste som leligheithenn seg saa vilde begiffue ath lathe yndtage ether naades feste Bergerhus, Huadh thet ycke skeer, tha ær then fatigæ almugh ther nordenn fore boor i grwnnd forderffuid och ieg medt, Hær met ether naades siell liiff och lygsammeligæ regementhe och framgongh then alzldugeste gud befaller jeg tiill ewigæ tiidh, Screffuid paa wort slott Steinuicholm 3 a die Junij anno domini mdxxxij n(ost)ro sub signeto.
E. N. K. M. ydmigæ cappellann erchebiisp i Trondem Olauus manu propria.
Høgbaarne fiirste och megtuigeste herre K. Cristiern medt gudz naade Danmarks Swerges Norges Wendes och Gottes konnwng hertug i Sleszwig i Holstenn Stormarenn och i Ditmerskenn greffue i Oldenborgh och Delmenhorst synn kiereste naadugeste herre.
[723 aar1532] 
Væbnerne Johan Kruckow, Hans Bagge, Thrond Benkestok og Jon Teiste kundgjöre, at de vare udsendte til Oldermændene og de atten Mænd paa Bryggen af Hövedsmanden paa Bergenhus Esge Bilde for at forklare dem Forholdet med et Nordfarerskib, som Kong Frederiks Folk havde taget, fordi deri fandtes Varer, som tilhörte Erkebispen eller hans Tilhængere; hvis Skibet ikke kjendes at være god Pris, tilbyder han at give det tilbage.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6, No. 69). Med 4 paatrykte Vaabensegl. Esge Bildes Skrivers Haand. (Jfr. ovenfor No. 700).
Alle och huer besønderligenn som thette nerwerindis szee eller høøre læsis helsze wij effter ne Jahann Krwckow: Hans Bagge: Trondt Benckestock: oc Jonn Teiste: webnere ewuindelig mett gudt. Ther mett kundgiørindis mett thette wortt obne breeff att aar etc. mdxxxij mondagenn nest fore sanctj Botulphj dag haffde erlig oc welburdig mandt Eske Bille høffuitzmandt paa Bergennhussz oss beskickit oc wdsendt tiill erlige mendt oldermendene oc the xviij mendt som regementhet haffue paa Bryggenn att giiffue thenum tiilkiende om nogenn fiisch som høigmectugiste [h]ø[i]gborne førstis kong e maits. konning Freidriicks folch huilchett (effter then leylighett som th[en]um sielffue well fortenckt er seg begiiffuindis er emellom kong e maits. konning Freidriich oc her erchebiscop Oluff wdj Trondem) her aff ferdigit ware tiill søess, wdtoge aff ith for ne erchebiscop Oluffs nordfar skiib: huilchett schiip forbeneffnde Eske Bille (mett hues fiisk eller andenn deell som ther wppaa war oc for ne her erchebiscop hans anhengere capittell cannicker sædeswenne eller Trondemssz borgere tiilkommendis er) well seg wedkiende arrestere lade oc beholde paa kong e maits oc riigens wegne tiill rette oc icke mett nogenn macht eller offwerwaldt dog saa att ther som kong e mait. Danmarcks oc Noriigis raadt oc the Wendische stæder kunde kiende oc aff siigindis worde thett priissz att were setther handt indtiill rette oc ther som thett hanum fradømmes igen att giiffue er han wederhefftig oc offuerbødig paa kong e maits oc riigens wegne thett mett rette igenn att giiffue offuerantworde oc fra seg [leffuerere tiill huilchen som thett aff rette eiger oc haffue scall. Att saa i sanningenn talith oc tiilbudit war som foreschreffuitt stoer thett witne wij mett wore jndsegler oc signetter trwct her nædenn for thette [mytt wortt obne breeff som er giiffuitt oc schreffwit paa Bergennhussz dag oc aar som fore schreeffuitt stander.
[724 aar1532] 
Biskop Höskuld af Stavanger erkjender at have modtaget Brev fra Biskop Olaf af Bergen, Esge Bilde og Vincents Lunge, hvori han anmodes om at hjælpe dem med Folk, hvilket han dog nu ligesaalidt som för kan gjöre, da hans Folk dels er bortdöde, dels bortlöbne i Forventning om större Lön andensteds; Jagten, hvorpaa han kom hjem fra Danmark, var allerede för gammel og skröbelig og er nu sunken; selv önsker han med sin Geistlighed og Almue at være fri for at deltage i Stridighederne, uagtet han fra begge Sider opfordres dertil.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6, No. 70). Halvark, udv. forseglet med Biskop Höskulds og (senere) med Biskop Olafs Segl.
Jn Christj nomine amen. Verdige herre edle meen strenge rydder oc gode wener verdis wile vide ath wy fynge nw eders herredoms scriffuelse ludendis saa nw som føør om folk wtgøre eder til bystandt etc. Er eder gode herre vitherliget giort aff waar tilførne scriffwelse i hwat nødh kwalff oc mødhe wy her i thenne landz ende møder belathe ære then ene wyl twinge oss til ath feyde med eder ware egne granner oc wener en aff then annen syde paa waar egen erchiebisps oc inlenske Norgis meen som oss ekke erliget er paa hwasken sydhe ath gøre eller bekendeligh er for vaar nadige herre Norgis raadh oc andre gode men, wthen hans nadis breff eller besynnerlige befalingh som wy wore noket til macth med folk faar oc werie. Haffwe wy wnderuist eder her(re)dom før ath waar folk er aff døth om stoor part oc løbne thy the wente seg (som nw er tydis) større løøn oc bythe en then i war tienesth vidfaren er. saa wy haffwe aldelis faa karle i ghen. Deslikes om den jecth etc. takke wy gerne gwdh hwn baar oss heym aff Danmark syden haffuer hun lyget oc en ligger vnder sywnken saa wy wente aldrig gagn aff henne thy hwn waar gammel oc forderfwet i botnen forste wy henne fynge oc syden forgeffues ter pa kostet. Thy bede vy kerlige ath i wilde thenne eders gode herre begerning nw myldelige med oss offwersee gudh skal *h vite wy ekke neke eders scriffwelse med nokon hoffmod i treydske eller nokon mystænkeligh foracth wthen ath wy fatigh man oc wart klerkry motte blyffwe medh frydh oc ekke myndre ath then menige almoge (som nw fast knwrre) motte bliffwe stille sytendis til hwilket wy dem gerne wile til formane. En tykkis eder gode herre her vtinnen ekke wilie myldelige see offuer med oss tha skiwte wy oss for vaar nadige herre kungl. m t. Danmarks oc Norgis rykens raadh ath lyde oc wmgelde hwat oss her oppa vorder offuersacth. her medh allis [725 aar1532] eder herredom gudi alzuellogeste befalendis scriptum Stauangrie octauarum die appostolorum Petri et P(auli) nostro sub signeto.
d. p. episcopus Stauangrensis Oscoldus.
Verdighe strenge rydder oc herre her Olaff med gudz nadh biscop til Bæren Eske Bylle Vincencius Lwnghe elskelige herrer oc gode wener.
Kong Christiern II, der nu har sluttet en Kontrakt med sin Farbroders Kong Frederik I. s Fuldmægtige, paalægger Erkebiskop Olaf af Throndhjem at udlevere til Hr. Nils Lykke, hvad han har beslaglagt af hans eller hans Hustrues Gods, og som ikke allerede er kommet Kongen tilhænde.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3138). Halvark med udv. Forsegling. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II S. 240-41).
Christiernus dei gratia Datie Suetie Noruegie Sclauorum Gotthorumque rex. dux Slesuicensis et Holsatie Stormarie ac Ditmertie etc.
Premissa reuerentia cum nostro sincero fauore. Kere herre och ffadher. Effthertj wij eræ nw indgongne i en venligh och kerligh contract oc handlingh met høgborne førstis Her Ffredericks etc. vor kere ffaderbroderss principale fuldmectige wdskickede tha bede wij ether kerligen oc begere athii wilde antworde her Niels Lycke alt huess i haffue ladet anamme aff hans szom hannwm eller hans hostrw tilhør oc oss icke er kommet tiill hande. Theri giøre i oss sønderligenn tiill wilge met och wille thet kerligenn met ether forskylde i fremtidenn atj oss tacke schulle. Jn Christo valete. Ex portu Beffweswnd, xj die Julij anno etc. mdxxxij nostro sub signeto.
Christiern.
Reuerendissimo in Christo patrj domino Olauo dej gratia archiepiscopo Nidrosiensi necnon sedis apostolice legato nobis sincere dilecto.
[726 aar1532] 
Biskop Hans Reff af Oslo tilsiger atter Kong Frederik I Huldskab og Troskab, efter at denne har tilgivet ham det Frafald, hvortil han blev tvungen ved Kong Christiern II. s Ankomst; han lover derhos at opsige den Kong Christiern tilsagte Troskab og i Forening med det norske Rigsraad at tilbagekalde de til Keiser Karl V og Kong Christierns Sön skrevne Breve samt i Tilfælde af Kong Frederiks Död ikke at vælge nogen anden Konge end den, det danske Rigsraad vælger.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Norge, No. 78). Förste og andet Segl vedhænge; tredie mangler.
Jeg Hans Reff mett gudz node biscop i Oslo giør witterligt oc kennes mett thette mitt obne breff aff effter thij hogborne ffurste stormegtigste konning oc herre her Ffrederick mett gudz node Danmarcks Vendes oc Gothes konning hertug i Sleszuich Holsten Stormarn oc Ditmersken greffue i Oldenborg oc Delmenhorst mind nodigste herre haffuer nu nodeligen aff sin kongelige godhedt for gudz skyll oc for Danmarcks riiges raadz store bøn skyll ighen anammed meg till gunst oc node for sind tiænere mand oc raad oc nodeligen forladett oc tilgiffued meg thett mistøcke oc brøde att ieg war twunghen oc fallen hanss node efra oc till hogborne ffurste her Christiern fordwm Danmarcks konning for hanss nodes weldelige offuermactt trang oc nød skyll som hanss nodhe førde ind oppo Norges riige besynderliig offuer altt mitt sticht nu sancti Morthens tiid nest forleden, will ieg oc skall effter thenne dag være for de hogborne ffursthe konning Ffrederick etc. mind nodigste herre oc Danmarks riiges raad huld oc tro oc affwerghe hanss nodes skade oc widhe hanss nodes oc Danmarcks riiges raadz bæsthe oc bestand aff all min formwe oc giffue hanss node ther om atwarszell ehuor ieg then hemmelig eller obenbarlig kand fornømme. Skall ieg oc szo opscriffue for de hogborne ffurste her Christiern etc. then huldskab oc mandskab szom ieg hanss node tilsagde oc aldriig wære hanss node enthen huld eller tro effter thenne dag, Thesligest skall ieg mett Norges riiges raad ighen kalle all then huldning breff troskab oc mandskab som ieg mett Norges riiges raad haffuer screffued till for de her Christierns søn oc till keyserliig mait., Ther som for de mind nodigste herre hogborne ffurste konning Ffrederick etc. wordher kallen her aff werdhen før end jeg huilcked gud almectigste barmherteligen oc nodeligen will langsommeligen icke skee ladhe tha er oc skall ieg forplicted wære att icke mett Norges riiges raad kaare wdwelge eller samptycke noghen serdeles konning till Norges riige men ieg mett Danmarcks oc Norges riiges raad skall wære forplicted att [727 aar1532] keysze kaare vdwelge oc samptycke then samme till herre oc konning offuer Norge som Danmarcks riiges raad till Danmarcks riige vdkaarendhes wordhe ligerwiissz som thett forbund ther begghe riigenne ere tilsammen bundne mett jnneholler oc wdwiser oc skall ieg effther thenne dag aldriig ladhe meg trænge efran wor nodigste herre oc Danmarcks riiges raad ehuor stor nød trang eller offuerfald meg kand oppo komme wnder mitt liiffs oc stictz fortabelsze beplictendes meg wed min ære oc rædelighedt christeliig tro oc loffue alle tilsammen oc huer serdeles for ne puncter oc articler fast oc wbrødeligen att holle. Till ydermere stadfestning lader ieg henge mitt jndszegle nedhen for thette mitt breff mett min eghen hand wnderscreffwen tilbedendes verduge herre her Jachim Rønnow vduold biscop till Roskiilde oc strenge riidder her Tyghe Krabbe Danmarcks riiges marsk att ville beszegle thette mett meg. Giffued po biscopsgaarden i Købendhaffn tredie dagh Augustj aar etc. mdxxxij. o
Ego Joannes Reff qui supra, dei gracia episcopus Asloennsis manu mea subscripsi.
Biscop Hans Reeffs aff Wpslaa forpliictings breff 1532.
Kong Frederik I befaler de danske og tydske Hövedsmænd og det menige Krigsfolk i Bergen at forholde sig tilbörlige ligeoverfor Embedsmanden paa Bergenhus Esge Bilde med Hensyn til det fra Kongens Fiender tagne Bytte samt ikke at röve noget fra den uskyldige Del af Almuen.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6, No. 77). Halvark med bagpaa trykt Segl.
Vii Ffrederiich mett guds nade Danmarks Wendes oc Gottes konning wdtwoldt konning tiill Norge hertug i Slesuig Holsten Stormarn oc Ditmerschen greffue i Oldenburg oc Delmenhorst helsze ether alle [wore Danske oc Tyske høffuetzmend oc menige kriigesfolk som nu ære nordenfields wtij Bergen kerligen mett gudt oc wor nade. Wiider att oss er forekommett oc berett huorledes athij ganske wskiickelige holde ether mett thet bytte som i tagett haffue fran wore oc riigens fiender oc thesligest athij oc saa arge røffue och tage fran almwen ther nordenfields saa well fran the wskyldige som the skyldiige huilket wij jngelunde wille tiillstede. Thij bethe wij ether alle oc huer serdelis strengeligen athij her epter en nu holde oc skiicke ether tiilbyrlige oc skellige emodt oss elskelige Esge Biilde wor mand raadt oc embesmand paa wortt slot Bergenhuss mett hues bytte som i tagett [728 aar1532] haffue paa wore vegne thesligest athij oc saa icke røffue eller tage nogett fran the arme wskiilduge folk oc hues i haffue thennom fran tagett athij giffue thennom thet egen som vskiildiige ære oc holde ether wtij thessze maade oc andre som rettsindiige oc skelliige kriigesfolk oc ther tiill wij oss visszeligen forlade. Thij lader thet jngelunde. Giffuett paa wortt slott Køpenhauffn mandagen nest epter sancti Petrj dag ad vincula aar etc. mdxxxij vnder wortt signet.
Bergen.
Kong Frederik I takker Esge Bilde for den Troskab og gode Tjeneste, han har vist under Feiden med Kong Christiern, og hvorom Kongen især har faaet Besked af Otte Stigssön, samt beder ham med Raad og Daad at understötte Hr. Trud Ulfstand og Hr. Klaus Bilde, som med Kongens og det danske Rigsraads Fuldmagt skulle drage nordenfjelds for at bringe alle Sager i Orden igjen.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6, No. 79). Halvark med udvendig Forsegling.
Ffrederiich mett guds nade Danmarcks Wendes oc Gotthis koningh etc.
Vor sønderlige gunst tiilforn. Kiere Eske moj wiide att oss elskelige Otthe Stysszen wor mand oc tienner haffuer nu berett oc wnderwist oss hues lelighedt her paa ferde er wtij wortt riige Norge nordenfieldz oc thesligest hues troskaff oc willig fliittiighedt som i ether beuist haffue i thenne handell oc feyde paa wore vegne fore huilkett wij ether ganske kerligen oc gerne betacke oc wille thet egen mett all gunst oc nade mett ether forschiilde oc bekiende thesligest moj wiide att wij haffue nu aff ferdugett oss elskelige her Truedt Wulff(s)tand oc her Claus Biilde riitter wore tro mend oc raadt mett wortt oc wortt elskelige Danmarks riiges raads fuldmagt att drage tiill ether nordenfields oc ther att beskiicke oc beskaffue mett ether wortt oc riigens beste och bestand oc at the mett ether schulle haffue raadt oc dodt i alle maade. Saa bethe wij ether kerligen atij mett thennom wele raadslaa om alle honde ærinde som the haffue wtij beffalning oc ther eblantt wiide oc ramme wortt gaffn beste oc bestandt som wij ether tiilltroo oc engttett paa twiffle thet vele wij egen forschiilde oc bekiende beffallendes ether gud. Screffuett paa wortt slott Gottruppe onsdagen [729 aar1532] nest epter sanctj Bartholomej apostoli dag aar etc. mdxxxij vnder wortt signet.
Oss elskelige Esge Biilde wor troo mand raadt oc embesmand paa wortt slott Bergenhuss.
Kong Frederik I beder Esge Bilde at udbetale Otte Stigssön den ham tilkommende Sold fra Begyndelsen af Februar til Udgangen af September 1532 samt hans Anpart af Byttet, Priserne og Brandskatten.
Efter en beskadiget Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd., fasc. 6, No. 80.) Halvark med udvendig Forsegling.
Ffrederiich mett guds nade Danmarks Wendis oc Gotthis konningh etc.
Vor sønderlige gunst tiilforn. kiere Esge wiider att wij ære bleffne oss elskelige Otte Stysszen wor mand oc tiennere skiil[du]g hans szoldt som han her tiill schulle haffue regnendes fran kyndermøsze nest forgangen saa bethe wij ether kerligen athij ville paa wore vegne f[in]de raadt oc fornøge hannom saa møgett som [hannom] tiill stan[der summen f]vldt regnendes fran [kyndermøsze nest forgangen oc tiill sancti] Mekels [dag] nest k[omendes] xvj g e vtj [m]ynt om maaneden oc thesligest regnendes xxx dage vtj huer maanett emellom kyndermøsze forgangen oc tiill sancti Mekels dag først komendes. Sameledes athij ville stiille for ne Otthe Stysszen tiill freds oc fornøge hannom for hues dell oc anpartt som hannom kand tiillfalle aff thet bytte oc prysze som hand haffuer tagett oc ther wplagdt er oc thesligest hues hannom tiillfalder aff brandskatten att hannom thet oc saa fornøges. ther wiide i nu att rette ether epter oc forschildet gerne beffalendes ether gud. Screffuet paa wortt slott Gottrup onsdagen nest epter sancti Bartholomej apostolj dag aar etc. mdxxxij vnder wortt signet.
[730 aar1532] 
Kong Frederik I takker Esge Bilde, for at han har affærdiget Hr. Vincents Lunge og Hr. Nils Lykke til Throndhjem, men forklarer derhos, at den sidstnævnte, da han sendtes fra Kjöbenhavn til Oslo, havde Befaling til, ikke at forblive der men strax at begive sig til Bergen, og da han ikke har gjort dette, har Kongen nu affærdiget Hr. Trud Ulfstand og Hr. Klaus Bilde nordenfjelds med Instruction og mundtlige Befalinger, hvorfor Esge anmodes om at være dem behjælpelig; Hr. Nils Lykke har kun faaet Kongens Brev paa Giske under Forudsætning af, at det tilhörte Hr. Thure Jenssön ( af tre Roser), hvilket nu siges ikke at være Tilfældet.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd., fasc. 6, No. 81.) Helark med udvendig Forsegling.
Ffrederiich mett guds nade Danmarks Wendis oc Gottis konung etc.
Vor sønderlige gunst tiilforn. kere Esge som i scriffue oss alle honde lelighedt tiill oc besønderlige atij haffue giortt ether fliitt oc afferdugett oss elsk e her Wincen. Lunge oc her Niels Lycke riittere wore mend oc raadt tiill Trundhiem fore huilken ether gandz villige fliittiighedt wij ether kerligen betacke oc wele thet egen mett all gunst oc nade kerligen oc gerne mett ether forschiilde oc bekiende thesligest som i scriffue oss tiill att ther som then reysze forstrecker seg nogett langtt som for ne her Vincen. oc her Niels Lycke ære wtij skiickede tha schall ther ware swortt att bekomme fitalie tiill thennom oc theris wpholding etc. tha giffue wij ether tiillkiende att then tiid wij aff ferdugede her Niels Lycke fran wortt slott Køpenhaffn mett the andre wore mend raadt oc kriigsffolk tiill Vpslo tha gaffue wij hannom vtij beffaling at strax som han komme tiill Wpslaa att han tha schulle mett thet ydeligste giffuett seg tiill ether nordenfields och icke fortøgett ther saa lenge som han giorde oc haffue wij ther fore oc alle mange andre lelighedt skiild aff ferdugett oss elskelige her Truedt Wulffstand oc her Claus Biilde riittere wore mend oc raadt mett wore jndstruction oc mynttlige beffalinger att drage norden fields tiill ether bethendes ther fore ether kerligen at nar the tiill ether kommendes worde atij thennom betro paa wore vegne oc ware thennom vtj alle maade behielpelige wtij hues the ether forgiffuendes oc tiilsiigendes worde. Sammeledes som i scriffue att her Niels Lycke haffuer sagt fore ether at wij haffue giffuet hannom Geske gordt oc godz tha haffuer ther waret fore oss berett att samme gordt oc godz schulle haffue tiill hørtt her Thure Jensen oc oss tiillfallett fore forbrot godz oc siiden er oss tiilkiende giffuett att saa icke er [meden att thet schulle høre her Thure tiill etc. tha moj wiide att [731 aar1532] wij haffue wnd oc giffuett her Niels Lycke samme Geske gord oc godz ther som thet tiilhørde her Thure Jensen som i selffue widere forfare kwnde wtij thet wortt obne breff wij her Niels Lycke ther paa giffuett haffue epter huilkett i mwe wiide att rette ether oc atij wtij alle maade wille wiide rame wortt gaffn oc beste som wij ether tiiltro oc engtet paa twiffle thet wele wij egen kerligen oc gerne mett ether forschiillde oc bekiende oc szende wij ether ett wortt obne breff tiill almwen om then wor myntt som wij nu nyligen haffue ladett myntte athij samme wortt breff ville lade forkynde fore almwen oc rette ether ther epter beffallendes ether gud. Screffuet paa wortt slott Gottruppe wor frue affthen natiuitatis aar etc. mdxxxij vnder wortt signet.
Abbed Hans ( Anderssön) i Hovedö Kloster beretter Erkebiskop Olaf af Throndhjem, hvorledes Hövedsmanden paa Akershus, Hr. Mogens Gylden denstjerne, ved Kong Christiern II. s Ankomst til Oslo 10 Novbr. 1531 ved sine Folk lod udtage en stor Del Proviant af Klosteret og bad Abbeden at komme ind paa Slottet med sine Kostbarheder, men da denne ikke efterkom hans Begjæring og derhos understöttede Kong Christiern, lod han ham 21 Januar 1532 gribe og före i Fængsel paa Akershus og Klosteret afbrænde og ödelægge; först ved Kong Christierns Afreise kom han igjen paa fri Fod, men han og Brödrene ere udsagte af Klosteret af Slotsherren uagtet de Löfter, der gjordes ham 7 Juli af Kong Frederiks Underhandlere, hvorfor han beder Erkebispen ved de forestaaende Underhandlinger at tage sig af Klosterets Sag.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3152). Halvark med Spor af udv. Forsegl. (Trykt i De n. Klostres Hist. af Lange, 1 Udg. S. 762-64.)
Salutem cum omnj humilitate et reuerentia affectuosissime premissam. Verdiighe fader oc nadighe herre som eder wel witterligt er hworledes hogborne fførste oc kongelig maiestadz konung Christiern kom hiid vtj thenne lanzene tiil Osloo oss vwitterligt oc som wij kwnne forstoo j mod hans nadis eghen wiliæ oc acth j thenne forledne winther sancti Martinj affthen. Samme stwnd som hand dro ind vtj Osloo personlige mett hans nadis folk *foolk, v(d)senthe her Moghens Gyldenstiernæ høffuidzmand paa Agersshwss en esping mett folk tiil wort klosther Hoffuedøø oc toge ther vt saa møghen fetaliæ kød flesk oc lax som the kwnne mestt offuerkomme oc wore begerendis meg selffuer mett klosters klenode ind paa slotthett hwilke konung Christiern fick [732 aar1532] sidhen saa monghe hans nade begerede ther vtaff tiil hielp oc trøstt. Men forthii at ieg icke kom tiil her Mons ind paa Agershuss som hand oc thee begeredhe lod hand meg griffue naghen paa myn seng søndags natthen proxima ante festum Pauli conuersionis røffuede oc toghe all then deel vtj klosther wor brendhe oc nedersloffue thet igrwnden ita quod non remanet lapis super lapidem oc meg holde the vtj fenxel oc bestolning paa Agersshws mett stoer sorrig oc siwgdom tiil then senisthe dag konung Christiern foer tiil Danmark. Nw haffuer jeg hørtt oc fornwmmet at thee wille haffue renthen oc godzet fran kloster oc tiil slottet oc er ieg mett alle minne fatige brødhre aldelis aff sagt ther mett vtaff slottzherren. Haffue wij nw aldelis inghen tiilfluct vthen tiil gud oc eders nade. Thij bede wij eders nade ydmygelige atj wille ver(d)is tiil for gudz skyld oc ordhens skyld haffue aliquam mentionem om thette fatige sted vtj eders nadis *halning dacting oc contracth mett thesse gode herrer saa at eders nade will ingelunde lade eder nøge mett minde thette godtz oc renthe bliffuer vnder gudz oc sanctj Bernardj kloster gudz tieniste oc tidegerd tiil ophollilsæ (ne inuadent gregem dominj lupi rapaces) som thet wor før end hans nade kam hiid j landhit gud almectigste wett hwad wij fatige wore wollendhe ther vtj, Verdughe fader er thette wor store liid hoff oc hwswalelsæ tiil eders nade effther wor store vedermod oc sorig wij haffue lidt i thette ganske aar: Ville wij haffue oss her effther for gud oc menniske som tiilborligt er oc vere eders nadis tro tienere natt oc dag (si quit poterit pectoris oratio) hoess then almectigste gud Christum Iesum hwilken wij eders nade beffaler in euum amen. Datum Osloie anno salutis 1532 vij kal. Octobris. Jtem haffue thee bortt tagit minne singnethe oc insegle thii haffuer ieg inthet at besegle met.
Ffrater Joannes abbas et filius vestre gratiose paternitatis humillimus.
Kæristhe fader oc werdighe herre skall oc ederss nade witterligt were hworledis nesthe søndag før konung Christern foer nedher tiil Danmarck stode tesse gode herre biscop Knwt electus tiil Othens: her Monghns Gyldentierne broder hans, her Nis Lycke Erick Hack oc loffuede hans nade mett hand oc mwnd monghe flere gode mend neruerendis at jeg skwlle nyde mitt kloster whindret her effther som tiil forn før end hans nade kom vtj landhet for them oc alle theris hwilket ther holtz inthet aff strax hans (nade) wor paa skippen kommen: parcat [733 aar1532] vestra egregia paternitas importunitatj ac improbitatj mee quum animus in anxietate et cor meum merens est.
Reuerendissimo in Christo patrj ac domino domino Olauo diuina miseracione jnsignis ecclesie Nidrosiensis archipresulj necnon apostolice sedis legato summa obseruacione dignissimo.
Abbethens breff aff Hwdøyn.
Optegnelse paa Penge og Gods, som i Aarene 1529 til 1532 er blevet Hr. Vincents Lunge frataget paa forskjellige Steder af Erkebiskop Olafs Folk, samt paa anden Skade, han i samme Tid har lidt, med tilföiede Notitser om, hvilket Afslag Hr. Vincents gjorde i den samlede Erstatningssum, og hvad Erkebispen efterhaanden har betalt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3159). To efter Længden sammenlagte Ark (16 Sider i langt Folioformat), uden Segl.
Registher paa hwes skadhe oc forsømmellsse som jegh Vin- pag. 3. cencius Lunge haff(t) haffuer formidelst then fienthligh forhandlingh som imellom verdugiste met gudt fadher her erchebisp Oluff aff Trwndhem oc meg veritt haffuer anno domini *mdxxxix.
Fførst skadhenn paa alleniste mynne seyell for hwndrede march till Bernegriff Jtem forspiilltt och forderffuit en offuermaadis skønn ny kabell paa i/-j/ c fawne som kostede megh i Holland ij c march Danske och var alldriigh i vand kommett før end skiffuitt i erchebispens hender kom Jtem thertiill met xciiij fawne trotze forskinggrett forliitt oc forkommett som kostede xxx march Jtem mynne ny skønne anchere forvetzlede. Sammeledis mynne dubbillthe skerpentyner oc hager for gamble forderffuede enche skerpentyner oc vrange kammer. Thesligiste ij eller iij ganger mytt skiff mett topwwndett seyll paa klipperne forløffue brwddett och lacth vordett, kabell tacchell och twgh forsliddet oc illde mettffarett hwilchen skadhe iegh for v c march skatther Jtem mytt skiiff meg twenne somere affhendigtt oc forhollett vordett vdj hwilchet jegh i thet #mynste iiij reysser ther mett motthe giortt haffue Summa lateris - Jtem viij c xxx march Och hwer reysse vdhenn alldt omkostningh hwndrede rins g e wdj pag. 4. gwlld met vwndett vdj hwilchen mynd skadegelld seg iiij c rins g e beløber Jtem nødis jeg tiill for her erchebisps feyde skyll att sellie oc affhende iij mynne skøne nordffare skiiff thet ene paa xlv lesther thet [734 aar1532] andet paa lx oc tridie paa lxxx lester och fich jegh ther staar skade vd offuer i twenne maade først jegh motthe ther aff vj c voger rot/son/ e tiill skibleye hafftt haffue saa och jegh nødis tiill saa hasteligen att sellie thennom for hallff verdt hwilchen skadhe oc forsømmellsse jegh skatther for vj c voger rotskeringh Jtem vpretthe megh hwes skade forsømellsse oc affdrecth iegh hafftt haffuer att jegh mynd vdsall omwendingh och forkeringh ther i Findmarchen oc østhenhaws i etth gansk(e) aar icche hafft haffwer mett samptt [mynd then skade jegh formedelst mynne xx vdroers drenger som iegh paa Vordehus haffde oc Hans Erichssen loed fare oc orloff gaff hwilchen skadhe jegh for v c voger skatther Jtem bleff ther borttagett aff Oluff Jsachssens [skiiff fiisk iij c voger som hand megh skylldigh #bleff paa siitt regenskaff Summa lateris - Jtem j m ij c march - Jtem j m iiij c voger f. pag. 5. Jtem en skønn sengh mett alldt thobehøringh en ny ry oc x skinddyner om xxx march Jtem iij skønne tønne kethler oc ij grydher paa Griiff om xxiii march Jtem xxiiij swynn smaa oc store som vore paa Vordehus slott for [x l march Jtem then tiid Find Hanssens oc Trond Benchestochs karler met her erchebisps tienere greffue mynd tienere Arne Toste(n)ssen toge the och samme tiid iij mynne vdroers karler som the skencthe henn theris egne venner som vare vndhergiffne for ne Arne Tosthe(n)ssen paa mynne vegne offuer hwilchet jegh vell hwndrett voger rot/son/ e skade fich Jtem laa jegh oc forbide i then herredagh i Oslo stodt verdugiste met gudt fadhers her erchebisp Oluffs aff Trwndhem tilkwmst i xiiij eller xv vger met lx veringe i thet hand icche tha for tilbørlige domere møtthe ladher jegh megh betycche att hand megh efftther Norigis lagh kostholld skylldiigh bleff Jtem bleff oc enn aff mynne tienere enn scriffuere som føllgde Niells Viborgh i Stegett oc Sallthen ihiell slaenn paa synn sengh hwilchenn sagh iegh skatter for teghenn fridkiøff oc frende bødher for j c xx march Summa lateris - Jtem ij c xiiij march - Jtem j c voger rot/son/ e
Thette efftther ne bleff megh icche fornøgett oc betalld efftther Jonn Teystis beffallning ther han met megh paa her erchebisp Oluffs vegne i Bergen regnede
pag. 6. Jtem xxx voger f. for vj c hwndret Finske geddher [735 aar1532]  Jtem xviij voger f. for etth Fynne tiell som iegh miste i Findmarchen Jtem i/-j/ c march for xx m astragh hwert twsend dubbelltt for x march och hwe(r)tt twsend endubbellt for v march Jtem xx march for enn lest sements kallch Jtem xxvj march for xij hoetth kalch Jtem iij march for enn senops qwern Jtem xv march for xv tymmer graawerch Jtem xxxv march for iii/-j/ tymmer hermerlynn Jtem vii/-j/ march for xc allne vest: leret alenn iiij alb. Jtem xxiiij march for ij dyssenn Leyste qwinne luer Jtem xij march for ij dyssynn Dewenter quinne luer Jtem v c xxvij lott i/-j/ qwintin sølff som var sagerørett aff Findmarchkenn efftther Hans Erichssens regenskaff Summa lateris - Jtem ii/-j/ c xxxvii/-j/ march - Jtem v c xxvij lot i/-j/ quintin s: - Jtem xlviij voger f.
Anno domini mdxxxj thogh her erchebisp Oluff aff Trwndhem thette efftther ne godtz frann megh i Ffoszenn lenn som her Niells Lycche i beffallningh haffuer
pag. 7. Jtem primo aff mynd lange jacth paa Ffoszenn ix c voger i klar f. oc j c voger i raff oc reglingh Jtem fich jegh thet aar aff menighe mand i Findmarchen enn dags vdroer saa att thet beløb segh ledingen vdroer sagerøre, vdsall landword finneskatt oc andhen rettighet och som mynne tienere tiillhørde som taghenn bleff aff alle nordffare skiffwenn som laae paa leenn i vintherlagh i/-j/ m voger i fisk raff och reglingh Jtem v c lott søllff tagett frann Oluff Sywordssen som var sageffald søllff Jtem enn jacth mett viij dubbiltt skerpentyner the iiij hwer met iij kammer oc the andre iiij hwer met ij kammer Jtem enn andhen lydhenn iacth mett hynnes seyll oc ridskaff saa goedt som lx march Jtem bødher for mynd fogett Oluff Jsachssen som vdhenn alld religh orsage oc feydis forkyndellsse sellff ellefftthe slagen bleff for hwer karlls bødher och tegnn oc friidkiøff j c oc xx march summa j m iij c xx march Jtem etth credentze kar paa j c xx lodt s: som bleff tagett frann Per Perssen Summa lateris - Jtem j m iii/-j/ c xxx march - Jtem vj c xx lott søllff - Jtem ii/-j/ m voger fisk [736 aar1532] pag. 8. Thette effttherschreffne er jegh till acthers vordhenn i Jemptheland anno mdxxxj Jte(m) ii/-j/ c x march rede peninge i ortwger Jtem xl lott søllff Jtem xj vllffskind Jtem ij felldtffrottzer Jtem vij reffskind Jtem etth ottherskind Jtem etth pund malltt Jtem ett pund bygmeell Jtem enn tønne rugmell Jtem enn spand hwedemell Jtem xiij sidher flesk Jtem xxiiij forekropper Jtem etth feetth swynn Jtem v nødsffalld kødt Jtem enn tønne lax Jtem i/-j/ pund geddher Jtem i/-j/ lester øll Jtem enn ny pundtz kedell for v g. Jtem enn andhen ny kedell om vj march, enn march Danske Summa lateris - Jtem ii/-j/ c /-v/ march iiij /skilling/ - Jtem xl lott søllff
Anno domini mdxxj x oc xxxij
Thette efftther ne bleff frann mynne tienere i for ne her erchebisps feyde tagett som jcche bleff betalldt aff Jonn Teyste i Bergen effther contractens lyellsse oc sameledes hwes the haffue myst i thenne forgangne neste vynter
pag. 9.Frann mynd capellawenn her Jens Morthenssen paa Mylldhe etc. Jtem xxx g e for enn brygge kedell Jtem iiij g e (for) enn quarthers kedell Jtem xiij g e for enn stoer kopper kanne togh xiij melle kanner Jtem viij g e for enn messing kanne togh iiij melle kanner Jtem x g e for etth handffadt mett iiij piber Jtem viij g e for etth handffad togh /-j/ spand vand Jtem iij g e for iiij tyntther smaa oc store Jtem enn kollett grydhe vdhen føddher togh /-j/ tønne xv g e Jtem x g e for enn andhen gryde aff samme slagh thogh iij spande vand Jtem xx g e for viij ylldganger som haffde verett nogett offuer ylldhenn smaa och store Summa lateris - Jtem j c xxj g e [737 aar1532] Jtem xij g e for ij store mollwer pag. 10. Jtem iij g e ij jøstekanner Jtem ij g e iiij skerringher Jtem enn march for enn stor ny ryst Jtem x g e for iij tønner mellske oc /-j/ tønne twebagh Jtem vj g e /-j/ tønne Rotstochs vegger oc /-j/ tønne bohwedegrynn Jtem enn sengh oc enn kwlltt var stappett met bomwlldt saa goedt som xl g e Jtem xxxij g e for vij kør oc enn oxe stycchit iiij g e Jtem viij g e for xiiij styccher buccher gedher oc foer Jtem xx g e for enn jacth som bleff søndherslagen Mynd capellawenn her Sewrenn Clemmitssen Jtem l/-j/ g e ij /skilling/ efftther som Jonn Teyste regnede met hannom Mynd tienere Arne Thostenssen som mynd kiøffmand var i Sennøenn Jtem lxvij march ij /skilling/ Jtem xxxij voger rot/son/ e Jtem xxvj lott søllff efftther thet breffs lyellsse som ther paa giort er som hand bleff megh skylldigh paa sytt regenskaff
[Frann Hermend Koch
Summa lateris - Jtem ij c v/-j/ march vj /skilling/
Frann Sewrenn Bwroo
pag. 11. Jtem xxiiij g e efftther Jonn Teystes samptyche
Frann mynd fogett Niells Jwde
Jtem xxiij march efftther Jonn Teystes regenskaff met hannom
Som hand nw i vintther myste
Jtem xxx/-j/ g e iiij /skilling/ Jtem xxviij voger rot/son/ e
Frann mynd køgemesther Jens Spliid
Jtem xiiij voger rot/son/ e for vij reffskind
Frann mynd scriffwere Hans Moenssen
Jtem vj g e for enn tønne øll Jtem xvj voger fisk for en pacche Hiellte vadmell oc en kaprynniche
Frann Hans Siellensfaer
Jtem xxx march Jtem ix lott søllff Jtem vj voger rot/son/ e Summa lateris - Jtem cx/-v/ march ij /skilling/ Jtem lxiiij voger fisk - Jtem ix lott søllff [738 aar1532] pag. 12.
Hermenn Koch
Jtem xxx march efftther som Joenn Teyste i Bergen vitterligt var Nota at vdaff thesse for ne swmme haffwer ieg Vincencius Lwnge affkortit erchebispen twsind lxxxvj voger fisk Jtem affslaget ii/-j/ m j c oc vi/-j/ march Jtem lxxvj lodt sølff affslaget oc forkortet
Hr. Vincentio Lunge. Jtem i/-j/ m march oc iij m voger fisk - Soluj ein tønne smør - Nidrosie xx march - Jtem solui iij c xiiij voger fisk facit vj c march oc xxviij march - Jtem Bergis solui i lest øl ij tønner mød oc i/-j/ skippund humble.
Optegnelse, paa hvad der paa forskjellige Steder er frataget Fru Ingerd Ot tesdatter af Erkebiskop Olafs Folk i Aarene 1529 og 1532, med tilföiede Notitser om Afbetalinger og endelig Afgjörelse fra Erkebispens Side.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3173). Tre efter Længden sammenlagte Ark (12 Blade i langt Folioformat, hvoraf 1 bortklippet), uden Segl.
Regyster vppaa hwes deld som frw Jngegerd Ottisdotter sygher seg ath haffwe myst j thenn fyrste oc seyneste ffyentligh handling som haffwer worydt emellom henne oc oss
pag. 1. [facit xij c xxv marck. - Restant vii/-j/ c lot oc iij c voger fisk. Restannt iij c march oc lxxv marck oc iij c wogher rotskerding. - Frw Jngegerd Ottisdotter.
Thette efftth(e)rschreffne staar ighenn vdaff then gamble handlingh mellom verdugiste fader her erchebisp Oluff och meg Jngerdtt Ottis dotther
pag. 3.Jtem iiij silchesydhe handcleder oc etth par silche sprange laghenn som Cristoffer togh for xx Berger gyllene Jtem togh Cristoffer then tiid hand røffuede Fossenn iij silche hoffwiddyner oc ij store Colniske pudher mett dwnn offwerdragne mett cleintt leritt alenen x /skilling/ for viij gyllene Jtem etth fadtt røtt vynn xx gyllene Jtem /-j/ amme bastertt xx gyllene [739 aar1532] Nota Om alldtt then forteringh som erchebispens tienere i then handlingh vreligen oc offwerfflødeligen fortherede bodhe paa Foszen Østrott oc sameledis paa Getske skatter jegh for j c gyllene Jtem ij heste oc enn folle aff thet gamble regenskaff for xl gyllene pag. 4. Jtem efftther som thesse twenne effttherschreffne artichle staaendis i her erchebisps qwittantze qwittanciarum formellde første saa lyendis Jtem hwadtt som Find Hanssen aff Brønyønn och Trwnd Benchestoch aff Allstehow oc Røddhenn haffue vppeboritt skall bliffue staaendis saa lenghe att ther ytthermere forffaris sandingen om Jtem andhen artichell kand oc nogenstedtz beffindis att her erchebisp haffuer nogen fiisk vppeboritth ladhett mere end som hoffuid registheritt formelldher tha vill hans naade thertiill sware. Tha haffuer jegh Jngerdtt Ottis dotther foett skade paa mynd landskyld vdsall landwordtt raff oc reghlingh baade i Hellgeland och Findmarchenn vell offuer ii/-j/ c vogher rottskeringh
Thette efftth(e)rschreffne er her erchebiscop meg end nw pag. 5. skylldig aff thet gamble efftther hans eigen qwittanciarum qwittantzis lyellsse
Jtem i/-j/ c smalltt viij voger etth pund rotskeringh Jtem j c smalltt oc iij lubbe fisk Jtem xxiij kubbespech skall her erchebiscop giffue xxiij voger fisk fore Jtem xiii/-j/ tønner smør ther vppaa betalld Owdhenn smidtt myndt rodtzmand paa Foszenn xx spande smør i Kragewadtt. Saa staar megh nw vbetalldt tiill baghe ighenn x tønner oc en spandt smør Jtem xxviii/-j/ nødtzffalldtt kødtt nødtzffallditt ij march er lvij march. Jtem lj forekrop stycchitt iiij /skilling/ er xvij gyllene Jtem xij tønner korn oc vj tønner meell, tønne meell oc tønne korn thet ene hiellper thet andhet regnitt for en gyllene er viij gyllene Jtem ij tønner miødtt xvj gyllene pag. 6. Jtem x beffuerskindtt enthen skinden ighenn eller x lodtt søllff i sthædhenn Jtem en staalbwe mett enn vindhe vj gyllene Jtem v flamske tecchen stycchit v lott søllff er xxv lott s: Jtem etth stortt laghenn sprangit mett hwidtt trodtt v march Jtem ix biørnnskind for viij gyllene Jtem en bolltt veffwenn dwg i farwe mett vllett ibland for xij g e Jtem /-j/ pund saffrann for x gyllene [740 aar1532] Jtem iiij tønner salltt fiisk tønnen en gyllene er iij march Jtem vij sidher flesk vij gyllene Jtem en ame rommeny for xxx gyllene Jtem ij forslagh enn march Jtem ij skorne Leyske kiortler forede mett anditt grofft clede for xx gyllene pag. 7. Jtem iij skorne Dewenther kiorttler er xij gyllene Jtem xl alne tefflingh er xx gyllene
Her forwdhen som samme quittantze oc formelldher hwes deell som tagett bleff paa Gedske som er thette effttherschreffne efftther thet gamble hoffwidt registhers lyellsse
Jtem otthesynde tiwge oc viij fore kroppe, kroppen iiij /skilling/ er xxxvj gyllene Jtem xxvij nodzffalld kødtt nødtzffalit ix march er liiij march Jtem iiij kør slacthede the paa gordhen iij gyllene stychitt er xij g e Jtem v/-j/ tønner smør Jtem en side flesk en march Jtem viij øxenn toge the i hollmene stychitt vj gyllene er xlviij g e Jtem v eller vj vngnødt som the skøde ihiell i hollmene oc jngen fich ther gaffnn aff v aff them ere regnede stychitt iiij gyll. er xx gyllene Jtem iiij tønner salltt iiij march Jtem etth stortt bwllsther ij hoffuid dyner oc ij pudher for xxiiij gyllene Jtem etth skøntt par lagenn som staade megh xviij march penninge pag. 8. Jtem ii/-j/ allne Dewenther ii/-j/ gyllene Jtem x allne blege leritt xx /skilling/ Jtem xij allne vadmell allenn iij /skilling/ er iij gyllene Jtem v handclede v gyllene Jtem v secche stycchitt iiij /skilling/ er xx /skilling/ Jtem xij rødeffadtt oc vij spiise fadtt aff borgestwenn xx /skilling/ Jtem xiiij røde tallerchen stycchit ij alb. er ix /skilling/ i alb. Jtem xij solld malltt som the brwgde sollditt i/-j/ lott søllff er xviij lott s: Jtem xj oste Jtem tre eller iiij tønner tallgh vsmelltit oc noghen andhen smelltit tallgh hoss rotzkonnen iij tønner regnitt hwer tønne vj gyllene er xviij gyllene Jtem etth fiæremandtz far mett nytt seyll oc alldt ridskaff som ther tiill hørde for xvj gyllene Jtem enn tymberbyle oc ij hollehager oc enn smidie hammer tiill hobe for xv gyllene [741 aar1532] Jtem then beste messe bogh som var i kirchenn thenn [vill [beger iegh [att haffwe ighenn Jtem toge the frann Bentth Swenske fogett paa gordhenn vj allne pag. 9. Leysk enn Lubiss graa kiorttell iii/-j/ vogher rot/son/ e oc enn skiortthe, cledett kiortelen oc skiorthenn regnitt for xv march Jtem toge the frann rotzkonenn enn tridie lodtt skee oc ij sercher serchene regnede for ij gyllene
Registher paa thet ny hwes som var tagett frann megh pag. 10. Jngerdtt Ottis dotter anno domini mdxxxij før end Otthe Stigsszenn kom
Jtem enn swartt Damask kiortell var icche møgett sliddhenn for l g e Jtem ij flowells kiorttler som mynd herre her Niells otthe gud hans siell haffue oc vare syndherskorne tiill messe hagler stole handlynn oc andhendell som tiill messe redett hørde var saa gott som nytth for ij c gyllene Bergen. Jtem var tagett i tornidtt paa Østrodtt iij Engellske tecchen stycchitt v gyllene Jtem var tagett etth tymmer ridskaff hollhagher øxer oc tymmerkroger x eller xij naffre smaa oc store for xxiiij gyllene Jtem nogett mwremesthers ridskaff sthenhaccher oc andhen deell som ther tiill hørde, iiij gyllene Jtem nogett verchmesthers ridskaff for xx gyllene regnitt, oc var regnitt her Niells Henrichssen tiill for j c march. Jtem alltt mytt jernn i siøboen oc alle mynne he(ste)sko vell tiill viij eller x heste for xv gyllene Jtem nogett skomager ridskaff for iiij gyllene pag. 11. Jtem vell xxx leer ny oc gamble och seygler myndis megh icche hwore mange the vare for vj march Jtem bwlløxer plogiernn oc skottler oc nogen andhenn smaa tingist som iegh icche kand neffne vj gyllene Jtem mytt smidie ridskaff hambre tenger fæler oc andhen dell kleinesmid ridskaff for xij gyllene Jtem ij Tyske ny dynewor for iiij gyllene Jtem vij eller viij par lagen blegthe oc vblegthe vj eller vij duger oc andhit smaa tingist som iegh icche kand kome ihwgh som var handcleder oc andhen dell oc var i enn kyste i tornidt for xl [march [gyllene i thet mynste Jtem etth par lagen mett syllche sprangh for xij gyllene Jtem etth par laghenn mett hwidhe sprange for viij gyllene [742 aar1532] Jtem etth par store laghenn som stod megh xviij march oc var maghenn tiill thet par lagen Oluff Langh togh paa Gedske
Andhenn reysse togs thette effttherschreffne sidhen iegh var dragen till Berghenn
pag. 12.Jtem toge the x styccher oc hwndrede *kelldher grydher mwllwer oc handffadt Jtem vell ix eller x mwlluer smaa och store Jtem enn tønne fulldtt met liwsse kroner skillde att vell pacchede ij hwer mett xviij piber ij liwsse stager oc syndher tagne huer met iiij piber iiij bordringer xij sallt szerchenn viij store oc iiij smaa etth nytt ylldkar mand pleyer att setthe [madt fad vppaa ij dyssyn tallerchen om the vore ey flere ij smaa handffadt oc iij eller iiij smaa tynther och meer smaa tingist som iegh icche kand kome ihwgh oc var meste parthen nytt oc helltt Jtem /-j/ dyssynn tynffadtt nytt Engellst thynn var enthen tagett i karwdtze dammen eller i brøndhene for vj march Jtem enn skønn stoer morthere for v march [Jtem sagner iegh møgett flere keller oc grydher som tagett bleff i kirchenn oc i thornidt Jtem var tagett i siøboenn och salttboenn xij tønner salltt tønnen enn march pag. 13. Jtem var ther mere end enn lest lax vdj tønner oc i kaer forwdhen then i then store hoo var hand hørde mynd sønn her Niells tiill oc ij tønner gamill lax hørde megh tiill stodt i etth andit kar summa lxiij gyllene tønnen /-v/ gyllene [Jtem saa møgett kornn i mynne bynge som jegh haffde sellff noch hafftt att hollde mytt follch oc megh mett indtiill høsthenn oc enn bingh hallffuld met bygmeell ett stycche Tyst meell met sampttt mwndgadt som ther vddrags summa l gyllene Jtem toghe the then første reysse the grebe megh [lx skudtt [vj dubbelt oc iiij encher skerpenthyner, [oc [xj hagebøsser [oc vj stenbøsser fraa [meg oc en tønne krwdt iij kammer tiill hwer skerpentyne mett forslagh oc fiske oc lode the ligghe v bøsser som Jacop Swndmøre førde tiid och dwe alldtz indthet oc var store hwll paa somme. The vare ighen førde for the gode bøsser som tagne bleffue førsthe reysse frann megh iij aar sidhenn mynne skud er iegh begerindis ighenn menn for thenn tønne krudt j c gyllene Jtem alltt kongelige ledingh sageffalld renthe oc rettughett aff Herdallenn oc Styrdalenn pro anno mdxxxij [743 aar1532] Jtem alld mynd landskylld i Orchedalenn i Mæilldallenn Rendeboo oc i Gulldallenn i Gudbrandtzdalenn i Foszenn leenn oc Biørnøenn Jtem er jegh Jngerd Ottis dotther begerindis aff her erchebiscop pag. 14. redhe oc regenskab aff Herdalenn oc Styrdalenn sammeledis aff mytt godtz efftther som hand aff syne fogedher ther paa regenskaff annammitt haffuer Jtem brende Jens Fynbo vp for *Øssstrott etth skøntt nytt skiff som thet stodtt paa stabelenn oc var icche fulldbordhit Jtem enn andhen iacth paa xij lester Jtem then tridie iacth paa iiij lester som oc brende bleffue och alldt theris ridskaff tacchell twgh anchere oc seyll met sampt alle mynne baader somme brende oc somme borttagne hwilchen skade paa for ne skiff iacther thes ridskaff och baadher iegh skatther for vj c march Jtem sloe bispens follch i Kallssøen vell lx være oc skede thet før end Otthe Stigssen kom then tiid bispenn sende vdtt the iij iacther att bespeye hwor skibenn laae stycchit vj /skilling/ er xxx gyllene Jtem sloe the paa Østraatt enn stoer aghe oxe oc iij andre nødt och viid iegh icche om the toge nogre øxenn i Terffwenn før end jegh for besporttit aff the follch som ther wde boer for xx gyllene Jtem Jens Ffynbo henthe i Stoer Verdt i Terffwenn xxx eller xl foer som the førde tiill Østrott er xv gyllene Jtem bleff ther oc tagett frann mytt folch i clede søllff oc pen- pag. 15. ninge meer endt offuer iiij c march vndhertagett hwes Oluff Andherssen myste som er synderligen bescreffuit Jtem toge the oc alle mynne sadele enn saa god som vj lott søllff oc ij eller iij andre mandffollchs sale oc iij eller iiij twersale somme haffde the syndher slagetth i styccher oc somme henn tagett oc ij eller iij skønne biid somme met messingh oc somme aff staal summa xxxiiij g e Jtem etth nytt røer som iegh haffde lentth Knud dyrskøtte viij g e Jtem togh Moens Arnissen frann megh enn væremand som iegh haffde foetth hannom tiill vdsall en tønne smør xx gyllene Jtem var tagett iij tønner smør paa Østrott oc i Stiørnn xx gyllene tønnen er lx gyllene Jtem xx spande smør som her erchebisp gich i loffwenn fore for Arne lageres brodher for the x spandtz renthe som iegh haffde kiøfft aff forschreffne her Arne laggere summa lxx gyllene Jtem iij tønner tiere bleffue tagne paa Østrott i/-j/ lott søllff tønnen
Thette efftther ne bleff samme aar paa Gedske taget then pag. 16. tiid mynd ombotz mand Oluff Andherssen aff Hans Kruccho fangen bleff
[744 aar1532] 
Jtem iij skedher oc iij gyllene rede penninge Jtem iiij skedher som hand gaff bønder ighenn Jtem etth reffskindt enn gyllene Jtem ij mordskindt ij march Jtem togh Swend Mwess iiij skeder Jtem enn tønne bayesalltt tog Hans Kruccho oc gaff Aaghe Tordssen iij march Jtem iij tønner baye salltt som bleff tagne i her Niellsses iacth ix march Jtem togs ther ij øxenn paa enn øø oc solldis huderne for ii/-j/ vogher rot/son/ e hwertt nødzffalld ij march Jtem ij gode swynn oc ij flesk /-j/ tønne smør iiij barchede hudher oc etth deger barcchet skind oc thodellen aff etth stycche mell. Summa xx gyllene
Jtem var ther paa gordhen ther mynd fogett bleff fangen
Jtem ix nødtzffalldt kødtt stycchit ij march er xviij march Jtem xxx foer stycchitt iiij /skilling/ er x gyllene Jtem xviij solld kornn sollditt i/-j/ lott søllff er xxvij lodt s. pag. 17. Jtem vj solld malltt sollditt i/-j/ lott søllff er ix lott s: Jtem vij tønner brødtt tønnen en march [Jtem xl osther iij march Jtem xvj deger skindtt degerett viij /skilling/ er viij march Jtem vj salltede oxehuder xij gyllene Jtem viij thorre huder viij gyllene Jtem xl voger rot/son/ e Jtem ii/-j/ tønner lax tønnen v gyllene er xii/-j/ gyllene Jtem iij tønner salltt f(isk) tønnen en gyllene Jtem xviij tønner mwndgadt oc var ther megett andett tagett som megh icche myndis till tønnen en gyllene er xviij gyllene Jtem var gordhenn met macth tiill sengecleder oc gryder tesligiste alld boskaffs tingh som hannom behøffde oc behoff giordis Jtem bleff ther tagit v sengedyner etth sengclede skøntt ij skindffelldt ij par lagen xvj hiøendhe iij eller iiij skyndyner. Summa xlv gyllene Jtem ij ny skindstache for xij gyllene Alt aff regnet
[745 aar1532] 
Hr. Vincents Lunges summariske Fortegnelse paa hvad Erkebiskop Olaf endnu er Fru Ingerd Ottesdatter skyldig fra ældre og nyere Tid.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3174). Halvark, sammenlagt efter Længden, uden Segl. Egenhændigt.
Summarum po hwes erwerdigste fader her erchebisp Oluff end nw bode aff gammilt och nytt frw Ingerd Ottes dotter mind kere høstrvs moder skyldig bliffwer
Jtem ii/-j/ m och xvi/-j/ marck Jtem /-v/ c och xl voger roskering Jtem xv tønner och ij spand smør Vndertaget i forskreffne swmme, hyndes kobber, skytt thette forleene aars renthe aff Herdall och Styrdall. Jtem hwes aff hyndes landskyld etc. vppeborit er effter som registeret formelder Er iche heller indregnit i forskreffne swmme, hwes dell som sthoer po thet første blad i then gamle her erchebispes qwittantze met hwes andhen dell som i skylde registeret iche taxeritt er Sammeledes er vregnit the j c lodt sølff til Oluff Anderssen for the ii/-j/ c marchs skade hand foott haffwer
Her Vincentij eigen hand.
Optegnelse paa en Del Jordegods (paa Yrjen), som Fru Ingerd Ottesdatter begjærer af Erkebiskop Olaf tilligemed Biskopstienden sammesteds for sin Levetid; hvis dette tilstaaes hende, er hun villig til at afslaa en Del opregnede Belöb af Skadeserstatningen for de hende af Erkebispen paaförte Tab samt en Del nærmere angivne Poster, der staa tilbage fra det tidligere af Hr. Nils Lykke istandbragte Forlig (i 1530).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3756). Halvark, sammenlagt efter Længden (8 Sider i smal Folio); uden Segl. (Jfr. nedenfor No. 719-20, 725, 737-46).
Thette efftther ne er jegh Jngerd Ottis dotther begerendis aff pag. 1. her erchebisp Oluff for hwes volldt hoffmodt fortridt skadegelldt oc forsømmellsse som iegh nw iij aar sidhenn och saa nw i thette forgangne aar paa ny ighen hafftt och ledetth haffuer megh och mynne fattige fadherløsse barnn tiill enn mercheligh oc drabeligh skade oc forderffwe Jtem Ophagh och Rødestadt hwilketth iegh haffuer stoer tilltall tiill oc gode odells breff vppaa oc aager oc føllger ther end nw sellffwer [746 aar1532] i metth oc offwer her erchebisp i Ophag ij spand oc i Rodestadt i/-j/ spand Jtem Hoff i/-j/ spand Jtem Viik ij spand Jtem etth pundtz leye i Bergh thet andhet hører megh sellff till Jtem etth pundtz leye i Ness som ligger i bygningh thet andett kommer megh sellff tiill Jtem Grandhe vj spandt [mett samptt siitt falcheleye Jtem thesse for ne gaarde er iegh Jngerdtt Ottis dotther begerendis till ewerligh eyge Andhenn mynd begere att her erchebisp vill vnde megh alldt biscoppeligh tyendhe som faller paa *Jørghenn i mynd liiffs tiidtt
Jtem ther som for ne her erchebisp thette for ne mett siitt erlige capittell bewillgendis [bebreffue samtycchendis oc indgangendis vordher tha vill iegh Jndgerd Ottes dotther affslaa thette effterscreffne som [først beneffnd staar i then beseyllde qwittantze her erchebisp oc megh formidelst mynd sønn her Niells Lycche imellom giortth var som er thette efftther ne
pag. 2.Først sagner frw Jngerdtt etth rygge skrynn var vfforgyllte bellter vdj oc nogre vfforgyllte kedher oc noger smott hoffuidsølff Jtem enn posze mett noget gwlld som hwnn framdelis vill giffue tiill kendhe hwor møgett thet var Jtem sigher hwnn segh att haffue mist fwlldt skeder Jtem sagner hwnn och skrynn som vor nadigste herris skatt var vdj Jtem sagner hwn aff Foszenn en stoer søllffstob veygendis viid lxxx lodtt søllff Jtem etth stob met føddher mett en forgylltt ringh om kringh Jtem sagner hwnn oc [en stob veigendis xj lott sølff Jtem togis frann hendis pige Lucie etth hoffuitsøllff pag. 3. Jtem toghe the frann samme pige enn lencche kæde met etth korss veighendis offuer xx lodt søllff Jtem toghe the fran etth lidhett barnn hede Gwndell en kædhe veighendis xvj lodt søllff Jtem sagner frw Ingerdtt ij tønner villeware som Hacthornn skall viide at giøre skell fore Jtem etth gott ancker Jtem lonthe frw Jngerd ochszaa her erchebisp etth stortt felldtz ancher oc etth andett noget myndre Jtem siger frw Jngerdtt att haffue myst noghen bulster ryer laghen oc sengcledher paa then iacth som Bentt Karllssen var vppaa [747 aar1532] Jtem xlvj spech aff Sødherwær i Findmarchenn Jtem siger frw Jngerdtt att hwn myste fwlldt graawerch Jtem om hwallspech bliffuer standhendis thii frw Indgerdt formenner att henne faller mere tiill mett lowgen end her erchebisp haffuer laditt ighen leffreritt [Jtem will iegh Jngerdtt Ottis dotter oc affslaa hwes her erche- pag. 4. bisps tiene(re) Jtem viill jegh Indgerdtt Ottis dotter oc affslaa thette efftther ne Jtem alldtt hwes som bleff fortheritt paa mynd gordt Foszenn i thenne fienthligh handell aff her erchebisps tienere Jtem alltt hwes paa mynd gordtt Østraatt forttheritt bleff Jtem oc sammeledis paa mynd gordtt Getske [Jtem Jtem ther som for ne her erchebisp megh for ne jordegodtz oc tyendhe vndhendis oc samtycchendis vordher tha vill jegh thertiill met affsla aff hwes som hans nade megh end nw baade for gammylltt oc nytt skylldigh bliffuer thette effter ne Jtem twsend march Jtem ij c b us (dvs plus) x voger rotsk e Jtem v tønner oc ij spand smør [Jtem nar for ne pag. 5. Jtem saa bliffuer tha for ne verdigiste fadher her erchebiscop Oluff megh inthet mere skylldigh end som her effther uitt staar Jtem i/-j/ m march Jtem iij c voger rotsk e [Jtem x tønner smør Jtem regenskaffuitt aff Herdall oc Styrdall for thette nest forledne aar [solui Jtem hwes landskylld som hans naade aff mynne landboer i Orchedalenn Meilldallenn Rendebo Gulldalenn Gudbrandzdalenn, Foszenn leenn oc i Biørnnøenn vppebere ladett Jtem vj sthenbøsser Jtem vj dubbylltt skerpentyner [Jtem iiij enchell skerpentyner Jtem xj hager mett alltt for ne skøttz tobehøringh [Proemisi iij steinbysser iij dobel skarpentiner oc xj haker Jtem hwes ketthler grydher mwllwer handffad tynkanner oc kopper pag. 6. kanner som end nw paa hans nadis slotth tiillstede ere [solui totum Jtem j c lott søllff er iegh begerendis [ighen for the ii/-j/ c march som bleff tagne fra mynd tienere Oluff Andherssen [748 aar1532] [Jtem vppaa for ne j c lod sølff haffwer Oluff vpburit j c och v marck
ffrw Jngerdh - Vincentius Lunge - Eid j spand.
Hr. Vincents Lunge til Lungegaard, Hövedsmand over Vardöhus og Jæmteland, gjör vitterligt, at han er bleven forligt med Erkebiskop Olaf af Throndhjem og af ham har oppebaaret Erstatning for al fra hans Side paafört Skade; naar denne er fuldt erstattet, skal den af Hr. Nils Lykke tidligere (1530) sluttede Overenskomst være ophævet, og hvis senere Uenighed skulde opstaa mellem dem, skal den afgjöres af det norske Rigsraad eller andre af begge Parters Venner.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 94). Af de 3 Segl vedhænger 1 ste (Vincents Lunges).
Jegh Vincencius Lwnghe ridder tiill Lwngergordtt och høffwitzmand offwer Vordehus och Jemptelandt kendis oc giør vittherligtt mett thette mytt obne breff for alle att effther som ther nw try aar sidhenn forledene formidellst nogre ondhe tiillskyndere affgwnnere och forgifftyge raadttgiffwere førdtt och kommenn var, stortt spliitt twesth twedracth venighedtt oc fiendskaff mellom verdigiste i gudtt fadher her Oluff mett gudtz naade erchebiscop i Trwndhem oc paweligh sedis legatte och megh, saa att jeg och myne tienere formidelst sliig fientligh andgriff offwerwolldtt oc forhandlingh vdj stoer, kommer, angesth nødtt skade oc forderffue komme etc. hwilchenn twedracth vwiillge oc fyndskaff erligh velbyrdig mandtt och strenge ridder her Niells Lycche mynd kerre beswogrede brodher som seg thenn handttlingh oss emellom mett meghenn fliitt møde och vmage oss for ne begge parther tiill gode bestandt och vellffartt paa thenn tiidtt vndherwantt stellde swicthede och i ville oc fryndskaff fordrogh och forhandlede efftther som thet obne beseyllde breff och contracth oss tha formidellsth for ne her Niells vndher cristelige lidelige vprictige oc tilbørlige vilkaar imellom giordt forhandlett besluttet och beseylltt vell clarligen noch i seg sellffuer indeholldher och forclarer tha endogh omtrentt tw aar ther efftther for ne her erchebisp formidellsth høgborenn fwrstis kongh Cristierns mett enn stoer swar kriigsmacth tiilkwmst hiid ind i riigetth imodtt for ne fordragh fredeligh beslutt och forhandlingh mett roff [749 aar1532] tach oc andgriff manigffolldeligen forfførdt och beweghenn bleff meg och myne tienere atther paa ny ighenn tiill mercheligh affdrecth skade oc forderffue saa haffue [vii dogh gudtt tiill loff och ære och oss selffuer tiill nytthe gaffnn vellffartt och beste, nw her i Trwndhem giffuitt oss indbyrdis tiill samthalle och handlingh sammen saa att vii efftther enn christeligh oc brødherlighe bekendellse nw i the hellige treffolldighedtz naffnn ere venligen kerligen och endhelighenn vndher oss sellffuer forenthe forligtthe och fordragne sammenn for alltt hwes oss och beggis vore tienere være seg enthenn metth roff, tach, andgriff mordtth eller andhenn fienthlighe skade och offwerwolldtt, imellom gaaett och faridtt haffuer indtill thenne dagh indthet vndhertagett i nogher honde maade saa thet nw er och troffasteligen bliffue skall for ne her erchebisp Oluff hans nadis effttherkommere erchebisper i Trwndhem mett samptt hans nadis erlige capittell och alle andre tiillhengere och tienere och megh for ne Vincenc. Lwnghe mynne arffwinge oc tienere enn ewiig affthalenn sagh baade for fødde och vffødde tiill ewiig tiidt. Och kendis jegh meg att haffue vppeboritt oc vndffangett aff for ne her erchebisp Oluff goedtt betallningh vpreyssningh vander och lighe for hwes skade volld vretth hoffmodt och fortriidtt hans naade mett sampt syne andhengere oc tienere meg och mynne thienere indthill thenne dagh giortth och bewiist haffue, inthet (vdhenn hwes hans naade megh endnw skylldigh bliffuer och jeg hans naadis breff paa haffuer) vndhertagetth i noger handhe maade. Och nar som hans naade megh sliigh effttherstandene skylld effther syne breffs lyellsse fornøgendis oc bethalendis vordher tha skall thet breff oc contracth oss formidelst for ne mynd kerre brodher her Niells Lycche imellom giortt oc forhandlett vdj alle syne puncthe oc artichle vere døtth macthløst oc kraffthløsth oc alldrigh efftther thenne dagh komme hans naadhe eller hans naadis effttherkommere erlige capittell arffwinge andhengere eller tienere vndher øghenn mere. Ther metth haffuer iegh loffuid oc tiillsagtt och mett thette mytt obne breff troffasteligen loffwer oc tiillsiger for ne her erchebisp Oluff paa mynd godhe cristelige thro ere och loffue etth gotth hwlldt trycth och troffasth vendskaff och brødherskaff efftther thenne dagh, vprictheligen att holldis skulle i alle cristelige erlige och tiilbørlige maade. Thesligiste vndher for ne villkaar loffuer jegh och tiillsiiger att ther som gudtt forbiude ther efftther thenne dagh oss eller vore tienere nogher twesth twedracth eller vwiillghe imellom komme tha skall sligh twedracth jndkomme for Norigis riigis raadt eller andre beggis vore venner enthen tiill myndhe eller retthe och alldrigh tiill noger findskaff i noger honde maade. Thii ladher jegh for ne her [750 aar1532] erchebisp hans naadhis effttherkommere, erlige capittell arffwinge andhengere och tienere qwiitt frii ledigh oc løss for meg mynne arffwinge andhengere och tienere for alltt ydhermere kraff eller tilltall for alltt hwes som forscreffuitt staar inthet vdhenn hwes i thette samme mytt breff vndherskeedtt er, vndhertagett i noger honde maade. Thiill ydermere vidnesbyrdtt oc beyre forwaringh att saa i sandingen er oc sthadeligen och vbrødeligen hollis skall som forscreffuit staar i alle maade hengher jegh mytt jndzeylle nedhenn fore thette mytt obne breff tiilbedendis erlige oc velbyrdige qwinne frw Jngerdt Ottis dotther mynn kerre hwstrvis modher mett samptt erligh velbyrdigh mandtt och strenge riidher her Niells Lycche mynd kerre beswogrede brodher atth beseylle metth megh. Giffuitt och screffuitt i Trwndhem onsdagen nest efftther Calixtj pape dagh anno domini mdxxxij.
Erkebiskop Olaf af Throndhjem gjör vitterligt, at han har sluttet Forlig med Hr. Vincents Lunge i Anledning af den Uenighed, som har været dem imellem, og tilsiger ham for Fremtiden Venskab og Broderskab og lover, om Tvedragt atter skulde opstaa, at lade denne afgjöre af det norske Rigsraad eller andre fælles Venner.
Efter Udkast p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3175). Uden Segl. (Med Hr. Vincents Lunges Haand).
Wij Oluff etc. gøre vitterligt met thette vort obne breff for alle ath effter som ther nw seg noger twest twedracth vwilge och fyendskaff imellom erlig velbyrdig mand etc. her Vincenc. Lunge hands thienere och oss och vore thienere her til dags forløffwet och begiffwit haffwer etc. Tha haffwe vij nw i the hellige trefoldighetz naffn, oss selffwer yndbyrdes ther om och alt hwes oss imellom ind til thenne dag gooitt och faaritt haffwer forentt forligtt och [endeligen fordragit som thet [nw er och trofasteligen [skald bliffwe [skald oss vore effterkommere erchebisper i Trwndhiem elskelige capitel [och arffwinge [oc andhenge[ndæ wenner och tienere] och for ne her Vincenc. Lunge [och hans arffwinge och andhengere, imellom en ewig afftalen sag bode for fødde och vffødde i alle mode. Och haffwe vij ther mett loffwit och tilsawtt och mett thette vort obne breff po vor gode christelig tro och loffwe, loffwe och tilsige for ne her Vincenc. Lunge eth gott trygt hwltt och trofast vendskaff och brøderskaff effter thenne dag trofasteligen och vprictheligen atholdes skulle i alle christelige erlige [751 aar1532] och tilbørlige mode. Och ther som gwd forbiwde effter thenne dag hwilchet oss iche forhobes noger vwille oss eller vore thienere imellom komme, tha loffwe vij och vnder forskreffne vilkoer troligen tilsige slig vwilge at indkomme skulle for Noriges roed eller andre begges vore venner enthen til mynde eller til retthe och aldrig til noger fyendskaff mere effter thenne dag i nogher hande mode. Til vys(sen)
Hr. Vincents Lunge erkjender at have oppebaaret paa sit Regnskab med Erkebiskop Olaf 11241/2 Lod (Sölv) gjennem Myntmesteren Jakob ( Schult) og Hans van Holt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3158). Uden Segl. Egenhændigt.
Thett kendes ieg Vincencius Lwnge ritther met eighen hand athaffwe anammitt po regendskaff vdaff mester Iacop mynthemestere och Hans van Holt po eruerdigste i gwd faders vegne her erchebisps Oluffs eth twsind j c xx lodt b us (dvs plus) /-v/ lodt fredagen nest effter Calixtj anno etc. mdxxxij.
Erkebiskop Olaf af Throndhjem erkjender at være Fru Ingerd Ottesdatter ( Römer), Hr. Nils Henrikssön ( Gyldenlöves) Efterleverske, 750 Lod Sölv og 300 Voger Fisk skyldig, hvilket han forpligter sig til at betale hende i fire forskjellige Terminer i Aarene 1533 og 1534.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 97). Begge Segl vedhænge. (Jfr. m. Udkast p. Papir ibid. - Munch. Saml. No. 3278 b. - hvis Afvigelser kun ere orthografiske. - Jfr. ovenfor S. 747).
Wii Oluff mett gudz naade erchebiisp i Trondem och paffwelig sedis legatt kendnes och gøre vittherligt for alle mett thette vort obne breff att vij ære pliigtigæ erlig och welbørdig qwinne fru Jngegerd Ottisdotter her Nielss Henrichssens hues siell gud glediæ efftherliffwerske halffotthennde hwndrede lod sølff och tryhwndrede woger fysk huilke for ne sølff och fysk wii beplichte oss eller waare efftherkommende erchebiisp(er) i Trondem for ne frw Jngegerd eller hennis erffuinger tiill godhe reydhe att bethale och fornøgæ paa tiidh och stunder som her effther fylgier, fiirst skulle wii henne fornøge halfftredie hundret [752 aar1532] lod sølff nu tiil paaske nestkommendis oc the andre femhwndrede lod sølff indnen then andre paaske thernest efftherkommendis. Tesligiste skulle vij och aff for ne summe paa fysk bethale henne halff annett hwndrede wogher i thenne nestkommendis køpstemnæ och the andre halff annett hwndrede vogher skullæ vij fornøge henne i then andre køpstembnæ thernest som mand scriffwer mdxxxiiij. Tiill ythermeire vissenn oc bædræ forwaringh hær om haffue vij beded wort erlige och elskelige cappittell ath henge theris indsigle met vort nedden for thette wort obnæ breff som giffuidt oc screffuidt ær i Trondem tiisdagen nest effther xj m jomfruers dag aar effther gudz børd mdxxxij.
Breff paa hwes søllff oc ffiisk som erchebispenn megh skylldigh bliffuer.
Erkebiskop Olaf af Throndhjem gjör vitterligt, at han med sit Kapitels Samtykke har opladt og afhændet til Fru Ingerd Ottesdatter ( Römer) Dele af fölgende Gaarde paa Yrjen (Örlandet): Uphaug, Rödestad, Hof, Vik, Berg, Nes, Eid og Grande, hvortil hun formener at have Odelsret og Tiltale.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 98). Huller til 2 Segl, der mangle, hvorfor Brevet maaske ikke er blevet udleveret men ombyttet med No. 725 nedenfor.
Wii Oluff mett gudz naade erchebiisp i Trondem och paffuelig sædis legatt gøre wittherligt for alle att paa thet att gudz fortørnilsze haedt och vwiliæ motte [affuendis och nedderleggis och wilgie och wenskaff motthe forøkis tha haffue wij nw medt vort erligæ och elskelige cappittels raad oc samtycke vntt vplathit och affhendt och medt thette vort obne breff vndne vplathe och affhennde vndhen sanctj Oluffz domkirke oss och waare efftherkommende erchebisp(er) i Trondem och vndher erlig och welbørdug qwinnæ frw Jngegerd Ottisdotter hær Niels Henrichssen(s) hwess siell gudh glediæ efftherliffwerske och hennis arffuinge tiill ewerdelig engnn thessze effter ne gaardher och godz liiggenndis paa Øryenn som frw Jngegerd siiger seg att haffue odelsbreff och merkelig tiiltall tiill som ær ij spanne leigæ i Wphowgh oc i/-j/ span i Rødestadh jtem Hoff som renther i/-j/ spann jtem i Wiick [iiij spann jtem eit punds leige i Bergh jtem eit punds leigæ i Nees som ligger i Byøgnenn jtem eit span leige i Eydh jtem Grande som renther vj spann falkeleyghenn vndenthagen hwilkitt som skall bliffue vnder sancte Oluffz domkirke oss och waare efftherkommende erchebiisp(er) i Trondem her effther vbehyndrett som thet [753 aar1532] hertiill woridt haffwer. Tiill ythermeyre visszenn och betre forwaring herom att thette saa vbroteligen holdis skal haffwe wii bedett wort erlige och elskelige cappittel ath henge theris jndsiggel mett vort neddenn fore thette vort obnæ breff som giffuidt och screffuidt ær i Trondem tysdagenn nest effther xj m jomffrver dag aar effther gudz børd mdxxxij.
Erkebiskop Olaf af Throndhjem erkjender at skylde Hr. Vincents Lunge, Hövedsmand over Vardöhus og Jæmteland 1500 danske Mark og 3000 Voger Fisk, hvilket skal erlægges i nærmere angivne Terminer i Löbet af de nærmest fölgende Aar.
Efter Udkast p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3169). Uden Forsegling.
Wii Oluff med gudz naade etc. kendes och gøre weterligtt ffor alle med thette wortt obne breff ath wii ære plictigæ erlig wælbørdig mand och streng ridder hær Wincenc. Lwngge høffwidzmand offwer Wordehws och Iemptteland [halfft anned ffemten hwndred danske marck och try tswennæ waager rossk. hwicke for ne peningge och ffisk wii peplictæ oss eller wor eftherkommende erchebysp i Trondem ffor ne hær Wincenc. [eller hans erffwinggæ till gode rede ath ffornøge och betale paa tiid och stwnder som hær efther ffølger ffyrst skulæ wii honnom ffornøgæ ffem hwndred marck i thenne nestkommende summer och ther efther som mand skriffwer mdxxxiiij skulle wii ffornøge honnom ffemhwndred marck och eit twsenne waager rossk. och siden fframdeldes [hwartt aar eit twsenne ma wg. fisk och v the ffemhwndred marck och eit twsenne [marck waager fisk hwartt aar saa lengge ffor ne try twsenne waager ære betaledæ. Till ydermere wissen och bedre fforuaring hær om ath wii thette saa vbrøteligtt holde wille haffwe wii bedid wortt erligæ och elskelige capittell ath hengge theris insigle med wortt næden ffor thette wortt obne breff som geffwid och skreffit ær i Trondem [tisdagen nest efther elleue twsenne jomfroer dag aar efther gudz børd mdxxxij [vnd(er)
[754 aar1532] 
Erkebiskop Olaf af Throndhjem gjör vitterligt, at han har undt og forlenet Fru Ingerd Ottesdatter ( Römer) for Livstid sin Korn- og Ostetiende af hele Yrjens Prestegjeld og sin Fisketiende af Yrjen alene.
Efter Udkast p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3170), uden Forsegling. (Skrevet paa samme Ark som No. 3169, No. 721 foran).
Wii Oluff etc. gøre weterligtt ffor alle ath wii haffwe nw vnt och fforlænt och med thette wortt obnæ breff vnde och fforlæne erlig och wælbørdig qwinne ffrw Jngerd Ottesdotter her Nils Henricsons hwes sæll gud glæde eftherleuerske ath nyde bruke och beholde i sin liiffz tiid qwit och ffrii vden all affgift wor korn tiend och ostetiend som faller [vnder øffwer allt Yrien prestegeld och wor ffiske tiend som ffaller paa Yrien allenestæ. Ty fforbyde wii alle ehwo the helst ære eller ware kwnnæ och serdeldes wore ombudzmend ffor ne erlig och wælbørdig qwinne ffrw Jngerd hær emod paa ffor ne tiend ath hindre eller fforffang gøre i noger maade. Jtem eit breff paa alt thet godz som neffnes vdi registrid. Jtem wor korn tiend och oste tiend i alt Yrien prestegeld i sin liiffztiid och wor fiske tiend paa enestæ Yrien. Jtem er myn herre skyldig ffrw Ingerd vii/-j/ c lod sylff och iij c waager fisk ii/-j/ c ath betale nw till paaske och the andre v c innen then andre paaske nest kommendes i/-j/ c waager fisk at betale i køffstemnen i thenne nestkommendes summer oc i/-j/ waager fisk [at i then andre køffsteffne ther nest Jtem j recognicio paa j lest tystøll ij tønner myød i/-j/ skippund humble.
her Vincen.
Fru Ingerd Ottesdatter ( Römer), Hr. Nils Henrikssön ( Gyldenlöves) Efterleverske, gjör vitterligt, at hun ved sine Svigersönners, Hr. Vincents Lunges og Hr. Nils Lykkes, Mægling er bleven forligt med Erkebiskop Olaf af Throndhjem i Anledning af den Uenighed, som i tre Aar har hersket mellem dem, saaledes at han skal give hende Erstatning for al tilföiet Skade, og naar dette er skeet, skal den tidligere (1530) ved Hr. Nils Lykkes Mægling med Erkebispen oprettede Kontrakt være död og magteslös, og al senere opstaaende Tvist mellem dem skal afgjöres af det norske Rigsraad eller andre fælles Venner.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 96). Alle 3 Segl vedhænge. [755 aar1532] 
Jegh Jngerdt Ottis dotther tiill Østrott erligh velbyrdigh mandtz oc strenge ridders her Niells Henrichssons fordom Norigis riigis hoffmesther hwes siell gud haffwe effttherleffwerske kennes och giør vittherligtt mett thette mytt obne breff for alle att efftther som ther nw try aar sydhenn forledene [formidelst nogre ondhe tiillskyndere affgwnnere och forgifftige raadgiffwere førdtt och komen var stortt spliitth twesth twedracth wenighet oc fyndskaff imellom verdigiste i gudtt fader her Oluff mett gudtz naade erchebisp vdj Trwndhem och paweligh sedis legatte och megh saa att jegh mynne barnn oc tienere formidellsth sliigh fyntligh andgriff offwerwolldtt och forhandlingh vdj stortt kwmmer, angest, nødtt, skade oc forderffue komme etc. Hwilchenn twedractth vwillghe och fyndskaff erlig velbyrdigh mandt oc strenge ridder her Niells Lycche myndtt kerre sønn som segh thenn handling oss imellom mett meghenn fliitt møde och vmage oss for ne begge parther till godhe bestandt och vellffartt paa thenn thiid vndher wantt stellde swictede och y vylle oc fryndskaff fordrog och forhandlede efftther som thet obne beseyllde breff oc contracth oss tha formidelsth for ne her Niells mynd kerre sønn vndher christelige lidelige vprictighe oc tiilbørlige vilkaar imellom giortt forhandlett beslutt oc beseylltt vell clarligen noch y segh sellffwer indeholler och forclarer tha endogh omtrentt tw aar ther efftther for ne her erchebisp formidelsth høgborne furstis kongh Cristierns mett enn stoer swaer kriigsmacth tiilkwmsth hiidt jndt i riigett imodtt for ne fordragh fredeligh beslutt och forhandlingh mett roff tagh oc andgriff manigffolldeligen forfførdt och bewegenn bleff megh mynne barnn oc tienere atther paa ny ighenn tiill mercheligh affdrectth skade och forderffue saa haffwe wii dogh gud tiill loff oc ære och oss sellffuer tiill nytthe gaffnn vellffartt och beste nw her i Trwndhem giffuitt oss formidelsth begge mynne kerre sønner och maager her Vincenc. Lwnge och her Niells Lycche tiill handlings sammen saa att vii efftther enn cristeligh bekendellsse nw y the helligetreffolldighettz naffnn ere venligen kerligen oc endeligen formidelsth for ne begghe mynne kerre sønner forenthe forligthe och fordragne sammenn for alltt hwes oss oc beggis vore tienere vere segh enthenn mett roff tagh, andgriff, mordtt eller andhenn fyentlige skade och offwerwolldtt imellom giortth oc faridt haffwer indtiill thenne dagh jnthet vndhertagett i noger hande maade saa thet nw er oc troffasteligen bliffue skall for ne her erchebisp Oluff hans naadis effttherkommere erchebisper i Trwndhem mett sampt hans naadis erlige capittell oc alle [756 aar1532] andre tiillhengere och tienere och meg for ne Jngerdtt Ottis dotther mynne arffwinge oc tienere enn ewiig afftalenn sagh baade for fødde och vffødde tiill ewiig tiidtt. Och kendis jegh megh att haffwe vppeborett oc vndffangett aff for ne her erchebisp Oluff godtt betallningh vpreyssningh vanner och lighe for hwes skade volldt vrett hoffmodt oc fortridt hans naade mett samptt syne anhengere oc tienere meg och mynne tienere indtill thenne dagh giortt oc bewiist haffue jnthet (vdhenn hwes hans naade megh enn nw skylldigh bliffuer och jegh hans naadis breff paa haffuer) vndhertagett i noger hande maade. Och nar som hans naade megh sliigh effttherstandene skylldtt efftther syne breffs lyellsse fornøgendis oc betallendis vorder tha skall thet breff och contracth oss formidellst for ne mynd kerre sønn her Niells Lycche imellom giortt oc forhandlidt vdj alle syne pwncthe oc artichle vere dødt macthløst oc kraffthløst och alldrig efftther then dagh komme hans naade eller hans naadis effttherkommere erlige capittell arffwinge anhengere eller tienere vndher øghenn mere. Ther mett haffuer jegh loffuidt oc tiillsagtt och mett thette mytt obne breff troffasteligen loffwer och tiillsiger for ne her erchebisp Oluff paa mynd gode cristelige tro oc loffwe ett gotth hwlldt trygtt och troffast venskaff efftther thenne dagh att holldis skulle i alle cristelige erlige oc tiilbørlighe maade. Thesligiste vndher for ne villkaar loffuer jegh oc tiillsiger att ther som gud forbiwde ther efftther thenne dagh oss eller vore tienere noger twest twedracth eller wwillge imellom komme tha skall sliigh twedracth jndkomme for Norigis riigis raadt eller andre beggis vore venner enthenn tiill mynne eller retthe och alldrigh tiill noger fyndskaff i noger hande maade. Thii ladher jegh for ne her erchebisp hans naadis effttherkommere erlige capittell arffwinger anhengere oc tienere qwiitt frii ledigh och løss for meg mynne arffwinge anhengere oc tienere for alltt ydhermere kraff eller tiilltall for alltt hwes som for uitt staar jndthet (vdhen hwes y thette samme mytt breff vndherskeedtt er) vndhertagett i noger honde maade. Tiill ydhermere vidnesbyrdtt oc beyre forwaringh att saa i sandingen er oc stadeligen och vbrødeligen hollis skall som for uitt staar i alle maade henger jeg mytt jndzeylle nedhenn fore thette mytt obne breff tiilbedendis for ne erlige velbyrdige menndh och strenge riddere her Vincenc. Lunge och her Niells Lycche for ne mynne kerre sønner och maage att beseylle mett megh. Giffuitt och schreffuitt i Trwndhem onsdagen nesth efftther ellewe twsendtt jomffrwers dagh anno domini mdxxxij.
[757 aar1532] 
Fru Ingerd Ottesdatter ( Römer) gjör vitterligt, at da al Uenighed mellem hende og Erkebiskop Olaf af Throndhjem nu er bilagt, og han blandt anden Erstatning for tilföiet Skade har overdraget hende sin og Domkirkens Gaard Grande paa Yrjen, alene med Undtagelse af det dertil hörende Falkeleie, men da dette vanskelig kan benyttes uden i Forening med hendes Falkeleie paa Gaarden Uthof, for hvilket derfor ogsaa Erkebiskop Erik Walkendorff tidligere har givet hendes Husbonde, Hr. Nils Henrikssön ( Gyldenlöve), 4 rhinske Guldgylden i aarlig Afgift, saa overdrager hun nu Erkebispestolen disse Falkeleier til evig Eiendom.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 99). Alle 3 Segl vedhænge.
Jegh Jngerdtt Ottis dotther tiill Østrott erlig velbyrdigh mandtz och strenge ridders her Niells Henrichssons fordom Norigis riigis hoffmesther hwes siell gud haffue effttherleffuerske kendis oc giør vittherligtt mett thette mytt obne breff atth efftther som ther nw twenne gange imellom verdigiste i gud fader och herre her Oluff mett gudtz naade erchebiscop i Trwndhem och paweligh sedis legate hans naadis tienere och meg och mynne tienere meghenn twest twedracth vwillge oc fyendskaff hertiill dags begiffuitt och forløffuitt haffuer megh oc mynne barnn tiill stoer fortridtt skade och forderffue etc. tha er dog samme vwillge oc fyendskaff imellom hans nade och megh formidelsth begge mynne kerre sønner och maage her Vincenc. Lwnge och her Niells Lycche stelledt forligtt och i ville och fryndskaff forhandlett bleffuitt saa hans naade haffwer cristeligen oc erligen retthleditt och skicchet segh imod megh och mynne barnn mett cristelige oc nochsom vandner vpreyssningh och liige for alldtt mynd skade fortriidtt, kost, thæringh, och forderffwe, gwnsteligen vndhendis oc giffwendis megh och mynne barnn tiill ewerlige eighe, Grande, mett samptt andre hans naadis och Nideross domkirches gaarde oc godtz liggendis paa Jørrienn efftther som thet breff hans naade meg ther paa giffuitt haffuer ydhermere formellder och forclarer tha efftther thii for ne her erchebisp seg sellffuer forbehollett haffwer thenn herlighett i for ne Grande som er thet fallcheleye hwilchet vdhenn mytt fallcheleye paa mynd gordtt Vtthoff icche vell besiddis kand eller vedtt macth bliffue och for hwilchet for ne mytt fallcheleye verdigiste i gudtt fader her erchebiscop Erick Vallkenndorff bebreffuitt och beseyllde mynd kerre herre och hwsbonde her Niells Henrichsson beggis theris siell gwdtt naade megh oc beggis vore arffwinge iiij rynske gylldhenn i gwlldt aarligen aars ther aff tiill ewiig tiidt att giffue skulle saa haffuer jegh dogh mett raadtt och samtycche for ne begges mynes maagers oc barns for sligh forbeneffnde [758 aar1532] her erchebiscops gwnstige och kerlige venne gaffwer saa och for ydhermere ville och fryndskaffs vndherholldingh skylldtt i framtydhenn nw vndtt giffuett skødtt oc *affhengtt och mett thette mytt obne breff vndner giffuer skødher och affhender frann megh och myne arffwinge oc vnder Trwndhems erchebiscopsdomme for ne fyre gylldhens leyemoll mett samptt aldtt thenn herlighet som ther faller i for ne Grandis oc Vtthoffs falcheleye tiill ewerlige eighe eige skwllendis dog her mett alle andre for ne Grandis oc Vtthoffs retthe tiilliggellsse ihwadt thet hellst er eller neffnes kandt vfforkrencth i alle maade. Och kendis jegh megh i slige for ne maade att haffue vndffangett fyllesth veerlagh aff for ne her erchebisp Oluff for for ne Vtthoffs fallcheleye saa bode megh och myne barnn vell attnøger i alle maade. Tiill ydhermere vidnesbyrd och beyre forwaringh att saa i sanndingen er som for uitt staar i alle maade henger jegh mytt jndzeylle nedhenn fore thette mytt obne breff tiilbedendis for ne erlige velbyrdige mendt oc strenge riddere for ne mynne kerre sønner oc maage her Vincenc. Lwnge och her Niells Lycche att beseylle metth megh. Giffuitt oc screffuitt i Trwndhem onsdagen nest efftther elleffwe twsendtt jomffrwers dagh anno domini mdxxxij.
Erkebiskop Olaf af Throndhjem gjör vitterligt, at han med sit Kapitels Samtykke har opladt og afhændet til Fru Ingerd Ottesdatter ( Römer) Dele af Gaardene Uphaug, Rödestad, Hof, Vik, Berg, Nes, Eid og Grande paa Yrjen, til hvilke hun formener at have Odelsret og Tiltale, og lover derhos, at senere Tvistigheder mellem dem skulle blive afgjorte af det norske Rigsraad eller andre fælles Venner.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 100). Begge Segl vedhænge. (Jfr. med Udkast p. Papir ibid. - Münch. Saml. No. 3278 a. og 3178 hvis eneste væsentlige Afvigelse nedenfor anföres).
Wij Oluff mett gudz naade erchebiisp i Trondem och paffuelig sædis legatt gøre witterligt for alle ath paa thet att gudz fortørnilsze haedt oc vuillgie motte affwendis oc nedderleggis och vilgie oc venskaff motthe forøkis tha haffue wii nw mett wort erlig och elskelige cappittels raad och samtycke vntt vplathet och affhenntt och medt thette wort obne breff vnnæ vplathe och affhende vnden sancte Oluffz domkirke oss och waare effterkomende erchebiisper i Trondem och vnder erlig oc velbørdiig qwinne ffrw Jngegerd Ottisdotter her Niels Henrichsons hwes siell gud glediæ effterliffwerske och hennis ærffwingæ tiill ewerdelig egnn thessze effter ne gaarder oc godz liggendis paa Øryænn [759 aar1532] som fru Jngegerd siigher seg ath haffue odels breff oc merkeligh tiiltall tiill som ær two spanne leige i Vphoug och halfft annet span i Rødestad jtem Hoff som renther halfft annet span jtem i Wiick [fyre spann jtem eit pundz leige i Berg jtem eit pundz leigæ i Neess som ligger i Biøgnenn jtem eit spans leige i Eydh jtem Grande som renther sex spann ffalkeleigenn vndenthagenn hwilken som skal bliffwe vnder sancte Oluffz domkirke oss och waare effterkommende erchebiisper i Trondem her effther vbehindrett som thet hertiill varitt haffuer, hwilke for ne gorde och godz mett alle theris rette tilliggelse som ær skog mark agher engh wan och veidestad som ther nu tillegger och aff areldz tiid tiillegit haffwer baade tiill fieldz och fiære land oc wan ynthet ehuad somhelst thet ær eller neffnis kand, vthen for ne falkeleigen vndenthagit i naagre hande maathe for ne fru Jngerd och hennis ærffwingæ nytæ bruge och beholde skulle till ewerdelige eygæ som forscreffuidt staar. Och beplycthe wii oss waare effterkommere erchebiisp(er) i Trondem medt sampt wort elskeligt cappittel att frii hymmelle och fuldkommeligen tiilstaa for ne frw Jngerd och hennis ærffwingæ alle for ne gorde och godz mett all for ne theris rette tiilliggelsæ och holde baade henne och thennom thet skadisløst for hwor mandz tiiltalle som ther paa thale kand mett rette. Ther mett skal all vuilgie som for ne frw Jngerd och oss hertiill dagz emellom varidt haffwer være ewigleg fordragenn oc offwerthalenn och ther som gudh forbiude naagen vwilgie oss emellom her effther kommendis worder thet oss ycke forhaapis tha loffue wij oc tilsygæ paa wor gode troo oc loffwæ then att indkomme skulle for Norgis riigis raad eller andre beggis waare wenner til mynnæ eller tiill rettæ och aldriig effther thenne dag [tiil naagen fiendskaff meyre j naager hande maathe. Tiil ythermeire vissen oc bætre forwaring herom att thette saa vbrottelegenn holdis skall haffue wij bedett vort erlige oc elskelige cappittel ath henge theris jndsiggel mett wort neddenn for thette vort obnæ breff som geffuidt oc screffuid ær i Trondem tysdagenn nest effther alle helgenne dag aar effther gudz børd mdxxxij.
[760 aar1532] 
Erkebiskop Olaf af Throndhjem gjör vitterligt, at han har lovet Kong Fre derik I. s og det danske Rigsraads Fuldmægtige, Biskop Hans ( Reff) af Oslo, Hr. Trud Ulfstand og Hr. Klaus Bilde, at betale 15000 danske Mark i Anledning af sit Forhold til Kong Christiern II, af hvilken Sum han allerede har erlagt de 6000 Mark, som er 4000 Lod Sölv efter norsk Vegt, medens de resterende 9000 Mark skulle udbetales i to lige Terminer 11 Novbr. 1533 og 11 Novbr. 1534.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Norge, No. 79 b.) Seglet mangler.
Wii Olwff mett gudz naade erchebiisp i Trondem och paffuelig sedis legatt gøre witterligt ffor alle ath wii haffue loffuidt och tiilsacht och medt thette vort obnæ breff loffwe och tiilsyghæ werdugæ fadher hær Hans medt gudz naade bysp i Osloo och ærligæ welbørdiigæ mend och strenggæ riiddere her Trwdt Wlffstand høffwidzmand paa Wardberg och her Claus Bylde høffwidzmand paa Baahws stormegtigste høgbaarnæ ffurstis och herris hær Fredericks medt gudz naade Danmarkis Vendis och Gottis konnwng vdtuold konnwng tiill Norgie etc. wor kieriste naadigste herris och Dannemarckis raaedz ffwldmyndigæ sendebwd ffemthenn twsennæ danske mark hans kungelige maitt. tiill eyn ydmygæ skenck och bekennilsæ paa thet hans kongelige maitt. skall och viill være oss wort stiicht och effterkommere erchebiisp(er) i Trondem eyn myld gunstigh och naadiig herre her effther ffore hwess wii haffwæ handlett och giort medt konnwng Cristiernn och i alle andre maathe som vii mystencht eller skyldwg kwnnæ være hoossz kwngelige maitt. wor kieriste naadigste hærre konnwng Ffrederiick jndtiill thenne dagh, och haffwæ w[ii] aff for ne summe nw strax antwordett och affhenth for ne gode herrer paa hans kungelige maitt. vegnæ sex twszennæ danske mark vdj sølff som ær fyre twsenne lod sølff norsk wecht. The andre nygætwszennæ marck som yghenn staa bepliichtæ vii oss eller vaare effterkommere erchebiisp(er) i Trondem att affhende och leuerere ffor ne konungelige maitt. tiill gode reidhe eller och hans naadis renthemyster paa Køpenhaffns hws paa twennæ terminer som ær halffdeldenn ther aff sanctj Morthens dag nest kommendis som mand scriffwer mdxxxiij och then annen halffdelden paa sanctj Morthens dag ther nest kommendis vden all gensielsæ i naager maadhe. Tiill ythermeire wesszenn och bætre forwaring herom lathe wii hengæ vort secrett nedden fore thette wort obnæ (breff) som giffuidt och screffuidt ær i Trondem onszdagenn nest effther alle hilgenne dagh aaer effther gudz børd mdxxxij. o
Erchebispen Oluff vdj Trundhiem forpligtelsse breff paa xv m marck fore hans brøst emod konnglige maiestadt 1532.
[761 aar1532] 
Biskop Mogens af Hammer forpligter sig, da Kong Frederik I paa det danske Rigsraads Bön har tilgivet ham hans Frafald ved Kong Christiern II. s Ankomst til Norge i Novbr. 1531, til herefter at være Kong Frederik og det danske Rigsraad huld og tro, at opsige Kong Christiern Huldskab og Mandskab og i Forening med det övrige norske Rigsraad at tilbagekalde sit til dennes Sön og Keiser (Karl V) sendte Hyldingsbrev, i Tilfælde af Kong Frederiks Död ikke at vælge nogen anden Konge til Norges Rige end den, det danske Rigsraad vælger til dansk Konge, samt ikke under Bispedömmes og Livs Fortabelse at lade sig tvinge til noget nyt Frafald.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge No. 79. a.) Med Bispens paatrykte Segl.
Jegh Mogens mett gwdz nade biscop j Hammar giør wetherligth oc kennes mett thette mytt obne breff att effther hogborne ffwrste oc sto(r)mectigste konyngh oc herre heer Ffrederick med gwdz nade *Dammarkes Wendes og Gotthes konyngh wdwald konyngh tiill Norge hertwgh j Sleswigh Ho(l)sthen Stormarn oc Ditmersken greffwe j Oldenborgh oc Delmenhorst myn nadigste herre haffwer nw nadelighen aff syn kongelige godhet ffor guds skiill oc ffor Danmarkes riiges radz stoore bøn skiill ighen anammed megh tiill gwnst oc nade ffor syn tyennere mand oc rad oc nadelighen fforladett och tiillgiiffwed meg thet mysticke oc brøthe att ieg war ff[a]llen hanss naade effraa oc tiill hogborne ffwrste her Christiern ffordwm Danmarkes konyngh ffor hanss naades weldelighe offwermacth skiil som hanss nade fførde ind oppo Norges riige nw sancte Morthens tiid nest fforledhen wiill ieg oc skall effther thenne dag wære ffor de hogborne fførste konyng Ffrederick etc. myn nadigste herre oc *Dammarkes riiges rad hwld oc thro oc aff werge hanss nades skade oc wethe hanss nades och Danmarkes beste oc bestond aff all myn fformwghen oc giiffwe hanss nade ther om attwarssell ehwor ieg then hemelighe eller obenbare kan ffornømme. skall ieg oc saa op schreffwe ffor de hogborne ffwrste heer Christiern etc. then hwldskab oc mandskab som ieg hanss nade tiilsagde oc aldrigh were hanss nade enthen hwld eller throo effther thenne dagh. Thesligest skall ieg mett Norges riiges rad ighen kalle all then hwldnyngh breff throskab oc mandskab som ieg mett Norges riiges rad haffwer schreffwed tiill ffor de her Christierns søn oc tiill keysserligh mait. Ther som ffor de myn nadigste herre hogborne fførste konyngh Ffrederick etc. wordher kalled her aff werdhen ffør en ieg hwylked gwd almectigste barmhiertelighen oc nadelighen langszamlighe icke ske ladhe thaa er oc skall ieg fforplictet were att icke med Norges rad koore wdwelge eller szamticke noghen serdelis konyngh tiill Norges riige men ieg [762 aar1532] med *Dammarkes och Norges riiges rad skall fforplicted (were) att keysse koore oc wdwelge och samptike then samme tiill herre oc konyng offwer Norge som Danmarkes riiges rad tiill *Dammarkes riige wdkorendes wordher liigherwiiss som thet fforbwnd ther begghe riighenne ere tiilssammen bwndne medh inne holler oc wdwiiser oc skall ieg effther thenne dag aldriigh lathe meg trenghe effra wor nadigste herre oc Danmarkes riiges rad ehwor stor nød trang eller offwerffald meg kan oppo kommee wndher mytt liiffz oc stiicktes ffortabelsse beplicthendes meg wiid myn ære oc redelighet christeligh throo oc loffwe alle tiilsammen [o]c hwer serdelis ffor de pwncther oc articler ffast oc wbrøtheligh at holle. Tiill yttermere stadffesnyng lather ieg tricke mytt insigle nedhen ffor tetthe myt obne breff mett myn eghen hand wndher screffwed tiilbedendes erlighe oc welbørdigh mand oc streng ridder her Gawthe Galle Eric Ericsson aff waben Norges riiges rad att wele besegle thet[te] mett megh.
Omnia vt supra protestor ego Magnus Hammarensis manu propria.
bespind aff Hamers breff pa hwildskaff oc manskaff.
De i Throndhjem forsamlede norske Rigsraader gjöre vitterligt, at de efter Kong Frederik I. s og det danske Rigsraads Begjæring ved deres Udsendinge, Hr. Trud Ulfstand og Hr. Klaus Bilde, have fornyet det gamle Forbund mellem Norge og Danmark med Forbehold af alle tidligere gjældende Recesser, Friheder og Privilegier for Norge samt med Udsættelse af yderligere Forhandlinger til en almindelig Sammenkomst af begge Rigers Raad.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Norge No. 81). Alle 9 Segl vedhænge.
Wii effth(e)r ne Oluff aff gwdtz forssynn, erchebiscop i Trwndhem, och paweligh sedis legate, Anders till Opslo, Mogens tiill Hammer, Hans tiill Opslo, aff samme gudtz forssynn bisper, Vincencius Lwnge, Gwdhe Galle, Niels Lycche, riddere, Erick Wgerwp, och Erick Erichsson vebnere, Norgis rigis raadt, kennis och gøre vitthe(r)ligtt, mett thette wortt obnebreff, att effther som stormectigiste høgborne furste och herre, her Fredrich mett gudtz naade, Danmarkis, Vendis, och Gottis koningh, vdtwolldt koning tiill Norge, hertugh i Slesswigh, Hollstenn Stormaren och Dyttmerskenn greffue i Olldenborgh och Dellmenhorst, waar aller naadigiste herre, mett samtt verdigiste, verdige fædre, strenge riddere, erlige herrer, och gode mendt, Danmarkis riigis raadt, [763 aar1532] waare gwnstige farwante, kere herrer oc venne, haffwe nw mett fwllmachtt oc beffallning, afferditt oc vdtskiichitt hiid indt i Norgis riige tiill oss, och alle andre Norgis rigis raadt vaare kere medtbrødre, erlige velbyrdige mendt oc strenge riddere her Trwett Vlstandt, oc her Claus Bille, mett merchelige handell och erinde, som tesse twendne rige Danmark oc Norge er mercheligen anliggende, iblandt andre haffue thee oss fore holldet, att for ne kong e matte., oc Danmarkis rigis raadt haffwe thennem besynderlige beffalidt att giiffue oss, oc for ne menige Norgis rigis raadt tiill kenne, szaa att ther er emellom for ne kong e matte. och Danmarkis rigis raadtz farffædre och for ne thette Norgis rigis raadt vore kere farffædre, giortt bestandelige fredtt endrechtighedt, och kerligh fforbundt shom for ne tesse begge rige er vell høglighen aff nødhenn tiill endrechtigh gott regemente fredt, rolighedtt, bistand och gode, mett raadtt, daedtt, hiellp, trøsth, liiff, godtz, aff all machtt oc formwe thett ene rige och partt then andhen att bewysse oc giøre, begerindis aff oss paa for ne kong e matte., oc Danmarkis rigis raadtz vegne for ne endrechtighet oc kerlig farbund att ville bewillge oc samtycche som for ne kong e matt. oc Danmarkis rigis raadtz farffædre, oc vore kere ffarffædre thett saa giortt haffue i alle maade, hwilkenn for ne nw kong e matte. oc Danmarkis rigis raadtt naadig gunstig kerlig beger tiill sliige for ne kerligh endrechtighet oc farbund, vij i alle *sor ne maade bewillgitt och samtychtt haffue, och mett thette vortt obnebreff bewillge och samtycche, doch oss fore behollett alle Norgis rigis herligheder recesser friiheder prewileger att bliiffue vidt fwllmachtt och vfforkrenchtt i alle maade, och om nogen ydermere behøffuige handell for ne kong e matt. och begge rige tiill ære, gode vellffartt longwarinde fredt endrechtighet oc bistand behoff giordis, sette vii ind tiill begge rigens raadtz hwer paa syn sydis almynndelige samkomst mett ett menigtt endrectichtt raadt att formere och farbedre. Thiill vittnisbyrd haffue vii laditt hengtt vaare jndssegle nedhen ffor thette vortt obnebreff, Gyffuit och schriffuit i Trwnndhemm septimo die Nouembris anno domini mdxxxij. o
Norgis riigis raad(z) forbundh met Danmarcks raad.
De i Throndhjem forsamlede norske Rigsraader opsige Kong Christiern II den ham det foregaaende Aar tilsagte Huldskab og Troskab, da Kong Frederik I paa det danske Rigsraads Bön har tilgivet deres Frafald, hvorfor de herefter ville vise ham Huldskab og Troskab og ikke lade sig tvinge til at forlade hans Parti.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Norge No. 82). Alle 7 Segl vedhænge. (Jfr. m. udateret Udkast p. Papir i norske Rigsarkiv - Münch. Saml. No. 3177 Halvark, uden Forsegling.) [764 aar1532] 
Wii effter ne Oluff medt gudz naade erchebiisp i Trondem och paffwælig sædis legatt Anders i Osloo Mog(e)ns i Hammer och Hans i Oslo medt sammæ naade bysper Gowtæ Galle riidder Erick Erichson och Erich Vgrop Norgis riigis raaedt hælsæ ether høgbornæ fiirste och herre her Cristiern medt gudz naade ffordom Danmarkis Norgis Swergis etc. konnwng medt wor ydmigæ helsenn geffwenndes ether naade till kænnæ ath som edher naade well wittherlegt ær ath naagen tydh effther edher naade war kommæn hiitt ind i riigidt yffiord effther sancte Mortenstiid med weldiigæ kriigs macht gingæ wii ether naade tiill hande och forhaapis oss allæ och hwær særdelis att wii ey allenestæ [were edher naade hwlde och troo vthen och hwlptæ edher naade effther ethers begære [hwor aff syn yderstæ fformwgæ och magtt och haffwæ ther ffore sydenn ether naade droogh aff riigidt lyddett skade och forderff i mongæ maathe och hade wii wæll ydermeire ledidt ther som stormectigiste høgbaarnæ fiirstæ och hærre hær Ffrederik med gudz naade Danmarkis Wendis och Gottis konnwng vdwold konnwng tiill Norgie etc. wor kæriste naadugiste hærre hadæ seg ycke lathet bewæged tiill naadæ och myldhett ffor meynigæ Danmarkis riigis raadsz bøn skyld. Thij bægære wii alle och hwær særdelis wor hand igen aff ether naade och nw medt thette wort obnæ breff vpsiigæ och yghen kallæ then hwldskaff mandskaff oc troo tyæneste som wii ether naade loffwæde och tiilsadhæ och behøffwer ether naade therforæ effther thennæ dagh aldriig att setiæ ether naadis liitt tiill oss om naagen hwldskaff mandskaff eller troo tiænæste i naager maathe. Thii wii ville her effther aff howg oc hiærthe ware høgbaarnæ ffiirste konnwng Ffrederiick wor kæriste naadigste herre hwld oc troo och aldriig att lathe oss trenggæ iffraa hans kwnng e matt. enthen for skade eller fromme. Hær medt edher naade tiill siæl och liiff then alzwoldugiste gud beffallendis tiil ewig tiidh. Screffuidt i Trondem torsdagenn nest effther alle helgænnæ dag aar effther gudz børd mdxxxij wnder allis woris secreter oc jndsigler.
Norgis rigis raadz vpsigelse breff til kong Cristiern mdxxxij.
[765 aar1532] 
Biskop Mogens af Hammer gjør vitterligt, at han har lovet Kong Frederik I.s og det danske Rigsraads fuldmyndige Sendebud, Biskop Hans af Oslo, Hr. Trud Ulfstand og Hr. Klaus Bilde, at betale 2500 Lod Sölv efter Norsk Vegt i Anledning af sit Forhold til Kong Christiern II, af hvilken Sum de 2000 Lod (/`a/ 24 Skilling pr. Lod) ere erlagte strax og de 500 skulle indbetales til Kongens Rentemester i Kjöbenhavn 11 Novbr. 1533.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Norge No. 80). Seglet vedhænger.
Wy Mangnus mett gudtz naade biscop tiill Hammer gøre wittherligt for alle att wy haffue loffuitt och tiilszagt, och mett thette wort obne breff loffue oc tiilsiige werduge fadher her Hans mett gudtz naade biscop i Oslo oc erlige welbyrduge mend och strenge riddere her Trwdt Wlsztand høuitzmand paa Wardbergh, oc her Claus Biille høuitzmand paa Bahus stormegtigste hogborne fyrstis oc herris her Fredericks mett gudtz naade Danmarckis Wendis oc Gottis konning vdtuolt konning tiil Norige etc. wor keriste naadige herris oc Danmarckis raadtz fulmynduge sendebud halfftrydie twszende lod sølff Norgis wegt hans kongelige mait. tiil en ydmyg skenck och bekendelsze paa thet hans kong e mait. schal oc wyl were oss wort stigtt oc efftherkommere bisper i Hammer end myldt gunstigh och naadige herre her epther for hues wy haffue handlett oc giortt mett konning Cresthen i thenne krygs handel oc i alle andere maade szom wy mistenckt eller skyllug kunde were hoss kong e mait. wor keriste naadige herre konning Frederick ynd tiil thenne dag, och haffue wy aff forneffnde som nw strax andtwordett for ne gode herrer paa kong e mait. wegne sytthen hundrete oc sexten lod sølff oc ther tiil i alle hande mynte szaa mange penninge saa att thet wpfyller two twsende lod sølff regnendis fyre oc tiuge skyllinge mod et lod sølff oc the andre fem hundrete lod sølff som ygen staar bepligte wy oss eller wore eptherkommere biscoper i Hammer att affhende oc redeligen bethale for ne kong e mait. tiil gode rede heller hans naadis arffuinge oc thennom att leuerere hans naadis rentemester i Køffuenhaffn tiil sancti Morthens dag nw nest kommendis oc holle hans naade eller hans naadis arffuinge aldelis wthen skade szom forscreffuit staar. Tiill ytthermere beuisning oc bedre foruaringe haffue (wy) ladet hengt wort secret nedhen for thette wort obne breff szom giiffuit oc screffuit er i Oslo søndagen nest epther sanctj Andree apostolj dag anno dominj millesimo quingentesimo trigesimo secundo.
Bisscop Magnus vdj Hammer forpligtelsse breff paa ii/-j/ m lot szølff fore hans skyld och forsømelsse emod konning Frederich at giffue hans nade. Ther aff komme strax ij m lot szølff vdh.
[766 aar1533] 
Arnbjörn Asgeirssön erkjender, at han af Thorvil Asmundssön har kjöbt 1 Löbsland og 1 Markebol i sin Odelsjord Midböen i Nissedal i Hvideseids Prestegjeld for 24 Kyrlag, ligesom han ogsaa har betalt Thorvils Sön Brynjulf 2 Daler i Anledning af Kjöbet.
Efter Orig. p. Papir i Deichmans Bibl. i Christiania. Spor af 2 paatrykte Segl.
Thette bekiendys yegh Anbiørn Asgertsøn med dette myt opne breffe adt yeg haffuer køfftt aff Ttorvild Asmundsen j lopzlandt oc j marke boll y Mydtt Bøn som liger y Nysse dallen y Huydesø prestegelldtt ffor :4 [oc xx: kyrlog bogilde. Kiendis yeg ffor nemde Anbiørn atdt yeg haffuer giffuit Brønolff Ttoruildsen ij daller y dett samme yorde werde offuer dett som hans ffader ttil fforne vel aa nøgdis och bekiendis yeg for nem(de) Anbiørn adtt yeg haffuer kiøfftt mitt egitt odall ygen och ud giffuitt vjjj och xx: kiørlag. ffor ttreige markebol: bougilde: som liger y samme yord, saa ollum tthem vel aanøgestt efftter tteris egne *bedele. ttil ytter mer wissen her om ttill beder yeg desze gode men Suennvng Ttioffstolsen och Eyøulff Ttolloff syn, ttrycke ssinne ynsegler neden ffor dette wortt opne breff skriffuet [paa Uyk den xiiij dag efftther helligetthre konger ano 1.5.33.
Oluf Anderssön erkjender, at Erkebiskop Olaf af Throndhjem har ladet ham udbetale 105 Mark paa Regnskab.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3188). Kvartark med paatrykt Vaabensegl (Skjoldet som den danske Adelsslægt Skaves, med Bogstaverne O. A.)
Thet kenniis ieg Oluff Anderssen mett thette mytt obne breff att verdugiste ffadher i gud her Oluff mett gudz naade erchebiisp i Trondem och paffuelig sædis legatt haffuer nw lathett antuordett meg paa regenskaff eit hundrede marck oc fem marck. Tiill ythermeire vissen tricker ieg mytt signett nedden fore thette myt obne breff som screffuit ær paa Stenuicholm then xj dag Februarii anno mdxxxiij.
Oluff Andersonn.
[767 aar1533] 
Fru Ingerd Ottesdatter ( Römer) erkjender at have modtaget af Erkebiskop Olaf af Throndhjem paa Regnskabet af Stördals Len Sölv, rede Penge, Mel, Smör, Graaverk og Skind, saa der endnu kun rester en Del Smör og Mel samt 20 Hermeliner.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3216). Halvark med paatrykt Vaabensegl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I S. 84 No. 33).
Jeg Jngegerd Ottis dotther tiill Østeraaet erlig welbørdiig mandz oc strenge riidders hær Nyels Henrichsonns fordom Norgis riigis hoffmyster hues siel gud haffue efftherliffwerske kennis oc gøre wittherligt for alle mett thette myt obne breff ath erwerdugiste fader i gud her Oluff mett gudz naade erchebiisp i Trondem och paffuelig sædis legatt, haffuer nu tiill gode reyde fornøgt megh aff Stiørdals lenns regennskaff xxix lod sølff oc lxvj marck reidepenninge xxvi wetther miøll oc xviii span smør xxxv tymmer graawerk och xxxviij skind, Saa bliffwer hans naade meg ennw skyldug paa for ne regennskaff xviij span smør oc ij pund smør, /-j/x vet miøll oc ij voger och xx hermelynn. Tiill ythermeyre vissenn oc betre forwaring herom triicker jeg myt jndsiggell neddenn fore thette mytt obne breff som screffuidt ær paa Steinuicholm dominica Reminiscere anno jncarnationis eiusdem mdxxxiij. o
paa Stiørndaelss regenskaff.
Nils Jyde, Gaardsfoged paa Lungegaard, erkjender paa sin Herres, Hr. Vin cents Lunges, Vegne at have oppebaaret en Læst Öl, to Tönder Mjöd og 11/2 Skippund Humle af Jon Simonssön paa Erkebiskop Olafs Vegne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3218). Kvartark med paatrykt Segl (en Sax med Bogstaverne N. I.)
Jegh Niels Jwde gordzffogett paa Lungergord kenndis och giør vitterligtt mett thette mytt obne breff att thenne breffuissere fornwmstigh swend Joenn Symenssen haffwer nw fornøgett megh paa mynd herris her Vincenss Lwngis vegner en lesth Rotstoccher øll ij tønner miødth och i/-j/ skyppund godtt Brabandz eller Rosthochs hwmble po verdigiste med gwd faderss her erchebiscop Oleffs aff Throndhiems vegne som for ne mynd herre her Vincencius for ne her erchebiscop Oleff londtt haffde. Thii lader jegh hannom och hans arffwinge paa for ne mynd herris her Vincenc. vegne qwitt frii ledygh och løss for hannom och hans arffwinge for aldtt ydermere kraff eller tillthall for for ne godttz i alle mode. Datum paa Lungergord die Gertrudis anno domini mdxxxiij vnder mitt signet.
[768 aar1533] 
Aasmund Grjotgardssön, Lagrettemand i Thelemarken, gjör vitterligt, at han har solgt til Thorlak Olafssön Jorden Aasehus i Dalen i Eidsborgs Sogn og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Gaardsjord i Raulands Sogn. Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 520).
Allæ mend them som thette breff see høre eller læsæ helser jag Osmund Gredgardsson soren lagrettis mand aa Tellemarken altiid kerlige med gud gørendiss vederlict for allæ at jag haffuer solt beskelig mand Tollac Olesson en ioor kallyss Aasæhvss y Dalen lyghanyss y Esborg sogn frelss oc hyemholt for huer mand med alt then deel som ther til ligær eller lyghet hauer fraa forne oc nye, y fraa meg oc myne arffuinge oc vnder atterneffnde Tollac oc hanss aruynge tiil euerdelige eyæ. kendyss iag forscreffne Osmund Gregarsson at haffue opbaared mynstæ penning oc mestæ oc meg till vilge giort hauer effter som vort køp oc samtall var. at saa for gud oc danne mend sant er bedher jag skellyæ soren lagrettis mand Gunnyr Syuorsson henge syt jnseglæ heer hoss myt som gyffuet var poskæ dag anno a redempto mundo 1533.
Fru Ingerd Ottesdatter til Österaat erkjender at have modtaget af Erkebiskop Olaf af Throndhjem Kronens Leding, Landskyld, Sagöre og al anden Indtægt af Stördals Len (nemlig Herjedal, Selbo og Stördalen), hvilken hans Foged havde oppebaaret.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3215). Halvark med Spor af paatrykt Segl. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I S. 84-85 No. 34).
Jeg Jngegerd Ottisdotther tiill Østeraadt erligh welbørdig mandz oc strengh riiddhers her Niels Henrichsonns fordom Norgis riigis hoffmister hwes siell gudh haffwe efftherliffwerske *kennnis och gører wittherligt for alle met thette myt obne breff ath eruerdugiste fadher i gudh her Oluff met gudz naade erchebiisp i Trondem och paffueligh sædis legatt haffuer nw tiill gode reydhe lathet antwordet meg kronens ledingh, landskyld, sagerøre och al annen jntecht som hans naadis fougitt hadhe vpburidt aff Stiørdals leenn baade j Herdall Selleboo och Stiørdalenn saa ath meg vell nøgis. Och bliffuer hans naadhe meg aff samme leenn ynthet skyldugh. Thii giffuer jeg for ne her erchebiisp Oluff och hans naadis efftherkommere cappittell, ærffuingher, tiænere, och alle hans naadis anhenghendis venner, quitt, frii ledigh och løs [769 aar1533] ffor meg och myne ærffuingher for altt ythermeire kraffd och tiilltal om for ne leens vpbørelse och rettugheit i alle maathe. Tiill ythermeire vitnisbørdh och forwaringh herom tricker jeg myt jndsiggel nedden fore thette myt obne breff somm giffuidt oc screffuidt ær paa Stennuicholm sancti Botulphii affthenn anno dominj mdxxxiij. o
Hoffuitt quittencie for Stiørndall.
Hr. Vincents Lunge, Hövedsmand over Vardöhus og Jæmteland, gjör vitterligt, at Erkebiskop Olaf af Throndhjem har ladet ham udbetale 314 Vaager Raaskjær, hver Vaag til 2 Mark, for de 500 Mark, han var ham skyldig; det overskydende skal afkortes i de 500 Mark, Erkebispen ad Aare skal betale ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3229). Halvark med paatrykt Vaabensegl.
Jeg Vincencius Lwnge riddere och høffuitzmand offwer Vordehws och Jempteland giør vittherligtt mett thette mytt obne breff att verdigiste i gud fadher her Oluff mett gudtz nade erchebisp i Trwndhem och pawelig sedis legate haffuer nw tiill gode rede meg fornøge och bethale ladtt iij smale hwndrede och xiiij voger roskeringh hwer vog regnid for ij march for the v c march som hanss nade meg effther syne breffs lyellsse y iaar att giffwe forplicthett var. Och hwad som for ne fiisk mere løber end for ne v c march thet skall meg tiillregnes paa the andre v c march som ieg aff hanss nade haffue skall att aare. Thii ladher ieg hanss nade och hanss nadis arffwinge for meg och myne arffwinge qwiitt och frii ledig och løss for allt ydermere kraff eller tylltall for for ne v c march mett sampt thess offwerløff i alle maade. Thill ydhermere vidnesbyrd tryccher ieg mytt indzeylle nedhenn for thette mytt obne breff datum i Boed i Rwmssdall torssdagen nest fore natiuitatis Marie anno domini mdxxxiij vndher mytt jndzeylle.
her Vincent. iij c xiiij vager fisk.
Erkebiskop Olafs Optegnelser angaaende hans Mellemværende med Fru In gerd Ottesdatter, navnlig med Hensyn til det Jordegods, han har afstaaet hende, hvad han endnu er hende skyldig, og hvad han har at fordre hos hende af Jordegods, Breve m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3255). Uden Forsegling. [770 aar1533] 
Thette effter ne gotz haffue wii bebreffuit ffrw Jngerd
pag. 1. Grande b: f: vj span Viick b: f: [iiij span Vphaaug b: f: ij span Hoeff b: f: i/-j/ span Berg b: f: j øre Eiid b: f: j span Neess b: f: j øre Riostad b: f: i/-j/ span Summa xvj span ij øre
#Effter waart register tha rente tessze effter ne gorde saa mygitt
Grande vij span Wiick iiij span Vphaaug iij span Hoeff v/-j/ øre øffre Riostad ij span nidre Riostad ij øre Jnstrand /-j/ span Berg j øre Eiid j span J Biugnen i/-j/ øris leige Ruggerd, øde, ibidem, /-j/ øre Neess ij øre Summa xxij span minus /-j/ øre Nota effter thenne for ne regenskaff kommer oss till vj span /-j/ øre j iordegotz ock ther fore begere wii thette effter ne Jtem j Quinand ij span Jtem j Ffoss /-j/ span Jtem j Ffureszeter /-j/ øre [Jtem j Bostad /-j/ span [Jtem Bosberg pa Nesset /-j/ span plus vel minus Jtem i Skong begere wi dhet som mer ær jtem i Gudestad et alijs pag. 2.
Memoriall.
permenss breffwed cum s: ca. Aff ffrw Jngerd skall jgen kreffies vort besegelde breff szom hun haffuer paa then skuldh szom wii henne skyldug wore. Ock henne skall antuordes jgen wort breff paa thet szom wii henne nw skyldiig ære ock szameledes alle hennes quittencer *bermens b: scaJtem aff fru Jngerd skal ock ingenkreffies thet breff szom vii gofue her Nils i then første forligelsze nota vm gotzitJtem eit breff skule vii ock haffue aff henne paa permen, paa thet jordegotz szom wii skule [hafue aff henne, Ock naar wii thet faa tha wille wii giiffue henne eit nytt: breff paa thet godz szom hun fick vd aff oss: Jtem thet breff szom her Arne lagger huess siell gud glede gaff henne paa Gyrffwen begere wii ock jgen Jtem thet breff ssom hwn haffuer paa the peninge szom wii vore skyldig Jørgen Perzon ville vii ock haffue igen [771 aar1533]  Jtem er der ock nogen annen breff szom oss anrøre kan att hun ock will szende oss them Jtem the breff szom tagne bleffue paa sancte Oluffz gord ock røre paa thet godz szom gammell frw Jngerdh huess siel gud glede gaff till helige Nidroess domkirke etc. Jtem om Peder Hanszonn Jtem ffru Jngerdz vitnisbord om the xviij c R. g., ock xiiij c lodh sølffuer vel plus, szom her Erick Abrahamszon toeg i fraa vor fforffader j skeren sunnen for Baahws
Om Reynss kløster
vt eligant vnam batissam rite et canonice in presentia abbatis De mutato habitu Jtem de horis Jtem de capellano
Thette effterscreffne ere wii en nw skyldugh erlige velbørdige quinne ffrw Jngerd Ottesdotter
pag. 3. Jtem i/-j/ c smalt woger fisk ock them wille [wj betale j Bergen breff her paa sum hun skal anno xxxiiij j kiøbstemffnen Jtem iij dobell skarpentinær, huar met ij kambere Jtem iij steinbysszer huar met ij kambere them skal hun faa jgen [Michaelis vel equiualens Jtem xxj woger fisk j punt, [som Jens Finb ock vij span smør szom Jens Ffinbo vpbar aff hennis landzskyld [Summa 26 wager fisk Jtem vij pundt smør ij punt fisk j kiørleige Jtem ix span i Skall aff recknis och strax betalis Jtem iiij voger fisk j smørwerdh pund smo(r) Jtem ære wij ffru Jngerd skyldigh aff all szommen 20 waager ffisk och j øre
Thette effterscreffne ær ffru Jngerd oss skyldogh
Jtem vj span /-j/ øre j jordegotz fortii at wort gotz szom ligger paa Yrien renter szaa møgit meir en szom waart breff jnneholder Jtem vj span /-j/ øre j ij aar i landzskyldh komær oss till. Thet gør xij span j øre Jtem ij nødzfall kiøtt szom vii laante henne j Kraagewaadh Jtem ij kør szom hun toeg i fraa Jens Ffinbo, ock wii geffue honom vj lod sølffuer ther fore Nota at wii wille haffue vj span j jordegodz af for de ffru Jngerdh, pag. 4. her wid byenn, szom ytermere forklaris jthet andre register, men, [772 aar1533] landskylden [ock [met the ij nødzfall kiøtt och ij kør skall kortis j then skuld szom wii henne skuldige ære etc. Jtem om Vthaaugs kirkes gotz, kalck ock disk
v span /-j/ øre ex antiquo. - Jtem ij øre i Vesse.
(Erkebiskop Olafs) Optegnelse, paa hvad han endnu skylder (Fru Ingerd Ottesdatter), og paa de Breve, han fordrer af hende.
Efter Orig.-Optegn. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3996). Uden Forsegling. (Se nedenfor No. 747).
xx waager ffisk och j øre ære wi skyldog Jtem eit besegelt permens breff vnder wort och kapitthels insegell skulle wii haffue igen szom bleffh giort 3 aar sidhen Jtem eit permens breff aff henne paa v span och /-j/ øre till ewerdhelig engn Jtem ein permens qwittens quittentiarum och y henne skall adderis om Størdalen Jtem breff super prebenda pro/-n/orum Jtem gamle ffru Jngerds breff
(Erkebiskop Olafs) Optegnelse paa det Jordegods, han endnu fordrer af Fru Ingerd Ottesdatter.
Efter Orig.-Optegn. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3994). Uden Forsegling.
Thetthe eff(t)herscreffne godz skulle wij haffue aff ffru Ingerd Thijnes gaarder szom rente iiij span och j øre Gudestad /-j/ øre [773 aar1533] Ffinesæter /-j/ øre vel Ffinnen Jtem ij Ynderøien aff Hvstad vel Ystad paa Røren /-j/ span
y Gauldalen
Ffosse /-j/ span Ffureseter /-j/ øre Item i Wesse ij øre liggendes i Hemne, som fru Ingerd ager i ii/-j/ øre fic hun aff oss,
Fru Ingerd Ottesdatter ( Römer) til Österaat kvitterer Erkebiskop Olaf af Throndhjem for Betalingen af 1000 Lod Sölv, hvorfor hun senere vil udstede yderligere Bevis i Forening med sine Svigersönner og erkjender atter at have modtaget de Sager af Metal, som Erkebispens Tjenere have frataget hende, tilligemed en Del Skyts og Fisk.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3260). Helark med paatrykt Vaabensegl. (Se nedenfor No. 745 og 752.)
Jeg Jngegerd Ottisdotter tiill Østeraadt erliig welbørdiig mandz och streng riidders her Niels Henrichsonns fordom Norgis riigis hoffmyster hwes siell gwd haffwæ efftherliiffwerske, kenndnis och gøre wittherligt for alle mett thette mytt obne breff att erwerdugiste fadher i gwd her Oluff mett gwdz naade erchebyscop i Trondem och paffwelig sædis legatt, haffwer nw tiill gode reide fornøgtt och bethaledt megh eit twszenne lod sølff saa att jeg hans naade kierligenn tacker for godh betalningh och wiill jeg fly hans naade ythermeire breff och bewysningh ther vppaa i framtydhenn naar som myne kiere sønner tiilstedekomme, Och sammeleidis haffwe for ne werdugiste fadher erchebyscop Oluff lathet antwordett meg igenn all then kopper: malm: messyngh och theenn som hans naadis tienere hade meg ifraa thagett paa myn gaard Østeraadtt och andnennstedis. Tesliigiste och haffwer hans naade lathet antwordett meg :iij steinbyszer mett iiii kammerer :iij dobbell skarpenntyner mett .v. kammer, xi hagher och i/-j/ c smalt woger fysk: Thii giffwer jeg for ne hær erchebyscop Oluff [och hans naadis efftherkommere cappittell, ærffwinggher, tyenere och alle hans naadis anhenngendis wenner. qwiitt. frii. lediig oc løssz fore megh och myne ærffwingher for alt ythermeire kraffd och tiiltall for for ne j m lod sølff, kopper, skiitt och fysk i alle maathe, Tiil vitniszbørd herom triicker jeg mytt jndsyggell nedden fore thette mytt obne breff som screffuit och giffwidt [774 aar1534] æ[r] paa Steinwicholm then xiiij dag iull *aaar effther gwdzbørd mdxxxiiij. o
Quittencia quittenciarum.
Fru Ingerd Ottesdatter til Österaat erkjender at have modtaget af Erkebiskop Olaf af Throndhjem 120 Lod Sölv i Betaling for 180 Mark, som han var velbyrdig Svend Jörgen Pederssön skyldig, og lover snarest muligt at sende ham det til denne udstedte Gjeldsbrev.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3261). Halvark med Spor af paatrykt Segl.
Kennis jegh Jngerd Ottis dotther aff Østraatt, att haffue vppeborritt och vndffangitt paa erligh och welbyrdug szwend Jørgen Perssons wegne, aff werdugiste ffader och herre, herre Oluff mett gwds naade erchebiscop i Trwndhem och pawelig sedis legat, eth hwndrit oc tywe lott szølff, ffore tw hwndrit mark, tywe mark mynne szom hans naade ffor ne Jørgen Persson skyldug wor, Och lader jegh ffor ne herre erchebisp paa for ne Jørgenn Perssons wegne qwijtt och ffrij, ffore all ydermere tiilthall ffore ffor ne penninge i alle maade, Och wiill jegh mett thett aller fførste tiill skicche ffor ne herre erchebisp, thett breeff szom hans naade ffor ne Jørgenn Persson ther paa giiffuit haffuer szaa thett skall bliiffue hans naade skadeløssz hollindis i alle maade, Screffuit paa Stenwijgholm septimo die mensis Januarij anno Christj mdxxxiiij wnnder mijtt signett.
Jørgen Personn.
Hr. Nils Lykke erkjender at have modtaget af Erkebiskop Olaf af Throndhjem et af hans Hustru Eline ( Nilsdatter) til Erkebispen udstedt Bevis for 100 Vaager Raaskjær, hvilke skulle kvittes mod ligesaa meget af Hr. Nils´s Tilgodehavende hos Per Hemingsson, for hvem Erkebispen er gaaet i Borgen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3266). Enkelt Blad med paatrykt Vaabensegl. (Se Dipl. Norv. VII No. 702, 706-7 og VIII No. 726).
Kennes jeg Niels Lucke ritter att hoffwerdugeste father i Christo her erchebiscop Oleff aff Trundhem etc. haffuer ladet leffuere mig en handscrifft och bekennelze som myn kere husfrv, Elyne, hans [nade gyffuet haffde pa et hundrett wager rosk. som hans nade hynde [775 aar1534] kerligen laendt haffde hwaer forre jeg qwitter ett hundret wager rosk. mett hans nade pa Per Hemingssens wegne hwaer fore hans nade haffuer loffuit meg och tacker jeg hans nade fore goed betalninge fore for de et hundredt woger rosk. gyffuet och screffuett pa Tøytter in die purjffycacionis Marie virginis anno etc. mdxxxiiij vnder mytt singnet.
Olaf Anderssön erkjender, at Erkebiskop Olaf af Throndhjem har ladet ham udbetale alt, hvad der under Feiden var blevet ham frataget af Erkebispens Tjenere.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3256). Enkelt Blad med paatrykt Vaabensegl. (Se ovenfor No. 713 og 732).
Kendnis jeg Oluff Andersonn meth thette mytt obne breff ath werdugiste ffadher i gudh her Oluff mett gudz naade erchebiiscop i Trondem och paffuelig sædis legatt haffuer nu tiill gode reydhe lathett fornøgt megh hwes deld som hans naadis tienere meg ifraa thaget haffue i then fientlig handell, och tacker ieg hans naade ydmygeligenn och kierligen for godh betalingh vti [alle maathe, Thii giffuer jeg hans naade och hans naadis effterkommere erchebiisp(er) i Trondem och arffwingher quitt, frii ledig och løss for meg och myne arffwingher for alt ythermeire tiiltall och kraffd om for ne penninge i alle maathe, Tiill ythermeire sanhet herom triicker jeg myt signet neddenn fore thette myt obne breff som screffuit ær paa Leffanghers marknett then tredie dag i Martij maanett aar effter gudz børd mdxxxiiij. o
Fru Ingerd Ottesdatter til Österaat meddeler Erkebiskop Olaf af Throndhjem forelöbig Kvittering for 1000 Lod Sölv, tilbageleverede Metalsager, Skyts og Fisk samt for Udbetalingen af Kronens Indtægter af Stördals Len med Herjedalen og Selbo, hvilke Erkebispens Foged havde oppebaaret.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 105). Seglet vedhænger. (Se ovenfor No. 736 og 741 samt nedenfor No. 752).
Jeg Jngegerdh Ottisdotter till Østeraadtt erligh velbørdigh mandz ock strenge ridders her Niels Henricksszons fordom Norgis rigis hoffmeister hues siell gud haffue effterliiffwerske kiennis ock gøre viterligett ffor alle mett thette mitt obne breff att erwerdugiste ffader i [776 aar1534] gud her Oluff mett gudz naade erchebiisp i Trondem ock paffuelige sedis legatte haffuer nw till gode reiide fornøgtt ock bethalet mig eit twsinne lod sølffuer saa att jeg hans naade kierligen tacker for goedh betalinge ock vil jeg flie hans naade ytermere breff ock beuisningh ther paa i framtiidenn naar szom mine kere søner tilstede komme, Sameledis haffuer forscreffne verdugiste ffader erchebiisp Oluff lathet antuorde mig jgen all then kopper malm, messing, ock ten szom hans naadis tienere hade migh ffraa tagett paa myn gord Østeraadtt ock annen stedz. Tesligis haffuer hans naade lathett antuorde migh iij steinbysszer mett iiij kambrer, iij dobell skerpentiner mett v kambrer xj hager ock i/-j/ c [smal woger fisk, haffuer hans naade ock till gode reiide latett antworde mig kronens ledingh landzskyld sagerøyr ock all anden jntechtt szom hans naadis ffougett haffde vpburitt aff Stiørdals len baade j Herdaell Selebo ock Stiørdalen saa att mig vell nøgis ock bliiffuer hans naade mig aff alt thette forscreffne jnthet skyldigh. Tii giiffuer jeg for ne herre erchebiisp Oluff hans naadis effterkommere capitell, erwinger, tienere, ock alle hans naadis anhengendis vener, quitt ffrii, ledig ock løss for mig ock mine erffuinge for alt ytermere tiltaell ock kraffd for for ne j m lod sølff, kaaper, skytt, ffisk ock all leens vpberelssze ock rettugheitt i alle maathe, Till ytermere vitnesbørd ock foruaringh her om lather jeg henge mitt jnszegell niden for thette mitt obne breff, szom screffuitt ock geffuit er paa Østeraadtt Gertrudis virginis dagh anno domini mdxxxiiij.
Fru Ingerd Ottesdatter til Österaat erkjender, at hun med sine Dötres Samtykke har overdraget Erkebiskop Olaf af Throndhjem en Del Gaarde i Skogn, Inderöen, Stören og Melhus Sogne for en Del andet Gods, hun fik af ham.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 106). Seglet vedhænger.
Jegh Jngegerd Ottissdotter till Østeraadtt erlig velbørdig mandz ock strenge ridders her Nils Henricksszons ffordom Norgis rigis hoffmeister huess siell gud haffue effterliiffuerske kiendis ock gør wiiterligett for alle mett thette mitt obne breff at jeg haffuer nw mett myn kiere døtters raad ock samtycke, vntt, vplathett ock affhentt ock mett thette mitt obne breff nu vnner, vplater ock affhender vnden mig ock mine erwinge ock vnder verdugiste ffader i gud ock herre, her Oluff mett gudz naade erchebisp j Trondhem ock paffuelig sædis legatt ock [777 aar1534] hans naadis effterkommere erchebiisper till Trondhem till euerdelige eign tesszee efftherscreffne gaarder ock goedtz szom er ffire span ock ein øre j Tynees gorderne liggendis j Indreskognn ein halff øyre j Gudestade: ein halff øyre i Ffinnen sameledis liggendis j Skogn, eitt halfftt span j Jstadh paa Rørin i Ynderøin, eitt halfftt span i Ffos j Staawrens prestegeldh, ock ein halff øyre i Ffureszeter j Meelhwss prestegeldh huilke fornemde gorder ock goedtz mett alless theris tilliggillsze szom ær, skooegh, marck, aaker, engh, vatn, ock veiidestøde szom ther nw tilligger ock aff areldtz tiidtt tillegett haffuer baade till ffiels ock ffiere, land ock vatn jnthet ehwad szom thet helst ær heller nemffnis kand, vndentagett y nogre hande maathe, skall fornemde verdugiste ffader her erchebiisp Oluff ock hans naadis effterkommere erchebiisper i Trondem nyte bruge ock beholde till ewerdelige eign szom forscreffuitt staar ffor nogett andett gotz szom jeg aff hans naade ther ffore igen ffick. Ock hendett thet saa att fornemde gotz bleffue fornemde verdugiste ffader heller hans naadis effterkommere affvunnett mett nogen rettegongh tha forplicter jeg migh ock mine erwinge att vederleggie hans naade heller hans naadis effterkommere mett saa møgett godtz saa gott aff rente ock saa beleiligt j alle maathe. Till ytermere vitnisbørdh ock foruaring her om att saa j sandheitt er som forscreffuit staar later jeg henge mitt jnszegell neden for thette mitt obne breff szom geffuit ock screffuit ær paa Østeraadtt Gertrudis virginis dagh anno domini mdxxxiiij.
Andres Matssön og Sigurd Thorkelssön erkjende, at de af Erkebiskop Olaf af Throndhjem have oppebaaret 10 Jochimsdaler for de 20 Vaager Fisk, han var Fru Ingerd Ottesdatter skyldig efter det af Hr. Jens Olssön paa Österaat opgjorte Regnskab, dog saaledes at han, hvis Fru Ingerd heller skulde önske dette, igjen vil ombytte Pengene med Fisk i Kraakevad (paa Yrjen) eller andensteds.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3267). Enkelt Blad med et skrevet og et paatrykt Bomærke.
Thess bekennis wi effterscreffne Andres Masson och Siurd Torkilson met detthe wort obne breffh att wii haffue anammett och vpbaareth affh werdegeste ffader och herre her Oluff mett gudz naadhe erkebysp vdy Trondheym och paauelige sedis legate x Jochimdaler ffor dhe xx waager ffisk som ffornemdhe her erkebysp bleffh wor ffrue ffru Jngerd skyldigh y then rekenskaff som her Ienss Olson recknett paa [778 aar1534] Østrott och der paa vtgaff syn handscrifft mett saa skell och fforord om ffornemdhe ffru Jngerd icke will oss bestaa eller samtycke szom nu giort ær om ffornemdhe peninghe, och ffisken begærendis worder effter ffornemdhe handscrifft daa skal [hun ighen leffwerere eller leffuerere lathe ffornemdhe her erkebysp x Jochimdaler och skall antwordis och betalis xx waager ffisk och j øre y Kraakewaadh eller annenstes der y lænidh. Till ytermere wissen her om trycke wi wortt signett neden ffor detthe breffh szom screffwed ær y Trondheym ffredagin nest effter Letare aaritt effter gudz byrd m d xxxiiij
Anders Masson.
Anders Massons och Siord Torkilsons breff.
Fru Ingerd Ottesdatter tilskriver Erkebiskop Olaf af Throndhjem angaaende det Jordegods paa Yrjen, som han har overladt hende, og som hun mener udgjör mindre, end der var opgivet, hvorfor hun gjör Paastand paa en Del mere Gods, omtaler nogle Gaarde i Hevne og Stördalen og beder ham hjælpe to Bönder af Feivaag paa Yrjen tilrette med Hensyn til Ydelsen af deres Leding, hvorom hun og Hr. Nils Lykke ikke ere enige.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3262). Helark; udvendig forseglet med Vaabensegl.
Mynn ydmygelig och kerlig helsszen althiid *forchendtt medt vor herre Iesu Christo. Kiere herre thacker ieg ethers naade ydmygelig kerlig och gerne for all ære och dydtt szom edhers naade haffwer meg althiid bewiist. Kiere herre szom edhers naade vell fortencker then siisthe thiid ieg var hoiss edhers naade paa slodtthet tha talde ethers naade meg tiill att ieg folde j spand y Grande och j spand y Wphogh mære en edhers naadis breff jnde holdher. hwilkiid ieg loffwitt edhers naade ij spand ighen j en andhen stedtt edhers naade tiill willie och kerlighett en doegh att thet ene spand i Grande wor partheriidtt i mellom bøndherne szaa att hwer bondhe hafde sziitt /-j/ pwnd. Sagde edhers naadhe icke wethe om thett wor mære en vj spand. Thoch wor breffwiid szaa beslwtthet med all sziin lothwm och lwndum jndtiitt vndan tagene wthen falckeleydtth. Men Hoff war /-j/ pwnd myndhre en i breffwitt stoer. Jtem j Røstadtt war j pwnd mære en i breffwid stoer j Indstrand /-j/ spand och y then gord i Bygnen eitt pwnd. Jtem lopper thet icke mære en iij spand paa Øryen thett ieg hagde loffwid edher naade att bettale. loffwitt edhers naade meg att ieg skwlle faa dii [779 aar1534] ij spand paa Bergh och eitt spand paa Neess szom channickerne tiill hører och edhers naade skwlle forligis medt thennom paa myne vegne och skulle betale edhers naade iij spand ighen paa theris vegne j Gwldallenn och y Sparboen, hwilkid ieg och gerne will gørre. Fforstoer ieg att edhers naade haffwer annammedhe vj spand aff mytt gotz och edhers naade skreff meg indtiid tiill hwad gotz benemdt ieg skulle haffwe ighen och sende ieg edhers naade myth jnszell medtt thwo mynne thi(e)nere Andhers Madzenn och Syvord Thorchilsszen paa then gode thro och loffue szom edhers naade syelff meg loffuithe och tiill sagde och syden medt edhers naadis breff och merchelig sende bodt erlig och fornwmstig mand her Jens Olsszenn tiillbødhe att edhers naade skulle wære meg for en god thro wen for hwilkid ieg edher naade kerlig och stoerlig betacker och setther en nw stoer thro och loffwe tiill edhers naade szom noghen then wen ieg haffuer nest mynne sønner och egne barn. Kiere herre bedher ieg edhers naade gerne att ieg motthe faa en vdskrefft aff thet breff szom edhers naade haffwer laditt giordtt paa dij vj spand szom edhers naade haffwer beskrewid och edhers naade will loffwe meg att fyølge dij iij spand szom channickerne tiill hører och ligher paa Øryen fforthij thet goitz szom ieg skall haffue ighen paa Øryen och i Bygnen lopper icke vj spand medt myndre en ieg haffwer thett medtt, Fforstoer ieg att thet wor icke rettelig vndherwiist edhers naade hworlædis thett var mett retthe. Jtem then gord szom ligher i Hemne szom hetther Vesse ther vill ieg bescyndherlig bettale edhers naade forre. Jtem haffwer edhers naade en gord i Hemne szom hædher Aa och edhers naade haffwer forraaiid i gorden och ieg ogher ther icke mære end eitt pund i then samme gord thet pund vill ieg bytthe mett edhers naade wtj en ødegord szom ligher i Stordallenn szom hetther Rymme och haffwer edhers naade icke vthen then ene ødegord ther i Stordallenn och pleigher then ødhegord althiid lyghe samleygdtt, vndher myn gordh jnghen andnitt mynnis, och edhers naade ber landskyldhenn wpp aff then *forscreffue ødegord. Her med edhers naadis liiff syell och [all(t) thet edhers naade well will alsmectigste gud befalennis. Ladher Jngeborrig oc Luciie helsse edhers naade medt mange thwszen gonether. Scriffwiid paa Østheraath løgherdagen for quasi modo geniti etc: anno virginei partus mdxxxiiij.
Jngher Ottisdotther.
Kiere herre er tho fattig mend her aff Feywogh then ene hæther Byørnn then andnen hæther Joen Arneszen haffwer her Niels myn szøn steumfft thennom thiid for righens rodt [780 aar1534] paa mynne wegne for then leyding szom thij haffwe giffuid meg y ij aaer szom thij orlige pleigher att giffwe tiill Øryghen med Opphoiss byndher eitt aaer bad myn szøn her Niels thennom att thij skulle føre theris leyding tiill Foszen hwer for seg for hand wille withe om the giorde rett teris leyding eller ey och thet aaer annammit han ther. Syden haffue thij førd then tiill Øryen som thij førre giorde och gammell seiid haffwer weriid. Thij thør ieg icke ladhe bryde wor naadigste herris breff szom hans naade haffwer giffwiid meg att ieg skall haffwe Øryen medt all kongelig renthe och kallis forscreffne Feywog Øryen i gamle registher. kiere herre hielper thisse fattig men tiill retthe for gudzskyll och myn fattig bøn skyll for thij thet er myn befalling att thij skwlle giffwe tiill Øryen szom gamle seduan er. Men er thet szaa att myn szøn icke will giffue seg tiill friiss tha will ieg giffue meg i retthe medt hannwm i Berghen for edhers naade och righens raadtt theer for thij miine breff ære theer. Er thet szaa att mynne breff formeler att Feywog skall were vndhertaghen tha ladher ieg meg ther tiillfriiss medtt. Kiere herre gørrer her i szom myn gode thro er till edhers naade om tisse ærende och all andre effther szom breffwid lyer och verdis edher naa(de) att bye meg tiill eitt wist scuor ighen.
Verdyghe fadher wtj gud her Olwff erchebisp i Thronhiem och pawelig sedis legate ydmygelig och kerlig sennis thette breff.
ffru Jngerdh.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thjostulf Throndssön og Sven Ketilssön gjorde Mageskifte, hvorved den sidstnævnte erholdt 12 Markebol i Huvestad i Brunkeberg Sogn mod 4 Markebol i söndre Dale i Flatdal og 11/2 i nedre Klungseter i Sillegjord samt et Mellemlag.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Begge Segl mangle. (Se Dipl. Norv. III No. 980 samt ovenfor No. 407 og 506.)
Ollom mannwm them som thette breff seer eller høre læse thet bekendis vy effter skreffne men Torbiøn Torson och Nicwlws Annwson sorne lawritis men q. gwds och syne cwnnogørindis ath mith vorwm y hyaa soogwm och hørdwm aa ordh oc handebande there y millwm (aff) eno halwo Tiostoff Tronson en aff andra halwo Swen *Keltiwlson ath mit giorde jarde skipte y Hwwestad som er xii marke bol som liger i Brwgge bergh songh oc y iiij marke bol i Dalle y syndre [781 aar1534] gardeno(m) som lyger y Fladh dall oc i/-j/ marke bol y nædre Klwn sædre som lyger y Sylle giordin. Jtem thet bekendis jegh for ne Tyostolff ath jegh befaler atter nemde Swen de xii marke bol y Hwwe stadh med [lutom o(c) lunnum fisske och føgle och allom vede stade som ther til lyger oc legit haffwer froo fonno och nyo vtan gars och innan. Jtem thet bekendis jegh och Tiostolff ath jegh haffwer op borit y ombødanna føste sal oc sensthe oc alth ther y mellom som kob ockon nam. Jtem thet bekendis jegh for ne Swen Ketilson ath jegh befaler oc atter nemde Tiostolff de iiij marke bol i Dalle och i/-j/ marke bol y nædre Klwnsædre med lwtwm oc lwnninne fisske oc følle oc allom vede stade som ther til lyger och legit hawir fraa fonno oc nyo vtan gars oc innan. til yter mere vissen oc saningh her om henggom mith ockon in segle nædan for thette breff som skreffwit var *oc sonne dagin nesth efter sancte Magnus dagh m d xxx iiij.
Provsten og to Raadmænd i Tunsberg samt ni andre Mænd gjöre vitterligt, at de tilveiebragte et Forlig angaaende Haalefisket mellem Erik Anfinssön og Laurens Halvardssön(?) paa den ene Side og Presterne paa Sande(hered), Thjölling og Hedreim paa den anden, hvorefter Erik og Laurens skulde eie og beholde den Del af Gullerauden, der var skjænket til Thjöllings Prestebol, medens Presterne skulde have Haalefisket ved Snekkestenen med nærmere bestemte Rettigheder, hvortil ogsaa Audun Thol leifssön gav sit Samtykke.
Efter Vidisse p. Papir fra Midten af 16de Aarhundrede i norske Rigsarkiv. Spor af 2 paatrykte Segl. (Se Dipl. Norv. III No. 411 og VIII No. 502-4, 736 og 739).
Kienniss wij effter ne lagrettismen Eiwlff pa . . . . . [oc] . . . . . . . . . att wij haffwe seett oc hørt ein xij manne do[m med hengende oc wskadde incigle] sza lydendis ord ffra ord som her effther skreffuit s[taar.] Wy effter ne Larens Matzson canich i Oslo pro[west wdj Tonsbergh] . . . . . . . . . . . . Peder Andresson Torkyll Joenson radmæn j sammestad: . . . . . . . . . . . . . . Tord Tryggheson: Keell a Swerstad: Tore Grymson: Ewind . . . . . . . . . . . . . . Tolffzon, Eyliiff Gwnulffzon, oc Olaff Dyresson lagrettis [mæn giøre witterligt att] wij ware pa backan wiidh Hala fiskit som liggher wi[idh Sneckie stenen] . . . . . . Gwllerowdhene j Hedreim sockn pa West follen oc ffle[re godhe mæn medh oss . . . . daghen] nest fore hellghe korss dagh inuentionis anno domini mdx[xx . . . . oc hørde pa ord] oc gienswar wtaff Eriich And [782 aar1534] ffinsson oc Laurens Ha[lwordson? aff einne halfwo oc aff] andro halfwo her Peder pa Sanne, her Nielss Tiølingh, [oc her Torleyff pa Hedreim om then] langhe tretthe som weriid hawer om ffor nd Halæ fisk[it giorde wij tha ther en] wenllighe fforligelsse imellom dhem med allis theyris gode wilie ra[ad oc samtyckie] pa bade sidher j sza mathe att ffor nd Eriich oc Larens skwle her effther ffrij [oc ffrel]slighe aghe nywthe brwke oc beholle all then iordmon som presten pa prestbolens vegne j Tiølingh atthe oc ffwlde wthi ffor d Gwllerawdene, som dhiidh gyffwit waar oc arlighe aff gaar iiij pund smør j landskyll med allom theim lwtwm oc lwnningdwm som till ligger oc legit hawer fra forno oc nyo j wato oc j tørro: wtthan gardz oc innan inthet wnnantagandis frelst heimholt oc atalalawst for hwaryo manne j fra for nd prestbord Tiølingh oc wndher ader nd Eriich oc Larens oc theyris erwinghe tiill ewerdelighe æigo vttan alsz afredis, en for nd her Peer her Nielss her Torleyff oc alle theyris effterkomendis presther j Sanne Tiølingh Hedreim, skwle her imothe ffry oc ffrelslighe: aghe nywthe brwghe oc beholle ader nd Halæ fiskit wiid Sneckie stenen quit ffrijt oc atalalawst ffor tid nd Eriich Larens oc theyris erwinghe tiill ewerdelighe eigo oc alz afredis: oc ther tiill skwle the aghe wtaf Sneckie stenen oc twert ind pa Halæ landhet sza langt som nw er wdtt bru[te]t oc nw er watn som er xij ffauffne langth wnder samme ffiskie tiill ewigh tiid. Men brytz noghet her effter af for nd Halæ landh tha skall thet høre Halæ tiill, oc skwle the ligeweell hawa landganghen ind pa Halæ land: oc hwess deell dhe hafwe behof att bygghe med tiill for d fiskie skwle the hawe med løwe af them som boo pa Rawdene garde, oc ther tiill gawo tid nd iij presther ader nd men iij tregghie lodhe skedher at sza skall desydermere holliss j alle madhe som ffor akreuit staar, och j thette samme handerband gaf Owdhyn Tolleyffzon syt ffwlle ja oc samtyckie tiill att thette skyffthe skall wbrydeligh holliss tiill ewiigh tiid som ffore segher j breffwit, Oc huilkyn thenne fforlichningh rywer heller riøffzmen tiill ffaar han skall haffwe riaffwit ein xij manne dom, oc skall hethe en fwll [nidgirding gridnidingh tiill ydermere bewisningh oc betre fforwarningh tha henghe wij ware incigle ffor thette breff som giort[t] war dagh oc aar som ffore segher etc.
Copie om fischitt.
[783 aar1534] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Amund Erlendssön og hans Hustru Live Alfsdatter for 6 norske Mark solgte til Nils Björnssön tre Penningsland i Kjærefisket i Lagerdal i Styrvolds Sogn, hvoraf aarlig gaar 14 Mærker i Landskyld.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 3 Segl vedhænge, tildels utydelige. (Se Dipl. Norv. I No. 536, 772, og 1100; III No. 542; VIII No. 215 og 339).
Ollom mannom them som thette breff see eller høræ sendir Kitill Haluardsson ok Jon Sigurdsson logrettis men q. gudz ok sinæ kunnoct gyørendis at mit vorom a Tonem j Lagerdall a Vesttfollen logerdaghen nestt eptter sancti Haluardi dagh anno dominj .m. d xxxiiij sagom ok hørdom a handerbande theris aff eyno halffuo Amund Erlendsson [ok Liffue Alffz dotter eigien kone hanss en aff andro halffuo Nielss Byørnsson med ty skilord at Amund Erlendsson [ok Liffue ath thaw selde atternempdh Nielss Byørnsson treggiæ peninx land j Kieræfiskiedh som ligher j Lagerdall j Styreuallsockn fraa dhem ok theris erwingæ ok vnder Nielss ok hanss erwinge til ewerdeligh eygæ ok altt affredis. kiendis ok for d hion j samæ handerbande at taw haffue opbored .vj. noren marck j god betalningh som thennom vell attnøgde. till ytter meyr sandheitt heinger iack Amund Erlendsson mit insigle med tesse gode men som før scriffnæ eræ, ok gaar aff for d fiskiæ xiiij merck(er) j landskyll.
trigge penins land y Kieriefiske.
Fru Ingerd Ottesdatter til Österaat meddeler Erkebiskop Olaf af Throndhjem Generalkvittering for alt Jordegods, Penge, Lösöre m. m., som han har været hende skyldig ifölge to af ham udstedte Forpligtelsesbreve, det ene efter Mægling af Hr. Nils Lykke, det andet efter Mægling af Hr. Vincents Lunge og Hr. Nils Lykke i Forening.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 107). Alle 3 Segl vedhænge.
Thet kendis jegh Jnger Ottisdotther till Østrotth meth thette mytth obne beseyllde breff att verdigiste y gwd fadher her Oluff meth gwdtz naade erchebisp i Trwndhem och pawelige sedis legate mynd gwnstige herre och besyndherlige gode venn haffuer nw gwnsteligen klarligen religen och vell fornøgett och betald meg ald then deell vdj [784 aar1534] iordegotz, gwld, søllff, penninge boskaffs tingh, kopper, thynn, bøsser, krudh och ald andhen deell bode i løst oc fast vdj hwadsomhelsth thet er eller neffnis kandh som hanss naade meg effther twenne hans naadis forplicthelsse breffs lyellsse meg haffuer skylldigh och forplictidh verid indtill thenne dagh, ffwrste meg giortt och giffuith formidelsth myndh kerre sønn erligh velbyrdigh mand och strenge riddher her Niels Lycche och andet syermere formidelsth erligh velbyrdigh mandh och strenge riddere her Vincenc. Lunge och her Niels Lycche for ne samptelig meg aff hans naade giffuit och tiillhande stillet saa ieg taccher hanss naadis høigwerdighed for en gwnstig claer gansk och fwldkommelig godh betalning i alle maade och er hanss naade meg nw ganske och aldelis inthet hwerken i løsth eller fasth skyldigh eller forplictigh y noger hande maade. Thy ladher jegh meth thenne mynd obne beseylde qwittantze qwittanciarum for ne verdigiste fadher myndh her erchebispenn hanss naadis efftherkommere erchebisper i Trwndhem erlige capittell och arffwinge for meg oc myne arffwinge qwiitt fry ledigh och løss for alt yttermere tiltall eller kraff for ald then deell hanss naade meg indtill thenne dagh haffuer skylldig och forplictet verid inthet vndertagett. Ther meth mæler iegh och syer alle andre breff och qwittantzer schreffne och giorde for thenne dag, vdhj the maade som the imod thette for ne beffindis døde krafftløsse och macthløsse vdj alle maade. Thill ydhermere vidnesbyrd och beyre forwaringh tryccher ieg meth ville och vidskaff mytt inzeylle nedhen fore thette mytt obne breff tylbedhendis for ne erlige velbyrdige mend och strenge riddere her Vincenc. Lunge oc her Niels Lycche mynne kerre sønner att beseylle meth megh. datum i Bergen torssdagen nest fore sanctorum Vitj et Modestj anno domini mdxxxiiij.
Hr. Vincents Lunge til Lungegaard erkjender, at han af Erkebiskop Olaf i Throndhjem nu i det hele har modtaget 1000 Mark i Penge og 1000 Vaager Fisk af de 3000 Vaager Raaskjæring og 1500 Mark i Penge, hvorfor Erkebispen i 1532 udstedte sit Forpligtelsesbrev, saa at han altsaa endnu skylder ham 2000 Vaager Fisk og 500 Mark i Penge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3264). Med paatrykt Vaabensegl. (Se ovenfor No. 721).
Thet kendis jegh Vincencius Lunge riddere till Lungergordt met thette myt obne breff att verdigiste i gwd fadher her Oluff met gudtz naade erchebisp i Trundhem och paweligh sedis legate myndh gwnstige herre och syndherlige gode venn, paa thet hanss naadis for [785 aar1534] plictellsse breff meg vdj Trwndhem anno domini mdxxxij giffuit, indeholldhendis hanss naade megh paa bestemthe atskyllige tidher och terminer, try twsind voger rotskeringh och hallffh andet twsindh march penninge att giffw(e) fornøge och bethale skullendis tha haffuer hanss naade aff samme swm meg nw gwnsteligen relighenn och vell fornøgett och bethale latth twsinde march penninge och twsind voger fiisk saa hanss naade meg nw inthet vdhen thw twsind voger fiisk oc fem hwndrett march peninge skylldigh bliffuer framdelis effther hanss nadis breffs lyellsse att bethale. Thii ladher ieg med thenne mynd obne beseyllde qwittantze for ne verdigiste fadher mynd her erchebispenn hanss naadis efftherkommere erchebisper i Trwndhem med sampt hanss naadis erlige capittill och arffwinge quitt frii ledigh och løss for meg och myne arffwinge for allt ytthermere kraff eller tiiltall for for ne twsende voger fiisk och twsind march peninge och taccher ieg hanss naade *ydmydeligen gerne for en gwnstigh och godh betalningh i alle maade. Tiill ydhermere vydnesbyrd och beyre forwaringh tryccher iegh med ville och vidskaff mytt jndzeylle nedhen for thette mytt obne quittantze breff datum paa Lungergordh torssdagen nest fore Vitj et Modestj anno dominj mdxxxiiij.
Hr. Vincents Lunge til Lungegaard, Hövedsmand paa Akershus i sin Frænde Erik Gyldenstjernes Fraværelse, gjör vitterligt, at han har oppebaaret af Erkebiskop Olaf af Throndhjem 500 danske Mark, som denne ifölge sit udstedte Brev var skyldig at betale ham i dette Aar.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3320). Halvark med paatrykt Segl.
Jeg Vincencius Lwnge ritther tiill Lwngergordt och høffuitzmandh paa Agersshws vdj erligh och velbyrdigh mandtz mynd frendis Erich Gyllenstiernis frawerellsse, giør vittherligtt mett thette mytt obne breff tiill gode redhe oc nøffactige betalningh att haffwe vppeborett annammit oc vndffangitt aff verdigiste i gwd fadher her Oluff mett gwdtz naade erchebisp i Trwndhem oc pauelige sedis legate mynd gwnstige herre, fem hwndrid march Danske som hanss naade effther siitt obne beseyllde breffs lyellsse meg ther paa giffwitt, skylldig och plictigh var att giffue fornøge oc betale schulle vdj thette nerwerendis aar mdxxxv etc. Thii ladher iegh hanss naade, hanss naadis efftherkommere erchebisper oc capitell y Trwndhem mett sampt hans naadis arffwinge for meg oc myne arffwinge qwiitt frii ledig och løss for alt ydhermere [786 aar1535] kraff eller tiiltall for for ne fem hwndrett march for thette nerwerendis aar y alle maade. Thiill ytthermere stadffe(ste)lsse tryccher ieg mytt jndzeyle nedhenn for thenne obne qwittantze giffwenn oc schreffwenn paa Agersshws søndagen nest effther sancte Knwtt kongis dagh anno domini mdxxxv.
Fem Lagrettemænd i vestre Thelemarken kundgjöre, at Evind Gyrdssön forligtes med Veterlid Drengssön paa Ekland (i Skafse) 15 Novbr. 1536 angaaende Gaarden Fjelestad i Nissedal, som var Evinds Odel men eiedes af Veterlid, saaledes at Veterlid gav Evind 6 Mark Guld for Odelen, medens denne paatog sig Hjemmelen for Gaarden.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 5 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 702 og 762; II No. 793).
Alle mend them som thette breff see høre eller læsæ helser vy effterscreffne Tøstil Torgersson Ansten Olasson, Esten Vlffson Berul Helgesson Jil Toffson sornæ lagrettis mend a vestræ Tellemarken quedæ (gud at sygnæ) kungørendæ tet vy vore po Egland then miduicke dag næst effter Morthenss møssæ anno Christi 1536 lagdyss ther for dannemend flære med oss aff enæ haluæ Euyn Julsson en aff andhre halffuæ Veterlø Drengsson saa at for de Euyn Yulsson paatalet eth iordegotz heder Fyelestet lighendis y Nyssedal prestegeld som samme Veterlø Dren(g)sson ottæ, var theriss forligning saa effterty forscreffne Euyn var odalssmand til gotzet thy lagdæ vy saa til at Veterlø skulde gyffuæ hanom Euin vj mark gultz for odalat oc er tet solt fraa Euyn oc alle hanss arffuingæ oc vnder Veterlø oc hanss arffuinge til euigt odal oc taller noghen ytermere po samme gotz eller nogerlundæ po rører da skal oc Euin faare staa y allæ maadæ oc er betalet mynstæ penning oc mestæ oc venner oc velsottæ saa them baade vel at nøyer. Tiil mere sanninghen her vdy da hængæ vy vaare jnseglæ her nædhen faare thette breff som giørt var paa Mooland sanctæ Andress dag thet aar som før screffuet staar.
Jess Söfrenssön, Lagmand i Skien, samt fire Borgere og Lagrettemænd sammesteds kundgjöre, at de, efter to Gange at have hjemvist Sagen til Erhvervelse af flere Vidnesbyrd, nu tildömte Jon og Gunleik Arnessönner 21/2 Markebol Jord i Hjuxe i Saude Prestegjeld i Henhold til deres fremlagte Breve, hvis ikke Modparten Per Asgerssön inden et Aar kan fremlægge bedre Beviser.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 5 Segl mangle. [787 aar1537] 
Ollum mannum them som thette breff see eller høre sender Jess Søffuerinson lauman i Skyen Thomes Jydhe Reynolt Jonson Rasmus Michildson oc Niels Oelsson borgere oc suorenne laurettismen i Skyen q. g. oc sine kunnegørendis att anno domini mdxxxvij løffuerdagen nest fore sancti Martini episcopi dagh vare vij vtj synstegord Sunden i Skyen oc hulle radstuffue komme ther ffor oss oc lauretthet Jon Arneson oc Gundlick Arneson aff ene halffue end aff andre halffue Per Asgeerson om trette och delæ som them emellom var om ii/-j/ marckebool jorde i [Joxæ vti Sowdhe prestegieldh , huicket thee tuenne gange tiilforn haffde været her for laghen tiill rette om, oc bode gange var seth her aff oc hiem poo aretofften om yddermere proff oc vyntnesbyrd poo bode siider, lagde thaa ffor ne Jon Arneson oc Gundlick Arneson theris breff i rette ffor ne breff grannelig randzaget oc offuerseeth atspurde vij thaa forscreffuen Per Asgeerson om han haffde nogle breff eller vitne att legge eller bære ther emoed. Thaa sagde han ney. Thaa effther tiiltall gensuar oc effther thee breffues lyelsze som Jon Arneson oc Gunlick Arneson lagde i rette for oss dømde vij for ne Jon Arneson oc Gu(n)lick Arneson i heffdt oc følge for ne ii/-j/ marckebol jorde, kan oc fforscreffuen Per Asgeerson komme mett yddermere oc beyre proff oc skiell en Jon oc Gu(n)lick nw haffuer jnnen tolff moneth hedhen aff thaa scall han viige tiill gotzet ighen. Tiill yddermere sendingen her om henge vii vore jndzegle nedhen for thette vort obne breff som giffuet er aar oc dag som fore segher etc.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Bergulf Thorgerssön solgte 2 Markebol i Midtböen og 2 i Thorehus i Mo Sogn (i Thelemarken) til Halvard Ulfssön og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Huller til 3 Segl, der mangle.
Ollom monnom them som thette breff see eller høre helser Torbiorn Tordszøn oc Nicke(l)ss Anundsøn lagrettis mendh q. gwdz oc synæ konnockt giørendhe att sogom oc hørdom paa ja oc handerbandh dere aff *tere aff enæ haluæ Bergwlff Torgersson en aff andhra haluæ Halwordh Wluersson med ty skylordhe att fornemde Bergwlff selde for de Halwordh iiii markæboll [som lyger i Mosogn [788 aar1539] som er ii i Midbøn oc ii i Toræhwess fra for de Bergwlff oc hans aruinghe oc wnder fornemde Halwordh oc hans aruinghe tyl ewerdelighe egæ oc odall. kendis oc for de Bergwlff att han haffde oppæborett forstæ sall oc systa oc alle ther emellom som i koup teyræ kom. tyl meyræ wissen her om henge wii wore insiglæ for dhette breff som giortt wor Gregorss messo dag anno dominj mdxxxix.
Halvard Thorbjörnssön paa Roaldstad (i Tyrisdal) anmoder Hed ( Hedssön), Borger i Skien, om paa Grund af hans Sygdom at optræde paa hans Vegne for Retten til Botulfi Lagthing i en Sag angaaende et Fiske, som Sven paa Flesthvet i Lardal gjör ham og hans Medeier Amund Eple thvet stridig; naar Delegang skal opgaaes, vil han möde selv eller ved sin lovlige Ombudsmand.
Efter Orig. p. Papir i Deichmans Bibl. i Christiania. Kvartark, udvendig forseglet med Ringsignet (Bomærke). - Jfr. Dipl. Norv. I No. 1029 og 1100; VII No. 543, 728, 783 samt ovenfor No. 453).
Wenligh hilse altiidh forsenth med gwdh, maa i withe kære Heedh, ath jek er stemffdher wm Baatwlffs waake ind til Skien, aff en kar i Lardhall szom hether Swen paa Fflestwetht, wm ith fiske szom han wil kanne i fra mik och min sameyghnins man Amwn Epletweth, hwilkedh fiske szom hører gwdh och aas til etc. nw er jek baadhe siwgh ok kranch paa thenne tiedh och kan ey komme, thy bedher jek ether gerne, ath i wille well gøre och forsware steffnen paa min[e w]egne paa then tiedh szoo lenghe ther gangis delegangh, och danne men *skwillye aass ath, hwath heller jek tha sielffwer kommer, eller min lagligh ombeesman, thet monne wære lighe møghith, kære Heedh gøre her i szom min tro er, Her med ether gwdh befalindis, datum paa Roalstadh anno dominj .1.5.3.9. och sier Jngheborgh frenke manghe gaadhe netther och alle godhe wenner.
Halwaardh Torbiørnson pa[a R]oalstadh.
Hedherligh och welfornwmstigh man Heedh borgere i Skien kerlicke sendhis thette breff.
Anno Christi 1658. den 20. November haffer Thord Torbiörnsøn dette lært at læse.
[789 aar1539] 
Matthis Störssön Lagmand paa Agder, kundgjör, at han paa Spörgsmaal af Olaf Gislessön, om hvad han efter Christenretten skyldte at betale, fordi han efter sin förste Hustrues Död havde ægtet en hende i tredie og fjerde Led beslægtet Kvinde, afgav den Kjendelse, at han ikke var falden i nogen Böde, naar Slægtskabet ikke var nærmere.
Efter Orig. p. Papir i Deichmans Bibl. i Christiania. Spor af et paatrykt Segl.
Ollom monnom them som thette breff ser heller hører sender Mattis Støersson lagman a Agde q. g. och sine kwnnogt gorende at ieg war paa Onelande anno domini mdxxxix daghen effther Birgitte kom ther ffor meg Olaff Gisleson och atsporde megh huad konnungen burde effther Christhen retthen: aff the hion som ecthegifft eræ: hans fførste hustru døde: och saa giffte han seg ighen, och ffich en andhen qwinne ighen: och the ij qwinner wore skille hwer andre i tride: och i ffierde ffra siskene: och bleff thet med prostens loff giort och haffuer ther breff och quitthens ffore aff prosten: Tha effther som loghen och Christen (retthen) vtwiser: tha var thet min lagar orskurd at ffor de Oleff er intit ffallen ffor konghen i then sag: vdhen sannere ffindis: at sa er i sanhet tr(i)cker [ieg mit insigle ffor thette breff datum vt supra.
Michel Lauritssön, Prest paa Hviteseid, og to andre Mænd bevidne efter en nöiagtig Undersögelse paa Eplethvet i Brunkeberg Sogn, at Gunleik Op peböen eller hans Verfader Björn Samundssön aldrig have flyttet Delestenen mellem Kirkens og deres egen Jord.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Nederste Rand af Brevet med Seglene er afklippet. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 1016; IV No. 651 og 1016).
Bekindis vy afther skreune Michel Lauresson prest pa Huitessøø Torgrim Olasson oc Terkell Aslacksson oc fflere gode men att wy vare pa Ebletued som leger i Brunke(be)rig sogen i Tellemorcken anno dominj m d xl die Marcii soege vy oc grangiuelig acted ad Gunleg Oppebon heller hans verfader Biørn Samundsson aldri hade ford heller fflytt then dell oc merke sten som storr i melum kirkens iord oc teris att saa i sanhed er ta henger vy vore ynceller neden for thette breff som skreuitt var pa Huidessøø dag (oc) ar som for stor.
Breff om Apeltuedt i Bronkeberigsougen.
[790 aar1541] 
Henrik Olafssön, Sogneprest paa Svarvstad i Lardal, og to svorne Mænd kundgjöre, at Hr. Laurits Matssön, Kannik i Oslo og Provst i Tunsberg, mageskiftede 1/2 Markebol Jord i Öde- Skodin i Lardal til Sigrid Nilsdatter og Anund Thorstenssön mod Ödegaarden Kaupstad i Hof Sogn paa Vestfolden.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 4 Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. I No. 406, 442, 622, 703, 941 samt ovenfor No. 403).
Vij *efftherskreffue Henrick Olaffson sogne prest a Suaruestad y Lauerdal Nilssz Biornson och Ewind Hellougson suorne mend ther samme stessz q. g. och sine kunnockt gørendis med tette vort obne breff ath vy vore paa Skaadine y Lauerdal sancti Matthie affthen anno domini xl primo hørdum och sogum a handherbandhe theyre aff eno haluo heydherlig mand her Lauressz Mattisson canick y Obslog och prouist vdi Tonsberg en aff andro haluo Sigrid Nilssz dotther och Anund Torsthenson med the skiloordom ath for ne her Lauressz Mattisson laaffutt och til saude oc samstundis affhende adhernemde *Sigrig Nilsszdotther och Anund Torsthenson eyt halfft merkebool iordher som sancte Lauressz kirke y Tonsberg aatte vdi Ødeskaadin vdi for ne Lauerdal fra seg och sine æfftherkommende prouisther til for ne sancte Lauressz (kirke) oc vndher adher de Sigrid Nilssz dotther och Anund Torsthenson och theris aruinge til euerdelige eygo med allum lutum och lundenum som til ligghet och lighet haffuir fra forno oc nyo vtan gard och innan herymod laaffuit oc tilsaude tid dir Sigrid Nilsz dottir och Anund Torsthenson och samstundis affhendhe for ne her Lauressz Mattisson en øøde gaard som heydher sydre Koupstad liggendis vdi Hoffz soghen a Vestfollenn fra seg och sine aruingum och vndher tid dir her Lauressz Mattisson och hans efftherkommende prouisther til sancte Lauressz kirke y Tonsberg til euerdelige eygo med allum lutum och lundenum som til lighet och lighet haffuir fra forno och nyo vtan gardz och innan frelsst och heymholt akereløust for huerye manne ath suaa vdi sanhed er hengher for de her Lauressz sid insigle med vaare nedhen for tette vort obne breff giffuit aar och dag som føre sigher.
/-j/ markeboll y Ødeskudin. - /-j/ markebol i Ødeskudinn. -
Byttins breff for /-j/ merche bor wtti Ødeschuden.
[791 aar1543] 
Henrik Olafssön, Prest paa Svarvstad, og en Lagrettemand kundgjöre, at Amund Gestssön erkjendte at have solgt til Brödrene Alf og Evind Jons sönner 3 Öresbol i Hellingsrud (Herleiksrud) i Svarvstads Sogn i Lardal paa Vestfolden og at have oppebaaret Betaling for 11/2 Öresbol af Alf, der ogsaa i 1532 kjöbte 1 Öresbol i samme Gaard af Reidar Arnessön med Samtykke af hans Hustru Ragnhild Gestsdatter og hendes Maag Thore Svenssön.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christania. Begge Segl vedhænge. (Brevet og Seglremmerne have været beskrevne med en ældre latinsk Skrift, der paa Brevet er udskrabet. - Se Dipl. Norv. VI No. 775, ovenfor No. 180 og nedenfor No. 764, 766, 772 og 773).
Ollum monnum them som tette breff see eller høre sendher Hendrick Olaffson presther a Suaruestad och Thorir Suendson lagrettis mand q. gudz och sine kunnoct gøre(n)dis ath vy vore y Styreuald kirke søndaghen nest effther Laures messe gudz aar mdxliij hørdum vy och sogum a beggis theris handherband aff eno ha(l)ffuo Amund Gestson en aff andro halffuo Alff Ionson och Gunnor Torgiulssz dotther eyghen kone hans med them skilordum ath for de Amund til stod føre os ath han haffuer solt them brødrum Alff och Euindh Ionssz synir iij øris bol y Hellingsrud som liggher y Suaruestad soghen y Laffuirdal a Vestfollenum frelst och hemholt och aakereloust for huerie manne med ollum them lutum och lundenum som til liggher eller lighet haffuir fraa forno och nyo vtan gardz och innan til euerdelige eygio och allssz affredis. kindis och tid de Amund Gest(son) ath (han) haffde opbarit fyrste penning och øffste och alle ther y mellom som y koup theris kom for for de i/-j/ øris bol som Alff Ionson tid de køffte paa syn part. Jtem køffthe och Alff Ionson tid de tilføren j øris bol y samme Hellingsrud af Reydar Arneson med hans hustrv samtycke Ragnille Gestis dotther och hennis mogis iaquede Thorir Suendz sons tha mand skreff mdxxxij som koupe breffuit om vaatther ath saa y sandhed er som forskreffuit staar henge vy for ne mend vaare insigle nedhen for tette breff som giort var aar och die som føre sigher.
breff for ii/-j/ øris bol y Hellings rud.
[792 aar1544] 
Christopher Huitfeldt, Hövedsmand paa Bergenhus, og Superintendenten Geble Pederssön fastsætte, at Rygge Kirke i Aurland, Henne Kirke i Leikanger, Hvals Kirke i Stedje og Kirke paa Framnes i Os, som ere forfaldne og ligge nær ved andre Kirker, skulle nedlægges og deres Indkomst henlægges til Korskirken i Bergen; Kong Frederik II stadfæster 8 Marts 1574 denne Bestemmelse.
Efter Afskr. p. Perg. i Bergens Museum. Uden Segl. (Jfr. m. 2 andre Afskrifter p. Papir - a. og b. -, hvorfra Varianterne. - Trykt i C. Frimanns Saml. af Stiftelser og Gavebreve I S. 233-35, N. Nicolaysens Norske Stiftelser I S. 3-5 og N. Rigs-Registr. II S. 98-100 med uvæsentlige Afvigelser.)
Wy Frederich den anden med guds naade, Danmarkis, Norgis, Vennichs och Gottis konning hertog udi Slesvig, Holsten, Stormarn och Dyttmerschen, greue vdj Oldenborg och Delmenhorst, giøre alle witterligt, at efftersom Christoffer Huitfeldt, fordom leensmand paa Bergenhusz och Gieble Pedersøn samme tiid stigtens formyndere, nogen aar forleden, haffuer giort en skick och forordning, att nogen kircker som ther vdj Bergenstigt vard saa gott som forfaldene och haffde en føye renthe och stode huer anden saa nær, att the iche giordis behoff att oppeholdis. skulle med alle theris eyendomme renthe och rette tilligelse, hereffter vere och bliffue till sognekircken vdj Bergen som kaldis Korszkircke, paa thet, thend saa møggitt thesz bedre kunde holdis ved bøgninge, heffd och magtt, som thet sig burde, och liuder theris breff, som the ther om haffue laditt vdgaa, ord fraa ord som her effter følger. Wy effter ne Christoffer Huittfeldt høffuidzmand paa Bergenhusz, Gieble Pedersøn stigtens formynder vdj Bergenn, giøre witterligt for alle med thette wortt obne breff, at vij vdj sandhed forfarit haffue, att nogre kircker her udj stigtet, ere saa got som forfaldene och staa huer anden saa ner som føye renthe tilligindis er, och iche giøris behoff op att holdis, nu effterthij att thenne sognekircke her udj Bergen, som kaldis Korszkircke, haffuer ingen aarlige renthe eller rettighedt, formedelst huilcken hun nogen hielp eller bistandt, till bygning och vnderholding behoff kand haffue, och er nu kommen paa falden foedt, saa haffuer vij paa kong e mts. konning Christians vor allernaadigste herris goede tycke och behag, till for ne Korszkircke i Bergen bygning och vnderholding tillagt samme forfaldene kircker, med alle theris eyendomme, rente och rette tilligelse, klocker, kirckewed, och anden kirckens ornamente, som er Rygge kircke vdj Audland, med klocker, kirckewed oc ornamentt, v løbe vdj thiende, vij leffuindis kiør, och landskyld, som her følger, Flaam j sold kornn, Houg vdj Flaam iiij settunge kornn, Brecke ij mele korn, Aatternes ij mele k: Taequam ij mele [793 aar1544] ko., Launi ii/-j/ mele kornn, Terdom ij mele k: Sueltt j mele k: [Vidheim ii/-j/ mele k:, Gudamanger ij mele k: Vinnin iij mele korn, Dyrdal iiij settunge k: Feddiom ij mele k: Aasze ij mele k: Stein j mele k: Giedzmeid j kalskind, Jtem Henne kircke vdj Leckanger, med klocher, kirckeved och ornamente iiij løbe vdj thiende, iiij leffuindis kiør och /-j/ kiørlag vdj smaler, Jtem Huall kircke vdj Stedie med klocker, kircke veed och ornament, och thenne landskyldt, Goruin, vj meler kornn, Steinegen ij meler k: och Eggenn v meler kornn. alle thisse thre kircker liggindis vdj Sognn, Jtem Bøekircke paa Framnes med klocker, kirckeued ij kiettler, iiij løbe vdj thiende ix leffuindis kiør, och landschyldt aff Hage paa Raffnestranden /-j/ løb smør, att nyde, bruge och beholde till euindelig eye, Therfore bede vij, och paa kong. mts. for ne vor allernaadigste herris vegne, biude och befale, alle som for ne forfaldene kircker eller theris godz renthe rettighed, eyendomme och rette tilliggelsze vdj vere, heffdt och besidding haffue att j her effther, som thilforne giort haffue, veluilligen leffuerer, giffue och fra ether till goede rede offuerantuorde for ne Korszkircke vdj Bergenn, ombodzmend eller theris fuldmechtige alle for ne kirckers eyendomme, rente och rette tilliggelsze som for uitt staar, som j tilforn till samme kircker pleyede och seduanligt var, att giffue ladindis thett jngenlunde. Till ydermere beuiszning och trygger foruaringe, haffue vij vore jndseigler her vnder henge laditt, som giffuitt och schreffuett var vdj Bergen sanctj Paulj conversionis dag, aar effther guds byrd mdxliiij. Tha haffue vij aff vor synnderlig gunst och naade fuldbyrdt samtycktt och stadfest, och nu mett thette vortt obne breff, fuldbørde samtycke och stadfeste, same skick och ordning, ved sin fuldmacht bliffue, effter som for ne theris breff ther om er vdgangitt, vdj alle sine ord punchter och artickler, vduiser och jndholder, forbiudendis alle ehuo the helst ere eller were kunde serdelis vore fogitther, embidzmend, och alle andre, for ne Korszkircke vdj Bergen eller hindis forstandere, her emod paa for ne kirchers eyendomme, renthe och rette tilliggelsze effther som forsch uit staar at hindre eller vdj nogre maade forfang att giøre vnder vor hyllist och naade, giffuitt paa vort slott Frederichsborg thend 8 Martij aar etc. m d lxxiiij, vnder vort signett.
Frederich.
Copie aff det kong: may tts: breff som findis hosz Kaarskircken i Bergen om nogle landzby(g)dens kyrckers jndkomst at opbære. N. Paschasius S. B. m. propria. - Efftersom kirche vergerne her till Korskirche vdj Bergen, dennem beklager att dett kongelige benaadings breff som Korszkirche naadigste er aff fremfarne høylofflige konger med benaadiget paa huisz rente och jndkombst hende er till lagd, j den schadelige jldebrand er forbrendt, saa att de ichon haffuer en copie der [794 aar1544] aff vnder schriffuen aff S. doctor Nielsz Paasche fordum superintendent her vdj Bergen, ere de derfore nu paa det vnderdanigste begierendis hands kongelige majestatz confirmatz paa for ne kongelige benaadings breff dennem att motte meddelis. Och att dette er jtt rett exscriptum aff same copie vnderschreffuen aff S. doctore Nicolao Paschasio widner wij vnderschreffne med woris henders vndertegnelse. Actum Bergen den 14 Februarij anno 1655. Jens Schelderup. S. B. m. m. - Jonas Petrejus. P. E. C. et Præp. Nordh. m. s. -
Fridericus 2 gafuebref angaaende kirchens jorde godtz. -
No. 23. Ko. May. Konnig Friderici Secundi bref. - Verit udj retten paa Bergen Capitell d. 21 Novemb. (16)77. Test: Samuel Schröder.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Amund Gestssön erkjendte at have solgt til Evind Jonssön 11/2 Öresbol i Herleiksrud (Hellingsrud) i Svarvstads Sogn i Lardal for 1/2 Kyrlag og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Af 2 Segl vedhænger 1ste. (Seglremmerne skaarne af et latinsk Manuskript. - Se ovenfor No. 762 og nedenfor No. 766 og 772-73).
Ollum monnum them som tette breff see eller høre sendher Torgrym Ketilzson oc Eric Suendzson suorne lagrettis mend q. gudz och sine kunnoct gørendis ath vy vore paa Styreualde kirkegard hellig trefaldigheidz sonedag gudz aar mdxliiij hørdum och sogum aa handherbande theris aff eno halffuo Amund Gestson en aff andro halffuo Euind Ionson med them skilordum ath ather dir Amund tilstod føre ossz ath han haffuir selt for de Euind Ionson i/-j/ øris bool y Hellingx rud som liggher y Lagherdal y Suaruestad soghen y Tonsberg syslo a Vestfollenum for /-j/ korlag laaffuede thaa Amund for de hannum Euind Ionson samme i/-j/ øris bol y Hellingx rud frelst hemholt och aakereloust for huerie manne med allum them lutum och lundenum som tilliggher eller leghet haffuir fra forno och nyo vtan gardz och indan med fiske och føgle vndan Amund Gestson och hans arffuingum och vndher Eeuind Ionson och hans aruingum til euerdelig eyge och *alffz affredis. kendis [795 aar1544] och for de Amund y samme handherbande ath han haffuir opbarit fyste penningh och øff(s)te och alle ther y mellom som y koup theris kom for for de i/-j/ øris bool y Hellingx rud ath saa y sandhet er som forskreffuit (staar) henge vy for de mend vaare insigle nedhen for tette vort obne breff som giort var aar och die som føre sigher.
Kiøbe breff for 11/2 øresbol i Hellningsrudt.
Peder Throndssön, Lagrettemand i Österdalen, tilligemed sine Söskende, sin Farbroders tre Dötre og disses Ægtemænd stadfæste sin Farbroder Sevat Pederssöns Salg af en Huds aarlig Rente i Undeseter i Rendalen til En gelbrekt Helgessön til Fordel for dennes Sön Olaf Engelbrektssön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 5 Segl mangle. (Se ovenfor No. 466).
Ollom mannom som thette breff see heller høyre helser jeg Pedher Trondsson sworen lagrettesman vti Østerdalom kerlig med gud wor herre kwnnict gørandes med thette mitt obne breff att ieg med minom syskene lag fadersbrøderss døttrom Margrete Anbiørg oc Birgite Haralsdøtter oc theyriss bondomss Karls Jonsszon Engilbrictz Asmarsszon oc Trondz Eyriksszon oc theyriss barnomss godom vilie haffuer nw stattfest oc tilstaa thet jordekøp som er ein hudz renthe aarlig til landskyld vti Vnnesetter liggiendes j Reyndalen hulkin jordepartt Engilbrict Helgiesszon køpte aff alless wor fadersbrodher Seewatt Pedersszon gud begges teyress seeler nadhe, war oc then jordepartt laglege vpbudin brødhrom Harald oc Tronde Pedherssynir aff Seuatt brodher theyriss oc jnghen ville *vilde aff hanom løyse samme jordepartt som køpebreffuan ytermeyre vtuise, En før thet skulle køpiss aff vskylde mannom j fraa samme ette bolk taa løyste Engilbrict Hellieszon thet til seg som war aff thet samme slecte, skall oc thette jordekøp vbrydelig oc vryggelige standendes vaare effter thenne dag før oss oc vaarum effterkomendes erwingom vndher Olaff Engilbricsszon oc hanss erwinge, aakerelaust til odalzgotz till euyg tiid, Att ytermeyre vittnisburd oc forwaring at saa i sandheett er heynger Karll Jonsszon Engilbrict Assmarsszon Biorn Olsszon lensman oc Martein Engilbrictzson sine jnsigle med mine neden thette mitt obnebreff som giortt er a Løsetter Kyndylsmessedag anno domini mdxlvi. o
[796 aar1547] 
Henrik Olafssön, Prest paa Svarvstad, og 2 Lagrettemænd kundgjöre Thor laug Amundsdatters Vidnesbyrd, om hvilke Amund Glöderssöns og Joron Ormsdatters Börn vare, og hvorledes deres mödrene Odelsgods Gaardene Borgen, Herleiksrud (Hellingsrud) og Tosaas i Svarvstads Sogn var delt mellem dem, samt hvorledes en Del deraf nu er kommet i hendes Mand Jon Ketilssöns og deres Sönner Alf og Eyvind Jonssönners Eie.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge. Seglremmerne ere skaarne af et latinsk Manuscript. ( Jfr. Dipl. Norv. VI No. 775, VIII No. 390, ovenfor No. 762 og 764 samt nedenfor No. 772-73.)
Ollum monnum them som tette breff sæ eller (høræ) sendher Henrick Olaffzson presther aa Suaruestad Helge Aslagsson oc Symon Nilsson suorne lagrettis mend y Laffuirdal q. g. (och) sinæ kunnoct gørendis ath vy vore paa Geppeland sydre y Laffuirdal y Suaruestad soghen aa Vestfollen [fredagen nest effther Agate messo gudz aar mdxlvij hørde vy ath Tolløug Amundzdotther hermde for oss ath Amund Glødherson fadir hennis otthe vi barn mett Iooron Ormssdotther som var Orm, Ragnille, Sygrid, Tolloug, Liffue, och Gunbiørg och gaff fornemde Amund Glødherson fornemde huert sitt barn halfft merke bool y heymandfyld. fic tha fyrst Orm och Gunbiørg merke bool y Borghen och Ragnille Sigrid och Tolloug the iij systherne xij øris bool y Hellingxrud men Liffue fic halfft merke bool y sødre Toosaase. erffde tha Orm brodher theris ij sine systher vgiffte som var Liffue och Gunbiørg och ey leffuir ther fleyr ygen aff the syskynne vdhen eniste Tolloug och haffuir hun med syn mand Ion Kætilsson køpt then ene systher paart til seg som Ragnille hennis systher aatte och Alff och Euindh Ionss synir løsthe then parthen til seg som then systheren Sigrid aatte som beggis theris koupe breff vdviser baade faderens och sønirnis men thet merke boolit halffue som the iij systherne Ragnille Sygrid och Tolloug fornemde kom til arffz ther findz vel breff faare och er tette godz them systrum som nu opregnet ere rette odal paa theris modhers vegne som hed Ioron Ormsszdotter och liggir fornemde godz y Laffuirdal y Snaruestad sogen. ath saa y sandhed er henge vy fornemde mend vaare indsille neden for tette breff som giort var aar och dege (som) føre sigir.
[797 aar1548] 
To Lagrettemænd i Aamot og to i Tönset bevidne, at Jon Arnessön erkjendte med sine Söskendes Samtykke at have solgt til Engelbrekt Asmarssön 2 Skind i Sörgaard i Tyldalen og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 4 Segl vedhænger Levning af No. 2. (Se ovenfor No. 176 og 765).
Ffor allum mandhum them som thette breff see eller høre kendis ieg Jon Arnesson ath haffwe soldh Engelbret Assmarsson ij skind y Sødder gaard ther liger y Thyldallen met mine syskens villie och samtycke ffraa meg och mine barn och theris arwinge, oc mine sysken och theris arwinge och [wnder ffor ne Engelbret och hans barn och theris arwinge [tel ewerdeligh eghæ wthen gaars och innen s/aa/ møgit som ther thell liger eller leggit haffwer ffr/aa/ forne oc nyæ ffrelsst och /aa/ckæreløst ffor hwærie manne. kendis iegh for ne Jon at haffwe opp borrit meste penning och minste som y kovp wort kom som wor ij punds kethel, j kho iij aar leye løs och eth gilth reensskind j offwer gaffwe. Ath saa j sanhed er bedder iegh tesse gode mend Laffrids Ormsson Ener Jnggelsson svorne lagrettis mend y Aamod, Symon Arnesson, Henric Jonsson svorne lagrettis mend tell Thønnesetter henge there jnsegle ffor thette breffh som skriffwit ær paa Aamod anno domini m d xlviij sancte Jørens dag.
Til den almindelig gaardebesigtelse (effter Ko: Ma: naadigste befalning forrettet) anvist paa Sögaard d: 19 Augustj 1667 testerer J. Bang m. propria.
Fire Brödre (i Lekanger) erkjende, at Iver Brianssön(?) og Olaf Helgessön have oppebaaret og gjort rigtig Regnskab for en Arv efter deres afdöde Söster Ingeborg paa Sundro i Valders, samt at Iver derfor har erholdt Betaling i Jordegods.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum (Holcks Gave. Litr. r). Alle 3 Segl mangle; et 4de Hul synes at vise, at Brevet tidligere har været forbundet med et andet, hvorfra det nu er skilt.
Thess bekennis [vy effter skriffne sysken som saa heitte, Olaff Helge son paa Boelstad Asbion paa Wangnes, Raud paa Hamar, Solue paa Kirkenes med thette wart opne breff, att wy [gaffue Iwer Brorn son med Olaff Helge son, som Agatte atte, full och all befalling wp att bere ein arff effter waar syster som Ingebor heitt, [paa Swndro [y Waldres y Wangnsok hwess siell gud node och same arff stoed eitt ar effter waar syster wor døø for en wy finge wette att hon wor [798 aar1548] y *gulss wall, och kom same Iwer Brion (son) med Olaff Helge son till bage igen till Kirkenes som wy alle fornemde sysken ware till hope komne, oc giorde oss alle goed klar rekenskap for minste penninge (oc) meste som han wp baar paa alles vore wegne oc till steendis waar: oc ther war mykitt aff komett aff same arff for en han kom ther wp: Jtem bekennis wy alle samme forskriffne sysken med alles ware samtycke: att wy gaffwe honum for [hans redelige wmagh och goden reckenskap, v lope boell y neste och øste gordhen y Leim till everdelige eigne ffraa oss oc wnder fornemde Iwer Brion son och hans ervingum till everlige eige [oc ein teig y Aldrum som gor aff i/-j/ melingslag som wor Iwer Bron son rette odall y bytte nordhen fielz, till ytremere visen oc saninghen her wm sette tesse gode men theres insiigle nede for thette breff som saa heitte Torris Gwnerson och Mans Guttormson med sit mark: och Olaff Tores son som skriffuit war paa Vic anno dominj 1548 [och paa Hoffland.
Thorkel Aslakssön erkjender at have solgt til Ketil Thjostulfssön Halvdelen af Rollostad (i Moland) og derfor at have oppebaaret 5 Kyrlag i Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Nederste Kant af Brevet med Seglene afklippet. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 776).
Ollum monnum som thette breff sier heler høre bekendis ieg Torkell Aslagsson med thette mitt obne breff ad ieg haffuir selt Ketell Tiøstelsson hellthen (j) Rollostad med haff[n] oc haffue oc ludum oc lunnum som ther til (ligger) oc legit haffuer aff arillss tid ffro meg oc myn eruing oc til Ketel oc hans eruing til euerdelig ei oc haff(uer) hand (betalt) meg v kiørlag ther ffor. ad saa (er) j sandhied tha beder ieg hederlig mand her Michell Lauresson prouest pa Huitessø ynsegell mett (mitt) ffor thette bref som screuitt var j same ssted anno dominj m d xlix altera die Pauli apostoli.
Breff om Rollestad. -
Rollefstad.
[799 aar1551] 
Væbneren Nils Lystrup, Lagmand i Oslo, i Nærværelse af 6 Adelsmænd, 3 Lagmænd samt Borgermester og Raad i Oslo tildömme Olaf Sivordssön og Asmund Gullikssön ifölge fremlagte Breve hver en Halvpart af Gaarden östre Kil (Kile) i Onsö, mod at Olaf betaler den Kirken tilkommende Landskyld, og at Asmund indlöser, hvad hans Morfader Haaken Thordssön havde pantsat deraf til Vorfrue Alter i Onsö; om Retten til Aasæde paa Gaarden skal 6 Mænd dömme dem imellem förstkommende 2 Mai.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Med et paatrykt Segl. (Se ovenfor No. 218).
Ollom monum thønum szom thette breff szeer eller høre sender Niels Lystrup aff wabenn lagmandt j Vpslo q e gudz oc *sziime kundgørende att mandagenn epther sanctj Pouels dag anno *dominij 1551 paa Vpslo raadstuge offueruerendes erliig oc velbyrdiige mendt Peder Hanszønn høuittzmandt paa Aggershus Peder Huitfeldt Norges riiges canttzeller Eriick Vggerup ttiil Vlende Jffuer Jenszøn ttiil Friissze Crestiern Munck høuitzmand paa Hammer Crestoffer Galle høuitzmandt paa Stenuig holm Peder Anderszøn Mattz Styrszønn Bentt Hordt lagmendt burgemester oc raadt kom i rette Oluff Siiuordtszøn oc tiiltallet handt Aszmundt Gulliickszøn for et pundt skyldt j en gordt heder østre Kiil liiger i Onszøen som pantszett vor tiil Vorfruue alther i Onszøen aff Oszmu(n)dz moderfader Hagen Tordszøn oc fremlagde szalliig Lauris Tostenszøns vrskur lydendes om thry øres bol szom hannom vor tiil dømpt att følge ther epter. Ther tiil suarede for ne Asmu(n)dt att hans forelder bar ther landskyldt vp oc beuistes met breff oc segel att thet vor hans rette odel oc aff ectthe grenen oc fremlagde erliig oc velfornu(m)stig mandz Niels Suendszøns Borgetings lagmandtz vrskur i rette lydendes att for ne Aszmundt skal her epter frelszeligen følge ett punds skyldt i østre Kiil naar szom handt haffuer fylleste giordt hederlige mandt her Knudt Jenszøn prouist vdj ythre Burgesysell hues peninge for ne pundt skyldt vor pantet for oc Oluff Siuordszøn skall bettalle for ne her Knudt paa kirckens vegne ny pundt landskyldt oc 3 pundt huerio aare samfeldt. Tha epter tiltal oc genszuar bleff thet szaa for rette affzagt at for ne Oluff Sziuordson scal her epter følge halff partten i østre Kil oc betalle landskylden szom jgen staar epter handt haffuer selff besidet samme gordt oc for ne Aszmundt Gullicksøn skal her epter frelseligen følge then anden halff partt j for ne østre Kil oc betalle kircken sziine penge jgen szom thet vor pantthet fore oc skulle the vere vnder vj mendt hellig korss afften nestkomendes wordt huilcken aff thønnom *szon skal beholde aassette paa for ne gordt. att saa vdj [800 aar1551] sandhed er trycker jeg mitt signett neden for thette breff dattum vt supra.
En Raadmand og to Borgere og Lagrettemænd i Oslo gjöre vitterligt, at Söster Gertrud Thjostolfsdatter, Konventssöster i Nonneseter, erkjendte, at hun havde solgt til Markus Sværdfeger et Punds Skyld i Fossem (Fossum) i Skedsmo Sogn, som hendes Fader Thjostolf Guldsmed havde kjöbt, men hvorpaa Kjöbebrevet var hende frakommet, samt at hun havde erholdt fuld Betaling, hvorhos Markus lovede at forsörge hende, om det i Fremtiden blev nödvendigt.
Efter Orig. p. Perg. i Danske Selskabs Samling i danske Geheimearkiv. Levning af 1ste Segl vedhænger, de 2 andre mangle. (Jfr. Dipl. Norv. V No. 959).
Wii eptherschreffne Niels Stub radmandt i Oslo Bartholomeus Tesk och Hans [Simundson borghere och lagrettes mendt thette samestadz giøre alle wittherligt mett thette wort obne breff att aar epther gudz byrd 1551 søndaghen før sancti Olauj dagh wore wij wdj Marchus suerdfeghers hus szoghe oc hørde pa handerband theris aff eno halffuo for ne Marchus suerdfegher end aff andre halffuo søsther Gertrud Tiostolffsdotter conuentz søsther i Nunne setther i for ne Oslo wdj saa mode at for ne søsther Gertrud wedergick och kiendes at hun med hennes gode wilie och wedskaff haffde sold skøtt och affhend for ne Marchus ett pundz skyld i en gord hether Fossem pa Romericke i Skedzmo soghen fran segh och syne arffuinge och alle andre och wnder for ne Marchus och hanss arffuinge at nyde brughe och beholde tiill euerdelighen eyndom huilchen for ne pundz skyld hennes fader Tiostolff guldsmed och kiøfft haffde, och beklagett hun at kiøbreffuet wore henne fran komett emod hennes mynde och wilie, Dogh bekende hun at huor for ne kiøbreff kunde eghenfindes tha skall thet kome for ne Marchus och hanss arffuinge tiill och inghen anden epther thenne dagh i noghen modhe. Vederkendes och søsther Gertrudt at hun haffde opboret fulleste werdt for for ne pundz skyld i Fossem i sølff klede och gode betalingh epther hennes eghne nyghe och wilie, tackendes for ne Marchus fore gode betalingh i alle modhe fframdelis badt och begerede for ne søsther Gertrud att ther som gud kasther henne siugdom eller forstaar armodt paa eller och att hun kunde icke lengre bliffue i closther att Marchus icke tha wille forlade henne. Tha loffuet och tiilsagde Marchus henne at han vdj hanss liiffstiid wille helpe och størcke henne med hues han aff sted kunde kome och icke forlade henne meden wille [801 aar1551] anname henne tiill segh om *hun hennes armod bleffue saa stor at hun inghen anden tiilflucht haffde som han wille andsuare for gudt. Att saa er vdj sandhed som forschreffuet staar henghe wij wore jndzegler neden for thette wort obne breff. Datum vt supra.
Knut Björnssön, Kongens Lensmand i Sandshverv og Lagerdal, samt to Lagrettemænd kundgjöre, at de efter Begjæring skiftede mellem Brödrene Alf, Evind og Halvard Jonssönner det Jordegods, de havde arvet efter sine Forældre, ved hvilken Leilighed Brödrene kom overens om, at Halvard for sin Fadersarv i Herleiksrud i Svarvstad Sogn i Lagerdal skulde have 4 Alen norsk Klæde.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 3 Segl vedhænge. (Se fölgende No. og ovenfor No. 762, 764 og 766).
Wy æffter screffne Knutth Biornssøn konungs lenzman i Sandswær oc Lagerdall Haff Gløderssøn oc Brønnill Trwelssøn sorne lagrettis mendt kunnott gørendis ath vy vorom (pa) Gerplande syndre garden oc fflere gode mendt medt oss sancte Rassmus dagh anno domini mdliij vorom vy laglige till quadde oc kraffde aff Alff Evyndt oc Halvordt Jonss sønner att vy skwlle ludtne oc synder skyffte thet jorde godz them imellom som kom i arff æffter ffader oc moder gud teriss siell naade, var thet tha teriss eigen vensamlighe vellie oc alless vaare tillogo ath Alff oc Evyndt Ionssz sønner skwlle gyffue syn broder Halvordt Jonssøn iiij alne nærsk klæde ffor then lidle jorde part som honnom till kom i ffaderarff i Helligx rwdt som ligger i Swærista songh i Lagerdall iffron Halvordt Jonssøn oc hanss arffuynge oc vnder Alff oc Evyndt Jonssønner oc teriss arffuynge oc æffterkomende mett luttum oc lundende som till ligger oc legett haffwer aff fforne oc nye inden gaardz oc vthen ffrelst oc hemhult oc aakero løst ffor hwariom manne till everdelige egho oc alt affrædis, kendis oc ffor de Halvordt i samme ja oc handerbonde ath han haffwer opburitt meste penyngh oc myndre som i kopp teriss kom ffor de jorde part i Hellegx rwdt hølle tha tyttnæmffde brødre hondum sammen oc tackede hwer anden ffor gott skyffte oc bytte som the hade i køp samen æffter teriss ffader oc moder i hwadt lutter som thet var. Tha till yttermere visse henge vy vor indsegle neden ffor thette breff som screffuit er aar oc dag som ffore syger. [802 aar1553] 
breff om en liden jordhmon i Helligx rwdt. -
breff om en liden part i Hellingsrud som er giffuen 4 allne Norsch klæde for.
To Lagrettemænd kundgjöre, at de efter Begjæring skiftede det faste Gods efter Thorlaug Amundsdatter mellem Sönnerne Alf og Evind Jonssönner, saaledes at hver erholdt 3 Öresbol og 3 Penningsland i Herleiksrud (i Svarvstads Sogn) samt Evind desuden 1/2 Öresbol i samme Gaard mod et Öresbol i deres Odelsgods Tosaas sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 3 Segl vedhænge. (Med samme Haand som foregaaende No. - Seglremmerne ere skaarne af et latinsk Manuscript).
Vy æffter screffne Anderss Nielssøn ok Tosten Olaffzssøn sorne [la]grettis mendt kunnot (gørendis) at vy vorom pa Gerplande i Swærista songh oc fflere gode mendt mett oss sancte Rasmus dag anno dominj mdliij vorom vy laglige till quadde oc kraffde ath vy skule skyffte oc itw att bytte thet ffaste godze som tømdis æffter Tolloff *Anundtzdotter gud henness [siel naade, luttness fførst Alff Jonssøn i *morderarff [iij ørisbol vty Hellogx rwdth oc iij pennyngs landt, then andre broder Evyndt Jonssøn lutness oc [iij *ørisobol i Hellegx rudt oc iij pennyngx (landt) oc /-j/ ørisboll i samme jordt for eth øris bol y Tosasse som er teriss rette odoll som teriss jorde breff vttuisse medt ffiske oc fføgle oc alle vegde stadhe i vaatte oc tørre som till haff[w]er leget aff evyg aalder mett lundendom som till tera jordt oc legett haffwer oc [l]igger i fforne ock *oc nye vthen gardz oc inden ffrelst oc hemhult vppa baade syder som er teriss rette odoll till everdelige egho oc alt aff redis. till yttermere visse att *at saa i sannyngen er henger Alff Jonssøn syt indsegle medt varom neden ffor thette breff som screffuitt er aar oc dag som ffore syger.
Evyndz breff om iii/-j/ øris boll i Hellegx rwdt oc iij pennyngx landh.
[803 aar1554] 
Nils Lystrup, Lagmand i Oslo, afsiger i Nærværelse af Kantsleren, flere Adelsmænd, Lagmanden i Oplandene samt Borgermester og Raad i Oslo en Dom mellem Erik Halvardssön og Hans Sæbjörnssön paa Dorete Sö frensdatters Vegne angaaende 10 Öresbol i Borgelid i Eidsvolds Sogn, som Erik beviste at hans Mormoders Fader Asgaut Kirkesmed havde skjænket til Hammers Domkirke og Saxe Halvardssön derpaa havde tilbyttet sig af Biskop Karl i Hammer mod vestre Elstad i Eidsvold, og som endelig Eriks Fader Halvard Gunnarssön efter Lovbydelse havde kjöbt af Alf Amundssön; da Doretes Odelsret ikke blev bevist og (Hövedsmanden paa Hammer Gaard) Christiern Munck paa Kongens Vegne begjærede, at Mageskiftet maatte staa ved Magt, tilkjendtes Erik de 10 Öresbol i Borgelid.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Spor af et paatrykt Segl. (Se ovenfor No. 481 og nedenfor No. 786 samt Dipl. Norv. I No. 940.)
Ollom mannom them som thette breff see eller høre sender Niels Lystrup laugman y Opslo q. gudz oc sine kundgiørende att the iij søgner for sancti Poels dag conuersionis anno domini 1554 paa Opslo rodstue offueruerendis erlige welburdige mendt Per Huitfeldt Norgis rigis canceller Juer Jensen tiill Ffreese, Claus Huitfeldt høuitzman offuer Skeesysel Peder Rosenkrantz tiill Warnø closter, Bent Har laugman y Oplanden Trondt Jonszen borgemester wdj Opslo oc nogre aff raadet ther sammesteds kom i rette Hans Sebiørnsen borger wdj Opslo wdj wmbodt Dorette Søffrins døtther oc tiltalett handt Erich Haluorsen for x øris boll jorder y Borgeliidt som ligger wdj Edzuoll sogenn oc Saxe Haluordsen seg tilbytte aff bespen y Hammer for wester gorden Elstadt som ligger y samme sogen, oc berette att thet war for de Dorettis rette odall, oc dogh thet icke anderledis beuiste, Ther tiill suaret for de Erich att Asgudt kerkesmedt som gaff for de Borgeliidt tiill Hammers domkirke war hans moders moderffader oc ffrelsliige otthe for de Borgeliidt oc thet strax her beuiste med vj manne jndsegle. Oc lagde handt et breff y rette endt wnder vj manne jndsegle att Haluor Gundersen ffader hans kiøpte for de x øris boll i Borgeliidt aff Alff Amundsen oc beuiste oc med iij mends jndsegle att Alff Amundsen bødt for de Borgeliidt ffalt i Edzuoll sogen som godzet ligger for endt handt solde hans ffader thet. Fframdelis lagde handt et breff i rette *att saa lydendis att bescop Karll y Hammer haffde giffuit Saxe Haluorsen alt Borgelidt med luthom oc lundom for saa meget som handt otthe wdj westre Elstad saa att huert skulle frelsze som oc skiiffte breffuit jndeholder. Taa opstod erlig welburdiig man Christiern Munck paa kong e maits. wegne oc begerett att samme skiiffte motte bliiffue staaendis oc sagde att honnom [804 aar1554] nøgdis med Elstat. Taa epther till tall oc gensuar oc sagens leiglighed att Hammers kirke haffuer ffuldt for de Elstad mere endt lx winther oamaget bleff thet saa for rette affzagt att Elstadt scall bliiffue wnder kerken som thet er kommett oc for de Erich oc hans arffuinge scall ffølie for ne x øris boll y for de Borgeliidt wdj sin heffd. Tiill sandingen her om trycker ieg mit signet her neden føre datum vt supra.
Er lest paa Edtzuold laugtingh S: Botolphj afften anno 1603.
Niels Jenssön, Prest i Sigdal og Provst i Hallingdal og Numedal, tilligemed fire Lagrettemænd i Opdal bevidne, at Per Evindssön solgte til Laurits Thoressön 2 Kyrlag og 2 Markebol i nordre Myklestuge i Opdal med flere Gaarde og Gaardeparter og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 5 Segl mangle.
Vii effter e Niels Ienson prest y Sigdal oc proust y Hallingedal oc Nomdal, Arid Gudbrandson, Hellie Suenungson Eric Torkelson oc Bent Olaffson laugretesmen y Opdal, vorom med a Edeklep y Opdal fredagen nest for Scolastice m d lv o, sogom oc hørdom aa att Per Ewindson selde Laures Torerson ij kulog oc ij markebol y nordre gorden Mijklestuge y Opdal, oc allen Kalsnes, alt Storelood helten Beckesetter stodul oc helten y Frygningen med ollum luttum oc lundom som ther til ligger eller leiet haffuer fraa forno oc nyo vttengordz oc ynnen frelst oc hiemholt oc akierloust oc alz affredes for hueriom mannom, kiendes oc for de Per Ewindson y same handerband ophaffue bored første pendinge oc øuste oc allum ther emellom effter thy som y kopet theres kom. Oc schal for e Laures thette kiøb beholle vnder seg oc syne arffui(n)ger y fraa for de Per oc hans arffuinger til ewerdelig eye. Till sanden her om henger vy vore indsegler for thette breff som giort var aar oc dag som forsiger.
Anno 1657 dend 17 Septembr. werett vdj reete paa Grøetiordenn, bekiender Hanns Jennsszen. Eghd.
Björn Olafssön kundgjör, at han med sin Hustrus Samtykke har solgt til Sigurd Baardssön 14 Löbsbol Jord i Möklestue(?) i Tönjums Sogn i Lærdal og oppebaaret 36 Lod Sölv i Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum (Holcks Gave Litr. X). Alle 6 Segl mangle. [805 aar1556] 
Allum mannum thennom som tetta breff seer eller høre lesze kundgiøre ieg Biørnn Oluszon mett tetta mitt obnne breff at ieg mett myne gode wiilie oc myne erliige quinnis gode samtycke haffuer seeld Siuord Bordszon xiiij løber boll iorder y Møttlystue som liiger y Leerdall (y) Thienne kiercke sogenn, mett lutum oc lundum mett ffiiske vand oc ffulested tiill ffieldtz oc ffiere intett wnder tagiitt *indt rette endemercke seeldtt ffraa meg Biørnn Oluszon oc mynne aruinge oc vnder ffor ne Siuord Bordszon oc hans aruinge at nyde bruge oc beholle ffrij ffrelst oc hiemmolltt ffor huere mandtz tiill thalle tiill euinderlig eya, kienndis oc ieg ffor ne Biorn Oluszon at ieg haffuer opboriitt mynste pening oc meste som y woris kiob komm xxxvi lod sylffuer saa meg well aanøgdis. at saa er y sandhed som fforscreffuitt stander tiillbeder ieg thisze effter screffne mend Jørrenn Guttormszon lendtzmand y syndre Wallers Euind Bordszon Jøger Andorszon Olu Jonszon Knud Anderszon oc Olu Torstennszon sorne laurettismend y Sliire prestegield y Vallers at hiinge theris indsegle nedenn wnder tetta mitt obne breff som giortt vore paa ffor ne Sliire thenn iiij dag paaske aar etc. mdlvj.
Jon Simonssön, Lagmand paa Agder, og to Lagrettemænd i Mandal kundgjöre, at de overvare Overenskomsten mellem Brödrene Leidulf, Thorleif og Peder Thoressönner samt deres Söster Aasa Thoresdatter angaaende Delingen af deres fælles Gods (i Bjellands Sogn).
Efter Orig. p. Perg. i Danske Selskabs Saml. i danske Geheimearkiv. 1, 2 og 3 Segl mangle, 4, 5 og 6 (Bomærker) vedhænge. (Se nedenfor No. 779).
Alle mend them som thette breff se hellir høre, sendir Jon Simensson lagmand aa Agdir Olaff Jonson aa Skinsnes Olaff Jonsson aa Halsoug suorne lagrettismænd i Mannedall quediu g. och syna kunnogt gørande att wij wore aa Holeim aar etc. mdlvij, lørdagen nest effter sancte Michels dag, fleiire gode mend neruerendis, hørdom thar ord oc sogom thar handerband theira brødra Leidulff, Tolleiff, oc Peder Thoresønnir war thet vnder theira handirband, at Leidulff scall vpbere, aa aare huerio sex pund lax, oc otte engilske i warning af broder synom Tolleiff, end Tolleiff scall haffue ein tridie parth i Rosselandh oc tuo deilden i Grisledals bielckeskog, och the samme otte engilske som [806 aar1557] Tolleiff haffde meir end Pedir, tenom scall Tolleff oc haffue jgenn, end Peder scall haffua allan Grisledals skogen, oc triidie parten i bielckeskogen, oc Aass som ligger til øffre huslenden i Fos, oc sculle the her med wære aldelis skifftesotter, oc her offuan aa scall huer for sig aff them trim brødrom, niota sin skiffte i laause och fasthe, effter tij som huer theris skifftebreff vduiser end Aasa Toredottir systre theira, scal egnast tridie parten ind vdj the otte engilske med Leidulff broder sinom, Thette skiffte scall stande om aldir oc om effua, barn efftir barn efftir manne mergd, Och till sandhed her om henge weer waare insigle med Leidulffs Tolleiffs oc Pedirs Toresønirs theira brødrana insigle, screffuitt aar dag sted vt supra.
Brøderen jmellem om deris skiffte.
Bergulf Thollefssön erkjender, at han har udsat 8 Markebol Jord i Vestergaarden i Nape (i Moland) til Agvald Thollefssön for den Skade, han uforsætlig har tilföiet Knut Thollefssön.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 6 Segl mangle. (Brevet er skrevet paa et Stykke af et Missale, hvis ældre Skrift kun tildels er bortskaffet. - Se ovenfor No. 495 og 541).
Ollum monnum thennom som thette breff seer æller høre sender Berulff Tolleffzøn med thette mytt obne breff att jegh haffuir vdszett Aauall Tolleffzøn viii marckeboll jorder y vester garden y Napa ffor then skade jegh y kom ffor Knudt Tolleffzøn vfforsynyt tha giffuer jegh ffor ne Napa ffra mygh oc myne arffuinghe oc æfterkommere oc vnder ffor ne Aauall Tolle(ff)szøn oc hans arffuinghe thill æuerdeleghe æghe vthan gaars oc inden saa megit som jegh aatte ther. thill mere vissen her om tha beder jegh efterscreffne lagrettis mendt y Thellemarken som saa hette Østen Vlffzøn Biuff Anunszøn Vdyn Biørnszøn Tollac Olaffzøn Torbiørn Amunszøn Olaff Tollefszøn att henghe theris insigle *meden ffor thette mytt obne breff som screffuit var paa Hugum sancte Martinj dagh anno dominj 1557.
Gaute Asgautssön erkjender, at han med Samtykke af sin Moder Karine Gautesdatter har solgt 1/3 i Rosseland i Bjelland i Vats Thingsted til Peder Thoressön og oppebaaret Betalingen samt forbeholdt sin Slægt Gjenlösningsret i Tilfælde af nyt Salg.
Efter Orig. p. Perg. i Danske Selskab Saml. i danske Geheimearkiv. 1 Segl mangler, 2 og 3 vedhænge utydelige. (Se ovenfor No. 777). [807 aar1558] 
Ffor alle mend szom thiitte breff seer hører leseer bekendis jeg Gude Asgudzen med tiitte myt opne breff at jeg med myn moders Karine Gudesdotter radt oc samtycke haffuer solt erligh oc fornomstig mand Peder Torissen helten y todelen y Rosselan som ligger y Biellansbi(g)dt oc y Watztingstat ffrit oc *fresst oc aklageløss bode med egen oc *adel wty fraa oss oc woris rette arffuing oc wnder for ne Peder Thorissen oc hans arffuing tiil euerdelig eyge. Oc bekendis wy at haffue opborit mynste pening oc *myste som y wore koop kam som wy hannom got tacke. Jtem er thet szaa at for ne part y Rosselan bliffuer fust oc falt tha scal wore slecte were nester thiil at løsze ygen. Tiil wtermere wissen oc bethre foruaring at szaa y sanden er beder jeg erligh mand Mechel Skøtte myn sogen prest *Asbørn Tharissen oc Bord Pouelssen sorne laurettis mend paa Lyste at the besegler thiitte myt opnebreff som screffuit war paa Lyste y Wanszø stoue sancti Gregorij dag y faste anno dominj 1558 etc.
breff for Roseland.
Mats Störssön, Bergens og Gulethings Lagmand, samt begge Borgermestere i Bergen med menige Lagrette tildömme Arnfinn Sigurdssön 4 Maanedmadsbol i Berg ( Björge) i Kvisler Otting paa Voss, som en Kvinde ved Navn Steinvor havde skjænket til Munkelivs Kloster, men hvortil han beviste sig at være den rette Odelsmand.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum (Holcks Gave Litr. l). Alle 3 Segl mangle.
Vij efftherscr ne Matts Størszen Bergens oc Guletings lagmandt Lauris Perszen oc Anders Persszen borgemestere wdj Bergenn, mett menninge lagrettet paa Brede almynning y Bergen forsamlede anno mdlviij kom y rette thenne breffuizer Anffind Syuordzen oc nu som hand før gaff clage paa fire mathermaderboll wdj en jord heder Berg ligendis paa Wos y Quisler ottung, huilchen jord en quinde heder Stenuor same iord haffde vdj wære oc gaff wnder Muncheliiffs cløster , fra hans faderffader szom same jord otte, oc war for ne Anffind her y fiord y rette for Peder Huittffeld Norgis rigis canzeler Cristopher Walchendorff høffuitzmand paa Bergenhuus, oc tha for them, oc alle lagmender sønden oc norden fields y Norrige y rette nederlagde, et witnisbyrds breff. som [808 aar1558] tha bleff offuersiet aff for ne gode herrer, oc then tiid paa dømptt, att hand schulle fare hiem igenn tiil tinget kongens fogitt offueruerindis. oc tage ther suorne proff paa, aff them som wil suerie att same jord war saa fra rette arffuingenn kommen, oc att thet war hans rette arff oc odell effter hans faderffader oc icke hennes som bort gaff, Tha effter same dom er hand nu igenn komen haffuindis met siig et suorne wittnisbyrds breff met hele oc wschadde indsigell, aff gode tro oc erliige (mend) vdgiiffuen, oc war lydendis att the haffuer suoritt paa euangelij bog att thet war forscr ne Anffinds rette odell, oc icke hennes som bort gaff, oc war saa bort komen som for siger. Tha effther saadane breff oc beuiis samledis leffuindis wittnisbyrd som her for os weritt haffuer dømde wij met menninge laugrettens samtycke att forberørdhe Anffind Siuorszenn bør igenn att haffue forschreffne fire matermaderboell *igenn oc handt met sine arffuinge them her effther frelseliigenn følie tiil euerdeliig eigenn. Tiill wittnisbyrd her om lader vij forschreffne mend wore signether her nedenn vnder hengge. Schreffuit wdj Bergenn Botulphj (dag) anno som fore siiger.
Thorsten Thorgeirssön erkjender at have solgt for 11 Kyrlag og 8 Lod Sölv til sin Frænde Eyvind Peterssön 9 Löbsbol Jord i Lomen i Lomen Sogn, som Eyvinds Fader Peter Geirmundssön tidligere havde solgt ham, og at have oppebaaret Betaling i forskjelligt Gods og Lösöre.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum (No. 101). Remmer til 3 Segl, hvoraf kun 2det vedhænger. (Se Brev No. 789 nedenfor).
Thet bekennis jeg Torstein Torgasson med thette myt opne breff at jeg haffwer solt mynom ffrende Øwyndt Petherson ix lawpa bool jardher j Lommim som lyggher i ffor de Lommim kirkya sokn j Valres som Pether Jermwndzson ffor de Øwind Pethersons ffadher solde mig til fførne oc haffwer jeg opbwret sadene peninge aff titnæmdom Øwind Peterson som fførst ær ein bæed om iij kørlag oc ein qwenmandzstak om iij kørlag oc halfemte aln Deffwentyr ffør ij kørlag oc vj alna Deffwentyr ffør iij kørlag oc sa viij loodt sølff. oc eit sold korn j skøtningx øre met lwtther oc lwnnig jnnan gardz oc vtan gardz til ffiels oc ffiæra til retta landdemercke ffrelst oc hemalt ffør mig oc allom aadrvm til ewerdelego eygo oc vnder ffor de Øwind Petherson oc hans erffwyngom til æwerdelego eygo. kiennes jeg oc haffwe opbwryt fførste [809 aar1558] pening oc syste pening oc allo te ther j mellom voro sa at mig wel attnøgde oc til ythermere bewisning herom bedher jeg tesse efftherscreffne dande men som sa heitta [Tosten Tyrison Oleff Engilbryckxson Engilbrykt Ændrydzson baade swrne laggretto [men j nørdre lwttenwm j Valrese at henggie teres jnsigle med myno jnsigle neden ffør thette breff som giort var paa Vangh j tit nemt Valres die natiuitatis Marie anno dominj 1558. o
Kong Frederik II udsteder ved Kantsleren Peder Huitfeldt Landsvist- Brev for Ingemar Sveinssön, der uforvarende dræbte Harald Amundssön, mod at han skal betale 11/2 Thegn og Fredkjöb.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum ("Blager No. 6"). Seglet mangler.
Vij Ffrederick then anden met gudz nade wduald koning til Danmark oc Norge hertug vdj Slesuig Holsten Stormaren oc Dytmerschen, greffue i Oldenborg sender ollom mannom them som thette breff see eder hørie q. gudz oc syne. Wer wiliom at their witha at wer haffuom i heder weder gudz saker gode manne bønestader oc epther thii proffue her fylger geffuett Jngemor Suendsson som Harald Amundsson wort at skade wforsynio landzuist met them hette at han bøther weder gud oc arffuinge hins doude oc skall han luka oss halff anden tegen oc halffanden fridkoup for sytt werck saker thess han bad Harald sidde at haffue thet alt lukat inden tolff monede epther tissom degi eder haffuer han ingen landzuist. Biodom wer arffuinge hins doude atth taghe setther oc bøther epther hanom epther there beste manne lagedomme, som sislomanne vorom tiilnempner a huerio tuegio halffuone. End fuldkomelig forbiodom ver hueriom mannom vandrede at oucke eder at oucke lathe weder hand hedan aff om tisse mole. Neema huer som thet giører att wille haffue forgiort fee oc fridt oc aldrig verde botamader sedan. Vor thette breff giordt vdj Oslo sanctorum Philippi et Jacobi dagh 1559 Peder Huitfeldt Norges riiges cantzler jndzeglendes.
[810 aar1559] 
Sex Lagrettemænd i Valle i Setersdal kundgjöre, at de bragte et Forlig istand mellem Agvald Thorleifssön og Anund Thoraldssön angaaende Agvalds fædrene og mödrene Arv, som Anunds Fader Thorald havde bestyret, hvorefter Anund skulde give Agvald en Hest til 12 Mark og en Vaarko.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum (No. 102). Alle 6 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 766).
Ollom mannom them som thette breff sio eller hører sender Toruild Biufson Torgrim Olafson Olaff Tiøstelss *som Euind Arnesson Folkie Kitilsson och Osmu(n)d Soluesson suorne laurettis mend y Walle sogen y Settersdall och Rogbyggeland q de guds och sine ath mitz vorom paa Quamme Haluord sockio afften anno dominj m d l ix sogom och hordum at Auold Tollefson tallede Annund Toralson thiill om vmbodt som Tarald *Anunsd fader hade hafft pao forde Aduold Tollefsons vegnæ och sagde segh ekke hade faat sine fulle penge effter sind fader och moder som for de Tarald y hans fulle ombode hafft hade. lagde vy taa them so y mellom ath benemde Anund Toralsson skulle aternemdum Aduold en xij merker hest och en wor ko ther med rette de hendom samen och bleffue wenner och vell sotter om jord och lausze ere och gaff Aduold Tollefsson Anund Toralsson quittan *llitgen for segh och alle sine effterkommende for fød och vfød du skalt vere quit och fry for alle till tall. thiill yder mere sanding sa henger vy vort signede for dette breff er gørt var som fore stor.
Iver og Jon Olafssönner paa Lundebrekke samt Endrid Thorkelssön paa Skervem erkjende at have med sine Söskendes Samtykke solgt en dem efter Forældrene tilfalden Jord Espehaug ved Ekrem i Vaniflis Skibrede til Rasmus Monssön paa Espehaug og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum (No. 97). Af de 6 Segl vedhænge 1 og 2. 3 skrevne Bomærker.
Dette bekienniss vi effter skriffne som er Iffuer Oluffsen paa Lundebrecke och Joen Oluffsen y samme sted och [Endridt] Thorkiellsen paa Skierffuem, ath vi medt vor fri villie samt medt voriss syskennens raad och samtycke haffue solt den jordepart som oss var arffuelige till fallit effter voriss salige foreldre vti en vbygd jord liggendiss i Vannifflis skiprede heder Espehoug vid Egrem: først solde Jffuer Oluffsen i/-j/ meellagis leige for xviij gamle daller, Dernest solde Joen Oluffsen [811 aar1560] /-j/ mellagis leige for vj daller, Nock solde Endridt Thorckielsen paa Skierffuem iii ferdjngh lag for viij gamle daller, dette samme jordegods haffue vi solt fraa oss och vore arffuinge fødde och vfødde, vnder Rasmuss Monsen paa Espehoug och hands aruinge thill euindelig egen och eiedom, och der som vi eller vore arffuinge ville samme jordepart igen vinne enten medt retter gang eller igenlosning daa skall vi aldelis ingen magt der thill haffue thi vi haffue opbaarit meste penninge och minste saa møgit som y vort kiøp kom, saa ath vi tacke for ne Rasmus Monsen alt godt for god betaling. thi giffue vi hannom quit och fri for samme jordepennynge saa ath [han frelseligen skall] beholde samme jordegods medt alle de lutter oc lunnender som der thill ligger och gammeltid thill legidt haffuer mellom [field] och fiære akerriss løst for huer mand, thill betre stadfestelse och foruaring sette vi voriss mercke her neden vnder och thill beder vi disse effter skriffne danne men som er Aamund Eide lends mann Joen Tunem Ener paa Egrem Lauriss Laurissen paa Ladeuoll Johanis Endridsen paa Aaem Hanis Monsen paa Otniss edsuorne laurettiss (men) y Vanniffle ath besegle dette vort jordekiøp som giort vor paa Egrem anno dominj 1560 den 4 May.
Werit i rete til jt almindelig waarsageting som bleff holdet paa Wiig i Waneffle schibred den 19 April 1656. Nielss Jennssen.
Erkjendelse om at Olaf Thjostolfssön solgte 2 Markebol Jord i nordre Haa thvet i Nissedal i Hviteseid for 16 Kyrlag og hans Enke Gunhild Gunn ulfsdatter ligesaa meget i övre Haathvet sammesteds for 12 Kyrlag til Olaf Björnssön paa Bakke; Betalingen erkjendes oppebaaret paa en Vaarko nær.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. ovenfor No. 307).
Allom mandom døm som detthe breff see eller høræ lessis kennis iek Olaff Thyøstolssin att iek soldhæ Olaff Byørnsin paa Baccke ii marckeboll iordhe y nørdhre gordhen paa [Hottved som liggher y Niscisdall y Hwyttisøø presteghell for xvi køørlagh sammelediss kennis och iek Gunnill Gunnulff dotther att iek soldhe Olaff aa Backe ii marcheboll iorde y øffre Hatthuedh y samme sted for xii køørlagh effther min hossbonnis dødh Olaff Thyøstollsins/son/ gudh hans/son/ syell naadhæ dissæ iiii marckeboll haffuer myn hossbonnæ Olaff Thyæstollsin och iek *Gunlill solldh Olaff y Backæ y Hotthuedh y fra oss och waare aruinghe och effttherkommere och wnder Olaff Byørnssin och han/son/ aruinghe och [812 aar1561] effttherkommere thil ewerdeligh eyæ med allom luddum och lundum fissckæ och fyølle och alle vedersteddhe som tillighe och lidh haffuer y fundhe och nyæ indengarss och wtthen fyaare handhstaffuæ y mellom akereløst for hueriæ mannæ fødder och wfødder. kennis iek Gunnill att der eræ betallidde alle penninghe som y koff ocken kom første iek foor en vorko, atth saa (y) sandhedh [er da beder iek Gunnil disse menss inzeghle for dette breff som saa hedhæ Torgiulls/son/ Torkellsin Ødsteen Ullffsin Olaff Asslacksin næden for dette breff som gyortth er anno domini m o d o lxi.
Pros Lauritssön ( Hörby), Lagmand i Oslo, i Nærværelse af Hövedsmanden paa Akershus, tre Lagmænd samt Borgermester og Raad i Oslo dömmer Asbjörn Alfssöns Fuldmægtig og Erik Halvardssön imellem angaaende Borgelid (i Eidsvold), der tilkjendes Erik, hvis Forfædre havde givet den til (Hammers) Domkirke, fra hvilken den var bleven byttet mod Elstad, hvorefter den igjen var kommen i Eriks Slægt ved hans Faders Kjöb, hvorimod Elstad var Asbjörns Morfaders rette Odel.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet vedhænger. (Se ovenfor No. 774).
Allom mannom theim som thette breff seer eller høyre sender Prosz Lauriissøn lagmandt vdj Opsslo. q. gutz oc sine, kunuct giørende, att thenn mand(a)g nest epther sanctj Hanns dag anno domini mdlxij her paa Opsslo radstoffue offueruerindes erliige velbørdiige mandt Chrestern Munch tiill Thoberup høffuitzmandt paa Agersshus Jørgen Claussøn aff Thunsberge, Niels Anderssøn aff Schieden, Niels Giermundssøn aff Vplanden lagmendt, borgemester oc raadt her samestedtz, kom wdj rette, Assbiørnn Alffsønn hans fuldmøndiige, oc tiltalede Eriick Haluordssøn for en gordt hedendes Borgeliidt, for ne Erichs fader hadde kiøfft, oc war thet giffuit tiill domkirchen aff Erickes rette forelderne, oc siden bytt fra kirchen egien i ein gordt heither Elstadt, och nu kiøfft vnder samme etleg som thet bort gaff, bleff saa forrette affsact, att for ne Eriich oc hans arffuinge schall beholde for ne Borgeliidt, for siit rette kiøb, y sin rolige heffdt, vdten saa schieer att for ne Assbiørnn kandt beuisse mett laglige vitnesbørdt, som lagen siiger i odelszbrigdom, att Elstadt var Saxs es, Alffs hustrus faders, rette oc sande odall, oc ingen anden mandtz odall i att telie, thij Alff solde for ne Borgelidt, Att saa i sandhet er henger ieg mitt signet neden paa thette mitt breff schreffuitt aar dag oc steedt som før seiger etc.
Er lest paa Edtzualdt laugting S: Botolphj afften anno 1603.
[813 aar1562] 
Thorivil Asmundssön erkjender at have solgt 11/2 Markebol Jord i Midböen i Nissedal til Arnbjörn Asgeirssön og at have oppebaaret Betalingen derfor.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Nederste Kant af Brevet med Seglene afklippet. (Se ovenfor No. 731).
Jtem dette kennis iek Thorewill Assmundssin med dette mytth offne breff att iek haer solldt Anbyørn Assgeerssin i/-j/ marckeboll ioor y Medbøn y Niscisdall med ollom lu(n)ddom [oc] lutthom fisscke oc fule och alle vederstedde so[m t]hilliggher oc lydh haffuer y fra funne oc nyæ indengorss och wtthen fyaare handstaffue y mellom y fra mek och myne aruinghe oc under Anbyørn oc hanss aruinge thil euerdelighe eyæ akereløsth for huer mand fødder och wfføddher. Jtem kennis och iek Toreuill att iek haer oppbaarid forsthe penning oc seniste efftter som y koff vortth kom etc. att saa y sandhed er da beer iek Toreuill disse dannemendh Wlff Arnesin oc Torbyørn Anundssin henge derris inzeghle for dette breff som skreuitt er anno s[alutis] m o d o lx ii. o
Styrker Anderssön, Lensmand paa Voss, Laurits Erikssön, Underprovst, og 10 svorne Lagrettemænd sammesteds kundgjöre, at de efter Begjæring af Laurits Eilifssön i Mai og August 1562 ved Vossevangens Kirke i Almuens Paahör meddelte ham Vidnesbyrd om, hvilke Adkomstbreve han tidligere havde været i Besiddelse af for sit betydelige fædrene og mödrene Odelsgods paa Voss, samt at disse vare opbrændte med hans Gaard Hepten for 11/2 Aar siden. Ni af de samme Mænd kundgjöre i Fasten det fölgende Aar et Odels-Jordeskifte mellem Laurits Eilifssön og hans "Frendlinger", Descendenterne af hans Farfaders Söster Anbjörg.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum (No. 103). Alle 12 Segl vedhænge utydelige.
Wy eptherschreffne Størcker Andersøn lensmand paa Woes, Lauritz Ericksøn vnderprouest, Andfind Jonsøn, Lauritz Hoffuersøn, Suend Biørnsøn, Peder Monsøn, Ændre Torgilsøn, Halle Attlesøn, Knud Hogensøn, Hellie Torgilssøn, Jon Serquorsøn, oc Niels Greffzøn suorne laurettis mend ibidem bekiendis for alle med thette vortt obne breff att anno dominj 1562. fiorthen dage for kiørmøsze tiide om vaaren, oc disligiste sanctj Bartolomej tiide, fremgick for oss oc dannemend flere, paa Vanx kirkestrede epther mesze thenne breffuiszere Lauritz Eliiffzøn oc begierede liud oc fick, oc talide saa høytt att alle kirkefolck hørde ther paa, oc begieride ett sant vidnesbyrd aff oss om sine odals breff [814 aar1563] som han haffde paa sine iorde parther y hues maade han thennem miste. Tha tilsuaride vy med dannemend flere som forsagde tiider kirke søgtt haffde att oss er thet y sandhed vitterlicktt for ne Lauritz Eliiffzøn haffde iiij redelige oc gode odals breff om viij ma mboll y Hepthen oc for Vamber stødell som ligge y Borstrander otting paa Woes y Vangs kirkesogn ij aff samme breff vore schreffne y kong Ericks tiid vj indsigler for huertt, oc ett vor giortt y kong Magnus tiid, oc ett vor giortt siden. Jtem ett breff om frijt tøyrbed som Hepthens mand skall haffue till sin hest saa opthe han faar till kirke, oc thet skulde han haffue paa en ødegaar hider Enhelleren, oc frij nøuste tofftt till sin baad oc ett nodekast y Diuffuicken paa samme [øde gaar. Jtem breff for iiij ma m# bol y Tuinnen ødegaar med iiij indsigler fore. Jtem breff om iij ma m# boll y Grøtland med iiij indsigler fore. Jtem breff om iiij ma m boll y nedre Afftall y Aartunit, oc ligge forsagde iordeparther y Borstrander otting paa samme Voes y Vangs kirke sogn. Jtem ett breff om Skieruen som ligger y Mørthal y Vini/,e/ kirkesogn med sex indsigler fore oc lydde thet om ix ma mboll oc ligger samme tuun nest Tuetthe aaen. tisze iordeparther vore for ne Laurritz Eliffzøns faderfaders odall oc viij ma mboll som for ne Lauritzis frendlinger haffue odals breff till, oc thisze [viij ma mboll finge for ne Lauritz Eliffzøns faderfaders samsøstre Maritte oc Andbiørg [y fæderne arff imod Magnus theris broder Lauritz Eliffsøns faderfader, Jtem tisze iordeparther ere for ne Lauritz Eliiffzøns moders odall oc han nu fylger, som er iij ma mboll y Berdin y Huasze lutte ett breff fore, oc liger y Bøør otting, oc ij ma mboll y indre Tackle ligger y Quitler otting oc baade iordeparther ligge paa Voes y Vangs kirkesogn. Tisze forsagde breff miste for ne Lauritz aff vaade iild halffandit aar siden, ther hans gaar forsagde Hepthen brende op, saa der bleff inthet hus igen vden laden the andre med alttsamen for ne Lauritzis eigedeler brende nid y grunden oc han oc hans folck neppelige vndsluppe med liiffuit: Jtem bekiendes vy att vy aldrig andit hørtt haffue oc ey andit vide end for ne Lauritz oc hans forfædre haffue y en roligh heffd brugit samme iordeparther oc Lauritz Eliffzøn oc hans frendliinger disligeste till denne dag. Att saa y sandhed er trycke vy vore indsigler hengende neden paa samme breff: Jtem bekiendis vy for ne Størckor Andersøn lensmand, Lauritz Ericksøn vnderprouest Andfind Ionsøn, Lauritz Hoffuersøn, Suend Biør(n)søn, Peder Monsøn, Hellie Torgilsøn, Ion Serquorsøn, oc Niels Greffzøn suorne laurettis mend att anno dominj 1563 torsdagen y andre fulle vecke y faste kom paa steffne stuffuen paa Vangen thenne breffuiszere Lauritz Eliffzøn paa en siide, oc paa anden [815 aar1563] siide hans frenlinger Gudlick Lauritzøn, Solffue Andersøn, Lauritz oc Anders Eiulffs sønner giorde thæ da odals iordeskipthe epther som theris ætgren vduiser [oc arff tilfalden var att Magnus, Maritte oc Andbiørg vore sysken, for ne Maritte leffuide lenger en Magnus, oc Andbiørg [oc døde saa barnløs. Ther for faltt altt hindis godtz løst oc fast till hindis broder søn Eliiff Magnusøn, fick ther fore Lauritz Eliffzøn pa sin part en broder dell oc en søster deell aff samme odalsgodtz, oc hans frenlinger finge en søster deell eptherdj atte ere alle komne aff en søster oc flere en tisze som beschreffne ere, Lauritz Eliffzøns part er han fick y Heffthen viij ma mbol, y Tuinnen iij ma mbol, y Grøtland iij ma mboll, y nedre Afftal y Aartunit ij ma mbol som ligge y Borstrander otting paa Voes y Vangs kirkesogn, oc vj ma mbol y Skierffuen som ligger y Mørtall y Vini/,e/ kirkesogn, Men Lauritzis frendlinger, Gudlick Lauritzøn, Solffuæ Andersøn, Lauritz oc Anders Eiulffssønner paa theris oc theris [søtskens oc frenders veigne finge viij ma mboll y Hepthen, thi for ne Lauritz Eliffzøn vnthe dennom y samme Hepthen den søster partt som hans fader Eliff Monsøn erffde epther sin fadersøster, oc ij ma mboll y Nedreafftall y Aartunit som ligge y Borstrander otting paa Voes y Vangs kirkesogn, oc iij ma mboll y Skierffuen som ligger y Mørtal y Vini/,e/ kirkesogn, Jtem loffuide ocsaa for ne Lauritz Eliffzøns frendlinger, att Lauritz Eliffzøn oc hans affkomme skulle nyde att beside Hepthen oc giffue frendlingerne theris landskyld saa lenge som de formaa att giffue then rettighed ther bør aff att gaa fordj att Lauritz Eliffzøn vnthe dennom den søster deell y Hepthen, men ville frenlingerne icke der med lade seg nøyge. tha falle samme søster deell vnder Lauritz Eliffzøn oc hans arffuinge fra them aff frenlingerne som icke vil være til fredtz. Jtem att thette odals iordeskipthe skall vryggeligen holdis oc aakiereløst være till euig tiid tha haffue for ne Lauritz Eliffzøn oc hans frendlinger oc thenne frende Lauritz Tormodsøn, med mund oc handeband [thet stadfestitt. At saa y sandhed er vederfarit for ne Lauritz Eliiffzøn om sine odals breff oc vy thette odals iordeskipthe seett oc hørtt haffue ther paa henge vy vore indsigler tryckte neden paa samme breff schreffuit paa Voes anno et tempore vt supra.
Breff om Hæffthen oc andre iorder 1563. - Anno (15)98 then 7 Martij paa retteting. P. Tranne. - Lest paa laugthings huuszed wdj Bergen den 21 Junij Anno 1599. - Fremlagt i Aasteds Retten paa Gaarden Hæfte dend 30te Septembr. Anno 1732. Testerer som constitueret Sorenskriver J.(?) Preus. - Har været i Rette lagt, paa Wangens Sommerting dend 9de Juli 1770. testerer I. S. Fleischer.
[816 aar1564] 
Tre Lagrettemænd i nordre Valdres bevidne, at Eyvind Perssön kjöbte 9 Löbsbol i Gaarden Lomen i Hvamshered af Olaf Erlendssön og 2 Löbsbol i samme Gaard af Arne Törrissön med dennes Söns Samtykke samt erlagde Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. tilhörende Fuldmægtig P. Söegaard. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 588 og 589 samt ovenfor No. 781).
Alle the dannemendt som thette breff ser eller høre læse bekenes wy effterskreffne mend, Haldor Vlffsson Jon Jonsson Torgiir Haaffuordsson suorne lagrettes mend y nørdre luthenom y Waldriis, ath anno dominj 1564 sancti Matthie dag, worum wy y Bø y Wangs kirkesogn, hørdum ord och saagom handebandt thera, aff eno haluo Euind Persson, en aff andre halffuo Oluff Erlandsson, kendis daa ffor ne Oluff for oss y samme handebandt, ath haffue selt for ne Euindh ix loupe bool y Lomen som ligger y Quamzherretz kirkesogn, med allum them lutthum oc lundum som til for ne gaard Lomen ligger oc legat haffuer aff forno oc nyo jnge wndentagendes [oc] kendes ath *haffuo opborit minste penningh oc meste som y koup there kom, saa hannem wel ath nøiger y alle maade som war en quu om ij kørlagh en pundz kel en trylod sked, ij daler en Lubbis graa kiortil om iij kørlagh it suerd om 2 kørlagh iij sold korn om ij kørlagh oc en soud y breffløssningh. Ty skal iegh for ne Oluff (giffue) forskreffne ix loups booll iffraa megh oc minom aruingom oc vnder for ne Euindh, oc hans aruinger, thyll odals oc æuerdelige eigo. Jttem kendis oc Arne Tyrisson, ath hand selde Euindh Persson forskreffne ij loupe bool y for ne gaard Lomen med sin søn Tyris ia oc samtycke, iffraa segh oc sinom aruingom oc vnder for ne Euind och hans aruinger thyll odals oc euerdelige eigo med allum lutthum oc lundum som thyll for ne jordepart ligger, oc legath haffuer aff forno oc nyo, jngo wndentagendes, oc kendes for ne Arne ath haffue opborith minste pennyngh oc meste, som y koup there kom, som er en daler oc v alne Deffuentyr, saa hannem wel athnøide y alle maade, ath saa wdy sanhed er som fore skreffuith staar, bede wy forskreffne dannemend henge sin jnsegle for thette (breff) datum Bø vt supra.
Nils Henrikssön, Prest paa Voss, Styrker Anderssön, Lensmand, og 4 Lagrettemænd sammesteds bevidne, at Gunhild Iversdatter tilböd sine Söstre Gyrid og Sigvor Iversdötre alt sit fædrene og mödrene Odelsgods paa Voss og i Hardanger til Kjöbs, hvilket de ogsaa indlöste og skiftede mellem sig med Samtykke af den förstnævntes Sön Gudlaug Lauritssön og den sidstes Mand Laurits Erikssön.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum (No. 105). Alle 6 Segl mangle. [817 aar1564] 
Vy eptherschreffne Niels Henricksøn gudz ordtz tienere paa Woes. Størckor Andersøn lensmand, Andfind Kolbensøn, Lauritz Hoffuerszøn Hermund Tostensøn oc Niels Greffzøn, suorne laurettis mend y sammested. Bekiendis for alle med thette vort obne breff at anno dominj 1564 sancti Olaffs dag, vore vy med dannemend flere forsamblide paa Vangen, fremgick tha for oss hederlig quinde Gundille Jffuers daatter, oc bød sine samsøstre Gyrid oc Siguor Jffuers døtter altsamen sit iordegodtz til kiøps som hun erffde effther baade fader oc moder, for penning effther lauglig vurdning, oc er thet tredie parthen, aff alle tisze eptherschreffne iordeparther, som er tredie parthen aff .v. ma mboll y Berg y nedretuun som ligger y Dyrffuendals otting aff .v. ma mboll y Ronguen, som ligger y Bordals otting, aff .iiij. ma mboll y Hyllen y Kabletuun, som ligger y Bøøer otting aff .ii/-j/. ma mboll y Vicken som ligger y Quitler otting, aff ix ma mboll y Heug som ligger y Ryndall y Bøøer otting, oc alle tilhobe paa Woes y Vangs kirkesogn, en treding aff .iiij. ma mboll y Schorffue, aff iiij ma mboll y Hylleraas som ligge paa samme Voes y Euangers kirkesogn, aff .j. ma mboll y Østesøin som ligger y Quamme och aff ./-j/. ma mboll y Hofflande som ligger ther samme sted y Suogs [luthe y Vickøø prestegield y Haranger, oc bleff samme tredie part aff forsagde iordeparthe vurd y .vj. daller, ij voger koper, iij løber smør oc iiij kiørlag y andre penninge. Jtem antuordide Lauritz Ericksøn paa sin hustrues Siguor Jffuers daatters veigne, samme tiid for ne Gundille Jffuers daatter sin versøster iij daller, .j. vog koper, i/-j/ løb smør oc ij kiørlag haffde hun tilforne opbaarit, for halffparthen aff forsagde tredings iordeparther, Jtem for ne Gyrid Jffuers daatter antuordide for ne Gundille Jffuers daatter, iij daller, en vog koper, i/-j/ løb smør, oc ij kiørlag haffde hun tillforne opbaarit, for then anden halffue part aff for ne Gundillis odall, huilcke penninge for ne Gundille til seg anammede oc hinde vell nøigidis, schyttnings æura ther y betalit, Ther fore affhende for ne Gundille sin tredie part aff forsagde jorder med handeband fra seg oc sine ærffuinger, oc vnder for ne Gyrid oc Siguor theris barn oc ærffuinger, at the skulle then beholle, nyde oc bruge, aaklageløst for hinde, oc for alle them som paa hindis veigne kunde haffue nogen rætt paa att tale, med alt thet som ther aff rætte tilhører, baade vden gierdis oc inden, till euerdeligt arffgodtz oc odall. Jtem ther thette forsagde kiøff vor giortt, Tha skipte for ne Gyrid oc Siguor Jffuers døtter, baade then part som de løste aff for ne Gundille, oc saa thee parther som de sielff erffde epther fader oc moder, y saa maade, [818 aar1564] att for ne Gyrid epther eigen begiering oc første kor, skall haffue .v. ma mboll y Berg y nedretuun som ligger y Dyrffuendals otting, ii/-j/ ma mboll y Vicken som ligger y Quitler otting, oc halff femte ma mboll y Heug som ligger y Ryndall y Bøøer otting, ii/-j/ ma mboll oc /-j/ pundtz boll y Helgesætter [stødell som ligger y Langedall y Vinier otting, oc alle tilhobe paa Woes y Vangs kirkesogn, oc iiij ma mboll y Schorffue som ligger y Euangers kirkesogn her sammested, Jtem .j. ma mboll y Østesøin oc ./-j/. ma mboll y Hofflande y Suogs luthe, som ligge y Vickøø prestegeld y Haranger. Jtem ther imod skall Siguor Jffuersdaatter haffue paa sin part .v. ma mboll y Ronguen som ligger y Bordals otting, med then part y øffre Rang som vnder samme landskyld brugis, oc ligger y samme otting, iiij ma mboll y Hyllen y Kabletuun som ligger y Bøøer otting, med then part som vnder samme landskyld brugis aff iiij ma mboll y Dall ødegaar som ligger y Quitler otting, halff femte ma mboll y Heug som ligger y Ryndall y Bøøer otting, ii/-j/ ma mboll /-j/ pundtz boll y Helgesætter stødell som ligger y Langedall y Vinier otting, oc alle tilhobe paa Voes y Vangs kirkesogn. Jtem iiij ma mboll y Hylleraas som ligger her sammestedtz y Euangers kirkesogn, huilcke forsagde iordeparther huer paa sin siide, oc theris barn oc arffuinger epther thennom skulle nyde, bruge oc beholde, altingest aakiereløst. oc haffuer for ne Lauritz Ericksøn paa sin hustrues for ne Siguor Jffuers daatters veigne, oc for ne Gyrid Jffuers daatter oc hindis søn Gudleu Lauritzøn med handeband stadfestit att thette samme odals iordeskipthe skall vbryttelige holdis, thennom, theris barn oc ærffuinger y mellom till euig tiidt: Att saa y sandhed er, som forschreffuit staar haffue vy med villie oc vidskaff [ladit henge vore tryckte indsigler neden paa samme breff, schreffuit paa Voes anno et tempore vt supra.
Skiffte om een deel jordegods mellem nogle søstre paa Vosz.
Thorbjörn Olssön paa Sandvin, Lensmand i Östensö Skibrede i Hardanger, og 4 Lagrettemænd gjöre vitterligt, at Sigrid Siversdatter forlangte et Odelsvidne af Olaf Pederssön, som nogen Tid tilforn havde boet paa Noreim i Vikör, om hvad hun eiede i denne Gaard, hvortil han svarede, at han ikke vidste andet, end at der tilkom hende i aarlig Landskyld 2 Pund Smör og 2 Pund Salt af Noreim og 1/2 Fjerding af Skutleberg, hvilket var hendes salig Moder Gudruns Odel efter sin Morfader Anved paa Noreim.
Efter Vidisse p. Perg. (af et lidt ældre Papirbrev) i Bergens Museum (No. 104). Af 6 Segl vedhænge de 2 sidste. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 81 og IV No. 245). [819 aar1564] 
Det b(e)kendis vi effther ne Torbiøren Olsøn Simen Stensøn Biøren Stensøn lensmandt Bordt Junsøn Johans Inguarsøn oc *Iffueruer Germundzøn att wi haffue høert oc seet et papirs breff met helle oc vskade indzegler lydendis som her efftherfylger. Wij efftherskriffne Torbiøern Olsøn paa Sanduen lensmandt y Østensøer skiprede i Haranger Bent Amundzøn paa Drage. Germundt Østensøn paa Axnes Siuffuer Arnesøn paa Ødestadt, Endrit Seuatzøn paa Vangendall, suorne lagrettis mendt, kendis oc giørre vittherligen for alle med thette wort obne breff at vi vorre forsamlede ved Wigøerkyrckegardt sancte Mickelsdag 1564. saa oc hørde ui erlige quinde Sigridt Siuffuersdoter fram gaae oc adspurde fforstandig mand Olaff Pedersøn som nogen tijd lang til forne haffde boet paa Norrim om et sant odals vitne om hues godtzs hun otte i Norrim. Der till suorede for ne Olaff at hand i mellom gud oc seg icke andet weste, eller aff sine forældre høert haffde andet en Sigridt Siuffue(r)sdoter bøer aarligen medt rette op at berre i landskyldt aff for de Norrim ligendis i Haranger i Wigøer sogen ij pund smør, oc ij pundt salt, oc /-j/ f(ierding) i Skutleberrig huilcke landskyldt for de Sigridt bøer frelseligen beholle oc aerffdt haffuer effther sin sallig moder Gurrin som wor hindes rette odell aff hedne hog, som Anduedt paa Norim otte som vor moderfader hindes Gurrin, at saa er i sandhett oc till bettre foruorrin trycker ieg for de Olaff mit indsele først neden vnder thette obne breff med for de mends indzegler datum vt supra. Thil windesbyrdt at breffuet saa lyde i alle mode som forre seger da lade wi for de mendt henge worre jndzegler met wores villie oc vidskaff her vnder thette breff.
Lest paa Norrimb denn 16 och 17 Aprilis anno 1618:
Magdalene Thörrisdatter erkjender at være 500 Daler skyldig til Klaus Holst og hans Hustru Marine Jonsdatter Hakrog for 71/2 Par Huse og 2 Klever, hvilke havde tilhört dennes förste Mand Lasse Dun som Arv efter Fasteren Lille Marine og ved hans Död vare tilfaldne hans Enke og Börn, og hvilke Magdalene nu har afkjöbt dem og skal betale i 3 nærmere angivne Terminer.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum (No. 106). Alle 8 Segl vedhænge.
Jeg Magdelene Thørrissdotther kienndis och giør alle wittherligt medt thette mitt offne breff att jeg schyldug er erliig och welffor [820 aar1565] numstig manndt Claus Haalst och hanns høstru Marrinne Joennssdotther Hakrog, femhundrede daler, for saa mange huuss som for ne Marrine Hakrogjs salige manndt Lasse Duun arffuede effther siin kiere fadersøster saliige Lille Marrine och som hun siiden medt sine børn effther for ne Lasse Duuns dødt tiill arff fiick som ere halffotthende par huus och tho kleffuer, huilche forscreffne huus jeg them nu affkiøfftt haffuer, och bepliigter jeg meg eller mine arffuingger for ne v c daler forschreffne Claus Holst och hans høstru atth bethale vdij thre therminer, som her effther følger, For thett første schall jegh bethale them nu vdj thenne tiilkommendis kiøffsteffne sanctj Oluffs dag femthij daler. Till thett andett schall jeg bethale thennom tiill sanctj Michaelis dag nu nesth och førsth kommendis tho hundrett daler. Och tiill thenn tredie och siiste thermine schall jeg, vdij kiøffsteffnen thu aar forledne effther thette breffuis datum, som tha schriffuis aarethallitth mdlxvij o, bethale them halfftredie hundrett daler, och ther medt schall for ne Claus eller hanns høstru inthett beuare seg enthenn medt huuss eller rennthe effter thenne dag, vndertaget thett lofftt och boedt som Claus nu sielff bruger, schall hanndt beholde indtiill sanctj Michaelis dag nu først kommendis wden all rentthe och ther som att saa kunde hennde segh, entthen formedels dødtz sag eller anden anden middell, att forschreffne ii/-j/ c daler icke tiill forbeneffnde tredie och siiste thermine bethalett bleffue som forschreffuitt staar, tha schall forschreffne Claus Holst oc hans høstru eller theris arffuinger till vnderpanth haffue saa mange aff for ne huus som jeg nu aff them kiøpt haffuer som kand forrentthe for ne ii/-j/ c daler indtill saa lenge att the theris siiste betaling fangendis worder, Ath saa i sandhedt er haffuer jeg wenligen tilbedet thesse effter ne mendt som haffuer weritt offuer thette wenlige kiøff och forligelse som ere Matthis Størssøn laugmand i Bergen erlig och welbyrdig Erich Munck her Jørgen Erichsønn predicanter po Bergenhuus Lauritz Woeg raadmandt i Bergen Lauritz Hansøn slotzschriffuer po Bergenhuus Anders Christiernssøn och Jørgen Sthabell med meg atth beseigle thette mit obne breff, Datum Bergen then .6. Julij aar, mdlxv. o
[821 aar1565] 
Elef Karlssön, Lagrettemand i Ingedals Sogn, erkjender, at hans Fader til Fordel for Erik Larssön atter oplod det af Thord Gunnarssön med Thord Halstenssön afsluttede Kjöb angaaende Halvparten i söndre Dalen i Rakkestad mod en Betaling af 16 Kjörs Værdi; da Erik imidlertid ikke havde Pengene rede til den fastsatte Dag, fremlagde Thord sine Penge og gav Gunnar Larssön en Trelods Ske i Odelslösen, hvilke Penge Lars Erikssön för havde betalt til Elefs Fader.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Spor af et paatrykt Segl. (Se ovenfor No. 220 og Dipl. Norv. II No. 983; III No. 1025).
Bekendis iegh Eleff Karlldtsøn svoren laurettis mandt y Ingedall sognen at iegh vor y Murnes som liiger y Rackesta fierdingen ock y Skoin skiprede syndagh nest effter Allehellgen dagh anno dominj 1565 vor thedt meg vetelligt at min fader haffver oplatedt det kiøp som Tordt Gunnarsøn kiøpte aff Tordt Halstensøn /-j/ parten y synste Dallen for xvi kiørsverdt som Ereck Larissøn bvrde kiøpe som laumandens breff vm vatter. da formate icke Erick peninge till rede paa forsaagde dager som domen beviser. da laade for ne Tordt sini peningh fram och dher till kiøpte hanndt odels lløsen vtaff Gunnar Larissøn for en iij los skedt dysher peninge haffver fornemde Laris Erickssøn betallet minum fader vell till nøges bestor iegh Eleff Karlldsøn paa min faders vegne med met jnsigle saa y sanhedt trycker ieg met insigle neden for dette breff.
Jakob Sevrenssön, Sogneprest til Eidsfjord, og 5 Lagrettemænd i Kinserviks Skibrede og Eidsfjord gjöre vitterligt, at de overvare et Jordebytte mellem Sjurd Nilssön paa Drag og hans Frende Haldor Haldorssön paa Bu, hvorefter denne skulde have hele Bu med Undtagelse af en Sösterpart, som Viking paa Tvesme besidder, medens Sjurd skulde have al Haldors Anpart i Midnes og Midhus.
Efter Orig. p. Papir i Bergens Museum (No. 107). 2 paatrykte Voxsegl og Spor af 4, hvorpaa intet Signet har været trykt.
Vy epther ne Jacop Seffrensøn sogne prest till Eyde fiord, Trond Tolleffsøn paa Legred, Od Torckelsøn paa Diødnum Richoll Toresøn ibid. Oluff Gunarsøn paa . . . . . Joen Hallesøn suorne lagrettis mend y Kindser[vigs] skiprede oc Eydefiord kennis oc giøre vitterligt for alle med thette vort obene breff anno dominj 1566 vor frue dag seyr. wor wy offueru(er)indis vdy en wenlig contract handell oc forligelse, emellom Siurd Nilsøn paa Drag: [oc] Haldor Haldorsøn po [822 aar1566] Bu, hørde paa beggis deris [ord oc sa]a paa theris handebande ath thj frender bytte seg [eme]llum saa ath for ne Haldor Haldorsøn skulle [haffu]e nyde oc beholle all Bu, till seg oc sine aff[ko]m oc erffuinge till euindelig egnar. vndertagen [ei]n syster part som Vicking po Tuesme fyller [o]c oppebeer. Desligeste skulle deremod for ne Siurd Nilsøn haffue nyde oc beholle all den anpart som for ne Haldor tillkommer y Mednes oc y Medhuus till seg oc syne erffuinge till euindelig egnar. Oc gaff Siurd Nilsøn sitt mercke der vd paa huicket ieg for ne Jacop Seffrensøn vor offueruerindis. Till ythermere viszen setther wy for ne mend wore jndzigleer neden thette vort optne breff. Datum Buu anno et die vtsupra.
Lest paa Buw den 30 Maij, Anno 1635.
Sjurd Thollefssön paa Hus (i Kinservik?) erkjender at have solgt til Kel Vikingssön paa Hereid (i Eidsfjord) en Del af Ödejorden store Röten i Kinservik Sogn i Hardanger, hvilken aarlig giver 2 Löber Salt i Landskyld, for en 4 Lods Sölvske og 1 Daler i Skjödningsöre; den ene Löb var gjenlöst fra Brödrene Knut, Anved og Olaf Johanssönner i Ose (i Ulfvik).
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum (No. 108). Af de 6 Segl vedhænger kun Levning af No. 5.
Thet bekennist ieg Siurd Tolleffsøn paa Huusz met thette mit offne breff, at ieg haffuer met min fri wilge och welberaadt modt selt Keell Wiginsøn paa Herei ein part i ein ødeiord wid naffn store Røten, som er aarlige tho løber salt i landskyldt, som ligger paa Nestrandt i Kinseruig sogn i Hardanger for ein sølffskei om fire lodt och ein daler tiill skøtings øre, frels och aakerelaust for huerie minum erffuingiom och wnder forschriffnne Keell Wiginsøn och hans erffuinger tiill euindelig eign, helst fordi at alle tre brødrene i Ose som ere Knudt, Anduedt, och Oluff Johansz sønner wnte mig ein løp salt till løsen (then andre kom Siurdt alene tiill) met saa skell om ieg kunde foruinde thet met forschriffne Siurd Tolleffsøn, och wor Orm i Felckedall, och Oluff Ommundsøn offueruerendis samme tidt och hørde beggis wore ord, och saage wore handebandt ther paa, och paa at thet skall och maa wryggelige holdis osz imellum, tha setter ieg Siurd Tolleffsøn mit jnsigle her neden, tilbeder ieg paa baade sider erlige och forstandige mendt Tosten Magnussøn paa Øduen Trond Tolleffsøn paa Legreidt, Knudt Johanssøn i Ose, Oluff Torfindsøn paa Tuedt, Magnus Torfindsøn paa Seedt met mig at jnsigle thette mit offne breff, som schriffuit er paa Huusz kere søndag anno 1567.
[823 aar1567] 
Fire Kanniker (i Bergen) leie til Superintendenten Dr. Jens Schielderup og hans Hustru og Börn den Kapitlet tilhörende saakaldte Gassegrund paa Stranden strax nedenfor Schelteus´s Hus mod en aarlig Afgift af 61/2 Bergergylden, hver Gylden beregnet til 12 Skilling.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum (No. 109). Seglet mangler. (Uddrag i N. Nicolaysens Norske Magasin, I S. 480).
Wii effterschreffne her Niels Hinricksen, mester Absolon Pedersøn, her Michil Jonsøn her Peder Simenzen, canicker oc capittels forsuaar oc rette forstandere thil domkircken wdj Bergen, kendis oc gøre witterligtt med dette wort obne breff, adt wij haffue wplatt oc bygtt hederlig oc høglerd herre doctor Jens Schelderop wor superintende(n)s oc medbroder wdj for ne capitel sampt hans kere hustru Susanna oc beggis theris elschelige børn oc aruinge then ene effter then anden, ein aff wore capitels grunder, liggendis paa Stranden strax neden for Scheleteus huus, som effter gammel breue oc register kallis Gasse grund, streckendis sig wdj lengden fraa ouerste hiørnet paa dett nederste yldhuus, huilket er bygt paa halffparten aff then grund som stenkelleren paastod, der bleff affbrott, oc neder j siøen saa langtt som nw louligen byggis ma, som er, ein oc firesinstiue alne, oc wdj bredden, bade wppe oc nedre fiorten alne, saa adt for ne gode herre med sin hustru børn oc aruinge skulle giue arlige thil huer S: Michaelis dag oss oc woris effterkommere capittels forstandere, halff siuende Berger gyllen, xij /skilling/ beregnet y huer gyllen, Hende thett oc saa, thett gud forbiude, adt the huus som paa for ne grund ere wpbygde, aff wade ild, heller anden sadan thilfallendis skade, wpgin(g)e oc forbrende oc for ne gode herre, eller hans aruinge, wilde samme grund fremdelis beholde, thaa skulle the der aff ingen grundeleige giffue wdj tre aar intil ad grunden bliuer bebygd wdj gen, oc siden giffue ther aff then wonlige for ne grundeleige thil gode rede. Thil ydermere widnisbyrd att saa wdj sandhed er som forschreffuit staar lade wij henge wort capitels signete her wnder thette wort obne breff, som er giffuit och schreffuit wdi Bergen den xix Nouembris anno m d lxvij.
Jndlagdt wdj retten den 6 Juli 1665.
[824 aar1568] 
Tre Adelsmænd og tre Lagmænd tildömme Hr. Hans Halvordssön, Sogneprest paa Manger, efter gamle Breve en Jord Hvam i Sæbö paa Raden, som Magne Beraas paa Ragne Hvams Vegne gjorde Fordring paa i Henhold til et Mageskifte mellem hendes Forfædre og Hr. Heming Sigmundssön, dengang Sogneprest paa Manger.
Efter Orig. p. Papir i Bergens Museum (No. 110). 6 paatrykte Segl, hvoraf 3 röde og 3 grönne.
Wij efftherschreffnne Jørgenn Løcke tiill Offuergaard, ridder, Biørnn Anndersenn, tiill Stennoltt Christoffer Walckendorff, tiill Gloruppe, Matz Størsenn, laugmand vdj Bergen, Jonn Simensen laugmand paa Affuitzsiide, oc Christoffer Nielsenn, laugmand vdj Staffannger, giøre alle wittherligt, att aar effther gudtz byrd, mdlxviij, thennd fempte dag Martij, her paa Bergen raadstue, kom for osz vdj rette, Magnne Beraasz, i fuld befalinng paa Ragnne Quams wegne, oc tilltalde her Hanns Halduordsenn, sognne prest paa Mannger, om enn jord, som heder Quam, liginndis i Seby sognn paa Radenn, som for ne Ragnes foreldre, haffde skifft seg till, mett her Heming Simundsenn, cannick i Bergenn, oc sognneprest thend thid, paa for ne Manger, vdj enn gaard, som heder Berg, liginndis jnndengerdis, mett Mangers prestegaard, oc gaff klage paa, att her Hanns Halduorsenn paa Manger følger nu bode gaardene, Berg oc Quam, tiill prestebolit, Tha møtte for ne her Hans Halduorsenn, oc berette, att her Jørgenn Henndricksenn, cannick i Bergenn, oc sognne prest paa Mannger, haffde bekomit enn dom vnnder dato 1530: aff salig her Eske Bilde, høffuitzmand paa Berg(e)nnhus, oc andre gode mend vdgiffuenn, att for ne Quam skulle kome tiill prestebolitt jgenn, effther nogre gamble breffue, som salig biscop Aslack Boltt i Thruindhiem, vdgiffuit haffde, Sameledis effther capittels breff i Berg(e)nn vnnder dato, 1435, huilcke breffue grandgiffueligen offuerlest, war saa forrette affsagd, att her Hans Halduorsenn, oc hans efftherkominndis sognneprester paa Manger, skall nyde bruge oc beholde Quam, vnder prestebolit, tiill euindelig ei(en)dom, Tiill ydermere widnisbiurd, trøcke wij wore signeter neden for thette wortt obnne breff, som er giffuit, aar dag, thid oc sted, som for uit staar.
Magne Berraasz. - Quam. 3.
[825] 
SAG-REGISTER over de mærkeligste Materier. (Ved Kr. Bassøe.)
Aabod. 299. 302. 378.
Aaklæde. 303 f.
Aartidehold. 261.
Aastedssag. 346.
Aasæde. 799.
Abbeder. 66. 94. 104. 115 f. 129. 143 f. 230. 349. 430. 539. 705 f. 731 ff. 771.
Abdedisser. 289. 771.
Absolution. 14 f. 43. 46. 53. 56 f. 59 ff. 71 f. 76 f. 86 f. 94. 132. 159. 189. 206. 208. 224. 280. 285 f. 325 ff. 346 ff. 384. 428 f. 446 f. 456.
Adel. 431-35. 441 ff. 516. 533. 561. 573. 673. 799. 803. 824.
Admiraler. 502. 506 f. 567.
Advarsel, kanonisk. 128. 130.
Affald. 136.
Afgifter. 135 f. 145. 148. 186 ff. 377. 421 f. 428. 433. 435. 444. 459. 470 ff. 477 f. 515. 541. 579 f. 596. 653. 658. 661. 670 f. 687. 754. 757. 823.
Afgröde. 299 f.
Aflad. 189. 253. 340 f. 346 ff. 358 ff.
Afsættelse fra Embede. 128. 130. 434 f. 440 f.
Alabastersten. 558.
Alchymister. 563.
Anbefalings- Skrivelser, se Følgeskrivelser.
Anker. 511. 541. 553. 733. 743. 746.
Ansögninger. 220. 289 f. 366-69. 381. 383. 393. 428 f. 470 f. 500. 522 f.
Apostater fra geistlige Ordener. 13. 15. 25. 54 f. 64 f. 79. 280. 366.
Apotheker. 600.
Appel. 93.
Artilleri. 530 f.
Arv. 97. 100. 155. 163 f. 171 f. 199. 203. 212. 235. 241. 257. 260. 268. 270. 297 f. 306. 323. 339. 404 f. 408. 427. 505 f. 527 f. 531 f. 543-46. 577. 634. 636 f. 641-44. 652. 672-77. 718 f. 797 f. 801. 808. 810. 815. 817. 819 f.
Arvesynd. 356 f.
Arveöl. 307.
Aske. 385 f.
Astrag. 735.
Baad. 144. 740. 743.
Ban. 7 f. 10. 12-17. 25. 34. 36-39. 49 f. 54-57. 59 ff. 64 f. 72. 76 f. 79 f. 86 f. 94. 97. 99. 102. 107 f. 116 f. 119. 121. 128-34. 139. 154-60. 186. 189. 208 f. 223. 281 f. 286. 324-27. 349. 352. 356-59. 381. 384. 429. 446.
Baroner. 96. 103.
Barselseng. 625 f. 635. 638.
Bedragere, Bedrageri. 563. 589-92. 595 f. 599. 605 ff. 610. [826 Sag-Register] 
Befæstninger. 397 f. 461. 539. 542. 699. 703 f. 710 f.
Begravelse. 22. 80. 83 ff. 88. 109. 156 f. 186. 188. 205. 208. 286. 346. 350. 361.
Beleiring, Beleiringsredskaber. 398-401. 413. 474. 700 ff. 705-8.
Bemyndigelse. 507 ff. 574.
Beneficier, geistlige. 127. 155. 159. 346. 350. 352.
Beregning af Arv. 212.
Bergmester. 528.
Berövelse af Gods og Len. 498 f.
Besigtigelse af Gaarde. 315 f. 797.
Beskyttelsesbreve. 104. 220-24. 381-84. 430. 527. 549. 567 f.
Beslaglæggelse. 396 f. 687. 719 f. 723. 725.
Besætning. 397 f.
Betaling. 107 f. 141 f. 151 f. 160. 168. 213. 217. 226 f. 231-34. 246. 250 f. 254 f. 284. 288. 297 ff. 302. 309. 312. 315. 320 f. 330 f. 340. 344 ff. 353 f. 362 f. 371 f. 375 f. 388-91. 421 ff. 428. 449 f. 459. 547 f. 554. 558. 599. 620 f. 657. 685. 738. 751-54. 760. 765 f. 769. 771-74. 784 f. 797-800. 804 f. 808. 816 f. 819 ff.
Bevillinger. 470 f.
Bevis. 259. 345 f. 405. 446. 531. 555. 600. 773 f. 786 f. 799. 803. 812.
Biskopper. 22 f. 65 f. 90. 93. 96 f. 99. 102-7. 110-17. 119 f. 125-35. 137-40. 142-49. 153 f. 160. 186. 220. 231. 234 ff. 241-44. 259. 290 f. 296 f. 307. 316. 348. 369. 371 f. 381. 387 f. 390 f. 401. 404. 416 ff. 424. 428 f. 434. 436 f. 439. 443 f. 446 f. 451. 453. 456. 476 f. 481 f. 485. 492. 494. 532. 537-42. 544. 549. 566. 570. 578 ff. 589 ff. 612. 625. 631 f. 636. 641. 645 f. 652. 659. 662 f. 672-75. 677. 684. 686 f. 691 f. 703 ff. 707 ff. 712 ff. 716. 721. 724-27. 732. 760 ff. 764 f. 803.
Bojert (Skib). 516.
Bomærker. 171. 200. 490. 597. 611. 639. 650 f. 777 f. 788. 805. 810.
Bordhold. 270.
Borgeleie. 438. 549.
Borgen (Forlöfte). 174. 226 f. 236. 309 f. 340. 490. 540. 616. 638. 774.
Borgermestere. 137. 311. 372. 385 f. 455 ff. 500-4. 506 f. 544 f. 705. 799. 803. 807. 812.
Brand. 567. 569. 681 f. 731 f. 743. 793. 813 f.
Brandskatning. 512. 705 f. 714. 722. 729.
Brevvexling. 140 f. 143 f. 395. 410 f. 416. 460 f. 470 f. 474. 479. 481-87. 489. 496 f. 515-21. 526. 528-32. 534 f. 537-46. 553-65. 570-74. 577 ff. 584-88. 592-601. 603 ff. 609-22. 625 f. 628-38. 644 ff. 651 f. 654 ff. 657-72. 674 f. 677 f. 680-84. 691 ff. 696 ff. 710-20. 722. 724 f. 731 f. 778 ff. 788.
Bryllupshold. 299.
Bröd. 304. 665. 744.
Bukke til Hagebösser. 460.
Buller, pavelige. 243 f.
Byfogeder. 662.
Bygninger. 33. 62 ff. 259. 539. 542. 567. 569. 648. 650. 682. 702. 741 f. 792 f. 819 f.
Bygsel. 299. 458.
Bytte. 509. 511 f. 514. 719 f. 722 f. 727. 729.
Bække. 219. 267.
Bænkegave. 122.
Böder. 155. 168. 173. 175. 184 ff. 189. 191. 210. 259. 276. 312. 330 f. 342. 371 f. 405. 407 f. 411 f. 443 f. 454. 703. 734 f. 765. 789. 809.
Böger. 142.
Bönder. 186. 188. 190. 412. 557 f. 639 f.
Bönnehold. 261. [827 Sag-Register] 
Bösse (Skyts). 416. 460. 511. 541. 607. 742 f. 747. 771. 776. 784.
Chorsbrödre, se Kanniker.
Christenretten. 119. 187. 537. 789.
Commissionairer, se K.
Concilium i Constants. 220-24. 279. 382.
Concilium i Paris. 352.
Concilium i Vienne. 156. 205 f. 285. 341. 384. (jfr. Provincial-Concilium).
Constitution, pavelig. 84. 89 f. 117. 205 f. 208 f. 279. 283. 285. 287. 341. 366. 383 f. 446.
Daab. 56. 72. 87. 156 f. 205.
Dateringer, sjeldnere. 180. 308. 421. 460. 462.
Degn (Dekan). 537-40. 578-82. 616. 623.
Delesgang. 123. 151. 328 f. 788.
Delesten. 789.
Delinkventer. 83.
Dispensationer. 56 f. 76 f. 100. 132. 159 f. 280. 286. 348.
Doktorer. 490 f. 528 f. 531 f. 543 ff. 550. 553. 559-64. 587. 589-92. 617. 636. 644. 697. 794. 823.
Dokumenter. 431 ff. 528 f. 674.
Domme. 59. 93. 116. 130. 159. 166 f. 175. 202. 215. 231. 237. 259. 290 f. 299. 312 f. 330 f. 342. 345 f. 362 f. 389 f. 404. 407. 417 ff. 440. 467 f. 502. 641-44. 672-76. 684. 703. 786 f. 799. 803 f. 807 ff. 812. 821. 824.
Domsbreve. 110. 315 f. 673. 675 f.
Domstol. 490 f.
Dovenskab, Tiggerordenernes. 47.
Drab. 168. 184 ff. 191. 252. 265. 278. 362. 405. 408. 443 f. 455. 496. 584. 703. 734 f. 809.
Drik. 133 f. 454 f. 606.
Drikkekar. 550-53.
Drotsete. 119 ff. 258.
Dödsfald. 292 f. 364. 374 f. 428 f. 436 f. 446 f. 527. 531. 544. 587. 641. 680 f. 797. 819 f.
Ed. 93. 95 f. 104 f. 108. 113. 115. 123. 150. 158. 164. 166. 170. 176. 181. 194. 203. 214 f. 219. 249. 259. 262 ff. 274. 283. 293 ff. 299 f. 304. 322. 342 f. 372 ff. 407. 429. 434. 437. 440 ff. 445. 472. 492. 494. 537. 568. 593. 623 f. 666. 808.
Eftermaal. 442.
Egetömmer. 523.
Embedsmænd. 158 f. 440. 478 f.
Erkedegn. 67. 103-6. 674 ff. 704.
Erkeprest. 390 f.
Erkjendelse af modtagne Breve. 146 f. 149. 474 f. 483. 489.
Erstatning. 490 f. 506 f. 517. 536. 567 ff. 733-49. 754-58. 806.
Espinger. 712. 731.
Examen, geistliges. 7. 40. 43. 46. 52. 76. 156. 280 f.
Exekutorer. 600. 644.
Exemption. 92. 290. 352. 368 f.
Exkommunikation, se Ban.
Factor. 599.
Fadebur, Kongens. 438.
Falkeleie. 746. 752. 757 ff. 778.
Falkonet. 536.
Falsk Mynt. 563.
Falske Diplomer. 123. 150 f. 177. 195 f.
Fangenskab. 482. 514-17. 603. 664. 714. 743.
Fanger. 485 f. 609. 705 f. 712. 716 f.
Faste. 114 f. 186. 190.
Fehirde. 120 f. 152. 166.
Feide. 444. 499 f. 522. 733. 735. 737. 775.
Feidebrev. 499 f. [828 Sag-Register] 
Festdage. 1 f. 26. 59 f. 205. 334 f. 359 f.
Finneskat. 735.
Fiskeri, Fiskevande. 219. 257. 266. 274. 315. 355. 425 f. 434. 439. 443 f. 496. 626. 781 f. 788.
Fiskepladse. 261. 814.
Fiskevarer. 552. 626. 634 ff. 658 f. 661. 688 f. 723. 734-40. 751-54. 769. 771. 773. 775-78. 784 f.
Flugt. 555. 589 ff. 608. 622 ff.
Fodermarsk. 549. 566 f. 647.
Fogeder. 151. 237. 276. 362. 372. 401. 412 f. 428. 434 f. 438-44. 455. 457. 478 f. 490. 496. 622 f. 638 f. 644. 652. 656 f. 661. 667 f. 688. 697. 701. 735. 737. 741. 743 f. 768. 775 f. 793. 808.
Forandringer i Breve. 668.
Forbrydelser. 133 f. 139. 158 ff. 429. 442. 531.
Forbud. 42. 241. 437 ff. 443. 544 f. 554. 575. 727 f. 809.
Forbund. 727. 762 f.
Forbön. 531. 726. 761. 763 f. 809.
Forfölgelse. 573.
Forhandlinger. 148. 407. 435. 487 f. 519 f. 536 f. 567 ff. 580 ff. 613 ff. 654 f. 660. 688. 713. 721. 762 f.
Forhold, geistlige. 103-12. 116-19. 125-35. 137-40. 143-49. 154-60.
Forhör. 112 f. 609.
Forkastelse af Læresætninger. 34 ff. 204-9. 284-87. 289. 356 ff.
Forklædning. 613. 615. 695.
Forlening, se Len.
Forlig. 143 f. 180. 199. 204. 235. 257. 339. 381. 454. 479 ff. 505 f. 529. 583. 587. 596. 621 f. 631. 645-48. 665 f. 688 f. 745 f. 748-51. 754-59. 781 f. 786. 810.
Forlöfte, se Borgen.
Forpagtning. 377.
Forræderi, Forrædere. 292. 500. 638. 695.
Fortolkning af Pavebreve. 317 f.
Fosse. 272. 321 f. 390 f.
Fraværelse, Presters, fra sit Sogn. 154. 156.
Fredkjöb, se Thegn.
Fredlöse, Fredlöshed. 443 f. 596. 608.
Fredslutning. 97-102. 140 f. 292. 612.
Frifindelse. 292 f.
Friller, Presters. 39. 127-30. 154 f. 157. 537.
Fritagelser. 218 f. 241-44. 470 f.
Fuldmagt. 131. 152. 160. 215. 255 f. 319. 404 f. 432. 436 f. 448. 477 f. 490 f. 499. 507 f. 535. 545. 564 f. 580 ff. 614. 652. 672. 675. 728. 763.
Fuldmægtige. 93. 145-49. 154 f. 431 f. 445. 486 f. 498. 543. 614 f. 637. 643. 672. 674 f. 699 f. 725. 760. 793. 812.
Fængsling. 54 f. 65. 79. 107 f. 114. 428 f. 446 f. 529. 609 f. 627. 719. 731 f.
Fæstegave. 122.
Fæstninger. 397-400. 412 f. 461. 533. 539. 542. 699 f. 703 f. 708.
Fævei, Ret til. 215.
Födemidler. 476. 552. 626. 678. 731. 736 f. 739 f. 744. 771 f.
Fölgeskrivelser (Anbefalings - Skrivelser). 115 f. 137 ff. 142 f. 461. 485. 519. 540. 576. 684 f.
Gaardsfogeder. 713. 767.
Gaardsret. 542.
Gade, Ret til. 215.
Gavebrev. 230 f. 311.
Gaver. 42. 122. 155. 194 f. 212. 227. 230. 239-42. 261. 270. 290-93. 297 f. 300. 307. 331 f. 338. 344. 346. 349. 406 f. 417 ff. 438. 456. 542. 600. 665. 677 f. 771. 781 f. 803. 807 f. 812.
Gemak, kongeligt. 493 f.
Gesandter, Sendebud. 97. 125 f. 173 f. 292. 398. 434. 436. 479 f. 484 f. 494 f. 557 f. 594. 603 f. 614. 653 ff. 659. [829 Sag-Register]  661. 692. 694. 697-700. 703 f. 762 f. 765.
Gilder. 353 f.
Gjengjerd. 400. 537 f. 549 f. 595. 658. 661.
Gjenindsættelse i Embede. 135 f.
Gjenkjöb. 657.
Gjenlösning. 319. 345. 390. 461 f. 806 f. 811. 822.
Gjerd. 474 f.
Gjæld. 316. 342. 389. 423. 440. 521. 554. 600. 603 f. 634. 725. 751-54. 767. 769-73. 777. 783 ff. 819 f.
Gjæstebud. 456.
Gjæsteri. 438.
Gravsted. 109. 225 f.
Gravminde. 553. 557 f.
Grid. 410 f.
Grundleie. 418 f. 823.
Grændsetvist. 123. 150 f. 231. 264. 425 f. 502.
Gudstjeneste, se Messe.
Guld. 246 f. 265. 284. 292 f. 298. 306. 312. 316. 330 f. 333 f. 378. 404. 419 f. 423. 452 f. 463 f. 513. 535. 540. 547 f. 556 f. 620 f. 623. 636. 641-44. 657. 674. 685. 719. 746. 757. 784. 786.
Guldsmede. 455. 716. 800.
Haandfæstning (Reces). 431-45. 492-95. 762 f.
Hagebösser. 460. 536. 552. 596. 733. 742. 747. 773. 776.
Handel. 99. 102. 433. 435. 442. 683. 720.
Harnisk. 512. 572. 578.
Havn (Græsgang). 198. 215. 229. 232. 294. 814.
Hedninger. 13.
Helgener. 1. 5. 26 ff. 59 f. 67. 253. 317 f. 334 f. 348. 359 f. 604.
Helligdage, se Festdage.
Herberger. 454. 554. 606 f.
Heredsfogeder. 440.
Heredsskrivere. 440.
Herold. 198. 529. 540. 600.
Herredage. 436-45. 536. 610. 625. 644 ff. 659. 674 f. 681 ff. 686. 691. 734.
Heste. 193. 330. 333 f. 371 f. 378 f. 390. 449 f. 452 f. 460. 468 ff. 484 ff. 533. 554. 556 f. 664. 739. 741. 810.
Hestelöb. 434.
Hevd. 215. 814.
Hjemmegifte. 163 f. 288. (jfr. Medgift.)
Hjemmel. 786.
Hjemmenfölge. 469.
Hofmænd. 561. 711 f.
Hofsinde. 415.
Holk (Skib). 516. 541. 586.
Honoraircapellaner. 220. 223.
Hospitaler. 104. 271. 274.
Huder. 744.
Hugstret. 198. 294.
Humle. 738. 754. 767.
Hunde. 373.
Hungersnöd. 681. 683.
Hverving. 574 f. 584-87. 592 f. 612-15. 617 ff. 629 f.
Hylding. 401 f. 474-79. 709. 715. 719. 726 f. 761. 763 f.
Hyrdebrev. 186-90.
Hövedsmænd (Lensmænd). 292. 313 f. 368. 370 f. 381. 390. 395-99. 401 f. 405 f. 410 f. 414-18. 435. 439 ff. 459. 461. 577 f. 499. 522 f. 525. 553 f. 556 ff. 567. 576. 589 f. 592 f. 601. 612. 614. 618. 634. 637 f. 641. 647 f. 650. 652 ff. 663 f. 668 f. 672. 675 f. 679 ff. 684. 686 f. 692-95. 698 ff. 703-706. 708. 712. 714-18. 720 f. 723. 727 ff. 731 f. 748. 753. 760. 769. 785. 792. 799. 803. 807. 812.
Ildhuse. 823.
Immunitet. 84. 90. 92. 160. 352. 368 f. [830 Sag-Register] 
Indfald, fiendtligt. 396 f. 460. 540 f. 605. 607 ff. 654 f.
Indfödsret. 431 ff. 435. 441.
Indgang i Kirken. 109. 156.
Indhöstning. 639.
Indkaldelses- Breve. 146-49.
Indkrævning af Penge og Skatter. 107. 145. 400. 477. 513. 549. 595.
Indlösning. 276. 297 f. 423 f. 431. 433. 435. 444. 799. 816 f.
Indtægter, geistlige. 159. 271-75. 539 f. 616. 792 f.
Indulgentser. 9 f. 12. 26. 51. 60. 68-71. 75. 78-82. 89. 91. 154. 158. 186. 189 f. 290. 334 f. 340 f. 347 f. 352. 359 ff. 368 f.
Indvielse. 68. 134 f. 145. 454.
Inkvisitorer. 346. 350 f.
Instruction. 484 f. 509-12. 565 f. 580 ff. 601. 659 f. 730.
Interdikt. 8. 14 f. 25. 37. 39. 50. 59 f. 65. 71 f. 76 f. 79 f. 109. 132. 352.
Inventarium. 567. 569. 625. 648. 650. 700. 702.
Jagt. 439.
Jagt (Skib). 370. 524. 533. 541. 604. 651. 659. 667. 686. 688. 700. 702. 710 f. 722. 724. 735. 737. 743.
Jern. 134 f. 542 f. 741.
Jernkugler. 645 f. 669.
Jurisdiktion, geistlig. 70 f. 91 f. 99. 102. 111 f. 156. 158. 352. 383. 437. 537.
Kalk. 735.
Kalkhuse. 455.
Kanniker. 159. 367.
Kanniker i Bergen. 97. 110 f. 134 f. 146. 148 f. 160. 225. 238. 302. 316. 537. 579 f. 703 f. 823 f.
Kanniker i Hammer. 93. 160. 181. 212. 254.
Kanniker i Lübeck. 120.
Kanniker i Nidaros. 160. 581. 723. 779.
Kanniker i Odense. 243 f.
Kanniker p. Orknö. 107 f.
Kanniker i Oslo. 154. 160. 186. 231. 271. 298. 311. 315. 454. 458. 781. 790.
Kanniker i Stavanger. 160. 250 f. 267. 377.
Kanonisation. 1 f. 360.
Kantslere. 120 ff. 185. 435. 439. 442. 482. 529. 554. 558 f. 595. 606. 608 ff. 622 ff. 654. 656. 689. 799. 803. 807. 809.
Kapellan. 454. 513. 709. 736 f. 771.
Kapeller, kongelige. 447. 537. 539.
Kapere. 502 ff. 506-12. 524. 564 f. 571 f. 689 f.
Kardinaler. 35. 94. 487 f.
Keiser, den tydske. 487 f. 571 ff. 680. 726. 761.
Kirkeklokker. 792 f.
Kirkeregistre (Jordeböger). 259.
Kirkestraffe, Kirketugt. 13 f. 22. 24. 43. 47. 49. 53. 60 f. 65. 72. 83. 86 ff. 95. 114 f. 129. 159. 205 f. 221 f. 224. 280. 285. 348-51. 428 f. 446 f.
Kirketyveri. 154. 158.
Kirkeved (Tömmer). 792 f.
Kirkeværger. 188. 454.
Kirsebær. 678.
Kister. 550 f. 552. 741.
Kjedel. 293 f. 354. 462. 734. 736. 747. 793. 797. 816.
Kjætteri. 34 ff. 112-15. 158. 204-9. 284-87. 289. 356 ff. 389. 709 f. (jfr. Forkastelse).
Kjöb, se Salg.
Kjöbmænd. 102. 316. 434. 442. 514. 517. 521. 528 ff. 540 f. 555 f. 561. 564. 574 f. 584 f. 600. 613. 615. 617. 619. 627. 634. 657 f. 688. 720. 737.
Kjöbstevne. 771. 820.
Kjöbstæder. 431. 433. 435. 441. 477. 686.
Kjögemestere. 454 f. 668. 691. 737.
Klager. 268. 408. 418. 453-58. 475. 497. 502 f. 506 f. 518. 526. 532. 554. 566. 618 f. 627. 639 f. 653. 670 f. 718 f. [831 Sag-Register] 
Klenodier. 512. 636. 643 f. 731.
Klerk, Kongens. 117 f.
Klippinger. 476.
Klokkeringning. 8. 134. 160.
Klostre. 47. 77. 79. 94. 104. 115-18. 137 f. 142 f. 146. 158. 167. 220. 230. 243. 324-27. 337. 347. 430. 433. 438 f. 492. 494. 582. 623. 640. 644 f. 669 f. 681 ff. 705 f. 731 ff. 771. 800. 803.
Klæde. 161. 164. 168. 172. 272. 354. 374. 378. 413. 454. 493 f. 512. 547 f. 600. 626. 735. 737-44. 746. 800 ff. 808. 816.
Klædedragt. 154. 156. 293 f. 350. 372. 374. 550-53. 573. 600. 735. 740 f. 816.
Kobber. 340. 405. 552 f. 563. 745. 773. 776. 784. 817.
Kok. 515.
Kommissionærer. 684.
Kommissærer. 674.
Kongebreve. 368. 370. 396-400. 404 f. 408. 414 f. 476-79. 481. 493 f. 498 f. 505. 525 ff. 530-33. 536. 543 ff. 549. 560. 566. 578 f. 582 f. 588. 590 ff. 602. 608 ff. 616. 637. 642. 646-50. 653 f. 663 f. 670 ff. 674. 676 f. 679. 681 f. 686 f. 689. 694 f. 698. 720 f. 727-31. 793 f. 809.
Kongevalg. 292. 431 ff. 436-45. 474 f. 492-95. 726 f. 761 f.
Kopier. 418 f. 431 f. 496. 507. 509. 529. 541. 544. 560. 563. 579. 591. 614. 649. 655. 657. 673-77. 691. 695. 702. 779. 793 f.
Korn. 131. 164. 180. 739. 742. 744. 792 f. 808. 816.
Kosthold. 734.
Kove. 538.
Krav i Anledning af Bestyrelse. 249.
Kraveler. 514. 516. 571 f. 649. 697. 711.
Kreier. 385 f. 711.
Krig. 218 f. 396-401. 413 ff. 440. 460. 482 f. 507-13. 530 f. 536. 571. 574 f. 585. 587. 594. 601. 654 f. 662 ff. 670. 679 f. 692-94. 699-702. 705-8. 710-14. 716 ff. 721 f. 724. 728. 748. 755. 764 f.
Krigsretten. 512.
Kroer. 538.
Kroning. 276.
Krudt. 460. 511. 552. 563. 572. 585. 607. 648 f. 698. 704. 717 f. 742. 784.
Kvernebæk. 345 f.
Kvernefos. 245.
Kvernstöd. 219. 272. 301 ff. 305. 309 f. 345. 409.
Kvitteringer. 168. 172. 190. 214. 238. 296 f. 316. 332. 362. 371 f. 451. 528. 556. 584 f. 587. 601. 649. 653. 688. 739 f. 745 f. 758. 766-69. 772 f. 775 ff. 783-86. 797. 810 ff. 816.
Köjer. 522.
Laan. 190. 416. 497. 554. 557. 562. 743. 746. 771.
Laas. 345.
Lagmandsdomme, se Domme.
Lagmænd. 119 ff. 123. 137. 166 f. 178 f. 202. 215. 237. 258. 298 ff. 311. 313. 345 f. 375. 381. 404. 407 f. 417 f. 467. 473. 502. 505. 532. 538. 544 f. 578 f. 622 ff. 644. 648 f. 672. 674 ff. 716. 786 f. 789. 799. 803. 805. 807. 812. 820. 824.
Lagværge. 527.
Landgilde. 438. 570. 577. 644. 687.
Landnam. 202.
Landshjælp. 568. 712 f.
Landsknegte. 508 ff. 515 f. 528. 530. 553. 557 ff. 572. 574. 584 f. 587. 592 ff. 612-15. 618 f. 629 f. 694. 705 ff. 711. 713. 717 f.
Landskyld. 133. 136. 262-65. 299 f. 302. [832 Sag-Register]  314 f. 321 f. 375. 396. 458. 468 f. 476. 525. 581. 596. 730. 743. 745. 747. 768. 771 f. 776. 782 f. 792 f. 795. 799. 815. 818 f. 822.
Landsvistbrev. 185. 809.
Landvörd. 735. 739.
Lax. 472. 496 f. 731. 736. 742. 744. 805.
Laxefiskeri. 496 f. 584 ff. 688 f.
Leding. 196. 218 f. 658. 662. 665. 667 f. 742. 768. 778. 780.
Legter. 669.
Leide. 95. 487. 496. 500-4. 514. 517. 525. 606 f. 636. 691. 702.
Leie. 136. 175-78. 262-65. 272. 472. 746. 752. 757. 759. 770. 797. 823.
Leilændinger. 137. 267. 313.
Leir. 655. 710 f.
Lemlæstelse. 407.
Len. 97. 370. 400. 413. 421 f. 428. 431 ff. 435. 437 f. 440 f. 443 f. 447. 459. 474. 477 f. 481. 498 f. 505. 515. 518. 530 f. 536 ff. 541. 566-70. 578 f. 582. 595 f. 609. 611. 625. 628 f. 632-35. 644 f. 648 f. 653. 656 ff. 660 f. 670 f. 680 f. 683. 689. 696. 699 ff. 713 ff. 743. 754. 767 ff. 775 f.
Lensmænd (Bondelensmænd). 180. 193 f. 249. 292 f. 312. 328 f. 345. 403. 425. 465. 472. 639. 696. 801. 813 f. 816-19.
Lodarværd. 202.
Lovbydelse. 803.
Love. 408. 434 f. 438 ff. 443 f. 494 f. 532. 544. 584. 627. 637. 639. 642 f. 657. 687. 709 f. 734.
Lovfæstelse. 255 f. 267. 449.
Lydbiskopper (Suffraganer). 145. 148. 154.
Lysning. 247.
Lægfolk. 155-58. 316.
Læresætninger. 34 ff. 204-9. 284-87. 289. 356 f.
Löfter. 258. 297. 314. 398 f. 432 f. 436 f. 444. 468 f. 476 f. 482. 489. 497. 517. 522 f. 530. 560. 562 f. 567 ff. 580 f. 583. 593. 595. 617. 635. 669. 670 f. 684 f. 693 ff. 703 f. 709 f. 712 f. 716 f. 726 f. 731 f. 760. 765. 774. 778 f. 800.
Lög. 552.
Lön. 477 f. 568. 724.
Lösagtighed. 112 ff. 158 f. 276. 296 f. 371 f. 453. 456.
Lösöre. 293. 304. 344. 354. 532. 543 ff. 550-53. 637. 641. 643 f. 734 f. 736-42. 744. 746 f. 783 f. 808. 816.
Mageskifte. 124. 152. 160 f. 171. 176. 225 ff. 277. 290 f. 295. 305. 319. 356. 377 f. 388. 442. 452. 467. 488 f. 534 f. 780 f. 790. 803. 824.
Majestætsforbrydelse. 529.
Maler. 138.
Malm. 773. 776.
Malt. 161. 258. 476. 625. 736. 738. 740.
Markeskjel. 442 f.
Medgift. 97. 100. 442.
Mel. 476. 736. 739. 742. 744. 767. 792 f.
Memorial. 770.
Messe. 8. 14. 25. 50. 59. 71. 80. 109. 156. 340 f. 456.
Messebog. 741.
Messehagel. 741.
Messing. 773. 776.
Metropolitaner. 145.
Metropolitansæde. 125 f.
Mirakler. 1 f. 5. 26 f. 359.
Mishandling. 252. 372 ff. 453 ff. 457. 557. 559.
Missiver. 579.
Mjöd. 738 f. 754. 767.
Mord. 372 ff. 664.
Morgengave. 97. 297 f. 310 f. 490 f.
Mummeskants. 499.
Munke. 137 f. 140. 158. 243. 349. 430. 537. 582. 731 f. [833 Sag-Register] 
Mynt. 97. 100. 107 f. 121. 123 f. 156. 160 f. 167. 175. 190 f. 197. 201 f. 213. 217. 229. 231 f. 246 f. 265. 276. 284. 292 f. 297 ff. 303 f. 306. 309. 312. 316. 320 f. 330 f. 333 f. 345 f. 362 f. 378. 388 f. 404. 407. 418 ff. 421. 423. 428. 431. 433. 442 ff. 449 f. 452 f. 459. 463 f. 468. 470 f. 476. 496 f. 513. 516. 523. 538. 541. 547 f. 550-54. 556 ff. 564 f. 579. 581. 587. 594. 599 ff. 603 f. 613 ff. 617 f. 620. 623. 657. 667. 669 f. 685. 689. 693. 705 f. 729. 733-45. 753. 757 f. 660. 765 f. 769. 772. 774. 777 f. 783-86. 805. 811. 816 f. 819 f. 822 f.
Myntmestere. 622. 751.
Mytteri. 512.
Mærker, hemmelige. 555. 563.
Möder. 95. 173 f. 412. 474 f. 487 f. 493. 531 f. 588. 609 f. 654 f. 674 f. 686. 762 f.
Mödrenegods. 97 ff. 101.
Nadveren. 157.
Nedlæggelse af Kirker. 792 f.
Neutralitet. 724.
Nonneklostre. 43. 46. 154. 157. 185. 289 f.
Nonner. 289. 349. 800.
Nordfarere. 683. 711.
Nordfarerskib. 723. 733. 735.
Notarier. 341. 361. 394.
Notarialgjenparter. 358-61.
Novicer. 94.
Nyheder. 515-18. 559. 561. 571. 573 f. 584-87. 592. 594. 654 ff. 713 ff.
Nögel. 629.
Observants, den strenge. 220 ff.
Odel, Odelslösning. 137. 195. 237. 255. 303. 310 f. 319. 342. 364. 375. 378. 388. 392. 417 ff. 452. 462 f. 467 f. 472. 501. 534 f. 547 ff. 637. 669 f. 694. 745. 752. 758 f. 766. 786. 796. 799. 802 f. 807 f. 812-19. 821.
Offer. 212. 537 f.
Officialer. 259. 315.
Oldenskov. 439.
Oldensvin. 439.
Oldermænd. 723.
Olie. 552.
Ombud. 240 f. 302.
Ombudsmænd. 196. 202 f. 260. 302. 316. 534. 596. 609 ff. 624. 628 f. 640. 650. 662. 675. 743. 754. 788.
Ombudsmænd, Biskoppers. 151.
Ombudsmænd, geistlige. 138 f. 238. 387. 793.
Ombudsmænd, kongelige. 138 f. 150 f. 180. 268. 494.
Opgivelse af Ret. 266.
Oprör, Uroligheder. 258. 571. 589-92. 624. 698.
Opsigelse. 492-95. 726. 761. 763 f.
Opsyn ved Sökysten. 518 f.
Ordensdragt. 11. 54. 346. 350.
Ordenslöfter. 5. 9. 17. 76.
Ordensregler. 43-46. 317 f.
Ordsprog. 618.
Orlog, se Krig.
Orskurd, Lagmænds. 119. 391. 789. 799.
Osmond (Myrjern). 553.
Ost. 740. 744.
Overenskomst. 58. 124. 155. 158. 163 f. 196. 203. 224. 235 f. 296 f. 307. 321. 328 f. 410. 525 f. 529. 534. 537. 540. 577. 581. 632. 698. 705 f. 725. 736. 748 f. 754 ff. 801. 805 f.
Overfald. 557 ff. 605. 608. 642.
Overgave. 330. 468 ff. 685. 797. 810.
Overgivelse. 477 f.
Overrumpling. 516.
Oversættelse af det gamle Testamente. 553. 556.
Pantebreve. 432. 434.
Pantsættelse. 202. 297 f. 315. 342. 353 f. [834 Sag-Register]  411 f. 417 ff. 427. 440. 442. 444. 450. 468. 498. 577. 584 f. 600. 799. 820.
Pas, se Fölgeskrivelse.
Patronatsret. 435. 438.
Pelsverk. 550 ff. 735 ff. 739. 744. 747. 767.
Penge, se Mynt.
Pension. 528. 601.
Peterspenge. 107 f. 145. 148. 189 f.
Pilgrimsreiser. 114 f. 540.
Plyndring. 575. 686. 705 f. 712. 722. 727. 731 f.
Portio canonica. 42. 51 f. 81. 85. 88-91. 241 f.
Postulation. 238.
Prestegaarde. 133.
Priorer. 243. 349. 669 f.
Privilegier. 20-23. 51. 54. 58. 68-71. 74. 76. 82. 84. 89. 91. 93. 118. 174. 208. 220-24. 241 f. 279. 286. 289 f. 346-53. 358-61. 368 f. 393 f. 431-34. 437-45. 522 f. 653. 656. 681. 683. 688. 762 f.
Processioner. 83 f. 88.
Projecter. 562 f.
Proviant. 397 ff. 625. 648 f. 686. 698. 717 f. 730 f.
Provincial- Concilium. 121. 135. 145-50. 154.
Provster. 166 f. 231. 250 f. 267. 290 f. 311. 371. 387. 390 f. 395. 417 f. 421. 447 f. 453-57. 518. 564. 705. 781. 789 f. 797 ff. 804. 813 f.
Prædikeret. 40. 43. 47. 49. 53. 56. 60 f. 76. 83 f. 90. 205.
Præsentation, geistliges. 52. 111 f.
Pröveaar. 12. 17. 25.
Publication af Breve. 242 ff. 356. 358. 381. 383. 393 ff.
Pölser. 556.
Pönitents, se Kirkestraffe.
Raadmænd. 137. 196. 294 f. 300. 311. 372. 381. 385 f. 417 ff. 433. 456. 458. 467 f. 473. 502 ff. 506. 622. 624. 627. 662. 667. 705. 716. 781. 799 f. 803. 812. 820.
Raadsmænd. 142.
Raaskjær. 513. 611. 667. 689. 734 f. 737 ff. 741. 744 f. 747. 769. 774. 784 f.
Reces, se Haandfæstning.
Registre. 271. 274. 431 f. 476. 534. 550-53. 611. 642 f. 662. 689. 733-47. 770 f. 780. 823.
Regjering. 492-95. 709 f. 763.
Regnskaber. 249. 254. 259. 332. 388 f. 395. 421 f. 440. 443. 451. 478. 513. 554. 556. 594 f. 599. 634. 636. 649. 688 f. 701 f. 734 f. 737. 739. 743. 747. 751. 766 f. 770. 777. 797 f.
Reiser (Reiseomkostninger). 134 f. 140. 220. 222. 405. 412. 416. 443. 457. 471. 484 ff. 493 f. 496. 526. 534. 538. 554. 556. 564 f. 578. 583. 588. 599 f. 605. 608 ff. 617 f. 620. 623. 629. 631. 633 ff. 651. 670 f. 677 f. 691 ff. 696. 702. 710 f. 713. 730. 733. 742.
Renselse af Kirker. 56.
Rentemester. 765.
Renter (Afgift). 418 f. 447. 534. 541. 579. 624. 634. 678. 682. 732. 742 f. 745. 752. 759. 771. 780. 795. 820.
Restancer. 212. 581. 658. 661. 700 f.
Restitution. 482. 487 f. 490 f. 507. 517. 528. 530. 559 ff. 571 f. 584 f. 592. 598 f. 603.
Retterböder. 540. 542.
Rettergang. 99. 101 f. 249. 319. 342. 345 f. 390. 417 ff. 432 f. 439. 443. 448 f. 467 f. 473. 490 f. 502. 531 f. 564 f. 634. 636. 641-44. 669. 702. 786 ff. 799. 803 f. 807 f. 812. 824.
Riddere. 103. 190. 275 f. 292. 295. 298. 300. 311. 313 f. 389. 396-402. 404. 406. 408. 412 f. 415 f. 421. 428. 436-39. 441-45. 448 f. 459 ff. 474. 477 f. [835 Sag-Register]  480 ff. 492 ff. 497 ff. 505. 525 ff. 531. 536 f. 565 ff. 578 f. 581. 588. 605. 609. 632. 634. 636 ff. 641 f. 646. 648. 652. 657 ff. 663. 667 ff. 672 ff. 677. 681 f. 687. 699 f. 712. 714 f. 717 f. 721. 727 f. 730. 745 f. 748. 750 f. 753. 755. 757 f. 760. 762 ff. 768. 784. 824.
Ridetöi. 743.
Rigshofmestre. 545. 642. 657. 755. 757. 768. 773. 775 f.
Rigsmarsk. 536. 727.
Rigsraad, det Danske. 219. 434-45. 474. 476-79. 487. 505. 536. 540. 546 f. 588. 590 f. 595. 631-34. 637. 641 ff. 649. 659 f. 671. 673 f. 677. 682. 684. 688. 691. 721. 724. 726 ff. 760-65.
Rigsraad, det Norske. 122. 407 f. 431-45. 474. 492-95. 498 ff. 505. 533 ff. 539 ff. 543. 546. 567-70. 579. 590 f. 602. 608 ff. 632. 637. 641 ff. 646-49. 655. 659 f. 663. 673 f. 681. 683 f. 692. 709. 724. 726. 748 ff. 754. 756. 758 f. 761-64. 779 f.
Rigsraad, det Svenske. 398. 400. 436 f. 445. 531. 589 f.
Rov. 475.
Rygter. 104. 449. 578 f. 584-87. 592. 595 f. 606. 612. 615. 670 f. 692 f. 710 f. 719.
Römning. 461. 724.
Safran. 739.
Sagbord. 669.
Sagöre, Sagefald. 362. 405. 421 f. 444. 568. 687. 735. 742. 768.
Sakramenter. 57. 71 f. 86 f. 105. 156 f. 186. 206.
Salg. 123 ff. 134 f. 141 f. 150 ff. 160-63. 165-72. 177-83. 192. 194. 197-202. 211. 213-18. 224 f. 228 f. 231-40. 245-48. 250 f. 255 ff. 260 f. 263-66. 269 f. 275 ff. 284. 288. 294-98. 301 ff. 306-10. 312 f. 317. 319-23. 329-34. 336 f. 340. 344 ff. 353-55. 362 ff. 369-71. 374 ff. 379 f. 385-92. 396. 399. 402 ff. 406. 409 ff. 414. 417. 419-27. 442. 448-53. 458-70. 473. 476. 480. 501. 505 f. 514 f. 521. 524. 534 f. 539. 541. 547 f. 557. 620 f. 669 f. 678 f. 685. 693 f. 702. 733 f. 743. 766. 768. 783. 787. 791. 794-98. 800. 803-13. 816 f. 819-22.
Salpeter. 553.
Salt. 740. 742. 744. 818 f. 822.
Sameie. 294. 308. 788.
Sandemænd. 442.
Secretairer, kongelige. 580. 655.
Segl (Sigiller). 171. 211. 226. 231. 233. 346. 355. 441. 449. 474. 476. 509. 515. 518-21. 526 f. 533. 539. 546 f. 564 f. 567. 570 f. 576. 584. 586. 589 f. 592. 598. 603. 617. 647. 656. 710. 713. 715 f. 723 f. 748. 761. 766 f. 769. 773 ff. 778. 784. 824.
Sendebud, se Gesandter.
Sennep. 626.
Sikkerhedsbrev. 503 f. 506 f.
Silkesparlagen. 493 f.
Simoni. 94.
Sjælegaver. 195 f. 240 f. 266. 270.
Skade (Saar). 133 f. 252. 330 f. 342. 557. 559.
Skatter. 187. 189. 238. 400. 431-35. 441. 474 f. 477. 492. 494. 513. 515. 541. 609. 611. 735. 746.
Skibbrud. 102. 550. 733. 737.
Skibe, Skibsbygning. 247. 370. 385 f. 405. 416. 449. 479. 486 f. 496 f. 502 ff. 506. 508. 510-16. 521-24. 528 f. 533. 540 f. 549 f. 554. 560 f. 563 ff. 571 f. 574 f. 578. 583. 586. 594. 603. 624 ff. 633 f. 638. 648 f. 658. 661. 679. 686. 688. 696 ff. 700. 702. 710 f. 716 f. 722 ff. 733 ff. 643.
Skibsfolk. 385 f. 522. 528 f. 540 f. 549. 686. 697 f. [836 Sag-Register] 
Skifte. 195. 235. 252 f. 264. 268 f. 273. 293 f. 339. 343. 375. 409. 467. 625 f. 645 f. 682. 801 f. 805 f. 812 f. 815-18. 821 f.
Skind. 551 f. 736 f. 739. 744. 767. 797.
Skippere. 385 f. 486. 506. 524. 533. 549. 553 f. 563. 571 f. 585 f. 612. 624.
Skjödningsöre. 817. 822.
Sko, Stövler. 551 f. 556.
Skolegang. 625 f.
Skomagere. 716.
Skov. 272. 434. 439. 805 f.
Skovgang. 365. 502.
Skriftemaal. 47. 53. 60 f. 71. 83 f. 86 f. 90. 204. 206. 208. 220. 223. 284-87. 289.
Skrifter. 34 ff.
Skriftfortolkning, vrang. 586.
Skrin. 552. 556. 746.
Skriver, Kongens. 405. 449. 610.
Skræddere. 141 f. 386. 468. 693. 716.
Skyds. 378 f. 438. 460.
Skytningsstue i Bergen. 417 f.
Skyts. 416. 530 f. 551 ff. 686. 697. 712. 733. 735. 742. 745. 747. 771. 773. 775 f.
Skytter. 536.
Slag. 140 f.
Slagsmaal. 133 f.
Slotslov. 396. 400. 415. 434. 440 f. 477 f. 567. 569 f. 625. 680.
Slotsskriver. 820.
Slotte, se Fæstninger.
Slægtskab. 112 f. 423 f. 488. 547 f. 660. 680 f. 789. 813 ff.
Smed. 372. 628 f. 739. 803.
Smykker. 182 f. 293. 304. 456. 512. 600. 623. 746.
Smör. 413. 447. 458. 476. 738 ff. 743 ff. 747. 767. 771. 782. 793. 817 ff.
Sold. 515 f. 575. 618. 650. 729.
Soldater. 460 f. 477 ff. 508-12. 520. 533. 537 f. 597. 717. 721. 727. 730.
Sorenskrivere. 345. 815.
Speidere. 711 f.
Spæk. 513. 626. 650. 739. 747.
Staalbue. 496. 739.
Stadfæstelsesbreve. 194 f. 197. 230. 234 ff. 241. 289. 303. 331 f. 346-53. 365 f. 368 f. 378. 430. 437. 440. 522 f. 792-95.
Stalde. 455.
Statholder. 525. 587.
Statut, geistlig. 110. 112. 154-60. 220-23. 279 f. 286. 324. 327. 365 f.
Stenhugger. 557 f.
Stevning. 131. 142. 150 f. 167. 170. 262. 299 f. 321 f. 330. 404. 432 f. 449. 531 f. 542 ff. 568. 642. 674 f. 788.
Storedöden. 188.
Straf. 142. 155. 400 ff. 442 f. 512. 573. 624. 638. 709 f.
Stridigheder. 84 f. 90. 101. 120 f. 143 f. 480 f. 537-40. 553 ff. 625. 632-35. 637. 646-49. 653. 658-63. 665 f. 733-50. 754-59.
Studeringer i Udlandet. 154. 159.
Styresmand. 626.
Stöbning. 645 f.
Superintendenter. 792. 794. 823.
Suspension. 37. 39. 49. 65. 76 f. 79. 106 ff. 127-30. 132. 155. 159. 352.
Sværdfeger. 800.
Sygdom. 396. 623. 644 f. 651. 788.
Sysselmænd. 181. 185. 219. 247. 809.
Syvaarsskat. 238.
Sæder. 104. 112-15. 133 f. 155. 186. 276. 371 ff. 454 ff. 582.
Sædesvende. 715.
Söbod. 702. 741 f.
Söbreve, Söpas. 502 f. 564. 575.
Söfart. 385 f. 405. 416. 486 f. 502 ff. 506.
Sölv. 340. 395. 405. 471. 513. 535. 548. 627. 636. 641-44. 662 f. 669 f. 674. 719. 735-40. 743-48. 751 f. 754. [837 Sag-Register]  760. 765. 767. 771. 773-76. 784. 800. 804 f. 808.
Sölvtöi. 304. 377. 395. 462. 468 ff. 470. 513. 539. 542. 550 ff. 735. 746. 816. 821 f.
Söret. 511.
Sörövere. 514. 533. 540 f. 549. 686 f.
Söslag. 140. 515 f.
Taksigelse. 476-79. 481. 515. 520. 531 f. 536. 543. 611. 626. 631. 633. 638. 645 f. 665. 669. 682. 728. 730.
Talg. 740.
Taxt. 564 f.
Teinelag. 270. 274.
Telte. 735.
Testamenter. 142. 153. 158 f. 182. 184 f. 212. 532. 539. 542. 544. 600.
Thegn og Fredkjöb. 185. 210. 362. 444. 734 f. 809.
Thing. 197. 219. 237. 321 f. 346. 365. 392. 423 f. 439. 442 f. 467 f. 474 f. 623. 670 f. 788. 804 f. 808. 811. 815.
Thingfred. 443.
Tiende. 120 f. 136. 180. 186 ff. 523. 745. 754. 792 f.
Tilbagekaldelser. 207 f. 284-87. 726. 761.
Tilgivelse. 258. 726. 761. 763 f.
Tilhold, Minoriters, i verdslige Huse. 220. 223.
Tiltale. 175. 265. 278. 299. 320 f. 381. 473. 490. 702. 745. 752. 758 f. 824.
Tin. 405. 742. 776. 784.
Titulatur. 431 f. 435. 680.
Tjenestelön. 406. 422.
Tjære. 552. 743.
Toldbrev. 386.
Traktater. 431 f. 526. 529. 534. 561. 570. 577. 589. 591. 595.
Transporter. 460.
Transcripter, se Vidisser.
Trolddom. 112-15.
Troldkvinder. 112 ff. 492.
Trolovelse. 605. 607.
Troskabslöfte. 666. 703 f. 726. 761. 763 f.
Trudsler. 474 f. 496. 513.
Tröstebrev. 517 f.
Tyveri. 180.
Töfler. 556.
Tömmer. 523.
Tömmermænd. 449. 453. 487. 648 f.
Udfærd. 188.
Udlevering. 506 f. 589-92. 606. 622. 624. 691 f. 725.
Udlændinge. 431. 433 ff. 440-43.
Udlösning. 627.
Udnævnelse. 130. 154. 507-10. 721.
Ufred, se Krig.
Ulovlig Betingelse ved Pantsættelse. 418 f.
Underhandlinger. 95. 97-103. 173 f. 314. 400. 413. 485. 525. 564 f. 584 f. 598 f. 613 ff. 617 ff. 632 ff. 705. 731 f.
Underholdning. 178. 210. 227.
Undervisningspligt, Presters. 154. 157.
Undfangelse, den hellige Jomfrus ubesmittede. 340 f. 356 f.
Undsigelse. 496.
Undskyldnings- Skrivelser. 562. 583. 681 f. 724.
Undsætning. 414 f. 474 f. 694 f. 699 ff. 705-8. 711. 713 f. 716 ff.
Urter. 626.
Usædelighed. 537.
Vaaben. 416. 496. 541. 551 ff. 572. 578. 585. 816.
Vaabenstilstand. 699-702.
Valfart, se Pilgrimsreiser.
Valg, geistliges. 43. 46. 93. 103 f. 220 ff. 278-83. 365. 432 f. 438.
Valnödder. 678.
Vegt. 663.
Veitsle. 136. [838 Sag-Register] 
Verge. 641. 643.
Verktöi. 740 f.
Veske. 664.
Vidisser. 66 f. 104. 110. 152 f. 197 f. 215. 226. 230 f. 236. 240. 267. 311. 337 ff. 375. 393 ff. 565. 673. 675 f.
Vidnesbyrd. 96. 104 f. 113. 150. 166 ff. 170. 175 f. 181. 193 f. 203. 212-16. 219. 226. 237. 243 f. 247. 249. 252. 259. 262 ff. 268. 291-94. 299 ff. 321 ff. 326. 333. 342 f. 353 f. 361. 364. 372-75. 387. 392. 394. 407 f. 409. 423-26. 442. 448 ff. 452. 459-62. 470. 472. 480. 488 f. 542. 547 f. 573. 584. 620. 622 ff. 716. 771. 786 f. 789. 796 f. 804. 807 ff. 812-19.
Vildt. 439.
Vin. 140. 557. 626. 738.
Visitats. 104 ff. 141. 146 f. 186 ff. 190. 231. 259. 290 f.
Vogne. 378 f.
Vold. 94. 154. 158. 193 f. 443. 453 ff. 457. 474 f. 496. 602. 639 f. 731 f. 734.
Vox. 212. 454. 538. 552.
Vrag. 440.
Vurdering. 202. 313. 550-53. 733-44. 817.
Væbnere. 103. 190. 275 f. 315. 396. 401. 421. 441. 448 ff. 580. 659. 670. 673. 703. 713. 715. 723. 799.
Værgemaal. 442. 527. 546.
Ægt. 438.
Ægteskab, Ægteskabssager. 97. 100. 112 ff. 154. 158 f. 276. 293 f. 372 ff. 442 f. 537. 584 ff. 588. 598 f. 621. 631 f. 789.
Ödegaarde. 214. 271. 274. 377. 419 f. 459 f. 620 f. 678 f. 779. 790. 814.
Ödejord. 136. 822.
Öl. 454. 514. 557. 610. 640. 665. 678. 736 ff. 744. 754. 767.
Ölkande. 304.
[839 Navne-Register] 
NAVNE-REGISTER. (Ved Kr. Bassøe.)
Aa i Hevne. 779.
Aabygge Skibrede (Borge). 260 f.
Aabö i Vinje Sogn. 385.
Aadalen i Strandefjerdingen i Norderhofs Sogn. 251. 337 f. 425.
Aaem i Vaniflis Skibrede. 811.
Aake Brade, se B.
Aake Andressön Thott, se T.
Aake Thordssön. 744.
Aake (Ove) Vincentssön Lunge, se L.
Aaker i Sundalen. 177.
Aal i Fagabergs Sogn. 307. 319.
Aalen i Gauldal. 179 f.
Aamdalen. 305.
Aamlid. 265. 389.
Aamot i Vettahered. 297 f.
Aamot i Österdalen. 797.
Aaneland (i Evje?). 789.
Aarhus Bispedömme. 436. 547. 591.
Aarnes. 193.
Aartunet i Afdal p. Voss. 814 f.
Aas i Bjellands Sogn. 806.
Aas i Eidanger. 464 f.
Aas Kirke p. Follo. 153.
Aas i Jæmteland. 197.
Aas i Tuft Sogn p. Vestfold. 247 f.
Aasa Aasmundsdatter. 167.
Aasa Eyvindsdatter. 505 f.
Aasa Thoresdatter. 805 f.
Aasa, Gaard i Jæmteland. 237.
Aase i Flatdal. 427.
Aase i Sogn. 793.
Aasehus i Dalen i Eidsborg Sogn. 768.
Aashild Andutsdatter. 343.
Aashild Gunnulfsdatter. 407.
Aasland i Flesberg. 163.
Aasland i Thelemarken. 293. 312. 424.
Aaslid i Balke Sogn p. Thoten. 260.
Aasmund Arnessön. 320.
Aasmund Arnfinnssön. 362.
Aasmund Emundssön. 320 f.
Aasmund Grjotgardssön. 423. 450. 452. 480 f. 584. 768.
Aasmund Gunnarssön. 461 f.
Aasmund Gunnleikssön. 799.
Aasmund Hallvardssön, Prest p. Spjoteberg. 204.
Aasmund Narvessön. 362.
Aasmund Olssön. 501.
Aasmund Paalssön. 211.
Aasmund Solvessön. 810.
Aasmund Thorgrimssön. 467.
Aasna, Amund Rolfssöns Hustru. 427.
Aasnes p. Raumarike. 390 f.
Aasta Haraldsdatter. 176.
Aaste Eirikssön. 448.
Aasulf. 502.
Aasulf Arnessön. 462.
Aasulf Aslessön. 198.
Aasulf Herbrandssön. 290 f.
Aasulf Jonssön. 407 f.
Aasvald Agmundssön. 192.
Aasvald Veterlidssön. 355.
Aberdeen. 550. 553. 564 f.
Absalon Pederssön, Kannik i Bergen. 823.
Acerbiter. 56.
Adelheim i Eidanger. 464 f.
Afdal p. Voss. 814 f.
[840 Navne-Register] 
Aflein i Alda. 136.
Aflorsbuder-Fitjerne i Öiamark Sogn. 264 f.
Afrika. 56.
Agate, Olaf Helgessöns Hustru. 797.
Agdanes. 300.
Agder. 272. 292. 306. 789. 805.
Agdesiden. 522. 539. 696. 824.
Agernes i Fyn. 244.
Agmund, se Ogmund.
Agvald Rafnssön. 342.
Agvald Thorleifssön. 806. 810.
Aker. 122. 705 f.
Akershus. 295. 313 f. 368. 370 f. 396 f. 412 f. 474. 476-79. 525. 567. 569. 576. 589 f. 592. 632 f. 641. 694 f. 698-702. 705. 707 f. 714. 716 ff. 721. 731 f. 785 f. 699. 812.
Akersthing. 474 f.
Akkon. 4.
Akre i Lardal. 427.
Alaner. 56.
Albert (Albrekt) v. Gieiskier. 703.
Albert Henrikssön, Hertug af Meklenburg. 173 f.
Albert, Hertug af Meklenburg. 586.
Albert, den Ældre, Hertug af Meklenburg. 174.
Albert Hondorp, se H.
Albert Jepssön Ravensberg, se R.
Albert v. Mynden. 603.
Albert, Skriver. 405.
Alckmar, Peter v. 705 f.
Alda Kirke og Skibrede i Firkafylke. 136.
Aldingshaga i Höiland. 219. 267. 309. 345 f.
Aldre. 798.
Alefeldt, Benedikt v., Ridder. 191.
Alefeldt, Henrik v., Hr. 191.
Alefeldt, Klaus v., Hr. 191.
Alexander Kinghorn, Dr., se K.
Alexander IV, Pave. 23-26. 32 ff. 37. 39-44. 47. 50-56. 58 ff. 65 ff. 207. 241 f. 244. 359 f.
Alexander V, Pave. 204. 224. 236.
Alexander VI, Pave. 381. 394.
Alf. 263.
Alf Amundssön. 448. 467. 803.
Alf Björnssön. 230. 234. 295.
Alf p. Borgelid. 812.
Alf Eyvindssön. 169.
Alf Gunnarssön. 306.
Alf Hallvardssön. 163.
Alf Jonssön. 791. 796. 801 f.
Alf Knutssön af tre Roser, se R.
Alf Olafssön. 423. 467.
Alf Sigurdssön. 182. 184.
Alf Thorbjörnssön. 362.
Alf Thormodssön, 255.
Alf p. Videnes. 263.
Algeller i Alda. 136.
Allehelgens Kloster i Lund. 66 f.
Alsne Sogn i Jæmteland. 231 f.
Alstarhaug. 739.
Ammefordt, Pylle v. 593.
Amsterdam. 541. 564. 617. 620.
Amund p. Eide, Lensmand. 811.
Amund p. Eplethvet. 788.
Amund Erlendssön. 783.
Amund Erlingssön. 250.
Amund Eysteinssön. 245.
Amund Eyvindssön, Fehirde. 166.
Amund p. Galabö. 154.
Amund Gestssön. 791. 794 f.
Amund Glöderssön. 796.
Amund Haraldssön. 607.
Amund Jonssön. 124.
Amund Jonssön, Væbner. 315.
Amund Klemetssön. 505 f.
Amund Nikolassön. 239.
Amund Paalssön. 239.
Amund Peterssön. 354 f. 407 f.
Amund Rolfssön. 427 f.
Amund Sigurdssön Bolt, se B.
Amund Sigurdssön, Lagmand i Skidesyssel. 417.
Amund Sigurdssön, Raadmand i Tunsberg. 196.
Amund, Sira i Kaupanger. 96.
Amund Thorgardssön. 153.
Amund Thorleifssön. 295. 299.
Amundrud i Berg Sogn. 274.
Anacholdus, Hr. (Orknö). 103.
Anagni. 24 ff. 31-34. 36 f. 39. 52-56.
Andabu Sogn. 274.
Andor, Biskop af Bergen. 436. 579.
Andor Hallvardssön. 248.
Andor Nilssön. 418 f.
Andor Olafssön. 191.
Andres (Andreas, Anders). 465.
Andres, Abbed i Allehelgens Kloster i Lund. [841 Navne-Register]  66 f.
Andres Anundssön. 224.
Andres Bang, se B.
Andres v. Bergen, Hr. 381.
Andres Christiernssön. 820.
Andres Einarssön. 262.
Andres Eirikssön. 401.
Andres Eyulfssön. 815.
Andres Eyvindssön. 211.
Andres Glob, se G.
Andres Godenssön. 123.
Andres Grimkelssön. 290.
Andres Gudbrandssön. 171. 211.
Andres Hennikssön, Prest p. Gerpen. 290 f.
Andres Jonssön. 233 f. 239. 262.
Andres Jonssön, kgl. Ombudsmand i Gudbrandsdalen. 268.
Andres Matssön. 777 ff.
Andres Mus, Biskop, se M.
Andres Nilssön. 802.
Andres Nilssön, Hr. 611.
Andres Nilssön, Prest i Hjertdal. 387. 390. 392.
Andres Ogmundssön, Sira, Chorsbroder i Hammer. 212.
Andres Olafssön. 448.
Andres Perssön, Borgermester i Bergen. 807.
Andres Sigurdssön, Hr. 103.
Andres, Skriver. 678. 703.
Andres, Smed. 372 f.
Andres Staar, Prest, se S.
Andres Thorgeirssön. 278.
Andres i Viker. 197. 229 f.
Andreshus p. Raudlandsstrand. 392.
St. Andrews. 564 f.
Angaard Thingstue. 346.
Angus, se Douglas.
Anne, Aslak Simonssöns Hustru. 373.
Anne (Benktsdatter), Frue. 535.
Anne Nilsdatter Gyldenlöve, se G.
Anne Rud, se R.
Anrode, Jakob. 564. 597.
Antiochia. 3.
Antonius, Provst i Börglum. 436.
Antonius de Rusconibus. 279.
Antwerpen. 515. 517 f. 521 f. 528 ff. 563 f. 593. 599.
Antvorskovs Kloster. 436. 547.
Anund Aasulfssön, Sira, Prest p. Mo. 239. 254. 259. 266.
Anund Andressön. 224.
Anund Asbjörnssön. 215.
Anund Aslakssön. 330.
Anund Eilifssön. 304.
Anund Endressön, Prest p. Moland. 328.
Anund Geirmundssön. 452. 466. 469.
Anund Gudthormssön. 458.
Anund Hergilssön. 469.
Anund Ketilssön. 547.
Anund Kolbjörnssön. 362.
Anund p. Logsteinsautn. 390 f.
Anund Olafssön. 330. 342. 362 f.
Anund Ormssön. 217.
Anund Roaldssön. 252.
Anund Tholfssön. 195 f.
Anund Thoraldssön. 810.
Anund Thordssön. 321.
Anund Thordssön, Prest i Skeidsmo. 315.
Anund i Thoresby. 175.
Anund Thoressön. 451.
Anund Thorsteinssön. 790.
Anund i Utby. 218.
Anved Johanssön. 822.
Anved p. Noreim. 818 f. (jfr. Arnvid).
Aorenes (?) i Thelemarken. 469.
Apostelkirken i Bergen. 417 ff.
Aqvitanien. 67.
Aremark. 168.
Arild Gudbrandssön. 804.
Arild Kane, Hr., se K.
Armenier. 56.
Arnbjörg. 813 f.
Arnbjörg, Birger Thoressöns Hustru. 168.
Arnbjörg, Björn Nikolassöns Hustru. 194.
Arnbjörg Haraldsdatter. 795.
Arnbjörg Vikingsdatter. 274.
Arnbjörn Asgeirssön. 766. 813.
Arnbjörn Grimkelssön. 290.
Arnbjörn Hallessön. 245. 270.
Arnbjörn Prestssön. 125.
Arnbjörnsrud i Andabu Sogn. 275.
Arne. 319. 465.
Arne, Abbed af Lyse. 115 f.
Arne, Biskop af Bergen. 95 f. 102 f.
Arne Drengssön. 192 f. 201.
Arne, Erkebiskop af Nidaros. 156.
Arne Eyvindssön. 255.
Arne Gjavaldssön. 126.
Arne Hallkelssön. 371. 380. 425.
Arne Ketilssön. 315.
Arne Ketilssön, Hr. 160.
Arne, Lagger. 743. 770.
Arne Logvildssön. 124.
Arne Mag. 116 ff.
Arne p. Nöste. 249 f.
Arne Ogmundssön. 323.
Arne Olafssön. 277.
Arne, Prest. 96.
Arne Sigurdssön, Kantsler. 185.
Arne Thjodgeirssön. 453. 685.
Arne Thjostolfssön. 391 f.
Arne Thoressön Lang, se L.
Arne Thorgeirssön. 371 f.
Arne Thorgilssön (Thörrissön). 816.
[842 Navne-Register] 
Arne Thorsteinssön. 734. 737.
Arne Thorsteinssön, Kannik i Oslo. 160.
Arne i Treadal. 177 f.
Arnegaard i Stavanger. 345.
Arnemuyde i Zeeland. 571.
Arnestad (Aanstad). 374.
Arnevik (Anavik) i Eids Sogn p. Österagder. 306.
Arnfinn Aslessön. 338. 364. 371.
Arnfinn Eindridssön. 250.
Arnfinn p. Foss. 96.
Arnfinn Gudbrandssön. 152.
Arnfinn Isakssön. 331.
Arnfinn Jonssön. 813 f.
Arnfinn Kolbeinssön. 817.
Arnfinn Peterssön, Hr., Præbendarius. 125 f.
Arnfinn Sigurdssön. 807 f.
Arngerd Gudthormsdatter. 319.
Arnstein Bergulfssön. 306.
Arnstein Olafssön. 703. 786.
Arnstein i Refhaug. 467 f.
Arnstein Ulfssön. 201.
Arnulf. 149.
Arnulf Gunnarssön. 260 f.
Arnulf, Sira. 140.
Arnulf Söfrenssön. 451.
Arnvid (Arvid) Andressön. 200.
Arnvid Jenssön til Bönnet. 673.
Arnvid Olafssön. 315.
Arnvid Siggessön. 390. (jfr. Anved).
Asbjörg Asbjörnsdatter. 268.
Asbjörg p. Linderyg. 473.
Asbjörg Smidsdatter. 193.
Asbjörg Thordsdatter. 417. 422.
Asbjörn Alfssön. 812.
Asbjörn Gunnarssön. 385.
Asbjörn Hallvardssön. 198.
Asbjörn Jonssön, Prest p. Rollag. 232.
Asbjörn i Lundarvik. 113.
Asbjörn p. Skialbreid. 113.
Asbjörn Tharissön (Thorgilssön?). 807.
Asbjörn (Esbjörn) i Tronger. 232.
Asbjörn p. Vangnes. 797.
Ase (Ese) i Bamle. 272.
Asgaut Björnssön. 260.
Asgaut p. Holte. 346.
Asgaut Jonssön. 261.
Asgaut, Kirkesmed. 803.
Asgaut Niklissön, Raadmand i Tunsberg. 196.
Asgeir Björnssön. 414. 461 f.
Asgeir Sæbjörnssön. 308.
Asgeir Thollefssön. 703.
Asgeir p. Thveit. 466. (jfr. Azzor).
Asgerd Hemingsdatter. 264 f.
Asgerd, Sigrid p. Ellands Datter. 423.
Asgrim Thorbjörnssön. 166 f.
Asien. 56.
Ask, Gaard ved Bergen. 716.
Askard (Aasgaard) i Stangviks Sogn p. Nordmöre. 250.
Askathingsgaard i Bergen. 151 f. 182 f. (jfr. Rettelse).
Askelen (Eskillen) i Tunsberg. 215.
Askelsrud i Elftelöite Sogn i Sandsverv. 255.
Askheims Sogn. 226.
Aslak Aslakssön. 263 f. 343. 355.
Aslak Audunssön. 192.
Aslak Baardssön. 271.
Aslak, Biskop af Bergen. 538.
Aslak Bolt, Erkebiskop, se B.
Aslak Egilssön. 391 f.
Aslak Eirikssön. 200.
Aslak Grein. 175.
Aslak Grimkelssön. 290. 330.
Aslak Ingvardssön. 403.
Aslak Jonssön. 163.
Aslak Ketilssön. 176.
Aslak Kofressön. 124.
Aslak Kolbjörnssön. 160.
Aslak Leidulfssön. 547 f.
Aslak Leilænding p. Ormo. 313 f.
Aslak Ogmundssön. 213 f.
Aslak Olafssön. 292 ff. 365.
Aslak Onssön. 406 f.
Aslak Peterssön, Lagmand i Viken. 298.
Aslak Simonssön. 373.
Aslak Thorgeirssön. 163. 427.
Aslak Tubbessön. 193.
Aslaug. 291.
Aslaug Jonsdatter. 235 f.
Asle. 249.
Asle Gunnarssön. 463.
Asle Hallkelssön. 173.
Asle Holmssön. 259.
Asle Olmodssön. 240 f.
Asle Ormssön. 354.
Asle Sigurdssön. 183 f. 199.
Asle, Sira p. Rakkestad. 170.
Asle Sveinssön. 181.
Asle Thorsteinssön, Sira, Prest p. Heggen. 198. 217 f.
Asleif Helgessön. 309.
Asleif, Hr., Kannik i Bergen. 316.
Asleseter, nedre og övre p. Birid. 295 f.
Asnes (Assens). 190 f.
Aspaas Sogn i Jæmteland. 213.
Assisi. 28 f.
[843 Navne-Register] 
Astrid Erlingsdatter. 465.
Astrid, Gudleik Oddssöns Hustru. 420 f.
Astrid, Jeppes Hustru. 343.
Astrid (Estrid) Ravaldsdatter, Hustru. 526. 570. 577 f.
Astrid Steinarsdatter. 230.
Atle, se Asle.
Atrods Sogn p. Tinn. 305. 372.
Audfinn, Biskop af Bergen. 110 ff. 114-20.
Audne (Aadne) i Andabu Sogn. 275.
Audulfstad (Aanstad), söndre, i Mo Sogn p. Lom. 230. 233 f.
Audun, Biskop af Stavanger. 269 f.
Audun (Udyn) Björnssön. 806.
Audun Erlendssön. 171.
Audun Gudleikssön. 170.
Audun Gudthormssön, Væbner. 103.
Audun (Odin) i Halheim. 229.
Audun p. Himastad. 123.
Audun, Klerk. 139.
Audun Nilssön. 451 f.
Audun Rolfssön. 183. 212 f.
Audun, Smed. 628 f. 739. 742. 746.
Audun Thoressön. 161 f.
Audun Thorleifssön. 781 f.
Audunelid i Fagabergs Sogn. 181.
Augustin, Jakob. 218 f.
St. Augustins Eremiter. 205. 208. 285. 351 f.
Augustiner-Ordenen. 62. 64. 80. 94.
Aulin, Gaard i Urskaug p. Raumarike. 164.
Aulin Sogn p. Raumarike. 200 f. 211.
Aurdal p. Valdres. 173. 488.
Aurland i Sogn. 792. 794.
Austby i Hofs Sogn p. Thoten. 212.
Austraat (Östraat) i Höiland. 219. 309. 345.
Austraat p. Yrjen. 300 f. 606. 609. 611. 739. 741. 743. 747. 755. 757. 768. 773-79. 783.
Avignon. 352.
Axel Andressön, Hr. 590.
Axel Brade, se B.
Axnes i Hardanger. 819.
Azzor Arnessön. 256.
Azzor Baardssön. 227.
Baad, Knut Knutssön. 436. 630 f. 634. 636 f.
Baagaberg. 151.
Baahus Slot og Len. 370. 378 f. 381. 390. 395-402. 405 f. 410 ff. 414 ff. 477 f. 522 f. 570. 577. 644 f. 651. 683. 705. 707. 760. 765. 771.
Baard. 112 ff.
Baard Arnkelssön. 212.
Baard Bjarnessön, Kannik i Hammer. 160.
Baard i Buder. 264 f.
Baard Eindridssön, Kannik i Nidaros. 160.
Baard Eyvindssön. 181 ff.
Baard Hermundssön. 204.
Baard Jonssön. 819.
Baard Meldibein. 136.
Baard Nilssön. 177.
Baard Paalssön. 807.
Baard Peterssön, Hr. 121.
Baare i Gudbrandsdal. 270.
Baberg p. Forberg i Fylkeshaugs Sogn. 339.
Badricuria. 394.
Bagge, Hans, Væbner. 541. 658. 723.
Bagge, Henrik, Hövedsmand i Bergen. 417 f.
Bagge, Oluf. 492. 494.
Bagge, Stig. 617. 648 f.
Bagge, Svein. 715.
Bagns Sogn p. Valdres. 173. 322.
Bagöy i Romsdalen. 125.
Bakke i Jæmteland. 229 f.
Bakke i Lom. 124.
Bakke i Nykirke Sogn p. Vestfold. 344.
Bakke i Opdals Sogn i Numedal. 232. 427 f.
Bakke p. Raudlandsstrand. 392.
Bakke i Thelemarken. 811.
Bakken i Nissedals Sogn. 388. 391.
Bakkerud i Flisbergs Sogn. 301.
Bakskyrte i Undreimsdal. 275.
Balke Sogn p. Thoten. 260. 316.
Balthasar, Junker af Esens. 520. 574.
Bamle. 272. 417. 422. 473.
Bang, Andres. 448.
Bang, J. 179. 354. 797.
Bang, Severin. 455.
Barfod-Brödrene i Bergen. 139.
Barfod-Brödrene i Oslo. 167.
Bartholomæus Tesk. 800.
Bartunen, Skib. 516.
[844 Navne-Register] 
Bastian, Sendebud. 601.
Beinanes i Alda. 136.
Beke Kolbjörnsdatter Gerst, se G.
Bekkeseter i Numedal. 804.
Belgen i Ulfnes Kirkesogn p. Valdres. 184.
Benedikt v. Alefeldt, Hr., se A.
Benedikt XI, Pave. 84. 90. 92. 360.
Benedikt v. der Wisch (?). 564. 573.
Benediktiner-Ordenen. 104.
Benediktinerinder. 289 f.
Beneke Broker, Raadmand i Tunsberg. 311.
Benevent. 65 f.
Benkestok, Thrond, Væbner. 596. 723. 734. 739.
Benkt (Bent, Benedikt). 343.
Benkt Aagessön. 397 f.
Benkt Asbjörnssön. 437.
Benkt Amundssön p. Drage. 819.
Benkt Einarssön. 194.
Benkt Eirikssön, Prest i Veö. 125.
Benkt Haakonssön, Prest p. Rollag. 297.
Benkt Hordt (Haard), Lagmand. 799.
Benkt Ivarssön. 375.
Benkt Karlssön. 746.
Benkt Mogenssön. 390.
Benkt Olafssön. 804.
Benkt, Svenske. 741.
Benkt Sæbjörnssön. 402 f.
Bentagaard i Hordin i Valdres. 183.
Beraas, Gaard. 824.
Berdin p. Voss. 814.
Berengarius, Kardinal-Presbyter. 94.
Berg Hallvardssön. 216.
Berg i Baahuslen. 389 f.
Berg i Dyrvedals Otting p. Voss. 817 f.
Berg Fjerding p. Sande p. Vestfold. 270. 308.
Berg p. Eker. 272.
Berg, Hage og Skov p. Nes. 123 f.
Berg (Björge) i Kvisler Otting p. Voss. 807.
Berg p. Modheim. 217.
Berg p. Nes. 123 f.
Berg i Rendalen. 423 f.
Berg i Sande Sogn p. Vestfold. 270.
Berg i Skeberg Sogn. 273.
Berg i Skygthveit. 263 f.
Berg Sogn p. Nes. 123 f. 314.
Berg Sogn p. Vestfold. 274.
Berg i Svarvstad Sogn. 165.
Berg p. Tinn. 294.
Berg p. Velong i Ringsaker. 323.
Berg p. Yrjen. 746. 752. 758 f. 770. 779.
Bergan i Heidreims Sogn p. Vestfold. 169 f.
Bergan i Sande Sogn p. Vestfold. 192.
Bergan i Undreimsdal. 275.
Berge (Björkegaarden i Veglid?). 450.
Berge i Fuse Sogn. 113.
Berge i Jæmteland. 202. 213.
Berge i Manger. 824.
Berge i Mels Sogn p. Grenland. 463 f.
Berge i Morgedal i Thelemarken. 191.
Berge Sogn i Solör. 450.
Berge i Vinje. 476.
Bergens Almenninger. 152. 807.
Bergens Bispedömme. 95 f. 102 f. 110-20. 125-35. 137-40. 142-49. 154. 307. 316. 417 f. 436. 492. 494. 532. 537-41. 544. 578. 580. 616. 624. 639. 645. 647. 662. 672. 674-77. 692. 703. 716. 724 f. 792. 795. 823.
Bergens Borgere. 669. 716.
Bergens Borgermestre. 544. 807.
Bergens Brygge. 316. 417 ff. 514. 575. 634. 688. 723.
Bergens By. 94 ff. 103-16. 118-22. 125-52. 179. 182. 255 ff. 316. 418 f. 459. 471. 492. 494. 496. 513 f. 534. 537 ff. 546. 574 f. 579 f. 582. 606. 608-11. 623 ff. 626 f. 629. 631. 633-36. 641. 643 f. 646 f. 650 f. 656 ff. 663. 665. 667. 675 ff. 682 f. 693. 703. 705. 707 f. 710 f. 713. 715 f. 727 f. 730. 734 ff. 738. 742. 771. 780. 783 f. 792 ff. 807 f. 815. 819 f. 823 f.
Bergens Byfogeder. 662.
Bergens Dekanat. 537 ff. 578 ff. 616.
Bergens Erkebispegaard. 419. 715.
Bergens Gaarde. 823.
Bergens Gaardeiere. 120 f.
Bergens Gader. 582.
Bergens Guldsmede. 716.
Bergens Kapitel. 110. 127. 130. 134 f. 145 f. 148 f. 160. 225 f. 537 f. 704. 794. 823 f.
Bergens Kirker. 118. 133 ff. 225 f. 302. 417 ff. 538. 648. 676. 792 ff. 823.
Bergens Kjöbmænd. 316. 574 f. 657 f. 688.
Bergens Klostre. 492. 494.
Bergens Kongsgaard. [845 Navne-Register]  417 f. 459. 575.
Bergens Kroer. 538.
Bergens Lagmand. 120 f. 137. 179. 417 f. 532. 538. 544. 578 f. 672. 674-77. 807. 820. 824.
Bergens Oldermand. 723.
Bergens Provstegaard. 418.
Bergens Provsti. 417 f. 436.
Bergens Raad og Raadmænd. 137. 417 ff. 662. 820.
Bergens Skomagere. 716.
Bergens Skræddere. 142 f. 716.
Bergens Stift. 537. 662. 792.
Bergens Strand. 151 f. 823.
Bergens Tydskere. 716.
Bergens Vaag. 633.
Bergenhus. 513 f. 527. 534 f. 539. 542. 602. 610. 621. 625 f. 632. 634. 636. 638. 645-50. 652 ff. 659. 662 ff. 668 f. 672. 674. 676-81. 684. 686-89. 692 f. 703 f. 712. 714 ff. 720. 722 f. 727. 729. 792. 807. 820. 824.
Berger p. Hadeland. 269.
Bergergrif, Skib. 541. 733.
Berget i Lyngdal i Flesberg. 458 f.
Bergland i Thelemarken. 385.
Bergljot, Baards Hustru. 112 f.
Bergsund i Aadalen p. Ringerike. 251 f.
Bergsvein Hanssön. 270.
Bergulf (Björgulf) Bondessön. 123.
Bergulf Bratssön. 584.
Bergulf Helgessön. 620. 678. 786.
Bergulf Thorgeirssön. 787 f.
Bergulf Thorleifssön. 463. 806.
Berlin. 482. 484 f. 554. 574. 576. 586.
Berry. 67.
Bersjö i Hemnes. 177.
Berthold Lubbeke. 395.
Besan/,c/on. 220.
Besenrade, Hans v. 484 ff.
Besse Hallessön. 312 f.
Bevösund ved Jælöen. 725.
Beyer, Dr. Karsten. 490 f.
Bifradalen p. Lom. 125. 199. 227. 252 f. 262. 266. 268.
Bigge i Eidsvold Sogn. 448.
Bilde, Aake (Ove), Biskop af Aarhus. 546.
Bilde, Hr. Andres. 474. 476. 547. 565. 617.
Bilde, Esge. 499 f. 621. 625 ff. 631-35. 638. 644-48. 650-54. 657 f. 662-72. 674-84. 686-89. 691 ff. 697. 703 f. 710. 712-16. 720. 723 ff. 727-30. 824.
Bilde, Hr. Hans. 436. 547. 565.
Bilde, Knut (?). 547.
Bilde, Hr. Klaus. 728. 730. 760. 762 f. 765.
Bilde, Hr. Mogens. 672.
Bilde, Sten. 436.
Billarud i Digrenes Sogn i Rakkestad. 199.
Bing, Lasse, Sysselmand i Tune Skibrede. 247.
Birger, Erkebiskop af Lund. 436. 445.
Birger, Konge af Sverige. 97-100. 102.
Birger Thoressön. 168.
Birger Thorkelssön, Hr. 103.
Birger Trygssön. 216.
Birgisdal i Alda. 136.
Birgitte (Biritte) Haraldsdatter. 795.
Birgitte, Hustru. 628.
Birgitte Olafsdatter Thott, Frue, se T.
Birid. 150 f. 295 f. 323.
Birkeland i Bergens Stift. 127. 132.
Birkeland i Fede Sogn i Lister Syssel. 265 f.
Birkeseter i Rendalen. 424.
Bisterfeldt (eller Ditzer), Hans. 614. 617. 619.
Biulf, se Byulf.
Bjarne Birgerssön. 151.
Bjarne Erlingssön af Bjarkö, Baron. 96. 102. 126 f.
Bjarnestad i Stens Sogn. 251.
Bjelke, Hr. Peter Thuressön. 437.
Bjelke, Hr. Sten Thuressön. 535.
Bjelland i Mandal. 805 ff.
Bjerke i Hofvin p. Raumarike. 258.
Bjerke i Vaale Sogn. 502.
Bjernestad i Rakkestad. 170.
Bjernestadkroken i Rakkestad. 170 f.
Bjerte i Jæmteland. 202.
Bjorkeseter i Bamle. 272.
Bjugn i Fosen. 770. 778 f.
Bjölstad i övre Hedal i Gudbrandsdalen. 239 f.
Björgulf, se Bergulf.
[846 Navne-Register] 
Björgum i Hyllestad Sogn. 452 f.
Björke p. Forberg i Fylkeshaugs Sogn. 339.
Björkgaarden i Veglid. 343. 450. (jfr. Berge).
Björn Alvessön. 355.
Björn Anderssön, se Björn.
Björn Anundssön. 313.
Björn Aslakssön. 213 f. 264.
Björn Aslakssön, Prest i Eidsberg. 299.
Björn Bergulfssön. 252.
Björn Birgerssön. 311.
Björn Björnssön. 463.
Björn Drengssön. 480. 584.
Björn p. Dyster. 153.
Björn Eindridssön. 219.
Björn p. Feivaag. 779.
Björn Gunnarssön. 306.
Björn Gunnarssön, Borgermester i Oslo. 457.
Björn Halldorssön. 505 f.
Björn Hallvardssön. 305. 309.
Björn i Hellem. 202.
Björn Herbrandssön. 419 f.
Björn Jonssön. 225. 293 f.
Björn Karlssön. 214.
Björn Narvessön. 364.
Björn Nikolassön. 194.
Björn Olafssön. 225. 795. 804 f.
Björn Ottarssön. 231 f.
Björn Reidarssön. 199.
Björn Samundssön. 789.
Björn Steinssön. 819.
Björn Sumarlidssön. 294.
Björn Tharaldssön. 490.
Björn Thjostolfssön. 363. 385. 407.
Björn Thoraldessön. 320.
Björn Thorbjörnssön. 364.
Björn Thoressön. 199.
Björn Thorgeirssön. 301.
Björn Thorkelssön. 203.
Björn Thorsteinssön. 177. 197.
Björn Veterlidssön. 191.
Björn, Hr. Jakob Anderssön. 434. 436.
Björn, Björn Anderssön til Stenalt. 824.
Björnö. 743. 747. 759.
Björtuft i Dals Sogn p. Tinn. 307.
Blaker. 163 f.
Blekinge. 439.
Blichfeld, Peder. 151.
Blik, Michel. 476 f. 486 f. 566.
Blikar p. Thrötten. 307 f.
Bo Flemming, Hr., se F.
Bo, Skrædder. 386.
Bod i Romsdal. 769.
Bodekvast, Skib. 405.
Bodstad Sogn i Fröylands Skibrede. 313. 399.
Bogastig, Gaard i Veldre p. Hedemarken. 151.
Boge Ivarsdatter. 375.
Bolarud i Birid. 151.
Bolstad i Lekanger. 797.
Bolt, Amund Sigurdssön. 258.
Bolt, Aslak, Erkebiskop. 238. 253. 824.
Bolt, Borghild, Frue. 321 f.
Bolt, Cecilia Haakonsdatter, Frue. 184 f. 230 f.
Bolt, Ogmund Bergthorssön. 184. 196 f. 202 ff.
Bomberg, Wolf v. 593. 601.
Bonifacius VIII, Pave. 74. 83 ff. 91. 205 f. 208 f. 285. 360.
Bordals Otting p. Voss. 817 f.
Borgar, Kannik i Bergen. 111.
Borgar (Borger) Thorleifssön. 424 f.
Borge Sogn. 184 f. 231. 260.
Borgelid i Bigge i Eidsvold Sogn. 448. 803 f. 812.
Borgen i Svarvstads Sogn. 796.
Borgesyssel. 196. 204. 226. 240. 272. 311. 313 f. 332. 395. 455. 799.
Borgething. 202. 799.
Borghild Bolt, Frue, se Bolt.
Borgstrands Otting i Vangs Sogn p. Voss. 331. 813 f.
Borre Sogn. 275.
Borup i Hallehered. 657.
Bosberg p. Neset (Byneset). 770.
Bostad. 770.
Bothild Arnesdatter. 270.
Bothild Hallvardsdatter. 260.
Bothild Tofesdatter. 211.
Botne Sogn og Kirkegaard p. Vestfold. 403. 472.
Botner p. Raumarike. 267.
Botolf Alfssön. 319 f.
Botolf Asbjörnssön, Kannik i Bergen. 160.
Botolf Jonssön. 169.
Botolf Sigmundssön. 151.
Botolf, Sira. 143.
[847 Navne-Register] 
Brabant. 509. 513. 529. 585. 587.
Brade, Hr. Aake. 479 f.
Brade, Axel. 547.
Brade, Nils. 583.
Brand Oddssön. 141.
Brandstad i Veldre p. Hedemarken. 262 f.
Brandvolds Kirke. 451.
Brantner, Dr. 561.
Brat Thorbjörnssön. 364.
Brathol i Rollags Sogn. 301.
Bratsberg. 486 f.
Bratteberg p. Birid. 295.
Bratten, Gaard i Bergen. 417 ff.
Bratterud i Bagns Sogn p. Valdres. 322 f.
Brautestad (Brustad) i Foss Sogn p. Raumarike. 176.
Brautestad i Holter Sogn. 315 f.
Bredastadul (Breidstul i Lillehered.) 342.
Breet, Henrik. 599 f.
Breida-Almenning i Bergen. 152. 807.
Breiding i Alda. 136.
Breidland i Heydalsmo. 378.
Brekke i Alda. 136.
Brekke p. Eker. 215 f.
Brekke i Skedhaug Hered. 274.
Brekke i Skiringssal. 274.
Brekke i Sogn. 792.
Brekke i Veglids Sogn i Numedal. 329.
Brekkehals i Alda. 136.
Bremanger. 178.
Bremen, Bremere. 500-4. 506 f. 516. 664.
Breslau. 603. 605.
Brever Grjotgardssön. 292 f.
Brjotheim i Ringsakers Sogn. 171. 319 f.
Brobarich. 615.
Broberg, Gotthart (Godert). 593.
Brochmann, Jesper. 654 f.
Brockenhus, Jakob. 637.
Brom (Brimi) p. Lom. 252 ff.
Bronlo i Fagaberg. 261.
Bruarvold i Alda. 136.
Bruer, Gaard. 151.
Bruer i Soner. 263.
Bruney (Brönö). 739.
Brunflo. 229 f.
Brunheim i Sande Sogn. 274.
Brunkebergs Sogn. 214. 303. 333. 387. 411 f. 467. 780. 789.
Brunla, se Brynla.
Brunsberg, Michel v. 703. 716.
Brunsvig. 174. 484. 528. 530. 564. 572 f. 615.
Brygge i Alda. 136.
Bryn p. Eker. 272.
Brynhild Erlendsdatter. 165.
Brynjulf Bessessön. 331.
Brynjulf, Biskop af Skara. 401.
Brynjulf Eyulfssön. 257.
Brynjulf Folkvardssön. 465 f.
Brynjulf Gunnarssön. 268 f.
Brynjulf Ogmundssön, Væbner. 103.
Brynjulf Storm, Ridder. 103.
Brynjulf Thorvilssön. 766.
Brynjulf Thrulssön. 801.
Brynjulfsbo. 401.
Brynla. 265. 428. 525. 626.
Brönö, se Bruney.
Bu i Kinservik. 821 f.
Buda. 489 f. 497.
Buder i Skedhaug Hered. 274.
Buder i Öiamarks Sogn. 264 f.
Bukvanraa. 628 f.
Bulgarer. 56.
Burgund. 220. 593. 613.
Busk (Bosch). 529 f. 593. 601.
Busk, Pels v. 585. 587. 593.
Busnes i Grandaashered. 465.
Byrgen (Bölgen i Haugs Sogn p. Ringerike?). 193.
Byrte i Mo. 355.
Byulf (Biulf, Biug) Anundssön. 806.
Byulf Ulfssön. 453.
Bæle i Stangviks Sogn p. Nordmöre. 250.
Bö i Alda. 136.
Bö Kirke p. Framnes i Os. 792 f.
Bö Kirke i Thelemarken. 189. 290 f.
Bö p. Lister. 362.
Bö i Sandehered. 304. 404.
Bö i Valdres. 249. 816.
[848 Navne-Register] 
Böer Otting p. Voss. 814. 817 f.
Böhmen. 483. 485. 604. 629 f.
Bölet i Eggedal. 232. (Bölle), Matthis Erikssön. 436.
Bön, Gaard i Aremark. 168.
Bönnet p. Laaland. 673.
Börglums Bispedömme. 434. 436. 546. 641.
Calixtus III, Pave. 324.
Campegius, Laurentius, Kardinal. 502.
Carmeliter-Ordenen. 62. 64. 205. 208. 285. 351 f.
Castellum album. 3.
Cecilia Haakonsdatter Bolt, Frue, se B.
Cecilia Ivarsdatter. 178.
Cecilia Kolbjörnsdatter Gerst, se G.
Cecilia (Sidsel) Thordsdatter. 216.
Cesena. 393.
Christi Lidelsesorden. 62. 64.
Christian (Christen) Anderssön. 215.
Christian Benktssön Oxenstjerna, se O.
Christian I, Konge. 297. 431 f. 438. 495.
Christian II, Konge, 414. 428-31. 435-38. 445 ff. 449. 453. 458. 470 f. 479. 482. 484-88. 492-95. 500-4. 506-10. 513 ff. 517-24. 528. 538-41. 553. 558 f. 562. 564. 571. 574. 578 f. 584. 586. 592. 596 ff. 602. 604 f. 612 f. 616 f. 620. 629. 651. 654. 656. 662-65. 680. 684 f. 689-96. 698 ff. 702-5. 707 ff. 712-20. 722. 725 f. 728. 731 f. 748. 755. 760. 763 ff.
Christian III, Konge. 478 f. 631-36. 639. 641. 644. 650. 658 f. 672 ff. 792.
Christian Munk, se M.
Christian Nilssön. 418 f.
Christian Peterssön, M. 553 f. 557.
Christian Peterssön, Provst ved Apostelkirken i Bergen. 417 f. 436.
Christian, Skriver. 610.
Christian Stub. 461.
Christian Vinther, se V.
Christina (Drefeld), Frue. 626.
Christina Gerts. 373.
Christina Jonsdatter. 332.
Christina Lunge, Frue, se L.
Christina Simonsdatter. 703.
Christkirken i Bergen. 225. 302.
Christopher af Bayern, Konge. 271. 276. 431 f.
Christopher, Erkebiskop af Bremen. 500.
Christopher Galde, se G.
Christopher, Hertug, siden Konge af Danmark. 95.
Christopher Huitfeldt, se H.
Christopher Nilssön, Lagmand i Stavanger. 824.
Christopher Throndssön Rustung. 738.
Christopher Walkendorf, se W.
Cismontanske Provinser. 278 ff. 324 f.
Cistertienser-Ordenen. 18 f. 115.
Cistertium (Citeaux). 115 f.
Civita Castellana. 12 f.
St. Clara. 26 ff. 59 f. 348 f.
Clemens IV, Pave. 60 ff. 64 f. 153. 207. 360.
Clemens V, Pave. 205. 285. 360.
Clemens VII, Pave. 482. 487.
Clemens Thoressön. 141.
Constants. 220-24. 279. 382.
Cornelius Scepperus, Vicekantsler. 482. 491. 515. 561. 594.
Crak. 3.
Cumaner. 56.
Dacia, Kirkeprovins. 20-23. 42 f. 91. 241 ff. 365.
Dagfinn Alfssön. 322.
Dal i Nissedal. 386.
Dal i Kvisler Otting p. Voss. 818.
Dal Sogn p. Tinn. 307.
Dale i Flatdal. 780 f.
Dale i Valle i Setersdal. 685.
Dalekarlene. 401. 606. 608.
Dalen i Eidsborgs Sogn. 480. 768.
Dalen i Rakkestad. 821.
Dalerne. 589 ff. 605-8. 624. 683. 709.
Dall, Hans. 161.
Dalseg. 179 f.
Damianiter-Ordenen. 26. 46. 62. 64.
St. Damianus. 28. 349.
[849 Navne-Register] 
Damtjern i Sigdal. 123.
Danmark. 39. 95. 97-103. 174. 218. 292. 429. 432. 435-39. 441-45. 474-79. 484. 493 ff. 497. 510. 514. 529. 533 f. 536. 540 f. 551. 553. 569. 574 f. 577. 591. 595 f. 603. 609. 612. 626 f. 631 f. 634. 637. 642 f. 649. 655. 660. 664. 666 f. 670 f. 675 ff. 681. 683 f. 691. 697. 702. 705-8. 713. 716. 718. 722. 724. 727. 732. 761 ff.
Danzig. 510.
David Falkoner. 571.
Deiseter i Österdalen. 423.
Dekn, Olaf. 321 f.
Delin i Ignebakke. 226 f.
Delsbo i Helsingeland. 589 f.
Diderik (Dyrrich) Gyssel. 693.
Diderik Henrikssön. 410 f.
Diderik, Saltveier. 372 f.
Diderik, Skriver, Foged. 457.
Digrenes i Jæmteland. 217.
Digrenes Sogn i Rakkestad. 170. 199.
Ditmarsken. 510.
Ditzer, Hans, se Bisterfeld.
Diupviken p. Voss. 814.
Djödner i Kinservik. 821.
Dofla i Furnes. 212.
Dolgfinn, Biskop af Orknö. 103.
Dolin i Heggens Sogn p. Modum. 193 f. 217 f. 294 f.
St. Dominicus. 348 f.
Dominikanere, se Prædikebrödre.
Dorothea af Brandenburg, Dronning. 388 f.
Dorothea (Dorete) Söfrensdatter. 803.
Dort (Dortrecht). 559. 618. 620.
Douglas, Archibald, Greve af Angus. 571.
Dovre. 230. 475. 623.
Drag i Jondal i Hardanger. 819. 821.
Drangedal. 290. (Drefeld), Kirstine Jensdatter, Peder Stygges Frue. 626.
Dreng Björnssön. 419 f.
Dreng Thordssön. 237.
Drengman Helgessön. 392.
Dun, Lasse. 819 f.
Dyrdal i Sogn. 793.
Dyre Erlendssön. 268 f.
Dyre Haavardssön. 340.
Dyre Onssön. 406 f.
Dyre Thomessön. 373.
Dyre Thoressön. 343.
Dyrvedals Otting p. Voss. 817 f.
Dyssjaa i Hjertdal. 355.
Dyster, Gaard i Aas. 153.
Döllegaard i Skiden. 473. 506.
Ebbe Munk, se M.
Edeklep i Opdal i Numedal. 804.
Edöen. 609. 611. 656.
Egge i Eidsvolds Sogn. 448.
Eggedal. 232.
Eggum (Eggen) i Sogn. 793.
Egil Arnessön. 548 f.
Egil Dranssön (Drengssön?). 214.
Egil Eysteinssön. 411 f.
Egil Neridssön. 312.
Egil (Jil) Tofssön. 786.
Egileif Kaaresdatter. 194 f.
Eid, Gaard p. Yrjen. 748. 752. 758. 770.
Eid Sogn i Sande Skibrede p. Österagder. 306.
Eidanger i Thelemarken. 235. 464.
Eidborg, Gudthorm Thormodssöns Hustru. 192.
Eide i Vaniflis Skibrede. 811.
Eidheim i Romsdalen. 125.
Eidsberg. 175. 253. 299.
Eidsborg Sogn i Lardal. 247. 284. 298. 480. 768.
Eidsfjord. 821 f.
Eidskogen. 262 f.
Eidsvaag i Rode (Rö) Sogn i Romsdalen. 375.
Eidsvold Lagthing. 448. 804. 812.
Eidsvold Sogn. 315. 448. 803. 812.
Eik i Lardal. 427.
Eik i Moland. 379. 685.
Eikeland i Skafse i Thelemarken. 312. 786.
[850 Navne-Register] 
Eikenes i Leiknes Sogn p. Lister. 257.
Eiksrud i Andebu Sogn. 275.
Eiler Olessön. 298.
Eilif Andorssön. 417 ff.
Eilif Eilifssön. 304.
Eilif Eilifssön, Ridder. 103.
Eilif, Erkebiskop af Nidaros. 103-12. 119 f. 127. 155.
Eilif Erlingssön. 215 f.
Eilif Gunnulfssön. 781.
Eilif Jonssön. 321.
Eilif Magnussön. 815.
Eilif Olafssön. 311.
Eilif Stephanssön. 196.
Eilif Sæmundssön. 333.
Eilif Tholfssön p. Helin. 196 f. 202 ff.
Eilif Thorbjörnssön Skjenker. 166 f.
Eilif Thorgrimssön. 465 f.
Einar. 263.
Einar, Abbed i Munkelivs Kloster. 104.
Einar p. Ekrem. 811.
Einar Fluga, Væbner, se F.
Einar Ingeldssön. 797.
Einar Jonssön. 165. 203.
Einar Thoressön. 234. 245. 252.
Einarsthveit. 313.
Eindrid. 136. 247.
Eindrid Arnfinssön. 168.
Eindrid Erlendssön. 249.
Eindrid Jonssön, Prest i Eidsvold. 315.
Eindrid Sehvatssön p. Vangendal. 819.
Eindrid Styrkarssön. 177 f.
Eindrid Thorgilssön. 813.
Eindrid Thorkelssön. 810 f.
Eirik, Abbed. 143 f.
Eirik Abrahamssön Lejonhufvud, se L.
Eirik Alfssön. 230. 233 f.
Eirik Amundssön. 339.
Eirik Anundssön. 179 f.
Eirik Arnessön. 421.
Eirik Arnfinnssön. 781 f.
Eirik Baardssön. 310.
Eirik Bergsveinssön. 227. 266.
Eirik Bergulfssön. 303. 309.
Eirik, Biskop af Stavanger. 119. 134. 139. 142 ff.
Eirik Björnssön. 239 f. 388.
Eirik Christiernssön, Foged i Skidesyssel. 362.
Eirik Dagssön. 195. 239.
Eirik Eirikssön. 182. 345. 476.
Eirik Eirikssön (Gyldenhorn), Lagmand i Oslo. 404.
Eirik Eirikssön (Gyldenhorn,) Rigsraad, se G.
Eirik, Erkedegn i Lund. 66 f.
Eirik Erlingssön. 354.
Eirik p. Fjalastad. 151.
Eirik Flemming, Hr. se F.
Eirik Gudleikssön. 332.
Eirik Gudthormssön. 164.
Eirik Gyldenstjerne, se G.
Eirik Haakonssön. 170.
Eirik Hack, se H.
Eirik Hallvardssön. 260. 803 f. 812.
Eirik Jakobssön, Prest p. Steinaberg. 260.
Eirik Jenssön. 401.
Eirik Jonssön. 262.
Eirik Kaas, Biskop, se K.
Eirik Kalstad. 267.
Eirik Kolbjörnssön, Prest p. Sande. 201.
Eirik Larssön. 821.
Eirik Menved, Konge af Danmark. 95. 97. 99 f.
Eirik p. Mo. 232.
Eirik Munk, se M.
Eirik Narvessön, Sira p. Flugberg. 165.
Eirik Ogmundssön. 212. 328.
Eirik Olafssön. 184.
Eirik Ormssön. 539. 542.
Eirik . . . . orssön. 210.
Eirik af Pommern, Konge. 177. 184 f. 191-96. 198-204. 210-19. 224-28. 230 f. 233 f. 236 f. 239 f. 245. 247. 251. 254 f. 261 f. 264. 346. 431 f. 814.
Eirik, Sanger. 136.
Eirik Sighvatssön. 194.
Eirik Simonssön, Raadmand i Sarpsborg. 372.
Eirik Sveinbjörnssön, Hr. 138.
Eirik Sveinssön. 125. 794.
Eirik Sæmundssön, Hr. 275 f. 292.
Eirik Thorgilssön. 337 f.
Eirik Thorkelssön. 411. 804.
Eirik Thorleifssön. 238.
Eirik Thuressön af tre Roser, se R.
Eirik i Tiudastad. 197.
Eirik Trolle, se T.
Eirik Ugerup, se U.
Eirik Valdemarssön, Hr. 95 ff. 99. 102.
Eirik Walkendorf, Erkebiskop, se W.
Eirik i Öyasjö. 218.
Eiriksgaarden p. Upheim i Thorpe Sogn. 171 f.
Eiriksstad i Bagns Sogn p. Valdres. 173.
Eker. 150. 215 f. 271. 669 f.
Ekern, Gaard i Birid. 150 f.
Ekrem i Vaniflis Skibrede. 810 f.
Elfsborg. 398-401. 461. 713.
Elftalöite Sogn i Sandsverv. 255. 340.
Elgerud p. Eker. 272.
Elgeström i Leiknes. 257.
Elin Halldorsdatter. 125.
Elin Jonsdatter. 297 f.
Elin (Elene) Jonsdatter, Nils Halkelssöns Hustru. 310 f.
Elin (Lang), Hustru. 374.
Elin Nilsdatter Gylden [851 Navne-Register]  löve, se G.
Elin Thoresdatter. 198.
Elisabeth, Christiern II.s Dronning. 482. 484. 489 ff. 497. 507 ff. 553.
Elisabeth (Elsebe) Ottesdatter Römer, Frue, se R.
Elland (Etland) i Thelemarken. 423.
Ellinge i Skaane. 428.
Elstad i Eidsvold Sogn. 803 f. 812.
Elvedalen, övre. 179 f.
Elvenstad. 268.
Emden. 516.
Ems. 572. 679.
Enebak, se Ignebakke.
Engelbrekt Asmarssön. 795. 797.
Engelbrekt Eindridssön. 809.
Engelbrekt Gunnarssön. 488 f.
Engelbrekt (Ingebret) Gunnarssön. 399.
Engelbrekt Helgessön. 423 f. 795.
Engelbrekt (Ingebret) Ivarssön. 375.
Engelbrekt Ketilssön. 426.
Engelbrekt Lafrantssön. 344. 406. 409.
Engelbrekt Lyning, Kannik. 107 f.
Engelbrekt (Ingebret) Throndssön. 689.
England, Englændere. 140 f. 488. 514. 592. 594. 598 f. 679.
Enhelleren p. Voss. 814.
Enno, Greve af Ostfrisland. 515. 519. 629.
Eplethveit i Brunkebergs Sogn. 788 f.
Erlend. 263.
Erlend Arnulfssön. 251.
Erlend Baardssön. 268 f.
Erlend Dyressön. 425.
Erlend Eysteinssön. 168 f. 199.
Erlend Frak, Lagmand. 417 f.
Erlend Ivarssön. 375.
Erlend Ogmundssön. 235.
Erlend Thordssön. 179 f.
Erling, Hr. 117.
Erling Eirikssön, Sira. Chorsbroder i Hammer. 254.
Erling Hallvardssön. 308.
Erling p. Hare. 136.
Erling Hjarrandssön. 151.
Erling Ivarssön. 171 f.
Erling Narvessön. 240.
Erling Pollarder. 124.
Erling, Prest p. Birkeland. 127. 132.
Erling, Prest p. Kjos. 151.
Erling p. Resse. 389.
Erling Sveinssön. 200. 278.
Erling Tofessön. 319.
Erling Vidkunnssön, Drotsete. 119.
Erling Öyker. 136.
Esbjörn, se Asbjörn.
Esens. 520.
Eskeland i Halshaugs Sogn. 403 f.
Eskil, Erkebiskop i Nidaros. 238.
Eskil Ingemarssön, Hr., Prest i Eidanger. 464.
Eskil, Prior i Antvorskovs Kloster. 436.
Espehaug i Vaniflis Skibrede. 810 f.
Estrid (Ravaldsdatter), Nils Krummes Hustru. 525 f. 570. 577 f.
Eteraaen i Halland. 97 f. 100.
Eugenius, IV, Pave. 241-44. 278. 284 f. 289. 318. 325. 327. 365. 382 f.
Europa. 56.
Evanger Sogn p. Voss. 817 f.
Evert Ouelacker, se O.
Evje p. Agder. 789.
Evje i Elftalöite Sogn i Sandsverv. 255.
Evje i Rygge Sogn. 273.
Eystein Arnessön, Ridder. 103.
Eystein, Biskop af Oslo. 186. 234 f.
Eystein Eirikssön. 323.
Eystein Gislessön. 122.
Eystein Gormssön. 293.
Eystein Gudbrandssön. 199.
Eystein Ogmundssön. 165.
Eystein Olssön. 501.
Eystein Paalssön, Prest p. Rygen i Hiterdal. 463.
Eystein Peterssön. 181.
Eystein Rolfssön. 290.
Eystein Sigurdssön. 268.
Eystein Thoressön. 250.
Eystein Thorgeirssön. 152.
Eystein Thorgrimssön. 265 f.
Eystein Ulfssön. 548. 620. 786. 806. 812.
Eyulf Hallvardssön. 450 f.
Eyulf Thorleifssön. 766.
Eyvind. 781.
Eyvind Arnessön. 810.
Eyvind Arnfinnssön. 96.
Eyvind Baardssön. 805.
Eyvind Bassessön. 181.
Eyvind Berdorssön. 210.
Eyvind Gudthormssön. 193. 406.
Eyvind Gyrdssön. 255 f. 267. 786.
Eyvind Haakonssön, Prest p. Birid. 323.
Eyvind Hallvardssön. 403 f.
Eyvind Herlaugssön. 790.
Eyvind Jonssön. 791. 794. 796. 801 f.
Eyvind Kandegyder. 453. 456.
Eyvind Ketilssön. 450. 465.
Eyvind Ljotssön. 198.
Eyvind Narvessön. 199.
Eyvind Ogmundssön. 299.
Eyvind Olafssön. 141 f. 421. 424 f.
Eyvind Peterssön. 808. 816.
Eyvind Rei [852 Navne-Register]  darssön. 160.
Eyvind Sigurdssön, Provst ved Laurentii Kirke i Tunsberg. 311.
Eyvind Simonssön, Ridder. 103.
Eyvind Tholfssön. 470. 781.
Eyvind Thorgrimssön. 312.
Eyvind Thormodssön. 204.
Eyvind Uthyrmssön. 362.
Fagabergs (Faabergs) Kirke og Sogn. 181. 195. 211. 239. 261. 270. 295. 307.
Falk, Henrik. 558.
Falke, se Folkvard.
Falken, Vertshus i Lier. 556.
Falkoner, David. 571.
Falleby. 570.
Falster. 439. 610.
Falster, Peder. 528.
Fane Hospital. 104.
Fane Kirke. 129.
Faste i Upgaard. 237.
Fede Sogn i Lister Syssel. 265.
Fedje i Sogn. 793.
Feivaag p. Yrjen. 778 ff.
Felkedal i Graven. 822.
Ferdinand, Erkehertug af Österrige. 561. 603 ff. 612. 655.
Fesberg Sogn i Vestergötland. 410.
Finholt, söndre, i Aulins Sogn p. Raumarike. 200 f. 211.
Finmarken. 634. 662. 712. 734 f. 739. 747.
Finn Halldorssön, Kapelmagister. 102.
Finn Hanssön, se Rostvig.
Finn Rempe. 490. 496 f. 533.
Finn Sigurdssön. 160.
Finnboge Nilssön, Biskop af Bergen. 316.
Finnen (Finneseter) i Skogn. 773. 777.
Finnesand i Aadalen p. Ringerike. 425 f.
Finneseter (Finnen i Skogn). 773. 777.
Finneseter i Jæmteland. 232.
Finngard Eysteinssön. 354.
Finstad, Gaard i Lem p. Raumarike. 166 f.
Firdafylke. 141. 146.
Fit Sogn p. Raumarike. 277. 399.
Fivisdal i Hofs Sogn i Sundalen. 177 f.
Fjalastad, Gaard i Ringsaker. 151.
Fjalastad (Fjelestad) i Nissedal. 386. 786.
Fjelds Sogn p. Thoten. 353 f.
Fjelledjord (Fjellegaard?) i Setersdalen. 320.
Flaam i Sogn. 792.
Flatberg i Bergs Sogn. 274.
Flatdal. 214. 412. 427. 467. 780 f.
Flateland i Hjartdal. 296.
Flater i Henin Sogn p. Raumarike. 176.
Flegende Geist, Skib. 516.
Fleischer, J. S. 815.
Flekkerö p. Agdesiden. 522.
Flemming, Hr. Bo. 370.
Flemming, Hr. Erik. 590.
Flemming, Hr. Ivar. 590.
Fleninge. 657.
Flensborg. 608. 616 f.
Flesbergs Sogn. 163. 301. 458 f.
Flesthvet i Lardal. 788.
Flod (Flaa) Sogn i Hallingdal. 271.
Flotasannes i Thjodalyngs (Thjödlings) Sogn p. Vestfold. 276 f.
Flotastad, Gaard. 164.
Fluga, Einar, Væbner. 275 f.
Flugubergs Sogn i Land. 122. 165.
Flukstad i Borgesyssel. 272.
Flöisvik i Stavanger Stift. 346.
Foldeid Viglogesdatter. 257.
Folkensborg. 175 f.
Folkvard (Folke) Eindridssön. 448.
Folkvard Hallvardssön. 269.
Folkvard (Folke) Ketilssön. 810.
Folkvard Nikolassön. 305.
Folkvard (Folke) Onssön. 377.
Folkvard Solvessön. 235 f.
Follo. 153. 160 f. 262.
Folseland i Grandshered. 236. 505 f.
Fonne (p. Bön). 168.
Fonnebö i Opdals Sogn i Numedal. 297.
Fonnerud i Rödenes Sogn. 213 f.
Fontenay (?). 220.
[853 Navne-Register] 
Forberg i Fylkeshaugs Sogn. 339.
Forberg i Jæmteland. 237.
Fornastad i Jæmteland. 229.
Forsene (Fossum i Hofvin?). 269.
Forset (?) i Jæmteland. 218.
Fose i Sudaland (Sauland). 236 f.
Fosen. 595. 597. 606. 608-11. 622 f. 656. 670. 672. 735. 738 f. 743. 746 f. 780.
Foss i Bjellands Sogn. 806.
Foss p. Blaker. 163 f.
Foss p. Eker. 272.
Foss i Ignebakke. 169.
Foss, Gaard i Lem p. Raumarike. 166 f.
Foss Sogn i Nordlem p. Raumarike. 176.
Foss i Sogn. 96.
Foss i Stören Sogn i Gauldal. 770. 773. 777.
Fossane i Hofvinbygden. 305.
Fossane i Rollags Sogn. 301.
Fossem (Fossum) i Skedsmo. 800.
Frak, Erlend, Lagmand. 417 f.
Framnes i Sogn. 135. 792 f.
Franciscaner-Ordenen, se Minoriter.
Franciscus den hellige. 1. 5. 27 f. 59 f. 67. 317 f. 334 f. 348 f. 359. 382.
Franciscus de Piscia. 361. 394.
Franciscus de Saona. 324.
Frankrige, Franskmænd. 140 f. 220. 385 f. 483. 558. 561. 572. 574. 587. 630.
Frants Holste. 557 ff.
Frat, Jens, Skriver. 454.
Frauner Sogn i Lider. 194.
Frederik II, Keiser. 2. 4.
Frederik I, Konge. 474 f. 477 ff. 481. 486. 490. 493 ff. 498 f. 505. 513. 515. 518 f. 522 f. 526 f. 530-34. 536. 539. 543 ff. 549. 565 ff. 569. 576-79. 582 f. 588-92. 595. 602. 608 ff. 616. 637. 639. 642. 646 ff. 651. 653 f. 656. 663. 666. 670. 672. 674. 676. 679 ff. 686-89. 691 f. 694. 699-705. 714. 716. 720 f. 723. 725-31. 760-65.
Frederik II, Konge. 792 ff. 809.
Frederiksborg. 793 f.
Frederiksstads Raadhus. 264.
Fres, Bonde. 496.
Fresje. 799. 803.
Frideke Eirikssön. 228.
Fridixon i Lom. 210.
Fridne i Rakkestad Sogn. 216.
Frisland. 521. 572. 574. 587. 679.
Frodavik i Onsö Sogn. 273.
Frode Thordssön. 354.
Fron Sogn i Gudbrandsdalen. 210. 252 f. 374.
Frygningen i Numedal. 804.
Fröseter (Fröslid) p. Vesthorpen i Land. 354.
Frövold. 301.
Fröylands Skibrede. 399.
Fulasing (Fuglseng), Gaard i Ringsaker. 157.
Fulsaland i Thelemarken. 236. 505.
Furefjerdingen i Heggen Sogn p. Modheim. 198. 217.
Fureseter i Melhus i Gauldal. 770. 773. 777.
Furnes i Vang. 212.
Fuse Nilssön. 226.
Fuse i Söndhordeland. 113.
Fyane, se Viane.
Fylkeshaugs Sogn. 339.
Fyn. 434. 439. 694.
Fynbo, Jens. 743. 771.
Fynbo, Jep. 626.
Fyrisdal i Thelemarken. 186. 363. 463.
Færö. 644. 681. 683.
Gaardsjord i Raudlands Sogn. 480. 547. 768.
Gaardsjorden i Grandshered. 505 f.
Galabö i Vestby. 154.
Galde, Christopher. 799.
Galde, Hr. Gaute. 476 f. 481. 492. 494. 567. 641. 762. 764.
Galde, Hr. Olaf. 447 f. 479. ff. 492. 494. 525. 549 f. 566-69. 659.
Galde, Hr. Sven. 405.
Gallion, Skib. 516. 524.
Gamal Björnssön. 239.
[854 Navne-Register] 
Gamlegaard i Tjernöy Sogn i Viken. 310 f.
Gand i Hofs Sogn p. Fit. 277 f.
Gand Sogn og Skibrede i Höiland. 302 f. 345 f.
Gard Rikolfssön. 315.
Gardar (Gaarder) i Veglids Sogn i Numedal. 410.
Gardbrekke i Haukelidsbö i Vinje. 423.
Garde Bispedömme. 104. 154.
Gardejord i Hallelands Grænd p. Raudlandsstrand, se Gaardsjord.
Gardsvik i Löken Sogn. 177.
Gardvik i Sillegjord. 388.
Gassegrund i Bergen. 823.
Gauldal. 179 f. 568. 743. 747. 773. 779.
Gausdal Sogn. 181. 255 f. 267.
Gausel i Jotan Skibrede. 345 f.
Gautakil, Gaard i Röden Sogn i Jæmteland. 197.
Gaute Anundssön. 340.
Gaute Asgautssön. 806 f.
Gaute, Erkebiskop af Nidaros. 418.
Gaute Eysteinssön. 213.
Gaute Galde, Hr., se G.
Gautstad, övre, i Onsö Sogn. 273.
Gavnö i Sjælland. 175. 181. 193. 249. 253. 268. 277. 322. 338. 344. 425.
Gazarer. 56.
Geble Pederssön, Superintendent i Bergen. 674 ff. 704. 792.
Gefle. 591 f.
Geikstad i Sande Sogn (Sandehered). 201. 319 f.
Geirmund Amundssön. 235.
Geirmund Egilssön. 388.
Geirmund Eysteinssön p. Axnes. 819.
Geirmund Hallvardssön. 620.
Geirmund Ormssön. 390.
Geirmund Thorgilssön. 459. 462. 469. 501. 548. 620. 678.
Geirstads Sogn. 225.
Geirthrud Alfsdatter. 344.
Geirthrud Eindridsdatter. 262. 266. 268.
Geirthrud Thjostolfsdatter, Nonne. 800.
Geirulf Olssön. 389.
Geldern. 530. 557. 559. 572. 585. 612. 614. 619.
Gellestad (Gjölstad) i Lomhered. 171.
Gendyrstova i Flatdal. 467.
Gendyrstova i Haddelandsby p. Raudlandsstrand. 334 f.
Gent. 557. 573.
Genua. 13.
Genvalle i Jæmteland. 217.
St. Georg. 271.
St. Georgs Hospital i Tunsberg. 271.
Georgianere. 56.
Geppeland i Svarvstad Sogn. 796. 801 f.
Gera, Hr. Holger Karlssön. 437. 590.
Gerde i Vangens Sogn p. Voss. 331.
Gerhard Stercke. 587. 592.
Gerpen i Thelemarken. 250 f. 290. 417. 473.
Gerst, Beke Kolbjörnsdatter. 332.
Gerst, Cecilia Kolbjörnsdatter. 332.
Gerst, Hr. Kolbjörn. 310 f. 332.
Gerthrud, se Geirthrud.
Geslen, Gaard p. Voss. 315.
Gest Bjarnessön. 344.
Gest Eyvindssön. 192.
Gest Olafssön. 308.
Gest Thorleifssön. 193.
Gest Vigleikssön. 276.
Gestrud i Hiterdal. 250. 356.
Gieiskier, Albrekt v. 703.
Gimsö Kloster. 186. 190. 289. 362.
Gisbrikt, Biskop af Bergen. 154.
Gisbrikt Gudthormssön. 234. 259.
Giseler, Tile. 717 f.
Giske. 532. 534 f. 541. 543. 545. 652. 710 f. 730 f. 739 f. 742 f. 747.
Gisle Steinssön. 417.
Gjavald Olafssön. 212.
Gjederyggen i Aadalen p. Ringerike. 426.
Gjedsmeid (Geirsmed) i Sogn. 793.
Gjendöl i Raudland. 334.
Gjord, se Gyrd.
Gjuf i Hjertdals Sogn i Thelemarken. 305.
Gjölstad i Bergs Sogn (Brandvold). 420 f.
[855 Navne-Register] 
Glad, Hans, Lagmand i Bergen og Gulathing 179.
Gladheim i Veglid Sogn i Numedal. 296. 305. 309 f. 317. 336. 343. 402. 409.
Gladsaxe. 414 f.
Glessjö i Sigdal. 123.
Gljastad, Gaard i Veldre p. Hedemarken. 151.
Glob, M. Anders. 689.
Gloppen i Nordfjord. 178. 537 f. 578 f. 582.
Glorup. 824.
Glupe-Bæk i Birid. 151.
Glöder Thorgeirssön. 275 f.
Goden Otrekssön. 270.
Gorkum. 615. 618. 620.
Gorven i Sogn. 793.
Gosna. 282.
Gother. 56.
Gotskalk, Biskop af Hole. 290 f.
Gotskalk Erikssön (Rosenkrantz), se R.
Gottorp. 368. 481. 498 f. 505. 549 f. 566. 583. 588. 636. 651. 653 ff. 663 f. 679 f. 686 ff. 694 f. 728-31.
Gotufossen i Skoger Sogn i Sande Skibrede. 245.
Gotulf. 263.
Gotulf Holtessön. 226.
Graabrödre, se Minoriter.
Gran Sogn p. Hadeland. 180.
Grandaashered (Grandshered) i Thelemarken. 465. 505 f. 693 f.
Grande p. Yrjen. 746. 752. 757 ff. 770. 778.
Grasid i Digrenes Sogn i Rakkestad. 199.
Gratle Sogn i Bremanger. 178.
Gravabö i Nissedal. 466.
Graven i Smörklep. 330.
Graver i Eidanger. 464 f.
Grefsheim p. Hedemarken. 314.
Gregers, Christiern II s Bud. 515. 528.
Gregers Skipper. 524.
Gregorius IX, Pave. 1 f. 5 f. 18 f. 29. 38. 44. 67. 104. 359.
Gregorius X, Pave. 66.
Gregorius XI, Pave. 360.
Gregorius (Gregors) Haakonssön, Prest p. Hof. 197 f.
Greip Sveinssön. 364.
Greipshus i Haukelidsbö i Vinje. 420. 423.
Grenaskeid i Mels Sogn p. Tinn. 294.
Grenimark i Öiamarks Sogn. 264.
Grenin i Röken Sogn. 246.
Grenkla i Sigdal. 123.
Grenland. 290 f. 463 f. 505 f.
Grim. 96.
Grim Botolfssön. 262.
Grim Geirmundssön. 427.
Grim Hallvardssön. 199.
Grimar Ormssön, Hr., Præbendarius i Nidaros. 104 ff. 110.
Grimar Salvessön. 255.
Grimstad. 273.
Grimsthveit i Nissedal. 462.
Grip Fiskevær. 126. 734.
Gris, Hr. Joachim. 479 f. 492. 494.
Gris, Peder. 404 f.
Grisledals Skov i Bjellands Sogn. 805 f.
Grjotgard Björnssön 355. 363. 407.
Grjotgard Eirikssön. 293.
Grjotgard Hallvardssön. 297.
Gro Bjarnesdatter. 293.
Gro Geirmundsdatter. 232.
Gro Thorlaksdatter. 304.
Grofstokker i Bamle. 272.
Gromsrud i Löykin Sogn p. Höyland. 177.
Grote Marten, Skib. 572.
Groven i Haukelidsbö i Vinje. 450.
Grue Sogn. 365. 451.
Grutland i Flod Sogn i Hallingdal. 271.
Grupendal, Fikke. 218 f.
Grym (Grim), Peter. 588 ff. 595.
Gryte i Fyrisdal. 363.
Gryte i Gausdal. 267.
Gryten i Alda. 136.
Grækere. 57.
Gröningen. 612.
Grönland. 604.
Grötjord. 804.
Grötland p. Voss. 814 f.
Gubbegaard i Rodegaard i Nore Sogn. 312 f.
[856 Navne-Register] 
Gubbetjern. 343.
Gudamanger i Sogn. 793.
Gudbrand Andressön. 163.
Gudbrand Arnessön. 293.
Gudbrand Asleifssön. 353 f.
Gudbrand Brynjulfssön. 399.
Gudbrand Eysteinssön. 420 f.
Gudbrand Gudbrandssön, Væbner. 103.
Gudbrand Guldsmed. 455.
Gudbrand Halldorssön. 234.
Gudbrand Ivarssön. 261.
Gudbrand Jenssön. 391.
Gudbrand Ketilssön. 331.
Gudbrand Lafrantssön. 468 f.
Gudbrand Niklissön. 198.
Gudbrand Paalssön. 181.
Gudbrand Peterssön, Prest. p. Nannestad. 315.
Gudbrand Reidarssön. 468 f.
Gudbrand Rolfssön, Kannik i Oslo. 271.
Gudbrand p. Sigmen. 251.
Gudbrand Sigurdssön. 313.
Gudbrand Thordssön. 171.
Gudbrand Thorgeirssön. 268.
Gudbrand p. Vidanes. 263.
Gudbrandsdalen. 195. 210 f. 227. 233 f. 239 f. 248. 262. 268. 271. 743. 747.
Gudeslund i Ingedal. 273.
Gudestad i Skogn. 770. 772. 777.
Gudin i Tunheims Sogn. 274.
Gudleik p. Bö. 249.
Gudleik Lauritssön. 815.
Gudleik Oddssön. 420 f.
Gudleik Ormssön. 269.
Gudleik Priller. 176.
Gudleik Thorgeirssön. 181. 183 f.
Gudmund. 263.
Gudmund Eskilssön. 302.
Gudmund Helgessön i Holt. 258.
Gudmund p. Logsteinsautn. 390 f.
Gudmund Simonssön. 226 f. 299.
Gudnjot i Hökabek. 201.
Gudrid, se Gyrid.
Gudrun. 818 f.
Gudrun Aasulf Herbrandssöns Hustru. 290 f.
Gudrun Baardsdatter. 166.
Gudrun i Bö, Hustru. 304. 404.
Gudrun Gunnar Thorlakssöns Hustru. 304.
Gudrun Helgesdatter. 309.
Gudrun Sveinsdatter. 304.
Gudrun Thorbjörnsdatter. 322.
Gudrunarudstad i Fagaberg. 261.
Gudthorm Alfssön. 319. 411.
Gudthorm p. Amundrud. 274.
Gudthorm Eirikssön p. Rindal. 205.
Gudthorm Eirikssön p. Vettestad. 295 f.
Gudthorm Gislessön. 251.
Gudthorm Gudbrandssön. 166 f.
Gudthorm Halldorssön. 210.
Gudthorm Hallvardssön. 310.
Gudthorm Ivarssön, Prest i Hjertdal. 342 f.
Gudthorm Ivarssön, Prest p. Vinje. 303.
Gudthorm Kolbjörnssön. 120 f. 473.
Gudthorm Nilssön, Lagmand i Bergen. 578 f. 672. 674 ff.
Gudthorm Peterssön. 213.
Gudthorm Rederssön. 216.
Gudthorm Sira p. Haaböl. 195 f.
Gudthorm Sveinssön. 277.
Gudthorm Thormodssön. 192.
Guido, Erkebiskop af Berry. 67.
Gulathing. 119. 137. 178 f. 807.
Guldbjerget. 397 f.
Gullerauden. 781 f.
Gumme i Hvalseng. 175.
Gunderslevholm. 721.
Gunna Vivilsdatter. 472.
Gunnar. 395.
Gunnar Andorssön. 176.
Gunnar Aressön. 303 f.
Gunnar Baardssön, Prest p. Heidreim. 169.
Gunnar Bjertssön. 263.
Gunnar Brynjulfssön, Kannik i Hammer. 181.
Gunnar Dyressön, Lensmand p. Ringerike. 425.
Gunnar Eirikssön, Chorsbroder i Stavanger. 267.
Gunnar Eyulfssön. 320.
Gunnar Eyulfssön, Kolbjörn Gersts Tjener. 332.
Gunnar Finnkelssön, Væbner. 421 f.
Gunnar Halldorssön. 166 f.
Gunnar Hallkelssön. 160.
Gunnar Hallvardssön. 165.
Gunnar Helgessön. 270 f.
Gunnar Jonssön. 250 f.
Gunnar Larssön. 821.
Gunnar Leidulfssön. 238.
Gunnar Nep.... 389.
Gunnar Olafssön. 290.
Gunnar Reidarssön. 182.
Gunnar Roaldssön. 214.
Gunnar p. Sande. 125.
Gunnar Sigurdssön. 470. 584.
Gunnar Simonssön, Lensmand i Vesterlenet. 292 f.
Gunnar Sira p. Lekanger. 96.
Gunnar Sivardssön. 768.
Gunnar Sveinssön. 195. 390.
Gunnar Thjodgeirssön. 377.
Gunnar Thomessön, Ridder. 103.
Gunnar Thorbjörnssön. 320.
Gunnar Thorgeirssön. 193.
Gunnar Thorlakssön. 304.
Gunnar Thorleifssön. 322 f.
Gunnar Thorleifssön, Sira, Prest p. Thorsnes. 231.
Gunnar Thorolfssön. 403 f.
Gunnar Thorsteinssön. 379 f. 402. 417.
Gunnar p. Vighaug. 150.
[857 Navne-Register] 
Gunnbjörg Roaldsdatter. 463.
Gunnbjörn Gudbrandssön. 251 f.
Gunne Hallvardssön. 294.
Gunne Ketilssön. 465 f.
Gunne Thorbjörnssön. 165.
Gunnhild (Gundel), et Barn. 746.
Gunnhild Anundsdatter. 167.
Gunnhild Gunnulfsdatter. 811 f.
Gunnhild Ivarsdatter. 816 f.
Gunnhild Rolfsdatter. 463 f.
Gunnlaug Lauritssön. 816. 818.
Gunnleif Gudbrandssön. 332 f.
Gunnleik Arnessön. 786 f.
Gunnleik Björnssön. 232.
Gunnleik Geirmundssön. 340.
Gunnleik Gunnarssön. 219.
Gunnleik Jonssön. 458.
Gunnleik Narvessön. 288.
Gunnleik Oppeböen. 789.
Gunnleik Ormssön. 251.
Gunnleik Peterssön. 274.
Gunnleiksland p. Tinn. 307.
Gunnstein Aressön. 151.
Gunnstein Thorgilssön. 377. 453.
Gunnulf Bergulfssön. 333 f.
Gunnulf Gunnulfssön. 452.
Gunnulf Klemetssön. 217.
Gunnulf, Lensmand. 472.
Gunnulf Somundssön. 462.
Gunnulf Tharaldssön. 462.
Gunnulf Thorsteinssön, Lensmand i Vesterlenet. 328 f.
Gunnulfsrud p. Modheim. 272.
Gunnvald Anundssön. 169.
Gunnvald Jonssön. 228.
Gunnvald p. Kaarethveit. 152.
Gunnvor. 373.
Gunnvor Jonsdatter. 277.
Gunnvor Sveinsdatter. 245.
Gunnvor Thorgeirsdatter. 402.
Gunnvor Thorgrimsdatter. 278.
Gustav I, Konge af Sverige. 480. 493. 524 f. 534. 542. 577. 589 ff. 595 f. 606-11. 622. 624. 654 f. 694 f. 697.
Gustav I, Trolle, Erkebiskop, se T.
Guvogaard i Haukelid. 419 f.
Gyda p. Foss. 96.
Gyda, Thormod Ketilssöns Hustru. 192.
Gylan (Kiland) i Thelemarken. 328 f. (Gyldenhorn), Erik Erikssön, Lagmand. 404. (Gyldenhorn), Erik Erikssön, Rigsraad. 492. 494. 567. 641. 762. 764. (Gyldenlöve), Anne Nilsdatter. 597. 611. (Gyldenlöve), Eline Nilsdatter. 605 ff. 774. (Gyldenlöve), Hr. Henrik Jenssön. 300. (Gyldenlöve), Ingeborg Nilsdatter. 779. (Gyldenlöve), Lucie Nilsdatter. 597. 606. 611. 746. 779. (Gyldenlöve), Margrete Nilsdatter. 580. 714. (Gyldenlöve), Hr. Nils Henrikssön. 436. 641. 657. 659. 662. 741. 751 f. 754-58. 767 f. 773. 775 f.
Gyldenstjerne, Erik. 785.
Gyldenstjerne, Hr. Henrik Knutssön. 434.
Gyldenstjerne, Knut Henrikssön, Electus til Odense. 547. 721. 732.
Gyldenstjerne, Knut Pederssön. 641. 681.
Gyldenstjerne, Hr. Mogens Henrikssön. 565-70. 576. 589-92. 634 f. 641. 662 f. 694 ff. 698-702. 705 f. 713 f. 716 ff. 721. 731 f.
Gymble i Flesberg. 163.
Gynther, Bergmester. 528.
Gyrd (Gjord) Arnulfssön. 251.
Gyrd Aslakssön. 298.
Gyrd Eysteinssön. 195.
Gyrd Eyvindssön. 164.
Gyrd, Prest p. Aker. 122.
Gyrid (Gudrid) Arnesdatter. 184. 319 f.
Gyrid, Asleif Helgessöns Hustru (?). 309.
Gyrid Gudbrandsdatter. 332 f.
Gyrid Gudulfsdatter. 264.
Gyrid Hallvardsdatter. 260.
Gyrid Ivarsdatter. 816 ff.
Gyrid Roaldsdatter. 463.
Gyrid Sigurdsdatter. 179 f.
Gyridegaard i Oslo. 165.
Gyrven. 770.
Gysell, Dyrrick. 693.
Gysse Klemit, Skipper. 572.
Gyvulidfossen i Rollags Sogn. 301.
Göye, Hr. Henrik. 478.
Göye, Hr. Mogens. 434. 436. 576. 617. 681.
Haaböl, Gaard i Ignebakke. 226 f.
Haaböl Sogn. 160 ff. 195 f. 322.
Haakon Aasmundssön. 215. 426.
Haakon Aasulfssön. 193.
Haakon Arnessön. 136.
Haakon Asmarssön. 197.
Haakon, Biskop af Bergen. 125-35. 137-40. 142-49.
Haakon Eirikssön. 165.
Haakon Eyvindssön. 176.
[858 Navne-Register] 
Haakon Höskuldssön, Lagmand i Oslo. 258.
Haakon, Kannik i Bergen. 111.
Haakon IV, Konge. 119.
Haakon V, Konge. 95. 97. 99 f.
Haakon VI, Konge. 162-74. 176-80. 190 f.
Haakon i Landsemne. 218.
Haakon Laurenssön, Lagmand i Jæmteland. 237.
Haakon p. Nöste. 249.
Haakon Ogmundssön, Væbner. 103.
Haakon Peterssön, Foged. 276.
Haakon Reppssön. 211.
Haakon Thorbjörnssön. 320.
Haakon Thordssön. 799.
Haakon Thoressön, Væbner. 103.
Haakon Thorleifssön. 176.
Haakon Thorsteinssön. 224 f.
Haale. 782.
Haalefisket. 781 f.
Haalogaland. 113.
Haard, Bent, Lagmand i Oplandene. 799. 803.
Haathveit i Nissedal i Thelemarken. 290 f. 811.
Haavard Aslakssön. 480 f.
Haavard, Biskop af Hammer. 154.
Haavard Björnssön. 322.
Haavard Eyvindssön. 239.
Haavard Hallgrimssön. 302.
Haavard Hallvardssön. 378.
Haavard Jonssön. 193 f.
Haavard Jörundssön. 162.
Haavard i Lagabud. 263.
Haavard Sighvatssön. 194.
Haavard, Sira. 135. 142.
Haavard Thorgilssön. 337 f.
Haavard p. Videnes. 263.
Hack, Erik. 732.
Hadavik i Onsö Sogn. 273.
Haddeland p. Raudlandsstrand. 392. 547.
Haddelandsby p. Raudlandsstrand. 333 f.
Hadeland. 164. 180. 268 f.
Hafer Glöderssön. 801.
Hafer Moggussön. 96.
Haferskor, Gaard i Fuse Sogn. 113.
Hafthor (Hakthorn). 746.
Hafthor Asmundssön, Raadmand i Throndhjem. 300.
Haga i Bergs Sogn. 274.
Haga i Höiland. 302 f. 309.
Haga i Jæmteland. 229.
Haga i Tunheim Sogn. 274.
Hage p. Lister. 362 f.
Hage i Sogn. 793.
Hagedal i Vinje. 387 f.
Hagenskov i Fyn. 499. 622.
Hagvard (Hagbard?) p. Berge. 213.
Hakanes i Mels Sogn p. Tinn. 294.
Hake Aslakssön. 480 f.
Hakestad i Stangviks Sogn p. Nordmöre. 250.
Hakrog, Marine Jonsdatter. 819 f.
Halberstadt, Hans v. 553 f. 557. 593. 601. 612-15. 617 ff. 664.
Haldens Aas (Hallandsaas). 499.
Halheim i Jæmteland. 229.
Halland. 95. 97-102. 439. 583.
Hallbjörn Reidulfssön, Sira, Chorsbroder i Hammer. 254.
Halldor Erlingssön. 235.
Halldor Eysteinssön. 489.
Halldor Halldorssön. 821 f.
Halldor Hallvardssön. 374.
Halldor Helgessön. 151.
Halldor Roarssön. 319.
Halldor Sigurdssön. 239. 252. 254. 266.
Halldor, Sira. 135.
Halldor, Sira p. Hval. 96.
Halldor Steinarssön. 256.
Halldor Ulfssön. 816.
Halldorsrud i Onsö. 332.
Halle Atlessön. 813.
Halle under Berge. 113.
Halle Thorgeirssön. 331.
Hallegaard i Aspaas Sogn i Jæmteland. 213.
Hallehered. 657.
Hallelands Grænd p. Raudlandsstrand. 392. 547.
Hallgrim Thorgeirssön. 458 f.
Hallingdal. 171 f. 271. 406. 447. 804.
Hallkel Arnessön. 425.
Hallkel Throndssön. 295.
Hallstein Bratter. 136.
Hallstein Matthissön. 411.
Hallstein Niklissön. 231.
Hallstein Thoressön. 196.
Hallstein Thorsteinssön. 424.
Hallvard. 136. 176. 216. 264 f. 342.
Hallvard Arnaldssön. 122.
Hallvard Arnessön. 170. 284. 293. 312. 391.
Hallvard Asbjörnssön. 584.
Hallvard, Biskop af Hammer. 119.
Hallvard Björnssön. 420. 423. 450 f. 584.
[859 Navne-Register] 
Hallvard Eilifssön. 231.
Hallvard Erlingssön. 406.
Hallvard Eysteinssön. 194. 388.
Hallvard Eyvindssön. 123. 259.
Hallvard Fonnessön. 168.
Hallvard Gautessön. 362 f.
Hallvard Graatop. 258.
Hallvard Gudthormssön. 228.
Hallvard Gunnarssön. 307. 803.
Hallvard Guny. 685.
Hallvard Haferssön. 284.
Hallvard Hallessön. 295.
Hallvard Helgessön. 355. 450.
Hallvard Jonssön. 123. 235 ff. 246. 801.
Hallvard Ketilssön. 296. 312 f.
Hallvard Kolbjörnssön. 200 f.
Hallvard p. Lunke. 308.
Hallvard Nikolassön. 185.
Hallvard Olafssön. 163. 267. 303. 309. 330.
Hallvard Ormssön. 313 f.
Hallvard Reidarssön. 312. 355. 363.
Hallvard Rolfssön. 199.
Hallvard Sigurdssön. 260.
Hallvard Sigurdssön p. Hun. 231.
Hallvard, Sira p. Ylmheim. 96.
Hallvard p. Skjalbreid. 113.
Hallvard Steinulfssön. 386.
Hallvard Sæbjörnssön. 173.
Hallvard Thorbjörnssön p. Roaldstad. 788.
Hallvard Thordssön. 219.
Hallvard Thoressön. 202 f.
Hallvard Thorgeirssön (Thorgardssön?). 288.
Hallvard Thorgeirssön. 224 f. 236 f. 334.
Hallvard Thorkelssön. 305. 309 f. 399.
Hallvard Thorleifssön. 320 f.
Hallvard Ulfssön. 787 f.
Hallvard Urugger. 150.
Hallvard p. Vaage. 462.
Hallvard Veterlidssön. 452 f.
Hallvard Vivilssön. 375.
Hallvardsgaard i Oslo. 396.
Hallvardsrud i Balke Sogn p. Thoten. 260.
Halmstad. 397. 431 ff. 460.
Halshaug i Mandal. 805.
Halshaug Sogn i Kallelands Skibrede. 252. 403. 411.
Ham, Meynert v. 705 f. 708.
Hamar i Lekanger. 797.
Hamburg, Hamburgere. 487 f. 550. 515 ff. 540. 571 f. 585. 622 ff. 665. 678. 681. 683.
Hammer Bispedömme. 93. 102. 119. 154. 236. 254. 259. 316. 371. 387 f. 404. 424. 428 f. 436. 446 f. 451. 476 f. 481. 492. 494. 636. 652. 686 f. 712 ff. 761 f. 764 f. 803.
Hammer Domkirke. 387 f. 803 f. 812.
Hammer Gaard. 799. 803.
Hammer Kapitel. 93. 160. 181. 212. 254.
Hammer Thing. 122.
Hammeren i Ignebakke. 226 f.
Hammerstad i Sverige. 444.
Hamre i Slidre Sogn i Valdres. 240 f.
Hanastad, Gaard i Balke Sogn p. Thoten. 316.
Hande Thingstue. 241.
Hans, Abbed i Hovedö Kloster. 731 f.
Hans Amundssön. 166.
Hans Andressön, Arnessön, Dekan. 539. 578 ff.
Hans v. Besenrade. 484 ff.
Hans Christiern II.s Sön. 598.
Hans Ditzer, se Bisterfeldt.
Hans Eirikssön. 682. 734 f.
Hans Eirikssön, Hövedsmand p. Baahus. 477 f. 522 f.
Hans Esbernssön, Kgl. Skriver. 449.
Hans, Hr. i Fesberg. 410.
Hans Finnssön, Borgermester i Bergen. 137.
Hans Glad, Lagmand, se G.
Hans v. Halberstadt. 553 f. 557. 593. 601. 612-15. 617 ff. 664.
Hans Hallvardssön, Prest p. Manger. 824.
Hans Hanssön, Chorsbroder i Oslo. 315.
Hans Hanssön, Prest p. Kambestad. 270.
Hans Hennekessön. 311.
Hans Hermanssön. 337 f.
Hans Herold. 529. 540. 600.
Hans Hofvenskeld. 455.
Hans v. Holt. 751.
Hans Holst. 717 f.
Hans Jenssön. 301. 804.
Hans p. Jernhytten. 646.
Hans Jonssön, Raadmand i Throndhjem. 300.
Hans Karstenssön. 365.
Hans Knutssön, Dekan. 537-40. 542. 581. 616. 649.
Hans, Kok. 556.
Hans, Konge. 368 ff. 378. 396 ff. 400. 404 f. 408. 415. 434-38. 440. 495. 577. 684.
Hans Krafse, Hr., se K.
Hans Krukow, se K.
Hans Kröpelin, se K.
Hans Köge, Hr. 572.
Hans v. Köln. 598.
Hans Laarholt. 316.
Hans Michelssön. 471. 509. 515. 517-22. 528. 530 f. 550. 553. 558-62. 564 f. 571. 574. [860 Navne-Register]  584. 586. 588. 592. 594. 597 f. 601. 605. 616. 705. 713.
Hans Michelssön (Mönbo). 597.
Hans Monssön p. Otnes. 811.
Hans Monssön, Vincents Lunges Skriver. 737.
Hans Mortenssön. 362.
Hans Mule, se M.
Hans Munk, se M.
Hans Olssön, Provst ved Mariekirken i Oslo. 447. 453.
Hans Ormssön. 407 f.
Hans Peterssön. 241.
Hans Randenrande. 601.
Hans Reff, Biskop, se R.
Hans Ryaner, Raadmand i Oslo. 458.
Hans Rörenberg, se R.
Hans Simonssön, Borger i Oslo. 800.
Hans Sjællandsfar. 737.
Hans, Skriver. 453. 456 ff.
Hans Sæbjörnssön. 803.
Hans Teiste, Biskop, se T.
Hans, Tydske. 528.
Hans Wedikssön. 230.
Hans Vilckenssön. 571 f. 585 f.
Hansestæder, Hanseater. 681. 683.
Harald Amundssön. 809.
Harald Eirikssön. 180.
Harald Engelbrektssön. 426.
Harald Gudleikssön. 378. 463 f.
Harald Peterssön. 423 f. 795.
Harald Sæbjörnssön. 308.
Harald Ulfssön, Prest i Aurdal. 173.
Haralden i Tunsberg. 275.
Hardanger. 235. 257 f. 539. 816-19. 822.
Hardangerfjorden. 710.
Hardskage i Jæmteland. 213.
Harin, Gaard i Firdafylke. 136.
Hartvig Kaas, se K.
Hartvig Krummedike, se K.
Hasle i Varteig Sogn. 273.
Hasse, J. 151.
Haug i Nordhordland. 226.
Haug p. Ringerike. 193.
Haug i Sogn. 792.
Haug Sogn p. Eker. 150. 215 f.
Haug i Thesals Sogn. 273.
Haug i Tune Sogn. 273.
Haugagerds Sogn. 275.
Haugen i Klövedals Sogn i Thjörn. 175.
Haugene i Sande Sogn (Sandehered). 321.
Haugren i Alda. 136.
Hauk Lidvardssön. 363.
Hauk Thordssön. 177.
Haukaas i Vaagö Sogn i Romsdalen. 125.
Haukelid i Thelemarken. 419 f.
Haukelidsbö i Vinje. 420. 423. 450.
Haukum i Heydalsmo Sogn. 303 f.
Hauner, Gaard p. Sinnen. 322 f.
Hauner Sogn p. Sinnen. 194 f.
Haus Prestegjeld. 225.
Hed Hedssön, Borger i Skiden. 788.
Hedalen. 168. 210. 239 f.
Hedemark, Nils. 151.
Hedemarken. 123. 314. 353. 474 f. 713.
Heggen, Gaard i Langeliden p. Fron. 252 f.
Heggen Sogn p. Modheim. 193 f. 198. 217. 294 f.
Heglands Sogn p. Moland. 548. 620. 678 f.
Heidin Amundssön. 192.
Heidinstad Gaard og Fjerding p. Eker. 150. 215 f. 272. 669 f.
Heidinstad, Gaard i Romsdalen. 125.
Heidreims Sogn p. Vestfold. 169 f. 274. 781 f.
Heilisfyrd i Borgesyssel. 273.
Helga Alfsdatter. 423.
Helga Gautesdatter. 197.
Helga Holtesdatter. 264 f.
Helgavik p. Lister. 257.
Helge Alfssön. 363.
Helge Amundssön. 374.
Helge Aslakssön. 796.
Helge, Biskop af Oslo. 97. 99. 102.
Helge Einarssön. 693.
Helge Faagardssön. 343.
Helge Gestssön. 356.
Helge Gudmundssön. 237.
Helge Gunnleikssön. 302 f.
Helge Haakonssön. 268.
Helge Hallvardssön. 301. 345.
Helge Ivarssön. 181.
Helge Peterssön. 464.
Helge Roaldssön. 214.
Helge Sigurdssön. 179.
Helge Sveinssön. 336.
Helge Sveinssön, Prest p. Tunheim. 247.
Helge Sveinungssön. 804.
Helge Sæmundssön, Prest p. Skygthveit. 263 f.
Helge Thoressön. 298.
Helge Thorgilssön. 813 f.
Helge Thor- [861 Navne-Register]  leifsson. 459 f.
Helge Tofssön. 342.
Helge Ulfssön. 459.
Helge Ölverssön. 362.
Helgeland. 648 f. 658. 662. 665. 667 f. 739.
Helgelid i Thelemarken. 392.
Helgerud i Borgesyssel. 273.
Helgeseter i Vinjer Otting p. Voss. 818.
Helgestad, övre, Gaard p. Mo i Lom. 259 f.
Helin, Gaard i övre Borgesyssel. 196 f. 202 ff.
Helin Sogn i övre Borgesyssel. 196. 204.
Helle i Jæmteland. 202.
Helle (i Kvindhered?). 713 ff.
Hellebek i Skriksviks Sogn. 200.
Helleseter i Alda. 136.
Hellevad. 264.
Helliggeisthus i Kjöbenhavn. 431.
Helliglegems Gilde. 353 f.
Hellin i Hordins (Hurums) Sogn i Valdres. 183.
Helsingborg. 218 f. 396 f. 583 f. 637. 657 f. 693.
Helsingeland. 590. 608. 683. 709.
Helsingör. 635. 646.
Helvedesrud i Opdals Sogn i Numedal. 406.
Heming p. Brandstad. 262 f.
Heming Olafssön. 197.
Heming Sigmundssön, Prest p. Manger. 824.
Heming Sigurdssön, Chorsbroder ved Christkirken i Bergen. 225.
Hemnes p. Raumarike. 177.
Henin Sogn i Sydlem p. Raumarike. 176.
Henne Kirke i Leikanger. 792 ff.
Henneke v. Alefeld, Hr., se A.
Henneke Lembeke, Væbner, se L.
Henning Kock. 454.
Henrik Aagessön (Sparre), Hr., se S.
Henrik, Abbed i Sorö. 436.
Henrik, Biskop af Ratzeburg. 485.
Henrik Björnssön. 583 f.
Henrik Breet. 599 f.
Henrik Engelbrektssön. 424.
Henrik Falk. 558.
Henrik Göye, Hr., se G.
Henrik, Hertug af Brunsvig. 528.
Henrik, Hertug af Meklenburg. 174.
Henrik Jenssön Gyldenlöve, Hr., se G.
Henrik Jonssön. 797.
Henrik Jörgenssön (Staur), Lagmand. 375.
Henrik Knutssön Gyldenstjerne, se G.
Henrik Krummedike, se K.
Henrik v. Lit. 515. 517-21. 528 f. 564. 597. 600.
Henrik Olafssön, Prest p. Svarvstad. 790 f. 796.
Henrik Skakt, Hr., se S.
Henrik Thoressön. 391.
Hepten p. Voss. 813 ff.
Heradsgaard. 468.
Herbjörn Aasulfssön. 252.
Herborg Ketilsdatter. 235.
Herbrand Agvaldssön. 342.
Herbrand p. Lid. 163.
Herbrand, Prest. 110 f.
Herberg, Gaard p. Ringsaker. 151.
Hereid i Eidsfjord. 821.
Hereseid i Drangedal. 290 f.
Herestad. 200.
Hergils Breverssön. 293.
Hergils Drengssön. 312.
Herrik (!) Grasvold. 215.
Herjedal. 656. 683. 742 f. 745. 747. 768. 775 f.
Herlaug, Biskop af Oslo. 390 f.
Herlaug Hallvardssön, Væbner. 396.
Herleik Arnessön. 151 f.
Herleik Eilifssön. 465.
Herleik Folkvardssön. 235 f.
Herleik Gislessön. 314.
Herleik Herleikssön. 265. 296 f.
Herleik p. Skardaberg. 201.
Herleik Thorleifssön. 265.
Herleiksrud i Svarvstads Sogn p. Vestfolden. 182. 791. 794 ff. 801 f.
Herman, Biskop af Hammer. 387. 404.
Herman, Biskop af Viborg. 241 ff.
Herman Koch. 737 f.
Herman Molteke, Hr., se M.
Herman Nyman. 247.
Herman Polle. 521 f. 593.
Herman Stenhoffuer. 554. 557. 572.
[862 Navne-Register] 
Hermelink, Klaus. 500. 503 f. 593. 615.
Hermod Aslessön. 427.
Hermund, Prest i Bagöy. 125.
Hermund Sigurdssön. 251.
Hermund Thorsteinssön. 817.
Herransgaard i Skiden. 330.
Herreseter Thing i Rendalen. 424.
Hersaug, Gaard p. Ringsaker. 171.
Hessen. 490.
Heug (Haug?) i Böer Otting p. Voss. 817 f.
Hevne i Fosen. 773. 778 f.
Heydalsmo. 288 f. 303 f. 378. 427.
Hiberer. 56.
Hildebrand Eilifssön. 472.
Himastad, Gaard p. Hedemarken. 123.
Hinduer. 56.
Hiterdal. 224. 235 ff. 250. 278. 342. 356. 378. 463.
Hjardarud. 343.
Hjaltarf, Gaard i Lom. 124.
Hjaltland. 111 f. 431. 433. 435. 444. 534. 644. 683.
Hjarrand Andressön. 263.
Hjarrand Thoraldssön, Chorsbroder i Stavanger og Provst i Gerpen. 250 f.
Hjellund p. Fron i Gudbrandsdalen. 210.
Hjelsjoaas Sogn i Jæmteland. 201 f.
Hjertdals Sogn i Thelemarken. 296. 305. 333 f. 342. 355. 387 f. 390. 392.
Hjertnes i Sande Sogn. 274.
Hjordal p. Vaage i Gudbrandsdalen. 268.
Hjuxe i Saude Prestegjeld. 786 f.
Hjörne. 449.
Hobelstad p. Eker. 272.
Hochstetter, Joachim. 587. 592 ff. 598 f.
Hochstraten, Herren af. 598.
Hof p. Hudrum. 197 f.
Hof p. Lom. 245.
Hof i Ramnes Sogn i Jarlsberg. 275.
Hof Sogn p. Fit. 277.
Hof Sogn i Rördal. 402 f.
Hof Sogn i Sundalen. 177 f.
Hof Sogn p. Vestfold. 790.
Hof p. Thoten. 212.
Hof p. Yrjen. 746. 752. 758 f. 770. 778.
Hofland. 798.
Hofland i Hvam i Hardanger. 817 f.
Hofsaas i Berge Sogn i Solör. 421.
Hofstranden p. Lom. 245.
Hofvin i Aal i Fagabergs Sogn. 307.
Hofvin i Haaböl Sogn. 162.
Hofvin p. Nes. 354.
Hofvin p. Raumarike. 203.
Hofvin i Thelemarken. 269. 305. 376.
Hoglandsbön i Grandshered. 505 f.
Hoheim i Romsdalen. 125.
Hols Kirke i Hallingdal. 406.
Holbek. 416.
Hole Bispedömme p. Island. 290. 492. 494.
Hole i Biverdalen p. Lom. 199 f.
Hole Kirke p. Ringerike. 268 f.
Hole i Svarvstad. 472.
Holen p. Thrötten. 307 f.
Holger Holgerssön Rosenkrantz, se R.
Holger Holgerssön Ulfstand, se U.
Holger Karlssön Gera, se G.
Holheim i Mandal. 805.
Holland, Hollændere. 173. 370. 514. 539. 541. 587. 626. 690. 692 ff. 732.
Hollebö p. Vaage i Gudbrandsdalen. 268.
Holliden i Gudbrandsdalen. 248.
Holm. 259.
Holmeim, Gaard og Sogn i Sigdal. 123.
Holst, Hans. 717 f.
Holst, Klaus. 819 f.
Holste, Frants. 557 ff.
Holste, Thomas. 585. 594. 598 f.
Holsten. 442. 490 f. 510. 651.
Holt, Hans v. 751.
Holt i Ullensaker p. Raumarike. 258.
Holte i Stavanger Stift. 346.
Holter i Fit Sogn p. Raumarike. 399.
Holter Sogn. 166. 176. 315.
Hommedal. 297.
Homn i Skeberg. 273.
Hondorp, Albrekt. 556.
[863 Navne-Register] 
Honorius III, Pave. 38.
Honorius IV, Pave. 68 f.
Hordin (Hurum), Gaard i Valdres. 183.
Hordin Sogn i Valdres. 183.
Horstol. 680 f.
Hoskuld, se Höskuld.
Hovedö Kloster. 116. 118. 705 f. 731 ff.
Hudavik i Sande Sogn. 274.
Hudbred i Kollebo. 426.
Hudreim. 197. 407 f.
Huesta (Uvestad?) i Raabyggelaget. 271.
Huge Haarekssön. 257.
Huggestaa (Huvestad) i Brunkebergs Sogn. 467. 780.
Hugleik. 375.
Hugo, Kardinal-Presbyter af St. Sabina. 35.
Hugrein i Alda. 136.
Hugum. 806.
Huitfeldt, Christopher, Hövedsmand p. Bergenhus. 792.
Huitfeldt, Klaus, Hövedsmand over Skidesyssel. 803.
Huitfeldt, Peder, Kantsler. 799. 803. 807. 809.
Hun i Borge. 231. 260 f.
Hus i Kinservik. 822.
Husaby i Skara Stift. 401 f.
Huseby p. Lister. 228.
Huseby i Sande Sogn p. Vestfold. 274.
Huseby i Sogn. 640.
Huseby i Tofadalen p. Nordmöre. 228. 310.
Huslös i Onsö Sogn. 273.
Hustad i Inderöen. 773.
Husum. 617.
Huvestad i Brunkebergs Sogn. 467. 780.
Hvaal p. Eker. 150.
Hvaale i Hjertdal. 342 f.
Hval i Heggens Sogn p. Modheim. 198.
Hval i Stedje. 96. 792 f.
Hvalfberg i Gudbrandsdalen. 271.
Hvalseng i Baahus Len. 175.
Hvam i Alda. 136.
Hvam i Hardanger. 817.
Hvam i Holliden. 248.
Hvam p. Lom. 124 f.
Hvam i Olhus. 133.
Hvam i Sæbö p. Raden. 824.
Hvamme i Setersdal. 810.
Hvammen i Lillehereds Sogn i Thelemarken. 235 f.
Hvamshered i Valdres. 816.
Hvarberg p. Vaage. 227.
Hvasse p. Voss. 814.
Hveberg i Grue Sogn. 365.
Hverv (Hvorf), Matthias, Provst i Oslo. 518. 567.
Hviteseids Kirke og Sogn i Thelemarken. 186. 189. 766. 789. 798. 811.
Hvol (Vold?) i Bergs Sogn. 274.
Hyllen i Böer Otting p. Voss. 817 f.
Hylleraas i Evanger p. Voss. 817 f.
Hyllestad Sogn i Setersdalen. 452 f.
Hyppestad i Thjodalyngs Sogn. 192. 458.
Hækas i Jæmteland. 229.
Hændla i Alsne Sogn i Jæmteland. 231 f.
Hög, Hr. Nils. 434. 436.
Höiland p. Jæderen. 219. 267. 302. 309. 345.
Hökabek. 201.
Hörby, Pros Lauritssön. 812.
Hörningstjernet. 365.
Höskuld, Biskop af Stavanger. 492. 494. 662 f. 724 f.
Höyland (Höland). 177.
Igland i Gratle Sogn i Bremanger. 178.
Ignebakke Sogn. 161 f. 226.
Ignedals (Enebaks) Sogn p. Raumarike. 169.
Ilebrekke i Lider. 272.
Inderöen. 773. 776 f.
Indstrand i Fosen. 770. 778.
Ingebjörg. 343.
Ingebjörg Arnesdatter. 184.
Ingebjörg Bergulfsdatter. 284.
Ingebjörg Gunnarsdatter. 215.
Ingebjörg Haakonsdatter, Hertuginde. 97. 100.
Ingebjörg Hallvardsdatter. 182.
Ingebjörg, Hed Hedssöns Hustru (?). 788.
[864 Navne-Register] 
Ingebjörg Jonsdatter. 175.
Ingebjörg, Ketils Kone. 162.
Ingebjörg Kolbjörnsdatter, 233 f.
Ingebjörg Nilsdatter Gyldenlöve, se G.
Ingebjörg Petersdatter. 122.
Ingebjörg p. Sundro. 797.
Ingebjörg Thomasdatter. 163.
Ingebjörg Thordsdatter. 199.
Ingebjörg, Thorleif Björnssöns Hustru. 414.
Ingebjörg Vebrandsdatter. 317. 329.
Ingebjörg Vesetesdatter. 212.
Ingedals Skibrede. 568.
Ingedals Sogn. 311. 821.
Ingegerd Aasmundsdatter. 423.
Ingegerd Erlendsdatter, Frue. 470 f. 527 f. 531 f. 539. 542-46. 637. 641-44. 672-77.
Ingegerd (Ingerd) Ottesdatter Römer, se R.
Ingeleif Falkvardsdatter. 294 f.
Ingeleif, Ketil Nikolassöns Hustru. 173.
Ingemar Gautssön, Provst p. Jæderen. 267.
Ingemar Sveinssön. 809.
Ingemund Thoressön. 240.
Ingerid. 136.
Ingerid Gudmundsdatter. 302.
Ingerid p. Hvaal. 150.
Ingerid Thorlaksdatter. 277.
Ingjald, Biskop af Hammer. 93. 102.
Ingjald i Köl. 202.
Ingvar Gunnulfsdatter. 407.
Innocentius III, Pave. 38.
Innocentius IV, Pave. 7-19. 22 f. 32. 38. 40. 82. 92. 361.
Innocentius V, Pave. 361.
Innocentius VI, Pave. 360.
Innocentius VIII, Pave. 365 f. 368.
Irgens, Dr. O. 270.
Isak Eindridssön. 178.
Isak, Sira. 143.
Isefjord. 97. 99.
Island, Islændere. 492. 494. 537. 539. 681. 683.
Italien. 561. 594.
Ivar Aasmundssön. 403.
Ivar Arnessön. 172.
Ivar Arnessön, Væbner. 103.
Ivar Audunssön. 120.
Ivar Birgerssön. 227. 248.
Ivar, Biskop af Odense. 6.
Ivar p. Brekke. 136.
Ivar Brianssön (?). 797 f.
Ivar Eirikssön. 239.
Ivar Erlingssön. 171.
Ivar Flemming, Hr., se F.
Ivar Geirmundssön. 819.
Ivar Grimarssön. 178.
Ivar Gys. 136.
Ivar Hallvardssön. 311.
Ivar Jenssön Jernskjeg, se J.
Ivar Kolbjörnssön. 162.
Ivar Munk, se M.
Ivar Olafssön. 810.
Ivar Olafssön, Kannik i Bergen. 97.
Ivar Ormssön, Sysselmand i Ryfylke. 219.
Ivar Peterssön. 168 f.
Ivar p. Rake. 136.
Ivar Sigurdssön. 230.
Ivar Sivardssön. 375.
Ivar Steinarssön, Ridder. 103.
Ivar Thorleifssön. 320 f.
Ivar Throndssön. 163 f. 310.
Ivar Tokessön. 173.
Jakob Andressön Björn, se B.
Jakob Anrode. 564. 597.
Jakob Augustin. 218 f.
Jakob Brockenhus, se B.
Jakob Erlendssön, Erkebiskop af Lund. 26. 40.
Jakob, Greve af Halland. 98. 100.
Jakob, Hr. i Mora. 589. 608.
Jakob Jenssön, Prest p. Sande (Sandehered). 320.
Jakob Johannessön, Kannik i Odense. 244.
Jakob Krumme, se K.
Jakob, Nils Lykkes Tjener. 665. 667.
Jakob Povelssön, Biskop af Roskilde. 153.
Jakob Quemtmoti, Magister. 394.
Jakob Rothsteen, se R.
Jakob Schult, Myntmester, se S.
Jakob Severinssön, Prest i Eidsfjord. 821.
Jakob, Skipper. 563. 572 f. 585 f.
Jakob Sundmöre. 842.
Jakob Villumssön, Borgermester i Bergen. 137.
Jammælt Thoressön. 122.
Jan Heinrikssen, Skipper. 689 f.
Jan v. Mabuse, se M.
Jarthrud Eindridsdatter. 227. (Jfr. Geirthrud).
Jennedal Stöl. 470.
Jens Anderssön (Beldenak), Biskop af Odense. 436. 546.
Jens, Biskop af Oslo. 231. 234 f. 290 f.
Jens Frat, Skriver. 454.
Jens Fynbo. 743. 771.
Jens Hallandsfar, Raadmand i Bergen. 662. 665. 667.
Jens Hallvardssön. 365.
[865 Navne-Register] 
Jens (Jöns) Hanssön (Daljunkeren). 589-92.
Jens Hanssön, Peter Kantslers Tjener. 609 ff. 622 ff.
Jens Holgerssön Ulfstand, se U.
Jens Ivarssön. 365.
Jens Ivarssön, Borgermester i Oslo. 455.
Jens, Jyde. 638.
Jens (Jöns) Lafranssön. 268.
Jens Mortenssön p. Mjelde. 736.
Jens Olssön. 496 f.
Jens Olssön, Hr. 777. 779.
Jens Peterssön. 290. 330. 528.
Jens, Skriver. 523.
Jens, Skrædder. 693.
Jens (Jöns) i Spitalen, Hr. 410.
Jens Splid. 737.
Jensen, T. 392.
Jep Fynbo. 626.
Jep, Graver. 461.
Jep Hanssön. 390.
Jep Thorbjörnssön Sparre, se S.
Jeppe. 343.
Jernhytten. 646.
Jernskjeg, Iver Jenssön til Fresje. 799. 803.
Jerusalem. 4.
Jesper. 626.
Jesper Brochmann, se B.
Jess Söfrenssön, Lagmand i Skiden. 796 f.
Jevnaker Sogn. 269.
Joachim Gris, Hr., se G.
Joachim Lykke, Hr., se L.
Joachim, Markgreve af Brandenburg. 599.
Joachim Marsvin, Borgermester, se M.
Joachim Rönnow, Biskop, se R.
Joachim, Skipper. 524.
Jodrudal, Gaard p. Blaker. 164.
Jogeir Helgessön, Hr. 424.
Johan, se Johannes.
Johannes (Johan) Andressön. 226.
Johannes (Johan) Arendssön (Ulf?). 437.
Johannes (Johan) af Brienne, Konge af Jerusalem. 4.
Johannes de Capistrano. 279.
Johannes Desiderii. 394.
Johannes (Johan) Dionys. 594.
Johannes (Johan) Geritssön. 564.
Johannes de Guartino. 66.
Johannes (Johan) Hallgeirssön. 226.
Johannes (Johan), Hr., Fransk Kongesön. 140 f.
Johannes (Johan) Ingvarssön. 819.
Johannes Jarnigon. 393 f.
Johannes (Johan) v. Kalker. 611.
Johannes, Kardinal-Presbyter af St. Laurentius i Lucina. 35.
Johannes (Johan) Kaser. 620.
Johannes (Johan) Krukow, Rigsraad, se K.
Johannes Laurentssön, Kannik i Odense. 244.
Johannes de Mauberto. 279.
Johannes de Mota. 290.
Johannes (Johan) Oxe, se O.
Johannes XXII, Pave. 204. 206 ff. 285 f. 360.
Johannes de Poliaco. 204. 206 ff. 284 ff.
Johannes Prioris, Dr. 358 f.
Johannes (Johan) Rantzow, se R.
Johannes de Roch. 221.
Johannes (Johan) Urne, Hr., se U.
Johannes Weze, Electus. 482. 593.
Johannes Zapolya. 655.
St. Johannes´s Augustinerkloster i Bergen. 94.
Johanniter-Ordenen. 80.
Jon. 151 f.
Jon Alfssön. 374.
Jon Amundssön. 258.
Jon Aressön, Biskop af Hole. 492. 494.
Jon Arnbjörnssön. 246.
Jon Arnessön. 169. 354. 786 f. 797.
Jon Arnessön p. Feivaag. 779.
Jon Baardssön. 228.
Jon, Biskop af Garde. 154.
Jon, Biskop af Skaalholt. 137 f.
Jon i Bjærte. 202.
Jon Björnssön. 215. 293 f.
Jon Drengssön. 467.
Jon Eindridssön. 811.
Jon Eirikssön, Prest i Heydalsmo. 288. 303.
Jon, Erkebiskop af Nidaros. 121.
Jon Erlingssön. 715.
Jon Eysteinssön. 322.
Jon Eyvindssön. 303. 309.
Jon i Finneseter. 232.
Jon Grute. 153.
Jon Gudbranssön, Væbner. 103.
Jon Gunnarssön. 226.
Jon Gyrdssön. 267.
Jon Haavardssön. 203.
Jon Hafthorssön, Hr. 144.
Jon Hallessön. 821.
Jon Hallkelssön. 250.
Jon Hallvardssön. 123. 235 f. 465 f.
Jon Helgessön. 328 f.
Jon Herbrandssön. 330 f.
Jon Holtessön. 211.
Jon Jonssön. 329. 423. 816.
Jon Jonssön, Lagmand i Tunsberg. 467. 502.
Jon p. Kalladberg. 472.
Jon Karlssön, Borgethings-Lagmand. 202.
Jon Karlssön, Lagmand i Tunsberg. 215.
Jon Ketils [866 Navne-Register]  sön. 313 f. 796.
Jon Klemetssön. 391.
Jon Kolbeinssön. 256.
Jon Narvessön. 305. 309.
Jon Nilssön. 451.
Jon Nilssön, Lagmand i Throndhjem. 300.
Jon Olafssön. 200. 245 f. 424. 810.
Jon Olssön, Raadmand i Throndhjem. 622.
Jon Ottarssön. 232.
Jon Paalssön. 239.
Jon Paalssön, Provst i Oslo. 395. 421. 447 f.
Jon Pakke, se P.
Jon Peterssön. 226 f.
Jon Pilt. 218.
Jon Sandulfssön. 375 f.
Jon Serkvorssön. 813 f.
Jon Sigurdssön. 783.
Jon i Siline. 202.
Jon Simonssön. 703.
Jon Simonssön, Erkebiskop Olaf Engelbrektssöns Svend. 767.
Jon Simonssön, Lagmand p. Agder. 805. 824.
Jon, Skotte. 142 f.
Jon af Strand, Væbner. 103.
Jon Sveinssön. 111.
Jon Teiste, Væbner, se T.
Jon Thoressön. 464.
Jon Thorgeirssön. 313.
Jon Throndssön. 172.
Jon p. Tunem. 811.
Jonas Petrejus. 418 f. 794.
Jondheim, Gaard i Romsdalen. 125.
Jonsgaard i Tunsberg. 196.
Jonsgaarden i Gudbrandsdalen. 271.
Jordanus, Biskop af Albano. 220.
Joron Alfsdatter. 342.
Joron Gunnarsdatter. 306.
Joron Hallvardsdatter. 260.
Joron Ormsdatter. 796.
Joron Sunolfsdatter. 307.
Joron Vebrandsdatter. 329.
Jostad i Gran Sogn p. Hadeland. 180.
Jostad i Volbo Sogn i Valdres. 181. 212 f.
Jostein Arnessön. 136.
Jotans Skibrede. 345.
Julius II, Pave. 429.
Jylland. 439. 444. 694.
Jæderen. 267.
Jælöen. 725.
Jæmteland. 197. 213. 217 f. 231 f. 237. 592. 607 f. 677 f. 736. 748. 753. 769.
Jöder. 38.
Jörgen Anderssön, Væbner. 673.
Jörgen Andorssön. 805.
Jörgen Eirikssön, Hr., Prest i Bergen. 820.
Jörgen Gudthormssön, Lensmand i Valdres. 805.
Jörgen Hanssön, Hövedsmand p. Kongsgaarden i Bergen. 459. 470 f. 507-10. 516. 528. 540. 581. 612 f. 615 ff. 664 f. 704. 710 f.
Jörgen Henrikssön, Hr., Kannik. 579-82.
Jörgen Henrikssön, Kannik i Bergen. 824.
Jörgen Karlssön. 401.
Jörgen Klaussön, Lagmand i Tunsberg. 812.
Jörgen Kock. 395. 617.
Jörgen Lykke, se L.
Jörgen Marsvin, se M.
Jörgen v. Meswig. 618.
Jörgen v. Minkwitz, se M.
Jörgen Olssön. 428.
Jörgen Olssön, Foged i Midsyssel. 490. 496 f.
Jörgen Peterssön. 770. 774.
Jörgen Rosendal, se R.
Jörgen Skenck, Statholder af Frisland. 587. 619.
Jörgen Stegentin, se S.
Jörgen Stenssön. 681. 683.
Jörgen Thuressön af tre Roser, se R.
Jörgen fra Valby. 461.
Jörgen Venstermand, se V.
Jörinde (Joranger), Gaard i Sogn. 596.
Jörund, Erkebiskop. 93.
Jörund i Grenimark. 264.
Jörund Skafhögssön. 323.
Jösse Pederssön, Borgermester i Tunsberg. 311.
Kaare. 249.
Kaarethveit, Gaard. 152.
Kaas, Erik, Biskop af Viborg. 436.
Kaas, Hartvig. 794.
Kaassestuen i Opdal i Numedal. 338.
Kabletun i Böer Otting p. Voss. 817 f.
Kalevjen i Sigdal. 151.
Kalf. 136.
Kalf Helgessön. 412.
Kalker, Johan v. 611.
Kalladalands Skibrede. 252. 411.
Kalladberg i Svarvstads Sogn. 472 f.
Kallerausten. 151.
Kallundborg. 457. 471. 536 f. 672 f. 681.
Kalmar. 400 f. 431 f.
Kalseg i Holter Sogn. 316.
Kalsnes i Numedal. 804.
Kalsrud i Opdal. 427.
Kalstad, Gaard i Gausdal. 267.
[867 Navne-Register] 
Kambestad p. Hedemarken. 270.
Kamborn i Borgesyssel. 273.
Kampen. 515. 612 f. 615. 617. 664 f.
Kane, Arild. 405. 408. 527. 641 ff. 672-75. 677.
Kangulstad i Vardal. 123 f.
Kapel p. Vime. 264.
Karin (Karine) Alfsdatter af tre Roser, se R.
Karin Gautesdatter. 806 f.
Karin Lykke, se L.
Karin Persdatter. 373.
Karl. 263.
Karl, Biskop af Hammer. 371 f. 428 f. 446 f. 803.
Karl Hallvardssön. 264.
Karl Jonssön. 795.
Karl V, Keiser. 571. 680. 726. 761.
Karl Knutssön af tre Roser, se R.
Karl Ljotssön. 463.
Karl Sumarlidssön. 294.
Karl Thorkelssön. 303 f. 505 f.
Karlsborg i Viken. 539. 542. 706. 708.
Karlsö. 743.
Karmsund. 541. 609. 611.
Karsten Beyer, Dr., se B.
Kaser, Johan. 620.
Kastellekloster ved Baahus. 681. 683.
Katanes. 105. 683.
Katharine, Magnus Jarl af Orknös Forlovede. 105.
Kaupaker i Vinje Sogn. 406 f.
Kaupanger. 96.
Kaupstad i Hofs Sogn p. Vestfold. 790.
Kaupsviken i Onsö. 224.
Kauserud i Kise p. Raumarike. 258.
Kavle, Matthis, Hr. 398-401.
Kel, se Ketil.
Keldeberg i Setersdal. 377.
Kellingaberg i Sigdal. 123.
Kembehus (Kjemehus) i Numedal. 371. 379 f.
Ketil Arnessön. 364.
Ketil, Biskop af Stavanger. 102.
Ketil Drengssön. 386.
Ketil Erlingssön. 249.
Ketil Eyvindssön. 240.
Ketil af Haferskor. 113.
Ketil Hallsteinssön. 310.
Ketil Hallvardssön. 293. 298. 467. 472. 783.
Ketil Haukssön. 202.
Ketil Ketilssön. 387. 390.
Ketil i Kluke. 232.
Ketil i Medalheim. 162.
Ketil i Neld. 202.
Ketil Nikolassön. 173.
Ketil Ogmundssön. 151.
Ketil Ormssön. 298. 385.
Ketil Simonssön. 342.
Ketil Sveinungssön. 296 f.
Ketil (Kel) p. Sverstad. 781.
Ketil Thjostulfssön. 798.
Ketil Thordssön. 317. 354.
Ketil (Kel) Thordssön, Væbner. 713.
Ketil Thorgeirssön. 685.
Ketil Thorgrimssön. 317.
Ketil Thormodssön. 288.
Ketil Ulfssön. 425. 427.
Ketil (Kel) Vikingssön. 822.
Kiel. 481.
Kile (Kil) i Onsö. 273. 799.
Kile i Rode Sogn. 215.
Kilene (Killand) i Molands Sogn i Thelemarken. 463. 469.
Kili p. Dovre. 230.
Kilströmmen. 715.
Kinghorn, Dr. Alexander. 528 f. 550. 553. 559-62. 564 f. 576. 587.
Kinservik. 821 f.
Kirkeberg i Skeberg Sogn. 273.
Kirkefjeld i Klövedals Sogn i Thjörn. 175.
Kirkenes i Lekanger. 797 f.
Kirkevaag p. Orknöerne. 105.
Kise i Ullensaker p. Raumarike. 258.
Kjer i Sæms Sogn p. Vestfold. 275 f.
Kjos i Ringsaker. 151.
Kjærefisket i Lagerdal i Styrvolds Sogn. 783.
Kjöbenhavn. 97. 99 f. 103. 370 f. 389. 396-99. 405. 408. 430 f. 433. 435 f. 444. 446 f. 449 f. 461. 471. 645-48. 650. 654 f. 681 f. 686. 689. 691. 720. 726 ff. 730. 760. 765. 794.
Kjölberg i Onsö. 332. 373.
Kjölvatn. 343.
Klaper (Kloppe) p. Svartsheim i Gausdal Sogn. 256.
Klaus v. Alefeld, Hr., se A.
Klaus Gjordssön, [868 Navne-Register]  Kantsler. 608. 654. 656.
Klaus Hermeling, se H.
Klaus Holst. 819 f.
Klaus Huitfeldt, se H.
Klaus Kniphoff, se K.
Klaus de Raden. 506.
Klaus Rönnow, Hr., se R.
Klaus, Skytte. 427.
Klef Karlssön. 821.
Klefgrænd i Heglands Sogn p. Moland. 548.
Kleine, Hövedsmand. 516.
Klemet Arnbjörnssön. 246.
Klemet Einarssön. 337 f.
Klemet (Klement), Skipper. 533. 549. 553 f. 612.
Klemetsby i Aremark. 168. 213.
Klepaker i Skiringsal. 274.
Kleppe i Vaage i Gudbrandsdalen. 233.
Kleppen i Eidsborgs Sogn. 298.
Kleven i Heglands Sogn p. Moland. 620.
Klod, Peter. 291.
Kluke i Jæmteland. 232.
Klungseter i Sillegjord. 378. 780 f.
Klövedals Sogn i Thjörn. 175.
Kniphoff, Klaus. 506-10. 513-18. 521. 524. 529. 540. 572.
Knobelschtosser. 483.
Knut Alfssön af tre Roser, se R.
Knut Andressön. 590. 805.
Knut Björnssön, Lensmand. 801.
Knut, Dyrskytte. 743.
Knut Eirikssön, M. 531. 606.
Knut Eirikssön, Raadmand i Tunsberg. 381.
Knut i Fleninge. 657.
Knut Haakonssön. 813.
Knut Henrikssön Gyldenstjerne, se G.
Knut Jenssön, Provst i Borgesyssel. 799.
Knut Johanssön. 822.
Knut Knutssön Baad, se B.
Knut Peterssön Gyldenstjerne, se G.
Knut Thorleifssön. 806.
St. Knuts Kloster i Odense. 243.
Knutsvik, Ödegaard i Heglands Sogn p. Moland. 620.
Knutsvik i Setersdal (?). 320.
Kobberberget. 624.
Kobberbergslagen. 709.
Kobberud (p. Jælöen). 273.
Kofarden. 612.
Kolbein Gautessön. 262.
Kolbein Gudbrandssön. 200 f.
Kolbein p. Hoheim. 125.
Kolbein Omlungssön. 164.
Kolbein Vikathunger. 136.
Kolbjörn. 136.
Kolbjörn Eirikssön. 314.
Kolbjörn Gerst, Hr., se G.
Kolbjörn Herleikssön. 314.
Kolbjörn, Ingerids Sön p. Hvaal. 150.
Kolbjörn Marteinssön. 270.
Kolbjörn Sveinssön. 362.
Koldekin i Skafse Sogn i Thelemarken. 424.
Kolding. 609.
Koll Eirikssön. 184.
Koll Helgessön. 426.
Kollebo p. Thoten. 426.
Kolling, H. B. 346.
Konghelle. 148 f. 410. 414.
Kongsberg, Nils Jenssön, Sorenskriver. 343.
Kopsland i Grandaashered. 465 f.
Kormak, Erkedegn p. Suderö. 104 ff.
Korsalteret i Christkirken i Bergen. 225 f.
Korshavn. 412.
Korskirken i Bergen. 118. 133 f. 417 ff. 792 ff.
Kort Pfenning, se P.
Kove-Ussen (Aasen i Thufdal?). 390.
Kraakböl i Gausdal. 181.
Kraakevad p. Yrjen. 627 f. 739. 771. 777 f.
Kraakstad Sogn p. Follo. 153. 161. 195 f.
Kraan (Kronen?), Skib. 486.
Krabbe. 399.
Krabbe, Dr. Martin. 434.
Krabbe, Hr. Tyge. 436. 474. 476. 536. 547. 610. 617. 645 f. 657 f. 669. 714. 727.
Krafse, Hr. Hans. 617.
Krake Rolfssön. 364.
Kringlerud i Onsö Sogn. 273.
Krogen (Kronborg). 499 f.
Krok Masassön. 175.
Krokedal i Bodstads Sogn i Fröylands Skibrede. 399.
Krokvatnet. 343.
Krosser i Borgesyssel. 273.
Kruke i Hedalen. 168. 210.
Krukow, Johan (Hans), Rigsraad. 492. [869 Navne-Register]  494. 595 ff. 602. 605. 608. 713 f. 723. 743 f.
Krumme, Jakob. 570. 578.
Krumme, Nils. 525 f. 577.
Krummedige, Hr. Hartvig. 265 f. 275 ff. 294 f. 313 f.
Krummedige, Hr. Henrik. 368. 370 f. 374. 378 f. 381. 385 f. 388 ff. 395-402. 404 ff. 408. 410. 412-16. 421 f. 428. 436. 448 f. 459 ff. 474-82. 490. 493 f. 496-500. 505. 525 f. 530 f. 536. 566. 568. 570. 577 f. 583 f. 588. 617. 630 f. 634-38. 641. 643 ff. 651 f. 657 f. 674.
Krummedige, Sofie, Esge Bildes Hustru. 413. 621. 625 ff. 635. 638. 651. 714 f.
Krumpen, Hr. Otte. 547. 641.
Krumpen, Stygge, Biskop af Börglum. 546. 641.
Kröken, Gaard i Lom. 124 f.
Kröpelin, Hans. 218 f.
Kuland, Gaard p. Eker. 150.
Kviden i Haugs Sogn p. Eker. 215 f.
Kvien i Hurum. 183.
Kvinand i Throndhjems Stift. 770.
Kvindhered. 713.
Kvisler Otting p. Voss. 807. 814. 817 f.
Kvævlin p. Blaker. 164.
Kyrningen, Gaard i Oslo. 122. 167.
Köge, Hr. Hans. 572.
Köl i Jæmteland. 202.
Köln. 598.
Laaland. 439.
Laarholt, Hans. 316.
Laberg i Lider. 272.
Lackey. 558.
Ladevold (Lövold) i Vaniflis Skibrede. 811.
Lafrans Hallvardssön. 264.
Lafrans Jonssön. 212. 256.
Lafrans (Lafrins) Lafrinssön. 421.
Lagabud i Soner. 263.
Lagardal p. Vestfolden, se Lardal.
Lagatun i Musedal p. Thrötten. 307 f.
Lage Pederssön, Væbner. 298.
Lage Urne, Biskop, se U.
Lambert (Lammerde) Andersen v. Ripen. 506.
Lambert Gertssön, Borgemester i Sarpsborg. 372.
Land. 122. 152. 165 f. 194. 354.
Landsemne i Jæmteland. 218.
Landsverk i Rollag i Numedal. 288.
Landsverk, Ödegaard i Heglands Sogn p. Moland. 678 f.
Landsverkedal i Heydalsmo Sogn. 427.
Lane Skibrede. 200.
Lang, Arne Thoressön. 374.
Lang, Elin, Hustru. 374.
Lang, Oluf. 742.
Lang, Thore. 374.
Langabo i Skeidhaug Hered. 274.
Langaker i Bergs Sogn. 274.
Langang i Bamle. 272.
Lange, Hr. Thomas Nilssön. 434. 436.
Langedal i Vinjer Otting p. Voss. 818.
Langegaard p. Thrötten. 307 f.
Langeland. 439.
Langeliden p. Fron. 252 f.
Langerud i Sigdal. 193.
Langesund. 449.
Langseter i Söndhordland. 235.
Lardal (Lagardal). 182. 247. 375 f. 427. 783. 788. 790 f. 794. 796. 801.
Lars, se Laurentius.
Lasse Bing, Sysselmand i Tune Skibrede, se B.
Lasse Dun. 819 f.
Lasse Sencken. 390.
Lasse Skjold. 405. (jfr. Laurentius.)
Lateran. 6-11. 39-44. 47. 50. 59 f. 84. 90.
Laufvik i Skafse Sogn. 547 f.
Laurentii Kirke i Tunsberg. 311. 790.
Laurentius (Laurents, Laurits, Lars) i Bjærte. 202.
Laurentius Eilifssön. 813 ff.
Laurentius (Lars) Eirikssön. 821.
Laurentius (Laurits) Eirikssön. 816 ff.
Laurentius (Laurits) Eirikssön, Underprovst p. Voss. 813 f.
Laurentius (Laurits) Eyulfssön. 815.
Laurentius (Laurits) i Finneseter. 232.
Laurentius (Laurents) Gudthormssön. 265.
Laurentius (Laurits) Haavards [870 Navne-Register]  sön. 813 f. 817.
Laurentius (Laurents) Hallvardssön. 782.
Laurentius (Laurits) Hanssön, Borgermester i Bergen. 137.
Laurentius (Laurits) Hanssön, Slotsskriver p. Bergenhus. 820.
Laurentius (Laurits), Hr. 693.
Laurentius (Laurits), Ingerd Ottesdatter Römers Ombudsmand. 611.
Laurentius (Laurits) Ingessön, Raadmand i Bergen. 417 ff.
Laurentius (Laurits) Jakobssön, Prest i Sillegjord. 467.
Laurentius (Laurits) Jenssön, Chorsbroder i Oslo. 315.
Laurentius (Laurents) Jenssön, Erkeprest i Oslo. 390 f.
Laurentius (Laurits) Jenssön, Prest p. Ek. 427.
Laurentius (Laurents) Jonssön, Sira. 238.
Laurentius (Laurits) Lauritssön. 811.
Laurentius (Lars) i Lödöse. 410.
Laurentius (Laurents) Matssön, Provst i Tunsberg. 781. 790.
Laurentius (Laurents) Niklessön. 217.
Laurentius Nikolassön, Kannik i Odense. 244.
Laurentius (Laurits) Ormssön. 797.
Laurentius Perssön, Borgermester i Bergen. 807.
Laurentius (Lars) Siggessön Sparre, se S.
Laurentius (Laurents) Sjurdssön. 362.
Laurentius (Laurits), Skipper. 486.
Laurentius (Laurents), Skrædder. 468.
Laurentius (Laurits) Thoressön. 804.
Laurentius (Laurits) Thorsteinssön. 799.
Laurentius (Laurits) Vesteni. 456.
Laurentius (Laurits) Woeg (Vaag), Raadmand i Bergen. 820.
Lauten i Alda. 136.
Lauvin i Sogn. 793.
Legreid i Eidsfjord. 821 f.
Leidulf Thoressön. 805 f.
Leifsaker i Bergs Sogn. 274.
Leikanger. 96. 792 f. 797.
Leiknes Sogn p. Lister. 257.
Leim. 798.
Leipzig. 585. 587. 599 ff. (Lejonhufvud), Hr. Erik Abrahamssön. 771.
Lekkenut-Stödlen. 342 f.
Lem p. Raumarike. 166.
Lembeke, Henneke, Væbner. 190 f.
Leo X, Pave. 428 f. 446.
Leonard de Nogarolis, Magister. 340 f.
Lesje. 268.
Levanger. 775.
Lid i Bergs Sogn p. Neset. 314.
Lid i Numedal. 163. 371. 380.
Lid i Sarpsborg. 468.
Lid i Sillegjord. 426.
Liden i Haugagerd Sogn. 275.
Liden i Opdals Sogn i Numedal. 364.
Liden i Veglids Sogn i Numedal. 379 f.
Liden p. Veldre. 123 f.
Lider. 193 f. 272.
Lidvard Anundssön. 355.
Lidvard Aslakssön. 480 f.
Lidvard p. Bjerke. 502.
Lidvard p. Gunleiksland. 307.
Lidvard Helgessön. 329.
Lidvard Lidvardssön. 425.
Lidvard Ormssön. 364.
Lier i Brabant. 502 ff. 508 ff. 513. 515. 517. 524. 529. 553. 558 f. 562. 564 f. 571. 574. 585 f. 588. 592. 598. 601. 620. 629 f. 656. 684 f.
Lif (Live) Alfsdatter. 783.
Lif (Live) Amundsdatter. 796.
Lif Björnsdatter. 294.
Lif Dyresdatter. 278.
Lif Gunnarsdatter. 306.
Lif (Liva) Kolbjörnsdatter. 468.
Lif Roaldsdatter. 463.
Lif Thorsteinsdatter. 371 f.
Lifland. 521 f. 603 f.
Lille Bergen. 712.
Lillefjerdingen i Rakkestad Sogn. 332 f.
Lillehammer Sogn. 319.
Lillehereds Sogn i Themarken. 235 f. 342.
Lillevand i Skylesliden i Thelemarken. 355. (Lilljehök), Hr. Mons Bryntessön. 590.
Lindeim Skibrede i Thelemarken. 224 f.
Lindelökke i Sigdal. 123.
Linderyg i Bamle. 473.
Lindesnes. 716 f.
Lindheim i Skogebygden i Sande Skibrede. 308.
Lindholm. 526 f. 543 ff.
Lindhvaal i Hauner Sogn p. Sinnen. 194 f.
Lindorm Björnssön. 401.
[871 Navne-Register] 
Linköping Bispedömme. 90.
Lister. 228 f. 257. 363. 439. 540. 662 f. 807.
Lister Len. 428.
Lister Syssel. 265 f.
Lit, Henrik v. 515. 517-21. 528 f. 564. 597. 600.
Lithauen. 603. (Litle), Peder Hanssön. 634. 659. 799.
Litleholmen i Skoger Sogn i Sande Skibrede. 245.
Ljodhus, se Lödöse.
Ljot p. Eikeland. 312.
Lodin. 136.
Lodin Eirikssön. 181.
Lodin Kolbeinssön. 180.
Lodstad (Laastad) i Geirstad Sogn. 225.
Loft-Borge i Gerpens Sogn p. Uthöfund. 417.
Lofthus i Thelemarken. 246 f. 342. 387.
Lofthus i Ullensvangs Sogn i Hardanger. 257 f.
Loftstue i Sandshverv. 215.
Loftstuegaarden i Belgen p. Valdres. 184.
Loftstuen i Numedal. 425.
Logby i Digrenes Sogn i Rakkestad. 170. 199.
Logre. 308.
Logsteinsautn (Loxhaug) p. Raumarike. 390 f.
Lom. 124. 199. 227. 230. 233 f. 239. 245. 252 ff. 259. 262. 266. 268.
Lombardiet. 356 f.
Lomen Gaard og Sogn i Valdres. 809. 816.
Lomhered. 171.
Lotter, Melchior. 573.
Lübeck, Lübeckere. 120 f. 173 f. 395. 490 f. 510. 515. 529. 564. 617. 683. 688 ff.
Lucie, (Hr. Erik Björnssöns?) Frue. 388 f.
Lucie Nilsdatter Gyldenlöve, se G.
Ludvig Eyvindssön. 167.
Lund, By og Erkebispedömme. 20 ff. 26. 40. 66 f. 244. 369. 436 f. 441. 445. 482. 531. 561.
Lund i Gerpens Sogn. 473.
Lund Sogn (nordre Aurdal). 488 f.
Lundarteig p. Eker. 272.
Lundarvik, Gaard i Fuse Sogn. 113.
Lunde i Heidreim. 169 f.
Lunde i Lundehered. 451 f.
Lunde i Opdals Sogn i Numedal. 364.
Lunde i Vivilstads Sogn. 275.
Lundebrekke. 810.
Lundehered p. Grænland. 290 f. 451.
Lunder Gaard p. Eker. 150.
Lundrin i Vivilstad Sogn. 275.
Lüneburg. 510.
Lunekier. 398.
Lunge, Hr. Aake (Ove). 579-82. 605 ff. 617.
Lunge, Fru Kirstine. 535.
Lunge, Hr. Vincents. 492. 494. 499 f. 513 ff. 524. 526 f. 531 f. 534. 537 ff. 542-45. 575. 579-84. 589-92. 595 f. 602. 605-10. 617. 621. 625. 627. 629. 631-35. 637-50. 653 f. 656-59. 661 f. 665. 669. 672-75. 677 f. 688. 697. 710 ff. 715. 718 ff. 724 f. 730. 733. 738. 745. 748-51. 753-59. 762. 767. 769. 783. ff.
Lungegaard ved Bergen. 748. 767. 784 f.
Lunke i Öyer. 307 f.
Lunner p. Hadeland. 269.
Luther, Martin. 709.
Lutheraner. 530. 537. 573. 591. 627. 680.
Lutsi i Höiland. 219. 267. 302 f. 309. 345 f.
Lydeke Gudleikssön, Lagmand i Skidesyssel. 473. 505.
Lyder Wulvetange. 506.
Lygnedal. 377.
Lykke, Hr. Joachim. 436. 621 f.
Lykke, Hr. Jörgen til Overgaard. 824.
Lykke, Karine. 621.
Lykke, Hr. Nils. 608 ff. 621. 656 ff. 660 ff. 665. 667 f. 670. 672. 682. 697. 711-14. 718-21. 725. 730 ff. 735. 742. 744 ff. 748 ff. 754-58. 762. 770. 774. 778 ff. 783 f.
Lykke, Peder D. R. R. 436.
Lykke, Peder Joachimssön. 621. [872 Navne-Register] 
Lyngdal i Flesberg. 458 f.
Lyngisvarp i Svarvstad Sogn. 275.
Lyon. 14-20. 22.
Lystrup, Nils, Væbner. 799. 803.
Lyse Kloster. 115 f. 539.
Læhuse, Martin. 557.
Lærdal. 805 f.
Lödöse (Ljodhus). 152. 410 f. 609 ff.
Lökaasbæk i Berg. 274.
Löken i Alda. 136.
Löken i Askheims Sogn. 226.
Löken p. Ringerike. 193.
Löken Sogn. 177.
Löseter. 795.
Lövenes. 631.
Lövestad (Leifestad) i Kraakstad. 195 f.
Löykin, se Löken.
Mabuse, Jan v. 557.
Magdalene Thörrisdatter. 819.
Magne, se Magnus.
Magnhild Oddsdatter, Frue. 302. 314.
Magnus. 814 f.
Magnus (Mogens, Mons) Arnessön, Foged. 622. 743.
Magnus (Magne) Beraas. 824.
Magnus Birgerssön, Junker. 97. 99 f.
Magnus (Mogens), Biskop af Hammer. 436. 451. 481. 492. 494. 652. 686 f. 712 f. 761 f. 764 f.
Magnus ( Mons) Bryntessön (Liljehök), Hr. 590.
Magnus Eirikssön, Konge. 119. 122-25. 136. 141. 148. 150-53. 161 f. 177. 190. 814.
Magnus (Mons) Gudthormssön. 798.
Magnus Göye, Hr., se G.
Magnus Henrikssön Gyldenlöve, Hr., se G.
Magnus, Jarl p. Orknö. 105.
Magnus Jonssön, Raadmand i Throndhjem. 300.
Magnus (Mons), Kannik i Bergen. 704.
Magnus (Mons) Monssön, Prest i Rollag. 369 f. 410.
Magnus Nikolassön. 241. 449.
Magnus (Mogens) Olssön. 449 f.
Magnus Sveinssön, Sysselmand i Valdres. 181.
Magnus Thorfinnssön. 822.
Malazon. 290.
Malmö. 477 ff. 493 f. 526. 532. 534. 544. 589. 591. 595. 617. 630 f. 637. 693.
Malung i Dalerne. 589. 608.
Man, Ö. 431. 433.
Manaas Grænd i Vinje. 452.
Mandal. 403. 411. 496. 805.
Manger. 824.
Le Mans. 220.
Margattum. 3.
Margarete (Maritte). 814 f.
Margarete, Andres Smeds Hustru. 372 f.
Margarete (Margit) Aslesdatter. 344. 354.
Margarete Bjernesdatter. 299 f.
Margarete Haraldsdatter. 795.
Margarete Henning Kocks. 454.
Margarete Jonsdatter. 247 f.
Margarete Nilsdatter Gyldenlöve, se G.
Margarete Petersdatter. 163 f.
Margarete af Savoyen, Regentinde i Nederlandene. 521. 528 f. 561. 573. 584 f. 587. 598. 601.
Margarete p. Strand. 224 f.
Margarete Thorbjörnsdatter. 463.
Margarete Thormodsdatter. 381.
Margarete Valdemarsdatter, Dronning. 431 f. 523.
Marheim i Atrods Sogn p. Tinn. 305. 379.
Maria, Dronning af Ungarn. 482. 484. 489 f. 497.
Marie, Skib. 515. 521.
Marieordenen, Marianere. 351 f.
Marine Jonsdatter Hakrog. 819 f.
Marine, Lille. 819 f.
Maritte, se Margarete.
St. Mariæ Kirke i Bergen. 134 f.
St. Mariæ Kirke i Oslo. 166 f. 185. 271. 338. 447 f. 453. 456. 567.
St. Mariæ Kirkegaard i Bergen. 133 ff.
Marker i Borgesyssel. 264.
Markus. 252
Markus, Biskop af Preneste. 429.
Markus de Bononia. 324.
Markus, Sverdfeger. 800.
Marstrand. 298. 385 f. 449. 644 f.
Marsvin, Joachim, Hr. 455.
Marsvin, Jörgen. 436.
Martin Frantzos. 601.
Martin Krabbe, Dr., se K.
Martin Læhuse, se L.
Martin Nikolassön, Sogneprest i Aggernes. 244.
Martin IV, Pave. 360.
Martin V, Pave. 279. 341.
Martin (Morten) Skinkel, se S.
[873 Navne-Register] 
Matthias (Matthis, Mats), Biskop af Strengenes. 436.
Matthias (Matthis) Erikssön (Bölle). 436.
Matthias (Matthis) Henrikssön, Abbed i Tutrö Kloster. 430.
Matthias (Matthis) Hverv, Provst, se H.
Matthias (Matthis) Nilssön. 417.
Matthias (Matthis) Olafssön. 396.
Matthias Olafssön, Prest p. Tinn. 379.
Matthias, Sendebud. 562 f. 571. 573.
Matthias (Matthis), Skriver. 658. 662.
Matthias (Mats) Störssön, Lagmand i Bergen. 799. 807. 820. 824.
Matthias (Matthis) Söffrenssön, Lagmand p. Agder. 789.
Matthias Thorgeirssön, Fehirde. 152.
Maurienne. 220.
Maurits Ibssön Sparre, se S.
Maurits Skave, se S.
Mecheln. 557 ff. 561. 599 f. 656.
Mecklenburg. 619. 651.
Medalaas i Hiterdal. 378. 463 f.
Medalgaard i Kraakstad Sogn p. Follo. 160 f.
Medalheim i Alda. 136.
Medalheim i Reinlid p. Valdres. 162.
Medalthveit i Klefgrænd i Heglands Sogn. 548.
Megin Gunnulfssön. 232 f.
Meinhardt v. Ham. 705 f. 708.
Meinhardt Jansen. 689 f.
Mels Sogn p. Tinn. 294. 463 f. 693.
Melchior Lotter. 573.
Melchior de Germania, M. 521. 529. 561 ff. 571 ff. 599 f.
Meldal. 743. 747.
Melhus Sogn i Gauldal. 776 f.
Mensöen. 365.
Mesvig, Hr. Jörgen v. 618.
Metworst, Hövedsmand. 558.
Michel Blik. 476 f. 486 f. 566.
Michel v. Brunsberg. 703. 716.
Michel Einarssön. 693.
Michel Grönevold. 373.
Michel Jenssön, Borgermester i Bergen. 137.
Michel Jonssön, Kannik i Bergen. 823.
Michel Lauritssön, Prest p. Hviteseid. 789. 798.
Michel Skötte, Prest. 807.
Midbö i Gravabö. i Nissedal. 466.
Midböen i Mo Sogn i Thelemarken. 787 f.
Midböen i Nissedal i Hviteseid. 766. 813.
Midböen i Vinje Sogn. 385.
Middelburg. 517. 519 f.
Midheiden i Vinje. 470.
Midhus, Gaard i Eidsfjord. 821 f.
Midnes, Gaard i Kinservik. 821 f.
Midskog. 365.
Midsyssel. 428. 490. 541.
Midthveit i Heglands Sogn p. Moland. 678 f.
Milano. 66.
Mildesvik p. Eker. 272.
Minden. 66.
Minkwitz, Jörgen v. 483. 515. 553. 555.
Minoriter. 1. 5-26. 30. 32 f. 36 f. 39-44. 47. 50-62. 64 f. 68-72. 74. 80. 83-86. 88. 90 ff. 205 f. 208. 220. 236. 241 ff. 278 f. 284 f. 287. 317. 324. 334. 346-52. 358 ff. 365 f. 381 f. 384. 393. 608. 623.
Mjelde Skibrede og Sogn. 226. 736.
Mo p. Agder. 306.
Mo p. Hadeland. 269.
Mo i Jæmteland. 202. 232.
Mo i Skiringsal. 274.
Mo Sogn p. Lom. 199 f. 230. 234. 254. 259. 262. 266.
Mo i Thelemarken. 186. 190. 235. 355. 787.
Mo i Valdres. 162.
Modheim (Modum). 193 f. 198. 217. 272. 294 f.
Moen, övre, i Brunkebergs Sogn. 333.
Mogens, se Magnus.
Molands Sogn i Thelemarken. 190. 328. 363. 385. 459 f. 463. 469. 501. 548. 620. 678. 685. 786. 798. 806.
Molelicer. 56.
Molgudal (Morgedal) i Brunkebergs Sogn. 191. 303.
Molteke, Herman, Hr. 321 f.
Momerak i Thelemarken. 459 f.
Mons, se Magnus.
[874 Navne-Register] 
Mora i Dalerne. 589. 608.
Moren i Svarvstads Sogn. 275.
Mork i Kraakstad. 195 f.
Morten, se Martin.
Moss. 272.
Mossedal. 160. 196. 322. 447. 518.
Mosvik i Onsö Sogn. 273.
Mosvold i Vansyns Sogn p. Lister. 228 f.
Mule, M. Hans. 453-57. 474. 476-79. 481. 492. 494. 496. 567 f.
Munk, Christiern. 799. 804. 812.
Munk, Ebbe. 397-401.
Munk, Erik. 820.
Munk, Hans. 292.
Munk, Ivar, Biskop af Ribe. 436. 546.
Munkelivs Kloster. 104. 703 f. 807 f.
Münster. 612.
Murtnes i Rakkestad. 821.
Mus, Anders, Biskop af Oslo. 400. 436. 449. 453. 456. 569. 641. 762. 764.
Mus, Sven. 744.
Musedal p. Thrötten. 307 f.
Muskow. 603.
Myklebust i Alda. 136.
Myklunafne i Borgesyssel. 273.
Myklestue i Opdal i Numedal. 338. 371. 804.
Myklestue, Skafse i Thelemarken. 452.
Myklestue i Tönjum Sogn i Lærdal. 804 f.
Myklestue i Veglids Sogn i Numedal. 369 f. 410.
Mynden, Albrekt v. 603.
Myre i Röken. 246. 407.
Myrehvarven i Röken. 246.
Mælen i Onsö Sogn. 273.
Mælong i Mels Sogn p. Tinn. 294.
Möli i Thelemarken. 376.
Mönænger (d. e. Sydereng) i Fagabergs Sogn. 211.
Mördal i Vinje p. Voss. 814 f.
Mörk, Nikolaus, Prior i St. Knuts Kloster i Odense. 243.
Nafne, Biskop af Odense. 243.
Nafnesal i Skiringsal. 274.
Nannestad. 315.
Nantes. 220.
Nape i Molands Sogn. 459 f. 501. 806.
Narva. 603.
Narve Arnfinnssön. 96.
Narve p. Hereberg. 151.
Narve Jepssön Römer, Hr., se R.
Narve Knutssön. 212.
Narve Matthissön. 322.
Narve Narvessön. 329. 343.
Narve p. Slinde. 142.
Narve Thordssön. 301. 312 f.
Narve p. Vinju. 151.
Narveböl. 321 f.
Narveböl i Haaböl Sogn. 160 f.
Narverud, Gaard. 123 f.
Natalis de Pomeret. 358 f. 361.
Naus i Skogebygd. 308.
Neapel. 23 f.
Nebberud p. Blaker. 164.
Nederlandene. 483.
Nerdreim i Borgesyssel. 272.
Nerid Grimssön. 294.
Nerid Perssön. 375.
Nerid Thorbjörnssön. 685.
Nerid Thorgeirssön (Thorgardssön?). 288.
Nes i Baahuslen. 390.
Nes i Elftalöite Sogn p. Sandsverv. 340.
Nes i Grandshered. 693 f.
Nes p. Hedemarken. 123 f. 314. 353 f.
Nes p. Raumarike. 211.
Nes Thing i Land. 166.
Nes p. Yrjen. 746. 752. 758 f. 770. 779.
Nesdal i Alda. 136.
Neset (Byneset). 770.
Neset i Ignebakke. 226 f.
Nesje i Skiringsal. 274.
Nesgata i Jæmteland. 197. 201 f.
Nestorianer. 56.
Nibianer (Nubiere?). 56.
Nidaros By. 110 f. 145 f. 148. 154. 160. 738.
Nidaros Domkirke. 104 f. 109. 154. 158. 682 ff. 698. 752. 757 ff. 771.
Nidaros Erkebispedömme. 93. 103. 105 ff. 109-12. 119. 126 f. 145-49. 154 f. 238. 253. 418. 428 f. 436 f. 441. 445. 492. 498. 526 f. 531 ff. 537. 539. 543-45. 578. 580 ff. 589 ff. 595. 597. 602. 605. [875 Navne-Register]  609. 611. 616. 627 ff. 631-34. 639. 642. 645-48. 652 ff. 656. 662-65. 670. 672. 674 f. 677 f. 681 f. 684. 691. 693. 696. 709. 712. 718 ff. 722 f. 725. 731. 733 ff. 748-55. 757-60. 762. 766-69. 773-78. 780. 783 ff.
Nidaros Kapitel. 160. 539. 580 f. 682. 723. 749 f. 752 f. 755 f. 759. 772. 776. 779. 784 f.
Nidaros Kirker. 127.
Nidaros Kirkeprovins. 121. 154. (jfr. Throndhjem).
Nikolaus (Nikolas, Niklis) Anundssön. 787.
Nikolaus Arnulfssön. 780.
Nikolaus Aslessön. 180.
Nikolaus Audunssön. 317. 329.
Nikolaus (Niklis) Audunssön. 288.
Nikolaus Björnssön. 175.
Nikolaus Dyressön. 288. 303.
Nikolaus p. Eidheim. 125.
Nikolaus de St. Germano. 66.
Nikolaus Görtze, Kantsler. 689.
Nikolaus Jakobssön af Halland, Junker. 95.
Nikolaus, Kardinal-Diakon af St. Nikolaus in Carcere Tulliano. 35.
Nikolaus Lafrantssön. 151.
Nikolaus Mörk, Prior, se M.
Nikolaus Olafssön. 307.
Nikolaus III, Pave. 67. 360.
Nikolaus IV, Pave. 70 ff. 360.
Nikolaus V, Pave. 289. 318. 324. 382.
Nikolaus Radulphi, General-Vikar. 221.
Nikolaus (Niklis) Salvessön. 229.
Nikolaus p. Saurbö. 150.
Nikolaus ( Niklis) i Sydreberget. 319.
Nikolaus Thoraldssön. 299.
Nikolaus (Niklis) Thordssön, Foged i Jæmteland. 237.
Nikolaus Thorsteinssön. 309.
Nikolaus Thörnberg, Kannik, se T.
Nikolaus Tyrry. 502 f. (jfr. Nils).
Nils (Nisse) Andressön. 232.
Nils Andressön, Lagmand i Skiden. 812.
Nils Anundssön. 470. 480. 584.
Nils Björnssön. 783. 790.
Nils Brade, se B.
Nils Engelbrektssön, Raadmand i Throndhjem. 622.
Nils Erikssön Rosenkrantz, Hr., se R.
Nils Erlendssön. 713 f.
Nils p. Flöisvik. 346.
Nils Geirmundssön, Lagmand p. Oplandene. 812.
Nils Greipssön. 813 f. 817.
Nils Gunnarssön. 490.
Nils p. Hage. 346.
Nils Hallkelssön. 310 f.
Nils Henrikssön Gyldenlöve, Hr., Se G.
Nils Henrikssön, Kannik i Bergen. 823.
Nils Henrikssön, Prest p. Voss. 816 f.
Nils Hofmand. 449.
Nils Hög, se H.
Nils Ibssön, Fodermarsk. 549 f. 566-70. 625. 635. 647.
Nils (Nisse) Iverssön (Rosenkrantz), Hr. 190 f.
Nils Jenssön. 811.
Nils Jenssön, Prest i Sigdal. 804.
Nils Jenssön, Sten Stures Foged. 401.
Nils Jonssön. 369 f. 380. 402.
Nils Jyde. 710 f. 737. 767.
Nils Klaussön, Lagmand i Stavanger. 716.
Nils Klaussön (Skade), Biskop af Aarhus. 436.
Nils Klaussön Sparre, se S.
Nils Knutssön, Lagmand i Oslo. 641.
Nils Krumme, se K.
Nils Lauritssön. 449.
Nils Lykke, se L.
Nils Lystrup, Væbner, se L.
Nils (Nisse) Magnussön. 212.
Nils Olssön. 401.
Nils Olssön, Borger i Skiden. 787.
Nils, Prest i Thjodalyng. 781.
Nils Ravaldssön. 414. 448 f.
Nils, Hans Reffs Sendebud, 708.
Nils Sigurdssön, Raadmand i Sarpsborg. 372.
Nils Stenssön Sture (Daljunkeren), se S.
Nils Stub, Raadmand, se S.
Nils Stygge, Biskop, se S.
Nils Sveinssön, Borgethings Lagmand. 799.
Nils Sveinssön (Tordenstjerne), Væbner. 448. 669 f.
Nils Tholfssön. 467 f.
Nils Thorbjörnssön. 473.
Nils Viborg. 734.
Nils p. Östraat, Lensmand i Grands Skibrede. 345. (jfr. Nikolaus).
Nissedal i Thelemarken. 186. 290 f. 386. 388. 462. 466. 766. 786. 811. 813.
Njardarhofs (Norderhofs) Sogn p. Ringerike. 251. 337 f. 425.
Njos i Sogn. 96.
Nonneseter Kloster. 142. 800.
Norby, Hr. Söfren. 530 f. 533. 603. 605. 608 f.
Nordaker i Lunds Sogn (Aurdal). 488 f.
[876 Navne-Register] 
Nordby i Skogabygd. 272.
Nordby i Utanskogsfjerding i Rakkestad. 332.
Nordenfjelds i Norge. 424. 432. 641. 712 ff. 719.
Norderhof, se Njardarhof.
Nordfjord. 118. 178. 538. 578 f.
Nordhered i Vaage. 245 f.
Nordland. 644.
Nordlem p. Raumarike. 176.
Nordmöre. 228. 250. 310.
Nordstova i Graven i Smörklep. 330.
Nore Sogn i Numedal. 232. 312 f. 425.
Noreim i Vikör i Hardanger. 818 f.
Noteland p. Agder. 272.
Numedal. 232. 288. 296 f. 301. 305. 309. 317. 329. 336. 343. 364. 369 ff. 379 f. 402. 406. 409 f. 450. 459. 804.
Nyborg. 477 ff. 610. 621. 686. 688 f.
Nykirke Sogn p. Vestfold. 344.
Nykjöbing. 415. 672 f. 681.
Nylödöse. 526.
Nyman, Herman. 247.
Nystue i Manaas Grænd i Vinje. 452.
Næld i Jæmteland. 202.
Nöste i Slidre. 249 f.
Oberland. 612.
Odalen. 365.
Odd Alfssön. 331.
Odd Alfssön af tre Roser, se R.
Odd Amundssön. 219.
Odd Andressön. 184.
Odd Asgeirssön. 356.
Odd Aslessön. 211.
Odd Thorbjörnssön. 364.
Odd Thoressön. 198.
Odd Thorkelssön. 821.
Oddevald. 390. 477 f.
Oddgeir Thorsteinssön, Kannik i Bergen. 160.
Odense By og Bispedömme. 6. 65 f. 243 f. 436. 546. 576. 721. 732.
Ofen. 655.
Ofexeval (Offigshval) p. Lom. 199. 252 f.
Ogmund. 136.
Ogmund Aasmundssön. 211.
Ogmund Bergthorssön Bolt, se B.
Ogmund Dyressön. 216.
Ogmund Eysteinssön. 252 ff.
Ogmund Eyvindssön, Væbner. 103.
Ogmund Ivarssön. 248.
Ogmund Olafssön. 265.
Ogmund Ormssön. 151. 293.
Ogmund Paalssön. 200.
Ogmund Salvessön. 215 f.
Ogmund, Sira. 142.
Ogmund, Sira, Prest p. Skygthveit. 175 f.
Ogmund Thorbjörnssön. 164.
Ogmund Thorolfssön. 228 f.
Ogmund Thorsteinssön. 256.
Ogmund p. Thveiter. 153.
Ogmund Vinaldssön. 299 f.
Ogmundarud i Borgesyssel. 273.
Ogmundagaard p. Bagn. 173.
Olaf. 229. 309.
Olaf Aasmundssön. 462.
Olaf Aasulfssön. 262 f.
Olaf, Abbed i St. Olafs Kloster i Tunsberg. 230.
Olaf Alfssön. 710 f. 713 f.
Olaf Amundssön. 488 f.
Olaf Andressön. 743. 745. 747 f. 766. 775.
Olaf Arnessön. 231. 640.
Olaf Asgautssön. 270.
Olaf Askelssön. 322.
Olaf Aslakssön. 215. 812.
Olaf Asleifssön. 151.
Olaf Aslessön. 181.
Olaf Asvaldssön. 284. 293. 298. 312.
Olaf, Biskop af Roskilde. 99.
Olaf Björnssön. 811.
Olaf Björnssön, Kannik i Oslo. 298.
Olaf Dagssön. 195.
Olaf Dekn. 321 f.
Olaf Dyressön. 781.
Olaf Eindridssön. 448.
Olaf Eirikssön. 337.
Olaf Engelbrektssön. 795. 809.
Olaf Engelbrektssön, Erkebiskop. 492. 494. 498. 527 f. 531 ff. 537. 539. 543 ff. 578. 580 ff. 595. 597. 602. 605. 609. 611. 616. 624. 627 ff. 631-34. 639. 642. 645-48. 651 ff. 654. 656 ff. 663 ff. 668. 670. 672. 674 f. 677 f. 681. 691 ff. 696. 709. 712 f. 715. 718 ff. 722 f. 725. 731. 733 ff. 738. 745. 747-58. 760. 762. 764. 766-69. 772-78. 780. 783 ff.
Olaf, Erkebiskop af Nidaros. 154.
Olaf Erlendssön. 816.
Olaf Eyvindssön. 141 f. 164. 402 f.
Olaf Galde, Hr., se G.
Olaf Gestssön. 344.
Olaf Gisles [877 Navne-Register]  sön. 789.
Olaf Gudmarssön. 450.
Olaf Gunnarssön. 821.
Olaf Haakonssön, Konge. 173 f. 180 ff. 431 f.
Olaf i Haga. 229.
Olaf Hallvardssön. 375.
Olaf Hallvardssön, Prest i Herestad. 200.
Olaf Hanssön, Byfoged i Sarpsborg. 372 f.
Olaf p. Hedenstad. 125.
Olaf Helgessön. 797 f.
Olaf Helgessön p. Bolstad. 797.
Olaf Hergilssön. 293. 385.
Olaf Höskuldssön. 458 f.
Olaf, Hr. i Malung. 589. 608.
Olaf p. Hvaale. 342 f.
Olaf Isakssön, Foged. 688. 734 f.
Olaf Ivarssön. 225.
Olaf Jakobssön. 346.
Olaf Jepssön Sparre, se S.
Olaf Joanssön. 229.
Olaf Johanssön. 822.
Olaf Jonssön. 290. 805.
Olaf Jonssön p. Halshaug. 805.
Olaf Jonssön, Sira. 175.
Olaf Jonssön p. Skinsnes. 805.
Olaf Karlssön, Lagmand i Skiden. 330.
Olaf Keiper. 136.
Olaf Ketilssön. 376.
Olaf Lang, se L.
Olaf, Lille. 461.
Olaf Lokker. 237.
Olaf p. Lunde. 150.
Olaf Michelssön, Raadmand i Throndhjem. 300.
Olaf p. Mo. 202.
Olaf Monssön. 226.
Olaf Neridssön. 467.
Olaf Niklissön. 290.
Olaf Nilssön, Biskop af Bergen. 307.
Olaf Nilssön, Raadmand i Throndhjem. 622.
Olaf Nilssön Rosenkrantz, se R.
Olaf Ogmundssön. 136. 822.
Olaf Olafssön. 470. 472.
Olaf Ormssön. 298. 376.
Olaf Peterssön. 340. 378. 412. 423 f. 818 f.
Olaf Reidarssön. 274.
Olaf Roaldssön. 463.
Olaf Sigurdssön. 256. 301.
Olaf Sivordssön. 735. 799.
Olaf, Skriver. 657.
Olaf Sothvet. 215.
Olaf Sundridssön. 342.
Olaf Sveinssön. 315.
Olaf i Svinsland. 472.
Olaf Svort. 525.
Olaf Thjostolfssön. 703. 810 f.
Olaf Thorbjörnssön. 226. 293.
Olaf Thoressön. 339. 798.
Olaf Thorfinnssön. 822.
Olaf Thorgeirssön. 278. 345.
Olaf Thorgilssön. 252.
Olaf Thorkelssön, Biskop af Bergen. 492. 494. 532. 537. 539 f. 544. 578. 580. 616. 647. 672. 674 ff. 703 f. 724 f.
Olaf Thorleifssön. 806.
Olaf Thormodssön. 547 f.
Olaf Thorsteinssön. 805.
Olaf i Throlsaas. 202.
Olaf Ulfssön. 333.
Olaf Ulfstand, se U.
Olaf Unissön. 339.
Olaf Vigfastssön, Lagmand i Throndhjem. 622.
St. Olafs Gaard i Throndhjem. 622. 771.
St. Olafs Kirke i Eidsberg. 253 f.
St. Olafs Kirke i Nidaros, se Nidaros Domkirke.
St. Olafs Kloster i Tunsberg. 230.
Olbjörnegaard i Oslo. 141.
Oldenburg. 613 f.
Ole Olafssön. 197.
Oleif Benktssön, Raadmand i Tunsberg. 502.
Olhus Kirkesogn i Bergens Stift. 133. 137.
Olof Brandsdatter. 184.
Olof, Dyre Thomessöns Hustru. 373.
Olof, Thorleif Olafssöns Hustru. 193 f.
Onnulf (Arnulf) Sigurdssön. 163 f.
Onsö Sogn. 224. 273. 332. 799.
Oon (Aan?) Dyressön. 293.
Oon Leifssön. 320.
Opa i Jæmteland. 213.
Opdals Sogn i Numedal. 232. 297. 338. 364. 371. 406. 409. 425. 427 f. 804.
Oplandene. 631. 803. 812.
Oppeböen i Hviteseid. 789.
Opsand i Skeids Sogn. 160 f.
Orebek i Bergs Sogn. 274.
Orkedal. 743. 747.
Orknö. 103-12. 431. 433. 435. 444. 683.
Orm. 401.
Orm Amundssön. 796.
Orm Anundssön. 265.
Orm Anundssön, Prest p. Skeid i Bamle. 422.
Orm Björnssön. 123.
Orm Eyvindssön. 472.
Orm i Felkedal. 822.
Orm Gunnleikssön. 185.
Orm Hallvardssön. 278.
Orm Ivarssön. 315.
Orm Leidulfssön. 411 f.
Orm i Nesgata. 197. 202.
Orm Olafssön. 426. 458.
[878 Navne-Register] 
Orm Reidarssön. 160 f.
Orm Sveinssön. 293.
Orm Thjodolfssön. 270 f.
Orm Thjostolfssön, Borgemester i Marstrand. 386.
Orm Thoressön. 257. 678 f.
Orm Thorgeirssön. 298. 376.
Orm Thorsteinssön. 175.
Ormnes, Gaard i Lygnedal. 377.
Ormo, Gaard i Bodstads Sogn i Borgesyssel. 313 f.
Ormstein Gudbrandssön. 294.
Ornes (Odnes) i Flugbergs Sogn i Land. 165. 354.
Orrevold, Gaard i Bergs Sogn p. Neset. 123 f.
Ortulana (Hortulana). 28.
Orvieto. 66. 72. 74.
Os Fjerding i Skaun i Rakkestad. 299.
Os Sogn i Söndhordland 128-31. 135. 792.
Ose i Ulfvik. 822.
Oslo Bispedömme. 93. 97. 99. 102. 116 f. 140. 148. 160. 186. 231. 234 f. 253. 290 f. 390 f. 428 f. 436. 453. 456. 478. 481. 487. 492. 494. 549. 566 f. 589 f. 641. 659. 691. 705. 707 ff. 726 f. 760. 762. 764 f.
Oslo Borgermestre. 455 ff. 705. 799 f. 803. 812.
Oslo By. 93 f. 116. 122. 141 f. 152. 154. 165 ff. 169. 184 f. 224 f. 231. 258. 271. 276. 395 f. 405. 413. 421 f. 447 ff. 453. 455 f. 474 ff. 496. 518 f. 531 f. 567. 625. 629. 631-39. 641. 644-47. 651. 658 f. 673 ff. 676. 683. 700. 702. 704 f. 707-10. 713 f. 717-20. 730 ff. 734. 765 f. 799 f. 803. 809. 812.
Oslo Domkirke. 458.
Oslo Hered. 141 f.
Oslo Kannikegaard. 231.
Oslo Kapitel. 93. 154. 160. 231.
Oslo Kirker. 166 f. 185. 271. 338. 447 f. 458. 567.
Oslo Klostre. 185. 567. 800.
Oslo Lagmand. 166 f. 258. 313. 404. 641. 799. 803. 812.
Oslo Lagthing. 321 f.
Oslo Provstegaard. 454-57.
Oslo Provster. 395. 421. 447 f. 453-57. 518. 567. 705.
Oslo Raad. 456. 705. 799. 803. 812.
Oslo Raadmænd. 294 f. 448. 458. 800.
Oslo Raadstue. 456. 641. 799. 803. 812.
Ossin, Gaard i Oslo-Hered. 141 f.
Ostfriesland. 515. 519. 629.
Ostredal i Brunkebergs Sogn. 387.
Oswald, Hans v. Halberstadts Skriver. 614.
Otalsrud p. Forberg i Fylkeshaugs Sogn. 339.
Otnes i Vaniflis Skibrede. 811.
Otsrud i Tune Sogn. 274.
Otto, Biskop af Minden. 66.
Otto, Biskop af Vesteraas. 436.
Otto, Erkebiskop af Milano. 66.
Otto (Otte) Holgerssön Rosenkrantz, se R.
Otto (Otter) Ivarssön. 375.
Otto (Otte) Krumpen, se K.
Otto (Otte) Rud, se R.
Otto (Otte) Smidtz, se S.
Otto (Otte) Stigssön. 728 f. 741. 743.
Otternes p. Agder. 490.
Otternes i Sogn. 792.
Otterstad i Borgesyssel. 272.
Ottilia Ottesdatter Römer, se R.
Ouelacker, Evert. 603.
Overgaard. 824.
Oxe, Johan. 626.
Oxenstjerna, Christiern Benktssön. 437.
Ozzor Baardssön. 227.
Paal. 166 f.
Paal Am . . . 268.
Paal Baardssön, Erkebiskop. 120. 126. 140. 145-49.
Paal Gunnarssön. 194 f.
Paal Gyrdssön. 167.
Paal Hallvardssön. 239 f.
Paal Helgessön, Lagmand. 137.
Paal i Hvam. 124.
Paal Ivarssön. 248.
Paal Joanssön. 217.
Paal Jonssön. 150 f. 239.
Paal Klemetssön. 344.
Paal Reineckessön. 247. 265.
Paal Sigurdssön, Hr. 162.
Paal Tholfssön, Raadmand i Oslo. 448.
Paal Thorgrimssön. 407. (jfr. Paulus).
Paaske, Dr. Nils, Superintendent. 793 f.
[879 Navne-Register] 
Padua. 348.
Pakke, Jon, Lagmand i Tunsberg. 641.
Palæstina. 2.
Pappe Herman. 601.
Paris. 67. 207. 352.
Parsberg, Tönne, Ridder. 436.
Paulus Johannis, Prest i Lund. 244.
Paulus II, Pave. 324. 366. (jfr. Paul).
Peiter v. Höll, Skib. 522. 524. 528 f. 540. 550. 553. 564.
Pels v. Busk. 585. 587. 593.
Perugia. 1 f. 4. 23. 60-64.
Peter v. Alckmar. 705 f.
Peter Andressön. 213.
Peter Andressön, Lagmand. 799.
Peter Andressön, Raadmand i Tunsberg. 781.
Peter Asgeirssön. 786 f.
Peter, Biskop af Hammer. 254. 259.
Peter, Biskop af Odense. 65 f.
Peter Einarssön. 449. 455.
Peter Eindridssön, Kannik i Stavanger. 160.
Peter Eirikssön, Provst ved Mariakirken i Oslo. 166 f.
Peter Eyvindssön. 804.
Peter Falster. 528.
Peter p. Foss. 163 f.
Peter Geirmundssön. 808.
Peter p. Gousel. 436.
Peter Gredgardssön. 387.
Peter Grim. 595. 598 ff.
Peter Gris, se G.
Peter Hallvardssön. 241.
Peter Hanssön. 771.
Peter Hanssön Litle, se L.
Peter Haraldssön. 464.
Peter Hemingssön. 774 f.
Peter Henrikssön. 476.
Peter Huitfeldt, Kantsler, se H.
Peter Jenssön, Prior i Vernekloster. 669 f.
Peter, Jyde. 622.
Peter, Kannik i Bergen. 703.
Peter, Kantsler (svensk). 554. 595. 606. 609 f. 622 ff.
Peter, titulær Kardinal-Presbyter af St. Crisogoni Kirke i Cambray. 220.
Peter Knutssön, Raadmand i Tunsberg. 473.
Peter Lafranssön. 353.
Peter Lykke, se L.
Peter Lyneborg, Raadmand i Tunsberg. 311.
Peter Magnussön. 315. 331.
Peter, Mester. 454.
Peter Michelssön. 197. 201 f.
Peter Michelssön, Ingerd Ottesdatter Römers Ombudsmand. 611. 629.
Peter Monssön. 813 f.
Peter Nikolassön. 182.
Peter Nilssön. 354.
Peter Nilssön, Prest i Sillegjord. 426.
Peter Nilssön p. Slidre, Hr. 488 f.
Peter Olafssön, Lagmand i Tunsberg. 311.
Peter Olafssön, Prest og Provst p. Tinn. 371 f.
Peter Perssön. 735.
Peter Peterssön, Væbner. 103.
Peter, Prest p. Os. 128-31. 135.
Peter, Prest i Sandehered. 782.
Peter Rosenkrantz, se R.
Peter Simonssön, Kannik i Bergen. 823.
Peter Skram, se S.
Peter, Skriver. 526. 534. 657.
Peter Störle. 630 f.
Peter Thoressön. 805 ff.
Peter Thorgilssön. 298.
Peter Throndssön, Lagmand i Österdalen. 795.
Peter Thuressön Bjelke, Hr., se B.
Peter (Per), Verkmester. 372 f.
Peter de Vicentia, Biskop af Cesena. 393.
St. Peters Kirke i Tunsberg. 472.
Peteseng. 176.
Pfenning, Kort. 553 f. 593. 601. 614. 617 f.
Pisa. 204. 209.
Piscia. 361. 394.
Pius II, Pave. 317. 325. 327. 365 f. 382 f.
Podebusk, Hr. Predbjörn. 434. 436. 547.
Pogwisch, Wulf, den yngre, Ridder. 190 f.
Poitiers. 94 f. 222.
Polen. 603.
Polle, Herman. 521 f. 593.
Pommern. 218. 234.
Pors, Severin (Söfren). 626.
Portugal, Portugiser. 574.
Prag. 604 f.
Preneste. 428 f.
Presburg. 483.
Preus, J (?). 815.
Preussen. 173. 522.
Pros Lauritssön Hörby, se H.
Prædikebrödre. 10. 12. 36. 39. 41. 47. 62. 64. 84 ff. 88. 90. 120. 205 f. 208. 284 f. 287. 346-52. 357. 580.
Pylle v. Ammefordt. 593.
[880 Navne-Register] 
Raaby i Flatdal. 214.
Raabyggelaget. 271. 320. 333. 428. 463. 541. 810.
Raade Skibrede. 568.
Radafos i Leiknes Sogn p. Lister. 257.
Raden i Bergens Stift. 824.
Raden i Sæms Sogn p. Vestfold. 275 f.
Raduger Jonssön. 228.
Rafnaberg i Hiterdal. 250 f.
Ragna, Diderik Saltveiers Hustru. 372 f.
Ragna Hvam. 824.
Ragna Ketilsdatter. 255.
Ragnar Matthissön. 307.
Ragndid, Hustru. 316.
Ragndid Petersdatter. 163 f.
Ragndid, Thore Brynjulfssöns Hustru. 261.
Ragnhild. 465.
Ragnhild Amundsdatter. 796.
Ragnhild Anundsdatter. 257.
Ragnhild Eiriksdatter. 245 f.
Ragnhild, Frue. 109.
Ragnhild Gestsdatter. 791.
Ragnhild Hjarrandsdatter. 678 f.
Ragnhild Sigurdsdatter. 170.
Ragnhild, Tofs Kone. 136.
Ragnhild Tregagaas. 112 ff.
Ragnhild Ulfsdatter. 176.
Ragnhildshus i Thelemarken. 363.
Ragnvald Aslakssön, Hr. 109.
Ragnvald (Ragvald) p. Jondeim. 125.
Ragnvald (Ravald) Jonssön, Prest. 290.
Ragnvald (Ragnald) i Kyrningen. 122.
Ragnvald, Prest i Sunde. 290.
Rake, Gaard i Alda. 136.
Rakkestad. 170. 216. 299. 332. 468. 821.
Ramitius af Benevent, Notar. 65 f.
Ramnes Sogn. 275.
Ramstad, Gaard i Sigdal. 123.
Ramstad p. Hofstranden p. Lom. 245.
Ramund Gunnleifssön. 216.
Randenrande, Hans. 601.
Rane Alfssön. 198.
Rang, Gaard p. Voss. 818.
Rantzow, Hr. Johan. 482.
Ranveig (Ronnog), Björn Thorsteinssöns Hustru. 177.
Ranveig Olesdatter. 171.
Ranveig, Thorgrim Eilifssöns Hustru. 204.
Raskim i Hiterdal. 378.
Rasmus Lauritssön, Sorenskriver over Stavanger Len. 345.
Rasmus Michelssön, Borger i Skiden. 787.
Rasmus Monssön. 810 f.
Rasmus Nilssön. 414.
Rasmus Pederssön, Raadmand i Bergen. 137.
Ratzeburg. 485.
Raud p. Hamar. 797.
Raudarthing (Randarthing?) p. Orknö. 110 f.
Rauden p. Vestfold. 782.
Raudlands Sogn. 480. 768.
Raudlandsstrand. 333 f. 392. 547.
Raudsnes i Borgesyssel. 272.
Raumarike. 164. 166 f. 169. 176. 200 f. 211. 226. 258. 267 ff. 277. 365. 390 f. 399. 800.
Raumsdal i Eidsborg Sogn. 284.
Ravald, se Ragnvald. (Ravensberg), Albrekt Jepssön, Ridder. 436. (Ravensberg), Johan Jepssön, Biskop af Roskilde. 416.
Ravenstein, Herren af. 587.
Ravnestranden i Sogn. 793.
Re Kirke og Prestegaard i Bergens Stift. 133. 137.
Re Sogn. 137.
Reff, Hans, Biskop af Oslo. 549. 566 f. 589 f. 641. 659. 705. 707 ff. 726 f. 760. 762. 764 f.
Refhaug p. Vestfold. 467 f.
Refsunda Sogn i Jæmteland. 218.
Reidar Aasulfssön. 265.
Reidar Arnessön. 791.
Reidar Gand. 311.
Reidar Gudleikssön, Vicarius p. Tune. 332.
Reidar Hafthorssön, Prest p. Solheim. 290.
Reidar Haraldssön. 344.
Reidar Joanssön. 217.
Reidar Jonssön. 169 f.
Reidar, Sira. 291.
Reiden i Valdres. 249.
Reidesnes p. Stranden i Vaage. 245 f.
Reidulf Hallvardssön. 200. 211.
Reims. 220.
Reinhold Jenssön, Borger i Skiden. 787.
Reinlid p. Valdres. 162.
[881 Navne-Register] 
Reins Kloster. 771 f.
Remer (Reine?) i Ramnes Sogn. 275.
Remisberg i Jæmteland. 232.
Rempe, Finn. 490. 496 f. 533.
Rendalen. 423 f. 795.
Rendebo. 743. 747.
Resse. 389.
Reval. 510.
Ribe By og Bispedömme. 434. 436. 499. 546.
Rieti. 71 f.
Rikard Jonssön. 178.
Rikard Ljotulfssön. 255.
Rike i Setersdal. 377.
Rikolf Thoressön. 821.
Rind i Refsunda Sogn i Jæmteland. 218.
Rindadal i Fagabergs Sogn. 195. 239. 295.
Ringebo. 239. 374.
Ringerike. 164. 193. 268 f. 338. 425 f.
Ringsakers Kirke og Sogn. 171. 260. 293. 323.
Ripen, Lammerde v. 506.
Ris i Skeid Sogn i Bamle. 422.
Risteigen i Rollag. 288. 317. 329. 402.
Ro (Rod) i Halshaug Sogn i Kallelands Skibrede. 411.
Roald Aressön. 303.
Roald Salvessön. 685.
Roald Tholfssön. 328 f.
Roaldstad i Tyrisdal. 414. 788.
Roar (Roe) Roessön. 375.
Roar Thorgeirssön. 150.
Roar Thorleifssön. 450.
Roar Vebrandssön. 297.
Rode Sogn. 215.
Rode (Rö) Sogn i Romsdalen. 375.
Rodegaard i Nore Sogn. 312 f. 425.
Roger Thorsteinssön. 274.
Roholt Kirke i Thelemarken. 189.
Roland Gotskalkssön, Prest p. Vaage. 239. 266.
Roland, Gaard i Undal. 377.
Rolf Anundssön. 247 f.
Rolf Dyressön. 407.
Rolf Gunnarssön. 505.
Rolf Gunnulfssön. 257.
Rolf (Rullof) Gyrdssön. 197.
Rolf Nikolassön. 213 f.
Rolf (Rollef) i Upgaard. 232.
Rolf Vagardssön. 371.
Rollag, Gaard i Mels Sogn p. Tinn. 294. 693 f.
Rollag Sogn. 232. 288. 297. 301. 305. 309. 317. 329. 364. 369 f. 380. 402. 409 f.
Rollaug Gudthormssön, Lensmand i Lider. 193 f.
Rollostad i Moland. 798.
Rom. 58 f. 70 f. 74. 82 ff. 90-93. 190. 205. 207 ff. 241 f. 278. 283. 285. 287. 289 f. 317. 319. 324. 328. 334. 336. 340 f. 346. 353. 356. 358. 361. 365-69. 381. 384. 393 f. 429 f. 480. 482. 488. 564 f.
Rompeng (Rafneng). 273.
Romsdal. 125. 375. 656. 769.
Rong i Skeid Sogn i Bamle. 417.
Rongven i Bordals Otting p. Voss. 817 f.
Ronnog, se Ranveig.
Rosendal, Jörgen. 604 f. (Rosenkrantz), Gotskalk Erikssön, Kantsler. 529. 554. 556-59. 562 f. 571-74. 576. 592 ff. 598-601. 614. 630. (Rosenkrantz), Hr. Holger Holgerssön. 546. 650. 672-73. 681. (Rosenkrantz), Hr. Nils Erikssön. 434. 436. (Rosenkrantz), Hr. Nisse Iverssön. 190 f. (Rosenkrantz), Hr. Oluf Nilssön. 474. 476. 547. 646. (Rosenkrantz), Hr. Otte Holgerssön. 470 f. 481. 527. 546. 634. 636. 641-44. 672. 674 f. 677. (Rosenkrantz), Peder til Vernekloster. 803.
Roser, af tre, Hr. Alf Knutssön. 314 f.
Roser, af tre, Erik Thuressön. 479 f.
Roser, af tre, Jörgen Thuressön. 531 f.
Roser, af tre, Karine Alfsdatter. 534. 652. 718.
Roser, af tre, Karl Knutssön, Væbner. 449 f. 460 f. 543. 637.
Roser, af tre, Hr. Knut Alfssön. 397. 400 f. 404. 544.
Roser, af tre, Hr. Odd Alfssön. 396 f.
Roser, af tre, Hr. Thure Jenssön. 437. 526 f. 531 f. 534 f. 539. 541. 543 ff. 637. 641 f. 687. 692 f. 730 f.
[882 Navne-Register] 
Rosgaard i Opdal. 427.
Roskilde By og Bispedömme. 22 f. 90. 99. 102. 153. 369. 416. 428 f. 436. 446. 476. 727.
Rosseland i Bjellands Sogn. 805 ff.
Rossöen i Viken. 297 f. 337.
Rostock. 609. 611. 622. 624. (Rostvig), Finn Hanssön. 734. 739.
Rosynboz, Hofmester. 561.
Rotaas. 374.
Rothsteen, Jakob. 794.
Rotsjöerne i Valdres. 181.
Rud, Anne, Frue. 412 f. 493 f. 630 f. 635 f. 651. 658. 692 f.
Rud, Otte. 415. 577.
Rud i Bjernestadkroken i Rakkestad. 170 f.
Rud p. Hammeren (Hammer-Rud) i Enebak. 226 f.
Rud i Hedalen i Gudbrandsdalen. 239 f.
Rud i Onsö Sogn. 273.
Rud i Undreimsdal. 275.
Ruden i Opdal i Numedal. 409.
Rudit i Ringebo. 374.
Rudit, Ödegaard i Heglands Sogn p. Moland. 620.
Rudstad i Aal i Lillehammer Sogn. 319 f.
Rügen. 39. 510.
Ruggerd i Bjugn. 770.
Rugsund i Nordfjord. 118.
Rundal i Böer Otting p. Voss. 817 f.
Rusland, Russere. 561. 603 f. 697.
Ruste i Alda (?). 136.
Ruthener. 56.
Rutle. 715.
Ryaner, Hans, Raadmand i Oslo. 458.
Ryfylke. 219. 345 f. 364.
Ryg p. Eker. 272.
Rygen Prestegaard i Hiterdal. 342. 356.
Rygen Sogn i Hiterdal. 224 f. 236 f. 463.
Rygge Kirke i Aurland. 792. 794.
Rygge (Ryggjof) Sogn. 272. 337. 447.
Rymme i Stördalen. 779.
Röd, Thord, Væbner. 662 f. 703. 716.
Röden Kirke og Sogn i Jæmteland. 197. 213.
Rödenes Sogn. 213 f.
Rödestad p. Yrjen. 745 f. 752. 758 f. 770.
Rödevje. 250.
Rödöen i Nordlandene. 739.
Röken Sogn. 180. 246.
Römer, Elsebe Ottesdatter, Frue. 300 f.
Römer, Ingerd Ottesdatter, Frue. 531 f. 534. 580. 595. 597. 605-9. 611. 622-25. 628 f. 632-36. 639-44. 646 f. 656-59. 662. 665 f. 668. 671. 673. 693. 712. 718 ff. 738 f. 741. 743. 745-48. 750 ff. 754-59. 767-80. 783.
Römer, Hr. Narve Jepssön. 300 f.
Römer, Hustru Ottilia Ottesdatter. 448 f. 534. 577.
Rönbrig i Setersdalen (?). 320.
Röne i Fagabergs Sogn. 239.
Rönnow, Joachim, Biskop. 547. 631 f. 727.
Rönnow, Hr. Klaus. 191.
Rördal Skibrede p. Vestfold. 402 f.
Rören i Inderöen. 773. 777.
Rörenberg, Hans. 316.
Röserhus. 330.
Röstad i Hevne. 778.
Röten i Kintservik. 822.
Röten p. Voss. 315.
Rötheim p. Vaage. 168 f.
Röydesheim i Hvam i Holliden. 248.
Röyndal, Gaard i Öyfjeld. 246. 298. 355. 362.
Röyre i Borgesyssel. 272.
Röys, Herren af. 561.
Röyse p. Ringerike. 369.
Saalgarheim i Bergens Stift. 133.
St. Sabina Kirke i Rom. 68 ff.
Sachsen. 174. 586. 588.
Salomon, Biskop af Oslo. 116 ff. 140. 160.
Salomon (Salmond) Gunnarssön. 199.
Salomon (Salmond), Sendebud. 705. 708.
Salten. 658. 734.
Saltholmen i Heidreims Sogn. 274.
Saltnes i Onsö Sogn. 273.
Salve, se Solve.
[883 Navne-Register] 
Samestad i Andebo Sogn. 274.
Samson Matssön. 459.
Sand Skibrede p. Österagder. 306.
Sande, Gaard i Alda. 136.
Sande, Gaard i Romsdalen. 125.
Sande Kirke, Sogn og Skibrede p. Vestfold. 192. 245. 270. 274. 308. 458.
Sande (Sandehered) Sogn. 201. 304. 320 f. 458. 781 f.
Sande Prestebol p. Vestfold. 458.
Sander Arntssön, Væbner. 449.
Sandnes i Alda. 136.
Sandnes i Nordhered i Vaage. 245 f.
Sandsverv. 215. 247. 255. 340. 801.
Sandvin i Hardanger. 818 f.
Saracener. 3. 13 f. 56. 697.
Sarpsborg. 202. 247. 372. 374. 468.
Sarpsborg Lagdömme. 299.
Saude Gudmundssön. 124.
Saude Prestegjeld. 786 f.
Saurbö, Gaard p. Eker. 150.
Saxe Andressön. 182 f.
Saxe Hallvardssön. 803. 812.
Saxe Olafssön. 403 f.
Saxe Vigleikssön. 314.
Scepper, Cornelius, Vicekantsler. 482. 491. 515. 561. 594.
Schelteus i Bergen. 823.
Schjelderup, Dr. Jens, Superintendent. 794. 823.
Schreckenbergere (Penge). 513.
Schröder, Samuel. 794.
Schult, M. Jakob, Myntmester. 622. 751.
Schultes, Hövedsmand. 558.
Schönberg, Michael v. 151.
Segeberg. 602.
Segestad (Seielstad) i Gausdal. 256. 267.
Selbo. 768. 775 f.
Selje Kirke og Kloster. 140.
Sem i Vermeland. 545.
Senöen. 737.
Septun i Land. 152.
Serk p. Löykin. 136.
Serk Peterssön, Ridder. 103.
Serk Steinssön. 268.
Serritslev. 474.
Seten i Alda. 136.
Seter i Borgesyssel. 273.
Setersdal. 320. 333. 377. 453. 685. 810.
Setnethvet, Gaard i Thrykstad. 164.
Setre i Bodstads Sogn i Fröylands Skibrede. 399.
Sevat Hallsteinssön. 268.
Sevat Peterssön. 423 f. 795.
Sevat Östenssön. 364.
Severin Bang. 455.
Severin, Biskop. 236.
Severin Buro. 737.
Severin, Hr. 638.
Severin (Söfren) Klemetssön, Hr. Vincents Lunges Kapellan. 538. 737.
Severin (Söfren) Norby, se N.
Severin (Söfren) Overskjærer, Byfoged i Bergen. 662. 665 ff.
Severin (Söfren) Pors. 626.
Sidsel, se Cecilia.
Siena. 348.
Sigbjörn Andorssön. 245.
Sigbjörn Jonssön. 246.
Sigdal. 123. 193. 804.
Sigfrid i Opa. 213.
Sighvat af Leirhol, Ridder. 103.
Sigivold i Sande Sogn. 274.
Sigmen (Semmen) i Aadalen p. Ringerike. 251 f.
Sigmund Peterssön. 250.
Sigmundaland i Birid. 151.
Sigmundarud i Birid. 151.
Sigmundnes, Gaard. 199.
Signe Thordsdatter. 463.
Sigrid. 342.
Sigrid Amundsdatter. 796.
Sigrid Baardsdatter. 268 f. 274.
Sigrid Eiriksdatter. 239 f.
Sigrid Halldorsdatter. 166 f.
Sigrid Hallvardsdatter. 260.
Sigrid Kaaresdatter. 249.
Sigrid (p. Leifestad). 195 f.
Sigrid Narvesdatter. 379 f.
Sigrid Nilsdatter. 790.
Sigrid Olafsdatter. 362 f. 420. 423.
Sigrid, Olaf Peterssöns Moder. 378.
Sigrid Petersdatter. 259.
Sigrid Siversdatter. 818 f.
Sigrid Skeldulfsdatter. 469 f.
Sigrid p. Sukka (?). 364.
Sigrid Thoresdatter. 539.
Sigrid Thorsteinsdatter. 201 f.
[884 Navne-Register] 
Sigstad, Gaard i Birid. 150 f.
Sigstad Kirke p. Birid. 323.
Sigurd Anundssön. 277.
Sigurd Arnessön. 256.
Sigurd (Siver) Arnessön p. Ödestad. 819.
Sigurd Asbjörnssön. 162.
Sigurd Aslessön. 249.
Sigurd Aslessön, Prest p. Fron. 374.
Sigurd (Sjurd) Baardssön. 255. 458. 804 f.
Sigurd Bessessön. 212.
Sigurd, Biskop af Hammer. 259.
Sigurd p. Brom. 151.
Sigurd Eirikssön. 165. 245 f. 262. 266. 268.
Sigurd, Erkebiskop af Nidaros. 119.
Sigurd Flags. 124.
Sigurd Fridikssön, Prest i Vaage. 182.
Sigurd p. Fulasing. 151.
Sigurd p. Gljastad. 151.
Sigurd (Sjurd) Gudbrandssön. 210.
Sigurd Gudridssön. 136.
Sigurd Gunnleikssön. 340.
Sigurd Haarekssön, Ridder. 103.
Sigurd Hafer. 136.
Sigurd Hafthorssön, Hr. 162.
Sigurd Hallvardssön. 239. 248.
Sigurd i Heradsgaard. 467 f.
Sigurd (Sivord) i Hjörne. 449.
Sigurd Jonssön, Drotsete. 258.
Sigurd Lidvardssön. 307.
Sigurd p. Lindhvaal (?). 195.
Sigurd p. Lunde. 150.
Sigurd Neridssön. 379.
Sigurd Nikolassön. 168.
Sigurd (Sjurd) Nilssön. 821 f.
Sigurd Ogmundssön. 152. 195.
Sigurd Olafssön. 232 f.
Sigurd Olssön, Finmarksfarer. 627 f.
Sigurd Peterssön. 164.
Sigurd af Rande, Ridder. 103.
Sigurd Reidarssön. 217.
Sigurd, Sira p. Re. 133. 137.
Sigurd Styrkarssön. 228.
Sigurd p. Thoreland. 389.
Sigurd Thoressön. 260.
Sigurd Thorkelssön. 402 f. 777 f.
Sigurd (Sjurd) Thorleifssön p. Hus. 822.
Sigvor Ivarsdatter. 816 ff.
Sild Kirke. 140.
Silfast (Silvester) Thoraldessön. 252.
Siline i Jæmteland. 202.
Sillegjord. 378. 388. 391. 426. 467. 780 f.
Simon Arnessön. 797.
Simon Bergulfssön. 293.
Simon Björnssön, Prest i Rygge. 337.
Simon Dyressön. 175.
Simon Gudbrandssön. 374.
Simon Nilssön. 796.
Simon, Prest i Alda. 136.
Simon, Prest p. Njos. 96.
Simon Steinssön. 819.
Simon Viglogessön. 257 f.
Sinnen p. Land. 194 f. 323.
Siver, Sivord, se Sigurd.
Sixtus IV, Pave. 334. 340. 346. 356. 359. 361. 366.
Sjoa, Gaard i Hjelsjoaas Sogn. 201 f.
Sjofar Thorgilssön. 468.
Sjurd, se Sigurd.
Sjæland. 99. 175. 181. 193. 249. 253. 268. 277. 322. 338. 344. 425. 434. 439. 442. 478. 632. 694.
Skaalholt. 137 f. 145.
Skaane. 428. 439. 442. 505. 610. 669. 694.
Skafsaa Sogn i Thelemarken. 186. 190. 312. 424. 452. 547 f. 786.
Skafto i Sande Sogn. 274.
Skagen. 716 f.
Skakt, Henrik, Hr. 297 f. 311. 337.
Skalpestad i Hvam i Holliden. 248.
Skalsarf i Lom. 124.
Skara Bispedömme. 401.
Skardaberg, Gaard. 201.
Skarpsteiner i Alda. 136.
Skaun i Rakkestad. 299. 447. 568. 821.
Skave, Familien. 766.
Skave, Maurits. 714.
Skeberg Sogn. 273.
Skedjof i Viken. 298. 310 f.
Skedshagen i Balke Sogn p. Thoten. 260.
Skeids Sogn i Bamle. 417. 422.
Skeids Sogn p. Follo. 160 f.
Skeidhaug Hered p. Vestfold. 274.
Skeidsmo Sogn. 315. 800.
Skeldulf Oddssön. 339.
Skeldulf (Thordssön), Sira, Prest p. Vestby. 262 f.
Skenck, Jörgen, Statholder af Friesland. 587. 619.
Skerkja i Bamle. 272.
Skervem p. Sundmöre. 810 f.
Skerven i Vinje Sogn p. Voss. 814 f.
Skiden, By. 290 f. 330. 455. 473. 481. 505 f. 787.
Skiden Kirke. 451.
Skiden Lagmand. 330. 505. 786 f. 812.
Skiden Lagthing. 392.
Skiden Raadstue. 452.
[885 Navne-Register] 
Skidesyssel. 362. 417. 457. 473. 803.
Skinkel, Morten. 580. 607.
Skinnarud, Gaard p. Eker. 150.
Skinsnes i Mandal. 805.
Skiringsal. 274.
Skitnabæk i Sigdal. 123.
Skivehus. 681.
Skjalberg, se Skeberg.
Skjalbreid, Gaard i Haalands Sogn. 113.
Skjelö i Onsö. 224.
Skjolathveit (Skjörthveit i Eidsberg?). 175 f.
Skjold, Lasse. 405.
Skjulestad i Ingedals Sogn i Borgesyssel. 311.
Skodin (Skudum) i Svarvstads Sogn i Lardal. 375 f. 790.
Skofterud i Skeberg Sogn. 273.
Skogebygd i Sande Skibrede p. Vestfold. 272. 308.
Skoger Sogn i Sande Skibrede. 245.
Skogn. 770. 776 f.
Skorgrofsrud i Andebo Sogn. 275.
Skorve i Evanger p. Voss. 817 f.
Skotland, Skotter. 431. 433. 506. 513 f. 528 f. 553. 559 f. 562-65. 571 f. 574 f. 587. 599 f. 681. 683.
Skov (Skog) i Remisberg. 232.
Skram. 585. 587. 598. 600.
Skram, Peder. 693. 716 ff.
Skrarud i Sigdal. 193.
Skredeland i Tyrisdal. 414.
Skriksviks Sogn. 200.
Skryken Vand p. Vidden. 297. 336 ff.
Skræpheim, Gaard i Kraakstad. 153.
Skröke i Veglid Sogn i Numedal. 409.
Skudbally i Frisland. 574.
Skule Baardssön, Jarl. 2.
Skumsrud. 151.
Skutleberg i Hardanger. 818 f.
Skygthveit. 175 f. 263 f.
Skylesliden i Thelemarken. 355.
Skyther. 56.
Skötte, Michel, Prest. 807.
Slabogaard i Östergötland. 535.
Slagn Sogn. 272.
Slattedal i Setersdalen (?). 320.
Slattedal, Ödegaard i Thelemarken. 620 f.
Slesvig. 442. 617 f.
Slette i Onsö. 224.
Slidre Sogn i Valdres. 240 f. 249. 488 f. 805.
Slinde, Gaard i Sogn. 142.
Sluys. 140.
Smid Gunnrodssön. 170.
Smidt, M. Otte. 571.
Smörklep i Vinje Sogn. 330. 406 f.
Snare Aslakssön, Baron. 96. 103.
Snare Gunnarssön, Sira. 142 f.
Snekkestenen. 781 f.
Snorresvold i Berg Sogn. 274.
Sofie Krummedike, se K.
Sogn. 121. 135. 542. 596. 608. 639 f. 648. 650. 710 f. 715. 793.
Solberg p. Brjotheim. 319 f.
Solberg i Fjelds Sogn p. Thoten. 353 f.
Solheim (Solum). 290.
Solheim i Alda. 136.
Solheim i Bergens Stift. 133.
Solve (Salve) Amundssön. 417. 473.
Solve Andressön. 815.
Solve Anundssön. 252.
Solve Arnsteinssön. 293. 355.
Solve Bjugssön. 333.
Solve Tholfssön. 392.
Solveig. 136.
Solör. 420 f. 568.
Somedal i Aadalen i Norderhofs Sogn. 337 f.
Somevand i Aadalen i Norderhofs Sogn. 337 f.
Sone Eirikssön, Chorsbroder ved Christkirken i Bergen. 302.
Sone (Sune) Magnussön. 310.
Soriano. 67 f.
Sortebrödre i Bergen. 582.
Sortebrödrekloster i Bergen. 492. 494.
Sortebrödrekloster i Nidaros. 682.
Sortebrödrekloster i Oslo. 567.
[886 Navne-Register] 
Sorte Jagt, Skib. 522.
Sorö Kloster. 436.
Sotethveit i Sandsverv. 215.
Spanien. 515. 561. 564. 573 f. 594.
Sparbo. 568. 779.
Sparre, Henrik Aagessön. 436. 626. 680 f.
Sparre, Hr. Jep Thorbjörnssön til Thorkilstrup. 673.
Sparre, Hr. Lars Siggessön. 590.
Sparre, Hr. Maurits Ibssön. 523.
Sparre, Nils Klaussön. 396-99.
Sparre, Hr. Oluf Jepssön. 449 f.
Sparre, Sigge Larissön. 401.
Spitalen. 410.
Spitalskog i Slagn Sogn. 272.
Spjoteberg Sogn i övre Borgesyssel. 204.
Splid, Jens. 737.
Spoleto. 28.
Spærin (Speren) p. Eker. 271.
Staar, Andreas, Sogneprest i Vislöf. 244.
Stabel, Jörgen. 820.
Stadager. 673.
Stadt. 710 ff.
Stadtseidet. 712.
Staf i Svadabo p. Ringsaker. 260.
Stamstad i Mo Sogn p. Lom. 234.
Stane Jonssön. 169 f.
Stanger p. Nordmöre. 250.
Stangviks Skibrede p. Nordmöre. 228.
Stangviks Sogn p. Nordmöre. 250. 310. (Staur) Henrik Jörgenssön, Lagmand i Throndhjem. 375.
Stavanger Bispedömme. 90. 102. 119. 134 f. 139. 142 ff. 296 f. 492. 494. 539. 541 f. 636. 662 f. 691 f. 724 f.
Stavanger By. 219. 267. 345. 377. 724 f.
Stavanger Kapitel. 160. 377.
Stavanger Lagmand. 345. 648 f. 716. 824.
Stavanger Len. 345.
Stavanger Stift. 662.
Stedestorp. 520.
Stedje i Sogn. 96. 792 f.
Steffen, se Stephan.
Stegen. 734.
Stegens Lovbog. 627.
Stegentin, Jörgen. 507-10. 519-22.
Steig i övre Elvedalen. 179 f.
Steigen i Hofs Sogn i Rördal. 402 f.
Stein p. Berge. 470.
Stein Gunnessön. 375.
Stein Kallessön. 340.
Stein Ogmundssön. 261.
Stein, Sture, se S.
Stein Thorleifssön. 332.
Stein Thuressön Bjelke, se B.
Stein, Gaard i Onsö. 224.
Stein, Gaard i Sogn. 793.
Steins Sogn p. Ringerike. 251.
Steinabergs Sogn p. Ringsaker. 260.
Steinar Anundssön. 252.
Steinar Aslakssön. 240.
Steinar Eirikssön. 177.
Steinar Eysteinssön. 252 f.
Steinar Hallkelssön. 230.
Steinar Ketilssön. 685.
Steinar Olafssön. 269.
Steinar (Steine) Peterssön, Sira, Prest p. Mo. 199. 259. 262.
Steinar, Prest p. Olhus. 137. (jfr. Stane).
Steinberg p. Vestfold. 467.
Steineggen i Sogn. 793.
Steinulf Björnssön. 463 f.
Steinulf Sumarlidssön. 191.
Steinulf Thorgautssön. 463 f.
Steinvor p. Björge. 807.
Steinvor Holmsdatter. 259.
Stenhoffuer, Herman. 554. 572.
Stenholt (Stenalt i Jylland). 824.
Stenviksholm. 691 f. 709 f. 712 f. 722. 766-70. 772 ff. 799.
Stephan Andressön. 307 f.
Stephan, Kannik i det Orknöske Kapitel. 103.
Stephan (Steffen), Skriver. 557 ff.
St. Stephans Hospital i Tunsberg. 271.
Stercke, Gerhardt. 587. 592.
Stig Bagge. 635 f.
Stig Thorlakssön. 166.
Stigande (Stigan) Gunnarssön. 306.
Stigande Jonssön. 464 f.
Stjernes i Rollags Sogn. 305.
Stjörn. 743.
Stockholm. 404 ff. 531 f. 543. 557.
Stof Matthissön. 422.
Stofdal i Brunkebergs Sogn. 387.
Stokke Sogn. 274. 304.
Storelod i Numedal. 804.
[887 Navne-Register] 
Storevær i Tarven. 743.
Stormarn. 491.
Stralsund. 510.
Strand, Gaard i Birid. 151.
Strand i Rygin Sogn i Hiterdal. 224 f. 236 f. 278.
Strand, Ödegaard i Molands Sogn. 459 f.
Strandefjerdingen i Norderhofs Sogn. 337 f.
Stranden i Vaage. 245 f.
Straum, Gaard i Lider. 272.
Straum Kirke p. Vestfold. 270.
Stryn Thing. 137.
Stub, Nils, Raadmand i Oslo. 800.
Stubbekjöbing. 673.
Stullo (Sturle), Munk. 111.
Sture, Nils Stenssön (Daljunkeren). 589-92. 595. 597. 605-10. 624.
Sture, Hr. Sten. 399. 401.
Sture, Hr. Sten den yngre. 589-92. 606 f. 624.
Stygge, Nils, Biskop af Börglum. 436.
Stygge Krumpen, Biskop, se K.
Styrker Andressön, Lensmand p. Voss. 813 f. 816 f.
Styrker Eindridssön. 177 f.
Styrvold Kirke og Sogn p. Vestfold. 783. 791. 794.
Stördal. 609. 611. 656. 742 f. 745. 747. 767 ff. 772. 775 f. 778 f.
Stören Sogn i Gauldal. 776 f.
Störle, Peder. 630 f.
Sudagaard (Sörgaard) i Tyldalen. 179 ff.
Sudaland (Sauland) i Thelemarken. 236 f. 466.
Sudbö, nordre, i Molgudal (Morgedal) i Brunkebergs Sogn. 303.
Suderöerne. 104. 431. 433. 683.
Sudreim Sogn. 390 f.
Sukka i Suledal. 364.
Suledal i Ryfylke. 364.
Sumarlid Hallvardssön. 294.
Sundalen. 177 f.
Sundbo i Vaage i Gudbrandsdalen. 248.
Sundby, Gaard i Borge Sogn. 184 f.
Sunde i Alda. 136.
Sunde i Jæmteland. 217 f.
Sunde i Vaage. 123.
Sunden i Skiden. 787.
Sundmöre. 408.
Sundomanes. 273.
Sundre (Sondrid) Reidarssön. 388. 392. 419 f. 428. 450.
Sundro i Valdres. 797.
Sune, se Sone.
Sunniva Ivarsdatter. 250.
Susanna, Dr. Jens Schjelderups Hustru. 823.
Svadabo p. Ringsaker. 260.
Svalaug Ljonsdatter (?). 179 f.
Svalerud i Öiamarks Sogn. 264.
Svalestuen i Opdal i Numedal. 338.
Svanholm. 625 f.
Svartbækken. 151.
Svartehans. 247.
Svartsheim, övre, i Gausdal Sogn. 256.
Svarvstad i Bamle. 473.
Svarvstad Sogn og Kirke i Lardal. 165. 182. 275. 375 f. 472. 790 f. 794. 796. 801 f.
Svein Aasmundssön. 390.
Svein Arnbjörnssön. 163.
Svein Arnessön. 388. 407.
Svein Asgeirssön. 288 f.
Svein Björnssön. 813 f.
Svein, Bonde. 120.
Svein p. Flesthvet. 788.
Svein Galde, se G.
Svein Gunnulfssön. 386.
Svein Hallgrimssön. 330.
Svein Hallvardssön. 312 f.
Svein Jonssön. 278.
Svein Ketilssön. 780 f.
Svein Klerk, Underfehirde. 120 f.
Svein Mus, se M.
Svein i Nes. 390.
Svein Oddssön. 345.
Svein Olafssön. 313.
Svein i Rustad. 319.
Svein, Smed. 374.
Svein Stigandessön. 306.
Svein Thomassön. 311.
Svein Thordssön. 303. 309.
Svein Thorsteinssön. 170.
Sveinke Amundssön. 392.
Sveinke Neridssön. 284.
Sveinseid i Lundehered p. Grænland. 290 f.
Sveinsrud i Veglid Sogn i Numedal. 329.
[888 Navne-Register] 
Sveinung Aasmundssön. 409.
Sveinung Biugssön. 293.
Sveinung i Haathvet. 291.
Sveinung Hallvardssön. 685.
Sveinung Thjostolfssön. 766.
Svelt i Sogn. 793.
Svennes. 151.
Sverde Kallr. 124.
Sverdviken i Bamle. 272.
Sverige, Svensker. 20 f. 26. 39 f. 97-100. 102. 218. 396-400. 436 f. 445. 449 f. 460. 479 f. 493. 495. 510. 525 f. 534 f. 539. 542. 545. 570. 577. 589. 596. 601. 603 f. 606. 611. 624. 636. 642. 655. 681. 683. 695. 698. 707. 713.
Sverker p. Bakke. 229 f.
Sverre Sigurdssön, Konge. 225 f.
Sverstad p. Vestfold. 781.
Sviland i Höiland. 346.
Svinadal i Jæmteland. 217.
Svinsland i Botne Sogn. 472.
Svodsjord (Sausjord) i Vinje Sogn p. Voss. 302.
Svogsluten i Hofland i Vikör Prestegjeld i Hardanger. 817 f.
Svort, Oluf. 525.
Sydlem p. Raumarike. 176.
Sydreberg p. Brjotheim. 319 f.
Syrer. 56.
Sæbjörn Arnulfssön. 168.
Sæbjörn Aslakssön. 339.
Sæbjörn Gudleikssön. 163 f.
Sæbjörn Jonssön. 161 f. 169.
Sæbjörn Thoressön. 216.
Sæbö p. Raden. 824.
Sæd i Eidsfjord. 822.
Sædelid i Brunkebergs Sogn. 214.
Sæms Sogn p. Vestfold. 275 f.
Sæmund Olafssön. 260.
Sæneengene i Saaner. 263.
Södervær i Finmarken. 747.
Söfren, Sören, se Severin.
Söndmöre. 609. 611. 656. 712.
Söndenfjelds i Norge. 432. 474. 575.
Söreim i Lunds Sogn (nordre Aurdal). 488 f.
Sörgaard (Sögaard) i Tyldalen. 797.
Sörle (Solle) Aslakssön. 391 f.
Sörle Sukk. 114.
Tage Erikssön. 455.
Takhvam i Sogn. 792.
Takle i Kvitler Otting p. Voss. 814.
Taleberg i Skeberg Sogn. 273.
Tande i Musedal p. Thrötten. 307 f.
Tangarudstad. 261.
Tartarer, Tatere. 56. 697.
Tautra Kloster, se Tutrö. (Teiste), Hans, Biskop af Bergen. 417 f. (Teiste), Jon, Væbner. 541. 609 ff. 622. 624. 650. 658. 682. 684. 723. 734. 736 ff.
Tempelherrerne. 80.
Terledemoren Stöl p. Midheiden. 470.
Terven (Tarven). 743.
Tesk, Bartholomæus. 800.
Thegneby i Viken. 175.
Thelemarken. 186 ff. 191. 224 f. 234 ff. 238. 284. 290-93. 298. 305. 312. 355. 376. 385 ff. 419. 424. 427. 452. 459 ff. 463. 469. 501. 506. 548. 620. 703. 768. 780. 786 f. 789. 806.
Therdum (Therum) i Sogn. 793.
Thesals Sogn. 273.
Thestolf, se Thjostolf.
Theus Tukum, Raadmand i Tunsberg. 311.
Thingelstads Bygdething. 321 f.
Thingelstad p. Hadeland. 180.
Thingelstad i Sigdal. 193.
Thjodalyngs (Thjödlings) Sogn. 192 f. 276. 458. 781 f.
Thjodolf Glöderssön. 245.
Thjodolf Thordssön. 191.
Thjorestad i Gudbrandsdalen. 271.
Thjostolf Benediktssön. 192.
Thjostolf, Guldsmed. 800.
Thjostolf Gunnarssön. 260.
Thjostolf Hafthorssön. 163.
Thjostolf p. Leifestad. 195 f.
Thjostolf Olessön. 171.
Thjostolf Peterssön. 343. 685.
[889 Navne-Register] 
Thjostolf Ragnhildssön. 620 f.
Thjostolf Sveinssön. 422.
Thjostolf Sveinungssön. 459 f.
Thjostolf Thorgeirssön. 547 f. 584. 786.
Thjostolf Throndssön. 467. 780 f.
Thjostolf Valthjofssön. 685.
Thjudastad i Jæmteland. 197.
Thjörn. 175.
Thof (Tholf?) Danielssön. 160.
Thof Ketilssön. 342.
Thof Thorgeirssön. 214.
Thokstad p. Forberg i Fylkishaugs Sogn. 339.
Tholf Björnssön. 461 f. 703.
Tholf Ketilssön. 163.
Tholf Sveinkessön. 303.
Tholf Thorgeirssön. 387 f. (jfr. Thof).
Thomas de Aquino. 348.
Thomas, Esge Bildes Tjener. 668.
Thomas Henrikssön Kok. 644. 650. 695.
Thomas Holste. 585. 594. 598 f.
Thomas, Jyde, Borger i Skiden. 787.
Thomas Nilssön Lange, Hr., se L.
Thomas Sveinssön. 311.
Thonberg i Norderhofs Sogn. 337 ff.
Thora Einarsdatter. 210.
Thora Gudleiksdatter. 276.
Thora, Gunnar p. Vighaugs Hustru. 150.
Thora, Hustru. 255 f.
Thora Sveinsdatter. 296 f.
Thora Vebrandsdatter. 288.
Thora Viljalmsdatter. 184 f.
Thorald. 810.
Thorald Andorssön. 160.
Thorald Bergulfssön. 257.
Thorald Hallvardssön. 344.
Thorald (Tharald) Peterssön. 468.
Thorald Sigurdssön. 379.
Thorald Sveinssön. 548 f. 620 f.
Thorald Thjostulfssön. 463.
Thorald Thoressön, Lensmand i Tinn. 465.
Thorald Thorfinnssön. 309.
Thoraren Eirikssön, Maler. 138 f.
Thorbjörg Aresdatter. 340.
Thorbjörg Thordsdatter. 252.
Thorbjörn Amundssön. 806. 813.
Thorbjörn Andressön, Prest p. Vireid. 178.
Thorbjörn Aslakssön. 175.
Thorbjörn Björnssön. 247 f. 320.
Thorbjörn Eyjulfssön. 172.
Thorbjörn Hallvardssön. 414.
Thorbjörn Hnarressön. 235.
Thorbjörn p. Myre. 407.
Thorbjörn Olssön, Lensmand i Östensö. 818 f.
Thorbjörn Reidarssön. 249.
Thorbjörn Tholfssön. 470.
Thorbjörn Thordssön. 584. 780. 787.
Thorbjörn Thorgeirssön. 203.
Thorbjörn Thorkelssön. 276 f.
Thord Arnessön. 391.
Thord, Biskop af Garde. 104.
Thord, Biskop Salomons Svend. 118.
Thord Egilssön. 468.
Thord Eylerssön. 175.
Thord Eyvindssön. 198.
Thord Frodessön. 176.
Thord Gasassön. 214.
Thord Gautessön. 465 f.
Thord Gudbrandssön. 466.
Thord Gudmundssön, Prest i Sillegjord. 378. 388. 391.
Thord Gunnarssön. 821.
Thord Gunnleikssön. 343.
Thord Gunnvaldssön. 192.
Thord Hallsteinssön. 821.
Thord Hallvardssön. 235 f. 364.
Thord Ivarssön. 408.
Thord Lidvardssön. 379 f. 409 f.
Thord Matssön. 644.
Thord Peterssön. 224.
Thord Roarssön. 255.
Thord Röd, Væbner, se R.
Thord Sigurdssön. 215.
Thord Stostenssön (Thorsteinssön?). 255.
Thord Sveinungssön, Sira, Prest i Vestby. 262 f.
Thord Thorbjörnssön. 788.
Thord Thorgeirssön. 293.
Thord Thorleifssön. 342. 703.
Thord Thorsteinssön. 339.
Thord Tryggessön. 781.
Thorderberg p. Eker. 272.
Thore. 343.
Thore Amundssön. 200.
Thore Arnessön. 427 f.
Thore Björnssön. 337.
Thore p. Bogastig. 151.
Thore Brynjulfssön. 261.
Thore Dyressön. 337.
Thore Grimssön. 781.
Thore Gudleikssön. 165.
Thore Gunnarssön. 374.
Thore Gunnessön. 176.
Thore Haakonssön, Baron. 102 f.
Thore Hallvardssön. 299.
Thore Hallvardssön, Prest i Sudreim. 390 f.
Thore Harf, Ridder. 103.
Thore Hemingssön. 262 f.
Thore Jonssön. 184.
Thore Ketilssön. 296.
Thore Lang, se L.
Thore i Liden. 123 f.
Thore p. Narveböl. 321 f.
Thore Niklissön. 313.
Thore Peterssön. 264.
Thore Roaldssön. 584.
Thore Salomonssön. 170.
Thore Saxessön. 181.
Thore Skodin. 451.
Thore Steinulfssön. 191.
Thore (Torra) i Sunde. 218.
Thore Sveinssön. 791.
Thore Thoraldssön. 196.
Thore Thorbjörnssön. 303. 309.
Thore Thorbjörnssön, Raadmand i
[890 Navne-Register] 
Marstrand. 386.
Thore Thordssön. 182. 290.
Thore Thoressön. 304.
Thore Thorgilssön. 177.
Thore (Thorias) Thorkelssön, Kannik i Stavanger. 160.
Thore Thorkelssön, Lagmand i Stavanger. 345.
Thore Thorleifssön. 414. 462.
Thore, Vicarius ved Fane Kirke. 129.
Thoregaard i Oslo. 122.
Thorehus i Mo i Thelemarken. 787 f.
Thoreland. 389.
Thoresby, Gaard i Viken. 175.
Thorfinn Eirikssön, Kannik i Nidaros. 160.
Thorgard. 309.
Thorgaut Reidarssön. 141.
Thorgeir Agvaldssön. 452.
Thorgeir Andressön. 224.
Thorgeir Anundssön. 288. 309 f. 317. 333. 343.
Thorgeir i Berg. 389 f.
Thorgeir Bergssön. 199.
Thorgeir Emundssön. 320 f.
Thorgeir Gestssön. 406.
Thorgeir Gredgardssön. 620 f. 678 f.
Thorgeir Gudbrandssön. 200 f. 211.
Thorgeir Haavardssön. 816.
Thorgeir Hallvardssön. 169 f. 386. 419 f. 423 f.
Thorgeir Hallvardssön p. Haga. 302 f. 309.
Thorgeir Helgessön. 356.
Thorgeir Herjulfssön. 370.
Thorgeir Herleikssön. 402.
Thorgeir i Hækas. 229.
Thorgeir Ivarssön. 171.
Thorgeir Oddssön. 345.
Thorgeir Olafssön. 296. 306 f.
Thorgeir Thordssön. 293. 312.
Thorgeir Thoressön. 96. 343. 472.
Thorgils Alfssön. 293.
Thorgils Arnessön. 816.
Thorgils Aslakssön. 333.
Thorgils Eilifssön. 203.
Thorgils Finnssön. 165.
Thorgils (Torris) Gunnarssön. 798.
Thorgils Olafssön. 263. 267.
Thorgils Ormssön. 219. 472.
Thorgils Peterssön. 426.
Thorgils Reidulfssön. 403.
Thorgils Sifuassön. 323.
Thorgils Sigurdssön. 239.
Thorgils Tholfssön. 392.
Thorgils Thoraldssön. 463.
Thorgils Thorevilssön. 463. 469.
Thorgils Thorgeirssön. 409 f.
Thorgils Thorgilssön. 369 f.
Thorgils Thorkelssön. 402. 409 f. 812.
Thorgils Thorleifssön, Prest i Hereseid. 290 f.
Thorgils Thorsteinssön. 204. 330 f. (jfr. Thruls).
Thorgrim Bergulfssön. 333.
Thorgrim Eilifssön. 203 f.
Thorgrim Eyvindssön. 180.
Thorgrim Gudbrandssön. 171.
Thorgrim Hallessön. 151.
Thorgrim Hallvardssön. 693 f.
Thorgrim Herjulfssön. 371.
Thorgrim Ivarssön. 176.
Thorgrim Jonssön. 236 f. 251.
Thorgrim Ketilssön. 794.
Thorgrim Olafssön. 547. 789. 810.
Thorgrim Ulfssön. 386 f.
Thorgunna Eilifsdatter. 331.
Thorkel Arnessön. 162.
Thorkel Aslakssön. 238. 789. 798.
Thorkel Eyvindssön. 320 f.
Thorkel Glöderssön. 183.
Thorkel p. Gausel, Lensmand i Jotans Skibrede. 345.
Thorkel Gunnarssön. 302 f. 309.
Thorkel Haanefssön, Prest. 110 ff.
Thorkel Jonssön, Raadmand i Tunsberg. 781.
Thorkel Lidvardssön. 246 f.
Thorkel p. Narveböl. 160 f.
Thorkel Olafssön. 422.
Thorkel, Sira. 117.
Thorkel Storofssön. 170.
Thorkel Sæmundssön. 378.
Thorkel Thofssön. 246 f.
Thorkel Thoraldssön. 464.
Thorkel Thorleifssön. 362.
Thorkelstrup. 673.
Thorlak. 199.
Thorlak (Thullok) i Aas. 197.
Thorlak Aslakssön. 170.
Thorlak (Thule) Gunnarssön. 247.
Thorlak Haakonssön. 170.
Thorlak (Thyllog) i Hardskog. 213.
Thorlak Klemetssön. 332.
Thorlak Olafssön. 257. 768. 806.
Thorlak Thorgeirssön. 332. (jfr. Tillog).
Thorlaug Amundsdatter. 796. 802.
Thorlaug Andresdatter. 263 f.
Thorleif Anundssön. 182. 265.
Thorleif Björnssön. 414.
Thorleif Eilifssön. 196. 203 f.
Thorleif Erlingssön. 323. 464 f.
Thorleif Eyvindssön. 191.
Thorleif Grjotgardssön. 336 f.
Thorleif Gudmundssön. 200.
Thorleif Gunnessön. 375 f.
Thorleif Gunnulfssön. 179. 320 f.
Thorleif Hallgrimssön. 356.
Thorleif Hallvardssön. 378. 388. 391.
Thorleif Islænding. 537. 539.
Thorleif Jonssön. 406. 425.
Thorleif Ketilssön. 426.
Thorleif Neridssön. 344.
Thorleif Ogmundssön. 201.
Thorleif Olafssön. 193 f.
Thorleif, Hr., Prest p. Hedreim. 782.
[891 Navne-Register] 
Roarssön. 338.
Thorleif Salvessön. 265.
Thorleif Thorbjörnssön. 296.
Thorleif Thoressön. 228 f. 805 f.
Thorleif Thorgeirssön. 463.
Thorleif Thorleifssön. 342. 356.
Thorleifsrud i Borgesyssel. 273.
Thormod Arnessön. 275.
Thormod Drengssön. 385. 424. 466. 547.
Thormod Eilifssön. 375 f.
Thormod Halladssön (Hallessön). 196. 203.
Thormod Jonssön, Lagmand i Tunsberg. 381. 404.
Thormod Ketilssön. 192.
Thormod Paalssön. 165.
Thorny Thorgrimsdatter. 306.
Thorolf Audunssön. 276.
Thorp i Borgesyssel. 272.
Thorpe Sogn i Hallingdal. 171 f.
Thorsnes i Borgesyssel. 231.
Thorstein Aasmundssön. 215 f.
Thorstein i Brunflo. 230.
Thorstein Eilifssön. 406.
Thorstein Eindridssön. 257.
Thorstein Fridikssön. 344.
Thorstein Frodessön. 315 f.
Thorstein Gudthormssön. 277.
Thorstein Gunnarssön. 305.
Thorstein Gunnleikssön. 334.
Thorstein Hallvardssön. 211.
Thorstein Knutssön, Prest p. Os. 130 f.
Thorstein Kolssön. 177.
Thorstein Magnussön. 822.
Thorstein Niklissön. 255. 260 f.
Thorstein Okssön. 229.
Thorstein Olafssön. 307. 802.
Thorstein Paalssön. 239. 333.
Thorstein Reidarssön. 345.
Thorstein Reidulfssön. 467.
Thorstein Rolfssön. 472.
Thorstein Sigurdssön. 259.
Thorstein Sigurdssön, Raadmand i Throndhjem. 300.
Thorstein, Sira, Leieprest ved Korskirken i Bergen. 133 f.
Thorstein Skeldulfssön. 212.
Thorstein Sveinssön. 276.
Thorstein Thjostolfssön. 233. 239. 268.
Thorstein Thorgeirssön. 343. 808.
Thorstein Thyrissön (Thorgilssön). 809.
Thorstein Vignaldssön. 313.
Thorvald Munk. 137.
Thorvald Thoressön, Ridder. 103.
Thorvil (Thorevil) Aasmundssön. 766. 813.
Thorvil Biufssön. 469 f. 810.
Thorvil Thorleifssön. 501.
Thoten. 212. 260. 316. 353 f.
Thott, Aage Anderssön. 436.
Thott, Birgitte Olafsdatter, Frue. 444.
Thridjungen i Thelemarken. 189. 461. f
Thringen i Skiden. 290.
Throlsaas i Jæmteland. 202.
Thrond Benkestok, se B.
Thrond Eirikssön. 795.
Thrond Gunnarssön. 411.
Thrond Gunnessön. 176.
Thrond Gunnleikssön. 308.
Thrond Gunnulfssön, Ridder. 103.
Thrond Hallvardssön, Ridder. 103.
Thrond Ivarssön. 658. 662.
Thrond Jonssön, Borgermester i Oslo. 803.
Thrond Olafssön. 378. 391. 426.
Thrond Peterssön. 266. 303. 795.
Thrond Thorgilssön. 124 f.
Thrond Thorkelssön. 345.
Thrond Thorleifssön p. Legred. 821.
Throndhjem, Thröndere. 134 f. 300. 375. 418 f. 436 f. 441. 445. 532. 542 f. 569. 589. 606. 610. 622 ff. 652. 665-68. 682. 691 ff. 696. 712. 722 f. 730. 733. 738. 745. 748-64. 777 f. 785. (jfr. Nidaros).
Throndstad. 198.
Thruls Sveinssön, Prest i Sandehered. 458.
Thruls, Verkmester, Raadmand i Tunsberg. 311. (jfr. Thorgils).
Thryryk (Diderik) Gudmundssön. 177.
Thröndelagen. 713.
Thrötten. 307 f.
Thufdal i Thelemarken. 387. 390.
Thule (Thorleif?) Gunnarssön. 247.
Thullok (Thorlak) i Aas. 197.
Thure Eirikssön, Hr. 590.
Thure Jenssön af tre Roser, se R.
Thurid, Arne p. Nöstes Kone. 249.
Thveit i Eidanger. 235. 238.
Thveit i Eidsfjord. 822.
Thveit p. Lider. 272.
Thveit i Nissedal. 466.
Thveit Sogn i Thridjungen. 461 f.
Thveits Kirke i Nissedal. 189.
Thveitathing p. Hjaltland. 110 f.
Thveiteaaen p. Voss. 814.
Thveiten i Veglid Sogn i Numedal. [892 Navne-Register]  329.
Thveiten i Vesterdal i Brunkebergs Sogn. 411 f.
Thveitene i Nissedal. 462.
Thveiter i Aas. 153.
Thyllog (Thorlak?) i Hardskog. 213.
Thynes i Skogn Sogn. 772. 777.
Thyrger, se Thorgeir.
Thyvin i Alda. 136.
Thörnberg, Nikolaus, Kannik i Odense. 243.
Tideman Ketilssön. 330.
Tiggerordener. 34. 90. 204 f. 346. 351 f.
Tile Giseler, se G.
Tillog i Berge. 202.
Tillog i Östanaar. 229. (jfr. Thorlak?).
Timberman, Hening. 316.
Tinn. 269. 294. 305. 307. 371. 379. 465. 693 f.
Tjerne p. Brjotheim i Ringsakers Sogn. 171.
Tjernöy Sogn i Viken. 310 f.
Toberup. 812.
Tof, se Thof.
Tofadalen i Stangviks Skibrede. 228. 310.
Tofsrud i Hofs Sogn p. Fit. 277.
Topdals Laxefiske. 496. 688 f. (Tordenstjerne), Nils Sveinssön, Væbner. 448. 669 f.
Torgau. 598. 601.
Torin i Skedhaug Hered. 274.
Torra, se Thore.
Tosaas i Svarvstad Sogn. 796. 802.
Touraine. 220.
Trane, P. 815.
Traneholmen. 123.
Tranekjær. 378 f.
Tre Roser, se Roser.
Treadal i Hofs Sogn i Sundalen. 177 f.
Tripolis. 3.
Trinitatiskirken i Bergen. 118.
Trolle, Hr. Erik. 436.
Trolle, Gustav, Erkebiskop. 553. 564 f. 601. 684. 691-94. 696.
Tromsöens Len. 578 f.
Tronger i Alsen i Jæmteland. 231 f.
Trud Ulfstand, Hr., se U.
Trydrik (Trydike, Diderik) Aasmundssön. 313.
Trydrik Björnssön. 468.
Trydrik (Thryryk) Gudmundssön. 177.
Tryg Birgerssön. 216.
Tryg Eilifssön. 332.
Tubbe Thorbergssön. 171 f.
Tucher, Lazarus. 592 f.
Tuft Sogn p. Vestfold. 247 f.
Tufte i Opdal i Numedal. 409.
Tune Skibrede. 247.
Tune Sogn i Borgesyssel. 332.
Tunheim (Tanum) Prestegaard og Sogn p. Vestfold. 247. 274. 783.
Tunheim i Vaniflis Skibrede. 811.
Tunheim (Tanum) Sogn i Viken. 273.
Tunsberg. 103. 152. 196. 215. 230 f. 271. 275. 292. 311 f. 344. 381. 412. 455. 467 f. 502. 525.
Tunsberg Borgermestre. 311.
Tunsberg Kirker. 311. 472. 790.
Tunsberg Lagmand. 123. 215. 311. 381. 404. 407 f. 467. 502. 641. 812.
Tunsberg Lagthing. 321. 467 f.
Tunsberg Provster. 311. 781. 790.
Tunsberg Raad. 311. 467 f.
Tunsberg Raadmænd. 196. 473. 502. 781.
Tunsberg Syssel. 255.
Tutrö (Tautra) Kloster. 430. 774 f.
Tuve i Sande Sogn. 274.
Tuvenes i Bergens Stift. 225.
Tvesme, Gaard i Kintservik. 821 f.
Tvinnen p. Voss. 814 f.
Tværebækken. 151.
Tydskland, Tydskere. 140. 292. 416. 429. 442 f. 488. 491. 514. 551. 574 f. 610. 655. 680. 707 f. 716. 727.
Tyge, Krabbe, Hr., se K.
Tyge (Tuko), Official i Odense. 243.
Tyldalen. 179 f. 797.
Tyrisdal i Thelemarken. 186. 290 f. 414. 788.
Tyrker. 56. 485. 497. 654 f. 680. 697.
[893 Navne-Register] 
Tyrry, Nicolas. 562 f.
Tyrve i Vansyn p. Lister. 257. (se Rettelse).
Tönder. 578.
Tönjums Sogn i Lærdal. 804 f.
Tönne Parsberg, Hr., se P.
Tönset. 797.
Törning Slot. 434. 471.
Ugerup, Erik. 492. 518 f. 579 ff. 596 f. 606 f. 610. 641. 661. 762. 799.
Ulen (Aulin) i Sem. 799.
Ulf p. Aase. 427.
Ulf Amundssön. 240. 312 f.
Ulf Arnessön. 813.
Ulf Gunnleikssön. 228.
Ulf Hallsteinssön, Prest p. Thveit. 238.
Ulf i Narverud. 123 f.
Ulf Rikardssön. 423.
Ulf Sneressön. 377. 452 f. (se Rettelse).
Ulfgestrud i Vestby. 154.
Ulfhedin Baardssön, Sira p. Thingelstad. 180.
Ulfhild Kolbjörnsdatter. 270.
Ulfnes Kirkesogn p. Valdres. 184.
Ulfrek Jonssön. 181.
Ulfsaas i Andebo Sogn. 275.
Ulfstand, Hr. Holger Gregerssön. 479 f. 680 f.
Ulfstand, Jens Holgerssön. 436.
Ulfstand, Oluf (?). 547.
Ulfstand, Hr. Trud. 547. 680 f. 728. 730. 760. 762 f. 765.
Ulfvik i Hardanger. 822.
Ullensaker p. Raumarike. 258.
Ullensaker Sogn p. Land. 354.
Ullensvangs Sogn i Hardanger. 257 f.
Ullensyn Prestegaard i Vaage i Gudbrandsdalen. 239. 266.
Ultramontanske Provinser. 278-82. 317. 324 f. 358 f. 365 f. 382.
Ulvaag. 712.
Ulvedal i Onsö. 224.
Undal. 377.
Undangsthveit i Stokke Sogn. 274.
Undeseter i Rendalen. 423. 795.
Undreimsdal. 275.
Ungarer. 56.
Ungarn. 56. 482. 484 f. 489. 497. 629 f. 654 f.
Unisheim i Fagabergs Sogn i Gudbrandsdalen. 211.
Unna Erlingsdatter. 338.
Unulfsbud i Heidreims Sogn. 274.
Upgaard i Jæmteland. 232. 237.
Uphaug i Thelemarken. 473.
Uphaug p. Yrjen. 745 f. 752. 758 f. 770. 778. 780.
Upheim i Thorpe Sogn. 171 f.
Uphus i Borge. 231.
Upsala. 684. 691. 698 f.
Upsate (i Aal). 172.
Upthveit i Vatsaas Sogn. 274.
Urban, Bud. 573. 598 ff.
Urban IV, Pave. 341.
Urban V, Pave. 360.
Urne, Hr. Johan. 714.
Urne, Lage, Biskop af Roskilde. 428 f. 436. 446. 474. 476. 540.
Urskog. 391.
Urup (Ugerup) i Jylland. 673.
Uröykjarud (Orkeröd) p. Jælöen. 273.
Utanskogsfjerding i Rakkestad Sogn. 332.
Utby i Jæmteland. 218.
Uthaug. 772.
Uthof p. Yrjen. 757 f.
Uthöfund i Skidesyssel. 417.
Utrecht. 558 f. 594. 613. 616. 618.
Utstein Kloster. 143.
Uvarna Petersdatter. 163 f.
Vaag i Bamle. 272.
Vaage i Bergens Stift. 182.
Vaage i Gudbrandsdalen. 123. 168 f. 210. 227. 233. 239. 245 f. 248. 266. 268.
Vaage i Thelemarken. 462.
Vaagen i Bergen. 633. 649.
Vaagö Sogn i Romsdalen. 125.
Vaale Sogn p. Vestfold. 502.
[894 Navne-Register] 
Vadeland. 403.
Valby ved Kjöbenhavn. 461.
Valdemar (Christopherssön), dansk Konge. 173 f.
Valdemar, Erkebiskop af Lund. 20 f.
Waldkappel i Hessen. 490 f.
Valdres. 162. 173. 181. 183 f. 212. 240 f. 249. 322 f. 344. 713 f. 797. 805. 808 f. 816.
Walkendorf, Christopher, Hövedsmand p. Bergenhus. 807. 824.
Walkendorf, Erik, Erkebiskop. 428 f. 436. 445. 757.
Vallaberg (Hvaleberg) i Thelemarken. 328 f.
Valland. 655.
Valle i Onsö. 224.
Valle i Setersdal. 252. 333. 685. 810.
Vallen i Halland. 496 f. 566. 577 f. 583. 630 f. 638. 658. 692 f.
Vallö, Gaard i Sjælland. 444.
Valthjof. 249.
Vamberstöl i Borgstrand p. Voss. 814.
Vang i Gudbrandsdalen. 271.
Vang p. Hedemarken. 212.
Vang i Sogn. 794.
Vang i Valdres. 797. 808 f. 816.
Vangen p. Voss. 331. 813 ff. 817 f.
Vangendal i Hardanger. 819.
Vangnes i Lekanger. 797.
Vaniflis Skibrede. 810 f.
Vansyns (Vanse) Sogn p. Lister. 228 f. 257. 362. 807.
Varberg. 400. 460 f. 496 f. 605. 651 f. 693. 760. 765.
Vardal. 123 f.
Vardöhus. 658. 661. 710 ff. 734. 748. 753. 769.
Varne Kloster, se Vernekloster.
Varteig Sogn. 273.
Vats Thingsted i Mandal. 806 f.
Vathveit i Thveit Sogn i Thridjungen. 461 f.
Vatikanet, se Rom.
Vatsaas Sogn p. Vestfold. 274.
Vatsbo i Sverige. 401.
Vatsende i Sverige. 401.
Vebjörn Einarssön, Lensmand i Valdres. 249.
Vebrand Aasmundssön. 409.
Vedre i Vanse Sogn. 362 f.
Veere (Fere) i Holland. 486. 521 f. 563. 571 f. 574.
Vegholm i Skaane. 669.
Veglid Sogn i Numedal. 296. 305. 329. 336. 343. 369 f. 379 f. 402. 409 f. 450.
Veiklen Sogn p. Yrjen. 300.
Vekkin i Bifradalen p. Lom. 227 f. 262. 266. 268.
Velat Jenssön. 362.
Veldre p. Hedemarken. 123. 339.
Vellog i Sande Sogn (Sandehered). 274.
Velong i Ringsaker. 323.
Wenden, Wendiske Steder. 507. 510. 723.
Vendsyssel. 434.
Venedig, Venetianere. 572.
Venstermand, Jörgen, til Stadager. 673.
Vermeland. 401. 545.
Vernekloster. 337. 644 f. 669 f. 803.
Verona. 66.
Vesse (Vitsö) i Hevne i Fosen. 772 f. 779.
Vestby p. Follo. 154. 262 f.
Vestby i Ignebakke. 161 f. 169.
Vestby i Rakkestad. 299. 332 f. 468 f.
Vesteraas. 624.
Vesterdal i Brunkebergs Sogn. 411 f.
Vesterlenet i Thelemarken. 292 f. 312. 328 f. 806.
Vestfjorden i Mels Sogn p. Tinn. 694.
Vestfold. 169 f. 182. 192. 247 f. 255. 270. 275 ff. 304. 344. 403. 458. 781. 783. 790 f. 796.
Vestonces Bartholomæi de Vulterris. 361.
Vestthorpen i Ullensakers Sogn i Land. 354.
[895 Navne-Register] 
Vestthvet. 288.
Veterlid Björnssön. 239. 330. 363. 406 f.
Veterlid Drengssön. 786.
Veterlid Thorgeirssön. 330.
Vettehered. 297 f. 412.
Vettestad i Faaberg. 295.
Weyer, H. 346.
Weze, Johannes, Electus. 482. 573.
Veö. 125. 375.
Viane (i Holland). 559. (se Rettelse).
Viborg, Nils. 734.
Viborg Bispedömme. 241 ff. 369. 436.
Vicentia. 393.
Vida (Veum) Sogn i Thelemarken. 363.
Vidabö i Fyrisdal. 363.
Vidden (Hardangervidden). 297. 336. 338.
Videnes. 263.
Videseter i Vingreim i Fagabergs Sogn. 295.
Videy Kloster. 137 f.
Vidheim i Fagabergs Sogn. 181.
Vidheim i Sogn. 793.
Vidir (Veum) i Moland. 363.
Wien. 655.
Vienne. 156. 205. 285. 341. 384.
Vighaug p. Eker. 150.
Vigleik Dyressön. 182.
Vignald Thorsteinssön. 313.
Vigustad i Frauner Sogn i Lider. 193 f.
Vik i Jæmteland. 197. 229 f.
Vik i Nissedal. 766.
Vik i Sogn. 542. 640. 797 f. 811.
Vik i Vaale. 502.
Vik p. Yrjen. 746. 752. 758 f. 770.
Vikavold. 123.
Viken. 95. 121. 218 f. 273. 297 f. 310 f. 337. 534 f. 539. 542. 637. 654 f. 681. 683. 705. 707 f. 713.
Viken i Kvitler Otting p. Voss. 817 f.
Viking Eyvindssön. 274.
Viking Ketilssön. 235.
Viking p. Tvesme. 821 f.
Vikör Prestegjeld i Hardanger. 817 ff.
Vilhelm (Vilhjalm) Aasmundssön. 255 f. 267.
Vilhelm de St. Amore. 34.
Vilhelm (Villjam), Biskop af Orknö. 103-11.
Vilhelm (Vilhelm) Björnssön. 231 f.
Vilhelm (Villom) Fourer. 557. 587.
Vilhelm Franck. 524.
Vilhelm Jakobssön, Munk. 243.
Vilhelm af Sabina. 118.
Vilmund Vig . . . , Sira. 96.
Wilna i Litthauen. 603.
Vime Skibrede. 203. 264. 568.
Vingerheim i Fagabergs Sogn. 195. 239. 295.
Vinje Otting p. Voss. 818.
Vinje Sogn p. Voss. 302. 814 f.
Vinje Sogn i Thelemarken. 303. 385. 387 f. 406 f. 419 f. 423. 450. 452. 470. 584.
Vinju i Ringsaker. 151.
Vinnin (Venjum) i Sogn. 793.
Vinsvold i Hedenstads Fjerding p. Eker. 669 f.
Vinther, Christiern. 557. 587. 600.
Vireid i Gloppen. 178.
Vislöf i Fyn. 244.
Wismar. 173 f. 510.
Viterbo. 5. 50 ff. 56. 58. 64 f. 361.
Witmund. 520.
Wittenberg. 528. 562.
Vivilstad Sogn. 275.
Wog (Vaag), Laurits, Raadmand i Bergen. 820.
Vogslid, Ödegaard i Vinje i Thelemarken. 419 f.
Volbo Sogn i Valdres. 181.
Wolf v. Bamberg. 593. 601.
Wolf Pogwisch, Hr., se P.
Vollegast Jenssön, Raadmand i Sarpsborg. 372.
Vorden (Vaalen) i Gausdal. 255 f.
Vorfrue Alter i Onsö. 799.
Voss. 302. 315. 331. 807. 813-18.
Vossevangen. 305. 813 ff. 817 f.
Wulf, se Wolf.
[896 Navne-Register] 
Vulterra. 361.
Wulvetange, Lyder. 506.
Værvik i Sandehered. 274.
Ylmheim i Sogn. 96. 142.
Yrjen. 300. 746 f. 752. 754. 757 f. 771. 777-80.
Ysselstein, Herren af. 593.
Ystad p. Rören. 773. 777.
Zeeland i Nederlandene. 524. 561. 586. 594.
Zincius de Viterbio. 361.
Zuider Sö. 173.
Ænes i Kvindhered. 710.
Æthioper. 56.
Öde-Skodin i Svarvstad. 790.
Ödestad i Hardanger. 819.
Ödven i Graven. 822.
Ögerd, Niklis Salvessöns Hustru. 229.
Öiamarks Sogn p. Marker. 264.
Ölver Hergilssön. 685.
Ölver Nilssön. 452.
Ölver Peterssön. 685.
Öptedal (Ögtedal) i Nore Sogn i Naumedal. 232.
Örebro. 714.
Öresten i Vestergötland. 398 f.
Örsmark. 214.
Öslebö i Kalladalands Skibrede. 252.
Östanaar. 229.
Östensö i Hvam i Hardanger. 817 ff.
Österdalen. 421. 568. 795.
Östergaarden i Vestby i Ignebakke Sogn. 161 f.
Östergötland. 535.
Österpollen i Ænes. 710 f.
Österrige. 654 f.
Östraat, se Austraat.
Östrup. 621 f.
Östthorpen i Land. 354.
Övreby, Gaard i Flugabergs Sogn i Land. 122.
Övregaden i Bergen. 582.
Öy i Vaage. 168.
Öyasjo i Jæmteland. 217.
Öyer i Gudbrandsdalen. 308.
Öyesæl (Öyset) i Molands Sogn. 385.
Öyfjeld. 246. 298. 355. 362.
Öyresporden i Aadalen p. Ringerike. 426.
[897 RETTELSER.] 
RETTELSER.
I første Samling.
Side 336, Lin. 6 nedenfra: Thorsteinsdatter læs: Ozzorsdatter (jfr. Dipl. Norv. IV No. 580.)
Side 509, Lin. 10 ovenfra: Hoflands-Ide læs: Hoflands- Evjen
Side 597, Lin. 6 ovenfra: (J)oon læs: Oon
Side 623, Lin. 3 ovenfra: Skane læs: Skaræ
Side 675, Lin. 4-5 ovenfra: (Ringebo Sogn i Gudbrandsdal?) læs: i Eidsvold (jfr. Dipl.
Norv. IX No. 774 og 786.)
I anden Samling.
Side 699, Lin. 18 ovenfra: Hartvig læs: Henrik
I tredie Samling.
Side 636, Lin. 5 ovenfra: 22 Marts? læs: 5 Juli
Side 636, Lin. 2 nedenfra udfyldes Lacunen med: Erik( son)
I fjerde Samling.
Side 160, Lin. 7 ovenfra udgaar Ordet Prest.
Side 497, Lin. 4 nedenfra: kjöbte læs: modtog i Betaling ( Böder) af Guttorm Jonssön
Side 498, Lin. 7 ovenfra udfyldes Lacunen ifölge "Den röde Bog" fol. 117. b. 1. (Ud- gaven S. 223) med: Jon.
[898 Rettelser] 
I femte Samling.
Side 206, Lin. 10 ovenfra: (i Land) læs: ( paa Thoten)
Side 235, Lin. 2 ovenfra: Sigrid læs: Sigurd
Side 728, Lin. 1 ovenfra: 1511 læs: 1510 (Aaret regnet fra Juledag), hvorefter Brevet
skulde have Plads mellem No. 1007 og 1008.
I sjette Samling.
Side 341, Lin. 18 ovenfra: sin læs: hans
Side 807, Lin. 14 nedenfra kan Lacunen udfyldes med: Torgiulssz dotther
I syvende Samling.
Side 38, Lin. 14 ovenfra: K[anuti] læs: K[ aroli]
Side 435, Lin. 2 ovenfra: Borgermesterne læs: Raadet
Side 475, Lin. 8 nedenfra udfyldes Lacunen med: Somedal
Side 475, Lin. 5 nedenfra udfyldes Lacunen med: vatn] (jfr. Dipl. Norv. IX No. 366.)
I ottende Samling.
Side 102, Lin. 5 ovenfra: Bondes læs Klerks (Se Dipl. Norv. IX No. 100), hvorefter
Noten bortfalder.
Side 397, Lin. 12 ovenfra tilföies: Haandskriften synes at tilhöre Midten af det 16de
Aarhundrede.
Side 488, Lin. 12 nedenfra: 1516 læs: 1496, da det i Brevet feilskrevne Aarstal paa Grund af Dipl. Norv. IX No. 401 rettelig skulde være: mcdxcvj.
Side 509, Lin. 10 ovenfra: Ben læs: Sem
Side 783, Lin. 19 nedenfra: 740 læs: 739
Side 912, Lin. 17 nedenfra: Bonde læs Klerk, hvorefter Navnet skulde have Plads i Lin. 10 nedenfra.
[899 Rettelser] 
I niende Samling.
Side 22, Lin. 6 nedenfra: Biskopperne læs: Biskoppen
Side 64, Lin. 2 nedenfra: 1400. læs: 1500.
Side 152, Lin. 7 nedenfra: en Gaard læs: Askethingsgaard
Side 153, Lin. 6 ovenfra udfyldes Lacunen med [Aska/th/ingsgarde] (jfr. No. 181 neden- for). Brevet selv bör vistnok henföres til 24 Febr. 1356.
Side 168, Lin. 9 ovenfra udgaar Spörgsmaalstegnet.
Side 177, Lin. 11 nedenfra: Arne læs: Arne Vond
Side 184, Lin. 5 nedenfra: 19 Febr. læs: 21 Febr.
Side 220, Lin. 10 ovenfra: 1460 nedenfor læs: 1417 i Dipl. Norv. X
Side 252, Lin. 8 nedenfra: (Offigsbö) læs: ( Offigshval?)
Side 257, Lin. 1 ovenfra: Tjerne læs: Tyrve
Side 257, Lin. 10 ovenfra: Tyærne læs: Tyærue
Side 263, Lin. 5 nedenfra: Sæmundseön læs: Sæmundssön
Side 337, Lin. 13 ovenfra: [ok] læs: [ oc]
Side 415, Lin. 19 ovenfra: Kjöbenhavn. læs: Nyköping.
Side 453, Lin. 3 ovenfra: Ssueresson bör læses Ssneresson (paa Grund af Dipl. Norv. IX No. 405), hvorefter Sveressön i Overskriften rettes til: Sneressön.
Side 559, Lin. 13 ovenfra: fyane læs: Fyane (d. e. Viane i Holland.)