Korpusfil: Diplomatarium Norvegicum, Samling 13, hefte 1 og hefte 2 , Christiania 1889-91

Digital corpus and dictionary of Norwegian Medieval Latin texts

Nasjonalbiblioteket 2019

Publiseres som del av digitalt tekstkorpus.

[1 aar1200] 
DIPLOMATARIUM NORVEGICUM
Stykke af en Jordebog for Jonskirken i Nidaros.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Fragm. No. 73). 2 Folioblade (af et Missale?) med 2 Colonner paa hver Side (fra Skaane 1884).
/Th/essar liggia jar/edd/er til Joans. k. oc lansculd. A Nese a Fallum. holf morc .v. oc .vi. spon .s. H oc .vi. skæppor miols. oc. vi. malz. A Nese a Hangr/´a/se. æyrir. v. oc .ii. spon. s. oc. ii. skæppor miols. oc. ii. s. malz. K J Stiora dale. a Læirfallum. vii. aurar. v. #s Oc /th/ar jhia a Kilasta/edd/um. ii. aurar. v. oc æinn .t. #s A Læirangra strond. a /Th/anyliu. atta [bona predicacio ducit ært. v. oc. iii. spon. s. [confratrum hominem ad deum A Strind. a Bruar acre. vii. aurar. t. #s [H/oe/ueskum manne J Naumudale. a Almdale [micla halfr æyrir .v. A Strin/edd/ a Stocase. ii. aurar. J Imulvic. a Gren by. æyrir. J Gaula dale. a Hvale. æyris bol. K A Caupange tæigar. mæles lond .xx. U oc .iiii. K [bonum est viuere caste bend [2 aar1200] Herpaa fölge 2 Sider, hver med 2 Spalter, af hvilke hver indeholder en Kalender for Maanederne Januar, Februar, November og December. Mellem disse Blade mangle altsaa 2, der have indeholdt de mellemliggende 8 Maaneder. Ved Maanederne Januar og Februar staar nederst i hver Colonne: Nox habet horas .xvi. dies horas .viii. - I Kalendariet for Januar og Februar ere enkelte Personers Dödsdage noterede, paa hvilke sandsynligvis Sjælemesser have været læste. De ere fölgende: 8 Januar: o. Grims .H. s. - 18 Jan.: hic o. Sigri/edd/. - 6 Februar: o. /Th/ora. - 9 Febr.: o. Ingibiorg. H. doter. - 16 Febr.: hic ob. /Edd/ora. - 18 Febr.: hic obiit Toue. Hænderne i disse Tilföielser variere formentlig mellem c. 1250 og 1350. De övrige Tilföielser i Kalendariet ere væsentlig af liturgisk Charakter, idet enkelte af de oprindelige Helgennavne ere udslettede og nogle faa andre hist og her tilföiede. Ved de i Norden mest dyrkede Helgener tilföies: canitur, ved en Del mindre kjendte: non canitur. Ved enkelte större Helgendage tilföies: ix lc. eller en Bemærkning om Vigilien. De mest bekjendte Helligdage ere allerede fra först af udhævede ved röd Farve, enkelte mærkede med röde eller sorte Kors af forskjellig Störrelse og Udstyr. Paa 4de Side staar med en lidt yngre Haand: Deus qui eternitatis tue lumen cunctis gentibus suscitasti. da nobis quesumus ut in resurectione domini nostri Iesu Christi a uiciorum tenebris exiimamur et lumine claritatis eius illustremur. p. d. Derefter fölge 5 udraderede Linier. Bladene have været anvendte til Indbinding af en Bog, hvis Forside 3die Side af Manuscriptet har været; paa denne staar: Hospitals Bog 1549
Optegnelser om en Retssag mellem Fru Aasa og Thorgaut angaaende Gaarden Velkin i Gravens Sogn (Hardanger); Vidnerne, Forhandlingerne og Udfaldet nævnes. Optegnelser om Ydelser Af Gaarde og Personer i Aakre, Kvindhered, Strandebarm, Voss, Oster og Herlö. Notitser om locale Begivenheder. En Del latinske Gloser med norsk Oversættelse.
Efter en Notitsbog, bestaaende af Voxtavler, funden i Hoprekstads Kirke 1885; 10 beskrevne Sider. (Nu i den oldnordiske Samling paa Christiania Universitet). (För trykt i Forhandl. i Videnskabs-Selskabet i Chr.a. Aar 1886 No. 10). (Jfr. Dipl. Norv. I No. 97, 98 og 110; II No. 71 og 78; X No. 5).
/Th/esse skolu væra arofar Jorundr a Bryn | Pall a Lydi/edd/u(?) p. 10./Th/ormodr banxe Ormr ty | rin Skexgi a Grofu. Koller. Hafr. | ta Oddr a Fennum Bion Ganefs son | En /th/esse skolu væra sanna/edd/ar vatt | tar. Aslakr Hollmr Sigurdr t/-a/#ppe | p. 9.Skiallge gar/edd/e. Hellgi. Askell. Halldor | Skar/edd/a son. Sigurdr [3 aar1300] Pals son. Dala | Besse. Æirikr gestr. /Th/orer. Ommundr | a F#/-e/nnom. /Oe/ystein gestr. Arne dits | /Th/orbion Skar/edd/ason. Jorundr vngi /th/esse var jar/edd/ar sonkn a Vællkini fyrst | ad Samson sag/edd/e p. 6. /Th/orgauti firir jor/edd/u af hen | de fru Aso firir Vælkini ok stemdi honom tys | daen nesta eftir paska viku til vitt | na ok til aura toku varo /th/esser for | sagnar vattar. Arne dyrit ok Sigur/edd/r gsial | gr. Si/edd/an setti dom Sigu(r)/edd/r. vi men af | sinne hende. ok bæisdizst [doms af /Th/orgauti ok | fek ingan. si/edd/an lett han fram fara forsagnar vitni varo /th/esser nefdr t[il] doms Erlendr vngi Arne a p. 5. Germini | Narfe a Bryn. /Oe/ystein. gestr. Arne | dyritt. /Th/orer a Rykki, en /th/erser varo a | rofar. Jorundr a Bryn. Pall a Ly/edd/uini. Skek | gi [ . . gi a Grofu. Kollr a Grofu. Kollr a *Grermini. Banxe | Arne dits. Oddr a Fennom. Bion Ganefs | son. Dala Besse. Hafr vndir Klifi. Aslakr. | Hollmr. Skeggi. j Skor En /th/erser sanna/edd/a. Jorundr vngi. Æirikr | gestr. Askel p. 4. sakasuein. /Th/orer /Th/ordar son. Hæll | gi lu/edd/r. Haldor Skar/edd/a son. /Th/orbion a Vpp | heimi. Skialge gar/edd/e. Ommunder Aspiannar | son. Ormr tyrin. Juar *Brylniolfs son | Sigur/edd/r tappe ok baro aller eftir song fau | /edd/ur sins. Nu var jor/edd/ metten ok suaren v | kum huert mana/edd/a mata boll. /th/ar van ok /oe/yrir a boren holf /th/ri/edd/ia mork | bren/edd/ j gulli ok brendo sillfri. p. 3. xvi au | rar firir h(v)ert kyrlag. en j gans silfri atta | tigi marka ok .xx. aurar si/edd/an bau/edd/ Sig | ur/edd/r vpp er /th/eir voro tindr ok taldr /Th/or | gauti aura ok ski(r)skota/edd/e /th/ui vndir a/edd/ra | men si/edd/an. var d/oe/mt fru Aso ior/edd/ en | /Th/orgauti aura
Gor Akra segstn merkr | ok tvtegv oder ii merk | iii tigi or p. 1. Kvin hera/th/e xvi | merkr ok tvtgv or S(t)rand | barme holf siavtianda mork | ok tvtigv Fi[n]sz(?) son bar/th/e Sigrri[/th/i spirv | ok a/th/ra /th/a konno er p. 2. Ar#/-n/ | biorg heitir | Omvngr gull hva | gifti dottor | /Th/orgei(r)s | Ion: i Nor/th/ | vik tok vi/th/ | /th/iomna/th/e | [fa (dvs af eller fra?) henna kono | /Th/orger/th/i Spiell(?) vii Væstr eit Almas er v | Espioll g Li/th/ gor.p. 7. ia | /th/or/edd/ergr (dvs /th/orger/edd/r?) firir iii avra /th/av bv | Bar/th/r ii Suei#/-n/ a Orne firir | i vamna fall Jon a Drvsvelli | Jon skial dare v greit
Pila sopper grakulus starre p. 8. pila bruarfoter grus tranæ [4 aar1300] pila /th/uaræ pauo pafullg fflos blomster cicon/^n/a storker erba gras kamelus vualdr ara suinsti kampus voler ssepe(s) vtgarder
To Mænd kundgjöre, at de byggede Tharald ( Roaldssön) og en anden Mand Rydningspladse (i Eggedal) og bestemte Grændserne derfor.
Efter ubekræftet Afskr. p. Papir fra 17de Aarhundrede i norske Rigsarkiv (fra Kopseng i Eggedal 1883). Uden Segl. (Se fölgende Brev og Breve af 24 Juli 1328 og 6 Mai (16 Septbr.?) 1491 nedenfor).
Allum mannum dem som dette breff sea eder höra sender Andresz aa Gamma och Gunnar Rander quide gud och sine, mit villum kunnigtt giera, at mit bygdum denne manne rustad som Tharalder heder och denne manne med hannem er, hand vill hafft haffua mellum disze Endemerker or Rotæn aadeno och j Biænbaszeberget, och Hadingæ vattn, och uth j aane mellem, oc Haglæende vattn halffua vm iol aklagelaust rydiæ halfft ser, en halfft Kongen giöra aa vorom laghahuusz Var dett breff giort dagen for Mariumeszo, aa femte aare vorsz virdulags herra Hokon kongz . Och til sant vitnisbyrd gaffuo mit okor Jnsiglj for dette breff.
Kong Haakon V tilstaar to(?) Mænd Ret til Rydningspladse (i Eggedal?), vistnok ved Middalen.
Efter ubekræftet Afskr. p. Papir fra 17de Aarhundr. i norske Rigsarkiv (fra Kopseng i Eggedal 1883). Uden Segl. Förste Halvdel mangler. (Se foregaaende Brev samt Brev No. 6 nedenfor). [5 aar1306] 
[Hakon med gudz miskund Noregs kononger son Magnus konongs sender ollum monnum dennum som dette breff sea eder höyra quide gud och sine. Det gerom ver ollum monnum kunnigt at ver] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [Forbiodom ver] huerium manne thessza Rudstade at hindra eda talma for dennum, utan saa er dat their vilj sæta uare sanre reidj, och suara fullum Breffuebrote detta breff uor giort j Oslo Peterszucku dag, aa seaunda aare Rikesz vorsz Herra, Snara Aslackson jnsiglade, Gunnar Prest *stictade (L: S:).
Tre Mænd (i Skedsmo) kundgjöre, at Thore Herka erkjendte den foregaaende Vaar at have solgt 1 Markebol Jord i Korndisin i Nes Sogn paa Romerike til Sira Thorstein Valdjufssön og at have oppebaaret Betalingen, 3 gamle Mark for hvert Öresbol, hvorhos han ogsaa vedgik at have modtaget Betaling for 6 Öresbol i samme Gaard af Haakon Tanne.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyrups Saml.). Af de 3 Segl vedhænge No. 1 og 2 (Vaaben: en Rose og en Lilie). - (Jfr. Dipl. Norv. III No. 138; IV No. 193, 226, 296, 329 og 420 samt V No. 64 og 79).
Allum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea æ/edd/r h/oe/yra. senda Helleifuer. a. Tiællum. Elifuer. a. Tiællum ok Askæll a. Risi. q. g. ok sinæ. mer. gerom y/edd/r kunnight at. a. drottens daghen nesta firir. jooll. a. vii. aare rikis vars. vyr/edd/uleghs herra Magnusar me/edd/ gu/edd/s miskun Noreghs. Suia. ok Gota konungs. varum ver. hia. a. Berghi. a. Giolei/edd/. a. Raumariki. ok h/oe/yr/edd/um lysing /th/eira sira /Th/osteins Valdiulfs sonar ok /Th/ores Herku. at /Th/orer haf/edd/i selt /Th/osteini vm vaarett a/edd/r merker booll. jær/edd/r fornt .j. Korndisin. j. Nessokn a. Raumariki .iii. markum fornom huart /oe/yris booll. veitti /Th/orer. /th/ui. vi/edd/rgangu /th/a firir oss. at han haf/edd/i /th/a tækitt allæ ver/edd/auræ af sira /Th/osteini firir /th/a. jor/edd/. ok /th/er. at toko /th/eir handum saman. /th/ui veitti /Th/orer. oc vi/edd/r gangu. at han hafdi allæ ver/edd/auræ af Hakone Tannæ. firir vi. auræ. booll .j. fyrnæfndri jor/edd/. hiauerandum. Olafue /Th/or/edd/r syni. He/edd/in. a. Berghi. /Th/oro kono hans ok /Th/orgauti bak. ok till sanz vitnisbur/edd/r. settum ver. voor jnsighli firir /th/etta bref er gort var. j. sta/edd/. deghi ok aare sem fyr seghir.
vm merker booll. j. [booll Korndisin.
[6 aar1328] 
Aslak Gunnarssön kundgjör, at han lod opgaa Dele i Middalen (i Eggedal) og bestemte, hvad der tilkom Tharald Roaldssön af de Rydningspladse, som nævnes i Kong Haakon V. s Brev.
Efter ubekræftet Afskrift paa Papir fra 17de Aarhundrede i norske Rigsarkiv (fra Kopseng i Eggedal 1883). Uden Segl. (Se No. 3 og 4 ovenfor samt Brev af 6 Mai (16 Septbr.?) 1491 nedenfor. Se ogsaa Dipl. Norv. VIII No. 521).
Ollum mannum dem som dette breff sea eder höyra sender Aslaker Gunarszon quide gud och sine, Ek vil yder kunnugtt gera, at aa Jakopszvoku eptan aa 9 aare rikesz voresz virdulegz Magnusar med gudesz mischund, Norgesz, Suia, Gota kongz, let ek ganga staffstöde j Midaleno, j tauku therj, som breff Hokoner kongz vættnar. j Rotarvadet j Biernebasszar berget, j houffdan Suasuhæster er , j Hallar auster aff, dedan och at retre sidan j Grindestuffan och det huite i bergum och neder j aana, schall dette fylgia dere tauku, end Tharalder Rualtson heffuer. varo desszo mænd j schiptinu mellum Rustasz mannana, Siur Sigvarderson j Eggiadale, Kitil aa Froavollum, Halffuarder son hansz Stolfar Ulfrekar[son och Olaffer Biærnarson till santt vidnisbyrdar settum mer okor jnsigli fir thetta breff er giort var firnembdum degj och aare.
Biskop Salomon af Oslo kundgjör, at Askel Bonde paa Hemnes i flere geistlige og verdslige Personers Nærværelse frivillig opgav sin Anke med Hensyn til Skovdelet mellem sin Gaard og Hemnes Kirkes Andel, saaledes at denne herefter upaatalt maa beholde en Trediedel af Hemnes Hage.
Efter ubekræftet Afskr. p. Papir fra 17de Aarhundrede i norske Rigsarkiv (fra Hölands Prestearkiv 1878). - (Trykt i G. S. Fayes Bidrag til Hölands Menigheds og Presters Hist. S 73-74 jfr. m. S. 3-4. - Jfr ogsaa Biskop Eysteins Jordebog S. 450, Dipl. Norv. V No. 168 og Brev nedenfor af 15 Decbr. 1403).
Om trede parten j Hemnesz hagge.
Ollum monnum dem som dette breff se eller höre sender Salomon medt Gudtz miskun biscop j Oslo quede Gud och sine Eder giör kunigtt att dett er huer vitterligtt paa Rommerige att dett er vor pligtt och skyld, Anno dommenj m o c oc oc o x ox o nono jn festo b. *Vintentj marter kuom till vaar paa Lögen paa Høland, Askiøl bonde paa Hemnesze, w-steffnd, v-beden, och medt jngen haande till lockede, vden medt sielff sin vilge Selde hand j vore haand och opgaff alle deller vden ang[er] och till talle som hand [7 aar1329] her till dags haffuer hafft till skoug skiffte vedt Hemnesz kiercke, saa att for ne kiercke skall her effter angerlöst eige fölge och fre(l)selige nyd[e] tredongen j Hemneszhage, och aldrige skall nogen aff hansz arffuinger eller epterkommere amage eller angre der paa, mensz jettede och loffuede kiercken och Prestene fulkommelige medt all den Rett som der medt fölge kunde och vaare disze gode mende hosz som saae handerband och h[ør]de disze hansz löffte, och loffuen, her Harald korszbroder, her Andersz paa Edtzuall som da var prou[i]st, her Harell paa Lögen, *Ester bonde i Bottn er Gudmund Astesön, Torgier Hacke, Joen paa Jelleböll Gudmund paa Ousby, som sin jncigler sette medt vore for dette breff. var och her hosz her Anulffuer, och her Nilsz, Prester, var och Øyguandj Ericker och andre klercker medt mange andre gode mend och till mere stadfestelse sette dise for ne sine jncigler for dette breff som giortt var aare och dag som försiger.
Sysselmanden Gudthorm Erikssön kundgjör, at han med flere Mænd opgik Hjemhagen til Gaardene söndre og nordre Björge i Vekheim (Ringebo), der kaldtes Björgeteiger, og bestemte Grændserne efter tidligere og nyere Vidnesbyrd.
Efter Vidisse af 25 Februar 1444 (se nedenfor) i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 743).
Tolv Lagrettemænd paa Eker og i Lider kundgjöre, at de i Henhold til en Orskurd af Lagmanden i Tunsberg og efter Eiernes Begjæring ransagede Skov-Grændserne mellem Gaardene Lerberg, Hobolstad og Lillebö paa Eker og fandt sidstnævnte Gaard berettiget til Mark og Seter i Skoven i Forening med de förstnævnte, alle efter Boletal, hvorhos Jon Lerberg tilpligtedes at nedkaste et opsat Gjerde.
Efter Orig. p. Perg., tilhörende Enkefru Hansen ved Bygdö. Alle 12 Segl mangle. Brevet er falskt og formentlig skrevet i sidste Halvdel af 17de Aarhundrede med Benyttelse af et Brev fra 16de Aarhundrede. (Jfr. Dipl. Norv. V No. 364, 770, 776 og 818, VI No. 366 og 377, VII No. 406, 774 og 778).
Allum monnom them ssom thette breff sseer eller høre ssender Erlend Ionsson Trøcke Ingebrith sson Halrod: Rolloffsson Nilss Alffsson Poll Halluor sson Biertill Nillss sson Tron Telleff sson Amund Trøcke sson Tosten Roll sson Anderss Klemmeth sson Gotte Sstenar sson Euind Stensson lagrettis mend paa Eker och y Lider kunne giørendis ath mith vore paa Lerbergh logurdagen nesth fforre pinss ssøndagh och fflere godde men med oss ditth beden aff Ion Lerbergh och Amund Hobolstad aff ene halluo en aff ander halue Gløder Lilebøø effter ty ssom dee vore ditth dømder med lomanss oss#skor aff Tonssbergh anno d(omi)nj m d 1333: kom ther y rette ffor oss Ion Lerbergh och Amund Hobbol sstad och talade till ffor ne Gløder paa Lilebøø ffor nokoth skoge hogh ssom for ne Gløder hoggeth y ssam egand skogh och kallede dee Lerbergh skogh och Hobolstad skogh gingge vy daa och grandeligh ransaakade [effter] ssom lomands oskordh vtt uysssser och inne hollder ffunne vy daa ssaa fforre effter vore ssam viske at Lilebøø rettelig skaall aage y marck och ssetter ssaa vell ssom ffor ne Lerbergh och Hobbol sstadh æffter ssith boletaa(l) och skall for ne Ion [9 aar1333] Lerbergh opp kasstte och øødelege den hagegardh som han haffuer y ssam egan intill ssaa lengge ath dee andree haffue nogoth her y motte och vaar thet voo(r) ffulldom om ingen andree breff elle(r) ssegh kommer eller leuendes vytne indden dagh och aar æn ssom ffor oss er kommen ssaa y ssaan heth hengge vy vorth insigle neden ffor thette breff ssom giorth voer dagh och aar ssom fforre ssiger
To Mænd kundgjöre, at Orm paa Norddal i Lider solgte til Thora Ogmunds datter 3 Öresbol mindre end 15 Penningsbol i nedre Mo paa Röyse paa Ringerike og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Se Dipl. Norv. IV No. 327).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sia eder h/oe/yra sendir /Th/orer a Hofnordum ok Sauli a Fr/oe/ysine Q. G. ok sinæ mit vilium yder kunnicht gera at mit varum a Moe j nedra gardenum a. R/oe/ysi a Ringariki a Haluars messo dagh a xvi are rikis okars virdulegs herra Magnuser med gudes miskun Norex Suia ok Gota konungs ok som mit a hansall /th/æiræ /Th/oro Ogmunder dottor ok Orms a Nordolum j Lidum med /th/ui skilorde at Ormer væithi vider ganghu at han hafde selt fyrnæmdri /Th/oro fimthæn peninghæ booll minnæ en iii auræ boll j fyrnæmdri jordu j. Moe vider ghengh ok fyrnæmder Ormer at han hafdæ fyrsthæ pheningh ok /oe/fstæ ok allæ /th/er j millium /th/a sæm j. kaup /th/æiræ kom borgade fyrnæmder Ormer /Th/oro /th/essæ *j. jord frialsde ok hæimole firir huerium manne /th/æimæ monnum hiauerandum Juer a Suarstadum till sans vitnisburder settu mit okart jnsighli firir /th/etta bref er gort var a deghi ok timæ sæm fyr segir
Fem Mænd kundgjöre, at der for Kongens Ombudsmænd Eilif Ormssön og Sigurd Gudbrandssön blev aflagt forskjellige Vidnesbyrd angaaende Retten for Bredemnes (Breums) og Jölsters Indbyggere til at have Adgang til Söen og at opbygge Nöst paa Sandene (i Gloppen) samt til Beite for sine Heste, medens Indbyggerne i Sanddals Fjerding (i Aalhus?) skulde have sin Adgang til Söen i Ladhammersvik.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). Alle 5 Segl mangle. Sigillatorisk forbundet med Vidisse af 29 Decbr. 1592, trykt nedenfor som b. 1ste, 2det og 6te Segl vedhænge. [10 aar1338] 
Ollum monnum /th/eim sem [/th/etta bref sea æda h/oe/yra se]nda Eilifur Orms son Si[gurdr Gudbra]nd son Eirikr a S[ydraeidi /Th/ij(!) a Rod Jwar a] Kole q. g. ok sina mer gerom [ydr] kunnigt at /th/ar varom mer [j hia ok h/oe/yrdom a a] tysdaghen j gangdaghum a nittianda are rikis vaars vyrdulegs [herra herra Magn]us med guds miskun Noregss Sya ok Gota konungs a skipreidu /th/inginu a Ree [er /th/eir] toko so til bokar /Th/orgrimr Eindrida son Eirikr Abrams son ok suoro at fullan eid at /th/a siouar sokn atte Breidemnis verir ok Iolmstar verir naust tupt til land varnar ok onnur /th/arvenda naust ser til upsata a Sondum /th/a gengo onnur vithni ok suoro en fullan eid Eirikr saudr ok Kolbein Abraams son Ogmundr Arna son at /th/essar tuptir fyrnemdar eiga Breidemni verir ok Jolmstar verir med tiodr beiti hestom sinum /th/ar a Sondum ofan undan Holens vik er liggr til Bredemnis skipreidu ok Iolmstar skipreidu suoro /th/esser annan almennyng ok siouar sokn til Sandala fiordongs suoro /th/eir /th/ar fullan eid at Eirikr Abrams son Olafur Ogmundar son at Sandala fiordongr atte sæuar sok til uika j Ladhammars vik firir vttan Bruarland suoro huarer tueggia sogn fedra sinna varo /th/essor uithni boren firir fyrrnemdum Eiliui ok Sigurdi er j fullu vmbode varo af konungs vegna at taka allan /th/an vithnisburd er krununni ok konungdommenom h/oe/yrdi til ok til sanninda her vm settum mer var insigli firir /th/etta bref er gort var deghi ok are sem fyr segir
Bekienndis wy efftherschriiffne Lauris Andersøn paa jndre Huoge, Niells Rewlffsønn paa yttre Huoge, Anthonius Ollsönn paa Tydstadt, Willhielm paa Helgim, Knud Søffrensøn y jndre Ørdall och Niels Andersønn y yttre Ørdall, alle eidsuorne laugrettis mend y Gloppenn och paa Jølster, att wy haffue hørtt læsit it gammelt pergementz breff, liudendis att Breims mend och Jølstre mend skulle haffue frij siørog ned paa Sandene wdi Gloppenn dernest och att de skall haffue noust tuffter och tiord bede tiill deris hester fornedenn op wnder Hollewigenn, och liuder for ne gamle pergementz breff ord fraa ord, huilckit Peder Anbiørsønn paa Hettle haffuer ladet fornye paa Breims och Jøllsters mends wegne, lige som her efftherfölger, Ollum monnum /th/eim sem /th/etta breff sia edra høyra senda Eiliffwr Ormssønn, Sighurder Gudbondesøn Eiricker /´a/ sydra Eidi, /Th/ij a Rod Jwar Kole, q: g: och sina meir gerom yder kunugt, at /th/ar waro meir i hia och høyrdum /´a/, a Tysdagen i gangdaghum /´a/ nitianda are rickas warss wyrdulegs herra Magnus medt guds miskun, Noregs Suea och Gota konungs a skipreida tingum a Re, er /th/eir tocko so tiill bokar /Th/orgrim Eindridasøn Ericker Abrams [11 aar1338] sønn och suore at fullan eid at /th/a howar soknn atte Bredems verir och Jolmstør werir noust tupt tiill land warnar och onnur /th/ar venda nauden ser vd wpsæta a Sondum, /th/a gengo onnur withni och suoro enn fullan eid Eireker Sandi Kolbein Abramssøn Ogmunder Arnasøn at /th/essar tuptir fyrneffndar eigia Breidem werir och Jolmstar verir met tiorbeiti hestum sinum /th/ar /´a/ Sondu, offan wndan Holomwick er ligger tiill Breidems skipreidu ok Jolmstra skipreidu suore /th/essar almenog och howar sokn tiill Sandala fiordongs, suoro /th/eir /th/ar fullann eid, at Eirickr Abramssøn Olaffwr Ogmundarsøn att Sandala suidengi atte sewar soknn tiill inka y Ladhamars wik firir vtan Bruar land kiore harer oreggia sogn fodra som waro /th/ossor withni borenn firir fyrneffndum Eiliui och Sigurdi er y fullu wmbode waro af konungs werru, at taka allan /th/an withnisburder krunun sæm dannemend spyrde tiill, ok tiill sannanda her wm settum meir war ingsigle fir /th/etta breff, er giortt war, deghi och are sem fyr segir, tiill ydermere wiissenn och bedre forwaring lader wy for ne mend medtt willie och widskab, henge woris jndsigler her nedenn wnder, skriiffuit paa Hetle thenn 29. Decemb: Anno 1592.
Tre Mænd kundgjöre, at Baard efter forudgaaende Stevning fremförte to Vidner for, at Olaf Skaule og hans Hustru Ingeleif havde erkjendt at have oppebaaret Betaling af ham for 4 Maanedmatsbol i Leykin (i Slidre).
Efter Orig.(?) p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af 1 og 3 Segl vedhænge; 2 mangler. (Se Dipl. Norv. II No. 238).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/ætta bref sæa æddar h/oe/yra sænda Eirikar lænsmadar Ærlingar Kuighz son ok Jsakar smiddar Q. G. ok sina yddar gærom mer kunnikt at mer varom .a. Yristodum j synstaghardenom a /th/orsdaghæn næstha firir Thomas m/oe/sso a fyrsta are ok xx rikis vars uirdulæx hærra Magnus mædh gudz miskun Noræx Sya ok Ghotta konungs thoko /th/æir so till bokar mædh fullum æidstaf Birghir ok Arne at /th/ar varo /th/æir j hia ok hærdua a Fornæysium ær Barder stæmfdi Ollauæ skaula ok Jnghilæyuu kono hans vii natta stæmfnu til Yristada /th/ar at koma j addar næfdan dagh at lydda /th/ar vidargaungu vittnum sinum at /th/au hafdu fulla aura firir iiii manadar matta boll j Læykin æftir /th/at thoko /th/æir so til bokar mædh fullum æidstaf [12 aar1339] [/Th/ollæiuar ok Birgir at /th/ar varo /th/æir j hia ok hærdua a a Yristodum ær Ollauar vidargæk at han hafde af Bardæ fyrsta pænengh ok æfsta ok alla /th/ar j millum firir iiii manadar matta boll j Læykkin j Hollmoghardæ ok till sannynda her vm sættum mer vor jnsighli firir /th/ætta bref ær gortt var a are ok dæyghi sæm fyr sæyghir.
breff føre Løkenn
Sigurd Eirikssön afhörer Vidnesbyrd om, at Björn Trut var stevnet til Things idag af Eirik paa Dal (i Romedal) angaaende en Del af Gaarden Bjarne stad i Skaun (Stange), som var pantsat mod lille Spikkedal paa Furnes (Vang), hvorpaa Sigrid Reidarsdatter og hendes Mand havde opgivet sine Fordringer til Fordel for hendes Faster Amba ( Ogmundsdatter) paa Dal og hendes Sön Eirik.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ.s Dipl. Saml. 1846). Levning af 3die Segl vedh. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 109, 191, 212, 218 og 221; V No. 172 og 178).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sia eder h/oe/yra sendir Sigurder Æiriks sson quædiu gu/edd/s ok sinæ yder gerer ek kunnikt at ek var a Vangenom j Rumedali a odensdaghen nesta firir Magnusm/oe/sso a fyrste are ok xx rikis mins wyrdelags herra Magnusar konogs sagdi /th/a Æiriker a Dali sik hafua stemft Birni trut a Vangen i Rumedali ii nate stefnu kuadde /th/a ok krafde Æiriker hans eder hans loglegs vmbodes manz tok ek /th/a ii manne vithni er sua baro Æiner Arne sson ok Sigurder Suæins son at /th/æir varo a Hofue a Furnese ok h/oe/yrdu a at Æiriker stemfdi Birni trut ii nate stefnu a Vangen at lyde /th/er vitnum sinom vm hefseldobol j Biernastadum j Skaun er vesze/edd/ var firir halfre merkebol j litlæ Spikkædali a Furnese. baro /th/au ok /th/er vitni um Suæin Bergs(u)æins sson ok Botilder /Th/ollaugs dotter at /th/au varo a Dali j Rumedali a sunnudaghen nesta firir lauparsm/oe/sso a samu are sem fyr seghir ok h/oe/yrdu a at Sigrid dotter Ræiders j Spikkædali ok Pall husbonde henner ok gafuu vp med hansale /th/a akierslu er hon kiærdi a vm halfre merkebol j litlæ Spikkædali ok mylnunner j Kraks/oe/yni vider Ambu a Dali fadursystur sinæ ok Æirik son henner gaf ok /th/a Æiriker stak sin j mote till sanz vitnisburder settu sira Amunder Grims son ok Andres a Bryninæ sin jnsigli med minu firir /th/etta bref
breff vm Spickedall - Breff om litle Spickedallen
[13 aar1340] 
Tre Mænd bevidne, at de hörte Brödrene Sigurd og Karl Olafssönner skifte mellem sig en Del Jordegods (i Indviken, Stryn?), hvorved der tilfaldt Karl 16 Maanedmatsbol i Graf i Bakketun og 6 i Pilatun samt 6 i Övreberg.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Brevet er uden Tvivl falskt og efter Orthographien mere end 100 Aar yngre end angiveligt. Jfr. Brev af 21 Juni 1450 nedenfor).
Ollum mannum sem thetta breff see eller hora hilsar ek Siwær Olasson oc /Th/orger t Andresson oc Brøn Syworsson Q. guds oc sina /Th/es kennums wi at wi warum j hia oc hordum aa at Siwordher Olaff sson bytthe jordum med Kalle Olaff sson broder sinum jtem farnemder Siworder ffic broder sinum Graff oc xvj m a bol j Backkatunum oc vj ma ma bol j Philatunum oc vj ma ma bol j øura Berghe oc haluuan quarnastain nordan aana oc opphe fran Yxixza brone jtem oc haluuan quarnstain j kleuanum oc owan j ffran Ixixaza brone. oc med allum thum luthum oc lunnandum sem under tessar jordar lygghia oc lygat haua ffran fforno oc nyo jtem j Ffolluenasse j Ixza bord fferssa til fferd oc j ffra fferd scriptum anno *domino m o ccc o xl o under thera jngessigele sem fore staar scriuat sunnedhagin fore sancti Johannis batizte(?)
Gudulf Benediktssön kundgjör, at han har solgt 1 Markebol Jord i Löken paa Höland til Evind Astessön for 22 Mark forgyldt (Sölv) og oppebaaret Betalingen.
Efter ubekræftet Afskr. p. Papir fra 17de Aarhundrede i norske Rigsarkiv (fra Hölands Prestearkiv). - (Trykt i G. S. Fayes Bidr. t. Hölands Menigh. og Presters Hist. S. 74, jfr. m. S. 5. - Jfr. ogsaa Dipl. Norv. IV No. 299, 303, 425, 431 og 434 samt Biskop Eysteins Jordebog, udg. af H. J. Huitfeldt, S. 448-51).
Om Lögen
Alle mende dem som dette breff se eller høre sende Gutuluer Bennedictsøn Quede gud och sine Jeg giør eder kunigtt att paa andre aare och 20 rickis min verdelige herre Magnuser med gudtz miskund Norigis Suerrigs och Gottis konning. da selde jeg for ne Gutuluer Effuen Astesön merckeboll jorder j Lögen som liger paa Hölandum for 2 marckr och xx forgyld kiendisz jeg opternemder Gotuluer att haffue oppebaarett f[örste] penge och meste for for ne jord och alltt dett j vor kiöb kom medt deris samtöcke som samme kiöb vedtkom, och till sandhedtz vidtnisbyrd sette disze [14 aar1340] mende sinne jncigler medt mit jncigle for dette breff som giortt var j Oslo paa onsdagen nest epter Mortensmesze paa aar och dag som for seiger.
Thjostolf Skjoldulfssön, Bonde i Fole (Nordby Sogn), kundgjör, at han byttede 11/2 Öresbol Jord i Steinarsrud i Aas Sogn med Kirken paa Aas og Presten sammesteds, Sira Sæbjörn, mod 4 Örtugsbol Jord i Jörundrud i Nordbybygden i Aas Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Christiania Bispearkiv). Seglet mangler. (Jfr. Biskop Eysteins Jordebog, udg. af H. J. Huitfeldt, S. 134-37).
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sia eda h/oe/yra sendir /Th/iostolfuer Skioldulf son bonde j Fola Q. g. ok sinæ ek gerer ydær kunnikt at ek [hefuer skipt vider kirkiuna a Ase ok sira Sæbiorn prest halfz annes /oe/yris boll iardær j Stæinærs rudi er liger j Aas sokn. j fiughur ortogho boll iardær j Iarundæ rudi er ligher j Nordbiarbyghd j fyr næmfdri Aas sokn till æfenlighri æighu. med /th/ui skillorde en mer verder æighi frialst fyrsakt fiughur ortogho boll j Iarundæ rudi /th/a skal ek apter ghangæ till mins fyr næmfds halfs annæs /oe/yris bolls j Stæinærs rudi till sannynda sætti ek mit insigli firir /th/etta bref er ghort var anno domini M o ccc o xl o primo in die sancti Barnabe apostoli
vm halfs anners /oe/yris boll i Steinsrudi
Steensrud - No. 14 - Bref om halftandet öresbol i Steinsrud giffuet til Aas kirke [og til Præsten Hr. Sæbjörn ibid. udaf Kjöstel Skjedulfsen 1341
Tre Mænd kundgjöre, at Hr. Thore Finnssön, "Chorsbroder i Oslo Kloster", i Anledning af sin forestaaende Romerreise havde solgt til Sigurd Svenssön sit Odel, 2 Markebol Jord, i vestre Smokstad i Svarvstads Sogn paa Vestfolden og oppebaaret Betalingen; Gaardens Grændser angives nöiagtigt.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Gjettrang i Lardal 1875), jfr. m. et Brudstykke af en Papirsafskrift (fra Slutn. af 16de Aarh.) ibid., hvorfra Varianterne. Seglene mangle. Brevet er falskt.
Ollum manum /th/em sum /th/ete bref sea oder h/oe/yra senda Olafuir Petær sun ok /Th/ormader Yfuar sun ok Alf Anund sun Q: G: [15 aar1343] ok sina kunukt g/oe/rande at mit worom j setstouene aa vestra garden Smockstaa sum ligir i Suiarsta sokn aa Vestfolden a Marcus messo deye a aare fiærde ok /th/yttu rikis okkor verdulegis herra Magnusar med gudt naader Norrigis ok Suerigis konongs saaen mit /th/aa ok h/oe/rde at /Th/orer Find sun hafde selt Sigorde Suend sun sith retthe odall sum ær /th/uegia marker boll iorde j fornemde vestra Smocksta med allum /th/em luttum ok lundom sum ær engen j fraa My/oe/lke backe gatum ok norden med [Diufingen ok /oe/ster i Laagen med fiske, [/oe/ren ok suder med Laagen i syken ok mit up at allan beckin eller sickin ok j k/oe/reueg gaatun sum lygir j millum norder ok sunder gardum eyer ok er /th/en iormun æingin /th/ill vester gardin ok fiske/oe/ren med ok en hage fro norder gards gatun uesten køreuegin nord j aan vester vp med aan j [Geterangsvfsh ok vester med aan j Stensbeck ok suder med h/oe/gste bergnabben ok /oe/ster j gerdisgardin med /th/uegie querne fosser ok syden eye hugh ok [hamde vtans gaardh j vaathe ok /th/orre med norder ok sunder gards egor [/th/enne lutther ok lunder ligia ok hafe liigat /th/ill uester garden fra forne ok nye vtans gaard ok indan gards frelst ok akerel/oe/st for allum mannum ok fra f/oe/rnemde her /Th/orer Find sun ok hans eruinge ok under f/oe/rnemde Sigorder ok hans eruinge /th/ill æuerdelig egie sanenda her um henge mer okkor insegel for /th/ete bref, kendis ok ek /Th/ore Find sun ad hafue vpburit minste pæning ok meste som j kop kom, ok er /th/et mit rette odal sum ek hafuer nu selt af oskyld æth vf/oe/rsiun min Rommerske resse ek skall nu gaa efter /th/ii ek er korbroder j Oxlo kloster ok henger ek /th/ill sanninde mit insegel for /th/ete bref skrifuit vt supra
Harald Björnssön paa Vikerbö (Rödenes) kundgjör, at han har givet sin Sön Björn forskjellige Gaarde i Aursmork (Rödenes) samt i Thygsmorks og Kafslands Sogne (Vestergötland) samt 120 forngilde Mark i Anledning af hans Giftermaal.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Pladsen Arebækken i Aremark, 1883). Seglet, der har hængt i fraskaaren Seglrem, mangler. Huller efter 5 Seglremme, der formentlig have forbundet Brevet med et eller flere andre. [16 aar1344] 
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea eder h/oe/yra sendir Haraldær Biærnar sun a Wikærb/oe/. Q. G. ok sina. ek gerer yder kunnikt at ek hefuer gefuet ok afhænt Birnj synj minum ser till kuænfangs tolf marka booll j /th/æima anemfdum jordum fyrst j Tokæ/th/orpe er liggær a Aursmork fiughur marka booll. jtem j. Gautulfs. b/oe/. a /Th/yghs mork /th/riggia marka booll. jtem j Gr/oe/næwollum j Kaflandæ sokn. tueggia marka booll. jtem tolf aura booll j Haughj j samre sokn. jtem tolf aura booll j yttra Fosse. æn j /th/æiri samre sokn. /th/ær till hefuer ek gefuet hanum hundrad marka fongillt tolfrett ok till sannynda /th/esserar minnar giæfuar setti ek mitt jnsighli firir /th/etta bref er gort war j Oslo friædaghæn nesta firir kynduls m/oe/sso. a fimta are ok tyttughta rikis mins werduleghs hærra Magnusar meder gudæs miskun Noreghs. Swia. ok Skane konongs.
Gudthorm Eirikssön kundgjör, at han i 5 Mænds Nærværelse tog Vidnesbyrd af to Kvinder, der stadfæstede Asbjörg Thordsdatters edelige Forklaring om, at hun til Medgift havde faaet 5 Öresbol og 20 Kyrlag i sin Husbonde Andres´s Gaard ( Brettingen i Ringebu?) foruden 2 Mark Guld, som han gav hende i Tilgift; ved hans Frafald var der imidlertid ikke mere Gods efter ham end 1 Markebol Jord og ikke mere Lösöre end hendes Gangklæder og en Sylgie.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml). Brevet har kun havt 5 Segl, der mangle. (Jfr. Dipl. Norv. V No. 279 og 1000).
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea edr hæyræ sendr Gudthormr Eiriks son q. g. ok sinæ /th/et se ydr kunnit at a /th/orsdaghen nest eftir kiæresunu a vi are ok xx rikis mins værdulæx hæra Magnusær med guds miskun Norex Syæ ok Gotta konongs var ek a stefnu a Brættingi j Ringabu tok /th/a Asbiorgh /Th/ordær dotter ok suor ser till giftingær at hon hafde j gard Andresær husbondæ sins fim auræ boll jærdr ok xx kyrlagh ok tuær mærkar gullz gaf han henne j till giof sannædo /th/essær konor ord henner Gyda ok Ingirid var nu eiki mæiræ goz efttir er Andres fel j fra *ne mærkar boll jærdr ok eiki lausæ goz mæiræ en henner jgans klæde ok æin sylgiæ tek ek /th/ænnæ vittnisbur hiaværande Barde Olafssyni Alfue Hakonærsyni ok Anfinni Pettrsyni ok Ellifui [17 aar1345] Kingu Sigurdi Liodzsyni till sannyndr setti /th/æir sin insigli med minu insigli firir /th/etta bref er gort var are ok timæ sem fyr seghir.
. . . . . . . . . . . . . . . . erinnæ hafde /th/æt Arnæ j æiddi sinum at sua vitnæde Hakon Hosthollfsson med ho[num]. . . . . . . . . . j Hamre . . . . . . . . . . . . . . . . . . ser med suarnum æidi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . vistu /th/æir satt [væ]ra at Hakon Hosstollfsson vittnæde sua med fyrnemdom Arnæ firir . . . . . . . . . . . . . . . . j Hamre ord eptir orde sæm Ar[næ] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [G]unnildu Peters dotter ok /th/æ[r] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sex Mænd kundgjöre, at Delemærke blev opgaaet mellem Gaardene Fosser, Filthvet og Dælin i Rakkestad efter de Vidnesbyrd, som forskjellige fremförte Vidner aflagde.
Efter bekræftet Afskr. (p. stemplet Papir No 11) paa Sönstegaard eller Fosser i Rakkestad (a). Uden Segl. (Jfr. m. Afskrift i en Dom af 27 Juni 1690 sammesteds (b) S. 28 f., hvis væsentligste Varianter nedenfor angives). (Se Dipl. Norv. II No. 282 - hvilket Brev ogsaa findes i lignende Afskrift og indfört i Dommen af 1690 men urigtigt dateret 5 Decbr. 1347 - samt Brev af April 1416 nedenfor).
Ollum manum dem som dette bref see eller høre sender Torer boend a Torpe Askel a Gudem Jffuer a Broder Hans Halvor a Hallem Torbiøn a Finestad Reidar j Hellgerø quede gud och sine. mer wellem eder kundt giøre at mer varum a hellge korsz afften a viii aare xx rickis voris verdelig hr. Magnuser med gudz naade, Norge Suerge och Skanne koning, varum mer j Foser skoug veder bruna som norden fore ere Foser eng at Asgutt Foser och Nicklaus Feltued der førde 2 de mane vittne som saa hette Jørgen a Bocke Halvorder a Katterud en saa suore a bog att fornemne Asgutt och Nickolos hafde steffnt Askel a Foser och Giorde a Foser femte steffne til skouger gange mellem Foser Feltued och Delin leide der sine skilldrig budne (dvs vitne) som for ne mend Askel och Gumon sto steffne om da same skouger gangen Asgutt och Nicholose samestund da at dem vilde da haffue begynte da fornemde mend Asgut och Nicklosz skouger gangen med sindnom dere egne opnefnte mend Askel och Gudmon sin skouger gang rett vere, toge da der sine mend til som saa hedte Tryger bonde j Rude Torger boende a Houger Tosten Jffuersen børjade der sine gange op wed berg och rette sine [18 aar1346] hender vdt j Vött vant som om ster (dvs en sten?) staar sønst j vandet j grøn eng. Saa genge der dedan och j Rafneberget och saa or Rafneberget och til flatte sten en som er mend kaller Disken, steig for ne [de fire mend op a stenen en tryg fast omstode och neden fore stenen sagde der da saa at Foser mend att i sønden stenenom en Dellin en och Feltued mend atte for norden stenen, her om dese samme skouger gang henstelde der sine vittnesbyrd En siden genge mer op til Raffneberger och mødte der tuo søstrer som saa hedte Ambor och Torbor En Torber sagde saa for sig at om attin vinter. hørde jngen mand amage att skougen for Foser mend Ambor sagde saa att om sexti vinter at hun hørde aldrig andet at Foser mend haffue at huer effter anden amageløst, for huere mand her om ham ældsker sine vidnesbyrd, om desze samme skouger gang, och til saningen setter mer vore jndseigler for dette breff er giort aar och deiger som for siger
Copie effter originalen thesterer vj vnderskreffne Thørger Ollsen Egen haand Helge Elfuensön Egen hand
Fremlagt for laugtings retten udj Frederichstad d: 9 Janv: A o 1691: Test: Hans Jørgenssen - Veret for den Kongl. Overhofrett d. 6 te ok 7 de April 1692. T. M. Ch. Stub.
Kong Magnus giver i Dronning Blankas Nærværelse Grid og Fred indtil förstkommende 29 Juli til Salve Olafssön, der dræbte Geirmund Bjarnes sön, og til Thord Glöderssön, der var Atvistemand ved Drabet, mod at de betale de sædvanlige Böder, hvorhos det paalægges Sysselmanden at optage Forhör og give Indberetning derom.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Seglet mangler. (Se Dipl. Norv. VI No. 254 og No. 23 nedenfor). [19 aar1359] 
MAgnus med guds naad Noreghs Swya ok Skane konongr sændir ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea æ/edd/r høyra. Q. g. ok sina, ver uilium at /th/er uitir at firir guds skyld ok godra manna bønastadar /th/a hafum ver gefuet Salfua Olafssyni er af tok Gæirmund Biarnason ok /Th/orde Gløderssyni sæm atuistama/edd/r var at /th/ui samu drape med honom grid ok frid firir oss ok ollum varom monnum til Olafs uoku nest er kømar med /th/æim hætte at /th/æir bøte ui/edd/r gud ok ærfuingia hins dauda. biodom ver syslumannenom med /th/æim sæm aalæighu maal var hæfuir at proua /th/æira maal. oll atuik. vpphaf. ui/edd/raatto. gridastade. viighlysingh. ok huorso langt er lidit fra /th/ui er /th/etta vigh var wnnit hiauerandom æ/edd/r loghlagha firirstæmfndum ærfuingium hins dauda. ok huat uissu /th/æir gera firir /th/æghn ok botom ef /th/æir profuats at bota monnum ok riiti /th/et prof aftar til var sæm /th/æir fa sannaste aa /th/esso maale, En fulkomlegha firirbiodom ver huerium manne vandræde at auka æ/edd/r auka lata vi/edd/r /th/a j. /th/essom varom gridum nema huer sæm /th/et gerer uili hafua firirgort fe ok fridi. /th/etta bref var gort j. Tunsbærghi .aa. laughordaghen nesta øyftir Martæinsmøsso .aa. æinu aare ok fiortughta riikis vars. ok insiglat vare kære pusu Blancee hiauerande
Einar Hugleikssön kundgjör, at han har solgt 8 Maanedmatsleie Jord i Fanatun i paa Gardudal (Bödal i Loens Annex i Nordfjord?) til Isak Helgessön og oppebaaret Betalingen.
Efter Vidisse af 15 Oktbr. 1599, tilhörende Elling Kolbenssön Bödal i Loens Annex i Nordfjord. (Se nedenfor No. 28 og Breve af 1 Juli 1401, 29 Januar 1469 og 20 Juni 1555 samt Dipl. Norv. IX No. 120).
Thrond Reidarssön indberetter paa Ketil Vigleikssöns Vegne til Kong Magnus de nærmere Omstændigheder ved det uoverlagte Drab, som Solve Olafssön begik paa Germund Bjarnessön 14 Septbr. 1359 paa Særend (i Vinje), efter at denne först havde fornærmet ham i Vinje Kirke; Germunds Söskendebarn Thord Glöderssön var Atvistemand ved Drabet.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Seglet, der har hængt i en fra Brevet skaaren Rem, mangler. (Se Brev No. 21 ovenfor).
Sinum hæiderlegom herra herra Magnus med gudsnaad (Suia) ok Noregs kononge sender /Th/rond Reidarsson i umbode Kæitiuls Viglæiksonar æuerdelega hæilsu med varom herra ok sinæ uiliulega /th/ionosto yddr min herre gerer ek kunnikt at a æinu are ok fiortukta rikis ydars uar ek a Igufstvæit a /th/inginu er ligger a /Th/ilamorkene tisdagen æiptir Midfaustu tok ek prof /th/æira Solua Olafs sonar er af tok Germund Biernason ufirirsiniu ok /Th/oorder Glødes sonar er atuiistu mader uar at /th/ui drape logligar firir stemdum æruingium hins *er dauda uar /th/etta at uphaue /th/æira uiderato at um Krossmesso a samu are rikis ydar uaro /th/æir i Viniar kirkiu Saului ok Germunder fyrnemder ok talade /th/a Germunder til Solua ertu her bægs son sagde fyrnemder Germunder her ek i kirkiunni sagde Saulu(i) ok let uera mek med nadom ek bidz undan /th/er sagde Saului uider Germund æipter /th/et skyfdi Germunder Saulua [ne fiorom sinnum sua at ryggrin kom nider fyrst a honom inni j kirkiunni en Salui talade en til Germunder let uera mek ger firir guds saker æiptir /th/et uar ok kastad hialme hans ok spiote in u(n)dir gan(g)tunit spurdi /th/a en furnemder Saului er huer er /th/et hæifdi gort Germunder suarade huat uildi /th/u /th/æim er /th/et hæifdi gort laat sum ek haue gort sagde Germunder /th/er um tok ek tueiggia manna uiitni er sua hæita Helga Neridz doter ok Somonder /Th/orgæirsson sua soro /th/au a bok at sua uar ord æiptir orde sem fyrsæigir æiptir /th/et gengo /th/æir bader saman [hæim Saului fyrnemder ok /Th/oorder bredrongar hans ok meto Germundi a /th/æim bø er hæitir a Serende /th/a taladezt /th/æir uider nokor sua ord ok Saului hiogge til Germund millium herdane nokor tau hog med æixi ok /th/er af doo han tok (ek) uiglysynga uatta huer er sua hæita /Th/orer Neridzson ok /Th/orgiuls Olafsson sua soro a bok at sua [21 aar1360] uar ord æiptir orde sem fyr sæigir ero optneimdir Saului Olafson ok /Th/order Gledesson /th/uruande guds ok ydara nada um lansuistena til sannynda fek ek æi sannare prof a /th/esso male seitti ek mit insigli firir /th/etta bref er gort uar a tima ok are sem fyr sæigir.
Gudthorm Gudbrandssön, Lagmand i Oslo, og 2 Raadmænd sammesteds udgive et Transscript af Kong Haakon Magnussöns Fuldmagt for Provsten ved Mariekirken i Oslo til at foretage Mageskifter af Kirkens Jordegods.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Alle 3 Segl mangle. (Trykt efter en anden Orig. bl. Dipl. Arn. Magn. i Dipl. Norv. II No. 360 ).
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea e/edd/r h/oe/yra. senda Gud/th/ormr Gudbrandzson loghma/edd/r j Oslo /Th/ron/edd/r Biærnason ok /Th/orer Gudleiksson ra/edd/s men j sama sta/edd/ Q. gu/edd/s ok sina, Mer gerom y/edd/r kunnight at mer saam ok jnuyrdulegha ifuirlasom oppet bref vars virdulegs herra. Hakonar me/edd/ gu/edd/s naa/edd/ Noregs konongs me/edd/ heilu ok vskaddu hans secreto swa vattande or/edd/ eptir or/edd/e sem her seghir, [ Her fölger Kongebrev af 5 Febr. 1360 ] Ok till sannynda settom mer vaar jnsiglj firir /th/etta transscriptum er gort var j Oslo fredaghin nesta firir Marteins messo a setta are rikis vars virdulegs herra. herra Hakonar me/edd/ gu/edd/s naa/edd/ Noregs konongs.
Tre Mænd kundgjöre, at Andres Kolbeinssön meddelte Sigurd Olessön Kvittering for Bestyrelsen af sin Hustrues, Gyda Haakonsdatters, Gods.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Hedalen i Vaage, 1886). Brudstykker af alle 3 Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 457 og III No. 302).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/ættæ bref sea ædær h/oe/yræ. sændæ. Halkiæl Petærsson Arnfinnær Sigurdærson Sighurdær Wlfsson Q. g. ok sinæ. /th/æt se ydær kunnigt at mer uarom .a. Sigmundænese .a. /th/orsdagæn nestæ firir Nikulasm/oe/sso .aa. vii are rikis uaars wyrdulighs herræ. herræ Hakonær med gudæs naad Noregs konongs, saam ok h/oe/yrdum .a. at /th/æir hældo hondum saman. [22 aar1361] Sighurdær Olæson ok Andres Kolbæinsson med /th/i skilorde at Sighurdær skildi uæra kuittær. lidugær ok ollungis akiærslolauss. vm allt /th/æt vmbod ok gooz sem han hafde haft Gydhu Hakonærdottor æighin kono Andresær fyrnæmfdz Ok til sannyndæ settum mer uoor jnzsigli firir /th/ættæ bref ær gort uar .a. dæghi ok aare sæm fyr sæghir.
Sex Lagrettemænd i Sande kundgjøre, at de efter Begjæring af Sigbjörn paa Borge og Olaf paa Viulsröd (i Skoger) fastsatte Delet mellem deres Gaarde.
Efter Orig. p. Perg. p. Borge i Skauger. 6 Seglremme vedhænge med Levninger af Seglene No. 1, 2, 5 og 6, af hvilke No. 1 og 5 samt maaske 2 synes at have indeholdt Vaabener. Brevet er falskt. (Se nedenfor Breve af 30 Juli 1401 og 25 Juli 1407).
/Th/ette se ollom konagt som /th/ætt bref sæa ydar höyra sændr Jngulfr Guthormson Palle /Th/orstæinson Øystæin Klæmmætarson Alfrson Hærbrandr Æillingrson Ollafr Jonson suornom llogrthom mondom a Sandom q. g. ok sina konnogt giörom at met vorom a væstir Borgæ sm lligior j fyrnæmdir Sandom sokn daghin næstæ æfter krosmøso anno domini mccclxii (?) sagom met ok höyrdom handrbander /th/æira Sybiorno a Borgæ ok Ollafr a Vivalderudi vndir /th/m skylord at /th/m vilde /th/d halde ok hafuæ sm mor goirdæ /th/m jmillan vm dæile ok hæimrast /th/æira jardar jmillan en kom stæmde vitne ær so hæitte Jon Skalæstad ok Margidi Kollbiornædoter suorom mder fullo æide a bok at /th/m vilde vitnæ haue mykie /th/m viste sat væri gingo mt /th/an æfter prof gingo met vedir aanom sunan medr æina litlen dallækiær ok vp a högast ashalldin en vp øfuir tindenom j æin digr stæin som ligir vppe vndir høgstæ asenom en so vp øfuir asin ok /th/uært øfuir Litle myr ok vp giønom æina smallæ læin ok fylgir all læinenom vp at /th/ill Grytæbakæ æigom vetækir som synan fra ligir ok væstri Borgæ æigom a væstsidon ok botner j æina digr stæin j aasflog vidar læinom æin varom /th/rægia anor vitnum ok suorom a bokena mædir hoge æide at fyrnæmdt skilmark var forne æindemar[k] ok hæite /th/esm manæ uitnum /Th/ordar Fllaten ok Eindræigr Hakonson ok vitnade /th/m at Viualderud æigum ærdr austan at fyrnæmdr læine fyrir sananda her vm hæingiom mt varom jnsigli firir /th/etta bref er giort var a are ok dæigi sm fyr sæigir a
[23 aar1363] 
Fire Mænd kundgjöre, at Halvard Hedinssön, Harald Agvaldssön, Ond Thor leifssön og Ranveig Thjodolfsdatter erkjendte at have oppebaaret Betaling af Gunnar Gunnarssön for deres Andel af Alsland (Aasland i Evje?), hvorfor de frelsede ham Jorden, og Ingebjörg Gunnarsdatter samtykkede for sit Vedkommende som (hendes Mand?) Halvard.
Efter Orig. p. Perg. fra Buöen i Mandal. Alle 5 Segl mangle.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta *berf sea eda h/oe/yra senda Gunnar /Th/ormo/edd/s son Bergulfwer Sugur son [Asbiorn uluer(?) /Th/orleifuer /Th/ores son Gunnar Eiriks son q. g. ok sina kunnikt gerande at mer varom ihia a Efiu a kirmesso dagen a attanda are rikis vors virduleghs herra Hakonar med gud(s) naad Norreghs Sya ok Skane konunghs. saom mer a handa band /th/eira Haluars Heidin sonar ok Haralder Avalsz sonar ok Ondar /Th/orleifs sonar ok Ranueigar /Th/iodolfs dottor ok Gunnars Gunnars sonar var /th/et vndir handa bande /th/eira folghet at ader men hofdu upboret efsta sal ok fyrsta ok oll /th/er i millium fir sa mykit sem huer /th/eira atte i iordene a Alslande hueria iord en ader men *fiarlsade ader nemdom Gunnare ok hans sonum fir ollum eftir komandom ok *loglegleghom agonghom ok till sannynda her vm settum mer vor *insingli fir /th/etta bref er giort var a are ok tima ok deighi sem fyr seigir, iattade ok so Eingibiorgh Gunnars dotter /th/ingaved sin sem Haluarder.
Fire Mænd kundgjöre, at Sigurd Isakssön og hans Hustru Ragnhild gjorde Mageskifte med Eystein Sigmundssön paa hans Datter Gudrids Vegne, hvorved Eystein overlod Sigurd og hans Hustru 8 Maanedmatsbol Jord i Myklebö paa Gardudal (nu Bödal?) i Loens Sogn i Nordfjord, som han havde faaet i Hjemmenfölge med sin Hustru Sigrid, Erlend Jonssöns Datter, mod 31/2 Maanedmatsbol i Vinsryg (nu Ryg?) i Breidemnes (Breums) Skibrede, 1/2 Maanedmatsbol i Helgeim i Joluister (dvs Jolmster, Jölster) i Söndfjord og 3 forngilde Mark i Korn og Kvæg.
Efter Vidisse af 15 Oktbr. 1599, tilhörende Elling Kolbenssön Bödal i Loens Annex i Nordfjord. (Se ovenfor No. 22 og Brev af 20 Juni 1555 nedenfor). [24 aar1367] 
Fire Mænd i Slidre berette Lagmanden Thrond ( Bjarnessön i Oslo?) om de Vidnesbyrd, der afgaves angaaende Narve ( Finnssöns) Leie af 2 Maanedmatsbol i Löykin (i Voldbo) af Erlend Eilifssön.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.) Seglet (Skjold med et Kors) vedhænger i en fra Brevet skaaren Rem. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 436 og IV No. 573, 575 og 598). [25 aar1368] 
Herra /Th/ronde loghmanne senda Anfinner Alfs son, Val/th/iufer a Vpslidrum, Vikingr lensmadr ok Birghir a Hamre q. g. ok sina, ydr gerom mer kunnikt at a tysdagen halfum manade æpter pasker, a xiii are rikiss vars virduleghs herra Hakonar konungs, hafde Narfe stæmt Ællende Æilifs syni till Fylkina at lyda /th/i profe ok skilriki er Narfe hafde till, ok /th/æir komo /th/ær bader j *fyrnemdam dagh, gek /th/a Ællendr brut ok vildi æingu profve lyda, en Narfe stæmdi honom in apter, bar /th/et vitni Gunlæikr ok Svæin, Eptir [/th/et toko /th/æir [sua till bokar Biorn ok Le/edd/e at /th/æir varo j hia a R/oe/n, ok h/oe/yrdu a er Narfe firibau/edd/ Æilifi at suæria ok Au/edd/uni at stafa /th/en æi/edd/ at Æilifr hafde æighi byght Narfa /th/et tuæggia manada mata boll j L/oe/ykini sem /th/æir hafa lenge dæilt vm, leto /th/æir ok /th/et fylghia j vitni sinu at Narfe vendezt /th/a fivgura manna vitni at han hafde læight fyrsaght ii m t a boll af Æilifi, æftir /th/et toko /th/au sua till bokar, Ællinger ok Astri/edd/, ok Gudri/edd/ at /th/au varo j hia a Jardastadum er /th/æir toko hondom saman Narfe ok Æilifr, at Narfe skuldi hafa ok saa /th/et sama ii m ata boll vm sumaret æptir frialst firir huærium manne, ok till sanz vitnisburdar sætti ek Vikingr mitt jnsighli firir /th/etta bref /th/i at /th/æir flæiri kumpanar sem fyr ero nemder hafdu æighi jnsighli till, ok bioda /th/æir sua æi/edd/ sin, at sua er faret sem fyr sægir
Lavmands Dom paa Löcken - Foræret mig af Hr. H. F.
Fem Lagrettemænd kundgjöre, at de vare i Böens Skov, hvoraf en Del var skjænket til Rymskogs Kirke; Grændserne for denne Del, hvorover Böen selv skulde raade, bleve opgaaede, og Afgiften til Kirken fastsattes til 14 Fiske.
Indtaget i en Underretsdom af 6 Juli 1754 i Rödenes Kaldsarkiv.
Olim man dem som deta brev see eller höra sender Halvor Sigvarsen Ollufuor Auusen (dvs Anundsen?) Sebiören Oudensen Aslachir Erlandtsen Eynar Sigvarsen lourettes mender quedie gud og sina kiunot gierande at i fra dagen (dvs friadagen?) næst effter Halvorsiu (dvs Halvardsmessu) i fiortande aar okars værdeligs herra [26 aar1369] Hakoner med guds misgund Norgis konnings var ommer (dvs varom mer) ihia i Böens skougen som liger i Rim, j Aurs h r (dvs hered?) og i dissza Böns eyar er gaven var thri kiörhie nu (dvs theiri kirkiunni?) i Rimskogen, thi heta at (dvs thui hedan af?) Bön det sealfa raada skullom og komma dia neir i Rim og i rösen i vagen træe smaa kiærna og i Kurrind enger gardom udj Röm er diellis gard, imellom Bön og Kurrin, og Böen givor kiörkienom fiortan fiska heniom (dvs hengiom), aa ex (dvs okkor?) inseille neden fortes (dvs for thette) berif (dvs bref), Ovenskrevne at være rigtig copie effter originalen testeres under vores hender og signeter datum Dasetorp udj Höllandz præstegield den 7 de October Anno 1715.
G. Erichsen (L. S.) Jens Frost. - J rettelagt paa Kirkerud den 5 te November 1715. Test: I: Bertelsön
To Mænd kundgjöre, at Thorgrim Kalssön erkjendte at have solgt til Tryg Birgerssön 2 Öresbol i Billerud ved Logby i Digernes Sogn i Skaun (Rakkestad) og at have oppebaaret Betalingen, hvorhos Neridsrud i Bergs Sogn stilles til Sikkerhed i Tilfælde af Vanhjemmel.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Sönstegaard i Rakkestad). Begge Seglremme vedhænge uden Segl. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 558, VIII No. 376 og IX No. 200 og 220).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sæa ædr hæire sændr Halvarddr Arnneson ok /Th/ollakkær Hakonrson q. g. ok sine mit vilivm ydr kvnnit gera at mit varom. at Digrænesse kirkiv j Skavn a tyszsdagen ok /th/o kirmesso daghær a xv are rikkis okkors virdvlis herra Hakonner med gvdes nad Nores kkononghr saghom ok herddom :a: handær tækkæ /th/æiræ af æinæræ halfhw /Th/orgrimmer Kallson æn af annæræ Tryggær Birggirsson med /th/eim skyllordom at fyrnemddr /Th/orgrimær væiti vidr gaunghv at han hafdde sellt fyrnæmdom Tryggi :ii: avra boll j Billærvdhi sæm liggær vidr Lobbe sæm liggær j fyrsaddæ sonk frialse ok hæimollæ firir hiorivm mannæ med ollom lvtvm ok lvnyndvm sæm till liggiæ ok læghæt hævær fra *frornno. ok nyv vttæn garzs ok innæn: vidr kændis ok optnæmdr /Th/orgrimmær at han hafdde vppboræt fyrstæ pæningh ok epstæ ok *ollæ /th/ær j mællivm sva sæm /th/æim j kavp */th/om: værddr ok nokkot oppnæmdom Tryggi [27 aar1370] /th/ær vfrialzs j fyrnæmdre iord Byllærvdd /th/a skall opnemdr Tryggær gange in apttær j Nerizsrvdd sæm liggær j Bers sonk fvllæ sinæ hæimollæ ok allæ sæm setti /Th/orgrimmær Kallson ok */Th/omazs at vsottho: ok till sanyndi /th/a sættom mit okkor in sigli firir /th/etta bref ær giort var :a: dæighi ok are sæm fyr sægir.
[Ollom m]onnom j Skaun /th/æim sæm /th/etta bref siæ ædær høyra sender Jon Hafthorsson q. gudz ok [sine] kungær ek yder /th/et min herra konnongh Hakon hafuer latit vth næmfna læidangh med oss . . . . . . . . . . . fullan allmænningh me/edd/ vistom ok halfuan me/edd/ monnom j landvornn til konongs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Hr. Sigurd Hafthorssön og Halvard, Foged paa Akershus, tilsige Bönderne paa Raumarike, at de i Henhold til et vedheftet Kongebrev skulle være frie for Tiltale i de Sager, hvori de havde forseet sig, mod at de erlægge en Bod(?).
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Levninger af begge Segl vedhænge.
/Th/æt s[e ollom g]odom monnom kunnigt at ek Siugurdær Haf/th/orsson riddara ok Halvarder . . . . son fouite a Akærs huse kiænnumst /th/ess med /th/esso okro brefue att mit hafuum lofuat ollom bondonom aa Raumærike /th/æim sæm /th/enna . . . . . . . . ok . . . . . læ v[ili]æ vt [lu]kæ at /th/eir skulu væra satter ok ollungis kuitter vm oll /th/au mall æftyr sæm . . . . . . . . . . . . . . . till /th/eira att tala med laghom æftyr /th/ui sæm /th/etta okkars herra konongsens bref /th/er vm ludær ok sem /th/enna transkriptum vattær sæm her er vidr fæst /th/etta okart bref ok till sannynda settom mit okkor insigle firir /th/etta bref ær gort var aa Sudæræimæ a sanctæ Jak[op]s vocu dag a sæxtande are rikis okkars vyrdulegs herra Hakonar med gudz nad Noregs ok Suia rikes konongs,
Eilif Brynjulfssön vedgaar at have solgt til Sigurd Ormssön 10 Maanedmatsbol i Lofthus i Ullensvangs Sogn i Hardanger, med Undtagelse af Haven, for 44 Kyrlag, hvoraf 31 ere betalte i gode Varer, medens Resten skal være betalt til St. Hansdag.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum (No. 427). Seglet, der har hængt i en fra Brevet skaaren Rem, mangler; 2 Huller uden Remme hidröre formodentlig fra et för vedheftet Brev. (Se Dipl. Norv. I No. 385, III No. 333, IV No. 889, VI No. 805, IX No. 275). [28 aar1371] 
/Th/a/edd/ se ollum godom monnum kunnikt ad ek Eilifuer Brynnulfs son vi/edd/r genger /th/i med /th/esso minu brefe ad ek hefuir selt Siugurde Orms syni .x. mamataboll j Lopthusum sem liggher j Vllinsuanghs kirkiu songh j Hardangre firir .iiii. kyrlogh ok fiora tighi med ollum lunnendum /th/eim sem till liggia e/edd/r lege/edd/ hafua fra forno ok nyughiu firir vttan grasgarden. kennest ek ok /th/es ad ek hefuir vp bored af fyrnemdom Siugurdi .xi. kyrlogh ok .xx. j gildum varnengge ok go/edd/om gerir ek *j optnemdan Siugur/edd/ kuittan firir so mykit sem loket er. en /th/a/edd/ sem apter stender skall loket vera ad Jons vaku er kemer ok till sannynda her vm [sem setti ek mit jnsighli firir /th/etta bref er gort var j Kinzar wikk a tysdaghen nesta eptir Olafs voku si/edd/are aa .xvi. are rikis vars vyrdulex herra Hakonar med gu/edd/s nad Norex konox
To Chorsbrödre i Oslo og to andre Mænd kundgjöre, at Sira Lodin Haf thorssön, Sogneprest paa Bamle, paa Skeids Kirkes Vegne mageskiftede 4 Örtogsbol Jord i Holt i Skeids Sogn i Bamle til Christiern Thjostolfs sön paa Ölver Asmundssöns Vegne, saaledes at denne derimod fik 1/2 Markebol Jord i Valler i Æxanes sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Brevet har havt 5 Segl, der mangle. Det midterste Segl har forbundet samme med Stadfæstelsesbrevet i Dipl. Norv. III No. 415, jfr. ogsaa No. 416 og 502; IV No. 559 og Biskop Eysteins Jordebog S. 21).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea eder høyra sænda Ogmundar Hælgason ok Gunnulfwar Hælgason korsbrødar j Oslo /Th/ordar /Th/ormodzson ok Jon Jonsson Q. gu/edd/s ok sinæ, ydar gerom mer kunnikt at mer varom j sethstofuonne a prestgardenom j Bamblum a odensdagen nesta firir Paallsmæsso anno dominj millesimo ccc o lxx o octauo. ok saghom ok høyrdum a. at /th/æir gerdo iardarskipti, med fullu handarbande af æinnj halfw Sira Loden Hafthoresson soknaprestar j Bamblum a vægna Skæidesskirkiu j Bamblum. En af annare halfw. Cristiærn /Th/yostolfsson. a vægnæ. ok j fullu vmbode Aulfwirss Asmundasonar andwardade /th/a sira Loden a vægnæ Skæidess kirkiu. fyrnæmdom Cristiærne. fiugur ærtogha booll jærdar j Holte j Skæidess sokn j Bamblum med allum lutum ok lunnyndom sæm /th/ar till liggiæ ok legeth hafwa fra forno [29 aar1378] ok nyo vtæn gardz ok innæn. fra oftnæmdre Skæidesskirkiu, Aulfwiri Asmundasyny. ok hans ærfwingiom till æwerdlegre æigu ok allz afrædess En Cristiærn a Aulfwirss vægnæ. andwardade Skæideskirkiu /th/ar a mote halfre marka booll jardar j Vallum j Æxanese æn j samre Skæidess sokn. fra Aulfwiri ok hans arfwm optnæmdre Skæidess kirkiu till æwerdelegre æigu ok allz afrædess med allum lutum ok lunnyndom sæm /th/ar till liggiæ ok legeth hafwa fra forno ok nyo vtæn gardz ok innæn. wyrdi. ok æighi /th/essar jardar frealsar edar annur huar /th/æirra /th/a skuldi /th/en vika aftar till sinnj iardar sæm æi hafde frealst firir siitt tækit Ok till sannynda her vm sætto mer vaar jnsigli firir /th/etta bref er gort var a dægi ok aare sæm fyr sægir
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . mæsso æftan anno domini millesimo ccc lxx octauo. hia varom wyrdulegom herra ok andalegom fæder herra Jon[e med guds forsio biskop i Os]lo. Ok høyrdum aa at sira Hælgi prestr aa Hollini. kiendizst med handarbande. sik vera skyldughan varo[m] . . . . . . . . . . . . . . . . . iamngillder. luka skulande sama peninga j godom ok gildom værdaurom. annat hwart han eder hans ærfuing[iar] . . . . . dom optnemdom herra biskopenom eder /th/æim sæm han till setter /th/eim wp atbera . . . . . . . . . . . adha. wtæn alt hinder forfall eder motemæle. Sagde ok sir[a Hælgi] . . . . .
Hr. Sven Rolfssön, Vicarius paa Haug (Eker), fremkaldte Arne Aslakssön for Biskop Jon af Oslo til endelig Dom om Fossen udenfor övre Mön dalsbro i Honselven, men da Arne ikke mödte, og da der efter Bispens Befaling var fört Vidner om, at Haugs Kirke havde eiet Landet baade oven- og udenfor Fossen 40 Aar för den store Mandedöd, blev den nu.# tilkjendt Kirken.
Indtaget i Dom p. Perg. af 19 Septbr. 1631 fra Eker. Af 13 Segl mangler No. 9. (Se Brev nedenfor af 1383-84).
Nock jndlagde forschreffne her Lauris Jörgenszen et breff vnder dato 1388 dis hoffuetmening at her Suend Rolffsen vicarius paa Hou paa almindelig steffnestue haffuer veret vdi rette for Joen bisp i Oszlo, och fremkallede Arne Aszlackszen paa den anden side som var jndsteffnet till endelig domb om foszen foruden öffre Möndalsz broen i Hoens elffuen, dog Arne mötte icke, men effterdj [30 aar1378] alt derom var gaaen skelig vidne effter bispens befalling at Hous kircke haffde ott landet baade offuen och vden at den fosz fyrethiue aar för store mandöden; huorfor Arne haffde ingen loulig tillkomst till samme fos effter de proff som da er hört; deroffuer dömbt samme for ne fos till Hous kircke till full esse och eigendomb ganske annge(r)løes med videre och vidlöfftige(re) samme breffs jndhold.
Fastsættelse af Grændserne mellem söndre og nordre Rogne samt Volubu Hered (Slidre i Valdres).
Efter Afskr. i en Dom p. Papir af 1663 p. Gaarden Rogne i östre Slidre. (Se Brev af 1419 nedenfor). (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 335).
Ollum manom dem som detan breff siaa eder høra, met gudt och sina och vor herra och Norgis konge Hokonar, met detta vora breff, at ieg haffuj villom loestera tildom Halsten søra Rogna, neste effter Boldsocha daug, och giorde landmellem, mellum Halstenn søndra Rogna och Paalla nørdre Rogna och mellumb Valboa herra och nøra Rogna och Halboa och søra Rogna, och søra Rogna schulle haffuo nor i b(e)che, och thombten nora bechen och nordt till Rude och op j Rudt schulle lega thry steena paa en stor, och liga op paa den høya bargyr norden Hanne kne och liga der thry steena paa en stor, och liga i dend store houga nora Ødagszstølla try steena paa en stoer, och liga sua øya och i Ødang och liga i Kinszeruigh och j Iomfru Maria støell, och nora Rogna i sybuodum, och i Blechar berg, och nor i Ødangsvig och hestom kampen och i Bamszesundt, och søra Rogna sør till oszenn, och i Huata mellinng och liga i et vandt Rabura, och gaff Paalla nøra Rogna frj partenn undum søra Rogna for driff veig op i bergo, och till samyda settj mit okor henge mit segla breff, en giort aara a dag er szom forre sigar.
Kong Olaf stadfæster en Dom af Biskop Jon af Oslo angaaende Haugs Kir kes Eiendomsret til Landet oven- og udenfor Möndalsfossen (paa Eker).
Indtaget i Dom p. Perg. af 19 Septbr. 1631 fra Eker. Af 13 Segl mangler No. 9. (Se ovenfor No. 35 og Brev nedenfor af 1386-87).
Nock jndlagde her Lauris Jörgenszen et stadfestelsze breff aff salig höylofflig kong Olluff vdi hans naadis tredie regierings aar vdgiffuet, huorudinden for ne bisp Jonas domb eractis effter sit jndhold lofflig och skyndszom, och derfor i alle maader confirmeret och stadfest, effter som dis leiglighed vidlöfftigen der aff forfaris kand. Herforuden jndlagde for ne her Lauris Jörgenszen andre flere breffue som disze for ne thuende breffue var vedfest och er i lige maade lydende om for ne Möndals fos öffre, at kircken otte landet offuer och vden samme fos effter som den leiglighed videre aff samme breff er at forfare och derfor vfornöden dennom vidlöfftigen her at jndföre.
Halvard Thoressön, Prest paa Thrykstad, kundgjör, at han paa Prestegaarden efter Paalæg af Provsten (i Eidsbergs Provsti) Sira Halvard ( Gudleifssön) lod tage en Del Vidnesbyrd, om hvad der var passeret paa Thorpe for mere end 16 Aar siden.
Efter Orig. p. Perg. (nu udgjörende 4 Seglremme under Brev No. 562 i Dipl. Norv. IV). (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 578 og 589).
[E]k Halluarder /Th/oresson prester a /Th/rykstadum. gerir /th/et allom monnom kunnikt at ek var a Sialfuirki: j minom garde. a manedagen [nest fir]e Brettiue messo anno domini m. o ccc. lxxx quinto [efter ok tok ek tuæggia manna vithni. efter bode sira Haluardz profas[ts] . . . Sighurder, ok /Th/rifuin(?) er swa suoro a bok, at /Th/ronder a /Th/orpom var stæmfnder /th/æghar . . . . . . . . . . . nest læiddi Endrider Kampason .ij. manna vithni er sua [hæita] . . . ter ok . . . . . . er sua suoro a . . . fulla . . . . . . at /th/eir varo aa /Th/or [32 aar1385] pom hæima hia /Th/ronde. væll fire sextan aarom. ok sagho vp[pa at] . . . . . . . . Ifuarsson læddi hæim til /Th/rondz æina ku ok . . .
To Mænd kundgjöre, at Ogmund Erikssön mageskiftede, hvad han eiede i Bjernerud i Hofs Sogn i Land til Anund Gudmundssön og hans Hustru Ingeborg mod 20 Hefsældebol i Medalheim sammesteds.
Indtaget i en defekt Lagthingsakt af 1657 eller 58 p. Papir, tilhörende G. E. Tanberg p. Septun i Land. (Se nedenfor No. 42 og Brev af 1 Febr. 1480 samt Dipl. Norv. VIII No. 493).
Thet sæ allum manum kunnigt, at mier Gudmunder Laffranszen och Ouden Mallichszen, warum a i Medalum i Hoffs sochen i Lande a fiorde dag paasche a femte aare richers ochers wurlichs herre Olaff med guds naade, Norichs, Dana och Gotta konings, saagum och hördum a: at thæjr giordo jorderschiffte sin jmellum aff enum halffum, Ochmunder Erichszen och aff andere halffum Anunder Gudmundszen och Jngeborig egen kono hansz, Fich Ochmunder Amundszen (dvs Anundj), saa meget som hand aate i Biernerrudj, som ligger i samre sochen, frelst och hiemmelt, med allum laugdingdom, och med samme hetta, fich Amunder Ochmundszen (dvs Ogmundj) tiuge heffsalboel i Medalemj ehr licher j offtenembde Hoffs sochen, schall huer jorder borge andra till fralsas, Waar det jordeschiffte giort med jae och haanderbaand, och till sandinge setum mier acher jndsegelle for thette breff, ehr giort var a. samme aare, som foresiger,
Thorkel Gunnarssön, Prest i Gausdal, og to andre Mænd kundgjöre, at Alf Gudbrandssön og Baard Eilifssön samt deres Hustruer Jardthrud Auduns datter og Ingerid Sigurdsdatter samtykkede i den Gave, som Ragnhild Kolbeinsdatter havde givet Sira Gunnar Brynjulfssön, Chorsbroder i Hammer, om han overlevede hende, nemlig Betalingen (10 Kyrlag) for hendes Andel i Skjeldhval paa Lom, som Sira Gunnar havde solgt for hende, mod at han holdt hendes Gravöl, hvilket han ogsaa havde gjort.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Skjeldhval i Lom 1885.) Alle 3 Segl mangle. (Se Brev No. 62 nedenfor).
Ollom monnom /th/æim som /th/etta bref sea eder h/oe/yræ sendæ /Th/orkiæll Gunnersson prester j Gaustdale Baarder Ogmundæson [33 aar1387] Vegæir Omoodzson q. g. oc sinæ /th/et se yder kunnigt at mer varom j prestgardenum j Gaust dale tysdaghen nest efter Mathios m/oe/sso a vj are rikis vaars virduleghs herra herra Olafs med gudz naadh Noreghs Danæ oc Gota konongs. Saom oc h/oe/yrdom a. at /th/æir heldo hondom saman sira Gunnær Bryniulfsson korsbroder j Hamre af æinne halfuu En af annære Alfuer Gudbrandzson oc Baarder Æilifsson vnder /th/æim skylmalæ at /th/æir samthycto giof /th/a. sæm Ragnildæ Kolbæins dottor hafde gefuet fyrnæmdom sira Gunnære en han lifde hona lenger halft jærdar værdet x. kyrlogh fire Skiældærhuaall. er ligger a Loom sua mykit sæm Ragnildæ adernæmfndh atte j ok sira Gunnær hafde sælt a hennær veghnæn. skall tiitsagder sira Gunnær vpbera adernæmdæ allæ værdauræ firir /th/a sama jordh oc /th/æim anduardæ annur x kyrlogh /th/eghar han hefuer /th/a sama peningæ vpboret oc fullæ makt oc valdh at hafua gefua /th/an kuittan sæm k/oe/pt hefuer /th/a jordh /th/eghar han hefuer loket sira Gunnære allæ jærdarværdauræ fire fyrnæmdæ jordh Skiældærhuaall. aat jæmfnfullu sæm /th/æir siælfuer a /th/an matæ at sira Gunnær skulde gera hennær ærfuis giærdh sæm mer vitum oc at han gerde, Jtem saom mer oc h/oe/yrdom a annæn tysdaghen /th/ar nest eftir a R/oe/kkuæime j ærfuino eftir Ragnildo Kolbæins dottor at Jærdthrwdh Audunæ dotter æighinkona Alfs fyrnæmdz oc Jngiriidh Sigurdæ dotter æighinkona adernæmdz Baardz samthycto med handarbande vider sira Gunnær /th/raatsagdan. allæ /th/a giærdh sæm /th/æiræ husb/oe/nder hafdo giort vider han eftir /th/ui sæm hær ludær j brefueno, Ok till sannynde hær vm settom mer voor jnzsigli fire /th/etta bref er gort var sæm fyrseghir.
Bref om x kiørleigo jord i Skieldhuale a Lom
Thorsten Nikolassön og Nikolas Erikssön bevidne, at söndre og nordre Hons Mænd 40 Aar för den store Mandedöd upaatalt dreve Fiske i Hellefossen og Heignevarpet.
Indtaget i Dom p. Perg. af 19 Septbr. 1631 fra Eker. Af de 13 Segl mangler No. 9. (Se ovenfor No. 35 og 37 samt Brev No. 53 nedenfor).
End herforuden jndlagde for ne Tholleff Rolffsenn Hoen en forszeiglede copia som hans fader Rolff Solis aff nordre Hoens breffue er giffuen och meddelt, och saavid som Tholleff Hoen det nu kand behöffue till sit faaretagende om det felis fiskennde med [34 aar1387] prestebolen nedenfor Helgehus eiger. Da ebland andre breffue et vnder dato kong Olluffs rigis sette aar, som medförer ebland andet att Thosten Nickluszen och Nicolas Erickszenn proffuede at Heine verpet ligger till söndre Hoen. Jtem haffde och Nicolaus i eidene sinum, och fader hans sagde hannom att sondre Hoens mend och nördre, fore fiskene akierlöes horum odrum xl vatrum fyer store mandoten offuer Hellefoszen vten teigne baadet, och Heigne verpet som er skifft till huer gaards greide, med videre samme breffs jndhold.
Finnboge Thoressön, Lagmand paa Oplandene, kundgjör, [at han dömte det Mageskifte gyldigt, der var indgaaet mellem Ogmund ( Amund) Erikssön paa den ene Side og Anund Gudmundssön og hans Hustru Ingeborg paa den anden, men som Anund ikke vilde holde.
Indtaget i defekt Lagthingsakt af 1657 ell. 58 p. Papir, tilhöre#nde G. E. Tandberg p. Septun i Land. (Se ovenfor No. 39).
Ollum manum them som thette breff sia aider højre sender Findboge Thoreszen laugmand a Wplandum quida gud och sine kunigt giörende at a. fredagen och loffuerdagen nest for Kierslo sonndag, at ich aare min wurdelix frua Margrette med guds naade Norichs och Suea drotning, teche waar till Norrichs richis styrnar, kom aff steffnum for mig i Hammar aff egna halffom Amunder Erichszen, en aff andre halffom Anund Gudmundszen, och kiendis thær da baedr ate war thær rette steffno dachar berda tha Ochmunder till Anunder, at hand vilde eige halffue jordeschiffte, thet som dj haffde giort sin jmellum med samt Jngeborgen egen kona Anunds, effterdj som watter i thet breff, som Ochmunder theede mig theer, tha och dette mit breff ehr wider fest och fyr dj at Anunder haffde thær eignichen louglig mota kast for aedernembdo jorderschiffte w-paateeligen tilkraffde aff Ochmunder da dömbte ich med mium fullum laaga ordschurda at thera ader sagt jerderschiffte, schall laliche holdes noga, till detz ehr annat sanra findis, om och techtomaall, och till andre sandrum sætæ ich min jndseglj fyr thette breff ehr giort wahr a: dagj och aare, som fyr seiger
[35 aar1389] 
To Mænd kundgjöre, at Helge Finnkelssön og hans Hustru Sigrid Bjarnes datter solgte til Reidar Grimssön den halve Fos, som ligger til vestre Thridjung i Löyken ( Bersösloren med Fossen i Hemnes Sogn, Höland), nemlig saa meget, som Sigrid eiede deri over 9 Öresbol, tilligemed det nödvendige Tömmer og Brændsel til Möllen samt Vei til og fra og en fire Alen dyb Dæmning.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Bergsjö i Höland. Begge Segl mangle.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ættæ bref sea ædær h/oe/yræ sendir Halfuardær Mathiossæ ./son/. Æinær Hakunæ ./son/. q. g. ok. sinæ mit willium ydær kunnight gera at mit warom a. lilhlæ L/oe/ykynæ ær. lighær .j. Spiottæbærghssokn .a. Wimum .a. sunnædæghæn nest firir palm sunnudagh .a. odru. are rikis fru Marghærete .med. gudæs nad Noreghs Suiæ ok Danmarkæ drotnengh som .a. handærban /th/æiræ Hælghæ Finkiæls/son/ ok Sighrid Biærnædotter kona hans .af. æinni halfu .æn. af. annære Ræidær Grim. /son/. med. /th/i. skil orde. at fyr næfnd Hælghi sældi adær næmdom Ræidære. halfuæn fossæn sæm lighær til wæsstrro /th/ridiunghsæns .j. L/oe/ykyni. med sua mykyt sæm Sighrid kona hans atte .j. æftir .ni. auræbole. med. timbærhog .ok. eldebrandæ sæm han /th/oorf till miulnu st/oe/d/oe/s ok frialsæn far wægh till ok fra ok fiuur alnnæ diupæ dæmmingænæ frialsæ .ok. hæimollæ .firir. haurium manne kiændiz ok. fyr. næmd hion. at. /th/au hafa wp boret af adær næfndom Ræidære fyrstu pening ok /oe/fstæ .firir. næfdæn foss till sannyndæ sætti mit okkor incighli .firir. /th/ættæ bref ær gort war dæghi. ok are sæm fyr seghir.
Om Bersziö Sloren och Faaszen j Holland.
Biskop Olaf af Stavanger stadfæster et af Abbed Arne af Utstein og hans Konvent udstedt Brev.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Seglet vedhænger.
Nos Olauus dei et apostolice sedis gracia Episcopus Stawangrensis, constare volumus vniuersis quod nos litteram fratris Arneri abbatis monasterij Wtstein [sub suo sigillo ac conuentus sui, huic nostre littere affixam in omnibus ipsius littere verbis et articulis confirmamus et ratificamus publice per presentes Jn cuius confirmacionis euidenciam firmiorem secretum nostrum sigillum [36 aar1389] presentibus duximus apponendum Datum Stawangrie Anno domini m occc olxxxnono jn profesto concepcionis beate Marie virginis
Rogamus
Provsten (i Sarpsborgs Provsti), Kanniken Narve Matthiassön, tilskriver Are marks Bönder et Formaningsbrev i Anledning af en Del der begaaede Misligheder.
Efter 5 Seglremme under Brevet No. 563 i Dipl. Norv. IV.
Erleghom monnom ollom bondom j Aramark kirkiu sokn sendir Narfue Matthiosson [korsbroder] j Oslo ok profaster her med yder q. g. ok sina, mer er till /oe/yrna komit at imisir menn [hafua] tekit ser ofmykla ofdirfd til handa a mot gudi hans hællghom m[onnom] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . in j heilaghum kirkium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . firir einfalld . . . . . . . . . . . . . . . heilaghrar kirkiu jfuird/oe/me ok /th/et . . . . . . . . . . . . . . . . . /th/uilikær ogerningær sem . . . . . . . . . . sua sem dirfsz at [i]arda . . . . . . . . . . . guds heilaghrar kirkiu ok allra heilaghra manna /oe/yfter gudz ok heilagh . . . . vttan . . . . . firir fleire bæ
To Lagrettemænd i Stufnedalen bevidne, at Stener Uthyrmssön solgte hele Bakke sammesteds til Sigurd Stenerssön og oppebar Betalingen.
Efter ubekræftet Afskr. p. Papir fra 17de Aarhundr. i norske Rigsarkiv. Uden Segl.
Alle Mennd dem szomm dette breff se eller høre, kiender Ollaffuer, Guttormszønn, Lauritz Erickszenn, suorne laugrettismend i Stuffne dallenn, att mitt var a Nos, j forn e Stuffnedalenn, a iij aare riges ockorstt verdeligs herre, Ericks mett guds naade, Norgis konning, Saage mit och hørde, paa att, Stener Vthormszenn, selde Siurd Stynarszenn, altt Backe er ligger j forn e Stuffnedalenn, frelst och hemmeltt, for huerie mande vdenn gaards och jndenn, och faare thagett, fulle pendinge och alle, som i kiøb deris kom, thill sanning her om, henger mitt ocker jnszegle fore dette breff er giortt var, a forn e Nos anno dommini md(!)
Choppie breff om Backe j Snertingsdallenn - 2
[37 aar1394] 
To Mænd kundgjöre, at Gunnar Andressön og hans Hustru Thorny Björg ulfsdatter erkjendte at have solgt 3 Öresbol Jord i nordre Raganes (Rafnes) i Skeids Sogn i Bamle til Ogmund ( Amund) Halvardssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.) 2det Segl vedhænger (Bomærke).
Ollom monnom /th/eim sæm /th/ettæ bref sea ædær høyræ sendæ Haluard Jonsson ok Niculos Eir(i)kxson gudes q. ok sinæ yder gerom mit kunikt at a Palmsunnodagh a fimtæ are rikis okkars virduleghs herra herra Eirikx med gudes nadz Norex konongr ok Suiarikis retær erfvinge varom meer a Offis j Soleimæ sokn saghom ok høyrdom a ær /th/au heldo hondom saman (af) eini halfuo Gunær Andresson ok /Th/onæ Biorghulfs dotter en af annare Ogmundær Haluars son med /th/i skilorde at fyrnemd hion Gunnær ok /Th/onæ vidær gengo /th/ær firir okkor ok fleirom androm godom monnom /th/et /th/au hafdo selt Amunde /th/rigiæ auræ boll jerdær j nørdræ gardenom j Raghanesse j Skeidæs sokn j Babblum frals ok heimholt firir hiorio manne vttæn gars ok innæn med ollom /th/eim lutom ok lunændom sæm tilliggiæ ok leghet hefuir fra fornno ok nygio ok vp boret fyrstu peining ok øf(s)tæ ok allæ /th/ær j melliom eftir /th/i sæm j kaup /th/eiræ kom til sanyndo setti mit okkor jnsigli firir /th/ettæ bref ær giort var a deighi ok are sæm fyrsegir
Harald Kolbjörnssön, Lagmand i Oslo, kundgjör, at han dömte Halvard Halvardssön til at tilbagebetale Haakon Arnulfssön Landskylden af 1/2 Markebol i Geitheim (i Hasleims Sogn i Bergheim), som han havde oppebaaret uden Adkomst, medens Haakon havde Jons Fuldmagt dertil.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Seglet vedhænger. Sigillat. forbundet med fölgende Brev.
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea æder h/oe/yre sender Haralder Kolbiornason lagman j Oslo q. g. ok sina ek gerer yder kunnigt at a tysdaghen nest firir vætter neter a vi are rikis mins vyrdulix herra Æirikzs med gudz nad Noreghs konongs komo a stemnnu firir (mik) j Oslo af æinni halfw Hakon Arnulfsson en annare h. [Haluarder Haluarzs son ok /th/a var /th/æira reter stemnudager kærde /th/a Hakon til Haluars vm lanzskyld /th/a sem han tok af h. markar bolle j Gæitæimi sem Hakon hafde [38 aar1394] vmbod af Ionne vp at bera: nu sakar /th/ærs at Haluarder hafde æingæn lagligh mote kast /th/a d/oe/mde ek med lagarorskurd /th/a landskyld Haluarde after at læigia med æidi sinum fyrnemdum Hakone til æigu ok vi manna dom fyrir /th/et at han tok hana ruangliga til sanynda sethi ek mit jnsigli firir /th/etta bref er gort var a dæigi ok are sem fyr seigir
To Mænd bevidne, at Halvard Halvardssön og hans Hustru Anbjörg Amunds datter i Henhold til den vedfæstede Lagmandsdom overdrog Haakon An nulfssön 1/2 Markebol Jord i nordre Geitheim i Hasleims Sogn i Bergheim.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Af 3 Segl vedhænger Levning af 1ste. Sigillat. forbundet med foregaaende Brev. (Se Dipl. Norv. IV No. 752 og 760).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea eder høyra sændha Rolfuer Øyarsson Aslaker Arnaldzson ok Alfuer /Th/orbiornsson q. gudes ok sina kunniktgerande at meer varom a Getæimi er ligger j Haslæim sokn j Bærghæimss heradhe miduiku daghen nest fire Helgonamesso aa sætto aare rikis myns virduligs herra Eriks mæder gudz naad Noregs konongs, saom ok høyrdom aa er Haluarder Haluardzson ok Anbiorgh Amundzdotter eighin kona hans luku ok afhendo Hakone Arnvlfsyni mæder ja ok handarbande half marka bool jardar j nordra gardenom j fyrnefndom Getæimj frielst hemolt ok akærolaust fire huarium manne mæder allom /th/æim lutum ok lunindhum sæm til liggia eder lighat hafua fra forno ok nyio vttan gardz ok innan till æfuærdelighe æghu mæder /th/æim hætte at fyrnefnd hion skulu vara kuit ok allunghis lidugh fire /th/a tiltalu sæm adernefnder Hakon hafde till /th/æira efter /th/ui sæm /th/etta bref vattar wm sik sæm her ær vider fest En huar sæm /th/etta saatmala riofuer æder riofsmen till fær hafue rofuet tru /th/rygder tolf manna doom ok æite sanner gridnidinger Till sanindh her wm sættom meer var insigli fire /th/etta bref er gort var dæghi ok aare sæm fyrsæghir
Sex Lagrettemænd kundgjöre, at de vare tilstede, da Amund Asserssön lod holde Delesgang mellem Rodsnes samt vestre og östre Rodergaardene (i Rygge).
Indtaget i Vidisse af 21 Decbr. 1513 (se nedenfor) i norske Rigsarkiv. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 524, II No. 838og V No. 809). [39 aar1396] 
Weret udj Rette paa Aastedet Aabachen ved bechen imellem Roer og Rosnes d: 20 Sept: og 5 Oct: anno 1688 T: H. Thaulow. - Wered udj Rætte for laugmanden og tilstædewerende laugrætt, paa be te aasted Aabachen kaldet den 14 Maij Anno 1689. Test. Hans Jörgenssen.
Sigmund Egilssön erkjender, at Gunhild Alfsdatter paa Heleim i Hiterdal aflagde Ed paa, at hun hverken ved Raad eller Daad var Skyld i Val thjof Thorbjörnssöns Död, samt at 11 Kvinder med Ed bevidnede, at de troede, hun sagde Sandhed; Benegtelseseden var ikke modtagen, för den dödes Arvinger havde givet sit Samtykke dertil.
Efter Orig. p. Perg., tilhörende Læge Fr. Thaulow p. Modum. Huller efter 5 Segl. (Brevets nuværende mistænkelige Udseende synes foranlediget ved Forsög paa at opfriske Skriften med mörkere Blæk). [40 aar1397] 
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edur heyra sender Sigmundur Egillson :q: g: ok sine kennvms ek /th/at at ek tok dul Gunnilldo Alfs dotter a Heleimmom [sem liggur j Heitra dale j fullo gutu umbodhe ok lokleko j synsta gardenom fredaghen nest epter midfosto sunno dagen j langha fosto a attanda are rikis vars virdolegs herra Eirix medur guds nad Norex konongs suor /th/a fyr nefnd Gunnildur firre mer ok odrom godom monnom hia verrande med fullum bockar eid at hon [var hafde huarke rad edur dad vm Val/th/iofs /Th/orbiornssonar deyda huarke radande edur valdande. jtem gengho /th/a fram /th/essar godar kuinnor er suo eita /Th/ora Olafs dotter Gro Gunars dotter Sunnifwa Ketils dotter /Th/orun Steinwlfs dotter Sigrid /Th/orda dotter Helga Biarna dotter Helgha Eysteins dotter Lif Amunda dotter Ragnilldur Asolfs dotter Ragna Gunnars dotter Rannogh /Th/iostolfs dotter sannodo /th/essar [godar fyr nefndar kuinnor med fullom bokar eid at /th/an eid er opt nefnd Gunnilld Alfs dotter suor /th/er visto ekke annat sannarre fyrre gude at han var hene sannur ok suer villde ek ei [fyr takka dul fyrr opt nefndo Gunnilldo fyr en /th/esser tuæir men suoro a bok er sua eita Haluardur Jonsson ok Haluardur Halluardzson at Leidulfur j Killenom ok broder hans ok *ok Olafur Suartzson arfwingia hins deyda sogdo suo at opt nefnd Gunnilldur skullde ganga sin dull huart /th/eir vare helldur ner edur fiar ok til sannenda her vm setta [ek min jnsigle /th/esser goder men sin jnsigle med mino jnsigle er suo eita /Th/ofur Sueinkason /Th/orleifur Leidulfsson Ogmundur /Th/orgrimsson Kætil Ko(l)bensson fyrre /th/etta bref er giort var a deghe ok are sem fyr seger.
Nikolas Sigurdssön, Prest paa Svarvstad, og Vigleik Dyressön kundgjöre, at Thorstein Helgessön gav Kall Gunnessön og hans Hustru Svalaug Kvittering for sin Hustru Maritte Helgesdatters Arv efter hendes Söskendebarn Orm, hvilken Arv Kall havde siddet inde med og nu under sin Ed udbetalt i löst og fast Gods efter en 6 Mands Dom, hvorefter Thorstein solgte til Kall saameget, som der var tilfaldt ham i Hvamsal (i Sandshverv), og oppebar Betalingen derfor.
Efter Orig. p. Perg. fra Hvamsal i Sandshverv (indlaant ved Professor S. E. Bugge 1886). Begge Segl mangle. (Se Dipl. Norv. II No. 619, V No. 216 og VII No. 181). [41 aar1398] 
Ollom monnom /th/æm sem /th/etta bref sea ædar høra sender sire Nicolos Sigurdason prestar a Suaruastadom ok Vigleikar Dyrason q. g. ok sina mith vilium ydar kunnith gæra at mith vorom j Suaruastada kirkiu firir høgaltareno j Lagardale a Vestfollenne a lagurdagen nestom firir yganssunudagh a [xi are ix are rikis okkars virdulex herra herra Erikkis med gudhs nad Noreges konongar hørdom a at /Th/ostein Helgason gaf kuittan Kall Gunnason ok Sualagu egna kono hans wm arf /th/en sem baar Marretto Helga dottor egin kono /Th/ossteins ok fell eptir Orm brødrong hennar ok Kall sath j en /Th/osstein fyrnemdar søkthe mædar lagum en Kall fyrnemdar lauk wth eptir sex manna dome bæde ij lausu ok ij fastu ok baud sidan ofuan a eidh sin En /th/a gaf /Th/ostein opth nemdar Kall kuittan ok allunges lidugan ok kono hans ok /th/eira eruingia vm fyrnemdan arf bæde ij lauso ok ij fastu En eptir /th/etta /th/a selde /Th/osstein opth nemdar Kalle opth nemdom swa myketh sem han lauth ij fyr nemde jordh Hwamsale mæd lutom ok lunnendom sem til liggia edar leget hafua fraa forno ok nyw vttan gars ok innan frials ok heimolth firir huariom manne, kendes ok /Th/osstein at han hafde vpboret fysta peningh ok øpsta ok alla /th/er j mellom eptir /th/i sem j kauph /th/eira kom firir fy(r)nemda jordh Oc til sannynda her vm settom mith okor jnsigli firir /th/etta bref er giort var dege ok are sem fyr segir.
. . . . . . . /th/æim sem /th/etta bref . . . . . . . . . . . . . . . . ydar kunnick gera at mith vorom j Krwkunne sem lig[gar] . . . . .
Amund Helgessön gav til evig Amindelse for sig til Hr. Halvord Thordssön, Chorsbroder i Oslo og Prest paa Haug (Eker), og hans Efterfölgere en Damstok paa det nordre Land i övre Mölendalen under övre Mölledals Bro i Honselven, hvilken Bro Hr. Halvord tilböd for sig og Efterfölgere at ville holde ved Magt.
Indtaget i Dom p. Perg. af 19 Septbr. 1631 fra Eker. Af 13 Segl mangler No. 9. (Se ovenfor No. 35, 37 og 41, Brev nedenfor af 4 Novbr. 1465 samt Dipl. Norv. VIII No. 301 og 513).
Er da mött vdi rette forbemelte her Lauris Jörgenszen med sampt begge kirckeuergerne som forskreffuet staar och förs#t [42 aar1399] jndgaff et pergementis breff vnder dato 1299 dis hoffuet mening at Amund Helleszön haffde giffuet och end da gaff till her Halffuor Torszen kaarszbroder i Oszlo som da aatte Hous kircke damstock paa det nørdre land i offuer Mölendalen vnder öffre Mölledalsz bro i Hoens elffuen sig till en euig amindelsze saa de præster som Hous kircke bliffuer eigendis skall fölge samme fos huer effter anden. Thillböd och her Halffuor for sig och sine effterkommere samme bro ved mackt at holde och ny opbygis saa offte behoff giöris med videre i samme mening forschreffne breffs jndhold.
Ombudsmanden Thruls Eyvindssön kundgjör, at Aslak paa Dælin ligeoverfor Olaf af Hollin paa Olaf Lodinssöns Vegne förte to Vidner for, at Herleif paa Bersrud eiede 7 Öresbol Jord i Thorp i Haaböls Sogn i Mossedal.
Efter Vidisse p. Papir fra Slutningen af 16de Aarhundrede i norske Rigsarkiv. 2 paatrykte Segl.
Thette bekienndis wii effther ne Elleff Bierffuenn och Biørnn Tharalldssønn sorne laugrettis mendtt wdj Mossedall, att wii medtt flere dannemendtt wore paa Narre bøll mannedaghenn nest epther S. Botullphi. Tha szaaghe wii och hørde ett wbesiglitt breff, szom liuder wdj alle puncther ord oc artikle, som her effth(er) follger. Ollum mandum them som thette breff sie eller hører sender Trulls Eiuindtssønn, wmbudz mandtt Quede oc gudz och sinhe. kunnickt giorindis, att ieg war y Biaruinn y Mossedall a leffuir daghenn for tredie aaker (dvs vakw): a xi ars rigis worss werdelix herre Erich: medtt gudz naade Norgis konnung: kom ther tha y steffne, aff (ene) /-j/ Aslack Delinj, end aff andre /-j/ Oluff aff Hollinj, y fulldne ombuthe, Oluff Lødhenszons szom boer wdj fore ne Hollin, ligindis y for ne Mossedall, kiendis ther tha bade, att tha war there rette steffne dag, Lode tha Aslacker tho manne wittne, er saa hetther, Hallduor Wdensønn och Tolluor Harkalltsøn och saa suore aa boch, att ther wisthe att Herleuer a Berssrudj aathe vii aure boll jerder y Thorpe som ligger y Mossedall y Hobbell szoghenn, och haffde the thett y ordenn (dvs ordum) synnom, att hand och aatthe thett y ytterste daghe synne, och ingerstadtt ther wndhe: frellsth och a kiereløst for huerie manne, inden gars oc wthen Thii beder ieg hederlig raadmendtt y Oslo Tollff y Dale, och [43 aar1400] Tollff Suendtsøn, henge theris ind sigle nedenn for thette breff, szom giortt er aar och daghe som fore sigher. Att saa wdj sandhet er tryke wii worum ind sigell neden for thette wortt obne breff Datum anno die et loco [paa Na vt supra.
En copi aff Torers Narbøls breff - Nesszitt.
Ketil Aslakssön kundgjör, at han med sin Hustru Margretes Samtykke har solgt sin Jord Espeland i Frodelands Sogn, som er 10 Maanedmats Leie, til Gunnar Thorgilssön og oppebaaret Betalingen ved sin Fader Aslak Thjodolfssön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Froland 1874). Begge Segl mangle. Brevet er maaske senere omskrevet. (Se Dipl. Norv. VII No. 779).
Ollom monnom /th/(æi)m sem /th/etta bref sia ædr høyra sender Keætil Aslaksson q. g. ok sina ek vil ydr kvnnight gæra at a ælivpt are rikis mins vyrdvlegx hæra Æiriks mædr gudis naad Norex kvnvger at ek kænnest mædr /th/esso mino opno breve at ek hæfir sælt iord mina Espiland tiv mamoto leigu er ligr i Frodolands sokn Gunnare /Th/orgivlssyni fvlla ok frælsa mædr oll(o)m /th/(æi)m lvnnendom sem til ligr ædr legit hæfir ifra forno ok nygu vttan gards ok innan fivgura stafsstoda j millivm mædr ia ok handabande Marretar kono minnar kennest ek ok Aslakar /Th/iodolfsson at ek hæfir vpbort fyr(s)ta sal ok øfsta ok ol /th/ar imilivm i fvllv ok loglagt vmbode Ketils svnar *sins borgar ek honom iordena Espiland honom ok hans ervingium [ok ervin Asbiarnar Skvls . . . . . ok fivgvra mamot[o le]igu j Hvrfa nesi sætti siri Simvn sit insigli mædr minv insigli firi /th/etta bref er giort var a degi ok are sem fyr segir.
Ogmund Solvessön sælger 20 Kyrlag i Solum i Sigdal til Olaf Erikssön.
Indtaget i en Sexmands-Dom p. Perg. af 16 Juni 1595 i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl mangle.
Och wdj rette lagde for ne Reder Klemetsøn och Brønill Viglicksøn it gamelt parme breff tho hunder (aar gamelt?) som [44 aar1400] dee willde regne sig odalsborne till forschreffne anpaardt wdj Sollum tiill fierde led huilket the icke beuisse kunde, och icke kunde wy rette osz effter for ne gamlle breff och icke heller haffde the andre proff widner som dee kunde regne sig odalsborne tiill forschreffne anpaardt, En wdj rette laude Helge Thorgersøn tho parme breffue thiill hobbe fest wnder sex mandz inzegell som giordt wor wdj konng Ereckz thy jnd hollendes i sin beslutning at en mand ved naffn Ogmunder Solffuesøn hand haffuer sold tiffue kiørlaug en mand som hettet Oluff Erecksøn och siden haffuer for ne Helge Thorgersøn och hans affgangen forelldre hafft samme xx kiørlaug wdj en rolige heffd jnd tiill for ne mender the paa thalle.
To Mænd kundgjöre, hvad Ellend Jonssön og hans Sön Jon Ellendssön eiede af Jordegods i Loens Sogn i Nordfjord.
Efter Notarial-Kopi p. Perg., tilhörende Anders A. Nesdal i Loens Annex i Nord fjord. Huller til 3 Segl, der mangle. (Se ovenfor No. 22 og 28 samt Brev af 29 Januar 1469 nedenfor).
Ollom monnom /th/æim sem /th/(e)tta bref seia eder høyra senda Olafer Jonson, Jonn Siuurdrson ok Siuurdr Jsakxszon, q: g, oc s: meer vilium ider kunnigt gera, at /th/er vidam meer med sannyndum vndir vaart indsigli, at so margh(e)r jerdir ok mamathallboll atte Ellennde Jonsonn /´a/ Setten, in primis, y adernemfdo Setten. viij mamat booll. ix mamat booll i jnnathunum y Nesdalle, æn i yttratunum halft vij da. En i yttra Nesdalle halft annans mamat booll: Jtem i Hugrenni vj mamat booll, oc ein i /th/uerdis leigha viij, j Hellesetter mamat booll, en i Breidinghj vij mamatt booll. Liggia /th/essa ierdir in /´a/ Gordudall i Leda kirckium sockenn i Nordfiordum: Toock Jonn Ellennsonn eftir sin fadur /th/essar fyrnemdir eftir /th/ui sem hannom bar med rettenum at eiga eftir sin fadur, En ifir /th/er /th/a auckedæ adernemdr Jonn jardartallet i fyrnemdo Settinn, køypti hann viij mamata booll i oft nemde Settin eftir /th/ui sem /th/ar vm bref vatta, atte /th/eir badir fædrgar /th/essar ierder Ellender oc Jonn frialser oc akieralausszer firir huerium manne med ollom lunindum till fiels oc fioru, vatnn oc væidistader [45 aar1401] holt oc hagha till aldz oc till odla. Och till sannynda her vm, /th/a settom meer var jndsigli firir /th/etta bref er gort var /´a/ Settinn friadagenn nestan eftir Peders vocku, /´a/ xij are rickis vars vurdelighæ herra Eiricker med [guds naadh] Noregs konnongæ: Adt denne forschreffnne vidisse er ein rett wforandrit copie vdi sinn fulde meningh oc artickler, lyudendis ordt ij [ffra ordt] som thette gamell medtfølgennde pergmentis breff indeholler, dett vidtnner och bestaar ieg met [denne mind eigenn] hand schreffuidt och midt signedt her vnnder hengdt trøckendis. Schreffuit vdj Berghenn thenn 10 dag Februarij aar effter guds byrdt, thusende femhundritt ottetij och otte. Martinus Nico: pub: cus notarius Berg: manu prop. sst.
Sira Olaf, Prest paa Sande, og 6 Lagrettemænd i samme Sogn kundgjöre, at de hörte Prov af 5 gamle Vidner angaaende Grændserne mellem Bor ges og Grytebaks Skov i Skaugebygden i Sande i Nærværelse af Gaardenes Eiere.
Efter Orig. p. Perg. p. Borge i Skauger. Af 6 Segl vedhænger Levning af 6te utydeligt. Brevet er falskt. (Se ovenfor No. 26 og nedenfor Brev af 25 Juli 1407).
Alom mandom /th/m ssm /th/æta bref ssæa ydar höra læsse ssændir ssira Olafr prest a Ssandenn kirkiusokn Ssaxbiorn Ormsson Assvlf Ormsson Halfuard Ællingsson /Th/oraldr Flaten /Th/orgrim Hanowald ok /Th/orststæin Grimzrude logrætom mændr a ssame kirkiussokn q. g. ok ssina kong(er)and ydar at a laugurdaghin nestæ eftir Jakopsdaghn warom wer a wæstre Borghe ssm ligier j Ssandom kirkiussokn j Skaughobygdin kærdo /th/au Gudbrand wæstre Borghe wm skilrik milan Borge ok Grytebaks skaughr hiawærande Audin Palsson a Grytebake at ssuara /th/(i)l akærsslen hins en llænssmader Halord Kapstadæ kalado fimb oldughum witnum ssm loghlighar /th/l stæmder worom ssm ssa hæite Kolbiorn Alfsson Jon Eriksson Ssiughir Biornesson Jngelæif konno hanss Ssæfring /Th/ormodsson ok suorom /th/au a bok mdr fullo æide dæille milan Grytebaks skaughin ok wæstre Borghe böriast widhar Botnæstæinom fran stæinom bort øftir ssydræ ssidenom at högsta assn ssæm ok står dæillestæin wppo j Flæmming akins hald /th/ædhan fylghir dæile ald halfuen assbakin stæin æfter stæin öfuer æina stor læin at Vifualssrude æighom widarfatar ok skal /th/esso wara ræta dæilegong milan fyrnæmdhir jardhar /th/æira skoughur j ssattssæigian ssætom mer warom jnzigli ssm gort war a fyrnæmdhir dagh anno domini m ocd o primo.
[46 aar1403] 
Biskop Eystein af Oslo kundgjör en Forening angaaende Vedligeholdelsen af Hemnes Bro, som efter Biskop Helges Bestemmelse paalaa Hemnes Kirke for en Trediedel, medens Prestegaarden paa Hemnes og Gaarden Thorps Beboere skulde bidrage med to Trediedele; da Kirkens Gods imidlertid ikke er tilstrækkeligt, overtages herefter dennes Trediedel hver anden Gang af Sognefolkene paa den östre og hver anden Gang af dem paa den vestre Side af Elven.
Indtaget i fölgende Brev (fra Hölands Prestearkiv). (Se ovenfor No. 7 og Udgaven af Biskop Eysteins Jordebog S. 450 f.).
Olaf Evindssön, Chorsbroder i Oslo, Thord Thorstenssön, Prest ved Korskirken sammesteds, samt to Lagrettemænd udstede et Transscript af Biskop Eysteins Brev angaaende Vedligeholdelsen af Hemnes Bro.
Efter Afskr. p. Papir fra 17de Aarhundrede i norske Rigsarkiv (fra Hölands Prestearkiv 1878).
Om Hemnesz bruen
Ollum monom dem som dette breff sæ eller höre sende Oluff Effuensön kaarsbroder j Oslo, Tord Torstensön prest att kaarszkiercke der sammestedtz Elleff Tolleffsön och Askell Torersön, suorne laugrettismende, Quede gud och sinne kunigtt giörrende att vj vaare paa Gierstad j Hoffssogen paa torsdagen nest fore kyndelsmösze dag anno dommenj m: *quadrigentsiom quarto saage jt offuerleszett breff vndersett vaaris verdelige herre och aandelige fader herr Østen medt gudz naade bisp j Oslo, och andre firre jncegler, helle hængendisz och v-skade, saa lydendisz ord fra ord som her fölger. [ Her fölger foregaaende Brev ]. Thill sandingen her om sette vj vor jnciglj for dette transcripta breff er giortt *som giortt var deige och aare som förseiger.
Biskop Sigurd af Hammer meddeler Ogmund i Flatdal, for hvem Andres paa Aase var gaaet i Borgen, Kvittering for de Bøder, han var skyldig at betale, fordi han havde vanhelliget Kirkegaarden i Flatdal.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Seglet mangler. [48 aar1404] 
Veer Sigurder med gu/edd/s miskun biskuper j Hamre kennomz /th/ers med /th/ersso waro brefue at Ogmunder j Flatdal[e] sæm Andres .a. Ase borgade firir hefuir loket os swa marghe peninge sæm han os skylduger var firir /th/et at han hafde spilt kirkiu gardenom j Flatdale /th/ui gefuum veer han kuitten oc lidugen /th/er vm firir os oc warum efter komandum ritat a Iæmfnakre manedagen neste eftir Mariu møsso fyrræ anno domini m o cccc o quarto vnder waro secreto
Tre Lagrettemænd paa Lom kundgjöre, at Brödrene Paal og Audulf Thor steinssönner samt Sösteren Gudrid erkjendte, at de havde solgt 5 Kyrleier Jord i Skjeldhval nordenfor Andra paa Hofstranden paa Lom til Eystein Bodvarssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Skjeldhval i Lom 1885). Alle 3 Segl mangle. (Se Brev No. 40 ovenfor).
Ollom monnom /th/eim sem /th/ettæ bref sea ædæ høyræ sændæ Amunder Sigvrdasson Jwær /Th/oresson Pal Endridasson logrætto men a Lom q. g. ok sinæ kunnigt gerande ad meer warom a Hwaleime er liggir a Hofsstrandenne a Lom a freadaghin nestæ æfter Mikiælzmesso a xviii are rikis wars wyrdoligs herræ herræ Eiriks med guds naadh Noregs kunungs saghom ok hørdom a ad /th/au heldo oll handom saman Pal /Th/osteinsson ok Audwlfwer /Th/osteinsson ok Gudridh syster /th/eiræ af einne hælfæ en af annare Østein Bodwarsson med /th/eim sk(i)lmala ad firnæmd syzkine kiendoz ad /th/au hafdo sælt firnæmdom Østeine fim koalegho jærder j Skiellohwale er liggir firi nordan Androne a Hofs strandenne a Lom frialsæ ok heimula firi hwariom manne med ollom /th/eim lutum ok lunandom sem til firnæmda fim koalegho jærder j Skiellæhwale hæfvir leghit ad forno ok nyghio vttan gardz ok jnnæn til ewerlighar egho ok alz afrædis ok opborit af adhernæmdom Østeine fystæ peningh ok sidastæ ok allæ /th/er i millom sem i kaup /th/eiræ kom firi adhernæmda fim koalegho j Skiællæhwale ok til sannynda sættom mer war j(n)zsigle firi /th/ettæ bref er gort war dæghi ok are sem fir sighir.
[49 aar1407] 
To Mænd bevidne, at Thorgeir Eysteinssön erkjendte at have solgt til Sindre Haldorssön 9 Öresbol i Ungulseter (Ungelset) i Fylkeshaugs Sogn paa Veldre og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl vedhænger utydeligt; 2det mangler. (Jfr. Dipl. Norv. II No 821).
/Th/ætt sæ ollum godum monnum kunnikt at mit Amundær Æiuindærsson ok Saxe Hauordsson *kænnumzm mæd /th/ærsso okkro ofno brefue at mitz varum j kirkiuugardænum a Houine sæm lighær *sæm lighær a Furnessæ sunnædagæn næsstæn æftir Magnuus m/oe/sso aa xviii aræ rikis ookaars wurdælix herra herra Eirix mæd guuds nad Norix konungher sam ok hoyrdum vpp aa at /th/æir hælldo hondum saman af æinne halfuo /Th/orgæir Esstæinzson en af annere halfuo Sindri Haldorson kændizst /th/a fyrnæmdær /Th/orgæir at han hæfuir sælltz fyrnæmdum Sindræ .ix. auræboll j Vnguullssætre sæm lighær i Fylkissaugssonkn a Vældrum friælst ok hæimolltz firir huerium mane mæd ollum /th/æim lutum ok lunnændum sæm till lighigæ ok lægætz hafua fra forno ok nyiu vttæn gards ok jnnæn ok vp borætz fyrstæ pænigh ok oyfsstæ ok allæ /th/ær j millum sæm .j. kaup okkartz kom ok till sannindæ hær vm sætti mitz ookor jnsigli firir /th/ætta bref er giort var a dæghi aræ ok timæ sæm fyr sæghæir.
Breff om jx Aure Boell y Anguls Setter - Werret vdj Rætten paa Aasteden wed Hochaasz dend 6 Octob. 1659 N: Muus Eghand.
En ,Mærkesmand" og fem Lagrettemænd i Sande fastsætte efter tre af Lensmanden fremförte Vidners Udsagn Delet mellem Gaardene vestre Borge og Furuvold i Bergsfjerdingen i Skogebygden (Sande Sogn).
Efter Orig. p. Perg. p. Borge i Skauger. Af 6 Segl vedhænger Levning af No. 1. (utydeligt Bomærke). Brevet er falskt. (Se ovenfor No. 26 og 58).
Ollum monnum /th/m sm /th/etta bref siæ edr høyræ sænder Vægbiorne Ormson merkismadr Lodin Æindræigson Siughurd Palson Øystæin Hakonson Jon Kolbiorneson Jnghulfr /Th/orstæintson loghræto mondr j Sandenæ sokn q. g. ok sina m[er giø]rom ydar konnagt at mer varom a dæilegongs at skoda skylmale ok høyra prof mylan væstaræ gardin Borge af æ[ino h]alfue Fvrvualdr, ok liggia j Bærgs fiordvnghin y førsaghdom Sandenesokn j Skaugbøgdenom, manædaghin [nest] efter Magrito møso a othiande are [50 aar1407] rikis okkers vyrdoligs her Eriks meder gus myskon Nores kongs, ein G[utt]orm Skaldæstader lænsmader læide efter sagdom skylligom manæ vythnom er so æite, /Th/oraldr læikar Vnnv[l]fer /Th/ordarson /Th/orstæin Reidarson som alum a bok suorom *mer fvllo eidstafue ok /th/av syne ok for fædrom ordom /th/æiræ, hærmde at æindemarkien mylan /th/av gardher ær or /th/reggiæ digre stæinæ næmnas Bothnestæina ok liggær a Suinkkie sætherkauln fra Bottnestæinom avstr nordavstr stæin efter stæin ok j Kopberstad jothenom /th/er ræinder j bæk mylian /th/uegia bergieknvta ok fyllgier so bækin or jotenom neder j aanæ, /th/(es)so æindemark svntom /th/m at hefue standit oankit allæ /th/æiræ lifsdaggar vist j sæxtyom arom, dømbde mer /th/av fyrnæmder skylmale myllan fyrnæmder gardar at stande mder fvllo hæfdh om æy ychar prof edar bref fint, firir sanynda saker hæingkgiom mit okkor jnsy(g)le firir /th/et bref er giort var stad ok aare sm fyr sæiggier.
Tre Mænd kundgjöre, at Hoskold Jonssön tog 2 Mænds beedigede Vidnesbyrd om, at de hörte, at Halvard Stillaugssön paa den Dag, Smid Gun narssön fæstede hans Datter Thoron, gav denne til Medgift 5 Mark Guld og 7 Öresbol Jord i Merskog i Ignebaks Sogn paa Romerike, ligesom han ogsaa lovede Smid at indlöse 31/2 Öresbol i samme Gaard, og hvis han ei havde gjort dette inden 2 Aar, at pantsætte ham 6 Öresbol i Nes ved Merskog; endvidere gav han Thoron 2 Öresbol i Svipuböl i Tomter Sogn i Mossedal i Overvær af hendes Brödre, der lovede at overholde Faderens Bestemmelser.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Spydeberg 1872). Seglene afskaarne tilligemed den nederste Kant af Brevet.
Ollum monnum /th/æim sæm /th/ettæ bref sea ædær høyræ sendæ Hauardær Audunæssun ok Hauardær Reidæssun ok Botolfæ Haluarssun quediu g. ok sinæ mer wilium ydær kunnukt gera at mer warom aa Mersskogh /th/osdaghen nest firir Marimosso j fosto a nitiandæ are rikis warsz wyrdulix herræ herræ Eirix mæd g. naad Norex konox. tok /th/a /th/ær Haskollær Ionssun tueiggiæ manæ with(n)i er suo eeitæ Arnæ Ionssun ok /Th/orbion Ottærssun ok a bok suoro at /th/eir [varo a Merskoge at festær degi /Th/oronno Haluarsz dotor so ok høyrdo a ia ok handær(band) /th/eiræ Haluarsz Stillaughs sunar ok Smidhs Gunnærsunar mædær /th/ui skil orde at Haluardæ gaf /Th/oronno dotær sinni til gifting fim mærkær gulz ok [51 aar1408] seau auræ bol iærdær j Mærsskoge hofdo /th/eir ok suo i eidi sinum at Haluardær louadæ en Smidi at han skuldi [løysæ halft fiordæ øyris bol i Mersskoge i [samre iordh er liggær i Ignæbakka sokhn a Raumariki ok Smidi til eighn ok /Th/orronno døtar sinni til giftingær frealst ok heimolt firir huorium manne mædær ollum lutum ok lunyndom sæm til liggiæ ædær leget heuer fra fonno ok nyiu inæn garsz ok wttæn hæfdi Haluardær ei løyst /th/ett halft fiordæ øyris bol inæn tueiggiæ wettræ /th/a wed setti han Smidi sex auræ bol ij Nese er liggær widær Mersskoge en i samre sokhnæ hofdo /th/eir ok en suo ij eidi sinom at Haluardær gaf en /Th/orrono døtær sinn(i) tueggiæ auræ bol i Suipv bole e(r) liggær i Tomtæ sokhn i Mosso dale sambrødrom /Th/oronno hia werando(m) ok sagdi at /th/eir wildi alt halde ok haua sum fadir /th/eiræ gaf /Th/orronno systær /th/eir(æ) til me(i)ræ sanynde setti Haskollær Ionssun sit in sigli mæd warom insiglom firir /th/ettæ bref er gort war degi ok are [sæm fyr sægir.]
Rolleif Björnssön og Jon paa Strand kundgjøre, at den förstnævnte med Samtykke af sin Hustru Gunvor Alfsdatter havde solgt 2 Markebol i Fosse i Svidulands Sogn til Gunvald Thorgrimssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Sauland, 1881). Begge Segl mangle. (Se Dipl. Norv. IX No. 246 og Brev, trykt nedenfor ved Aar 1540).
Ollom monnom /th/eim som /th/etta bref sia æder høra sendæ Rollæifer Biornson ok Jon a Strond q: g: ok sina kunnikt gerande at egh Rollæiuer fyrnemder vaar j prestægardenom a Saudum a Grelande vm paskæ dagh a xix are minzs vyrdulix herra herra Erix med gudz nadh Norex konogx kendis egh /th/a Rollæiuer at egh hafde selt Gunualde /Th/orgrimzsyni .jj. marka bool jærder j Fosse er ligger j Svidulandæ sokn med jagæue Gonnore Alf(s)dotter kono mini frælst ok hemolt fyre hvarium manne j fygli ok fiski ok ollum vædistadom som til ligger ok leget hæfer fra forno ok nygiu vtten garz ok jnnan swa kendizs egh ok Rollæiuer opnemder at egh [hafde vpboret fyrstæ penig ok øfstæ ok alla /th/er j millum som j kaup vaart kom til sannendæ setti Jon fyrnemder sit jnsigli med minu fyre /th/etta bref er gort var deghi ok are som fyr sægir
[52 aar1408] 
Erkebiskop Eskil af Nidaros og Biskop Bertold af Garde (Grönland) tilstaa de bodfærdige, som paa visse Festdage besöge eller paa nogen Maade hjælpe St. Michaels og St. Dionysii Kirke paa Svartland (Sortland), 40 Dages Aflad fra paalagte Pönitentser.
Efter Orig. p. Perg. i oldnord. Museums Arkiv i Kbhvn. Begge Segl mangle. (Trykt i Grönlands historiske Mindesmærker III S. 142-45).
Uniuersis sancte matris ecclesie filiis presentes litteras inspecturis Eschillus diuina miseracione archiepiscopus Nidrosiensis, et Bertoldus eadem gracia episcopus Gardensis salutem et continuam in domino caritatem. Quoniam vota Christifidelium ad diuini cultus ampliacionem et animarum remedium piis sunt exhortacionibus ac indulgenciarum fauoribus excitanda Nos igitur de omnipotentis dei misericordia beatorum Petri et Pauli apostolorum auctoritate beatique Olaui regis et martiris meritis et precibus confisi omnibus vere penitentibus et confessis qui ecclesiam beatorum Michaelis archangeli et Dyonisii de Suartalandh nostre dyocesis in festivitatibus infrascriptis videlicet natiuitatis domini circumcisionis et epiphanie, resurreccionis, ascensionis et penthecostes, trinitatis cum omnibus diebus dominicis jn omnibus festiuitatibus beate Marie semper virginis jn vtroque festo sancte crvcis, natiuitatis beati Johannis baptiste die beatorum Petri et Pauli apostolorum et in omnibus aliis diebus apostolorum et ewangelistarum jn vtroque festo beati Olaui regis et martiris, beati Laurencij, beati Michaelis eiusdem ecclesie patronj et sancti Dyonisij, beatorum Nicolai et Martinj episcoporum et confessorum, beatarum Katerine et Margarete virginum et martirum, beate Marie Magdalene, die dedicacionis ipsius ecclesie, die omnium sanctorum et in omnibus aliis summis siue duplicibus de quibus superius nulla fuit mencio facta causa deuocionis visitaverint, vel qui eidem ecclesie manus porrexerint adiutrices seu missis predicacionibus aut aliis diuinis officiis interfuerint vel cimiterium ipsius ecclesie legendo pater noster cum salutacione angelica pro defunctis ibidem quiescentibus circuierint quociens et quandocumque premissa vel aliquod premissorum deuote adimpleverint tociens quilibet nostrum quadraginta dierum indulgencias de iniunctis sibj penitenciis in domino misericorditer relaxamus. Datum et actum loco vbj supra anno domini millesimo quadringentesimo octauo ipso die decollacionis beati Johannis baptiste nostris sub sigillis presentibus appositis in euidens testimonium premissorum
Pro ecclesia Suortoland.
[53 aar1409] 
Sex Lagrettemænd kundgjöre, at de opgik Delet mellem Logby, Stamsaas og Haug, hvilket ogsaa berörte Gaardene Heier, Nakim og Sölskut, alle i Digrenes Sogn (Rakkestad) i Skauns Skibrede.
Efter en Notarialafskrift p. Papir af 1694 p. Gaarden Logby i Rakkestad (efter Orig. p. Perg.). Med paatrykt Notarialsegl. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 1042; III No. 362; VIII No. 279, 376 og 652; IX No. 164 og 200).
Ollum manum them szom thetta bref szee eder höra sender Halfvor Syfuerszen, Thor Peerszen, Erik Sörænszen, Villum Svenszen, Ovden Halfvorszen, Suenige Guldbrandszen, laurettes mend, queda guhd og sinæ, konnig görende at me varum a dehlesgong ok skogemerkæ mellum Logebiuæ anna halvo. a Stambsaas ok Houg som leger a Degrenes sokn i Skoens skibrede, diera eiemerke annon halvo, sancte Olofs dag a xx are voris værdelige herre her Erik medder guds miskund Norges konong, hældom tha mær ægendomæn vore handom samen, at dem schullom holla og hafva hvad som mær jordom them jmellum giengom mær samhemdig samen ok over szogom röszom og ennemærkom som af huær szom hos hafver været hollet for rætte dælles rösze og börgade me væd Hofbek röszan szom ligier mellom Heivder Nakima Logabuæ. Stams-aaszer Houg, szöror a annor rös szom læger a berget szva lika the ælsgrafænor Söl(s)kut(?) ved tager rösz, sva a Röszkærnn rös ther langs kærnet fuldom mæ kærnet ena stena, szitan bent a Prædikstollen bent a anom rösz i Solling bierges rösz ok Laxwatnet allan bæcken i Sandwatnet, sva bent um dalen likat vanot til Værfvedallen, dömdom mær thesze for retta endummærkum mellom Logabuæ Stamszaas Houg, the sandhed hengiæ mær vore indszæglum for thetta bref szom giort var aar og dag szom foresziger.
(L. S.) (L. S.) (L. S.) (L. S.) (L. S.)
Jacob Jenszen Eg hd# Römer Not: publ: r:
[54 aar1409] 
Været i Rette paa Aastæden mellem Haug og Interessentere contra Louby og Sölfschut, den 11te Junij Ao 1727 test r I. Bertelsön mppria
Johannes Jngebritsen
Arne Holtessön bekræfter Ronnog Amundsdatters Salg af hele Dromsrud til Thorsten Baardssön, hvorfor Betaling er erlagt.
Efter Afskr. p. Papir fra 17de Aarhundrede i norske Rigsarkiv (fra Hölands Prestearkiv). (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 739).
:Jhm: Copie aff jt gammeltt breff. om Dromsru[d]
Alle mende dem som dette breff. se eller høre sender Arnne Holttesön quede gud och sinne Jeg vill eder kunigtt (giøre) att Ronogh Amundtzdotter selde Torsten Baarsön altt Dr[o]msrud, och baar opbaarett penge for for ne jord Dromsrud, och jeg Arne bar arff op aff hanem och samtycker jeg dette kiöb, och opladt [dem som jeg haffuer solt dene jord selffuer. Och till sandingen da setter her Gutorm prest paa Trøgsta sitt jncigle mett mit jncigle for dette breff som giortt var paa 4 dag paaske paa 21 aar rickis okarsz verdelige herre her Erick medt gudtz naade Norigis konge
Uthyrm Stenerssön erkjender, at han har givet sin Söstersön Paal Niklassön 4 Hefseldebol i Bakke i Stufnedalen (Snertingdalen, Birid) tilligemed en Hage.
Efter ubekræftet Kopi fra 17de Aarhundrede p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Lands Prestearkiv 1880). Uden Segl.
Dett kiendis jeg Vtormmer Stenersen mett dette mitt obne breff, att ieg haffuer giffuett, Poffuell Niclassen min systersenn, fiire heffselde boll j Backer, som ligger j Stuffne dalenn mitt rette [55 aar1410] odell, frelst och aakerlöst, fore huerie mande, mett alle luttum och lundum, som thill for ne jord, ligger och liggett haffuer fro forne och nye, vden gaards och jndenn, met hagen som löbber i myra, och sidenn thill rette ende merke, Och thill mere vissze och sanning, setter ieg mitt jnzegell, fore dette breff, och thilbeder ieg erlige mand, Thostenn Oudensenn, sette sitt jnzegell mett mine, fore dette breff er giortt var, a Segaard, xiij aare riikis ockers verduligs herre Magnus (dvs Eriks) mett guds naade Norgis konning, anno domini m cd x
Choppie breff om Backe j Snertings dallenn - 1.
To Mænd kundgjöre, at Gunnor Baardsdatter med Samtykke af sin Husbonde Haakon Haakonssön stadfæstede det Kjöb, som hendes Mosters, Magnhild Halvardsdatters, Mand, Sven Nikolassön, havde gjort af 2 Öresbol i östre Haldorsrud i Onsö, hvorfor hun af Sven fik en Kjedel og en Kande.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (til Selsk. for Norges Vel fra Major Werenskjold). Kun 2det Segl vedhænger. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 494, III No. 970 og IX No. 359).
Ollum monnum /th/eim sæm /th/etta bref sea ædar høra sænder Sæmunder Gud/th/ormsson ok Aslaker Ereksson Q. g. ok sina kunnikt gørum at mit warum j Brækko vttan at /Th/ueta Fielle j Odensø j Kolbærgs sokn a manadagen næst æfter kros mæsso a jjj are ok xx rikes okars wirdulex herra Eirex med gudz nadh Norex konunger hørdum a at Gunnoor Bardadottor stadfæste /th/et koup vm jj oura booll j Haldorsrudi ær Swen Nichulasson følgde i oustra gardenum ær Magnildh Halwards dottor modor syster hænna atte ok sætte honum /th/et frælst ok heimholt firi huarium manne ok vidar kændz ok Gunnoor at hoon hafdhe opborit at Swene før næmdum j vengiof en kætyl ok eina kanno ok Hakone Hakonasyni bonda hænna jakuæde med ja ok handarbandhe ok till sanindha sættum mit okor insigle firi /th/etta bref ær giort var a dægi ok are sæm før sægir
[56 aar1412] 
To Mænd kundgjöre, at Amund Thoressön erkjendte at have solgt til Thorstein Karlssön Dele af Gaardene nedre Nadheim i Löken Sogn samt Skarpebol og Tomt i Hemnes Sogn i Höland og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Universitetets Dipl. Saml. 1846). 2det Segl vedhænger, utydeligt. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 330).
[Ollum monnum /th/eim sem] /th/etta breef sea æder høyra sænde /Th/orstein Æuinsson [ok] . . . . . . . . . . . . . Q. g. ok sina mit vilium ydher kunnikt gæra at [mit warum j hia j Bir?]gisrudi j Løykinæ sokn a Hoylandhum myduikædaghin [nest efther? Gr]egoriusmesso sem nu war a /th/ridhia are ok xx rikis okars [wyrdulegs] herra herra Erik med gudz nadhum Norghis kununx saghum mit [ok] høyrdhum a ath /th/eir hælldho handhum samant Amundher /Th/ørersson ok /Th/orstæin Karlsson kendhis /th/a fyrnemdher Amundher ath han sældhe fyrnemdha /Th/orstæine fimtan peningga bool ok øris bool iærdhar j nædhra *garydænum j Naddhæime j Løykine sokn /th/righia auræ bool j Skarpabole øyris bool j Tomth j Hemnes sokn j ytra Høylandum med allum luttum ok lundendum sem til lighia ok læghath hafua fra forno ok nyo vtan gardz ok innan frialst ok hemolth fire huarium manne ok op burith fyrsta pæning ok øfsta ok alla /th/ær j mellum efther /th/uj sem j kop /th/æiræ kom saath om fadhur arf ok modhur fire sik ok sina systor Ingeborgh til sanendhe sætium mit okur insegle fire /th/etta bref ær giorth war dæghe ok are sem fyr seighir
To Lagrettemænd (paa Ringerike) kundgjöre, at to Kvinder til Fordel for Ragndid Thorkelsdatter afgave det Vidnesbyrd, at (hendes Fader?) Thor kel Sveinssön og Ragnhild Eilifsdatter vare to Brödres ægtefödte Börn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Selsk. f. Norges Vel). Begge Segl mangle.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ettæ bref sea æder høyræ sende Hacon Asulfsson ok Aslaker Ræidersson logrettomen q. g. ok sina kunnikt gerande at mit vaarom a Nørdrofwe a /th/ridiæ vokudagh ok høyrdom a er Rangdiidh /Th/oraldz dotter ok Jorun Kolbiorns dotter hanzeldo Rangdido /Th/orkiels dotter sin vitnisburd swa vaattande. at /th/et høyrdo /th/æær sinæ møder sægiæ at /Th/orkiæl Sweinsson ok Ragnildæ Eilifs dotter at /th/au vaaro tuægiæ brødræ born af skilgetno vt komen ok /th/ettæ /th/ara /th/æær firir gudi swæriæ [57 aar1413] fyrstæ /th/æær ero logliga til krafdær Til sannynde settom mit okor jncigli firir /th/ettæ bref er gort var a fiorda ok tyttugta rikis okars [v]irdulix herræ herræ Eiriks med gudz naadh Noregs konongs.
To Mænd bevidne, at Ronnog Gudthormsdattor edelig bekræftede Indholdet af et vedfæstet Brev.
Efter Orig.-Fragment p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Biskop O. Irgens's Samling). Begge Segl mangle. Brevet, hvis forreste Fjerdedel mangler, synes at have været benyttet til Indbinding.
[/Th/ess kennom]s mit Biorn Gudthormssson ok Nikolas Aslæ sson [med /th/esso okro brefve a]t Ronnog Gudthorms dotter suo[r firir] oker [med] æid[e sinom at hon] høyrdi a eidstaf sæm vatter i /th/esso brefve . . . . . . . . [sem her] er vider fest [til] sanyndæ sett[om] mit okar [incigli firir /th/etta bref] er gort var a [fiord]ha(?) are ok xx rikis vor[s?] [virdulegs herra Æiriks med guds] nad Norex konongs
Tre Mænd kundgjøre, at Asle Gestssön og hans Hustru Ronnog Eysteins datter samt deres Sön Eystein Aslessön erkjendte at have solgt 3 Löbs Land i östre Ringenes i Olbergs Sogn i Krödshered til Halvard Eysteins sön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Drammensegnen 1885). 3die og Levning af 1ste Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. I No. 649, IV No. 1020 og Brev af 26 Juli 1483 nedenfor).
Ollom monnom /th/eim sem /th/ettæ bref sea æder høyræ sendæ Gregorius /Th/osteinsson Reider /Th/orkielsson ok Ketil Aslaksson q. g. ok sinæ kunnikt gerandæ at mer varom i Fraunæ kirkiu j Lidhom a imbræ sonnodaghen j langgæfosto a v are ok xx rikis vaars vyrdaligs herræ herræ Eiriks med gudz naad Noregs konungs høyrdum mer vidærgonggo Aslæ Giestsonar Eysteins Aslæ sonar ok Ronnogho Eysteins dottor med /th/i skilorde at fyrnemd hion Asle Ronnogh ok Eystein sun /th/eire kiendos fire oss ok morghom adrom godhom monnom at /th/au hafdo selt Halfuarde Eysteinssyni h. iii laups landh j Ringgænese i eystræ gardenom er liggær j Oolbergs sokn i Krødis hæradhe frialst ok heimholt fire [58 aar1414] hwarium manne vtten gardz ok innen med lutum ok lunnindum jtem kiendis ok fyrnemd folk at /th/au hafde vpboret af fyrnemdum Halfuarde fyrstæ pening ok øfstæ æfter /th/i som i kaup /th/eire kom til saninde settom mer vaar jnsigli fire /th/ettæ bref er giort var a deghi ok are sem fyr seghir
Ketil Helgessön og (hans Sön?) Halvard Ketilssön kundgjöre, at de have solgt til Thorkel Eilifssön 1 Markebol i söndre Landsverk i Svidalands (Saulands) Sogn paa Thelemarken.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Universitetets Dipl. Saml. 1846). Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 692 og 718 samt XI No. 139).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea ædher høyra sendhæ Keitil Helghason ok Haluardher Keitiulson Q. G. ok sine kunnikt gerandhe at mer hafum selt /Th/orkæle Eilifsynj marka bol j Lansuerki [j syddre gardenom sæm ligher j Swidha lanzsokn aa /Th/elamarkene frial(s)t ok heimholt firir huarium manne med ollum lutum ok lunnindhum sæm til lighia ædher leghat hafuer fra forno ok nighio vthan gars ok innan Ok til sanyndhe her vm sette mit okkor insigle firir /th/ettæ bref er gorth var aa Nichulos messo daghen aa vij are ok xx rikis okkars virdeligs herræ herræ Eiriks med gudz nadh Norex konongs
Halvard Rolfssön, Ombudsmand i Skauns Skibrede (Rakkestad) paa Hr. Aslak Pederssöns Vegne, gjör vitterligt, at 12 af ham opnævnte Mænd opgik Delet mellem övre og nedre Fosser i Rakkestad samt tilkjendte Seli Iverssön og hans Hustru Ingeborg 2 Öresbol i Medalgaarden i Fosser, som Olaf Thorbjörnssön (paa övre Fosser?) havde hævdet fra Ingeborg og nu forholdt hende i 30 Aar, hvorfor hun og hendes Ægtefælle skulde have 1/2 Markebol i söndre Fosser i Erstatning.
Indtaget i en original, beseglet Domsakt af 27 Juni 1690 S. 44-46 p. stemplet Papir p. Sönstegaard eller Fosser i Rakkestad. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 627 og Brev ovenfor No. 20).
Ollum manum som dette bref see eller hörre sender Halfuorder Rolfszøn, vmbodtzmana h r Aszlach Pederszöns weigne, [59 aar1416] j: Schaans skibreide, quede gudtz og sina kunigt gerande at ieg war i Fosszom, i Rachestade sochn, a allmanlige stefno a: mannadagen första a: sumbra a vij aar og xx ta richis woris werdulegs herre Eirichis med guds naade Norgis koning, leide da Seilj Jfuersön ij schildrichj vitnj, ehr saa eita Loden Arnesön, og Syniffue Amunds daatter, og a: boch suore med fuldom eidstaf, at de ware i rette dellisgango firir mongom arom herre Vlffua Holmgiersön, og Peder Andersön Gulbrander Reigersön og mangom godem mannum *hioueuerandom mellom nedre Foszer, og öfre Foszer, som liger i Rachestad sogen, samma eigendle hiouerandom effter suorno eidom, nembde da Halfuorder tolf mend i dom gingo daa tolf mend samma ij wittnj firir, og der effter, og fandtis sua godom manum, at Olaffuor Torbiörnsön hafde geet og indtil sin tuikje xgio mala heed, og fem stenga bret, som breidasta war acher og eng, nest synan fyrris huszenom a: nedda gaardenom, og Loden hafde i eidom sinom, at Ollafuer kiendis at paa förde gaarden, nordre jfuer deehlit, oc deellit war synan firir. Byriada sua deehlit, ousten i fra aane, og sua vp effter scheidenom, og achrenom, og tuer jfuer sichina, og vp meder sichina, og sua vp i schougen, og mercho tilsettom, meder waroum domma effter sorne eidom, nemde da Halfuarder og tolf j dom, ehr sua eitta, Aszmunder Amundsön (dvs An-) Orvlfuor (Os-?) Ollafsön Byrgir Tryggesön Trygiar Andensön (dvs Andres-), Torder Jonsön Biörn Torgrimszen, Jfuer Torgiulsön Torgrjmer Halfuardszön Ollafuer Tordersön, Thyggir Birgirsön, og Gyrder Toresön, gingom meer sammen, og manidale, gaat, hugdom (dvs inuirdulega athugdom) huad schada ehr Seilj heiffuer af hafft j xxx aar, af tuegia aurebol j Foszom, og lousa goedtz der meder, og Jngeborg erfde effter Aasze daatter sina, og Aasze erfuede Torono syster sinne, og Ollafuar hafde heffdat af Jngeborg eigin kona Sela, wa(r) sua vor dommer och samtaledsze (dvs samtykke), att Selj og Jngeborg schall hafue, effter (dvs after) sit tuegia aurebol i Foszom jmedel gaardenom, synsta, som hun erfde effter Aasze daatter sinne, og der neder (dvs meder), halfue marchebol jorder j synste Foszom, hafua og eiga saklaus firir sin schade, som den hien (dvs hion) hafde fenget af for ne Ollafuar, og der till ehr Seilj og Jngeborg fafe, og ful rette fyrir sinn schade, huor som sich vil til teilia a Ollafs vegna, war og Biörn Jfuerszön louglig firirstendar, som kiöfft sydre Foszer, thoch jeg Halfuarder Rolfsön dessze witnj effter tolf manna donnae (dvs [60 aar1416] dome), oc til sandinge sette mer war jndsiglj firj dette bref, er giort war, degj og aare, som firsiger,
Herlaug Peterssön, Foged i Skidesyssel, kundgjör, at han paa Kongedömmets Vegne har solgt 3 Markebol Jord i Midbö i Hviteseids Sogn til Sigveig Gunnarsdatter og stiller hende i Tilfælde af Vanhjemmel Sikkerhed i andet af Svein Ketilssöns forbrudte Gods.
Indtaget i Brev No. 81 nedenfor.
[61 aar1418] 
Efter Begjæring af Sira Anfinn ( Eirikssön), Prest paa Stange, der klager over, at 2 Öresbol i vestre Honborstad (nu Hommerstad) i Stange, af hvilken Gaard Sira Bergsvein ( Haraldssön) i sit Testamente skjænkede det övrige til Presten og Kirken paa Stange, hvem 2 Öresbol dog hidtil ere forholdte af Sira Audun Bergsveinssön, Chorsbroder i Hammer, paalægger Biskop Sigurd sammesteds begge Parter at möde for Kapitlet i Hammer förstkommende 27 Juni med sine Bevisligheder for at modtage Dom, hvilken Stevning Sira Anfinn skal læse for Sira Audun og forsyne med sin Bevidnelse om Stevningens Forkyndelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Stange Prestearkiv). Seglet mangler. Brevet har været forbundet med fölgende No.
Wer Sigurder meder gudes miskun biskuper j Hamre hæilsom /th/eer sire Audunne Bersuæins syni korsbrøder varom j Hamre meder q. g. ok vare /th/eer mun /th/et yfret kunnigt væra at sire Anfinner prester a Stangom hefuer oftæ kært. firir oss. æi sider æn /th/eer vm ii aure bol iærder j vestrægardenom j Honborstadom ær ligger j Stangæ kirkio sokn j Skaun a Hæidmarkænnæ sæm han sæiger prestenom a Stangom til hafua høyrt af alder til æigo ok altz. afrædis ok hefuer haldit firir honom æ sidæn sire Bersuæin andetetz. Sire Anfinner sæigitz. ok hafua prof ok skilrike til at sire Bersuæin hafde gefuet allen annen /th/en sama vestrægarden j Honborstadom kirkiunner a Stangom ok prestenom /th/ær sæm kirkiunæ aa j testamentum firir sinæ saal. ok sinnæ vælviliande Nu sakar /th/ers at /th/ettæ hefuer veret længe talat ok hafuer æicke swa nere komet at /th/it mattæ røynnæ /th/ettæ firir oss ok varom korsbrødrom huar ykkar her hefuer rettære j /th/ui biodhom wer ykker badhom /th/eer sire Audunne ok sire Anfinne a lydnæ at /th/it se komner firir oss ok waræ korsbrøder j Hamar til prestæmotz iii dagha syknæ nestæ firir Pete(r)s voku nu nestæ komandæ Ok sæthiom ykker /th/a iii dagha firir ændæligæ stæmfnodagha huarom ykkrom meder ollo sino profue ok skilrike sæm huar hefuer firir seer j /th/ersso male ok æn /th/it firirnæmiatz. at koma swa krafder ok stemfder ok kæmmer helder anner ykkar æn bader /th/a lathom wer /th/o malet fram gangæ efter /th/ui *retstestæ sæm wer ok varer korsbrøder finnom firir oss j /th/ersso biodhom wer /th/eer sire Anfinne at /th/u leser /th/ettæ vart bref firir sire Audunne førnemfdom opænbærligæ skilrikom vithnom nerværændom ok til santz vitnesburdær her vm /th/a fest /th/it bref meder /th/ino ok /th/æiræ inziglom ok sænt sua leset after til var Ritat j Hamre setthe dagh paska anno domini m ocd oxviii o vnder waro secreto.
Breff om Hommerstad.
[62 aar1418] 
Biskop Sigurd af Hammer dömmer med sit Kapitels Samtykke i Sagen mellem Sira Anfinn Eirikssön paa Stange og Sira Audun Bergsveinssön, Chorsbroder i Hammer, der ikke mödte efter Biskoppens Stevning, medens Sira Anfinn med tre Vidner beviste, at Sira Bergsvein Haraldssön og Bryn hild Sunnulfsdatter for omtrent 30 Aar siden havde skjænket hele vestre Honborstad i Stange med Undtagelse af to Öresbol deri, som Presten paa Stange för eiede, for Bönnehold til Stange Kirke, hvorfor den hele Gaard og navnlig de 2 omtvistede Öresbol nu tilkjendes Stange Kirke og Prestebord.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Stange Prestearkiv). 1ste Segl mangler, Levning af 2det vedhænger. Brevet har været forbundet med foreg. No.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ettæ bref sia æder høyræ hæilsom wer Sigurder meder gudes miskun biskuper j Hamre meder q. g. ok ware yder gerom wer kunnigt at anno domini m ocd oxviii o iii dagha syknæ nestæ firir Peters voku kom a stemfno firir oss. j Hamre i prestemote sire Anfinner Eirikx. ssun. prester a Stongom. kuadde /th/ær ok krafde sire Auduns Bersuæins sunar koorsbrodærs j Hamre efter /th/ui sæm /th/æir waro baader stemfder firir oss j sama dogum ok timæ sua sæm wart bref vaatter /th/ær vm gort. ok her *flylger. krafde /th/a sire Anfinner ok kuadde sire Auduns førnemfd. æder hans loglikx. vmbodæs manz. /th/o at hwargin kømæ /th/a /th/ær. sidan tedhe sire Anfinner oss fram iii skilrik vitne /th/au er swa æitæ ok suoro a bok. at /th/au waro /th/ær neer j setz. stofuonnæ j prestgardenom a Stangom. vist firir xxx æ arom. saago ok høyrdæ aa at /th/au heldo hondhom saman sire Bersuæin Haraldz. ssun. ok Brynild Sunnulfsdotter ok gafuo bædhæ sam/th/ykkiæligæ firir sinom saalom. ok /th/æiræ [vællian veluiliandom kirkionne a Stongom. seer til bønæhaldz. æuerdæligæ allen vestergarden j Honborstadom vttæn æy ii aure bool. sem presten a Stongom aatte /th/ær før j Nu sakar /th/ers at sire Auden førnemfder kom ekke ok æingin hans logliger vmbodes man /th/o at han wære skylduger at koma til prestæmotz /th/ui helder at han war baade krafder ok stemfder meder waro brefue /th/o at han ey køme æder nokor hans vmbodes man Nu sakar /th/ers at han war ofthæ krafder at koma til prestæmotz. meder ollo sino profue ok skilrike /th/ui han hafde firir seer vm adernemfd Honborstader ok sire Anfinner adernemfder krafde oss domz. ok lagha orskurder j /th/ersso male /th/ui dømfdom. wer meder raadhe ok sam/th/ykt. koorsbrødræ varæ ok /th/æiræ flæire godre mannæ sem /th/a neer oss waro. /th/en sama vestrægarden j Honborstadom allen kirkionne a Stongom. [63 aar1418] til æuærdæligre æigo ok alz. afrædis ok henner vmbodes monnom. Ok serdelis /th/et ii auræ bool. sem presten a Stangom. a at hafua seer til bordheldis dømdom. wer honom til æigo ok alz. afrædis Til sanninde her vm settæ koorsbrøder warer sem neer oss waro sit capituli inzigle meder waro inzigle firir /th/ettæ bref er gort wart. stad deghi ok are sem førsæiger.
Bref vm Honborstadom
Thorgeir Geirmundssön, Lagmand i Skidesyssel, og en Lagrettemand sammesteds udstede Vidisse af Herlaug Peterssöns til Sigveig Gunnarsdatter udgivne Salgsbrev.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Begge Segl mangle.
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea ædhar høyra senda /Th/orgæir Germunsson logman j Skidhosyslo ok Eilifuar Anunsson logreto man /th/ær samastad q. g. ok sina mit vilium ydhar kunnikt gera at mit varom aa Haughenom j Skidho Botolfs vaku eftan aa xxx da are rikis okkars vyrdhaliks herra herra Eiriks medh guds nadh Noreks kunogns saghom ok høyrdom juirlæset bref Sighuæi G[unnars]dottor medh hæilo ok hangande incigle ok sua ludhande ordh efter ordhe som her seghir [ Her fölger Brev No. 78 ovenfor .]
Finnkel og Gudbrand Finnkelssönner Jörstad prove paa Kirkebakken under Ed for Hr. Jakob sin Faders Udsagn angaaende Grændserne mellem sön dre og nordre Rogne, Skattebu, Hofvi m. fl. Gaarde (Slidre i Valdres).
Efter Afskr. i en Dom p. Papir af 1663 p. Gaarden Rogne i östre Slidre. (Se ovenfor No. 36. Jfr. Dipl. Norv. I No. 461).
Vij effterschreffne Finchell Jøsta och Gulbrandt Jøsta Finchell sønner, met dete vort obne breff, och giør for alle vitterligt, at vi vaar paa Rogne gaarden anno denn daug 1419. och prouffue vaar sandhedt och giorde var eedt paa, for hr: Jacob paa kierchebachienn och vidne ret, aff voris gamble fader Finchell Jøsta, om landmellum, jmellum Schattebu och nørdra Rogne och imellum nørdra Rogne och sønndra Rogne och jmellum Hoff [64 aar1419] uidt och søndra Rogna Syba odum, och Blecharber, och nordt i Ødangs vigenn och Heste Kampenn, och Biørna sundt ehr schiellne jmellum Schatteboe och nørdra Rogna och jmellum søra Rogna, och nøra Rogna, ehr bechenn neda hussza och nordt till Presterudt och liga i høyia berg, nora Hanne kne, och i den høya hougenn norden Ødangs støllenn, och j Sua øda och j Kinnszor viga, och i steenen nordenn Jomfru støllenn, och szidenn i allmindingen, och imellumb Hoffuidt och søra Rogna i oszen och ehr sløde støde, der i och i Kuidia mellia, och it vandt heder Rabura och sziden i allmindingen och frj partenn szom liger ner vedt vandet norden becho, nedenn Rogna, schulle vehre giffuenn vnder søra Rogna for nørdre Rogna schulle haffue driffte vej, op j Viborge, och szidenn draga nordt paa siit eiga, dette vehre i sandheedt sette vj sigla for dette breff.
Gunsten Thorgrimssön erkjender, at han har oppebaaret de Penge, som As mund Asmundssön efter en Sexmandsdom var skyldig at betale ham paa Aasa Ulfsdatters Vegne.
Efter Orig. p. Perg. fra Buöen i Mandal. Begge Segl, der have hængt i lösskaarne Remmer af Brevet, mangle.
Ek Gvnsten /Th/orgrimsson kennis med /th/esso mino opno brefve at ek hafer vpboret af Asmvnde Asmvndasson sva mer vel at nøgher /th/a penigha sem han var mer skyldvgh a vegna Asso Vlfs doter med vi manna dome til merra saninda sette Eriker /Th/ollefssson sit insile med mino insile firir /th/etta bref en giort var a Biora sem ligger j Efio sokno fredagen nest firir kros møsso vm havstet ok a xxxi are rikis okkars virdvlix her(r)a herra Erix med gvds nadh Norix kvnungs vere gud med oss.
[65 aar1420] 
To Lagrettemænd i Eidsberg Sogn bevidne, at de vare paa Haga, da Thor björn Lafranssön kom did med sin Sön Brynjolf for at begjære Anund Anderssöns Datter Helga tilægte, der ogsaa blev Brynjolf tilsagt, hvorpaa begge Fædre gave sine Börn en Del Jordegods i Thenols Fjerding i Eidsberg og i Thorpedalen i Rokke Sogn (Asak) i Hjemmengave.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl (utydelige Bomærker) vedhænge. Brevet er falskt og gjennemskaaret, se Brev af 4 Febr. 1562 nedenfor.
Ollom monnom /th/heym som /th/hætta bræf sea och høyra sændir Olaf /Th/ryck sson och Gudlick Halduar sson ssvorne lagrettis men y Eisbergh ssoken worom vij y Haga den /th/iid /Th/orbæyn Lafranss sson kom /th/il Haga med Brynyulf sin son /th/il Annvnd Andirs sson ared efttir gvsbørd Mcdxx hørdom vii och ssagom beggis dheira samtal den /th/idh att /Th/orbyøn kom med Bryniollfvir ssin sson och bæidis /th/il Annvnds dottor Helgga som att for bænemdæ Brynyolf feck ya vppa Helgga Annvns dottor da gaf Annvnd ssin dotter Hælgga ssødræ Moin som liggir y /Th/ennols fierdong y heiman giiof en /Th/orbyørn gaf Bryniolfvir sin son xv øris bol y Rior och ix y Rvdh ssom ligger y /Th/orppæ dallin y Rackæ soken y motthe mæ sødra Moin y heimæn giof fritt och heim holtt fyre hvariom manne med ollom dhæim lvttom och lvnnendom ssom vnder deim føræ nemdom gardom liggher och liigytth hefvir y fraa fondo och nyv vttan gards och innan med sadanna skiilorddom bliva deir barna bvndæ daa skal /th/heira bonn niotta /th/hæssa hæymon giof och /th/hæyra arvinggar eptir /th/hæym /th/iil æverdæligh æygho /th/il fvllæ odalle och arfve en blifvom dhæy æy barna bvndæ daa skal datt niotta /th/hessa hæyman gyof som længktt leyfvæ och ssydon vndir rættæ odalss monnom y ghen att saa er fyre ssanna hængiom mid ockar ynciglæ nædan fyre dætta bræf som giortt var dagghir och aar ssom fyr sæyær.
Gunner Bagge bestodt selff att handt fant thette breff hoes seg selff 3 søgne epther Paulj 1562
Flere Mænd kundgjöre, at Gunhild Paalsdatter kom overens med Thore Helgessön og hans Hustru Ragndid Kaaresdatter om et Skifte.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Biskop O. Irgens´s Saml.). Huller efter 5 Segl, der mangle. Forreste Del af Brevet afklippet. Næsten ulæseligt, udfyldt efter Irgens´s Afskr. i Mscr. 255 in 4to No. 99 i Univ. Bibl. i Christiania. [66 aar1421] 
[Ollom monnom /th/eim] sæm /th/etta bref sea æder høyra sendæ Olaf Jonsson Annundh . . . . . . . . . . [Gud/th/orm Estein]sson ok Halfwarder Endridsson q. g. ok sina [kunnikt gerande at meer vorom a Horgena] /th/orsdagen nesta firir Symonis et Jude sogum [a er /th/eir heldo handum] saman af eine halfwo Gunnildæ Paals dotter af [annare halfwo] /Th/orer Helgesson ok Randith Kaares dotter egin kona [hans med /th/vi skilorde at Gunnildæ] skall hafwa oll sin [igangs] klæde ok [alt] sit sylf . . . . [af uskiftu sem til er ok /Th/orer skal hafwa ol /th/au anbodh . . . . . . . . . skifti en sidan] skal [/Th/orer gangæ til skiftis med henne i sænger klædum] j kuiku fe bade j [smære ok] støre [j lodene] . . . . [uskylder sem til byyn] skal /th/a skal [Gunildæ] luta tuadeilden [en Gunildæ skal luta sa] mykit [af klædis] wærdet sem hon haf[wer en fylge allum skuldar heimtingum utan ga]rdz j mindræ lut ok [allum landskyldum sem nu bæra til i aar skal ok] Gunnildæ hafwa . . . . . . [atgierde eer til sannynde her vm setto meer var incigle firir /th/etta bref er] gort war a . . . . . . /th/rettande aare ok xx vars wirdulikx herræ konongs Eyriks
To Lagrettemænd i Nes Sogn (Romerike) kundgjöre, at Harald Andressön og hans Hustru Anbjörg Sigurdsdatter erkjendte, at de til Thore Joars sön havde solgt Brik, og hvad de eiede i Strigalid samt 5 Öresbol i vestre Spikkarseter, alt i Ullern Sogn i Odalen, og derfor oppebaaret Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Selsk. f. Norges Vel). Begge Segl mangle. (Jfr. Brev af 30 Januar 1466 nedenfor og Dipl. Norv. XII No. 270).
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea æder høira sender Haralder Sigurdæson ok Guttormer /Th/orgylsson logrettes men j Neessokn quædio gudz oc sinæ kunnikt gerandhe at a Palmsunnodegenom a xiij are oc xx rikes okkors wrdulex herra herra Eirex med gudz naad Norex konongx saghom mit oc hørdom a at /th/eir heldo handom saman af einne halfuo Haralder Andresson oc Anbiørgh Sigurdz dottir eghin kona hans en annare /Th/orer Ioarson med swa dana skilordhe at fornempd hion Haralder Andresson oc Anbiørgh Sigurdz dottir seldho fornemdum /Th/orere Ioarsyni Briik oc swa mykit sem /th/au atthe j Strigaliid sem liggher j Vllernesokn j Odal jtem widerkenduz oc fornemd hion j sama han [67 aar1422] derbande at /th/au hafde selt /Th/orere Ioarsyni opnemdhom, v øura bool j vestre gardenom j Spikkarsætrom sem oc liggher j Vllernesokn j Odal frialst oc heimolt firir hwariom manne med luthom oc lunnindom sem til hafua ligat fra forno oc nyio uttan gardz oc innan kendiz oc opnemdh hion Haralder oc Anbiorgh at /th/au hafdo upboret førsta pæningh oc øffsta oc alla /th/er j mellom epther /th/ui sem j kaup /th/eira kom sem war fiortan kørlag oc j /th/eim kørlaghom war j tunno kætil oc j sengh Til sanninda her vm sættom mit okkor incigle for /th/etta bref er giort war a deghi oc are sem fyr segher
Breff (om) v ørisboll y Spegseter
Nikolas Sigurdssön, Prest paa Svarvstad, og to Lagrettemænd kundgjöre, at Rannog Rolfsdatter overdrog sine Sönner Gunleik og Eilif Eilifssönner sin Del af söndre Bö i Lagardals Sogn, som udgjorde 1 Markebol, hvoraf Gunleik skulde have 61/2 Öresbol og Eilif 11/2 Öresbol, hvorved de begge erklærede sig tilfredsstillede for sin Faders- og Modersarv.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Leret i Borre, 1879). Alle 3 Segl vedhænge.
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea æder høyra senda Niculos *Sigurgdasson prester a Suarfua(sta)dom Gløder Olafsson ok Bion Sigurdasson logrethe men q. g. ok sina kunnikt gerande at meer vorom i *prestgardanonom a Suarfuastadom i Lagardale a Vestfoldenne ok inne i sesstofuonne a smøratyssdaghen ok aa xiiii aare ok xx a rikis vaars vyrdulegs herra herra Eiriks med gudz naad Noregs konongs saghom ok høyrdom aa at /th/augh heldo handom saman af einni halfuo Rannogh Rolfsdotter en af annare halfuo Gunnleiker Eilifsson ok Eilifuær Eilifsson synir hennær med /th/y skilordom at Rannogh lauk ok gaf firnemdom brødrom Gunleike ok Eilifue siin luth i Bønom merker boll i synsta gardenom [i La]gardal sokn a Vestfoldenne i swa matha at Gunleiker skal fylgia halfu vii øyris bole i f[yrnemdi] iord [/th/y at]h han hafde minna vpboret af fadur arfuenom sinom en Eilifuær halfs annars øyris boll /th/y han hafde meira vpboret med lutum ok lunnendo(m) huar vm segh i fyrnemdi iord sem till ligger æder leget hafuer fra forno ok nyu vttan gardz ok innan frialst ok heimolt firi huarium manne item hafde /th/æir /th/et brødanne i handarbande sino at /th/æir voro /th/a satter ok alsatter vm siin fadur arf ok modor [68 aar1423] arf sin a mellom i smam lutum ok storom ok till sannynda hær vm /th/a sættom meer voor inciglæ firi /th/etta bref er gort var a deighi ok are sem fyrsægir.
To Mænds Bevidnelse om, at fire Vidner forklarede, at Engen Spjotskjefte altid havde ligget til Kaalsrud (i Flaa).
Indtaget i Brev af 4 Juni 1607 i norske Rigsarkiv (fra Hallingdal 1862).
Och vdj rette lagde itt pergamentz breff vnder tho hengindiss indtzegle daterid vdj høy loffligh koning Ericks Norigs konings 34 regierindiss aar, lyudindisz i meningen, att fire proff haffde vidtnedt med soren eedt som saa hede, Audun Iarundszøn, Biarne Ionszøn, Helge Iorundzdaatter och Margrett Torgiersz daatter, att engen Spiott skieffte som ligger ther nørdre runszins och Kaalsrudt, att ingen hørde des giettidz, eder ændatt att nockor aatte desza eng, midt hørdum icke annatt gættitt, hun laa thill Kaalffsrudt, sunnan att skardenum och mitt i becken och thill sødre runzins, med mere samme breff indeholder,
Eyvind Halvardssön i fuldt Ombud for Helge Nikolassön, Lensmand i Midlenet i Thelemarken, optager forskjellige Vidnesbyrd angaaende en Sag mellem Dyre Veterlidssön og Karl Eyvindssön om Natadal i Flatdal, hvilken de enedes om at henskyde under 6 Mænds Dom.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ.s Dipl. Saml. 1846). Seglet mangler. (Jfr. Dipl. Norv. V No. 1060).
/Th/et sæ ollom monnom kunnikt at ek Æuinder Haluardsson, j fullo vmbodhe Hælgha Nicholassonar lensmans j Midlenene a /Th/ælamarkenne, kennez /th/et medh /th/esso mino brefue at ek var a Sandom j Fladals sonkt a /Th/ælamarkenne, tok ek ii vithne er sua æita, Bion /Th/ofson ok Aualder /Th/ollefson er sua suoro a bok med fullom, æidstaf, at Liduarder Haugsson kændz med ja ok handarbande, fire Væterlide Bionnasyni, at han skilde koma ok hans broder Gunnar Aslaksson, j a nemdan dagh, till vi manna dom sæm Dyre Vætelidason ok Kall Æuindason, hofdo lakt sin j millom vm /th/et, ad Karll hafde sleget nider fire Dyra Vætalidasyni, [69 aar1424] jtem tok ek ii vitne er sua æita Suen Ondothson ok Ospak Omunzson er sua suoro at fullan bokkar æidh, at Gunnar Aslaksson kendz at han hafde bykt Dyra Vætelidesyni fim markaboll j Natadall sæm liger j Fladals sonkt, fire j ku ganganda æder kyrlagh korns suoro /th/essen vithne fire vi manna dome logligha till nemder, kendz /th/a fyrnemder, Kaarll ok Dyre at /th/eir hofdo laght sin j millom vnder vi manna dom, till sannyda her vm sette ek mith insigle fire /th/etta bref er gort var a Sandom j Fladals sonkt a xxxv (are) rikis vars virdelex herra herra Eriks med gudz nad Noreghs konoghs.
Auden Pederssön, Prest paa Ringsaker og Chorsbroder i Hammer, Nikolas Aslessön, Lagmand paa Oplandene, samt fire Lagrettemænd kundgjöre, at de efter Begjæring af Thorsten Gunnarssön og Redar Erikssön fastsatte Retten for begges Gaarde, Nyhus og Löken paa Ringsaker, til at tage Vei over hinandens Grund, saaledes som det fra gammel Tid bevidnedes at være skeet.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ.s Dipl. Saml. 1846). Af 6 Segl vedhænge de 5 förste. (Se Dipl. Norv. III No. 509, VI No. 436 og IX No. 268 og 270).
Thet see ollum godhum mannum konnokth ath vi Odæn Pædharsson presther a Ryngisakre oc korsbrodher j Hambre oc Niculas Asslasson lagman a Oplandh oc Erik Amundhsson Torgher Tyosstolffsson Oddher Thoffuæsson Sigu(r)dder Niculasson lagrættho mæn ther sama stads warum a L/oe/kene som ligger j Ringisaker sokn a Hædmarkene a tyssdhaghyn næsth epther passka wiku a vi are oc xxx rikys wors wirdhæliks herra herra Eriks med guds naadh Norghis konungs tyll kraffdher oc samth/oe/kther a bæggias theræ halffuo Torssthen Gunnarsson oc Rædhar Eriksson ath d/oe/ma thera j millum om ængh oc k/oe/rls millum Nyhussa oc L/oe/kæne ther effther laath ffornæmdher Tosthen gangha eth withnæ som swa hether Jon Eriksson oc a bok swor med fullum edhstaff ath han war a L/oe/kæne ffor xxx arum nær ffadher synum oc wisthe thet ffore gudhi santh wara ath Erikker iærll oc Erikker a L/oe/kæne ffornæmdher grannar læthu k/oe/ra hwar offuer annars thay swa ath nar som ther k/oe/rdho austher offuer Nyhus thayth oc wth ath Mædhalems gathune tha fforo the wæssther om kryngh Nyhussa oc L/oe/kæne oc swa hem ather offuer L/oe/kene thayth, En naar som the k/oe/rddho wæsther offuer L/oe/kæne thayth [70 aar1425] tha fforo the then sama wægh augsther, oc hæm ather augsthan offuer Nyhus thayth, oc war thet bæggias thera k/oe/rls ffornæmder granna oc ffoldhis thera ffææ offthasth ath, oc aldre h/oe/rdhe jak nokra athalan om k/oe/rsslina, En thayht som liggher ffoor norddhan L/oe/kene thet h/oe/re L/oe/kene [thet h/oe/ræ thyll, thet samthykthe the badhe Torssthen oc Redhar at brodher ffornæmdz Jons haffdhe thet sama herma oc withna, ther epther ssæthtoms wi saman skodhadhum oc ath hugdhum epther thy proffue ssom ffor os kom d/oe/mdhum wi tha th/oe/m a L/oe/kene syther ffrierlssa k/oe/rlsslen augsther offuer Nyhus thayth som fformer haffdhe waridh k/oe/rth, swa, d/oe/mdho wi oc th/oe/m a Nyhusum syther frierlssa k/oe/rlssle wæsther offuer L/oe/kene thayth ssom ffor haffuer warith, swa længhe annath lagglikare ffyns, ær thet swa ath annar hwar thera wil æy latha k/oe/ra offuer alth syth thay, tha haldhe han thom andra opna ghatu thil skogs oc fraa epther thy som witnath ær ffor ssannidh skul hær om ssæthyum wi woor insiglæ ffor thettha breff ær giorth war a dæghi oc are som ffor sægher
wtwegis breff for Nyhus y Ringis r prestegieldh. - Weret i rette paa en hauge och schougstöche sudvæst fra Nyhuus och Löchen slotödegaard i Ringszaggersogn i Ko: Ma: foged S r Fredrich Knudsen Hammers ofuerverelse och jt fult laugret samt Citant Effuen Nyhuus och vederpart alle tiil Ringszaggers neruerelse d. 2 Sept: anno 1695. Test: Hans Blichfeld. m. p.
Biskop Bertold af Garde (Grönland) udgiver i Forening med 2 Prester et Transcript af Kong Haakon V. s Brev om Almenningen mellem Kannikegaarden og Haavardsgaarden i Nidaros.
Indfört m. Haand fra 16de Aarhundrede i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 60. b.
Transchriipta breff om Almenning sæm bær att wera millom Canicka garde och Hauardsgarder i Nidroesz.
Ollom monnom tem sæm thettæ transcripta breff sia ædher høira sender Bertolder med Guds Nade, Biskuper i Gardom. Q. G. och sinæ, kunnucht giørande at wir sagum och inuerdeliga yffuerlasum godum monnom hiauerendum breff Herre Hakanar konnungs heiltt och vskadt med hangando jnsigle sua ludande ord fra ordhe sæm her følger effter. [ Her følger Brev No. 108 i Dipl. Norv. II .] [71 aar1426] Tiill mere wissu her om, setto tesser gode men Sire Peder Grønlendinger och Sire Jonn Toresenn capellan Her Erchiebysp i Nidros sæm hia osz ware sæm førsiger syn jndzigle med wore Secreto fyri tetta breff er giortt war i Nidrosz Anno dominj Mccccxxvj duodecima die mensis Februarij.
To Mænd kundgjöre, at Gudbrand Sigmundssön erkjendte at have oppebaaret Betaling af Gudleik Halvardssön for en Fjerding i Haugseter i Fenstad Sogn i Nes Thridjung paa Romerike.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Selsk. f. Norges Vel). Begge Segl vedhænge utydelige.
Ollom monnom /th/æm sæm /th/ettæ bref sia eder høyræ sender Gunnar Holtæsson oc Ketil Annundzsson (q. g. oc sina) kunnict gerandhe ad mit warom j Sundhusom j Æidzwallæ sokn a Raumærikke jn die sancti Botolfi a vii are oc xxx rikes okkaars wirdhelix herra herra Eiriks med gudz nadt Norregs konongs sagom handder band /th/æiræ Gudbrander Sigmundz sson oc Gudlæiker Halwardsz sson med /th/æim skilmalæ ad fyrnemder Gudbran(der) widder kendest /th/et at han hafde vpboret af addernemdom Gudlæikke fyrstæ pennig oc sidarsstæ oc allæ /th/er j millom firir æin fiorddong j Haugsætrom som lighær j Fenestadha sokn j Nes /th/ridiung a Raumærikke til sannynde her vm settom mit okkor jnsigle firir /th/etta bref som giort war a d(e)ighi sem fyr segir.
Svein Thollefssön, Prest paa Lund (Dalerne), og fem Lagrettemænd kundgjöre, at de 13 Januar paa Skaar i Gravöllet efter Thoron Askelsdatter hörte Sigbjörn Aasulfssön kræve sin Hjemmenfölge m. m. af Helge Olafssön, og at de henskjöd sin Sag under Presten og Lagrettet, som derpaa forligte dem.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Moi i Lunds Sogn). Brevet har kun havt 3 Segl, der mangle.
Ollom monnom /th/em sem /th/etta bref sea ædher høra sændher Swæin Thollefsson prester a Lunde Asbion Ormsson Asmundh(e)r Asmunda son Letholfwer Thollakxsson Kollunggher Alfwersson Olafwer Sweinsson lagrethomen a Syothumme (-inne?) q. g. [72 aar1427] oc syna kunnikt gørandhe at manodaghen nestha æfter Brætthefwo messu varom mith a Skoore j erfue æfter /Th/oranno Askelsdotter modher Sigbianna Asulfssonar hørdhum at Sygbion Assulfsson kærdhe a Helgha Olafsson efter hemafilie syne oc alla /th/a pæninggha sem hanom burdhe med laghom oc brølæpsgærdh lagdho /th/a firnemde men Helghe oc Sigbion vnder fornæmdan Swein *Tholfesson prest a Lunde oc /th/a andhra v lagrettho men sem fore næmdhis j br(e)fuene toko /th/e /th/a handhom saman firnemdhe men Sigbion oc Helghe at /th/e skuldhe alt /th/et haldha oc hafwa sem opnemde men giordhu syn j mellum war /th/et j /th/era gørdh at /th/e giordho quitth j mellum /th/era vm all /th/era skipte oc war /th/a helder halth a Sigbiann(a) wægna oc til sanindhe her vm /th/a sette mith okkor jncigle fire /th/etta bref *sæn giorth war a Lunde die anunciacionis sancte Marie virginis anno domini m ocd o xx vii o.
Roald Ingjaldssön, Lagrettemand i Suledal, kundgjör, at han med Samtykke af sin Sönnesøn Hake Sveinssön har solgt 10 Maanedmatsbol stinne i nordre Fatnes og 3 Maanedmatsbol i Haugeland i Sands Sogn i Aabö Thingstad (Suledal) til Biskop Audun af Stavanger og derfor oppebaaret 5 Mærker Guld i Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). Af Seglene mangle No. 2, 3 og 5. Brevet sees tidligere at have været forenet med de 2 fölgende Breve, hvorfra det nu er skilt. (Se Dipl. Norv. IV No. 819).
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea ædher høyra sænder Roalder Ingieldssun loghretesman j Suladale q. g. ok sina kunniktgørande at ek hefuer sælt minom wyrdhulighom herra ok andalighom fædhre herra Audhune med gudhz [nadh biskupe j Stawangre x mamatabool stinnæ j Fatnese j nørdhra gardhenom ok iij mamatabool j Haughalande er liggia j Sands sokn j Aabøø /th/ingstodh firir v merker gwlsz frielsa. heimholla ok aakæralausa med allo rettofare firir hwerium manne med ollom lutom ok lunnendom iiij stafstodhom j mellom sem til liggia ædher leghith hafua fra forno ok nyo vttan gardz ok innan til fiels ok fioro med fullo jayrdhe Hake Swenssun sunasvns mins fra mik ok minom ærwingiom ok vnder fyrnæmfdan herra Audhun ok hans ærwingia med ollom kaupabrefwom ok skilrike sem ek firir /th/eim iordhom hefuer ok wærdher nokoth vfrielst j fyrnemfdom jordhom /th/a skal fyrnemfder herra Audhun frielsligha afterwiika til mins ædher [73 aar1428] mina ærwingia vm sina peninga. giordhe æk /th/etta med herra Audhun med ja ok handarbande ok kænnest ek firir hwerium manne j sama handarbande at ek hefuer vpboreth fyrsta peninga ok øfsta ok alla /th/aa /th/er j mellom at fulnadhe af fyrnemfdom herra Audhune efter /th/y sem j kaup waart kom sem fyr seghir, /th/y gefuer (ek) han ok hans ærwingia allunges quittan ok lidhughan firir meer ok minom ærwingiom firir /th/æær v merker gulsz Til meire vissu sette hedherlighe men ok ærlighe sira Biorn /Th/oressun koorsbrodher at Kristkirkiu j Stauangre sira Michiel Joonsun prester aa Vinea ok /th/esser goodher mæn Andrees Vighleikssun ok Roolfuer Krakasun loghretomen j fyrnæmfdre Vinea sokn sem /th/etta kaup ok handarband saaghu ok hørdhu siin inscighli med mino inscighle firir /th/etta bref er giort war a Stropum j Vineasokn j Suludale a /th/oorsdaghen nestan efter Olafs vokudagh øfre. Anno dominj m o cd o xx o octauo
Michel Jonssön, Prest paa Vinje (Suledal), og 3 Lagrettemænd kundgjöre at Biskop Audun af Stavanger betalte Hake Sveinssön og hans Söster Ranveig Sveinsdatter i deres Formynderes Nærværelse og med disses Samtykke 4 Mærker Guld for 5 Maanedmatsbol stint i nordre Fatnes i Sands Sogn i Yxefjords Skibrede (Suledal) og modtog Kvittering derfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). Af 4 Segl vedhænge No. 4 og Levning af No. 2 (Bomærker). No. 1 og 3 mangle. Har været sigillat. forbundet med foregaaende og efterfölgende Brev.
Ollom monnom /th/ei[m som /th/ett]a bref sia eder høyra. senda Michial Jonson prester a Vinia. Vigleiker Ormson [Roald]er Jngeldson /Th/orkel /Th/orgeirson sworner logretis men. q. g. oc sina kunnikt gerande. at weer varom a Sydre aa. sunnadaghen neste. øfter. Mariemesso sidhare Anno dominj mcdxx octauo saghum oc høyrdom a. at wyrdelighen herre oc andelighin fadher herre Audhun med gudz nadh biskuper j Stawangre. lauk oc afhende Hakee Sweinsyni oc Ranneigh Sweinsdotter syster hans nerwerandom Roalde fyrnefdom. Symunde /Th/olleifsyni oc Orm[e Thorgrimsyni oc] samtykkendom som fiarhaldz men waro at fyrnefdom Hake som /th/a [war x]vj (vetra) gamaal oc Ranwj. ij merker guldz j godhum gildom aurom oc ij merker gaf han /th/eim vmfram til wingiof firir v mamata bool stinth. j norde jordenna a Fatnesi er ligher j Sand. [74 aar1428] sokn. j Yxefyrde skipreidhe som han køfte af /th/eim /th/er meder gaf fyrnefder Hake. firir sek oc Ranneigh syster sinne fyrnemfden herre Audhun. quitten oc allungis. lidughen oc akerelausen firir /th/essa peningha. oc sagde med jaa oc handerbande. firir sek oc sina syster fyrnemfda jordh. fra segh oc synne syster oc vnder herre Audhun oc hans ærfuinge frialse oc heimholle oc akerelause. firir hwarium manne med allum lutom oc lunnindom som til liggia oc leghet hafuua fra forno oc nyghio. vttan gardz oc jnnen badhe til fieldz oc fiorw /th/er medh kendis fyrnemfder Akee. firir sek oc sina syster. at han hafde /th/a vpboret fyrste peninga oc øfstæ j godhum verdaurom af fyr dom herre Audhune øfter /th/ui som j kaup /th/eire kom Til sanninde her vm settom wer war jncigle firir /th/etta bref er giort war deighi oc are som fyr seighir
Biskop Audun af Stavanger skjænker Kapitlet ved Stavanger Domkirke 10 Maanedmatsbol stinne i nordre Fatnes og 3 Maanedmatsbol i Hauge land i Sands Sogn i Yxefjords Skibrede (Suledal) til Sjælehjælp og Aar tidehold for sig i Domkirken hver 16de Mai, saalænge han lever, og siden paa hans Dödsdag.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet vedhænger. Har tidligere været sigillat. forenet med de 2 foreg. Breve samt vistnok med No. 819 i Dipl. Norv. IV.
Veer Audhun med gudz naad biscuper i Stawanger kennnums /th/ess med /th/esso waaro opno brefue at wer hafuum i gudz heidher heilagra manna bønastad oc oss till sala hialpar oc ewærdalighæ aartidhahald j ware Stawanger kirkiu gefuet oc vnt waarom kærom andelighom sunom Capitulo koorsbrøddræ at firnempdo kirkiu till æwerdalighæ eighn oc alz afrades x manamatabool en stinne j Fatnesi j nørdre gardenom oc iij manamatabool j Haugolande er liggia i Sandz sookn oc j Yxfyrdar skipreidho som wer køyptom firir waare egna peningha som wer till stolan førdom oc vplukum fyrsta peningh oc øfstæ, eftir /th/ui som bref giord /th/er vm waatte, oc her vider /th/etta [waart breff ero fest, /th/eim oc /th/eirom efterkomandom till Communennæ æwerdalighæ kosthelde, frialsa heimholla oc aakæralausa firir hworium manne med allo reettofare oc ollum lutum oc lunindum oc laatrom som /th/er till liggia eder legith hafua fraa forno oc nyio vttan gardz oc jnnan till fials oc fiorw, fraa oss oc waarom arfwom, oc vndir fyrnemfdæ [75 aar1428] Coorsbrødher oc Commune j swo maatte at /th/eir haldhe aarlighe æ medhan ein lifvir eftir annan ware aartiidh solle(m)pniter med waxe oc ofre oc syngendom saalatidhom oc messom j fyrnemfdo Stawanger kirkiu daghin eftir sancte Halwardz dagh her vti fra oss lifuandom, En oss framfarnom vppa /th/en dagh æwerdaligha sidhan som gudh wil /th/er till vælia, swo som /th/eir vilia swara firir gudhi sialfuom /th/a /th/eir /th/er koma, /th/er meder antwardadhom weer /th/eim oll /th/au breff, som weer firir /th/eirom jordhom hafdom, oc iij skilinga enska oc ij waxlios till vphaf wars aartidæhals, at /th/eir /th/et swo framdeilis halda som nw skilt er, eftir /th/ui som /th/eir vilia fyrnempdom jordom niotandæ werdhæ Till meiro visso her vm leetom weer sethia wart secretum firir /th/etta wart testamentæ bref er giort war j Stawanger friadaghin neste efter Luce ewangeliste Anno dominj m ocd oxx octauo consecracionis vero nostre anno secundo jtem gafuum weer oc genstæ oc afhendom till førnempt wart artidahald ein forgyltan kaapar kalik til at bera ofuer j artiidahalde canuncum efter kanunkom at eighe
Sira Hjarrand Thoraldssön, Chorsbroder i Stavanger og Provst paa Gerpen, kundgjör, at Sira Henrik (paa Hollin) med hans Samtykke mageskiftede 21/2 Löbsland i Ljodhus (i Böhered), tilhörende Hollins Prestebol, til Audun Eilifssön for 4 Löbsland i Hvalen i Helgin Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Bö Prestearkiv 1878). Seglet vedhænger, utydeligt. (Jfr. Biskop Eysteins Jordebog S. 13-14, hvor der skal staa ii/-j/ for iij, samt Brev af 23 Febr. 1472 nedenfor).
Ollom mannom theim sæm thetta breeff sea ædher høra sænder sire Hiærandher Toralsson koorsbrodher j Stafwanghir ok profaster j Gærpene q. g. ok sina konnugth gørande ath iak war a Hollinæ ær ligger j Grælande a Mario mæsso dagh j longha fasto med godhe manna nærwærande som war sire Olafwer oc sire Torstein Anno domini m o cd xxix o giordhe tha sire Henrik skipthe med minne samtykt widher Audhun Eilifsson at fornempdher sire Hinrik fek fornempdom Audhune ii/-j/ laups landh j Liødhusum til æuerdhæligho ægho som presthbolet atte a Hollinæ fyr iiii laupa landh j Hwalenom som ligger j Helghine sokn friælsth ok heimolth ok akærolausth føre hwariom manne med allom lunundom som ther ligger ædher læighat hafwer fraa forno ok nyo [76 aar1429] wtan gardhs ok innan til sannende hær om sæter iak mith insigle for thetta breeff som giorth war dæghe ok are som fore sigher
om ii/-j/ lops land i Lodhusum -
Lahuus
To Lagrettemænd kundgjöre, at Lafrans Birgerssön erkjendte, at han med Samtykke af sin Hustru Bothild Alfsdatter solgte 1/2 Markebol Jord i Gotu og Vang paa Vekheim i Ringebo Sogn i Gudbrandsdalen til Ogmund Asmundssön og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 211).
Ollom godhom mannom them som thetta bref see ædher høra senda Arne Simonsson ok Sigurder Simonsson logretto mæn. q. g. ok sina kunnigt gørande at mit warom a Skodhina i Øyia sokn. fyrsta somars daag. a firatykto are rikis okkors wyrdeligs herra. herra Erix med gudz miscun Noregs konongs saghom ok hørdom a at Lafranz Birgirsson kendis med iaa ok handerbande. at han hafde sælt Omunda Asmundassyni. med fullo iayrde Botildo Alfsdotter eghin kono sinne. halft markabool iærdar i Gotu ok i Wange som ligger a Wækkeme i Ringaboo sokn i Gudbrandzdalum. med allom lutum ok lunnendom som til firnæmpda iærda egher at liggia ath forno ok nyio wtan gardz ok innan engo wndan takno. firnæmpdom Omunde til æuerdelica egho ok alz afrædhis ok hans æruingiom. frælsa ok hemola fire huariom manne. Jtem kendis firnæmpder Lafranz med sama handerbande. at han hafde wpborit af firnæmpdom Omunde fyrsta pæning ok sidhersta ok alla ther i millom æpter thy som i kaup thera kom. fire adhernæmpt half(t) marka bool. ok til sanninda hær wm settom mit okkor incigle fire thetta bref som giort war i stadh. deghi ok are som fire seghir
To Mænd kundgjöre, at Ogmund Halvardssön erkjendte med Samtykke af sin Hustru Ragnhild at have tilbagekaldt sin Tiltale til "Biskop, Prest og Kirke" og at have afhændet til Eyvind Eirikssön, hvad han eiede i begge Gaardene östre Heggen (i Birid).
Efter Orig. p. Perg. (Fragm.) i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. [77 aar1430] 
Ollom godhom monnom /th/eim som /th/etta breff sea ædher høra sender Haluardh . . . . . . . . . . . . . . . . . . sworen loghrettis man q. g. ok sina kunnukt gørande ath mær warom a nørdra . . . . . . . . . . . . . . . . . . nørdast a Hædmarkinne Swnnodaghen nest fore Botoolffs woku dagh anno [domini mcd . . . saghum ok hørdhum] a ath Omundh Haluardzson kændis /th/ær /th/a ath han hafde atirkallath alla [/th/a tiltolu som han] haffde til /th/es dags bade biskupe preste ok kirkio kændis ok /th/a før der Omun[dh Haluardzson med ia ok] handarbande ath han seeth fengit lokit ok affhenth haffde Ewinde E[rikssyni swa mykla iord] som han atte i badhom gardomen i østra Hæggina med lutum ok lune[ndum frealst ok hemolt til] æwerdelika ægho ok aldz affrædhis æpter /th/y som Euindz Erikxsson før dz breff sik . . . . . . . . . . . samtykte ok /th/a samstundis Ragnilda æghin kona hans med sit ia ok [handarband ok haffua /th/eir] /th/a med /th/eim skælom swa forordath ath hwar /th/etta sathmaal ryffv[er han skal wæra] trolaus ok æralaus ok ængom danda manne swarandis [Ok til sanz vitnis]burdh settom mær wor insighle for /th/etta breff som giort war a sta[d degi ok are som fyr segir]
. . . . . . bref vm sydra . . . . . Heggenæ i Birite
To Mænd kundgjöre, at de vare tilstede ved en Overenskomst mellem Audun Jörundssön og Eyvind Björnssön, hvorved Audun overdrog Björn Bryn julfssön (Eyvinds Fader?) to Trediedele af Leisteberg i Olbergs Sogn (Krödshered), medens denne overlod Audun hele Kvitle (Kvisle) i Holmeims Sogn (Sigdal).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Drammensegnen 1885). Levninger af begge Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. I No. 890 og Brev af 1563 nedenfor).
Ollom mannom /th/e[i]m som /th/etta breef sea ædhar høira sændher Biørn Hælghasson ok Hælghe Østeinsson q. g. ok sina kunnikt gørandhe [at] mith warum a Yrpene j nordhra stuwune a loordhæghenom næst jngan(g)s synnudha[ghe]n aar æfther gudz byrdh m ocd o xxx tercio saghom ok hørdhom handharbandh af eino ha[lf]wo Audhun Jærundasson, en af andero Øwindh Biørnsson, med /th/y s(k)ilordhe at fornæmpdher A[u]dhin fik Biørn Bryniwlsson jj luthine j Leistaberghe som liggher j Ollbærghsoghn, ok fik [78 aar1433] Biørn adhernæmdher fornæmdhom Audhin alth Qwittlar som liggher j Holmeimssoghn, ok sagdhe hwar adhrom /th/essor jordhar friælssar ok heimolar, ok allungis okærissliøssar før hwarghiom manne som til liggher ok lighat hafwir fra forno ok nyio wthan gardz ok innan Til sannindho hær wm sætom mith war insigle for /th/etta breef ær giorth var a dæghi ok aare som før ær sakth j breefwene etc.
Kong Erik (af Pommern) udsteder ved Kantsleren, Biskop Jöns af Oslo, Brev om Grid og Fred til förstkommende Paaske for Thorkel Erikssön, som uforsætlig dræbte Thorgeir Thorkelssön, og paalægger Sysselmanden at optage Forhör i Anledning af Drabet i Nærværelse af den dræbtes Arvinger.
Efter Orig. p. Perg. fra Buöen i Mandal. Seglet mangler.
Eriker med gudz nadh Noregis Danmarks Swerigis Wenda oc Gota konunger oc hertugher ifuer Pommeren sender ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea æder høyra q. g. oc sina, wer vilium at /th/eer vitir at wer hafuum j heidher vider gudh oc saker godra manna bønastadher gefuit /Th/orkele Eirikssyni er /Th/orgeir /Th/orkelssyni wardh atskadha vforsyniu gridh oc fridh firir oss oc ollom varom monnom til paske nw nest er kømer med /th/eim hætte. at han bøte vider gudh oc erfuingia hins dauda. Biodhom wer syslomanne warum oc /th/eim sem alleighumall war hafua. at profue maal hans. oll vphaf wideratto. gridastadher wiighlysing., oc huorso langt lidhet er fra /th/ui at /th/etta wiigh wnnet war hiawærandom oc lagligha firirstemfdom erfuingiom hins dauda, oc huat wisso han gerer oss firir /th/ægn oc botom ef han profuazst at botamanne, oc rita /th/etta prof after til war, at /th/ui sannesto sem fezst at /th/esso maale. En fulkomligha firirbiodhom wer huarium manne wandræda at auka æder auka lata vider han jnnan /th/essom warom gridhom, nema huar sem /th/et gerer vili hafua firirgort fee oc fridhe. War /th/etta bref gort j Oslo Martens messo dagh a xlvj are rikis vars Noregs herra Jønes biscuper j Oslo canceler war jncigladhe.
Anno domini etc. xxx quarto.
[79 aar1434] 
Gotskalk Könikssön, Chorsbroder i Hammer, kundgjör, at Sira Halbjörn Re dulfssön, Chorsbroder i Hammer og Prest paa Stange, paa Biskop Peder af Hammers Vegne solgte til Svein Andotssön hele den nordre Gaard i nordre Loner i Hjertdal i Thelemarken for 6 Mark Guld, hvilket Gods Asgeir Ketilssön i sin Tid havde pantsat til Biskop Anbjörn i Hammer for Mislighederne ved Grandalshereds Kirkeregnskab.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Seglet mangler.
/Th/et se ollom godhom monnom kunnikt at ek Gotskalk Kønekason korsbroder j Hamre. kænnis /th/es. med /th/esso. myno nærwarando. opno brefue. at. ek war. j Hjærdalæ. thy j hia ok. sagh aa. at. sire Halbiorn Redulfson korsbroder j Hamre ok prester a Stangom sælde ok genstan. med. ja ok handrabande afhende Swæine Andotssyni allan nørra garden j nørdra Loonom som ligger j Holme sokn i Hiærdalæ a Tælamorkenne for sex markir gulz. med. allom luthom ok lunendom som til /th/en gardin høirer ok æinkie wndan skilt som. Asgæir Kætilsson. hafde. wtsætt biskup Anbiorne. fordom biskupe j Hamre. gud hans siæl hafue for siin stoor abrot ok feartærne. som han skuldiger. wart j kirkio reikning a wægna Grandals. hæradis kirkio ok hafuer han Swæin firnefnder fulleliga. lukit firnefnda vj marker med fulnat som æin dande man Nu sakær thærs at mik ær ollungis lukit bade wm kaupit /th/etta ok betalanna. /th/a. h[afuer] myn. wirdeliger herre ok andeliger fader herre Pædher med gudz nadh biskuper j Hamre at gifua. firnefnda Swæi[ne /th/et]ta mit quittadha bref. wppa adernefndan gardh honom til æwerdeliga ægho ok hans ærfuingiom med allom [epterkoman]dhe Til sanninde her wm /th/a hænger jæk mit insigle for /th/etta bref som giort war. j Atro[de] a Tynne a sancti Nicolaj confessoris dagh anno dominj. m ocd oxxx quarto.
To Mænd kundgjöre, at Germund paa Hof og hans Hustru Margrete erkjendte at have oppebaaret Betaling af Olaf Thorsteinssön ( Gyldenhorn paa Eline) for 2 Öresbol i nordre Hof i Odinsöy.
Efter Orig. p. Perg., tilh. Stud. theol. S. Nyhagen (fra Löken i Smaalenene). Nederste Kant med Seglene afklippet. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 743).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea æder høyra sender Andres Anundzson Anunder Andresson quedio gudz ok sina [80 aar1435] kunnikt gerandhe] at mit warom a Æline sæm liger j Odins øy skipredo /th/a er Germunder a Hofue ok Margreta eygin konna hans widerkendos /th/es fore os at /th/au hafdo wp boret fyrsto pænningh ok øfsta ok alla /th/er j mællan eftir /th/y sæm j køp /th/æyra kom fore ij øris boll j nørsta [gardenom Hofue sæm liger i fyrnemde Odins øy af Olafue /Th/orsteinssyni j /th/æimma lutum sex alne E(n)gils klæde fore sex marker ein wxsa fore iij ma(r)ker j ku fore ij marker v lins pund ok pund korn fore ij marker ok eyna gryto fore ij marker ok eit pund korn i yuir giof ok kuiter wm /th/a til tallu sæm Olafuer fyrnemder hade til Germundz talla wm loftit sæm han hade kannat til nider garsens j mangh ar til saninde *heygia mit okor insigle fore /th/etta bref er giord war a vj ta are xl rikis akars wirdulikx herra herra Erikx med gudz nad Norekx konnokx.
bref wm Hof
Nikles Aslessön, Lagmand paa Oplandene, kundgjör, at han dömte i en Sag mellem Björn Endridssön og Thorbjörn paa Upsal i Fodvangs Sogn (Ringebo) angaaende söndre Aanstad paa Skedakerstranden paa Lom, der tilkjendtes Björn og hans Hustru, som havde givet fuld Betaling derfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Lom 1847). Af 3 Segl vedhænger 2det, utydeligt.
Thet ssee allom godhom monnom kunnik ath iak Nicles Aslesson loghman j Vplandhom war i Hambre manedaghen nesth effther midhffasthæ. a ix are ok xl rikis myns wyrdælix herra herra Eirix med gudz nadh Norigis konunx kome a stempne ffore mek Biorn Ændrisson a andhræ halffwæ Torbiorn a Vpswalom er. liggher j Foodhwanghe war ok tha thera samtykkælighen stempnædagher ok logmæle om iordh er Ondhæstadhe hether som liggher vppa Loom a Skædhakrestrandhone ok liggher synnesth aff them jordhom er swa hethæ ok Biorn ok husprø hans haffdhe giffwet ssyne ffulle pæningæ ok ffrælsæ ffore war tha thet myn endælighen domer ath Biorn adhernemdher skuldhe ffrælsælighe fylgia ffyrnemdhæ jordh swa leinghe ath them kunne fynnes som bætre ræth haffwer en han, til the sama iordh ok kunne henne med laghum aff honom søkiæ till mera sannindh sethia thessæ godhe men sin insigle med myno som ær Kætill Amundhsson ok Gulbrandher [81 aar1438] Sigmundsson ffore thettæ breff er giorth war a dæghi ok are som fyr sigher
breff vm Annestad synsthe
. . . . . . . . . . . . . . . . . . sine . . . . . . . . . Helgha Halvorsd[otter] . . . . . . . . . . . . . . ath fyrnemdher Germundh gaff adher . . . . . . . . allunghis akærælausan fore seer ok hwariom manne fore alla the tiltalu som fyrnemdh Germundh haffdhe til . . . . . . . . . . . . . brodher Hughæ Torsson skuldhæ ok henne friels ok heimol w[era] . . . . . . . . . . . . . . . . [a]dhernemdhe Helgha . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . swa mykit ther i gardhæn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . vppbæra ok vthgiffua . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . *skyldhdogher ær the skuldhe Helgha haffwa fore eina mark gulz gaff ok Eskill Germundh qwit . . . . . . . . . . . . . pæninghæ swa manghæ som Hughæ Torsyni j hendher methne waro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . minsthe pæninghæ . . . . . . . . . . . . . . giordhæ swa mykith som Hugis pæninghæ ware anamadhæ ok han . . . . . . . . . . . wegne swa mykit som vthan gaars kunne finnas . . . . . . . . . . . . .
Sira Niklas Gunnarssön, Prest paa Rollag, og en Lagrettemand i Numedal kundgjöre, at Björn Gjordssön og hans Hustru Margrete Haraldsdatter solgte 1/2 Markebol i Höimyr i Flesberg til Gisle Björnssön og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Gjellerud i Flesberg 1885). Begge Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. X No. 762).
Ollom monnom /th/em som /th/etta bref seya æller høra sender sira Niclas Gunnarsson prester a Rollag ok Gunleker Narfvason *latrettis man i Nomodal quediu guds ok sina kunnukt gerande at mer varom aa Flesberge som ligger i Nomodal a manadagen nest æpter quasimodogeniti anno dominj m o c o dxxxix o sagom ok hørdom aa handerbandæ /th/era Biorn Giortson ok Margerth Haralzdotter ok Gissle Biornsson at /th/e selde honom half marka bool j Hømyrom som liger j *Flesbergskon j Nomodale veder kændis mer /th/a for Biorn Giortson ok Margert. Haralzdotter eygin kana hans at mer hafvm vpbarit af for dom Gissla Biornsson forsta pæningh ok æffsta ok alla /th/he /th/er j mellan æpter /th/he i kæp /th/hera kom ok veder kænnis mer /th/a f rd Biorn ok Margert j sammo handerbandhe at mer seldom fr dom Gisla ferlz ok hømmol fore mek ok minom arfvingom ok atther *vmder for dan Gissla ok hans arfvinga oc til euerdligro eigo ok als afrædis med luttom oc lunindom ok fiske fyghgle *okt al /th/et ther /th/il liger fra forno ok nyo /th/il saninde seti [82 aar1439] vom mer oker jnsigle fore /th/etta bref som giort var a dei ok are som føre sigger
breff for Hiøm(y)rom
Jon Haraldssön, Lagmand i Tunsberg, Henrik Aasmundssön, Lensfoged over Tunsbergs Fogderi, en Raadmand og en Lagrettemand kundgjöre, at Jon Niklissön erkjendte at have solgt 2 Öresbol Jord i nordre Saurby (Sörby) i Vaale Sogn til Thorbjörn Andressön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Ramnes 1881). Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Biskop Eysteins Jordebog S. 74 og 182).
Ollom monnom them ssom *them sem thættæ bref sea ædher høre sender Jon Harald sson logman j Tonsborge Henrik Osmund sson læns fagwt auer Tonsberg fagwti Hakon Asskel sson radman ther sama stad oc Torder Andres sson logret man q. g. oc sine kunnikt gerande at me vorom j Tonsberge a tysdagen nest fore Gregorius messo anno dominj m ocd oxl sagom oc hørdom a jaa oc hander band there af eino haluo Jon Nykølis sson en af annare haluone Torbion Andres sson, kendis tha fyrd m Jon Nykølis sson at han hauer selt Torbiorn Andres sson ij aure bol jarder j nørste Sawrby som liger j Vale ssoong a Vesstefollen frealst oc hemolt fore huarium manne med lutom oc lunnendom som thil ligia æder leget haua fra fonno oc nygio vttan gars oc jnnan thil æuerdeleg eigo, kennes oc Jon Nykølis sson op haua boret af Torbiorn Andres (sson) fyrsta penig oc opste oc alle ther j millom epter thy som j kaup there kom fore fyrd m ii aurebol j Sawrbø thil sanid henge me vor jnsigle fore thetæ bref *geiort var dag oc ar som fyr segir
Jon Saxessön, Prest paa Ullenshof paa Romerike, og en Lagrettemand sammesteds kundgjöre, at Baard Halvardssön erkjendte at have solgt til Thorstein Björnssön, hvad han havde arvet efter sin Moder i nordre og söndre Fausker i Sands Sogn i Odalen, og derfor oppebaaret Betaling af Alf Haldorssön paa Thorsteins Vegne.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Universitetets Dipl. Saml. 1846). Begge Segl mangle.
Ollom monnom /th/eim sæm /th/ettæ bref sea ædher høyræ sænder Ioon Saxæsson prester a Vllinshofue a Raumærike /Th/iostolf [83 aar1441] Guttormsson lagrettis man /th/er samastadh q. g. ok sinæ kunnikt gerandæ ath mit varom j presthgardenom a Vllinshoue miduiku dagin nest firir palmsunno dagh Anno domini m cd xlj o sagom ok høyrdom a ath Bardher Halduarsson kiændiz firir os ok fleirom godom monnom hiauærandom ath han hafdæ sælt /Th/orsteine Biornssyni swa mykit som han ærfdæ æftir modher sinæ som er iiij ørtogo bool j nørdræ gardenom j Fauskom ok iiij ørtogo bool j sydræ gardenom æn j samæ iordh som ligger j Sandsokn j Odale a Raumarike friælst ok heimholt firir huarium manne vttan gardz ok innæn med ollom lutum ok lunnindom som hafua /th/er til læget ok læget hafuer fra forno ok nyio vttan gardz ok innæn fra seg ok sinæ ærfuingæ ok vnder /Th/orstein ok hans ærfuingæ til alz afrædiz kiændiz ok optnæmdher Baardher ath han hafdæ vpborit af Alfue Haldorsyni fyrstæ pæningh ok øfstæ j fullo vmbode Torsteine Biornsyni firir /th/et kavp Ok til sanindæ her vm sættom mit okor incigle firir /th/ettæ bref som giort var a dægi ok are som fyr sægir
bref om Fosker
Kong Christopher tager Domkapitlet i Throndhjem med Tjenere og Gods under sin kongelige Beskjærmelse og stadfæster de Privilegier og Friheder, som hans Forgjængere have meddelt samme.
Efter Apogr. Arn. Magn. (2 Afskr. med Arne Magnussens Haand) af Fasc. 2, No. 18. a i Dipl. Arn. Magn., hvis Orig. nu mangler. Jfr. m. Afskr. fra 16de Aarhundrede i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 63. (Trykt i G. Schönings Beskr. over Throndhj.s Domk. Anh. S. 77 og i Paus´s Gl. kgl. Forordn. (III) S. 259).
Weer Cristoffer meth gudhs nadh, Norgis, Danmarcs, Swerigis, Wendis och Gøta konunger, palatzgreue paa Rin och hertugh i Beyern, gørom viterliktt meth thetta wart opna breff at i hedher widh selfwan gudh och hin helgha Olaff konung, frendæ forældra waræ, och war hin kæresta, at wer haffwom taghit dækinen canekena koors brødher allæ, hwar een fore sik i Tro(n)dem, tiæniste folk theris alt, umbudz mæn, iorder theris oc eigner, godz theris alt och upborder, aller, i hwat nampne thet helzt heter eller vara kan i mere lut eller minne, i gudz wald oc war konunglighe trøst, hæign oc beskerm, till alla retta mala. Stadfæstom wer oc them meth thesso samme ware breffue alla the priuilegia oc friiheter som rettæ konunger i Norighe, ware forfædhre, them geffuet [84 aar1442] och unt haffua i allom them grenom och articulis som breffwen ther vm giord selff wthwiisæ. Thy forbiudhum wer hoghelighe hwariom manne, j hwat stædh æder thigund som hwar er, them her a mot eller thet thire vardar i nogher matto at hindre eller vforrettæ, vten hwar thet gør wili thelighe forswara, som i selffwom breffwom wtskrier oc awan a oss sware fulle breffue brote oc sæte ware sanne wredhæ. Datum Asloie, die octaua visitacionis beate Marie virginis, sub sigillo maiestatis nostre, quo vtimur pro presenti. Anno domini millesimo quadringentesimo quadragesimo secundo. Anno regni nostri Noruegie primo.
Protectorium Regis Christophori.
Fire Lagrettemænd (i Gudbrandsdalen) udstede Vidisse af Gudthorm Eriks söns Brev angaaende Björgegaardenes Grændser (Ringebo).
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Alle 4 Segl mangle.
Ollom monnom /th/etta bref sea ædder høra sender Andres Joonsson Endridhe /Th/orstensson Amunder Asmundsson oc Guttormer Ericzsson lagrettomen aller q. g. oc sina kunnukt gørande at mith hørdhom leset bref veelbyrdhogz [mans Guttorm Eriksson med helo hangande oc oskaddo insigle sva ludhande ordh j fra ordhe som her æfter segher [ Her fölger Brev No. 8 ovenfor .] oc (tel) sanninde herom setium mith okkor [insigle firj /th/etta] bref som giort var arom efter gudz byrdh m o cd o xl o iiij oc om Lopars [messo dagh?]
Tre Mænd kundgjöre, at Eyvind Thorgrimssön erkjendte at have solgt 5 Markebol i Napper i Hviteseid (Vraadal) til Thormod Helgessön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.) Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. IX No 337).
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea ædher høyra sændæ /Th/iostof Gunleikson Swenongh Haluardson ok Folke /Th/orgrimsson Q. g. ok sina kunnikt gerande ath meer warom i hia a Rooaldhe, a fiorda dag pascha anno dominj mcd xl iiij o saghom [85 aar1444] ok hørdhom handerbandh /th/eira af einne haluo /Th/ormodh Helgheson en af anare halfuo Euinder Torgrimson, kendis tha Euinder før der fore oss ath han hafde sælt førnempdan Tormodh, fim marka boll j Nappom som ligger j Huitaseidh sokn a Thelamarkenne med fiiske ok fygle, watn ok weidhastadhæ, vttan gardz ok jnnan med lutum ok lunnendom som til ligger ok leghit hafuer fra forno ok nyo frealst ok heimolt fore huario manne, wndan Euindh ok hans eruingiæ, ok vnder Tormod ok hans erfuingiæ til æwerdeligha eigho, kendis ok Euinder Torgrimson ath han vpboret førsta peningh ok øfsta ok alla ther j mellom som j kaup theira kom fore førnemda v marka boll j Nappom ok til meira sanind tha setom meer wor jnsigle fore /th/etta bref som giort war a Roalthe are ok deghi som før seghir
Asmund Thorgerssön, Prest paa Skeid (Bamle), og to Lagrettemænd kundgjöre, at Halvard Thordssön erkjendte med Samtykke af sin Hustru Ce cilia Eriksdatter at have solgt 7 Maanedmats Leie mindre end et Punds Skyld i Frodeland i Frodelands Sogn i Strengereids Skibrede paa Österagder til Jörund Gunnarssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tresnes i Froland 1874). Af 3 Segl vedhænge No. 2 og 3 (Bomærker). (Jfr. ovenfor No. 55 samt Dipl. Norv. VII No. 759 og 779).
Ollom monnom theim sæm thettæ breff se eller (høyra) sender Asmundh Thorgersson prester a Skeidhi Asulffuer Liodolffson oc Thordh Aslaksson logrettis men q. g. oc sina kunukt gørandhe at a fredaghen j pascæ vikunnæ anno dominj mcdxl quarto warom mer a Rongh j Bamblom Saghom oc høyrdom a at their høldo hondhom saman aff ennæ halfuo Haluarder Thordsson en aff annare, Jorundhe Gunnarsson med thøm skilordom at Haluarder fyr der kendis haffuæ sælt Jorundhe Gunnarssyni pundzskyldh mindræ en vij mamata leighæ j Frodælandh sæm ligger j Frodælandzsokn j Strængereidz skipreidh a østræ Agdom med jageffue oc handerbande Cicelio Eriks dotter [eghin kona hans, frielst oc hemhelt ffore huariom manne med allom lutom oc lunyndom sæm ther til ligger oc legit heffuir fra forno oc nyo vttan gardz oc jnnan kendis oc fyrnemfdh hion Haluardh oc Siceliæ at thaugh hafde vp boret aff Jorundhe førstæ peningh ok øfstæ oc allæ ther jmellom efter thy sæm j kaup theiræ kom fore fy(r)nemdæ jordh [86 aar1444] oc ena marc gyldæ j ifuir gioff til sanyndh her vm sette vj war jncigle for thettæ bref er giort war a dei oc are sæm fyrseger
To Mænd kundgjöre, at Ogmund Eyvindssön havde stevnet Gudthorm Thor steinssön for Lagmanden i Tunsberg förstkommende 13 (15?) Novbr. i Anledning af et Öresbol Jord i Borger i Skipthvet samt for 12 Aars resterende Betaling for Beboelse af Gaarden, hvorhos han nu skulde have hört, hvad Gudthorm havde af Breve eller Vidner, men denne havde ingen at fremföre.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Univ.s Dipl. Saml. 1846, tidligere i Chr.a Raadhusarkiv). Begge Segl (Bomærker) vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 809, III No. 504 og V No. 391).
Ollom monnom /th/eim som /th/etta bref sea æder høyra sender Amvnd Amvndsson Roaar Audunsson q. g. ok sina kvnnikt gerande at miit varom j nørdra Borgvm j Skip/th/veta sokn a laufurdaghin firsta j vætreno anno domini mcd o xlv sagom hørdom at Gudtorm Torstensson vider kendis at /th/a var hans reter stefno dagh a firnemden dagh som Omvnd Eivindson honom stefnt hafde laga stefno til Tunsbergh firir logman ok logbokin fore abud /th/a som Gudtorm skilde firnemdum Omvnd fore xii arom ok nv vgiord star ok fore eit øyris bol jord j Borgum efter /th/y som Omvndz bref vtvisa ok vm alt /th/et som Omvnd kunne til hans tala med lagvm /th/a iii sykna nesta efter Martens messo nv nest komande kvade /th/a Omvnd ok krafde Gudtorm taka vitne vm firnemdæ jord ok Omvnd fek hvarkit bref ædr vitne at høyra til sanynde her (vm) sete miit okor jnsigle firir /th/etta bref ær giort var a dagh are som fir segir
breff um Borge
Fire Lagrettemænd kundgjöre, at Thorgils Halvardssön gav Finn Thor björnssön 6 Mark for hans Kvern, som brændte paa Foss hos Thorgils.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Styrvold i Lardal 1876). Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 807).
Ollom monnom them som thetta bref sia ædher høra sændher Jon Elefson ok Byørn Sigurdason Tollefuer Thyostulfsson [87 aar1446] Øudun Rolfson logrete men q. g. ok sine kunnigt gørande ath vi varom a Fosse j øfre gardenom som ligher j Thuftha sokn j Sanzuerve a logurdagin nest efther Marthens messo Anno dominj m o cd o xl sexto sogom ok hørdom *ok hørdom a ath the hældo handom saman af eno halfuo Thorgyols Haluardson, af andro halfuo Fynner Torbyørnson med thy skylorde ad Torgyøls gaf Fynne vi mærker fore the kuærn som inne bran fore Torgyølsse j Fossenom som Fynner athe ok ther med varo the sather ok alsather vm then skadha ok skal fyrnemder Thorgyols vara amagaløs han ok arfuega vm fyrnemdh mall ok thil saninde her vm sætthom vi var incigle fore thetta bref som giordh ærr (are) ok deie som for sigher etc.
Benkt Haakonssön, Prest paa Rollag, og Gudthorm Aslessön kundgjöre, at Gudthorm og Anfinn Aslessönner samt Halvard Gunleikssön erkjendte at have solgt 4 Markebol i Ede (Eide) i Nore Sogn i Numedal til Ulf Amundssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1822, G. Schönings Bo). Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 338).
Ollom mannom them som thetta bref se ædir høre sendir Bencth Hakonsson prester a Rollage Gudthorm Aslasson q. g. oc sina konnit gørande at mer warom a Vpdal kirkiogarde j Nomedale Mariomessonne dagin anno domini cd oxl vii sagom oc hørdum aa tha the heldo handum saman af ene halfuo Vlfr Amundsson *af ene halfuo en af andere halfuo Gudthorm Aslasson oc Anfin Aslasson oc Halvardir Gunleksson med the skilorde at the kænduz hafa scelt Vlfe *adir adirnemdum iiii marka bol i Ede som liggir i Noro sokin i Nomedale med luthom oc lunandum som thil liggir oc liggat hafuer fra forno oc nigo vthan ga(r)z oc jnan fr(e)l(s)t oc hemolt firre *hauriuom manne oc allongis akæralost (oc) firrethekit føsta peni(n)gh oc øpsta oc alla thær imellom som i kop thera kom thil sannide hær om sethom mer okor jnsig(l)e føre thetta bref som gort var a dege oc are som føre sigir
[88 aar1448] 
Biskop Jöns af Oslo gjör vitterligt, at Ölve Audunssön har tilfredsstillet ham for den Sag, Rolf Kolbjörnssön og Gudbrand Lidvardssön med Ed have tillagt ham, saa at ingen her efter skal kunne tiltale ham derfor paa den hellige Kirkes Vegne.
Efter Orig. p. Perg., tilhör. Joh. O. Simonæs, Sandefjord. Seglet mangler. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 853).
Wy Jønes med gudz nadh Biscop j Oslo gøre witerlicht at thenne brefførere Olfuer Othensson hafuer wæret nær oss oc orsaghet sich fore thet som Rolfuer Kolbiornsson oc Gudhbrander Lidhwardhsson lachte hanom til oc swore vpa hanom oc giort oss ther swodan schæl fore at oss med nøgher oc thy lade wi hanom quit oc orsaghe fore oss oc fore all them som ther kan vpaatale vpa helghe kirkes weyne ther fore Til sannende her vm hafue wi ladet wort secret hængis fore thette breff Datum Asloje Anno domini mcdxl octauo tercia feria post dominicam letare.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Rolf Thorgeirssön kjöbte 1 Öresbol i Ryg i Sems Sogn af Thorleif Gunnulfssön og Arnbjörn Thormodssön med Samtykke af disses Hustruer samt af Halle Reidarssön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Universitetets Dipl. Saml. 1846). Af 3 Segl er No. 3 (en Öxe) helt, Levning af No. 1 vedhænger, No. 2 mangler. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 1055, III No. 864 og IX No. 348).
Ollom monnom /th/æim sem /th/ettæ bref sea æder høyra. Sendæ Pæder Anundzson oc Euind Haluardzson logrettis men Q. guds oc sinæ kunniktgerande at mit warom widh Walæ kirkio a Wæstfollennæ a sunnodaghen nest æfter /Th/ridhiawoku Anno domini mcdxlviij saghom oc høyrdom vppa at /th/eir heldo handom saman af einæ halfuo Rolf /Th/orgeirsson. En af annare halfuonne /Th/olleif Gunnulfsson oc Anbiorn /Th/ormodzson med /th/ui skilordhe at fyrnembdir men sælde fyrnempdom Rolfue /Th/orgeirssyni med ja oc samtykt Groa æighin kona /Th/olleifs oc Jngeridh æighin kona Anbiorns oc Halle Reidhers/son/ øyris boll j Ryg sem ligger j Sææms sokn a Wæstfoldennæ friælst heimolt oc akiæralaust firir hworium manne med ollom lutum oc lunnindum sem /th/er tilligger æder leghet hafuer fra forno oc nyio vtten gardz oc jnnen fra sik oc sinom ærfuingiom oc vnder førnembden Rolf oc hans ærfuingiæ til æuerdelighæ æigho oc altz afrædes Jtem kendis oc førnembder [89 aar1448] /Th/olleif Gunnulfsson oc Anbiorn /Th/ormodzsson firir oss j sama handerbande at the hafdo vpborit af førnempdom Rolfue fyrstæ penning oc øfsta oc alla /th/er j mellom efter /th/uj sem j kaup /th/eira kom firir førnempt øyris boll j Ryg Til meire wissa oc sanind hær vm /th/a sætte fyr der /Th/olleif Gunnulfsson sit jncigle med okkrom firir /th/ettæ bref sem giort war aa dæighi oc aare sem før seighir
Jöns ( Peterssön), Prest paa Flesberg, og Gunleik Narvessön kundgjöre, at de overvare et Mageskifte mellem Lidvord Björnssön og Aslak Roarssön, hvorved den förstnævnte overlod Aslak hele nordre Holten i Flesberg mod halve Sæhvatsland sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Flesberg 1886). Begge Segl mangle.
Ollom mannom them som thetta bref sia æder høre sænder Jønes prester a Flesberghæ oc Gunliek Narfuæson q. g. ok sina kunnit gørendæ at vy varom j Flesberghæ kirkio sinædagen nest apter Paals messæ dagh sub anno dominj m cd xlxi (dvs ix?) sogom oc hordom a at thva heldo handom samol Liduort Biørnson af eno haluo æn af adre haluæ Aslak Roerson med the skil ordom at the gordæ jor(d)hskiptæ sin j mellom Liduort Biørnsson settæ Aslak alt norstæ Holten som ligger j Flesberghæ sogn frilst oc hømelt firir hvariom mannom oc med ein begh som eter Holtæ bæk som ligger nort mot mitstraumis j mellom Gethenæs oc Holten jtem Aslak settæ Liduort Biørnson halt Sevazslandh som ligger j firnemde sogn fril(s)t oc hemelt firir hvariom mannom fra seer oc sinom ærfuinghæ oc vnder Liduort oc sinom ærfuingha til everdelighæ ego oc alzs af rædis oc borgit the hvart annæn tessa firnemde jardær frelst firir hvariom mannom til sanninde hær om setter vy akkor jnsigle firir thetta bref som gørt var degi oc aar som firir siger
breff for Hollte
Tolv Lagrettemænd kundgjöre, at de i Sysselmanden Gudthorm Eyvindssöns Nærværelse dömte Bergthor Thollefssön og Thorbjörn Erikssön kvit og fri for Erik Thorbjörnssöns Tiltale i Anledning af Skiftet efter deres Svigerforældre Gaut og Gudrun.
Efter Orig. p. Perg. fra Buöen i Mandal. Alle 12 Segl mangle. [90 aar1449] 
Ollom monnom /th/eim som /th/etta bref ser edher h/oe/yre sendher Leidwlfuer /Th/orstensson /Th/orgrimer Biornsson /Th/orger /Th/ostensson Osolfver /Th/ollefsson Joon /Th/iodolfsson Lioter /Th/ordzson Biorn Joonsson Salfue Nicolosson oc Anundh(e)r /Th/ostensson Gunnar Gerulfsson Ketil /Th/araldson /Th/orkel Eriksson swarner logretis men kunnikt gerande at mit varom a Fos /th/inge j Aunudale j Listasyslo dagsette Gudtormer /Oe/uindzson theim som sa heyta Erik /Th/orbiarnason af annare halfuo Bergtor /Th/ollefsson oc /Th/orbiorn Erikson vppa fyrnempt /th/ing kærde /th/a fyrnempdh(e)r Eriker vppa fyrn(em)pda men Bertor oc /Th/orbiorn vm fiarskipte efter Gaut verfodor /th/eira oc Gudruna vermodhor /th/eira swarade /th/a opnempdher men Bertor oc /Th/orbiorn mer hofuom skipt efter /th/y som var d/oe/mdher eydher vattar. krafde /th/a Gudtormer /Oe/uindzson syslo man ifuer Lista lææn vppa opnempdan Erik oc spurde han at han hafde nokor vitne vppa fyrsagd skipte swarade /th/a opnempdher Eriker at intet prof hafuer ek mer en konno min seger /th/er vm spurdhe /th/a en Guttormer /Oe/uindzson opnempda men Bertor oc /Th/orbiorn hafuit /th/it nokot prof mera /th/o thalar han vppa eyd /th/ydan leyde /th/a fram Bertor oc /Th/orbiorn /th/esse vitne en so heita Gudbrandher /Th/ollakson oc /Th/orger Helleksson oc Sigmundh(e)r /Th/orbiornson oc a bok sworo med fullum eydstaf at /th/et var sat en Bertor oc /Th/orbiorn sagdo vm /th/et fiarskipte som /th/eir /th/rato vm /th/etta sanna oc ij eydsworner men som swa heita Gunnar Stigandeson oc Gunnar /Th/orbiornsson som jhia varo skiptom /th/eira /th/y d/oe/mdom mer opn(em)pda men Bertor oc /Th/orbiorn quita liduga oc allungis akærolausa epter /th/y profue som fore os kom vm fyrsact mal. Oc til saninda her vm settom mer var incikle fore /th/etta bref en giort var a Raudaberge manadaghen nest efter Mattismesso anno dominj m ocd oxlix.
Tre Lagrettemænd i Valdres bevidne, at Thorsten Ellingssön 7 Januar paa Hval erkjendte at have oppebaaret Betaling af Thorkel Thorkelssön for 71/2 Löbsbol i Hval i Hvamshered (Lomen).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Brevet har havt 4 Segl, der mangle; to andre Huller tyde paa, at det har været forbundet med et andet Brev. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 716, 753 og 791). [91 aar1450] 
Ollom mannom som thettha breff se ældher høra varo meth a Hwole æls dagh iula hørdhom oc sagom Anundh Biornsson Thorsthen Torkilsson oc Sigurdh Aslasson sworner lofræthe men a Waldhers som insiglade thettha breff sagom oc hørdom handha bandh thera oc ena halwa Torsten Ællinghson oc andhra halva Torkil Torkelsson kennis iak Torsthen ath iak hafver vpburith af Torkil Torkilsson førstha pæningh ok æstha ok allom thom som i køpth ær kom Ok thil thes mera vissa hængia vi vaar insigle fore thettha breff screfvith a Hwol syndhagin næsth æpther hælgha lykama dhagh ok soldhe han mik for dhe iordh fri ok fræls fra sik oc sinom ærvingiom oc til Torkil Torkilson oc hans ærvingiom vii/-j/ lovps bool i Hvams hærath kirkio sookn
Tre Mænd bevidne, at Sigurd og Karl Olafssönner skiftede en Del Jordegods mellem sig, hvorved der tilfaldt Karl 16 Maanedmatsbol i Graf i Bakka tun, 6 i Pilatun og 6 i Övreberge tilligemed Kvernsted i Aaen og Hugst i Folvenaasen (Opstryn).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Stud. jur. Gaarder, 1835). Alle 3 Segl mangle. (Se ovenfor No. 14, der er af samme Indhold som nærværende Brev).
Ollom monnom som thetta breff see eller høra sendher Sighurdh Olaffson Torgeir Andresson ok Biørn Sighurdsson q. g. ok sina Thes *kennopms mith at vy warom j hia ok hørdhom vppa at Sigurdh Olaffson bytthe jordhom medh Kaall Olaffsyne brodher sinom ok wordho swa offuer eins sin i mellom at fornempd Kall schulde haffua xvi maamatala booll j jordh tha ær Graff hether j Bakkatwnom ok vi maama la booll i Pilatwnom ok vi maamatala booll i Øffraberge ok allan qwenstadhen frælsan nordhan at aane som ligger vndher Øffrabergh fyri offwan Øxnabrona ok øxsabwrdh i Folwena aase medh frelse tilfærdh ok frafærdh medh allom lutom ok lvnnendom som til fornemd jordh ok jordha partha liggher ok lighat haffuer fraa forno ok nyo frælst ok hemolt fyri hueriom mane Til sanindh her vm hengia vy forscreffne vor jnsigle fyri thet breff som scriffuat war aa Hildene anno dominj mcdl dominica proxima ante festum sancti Johannis baptiste etc.
[92 aar1452] 
Fire Mænd gjöre vitterligt, at de vare tilstede i Ringebo Kirke, da Eilif Sigurdssön modtog de Böder, som vare fastsatte for hans Værfaders Amund Estenssöns Drab, og erklærede, at Thorsten Thoressön nu skulde være fri for al Tiltale derfor baade fra hans egen, hans Hustru Inge björg Amundsdatter, deres Börns og Stenar Brats Side.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Brevet synes at have havt 5 Segl, der alle mangle. (Jfr. Dipl. Norv. Norv.Norv.[sic] I No. 693 ; III No. 856; V No. 799).
Thet skal allom godhom mannom witherligit wara som thetta breff see æder høyræ at wi Haldoor Sigurdzson. Sigurder Dagfinzson. Biørn Sigurdzson oc Thoruarder Gislæson suorner mæn warom j Ringabo kirkio miduikudaghin næsta fore midfasto sunnadagh Anno domini m ocd ol oij o j then thima Elifuer Sigurdzson anamadhe ther bøther som ther stodho mætnar epter hans werfader Amundh Estenson gudh hans saal nadhe som Torsten Thorersson wart at skadha oforsynio: sagdhe han oc lyyste fore os. at han anamadhe them j swa matto at Thorsten Thorersson oc hans æruinger skula wara quitter lidhoger oc allungis akæralausir fore fornæmpdz Amundz aftak: badhe fore honom. hans hustrw Jngebiorgho Amundzdotter oc thera barnom. oc Stenare Brath oc allom them ther wilia thala wppa. oc sagdhe swa hwar ther hafuer noghon ræt till æder tykker hafua skal tala til mik en ekke til Thorstens her eptir jak wil ther til swara oc bøterna wil jak hafua til rettis oc till ytermera sannindh her wm hengdom wi waar incigle fore thetta breff som scriwat war a are som fore sighir
Svein Ondotssön erkjender at have gjort Mageskifte med Roald Helgessön, saaledes at denne fik 4 Markebol i Seljugjord paa Dale i Flatdals Sogn mod 7 Markebol i Svalestuen (paa Haathveit?) og Halbrekke i Brunkebergs Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. X No. 174; XI No. 226, 563 og 732).
/Th/es kennes ek Swein Ondhottsson med /th/esso mino opno brefwe at ek hefwer giorth iardhabythe med Rwaldh Helghesson med /th/y skilordhe at ek fek fyrnempdom Rwaldhe iiij markabool j Seliugiorde aa Dale j Flatdals sokn frialst oc heimholt firir huarium manne med ollum /th/eim luthum oc lunnindum som til /th/eira [93 aar1455] iorder liggher oc legit hafwer fra forno oc nyio wttan gards oc innan fra meer oc minom e(r)fwingium oc wnder Rwaldh fyrnempdan oc hans erfwingia til efwerdeligho eigho oc alz afredis ingho wndhan skildho En han fek meer j motth vij marka bool j Swalastofwnne oc Halbrekko som liggher j Brvgghoberga sokn med sama skilordhe som fyr seghir j brefweno [a Ha/th/ueit oc til sanindh her wm setthe Niculos Dyrasson sitt insigle med mino insigle firir /th/etta bref som giort war j Haukome j Heydalsmo sokon aa iij dagh paaska Anno dominj m o cd o lv o a deghi oc are som fyr sigir
To Lagrettemænd kundgjöre, at Amund Jonssön erkjendte at have solgt 2 Öresbol Jord i Gylfestad (Gjölstad) i Saaner Sogn paa Follo til Svein Tholleifssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). 2det Segl (Bomærke) vedhænger. (Jfr. fölgende Brev).
Ollom monnom them som thettæ breff sea æder høyre sendir Thorgardh Ronulfson ok Grimæ Tosteinsson loghrettismæn Q. g. ok sinæ kunikt gerande at mit varom j sydre gardenom j Breidevik a hælgæ torsdaghen Anno domini m ocd ol sæxto saghom ok høyrdom a at teir hældo handom saman aff einne halfuo Swein Tolleifson æn aff annare halfuonne Amundh Joonsson j samo handerbande viderkændiz fyr der Amundh at han haffde sælt fyr dom Svein tweggiæ aure bool jarder j Gylffuestad som ligger j Sanæ sokn a Ffollo frialst ok hæimholt fyre hwarium manne med allom lutum ok lunindom som tilliggiæ ok leghet haffuer fra forno ok nyio jnnan gardz ok vttan til alz afrædis. ok til æffuærdeligha æigho fra sægh ok sinom arffuingiom ok vndir ffyr den Svein ok hans arfuingia ok j samo handerbande vidherkendiz fyr der Amundhæ at han haffde vpbored aff fyr dom Swein ffystæ pening ok øfstæ ok allæ ther j millum æfftir thy som j kaup thæiræ kom ffore ffyrnæmt tuæggiæ auræ bool jarder j Gylfuestadh til meiræ visso ok sanindæ sættom mit okkor jncigle ffore thettæ breff ær giort var a degi ok are som ffyre segir.
vm Gylvestadh -
Jelsta j Soner Sogn paa Follog
[94 aar1456] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Ogmund (dvs Amund) Jonssön erkjendte at have solgt 2 Öresbol i Gylfestad (Gjölstad) i Saaner Sogn paa Follo til Svein Thorleifssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). 2det Segl (Bomærke) vedhænger. (Jfr. foregaaende Brev).
Ollum monnum /th/æim sem /th/ettæ bref sea æder høyræ sendæ /Th/argardher Runulfsson Grimber /Th/osteinsson q. g. oc sinæ kunnikt gerande at mit varum j Breidhauik j Sanæ sokn a Follo a hælghæ likamdagh anno domini mcdlvi saghom ok høyrdum a at /th/æir heldum [handum saman af einæ halfuo Suein /Th/orleifsson, æn af annar halfuo Ommunder Jonsson med /th/y skilordhe at fyrnemder Ommunder Jonsson kendis at han hafuer sælt adernemdum Suein /Th/orleifssynj jj øyris bol j Gylfuæstadum er lighær j Sanæ sokn a Follo friælst ok heimholt fyrir huariom manne med ollum lutum oc lunnyndum som /th/ær [til liggar ok legith hafver fra forno oc nyo vttæn gardz oc innan vndan sigh oc sinom eruingom, oc vndir fyrnemdan Suein /Th/orleifsson ok hans eruingæ til æuerdiligha æigho ok alz iuirædis, kendis ok oftnemder Ommunder Jonsson j sama handerbande at han hafver vp boret af fyrnemdum Suein /Th/orleifsson fyrstæ peningh ok øfsta ok allæ /th/ær j mellom eptir /th/ui som j kaup /th/æiræ kom fyrir fyrnemth jj øyris bol j Gylfuæstadum til sannynde hær vm settum mith okor jnsighle fyrir /th/ættæ bref er giort var a deghi ok aare som fyr seghir.
Gylffuestad
To Lagrettemænd kundgjöre, at Fraamund Gudthormssön erkjendte, at han var retteligen stevnet til at möde for Lagmanden i Oslo 3 Sögnedage efter St. Hansdag förstkommende i Anledning af det Gjærde, han havde opsat over Medalbyneset i Haaböl, og hvorover Alf Thorbjörnssön klagede, idet han spurgte efter hans Hjemmel, som ikke kunde paavises.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Christiania Bispearkiv). 2det Segl vedhænger. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 667 og VIII No. 794).
Ollom monnom them ssæm /th/ettæ bref sea ædhær høræ ssændæ Æmondh Tholleifsson oc Arnæ Oolbionsson logrettis mæn q. g. oc sinæ kunniktgerandhæ at mjt warom a Mædalby næssom [95 aar1457] sæm ligger j Hobøllsokn a helge likam æpptan Anno dominj mcdlvjj ssagom oc hørdom a at Framondh Gudtormsson wjderkændis thet firir os aa, bygdhæstemno, at hans lagæ stemno skall wæræ jjj syknæ dhagha nest æpptir Jonssvokw nw nest komandhæ firir logmannæn j Oslo, firir then gard oc aheldæ ssom Alfwær Thorbionsson kæræ til fyrnæmdh Framondh ywyr Mædhallbyy næssom, wjderkændis fyrnæmdh Framondh at han thæn adærnæmdh gardh wpp setthæ, spwrdhæ tha Alwær honom Framondær wm thw hafwer nokot proff at leidhæ wppa thennæ fyrnæmdh gardh nei sagdhæ Framond, gengom wj tha till oc mældhæ then gard længdhæn afwir næssæn, half vj maall heldær bæther, æn af breiddæn fra aanæ halft annæt mall, æn thet andræ næssæt a breiddæn jjj stenggær oc ejt maal jtem war j them fyrnæmdh gardæ kros stawræ Til sanyndæ sættom mjt war jnciglæ firir /th/ettæ bref, ær gjort var degj oc are sæm fyr segir
Mælby Nes
Kong Christiern I stadfæster den Overenskomst mellem Kirken og Kronen, der kaldes Settergerd, som de norske Bisper og Prælater have beklaget sig over, at de kongelige Embedsmænd ikke have overholdt, navnlig med Hensyn til Kirkens Domsret, hvorhos det befales Lagmændene at indföre denne Stadfæstelse i sine Böger til fremtidig Efterlevelse.
Indfört med Haand fra 16de Aarhundrede i Throndhj. Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 72. b. (Trykt i Paus's gl. kgl. Forord. (III) S. 271, Ketilsson, Island. Forord. I S. 45-46 og Suhms Saml. t.d. Dan. Hist. I. 2. S. 142-43 samt i en anden Redaction i Dipl. Norv. IV No. 194).
Wij Christiern medt Gudtz naade etc. Giøre alle witterligt met thette wort obnebreff att ffor osz wdi Skare kom werduge ffader Bispen aff Opslo, Hammer, Staffuanger kirckens forstandere Electus wdj Trondhem och flere andre Prelater och klercke aff Norrigh offuer werendis werdugste ffader Her Erchebyscop y Opsall och mange flere aff wort raadt aff alle thry rijgerne, och fframbaare Settegers breff som kallis Compositio emelle kircken och kronen och kierde sigh wdj mange maade att were ey holden, effter samme Settegerdtz lydelse men wore embitzmend giøre der altijdt emod som wore forfadre wdgiffuit hagde Bisperne och Prelaterne och kirckerne y Norrigh Sameledis klagede the oppaa att thennom giøris hinder paa de sager som kirckens Prelater och dommere bør att dømme och ingens kongens rett y faller som er [96 aar1458] y hordome, skyldskaff, meeneeder, y ffrille leffnit, ffadderskaff, eller kirckens eydom met mange flere article som er y samme Compositione huilkit wij ingeledis lijde wille her eptter meden wij, stadfesthe Bisperne Prelaterne, then hellig Kirckes alle priuilegia och ffrijheder som wore fforfædre dennom wnt och giffuit haffue och end nu medt thette wort obne breff stadfeste den dagtingen och sattmaal før war giort emelle kircken och kronen y Norrigh som kallis Settegerdt, huilken holdis skall til ewigtijdt offuer alt wor rijghe Norrigh Thij forbiude wij alle wore Embitzmend att the inthett beuare thennom met slijgh sager som Bisperne bør offuer att døme Huo ther giør heer emodt skal haffue wor wgunst, och misthe sijne leenn Llaugmendt skulle thette y bøger schriffue atuide och retthe sigh effther och beuare sigh inthet medt kirckens frijheder Giffuit in ciuitate nostra Skare die Beate Agnetis nostro sub regali secreto presentibus *appensis Anno a virgineo partu Mcdlviij.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Gredgard Sneressön solgte til Egil Egils sön 41/2 Markebol Jord i Midstugen i Mannedal i Flatdals Sogn og 4 Markebol Jord i Bekhus sammesteds og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Af 3 Segl vedhænger kun 3die (Bomærke). (Jfr. Brev af 12 Marts 1468 nedenfor).
Ollom monnom thøm som thetta breff sia ædher høra sendher Torkell Pætherson Awaldh Tolleffson oc Aslak Aslakson lagrettho mæn Q. g. oc sinæ kunnoght gørandhe med tesso waro br(e)ffwe at midh saghom oc hørdom aa ia oc handerbandh, Gredgardh Snæræson oc Egil Egilson at Gredgardh salde Egille for dom /-v/ marka boll jardhar i Midstugunne ær liggir i Mannadal i Flatdalssokn oc iiii marka boll iordar i Bekkyahws liggir i for dom Mannadall med luthom oc lunnindhom som ther til legeth haffwer fraa forno oc nyo vthan gardhz oc innan frialst oc hemholt firi hwariom monne vndan Gredgardh oc hans erwingia, oc vndher Egill oc hans erwingia til æwerdeligha egho oc allz affrædis, kændis oc Gredgardh for der at han haffde vpboridh firsta saall oc øfsta oc all thaw ther i mellom æræ eftir thy som i *kom ware komet, til sannindhe her vm tha hengiom midh okor insigle fore [97 aar1458] thetta breff som gorth war torsdaghen næst fore vinther nætther Anno domini M o cd o l o viij o.
Vir/edd/ilegum vin sinum Viga logmanne senda Re/edd/æi/edd/ingar .Q. G. ok sina . . . . . .
Thorgils Thorleifssön, Prest paa Hollen, og 2 andre Mænd kundgjöre, at Herbrand Sigurdssön erkjendte at have solgt med Samtykke af sin Hustru Sigrid Jonsdatter 4 Löbsland i Espedalen i Böhered til Thorkel Thor leifssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Alle 3 Segl mangle.
Ollum monnum them som thet bref sea ædher høra sendher Torgiuls Torleifson prester a [Holena Tordher Torbionson oc Ormer Herbrandson Q. G. oc sina kunnikth gerande ath mith varom a Haulthe sunnædaghen nesth æfter crosmesso vm vareth Anno dominj m cd lx saghom oc hørdom a ath their heldo handom saman af eine haluo Hærbrandher Sigurdson æn af annare halfuo Torkel Torleifson med thy skilorde [at firnemder Herbrander kendis med ia oc handerbande oc med iageue Sigrido Ioonss dother eigin kona hans ath han hafde selth firnemdum Torkæle iiii laupalandh j Esspedalenum som ligher j Biarhæradhe a Grælande med lutum oc lunindum som til liggher oc leget hawer fra forno oc nyo vttan gardz oc jnnan frialsth oc akærælausth firir ollum loglegom agongum fra Herbrande oc hans arfvum oc vnder firne(m)dan Torkel oc hans arfua til æuerdeligo æigo oc als afrædis item kendis oc firnemder Herbrandher ath (han) hafde vpboret firsta peningh oc ofsta oc alla ther j mellum æfter thy som j kaup theira kom til mera visso oc saninde hengiom mit vor jnsigle firir thetta bref som giorth var degi oc are som fir seghir
Breff om Espedallenn wdi Bøeherridt.
Sivord Gudthormssön erkjender, at han har solgt 6 Öresbol Jord i Hestvold Musefjerdingen i Lauten til Vilhjelm Lodinssön og derfor oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedænge, 2det itu. (Se Dipl. Norv. III No. 826 og IV No. 980). [98 aar1460] 
Ollom mannom thøm som thættæ breff ssee eller hørre kendes jech Siord Guttormsson meth thættæ mith opne breff ath jech haffwer saalth Wilhielm Laadhensson vi øræ bool jordher i Hestwallæ som liggher i Mwssæfierdinghen i Løffthennæ saangh frelst och hemælth for hweriæ manne meth alth lundom och lunnænom som tiil liggher och lieth haffwer fran fornæ och nyøiæ vtten gaarss och indhen fran megh forn d Siord och minæ erwingghæ och vndher Wilhielm Laadhensson [tiil och hans erwingghæ tiil ewerdheligh eyæ oc alth aff rædes kendes och forn d Siord ath haffwe opbaarith førsth pennigh och øffwersthæ och alle the som i kooff worth kom Tiil mere wissæ och sannigh her om tha bedher jech beskieligh man Oleff Toræsson hengghæ sith ingcille meth minæ for thætæ breff
breff om Hestevol.
Læst for Rette paa Hammar :St: Maartens afftenn A o etc. 99 (dvs 1599).
To Lagrettemænd kundgjöre, at Kristin Estensdatter erkjendte, at hendes Husbonde Olaf Jönssön Sværdsliber havde solgt Tholleifrud med flere Gaarde (i Flaa) til Nub Sigurdssön, der havde erlagt Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Hallingdal 1861). Begge Segl vedhænge utydelige. (Se Dipl. Norv. XII No. 229).
Ollom monnom them som thettæ bref se æder høre sender Erik Torgylsson oc Sigurde Biornsson suorne logreto men quedio gudz oc sina kunnykt gerande at mit warom a Hildene i Haddingadale a manedagen nesta firir Jons woku dagh anno dominj mcdlxiij sagom mer ok hørdom a at thau heldo hondom saman af enne halfuo Cristin Estensdoter en af annare halfuo Nupper [Biornsson [Sigurdsson med thy skilorde at fyrnempdh Cristin Estensdoter kendes oc vider gek firir oss oc flere godo folke at Olafuer Jønesson suerdslipare bonde henner hafde selt fyr d Nupe Sigurdssyni tessar [iardar som her epter nemnas fyrst Tolleifrudh Brunnebakke Flotstoden oc Rekohalsen med ollom lutum oc lunnedom som til ligger oc legit hafuer fra forno oc nygio vttan gardz oc jnnan med fiske oc fygle vatnom oc allom wede [99 aar1463] stadom fra fyr nd Olafue oc hans eruingiom oc vnder opnemdan Nupe oc hans eruingiom frialst hemolt oc akerelaust fore huoriom manne til æuerdeligo eigo til alz frials afrædes kendes oc tha fyr nd Cristin at op nd hion Olaf oc Cristin hafua vp boret af op nd Nupe huan peningh helan oc halfuan som (i) kaup thera kom firir fyrnempde jarder Til saninde tha settom mit wor jnsigle fore thetta bref som giort war stad deigi oc tima som fore seigir
To Lagrettemænd kundgjöre, at Gunne Björnssön solgte 1 Markebol Jord i Habardsem i Mannedal i Flatdals Sogn til Herbrand Thollefssön, og at Brödrene Aslak og Thorger Helgessönner ligeledes solgte ham 1 Markebol i samme Gaard tilligemed en Stöl i Osen (Aasen?), hvorfor samtlige Sælgere erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 806 og XI No. 241).
Ollom monnom them som thetta breff sia ædher høra sændher Aslak Aslaksson oc Olaff Petharsson lagrettis men Q. gudz oc sina kwnnokthgørandhe ath meth warom a Trædhom som liggher j Amothzdal laugherdaghen nesth fore Kæ(r)linga swnnedagh j fastho Anno domini Mcdlx quarto Saghom meth oc hørdhom a ath ther høldho handom samman aff eine halffwonne Herbrandher Tolloffsson en aff andre halffwonne Gunne Biønsson kændis tha før de Gunne før oker at han haffdhe selth ather dom Herbrande j markabol jordher som liggher j Habardzem j Mannadale j Flathdals sokn med luthom oc lunnindom som til liggher oc legadh haffwer fra forno oc nyo vttan gardz oc innan kendis oc tha før der Gunne j samma handherbande at han haffde opburidh førstha pæninga oc øff(s)tha oc alla ther j mellom effther thy som j kaup thera kom oc j kørlagh j offwergioff som han oc kendis segh fulleligha haffua opburidh Jtem saghom mer oc hørdhom ja oc handherbandh theira aff eine halffwo Aslak Helgasson oc Torger Helgasson brødher badhe en aff andre halffwonne Herbrandher Tolloffsson med thy skilordhe ath før de brødher Aslak oc Torger haffdhe selth før dom Herbrande oc j markabol j Habardzem som liggher j Mannadal [oc en stadul j Osenom med luthom oc lunnindom som ther til ligadh haffwer fraa forno oc nyo wttan gardz [100 aar1464] oc jnnan vndan ser oc sina erffwingia oc vndher trathnempdan Herbrandh oc hans erffwingia til ewerdeligha egho oc haffwa opbwridh førsta pæninga oc øffstha oc alla ther j mellom effther thy som j kaup thera kom Til saninda hær om hengiom mer oker incigle før thetta breff som giorth war i førsagdom thima
Breff om ij markæ boel jord ij Hoborsem
Provsbrev angaaende Dele mellem (Haugs) Prestegaard (paa Eker) og sön dre Hon samt om Sundbaadens Beliggenhed i Heigneaaen m. m.
Indtaget i en Dom p. Perg. af 19 Septbr. 1631 fra Eker. Af de 13 Segl mangler No. 9, medens kun No. 5 og 10 have tydeligt Præg. (Se ovenfor No. 35, 37, 41 og 53, Dipl. Norv. VIII No. 513, 783 og 800 samt X No. 232, Tillæg).
Och effter som att denne vidløfftige tuistighed henger allermest paa et rictigt deele och ende mercke præstebolet och søndre Hoen emellom, och Tholleff Hoen jndfører her hos et probs breff vnder Dato 1465 mandagen nest for Mortensmesze, huorudinden nogenledis beuiszes sundbaaden da att haffue ligget vdi Heigne aa med lauffui vpaa søndre land aa Houen søndre aa Helge hus grinde och op aa dype dicko som liger forneden Strenge hus velde med videre dis jndhold. Ved Dommen af 19 Septbr. 1631 kjendtes "præstebolens breffue om for ne öffre Möndalsz fos noksom at bliffue i deris fulde valore och myndighed som det sig bör." - "Huad deele mellem præstebolet och söndre Hoen angaar", da Thollef Hoen ikke kunde paavise Hellehus Grind m. m., blev der dömt og forefundet, "at for ne Hoens elff fra Store elffuen och siden fremdelis saa langt eigerne sig paa begge sider strecker, skall vere her effter saa som hid jnd till ret skille, deele och endemercke mellem præstebolens och syndre Hoens eiger, en huer till middybs; dog de Sauer och fischer som nu paa söndre Hoens eiger fölgis och brugis och fra heden houg ved languarende heffd haffuer veret fuld och brugd vdi alle maader vforkrenket" - "och derfor de söndre Hoens folck her effter saa som till dis deris sauer och foszer vbehindret att vere fölgactig, ved huilcke forschreffne deele i Hoens elff icke formend de söndre Hoens mend jo at maa paa vnderskedelig steder paa præstebolens land dog ved elffuen som seduanligt haffuer veret, haffue deris hegne gierder for ager och eng, alene dennom der med icke nogen eigedomb offuer elffuen at till kiende". - "Om det driff fiskende ved prestebolens land" - "er saa forefundet at præstebolet bör alene at vere berettiget fiskeriet der sammesteds och icke de söndre Hoens folck vden huis de kand haffue i minde. Her med icke formend de söndre Hoens folck Heine verpet for deris land och grund effter jndförde gamle breffuers jndhold."
[101 aar1466] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thorkel Eilifssön erkjendte at have solgt 1/2 Markebol Jord i vestre Spikkeseter i Ullern Sogn (i Odalen) paa Romerike til Arne Thoressön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ.s Dipl. Saml. 1846, tidl. tilh. Selsk. f. Norges Vel). Begge Segl vedhænge, utydelige. (Se ovenfor No. 86).
Ollom monnom them som thetta bref sea æder høra sendæ Finkel Hakanson oc Biorn Ericson sworner lagrette men Q o g. oc sina kunnukt gørende at mit warom a Løkena som ligger j Hennena sokn thorsdagen nest epter Paalsmesso dag anno dominj M cd lx vi saom oc hørdom a handerband thera af eine halfuo Torkel Eilifson *æf anore halfuo Arne Toreson med twi skylorde at Torkel fyr der war widerkænder at han hafde sælt Arne fyr dom half marka bool iard in j vestra gardenom j *Spkikysæter som ligger j Vllerne sokn a Romariki freltz oc hemolt oc akæraloust firir hwarium manne med lutum oc lunindum som ligger oc ligat hafuer fra forno oc nyo vtan gardz oc innan fra sik oc sinom ærfuingiom oc vnder Arna fyr dan oc hans ærfuingia til æuerdeliga ægo oc alt afrædis kændis oc fyr der Torkel at han hafde vpburet firir fyr de iord Spikisæter fyrsta pæning oc ofsta æpter twi j koup thera kom til takka oc til sanind her vm sætter mer okar insigle firir thetta bref ær giort var dægi oc are som fyr siger
To Mænd kundgjöre, at Ketil Olafssön erkjendte at have solgt 11/2 Markebol i Thveit i Mannedal i Flatdals Sogn (Thelemarken) til Gredgard Sne ressön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Af 2 Segl, der have hængt i Remme, skaarne fra Brevet, vedhænger 2det (en Öxe). (Jfr. Dipl. Norv. XI No. 222 og Brev No. 127 ovenfor).
Ollom monnom them som thetta bref see æller høre sender Olaf Pedher(son) Helge Tolfson adh mer warom aa Røynom som ligger j Amodzdall soken om sancte Greg(o)rius dagh anno dominj M cd lxviij Sagom och hørdom aa adh teir heldo handom saman Gredgardh Snæridson oc Ketil Olafson kendhes tha Ketil Olafson ad han hafde selth Gredgarde i/-j/ markebo(l) som liggher j Tweithe j Mannedall j Flatdalzssoken Och kendhes tha Ketil adh han hafde opburidh førsth penningh oc øf(s)the oc alle ther j mellom som j kaup there kom fra sigh oc sinom arwingom och [102 aar1468] wnder Gredgard oc hans arwingom til ewerdelige ægha til alzss affredhe [med lutom oc lunnindom som ther til ligger oc legath hafuer fra fonno oc nyo vttan gardzss oc jnnan Til sanninde her om henge the for de men sin insigle fore thetta bref som giorth war dagh oc ar som fore segher
To Lagrettemænd i Nordfjord bevidne, hvad Ulfhild Jonsdatter eiede i Jordegods i Alda, Eid og Breum i Nordfjord efter et afholdte Skifte.
Efter Orig. p. Perg., tilhörende Elling Kolbenssön Bödal i Loens Annex i Nordfjord Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 57).
Ollom mannom them som thetta breff see eller høra sænder Biorn Sigursson ok Haluarder Anbiørnsson sworno lakrettes me(n) j Nordfiord q. g. ok sina. Thes kennoms wi ok withom for wisso ath Wluilla Jonsdotter atte saa mangha jordar, førsth j Sæthina xvj mamatha bool jordar jtem j Bredinghe .v. mamatha bool j Gordadaal jtem j Hællesæter vij. ma ta bool jtem j Hogrenne ix mamata bool jtem j Næsdaal xix. ma ta bool ok ligger ther til /-j/ Tiænne daal ok Mule daal til haglendhe jtem j Yrine .v. mamata bool jordar j Alladaal. jtem j Fjællene /-j/ teegh jordar a Bredemne jtem j Lifdale iiij ma ta bool j Øyies fiørdhe, atte hon tessar jordar. fry ok frelsar for huariom manne med wæægh, nousth, ok noustufth, j Nordavik ok siodan(?) sino(?) bote(?) iij resso a huario are [och til reth skippthe widher andra dandhe men och mærke mellom Lodhen och Sæthene i ythræ endhan a Jædharnom som værith haffwer a Aldhen . Ok til sanninda her om hengiom wi waar jnsigle fore thetta breff som giorth war a Longwena dominica septuagessime anno dominj m ocdlxix o
Jens Pederssön kundgjör, at han paa sin Hustrues, Herborg Niklesdatters, Vegne samtykker i den Gave, som hans Værfader Nikles Thormodssön skjænkede Veterlid Lidvordssön og hans Hustru Aashild Helgesdatter i Bryllupsgave, nemlig Dagsrud ved Eid i Hollen Sogn paa Grænland, med Undtagelse af hvad Hollens Kirke eiede i Gaarden.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Af 4 Segl vedhænge de 3 förste (No. 1 Vaabensegl med en Ibskal, No. 2 og 3 Bomærker). Sigillat. forb. m. fölg. No. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 708, 848-50, 873 og 907; II No. 857; III No. 905; V No. 575, 890 og 948). [103 aar1469] 
Kwngiør jek Jønes Pædhersson med thesso mino opno breffue at jek samthykker ok fulkomligha til stander a minne hustrv wæghna Herborgho Nicles dotter the gaffuo som Nicles Thormodz sonn [min wærfadher gaff Wætælidh Lidhwordz synj oc Asildo Helghesdotter eghne kono hans them til giftingar fore gamall winskaps skuldh som theira forælder til foren saman hafdo hafft som æiter Dagxrwdh alt, for vttan swa mykit som kirkian a Hollene eigher ther j som ligger widh Eidh j Hollena sokn a Græland med ollom lutum ok lunnindom som ther til ligger til æwerdeligha egho ok altz afrædis, Ok til saninde her vm setto thesso laghrettis mæn . . . . . . . . . . . . Kolbein Ewindzson ok Helghe Thordzson som neer waro tha [the] for dh gaffwæ geffuen war sin jncigle med mino firir thetta breff som giort (war) j Skidho a manædaghin nest æfter Marteins messo anno domini millessimo quadringen(te)simo sexagesimo nono:
breff vm Dagxrudh. - Dagxrudh.
Eilif Sveinssön, Prest i Gimsöy, og Thorgils Thorleifssön, Prest paa Hollen, kundgjöre, at Erik Thorgilssön i sin Hustru Aashild Helgesdatters fulde Ombud samtykkede i hendes Gave af hele Dagsrud ved Eid i Hollen Sogn paa Grænland, med Undtagelse af Hollens Kirkes Andel, til Aas hild Thordsdatter, der havde været hendes Værsöster, og som til Gjengjæld gav hende en Ko.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Af 2 Segl vedhænger förste (Bomærke), utydeligt. Sigillat. forb. med foregaaende No.
Ollom monnom them som thetta breff sea ædher høyræ sænda Elifuer Sweinsson prester j Gymsøy ok Torgiwls Thorleifsson prester a Holline q. g. oc sina kwnnikt gerande at mith warom a Holline j prestgardenom saghom ok høyrdom a at Erikker Torgiwlsson j fullo vmbodhe Asildo Helghisdotter eghne kono sinne fulkomligha til stodh ok samthykte the gaffuo som Asildæ hans kona hafde gefuet Asilde Thordzdotter som hafde veret wersyster widh Asilde Helghisdotter fyr alt Dagxrwdh firir vttan thet kirkian a Holline eigher ther j som ligger vidh Eidh j Hol [104 aar1470] line sokn a Grælande ader de Asilde Thordzdotter ok henner arfuingom til æwerdeligha egho med allum lutum ok lunnindom som ther til ligger ok leghet hafuer fra forno ok nyghio vttan gardz ok innan Jtem gaf Asilda Thordzdotter j mote gyof ena koo som stodh a bygh Ok til saninde her wm hengiom mith okor jncigle firir thetta breff som giort war a Holline midhwiko daghin nest æftir vinter netter anno dominj millesimo quadringentesimo septuagesimo:
To Lagrettemænd kundgjöre, at Olaf Perssön mageskiftede 51/2 Löbsland i Ljodhus og 1 Markebol i Aase paa Vatnahede, begge i Böhered til Gun leik Thjostolfssön mod 8 Löbsland i nedre Brekke i Sillegjord.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Bö Prestearkiv 1878). Alle 3 Segl mangle. (Se ovenfor No. 97 og Brev af 25 Oktbr. 1506 nedenfor).
Ollom monnom thøm som thetta bref sia edher høyra senda Tormodh Stensson ok Niclis Anundzson logrette men q. g. oc synæ kunnicth gørande at midh warom widh Bøø ki(r)kio j Bøø heradh sunna daghen nest fore lawpars messo anno dominj mcdlxxii sagom ok hørdom vppa at the heldo handom saman af enne halfuo Olaf Persson en af adro Gunlek Tiostvlfsson med thøm skiloordom at the giord[e ja]rda byte syn a mellom fek tha Gunlek for d af Olafue ader d v/-j/ lawps landh jordh j Lødhwsom ok merka boll i Aase a Watnaheede ligia tesse [j]ardher j Biarherad, En Olaf fek aft[er] j mothe af Gunleke viii lawpa landh j Brekko j nedra gardenom er ligger j Silægiordh sokn frialsade tha hwar odrom for d jarder med lutom ok lunindom som til ligger ok legit hafuer fra forno ok nyo vttan gardz ok jnnan frialst ok hemholt [a] hwarre tweggia wegna firir hworium manne Ok til sanninde her vm /th/a henger for d [O]laf Persson sit incigle firir /th/etta bref med varom inciglom som gort war dagh ok are som fyr seghir.
NB. dette brev vedkommer Aase paa Vatne[hed] og Breche i Sillejord for et mage-skiffte. - No. 3.
[105 aar1476] 
Fire Mænd kundgjöre, at Olaf Anundssön og hans Hustru Ingeborg Sæbjörns datter gjorde et Mageskifte med Gunleik Arnessön og hans Hustru Rön nog Arnesdatter, saaledes at sidstnævnte Ægtefolk skulle have Karlkjerns haugene paa Medheien i Hedenstads Sogn i Sandshverv; Grændserne angives, men Vederlaget nævnes ikke.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Alle 4 Segl mangle. Orthographi og Skrift vise, at Brevet er falskt, jfr. Dipl. Norv. X No. 189.
Allom monnom them som thete bref siæ ædher høra sendher Thosten Østenson Thorger Biørnsson Reidæ Gudthormson Haluard Thorgrimson q. g. ok sine kunnigt gørande ath meer vorom a Hothvetham i Stapen garden i Heydenstada sokn fiorde dagh julla Anno dominj m c dlxxvj o Sagom ok hördom ath thær hælde handem samen af eno halfo Olaf Anundson ok Ingebiorgha Sebiørnsdotter ægen konna Olafs en af andre halfo Gundleiker Arnes(on) ok Rønogha Arnnadotter ega kaonna Gundleiks meth thy skylorde ath fyr den hiøn Olaf ok Ingebiorgk vederkiendis fyr okor ath thau hafdo giort iordebyttæ met ather nemte Gundleiker ok Rønogha kona hans Gundleiker i sva motta ath thau fyrnemte hion Gundleiker ok Rønogha skal frælselekan æga Karlkienshævana sem ligger a Meheyia i fyrnemde Hedenstade sokn a Sandsverfæ met sætter ok sætter stullæ met skough ok better gildring ok veyder i fuglæ ok fiskie met allom lutom ok lunndom som unnthe atternemtte Karlskien hougane liger ok af forno ok nyio liget hafver fra Bake stigen ok Karlskienbekken ok Oxsne vattnett ok tæl sokne mottæ wed Betho fieldet ok tæl Sandkien undan Olaf ok Ingebiorgh ok tæmes arfuinngiom ok atter vnder atter nemte Gundleiker ok Rønoghæ ok themz arfvingæ the æverdeleko ægon ok atth akiæræloust til sanndenna hengo *neer okor insigle fyr tetha bref iort a dag ok are som fyr sigger.
To Lagrettemænd i Hallingdal forklare, at der blev aflagt flere Vidnesbyrd om, at Thorsten Thoraldessön gav sin Sön i Anledning af hans Giftermaal Mork og Homneröd i Hols Sogn, som var ligesaa meget, som denne eiede i Sunnedalen sammesteds, hvis Landskyld Faderen bad om at maatte faa, saa længe han levede.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1822, G. Schönings Bo). Begge Segl (Bomærker) vedhænge. Sigillat. forb. m. Brev af 8 Januar 1509 nedenfor. [106 aar1477] 
Allom mannom them som thette breff ser edher heræ lessæ hillser iak Aslee Ericksøn oc Laures Olaffsøn sornæ laffretthæs men j Hadinghædaall Jak Skule Ionson swor fwllan boker eth samflettinghs windesbiwrdh Asle Ericsen Skule Ionsen for the iordher j Holl sog(n) som Tørsthen Toraldesen gaff sønne syn till giffthinghæ som hedhe saa, Mork och Homnerøth oc gerø thet swo møghet som han atthæ i Svnnædalen i for nemdhe Hull soghen Jtem ock ither meræ war nadheges herræ conwngs ombooss man togh edh och widniss birdh Jtem thet er sandh the fornemdhe iordhæ iak gaff søn myn som førræ star skreffnæ ta baadh iak søn myn wndhæ megh Svnnedalen ath taghæ landsss [skuldh tær aff soo lenghæ som iak leffwer [till ither mere bewisningh henghum vy vorth insegle for nedhen thette breff som giordh var j Hadinghedalin manædaghin føræ fastelauens synnedagh Scriptum in Haadinghædall j Ollss soghen i manghæ dannemans ner werillsæ Anno dominj M cd lxxvij octauo utsupra
Jon Amundssön erkjender at have solgt 1/2 Öresbol Jord i söndre Rosnes i den vestre Stue i Ryggiofs (Rygge) Sogn i ytre Borgesyssel til sin Broderssön Amund Ossarssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ.s Dipl. Saml. 1846). Levning af 2det Segl (Vaaben) og 3die (Bomærke) vedhænge; No. 1 og 4 mangle. (Jfr. Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. IV S. 607 ff. og Dipl. Norv. I No. 524, II No. 160, IV No. 964 og 987).
Thet kennis iegh Ion Amundhsson med thesso mino opno breue at iegh hauer selt minom brodherson Amund Ossarsson halft øyris bol iordher j Rosnese j synste garden j vestre stouonne som ligher i Ryggyoffs sokn j yttre luthen i Borgesyslo med ollom luthom oc lunindom som thil fyrnemdh halft øyris bol ligger oc leget hauer fra forno oc nyo vtten gars oc innen frelst oc heimholt fore huariom manne fra mek oc mine eruinge oc vndher fyrnemdh Amundh Ossarsson oc hans eruinge thil euerlige eigo oc alz iuiredis sa kennis iegh oc at iegh hauer vp boret aff fyrnemd Amundh fyrste pening oc. øste oc alle ther i mellom som i koup vart kom oc i alen clede i iuirgioff oc kan ther oc nokor breff fler [107 aar1478] vm fines tha skal iegh theim Amundh antuorde thil saninde her vm bidher ieg thesse gode men som sa heithe Amundh Ionsson a vapn Amundh Guttormsson oc Olaff Eriksson at setie sin incigle med mine fore thetta breff som giorth var j Lydeby femthedag paske anno dominj Mcdlxxviij
Lagrettemanden Stener Erikssön kundgjör, at han med Samtykke af sin Hustru Birgitte (Berit) Thorbjörnsdatter har solgt halve Braker, halve Björnerud og hele Ringelien i Hofs Sogn i Land til Erik Siverssön og oppebaaret Betalingen.
Indtaget i en defekt Lagthingsakt af 1657 ell. 58 p. Papir, tilh. G. E. Tandberg p. Septun i Land. (Se ovenfor No. 39 og 42).
Det see allum godum mandum kunigt, at jeg Steener Erichsen laugrettismand, kiendis at jeg haffuer soldt med ja, och haanderbaand och samtöcke, Beret Torbiörnszdotter kono mine Erich Siffuerszen, halff Bracher, halt Biörnerud och alle sammen Ringeliden ehr ligger disze jorder i Hoffs sochen i Land frelst och hiemmelt for huer mand, med allum lundum, som ligger eller ligget haffuer fra fornne och nye, uden gaards och jnden, haffuer jeg och oppebaaret aff for ne Erich förste pendinge och öffste, och alle de, som i kiöb vort kom for for ne jorder halfft Bracher och halt Biörnerud, for sandinge schyld, setter jeg mit jndsegll och desze gode mend Aszgrim Torgrimszen och Guttorm Erichszen laugrettismend sine jndsiglj med mine for dette breff, ehr neruerendis, da jeg och Birgette kona mine wettede des widerginge, ehr giort war paa Miölstad i Wardall kiöndelsmissze afften anno domini 1480.
Reidar Gudleikssön, Provst i Skidesyssel og Prest paa Gerpen, Svein Haa konssön, Prest paa Bö, og to Lagrettemænd kundgjöre, at Evind Arnes sön mageskiftede et Löbsland i Farberg i Bö Sogn til Prestebolet paa mod 1 Löbsland i vestre Fosseim sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Bö Prestearkiv 1878). Alle 4 Segl mangle. (Jfr. nedenfor Brev af 12 Oktbr. 1490).
Ollom monnom them som thetta bref see æller høra sendher Reidhar Gudleikxsson proosther j Skidesyslo oc presther a [108 aar1480] Gerpene Swein Hoquonsson presther a Bøø Niels Anundsson oc Reidhar Arnesson logrettis men q. g. oc sinæ kunnokt gerande at meer vorom a Kliwfuom er liggher j Saudhasokn a Grelandom anno domini mcdlxxx thorsdaghen nest efther mitfastho sunnadagh soghom oc hørdhom a at Ewindh Arnesson giordhe jardhe skipthe med prestboleno a Bøø j swa matthe at førnempt prestbool skal nw hædhan af frelslighæ eigha oc niotha j laups landh j Farberghe som liggher j Bøøsokn ewærdelighæ med ollom lutom oc lunnedhom som til liggher oc læghit hafuer fra fonno oc nyo innan gardz oc vtthan En førnempd Ewindh skal oc frelslighæ eigha oc niotha ther j mothæ j laups landh j væstre gardenom Fosseimæ som oc liggher j Bøøsokn med ollom lutom oc lunnendom som ther til liggher oc læghet hafuer som førsigher til saninde her vm hengia vy var insigle for thetta bref som giort (var) a are oc dæghi som førsigher
j lowpeland i Forberg, liggendis till Bø presteboell. -
Forberg nordre.
Hans Larenssön, Sogneprest i Sillegjord, og en Lagrettemand kundgjøre, at Gudthorm Gudleikssön solgte et Fiskevand ved Navn Gufaan til Herbrand Thollefssön og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Begge Segl mangle. (Jfr. No. 127 ovenfor samt Dipl. Norv. II No. 806 og XI No. 241).
Ollom mannom them som thetta breff see eller høra sender Hans Larensson sokne presther j Siliegio(r)d oc Tronder Olaffson logrettis man Q. g. oc sina kwnnokt gørande at mit vorom a Langlem om vinther nætther anno dominj M (cd) lxxx sagom oc hørdom a at te hollo handom saman ath Guttorm Gudleksson sælde eth fiske vanth som hether Gwffaan Herbrande Tolleffsson ffran for dom Guttorm oc til for dom Herbrand oc hans rette arwinge med fiske och fygle oc alla veide stade vttan gardz oc jnnan kændis och for der Guttorm at han haffde vp burith aff for dom Herbrande huar penig (i) koop thera kom Och til mera saninde tha hengom mith vor jnsigle fore thetta breff som gorth var degi och aare som fyr sigir
Værit i rette fremlagt paa Aastæden Bechhus i Fladahls Annex d. 30 de Octobris A o 1691. test: Jon Sommer mp.
[109 aar1480] 
Olaf, Prior i Varne Johanniter-Hospital, og hans Konvent optager Vigleik Thorgeirssön og hans Hustru Gunhild i Ordenens Broderskab og gjör dem delagtige i dens Fortjenester og Privilegier.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml., fra Thelemarken). Seglet, hvori et Kors, vedhænger utydeligt.
Vniuersis Christifidelibus ad quos presentes littere peruenerint ffrater Olauus prior sacre domus hospitalis ordinis sancti Johannis Jerosolimitanj in Werne totusque conuentus ibidem salutem in domino sempiternam. Nouerint vniuersi nos exigentibus suis meritis et beneficiis nobis et ordinj nostro pie impensis et per dei graciam inposterum impendendis Wyglegh Thorgeerson cum vxore Gwnnildh jn sanctam fraternitatem ordinis nostri beniuole recepisse s[ta]tuentes et facientes ipsos participes omnium bonorum sp(irit)ualium videlicet matutinarum horarum missarum vigiliarum et aliorum diuinorum officiorum factorum et faciendorum in predicti ordinis nostri domibus ecclesiis capellis et oratoriis a prima fundacione ordinis et sic ad finem eiusdem per ambitum tocius mundi vniuersum gracia diuina largiente Hanc sibi graciam addentes quod vbicunque interdictum fuerit generale siue speciale januis clausis missas audire valeant et diuinis interesse jpsis autem mortuis ecclesiastica sepultura sibi minime denegetur nisi quod deus auertat puplice sint excommunicati aut nominatim interdicti Jtem Johannes papa xxii us xxx annos et xxx karenas pro testamento et totidem pro sepultura Jtem Clemens 4 us relaxat dimidietatem omnium peccatorum fraternitatem assumentibus Jtem Nicolaus 4 us et Honorius 3 us et *Ononorius 4 us quilibet istorum fraternitatem assumentibus uel habentibus negocium fideliter promouentibus veniam omnium peccatorum et sic de aliis Datum anno dominj mcdlxxx o
Fire Mænd kundgjöre, at Thorbjörn Borgerssön og Alf Thorgrimssön solgte til Germund og Olaf Thjodolfssönner 7 Löbsland Jord i Vidhus og erkjendte at have oppebaaret Betalingen. - Udskrift af to Jordeböger, der angive, at de nævnte Kjöbere m fl. have givet Vidhus til Bö Kirke.
Efter Vidisse p. Papir af 17 Januar 1597 i norske Rigsarkiv (fra Bö Prestearkiv, 1878). (Jfr. Breve nedenfor af 1497 og 1529). [110 aar1481] 
Wy eptherscheffnne Dragj Nielszøn Konn: Matts. Fougit offuir Tellemarcks Fougderj, Jan Christopherssøn Borgir wdj Skienne och Søffren Fiill suornne Schriffuir wdj Thiendetaggit, Giøre alle vithirligt att Aar 1597 thend 17 Januarij ware wy paa Bø. Leste och saae et gammelt perkaments breff med thuende wnderhengindis Jndzigle och ett seigill var ther fra kommet, lydendis ord fra ord vdj alle made som her epther følger. Ollum monnom them som thette breff see edder høre. Tha kennes jack Torbiørn Børgherssøn Alwer Torg[rim]szon Annund Gunnulffsson, och Torgier Helgesson. sorne lagrettismend. Quede Gud och sine, kunnigt giørande att meer worum vid Ryenne kirkiogarde y Hittirdall om Palme sundag anno dominj mcdlxxxj tha sogom meer. a hordom vppa, att the helto handom saman aff enno hallwo. Torbiørn Borgersson och Alwer Torgrimsson, En aff andre hallwo Germund Thyolssøn och Ollaff Thydolssøn, med the skildord, att for ne Torbiørn Borgarsson och Alwer Torgrimsson, selde atternemder Giermund och Ollaff Thydolszønner, vij laupa landa jardar i Widhus med allom luttom och lundom, som før lagh och ligatt haffue fra forno och nyo wthan gardtz eller innan, fra sig och sinom eruighom, och wnder Giermund och Ollaff Thiødolssonner, och thieris erwinghom, æghdo, Kendes tha [a]ptharnende Torbiørn Borgerssøn och Aluer Torgrimssøn i sama handaband att the haffue vpboridt fiirsta penningha och øffsta, och all ther i mellom. som i koup theris kem. Till ythermer wisso och sandende her om, tha hengom meer worum jndcigle for thette breff, som giort war dag och aar som fore sigir Sameledis haffuir vy och lest och siett wdj Bø kirke bog jndtegnit wdj en Register Jtem i Widhus fire laupe land, gaff Ollaff och kona hans for sal sina och sal konno sine, och helten i Axlen, och Kulohette. thiill euerligo eigho En haffuir wy lest en anden Register i Messebogen att bede for sael Erickis Ollaffs[sø]n och hans kona Giermund och Ollaff Thiødolffsønner. som gaff Widhus. Till ydermere vitnisbiurdt woris Signeter her vndertrøct. Actum vt supra.
Copij aff Wedhus breff oc meszebogen om Wedhus.Nock findis i Gierpen Prousti bog, liggendis thill Bø præstekumme Høstodell under Vedhus; iiij loupland gaff Gunnulff oc Gunleich. - Vitnisbyrd aff Meszebogen och Beretis breff om Vedhus. - Jorder och landskyld til Præstebolett sc: Viehuus og Axlen. - Wiehuus skall være 7 løpeland, etc.
[111 aar1482] 
To Lagrettemænd bevidne, at Eilif Asbjörnssön solgte 3 Markebol Jord i Thorthongslid i Skafse Sogn (Thelemarken) til sin Broder Eyvind, hvortil den tredie Broder Orm gav sit Samtykke, idet han erkjendte at have faaet Vederlag.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Christianssands Museum 1847). Begge Segl mangle.
Ollom monnom thæim som thetta breffwæ seer ællær høra sendher Olaff Hærgiwlsson oc Thorgæir Halworsson laggredis men q. g. oc sine mith worom j Cleffwen mitwikkom dhaghen nest føre Simon oc Jvdhe anno domini M o cd o lxxxii hørdhom meer oc saghom handher bandher thæira jmillom brødrom æddhær swa either Æliff oc Ewindher Assbiorn sinyr med thy skylordhen at Æleiff selthe honom Ewindher brødre sinom jjj marka [bool jardhar j Thorthongslii [som ligher (j) Skafsa soknn med lwtthom ok lwnninthom som til haffwer læghe(t) ffra fforno oc nygio ok *gendis en tha Ormer brodher thæira j thy ssama hander bandher, at han thet til sthoo oc fwl waar føre geffwen til saninthom hær om hængiom mer warth jnssigle føre thetta breffwe som giort waar dheghj (oc) are som føre ssægir.
Befuldmægtigede fra det danske og norske Rigsraad have efter Aftale mödt 13 Januar i Halmstad for i Forening med de svenske Befuldmægtigede at fuldbyrde Foreningen mellem de 3 Riger og holde Kongevalg, men först 29 Januar indfandt der sig Sendebud fra det svenske Rigsraad, der foreslog et senere Möde til Valgets endelige Afgjörelse, hvad end de 2 Rigers Raad allerede nu maatte ville foretage. Disse skrede nu til Valg af Kong Christiern (I.s) ældste Søn Hans til Konge, som derpaa vedtog en Haandfæstning, som han ogsaa forpligtede sig til at vedtage ligeoverfor Sverige, naar han der maatte blive valgt til Konge.
Efter 2 Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv, Haandfæstninger (A og B, fra hvilken sidste Varianterne). Paa A mangle af 26 Segl No. 1-4, 8 og 25, paa B No. 8, 9, 16, 21 og 25. Seglene ere dels trykte i rödt, dels i grönt og dels i ufarvet Vox; alle hænge i Silkesnore, tildels af forskjellig Farve. (För trykt i Aarsberetn. fra d. kgl. Geheimearkiv II S. 46-56 og efter en omtrent samtidig Afskr. p. Papir (Münch. Saml. No 8) i Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. IV S. 347-63. - Ogsaa trykt hos A. Huitfeldt i Kong Hansis Krönicke B.ij-D.ij og i Danmarckis Rigis Krönicke S. 965-73; jfr. G. L. Baden, Danm. Hist. II S. 301-16).
J gudz naffn amen ære wii nw her vdi Halmstade forsamblede Jens met gudz nade erchebiscop i Lund Sweriges første [112 aar1483] oc pawens legate Oleff i Roskilde, Karl i Othensse aff samme nade biscoppe Eric Otssøn Claus Rønnow Strange Nielssøn Johan Oxe Knud Trwetssøn Werner Partzperger Axell Lagessøn Dauid Hack Jens Dwe Eric Aghessøn Eskild Gøye riddere Per Nielssøn landzdomere i Skone oc Beynt Bilde wepnere Danmarcks raad fuldmechtige pa alle Danmarcks riges oc thess inbyggeres weygne oc Gude aff gudz forsyn erchebiscop i Trondhem pawens sædes legate, Hans i Berghen, Carl i Hammer aff samme nade biscoppe Jon Smør, Bo Flemming, Gude Kane Swen Galle riddere Anders van Bergen oc Otte Matssøn wepnere Norges raad fuldmechtige pa Norges riges oc thess inbyggeres weygne effther then kerlig bebindning som tiit oc offte forrammet oc begrebet er mellum alle try rigene them atbliffue vdi en ewig friid oc sambindning till sammen wnder en herre oc konning till ewig tiid besynderlige nw sist vdi thet mode i Calmaren war giort wor frwe dagh assumpcionis oc tha frem wort sæt høgboren førstes konning Cristierns wor kære nathige herres elste søn Hans met gudz nade etc. till en herre oc konning atanamme ower tesse try rige oc war tha forrammet thette mode athaffue xx dag jwle her i Halmstade oc siden ther effter i Købendehaffn besluttet war i nærwærelsse werdugste werduge herrer Sweriges riges raadz sendebud oc thesliges siden fuldburdet aff Norges riges raad i Nyløse otte dage fore sancti Michels dag nestforleden hiid atkomme then kerlig bebindning fult atgøre oc en herre oc konning her ath samtycke, oc ære wii nw hiid pa the samme ærende kompne oc haffue forbiit the werdugste werduge fæthrer herrer oc gothe men Sweriges riges raad till thenne tiid oc komme paa therres weygne thesse effther ne therres sendebud welbyrdige men her Thwre Thwrsøn her Aghe Ienssøn riddere Karl Beyntssøn oc Lindorm Biørnssøn wepnere ey før othensdagen nest fore kyndelsmøsse dag met swodan macht pa Sweriges riges weygne atforramme eet fremmermere mode nw i sommer nestkommendes, oc nw stadfeste oc fulburde then ewige friid oc kerlig bebindning som tilforen giorde ære mellum alle try rigene oc ey naget konninge wal eller kor ingonge met oss pa thenne tiid, hwad oss techtes ther vdi atgøre sette the till oss Thii fore thesse two riges Danmarcks oc Norges mangfoldelig leylighet oc brøst skyld oc effther menige for ne two rigens inbyggeres begering stor oss ey lenger swo atsidie wden en herre oc konning oc at wii fult gøre then kerlig bebindelsse, som forrammet ær mellum rigene tha ære wii alle som her ære aff Dan [113 aar1483] marck oc Norge fuldmechtige swo eens wordne, at wii met frii wilge oc kor i then helge andz naffn haffue samtycth oc fuldburd oc met thette wort obne breff samtycke och fulburde for ne høgborne førstes konning Cristierns elste søn Hans met gudz nade etc. till en fuldmechtig herre oc konning athaffue ower Danmarcks oc Norges riige Ther vpa haffuer han loffuit oss pa thesse twenne riges oc therres inbyggeres weygne oc hwert rige wid sigh vpa sin konninglige eed ære, oc gode tro alle thesse effther ne article fuldkommelige fast oc wbrodelige atholde i alle made som the inneholde oc ære wii swo ower eens met hans nade oc han met oss, at nar gud thet føyer at for de werdugste werduge fæthre herrer oc gothe men Sweriges riges raad teckes atfuldburde oc samtycke hans nade met oss fore en fuldmechtig herre oc konning ower Sweriges rige tha wil han ligerwiiss loffue swerie oc becegle them oc therres riges inbyggere alle thesse effther ne article i alle made vbrødelige oc fuldkommelige atholde effther bebindelsses ludelsse then ewig friid oc kerlig bebindelsse mellum rigene ther met i alle made vforkrentte Och wii Hans met gudz nade Danmarcks Norges Wendes oc Gothes konning, vdwalder konning till Sweriges rige hertug i Sleszuigh oc i Holsten Stormaren oc Ditmarschen hertugh greffue i Oldenborg oc Delmenhorst fore swodane kerlig oc godh wilie for ne thesse two rige oss nw bewisd haffue loffue oc swerie thesse effther ne stycke oc article stadiigt fast oc wbrødelicht atholde wiid wor konninglige eed ære sanningen oc gode tro fførst at wii wele oc skulle elske gud ower alle ting oc then helge kyrke oc hennes thieneres ret styrke oc alles therres preuilegia, frihether statutæ handfestninge oc gode gamle sidwenie som the friest nyth haffue aff then helge Romerske kyrke pawen helge fæthre framfarne, cristne konninge første oc førstinner i alle sine article stadfeste oc vbrodelicht atholde Jtem skulle wii styre rade oc regere alle thesse try rige, slot stædher land oc læn effther hwert riges bescreffne logh handfestninger statuter frihether preuilegier oc gode gamle sidwane som wor konningxlige eed vtwiser oc som her effterscreffuit star Jtem skulle wii engen vdlendsker anamme vdi wort raad oc ey heldher antworde them slot land eller læn, men styre rade oc regere wore rige oc wor gard met gothe indlendske men aff oc i hwert rige oc ey drage them noget wanbyrding ower howedet i noger made oc engen antworde slotten eller læn eller affsette vden met the ypperste oc beste rigens raadz raad i then landz ende som slottene beleyendes ære oc gøre [114 aar1483] them witherlicht fore hwat sagh noghen affsettes oc the tha sie oc rade ther vpa som the wele sware fore thess riges menige raadz raad Jtem skulle wii ey her effther pantsette rigens slot køpsteder land eller læn eller affhende wden effter menige thess riges raadz raad fulburd oc samtycke oc till rigens store nytte oc behoff Jtem wele wii oc skulle holde wore leyde ehwem wii them giffue swo at alle mwe søge wore land oc strøme met friid wor told oc rettighet vforsømet Jtem wele wii ey eller skulle eller tilste[de na]gre andre pa wore weygne hindre eller beware oss met nagre biscoppers eller andre prelates wall innen landz eller vden landz met scriffuelse eller bud til Rom eller naghen indtrenge till kyrkens ingeld i nagre made mod kyrkens ret oc frihed vden hwer kyrke oc closth[er bli]ffue vdi siit frii wall Wore thet oc swo at nagre breffue eller preuilegia ther vpa ære impetrerede eller impetreret worde skulle the engen macht haffue oc ey bruges effther thenne dagh toch wndentagne the geld som wij oc kronen haffue iuspatronatus till oc ey skal nagher haffue kyrkene læn eller geld wden the ære rigenes infødde men i hwert rige oc ther till bequemme ære Jtem skulle wij engen macht haffue kronen i noget rige atformynske pa land læn steder slot garde jordegotz kronens landbo eller arlige rente Jtem hwat som Norges rige nw i thesse forledne aar sønderlige i høgborens førstes konning Cristierns wor kære faders tiid frangonget er land slot stæder geld rente eller hwat thet helst ware kan skulle wii vpa gud oc wor konningxlige eed met altroschab oc macht tilhielpe oc besørge at thet friit oc qwit igen kommer till Norges krone met thet aldre første effther rigens raadz raad Tesliges oc Swerriges rige til rette stæde oc hielpe om Gotland Skordall oc Sworte querne nar the i Swerrige oss anammende worde fore herre oc konning Swo oc thesliges om Danmarcks oc Norges rige om the noget tiltall haffue om noger eyedeell till Swerriges rige som er then told fore Bahus oc andre rigens rettighet Jtem om gud thet swo føyer at werdugste werduge fæthre herrer oc gothe men Swerriges riges raad anamme oss fore en herre oc konningh ower Swerriges rige tha wele wii loffue oc swerie at wii, wor brother, wore barn, arffuinge eller andre effterkommere wenner indlendske eller wdlendske till ewig tiid aldrii skulle haffue macht met nagher ret eller i nagre made atsaghe eller tiltale, arghe eller feyde welbyrdige oc strenge riddere her Sten Stwre Swerriges riges forstandere her Niels Stwre her Ywer Axelssøn eller nagher therres arffuinge eller [115 aar1483] nagre andre Swerriges riges inbyggere eller methielpere andelige eller werdzslige fore nagen then skade for ne høgboren første wor kære fadher eller hans skeet ær, pa slott stæder land oc læn fore folk, roff, draff, brand eller nagre skade som skeet er till land oc watn. Oc ey heldher skulle wii eller høgboren førstinne drotning Dorothea wor kære modher haffue macht atkræffue eller pa thale nagen then vpbyrd till thenne dagh om hennes morgen gaffwe som Swerriges riges inbyggere andelige eller werdzslige haffue vpborit aff Swerriges riges rente siden then twedracht begyntes mellum wor kære father oc riget vden skall ware en fuldkommelig afftalen sagh pa alle sider till ewig tiid. Tesliges skall oc ware en afftalen sagh till en fuldkommelig ende om thet band som for ne høgborne førstinne etc. begynt oc forwerffuet haffde mod for de her Sten oc Swerriges riges inbyggere om swo skeer at for ne *wergdugste werduge herrer etc. Swerriges riges raad oss anammende oc fuldburdende worde i for ne Swerriges rige fore en fuldmechtig herre oc konning effther bebindelsses ludelsse innen wor frwe dag natiuitatis nw nestkommendes, kan thet oc swo icke skee thet gud forbywte tha ware hennes nades ret ther udi oc i alle andre thesse article hennes nade anrørendes vforsømet i alle made, tesliges wij i wore lyffte oc becegling som wij haffue giort i for ne article Swerriges rige anrørendes then ewigh friid oc kerlig bebindelsse mellum rigene ther met i alle made vforkrencket Oc skall oc thesliges ware en fuldkommelig afftalen sagh i alle made mellum alle try rigens inbyggere pa alle sidher ehwes methielpere the haffue wærit oc hwat skade the haffue giort ind vppa hwert annen i thenne twedracht. Tesliges skall ware en fuldkommelig afftalen sagh vpa alle sidher oc i alle mode hwat nw skeet oc forlubit er mellum oss oc Norges riges inbyggere effther for ne wor nathige herre faders død till thenne tiid, thet gud forbywte at wij eller nogre andre dyrffues her omod atgøre eller gøre lade tha skall alle try rigssens raad biscoppe prelater riddere oc swenne køpstede men oc mene almoge ware plichtuge till atware then omod som thette ey holde will, som forscreffuit staer wid therres ære oc eed, Oc enchtet forbruddet ther met mod oss kronen eller nagre andre i nogher made oc ther met skall alle fonge wære quitte oc løse pa alle sidher Jtem skede thet swo som gud forbywte thet nogher en eller flere giorde vpresningh eller sette sigh mod oss eller noget rige eller then som endrachtelig waldher worder aff rigens raad atsta riget fore nar herre oc konning aff falder, tha [116 aar1483] skulle wij oc alle rigens inbyggere rige oc fattigge wid therres ære liiff oc gotz trolige tilhielpe thet atforstøre oc affwerie oc rette ower then eller them som swodan vpresning gøre effther thii som loghen wtuiser kwnde oc swo skee at thess riges inbyggere kwnde eller formotte thet icke affwerie tha skulle thee andre rige wid therres ære trolige tilhielpe effther therres yterste macht swodant forderff styre oc affwerie Thesliges skulle wij oc engen vforrette eller owerwold gøre andelige eller werdzlige rige eller fattigge vpa liiff helbregde eller gotz och engen vdi torn eller hechtilsse sette vden han swo laglige forwunnen er vdi thet rige gerningen gørs oc at the rigens men ther swodant skeer vdi wære them till ære oc ret fuldmechtige som wij haffue till atsie oc ey tilstæde at wij ther ower vforrette hannum eller them mod lagh oc ret, gore wij ther omod tha ware alle the gode men i thesse try rige forplichtuge till atwnderuise oss ther vdi oc wele wij tha engelunde lade oss wnderuise som gud forbywte tha skulle alle try rigens inbyggere wid therres ære trolige tilhielpe thet aff atwerie oc enchtet forbryde ther met vdi eller omod then eed oc manschab som the oss giort haffue fore then skyld om wij swodanne owerwald oc wret giorde tha ware thet omod wor konninxlige eed, oc som wij plichtuge ære alle ret atskicke, swo wære och plichtuge alle ret atplege fore oss oc fore wore rigens raad, om nager haffuer oss noget met rette till atsige Thesse effther ne article loffue wij vbrødelige atholde met breff oc incegle effther wor yterste macht: Fførst at wij skulle holde wort raad oc ridderscab oc gothe men andelige oc werdzlige i werdighet oc wordning effther tilbørlighet oc ey tilstæde them eller nager hwer effther sin skickelsse oc staat modh lagh oc ret vforrettes, oc engen segn tro pa nager wden then som sier will tilstaa oc then sagh rettes fore rigens raad Jtem skulle wij ey palegge noger landeskat pa almogen eller køpstæder i naghet rige wden effther mene rigens raadz raad oc biscoppes prelaters oc ridderschabs tilladelsse oc nagher almogens samtycke effther loghen Jtem skall all told i Swerrige legges effther sølff told oc legges till atholde mynten oppe met ehware thet tilforen wærit haffuer oc engen foget eller embitzman haffue macht attaghe fore told klæde salt eller humble eller nagre andre ware eller løsen wden sølff jo till myntens behoff, Oc skulle wij ey haffue macht thet atformynske eller forwandle wden met mene rigens raadz raad i thet rige Jtem wele wii oc tillade effther mene raadz raad i Norge atmyntes skall oc pen [117 aar1483] ninge slaes i Trondhiem effther Nidross domkyrkes preuileger oc thesliges i Bergen oc Oslo effther rigens leylighet i alle thesse tre stæder iaffngod mynt wid Danske penninge Jtem skulle wij enchtet forbud gøre i naget rige wden met meste delen thess riges raadz raad, Oc nar forbud er giort tha skall thet ey vpgiffues igen wden met meste delen thess riges raadz raad oc skulle wij ey selffue eller nagre andre lade vtføre eller nagre andre loff giffue vth atføre vdi forbud oc nar forbud icke er tha ma alle frii ferdes therres ærende effter therres bierningh Jtem skall engen drages fran landzlogen herresting landzting eller rigens cancelære met wore breff fore the sagher som ther bør athdelis Jtem skulle wii eller nogher wærildzdommere engen macht haffue atdømme eller rette ower nagre the sager ther kyrken hennes personer hion eller gotz effther then helge kyrkes ret statuter preuilegier frihethe oc gode gamle sidwane vparørendes wden rettes fore kyrkens dom som thet sig bør, oc ey kirkens personer beware sig met nagen werdsens dom ytermere en som kyrkelogen oc therres preuilegier vtuiser Jtem skulle wii effter wore raadz raad tilskicke gode men aff wort raad helst the retwiseste oc klogeste atlade holde rettertingh ower alle rigene oc the samme skulle haffue fuld macht atransage oc døme om alle kronene kyrkene oc ridderschabs gotz oc eyedeel oc ther skall hwer biscop i siit biscobs døme en ware aff the samme gode men eller en eller two hans kyrkes prelate till atdøme kyrkene eller hennes persone noget till eller fra effter logen Jtem skulle wij engen krii eller orloff pasla wden met alle rigens mene raadz raad oc samtycke oc ey drage nager vtlendsk macht ind vdi noget rige wden swo storlige behoff gørs rigene, thog effther thess rigens raadz raad oc samtycke Jtem skall enchte rige sigh fran thet annet drage met nogen twedracht eller syndringh wden hwat thet ene pa gaar antigh met orlogh eller met andre wdlendske eller indlenske wrangwise manne antfecten thet skall them alle vpagaa oc hwer then annen behelpelig wære met all troschab oc all macht tog i swo mode at hwert rige skall ware thet annet fuldmechtigt till ære oc reth oc enchtet rige skall haffue macht noget orlogh eller kryg vpa atslaa pa thenne forbindningh wden thet skeer met alle rigenes fuldburd oc samtycke oc hwilket rige som hielp begerer aff the andre thet skall forestaa them som thet rige till hielp kommæ om therres wedhertorfft till kost oc spisningh oc hestefodher oc wij stande them fore skade fenxell skib heste oc haffwe, swolenge the komme i therres rige igen Giffuer gud them [118 aar1483] nade ath the witne nogre land læn slot eller stædher tha skulle the bliffue wid thet samme rige, gribes ther oc nagre fonge tha skulle the bliffue wid oss, en hwat ther annet wintz antig skib heste eller haffwe, oc allehande andre rørendes gotz thet skall alt skiptes effter mantallet vpa bode sidher Jtem skulle wij ey eller wor hustrv eller wore affødhe købe eller pante noget jordegotz fran ridderschabit eller frælsesmen oc ey heldher vfrii man pante eller købe nogit friit gotz Jtem skulle wij ey eller wore embitzmen noget beware oss met noget kyrkenes eller klerkeriis gotz landbo eller thienere anten vdi eller vtaff atsette en togh at wij haffue juspatronatus till then kyrke Oc skulle wij ey tilstede wore fogethe oc embitzmen eller nagre andre aalegger skat eller beskatning hestestader gestning skydferde eller annen tynge ehwat thet helst kan wære pa kyrker closther klerkerii ridderskab therres hion eller land eller læn vpalegge eller affkreffue i nogher made, wden wij selffue eller wore merkelige raad eller sendebud ferde igennom landene i rigens ærende Jtem engen vtlendsker man skall ware borgermestere radman toldere byfoget kemmenere byskriffuere i nagre køpstæd, men skulle wære rigenes indfødde men oc engen ware lagman i Norge vden rigens indfødde men Jtem skall engen anammes eller komme i rigens raad vden the ære rigens ædlinge indfødde men aff riddere oc swenne oc the skulle thages effther mene rigens raadz raad oc swerie then eed som ther tilhører Vilde oc nager i rigens raad i noget rige drage sigh fran sine metbrødre oc gøre sigh god fore oss, eller fore nogre andre wden raadit berobe hwat i raadz wise sigs oc gørs wden alle therres samtycke tha skall han met blyelsse wises aff radet oc komme ther aldrig mere ind igen Jtem skall rigens træsell oc breffue i Danmarck bliffue pa Kalundeborg oc two andelige oc two werdzlige skulle haffue nøgelin ther til met kammermesteren oc han skall wære en aff the firæ, oc skall gøre oss oc rigens raad i thet rige regenschab en tiid om aarit fore all vpbyrd oc wtgiift oc thesliges i Norge pa konnings garden i Bergen oc i Swerrige pa Stocholms slott Jtem skulle wij ey bort føre eller bort lade komme rigens clenodia eller breff eller rigens rente aff noget rige men swo meget som ower løber aff kronens skat rente indgeld vtower wor konningxlige ærlige stad oc vppeholdelsse i hwert rige thet skall bliffue oc inlegges i træselin i hwert rige till wore oc rigens nytte oc engenstedz vtføres vden effther mene rigens raadz raad Jtem beplichte wij oss atholde wore breff wid [119 aar1483] fuld macht oc ey giffue breff mod breff thesliges atholde wor forfaders breff oc bethale oc fornøge hans ret witherlig geld i hwert rige aff hwert riges rente pa mwelige tider effter rigens raadz raad Oc er nager geld vden landz plichtigh eller breff giffne them wele wij holde rigene och rigenes inbyggere wden skade oc feyde Jtem skulle wij eller wore embitzmen eller nagre andre i thesse try rige engeledes bekymre oss ytermere met noget strand wrag en som logen wtuiser Jtem hwat jordeskyffte eller mageskyffte mellum kyrken oc kronen eller kronen oc ridderskabit till thenne dag laglige giort er i thesse try rigene thet skall bliffue wid sin fulle macht oc wij skulle swo holde stadfeste oc fuldburde met wort breff hwo thet aff oss begerer Jtem skulle wij haffue inlendske hoffmestere cancelære oc alle andre embitzmen oc hoffuesinder som wor gard daglige forestaa oc efftherfølge swolenge wij vdi thet rige bliffue Teckes oss oc tha ma wij haffue met oss tolff hoffuesinder oc swomange smasinde som oss behoff gørs aff the andre rige Jtem nar wij anammes i Swerriges rige fore herre oc konning tha skulle wii ware eet aar i Swerrige eet annet i Danmarck thet tredie i Norge vden swo merkelige behoff kwnde gøres at wij lenger eller offtere ther bliffue skulde oc thet skee met thess riges raadz raad Jtem nar wij kommende worde vdi eet rige vtaff thet annet tha skulle nagre aff thes riges raad ther wii till kommendes worde embitzmen oc hoffuesinder møde oss wde wid landemerket oc swo oss følgachtige wære ind i riget met grwd oc gislæ effther thess riges lagh oc gode gamle sidwanne Oc nar wii aff thet rige ferdes wele skulle the oss følge intill landemerket igen i swo made som forescreffuit staer Jtem wele wij ey naghre wore hoffuesinder eller smasinde legge indtill biscoppe closther eller nagre wore gode men som wore slot oc læn haffue vpa thieniste eller i pant vden holde them wid wore slott oc i the læn som ligge till wort fadebur, wore Danske hoffuesinder till wore slott oc læn i Danmarck the Swenske i Swerige oc the Norsche i Norge Ey skulle wii oc scriffue wore smasinde till the gode men som slottene oc lænen haffue pa thieniste atferde them, wden lade wor cammermestere i hwert rige them vpferde eller forscriffue them till wore foghete som wore slot oc læn haffue pa regenskab Jtem thenne try rige till hether oc werdighet skulle wij besørge at thesse vniuersitates i Købendehaffn oc i Vpsale bliffue wid fulle macht till ewig tiid effther rigens raadz raad Jtem skulle wij enge preuilegia eller frihether [120 aar1483] stadfeste eller vpa ny giffue nagre wdlendsker stede eller køpmen i nogre thesse try rige wden thess riges menige raadz raad som the preuilegia vpa røre Jtem hwer godman vdi wore rige nyde sine pant effther sine breffs ludelsse wden thieniste oc tynge wden hwes wij kunne haffue met therres mynne Jtem wele wii oc skulle anamme alle slotzlower aff wore elskelige Danmarcks oc Norges raad i Danmarcks oc Norges rige oc beplichte oss them ath antworde fran oss wore gothe men oc thienere i for ne wore two rige till wor hand oc till for ne ware two rigens handz hand igen nar oss forstackit worder Skeer thet swo at nagher slotzlow anderledes forantwordes tha skall thet engen macht haffue Jtem nar oss hender atdrage aff naget rige ind vdi eet annet tha wele wij oc skulle tilskicke firæ aff rigens raad i thet rige som skulle ware mechtuge atskicke alle i thet rige lagh oc ret i wor frawære hwo som thet begerer thog ther met engen dragen fran siit herresting landzting eller rigens cancelære Jtem alle thesse try riges inbyggere hwat rige the vdi boo andelige eller werdzlige som therres gotz oc eyedeel vrettelige haffue myst oc ey en nw igen haffue fongit the skulle thet igen fonge anamme oc beholde effther therres breffs ludelsse ehwat thet helst er arffue gotz købe gotz leye gotz eller kronens pant oc effter then artikell som forescreffuit staer at konning drotning eller therres afføde mwe ey købe eller pante aff ridderskabit etc. Tha skall jomfrv Beritte Oleffs dotter nw strax frii oc qwit vden alt hinder oc hielperæde haffue nyde oc beholde Wallø oc alle the garde oc gotz køpstede gotz pantegotz møller oc landbo ehwat thet helst er som hennes fader oc modher thet nogher tiid aldrefriest i wære haffde met sine tilliggelse som forscreffuit staer Oc thesliges the breff ludendes pa køb pant eller inførelsse skulle aldri komme for ne jomfrv Beritte eller hennes arffuinge till skade eller forfong i nagre made oc frv Beritte i Hammersted wedherlegge for de wor kære frve modher igen werd eller penninge, tog i swo mode at hauer for ne frv Beritte nager ret eller arffuedeel inne met for de iomfrw Beritte i for ne gotz ther hun ey hauer fonget fyllest eller wedherlegning fore ther gonge om som lagen vtwiser Jtem wele wii oc skulle trolige tilhielpe at ther skeer tilbørlig bood oc wandell fore then vlydelige oc vgudelige gerning som skede i Berghen aff the Tyske paa biscob Torleff her Oleff Nielssøn her Per Nielssøn therres børn oc mange flere bode klerke oc leegmen kyrke oc closther met roff mord oc brand Jtem skulle wii oc rigens raad aff hwert [121 aar1483] rige pa Swerriges riges raadz behaff sende tre aff radit en biscop oc two aff ridderskabit hwert aar till mode swo at the ny aff alle try rigene komme eet aar sammen i Konninxbacke thet annet i Nyløse oc thet tredie i Konningelle swo skall thet hwert aar omkring skyfftes oc tiden skall wære om sancti Oleffs konnings dagh ther atforhandle oc owerwege om ther finnes nagre ærende som kan drage til wuilge oc wbestand mellum rigene eller i rigene thet aff atlegge ramme oc stadfeste the ærende som kunne komme rigene till semye oc bestand Jtem wordher nager i noget righe friitløss biltugher eller vtslegher i eet righe fore sine rette brøde tha skall han swo well friitløss wære i two andre rige oc skall hanum engen heygne eller forsware wden hwar hanum wordher aa thalende eller vpa kerd ther skall man ower hanum rette effther thess riges bescreffne logh som gerning giordes vdi Thesliges ma oc skall engen holde eller forsware nagen then annen till hoffmod som met vmynne oc vskell er skylder fran sin hosbonde wære innen rigens eller annerstedz i thesse try rige Jtem skulle wij engen macht haffue forhindre eller formene nagre gode men andelige eller werdzlige i noget rige atbeste oc bygge sine garde them oc riget till nytte oc gaffn Jtem wnne wii oc tillade at køpmen aff alle land mwe felige oc leydede segle till Bergen oc andre køpstedher i Norge met therres køpmanskab Norges rige till nytte oc bestand wor oc kronens told vforsømet oc hwar the helst till riget komme ware wnder the gamle preuilegier som wore forfæthre konninge i Norge them tilforen giffuit haffde oc the købmen i Bergen eller annerstedz i Norge ey skulle beware sig met nagre embethes men i købstæderne eller noget annet regemente som kronen eller kyrken tilhører oc ey pante eller sla wnder sig nogre garde eller landzsens eygner Oc Hollender segle effther therres sidwane Jtem wele wij oc tillade at rigens raad i Norge en tiid i hwerie two aar sammen komme till mode oc owerwege rigens ærende ehwat wij ære innen eller vden riges oc thet mode skall holdes eth sinne i Oslo oc annen i Bergen oc ther tha rettes oc affthales alle skyldninger oc sagher som ey ellers rettes kunne Oc hwat the ther tha laglige døme oc affsige fore rette wele wij wbrødelige holde oc stadfeste oc erchebispen i Trondhiem skall haffue befaling atsteffne radit till sammen till thet for ne mode Jtem skulle wij skicket swo at naget aff rigens rente i rigene legges till kronens slot oc garde till bygning oc forbætring som nw forfaldne ære oc thet behoff gørs Jtem wele wii [122 aar1483] ey tilstede at nogre køpmen aff Hense stæderne segle till Iisland oc ey wele wij sette ther nogen wtlensken høwitzman Jtem engen god man i thesse try rige skall wære plichtug till atfare vden riges oss till thieniste vden storlige behoff giordes oss eller oc thet rige som han tilkalles ellers alle try rigene Jtem engen skall ware plichtig atsteffnes eller kalles aff naget rige fore noger dommere vden landz men stande till rette fore oss oc thess riges raad oc tilbørlige dommere innen landz Jtem skulle wii ey beware oss met noget læn i Norges rige eller them forandre før wii ære kronet konning i Norge men bliffue som the nw skicket ære Jtem wele wii ey eller skulle nogen rente eller affgyfft atkreffue eller eske som faldne ære aff lænene i Norges rige siden wor kære fader døde K. C. intill thess gud thet føyer wii kronet worde j Norges rige oc tha skicke om alle slot oc læn atsette pa affgifft oc thieniste effther rigens raadz raad etc. Wii for de Danmarcks oc Norges rigens raad fuldmechtige her nw till stæde loffue oc sige hwer annen innenbyrdz vpa wore ære gode tro oc sanningen at wij aff all troskab wele tilhielpe hwer annen i hwert riige at thesse for ne article mwe oc skulle vbrodelige holdes i alle made Thesliges wele wij for ne Danmarcks oc Norges raad vpa wor tro ære oc sanningen met all troskab tilhielpe at for ne article skulle fuldkommelige holdes werdugste werduge fæthre herrer oc gothe men Swerriges riges raad oc inbyggere nar the haffue fuldburdet oc annammet thenne for ne wor nathige herre Hans met gudz nade Danmarcks Norges konning etc. met oss fore en fuldmechtige herre oc konning ower Swerriges rige oc gøre oss thet samme igen Till alles thessz styckes oc articles fuldkammelig stadfestelsse fulburd oc ytermere forwaring wii for ne Hans met gudz nade etc. oc for ne werdugste werduge fæthres herres oc gothe men Danmarcks oc Norges riges raad met widschab oc wilie lade henge wore secrete oc jncegle neden fore thette breff Datum Halmstadis anno domini millesimo quadringentesimo octuagesimo tercio jn profesto purificacionis gloriose virginis Marie.*) *) Ogsaa jfr. m. en Afskr. fra det 16de Aarhundrede i danske Geheimearkiv (Haandfæstniuger No. 6. C) i et Papirhefte. Denne har fölgende Afvigelser og i Randen nedennævnte Indholdsangivelser: Konnyngh Hanssz handfestnyngh och recessz. Ved Ordene: Ther paa haffuer hann loffuit oss o. s. v. staar: Nota. kon: forplectelse paa ære troo oc loffue. - Nedenfor ved Oc wii Hans met guts nade (o. s. v.) staar: nota. - Ved: først at wii (etc.) staar: nota. Ath kon: skall elske gud oc then hellighe kircke oc haldhe henne wed friiheder oc preuilegier. Ved: Jtem skulle wij (etc.) staar: hwert riighe skall styres effther synn screffuenn lag oc preuilegier. - Ved: Jtem skulle wii (etc.) staar: jnghen vdlenske skall *annanames i raadet oc ey haffue slot eller lænn. - Ved: Jtem wille oc skulle holle (etc.) staar: skall kon: hallde, hanss leydhe. - Ved: Jtem *wij ey eller tiilstæde (etc.) staar: kon: skall icke forhyndre nogenn prelat. elect. - Ved: oc ey skall noghen haffue (etc.) staar: skall inghen haffue kircken lænn vdenn riigen indfødde menn - Ved: Thesliigeste oc Sueriges (etc.) staar: Om huess reth Sueriige haffuer till Gutlandh - Ved: Saa oc thesliiges (etc.) staar: Om then *tall fare Bahusz - Ved: Jtem om gud (etc.) staar: Om hwess skylldingher eller tilltall kon. Hanss haffdhe till her Steenn Sture - Ved: Oc skaall oc theesliigest were en fulkomelige (etc.) staar: Om then skadhe som skeet er mellom riigenne vdi feydhen - Ved: Thesliiges skulle wii oc inghenn (etc.) staar: skall kon. inghen vforretthe - Ved: oc ingenn wthi tornn (etc.) staar: kon: skall inghen goed mand kaste i tornn eller iern vforwnden - Ved: for then skiildt om wii sadanne offue(r)wald och wrett giorde (etc.) staar: Kon: er plectig at stande hwer mand till retthe - Ved: ridderskab oc gode menn ware andelig oc wertzlig (etc.) staar: skall hollde Danmarcks raad i ære och werdighedh - Ved: oc ingenn seegenn troo (etc.) staar: skall troo paa inghen seghen etc. - Ved: Item skulle wii ey paa legge (etc.) staar: kon. skall inghen landeskat paa legghe etc. - Ved: Jtem wille wii oc tiill ladhe (etc.) staar: mynthen skall staa vdi Norge oc i Sueriige - Ved: Jtem skulle wii ingenn forbwdt (etc.) staar: fforbudh skall skee met riigen raadz raadh - Ved: Oc skulle wi ey sielffue (etc.) staar: skall inthet vdføøres modh forbwdh - Ved: Nw skall ingen drages (etc.) staar: skall inghen drages fran herresting oc landztingh - Ved: Item skulle wii eller nogen weerssens domere (etc.) staar: nota - kircken personer skulle dømes aff theres tilbørlig domere - Ved: Jtem skulle wii effther (etc.) staar: skall halldes rettertingh vdi hwert riighe - Ved: oc then skall huer biscop (etc.) staar: nota - Ved: Jtem skulle wii ingenn krii (etc.) staar: kon. skall inghen feyde begynde eller (dvs vden) rigen raadz raadh - skall thet ene riige icke lade draghe seg frann thet andet i nogenn feyde - thet ene riige skall waare thet andet fulmectigh till alle rette - [124 aar1483] jnthet riige skall paa slaa feyde vdenn thet andhres samtycke - Om fangher - Om hwess som windis i feydhen - kon: skall icke kaabe eller panthe - skulle icke vfriimen kiøbe friith gotz - skall kon: ey befatte seg met kircken gotz eller tienere - skall kon. inghen tynge paa legge kircken oc gode mendz tienere - Jnghen wdlensk skall ware borgemestere raad eller talldere - skall inghen vdlensk ware landzdomere - skall inghen vdlensk ware i Danmarckis raad - Om nogher vill berøøbe huess som handles i raadzswiiss - Nota penam - Om riigen. dræsell - skall konhallde syne breff wedh macth - Om strand wragh - Om mageskiiffther mellom kron: oc kircken oc godemen - kon: embitzmenn skulle waare indlendske - skall kon: icke indlegge hanss folck paa bisper eller godemenn - skall konnyngen inghen vdlendske preuilegier stadfesthe - skall huer mann nydhe siith panth - skulle alle slotzloghe annames - skall ingenn drages frann herresting eller landzting - Om noger worder fretløss i thet ene riighe - skall inghen tage then andhens tienere vdi tieneste etc. - Huer mann maa befeste synn gaard - skall inghen aff Hensenn segle till Yslanndh - Jnghen skall fare kon: till tieneste vdenn riiget - Jnghen skall steffnes vdhen riiges
XII. En reces giord i Halmstede, ath kong Hanss skulle vere konge offuer Danmarck Suerige oc Norge. 1483.
Koning Hanszes recess och handfestning 1483. XV. No. 6.
To Lagrettemænd i Sigdal kundgjöre, at de vare tilstede ved en Overenskomst mellem Anders Gudulfssön og Björn Halvardssön, hvorved den sidste erkjendte at have solgt til Gudulf Gunnulfssön (Anders's Fader?) Halvdelen af Ringenes (i Krödshered) og derfor oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Drammensegnen 1885). Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 890, III No. 936, IV No. 1020, X No. 259, Brev ovenfor No. 75 og Breve af 3 Jan. 1558 og 1563 nedenfor).
Ollom monnom them som thetta breff sio eder høira sender Gunnar Halwardsson oc Halstein Augmundson logrettesmen j Sigdal med q. g. oc sino kunnukth gørandes at wi worom a Frøiewollom som ligger j Eggedaal anno dominj m cd lxxx3 o dagen nest epter sancte Jacobs dag hordom ordom oc sagom handerband theira aff eina halffuo Andres *Gwdwlffsyni en aff adra halffwo Biørn Halwardsson med them skilordom at for nd Biørn kendes thes firi oos at han [hafde seelt [adernempdom. Gwdwlff Gwnnwlffsyni med ja oc handerband halft Ringganes swder wm Langa Flathen oc til Swarta berg med allom them luthom oc lunindom som ther til ligger oc legat haffwer fron forno oc aff nyo wthan gardz oc jnnan met fiske oc fygle oc allom adrom weidestadom oc firi bithalat firste pening oc øpste oc alla ther *ther j mellan swa [125 aar1483] manga som i koup theira kom Oc til sanind her wm tho henger for nd Biørn sit incigle med worom inciglom fore thetta breff som giort war a degi oc are som firi seger
fron seg oc sina erwingia oc atter vnder for nden Gwdwlff oc hans erwingia til æwerdelig eigo oc alz aff rædhes fore hwariom manne
Lest paa Aastederne och de Rödstöder omtuistes i Rundz Marchen dend 9 och 10 Septembris Anno 1679. Testerer Jörgen Hanssen Nachschov m. p.
Hr. Knut Alfssön (af Tre Roser), Iver Thoressön, Prest i Sudreim, og en Lagrettemand kundgjöre, at Audgils Arnulfssön og Eilif Tholfssön med Hustru Helga Kolsdatter enedes om det Jordebytte, de havde gjort det foregaaende Aar angaaende Vestereng i Höland samt Takun og Stenersby paa Romskogen (Rödenes), saaledes at Audgils nu gav en Kjortel og en Kobberkjedel i Tilgift.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Höland). 3die Segl vedhænger. (Jfr. Brev af 8 Marts(?) 1529 nedenfor samt Dipl. Norv. I No. 830, 837-41 og 856).
Ollom monnom them som thetta breff see eller høre sender her Knwth Alfson riddere Yffuer Toresson presther i Sudereim oc Amundh Andresson *loresman q. g. oc sine kunnukt giørende at vi vorom i preste gordenom i Sudereim sogn sunnedaghen fysth i fasto anno dominj mcdlxxx quarto Saghom oc hørdhom a ath Awdgiulss Arnulfson oc Elliffuer Tolff son giordhe sin i millom eine vinligha semiw med gode manne radhe vm jorde bythe som the hade skipth are førre aath, som ær j Westreing ix awre booll ther for de Awdgiulss fiik j mothe saa mykit han atthe i Tokunne oc i Steinersby som ligger a Rymskog, saa i mothe at Awdgiulss gaff Elliffue ein kiortell, vm iiii mark oc ein pundz kaper ketil sa ath ey skall for de Elliffuer eller kono hanss Helga Kolssdotter eller teires æruighe meir aa thetta kawp tala, til sanind her vm heinge vi voor jnsigle fore the breff som giort var degi oc aare som for siger
breff om vester Eng y Hølandt.
[126 aar1485] 
Bevidnelse om, at Borgelid i Eidsvold var givet til Hammers Domkirke af Asgaut Kirkesmed og 1485 af Biskop Karl (af Hammer) mageskiftet til Saxe (Halvardssön) paa Elstad (i Eidsvold) mod dennes Andel i vestre Elstad), der laa meget beleiligt for Biskoppen paa hans Reiser mellem Hammer og Oslo ; Saxe döde paa Borgelid, og hans Datter Marittes Mand ved Navn Alf Anundssön, (Laurits Asbjörnssön Mördres Bedstefader) solgte Gaarden til Halvard (Gunnarssön) Dönnem.
Indtaget i Brev af 8 Juli 1603 i norske Rigsarkiv (fra Universitetets Dipl. Saml. 1846, för tilh. Justitiarius J. C. Berg). (Se Brev af 8 Januar 1554 nedenfor).
Belangende en gaardt liggendis wdj for ne Edtzuoldt sogenn, kallis Boreliidt, huilckenn gaardt dj beretter att schall vere giffuenn till Hammers dombckircke i gamble daghe, aff en widt naffn. Asgudt Kirckesmedt. men sidenn i thett aar 1485 haffuer beschop Karll wdj Hammer giordt jordeschiffte medt en manndt wedt naffnn Saxe som boede paa Eldstadt wdj saa maade, att forbe te beschop Karll fick saa møgedt som Saxe aatte i Eldstadt westre gaardenn, och Saxe der emodt fick all Boreliidt, epter thett byetesbreff, bespenn och forschreffne Saxe emellom gaaenn er, aff thenndt aarszage Eldstadt laae bespenn møgett beleigligh naar som hanndt drogh emellom Hammer och Opslou, Och epter at for ne Saxe vor kommenn paa Borelidt at boe huor hanndt och døde, Saa haffde hanndt en moug wedt naffnn Allff som haffde en hanns døtter hede Marette, Denne Alff war Lauridtz Mørdres godefader : och solde for ne Boreliidt henn till Halduor Dønnenn : (etc.)
Tolv Lagrettemænd kundgjöre, at de dömte mellem Thjodolf, Gunnar og Eystein Gudleikssönner paa den ene Side og Thorkel Ingvarssön paa sin Hustru Sigrid Throndsdatters Vegne paa den anden angaaende Brödrenes Paastand paa ytre og vestre Aakredal i Bjellands Skibrede, der tilkjendtes Thorkel, da Sigrids Forfædre i 3 Generationer upaatalt havde besiddet Gaarden, og da den heller ikke paa Skiftet mellem Brödrenes Morfader Styrkaar var omtalt som tilhörende denne.
Efter Orig. p. Perg. fra Buöen i Mandal. Brevet synes kun at have havt 10 Segl, der nu mangle, medens 9 Seglremme vedhænge.
Ollom monnom them som thetta bref sia eller høra sender Torgiwss Berwlfson Hvge Tore(son) Anundh Olafson Eiwf Helgeson Tollak Jonson Reidar Pederson Roberth Osoofson Hald [127 aar1488] vard Tollaksson Nicolas Wtyrmeson Taral Wtyrmeson Torstein Anwndhson Tiedooff Torgiwsson svorne logretis men q. g. oc sina kwnnikt gerande at vi varom a Kanassmo a sancta Bergitta aftan, anno domini mcdlxxxviii o oc ther tiil doomss krafder af Tiedooff oc Gwnnar oc Østein Gwdlowxsyne a eino #j oc en af annare #j oc Torkel Jngvarson i fwllæ wmbode Sigridh Trondzdotter eghin konæ sinne om then tiil tollo som they sagdis hafua tiil Akerdals ythre i vestaste hvslenden som ligger i Biallandz kirku sokn oc Akredalsz skipreide krafde vi ta fram alt teris prooff oc skæl som tey hafde a bada sidæ, kom ta fram fyr der Tiedooff oc bad ooss skoda oc ransaka hanss prooff oc skæl som they brødande hafde om thet var nokod værth heller ey oc faa seer saa after malæd wspellad oc gengo wt af varom dome ta ii hanss men oc sidan goto vi jnkthet ath giort ty male a them dege, geik fram konongx fawth oc krafde them brødranne after tiil doomssz med Torkel en they vilde thet jnktet, en Torkel stood reide bowdh oc baad segh ther i reitthe fore dande men med alth siith prooff oc skæl, som han hafde oc med thy elsthe folke oc profve som ther i bygden hefver været oc wpføøth oc thet seg ther ta samstwndis om lyste oc tiil reide stood ath sweria at thet var i skiftom efter Steirkaar moder fader thera brødranne oc hørde aldreghe [nokon them seigiassz hafva nokon tiil tolo tiil Akredalssz han Steirkar med han lifde heller hans efter komande sidan oc aldreghe hørde thet nokon akære af ty folkenne fyr en nw hvarket fyr heller sidan oc atthe iii langfæder hwer efter odrom Akredal bæde med Steirkar lifde oc sidan oc hon ær then fiorde eigande som thet tiil minness, en thera prooff som they hafde oc they ther ta fram leidde fyre oos totthe ooss lithiassz værth vera efter tera akere som they sagdes hafva oc kærde, oc lagdes mæir Torkale thet tiil radis efter vare kwnnæste oc efter profve som fyr oss ta kom at han oc hanss kona matthe sittia saklawss a sinne eighn som thaw fyrre nyth hafde oc hennass forældre aat hafde saa lenge ath *hærre prooff kan at koma oc konongx fawth honom thet sama tiil stood aa konongx vegna. Tiil saninde herom ta hengiom vi var jnsigle fore thetta bref som giort var a Holleim are oc dege som fyr seger
[128 aar1489] 
Erik Erikssön (Gyldenhorn), Lagmand i Oslo, kundgjör, at Hr. Knut Alfssön (af Tre Roser) tiltalte Gudleiki Auten, Halvard Thorstenssön m. fl., der havde beseglet det Brev, som Hr. Joger (dvs Jon) Rolfssön, Prest paa Löken (Höland), havde for, at Aamot (paa Sitskogen) var skjænket til Lökens Kirke, og fremförte et Vidne, som erklærede aldrig at have besvoret dette ; Lagmanden dömte imidlertid Brevet ved Magt og Vidnet, som havde fragaaet sin Ed, til at staa de nævnte Mænd til Rette, men disse frafaldt sin Tiltale.
Efter Afskr. p. Papir fra 17de Aarhundrede i norske Rigsarkiv (fra Hölands Prestearkiv 1878). - (Se fölgende No. og Dipl. Norv. VIII No. 421).
Om Aamodt
Alle mend dem som dette breff se eller høre sende Erick Ericksön laugmand j Oslo quede gud och sinne kunigtt gera[n]de att kom for mig och raadmendene oppaa raadstuffuen [3?] sögne nest for Tommesmese Anno dommenj millesimo quadringent(e)simo octogesimo nono, aff æine halffue velboren mand her Knudt Alffsön rider, tallede till disze effterskreffne mender, Godeligen j [Otelse Oten, Haluor Torstensön och till saa mange som det breff haffuer beseiglitt som her Joger Rolffsön prest paa Lögen haffde for Aamodt som giffuet var till Lögen kircke, och sagde for ne her Knudt att for ne mender v-rett haffuer beseiglett, och samstundis leide jt vidtne der paa som suorett haffde om for ne gaffue och sag[de] dett vidtne aldrige haffde der [nogett om suorett gaffue de seg j rette for os oppaa alle sider ransagede vj da grandeligen dett maall och lesze latte mange breffue som giortt var om for ne gaffuer, Breffuene grandeligen ransagede vaar dett vor fulledom at de breffuer som for ne mender haffde beseglett var fullmyndigtt och bliffue skall vedt fulle magtt, saa for ne mender bliffue alle w-skadett som beseiglett haffde baade till heder och ære, och dett vidtne som suorett haffde och ney sagde som sin æid skall huer staa 6 mandtz dom, och den rett opgaff de samstundis for gudz skyld och for danmenders bön skyld den till talle som de haffde till hanem paa sine vegne. och till sandingen her om sette mit jncigle for dette breff som giortt var dag och aar som forseiger.
[129 aar1490] 
Biskop Herlaug af Oslo i Forening med Kantsleren, Erkepresten, flere Kanniker og Lagmanden i Oslo tilkjende i Henhold til de af Hr. Jon Rolfs sön fremlagte Breve Lökens Kirke paa Höland Gaarden Aamot sammesteds, der i Olaf Jonssöns og Ragndid Svensdatters Testamente er skjænket Kirken til dens Vedligeholdelse, men som Gunner Anbjörnssön paastod at være sit Odel og af ham aldrig solgt til de nævnte Ægtefolk.
Efter Afskr. p. Papir fra 17de Aarhundrede i norske Rigsarkiv (fra Hölands Prestearkiv). - (Se foreg. No. samt Dipl. Norv. I No. 942 og VIII No. 421).
Om Aamodt
Wij Herlog medt gudtz naade bisp j Oslo giör alle vitterlige att aar j gudz byrd m cd nonagisemo, s: Johannes Baptiste afften da var vj j Tomlonne j Oslo neruerende hederlige herre her Joen Pouellsönn prest j Marie kiercke, Norgis rigis cantzler her Laueredtz ercke prest med flere Cannickere, och Erick Ericksøn laugmand j Oslo. kom da for osz Gundert Anbiönsön och klagede till her Jon Rolffsön om jt godtz heder Aamodt ligger paa Höland, till huilckett her Joen suarede och sagde att for ne godtz var lougligen giffuen Lögen kiercke till bygning j testament aff Olluff Joensön och Rangdj Suendtzdotter. for ne *suarett sagde sig der till rette odelsmand, och att hand haffde aldrige soltt for ne godtz Olluff eller Rangdj, huilcke maall jemne för haffuer verett for osz, och flere sinde for andre gode mend, och altid sködt opadt paa *vallegirmpte proff paa forsagde sinne ord och jngen tid ere de proff fremkomne, och æy heller nu, och for ne hr Joen laugde nu j rette for osz mange skillige proff vell 5 eller 6 beseiglede breff att for ne godtz var och er saa louglige och skelligen giffuen opunder for ne kiercke, som hand nu haffuer foersagett Thj effter alles disze gode mendersz samtycke och maade, dömme och sige vij att for ne Lögen kiercke skall frelselig(e)n fölge for ne godtz Aamodt till de rette odelszmender haffuer löst dett jgiend effter sex mandtz maade och seigen. till vidnisbyrd henge vj vortt seigell for dette breff. Datum et actum anno die et loco ut supra.
[130 aar1490] 
Herlaug, Biskop i Oslo, kundgjör, at han overvar og stadfæstede et Mageskifte, hvorved Sognepresten paa Bö Sven ( Haakonssön) overlod Orm Anundssön den halve Gaard Gordin (2 Markebol) og 6 Löbsland i Thve ten paa Vatneheden, begge i Bø Sogn og tilhørende Prestebolet, mod 7 Löbsland i den næste Gaard ved Prestegaarden, medens Orm gav det ottende Löbsland deri og et Möllested i Midtaaen for sine Forældres Sjæle.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Bö Prestearkiv 1878). Seglet mangler. (Jfr. ovenfor No. 143).
Wij Herlogh med gudz nad biskup j Oslo kwngiøre allom ad aarom j gudz byrd mcd nonagesimo tisdagen nest fore sancti Kalixtj dag tha wij wore j wor rætte visitere ferd j Bøø kom fore oss wor klerk her Swen sogneprest j Bøø, en a andere halffue Orm Anwndsson oc giorde sig j mellan et maglighet jorde skipta swo ad her Swen vntæ oc vplod for ne Ormer ok hans arwe two marker boll halffwan gorden j Gerdene som lo vp vnder Bøø prestaboll Ok ther till vj lopa land j Twetane ligendis (a Vathne [h]edhæ j Bøø prestageld Ok for de Ormer wnte ok oplod vnder Bøø preste boll jgen sith gamle odell vij lopa land som liggher nesta gordz wid Bøø presta gord Ok ther vtøffuer gaff Ormer vnder prestebolit j Bøø thet ottende lops land j samma jord ok en mølne stad then offre ligendis j [Dywnænæ j Mydaanæ ffore siæle faders och moders syns till ewerdelige ego, hwilket skiffta wij stadfeste och samptøcke ad swo bliffwe skall po boden sidher Till widnesbyrd latom wij henge wort secret fore thetta breff Datum et actum anno die et loco vt supra.
Jtem hermde før oss Orm for d oc tesl(i)gess her Swen med flere gode men at delen mellum Groffuin oc prestegorden ær i Hogorisbekk,
om Gordene oc Holmeyn - Anders Gaardinnes, - Lest for retten paa Skeen laugting den 5(?) søgne for Botulphi 1635. Thomis Jenssøn m. propria.
To Mænd kundgjöre, at Sighvat Halvardssön solgte Snisore (Sneisrud) i Flaa i Hallingdal til Asle Björnssön.
Indtaget i Brev af 4 Juni 1607 i norske Rigsarkiv (efter Orig. p. Perg. med 2 Segl). (Jfr. ovenfor No. 88 og Dipl. Norv. III No. 936). [131 aar1490] 
Allum mannum thennom som thetta breff sea heller høre helszar iak. Elindt Arnasøn och Tollid Ellendson, lenszmand i Hadiggadall, qu: gd: och sina kunnugt gerande medt vora vpna breffue att mid varum hj hia hordum [och] som handaban thera Seuatt Haluardtzon, solde Asle Biørnszon Snisoru frels och hemoll, och vnder Asle och hans haruinga, fra sig och sinom haruingia, thill heuerdelecka eghu, thill mera vidtnisburdt settom vj vorum indtzigla for thetta breff som gortt var a Ness annat dach pasca etc.
Overenskomst mellem to Brödre angaaende deres Odelsgods ( Grimstad i Raade?).
Efter Orig. p. Papir (Fragm.) i norske Rigsarkiv (fra Thom 1847). Nu uden Segl. (Se Breve No. 159 og 165 nedenfor).
Ollom monnom them som [thette bref sea eller høre sender] Olaff Alfsson A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [q. g. oc] sine meer [villium yder kunnikt gera at a . . . . . . . . daghen] [ne]st fore Mich[aelis messo. dagh anno domini mcd] . . . . . . . [hande]ban teres i mo[te] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . broder sinom tregg[ia aura bol iarder j Grimstadhom? som er] begias teras odal [med lutom oc lunnendom som til ligger oc] som liget hauer fra [forno oc nyu vttan gards ok innan vndir] . . . . . [ok] hans aru[ingia?] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . brozæ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . rsson at mek . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [a Ryg-] gioff bygær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . oc allæ tæær [imellom] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tem fore iii m[arka] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . meer wor inseg[le fore thette bref som giort var a degi oc are som fyr segir]
Fire Lagrettemænd kundgjöre, at Bergulf Halvardssön erkjendte at have solgt 31/2 Markebol Jord i Nordanberg i Höidalsmo Sogn til Anund Vete ledssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 1016 og XI No. 284). [132 aar1491] 
Ollom mannom them som thetta breff see eller høra sendher Swen Arnesson Hauardher Nielssson Torgiuls Toffsson oc Roal Torghersson logretes men Q. g. och sina kwnuk t gørandæ at myth vorom a Vpta swnnedagen nest effter Vintherdagen anno dominj m cd lxxxxi o sagom oc hørdom a ath ther heldo handom saman aff ena halffuo Berulf Haluardhersson æn aff andra halffuo Anunder Vetteletsson med thy skylordæ at for der Berulf stadfestæ oc til stodh at han selde for dom Anunde iii/-j/ marka bol jorder (j) Nordantber som ligher j Hedalzmo sokn frand sek oc sina rette aruingæ oc vnder for dan Anunde oc hans rette aruinge til euerdælegæ eigo med lutum oc lunningom som til liggher oc legeth haffuer med fyske och ffyglæ och alle veidæ stadom vttan gardz och jnnan kendes och for der Berwlf j samma hande bandæ ath han haffdæ vp borit aff for dom Anunde forsta pening oc høfuarste och alle ther j millum effter thy som j koup thera kom oc takkar iak honom som en godan dande man for sina betallan Och til mera saninde her om tha hengom vi vor insigle for thetta breff som giorth var degi och aare som føre segher
Presten paa Ryggiof og to andre Mænd kundgjöre, at Thorgeir Tholfssön solgte 3 Öresbol i Grimstad i Thesal i Raade Skibrede til Amund Jonssön og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. norske Rigsarkiv (fra Thom 1847). 1. Segl vedhænger, 2. og 3. mangle. (Se ovenfor No. 157 og nedenfor No. 165).
Ol[lom monnom] theim som thette breff see ell[er høyra sender] . . . . . . . . . eth Avdonsson [preste]r a Ryggyoff Suein Eiriksson [ok] . . . . . . . . . . [son q.] guds ok sina kung[ørande] med thetta varth opne breff ath vy [varom j hia a] . . . . . j Ryggyoff sokn mandagen nest efter sancte Bar . . . . . . . . . . [dag anno domini] m cdlxxxx primo Sogom ok høyrdom a at the holdo [hando]m saman af einne haluo Amundh Jonsson en aff annere Torgir To[lffson] med thy skilorde at førnemdh Torgir selde Amundh Jonson iij øyris bool j *Grimst(a)dhdhe som ligger j Tesal j Rodo skipreide frelst ok akæreloust for huariom manne fra segh ok sinom aruingiom ok vndher Amundh Jonsson ok hans aruinge thil *thil euerlige eige ok med allom luthom ok lunnindom vttan gardz ok [133 aar1491] innan som thil lighger ok legit hauer fra forno ok nygio, kendhis ok førnemdh Torger Tolffson j same handherbande at han haff(de) vp bore(t) aff Amundh Jonsson første peningh ok siste ok alle ther j mellom som j koup theris kom for førnemdh iij øris bool j Grimstad thil sanidh her vm hengiom vy vare jncigle for thette b(ref) som giorth var dagh ok ar som fore segir
breff vm Grimstade j Tesale sokn
Tre Mænd bevidne, at Germund Thjodolfssön solgte til Glöder Sundressön 1 Markebol Jord i Vidhus med tilliggende Jordeparter (Seterbol? ) i Böhered.
Indtaget i Brev p. Papir af 16 Oktbr. 1596 i norske Rigsarkiv (fra Bö Prestearkiv 1878) efter Orig. p. Perg. med 3 Segl. (Jfr. ovenfor No. 146 og Brev nedenfor af 1529).
Først ett perckaments, breff med 3 hielle wnderhengendis jndsigle, lydendis att Giermund Thiødolssøn solde Gløder Sundressøn, merckeboll jorder i Widhus, ligendis i Bøherrit, och saa møgit i Stollemarcken som ther till luttes, i Oxlen och Tøresten, och Laueliden, med luttum och lundum, wnder sin datum, 1497.
To Mænd bevidne, at Bergulf Gunbjörnssön bad sin nære Slægtning Ger mund Egilssön at modtage ham med sit löse og faste Gods og pleie ham til hans Dödsdag, uden at behöve at svare nogen til samme Gods.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Levning af 1ste Segl vedhænger, 2det mangler. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 419 og XI No. 263).
Ollum mannum som thetta bref see æller høyra kennez egh Trondh Olafson oc Torleif Haluordhson ath mith høyrdum a ath Bærgulf Gunbionson krafdæ Germundh Egilson ath anammæ segh oc sinæ pænigæ lausth och fasth for d Germundh tiil æværdæligæ eigæ oc røcthæ mek for d Bærgulf tiil dødæ dax och engum suare huarkith man æller quinnæ skyldæ ællæ syfuiath æller na [134 aar1498] grum akræuiandum fore sama goszæ lausæ oc fasthæ oc epter min dødh vnder for d Germundh oc hans æruingæ epter thy ath mith ære saa ner skyldæ tiil meire vissæ oc sannindh hengæ mith var inziglæ fore thetta bref som giorth var a Næs j Silegiordh sogn xi milia virginum Anno domini Mc(d)xc viij o
Register paa de Bönder i Nes Sogn, Odalen og Eidsvold Sogn, der havde ihjelslaaet (Hr. Knud Alfssöns) Foged Lasse Skjold (1497), og paa hvad de derfor skulle betale i Böder.
Efter den originale Regnskabsbog p. Papir in 4to, indb. i Perg., i danske Geheimearkiv (Norsk Saml. IV Afdel., Fasc. 2, No. 6), S. 1-23. Det nederste af hvert Blad bortsmuldret, hvorfor Summerne, der ere skrevne med en anden Haand end Regnskabet, tildels mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 996 og 1001 samt No. 163-64 nedenfor).
1Register paa the bøndere som sloge Lass Skiold i hiell aar etc. xc nono dominica reminiscere etc.
3 Nessogen
Torger Jonsson i Vllenshoff iiij lod sylff Gudman Jensson ibidem vjj marc i kobber oc tyn Peder Nielsson i Folberg loffwitzman betaleth x lod sylff Oluff B(i)ørnsson i Nordby loffwitzman klede for ix marc Frode Lawrisson i Hendnen vj marc i kobber Tyødstell Biørnsson i Nordby iij marc peninge [Jon Toresson i Opagger loffwitzman [bleff aff hwggeth i Aaslo vj lod sylff for hans fæ [Jower Biørnsson i Blegstad loffwitzman [bleff aff hwggen i Aaslo Torckell Toresson i Grawe v lb. marc i kobber Erick i Findestad j quinttin oc iij lod sylff Askyll Gweligsson i Strom iiij marc i kobber [Tord Jensson i Biercke loffwitzman for then s . . ff bleff affhwggen i Aaslo Halward skrwb ij marc i kobber summa lateris kobber xxiii/-j/ sylff xxiij lod oc j quintin penninge xi/-j/ [135 aar1499] Oden lensman j quinttin oc iij lod sylff oc v marc i kober 4 ij marc iiij /skilling/ mynus i kobber Jon Arnesson i Yle halff nyende marc i kober Halword Gwdbrandzsson i Strøm iij marc i kobber Syword Sywordsson i Grynde vj marc i kobber oc en hest for iiij lodh sylff Gudbrand Jonsson i Hwam /-v/ marc i kobber Jon Monsson i Rødzness for hans dreng ii/-j/ lod sylff iij marc i kobber Syword Harildsson i Folwelde iiij lod sylff Reidwlff Torckelsson i Sywg (dvs Fywg) vj lod sylff Tore i Amod [iiii/-j/ ij marc i kober oc iiij /skilling/ i kober Botolff i Rotness sylff for thre marc oc tyn fore iij marc Alff i Mørdrom iii/-j/ marc i kobber Bernardinus i Hoffwin iii/-j/ lod sylff [summa] lateris xxvj lod oc j quinttin xxxxv marc kobber . . . . . . [peninge Troonn i Rotness iij lod oc j quintin oc iij marc i kobber 5 Arn Arnsson i Bolwiig iii/-j/ lod sylff Jon Halwordsson i Lwndberg et quintin oc fyre lod sylf oc ii/-j/ marc i kobber Enner Jowersson i Roelstad [j marc i kobber Enner Jonsson i Wogestad iij marc i kobber Halword Ewindsson i Romene v lod sylff oc et qwintin [Jon Nielsson i Ylange Farman Jonsson iii/-j/ marc i kober oc /-j/ quinttin mynne ii/-j/ lod Ewindh Biørnsson i Kølstad /-v/ marc i kobber Torloff Asslesson i Brostad iij lod sylff Torger Halwordsson i Egom v marc i kobber summa lateris xxi/-j/ lod oc /-j/ quintin xxiij marc i kob[ber] Klemet Trondsson i lille Hwam iiij /skilling/ mynne end ij marc i 6 kobber Hans Nielsson i Awoll iij marc oc ix /skilling/ i kobber Harild Andersson i He(r)berg vj marc i kobber Halword Aslesson i Wallested i/-j/ quinttin mynne v lod sylf Heiden Andersson i Fynholt v marc i kobber Vlff Toresson i Hoffwin et quintin oc sex lod sylff Torsten A(s)gudsson i Horien ij marc i kobber [136 aar1499] Amwnd Ennerson i Awlenne iiij /skilling/ mynus en v marc j kobber Gwdbrand Andbiørnsson i Rackestad halff v marc i kobber Oluff Ericksson i Bøller [ii/-j/ marc oc iiij /skilling/ i kobber Powell Keldarsson i Øyaswall [vj lib. marc oc v /skilling/ i kober Tord Aslagsson i Rod i/-j/ marc i kobber summa lateris /-j/ quintin minus en xij lod xxxviii/-j/ marc i kobber 7 Peder Tordsson i Swnby [i/-j/ marc i thyn oc viij /skilling/ penninge Aslag Pedersson i Wodinne j quinttin oc sex lod sylff Erick Gwnnersson i Grenynne iij marc kobber oc vij lod sylff Engelbred Torstensson i Mørderin ii/-j/ marc oc ij /skilling/ i kobber Tord Torstensson i samested iij marc iiij /skilling/ mynne i kobber Arild Harildsson i Stado Tocke Pedersson i Yle en hest for v lod sylff Hogen Grimsson i Owlenne iij marc i kobber Tore Roarsson i Kadderud en tynkanne otte /skilling/ iii/-j/ lod sylff Torgølss Gwtormsson i Awoll iiij marc i kobber Engelbred Dantz Jon Amwndsson i Flagestad fyre lod sylff oc . . . . oc en t e kanne fore en marc summa lateris xxvj lod [sylff] xv [marc i kobber] . . 8 Gwdbrand Jonsson i Strøm iiij alb. mynne end ij marc i kobber Kedell Farmansson i Fyri [xxi /skilling/ oc j alb. i thyn Amwnd Torstensson i Bodwng iij marc oc vj /skilling/ i kober Alff Jensson i Wallestad iij marc i kobber oc viij /skilling/ penninge mer vj marc i kobber Hagen Olusson i Odense [loffwit for Jon Nielsson i Ylang sex marc i kobber Biørn Trowelsson i Brigen loffuit Jower i Blegstad fore iii/-j/ marc i kobber Gwdmwnd Størsson i Klotzbodwng iiij lod sylff Ewind i Wallestad loffwit Asgud Hwg for Oluff i Kywse j quinttin oc iij lod sylff oc iij marc i kobber Oluff Halwordsson i Twethog j marc iiij alb. mynne Syword Biornsson i Skorer iij marc i kobber oc /-j/ quintin oc ij lod sylff Biørn Biørnsson i Hennoff vj /skilling/ mynne end . . . . . i kobber . . . . . . . . j qwinttin mynne iij lod sylff . . . . . /-j/ quinttin . . . . . oc iiij /skilling/ i kober . . . . . . . . . . alb. [137 aar1499] Hogen Biørnsson i samested i/-j/ quintin mynne sex lod sylf 9 oc sex /skilling/ Haldor Odelsson i Thesen /-v/ lod sylff Ywer Østensson i Wogestad j quinttin mynne end vj lod sylff Trwelss Amwndsson i Hwsmo Bottolff Odelsson i Hellem ij marc i kobber /-j/ quintin mynus iij lod sylff Anders smed i Sandagger vj marc i sylff Torgolss Amwndsson i Hwsmo Erick i Arnested /-v/ marc ij /skilling/ mynne i sylff Jower [Andersson Arnsson i Skarningh /-j/ quinttin oc fem lod sylff Gwnner Ewindsson i Borgehoff j qwintin mynne sex lod sylff iiij /skilling/ mynus ij marc i kobber Hierend Gwtolfson i Frillesedder i Eswa(l)dsogen t . . . . marc i kobber Engelbred Halwordsson i samestedh ij marc . . . . summa lateris xxxx . . . . . . . . . . Syword Torersson i Løcken j quintin mynne ij lodh oc iij 10 marc i kobber Tore Sywordsson i Fennestad iij lod sylff Hafftorn Amwndsson i Rwd iiij marc i sylff Tiøstel Sawsseson i Osmo iiij /skilling/ oc iij marc i tyn oc kobber Torer Gwtormsson i Folmo /-j/ quinttin mynne iij lod i sølff oc ij marc i kobber Kolber Jonsson i Westergard Nielssz i Hwndstad v lod sylff Torckell Skrwb i Tagested et halt qwintin mynne en iij lod sylff Oluff Halwordsson i Tagested Jon Nielsson i Ylang /-j/ qwintin mynne iiij lod sylff Harild Reyersson i Trogeness arffwinge v lod sylf for hannom [oc j marc rede peninge Lawris i Ooss otte lod sylff summa lateris xxxvj lod oc i/-j/ quintin . . . . . . . . marc oc iiij /skilling/ Torgols Olufson i Frone v lod sylff 11 Gwdman Swensson i Ness ii/-j/ marc i kobber Harild Harildsson i Stado iij lod sylff Lawris Jensson i Eed j marc peninge [138 aar1499] Torbiønn i Hedenne for sin dreng iiij lod sylff Tollag Østensson i Laweg j marc penninge Oluff Amwndsson i Holter xxx lod sylff fore han med war i radhet meth thet første [Jon Gwdbrandsson vj lod oc iij quintin sylff oc iij marc i kobber oc iiij /skilling/ summa lateris xxxxviii/-j/ lod sylff v/-j/ m[arc i] kob[ber] . . . . . . . . . 12 Summa summarum aff thette for ne xvi/-j/ marc vi /skilling/ ij alb. vdi rede peninge ijc xlvij lod sylff ij c ii marc peninge vdi koper oc tynn
15 Odall
Asgwd [Hwg [i Tawgl j punds kedell Gwnner i Vlderne vij marc i kobber oc iij lod skee Ewind Jonsson i Gardwig [x v /skilling/ i koper oc iij quintin sylffwer Arn Nielsson i Sander [Ey Aslag Arnsson i Spiggeseder j quinttin mynne sex lod sylff Find Arnsson ibidem ij marc i kobber oc ii/-j/ lod sylff Aslag Olufson i Heden ii/-j/ marc i tyn Toelloff Torgwlsson i Nordsedder [i/-j/ lod sylff Jacob Powellsson i Lekom Ander(s) Tordsson i Swndby i Nessogen iiij marc i kober Habard Sywordsson i Slosstad ij marc oc v /skilling/ i tyn Jower Hogensson i Mo summa lateris xiiij lod . . . . 16 Gwnner Olufson i Skarer i/-j/ marc i kobber Lawris Hogensson i Eckornholl v marc oc iiij /skilling/ i kobber Jon Amwndsson i Awlenne /-j/ qwintin mynne end sex lod sylff Jon Biørnsson i Krattebøll Erick Hogensson i (E)korneholl Loden Sywordsson i Holt Halword Elofson i Nordsedder Biørn Tordsson i Olstad v/-j/ marc i kobber Gisle Gelosson i Semme /-j/ quinttin oc sex lod Halword Gwllesson i Owle /-j/ quinttin mynne iij lod sylff Arn Borgersson i Skiølstad [i/-j/ pwnd koperkedel facit iij marc [139 aar1499] Asle Tordsson i Skiartsede [i/-j/ lod sylff summa lateris xvj lod oc i/-j/ quintin xv marc oc iiij /skilling/ i kober Peder Helsing i Østegard [j marc i kobber 17 Gwnner Ericksson i Medelgard iiij lod oc /-j/ quintin sylff Torger Klemetsson i Ellingsrød iij marc i kobber Jon Tordsson i Hwg iij lod sylff Haskold Jensson ibidem ij lib. marc i penninge Bent i Nywster i/-j/ marc i kobber Seebiorn i Skodom iij marc otte hwide mynne i kobber Eloff i Dysene iij lod sylff mynnus et /-j/ qwintin Oluff Botolsson y Litlesedder Harald Powellsson i Sanness [v marc i kobber Swend Alfson i Genufszleen [v quinttin sylff Kolbiørn Jonsson i Westegard iij lib. marc i kobber Toelleff Ennersson i Dysen iij marc oc ij /skilling/ i kobber Harald Aslagsson i Kølstad iij marc summa lateris xj lod s[ylff] . . . . . . . . . . Oluff Ylesson i Skywlestad i /skilling/ oc iij marc i kobber 18 Jon Ewindsson i Byrgen j quinttin mynne iij lod sylff Tolleff Botolsson i Wesby [iij marc i kober Oluff Odensson i Swndby ij marc oc otte alb. i tyn Anders Jensson i Rudj sex marc i kober Nielss Andersson i Ostemwnd iiij marc i kober Etter Ywersson i Aarnstad vij lod et quintin mynne Jtem Oluff Powelsson i Slosstad ij marc v /skilling/ mynne i tyn Hogen Towesson i Borgestad iiij marc i kobber Bend Towesson i Medelstad iij marc oc vj /skilling/ i kobber Torer Gwdbrandsson i Skodin iiij lod sylff Klemet Jowersson i Helged i marc penninge . . . . . . . . xiii/-j/ lod . . . . . . . . . . ij marc iiij /skilling/ ij alb. Enner Enersson /-j/ quintin mynne ij lod sylff 19 Torger Towardsson i Fwnde j marc i kobber [Gwdbrand i Øeseder iiij marc i sylff Lauris i Kiø(l)dsbole j xiij marck koperkanne facit i/-j/ marc oc ij /skilling/ Jtem Halword i Nordseder j xiij marck koperkanne facit i/-j/ marc oc ij /skilling/ [140 aar1499] Ewind i Wallested xiiij marck koperkanne facit i/-j/ marc oc iiij /skilling/ Powell i Øgesetther j quintin oc ij lod /-j/ mindære Erick i Nyhwss ij marck minus xvj alb. i kobber Jtem Er(i)ck i Storefollo j quinttin oc ij lod /-j/ /skilling/ minus Oluff i Satre iij marc i kobber summa lateris x lod j quintin oc halffdelen [aff j] quintin x/-j/ marc ij /skilling/ . . . . .
23 Eswaldsogen
Asgrim i Frillesede /-j/ quinttin mynne iij lod sylff mer j quinttin mynne iij lod sylff Summa summarum aff alt thette for ne siden then furste swm iij marc rede penninge lxxi/-j/ lod sylff xc marc vj /skilling/ ij alb. vdi kober summarum xx marc ij /skilling/ redepenninge iij c x/-j/x lod sylff ii/-j/ c xlij [marc i kobber]
Register paa the bönder
Fortegnelse paa en Del til Kongen skyldige Penge m. m., hvilket er udlovet dels i Böder for Forseelser, dels i Udfareleding af Lensmænd, Provsten (Jon Paalssön) og Lagmanden (Erik Erikssön) i Oslo samt forskjellige private Personer.
Indfört i en orig. Regnskabsbog in 4to p. Papir, indbunden i Perg., i danske Geheimearkiv (Norske Saml. IV Afd., Fasc. 2. No. 6) S. 24-27
24 [Amwnd Jonsson i Skyden tilsagde myn herræ paa Baahwss xx R(ins) gl. oc xxvj lod sylff fredagen nest effter Lucie virginis dag for et falskt breff Peder Griiss oc Mattis Oluff(son) tilsag(d)e myn herræ paa Baahwss iij c R. gl. Lucie virginis dag, Soluit Matt. Olufson j c oc xx R. gl. [Semwnd borger i Aaslo tilsagde meg paa myn herris wegnæ xxxij marc i sylff fore han sag(d)e en køpman haffde vdford bergefysk for grawerck [141 aar1499] [Oluff Halwordsson tilsagde meg paa myn herris wegnæ xxxij marc i sylff fore han sagde en kopman haffde vdford berger fysk emod myn herris bood [Tøstell gu(l)dsmet tilsagde meg l lot sylff for et falskt belte han giorde [Kopmennen i Aaslo gaff myn herra eth tymmer mardskyn [Tronne tymmerman i Aaslo tilsagde meg 25 xxxv lod sylff fore han slog en skyper vtj eget skyb [Oluff Sindresson loffuet meg x lod sylff fore han talde emod lantzwisten [Oluff Gwtormson iij lod till breffbrwd [Oluff Ennersson iij lod till breffbrwd [Engelbred i Brager loffuet lxxx lod sylff fore han belo en manz kone oc hwn kiærde wolteck(t) [Arn i Myntergard i Aaslo loffuet lx lod sylff fore han bygde et skyb met vdlendske penninge Hans Beritzhagen loffuet iij c R. gylden fore et skyb soluit j c R. gylden [Gysell Steensson loffuet lx R. gylden fore han giorde nydings werck paa en borger i Aaslo [Amwnd i Ness loffuet 26 xl marc i sylff for han kierde at Oluff Nielsson haffde standet i mordsty for hannum hwilcket han eckj kwnne bewiise [Two bønder i Borgesyszel ij D. gyld. oc vij lod sylff for breffbrwd Gwnner i Bøø x lod sylff oc x marc vdj klede for breffbrwd Jtem prowsten i Aaslo xiij R. gl. for sex oc xx pund bygmell oc xx/-j/ t r smør vdfarleding Jtem lagmannen i Aaslo i/-j/ R. gl. for mell oc ij t er smør vdfarleding Jtem antwordet meg her Henrig iij c R. gylden Summarum vj c x/-v/ R. gl. ij Dand. gl. 27 xxx marc penninge iii/-j/ c xviij lod sylff
[142 aar1500] 
Fortegnelse paa Restantserne hos en Del Bönder i Odals og Nes Sogne, der ihjelsloge (Hr. Knud Alfssöns Foged) Lasse Skjold (1497).
Efter det orig. Regnskab p. et Ark Papir, sammenlagt in 4to og indlagt i en Regnskabsbog i danske Geheimearkiv (Norske Saml. IV Afd. Fasc. 2, No. 6). (Jfr. No. 162 ovenfor).
1 Thette effther ne haffuer ieg vpboret aff then atterstade som the bonder stode igeen met the som sloge Lasse Skiold vdi hiæll aar etc. v c
Fførst vdi Odaall Soghen
Aslack Arneson iiij /skilling/ Eyloff Botildson i trygge loed skee ii /skilling/ Ffind Arneson xxiiij /skilling/ Torgerd Clemindson en liden gryde oc en tyn kanne voghe bode i pund fore ij marc oc en lib. marc peninge Joen Amwndson iiij /skilling/ Oluff Eygelson j koperkanne om iij marck Danske post ep(ip)hanie Lauris Hagenson j tynkanne om xij bismer marc Haluord Gislæson i gryde vogh iiii bismer(ma)rc oc i/-j/ pund Gunner Olufson i/-j/ pund thyn oc i/-j/ qwintin sølff oc xviij /skilling/ i rede penninge Oluff Botulfson iii lib. marc i thyn Arne Borgerson soluit pund koperketill r t cum eo j marc 2 Loden Sigwordson i gryde oc en ketell vogh ii pund ii besmer marcker myndre æn eett pund thyn oc viii hwide Harild Aslacson i pund i koper som war two gryder ii marker myndre oc en lib. marc i peninge oc viii alb. Jtem Otter Ywerson iiii /skilling/ Joen Ewindson soluit i bratze vogh iij loed oc /-j/ quintin oc ii /skilling/ Jtem Beynt Sebiornson ii pund i kober oc i thyn iiii bismer marck myndre soluit idem v /skilling/ oc i alb. Soluit idem vj bismer marck Jtem Beynt Toweson ii /skilling/ og ii/-j/ lib. marc pro filio suo Olauo Benedicti Ewind Andbiornson iii lib. marc i thyn oc kober oc iiii /skilling/ oc j lib. marc rede penninge [143 aar1500] 
Aff Nessoghen vpboret
5 Haldward Aslefson xxiiij /skilling/ rede penninge Harald Rederson j gryde fore xxiiij /skilling/ Joen i Flackestad x lodh solff oc ij /skilling/ Haldward i Rammene ii/-j/ qwintin solff oc ii /skilling/ Siebiørn Heynoff x /skilling/ Torgerd i Heggwm i lib. marc Jwer i Vroggestad iiij /skilling/ Joen i Ylang ij marc lib. Siwort Haldwardson xxiiij /skilling/ oc vj bismer marc i kober Guldbrand Andbiornson j loed sølff viij /skilling/ [Ewind Biornson xxiiij /skilling/ i koper Tocke Pederson ii Norske marc Erick Anderson ii Norske marc i koper oc ii /skilling/ Ewind Biornson i Kølstad iiij marc i koper viij alb. minus oc viij /skilling/ oc viij alb. Torgerd Ioenson ii marc vdi thynn 6 Bernardinus Guttormson [/-j/ trigge lodh skee j /skilling/ minus soluit j /skilling/ Erick Gudelickson j koper kedell iij marc myndre æn i/-j/ pund Eskild Gudelickson en koperkanne vogh xx marc paa bismeren Siword Toreson xx /skilling/ Biørn Trwelson ii/-j/ lib. marc Haldor Odelson i/-j/ loed sølff Botulff Odelson en tyn kanne fore xvij /skilling/ oc iij /skilling/ rede penninge Peder Tordson en skee vogh v /skilling/ myndre æn iii loed oc en tyn kanne vogh till en lib. marc oc v /skilling/ peninge Torer Reyerson satisfecit ii marc Tiostell Biornson iii/-j/ loed skee Harild Harildson iij loed sølff /-j/ quintin minus soluit ii /skilling/ Jogher Arneson /-j/ punds gryde fore en marc lib. post festum epiphanie 7 Niels Halduorson j loed solff Torgels i Frone j c iærn Torer Guttormson iiij /skilling/ Tøstell Saxeson totum Torgels Amwndson i Hwsmo ii loed solff j lib. marc oc en gryde wogh ett pund ii marc myndre r t i marc Alff Amwndson i Mordrom i punds ketill ii marc minus oc viii /skilling/
[144 aar1503] 
Tre Lagrettemænd i Borgesyssel gjöre vitterligt, at Thorgeir Tolfssön solgte til Amund Jonssön 3 Öresbol Jord i Grimstad i Thesal i Raade Sogn og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter beskad. Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Thom 1847). At 3 Segl vedhænger andet. (Jfr. Breve No. 157 og 159 ovenfor).
Ollom monnom them som [thette breff] se eller høre send . . . . . . . . . . . Torkel Biørnsson Torb[iørn Gun]narsson suorne logret[tis men j Borgesysle] j øffre skipreide gøre v[itterligt] med thetta vorth opno b[reff at vi] vorom i Norom som l[igger j Rode] skipreide sogom [ok hørd]om [a] at the helde hond[om saman aff] einne haluo Amun[d Ion]sson [en] aff anndre Torg[eir Tolffs] son med] thj skilordhe [at før]nemdher Torgeir selde fø[rnemdhom Amunde Io]nsson try øris [bo]l iorder j Grimsstadom j . . . . . . . som ligger j Tesalom j R[ode] skipreide, ok kend[is Torgeir] for oss at han haffde sælt ok fræl[set Am]unde [førnemdhe t]ry øris bool jor[der j Grimstadom fore sik ok] hans brødher . . . . . . . . . . . . . . . [med ollum them] lutom ok lunindu[m som til ligger] ok [leget hafua fra hans a]ruinge ok vndher [Amund førnemden] ok h[ans aruinge til euerli]ge eige ok als a[fredes] . . . . . . . . . ok fø[rnemdher Torger kendis j sam]e handher bandh a[t han hafde vpbo]reth før[ste penning ok øfst]e ok alle ther i mell[om efter som j kaup] there kom [for førnemdhe try] øris bol Thil saninde h[er vm hengi]om vy v[ore insigle fore thett]e breff som giorth v[ar] . . . . . . . . . ore man[daghen j første] ful vike i fasste anno dominj . . . . . . . . . .
breff o[m] Grimstad l[iggendis j Ro]de skiibrede
Fem Mænd bevidne, at Amund Germundssön og Ivar Thorbjörnssön beregnede Arveskiftet efter förstnævntes Morfader Amund Ospakssön, og at Ivar fik Amunds Erkjendelse for, at alt Regnskab om Jordegods og Løsöre var rigtigt aflagt.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Alle 5 Segl mangle.
Thet kennoms mit Veglek Torgher son Trondher Olaffson Redulf Æuindsson Kalf Helgeson oc Kætil Katilsson at vi vorom j Swnby dominica Oculi j Fladdal sokn anno dominj Md3 o sogom [145 aar1503] och hørdom a at Amunder Girmuns sson oc Juar Torbiornsson regnade arfskyfte om *høsth oc fasth efter hans moder fadher Amund Ospak son gud hans saal nade oc til stodo for dom Juar som han sagde sa hafde thet alt til ganget som beskedeligæ goda gamla dandemen sannade for dom Juars ord oc efter thy kunde Amund ingen vitne hytter (mere) fa en Juar sielfuer til stod oc gode dande men honom til stodo om alla handa regni(n)gskap om jordegos oc løsa peninga som han kwnde Amunder Juar til tala med retto oc proue oc ty gaf ta for der Amunder Girmundsson for dom Juar quitan oc altinges atalaløs for seg oc alla sina rette aruinge sa vel for ofødom som føtdom æ ho te hælsth kunde vara sa mik *altzualgogher gud til help oc al helgon j himmerike oc jomfrv Maria som Juar ær atalaløs och quitther for mik for dom Amunde for thetta mal som en goder dande man oc til mera saninde her om ta hengom vi var jnsigle føre thetta breff som giort var dei oc are som føre sigir
Kong Hans meddeler gjennem Kantsleren Jon Paalssön Landsvist til Egil Eysteinssön, som uforsætlig dræbte Olaf Leidulfssön, mod at han inden et Aar skal have betalt Drabsböder samt fuldt Thegn og Fredkjøb.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Seglet mangler (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 450).
Wii Hans med gudz nad Norrigis Danmarkis Swerigis Wendis och Gotis konung Hertugh j Sleszwigh och j Holstzen Stormaran och Dytmersken Greffwe j Oldenborgh och Delmenhorsth sender ollom monnom them som thetta breff sea eller høyre Q. g. och sine weer williom ath theer widher ath weer haffwom j heider widder gud saker gode manne bønistader och effther the prooffwe som her følgher giffuit Eigill Øysthensson som Olaff Leidulffson wart ath skade oforsynio landzwisth med them hette ath han bøther widder gud och erffwingie hins dawde och lwke oss ein fwll tegn och eith fulth fridkawp och haffwe lukath jnnan tolff manedhe fra thessom degi ædher haffwer han einghæ landzwisth Byodum weer erffwingie hins dawde ath taka setther och bøther aff honom effther theyre bezste manne lagardomme som syslomanne till nempner aa hwario tweggio halffwonne En fulkommalige forbyodum weer hwariom manne wandrade ath awke ædher awke [146 aar1505] latha widdher han hedhan aff om thetta mall Nema hwar som thet gørar willi haffwa forgiort ffee och fridi och werde alder bothamader sidhan War thetta breff giort j Oslo vigilia ascensionis domini Anno gratie md quinto aa anneth och twttughe aare Rigis warss Norrigis Her Jon Polsson proosther ath Mariekirkio j Oslo Canceller war jnciglade
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Gunleik Thjostulfssön erkjendte med Samtykke af sin Datter og sin Maag at have solgt 11/2 Löbsland og 1 Markebol i Ljodhus i Böhered til Björn Ormssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Bö Prestearkiv 1878). De 2 förste Segl utydelige, 3die mangler. (Se ovenfor No. 97 og 138 samt Brev af 27 Oktbr. 1528 nedenfor).
Ollom monnom them som thettæ breff seer eller hører lessis helsser Ewindh Reder son ok Karl Torkel son ok Olaff Swndræ son swornæ lagrettis men q. g. *gwdz ok sinæ kwnnocth giørendæ at mith warom a Seem som liger i Hiderdal om Crispini et Crispiniani anno dominj m d sexto hørdom ok soghom jaa ok hander bandh them i mellom aff enæ halffwæ Gwnlek Kiøstol son en aff andh(r)æ halffwæ Byørn Orm son med the skilordh ath Gwnleck Kiøstol son kendis ath han haffdæ solth Biørn Orm son i/-j/ lopsz landh ok i markæ bool i Ledhws som ligher i Bøherradh ok hans magher ok hans døtter tiil stodæ koppit borgit Gwnleck Biørn thessæ jordh frels ok hemholth for hueryæ mannæ med lutom ok lunnandom fiskom ok føglom ok allom vedestadom som tiil før jordh liger eller ligit haffwer fraa fornæ ok ny vthen gardz ok innen fraa mek Gwnleck Kiøstol son [ok minæ ærffuingæ ok vnder Biørn Orm son ok hanss ærwingæ tiil ewerdeligæ æygæ ok odal ok all aff redis kendis och Gwnleck Kiøstol son at han haffdæ opp boreth *frøstæ pennengh ok senestæ ok allom them i mellom som i kapp ocker kom tiil sannengæ her om hinghæ mith ocker indseglæ for thettæ breff som giort var aar ok degæ ok timæ som foræ segher
Lahus.
[147 aar1509] 
To Lagrettemænd i Hallingdal kundgjöre, at Vebrand Asmundssön reiste Tiltale mod Evind Gudthormssön for Ödegaarden Sunddalen i Hols Sogn, men efter at Endrid Vebrandssön havde hört de Breve, som Evind havde for sin Ret, opgav han Tiltalen for sit eget og sin Slægts Vedkommende.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1822, G. Schönings Bo). Begge Segl (Bomærker) vedhænge. Sigillat. forb. m. No. 140 ovenfor. (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 653 og IX No. 445).
Ollom mannom som thette breff sæær heller høræ læsæ kwngyøre wy Ollaff Ollafftzøn oc Haluard Elyngsøn swornæ lagretess mæn i Hallyngdalæn mæd thette worth obnæ breff q. g d oc synæ ath wy hørdhæ po ath Webrandh Asmwndsøn taleth til Ewynd Gutormsøn om en ødæ gardh som hæther Søndhæn lygher i Hoffwæn i Holskyrky soghæn oc soo lodh for ne Ewynd Gutormssøn læsæ syn breffuæ for dannæmæn som han hadæ for for ne ødæ gord Søndææn effther thy ath Endræth Wæbrandsøn hørdæ Ewyns breff oc skæl som han hadæ for Søndal tha gaff han qwyth oc akersløss oc sadæ for dannæmæn han wyllæ aldræ mæræ kyæræ thet poo i synæ daga, oc ey hans folk ath tæss mæræ wyssæn oc sannyngh her om hængæ wy worth insægæl for thette breff som gyordh war po Staffuen mandaghæn næsth effther epiphanie dominj anno dominj mdix o,
Den udvalgte Konge Christiern II under og forlener Hr. Jon Nilssön, Sogneherre i Thjölling, Kronens Gaard Dreng i Thjöllings Sogn af aarlig Skyld 3 Löber (Smör).
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Seglet vedhænger.
Wij Cristiernn mett gwdz nade rett arffuing till Norigis riige vduald konning till Danmarck och Swerige hertug i Sleszuig Holstenn Stormarnn och i Ditmersken Greffue i Oldenborg och Delmenhorsth gøre alle witterligt att vii aff vore synderlige gunst och nade haffue vndt och forlæntt och mett thette vort obne breff vnde och forlæne oss elskelige her Jonn Neilsson sogneherre i Tywling enn vor och Norigis kronens gaard liggendis i Tywling soghen som hedher Dræng och ræntther aarligen tree løbe att haffue nyde brwge och beholle mett skoffw marck och alle sine rætte tilliggelsse ehwad thet helst ær eller være kand inthet vndentagenn [148 aar1510] swo lenge vor nade till siigher Dog i swo madhe att hand skall lade bygge och forbedre gaardenn och holle hannom alldeliss viid heffdt och macht och ey forhwgge skoffwenn till vplicht som liggher till samme gaard Thij forbiwdhe vii alle ehwo the helst ære eller være kwnne fogder embitzmendh och serdeliss Pedher Gwnnersson for ne oss elskelige her Jonn her emodh paa for ne gaard att hindre hindre lade eller vti nogre made forfang att gøre vndher vortt hyllest och nade Giffuit paa vortt slott Agershuss sancti Marcj ewangeliste dagh Aar effter gwdz byrdh Millesimoquingentesimo decimo vndher vortt Signet.
Relator magister Ericus Walckendorff
Kongebreff paa Dræng i Thioling sogn 1510
Ingvar Stigandssön erkjender at have solgt Trediedelen af Mynvik (Mövig) i Vaagsbygden i Oternes Sogn og Ve Skibrede til Simon Sigurdssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Mövig i Oddernes Sogn, 1883). Brevet har havt 4 Segl, der mangle.
Thet kennis jegh Inguar Styghanson med thetta mith opith breff ath jegh haffuer syelth Symmen Syggyurdson tryiunghen i Mynvyk som lliggher i Vaxbygh i Otternes sonkt oc i Ve skypredhe, med lutom oc lundindom som til liggher oc leygith (haffuer) ffra fonno oc nyo vtthan garzs (oc jnnan) oc fyra hornstauar j mellum ffrelsth ok akære løsth fore megh oc mynom erwyngium, oc vndher ffornemdher Symon Syugurdson oc hans erviggha til everdheligh eyghe ffrelsth oc akærelosth for allum lagligum aghangum kennis oc fornemdher Inguar Styghanson ath han haffuer vpboryth mynssthe pænigh oc messthe som i kop varth kom som megh vel ath nøgher Til sannidhe her um tha henghe tesse lagretis men i Mydsyllen som swa hetha Tiodiolff Gudløgson Taraldh Assmonson oc Bærenth Hansson syn incigle fore thetta breff som screuath var pa Eptheuagh løggurdh dagghen nesth fore mitffasta anno dominj m d xi o etc.
[149 aar1512] 
Gunsten Thorgilssön erkjender at have solgt 10 Maanedmatsleie i Skomedal (i Byglands Sogn, Setersdalen) til Gunner Svenssön og lige saameget til Per Gunnulfssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ.s Dipl. Saml. 1846). Begge Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 1039 og 1065 samt IX No. 405).
Allom monnom thetta breff see eller høre lesæss, kenness ek Gwnsteen Tørgiolson ath ek hawer salth Gwnnær Swenson x momathalighæ j Skomædall, andhræ x Per Gwnnulfson skylth wndher samæ odalsmen, med slighom peninghæ som hwn hawer ginghet odalsmannæ, j mellom til foræn, med lothom och lwndhum som ligher och legheth hawer fraa fornæ (och) nyæ fyordhæ han staffwer j mellom Hawer Gwnsten salth for der fraa segh och synæ ærffwingæ och wndher for de Gwndher han och synæ erffwinghæ j nordhen gardhen aa Skamdall Thet kæness ek for de Gwnsten med thetta myth opnæ breff for alle menss aa thalæ och alle lagligh aaganghæ Til ytther (mere) beffwisningh och bether forwarningh tha hængher ek for de Gwnsten mith ingzælæ nedhen for thetta breff med Folkæ Oonson hans ingzælæ som nær war och hørdhæ och soo handbondhen ware Och hawer bethalet førstæ sall och senesthæ soo hanom wel ath nygher Screwet aa Vallæ jpso die sancti Bartholomei appostoli sub anno dominj Mcdxij etc.
Peder Nilssön, Prior i Varne, Nils Asmundssön, Raadmand i Oslo, og ti Lagrettemænd udstede Vidisse af Delebrevet angaaende Gaardene Rodsnes og Roder (i Rygge).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ.s Dipl. Saml. 1846). Af de 12 Segl vedhænge No. 6, 7 og 8.
Wij efftherscreffne Pedher Nielsson prior i Warne Nielss Asmwndsson raadman i Oslo Dyre Torersson Biorn Torersson Paal Rolfson Mikiel Asmwntzsson Amwnd Dyresson Helge Asmwndsson Tiøstiolff Symonsson Torbiorn Torgeirsson Arne Halwardsson Gwttorm Eriksson sworne laghrettismend gøre vitherligth med thetta vorth opne breff ath vi haffwa høyrth och seeth eith oppeth breff screffwed paa permenth med hengende och oskadde [150 aar1513] insigle lydendes ord fraa ord som her effther fylger [ Her fölger Brev No. 50 ovenfor .] Ath wii for ne saadanth breff lydendes som fore staar seeth och hørth haffwæ med andre flere dandemend henge wij war insigle for thetta breff som screffweth war j Oslo sancte Thomas apostoli dagh anno domini millesimo quingentesimo decimo tercio.
Engelbrekt Friis af Vaaben erkjender at have gjort et venligt Skifte med sin Söster Anne Henriksdatter ( Friis) og sin Svoger Haakon Thostenssön om det Gods, som er dem tilfaldt efter deres Forældre, hvorved Haakon og hans Hustru bl. a. fik Gaardene , Berg, Holm og Bakke i Idde Sogn.
Indtaget i Lagmandsdom p. Papir af 19 Juni 1604 i norske Rigsarkiv (fra Selsk. for Norges Vel). (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 642).
For alle mannd som dette breff hennder forre adt komme, bekienndis jeg Enngelbredt Friisz aff Wobenn, mett dette mit obnne breff, adt ieg haffuer giordt edt vennlig sckiffte mett minn suoger Haagenn Thostenszønn, och minn søster Anne Henndrichsdaatter, om dett godtz, som osz er till falldenn, effter vorr fader och moder, huis siell gud naade, mett saadann forordt, adt the nu sckulle her effter frellsellig føllge och eigennis till eiuerdellige eige, alle dissze jorder och jordepartter, som her effter sckreffuidt stannder, som er først Bøø, som ligger paa Jdde, mett all sinn till lignelsze, som renntter aarligenn aars .vj. thønner korenn j landtsckylld j tønne heste løff. Jtem. en stue y neste gaardenn y Bøø, som rennter i/-j/ hudt, och j tønne korenn y heste løff. Jtem enn gaard heder Berreg rentter iiij. tønner koren, och en thønne korenn y heste løff. Jtem j Wogemarcke j hudt och j tønne heste korenn, Jtem. Holme som ligger paa Jdde, renntter en hud, och /-j/ thønne heste korenn , Jtem. Backe i/-j/ hudt j tønne korenn j heste løff, Jtem. Backe som ligger paa Berreg stiienn j hudt, och /-j/ thønne heste kuorenn, Till ydermere beuiszening och bethre forwarning, beter jeg erlig och welbyrdige mannd Olluff Galle mett sitt jnndsigle, mett mit nedenn for dette mit obnne breff, Datum festum Gregorij. Anno domini. M. D. 14.
[151 aar1514] 
Kong Christiern II tager Throndhjems Domkapitel med Tjenere og Gods under sin kongelige Beskjærmelse og stadfæster tidligere Kongers Privilegier med Hensyn til Avlsgaarde og Undergivne.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 57. b. (Trykt i G. Schönings Beskr. over Throndhjems Domkirke, Anh. S. 82-83).
Protectorium Regis Christierni & confirmatio vnius prædij
Wii Christiern med gudz naade, Norgis, Danmarcks, Wendis och Gothis konnung, vdualld konning til Suerie, hertug y Slesuigh, Holsten, Stoermaren och Ditmersken, greffue y Oldenborg och Delmenhorst, giør alle witterligt, at wy aff wor synderlig gunst och naade hafue anammet och vndfanget, och med thette wort obne breff annamme och vndfange hæderlige mend oss elskelige her deken och menig Capittell y Trondem, theris tiænere, folck, och allt theris godtz løst och fast y huad thet helst ær, eller neffniis kand, vdi wor kongelig hegn, wern, friidt och beskermelse, besynderlige att forsuare och fordæchtinge til alle rette maal. Sameledis hafue wi af same wor gunst och naade stadtfest och fulbordet, och med thette same wort obne breff stadtfeste, och fulborde alle thæris preuilegier, naader och friheder, som wore forfædere framfarne konunger y Norge them naadelige vnt och gifuet, vppa theris eignæ affwelssgaarder, folck och tiænere vdi alle theris ord, punctæ och articuler wid full macht att blifue, epther som the indholle och wdtuise Thi forbiude wi alle y huo the helst ære eller wære kunne, serdelis wore fougther, och embedtzmend for ne os e(l)skelig her dæcken och Capittell hæden aff paa persone, *allffwellssgaard, tiænere, folck eller gotz at hindre, hindre lathe, dele, møde, platze, eller y nogre maatte forfangn att giøre vnder wor kongelige heffn och wrede, Giffuet y wor stad Aslo. Sancti Jacobi Apostels dag, Aar etc. Mdxiiij, vnder woert Secret.
Ex mandato dominj Regis proprio.
[152 aar1514] 
Kong Christiern II udgiver en Forordning om Böndernes Ret til at sælge sine Varer, til hvem de ville, uden at være tvungne til at sælge dem til Fogder eller Embedsmænd; om Gjæsteri og om Bygselens og andre Afgifters Fordeling mellem flere Medeiere samt om Fogdernes Forpligtelse til at hjælpe Bönder, der ville paaklage Leiermaal, begaaede paa deres Gaarde.
Efter Afskr. fra Midten af 16de Aarhundrede i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 14. b. (Trykt i Paus's Gl. kongl. Forordn. (III) S. 282-83).
Wij Christiern med Gudz naade Danmarckis Norrigis Vendis och Gottis konnungh vduoldt konnungh til Swerrigh Hertog wdj Holsten Stormaren och Ditmertsken Greffue wdj Oldenborgh och Delmenhorst Giøre alle wittherligt at oss elskeligh werdighe ffadher mett Gud Her Erick Walckendorff Erchebysp i Trondhem mett flere wore Elskeligh raad haffue oss tilkenne giffuit att wore kiære wndersaatte bønder och menige almoge wdj wort rijge Norrige haffue noghen tijdh hertil mett thesse forschriffne tyngher weridt besuarith huilkit wij mett wort elskeligh rijgens raadh offueruegit haffue att fore wore kiære wndhersaatte bønder och menighe almoghe til gode och bijstandh ther om giorth saadan skickelse som wij wille her effther skal wbrydelighen holdis Fførst att oss er til widendis wordet att bønder och menighe almoge ey maa selye theres ware anden end wore fawgder etc. wil wij att huer mand och bonde maa raade att selye theris huem the wille och skulle ey twingis att selye fawgderne eller embedtzmendene, Wor ther och sammeledis kiært for oss om Jordebygningh och godwilie Och ther om haffue wij saa skickitt och wille att then som mesth aagher i gaarden och besthe mand er, effther laughen han raader for bygningh och Jordewetzelen alle eygennis til gode och ingen annen mand huis godwilie eller aabaadtzffal och hwssboot som ther aff gaanger skal were alt mett eygendis til hande huer effter som han eyger i gaarden til, skulle och ey bønder gestis aff annen for Jordbygningh wden aff then som forraadeth haffuer Om boodrecht effther thij att kongens sagh reysis aff bonde sagh effther laughen tha wille wij att wil bonden legge noghen som beligger hans hwstru dotther eller folk sagh til och beuisær honnom thet offuer eller siger honnom thet til mett skeel Tha bør fawgthen hielpe them rett paa baade sijder effther Settergerden och Christneretthen wppaa thet att then menigemand [153 aar1514] effther thenne wor skickelse sigh rette kan, wille wij att laugmend her wdj wor rijge Norrigh thennom y theres laugbøger inschriffue skulle forbiudendis alle ehuo the helst ere eller were kunde serdelis wore fawgther eller embedtzmen bønder och menige almoge her emod thenne wor skickelse att hindre eller hindre lade quele, platze, eller i noghen maade att wforrette wnder wor hylliste Hermett edher Gudh och Sancte Oluff befallendis Giffuit wdj wor Stadt Opslo Søndaghen nest effter Petrj dagh ad Vincula M d xiiij wnder wort Signet
Fire Lagrettemænd bevidne, at Solve Thorkelssön mageskiftede 5 Markebol Jord i Thveten i Valle Sogn i Setersdalen til Arne Björnssön mod 4 Markebol i Klauvareid i Skafse Sogn i Thelemarken, hvorhos Solve yderligere skulde give Arne 5 Mark Guld.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Christianssands Museum 1847). Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 919 og 1038, IV No. 1051, VI No. 636 og 738, XI No. 265).
Ollom monnom them som thetta bref se eller høre sender Gunsten Torgylsson och Tyodger Øywlffson Tormodh Dhrengsson Bywgher Wlfsson lagrettis men kwædw gudz oc sino ad mitt warum i hia sagum och haurdum a ad Solfua Torkelson gyorde jorde bythe med Arna Byønson jtem ffrælsade tha Salfue ffor dum Arna v marka bol jarder i Twethen i Sæthers dall i Wallæ sokn med luthum oc lunnindum som ther til [lygger oc leget hefuer i ffra fonno oc nyo vttan gardz och jnnan til ewerdelygha ego jtem ffrælsade tha Arne [for dum] Solfuæ iv marker boll i Klaufuareyde mædh luthum oc lunin[dum] som ther til lyger oc leget hefuer i fra fonno [oc] nyo vttan gardz ok jnnan med fysko ok fygle ok allum vedestadum ok gyorde for der Bywfuer kaupit med Arna ty ad Arnæ war syælfuer sin wmbodz man ty leth Arnæ syk nøgæ som Bywfuer lagde them i mellum jtem fan tha Bywfuer sa fore epter Arnas vilya ad Solfue skwlde gefua for dum Arna v marker gulz i mellum jardenna oc hwar thera ewerdelyca nyotha som the byth hafua och bæggis thera ærwinga til ewerdelyca ego oc lokedh førsta sal oc ofsta oc all ther i mellum som (i) kaup okart kom til øtter mere sannidh her wm henggium mitt okor insygle for thetta bref Anno dominj md oxv etc. jtem och Klaufuareydh ær skylt i fra Arna Byønson ok hans erwinga och epther koman [154 aar1515] dum och wnder for den Solfuæ Torkelson oc hans erwinga och effter komandum til ewerdelyca eygnar jtem ær ok Thwethen skyldh i fra for dum Solfuæ Torkelson och hans ærwuinga ok efter komandum och vnder for den Arna Byønsson oc hans erwuingha til ewerdelyca ego och lygger for de Klaufuareyd i Skafssa sokn a Tiælamarkinna
Fire Mænd bevidne, at Halvard Anderssön solgte 12 Löbsbol Jord i nordre Alfstad i Heggehereds Sogn (Slidre, Valders) til Matthis Halbjörnssön.
Indtaget i Dom af 20 Februar 1604 paa Nordthorp i östre Slidre. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 1115 og IV No. 1105).
Och her framlagde kiöbe breffuidt, skreffuidt paa pergamendt vnnder 3. menndtz beszeglingh, datterit 1516. formelldenndis i sin beszluttningh, att Halluord Anndersszenn sollde Mattis Halbiörnnsszenn xij. løb boell jorder i nørdstegaardenn Allffuestadtt som ligger i Heggeherris kirkesogenn, medtt lutter och lunder jnden gaardtz och wdenn thill rette ennde mercke, frij och frellst fraa sig och sine arffuinger, och vnder for ne Mattis Hallduordsszenn, och hanns arffuinger, thill effuerdelige eige, medtt mere som samme kiöbebreff der om jnndehollder,
Fire Lagrettemænd kundgjöre, at de overvare et Forlig mellem Roald Hel gessön og Thorbjörn Thordssön, hvorved sidstnævnte frafaldt Tiltale mod Roald for den Skade, han havde tilföiet Ingelef Björnsdatter, der dengang var hans Frille, idet hun erholdt 7 Markebol i Særend (i Vinje), som Roald havde faaet i Bod for sin Moders Drab, og Thorbjörn 1 Markebol i Tviteken i Austböen (Rolands Sogn) samt en 4 Löbs Kjedel i Brevlösning.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Af 4 Segl vedhænger sidste (en Öxe). (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 434 og XI No. 285).
Allom monnom them som thetta bref se eller høre sender Torsten Arneson oc Asmwnd Gredgardson Koll Helgeson Olaf Peterson lagrettis men quæde gudz ok sine at mitt warvm i hia saghum [155 aar1517] ok hørdum a ordh ok hander bandh thera j mellum Roald Helgeson ok Torbion Tordzson med the skylorde at Torbiøn for d gaf Roalder He(l)geson quitten ok lydwgan for ser oc sinum erwingum ok allom laglykum agangwm for thet mall han hafde honum til at tala wm Jngeleff Biøns dotter hans frillæ war j then tiidh for then skada hon skwlde hafua fatt af hans handa werkum oc gaf Roalder ffor d Jngelef vij mark booll j Særændz jord som han tok in for xj mark guldz j giølden epter sin moder oc gaf Roalder Torbiøn eeth mark *mark boll j Twitekkyo j Austæ bøøn ok j iiii løpæ kyetil i bref løus ok ty gaf Torbiøn for d Roald Helgeson quitten honum ok hans erwinger ok epterkamandum badha for fødhum oc o fødum oc til gefuet hemtt ok awundh oc allan ill wilia som thet hafde alder skeett oc ytter mere saningh her wm hengium mitt okor jnsigle for thetta bref anno dominj Mdxvii etc.
Tre Mænd bevidne, at Olaf Svenssön paa egne og Broderbörns Vegne meddelte Germund Egilssön Kvittering for den Arv, han oppebar efter Björg ulf Gudbjörnssön.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.) Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. XI No. 263).
Ollom mannom som thette breff seer eller høre kennis iagh Torstin Arneson oc Alff Olafson oc Niclwss Anwnson at mit worvm i Fladdal lordaghen nesth effther heligh torsdag sagwm oc hørdwm a handher bande teere Olaff Swenson han borgadhe for sigh oc sine brodher barn oc saa ath han gaff Germwnd Eiwlson quitthen oc ataleløsen badhæ for sigh oc them oc theeris effther kommendis oc skal fornemde Germwndh inghen aathalæ hanom for then arff som han opbar effther Biergw Gudbiornson tiil mere wissæ oc sannighen hengha mer wor jngseyle for thette bref som giorth war y Mistwe i Mandal i Fladdal soghn sancte Clemiss affthen aar effther guds bird M d oc paa thet xix
[156 aar1520] 
Fem Lagrettemænd i Hollen Sogn og Böhered gjöre vitterligt, at de i Nærværelse af Lensmanden i Böhered hörte Prov af 4 Vidner, som Jon Nilssön paa Jomfruland havde hidstevnet, angaaende Delet mellem övre og nedre Lunde i Lundehered, hvorved ogsaa Sognepresten paa Bö, Hr. Laurits ( Hermanssön), var tilstede, da Presten havde Ret til et Töirebeite under Messen ved Lunde Kirke for sin Hest i Sommerhalvaaret, naar han selv medförte Töiret.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Bö Prestearkiv 1878). Alle 5 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. X No. 307).
Vij effter(s)chreffne Torkiell Oluffsøn Falcuar Nilsøn Tordt Gundersøn Torbiørn Oluffsøn Tosten Nilsøn edsorne laurettis menner vdij Hollen sognn och Bøø herrit, giøre alle vitterli(g)t vdij dette vort opne breff. at aar mdxx, Onsdag nest for Sancte Hans dag, vare vij paa nedre Lunde, vdij Lunde herrit, och offueruerendis kongens lensmandt vdij Bøø herrit at høre paa naagen proff som Jon Nilsøn paa Jomfrulandt hidt steffned haffde, om delle mellem øffre Lunde och nedre Lunde, kom da disse effter neffnde mender fram som saa heder. Først Orem Hellgethuedt, Steynar Offuem, Gunlick Bierffuen Jon Thuedan proffuedt deritz faders ordt, och de elste mends ordt, som dij haffde hørt om dele vdij melle(m) disse gaarder nedre Lunde och øffre gaarden Allesammen paa bog suor, och her Laritz sogneprest paa Bøø hos vaar och jcke necte kunde, at disse forskreffne mend jo proffue maatte, da proffuet dij at nedre Lunde haffde verit thuende gaarder och dennem aatte en quinde som hedt Marrita Ormarsdater, och hun gaff thill øffre gaarden det stycke jord som dij ganger hen at Engegraff som laa thill nedre gaarden, med dij skillordt, at dij som aager nedre Lunde, skall haffue sin fri brunde veij thill och j fra, saa bred at dij maa kiøre mett et par heste baade vinter och sommer, och at øffre manden aager huerken hogk heller haffn neden och sijnden at Thuede veijen, och langs met strømmen och nor vdij Bersta, vtan handt haffuer dett vdij minde mett nedre mannen och norden at Thuede veijen ere dij samegns mend baade thill øffre Lunde och nedre Lunde, och proffuede disse mendt at presten paa Bøø skal haffue ett tiorbeijde thill sin hest neden ved Lunde kircke, saa lenge som messen er fra Korsmes om vaaren, och thill Korsmes om høsten och haffue sielff tior met sigh At vij for(s)chref[fne mend]t disse ordt hørt haffue som forskreffuit staar henge vij vaa[re jnseg]le her neden vnder, som giort er dag och aar som for siger,
[157 aar1521] 
Anders Halvardssön erkjender at have solgt til Redar Olafssön Halvdelen i Aabö, som ligger i Holmems Sogn i Sigdal, og at have oppebaaret 5 Kyrlag i Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Ringerige 1886). Brevet har havt 3 Segl, der mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 560).
Thette bekendis iak Anders Haluorsson met thette mith obne breff ath iak haffuer sælth Redar Olafson helten i Abøø som lig[ger i] Holmems sogn i Sigdal met allom them lutom och lunnandom som ther til for de iord Abø ligger oc leyth haffuer fro forne oc nya wthen gordz och inan frælsth for huariom mannom fra mik oc minom arffuingom och atter wnder atter nemnde Redar Olafson och hans arffuinge til ewerdelige eye met fiske oc fugle oc allæ wedestadom Jtem kendis iak ath haffue opboreth v kiørlag i wegne penning met mindre oc mere efter thi som i kaup worth kom til yttermere sanding biuder iak beskedelig man Tosthen Olafson ath henge sine insigle for thette breff met myne som giorth war fastelagens sondag anno domini m d xxi
Optegnelse (af Jörgen Hanssön?) paa Sager, hvori önskes en Afgjörelse af Kong (Christiern II), navnlig med Hensyn til Fogdernes og Geistlighedens Forhold ligeoverfor Almuen, som tildels er stridende mod tidligere Bestemmelser; endvidere om Færöerne og Clemens Tonies.
Efter orig. Optegnelse p. Papir (tospaltet Halvark) i danske Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11. a No. 9). Uden Segl. (Se Allen, de tre nord. Rigers Hist. III 2. S. 81-83 og Norges Gl. Love IV S. 392).
Memoriale dominj mej regis
Primo at tale met her Niels Henricssen om then article som stander i then [recesse rettebod som ether nade gaff i Oslo ath nar bwndens husstrw eller dotther kommer i rycthe eller nogen karll fore them tha maa ether *ether nades foget inthet tale ther om menn bwnden skall først beuisæ hanom thet offuer dog tales her inthet om prosstenn r. hann maa frij tale etc. Jtem at ether nade skicker thet swo, ath lagmanden oc logrettes mend sjdde reth och dom emellom prosster oc then fatyge almwge effther thij at ther ær enn bescreffuit kristen reth pa Norske ath lagmendene skulle swo well forstande oc forhandle ther i [158 aar1521] som i then andenn werdzens reth huilcket dog ingenledes skeer huar aff riiget liidet stwer beskatthening oc skade om ether nade nw ey will fore gudz skyld skicke ther bødher oppaa Jtem at ether nade kwnde fange Ferøø igenn fore fiitalige skyld oc anden deell etc. Jtem at ether nade lather tage borgen aff Clemjn Tonies fore then byfoget swend som han war meth etc. Jtem prestmen i Norlandene driffuæ swo stwer handeling met køpmandskab oc segelacie at the haffue borthe mosste parthen aff then deell som ether nades fatygæ wndersotthe skullæ skattthe oc skylde fore, først haffue the store skiib pa huilcke skiib bispens oc kirckens landboer skulle segle mere the wille eller ey oc ther till flere som the kwnde driiffwe ther till ther fore mwgæ offthe ether nades wndersathe skiib liiggæ pa lande Jtem somme prestæ haffuæ x drengæ somme xx somme xv oc somme flere i ether nades fiiskerij oc fiske oc bruge købmandzskab ytthermere end nogre ether nades wndersatthe fore huilcket ether nade aldrig foer en d e eller ith got ord, will ether nades fogder tale ther om tha fangæ the snarer hwgh end penningæ huilcket meg tyckes wligt ær thet ær forbodet i kirckelagen at ingen preste mendh skullæ beuare segh met werdzens forfengeligæ hed wnder bandh
Biskop Ove Bilde af Aarhus sender Biskop Lage Urne af Roskilde et gjennem Biskoppen af Ribe ( Iver Munck) nylig modtaget aabent Brev af Erkebispen af Throndhjem ( Erik Walkendorff) og beder ham overveie, hvilket Raad han i den Anledning vil give Kong ( Christiern II).
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 23, Biskop Ove Bildes Original-Breve). Halvark, udvendig forseglet med et större, rödt Voxsegl.
Salutem cum sincerissima ac fraterna aff[ecc]ione debitisque reuerencia et honore Kieræ herre brodher oc sønderlige gode wenn, mwe i widhe at werduge fadher wor kiere metbroder biscopen aff Riibæ sende tiill oss nw i thesse dage eth obeth breff som werdugste fadher Erchibiscopenn aff Trwnhiem haffuer Danmarckis riigens raad wore kiere metbrødre tiillscreffuit oc tiilscriffuer oc bether oss ffor ne werduge fadher i Riibæ at wii met [159 aar1521] allerførste wille fforsende samme breff tiill ether huilcket breff wii ether nw sende met wor officiall her Mauris bethe wii ether gerne oc kierligen ati wille tencke thet beste synd oc lempe ther tiill oc ther vtinden deele ether gode raad met wor kiereste naduge herre som hans nade oc oss alle kand wære besth tiill bestand kieræ herre huor wii kunde wære ether tiill willige oc kierlighed wille wii thet altiid gerne giøræ Jn Christo valeat v. r. p. semper felix prospera et longeua quam deus omnipotens ad multos dies saluam et incolumem conseruet Ex Arusia die beati Clementis martiris anno domini mdvigesimo primo
Auo Biilde Eadem gracia Episcopus
Reuerendo in Christo patri ac domino domino Laghonj Wrne dei et appostolice sedis gracia Episcopo Roskiildensi amico et fratri nostro dilectissimo
Jören Knudssön, Prest paa Hviteseid, og 5 Lagrettemænd kundgjöre, at de dömte angaaende et Arveskifte og Formynderskab mellem Thorleif Jons sön og Ketil Neridssön saaledes, at denne igjen skulde være Ombudsmand for sine Söskende, og Thorleifs Hustru Thorgerd være Helmingskone med dem i löst og fast i forskjellige Gaarde i Hviteseid, Flaabygden, Hiterdal og Neshered.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Brevet synes at have havt 7 Segl, der alle mangle. (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 651 samt XI No. 160 og 670).
Ollom mannom them som thette breff se ede høre hilsser iek Jøren Knudsson prest po Huitthesed, Gunulf Euinsson, Æolf Gunnersson, Helie Tiostolsson, Haluor Gunnersson, Haluor Ormsson suorne lagretthes meen q. g. ok sine kunnucth gørende met thette vorth opne breff ath mith vorum j Fiogesund logerdagen i føste vikæ i faste anno domini mdxxii kom for os Tolløf Jonsson aff ene /-j/ aff andre /-j/ Ketil Nerithsson krafde os dom ath sittie om en arfskitthe ok barne ombud ffunne vi tha for fullan dom ath Ketil Neritsson skulle hafue sit ombud igen ok (vare) fulle ombudssman for alle sine syskene ok Tolløf Jonsson ok Torger konne hans skulle vare hielmings konne met them j losse ok faste i alom them iordom som so hette Norgarden ok Medbøne j Fiogesund ok Ruddet, Vtsund, Nes ther j hio /-j/ j sindre garden i Tued [160 aar1522] i Flobigd /-j/ mark bol i Sønbe, ii marke boel i Hurestued j markebol j Backen /-j/ marke bol (j) Ryene en lop i lansskil o Tinne i/-j/ marke bol j Kirke Stunne i Nes herrith thette toge de hendom saman ath hun skulle tesser iarder frelslige ego hun ok hennes eruing ok til euerdelige ege ok (bleffue) so venne ok velsotto om ale dele til saningen hengom mith oker insel for thette (breff) som giorth var die ok are som føre siger etc.
Laurits Jakobssön, Prest i Sillegjord, og to andre Mænd kundgjöre et Jordebytte mellem Thjöstolf Throndssön og Olaf Thorkelssön angaaende forskjellige Gaarde i Brunkeberg (og Sillegjord?) Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Alle 3 Segl mangle; 2 Seglremme, skaarne af et lidt ældre Brev, vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 506 og 749).
Allwm mannwm them som thette (breff) seer eller høra kenniss iack Lawriss Iacobson presth i Sillegiordh oc Olaff Pedherson oc Alff Olaffsson E. Q. g d oc sine kwnnockth gørande ath wi saaghe ia oc handher bandhe there aff eno halwo Tiøstolff Trondhson aff andre halffwo Olaff Torkelson ath the bytte iordhwm ffyck tha fornempdhe Tiøstolff v marcke bool y Omtweeth som ligher i Brvnckebergh soghn oc Lycken iii marcke bool som ligher y Silleackers boo oc i marcke bool y Sondssbarm som ligher y Brvnckeberg soghn oc i marckebol tiil forn fore peninghe . . . offwer fornempdhe Tiøstolff . . . . . . . . . . . . dhe lod . . . . . med saa manghe ødhe gordhe som ther tiil ligher oc lighet haffwer tisse iordher (skal) fornempdhe Tiøstolff frelselighe følge med lutwm oc lwndwm som tiil ligher oc lighet haffwer fra fodhne oc nye wtan garss oc inden oc al affredis fick tha fornempde Olaff v marcke bool y vesther gardhen y Aasim aff fornempdhe Tiøstolff Jtem eer tisse iordher beggis teere gammalth odal. Tyl ytermeere wisse oc bewisningh henghe wi fornempde men waare ingsegle for thette breff som giorth war y Fladdal sancte Marcus dagh anno dominj m d xxii
[161 aar1523] 
Kurfyrst Joachim af Brandenburg underretter Kong Christiern II om, at Hans v. Mehlen samme Dag er ankommen til ham i Kongens Anliggender, hvorom han allerede for et halvt Snes Dage siden havde affærdiget Heine v. Doberitz til Danmark, men da han nu erfarer, at Kongen er draget til Brabant, har han affærdiget Hans v. Schönberg til ham i de samme og andre Ærender; Kurfyrsten er villig til at hjælpe Kongen med Liv Gods og anbefaler ham at pröve Hans v. Schönberg som Raad og Tjener i 3 Aar, hvilket han ikke vil angre.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 225). Brevform; Halvark med udvendig Forsegling. Egenhændigt.
Myn wyllige freuntliche Dinst vnd was ich sunsten liebs vnd gutts vermagk allezeyt zuuorn Durchleuchtigster kunnigk freuntlicher lieber herr Oheym vnd Schwager hewtten Dato ist Hans von Melen hieher zu myr gekommen vnd mich neben vbergebener Credentz E k w gemuts vnd Begerens Bericht gethan darauff fuge ich derselben freuntlich zu wissen das ich vngeferlich vor x oder zwelff tagen dieser Sachen halben Heynen von Doberytz zu E k w nach Dennemargken abgefertigt hofflich Er solte kurtzlich bey dieselb kummen, nue ich aber verstanden das sich E k w nach Brabant erfugett han ich von stunden an Hansen von Schonbergk mit denselben vnd weytern werben an E k w abgefertigt daraus E k w vernemen werden das ich fur meyn person mit leyb vnd gutt wylligk vnd bereydt auch hochlich geneygt bin E k w zu denen helffen vnd ratten etc. Dieweyl ich aber E k w hieuor nach der lenge geschrieben wie ich mit Hansen von Schonbergk E k w zu gutt gehandelt vnd wurauff der handel steht, so ist mein freuntlich Bett vnd trewer Ratt E k w wollen jn vorigen meynen anzeygen nach zu Ratt vnd dener de drey jarlang annemen als zu eyner probe jn zuuersuchen sich auch des itzt entlich mit jm vertragen vnd sich jn alleweg gnedigklich vnd dangkbarlich mit gnaden gegen jm erzeygen Das wirtt E k w nit gerewen sunder jr jn vylen sachen mehr dan ich jtzt schreyben kan zu gutten kummen das sollen vnd werden E k w also jm grunde befinden dan E k w halten es darfur wue mit ich derselben wyllig vnd freuntlich Dinst erzeygen mocht das thue ich von hertzen gern E k w hiemit dem almechtigen zu aller trostlichen vnd glugseligen wolfhartt befhelende Datum Rothenow am Dinstag nach vocem iucunditatis 1523
Joachim M z B Kurf. etc. [162 aar1523] 
Dem durchleuchtigisten fursten Herrn Cristiern der Reiche Dennemarcken Sweden. Norwegen der Wenden vnd Gotten Konig Hertzogen zw. Sleszwig zu Holstein Stormaren vnd der Dittmarischen Grauen zu Oldemburg vnnd Delmenhorst vnserm fruntlichen lieben Herrn ohemen vnd Swager. zu. jrer. kon. wirden selbst handt
Kurfyrst Joachim af Brandenburg medgiver Hans v. Schönberg et Kredentsbrev til Kong Christiern II, da han paa Kurfyrstens Vegne skal forhandle med Kongen om vigtige og hemmelige Sager, hvorfor denne anmodes om at have samme Tillid til ham som til Kurfyrsten selv.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 226). Brevform; lidet Halvark med udvendig Forsegling. Egenhændigt.
Durchleuchtigster kunnigk Freuntlicher lieber herr Oheym vnd Schwager ich han zeyger dieses Brieffes Hansen von Schonbergk mit ettlichen mergklichen vnd geheymen werbungen an E k w abgefertigt wie sye von jm zuuernemen freuntlichs vleys bittende E k w wolle jn der gnedigklich vnd jn geheym horen auch jm darin gleych mir selbst vollen glawben geben vnd sich dermassen halten vnd ertzeygen wie E k w achten vnd bedengken mugen das es derselben gelegenheytt vnd nottorfft erfordertt, dan wue mit ich E k w (de ich hiemit dem allmechtigen befhele) wyllige vnd freuntliche Dinste erzeygen magk des erbiette ich mich mehr dan wylligk Datum Rotenow am Dinstag nach vocem iucunditatis 1523
E k w Schwager Joachim M z B kurf. etc. manu propria sss.
Credenz
Kurfyrst Joachim af Brandenburg medgiver Hans v. Schönberg endnu en Kredents og Instruction til Forhandling om de Sager, han siden Udstedelsen af den tidligere har erfaret af den keiserlige Statholders og Regjerings Gesandter, der have været hos Hertug ( Frederik) af Holsten.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 227). Brevform; Halvark med udvendig Forsegling. Egenhændigt. [163 aar1523] 
Durchleuchtigster kunnigk Freuntlicher lieber herr Oheym vnd Schwager als ich ehrgestern Hansen von Schonbergk mit Credentz vnd jnstrucion abgefertigt vnd jn mit myr hieher von hynnen stragks nach E k w zu zyhen genommen han ich die geschigkten des key: Statthalters vnd Regiments so bey dem hertzogen von Holstein gewest hie befunden vnd aller jrer handlung vnd was jnen begegent befunden dardurch ich verursacht neben voriger Credentz vnd jnstrucion gemelten Hansen von Schonbergk mit dieser vnd der andern auch an E k w derselben vnd diesem handel allenthalben zugutt abzufertigen wie sye von jm vernemen werden freuntlichs fleys bittende demselben darin auch gantzen vnd volkomen glawben zugeben als redet ichs mit E k w selbst, das erfordert die nottorfft des handels vnd wirdett E k w selbst zu wolfhartt vnd gutten gereychen so wyll ichs auch wylligk vnd freuntlich vmb E k w verdenen die ich hie mit dem allmechtigen zv glugseligen trost vnd wolfhartt thue befhelen Datum Tangermunde am Freytag nach ascensionis domini 1523
E K w F Oheym vnd Schwager Joachim M z B kurf. etc. manu propria sss.
Kurfyrst Joachim af Brandenburg beretter Kong Christiern II, hvorledes hans Tjener Heine Doberitz, som han havde affærdiget til ham, paa Veien erfarede, at Kongen var udenfor sine Riger, hvorfor han vendte om; da Kurfyrsten af Hans v. Mehlen har hört, at Kongen og hans Familie opholder sig i Nederlandene, har han sendt Hans v. Schönberg did med de samme og flere Ærender og befalet ham, hvis Kongen skulde være reist til Keiseren i Spanien, at vente hos hans Gemalinde til hans Hjemkomst; sin tidligere Gesandt til Keiseren, Dr. Georg v. Blumenthal, har han ligeledes tilskrevet om at være Kongen behjælpelig i hans Anliggender, ligesom han ogsaa anmoder Kongen om at stötte denne i Sagen angaaende Hertugen af Pommern.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 228). Brevform; Helark, Patent med udvendig Forsegling (Ringsignet).
Durchleuchtigister koning. vnser freuntlich willig dinst. vnd was wir liebs vnd guts vermogen zuuorn. lieber Her Oheim vnd Schwager. wir geben. ewr ko: n wirden. zuerkennen. das wir [164 aar1523] vnsern diener Hene Doberitz mit werbung. an ewer ko: n w: abgeferttiget. als er aber sich vff den weg gemacht. dar er sicher vberkomme mocht: ist jm als er vns bericht. glawblich angesag worden. das ewer ko: w: nicht jn irn Reichen. sunder vsserhalb derselben. geraiset wer. dar vmb er wider zuruck getzogen; als wir nue von ewer lieben diener Hans von Melen erfaren, das ewer ko: w: mit irer gemahel vnd kindern jns Niderlant getzogen. haben wir jm Besten bedacht. Hansen von Schonenberg. mit dergleichen werbung. wie hiuor Heine Doberitz abgefertigt. vnd mher vnderricht an e: k: w: jn das Nyderlandt zuschicken. mit dem Beuelh wo ewr ko: w: weiter als zu kay M t jn Hispanien. sich begeben hett. das er sich bey ewer ko: w: gemahel enthalten solt. bis vff ewer ko: w: widerkunfft. des er sich on zweyuel. also woll zuhalten weis. ausz solicher seiner werbung e: k: w: vnser gemut. vnd meynung vernehmen werdet. dan was wir. ewr ko: w: jn iren anfechtungen vnd widerwertigkeiten. zu gut vnd zum besten. rathen. vnd furnehmen mogen. sind wir gantz gutwillig. vnd freuntlich. gnaigt; Wir haben auch vnserm Rath doctor Georg von Blumendael dechant zu Furstenwald. so wir hieuor jn vnsern geschefften an kay: M t abgefertigt; hirneben geschriben wo ewer ko: w: jnen. jn ewer. ko: w: geschefften ansprechen wurde. bey kay M t. oder sunst etwas zuhandeln. vnd auszzurichten. das er solichs getrewlich. vnd vleissig thun soll. darneben haben wir jm auch geschriben. E: ko: w: gelegenheit. vnser sachen. den hertzogen von Pommern belangen zu vnderrichten. vnd zu bitten. bey kay: Mt: denselben handell helffen zubefordern. wie er dan. ewer ko: w: woll antzeigen wirdt. Demnach bitten wir freuntlich. e: ko: w: wolle gnanttem vnserm Rath. solichs antragens glauben geben. vnd das beste vnsern halben. hir jnnen befordern. vnd fhurnehmen helffen. Wollen wir vmb dieselben. ewer ko: w: als vnserm freuntlichen lieben hern Oheim vnd Schwager freuntlich vnd willig verdienen Datum Koln an der Sprew am dinstag jn heiligen pfingsten anno etc. xxiij o
Joachim von gots gnaden Marggraf zu Brandenburg des hey: n Ro: n Reichs ertzcammerer vnd kurfurst. zu Stettin Pommern der Cassuben vnd Wenden hertzog Burggraff zu Nuremberg vnd furst zu Rugen manu propria s t sss.
Dem durchleuchtigisten fursten Hern Cristiern. zu Dennemarcken. Sweden. Norwegen. der Wenden vnd Gotten konig. [165 aar1523] Hertzogen zu Slesewigk. Holstein. Stormarn vnd der Ditmerschen Grauen zu Oldemburg vnd Delmenhorst. vnserm lieben Hern Oheim vnd Swager.
Kurfyrst Joachim af Brandenburg takker Kong Christiern II for det Svar paa sit Brev, som han har modtaget med Hans v. Schönberg, hvem han atter sender tilbage med nye Hverv og nyt Kredentsbrev; gjennem sin Forretningsförer i Nürnberg vil Kurfyrsten forsöge at faa det mellem Kongen og Lübeckerne aftalte Möde udsat i en Maaned eller to og imidlertid söge at forskaffe ham en eller to Doktorer, der skulle gjöre sit Bedste med Forhandlingerne af Kongens Sager.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 229). Brevform; Halvark, Patent, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigster Kunig Vnnser willig freuntlich dinst vnnd was Wir liebs vnnd guts vermogen, Ewer Koniglichen, wird, alletzeit zuuorn, freuntlicher lieber Herr Oheim, vnnd Schwager, Wir haben, von vnserm lieben, besondern, Hannsen, von Schonberg, widerumb, E, K W, gemut, vnnd wes jme dieselbig auff die werwung, vnnd vbergebene, Jnstruction, domit er jungst, von vnns abgefertigt. allenthalben, zw antwort gegeben, vernomen Vnd thun vnns, erstlich gein, E, K, W, des freuntlichen, erbiettens, so sie vnns, bey bemeltem, von Schonberg, hat antzeigen, vnnd thun lassen, gantz freuntlich vnnd mit allem vleis, bedangken, Vnnd sollen, E, K, W, darfur, halten, vnnd befinden, das wir derselben, widerumb, alletzeit, vnsers vermugens, zwdiennen willig, vnnd geneigt sein, Wir haben auch bemelten Hannsen, von Schonberg, von stund zw rugke, wider an, E, K, W, derselben weitter gelegenheit, des Handels, vnd vnser, bedengken, allenthalben zueroffen, abgefertigt, Wie sy ab jme, ve(r)nemen, werden, Mit freuntlicher vleissiger bitt, E, K, W, wolle demselben, ditsmals, gleich vnser person gantzen vnnd vollen glauben geben, Vnnd vns, darauff, bey jme weitter jr bedengken, vnnd wie, dersachen, am, schigklichsten, nachtzwsetzen, sey, zum, forderlichsten, zuerkhennen geben. Wir, wollen ouch mit dem, allerfurderlichsten vnsrem procurator gein, Nuremberg, schreiben, sich zwbefleissigen domit, die tagsatzung zwischen, E, K, W, vnd denen von Lubegkh, vngeuerlich, ein Monnat, oder zweie, moge erstregkht werden, vnnd wann, die erstregkung, also erhalten, vnnd ein ander tag, ange [166 aar1523] setzt wirt, wollen wir vnns weitter, befleissigen, jrgents ein geschigkhten, Doctor, oder zwene zw wege zwbringen, die nachvermogen E, K, W, vnns zugeschigkhten vntterricht, vnnd wes wir weitter der sachen, fur nutz, vnnd gut bedengken vnnd jne antzeigen werden, von wegen .E. K. W. vnnd auff derselben Mandat, vnnd vollemacht, jn diser handlung, allenthalben, das beste, thun, vnnd fleis furwenden, sollen, Das wir, E, K, W, (der wir alletzeit vnsers, vermogens, willig vnnd freuntlich zw dienen geneigt vnnd dem almechtigen hiemit thun beuelhen) nit verhalten wollen Datum zw Collen an der Sprew, am abent Johannis Baptiste Anno etc. jm xxiij oten
1523
M. Lambert Anderssön sender Kong Christiern II den begjærede Haandskrift (Forskrivning) og udbeder sig med sin Svend Nils tilsendt 500 Gylden, som han paa forskjellige Steder er skyldig paa Kongens Vegne, samt redegjör for en Pengeforsendelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 171). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Myn ydmyduge plyctuge willighe troe thienesthe eders Koninglighe M t altiidt tiill ræde, kiærist nadugist herre, sender ieg eders nadhe thend handtscriffth, som eders nade megh befoell, kærist nadugist herre verdis eders nade at sendhe megh met thenne breffuisere Niels myn swen v c gl. thee ieg haffuer her oc anderstedz møget wdt ath giffue paa eders nadis wegne, eders nade skall fyndhe ther godth Regenscop paa, naer gudt wiill eders (nade) kommer tiilbage igen kiærist nadugist herre, wor ther i thend seck met Screkenbergh, viij c lxxxj golt gl, och j Skryckenbergh, kiærist nadugist herre ther som eders nade wiill at iegh skall beskycke noget andet, end eders nade megh befoell, werdis eders nade at scriffue meg thet tiill met szamme budt Her met eders nade gudt befallindis Screffuit i Mechelen, xvj mensis Julij Anno etc. mdxxiij
Eder nodis ydmyduge troe thiennere oc Scriffuer, Lambert Andersen
Hogboren fursthe oc mectughe Herre Her Christiern et gudtzs nade Da(n)marckis Suerigis Norgis etc. koningh Hertug [167 aar1523] i Sleszuig i Holsten etc. greffue i Oldenburg etc. myn aldernadugist herre.
Mester Lambrit breff
Kurfyrst Joachim af Brandenburg erkjender Modtagelsen af Kong Christiern II. s Skrivelse, beretter om Ankomsten af Sendebud i Kongens Anliggender fra Hertugerne Erik og Henrik af Braunschweig samt Hertug Albrecht af Mecklenburg, bebuder sin egen Ankomst til Köln förstkommende Mandag til nærmere Forhandlinger og lover at efterkomme, hvad Hans v. Schönberg paa hans Vegne har lovet og berettet.
Efter Orig p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch, Saml. No. 230). Brevform; Helark med udvendig Forsegling med Ringsignet.
Durchleuchtigster Konig vnser willig freuntlich dinst vnd was wir liebs vnd guts vermogen allezeit zuuorn freuntlicher lieber Her Oheim vnd Schwager. Wir haben Ewer Ko: wird schreiben alles jnhalts vernhommen. vnd wollen darauff derselben nit bergenn. das wir jr zu freuntlichem vnd dinstlichem gefallen heiut data. zusambt vnsrem freuntlichen lieben Oheimen vnd Sun Hern Erichen Herzogen zw Braunschwig vnd Lunenburg etc. auch Hern Albrechten Herzogen. zu Mecklenburg etc. vnnd Herzog Heinrichen von Braunschwigs Botschafft alhir zw Dertmundt einkommen, vnd des entlichen willens sein vff nechsten Montag zeitlich zu Kollen bey Euer ko en. wird zuerscheinen vnd vns mit E, k, w, nach aller notturfft zu vntterreden vnd zubeschliessen Was ouch vnser person halben Hansz von Schonberg vff vnser mit gegeben Credenz Ewer. K. wird bericht vnd angezeigt hat. das mogen E: ko: wird darfur haltten vnd werden befinden das wir demselbigenn allenthalben wirgklich nachkommen vnd vns gegen E, k, w, als vnsrem lieben Hern Oheimen vnd Schwager vnuerspart vnsers leibs vnd guts gutwillig erzaigen vnd finden wollen lassen Dan derselbigen willig vnd freuntlich zudienen. sein wir vnsers vormogens genaigt Datum zu Dertmundt Sonnabent nach Margarethe Anno etc. xxiij
Joachim von gotts gnaden Marggraue zw Brandemburg vnd churfurst zw Stettin Pommern etc. herzog Burggraue zu Nuremberg vnd furst zu Rugen.
Dem durchleuchtigsten vnd hochgebornen Fursten Hern Cristiern. zu Denemarcken Schweden Norwegen etc. Konig Herzog zw Schleszewig Holstain Stormarn vnd der Ditmarsschen, [168 aar1523] Grauen zu Oldemburg vnd Delmenhorst vnsrem freuntlichen lieben hern Oheimen vnd Schwager.
1523.
Kurfyrst Joachim af Brandenburg og Hertug Albrecht af Mecklenburg tilraade Kong Christiern II at gjöre Indkjöb af Victualier, for at ikke de forsamlede Krigsfolk atter skulle gaa fra hinanden ligesom i Preussen, samt opfordre ham til gjennem Hertug Henrik af Braunschweig at skaffe sig Underretning om Hansestædernes Beslutninger ved deres Sammenkomster. Kurfyrsten oversender ham derhos Afskrifter, af hvad Hertugen af Holsten og det danske Rigsraad have ladet udgaa til forskjellige Fyrster mod Kongen, der opfordres til at lade affatte et Svar derpaa, som bör tilstilles de samme Fyrster.
Efter Orig p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 231). Helark, Patent med Spor af udvendig Forsegling (3? Ringsigneter). - (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (I) S. 443-46).
Durchleuchtigster konig vnser willig freuntlich dinst vnd was wir allezeit liebs vnd guts vermogen zuuorn. Freuntlicher lieber Her. Oheim vnd Schwager. Wir geben Ewer koniglichen wird gutter vnd freuntlicher wolmeynung zuerkennen. das wir alhir jn glaubwirdig erfarung kommen, das die Sehestette keine vitalien. auszzufhuren gestatten wollen Darvmb were vnser getrauer Rath vnd gut beduncken. Ewer koniglichen wird wollen jn der zeit darauff verdacht sein vnd etlich tausent gulden an vitalien legen. dan. wan gleich Ewer konig en wird gelt vnd leut verhanden. vnd es dan an vitalien mangeln solt. were zubesorgen das eins mit dem andern verloren. vnd ein spotlicher abezugk, wie etwans jm land zu Preussen gescheen mocht. Es sein auch der Sehe vnd Henstett, geschickte Botschaffter. itzt kortz verruckter tage jn einer statlichen antzall alhir versamelt, geweszen vnd werden itzt kortzlich vmb Bartholomej. abermaln ein ander tagleistung vnd versamlung. alhir haben Demnach so szegen wir auch vorgut an. Euer konig e wird wolt mit vnsrem Oheimen Herzog Heinrichen von Braunschwig etc. souill handeln vnd vleis furwenden ob man erkunden mocht. was doch entlich doszelbst beschlossen, oder jr fur haben sein mocht. vnd solt vnsers achtens nicht bosze sein ob man gleich etlich von denselben Botschaffter dernyder wurffe. kondt man sich allerley notturfft bey jnen erkunden. wie dan solchs Euer ko e wird. alles am fuglichsten durch bemelten vnsern Oheimen Herzog Heinrichen. [169 aar1523] zubestellen wirt wissen. Zudeme so gelangt vns auch an. das vngeuerlich vier oder funff tausent knecht. den Stetten aus Nyderlanden vber wasser zuzihen. sollen. derhalbenn, wollen Euer ko e wird. ouch kuntschafft darauff legen vnd vleis, furwenden ob dieselben verhindert mochten werden. Als wirdet ouch dieszer zeiger Euer ko e wird allerlay berichten. dan Er korz vergangen ausz Denemarcken kommen ist Mit freuntlicher Bit Euer ko en wird, wolle solchs alles nicht anderst dan gutter vnd freuntlicher wolmeynung von vns vermercken, Das sein wir vmb dieselb allezeit willig vnd freuntlich zuuerdienen genaigt Datum zu Braunschwig Sonnabent am tage assumptionis Marie anno etc. xxiij o
Von gotts gnaden Joachim Marggraue zu Brandemburg vnd Churfurst etc. Vnd Albrecht Herzog zw Meck(e)lnburg. Furst zu Wenden etc.
Auch freuntlicher lieber Her Oheim vnd Schwager. Schicken wir Marggraff Joachim Churfurst [hiemit etlich ausschreiben so der herzog von Holstain deszgleichen die Reichs Rethe jn Denemarcken, an vns vnd andere churfursten vnd fursten vber E. ko. w haben auszgehen, lassen. derselben hiemit zw, wie sie darausz zuuernhemen Dieweill dan dasselbig E. k. w etlicher masz nit zu weniger verunglympffung reichen thut. Segen wir vor gut vnd notturfftig an. Euer k w, hette zum aller furderlichsten. widervmb. jre entschuldigung jn ein schickliche schrifft vnd antwort stellen lassen vnd dieselb ouch an Churfursten fursten, vnd ander mit dem furderlichsten, gelangen lassen. domit des herzogen von Holstain. vnd der Reichs rethe. schrifft vnd furgeben. nicht so gar Stat gegeben, vnd Euer k, w, entschuldung ouch an tag gebracht wurde Datum vt supra
1523.
Henrik Bomgarde erkjender at have modtaget af M. Lambert ( Anderssön) 100 Gylden i Penge, 20 Gylden til sin Fortæring og 45 til Indkjöb af en Hest for M. Lambert.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 191). Seddel uden Segl. [170 aar1523] 
Jck Hinryck Bomgarde bekene jn dusser myner hantscryft dat yck hebbe entfangen van mester *Lamder j c gulden an groffem gelde vnde xx gl. tor terynge vnde noch xlv gl. dar yck schal mester Lamber eyn pert vor koppen gescren to Mechgel des mytweckens na Bartolomei Anno dominj xv c xxiij
Hinrick Bomgarde 165 gulden
Kong Christiern II meddeler sin Secretair M. Lambert Anderssön Fuldmagt til at forhandle med enhver paa Kongens Vegne, hvilket denne vil stadfæste og overholde, som om han selv havde været tilstede.
Indtaget i Brev nedenfor af 10 Septbr. 1523 (Münch. Saml. No. 278). (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (I) S. 450-51 efter en anden Afskr.)
Den kongelige Secretair M. Lambert Anderssön erkjender at have modtaget af Henrik v. Lith paa Hans Michelssöns Vegne 1370 Guldgylden af Kong (Christiern II.s) Penge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 172). Lidet Kvartark med paatrykt Ringsignet (Skjold med Skraabjelke, belagt med 3 Stjerner).
Jeg Lambert Andersen K m ts secretherer bekyndis met thette myt opne breff oc eghen handscrifft at haffue opboret aff [171 aar1523] Henrych von Lytthen paa Hans Michelsens vegne xiij c lxx golt gl. som hand meg andwordet paa k m ts vegne Huilcke trætthen hwndret oc halffiordhe syndhe tughe golt gl. ieg haffuer aff hannom annamet paa k m ts vegne gyfuit i Antwerp prima die mensis Septembris Anno dominj mdxxiij meo sub signeto
MDxxiii - mester Lambritz handscriff(t) paa xiij C lxx golt gilden som vor iij C xlii/-j/ pund Flams - folio 40
Borgermestere og Raad i Veere i Zeeland kundgjöre, at Mag. Lambert An derssön, Kong ( Christiern II. s) Raad og Secretair, i Henhold til en fremlagt kongelig Fuldmagt har overladt til Georg Diderikssön de Bye i Delft et nyt Skib ved Navn Dansker- Holk eller Barneholken til eget Brug (Kaperi) for en Sum, der angives i en af Parterne underskreven Seddel, og naar denne Sum betales, skal Skibet atter komme tilbage i Kongens Eie.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 278). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. (Jfr. Dipl. Norv. X No. 440 og 561, XI No. 502 og 512 samt No. 200 og 201 nedenfor). (Trykt efter en anden Kopi i svenske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 279) i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (I) S. 449-53).
Copia
Vniuersis et singulis presentes litteras jnspecturis Burgimagistri et scabini opidi de Camfereis jn Zelandia ditionis Ce. Ma tis salutem cum noticia veritatis Nouerint vniuersi quod datis presentium coram nobis est personaliter constitutus hon. discretusque vir magister Lambertus Andree Consiliarius ac secretarius ordinarius Jllustrissime Regie ma tis Datie etc. vigore specialis procuratorij ac jrreuocabilis eiusdem Regie ma tis vt nobis patenter patebat. vnde vidimus ac copia *auctenticque subsequitur de verbo ad verbum originalj concordat [ Her fölger Brev No. 196 ovenfor .] Quiquidem magister Lambertus auctoritate plena huius jrreuocabilis procurator(i)j recognouit ac tenore presentium recognossit a Georgio dicto de Bye filio Theodricj moram trahentj in *Delst (in) Hollandia recepisse jn promptis nommis ad opus predicte Regie ma tis summam mentionatam jn quadam cedula per comparantes signata. Pro qua summa jpse magister Lambertus nomine et vigore predictis tradidit prefato Georgio ac ad opus suum proprium transfer(e)t presentibus nauim nouam nuncupatam *Dansilir hult jnsig(n)i(ta)m [172 aar1523] der *finder hulcke cum omnibus vtensilibus ac appertinentiis eiusdem per jnuentarium duplum jndebite confectum subsignatum per manus vnum videlicet magistri Lambertj quod Georgius habet et alterum Georgii quod Lambertus habet quam nauim Georgius possidebit tanquam suam propriam sine opositione vel contradictione cuiuscunque jnde promittens presentibus his prefatus magister Lambertus eidem Georgio ex parte vt supra predictam nauem et vtensilia libera reddere et fore ab omnj onere, Et si jmponj *contingerit aliquod onus aut grauamen ab omnj dampno se laxaturum sub obligatione et ypotheca speciali videlicet bonorum Regie ma tis existentium, arrestatis jn Amsterdammis sub Hermanno Wichelm *factoris Regis et generaliter omnium aliorum bonorum Regis vbicunque reperiendorum jn his expresse conditionatis et per Georgium jsto casu concessis Quod si Re. *ma tis vel aliquis suo nomine missus predictam summam promptam in manibus predicti Georgii restituerit naui existenti inesse et jn partibus jstis tunc jdem Georgius reddet et restituet prefatam nauim cum omnibus vtensilibus sequentibus jnuentario duplo prescripto Promittens bona fide prescriptus magister Lambertus vigore et ex parte vt supra predictam venditionem traditionem obligationem ac conditiones habere grata firma et jn perpetuum rata tenerj et haberj absque reuocatione oppositione vel contradictione quacunque Jn cuius rei testimonium nos burgimagistrj et scabinj predictj Sigillum ad causas eiusdem oppidj p(rese)ntibus duximus apponendum Datum anno domini millesimo quingentesimo vigesimo tertio die decima mensis Septembris Subsignatum Bras.
[Excellentissi]mo principi domino Christer[no] Dacie Suetie etc. regi etc. domino meo clementissimo
Mester Claues canceler
Kurfyrst Joachim af Brandenburg medgiver sin Tjener Wilhelm Franck, der skal leie Heste og Vogne (til Brug for Kong Christiern II), Anbefaling til Indbyggerne i en Del af sine Byer til Opnaaelsen af dette Öiemed.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 232). Helark, hvoraf kun förste Side beskreven; paa Bagsiden er et Ringsignet paatrykt.
Wir Joachim von gotts gnaden Marggraue zw Brandemburg vnd churfurst zw Stettin Pommern der Cassuben vnd Wenden [173 aar1523] hertzog. Burggraue zw Nuremberg vnd furst zw Rugen, Embietten vnsern Stetten Soltwedell. Stendall. Gardelege Osterburg. Sehauszen Langermindt vnd andern. so hiemit angelangt vnd ersucht werden vnsern grus zuuorn. Vnd geben euch allen vnd itzlichen. jn sonderheit hiemit zuerkennen. das wir kegenwertigen. vnsern diener vnd lieben getreuen Wilhelm Francken vns. etlich pferd, vnd wagen, wie jr von jme vernhemen werdet. vmbs gelt zumytten vnd zuwege zubringen, abgefertigt haben. Demnach begern wir an euch gutlichs vleis jr wollet dem genanten Wilhelm. Francken, forderlich vnd hulfflich sein, das Er one sewmen, solch pferd vnd wagen vmbs gelt. bekommen. muge, doch vnschedlich vnd ausserhalb. der wagen vnd pferd. so. jr vns sunst. zu vnser notturfft. wie jr des hieuor vnser gemut vernhomen. ausz richten, sollet. Jndeme thut jr. vns sonder gut gefallen. wollen vns ouch solchs gentzlich zu euch versehen. vnd jn gnaden erkennen zuurkunth mit vnsrem zuruck auffgedruckten Secret versigelt vnd geben zu Kollen an der Sprew Sontag. nach. Exaltacionis Crucis anno etc. xxiij o
Margreff Joachims breff lydendis paa Willom Francke om ryst wogen at bekomme vtj hans land ffor penning etc. -- 1523
Den kongelige Secretair Lambert Anderssön erkjender at have modtaget 600 Guldgylden af Georg Diderikssön de Bye paa den Betingelse, at han, naar Pengene tilbagebetales, atter skal tilbagelevere det ham overladte Skib Dansker- Holken eller Barneholken.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 173). Kvartark med paatrykt Segl (en Skraabjelke belagt med Stjerner). - (Trykt i Ekdahls Christiern II.s Arkiv (I) S. 467-68. - Jfr. No. 198 ovenfor samt fölgende Brev).
Ego Lambertus Andree Secretarius Serenissimi Regis Datie etc. fateor recepisse a venerabili viro Georgio dicto de Bye filio Theodoricj vj c florenos aureos in auro sub conditione quod cum suprascriptj florenj prefato domino Georgio per Serenissimum dominum Regem vel aliquem eius nomine restitutj fuerint, repetere possit Regia maiestas quandam nauim dyctam Dansker holck alias de kynderholck juxta tenoremcertj jnstrumentj super eodem negotio jnter prefatum Georgium et me nomine Regio, factj, jn cuius fidem hanc cedulam manu propria scripsj meo sub signeto datum Antwerpie anno dominj mdxxiij xxj mensis Septembris.
[174 aar1523] 
Hollænderen Georg Diderikssön de Bye tilsiger Mag. Lambert Anderssön, der har lovet hans Tjener Skipper Gisbert at benytte hans Skib, en Ottendepart, af hvad der maatte blive hans Bytte fra Franskmændene.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 363). Kvartark med paatrykt Segl (en Bie i en Rose). - Trykt i Ekdahls Christiern II.s Arkiv (I) S. 466-67 efter en samtid. Afskr. i svenske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4295, fol. 62).
Ego Georgius de Bye ffilius Theodrici natione Hollandus, Quia Magister Lambertus Andree secretarius Regius in aduersis promisit seruum meum Gysbertum qui preest naui cognomento Dansiker hulke eidem preesse in aduersis, jdeo rursum promisi et obligatum me presentibus refero vt si seruo meo supra nominato aliquod ffortune lucri, ex Ffranchijs Gallisz illis adherentibus ffauente deo aduenerit, partem illi octauam libere ex illis esse accepturum, Jn cuius conditione *promissionem testimonium presentia scripsi manu mea propria. anno .xv. c xxiij ac subsigneto.
Jost Dirichsson aff Delffte
Kurfyrst Joachim af Brandenburg erkjender i Brev til sin Fætter, Markgreve Albrecht af Brandenburg, den tydske Ordens Höimester, Modtagelsen af dennes Skrivelse, dat. Bamberg 26 Septbr., med Underretningen om, at han har maattet pantsætte sine Klenodier for at holde de til Kong Christiern II. s Tjeneste hvervede Knegte sammen, men forklarer, at den aftalte Pengesum allerede forud var sendt fra Kongen med Hans v. Schönberg, hvilken nu maa være kommen ham tilhaande, hvorfor han haaber med sine egne og andre Krigsfolk, der daglig samle sig, snart at möde Höimesteren paa det aftalte Mönstringssted.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 233). Brevform; Helark, Patent m. Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet. Intet egenhændigt.
Vnnser freuntlich dinst vnd was wir liebes vnd guts vormogen alltzeit zuuorn Hochwirdiger Hochgebornner Furst freuntlicher lieber vetter :e. l. schreyben des Datum stet Bamberg. Sambstags nach Mathej ist vnns heut data behendiget dar jnnen E. l. vnns antzeigt das sie die knecht vff .ko r, w, zu Dennemarcken etc. jungste schriefft nach dem lande. Lunemburgk zufhuern durch die heuptleut gehandelt. vnd demselben. folg. thun wollen, vnnd wiewol von denselben knechten der halbe teyl verlauffen [175 aar1523] hetten sie doch .e. l. mit versetzung. jrer kleynodien furstlichen. trewen vnd glauben zum teyl wider wendig gemacht was auch .e. l. nachteyls vnd ferligkeit daruff stund. mit bette .e. l. jn dem zubedencken haben wir alles ferners jnhalts vernohmen vnnd hetten vns solcher beschwerlichen vnd vnfreuntlichen schriefft zu .e. l. nicht versehen dieweyl, e. l. wol wissen wie vnser zusage (das wir bey :ko. e w. zu Denmarck. moglichen vleys furwenden wolltten) geschehen vnd solchs vnser brieff vnd sigel, so wir gegen eynander. vffgericht. wol mitbrengen daran wir noch keynen vleis sparen vnd wollen .e. l. nicht bergen. das etliche tag. zuuorn. eher :e. l. jtzige schriefft vnns zukomen. Hanns von Schonberg. mit der suma. gelts darumb e. l. vormals geschrieben. vff vnser anregen. von :ko. r w zu Denemarcken. hier abgefertigt der gantzen. zuuersicht .e. l. haben. von. Hanns von Schonbergk. nun zurzeit soliche Suma gelds bekomen. domit sie das kriegeszfolk bisz zur. malstat der musterung. erhalten vnd brengen mogen. Wir haben auch jn dieser stund. mit ko r w. gehandelt das sie vff ein fursorg noch vffs aller. eylenst ein post Hansen von Schonnberg. nachgeschickt. ab er noch vffm wege geseumet vnuertzogentlich das gelt .e. l. zuzuferttigen vnd zuzuschicken, so haben wir. vnnsern Reysigen zeugk allenn vff morgen freytags zu Perleberg beyeynander. vnd wiewol wir etlicher anligenden geschefft halb zu ruck getzogen, wollen wir doch diese nacht. vber vnd furder eylentz. postiern vnd ziehen. das wir zu jnnen vnd andern. kriegesfolk so sich auch teglich versamlet, komen, das wolten wir e. l. widerumb. vff jr schreyben. nicht bergen, [wollen . Datum Koln an der Sprew am Dornstag nach Michaelis Anno etc. xxiij o
Joachim von gots gnaden. Marggraue zu Brandemburg vnd Churfurst zu Stettin Pomern etc. Hertzog. Burgg(ra)ue zu Nuremberg. vnd furst zu Rugen.
Dem Hochwirdigen vnd Hochgebornen Fursten vnnserm. lieben vetter Hern. Albrechten. Hoemeister Teutsch ordens Marggrauen zu Brandemburg. zu Stettin Pomern. der Cassuben vnd Wenden. Hertzogen. Burggrauen. zu Nurembergk. vnd Furst zu Rugen
1523
[176 aar1523] 
Kurfyrst Joachim af Brandenburg meddeler Kong Christiern II, at han, uagtet Kongens Brev om at lade de samlede Ryttere gaa fra hverandre, endnu vil beholde dem nogle Dage, om Kongen skulde finde nogen Udvei, hvorom han i saa Fald snarest muligt beder sig underrettet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 234). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. I S. 86).
Durchleuchtigster konig vnser willig freuntlich dinst vnd was wir allezeit liebs vnd guts vermogen zuuorn Freuntlicher lieber Her. Oheim vnd schwager Wir haben E ko: (w) schreiben, so vns heut data vngeuerlich zu sieben vrn. durch dieszen. post botten, behendigt, nicht mit weniger beschwerung vnd betrubnus vnsers gemuts vernhommen, Vnd dieweill E ko: w antzeigen, das wir vnser Reutter so wir itzt alhir bey einander. haben, zureitten sollen lassen, desselbigen wollen. wir vns. dieweill es ye nicht anderst sein, wil, also haltten, Aber doch so wollen wir nachmaln dieselbigen vnser Reutter. als. der. der gern. Ewer ko e, w, bestes. vnd die sache gefordert. sehen wolt. bisz auff nechste Mitwoch, bey einander. behaltten, Vnd ist vnser gar freuntlich vnd vleissig Bitten, Ob Ewer konig e. wird nachmaln. jndert rath oder trost. finden mocht. das bestandt haben. vnd dodurch dieser zugk gefordert werden, mocht. das. wolle vns E, k, w, eilentz zutag. vnd nacht. alhiher. oder, vntteraugen, auffs aller furderlichst. zuschreiben. vns haben darnach zurichten. Dits haben wir E ko, w, als der wir allezeit vnsers vermogens zudienen genaigt, nicht. wollen verhaltten, Datum eilendtz zu Perleberge. Montag nach Franciscj anno etc. xxiij o
Joachim M. z. B. kurfurst etc. manu propria subscripsit.
Dem durchleuchtigsten fursten Hern. Cristiern zw Denemarcken Schweden. Norwegen der Wenden vnd Gotten konig. Hertzog zw Schleszewig Holstein Stormarn vnd der Ditmerisschen graffen zu Oldemburg vnd Delmenhorst. vnserm freuntlichen lieben hern oheimen vnd Schwager - jn seiner ko en w aigen hand
1523.
[177 aar1523] 
Kurfyrst Joachim af Brandenburg tilkjendegiver Kong Christiern II, at han paa Grund af en netop modtagen Skrivelse fra Hertug Henrik af Braun schweig er villig til i Forening med denne at rykke frem til Hjælp og Tjeneste for Kongen, naar denne strax kan sende ham en Maaneds Sold.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 235). Brevform; Patent med udenpaa trykt Ringsignet. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. I S. 87).
Durchlauchttigster konig, vnnser willige freuntlich dinst, vnnd was wir liebs. vnd guts. vormogen allzeit, zuuorn. Freuntlicher lieber herr, oheim vnnd. Schwager Als wir ewer koniglichen, wirden, geschrieben, das wir als gestern, vnnd hewt noch hier wartten, vnnd vnns alszdann, mit den. vnnsern. widerumb, zurug vorfugen woltten. geben wir e. k. w. zuerkennenn, das wir itzt. von vnserm ohemen, hertzog Heinrichen von Brunszwig, eigentlich Botschafft, bekommenn das sein lieb mit den jren, vffum zug sein, So haben wir vnns mit seiner lieb zusammen, zukommen, voreinigt, dohin wir vnns itzt vorfugen. vnnd sein noch gantz der meynung, mit gotlicher vorleyhung. das wir mit den, vnnsern E. ko. n wirden zu Eren vnnd gefallen fortziehen wollen, wo allein E. ko. w. vnns, furderlich ein monat Soldt, auff die hant schicken wurde. wie E: ko. e w. die meynung, von gegenworttigen zeigern. weitter, zuuornehmen haben, Das haben wir e. ko. n wirden. freuntlicher gutter wollmeynung nicht vorhaltten wollen, der wir allzeit freuntlich zudienen. gneigt sein Datum eilents Perleberg am dinstag nach Franciscj Anno etc. xxiij o
Joachim von gots gnaden Marggraue zu Brandemburg des hey. n Ro. n Reichs Ertzcamerer vnd Churfurst zu Stettin Pommern etc. hertzog Burggraue zu Noremberg vnd furst zu Rugen manu propria subscripsit.
[178 aar1523] 
Mag. Lambert Anderssön melder Kong Christiern II, at han er alvorlig syg, og lover, om han dör, at hans Svend skal overbringe nöiagtigt Regnskab for Kongens Penge; det belovede Laan paa 10,000 Gylden af Herren af Veere er ikke kommet istand, men Kongens Skibe ere löbne tilsös for over 14 Dage siden; han fik med Vanskelighed 111/2 Læst Krudt fra Amsterdam, men Sagen blev bekjendt, saa han har maattet gaa forskjellige Omveie for at faa det sendt til Stade. Hvis det paatænkte Tog gaar uheldigt, vil Kongens Gods blive arresteret; det Burgundiske Hof anser Kongen for at være i Besiddelse af mere end 10 Tönder Guld.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 174). Brevform; Helark med Spor af udenpaa trykt Segl. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (I) S. 544-47).
Myn ydmiidiige plyctige willige troe thieneste Kærist nadugist herre thenne breffwiissere Egert Berens kan wndir viisse eders nade huorledis thet er oem myn sagh ieg er ssaa swarlygen ssiugh at ieg huerken kandh aghe gaa eller rydhe ellers wiilde iegh ffor ingen tiingesth blyfft her liigendis bedendis edhers naade ffor guds skiildt ath eders naade ycke tagæ thet tyl miisteke gudh vedt nød thuinger miigh ther tiil kæriste nadiigiste herre heren aff Fferen loffuit meg met thet fførsthe x m]gl. at leæ eders naade vden all pant oc fforholde miigh ther met y try vger paa thet sisthe aarsagit hand ssig ssom iegh vyl gyue edhers naade ydthermere tyll kyndhe szaa hand ey kunne paa thenne tydh wntsette eders naade ydhermere oem eders naadis skybe werdis eders naade at wyde at the løbe tyl ssøis nw Søndaghen ssysth fforleden ffiorthen dagge ffor hues saag the bleffwe wdrede at huat theris anslaghen er vel ieg met thet fførsthe iegh blyffwer nogyt tiil pas giiffwe eders naade tyl kynde kærist naadygist herre met stor nødt fyck iegh xi/-j/ lesth krudt ffran Amsterdam thet bleff wegen openbarlig paa markyt i Amsterdam oc the Astherlynge ssom ther vore, fforskreue thet wffortøffuit tiill stædine szaa waare thet icke mwghelygt at nagle aff eders naadis skybe kunde fføre thet tyll Stadhe iegh lodt dog komme hemmelyghe iiij lester indh paa eth Hollandir skiib ssom løb aff stæt tyll Stadhe oc haffwer beffaldh en køpmandt aff Hertygenbus ssom haffwer hans køpmanskap i eders naadis stadh Køpenhaffn hans naffn er Iehan de Bær hand loffuit ath leffuerere thet i Stade tiill Iehan Pape i Stade ynd den rode harth thet andet kam mest paa eders naadis skiibe ffor nogle sager skieldt ssom ieg icke kandh scriffue eders naade tiill kæriste naadiige herre thee iiij eders naadis kraffwelle met [179 aar1523] en iackt er i søen met mer endt ij maanets ffetallye ieg hobbs nest gudts hielp eders (nade) skal ssnarlygen spøre godhe tydynge ffran them kæriste nadiigiste herre ther ssom ieg icke bliiffwer vedh liiffuet skal myn suendh vffortøffwet komme tiil eders naade met eth klart regenskap oc quitans paa alle the penninge iegh haffuer opbaareth och wdgyffwiit paa eders naadis wegnæ ssiiden iegh ffyck nogen beffallyng aff eders naade beffalendis eders naade gudt skreuet i Brunssuick Aar effter gudts byr mdxxiij den tiendau i October
Eders nadis tro thienere Lambert Anderson
Houbaaren fførste oc mecktygh herre her Cristiern met gudtz naade Danmarckis Suærigis koningh etc. myn aller naadiigiiste herre
Mestert Lambrit scriffuer K Mt. *mdxxiiij
Jtem kærist nadiigist herre ther som thet ycke ganger paa thenne tog eders nade well thet gudt forbwde thaa blyffuer alt thet eders nade haffuer arrestwert aresteret Jtem hoffuit aff Burgunde myner eders nade haffuer meere endh x thønner guldt, Jtem ehues myddell eders nade kand fynde, at thenne togh ey blyffuer tiill røgge Lambertus.
Kurfyrst Joachim og Markgreve Albrecht af Brandenburg, den tydske Ordens Höimester, anmode Kong Christiern II om ufortövet at begive sig til dem, da der ifölge et indlagt Brev fra Hertug Albrecht af Mecklenburg synes at være Anledning til en fordelagtig Forhandling med hans Modstandere.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 236). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med to Ringsigneter. Intet egenhændigt.
Durchleuchtigster konig vnser willig fruntlich dinst vnd was wir. liebs vnd guts vermugen zuuorn lieber Herr. Oheym vnd Swager. Wie vns der Hochgeborn furst: vnser lieber Sonn Oheym vnd Swager. Hertzog Albrecht vonn Mecklenburg Ewer. ko n wird. sachen halben geschryben. werdet e. ko. w. aus eingeslossem seiner lieb briue. vernemen, Nachdem dan sein lieb. vermeldt. das e. ko w: widerwertigen. einen gutlichen handel. bewilligt So will [180 aar1523] die nottorfft erfordern, das e. ko w bey tage vnd nacht. denselben hendeleren ire meynung vnd gemutt. auch eroffene Demnach ist vnser fruntlich. bitt. Ew. ko w. wolle sich one alles sewmen. bey tage vnd nacht hieher fhugen. domit deszhalben. kein versewmnus noch vertzogerung entstee. dan es mocht villicht. diese gutliche handelunge. E. ko w. nach gestalt der sachen zu. Eren vnd nutze gedeien. darumb geruth sich, e. ko w nicht zu sewmen. sonder forderlich hieher. komen. vns auch eingeslossen briue vonstundt. widerumb zusenden dan e ko w willig vnd fruntlich dinst. zuerzeigen thun wir gutwillig datum. Coln. an der Sprew. am. Sonnabend nach. Franciscj Anno etc. xxiij des bitten wir eylendt antwort etc.
Von gotts gnaden Joachim kurfurst etc. vnd Albrecht, Hoemeister Teutzschs ordens vettern Marggraffen zu Brandenburg zu Stettin Pommern hertzogen etc.
Dem durchleuchtigisten. Fursten Herrn. Cristiern. der Reich Dennemarcken Sweden Norwegen der Wenden vnd Gotten konig. Hertzogen zu. Slesewigk zu Holstein. Stormaren vnd der Dittmarischen etc. vnsern fruntlichen lieben Herrn Ohemen vnd Swager - zu Jrer kon. w selbst handen
1523
Kurfyrst Joachim af Brandenburg meddeler Kong Christiern II, at Hertug Henrik den yngre af Braunschweig tilligemed de övrige forsamlede Hövedsmænd og Ryttere have sendt et Gesandtskab til ham, hvilket har overbragt en Række Forslag, ved hvis Antagelse Kongen formentlig kan gjenvinde sine Riger. Da Tropperne ikke længer kunde ligge i Lüneburg, have de begivet sig til Altenmarck omkring Klosteret Arentsee, hvor de ville oppebie Udbetalingen af sin Sold eller lægge Beslag paa Kongens Skat og Klenodier, som Kurfyrsten har erklæret ikke at vide Besked om, skjönt han formoder, Kongen paa anden Maade vil stille dem tilfreds, hvilket han nu beder ham gjöre, da de ellers ville blive til megen Uleilighed; han bör derfor afskedige dem eller underhandle med dem og indkalde Hövedsmændene til Mödet i Jüterbogk.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 237). Brevform; 2 Ark, hvoraf 11/2 beskrevet, med Spor af udvendig Forsegling. Intet egenhændigt.
Durchleuchtigister. konig. Vnser willig fruntlich dinst. vnd as wir liebs vnd gutts vermogen allzeyt zuuorn. Lieber Herr Oheym vnd Swager der Hochgeborn furst. vnser oheym. Hertzog [181 aar1523] Heinrich von Brunszwig der Junger. vnd die andern. Graffen Edleutt vnd Rewter. so bey seiner liebe. jm lager sein haben statlich botschafft nemlich Borchart von Saldern vnd sonst noch sechs Edelleutt heutt hieher zu vns gesant. vnd hat erstlich der von Saldern, alleine von Hertzog Heinrichs wegen, auf ein Credentz geworben dieweyll sein Herr. mit andern Rewtern in grosze antzall. auf ewer konigliche wird bestellunge voltzogen. vnd in das lager. gekomen. were seiner lieb von .E ko w. noch. kein botschafft zu. kommen. noch. kein gelt geschickt worden. wuste nicht. wes sich. sein lieb. mit den Rewtern haltten soltt. demnach. vnd so er vermerckt das solicher zug. nicht vor sich geen mocht hab sein lieb. ewer ko w Ere vnd bestes. bedacht vnd sich mit Hertzog Magnus von der Lowenburgk zu vnderredung betagt, der dan etlich fursleg getan. verhofft: wo e. ko w. der meynunge were. dieselben anzunemen. das E ko w. ire konigreich wol widerumb erlangen mocht, Zum Ersten. das Hertzog Friderich von Holstein. bey seinen landen vnd lewtten souil er der zu seinem teil. vor dieser vhede in besitzung gehabt vnuerhindert bleiben mocht vnd das E. ko w. jm das. volgen lassz. gebe vnd reiche. das e ko w. jm nach vermoge briue vnd Sigell zuthun schuldig were. Zum andern das die von. Lubeck. vnd die andern Stett. bey jren alten priuilegien. briue vnd Sigelen vnabruchlich, bleiben mochten ire Segellation fridsam vnd vnuerhindert haben vnd vber die gewonlichen zoll nicht beswert werden Jtem zum dritten, mit den Sweden einen fridsamen anstant zehen jarlangk zubewilligen also das die Sweden, auch jre fridsam. vnd vnuerhindert. Segelation haben vnd vber gewonlich zoll mit nicht beswert werden. Jtem zum vierten das Ewer ko wird. den Bischoffen. Edelleutten vnd andern vndertanen in den Reichen, eine nottorfftige genugliche. versicherung thun soltt. das sie durch ewer ko w. vnd ire erben vnd nachkommen mit keinem gewaltt vberfharung noch enich tetlich furnemen. soltten. betrubt noch bescheidigt. werden. sonder yderman. soltt bey geleich vnd recht. bleiben vnd nymants an leib vnd gutt. beswert werden. Jtem das in den Reichen. ein Regiment. verordenet. vnd auszgesatzt worde, domit yderman: bey geleich vnd recht bleiben mocht vnd nicht. vergewaltigt werde. vnd das E ko w: one der Reichs Rete Rath nichts handeln oder furnemen soltt Jtem das wir. auch die Hertzogen von Brunszwig vnnd Lunenburg. vnd ander Hendeler. so dartzu getzogen neben E. ko w: solichs stett vheste vnd vnuerbrochlich. zuhaltten. mit briue vnd Sigeln [182 aar1523] nottorfftiglich versicherten. vnd versorgtten. domit es in allwege versorgt werde Es soll auch .E. ko. w. das altte weibe in allwege von sich lassen Doch hat Saldern. darneben angezeigt. so der Hertzog von Holstein. vnd die Stett, vermercken. das die krigesknecht. wider zuruck lieffen vnd der zugk wendig werde. sonderlich. des gelts halben. besorgt sein herr. das sie von solchen furslegen. abfallen mochten. Doch hett sich Hertzog Magnus zu dem Hertzogen von Holstein personlich gefhugt. vnd mit jm der furslege halben gehandelt vnd seiner lieb wider geschryben das der Hertzog von Holstein. vnd die Stett auf soliche furslege gutlichs handels dulden mochten vnd darauf fruntlich gebeten das wir solichs alles .e ko w. forderlich mochten zuerkennen geben, wes des ewer. ko w gemutt sein werde. seiner lieb vnuertzogentlich zuzuschreiben Woltten sein lieb allen fleis thun. soliche sache zum handel zubringen das wir also jm besten angenomen. E ko w forderlich zuuermelden. Jn dem werdt e ko w nach gelegenheyt vnd gestalt der sachen, wol Rat haben vnd sich einer meynung vnd antwort. dem Hertzogen forderlich zugeben entsliessen. Forder hetten der genante. Saldern. vnd die andern. gesanten auf eine Credentz. von wegen. Hertzog Heinrichs von Brunszwig. der Grauen Edelleutt vnd Rewter geworben. das sie in mercklicher Rustigunge. auf e ko w. bestellung vnd zusage. jns lager gekomen, vnd etlich tage verharret. Es geschiee aber von. e. ko w. kein mustrunge wnnd auch. kein gelt noch abescheid gegeben. wusten nicht. wes sie sich haltten. soltten vnd so sie. jm lant zu Lunenburg nicht meher bywerung bekomen mochten. Hetten sie jre lager in vnser Altenmarck vmb das closter Arntsee angeslagen. doselbst sie von e ko w boscheid warten woltten. vnd vns gebetten sie bey e ko w. zuuerbitten. jnen. jren versprechen sold zugeben. vnd schadlos zuhaltten Wo aber das nicht geschee. alszdan E k w schatz vnd kleinott. so bey vns verhanden. aufzuhaltten. so lange sie jren. sold. bey e. ko w bekomen mochten. Darauf wir zu antwort gegeben. das e. ko w. nicht hier weren wusten auch eigentlich nicht wo sich e k w itzt enthaltten mocht woltten aber der sachen zu gutt. solichs. an e ko w forderlich gelangen lassen, guter zuuersicht. Ewer ko w. wurde sich aller billigkeyt. gegen jnen. genediglich wissen zuhaltten. Wir wissen auch von E k w schatz vnd kleinott nichts zu sagen Ewer ko w were. mit sieben oder acht kleppern zu vnns gekomen. darnach die konigynne mit etlichen wagen vnd casten gevolgt. darjnnen sie alleine. ire. klei [183 aar1523] der vnd kleinott als wir bericht worden. mit sich gebracht darvmb sey. abzunemen. was vns nach gestalten sachen. Eren vnd gelympffs halben. hirjnn fhugen woltt. Sie wurden. one zweyffel von e. ko w. in andere wege. jres solds woll vergenugt werden. Das alles haben wir e. ko w. jm besten zuerkennen geben wollen So aber. solich mercklich antzall der Reisigen in vnserm lande. ire lager angeslagen. hat ewer ko w. abzunemen. das es vns vnd vnsern landen. zu mercklichen schaden vnd verderb reichen will. vnd sunderlich so sie von E ko w. keinen boscheid bekomen forder ferligkeyt. verderb vnd schaden warten mussen Demnach bitten wir gantz fruntlich. E ko w, welle zu gemutte nemen. wie getrewlich. wir es. mit E. k w. meynen. was wir bey jr getan haben vnd thun. jn was ferligkeyt wir vns. E ko w halben. begeben. vnns vnd die vnsern mit mercklichen vnkosten beladen. vnd weysen vnd wege furnemen. domit wir der Rewter aus vnsern. landen. entledigt werden mogen Stegentin oder andere. zu dem Hertzogen schicken. vnd den Rewtern. einen genedigen abescheid geben. oder auf lydeliche wege. mit jnen handeln lassen. oder die heuptleutt. gein Guterbock. boscheiden domit sie sich zu friden geben. vnd nicht weiter v(n)srer bewegen. dann. soltten sie nicht zufriden gestalt werden. hat e ko w. abzunemen was daraus entsteen. vnd e ko w. wider wertigen behertzt vnd erfrewet worden. Solchs woll e. ko w, jm besten von vns vermerken dan E ko w, willig freuntlich dinst zuertzeigen thun wir gutwillig. vf das bitten wir E. ko w. freuntlich zuuerlessig antwort Datum Coln an der Sprew. am Sontag nach Franciscj Anno etc. xxiij o
Joachim von gotts gnaden Marggraff zu Brandenburg etc. vnd Churfurst zu Stettin Pommern etc. hertzog Burggraff etc.
Churf. zw Branden. zaigt an die werbung. der gesanten von Lager
1523
Kurfyrst Joachim af Brandenburg anbefaler en vedlagt Ansögning fra Matthis v. der Schulenburg til Kong Christiern II og beder, at han hurtig maa blive sendt tilbage, da Kurfyrsten har Anvendelse for ham ved de i hans Land liggende Ryttere.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 223). Brevform ; Patent med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet. [184 aar1523] 
Durchleuchtigster Konig vnnser willig freuntlich. dinst vnd was wir liebes vnd gutts vormogen alltzeit zuuorn, freuntlicher. lieber. Herr Oheim vnd Swager. wellicher gestalt vnnser lieber. getrewer. Mattes. von der Schulemburg. vns vmb furbette an E. ko. w. seinenthalben zuthun angesucht vnd gebetten: hat werdt Ewer. ko. w. aus einliggender. seiner bet zettell , vernehmen. vnnd. nachdem. gemelter. Mattes von der Schulemburg. sich zu Ewer. ko. w. dinst begeben, bitten. wir freuntlich. Ewer. ko. w. wollen. sich gegen jme vor andern genediglich vnd fruchtbarlich ertzeigen. vnnd furderlich abfertigen, domit er widervmb anheimisch, kome angesehen der jtzigen leufft vnd das die Reutter jn vnnserm Lande ligen. dartzu wir jn dismals zugebrauchen wissen Das wollen wir widerumb. Ewer. ko. w. als vnnsern. lieben. Herrn. Oheim vnd Swager. willig vnd freuntlich verdienen. Datum Koln. an. der Sprew am. Mitwoch. nach Dionisij, Anno etc. xxiij o
Manu propria s t sss.
Dem durchleuchtigsten Fursten. Herrn. Cristiern. zu Dennemarcken Sweden. Norwegen. der Wenden vnd. Gotten. konigen. Hertzogen zu Slesewigk Holstein Stormarn. vnd der Ditmerschen Grauen zu Oldemburg vnd Delmenhorst. vnnserm lieben Herrn Oheim vnd Swager.
1523
Matthis v. der Schulenburg erkjender at have modtaget af Kong Christiern II 350 Gulden i Markisk Mynt paa de 950 Gylden, som Kongen i Henhold til sit udgivne Brev skylder ham for Ryttere, som han har forskaffet til Krigstoget mod Kongens Fiender.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3961). Helark, hvoraf kun 1ste Side beskreven. Egenhændig Underskrift og paatrykt Vaabensegl, utydeligt.
Jch Mathias von der Schullenburg bekenne vnnd thu kunth jedermeniglich mit diesem offen briue fur mich vnnd alle mein Erben Nachdem der durchleuchtigst Groszmechtigst Hochgeborn Furst vnnd Herr Herr Cristiern der Reych Denmarcken Sweden Noruegen etc. konig Hertzog zw Schleszwick Holstain [185 aar1523] Stormarn vnd der Dytmarschen Graue zw Oldenburg vnd Delmanhorst mein gnedigster Herr mir heut dato an den Neunhundert vnnd funftzig gulden so mir sein k M t der khuntschaffter vnnd anderer Reutter halben die jch sein k M tn jn jrer M t furgenomen veltzug oder kryegszhandell wieder jrer M t offenware feynde vnnd wiederwertige gefurt laut jrer M t gegebenes schuldbrieffs vierthalb hundert gulden Merckyscher gueter Landszwerung vberraychen vnnd geben lassen welcher empfangner vierthalbhundert gulden jch obgemelter Mathias von der Schullenburg sein ko M tn dero Erben vnnd Nachkomen fur mich mein Erben vnnd alle die jhenigen so durch mich jn seiner ko M t dinsten vfgenomen vnd berurter schuldenhalb mitbegryffen synd Hiemit jn crafft vnd macht dytz brieffs gentzlich vnnd gar quiet ledig vnnd losz sage sollen auch weytter durch mich oder meine Erben oder der sachen mitverwandten zuerfordern weder mit gaystlichem noch weltlichem Rechten oder jn andere wege wie die jemands erdencken mochte stat fug oder macht haben sunder gantz tod vnnd ab sein desz zw merer sicherhayt vnd warer vrchunt hab jch mein aygen angeborn jnsigell mit vertzaichnus meiner aygnen hantschryfft zw endt dieser schryfft thun drucken vnd geben zw Coln an der Sprew am
Matyes van der Schulenborch
Quittanze af Mattis von Schulenborch - Matis van Skulenborchs Quittanze
Lambert Anderssön undskylder sig hos Christiern II, fordi han paa Grund af Sygdom ikke kan komme til ham; da han har hört, at Hr. Antonius v. Metz's Tjener Eggert, med hvem han sendte sit sidste Brev, skal være omkommen paa Veien, gjentager han Beretningerne i dette Brev (af 10 Oktbr., se ovenfor) om det mislykkede Laan hos Herren af Veere, om Krudtet fra Amsterdam og dets Forsendelse til Stade, om Kongens Skibe, hvoraf 5 ere dragne tilsös for en Maanedstid siden og Marie indlagt i Veere, om sin Pengemangel m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 175). Brevform; Helark m. Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (I) S. 549-51).
Myn ydmyge willyge plyctyge tro thieneste edhers Konynglyge magestas alltyd tiil rede kæriste nadigest herre werdis [186 aar1523] eders naade ath vyde huorledis ieg lyger her saa suarligen syugh ath iegh inghelunne kan komme tyl edhers naade thy beder ieg eders naade ffor guskyl ath eders naade ey tager thet tyl møstyke gud vedh nød thuynger myg ther tyl. Kærist nodygist herre ieg skreff edhers naade i sisten tyl met Eggert sum pleye ath fføle her Antony van Mess, [al deris huorledis eders naadis erinne bleffue beskyket vesstuert nw haffwer iegh ffornummyt huorledis samme budh som ieg skyket tiil eders naade bleff ner laud paa væyen thy verdis eders naade ath vyde at herren aff Ffer loffuyt mych ath vnssette eders naade met xij m gylden vdhen alth panth och fforholth miig ther met lenger en i tre vger och aarssagiit siig syden met maange lystyge ssuar saa han ey kunde vnsette edhers naade paa thenne tiid etc. kærist naadigist herre om thet krud aff Amsterdam verdis eders naade ath viide at ieg met stor nødt ffyck ther xij lester och thet bleff ther væggen paa aabenbar markyt. ssa ath the Osterlynge ther vore fforskreue thet vffortøuit tiil Stædiirne ssaa var thet icke muelyckt at nogle aff edhers naadis skyb kunne løbe paa Eluen met ssamme krudt met mynne en thet hadde bleuen taen ieg lodt tock hemlyge ing sskybe paa eth Hollander skyb iiij lester krudt oc beffol thet en kal sum hadde hiemme i Hertiikenbus sum heder Iehan de Ber oc haffwer hans køffmansskaff i eders nodis stadt Køffuenhaffn at han skule leuerere thet krudt i Stade tiil Iehan Pop i den røde hiorth Kærist nodiigist herre om eders naadis skiibe verdis eders naade ath vyde ath the iiij krauele och en iackt løbe tyl søss vel ffetalyt ffor iij monnete nu søndau sist vorleden var thet enmonnet hues theris anslagh er kan iegh ike skriue edhers naade tyl ffor nogle sager skyl iegh hobiis ath eders naade skal ssnarliigen spøre gode tyende ffran thenum Marien eders nadis skiib er inglaud ffor Ffeer kærist naadwgist herre ther som iegh bliffiier nogiit tyl pass vel ieg vffortøuit komme tiil eders naade ther sum ieg ike blyffwer vetlyuet skal myn ssuen komme tyl eders naade met eth klarth reienskab och quitansse paa hues penninge ieg haffwer anammyt och vtgyuit paa edhers naadis vegne Syden iegh fførsth ffych beffalyngh aff edhers naade kærist naadiigist herre verdis edhers naade ath viide ath iegh liider stor nød ffor tære penninghe her met edhers naade gud beffalendis skreuet i Brunssuick mondauen nest effter sancte Luce euangeliste dau Ar etc. m d xxiij
Eders nadis troe thienere oc scriffuere Lambert Anderson [187 aar1523] 
Hocgeboren fførste oc mectygh herre her Cristiern met gudtz naade Danmar(k)is Sueriigis Norgis etc. koning hertug i Slessuigh i Holsten etc. myn aller naadygiste herre etc.
breff aff mester Lambrit om xij lester krwdt -
1523
(Kurfyrstinde Elisabeth af Brandenburg) anmoder sin Svigersön (Hertug Al brecht af Mecklenburg) om at gjöre sit Bedste for at opnaa en fredelig Overenskomst mellem hendes Broder (Kong Christiern II), Hertugen af Holsten og Lübeckerne paa den Sammenkomst, som skal finde Sted, og hvortil hendes Gemal Kurfyrst ( Joachim) har sendt Dr. Wolfgang Keth wigk som Underhandler.
Efter samtidig Afskr. (eller Koncept) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 238). Halvark, uden Segl; gjennemskaaret.
Was wir aus angeborner fruntschafft mehr liebes vnd gutes vormugen zuuorn Hochgeborner Furst fruntlicher lyber Oheym vnd Sohn, Nachdem vnd als der durchleuchtig Furst vnser hertzliebster Herr vnd gemahel den hochgelarten vnsern lyben getrawen Doctor Wolffgang Ketdwigk zu der gutlichen handlung zwischen vnserm Hern Bruder dem kunig zu Denmarken, vnd dem Hertzogen zu Holstein denen von Lubegk sampt jrem anhang abgefertigett Jst derwegen an e, l, vnser gantz fruntlichs bittend Ewer lieb wolden allen jren mogligsten vleysz jn dyszer Sachen so jmmer muglich furwenden domitt dye gutlich handlung yhee zur Sohne vnd besten moge gebracht werden vnd vnserm hern vnnd Bruder zu nutz vnd wolffart gereychen muge Wie wir vns dan zu E, l, als vnserm freuntlichen lyben ohmen vnd Son jn gantzen vertrauen getrostenn Das wollen wir wydervmb dyselb E, l, jn aller lieb vnd freuntschafft freuntlich zuuergleychen vnd zuuerschulden gneigt sein Geben zu Coln an der Sprew am Suntag nach Luce Anno etc. xxiij o
Dronning Elisabeth erkjender at have modtaget fra Henrik v. Lith nogle Breve til Kongen, hvilke ere ham tilsendte; hun har beholdt Budet i 14 Dage og medgivet ham andre Breve, som hun beder Henrik besörge efter Adressen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 374). Kvartark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet. [188 aar1523] 
Henderich bemynde vriendt Wet dat wy ontfanghen hebbe vanden bringher desz briefuen den brifuen dye ghy ghesonde hadde tot den connych ende hebbe jc dye briefuen weder tot den connych ghesonde ende desen bode by my viertiendaghe ghehaude zoe zendich v weder om ander briefuen die ghy bestellen zult daer zy toe hoert dat bede wy ou ende dat doende ghy zalt ons vriendtscap doen dewelken wy bekenne wolle jn to comende tyt nyet anders ghemynde vriendt dan dat v godt ghesparen jn een zallich lanch leuen tot Berlin jn Brandebourgh den ij ten dach Nouembrj 1523
Ysabeau
An [myn be]mynde vriendt He[nderich] . . . aertsen werdt ende . . . . ter woenende tot Andwerpen jnde goude Jnghel
1523 - myn frues nades scriffuelsse til Henric van Lyt om breffue at forsende och forskicke
Dronning Elisabeth forklarer Hertug Albrecht af Mecklenburg, at hun i sin Gemals Fraværelse har gjort sig bekjendt med Beretningen om Dr. Keth wigks Underhandlinger, men da hun ikke sikkert ved Kongens Opholdssted, vil hun formodentlig först om nogle Dage kunne erholde dennes Svar desangaaende, hvilket ufortövet skal blive Hertugen tilstillet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 375). Brevform; Patent med Spor af udvendig Forsegling med stort Segl.
Elisabeth von gotts gnaden der Reych Denmarcken Sweden Noruegen der Wenden vnd Gotten kunigin Ertzhertzogin zw Osterreych Hertzogin zw Burgundj etc. zw Schleszwick Holstain Stormarnn vnd der Dyttmarschen Grefyn zw Oldenburg vnd Delmanhorst
Vnnsern freuntlichen grus vnnd wesz wir mer Liebs vnnd guts vermogen zuuorn Hochgeborner Furst. freuntlicher lieber ohaim desz Handelsz Relacion so der Hochgelart doctor Kethwig etc. mit .E. L. vorgehabt, haben wir jnn abwesen vnsers Hertz Liebsten Herrn vnnd gemahels verhort, vnnd geben darvff E L freuntlichen zuuernemen dasz wir jnn der warhaytt die Malstatt selbs nitt wyssen tragen, welches orts sich gedachter vnser Herrtz Liebster Herre vnnd gemahell dieser zeytt enthalten Jst derhalben an E L vnnser freuntlich Begern Eur Lieb wollen jnn ansehung dieweyl wir je [189 aar1523] nit wissen tragen, wo vnser Hertz Liebster Herr vnnd gemahell jtztmals sich enthalten, vnd dem Handell zw guth wie E L selbsz basz dann wir ermessen konnen die zeytt Em sechs oder acht tag verlengern so wollen wir jnn der Eylle dye botschafften Seiner Liebd nachtzerayssen deststatlicher verfertigen vnnd alszdann so vnns von vnnserm Hertz Liebsten Herrn vnd gemahell geantwurt wurdett bey derselben Botschafft E L wiederumb die zutzusenden vngesaumbt erfinden lassen das wir vmb E L zuuerschulden zw allen zeytten wiederumb genaygt sein wollen Datum Colln an der Sprew am tag omnium animarum Anno etc. xxiij o
Elysabet
Dem Hochgebornnen Furstenn vnnserm freuntlichen Lieben Ohaim Herrn Albrechten Hertzogen zw Meckelburg Fursten zw Wendenn Grauen zw Sweryn Rostock vnnd Storgardt der Land Herre.
1523
Kurfyrst Joachim af Brandenburg gjör Kong Christiern II opmærksom paa, at det af ham begjærede Leidebrev i enkelte Punkter strider imod den med Höimesteren (Markgreve Albrecht af Brandenburg) trufne Overenskomst, hvorimod han er villig til at udstede et efter den Kopi, han har tilsendt Kongen gjennem Dronning (Elisabeth).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 240). Brevform; Patent, udvendig forseglet med Ringsignet. Intet egenhændigt.
Durchleuchtigster. Konig, vnser fruntlich willig dinst, vnd was wir liebs vnd guts. vermugen zuuorn. Fruntlicher lieber, Herr, Oheim vnd Schwager, wir. haben. ewer. ko. n w. schreiben, des glaits halbenn. alles. jnnhalts, vernohmen, vnd. kurtz. hieuor. ein. Copej. stellenn lassen, wie vnd wellicher. gestalt, wir. ewer. ko. e wird zuglaitten gemeynt sein. den. Begreiff. vnd. Copeien, wir. ewer. ko. n wirden gemahell, der. konigin. vnser. fruntlichen. liben. fraw Mhumen vberantworten haben lassen, die, als. wir. bericht. dieselben Copeien. ewr ko: w: zugesant. soll haben, wo. nw. ewr. ko. w, laut, derselben. copej. das. glait. begert, vnd annehmen will, vnd vnns. die. Copejen wider zusendet, wollen wir. das glait dermass fertigen, vnd. ewer. ko. w. gemahell, der. konigin vbergeben lassen. das. wir aber dergestalt, wie, ewer. ko: wird, briff, melt: das glait. geben solten: tragen wir beschwerd, auss. vrsachen. das, [190 aar1523] es, vnnsers. fruntlichen lieben vettern, des, Hoemeisters, vnd vnnser, verschreibung. jnn ettlichen artticulen. ganz entkegen. vnd wider were, Fruntlich bittende .ewer. ko. e wirde, wolle. solichs nicht anders, dan fruntlicher. vnd notdurfftiger meynung. vermercken, dann ewer. ko. n w. fruntlich. vnd willig dinst zuerzeigen. thun wir gneigt vnd gutwillig. Datum Koln an der Sprew. am Sunnabent nach Omnium sanctorum Anno dominj xxiij. o
Joachim von gots gnaden. Marggraff zu Brandemburg des hey: n Ro. n Reichs Ertzcammerer. vnd churfurst zu Stettin Pommern. der Cassuben vnd Wenden Hertzog Burggraf zu Nurmberg. vnd furst zw Ruggen.
Mdxxiij Margreffuens breff
Kurfyrst Joachim af Brandenburg sender Kong Christiern II to forskjellige Udkast til Leidebreve, da han ikke anser den ham fra Kongen tilsendte Opskrift hensigtsmæssig; hvilket af hine, der maatte vælges, er han villig til at udstede, skjönt han overhovedet ikke anser noget saadant nödvendigt. Ligesaa erklærer han sig villig til at opfylde Kongens Önske om at lade mynte Sölv og Groschen med sit Præg ved sin Mynt og at modtage samme i Betaling for sit Tilgodehavende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 241). Brevform; Patent, udvendig forseglet med Ringsignet. (Jfr. Dipl. Norv. X No. 369, 371 og 377-79; XII No. 310).
Durchleuchtigster konig Vnser willig freuntlich Dinst vnd was wir liebs vnd guts vermogen. Euer koniglichen wird allezeit zuuornn freuntlicher lieber Her Oheim Schwager vnd bruder Als vns dan Euer ko: wird korz verruckter zeit vmb ein schrifftlich besigelt gleit, mit zuschickung einer nottell, wie dasselbig gestelt. solt werden angesucht, Vnd wiewoll Euer ko e wird solchs vnsers schrifftlichen besigelten gleits, on not were So haben wir doch dannocht zwuo copeien vff was meynung wir E k w solch gleit zugeben genaigt stellen lassen, vnd derselben zugeschickt die dan vnsers versehens, der nottell so vns E k w zugesand nit vngemesz sein Wie E, k, w, dieselben, als wir achten. nwmals wol bekommen, vnd die meynung darausz vernhommen haben werden, Vnd ist darauff vnser freuntlich vnd vleissig bit (wo ye E k w nachmaln vff vorigem jrem ansuchen solchs schrifftlichen gleits halben beruhen) Sie wolle vns zum, forderlichsten eine von denselben vn [191 aar1523] sern. E, k, w, zugeschickten copeien, welch Sie vntter den beiden anzunhemen genaigt, widervmb vbersenden, So wolle wir solch gleit besigeln vnd verfertigen vnd E k w zuschickenn lassen dan derselben willig vnd freuntlich zudienen sein wir allezeit genaigt Datum Koln an der Sprew freitag nach Martinj Anno etc. xxiij o
Als vns ouch Euer ko en wird hat weitter angesucht vnd gebetten. wir woltten derselben, etlich silber jn vnsern Muntzen, auch grosschen auff vnser gepreg zuuermuntzen vnd zuschlaen lassen vergonnen. Darauff ist vnser freuntlich vnd wolmeinlich Bit E k w wolle. sich mit dem silber jn vnser land verfhugen, vnd dasselbig auff vnser Muntzen liewern vnd verantwortten lassen, alsdan sein wir wol zufriden, das solch silber vermuntzt, auch die grosschen, nach dem korn vnd wirdrung vnser Muntz geschlagen. vnd gemacht werden, Wir sein ouch alsdan. sollich muntz vnd grosschen, zum teill an vnser bezalung anzunhemen wol genaigt dits wir ouch E, k, w, freuntlicher vnd gutter wolmeynung vnangezeigt nit lassen wollen. Datum vt supra
Anno Mdxxiij Margreffue Joachims breff til K M t
Kurfyrst Joachim af Brandenburg og den tydske Ordens Höimester Markgreve Albrecht af Brandenburg underrette Kong Christiern II om, at de af hans Gemalinde Dronning Elisabeth ere underrettede om, at den af hans Tjenere, der skulde været sendt til dem for at underhandle om deres Betaling, er bleven hindret derfra ved Sygdom, samt at Kongen selv om en Uges Tid vil indfinde sig hos dem; dette anmode de ham paa det indstændigste om at gjöre paa Grund af de store Tab, de lide ved Udsættelsen, og bede ham, om han selv maatte blive forhindret, at sende en af sine Tjenere.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 242). Brevform; Helark, Patent, udvendig forseglet med 2 Ringsigneter.
Durchleuchtigister konig vnnser willig freuntlich dinst. vnd was wir liebs vnd guts vermogen. ist e: k: w: altzeit zuuorn; Freuntlicher. lieber Herr Oheim vnd Schwager Es hat vns gestern vor data. die durchleuchtigiste Hochgebornne furstin fraw Elisabet [192 aar1523] geborn aus ko: em Stam zu Castilien etc. konigin. zu Denemarcken. etc. e: k: w: gemahell. vnser freuntliche liebe fraw. vnd mhume. von e: k: w: wegen freuntlich angetzeigt vnd zuerkennen gegeben. das e: k: w: *istzt kortz vergangner. zeit einen von jren dienern. alhir. zuerscheinen vnd sich. mit vns. der Schiff vnd vnser betzalung halben. entlich vntterreden. vnd vertragen. zulassen. abzufertigen willens gewesen. Es were aber derselb jr diener schwacheit halben seins *liebs. so jme zugefallen diszmals solichs zuthun verhindert worden. Vor das ander so wer[e] e: ko: w: willens sich s[el]bst jn aigener person. zum furderligisten al[s] vngeuerlich. jn achtage[n]. alhiher zuuerfhugen. vnd sich mit vns. [d]es vnd anders. halben. freuntlich. zu vntterreden. vnd zuuereynigen etc. Darauff geben wir e: k: w: gutter vnd freuntlicher wolmeynung: zuerkennen. das es gewisz an dem ist. wie wir. ouch e: k: w: zum offtermall. haben. antzeigen vnd berichten lassen. das vns solicher vertzugk. vnd nicht betzalung zu mercklichem vnd vast verterblichen schaden gereicht. Vnd jst derhalben. an e: k: w: vnser gantz. freuntlich. vnd vleissig Bitt Sie wolle sich. jrem erbietten nach. selbs jn eigener person. oder aber wo es derselben gelegen zeit. nicht were. einen jrer diener. wie obstet zum allerfurderligisten. hihere verfhugen. vnd verfertigen. vnnd. doch diesem handell. sein entschafft. auch leidliche vnd geburlich masz geben. vnd sich also hirynne ertzaigen domit wir zu vnserm gutten treulichen vnd freuntlichem willen. euch vilfaldigem. furgewantten. vleis muhe. vnd arbeit. nicht weitter. zu vnuerwintlichen schaden. dartzu schympff vnd spott. gefhuert. vud gesetzt werden. das alles sein wir nochmaln. vmb e: k: w: willig vnd freuntlich zuuerdienen altzeit gneigt Datum Koln an der Sprew. am Sunnabendt nach Martinj Anno etc. xxiij: o
Von gots gnaden. Joachim des hey n Ro. n Reichs ertzcammerer kurfurst. vnd Albrecht Theusch Ordens Hoemeister Marggraffen zu Brandemburg. zu Stettin Pommern. der Cassuben vnd Wenden Hertzogen Burggrauen zu Nuremberg vnd Fursten zu Rugen. manu propria s t sss. (Do.) manu propria sss tt
Schwager
Mdxxiij - Margreffuens breff til K M t oc Hoffmesteren aff Pryssen
[193 aar1523] 
Kurfyrst Joachim af Brandenburg udgiver Leidebrev for sin Svoger Kong Christiern II, hans Gemalinde Dronning Elisabeth samt deres Fölge og Tjenere til at færdes og reise i hans Lande, dog med Ret for sig til at opsige samme med en Maaneds eller 6 Ugers Varsel og med Forpligtelse for Kongen, naar han personlig vil besöge hans Lande, til betimelig at give det tilkjende, for at han kan erholde den nödvendige Ledsagelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 243). Helark, Patent med udenpaa trykt Segl. (Jfr. med Udkast p. Papir ibid. No. 3401, hvis væsentligste Afvigelser anföres nedenfor). (Se Dipl. Norv. X No. 377-80).
Wir Joachim von gots gnaden Marggraue zw Brandemburg des heilligen Romischen Reichs Ertzcamerer, vnnd Churfurst. zu Stettin Pommern der Cassuben vnd Wenden Hertzog Burggraue zu Noremberg, vnnd Furst zu Rugen, Bekennen vnd thun kunth offintlich, mit diesem Briue vor allermeniglich. Das wir den durchleuchttigsten hochgebornen Fursten Herrn Cristiern zu Denemarcken, Sweden, Norwegen der Wenden, vnnd Gotten konigen. Hertzogen zu Sleszwig, Holtstein. Stormarn, vnnd der Ditmarischen, Grauen zu Oldenburg, vnnd Delmenhorst, vnnsern freuntlichen lieben herrn Oheim vnnd Schwager, auch die durchleuchttigste hochgebornne Furstin, Frawen Elisabetten, gebornne aus koniglichem Stamen zu Castilien etc. zu Denemarcken Sweden Norwegen etc. konigin etc. jrer koniglichen wirden gemahell, vnnser Frawen vnnd Muhmen, vnnd allen derselben Rethe, diener vnnd vorwantten. So jr beider konigliche wirde. als ir wesentlich Rethe. vnnd diener, bey vnnd vmb sich haben, auff seiner konig. en wirden beger vnd ansuchen, vnnser, strack, sicher vehlich, fridsam, gleyt. vor vnns, vnsere vnderthanen, vnnd vorwantten, die vmb vnnserntwillen, thun vnnd lassen sollen vnnd wollen, jnn vnnsern landen gegeben haben, vnnd wir geben seiner koniglichen wirden, vnnd allen den jren, solich vnnser strack. sicher vehlich fridsam gleytt, wie obsteet. jnn crafft vnnd macht dits Briues, Doch so sein koniglich. wirde. vnnser Churfurstenthumb, vnd lande, personlich ruren besuchen. oder dardurch, reysen. vnnd ziehen wolle, das sein konig. e wirde vnns oder vnnsern Beuelchhabern, jnn vnnserm abwesen, solichs zeitlich zuuorn, vorkundige, oder zuerkennen gebe, domit wir sein konig. e wirde mit lebendichem, notturfftigem, gleyt, vnnd mehrer sicherheit, vorsehen, vnd vorsorgen mogen, Wir wollen vnns aber, auch hiemit furbehaltten haben seiner konig. n wirden, dits vnnser gleyt, widerumb ein monat, oder, sechs wochen zuuor vngeuer [194 aar1523] licher weissz abzukundigen, domit sein konig. e wirde jn obgemeltter zeyt, sein sicher gewarsam, dester bassz erreichen moge , alles getrewlich. vnd vngeuerlich. Begern daruff an allermeniglich, so vmb vnsernt willen, thun. vnd lassen sollen vnnd wollen, den vnsern ernstlich gebietende , das ir euch, an konig. e wirde zu Denemarcken etc. obgemelt seiner ko. n wirden, hab vnnd gutt, jn keinen weg, nicht vorgreifft, noch enicherley belestigung, mit wortten, noch wercken, zufuget, sunder solich vnser gleyt vnuorbrochentlich, fridsam, stett, vnd vngehindert, haltet, vorlassen wir vnns gentzlich, zugescheen, vnnd wollen das von den vnsern bey ernnstlicher straff also. vnnd nicht anders gehaltten haben, sich ydermeniglich darnach wissen zurichtten. Zuurkunt mit vnnserm zuruckauffgedrucktem, jngesigell vorsigelt, vnnd geben. zu Coln an der Sprew am tag presentationis Marie. Anno etc. vigesimotertio
manu propria s t sss.
1523 Margraffuens leyde -
Leyde breffue
Kurfyrst Joachim af Brandenburg underretter Kong Christiern II om, hvad han af sin Svigersön Hertug Albrecht af Mecklenburg har erfaret angaaende de ved Dr. Kethwigk förte Underhandlinger med Hertugen af Holsten og Hansestæderne, der forelöbig have tilbudt Kongen 30,000 Gylden aarlig af hans Riger; det antages imidlertid, at Kongen vil kunne opnaa 100,000 Gylden og Dronningen sin Livgeding, samt at deres Sön kan blive Konge i alle de 3 nordiske Riger; Kurfyrsten önsker derfor en Sammenkomst med Kongen for at höre hans Mening om disse Forslag, for at Underhandlingerne derom kunne blive fortsatte.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 244). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigster konig, vnnser willig freuntlich dinst, vnd wes wir liebs vnd guts vermogen. altzeit zuuorn, freuntlicher lieber Herr Ohem vnd Swager, Wir geben Ewer ko: n w: freuntlicher wolmeynunge zuerkennen, alszdann der Hochgeborne Furst, vnnser freuntlicher lieber Ohem vnd Szone, Her Albrecht Hertzog zu Mec [195 aar1523] kelnburg etc. E: ko: n w: hieuor. der handlung. die sein lieb, mit dem Hertzogen zu Holstein, vnnd den Stetten, zwischen E: ko: n w: seiner lieb, vnd jnen, gehabt, vnnd furgewandt, durch doctor Ketwich vorstendigt, Darauff E: ko: e w: widerumb jr antwortt, seiner lieb zugefertigt etc. Des hat sein lieb. heut Morgens, seiner lieben Rath, Georgen von Platow, zu vnns, vorfertiget, vnd vnns, einbrengen vnnd entdecken lassen, das die vorbemelten, Hertzog von Holstein vnnd die Stedt, solich E: ko: n w: antwortt, gar fur dunckel angesehen, mit antzeigung, es weren dieselben gebrechen vnd sachen, allenthalben, an gepurlichen ortten, zum rechten anhengig, vnd vorfasst, do sie auch mit E: ko: n w: gerne ausztrags, gewartten vnnd begnugig sein woltten, Doch hat vnns, bemelter vnnser lieber Ohem vnd Szone, Hertzog Albrecht, doneben vorstendigt vnnd eroffen lassen, das gedachte Hertzog von Holstein, vnd die Stette, seiner Lieb, vnd dem Byschoff von Ratzpurgk, daneben nochmals, gutlichs handels vorfolgen, vnd gestatten woltten, vnnd sie dohynn bewagen, das E: ko: w: jerlich. dreyssig tausent gulden, zu irem Leben, aus den konigreichen vnd Lannden, volgen solten, Doch vermuetet sich sein Lieb, das sie mitsampt dem Byschoff von Ratzenpurgk, noch souil, jm handell erlangen, vnnd bearbeytten woltten, das E: ko: n w: bis in die hundert tausent gulden jerlich, aus vormelten konigreichen vnnd Lannden, zu jrem lebenn, heraus gegeben, vnnd E: ko: w: Szonn, in alle drey konigreich, widerumb eingesetzt, vnnd bey zceit E: ko: n w: lebenn, zu konig, angenohmmen. vnnd gekront werden soltte, vnnd dartzu E: ko: w: gemahel, der konigin, ir gepurlich leypgedinge darjnnen jm Lannde, oder hieaussen, wo es, Ewer, vnd jrer ko: n w: geliebt, volgen lassen, Wann wir dann, solchen furschlag, vnnd bott, fur ein zcymlich, vnnd tapffer thun, vnd erbieten (nach gelegenheit itziger E: ko: w: sachen) ansehen, were vnnser gutbeduncken vnnd Bitt, das E: ko: w: sich zum schirsten, zu vnns, fugte, vnnd deszhalben, auch vff solche mittel. vnd furschlege, ires gemuts. sich, mit vnns, notturfftigclich vntterredten, vnnd auch darjnn entschluessen, was E: ko: e w: hirjnne annehmlich vnnd synnlich were, vnnd was des gescheen, vnd sein solt, musst nit langen, vortzug haben, damit vnnser Ohem vnd Szone, Hertzog Albrecht, vnnd der Byschoff zu Ratzpurg, zu weitterer handlunge. E: ko: n w: gemuete, vnd willen, in dem. wissen mochten, vnnd sonderlich hir jnnen zubetrachten, weyll Koppenhagen noch vnerobert, vnnd in E: ko: n w: hannden steet, vnnd zuuor [196 aar1523] derst, weyll die kriegszlewtte, vff vier meyll dauon. hinttersich, vnd abgetzogen, vnnd sich anderszwohynn, gelagert haben, vnnd so E: ko: w: sich mit vnns, oder bey sich, jn dem, diese mittel vnnd wege, anzunehmen, bedechten, vnns es zu weitter Malstett vnnd handlung kommen wurde, seint Wir erputtig, vnns, neben E: ko: n w: zur zceit, vff beqweme Malstett zufugen, vnnd in diesem. vnnsers hochsten vormugens, derselben E: ko: n w: beystendig, vnd retlich zuerscheinen, wes nue E: ko: w: hir jnnen furzunehmen, besynnen. Geben vnns, E: ko: w: vnuortzuglich bey diesem botten zuuorstehen, vnns mit antwortt gegen vnnsern freuntlichen lieben Szonn, darnach haben zurichten, Derselben wir willig vnnd freuntlich dinst zuertzaigen gantz gneigt vnnd begirig sein, Datum Coln an der Sprew am abent Katherine Anno etc. xxiij o
Joachim von gots gnaden Marggraff zu Brandenburg etc. Kurfurst. zw Stettin Pommern etc. Hertzog, Burggraff zu Nurnberg, vnnd Furst zu Rugenn manu propria s t sss.
vnnserm lieben hern Ohem vnd Swager seiner konig: n wirden zu eigen hannden
Mdxxiij Margreffue Joachims breff til K M t
Kurfyrst Joachim af Brandenburg underretter Kong Christiern II, der efter det meddelte Leide önsker at komme til ham, om at der er truffet Foranstaltninger til hans Modtagelse ved Grændsen mellem Wittenberg og Treuenbritzen förstkommende 2 Decbr., hvorfor han anmodes om at holde sig paa den angivne Vei, hvorved han vil undgaa at beröre Erkebiskoppen af Magdeburgs Stift.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 245). Brevform; Patent med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet. Intet egenhændigt.
Durchleuchtigster Konig vnnser willig freuntlich dinst, vnnd was wir liebs vnnd guts vermogen, alletzeit zuuorn, freuntlicher lieber Herr Oheim, vnnd Schwager, Nachdem Ewer. Konigklich wird, auff vnser vorig zwgesante gleit, willens, sich hieher zw vnns zwfugen vnnd gebetten, dieselb, auff vnser Landtgrenize, annemen, vnnd furder, an vns, bringen, zwlassen, haben wir vernomen, vnnd geben dorauff Ewer. Ko r wirdt zuerkhennen, das wir, die vnsern von stundt, verordent haben, E, Ko n w, auff dem neg [197 aar1523] sten, Mitwoch, nach Andree, auff vnser Landtgrenitzen, zwischen Wittenberg, vnnd der Trewen Brietzen, antzwnemen vnd furder hieher an vns zwbringen, freuntlich bittende E, Ko n, W, wollen die angetzeigte strasse halten vnnd ziehen, so bedarff, E, Ko, W, vnsers lieben Herrn vnnd Brueders, des Cardinals vnnd Ertzbischoffs zw Medeburg etc. stifft vnnd Strasse nicht ruren, wolten, wir E, Ko, W, vnnangetzeigt nicht lassen, der wir als vnserm lieben Herrn, Oheim vnd Schwager, freuntlich zw wilfarn, vnnd zwdienen willig sein, Datum Colln an der Sprew Sunabent nach Katharine etc. Anno etc. xxiij o.
Joahim Pomern etc. Hertzogen.
Det Danske Rigsraad anmoder Hr. Thure ( Jönssön af tre Roser) om at forhindre og straffe dem, der fra Sverige og navnlig fra hans Len gjöre Indfald og plyndre i Baahus Len, der nu m. fl. norske Landskaber har hyldet Kong Frederik I.
Efter Orig.-Concept p. Papir i danske Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11. a No. 37). Helark uden Segl.
/kors/ Christus vincit /kors/
Sincerissimis nostris dilectione et fauore in domino premissis. Kiere her Twre sønderlig gode wenn som i well hørth oc spurth haffue att wii Danmarcks riiges raad oc indbyggere haffue giffuet oss frann koning Cristiern oc for hanss vkristelige regemente haffue opscreffuet hanom hullskab oc manskab, oc haffue kaaret oc keest hogboornste forste hertug Fredrick for herre oc koning offuer Danmarcks rige, oc siiden hanss nade kom hiid till riiget tha haffue oc sammeledes noghre aff Norges riges indbyggere giffuet thenom under hanss nade oc besonderlig the aff Bahws lænn paa Hiisinghen oc andhre fleere oc giort hanss nade hyllingh met noghre aff theres fuldmectiige. Oc haffuer hanss nade och wij forfareth och spurth at noghre aff Sueriiges indbyggere besønderlig aff ethers tienere oc aff ethers lænn [som i haffue giøre thenom i Bahuss lænn stor skade met roff tagh oc i andhre made etc. Tha epther thii at leyligheden seg saa begiiffuer emellom [forscreffne wor kiereste nadige herre oc [for ne rigens indbyggere i Norghe ati ey ville tillstæde at noghre aff Sueriges rige besøn [198 aar1523] derligh aff ether tienere *ellers aff ethers lænn giøre noghen skade eller anfall ind paa for ne Norges riiges indbyggere oc besonderlig i Baahwss lænn medhen ati ville thet affstille oc ville allworlighen straffe thenom som ther mod giore oc ati ville lade ether finne velvillighen i the made oc andhre mod for ne wor kiereste nadige herre oc wiide hanss nades gaffnn oc beste som hanss nade och wii alle oss visselighen till ether forsee, thet will hanss nade oc wii alle altiid gerne oc kerlighen met ether forskylle oc huor wij kunde warre ether tiil villige oc kerlighet ville wij altiid gerne giørre. In Christo valete.
Kurfyrst Joachim af Brandenburg og Höimesteren Hertug Albrechts Gesandt Hans v. Redwitz indgaa den Forpligtelse ligeoverfor Kong ( Christiern II) af Danmark, at Höimesteren inden Nytaar skal aflægge klart Regnskab for modtagne og udbetalte Penge, og hvad han ikke kan gjöre Regnskab for, skal afdrages i den Sum, Kongen er ham skyldig; denne er ikke forpligtet til at betale ham sin Gjæld, för Regnskabet er aflagt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 246). Helark, hvoraf 1ste Blad beskrevet. Med egenhændige Underskrifter og paatrykte Ringsigneter. (Jfr. Dipl. Norv. XI No. 350).
Wir Joachim von gotts gnaden Marggraue zw Brandemburg, des Heyligen Romischen Reichs Ertzcamerer vnnd Curfurst, zw Stettin Pomern, der Cassuben vnd Wenden Hertzog, Burggraue zw Nurmberg vnd Furst zw Rugen, vnnd Hanns von Rewitz als geschigkhter, von wegen vnnd, jn vollermacht meins gnedigsten, Herrn, des Hoemeisters, Tewtschordens etc. Bekhennen vnnd thun khundth offentlich, mit disem brieff vor allermenigklich das wir vnns gegen konigklicher wird zw Dennemargkhen verpflicht, vnnd, verwilligt, haben, vnd thun das, jnn gegenwertiger crafft vnnd macht dits brieffs, das Hochgenanter, vnser freuntlicher lieber vetter vnd gnedigster Herr der Hoemeister auff den vertrag vnnd vereinung, den sein Lieb, vnd Furstlich gnad, mit Konigklicher wird, itzt durch vns angenomen, zwischen dis, vnd den negstkhumenden Newen Jars tag, Jrer konigklichen wird, oder Jrer Konigklicher wird, volmechtige beuelhabern vnnd geschigkhten, von den empfangen auffgebrachten, vnnd ausgelegten gelt clare vnd gute Rechnung, darlegen vnnd thun soll, vnd, wes des sein Lieb vnd Furstlich gnad, nicht berechen khont soll seiner Lieb vnd Furst [199 aar1523] lich gnad, an der Hauptsuma, so Konigkliche wird, zw Denne margken seiner Lieb vnd gnaden, jnhalts brieff vnnd Sigel schuldig, widerumb abgetzogen, vnd abgekhurtzt werden, vnnd das auch solich Rechnung jn berurter zeit, eintzweder hir zw Collen an der Sprew, oder aber zw Torgaw gescheen sollen, Doch soll Konigkliche wird, des alhier, bey vnser freuntlichen lieben gemahel, meiner gnedigsten Frawen der Curfurstin, ein schrifft lassen, achttag vor der Zeit, wo man sein Konigkliche wird an der ort einen, als Colln oder Torgow, auff obgemelte Zeit, finden oder antreffen mucht, wo aber die Rechnung, auff berurte Zeit, vnd stell, nit gescheen wurd, so soll Konigkliche wird zw Dennemargkhen, vnsern, freuntlichen lieben vettern, vnd genedigsten, Herrn dem Hoemeister, die Hawptbetzallung, zwthun auch nicht schuldig, sein, bis solang, solich Rechnung, wie obgemelt zuuor gescheen sey, getrewlich vnd vngeuerlich Des zw vrkhundt, vnd warem, bekhentnus, haben wir Marggraff Joachim Curf. etc. vnnd Hanns von Rewitz, vnser Secret vnnd betschir, an disem brieff gedrugkht, vnnd mit vnser eigen handt vnterschrib(e)n, der geben ist zw Colln an der Sprew am tag Barbare, Anno etc. dreyvndtzweinzigsten,
Joachim manu propria s t sss. Hanns von Redwitz mein hantschrifft
Hoffmester *beplectiste breff -
1523.
Kurfyrst Joachim af Brandenburg beklager sig for Kong Christiern II over, at den belovede Betaling af 2000 Gylden ikke fandt Sted til fastsat Tid 21 Decbr., ligesom han ogsaa har maattet hjemsende sine Myntmestere fra Stendal og Franckfurt, som han i Henhold til Kongens Begjæring og Löfte til hans Tjeneste med stort Tab har opholdt hos sig i mere end 8 Dage; han beder Kongen ikke længere at forhale Betalingen, da en Vexel paa 4000 Gylden, som han sikkert havde gjort Regning paa, ved et Dödsfald er forbleven ubetalt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 247). Helark, Patent med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Durchleuchtigster Konig vnser willig freuntlich dinst vnd was wir liebs vnd guts vermogen allezeit zuuorn Freuntlicher lieber Her Oheim vnd Schwager Wir hetten vns gentzlich versehen Ewer konig e wird, solt vns dem jungsten genommen abscheid [200 aar1523] ouch jrer zusage nach, die zwey tausent gulden am tage Thome entrichten vnd bezalen sollen lassen. So haben wir ouch demselbigen verlasz nach. vnsere Muntzmeister den von Stendall. vnd den von Franckfurt. alhir zu vns verschrieben. vnd lenger dan achttage (wiewoll mit jren schweren vnkosten. vnd versewmung) auffgehaltten. vnd ye gehofft. E, k, w, wurde alhir bey vns erschynnen sein, vnd ein abscheid. mit denselbenn. gemacht haben, Weill sich aber E k, w, zukunfft verzogen, ouch vns von derselben keine weittere schrifft zukommen, haben wir jne. den Muntzmeistern widervmb izlichem anheimisch zuzihen erleubt. Vnd ist nachmaln vnser gar freuntlich vnd vleissig Bit Ewer ko: wird wolle vns ye, mit solchen zwey tausent gulden lenger nicht auffhaltten vnd derselbigen on einiche lenger verzogerung, entrichten vnd bezalen lassen, Dan wir wollen E k, w, nicht bergen, das vns itzt ein wechsell vmb vier tausent gulden an einem ort, dartzu wir vns gentzlich verlassen gehabt, durch ein vnuersehelichen todt eins gutten gesellen, entstanden ist, darvmb wo vns E k w, itzt ouch (vber vorige zusage. so sie vns jn aigner person, vnd durch her Georg von Mynckwitz, gethan vnd thun lassen) mit bezalung der zwey tausent gulden verzihen wie wir vns doch gar nicht versehen, wollen, wurde vns. zu schympff vnd schadenn. gereichen, Wir versehen vns aber gentzlich E k wird werde vns, mit itziger, deszgleichen ouch der hinderstelligen. bezalung, auff die zeit wie sie vns, zugesagt, verschriebenn vnd anheissig, geworden, nicht zu furtterem schaden auffhaltten vnd vns ouch zuerkennen geben. wan Sie bey vns ankommen vnd erscheinen wollen Das alles sein wir vmb E k w freuntlich vnd willig zuuerdienen geflissen Datum Koln an der Sprew dinstag nach Thome apostolj anno etc. xxiij o
vnsrem freuntlichen lieben Hern Oheimen Schwager vnnd Bruder. Uvæsentlige orthographiske Afvigelser.
Anno Mdxxiij breff aff margreffuen
[201 aar1524] 
En De Borgere i Stendal anmode deres Borgermester og Raad om at skaffe dem Betaling for de 10 Vogne og 34 Heste samt 2 Mand til hver Vogn, som de efter Begjæring have forskaffet til Transport af Krigsfornödenheder for Kurfyrst Joachim ( af Brandenburg og Kong Christiern II) til Braunschweig, Wolffenbüttel, Domnitz etc.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1230). Brevform; Helark, hvoraf kun förste Blad beskrevet, og hvilket synes at have ligget i et andet Brev. (Se fölgende Brev).
Ernnbornn wisenn Herrnn, vnnse vorplichte dennste sint .J. Er. w. alle tidt, bereith, Hir mith bidden wy demodich J. Er. w, to bedenckennde gutlich, so wy vp J Er w ansinnent, deme durchluchsten vnnde Hochgebornn vnnsen loueligen Cur vnnde lantffurstenn vnnde Herrnn, Herrnn Joachim Marggraue etc. to sture vnnde, siner C f g to wolgeualle, dennste, vnde vnderdeniger forderinghe, teyn wagen mith xxxiiij perden, by jchlygenn wagen ij manne, hebbenn vthgeferdiget, gen Brunswick .v. g. h. schutt, nemelick bussen stene to erforderende vnde went vp de Elue to besturende deme wy szo willich gewest, vnde gen Wulffelbuth geschickt, neyn bescheyt titlick, bekamen kunden, besunderenn eyn titlangk achte daghe vpgeholden, to Brunswick gelegen, teringe gedan, Tom lastenn geforderth, iegen Domenitze gefaren, vnnde van stunt wedderumme mith den stenen gen Brunswick tofarende, sint geforderth, Ernborn Herrnn vp deme weghe, vth vnnde jn to reysen, vor perde vnnde man, kost vnnde fuder, xix gulden ores eigen geldes tor notroft vthgelecht, vnnde de wile, se bynnen Brunswick gewest, na deme bescheide darumme se weren vthgeferdigeth, vorbeideth, xxv/-j/ gulden vnnde ix matier, vor den gulden xl matier gerekenth, vor perde vnde man vorteret, sint schuldich gebleuen, Derhaluen wy van den, de so vnsenthaluen weren vthgeschickt menninge maninge liden, vnde de suluen, van den van Brunswick vmme solige xxv/-j/ gulden vnde ix matier, trotzig narede sick beclagenn, ok eyn pert vor xij gulden angeslagen, vp deme wege doeth gebleuen Ernbornn Hernn, de szo ore eigene gelt to behuff der fuderinge vnde kost, hebben vthgelecht, de suluen van den Brunswig vmme solige xxv/-j/ gulden vnde ix mattiger spotlick werdenn angeredenn, vnns besuken, ores vthwesendes nicht vram gehat, ores vthgelechten geldes vth deme handele orer naringe ane schaden, nicht stunden konnen, vnde sust lange mith guden reden vpgeholden Tom lasten ores swerliges beclagendes .J. Er. w. nicht [202 aar1524] vorentholden konnen, de suluen J Er w demodich bidden, vns jeghenn v g H den loueligenn Cur vnnde lantffurstenn vorbidden, den vorigen vnszen vthgeschicktenn ore vthgelechte gelt, ok wes sie to Brunswick sint schuldich geworden, vnde de xij gulden vor dat perth mit sampt deme tzolte den mennen, by de waghenn bestellet der xx gewest is xx dage vthgewest, des dages ij grosschenn angeslagenn gnedige vthrichtinge, to erlangende Hyr jnne vnnsze gunstige heren, vnsen vlith bomerken, vnde dath wy vnnsze perde gerne ane beloninghe gdan hebben, jn gunstiger forderinge betrachten tenn vnns erhorenn vnde geniten mogen vordenen wy vmme v g h den loueligen Cur vnde lantfurstenn vnde J Er w willich gerne Datum Steindall Fridages na trium regum Anno Dusentviffhunderth vnnde xxiiij
J Er w willige Lakemakere burweuer vnde Brower to Stendall
Borgermester og Raad i Stendal bede Kurfyrst Joachim af Brandenburg, at han i Henhold til indlagte Klage vil hjælpe nogle af deres Medborgere til Betaling hos hans Svoger Kong ( Christiern II) for Heste og Vogne, der i Kongens Ærende have været i Wolffenbüttel.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1229). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Byens Vaaben (en Örn) af Ringsignets Störrelse.
Durchluchtigster Hochgeborner Furste Juwen churfurstligen gnaden synt vnse vnderdenigen willigen plichtigen dinste altid voran boreidt Gnedigster Here, szo vns J. k. f. g. vp vnse ansokent, der wagen haluen, so jn ko: w: tho Denemarke. gewerffe. na Wulffenbuttell gewesenn, J k f g. wes sie vortheret durch vnsen geschickeden anteigunge dohin tholathen etc. geschreuen, deme nach hebben J k f g burgere alhir, so sie derhaluen ghen Berlyn toschicken nicht vaste vormoghen, des ore nottorfft schrifftlich. an vns gelanget, de wy J k f g hir jnne vorslathenn thoschickenn , ore boclagunghe wes sie myt den theyn wagen, theringe gedahnn, schuldich gewordenn: vnnd an perde tho schadenn gekomen, thouornemende, Als is derhaluenn gnedigster here vnse demodige flitige Bede J. C F. g. wille by irer hernn Swager. ko. w. gnedich vorfogenn, de armen lude des oren nach anteiginge jngelechtenn ores briffs, mochten bofalet, vnnd by geginwertigenn her gesant, werden, ores wideren anregendes vnd bocla [203 aar1524] gendes. so vns degelicks von jnen angelangt, tostillende, vnnd vns thoentheuende, Dat willen wy vmme J k f g myt vnsen vorwanthen plichtenn thouordinen vngesparths flithes stets willich befunden werden Datum ffridages na Trium Regum Anno etc. xxiiij o
J C F G gehorsamen Burgermeister vnd Rathman tho Stenndell
Deme durchluchtigsten Hochgeborn Fursten vnnd Hernn hern Joachim Marggrauen tho Brandemborch des hilligen Romischen Ricks Ertzekamerer Churfursten tho Stettin Pomern der Cassuben vnnd Wenden hertoghenn Burggrauen tho Nurmberg vnnd Fursten tho Rugenn vnsern gnedigsten hernn.
1524 -
Radt jn Stendel der wagen vnd zerung halb jrer Burger der ko w. jn gut gein Wulffenbutel -
76 fl. iij ort vngeuerlich
Hr. Georg v. Minckwitz beretter Kong Christiern II, at han fra Erkehertug ( Ferdinand) af Österriges Storhofmester Hr. Ciriacus von Polhem har erholdt Brev angaaende Kongens Pengeforhold til Höimesteren (Hertug Albrecht af Brandenburg), hvoraf sees, at Erkehertugen og Polhem gjerne ville være Kongen behjælpelige i denne Sag, hvorfor det tilraades, at Kongen og Dronningen tilskrive Polhem, Hr. Gabriel af Salamanca og Biskoppen af Trient, der alle ligesom Keiserens Gesandt Hr. Johan Hannart ville kunne være dem nyttige, hvilket han derimod ikke tror om Kurfyrsten af Sachsen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1058). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt.
Durchlauchtigister Groszmechtigister koenigk, Genedigister herre, Euer konigklichen wirden geb jch abermals vnderthenigk zw erkennen das jch sydder nechst gethanem schreyben an Euer konigkliche wirde, durch hern Ciriacus von Polhem grosz hoffmeyster bey dem Ertzshertzogen zw Osterreych meynnem gn sten herren vnderthenige erynerrunge bey Hochgedachtem Ertzshertzogen, des Hern Hohenmeysters Schuldt anlangende habe vorwenden lassen, der sagett dy furstliche durchlauchtikeytt werde gern vleys haben, vnd was jre :f: d: erlangen solle mir vnvorbergen bleyben, als dan wyll Euer konigklichen wurde es jch vnvorzcoeglich zw schreyben, vnd habe warlich den genanten hern von Polhem jn Euer [204 aar1524] koenigklichen wurden besten vleyssigk befunden, vnd mich dungkett gutt szeyn szo verne es Euer konigklichen wyrden gevallen wyll, Euer ko: w: vnd auch dy koenigyn meyne gnedigiste fraw hetten dem gemeltten Herrn von Polhem, der gleychen Hern Gabriell vonn Salamanca schatzmeyster, welcher dan :f: d: gantz gewaltigk jst, genedigklich geschryben, vnnd an sy genedigklich begertt Euer konigklichen wurden Sachen, auch der konigyn meyner gnedigisten frawen guttwylligk zw foerddern, vnd was von beydder Euer konigklichen wurden wegen an sy begern worde von mir guttwylligk anzwnemen etc. der bysschoff von Tryntt jst auch der obersten regenten eyner wer meyns bedungkens auch gutt derhalben zw foerdderrunge zw ersuchen, dan wan Her Johan Hannartt key r M sts bottschaffter kombtt, moechten vylleycht dy obengenentten, euer kon: w: Sachen verner dan jch nachtrachten vnd zwm besten richten moegen, szo weys jch des Churfursten zw Sachssen ratt ane Euer koenigklichen wurden vernern bevelch nicht zw gebrauchen ausz vrsachen wy Euer kon: w: wyssen Phaltzgraff Ludewigk der Churfurst jst gestern hy eyn komen vnd warttett man Hertzogk Wilhelm vnd Hertzogk Ludewygs vff nechsten Mantagk adder dynstagk, szo vorsycht man sych des Hannarts auch balde alhy, vormuttlich der reychstagk werde kortzlich anfahen Was Euer konigkliche wurde von Myr fernner gethan haben wollen werden Euer konigklichen wurdenn woll berichten Domitt bevelch jch mich Euer konigklichen wyrden jn aller vnderthenikeytt als meynnem gnedigisten Herrn Datum Nornbergk meyn hantt Sonabendes nach der heylligen dreyer koenige tage anno dominj xv c xxiiij
Euer konigklichen wurden vnderthenigister Georg von Mingkwitz rytter etc.
[Dem] durchlauchtigisten Groszmechtigisten [furste]n vnnd Herren Hern Cristiern [zw Denne]margken, Schweden vnd Norwegen [konigk etc.] Hertzogk zw Schlesewig [Holste]ynn etc. meynem gnedigisten Herrenn - zw jrer kon: n w: eygen handen
1524
[205 aar1524] 
Hr. Georg v. Minckwitz beretter Kong Christiern II, at Secretairen M. Mel chior ( de Germania) er ankommen den foregaaende Dag og lover at sende, hvad Svar denne eller Hr. Georg selv maatte modtage fra den keiserlige Regjering. Angaaende Höimesteren af Preussens Fordringer har han talt med Biskoppen af Trient, der har stor Indflydelse hos Erkehertug Ferdinand, og mener, at Udsættelse kunde opnaaes, naar han forelöbig erholdt de 9000 Gylden, der behöves for at indlöse hans Sölvtöi og Klenodier, som han har pantsat i Kongens Interesse. Rigsdagen begyndte 12 Januar, og Hannart ventes daglig; naar han kommer, vil Hr. Georg og M. Melchior söge at virke hos ham, skjönt Biskoppen siger, at en Beslutning allerede er fattet og Brev formodentlig allerede udfærdiget til Statholderinden Fru Margrete om at iverksætte de af Keiseren bestemte Forholdsregler til Kongens Bedste.
Efter Orig, p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1059). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet. Egenhændigt.
Durchlauchtigister Groszmechtigister Koenigk Genedigister Herre Euern konigklichen wurden seynntt meynne vnderthenige gantz wyllige vnd gehorsame dynste zuuor, vnd geb Euern konigklichen wurden vnderthenigk zw erkennen, das Meyster Melchior E kon: w: Secretario gestern dynstagh nach der heylligen drey koenige tage anher komen vnd Euer konigklychen wyrde an mich gethan schreyben vberanttwortten lassen, dornach ich mich dan mitt gotts hullff mitt besten vleys vnd vormoegen gehorsamlich rychten vnd haltten wyll, was danne genanten Secretario vnd mir zw anttwortt begegnett vnd wyr sonsten jn E: kon: w: bestem vormergken, szoll E: kon: w: vnvorhaltten bleyben Genedigister koeningk jch byn bericht das der hohemeister ausz Preussen, das sylbergeschyr vnd kleynett szo szeyn furstliche genade vorsatzett haben vnd vff nechst vorgangen weynachten szoltten gelöst worden szeyn nach eynen manatt lenger zw schehen zceytt erlangett haben, welche dan vor newn tauszentt gulden als jch bericht sthehen adder vorphendett szeyn, dy weyll danne szeyn .f. g. auff E: kon: w: bezalunge hartt dryngett habe jch mitt dem bysschoff von Tryntt der dan bey Hertzogk Ferdinande jn grossem gewalt jst: vor mich selbst vnderredunge gehabtt, wo der Ertzshertzogk ye nicht lenger auff schub der gedachten bezcalunge bey dem hern hohenmeyster erlangen möchte ab dan der byschoff woltt hellffen auff wege trachten wy dy selben kleynett möchten gelöszett werden, welchs danne der bysschoff guttwylligk an genommen vnd gewylligett mitt dem Ertzshertzogen darausz zw reden [206 aar1524] vngezweyffeltt seyne furstliche durchlauchtikeytt wurde gegen dem hohenmeyster E: kon: w: zw guthe vnd zw gefallen das beste verwenden, ab szych nw zwtruge das der hohemeyster mitt sölchen .ix tausentt gulden dysser zceytt zw frydden gestaltt werden möchte auff guthe rechnunge, vnd das ander lenger ansthen lassen woltt, vnd das geltt muste auff Euer konnigklichen wurde schaden auszgewonnen werden auff das leydelichest vnd wy lange, bytt jch von E: kon: w: bericht vnd bevelch was vnd wy E: kon: w: dorynne gehandeltt haben woellen Der reychs tagk hatt gestern angefangen vnd wartt man des hern Hannartts alle tage, wan der kombtt wollen meyster Melcher vnd jch mitt gotts hulff schleuniger forddern, wy woll der bysschoff von Tryntt szagett es szey jm ratt beschlossen meyner Genedigisten fraw Margareta zw schreyben vnd zw bytten dy handellunge szo key: r Ma st. euern koenigklichen wyrden zw guthe vorordentt hatt zwm ersten zw forddern, vnd gedachter bysschoff vormutt sych es szey soelch schreyben auszgangen, welchs Euer kon: w: jch nicht habe bergen woellen der jch mich jn aller vnderthenikeytt bevelch vnd meyns höchsten vormoegens zw dynnen gantz wylligk vnd schuldigk byn Datum Nornbergk meyn eyllende hantt mittwoch nach Erhardj anno dominj xv c xxiiij
E: konigklichen wurden vnderthenigister Georg von Mingkwitz rytter etc.
genedigisten hern
Kong Christiern II takker Kurfyrst Frederik af Sachsen for Betalingen af 1000 Gylden, som nu ere erlagte gjennem Fuggerne men, som han med Forundring erfarer af Georg v. Minckwitz, i slet Mynt.
Efter samtidig Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 780). Patent, uden Forsegling.
Wir Cristiern von gotts gnaden der Reych Denmarcken Sweden Noruegen Wenden vnnd Gotten konig Hertzog zw Schleszwick Holstain Stormarn vnnd der Dytmarschen Graue zw Oldenburg vnd Delmanhorst Embitten dem Hochgebornen Fursten vnnserm besondern freuntlichen lieben [ohaim vetter vnd brueder Herrn Fridrichen Hertzogen zw Sachsen desz Heyligen Romyschen Reychs Ertzmarschalck vnnd Churfursten Landtgraffen zu Doringen [207 aar1524] vnnd Marggraffen zw Meygssen vnnsern freuntliehen grus vnnd wesz wir mer liebs vnnd guts vermogen altzeytt zuuorn Hochgeborner Furst besonder freuntlicher lieber vetter vnnd Brueder Eur Lieb schreyben Herrn Jorgen von Mynquitz neben antzaygung der erlegten tausent gulden von den Fugkern vnd andersz mer belangend haben wir alles jnhalts vernomen vnnd entschlyessen demnach E L freuntlichen das wir negstuerschinnen auch etliche schryfften von Ern Jorgen von Minquitz die nicht souil alls Eur Lieb brieff jnsich halten empfangen vnnd vff die Fugker mit Erlegung der Tausent gulden an so vnwirdiger Muntz nit clayne befrembdung tragen welches freuntlichen zuschreyben vnd abwechsels jn erlegten Tausent gulden wir vnns gantz hochlichen gein E L bedancken seyen vnnd jst demnach an E L vnser gantz freuntlich vleyssig bitten E L wollen vnns hinfuro wie vnser hoher vertrost zw .E. L. steett vnnser bestes auch zefurdern moglichen vleys furwenden das wollen wir vmb E L zuuerschulden altzeytt wiederumb willig vnnd genaygt erfunden werden Datum Coln an der Sprew am viertzehenden tag Januarij Anno etc. xxiiij o
Dem Hochgebornen Fursten vnnserm besondern freuntlichen lieben vettern vnnd brueder Herrn Fridrichen Hertzogen zw Sachsen desz Heyligen Romischen Reychs Ertzmarschalck vnd Churfursten Landtgraffen jnn Doringin vnd Marggraffen zw Meygssenn.
1524
Kong Christiern II erkjender Modtagelsen af (Hr. Georg v. Minckwitz´s) Brev af 3 Januar og meddeler, at M. Melchior de Germania, der nylig er kommen fra Keiseren, er sendt til ham med skriftlige og mundtlige Befalinger i Anledning af Kongens Anliggender hos Erkehertug Ferdinand, den keiserlige Regjering og Kurfyrsten af Sachsen, samt paalægger dem begge efter Tilendebringelsen af disse Sager i Stilhed at vende tilbage til ham.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1289). Halvark uden Segl. (Bagpaa findes en Del af Conceptet til fölgende Brev).
Cristiern von gotts gnaden der Reych Denmarcken Sweden Noruegen etc. konig Hertzog zw Schleszwick Holstain etc.
Vnnsern gunstlichen grus zuuorn Gestrennger besonder lieber wir haben Eur schreyben desz datum steett zw Nurnberg [208 aar1524] am Suntag nach der Beschneydung Cristj abermals alles jnnhalts gnediglichen horn lesen vnnd geben Euch darvff gnediger gueter maynung zuuernemen das wir dieser vnd anderer vnserer anliegenden sachen vnnd geschefft halben vnsern Secretarien vnd lieben getreuen Mayster Melchior de Germanien der kurtzlichen von kayserlicher Mayestatt als vnnser Commyssarj vnnd beuelhaber nach [volendung [erlangten seiner [sachen [abschied [Commyssion vnnd beuelhs bey vnns wiederumb erschinnen mit schrifftlichem vnnd muntlichem [beuelh aller notturfft nach zw Euch verfertigett bey dem jr alszdann souil Euch vnndericht vnnd anders von notten gunnstiglichen befinden werdett vnd wiewoll wir jn Eurm schreyben gnanten vnsern Secretarj bey Euch gewest haben nicht befunden oder verstandt nemen mogen so [mussen wir gedencken [wir doch jne [durch wasser[s oder andere[n merchliche[n anliegende[n vertzugk vnd verhinderung empfangen verhoffen jne aber numer bey Euch zursteett komen jst demnach vnser gnedyg vnnd gutlich begern jr wollett neben gedachten vnsernn Secretarj nochmals wie vorbescheen vnd vnser gnedig zuuersicht zw Euch steett zuuolendung der sachen bey dem Ertzhertzogen Ferdinando etc. dem Churfursten von Sachsen. vnnd dem Heyligen Regiment alls jr wol wist moglichen vleysz furwenden vnnd alls jr Eurn abschied erlangt habt Euch jn styller gehaim vnd gueter forsycht neben vnserm Secretarj jn Eyl zw vns verfuegen wo jr aber [ders Eurn abschied sobald nicht erlangen [mocht desz wir doch nit verhoffen wollett vnns dasz [vff vnnd aller sachen gelegenhait bey gewiesser bothschafft schryftlichen zuerkennen geben dasz wir jn gnaden vnd allem gueten gein Euch wiederumb zuerkennen [wollen genaygt sein wollen Datum Suntags nach Felicis in Pincis Anno etc. xxiiij
[209 aar1524] 
Kong Christiern II erkjender Modtagelsen af Hr. Georg v. Minckwitz´s Skrivelse af 3 Januar og underretter ham om, at han til hans Hjælp har sendt sin nylig fra Keiseren hjemvendte Kommissar M. Melchior de Ger mania, der nu formentlig er fremkommen, og i Forening med hvem han skal tilendebringe Sagerne hos Erkehertug Ferdinand og Hertugen af Sachsen, der nödig vil indblandes i Kongens Anliggender. Ved Mægling af Kurfyrsten af Brandenburg er en Overenskomst sluttet med Höimesteren af Preussen, hvis Regnskab skulde været aflagt til Nytaar, men hvis Sendebud, Hans v. Rewitz, har faaet Udsættelse i nogle Dage. M. Melchior skal saa snart som muligt i Stilhed vende tilbage til Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 779). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet. (Jfr. med andre Afskrifter ibid. No. 781 og 1289, hvorfra Varianterne).
Cristiernn von gotts gnaden der Reych Denmarcken Sweden Noruegen etc. konig Hertzog zw Schleszwick Holstain etc.
Vnnsern gunstlichen grus zuuorn Gestrenger besonder lieber wir haben Eur schreyben des datum steett am Suntag nach der Beschneydung Christj abermals alles jnhalts gnediglichen horn lesen vnnd geben euch [demnach gnediger *gnediger gueter maynung zuuernemen das wir dieser vnnd anderer vnserer anlygenden sachen vnnd gescheft halben vnsern Secretarj vnnd lieben getreuen Mayster Melchior de Germanien der kurtzlich von kayserlicher alls vnnser Comyssarj vnnd beuelhaber nach erlangtem seinem abschied bey vnns wiederumb erschinnen mit schryfftlichem vnnd muntlichem beuelh aller notturft nach zw euch verfertigett bey dem jr alszdann souil Euch vnderricht vnnd anders von notten genugsamlichen befinden werdett vnnd wiewol wir jnn Eurm schreyben genandten vnsern Secretarj bey Euch gewest haben nicht verstendigett werden mögen [vnnd achtens doch darfur das er wassers oder anderer mercklichen anliegenden vertzugk vnnd verhinderung [erlytten verhoffen jn aber numer zursteett komen seyn Jst demnach vnnser gnedig vnnd gutlich begern jr wollett neben gedachtem vnnserm Secretarj nochmals wie vorbescheen vnnd vnser gnedig zuuersicht zw Euch steett zuuolendung der sachen bey dem Ertzhertzogen Ferdinando etc. dem Churfursten zw Sachssen etc. [vnnd dem Heyligen Regiment [damit Her Hansen Hannarts beuelhlung stracks one vertzuck werdet nachkomen alls jr wol wist moglichen vleys furwenden vnnd nach dem wir ausz desz Churfursten von Sachsen vnnd Eurm schreyben verstendigett worden [210 aar1524] das der Churfurst jnn die gutlichen Handlung sich zwischen vnns ains vnnd vnserm wiedertayl anderstayls nit gern begeben wolte entschlyssen wir Euch darvff gnediger gueter maynung nochmaln das wir heut dato durch vnsern Ohaime Hertzog Albrechten von Meckelburg etc. alls der sachenn vnderhendlern glaublich bericht synd das [die Handlung noch [kainen vorgangk sunder jn einen stylstandt [vertzogenlich beharrett also das es dieser Handlung so wir vor dem Regiment dem Ertzhertzogen vnnd seiner Lieb vorhaben konnen schaden vnnd verhindernus bringen [soll derhalben jr sein Lieb darjnnen zwfurderung aller vnnserer sachen Eurm volmechtigen genomen beuelh nach vnderrichten vnnd vmb vnserntwillen [nach jnhalt desz beuelhs so kayserlicher Mayestat Secretarj Herr Hannart etc. mitbracht [die seiner Lieb sunder numer eroffent worden das sein Lieb alls vnser hochster vertrost jnn die steett dieser gutlichen Handlung vngehindert zuerlangen desselben noch allen moglichen vleys furwenden freuntliches vleysz bitten wollett Desz Hohmaysters schuld betreffendt haben wir durch den Churfursten zw Brandenburg etc. einen Recesz latztmals jnn [seinem [Eurm beywesen mit jme gemacht also das er zwischen dato desselben Recesz vnd dem Neuen Jarstag negstuerschinnen vnns fur sich selbs oder seine volmechtige verordente Rechenschafft alles vnnd alles thun sollen vnnd wo dem nit also nachgekomen werde sollen wir der schulden stracks betzalung zuthun auch nit verpflicht sein [dieweyl aber S L Rath vnnd diener Hansz von Rewitz eintzeytlang hier zum Berlyn gelegen vnnd vernemen lassen das er anderst vmb nichtswillen dann dieser Rechenschafft hier sey auch die von jme gnediglichen zuuerhorn vnnd vfftzenemen an vns nintlichen gelangt worden jst welche Rechenschaft wir vf zeyt vor dem Termyn gern von jme vfgenomen vnd gehort hetten Hat er vns weytter vmb vertzugk noch dreyer oder vier tag auch bitten laszen deszhalb der Termyn wie aben angetzaigt verschinnen jn dem wir vnser entschuldigung auch suchen mussen etc. vnnd [wann jr zw vnserm besten Eurn abschied erlangett [das jr jn styller gehaim vnnd gueter vorsicht vnsern Secretarj jnn eyl zw vns verfertigen desz wir vns also zugescheen trostlich vnnd gentzlich zw euch versehen vnnd verlassen wollen vnnd jn gnaden vnnd allem gueten zuerkennen genaygt sein Datum Coln an der Sprew am Montag nach Felicis jnn Pincis Anno etc. xxiiij o
Cristiern [211 aar1524] 
Dem Gestrenngen vnnserm besondernn liebenn Georgenn von Mynnquytz Ritter etc. -
Baltasar Graff zw *Essessen vnnd Withmunde vnnd Herr zw Dornnen
1524
Kong Christiern II erkjender Modtagelsen af Hr. Georg v. Minckwitz´s Brev og oversender ham de af ham tilraadede Breve til Biskoppen af Trient, Hr. v. Polhem og Salamanca tilligemed Kredentsbreve for ham selv til at underhandle angaaende Kongens Anliggender og navnlig med den keiserlige Secretair Hr. Hans Hannart om Forholdet til hans Modstandere.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 782). Brevform ; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Christiern von gotts gnaden der Reych De(n)marcken Sweden vnd Noruegen etc. konig Hertzog zw Schleszwik Holstain etc.
Vnnsern gunstlichen grus zuuor Gestrenger lieber getreuer wir haben Eur abermals schreyben alles jnhalts vernomen vnnd Eurm Rath vnd gutbeduncken nach an den Byschoffen von Tryent den Herrn von Polhaim vnnd Salamanca jn vnserm vnnd vnsers Hertzliebsten gemahels namen furdernus vnd Credentzen vff Euch lauttend stellen vnd schr(e)yben lassen welche jr hieneben befinden werdett Jst derhalben vnser gnedig vnnd gutlich begern an Euch jr wollett laut den Credentzien wie jr basz dann wir Euch jtztmals antzutzaygen wissen zwfurderung vnserer sachen vnd jn Sunderhaytt desz beuelhs so kay r M t Secretarj Herr Hanns Hannart [212 aar1524] mitgebracht bey obgemelten muntliche byth vnd werbung thun vf das solchem handel vngehindert der gutlichen vnderhandlung so wir gein vnserm wiedertayl vorgehabt stracks vnnd vnuerzogenlichen vnserm hohen vertrost nach gevolgt vnnd nachgekomen werde das wir vns also zugescheen gnediglichen zw Euch versehen vnnd jnn gnaden vnnd allem gueten zuerkennen gein Euch willig vnd genaygt sein wollen Datum Coln an der Sprew am tag Sebastianj Anno etc. xxiiij o
Cristiern
Dem Gestrenngen vnnserm besonndernn lieben Georgenn von Mynnquytz Rytter etc. - Nurnbergk
Markgreve Albrecht af Brandenburg, den Tydske Ordens Höimester, anmoder Hr. Georg v. Minckwitz om at være ham behjælpelig til at erholde sit Tilgodehavende (hos Kong Christiern II), da han nu selv maa indfri sine Forpligtelser.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 722). Brevform; Kvartark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Albrecht von gottes gnaden Teutschordens Hohmeyster Marggraue zu Brandenburg etc.
Vnsern grus vnd genedigen willen zuuorn lieber Herre Jorg vf nechste eur vertrostung auch aus dem sondern genedigen vertrawen so wir in eur person setzen, wollen wir hiemit betlich an euch gesonnen haben der sachen halben euch bewust getreuen vnd allen moglichen vleis furzekeren, dann wo vns dy zeit doruf wir verschriben vnd verpflicht nicht also hart vor der thur dringen thete. wolten wir gern ain fruntlich mitleyden tragen. so vns aber die ehrst noturft vor augen werden wir deszhocher verursacht bey euch anzulangen in welichem jr zweyfelsfrey vns fruchtperlichs vnnd wilferigh auszerichten keinen vleis sparen werdet. Sein wir mit sondern gnedigen willen gegen eur person vnuergeslich abzunemen geneigt, hierauf eur ausrichtung der wir fruchtperlich gewertig jns erste hoffen wollen datum am 22 Januarij Anno etc. (24)
manu propria ssp tt
Dem gestrengen vnsern lieben besondern Jorgen von Minckhwitz Ritter etc. zu eigen handen.
Anno mdxxiiij hoffmesteren aff Pryssen scriffuer til her Jørgen fan Menchwisse
[213 aar1524] 
Kong Christiern II, erkjender Modtagelsen af Hr. Georg v. Minckwitz´s sidste Brev med Underretning om Secretairen (M. Melchior de Germanias) Ankomst, Udsættelsen med Indlösningen af Höimesterens Klenodier m. m., hvorom han netop har givet Hr. Georg Besked, ligesom M. Melchior har faaet Forholdsregler med Hensyn til de Sager, Hr. Hans Hannart vil forhandle om.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 783). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Christiern von gotts gnaden der Reych Denmarcken Sweden Noruegen etc. konig Hertzog zw Schleszwick Holstain etc.
Vnnsern gunstlichen grus zuuor Gestrenger lieber getreuer wir haben Eur abrmals schreyben jn dem jr vnns erstlichen vnseres Secretarien ankunff darnach erlangte frysten der Claynodien vnnd Sylbergeschyrs dem Hohmayster zugehoryg auch den beschlusz des Consiliumbs das erstlich bey fraw Margarethen soll *silicitirt werden mit vndertheniger byth gruntliches besthands vnnd vnderrichtung alles jnhalts gnediglichen verhort darvff wir Euch alszdann gnediger gueter maynung entschlyessen das wir Euch verschinner tag vbertrettens desz Hohmaysters Recesz vnnd schuldhalben vnser gmuth vnd maynung schryfftlichen eröffent vnnd vff die Comission so Herr Hansz Hannartt mitgebracht vnserm Secretarj zuthun vnnd zwlassen entliche beuelh mit geben haben nachdem jr Euch gentzlich rychten vnnd halten mogett vnnd jst derhalben vnser nochmals gnedig synnen vnd begern jr wollett Euch empfangnes vnseres Secretarien beuelh nach vnabwendig halten vnnd sunsten jn vnsern sachen wie wir vnns trostlichen zw Euch versehen moglichen vleysz furwenden [damit die Handlung nit weyttern vertzug kome das wollen wir wiederumb jn gnaden vnd allen gueten zuerkennen genaygt erfunden werden Datum Coln an der Sprew am Montag desz tags conuersionis Paulj Anno etc. xxiiij o
Christiern
Dem Gestrenngen vnnserm Rath vnd lieben getreuen Georgen von Mynnquytz Rytter etc. - Nurnberg
[214 aar1524] 
Kong Christiern II paalægger Hr. Georg v. Minckwitz og M. Melchior de Germania enten i Forening eller en af dem i Hemmelighed at forhandle med Erkehertug Ferdinand om en Forstrækning eller Borgen for 30 eller 40,000 Gylden og at underrette ham om dennes Svar derpaa.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 784). Brevform; Halvark uden Forsegling og Underskrift.
Cristiern von gotts gnaden der Reych Denmarcken Sweden Noruegen etc. konig Hertzog zw Schleszwick Holstain etc.
Vnnsern gunstlichen grus zuuor Gestrengen vnnd Erbarn lieben getreuen wiewol wir desz kayserlich neben anderer vnserer freund schryfftliche verglayttung bey vnsern handen haben wir doch etliche darneben den wir wie jr wist nit altzw wol vertrauen dorffen etc. [derwegen [auch jst vnnser gnedig vnnd gutlich beger vnnd beuelh an Euch jst jr wollett oder Eur ayner alain wie jrs am besten vermaindt bey dem Ertzhertzog Ferdinando vnserm freuntlichen lieben Swager vnd Brueder jn gehaim vnd ayntzlich mit seiner selbst person vmb vnnserntwillen verhandeln, ob sach wer, [das wir jn aynich noch vnserer schuldhalben komen vnnd beschwernus erleyden wurden desz wir doch zw gott nicht verhoffen das vnns alszdann sein Lieb [das wir vnserer notturfft nach weyter angelangen wurden das vns S L mytt dreyssig oder viertzig Tausent gulden freuntliche [furstreckung [gutsagung vnnd entsatzung thun, wollen, wir sein Lieb desz mit hoher bedanckung wiederumb koniglich freuntlibh vnnd wol ent[richtung setzen vnnd [betzalung zehnn [entrichten vnuertzogenlichen willig vnd genaygt sein, [desz jr auch H. Hansen Silberbergk der vns moglichen vleysz furtz wenden verhayssen derhalb gehaims rats vnd helff pflegen mögt vnnd wasz Euch alszo fur antwurt begegnen das wollett vnns auch schryftlich neben anderm verstendigen wollen wir vnns [gnediglich zugescheen zw Euch gentzlichen vertrosten vnd versehen vnd jn gnaden vnd allem gueten erkennen Datum dinstags nach conuersionis Paulj Anno etc. xxiiij o
Dem gestrenngen vnnd Erbarn Georgen von Mynquytz Rytter vnd Mayster Melchior de Germanien vnsern Rethen Secretarien vnd Lieben getreuen - Nurnbergk
[215 aar1524] 
Dronning Maria af Ungarn opfordrer sin Svoger Kong Christiern II til at tilfredsstille den Tydske Ordens Höimester Markgreve Albrecht af Bran denburg for den Forskrivelse, Kongen har givet ham for ydet Hjælp.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1011). Brevform; Helark, Patent med Spor af udvendig Forsegling med stort Segl i rödt Vox.
Wir Maria von gottes gnaden Kunigin zu Hungern vnnd Behaim etc. Marggrefin zu Merhern Empieten dem durchleuchtigen Fursten Herrn Cristierno Kunigen zu Tennmarckt Schweden vnnd Norweden, vnnserm freuntlichen lieben schwager. vnnser freuntschafft vnnd glucklich zuestennde, des so Euer lieb begerenndt ist, Durchleuchtiger lieber schwager. Nachdem der hochgeborn vnnser lieber veter Herr Albrecht hochmaister Teutsch ordenns Marggraf zu Branndennburg etc. Euer lieb sich guetwillig ertzaigt, auch ettlicher massen von derselben Euer lieb ain verschreibung hat, Dieweil nun bemelter vnnser vetter viel beschwerung. so seinem orden vnnd hochmaister ambt belanngen, als E, L, wissen mag. vor augen hat, deszhalben seiner grossen notturfft nach. vnns ersuecht Euer lieb zuermanen, jnen auf die obbemelt verschreibung. dar jnn er Euer lieb jnn ganntzen trewen zu guetwilligem gefallen gelebt, zubedenncken, dann jme ferrer dar jnn zusteen kaines wegs fuegen will, Jst darauf an Euer lieb vnnser gar freuntlich ersuechen. wolle bedenncken, das bemelter vnnser vetter, sich jnn E, L, noten guetwillig gehalten, wiewol er selbst sonst, jnn vil andere weg. hochbeladen vnnd noch. vnnd jn auf die vorbenannt verschreibung zuuergenuegen auch von vnnsern wegen, die guethait so E, L, ertzaigt mit furderlicher voltziehunng. vnnsers begerenus gegen jme bedenncken, damit anndere furan auch. wo es die notturfft erfordert Euer lieb sich gutwillig vnnd diennstlich zubeweisen, ebenbildt einpfahen, das wollen wir vmb dieselb Euer lieb mit fruntlichem willen, alltzait gern vergleichen, Datum Bresszburg am Sambstag denn dreytzehennden tag desz monnats Februarj Anno etc. jm xxiiij ten jar,
E L fruntliche schwester Maria kunigin etc.
Dem durchleuchtigen Fursten herrn Cristierno Kunigen zu Tennmarckt, Schweden vnnd Norweden. vnnserm freuntlichen lieben Schwager,
[216 aar1524] 
Kong Christiern II beder Secretairen M. Lambert Anderssön at sende ham nogle omskrevne Breve og Böger med Drengen Jörgen, som ogsaa har bragt Dronning (Elisabeth) Breve fra Kongen, efter hvis Indhold M. Lambert skal rette sig, ligesom han skal forhandle med Myntmesteren om Prisen for Marken af fint Guld; Kongen er misfornöiet med, at han har omtalt de ham i Hemmelighed betroede Sager, saa at alle nu ere vidende derom.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 789). Brevform; Kvartark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Christiernn met guds nade Danmarckis Suerigis Norgis etc. koning Hertug i Slessuig Holsten etc.
Vor gunst tiilfornn Wiider wii haffue screffuit wor kereste husfrue tiil met Jørghen wore dreng om nogle breffue, som hun worder ether tiilkendne giffuendes etc. Sameledis haffue wij oc ther nogle bøgger, huilke wii bede atj skicker oss hiidt met samme wor dreng, oc retter ether aldelis effter wor kereste husfrwes scriffuelsze Thesligeste sagde thend [guldsmid [møntemesther , at hand wiille giffue oss lxxxx gylden for huert marck guld [fiint , Bede wij ether atj thet forhøre met hannom, om hand wiil strax rede betale oss [vtj guld eller ey, oc scriffuer oss thet tiil met szamme buod, oc lader thet ingelunde Befalendes ether gud Screffuit vtj Wittemberg tiistdage nest effter Søndage Jnuocauit Aar etc. mdxxiiij wnder wort Signet The ærende wii gaffue ether hiemeligen tiilkendne sistens thennom wiid nw huer mand, J skulle haffue holt mwnden paa ether, oc wii wiide ether ingen tack therfor etc. ex commissione Serenissimj Regis *proprium
Christiern Winter Secretarius ssz.
Oss Elskelige mester Lambert wor Secreteer
M. Lambert Anderssön sender Kongen de begjærede Breve og skal, saasnart han faar Svar fra Myntmesteren, give Kongen Besked om Prisen for Guldet, meddeler Nyheder fra Nederlandene efter Klaus v. Metz´s Beretning, omtaler nogle Pengeanliggender og sender fra Dronning ( Elisa beth) det vigtigste af de fra Brabant modtagne Breve. Den, der har sagt, at han (M. Lambert) skulde have röbet Kongens Hemmeligheder, betegner han som en Lögner.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 699). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Skraabjelke med 3 Stjerner). [217 aar1524] 
Myn ydmyduge plyctughe willighe troe thieneste eders K: M t altiidt berædhe, Kiærest nadugest herre, fick ieg eders nades scriffuelsze at iegh skulle sende eders nade nogle breffue etc. tha eer the yndlagt, medhen jegh kand engen vogen offuerkomme føren nw søndage nest komendes, Sameledes om thet guldt eders K: M t: scriffuer megh tiill, at handle met møntemester etc. thaa werdes eders nade at wiide, at iegh haffuer budt hoess hannom, at forfare endeligen, huoer møget hand wiill giffue for morcken, och om hand thet strax bethalle wiill, och [haffue fanger ieg swar fran hannom nw søndagen nest komendes, tha will iegh wforthøffuit scriffue eders nade tiill, hues swaer ieg fanger fran hannom Jtem werdes eders nade at wiide at her Anton(i)us van Metzs broder, Claus, kom wdj gaar hiidt, fran Brabandh, och siiger hand, at Hertug aff Geldher, ær vdj Holland, meth vij m landzknecth, och brender, och ihiell slaar, alt hand offuerkommer, och at Burgunske herrer, stercker thennem, och acthe ganskeligh, at straffe hannom, thenne tiilkomendhe sommer, och at ther ær, en hærredagh wdj Bruszell, och at thee wille wiide huoer alle thee peninge, er bleffne, som landenne haffue wdtgiffuit etc, Kære nadugest herre, som eders k m t scriffuer megh hordelighe tiill, at ieg skulle haffue melth nogle eders nades hiemelighe erændhe, huilcket iegh aldriige haffuer giørdt siiden ieg koem vdj eders k m ts thiennesthe, thee hober iegh at bewiisze, at thend løgner, myn wween, som gaff eders nad thet tiilkendhe, skall haffue førdt falskt for eders nade, Eders K M ts liff och siell gudt befallendes screffuit vdj Berlyn torsdagen nest effther Søndagen Jnuocauit Aar etc. mdxxiiij
E K M ydmyduge thienner oc scriffuer Lambert Andersz.
Kiærest nadugest herre, wor ieg wdj Franckfordt, och fick eth hwndret gl. r. thee bedher hogboren och mectughe eders nadhes furstyndhe, at eders K M t werdes at scriffue hyndes nade tiill, om eders nade, will lade bethalle, alt thet eders nades thienner haffuer forthert her wdj byen, Dogh haffuer ieg giffuit hyndes nadhe tiilkyndhe, hworledes eders nade thet bethalle wilde, effther eders nades befallningh,
Kiærest nadugest herre som ieg scriffuer eders K M t tiill, at myn frues nade haffuer fangeth scriffuelsze [218 aar1524] fran Brabant, tha sender hyndes nade, eders k m t, eth breff som hyndes nade siiger at mest mact paa ligger,
Hogboren fursthe och mectughe Herre Her Christiernn Danmarkes Sueriges etc. koningh Hertugh wdj Sleszuig i Holsten etc. greffue wdj Oldenburg och Delmenhorst myn alderna(du)gest herre
mester Lambritz scriffuelsse til k M t - 54
Kurfyrst Joachim af Brandenburg erindrer Kong Christiern II om hans Löfte at betale, hvad han skylder ham, til Franckfurter Marked 21 Februar, da han ellers paa Grund af egne Forpligtelser vil komme i den störste Forlegenhed og udsættes for Skam eg Skade.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 744). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigster konig vnser willig freuntlich dinst vnd was wir liebs vnd guts vermogen allezeit E k w zuuorn. Freuntlicher lieber Her Oheim vnd Schwager Wir stellen jn keinen zweiffell E k, w, wissen sich zuerynnern, was Sie vor ein abschied jungst alhir mit vns genhommen also das Sie vns gewiszlich zugesagt vnd vertrostung gethan. Sie wolt vns zum furderlichsten vnd sonderlich. itzo Reminiscere jm marckt zw Franckfurt, vnser schulde bezalung thun Demnach ist an Ewer, k, w, vnser gar freuntlich vnd vleissig Bit Sie wollen ye entlich, darob. vnd dartzu verdacht sein, vnd vns solch bezalung gewiszlich auffs furderlichst, als noch itzt vor auszgang. des Marckts zw Franckfurt, Reminiscere, auszrichten vnd jn keinem. wege domit ve(r)zihen, dan wir wollen E, k, w, vertrawlicher wolmeynung nicht bergen. das vns diser zeit an solcher bezalung vast vnser traw vnd glauben, stehet. Wo vns. auch E k w, diszmals nicht glauben *hilden oder domit verzihen, werden wir furwhar jn ein mercklichen, vnd vast vnuerwintlichen. schaden vnd schympff gefhurt, das wir dan ye achten. vns solchs E k, w, (jn ansehung vnsers getrawen, trewlichen, gutten vnd wolmeinlichen willens. denn wir E k w jndeme erzaigt) nicht. gonnen. wurde, zudeme so wissen E k w zu gutter masz wol, das wir bereid von wegen. derselben, ein mercklich Summa auszgelegt. vnd noch fur vnd fur wichtige Summen zubezalenn. verhafft sein Sonderlich mit den beiden graffen. [219 aar1524] wie E k w. vnuerborgen ist. Vnnd sein nachmaln der gantzen vnzweifflichen zuuersicht E k w werden jn diesem gelegenheit des handels ouch vnser vnd vnser herschafft. mercklichen, schaden. Schimff vnd nachteill bedencken vnd sich als der herre. vnd freundt jn deme der gebur vnd billickeit gein vns schicken. Das sein wir nachmals vmb E k w, *w vnuerspart. vnsers leibs vnd guts alle vnsers vermogens. willig vnd freuntlich zuuerdienen genaigt Datum Koln an der Sprew freitag nach. Jnuocauit anno etc. xxiiij o
Joachim M z B kurf. etc. manu propria s t sss.
Dinstags nach Oculj anno xxiiij o -
1524.
Kurfyrstinde Elisabeth af Brandenburg erklærer sig villig til at laane sin Broder Kong Christiern II til hans Reise sin Liv-Pasgjænger, hvorom Begjæring er fremsat gjennem hans Gemalinde Dronning Elisabeth, men beder om at faa den igjen, saasnart Reisen er tilendebragt, da hun ingen anden brugbar Ridehest har.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 742). Brevform; pat. Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigister konig, Was wir jnn Swesterlichen trewen, liebs vnnd guts vermogen alltzeyt zuuorn, freuntlicher lieber Herr vnnd Bruder, Als vnns ewer, ko. w, durch vnnser freuntliche liebe frawenn vnnd Swester, die konigynn zu Dennemarcken etc. vmb vnnsern leybzelder, hat lassen ansuchen, den, ewer ko w, zu jrer furgenommen reyse geprauchen wöllen, zuleyhen etc. demnach, wiewoll wir solichs Zelters von vnnserm leyb schwerlich entperen mögen, Schickenn wir ewer, ko w, aus Swesterlichen trewen solichen Zelter, den selben zu Jrer reyse zugeprauchen, bitten aber ewer ko w mit allem freuntlichem fleyss, sie wolle vnns, den Zelder, nach geendigter reyse. widerumb zuschickenn. dann, furwar, wir vor vnnsern leyb. sunst nichts tuglichs vonn pferden zureyten haben, Ewer, ko w, alle Swesterliche trew vnnd lyeb zuerzeigen, thun wir geneigts gemuts. vonn hertzen gern, Datum Kollen an der Sprew am Sonnabend nach Oculj Anno etc. xxiiij
Elisabet vonn gots gnaden gebornne aus koniglichem Stammen zu Dennemarcken Marggrefin zu Brandemburgck etc. [220 aar1524] 
lieben Herren vnnd Bruder
1524
Kurfyrst Joachim af Brandenburg affærdiger sin Kammerer og Dörvogter Curt Burgstorff til Kong Christiern II med nogle mundtlige Hverv og beder denne at skjænke ham samme Tillid som ham selv.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 745). Brevform; Patent, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigister konig. vnser willig fruntlich dinst vnd was wir liebs vnd guts vermugen allzeit zuuorn Hochgebornner furst, fruntlicher lieber Herr. Oheym. Swager vnd Bruder. Wir haben gegenwertign vnsern Cammerer vnd Turhutter vnd lieben getrewen. Curt Burgstorff mit etlichen. vnsern werbungen. an ewer konigliche wirde muntlichen zutragen. abgefertigt wie e ko w: von jm vernemen werden Demnach ist vnser fruntlich. Bitt. E. ko. w. geruchen gmelten vnsern Cammerer. vnd. Thurhuetter. Curt Burgstorff. seins antragens, diszmals geleich vnser eigen personn. gantzen. gelawben zugeben. vnd sich willig vnd fruntlich zuerzeigen das wollen wir vmb dieselb. E. ko w. als vnserm lieben Herrn. Ohemen Swager vnd Bruder auch allzeyt. willig vnd fruntlich. verdienen Datum Coln an der Sprew am Sonnabent nach. Oculj Anno etc. xxiiij o
E k w Bruder vnd Schwager Joachim m z B kurf. etc. manu propria s t sss.
1524
Kong Christiern II beder sin Gemalinde at instruere M. Melchior ( de Ger mania) til hos Keiseren at skildre deres Nöd og at bede om Hjælp til at gjenvinde deres Lande, saa at der enten udbetales en Sum af 200,000 Gylden eller den belovede Brudeskat. Hvis dette ikke kan ske, udbedes der anvist dem et Sted i Nederlandene, hvor de forelöbig kunne bo, og Breve udstedte til de Stæder, der have gjort Forlöfte for Brudeskatten. Over Hansestæderne og Kong Frederik I begjæres Acht og Overacht, hvis de ikke indfinde sig til Dagen i Hamburg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 796). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker I S. 175 f.). [221 aar1524] 
Node oc fred vti Ihesu Cristo vor herre vere met ether
Myn ydmygelighen oc kerlighen helssen ether altid forsent met vor herre kere frwe ieg beder ether ati giffwe mester Melker vti befaling forst till. k m. at giffwe vor leglighed fore oc tacker hannwm fore sindne forscriffwelsse oc breff som han haffuer giffwed oss oc giffuer hannwm fore wornodh etc. oc huarlunde wii kune en nw komme till wore land oc rige vti ghen oc ther fore begerer ieg at han wille nw vti then wor nødh vnsette oss met en stadelig som penige som skulle were cc m gillend eller oc betalle oss thet han oss skildet er och ther som thetsse for ne twinde artilkel icke kwnde haffwe fremgang at han tha wille forsee oss met en orth land vti Nederland till szo lenge at gud skecker at wii kwnne komme vti wore land oc rige vtighen [oc forscriffuer till oc giffwe oss breff til sinne steder vti Flander Brabrant Sielland oc Holland at wille betalle oss effther som theres breff *vdindholler som the oss giffwed haffuer eller oc lender oss en som penninge ffor .k. m. skyldh Och effther then leglighed som pa ferde er ath han vell giffwe oss ach oc offwerach offwer the Stedher oc myn frende och hans anhenger om the icke besøge then dag oc breff till *oc breff till hans land at the rostere thennwm oc obholle thennwm oc theres godz oc thet ligelsse til alle herre oc førster ath the och szo giøre her met ether gud beffallendes Screffwed Aldenborg tisdaghen nest for poske Ar etc. MDxxiiij
Cristiern
A la Roynne de Danemarck -
Nurnbergk -
1524
Kurfyrst Joachim af Brandenburg sender sin Raad Wulf Borcken til Kong Christiern II med mundtlige Ærender og beder denne at höre og stole paa ham, som om han selv var tilstede.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 746). Helark; Patent, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigister konig, vnser willig freunthlich dinst, vnd was wir liebs vnd guts vormugen alletzeit zuuorn, freuntlicher lieber Herr Oheim, swager, vnd Bruder, Wir haben gegenwertigen [222 aar1524] vnsern Rath vnd lieben getrewen Wulff Borcken, mit gewerben, an ewer ko. e wird muntlich zutragen, vnd sunst abgefertigt, wie sie von jme vernehmen werden Jst demnach an ewer ko. e wird, vnser freuntlich, vnd vleissig Bit, dieselbige wolle gnanttem, vnserm Rath, diszmals seins antragens, gleich, vnsz selbst gutliche verhor, des auch gentzlichen vnd volkommen glauben geben, vnd sich darauff gutwillich, vnd freuntlich ertzeigen, jne auch mit gutter furderlicher anthwort abfertigen, das sein wir vmb dieselb ewer ko. e wird willig vnd freunt[lich] zuuerdiene[n g]antz gneigt. Datum Koln an der S[pre]w [am] Freytag nach dem heiligen [O]stertag [An]no etc. xxiiij o
Joachim
1524 - Joachim Marggraue zu Brandenburg
Kurfyrst Joachim af Brandenburg takker Kong Christiern II for hans Tilbud om at skaffe en Kvinde, der kan helbrede Kurfyrstinde ( Elisabeth) for hendes Sygdom, og udtaler sit og sin Gemalindes Önske om, at hun snarest muligt maa komme.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 747). Brevform; Patent, udvendig forseglet med Ringsignet. Intet egenhændigt.
Durchleuchtigister konig vnnser willig freuntlich dinst vnnd was wir Liebs vnnd guts vermögen, alltzeyt zuuorn, freuntlicher lieber Herr Oheim Swager vnnd Bruder Ewer ko, w. schreybenn itzt an vnns getan. von wegen, der schwacheyt. damit vnnser freuntliche liebe gemahell, beladen, mit freuntlicher erbiettung vnnd anzeigung, einer frowen, die jrer lieb. Rath zuschaffen wust, wo es jr lieb begeret. die selben zuhanden zuschicken etc. haben Wir des vnnd alles weytern jnnhalts verstannden, vnnd sein ewer ko n w. neben vnnser freuntlichen lieben gemahell. solicher freuntlichen erbiettung. hoch dannckbar, vnnd bitten darauff ewer ko w, freuntlich, mit allem fleyss sie wolle die selbenn frowenn, so schirsts ymmer gescheenn mag, zu jrer lieb hieher zukomen verordnen vnnd bestellen, dann ye ehe die selb frow hieher zw stett kome, ye lieber es vnns vnnd jrer lieb were, des wollen wir ewer ko n w, freuntlicher meynung auff jr schreyben. nicht bergen dann der selbenn ewer ko w, als vnnserm freuntlichen lieben Herrenn oheim Swager vnnd bruder. widerumb willig freuntlich [223 aar1524] vnnd annehm dinst zuerzeigen. sein Wir zutun geflissen vnnd geneigt Datum Kollen an der Sprew am Suntag Quasimodogeni(t)j Anno etc. xxiiij.
Joachim vonn gots gnaden Marggraff zu Brandemburg etc. Churfurst zu Stettin Pommern etc. Hertzogen etc.
1524
Klaus Hermeling beretter Dronning Elisabeth om de Underhandlinger, som han og Hertug Henrik den yngre af Braunschweig have fört med de Ryttere og Knegte, der kom fra Kjöbenhavn med Hr. Henrik Göye og Nils Lykke, hvilke ville kunne berette yderligere herom samt om, hvorlænge Folkene i den Anledning bleve opholdte, om to Sendelser til det burgundiske Hof og om de Tilhængere, Kongens Parti endnu har i Danmark og Norge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 972). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Dorchluchtygheste grotmechtygheste hochghebarn konyngkgynne alder gnedygheste frauwen myn vnderdenyghe wylghe denste syn juwen konyngkgynlyken gnaden alle tydt vorn bereyt alder gnedygheste konyngynne yck bydde juwe forsttynlyke gnade denstlyck weten dat yck synt der ankumst Hern Hynryck Gouyden der ruter ock der knechte so to Copenhaghen gheleghen vnd dorch de langen tydt vnd groten notsaken vorlaten vnd vtten moten myt Hern Hynryck Gouyden vnd Nels Luckken mangherleyghe vnderredynghe vnd vorhandelynghe ghehat se ock by mynem g H Hartyghen Hynryck den jungeren Hartygen to Bruns-wyck gheuort wat se dar nu van ghehort yn beuel entfanghen wes yck on ock ghesecht vnd [an juwe forsttynlyken gnade to draghende ghebeden hebbe dar der k l w juwer forsttynlyken gnaden vnd juweren beyden k l w kynderen nu lyder na ghelegenheyt groten vnd vele anghelegen ys wes ock myt den knechten vorhandelt wo langhe se vpgheholden vnd wo men ock twe mal bodesschup ynthof to Bregonghen gehat heft werden Her Hynryck Gouyde vnd Nels Luckke juwen forsttynlyken gnaden na aller nottruft myt aller vmmestendychheyt yn allen artykelen wol vnder rychten [wes dar ock k l w juwen forsttynlyken gna [224 aar1524] den noch vele ere vnd gudes [vt entstan mach wes och k l w juwen forsttynlyken gnaden an Hern Hynryck vnd synem anhenghe de noch enen groten ghelouen vnd anhenck by dem ghemenen adele borger vnd buren yn den ryken heft gheleghen ys wyl k l w juwe forstynlyke gnade sampt ghetruwen Hern vnd frunden wol gnedyghen beraden vnd bedenken vnd got to hulpe vnd de dynghe noch anders vnd so vor nemen dar mede k l w juwe forstynlyke gnade vnd al de gemende juwe k l w noch myt truwen vorwant syn vt hon vnd schaden myt ere vnd macht moghen ghebracht vnd yn ouerynghe vnd besyt weder kamende werden myt hulpe des almechtyghen gades dem yck juwe konyngkgynlyken werde yn lanck wergem gheluckselygem reygmente vnd ghesundem wesende alle tydt beuele datum Brunsuik mandages na Quasymedogenyty etc. anno xxiiij
alle tydt vnderdenyge wylghe dener Clawes Hermelynck
Der dorchluchtyghesten grotmechtyghesten Hochgebarn forstyn vnd frauwen frauwen Elysabet ghebarn vt keyserlykem stamme artzse Hartygynne to Osterrych Hertyghynne to Bregongen to Denemarken Sweden vnd Norweghen der Wende vnd Gotten konyngkgynne Hartych to Sleswyck Holsten Stormeren vnd der Ditmarschen etc. myner alder gnedyghesten frouwen denstlyck g.
1524
Georg Diderikssön de Bye af Delft underretter Kantsleren Mag. Klaus Pe derssön om, at det Kong ( Christiern) forhen tilhörende Skib ( Danziger Holken) er kommet til Arnemuyden fra Spanien, for at han kan foretage, hvad han önsker, med Hensyn til Gjenkjöbet af samme.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 879). Brevform; Kvartark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Jesus Maria
Salue mi colendissime Consul vigilantissime
Nauis *ille quondam Regis Datie ex Hyspanijs jn Zeelandiam appulit jn locum qui dicitur vulgariter tot Arnemuyden Hoc ad te scribens vt que de redemptione agere cupis jn primum ffacias [225 aar1524] antequam rursum soluens versus Hyspaniam nauigarit et ne jmposterum michi jn aliquo casu vel euentu quicquam jmputatur, vale ex Delff jn Hollandis viij. a Aprilis anno xxiiij. o
Tuus deditissimus seruus Georgius Debye filius Theodoricy
Discrete wyse voirsienighe Heere Mr. Nicolaus Petrus Cancellier des C. W van Danemarcken wysende byde Prince van Danemarcken
Recepi Machlinie xix a Aprilis anno etc. xxiiij o - de naui -
Jost Dirichssz aff Delfftte scriffuer til Cancellerin om then Dantzskere holch
Den Tydske Ordens Höimester Markgreve Albrecht af Mecklenburg sender sine Hoftjenere Herman v. Reden og Sebastian Startz i sine Ærender til Kong Christiern II, til hvem han medgiver dem Kredentsbrev.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 725). Helark; Patent, udvendig forseglet med Ringsignet.
Vnnser freuntlich dienst vnd was wir altzeit liebs vndt guts vermogen zuuor. Durchleuchtiger konnig, freuntlicher lieber herr vnd Oheym Wir haben die Erbarn vnsere hofdiener vndt liebe getreuen Herman van Reden vnd Sebastian Startzs jnn etlichen beuelchen vndt gewerben, wie eur konngkliche durchleuchtigkeyt von jnen anhoren wurdeth zu eur konngklichen durchleuchtigkeyt abgefertigt freuntlichs vleys bittenth eur konngkliche durchleuchtigkeit wollen sy solchs jr anbrengens konngklich vndt gnedigklich horen vndt jnen vf dissmal wes sy mit, e, l, hanndeln werden gentzlichen vndt volkomen glauben als vnser aigen person geben, vndt sich hirjnn freuntlichen vndt mit der thath, wie wir vngezweifelter hofnung beweysen, das wollen wir vmb eur konnigkliche durchleuchtigkeyt widerumb freuntlichen vndt willigklichen zuuerdienen vnuerdrossenn befunden werden Datum Nurmberg am xij tag dess Monats Aprilis Anno etc. xxiiij ten
Von gots gnaden Albrecht Teutschs Ordens Hohemeister Marggraf zu Brandenburg zu Stetin Pommern der Cassuben vnd Wenden hertzog Burgraf zu Nurmberg vnd Furst zu Ruegen manu propria subscripsitt [226 aar1524] 
Dem durchleuchtigen Fursten Herrnn Cristiern konig zu Dennemarkhen Schweden vnd Norwegen etc. hertzogen zu Schlesswig, Holstain Stormarnn vnd der Dietmarischen Grauen zu Oldennburg, vnd Delmanhorstht vnserm freuntlichen lieben Herrnn vnnd Oheym
1524
Kurfyrst Joachim af Brandenburg undskylder sig hos Kong Christiern II, fordi han ikke kan skaffe ham de begjærede Underretninger, som uden Modparternes Samtykke ikke heller vilde blive saaledes, at de kunde være ham til Nytte.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 749). Helark; Patent, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigster, Kunig, vnnser freuntlich, willig, diennst, vnnd was wir liebs, vnnd, guts vormogen, zuuorn freuntlicher, lieber herr, oheim Swager vnnd Brueder, Wir haben, ewer ko: wirden. schreyben etthlich, kuntschafft, belangen, vornomen, vnnd wiewoll, wir ewern ko: wirden, vnsers vormogens, freuntlich, wilfharung, zuertzeigen, willig, So besorgen wir vnns doch, wo wir der gestalt, wie es ewer ko e wird begert, on erforderung der scheyds Richter, oder einicherley obrickeit, oder auch one bewilligung des widerteyls, kuntschafft, geben wurden, das es ewern ko e, wirden weynig, oder gar nichts, furtragen, noch fruchtbar, erscheinen mocht, zu dem, das wiewoll, wir von dem. hanndel, zum tayl etwas wissenn tragen, so mogen Wir vnns doch. gelegenheit, derselben. wie ewer ko e wird begert. vnnd soviell vielleicht, ewer ko wird notturfft, auch erfordern, mocht, nicht zuerynnern, So wir aber wie sichs zu Recht, gepurt, dorumb von der oberigkeit geladen, vnnd angetzogen, wurden wollen, wir gern, so viell wir des thuns wissen tragen kuntschafft vnnd zeugknus, geben, Freuntlich bittende Ewer ko e wirde, wolle, solichs nicht anders. dan freuntlicher maynung, von vns vormerken dann ewern, ko en wirden freuntlich, willig dienst zuertzeigen thun Wir gnaygt Datum Coln an der Sprew am dienstag nach. dem Sontag. Jubilate Anno etc. xxiiij o
Joachim [227 aar1524] 
oheim, Schwager vnd Bruder
1524.
Kong Christiern II, underretter sin Svoger Kurfyrst Joachim af Branden burg om, at hans Dronning er kommen fra Nürnberg uden at have faaet Löfte om Penge, hvorom heller ingen Efterretning er kommen fra Nederlandene, hvorfor han ikke ser sig istand til at betale de omskrevne 6000 Gylden, der dog forhaabentlig kunne erholdes laante paa Kurfyrstens Navn, og hvoraf Kongen da vil betale Renterne.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch Saml. No. 812). Patent, uden Segl eller Underskrift.
Wyr Cristiern von gots gnaden zu Denmarken Sweden Noruegenn der Wenden vnd Gotten kunig Hertzog zu Sleszwig Holstein Stormarn vnd der Dytmarschen Graue zu Oldenburgk vnd Delmenhorst Embytenn dem Hochgebornnen Fursten Hern Joachim Marggraffen zu Brandenburg des heyligen Rohmischen reychs Ertzkamerern vnd Curfursten Hertzogen zu Stetin Pommern der Cassuben vnd Wenden, Burggrauenn zu Nurnberg vnd Fursten zu Rugen vnserm lyben Ohmen Swager vnd Bruder vnser lyb vnd freuntschafft zuuorn Hochgeborner Furst Lyber Oheym Swager vnd Bruder, Wir geben e l zuerkennen das vnser hertzlybste gemahel von Nurnbergk wyder bey vns kohmen ist aber keynen trost doraus wir e, l, [adder andern mitt ersetzung etzlichs geldes zu dyszer zeytt versehenn mochten, mittbracht So haben wir auch aus Nyderlanden biszher keynen zuuerlessig bescheydt [anders dan das sych dy vnsern teglich guttes bescheydes vermutten erlangt, Derhalben vns vnmuglich diszmals E, l, domitt zuwyllfahren Dweyl wir aber gotlob e, l, des guthen glaubenns wissens jst vns nicht entkegen e, l, hetten sulche [geldt [sechstauszentt gulden vmb zimliche verzinszung auff e, l, glauben, ein zeytlanngk auffbracht Das wolten wir so bald es jmmer muglich sampt den zinszen guthwilligk bezalenn, Vnnd e, l, hirmitt vnsers vermugens freuntlich zudynen seint wir gantz gneigt Geben zu Wyttenbergk am Sambstagk nach Jubilate Anno dominj etc. xxiiij o
Dem Hochgebornen Fursten Hern Joachim Marggrauen zu Brandenburg des heyligen Romischen reychs Ertzkamerern vnd Curfursten zu Stetin Pomern der Cassuben vnd Wenden Hertzogen [228 aar1524] Burggrauen zu Nurnbergk vnd Fursten zu Rugen vnserm lyben Ohmen Swager vnd Bruder - jn S, l, eygen handt
1524
Kong Christiern II og Dronning Elisabeth antage Hr. Georg v. Minckwitz´s Broder Kaspar v. Minckwitz som sin Raad og Tjener paa et Aar for en Lön af 200 Gylden at erlægge i 2 Terminer samt med Godtgjörelse for Reiseomkostninger og Erstatning for Skade, han maatte lide i deres Tjeneste.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 814). Helark, Patent uden Underskrift og Forsegling.
Wyr Cristiern von gots gnaden der reych Denmarken Sweden Noruegen der Wenden vnd Gotten kunig, Hertzog zu Sleszwig Holstein Stormarn vnd der Dytmarschen, Graue zu Oldenburg vnd Delmenhorst [vnd wir Elisabet derselben gnaden geborne aus kuniglichem Stam Castilien kunigin zu Denmerken Bekennen vnd thun kunth allermenniglich mitt dyszem vnserm briue so jen sehen oder horen leszen, das wir den Gestrengen vnd vehsten Caspar von Mingkwitz vff ein jarlangk fur [beyder vnsern rath vnd dyner bestalt vnd angenohmen haben, so wir jen auch hiermitt vnd jn krafft disz brieffs bestellen vnd annehmen alszo das gedachter Caspar von Mingkwitz vns jn vnserm anlygend vnd sachen getreulich noch seym hogsten verstandt vnd vleysz rathen, vnnd sich auch ferner jn vnsern geschefften von haus ausz an vnser hern vnd freund gebrauchen lassen, vnd dorjnn vnser bestes fordern, vnsern schaden vnd nachteyl noch seym hogstenn vormugen vorkuhmen vnd vorhuten sall vnd wyll, Derhalbenn gereden vnd globen wir [beyde obgemeltem Caspar von Mingkwitz vff sulch bestalt jarlangk [ein [zwen hundertt gulden Reynisch nehmlich [funffzig [ein hundert gulden vff zukunfftigen Michaelis[margk , vnd dy andern [funffzig [hundert gulden vff volgenden Osterm[argk jn xxv jar [allwegen vff dorstag oder freytag vngeuehrlich zu sulcher beyder zeitt zu Leiptzk jn Cuntzen kuchenmeysters behausung [wu er *oder nicht bey vns zur stedt were sullen vnd wollen wir sulch geldt zu jder zeit jn seym abwesen seynem bruder hern Georgen von Minckwitz ritter an allen verzugk gnediglich zuu [229 aar1524] berreychen [vff zimlich quittentz gutlich entrichten, vnd jen auch ferrer wu wir jen gebrauchen vnd jn vnsern geschefften vorschicken wurden mitt notdorfftiger zerung gnediglich versehen lassen, Wir sollen vnd wollen auch vielberurtem von Mingkwitz fur allen beweyszlichen schaden so er jn vnserm dinst vnnd gewerb erleyden entpfahenn vnd nehmen wurde wydervmb zuerstatten vnd zuerlegen vorpflicht sein, Wir vorwylligen [vns auch vnd lassen aus besundern gnaden nach obgnanten Caspar von Mingkwitz wyder seyne lehen vnd erbherren nicht zugebrauchen jn gar keyn weysz, Vnd [wan er von denselben abgefordert wurde jenen aus vnsern dinsten gnediglich zuuorleuben alles treulich vnd anegeuerde Zu mehrer vrkund vnd sicherheyt haben wir [beyder vnser kuniglich Secreth wissentlich hirzuruck an dyszen vnsern brieff drucken lassen vnd mitt vnser eygen hanth vnderschryben, Geben zu Wyttenbergk am dorstag nach dem Suntag Cantate Anno dominj etc. xxiiij o,
Ad mandatum dominj regis proprium
1524 - Casper von Minkwitz bestellung
Kurfyrst Joachim af Brandenburg tilsender sin Gemalinde Elisabeth to Breve fra hendes Broder Kong Christiern II angaaende hans Gjæld og Leidebrev samt beder hende tilskrive ham, at han ikke længer vil lade sig afspise med Ord, da han ved, at han har solgt sit Skib og Skyts i Brabant. Kurfyrsten sender sin Gemalinde 8 Ænder og 1 Hare, som han har skudt, og beretter, at hans Helbred daglig bedres.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 750). Brevform; Halvark, forseglet med Ringsignet. Egenhændigt. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker I S. 223-24).
Hochgeborne Furstin Freuntliche hertzallerliebste gemahel Jch han D l schreyben vermergkt vnd schygk derselben hiemit zu zwen brieff so k w D l Bruder an mich geschrieben darausz Du sehen wirdest was trosts ich meyner bezalung halben bekumen auch was des gleytts halben bey myr gesucht wyrdt, derhalben meyn Freuntlich Bett an Dich Du wollest vorigem meynem begern nach an den Bruder schreyben da mit ich an lengern verzugk bezalt werde Dan er hatt sein schyff jn Brabant verkawfft vnd das geschutz dergleychen vnd man wyll mich vnd ander also auff [230 aar1524] halten vnd mit wortten speysen das reymtt sych gar nit wir konnen es auch de lenge nytt dulden noch leyden sonder es wirtt nach vermuge der verschreybung darzu mussen getracht werden, Darneben schygk ich Dyr hiemit x anttvogell de ich itzt geschossen vnd ein hasen die lasz dir wolschmegken, Es bessert sich gott lob teglich mergklich mytt myr vnd wirtt ab gott wyll keyn nott mehr haben das wolt ich Dir meyn hertzliebste Els nit bergen vnd befylch Dych da mit dem allmechtigen Datum Rothenow am Freytag nach Cantate 1524
Joachim M z B kurf. etc. manu propria sss.
Der Hochgebornnen Furstin Frawen Elisabet ausz koniglichem Stamen geborn Marggrauin zu Brandemburg zu Stettin Pommern etc. Hertzogin Burggrauin zu Nuremberg vnd Furstin zu Rugen vnser freuntlichen hertz aller liebsten gemahel. Jn irer lieb selbst hannt
1524
Kurfyrst Joachim af Brandenburg forklarer sin Svoger Kong Christiern II, at han virkelig har sendt Keiseren og Erkehertug Ferdinand Svar paa deres Begiæring om Leide for Kongen i sine Lande, samt erklærer sig villig til at fornye samme, da han har udtalt Önske derom. Han har meget ugjerne hört af Kongens sidste Brev, at han ingen nær Udsigt har til at kunne betale de af Kurfyrsten udlagte Penge, og anmoder ham indtrængende om at söge at opfylde sine Löfter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 751). Helark; Patent, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigster Konig vnser freuntlich willig dinst, vnnd was wir liebs. vnd guts vormogen alletzeit zuuorn freuntlicher lieber Her Oheim Schwager vnnd Brueder, Wir haben, ewer ko. w. schreyben. jn tzweien briuen, jnhalts vornomen, vnd als ewer ko e. w. jn, dem einen briue, vormelden. das ewer ko e. w. vff kay e M t vnsers, aller gnedigsten Herrn vnnd des Ertzhertzogen. Ferdinandn, vnsers lieben Herrn. vnd oheims. schreiben, vnd anlangen, Ewer ko e wird mit sicherem glaytt, jn vnsern landen, vnd Furstenthumb zuuorsehen, kein antwurt bisz her bekomen, etc. dorauf geben. wir ewern ko en. w. zuerkennen. das. wir kay er M t auch dem Ertzhertzogen. vff yr schreiben. bey irem eigen botten. antwurth zuge [231 aar1524] fertigt haben, so mogen sich. ewer ko e wird ye woll erynnern das wir ewern ko en wirden, vnnd allen den irn ein schriefftlich glait, wie sie das. von vnns begert hieuor zugesant, auch so offt ewer ko e wird, ausz vnd ein vnsers. Furstenthumbs geraiset, vnd vnns vorkundigt worden. dieselben mit lebendigem glait vorsorgt haben, vorsehen vnns. nicht das ewer ko e wird. vnnd den jren. einicherley vberfharung jnn vnserm glait gescheen. vnd widerfharen ist, Vnnd alsz wir hoffen. auch nachmals. nicht gescheen soll, Seint auch des erbiettens. wan ewer ko e wirde. vnser furstenthumb zu besuchen aber dardurch zu Raysen willens, dieselben vff yr ersuchen vnd antzeigenn durch die vnsern. glaittlich annehmen, vnnd sicher durch vnser. landt bringen zulassen, doch das vnns. solichs. zeitlich zuuorn von ewern ko en wirden vorkundigt werd, das wir aber vber vnser. vorig schriefftlich glait, ewernn ko en wirden ein anders zuschicken. solten. tragen wir beschwerd. Doch so ewer ko. e wird dasselb vnnser vorig schriefftlich glait vornewet, wil haben. So sie vnns dasselb zuschicken soll an dem auch nicht mangeln, das wolten wir ewern ko en wirden vff solich Jr schreiben. nicht vorhaltten. der wir freuntlich zu dienen gnaygt seinn, Als auch ewer ko e wird jn dem andern briefe antzeigen, das ewer ko wirdenn. gemahel, vnser freuntliche fraue Mume von Nuremberg widerumb zu ewern ko en wirden komen ist horen, wir gern. Das aber yr ko e wirde. keinen trost. dorausz ewer konigliche .w. vns. vnnd andern. mit ersetzung etlichs gelds. zu diesser zeit vorsehenn mogenn, mitbracht, haben, wir mit beswerten. gemut vnnd vast. vngern, vornohmmen. Dann Ewer konigliche wird jn guttem gedancken. hat. das wir einne mergkliche Summa gelds. ewernn konigklichen wirden vff Jr ansuchen vff gepracht. vnnd dargestrackt, habenn, des wir eins. teyls bey andern. entlehennt, auch eins teils, vff zcinnsz. genommen habenn dorauff teglich zinse wechsel, vnnd schadenngelt gehett, vnnd bereytt jnn. kurtz jnn die thausennt guldenn dorauff gegangenn sein, Solten wir nue mit der betzalung solicher grossen Summen lenger. vortzogen werden, worde. furder viell dorauff gehenn. vnnd vnns. zu merklichem. grossen. schaden gedeyen Demnach bitten wir freuntlichs vleisz. ewer koniglich wird. wolle nue meher. forderlich, dartzu thun vnnd trachten. jn ansehung vnnsers getrewen freuntlichen, willenns. vnd vnns solche. Summa gelts. sampt. dorauff ergangen, zinsz vnnd, schadenn. on lenger vortzogerung entrichten, vnnd betzalen. Domit wir vnnser. glawbenn erhalttenn. vnnd vor weytterm schadenn vorhutt werden als [232 aar1524] wir ye vorhoffenn. Ewer konigliche wirde der Billigkeit nach thun werd das wollen wir vmb dieselb Ewer konigliche wirde freuntlich vnnd willigk, vordiennenn Des bitten wir freuntliche vnnd zuuorlessige anttwurtt Datum Rathenow am freytage nach dem Sonntage Cantate Anno etc. jm viervndtzwantzigstenn,
Joachim M z B kurf. etc. manu propria s t sss.
1524.
Kurfyrst Joachim af Brandenburg tilkjendegiver sin Gemalinde Elisabeth sin Misfornöielse over, at hun til ingen Nytte har opholdt hans Bud til Kong Christiern II, da han alligevel har skrevet ham til og vil have sin Betaling, hvilke Midler han end maa bruge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 752). Brevform; större Kvartark, udvendig forseglet med Ringsignet. Egenhændigt. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker I S. 227).
Hochgeborne Furstin Freuntliche hertzallerliebste gemahel ich han D l schreyben vermergkt vnd lasz d l darauff wyssen ich von stundan auf k w Brieff bey demselben Botten geanttwortt habe, vnd ist das auffhalten desselben alleyn ein vergebelicher vnnutzer vertzugk gewesen Dan Du wol abzunemen das ich Dyr die Brieff nit vmb Ratts wyllen der anttwortt sonder allein der wissenschafft zuhaben zugeschygkt Derhalben den Botten lang auff zuhalten one nott gewest, kanstu nue noch jn der gutte mit deynem Bruder myr de Bezalung verschaffen wol vnd gutt wue nytt so kan ich zuletzt vmb deyn vnd deins Bruders wyllen nytt verterben sunder ich wyll bezalt seyn vnd solt ich leyb vnd gutt dran hengen, vnd solt ich auch das darumb thun das ich nit gern thett Solchs han ich Dir nytt verhalten noch bergen mugen Der ich sunst freuntlich zu wylnfharen geneygt vnd thue d l hiemit dem allmechtigen befhelen Datum Rathenow am Suntag Phylippi vnd Jacobj 1524
Joachim m z B kurfurst etc. manu propria sss.
[233 aar1524] 
Markgreve Albrecht af Brandenburg, den Tydske Ordens Höimester, underretter Kong Christiern II om, at han förstkommende Tirsdag (10 Mai) vil indfinde sig hos ham i Wittenberg til Forhandling om deres Mellemværende, hvor Kongen da anmodes om at være tilstede, for at der ikke skal blive handlet mod hans Önske. Kongen lover at forblive i Wittenberg til den bestemte Tid og i modsat Fald at give Underretning.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 196). Brevform; Patent med udvendig Forsegling.
Vnnser freuntlich dinst vnd was wir liebs vnd guts vermogen allzeit zuuorn. Durchleuchter könig. freuntlicher lieber her vnd ohem Wir geben Eur konigclichen Jrleuch. t freuntlicher meynung zuuernemen. das wir vff kunfftigen dinstag gewiszlichen bey Eur ko. n Jrleuch t zw Wittemburg einkomen. vnnd vnns mit Eur ko. n *ko. n Jrleuch. t bereden wellen. freuntlichs vleis bittende. Eur ko. e Jrleuch. t wellen sich auf benennten tag zw Wittemberg finden lassen. vnd jn keinen weg verrucken. dann wir zw rettung vnnsers glaubens mit Eur ko. n Jrleuch. t vil zuschicken haben. Vnnd wo wir Eur ko. n Jrleuch. t nicht finden wurden. mussen wirs darfur achten das vnns Eur ko. n Jrleuch. t weytter zw vnnserm schaden vnd nachtayl aufziehen wolten. dardurch wir geursacht aus betrangter nott ettwas furzunemen. das wir vil lieber vertragen. Bitten deszhalben Eur ko. e durch. t wellen disem vnnserm diener. gleich vnns selbs volkommen glauben geben. das sein wir vmb Eur ko n Jrleuch. t zuuerdienen ganntz willig Datum zw Hall am viertten tag May Anno etc. xxiiij o
Von gots gnaden Albrecht Teutschordens hohmaister Marggraf zw Brandenburg zw Stettin. Pommern der Cassuben vnd Wennden hertzog. Burggraff zw Nierenburg etc.
Dem durchleuchten fursten. hern Cristiern. konig zw Denmarcken. Schweden vnd Nordwegen. hertzogen zw Sleszwig. Stormarn vnd der Dietmarischen Grafen zw Oldenburg vnd Delmenhorst. vnnserm freuntlichen lieben hern vnd oheim
1524.
Dorauff jst dem geschygkten des hern hohemeysters .N. Pogk genantt anttwortt worden, konigk: wyrde szey woll geneygtt gemeltten dynstagk zw Wyttenbergk zw beharren, worde aber jrer konigklichen wyrden vorvallen das szy von dan myttler zceytt vorrugken woltten jr [234 aar1524] kuniglich wyrde gern anzceigen wo hyn etc. dorauff jst Bastian Sturtzen bevollen worden von obgedachten Pagk zw wartten
Kurfyrstinde Elisabeth af Brandenburg erkjender Modtagelsen af sin Broders, Kong Christiern II. s, Brev med Anmodning om at indfinde sig til Samtale med ham paa et beleiligt Sted, hvilket hun med Samtykke af sin Gemal lover og fastsætter Mödet til förstkommende 11te Mai i Klosteret Zinna, samt udbeder sig betimelig Besked fra Kongen, om han da kan være tilstede.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 743). Brevform; Helark, Patent, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigster konig Was wir jn Schwesterlichen trewen allezeit liebs vnd guts vermogen. jst Ewer ko e wird allezeit zuuorn, Freuntlicher lieber Herre vnd Bruder. Wir haben Ewer ko en wird jungst schreiben darynne Sie an vns bitten vnd begern. wir mochten vns zum forderlichsten zw jr an ein gelegen ort. verfhugen. vnd mit derselben freuntlich vnttereden, alles jnhalts. vernhommen, vnd dieselbigen Ewer. ko en wirden schrieffte. von stundt an vnsern freuntlichen liebenn. Hern vnd gemahell. den churfursten. zw Brandemburg. etc. dieweill sein lieb itzo nicht alhir zur Stett geweszen, gefertigt. Darauff vns sein lieb widervmb jr gemut. anzeigen vnd eroffen, lassen, vnd ist sein lieb. wol zwfriden, vnd sehen. gerne. das wir vns zum aller forderlichsten, zw Ewer lieb verfhugen, mit derselben nach notturfft vntterreden, also das wir noch vor pfingsten. gewisz widervmb hihere. zu ruck kommen, mochten. vnd bedencken ouch sein lieb, das Ewer ko en wird, vnd vnser zusammen kommen. an keinem ort, gelegener vnd fuglicher gescheen. kan. dan zur Zynna. jm Closter. Darvmb so sein wir willens, vermittelst. gotlicher hilff. so fern es E k, w, gelegenheit ist, auff nechste Mitwoch zeitlich zur Czynna. jm Closter. zuerscheinen, mit gar freuntlicher. vnd Bruderlicher Bit E ko e wird, wolle vns. auffs. aller erst als es moglich widervmb. jr gemut. was jr jn. deme zuthun gelegen, eroffen, also das wir E ko en wird antwort. gewisse. auff nechsten dinstag, zeitlich frue. alhir zur Stett. haben. vnd vns nach desselben. tags. als am dinstag. von hir bisz gein Trebin, zuzihen erheben, mochten, dan woe es. auff die zeit nicht geschege. mocht furwhare vnser zusammen. kommen. wie E k. w. zubedencken, vor pfingsten nicht wol. gescheen, darvmb wolle. E k w. die [235 aar1524] sach selbs fordernn. vnd vns bey eilender post. jr gemut. wie obstett hirauff eroffen, das sein wir jn allen Schwesterlichen trewenn vnsers vermogens. vmb E k w. freuntlich zubeschuldenn. vnd zuuergleichen, allezeit willig vnd genaigt Datum Koln an der Sprew. Sontags Exaudj Anno etc. xxiiij
Elisabet etc.
-
1524
Kurfyrst Frederik af Sachsen underretter Kong Christiern II om, at Höimesteren ( Albrecht) af Preussen samme Dag er kommen til ham og den fölgende Dag önsker at træffe Kongen, hvorfor denne anmodes om at oppebie ham i Wittenberg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1166). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtiger. konig, vnnser freuntlich. willig dinst, vnnd was wir liebs, vnnd guts vormogen zuuor. besonnder. lieber Her Oheim. vnd Bruder. wir gebenn. ewer koniglichen. wirden freuntlicher meynung zuerkennen. das vnnser Oheim. der Hohemeister. zu Brewssen. heint vmb, vier, vhr gegenn. abents, anher zu vnns. komenn. vnd ist wyllens, ewr ko: e w: will got morgenn zubesuchenn, weyll aber sein lieb. allerley, mit vnns. zuredenn, derhalben sein lieb, villeicht morgen. vor mittag, alhie bey vnns beharn wirdt, vnnd doch in sorgenn stehet, das Ewr ko: e w: zu Wittennberg, verrücken mocht, haben. seyn liebe, vnns gebetenn: Ewer ko: e w: zuschreybenn, das ewr ko: e w: seiner liebe. zukunfft. morgen. zu Wittenberg, abharrenn wolte, das wir seiner liebe, nit abzuschlaen gewust, Vnnd ist vnnser freuntlich Bith Ewr ko: e w: wellenn. gemelts. vnnsers. Ohemens des. hohemeisters zukunfft morgen. zu Wittenbergk abharrenn. Das wollenn, wir freuntlich, vmb Ewer ko: w: zuuerdinen willig, vnnd gevlissenn sein, Datum zu. Lochaw. dinstag, nach Exaudj Anno dominj etc. xxiiij
Fridericus K. m. prop.
Dem durchleuchtigen fursten, Hern Crystiern, zu. Denmarck Schweden, Norwegen. etc. konig Hertzogen. zu Holstein, Schleswigk etc. vnnserm, besondern lieben hern Ohemen vnd Bruder
1524
[236 aar1524] 
Den Tydske Ordens Höimester, Markgreve Albrecht af Brandenburg, sender sin Raad Hans v. Redwitz til Kong Christiern II med mundtlige Ærender og medgiver ham Kredentsbrev. - Hans v. Redwitz har begjæret, at Kongen vilde forblive i Wittenberg til Middag eller senest Kl. 2 den fölgende Dag (11 Mai), da Höimesteren vilde indfinde sig der, men Kongen, der samme Dag havde aftalt Möde med (sin Söster) Markgrevinde ( Elisabeth), kunde blot vente til Middag; dog vilde han være tilbage i Wittenberg den 12 eller 13 Mai.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 726). Brevform; Patent, udvendig forseglet med Ringsignet. Intet egenhændigt.
Vnnser freuntlich dinst, vnnd was wir sonsten liebs vnd gutes vermogen allezeyt zuuorn. Durchlauchtiger konig. Freuntlicher lieber Herr vnnd Oheym zu eur konig n Jr. t haben wir den Erbarn vnnsern Rath vnnd lieben getrewen Hansen von Redwitz, mit etzlichem, mundtlichem beuelh denselbigen eurer konig n Jr t, zueroffnen, abgefertigt. freuntlichs vleys bittende, eure konig e Jr t wollen jne solches seines anbringens. koniglichen vnnd gnediglichen horen, vnd jme vff dismal, als vnnser aigen person. vnd souiel bedreffende, das eur ko e Jr t, ehr vnnser ankunfft nicht vorreytten wolt gentzlichen vnnd volkomen glauben geben, mit freuntlicher erzeigung. Das wollen wir vmb eur ko e Jr t, zuuordinen jn alweg, willig befunden werden. Datum zur Lochau am zehenden tag des Monats May Anno jm xxiiij ten
Von gottes gnaden Albrecht Teutschs Ordenns. Hohemeyster Marggraue zu Brandenburg. zu Stetin. Pommern. der Cassuben vnd Wenden Hertzog, Burggraue, zu Nornbergk, vnnd furst zu Ruegen
Hans von Rebitz hatt begertt kon: w: wollen den Mittwoch alhy zw Wyttenbergk des Hohemeysters erwartten dan s f g werden zw Mittage adder vngeuerlich vmb ij vhr alhy seyn
Dorauff jst von ko: w: anttwortt geben, seyn kon: w: hett dy Marggraffyn den selben tagk bescheyden aber vff nechsten dornstagk adder freytagk gedechten ir kon: w: wydder zw Wyttenbergk zw szeyn, als dan auch kon: w: den freytagk zw Mittage wydder an hir kommen gegen Wyttenbergk, ouch haben kon: w: den Mittwoch nach Exaudj bys zw Mittage zw Wyttenbergk gewartt
[237 aar1524] 
Den Tydske Ordens Höimester, Markgreve Albrecht af Brandenburg, medgiver Herman v. Reden og Bastian Stortz (Startz), som han sender i sine Ærender til Kong Christiern II, Kredentsbrev til denne med Begjæring om at skjænke dem fuld Tillid.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 727). Brevform; Patent, udvendig forseglet med Ringsignet.
Vnnser freuntlich dinst vnd was wir liebs vnd guts vermogen zuuor. Durchleuchter konig Freuntlicher lieber Her vnd Oheym, Wir haben die Erbarn vnszer liebe getrewen, Herman von Reden vnd Bastian Stortz etlich gewerbe an e ko e durch t zutragen abgefertigt freuntlich bittendt dieselb. wollen Jnen volkomen glauben jmmassen wir selbst perszonlich entkegen, beymessen vnd geben, Das seint wir vmb e ko e Jr t freuntlichen zuuordienen willig vnd genaigt Datum zw Wittenberg am xij tag May Anno etc. xxiiij
Von gots gnaden Albrecht Teutzschordens Hoemeyster Marggraff zw Brandenburgk etc. Albertus manu propria ssp tt
Dem durchleuchten konig, fursten vnd hern Christiern zw Dennemarcken Schweden vnd Norwegen konig hertzogen zw Schlesewig zw Holstein Stormarn vnd der Ditmarschen Grafen zw Oldenburgk vnd Delmenhorst vnserm beszundern lieben Hern vnd Oheym
.4. Credentz
Hr. Henrik Göye sender Benedikt v. der Wisch og Nils Lykke til Kong Christiern II for at klage hans Nöd for denne og medgiver dem sit Kredentsbrev.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 941). Brevform; lidet Halvark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Durchluchtigeste Groetmechtigester konyngk aller gnedygester Here, Meynn vnterthenich flytzyg trouwe dienste szeyn ewer konynglichen Maiestadth alle zeyth zu vorann boreyth Aller gned r Here jck habe kegenwertich brybes zeygher denn Erbarnn vnnd vesthen Benedicts van der Wysch vnd Niclas Glucke E K M dyener an E K Mt. abgefertygeth myth eyner jnstruction vnnd weyther bofell meyn noedth anlyggungh .E. K. mt. ahn zubrynghenn Bydt demodichlich E K mt wylle szye gnedighen horenn vnde [238 aar1524] vullen ghelaubenn gheuen wahes szye myth E k mt vann meynenth weghen handtlen werdhenn ghelicher weys ob ych szelbs zu dher Stedt were vnnd E. K. mt. wylle sych allenthalben yn yrenn werbenn gnedychleych beweyszen des ych mych zu .E. K. Mt. als zu meynen aller gnedygesten Hernn vnghezuyeffelt vorszehe. das wyl ych myth meynem vnterthenych vorpfflychteth dyenst keghen .E. K. Mt. dem godt der almechtich wylle zu eynen gheluckszelighen konyngleychen Regementhe enthaltenn vnnd bewarenn, ghetrouwlych vordyenen Datum Bremen am pfyngstauende Anno etc. xxiiij vnther meynem angeborn pytzer
E K Mt. pflychtyghe trouw dyener Her Hynrick Ghoyde Rytther
Ahnn denn durchluchtigestenn Groethmechtygesten Hochgebornen Fursthen vnd Hern Hern Cristiernn zu Thennemarcken Sweden Norweghen der Wenden vnde Gotthen konyng, Hertzug zu Sleszwigh Holsten Stormern vnd Dythmersschen, Graffe zu Oldenborch vnnd Delmenhorst. meynen gnedygen Hern
Aff her Henric Gøye til k Mt - 1524
Hr. Henrik Göye anbefaler sine Udsendinge Benedikt v. der Wisch og Nils Lykke til Dronning Elisabeth og beder hende være dem behjælpelig hos Kong Christiern, for hvem de skulle andrage hans Nöd og vanskelige Stilling.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 942). Brevform; lidet Halvark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Durchluchtygester Groeszmechtigeste konyngynn aller gned r Frouwe meyn vnthertenych pflychtyg trouwe dyenst szey Eur gnaden zu vor an boreyth aller g f Jck habe jegenwertyg brybes zeyger denn Erbarn vnnd festenn Benedicts van der Wysck vnd Nyclas Glucke an konyngliche Maiestat vnd .E. g. abghefertygeth szeyner .k. mt. vnd .E. g. meyn noedth vnnd anlyggen anzubryngen Bydt der halben .E. g. als meyn .g. f. wylle ynn eres werbes vullen ghelauben gheben vnnd bey .k. mt. meynen g. h. behulplich szeynn vnd myth ghunstigen gnaden vorfordernn des ych mych zu .E. g. als zu meyner aller .g. f. vngezwyffelt vorszehe dhes wyll ych myth meynen vnterthenyghen vorpflychteth dyensth jeghen Ewer konyngynneleych ghnaden dhem godt der almechtich [239 aar1524] wylle ynn eynen gheluckszelyghen Regimente enthalten vnnd bewaren ghetrouwlych vordyenen Datum Bremen pfyngzt abenth Anno M.d.xxiiij o vnther meyn pytzer
E K G pfflychtighe trouwe dyener Hynrich Goyde Rytther
Ahnn dhe durchluchtigesten Groethmechtigesten Hochgebornenn Furstynnen vnde frauwen Frouwen Eliszabeth zu Thennemarcken Sweden Norweghen der Wenden vnd Gotten konyngynnen, gheborn aus konynglichem stam zu Espanyen, Ertzhertzugynnen zu Ostereych vnde Burgundyen, Hertzugynnen zu Sleszwich Holsten Stormarenn vnd Dythmarsschen, Graffynnen zu Oldenborch vnd Delmenhorst meyner gnedyghenn Frouwenn
1524
Kurfyrst Joachim af Brandenburg lover Kong Christiern II som Svar paa hans Brev, at han næste Thorsdag (19 Mai) skal blive modtagen paa Grændsen mellem Sachsen og Brandenburg og ledsaget til Brandenburg, hvor Kurfyrsten og hans Gemalinde dog ere hindrede fra at möde ham, men hvor han vil finde Kurfyrstens Raader til sin Tjeneste, og hvorfra han saa haabes at komme til Potsdam for at træffe sin Söster og Svoger og forhandle om deres Mellemværende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 753). Helark; Patent, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchlauchtigster konig. vnnser freuntlich willig dinst. vnd was wir liebs vnd guts vormugen. zuuorn. lieber her Ohem Swager vnnd Bruder. Ewer konig: n wirde. schreiben. an vnns gesandt. haben wir jnhalts vornohmmen. vnnd haben die vnnsern stattlich vorordent. Ewer konig: e wird. vnd die iren. vff negsten dornstag. vff der grenitz. zcwischen Beltz im land zu Sachssen. vnnd Brandenburg. gleittlich antzunehmen. vnnd sicherlich gein Brandenburg. jnn vnd durch vnnser Lannd. zugleytten, Wir weren auch gneigt. E: ko n: wird. bitt nach. vnns sampt vnnser freuntlichen lieben gemahl. alszdann gein Brandenburg. zufugen. So seint wir dergestalt. mit mercklichen geschefften beladen. das wir vff berurte zceit. bey E. ko: n w: zu Brandenburg. personlich nicht erscheinen mogen. Wir wollen aber e: ko: n w: vnnser Rethe alszdann zuschickenn, derselben in iren obliggen. vnd sachen. rettlich vnd hulfflich zusein. freuntlich bittende. Ewer ko: e w: wolle vnns [240 aar1524] diszmals. freuntlich entschuldigt haben. vnnd nach endung. solcher handlunge. zu Brandenburg. vff negsten sonnabent oder sontag. zw vnns. gein Potstamp. kommen. alszdann wollen wir sampt vnnser freuntlichen lieben gemahl. auch zw Potstamp sein. vnd vnns mit E: ko: n w: irem vorigen zuschreiben nach. vnnser schuld. vnd betzalung halben. freuntlich vntterredenn. doch woll vnns E: ko: e w: zceittlich wissen lassen. vff welchen tag. Ewer ko: e w: zw Potstamp einkommen will. dann E: ko: n w: freuntlich willig dinst. zuertzeigen thun wir gutwillig. Datum Koln an der Sprew. am heiligen pfingstag. Anno etc. xxiiij o
Joachim
1524
Auch lieber Her Ohem Swager vnd bruder, soll es des gleitshalben aller andern kurfursten vnd fursten. oder derselben Rethen. kein mangel haben. dann es gott lob. in vnnsern kurfurstenthumb vnnd Lannden one fhare. vnd guter frid ist, vnnd sollen alle. neben E: ko: n w: woll gesichert sein. E: ko: n w: freuntlich vnnd willig zudiehnen thun wir gerne Datum vtsupra
Kong Christiern II underretter sin Dronning om, at han vil komme til hende den fölgende Dag og vil efter Kurfyrsten af Sachsens Raad söge at formaa Hannart til at fölge med sig, for at de kunne forhandle i hendes Nærværelse; hun skal angive, at Kongen er i Eilenburg i Sachsen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 816). Brevform; lidet Halvark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker I S. 234-35).
Nade oc fred vti wor herre Jhesu Cristo vere met ether altid Amen
Myn ydmygelig oc kerlighen helssen ether altid forsent met vor *hrere kere frwe moi vide at ieg kom icke hid for cloken slo ix siden kvnne ieg icke komme køreforsthen til ors thij han wor vti senge Dog wel ieg i dag thilig talle met hannwm oc wel ieg vest vere hos eth(er) i morghen ther fore begerer (ieg) at [241 aar1524] (i) lader flii ether tingeste till szo ati ere altingeste till rede nar som ieg kom(mer) oc wil ieg byde ether alle erende til nar ieg haffuer veret køreforsthen til ors Jtem moi wide at ieg haffuer nw weret køreforsten til ors oc ser han for god at Hanner skulle komme til meg i ethers nerwerrelse thij will ieg met al flit forarbedet at Hanner skall fylle meg til ether oc wel ieg vest vere hos ether i nat eller i morghen tilig, bedher ieg ether ati icke wel sie for noghen andet en ieg er vti Illenberg her met ether gud befallendes Screffwed vti Tore andendag pinsdag Ar etc. mdxxiiij
Cristiern
A la Royne de *Dennemerckse.
1524
Matthias v. d. Schulenburg erindrer Kong Christiern II om det ham givne Brev paa 600 Gylden, at betale med 300 Gl. til Paaske 1524 og 300 til förstkommende Michaelis Dag, hvoraf han endnu intet har modtaget, hvorfor han anmoder om at erholde de allerede forfaldne 300 Gylden tilsendte ved sin Tjener, som er bemyndiget til at give Kvittering derfor.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1210). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Allerdorchluchtigster Grotmechtigster Konningk Alder gnedigster Here, J, ko: durchluchtigcheit sindt myne stetzwillige dinsthe mit flite voran boreidt Gnedigster Konningk Jck bidde j. k. d. des gegeuen breues, darinne mick j. k. d. vj c gulden thogeuendhe vorplicht sint, nomlich iij c vp vorangenen Osterenn vnd de ander iij c vp Michaelis negst, mit gnaden thoehrjnren, vnnd whowol j. k. d. mick sulke myne botalung anhe allen mynen schaden vnd vortoch thom Berlin vp de angeteigedhe tidt vorscreuen vnd togesecht heft edt sich doch bether vorwilet vnd mick doszhaluen jn vnkost vnd wedderwillen van den jennen de sulkes geldes gelyck mick gewertig. gedrungenn, who varmals oft gescheen, Demnach is myn dinstliche biddent, j. k. d. willen myner getruwen dinsthe vnd guder wolmeinung, mit gnaden jn gedencke sin, vnd dem gegeuenen vorsegelden breue konniglich nach stellenn vnd de bedageden iij c gulden by dissem mynem diener auersenden der j. k. d. darup tho quitiren jnbouel, Jn hapenunge j. k. d. werden sick der gebor gnediglich hirzu ertogenn, dat wil ick thokumpftig mynes hogesten vormagens thouordhenen erbodig vnnd gutwillig erfunden [242 aar1524] werden, gescreuen am Mantag jn den hilligen pfingesten Anno etc. xxiiij
J. K. Mt. williger dhiener Matthias van der Schulenborch
DEm Allerdurchluchtigsten, Grotmechtigsthen hochgebarnen Fursten vnd hern Hern Cristern zu Dennemarcken, Swedhen, Norwegen, der Wenden vnd Gots. Konnig, Hertzog zu Sleszewick, Holstein. Stormarn vnd der Ditmarsch, graffen zu Oldenburg vnd Del[men]horst etc. mynem allerg ten Konig vnd Hern.
1524 - Mathias von der Schulenburg
Cort van Brincken - Jorgen van Horde - Godicke Broberrig - Matthias van der Schulenburg - Jorgen van Danneberrig - Sebastian van Kratuitz - Anthonius Vinsse - Cort van der Skullenburg - 49
Kurfyrst Joachim af Brandenburg forklarer atter Kong Christiern II, at han og hans Gemalinde ikke kunne möde ham i Brandenburg paa den omtalte Dag, men at han har sendt nogle af sine Raader derhen for at forhandle med ham, hvilke ogsaa skulde have mödt ham ved Belitz idag (19 Mai), men som nu maaske ikke ville være tilstede, hvis Kongen ikke ogsaa har underrettet dem. Da Kongen ikke kan komme til Potsdam paa Löverdag eller Söndag, bedes han at fastsætte anden Tid og andet Sted til Sammenkomsten med Kurfyrsten og dennes Gemalinde. Om Dagen i Hamburg haves ingen Efterretninger, da de derhen sendte Raader endnu ikke ere vendte hjem.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 754). Helark; Patent, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigster, Konig vnnser freuntlich willig dienst, vnd was wir liebs vnd guts vormogen zuuorn, Freuntlicher lieber herr Oheim Swager vnd Brueder, Wir haben. ewer ko. w. widerschreiben an vns gethann, alles jnhalts. vornommen, vnnd wiewoll. wir ewer ko. w. zu Eeren vnd wolgefallen jrem. ersuchen nach sampt, vnser freuntlichen lieben gemahell, bey derselben zu Brandemburg zuerscheinen gantz guttwillig weren, so haben doch euer k. w. ausz vnserm vorigen schreiben, woll vormerckt, das wir ausz mergklichen vnnsern ehafftenn. geschefften vorhindert, also das wir vff die zeit sampt vnser freuntlichen lieben gemahell. bey ewer ko: w: zu Brandemburg nicht komen mogen, So sein [243 aar1524] ouch vnser Rethe. so wir auf den tagk. zu Hamburch jnn ewer ko: wirden geschefften gesant. nicht wider einheymischs komen, wissen ouch nicht was vff denselben tag. gehandelt vnd wie sich der geendet, hatt, Wir haben. aber. auch ettlich vnser Rethe gein Brandemburg als heut bey ewer ko. w zukomen vorordent derselben vff. ir Begern. rettlich vnnd beystendigk zusein, Dieselben vnser Rethe. sampt vnser freundt der Bischoff von Brandemburg ouch beuelich haben Ewer ko: w. jrem ansuchen nach als heut dornstag. sampt den jrn zwischen Brandemburg, vnd Belitz, glaytlich anzunehmen vnnd sicherlich jn vnserm Lande zu glaitten So aber ewer ko: w. brieff ytzt vmb. zcwe hor vnns behendigt, dorjnnen sie vormeldet. das sie erst morgen gein Brandemburg einkomen woll wissen wir nicht wes sich vnser Rethe. des glayts halben halten werdenn Es het dan. Ewer ko. w jnen solich voranderung auch vorkundigt, dann wir jnn der eyll jnen solchs nicht haben antzeigen mogen, solt nue ewer ko. w eine vorsewmmigligkeit oder ferlickeit dor ausz erwachssen, als wir vns ab gott will nicht vorsehen. wer on vnser schult aber dannoch hertzlich laidt vnnd entgegen. Dieweill aber ewer ko e wird, vnd auch vns jn diesen leufften viel vnnd grosz doran gelegen, Bitten wir freuntlich ewer ko. e w. wol vff ein ander zeit jnn dem ir selbs bests bedencken, vnnd vnns dergleichen voranderung, wo die furfiele zeitlicher zuerkennen geben, domit allenthalben. fherlichkeit vnd. nachteill vorhutt werd, vnnd nachdem. ewer ko e wird, jn jrm schreyben antzeigt, das sie zu vns vnd vnser freuntlichen lieben gemahel. vff nechsten sonnabent, oder Suntag gein Potzstamp ausz vorhinderung nicht komen mege, bitten wir freuntlich ewer ko e. w. wolle vnns furderlich einen andern tag vnnd statt gein Trewen Brietzenn Trebbin, oder Czossen, anzeigen, vnnd nach endung der handelung zu Brandemburg, an der end eins zu freuntlicher vnd notturfftiger. vnderredung komen, daselbs wir mit vnnserm freuntlichn lieben gemahell auch erscheinen wollen dann derselben ewer ko wirden. freuntlich willig dienst zuerzeigen thun wir gantz guttwillig des bitten wir freuntlich antwurt Datum Coln an der Sprew am dornstag nach pfingsten. Anno etc xxiiij o
Joachim
[244 aar1524] 
Den Tydske Ordens Höimester Albrecht af Brandenburg, affærdiger sine Sendebud Herman v. Reden og Sebastian Startz, til Kong Christiern II til Forhandling af deres Mellemværende i Henhold til den dem medgivne Instruction og meddeler dem Kredentsbrev.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 728). Brevform; Patent med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Vnnser freuntlich dinst, vnd was wir sonsten, liebs vnd guts vermogen, allezeyt zuuorn durchlauchtiger konig. freuntlicher lieber herr vnnd Oheym, Wir haben die Erbaren vnsere lieben getreuen, Herman von Reden, vnd Sebastian Startz, mit etzlichen, beuelhen vnnd gewerben, dieselben eurer konig n Jr t, von vnsernt wegen, vnd jn vnserm Namen, lauts jrer jnstruction , zueroffnen vnd anzutragen von vns abgefertigt, Freuntlich bittende eure konig e Jr t, wolten den gedachten vnsern dienern, obgemelt volkomen glauben vff dismal, als vnser aigen person, geben. mit freuntlicher erzaigung, Das seindt wir vmb, eure konig e Jr t, widerumb freuntlichen zuuordinen genaigt vnd gantz willig datum zu Thorigaw am .1.9. May A o etc. xxiiij o
Von gottes gnaden Albrecht Teutschs Ordenns Hohemeyster Marggraue zu Brandenburgk etc. manu propria subscripsitt.
Kong Christiern II, der havde sendt Secretairen M. Lambert Anderssön for at hente Betalingen for sit Guld hos Myntmesteren i Stendal, har faaet Underretning om, at det 18 Mai er betalt til Melchior Lutter, Borger i Leipzig, hvorfor han beder ( Georg v. Minckwitz?), hvis Pengene ere komne ham tilhænde, at sende ham 200 Gylden med en Statstjener af Wittenberg, og hvis de ikke ere komne, at laane saameget paa de forgyldte Kander hos Tyle Denen.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 818). Lidet Halvark, uden Segl. M. Lambert Anderssöns Haand. (Jfr. Dipl. Norv. XII No. 392). [245 aar1524] 
Christiern met gudtzs nade Da(n)marckis Suerigis etc. koningh Hertug i Sleszuig i Holsten Stormarn etc.
Wor sønderlig gunst tiilforne wiider at wij haffde skycketh Lambret wor secreter, tiill Stændall, at anname ther aff montmesteren bethallning for thet guldt etc. thaa wiider at szamme møntmester gaff hannom for swaer, at hand nw vtj othensdag nest forleden haffdhe ladet bethalle, Melchior Lutter, borger vtj Lipsk ther samestedt, hues penninghe hand giffue skulle for szamme guldt [met hans swager Pether fogeth vtj kedhe guldt [ther acte wij at [er thet szaa thaa twiffueler oss ycke szamme Melchior skall haffue skycket szamme penninghe tiill Wyttenberg tiill eder, thee bedhe wij [ether [ath ther som szamme penninghe kommen er, atj thaa vforthøffuit, met eth wisse [ridendes budt [stadtzs thienner aff Wittenburgh sendhe oss hiidt ij c gulden, och ther som thee ycke komen ær, atj thaa vforthøffuit giør ethers største fliitt tiill at lenne oss ij c gulden aff Schiøster paa Slottet eller anderstædis, paa thee forgiølthe kander theer stander tiill Tylle Denes, szaa wij wiszeligen fanger hiidt nw paa tiisdagen nest komendis ij c gulden [oc strax skycke hen tiill forscr. Lutter at forfare huorledis ther om er, Her tiill wij oss ganskeligen forladhe befallendis eder gudt Screffuit vtj Brandeburg søndagen trinitatis, Aar etc. mdxxiiij vnder vort Signet.
Kurfyrst Joachim af Brandenburg anmoder Kong Christiern II om at tilfredsstille den Tydske Ordens Höimester Markgreve Albrecht af Brandenburg, hvis Regnskab Kongen har negtet at modtage; af Breve fra sin Medkurfyrste, Erkebispen af Köln, har Kurfyrst Joachim erfaret, at de Nederlandske Grever (af Thun og Manderscheid) og Rytterne agte at beslaglægge Ordenens Gods i Kölns Stift for at faa sit Tilkommende, hvilket vilde være til Skam og Skade for Ordenen og Höimesteren, der dog for Kongens Skyld har bragt sig selv i Forlegenhed.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 755). Brevform; Helark, Patent, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigster Konig vnser willig freuntlich dinst, vnd was wir liebs vnd guts vermogen zuuorn, freuntlicher lieber [246 aar1524] Her oheim vnd schwager, der Hochwirdigst vnd hochgeborn furst vnser freuntlicher lieber vetter Her Albrecht Teutschordens Hocmeister Marggraff zw Brandemburg etc. hat vns angezeigt, das sein lieb itzo jre geschickten bey E, k, w, gehabt, vnd derselbigen ein rechenschafft wie wir vns des vor sein lieb, vor Ewer ko: wird verpflichtet. antzeigen lassen, Ewer ko e wird het aber dieselbig rechenschafft, nit sehen oder. annhemen, wollen Demnach vnd dieweill vns dan bemelter. vnser vetter. itzo etliche brieffe vnd schrieffte. von vnsrem freund vnnd mit Churfursten dem Ertzbisschoff zw Collen etc. ouch andern angezeigt, dorausz wir vermercken, das sein lieb, von den Niderlendisschen graffen vnd Rewttern, darvor sich sein lieb, ouch zum teill neben vns trewlicher vnd freuntlicher wolmeynung .E. k. w zugut verschrieben. vnd den jre besoldung aussenstehet. vast beschwerlich vnd schympfflich angezogen wirdet, vnd sonderlich so haben. die angezeigtenn graffen vnd Rewtter, bey bemeltem vnsrem freundt dem Ertzbisschoff zw Kollen. embssig angehaltten. vnd sein des willens die ganz Baley vnd gutter so bemeltem vnserm freuntlichen lieben vettern, vnnd seiner lieben orden zustendig. jm Stifft Kollen belegen, vor sollich jre besoldung einzunhemen, das dan seiner lieb vnd dem Teutschen orden, wie Ewer, k, w zubedencken, nicht zw wenigem Schimpff nachteill vnd schaden gereichen wolt. Vnd ist derhalben vnser ganz freuntlich vnd vleissig Bit Ewer ko e wird wolt nachmaln. jn ansehung vnsers freuntlichen lieben vettern, getrawe dinste vnd gutten willens, domit sein lieb Ewer ko e wird jndeme gemeint, vnd ouch das sein lieb, durch vnser vleissig anhaltten, vnd vns zu sonderlichem gefallen sich jn diese handlung vnd jn Ewer ko en wird hilff, eingelassen vnd begeben, vnd gegenn. seiner lieb derhalben, also zur billickeit auffs forderlichst vnd one verzihenn mit bezalung erzaigen, domit sein lieb, nicht zw solchem jrem getrawen wolmeinlichen willen wie obstett, jn vnuerwintlichen schympff schaden vnd nachteill (der dan itzo seiner lieb aus angezeigten vrsachen. darausz entlich volgen will) gefhurt werde, wie wir vns. dan. zwsambt vnsrem vettern, des vnd alles gutten zw E ko: (w) getrosten. Woe es aber nicht geschege, wollen wir E ko e w, weitter vnangezeigt nit lassenn. das die wege furhanden sein, vnd furgenhommen werden mochten, die vns selbs neben E. k. wird, zw beschwerung vnd nachteill gereichen wurden. Darvmb wolle sich E k w jndeme gutwillig vnd der billickeit also schicken, domit jr selbs. vnd vnser weitter schade verhut bleib, das. [247 aar1524] sein wir vmb E k, w, vnsers vermogens willig vnd freuntlich zuuerdienen genaigt. Datum Koln an der Sprew dinstag nach Trinitatis anno etc. 1524.
Joachim
-
1524
Kurfyrst Joachim af Brandenburg tilkjendegiver Kong Christiern II i Anledning af dennes udtalte Önske om en Sammenkomst i den fölgende Uge, at han og hans Gemalinde ville være tilstede i Treuenbritzen den fölgende Onsdag (1 Juni), og beder sig med Budet underrettet, om dette er Kongen beleiligt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 757). Brevform; Helark, Patent, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigster konig vnser willig freuntlich dinst vnd was wir liebs vnd guts vermogen, allezeit zuuorn. Freuntlicher lieber Her Oheim vnd Schwager. Als vns Ewer ko e wird geschrieben. vnd begert wir woltten, vns zusambt vnser freuntlichen lieben gemahell. auff die kunfftig wochen jn vnsere Stat. zur Britzen. zw E ko: wird verfhugen, vnd des Ewer ko e, w, einen tag zuschreiben darauff wollen wir Ewer konig en wird, nicht bergen, das wir zusambt vnser freuntlichen lieben gemahell, (so fern es E ko: w gelegen) auff nechste Mitwoch. itzo kunfftig zur Trewen Britzen einzukommen, vnd doselbst mit E ko: w, vns, zusambt vnser freuntlichen lieben gemahell. allenthalben freuntlich zw vntterreden, willens sein, mit freuntlicher vnd vleissiger Bit Ewer ko e wird geruchen vns, bey gegenwertigem auffs. forderlichst zuerkennen zugeben was Sie jndeme zuthun genaigt, ob jr. ouch auff angezeigte itzo nechst kunfftige Mitwoch. doselbst. zur Britzen einzukommen gelegen sein wil, oder nicht, vns zusambt vnser freuntlichen lieben gemahell darnach haben zurichten, vnd sich jndeme gutwillig zuerzaigen das sein wir vmb dieselb, allezeit vnsers vermogens willig vnd freuntlich zuuerdienen genaigt Datum Koln an der Sprew dornstags am tage Corporis Cristi Anno etc. xxiiij o
Joachim
1524
[248 aar1524] 
Den Tydske Ordens Höimester Markgreve Albrecht af Brandenburg oversender Kong Christiern II et Brev fra Kurfyrsten af Sachsen, hvorefter denne förstkommende Mandag Aften vil komme til Jüterbogk for den fölgende Dag (31 Mai) at söge at forhandle i Sagen mellem Höimesteren og Kong Christiern II, hvorfor denne anmodes om ogsaa at ville indfinde sig der til samme Tid.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No 729). Brevform; Patent, udvendig forseglet med Ringsignet. (Jfr. Dipl. Norv. XII No. 341 og 343).
Vnnser freuntlich dinst, vnnd was wir sonsten liebs vnnd guts vermogen allezeyt zuuorn, Durchlauchtiger Konig, Freuntlicher lieber Herr vnnd Oheym, Eur konig e Jr t haben aus beygelegtem brieff, vnnsers freuntlichen lieben hern vnnd Oheyms des Churfursten von Sachssen etc. an eur konig e Jr t gestelt, vnzweyuenlich zuuornemmen, das sich seine lieb, gutlicher handlung, zwischen eur Jr t, vnnd vns, vorzunemmen, vnderstehen, vnnd deszhalben vns, vff nechstkonfftigen Montag, vffn abent zu Juterbock eynzukommen, vnnd volgents dinstags zu handeln tag angesatzt, Derwegen, vnnser freuntlich bith, eur konig e Jr t, wollen, vff konfftigen Montag vfn abent, gewieszlichen, zu Juterbock eyn kommen, Dergleichen wir auch thun wollen, vnnd des andern tags, der handlung zuerwarten, vnnd thun vns gentzlichen vorsehen, eur Jr t werden, solchen tag, zubesuchen, nicht wegern ader abschlagen Wolten wir eur konig n Jr t freuntlicher meynung nicht verhalten, dan derselben freuntliche dinst zuerweysen sindt wir genaigt vnd willig Datum zu Colen an der Spree am 26 May Anno jm xxiiij ten
Kurfyrst Joachim af Brandenburg beklager sig i Brev til Kong Christiern II over, at han har benyttet Mödet i Juterbogk som Undskyldning for ikke at træffe Kurfyrsten og hans Gemalinde i Britzen (Treuenbritzen), medens det nu forlyder, at han ikke personlig har indfundet sig i Juterbogk. Da Kurfyrsten imidlertid nödvendigvis maa tale med ham om deres Mellemværende og Gjældens Betaling, der ikke længer kan opsættes, opfordres Kongen til at fastsætte en bestemt Dag, da han vil möde Kurfyrsten og hans Gemalinde i Britzen, Trebbin eller Potsdam til en endelig Forhandling og Afgjörelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 758). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet. Intet egenhændigt. [249 aar1524] 
Durchleuchtigster Konig vnser willig freuntlich dinst vnd was wir allezeit liebs vnd guts vermogen zuuorn Freuntlicher lieber Her Oheim Schwager vnd Bruder. Wir haben E k w, antwort auff jungst. vnser schreiben. mit antzeigung, das Sie des tags halben. zw Gutterbock. vnsrem schreiben vnd antzeigen noch. bey vns vnd vnser freuntlichen lieben. gemahell zur Britzen zuerscheinen verhindert wurde alles jnhalts vernhommen. Darauff wollen wir E k w, nit bergen das vns heint glaubwirdig schriffte. vonn. Gutterbock zwkommen, darausz wir vermercken. das E k, w, ditsmals. doselbs ouch jn aigner person nit erscheinen, derwegen vns solch. Ewer ko e wird schrifft vnd entschuldung vast befrembdlich vnd beschwerlich ausicht vnd hetten vns solchs abschlags gar zw E ko: (w) nit versehen, dieweill wir dieselbig ouch hieuor. zweymall an gelegene molstetten zu vns bescheiden, vnd Sie vns allewege mit abschleglicher antwort begegent, wie dem allen dieweill dan vnser gelegenheit vnd grosse notturfft erfordert. vns mit Ewer ko en wird zum aller forderlichsten. zu vntterreden, vnd entlich zw wissen wan vnd wo wir, vnser bezalung. von E k w gewertig sein sollen. Bitten wir E, ko, w, nachmals gar freuntlichs vleis Sie wolle sich. zum allerforderlichsten als es ymmer gescheen mag zu vns vnd vnser freuntlichen lieben gemahell, gein der Britzen Trebbin oder Potstamp verfhugen vnd mit vns doch auff entliche. beschlieszliche. bestendige wege handeln. domit wir vnser bezalung one lengern verzugk. bekommen. vnd von ewer. ko en wird entpfahen, mogen, dan vns furwhare. wie wir E ko: wird offtmals angezei(g)t. verterblicher, nachteiliger. Schade vnd Schympff. darzu furstlicher glawb, vnnd glympff, darauff stat. darvmb so wolle vns E k. w. bey gegennwertigen ein entlichen bestendigen tag. wan vnd wo sie, an oben gezeigter ort eine. bey vns vnd [vnser freuntlichen lieben gemahell, erscheinen wollen [anzeigen doch. das solchs. auffs aller forderlichste. geschee. dan vnser. notturfft erfordert. zw wissen vnd nicht zw whenen. vnd mogen jn keinem wege. lengern verzugk leiden. das wir E, k, wird auff jr schreiben. vnsrem anliggen noch nicht bergen wollen dan derselben sunst willig vnd freuntlich zudienen sein wir allezeit genaigt Datum Koln an der Sprew, dinstag nach Corporis Cristj Anno etc. xxiiij o
Joachim von gotts gnaden Marggraue zw Brandemburg vnd churfurst zw Stettin Pommern etc. Hertzog etc.
[250 aar1524] 
Kurfyrst Joachim af Brandenburg tilraader Kong Christiern II paa hans Spörgsmaal om, hvorledes han skal forholde sig ligeoverfor den Tydske Ordens Höimester, at söge at skaffe ham Betaling, da det ellers er at befrygte, at de hvervede Ryttere og Knegte ville blive til Besvær og Skade for de Fyrster, i hvis Lande Kongen opholder sig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 756). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigster konig vnser willig freuntlich dinst vnd was wir liebs vnd guts vermogen. E k w, allezeit zuuorn, Freuntlicher lieber Her Oheim Schwager vnd Bruder, Wir haben E k, w, schreiben. darynne Sie vns jn sachen zwisschen jr vnd vnsrem freuntlichen lieben vettern. dem hoemeister. vmb. rath ersuchen alles jnhalts. vernhommenn. vnd wissen furwhare. E, ko, w, aus freuntlicher wolmeynung vnd verwantnus nichts bessers. zurathen, dan wan .E k, w, von bemeltem vnsrem vettern. nach vermoge. des auffgerichten entschidts rechnung. entpfecht, E k, w, wolle sich alsdan. mit geburlicher. zimlicher bezalung, gein jme, erzaigen, dan woe es nicht geschege. so besorg wir. bemelter vnser vetter. hab sich dermasz. gegen. den bestaltten. rewttern vnd knechten. vertifft also. das E k, w, vnd ouch den jhenigen. fursten. jn der land sich E k, w, erheldet, beschwerung vnd nachteill darausz erfolgen. mocht. darvmb werden E, k, w, diszem handell wol. masz zugeben wissen. vnd sich also darein schicken, domit weitterung verbleibe, Dits wir E, k, w, auff jr. schreiben, als der wir freuntlich zudienen genaigt. zurantwort. nit bergen wollen Datum Koln an der Sprew dornstags am. achtentage Corporis Cristi anno etc. xxiiij
Joachim von gotts (gnaden) Marggraue zw Brandemburg vnd kurfurst zw Stettin Pommern etc. hertzog etc. manu propria s t sss.
[251 aar1524] 
Den Tydske Ordens Stormester Markgreve Albrecht af Brandenburg beklager, at Kong Christiern II ikke er kommen til Mödet i Jüterbogk, og beder ham den fölgende Dag at indfinde sig i Torgau, hvor Regnskabet skal blive ham tilfredsstillende bevist, hvorefter Kongen, ogsaa for sin egen Skyld, anmodes om at belave sig paa Betaling. Paa de övrige omskrevne Sager har Markgreven givet Kurfyrsten af Sachsen sit Svar.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 730). Brevform; Helark, Patent, udvendig forseglet med Ringsignet. Intet egenhændigt.
Vnnser freuntlich dinst vnd was wir sonsten liebs vnd guts vermogen zuuorn Durchlauchtiger konig, freuntlicher lieber herr vnd Oheym. Wir haben eur konig n Jr t schreyben entpfangen, vnd dasselb horen lesen, vnd seins worts verstanden, vnd hetten vns gentzlichen vormut, eur koning e Jr t solten dem abschiedt nach, so herr Jorg von Minckwitz eur Jr t geschickter von vns zu Jutterbock genommen, nachgegangen, vnd also den angesatzten tag besucht haben, So wir aber abschlegliche antwort bekomen. so thun wir nochmals eur Jr t freuntlich bitten, dieselb wollen dem bemelten abschiedt, vnnd morgens tags, zu Thorigaw einkomen, gentzlichen nachgehen, vnnd souil die Rechenschafft bedrifft, wollen wir vns dermassen beweysen vnnd halten, das vns bey meniglichen vnuorweysszlich sein soll, weyl sich auch eur Jr t, Jrer aignen sachen, Rechnung vnd anderszs, zuthun hoch ervordern, bitten wir eur Jr t, dieselb wollen sich. vff bezalung nach gethaner Rechenschafft, das jhenig so vns aigent erlangen vnnd bekomen mogen, richten vnd schicken. Warauff sich eur Jr t schreyben weyter erstreckt, haben wir vnserm freuntlichen lieben herrn vnd vater den Churfursten von Sachssen beantwort, bey welcher antwort wir es bleyben lassen. Welchs alles wir eur Jr t vff jr schreyben freuntlicher meynung nicht verhalten wolten. Den e. Jr t angeneme dinst zuerzaigen sindt wir genaigt vnd willig Datum zur Lochaw am andern Junij Anno jm xxiiij ten
Von gottes gnaden Albrecht Teutschs Ordenns Hohemeyster Marggraue zu Brandenburgk etc.
[252 aar1524] 
Den Tydske Ordens Höimester Markgreve Albrecht af Brandenburg, paalægger ( Johan Weze), Electus til Lund, Hans Hanssön, Provst i Fyn, Hr. Georg v. Minckwitz, Hans Michelssön m. fl. af Kong Christiern II. s Undersaatter i Henhold til Overenskomsten i Jüterbogk ikke at forlade Wittenberg, för Kongen har afgjort de Forpligtelser, han har paataget sig ligeoverfor ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 731). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet. (Trykt i Allens Breve og Aktst. I S. 241-42).
Von gottes gnaden Albrecht Teutschs ordens Hohemeyster Marggraue zu Brandenburgk zu Stetin Pomern der Cassuben vnnd Wenden Hertzog Burggraue zu Nornbergk vnd furst zu Ruegen
Vnnsern gunstigen grus. vnd gnedigen willen, zuuorn. Erwirdigen jn gott, Wirdigen. Erbaren vnnd vesten, lieben besondern vnd andechtigen, Jr werdet von vnserm Musterschreyber vnd lieben getreuen. Sebastian Startz, dem wir deszhalben beuelh gegeben, vornemmen, wie sich eur herr, vnnd vnser freuntlicher liber Oheym. konig e Jr t zu Denmargken kegen vns, zu Juterbach, jn vorschynnenen zeytten, vorschrieben, Nun haben wir vnserm freuntlichen lieben Oheym vnd vater dem Churfursten zu Sachssen, gutlichs handels vergunt ydoch mit der maszs vnd anhangk das wir mitler zeyt, wes, vns, gegebene brieff vnd Sigil seiner konig r Jr t. zulassen, vnd weyter wes vnser nottorfft, sein wurdt, wider benenten konig, handeln wolten, vorbehalten, vnnd domit sich benente konig e Jr t nicht von vns beclagen dorffen, als ab wir dieselb mit diser eyll gefaren, vnd vbersetzen wolten, wiewol vns seine Jr t. nicht gehalten, vnd deszhalben vns an vnsere erste vorschreybung, so wir von seiner Jr t vnsere bestallung bekommen. zuhalten, vrsachen thun. dieweyl jr dan zum teyl seine vnderthane, zum teyl jr andere vnderthenige diner seyt, vnd alle sampt mit dem Wort vnderthan begrieffen. Jst deszhalben vnser gnedigs synnen vnd begern, jr wollet eur leyb hab vnd gut, von Wittenbergk nicht verrucken, bis so lang wir vns, mit seiner konig r Jr t vertragen, bezalt vnd entscheyden sein. vnd hir jnnen konig r Jr t brieff vnd Sigel becrefftigen, vnd helffen halten, damit dieselb jre konig e jr t nicht Brieffloszs oder Sigloszs werdt, vnnd dieweyl, jre konig e Jr t vorschreybung, zu Jutterbock jungst vffgericht, mit dem Wort mitbringt. Das seine konig e Jr t alle vnd yzliche punct vnnd artickel, desselben brieffs, gereden, vorpflichtigen, vnnd vorschreyben sich hir [253 aar1524] mit, fur sich jre erben vnd nachkommen bey jrem koniglichem, Cristlichen Wirden. guten trauen vnd jn dem Wort der warheit. stet vest, vnnd vnuerbrochentlichen, zuhalten gantz trewlich vnd an alle geuerde, vnnd deszhalben, konig e Jr t, eurn herrn, vnsern freuntlichen Oheym, seine Cristenheit warhafftigkeit ader trew, jn ainiche fahr zustellen. helffen bewegen, sonder euch, wie euch als den getrewen dinern aigent, helffen vorhutten. wir haben auch dergleichen etwas konig r Jr t zu Denmargken am jungsten vast der maynung gemeszs lassen anzeigen, darjn wie sich seine konig e Jr t gehalten lassen wir diszmal seins Worts. wollen auch wider die andern gute gesellen, die es villeicht nicht gewust vnnd dardurch abgeraist jrer vnwissenheit, beygemessen haben, Welche es aber gewust, kegen denen wollen wir vns vnsere nottorfft, weyter auch, was denselbigen erayscht, was dauon zusagen, schreyben, vnd weyter furzunemmen, vorbehalten haben, Welchs wir euch jm falh der nottorfft nicht verhalten wolten vnd sein es zusampt des jrs billig thut. jn gnaden zuerkennen genaigt. Datum zu Grym am sibenden Junij A o jm xxiiij ten
manu propria ss ptt
Den Erwirdigen, Wirdigen. Gestrengen. Erbaren vnnd vesten, vnsern lieben andechtigen vnd besondern herrn. N, electus zu Lunda, herrn. N. probst jn Funa. Jorgen van Minckwitz Ritter, Hansen Michelsehe vnnd andern konig r Jr t zu Denmargken etc. Landtsaszen vnnd getrewen vnderthanen, vnd dinern welche jrer Jr t mit vnderthenigkeit, verwant, vnnd jn vnderthenigkeit begriffen, Sambtlichen, vnnd Sonderlichen zuuorlesenn.
Den Tydske Ordens Höimester Markgreve Albrecht af Brandenburg beder Jörgen v. Minckwitz, der optræder som Hofmester, at sammenkalde Hofpersonalet og lade det Brev, som Mönsterskriveren Sebastian Startz overbringer, oplæse; hvis dette ikke gjöres, vil Höimesteren betragte hans Opförsel som Modvillie og Gjentagelse af hans forrige Beskyldning.
Efter Notarialafskrift p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 732). Halvark uden Segl.
Vonn gots gnaden Albrecht Teutzsch ordenns hohemeister Marggraff zu Brandenburg etc.
Jorg von Minkwitz Wir haben dich jn koniglichem beuehl als ein hoffmeyster mer dan an eynem ort vormarkt vnd ange [254 aar1524] sehen dafur du dich auch halten lest, Jst derhalben vnser begern du wollest kegenwertigem vnserm Musterschreyber vnd lyben getreuen Sebastian Startz, das koniglich hoffgesindt zusammen fordern welcher jnen ein briff von vnsernt wegen zuuberantworten, vnd wollest dorob sein domitt derselb jn jrer kegenwart verlesen werd vnnd wes des weniger geschicht mussen wir dauor achtenn das du es aus mutwyllen erlest, vnnd deine vorige beschuldigung wydervmb vernewern wollest. Datum zu Grym am 7 Junij Anno jm xxiiij ten
manu propria ss ptt Jorgen von Minkwitz ritter zuhandenn,
Auscultata est hec presens Copia per me Lambertum Andree clericum Ripensis diocesis et concordat cum suo vero originalj de verbo ad verbum quod ego sacra apostolica auctoritate notarius hac manu propria attestor.
1524
Hr. Georg v. Minckwitz bevidner, at Hans v. Rebitz paa Höimesteren af Preussens Vegne omtrent 8 Dage för sidste Jul i Torgau oppebar 2036 Gylden i Klenodier af Kong ( Christiern II).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1070). Halvark med paatrykt Vaabensegl (Ringsignet).
Jch Georg von Myngkwitz rytter bekenne mitt dysser meyner handtschryfft das Hans von Rebytz von wegen des Hern Hohenmeysters ausz Preussen vor zweytausentt vnd sechs vnd dreyssigk Reynische gulden klenott von konigklicher wyrde zw Denmargken etc. meynem gnedigesten Hern, jn der stadt Torgaw enttphangen vnd angenommen hatt vngeuerlich achtage vor nehst vorgangen weynachten zw vrkundt mitt meynnem petzschafft becrefftigett datum Wyttenbergk dynstags nach dem achtentage Corporis Cristj Anno dominj xv c vnd jm vyr vnd zwantzigisten
Her Jörgen fan Menckwiss bekendelsse breff huorledes hoffmesterens thiener aff Pryssen Johan fan Ribnisse opber aff K M t vti Torgo ij m oc xxxvj Rinsske gilden
[255 aar1524] 
Nils Lykke beretter Kong Christern II, at han og Bendix v. d. Wisch have bragt Hr. Henrik Göye og de övrige Adelsmænd Kongens Svar; af Brevet til Hr. Henrik erfares, at Dronningen skal reise til Burgund for at söge Hjælp, og at Hr. Henrik og Nils Lykke eller en af dem skal ledsage hende, hvilket de ikke kunne gjöre, uden de erholde de nödvendige Penge fra Kongen, der tilraades ikke at give Slip paa Hr. Henrik, hvem flere Fyrster og Herrer söge at drage fra ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml, No. 989). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Vaabensegl (Ringsignet). Formodentlig egenhændigt.
Stormechtigeste Koning aller nadigeste herre myn plichtuge tro thi(e)neste E K M t alder ydmigeligeste forscreffuet met wor herre alder nadigeste herre E K M tis gunstige oc nadige sware haffuer Bendix van der Wisch oc jeg offuer antwert och giffuet her Henrich Goyde oc the andere godemend tiil kenne som ether nade fornymmer wel i her Henriches egenn schriffuelze Haffde E K M t oc skreffuet et lydet breff tiil her Henrick i hwilket ether nades willie er och gijffuer tiil kenne att E K M t met thet allerfurste met then alsomechtigeste gudz help achter att schicke Stormechtigeste høffborne feurstinne myn nadigeste frwe i Burgundie lande om help oc trost etc. och att her Henric eller jeg eller oc bade skulle fillye hyndes Nade och komme tiil hindes nade paa weyen oc ethers nade scriffuer jckj nar eller hware aldernadigeste [herre nw jeg wor hoss ether K M t tha gaff jeg ethers nade tiil kenne myn store brist oc nødt saa jeg haffde forterett hwadt jeg haffde oc war skuldig her i myt herberg wel j c gl. oc mere tiil hwilket jeg wiste jngen Rede att betale vden E K M t wille helpe meg Thi bether jeg Ether nades høffmechtighet som myn aller nadigeste herre att E K M t will helpe meg ij c gl. thet jeg kand komme her aff herberget met oc at haffue tiil att fortere gud alsomechtigeste kennet haffde jeg selff noget eller jeg haffde nogen then wen meg wille vndsette jeg skulle jckj bemøge ether nade ther met i noger made tha hwor Ether K M t will haffue meg will jeg altid were willig som meg bør aller nadigeste herre jeg bether E K M t alder ydmigeligeste thet ether nade wil gunsteligen oc nadeligen anamme thenne myn efftherscreffuen vnderwisning i en tro oc god mening gud hand lade meg saa sant welfare som jeg aff alt myt hierte gerne wille ether nades lucke oc welffart Thi rader jeg E K M t att ethers nade jckj forlader her Henrick Goyde i hwat ether K M t gøre [256 aar1524] ther tiil ther gøres fuld store flijt om bade aff furster oc mange andere att thi gerne forwende hannom fran ethers nade hwilket E K M t skall fastelige forlade [seg tiil pa myn syel ere oc redlighet thet jckj skeer vden E K M t will tage ther vnytte rad eller ord fore saa Ether nade forlader hannom met help oc trøst som hand er begerendes aff ether nade alder nadigeste herre Ether K M t betencke seg rett oc ether nade bekenne thij ether K M tis tro thienere ære wed theres gerninger oc tro thieneste kennes thi best oc the som lenge thient haffue oc altid wyllelig bewist them trolig jmod ether nade oc nw aller meist j then største nød allernadigeste herre them burde jckj att forlades thet er wel sant koninger førster oc mechtuge herrer thi ære wel *nyerne men thj wide doch best weyen som hannom mest haffuer wandret och the som haffue hiemme vdy et land the haffue allermeyst atra och forlengelze att komme tyd jeg wil frijt trøste ether K M t met then alsomechtigeste guds help att wil ethers nade thaget ernstlich oc ret fore tha wore ther allder jngen koning i saa store nødt som E K M t haffuer weret oc er vdj ther met større triumff lucke oc ære haffuer offuerkomet sin sorrig nød oc elende end E K M t skall wel forwinne oc offuerkomme tiil et koninglicht weldicht och saligt Regemente alder nadigeste herre E K M t tage meg altingest i then beste mening thi gud kennet mijt hierte meen thet trolig tiil ether nades welffart alder nadigeste herre ether K M t werdes oc att ramme myt beste som myn mangefold gode tro er tiil ethers Nade thet will jeg jgen met myn arme willige tro thieneste troligen forthiene then stund jeg leffuer Her met E K M t tiil lijff syel koninglich stat oc ære then alsommectigeste gud beffalendes screffuet i Bremen then Onsdag nest fore sancte Barnabas apostel dag mdxxiiij
E K M tis plichtuge tro thienere Nils Lucke
Dem durchleuchtigesten Grotzmechtigestenn Hochgebornen feursten vnd Hern Hern Cristiern zu Tenmarck Sueden vnd Norwegen koenig etc. Hertzug zu Sleswig vnd Holstenn Stormarn vnd Ditmerschen Graff zu Oldenburch vnd Delmenhoerst meinem gnedigesten Hern *dienstleichen
breff aff Niels Løcke till k m t - 1524
[257 aar1524] 
Hr. Henrik Göye erkjender Modtagelsen af Kong Christiern II. s Breve med Bendix v. d. Wisch og Nils Lykke og forsikrer om sin uforandrede Troskab, saalænge Kongen ikke selv opgiver ham, men for at kunne holde sig og de övrige Adelsmænd med deres Folk til Kongens Tjeneste maa han nödvendigvis inden St. Hansdag have 3000 Gylden, ligesom han ikke uden Penge kan forlade det Sted, hvor han er, og fölge Dronningen til Burgund. Nils Lykke har givet Svar paa sine egne Vegne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 943). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Vaabensegl (Ringsignet). Hele Brevet formentlig med Nils Lykkes Haand. (Trykt i Allens Breve og Aktst etc. I S. 243-45).
Stormechtigeste koning aller nadigeste herre myn plichtuge tro thieneste ether K M t idmigeligeste forschreffuet met wor herre aldernadigeste herre nw søndag syst forleden komme welbirduge Swenne Bendix vander Wisch oc Niels Lucke hid tiil meg met swar fran E k M t tha thacker jeg E n gans jdmigeligen fore gunstige oc nadige sware tiilbud oc ære som E K M t meg ther vdjnnen betheet haffuer hwilket jeg aff all macht oc formwe met myn arme willige thro thieneste liff oc all welffart ydmigeligen oc troligen forthiene will, Som E K M t er begerendes aff meg thet jeg skall end nw wiider entholle meg i thenne egen met thj andere godemennd som jeg her tiil vdj ether nades thieneste ophollet haffuer hwilket jeg gerne gøre will for myn persone och thes ligeste handle met thi andere godemennd oc er jeg aldeles wtwilendes the oc sza gøre doch allernadigeste herre som jeg haffuer ladet gyffue E K M t tiil kenne mynn store armodt saa jeg hwercken selff haffuer att fortere eller att forlegge andre met then stund jeg haffde nogett eller war ther som jeg entten konne sellie eller pantzette myt arff oc eye tha war thet wspard fore Ether nades skiild som E K M t wel selff wed Thet kenne gud alsommechtigeste ware thet end nw j myn formwe jeg wille jckj bemoye Ether nadhe ther vdjnnen vdj noger madhe Thi bether jeg E K M t som myn aldernadigeste herre thet Ether nade will nw mett thet furste jnden sancte Joh(ann)es baptistes dag vndsette oc skicke meg iij m gl. i thet mynste att jeg kand haffue tiil therring oc att forlegge thj andere godemend met Oc E K M t will sende meg them met Ether nades eget bud hid eller tiil høffborne furste hertug Henric aff Brunswig, att hans nade sender meg them framdeles eller hwre E K M t selff tøckes radeligeste were alder nadigeste herre vden jeg fanger slige help tha wed jeg meg jngen rad, met thij Reisige man(e)tsoldnere som jeg haffuer forplichtet [258 aar1524] meg pa E K M tis wegne att betale nw sancte Johannes [baptistes dag forhobes meg att forhandle j manetz dag eller vj wger att forlenge i thet jeg fanger nw slige help att jeg kand noget haffue att forlegge them met i alle the made jeg kand wide oc ramme E K M tis beste enthen met ether nades skiib eller i noger andere made ther skal E K M t troligen oc fast forlade seg tiil som E K M t schriffuer meg tiil vdj et lydet lucht breff saa ether nade achter met gudz help met thet aller furste at skicke høffborne feurstinne myn nadigeste frwe tiil hoffytth aff Burgundye om help oc trøst etc. oc E K M t willie er att jeg eller Niels Lucke eller oc bode skulle fylle hyndes nade aldernadigeste herre tha haffuer jeg ladet forclare ether K M t aldeles, hwre myn leyligheit er fatt konne jeg met nogen rad eller lempe met ære blyffue her forløst tha will jeg ganske gerne were oc lade meg bruge i Ether nades thieneste i hwor E K M t wille haffue [meg haffuer Niels Lucke selff screffuet ether nade swar tiil pa syne wegne alder nadiigeste herre jeg bether E K M t alder ydmigeligeste ether nade will tencke pa the ord oc thet løffte E K M t loffuede meg tha E K M t skeydede fran Køffuenhaffn sist oc Ether nade will jckj nw forlade meg arme karle E K M t skall fryt och fast forlade seg tiil forlader Ether nade meg jckj jeg *jeg skall alder vndfalle E n then stund jeg leffuer nadigeste herre om E K M t will att thij manetz soldnere Reisige skulle lenger forwachte oc entholle them pa Ether nades thieneste tha rader jeg Ether K M t schriffuer them tiil oc meg om jeg skall noget handle met them ther om i noger made Och att E K M t egentlig schriffuer meg tiil hworeffter jeg skall rette meg i alle made allder nadigeste herre jeg beder oc rader E K M t thet Ether nade will aldeles were wed et fryt oc godt modh met then alsommechtigeste gudz help j thet E K M t will taget ret oc alwarligen fore tha skall all Ether nades komber sorrig oc elendhe wendes tiil luckzeligheit mangefold kongelige ære oc formøgende Regemente aller nadigeste herre ether K M t werdes att ramme nw myt beste i alle made som myn fuldkomelig tro er tiil ethers nade thet will jeg met myn arme plichtuge tro thieneste troliigen forthiene then stund jeg leffuer her met ether K M t tiil lyf syel oc et kongelicht selicht Regemente gud alsomechtigeste tiil ewig tyd beffalendes screffuet i Bremen then Onsdag nest fore sancte Barnabas apostel dag anno etc. mdxxiiij
E K M tis plichtuge tro thienere Henrick Goyde Ritter [259 aar1524] 
breff aff Her Henric Gøye - 1524
Dronning Elisabeth underretter Kong Christiern II om, at Höimesteren af Preussens Bud har bragt et Brev fra denne til hendes Folk paa Landeveien mellem Eilenburg og Leipzig, hvilket hun oversender Kongen med Spörgsmaal om, hvorledes det bör besvares.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3624). Brevform; Kvartark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet. Egenhændigt. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. I S. 251-52).
Myn ydmygelygh kerelygh helssen ether nade ayl tyd tyl foren screued med wor here aler kereste here gyuer jegh ether nade tyl keyn ded her koym y dagh her po ueyen hofmester af Pryses bud welked førde bref fra hofmester tyl her Jørgen och alt wort falk, som jegh seynder ether nade och beger jegh ether nade gude rad der y wad soyr dy skuyle soyre ham tøkes os got were ad dygyuer yngen soyr wuden jegh skal gyue ham soyr ansyeendes ad dy ere nu hus megh och deyn spot er megh werfares y myn nerwerelse wad ether nade got tøker beder jegh ether nade gyuer megh ded tyl keyne med ded alder første och ether nade wel seynde megh breuen egen wel ether nade seynde megh ded reuers som hofmester hauer gyue os om ether nade hauer ded hus ether nade ded war wel got Her med ether nade deyn al sommektegeste gud befalendes screued y yen lans by meylom Hyldenborgh och Lypsygh deyn torsdagh efter som jegh dru fra ether nade.
Ether nades høstru Elysabeth
au [roy] de Denemarke mon . . . . mary
Myn frues naade til K Ma tis -
Christiern med gudz etc.:
[260 aar1524] 
Kong Christiern II foreskriver sin Dronning, hvad hun bör tilskrive Höimesteren Markgreve Albrecht af Brandenburg i Anledning af hendes Folks Indmaning i Wittenberg, ligesom ogsaa disse selv bör skrive og forklare ham, at de ikke længer opholdt sig der men vare paa Reise med Dronningen; Sagen, der er henskudt under Kurfyrsterne af Sachsen, vedkommer desuden ikke Dronningen, der har keiserligt Leide.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 823). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling. Chr. Vinters Haand. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. I S. 252 f.).
Hogboren ffurstinde kiæriste husfrue, tyckes oss gott wære atj scriffue hoffmesteren till, at ethers hoffzinder haffue giffuit ether tillkende, huorledes the haffue fanget hans scriffuelssze , huilcket i icke ringe men storlige forwndre at hand wilde giøre ether thet hoffmodt, modt hanss breff oc indzsegl som hand haffuer giffuit ether, thij hand weidt atj haffue incthet met thend sag at giøre, Oc weidt hand well, at samme sag er indsatt for korførsterne aff Saxen till en endelig fordrag, og twiller i incthet ther paa at brysten skall fyndes hoess oss, will hand ther wdoffuer, noget giøre ethers daglige thiennere modt hanss breff oc segell som for uit staar, acthe i at beklage hannom for ethers herrer oc venner oc twyll incthet paa at thet skall hannom blyffue till tacke taget, Begerer i hans scrifftelige swor ther paa igen huor i mwe wide at rette ether effther Oc weidt hand well atj oc alle ethers haffue leygde aff keyserlige ma ts stadtholder oc Regimentte ther effther wille j rette ether Kiæriste husfrue om the hoffmesters breffue som i skicke oss, tha lader ethers thiennere oc hoffzinder scriffue hannom till igenn, at haffde the wærett her wtj Wittenbergen ther the finge hans scriffuelssze tha wilde the gerne haffue rettet them ther effther, men nw the ære paa reigszen met wor nadige ffrue star osz icke andet till at giøre end som hendes nades willig er, Dog the wide icke andet at sagen er indsatt for korførsterne oc twill them icke paa at wor kæriste nadigste herre skicker seg tilbørlig wtj alle made, huor thij kand wære hannom till willig i all tilbørligheidt giøre thij altiid gierne, Sende wij ether the breff igen, som i sende oss, Her met ethers nade gud alsommechtiste beffallendes Screffuit i Wittenbergen thend x dag in Junio Aar etc. mdxxiiij
Cristiern
Høgboren ffurstinde ffrue Eliszabet met guds nade Danmarckes Sueriges Norges Wendes oc Gottes Drotningh jndh [261 aar1524] boren ertzhertuginde wtj Østerrige hertuginde wtj Burgundien etc hertuginde j Slesuig Holsten Stormarn oc Ditmersken Greffueinde wtj Oldenborgen oc Delmenhorst syn kæriste husfrue
Kong Christiern II meddeler Hr. Henrik Göye, at han ikke kan skaffe ham de omskrevne 3000 Gylden, hvorimod han vil sende 1000 Gl. eller mere til Hertug Henrik af Braunschweig til midlertidig Underholdning; Dronningen er for 8 Dage siden dragen til det Burgundiske Hof, hvorhen Kongen önsker, at Hr. Henrik og Nils Lykke eller en af dem skulle fölge efter hende for at hjælpe ved Underhandlingerne om Restitutionen, og hvorfra han haaber Hjælp til Krigsfolkets Betaling.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1292). Halvark uden Segl og Underskrift. (Trykt i Allens Breve og Aktst. I S. 255-56).
Christiern etc.
Som i screffue oss tiill om ethers nødt och armodt, etc. oc at wij ther fore skulle nu vndsette ether met iij m gl. etc. thaa gaffue wij ether siist tiilkynde met oss elskelige Nils Løcke och Benedictzs van der Wisk wore leylighedt, och effther szaadanne wore leylighedt ey kwndhe paa tend (tiid) komme ether tiill wndsettningh effther wore willighe Dogh wille wij skycke tiill hogboren furste hertug Henrych aff Brunsuigh j m gl. och mære (meen?) at [thu [y kandt wndholdhe [teig [ether en kort tiidt met thee gode mendh som hoss [teg [ether ere, ynd tiill gudt wiill wore tingest bliffuer bedre, Sameledes som i scriffue oss tiil om j wthermer skulle, handle met the Røttere, thaa gaffue wij siistens, Niels Løcke wore willighe ther om tiilkyndhe, thesligest som wij lodhe giffue eder tiilkyndhe met Nils Løcke at wij acte at forskycke hogboren furstindhe wor kerest husfrue tiill hoffuit aff Burgundie etc. tha wiider at thet første wij bliffue beradt huilken weg wore kerest husfrue skulle draghe, screffue wij ether tiill met oss elskelige her Hans vore heroldt, som saffde seegh at wiilde drage tiill szyn husfrue, och skycke ether breffuit, huilcken wegh och uar forsc t wor kerest husfrue wildhe drage her aff, och giffue eder end nu tiilkyndhe ath wij [paa szamme daghe skyckedhe szamme wore som wij ether tilscreff [i dag otte dage skyckedhe szamme wore kiærest husfrue neder tiill hoffuit aff Burgundhj [pa thet at bedendes ether oc Nils Løcke atj enctugen [och bode eller [bode [en [262 aar1524] aff ether wilde komme met thet første ther tiill hyndhe [at heelff [oc hielppe [oc radhe och handle met hyndes wenner slect oc andhre paa thet wij thet snarre motte fanghe wndsettningh at komme tiill wor landhe oc rige egen thesligest fanghe hielp at wndsette ether och the andre gode [karlle [mendh som oss erliigen thienth haffuer, at vndsette etc. Vij forhobes oc ganskeligen at samme wor kærest husfrue fanger ther radt at skycke [ether oc thee andre gode mendh tiillfretzs for hues wij ether oc thennem skøldugh ere, Som i scriffue at wij skulle ihiou komme thee ordt som wij ether tiilsagde etc. thaa maa j kanskeligen forlade [ether ther tiill at wij aldrighe wille forglemme thend willige oc troe thieneste i oss stædes beuist haffue och besønderledes nu vtj wore nødt oc eyllendhe, [gudt wiidt thet w ther som thet nu wore vtj wore effne wille wij andeledes betencke thet bedendes ether atj ramme wore nøtte gaffn oc profiitt som wij ether besønderledes tiilltroer, befallendes ether gud
Kong Christiern II udsteder et nyt Gjældsbrev til sin Svoger Kurfyrst Joa chim af Brandenburg, lydende ialt paa 32,345 Gylden, af hvilke 10,000 skulle betales til förstkommende 24 August, 12,000 til Paaske og Resten, naar Restitutionen har fundet Sted eller anden Overenskomst er sluttet med Kongens Modstandere, men dog ikke senere end om et Aar fra Dato.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 828). Helark uden Segl og Underskrift.
Wyr Cristiern von gots gnaden zw Dennemarcken Sweden Noruegen der Wenden vnd Gotten Kunig, hertzogk zw Slesszwigk Holstein Stormarn vnnd der Dytmarschen, Grawe zw Oldenburg, vnd Delmenhorst, Bekennen vnd thun kunth offentlich mit dysem Brieff, fur vnns vnser Erbenn, vnd nachkomen, vnd sunst jdermeniglich, das wir vns abermaln, heuth data auffsnewe, mit dem hochgebornen fursten vnserm fruntlichen lieben Ohmen Swager vnd Bruder, hern Joachim Marggrauen zw Brandenburg, des heyligenn Romischen reychs Ertzkamerer vnnd Churfursten zw Stettin Pomern der Cassuben vnd Wenden hertzogk, Burggraue zw Nurenberg vnd furst zw Rugen, der schuld halben, so wir, S, l, jnhalts voriger vnser vorschreybung, vnnd sunst ausserhalb derselb zuthun gewesen sein, [263 aar1524] bisz vff dissen tag entlich bereiichent, vnd mitt, S, l, vmb die bezcalung nachvolgende artickell derselben schuldt (doch in allewegs voriger vnser vorschribung vnnd schultbriffs, so wir, S, l, gegeben on allen abbruch vnd vnschedllich) beschliszlich, vnderredt vnd gentzlich voreynigt vnd vortragen haben, vortragen vnd voreynigen vns hiemit, allenthalben jn krafft vnd macht dis briffs, volgender meynu(n)g vnd also, erstlich nachdem wir S, l, [hieuor jnhalts voriger vnser vorschreibung noch dreyvndzwent[z]igtausent vnd sibenzcehn gulden, halb an golde, vnnd halb an Muntz vber die zweytausent gulden, so wir S l hieuor gegeben, deszgleichen achttausent siben vnd achzig gulden solt, so sein lyb vor vnns, den Nyderlendischen grauen Rytmeistern, vnd Ruttern bezalt, vnd noch zubezalen sich vorpflichtett, vnnd darzw eylffhundert, vnnd sibenzcehen gulden schaden gelt vnd zcerung, darein sein lyb, vnser nicht bezcalung halben bisz doher gefuhrt vnd thun mussen, sampt hundert vnd viervndzwentzig gulden golt, dy S, l, Ditterichen von Schonberg, jn vnsern geschefften, vnd vns zu guth zum gubernator jn Schottlant zu zcerung gegeben, welchs alles jn Summa noch genuglicher gestendiger gutther anzcegung vnd rechunge, zwey vnd dreyssig tausent, dreyhundert vnd funff vnd vierzig gulden an golde vnd Muntz, wy jglichs obenangezceiget ist, thut, rechter bekentlicher vnnd wissentlicher schuldt schuldig worden sein, Derhalben so gereden vnd vorpflichten wir vns, hirmit jegenwertiglich, das wir oder vnser erben vnd nachkomen, genantem vnserm Ohmen Swager vnd Bruder, oder seynen erben auff jtzt Bartholomej schirstkunfftig zchen thausent gulden an alle vorzcogerung hinder vnd schaden, zum Berlin, jn, S, l, behausung dencklich richten vnd bezalen, sollen vnd wollen, nemlich halb an guthen wolwichtigenn Reynischen vnuorschlagenem goldt, vnd die ander helffte, an Meysznischen oder Merckischen grossen, als einvndzwentzig Meysznisch oder zwey vnd dreyssig Merckisch fur jtzlichen gulden, Ob wir aber den halben teyl an goldt, wy oben vormeldt auff angezceigte zceit nicht bekomen oder erlegen mochte, so soll vnd will bemelter vnser Swager oheym vnd Bruder Sechsissche oder Meysznissche grossen der eyner auff einen gulden gemuntzt, jtzlichen gleich eynem golt gulden, oder gantzs Joachims thaler mitt jrem geburlichen auffwechsell, alszo das sy golts wirdig sein, auff den halben teyl, der bezalung, der an golt gescheen solt, annehmen vnd domitt zufriden sein, Zum andern so sollen vnnd wollen wir, vnser erben, oder nachkomen, obenangezeigtem vnserm fruntlichen lieben Swa [264 aar1524] ger oder seynen erben auff ostern schirstkunfftig negst darnach abermals auff bemelte Summa zwolfftausent gulden, nemlich achttausent an gutthem Reynischen golt, vnnd die andern an Meysznischer oder Merckischer Muntz an alle vorzogerung vnd beheff, auch zum Berlin zalen vnd entrichten, ob wir aber auch, als danne nicht golt bekomen, oder haben mochten, soll vnd wil vnser Swager, abermals solche bezalunge der achttausent gulden, so an golde geschen solt, an Sechszen oder Meysznischen grossehn, oder auch gantzenn Joachims thalern, jn der wirdrunge, vnd mit [dem auffwechssell wy oben jm negsten artickell, douon gemelt, annehmen, vnd daran benugig sein, Zum dritten dy hinderstelligen zchen tausent dreyhundert vnd funffvndvierzig gulden sollen vnnd wollen wir vnser erben oder nachkomen, offtgemelten vnserm ohimen Swager vnnd bruder Marggraff Joachim, oder, S, l, erben zum allerfurderlichsten, als es vns nach gescheener Restitucion vnser konigrich, Land vnd leuth, oder auch anderer vortrege, so wir derhalben mitt vnsern wyderwertigen annehmen, vnd eingehen wurden zuthun muglich ist, auch dencklich one allen beheff, vnd jren schaden bezalen vnnd entrichten, doch wollen wir S, l, nach gescheener Restitucion, oder angenohmenem vortrag vber ein jar zum allerlengsten mitt der bezalunge nicht vffhalten, kont es aber auch ehr gescheen, vnnd vnser gelegenheyt sein, dy bezalung zuthune, soll seyner lyb dysze bewylligung vnschedelich sein, Wan wir [aber auch sein lyb oder jre erbenn solcher bezalung es were vff welche frist es wolle, nach gescheener restitucion oder angenohmenem vortragk, bey den Stetten oder andern, alszo da es gewisz were, vorweyszen konthen, als dan will sein lyb, solchs vnns zu sunderlichen ehren vnd gefallen auch annehmen, was [auch nuhn hinfur sulcher vorzugerunge vnd vnser solang nicht bezalung halbenn mehr beweyszlichs schadens auff solche obangezceigte gantze Summa lauffen wirdett, denselben schaden sollen vnd wollen wir oder vnser erben, vnserm, lyben ohmen Swager vnd Bruder, oder seinen erben der der letztenn bezalung, seyner lyben [ferner anzcegung nach, auch dencklich zalen vnd darlegen, an alle aus zoge vnd behelff, jnhalts voriger vnser Seyner lyb gegeben vorschreibung, ob wir auch an eynicher oder mehr fristen vnd bezalung, wy oben jn dissem vortrage vormeldet, vnd auszgedruckt, seumig vnd nicht halten wurden das doch gar nicht sein oder geschen soll, Als dan soll vnd magk, viel gemelter vnser oheym Swager vnd bruder, von wegen solcher nicht haltung halbenn vmb heuptsumma auffgelauffen sche [265 aar1524] denn, vnd alle ander vnkostenn, so vnser nicht bezalung halben darkohmenn, jnhalts voriger vnser vorschreibung sein vns vnser erben, haben vnd gutthern, Landen vnd leuthen, so weytt sich solchs jm Buchstaben derselbi(g)en, vnser voriger vorschribung erstreckt gentzlich fortfahren vnnd soll seyner lyb durch disen vortragk, daran nichts auffgehaben oder begeben sein, Alle vnd iglich punckt vnnd artickell, diesses briffs vnd vortrages, gereden vnd vorsprechen wir bey vnsern koniglichen wirden vnd waren worten steht vesthe vnnd vnuorbrochlichen zuhalten treulich, vnd an alles geuerde Zu vrkund haben wir denselben mitt vnser eigen handtt vnderschriebenn, auch vnser Sygill daran thun drucken, Der geschriben vnd gegeben ist zu Potzstamp, Suntag nach Johannis Baptiste, Anno tausent funff hundert vnd jm viervndzwentigisten Jar
1524 - En Copia aff it skultbreff som k m t haffuer giffuet margreffue Joachim paa xxxij m gilden
Kurfyrst Joachim af Brandenburg erklærer sig ude af Stand til at give sin Svoger Kong Christiern II noget andet Raad med Hensyn til hans Mellemværende med Höimesteren Markgreve Albrecht af Brandenburg, end hvad han sidst i Potsdam tilraadede, nemlig at söge at stille ham tilfreds; det Brev, han har ladet udgaa mod Kongen, anser Kurfyrsten for at være uden Betydning, da baade denne selv og Kurfyrsten af Sachsen ikke ville være ham behjælpelige til Kongens Skade. De begjærede Kopier skulle blive sendte, naar Kurfyrsten om 3 Uger kommer til Berlin.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 760). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Durchleuchtigster konig vnser willig freuntlich dinst, vnd was wir liebs vnd guts vermogen allezeit zuuorn freuntlicher lieber Her Oheim Schwager vnd Bruder Wir haben Ewer koniglichen wirden schreiben mit zuschickung einer Copey. wes sich der hochwirdig, vnd hochgeborne furst. vnser freuntlicher lieber vetter her Albrecht Teutschordens hoemeister Marggraff zw Brandemburg etc. vber E k. w. ausz zuschreiben vntterstehen soll, sambt E k. w angehefften. Bit. jr jndeme vnsern Rath mitzuteilen etc. alles weittern jnhalts vernhommen Darauff geben wir E, l, zuerkennen das wir nachmaln. derselben. bey vns nichts anderst. oder bessers. zw rathen wissen. dan wie Sie vns jungst zw Potzstamp, jn dieser [266 aar1524] sachen nach aller notturfft, vermerckt. vnd wie wir dem handell nachdencken mogen. jst nichts. furtreglichers. oder bessers, dan das sich E k, w, jndeme selbs weisze, vnd sich mit bemeltem. vnsrem vettern. freuntlich vertrage. vnd sein lieb zw friden stelle. Es darff sich ouch E k, w, solch vnsers vettern. schreiben, nach meldung, der eingeschlossen Copey. ob es gleych auszgangen were. vnsers ermessens, nicht vil sonderlichs anfechten lassen, dan jme sein [lieb wie wir ausz den orten so sie vns zugeschickt vernhommen. jn mitler zeit vnd vor gescheenem spruch, mit schreiben vnd sunst dergleichen jre notturfft jm diesem handell. furzunehmen, nicht begeben. oder abgesagt haben, Es hat ouch sein lieb hieuorn, vast dergleichenn. schriefft vnd ansuchung, bey vns ouch furgewendt. wir haben. jme aber solchs abgeschlagen vnd nicht gestatten wollen, dergleichen vnser Oheim der Churfurst zw Sachssen, wie wir aus E k, w, schreiben vermercken, auch gethan hat. darvmb hat solchs nit vill auff jm, vnd kan E k w nicht vill zw nachteill gereichen, allein E k w, wolle dannocht, den spruch bey vnsrem Oheimen dem. Churfursten etc. zum schirsten befordern. vnd sich wie obstett, selbs der billickeit gein vnsrem vetternn. schicken, domit weitter vnfreuntlicher will vnd ander, weitterung verhut bleib. wie Sie vns dan hieuor nach aller notturfft vermerckt etc. Die Copeien darvmb vns E k w schreiben weren wir derselben zuschicken wol genaigt Es hat vns aber solch E k w [schriefft jn vnserer behausung nicht antroffen. vnd mochten. nach jn dreien wochen nicht kein Berlin kommen, So seint ouch dieselben Copeien an die ort hintterlegt, do Sie vnsers abweszens nicht wol zufinden sein Derhalben bittenn, wir freuntlich E k, w wolle vns jndeme ditsmals entschuldigt haben, So baldt wir aber, wie obstett jn vnser behausung widervmb kommen, wollen wir solch Copeien so vill wir [der des handels halben, an vns haben, E k w. zugefallen vnd gut gern auffsuchen. vnd jr zuschicken, dan derselbenn. jndeme oder andrenn vnsers. vermogens willig vnd freuntlich zudienen. sein wir allezeit genaigt Datum zur Wandlitz Sontag nach visitacionis Marie Anno etc. xxiiij o
Joachim
[267 aar1524] 
Den Tydske Ordens Höimester, Markgreve Albrecht af Brandenburg, minder atter Kong Christiern II om hans Löfter og Forpligtelser i Anledning af det hvervede Krigsfolk; da der er hengaaet lang Tid siden Henvendelsen til Kurfyrst Frederik af Sachsen om at mægle mellem dem i denne Sag, har han atter skrevet ham til med samme Begjæring, men hvis dette ikke leder til noget, maa han gribe til de Forholdsregler, der staa ham til Raadighed, for at erholde Betaling.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 734). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling med grönt Vox.
Vnnser freuntlich diennst vnd was wir liebs vnd guts vermogen. allzeyt zuuorn. durchleuchter konig. freuntlicher lieber herr vnnd Oheim, Nachdem sich die sachen vnnd hanndlung. so sich zwischen Eur Ko n w. vnnd vns. jrrig erhelt. vnd wir auf den hochgebornnen fursten. vnsern freuntlichen lieben herren. vatter vnd Oheim. herrn Friderich hertzogen zw Sachsen des heyligen Romischen Reichs Ertzmarschalckh vnd Churfursten. etc. gutlichen hinzulegen. in vier wochen zuuertragen. bayderseits gestellt haben. numalen gestossen hat. vnd wie wir bericht. nichtzit daraus wirdet, wellen wir Eur ko. n w. nochmalen vnd zum vberflusz. vber alles vorig vnnser. bitten, begern. furslagen. vnd vberflussigen erpieten. so wir gegen Eur Ko n w. vnd anndern derselben gefreunten vnd verwanten von jren wegen. gethan haben. ermant, freuntlich gepetten. vnd enntlich erjnnert haben. wes vnns Eur Ko. e w. laut Jrer aigenen. vnns vbergebenen verschreybungen. der ersten vnd andern vertrag. zethun schuldig ist. das vnns Eur Ko. e w. solich verschriben gelt. enntrichten welle. vnnd vnns kains wegs lennger. damit aufhallten. dann kurtzlich. so werden wir strenngklich von allem kriegsuolckh. so wir Eur Ko. n w. aus befelich derselben. zum pesten angenomen. vmb bezalung angefordert. Vnnd wiewol wir gern verhueten wolten. das Eur Ko. n w. nicht vortrechtlicher schaden zugefugt wurd. haben wir itzo abermalen vnnserm freuntlichen lieben hern. vatter vnd Oheim hohgedacht geschriben. vnd sein lieb gepetten. sich in diser sachen (vnns baiderseits zuuertragen) zubemuen. dann wir sein lieb vast wol leyden mogen. So dann Eur Ko. e w. das annemlich vnd demselben auch geleben wellen. sind wieuor zw friden. Wo nicht, so wissen noch kunden wir nicht mer stillsteen. dieweyl die sach vnns nicht allain betrifft. sonnder alle kriegsleut Reutter vnd fueszknecht so Eur *Eur Ko n w gedient in gemain angeet, vnnd wurden demnach mercklich geursacht, alles [268 aar1524] das jhenig gegen Eur Ko. n w. zethun vnd furzenemen. das vnns zubezalung vnnserer schulden vnd schaden. hilfflich vnd gut sein mocht. Darnoch sich Eur Ko. n w. haben zurichten. Welichs wir derselben jm allerpessten nicht haben verhallten wellen. Datum Nuremberg den iij ten tag July. Anno etc. xxiiij o,
Von gots gnaden Albrecht
Am Suntag xj Julij vberantwort - 1524
Den Tydske Ordens Höimester Markgreve Albrecht af Brandenburg beklager sig for Kurfyrstinde Elisabeth af Brandeburg over, at hendes Broder Kong Christiern II endnu ikke har betalt, hvad han skylder ham, og beder hende at bevæge ham til forelöbig at udbetale ham 15000 Gylden; paa Grund af en af de kongelige Secretairers Optræden i Nürnberg, bliver Höimesteren nödt til at lade et offentligt Skrift udgaa til sin Retfærdiggjörelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 733). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Hochgeborne furstin freuntliche vnd hertzgeliebte mumb vnd mutter so e l gesunt wer vnd das e l allenthalben glucklich vnd ires gefallens erging wer mir ein bosundere hertzliche freud zuerfaren vnd las e l wissen das ich noch wider vil ader wenig erfaren kan das mich k w zalen wol wol ist dem also das s k w secretarien einer hiegewest welcher noch vil vnnutzer karten vber mich ausgeworffen vnd zu dem ertzhertzogen geriten an zweifel aldo nicht weniger mich zureden setzen wurd der halben geursacht offentlich durch schrift mich zuentschuldigen vnd dar kegen anzuschlagen wy mir mein briff vnd sigel gehalten wy wol ich got bezeugen wil das ichs lieber vertragen wolt sein so zwingt mich doch dy gros notdorfft pit aber nochmals e l wol thun als dj mutter vnd meiner vorigen pet nach mit k w souil vntterhandeln domit ich auff dis mal meiner zalung 15000 gl. erlangen mocht mit dem andern wil ich mich gerne auff frist bedeidigen lassen den ich in der warheit al dag 20000 gl. entrichten mus ich schick auch e l zeitung aus Preussen dar aus e l zuferstehen haben was gefar ich der Sweden halben stehen mus iedoch mit wenigem danck des kunigs pit noch e l wols iren hern noch lesen lassen zum andern pit ich e l wol mich wissen lassen wy dj heirat sich mit meinem [269 aar1524] bruder ein gestalt hat des gleichen was meiner swestern halben pej Praunsweig gehandelt sunsten hab ich meinem bruder allerley newezeitung zugeschickt dy er e l auch lesen wurt lassen pit e l wol mich in freuntlichen befel haben das wil ich alwegen vngesparts leibs vnd guttes verdinen thu e l hiemit in dj gnad des almechtigen befellen vnd versich mich in kurtz e l ein post pucher hinnach zufertigen Eilentz hantschrifft Nurenbergk den 3 dag July Anno 1524
E l getrewer sun Albrecht Homeister etc. vnd marggraff etc.
Der hochgebornnen furstin vnnser freuntlichen lieben Muhemen vnd Mutter etc. Frawen Elizabeth gebornne ausz konigklichem stammen zw Dennemarckt etc. vnd Marggrauin zw Brandenburgk etc. - jn jr lieb aygen handt -
1524
Den Tydske Ordens Höimester Markgreve Albrecht af Brandenburg takker Kurfyrstinde Elisabeth for hendes Skrivelse, idet han dog meddeler hende, at Kurfyrsten af Sachsen ikke vil underhandle med Kong Christiern i hans Anliggender, hvorfor han atter anmoder hende om at anvende sin Indflydelse til at skaffe ham Betaling, da han nu er i saa stor Forlegenhed og ellers maa gribe til Midler, som han nödig vil anvende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 735). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Hochgeborne furstin freuntlich vnd hertz geliebte mutter nechten spat ist mir e l schreiben zukumen *das aus ich verstanden das e l mein briff allenthalben worden sunderlich auch das freuntlich mitleiden so e l in der handlung mit mir tragen thu mich solches mitleidens kegen e l gar hoch vnd freuntlichen bedancken nach dem aber e l anzeigen das an zweifel der kurfurst von *Saschen durch verleihung des almechtigen keinen fleis in solcher sachen erwinden werd lassen thu ich e l zuwissen das s l mir den handel gantz abgeschlagen der halben nachmals mein pet das e l fleis furwenden wol domit ich zubezalung kumen mocht wy ich den solche weg e l vormals vnd itzund in schrifften anzeig den ich ie nicht gern grob mit der handlung vmbgehen wolt vnd sunderlich e l lieber wen keins menschen verschmien(?) wolt Aber e l mag mir glauben das ich der mas von den krigsleuten angehalten das [270 aar1524] nicht wunder wer das ich vnsenich dar ob wurd mus mich auch mit ynen vortragen vnd so ich gelt mit meinem grossen schaden auf prengen mocht wolt ich nichtes dar an sparen ich kan aber wider vmb ichtes ader nichtes gelt auf pringen so hab ichs auch nicht vnd kumb vmb er gut rucht vnd glauben vmb al mein silbergeschir vnd [gleider [gleineter des gleichen so mus ich leiden ander leut sollen frey sein wy wol ich nochmols dj scholtbriff nicht ausgehen wil lassen besunder e l handlung auch erwarten kunnen nun e l etwas gutz ausrychten wil ichs verdinen wonit so wurd ich reuter vnd knecht halben das thon mussen das ich sunst villieber vntter lassen wolt wil der halben e l gar freuntlich gepeten haben e l wol mein eusserste vnd getrengte not auch behertzen vnd so ich zu etwas geursacht nur nicht vnfreuntlich dar vmb werden thu mich auch bedancken das sich e l souil gedemutigt vnd den briff vberantwort wil dis alles widerumb freuntlichen verdinen dj ich an dj gnad des almechtigen thu befellen Eilendz handschrifft Nurenbergk den 4 dag July Anno 1524
E l gehorsamer vnd gut williger sun Albrecht homeister etc. vnd marggraff etc.
Hr. Henrik Göye erindrer atter Dronning Elisabeth om den Gjæld og vanskelige Stilling, hvori han befinder sig for hendes og Kong Christierns Skyld, hvorhos han efter dennes Befaling sender Nils Lykke til hende og medgiver ham Kredentsbrev.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 944). Brevform; Patent, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Durchleuchdigiste Grotzmechdigiste koiningin aller gnedigiste fraw mein vnnterdenich pfflychtig troy dinnst zey Eur koniginleche durchleuchtigheytt allzeyt zuuorann bereydt aller genedigister koningin vnnd fraw wye ich Euer kynckliche durchleuchdikeyt meyn gebrecht anlygung vnnd not hab zu erkennenn gebenn vnnd offt zu erkennen geben lassenn die schade vnnd schuldt dor jnne jch sey voir K. Mai t meynen aller genedigisten hernn vnnd E. k. d. wegen hab auch alzyt genedige antwort vonn seynner K [271 aar1524] M t vnnd E. k. d. erlanget mich solchs alles zu erledigenn vnnd schatzloess zu halttenn der halb hab ich kege(n)wertigk dem Erbarem vnnd vestenn Nicles Gluck E. k. d. diener nach k. Mt. schreybung vnnd begeren abgeffertiget zu E. k. d. mit vuller macht vnnd befell byt der halben E. k. d. welle im genedige heren vnnd vullem gelauben geben jnn allen masz wo ich selbtz personlich dar zu der stet wer vnnd E. k. d. welle ansen meyn troye dynnst vnd demudiges Erbidung genyssenn lassen des ich mich gentzlich zu E. k. d. als zu meyner aller g. f. vngezweyffelt forsehe des wyl ich och alzeyt mit meynnem pfflychtigem trowem diennst jechen E. k. d. dem got der almechdichge zu aller luchzeligheyt stat vnnd Er Enthaltenn vnnd bewarenn wolle vntertenichleych vnnd trewlich vordienen Datum Bremen die iiij dagh jm Julius anno etc. m. v c xxiiij vnnder meynn angeborenn bytzschyr
E. K. D. vntderdinige pfflychdighe dreue dyenner Heynrych Goyde Rytter
Der durchleuchtigister Grosmechtigister hochgeborner Furstinne vnd frawenn frawen Elisabet zu Temmarcken Sweden Noruegen der Wenden vnd Gotten koniginn geborenn ausz kuyncklychem stam von Kastiligenn Ertzhertzogin zu Oesterich vnd Burgundigen etc. hertzogyn zu Schlesewich vnnd Holstenn etc. meynner aller genedigistenn frawen demuttigliech. - 1524
Licentiaten Christoph Blanck i Wittenberg erkjender at have modtaget 100 Gylden af Lambert Anderssön paa de 300 Gylden, som han mod Underpant havde laant Kong ( Christiern II) efter Begjæring af Hr. Georg v. Minckwitz.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 716). Halvark med paatrykt Vaabensegl (en Löve). - (Se ovenfor No. 264).
Jch Christoff Blanck Licentiat, bekenne hiemit offentlich, nach dem Jch vff ansuchen. des Ernvhesten gestrengen Ern Georgen von Minckwitz, Rittern etc. konigklicher durchlanchtigk t aus Denemargken etc drey hundert flor. an guter Sachszischer Furstl. muntze vff etzlich vnderpfandt gelihen hab, das Jch demselben an drey hundert flor. heut datum von dem Erbarn Namhafften Lamprechten Andree, hochgedachter konigklicher durchleuchtigk t Secretarij ein hundert flor., an guter ganghaffter muntze vnnd zw [272 aar1524] dancke doran widerumb entpfangen hab, Sage Jne derwegen obberurter hundert gulden jn crafft diss briues quidt ledig vnd lass vrkundtlich mit meinem betschafft vorsigelt Actum Mittwoch nach visitationis Marie Anno etc. jm viervndzweintzigsten.
Doctor Blancke i Huittenberg haffuer nogre k M ts kleinodia vti pant - 1524
Grev Johan af Oldenburg og Delmenhorst sender i sit eget Ærende Nils Lykke til Dronning Elisabeth med en Instruction og medgiver ham Kredentsbrev.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1111). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling i grönt Vox (Ringsignet).
Grodmechtigeste konyngynne Durchluchtigeste Hochgebaren furstynne vnd aldergnedigeste frowe, Myn gansz willich truwe deinst. sy j k w jn allem flythe vnd vormoge stedes bereydt Gnedigeste frowe jck hebbe j k w leuen getruwen dem vesten Niclaesze Glucken, mynes merckliken anliggendes, mit eyner Jnstruction , nottroftich befel, mede ghedan, Bidde vnd anrope j k w als myne aldergnedigesten frowen, j k w gedachten Niclaesze Glucken vpt dytzmael, glijck my sulfs, gelouen tho gheuenn, vnd myne anliggende noeth helpen wenden, dat wyl jck myt mynem liue vnd gantzer wolfarte j k w, de got almechtich lange ghesunth bewaren mothe stedes willich ganz affvordenen Datum Oldenborg donderdages na visitationis Marie virginis Anno etc. xxiiij o
Johan Graue to Oldenborg vnde Delmenhorst
Der Grodmechtigesten Durchluchtigesten Hochgebaren furstynnen vnd frowen, frowen Elizabeth konyngynne tho Dennmarcken Sweden vnd Norwegen etc. Ertzhertogynnen tho Oesteryck etc. Hartogynnen tho Burgundj vnd Grafynnen tho Flandern etc. myner aldergnedigesten leuen frowen.
Oldenborgk - 1524
[273 aar1524] 
Klaus Hermeling beder Dronning Elisabeth om at erholde Underretning om, hvad han skal foretage, eller hvad han skal holde sig til, da han endnu ligger med sine Folk i Bremens Stift hos Hr. Henrik Göye, hvis Forfatning ligeledes er meget mislig, medens den bedste Tid gaar ubenyttet hen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 973). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med grönt Vox (Ringsignet). Intet egenhændigt.
Dorchluchtygheste Grothmechtygheste Hochgebarnn Konynngynne alder gnedichtyghste frouwe, mynn vnderdeninge plychtyghe wyllyghe denst sy jwenn konyngenlykenn gnadenn alle tydth vornn boreyth Alder gnedygesthenn konynckgynne yck bydde jwe konyngenlykenn gnadenn densthlick thowetzenn, dat yck my sampth anderhenn mynen ghesellen noch by Hernn Hynrick Goeudenn ryddher ynn dem Stychte tho Bhremenn ynn aller rustynghe vpp sware terynghe vnd vnnkosth entholde yn gantzer hopynghe dat godt der almechtyghe vth godtlyker gnade vnd barmhertycheyt de grothe ghewalt vnd vnrecht so leyder geschen de grotenn vnschult myt godtlyker hulpe de dynghe alle anderde vnd ynn beter vnd gude weghe gestalth wurdhenn jwer konyngenlykenn leuesthe Hernn vnd ghemaell de konyncklyke werde etc. jwe konynngenlykenn gnade sampth jwer aller Hernn vnd vrunde werdhenn alle tho denn dynghen nhu na gelegennheyth noettrufftyghenn gedenkenn vnd myt hoghen werdenn jwer konynngynlykenn gnaden mechtyghenn konynckryken lande vnd ludenn noch myt dem ersthenn ernalenn vnd [eroberhenn dat doch [myt vorlenynghe godtlyker gnadhe noch woll tho donde stunde Aldergnedygesthe konynngynne de wyle syck nu de dynghe alle gans langhe vnd auer de alderbesthenn tydth vortheenn des yck my nummer vorhopet hedde, vnd hern Hynrick Guoede jwen konyngynlyken werden syne grothe noettrufth vnd gelegenheyt gent(z)lyck gescreuen, vnd jwe konyngynlyke werdhe alle woll en gnedych weten draghenn [wol k l w jwen konyngynlykenn gnadenn vnd jwen k g l w jungenn herschupp allenthaluen an Hern Hynrick Guoedenn vnd synen anhenghe geleghenn ye vnd wy anderenn alle syck [vp grote swarheyt bauenn vnsze macht noch yn hopenn entholdenn wyll yck jw konyngynlykenn gnade vth gantzer truwe myt vnderdenynghe vlythe gansz denstlyck bydden de wyle [jwe k g l g doch alle ghelegenheyt woll wetenn tho alle dusszen dynghen wo nu van noden sampth jwen k g l g getruwenn redenn noch gnedygenn radhenn vnd gedenckenn wyllenn vnd my [274 aar1524] by jegenwardighenn trostlyke vnd gnedyghe antworth schryuenn dar yck my tho vorlathenn vnd nha rychtenn moge wentze yck alle tydth jwenn k l w vnd jwenn k g l w vnd der junghenn Herschupp ghetruwenn densthe, all mynes vormogens wyl befundenn werden dat wyll yck vmme de Hochgedachthenn jwe k g l g dede godt denn almechtyghenn ynn lanckweryghenn gheluckszelyghen regimente vnd geszuntheyt alle tydt beuelenn syn wyllich vordhenenn Datum Bhremis post Visitationis Marie virginis quasi quinto die Anno salutis nostre *Centesimo Quingentesimo vicesimo quarto
Alle tydt Jwe k g l w vnder(de)nynghe wyllyghe dhener Clawes Hermelynck
Hartygyn to Sleswyck Holsten Stormeren vnd der Detmarschen grauyn to Oldenborch vnd Delmenhorst etc. vnderdenygen denstlyck gescreuen.
1524.
Matthis v. der Schulenburg erkjender at have modtaget af Kong Christiern II 50 Gylden i Henhold til dennes udgivne Brev.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No 3960). Kvartark uden Segl. Helt egenhændigt.
Jck Mattheysl van der Schulenborch bokene myt dysser myner hantscryfft das jch van der konichlygen werde zu Denmarken wegen entffanghen habe ffunfftzych ghulden vff myne boczalung noch meldunghe des vorsyghelten breues vnd sage der vff ghemelten ffunftzych ghulden *der kn. zu Denmarken qwyt vnd los in crafft dyszer hantscryfft gheschen zu Wyttenberghe im ix daghe July etc.
Matthies von der Schulenborg - 50 gulden -
Der musterschreyuer kam an myt zueyen pferden
Benedikt v. Anefeldt erkjender at skylde Hans Michelssön, Borgermester i Malmö, 10 Gylden, som han skal betale, saasnart han faar Penge af Kongen eller paa anden Maade bliver sat istand dertil.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 709). Kvartark uden Segl. [275 aar1524] 
Jch Bendictus van Aneuellt bekenne mit dysser myner eghen hantschrifft vor my vnd myne eruen, dat ick dem Ersamen Hans Mychelsen borgermester jn Ellenbagen, em edder synen eruen byn x Rynss gulden schuldich welkere he my ut gudem fruntligen willen gelent vnd for gestrecket hefft, de ick em mit denstbarliger dancknamycheit, will wedder geuen erstmals ick gelt van .k. w. mynem g. hern, auer kame, edder wor it my sust to gefoget wert, van gottes willen dem jck jnne to aller tyt late gessunt vnd selich befalen syn, D. Michgelyn donredach vor sunt Margarete, m v c xxiiij
ich denck is woll der leben szeit Bendictus van Aneuellt
1524 - Handscrifft aff Benedicth fan Anfelde paa x golt gilden ieg loner hannom i Meckellen Anno Mdxxiiij torsdagen fore Margarete - folio 73
Dronning Elisabeth paalægger Kantsleren Klaus Pederssön og Antonius v. Metz at fremholde for Regentinden Fru Margrete den vanskelige Stilling, hvori Hr. Henrik Göye befinder sig, da han ikke har Penge til at betale Krigsfolket med, og hvis han ikke kan erholde 13000 Gylden, bliver han og de övrige Befalingsmænd nödte til at opgive Kongens Sag, som Keiseren har befalet dem at forsvare; da Hr. Henriks Indflydelse er stor baade i Danmark og Tydskland, vilde Tabet af ham være særdeles föleligt. Ligeledes skal der söges om en Hjælp af 4000 Mand for Hr. Söfren Norby paa Gotland, da Bevarelsen af dette Punkt er af saa stor Vigtighed for Kongens Sag.
Efter samtidig Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3645). Helark, hvoraf lidt mere end de 2 förste Sider beskrevne. Jfr. med en lignende (ib. No. 3646), hvorfra Varianterne. Cornelius Sceppers Haand. (Trykt efter sidstnævnte i Allens Breve og Aktst. I S. 259-64).
Jnstructio eorum qu/,e/ Jllustrissima Regina Dani/,e/ nota esse cupit Jllustrissim/,e/ amit/,e/ su/,e/ domin/,e/ Margaryth/,e/
Jmprimis subsequendo ea omnia qu/,e/ nuper exposita fuere coram Jllustrissima domina Margarytha non ignota esse hec vult su/,e/ Serenissim/,e/ amyt/,e/ qualiter principio inter alia [nuncia qu/,e/ nobilis et Strenuus Dominus Henricus Goye eques [auratus regi/,e/ ma tis locum tenens olim in Dania ad eam perscripsit hoc idem [illius Serenitati notum fecit [276 aar1524] Qualiter eadem Jll ma regina sat nouit debita et dampna qu/,e/ idem [D Henricus incurrit [quibusque sese obligauit ex parte Jll mi regis et regin/,e/ Deinde etiam promissionem qua Serenissimus rex et regina promiserunt se extra omne dampnum retenturos eundem [D. Henricum Secundum quod litter/,e/ et sigilla Jll mi regis et regin/,e/ adhuc continent. Proinde querit idem D Henricus humillime vt Serenissima regina consyderare dignetur fidelia [obsequia qu/,e/ idem [D Henricus cum adherentibus sibi nobilibus viris regi et regin/,e/ prestitit et adhuc prestare in animo habet et nunc precipue consyderare velit debita et expositam summam pecuni/,e/ cuius rationem liquidam idem D Henricus prestitit, Eundemque D Henricum dignetur cum adherentibus sibi nobilibus viris alere et honesto modo illi prouidere velit jta vt possit honori suo satisfacere et se ab omnibus debitis exsoluere secundum quod rex et regina suis litteris promiserunt Jd quod etiam citra vllum dubium ex eadem Serenissima regina sperant et prestolantur Jtaque exponit idem D Henricus cum adherentibus illi nobilibus viris quomodo et ipse et alii nobiles viri sese semper fideliter offerunt Jll mo regi et regin/,e/ Quod si idem aliquando velint regna et ditiones suas recuperare tum demum offerunt vitam opes honorem et hereditatem non [aliter atque respondere volunt coram deo et omnihus hominibus Neque vero ignotum esse vult idem D Henricus inque id Jll mam reginam precatur vt eadem coram Jll ma Domina Margarytha amita sua et gubernatoribus domus Burgundic/,e/ exponere velit totam hanc intentionem Quomodo Sacratissimus Cesar Karolus quintus illis pr/,e/cepit vt fideliter regi et regin/,e/ inseruiant sperans quod non desciscerent /`a/ priori fidelitate Quod si idipsum non facerent id pro compertissimo haberent pari modo in illos animaduersum iri atque in regi/,e/ ma tis osores Vnde idem Henrycus Goye eques et alii sese paratos esse protestantur sese paratos esse obsequi mandatis sacr/,e/ C/,e/sare/,e/ ma tis modo id citra illorum detrimentum fiat atque honeste ali atque interteneri possint Jn id parati sunt vitam corpus bona obligare neque se regem aut reginam deserturos vnquam pollicentur Verum si h/,e/ oblationes nullum locum inueniant idem D Henricus Goye cum aliis viris nobilibus qui apud eum sunt ex mandato Jll mi regis et regin/,e/ se aperte protestatur velle et debere coram deo Sacra C/,e/sarea ma te omnibus regibus et principibus dominis nobilibus et omni populo excusatum plene totaliterque esse Ob hec omnia quandoquidem in totum refert ne is pridem [277 aar1524] dictus dominus Henricus /`a/ regiis partibus desciscat proptere/`a/ quod solus fer/`e/ peritus est sermonis et rerum Danicarum Deinde ex nobilissimo genere est regni illius et qui plurima authoritate polleat Demum magn/,e/ est inter Germanos equites existimationis et forte non minoris quam multi principes Germani jdeo quoniam illi pro *solusione militum (in quam se Jll mus rex obligatur) qui quidem tutati sunt Hafniam debentur tredecim milia florenorum pro quibus ipsa quoque se regina deuinxit: Querit eadem regina super his omnibus /`a/ Serenissima domina amyta sua auxilium et consilium quod sequi possit
Jnstruction aff myn frues nad e til frwe Margrete etc. -
article vpgiffne for fru Margrete aff Nicolauo Petri oc Anthonio fan Metz
[278 aar1524] 
Hr. Henrik Göye, der tidligere har sendt Nils Lykke m. fl til Dronningen i sine Ærender, beretter hende nu, at Hans v. Halberstadt frembyder til Kongens Tjeneste de Landsknegte, der have tjent Hertugen af Geldern, hvorhos Hr. Henrik giver Anvisning paa at erhverve de Burgundiske Knegte hos Regentinden Fru Margrete, hvilke kunde föres gjennem Fyrstendömmerne Köln, Kleve og Münster, og naar da Ryttere ligeledes vare at erholde, stilles Gjenerobringen af Kongens Lande og Riger i Udsigt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 946). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling. Helt igjennem med Klaus Hermelings Haand.
Dorchluchtygheste grothmechtygheste Hochghebarn konyngkgynne aldergnedygheste Frouwe myn vnderdenyghe wylghe denst sy juwen gnaden al tydt vorn bereyt gnedygheste konyngkgyn so vnd also yck cordt hyr beuorn den Erbarn Neles Luckken sampt anderen mynen gheschyckeden myt ytlyken nottruftyghen waruen vnd beuelen an juwe k l g to draghende afgheverdyget vnd ghesent hebbe dar vt juwe gnade allent haluen de gheleghenheyt och meyne groten nottruft vnd wo ghern yck sampt allen anderen mynen anhengeren myt lyue vnd gude der k l w juwen konyngynlyken gnaden der junghen Hersschup to landen vnd luden tzo ere vnd *vnd [gude allem guden hulffe wol gnedyghen vormarket vnd vorstan hebben, vorhape my ock to got vnd juwen gnaden juwe gnade werden vnd wyllen nu vnd noch na ghelegenheyt to al den dynghen na alle nottruft gnedyghen vnd ernstlych raden vnd daden de wyle yck nu de saken allenthaluen ghern ghefordert vnd so vele jummer mogelyck yn ander weghe sege bydde yck juwe gnade denstlyck weten dat de hupen lantzknechten so by dem hartyghen van Gelren ghewest syck to behof der k l w to denen dorch jegenwardyghen Hanselyn van Halberstadt my angebaden [laten hebben vnd wo wol dat juwer gnade fyende vnd wedder werdyghen ore ambesaten vnd hoptlude by den suluen knechten vmme denst ghehat vnd noch hebben so syn se doch vor allen k l w vnd juwen gnaden tzo denende [vnd gheneget so or den meren del k l w ock vorghedent hebben der haluen vnd den saken tom besten hebbe yck den suluen jegenwardyghen Hanselyn Halberstadt vnd enen myner dener Hans van Tzrese wedder vmme an den hop vnd fort an juwe konynggynlyke gnade to reysende [geuerdyget de juwen gnaden al der saken vtterlygen vnd bescheytlyken wes to den saken myn rat ansleghe vnd gutbedunken ys allenthaluen berychtende werden der haluen juwe gnaden denst [279 aar1524] lyck bydden den suluen yn den saken gnedych ghehor vnd gansen ghelouen gheuen juwe gnade moghen on [to [yn den saken wol ghetruwen des ys he my ock by eren vor stryckket konde vnd mochte juwe gnade nu dorch hern frundt vnd rede etc. so vele to weghe brynghen dat de Bregongeske Hopen so vele der ghewest ock bewylget vnd de beyden Hupe to samende mochten ghebrocht vnd van frouwe Margareten vnd den huse to Bregongen an de forsten Collen Cleue vnd Munster vmme spasserlyck gheleyde vnd dor to tende mochten *vorsehren werden vor hefte yck my dem suluen Hupen vnder oghen to comenden vnd myt anderer todat se yn ytlyke lande to vorende dar se er vnd gut erlanghen vnd syck en mant vft ij myt achte vft teyn dusent knechten entholden mochten so langhe k l w vnd juwe f t l g ock ander heren vnd frunde tzo rosse vnd na nottruft beweghen vnd vpbrynghe(n) mochte dar dorch k l w juw f t l g tzo eroberynghe landt vnd lude myt vorlenynghe des almechtyghen gotzes wedder vmme kamen mochten dat yck juwen f t lyken gnaden alle denstlyck [to ynt beste to erkennende gheue vnd bydde des alle juwer f t l g de got dem almechtyghen yn ghelucke vnd ghesuntheyt alle tydt beuelen syn gnedyghe trostlyke tovorlatyghe antwert g. myt hast to Bremen am daghe sante Margareten etc. anno xxiiij
Juwer gnaden wylge dener H H Gouyde rytter
Der dorchluchtyghesten grotmechtyghesten hochghebarn forstyn frouwen frouwen Elysabet vt keyserlykem stamme ghebarn etc. tzo Denemarken Sweden vnd Norwegen der Wende vnd Gotten konynggynne Hartygyn to Sleswyck Holsten Stormeren vnd der Detmarschen grauyn to Oldenborch vnd Delmenhorst etc. denstlyck gheschreuen.
1524
Nils Anderssön erkjender, at han siden sidste Afregning har laant ialt 161/2 Guldgylden, 1 Krone, 1 Dukat og 2 Guldstykker, kaldet Löver, af sin Broder M. Lambert Anderssön.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 708). Seddel med et skrevet Bomærke. [280 aar1524] 
Jegh Niells Andh(e)rssen kyndys mett thette (dvs thenne) mynn eghene handtzcrefft ath iegh skyldighe er myn brodher mester Lambricht Andh(e)rssen iiij golt gl. och j crone j dukaeth ij støcker guld som man kaller løffuer och i/-j/ gl. j guld och vj golt gl. som hand megh lentth haffuer sydhenn wy fyst reghnetth metth huer andhre ath so j sandhed er setther iegh myn fadhers merch nedhen for thenne mynn eghene handtscrifft screffne j Mechellenn sancte Anne dagh anno dominj mdxxiiij Jtem ther for wthen som forscreffne stor haffuer iegh enn nu lontt v golt gl. aff ham
Höimesteren Markgreve Albrecht af Brandenburg, beklager sig for Markgrevinde Elisabeth af Brandenburg over, at hendes Broder ikke vil betale ham, hvad der tilkommer ham, hvorfor han er geraadet i saa stor Fattigdom, at han ikke eier Penge til at besöge den omskrevne Dag mellem hans Fætter og Pommeranerne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 736). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Hochgeborne furstin freuntliche hertz geliebte mumb vnd mutter e l gesuntheit vnd wolfart zuerfaren wer mir ein grosse freud vnd las e l wissen das sich k w e l bruder aus dem staub gehoben mich nit bezalt mein diner nit mit einem wortlein mir zuantworten abgeuertigt wij wol imb solches zugesagt ist worden dar aus zufernemen das man mich nicht gedenk zuzalen Nun sol mir e l glauben das ich in dy armut auch gesetz das mir leit mein frunt wissen solten vnd kumb vmb al mein kleinet vnd silbergeschir besorg mich auch das ich den dag zwischen meinem vetter vnd Pumern nicht besuchen werd kunnen den do het ich nit ein phenig wij wol ich solches mit grosser beswernus von mir schreib kan ichs doch vor e l nicht pergen wil doch dem almechtigen danck vnd lob sagen der gnedigen vnd vetterlichen straff vnd erken mich das ichs wol verdint vnd das dise straff noch vil zuwenig Doch ist mir leit das ich do hin getrungen wurd mit ernsten gemuet das vornemen mus das mir imb hertzen leit vnd we thu wil der halben e l freuntlich gepeten haben mich entschuldigt zuhaben den womit ich e l freuntliche dinst souil in meinem vermogen wer [281 aar1524] zu erzeigen wust finden mich e l als den gehorsamen sun gantz gutwillig thu e l hiemit in dy gnad des almechtigen befellen Eilentz hantschrifft Newenhoff den 27 dag Julij Anno 1524
E l gehorsamer sun Albrecht etc.
Dorauff hatt kon: w: geanttwortt sych vbergebner schryfftlichen vorwylligung nach jungst zw Brandenborgk zw richten vnd zw haltten
Kong Christiern II tilskriver Hövedsmændene for de forsamlede Landsknegte, der nylig have tjent Keiseren og nu ved deres Udsendinge Hans Meckel burg og Dietrich v. Lingen tilbudt Kongen sin Tjeneste, at han med disse har givet dem skriftligt og mundtligt Svar, samt beder dem rette sig derefter og skjænke Overbringerne fuld Tiltro.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 836). Halvark uden Segl og Underskrift. Hans v. Bayreuths Haand.
Cristiern von gots gnaden der Reych Denmarcken Sweden Noruegen etc. konig Hertzog zw Schleszwick Holstain etc.
Vnnsern gunstlichen grus zuuor furnemen vnnd Erbarn besondern lieben wir entschlyssen Euch gnediger [wol maynung das wir das antragen so vnns durch Euere Amyssaten die furnemen vnnd Erbarn vnsere besondere lieben Hannsen Meckelburg vnnd Dittrichen von Lynngen Euch vnnd den gantzen Hauffen Landszknecht berurnd entdeckt oder eroffent alles jnhalts gnediglichen vernomen vnnd thun vnns darauff Euerer [demuttigen vnnd dinstlichen Erbyttung gnedig[es vleysz hochlichen [lich bedancken [vnd haben den[nen wir [selben wiedervmb vnnser antwurt an Euch zutragen auch muntlichen [mitgeben [bevelch geben [haben Jst derhalben an Euch vnser gnedig Synnen vnnd gutlich Begern jr wollett denselben obbemelten Haubtleutten allso vmb vnserntwillen diszmall gentzlichen glauben geben vnd Euch darjnn gutwillig halten wollen wir vnns [trostlich [gentzlich zw Euch versehen vnnd jnn gnaden vnnd [allem gueten gein Euch sambtlich vnd sunderlich zuerkennen willig vnnd genaygt erfunden werden Datum Mechell am Mitwuchen nach Jacobj appostolj Anno etc. xxiiij
Den furnemen vnnd Erbarn vnsern besondern lieben Oberstenn Haubtleutten vnd beuelhhabernn desz gantzen gemaynen [282 aar1524] Hauffens der Landszknecht so vergangens Summers jnn kay r M t dinsten erhalten etc.
Nils Anderssön underretter sin Broder M. Lambert Anderssön om, at han snart maa reise til Bremen, hvorhen en Skare Krigsfolk allerede er dragen, og da han havde faaet saa ringe Tærepenge, har han paa Kongens Regning maattet optage 2 Pund Grot hos Jörgen Dirickssen ( de Bye) i Delft, hvilket han beder snart maa blive denne tilbagebetalt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 707). Brevform; Kvartark, udvendig forseglet med Ringsignet. (Se ovenfor No. 292).
Wetthetth leue brodher datt ich mott nu fortann reyssenn wentte de hop ys gettaghenn na Bremmenn vnde du wyst suluest watt ich for tergelt hebe dar vmme hebe ich ij puntt grott genammenn van Iørighen Dirichssenn tho Delleff vp myn genedigher here synn weghen dar vmme byde ich iu datt gy latthen em synn gelt bettalt werdhen datt erst he by iu komen wertt so felle als hyr vor screffuen steitth vnde gy motthen myn her datt och seghen dat he my so velle gedan hebe Hyr mede siett gott beffallenn tho euyghen thydhenn ghescreffuen tho Delleff sanctj Petrj dach anno dominj md xxiiij
Niels Andherssen dyn brodher
Deme erssame man mester Lambrich Anderssen mynem leuen brodher sall dessenn breff heben
Kong Christiern II og Dronning Elisabeth befuldmægtige Hr. Georg v. Minck witz til paa deres Vegne at underhandle med alle det hellige Romerske Riges Fyrster og Undersaatter, geistlige og verdslige, og meddele ham Kredentsbrev med Löfte om at overholde, hvad han aftaler, og, om fornödiges, at udvide hans Fuldmagt.
Efter Orig.-Concept med Georg v. Minckwitz´s Haand p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 837). Halvark, uden Segl.
Wyr Cristiern etc. vnd wyr Elisabett etc. Enttbytten den [durc Erwyrdigisten [durchlauchtigisten durchlauchten [durchlauch [283 aar1524] ten Hochgebornen [Erwyrdigen wollgebornen wyrdigen Edlen Gestrengen vesten achtbarn Ersamen wijssen [vorsichtigen [vnd tuchtigen [vnd namhaftigen Ertzbysschoffen Churfursten byschoffen fursten Graffen prelaten Hern Ryttern Edlen hochgelertten burgermeystern Rattleutten vnd gemeynen Geystlichen vnd wernttlichen [allen vnd jtzlichen des Heyligen Römischen reychs vnderthanen wes wyrden wessen adder standes sy seyn [szo vyll der mitt gegenwertigen mandatt ersucht werden vnszere freunttliche gruse [vnd gnade vnd alles gutts zuuor, vnd geben [vnssen euer lyben vnd euch andern freunttlicher [vnnd gutter [vnd genediger meynung zw vornemen das wyr den Gestrengen vnd Ernvesten vnssern Radt vnd lyben getreuen [Georgen etc. jn vnszern [obig [mergklichen oblygenden sachen von vns geferttigett mitt gantzem volkommenden [bevelch vnd gewaltt bey Euern lyben vnd andern seynen guttbedungken nach [zw vnszerm vnd der vnszern besten [von vnszern wegen vnde jn vnszerm namen anbrynggen [werbungen vnd handellunge vor zw nemen zw vollenden vnnd zw beschlyssen des wyr jme auch hy mitt vnd jn crafft dys bryffs [gegenwertigk vnszer volkommenden macht vnd gewaltt geben vnd ab gedachten von Myngkwitz eyniche [vernere vollemacht vonnöten seyn wurde hy mitt gegeben haben wollen [gereden vnd geloben der wegen jst vnszer freunttlich bytt vnd genedigk gesynnen vnd begern Euer lybe vnd jr andern wollett [ged vorgemeltten von Myngkwitz allentthalben [genedigen vnd gutten gelauben geben [vnd gleych vnszer selbst perszhonen vnd gnedigen freunttlichen vnd gutten wyllen [allenthalben ertzeygen vnd beweyssen der wyr vns dan gentzslich [zw vorsehen das wollen wyr vmb [eynen Euer lybe freuntlich vorschulden vnd vorgleychen vnd vmb Euch andre gnedigklich erken(nen), Wyr gereden vnd geloben auch jn vnd mitt crafft dytzs bryffs was der mehergedachte Georg von Myngkwitz [ritter jn vnsrem namen adder von vnszern wegen handelln vnd beschlysen wyrdett das selbe stette vest vnvorbruchlich [vnd denselben von Mingkwitz schadlos zw haltten des zw vrkontt mitt vnszern jnsygell vnd eygen Hanttszeychnen bevestigett Datum [Mechel jn Brabant am j tag desz Monats Augustj Anno etc. xxiiij o
[284 aar1524] 
Kong Christiern II paalægger Hans Michelssön at udbetale 200 Gylden til Hr. Jörgen v. Minckwitz, da han i Kongens Ærende skal drage til Hr. Henrik Göye og andre af Kongens Venner. Hr. Jörgen maa snarest muligt reise. En Fortegnelse paa en Del Perler, der leveres Hans Michelssön, medfölger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 839). Brevform; lidet Halvark med Spor af udvendig Forsegling. Helt egenhændigt.
Node oc fred vti wor herre Jesu Cristo formere seg altid met oss
Vor synderlig gunst til fornn wii bede ether ati anworde oss elskelige her Iøren Menwist ij c Ryns gyllen vti gangbar mynt thii han skall fare wort werwe til Her Henrick Gøe oc til andre wore wenner som wii moe brwge vti then sag Jtem tall han ether til om mere peninge tha moi sie hannom ati kwnne icke szo snart komme them aff sted men i welle giøre ether beste oc sende them met eth andet bud giffuer oss strax til kende om ieg for thou temmermand eller ey som ieg screff ether till Her met ether gud befallendes Screffued vti Melkel then anden dag vti August Ar etc. MDxxiiij
Cristiern
Oss e(l)sskelige Hans Melkelssen wor mand oc Rodh
1524 - K M ts scriffuelsse then 2 Augusto at antuorde her Jørgen Menchuiss *iij c gilden oc er k M ts eige(n) handscrifft etc. folio - lxxv
Auch jst vnser gnedig begern jr wollett Euch zurstundan gesicht dytz bryeffs vffmachen vnd von dar rayssen dann wo das nit geschicht werden wir kain gefallen daran tragen etc. vtsupra Jtem iiij Stuck vff ein Ermel vnd ein stuck vf ein Hembd vnd ein frauen pindichen Jtem souil vntz der grossen perlen sind aylffthalb vntz vnd eine fur xxv gulden noch vij vntz vnd eine fur xviij fl. vnd noch j vntz fur sechs gulden
myn herres skriffuelsse til her Jørgen Menckviss om the perler som Niels Løcke fick aff meg Hans Mickelssøn paa k m ts vegne
[285 aar1524] 
Kong Christiern II tilskriver Hans Michelssön angaaende en Del Zobelskind og nogle Perler, som Hr. Jörgen ( v. Minckwitz) har leveret denne, men som han nu skal levere til Nils Lykke tilligemed 100 Gylden, hvilket skede Dagen derefter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Sam l. No. 864). Brevform; lidet Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet. Egenhændigt. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker I S. 268 f.).
Node oc fred vti wor herre Jhesu *Scristo formere seg altid vti oss
Vider at som ieg screff ether till vti sist om the sabbel tha moi wide at ieg haffuer talled her met en bu(n)dmager han siger at the ere møget mere vert end ether bydes ther fore thij myn frwe tog ther aff en halff mantel oc hun tog ther aff til to ermer han siger at thet er vert .ij c gyllen Jtem haffuer ieg oc forstat at her Iøren at han haffuer ladet anworde ether the perler som ieg sende hannwm en dog thet wor icke wor beffalling fforwndrer meg ocszo ati (icke) byde meg till om the erende som ieg haffuer screffuet ether till Her met ether gud beffallendes Screffued vti Melkel then tride dag vti Augusstus Aar MD xxiiij Jtem ati ocszo kwnne fange rodh till oc anworde oss elskelige Niels Like eth hundere gillen pa regenskab oc the perler som her Iøren andworde ether vtsupra
Cristiern
Oss elskelige Hans Melkelssen wor mand oc Rodh etc.
1524 - Om j c gilden at anthuorde Niels Løcke och nogre perler som ieg oc giordt haffuer 4 die Augusti som hans handscrifft vtwiser - ffolio 75
Nils Lykke erkjender at have modtaget af Hans Michelssön 100 Guldgylden og en Del Perler, dels löse og dels i Smykker.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 990). Kvartark med Spor af paatrykt Ringsignet.
Jeg Niels Lucke k(e)nnes met thenne myn egen handscrifft att haffue anammet oc entfanget aff erlig fornomstig mand Hans Mycelsen et hundert golt gl. oc v stycker perler foresat oc gyord j smucke oc ther tiil nagen løsse perler vdj twenne breff [286 aar1524] som weye thet ene x/-j/ ønse perler thet annet vij ønser perler oc ther til et stort perle benyck Giffuet i Antwert then fyerde dag j Auguste manet M d xxiiij vnder mijt Singneth
1524 - Her Niels Løckes Handskrifft paa j c golth gilden oc paa nogre perler, først vij øntzser øntzsen for *xxviij gylden oc x/-j/ øntzse perler øntzsen for xxv gilden thette voor myn herres opskrifft paa samme perler - folio 75
Kong Christiern II tilskriver Befalingsmændene og de menige Ryttere, der have hört til Kjöbenhavns Besætning, til Fordel for Hr. Henrik Göye, som de have indmanet i Bremen for en Pengesum, han er dem skyldig paa Kongens Vegne, og beder dem at lade Hr. Henrik frit drage omkring i Kongens Ærender, som han og Nils Lykke, der faar Kongens Kredentsbrev, vil forklare dem. Kongen, der ikke for Tiden ser sig istand til at skaffe Penge, vil gjöre sig al mulig Flid, for at de snarest mulig kunne erholde dem.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3550). Brevform; Helark, hvoraf de 2 förste Sider beskrevne.
Cristiern etc.
Besondern lieben getreuen [wir entschlyssen Euch gnediger maynung das wir wir haben das antragen vnnd werbung so vnns durch den Erbarn [Herrn He N vnsern lieben getreuen Niclaussen Glucken den gestrengen vnsern Rath vnnd lieben getreuen Hern Hainrichen [Goden jnn maynung allsz solt Er zw Bremen vmb einer tapferen Summa gelts wyllen so Er Euch alls jr jnn vnserm dinst gewesen von vnsernt wegen verpflichtig schuldig worden eingemandt vnnd verhafft sein berurnd neben weytterer Ertzelung alles jnhalts gnediglichen vernomen vnd entschlyssen Euch darauff [gnediger gnediger gueter maynung das wir vnns mechtiglichen genanten Hern Hainrichen mit solcher Summa gelts zwentsetzen bearbayt aber ausz mercklichen schweren verhindernussen also jn der Eyl soliche Entsetzung nit [wol [haben thun mogen etc. Jst derhalben vnser gnedig sinnen vnnd gutlich begern an Euch sambtlich vnnd sunderlich jr wollett gemelten Hern Hainrichen Gode [samb(t) allem dem seinen [jn vmb vnsentt willen jn seinem furnemen vsz vnnd jn der Stat Bremen vnd anderwegsz vnuerhindert [passirn vnd [vnd vnaufgehalten passirn rayssen vnd durchkomen lassen auch jme jn dem so Er Euch anlangen [287 aar1524] vnnd entdecken wurdett hylflich rethlich vnnd beystendig [wie jr dann zuuorn altzeyt jn vnsern dinsten treulichen [erlichen vnd wol tapfer vnd erlichen gethan erscheynen vnnd gedachten Niclaussen Glucken dem wir mer muntlichen beuelh an Euch zutragen mitgeben gutlichen anhorn vnd dyszmalsz gentzlichen glauben geben vnd nachkomen alls vnnser zuuersehenlicher vertrost gein Euch allen steett wollen wir vnns jn dem vnnd anderm mergenanten Hern Hainrichen zw Euerer Entrichtung statliche Entsatzung zuthun zum schleunigsten alls vnns jemer moglich bevleyssygen vnnd vmb Euch sambtlich, vnd sunderlich jnn gnaden vnd gueten zuerkennen willig vnd genaygt [sein erfunden werden datum Den Ernuesten vnnd Erbarn vnsern Rythmaystern Haubtleutten [vnnd beuelhabern der ge vnd gemaynen Reuttern [vnd lieben getreuen so sich jn besatzung zw Koppenhagen jn vnsernn dinsten [er vergangner zeyt erlichen erhalt sambtlich vnnd sunderlich zweroffnen Daniel von Potmar Hainrichen von Pogewysch [vnd Herman Pollen sambt den [gemaynen junckern vnd gemaynen Reuttern die sich jn vnsern dinsten jn der besatzung zw Coppenhagen erhalten
Kurfyrst Joachim af Brandenburg minder Kong Christiern II om hans Löfte at ombytte den sidst i Potsdam afsluttede Kontrakt om hans Gjæld, der blev skrevet paa Papir, med en lignende paa Pergament samt om ikke at oversidde den fastsatte Termin, 24 August, for Gjældens Betaling, hvilket vilde foraarsage Kurfyrsten uovervindelige Vanskeligheder, hvorhos han beder sig underrettet om Hensigten med de Troppesamlinger, Kongen siges at foretage.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 748). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Jfr. No. 279 ovenfor).
Durchleuchtigster konig Vnser willig freuntlich dinst vnd was wir liebs vnd guts vermogen, allezeit zuuorn Freuntlicher lieber Her oheim Schwager vnd bruder Ewer ko en wirden wissen sich vnzweifflich wol zuerynnern, das Sie nechst zw Potzstamp mit vns. abgeschieden vnd zugesagt. Sie woltten den Contract so wir dotzumall vnser schuldt halben mit Ewer ko: wird auffgericht vnd volzogen, auffs pergamen schreiben lassen, vnd vns forderlich zu [288 aar1524] schicken, Demnach hetten wir vns wol versehen, Ewer ko e wird, wurde sich nicht, ausserhalb diszer lande, begeben, Sonder vns zuuorn solchen vertrag, auffs pergamen, geschrieben zugeschickt haben Weill aber sollichs verblieben Bitten wir Ewer ko e wird nachmals freuntlichs vnd mit allem vleis, Sie wolle voriger Jrer bewilligung nach, vns solchen vertrag. vber die Schuldt so vns E ko: w zuthun ist, forderlich auffs pergamen schreiben lassen, vnd denselbigen vntter Jrem anhangenden Jngesigell vnd aigener handt vntterschriben hiehere mit gewisser botschafft vbersenden, dogegen wollen wir E k wirden oder Jren geschickten, den andern vertrag, so auffs papir geschrieben vberantwortten Ewer konig e wird wolle vns ouch ye jn allewege die Summa so sie vns nach vermoge desselbigen auffgerichten jungsten vertrags, itzo auff Bartholomej zugeben verschrieben gewiszlich am tage Bartholomej schirst on einiche lenger verzogrung, vberschicken vnd verantwortten lassen, Dan woe es nicht geschege wurde vns Ewer ko e wird vmb die traw vnd glauben, ouch dartzu jn vnuerwintlichen schaden, bringen, Das vns dan E ko: wird als vnser verwantter lieber her vnd freundt, wie wir vns trostlich zw jr versehen, ye nicht gonnen, wurde vnd verlassen vns nachmals gantz vnzweifflich darauff, Ewer ko: wird werde sich jndeme Jrer verschreibung, vnd vilfaldigen zusage. gemesz haltten ouch vnsern, trawhertzigen, erzaigten gutten, willen bedencken, vnd vns ditsmals mit solcher Summa auff bemelten tag, Bartholomej nicht verzihenn sondern jndeme vnsern merglichen schympff schaden, vnd nachteill verhuetten, das sein wir vmb E k, w, nachmals, als vnsern freuntlichen lieben Hern Oheimen Schwager vnd bruder allezeit vnuerspart vnsers leibs vnd guts, willig vnd freuntlich zuuerdienen geflissen. Datum Koln an der Sprew Montag. nach Sixtj anno etc. xxiiij
Joahim manu propria s t sss.
Auch freuntlicher lieber Her oheim Schwager vnd Bruder gelangt vns glaubwirdig an. das Ewer ko, w, etlich tausent krigszknecht vnd etlich hundert pferd bestelt vnd angenhommen haben soll. demnach bitten wir freuntlich Ewer ko: wird. wolle. vns souill Jr jndeme thulich, vertrewlich eroffen was aigentlich daran ist, oder wartzu sie solch kriegszleut gebrauchen wil datum vt supra
[289 aar1524] 
Kong Christiern II kundgjör, at han til Brödrene Jakob og Diderik Duyst m. fl. har solgt sit Skib den nye Danzigerholk for 1000 Gylden, hver paa 60 Flamske Grot, og modtaget Betalingen.
Efter Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1291). Större Kvartark uden Segl. (Jfr. Dipl. Norv. XI No. 502 og 512).
Wij Cristiern van goids genaden Coninck van Denemercken Zwedenrijck Noorweghien etc. hertoghe tot Sleswijc Holsten ende Ditmerso Graue jn Oldenburch Delmenhorst etc. Doen condt allen den genen die desz onse letteren sullen sien ofte hooren lesen dat wij met goeder deliberatie van Raide jnt lange gehadt vercocht hebben Jacoppe Duyst ende Dirck Duyst gebruederen met anderen haren medepleegers eenen onsen hulckscip groot omtrent drie hondert vaten genaempt de nyeuwe Dancksicker hulcke met allen synen toebehoirten cabellen anckeren bonbairden stocken ende anderen jnstrumenten zoe tselue varende ende zeylende es Ende dat omme de somme van thien hondert gouden gulden, tot tzestich groote Vlaems tstuck welcke voirs. somme wij bekennen duechdelijck ontfangen te hebben jn gereede penningen. Beloefuende voirts tvoirs. scip met alle sijne toebehoerten te vryen ende te waren jegens eenen yegelycken tot allen hauenen wateren ende plaetsen als Recht es, wuijgesondert alleenlijc oestwaerts Onder tverbant ende ypotheque van allen onsen gueden rorende ende onrorende waer die wesen oft beuonden sullen worden Jn kennisse der waerheit hebben wij dit onderteyckent ende onsz zegel hier an doen hangen Gegeuen jn der stede van Mechelen den negensten dach van Augusto jnt jaer onsheeren duyst vijfhondert ende vierentwintich Onderteyckent Cristiern
En Copia aff thet breff som k m t haffuer saldt oc affhendet then Dantzsker holck Jost Dirichssen aff Delfftte
Joris Diriksson de Bye (af Delft) erkjender at have oppebaaret af Kong ( Christiern II) 800 Rhinsgylden i Anvisning paa Cornelis Wissepuyt og 300 paa Jakob Duyst, hvormed han erklærer sig tilfredsstillet for alt det Öl, han har leveret til Kongens Skibe i Zeeland, og for andre havte Omkostninger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 880). Halvark uden Segl. [290 aar1524] 
Jck Jorys Debye Dircxson bekenne mits desen dat Jck mits de assignatie van acht hondert Rynsguldens op Cornelis Wissepuyt ende driehondert Rynsguldens te ontfanghene op Jacob Duyst, te vreden ben ende ganslyck quitere de coninclycke wairde van Danemarken ende andere des behouende van alle den byere die jck geleuert hebbe op syne M t scepen jn Zeelant van costen die jck gedaen hebbe opter poorte jnden Haighe ende anders Desen toirkonde zoe heb jck dit selff gescreuen ende onderteykent den ix en Augusti anno vier ende twintich
Jorijs Debye Dircxz mpp.
Jors Dirichsen aff Delfft 110 dvs 1100) fl.
Höimesteren Markgreve Albrecht af Brandenburg takker Kurfyrstinde Elisa beth af Brandenburg for hendes Löfte om at ville i Forening med sin Gemal söge at skaffe ham Betaling fra Kong Christiern II, samt beskriver sin nödlidende Forfatning, idet hans Sölvtöi, Klæder og Penge ere borte, medens han endnu skal betale de nederlandske Ryttere over 2500 Gylden til Michelsdag og staar i Gjæld til hendes Gemal, hvorfor han beder om endelig at bekomme de 15000 Gylden til Michelsdag, som han har tilgode hos Kongen, mod hvem hans Fremgangsmaade, da denne drog til Brabant, ikke var saa haard som fortalt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 737). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Hochgeborne furstin freuntliche hertz liebste mutter vnd mumb so es e l an gesuntheit vnd wolfartt auch sunst allenthalben ires gefallens erging wer mir ein besundere freud zuerfaren vnd nach dem ich aus e l schreiben mir pey Flanssen gethon vermerckt das e l mein zwey zuschreiben zukumen mit angehafften mitleiden das mein her ohem vnd vatter der kurfurst von *Saschen den handel abgeschlagen mit erpitung das e l allen fleis wollen furwenden domit ich mein bezalung bekumen mog den e l an zweifel wo k w zu iren landen kumen wurd ader aber auff das wenigst sunst etwas in dy hent bekumen wurd wurd er sich aller gepurdt kegen mir halten e l zweifelt auch nicht mein her vnd vetter e l gemahel wurd auch allen fleis furwenden domit ich mit der gute [291 aar1524] on beswerung vnd scheltung bezalt mocht werden mit weiteren inhalt Aauff solches alles thu ich mich erstlichen kegen e l gar hoch vnd freuntlichen bedancken ires mitleidens vnd erpitens mocht auch wol leiden das sich k w der mas kegen mir schicket als kegen andern dar ab ich besundt freuntschafft vnd nicht vnwillen verdint het den ich auch on rumb wol schreiben mag das ich souil darpey gethon als ein ander domit niemandes ausgenumen das ich aber so lang harren solt pis s k w wider zulanden kom wer mir vil zulang vil mer beswerlich das ich andern nach sehen sol vnd fast diser gestalt als het ich nicht so frumblich als ander gehandelt versich mich auch e l werd mirs nicht grumen Jch mag aber wol leiden das e l vnd der selben her vnd gemahel noch mals handeln mittel vnd weg furschlagen domit ich entricht mocht werden wil auch e l gar hochlich vnd freuntlichen dar vmb gepeten haben den ich mocht leiden das e l deglichen ansehen solt vnd wissen yn was anfechtung ich pin in disem handel vmb al mein sylbergeschir vnd kleider kumb trawen vnd glauben verliren mus vnd sollen mir e l warhafftig glauben das ich auch alsot bengstet das mirs pisweilen an einem mit zuchten zuschreiben padphening mangeln thut So sol ich auff Michahelis von newen den Niderlendischen reutern funff vnd zwentzig hundert vnd etzlich gulden geben dar an ich dise stund nicht ein phenyng hab des gleichen wurd ich von andern reutern vnd knechten auch genstet des gleichen so wissen e l das ich iren hern auch schuldig pin welcher mich den auch stetigs monen thut vnd wis got das ich gern allenthalben glauben halten woltt wo es verhanden wer aber ich verdin mich an keynem ort wol vnd verleus mein trawen vnd glauben neben dem vndancke derhalben pit ich abermals e l wollen als dy mutter pey mir thon dar in bedencken das ich vmb e l willen in solchen last kumb vnd noch mols allen fleis furwenden domit ich doch etwas an der zalung erlangen mog domit ich dy reuter vnd knecht zumb theil stillet vnd mein kleineter auch zu mir losen mocht vnd nicht so vber dar vmb kom e l wollen auch freuntlich myt iren hern handeln domit ich von s l auch nicht so hart gemonet vnd in disem allen mutterlichen fleis erscheinen lassen Den das sich e l kegen mir bedancken thon das ich e l in disem handel k w betreffent verschont ist solches der dancksagung nicht wert den ich mocht leiden das ich e l mit leib vnd gut vyl gedinen kunt vnd sollen mir e l gentzlichen glauben was ich vmb e l willen nicht las wil ich auch vmb keins menschen willen auff erden [292 aar1524] nicht thon vnd wy wol k w in Prabant zug wust ich doch solches zeitlichen genung den er ritt imb land zu Francken ehe er auff den Main sas wol was iedoch hab ich nicht gewolt vnd vmb mein eigen reuter vndanck verdint verhoff noch mols s k w werd sich aller gepurdt vnd freuntlichen willens kegen mir erzeigen den was do anlangen thut dy 15000 gl. vnd das e l der selb briff wider worden ist nochmols mein freuntlich pet e l wol als dy mutter handeln domit ich auff den frist Michahelis von *kulichlicher wird der selbigen mocht bezalt werden vnd auch etwas mein not stillen das wil ich vngespart leibs vnd gutz vmb e l freuntlichen verdinen e l wol auch pey irem hern anhalten domit s l in der vntterhandlung auch nicht seume domit ob k w noch vor solcher zeit sich freuntlich erzeigen wolt was fur newezeitung in der ewangelischen sachen sein werden e l von meinem bruder irem [etzde eldesten sun verstehen werden thu mich hiemit e l als meiner hertz lieben mutter befallen vnd e l in dy gnad des almechtigen Eilentz hantschrifft Schwapach den 10 dag Augusti amb dag Lorentzij Anno 1524
E l gehorsamer sun Albrecht homeister vnd marggraff etc.
Kurfyrst Joachim af Brandenburg sender sin Kammertjener Jakob Schilling med Ærende og Instruction til Kong Christiern II og medgiver ham Kredentsbrev.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 761). Helark; Patent, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigster konig vnser willig freuntlich dinst vnd was wir liebs vnd guts vermogen allezeit zuuorn Freuntlicher lieber Her Oheim Schwager vnd bruder Wir haben gegenwertigen vnsern Chammerdiener vnd lieben getrewenn, Jacob Schilling. mit werbung vnd Jnstruction an E ko: wird gefertigt wie Sie von Jme vernhemen werden. Jst darauff vnser freuntlich vleissig Bit. E k w, wollen genantem vnsrem diener. vnd seiner mitgegeben. Jnstruction ditsmals gleich vnser aigen person. gantzen vnd volkommen glauben geben. Sich ouch darauff gutwillig vnd als der freunt [293 aar1524] liche Her Oheim Schwager vnd bruder erzaigen, das sein wir vmb dieselbig vnsers vermogens willig vnd freuntlich zuuerdienen genaigt. Datum Koln an der Sprew dornstag nach assumpcionis Marie Anno etc. xxiiij o
Joachim Manu propria s t sss.
Hern Oheimen Schwager vnd Bruder
1524
Kurfyrst Joachim af Brandenburg anmoder Kong Christiern II om efter Löfte at give ham en Skrivelse og en Fuldmagt til at hæve de 2000 Gylden, som Antonius v. Schönberg er Kongen skyldig, hvorhos han beder ham at tilfredsstille de Nederlandske Grever (af Manderscheid og Thun) samt deres Ryttere, da de stadig besvære Kurfyrsten og hans Fætter Höimesteren i Anledning af den manglende Betaling.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 762). Helark; Patent, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigister Konig vnser willig freuntlich dinst, vnd was wyr liebs vnd guts vermugen altzeit zuuorn Freuntlicher Lieber Herr Oheim Swager vnd Bruder, Als vns dan hieuor vergangner Zeit von e: ko: n w: zusage vnd vertrostung gescheen das wir die zwey thausent gulden, so e: ko n w: Anthonius von Schonberg schuldig ist, von jme ermanen vnd einnehmen soltten vnd derwegen woltten vns auch e: ko e w: jren Brieff an gnantten Schonberg, zusambt einer vbergabe vnd vulmacht, solichs zu manen, zuschicken, Jst derhalben an e: ko e: w: vnser freuntlich Beet, Sie wolle vns Jrer zusage nach auffs furderligist ein schrifft an Anthonius von Schonberg, auch doneben vns ein vbergabe vnd vulmacht vbersenden, so wollen wir alsdan darauff verdacht sein, das wir soliche zwey thausent gulden von jme ermanen vnd bekummen, vnd nachdem auch e: ko n: w: woll wissentlich ist, welicher gestalt wir vnd der Hochwirddigist vnd Hochgeborn furst Herr Albrecht Hoemeister Teutsch Ordens, Marggraue zu Brandemburg etc. vnser freuntlicher Lieber vetter jrent halben, von den Niderlendischen Grauen vnd Rewthern gemanet vnd angefuchten werden, vnd wir vnd gedachter vnser freuntlicher Lieber vetter vns tegelich besorgen mus(s)en das vns schaden vnd nachteill von jnnen derwegen zugefugt, Auch [294 aar1524] die vnszern dadurch vorhindert, vnd befaret mochten werden, Bitten darauff e: ko e. w: mit sonderm vnd freuntlichen vleis, Sie wolle dieselben Niderlendischen grauen vnd Rewther des jren betzalen vnd zufriden stellen, dieweil sie itzt jm Niderlandt ist, domit wir, vnd vnser freuntlicher Lieber vetter der Hoemeister etc. von jnnen furder nicht gemanet, vnd schadens, vnd nachteils vn-besorgen dorffen, dasz wollen wir vmb dieselb e: ko e: w: freuntlich vordienen, Datum Koln an der Sprew am dinstag nach Bartolomei Apostolj Anno etc. xx iiij o.
Joachim manu propria s t sss.
Nils Lykke lover Kong ( Christiern II) og hans Dronning efter bedste Evne at udföre de ham overdragne Ærender og udbeder sig hurtig Hjælp, hvis han ikke skal tabe al Tillid; Hr. Henrik ( Göye) kan ikke blive fri for Indmaningen, og Hr. Jörgen ( v. Minckwitz) og Brevskriveren ville samme Dag drage til Hertug Henrik (af Braunschweig), hos hvem de haabe et godt Udfald af sin Sendelse; for Hr. Henrik og Nils Lykke udbedes en god Hest til hver.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3786). Brevform; Halvark med Spor efter Forsegling.
Alder nadigeste herre och frwe som jeg haffuer loffuet oc tiilsaffd Ethers nader att gøre myn flyt oc beste att thj erende som E N beffalet meg motte fange en god fram gang tha skall ethers nader fryt oc fast forlades til E N schal fynde meg ther willig oc tro vdjnnen j alle made oc schall thet ga aldeles effther e N egen willie met then alsomechtigeste gudz help thj aller nadigeste herre oc frw tager ther jngen forsømelze fore sza jeg ether N arme thienere blyffuer ordløs oc loffløs her Henric kan jngen forløff fange aff thj hannom haffue jndmanet oc ma E N wyde att her Jurigen oc jeg drage j dag her aff oc tiil hertug Henrick etc. E N schall jngen twyel haffue thet schall wel fange en god framgang Thj aller nadigeste herre oc frwe werer fuldkomelig wed got mod oc trøst aller N h oc f her Henrick begerer ydmygeligen aff ether nader then brune hest Brunswiig oc bether jeg E N oc ydmigeliigen E N wille vndsette meg met en god hest oc senden [295 aar1524] meg met same bud thet will jeg trolig forthiene Her met E N gud alsomechtiigeste beffalendes screffet met hast
E N jdmijge plychtige tro thienere Niels Lucke
Til K M t oc myn nadigeste frwe drotning etc.
Niels Løckes breff
Kong Christiern II erkjender Modtagelsen af et Brev fra sin Svoger Kurfyrst Joachim af Brandenburg angaaende Kongens Mellemværende med Höi mesteren af Preussen, der ikke har overholdt den i Köln ved Spree sluttede Overenskomst men önsker Sagen henskudt under Kurfyrsten af Sachsens Afgjörelse, hvortil Kongen heller ikke vil være uvillig.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 847). Helark, Patent, uden Segl. Rettelserne væsentligst med Georg v. Minckwitz's Haand.
Wyr Cristiern von gots gnaden kunig zu Denmarken Sweden Noruegen etc. Hertzog zu Sleszwig zu Holstein Stormarn vnd Dytmarschen, Graue zu Oldenburg vnd Delmenhorst, *Empietem dem hochgebornen fursten vnserm freuntlichen lyben Ohmen Swager vnd Bruder hern Joachim Marggrauen zu Brandenburg des heyligen Romischen reychs Ertzkamerern vnd Curfursten, zu Stetin Pomern der Cassuben vnd Wenden hertzogen Burggrauen zu Nurnbergk vnd fursten zu Ruegen, vnser freuntlich dinst zuuorn Hochgebornner Furst freuntlicher lyber Oheym Swager vnd Bruder, Wir haben e, l, schreyben vnsern Ohmen den Hohmeyster zw Preussen, anlangend, vornohmen vnd freuntlich verstandenn, Geben e, l, doruff guther meynung zuerkennen, das dem auffgerichten vortrag zu Coln an der Sprew doruff wir vnser brieff vnd Siegell vorfertigt von gedachtem vnserm ohmen dem hohmeister biszanher nit volge gescheen [Vber das szo haben wir vns yhe vnd allwegenn erbotten [doruff so hatt s. L. kortz vor vnserm abreyszen zw Wyttenbergk wydder vmb an vns begertt dysse sache vff erkentnus vnsers freuntlichen lyben Vettern brudern vnd Vathern des Curfursten zu Sachssen etc. [oder aber ander vnpartheischer furstenn erkentnisz vnd weysung jn der Sachen zudulden vnd leydenn, dobey wir es nochmals wenden lassen, vngezweyffelt jnn betrachtung, des werd der Hohmeyster vnser Oheym, vnns zuschmehen oder ferrer vnfreuntlichs gegen vns vnd den vnsern furzunehmen nicht vnter [296 aar1524] fahenn , [hyn zw stellen das wyr alszo zw geschehen abermals bewylligett [vnd gnanten vnserm lyben was aber gedachter vnser lyber vetter hyryn zw thun bedacht haben wyr nicht wyssen, wurde aber s. l. den handell nicht annemen szo jst vns nicht enttgegen, nach e. l. selbst [gut bedungken gefallen ander hendeller zw dulden dorzw wyr abermals dy vnsern gern senden wollen vnd vns aller byllikeytt weyszen lassen dorauff wyr vns alwege guttwylligk vnnd vberflussigk erbotten doch alles dem vortrage von Euer libe auffgericht vnd vnszerm rechten vnschedlich Das wolten wir E, l, vff disz Jr schreyben guther meynung nicht vorhalten, Dan derselben e, l, als vnserm lyben Ohmen Swager vnd Bruder freuntliche wyllfahrung vnd dienst zuleisten, seint wir vnsers vermogens gantz willigk Geben zur Fieren am Freytag nach Natiuitatis Marie, Anno etc. jm xxiiij ten
Dem Hochgebornnen Fursten Hern Joachim Marggrauen zu Brandenburg des heyligen Romischen reichs Ertzkammerern vnd Curfursten zu Stetin Pommern der Cassuben vnd Wendenn Hertzogen Burggrauen zu Nurnberg vnnd Fursten zu Rugen vnserm freuntlichen lybenn Ohmen Swager vnnd Bruder.
Den Tydske Ordens Höimester Markgreve Albrecht af Brandenburg sender sin Raad Jörgen Klingenbeck i sine Anliggender til Kong Christiern II og medgiver ham Kredentsbrev.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 739). Brevform; Helark, Patent, udvendig forseglet med et större Segl i grönt Vox.
Vnnser freuntlich diennst vnnd was wir liebs vnd guts verm/)o/gen allzeit zuuorn. Durchleuchter Konig. freuntlicher lieber herr vnd /)o/heim, Wir haben den Erbern vnnsern Ratt vnd lieben getrewen. Jorgen Klingenbegken dits briefs zaigern. mit sonnderm befelich abgefertiget. Eur Ko. n Jrleuch t. etzlich vnnser Sachen vnd hanndlungen anzutragen vnd zuentecken, wie Eur Ko e Jrleuch t. von Jme vernemen werden. Bitten demnach Eur Ko n Jrleuch t. ganntz freuntlichs vleis. die welle. den benannten vnsern Ratt. jn seinem anbringen genedigclich h/)o/rn. vnd jme ganntzen vnd v/)o/lligen glauben beymessen. solichermassen. als ob wir selbs aigener person enntgegen wern. Vnnd Sich Eur Ko e Jrleuch t. vmb vnsern willen so wilfarig erzaigen. wie wir vnns zw derselben versehen. [297 aar1524] vnd wir biszhere gethan haben. auch noch zethun erbieten. Das wellen wir vmb Eur Ko. n Jrleuch t. freuntlich verdienen. Datum Onoltzpach am zwaintzigisten tag des Monets Septembris Anno etc. xxiiij o,
Von gots gnaden Albrecht
Anno Mdxxv then xij dag Junij vti Lijre anammet K M t thenne scriffuelsse aff hoffmesterens bud aff Prissen Klingenbeck, oc gaff hand vti scrifft thesse inglagde *arctichler oc puncther, Och K M t gaff ther och swar paa samme artickle inghollende effther thenne inglagde scriffth
Hoffmesteren aff Prijssen
Höimesteren Markgreve Albrecht af Brandenburg sender sin Raad Jörgen Klingenbeck til Dronning Elisabeth i sine Anliggender og medgiver ham Kredentsbrev.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 738). Brevform; Helark, Patent, udvendig forseglet med et större Segl i grönt Vox.
Vnnser freuntlich diennst. vnd was wir liebs vnd guts verm/)o/gen. allzeit zuuorn Durchleuchte konigin freuntliche liebe fraw vnd Muem., Wir haben dem Erbern. gegenwurtigem vnnserm Ratt vnd diener Jorgen Klingenbegken muntlichen befelich gethan. vnd auferlegt. Eur Ko n. Jrleuch t. etzlich vnnser sachen, dar an vnns nicht wenig gelegen. anzutragen vnd zuentecken. wie dann Eur ko. e Jrleuch t von jme vernemen werden. Bitten demnach Eur Ko n Jrleuch t. ganntz freuntlichs vleis, die welle. den benennten vnnsern Ratt in seinem antragen. genedigclichen h/)o/rn. vnd gleich vnns glauben beymessen. Sich auch Eur Ko e Jrleuch t. so freuntwillig erzaigen wie vnnser sonnder vertrawen zw derselben steet. vnd wir biszher gethan haben. auch noch zethun erbieten. Das wellen wir vmb Eur Ko n Jrleuch t. willig vnd gern verdienen, Datum Onoltzpach am zwaintzigisten tag Septembris Anno etc. xxiiij o
Der durchleuchten hochgebornnen furstin. vnser freuntlichen lieben frawen vnd Muemen frawen. Elisabeth. geborne aus konigclichem Stammen zu Castilien etc. Konigin zu Denmarcken. Schwe [298 aar1524] den vnd Nordwegen. Hertzogin zu Sleszwig zw Holstain Stormarn vnd der Dietmarischen. grafin zw Oldenburg. vnd Delmenhorst etc.
1524
Mag. Lambert Anderssön, Kong Christiern II. s Secretair, erkjender at have modtaget 700 Guldgylden (à 22 Grosser) af Guldsmeden Christiern Döring i Wittenberg paa Hans Michelssöns Vegne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 701). Helark uden Segl. Egenhændigt.
Ego Lambertus Andree Serenissimj dominj Christiernj Danorum regis etc. Secretarius fateor ac recognosco hac manu propria me habuisse, a quodam Christierno Døring alias golsmid Ciuj Wyttenbergensi *Septingertos aureos viz xxij grossos pro quolibet floreno, quam quidem pecuniam consignarit michi nomine Johannis Michaelis, remansit tamen michi debitor prefatus Cristiernus goltsmidt ex eadem Summa, in iii/-j/ florenis juxta tenorem quitantie mee eidem Christierno date, preterea hec quitantia, et quitantia data prefato Cristierno goldsmid de vna et eadem pecunia sonat, Datum Antuerpie Martis proxima ante festum Michaelis anno etc. mdxxiiij
Lambertus qui supra hac manu propria prout supra attestor.
Anno Mdxxiiij mester Lambritz handscrifft paa vij c golt gilden som hand opber aff mig Hans Michelssen vti møntte xxij grosser for j golt gilden som Karstanus Døringer guldsmit vtij Hwittenberg fonger hannum paa mine vegne - folio 58
Hr. Henrik Göye sender Nils Lykke og Benedikt v. d. Wisch i sine Ærender til Kong Christiern II og Dronning Elisabeth og medgiver dem Kre dentsbrev.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 948). Brevform; Helark, Patent med Spor af udvendig Forsegling.
Dorchluchtigester grothmechtigester konnynck vnnd konnynnckjnne gnedigester heer vnd frauwe myn vnderdenyge plich [299 aar1524] tige vnd truwe deenst sy J ko e m t vnd konnynckjnne dorchluchtigheit altyt voran bereit Gnedigester konnynck vnd konnynckjnne Jch hebb jegenwerdige de erbarn vnd duchtigen Niclaus Gluck vnde Benedictus van der Wysch an J ko e m t vnd konnynckjnnen dorchluchticheit affgeferdigt myn anliggendet vnd noet J ko e m t vnd konnynckjnnen dorchluchticheit antodragen Ouck allent wath se jw ko e m t vnd ko en dorchluchticheit mynent wegen toseggen werden schall vullenkomen macht hebben Bidde der haluen jnn aller demodicheit J ko e m t vnd ko en durchluchticheit willen ehme gnedige gehoer vnd vullen glouen gheuen jnn aller gestalt wy ich selffs personlich to der stede weer vnd andencken mynen armen willigen truwen deenst szo Jch Jw ko e m t vnnd ko enn dorchluchticheit altyth bewesen vnd gedaen hebbe vnnd ouck der geloffte vnd tosage szo J ko e m t vnd ko en dorchluchticheit my gedaen hebben Dath will ich altyth mydt mynem vnderdenigen vnd plichtigen truwen deenste ouck midt lyue vnd gude de wyle Jch leue jegen J ko e m t vnd ko en dorchluchticheit de godt der almechtige wille jnn konnychlichem state vnd regymente salich entholden vnd bewaren demodichlich vordenen Datum Bremenn am Vridage neist Michaelis Anno etc. xxiiij o
J ko e m t vnd k d Demodige plichtige truwe dener Henrich Goede Ridter
DEm dorchluchtigsten grothmechtigsten Hoichgebornen fursten vnd furstynnen Hern Cristiern vnd frauwenn Elyzabeth konnynck vnd konnynckjnnen tho Dennemarcken Sweden vnd Norwegen etc. mynenn aldergnedigsten Hern vnd frauwen demodichlichen
1524
Hr. Henrik Göye affærdiger Benedikt v. d. Wisch og Nils Lykke i sine Anliggender og medgiver dem Kredentsbrev til M. Lambert Anderssön.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 947). Brevform, större Kvartark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet i grönt Vox.
Mynen fruntlichen groth vorn Besunder gude frundt Jch hebb jegenwerdighe de Erbarn vnnd duchtig Benedictus van der Wisch vnde Niclaus Gluck midt etlichem beuell na jw affgeferdigt Bidde der haluen den suluen gelich myner eygener personen willen [300 aar1524] anhoren vnd glouen gheuen glich Jch my tho Jw vorsehe vnd willt altyth willich verdenen Dem almechtigen beuolen Datum Bremen am Vridage nach Michaelis Anno etc. xxiiij o
Henrich Goede Ridter
DEm vorsichtigen vnd gelerthen Mester Lambrecht mynem besundern ghuden frunden
Hövedsmændene Henrik Pogwisch, Herman Polle og Nelus Perssön minde Kong Christiern II om, at de i Henhold til hans Befaling og Hr. Henrik Göyes Löfte paa Kongens Vegne have holdt sig beredte til hans Tjeneste, hvorfor de haabe at holdes skadeslöse; de have derfor anmodet Benedikt v. d. Wisch og Nils Lykke om at forklare ham deres Stilling.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1138). Brevform; Helark, Patent med Spor af udvendig Forsegling.
Dorchluchtigester grothmechtigester koninck Vnser plichtige truwe deenst sy J ko e m t voran bereit gnedigster heer Wy J ko e m t woll bewust wu dath wy vns vp jw ko e m t schryuent vnd tosage wy vns jnn jw ko e m t deenst scholden entholden vnd nicht affkeren des wy jnn aller vnderdenicheit truwlich gedaen hebn vp vorhoppent schadesloes allenthaluen van jw ko e m t geholden to werden des de gestrenge vnd Erentueste her Henrich Goede vns ouck beneffen jw ko e m t schryuent gelouet vnd togesacht hefft, Bidden der haluen J k m t will sulichen vnsen truwen deenst ansehen midt erledigung vth schaden des wy vns genslich tho jw ko e m t als tho vnserm gnedigsten heren vorsehen Wy hebben ouck de Erbarn vnd duchtig Benedictus van Wisch vnd Niclaus Gluck gebeden jw ko e m t antodragen wider vnser gelegenheit J ko e m t will vns allenthaluen gnedichlich bedencken dath willen wy midt vnserm armen willigen denste jegen Jw ko e m t de suluen de almechtige wille jnn eynem konynchlichem state vnd regimente selichlich entholden vnd bewaren demodelich vordenen Datum Bremen am Vridage nach Michaelis Anno etc. xxiiij o
J ko e m t demodiger dener Henrich Puwisch Herman Polle Nelus Persen [301 aar1524] 
DEm dorchluchtigsten grothmechtigsten Hochgebornen fursten vnd hern hern Cristiern tho Dennemarcken Sweden vnd Norwegen konynck etc. vnserm gnedigsten Hern demodichlich
breff aff her Henric Gøyes Reyssenere Henric Pogwisch Hermen Polle oc Jens Perssen som the screffue til K M t
Kurfyrst Joachim af Brandenburg erkjender Modtagelsen af Kong Christiern II. s Svar paa hans Henvendelse til ham ved sin Tjener Jakob Schilling, men beklager, at han ingen Besked har faaet om Tid og Sted, hvor han skal erholde sit Tilgodehavende, og beder nu om Underretning herom, da han ikke uden Skam og Skade kan vente længere derefter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 763). Helark, Patent med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Durchlauchtigster konig. vnnser freuntlich vnd willig dinst. vnd was wir liebs vnd guts vormugen. altzeit zuuorn, freuntlicher lieber her Ohem swager vnd bruder, Wir haben ewer konig: n wirden. Jnstruction vnd schrift. auff jungste werbung. die wir bey vnnserm diehner Jacobum Schilling. an e: ko: e w: gefertigt, empfangen. vnd des jnhalt vormerckt, vnd konnen daraus. noch gar kein entlichen platz oder zceit, wo vnnd wenn wir. vnserer bezcalunge. sollen gewertig sein, erfinden, des wir vns dann, zu e. ko: n w: der manichfaltigen selbs personlichen vnd muntlichen zusagenn, auch den hoenn vorschreibungen nach, damit vnns, e: ko: e w: vorhafft, keins wegs. vorsehen, dann wir ye gedacht .e. ko e: w: solten sich nuemehr. der pilligkeit gemesz, gein vnns schicken. in sonderlicher betrachtung, wir [vns. ye. bey e, ko: n w: gantz freuntlich gar trewlich vnd wolmeinlich altzeit ertzeigt haben, auch gerne nochmals thun wolten, vnnd vnns. in schimpff schaden vnd vorderb. wie wir e, ko: n w: offtmaln entdeckt haben, nicht fhuren, oder kommen lassen, wie dem allenn, So bitten wir nochmals gantz gutlichs vnd freuntlichs vleis. E: ko: e w: wollen sich doch der pilligkeit bedencken, vnd vnns. bey diesem botten. entliche vnd furderliche zceit vnd stelle. wo vnd wenn. wir vnserer bezcalunge gewerttig sein sollen, zuschreiben, vnnd sich in dem, freuntlich vnd gutwillig ertzeigen. auch vnns nit lenger vffhalten. oder vorzciehen, damit wir derhalben, nit zu weitterm schimff. schaden vnd vorderb, gefhurt werden, dann womit wir e: ko: n w: widerumb freuntliche [302 aar1524] wilfharunge lieb vnd dinst. ertzeigen mogen. seint wir gantz begirig gneigt. vnd bitten des e. ko: n w: entlich vnd zuuorlessige antwortt. Datum Koln an der Sprew. montags nach Michaelis. Anno etc. xxiiij o
Joachim [o. s. v. som paa No. 190 ovenfor med uvæsentlige orthographiske Afvigelser].
Ohem Swager vnnd bruder.
Churf. zw Brandenburg beth nach aufgerichtem vertrag betzalung seiner Schuld etc.
1524
Kurfyrst Joachim af Brandenburg minder Dronning Elisabeth om sin Villighed til at skaffe hendes Gemal Kong Christiern II Pengelaan, Krigsfolk og Skyts, samt om den ogsaa af hende i Sommer undertegnede Forpligtelse til Betaling af 10,000 Gylden den 24de August, som ikke har fundet Sted, hvorfor han anmoder hende om at sörge for, at han snart kan faa sine Penge, da det ellers vil geraade ham til ubodelig Skade.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 764). Brevform; Helark, Patent, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigste konigin. Was wir jn angeborner freuntschafft liebs vnd guts vermugen allezeit zuuorn, Freuntliche liebe fraw vnd mhume, Ewer konigliche wird wissen sich vnzweifflich freuntlich wol zuerynnernn. das wir dem durchleuchtigsten fursten. Hern Cristiern zw Denemarcken. Schweden Norwegen etc. konig hertzog zw Schleszewig Holstein etc. vnsrem freuntlichen lieben Hern Oheimen Schwager vnd Bruder. Ewer konig en wird Hern vnd gemahell. ausz sonderlichem, trawhertzigen wolmeinlichen willen. ein Summa gelts vnd golts. auffgebracht. vnd furgestreckt vns ouch. doneben. mit sambt einer statlichen antzall vnser vnderthanen jn aigner person. vnd geschutz, erhaben. vnd seiner konig em wird vnsers vermogens. mit leib vnd gut. zudienen willig vnnd genaigt geweszen, vnd noch souill an vns willig vnd genaigt, sein vnd wiewoll vns sein ko e wird. zum offtermall mit hand vnd mundt zugesagt. ouch sonderlich itzo jn nechst vergangenem Sommer. zum andermall verschreibung. mit jr ko en wird aigen hand vntterzeichent. jn beyweszen. des Bisschoffs zw Lunden, auffgericht vnd voltzogen, also das vns sein konig e wird auff nechst vergangen Bartholomej, gewiszlich zehen tausent gulden geben wolt, dartzu [303 aar1524] wir [vns gantz verlassen, vnd alle vnsere sachen. darauff gericht. Dannocht, sein wir, darvber vertzogen. vnd jn mercklichen vnglauben schympff vnd schaden gefhurt. Demnach ist vnser freuntlich Bit Ewer ko e wird, wolle jn ansehung solchs vnsers trawhertzigen wolmeinlichen willens, bey gemeltem. jrem hern vnd gemahell. vnd sunst jres vermugens befordern. domit wir bezalung, erlangen, mogen Dan vns furwhare, (wo wir nicht forderlich bezalung erlangen) vnuerwintlicher schade vnd schymff, darauff stehett vnd sein der gantzen trostlichen zuuersicht. Ewer ko e wird, werde sich jn deme. als vnser freuntliche liebe fraw vnd mhume, gutwillig vnd freuntlich erzaigen Das sein wir nachmals vmb dieselb E k, w, vnd ouch jren hernn. vnd gemahell, freuntlich zubeschulden vnd zuuerdienen allezeit vnsers vermugens gefliessen. Datum Koln an der Sprew Sonnabent nach Francisci Anno etc. xxiiij o.
Joachim
Der durchleuchtigsten Furstin Frawen. Elisabet geborn aus konig em Stam zw Castilien etc. zw Denemarcken Schweden Norwegen der Wenden vnd Gotten konigin. Herzogin zw Schleszewig Holstain Stormarn vnd der Ditmerisschen. Greffin zw Oldenburgk vnd Delmanhorst. vnser. freuntlichen lieben frawen vnd mhumen.
1524 - Joachim marggraff zu Brandenburg - Margraff Joachim zu Brandenburch - 1524
Corneille Double ( Cornelius Scepper) beretter Dronning Elisabeth om sin nylige Ankomst til Plymouth og snart forestaaende Afreise (til Spanien); han traf ikke Kardinalen ( Thomas Wolsey) i London, hvor han erfarede, at hverken denne eller den engelske Konge kjendte Skriftet mod Lübe ckerne, hvilket bör sendes dem, da Kongen för er Lübeckerne ugunstig og vil paalægge dem en ny Skat. Han beder om Anbefalingsbreve til Keiseren og hans Söster samt om en Kopi af de Höimesteren af Preussen angaaende Sager, da en Adelsmand, der er udsendt af denne, er kommen i Fölgeskab med ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1203). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt.
Tresexcellente et tresvertueuse princesse ma treshonoree dame et maistresse a vostre bonne grace si humblement comme faire le puis me recommande [304 aar1524] Treshonoree dame vous plaise scauoir comment nous sommes venuys iusques a Pleumoye dieu mercy ce quinziesme iour de Nouembre en esperant partyr dedens vng iour au deux moiennant que puissions auoir vent a ce propice Treshonoree dame Jai este quatre iours a Londres sans auoir audience du Cardinal Mais au cinquiesme iour iai eu mon saufconduyct sans parler a luy Treshonoree Dame ce iour quant ie men alloye de Londres iai entendu que le roy *que le roy et le Cardinal nauoient point eu les liures du roy contre le duc et les Lubeciens par quoy ilz seroit bon que le roy les enuoiasse Car le roy Dangleterre naime point ceulx de Lubeque aincois veult mestre suz vne taille nouuelle sur eulx Treshonoree dame ie vous prie quil vous plaise escripre a madame vostre seur et a Lempereur de vous affaires et nous recommander a eulx au cas que eussions a faire de leur secours comme la fortune peult venir Et ces lettres pourez enuoier a mons r de Praet car ilia ici encores vne nauire qui nous suiuera dici en vng moys. Treshonoree dame le Herault vous prie quil vous plaise de ramenteuoir au roy le cas du Conte Doldenborg. Et atant ma Treshonoree dame ie prie a dieu quil vous donne lacomplissement de vous nobles desirs Treshonoree Dame vous plaise scauoir comment que nous auons eu bien petite compaignie et adresse de fusil quil se nomme Toyson dor de quoy nous luy remercions. Jl a faict alliance auecque vng gentilhomme quil est enuoie de par le grandt maistre de Prusse, Et de nous ilz ne tient conte Mais le dieu mercy nous nauons point a faire grandement de luy Treshonoree Dame ie ne me doubte point que ie narai a faire auecque ce gentilzhomme de Prusse Parquoy ie vous supplie quil vous plaise de prier au roy quil menuoie tout les Copies des affaires du grandt maistre. Car iacoit que ie le scaisse assez bien neaumoins ce me sera vng grant comfort. On le poura enuoier a mons r de Praet en priant quil le veullie a moy adresser. Et atant ie prie a dieu madame quil vous veulle garder en bonne sante, Escript a Pleumoye ce xv me de Nouembre Lan M D xx iiii
Le tout vostre Humble seruiteur Cornille Double [305 aar1524] 
A la tresexcellente et tresuertueuse princesse Madame Jsabeau Royne de Dennemarche de Suedes et de Noruege etc. ma treschiere et treshonoree dame et maistresse.
Kong Christiern II befaler Jan van den Dijcke strax at aflægge fuldstændigt Regnskab over Indtægter og Udgifter for den Tid, han har tjent som Kjökkenskriver, uden Hensyn til hvad han kan have aflagt for Herman Hunt ( Willemsson) eller andre.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1106. b). Halvark uden Segl. Sammenheftet med Brev No. 320 nedenfor.
Copia
Christierne byder gratien goids Coninck tot Dennemarcken etc.
Want wy gheerne Reckeninge ende Reliqua van v hadden van alzulcken ontfange vuytgeuen ende bewinde als ghy jn onse eertstcompst van herweerts mere van onsen wegen als onse cocken scriuere ende anderssuis gehadt hebt, soe eest dat wy v ordineren begeren ende willen dat ghy ons oft den bringer van desen tot onsen behoeff, terstont sonder onschult oft vertreck seyndt ende ouergeeft auctentyck zoe dat behoirt de voirs. uwe Rekeninge met datter aencleeft om die by ons gesien ende gevisiteeret gesloten geapprobeert oft wederleet te worddene soe wy selen vinden behoerende ende v dair aff absolute quytan. met onser handt getekent te geuene Ende des nyeten laet want onse begeert zulckes Nyet tegenstaende dat ghy allegeren soudt mogen de selue uwe Rekeninge voir Herman Hont oft ander gedaen tehebbene wiens acquiten wy van geender werden en houden ten zy dat eerst ende voir al uwe voirs. Rekeninge by ons gediscusseert oft gerecoleert ons dat sal alsoe duncken behoiren te geschiene Gescreuen te Mecheln onder onsen name xv Nouembris xv C xxiiij Getz. onder Cristiern Aldus bouen opden Rugge gescreuenen Aen Jemyn vanden Dycke wylen onsen coeken scryuere nv zonder jnden Raedt van Brabant etc.
Gecollationneert jeghens toriginal ende dermede beuonden concorderende
by my Obbouts(?) Notarius(?)
En skriffuere aff Bryssel scriffuer en supplicacion til K M t
[306 aar1524] 
Herman Willemsson af Amsterdam sender Joris Dirickson ( de Bye) til Kong Christiern II for at underrette ham om Sagernes Stilling og beder, at han vil höre, hvad han har at forebringe, og give ham naadigt Svar.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1252). Brevform; Halvark, uden Spor af Forsegling. Helt egenhændigt.
Iesus Maria
Mynen armen oetmoedyghen willyghen trouwen dienst syn wwe .c. m t. altyt bereyt mit onsen heer godt alder g. h. w vorstelycke maiestaet wil belieuen toe weten dat ick Iorys Dyrckz o an wwe vorstelycke .g. m t. ghesonden hebbe om de selfde wwe vorstelycke .m. t te onderwysen ende toe onderrechten, alle affaren de tusschen wwe vorstelycke m t ende my syn biddende daer omme, om gods wil dat wwe vorstelycke m t hem wilt hoeren van dat gheen dat hy wwe g. m t. segghen ende onderwysen sal ende wilt hem een ghenadych ofscheyt gheuen, dat bidde ick wwe .c. m t. om den doet die godt gheleden, heft, want al myn hoep ende troest staet .g. h. an w vorstelycke .g. naest godt dien ick wwe vorstelycke .g. m t. siel lyf staet beveel to ewyghen tyden ghes. anno xv c xxiiij den xvij sten dach Nouember etc.
wwe .c. g. m t. onderdanyghe dyener Hermen Willemz o
an de .c. m t. van Danmarcken
Hermand Villomss. scriffuelsse aff Amsterdam til K M t.
Jan van den Dijke, der efter Begjæring af den daværende Sölvpop Popius ( Occo) i over 3 Aar har tjent som Kjökkenskriver ved Kong Christiern II. s Hof, forklarer i Anledning af dennes Paalæg om hurtig Regnskabsaflæggelse, at saadan har fundet Sted til Popius, der igjen har gjort Regnskab for den, Kongen dertil har beskikket, og som derfor har meddelt Kvittering, hvorfor han beder om at være fri for videre Fordringer i denne Anledning.
Efter Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1106. a). Halvark uden Segl. Sammenheftet med Brev No. 318 ovenfor og skreven med samme Haand.
Aenden Coninck van Dennemarcken etc.
Gheeft oetmoedelick tekennen v vnderdanige dienere Jan vanden Dycke hoe dat hy suppl. ouer dry jaren geleden ter be [307 aar1524] geerten ende ordinantien van Popeus doen tertyt uwe majesteyt argentier heeft gedient gehadt als Cuekenscryuere vanden houe uwer M van welcken dienst ende bewinde dair aff gehadt hy suppl. den voirs. argentier goede Rekeninge ende Reliqua gedaen heeft, Js oyck wair gevyck hy suppl. verstaen heeft dat de selue Popius heeft jnsgelycx den gedeputterden van uwen maiesteyt bynnen zekeren cortten tyde herweerts Rekeninge ende Reliqua gehedaen heeft, dairjnne begrepen de Rekenn. des voirs. suppl. welcke voirs. gedeputterde bevindende die selue Rekenn. rechtueerdich ende auctentyck hebben die selue gelaudeert geapprobeert ende geconfirmeert gehadt soe dat uwen M desen naeuolgende hem vander seluer synder administracien gegeuen heeft generale ende absolute quitan. desen al nyet tegenstaende hebben hengevordert eenige den suppl. qualic vermogende uwe Maiesteyt doen teckenen zekere missiuebrieue addresserende aenden suppl. den seluen suppl. beuelende zyn Rekeninge ouer te senden hoewel byden suppl. hier aff js zyn debuoir gedaen als bouen zoe dat die suppl. behoirt dair aff ongemolesteert te blyuene Bidt dair omme dat uwe maiesteyt gelieuen willen ontfangen dese Requeste jn plaetsse van antwoerden ende excusatie opte voirs. brieue ende dat veruolgers van zulcken brieuen uwe Maiesteyt jn dyen te hebben dat zy hen dair aff verdragen op dat die suppl. nyet tonrechte getraueilleerten wordde dwelck uwe M nyet en begeert ende den suppl. te lastich vallen soude
Den kongelige Secretair Hans von Bayreuth underretter Kong Christiern II om, at han den foregaaende Dag overbragte Erkebispen af Palermo ( Johan Carondeletus) Kongens Brev, men at han uagtet hans Löfte endnu intet Svar har kunnet erholde og har nu faaet den Besked, at han yderligere maa vente til en fölgende Dag, da Statholderinden Fru Margrete vil holde Raadslagning om Kongens Anliggender, hvorfor denne bedes at holde sit Sendebud undskyldt for Opsættelsen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 714). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigster Groszmechtigster Konig Hochgeborner Furst Allergnedigster Herr Eur .Kon. M t. synd mein gantz vnderthenig gevlyssen vnd schuldig willig dinst jnn aller vnderthenigkeyt zuuor gnedigster konig vnd Herr E ko n M tn gib jch vndertheniglichen zuerkennenn das jch gestern Morgen desz tags Andre/,e/ so bald mein g. Herr von Palerma vffgestanden seinen gnaden [308 aar1524] E K M t bryeff mit weytterem begern laut E K M t beuelh behendiget, hab etc. darauff mir von seinen genaden geantwurth sein gnad wollen den bryeff verlesen vnd mich nach gethoner morgenmaltzeit weytter anreden demnach jch geduldiglichen gewartett vnd alls der gehorsam zw angetzaygter zeyt erschynnen alszdann habenn mich s g angeredt vnd gesagt Er wollte mich gern zurstund abfertigen so sey jme doch grunth der sachen was darin zuthun oder lassen, noch vnbewust, vnd nachdem auch nit wenig daran gelegen, soll vnd musse jch bysz vff diessen heuttigen tag vertziehen, hab jch mit antzaigung desz botten vertziehens den E K M t nit wol jn die leng vffhalten konnen, darein bewilligt, vnd gebetten mich jo dest fruer abtzufertigen vff das jch dest ehe mocht alls heutt bey E K M t erscheynen, das mir zugesagt worden Aber wie dan alls jch hewtten vmb antwurth angesucht bynn jch von einer stund zw der andern vertrostet vnd erst am abent bey vier horen hat mir sein gnad gesagt jch musz noch diesen abent vnd den morgigen tag dartzw vertzyehen, dann jm sey vnmöglich mit dieser sachen zweylen alls morgen wollen fraw Margaretha vnd die Rethe die sach noch eins vnderhandt nemen vnd darjnn E K M t berathschlagung machen, sych entlich darnach haben zuhalten etc. Hab jch ausz forchtigem gemuth geantwurth E K M t (sey zwbesorgen) werden meines auszenbleybens halben vngnedigen willen gein mir tragen vnd abermaln gantz demuttiglich gebetten solichs zum schleu(n)igsten zuuerfurdern Haben sein g. gesagt jn dem schreyben soll meinthalben auch wol Excusacion gethon werden etc. das alles jch Eurn Ko n M t alls meinem allergnedigsten konig vnnd Herrn vndertheniger maynung vnangezaygt nit lassen wolte vnderthenigs vleys gantz demuttiglichen bittend E K M t wollen dieses mein schreyben vnd Entschuldigung gnediglichen vermercken den jch mich hiemit vndertheniglichen beuelhen thw Datum Brussell jn Eyl am donnerstag nach Andre/,e/ Apostolj Anno etc. xxiiij
E Ko n M t vndertheniger diener Hanns von Bayreuth Cantzler szsz.
Dem durchleuchtigsten Groszmechtigsten [konig Hochgebornnen Fursten vnnd Herrn Herrn Cristiern der Reych Denmarcken Schweden Noruegen etc. konig Hertzogen zw Schleszwick Holstein etc. meinem aller gnedigsten Herrnn
1524
[309 aar1524] 
Gerhard Sterck oversender Dronning Elisabeth efter hendes Begjæring 500 Gylden tilligemed 2 Kvitteringer, hver paa 250 Gylden, som han beder hende og Kongen at underskrive og tilbagesende med Overbringeren. Han sender Oxekjöd og Tunger og lover at sende andre Ting, naar hans Skibe kommer hjem.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1231). Halvark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Treshaulte et trespuissante princesse ma treshonn. dame, tant et sy humblement que faire puis a vostre noble grace je me recommande, Madame, jl vous plaira scauoir, que jay receu vous lettres du vij e. de ce mois, et en ensuiuant vostre desir je, vous envoye. par. ce present porteur Anthoine Niket, les v. c florins de .xl gros pieche auec deux quitances. chacune de. ij c l. florins, lesquelles, jl. vous plaira me. renuoyer par le. mesme. porteur. signees, de. par. le Roy. et de par vous madame, pour. ma. descharge, Encoires je. vous envoye. vne. pieche. de. beuf. et deux langues, en vous priant humblement de. les vouloir, prendre. en gre, Et quant que je. pourray recouurer aultres gentilesses dehors les nauires Despaigne. Portugale. ou daillieurs venan., je. vous envoyeray oussi vostre part, alaide de nostre createur. quj vous treshaulte. et trespuissante. princesse ma treshonn. dame. doint bonne. vie et longue. auec lentier de. voz tresnobles desirs, Escript en Anuers ce. x e jour de Decembre. xv c xxiiij.
Vostre treshumble seruiteur Gherart Sterck
A Treshaulte et Trespuissante Princesse. La Royne. de Dennemarke
Cornelius Scepper melder Kong Christiern II sin Ankomst til Spanien efter en farefuld Overreise; da Keiseren lider af en stærk Kvartanfeber, har han endnu ikke talt med ham men vel med hans Söster Dronning Leo nora af Portugal og Hertug ( Henrik) af Nassau, der begge have givet ham godt Haab; Mester Melchior de Germania har han truffet ved god Helbred og antager, at han har været til megen Nytte for Kongen, der anmodes om at sende nogle Exemplarer af Skriftet mod Hertugen af Holsten og Lübeckerne. Keiserens Svar skal snart fremkomme med Hans Herold eller ham selv, om fornödiges; alt övrigt er omtalt i Brevet til Dronningen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1204). Brevform; Halvark med Spor af udenpaa trykt Segl. Helt egenhændigt. [310 aar1524] 
Jll mo et Jnuictissimo principi Domino CHristierno Dani/,e/ Sueti/,e/ Noruegi/,e/ etc. regi Domino et principi meo colendissimo etc.
Obsequium meum Jll me princeps et quicquid in rem ma tis vestr/,e/ paruitas mea efficere potest. Serenissime et jnuictissime princeps Maiestati vestr/,e/ notum sit post varia pericula nos tandem in Hyspaniam aduenisse sed procul /`a/ destinato portu supraque octuaginta quinque leucas hoc est itinere decem et sex dierum Quod ad negocia nostra attinet Sacratissimus C/,e/sar graui quartana laborat vnde nondum potuimus illius maiestatem conuenire Jll mam tamen Portugalli/,e/ reginam Leonoram heri allocutus sum qu/,e/ magnam spem mihi pr/,e/bet rerum nostrarum in meliorem tandem statum redigendarum Atque ego sane idipsum existimo quandoquidem iam tempus aduenit in quo maiestas vestra meliorem consequi successum potest. Apud Jllustrem comitem de Nassauw fuimus Atque is non minus omnem operam suam pollicetur. M Melchiorem /`a/ Germania hic inuenimus sanum et incolumem qui nobis fideliter et diligenter adest adeo vt mea opinione ma tas vestra non paruam illi gratiam d/,e/beat Reliqua omnia ma tas vestra ex Jll ma regina conthorali sua copiose intelliget Scripsi enim ad eandem omnia qu/,e/ mihi visa sunt ad rem Ser tis vestr/,e/ facere et pertinere. Jd solum oratam habeo maiestatem vestram vt eadem dignetur ad me transmittere plures libros responsionum suarum ad Jll mum Holsati/,e/ ducem et Lubecenses eosque per primam postam Jnterea orabimus deum opt. max. vt ma ti vestr/,e/ id mittat quod eidem faustum et felix sit Breui veniet Joannes Heraldus cum responsis C/,e/sare/,e/ ma tis aut ego si negocia ma tis vestr/,e/ id postulent. Deus ma tem vestram diu conseruet Datum Madryli/,e/ decimo octauo die Decembris Anno Domini M D xx iiii o etc.
Eiusdem ma tis vestr/,e/ Obsequiosissimus Cornelius Duplicius Scepperus ss.
Jll mo et potentissimo Principi D Christi[erno Dan]i/,e/ Sueti/,e/ Noruegi/,e/ etc. regi [comit]i Holsati/,e/ etc. Domino meo colendissimo
*1520
[311 aar1524] 
Cornelius Scepper underretter Dronning Elisabeth om, at han efter en farlig Reise landede i det fjerne Asturien, hvorfra han ad besværlige Veie er naaet til Madrid, hvor Keiseren og hans Söster Dronningen af Portugal nu opholde sig; den sidste har givet ham god Tröst, men med Keiseren har han endnu ikke talt, da han nylig er hjemkommen fra Jagten; dog skal han snart med Herolden give Besked om Keiserens Svar. Af Secretairen M. Melchior de Germania har han hört, at Keiseren vilde sætte större Pris paa, at Kongens Tilbud om at tage sine Lande til Len af ham kom til at gjælde Huset Österrige end Keiserdömmet af Hensyn til eventuelle Arverettigheder; herom önsker Cornelius nu at höre Kongens Mening. Under den nuværende Krig antages Keiseren ikke at kunne hjælpe Kongen med Krigsfolk, hvorfor det tilraades at anholde om Keiserens Samtykke til, at Kongen söger Hjælp i Nederlandene, hvor den uden Tvivl vil være at erholde.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1205). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. I S. 307-8).
Ma Dame si treshumblement comme faire le puys a vostre bonne grace me recommande. Ma Dame vous plaise scauoir que par grandt tourmente auons este iectez en Asturie vng paiis Despaigne le pluz loing quil i a en toute Espaigne Neanmoins par la grace de dieu nous sommes passez par telz lieux, ou iamais homme ceste yuer passera et sommes venuz a Madryl ou lempereur est a present auecque madame de Portingal vostre seur Madame de vous escripre des nouuelles ilien a icy nulz, sinon que Madame Katerine vostre seur aprez ce noel sera menee en Portingall par monseigneur de la Chaulx Madame les meillieures nouuelles que ie vous puys escripre sont, que iai espoir que vostre cas ira mieulx que parauant car madame vostre seur ma donne bon confort, et promest de nous assister en nous affaires Mais encores nauons point parle a lempereur car il ny a pluz que vng iour quil est venu en ceste ville de la chasse. Parquoy de ce nauons en ce temps que escripre. Mais le Herauldt vyendra de brief a tout la primiere responce. Ma Dame. Le roy mauoit donne en cherge que nous prenis sions en fief vous troys royaulmes, de lempereur et de lempire, moiennant que par aultre moyen vostre restitution non se pourroit faire. Or est que iai entendu par M. Melchior vostre secretaire que Lempereur aymeroit myeulx que les dicts royaulmes demourassent a la mayson Daustrice par ainsi que si par auen [312 aar1524] ture vous enfants mourissent sans hoyr et successueur, que les royaulmes venissent aux hoyrs et successeurs de Lempereur en la mayson Daustrice, et point a Lempire. Et par aynsi il ny seroit point besoing de faire les sermens. Par quoy Madame je vous supplie treshumblement quil vous plaise [den auertyr le roy de ce, affin que ie puysse scauoir sa bonne voulente sur ce. Entretemps ie mestray auant les aultres articles Ma Dame iai bien entendu quil est impossible que Lempereur durant ceste guerre vous puisse ayder dargent *au de gensdarmes car il en a bien a faire. Mais il me samble que si ie puisse impetrer quelque lettre de Lempereur par la quelle il donnera consent aux Hollandoys Zelandoys et Flamens et Brebanzons de ayder le roy en son paijs remestre, que adoncques pourez auoir grandt confort et grandt espoir de vostre restitution car le Roy trouuera facillement en Hollande aucungs qui luy assisteront et pareillement en Flandres et aultrepart. Sur ce Madame ie vous supplie quil vous plaise dauertir le roy et par le primier poste responce escripre. Et atant madame ie prie a nostre signeur quil vous donne lacomplissement de vous nobles desirs. De Madryl le xix me de Decembre lan M D xx iiii
Le tout vostre Humble seruiteur Cornille Double etc,
A madame la Royne de Dennemarche ma treshonnoree Dame et Maistresse En *ces propre mains
Johannes de Weze, Electus til Lund, der fra Kong Christiern II med hans Kammertjener Gamle Mats har faaet Besked om, at Kongen vil sende ham nogle af sine Pager for at faa dem anbragte en Tid hos en anden Herre, meddeler, at der for Tiden ingen andre fremmede Herrer ere tilstede i Mecheln end Kardinalen af Lüttich, Marqvisen af Archot og Greven af Hoorn; hvis Kongen vil tilskrive disse derom, skal Electus gjöre sig al Flid for at opfylde hans Önske.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1251). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet. (Jfr. Dipl. Norv. XI No. 401).
Durchluechtichster Groetmechtichster koenynck, Hoechgebarner ffurst Genedichster Herr, Mynen onderdenighen willighen plichtighen dienst vnd wes ich myt mynen lyue vermach syndt v. ko. ma t: tot allen tyden bereyt Gnedichster koenyncke vnd Herr, [313 aar1524] v. ko: ma t. hebben my myt jren kamerknecht, gammell Matz doen aentzeygen, dat jre ko: durchluechticheyt, etliche van jren jungen aen my auerschicken wollen, om die selbigen alhyer, by andere herren eyn tzyt lang testellen, durch my van uwer ko. w. weghen presentyret hebben wyll, Soe syndt op dytmaell geen ander vremde herren alhyer, dan, der Cardinaell van Luydich, der, Marckgraeff van Arschot vnd der Graeff van Hoern, dyt heb ich .v. ko. ma t: onderdenyger gueder menunghe nyet willen voerhalden, op dat se aen die hoechgedachte herren moegen doen schryuen, Alsdan wyll ich mich nae vwer ko. ma ten gebyden geern halden, vnd allen moegelicken vlijt aenleggen Vnd wes ich .v. ko. ma t: onderdenyges dienst gedoen mach sullen se my alletijt ongespaert myn lyff vnd leuen, oich aller muhe vnd arbeit wie eynen truwen diener toesteet, guetwillich beuynden Gescr. tot Mechellen vigilia Sanctj Thome Apostolj Anno etc. xxiiij o
E. V. S. Ma tis fidele mancipium Jo. de Weze Electus Lundensis
Serenissimo ac Potentissimo Jllustrissimoque Principi et Domino D. Christierno Dati/,e/. Sueti/,e/ Noruegi/,e/ etc. Regi Ducj Slesuicj Holsati/,e/ Stormarie etc. Comitj in Oldenborch et Delmenhorst Domino meo Clementissimo.
Sancta Maria ora pro nobis - til koninglig Magestat vti sind egen hand etc.
Electus respondirt der jungenhalben -
1524
Dronning Elisabeth forklarer Kantsleren Klaus Pederssön, at der to Gange er gjort Skridt til at betale hans Fortæring i Herberget (i Mecheln), hvilket nu ogsaa skal ske, hvorfor han burde være kommen til Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1397). Brevform; lidet Halvark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker I S. 310-11).
Eliszabeth met gudz Nade Danmarcks etc. Drotning jnneborenn Hertuginne wdj Oester Riigæ etc.
Vor sønderligæ gunst tilforn Wij haffue forstandith the subtiligæ och fagræ ordt som i scriffue oss till, besønderlige at ther er tilforn giffuet befallingh paa at thet skullæ betaless som rædelicth er thærett wdj ethert herbergæ huilcket wij oc haffue [314 aar1524] ladit forfare met wor fforreer Willom, Handt bestaar och swo at haffue tilforn hafft befalning ther paa at fornøgæ ethers werdinne som for uit staar, endog thet ickæ skeedt er Ther wdower, haffuer och swo, oss elskelige Hanss Michelssen, bodit sig till att stillæ ethers werdinne till fridz, effther ethers hantscrifftz ludelssæ, Effther then leigelighedt, haffde j ickæ behoff ath thagæ ther yttermere fantasiam och orsagæ till at bliffue fraa wor kære herræ hosbondæ, Thij thet bliffuer wisth betalet, Ther vdoffuer beclagæ i ether meghet och mangfoldeligæ paa then tilsagen som wor kære herre hosbondæ met sin cammerswendt skulle haffue ladit ether tilsagdt, Hwar swo ware, hanss nade haffde ladit giffue ether nogen godt trosth, j thet myndstæ haffde hanss nade bwrdt ther tack fore Som i och scriffue at køgemesterenn skall ickæ bestaa at han haffuer tilsagt ether etc. Effther thij atj ickæ willæ betro oss, nar j komme hannom till ordz, mwæ i selffuæ forfare aff hannom om handt haffuer giffuet oss thet till kenne eller ey, befallendes ether gudt Screffuit wdj Lyræ trediæ jwlæ dagh aar etc. Mdxxv vnder wort Signet
Oss elskelige Mester Clawes Pederssen wor kære herre hosbondes Canceller
Kong Christiern II affærdiger sit Sendebud Seger Schellenberger med et magtpaaliggende mundtligt Ærende til Hertug Karl af Geldern og Gülich og medgiver ham Kredentsbrev.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1415. b). Halvark uden Segl.
Cristieern van gots gnaden der Reych Dennemercken Sweden Norwegen etc. konig Hertzog zw Schleszwych Holstein etc. Graue zv Oldenborch vnnd Delmanhorst
Copia
Vnser freuntschafft ind was wir sunst meer liebs vnd guts vermogen zuuorn, Hoichgeborner furst bysonder lieber Ohaim Wir entschlyssen Eur lieb fre(u)ntlicher wolmaynungh das wir jegenwertigen vnsern diener ind lieben getrouwen Seger Schellemberger mit muntlichen beuelh ind werbung an E. L. dairaen ons nyt wenig gelegen, zutragen volmechtiglichen abgefertiget haben, Derwegen an E. L, vnser freuntlich byth ist E. L. wollen genand [315 aar1524] ten vnsern diener Empfangnes seines beueels om vnsern willen guetlichen amhoren vnd Jme dyszmals gleych vnser selbs person mit der Ereugung als vnser gantz trostliche toeuersicht gein E. L. steet gentzlichen vnd volkomen glauben geben desz alles wir zuuerlessig antwort mit jegenwertigen begerend, ind verschulden dasz om E. L. der wir mit fre(u)ntlichen willen geneight in dergelychen ind meeren onsers vermogens geern Datum Lyr jnn Brabantz am donretag nach jnnocentum puer(or)um anno etc. xxiiij o Aldus onderteyckent Cristiern jnd opgeschreuen Dem Hoichgeboern fursten vnsern besondern lieben Ohaim Hernn Carlen Hertzogen zw Gellernn vnnd Gulch Grauen zw Zwtpfenn
M. Lambert Anderssön sender Kong Christiern II Regnskab over det solgte Skyts og omtaler den Betaling, der tilkommer Spiss Bösseskytte, og som han tilraader ei at sætte altfor lav.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 706). Brevform; Helark med udvendig Forsegling (uden Anvendelse af Signet). Egenhændigt. (Jfr. Dipl. Norv. X. No. 435-38, 440-447).
Hogboren furste kiær t nadig t herre sender ieg ether k m t: et Regenscop paa hues ther er optaget oc wdtgiffuit paa ethers nades skøtt, kier t nadig t herre om Spiss buszeskøtt ther som ethers nade wiill bethalle fore hannom vtj Feere thaa bliffuer ethers nade hannom 10 golt gulden skøldigh [reg renendes 15 manede oc 5 gulden huer manede, will ethers nade ycke giffue hannom meere endh 4 gulden om manedhen thaa bliffuer hand ethers nade skøldug, meg tøckes dog at were radeligst at ethers nade skencker hannom noget oc lade hannom faare syn vegh, ethers k m t gudt befallendes Screffuit vtj Antuerp 30 Decembris anno etc. 1524
Ethers k m ts villighe oc troe thiener Lambert Andersen
Hogboren fursthe och mectughe herre herre Christiern Danmarckes Sueriges etc. koningh hertug vtj Sleszuigh i Holsthen etc. myn aldernadigste herre - 1524
Hr. Georg v. Minckwitz beder Hans Michelssön udbetale Bösseskytten Dirick Spiss 10 Gylden, for at han kan holde de andre Skibsfolk (paa Marie) villige.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1086). Kvartark uden Segl. Egenhændigt. [316 aar1524] 
Lyber Hans Michelis szon mich dungkt gutt szeyn das jr gegenwertigen buchssen meyster zchehen gulden gebett von meyner g sten frawen wegen auff rechnunge wo jr es anders vor gutt ansehett domitt er dij andern schyffleutt wylligk behalde meyn hantt
Georg von Mingkwitz Rytter etc.
1524 - Dyrick Spess høffuitzman paa Marijen x golt gilden opborit aff her Jørgen Menckuiss befal paa myn nad e frues vegne, at løne folckit paa Marryen, folio 69
Hr. Georg v. Minckwitz beretter Kong Christiern II om sin Samtale med den engelske Gesandt, der for 2 Dage siden har afsendt Hertug Albrecht ( af Mecklenburgs) Brev, samt beretter Kongen, at der den fölgende Dag vil være Anledning til at faa sendt Breve til den engelske Biskop og Hr. John Baker, om Kongen skulde önske dette.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1545). Brevform; lidet Halvark med Spor at udvendig Forsegling med Ringsignet. Egenhændigt. (Se Brev at 27 Januar 1525 nedenfor).
Genedigister Her jch habe mitt dem Engelichssen bottschafft gesprachen Der sagett Hertzogk Albrechts bryff hatt er vor ij tagen mitt der post hynnen geschygkt vnd er vorsyhett sych der bysschoff sey am hoff wo er aber nicht da jst szo leytt seyn bysthum am ende von Engellandt nahen bey Hybernia vnd jst woll ij c Engelische meylen von Lunden Morgen zw mittage wyrdt wydder eyn post jn Engellandt woltten nw .E. k. w. Her Hans Bagker erynnern lassen, moegen mir .E. k. w. bey Greger boten zw schygken, domitt bevelch jch mich e. k. w. als meyn gn sten lyben Hern datum Mecheln jn grosser eyll den xv tagk Januarij Anno dominj xv c xxv ten
E k w vnderthenigister Georg von Mingkwitz Rytter etc.
Dem durchlauchtig. hochgebornen fursten vnd Hern Hern Cristiern konigk zw Denmargken etc. meynem gnedigisten Hern
1525
[317 aar1525] 
Karl, Hertug af Geldern og Gülich, erkjender Modtagelsen af Kong Chri stiern II. s Kredentsbrev for hans Sendebud Seger Schellenberger, der imidlertid ikke ved at give synderlig Besked om Kongens Önske, hvorfor Hertugen udbeder sig nærmere Underretning saavel derom som om de Skridt, han siges at have foretaget mod ham og hans Lande ved det Burgundiske Hof.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1415. a). Helark, Patent med udvendig Forsegling.
Vnse freuntlicke dienst ind wes wy lieffz ind guetz vermoegen to vorens, Hoichgebaren durchluchtichste vermoegenste furst bysonder lieue here ind Oehem, nae dat vwer Conyncklicker Weerde dienre Seger Schelenberch ons vwer Co. W. Credenciebrieff nae luyde deser hyr jnnegelachter Copien auergeleuert hiefft, heben wy hem gevraight wat vwer Co. W. meynonge off begeren wiere, dairop hy ons geantwort hiefft dat hy noch beueell off baitschap in enigerleywyse van vwe Co. W. hedde off hem beualen wie ons van vwe Co. W. to verbaitschappen, diewyle dan die Credenciebrieff apentlick vorder baitschap vermach der hy misvelt, konnen wy ons der meynonge off handelonge auer all nyet verstaen, halden dairom vwer Co. W. dienre by ons om derseluer hyrvan taduerteren Begeren hyrom fruntlick vwe Co. W. ons deshaluen derseluer guede meynonge ind die baetschap weten laiten, Verstaen oick vwe Co. w. aen keyserlicke Mat. ind den huyse van Bourg. en onse furstendommen ind landen aen sich geworuen solden heben, Jn meynonge ons to bekomen off sus anders ytzwes vur to halden, des wy ons tot vwe Co. W. nae alle die guetlicke ind menichuoldige toeuersichtige toeschryuen nyet versien heden off noch versien, Bidden dairom mit gantzer andacht off dairaen wes is [syn off geschiet wiere vwe Co. W. ons as eyn froeme konynck dair vur wy dieselue altyt gehalden heben weten laiten willen, om ons dair nae moighen weten to richten, soe wy ons nyet dan alles guetz versien heben tot vwe Conyncklicke Weerden, die onse her got bewaren moet altyt wailfaeren. Gegeuen jn onser Stadt Arnhem den xx en dach January Anno etc. xxv o.
Karell Herttouch van Gelre ind van Guylich jnd Greue van Zutphen Charles Muylickom ss. [318 aar1525] 
Den Hoichgebaren durchluchtichsten vermoegensten fursten ind heren heren Cristiern der Rychen Dennemarcken Sweden Noerwegen Wenden ind Gotten konynck Herttougen to Sleeswyck Holsteyn Stormar(n) ind der Dithmerschen Grauen to Aldenborch ind to Dulmenhorst Onsen bysondern lieuen heren ind Oehemen,
1525 - Hertzog van Gelleren
Henrik den yngre, Hertug af Braunschweig og Lüneburg, anmoder Hertug Frantz af Braunschweig, Administrator i Stiftet Minden, der skal begive sig til Kong ( Christiern II) af Danmark, om at forklare denne, hvor haardt Rytterne trænge paa at faa sin Betaling, og at de, om den udebliver, ville bringe Kongens Pant og Klenodier i fremmede Hænder, hvilket vil geraade denne til haanlig Eftertale. Dette Brev foreviste Administratoren Kongen i Lier.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1323). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Vnser freuntlich dienst vnd was wir liebs vnd guts vermogen zuuorn Hochwirdiger Hochgeborner furst freuntlicher lieber Herr vnd Bruder, Wir haben kurtz hiefur e, l, vnser entschuldigung Wilken Klencken halber entdecket die villeicht numals e, l, angekomen vnd vns der anderer meynung vernomen, Vnd dieweil e, l, sich jtzo zu ko r wird zu Dennemarcken begeben wollin wir sie freuntlich gepeten haben, wiewol e, l, vns potschaften auszurichten, zu grosmechtig weren, Euwer lieb wolle ko r wird vnsern willigen freuntlichen dienst anzeigen, darneben das wir fast heftig von den reutern vmb versetzung vnd vmbslahung der kleinoter vnd pfande angelangt, das auch jre ko ch wird gut wissen tragen, das die termin ferner betagt, das jre ko ch wird verschaffen wolten der selben zalung, dan wu das nit geschen wurd, hetten sein ko ch wird abzunemen, das die reuter die selben kleinoter jn ander hende wenden wurden, vnd wir sie nit leng aufhalten konnen, das vns allen zu schaden vnd seiner ko n wird zu schimpflicher nachsage wurde raichen, dem allen zufurkomen, so wolle sein ko ch wird vns hiemit nit lassen das wollen wir willig verdienen, Wir wollin aber e, l, getrewlich geraten haben, E, l, wolle die gelegenheit jres stiffts vnd lantschaft das die selbig sich widder e, l, jn vngehorsam gerne wolte auflehnen, bedencken, vnd ye [319 aar1525] sich zum allerfurdirlichsten widder vmben jn jre stifft verfugen, damit wir dester ehir zwuschen e, l, vnd der selben lantschafft jn handlung komen vnd sie zubaiterseits vertragen mogen vnd e, l, wollen sich selber zum pesten hir jnne schigken als sie ane zweiffel thun werden das wollin wir verdienen, Als wir auch jungst einen kalckbrenner so vns e, l, zugesant angenomen szo bitten wir freuntlich Euwer lieb wolle dem selben vnserthalber jn befelch thun, das er sich zum furdirlichsten ghen Wulffen tel wolte verfugen, Sol er dor selb bey Andres Maiger beschaid finden vnd e, l, wolle sich des nit beswern, das alles wollin wir verdienen Datum Magdepurg vff Sontag nach Fabianj Anno xv c xxv ten
Von gots gnaden Heinrich der Junger herzog zu Braunswig vnd Luneburg.
DEm hochwirdigen Hochgebornen fursten hern Franciscen bestetigten Administratorn des stiffts Mynden Herzogen zu Braunswig vnd Luneburg etc. vnserm freuntlichen lieben hern vnd Bruder - jn seiner lieb eigen hant
Hertug Henricks breff til bispen aff Mynden om thee panth som the haffue aff k M t som bispen beviser for k M t vti Lyre
Kong Christiern II gjör Undskyldning for Hertug Karl af Geldern, fordi Sendebudet Seger Schellemberger ingen ordentlig Besked har kunnet give, hvilket hidrörer fra en anden af Kongens Tjeneres Forsömmelighed; Meningen var at bede om Leidebrev for dem af Kongens Folk, der skulle stikke i Söen mod Kongens Fiender, og som maatte indkomme med Skibe og Gods i Hertugens Land. Kongen benegter at have truffet nogen Aftale til Skade for Hertugen med Burgunderne eller andre.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1331). Brevform; Helark uden Segl. Med Skriveren Hans Bayreuths Haand.
Cristiern etc. Vnnser freuntschafft vnnd wesz wir sunsten mer Eren Liebs vnnd guts vermogen [altzeyt zuuor Hochgeborner Furst besonder freuntlicher lieber ohaim Wir haben Eur L schreyben mit jngeschloszner Copeyen einer Credentzien so wir an E L vff vnsern diener Seger Schellemberger [genant [lauttend verfertigen lassen, mit bemeldung [E L das E L dieselb [Credentz durch genanten vnsern diener empfangen vnd daruff seins beuelhs [320 aar1525] antragen oder werbung begerth [etc. welcher nichts eroffent sunder gesagt jne [ayncherlay w weder botschafft noch werbung [zehaben von vns [an E L zehaben [aynicherley weyse zehaben etc. vff das alszdann E L [mergenanten [gemelten vnsern diener so lang bysz sie grunt desz handels wissen mogen bey sich erhalten [etc. mit weytterer bemeldung etc. alles jnhalts horn lesen derwegen wir E L alls vnserm besondern freuntlichen lieben ohaim freuntlicher wolmaynung vnentdeckt nit lassen wollen das es nit one ist das wir berurthen vnsern diener mit einer Credentzien zw E L [haben lassen verfertigen aber das er keinen beuelh [E. L. angetragen noch [von vns empfangen Jst eines andern vnseres dieners von dem Seger Schellemberger hat aller gelegenheyt nach vnnderrycht werdenn sollen vergessenheyt [schult vnd grossen vbersehenns schuldt vnd jst nemblich dytz darumb wir jne zw E L gesandt dye maynung nachdem E L vnserer vngluck[seligen lichen zustende [zum tayl gutwissen bewust tragen vnnd noch teglichen von vnserem wiedertheyl vnangefochten nit bleyben mogen [vnd vnseres wiedertheyls noch teglichen anfechtens (darjnn wir vntzweyuellich getrauen E L ein getreulich mitleyden mit vnns zetragen) desz merern tayls bewost, so synd wir willens vns mit der zeyt vnserm wiedertheyl [zuwyederstreben womit wir konnen zuwiederstreben, vnd etliche Schyff jn die offenwaren Sehe[n vnsern entgegenen oder *werderwertigen abbruch zuthun auszrichten zelassen etc. [ob dann nun ayniger von vnserntwegen Eur L derhalben an E L alls vnsern besondern freuntlichen lieben Ohaimen vnser freuntlich vleyssig bytten jst E L wollen [vns jr schryfftlich versicherung vnd gleyth fur vnns vnnd die vnsern ob wir E L ayniger [oder mer zeyt derselben Furstenthumb strome oder [schloszsen land gebyth Strome od(er) Hauen [ankomen [vnseren leuten [durch die vnsern anlangten oder [dorin [in zuflucht besuchen wurden [das wir vnd [fur vns die vnsern [das wir vn sambt allen habden vnd guttern [so wir mitbringen so zw jeder zeyt vorhanden [gutwillig versichern vnd vergleytten vnd vns hiervff jr schryfftlich versicherung vnnd geleyth alls lang wir desz [begern vnd von notten mit mergedachtem vnserm diener dem Schellemberger vnuertzogenlichen zuschicken vnnd jne vmb vnserntwillen hierinn entschuldigt nemen [wir haben auch weder mit den Burgundischen noch andern E L betreffende gar keinen verstandt noch gewissen [aynig gehabt oder haben wollen [Es [Hierumb wollen sich auch E L jn freuntschafft vnd allem gueten wie [321 aar1525] [bysz her gest sie zuuorn sich zwallentzeytten gein vnsz bewyesen noch alls der besonder freuntliche lieb ohaim vnserer gantz trostlichsten zuuersicht nach gutwillig vnnd vnabweyszlich vnsere sachen vnns zum besten helffen zefurdern vnd ratthen gutwillig bevleyssygen das wir alles vnsers vermogens gein E L (wie dann vnsers wissen [altzeit zuu [vor auch jn alweg von vns bescheen vnd gern bescheen were) auch thun [jn lieb vnd freuntschafft [auch vnd zuuerschulden vnd vergleychen jnn dero vnnd mererm vnuergessen willig vnnd genaygt sein datum Lyer am xxiij ten Januarij Anno etc. xxv
An Hertzog von Gellern
Erindringsseddel med Secretairen Hans von Bayreuths Haand angaaende Hr. Jörgen ( v. Minckwitz) og hans Ærende til Regentinden Fru Margrete, til hvem han skal have Kredentsbrev og Anbefaling fra Dronning ( Elisa beth); om Electus ( Johan Wezes) Hverv; om Orlov for Kantsleren ( Klaus Pederssön) paa Grund af hans Sygdom efter Andragende af Hr. Antonius ( v. Metz); om Kredentsbrev til Herren af Veere (Adolph af Burgund) og om Kongens Pager.
Skrevet paa 4de Side af foregaaende Brev-Concept (Münch. Saml. No. 1331). (Jfr. fölgende Brev).
Credentz - Her Jorgen, jst nichts wissens beuelhs jme an fraw Margaretha gelangen zelassen Mog er sich aber desz zeerjnnern soll er S K w das verstendigen alszdann soll jme dy credentz g. Mein g ste fraw soll jme furschryft schycken Desz Electus halben das er schaff vff das m g ster Her entrichten werde Vf antragen Her Anthoniens nach dem Er der Cantzler kranckheyt halb seins leybs nit wol komen mog vnd noch ein zeytlang verlaub begert will jm S K w gern verlaub geben etc. Ein Credentz an den van der Fere Der jungen nit zuuergessen
[322 aar1525] 
Hr. Georg v. Minckwitz oversender Kong Christiern II til mulig Forandring de Artikler, hvorom Hr. Johan v. Bergen og han selv ere blevne enige at andrage hos Regentinden Fru Margrete, hos hvem han da ogsaa gjerne vil foredrage sit eget Anliggende, som Dronning ( Elisabeth) forventes at ville befordre ved en Skrivelse, ligesom han vil söge Hr. Johan v. Bergens Hjælp; Kongens Hverv til Electus ( Johan Weze) og Kantsleren ( Klaus Pederssön) skal han besörge, men om Kongens Pager har han endnu ikke faaet talt med de höie Herrer paa Grund af deres Banketteren hos hverandre.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1546). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben). Egenhændigt.
Durchlauchtigister groszmechtigister koenigk gnedigister lyber Herre jn lygende fynden :E: k: w: dy artigkell wy Her Johan von Bergen vnd jch mitt eyn ander var gutt angeszehen haben jtzo an fraw Margretten zw gelangen dan er wyll szeynen vleys thun das .e. k. w. vnnd meyner gnedigsten frawen wylfarung daryn beschyhett Was nw .e k. w. gemerett vnd gemynnertt haben wyll das wyll ich nach geuallen .e. k. w. vnderthenigk haltten Der knaben vnnd a(n)drer .e. k. w. bevelch wyll jch getreulich gedengken jch habe aber vor den bangketyren szo dy hern alhy mitt eyn ander haltten nicht moegen darzw kommen der halben jch auch gestern nicht eher dan nach den iij vren mitt Her Johan von Bergen sprechen moechte .E. k. w. bevelch wyll jch an den Electus vnd an den Cantzler gelangen lassen was mir anttwortt wyrtt sall .e. k. w. nicht vorhalten werden Jch hoff meyn gnedigiste fraw werden meynentt halben was jr gnade meynentt halben begern vnd mitt eygner hantt schreyben werden dys mals bey fraw Margreten erlangen vnd mich dungkt nutzs seyn das Her Johan von Bergen vmb foerderrunge auch angelangett worde, der halben stelle jch dysse meyne sache gantz zw .e. k. w. wy es .e. k. w. vorordnen werden, dan jch aller gnaden bey .e. k. w. mich gewyszlich vortroeste vnd thw mich .e. k. w. alls meynem gnedigisten liben hern vnderthenigklich bevelchen Datum Mechelln den xxiij tagk Januarij Anno dominj xv (c) xxv ten
E k w vnderthenigister Georg von Mingkwitz rytter etc. [323 aar1525] 
Dem durchlauchtigisten groszmechtigsten Hochgebornen fursten vnd Hern Hern Cristiern der reyche Denmargken Schweden vnd Norwegen etc. koenigk Hertzogk zw Schleszewigk Holsteyn etc. meynnem gnedigisten Herren
1525
Georg v. Minckwitz beretter Kong Christiern II, at Herren af Bergen tilraader at lade Erkebiskoppen af Palermo forebringe Kongens og Dronningens Sager for Regentinden Fru Margrete, hvor Herren af Bergen da vil stötte dem; Hr. Georg vil derfor oversætte dem paa Latin og beder om Kredentsbrev fra Kongen og Dronningen. Herren af Veere (Adolph af Burgund) er nu i Mecheln, men Herren af Bueren (Floris Egmont) vil först indtræffe om nogle Dage; til begge önskes Anbefalingsskrivelser. Electus ( Johan Weze) erklærer, at han ikke for Tiden kan betale sin Gjæld, og Kantsleren ( Klaus Pederssön) er fremdeles syg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1547). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben). Egenhændigt.
Durchlauchtigister *gorszmechtigister Hochgeborner koenigk gnedigister Herre, Jch habe mitt dem von Bergen gesprochen das hatt vor gutt angeszehen alle dy artigkell auff gutte mahssen an fraw Margreten durch den bysschoff von Palerma von Euer kon: w: vnd meynner gnedigisten frawenn wegen gelangen lassen sollten als dan wyll er jm ratt szeyn bestes thun vorsehe sych auch es werde von fraw Margreten nicht gewegertt, szo wyll jch dy artigkell mitt vleys jn Lateyn stellen lassen, bytte .e. g. woltten mir Credentz [von beyder euer .k. w. wegen an fraw Margreten szenden Der von Bueren kombtt nach jn vj adder achtagen villeycht nicht an her der halben bytt jch meyn gnedigiste fraw vmb vorbytt an fraw Margretten Der electus sagett er habe dy achthundertt gulden vyll jn .E. k. w. dynst auszgeben szo vormagk er nicht .E. k. w. dys mals zw betzalen vnd bytte E. k. w. wollen gnedigk gedultt mitt jme tragen wan szeyn sachen aber besser werden szo wyll er sych mitt der betzalunge gar adder zcwm teyll gantz vnderthenigk haltten Der Cantzler sagett er konne krangkheytt halben nicht jtzo von hynnen wan seyn sache aber besser werden szo wyll er szelbst mitt .e. k. w. sprechen adder sprechen lassen [324 aar1525] Der von der Fere jst auch hy woltten mir .e. k. w. auch Credentz an jn szenden dungkt mich fast gutt szeyn Jch wyll mitt den andern szo balde jch kan auch reden vnnd meyn bestes thun domitt thw jch mich .e. k. w. als meinem gnedigen lyben Hern bevelchen datum Mechelln den xxiij tagk Januarij anno dominj xv c xxv ten
E k w vnderthenigister Georg von Mingkwitz Rytter etc.
Hr. Georg v. Minckwitz underretter Dronning Elisabeth om, at Herren af Bueren endnu ikke paa nogle Dage vil ankomme, hvorfor Herren af Ber gen har tilraadet ham at udbede sig en egenhændig Skrivelse fra Dronningen til Regentinden Fru Margrete med Anmodning om at antage Hr. Georg som sin Raad, da hun vil tiltrænge en Höitydsker, dog med det Forbehold, at han med Keiserens Tilladelse maa forblive i Kongens og Dronningens Tjeneste; Erkehertug Ferdinand har vistnok gjort ham til keiserlig Raad men uden at anvise ham nogen Underholdning, hvorfor han tiltrænger en Anbefaling til Keiseren til Opnaaelsen heraf.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1548). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt.
Durchlauchtigiste Groszmechtigiste koenigyn gnedigiste fraw Euer konigklichen durchleuchtikeytt geb jch vnderthenigk zw erkennen das der von Bueren noch jn vj adder viij (tagen) nicht kome der halben hatt der van Bergen geraten Euer gnade wollen mitt eygenner hantt an fraw Margreten schreyben vnd begern das [jch sy an key: Ma t bytten wolde mir alhy eynen platzs vor eynen radt zw geben dy weyll szy doch eynes Hoch Deutschen woll bedorffen, wyrtt es nicht mangell haben, Euer durchleuchtikeytt woltten aber zw vor behaltten den bevelch den jch von wegen key: r Ma t habe das jch vnvorhyndertt jn meyns gnedigisten hern vnd .E. k. d. dynsten bleyben moege szo woltten auch .E. k. d. an zceygen das mich Ertzshertzogk Ferdinandus zw key: r Ma t ratt lautts bryffen vnd sygelln gemacht hatt aber keyne vnderhaldunge vorordentt, der halben nott jst das Fraw Margrett mich dorynne bey key: Ma t, gnedigklich foerdertte, .E. k. d. wolden szych hyrinne gnedigklich beweyszen domitt thw jch mich .E. k. d. als meyner gnedigen konigin vnderthenigk bevelchen dorauff bytt [325 aar1525] jch bey dyssem botten gnedige anttwortt datum Mechelln den xxiij tagk Januarij anno dominj xv c xxv ten
E k d vnderthenigister Georg von Mingkwitz Rytter etc.
[Der durc]hlauchtigisten groszmechtigisten [koenigyn] vnd Frawn fraw [Elisabeth] koenigyn zw Denmarken [geboren ausz] konigklichem stam [zw Castili]en Ertzshertzogyn [zw Oster]reych Hertzogyn zw Burgundj [m]eynner gnedigisten frawnn
Floris ( Egmont) sender Hr. Jörgen v. Minckwitz et Udkast til Brev fra Dronning ( Elisabeth) til Keiseren til Benyttelse eller Forandring efter Behag.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3621). Halvark, med Spor af udvendig Forsegling.
Her Joryen yck gebyed my ser tot v yck heb vwen bryef ontfangen so scyck yck v een mynnyt als my dunct dat dye koningin aen der k. m scryuen scal so mocht dy hoer gn. si laten scryuen of veranderen na hoer gn. goet dunken ende wair ick v enegen fruntscap gedoen kan scal ick van herten gern doen ken got dye v beuaren wyl in seligen leuen datum to Graue opten xxiij ten dach von Januario
dye al uwe Florys
Aen meynen besondern goeden vrunt her Joryen van Mynkuis
Hr. Georg v. Minckwitz oversender Kong Christiern II nogle Breve fra Her ren af Bueren (Floris Egmont), hvormed fölger en Kopi, hvorefter denne mener, Dronningen bör stile et Brev til Keiseren til Fordel for Hr. Georg, der ogsaa beder om et lignende til Regentinden Fru Margrete samt om at faa hurtigt Svar, for at Brevene til Keiseren kunne sendes med Fuggernes Faktor i Antwerpen, der reiser tidlig paa Fredag (27 Jan.).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1549). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet over Seglgarn. Egenhændigt.
Durchlauchtigister Groszmechtigister koenigk gnedigister Herre Jnlygende bryffe seyntt mir heyntt spatt von meynnem [326 aar1525] gnedigen Herren von Bueren zw kommen, vnd schygkt mir szeyn gnade eyne Copia wy er vormeyntt das dy konigyn meyne gnedigste fraw meyntt halben an dy keyszerliche Maiestatt schreyben soltt szo moechten jre durchleuchtikeytt doran bessern nach jrer durch: wollgeuallen, auch konnen szych jr durch: darnach richten. fraw Margreten etc. zw schreyben, bytt gantz vnderthenigk .e. k. w. woltten gnedigklich foerdern das mir alle beyde vorbytt an key: e Ma t: vnd auch an fraw Margretten morgen zceyttlich hy her neben .E. k. w. anttwortt komme mochte, vnd das dy ye mitt meynner gnedigisten frawen eygen hantt alle beyde geschryben szeyn mochte, dan jch wolde szy bey der Fugger factor zw Anttorff key: r Ma t zw schygken der wyrtt bys freytag frwe hyn wegk, szo bedarff jch woll ij tage vylleycht eher jch dy vorschryfft von fraw Margreten haben magk, auch bytt jch vleyssigk das meyne gnedigiste fraw sonderlich dy key: Ma t: vmb anttwortt dorauff bytt E. k. w. woltten sych hyrynne gnedigklich beweyszen das wyll jch vber meyn phlycht vmb euer kon: w: zw vordynen vleyssigen do mitt thw jch mich .e. k. w. als meynem gnedigisten lyben Hern bevelchen Datum Mechelln den xxiiij tagk Januarij anno dominj xv c xxv ten
E k w vnderthenigister Georg von Mingkwitz Rytter etc.
an dy konigkliche wyrden zw Denmargken etc. meynnem gnedigisten Herrenn - Lyra
1525
Kong Christiern II og hans Dronning Elisabeth medgive Hr. Georg v. Minck witz Kredentsbrev til Regentinden Fru Margrete, til hvem han sendes med vigtige mundtlige Hverv fra dem.
Efter samtidig Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1332). Patent uden Underskrift og Segl. Hans v. Bayreuths Haand.
Wir Cristiernn von gots (genaden) der Reych Denmarcken Sweden Noruegen etc. konig Hertzog zw Schleszwick Holstein etc. vnnd Elisabeth derselben genaden vnnd Reych konigin etc. geborn ausz koniglichem Stamen zw Castillien Ertzhertzogin zw Osterreych etc. Embiethen der Hochgebornen furstin vnserer freuntlichen lieben Mohmen Frawen Margarethenn Ertzhertzogin zw Osterreych Hertzogin zw Burgundj vnd Brabanth etc. Regentin [327 aar1525] etc. vnsern freuntlichen grus vnnd was wir jnn angeborner freuntschafft mer Erenn Liebs vnnd guts vermögen altzeyt zuuor Hochgeborne Furstin freuntliche liebe Mohme wir haben dem gestrengen vnserm Rath vnnd lieben getreuen Georgen von Mynckwytz Rytter etc. jn sachen daran vnns mercklich gelegen [mit muntliche werbung an E L zetragen vollen beuelh gegeben etc. derwegen an .E. L. alls vnser freuntliche liebe Mohmen vnnser gar freuntlich vleyssig bytten jst E L wollen genanten vnsern Rath empfangnes seines beuelhs williglichen anhörn vnnd jme dyszmals gleych vnsern selbs person gantzen vnd volkomenen glauben beymessen, dero freuntlichen vnnd wilfarigen Ereugunge alls vnser gantz trostliche hofnung vnd zuuersicht gein E L steet, das wir wiederumb dieselben E L zuuerschulden vnd zuuergleychen jnn solchem vnd mererm vnsers vermogens willig vnnd genaygt sein wollen Datum Lyra am xxiiij ten Januarij Anno etc. xxv
Der Hochgebornnen Furstin vnserer besondern freuntlichen lieben Mohmen Frawen Margarethen Ertzhertzogin zw Osterreych Hertzogin zw Burgundien vnnd Brabannth etc. Regentin etc.
Kong Christiern II medgiver Hr. Georg v. Minckwitz Kredentsbrev til Hen rik v. Lith i Antwerpen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1333). Brevform; större Kvartark med Spor af udvendig Forsegling. Hans v. Bayreuths Haand.
Cristiern von gots gnaden der Reych Denmarcken Schweden Noruegen etc. konig Hertzogen zw Schleszwick etc.
Vnnsern grus zuuor Ersamer besonder lieber wir haben dem Gestrengen vnserm Rath vnnd lieben getreuen Georgen von Mynckwitz Rytter etliche vnsere sachen an Euch gelangen zelassen beuelh gegeben derwegen vnnser gnedig begern jst Jr wollet demselben vnserm Rath dyszmal gleych vnser selbs aygen person gantzen vnnd volkomen glauben beymessen vnd derselben seiner eroffnung nach vmb vnserntwillen allen moglichen vleys furwenden wollen wir vnns gentzlich zw Euch versehen vnnd das wiederumb jnn gnaden vnd allem gueten erkennen Datum Lyra am xxv ten Januarij Anno etc. xxv to
Cristiern [328 aar1525] 
Dem Ersamen vnnserm besondern lieben Heinrichen von Lytth zw Antdorff etc.
1525 - K M t scriffuer til Henric van Lijt Credencie viisze met her Iørgen fan Menchwiss athaffue betrodt
Kong Christiern II erkjender Modtagelsen af Hr. Georg v Minckwitz´s Brev tilligemed de Artikler, som han og Hr. Johan v. Bergen tilraader at oversende Regentinden Fru Margrete, men hvilke Kongen ikke alle finder hensigtsmæssige; han sender Hr. Georg de begjærede Breve fra Dronningen samt et Kredentsbrev til Regentinden og beder ham paa bedste Maade at forebringe hans Anliggender for denne.
Efter samtidig Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1334). Brevform; Helark uden Underskrift og Forsegling. Hans v. Bayreuths Haand.
Cristern von gots gnaden der Reych Denmarcken Sweden Noruegen etc. konig Hertzog zw Schleszwick etc.
Vnnsern gunstigen grus zuuor gestrenger lieber getreuer wir haben Eur schreyben mit antzaygung der artickell so jr mit vnserm freundt Hernn Johann von Bergen gerathen vermeinet an vnser Mhomen Fraw Margaretha etc. gelangen zelassen alles jnhallts horn lesen vnnd nachdem jr desz ersten der Acht vnnd Aberachthalb wie vnser Mohme kay r M t vnsz vnnd vnsere Hertz liebe gemahel berurnd schreyben vnd verbitten solle etc. vnderrycht thuet, daruff geben wir euch gnediglichen zuerkennen das vnns dieselbe maynung wo jr die mochte erlangen gerathen guth vnd genemb jn mancherley weysz bedeuchte, desz andern artickels jnhalt alls das vnser Mohme den Cardinalen Churfursten vnnd Furst wie vertzaychent vnser hylff etc. belangend schreyben sollte wollen wir noch ein zeytlang jnn seinem werth beruhen lassen vnnd vnns zw Euerer zukunfft mit Euch verrer dauon zeunderreden vorbehalten haben Vnd dieweyl jr auch fur gerathen angesehen vns zum besten j c pferd jn der gernison zuunderhalten zebytten, so vertrosten wir vnns desz keinerley weysz zwerlangen, mögen, auch derwegen wol leyden dytz bey voriger antzal vnnd personen so vor begert vff das die dest fruchtbarlicher erhalten werden bleyben zelassen etc. das wir Euch gnediger wolmaynung Euch haben darnach entlich zurichten vnentdeckt nit lassen wolten, wir [329 aar1525] vbersenden Euch auch Eurm begern nach die schryfften so jr [an vnser Hertz liebste gemahel zuuerfertigen begerth [habt vnd ein Credentzien an vnser Mohmen Fraw Margaretha die jr Eurm bestem verstandt vnserm beuelh vnd bestem nach alls wir vns gentzlich zw euch verlassen, habt zugebrauchen auch dem andern allen jn schleuniger bearbayttung vleyszlichen nachtzekomen das wollen wir alles jnn gnaden vnd allem guetem gein Euch vnuergessen erkennen Datum Lyra am xxv ten Januarij Anno etc. xxv ten
Dem Gestrenngen vnnserm Rath vnnd liebenn getreuen Georgen von Mynckwytz Rytter - zw aygen Hannden
Kong Christiern II og Dronning Elisabeth anmode en fornem Herre (Herren af Bueren) om at være Hr. Georg v. Minckwitz, der af Erkehertug Ferdinand er udnævnt til keiserlig Raad uden dog at erholde nogen Lön anvist, behjælpelig med at faa Plads som Regentinden Fru Margretes Raad og af Keiseren at erholde Lön som saadan.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1335). Brevform; Helark, hvoraf de to förste Sider beskrevne med Hans v. Bayreuths Haand.
Cristiern vnnd Elisabeth etc.
Vnnser freuntschafft vnd was wir sunst mer liebs vnnd guts vermogen zuuorn Hochgeborner besonder lieber [ohaim freundt wir geben E. L. freuntlichen zuerkennen das wir [dy koenigyn, mitt eygner hanth Ro r kay r M t vnserm freuntlichen lieben [Herrn Schwager vnnd Brueder jn sachen [vnsern den gestrengen vnsern Rath vnnd lieben getreuen Georgen von Mynckwytz Rytter belangend [geschryben schryfftlich entdeckt vnnd [geschryeben [gebetten haben Nachdem vnsz genanter von Mynckwytz vergangnesz Jars von vnserm fr. lieben [Schwager vnnd Brueder Herrn Ferdinanden Ertzhertzogen zw Osterreych etc. alls Ro r kay r M t Stathalter zw [vnserm Rath [vnnd diener zugegeben [van wegen key: r Ma t zuuerordent vnnd zugegeben [jst vnnd [Er sich jn [denen [allen vnsernn handlungen womit wir jne gebraucht zw allentzeytten alls der gehorsam aufrichtig vnd willig bevlyssenn vnd noch gern thun will so jst es doch dieser zeyt jme der geburd statlich versehung oder vnderhalt zegeben vnsers vermogens nit [gewesen konnen oder mögen [auch seiner person weder jnn weysz [330 aar1525] noch wege wol [gentzlich entperen [oder etc. derwegen S Kay M t obgedachten vnsern Rath vmb vnserntwillen [alhie [am Burgundischen Hoff hie [bey vnszer freunttlichen lyben Muhemen fraw Margrethen etc. platz zw einem Rath mit [gnediger verordnung gnediger vnderhaltung ausz gnaden consentirn wolten, solt er [vnsz s k M t vnd vns dieweyl wir hie [entgegen [jn landen jn sachen darin Er gebraucht wurdet mit nichte verseumblich oder nachlessig erscheynen Hierumb vnser freuntlich vnd vleyssig bytten an E L ist E L wollen Hochgedachte Kay e M t vmb vnserntwillen das allso ausz gnaden zubewilligen verschreyben vnnd verordnen zelassen [mit vley vnserm schreyben nach so [jr an jr kay e M t [von vnns empfangen [hy bey befindett [das wyr euch szelbest zw vberreychen bytten mit vleys erinnern [vnd bytten dasz wir gein E L gantz trostlichster [zuuersicht vnd hochster [vnd vnserer zuuersicht nach also zugescheen gentzlich [vnd zuuerlessig antwurt verhoffen wollen [vnd [das wiederumb zuuerschulden vnnd vergleychen alles [seyntt wyr vnsers vermogens wyllig vnd genaygt [sein Datum Lyra jnn Brabanth am xxv Januarij Anno etc. xxv
Kong Christiern II medgiver sin Raad Hr. Georg v. Minckwitz et Kredentsbrev til Adrian Rucker i Antwerpen.
Efter samtidig Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1336). Brevform; större Kvartark uden Underskrift eller Forsegling. Samme Haand.
Cristiern von gots gnaden der Reych Denmarcken Sweden Noruegen etc. konig Hertzog zw Schleszwick etc.
Vnnsern grus zuuor Erbar besonder lieber wir haben dem Gestrengen vnnserm Rath vnnd lieben getreuen Georgen von Mynckwytz Rytter etlich vnser Sachen an Euch gelangen zelassen beuelh gegeben, derwegen vnser gnedig begern jst jr wollet demselben vnserm Rath dyszmal gleych vnser selbs aygen person gantzen vnnd volkomen glauben beymessen vnd derselben seiner eroffnung nach vmb vnsernt willen allen möglichen vleys furwenden wollen wir vnns gentzlich zw euch versehen vnd das wieder [331 aar1525] umb jnn gnaden vnnd allem guetem vnuergessen erkennen datum Lyra am xxv ten Januarij Anno etc. xxv o
Dem Erbarnn vnnserm besonndern lieben wyerth Aryann Rucker zw Antdorff etc.
Hr. Georg v. Minckwitz beretter Kong Christiern II om forskjellige politiske Sager, der kunne blive af Vigtighed for ham, saaledes om Pavens Forhold til Keiseren og Kongen af Frankrige, om sine Forhandlinger med Herrerne af Bergen og Beveren, om den sidstes Reise til England, hvorhen Hr. Georg, om Kongen önsker det, er villig til at fölge med, samt om Pengeanliggender m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1550). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. Helt egenhændigt. (Jfr. ovenfor No. 330).
Durchlauchtigister Groszmechtigister Hochgeborner koenigk gnedigister Herr, jch lasz Euer koenigkliche wyrden wyssen das jch an dem von Bergen vornommen habe das der babst alleyn styll sytzs vnd hellffe keynem offenttlich wydder dem keyszer nach dem koenige von Frangkreych, wo aber der koenigk von Frangkreych eyne schlacht gewunne do von man alhy tegelich zceyttunge warttett szo vormutt man sych woll das der babst gantz des koenigk von Frangkreychs partey wurde, als dan wer gutt das .e. k. w. fraw Margreten perschoenlich .e. k. w. getreulich bedengken *anzceygettett, dan vngezweyfeltt worde key: e Ma t alls dan an dy Deutzschen vmb hullff werben vnd handelln lassen Es jst nach vom kryge nichts alhy beschlossen aber fraw Margrett wyrtt den von Beferen vnd den presidentt von Mechelln zw dem koenige von Engellantt schygken bynnen vj adder achtagen vngeuerlich vnd ausz beuelch des keyszers mitt allem vleys begern lassen das der koenigk vber dy Frantzoszen zchyhen wolltt als dan wollen szy alhy jr vormoegen auch darbey thun Mitt dem von Beueren habe jch gesprochen der sthehett nach hartt doruff man solle das geltt bey den kauffleutten suchen lassen etc. szo hab ich mitt Peter .N. jst der kauffman von Anttorff der bey .e. k. w. zcwm Berlyn was, der hofft er woll es zw Anttorff woll auff brengen wo der von Beueren dorfur sprechen wyll Meyne Sache wyll der amassate dem koenige von Engellantt zw erkennen geben wy dan .e. k. w. gegenwertige Hans .N. berichten wyrtt [332 aar1525] Jch wyll mitt vleys vornemen wy es mitt dem babst eyn gestaltt habe dan es jst am dornstage jn der nacht aber eyn post ausz Jtalia kommen, etzsliche szagen man schreybe der babst habe dem Frantzoszen heymlich geltt gesantt Auch habe jch vor mich szelbst dem von Bergen vorgeschlagen das .e. k. w. key: r Ma t jn dyssen schweren kryges hendelln, sonder zcweyffell vyll gedynen moechten, welchs dan der von Bergen auch do furheltt vnd dungktt jn gutt szeyn das man vleys tethe das es dem keyszer heymlich angezceygtt worde, gefeltt es nw .e. k. w. szo wyll jchs vor mich selbst dem van Nassaw angeben Wo es auch .E. k. w. belybtt wyll jch gern mitt dem von Beferen jn Engellantt reyssen vnd dy Sache do von Hertzogk Albrecht an den bysschoff geschryben getreulich erkonden als hette mir Hertzogk Albrecht soelchs bevolen, dan der bysschoff jst gewyszlich zw Lunden, do mitt .e. k. w. des halben eyn ende wyssen moegen, dan der von Bergen heltt es nach dorfur dy key: e Ma t werden .e. k. w. nicht hellffen moegen dy weyll der krygk mitt dem Frantzoszen werett Jch woltt mich an nemen als zcoege jch von meyntt wegen mitt als dan auch war jst dan wyrtt der koenigk bewilligen jn Frangkreych zw zchyhen adder zw schygken, vnd Deutzsch krygs vollgk gebrauchen szo moechte mir solche reysze woll zw gutt kommen, dach wyll jchs zw .e. k. w. gesteltt haben der jch mich in aller demutt vnderthenigklich bevyllch Was ich verner vornemen magk szall .e. k. w. vnvorhalten bleyben datum Mechelln meyn hantt denn xxvij tagk Januarij anno dominj xv c xxv ten
Euer koenigklichen wyrden vnderthenigister Georg von Mingkwitz Rytter etc.
Hr. Georg v Minckwitz har paa Kongens Vegne talt med Peter Rulant i Antwerpen om at skaffe Penge tilveie, hvilket han vil forsöge; Hr. Georg, der har pantsat sine bedste Klæder i Antwerpen og skal indlöse dem för 2 Februar, har maattet bede Hans Michelssöns Vert sammesteds om paa Kongens Vegne at laane ham 200 Gylden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1551). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben). Egenhændigt. [333 aar1525] 
Durchlauchtigister hochgeborner koenigk Genedigister Herre, Als jch mitt Peter Rulantt von Anttorff gerett hatte vleys zw thun vmb etzslich geltt auff zw brengen etc. szo wartt er nach alhy jn seynen szachen bescheytt, domitt aber .e. k. w. nicht vorzcogen werden schreybtt er bey dyssem meynem dyner gegen Anttorff der zw vorsycht szeyne freunde szoellen soelchs auszrichten wo es moegelich jst Vnd als jch Euer koen: w: nehst gesagett habe das meyne beste kleyder zw Anttorff vmb hundertt ducaten vorphendett szeyn dy jch wydder vor lichttmesz loeszen mag szo hab jch Hans Michelssons wyrtt zw Anttorff vormocht das er euer :k: w: bys dynstag nehst zwey hundertt goltt gulden thun wyll dem nach jst meyn gantz vleyssige bytt .E. k. w. wollen dem szelben schreyben lassen das er dy zwey hundertt gulden gegenwertigem meynem schreyber thun woltt, do mitt jch gelauben halden magk vnd eyn ander mall wydder darff kommen dan jch vorwar keynen andern ratt weys vff dytzs mall, :E: k: w: wolltten sych hyryne gnedigklich halltten vordyn jch gantz wylligk datum Mechelln meyn hantt den xxix tagk January anno dominj xv c xxv ten
E: k: w: vnderthenigister Georg von Mingkwitz Rytter etc.
Von dem bysschoff von Luttich wartt jch heutt anttwortt
Georgius fan Menchwiss Mdxxv
Popius Occo sender Kong Christiern II et netop modtaget Brev fra Joris Dirckzon og udbeder sig Kongens Bestemmelse desangaaende; efter Befaling oversender han Gotskalk Roesmundts Confessionale, hvori omhandles Skriftemaal, Aager og Kjöbmandskab; hans Faktor afreiste den foregaaende Dag til Spanien og har medtaget Kongens Breve.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1582). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Durchluchtige groetmechtige Hoechgeberne fforste. Aller genadigeste Herr, koninck. Myn gantz onderdanige willige dienste sindt Euwer Co. mag t altytt bereytt, sende v Co. mag t hyr [334 aar1525] mede einen. brieff den ick vp datum. van Joeris Dyrckzon ontfangen hebbe, Ende also ick. van wegen myner hern hyr neerscich. tho doen hebben vnd seluen. by v Co Mag t met komen mach wart v mag t in Joris Dyrckzons schriuen de meininge woll vernemen daer jn. raethebben wat v mg t dar vp van noeden will syn tho handelen etc. Jck seinde v Co mag t hyr mede ein confessionaele Gotschalcj Roesmundt etc. daer in staett von allerley bychten. vnd in sonder von wocker vnd. ander kopmanschap wat tho doen oft laeten ys als v mag t myn laest. beual tho senden anderst weet ick v mag t nyet sonders tho schriuen dan onse factoer vp 5 dat ys gister nae Hispangen. ys v mag t breuen mede heft hyr mede beuell ick v Co mag t die hillige drieuoldicheyt. Datum in Antwerpen den vj ten dach Februarij 1525.
Euwer Co. mag t williger diener. altyt. Popius Occo.
Dem Durchleuchtigesten. g(r)oesmechtigesten fursten vnd Herren Herren. Cristiern. kunig zu. Denmarcken. Sweden Norwegen. der Wenden vnd Gotten kunig etc. Hertzogen zu Sleeswyck Holsten Stormaren. der Ditmerschen. Graue zu O(l)denburg vnd Delmenhorst meynen. geneddigen Hern. jn sein mag t aygen handt.
1525 - Popius Otto Jost Dirichssen
Hr. Georg v. Minckwitz beklager, at han intet har faaet udrettet hos Regentinden Fru Margrete i Mecheln, hvorfor han nu maa fölge hende til Brüssel; omtaler sin Reise til England og udbeder sig Anbefalinger til den engelske Konge, Herren af Beveren, M. Cornelius ( Scepper) og M. Melchior ( de Germania) etc. samt anholder om Kongens med Maarskind forede röde Flöielskjole til Laan eller Gave til Reisen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1552). Brevform; Kvartark med Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt.
Durchleuchtigester gnedigister koenigk jch beszorge das jch nichts magk bey fraw Margreten auszrichten alhy vnd mus alszo gegen Bruesell volgen derhalben bytt jch demuetigk euer kon: wyrden wollen mir allen bevelch zw schreyben vnd mich bey dem koenigk von Engellantt genedigklich an erlich bevelch [335 aar1525] adder pension genedigklich foerdern szo hoff jch was gutts ausz zw richten Jch vorneme auch Euer kon: wyrden haben eynen roten Samett rogk mitt Marder gefuttertt den vylleycht .e. k. w. nicht meher zw tragen gedengken den bytt jch mir zw eren zw leyhen adder zw geben wy es .e. k. w. gelybtt vff dysse reysze An meyn Hern von Beferen bytt jch auch vleyssigk mich zw vorschreyben mitt sambtt meyner gnedigsten frawen auch das mir dy vorbitt an fraw Margritten mitt werden moechte, szo hoff jch auch .E. k. w. werden mich mitt gnediger zcerunge vorsehen der gleychenn bevelch an meyster Cornelium vnd an meyster Melchior schygken Wo .e. k. w. meynen vetter adder betuene geraten moechten der eynen woltt jch gern dysse reysze auff mich warten lassen domitt thu jch mich e. k. w. als meynem gnedigsten liben hern gantz vnderthenigk bevelchen Datum Mechelln den viij tagk Februarij anno dominj xv c xxv ten
E k w vnderthenigister Georg von Mingkwitz Ritter etc.
[An d]y konigkliche Maiestatt zw [Denmar]gken etc. meynen gnedigisten lyben Hern.
1525
Hr. Georg v. Minckwitz erkjender Modtagelsen af et Brev fra Kong Christi ern II og udbeder sig et egenhændigt Anbefalingsbrev fra Dronning Elisabeth til Regentinden Fru Margrete med Begjæring om hans Ansættelse hos hende med Aflönning og Ret til at besörge Kongens og Dronningens Sager; ligeledes udbeder han sig Anbefalingsbreve til den engelske Konge og Dronning, Kardinalen (Thomas Wolsey) m. fl., minder om den röde Flöielskjole og Reisepenge, samt udbeder sig Brevene og Pagen sendte til Brüssel den fölgende Dag, hvor han tænker at træffe Fru Margrete.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1553). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben). Egenhændigt.
Durchleuchtigister Groszmechtigister koenigk Genedigister lyber Herre Euer konigklichen wyrden jtzo gethan habe heutt vmb vij vhr vnderthenigk enttphangen, vnd jst an Euer kon: wyrden mein gantz vleyssige bytt .E. k. w. wollen gnedigklich vorfuegen das meyn gnedigiste fraw eynen gutten vordernis bryff [336 aar1525] mitt eigner hantt an fraw Margrett schreybe doryne jr königklich durchleuchtikeytt höchlich bytten fraw Margryett wollen mich jrer kon: durch: zw freunttlichem geuallen jn jren dynst nemen vnd dorzw gnedige vnderhaltung zw verordnen dan jch erbyett mich alszo vyll mir moeglich jst doch vnvorhyndertt .E. k. w. gescheffte jrn gnaden auch zw dynen etc. Meyn genedigister Herre E. k. w. bytt jch demuetigk dy vorbytt an den konigk von Engellantt gnedigklich stellen zw lassen vnnd mich dorynne ruemen, auch zw begern das mir seyn kon: wyrden zw dem minsten gnedige pension vorordnen woltt .E. k. w. zw geuallen dergleychen woltten .E. k. w. an den Cardinal vnd andre noch E. k. w. szelbst geuallen schreyben lassen woltt auch E. k. w. freunttliche lybe gemahell meyn gnedigiste fraw eyn fordernis bryff an dy konnigyn mir zw szenden dungkt mich nutz szeyn vnd fast vortregelich, doch stelle jchs alles zw Euer kon: w: Mitt dem roten Samett Rogk vnd mitt gnediger zcerunge hoff jch gantz .E. k. w. werden mich zw dyssen meynen eren vnd gelugk gnedigklich bedengken Wo .E. k. w. mir berurtte bryffe vnd jungen hynoch gegen Bruessell szenden szo bytt jch das es morgen zceyttlich moge da szeyn dan jch woltt den jungen gern kleyden szo mus jch bys dynstagk zw Brugk jn Flandern szeyn do kombt der presidentt alhy zw den von Beferen Meyn fraw Margrett reyszett heut nach Bruessell do gedengk jch auch hyn vnd thw mich .E. k. w. als meynem gnedigisten lyben Hern gantz vnderthenigk bevelen Datum Mechelln den ix tagk Februarij Anno dominj xv c xxv ten
E k w vnderthenigister Georg von Mingkwitz Rytter etc.
Kong Christiern II sender Hr. Georg v. Minckwitz en Anbefalingsskrivelse til Kongen af England, skjönt han ikke har faaet Svar paa en tidligere; lignende sendes ham til Herren af Beveren, M. Cornelius ( Scepper) og M. Melchior ( de Germania), hvilke to sidste han dog skal tilbagesende, hvis han ikke kommer til at reise til Keiseren. Hos Kardinalen (Thomas Wolsey) skal han undersöge, hvad Hjælp der kan ventes til Kongens Restitution, efter hvis Iverksættelse han kan tilsige ham en "ærlig Pension." Kongens omskrevne röde Flöielskjole har Dronningen skaaret istykker og anvendt til Klæder til de kongelige Börn.
Efter Orig.-Concept i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3448). Brevform; Helark uden Underskrift og Segl. Hans v. Bayreuths Haand. [337 aar1525] 
Georgen von Minkwitz ritter
L g vnd Rath ewer schreyben [als gestern an vns gethan [des haben wir horen leszenn, mitt anzeygung auch an ku w zu Englant an erliche beuehl oder Pension zuuorschreyben, etc. hiruff fugen wir Euch zuuernehmen das wir hybeuor an ku w zu Englant ewernthalben furbitt vnd forderung gethann, doruff wir aber biszher, kein antwort entpfangen [dobey wir es nochmals bleyben lassen [Aber nichts destweniger szo vbersenden wir euch ein furbitt an ku w. zu Englant des vorsehens es solle euch zu ehren vnnd guthem gereichenn, Eynen vnsern rotenn Sammets rock anlangend sollet jr wissen das vnser lybe gemahel denselben haben zurschneyden, das futter darunden ausnehmen vnd forder vnsern kindern bekleydung dauon machen lassen, derwegen wir euch vff ewer bitt diszmal nicht gwyllfahren mogen, Wu es aber an das were, solten jr damitt gnediglich versorgett blyben sein, Betreffend dy furbitt an vnser Muhmen frauen Margrethen vnd an den Hern von Beferenn etc. haben wir Euch nechten bey ewerm botten vnser gmuth vormeldett, [Aber an den hern von Beferen begern wir Mogett jr vnns anzeygen welcher massen jr dy forderung an jen zuhaben vormeint Wollen wir euch dyselben auch zum forderligsten fertigen lassen Aber an den hern von Beferen thun wir euch auch hirmitt vbersenden Als jr auch anzeigt beuel an Meister Cornelium vnd meister Melcher euch mitt zuthun [so wollett vnns zuerkennen geben ap jr wyllens seytt personlich zu key, M t, zureyssen, Alsdan wollenn wir euch vnsern beuel an obberurte vnser Rethe vnnd dyner vnuorhindert vbersenden, [des wir euch auch hiemitt schrifft an dyselben zuschicken mitt gnedigem beger jr wollett sy gelegenheytt aller vnser Sachen berichten vnnd das beste neben jenen helffen rathen vnd furwenden, So jr aber nicht dohin reissen wurdett wellett vns dyselben schrifften wyder zuhanden schickenn, [Wir wissen euch auch keynen sunderlichen beuehl jn Englant vnsernthalben auszurichten zuthun allein begern wir gnediglich jr wollett [Jr wollett auch mitt vleysz bey dem Cardinal [auch befrage befordern [mitt vle(y)sz befragen vnnd vorarbeyten, wu man key M jn dyszem jar kein hulff vnd furschub thun oder zuschicken weltt, [das wir als der vnns mitt eyner stattlicher hulff vnd [338 aar1525] trost wydervmb soll sein (in) vnser reych [Waszer hulff trost vnd beystant wir vns versehen dorfften vnnd dardurch restituirtt werden mochten des jr auch dem Cardinal vnsernthalben ein ehrlich Pension zuhaben, wan wir wydervmb jn vnsern reichen vnd Landen sein wurden, zuzusagen macht haben sollt, vnnd wollett sunstenn allenthalben jn vnsern Sachen euern besten vleisz furwenden wie wir vns zu euch versehen
Kong Christiern II og Dronning Elisabeth medgive Hr. Georg v. Minckwitz Kredentsbrev til en fornem Herre (Adolph af Burgund, Herre af Beveren og Veere).
Efter samtidig Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3449). Halvark uden Underskrift og Forsegling. (Jfr. foregaaende Brev).
Cristiernn von gotts gnaden zw Denmarcken Sweden Noruegen etc. konig Hertzog zw Schleszwick Holstein etc. vnd Elisabeth derselben gnaden vnd Reychen etc. konigin etc. geborn ausz koniglichen Stamen zw Castillien Ertzhertzogin zw Osterreych etc.
Vnnsern gunstlichen grus zuuor gestrennger vnnd Ernvester lieber getreuer wir entschlyssen Euch gnediglichen das wir den gestrengen vnnd Ernuesten vnsern Rath vnnd lieben getreuen Georgen von Mynckwytz Rytter jnn etzlichen vnsern mercklichen anlyegenden vnnd geschefften darann dann vns vnnd den vnsern nit wenig gelegen mit muntlichem beuelh vnnd handlung gein Euch zutragen volmechtiglichen abgefertigett haben Jst derwegen vnser gnedig synnen vnnd gutlich begern an Euch jr wollett genanten von Mynckwytz seins empfangen beuelhs vnnd anbringens gutlichen anhörn vnnd nach seiner gelegenheyt jn vnsern Namen vernern handel gestatten vnnd vmb vnsernn willen gleych vnser selbsz person gentzlichen vnnd volkomen glauben geben mit der freuntlichen vnnd geuolgigen Ereugung alls vnser trostliche zuuersicht gein E L steett etc. das wir jnn dergleychen vnnd mererm fall vmb E L zuuerschulden vnnd zuuergleychenn
[339 aar1525] 
Hr. Georg v. Minckwitz erkjender Modtagelsen af Kong Christiern II. s Skrivelse tilligemed vedliggende Breve, takker for Anbefalingerne og lover at udföre de ham givne Hverv med al Flid.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1554). Brevform; lidet Halvark med Spor af udvendig Forsegling med grönt Vox. Egenhændigt.
Durchlauchtigister Groszmechtigister Hochgeberner koenigk Gnedigister Herre Jch hab Euer koenigklichen wyrden schreyben sambtt beyligenden bryffen vnderthenigklich enttphangen vnd wyll allem .E. k. w. begern mitt getrewen vleys nach kommen jch bedangk mich auch gantz hoechlich der gnedigen vorschryfften vnd was mir dorauff begegnett vnd jch sonsten guts vorneme szall .E. k. w. als meynem gnedigisten lyben Hern vnvorhaltten bleyben der jch mich auch gantz demutigk thw bevelchen Datum Bruessell den .x. tagk Februarij anno dominj xv c xxv ten
Ewer konnigklichen wyrden vnderthenigister dynner Georg von Mingkwitz Rytter etc.
[Dem] durchlauchtigisten Groszmech[tigisten f]ursten vnd Hern Hern [Cristiern] zw Denmargken [Schweden vn]d Norwegen etc. [koenigk etc.] meynnem gnedigisten Herrenn.
Hr. Georg v. Minckwitz meddeler Kong Christiern II, at han ingen Penge har kunnet erholde fra Antwerpen, saa han nu ikke har mere end de 20 Gylden, Kongen sendte ham, hvormed han ikke kan reise til England; da hans Klæder ere pantsatte, maa han mindst have 200 Gylden og en Æresklædning istedenfor den omskrevne röde Flöielskjole. Paa de Sager, han har forebragt Regentinden, har han endnu ikke erholdt Svar.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1555). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben). Egenhændigt.
Durchlauchtigister koenigk Genedigister Herre Jch lasz Euer koenigkliche wyrden vnderthenigk wyssen, das dysser meyn knecht gestern anher kommen jst vnd hatt gar keynn geltt zw Anttroff meyne kleyder zw loessen enttphangen szo jst mir nicht meher dan xx gulden das stugk vmb xxij sthyber von .E. k. w. zw geschygkt worden das mir vnmoegelich jst do mitt meyn reyszen jn Engellantt zw vollenden, besorge auch wo jch alszo [340 aar1525] vngekleydett vnd sonder geltt dohyn keme jch werde vylleicht aldo meher voracht dan gefoerdertt wy dan .E. k. w. gnedicklich zw ermessen haben, hyrumb jst an .E. k. w. meyn vnderthenige bytt .E. k. w. woltten vorfuegen das gegenwertigen meynen dyner zw dem minsten zwey hundertt goltt gulden werden moechten vnvorzcoegelich dan meyne kleyder szeyntt vmb hundertt ducaten vorsetzett szo moechte jch mich mitt der obermahssen zw zcerunge szo woll szo jch magk behellffen, vnd was mir .E. k. w. derhalben zw schygken wyll jch gerne an deme szo jch vor .e. k. w. auszgelegett lautts meyner rechnunge abrechnen Vff den beuehl szo .e. k. w. mir des schyffs halben an fraw Margreten gegeben auch vff meyn eygen Sache habe jch noch keyn anttwortt erlangen moegen was aber jn dem anttwortt wyrtt sall .e. k. w. vnvorhalten bleyben Als auch .e. k. w. wyrden mir vormeltt haben der rote Samett rogk szeyn zwrschnytten etc. woltten dan .e. k. w. wyrden mich mitt eynnem andern eher kleyde vff dysse vorhaben reysze gnedigklich vorsehen das woltt jch mjtt besonderm vleys vnderthenigk vordynen do mitt thu ich mich .E. k. w. als meynem gnedigisten lyben hern dem jch nach meynem vermoegen zw dynen wylligk byn demuetigk befellen Datum Bruessell den xj tagk Februarij Anno dominj xv c xxv ten
.E. k. w. vnderthenigister demutiger dynner Georg von Mingkwitz ritter etc.
Dem durchlauchtigisten Groszmechtigisten hochgebornen fursten vnnd herren hern Cristiern konigk zw Denmargken Schweden vnnd Norwegen etc. meynem gnedigisten lyben Herren
Aff her Jørgen Menchwis
Hr. Henrik Göye erkjender Modtagelsen af Kong Christiern II. s Brev og Svar gjennem Bendix v. d. Wisch og Nils Lykke, forklarer, at han ingen Skyld har, for at det paatænkte Tog (mod Danmark) ikke kom istand, og erklærer at ville forsöge at faa Kongens Skibe og Skyts for Kjöbenhavn solgt samt beder Kongen ei at fæste Lid til dem, der ville bagtale ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1425). Brevform; större Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben). (Trykt i Allens Breve og Aktst. I S. 319-21). [341 aar1525] 
Durchluchtigeste Groetmechtigeste konyngk ghnedigester Her, Meyn vnthertenich pflichtich troy densth szey .E. k. Mat. allzeyth zu vor ahn boreyth, Ghnedigester Her .E. k. Mat. anthwerdt dorch denen Erbaren vnde vestenn Benedyx vonn der Wysck vnd Niclas Ghluck, auch E k mat. schreybung hab ych entfanghen ghehoerth vnd dar durch vorsthee, das .E. k. mat. szey boricht worthen, ader szunsth argwann haben, das meynth halbe ghebreck were ahn dher zuszaghe Niclas Ghlucken des zuges halben, szo er E. k. mat. [vyll zugesacht hette vonn meynenth weghen. des .E. k. Mat. vyll zu mylth borycht yst vorthen, vnd nhummer erffaren soll anders than ych hab meynen muchleychest fleys ghetroylich vmghewent, eynen sulchen zuszaghe genoch zu thon, vnd dar auff merckleich groeth kosth vnd zerung ghetonn, alszo vngezweyffelth szolth wall der zughe eynen vortganck erlangeth haben, wo .E. k. Mat. keyn vorseymnusz dar vor ghenummen hette, vnd mhyr gheholden weer vnd gheschickt worden sulck ghelth wye E. k. Mat. mych zu szaghen lies Jck vorhoff .E. k. Mat., weysz wall meyn vnschult dar ahn vnd szalts auch alzeyth erffaren, wo aber eynighe anders szaghen werthen, wyl ich mych myth godtz hyllff nach aller gheboer erlich vorantwerthen, alszo das yr loeghen vnd meyn vnschulth offenbaer werthen szall, Godth der almechtich weys yck hette .E. k. Mat. ghluck vnd wolfarth ghernn geszehen, das E. k. Mat. durch sulck hantlung weer zu reychen vnd landhen komen, mych vnd mher E. k. mat. troyen dyneren zu hulff troesth vnd ghnadth, vnd mych grotz ehr vnd eyn loblich nhaem dar vonn erstann weer, Ghnedighester konyng wy .E. k. math. mych eyn antwerdth haet gheben lasszen auch zugheschreyben vnd vorweysth yn de schyff gheschutz vnd ander auszgethetynger ghuetter zu Koffmanhaghen. mych vnd andernn szo ych vonn .E. k. Mat. weghen schuldich szey, dar vonn zubetzalen, wy woll ych ander zuszaghe vnd gelobnyssze vonn E. k. Mat. hab dennoch wyll ich dar yn meynen mughleychesth fleys vorwendenn E. k. math zu eren vnd bestenn dye vorgesachte schyff vnd ghutter nach, E. k. Mat. bogher zu vorkauffen ader vorpffanden, vnd wyll E. k. Mat. yn aller vnthertenicheith vnnd troyheit nyth vorberghenn das ich mych der halben ynn handtlung ghegeben habb ober noch zu keynen boscheyth ghekamen, wy dysszes breybes zeyger .E. k. mat. dyner Benedix van Alleuelth .E. k. mat. alles weyther [342 aar1525] borychten wyrdth, myth weytherenn boffell bydth demodichleich .E. k. Mat. wylle ym dar ynn fullenn glauben gheben, auch szall E. k. Mat. sych ghentzlich zu mych vorlasszen das ych yn der Saech vnd yn allen wyll mych bowyszen des ych myth godtz hyllff myth erenn wyll vorantwerthen, wy sich auch dysszer Saech alles vorloffen wyrdth szall, E. k. Mat. nach aller gheboer zu wysszen werthen vnd nyeth vorborghen bleyben Ghnedigester konnyng, wolth aber yemanth ym mydtler zeyth, er weer gheistlich ader weltlich etthell ader vnettell eynighe vnnutzliche redth auff mhyr haben bydth E. k. Mat, als mynen ghnedigesten hernn wylle ansehen mynen troyenn dynsth, dye ych hab van myner jughentt auff bytz heutygen thages E. k. mat. ghetann, vnd dhenn vorretlichen lugenafftighen muntheren keynen glaubenn gheben, auch mych sulcks vorwytlichen das ych mych dar ahn mach vorantwerthenn, des ych mych ghentzlich zu .E. k. Mat. als zu meynen ghnedigesten Hernn vngezwyuelth vorsehe, vnd wyll das keghen .E. k. mat. (dhem godth der almechtich yn konynglicher wyrdth vnd szelighen Regimente entholtenn vnd bewaren wolle) yn aller demutticheyt vnd troyheit vordynen Gheschreyben aus Brehemen vnther meynem anghebornen pytzer am daghe Valentinj martiris Anno domini etc. xxv o
E k Mat demuthyger vnnd pfflichtiger troye dyner Heynrick Ghoyde Rytther
Dem durchleuchtigesten Groethmechtighestenn hochgeboren Fursten vnd heren heren Cristiernn zu Thennemarcken Sweden Norweghen der Wenden vnd Gotthen konyng Hertzogen zu Sleszwich Holsten Stormeren vnd Dythmersschen Grauen zu Oldenburg vnd Delmenhorst etc. meynem aller ghnedigesten lieben Heren dyemuttichleych.
1525
(Kong Christiern II) meddeler Hr. Georg v. Minckwitz Kvittering for alle de Penge, han har modtaget efter kongelig Befaling, og lover at udbetale ham de udlagte 600 Gylden og 16 Styver förstkommende 24 August i Antwerpen.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1337). Brevform; Helark, hvoraf kun 1ste Side beskreven, uden Underskrift og Forsegling. Hans v. Bayreuths Haand. [343 aar1525] 
Bekennen vnd thun kunt fur allermenniglich mitt dyszem vnserm briff, das vns der Gestreng vnser Rath vnd lyber getrauer Georg von Minckwitz Ritter von allem [eing geld szo er von vns vnd vnsern beuehlhabernn entpfangen eingenohmen vnd ausgelegt ein klare guthe Rechenschafft dy wir gestendigk gethan vnd furbracht hadt, Sagenn derhalben gedachten von Minkwitz sein Erben vnd Erbnehmen solcher gethanen rechenschafft noch lauth vnd jnhalt derselben rechen Zedell allenthalben quidt ledig vnd losz [zu vrkund vnd nach dem auch gedachter [Georg von Minkwitz [ritter sechshundertt [golt gulden 16 stuber vns zum besten vffbracht vnd von vnsernn wegen ausgelegt hadt, Gereden vnd geloben derhalben von vns vnd vnser Erben jtzbemelten von Minkwitz angezeugte sechshundert [golt gulden [vnd 16 stuber vff negstkohmendes Bartholomeus tag zu guther gnuge zubezalen vnd zuerichten lassen zu Antorff jn Brabant Zu vrkund etc. Datum Lyra 16 Februarij Anno etc. xxv o [Leiptzk oder Antorff
1525
Kong Christiern II og Dronning Elisabeth forpligte sig til at tilbagebetale Hr. Georg v. Minckwitz 600 Guldgylden og 16 Styver, som han har udlagt for dem, förstkommende 24 August i Antwerpen.
Efter Orig.(?) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1338). Halvark, der synes at have ligget i Convolut. Med Georg v. Minckwitz's Haand, egenhændigt(?) underskrevet af Kongen og Dronningen. Uden Segl.
Nach deme Georg von Myngkwitz ritter etc. sechs hundertt goltt gulden vnd sechszchehen styber vns zcwm besten auffbracht vnd von vnsern wegen auszgelegett hatt szo gereden vnd geloben wyr der halben vor vns vnd vnszere Erben jtzo gemeltten von Myngkwitz angetzeygette [Sum sechshundertt golttgulden vnd xvj styber vff nehst kommende santt Bartholomeus tage zw gutter genuege zw betzale [zw vnd zw enttrichten lassen zw Anttorff jn Brabantt alles treulich vnd anegeuerde zw warer vrkontt mitt [344 aar1525] vnszern konigklichen Secreten hy zw rugk bevestigett gegeben zw Lyra jn Brabantt am xvj tage Februarj Anno etc. xxv ten
Cristiern Elysabet
Hr. Georg v. Minckwitz erkjender, at han er bleven enig med Kong Chri stiern II angaaende sit Regnskab, idet han har frafaldt, hvad denne fandt ubilligt; ligesaa forpligter han sig til inden 24 August förstkommende at skaffe Kongen Rigtighed og Kvittering for de til Nils Lykke udbetalte 600 Gylden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1556). Lidet Halvark med paatrykt Ringsignet (Vaaben). Egenhændigt.
Jch Georg von Mingkwitz ritter etc. bekenne mitt dysser meyner hanttschryfft das jch vorwilligett habe, was konigkliche wyrde zw Denmargken meyn gnedigister her vnbillichs befinden in der rechnunge szo jch szeyner kon: w: vbergeben vnd do von jch heutt dato quittirtt byn von .s. k. w., do von billichen bericht zw thun vnd mich des wy byllich mitt .s. k. w. wnderthanigk vorgleychen, als auch jch von .s. k. w. wegen Nigklas Lugken sechshundertt Brabandische gulden vberanttwortt habe do von .s. k. w. nicht quittyrtt szeyn szo vorphlicht jch mich zw vorfugen das der halben s k w woll zw frydden gesteltt werden szollen adder aber .S. k. w. zwysschen hyr vnd nechstkommen Santt Bartholomeus tage dovor zw gutter rechenschafft zw sthehen treulich vnd ane geferde zw vrkontt mitt meynem petzafft ringe befestigett gegeben zw Lyra den xvj tagk Februarj anno dominj xv c vnd jn funffvndzwentzigisten
Jth genbreff til K M t aff her Jørgen van Menchwiss
Hr. Georg v. Minckwitz beder Hans Michelssön om at erholde sin Revers tilbagesendt med sin Tjener, oversender Obligation for de af ham til Nils Lykke udbetalte 600 Gylden og begjærer et beseglet Gjældsbrev paa, hvad Kongen nu bliver ham skyldig, deri iberegnet de 200 Gylden for hans Tjeneste til sidstforlöbne 26 Decbr.; ogsaa de 200 Gylden til Broderen Kaspar skulle udbetales til Hr. Georg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1557). Brevform; lidet Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben). [345 aar1525] 
Lyber Her Hans Michelisszon jch bytt jr wollett doran szeyn das jch meynen reuers wydder bekomen moege vnd euch mitt dyssem meynem dyner der rechnung halben vorgleychen dan jch hab szölche wortt von jm gehortt das mich dungkt er gedengk nicht lange bey mir zw bleyben, das aber meyn Gennedigister herre der sechshundertt gulden halben keyn schaden leyden darff szo jch Nigklas Lugken gegeben szende jch auch hy bey eynn obligacion vnd bytt mir eynnen schultt bryff mitt anhangenden szygelln zw szenden was meyn gnedigister Her nach gethaner rechnunge schuldigk bleybtt vnd das dy zwey hundertt gulden dynstgeldes szo mir meyn g ster Her schuldigk worden jst vff szantt Steffanstage nechst vorgangen mitt doreyn bracht werden vnd dy zwey hundertt gulden szo Casper meynnem bruder vff jtzo kommende ostern vortagett werden dan szeyn bestellunge lautt das mir dy soellen enttricht werden, euch hyrynne guttwylligk e[r]tzeygen vordyn jch gern domitt szeytt gotts gnaden bevolen jch schygk euch hy bey neues von Wyttenbergk Datum Anttorff den xviij tagk Februarij anno dominj xv c xxv ten
Georg von Mingkwitz rytter etc.
Dem Erbarn Her Hans Michelson etc. meynnem besonder gutt freuntt jn szeyn hanntt.
Kurfyrst Joachim af Brandenburg anmoder Kong Christiern II om snarest muligt at erholde Betaling for, hvad han og Hertug Erik af Braunschweig have laant og udlagt for ham, hvorom de i Fællesskab have anmodet ham i et medfölgende Brev. Han udbeder sig derhos Underretning om, hvorledes Kongens Sager i det hele staa, og hvad Besked hans Secretair har bragt fra Spanien.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1316). Brevform; Helark, Patent, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigster könig. vnnser willig freuntlich dinst vnnd was wir liebs vnnd guts vermugen allezeit zuuorn. freuntlicher lieber her Oheym Schwager vnd Bruder. Ewer ko. e w. werden ausz der schryfft. die wir e ko. n w. neben vnserm freuntlichen lieben Son vnnd Oheim Hertzog Erichen zu Brunschweygk etc. vnnsers auszgelyhen vnnd dargestreckten geldes halb, getan. [346 aar1525] vnnser gemuthe vnnd gelegenheit, auch freuntllich Bitt clerlich vnnd wol. vernomen. Also bitten wir jn sunderheit Ewer ko. e w. als vnnsern freuntlichen liebenn Herrn Oheim Swager vnnd Bruder. sye wolle ye zu hertzen nemen vnnd betrachten. die freuntlichen wolthaet vnnd furlegung die wir E. ko. n w. so gar mit trewen vnnd allem willen, getan vnnd erzeigt. vnd vnns diser zeit mit bezalung des vnsern, nicht verlassen. besonder zum aller schyrstenn die selb Sum gelds zu handen schaffen. vnnd vns jn vnsern oblygen vnd nöttigen geschefften nicht verlassen. das wollen wir vmb E. ko. e w. hinfur gantz willig vnnd freuntlich zuuerdienen vil dest gneigter sein. Wir vernemen auch. das Ewer ko. n w. Secretarj widerumb ausz Hyspanien, an e ko. e w. kommen sey. Bitten wir abermals freuntlich, sie wolle vns jn schrifften freuntlich zuerkennen geben. vnd mitteylen. wie e ko. w. obligen vnd sachen steen, vnnd was jnn Hyspanien auszgericht vnd erlangt etc. die selben Ewer ko. w. wir hiemit dem hochsten jnn ewigkeit. langkwiriger gesuntheit frysch vnnd frölich zuenthaltenn befelhenn, Datum Koln an der Sprew am Sontag nach Valentinj Anno etc. xv c xxv o.
Joachim von gots gnaden Marggraff zu Brandemburg des hey. n Ro. n Reychs Ertzcamerer kurfurst zu. Stettin Pommern etc. hertzog Burggraff zu Nuremberg vnd furste zu Rugen manu propria s t sss.
Dem durchleuchtigsten Fursten Herrn Cristiern zu Dennemarcken Sweden Norwegen der Wenden vnd Götten königen. Hertzogen zu Sleszwigk Holstein Stormaren vnd der Dythmerschen. Grauen zu Oldemburg vnd Delmenhorst. vnserm freuntlichen lieben herrn Oheim Swager vnnd Bruder, - jn seiner ko. n w. eigen handt
Mdxxv - breff aff margreffue Joachim.
Kurfyrst Joachim af Brandenburg og Hertug Erik af Braunschweig minde Kong Christiern II om deres Tilgodehavende, der allerede forlængst skulde været dem betalt, og anmode ham om snar Afgjörelse, hvis de ikke mod sit Önske skulle blive nödte til at anvende de i Gjældsbrevene anviste Udveie.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1315). Brevform; Helark, Patent, udvendig forseglet med 3 Segl, hvoraf Signeter kun ere trykte paa de to. [347 aar1525] 
Durchleuchtigster Kunig vnnser willig freuntlich diennst vnnd was wir liebs vnnd guts vormogenn alletzeit zuuorn freuntlicher lieber herr oheim Schwager vnnde. Brueder Euer ko: w. ist ganntz vnuorborgen vnnd wol jnndennck, die woltaett freuntlich diennst vnnd willenn, die wir Euer ko: w. mit darstreckunge vnnserer leyb vnnd guttere. jnn jrenn hochsten obligen, vnd notten erzeigt vnnd das vnns derhalb Euer ko: w. noch ein mergklich Summa goldes die wir jr, gar trewlich vnd guttwillig furgestreckt, noch hinderstellig zuthun die vnns vorlanngst vorgnuget vnd bezalt sollt werdenn sein das aber bis anher vorpliebenn, vnns beiderseits zu mergklichem schadenn. vnd nachteyl (den wir daruntter erlitten) reichend, Darumb, ist an Euer ko: wirde vnser gar freuntlich bitt, mit allem vleiss sie wolle vnns, solich vnnser nachstende Summa. goldes zum aller schirsten on weittern oder lengern. vortzugk entrichten vnnd zu vnnsern handenn. sckickenn dann wir vnd yeder jnn sonderheit des seinenn zu vnnsern mercklich(e)nn obligen vnd geschefften ser notturfftig ist Woe es aber. durch Euer ko: wirde furderlich nicht geschee, des wir vnns nicht vormutten so wurdenn wir geursacht vnnd gedrungenn vnns zw vnserm behuff nach vermoge. Euer ko: wird brieff vnd Sigel zuhalttenn oder annder weg vnd masz furzunehmen Damit wir des vnsern, mit auffgelauffen schadenn. vorgnugt, des wir doch viellieber vertrag hetten sein doch der zuuorsicht euer ko: wirde werdenn es dazu nicht reichen oder komen. lassenn. das sein wir zur pillickeit geneygt vmb euer ko: wirde willig vnd freuntlich gern zuuordiehnenn Datum Coln an der Sprew am Sontag nach Valentinj episcopi Anno etc. xxv o Von gots gnaden. Joachim Marggraf. zu Brandemburg des he(y)ligen Ro en Reichs Ertzcamerer vnd Curfurst zu Stettin Pomern der Cassuben vnd Wenden hertzog Burggraf zu Nuremberg vnd. furst zu Rugen vnd Erich hertzog zu Brunschwig vnnd Lunemburgk
Joachim m z B kurf. etc. manu propria s t sss. Hertzoge Erych etc.
Mdxxv - Margreffuens oc hertug Ericks breff aff Brunsuig om theres betalling
[348 aar1525] 
Hr. Henrik Göye erkjender Modtagelsen af Brev og Befalinger ved Bendix v. Ahlefeldt og lover at efterkomme disse; Kredentsbrev udfærdiges for Bendix paa en ny Sendelse til Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1426). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med grönt Vox.
Durchluchtigeste Groethmechtigeste Hochgebornn konnyng vnd ghn(e)diger Her, Myne dynsthe szyn juwen ghnaden alle tydth boreyth vnd vnderthenych, Bydde dar myth .j. k. w. denstlich wethen dath yck wes my van .j. k. w. dorch Benedix van Anefelth thogeschicketh vnd gheworuen entfanghenn hebbe vnd demsuluesten szo ghanslich ghetroylich vnd erlych nach kamen, vnd wes Benedictus van Aneuelth ahnn j. k. w. werffen edder andraghen werdth bydth .j. k. w. denstlich demsulfften wyllen ghehoer vnd vasten ghelouen gheuen glych yck wer yn eghener perszonen vordeyne yck vmme .j. k. w. myth mynen wyllighen densten alle tydth gherne desulfften j k w jck gade almeghtich yn gheluckseligen konnynglichen regimenthe stedts bouele Gheschreuen tho Brehemen vnther meynem anghepornn pytzer ahm daghe Mathie apostoli anno domini etc. xxv o
.J. k. w. Guedtwylligher Henrich Goydhe Rytther
Kong Christiern II tilskriver Borgermester og Raad i Amsterdam med Forklaring angaaende Kamperholken Svanen, som for flere Aar siden blev fratagen Gerbrand Heriksson af Kampen, der drev Söröveri i danske Farvande; den solgtes derpaa til Klaus Kniphoff, der atter afhændede den til to Borgere af Amsterdam, fra hvem Gerbrand nu vil söge den tilbage; dette vil Kongen ikke tillade og, om fornödiges, ved Rettens Hjælp forhindre.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1339). Brevform; Helark, hvoraf 2 Sider beskrevne med Kantsleren Klaus Pederssöns Haand. Uden Underskrift og Segl.
Salutem cum nostro syncero fauore
Charissimi Arbitramur vobis non omnino ignotum esse quemadmodum quidam Gerbrandus Herickson ciuis Campensis [349 aar1525] aut quj vt inplurimum domicilium habebat ibidem in mari [vestro Tessaliensi et circumvicino [cum suis latrocinia et piraticam exercebat [potissimum autem in nostros subditos [et semel contigit vt [inter alia pannos aliquos [ex quos [ex [simili arte rapuisset ex quodam nostrorum subditorum per nostra nauigans regna transuexit in ciuitates Liuoni/,e/ Nos autem nihil de eo suspicantes existimauimus Frisios aut aliquos alios se pro hostibus gerentes talem vim [et iniuriam nostris attulisse Ceterum quum rursus ex Liuonia redijt deprehensus est manifestissime atque [id etiam sua ipsius confessione se et pannos et [male piratas transuexisse vnde nos illius nauim [dictam die Swan Latine cygnum arrestauimus et hominem ipsum in carcerem coniecimus cepitque causa agitari et nauis nostro fisco per sententiam adiudicata est porro in malefactorem nobis [potestas vite necisque potestas fuit potuissemusque iure et merito in caput hominis animaduertisse [nihil nisi aliud persuasisset nobis nostra innata clementia qua factum est vt ob preces et intercessionem nonnullorum illius vite pepercerimus [Et cum Cuius equidem nauis pacifici possessores exteterimus vltra quatuor quinque annos et postea vendidimus cuidam Nicolao Knyphoff quj [postea [deinceps vt accepimus cum translatione totius juris quod a nobis obtinuerat vendidit quibusdam Nicolao Lobesson et Radero Petersson cum suis consortibus prout in litteris desuper factis plenius est videre. Nunc autem intelligimus eisdem [controuersiam [litem moueri a prefato Gerbrando coram [vobis [vestro tribunal tamquam nauis ipsa non *debetet iusto titulo possideri Vnde nos [rogati humilibus precibus rogati vt super hijs omnibus veritatis testimonium preberemus Nos itaque, quj semper veritatem et justiciam ex omnibus viribus nostris fouimus fouebimusque donec vixerimus vobis notum facimus quo iam pacto nauim ipsam titulo confiscatio(ni)s possedimus et possedimus multis annis deinde a nobis alienata [est per contractum emptionis et venditionis sicut superius narratum est Proinde vos admonemus et hortamur ne in controuersiam reuocetis que in nostris regnis iure gessimus siquidem non possumus nobis persuadere vos velle reformare ea que constat ordine et processu iudiciario nobiscum diffinita esse Quare non debetis pati [possessores vestros conciues et [dicte nauis possessores indebite molestari Neque vos ignorare volumus [querelam prius esse factam a Lubecensibus inter alias res de prenominata naui cesareamque Maiestatem dedisse et nobis et illis Reuerendum [350 aar1525] patrem Episcopum Ratzeburgensem commissarium quj diffiniret dictas causas et controuersias vbi adhuc pendent indecise jdeo vos cauti esse debetis ne permittatis quippiam ante coram vobis attenturi nisi prius antea constiterit de reuocatione prenominate commissionis Si autem hoc necessitas postulauerit non formidabimus litem ingredi poterit itaque aduersarius contra [nostra actionem dirigere et nos libentes ac volentes in iudicio respondebimus Hanc nostram admonitionem vos boni equique consulite et in animum inducatis vestrum nos gratia et fauore [vos vnumquemque vestrum *prosequituros Valete. Ex Lyra 7 ma die Marcij etc. Sculteto Burgimagistris et Scabinis no(bis)
Anno Mdxxv then 7 dag Marcij Copia aff it breff K M t scriffuer til Amsterdam om Kamperholcken
Kurfyrst Joachim af Brandenburg, der har erfaret, at Kong Christiern II har modtaget Besked fra Spanien gjennem sit Sendebud til Keiseren, beder ham nu at erholde Betaling for sine Udlæg, som er ham lovet paa dette Tidspunkt, da han ellers, skjönt ugjerne, bliver nödt til at anvende andre Midler til sin Skadeslösholdelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1317). Brevform; Helark, Patent, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigster konigk vnnser willig freuntlich dinst vnnd was wir liebs vnnd guts vormagenn alltzeitt zuuornn freuntlicher lieber herr Ohaim Schwager vnnd bruder Als vnns dann jungst E ko wird auf vnnser Schreibenn zu anntwortt gegeben das Sie jre bottschafft zu Rhomischer kayserlicher Mt. etc. vnnserm allergnedigstenn Hernn zum Hispanienn abgefertigt hettenn, so bald dieselbigk widerumb annkeme so wolltt sich E. k. w. vnnser schuldthalbenn mitt denngklicher freuntlicher betzalungk gein vnns schickenn Demnach vnnd so vnns dann glawbwirdigk anngelanngt das dieselb E. k. w. bottschafft ausz Hispanienn widerkommenn Bittenn wir E. k. w. ganntz freuntlichs vlaisz Sie welle nachmalnn vnnser ganntz getrew vnnd wolmeinlich gemutt, domitt wir dieselbig vnnsers vormogenns gemaintt, bedenncken vnnd sich mitt vnuertzoglicher freuntlicher gutter betzalung gein vnns schic [351 aar1525] kenn dann wo es furderlich nicht geschicht so werdenn wir dodurch jnn vnuorwintlichenn schadenn, der vnns vnnd vnnsernn erbenn zw vorderb vnnd nachtaill gereichenn wirdet gefhurtt, vnd letzlich wo es ye nicht annders sein will geursacht, wie wir e. ko. w. negst auch geschriebenn, die wege solcher nicht betzalung halbenn furtzunehmenn, dodurch wir vnns vnnsers schadenns ettwar erholenn, vnnd nicht so gar jnn enttlichem vorderb fallen mogen die wir dann gott waysz villieber vnntterlassenn vnnd vnns vill mehr, als der freuntliche Ohaim vnnd Schwager gein E. ko. w. vnnsers vormogenns dinstlich vnnd freuntlich gerne verhaltenn wolttenn, Sein auch nachmalnn der ganntzenn trostlichenn zuuersicht E. ko. w. werde jnn diesem jrenn Selbs vnnd vnnsernn Schimpff schadenn vnnd nachtaill vorhutten vnnd vnns mitt furderlicher freuntlicher gutter annttwortt vnd vnuortzoglicher betzalungk vorsehenn Das sein wir vmb E. ko. w. als vnnserm freuntlichen liebenn Hernn ohaimen Schwager vnd bruder freuntlich zuuordienenn alltzeitt gnaigt Datum Colnn ann der Sprew am Donn(e)rstag nach Jnuocauitt Anno etc. xxv o
Joachim
vnnserm liebenn Hernn ohaim Schwager vnnd bruder.
Empfangen zu Lyra am freitag nach Oculj Anno xxv,
Breff aff margreffue Joachim och en kopia her vti aff swar paa samme scriffuelsse
Kong Christiern II forklarer Kurfyrst Joachim af Brandenburg, at han har 3 Sendebud i Spanien nemlig M. Cornelius Scepper, M. Melchior de Germania og Herolden Hans Jylland, af hvilke en har været der henimod 1 Aar og to henimod 1/2 Aar uden at faa noget endeligt Svar af Keiseren, hvorfor den Beretning har været urigtig, som Kurfyrsten har faaet; naar Kongen modtager Besked, skal han strax underrette Kurfyrsten, hvis Hjælp han fremdeles udbeder sig og haaber snart at kunne gjengjælde.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1342). Brevform; Helark, uden Underskrift og Segl. Hans v. Bayreuths Haand. [352 aar1525] 
Marggraff Joachim churfursten etc.
Freuntlicher lyber Oheym Swager vnd Bruder Wyr habenn e, l schreyben so vns dyselbs jtzo durch eynen reytenden botten [haben zugeschickt empfangenn vnd alles jnhalts horen lesenn Geben doruff e, l, fruntlich zuerkennenn das vnser potschafften welcher wir drey jnn Hispanien zu Ro: key, Mat, vnserm lyben hern Bruder vnd Swager, gefertigt nehmlich Meyster Cornelium Scepperum, Mgr. Melchior *der Germania vnd vnsern Herolt Hansen Gutlant welche eins teyls fast nahe ein jar lang jn Hispanien verharrett, vnnd dy andern auch bey eim halben jar verzogen vnd vffgehalden [worden, So ist vns auch von berurtenn vnsern geschickten gantz kein antwort zukomen gesant worden Noch dyser zeitt [nicht aus Hispanien nicht wyderkohmen, wywol e, l, jn jrem schreyben meldung thun das sy glaubwirdig bericht das vnser potschafft aus Hispanien wyder ankomen sein solten, So mogen vns e, l, warhafftig glauben das sulchs nicht gescheen vnd das [es e l, hirj es viel zu mylde an e, l, gelanget ist, Dan wir auch von berurten vnsern geschickten dweyl sy jnn Hispania gewest gantz kein antwort erlangt besondern ein schrifft dorjnn sy verzogerung jrer abfertigung vnd entlichen bescheits zugewarten angezeigt Sunsten vnd an das haben wir ferner [kein wissenschafft vnserer geschickten [vnser vnd Sachenn [haben enicherley weysz entpfangenn, Wu es aber anders gelegen vnd gescheenn wolten wir sulchs e, l, bey tag vnd nacht vnserm schreyben vnd zusagen noch nicht verhalten habenn, So auch vnser geschicktenn zu welcher zeit es welle wyder ankohmen, welcher zukunfft wir vnns teglich [auch vffs schierste vnd forderligst vormuten oder aber eynich weytter schrifft wy sich vnser sachen anlassen an vns gelangen werden, das wellen wir e, l, jn gantzer eyle vnuorzuglich vorstendigen vnd zuerkennen geben, Fruntlichs vleisz bittend e, l, wolden nochmals als der getrew Freundt oheim vnd Swager jnn dysem vnserm [merklichen anlygend mitt vns ein getreulich [gutwillig mitleyden vnd gedulth, tragen, Vnnd so sich dan vnser Sachenn durch hulff vnd vorleyhung des Almechtigen wydervmb zu besserung vnd gluckseligem Ende erreychen vnd [komen werden [schyken als wir vns jn kortz gentzlich getrosten , wellen wir vns gein E l aller gebur vnd billigkeit dermassen [treulich vnd erlich [halten vnd boweysenn das dorob e, l, ein [gnug [353 aar1525] guth [genuge gefallen vnd gnugsamlich wol zu friden sein sollen das wolten wir e, l, vff jr jtzig schreyben zur antwort guther meynung nit bergen Dan derselben e, l, freuntlich zudynen seint wir gantz guthwillig vnd gneigt Datum Lyra freitag nach Oculj Anno xxv o
Dominus rex per sze
Antwort marggraff Jochim churfurst vff sein schreyben actum freitag nach Oculj anno xxv
Vnnd oj - Vnnd ey - Stich mir Als dyr
Hr. Georg v. Minckwitz anmoder Hr. Henrik Göye om at betale ham de 400 Guldgylden, han i foregaaende Aars August Maaned leverede Nils Lykke, samt derhos sende de ham vedkommende Breve, navnlig Markgrevinde ( Elisabeths) og Hertug Albrechts (af Mecklenborg).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1558). Brevform; lidet Halvark med Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt.
Ernvester vnd gestrenger freunttlicher lyber Herre vnd bruder Euch szeyntt meynne guttwyllige dynste zuuor bereytt vnd jst meyn dynstlich bytten jr wollett mir bey gegenwertigen quitantzien der vyerhundertt goltt gulden szo jch Nigklas Lugken jn nechstvorgangnen August Manedt zw Anttorff veberanttwortt zw senden der gleychen was schryffte bey euch szeyn an mich haltende sonderlich der Marggraffynne vnd Hertzogk Albrechts bryffe mir anher schygken Euch des nicht beschweren byn jch zu vordynen gantz wylligk domitt szeytt gotts gnadenn bevolen Datum Lyra jn Brabantt den vj tagk des Aprillis anno dominj xv c xxv ten
Euer gutt bruder Georg von Mingkwitz ritter
Dem Ernvesten vnd gestrengen Ern Heynrichen Goyde ritter etc. meynnem freunttlichen lyben Hern vnd bruder.
[354 aar1525] 
Hr. Georg v. Minckwitz beretter Kong Christiern II, at han efter et Ophold i Köln den fölgende Dag vil drage til Leipzig i Kongens og sine egne Anliggender, og anmoder om Besked med Budet, hvorlænge han kan være fraværende; han og hans Broder Niklas önske at anvendes ved Kongens Krigsfolk i Brabant, ligesom han ogsaa, om fornödiges, kan skaffe Kongen flere Adelsmænd. Han tilbagesender et til Wittenberg bestemt Brev og to Kredentsbreve, da han af Georg Stegetin har erfaret, at denne Sag er opgivet; af Hans Michelssöns Brev har han forstaaet Kongens hemmelige Hverv, som han er villig til at udföre.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1559). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet. Egenhændigt.
Durchlauchtigister Groszmechtigister Hochgeborner koenigk Euern koenigklichen wyrden szeyntt meynne schuldige vnd gantzwyllige vnderthenige dynste zuuor Genedigister herre Wy woll jch besorgett habe jch musse eyn zceytt langk alhy vorharren das mir danne auch von den Ertzsten geraten worden jst, dannach reytt jch morgen wylls gott fordder nach Leyptzk Euer konigklichen wyrden Sachen meyns hoechsten vorstandes vnd vormoegens zw tractiren vnd ausz zw richten dorneben meyne sachen auch zw vorordnen bytt vleyssigk .E. k. w. woltten mir bey gegenwertigen zw schreyben wy lange .E. k. w. zw dem lengesten mir ausszen zw szeyn genedigklich erleuben moegen, domitt jch sycher seyn moege das .E. k. w. Sachen meynett halben nicht vorhyndertt adder vorzcogen werden dorffen vnd jch meyn sachen dester ordenlicher vorsehen moege mitt demuetiger bytt .E. k. w. woltten Nigkell meynen bruder vnd mich jn dyssen krygs Sachen auch jn gnedigen bevelch vnd bedengken haben vff das jch bey dyssem boten eygenttlich moege wyssen worauff wyr vns richten soellen vnd wen wyr deshalben jn Brabantt szeyn mussen Vnd nach deme .E. k. w. wenigk edelleutt bey sych haben vnd doch bey vyll leuthe jn kortzer zceytt kommen moechten wy .E. k. w. wyssen, wolden .E. k. w. etzsliche junge gesellen bey sych haben moegen mir .E. k. w. zw schreyben dan jch vorsehe mich .E. k. w. szo lange dy .E. k. w. begern, woll auff zw bringen vnd E k w domitt zw vorsorgen Dysser bothe hatt bevelch mir gegen Leyptzk zw volligen vnd bey .E. k. w. zw wartten bys jnen .E. k. w. mitt enttlichem bescheytt abvertigen was dan .E. k. w. verner von mir getan haben woltten das stelle ich zw .E. k. w. Den bryff gegen Wyttenbergk sambtt denn zweyen Credentz briuen szende jch .E. k. w. [355 aar1525] hy bey lygende dan George Stegetyn hatt mich bericht der szelbe handell szey gantz abe dysmals Hans Michelissons schryfft kan jch woll leszen was .E. k. w. mir heymlichs schreyben wollen konnen .E. k. w. denn selben dar zw brauchen dan was mir moegelich jst jn .E. k. w. besten vnd frommen zw foerddern vnd zw dynen das erkenne jch mich zw thun schuldigk vnnd gantz wylligk domitt thw jch mich .E. k. w. als meynnem gnedigen gebythenden lyben Hern vnderthenigk bevelchen Datum Coelln am Reyn dynstags nach Palmarum Anno dominj xv c xxv ten
E k w vnderthenigister Georg von Mingkwitz rytter etc.
Diderik Claesson og Popius Occo berette Kong Christiern II om Salget af hans Skyts, hvormeget deraf der er betalt, og hvad der endnu staar tilbage, hvilket Kongen strax kan erholde ved at sende en Kvittering.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1583). Brevform; Halvark, der vistnok har ligget i Convolut. (Jfr. Dipl. Norv. X No. 446).
Durchluchtigeste groetmechtigeste hoechgeborne forste aller genadichste heer Coninck wy hebben v Co mag t brieff ontfangen angaende die rekenunge tho nemen van die bussen etc. also was daer geen koep twyschen die stede ende mester Lambert gemaekt sonder ysz ein wtsprake gedaen twyschen [die v Co w vnd die stede dat de stede sall geuen voer dat koeper xxviij schellig. ende die laden ende cloeten binnen so a die bussen hebben gewegen die erste .viij m cxcij lb. die ander .vj m v c xcvij lb. somma beyde gewegen .xiiij m vij c lxxxix pont facit an gelde [.ij c l ij c vij pont ende xj groete Vlaems die voer den prop ofgaen. Hyr vp betaelt by mester Lambert erst vj c gulden ende. nae iiij hondert gl so a dusent gulden ende noch Pauls die tollenar moeten belouen lxxij gulden eer die busse heeft mogen vandaer somma dat dar noch kompt pro rest tho ontfangen xxviij pont vj /skilling/ viij d. Also isz gesloeten jndien v Co w. hyr mede tho vreden ysz mach v Co w ein quitantj senden so sal men terstundt betalen ende. indien dat v Co w daer met mede tho vreden ys mach v Co w [356 aar1525] binnen ain maent dat gelt senden ende die bussen sonder kosten in Amsterdam weer ontfangen Anders weten wy v Co w niet tho schriuen dan wy ons myt aller onderdenicheyt gebeden an v Co w beuelen v Co w die hillige drieuoldicheyt geschreuen in Amsterdam. den xv dach van Aprill anno xv c xxv.
v Co w. onderdanige. altyt Dierck Claeszon Popius Occo.
Kong Christiern II underretter sin Dronning om, at han ved sin Ankomst til Lier för Kl. 8 ikke fandt nogen af sine Skrivere der, hvorfor han anmoder hende om i fornödent Fald at gjöre hans Undskyldning hos hendes Faster (Regentinden), fordi hun ikke tidligere har fremlagt de Ar tikler, der skulle foredrages.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1350). Brevform; Kvartark med Spor af udvendig Forsegling med rödt Vox. Helt egenhændigt.
Kere frue moi vide tha ieg kom hid fandt ieg engen af myne scriffuere her til stede oc vor ieg her før otte slo thii beder ieg ether ati giøre vor orsage om behof giørs for ethers farsøsther sz o hun tager icke til mistøcke ati icke før hafuer giffued ethers artilkel fore Oc giffuer ether icke til os før end i haffue fanget suar som thenne breffuisser kand giffue ether til kenne giøre ether beste her vti som ieg ether til tro her met ether gud befallendes Screffued vti Lire then trede oc tyuende dag vti Maii Ar mdxxv
Christiern
A La Royne Denemarcken etc.
1525
Kong Christiern II og hans Dronning Elisabeth udgive Kredentsbrev til deres Söster og Svigerinde, Dronning Maria af Ungarn etc., for deres Raad Hr. Georg v. Minckwitz, der med vigtige mundtlige Hverv sendes til hende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1353). Brevform; Helark, Patent m. Spor af begges större Segl i rödt Vox over en Pergamentrem. Hans v. Bayreuths Haand. [357 aar1525] 
Wyr Cristiern von gots gnaden zu Denmarken Sweden Noruegen der Wendenn vnnd Gottenn kunig Hertzog zu Slesswig Holstein Stormarn vnd der Dyttmarschen etc. vnnd Elisabett dersselben gnaden vnd Reych koniginn etc. Gebornne aus kuniglichem Stam zw Castilien Ertzhertzogin zu Osterreych vnnd Burgundienn etc. Empieten der Durchlauchten furstin frawenn Maria zu Hungern Behaym Dalmatien Croacien kunigin gebornn aus kuniglichem Stam zu Castilien Ertzhertzogin zu Osterreich Marggreffin zu Merhern etc. vnser freuntlichen lyben Muhmen vnnd Swester vnser freuntschafft vnd wesz wir mehr lybes vnd guthes vermugen Durchlauchte furstyn freuntliche lybe Muhme vnd Swester, Wir habenn jegenwertigen den gestrengen vnsern Rath vnd lyben getrauen Georgen von Minkwitz ritter mitt etlichen gewerben doran vns merklich belegen an e, l muntlich zutragen beuohlen vnd abgefertigt wie e, l, ab jme vornehmen werden, Jst hirvmb an e, l, vnser freuntlich vleyssig bitt, Sie wolden gedachten vonn Minkwitz seins entpfangen beuels gutlich anhoren, vnnd yme vff dismal gleych vnser selbs eygen person gantzen glauben geben, mitt der gnedigen erzeygung, wy wir vnns zu e, l, gentzlich versehen, das wollen wir wydervmb dyselb e, l jnn aller freuntlicher wylfahrung guthwillig vordynen vnd freuntlich vorgleychenn, Geben zu Lyr jnn Brabant am dreyssigsten tag des Monats May Anno dominj etc. xxv o,
vostre humble frere Christiern vostre bonne leale amy[e] seur Ysabeau
Der durchlauchten Furstin frawen Maria zw Hungern Behaym Dalmatien Croacien kunigin Geborne aus kuniglichem Stam zu Castilienn Ertzhertzogin zw Osterreych etc. Marggreffin zw Merhern etc. vnser freuntlichen lyben Muhmen vnnd Swester.
1525
Kong Christiern II anmoder Kong ( Ludvig) af Ungarn om at give Hr. Georg v. Minckwitz et Forleningsbrev paa Landfogedembedet i Nedre Lausitz, som han, efter Keiserens Anbefaling, har givet ham Löfte paa, hvis han overlever den nuværende Indehaver, Hr. Henrik Tunckel.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1382). Helark uden Underskrift og Segl. (Se Dipl. Norv. X No. 370). [358 aar1525] 
An den konig von Vngernn
Freuntlicher lyber her Bruder vnnd Swager Vnns hadt der gestreng vnser Rath vnnd lyber getrauer Georg von Minkwitz [ritter bericht furtragen wie das jme her Andres [von Burgow zuerkennen [geben haben das e, l, vff fruntlich furbitt Ro key Mat. vnsers lyben hern bruders vnnd Swagers [guthwilligt vn gnediglich bewylligt [gedachte von Minkwitz das Landtvoigt Ampt jn Nyder Lausitz gedachtem von Minkwitz sein leben langk wu er den fall des jtzigen landtvogts [Her Henrich Tunckels etc. erleben wurde gnediglich zuuerleyhen vnnd zuuerschreyben Wywol aber berurter von Minkwitz eynen Edelman jn Vngern derwegenn gefertigt so hadt er doch abwesens Her Andre(s) von Burgow nichts fruchtbarlichs erlangen mogen vns derhalben vmb gnedige furbitt an e l zuthun vntherthenigs vleysz angefallen. Des wir jme aus sonderlichen gnaden vnd jn ansehung seyner manchfeltigen vleyssygen [dinste vns jnn dysem vnserm anlygend getreulich bezeigt keins wegs haben wissen zuwegern, Jst hirvmb an e, l, vnser gantz freuntlich vleissig bitt Sie wolden vylgemeltem von Minkwitz vmb vnsernt willen jn gnedigem beuehl haben, vnnd jme dy vorschreybung vnd vorleyhung vff sulch landtvogt Ampt jn Nyderlausitz gnediglich volzyhen vnd verfertigen lassen [dan wyr achten dorfur das der offttgemeltt von Mingkwitz .e. l. jn benentem ambtt getreulich erlich vnd nutzlich dynen [werden [wyl sall dorab .e. l. vngetzweyffeltt guten geuallen tragen werden .e. l. sych hyryn vnbesch.
Ank. Ma tt zu Hungeren - 1525
Kurfyrst Joachim af Brandenburg meddeler sin Kammertjener Jacob Schil ling Kredentsbrev til Kong Christiern II, til hvem han sendes med mundtlige Hverv.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1321). Helark, Patent, udvendig forseglet med Ringsignet i rödt Vox over en Pergamentrem.
Durchleuchttigster koning. Vnnser gutwillige freuntlich dinst. vnnd was wir liebs vnnd guts. vormugen allzeit zuuorn. [359 aar1525] Freuntlicher lieber Herr, Oheim vnnd Schwager, Wir habenn gegenworttigen vnnsern Camerdiener vnnd lieben getrewenn Jacoben Schilling, mit etlichen gewerben, dieselben muntlich an E. ko. w. zutragenn, beuolhen. vnnd abgeferttiget, wie E. ko. w. von jm zuuornehmenn, Demnach ist an E. k. w. vnnser freuntlich Bitt. E. k. w. wollenn gnanttem, vnnserm Camerdiener, solicher vnser gewerb halb, dismals, gleich. vnnser selbst person, genntzlichen vulkommen glawben gebenn, vnnd sich darjnne. gegen vnns freuntlich erzeigenn Darann thun vnns E, k, w. sunder annehmen gefallenns, Dann derselbenn E. k. w. widerumb gutwillig freuntlich dinst zuerzeigen sein wir allzeit, gneigt Datum Colnn an der Sprew am tag Margarete Anno etc. xxv o
Joachim von gots gnaden Marggraue. zu Brandemburg. des hey: n Romischen Reichs Ertzcamerer vnd Churfurst zu Stettin Pommern etc. hertzog Burggraue zu Noremberg vnnd furst zu Rugenn.
vnnserm lieben herrn ohmen Schwager vnd Bruder.
Margraff Joachim zu Brandeburg an k. Mat. 1525 - 1525 - Joachim Marggrafue zu Brandenburg
Kurfyrst Joachim af Brandenburg medgiver sin Kammertjener Jacob Schil ling Kredentsbrev til Dronning Elisabeth af Danmark, til hvem han sendes med mundtlige Hverv.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1320). Brevform; Patent, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchlauchtigste konigin. Was wir in angeborner freuntschafft Ehr liebs vnd guts vormugen altzeit zuuorn, freuntliche liebe fraw vnd muhme. Wir haben gegenwertigen vnserm Chamerdiehner vnd lieben getreuen Jacoben Schilling. von vnsern wegen. etlich gewerb. an Ewer lieb. muntlich zutragen. in beuelh mitgeben. wie sie. von jm. vornehmen werden, vnnd bitten derwegen freuntlichs vnd alles vleis .E. L. geruhen jne. zu gnediger vorhore zugestatten. auch gleich vnser selbs person gantz volkommen glauben zugeben. vnd *vnnd sich dar jnnen freuntlich vnd dermassen. wie vnser sonderlich hoch vortrawen. zu Ewer lieben stehet. zuertzeigen, das erpieten wir vnns hinwidderumb dieselb Ewer Lieb. in [360 aar1525] aller freuntschaft Ehr vnd lieb, vnsers vormugens zuuorschulden altzeit gutwillig zusein, Datum Koln an der Sprew. montags nach diuisionis apostolorum Anno etc. xxv o
Joachim von gots gnaden Marggraff zu Brandenburg des hey n: Ro: n Reichs Ertzcammerer vnd Churfurst zu Stettin Pommern der Cassuben vnd Wenden hertzog Burggraff zu Nurmherg vnd furst zu Rugen manu propria s t sss.
Der Durchlauchtigsten Furstin. frawenn Elisabethen. geborn aus konig m Stamme zu Castilien etc. zu Dennemarcken Sweden Norwegen der Wenden vnd Gotten konigin, Hertzogin zu Slesewigk Holstein Stormarn vnd der Ditmerschen. Grafin zu Oldenburg vnd Delmenhorst. Vnser freuntlichen lieben frawenn vnnd muhmen - jn jrer lieben eigen handen
1525
Nils Lykke minder Kong Christiern II om sin 23aarige tro Tjeneste hos ham og hans Fader fra Barn af og om den Nöd, hvori han nu er stedt, men forsikrer Kongen, at han alligevel aldrig vil forlade hans Tjeneste og beder derfor om en ærlig Underholdning, hvor han vil bruge ham, hvorom han ogsaa har bedet Klaus Hermeling og Benedikt v. d. Wisch at tale til Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1467). Helark; Patent med Spor af udvendig Forsegling (Ringsignet i grönt Vox).
Myn willigh plichtigh tro thieneste Ether kong e Mt. alder ydmigeligeste forscreffuet met wor herre Stormechtigeste koning kereste nad e herre som E K Mt. wel wittherlicht er saa jegh haffuer thient ether nades herre father oc E K Mt. aff myn barndom vp nw wel pa thet xxiij e aar hwilket jegh haffuer giord trolig oc welwillelich aff alt myt hierthe och aff all then forstandh som gud haffuer vnt megh oc schall E K Mt. aldrj annet beffyndhe i sanyngen end jeg haffuer wildh oc will E K Mt. welffart tiill syell och lyff eere stadt och konninglicht salicht Regemente som en tro thienere burde oc bør att wille syn herre oc koning ther som jegh nogen tid haffuer fortørnet Ether Kg e Mt. vdj noger madhe tha er thet skeedt aff wanwittichet oc aldrj aff nogen wtroheyt eller vntt hierthe ther were gud myt windesbird tiil paa then yderste strenghe dom alder nad e herre hwatt forfølgelze sorrig vmhw [361 aar1525] kommer och nødt jeg haffuer lydt oc lydher fore E K Mts. schild thet wed oc wor herre alder best men thet schall E K Mt. wisseligen widhe paa myn syels salicheyt oc all Cristelig tro som jeg haffuer tiil wor herre Jesum att jeg aldrj haffuer haffd eller haffuer hw willie eller syndh tiill att haffue wild eller will giffue meg fran E K Mt. aff ether nades thieneste men then alsommechtigeste gud vnde meg saa sanneligen sin nadhe help oc trøst i thenne werden oc pa then iderste tyd som megh gørs aller best Nadhe oc trøst behoff som jeg aff eet willicht oc troet hierte will E K Mts. høffmechtigeste høffboren furstinnes myn Nad e frwe oc begges ether nades børns lucke oc all welffart tiil syel lyff oc att komme tiil syne Riger furstendom Landhe oc kongelicht furstlich eere oc salicht Regemente Thi bether jeg E K Mt. alder ydmigeligeste att wille anhse myn lange willig thro thieneste att haffue metlidelze met megh oc nadeligen besørge meg met nogen god vnderholling hwor E K Mt. selff will och ther som jeg mest kand bewise E K Mt. nogen thieneste hwilket jeg plychtiglig gerne gøre will som meg bør i alle madher och will jeg tha met thet alder furste meg mwlicht er met gutz help selff komme tiil E K Mt. oc gyffue ether nadhe all leylighet ydermere tiil kenne Alder nad e herre E K Mt. will nw werdes i alle madhe nadeligen oc gunsteligen att ramme oc wydhe myt beste oc ether nadhe will scriffue meg tiil met thenne myn swend hwor effther jeg meg rette schall oc tiil forladhe maa her bether jeg E K Mt alder ydmygeligeste om oc will thet met myn arme plychtige tro thy(e)neste forthiene then stund jeg leffuer E K Mt. tiil syel liff oc kongelicht salicht Regemente then alsomechtigeste euige gud beffalendes screffuet i Bremen then tridie dag jn Augusto mant anno etc. md xxv
E K Mts ydmig plychtig tro thienere Niels Lucke
Alder nadigeste herre jeg haffuer oc giffuet thj godemend Claus Hermelinck oc Benedichs van der Wisch nogen myn leylighedt tiil kenne som thy haffue loffuet meg framdeles att gyffue ether K Mt. tiil kenne oc bether jeg E K Mt. som myn nad e herre will ther vdj betro thennum oc j alle madhe wydhe oc ramme myt beste aff ether K Mts. egen godhet datum vt supra
Stormechtigeste høffborenn furste och herre her Cristiernn Danmarckes Sueriges Noriges Wendes oc Gottes koning [362 aar1525] hertug vdj Slesuig och Holsten etc. sin aller nad e herre *detmhutiglig
Nils Lykke, der har tilskrevet Kong Christiern II om at faa nogen Hjælp til sin Underholdning, beder Dronning Elisabeth om at være ham behjælpelig med at erholde godt Svar fra Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1468). Brevform; 3/4 Ark, Patent med Spor efter gjennemtrukne Seglremme men uden Segl; har formentlig ligget indeni foregaaende Brev.
Myn willig plichtuge tro thieneste ether nades høffmechtighet alder ydmigeligeste forscreffuet met wor herre Kereste nadige frw werdes ether nadhe att wydhe att jeg haffuer screffuet K Mt myn nad e herre myn anlyggende nødt tiil oc begerer hans nades nadeligen trøst Thj bether jeg ethers nades høffmechtighet gans ydmygeligen oc gerne ethers nadhe will hoss K Mt. wydhe myt beste oc forfordere sza jeg ma fange aff hans nadhe gunstige oc nadelige godhe swar oc ether nades høffmechtighet will oc selffue ramme och wyde myt beste met gunst oc nadhe thet will jeg met mynn arme plychtuge tro thy(e)neste ydmygeligen troligen forthiene then stund jeg leffuer bether jeg ether nades høffmechtughet oc gansche ydmygeligen att ethers nadhe och jckj will forladhe meg nw vdj myn nødt her met ethers nades høffmechtighet tiil lyff syel stat oc saligt Regemente gud alsommechtygeste tiil ewiig tyd beffalendes screffuet i Bremen then iij dag jn Augusty manet anno etc. md xxv
E N H ydmige plychtige tro thienere Niels Lucke
Stormechtiigeste høffboren furstinne frwe Elisabet Danmarckes Sueriges Norges Wendes oc Gottes drotning baren aff kongelig stam aff Kastilien Ertzhertuginne vdj Osterich etc. hertugjnne vdj Slesuyg oc Holsten etc. myn nad e frwe demhutichlig
1525 - Niels Lucke
[363 aar1525] 
Kong Christiern II meddeler Joos Delyen ( Joris de Bye) Bevidnelse om, at han er vel tilfreds med Udförelsen af de Hverv, han har besörget for ham, da dette er forlangt af Staden Antwerpen, hvor Keiser ( Karl V) har givet ham Tilladelse til at praktisere som Voorsprake (Advokat, Procurator?).
Efter samtidig Afskr. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 840). Halvark, uden Segl.
Christierne van gods genade Dennemercke Norewegen Sweden Wenden ende der Gotten Conninck Hertoge te Holsten ende Sleeswyck Graue to Oldenborch Dormerhorst ouer Stormer ende der Ditmursen Ons heeft te kennen gegeuen onse lieue ende welgeminde Joos Delyen hoe dat ons broeder de keyserlycke maiesteyt inder stadt van Ghent midts sekeren dienste byden seluen Joosen gedaen hem gegont heeft sekere officie inder stadt van Antwerpen om aldaer voorsprake te syne gelyc hy voor tyden geweest hadde metten profyten daer toe staende ende heeft ons broeder syn missyf breuen met synder hant geteekent aende voorscr. van Antwerpen geexpedieert onder de voorscr. van Antwerpen rustende date op sy den voorscr. Joosen ter antwoorden gegeuen hebben dat hy soude patientie hebben tot dat hy met ons ouercomen ware ende conde doen blyken dat wy synder te vreden syn ende soe midts dat hy ons in onsen affeeren anderen tyden getrouwelycken gedient hadde ende hem daer in nyet gespaert daer om in alle syne saken iesyndert veel achterdeels gehadt heeft ende dagelycx zeer vercort wordt tot synder grooter ongemichten bitter scade ende swaren verdriete alzoe hy seet ons daer om ootmoedelyc biddende om onse opene breuen van recommendatien in behoorlycker formen dat hy soude mogen bewysen dat wy synder te vreden syn ende hy met ons in goeder vrintscappen staende is Wy desen aengesien tot synder beden genegen synde willende hem ende den synen vorderen in allen saken eenen iegelycken die dese onse letteren sullen sien hooren lesen oft gethoont worden bekent ende openbaer maken dat de voorscr. Joos Delyen in goeder vrintscapen met ons staende is ende dat wy synder wel te vreden syn hem ende den synen gonnende alle goet met herten begeerende datmen hem ende alle den synen ende alle hueren goeden saken van onsent wegen wilt houden voor gerecommendeert als onsen goeden vrinden dwelc doende salmen ons sonderlinge vrintscap daer aen doen ende wy wederom bekennen willen Orconden onsen [364 aar1525] name met ons selfs hant hier onder gescreuen ende ons secreet daer by gedruct gedaen inder stadt van Liere den sesthiensten dach Augustj int iaer duysent vyfhondert ende vyuentwyntich
Jost Delyn
Kong Christiern II oversender Secretairen Hans Wefring det tilsendte Brev beseglet og lydende paa Hr. Georg v. Minckwitz, hvem han dog ei skal levere samme, för han efter Löfte har faaet hans Revers tilbage; hvis han ikke har udrettet Kongens Hverv, skal Brevet ingen Magt have.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1360). Kvartark med Spor af udvendig Forsegling med rödt Vox. (Jfr. No. 355, 356 og 358 ovenfor).
Cristiern von gots gnaden, tzu Denmarck, Sueden Noruegen etc. Konig, Hertzog tzu Schlesuick etc. Vnsern gunst tzuuor, Jch send dir die brieff die du vnsz tzugschickt habst besegelt, vnnd sunderlich das auff er Georgen von Mingkwitz laut, vnd bit vnd beger, von dich, das du yhm die selbe brieff, nicht vbergebst, ehr her hat dir seyn reuers wider gegebenn, als er vnsz gelobet hatt. wan sach wehr, das ehr vnser sach nicht auszricht, nach vnserm abscheidt, szo sol der brieff keyn macht haben. Hiemit sey gott beuohlen, datum tzum Schlosz Sonnabent fur Bartolomej Anno etc. xxv ten
Christiern
Vnserm lieben getreuen Hansen Weyfring vnserm Secretario.
Kong Christiern II og Dronning Elisabeth love og tilsige for sig og Arvinger sin tro Raad Hr. Georg v. Minckwitz for hans Livstid en aarlig Udbetaling af 400 Gylden i Leipzig, og hvis de atter komme til sine Riger og Lande, ville de yderligere drage Omsorg for ham.
Efter Orig.-Udkast p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1361 a og b). Helark uden Segl.
Wir Cristiern vnd Elisabett etc. Bekennen vnnd thun kunth [fur vns vnd vnser erben vnd erbnehmen offentlich mitt dysem briff fur allermenniglich dy jen sehen oder horen leszenn, das wir dem Gestrengen vnserm Rath vnd lyben getrauen Jorgen [365 aar1525] von Minkwitz Ritter vmb seyner getreuen vleyssigen dinst wyllenn so er vns gantz getreulich ehrlich vnd auffrichtig erzeigt vnd gethan hadt verpflicht vnd versprochen haben dy zeit seins lebens ein jerliche pension nemhlich [vierhundert goltgulden [vff vns vnd vnsern erben zugeben [vnd zuuberreychen lassen , dy wir jme hiemitt vnd jn krafft dits briffs fur vns vnd vnser erben [vnd erbnehmen zugeben versprechen [vnd [bey vnserm kuniglichen wirden treuen vnd guten glauben jerlich vff S Michels tag zu Leiptzk verplichten vnd zusagen Vnnd szo wir auch durch verleyhung gotlicher gnaden wydervmb jn vnser kunigreich vnd land komen vnd derselben restituirt werden so gereden vnd geloben wir auch hirmitt berurten von Minkwitz mitt allen gnaden zum besten gnugsamlich vnd ehrlich zuuersehen alles treulich vnd anegeuerden Zu vrkund, etc. Datum Lir xxij tag Augustj anno xxv
Dominus rex per se
Wir Cristiern vnd Elisz. etc. Bekennen vnd thun kunth offentlich [fur vns vnd vnser erben mit dysem vnserm briff fur allermenniglich dy jen sehen oder horen lesen, [Das vns der Gestrenng vnser rath vnd lyber getrauer ein zeitlang Nach dem vnd als dy .Romisch. kay. Mat. vnser freuntlicher lyber herr Swager vnd Bruder den Gestrengenn Georgen von Minckwitz Rytter vns zu eynem Rath vnd dyner zugeordent, jn vnsern Sachen vnd [Sachenn [anligend seins hogsten vermugen vnd verstand getreulich vnd zum allerbesten retig vnd nutzlich zuerscheynenn, Hiruff jn sulchem beuel vnd vnsern dinsten sich der berurt von Minkwitz gantz getreulich auffrichtig vnd vleissig [wy dan eynem ehrlich vnd redlich gehalten erzeigt vnd bewysenn hat, des wir gegen jme mitt gantzenn gnaden dankbar seyn, Gereden geloben vnd versprechen [derhalben hirmitt vnd jn krafft disz vnsers briffs fur vns [vnd vnser Erben, dem obgedachten Georgen von Minkwitz die zeyt seins lebens jerlichen [pension [zugeben nehmlich
1525 - Her Georgen v Minkwitz verschreiben vff iiij c gulden jerlich zugeben.
[366 aar1525] 
Hertug Johan af Sachsen, Kurfyrste etc. takker Kong Christiern II for hans Skrivelse af 23 Juli (modtaget 6 August), angaaende de af Mag. Cor nelius Scepper og Mag. Melchior de Germania fra Spanien bragte Efterretninger, men da hans Söns, Hertug Johan Frederiks, foreslaaede Ægteskab med Keiserens Söster Catharina nu ikke kan finde Sted, siden hun er bortgiftet til Kong ( Johan III) af Portugal, tiltrænger han ikke Hr. Jörgen v. Minckwitz´s Tjeneste i denne Sag men önsker at benytte den i et andet Anliggende, hvorom han tidligere har tilskrevet Keiseren uden at erholde Svar.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1607). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet. (Jfr. m. en samtidig Afskrift ved fölg. No., hvorfra Varianten. De övrige Afvigelser ere kun orthographiske.
Durchlauchtiger Konig, vnnser fruntlich, willig dinst, vnnd was wir liebs vnd guts vormugen zuuor besonder lieber Herr, vnd veter, Eur ko n wir: schreiben am datum zu Lyra, jn Braband. auf sontag nach. Marie Magdalene, nechst vorschinen, welchs vns am montage nach. Sixti zu Salfelt. jn Duringen, zu komen. dorjnnen vnns. Eur ko: wir: angezaigt vnnd zuerkennen, gegeben wie jrer ko: wir: ambasiaten nemlich. Magister Cornelius Zesperus vnnd Magister Melchior de Germania wider aus Hispanien zu Eur ko n. wir, gegen Lyra, komen. vnnd Eur ko: wir, bericht, das sie auf derselbigen beuelch die sachenn den Heyrat, zwuschen kay r Mat. Swester. Frauen Catherinen vnd vnnserm lieb(e)n Son Hertzog Johansfriderichen von Sachssen betreffend. mit getreuem vleis, bey Graf Hainrichen von Nassaw angeregt. haben, wie mit fernerm einhalde. wes sich gemelter graff. gegen berurten Eur ko n wir: ambasiaten het vornehmen lassen auch wie dye sachen. mit gedachter kay: Mat. Swester. gelegen. auch was Eur ko: wir: bedengken. vnnsernthalben were, gelesen, vnnd thun vnns gein Eur ko: wir: des das sie jren ambasiaten jn angezaigter vnnsers Sons, vnnd vnnser sachen. dermassen wie geschehen, anzuhalten beuolhen, vnd das vns Eur, ko: wir: jren bericht, sambt Eur ko: wir: bedengken, zuerkennen gegeben, gantz. fruntlich bedangken, vnd weren nit vngenaigt, gewest Eur ko: wir: anzaig nach. Jorgen von Mingkwitz Riter. so Eur ko: wir: sein zuentbern wust. zu kay r Mat. jn Hispanien zuschicken. Diweil wir aber aus Eur ko: wir: schreiben vormergken. wie wirs dan von andern auch vernehmen, das berurte kay r Mat. Swester nhumals dem konig zu Portugalien vorehelicht, vnnd jn Portugal geschickt sol sein, so achten wir das nhumals, ein solicitatorn an kay. r Mat. hoff. zuha [367 aar1525] ben wenig nutz sondern vnfruchtbar, sein wold vnd wiewol wir gehofft. heten, kay, Mat. wurde vnns, auf das schreiben, so wir nhun ein jar vorschinen Eur ko: wir: zugeschickt. vnnd von Eur ko: wir: bey derselbigen ambasiaten furder jnn Hispanien, gefertiget, vnd graff Hainrichen von Nassaw, seind zugestalt worden, andwort gegeben haben, nachdem es aber bisanher vorpliben, so habenn wir newlich, der vnnd etlicher andern, sachenhalben, an kay e Mat. widerumb. geschriben, vnnd seind der hoffnung. kay: Mat. werde vnns. darauf mit andwort. nit verlassen, vnd thun vns. gegen Eur. ko. e wir: das sie vns ehr Jorgen von Mingkwitz, soliche vnnser sachenn, an kay. e Mat. hoff zufurdern, wolten zukomen lassen. gantz fruntlich bedangken, Womit wir auch soliche, Eur ko: wir: fruntliche wolmaynung vnd erzaigte wilhfahrung widerumb zuuerdienen wissen wollen wir hinwider zuthun, alzeit willig vnnd: beflissen sein, dan Eur ko: wir: vnnsers. vermugens. liebe vnd fruntschafft zuerzaigen, seind wir jn alwege willig datum. Torgaw. dornstags nach. Augustinj Anno dominj etc. xxv
Johans K Vonn gots genaden. Johans hertzog zu Sachssen des hailig(e)n Romisch(e)n Reichs ertzmarschalh. vnd churfurst Lantgraff jn Duringen. vnd Marggraff zu Meissen.
Dem durchlauchten, fursten. Hern Christiern, zu Dennemargk. Schweden. Norwegen. der Wenden. vnnd Gotten konig Hertzogenn zu Schleswigk zu Holstain, Stormarn. vnd der Ditmarischen Grafen zu Oldenburg vnd Delme(n)horst vnserm lieb(e)n Herren vnnd vetternn.
Then xiiij dag in Septembri anammer K M t thette breff aff hertug Hans fan Saxsen
Kong Christiern II beretter Hr. Georg v. Minckwitz, at dennes Tjener Kurtz 14 Septbr. sidstleden har bragt et Brev fra Kurfyrst Johan af Sachsen, hvoraf en Afskrift oversendes ham; da der intet bliver af Sendelsen til Spanien, har Kongen heller ikke gjort noget for at erholde Leidebrev for ham gjennem Frankrige. Hr. Georg anmodes om, naar han har udrettet sine Ærender, snart at indfinde sig hos Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1365). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet. [368 aar1525] 
Cristiern von gots gnaden zu Denmarken Sweden Noruegen etc. kunig Hertzog zu Slesswig etc.
Lyber getrauer vnd Rath, Am tag Exaltacionis Crucis negstuerruckt jst ewer dyner Kurtz alhier ankohmenn, vnnd vns ein schriefft von vnserm lyben Vettern dem Curfursten zu Sachssen vberantwort, douon wir euch hirjnn verschlossen warhafftig Copey zuschicken, wie yr vornehmen werdett, vnd dweyl wir dan vormerkt das dy schickung noch Hispanien jren fortgank nicht hadt so haben wir auch das Saluaconduct durch Frankreych zuerlangen nicht vorarbeyten noch anregen lassenn, vnd doruff ewern dyner, von stund wydervmb abgefertigt vff das yr euch desterbasz dornach zurichten haben solt vnnd haben des von yme dy brieff so von vnserm vettern dem Curfursten an euch geschryben, nehmen vnd forder bisz vff euer zukunfft vorwarenn lassen, wie euch ferner euer dyner berichten wirdt Der heyrath halbenn wy euch bewust ist, wollett darjnn ewern besten vnd hogsten vleysz furwennden wy jr wol zuthun wist, vnnd wes yr dorauff zur antwort erlangt, des wollett vns zum aller forderligstenn bey gewisser zufelliger potschafft eygentlichen bericht vbersenden vnd vermelden, Auch ist vnser gnediger begern jr wollett euch vnser sachen mitt gantz getreuem vleysz beuolen habenn, vnnd wan yr dieselben verhandlett vnd ausgericht, wy wir euch jn beuehl gethan, jr wollett euch alsdan zum aller forderligsten wydervmb alhier bey vns erfugen vnd yhe keins wegs aussenbleyben, Als wir vns gentzlich zu Euch versehenn, Hiran thut jr vns ein sunder guth gefallen, Gneigt wydervmb Euch jn allen gnaden zuerkennen, Geben zu Lyr am siebenzenden tag Septembris Anno xxv ten
Christiern
Dem gestrengen vnserm Rath vnd lieben getreuenn Georgen von Mingkwitz Rytter etc. - jnn sein selbs eygen hant
1525
[369 aar1525] 
Nils Lykke takker Kong Christiern II for hans sidste gode Brev, bevidner sin Troskab og Lydighed og lover med det förste at indfinde sig hos Kongen for at modtage hans Befalinger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1469). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med grönt Vox.
Stormechtigeste koning aldernadugeste Herre myn plychtuge tro thieneste ether ko ge Mt alder ydmigeligeste forscreffuet met wor Herre alder nadigeste Herre jeg tacker E k M t alder ydmygeligeste fore e k M ts trøstlige gunstige oc nadelige scriffuelze som E k M t meg nw syst tiil screff hwor effther jeg willelige oc gerne will rette meg oc ganslig tiil forlade tes ligeste schall E k M t fasteliig were wys jeg will gerne were hwor E k M t will haffue meg oc ther pa met thet alderfurste meg mwlicht er will jeg selff giiffue meg tiil E k M t att forfare E k M ts willie ther om oc att gijffue E k M t myn leyliighet tiil kenne oc will jeg aldeles schycke meg effther E k M ts willie i alle tiilbørlige madhe som en plychtig tro thienere bør jmod syn alder nadigeste herre oc koning oc alder schall E k M t anderledes beffynde meg then stund jeg leffuer E k M t tiil syell lyff oc all welffart then alsomechtigeste gud tiil ewig tyd beffalendes alder nadigeste herre jeg haffuer oc gyffuet Hermen Poll noget i beffalninge som hand schall gyffue E k M t tiil kenne pa myne vegne screffuet met hast i Bremen then xxiiij e dag j September manet anno etc. mdxxv
E k M ts plychtige tro thienere Niels Lucke
Stormechtigeste høffboren furste oc herre her Cristiern Danmarckes Sueriges Norges koning etc. myn alder nadugeste herre ydmigeligeste sendendes.
1525
Kong Christiern II takker Baltazar Merklin, Provst af Waltkirch, og Dr. L. Brantner for den Flid, de have anvendt i hans Anliggender hos Keiseren, og beder dem at udvirke Breve udsendte til forskjellige Tydske Fyrster efter de medfölgende Kopiers Indhold, og efter hvad Electus af Lund (Hr. Johan Weze) yderligere kan forklare dem.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1366). Brevform; Helark, uden Segl. Hans Wefrings Haand. [370 aar1525] 
An den Waltkirch vnd Brantner Vnsern gnedigen wyllen vnd alles gut Wyrdigen hochgelarten vnd erbarn
Lyben besondern, Es haben vnsz vnser Oratores szo wir jungst bey Ro r, kay r, Mat, vnserm lyben hernn Bruder vnd Swager gehabt vndertheniglich furbracht wie mitt getreuem wyllen vnd hochem vleysz yr euch jn vnsern Sachen allzeit geflissen vnd gantzwilligk habt gebraucht vnd befunden lassen etc. das wir vns gein euch [mitt [jn gnaden vleyssig bedancken, der erpietung, so der almechtig vnser obliegen wydervmb zu glukseliger besserung vnd wolffart schicken vnd verordnen wirdt, wellen wir vns gegen Euch mitt ergetzlickeit, vnd begnaden vmb solches ewern gehabten getreuen wyllenns dermassen gnediglich beweysen, das euch zu [allem guthem gereychen vnd komen soll, Jst hirvmb an euch vnser gar gnedig ansynnen vnd begernn jr wollett nochmals jn solchem euerm guthenn furnehmen [gegen vns beharren vnnd vff etlich Copien szo wir [hochgnanter kay, Mat, zuschicken wurden euernn [von key Mat. begeren euern hogstenn vnd besten vleysz furwenden vnd guthe forderung anwenden das wir [alsdan etlich brieff noch jnhalt derselben Copien von Ro r Key r M t, zum forderligsten erlangen vnd bekohmen mochtenn vnd [haben des [so yr auch ferner doruff [von dem Erwirdigem vnserm Rath vnd lyben andechtigen dem Erwelten ertzbischoff zu Lunden etc. vnsernt halben ersucht vnd angelangt, oder auch weyttern bericht anzeigen wurden, begern wir gnediglich jr wellet yme desselben [jn dyser vnser sachen vff distmal [alle gleich vnser eygen person gantzen glauben geben, vnnd euch jn dem gar nit beschwerenn sondern guthwillig vnd getreulich gegen vns beweysen, als wir vns gentzlich vnd zuuorlessig zu euch getrosten, Das wollen wir hienwydervmb euch wy obstehet jn gnaden vnd allem guthen erkennen vnd vnuorgessen haben, Datum Lyr am sybenden tag Octobris Anno etc. xxv ten
Balzar Merklin probst zu Waltki(r)ch den briff zuerwerben an dy fursten wy beygelegte Copie mitbrengt - Bischoff von Coln zuschreiben das er dy abgedruckten Mandat key M t zugefallen zu vidimiren vnd gezeuknisz der Warheyt zugeben, - churfursten zu Brandenburk zubeuelen dy Mandat den veinden zuubersenden -
Dem Edlen [371 aar1525] Nicolas de Heu her von Malleroy vnsz(e)rm lieben besundern
An den Waltkirch vnd Brantner
Kurfyrst Johan af Sachsen medgiver Hr. Georg v. Minckwitz skriftligt Svar paa de mundtlige Hverv, han har overbragt fra Kong Christiern II og Dronning Elisabeth; han vil forsöge at skaffe Kongen et Laan paa 10,000 Gylden, dersom han kan erholde Regentinden Fru Margretes eller den keiserlige Regjerings Forlöfte for denne Sum.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1608). 2 Helark, hvoraf 5 Sider beskrevne, med egenhændig Underskrift og Segl (Ringsignet).
Vorzaichnus was, vnnser lieber getreuer Jorg vonn Mingkwitz, Ritter, dem, durchlauchten Hochgebornen fursten, hernn Christiern konig zu Dennemargk. Sweden vnnd Norwegen, etc. vnnd Frauen Elizabeten, geborn aus ko m Stam. zu Hispanien, kunigin zu Dennemargk, etc, vnnsern lieben herrn, vetern. frauen vnnd muhemen, auf das antragen, so er an vns Hertzog. Johansen, zu Sachssen Churfurstenn, etc. von wegen jrer ko. n wir: muntlichn getan, werben soll, Erstlich sall er. jren ko. n wirden, vnd liebden fruntliche dangksagung auf das fruntlich zuentbieten thun, mit ferner vormeldung so es jren liebdn nach dem willen gotes an gesunthait, des leibs vnnd sunst glugklich ergieng das wir solichs gern erfuren vnd horeten Ferner sagen das wir vernohmen, heten welichergestalt, kay e Mat. vnnser allergenedigister herr, vnnserm veternn, ko r. wirden, zu Dennemargk, zu fruntschafft, sein lieb zu restituirn vnd ir jn jrem obligen, furderung vnnd hulf zuthun allerlay mandat. het ausgehen lassen. das aber dieselbign nit volge ader volstregkung erraichtn, das heten wir nit gerne gehort, Vnd wiewol wir, nit allain genaigt, sondern vns auch schuldig erkenten, vnnserm vetern ko. r wir: jn jren obligenden sachn mit dem das jn vnnserm vermugen were mit fruntlicher wilfarung zuerzaigen, so hete doch sein lieb, hieuor vonn vnnserm lieben Brudern seligen gedechtnus vnnd vnns vnnser gelegenhait, zum taill vernohmen, Vnnd. ob wir dan bey andern leuten, gernn wolten solich gelt. ader summa aufbringn so weren die leuffte wie sein lieb selbst. wust ein zeitherr, [372 aar1525] geschwinde vnnd sorglich, gewest, wie auch noch. das sich nyemants. der gelt het. desselbigen gern entbloste Wir wolten aber, nichts desterweniger domit sein lieb sambt derselbigen gemaheln. vnnser lieben muhemen, vnnsern gutn willen vermergken solten, vns bevleissigen vnnd vmbthun, ob wir auf vnsern nhamen vnd glauben etwo ein summa geldes, biss jnn die zehentausent gulden vmb ierliche vorzinsung borgen vnnd ausbrengen mochten, seiner liebdenn auf genugsame vorsicherung das solich gelt auf ein benante zeit, nemlich vber ein jar widerumb entricht werden, vnnd gefallen solt, ferner fur zu stregken, Das aber die vorgwissung auf vnnser lieben muhemen ko r wir: gemaheln leibgut, ader seiner liebden Dennenmargkischen Ambten, vnnd Stetenn genohmen sult werden, kond sein lieb ermessen. das vnns solchs, vngelegen sein wold. Wurde aber vnnser herr vnnd veter, bey fraw Margareten princessen. vnnd bey dem Regiment erlangen konnen. das sich ire lieb angezaigter zehen tausent gulden halben, gegenn vnns, vorschreiben vnd das derselbigen vorschreibung mit ablegung der hauptsummen, nach laut, vnnd jnhalt. wie man sich derselbigen, verainigen wurde, gelobt solt werdn mit ayner Reichs Stat, ader, habhafftigen kauffleuten etc. *vorvorstanden vnnd versichern wolte, vnnd vns soliche vorsicherung auf nechstkunfftigenn Reichstage gegen Augspurg so derselbige zu furgang geraichte, ader so nit vnns alher jnn vnser wesentlich hofflager, geschigkt wurde So wolten wir jnn mitlerweill, an vleis die berurte Summa, als zehen tausent guldenn an muntz aufzubringen nit erwinden lassen, Also das soliche summa den jenigen so von vnnserm herrn vetern das gelt zuentpfahen, mit noturfftigem beuelh abgefertiget, vnd vor angezaigte vorschreibung vnd vorsicherung mit sich bringen wurden, gegen entpfahung derselbigen, von vnns vberantwort solltn werden. Das sich aber sein lieb erboten vnns bericht furzuwenden lassen, eher das die benante Summa, geldes aus vnnsern handen. keme, wie sein lieb zu eroberung jrer konigreich vnnd lande domit zukomen, verhoffte, anzuzaigen lassen. wiewol wir dasselb von seiner lieb, fruntlich vormergken, achtn wir es doch ahne noth, dan wir zweifeln nit, wo sein lieb souil geldes aufbringen wurde als dieselbige, zu jrem furhabenn, notturfftig, dieselb werde wol dergestalt, domit zugebarn wissen auf das seiner lieb, vnd derselbigen gemaheln nutz dauon entstehe. vnnd so es baidenn jren liebden durch den willen gotes, zu glugk schluge, das wurden wir vonn jrer lieb wegen, zuerfarn ein sonder freid haben Mit fruntlicher [373 aar1525] bit, das jre liebden ditz alles vonn vnns nit anders dann fruntlich vnd der notturfft nach. vermergken woltenn dan jren liebden zu fruntschafft eren, vnnd gutem zudienen weren wir alzeit genaigt vnnd willig, zu vrkund. mit vnnserm ausgedrugkten Secret. besigelt vnd aigener hand vnterschriben datum Torgaw sonabend nach Gallj Anno etc. xxv
Johans K
Dr. L. Brantner takker Kong Christiern II og Dronning Elisabeth for to modtagne Breve, omtaler Keiserens velvillige Stemning og lover at anvende den störste Flid i deres Anliggender; Brevene til Kurfyrsterne af Sachsen og Brandenburg samt Hertugerne af Lüneburg ere udfærdigede og overgivne til Electus af Lund ( Johan Weze).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1322). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben). Egenhændigt.
Serenissimi ac Jllustrissimi principes et domini domini mihi clementissimi Humillimis meis Seruicijs vestris Serenitatibus semper premissis Quod studium ac officium meum in vestrarum serenitatum rebus et nogocijs prestitum binis jam suis litteris probarint jucundissimum fuit non tamen vt idipsum mihi neque meritis meis aliquibus sed vestrarum Serenitatum jnnate clementie tribuam Quum san mo Caesarj (qui mihi id muneris commisit) res vestrarum Serenitatum jn tantum cure et cordi esse scio vt quidquid opere eisdem jmpendo M ti: sue in eo vix ex minima parte mihi vero nequaquam satisfacere posse videar Quare Serenitates vestre jure optimo sibi polliceri et persuadere poterunt hanc meam quantillamcunque opellam pro sua erga me pietate et clemencia meaque in ipsas debita fide et officio ipsis semper addictissimam fore: Et vtinam tam frugi quam id ex animo cupio, Absolui itaque litteras vestrarum Serenitatum ad Saxonie et Brandenbur: Electores ducesque Lunen: Ex vestrarum Serenitatum mandato animique sentencia quas Re mo Domino Electo Lunden: dedimus Confecturique dominus prepositus et ego alia que nobis in mandatis dederunt pro virilj Restat vt me Ser: bus vestris tanquam clementissimis principibus et dominis meis commendem quam humilliter Quas deus opt. max. jncolumes diu conseruare et suis aliquando restituere [374 aar1525] velit Que(m)admodum coelesti ac terreno jmperatoribus propicijs futurum jndubie spero Toletj die 27 Octobris anno etc. 25
Serenitatum vestrarum deditissimns Prantner
Serenissime Regie ac Reginalj M tj Danie etc. dominis suis clementissimis
1525 - Brantner
Provst Baltazar af Waltkirch takker Kong Christiern II for modtagne naadige Breve og lover at anvende sin bedste Flid i hans og hans Families Anliggender; de gjennem Electus af Lund (Hr. Johan Weze) for Keiseren udtalte Önsker har denne besvaret velvillig, men Brevene og Artiklerne have paa Grund af Tidens Korthed ikke kunnet affærdiges med denne Post men ventes at skulle afgaa med næste.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1637). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Durchleuchtigster. Groszmechtigister. Kunig. Eur Kuniglichen Maiestat. sein jn aller vnnderthenigkait beuor. mein schuldig vnnd gehorsam dienst aller gnedigster her. Als Eur Kunigliche Mt. mir. als seinem armen. gehorsamen Diener etlich mal. so gnediglich schreiben lassen. vnnd der massen vberflussiglich. meiner person halben. gar zu vil. dan jch mich nit gnugsam find. das Eur Kunigliche Mt. mir. so gar gnedige. freuntliche Brieff zueschreiben sollt. wie oder wannt. sol ich solchs vmb Eur Kunigliche Mt. verdienen. kan jch nit wissen. Es soll Eur Kunigliche Mt. jn kainen zweyfel nit setzen. souer mein leib vnnd alles so ich vermag. raicht. mit besondernn geflissen diensten Eur Kuniglichen Mt. meiner gnedigsten Frawen. Kunigin. auch den jungen fursten vnnd furstin. Eur Mt. Sun vnnd Tochtern. solang vnnd ich leb. nit absten. sonder als eur gehorsamster diener alzeit. williglich erfunden werden. hoff zu Got dem almechtiger. gar bald erleben. das Eur Kunigliche Mt. mit allen Eren. hohem Triumpff vnnd Glori. wider jn jre Kunigreich komen soll. Es hat der hochwirdig jn Got her Johan Erwelter Ertzbis(c)hof zu Lunden abermals. von Eur Kunigliche Mt. Credentz vnnd Jnstruction Brief. an mich lautendt angetzeigt. vnnd nach der leng entdeckt. was Eur Kunigliche Mt. von Kayserlicher Mt. etc. ytzmals von newen begeren. [375 aar1525] Solchs alles ist durch egemelten Erwelten. Kay r Mt. etc. jn meinem beysein gar wol. vnnd aigentlich erzelt worden. vnnd auch gnedige vertrostung von Jr Mt. empfangen. Aber aus mangel vnnd kurtz der zeit. auch das dise post lenger nit hat mogen verzogen. haben solche sachen nit mogen gefertigt werden. deshalb Eur Ku: Mt. gnedig geduldt haben welle. mit negster post wil jch mit hogstem vleisz. helffen vnnd raten. damit Eur Ku. Mt. souil mir muglich. die begerten sachen vnnd artickel. zuekomen, auf das derselben. Eur Kunigliche .Mt. hiemit zu aller gehorsam erbietend. vnnd jn aller vnnderthenigkait beuelhend. auch vnndertheniglich bittendt Eur Kunigliche Mt. welle. mein als derselben. gehorsamen. dieners. gnediglich eingedenck sein. vnnd jn allen jren sachen nit sparen. Geben zu Toleten jn Castilien am xxvij ten tag des Monats Octobris Anno etc. xxv ten
E Ko r Mt. etc. vnderthenischter gehorsampster diener. Baltazar von Waltkrich m propria
Kuniglicher Maiestat zu Denmargk etc. meinem allergnedigsten. Herren.
*Valtkrick 1524. -
Ioannes Hanart - Brantner - Baltazar von Waltkirch - Vlricus Comes de Helffenstein - 28
Nils Lykke udtaler sin Sorg over Kong Christiern II. s Stilling og Haab om bedre Tider, forsikrer om sin bestandige Troskab og udbeder sig nogen Hjælp til Underholdning, hvorom han nu tre Gange har skrevet uden at faa Svar. Han vil snart indfinde sig hos Kongen for at faa nærmere Besked, beklager sig over Hr. Henrik Göyes Forhold mod ham og anbefaler en Skipper og hans Folk til Kongens Understöttelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1470). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet. Egenhændigt.
Myn willig plychtuge tro thieneste ether K Mt. alderydmygeligeste forscreffuet met wor herre Stormechtigeste koning alder nadigeste Herre ether Ko M ts langlig oc mange fold modgang kenne then alsomechtiigeste gud er meg aff all myn siel hyertelige leet oc haffuer jeg doch stort hob thet then alsomechtiigeste gud wiil thes større nadhe oc barmhertighet bewyse E K [376 aar1525] Mt. oc alle ether nades tro wenner och thyenere thy bether jeg myn alder nad e herre wille jckj forhoglig bekommer seg men aldeles aff eet stadicht oc fast hyertte beffale then alsomechtiigeste gud all syn sagh tha twyffler jeg y jngen madhe att E K Mts. sorryg weddermod oc forsmedelze schall wendis tiil ere gledhe oc koninglicht salycht regemente jgen oc alle ether nades tro wenner oc thyenere tiil god hwswalelze thy wille myn alder nad e herre were stadych wforskrecket wed got mod oc befal then alwoldige herre all syn handel som jeg tiil foren altid haffuer screffuet oc selff sagd ether nadhe att E K Mt. schall fyndhe meg fore en tro oc willig thyenere ther schal myn alder nad e herre oc ganslych forlade seg til jeg will alder vndfalle ether nadhe men myn plychtuge tro thieneste schall were ether nadhe redebon then stund jeg leffuer aff all myn syel hyerte oc gantzsche formwe som jeg tiil foren oc haffuer screffuet E K Mt. oc esket oc begeret aff gud alsomechtigeste att were myt wyndesbyrd ther tiil pa then yderste strenge dom sza esker oc begerer jeg end nw i alle madhe thy wille myn alder nad e herre werdes tiil oc anamme myt arme troet willicht hyerte gunstelig oc nadelig oc ey thage ther noghen mans ord eller snack fore gud alsomechtigeste dømme saa offuer myn syel ther som E K Mt. will sza were meg fore en herre oc koning som jeg will were ether nade fore en tro oc willig thyenere then stund jeg leffuer jeg haffuer nw screffuet E k Mt. trenne thyder tiil om nogen hwswalelze tiil vnderhollding oc haffuer doch jngen swar fanget jgen thy bether jeg myn aldernad e herre wille nw nogen fortrøsting scriffue meg til hwor E K Mt. will haffue meg, will jeg gerne were jeg bether myn alder nad e herre ydmygelig fore gudz skyld at E K Mt. wille jckj vndfalle meg arme elendych mendessche alder nad e herre hwre bedraglig her Henric Gødhe haffuer handlet oc handler jmod meg kand jeg a(l)der fwld kere ether nadhe men meg hobes jnden en kort tyd selff att komme tiil ethers nadhe oc tha att gyffue E K Mt. thet oc all anden myn leylighet til kenne Ether K Mt. werdes nw j alle madhe gunsteligen oc nadelig att rame myt beste och lade meg nydhe myt troet oc willicht hyerte got att thy jeg forlader meg ganslich til ethers nadhe alder nad e herre ether K Mt. bewyse thenne schypper oc the andre fattige karlle barmhertyghet met hannom oc anse theres tro thyeneste for gudz schyld oc ether K Mts. egen godhet schyldh her met E K Mt til syel lyff oc att komme jgen til kongelich salycht regemente beffaler jeg then al [377 aar1525] somechtigeste gud til ewige tyd jeg beffaler meg oc nw ganslich i E K Mts. egen godhet thy will myn alder nad e herre were meg en gunstych oc nadig herre oc koning jeg will jgen were ether K M. en willig oc plychtug tro thyenere then stund jeg leffuer screffuet i Bremen sancte Nicholaj afften anno etc. md xxv
E K Mt willig plychtuge thro thy(e)nere Niels Lucke
Kong Christiern II kvitterer for Modtagelsen af 100 Flamske Pund og 6 Pfennige i forskjellige Myntsorter fra Henrik v. Lit, modtagne gjennem Hans Michelssön.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1379). Kvartark uden Segl. Henrik v. Lits Haand.
Jtem ij c iiij Phs. gl. stuck iiij st. vii d. xlvij lib. xij st. Jtem xxvj Henrycs nabel stuck xv st. vj d. xx lb. iij st. Jtem lviij gl. tot iiij st. iiij d. xij lib. xj st. iii d. Jtem lv selefers(?) iiij lb. ijst. v d. Jtem x soeuoien cronen iij lb. viijst. iii d. Jtem vj alde cronen ij lb. Jtem iij svessercronen(?) xix st. Jtem vj roesnobel stuck xvij st. vj d. v lb v st. Jtem lxviij scaphcronen(?) stuck j st. ij d. iij lb. xix st. iii d. Some te samen net hoendert lb. vj d. meyner(?) ghelendt den xxvij Descembris anno xxv h. Hans Mickelsen desen voersc. sumen van k mat.
Christiern
1525 - then 27 December sender Henric fan Lyt til k M t vti Swynarde met Hans Michelssen j c pund Flams oc vj d. ved sodant pagementte som thenne Henrich van Lyttes egen hantscriffuen ingholder, oc k M t anammer selffuer sodanne j c p d vj d. aff Hans Michelssen oc vnderscriffuer thenne samme Henrickes hantscrifft oc ther paa fick ieg ingen anden quittancie end thenne hans nades vndertegning
[378 aar1526] 
Georg Spalatinus önsker Kong Christiern II et godt Nytaar, takker for hans Brev af Oktober, som han modtog i Decbr., glæder sig over Evangeliets Fremgang i Nederlandene og beretter om Tilstanden i Tydskland, om Dr. Martin Luthers literaire Arbeider, om Bondeopstande paa forskjellige Steder samt om sit Giftermaal 19 Novbr. (1525) med en brav Borgerdatter fra Altenburg ved Navn Katharina, som Kapitelet har paalagt ham at opgive, hvilket han dog for sin Samvittigheds Skyld ikke kan gjöre.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1951). Brevform; Helark, der har ligget i Convolut.
Gottes Gnad vnd Frid zusampt vnterteniger erwunschung vil seliger christlicher Newer Jar. vnd demutiges erbieten meiner armen dienst alltzeit zuuor. Durchlauchtigster Groszmechtiger Herr Konyg Gnedigster Herr. Eur Ko. Ma t. thue ich vnterteniglich zuwissen das .E. ko. Ma t. schreiben aus Myddelburg in Seeland im October auszgangen mir im vergangen December wol zukummen ist, vnd hab daraus fast gern erfaren das das Euangelion durch so starck bekentnusz danyden in Landen so flux zunymbt. vngetzweifelt Gott werd sein wort wol mechtiglich genug erhalten. Jn disen Landen hats noch nicht so starke verfolgung vnd bekentnus. Wiewol verhinderer genug wenn sie das zuenden vermochten das sie im synn haben. Gott lob mein Gnedigster Herr der Churfurst zu Sachssen Hertzog Johans vnd seiner .C. G. kinder so vil ich weysz sind noch in gutem gesundt. Doctor Martinus Luther hat newlich seine Teutsche postillen von der heyligen dreu konyge tag bis auf Ostern lassen auszgeen, Jtem alletag versehe ich mich seynes buchs Lateynisch vnd Teutsch wider den freyen willen gegen dem Erasmo von Roterdam, Etlich schreiben vnd sagen mir er sey willens Hertzog Georgen zu Sachssen den andern psalm Quare fremuerunt gentes zuzuschreiben, Die Tumhern hir aufm Schlos zu Aldemburg steen noch auf irer alden geigen, Gott erleuchte sie auch. Jn Bayrn soll das Euangelion grosse verfolgung haben. Die Paurn sind in disen Landen still worden. Gott gebe weiter frid. der je zu beden seyten hoh von noten sein will. Margraf Casimirus soll das Euangelion auch reyn zupredigen durch sein gantz Furstentumb geboten haben. Der Hertzog zu Preussen hat auch ein anstossz von paurn [379 aar1526] gehabt, Jst aber leichtlich als man mir aus Dantzck schreibt gestilleth. Vngarn vnd Poln sollen den von Preslaw die strassen dernider gelegt haben. E. Ko. Ma t. als meinem gnedigsten Hern. weysz ich auch in keyn weg zuuerhalten. das ich aus Gottes schickung ein Junckfraw ein frummes armes zcuchtigs kindt hie zu Aldemburg eines burgers tochter zur Ee genummen vnd mit Jr mein erlich beylager auf den Sontag Elisabeth gehabt hab. Derhalben mich das Capitel vnterstanden meiner Ee abzusteen. darumb das es wider die Theologen vnd Canonisten auch die Occidentissch kirchen sein soll. Aber Gott lob ich hab mein Catharin bis her behalten, Wust sie auch auf menschen tandt on beschwerung meiner gewissen nymmer mer zuuerlassen. Der Ewig Gott erhalte .E. Ko. Ma t vnd alle die iren zu ewigem heyl. Amen. E. Ko. Ma t befil ich mich auch aufs allervntertenigste. Datum Montag Circumcisionis Anno domini xv c xxvj.
.E. Ko. Ma t. vnterteniger diener Georgius Spalatinus.
Mönsterskriveren Stephan v. Trier erkjender paa Kong Christiern II. s Vegne at have modtaget 100 courante Gylden, hver paa 20 Styver, af Henrik v. Lit.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1958). Seddel med paatrykt Voxsegl (Bomærke).
Jch Stephann von Trier bekenne. mit dieser myner aygener hantschryfft das ich entffangen hab von dem Ersamen Hainrich von Lydt hundert gulden Current. xx styber vor den fl. welche er mir von wegen k. w. zu Denmarcken etc. gehantreicht vnd wol bezalt hat zu vrkunt der warheit hab jch myn Signeet her vnder gedruckt am funfften Januarij Anno etc. xxvj
1526 - En handscrifft aff Steffen musterscriffuer paa j C gilden Correntt e opboret aff Henric fan Lyt
[380 aar1526] 
Dronning Elisabeth udbeder sig sin Fasters, Regentinden Fru Margretes, Hjælp for sig og sin Ægtefælle Kong Christiern II, da deres Anliggender nu skulle behandles for den keiserlige Kammerret; Egidius v. den Becke og Melchior de Germania, som meddeles Kredentsbrev til Regentinden, kunne give nærmere Oplysninger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1396). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet i rödt Vox. (Trykt i Allens Breve og Aktst. I S. 397).
Madame ma bonne tante je me recommande humblement a vostre bonne grace, Apres que jay congneu que sommes delaisies et despourueu(s) dayde et de confort pour le recouurement du nostre et que le roy mon marj se confiant en son bon droit sest fonde en justice et rendu plaintif a linperialle mageste et requis sa justice nous estre administree en sa chambre jmperiale affin destre restitue de la spoliation que lon nous a fait, meismement des parties qui sont submises a mon dot de mariage, et dont par, raison je deburoye viure, lesquelles le duc de Holste et ceulx de Lubich par force et violence occupent a laquelle justice nostre partie ne veult entendre *no obeyr, mais chersent tous moyens extraordynaires, fuites et delays comme plus amplement nos chiers et bien aymes maistre Gillis van den Becke et maistre Melsior Lalemant a nostre singuilliere requeste, vous donneront a congnoitre de bouche et par escript sil est besoing, vous prie les voloir ouyr et croyre et de ce que de nostre part jl(s) vous remonst(r)eront vous plaise tenir la main a ce que puisons auoir bonne adresche ayde et asistence en justice en quoy faisant madame ma bonne tante me obleges de le recongnoitre et le demorant de ma vie le deseruir a tant madame dieu vous doint ce que desires priant me voloir commander vos bons plaisirs estant de ce aduertie je metray paynne de les acomplir De Zuynnaerde. ce xiiij e jour de Jenuier xv c xxv
vostre [humble bonne niece Ysebeau
[A] madame ma bonne [tante]
[381 aar1526] 
Hans Michelssön erkjender Modtagelsen af Henrik v. Lits Brev og beder ham paa Kongens Vegne levere forskjellige Summer til Wilhelm v. Zwolle, der har at udbetale dem i en Del nærmere angivne Öiemed; Dronning Elisabeth har tilskrevet Regentinden Fru Margrete, angaaende Lösgivelsen af dem, der i Antwerpen ere fængslede for Evangeliets Skyld, men har endnu ikke faaet Afgjörelse derpaa.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1895). Brevform; Kvartark, udvendig forseglet med Gemmesignet. Egenhændigt.
Myn villige denste mit vormøge alles gwdes Ersame leffue Henric fan Lyt gunstige gode vrynt dee breffue alsso gy my sanden by den Nøberssken bode hebb ick entfangen vnde volforstaen, vnde scrifft my K M t dat ick by ju førderen sall dat dith nagescreffuen gelt mach vtgerichtet verden Jtem in erste hefft Villom Swolle by sick vj kronen vnde en ander støcke goldes dar føre skølle gy emme ander pagementte øffte goldt vedder skicken etc. Jtem dee koplyde van Meckellen alsso ick jw am lasten Villom fan Swolles handscriffte vppe gaff naa der handscriffte skølle gy see betallen ven see tot jw komen Jtem noch sall Villom fan Swolle hebben l gilden korrentt e dee hee geffuen szaal demme myn g heren perde hiir tot Lyre foderit Claues Gunnerssen Jtem noch sall Villom hebben xiij gilden korrentte vnde xii/-j/ styffuer alsso frue Margreten sadelle mackere hebben sall føre dat hee garbeidet hefft før myn genedigeste herre vnde frowe etc., dyt yss in all alsso myn g here my scriff t by jw met Villom too bestyrende Jtem noch skrifft syner genade my vmme dit Norrenbersske bode afftoferdende szoo bidde ick jw gy my senden x pund Flamsk soo hebbe ick den xx pund gebøret Jtem segget Arent Peltz huo my g frowe hefft frwe Margrete gescreffuen vmme dee christelicken fangen toot Androp loss too hebbende dee vmme dat vorth Christi synt gefangen, vnde hee scrifft my frue Margreten bode vass gkomen vnde hadde noch neine audientia gehat by myn g frowe, szoo froo alsso hee hefft audientia gekregen, vil K M t my videre besket dar vmme scriffuen Hiir mede siit gade befalen gescreffuen tot Lyre den xv dag Jannuarij Mdxxvj
Hans Mickelssen [382 aar1526] 
Jtem leffwe Henric gode vrynt dat Villom fan Swolle iij pund van den x punde alsso ick jw vmme scriffue hee sall see too Meckellen vtgeffuen Hans Mickelssen
Demme Ersamen Henric van Lyt tot Androp in den gylden Engel
verstant van iij lb. van Vyllem van Svoel oeysert vel ende vet vat ghy nv oen ghelyck heb
Kong Christiern II befaler Poul Tolner, Borgermester i Veere, at overlevere Mester Otto de Hagebösser, som Kongen har liggende hos ham, eftersom Thomas Holste nærmere vil forklare ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1735). Kvartark med Spor af udvendig Forsegling.
Christiern von gods Gnaden der Reicken Dennemarcken Sweden Norwegen konigck Hertogh tho Sleswick Holsten etc.
Vnnsen sonderen gunsth vnnd gnedigh willen tho voren Andechtige leue Pawell, vnsze gnedigh wille vnnd begere ys, dat ghy Mester Otto ouerantuorden von vnserent wegen die Hake Bussen die noch by Jw sindt, alze Jw, dusse jegenuordighen Thomas vnsze diner wider vnder wyszen sall, wilkeren willet wolkomen ghelowen ghewen wes hee Jw von vnserent weghen ther kennen gheuen werdt Dat wille wy in gnaden wederumb jegen Jw vorskulden Datum Swynart den xviij dagh des Montz Januarij anno etc. *Dv c xxvj
Christiern
Vnsen Leuen besonderen Pawell Tolner Borgermester tho Veere
Kong Christiern II befaler Henrik v. Lit paa hans Vegne at udbetale Thomas Holste 300 courante Gylden og at sende Christiern Vinter Anvisning paa 40 Guldgylden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1736). Kvartark, udvendig forseglet med Ringsignet. [383 aar1526] 
Christiern von gods gnaden der Reike Dennemarcken Sweden Norwegen konigh etc. Hertogh etc.
Vnsen gunsth vnnd gnedigh willen tho voren besonderen leue Hinrick von Lith vnsen gnedigh will vnnde begere ys tho Jw dat ghy vnszerent haluen geuen jegenuordigen Thomas vnsze dineren iij Hundert current gulden, vnnd wider nha syn vnderwysunghe vorscryuen ffertich golden gulden an Christieren Winter Dar jne dho ghy vnsz ernsthlike wille vnd gnedigh begere Gaden dem Heren befalen Datum Swynart den jxx dagh Januarij anno etc. *D. v c xxvj
Christiern
Hynryck von Lyth tho handen
1526 - K M t scriffuer Henric van Lijt om iij c gilden at fornøge Thomas Holste Currentte Oc at forscriffue Christiern Vinther xl golt gilden
Kong Christiern II beder Henrik v. Lit snarest muligt at sende to Breve til Regjeringen i Tydskland samt et til Georg v. Kampen (Jörgen Hanssön?), hvorhos han spörger efter Bud til Leipzig eller Sachsen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1737). Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Christiern van godts genaden Koninck to Dennemarche Sweden et Noruegen
Vnsen vriendelicke groet te vooren Eersame ende voorsienighe Wi hebben huwen brief ontfanghen vanden welcken wi hu grootelicx bedancken. So es onse vriendelicke begheerte dat ghi van stonden aen deesen brief met den anderen die wi hu te vooren ghescickt hebben in Duytschen Lande ant regiment scicken willet ende niet langher die boode vp houden. Oock so senden wi hu eenen brief an Jeorgen van Campen die ghi vlusch scicken sullet toot hem dit doende so sullet ghi ons een sonderlinghe vrientscap doen die wi an hu willen erkennen Datum tzo Zwinaerde den xx sten Januarij Anno dominj M d xx vj o Eersame ende voorsienighe wi begheeren van hu vriendelicke dat midien ghi eenighe boode weet die na Lipsich ofte int lant [384 aar1526] to Saszen wille dat ghi toot ons dat scriuen willet want wi toot hem eenighe brieuen scicken wille. datum vt supra
Den eersamen ende voersienighen Henryck van Litte Burgher to Antwerp
1526 - K M t scriffuer Henric van Lijt om breffue at forsende
Her vti quittancier paa Regenskabet aff K M ts skijb Marriien som Henric van Lijt selde
Hans Michelssön beder Henrik v. Lit om at udbetale Mag. Cornelius ( Scep pers) Tjener Stephan 100 courante Gylden paa hans Herres Vegne og modtage hans Kvittering derfor, hvorefter M. Cornelius senere vil sende sin.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1896). Brevform; Lidet Kvartark, udvendig forseglet med Gemmesegl. Egenhændigt.
Myn villige denste myt vermøge alles gwden Ersame leffue Henric van Lyt god e vrynt K. M ts ville vnde begere yss tot jw, dat gy bryngere døsses breffues Steffen, mester Cornelij denere, villen geffwen hwndrit gilden korrentte vnde nemmit enen quittancie fan døssen sølffwen Steffen, dat hee sodanne j C gilden van jw gebørit hefft, van vegene mester Cornelij, vnde mester Cornelius sall jw [dar naa och senden synen [egene Recongnitio. dar vppe dee sølffue hundrit gilden etc. hiir mede syt gade befalen gescreffuen mit der hast too Swynarth int Flanderen den xxv dag Jannuarij anno dominj Mdxxvj
Jwe willige Hans Mickelssen
Demme Ersamen *Erssamen Henric van Lyt tot Androp in demme gilden Engel gescreffuen
Hans Wefring underretter Kong Christiern II om Hertug Henrik af Braun schweigs Ankomst samme Dag til Lier, hvor han vil forblive incognito et Par Dage for at oppebie Besked fra Kongen, da han ikke kan drage til Flandern. Herrerne af Bergen og Beveren have modtaget Kongens Anmodning; den förste vil, saasnart han er bleven frisk, indfinde sig i Mecheln, og den andens Svar findes indlagt i Brevet. Budet har faaet Löfte om 18 Styver.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1964). Brevform; Helark med Spor efter udvendig Forsegling. Egenhændigt. [385 aar1526] 
Durchlauchtigster Furst, Groszmechtigster Kunig Aller gnedigster herr, E, K, W, bitt ich vndertheniglich wissen, wie das mein g, h, hertzog Hainrich von Brunszwig vff heut freytag vmb zwey hor vngeuerlich alhier einkohmen vnd das sein f, g, alhier gantz vnbekant sein wollen, vnd mir anzaigen lassen das seiner f, g, gar vnbequehm sey vnd vngelegen noch Flandern zureyssen vnd seint gantzwillig dysze nacht vnd morgen den sambstag bisz auff den Sontag alhier zuuorharrenn vnd zuuorbleyben, aber nicht lenger, vnnd mit dorauff furgehalten dasselbig e. k, w, vnuorzoglich zuuormelden, das e, ku, w, ich hirmitt vnderthenigster meynung will zuerkennen vnnd angezaigt haben, vnderthenigs demutigs vleysz bittend, e, ku, w, wollen wydervmb vff gantz eylends bey zaiger disz brieffs oder aber jemands anders alhier als morgen Sonnabend zu nacht Hertzog Hainrich oder mir aber yemands anders e, ku, w, dyner gnediglich anzaigen lassen, wesz sein f, g, des verbeytens e, ku, w, zukunfft halben getrosten soll, domitt sein f, g, weytter oder lenger vffzuhalden werenn, vnd dor jnn e, ku, w, zu yrem besten nichts vorseumbt blyben, wy e, ku, w, allenthalben zuthun hochgneigt seint, Auch gnedigster herr dem affscheyde noch hab ich dy briff, dem hern von Bergen, vnd dem hern von Beueren vberantwort, vnd vom hern von Bergen zu antwort erlangt wy das er von sich geschrybenn dweyl er zur selben zeyt mitt schwacheyt ein wenig beladen, So er aber durch gottes gnadenn gesundt vnd vormuglich sein wurde, wolt er E, ku, w, zu ehren vnd gefallen gern willfahren vnd zu Mecheln erscheynen, auch sich e ku w zum besten allenthalben vnuorweyszlich erzaigen Der Her von Beueren aber, gab mir kein antwort sunder schrieb dysen eingelegten briff mit seiner eigen handt, vnd beual mir denselben e, ku, w zuuberantworten, welchen brieff e ku w ich hirmitt vbersende wy jch denselben entpfangen als dan Cornelius dorbey gestanden vnd gesehen hadt Allergn ter her e. ku, w, wollen vngeseumbt Hertzog Heinrich mitt antwort gnediglich versehen lassenn dan sein f, g, nicht lenger dan wy obberurt alhier verharren wollenn, als ich vngezweyffelt bin, dan derselb e ku w als meynem aller gnedigsten hern jn hogster vntherthenigkeyt zudynen bin ich vngesparts meins leybs vnd lebens [zuuordynens gantzbereyt vnd begierigk Thu [386 aar1526] mich hirmith e ku w demutiglich beuehlend datum eylend zu Lyr geim abend zu sieben huren am freytag nach Cinerum Anno etc. xxvj ten
E K M t vnderthenigster gehorsambster dyner Hansz Wefringer
Auch aller gnedigster herr so hab ich dysem botten vff das hirjnn nichts verseumbt wurde achtzehen stuffer mussen verhaischen, vndertheniglich bitten(d) e. ku, w, wollen beuel thun lassen, das der arm Man gnediglich seins lohns mocht vergnugt werden, vtsupra.
Dem Durchlauchtigsten Groszmechtigsten fursten vnd hern hern Cristiern kunig zu Denmarkenn Sweden Noruegen etc. Hertzogen zw *zu Sleswig Holstain Stormarn etc. meynem aller gnedigsten hernn, - jn S. k [. w. eigen handt] vnd sunst ny[mandt] . . . . . . . uen noch . . . . . . . seinn
Johannes Wefring - 1526
Kong Christiern II anmoder Kurfyrst Johan af Sachsen om at udbetale Hr. Georg v. Minckwitz 2000 Guldgylden, som denne af sin Fædrenearv har udlagt i Kongens Tjeneste; Pengene, som Kongen ikke for Tiden kan udrede, skulle senere blive tilbagebetalte.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1741). Helark; Patent uden Underskrift og Forsegling.
Durchlauchtiger Hoichgeborner Churfurst Freuntlicher Lieber Vetter vnnsere willige dynste vnd was wir mher liebes vnd guts vermoegen seynt Euer lieben allezeyt zuuor vnnd geben Euer lieben zuerkennen wy das der Gestrenge Georg von Mingkwytz Ritter etc. die gerechtigkayt zufordern jnn vnnsern sweren obligenden Sachen wy dan .E. L. zum teyll wyssen tragh sich gutwilligk eyngelassenn den selben auch eirlich getreulich vleyssigk vnd vns vortreglich bis an her nach komen wie wir vns dan des auch hinforder gentzlich zw jme vorsehen jn sonderheyt die weyll er .E. L. zu gethan vnd .E. L. vnnd der selben vorwantten Sachen allenthalben zum besten nach seynem vermoegen von Hertzen gerne fordertte wie wir dan scheinlich jn wortten vnd thaten an jm erfunden haben die weyll er aber jn oben [387 aar1526] berurtten geschefften meher dan zwaythausent goldt gulden seynes vetterlichen erbs vns zu gutte vorgesatz die er von vns ausz beweglichen vrsachen jme zu entrichten ader aber auff vns zu nemen vnd zu verzinssen wie jme dan seyne freund solche Somma der zwaythausent gulden auszbracht myt dienstlicher vnderthenigkeyt hoichlich begert vnd gebetten hat Des wir auch als balde zu thun willigk vnnd geneygt weren Auch jn betrachtung der billikeyt vns zu thun schuldigk erkennen die weyll es aber disser zeyt jn vnsernn vermoegen nicht jst bytten wir .E. L. myt besondern vleysz .E. L. wolden vnns zu ghutte vnd zu freuntlichem geuallen den gedachten von Mingkwytz seyner berurtten auszgelegetten zway thausent golt gulden gnedigklich zw fryden stellen wie dan .E. L. woll werden zu thun wyssen vnnd wir auch nicht zweyffelln thun werden da myt wir seyner dynste vnd fordderunge wie er wol zu thun weysz vnd der wir auch fast nottorfftigk seynt vns hinforder getroesten moegen vnd wes .E. L. jn deme vnd andern jme zu gnaden vnd ghutte betzeygen wollen wir nicht mynder achtten dan wer es vnser selbst persoen beschehen vnd vff das der offtgenant von Mingkwytz seynes geldes ane lenger vorzehen je mocht vernugett werden so erbiethen wyr vns die benantte Somma der zway thausent golt gulden myt vnsernn bryeffen vnd sigelen gnugklich zu vorsichern vnd .E. L. wydder vmb zu dangk nach .E. L. sebst geuallen zu entrichten .E. L. wolden sich vns disse geringe vorsetzung zu thun nicht besweren dan wo myt wyr .E. L. hin wyddervmb zu dienen wyssen seynt wir zu thun gantz willigk vnd geneygt Bytten des .E. L. schryfftlich antwordt Datum den xx tag Februarij anno xxvj
Dem Hoichgebornenn Furstenn vnnserm freuntlichen lieben vettern Hern Johansenn Hertzogen zu Sachssen des Heyligen Roimschen Reychs ertzmarschalck vnd Curfurst Lantgraff jn Durring vnd Marggraff jnn Meyssen zu seyner lieben aygen handenn
1526.
[388 aar1526.] 
Kong Christiern II oversender Hertug Johan af Jülich, Cleve og Berg et Brev fra Hr. Johan Weze, Electus til Lund, med Forklaring og Undskyldning for dets sene Fremkomst samt anholder om Leide til at reise gjennem hans Lande for sig, sine Börn og Tjenere, da han i sine egne Anliggender maa besöge forskjellige tydske Fyrster, hvilket nærmere mundtlig skal forklares af Herolden Hans Jylland, hvem han beder maa skjænkes samme Tiltro som ham selv personlig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1744). Helark; Pat., udvendig forseglet med Ringsignet i rödt Vox. (Jfr. m. en samtidig Afskr. ibid. No. 1747, hvorfra Varianterne). (Jfr. Dipl. Norv. XII No. 376).
Wyr Christiern von gots gnaden zu Denmarken Swedenn Noruegen der Wendenn vnnd Gotten kunig hertzog zu Slesswig Holstain etc. Empieten dem Hochgebornn Furstenn Hern Johansen Hertzogen zu Gulich Cleue vnd Be(r)gen etc. Grauen zu der Margkt vnnd Rauenszburg etc. vnserm freuntlichem lyben Ohmen, [Vnser freuntschafft vnd alles gut zuuorn, Hochgeborner Furst freuntlicher lyber Oheim Wir geben e. l. zuerkennen das wir von dem Erwirdigen vnserm Rath vnd lyben andechtigen Hern Johansen Weze erwelten Ertzbischouen zu Lunden etlich schrifften entpfangen der eynen wir e, l, hirmitt vbersenden, vnd gedachter vnser rath hadt vnns doneben vndertheniglich gebethen, yme seines langsamen zuschreybens gegen e, l, mitt gnediger entschuldigung zuerscheynen, Bitten dorauff freuntlich e, l, woldenn sulches [langsamen verziehens gegen yme zu keinen vngnaden auffnehmen vnd vormerken dan es aus vorhinderung [durch zustehnd trefflicher hendel vnd ander [hinderung der post halben bescheen, vnnd erbewth sich jn aller vnderthenigkeyt seins besten vorstands vnd vormugens hochvleyssig zudynen vnd jn [e, l, beuel zugebrauchen lassenn, Wir wollen auch e, l, nicht verbergen wie das wir aus erforderung mergklicher vnser oblygend halben bey Curfursten Fursten vnd andern Stenden jm hayligen Reich allenthalben zuhandlen vnd hien vnd wyder zurayssen haben Dweyl wir vns dan zu e, l als vnserm jn Sonderhait lyben Ohmen viel freuntschafft vorhoffen, So ist an dyselbig e, l, vnser gantz vleyssig bitten Sie wolden vns, vnser kleyne kinder vnd [dy vnsern mit einem schrifftlichen sichern guthen glaith gutlich vorsehenn vnd mittaylenn, Dorneben auch vorordnen vnd verfugen lassen, Das wir vnd dy vnsernn vff vnser ersuchen allenthalben jn e, l, Furstenthumbenn Landen Stetten vnd gebieten, mitt lebendiger vergleyttung mochten versichert vnnd durch [389 aar1526] bracht werdenn [wie dan allenthalben jegenwertiger vnser herolt Hans Gutlant e, l, ferner muntlich von vnsernt wegen berichten wirdt [Bittend E, l, wolden yme seins berichtens vnd furtragens gleich vnser eigen Person gantzen glauben beymessen E, l, geruchen sich jn dem vns zu sunderlicher guther Freuntschafft, auch jn betrachtung der grossen beschwerlichen vnbilligkaytt dy vns vnd den vnsern von vnsern veynden vnd wyderwertigen wyder gott ehr vnd Recht begegnet vnd wyderfahrenn guthwillig vnd vnbeschwert zuerzaigen, Wie wir vns vnd vnser [kleyne vnschuldige kinder zu e, l, [als vnserm besondern Freund gentzlich getrosten, Das wollen wir hienwydervmb dyselb e, l, jn allwegen vnsers vermogens freuntlich vordynen vnd verschulden G[eben] zu Lyr am [andern tag des Monats Marcij Anno dominj etc. xxvj ten
Christiern
[dominus rex per se
Dem Hochgebornen Fursten Hern Johansenn Hertzogen zu Gulich Cleue vnd Bergen, Grauen zu der Margk Rauensburgk etc. vnserm freuntlichenn Lybenn Ohmen jn S, l, selbs aigen ha[nd]
1526.
Kong Christiern II anbefaler sin Herold Hans Jylland til Hertuginden af Jülich, Cleve og Berg med Begjæring, at hun vil befordre de Ærender og Hverv, han paa Kongens Vegne har at forebringe hendes Gemal.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1746). Patent med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet. [390 aar1526] 
Christiernn von gots gnaden zu Denmarken Swedenn Noruegenn etc. kunig hertzog zu Slesswig Holstain etc.
Vnnsernn freuntlichen grusz vnnd wes wir allezeitt mehr liebes vnd guthes vormugen Hochgebornne furstin freuntliche liebe Muhme, Wir haben jegenwertigenn vnsern Herolt vnnd lieben getrawen Hansen Gutlandt mitt etlichen gewerbenn doran Vnns mergklich belegen an den hochgebornen Fursten e, l, hern vnd Gemahel vnsern freuntlichen lieben Ohmen zutragen abgefertigett, vnd beuolen auch ferner e, l, vnser werbung an e, l, zugelangen wie sy ab yme vernehmen werdenn, Jst hirvmb an e, l vnser gantz freuntlich bitten Sie wolden gedachten vnsern Herolt seins entpfangen beuels vnd berichtens gnediglich anhoren. Vnd yme vff diszmal gleych vnser selbs aigen person gantzen glauben geben, vnnd darneben vnns vnd vnser klayne vnschuldige kinder jn freuntlichem gunstigem beuel haben, vnd vnser oblygend bey yrem hern vnd Gemahel getreulich [for]dernn vnnd mitt guther anthwort zu forderung vnsers besten mochten vorsehen werden Mitt der erzeigung als wir vnns zu e, l, gentzlich getrosten, das wollen wir hienwydervmb dyselb e, l, jnn aller freuntschafft gantzwilligk zuuerschulden vnnd zuuorgleychen gneigt sein, Geben zu Lyr jnn Brabant am dritten tag des Monats Marcij Anno dominj etc. xxvj ten
Christiern
Credentz an dy hertzogin von Gulich vff Hans Herolt lautend
Hans Michelssön erkjender Modtagelsen af et Brev fra Kong Christiern II med Knud Skriver og har talt med Jörgen ( Hanssön) Skriver af Bergen angaaende Skipper Jakob, der har sagt til denne det samme som til Kongen, hvorfor Jörgen vistnok bedre kan forhandle denne Sag end Knud; Kongen tilraades at forhöre hos Statholderindens Raader, hvad Hjælp han kan forvente, og om han ikke kan faa sine Börn tilbage, hvis han forbliver i Nederlandene. Angaaende Kongens nye Klæder gjör Hans Mi chelssön nogle Spörgsmaal og giver Oplysninger om Töiet, Snittet og Farven.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1897). Brevform; lidet Halvark udvendig forseglet med Gemmesignet. [391 aar1526] 
Nade oc friid aff gud vor fader oc vor herre Jesu Christo Alder keriste nad e herre Jeg anammede ethers nades scriffuelsse met Knud scriffuere oc haffuer ethers nades scriffuelsse oc meninge vel forstandit, gick ieg strax ther om til Jørgen scriffuere aff Bergen oc haffde Raad met hannom ther om, thaa forstod ieg aff hannom at samme skipper Jacop haffuer hoss hannom hafft samme ordt oc talle som hand ethers nade personligen ther om ithermere vnderuise skal, ther fore holder jeg Knud til stede oc vill ingensteds sende hannom førre end Jørgen haffuer tallit met ethers nade jeg soge helst at ethers nade bestilledet met Jørgen athan toge seg thet offuer och fore ther heden oc handlede met samme skippere ther om hand haffuer ther om fast viidere forstand end Knud tock effther ethers nades gode Raad oc tøcke vil jeg opholde Knud til ethers nade scriffuer meg ithermere ther om ethers nades villiie etc. Jtem angaende ethers nades handel met frue Margrete etc. saa ieg gerne at ethers nade kunde forhandlit met thee gode herrer hennes Raad, at ethers nade motte viide ethers nades affskeide met thennom paa noger tiid at securere ethers nade om ethers nade skall forlade seg til noger hielp oc bestand aff thennom, oc ther som sodant icke skee kand, och ethers nade forbyder then bedagede tiid her i landen at ethers nade maa thaa antuordes ethers nades børn ighen vden aldt argt Jtem vil ethers nade verdes at scriffue megh om ethers nade vil haffue bod e kiortel och kapper giorde effther then mannering, som Tommes gaff meg i beffall, hand sagde meg at ethers nade vill haffue twenne kiorttelle giorde, och twenne kapper effter som Jorgens er giordt, oc til kapperne vil vel gaa iij alne klede till huer kappe, oc vj alne til huer kiorttel, oc Thomas siger meg ath klederne skall vare aff tuenne hande farwer sorth och graat kledet er køpt oc bered viste jeg encket ethers nades villie ther om, thet falder vel twngt met kleder at riide vti, met sodanne kiortelle som Tommas gaff meg til kende, och ther til sodan en kappe offuer kyorttellin, men thet skal paa en halff dag vare reede norsom jeg ved ethers nades villiie Jtem om then del som jeg haffuer hoss megh, lader jeg alting bestaa, til ethers nade scriffuer meg ithermere ther om ethers nades [392 aar1526] villiie, Jesu Christi nade vare met ethers nad e screffuet hasteligen i Androp then iiij dag Marcij anno domini Mdxxvj
E K M tis villige thienere Hans Mickelssen
Tiil K M t aff Danmarcke syn nad e herre
1526. -
1526
Kong Christiern II beder Henrik v. Lit at udbetale Klaus Hermeling 42 Guldgynden ved Anvisningen af dette Brev.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1748). Brevform; Kvartark med Spor af udvendig Forsegling.
Christiernn van gotsgnaden tho Denmargken Sweden Norwegen etc. koningk hertog to Sleszwick etc.
Vnnse gunstige grute touornn Leue beszundere Wy bogeren gutlich gy willen jegenwardigem Clawes Hermelyng van vnnszerwegenn vorgenoegen vnnd entrichten twevndeveertich golt gulden angesicht disses breues Dar js vns mercklich vnnd groth angelegenn, vnnd gy dhon vns darann sunderlichen gefallenn vmme juw mitt gnaden thoerkennende genegt Geuen tho Lyre am twellefftenn dage Martij Anno etc. xxvj ten
Christiern
Vnnszem leuen beszundernn Hinrick van Lyeth Borgere tho Antwerpen.
1526 - K M ts scriffuelsse som Henric van Lijt fonger Claues Hermelin xlij golt gilden paa k M ts vegne
Markgreve Albrekt af Brandenburg meddeler sin Raad Anton v. Schönberg Anbefalings- og Kredentsbrev til Kong Christiern II i Anledning af de Forhandlinger, han skal före med Kongen samt Kurfyrsterne Johan af Sachsen og Joachim af Brandenburg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1698). Helark; Pat., udvendig forseglet med et större Segl.
Vnnser freuntlich diennst, vnnd was wir liebs vnnd guts vermögen allzeit zuuor, Durchleuchster konig, freuntlicher lieber [393 aar1526] herr vnnd ohem, Wir haben den Erbarn vnnsern Rat, diner vnnd lieben getreuen Anthonj von Schonberg, jn etzlichen vnnsern geschefften, dieselben an ,e, k, w, vnnd die Hochgeborne fursten vnnsere freuntliche liebe ohemen vnnd vettere, Hern Johansen Hertzogen zu Sachssen, des hey: n Ro: n Reichs, ertzmarschalck Churfursten etc. vnnd hern Joachim Marggrafen zu Brandenburg etc. Churfursten etc. lauts seiner mitgegeben jnstruction anzutragen vnnd zuhandeln vollemacht gegeben, vnnd von vnns abgefertigt, derhalben ist an ,e, ko, w, vnnser freuntlich bitt, dieselb wölle jme solches seines anpringens, auch solcher handlungen, so er von vnnserntwegen an ,e, ko, w, pringen vnnd handeln wurdt, gnedige verhor gestatten, vnnd jn der handlung gleich wir aigner person zuentgegen, gentzlichen vnnd volkomen glauben geben, das seindt wir vmb ,e, ko, w, freuntlichen zuuordienen geneigt, Datum Dantzigk den xxv tag May Anno etc. jm xxvj ten Von gottes gnaden Albrecht Marggraff zu Brandenburg jn Preussen zu Stetin Pomern der Cassuben vnd Wenden hertzog, Burggraff zu Nurmberg, vnd furst zu Rugen etc.
manu propria sss tt
Dem Durchleuchsten fursten, her Cristiern konig zu Dennemargken, Schweden vnnd Norwegenn, Hertzogen zu Schleszwig, zu Holstein, Stormarn vnnd der Dietmarschen, Grauen zu Oldenburg vnnd Delmanhorst etc. vnnserm freuntlichen lieben Hern vnnd ohem
Hertzog v Preussen actum [Perlin dorstag nach Jacobj Anno xxvj ten
Hans Michelssön som Fuldmægtig for Kong Christiern II erkjender at have modtaget af Gerhard Stercke 500 Gylden, hver paa 40 Flamske Grot, hvilket skal betales af Kongens Pension for Mai Maaned, og hvorfor dennes egen Kvittering skal leveres inden 6 Uger; Hans Michelssön overleverer Gerhard sit Fuldmagtsbrev og stiller Kongens Sextendedel i det Skotske Bergverk foruden sig selv og sit Gods i Borgen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1909). Kvartark uden Segl. Gjennemströget med et Kors.
Jck Hans Michilson ghemechtich vander konelick maiestait van Denmerken bekenne ontfanghen te hebben van Gherart [394 aar1526] Sterck vif hondert gulden van xl groet Flems elken gulden waer woer belof jck heem te liveren en ghelikt qujtancj als heem behoren sal gheteket vander konelick maiestait van Denmerken van der maent jn Mayo Ende dyt binen vj weken Ende tot synder versekerheyt hebbe jck Gherart Sterck jn handen ghelaeten den macht brif wanden k, waer mede jck macht hebbe des koninx Pension te ontfanghen Ende tot merder sekerheyt verbynde jck my selber ende myn goet Jn kennissen der warheyt hebbe jck dyt ghetekent m o xv c xxvj den xxviij en jn Mayo jn Antwerpen Hy huft en xvj del
Ego Johannes Micaelis protestor hec suprascripta manu propria
1526 - En handscrifft aff Gerhart Starke paa v C gilden jeg fonger hannom vti berchuerckit som hand skulle betallit aff K M ts pension aff then manit May anno 1526 then 28 May oc skall K M t haffue then 16 dell vti berchuerckit i Skotland - folio 115 - Mdxxvj - Myn Recongnicio som ieg gaff Gerit Stercke aff then manit Mayo oc thenne vtsletning ingen vti breffuit staar met it affslettit oc korss stryg er meg skeet vforuarendes
Hans Michelssön oversender Kong Christiern II Kvitteringer for Mai Maaneds Pension til Underskrift og beder om snart at erholde baade denne og den ham med Jens Perssön oversendte Kvittering for Marts tilbage, da han har lovet Gerhard Stercke dem inden 6 Uger. Erkehertug Fer dinand ventes at komme til Nederlandene.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1910). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Gemmesignet. Egenhændigt.
Myn vnderdanige plictuge troo thieneste altiid forscreffuen Kereste nad e herre jeg sender nw til ethers nade thenne inglagde quitancie paa thenne manit Mayo, ath ethers nade vill verdes ath vnderscriffuen, sammeledes then quittancie aff then manit Marcio som jeg sende til ethers nade met Jens Perssen, at ethers nade vill skicke meg thennom bode til hande ighen met thet aller første vist bud som ethers nade stedes kand jeghaffuer tilsagt Gerit Stercke thennom at fonge ingen vj vger Ether nad e her met gud befalendes och Jesu Christi nade vare met ether screffuet i Androp then xxjx dag in Maio anno Mdxxvj [395 aar1526] Jtem her kom tidinge i dag at her Ferdinandus kommer hiid neder til tesse lande
E K M tis villige thienere Hans Mickelssen
Tiil K M t aff Danmarck syn nad e herre
1526
Kong Christiern II meddeler sin Tjener Wolf v. Bomberg Fuldmagt til at underhandle med de forskjellige Befalingsmænd over Landsknegtene og med disse selv samt at antage dem i Kongens Tjeneste, hvilket Kongen vil stadfæste og overholde, som om han selv havde forhandlet med dem.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1752). Helark, Patent uden Segl.
Wyr Cristiernn von gots gnaden zw Denmarken Sweden Noruegen der Wenden vnd Gotten Kunig Hertzog zu Slesswig Holstein Stormarn vnd der Dytmarschen, Graue zw Oldenburk vnd Delmenhorst Bekennen vnd thun kunth mitt dysem vnserm brieff offentlich vnd fur allermenniglich, dy yenn sehen oder horen lesen, das wir jegenwertigem vnserm dyner vnd lyben getrauen Wolffen von Bombergk vnser gantz volkohmen gewalt macht vnd beuel gegeben habenn, so wir yme hiermit vnnd jnn krafft dyses vnsers brieffs volkumlich geben vnd beuelen, von vnsernt wegen vnd jnn vnserm nahmen mitt den Obristenn Hauptleuten Fendrichen Doppelsoldnern vnnd Beuelhabern der knecht vnd dem gantzen gemeynen hauffen samptlich vnd sunderlich zuhandlen zubeschliessen zuuoreynigen vnd anzunehmen, vnnd was er alszo mit ynen vorhandelenn beschliessenn voreynigen vnd annehmen wirdt [noch jnhalt vnd ausweysung des beuels so wir jme gegeben Dasselbig wollen wir allenthalbenn, jnn seynem werdt, annehmen auch stedtvehst vnd vnuorbruchlich haldenn, gleych ap wir solchs jnn eygner personn verhandelt beschlossen vereynigt vnd angenohmen hetten, Vnnd ap jme doruber eynicher oder mehr weyter gewalt vnd volmacht von nothen sein wurde, denn wollen wir jme hirmit jn krafft dyses vnsers brieffs auch volkumlich zuthun vnd zulassen [vff seiner entpfangen beuel jnhalts seins beuels volmechtiglich gegeben haben [gleich ap der mit klaren ausgedruckten worten hirjnn begriffen stunden alles getreulich vnd anegeuerde, Des zu mehrer Sicherheit haben wir vnser kuniglich Secreth wissentlich [396 aar1526] hir zuruck auffdrucken lassenn vnd geben zum Perlin am Sambstag nach Petri vnd Pauli Anno dominj etc. xxvj ten.
1526 - Wolff van Bam(be)rrig machts breff
Hans Michelssön beretter Kong Christiern II, at de kongelige Börn befinde sig vel, oversender M. Melchior de Germanias og M. Gotskalk Erikssöns Breve angaaende Statholderinden Fru Margretes Svar paa Kongens Hverv, fortæller om Hr. Antonius v. Metz, som han har erfaret ogsaa besörger Hertug Henrik af Braunschweigs Anliggender hos Fru Margrete, sender Kongen 2 af Dronning ( Elisabeths) Guldringe, meddeler nogle Nyheder og omtaler Christiern Thomessöns og Hr. Hans Herolds "Bröst".
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1913). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med 2 Gemmesegl.
Hogborne første nad e herre Myn vnderdanige plictuge troo thieneste altiid forscreffuen met vor herre Jesu Christo Ker e nad e herre verdes ethers K M t at viide ath ethers nades hogmectuge børn ere helbrede och vell til passe gud thess loff haffue, sammeledes verdes ethers nade at vide at then fierde dag Julij screff jeg ethers nade til met her Antonio fam Mess om ald then legelighed som her paa ferdom er paa thenne tiid, haffde paa then tiid mester Melchior icke fonngit swar aff frue Margrete om thee erende som ethers nade screff mester Gotskalch och meg til at lade solicitere hos frue Margrete, som jeg forstaar fick hand ingen endelige swar paa noger aff thee tree verffue, myn frues nades pant, om hennes nades epitaphium oc graff, och om noger breffue vore kommen fran keyseren ethers nade angaende etc. som ieg sender til ethers nad e mester Melchiors och mester Gotskalckes breffue som lyde paa samme hennes nades swar, Och stander vden paa samme breffue opscrifften paa Frantzsose szoo at thee ere tilscreffne hertug Henric aff Brunsuig men narsom ethers nade opbryder thend første opscriffte som lyder paa hertug Henric etc., thaa fynder ethers nade ther inglagde thee breffue som komme ethers nade tilhande som mester Melchior ther vti skriffuer ethers nade aldt ithermere boskeet huessom hand ther haffuer soliciteret vti ethers nades sagh [397 aar1526] Jtem screff ethers nade meg at jeg skulle fonge her Antonio therepenninge vti ethers nades sag oc verffue som hand paa ethers nades vegne skulle solicitere hoss frue Leonoram etc. fick ieg hannom effther hans eghen bogering som hand selff esskede xx gilden szoo fick jeg hannom vj dubelde Realer som gøre til sammens xxj gilden thet er støcket for iii/-j/ gilden, siden jeghaffde fongit hannom tesse therepenninge forstod jeg aff hannom, athan haffde hertug Henricks verffue oc befall til frue Margrete, och nw forstod jeg aff hannom selff hwn haffuer skicket hannom strax ylende tilbage ighen meth swar til hertug Henric, szoo befrøchter jeg at ethers nades verff och befall kand ther met bliffue forswmmit, haffde jeg ther førre forstandit thaa haffde jeg icke fongit hannom therepenninge vti sodanne made Jtem sende jeg oc til ethers nade met her Antonio fan Messz ij myn frues nades beste guldringe, then ene met en skarp demantte, och then anden met en gansske skøen torkoss Jtem viii dage siden kom en post aff Franckerige met breffue til theris køpmen som vore i Androp oc anderstedes vti tesse lande, Reissede tredie dagen ther effther vt aff Androp offuer ij C Frantzsoser køpmen, och hollit for mene Røchte at thet skall vorde orlog emellom Key M t och kongen aff Franckerige Jtem vti dag skriffuer mig mester Gotskalch om tidinge som ere nw i Meckellen huilcket hans breff jeg sender til ethers nade her ingelucht Jtem sammeledes haffue vii here och for thidinger vt aff Engeland at Cardinalen skal nw snymen haffue ladt rettit en greffue vti Engeland Jtem jeg forstaar Christiern Thommessen er icke kommen til ethers nad e thii hand vor sedt her vti byen nw too dage siden, inttit haffuer hand villet kommit paa garden, eller tallit met meg i noger made om hans brøst, men jeg formercker hans brøst vti hoffuedit, thii skulle thee som starcke ere fordrage thee som skrøbelige ere Roma xv, vti szodanne mode formercker jeg och her Hans herholdes brøst, vor herre hugsvale thennom met syn nade Jtem thenne breffuisere Hans lackeye gaff jeg en Jachimdaller paa en goldt gilden til thering Her met ethers nades hogmectighed gud befalendes oc Jesu Christi nade vare altiid met ether screffuit vti Lyre then vij dag Julij Anno domini Mdxxvj
E K M tis villige thienere Hans Mickelssen
-
1526
[398 aar1526] 
Markgreve Joachim den yngre af Brandenburg beretter (sin Morbroder) Kong Christiern II, at han har tilveiebragt et Forlig, dateret Güstrow 7 Juli, mellem sine Svogere Hertugerne Henrik og Albrecht af Mecklenburg, eftersom indlagte Gjenpart udviser, og vil nu forsöge at forlige dem angaaende andre Tvistepunkter, hvilket han beder Kongen berette sin Söster (Markgrevens Moder), der ligesom Kongen forhaabentlig vil være tilfreds hermed.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1717). Helark; Patent med Spor efter gjennemdragne Forseglingsremme.
Durchleuchtigster khonig, vnnser guthwillig vnd freuntlich dinst sein Ewr khoniglich wird allzeit zuuor Lieber Her Oheim vnd vetter, Wir geben E. khoniglichenn Wird freuntlicher wolmeinung zuerkennen, wie die Hochgeborne furstenn, vnnser freuntliche liebe Oheime vnd Szwegere, Her Heinrich vnnd Her Albrecht gebrodere Hertzoge zu Megkelnburgk etc. vnns als ein hendler zwischenn beidenn Jrenn Liebdenn, die jrrungenn so sich zwischenn Jrenn beidenn Liebdenn erhalden jnn der gute zuuertragenn, eintzulassenn gebettenn, dartzu Wir vns dann als der freundt willigk vnnd gerne habenn vermugenn lassenn, vnnd also etliche wege zwischenn Jrenn beidenn [lieben getroffenn, das Wir sie etlicher artickell freuntlichenn vnnd woll vereinigt vnnd vertragenn, Wie dann E. k. w. auss beigebundenen schrifftenn die wir derselbenn hiemit zuschickenn zuuernemen, welhs Sie vns auch also stet vnnd vesst zuhaltenn, mit handtgebendenn trewenn, aufs hochst gelopt, vnnd zugesagt habenn, Vnnd seint demnach auch also jnn geflissener, vnd steter Muhe vnnd handlung. Jre Liebdenn anderer Jrer gebrechenn further bruderlich freuntlich vnnd woll zuuereynigenn vnnd zuuertragenn, Vnnd wes wir also weither hirinn erhaltenn werdenn, sall E. k. w. zum furderlichstenn vnuerhalten bleibenn, Trostlicher zuuerzicht E. k. w. werdenn des sampt vns sonder [frolockwng vnd guts gefallenn tragenn, solhs auch vnnser freuntlichen liebenn fraw Mutter vermeldenn, die solhs zweiffels one Jrer gnadenn [auch sunderlich woll gefallen lassenn wirdt, das habenn wir E. k. w. als vnserm freuntlichen lieben hern Oheim vnd Szwager dinstlicher vnd freuntlicher wolmeynung jm besten nicht wollen *werhalten, dan E. k. w. gutwillig vnd freuntlich dinst zuertzeigen seint Wir alzeit bereit, Datum Gustrow Midwochs nach Kilianj Anno etc. xxvj o
Joachim der Junger, vonn gots gnaden Marggraff zu Brandenburgk, zu Stettin Pommern der Cassuben vnd Wenden Hertzogenn etc. [399 aar1526] 
Wir schicken euer ko: w auch hirjnne verwart etliche Newe Zeitung, gutlich bittende euer ko: w: wolle dieselbigen freuntlich annemen, datum vts.
Dem durchleuchtigisten Fursten herrn Cristiern zu Denmarcken Sweden Norwegen. der Gotten vnd Wenden Konigk zu Schleszwigk Holsteinn Stormarn vnd der Ditmarschen Herzogenn Grauen zu Oldenburch vnd Delmenhorst vnserm freuntlichen lieben Oheim vnd vettern
1526 - then vnge margreffue scriffuer K M t huessom hand som en handeller emellom thee *thee twenne herrer oc brødere aff Meckelborg handlit haffuer
Das die furstenn zu Megkelnburgk etc. gebrudere, Marggraff Joachim zu Brandenburg etc. dem Jungern, als gutlichem hendler bey vnd mit denn Eidenn vnd pflichtenn, die Sie Romischer keiserlich Matt, vnd dem Heligenn Romischenn Reich gethann, vnnd bey jrenn furstlichenn trewenn, Erenn, vnd warenn wortenn zusagenn wolten, das Sie jnn diser gutlichenn handlung, gegenn vnd widdereinander nicht anders woltenn, begern, nach suchen, Dann das Sie Jres vntzweiflichenn vorsehens fug, vnd Recht hettenn, vnnd vbir das so jnuentirt vnd offenbar vorhandenn, das beidenn Jrenn furstlichenn gnadenn zustendigk, jnn der theilung fursetzlich oder wissentlich nichts furenthaltenn, sonder solhs alles antzeigen vnd bruederliche theilung khomen lassenn, vnd darin khein hinderlist, gefer noch eigen nutz, deme zuentgegenn. widdereinander suchenn, noch gebrauchenn wolltenn. Actum Gustrow, am Sonabent, nach visitationis Marie, Anno etc. xxvj o
Joachim, M, zu Brandenburgk der Junger manu propria ss.
Kong Christiern II meddeler Wolf von Bomberg Fuldmagt til at underhandle med Hövedsmænd og Knegte samt at antage dem i Kongens Tjeneste og forövrigt at foretage, hvad der fornödiges, hvilket alt denne vil holde og stadfæste efter Aftalen.
Efter Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1755). Helark, Patent uden Segl. Johan Wezes Haand. [400 aar1526] 
Wyr Christiern von gots genaden zw Denmarcken Sweden Norwegen der Wenden vnd Gotten kuning, Hertzoch zw Schleeswyck, Holstein Stormaren vnd der Dytmerschen Graue zw Oldemborch vnd Delmenhorst Bekennen vnd thunn kundt mit dissem vnsern brieff affentlich vnd foer allermenniglich, dy yen sehenn oder horen lesen, das wyr gegenwertigen vnserenn dynar vnd lieben getruwen Wolfen von Bomberge vnser gants volkommen gewalt, macht, vnd beuehell gegeben haben, so wyr yene hyrmit vnd in krafft disses vnsers brieffs volkomlich geben vnd beuehlen, von vnsernt wegen vnd jn vnserenn nahemen, mit hauptleuten vnd gemeynen knechten saemptlich vnd sunderlich zw handellen, zw beschlyessen, zuuereynigen, annhemen vnd zuzusaegen, Vnd was er also mit yenen nach jnhalt vnd ausweysong des beuehels so wyr yene gegeben, verhandlen, beschliessen, annhemen vnd zwsagen wirt, dasselbig wollen wyr allenthalben geleich ob wyr solchs jn eygner person verhandelt, beschlossen, angenommen vnd zwgesagt hetten, jn seynem werdt annhemen, auch stedt, vest vnd vnuerbrauchlich halden vnd dem treulich nachkommen Vnd ob yem daruber eynigher oder meher gewalt vnd volmacht van noten seyn wurden, den oder die wollen wyr yem hier mit jn crafft disses brieffs auch volkomlich zuthun vnd zw laessen jnhalt seyns beuehels volmechtichlich gegeben haben geleich ob der oder die mit klaren ausgedrugketen worten hyr jn begryffen stunden alles getreulich vnd anhe geuerde Des zw mehrer sycherheyt haben wyr vnser kuniglich Secret wissentlich zw endt disser schryfft drucken laessen vnd geben zwm Perlyn Sontags nach Jacobj Anno etc. jmm xxvj ten mit vnser eygen hanth vnderschreybenn.
Christiern (Secret)
Mdxxvj - Kopia aff en fulmacht som K M t giffuer Volff vam Bomberge om knechte at anamme, her Electi handscrifft er thenne
[401 aar1526] 
Fortegnelse paa Sölvtöi, Klenodier, Smykker etc., hvormed Kurfyrstinde Elisabeth af Brandenburg med Samtykke af sin Gemal, Kurfyrst Joachim, har gaaet i Borgen for sin Broder Kong Christiern II, alt til en Værdi af 24,308 Gylden og 19 Groschen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1716). 6 sammensyede Helark, hvoraf det forreste og de 2 bagerste Blade ere ubeskrevne. Nederste Kant af samtlige Ark er udskaaret i Bölgelinier (Chirograph). Med Kautionisternes egenhændige Underskrifter og paatrykte Ringsigneter.
Vortzeichnus wesz mein gnedigste fraw die Churfurstin zu Brandenburg etc. yrem hern vnd bruder koniglicher wirden zu Dennemarcken etc. mit wissen vnd willen, yres lieben hern vnd gemahls, des Churfursten zu Brandenburg etc. laut vfgerichter verschreybung verantwort hat, an sylbergeschyr kleynot vnd geschmucken etc. Gescheen Koln an der Sprew dinstags nach Jacobj apostolj Anno etc. xxvj o Jtem das grosz halspandt, wygt, zcwey hundert vnd zcween gulden, die stein vnd perlen, kossten tausent, sieben hundert, achtvndviertzig gulden, vnd cost zumachen funfftzig gulden, vnd in diesem halspandt stehen, sieben sofyr, sieben amatissten, ein crysolitus, funfftzehen schmaracken vnd dreyssig perlenn,
Summa zcwey tausent gulden
Jtem ein langesz keelpanndt, mit einem demant kreutze, wigt viervndviertzigshalben gulden, die steyn vnd perlen gerechent, vnd kosstenn zcwey hundert, vnd funffvndviertzig gulden, vnd cost zcumachen, viervnddreyssigsthalben gulden, jn dem kelbande stehen vier sofyr, drey Robynn pallasz, vnd funfvnddreyssig perlenn,
Summa drey hundert vnd zcwenvndtzwantzig gulden,
Summa lateris zcwey tausent drey hundert vnnd zcwenvndtzwantzig guldenn, 1 Jtem das ander keelpandt, mit den Robynn demant Rosenn, wigt, achtvnddreyssig gulden, stein vnnd perlenn, kossten zcwey hundert, funfvnd[zcwantzig gulden, vnd cosst zumachen, siebenvndtzwantzig gulden, vnd stehen, in dem keelpandt, funf demant Rosenn, ein demant tafel, mit rautten geschnitten, sechs robynrosen, vnd siebenvndviertzig perlenn,
Summa zcwey hundert newntzig gulden,
Jtem ein klein keelbant, vnd ist halb runth, wigt achtzig gulden, die steyn vnd perlen kossten funftzehen hundert gulden, vnd cost der macherlohn viertzig gulden, jn diesem kelbant stehen zcwantzig demant bundt vnd tafeln, zcwey schmaracken, achtzehen [402 aar1526] Robyn, wacken vnd tafeln, ein, robynn Rosenn, sechsvndtzwantzig perlen,
Summa tausent. sechshundert. zcwant(z)ig gulden
Jtem das geringe vnd klein kelbant, mit den vil perlen, wigt. einvndviertzig gulden, stein vnd perlenn costen, newndsechtzig gulden, vnd cost zumachenn zcwantzig gulden, jn dem kelbant stehen. zcwen demant, drey schmaracken, sechs Robynn, ein Sofyr, vnd sechtzig perlenn,
Summa hundert dreyssig gulden,
Summa lateris zcwey tausent. viertzig gulden, Jtem das grosst hefftlen mit einem Georgen, dar jnnen stehen sechtzehen demant, ein lylgen schmarackt, vier Robynn Rosenn, vnd newn grosse perlen, vnd vntten in den plumen, die do hangen, stehen funftzehn Robynn vnd zcwen demant, das hefftlen wygt, hundert vnd achtzehen gulden, die stein vnd perlen kossten, sechs hundert, zcwenvnddreyssig gulden, vnd cosst zumachen funftzig gulden,
Summa acht hundert gulden,
Jtem das hefftlen mit dem hyrssen, viertzig gulden wigt es, vnd cossten die stein vnd perlen, vier hundert sechtzig gulden, vnd cosst zumachen zcwenvndtzwantzig gulden, jn diesem stehen, ein schmarackh, zcwen demant tafeln, ein Sofyr, sechs Robynn, ein, grosz perlen,
Summa funff hundert, zcwenvndtzwantzig gulden,
Jtem das ersst vnd pest hefftlen, mit dem helfanten, dar jnne stehet, ein demant, M. wigt zcwenvndfunfftzig gulden, die stein vnd perlen cossten. hundert newnvndtzwantzig gulden, vnd cosst zumachen dreyssig gulden, Auch stehet dar jnnen ein grosser sofyr, sechs Robin tafeln, drey perlen,
Summa zcwey hundert. eylff gulden,
2 Summa lateris funftzehnhundert dreyvnddreissig gulden Jtem das ander hefftlen mit dem helfant, dar jnnen ein demant Lylgen, wygt, viervndfunfftzig gulden die stein vnd perlen costen hundert vnd zcehen gulden, der macherlohn cost dreyssig gulden, Auch stehet dar jnn, ein grosz sofyr, sechs robynn, neun perlen,
Summa hundert viervndnewntzig gulden,
Jtem das dritte hefftlen mit dem Helfanten. dar jnne ein grosser runder almadynn, vnd zcwey demant, A, drey Rubynn, newn perlen, vnnd wygt viervndfunfftzig gulden, stein vnd perlen costen, hundert vnd achtzehen gulden, vnd cosst zumachen dreyssig gulden. [403 aar1526] 
Summa zcwey hundert, zcwey gulden,
Jtem das viert hefftlen mit dem helffanten, dar jnne stehent, sechs demant tafeln, ein grosz Robynn palasz, drey robyn tafeln, newn perlen, wygt zcwenvndfunftzig gulden, stein vnd perlen, costen, hundert. sechsvndtzwantzig gulden, vnd cost zumachen dreyssig gulden,
Summa zcwey hundert acht gulden,
Jtem das funffte hefftlen, mit dem helfanten, dar jnne stehen, zcwen grosz demant tafeln, ein roby(n) pallasz, ein robyn, neun perlen, vnd wygt, siebenvndviertzig gulden, die stein vnd perlen costen hundert gulden, vnd machlon cost dreyssig gulden,
Summa hundert siebenvndsiebentzig gulden
Summa lateris sieben hundert einvndachtzig gulden, Jtem das sechste Cleinot mit dem helfanten, dar jnn stehet, ein grosz sofyr, ein demant, zcwen robyn wacken, newn perlen, vnd wygt funfftzig gulden, stein vnd perlen, costen dreyvndsiebentzig gulden, cost zu machlohn dreyssig gulden,
Summa hundert dreyvndfunfftzig gulden,
Jtem ein hefftlen mit zcweyen vogeln, beyeinander dar jn stehet, ein grosz schmarackt, neun Robynn, drey grosser perlen, neun kleiner perlen, vnd wygt siebenvndtzwantzig gulden, die stein vnd perlen costen hundert vnd viertzig gulden, vnd cost zumachen achtzehen gulden,
Summa hundert funffvndachtzig gulden
Jtem ein hefftlen mit einem Jurgen, oben daruff ein schmaragkt, vnd dar jnn ein sofyr, zcwen demant rosen, zcwu robyn rosen, drey perlenn, wygt zcwenvnddreyssig gulden, stein vnd perlen, costen. hundert. zcwen gulden, cost zumachen achtzehen gulden
Summa hundert zcwenvndfunfftzig gulden,
Jtem ein Cleynot mit eim wilden menlen, dar jnn stehet ein sofyr, vier robynn. ein almatin, vier grosze perlen, wygt einvnddreyssig gulden, stein vnd perlen, costen achtzig gulden, vnd cost zumachen achtzehen gulden,
Summa hundert neunvndtzwantzig gulden,
Summa lateris, sechs hundert newntzehen gulden, 3 Jtem ein geheng oder hefftlen, dar jnn stehet ein vogell, hat einen almatyn, in der brusst, vnnd jm hefftlen ein sofyr, ein schmarackh, drey robynn, zcwolff perlen, wygt neunvndtzwantzig gulden, stein vnd perlen costen sechtzig gulden, vnd cost zumachen achtzehen gulden, [404 aar1526] 
Summa hundert, sieben gulden,
Jtem ein glucksrath, stehet darin ein demant punt ein schmarackh, ein demant tafel funff robynn, funff turckos, ein sofyr, zcwen jachtzintten, vnd zcwolf perlen, wygt funftzehen gulden, stein vnnd perlen, cossten funfvndsiebentzig gulden, vnd cosst zumachen funfvndtzwantzig gulden,
Summa hundert funfftzehen gulden
Jtem noch ein glucksrath, dar jnn stehen zcwue demant tafeln, vier schmarackh, funff robynn, ein sofyr, ein turcks, ein palasz robin, zcwu grosse perlen, newn kleine perlen, wygt zcwolf gulden, stein vnd perlen costen viertzig gulden, funfvndtzwantzig gulden cost das machlohn,
Summa siebenvndsiebentzig gulden,
Jtem noch ein hefftlen mit ein pellikan, darin stehen sechs demant tafeln, drey robin, ein grosz sofyr, ein almadyn, vier grosse perlen, vnd wygt newntzehn gulden, stein vnd perlen costen. sechtzig gulden, vnd cost zumachen viertzehen gulden,
Summa dreyvndnewntzig gulden,
Summa lateris drey hundert zcwenvndneuntzig gulden Jtem noch ein heftlen gantz alt, mit einem menlen, darein steht, ein demant, drey robyn, drey perlen, wygt achttzehen gulden, stein vnd perlen, kossten dreyssig gulden, vnd zumachen acht gulden,
Summa sechsvndfunfftzig gulden,
Jtem noch ein kleinot oder hefftlen, mit eim kyndlen, darin steht ein sofyr, ein robyn rosen, ein schmarackh zcwen sandseyger, von vier perlen, wygt funfftzehen gulden, stein vnd perlen, costen achtzehen gulden, vnd cost zumachen, funff zcehen gulden,
Summa achtvndviertzig gulden,
Jtem ein demant Jurgen, in einer runden scheyben, darin stehet, ein grosser demant, reuttich geschnitten, ein schmarack, funf robyn, vnd sechs perlen, cost alles zuhauffen, jn
Summa funffthalb hundert gulden,
Jtem ein kreutz gehenge, darin vier demant rosen, vnd ein rose hat funff stucke, ein robyn palasz, funf perlen cost vberal in
Summa zcwey hundert, sechtzig gulden,
Jtem ein kleinot mit zcwey robyn wacken, ein sofyr, zcwue grosse perlen, cost alles zuhauffen jn
Summa zcwey hundert gulden,
4 Summa lateris tausent viertzehen gulden, [405 aar1526] Jtem ein kleynot darin ein schmarackt tafel, ein robynn wacke, ein demant tafel, drey grosse perlen, cosst zuhauffen, jn
Summa sechsthalb hundert gulden
Jtem ein kleynot, dar jnn ein grosz vnnd lannger sofyr, ein Robynn pallasz, drey demant, jn dem strall, funff grosse perlen, cost zuhauffenn,
Summa funff hundert funftzehen gulden,
Jtem ein kleynot mit einer amatyssten tafeln, vnd drey demant punde, ein schmarackh, vier perlen, cosst
Summa drey hundert gulden,
Jtem ein kleynot. der buchstabe oder der nahmen Jhesus, dar jnn von steinen, robyn vnd safyr, vnd drey perlen, thut in summa
Summa achtzig gulden,
Jtem ein kleinot mit einem gulden hertzen, darin ein schmarackh, vnd vier demant, sechs robynn tafeln, zcwey kleine robynn, vier grosse perlenn, zu sandseygern gemacht, drey hangende per len. ein sofyr, der hengt, ein robyn palasz, vnd vier perlen, cosst allein die stein vnnd perlen, zcwey hundert, vnd dreyssig gulden, vnnd wygt newntzehen gulden, cosst zumachen, einvndtzwantzig gulden,
Summa zcwey hundert siebentzig gulden,
Summa lateris tausent siebenhundert funftzehn gulden Jtem ein Sofyr allein, in einem kassten, kosst in golde
Summa hundert sechtzig gulden,
Jtem ein gulden ketthen, daran ein demant Rosenn, von sechtzehen stucken, sieben robynn, doneben, ein grosz perlen, wygt in golde, achtvndfunftzig gulden, vnd das golt ist vast Vngerisch, die kleynoden mit der ketthen macht, jn
Summa zcwey hundert gulden,
Jtem ein guldens kettlen, daran ein knopff mit eim grossen demant pundt, auch an der ketten ein gehenge, darin ein schmarackh tafel, zcwue deman(t) tafel, ein robynn wacken, vnd drey grosse perlen, das alles wygt an golde, ist Vngerissch, zcwenvndsiebentzig gulden, stein vnd perlen cossten acht hundert, dreyvnddreyssig gulden,
Summa neun hundert funff gulden mit dem macherlohnn,
Jtem ein guldens hertze, darin ein robyn pallasz, vnd ein stral dardurch, darin drey demant punde, vnd drey perlenn,
Summa achtzig gulden,
Jtem ein zceichen an ein bereth, dar jnn ein Johannis haupt, vnd vier robyn, vnd vier perlenn, cost in [406 aar1526] 
Summa achtzehen gulden,
5 Summa lateris tausent. drey hundert dreyvnndsechtzig gulden, Jtem ein kettlen daran hengt ein kle(i)not, gemacht als ein hertz, darin ein sofyr ist grosz, vnd ein strall dadurch, darin drey robyn, auch sunst ein robyn, ein schmarackh, drey grose perlenn, funf kleine perlen, wygt zusammen, viertzehnthalben gulden, costen stein. golt. vnd perlen, mitsampt dem macherlohn,
Summa hundert funftzehen gulden,
Jtem ein kettlen daran ein gehenge, mit einer demant lylgen, von vier stucken, vnd zcwen robin wacken, ein grosz perlen, cost golt, stein. vnd perlen, sampt dem macherlohn,
Summa zcwey hundert syben gulden,
Jtem ein guldens pater noster, daran seint sechs sandtseyger, von golde gemacht, vnnd in eim itlichen seyger. stehen steinlen, vnd zcehen perlen, auch ein gulden tafel, daran, mit funf grosen perlen, vnd in der tafel, vil robin, schmarack, vnd demant, vnd in der tafel, ein crucifix, das pater noster, wygt an golde, hundert vierthalben gulden, stein vnd perlen, costen hundert funfvndtzwantzig gulden cost zumachen, zcweyvnddreisigsthalben gulden,
Summa zcwey hundert sechtzig gulden,
Summa lateris funff hundert zcwenvndachtzig gulden Jtem ein klein schlecht gulden pater noster, wygt an golde zcweyvnddreissig gulden, ist aber pesser dann Reinisch, cost mit dem macherlohn,
Summa viertzig gulden,
Jtem ein grosz ketten mit opffeln, zcwischen den glyden, wygt an golde, drey hundert, neunvndsechtzig gulden, ist auch pesser wenn Reinisch, vnd hat dreytzehen glydt, dreytzehen par opffel, vnd das es an golt pesser ist dann Reinisch, das macht achtvndsiebentzig gulden, alles in Reinisch gerechent, vnd cost viertzig gulden zumachen,
Summa vierhundert siebenvndachtzig gulden,
Jtem eingelegte ketten, wygt in golde, dreyvndachtzig gulden vnd cost zumachen zcehen gulden,
Summa dreyvndneuntzig gulden,
Jtem zcwen schmarackring costen, eylf hundert gulden, Jtem zcwey robin ring, ein dafel vnd wacken costen zcwey hundert gulden, Jtem drey demant ring, ein deman tafel, ein ring darin zcwen pundt, vnd ein ring mit eim bundt costen drey hundert, viertzig gulden, [407 aar1526] Jtem ein damant pundt in eim geschnitten ring, cosst zcwey hundert gulden,
Summa lateris zcwey tausent vier hundert, sechtzig gulden,
6 Jtem ein demant lylgen, in eim ring, cost achtzig gulden, Jtem ein turkos ring cost siebentzig gulden Jtem ein klein demant lylgen. in eim ring cost sechtzig gulden, Jtem ein sofyr ring, cost hundert gulden, Jtem ein demant rosen ring, cost funfvndfunftzig gulden Jtem zcwey robin ring, costen siebentzig gulden, Jtem mehr ein perlen hauben, mit gulden rosenn, darin siebenvndtzwantzig demant, achtvnddreissig robin, funftzehen schmarackh, sechs turkos, cost in
Summa tausent gulden,
Jtem ein perlen brustlatz, darin stehen viertzehen demant, viertzehen robin, vnd viervndviertzig grosz hange(n)de perlen, cost in Summa vierthalb hundert gulden, Jtem ein perlen bortten, darin stehen eylf demant, achtzehen robin, cost in
Summa vier hundert gulden,
Summa lateris zcwey tausent, hundert funfvndachtzig gulden, Summa summarum, alles wesz hieuor an vortzeichent, macht siebentzehen tausent sechs gulden, Jtem zuwissen, das durch aus, an allen hirnachvortzeichenten schewren, vnd dringkgeschirren, wirdt altzeit gerechent, die Marcke sylber vor acht gulden, vnd ist altzeit gegeben worden, von einer marck silber zumachen, vnd zu gulden, sechs gulden, also wirdt es, durch aus gerechent, domit man sich darnach wisz zurichten, Jtem die zcwey geknortte grosse hantbecken, wegen viervnddreissig marcke, das sylber macht an gelde, hundert zcwenvndneuntzig gulden, von dern macherlon vnd vorgulden, hundert viervndviertzig gulden,
Summa drey hundert sechsvnddreissig gulden,
Jtem ein grosse vordeckte geknorte schewren, obenn auf ein runde plumen, wygt funf marck funftzehen loth, macht das silber an gelde, alderthalben vnd funftzig gulden, das macherlohn vnd vorgulden, thut achtvnddreissig gulden, zcwantzig gulden,
Summa [siebentzig gulden dreyvndachtzig gulden vnd vier groschen,
Summa lateris vier hundert neuntzehn gulden, vier gr,
7 [408 aar1526] Jtem ein ander vordeckte schewren, gleich der erstenn, wygt sechs marcke, sieben loth, das silber macht zcwenvndfunftzigsthalben gulden, cost zumachen vnd zugulden, achtvnddreyssig gulden, zcwantzig groschen,
Summa alles neuntzig gulden, vier groschen,
Jtem ein kleiner vordeckte schewer, wygt funff marck, minus ein loth, das sylber macht neunvnddreissig gulden, vnd sechtzehen gr., vorgulden vnd macherlohn cost, neunvndtzwantzig gulden, zcwantzig. gr,
Summa alles neunvndsechtzig gulden, vier groschenn,
Jtem noch ein kleiner vordeckte schewren, wygt drey marck, zcehen loth, das sylber macht neunvndtzwantzig gulden, macherlohn vnnd vorgulden, cost einvndtzwantzig gulden, viervndtzwantzig groschen,
Summa alles funftzig gulden viervnndtzwantzig groschenn
Jtem ein vordeckte grosse pyrne, wygt drey marck dreytzehen loth, das sylber macht dreyssig gulden, sechtzehen groschen, vorgulden vnd macherlohen, cost zcweyvndtzwantzig gulden, achtvndtzwantzig gr.
Summa alles dreyvndfunftzig gulden zcwolf. gr.
Summa lateris, zcweyhundert, dreyvndsechtzig gulden zcwolff groschen
Jtem ein klein vordeckte pyrne, wygt drey marck minus ein halb loth, das sylber macht zcwenvndtzwantzig gulden, viervndtzwantzig. gr. das vorgulden vnd macherlohn, cost siebentzehn gulden, sechsvndtzwantzig. gr.
Summa alles viertzig gulden achtzehen. gr.,
Jtem ein grosse vordeckte schewern, mit einer grossen langen plumen, wigt sieben marck, sieben loth, das silber macht, neunvndfunftzig gulden, sechtzehn groschen, vorgulden vnd macherlohn cost, viervndviertzig gulden. zcwantzig, gr.,
Summa alles hundert, vier gulden, vier gr,
Jtem ein duppelte zcwyfachte scheuern wegen beide zusammen sieben marcke, sechs loth, das sylber macht, neunvndfunftzig gulden, macherlohn vnd vorgulden cost viervndviertzig gulden acht groschen,
Summa alles hundert, drey gulden, acht gro.,
Jtem ein geknorte kautten, wygt vier marcke, vierthalb loth, macht das silber, dreyvnddreyssig gulden, viervndtzwantzig, gr, macherlohn vnd vorgulden, cost funfvndtzwantzig gulden, zcehen, gr, [409 aar1526] 
Summa alles neunvndfunftzig gulden zcwen groschenn,
Summa lateris dreyhundert siebenn gulden,
8 Jtem ein schale mit einem Georgen, wygt zcwey marck dreytzehen loth, minus ein [halb quentten, das sylber cost zcwenvndtzwantzig gulden, zcwolf groschen, das vorgulden vnd macherlohn, cost sechtzehen gulden, funfvndtzwantzig groschen,
Summa alles neunvnddreissig gulden funf, gr,
Jtem die hochsten schalen vf den fusz, wygt drey marck vnd zcehnthalb loth, das sylber macht, achtvndzwantzig gulden, viervndtzwantzig. gr, das macherlohn vnd vorgulden, cost einvndtzuantzig gulden achtzehen groschen,
Summa alles funftzig gulden zcehen groschen.
Jtem ein schalen darnach, ein wenig kleiner vf eim fusz, wygt drey marck, sechs loth, das sylber macht, siebenvndtzwantzig gulden, macherlohn vnd vorgulden, cost zcwantzig gulden, acht, gr,
Summa alles siebenvndviertzig gulden, acht, gr,
Jtem ein alte schalen, vf eim fusz, wygt drey marck, eylf loth, das sylber macht, neunvndtzuantzig gulden, sechtzehen gr, macherlon vnd vorgulden cost zcwenvndtzuantzig gulden, vier, gr,
Summa einvndfunftzig gulden zcwantzig gr.
Jtem ein vordeckts becherlen, wygt zcwue marck, drithalb loth, thut das silber siebentzehn gulden, acht groschen, vorgulden, vnd machlon, cost zcwolf gulden, dreyssig gr,
Summa alles dreyssig gulden, sechs, gr,
Summa lateris zcwey hundert achtzehen gulden siebentzehen groschen,
Jtem ein glatte vordeckte schalen, darinnen ein klein, wigt alles zuhauffen vier marck, vnd dreytzehnthalb loth, macht das silber, achtvnddreissig gulden, viervndtzwantzig groschen, macherlohn vnd vorgulden, thut achtvndtzuantzig gulden, zcwenvndtzwantzig gr,
Summa alles siebenvnd[sechtzig gulden, viertzehn. gr.
Jtem ein klein vordeckt pecherlen, wygt zcwu marck, minus ein loth, das sylber cost funftzehn gulden, sechtzehen groschen, machlon vnd vorgulden, cost eylf gulden zcwantzig gr,
Summa alles siebenvndtzwantzig gulden vier, gr,
Summa lateris viervndneuntzig gulden vnd achtzehen groschen,
Summa summarum alles sylbergeschyrsz zu hauff gerechent, macht jnn summa, tausent, drey hundert vnd zcwen gulden newntzehen gr, (9) [410 aar1526] Jtem ein roten langen perlen Rock, bis vf die gstalt, vnd ein braunen perlen rock, vnd ein grunen perlenn rockh, cossten zuhauffen, sechs tausent gulden, vnd wol ein mehrers, ydoch sol es hiebey wennden, Summa summarum, aller gulden cleynodien sylbergeschyr, vnd geschmuck, sampt den Rocken, inhalt gantzer vortzeichnus, thut viervndtzwantzig tausent, drey hundert, acht gulden, neuntzehen groschen
Joachim M z B kurf. etc. manu propria sz t sss. Elysabet M z B etc. meyn Handt etc.
Hans Michelssön beretter Kong Christiern II om forskjellige Underhandlinger, der ere förte med Regentinden Fru Margrete og hendes Finantsierer, og navnlig med Herren af Hogstraten, angaaende Kongens maanedlige Pension og Tillægget til samme; han omtaler Forhalingen af Kongens Sag for Kammerretten og de altfor mange Penge, som derpaa anvendes, nævner den begavede evangeliske Prædikant Clemens Rather, forsikrer, at mange dygtige evangeliske Lærde og Haandværksfolk ville komme til Kongens Lande, naar Restitutionen har fundet Sted, og berörer Antonius v. Metz´s Forhold og Fordringer m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1915). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. (Tildels trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. I S. 433-34). (Jfr. Dipl. Norv. X No. 519).
Hogborne første nad e herre Myn vnderdanige villige troo thieneste altiid forscreffuen met vor herre Jhesu Christo, verdes ethers K M t at viide, then første dag in Augusto kom til meg Johan Spelleman tømberman aff Androp, met ethers nades scriffuelsse och breffue til mester Gotskalch oc meg, oc haffue thet bestyret effther ethers nades villiie och scriffuelsse, hannom gaff ieg strax syne penninge effter ethers nades scriffuelsse, ingen aff frue Margretes Raad er til stede hoss henne vden herren aff Hogstrate, ther fore skickede ieg strax mester Melchior aff sted til Holland at presentere hannom ethers nades scriffuelsse [som er screffuen til hannom oc til thee andre herrer, formanendes hannom som ethers nades sønderlige ven athan vil bestyre ethers nade it scriffteligt swar igen, om aldt huessom ethers nade haffuer skreffuit thennom om, oc thet snareste som thee ville giffue ethers nade swar, vil ieg met thet første skicke ethers nade thet til hande [411 aar1526] Jtem haffuer mester Gotskalch som hand meg siger, offte tallit met herren aff Hogstrate om thee ij C gilden som ethers nade skulle haffue om huer manit for vden then anden ethers nades pension, thaa haffuer hand swarit hannom ther szoo at thet er sandt thee ere ethers nade loffuede oc skal holdes ethers nade, oc at frue Margrete skal haffue giffuit ethers nade j M gilden paa handen for v manede, lod jeg bywde hannom soo for swar ighen at frue Margrete gaff ethers nade sodanne j M gilden fore en skenck och vore presenterde ethers nade met en rød fluels pung, huosom thennom baar oc presenterde ethers nade thennom viste jeg icke at gøre skel fore, och vore thee ethers nad e presenterde for vden nogit tall, end tock ethers nade talde thennom vti myn neruerelsse thaa vore ther xij gilden myndre end twsende, vti anden made beuises och at thee vore giffne ethers nade for en skenck ther som thee haffde fongit ethers nade thennom i betalling thaa haffde thend som thennom frambar vel forførderit en quittancie aff ethers nade ther paa, thii at huercken ethers nade, eller myn frues nad e, haffue hertil aldrig kundit førdere noger penninge aff thennom met myndre end thee haffde til forne ethers nades quittancie ther paa Jtem nw haffuer ieg skicket Villom fan Swolle til frue Margrete met en supplication, om samme ij C gilden, oc hand skal anamme swar aff henne selff ther paa oc aff ingen anden, thii athan kand talle met henne, hand haffuer nw varit hoss henne vti iij dage i Meckellen, huessom jeg fonger for swar vil jeg scriffue ethers nade met thet første Jtem angaende thend anden ethers nades pension om thee v C gilden om maneden haffuer Gerit Stercke met thee andre finantzserer giffuit meg nw szoo for swar at thee ville nøges met mester Gotschalcks oc myn quittancie, effter ethers nades befal thii thee formercke thet faller ethers nade til stoor vmkost, at sende sodanne quittancier fram oc til bage igen, tock haffuer jeg befallit mester Melchior at giffue herren aff Yselstein thenne samme brøst til kenne, at ther maa rades bod paa Jtem pensionen aff then manit Mayo kom til berchuerckit i Skotland som jeg til forne haffuer screffuit ethers nade ther om ald besked, oc tesse ij manede Junius oc Julius stande end nw vbetalde, Gerit Stercke loffuede meg at ville strax betalle megh thennom, men til thenne dag er thet end nw icke skeet Jtem then v dag Julij reissede her Antonius fan Mess her vt aff met myn scriffuelsse til ethers nade, om alle tingeste [besked [412 aar1526] [men thaa jeghaffde , men iegh formercker aff ethers scriffuelsse hand haffuer icke varit hoss ethers nade, thaa Johan Spelman for fran ethers nade, frue Margrete haffde ferdit hannom her vt aff, til hertugen aff Brunsvig vti hennes verffue oc erinde, end tock forderde han aff meg xxj gilden til thering men haffde jeg tilforne vistet athand vor i hennes verffe och reysse som hand siden bekende for meg selff, hand skulle icke fongit en styffuer aff meg till sodan thering etc. Jtem jeghaffuer stoor bekumring at jeg end nw icke kand fonge visse køpmen at forscriffue ethers nade noger penninge offuer som jeg kunne komme [her aff sted, thee beste køpmen aff Brunsuig anammede penningene heer vel, men thee ville icke eller kunde betalle ethers nade thennom szoo snarligen ighen som jeg thennom er bogerendes, skulle jeg packe thennom vti bland theres godtz som thee sende neder [til [met forvongne til Brunsuig thet torff jeg icke begynde vthen ethers nades Raad, thii ville jeg gerne ethers nade ville her ebland delle ethers nades guode Raad met meg met thet første, om ethers nade ther kunde vtspørge en viiss køpman som here ville anamme iij M here, och giffue them ethers nade ther betalling effter som goldt gilden ther gelder och here, xxxij st r gelder here j goldt gilden, ath betalle met anden mønt vti guld, men goldt gilden stonder her icke vel til fongs, sammeledes ey heller Skrickenberger, noble, englotter, och Philippus, stander here til fongs i betalling men thee ere vel høgt satt e som ethers nade selff ved Jtem then xviij dag Julij reissede Christern Vinther her vt aff oc till ethers nade, Jeg haffde gerne screffuit ethers nade met hannom, men hand ville ingen breff tage aff meg etc. Ethers nade maa betencke thend handel bedre end ieg nw ther om scriffue vil, Ethers nade haffuer hafft til thenne dag for mange plocketares i then sag som arligen skylliie ethers nade ved store penninge, och sagen er end nw szoo ny som then første dag hwn begynttes, vel maa ethers nade koste ther noch paa, oc driffue en sentenciam offuer thennom til acht men achten bliffuer icke publicerit eller vtgaar i thet første aer, thet haffuer ieg forstandit aff vist folch, och sammeledes atwarit Christiern ther om athan vti sodanne made achter ethers nades gaffn och bestand, men met sodanne plocketares behendighet oc fund, vil Danmarch icke vare vondit met Jtem her kom i dag flye tidinge at ethers nade skal vare farligt met Hertugen och Stederne, gud for sine giffuit at szoo [413 aar1526] vore vti sandhet, ath ethers nade motte komme til fred och rolighed for vden nogen honlig dettinge, eller oc for stoor blodstorttinge skulle skee Jtem ethers nades hogmectighedz børn ere gandske vel til passe gud thess loff haffue, her met ethers K M t gud befalendes bode til syel och lyff Och Jesu Christi nade vare met ether, screffuit i Lyre then jx dag [Octobris Augusti Anno Mdxxvj
E K M tis ødmøge thienere Hans Mickelssen
Kereste nad e herre then x dag Augusti siden jeg haffde screffuit thette breff kom her Antonius fan Mess til Meckellen, och sende hand megh ethers nades breff met Villom forrerer oc en aff thee Ringe som jeghaffde fongit hannom, och haffde bud til meg met Villom, om xxviij goldt gilden at sende hannom til thering som ethers nade skulle vare hannom tach skildug paa Klaues Hermelins vegne sodanne xxviij gilden Ther paa giffuer jeg hannom soo fore swar, at jeg haffuer ther paa ingen befaling oc bød hannom til at sende meg bode Ringene igen som jeghaffde fongit hannom, oc athand vill gøre syn største flytte oc holle ethers nade then del hand haffuer ethers nad e tilsagt, hand skal oc icke twiffle ther paa ethers nade vil gøre hannom ethers nades tilsagen fylleste Jtem en quittancie aff Mayo fick jeg met her Antonio, oc then quittancie aff Aprili fich ethers nade meg here førre end ethers nad e reisde her aff Jtem angaende den supplicacion som jeghaffde met Villom til frue Margrete om thee ij C gilden om maneden vor icke møgeligt hun selff ther paa ville giffue hannom swar, men nogre aff hennes finantzseerer gaffue hannom soo for swar, the haffue tilsagt ethers nade sodanne ij c gilden norsom thee fonge Key M tis consentte ther paa, och thee haffue ther paa end nw ingen swar fongit aff key M t, ther paa haffuer jeg nw ti(l)bywdit mester Gotschalch athan skal replicere emod hennes swar, soo athun haffuer loffuit och tilsagt ethers nade sodanne ij C at ville huer manit betalle ethers nade, ing til szoo lenge athun ther om anderledes fonger key M tis villiie at viide Jtem thee penninge aff thee ij manede Junius och Julius betalle thee meg i dag vti Meckelen och haffue anammit ther paa mester Gotschalcks och myn quittancier fore iij manede Mayus Junius och Julius, thee penninge aff Mayo thee bliffue paa berchuerckit vti Skotland, och thee andre tusende aff ij manede haffuer [414 aar1526] jeg til ethers nades behoff, gud gaffuit ethers nade haffde thennom ther til stede met flere som jeg forwid meg til ethers nades behoff Jtem thet er icke møgeligt at jeg kand met noger lyste drage thee fynancere ther til at thee ville giffue ethers nade noger betalling førre end maneden er forgangen som ethers nade skal anamme thennom paa, jeg formercker theres fynantzsering eller [tyggerie paa Dansske, at thee bruge penningene vti køpmanskab szoo at thee haffue vel om maneden j C gilden paa thee v C Jtem thee breffue som ethers nade tilforne sende hiid met her Antonio som mester Cornelius skulle haffue hafft, om hand haffde værit til stede, thennom haffuer mester Gotschalck anammit oc bestyrit, som jeg formoder hand scriffuer nw ethers nade ther om videre boskedt Jtem kereste nad e herre vore ethers nades tog for hender thaa formercker jeg mange som gerne ville komme ethers nade til vndsetting, nw forbyde *thaa dageligen athøre gode tidinger fran ethers nade, paa [thet ethers nades Restitucion motte skee thee Christelige brødre i Androp haffue meste parthen bud til meg om søndagen met thee som komme til Lyre fore Euangelii lerdom skild, at ieg ville hugsuale thennom met myn scriffuelsse huorledes thet ganger ethers nade, ther som ethers nade kand komme at Restitucionem, thaa siger jeg ethers nade for sanningen, at here ere møgit cristeligt och lerdt Ewangelisske folck vti Androp som och kostelige Embitzmen ere som met ald theres velfart strax thee høre ethers nades løchsalige Restitucion, giffue thennom ing i landit til ethers nade, paa thet thee maa haffue guds ordt frigt athøre Her er i Androp en drøgskerer, som heder Clemmit hand holler then cristelige menhed i Androp gansske vel til sammens met Euangelii lerdom, sandeligen er thet guds aend som taller vt aff hans mwnd norsom hand lerer, Hand formaner oc brødrene øffte at bede gud for ethers nades salige velfart oc Restitucion effter guds villiie Jesu Christi nade vare met ether ewindelig screffuit i Lyre then x dag Augusti Anno Mdxxvj
E K M tis villige thienere Hans Mickelssen
Tiil K M t aff Danmarch syn naduge herre - 1526
[415 aar1526] 
Gerhard Sterck oversender Kong Christiern II en Vexel paa 3000 Rhinsgylden og lover endnu at sende 30,000 Gylden, hvorhen Kongen maatte bestemme, og hvorom Hans Michelssön vil skrive yderligere.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1954). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Serenissime atque illustrissime Rex, post humilem commendationem, Quanta diligentia et sollicitudine hactenus semper curauimus ut .V. R. Ma ti, sua pensio rite traderetur, non ignorat E. V. R. Ma tis. seruitor, et amicus noster Johannes Michael, Verum quantulacunque ea diligentia hucusque fuerit, in V. Ma. tis gratiam, longe maiorem (quantum in nobis erit) nos deinceps exhibituros ex animo pollicemur, modo id .V. R. M ti. gratum fore cognouerimus, Cæterum Sere me. Rex, mittuntur R. V. Ma ti. per presentium latorem, sub litteris cambij, ter mille floreni Rhenenses, in numerata pecunia recipiendos, prout ipsæ litteræ indicabunt, Proinde, per nos et amicos quosdam curatum est, vt preterea mittantur adhuc triginta millia florenorum, ubi et quo .V. R. M tas. constituerit, de qua re Johannes Michael .V. M ti latius, apertiusque in presentiarum scribit, Sere me atque optime Rex, Obsecro V. R. M tem. ut hanc nostram erga eandem diligentiam grato accipiat animo, et nos ad eidem subinde gratificandum obnoxios faciet, Quam Christus optimus maximus perpetuo foelicem seruare velit, Antuerpiæ, die .xx. Augusti.
An. M. D. xxvj. E. V. R. M ti. Obsequentissimus Gherardus Sterck
Serenissimo atque Jllustrissimo Regi Daciæ Noruegiæ etc.
1526 - Gherardus Stercke
Hans Michelssöns Optegnelse paa 1000 courante Gylden, som Joachim Hoch stetter har oppebaaret af Kong Christiern II. s Tjener Wilhelm v. Zwolle, og 2000 courante Gylden, som han har oppebaaret af Gerhard Stercke, hvilke Penge igjen skulle udbetales Kongen i Leipzig. Heraf har Wilhelm oppebaaret 30 Gylden og Electus (Joh. Weze) 1000 Gylden 31 Decbr. 1527. 500 Gylden havde Gerhard Stercke oppebaaret af Hans Michelssön til Bergverket i Skotland 28 Mai 1526.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1916). Halvark uden Segl. Hans Michelssöns Haand. [416 aar1526] 
Anno 1526 den 20 Augusti hefft Jachim Hogstettere gebordt van K M ts denere Villom van Swolle j M gilden currentt e in sodanne møntte am golde, vnde sulffuergelt alsso hiir strax naa folgit Jnt erste - j C xvj golt gilden am golde den gilden vor .5. /skilling/ 2 d. facit summa . . . . . . . . xxix p d xix /skilling/ iij d. Flams Jtem noch - lx Emder gilden den gilden vor 4 /skilling/ 4 d facit summa . . . . . . . . . . . . . . . . . . xiij pundt Jtem noch - xxviij dwbelde Realen it støcke vor .11. /skilling/ 8 d. facit summa . . . . . . . . . . . . . xvj p d vj /skilling/ viij d. Jtem noch - xlix vnde en halff olde kronen it st e 6 /skilling/ 8 d. facit samma . . . . . . . . . . . . . xvj p d x /skilling/ Flams Jtem noch - vj nyee kronen it st e for 7 /skilling/ Flams facit summa ij p d ij /skilling/ Jtem noch - lxxi/-j/ Rossen nobel it støcke vor 17 /skilling/ 6 d. facit summa . . . . . . . . . . . . . . . lxij p d xj /skilling/ iij d. Jtem noch - j Henricus Nobel vor summa . . . xv /skilling/ x d. Jtem noch - xxxiij golden løffwen it st e vor 8 /skilling/ 10 d. facit summa . . . . . . . . . . . . . . . xiiij p d xj /skilling/ vj d. Jtem noch am møntte. an st r betallit summa x p d xvj /skilling/ ix d. Summarum in all . . . j C lxvj p d xiij /skilling/ iiij d. Jtem tot døssen vorgescreffuene summe hefft her Jachim Hogstetter gebørdt van K M ts vegene van Gerhart Starcke . . . ij M gilden Corrente facit too sammende gereckent . . . . . . . iij M gilden Correntte vnde de sall hee K M t betalen too Lybsig an sølffueren grossen naa marcket gang, vnde naa beuillige vnde consent van K M t alsso see van beiden siden ens verden Jtem vppe døsse vorgescreffuene iij M gilden hefft Villom forer gebørdt - xxx gilden dat andere offuerige gelt van forscreffne iij M gilden hefft Hogstetter gebrucket en jaar lang etc. Jtem Gerhart Starcke hefft gebørt van Hans Michelssen tot dat berchuerck int Skotlandt - v C gilden Correntte anno 1526 den 28 in Mayo dijt gelt hebben de Hogstettere oc gebrucket tot døsseme dage too
Jtem Anno 1527 den 31 December forscreffue ick K M t mith her Electum - j M gilden Correntte too børende van den Hogstettere too Lybsig too betalende
[417 aar1526] 
Joachim Hochstetter forpligter sig til at udbetale Kong Christiern II 30,000 Rhinsgylden i Leipzig i Löbet af förstkommende October Maaned paa en Del nærmere angivne Betingelser, der oversendes Kongen med Wilhelm v. Zwolle.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1826). Helark uden Segl. (Jfr. de 2 foregaaende Breve).
:Memoria:
Zum dem Ersten so wellen Mier .k. M t *Demmarckh ausrichten vnnd bezallen jnn Leyptz dreyssig Tausennt Gulden welche dreyssig Tausennt Gulden Reynisch mit der Conditzion als nach. Auff denn Ersten Tag October anno 26 soll das gelt fertig sein jnn Leyptz vnnd sol den ganntzen manat ligen auff Sein .k. M t: wartten fur die grossen mye kost vnnd schaden vmb das gelt dar zue machen sol sein k. Mt: vnns bezallen fl: 1500 jnn golt vnd wann dan der Monat aus jst so sol sein .k. M t. als dan zw wissen thann den vnnsern so das gelt haben, ob Sein .k. M t: empfachen oder haben will das soll beschechen auff den Ersten Tag Noffembris. Darauff Mier all sterblich sennt so wer ain jettweder gern das sein sicher Nun jst von netten wan solchs sein furgang soll haben das vnns .k. M t: ee vnnd mier das gelt hinein machen vergwise vnnd versichere jm Niderlannt oder Teuschlannt darmit vnnd mier das vnnser vergwist werden als dan das selb beschechen jst so mag man dann von stundan den tag bestimen wan das gelt dar fertig soll sein dan es sy villeicht lenger verziechen mecht mit der versicherung als auff primo October mecht mans auff primo Noffember machenn. Vnnd wann dan der selb Monat fur were. so solt .k. Mt: verpunnden oder vnuerpunden sein das gelt zw empfachen wan dan .k. Mt. das gelt empfieung nach ausganng des Monats vnnd vnns fur vnnsern kosten vnnd Schaden bezalt auch vergnuegt hett. Als dann vom selben Tag ann, so je .k. Mt. gelt empfieng so solt gerechnet werden 16 proct. fur ain Jar vom selben Tag. Die Bezallung so mier wider nach ausgang des Jars empfangen solten sein jnn gelt oder geltz wert Es wer dan wo es were, so solt .k. Mt. empfachen jnn Leyptz d. 20 schwertgr. p. fl. wa das .k. Mt. gelegenn will sein mag jch sein .k. Mt. gen Frannckfurtt wissen lassen also sol kunkiglich Mt: der gleichenn mier mit -sol [418 aar1526] cher schrifften vnuergriffen vnnd vnnsern Bedacht bey der partey nemen mugenn.
Jochom Hochstet
1526 - Jnstruction aff Jachim Hogstetter til K M t met Villom forrer
Hr. Thure Jönssön (af Tre Roser) beder den danske Hofmester Hr. Mogens Göye at være ham behjælpelig hos Kong Frederik I til at erholde Befaling til Hr. Vincents Lunge og hans Svigermoder Fru Ingerd ( Ottesdatter) om ikke at hindre ham fra at erholde sit Gods i Norge ( Giske m. m.), som han er ret Arving til efter Fru Ingerd ( Erlandsdatters) Död, men som hine nu forholde ham med Magt.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (D. Kongers Hist. fasc. 10 No. 29). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 566).
Venligh oc kerlig helssen nw oc altiid førsent met vor herre kiere her Mons Gydhe, besunnerlig gode ven mwej vidhe at strax thet herre møte førslitiid var j Malmø hadde iak mit bwd oc scriffuelsse tiil frv Ingegerdt oc docther Vintencius oc ville anamme mit godz igen Giske etc. met flere min arfue godz j Norlanden ok bar mit budt vp landgillet aff Hietland Orknøø etc. oc lot thet komme tiil Berwen, Nar docther Vintencius thet spurde lot han besette thet ther j byn oc sende iak honum høgborne førstes konung Frederigs breff at han skulle retta siig efther then contract beslutiid var j Malmø som breffuit vtuisser oc mente iak thet nwtiid tiil gode och beholle mit godz oc rette arff thet meg inthet hielppe kwnde vthen holler met magt oc offuerwoldt badhe godz oc vpbyrdt at iak icke motte fa j penting, oc screff meg tiil som iak formercker viil trenge meg thet aff tiil køps huad heller iak viil eller ey thet iak dogh icke acthet haffuer Jtem nw Sancti Laurentij dagh nest forliden var iak j Stocholm om rikissens merckelige ærinde fiik iak tha verdighe fadhers her erkebiscop Oleff j Trundem breff oc budt at iak var retther oc neste arffuinge efther then erlige gode quinne min frencke frv Ingegerdt som nw nylige døde hues siel gud nade, och hadde skicket førscreffne verdighe fadher j Trundem oc biscopen aff Berwen tiil sine testementarij som skulle strax anamme oc holle alle hennes godz oc løsøre tiil rette arfuinges hand, thet lot docther Vintencius anamme alt samman mot hennes yterste begiere teslikes mot førscreffne verdighe fæderss vilie oc samtycke thenom oatsport. Efther førscreffne [419 aar1526] verdighe fadher screff at iak var retter oc neste arffuinge gaff iak hans nade fulle magt oc befaling po minne vengna met mit opne breff at pa eske oc anamme alle førscreffne gode quinnes godz oc løssøre j sin haffuende værie, oc haffuer iak nw ther om scriffuet høgborne første konung Frederigh tiil ydmykelige begierendes at hans nade ville verdes før gutz skul oc retuisen at vetha mit bestha oc giffue førscreffne verdighe fadher j Tronden fulle magt oc befaling at pa eske oc anamme pa minne vengna samme godz oc løssøre aff docther Vintencius oc førbiude honom noget førhold gøre ther vppa teslikes at giffue hans nades stempning offuer docther Vintencius ok hans hustrvs moder frv Ingegerd at suare førscreffne verdighe fadher j rette om alle førscreffne godz huar oc ner hans nade thenom tilsigher pa minne vengna at iak motte komme tiil mit arff oc eghet igen oc icke lenger tiden meg førhales skal som her tiil sket er meg tiil stor skade pa j m mark arlige vpbyrd mit langille meg er fra hande oc serdeles min store tæring pa iij c mil til oc fra iak ther vppa the min budt bekoste skal, Kiere her Mons bedher iak eder kerlige atj ære meg behelpelig oc tale mit besta her vdj at iak motte faa sadane breff thet iak motte niwte min godz oc rente som min store tro er tiil edher thet iak altiid kerlige oc veluilige førskulle viil thet gud kenne oc Sanctj Iacob thenom iak edher ewinnelige befaler Hastelige aff Lindholm onsdaghen før nativitatis Marie anno domini mdxxvj
Twre Iensson ridder
Erligh velbyrdug herre oc strenge ridder her Mons Gydhe Danmarcks riikes hofmesther sin besunerlig gode ven kerlige s: t: b:
Joachim Hochstetter giver Kong Christiern II Underretning om Forhandlingerne med Lazarus Tucher og Gerhard Sterck, som ville kunne skaffe Kongen, hvad han önsker, hvorfor han anmodes om snart at indfinde sig i Antwerpen og bringe Sagen til Ende; hvis Electus (Johan Weze) skal være tilstede ved Forhandlingerne, vil Joachim sende ham Heste til Mecheln.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3748). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt.
Gnediger her Eurn gnaden senndt mein topflicht dinst wie mir her senndt komenn, hab jch vnndt Hans nach der Hoch [420 aar1526] steter Hansenn gesandt denn selbenn, gefragt E. K Mt halbenn vns doruf zu Andtwort gebenn, das Laserus vnndt Gerat Starck pryf geschrybenn senndt dj selbenn habend dj handlung vnnder handen vnndt habenn jen darpej gsagt wa ainche zwitrach zwischenn Eur Mt. Laserus vnndt Gerat were, welenndt sy myt nachster post pschaidt sennden Aber sy tohofen es sol kain Mangl habenn dann Laserus vndt Gerat Starck habenn al jr gut jn handen daruf wer mein vnderdenig Bit E Mt kom vnuerzogenlich her vnndt machet ain Endt vonn Sachenn, dann darin jst nyt zu feirenn Wann E Mt komen wyl las vns E Mt mit zaiger pryff wiser Ach wa sach were das Her Electus her pschrybenn wurdt zu der handlung so wolt jch jnn vonn stundan gen Mechel dj pferdt sennden Mag vns E Mt ach zu wysenn thon darmit pfylch jch mich E Mt. Datum xviij Sept. jn Andorf Gerat Stark vndt Laserus sendt foer 3 tagen hie gwest vndt pleyben noch hir wie sj sagen vj stiber sol der pot haben
E K Mt. vnderdeniger diner Jochom Hochstet
Kung er Maistat zu *Dennarcken etc., meinem gn. Herren - Lier
Kammersvenden Thomas Perssön ( Holste) tilskriver Kong Christiern II i forblommede Udtryk angaaende de hemmelige Underhandlinger, han skulde drive (med Hertug Henrik af Braunschweig), som han tror vil lykkes, hvis Kongen blot kan begynde sine Foretagender snart og hjælpe sine Tilhængere, der ellers ville svæve i Livsfare.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1827). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Ekdahls Christiern II.s Arkiv S. 1087-90).
Myn ymodeligh willigh plichtich troo thienist eders k: m: til redebon Aller keriste nadigiste Herre werdes eders Ko(n)glig maiestat at wide, att ieg er komen thend nest odinsdagh effter som jeg reed fran eders nade tyll eth huess som kaldis, huessed af Bergen i bispens sticht aff Mynden, och fand ther thend mand som ieg hadde befaling til, huilken haffuer weret sza willigh i eders nades sagh sza at jeg vorhober, nesth gudz hielp al tingh skal wel gaa til, Effter eders nades befalinge gaff Jeg hannom all lelic [421 aar1526] heit til kende, ther effter raadt hand tet beste, oc wil oc raad szame sza lenge liff er i hannom, szom ieg wil vdermere jmodelige til kende giff(ue) eders nade naar ieg kommer til stedes huad hob oc tillad, hand haffuer til :k: m: forthi er hand eders nades willich thiener Wy begrebe al tingest paa thet *korstet oc snarest forthi thend lange mand wilde bort, feck ieg, ligwel eth got suar, sza ieg skulde holde megh stil oc giffue inthet til kende, besonderligh beware megh vor Bispen etc. Keriste nadigiste Herre megh twyueler intet at eders nade fanger eth got suar met thet snarest, gud alsommechtigist giffue sin nade oc barmherticheit eders nade io haffuer raadt til pendinge, tha bliuer furst eders konglich maiestat lost (oc mange andre som robe oc schryge pa eders nades til kumpst) aff Pharaonis fenxell, thet wil koste mange eders fatti thieners hals komer eders nade icke thette aar, Jnthe haffuer ieg fornomet om Seuerin etc. men the wille gøre effter hannom siges met macht, er megh sagt paa weygen, fremdelis werdes eders nade at wide at ieg haffuer offuerantuort, thend mand jeg hade befaling til, thi iij forsigelt breue, huilket hand gaff thend lange mandt til kende at hand hadde befaling oc handel met thennom, at thi wilde rame eders nades beste som eders nade troet them tyl, thaa suart lange mand laeth betheme sza lenge ieg siger thegh til etc. Jeg haffuer giffuet hannom all legillicheit ther paa til kende, fornimmer hand thi wil wel som wel anderlis til foren er befonden etc. tha wil hand ouerantuort breuen etc. Ellers skulle thi findes hossz szame mand som ieg haffuer antuordet thennom, Hand mene eders nade met, troo, hand haffuer sagt megh moeget som Jegh icke kand scryffue etc. Hobes megh, hand haffuer oc høer, etc. Aller keriste nadigiste herre myn hest er bleuen forderuet sza at ieg met stoor armot kam til stedes, gud haff loff tyl tyde, ieg haffuer jck spart nat eller daff, oc icke wil fram i, forendt iegh kand vth rethe huad som megh befalet er paa thet aller flitigist Thend mands broer som heder Jo: K: wyl bosorie megh med j hest paa eders nades wegene, thet er oc en god mand oc forszeer seg goth Her met gud eders k: m: befalendes tyl euigh tyd, met eders nades keriste born Datum vppt huessz tho Berge des mydweken nha Mauricij anno etc. 1526
E K: M: ymøligh Thomas Perssen [422 aar1526] 
Dem Durchleutigen Hochgebornen fursthen Hern Christiern der Reiken Dennemarcken Sweden vnd Norwegen etc. Koningh Hertzog tzu Sleswich Holstein etc. mein aller g: ten hern in syn Koninghlicher wirden eigen Handt
breff af Thommes Holtzste thend xv dag Octobris Anno xxvj til K M t om hertug Henric etc.
Hans v. Halberstadt erkjender at skylde Mester Jakob ( van Wessel, Plattenslager,) for Harnisker m. m. 220 Gylden, hver beregnet til 28 Styver.
Indtaget i Brev No. 419 nedenfor (Münch. Saml. No. 1917). (Se Dipl. Norv. X No. 530).
Jck Hans van Halffuerstadt bekenne dat ick skildig byn meister Jacop øffte bringere dess breffues vnde manere des geldes twehundert vnde twinttig gilden for harnesk backanelen vnde Ringkragen den gilden vor xxviij styffuer too betalende, des too orkunde hebbe ick vpgenantte Hans myn handscrifftte hiir vnder vpgescreffuen too Oldenborg ame mytwecken naa Micaelis ymme xv C vnde xxvj jare etc.
Hans van Halffuerstaet
M. Melchior de Germania kvitterer den kongelige Skatmester og Raad Hans Michelssön for Modtagelsen af 100 Dukater i Guld, 4 Alen graat Klæde og en Hest til 33 Gylden i Anledning af hans Reise til Keiseren i Spanien.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1799). Kvartark uden Segl. Egenhændigt.
Jch. M. Melcior von Germania kw er Mat. zu Dennemargken secr. Beken mit dieser meiner eigen hantschrift das ich auf heut dato von diesem: von dem Erbarn herrn Johan Mickelsen irer kw: Ma t schatzmeister vnd raath auf ernstliche beuelhung der selben irer Ma t zu einer reisen zu key Ma t yn Hispania yn iren gewerben vnd gescheften zu ziehen hundert Ducaten in goldt vnd iiij ellen graa gewant auch eyn pferdt dauor er xxxiij gulden current bezalt hat: entpfangen hab. welche hundert ducaten ich yn gnanter irer Ma t zuuorfodern der selben irer kw Ma t gewerben yn der selben reys ausgelegt vnd vortzert hab. des zu vrkundt hab ich [423 aar1526] meynen namen hieunden geschrieben Actum Lire octauo die Octobris Anno etc. xxvj
Melcior von Germania secr.
Recognicio Melcioris super Centum ducatis Equo vno et iiij vlnis pannj -
1526 - Recongnitio aff mester Melchior paa j C ducater och paa en hest for 33 gilden og paa 4 alne klede finder thu in Registro folio 122
Regentinden af Nederlandene Fru Margrete takker Kong Christiern II for hans Henvendelse til Ordensherrerne til Fordel for Keiseren og Erkehertug ( Ferdinand), hvorom hun har underrettet disse, og meddeler ham Nyheder om Paven, Kongen af Frankrige og Keiseren.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1868). Lidet Halvark med udvendig paatrykt stort Voxsegl.
Mons r Jay veu ce que auez escript aux cheualiers de lordre, et par ce entendu vostre bon auertissement et affection au bien de lempereur, et de mons r Larchiduc voz bons freres et mes nepueuz, dont je vous en mercye et vous aduise que ja auparauant auertye de ces nouuelles jeusse escript a mesdicts seigneurs ce que je pouoye faire, En escripuant cestes jay receu lettres de France de loppression du Pape en Romme au chastel de saint Angele, et quil a fait treue auec noz gens de quatre mois, et ait accorde grosses sommes de deniers, et pour payement dicelle leur deliure ostages, et que le Roy de France ait enuoye nouuel ambassadeur vers lempereur a fin de paix, mais je ne scay a quelz moyens, bien espere je que si lempereur congnoist que a son honneur jl les puist accepter quil y entendera Atant mons r je prie nostre seigneur vous donner sa grace Escript a Hoochstrate le xij e jour doctobre lan xxvj,
Vostre humble cousine Marguerite
A mons r mons r le Roy de Dennemarke.
frue Margretes breff anammet then 13 dag Octobris
[424 aar1526] 
Hans Michelssöns Opskrift paa, hvad Harniskmageren Jakob van Wessel har tilgode af Kong Christiern II for Harnisker, Ringkraver m. m., leverede til Hövedsmanden Hans v. Halberstadt og hans Folk tilligemed flere andre, med Paategninger angaaende Afbetalinger paa Gjælden til forskjellige Tider.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1917). Helark uden Segl; 3die Side ganske ubeskreven. Alt med Hans Michelssöns Haand.
p. 1. Anno Mdxxvj then *then xiij dag Octobris kommer til K M t en køpman som heder mester Jacop dee Vessel met Hans fan Halffuerstatz handscrifft om geld for harnesk, backeneler, och Ringkrager, som Hanssken haffde vttaget til knechtene huilcken Hansskens handscriff(t) soo lywde ord fran ord som her effterfølger [ Her følger Brev No. 416 ovenfor .]
Register ord ved ord paa Regenskabet som for ne køpman haffuer aff Hans van Halffuerstads scriffuere, paa samme for ne geld lywder szoo ordt ved ordt
Jtem aff mester Jacop de meister van Vessel vndtfangen j C xvj harnisk Jtem noch j harnesk vnde en Ringkrage mit eynem dubelden krop for jwncker Herman Vytzbergere Jtem noch fan Hans van Brincken j Ringkrage vor . . . . . . . . . . . xlviij st r Brabans Jtem noch Kasper van Zwtffen j Ringkrage vor . . . l st r Jtem noc vor dee øffuerste drauantte Asmus j Ringkrage vor . . . . . . . . . . . . . . xlviij st r Jtem noch vffgesprocken dat de knechte entbraken an de Ringkrage . . . . . . . . . . xvii st r Jtem noch Mauris van der Nykercken j backanel for vij st r Jtem noch Meinart van Cnakenbrug j backanel vor . vij st r Jtem Vigant van Essen j backanel vor . . . . . vij st r Jtem Kynt van Hassilt j backanel vor . . . . . vij st r Jtem Kynt van Hasselt j Ringkrage vor . . . . xlviij st r Jtem Kynt van Essens j Ringkrage vor . . . . . lxj st r Jtem Dyrick van Grol j Ringkrage vor . . ij golt gilden Jtem Schetter van Archen j backanel vor . . . . vij st r Jtem vor den øffuerste j Ringkrage mit dubelden krop Jtem noch en Ringkrage mit dubelden krop Jtem i for ne Register stander inttit køp paa harnessket men køpmannen siger ij gilden for huert harnesk och xxiij st r for j [425 aar1526] gilden regnit men Hans fan Halffuerstadz Regenskaff hollder xxij st r for j gilden Oc gildenen til xxij st r regnit facit summa . . . . . . . . . . ii/-j/ C vij gilden oc viiij st r Jtem Ringkrager oc backeneler som forscreffuit staar er summa . . . . . . xviij gilden korrentt e oc vij st r for vden iij Ringkrager som icke ere regnede Hans van Haluerstat de owerste hefft Mester Jacob den pla- p. 2. tensleger vff dessen vorgeschr. harnisk vnd koep gegewen x Emder gylden de eme Hinrik Saetroewer vpp de hantt gewen hefft vnd vij Philipps gylden an golde de eme Hansken suluest hefft gewen
1526 - Regenskab aff Jacop harneskmagere til p. 4. Vessel paa 28 p d betalit folio 125 Register paa Hans van Halffuerstads Regenschaff paa harnisk K M t bliffuer skildug Jtem then xvj dag Octobris betaller jeg mester Jacop paa for ne Regenskaff l golt gilden xxviij st r for j gilden Jtem 26 dag Octobris betaller jeg mester Jacop harniskmagere aff Vessell l gylden xxviij st r for j gilden Jtem 27 Octobris betaller jeg hannom xx golt gilden, xxviij st r regnit for en golt gilden Jtem soo screff ieg samme dag paa then handscrifft som for ne mester Iacop haffuer aff Hanssken fan Halffuerstad som nw forscreffuit staar och for thet som hannom r t aff samme handscriffte screff jeg paa samme handscrifftte som her effter følger Jtem vor de andere reste van døsser handscriffte hefft mester Jacop too pande van K M t x paternosterstene van golde, vnde synt alle rwndt vmme forsettede myt eddellen gestentte Rwbinen 1526 - Jtem then 6 dag Nouembris opber Oswald Hans fan Halffuerstads scriffuer aff K M t xxii/-j/ gilden v stiffuere for lxx spesse ysseren Anno Mdxxvij then 3 dag Marcij betaler jeg Hans fan Halffuerstad paa samme Jacop platenslegers vegne x Emdere gilden oc vij Philippus gilden
[426 aar1526] 
Oswald v. Nymwegen, Hans v. Halberstads Skriver, erkjender at have modtaget af Hans Michelssön paa Kong Christiern II. s Vegne 221/2 Gylden og 5 Brabantske Styver, hver Gylden paa 20 Styver, for dermed at betale Kjöbmanden Frants v. Wynsum for 70 Spyd.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1934). Halvark uden Spor af Forsegling. Helt egenhændigt.
Jck Oiswaldt van Nymegen Bekenne ouermyts desser mynner Recongniscie ho dat jck ontfangen hebbe van Hans Myghels van wegen ko r we r van Denmarcken etc. xxii/-j/ gullen vnde vyff st. Brabans den gullen voir xx st. Bras. gerekent als van wegen enen kremer genhant Ffrans van Wynsum dess jch vurg. Oiswalt etc. gelaifft hebbe dem vurg. kremer tho betalen als myn egene proper Schult dess dann geschyt js als van lxx spiss jsern diwelcken dem vurg. kremer tho aghteren wass van ko r we r van Denmarcken, dess als dann all so dane jseren aen Oiswalt van Nymegen Hans Myghels van wegen ko r we r van Denmarcken etc. erlicken vnd redlicken betailt hiefft, dess sall Oiswalt etc. dem vurg. kremer wider dair van betalen vnd tho vreden stellen vnd dem kremer offt jmandt van des kremers wegen ko r we r van Denmarcken etc. nummer mier dair voir tho mhanen Orkond der wairheit hebbe jck vurg. Oiswalt van Nymegen mynen gewoentlicken Handtschrifft op Spatium hier onder geseyt Datum Lier op manendagh post omnium Sanctorum Anno etc. xxvj o
Oiswalt van Nymegen ss.
Mdxxvj - Rewersse breff aff Osswaldt scriffuere paa xxii/-j/ gilden v stiffuer far lxx spessyssern then 5 dag Nouembris - folio 126
Markgrevinde Elisabeth af Brandenburg udgiver Kredentsbrev for Christiern Vinter, hendes Broders, Kong Christiern II. s, Secretair, som er affærdiget til Erkehertug Ferdinand af Österrige med nogle hemmelige, mundtlige Hverv, og beder, at der maa skjænkes ham samme Tillid som hende selv.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1702). Helark; Patent, uden Segl.
Vnnsern freuntlichen grusz vnd wes wir jn angeborner freuntschafft allezeit mehr ehren lybes vnd guthes vermugen [427 aar1526] zuuorn, Durchleuchtigster Furst freuntlicher lyber herr vnd Ohaim, Wir haben jegenwertigen des Durchleuchtigsten kunigs zw Denmarken Sweden Noruegen etc., vnsers gelybten hern vnd bruders Secretarien Cristiern Winther mit etlichen gewerben, an euer ku, w jn geheym muntlich zutragen beuolen vnd abgefertigt, wy dyselb ab yme vernehmen werden, Jst hirvmb vnser gar freuntlichs bitten, Euer ko: wird, wolden gedachten Cristiern Winther seynes furbringens vnd entpfangen beuels gnediglich anhoren, vnd yme vff diszmal gleych vnser selbseygen person gantzen glauben geben, Mitt der gutlichenn erzeygung, wy wir vns zu euerr ku, w, gentzlich getrosten, Das wollenn wir hinwydervmb dyselb euer ko, w, als vnsern lyben hern vnd Ohmen jn aller freuntschafft freuntlich zuuerschulden vnd zuuorgleychen geneigt sein, Geben zu Coln an der Sprew am dinstag nach Martini Anno etc. xxvj ten.
Von gots gnaden Elisabet Geborne aus kuniglichem Stam zu Denmarken Marggreffin zu Brandenburg zu Stettin Pommern der Cassuben vnd Wenden hertzogin, Burggreuin zu Nurnbergk vnd Furstin zu Rugen,
Dem durchleuchtigsten Fursten hern Ferdinanden Printzen vnd Jnfanten zu Hispanien, Erwelten kunig zu Behaim, Ertzhertzogen zu Ostereich, hertzogen zu Burgundien zu Brabant, etc. Marggraffen zu Merhern Graffen zu Habszburk Flandern vnd Tyroll etc, vnserm freuntlichen lyben hern vnd Ohmen, - Jn S, ku, w eigen hant.
Credentz. -
1526
Kammersvenden Thomas Pederssön ( Holste) melder Kongen sin Ankomst til Leipzig, hvor han ikke traf Paulus Petrus Kempe, der var hos Kurfyrstinde Elisabeth, beretter, hvad Verten paa Opfordring har fortalt om Kongens to efterladte "Tingester", og at han har lovet Kongen Troskab, hvorfor han intet har aabenbaret for Kurfyrsten af Brandenborgs Sendebud; efter at have udrettet sine Erender hos Kurfyrstinden, vil Thomas vende tilbage til Kongen for at give yderligere Besked.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1828). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Gemmesignet.
Nade oc frid aff gud wor fader och Herre Jesu Christj Aller k: te nadigiste herre min willigh plichtich troo thienisthe eders K: M: ald tit til redebon, Werdes eders nade at wide at [428 aar1526] jegh er komen thend xij dagh til Lipsz effter som jeg reedt fran eders nade, oc bestellet min tingest ther vfortoueret met thij som eders nade widerligt er Ther effter gaff ieg megh til PPK: oc fand hannom jcke hieme, men war faren til eders nades Søster, sza haffuer ieg talet met prowesten, om ther war Breue megh til komendes etc. szaedt hand PPK: hade szame etc. vder mere szade hand Thomas taler met werden tha faa i noget a(t) for nym(e) szom macht paa ligger etc. Tha togh jeg werden paa en szyde, etc. ta gaff Hand megh til kende huorlledes eders Swager, hafft sendt j mand etc. til hannom met credentz, oc ladet sige hannom huorledes eders nade haffuer screffuet hannom til at eders nade hade lath ij tingester hossz hannom: som eders nade weedt etc. et non confessus est, sed summe negauit etc. tha tendt jegh for besthe jcke at bye PPK: men strax, gaff jeg werden til kende eders meni(n)gh i troschaff, tha gaff hand megh swar som ein Cristen dandeman Hand wil thiene eders nade met liff: oc gotz, oc ald sin welfart etc. met mange ander ort etc. met thet snarest er wy komen til Lipsz met thij ij tingester thend 18 dag 9: bris hiemeligh och wel etc. oc vfortøueret wel beuart etc. oc i packet etc. sza, at jegh hobes til gud aldmechtigist at thet skal wel komme atstede met thet første, wy bekome formerid paa thend neste wege etc. Jeg wil giffue megh til søstern etc. oc bestille myn erend ther, oc giffue megh til bage i gen, om ald bescheid met megh at fore etc. eders nade tage seg jngen sorge til gud skal forszee ald tingest wel, etc. Jntet mer wil jegh scriffue paa thende tyt gud *gud eders nade befalendes met liff oc szeel, oc eders k: m: k te born Datum Lipsz thend 19 dagh 9 bris anno etc. 1526
eders k: m: troo thiener Thomas Petersszøn
Ad manus proprias Serenissimj Regis Danie etc. dominj mej clementissimj
1526
Hans v. Halberstadt erkjender at have modtaget 100 Philippusgylden paa sit Tilgodehavende af Kong Christiern II.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1806). Halvark med Goth. v. Brobergs Ringsignet (en Mur fra höire Side). Hans Wefrings Haand. [429 aar1526] 
Jch Hans von Halberstadt Bekennen mit dysem meynem briff, das der Durchleuchtigst Groszmechtigst furst vnd herr Herr Cristiern zu Denmarken Sweden Noruegen etc. kunig etc. mein gn ter Her mir hundert Phillippisch gulden vff rechnung gnediglich vberreycht vnd gegeben hadt, dy jch auch alszo von seiner ku, w, baruber entpfangen habe Sage hirvmb hochgnanten meynen gn ten Hern, vnd seiner ku, w, erben sulcher angezeigtem Summa gelds quidt ledig vnd losz, Zu warer vrkund hab ich den Erbarn Gothart von Broberg gepeten, dweyl ich vff diszmal meyn gewonlich petzschir gemangelt, sein angeborn Signeth hirunden vffzudrucken vnd mich mit meyner eigen hant vnderschryben Geben zu Lyr am Sontag nach Thome Apostoli Anno etc. xxvj ten
Hans van Haluerstaet
1526 - quittancie aff Hans van Halffuerstadt paa j C Philippus gilden then 23 Decembris och er thette Tyesske Hans scriffuers handscrifft som Hans Halffuerstat gaff i befal - folio 132
Hochstetternes Regnskab for Udlæg for Kong Christiern II i Anledning af Forsendelsen af nogle Kister fra Leipzig til Antwerpen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3749). Helark uden Segl.
So haben mir fur ku M t aus Denmark vorlegt als nachuolgt Ersten haben mir zalt dem botten szo mit dem guten kohnig ist nemlich pro Rest. . . . . . . . . . . . L 1- 8- 4 Pro Rest. fracht vor den kasten . . . . . L 2- 7- 3 Seinem dyner jn Leiptzk gelyhen . . . . L 8-10dyselben hier Eraszmus Schatz [nicht zalt fur ein halbe post . . . . . . . . . . L 1-19- 8 Mehrmal briff hin vnd herwyder gesandt . . L 1Summa jn als hiuor gelegt . . L 15- 5- 3 dyselben rechen jch zu gr. 20 pro f. duth . . . . . . . . . . Nehmlich f. 61- gr. 1 So ist jn Leiptzk vorlegt als nachsteh vmb dy kisten zubacken . . . . . . . . . f.- g. 5 fur zeichen vnd wegen . . . . . . . . . f.- g. 2 [430 aar1526] auf vracht zalt . . . . . . . . . . . . f.- 13 g. dem botten dargeben auff zerung . . . . . . f. 3 g. 17 Dem Nottar von schreyben . . . . . . . . f. 1 g. 101/2 Summa jn Leiptzk vorlegt . . f. 18 g. 131/2 Zu gr. 21 pro fl. rechen jch zu g. 20 pro f. Thut nehmlich . . . . . . f. 19 g. 12 Summa jn als vorlegt nehmlichen den gulden zu g. 20 wy oben stadt . . . . . . . . . . . . f. 80 g. 13 Mer 100 d. szo mir Bischoff jn Spania zahlen werden duth jn g. 20 . . . . . . . . . . . f. 146 g. 131/2 So sindt mir laut des wechszelbriffs . . . . f. 1846 zu g. 20 dauon zeuch jch ab dy . . . . . . f. 227, 61/3 Rest. f. 1618, [g 132/3
Register paa Regenskab som thee Hogstettere betalle fore noger kister forsende fran Lybsig til Androp
Paulus Petrus Kempe underretter Kong Christiern II om, hvor forskjellige af hans Tjenere og Tilhængere opholde sig i Tydskland, efter at flere af dem ere dragne fra Wittenberg og tildels have modtaget Laan af ham; han beretter om hans Söster Kurfyrstinde Elisabeth af Brandenburg og hendes Hengivenhed for sin Broder samt giver Kongen forskjellige Formaninger i religieuse Sager.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2112). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. (Tildels trykt i Allens Breve og Aktst. I S. 456-59).
Iesu Christi nade oc *barmhertigtigheyd wære met ether
Verdis i atwide, aller kæriste herre, at ieg ficke ethers scrifwelsse paa nyth aars dag, vt af hwilken (gud wære lof) wi ficke alle stort hogesuale(l)sse, at i blifwer icky alle eneste hart wed Iesu Christi ordt, medhen oc woxer dag fran dag, hwilket er troens recthe natur, at i thess meer gwd forsøger henner, i meer oc hardher, hengher hwn weed hans hellig ord, wti hwilket han hafwer tilsaget alle arme oc elendighe, help, trøsth. nadhe. oc frelszelsze, oc skriger saa met Iob, oc siger, Herre, hemmelske fader, foir thwen slaget meg wtiheel, saa will ieg dog sette myn hoff oc trøsth paa teg, Oc sanct: Powel siger, at szodan krafth blifwer [431 aar1527] fwldkommet wti armoid, hwilken thet recth wti hiarthet forstander, at gwd meyn thet saa kerlighe met os naar han straffer os, hannum skwldhe weell wære sendhen thet Christus siger, Myt oogh er søid oc myth byordhe er lecth Ther fore ladher os gledhe os wt af hiarthet i hwore skrøbelig legommet er, oc sige, hemmelske fadher skee thett willighe, saa skall thet snarlighen blifwe gott wti alle mode etc. Jtem om the brefwe hwilke Hans Mickelssøn skrif hiid til Thome[ss] og meg, werdis i atwide, at Ieg, antwordhe them Thomess, then tidth han hafde førdh thet her borth, lige som skrifwelsen lydhe etc. Thet er aldelis sendhe, at the hafwer møget ildhe, regeret, them, efther i ware borth fareth [borth , och hafwer ieg end oc fonghet myn parth ther vdaff, [saa thi ath the kwndhe icky fonghe borth hwatt ethers nadhe hafwer her, ieg hafwer met help raadh och orrdh, friith meg fran them, paa thet thee skwldhe icky robe eller skryge yther mer, paa ether, Albreth, hafwer ieg inthet fornommeth til, sydhen han wandhret til ether, Pether Ankelszøn hafwer fonghet scrifwelsze vt af myn frwe, til then wnge hertug Hans, oc meyn ieg at Hans Lachey er oc wandred til hannum, Prowisthen, oc Pedher Stwb hafwer wæreth her wti Wittenberg hwos meg, ieg hafwer lønth them penninghe til tæring paa ethers nades wegne, til gwoid betallinge, thee kwndhe icky wære wti Bernlyn, fore then wndhe omgengelsse ther war, thee two, hafwer aldelis inthet, ethers nadhe moe tencke thet besthe met them fore gwdtz skyld, thee hafwer bedhe wel gifweth them til gwdtz ordth, oc er ther storth hofnwng at thee skwlle ewiglig blifwe gwdtz børn, Nw wandre thee bedhe thil ethers søsther, ath prowisthen skall fwldkomme then befallwnghe i screff hannum till, Ieg will wandre til henner (met gudtz help) indhen otte dage, oc wære hwoss henner saa lenghe gwdh will och wndhe menniske kan lydhe thet, Ieg hafwer henner kiærr vt af hiarthe [oc , thi hwn elsker oc frøcther gwdh ieg will wære henner redebon dag oc natt fore ethers skyldh, och gledes vt af hiarthet at thienne henner, Ieg hafwer aldrig andhett kwndhe mercke vt af henner, end ath hwn hafwer ether saa kær som møgeligth er ath ith [gwd gwoid menniske kan elske ith andhet, sønderlig syn kødelig her oc brodher, oc aandelig. leedmoid wti wor herre Iesu Christo, wisthe ieg andhet (thet weed gwd) ieg skwldhe drystelighen scrifwe ether thet, Ieg er i ether meer twusend mall plectughe end hendher fore gwd och [432 aar1527] menniske, Thet er meg icky wndher, at trollen legher seg saa harth emoid them, hwoss ether, hwilke ether alle mesth elsker, Ieg torff well [siget sige thet, at fore ethers saligheid, help, trøsth, och raad, skwldhe hwn setthe syn lyff, och end torff then slemme troll then forgiftelig skalck, føre fore ether at hwn skwldhe icky gierne helpe ether met thee skarns kysther etc. Ladher os harth stridhe emoid trollen som sanct: Powel siger wti recth troe och hofnwng til Iesum Christum Thet er andhet met en Christhen menniske end en heydninghe etc. Jtem Mester Iens er och her hwoss meg, och haffwer oc lønth vt aff meg tæringhe, och siger han wil thet well betale, ieg er ildhe belagth met them Thee hafwer leghet her hwoss ethers werth, och werthen wildhe hafwe betalwnge, Giører well, oc scrifwer meg till om them, Thet er wisth ildhe giordh och straf werdh saa at regere medhen trollen er megtwge wti syth rigie, han will hafwe then ganske werdhen inthet andhet end en blødige røfferkwle, thet er hannum well emoid, at noghen vt aff oss hafwer en heeld fyngher, nesæ eller øge, Thet er wel sorig at thet skwldhe skee weed them, hwilke meyn thee hafwer noch hørdh gwdtz ordh (som i scrifwer) dog er thet icky Euangelij skyldh, medhen trollens hwilken wildhe giøre gierne thet til skam Gører well fore gwdtz skyldh, och tagher ether inghen sorig til ther fore, medhen tencker ath thet er nw trollens rygie, oc moe saa ganghe til wti hans rigye, oc tacker gwd ath noghen blifwer end friidhe ther vdaf hwilke gwd holdher oc forwarer met storth magth och wndherlige kraffth, fore then grøelige Leuiathan och glwgendes Løfwe, Trollen och hans engeler skwldhe lefwe wti szodant en werdhen, soriger ther fore aldeles inthet medhen lofwer oc pryser gwd fore syn wsegelige nade och barmhertigheyt hwilke han hafwer nw saa rigelighe bewisth emoid oss och indførdh os, som sanct: Powel siger, wti then hemmelske omgengelsse, syth hellige ewangelij kendelsse etc. Item ath ethers nadhe scrifwer ati acther icky meer atfresthe gwdh, giøre meg gotth vt af hiarthet oc weed ieg icky hwar wti i hafwer tilforn fresthet hannum sønderlig ati hafwer wandret hiid til hans ewighe ordh, men ther wti giordh hans ewighe willie, paa hwilketh ieg inthet twifler etc. Ieg twifler och inthet at thet er emoid ethers hiarthe (hwar gwd wildhe andherledes skicket) atwære ther hwar i er, Oc ath i ære ther icky for andhet end ati kwndhe komme ethers fattige wndherdanne til help, trøsth, oc wndesettelsze, hwilketh ther well skeer wti recther [433 aar1527] tidh forwthen twifler, naar then ewige gwd hafwer thet saa skickede etc. Item sendher ether en bog, hwilken ieg hobes ether skall hogesuale oc trøste wti ethers sag, ieg wil och snarlighen met gwdtz help sendhe ether then bog ieg hafwer lofweth ether, ieg will taale met Christiern Thomessen at han skall wdskrifwe ether then, Gøre wel fore gwdtz skyld och wærer hannum nadige, han hafwer icky tilforn høreth noghet wti gwdtz ordt etc. Item Thomes gaff befallunge, at [han ieg skwldhe holdhe then temmer mand Cornelium her, oc haffwer nw wæreth her vti siuf wggerer, thet løber store penninge buodhe hans løn och thærynghe, oc ther til met kan wi swarlighe holdhe hannum, gører well oc scrifwer meg ith ordh til om thesse støcke, och giøreth føre gwdtz skyldh och tager meg icky myn scrifwelsse til mystwgh, i skwlle met gwdtz help fyndhe meg ethers nades fattige troo thienere met bøn til gwd, oc wdworttes troskab saa lenghi ath gwd wndher meg syn nadhe oc forstand, Tager ether well ware fore wndhe predicker, och sønderlige fore them hwilke anderledis predicker om dob, eller sacrament, end gwdtz ordh enfoldighe lydher, thee ere wti en grøelige wildfarelsse, Naar gwd will ieg sendher ether myn bog saa skall ieg oc sendhe ether myn epistell (then i weed well) omweend paa Danske vt af Latin Then ewige gwd beskerme ether oc alle andhen fran theris forgifftelig wildfarelsse, Gwdtz nadhe oc Iesu Christi friid wære met ether alle kæriste herre och ethers børn Gwd gifwe ether alle och sønderlig myn kæriste fwrsth Hans en gwoidh nytth aar Screfweth vti Wittenbergh andhen dag Ianuarij Aar efther Christi Iesu wore frelszers fødtzel 1527
Paulus Petrus K tibi tuisque omnibus ex corde deditiss(imus)
Inclitissimo et Sereniss(imo) Principi D: Christierno 2, Dacorum etc. Regi optimo, suo Domino et Mecenati clementiss(imo).
Paulus Petrus Kempe sender en Karl ved Navn Cornelius, som han efter Thomas ( Holstes) Paalæg har beholdt hos sig i 8 Uger, til Kong Chri stiern II, hvem han har svoret at tjene troligen, og medsender til Kongen en Del Advarsler og Formaninger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2113). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling. (Se foregaaende Brev). [434 aar1527] 
Iesu Christi wore herris nade och barmhertigheid were met ether
Aller kæriste herre werdis i atwide at thenne karl Cornelius hafwer wæreth her wti Wittenbergh hwos meg, och ieg hafwer holdhet hans tæring her wti otte wgerer paa ethers wegne effther Thomes beffallung, och hafwer ther ofwer fonghet hannum i fl. paa reenskab mett ether han hafde icky skwghe eller skiorthe etc. Nw wildhe han ingenlwndhe ladhe seg lengher wpholdhe, ther fore ficke ieg hannum thenne skrifwelsze met paa thet han skwldhe wiiszelig komme til ether, han loffweth oc swoor, han will troelighen thienne ethers nadhe, thet er gott atskylle seg wel fran szodanne openmwndhede mennisker Ieg hafwer fore fyre dage screffweth ether alle belegeligheyt til etc. Then ewige gwd wore hemmelske fadher beskerme ether well och ethers kæriste børn met alle andher Christne fore alle ethers wuenner til lyff oc seel, och forware ether well fore syne søns skyld Iesu Christi wore herres, fore alle falske predicker oc lerdom, oc seelens forførerre Tager ether wel ware fore thee Phariseers swrdey, hwilke kommer gierne wti foorkledher och taaler gierne alth thet wi wille høre, the ere the recthe seelerns forførere, Thi wedhe well at legommen wil gerne høre them som Esa: siger, Tall os hwatt os løsther athøre tha wille wi høre tegh, Medhen wore gwd och herre siger, Predicke fore folcketh och sige them theris søndh, paa thet thee skwlle omwendes til meg oc ieg skall wære them barmhertighe etc. Alle Christne her wti Wittenbergh siger ethers nadhe theris trooe thiennisthe, och en ewighe gwoidh nytth aar etc. Screffwet wti Wittenbergh 6, dag Ianuarii aar 1527
Paulus P K tuus ex corde totus
Illustriss, et Inclitiss, principi D. Christierno 2. Dacorum Regi optimo suo patri et Mecenati munificentissimo
[435 aar1527] 
Jörgen Hanssön sender Kongen efter Begjæring af Hans Kok 3 Spegelaxe og beretter, at han for 4 Uger siden forsynede Kongens Sendebud med Hest og Tilbehör og skaffede ham Anbefaling fra Junker Johan v. Bock horst til dennes Broder i Lifland. Beretningerne om Hr. Severin Norby ere meget afvigende, og Morten Pechlins og Brun v. Göttingens Död antager han er Kongen bekjendt; en Vise herom er udgaaet paa Prent.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1430). Brevform; Helark med Spor efter udvendig Forsegling. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv S. 1098-1100).
Jesus
Myn plictuge tro tienneste ether nades Høgmectugheidt altyt foresendt met gud Høgborenn Furste kæreste nad e herre werdis ether nade at wiide at Hans kock bad meg købe ether nade nogen spegelax tilgode hwilcke jeg nw sender ether nade met thenne myn tiennere her war pa thenne tiid jngenn bether tilfangx, thisse iij stande xlvj .Bra. stywere, oc thenne breffuisere fick ieg x. B. styffuere til teringe till ether nade, nw kand ether nade hielpe hannom met terepenninge tilbagher ighenn thet som ieg haffuer wdlagt er ii/-j/ gl e currentte oc vj styuere Jtem ether nades tiennere war her hos meg iiij wegher forledenn Jeg fick hannom hest sadell oc bytszell gud giiffue han fare wyseligen met syne erende Jeg informerede hannom nock will han gøre oc handele ther effter, thend Jwncker Jehan van Bockhorst som boer her hos Campen forscreff hannom till szyn broder wti Liiffland fore szyn tiennere, Her Søffuerin Norby wiid ieg ingen sandheid at scryue om, thend ene siiger han er fangen i thend store furstes hendher, andre siige at han gaff thend store furste ij szyne beste jacther, och fursten begaffuet hannom storligen igenn, aff thisse ij jachter, the aff Rewell toge en bort, en part siige at han er hoss en biscop aff Øszell etc., Aff Marthen Pekelyn oc Brwn van Gottyghen haffuer ether nade wel hørt huarledes the bleffue slagen oc kast forbord wti Norige aff ij Berger kopfart szom the wille haffue taghet etc. nad e herre her er stwer glede aff thend ether nades modgangh oc andre som nw thend ene kommer pa thend anden sit semper nomen domini benedictum the haffue giørt ther en wiisze aff oc er wdganghen wtj prentthe ware thet gudz willie tha wille Jeg well at repethyzien motthe bliffue giørt pa wyszen thenne szommer Kæreste nad e herre jeg skulle lenge siidhen haffue screffuet ether nadhe till men her kwnde inghen [436 aar1527] komme fram till landz eller wandz her er jnghen skyb affseglet siidhen thend frost for nw Jngen besynderlige tiidende wiid jeg pa thenne tiid ath scryffue ether nade till wthen gud wndhe meg gode tiidende aff ether nades handelinge ther lengges meg storligen effter Her met ether nades liiff siel stadt oc werdugheidt the Helge trefoldugheidt befalendes till ewiig tiid Screffuit wti Campen 13 dagh Januarij Anno domini .1.5.2.7.
Ether nades fatyge tro tiennere Jørien Hanssen
Høgborenn Furste et mecthugeste Herre Her CRistiernn met gudz nade Danmarckes Sueriges Noriges Wendes oc Gottes konnung Hartugh vti Slesuigh Holstenn Stormaren oc i Ditmersken Greffue wti Oldenborigh oc Delmenhorst myn kæreste nadugeste Herre - 1527
Kong Christiern II beder Henrik v. Lit om at laane ham 50 Courantgylden, indtil han selv kommer til Antwerpen, og sende ham dem med Kammersvenden Mats; tiltrænger han dem för, kan han lade dem hente i Lier hos Hans Michelssön.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2047). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Christiern von gots Gnaden konigk tho Dennemarcken Sweden vnnd Norwegen etc. Horthogh etc.
Vnnszern sondern gunsth vnnd gnedigh willen tho voren Liue besonderen, vnnsze gnedigh ansunde vnnd beghere ys tho Jw, willet vnsze tho ghefalle vnde willen, leynen 50 fl. current vnde by dusszem jegenuordigen vnszern dineren Matz ouer ontuorden, szo lange wy tho Antwerpen komen, Hebbe ghy sze erer van nothen szo sendet dar vmme tho Lyre an Hans Mickelsszen, dat hie Jw vnszerent haluen die selbige widder gheue, Gaden dem heren in ewicheit befalen, Datum Bergen 14 dag. Januarij Anno etc. M v c xxvij
Christiern
Vnnszen Liuen Besonderen Hinrichen von Lytt Borger tho Anthwerpen the handen [437 aar1527] 
1527 then 14 Januarij sender Henric van Lyt til k M t met Mattis Cammersuend l gilden Currentte som Hans Michelssen betaler Henric *Henric ighen vide folio 135
Hans Wefring underretter Kong Christiern II om, at Gerhard Stercke og Ambrosius Hochstetter ikke vare i Lier, da Electus ( Johan Weze) igaar kom did, men at den förstnævnte denne Aften ventes fra Mecheln og den sidstnævnte fra Bergen (op Zoom).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2249). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (rödt Vox).
Durchlauchtigster Groszmechtigster kunig. Gnedigster Herr, Nach erpietung meyner vnderthenigsten gehorsamen, gantzwilligen dinsten, bitt e, ku, durch l [ich vndertheniglich zuwissen, als mein g, h, der Electus gestern alhier kohmen, haben wir von stundan noch Gerhart Sterck vnd Ambrosien Hochstetter befragt vnd yen nachfragen lassen, [Seint sy hier nit geweszen Aber mein her der Electus vnd ich verhoffen das Gerhart Sterk dyszen abent wydervmb von Mecheln vnd Hochstetter von Bergen kohmen sollen, Das alles E ku durch l jch vndertheniglichen nit wolt verbergen, Dan e ku M t als meynem gn ten hern jn aller vnderthenigkeyt zudynen bin Jch hochgevlyssen vnd willig bereyt, Datum Lyr am abent Purificationis Marie Anno etc. xxvij ten
E Ku M t vnderthenigster gehorsampster dyner H Wefring
Dem Durchlauchtigsten Groszmechtigsten Fursten vnd hern hern Cristiern zw Denmarken Sweden Noruegen etc. kunigk Hertzogen zu Slesswig Holstein etc. meynem gnedigsten hern jn S. ku. M t. eygen hant.
1527
[438 aar1527] 
Johan v. Weze, Electus til Lund, meddeler Kong Christiern II, at der forlanges en ny Vurdering ved to Kjöbmænd af Kongens Klenodier, og forespörger, om han, hvis den sidste Ansættelse bliver ringere, maa forevise den, som foretoges i Bergen op Zoom af Steffen van der Capellen. Om den omskrevne Secretair kan han give Oplysning.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2252). Brevform; lidet Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchluichtichster Koning gnedigster herre Mynen onderdenighen truwen willigen dienst vnd al myn vermoegen steets tebefoeran Jch heb gisteren auent vwer ko. ma t brieff ontfangen, jn wilken se bemelden den naemen van den Secretario, den seluen ken ich seer wall, vnd wil v. ko. w. als ich biy die koem guede onderrichtung doen Gysteren hebben wy die klenoderen vyt gehat vnd bestaen wes tehandellen, dan se willen se niet ontfangen ten sy, dat se yrste op ny dorch twe koepluden estymyert warden, vnd soe ich vernem, se sullen soe hoeg nyet estymyert werden als sy te Bergen gestymyert syn Daer om begere ick uwer ko. ma t. gueden raet, offt saeck were dat se weyniger estymyert worden, off ick so dan wall mucht laten sien die estymacij die tho Bergen geschien ys dorch Steuen van der Capellen Gnedichster Her hier mede thu ich v ko. ma t dem almechtigen gade befellen Geschreuen tot Antwerpen den v ten dagh Februarij Anno domini M o D o xxvij o
uwer Ko Ma t onderdenighster williger diener Jan van Weze. E. Lundensis
Ko. Ma: t toe Denmercken mynen genedichsten Herren
Aff Her Electo then *4 dag Februarij 1527
Notarialiter bekræftet Fortegnelse paa Sölvtöi og Klenodier af Guld med med Juveler og Ædelstene, som Erkebiskoppen af Lund, Johan Weze, paa Kong Christiern II. s Vegne overleverede Ambrosius Hochstetter og Gerhard Sterck, Kjöbmænd i Antwerpen, til Pant for en Sum Penge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2103). 5 Ark, hvoraf et Blad i Begyndelsen og 2 i Slutningen ere ubeskrevne. Forseglet over Seglgarn med 3 Ringsigneter i rödt Vox og med 3 egenhændige Underskrifter og Notarialbekræftelse. Nederste Rand udskaaret i Bölgelinier (Chirograph). [439 aar1527] 
Jnuentaris van zekeren suluerwerck, ende andere Cleno- 1. dien van goude met diuersen baggen ende gesteenten, die Eerweerdighe vader ende heere in Christo, Heere Jan Weze Eertsbisscop zu Lunden, inden name, van wegen ende vut beuel der Conincklycker Maiesteyt zu Dennemarck, Ambrosio Hoighsteter, ende Gheerijt Sterck coopluden inder stadt van Antwerpen, tot vasticheyt van zekeren penningen bij henlieden verschooten, altsamen in twee kisten beslooten, in handen gegeuen ende gedeliuereert heeft, ende syn dese
Jnden jersten twee groote sulueren hantbecken tsamen wegende, vierendertich marck, elck marck geextimeert tot sesse ducaten loopt tsamen . . . . . . . . . . . . lxviij ducaten Jtem eenen sulueren vergulden cop, gedect met een bloeme, weghende viue marcken, ende vijfthiene loot, elck marck dairaf gheextimeert tot neghene ducaten, loopt tsamen . . . . liij ducaten xvij st. xij ten vls. Jtem eenen anderen sulueren vergulden cop met een decsel ende een bloeme dairbouen wegende zesse marck, zeuen loot, elck marck getaxeert tot negene ducaten loopt tsamen . . . . . . . . . . . . . . lvij ducaten, xxxvij st. xij t vls. Somma hondert lxxix ducaten, xiiijz st. Jtem eenen sulueren vergulden cop, oick met een decsel, ende een bloeme dair bouen, wegende viere marck, vijfthiene loot, elck marck ten prijse van negene ducaten als bouen loopt tsamen . . . . . . . . . . . . xliiij ducaten, xvij st., xij t vls. Jtem eenen anderen cleynen sulueren ver- gulden cop met een decsel, weghende drie marck thiene loot, dmarck tot neghene ducaten als voiren, loopt tsamen . . . . . . xxxij ducaten, xxvst. Jtem een sulueren vergulden peere geslooten, wegende drie marck, derthiene loot, elck marck dairaf ten prijse als voire, loopt tsamen . . . . . . . . . . . . . . xxxiiij ducaten, xij st. xij t vls. Jtem een andere sulueren vergulden peere, oick geslooten, wegende twee marck, vijf [440 aar1527] thiene loot ende een half, elck marck ten prijse als voire, lopt tsamen . . . . . . xxvj ducaten, xxiij st. Jtem eenen sulueren vergulden cop, met een hoighe bloeme, weghende seuene marck, ende zeuene loot, dmarck ten prijse als voire, loopt . . . . . . . . . . . . . . . lxvj ducaten, xxxvijz st. Jtem eenen dubbelen sulueren vergulden cop gedect weghende seuene marck, ende zesse loot dmarck ten prijse als voiren, loopt tsamen lxvj ducaten, xv st., Somma ij. c lxxj. ducaten, xv st. j blanck 2. Jtem een sulueren vergulden canne, weghende viere marck, drie loot, ende een half, dmarck ten prijse als voire, loopt tsamen . xxxvij. ducaten, xxxviij st. iij. quart Jtem een sulueren vergulden ghecnorde schale met eenen Sint Joorijs dair bynnen, weghende twee marck, derthiene loot, dmarck ten prijse als voire, loopt . . . . . . . xxv ducaten xijz stuuers Jtem een sulueren vergulden schale, met eenen hoighen voete, weghende drie marck, neghene loot ende een half, dmarck ten prijse als voire, loopt . . . . . . . . . . . xxxij ducaten, xiiij. stuuers Jtem een andere sulueren schale verghult, oick met eenen hoighen voete, weghende drie marck, zesse loot, dmarck ten prijse als voire, loopt . . . . . . . . . . . . . . . xxx ducaten, xv stuuers Jtem een oude sulueren vergulden schale, met oick eenen hoighen voete, weghende drie marck ellif loot, donche dairaf tot zesse scell. viere penningen gr. Vleems getaxeert, loopt tsamen . . . . . . . . . . . . . . xxviij ducaten, .j. stuuer Jtem eenen ouden sulueren vergulden Cop, wegende twee marck, twee loot ende een half, donche als bouen, tot sesse scellingen viere penningen getaxeert, loopt tsamen . . xvj ducaten xvz stuuers Somma Hondert lxx ducaten, xvj stuuers .iij. quart Jtem een ghelatte sulueren vergulden ouerdecte schale, met een sulueren vergulden schale dair bynnen, weghende tsamen viere marck tweelif loot ende een half, dmarck [441 aar1527] dairaf geextimeert tot neghene ducaten, loopt tsamen . . . . . . . . . . . . . . xliij ducaten, jz stuuers Jtem eenen cleynen sulueren vergulden cop ouerdect weghende een marck, vijfthiene loot, dmarck ten prijse als bowen loopt . . xvij ducaten xvijz stuuers Jtem eenen grooten gouden halsbant, weert in goude twee hondert twee gouden gulden, dairjnne staen seuene Saphieren, eenen Ametiste, sesse garnaten, eenen Crisolitus, vijfthiene Smaragden, ende dertich peerlen, getaxeert metten goude . . . . . . . . iiij. c ducaten Jtem eenen anderen langhen halsbant, weert zijnde in goude, vierenviertich gouden gulden met eenen cruce van dyamanten, viere Saphieren, drie Robijnen Balas, ende viiiendertich peerlen, geextimeert tsamen metten goude lxxx ducaten Jtem eenen anderen halsbant, weerdt in goude achtendertich gouden gulden, met siue roosen van dyamanten, een tafel van dyamant, ruytwijs ghesneden, sesse Roosen van Robijnen, ende .xlvij. peerlen, tsamen metten goude getaxeert . . . . . . . . . . . tuegentich ducaten Somma . . Seshondert xxx ducaten, xix stuuers Jtem eenen ronden gouden halsbant sluy- 3. tende weerdt in goude tachtentich gouden gulden gewrocht met twintich dyamanten, onder pointen, ende tafelen, twee smaragden, achtiene robijnen, onder tafelen ende keyen een Roose met robijnen, ende sessentwintich peerlen, getaxeert tsamen metten goude . . tweehondert ducaten Jtem eenen anderen cleynen ronden halsbant oick sluytende, weert zijnde in goude, een ende viertich gouden gulden, dairjnne staen twee dyamanten, drie smaragden, sesse robijnen, eenen Saphier, ende tsestich peerlen tsamen getaxeert metten gouden . . . . . . vijftich ducaten Jtem een gouden gespan oft pendent met eenen Sint Joorijs, dairjnne staen sesthiene dyamanten, een Lelye van Smaragden, viere Roosen van robijnen, neghene groote peerlen, [442 aar1527] inden bloemen daironder hangende staen vijfthiene Robijnen, twee dyamanten, het gout js weert hondert achtiene gouden gulden, tsamen getaxeert . . . . . . . . . . .ij. c xlviij ducaten Jtem een cleyn pendent met eenen witten herte weert zijnde in goude, viertich gouden gulden dairjnne staen een smaragde, twee tafelen van dyamanten, eenen Saphier, sesse robijnen ende een groote peerle, tsamen getaxeert .xcij. ducaten Somma . . vijfhondert lxxx. ducaten, x stuuers Jtem een pendent met eenen olifant, hebbende de lettre .M. van dyamanten, weert in goude tweenvijftich gouden gulden dairjnne staen eenen grooten Saphier, sesse Tafelen van Robijnen, ende drie peerlen tsamen metten goude getaxeert. . . . . . . . . . lxxxj ducaten Jtem noch een pendent met eenen Olifant weert in goude, vierenvijftich gouden gulden dairjnne staen een Lelye van dyamanten eenen grooten Saphier, sesse Robijnen ende neghene peerlen, geextimeert tsamen metten goude . tseuentich ducaten Jtem noch een andere pendent, oick met eenen Olifant, weert in goude, tweenvijftich gouden gulden dairjnne staen sesse tafelen van dyamanten, eenen grooten robijn balas, drie tafelen van Robijnen, ende neghene peerlen, tsamen metten goude getaxeert . . . . .lviij. ducaten Jtem noch een pendent met een Olifant weert in goude .xlvij. gouden gulden dairjnne staen twee tafelen van dyamanten, eenen Robijn balas, eenen Robijn ende neghene peerlen, tsamen getaxeert . . . . . . . . . tweenvijftich ducaten Jtem noch een pendent, oick met eenen Olifant weert zijnde in goude, vijftich gouden 4. Somma . . tweehondert lxj ducaten gulden dairjnne staen eenen grooten Saphier eenen dyamant, twee wragghen van Robijnen, ende neghene peerlen, metten gouden tsamen getaxeert . . . . . . . . . . . . . xlix ducaten Jtem een pendent met twee vogelen, weert in goude .xxvij. gouden gulden. dair [443 aar1527] jnne staen een groot Smaragde, negene Robijnen, drie groote peerlen, ende negene cleyne peerlen, tsamen metten goude getaxeert . . .liiij. ducaten Jtem een pendent met eenen Sint Jorijs, weert in goude. xxxij gouden gulden. dairjnne staen een Smaragde bouen, eenen Saphier, twee Roosen van dyamanten, twee Roosen van robijnen, ende drie peerlen, metten goude tsamen getaxeert . . . . . . viuendertich ducaten Jtem een pendent met eenen wilden manne, weert in goude .xxxj. gouden gulden. dairjnne staen eenen Saphier, viere Robijnen. een groote garnate, ende viere groote peerlen tsamen metten goude getaxeert . . . . . xxxiij ducaten Jtem een pendent met eenen voghel, hebbende inde borste eenen grooten garnaet, weert in goude .xxix. gouden gulden, dairjnne staen eenen Saphier, een Smaragde, drie robijnen, ende twellif peerlen, metten goude tsamen getaxeert . . . . . . . . . . . . . tsestich dncaten Somma . . tweehondert xxxj ducaten Jtem een Rat van auontueren, weert zynde in goude, vijfthiene gouden gulden. dairjnne staen een point van dyamante, een Smaragde, een Tafel van dyamante, viue robijnen, viue Torquoysen, eenen Saphier twee Jacincten, twellif peerlen, metten goude tsamen getaxeert .xxvj. ucaten Jtem noch een andere Rat van auontueren, weert in goude twellif gouden gulden. dairjnne staen twee tafelen van dyamanten, viere Smaragden, viue robijnen, twee groote peerlen ende neghene cleyne peerlen, tsamen metten goude getaxeert . . . . . . . . .xxiiij. ducaten Jtem een pendent met eenen pellicaen, weert in goude negenthiene gouden gulden, dairjnne staen sesse tafelen van dyamanten, drie robijnen, eenen grooten Saphier, eenen garnaet, ende viere groote peerlen, tsamen getaxeert metten goude . . . . . . . . .xxxiiij. ducaten [444 aar1527] Jtem een pendent met een oudt manneken, weert in goude achtiene gouden gulden, dairjnne staen, eenen dyamant, drie robijnen, ende drie peerlen, tsamen getaxeert metten goude . . . . . . . . . . . . . . vijfthiene ducaten Jtem een pendent met een kindeken, weert in goude vijfthiene gouden gulden, dairjnne Somma xcix. ducaten 5. staen, eenen Saphier, een Roose van robynen, een Smaragde, ende viere peerlen, tsamen metten goude getaxeert . . . . . . . . derthiene ducaten Jtem eenen Sint Jorijs int Ronde gemaict van dyamanten, dairjnne noch staen, eenen grooten dyamant ruytwijs ghesneden, een smaragde, viue robijnen, ende sesse peerlen, tsamen metten goude getaxeert . . . . . hondert twintich ducaten Jtem een pendent ghelijck een cruce, dair jnne staen viere roosen van dyamanten, elck roose van siue stucken, eenen balas van robyne ende viue peerlen, metten goude tsamen getaxeert . . . . . . . . . . . . . hondert twintich ducaten Jtem een pendent met twe wraggen van robijnen, eenen Saphier, ende twee groote peerlen, tsamen geextimeert metten goude . vijftich ducaten Jtem een clenodije, met een tafele van Smaragde, een wragge van Robijne, een tafele van dyamante, ende drie groote peerlen, metten goude tsamen getaxeert . . . . . . hondert vijftich ducaten Jtem noch een clenodye, met eenen grooten langhen Saphier eenen balas van Somma .iiij. c liij ducaten Robijne, drie dyamanten ende viue groote peerlen, metten goude tsamen getaxeert . . hondert tsestich ducaten Jtem een andere clenodie, met een Tafele van Ametiste, drie pointen van dyamanten een Smaragde, ende viere peerlen, metten goude tsamen getaxeert . . . . . , . . tuegentich ducaten Jtem een clenodye vanden name Jhesus, gemaict van Saphieren ende robijnen, met drie peerlen, tsamen getaxeert . . . . . . . twellif ducaten [445 aar1527] Jtem een pendent met een gouden hertte, weert in goude negenthiene gouden gulden, dairjnne staen, een Smaragde, viere dyamanten, sesse robijnen tafelen, twee cleyne robijnen, viere groote peerlen, drie aenhangende peerlen, eenen Saphier, eenen balas van robijne, ende noch viere peerlen, tsamen geextimeert metten goude . . . . . . . . . viertich ducaten Jtem eenen gulden naghel, met eenen Saphiere, geextimeert . . . . . . . . . .xxiiij. ducaten Jtem een gulden kettene, met een Roose van dyamanten gemaict van sesthiene stucken seuene Robijnen, ende een groote peerle, weert in goude .lviij. gouden gulden, tsamen getaxeert . . . . . . . . . . . . . . lxxxj ducaten Somma . . vierhondert .vij. ducaten Jtem een gouden kettene met een cnop- 6. pe, van een groot point van dyamante, met oick een pendent van een tafele van Smaragde, twee tafelen van dyamanten, een wragge van Robijne, ende drie groote peerlen, weert in goude, lxxij gouden gulden, tsamen geextimeert .ij. c viij ducaten Jtem een gouden hert met eenen balas van Robijne, ende een strael dair deur dairjnne staen drie pointen van dyamante, ende drie peerlen, tsamen getaxeert . . . . . .lxxxiiij. ducaten Jtem een gulden teeken aen een bonette, met een Sint Janshoot, dairjnne staen viere robijnen, ende viere peerlen, tsamen getaxeert derthiene ducaten Jtem een gouden kettene, met een pendent van een hertte, met een strael dair deure, dairjnne staen eenen Saphier, drie robijnen, eenen anderen robijn, eenen smaragde, drie groote peerlen ende viue cleyne peerlen weert in goude, vijfthiene gouden gulden tsamen getaxeert . . . . . . . . . . . . . .xxiiij. ducaten Jtem een gouden kettene, met een pendent van een Lelye van dyamanten van viere stucken twee wraggen van robijnen ende een groote peerle, tsamen getaxeert . . . . . viertich ducaten Somma . . driehondert lxix ducaten [446 aar1527] Jtem eenen gouden pater noster, met zekeren horologien dairane hangende, elck horologn met thiene steenen, ende thiene peerlen, met oick een gulden tafele dairane hangende ende viue groote peerlen, ende inde tafele staen Smaragden, Robijnen, ende dyamanten weert zijnde in goude hondert drie ende eenen haluen gouden gulden. tsamen getaxeert . . hondert negentiene ducaten Jtem een anderen cleynen gouden pater noster weert zijnde in goude . . . . . . xxj ducaten Jtem een groote gouden kettene met gouden appelen tusschen de leen, weert in goude .ij. c lvj ducaten Jtem een cleyne platte ketten weert in goude . . . . . . . . . . . . . . sessenvijftich ducaten Jtem een puppe met viue gouden ringhen, de twee met amaranden, twee met robijnen, ende eenen met een Lelye van dyamante, tsamen getaxeert . . . . . . . . . . . iij c ducaten Jtem een andere puppe met viue gouden ringen de twee elck met een point van dyamante eenen anderen met twee pointen van dyamante eenen met een Tafele van dyamante, ende den anderen met een Lelye van dyamante, tsamen getaxeert . . . . . . . . hondert tseuentich ducaten Somma . . Negenhondert xxij ducaten 7 Jtem noch een andere puppe, met viue gouden Ringen, te wetende den eenen met eenen Saphier, twee met Robijnen, eenen met een torquoys, ende den anderen met een roose van dyamanten, tsamen getaxeert . . . . xlij ducaten Jtem een pendent met een Oliphant, weert in goude vierenvijftich gouden gulden dairjnne staen eenen grooten garnaet genaempt almadijn, twee Aa van dyamanten, drie Robijnen, ende neghene peerlen tsamen getaxeert metten goude . . . . . . . . . . . . lxx ducaten Jtem een huyue met lxxxvj gouden Roosen dairjnne staen, xxvij dyamanten, xxviij. robijnen, vijfthiene Smaragden, sesse torquoysen, met peerlen ouer all gheschiert tsamen getaxeert .ij. c xx ducaten [447 aar1527] Jtem eenen gulden borstlap met peerlen gewrocht dairjnne staen, xiiij. dyamanten, vierthiene robijnen, ende vierenviertich groote hangende peerlen, tsamen getaxeert . . lxxxij ducaten Jtem een boort van peerlen, dairjnne staen ellif dyamanten, ende achtiene robijnen tsamen getaxeert . . . . . . . . . . Tsestich ducaten Somma . . vierhondert lxxiiij ducaten Jtem eenen langen rooden peerlen vrouwen Rock Jtem eenen bruynen peerlen vrouwen Rock Ende eenen groenen peerlen vrouwen Rock tsamen getaxeert .iiij M ducaten Somma summarum van allen den voirn. stucken loopen tsamen . . .ix. M xlvij ducaten, xxxvj stuuers elcken ducaet tot viertich stuuers gherekent Ambrosius Hochstetter (L. S.) der jung. pp. m. Gherart Sterck (L. S.) Lazarus Tucher (L. S.) Anno vijfthienhondert sessentwintich nae stijl van Brabant opten vijfsten dach der Maendt Februarij, soe zijn allen de parcheelen ende stucken in desen jnuentario begrepen tsamen geleet ende geslooten in twee kisten, die ten huyse van Gheerijt Sterck Tolneere Tantwerpen in bewaringen gestelt zijn, dairaf tot meerdere zekerheyt gemaict zijn twee Copien deene vuten anderen gesneden, ende bij partijen onder gescreuen ende geteekent, Aldus gedaen Tantwerpen ten huyse vanden voirn. Gheerijt Sterck, dair by present ende jegenwoirdich wairen, Lazarus Tucher maickelaire, ende Jan Wijnant goudtsmet poirteren Tantwerpen, als getuygen dairtoe geropen ende gebeden. Jta est Jacobus de Platea publicus apostolica et jmperiali auctoritatibus et ad premissa Notarius manu propria ss t
[448 aar1527] 
Kong Christiern II meddeler Ambrosius Hochstetter, Gerhard Stercke og Lazarus Tucher, Kjöbmænd i Antwerpen, Fuldmagt til at optage et Laan for ham i Antwerpen mod Pant i en Del Klenodier, hvorover Fortegnelser medfölge, og at udstede de nödvendige Obligationer samt at foretage de forövrigt nödvendige Transaktioner i denne Anledning.
Efter samtidig Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1738). Halvark uden Segl. Med Gotskalk Erikssöns Haand.
Wy Christiern byder gratien gods Conink van Denmarken van Sueden van Noruegen der Gothen ende Wenden Hertogen van Sleswigk van Holsten van Stormaren ende der Dytmerschen graue van Oldenborgk ende van Delmenhorst allen den geenen die desen onsen letteren zollen seen offt hoeren lezen, saluyt Doen te wetene dat wy vpp heden datum deser letteren jn der bester formen vuegen ende manieren dat wy connen ende mogen mechtich gemaect ende jn onse stede gestellt hebben, maken machtich ende stellen jn onse stede mits desen, onsen wittigen procureurs Ambrosien Hochstetter Geryt Sterck ende Lazarum Tucher coopluden jn der Stadt van Antuerpen residerende absent als jegenwardich tsamen ende elcken van hen besundere gewende ende vorlenende denseluen Ambrosio Hochsetter Geryt Sterk ende Lazaro Tucher onsen procureurs tsamen ende elken van hen besunder vulcomen mact facnlteit ende authoriteit omme van onsen wegen ende tot onsen behoff ende oic tot onsen coste ende laste, opp alsulken parceelen van syluerwerck baggen gesteente ende andere clenodien, als dieselue Ambrosius Hochstetter ende Geryt Sterck van ons onderhebben, navolgende sekeren jnuentarijen off chirographen, de enen vyt den anderen gesneden, daer aff gemact jn der stadt van Antuerpen, te gecrijgen te fyneren ende op te bringen sulken sommen van penningen ende so vele als zye daer op zellen moigen gecrijgen ende sodanigen penningen jn den terminen offt payementen, daer toe te statueren ende te stellen gelowen van onsen wegen, mit costen scaeden ende jnteresten well ende dueghdelik [wedderomme te gewende te restitueren ende daer aff brieuen van obligatien jn behoirliker forme, to maeken te gewen ende te verleenen Ende die vorschr ne parchelen van syluerwerck baggen gesteenten ende andern clenodien jn den vors. jnuentarij gementionert, daer voiren oec jn brede ende vaste forme van recte te ypotheceren ende te vorbinden Jtem ende offt wy an die botalinge van den penningen. die by den vors. onsen procureurs offt by den anderen van hen [449 aar1527] lijden vyt cracht van desen onsen letteren opp gebract zellen worden [gebrechlik waren ende die to [behoirliken tijden niet wederomme en gawen Ende die selue onse procureurs daer aff niet en beleuerden ende ontlasten so gewen octroyeren ende vorleenen wy denseluen onsen procureurs volcomen mact faculteit ende authoriteit tvors. syluerwerck baggen gesteente ende clenodien te mogen vorcoopen alieneren ver anderen ende de penningen daer aff comende jn die betalinge van den sommen van penningen die see van onsen wegen opgebract zellen hebben, te omployeren ende te bokeeren Ende vorts allen tgeene hier jnne te doen te handelen te tracteren ende te procureren, datter van noden sall wesen te gescieden Ende dwelk wy seluet souden moigen doen jn dien wy ower present ende voir ogen waren, att wairt oec alsoe, dat die sake specialre macht bogeerde dan dese is, gelowende voorts mits desen onsen letteren tallen dagen vast gudt gestendigh ende van werden te houden, allen tgeene wes by den vors. onsen procureurs offt den anderen van hen lieden hier jnne gedaen gehandelt getractert ende geprocurert sall wezen ende oec die zelue procureurs van allen geloofften costeloes ende scaedeloes tontheffen ende tontlasten, zonder fraude offt argelist [saluo nochtans dat die vors. onse procureurs gehouden werden hier aff alltijt goede wittige rekeninge bowijes ende reliqua te doen alst ons belieuen sall Ende des toirkonden hebben wy onsen Segell hier onder ane doen hangen ende desen letteren met onsen eigen hantt ondergescr. ende getekentt gegewen jn der Stadt van Liere jnt jaer ons heren alsmen screefft duysent vyffhondert ende sessendtwyntich opp den neghensten dach der maent van Februario na stiel van schriwent thoffs van Brabant
Aldus onder getekent Christiern
Hans Berchtold erkjender, at han paa sine Herrers, Brödrene Ambrosius og Hans Hochstetters, Vegne, har modtaget af Kong Christierns Tjener Wil helm v. Zwolle 100 Kroner, der efter Kongens Befaling vare udbetalte til (Erke)biskoppen af Lund.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2204). Kvartark uden Segl. [450 aar1527] 
Jch Hanns. Perchtold. bekhenn. ann. statt meiner herenn Ambrosius vnd Hansen. gebruder die Hochstetter. empfangen zu haben vonn. Wilhalm vonn. Schwoll. kon. Mt. von Denmarckh. diener. nemlich kronen. hundertt. die welliche. iech .dem bischoff vonn Londenn geben habenn aus beuelch kon. Mt. Datum denn 27 tag. Februar. Anno 1527
1527 - quittancie aff the Hogstetter som ieg betaller paa k M ts vegne j C kroner for xl/-v/ st r som Villom forrer betaler paa mine vegne - folio 143
Regnskab mellem Gerhard Stercke og Kong Christiern II angaaende Penge, der ere udbetalte til Ambrosius Hochstetter, Johan v. Nimwegen, Peter Henrikssön m. fl.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2240). Lidet Kvartark uden Segl. (Jfr. Dipl. Norv. XI No. 456 og XII No. 390).
Jtem js Geryt Sterck schuldig nae vthwyssende ko e ma ts kuytancie . . . . . . . . . . . . . . .83. .6. .8. Jtem dar op ontfangen van syn dener jnt ersten 33. .18. .8. Jtem noch ontfangen . . . . . . . . . 23. .12. .2. facit 57 lb. 10 /skilling/ 10 d. Rest noch . . . . . . . . . . . 25 lb. 15 /skilling/ 10 d.
Her vertert 41/2 st. vnde 3 st. geg. van myn vracht
1527 - Empf. L 11 /skilling/ 5 d. 10
Jtem ick hebbe wyt geg. van dat gelt dat my Hans mede heft gedan 11 lb. 5 /skilling/ 10 d. vnde Gert Starck 25 lb. 15 schillingen vnde 10 d. de ick dar van ontfinck Ambrosius Hoechsteter gedan facit 37 lb. 1 /skilling/ 3 d. vor de croenen geg. dat stuck vor 441/2 st. Jtem Pieter Hendrickz knecht wyeder geg. ij Philippus gulden vnde 71/2 st. de he tho volle gesant had Jtem Johan van Nymwegen geg. 7 pont 6 /skilling/ vor den koep de myn gn. h. de broet skenchte Jtem Hans Michelson want snyder geg. op rekenschap 3 Wyllhelmus schilt [451 aar1527]  Jtem meister Johan de snyder geg. 14 gulden 5 st. j ort 100 44 400 440 f. 25 1 6 4850 242 f. 10 st. [242 ) 95 f. myn 2000 5 st. 22 Dutt f. 222 st. 10 dut L 37 /skilling/ 1 d. 8. 25 Rest mir. L 11 /skilling/ 5 d. 10. 6 f. myn Wer. facit f. 67 st. 15 135 2 5 st. 107 f. 15 st.
Gerhard Sterckes Regnskab for Udbetalingen af Kong Christiern II. s maanedlige Pension for 8 Maaneder, Juni (1526) til Januar (1527) i forskjellige Dele til Hans Michelssön, Biskoppen (Electus Johan Weze), Henrik v. Lit, Wilhelm Fourer (v. Zwolle), Hochstetterne etc.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2239). Halvark uden Segl.
Wy zyn Hans Michiels schuldich van viij maent ten Eersten Junius Jullius Augustus Septembre Octobre Nouembre Decembre Januier oft Januarius elc maent v c gulden beloeper. . S iiij M gulden curent Hier op hebbe wy betaelen ten eersten desen parcel gelyck hier naer Betaelen Hans Michiels op den eersten 3 maendt Junius Jullius Augusto elc ij c l gulden beloeper . . . . S vij c l gulden noch betaellen op [452 aar1527] Septembre October Nouember December Januarius viij c Gulden . . . . . . . . . S viij c desen viij c gulden zyn betaelen gelyc als hier Hans den vij e October Hans Michiels bet. hontdert gulden b den vij e October den byscop beth hondert gl. Henric den xxxj e October beth Hans Michils hontdert gl. Lit den vij e Nouembre Hendrich van Lyt hontdert gl. Willem den xviij e Nouembre Willem dinaer etc. hondert gl. b den xxiiij e Nouembre den biscop hontdert gl. b den xxiij e Decembre den biscop, ij hondert gl. by den harnas als Hans Michiels ontfangen heeft S xiij c lj gl. vij st. Wy hebbe betaelen den Hoocstetter . . . . x c gulden heb ic Hendrich dinaer van Hans Michiels den xiiij e Januarius geg. . . . . . . . . . xcviij gulden xiij st. Somme . . iiij M gulden
Rekenscap Hans Michiels -
1527 - aff Gerhart Starcke som her Electus opbar en dell aff hannom som thenne Regenskab ther om forklarer
Kong Christiern II erkjender, at Herrerne af Bergen, Bueren og Beveren til Brug for ham have overleveret Ambrosius Hochstetter og Gerhard Stercke 8 Obligationsbreve, hvert lydende paa 1000 Pund Flamsk, hvilke Penge han forpligter sig til at tilbagebetale til den i Brevene nævnte Termin, hvorfor han til Sikkerhed stiller sin Person og alt sit Gods.
Efter Orig.(?) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1743). Helark uden Segl og Udskrift. (Jfr. Dipl. Norv. XII No. 400 og 401).
Wij Cristiern bij goids ghenaden Coninck van Dennemarck van Sweeden van Norweghen etc. kennen ende lijden midts desen onsen hantschrifte, alzoe wij onlancx gheleden zekere drie brieuen van obligatien ons bij mynen Heeren van Berghen, van Bueren ende van Beueren verleent, sprekende elck obligatie van duysent ponden gron. Vleems eens, Ambrosio Hoighstetere ende Gheerijt [453 aar1527] Sterck coopluden inder stadt van Antwerpen residerende ouergegeuen ende in handen gheleuert hebben, omme dairop van onsen weghen ende tot onsen behoef ter furnerende ende optebringhende, de sommen van penningen dairjnne begrepen, dat wij den zeluen gelooft ende toegeseeght hebben, ende mits desen toeseggen ende gelouen, ingheualle, de voirn. Heren van Berghen, Bueren, ende Beueren, soedanigen huere brieuen van obligatien inden termijn dairjnne begrepen nyet lossen ende de sommen alsse geuallen zelen sijn, nyet betalen en wilden ende tzelue de facte vertrocken, oft hen dairjnne maicten tesueckende dat wij alsdan, mits ons in handen ouerleuerende de brieuen dairaf tgebreck waire, de sommen dairjnne gementioneert wel ende deughdelijck in goeden custbairen ende gevalueerden ghelde, ghelijck wij dairaf ontfangen zelen hebben, met effecte opleggen, betalen, ende dem voirn. Ambrosium ende Gheerijt Sterck dairaf altijt costeloes ende schadeloes ontheffen ende ontlasten zelen, Hiertoe verbindende ende ypothecerende onsen lichaem, ende alle onsen goeden ruerende ende onruerende, jegenwoirdige ende toecomende, wair die gelegen syn oft beuonden zelen, Submitterende onsen persoen ende goeden soe verre alst desen aengaet ter jurisdictien van allen huren richteren officieren ende houen, dairvoiren dese letteren geexhibeert zelen worden, zonder fraude oft argelist, Ende des toirconden hebben wij dese letteren ondergescr., ende vnsen Segel dairop gedruct opten jersten dach van Meerte, jnt jair ons heren alsmen screef duysent vijfhondert ende sessentwintich, nae stijl van scriuende shooft van Brabant
Christiern
Dr. L. Brantner (Prantner) takker Kong Christiern II for et gjennem M. Melchior de Germania modtaget Brev og lover fremdeles med al Flid at söge at fremme Kongens Sager ved det keiserlige Hof.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2203). Brevform; Helark, hvoraf förste Side beskreven, med Spor af udvendig Forsegling.
Durchleuchtigister Kunig Genedigister Herr E: Ku: durchleuchtigkait sein mein vndterthanngist willig dienst altzeit berait Genedigister Herr, Herr Melchior von Germania hat mier .E. ku. d. jungist schreiben vberantburd vnd darzne auch muntlich ange [454 aar1527] zaigt derselben genaidigen wiln vnd gemued gegen mier des alles ich mich gegen jer vnndterthanngistes vleisz hoch vnd vast bedancken will auch altzeyt geflissen sein. Eur. ku. d. zudienen vnd jer sachen souil mier jmmer muglich treulich zufurdern wie ich dan biszher, auch ditzmal gethon vnd sy von genantten hern Melchior vernemen werden, Gott der almachtig wolle .E. ku. d. sein gottliche genad verleichen damit disz mein dienst so ich Jer alhie an .kay. r M t hoff gethon nutzlich bekomen, als zu bescheehen jch jn guetter Hofnung auch vngezweiffelt bin Thue mich hiemit E. ku. d. als meinem Genedigisten Hern gantz vnndterthangklich beuelchen, Geben zu Valdolid am xiij tag Marcij anno etc. 27.
E. Ku. D. vnndterthanngister diener Prantner
Dem durchleuchtigisten fursten vnd Hern Hern Cristiern zu Denmarckh Sweden Norwegen der Wenden vnd Gotten etc. kunig Herzogen zu Sles(w)ig vnd Holstain etc. meinem geneidigisten Hernn.
Markgreve Joachim den yngre af Brandenburg underretter Kong Christiern II om, at det omskrevne Ægteskab mellem Hertug Ernst af Lüneburg og Brevskriverens Söster, Fröken Margrete af Brandenburg, er besluttet af hans Fader Kurfyrsten og Stænderne, hvorom Hertug Erik af Braun schweig nærmere vil underrette Brudgommen og Kurfyrstinde ( Elisabeth) sin Broder Kongen; da Markgreven den fölgende Dag skal ledsage sin Fader Kurfyrsten til Sossen, kan han ikke let indfinde sig hos Kongen för Fredag (12 April), men hvis Sagen er magtpaaliggende, skal han paa Begjæring indfinde sig den fölgende Aften (10 April).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2017). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Durchleuchtigster konig. vnnser freuntwillig dinst vnd was wir mehr liebs vnd guts vormugen altzeit zuuorn, freuntlicher lieber her vnd vetter Ewer ko: n durchl t schreiben. betreffen. die heyrath mit vnserm lieben Ohmen hertzog Ernnsten von Lunenburg etc. vnd vnser freuntlichen lieben Swester frewlein Margrethen von Brandenburg, haben wir sampt weitterer meynung vorstanden, vnd ist vnns dasselb Ewer ko: n durchl t schreibenn heut dato. spedt vmb funff vhre zukommen, Demnach habenn wir von stundt, mit vnnserm freuntlichen lieben hern vnd vater dem Churfursten zu [455 aar1527] Brandenburg, daraus gereth, vnnd haben vnns sein liebe vnd gnade, daruf geantwort, das sein liebe vnd gnade, mit den Stenden der lantschafft, die bey seiner lieben vnd gnaden in statlicher antzalh vf dem tag zu Gutterbach gewest, alspaldt sie widervmb gein Berlin anheym kommen dinstags nach Letare, negstuorschynen doselbst solcher heyrathalben, weitter Ratschlag gehalten, vnd eintrechtigclich beslossen, gedachtem vnserm lieben Ohmen hertzog Ernsten, vnser freuntliche liebe Swester, vorgemelt, zuheyrathen, wie wir dan auch mit wissen, vnnd bereyth vnserm freuntlichen lieben Ohmen vnd Schwager. Hertzog Erichen von Braunschwig vort(r)eulich, vnd fuglicher weyse, hertzog Ernsten *zuerorffnen, angetzeigt, vnnd vff wasz masz mittel, vnd wege, dieselb heyrat, furgenohmmen soll werden, weysz vnser freuntliche liebe fraw mutter, Ewer ko: n durchl t. zuuntterrichten, Weitter als ewer konig e: durchl t, begern, vnns, ein stundt oder zcwu, zu freuntlicher vntterredung bey Ewer ko: n durchl t zuuorfugen, wehren wir Ewer ko: n durchl t, in dem, vnd vil mehrerm freuntlich wilfharung zuleyssten gantz gewilligt, Es hat aber vnnser freuntlicher lieber her vnd vater, furo, sein lieb vnd gnade, wollen sich morgen mitwochs frue, von hier, nach der Zcossen begeben, vnnd dieweil dieselb herschaft an eim seltzam ort belegen, vnd sein lieb vnd gnade, gantz geringer antzalh alhier sein, konnen, sein lieb, vnd gnade, vnns mitsampt vnsern diehnern vbel entrathen Bitten derhalben freuntlichs vleis, Ewer ko e: durchl t, wollen vnns freuntlich entschuldigt habenn, vnd bisz freitag, will gott, wollen wir zceitlich gein mittag bey ewer ko: n durchl t sein, So es aber ye so eilend, vnd etwas sonderlichs daran gelegen, lasz vnns Ewer ko: e durchl t in eyl wissen, so seint wir gneigt morgen zu nacht, mit gotlicher hulff, bey Ewer ko: n durchl t, zuerscheinen. Das wir. Ewer ko: n durchl t. freuntlicher meynung, nit haben bergen wollen, dan derselben, vil annehmlicher vnd freuntlicher dinst zuertzeigen seint wir zuthun begierig Datum Potstamp. dinstags nach Judica Anno etc. xxvij o
Joachim m z Brand. der junger manu propria etc. sss.
lieben herrn vnd vhetteren - jn seiner ko n d t eigen hande
1527 - Aff then vnge margreffue Ioachim
[456 aar1527] 
Georg v. Minckwitz underretter Kong Christiern II om, at han tænker at reise til Metz, og söge at erholde Leidebrev gjennem Frankrige, oversender en Regning paa sit Tilgodehavende og beder om Erkjendelse og Betaling, minder om en tidligere i Berlin fremsat Begjæring og forespörger, hvorvidt han skal beholde den ham tilsagte aarlige Lön af 400 Gylden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2187). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben). Egenhændigt.
Durchlauchtigister Hochgeborner koenigk, Euernn königklichen wyrden szeyntt meynne gantz wyllige vnvordrossene dynste zuuor bereytt, Genedigister Herre, Euern konigklichen wyrden gebe ich vnderthenigk zw erkennen das jch bedacht byn meinen wegk nach Metz zw nemen vnd vleys vorzwwenden ab jch durch Frangkreych geleytt haben moecht, Zwm andern schygk jch Euer kon: wyrdenn eynne warhafftige Copia der hynderstelligen schultt szo jch jnn nechstvorgangen Sommer Euer kon: w: durch E: k: w: Schwester meyne gnedigiste fraw vberanttwortt habe, ausz der selben vnd wes sydder her geacht werden szall stelle jch E: k: w: gleychmessigk zw zw erkennen, vnd byn des vortrawens, dy weyll jch meynen leyb jn E: k: w: bestenn zw brauchen nicht gescheuhett, des jch auch gnedige erstatunge van :E: k: w: zw erlangen vorhoff, E: k: w: werden mich des auszgelegetten gutts halben auch hynderstelligen dynstgeldes genugksamlich vorsychern vnd zcw dem foerderlichsten vormugen, Myr auch bey dyssen boten, der halben bestendige woll vorsehene vorschreybunge mitt schygken, lautzs E: k: w: jungsten erbyten, dan jch der selben vyll grössere Sachen dan berurtte rechnunge anlangett woll zw getraw Zcw dem drytten, werden sych E: k: w: meyns hoffens der vnderthenige begnadunge halben szo jch am nehsten zcw Berlin munttlich vnd schryfftlich gebeten woll erynnern, vnd dy weyll myrs E: k: w: ausz besorgk kay: r Ma t: vordacht etc. des mals gewegertt, bytt jch mitt vleys E: k: w: wollden, myr, bey dyssem boten vormelden, ob jch kay: r Ma t: gonst dorzcw haben moechte, wes jch dan von E: k: w: gewys seyn szoltte Zcw dem vyrden haben, mich, E: k: w: eynes bryffs halben szo E: k: w: vnd der selben gamahell myr jn Nydderlanden zw gesteltt, dorynne myr jerlich vyrhundertt gulden dynstgeldes vorschrybenn szeyn etc. zwey mall an reden lassen, ab nw jch den selben behalden solde adder wy jchs domitt halden solde, moegen [457 aar1527] myr E: k: w: bey dyssen boten auch zw schreyben, dan meyn reuers so jch der halben gegeben szall ab gott wyll nicht gebrochen werden, vnd bytt des allentthalben E: k: w: richtige anttwortt, als dan auch meyn grosse nottdorfft erforddertt, Eueren kon: wyrden meyns vormögens zw dynen byn jch wylligk, datum Sonabends nach Judica Anno domini xv c xxvij
E: k: w: wylliger dyner Georg von Mingkwitz rytter etc.
Kong Christiern II underretter sin Svoger Kurfyrst Joachim af Brandenburg om sin Sösters, Kurfyrstindens, vedvarende haarde Sygdom og beder ham at sende Sönnen, Markgreve Joachim, eller nogen anden, der kan være hende til Hjælp, da Kongen selv ikke önsker at have noget hermed at gjöre.
Efter samtidig Afskrift i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2051). Halvark uden Underskrift og Segl.
E. l. geben wir guther meynung zuerkennen wy dy hochgeborne Furstin fraw E. M. zu Bran: E. l. gemahel vnd vnser eynige hertzlybste schwester nach dem wyllen des almechtigen jn grosser krankeyt verharret, vnd doch vns, noch dem Hoch, furstl. hern Jo: M, z, B, e, l, Son vnd eins teyls dy vmb yr lybden seint keins wegs gehorchen noch geuolgigk sein wyll. Jst hirvmb an e, l, vnser gar freuntlichs vleyssigs bitten Sie wolten obgnanten jren Son vnsern lyben Vettern oder jmants andern noch e l, gefallen beuel thun vorordnen vnd zuschicken lassen, domits s. l, oder den jenigen den e l dorzu verordent von Hochgedachter e. l. gemahel volge gescheen mochte, dan wir jn sulcher gestalt fur vnser person wy biszher gescheen gar nichts mehr damit zuthun vnd kein beuel diszfalsz haben wollen, Was wir aber sunsten darneben noch vnserm hogsten vnd besten vormugen thun vnd beweysen mugen soll bey vns kein vleysz muhe noch arbeyt gespart werden wy wir vns dan zuthun schuldig erkennen vnd auch zuleysten von hertzen begirig sein Das alles wir e. l, der wir etc. zudynen etc. besten meynung nit vorhalten wolten datum Perlin am 26 tag Aprilis a o 27
Commissio Regis propria
Marggraff Joachim zu Brandenburgk
[458 aar1527] 
Kurfyrst Joachim af Brandenburg udtaler sin Bekymring ved at erfare sin Gemalindes Sygdom og beder hendes Broder Kong Christiern II, at han i Forening med hans egen Sön vil drage al mulig Omsorg for hende. Hertug Henrik af Braunschweigs Sag maa opsættes til Kurfyrstens Hjemkomst fra sit forestaaende Besög hos Kongen af Ungarn.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2018). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet i rödt Vox.
Durch luchtigster koning vnnser fruntlich willig dinst mit vermugen liebs vnd guts zuuorn freuntlicher lieber Her Ohm Swager vnd Bruder Wir haben ewer ko w schreiben jn zwien briuen jnhalts vernomen vnd erstlich der kranckeit vnser fruntlich lieben gemahell mit beswertem gemut hoch erschrocken der almechtig gott geruch nach seinen gnaden dieselben zu besser vnd der zuentledigen gantz fruntlich bittende ewer ko w wil sampt vnser fruntlich lieben Son getrewlich vnd fruntlich vffsehn vnd achttung vff ir lieben haben vnd jn alle wege ir lieben rathn vnd helffen lassen nach allem vermugen, auch nicht gestatten das frembde oder sunst vil lewt sunderlich die sie nicht leiden mag zu ir geen sunder ir lieben gantz still halten vnd sunst ir lieben jn getrewen bruderlich beuelh haben als wir vertrawen zu e ko w tragen widervmb fruntlich vnd willig zuuerdienen , vnd so dann vnnser Ohm vnd Swager Hertzog Heinrich zu Brunschwig vnns vmb Rete zuzuschicken bittet, vnd wir doch ausz seiner lieben schreiben vermercken das vnnser fruntlicher lieber Son Hertzog Erick zu Brunszwig etc. neben ander sich swischen seiner Lieben vnd den von Goszler gutlicher Handlung vnderstanden vnd doch sein lieb sich wie ewer ko w vnuerborgen mit vns zu ko w zu Hunger vnd Behem fugt, achten wir das vor seiner lieben widerkunfft kein tag angesagt werdt, Wann aber der tag angesagt vnd vnser Ohm vnd Swager Hertzog Heinrich vns zeitlich zuuorn vmb Rete ersuchen werdt wollen wir vnns jn dem fruntlich wissen zuerzaigen, wie wir auch seiner lieben zu antwort geben, das wolten wir e ko w vff ir schreiben vnuermeldt nicht lassen dann derselben ewer ko w fruntlich willig dinst zuerzaigen thuen wir allezeit gnaigt Datum Franckfort am Sonnabent jn heiligen Oster Anno etc. xxvij
Joachim von gots gnaden Marggraff zu Brandburg Churfurst etc. manu propria s t sss.
DEm durchluchtigsten Hochgeborn fursten Herrn Cristiern zu Dennemarcken Norwegen Sweden etc. koning Hertzogn [459 aar1527] zu Slezewick Holsten vnd der Ditmerschen etc. Grauen zu Oldemborch vnd Delmenhorst vnser fruntlich lieben Her Swager vnd Bruder
vnnd jn sein eigen hant.
*1524 - Aff Margreffue Joachym
Gotskalk Erikssön ( Rosenkrantz) erkjender at have modtaget af Henrik v. Lit 100 Franske kroner i Guld og tilforn 20 Pund Grot, tilsammen 51 Pund 13 /skilling/ 4 Penninge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2073). Seddel uden Underskrift og Segl. Egenhændigt.
Jn den nhame gades so hebbe ich Gotschalk Eriksen entfangen van Henrik van Lijt toe Antuerpen vppe den twesten dach van Junio Anno etc. MDxxvij eyn hondert Frantzsche Croonen in golde noch tovoern och an Croonen van eme entfangen twintich pundt groeth tor orkunde js dyt myn eigen hantschrifft
de crone tot xxxviij st. is voers. saman lj lb. xiij /skilling/ iiij d.
1527 - j quittancie aff mester Gotschalch paa lj p d xiij /skilling/ iiij d. lege in Registro folio 152
Markgreve Joachim den yngre af Brandenburg underretter Kong Christiern II om, hvad hans Fader Kurfyrst Joachim af Brandenburg har svaret paa det gjennem Kongen og hans Söster Kurfyrstinden fremkomne Andragende fra Hertug Ernst af Lüneburg om at faa Kurfyrstens Datter tilægte, hvilket er vel optaget, hvorfor Markgreven [tilraader Kongen at medtage Hertugen til nærmere Underhandling og Aftale.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2021). Brevform; 2 Helark, hvoraf kun det indlagte Ark beskrevet. Egenhændigt.
Durchleuchtigster konigk nach erbitung meyner wylligen dynst wyll ich E Ko Wirden nicht bergen das mich m g v freuntliche liebe fraw vnd mutter bericht hat was ir E Ko wird geschriben hatt belangent die heyrat mytt Luneburgk vnd hette gern .E. Ko. w. beger nach den handell dermassen an m h v vater gelangen lassen das E Ko wird nicht wer gemelt worden, Aber es hatt m g v f hertzliebste fraw vnd mutter auch ich das bedencken gehabt so ich seyn gnaden wurde antzeygen das mir der Lunebur [460 aar1527] gisch Kantzler solchs hette zugeschriben so mocht fleycht seyn gnad gesagt haben wo ich den briff hette vnd den selben sehen wollen weyll ich dan keynen nicht gehat hab mocht ich vbel bestanden seyn, Domit aber E Ko w spuren mogen das m f v mutter auch ich den handel gern gut sehen [haben wir vns dysser meynung der sachen zum besten vnd dem handell zugut entschlossen das ich der massen den handel an m h v vater solt gelangen lassen wie volgt daruff byn ich zu seyn gnaden gangen vnd hab gesagt das mir m. f v mutter hette angetzeygt wie ir E Ko w hette geschriben das die selb hertzog Ernsten von Luneburgk wer zu worten gewesen vnd do E Ko w ire sachen hetten auszgericht do hett sich Hertzogk Ernst mytt E K w in Rede begeben der heyrat halben meyn Swester belangendt vnd hette sich horen lassen das seyn l zu der freuntschafft fast ser geneygt were wuste auch nimant den er lieber haben wolt dan meyn swester er wolt auch seyn gnad dergestalt gern zu eym hern vnd vater haben er wolt sich auch dermassen gegen seynen gnaden ertzeygen das er solt eynen getrewen son an im finden alleyn es weren im zwen Artikell vorgeslagen dyeselben wuste er der gestalt nicht anzunemen dan sie weren im fast beswerlich so auch die selben artikell kontten oder mochten auff andere wege gerichtet werden die seyner lieben vmber erlich vnd leydlich weren so wolt er auch gern thun was er thun solt er wer auch woll geneygt sich selbs in *eynger person zu seynen gnaden zuuorfugen vnd do von zuhandelln, so auch der Almechtig seyn gnad vorlihe das dysser handell mochte voltzogen werden vnd es s g gefelligk were wolt er sich gern zwischen den Pommern vnd s g jn handel slahen vnd sich dermassen halten vnd ertzeygen das seyn gnad solt eynen getrewen Son an im haben wer auch des vorhaffens das er die sach entlich beylegen vnd vortragen wolt Jch hab auch hieneben angetzeygt das es E K d fast gern segen das dye heyratt mocht volltzogen werden dan E K d wuste das seyn gnad wurde eynen getrewen son vnd freunt an im haben mytt weyter extension wie ich solchs vffs beste hab wyssen zuthun, Hab auch weyter angetzeygt, das E K d seynen gnaden selbs gern geschryben hette so hette E K d keynen Deutzschen schreyber nicht bey sich gehabt sunst wolt E K d [s gnaden solchs nicht vnderlassen [haben , Dieweyll [dan E K d dysse sach gern gefordertt segen so hette E K w solchs mytt Eygner hant m fraumutter zugeschriben in Denischer sprach vnd sie gebethen s g solchs antzutzeygen vnd [was vor antwort [461 aar1527] darauff gefyll E K d weyter antzeygen, Daruff hatt myr m h v beuolen m f mutter antzutzeigen das sie E K d dorauff schreyben solt das seyn gnad zu der freuntschafft gantz woll geneygt were das aber seyn gnad solt dye beyde artikell gants fallen lassen das konte s g nicht thun wolte sich aber Hertzogk Ernst vff die angestelte nottel mytt seynen gnaden in handlung ergeben auch selbs eygner person sich hieher vorfugen das konte seyn gnad woll leyden sehen es auch gern wo aber seyner l solchs nicht gelegen were achten es seyn gnad darfur das es auch an not were das sich seyn l hieher forfugen, Dysz ist m h v vaters antwortt die ich erlangt hab vff E K w schreyben vnd hab solchs E K d nicht wollen bergen mytt bete Sie wolle nochmals muglichen fleysz forwenden domyt der handell mocht [vortragen [voltzogen werden, Aber meyn ratt ist das E K d hertzogk Ernsten mytt sich her bryngen so sollen E K d sehen das ich mich neben derselben souyll wyll im handell bemuhen das es soll zu eym guten ende gereychen got woll es dan nicht, Hymytt wyll ich mich E K d freuntlich beuolen haben Datum eylends Collen ander Sprew am mytwoch nach exaudj Anno, 1527
Joachim m z Brand. der Junger etc. manu propria ssss.
1527
Matthias v. der Schulenburg sender Kong Christiern II et Svarbrev fra Hertug Henrik af Braunschweig, beretter, at Velthem er dragen til Ungarn med Greven af Mansfeld, og beder om Udbetaling af Sold til sig og sine Ryttere.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2229). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling i grönt Vox.
Aller durchluchtigster Konnich Gnedigster Fursthe vnd Here, Mit erbedunghe myner willigen dinsthe scicke Jck J. K. maiestadt de antwerdt szo ick van Hertzogen Henrichen van Brunswick etc. vp J. Ko: Maiestadt schrift entfangen vnd befindhe dat s. f. g. geruche flit, mick van der feidhe thoentledigendhe, verwendet, Auer mit lediger Handt, alsz dat Veltem, sines soldes lengk entberen scholde. werdt edt nicht gescheen magenn. Ock [462 aar1527] bliuen de beiden gesantten perdhe sthandhe vnd nhemant wil sze nhemen, Orsake Velthem is mit xiiij perden, nha Vngern mit dem van Manszfeldt geredhen, Edt boderf sick nhemant sin varnhement thoueranderendhe vnderstan, vnd sunderlig dewile ehm vnlochbar dat sine nhastendich etc. Derhaluen bidde Jck J. K. m. willen nach meldunghe J. Kon. durchluchtigcheit gegeuene Segel vnd breue, mick vor nachdeil vnd schadhen mit gnaden verhoden, Wat Antwer J Kon: d: van Hertzogen Jorgen, Anthonj von Schoneberghe bodrependhe, erlangen, dat bidde ick J. K d. mick dorch eigentliche schrift. thouorstendigendhe, Throstlicher Hapenunghe J. Ko: d. willen den handel vnd ock sust mit gnaden verschaffen, dat ick vnd myne Ruther, dothomale J. K. M. dener vnsers Soldes vergenoget vnd bothalet werden dat bin Jck alwege vm J. K. w. thouordenendhe willig Geschreuen am Hilligen Pingstdage Anno etc. xxvij
J. K. M. gutwilliger Matthias van der Schulenborg
DEm durchluchtigsten. groszmechtigsten Kunnigen vnd Hern Hern Cristiern zu Dennemarcken. Sweden. Norwegen der Wenden vnd Gotten Kunigen. Hertzogen zw Slezwig Holstain etc. graffen zu Altenburg vnd Delmerhorst etc. mynem gnedigsten Hern
Entpfangen am dorstag nach Pfingsten jm xxvij ten Jare.
Paulus Petrus Kempe beretter Kong Christiern II om de Sachsiske Hertugers Reise og Hjemkomst, forespörger, om Peter Stub skal sælge sin Hest, og sender Kongen og Kurfyrstinden en Del christelige Formaninger til Bestyrkelse af deres Troskab mod Evangeliet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2114). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Skjold, hvori en Lilie).
Nade och friid aff gwd wore fader oc wore herre Jesu Christo
Verdes i ath wede alle kæreste herre kong, ath myn werdth Thile Dheen haffuer sagt meg for sandhen, ath han haffuer forstandet aff Hertwgh Hansses raadh (thi thee ware her wti byen och han war och nyelige wti Torgaw hwoss thennom) ath han kommer hiem paa freedag eller løffuerdag til Torgaw, hwilket ieg troer well thi meg wnder ath thend vnge Hertwg Hansz kan szo [463 aar1527] lenge wære fran syn hwsfrve, och thend gamble fran syne børn huilke han szore møget elsker etc. Pether Stwb haffuer en lidel klepper wilde i giffue hannom ethers raadh om han skall holde hannom lenger eller selen, han wp eder seg snarlige Vilde i och werdes til fore gwdtz skyld ath giffue megh noghen trøstinge hworledes thet forløbber seg met ethers sag paa thet om thet ganger til som wi begærer, at ieg motte och loffwe och tacke gwdh, eller om han will end nw lenger forholdet, ath wi motte idelige bethe och maane hannom, ath han wilde icke forglemme oss naar syth ewige gwode willie befalder Thi thet wede iegh wisseligen ath han icke ewindelig forglemmer (som Dauid siger) thend fattiges røsth och bøn men hører the fattiges begæringe Som och Christus haffuer oss wti thend ganske nye testament tilsagt och sworet ther paa, ath om hwathsomhelst ting til liff eller seel, wi bether gwdh wti hans naffn, och troer thet, tha skall [thet sandeligen wedes oss, Och end dog thet noghen tiidh forhales fore oss, dog forglemmer han thet aldrig, men gører thet wti thend alle besthe thiid hannom selffuer til loff och æhre och oss til nøtth och gaffwen och saligheid, Her forindhen wille wi glæde oss wd aff thee wsegelige gaffwer huilke hand haffuer skencket oss weed Iesu Christi wore Herres euangelium, sønderlige, søndtz forladelsze, gwdtz børn athbliffue, syth hemmelske riigi och thend ewige saligheid, hwath keyserdom, kongerygi, æller werdtzens magth kand lignes, emod thee mynsthe gaffuer hwilke han haffuer giffuet alle thee, som hører hans hellige ordh och troer, Ja ther weed skencker han oss Iesum Christum syn alle kæreste søn, Hworeledes skwlle han icke tha giffue oss alle tingeste til lyff och seel met hannom O wi lidentroende, hwathsomhelst wi lider eller forlader her paa iourdhen fore hans skyld eller euangelij skyld Thet will han sandeligen twsende fold wederlegge oss oc er wti werden som Lu: siger, hwilken rygdom eller ere hwsfrve eller hosbond etc. offuergiffuer icke gerne fore Christi och euangelij skyld han er icke hans thienner Salige o salige ere thee hwilke noget lider fore euangelij skyld, forføllesze och straff er thend edelste och dyrbareste skatth, hwilket gwd skencker syne wdwalde kære børn Ja Christo Jesu selffuer Lader oss ther fore alle kæreste Herre idelige høre, læse, och openbarlige bekendne gwdtz ordh, och inthet aldeles acthe huilke wi fanger til wuenne therfore, eller hwath had och affwen, skade eller forføllesze wi skwlle lidde ther fore, Jngen creatur i hem [464 aar1527] melen eller paa iourden eller wti helwedi kand skade oss, før end wore stwnd tilkommer, hwilken gwdh haffuer oss tilskicket etc. Ther troer inghen hwilken en hwgesuales trøsth och størcke ith mennisk fanger hwilket idelige och gerne aff hiarttet begærr hører eller læss gwdtz ordh, och hwilken ther holder eller raader oss ther fran, han er wisselige wore Sathanas och forfører, Ther fore bether ethers kæreste søster myn nad e frwe etc. ath hwn icke lader seg forføre aff thend søde dieffuel som wil rade hendne fran gwdtz ordh Jeg skwlle, och ware wel skyldug och plectig ath scriffue hendne och noghet til, men iegh weed hwath hwgesuales eller trøsth, i haffue eller fange, thet deeler i aldeles meth hendne, Jeg weed och icke anderledes ath trøste hendne end her forscreffuet er etc. Giører wel och siger hendne myn willige troe thienneste i hwes made ieg kand Thet weed gwdh iegh elsker hendne som myn egne moder och søster, och aldrig skall forglemme hendne wti myne bøne til gwdh Bether hendne ath hwn will bliffwe harth wti thend nade gwd haffuer giffuet hendne och bethe ideligen ath han wil forøge hendne troen och nade etc. Gwdtz nade och Barmhartigheid wære meth ether alle kæreste Herre och alle thee som frøcther gwdh Screffwet wti Wittenbergh thend øllufft dag Julij *Aaar 1527 Gører wel fore gwdtz skyld och tencker paa myn frues thienner och met thet alle første etc.
Paulus P K tibi ex corde obsequentissimus
Sereniss, et Inclitiss. principi, D Christierno .2. Dacorum Sue, etc. Regi optimo, suo D, et Mecenati clementissimo. P P K
Ambrosius Hochstetter, den yngre, minder Kong Christiern II om nogle belovede Privilegiers Udstedelse, anmoder om, at Kongen vil medgive sine Udsendinge et Vartegn, der kan tjene ham til Sikkerhed, og meddeler, at han trods Mangelen af et saadant har laant Secretairen Christiern Vinter 100 Guld(gylden); Broderen Joachim Hochstetter i Antwerpen vil give Besked angaaende de Sager, som der skulde udföres.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2104). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Bomærke) i grönt Vox. [465 aar1527] 
Durchleuchtigister Grosmechtigister Kunig Genadigister Herr, Ewr khunigklichen Mayestat, sein mein willig diennst, jnn aller vnnterthenigkayt, mit allen vleys vorann berayt, Genadigister Herr, Vor vorschiner zeyt, hab ich Ewr. kon. Mt. vonn Anntorf aus geschriben, vnnd jnn solhem neben anndern, mein vnnterthenigen willen, zuuersten geben, darmit aber E. kon. Mt. jnn dem mich vnnterthenigklich, zw vinden bedennckhen, So hab ich desselben mals jre Mt. der freihayten vnnd Briuilegien halben angemannt, des vnnterthenigen Vorsehenns .Jr. Mt. hab solliche brieff vnnd freyhaiten zuuerfertigen gnedigklich verschafft, Weyl ich nw dann mich gegen .E. kon. Mt. alles vermogens erboten, vnnd darjnn an Sy begert mir yenndert wo sy beuelch ann mich ausgeen lies jn dem selben ain guet warzeichen das bekanntlicher zw achten mit zw teyllen, dem selben nach Jst nochmalen ann E. kon. Mt. mein vnnterthenigist Bit, Sy welle wue sye yemannds zu mir verordnen wurde alwegen ain verstendig neben zeichen gnedigklich mittaillen vnd zuuersteen geben lassen damit jch mich gegen .E. konn. Mt. wilfarig zuerscheinen alwegen wisse darnach zw halten, Auff .E. kon. Mt. schreyben, hab jch disem Eur. kon. Mt. Secretarien Cristiernn Winter hundert jnn Gold lassen leyhen vnnd furstreckhen, Wie woll ich jme, solliche annlehen aus Vrsachen, das mir bemelter Secretary kain sonnder warzeichen hat mugen anntzeigen, hab ich jnn dem selben gleich ein Enntsitzen gehabt vnnd das annlehen nit thuen wellen, aber wie woll villeicht das hanndtzeichen mocht abgemalt werden, so hab ich doch dasselb vnnd .E. kon. Mt. Secret, darjnn angesehen, jme das annlehen gethann etc. So bin jch von Got verhoffennlich E. kon. Mt. guets furnemen vnnd sachen werden sich dermassen schickhen, das ich noch khurtze frolichen welle vernemen, das sy wider jnn loblicher vnnd bleyblicher Regierung eingesetzt sein, vnnd ruewlichen regieren werde, Hiemit thue jch mich .E. kon. Mt. zw allen vnnterthenigen diennsten mit aller gehorsamb beuelhen, etc. Als jch dann jungst mit E. kon. Mt. jnn Annttorff, Sachen halben wie E. konn. Mt. guet wissenn tregt beslossenn vnd verlassen hab, Bin jch des vnnterthenigen versehenns, das dem selben werd gelebt, vnnd ausrichtung gethann, darauff wirdet E. kon. Mt. bey meinen Brueder Jochamb genuegsamen bericht vnnd beschayd jnn Anntorff finden, [466 aar1527] das wolt jch E kon Mt auch nit. verhalten Datum Augspurg am xxiiij Jully Anno etc. jm xxvij ten
E. K. M t. vnnterthenigister Ambrosius Hochstetter der Junger
Dem Durchleuchtigisten Grosmechtigisten Herren Herren Cristiern, der Reiche Temarckhten, Sweden, Norwegen, Wennden, vnnd der Gotten, kunig, Hertzog zw Sleswickh Holstein, Stormarn vnnd der Thiermarschen, Grauen zw Aldenburg vnnd Delmanharst meinem Genedigisten Herren
1527 - Aff Ambrosio Hogstetter
Gerhard Stercke meddeler Hans Michelssön Kvittering for c. 225 Pund, som han har udlagt for Harnisker, Piker og Bösser, samt for 1000 Gylden, der skulle udbetales til Hochstetterne, og hvorfor han skal skaffe disses Kvittering.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2238). Seddel uden Segl. Egenhændigt.
Jck Gherart Sterck bekenne ontfanghen te hebben van Hans Michilson ij c xxv lb. iiij /skilling/ [vj ende is van haernes piken buyssen dyt jck woer heem . . . . hebbe Noch bekenne jck van heem ontfanghen tehebben duyssent gulden om tegheven den Hochsteter woer welke duyssent gulden belof jck heem tegheven quitancj vanden Hochsteter Jn kennissen der waerheyt hebbe jck dyt gheschriben ende ghetekent a o xv c xxvij
Gherart Sterck.
*1528 - En quittancie aff Gerhart Starcke paa *paa j M gilden correntte och paa nogit bøssekrut bøsser spisse helleborder
Gerhard Sterckes Register paa Krudt, Bösser, Hellebarder, Piker m. m., indkjöbt for c. 225 Pund, hvilket alt Hans Michelssön sender til Gotskalk ( Erikssön Rosenkrantz) i Skotland.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2241). Halvark uden Segl. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 591, X No. 538 og XII No. 395). [467 aar1527] 
Daer zyn gehaewen. desen nae volgen parcel 12 tonne kruyt wegen als hier 322 320 1920 318 322 1920 316 324 Some 3840 324 314 314 320 ttn r 300 326 320 1920 lb. 1920 lb. 3540 net Wegende desen 12 tonne net 3540 lb. tegen 14 gulden . . . . . . . 82 lb. 12 /skilling/ - d. Jtem j tonne fine kruyt wegen net 300 lb. tegen 20 gl. . . . . . . . . . . . . . 10 lb. - /skilling/ - d. Jtem 300 hantbussen elc stuck 5 /skilling/ - met horne flesche ende lont . . . . . . . . 75 lb. - /skilling/ - d. Jtem 2 fine harnach voer capitaine . . . 1 lb. 10 /skilling/ - d. Jtem 6 doysen helbardes elc doysen 15 /skilling/ 4 lb. 10 /skilling/ - d. Jtem 1000 pickes et hontdert 5 lb. . . . 50 lb. - /skilling/ - d. Jtem 24 kortes pickes tstuck, 4 st. . . - lb. 16 /skilling/ - d. van 2 groot vat daer bie bussen waren met stroye ende naegel . . . . . . . . . . - lb. 10 /skilling/ - d. vanden 12 tonne cruyt opden werf ende den 2 groot vat meter manden . . . . . . - lb. 4 /skilling/ 2 d. Some lb. 225 lb. 2 /skilling/ 2
Register aff Gerhardt Stercke paa krudt bøsser och spesse som ieg forsender vti Skotland til mester Gotschalch anno 1527
Paulus Petrus Kempe giver Kong Christiern II forskjellige Raad med Hensyn til Underhandlingerne med Hertug Johan af Sachsen og Kurfyrst Joachim af Brandenburg, beretter om sine Forhandlinger med Hr. Bernhard ( v. Mehlen), der er villig til at skaffe 1000 Gylden, og som vil gjöre Tjeneste med sit Rytteri, naar Kongen vil forsöge at iverksette sin Restitution, hvorhos Brevskriveren oversender Kongen sin Oversættelse af Deuterono mium og giver Besked om Resten af sin Bibeloversættelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2115). Brevform; Helark med Levning af udvendig Forsegling med Ringsignet i rödt Vox. [468 aar1527] 
Nade och friid aff gwd fader och wore herre Iesu Christo Werdes i atwede alle kæreste herre, ath ieg haffuer wæreth wti Torgaw paa torstdages, thi her Hans kom til meg paa owensdagen, och ieg haffuer fonget en formulare til ith beplictels breff, aff Hertugens secretario, i kwnde selffuer tage ther aff, hwath ether tøckes, thi meg tøckes thet gøres icke alth behoff, och serdeles thet ther stander møtt wti, Gwd giffuet ath Margreffwen wilde wd aff szodanne ethers welwiligheid blyffue noget bedre, Men ieg frøcther ath kwnde han fonge fran ether hwath i haffde, skwlde han wel wære til fridtz hwar i bleffue Ther fore er thet besth ath holde hannom szo ath han lydet eller inthet fonger aff ether, føre end i komme wti ethers land och riigij igeen, tha skal han end helppe ether, paa thet han kan fonge betallinge och penninge Thet er ether en swar gwoid nog, ati wille gerne thienne hannom och wære til willie i hwes made i kwnde nw och altiid Men naar i komme til ethers land och riigi wtigeen wilde i wndsette hannom icke met iij eller iiii M fl, men szo møget i kwnde komme aff steed hannom til gwode met land penninge eller gwodtz, hwilket i icke nw formoe eller kwnde gøre (som i gerne wilde) wti ethers elendighed etc. dog hworeledes ether selffuer tøckes her wti, gwd giffuet thee bliffuer alle bedragede hwilke ether wille bedrage etc. Jtem ieg antwordet och Cancclleren weed samme secretarium, ethers breff som Her Hans barr til meg, och thend breff Hans scriffuer loid bliffue her tilbage wtigeen, och tha Hertwgen war thend ganske dag wti iacth, sagde Cancelleren han wiste icke om han kwnde thend dag giffue meg swar wtigeen, thi han motte byde til hertugen kom tilbage wtigen aff iacth, tha wilde han giøre alle syn flydh paa ethers wegne, szo tidelige ieg fonger swar skal ieg skicke ether thet etc. Meg tøckes thet war gott, ati screffue hertwge Hans til klarligen, ath han wilde helppe och trøste ether, effther thi han formoe thet, och i høre hannom szo neer til, och troer hannom wel, och hworeledes i kwnde nw fonge ethers land och riigij igeen met en føge help, och bethe hannom ath han wil icke nw paa thendne tid forlade ether met help eller raid, thi i troe ath han icke forlader ether, och i wille gerne lyde hans gwode raid, nyder i thet inthet gott ath szo kwnde i inthet wnth nyde thet ath, och er thet en wydtnesbyrd offuer hannom om han icke helper ether dog hwore ether selffuer tøckes effther thend swar i fange nw aff hannom [469 aar1527] Jtem ieg haffuer handeleth met Her Bernhard paa ethers nades wegne, om iii eller iiii M fl. eller hwath han tøckte selffuer han kwndne komme aff steed wti hwilket han kwndne thienne ether Tha haffuer han welwilige swareth meg ath han wil wti alle maade met lyff och gwodtz were ethers willige troe thienner Men han kan icke ythermere komme aff steed ath hielppe ether meth wti ræde sølff gwld eller penninge end hen weed twsende fl. hwilke han wil wti syne clenodier och gwldkæder anthworde ethers nade naar i thet begærer, kwndne han meer komme aff steed (siger han) tha wilde han gerne ythermere helpe och thienne ether, Men siger stadelige, ath naar ethers nade haffuer noget forhand szo ath i trøste atkomme til ethers land och riigij wtigeen, tha wil han thienne ether met alle syne hæsthe for wthen sold och løn ind til i kommer wti ethers land och riigij wtigeen, och meen ath han wil saa forarbeth thet meth syn wenner och thee friborne mend han er kend meth her wti landen, ath thee skwlle och lige saa thienne ethers nade, om han kwndne fange thet athwede tree vgger tilforne Jeg kand icke end nw andnet forstande end han er ethers nade gwoid Men werden er werden, Jtem ieg sender til ethers nade Deuteronomium, hwilken ieg wil offuersee och forbædre naar ieg foor endnet thend nyøe testament, kwndne i haffue nogen hwgeswalels ther wdaff tha wil ieg gerne sendne ether alle thee ieg haffuer wendt Thi ieg haffuer dog wendt och screffwet them allemesth ether til hwgeswalelss och thiennesth, ether hører thee alle til och icke meg, vti hwes made ieg kan thienne ether och ethers søster myn kæreste frwe och alle thee ether ere gwode och trooe, will ieg gierne gøre met bøn til gwd och troe thienneste, effther thi ati henger harth wed gwdtz ord Jesu Christi euangelium, hwilket ieg formaner och bether ether och ethers søster wti Jesu Christi naffn ati henge harth weed och acther eller skøder inthet, hwath trollen, werden eller werdtzens førster siger ther emoid Haffuer gwdtz hellige ourdt met oss tha kan inthet skadhe oss Aller war end nw (siger Dauid) nogen rethferdige som sette syn hob paa gwd och bleff forladne, Han er thee arme och elendigers helper och thee faderløsses dommer Han wil aldeles helppe och trøste oss naar werden forlader och forføller oss, Hwath kerligheid tencker i han haffuer til ether, som haffuer saa rigelige weed syn stoor barmhertighet skencket ether syth hemmelske riigi Jesu Christi euangelium, i skwlle wel see ath effther thi i athspører hemmelens riigi skwlle alletingst ether [470 aar1527] tillegges Jesu Christi nade och barmhertighet wære met ether och alle Christne alle tiidh Screffuet wti Swynesth thend thrende oc tiugende dag Augusti Anno 1527
Paulus PK tuus ex animo
Christianissimo principi Christierno 2 Dacorum regi optimo etc. suo domino et Mec/,e/nati munificentissimo.
Kong Sigismund af Polen lover Kong Christiern II for hans Forböns Skyld at tilgive Johanniter-Ordenens Stormester Veit v. Thumme, hvad han har forseet sig mod ham, samt at vise ham Gunst, hvis han for Fremtiden vil undlade at give ham Grund til Misfornöielse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2234). Helark; Patent udvendig forseglet med stort Segl.
Sigismundus Dei gratia Rex Polonie Magnus Dux Lituanie. Russie. Preussie. ac Masouie. etc. Dominus et heres. Serenissimo principi Domino Cristierno eadem gratia Suecie Noruegie. Cassubie. Gottie etc. Regi. Duci Sleswicensi. Holsten. Stormarie etc. Dithmarie. etc. fratri et amico nostro charissimo. Salutem et omne bonum. Serenissime princeps et Domine frater et amice noster charissime. Etsi Magister ordinis Sanctj Joannis Vittus de Thumme iustum odium nostrum erga se promeruerat et prouocauerat. Tamen cum M tas vestra pro eo tam accurate scripserit. quo eum nobis viceuersa conciliaret. condonauimus ei id quod in nos deliquit. fauore etiam peculiari eum prosequi non abnuimus. modo deinceps erga nos. et nostros. ita se gerat. ne sibi jure irasci videamur. vestram M tem feliciter valere optamus. Datum Cracouie die nona: mensis Septembris. Anno Domini. M o. D o. xxvij o. Regni nostri xxj o
Commissio propria Regie Maiestatis.
SEerenissimo Principi domino Cristierno dei gratia. Dacie, Suecie. Noruegie. Cassubie Gottie. etc. Regi. Duci Sleswicen si Holsten. Stormarie Dithmarie etc. fratri et amico nostro charissimo.
1527 - K M ts breff aff Pollen.
[471 aar1527] 
Kurfyrst Joachim af Brandenburg underretter Kong Christiern II om, at han har modtaget hans og Hertug Henrik af Braunschweigs Breve, og beder ham tilskrive Electus af Lund ( Johan Weze) i Brabant, for at han til Michelsmarkedet i Leipzig kan faa de Penge, som han höilig tiltrænger; da Kongen ikke hidtil, som ventet, er kommen til ham, beder han om Underretning om hans Ankomst, da han selv snart kan komme til at forandre Opholdssted.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2022). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet. Uden egenhændig Underskrift.
Durchlauchtigister konig vnnser willig freuntlich dinst vnnd was wir liebs vnnd guts vormugenn allezeit zuuornn, freuntlicher lieber her, oheim, Swager vnnd Bruder, Wir haben ewer ko: wirden schreibenn, belangend die sachenn, derhalbenn ewer ko: wirdenn, jungst vonn vns, abgescheidenn, sampt weittern jnhalt, vorleszenn, auch doneben vnnsers ohmen Hertzog Heinrichenn vonn Brunschwig, briff, entpfangenn, Nw will vnnser hohe notturfft erfordern, das wir an eim, oder dem andern ortt, solich sachenn, gewyszt wissenn, darumb szo ye ewer ko: wirde, an dem einen ort, daran diszmals, nichts erlangenn, mogen, Bitten wir freuntlich ewer ko: wirdenn, wollen dem Electenn von Lunden, gein Brabant, nochmals schreiben, vnnd beuelhenn, lassenn, das er des orts, dest mehrern vleis, furwennde, dieselbe sachen, dest fruchtparlicher auszurichten, vnnd gewysz zu machenn, vnnd wir das golt vf itzcigenn Leiptzker Michelszmarckt, vnuertzoglich bekommen, mogen, auch vnns kein feyhl daran gescheenn, dann wir vnns darauf vorlassenn, vnnd auch vnns, wie ewer ko: wirde, freuntlich zuermessenn, mercklich daran gelegen, Weitter hettenn wir vnns vorsehen, ewer ko: wirden solt iren abscheidt nach, die zceit, widervmb, bey vnns erschynen sein, Dieweil es aber vorpliebenn, vnnd auch angezeigte sache, die vorhinderung gewest, stellenn wir solichs, in ewer ko: wirden gefallenn, doch szo ewer ko. wirde, noch zu vnns zukommen, gemeint, geruchen vnns, ewer ko: wirde, die zceit, wehn es gescheen, solt, furderlich zuuorstendigenn, dann wir mochten nuemehr, vnnser lager, von hier, woll vorandernn, welichs wir ewer ko. wirden der wir willig vnnd freuntlich zudienen begirig sein, zu antwort nicht pergenn woltenn Datum Grymnitz am abendt Mathej apostolj Anno etc. xxvij o
Joachim vonn gotts gnaden Margg(ra)ff zu Brandenburgk des heiligen Ro. n Reichs ertzkamrer vnd churfurst zu Stettin Pommern hertzogenn Burggrafn zu Nurmberg vnnd fursten zu Rugenn. [472 aar1527] 
Wir schicken auch hiemit Ewer ko: n wirden widderumb antwort. an vnsern Ohmen hertzog Heinrichen von Braunschwig, so E, L, potschafft haben, wollen sie vnns dieselbe zu freuntlichem gefallen, seiner lieben mit zusenden, vordiehnen wir willigclich Datum vtsupra
Bruder.
1527 - margreffuen scriffuer om iiij M gilden
Markgreve Joachim den yngre af Brandenburg erkjender Modtagelsen af Kong Christiern II. s Skrivelse angaaende Hertug Erik af Braunschweigs Ankomst, hvorom dog hverken han selv eller hans Fader have havt nogen Underretning, hvorfor han beder Kongen at aftale med Hertugen en Sammenkomst i Berlin, hvorved ogsaa Hertug Albrecht af Mecklenburg burde være tilstede; skulde der imidlertid komme Breve fra Hertug Erik, skal Kongen blive underrettet, ligesom muligens indlöbende Breve fra Hertug Albrecht skulle blive ham oversendte.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2023). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet. Egenhændig Underskrift.
Durchleuchtigster khonigk, vnser freuntlich willig dienst, vnd was, wir liebs vnd guts vormugen [seint ewer ko w alletzeit zuuorn bereit, Gnediger freuntlicher lieber her vnd vetter, Wir haben ewer lieben schreiben, die ankunft vnsers schwagers hertzogk Ericken zw Brunszwigk etc. belangent, sampt fernerem jnhalt vernommen vnd gebe darauf ewer ko: w. freuntlich zwerkennen, das wir derselben, vnsers schwagers obgenant, zwkunft sampt vnserm hern vatern, kein eigentliche wissenschaft, haben mogen dann sein liebe hat, seint, ewer ko: w von vns abgescheidenn, kein ferner botschaft, bey vnserm hern vater, oder vns gehabt, Aber. dits were vnser Rath vnd gutbeduncken, das ewer ko. w, obgenanten vnsern lieben schwager hertzogk Ericken zw Brunszwigk etc. gein Berllin vf solche zeit, als ewer ko. w. negst mit vnserm lieben Swager hertzogk Albrechten zw Meklinburgk, vnd vnns, vnderredunge gehabt, verschrieben, Wurde aber sein liebe mitler zeit derwegen an vnsern hern vatern, oder vns thun schreiben, sich hiehere zwfugen, jn willens were, dasselbe wollen wir Ewer ko, w, freuntlich vermelden, Von vnserem freuntlichen lieben schwager Hertzogk Albrechten zw Mecklinburg etc. seint vns noch zur zeit, kein briefe, [473 aar1527] an ewer ko: wirde lautende. zwkomen, So palt vns aber dieselben zwgefertigt werden, wollen wir ewer ko. w. solche von stundt zuu handen schaffen. Das wolten wir ewer ko. n wirden, vf ir schreiben zur antwurt freuntlicher meynung nicht pergen, dann. derselben ewer ko n wirden freuntliche vnd willige dienste zuertzeigen, seint wir, alletzeit zwthun gefliessen, vnd thun vns hiemit ewer ko: wirden als vnserem freuntlichen lieben hern vnd vetern freuntlich beuelhende Datum Grimnitz eylends, freitags nach Exaltacionis Crucis Anno etc. xxvij o
E K D freuntlicher vetter Jachim m z Brand. der Junger manu propria sss
Dem durchleuchtigsten Fursten Herrn. Criestiern zw Dennemarken Sweden Norwegen der Wenden vnd Gotten. konigen etc. Hertzogen zu Holstein Slesewick etc. Grauen zw Aldenburg etc. vnserem g n freuntlichen lieben Hern. vnnd, vettern, jn seiner ko. w. eigen hant,
1527 - aff then vnge margreffue Joachim
Kurfyrst Joachim af Brandenburg meddeler Kong Christiern II, at han netop har modtaget Brev fra den Mand, der skal have de Penge, der nu ventes fra Kongen, om at han tiltrænger Pengene til förstkommende Michelsmarked i Leipzig, hvorfor Kongen anmodes om endelig at skaffe dem tilveie, da Kurfyrsten ellers vil lide stor Skade.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2024). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet. Uden egenhændig Underskrift.
Durchlauchtigster konig, vnser willig freuntlich dinst, vnd was wir liebs vnd guts vormugen altzeit zuuorn, freuntlicher lieber her Oheim Schwager vnd bruder, Wir geben ewer konig: n wirden, freuntlicher meynung zuerkennen, das vnns heut dato spedt, von dem manne, den wir vff das gelt, so vnns, von Ewer ko: n wirden nue werden soll, vortrosst, schrifft zukommen, daraus wir vormarckt, das er sich, wiewol mit grosser muhe vnnd beschwerung, hat vormugen lassen, damit bisz vff schirstkunfftigen Michelszmarckt vnd entlich zu anfangk desselben, zugedulden, Derwegen mit gantz freuntlichem vleis nochmals bittende, Ewer konig e: wirde, wollen ye [474 aar1527] darob sein, das solch gelt, gewyszlich vnd vnuortzoglich. zu anfang berurts negsten Michelszmarckt zu Leiptzk. gefallen moge, vnnd vnns kein feyhl, oder mangel daran erstehe, dan wir vnns nue entlich vnd gentzlich daruff vorlassen, vnnd wo es vnns entstunde, als wir doch gar kein vormuetung haben noch vns vorsehen wollen, wolt vns ein mercklicher, grosser, vnd solcher schade, den vnns. Ewer ko: e wirde, vnsers vorhoffens, nicht gonnen wurden daraus erwachssen, darumb geruchen Ewer ko: e wirde das pest zuthun, vnd kein vleis oder muhe erwynden zulassen, vnd vnns eilends widerumb hiruff zubeantwortten, das seint wir gein Ewer konig: e wirde, vnsers vormugens zuuordiehnen wilsamlich. Datum zur Newenkemnet am Grymnitz, am tag Mathej apostolj Anno etc. xxvij o
Joachim von gots gnaden Marggraue zu Brandenburg, vnnd Churfurst, zu Stettin Pommern etc. hertzog etc.
zu seiner ko: n [w.] hannden,
1527 - margreffuen scriffuer oc formaner K M t om iiij M gilden til laens
Markgreve Joachim den yngre af Brandenburg meddeler Kong Christiern II, at hans Fader (Kurfyst Joachim) kort för Ankomsten af Kongens Breve var dragen ud paa en Grændsebesigtelse, men saasnart han kommer hjem, skal Svar og Tidender fra Ungarn blive sendte. Markgreven oversender Kongen og sin Moder en Hjort af sit ringe Jagtudbytte og opfordrer ham til at möde Kurfyrsten ved Schönbeck, hvorhen denne förstkommende Tirsdag agter sig paa Jagt i 2 /´a/ 3 Dage.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2025). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling i rödt Vox (Ringsignet).
Durchleuchtigster konigk vnser freuntlich willig diennst, vnd was, wir liebs vnd guts vermugen alletzeit zuuorn, Freuntlicher lieber Herr vnnd vetter Wir haben ewer koniglichen wirden schreiben alles ferners jnhalts lesende vornohmmen, vnd. wollen ewer [ko w darauf nicht pergen, wie das, vnser freuntlichr lieber her vatter, kurtz zuuorn eher, ewer ko. w. vnd die andern. briue ankomen. eine grenitze zwbesichtigen ausgezogenn derwegen wir dieselben jn abwesen seiner gnaden nicht zwpiethen gewust, so palt aber, sein gnade die offenenn. wirdet, wollen wir ewer ko. w. den [475 aar1527] jnhalt solcher zeitunge aus Hungernn, mit der ersten potschafft. freuntlich vorstendigenn, Als vnns auch ewer ko. w. wilprats, halben thun schreiben, so vberschiken wir ewer ko, w vnd vnser freuntlichen lieben frawe muter einen hierschs, mit gantz freuntlich bet, ewer ko. w. vnd jre gnade. geruechen, denselben zw freuntlichenn gefallen anzwnehmmen, Vnd wiewoll wir ewer ko w, vnd vnser frawe mutern langst gerne wilprat zwschiken gneigt weren gewesen, So ist vnns vhast, vnfall. zwgestanden, also das ghar. weinigk, hier geschossen wurden ist, Wir wollen auch ewer ko n. w. freuntlicher mey(n)unge nicht pergen, das vnser freuntlichr lieber her vatter, vf kunftigen dinstagk sich von hier aus, nach Schonbeke, erheben, vnd daselbs, vngeuerlich zwein, oder. drey [tage , jagen vnd verharren werde, Derhalben vns. sein gnade beuelhen, so ewer ko. w. lust sehen. vnd den. hyrschs schreyen wolten horen, sich zw seinen gnadenn. vnd vns gein Schonbek. zwfugen, Das wolten wir Ewer koniglichen wirdenn, als vnserem freuntlichen lieben hern vnd vetern dem wir alletzeit freuntlich zw dienen willigk, darnach zw richten, vnuormeldet nicht lassenn, Datum Newen kemnat, am Grimnitz. sontags nach Mathej apostolj Anno etc. xxvij o
Joachim von gots gnaden Marggraf zw Brandemburg der Junger zw Stettin Pomern etc. hertzog burggraue zw Nurembergk vnd furst zw Rugenn manu propria sss.
Dem durchleuchtigsten Fursten Herrnn Cristiern zw Dennemarcken Sweden Norwegen der Gotten vnd Wenden konigen Hertzogen zw Holstein vnd Slesewick etc. Grauen zw Oldenburg etc. vnserem [freu]ntlichen lieben [Hernn vn]d vettern.
1527
Kurfyrst Joachim af Brandenburg beder Kong Christiern II om Svar med sit Bud, om naar de omskrevne 4000 Gylden ville være at erholde i Leipzig, og om der er kommet Besked fra Nederlandene fra Electus ( Johan Weze), som han haaber gjör sit Bedste, da Kurfyrsten ellers vil lide Skam og Skade.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2026). Brevform; Helark med udvendig Forsegling i rödt Vox (Ringsignet). [476 aar1527] 
Durchleuchtigster konigk vnser freuntlich willig dienst, vnnd was wir liebs, vnd guts vormugen zuuorn, freuntlicher lieber her, oheim schwager, vnd brueder Als wir Ewer ko. w. hieuorn geschrieben haben, der vier thausent gulden halbenn, so ewer konigliche wirde, vns zw guet vfzwbringen vortrost, vnd zwgesagt, Bitten wir gantz. freuntlich ewer koniglich wirde, wollen, vns, bey diesem vnserem poten zuerkennen geben, ob dieselben vier thawsent gulden ewer ko. w, vertrostung nach, gewieslich gefallenn, vnd wann vnd vf welichen tagk, sie zw Leiptzigk sollen verantwurt werdenn, damit wir vns wissen darnach zwrichten Dann, so vns grosz, vnd viell daran gelegen, erfordert vnser, notturft, des gewiessen bescheidt zwhaben, Auch bitten wir freuntlich ewer konigliche wirde wolle, vnns zuerkennen geben. ab ewer kuniglich, w, von jrem. Electen auch botschaft, zwkommen, ist, vnd wesz er jnn, derselben sachenn, jm Nyderlandt, ausgericht hat, vnd sich hiran freuntlich ertzeigen, vnd allenthalben, das pest thun, als wir zw ewer ko, w, sonders vertrawen tragen, wir auch von derselben statlich vnd gewieslich vertrostet, damit dardurch vnser schimpf, vnd schade, der sich daraus so es fheylen soldt, vervrsachenn wurde, vorhutet werde, widervmb dieselbe ewer *ewer ko, w, willig vnd freuntlich zuuerdienen, des bitten wir ewer ko w, furderliche antwurt Datum Newenkemnat am Grimnitz montags nach Mauricij Anno etc. xxvij o
Joachim von gots gnaden Marggraf zw Brandenburg des heyligen Romischen Reichs Ertzchamerer. vnd Curfurst zw Stettin Pomern etc. hertzog etc. manu prodria s t sss.
1527 - margreffuen scriffuer K M t om thee iiij M gilden athand maa vere thennom viiss
(Kong Christiern II) meddeler Markgreve Joachim af Brandenburg (Kurfyrsten), at han sikkert haaber at skulle opfylde sit Löfte til Michelsdag, ligesom han skriftligt har paalagt Electus af Lund ( Johan Weze) at gjöre sig al Umage i Kurfyrstens Anliggender.
Efter Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2059). Brevform; Halvark uden Segl. [477 aar1527] 
Vnsern freuntlichen dienst vnnd wes wir jn bruderlichen treuen alzeit mehr liebes vnd gutes vormugen zuuorn, Hochgeborner Furst freuntlicher lieber Oheim Swager vnd Bruder, Wir haben Euer lieb schreyben, so sy itzo von der Grymnitz aus an vns gethan, entpfangen vnd alles jnhalts horen lesenn, Wollen dorauff euer lieb guther meynung nit verbergen, das wir dyser sachen halben etliche vnser potschafft ausgeschickt do wir dan gewisse vertrostung [vff kunfftigenn Michaelis zugescheen gehabt dorauff wir dan noch teglichs vorwarten, Vorhoffen wir gentzlich vermittelst gotlicher hulff vns dorjnn dermassen zuschicken vnd zuhalden das euer lieb des ein guts gefallen haben sollen, So haben wir auch hieuor durch vnsern eygen botten dem Electo von Lunden etc. vffs neue ytzo abermals schrifftlichen beuel zugeschickt sich jn e. l. sachen zubevleyssigen, vnnd zweyffeln gar nit er werde sich jn dem vngesparts vleysz, domit e, l, sachen nit vngeseumbt bleyben wol zuhalten wissen, welchs alles wir euer lieb bester meynung nit wolten vnangezeigt lassen, Dan derselben E, l, vnsers vormugens freuntlich zudynen seint wir alzeit geneigt, Geben zu Coln an der Sprew am Montag nach Mathei apostolj Anno etc. jm xxvij ten.
Marggraff Joachim.
1527
Kurfyrst Joachim af Brandenburg takker Kong Christiern II for 2 Breve og Löftet om Udbetaling af de omskrevne 4000 Gylden til Michelsmarked i Leipzig, hvilket han beder maa være sikkert og anmoder om Underretning om Betalingsdagen, for at han kan underrette dem derom, der skulle have Pengene, hvorhos han underretter Kongen om, at han förstkommende Löverdag (28 Septbr.) vil komme hjem til Köln v. Spree.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2027). Brevform; Halvark, der har ligget i Convolut.
Durchlauchtigster konig, vnnser willig freuntlich dinst vnd was wir liebs vnd guts vormugen altzeit zuuorn, freuntlicher lieber her Oheim Schwager vnd bruder, Als vnns Ewer konig: e wirde, itzo bey vnserm potten, in zcweyen briuen, antwort, vnd sonderlich in eim, entlich zugeschrieben, das die vier tausent gulden, vff negst [478 aar1527] kunfftigen Michels marckt. zu Leiptzk, gewyszlich gefallen sollen, haben wir empfangen, vnnd fernners jnhalts vornohmmen. Seint Ewer konig: n wirden desselben freuntlich dangkbar, vnnd wollen vnns. gentzlich dartzu vorlassen, Mit weitter freuntlichen vnd embssigen bitt, Ewer konig: e wirde, geruchen auch solchs irem zuschreiben nach. gewysz sein zulassen, vnd sonderlich das es vfs furderligst jm marckt, gefallen moge, auch vnns nochmals ein entlich tag antzaigen, wehn wir, das, empfangen sollen lassen, domit wir die jhennigen die es haben sollen, daruff zubescheiden wissen, Wir geben Ewer ko: n wirden doneben freuntlicher guter meynung. zuerkennen das wir mit vorleyhung des almechtigen vff sonnabents schirst, gein mittag, anheymisch gein Coln an der Sprew zukommen gemeint sein, welchs wir Ewer konig: r wirden, vnuorhalten lassen wolten, derselben freuntlich vnd willig dinst zuertzaigen thun wir gneigt, Datum Schonbeck mitwochs nach Mauricij Anno etc. xxvij o
E K w freuntl. Schwager etc. Joachim etc M z B kurf. etc. manu propria sz t sss.
Niklas Czerer (i Köln ved Spree?) indgiver efter Kong Christiern II. s Begjæring et Opgjör for Kongens Ophold i hans Hus fra Palmesöndag til Michelsaften (14 April-28 Sept.) indeværende Aar og for Brugen af hans Kjökken med alle Slags Redskaber, Kogekar, Kjökkentöi, Brænde m. m., for Hans Koks Seng i 5 Uger og en under Kurfystindens Sygdom bortkommen ny Tinkande, samt nævner som en billig Godtgjörelse 1 Gylden om Ugen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2068). Helark uden Segl.
Vertze[ichnus] wes. dem Werde, Niclas [Czerer] noch zubetzalen. etc. Ew. g. von Hansen koch. vor, v, woche. Bette. gelt, Jtem. eine newe, zcene, kanne, von, v, pfunden. so. vf Misericordia domini verschynnen. jn. m. gn. frauen kranckheit. zu. hoff. vilmalen. mit tranck getragen. vnd. letzlich. hynwegk pliben nicht wider gepracht. sonder verloren worden Jtem konigliche gnad haben von Palmarum an bis. vff itzt Michaelis. ein halb Jar. in meiner behawsung, kochen lasen, mein kuchen, gerethe. allenthalben, wie es. verhanden gewest, sonder [479 aar1527] lich. an kessell pfannen; holtzen vnnd Eren. schusseln. Toppe. Tegel vnd anders. zu yder zeit. gepraucht. verpesigt. vnd abegenutzt. auch. mit notdurfftigem, holtz. kolen. vnd Saltz, alwege versehen, vnd ausgehalten, vnd auch. meine. Czene. gerethe. an Schusselen. durch den. koch. seins. gutgefallen. vfs, glas, mit dem essen getragen, vnd vngeweigert. geprauchen. lassen, das zum teil auch verpesigt. vnd abegenutzt ist, Weyll, dan. sein ko. e. gnad, von mir begert, namhafftig, zumachen. wes. ich. die zeit vber, sampt dem, Gemache vffem hoff, hirfur billich. haben. soll, das wolt, ich, zu jren. ko. n gnaden. gestelt. haben, Aber. dennocht. wollen. sein. ko. e gnad. vf. solich Begeren, mir. fur. gescheene, gebrauchung. meins hauses. vnd gerethes. auch andere. zuthat. so derwegen. an allem verreicht, wie obstet., sampt dem Gemache vffem. Hoff. jnne gehabt, mit. derhalben gehabten. muhe, arbeit, vnd vnlust. des kochen halb, mit reynigung. des gerethes, so gepfleget, das halbe Jar. durch. allenthalb. die. Zeit vber. ein ygliche. woche. durchaus. einen gulden geben. vnd. entrichten. lassen. facit etc., dis will. ich. also. zu. seiner. ko. n. gnaden. der billich. gemess, gestellet. vnd. nichts. vngeleichs gefordert haben vnd nehmen. Dan wuste. ich. zu deme. seiner. ko. n gnad. vill, willige, vnuerdrossene. dinste. zu laisten. sollen mich. jr. gnad. altzeit, vndertheniglich spuren. Actum Sunnabent nach Mauricij. 15.2.7.
Niclas Czerer Secr:
Regnskabsopgjör mellem Kong Christiern II og Hochstetternes Handelshus i Augsburg for en Sum af noget over 500 Pund, som er udlagt for Kongen og af denne for störste Del afbetalt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2105). Helark uden Segl og Underskrift.
Hernachuolgt konugl. M t, von, Denmarks Connt o,
Erstlichen haben mir zalt aen xxvj Februar anno xxvij dem Erasmus Schetz nemlichen fl. xxxxv. gr. i/-j/ so man vns von Leibtz her schreibtt dutt . . . . . . . . . . . . . lb. xij /skilling/ - d. iiij [480 aar1527] Aen dit o vmb ain post per Augspurg vnd sonst mermalen brief hin vnd wider dutt . lb. iiij /skilling/ vij d. iiij Aen xv Marzo verrechnet Hans Echinger per cassa bar zalt hab von vracht von Leibs her dut . . . . . . . . . . . . . . lb. iij /skilling/ xv d. vij E nota Aen dit o hat Hanns Echinger dem bischoff von Lundra bar zalt pro c o d. dut, nemlichenn . . . . . . . . . . . . . . . lb. xxxvj /skilling/ xiij d iiij Aen dit o hat Hans Echinger zalt in mer postenn dem Notarius vmb mer brief vnd copia fl. xxij. vnd iiij dut nemlichen . . . . lb. vj /skilling/ vj d. viij E nota Aen 3 October haben mir hie dem bischof bar zalt nemlichen *nemlichen fl. c o, zw st. xxviij pro j fl. dut . . . . . . . . . . lb. xxiij /skilling/ vj d. viij Aen dit o habenn mir zalt ainem poten von Leiptz, von briefen nemlichen, iiij Filips dut lb. - /skilling/ xvj d. viij Aen dit o habenn mir noch zalt ainem aigenn pottenn, von Leibs per posta fl. viij vnd st. xij mer dem botten st. xx geschenckht. dut in als . . . . . . . . . . . . . . lb. ij /skilling/ ij d. viij Aen x Marzo habenn mir hie bar zalt vracht von ainem veszlin per Leibtz, nemlich lb. - /skilling/ xiiij d. E nota Aen 21 dit o zalt ainem potten von Leibtz so brieff bracht jm zalt laut des brifs nemlichen lb. - /skilling/ xvj d. lb. lxxxx /skilling/ xix d. iij .R. Aen xxiij Marzo haben mir hie zalt dem Jann Blokh von ainem wexelbrief von Leibs nemlichenn fl. vj c. xxiii/-j/ zw st. xxviij pro j fl. dut . . . . . . . . . . . . . lb. j. c xxxxv /skilling/ ix d. viij .R. Aen jnn dit o ist jn Augspurkh fur kong. M t vorlegt worden, nemlichen, fl. j co, zw st. 29 pro j fl. dut . . . . . . . . . . . lb. xxiiij /skilling/ iij d. iiij .R. Aen in dit o haben mir jn Frankfurt zalt fur kong M t, nemlichenn, fl. iiij. c zw st. 29 pro fl. stendt von ainem wexelbrief von Leibtz, dutt . . . . . . . . . . . . . . . lb.lxxxxvj /skilling/ xiij d. iiij Aen in dit o habenn mir zalt fur kong M t den Rest auf das berkhwerkh Schottlanndt lost lb. xxiij /skilling/ xiij d. ix die ganntz soma hat geloffenn, lb. j c vij, /skilling/ - d. v darann hat Gerartt. Starkh zallt lb. lxxxiij /skilling/ vj d. viij, Rest er noch wie oben, [481 aar1527] Aen 2 Jungo habenn myr zalt ain wexel- .R. brief dem Wolfgang Reitwiser, vmb fl. 6. co, zw st. xxviij von Leibtz her durch Kiliann Reitwiser dutt nemlichen . . . . . . . lb. j co xxxx /skilling/ - d. lb. iiij c xxx /skilling/ - d. j lb. lxxxx /skilling/ xix d. iij Soma lb. v c. xx /skilling/ xix d. iiij Dargegenn seyen mir Konigl. M t, schuldig so mir bar empfanngen habenn nemlichen . lb v co. /skilling/ - d. Rest vns sein M t noch herausz nemlichen lb. xx. /skilling/ xviiij d. iiij lb. v c xx /skilling/ xix d. iiij
Connto von kong. M t von Denmarkht.
Register och Regenskab emellom K M t och thee Hogstettere
Kurfyrst Joachim af Brandenburg erkjender Modtagelsen af Kong Christiern II. s Skrivelse angaaende Pengene (4000 Gylden) men haaber nu, at ingen videre Udsættelse maa finde Sted, da Christopher v. Maltitz, der ligger i Leipzig for at afvente Betalingen, ellers vil blive indmanet der og Kurfyrsten selv lide stor Spot og Skade; Kjöbmanden, der skal have Pengene, vil ikke vente længere end til Paaskemarked, inden hvilken Tid Electus ( Joh. Weze) vel vil være ankommen.
Efter Orig.. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2028). Brevform; Halvark uden egenhændig Underskrift og Segl. Har ligget i Convolut.
Durchlauchtigster konig. vnser willig freuntlich dinst. vnd was wir liebs vnd guts vormugen altzeit zuuorn. freuntlicher lieber her Ohem Schwager vnd Bruder, Als vnns. Ewer konig: e wirde itzo geschrieben, wesz derselben, ir, diehner, des geltshalben fur bescheidt einbracht haben wir vormarckt, vnnd will vnns in der sachen, wie wir Ewer ko: n wirden hieuor angetzeigt, gar kein vortzug, leidlich sein, dann wir haben vnns gentzlich daruff vorlassen, auch leyth Cristoffel von Maltitz, zu Leiptzk, der betzalung wartende, vnd solt jm dieselbe bereit, negstvorschynens sontags vfs lengst gescheen sein, darvmb bytten wir mit gantzem vnnd allem freuntlichem vleis. Ewer ko. e wirde wollen thun, wie sie mogen, das vnns solch gelt, diszmals gewyszlich werde, vnd so der kauffman, ye nicht lenger dann vf den Ostermarckt, stunde, geben will, dannocht, das, annehmen, dann mitlerzceit, wirdt vntzweyfflich [482 aar1527] der Elect kommen, vnnd konnen ewer ko: e wirde, wol Rath fynden, wo vnns. aber feyhl daran gescheen solt, [als wir vns doch keins wegs vorsehen wollen wurde vnns mercklicher schade schimpff vnd nachteil daraus erfolgen vnd wurde Maltitz, die burger, einmahnen, dann wir jn biszhere mit grosser beschwere vffgehalten, vnnd wissen jne, mit nichte weitter zuuormugen, darumb geruchen vns Ewer konig: e wirde, nicht zulassen, vnnd vnser notturfft hir jnn zu betrachten, Seint wir erputtig hinwidder gein Ewer konig: e wirde, freuntlich vnd willig zuuordiehnen, Datum eilends Potstamp dinstags nach Dionisy Anno etc. xxvij o
Joachim von gots gnaden Marggraue zu Brandenburg vnd Churfurst. zu Stettin Pommern etc. hertzog,
Kurfyrst Joachim af Brandenburg underretter Kong Christiern II om, at Electus ( Johan Weze) har sendt en Vexel paa 4000 Gylden til en Kjöbmand i Leipzig, hvor de ere at erholde mod Kongens Kvittering, som Kurfyrsten nu udbeder sig for at faa dem snarest mulig udbetalte, hvorefter han vil give sin Erkjendelse derfor.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2029). Helark; Patent, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigster Koning vnser freuntlich willig dinst vnd was wir liebs vnnd guts vormogen zuuorn. Freuntlicher lieber Herr Ohaim Schwager vnd bruder Wir gebenn e. k. w. zuerkennen. wie der Elect zu Lunden etc. vier Tausent gulden, ann Joachims Talern. vnd ander gutter muntz gein Leiptzk ann einen kaufman doselbst gefertigt. vnnd jn wechsel gemacht. daneben e k w. geschriebenn: wie vnns vnser burgermeister. zum Berlin Hans Tempelhoff. bericht gethan, vnd diesen, des elects brieff zugebracht, den wir E. k. w. hirjnn verwart zuschickenn . darausz e. k. w. den jnhalt desselben vornemen werden, vnnd hat allenthalben den bescheidt. so e. k. w. jr quitantz. daruber gebenn vnd schickenn. So wirt vnns. solch summa gelts. vberantwort vnnd geliefert, Darumb bitten wir e. k. w. mit freuntlichem vnd allem fleis, Sie wolle, jr besiegelt quitantz vfrichtenn lassen. vnd vorfertigen. domit wir. dieselben summa gelts desterfurderlicher erreichen mogen. So kommen e. k. w. derhalb auch zum endt domit, Vnd wir wollen vns alsdann gegen e. k. w. mit weiternn schultbrief. vnd notturft [483 aar1527] der gebur. vnnd freuntlich haltenn. dan derselben E. k. w. willig vnd freuntlich dinst zuertzaigenn. thun wir gneigt Datum Coln an der Sprew Freitags nach xj. M virginum. Anno etc. xxvij o
Joachim von gots gnaden Marggraf zu Brandemburg etc. vnd Churfurst zu Stettin Pommern etc. hertzogk Burggraf zu Nurnnberg vnd furst zu Rugen E k w fruntlicher Schwager manu propria sz t sss.
Auch freuntlicher lieber her ohaim Schwager vnd bruder bitten wir gantz freuntlich e. k. w. wolle vnns jre quitantz. bey gegenwertigen vnsernn diener gewislich zuschicken. vnnd ye damit nicht lassen domit wir zu solcher Summa gelds kommen mochten. verdienen wir widerumb freuntlich Datum vt in litteris.
*1526 - margreffuen scriffuer k M t om thee iiij M gilden k M t loner hannom
Kurfyrst Joachim af Brandenburg sender sin Kammerskriver Joachim Zerer til Kong Christiern II med mundtlige Hverv og medgiver ham Kredentsbrev.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2030). Helark, Patent, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Durchleuchtigster Konnig vnnser willig freuntlich dinst vnd was wir liebs vnd guts vormogen altzeit zuuorn. lieber Herr Ohaim Schwager vnd Bruder Wir habenn gegenwertigen. vnszern Camerschreiber vnd lieben getrewen Joachim Zerern. etlich vnnser gemut vnd meynung. muntlich werbende ann Ewr ko. w. zutragenn beuolhen. Wie sie vonn jme vornemenn werden, Freuntlichs fleis bittend. Ewr ko. w. wollenn jm in seinenn anbringen. gutwillige verhor. vnnd ditsmall gantzen vnd volkommen glawbenn gebenn Auch sich freuntlich vnnd dermassen darjn ertzaigen als wir sonnderliche zuuorsicht vnnd vortrawen zu E. k. w. tragen Das wollenn wir hinwiderumb dieselb Ewre ko. w willig vnd freuntlich vordienen Datum Coln an der Sprew am tag allerhailigen Anno etc. xxvij o
Joachim Brandemburg etc. vnd Churfurst. [484 aar1527] 
hern ohaimen Schwagern vnd brudern
1527
Markgreve Joachim den yngre af Brandenburg tilskriver (sin Svoger) Hertug Albrecht af Mecklenburg angaaende en Myntforordning, som han ikke tror at kunne faa forandret, men tilbyder at gjöre sit Bedste med Hensyn til Forhandlingerne mellem Hertug Erik (af Braunschweig), Kong Christiern II og Biskoppen af Lebus.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2031). Halvark, der har ligget i Convolut.
Vnnser freuntlich dinst, vnnd was wir liebs vnd guts vermogen, allzeit zuuorn Hochgeborner furst, freuntlicher lieber Oheim vnnd Szwager, Wir habenn E. l. schreibenn der Muntz halben, ann vns gethan, alles jnhalts vernommen Wollenn E lieben darauf nicht bergen das wir dabey gewesen, auch mit angehort haben, das auf negestgehaltenem Landttage, durch die Landtschaft sollen verpott beratslagt, vnnd entlich beslossen, auch solhs bereit durch einen druck ausgangen vnnd publicirt worden, das vnsers vermotens dasselbig. jtz schwerlich verandert oder widerruffen werden khan wes wir aber E. l. bit nach jnn zukhunfft vnsers lieben Oheimen vnd Swagers hertzog Erichs etc. neben koniglicher d t. zu Denmargken vnd dem bisschoff zu Lubus, das E. l. zu Nutz vnd fromben reichen magk darin handeln vnd erhalten khonnen, soll ann vnserm vleisz nicht mangeln oder erwinden das wolten wir E. l., der wir freuntlich zudienen gneigt jn antwort widerumb nicht verhalten Datum Coln ann der Sprew Mitwochs nach Martinj Anno etc. xxvij o
Jochim von gots gnaden Marggraff zu Brandenburgk der Junger zu Stettin Pomern etc. hertzog
Ann hertzog Albrechten zu Megkelnburgk, etc.
Johan v. Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, lover Herrerne af Bueren, Beveren og Bergen, at de 18000 Gylden, for hvilke de have gaaet i Borgen, ikke skulle udbetales Gerhard Stercke, men kun anvendes til Kong Christiern II. s Nytte.
Efter samtidig Afskrift p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2256). Brevform; Halvark uden Segl. Egenhændigt. [485 aar1527] 
Copie van myn obligatie die ich den heren van Bergen, Buyren ende Beueren geuen must
Jck Jan van Weze Elect Ertzbiscoff toe Lunden jn Denmercken, geloue dem heren van Buyren, Beueren ende Berghen, dat ick die Summe van achtienduysent guldens, daer voeren die vorsz. heren borge gebleuen syn Gerart Stercke, voer mynen genaedichsten herre den Coeninck van Denmercken, niet heffen, noch doen heffen en zall, Ten zij dat ick des enich vanden voersz. heeren aluoeren, aduerteren, ende te kennen geuen sall Gelouende voerts dat die voersz. penninghen niet gegeuen en sullen wesen dan alleenlick ten groete oerbare ende profyt des vorsz. Ko. r Ma t, gelyck alse jn tsecreete tussen die voergen. heren ende my geconcluderet ende gesloeten geweest ys Oerkonden myns zegels ende naemens hier onder geschreuen desen xxiij ten jn Nouembre Anno xv c [zeuenentw Seuenentwintich
Jo. de Weze Electus quj supra manu mea propria subscripsi
Johan Weze, udvalgt Erkebiskop i Lund, underretter Kong Christiern II om, at han har underhandlet om Pengelaan med Lazarus Tucher, der er villig til at skaffe 1000 Gylden om en 14 Dages Tid.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2570). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling i rödt Vox (Ringsignet). Egenhændigt. (Jfr. Dipl. Norv. XII No. 405).
Durchluichtichster Kuning Genedichster Her Jck heb mit Lazarus Tucher des gelts haluen gereedt vnd he wil dat best doen, dan he ys [nv itz in handellung vyl [gellts gelts vp tebrengen in behoeff des hoffs, als neemlich voer Jorgen Schenck dem he gystern auent xxiiij M gulden geleuert hat vnd ys noch in vbung dat rest op tebrengen, [de vnd die wiell id itz buyten den marckten ys, soe kan he nyet soe wal tot geld geraeken, als he wal doen kan, auer xiiij daegen, als dem soe salt geen mangel hebben dye dusent gulden voer .L. gulden per interesse optebrengen iij manet lang, ist v. ko. mat. dat bydlick so lang te beyden dat laten se my van stundt an weten daer nae wil ick my richten Jst oeck sus anders wes hier vytterichten dat laet v. k. w my [486 aar1527] weten wil ick my myt onderdenicheit bevlyten vytterichten vt doe my hier mede opt dyenstlichst an v. Ma t befelhen Geben to. Antwerpen den .xxx Decembris, 1528
uwer Ko. Mat. demuediger vnnd williger diener Johan Elect Ertz Biscop to Lunden
Kunnigliche Ma t. tot Denmarcken
1528
Johan v. Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, meddeler Hans Michelssön Kvittering for Modtagelsen af 411 Courantgylden og 9 Styver ved forskjellige Personer og erkjender desuden i et Brev at han yderligere har oppebaaret 100 Gylden af Gerhard Stercke, hvorefter han samme Dag drager til Kong Christiern II.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2258). Halvark uden Segl. Egenhændigt.
Vntfangen jrst van Hans Michelsen . . . . xxx gl cur t Jtem daernae noch van Gerart Sterck ontfangen c gl cur t Jtem noch vanden seluen Gerart Sterck ontfangen ij c gl cur t Jtem blyff ick schuldich toe Mechlen Johan Rolants L. gl cur t begert ick datmen se betaelle . . L. gl cur t Jtem verteert jnden Valck toe Lyre . . . . xxiij gl iiij st. Jtem Thomas had daer oeck verteert . . . . viij gl v. st. Summarum iiij c gl curr t ende xj gl cur. ix st.
Johan van Weze Elect Ertzbiscoff zu Lunden manu propria ss.
1527 - Anno Mdxxvij quittancie aff her Electo Johan Vetze paa iiij C xj gilden Correntte och jx st r thend 31 Decembris och samme dag riider hand heraff och ti(l) k M t Jtem end r t meg her Electus quittancie paa j C gilden som hand ydermere haffde opborit aff Gerhart Starcke end thenne quittancie ingeholder som her electus oc bekender met siit breff hand scriffuer meg
[487 aar1527] 
Hochstetternes Regnskab paa hvad Kong Christiern II er bleven dem skyldig for Udbetalinger til Bergverket i Skotland.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3750). Helark uden Segl.
1649 kr. 8 /skilling/ 11 d.
kr. /skilling/ d. Jtem meyster Gunter vor kosten gethan dem buchhalter Johan von Berthen vffs haus . . 170 - 3 - 3. Jtem fur ein gantz Holtz . . . . . . . . 50 Jtem dem Capiten von Kraffort . . . . . 13 Jtem von dem Stolln . . . . . . . . . 29 Jtem Jacob von Frentzing stolln zutreyben . 26 Jtem Jdem . . . . . . . . . . . . . 3 Jtem noch ausgelegt . . . . . . . . . . 181 Summa 472 kronen Summarum 1649 kr. 8 /skilling/ 11 d, vnkost Dauon 1000 kronen fur ein geschenck abgenohmen dauon Gunter nicht von weysz Jtem 800 kr. haben Anthonj Jacker vnd Johan von Perthen vor jr arbeyt abgerechent Jtem noch disz xxvij ten Jar aus gegeben zu zerung vnd zu ander nottorfft . . . . . . . . . . . . . . 479 kr. 13 /skilling/ 472 170 50 13 29 26 184 Jtem hadt Gerhart Sterk vor v c Corrent gulden Ollauum zu nottorfft des berkwerks jn Schotlandt geschickt vnd doch derselb Olauum nicht mehr dan vmb j c krohnen ist vnd hadt mogen verkaufft werden etc. etc.
Gunter Leutzsch rechenschafft
[ith Regenskab opgiffuet aff thee Hogstettere paa geld k M t er thennom skildug
[488 aar1528] 
Kong Christiern II udgiver Kredentsbrev for Hofmesteren Diderik Flansen, der sendes til Markgreve Albrecht, Hertug af Preussen, med hemmelige, mundtlige Hverv.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2298). Brevform; Patent, udvendig forseglet med Ringsignet.
Wyr Cristiern von gots gnaden zu Denmarken Sweden Noruegen der Wenden vnnd Gotten kunig, Hertzog zu Slesswig Holstein Stormarn vnd der Dietmarschen, Graff zu Oldenburk vnd Delmenhorst, Empieten dem Hochgebornen Fursten, vnserm lyben Ohmen hern Albrechten Marggrauen zu Brandenburk, Hertzogen zu Preussen zu Stettin Pommern der Cassuben vnd Wenden etc. vnser sonder freuntschafft vnd wes wir lybes vnnd gutes vormugen zuuorn, Hochgeborner Furst lyber Oheim, Wir haben jegenwertigen den Erbarn vnsern lyben besondern Dietrichen Flansen hoffmeister etc. mit etlichen gewerben doran vns merklich belegen, jn gantzer geheim muntlich an Euer lieb zutragen beuohlen vnd abgefertigt, wy sy ab jme vernehmen werden, Demnach ist vnser gar freuntlichs bitten, E. l. wolten gedachten Dietrich Flansen seines berichtenns vnd empfangen beuels gutlich anhoren, vnnd jme vff diszmal gleych vnser selbs eygen person gantzen guthen glauben geben, mitt gutwilliger vnd freuntlicher erzeigung als wir vns gentzlich zu e. l. getrosten, Das wollen wir hinwydervmb dyselb e. l. vnsers vormugens jn alwegen freuntlich zuuorschulden vnd zuuorgleychen gneigt sein Geben zum Perlin am zehnden tag Januarij jm xxviij ten Jare.
Christiern
Dem Hochgebornen fursten vnserm lieben Ohmen, Hern Albrechten Marggraffen zu Brandenburk, Hertzogen zu Preussen zu Stettin Pommern der Cassuben vnd Wenden Burggrauen zu Nurnberk vnd Fursten zu Ruegenn. etc.
Curt von der Schulenburg, tilforordnet ved Regjeringen i det hellige Romerske Rige, erkjender Modtagelsen den foregaaende Dag af Kong Chri stiern II. s Brev fra Berlin af 25 Decbr. med Bemærkning, at Budet uden hans Anvisning allerede selv havde sögt Secretairen Christiern Vinter, beretter om en Disputation, der skal holdes i Bern i Schweitz samt meddeler nogle Efterretninger om Gjendöbernes Foretagender.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2528). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling i grönt Vox (Ringsignet). [489 aar1528] 
Durchleuchtigester Grosmechtighester Gnedigester kunig Ewer koniglicher wirde szein mein ghehorsam vntherdenighe gantz willighe dienste zu voran altzeitt bereith Gnedigester kunig vnnd Herre jch habe ein schreyben des dato Berlin am xxv Decembris am xi Januarij von e k w vntherdenich[lich entfangen vnnd wie e k. w gnediges synnen jch kegenwertigen boten an e k w secretarien Christiern Winther weyszen vnnd forderen solte Auch das ich e k w etliche new tzeittung schreyben solte wie das weitter e k w schreyben mit bringen alles jnholdes vnterdenlich vornhomen Bitte drauff e k w vntherdenlich zu wisszen das ich altzeitt ghern wolte geflysszen szein e k w jnn dem vnnd mheren ghehorsamlich zu leben Es ist aber kegenwertigher bothe ehe dan ehr zu myr zu genanten e k w secretarien komen des halben meyner anforderung nicht nottorfftig geweszen Neuwe tzeittung wolte ich auch e k w ghern schreyben szo ist doch hie byn vnsz nichts sunderlichs jn sunder das ich e k w vor warheit antzeigen kan vorhanden jch habe meynem g ten h dem Churfursten zu Brandenburg etc. kurtz verschiener tzeitt geschryeben von eyner disputation szo zu Bern jnn Switzen ghehalten sall werden trag kein zweiuell s k f g werden solchs e k w nicht vorhalten Sunst ist dysszer tzeitt nichts sunderlichs vorhanden dan das sich noch teglichs mheren die widertauffer alsze alte leuthe die sich noch ein mhal tauffen lasszen vnnd eyne eygene secte dar ausz mache, auch weintzig guths vnther eynem vormeinten heyligen schein jm szyn haben wie sie zum teyll szo fenglich liegen bekant haben das szo es noch jrem willen gynghe wurde sein ein vntherdruckung aller oberckeyth vnnd erlichens lebens Jch hoffe aber es werde von der oberckeyth ein solchs jnsehen gheschen das ihr vornemen vorgeblich szein wirdt Ausz Jtalien kan ich nichts schreyben dan ich waisz nichts eygentlichs konthe ich sonst e k w ghehorsam dienste erzeigen will ich stetes mit vntherdenichem fleysz ghesport werden will mich hie mit e k w jn aller ghehorsamkeyt beuolen haben mit vntherdenigher bitte e k w wollen mein gnedigester konig vnnd Herre szein datum Spyer am 12 Januarij anno 1528
E K W G Curdt von der Schulenburg verornther am kayserlichen regement jm heiligen Reich [490 aar1528] 
Dem grosmechtighen durchleuchtigesten fursten vnnd Herren Herrn Cristiern zu Denmarcken Sweden Norwegen der Wenden vnnd Gotten kunig etc. Meynem gnedigesten herren
1528 - Cort van der Skwlenborg
Markgreve Georg af Brandenburg meddeler Kong Christiern II, at han efter hans Begjæring har forhandlet med sin Fætter Kurfyrst Joachim angaaende Kongens Söster og haaber, at Sagen vil ordne sig; hvis ikke, vil han paa det til Trinitatis fastsatte Möde i Krossow forsöge videre Underhandlinger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2016). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet i rödt Vox.
Vnnser willig freuntlich dinst, vnd was wir liebs vnd guts vermogen alzeit zuuor, durchleuchtiger konig besonder lieber herr vnd oheim, Wir haben euer lieb schreiben wes wir vff euer ieb anzaigen bej vnserm freuntlichen lieben vettern hern Joachim Marggrauen zu Brandemburg Churfursten etc. euer lieb schwester halb gehandelt, euer lieb desselben zuuerstendigen vernomen, vnd geben euer lieb freuntlicher maynung zuerkennen, das wir bej vnserm vettern die sachen mit allem vleis gehandelt vnd des versehens sind, die weg so villeicht vor gewest, sollen jn ander gestalt gewendt werden, wo dan dasselb nit bescheen wurd, [als wir vns nit verhoffen so ist ein tag vff Trinitatis gein Cressa furgenomen darauf wir vnsers versehens herein komen worden, so wollen wir vns weiter jn der sach beladen, das wolten wir E l jn eyl nit verhalten Datum am abent Purificationis Marie Anno domini xxviij
Georg von gots gnaden Marggraf zu Brandemburg etc. jn Schlesien hertzog etc. Jch bit ewer libe wollen mir nit ferargen das ich nit selbst gesriben den ever libe frevntlich deinst zverzeigen bin ich genaydt
Dem durchleuchtigen Fursten vnserm lieben hern vnd Oheim, hern Cristiern konig zu Denmarck etc. jn seiner lieb hantt
[491 aar1528] 
Lazarus Tucher tilskriver Electus Johan Weze angaaende Regnskabet, der önskes tilsendt Joachim Hochstetter i Augsburg, hvilket kan ske med en om Löverdagen afgaaende Post, hvormed ogsaa Kongens Brev kan sendes; dennes Brev til L. Tucher og Gerhard Stercke vil den förstnævnte vente med at besvare, indtil Gerhard ogsaa er kommen tilstede.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2546). Brevform; Halvark med Spor af Forsegling med grönt Vox (Ringsignet).
Mein gantz vnterdenig willig dinst beuor, gunstiger lieber her. Ewer gnaden schreiben mir mit bringer gethan ist mir wol worden. des inhaltz nach aller nottorfft verstanden hiemit fuege jch .E. g. antburt Der rechnungk halben. so zwischen. k. w. vnd vns stadt, das sein k. M t. beghert solliche misz r Joachim Hochstetter zu zuschicken gen Augspurgk, vnd was sollicher darin thut damit wil sein .k. w. mit zu finden sein solliches las jch mir meinet halben auch wol gefallenn vnd wil darob sein, das solliche rechnungk mit der ersten post sal nauff geschickt werden, die dan auffs langst pis samstag zu mitdach von hinen nach Mecheln ghan sal, darvmb szo. E. g. dem Joachim Hochstetter etbas schreiben wil. vnd mir die brieff zuschickt, das ichs als dan hie habe, wil ich darob sein das sie dem Joachim wal sollen vberantburt werden, dem jch als dan sunst auch mit schreibe, wil mich auch. meinem g. H. beuollen haben wu jch seinen gnaden in andrem auch dienen kunt mich nit zu sparen sal mich sein genadt willich finden. nach meinem armen vermougen kent der almechtig got der meinem g. H. vnd vns al verleichen wol das vns selich szey, vnsser aller genedigister her, k. Mt hat an .G. Sterck. vnd mich ayn brieff geschickt. welchen ich geoffenet habe ist fast die mainungk so mir .E. g schreibt, vnd die weil .G. Sterck nit hie ist, habe ich den brieff seinen k. w. allein nit wollen verantburten, sunder zu fuern des Stercken zukumpfft erwarten, die weil aber. k. M t dem m. Joachim Hochstetter auch gern schreiben wolt vnd sein. genadt. zu wissen beghert wan die post auff wol sein, ist mein fruntlich begern, das k. M t geauertiert moug sein, damit seiner k. w. brieff pis samstag zu mittage auch hie seient, wil ichs mit den meinchen verfertigen, damit szie wol vberantburt sollen sein, auch mich seinen genaden beuellen, als seiner genaden vnthertenich diener, den iiij ten Februarij anno xv c .xxviij in Antorff.
Ewer genaden willich diener Lazarus Tucher.
[492 aar1528] 
[Dem] hochwirdigen jn got [vater] vnd hern hern [Johannes] Weze, Erwelter [Ertzbischoff] zu Londa pri[mas des] konigreichs zw [Dennemarcken] etc. meinem genedigen herrn zw - Lyer.
Hans v. Schönberg, der har modtaget Kongens Brev 15. Februar för Dagen til Neuenburg og strax efter Hjemkomsten fra Landdagen i Böhmen, har derfor ikke kunnet opfylde Kongens Önske, men vil nu om Fredagen (21 Februar) indfinde sig i Schweidnitz.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2525). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet i grönt Vox.
Aller durchlauchtigester furst grosmechtigester konigk Aller g e Her ewer k n g en schreyben myr kegen Dresden vberschigkt habe jch den sonnabent zcu vor eher der tagk zcu der Newenburgk zwe(r)st entpfangen vnd erst des selbigen sonnabendes von dem lanttage von Bhemen konneg dar vmb myr vnmogelich e k n g n ghorsam habe seyn mogenn, dy weyll jch aber .m g n h. hern dem Curffursten zcu Brandenburgk zcu gesagett, des gleichen e k n g n. schwester meyne g e frawen vor Fasnacht e k n g e zcu vntterthenigem gfallen nachmals gern bsuchen vnd wyll ap gottwyll vff nesten freytagk nach datto e k n g n jczigenn schreyben nach zceyttlich zcu der Schweydeniz erscheynen vnd dy mein perschon mit vnderthenigem ghorssam darstregkunge leybes vnd guttes meyns vermogens e k n g e dinstlich bfhollen *hababen datum mitwoch post Valentinj jm xv c xxviij
E K n Mayestatt G. vnderthan Hans von Schonbergk M. propria spsp.
Vberschigk e k n g e eyn kleyn buchleyn vff meyn zcukenfft weytter etc. vtt supra
DEm Allerdurchlauchtigestenn Fursten Grosmechtigestenn konigk vnd hern hernn Cristiern zcu Dennemargk Schweden Norwedenn vnd der Gutten konigk etc. Graff zcu Aldenburgk etc. meynem aller gnedigsten konnik vnd hern jn jr k n g e egen hant
[493 aar1528] 
Adolph v. Burgund, Herre af Bergen, beder Joachim Hochstetter at udbetale Kong Christiern II de Penge, han ifölge Brevskriverens Obligation skal have, uden at det er nödvendigt, at denne först underrettes derom.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2276). Brevform; Kvartark med Spor af udvendig Forsegling i rödt Vox (Ringsignet).
Bezundere lieue vrunde, Alzoe de ko. ma. van Denemarcken an mij begheert heeft dat de penningen die ghij zijne genaden zoude vuytreicken achteruolgende onse obligatien zouden mogen ghereet wesen iem(?), Soe hebbick v desz angande wel willen scriuen, ten eynde dat ghij sijne ghenaden de penningen wilt leueren ende verstrecken als hij die sal begeren. zoe verre als mijne obligatie strect, zouder mij daraf te moeten aduerteren ghelijck ghij verplicht zijt te doene nar jnholt der obligatie, Dit doende zult mijne meyninghe ende wille volcommen, Hiermede v gode almachtich beuelende Ghescreuen tot Berghen vij en jn Meerte anno xxviij
Ad Berghen uwe etc.
Aen Joachim Hoochsteder mit zijne consorten, mijne goede vrunde.
Gerhard Sterck erkjender Modtagelsen gjennem Greven af Hochstraten af Kong Christiern II. s Befaling angaaende Udbetaling af Penge; da han denne Dag har faaet Paalæg om at betale 1000 Gylden for Maanederne Februar og Marts, vil han om kort Tid erlægge samme i Antwerpen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2532). Brevform; Halvark med udvendig Forsegling i grönt Vox (Ringsignet).
Myn E Herr oitmoedelick ghebeyde jck my in we goide gracj Desen dach heeft my de greve van Hochstraten laeten syen myns here brif Mencion makende om betalinghe te hebben Jck bin seer blide gheveest vmden schriffen van mynen G, H, Anders sou Myn G, Herr hebben moghen meynen daet jck et Ghelt onder My sou hebben willen halden My es beloft desen dach assingnacj te gheven tot j m gulden ton om te betalen wer w Ghenaeden woer de maent Februarius ende Mert Ende jck hop my korts jn Antwerpen te wienden om mynen G, Heren, te contenteren ende tebetalen van de twe maenden Ende wes my woerder ghelebert sal woerden van Assingnacj om mynen ghenedighen heren te betalen sal jch nyet verswighen [494 aar1528] Ock esser dienst dye jch doen kaen sal myn G, H, bevelen Ende jck bidde goet mynen G, Hern te ghispaeren ghesont Jn Bruyssel den x ten jn Mert anno xv c xxviij
Wer oetmoedigher dienaer Gherart Sterck
Aenden Coeninck mynen Eerwerdighen Herrn
1529 - Aff Gerhart Starcke til K M t
Electus Johan Weze melder Kong Christiern II sin og M. Gotskalk ( Eriks söns) Ankomst til Nederlandene og sine Underhandlinger med Biskoppen af Minden (Frantz af Braunschweig-Lüneburg) angaaende Hverving af Ryttere til Kongens Tjeneste. Da Joachim Hochstetter er i England, har han ikke faaet noget forhandlet om de Skotske Anliggender eller kunnet affærdige M. Melchior ( de Germania); Hochstetter er i stor Yndest hos den Engelske Konge, der har overladt ham en Mængde Penge, som vel ogsaa tildels ville komme Kong Christiern tilgode. Han beretter udförligt om Krigsbegivenhederne i Nederlandene og Italien.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2565). Brevform; 11/2 Ark, udvendig forseglet med Ringsignet i rödt Vox.
Durchluichtichster groesmechtichster kunning hoichgeborner furst Genedichster her Mynen vnderdenighen plichtigen vnd willigen dienst vnd wes ich sunst vmmer vermach altyt tevoeren Genedichster kunning vnd her Jch geeff v. k. Mat. tekennen dat Meister Gotschalck vnd ich gesont vnd onbeschedicht hier jm Nyderlant auerkommen syn, vnd jm wege heb ich den Biscoff van Mynden aengespraken die hefft my nochmaels die vertroestong gethan als ick v. ko. d t gesacht heb, syn .g. blyfft vast by der menong Soe vindt ick inder waerheit dat syn .g. mit treflicke junckeren gehandelt hefft vnd die daer oeck op wachten tot v c. peerdt thoe om v. ko. w. tedienen, syn gnaed hefft my oeck onderricht dat Wilkie Klencke oeck raet weet tot v c perden, vnd Johan Klencke des selue glyck oeck tot v c, Derhaluen heb ick mit syn .g. beslaten dat he mit sampt Wilke Klencke korts naich oesteren by v. ko. durch t kommen sall vnd allenthaluen van den Ruyteren bespreken So bid ich dienstlich v k. w. willen gedachten Herren von Minden genedich vnd freuntlich syn went waerlich syn gnad [495 aar1528] mient id myt treuwen, Syn gnadt wort van v. ko. w, niet meher begeren syner schult haluen bis dat v. ko. mat. wederom in synen Ryken sullen kommen syn, v, ko. werden sullen gueden aenslach horen van gedachten biscoff, wes dan v. ko, mat. besluyten laten my datselue toeschryuen daer naich will ich my wal weten tehalden Vorder, Als ich jm Nyderlant kommen bin (doch myt grosser sorgen om mennichfoldige Ruyter vnd snaphanen die itz hier op allen wegen vast vlyegen, houwen die wagen op vnd hebben groten mercklicken scaden gethan) Soe heb ich Jochim Hoichstetter niet vonden sonder he ys jn Engellant, so heb ick inder Scotsche saeken niet kunnen handellen, meister Melchior oeck niet kunnen affertigen bys dat Jochim Hochstetter wederom kumpt, den sy bynnen vyff off vj dagen erwarten, so heb ich den handel der maeten an jm geschreuen dat daer geen feel in wort syn, heb oeck synen diener die hir al syn saeken verwaert jn by wesen Hans Michelsen vnd meister Gotschalck daer jnne guede onderrichtong gedaen Vnd heb oeck aen jm geschreuen wen he na dem kunnig Ferdinande ryden wurdt dat he v. ko Mat. al gelegenheit vnd wes van Noeden syn wort toe schryuen sall om mit hulp Selamanca dat gelt optebrengen wie v. ko. Mat. bewust Dat gelt hier jm Nyderlant ist altyt bereit doch heb ich mit Miss r Lazaro Tucher vnd der Hoichstetter diener soe wel gehanNotabene delt dat id noch twe maent buyten uwer ko. w. schaeden op gehalden wort want die saeken schicken sich hier allenthaluen daer nae, vnd heb datselue oick den Hochstetter toe geschreuen Des Jnteresse haluen vanden voergangen Jaer heb ick niet jn kunnen doen, dan ick heb den Hoichstetter toe geschreuen die wort sich wal benuegen laten bis dat ick wederom kom, als dan twyffel v. ko, w. niet, ick sal also mit jm handeln dat v. g. my tedancken sullen hebben V. ko. w. sullen vyt Hans Michelsen vnd meister Gotschalck schryuen wal vernemmen dat dye Hoichstetter vnde Lazarus Tucher by my vast staen vnd wen id tyt wert hebben sal ons geen gelt gebreken mit hulp des almechtigen Daer om bid ick dienstlichs vlyt mit aller demuedicheit v. ko. w, willen sich selff hier jnne niet versien, vnd niet ombestendichs aen heuen so sullen die sachen not al guet werden vnd v. ko, Mat. willen der toeseggong die sie my jn mynen lesten affscheit deden gedechtich syn vnd dem naech kommen, v. ko. mat. sullen sehen id sal v. g. wal gaen [496 aar1528] vnd ick gelaeff v. ko. d t ick will niet rouwen nacht vnd dach daer verlaten sich v. k. w, *sich vast toe Jochim Hoichstetter ys by den kunning van Engelant hochlich vnd wal ontfangen gewest, vnd die kunning ys jm so genedich gewest dat he jm verschreuen hefft duysent Angelotten alle jaer syn leuen lanck vnd xx M kroenen baer geschenckt, alsoe teverstaen so voel gueder toll vry gegeuen [tot xx M kroenen vnd daer toe hefft die koening jm in baeren geldt geleent xl M. kroenen die sall he xv. jaer lanck gebruyken tot synen profyt vnd sal den konning geen interesse daer van geuen, hier jnne hefft Lazarus Tucher oeck een deell jck haep wy willen oeck noch myt jm deylen Nye tydong, die Burgunschen hebben in die vj M knecht vnd auer iij M. perdt nemmen noch alle daeg Ruyter vnd knecht an die landt syn guet willich gelt tegeuen so voel van noeden ys, die Cardinael van Ludich hefft bynnen vj daeghen hondert vnd twyntich duysent gulden geleent vnd erbuyt sich noch hondert duysent telenen Die hartoch van Gelre hefft xv c. peerdt vnd by iij M. knecht die stelt sich ter Were, he ys inden Haegen geweest hebben se geroefft meer dan twe mael hondert dusent gulden vnd geuen xxx M. golde gulden van gewicht foer brantschat, die Gelresche lantzknecht lieten alle jre gehackte cleyder inden Haegen, vnd toegen die Sammetten vnd Matteren vnd Sabellen schuuen an vnd oeck der presidenten aduocaten, vnd procuatoren rock an, Sie loesten oeck die arme Lutrische gevangen vyt der gevencknys Vnd so die Gelresche wederom int lant van Gelre gekommen waren, toch myn heer van Hoechstraten als een stathalder van Hollant nae Hollant om se te beschermen So he daer qwam wilden se op jm slaen, so ys he toe Delfft vnnd heeff een deel ruyter by sich, so ick verstat die ruyter synt meer daer om daer dat sy den van Hoechstraten tegen die malle Holllander verdedigen, dan dat se die Gelrische weren off krencken willen, die Hollander willen enen anderen stathalder hebben, wie wall als ick onderricht bin myn heer van Hoechstraten toech staetlich nae Hollant, jn synen vollen Kurytz, dan he lach jn den waegen vnd had twe korff myt arany appel voer sich staen Bynnen tween daegen ys hier gewisse tydong kommen dat die knecht die jn Wyck lagen maenden hoer brantscat die se int lant van Gelre gedaen hatten vnd myn heer van Gelre had synen Luyden beuollen se solden die brant scattung niet geuen, derhaluen [497 aar1528] toegen die van Wyck vyt vnd wolden se myt gewalt halen wall duisent knecht sterck, als Pels vanden Bosch Pyll van Amerffort vnd Jacob van Essen myt horen venlyn, vnd hatten wall hundert peerdt by sich, so is myn heer van Gelre hynder se gekommen vnd hefft [se als alle die knecht men secht nymant vyt genommen, al erworcht got heb die sielen die hondert perdt synt oeck al bleuen Jn Jtalien staen key. Mat. sachen wall want daer ys by Roem int koeninck ryk van Naplis tuschen den keyserisschen vnd monseigneur de Lotreck vnde den Ffranzoisen een guet scharmutzel gehalten, daer syn iij M peerdt vnd iij M. knecht op der Francoisen syten bleuen vnd die keyserische hebben genen schaeden geleiden, dan die keyserischen hebben die Ffrancoisen jn eynen engen pas gedrongen daer se nyet vyt moegen se schryuen dat se mit der hulff goetz die Francoisen also daer begrueten willen dat daer nymant van kommen en sall die Venediger synt oeck van den vys Meilano geschlaegen, Jck schick e. ko. Mat. dise jngelachte Cedel das eur ko. d t moegen den andern Churffursten vnd fursten toe schicken vnd met deylen Deser nyer tydong haluen verhaep ick noch dat hartoch Heinrich niet jn Jtalien an kompt vnd ist saeck dat syn g. daer jn kommen will doch niet vber een maent daer jnne blyuen wesz geschuyt laet ick v. ko. w. weten sus van stund an sit ich vp vnd ryde in gots namen vnd bid onderdenich v. ko. Mat. willen myn lang vnd onordentlich schryuen niet anders dan gnedich nemmen vnd ich thue mich hiemit eur ko. mat. als mynem genedichsten kunning vnd her mit aller onderdenich beuelhen Geschreuen tot Mechlen Mandach vroche, nach Judica Anno xv c xxviij ten
Vwer ko. Mat. demuetiger onderdeniger diener Johan van Weze Elect Ertzbiscoff to Lunden
Dem Durchleuchtichsten [Her]ren Herren Cristiern [toe] Denmercken etc. [kuni]nck mynem [gene]dichsten Heren
1528 - Aff her Electo Johan Vetze om the Hogstetters handel
[498 aar1528] 
Nickel Zerer, der efter Begjæring af (Bergmesteren) Günther v. Lautsch i Skotland har overbragt hans Söster, Jobst v. Feilitz´s Hustru, et Brev, beder efter Günthers Anvisning den kongelige Secretair Johan Wefring at skaffe ham Svaret i Hænde, og sender selv Hilsener til Mag. Paulus ( Kempe), Provsten (af Assens) og Peter Stub.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2578). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling i rödt Vox (Ringsignet).
Mein fruntlich dinst. zuuorn. fruntlicher gonner. vnd guter frundt. ich gebe euch zuerkennen, wie Gunther von. Leutzsch. aus Schottlant. mir jungst. in meinem. von hier. Reysen, nach, dem. Voitlandt, ein. briff. mit. an sein. schwester. Jobsten von Fayltzsch. eeliche hawsfraw. gegeben. bittend. jm zu gefallen, den, zubestellen. solchs. ich. vfs. peste. ausgericht. vnd. weil, er, mich, dan ferner in meinem abschidt gebeten. ob. ich. antwort wider erlangt. euch: zuhanden. zusenden. jr wordt. jm. die weiter wol weder. ferner. zuhanden verschaffen, wie er euch. dan gebeten. solchem nach. schicke ich euch. hirneben wider. zwene brif. zusammen verwart. bit. jr. wollet demselben Gunter von Leutsch: solche, weiter jn Schotlandt. wie. ir zuthun werdt wissen, zurstet verordenen, dan euch fur. mein. person. zudienen: solt. ir. mich altzeit gutwillig. spuren. vnd thue. euch. got dem almechtigen. mit allen den. jenen. so euch. zugethan, jn aller wolfhart vfs fleissigst beuelhen: in sonderheit. bit. ich. euch, wollet mir. zu gunst. Mgr. Paulus dem Her Brobst vnd Peter Stuppe [sampt andern guten gonnern etc. mein. dinst. vnd. vils heils sagen Datum Koln an der Sprew: am abent pasce: 1.5.2.8.
Nickel Zcerer.
Dem Erbarn Johan Weferingk. ko r. gnaden. zu, Tennemarck: etc. Secretarien, meinem. guten gonner vnnd frundt jm abwesen mgr. Paulus oder heren Brobst.
[499 aar1528] 
M. Melchior de Germania beretter Kong Christiern II, at Provsten af Wald kirch, der er Biskop i Hildesheim og Coadjutor i Kostnitz, er kommen fra Keiseren i Spanien og har Ærender til Kongen, hvilket ogsaa er Tilfældet med den kongelige Raad og Secretair M. Cornelius Scepper, hvem M. Melchior har bedet besöge Kong Christiern paa sin Reise til Kongen af Polen; for Keiserens Valg til Romersk Konge bedes han at virke hos de Tydske Fyrster, da Keiseren vistnok fremdeles er tilsinds at se ham gjenindsat i hans Riger og Lande.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2385). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl (Ringsignet) i rödt Vox. Egenhændigt.
Høgboren første oc konig kæriste nadige herre: myn ydmidige, vnderthanige troo oc plichtug thienste: ere ether nadis hogmechtughedt altiidt redeboden: oc forsendt medt vuor herre. kæriste nadige herre: ether nade verdus at wiidhe: at nw nylinges forleden: er kommen fran key Ma t vdaf Hyspanien: Prouesten af Waltkirch: som er biscop y Hildenshem: oc Coadiutor y Costnitz: tesligest y en anden stedt y Jtalien eller Sicilien oc soæ bischop: oc hafuer mergkelige ærende oc befaling tiil alle førster stende oc steder y thet Romische Riige: tesligest hafuer han nogre ærende oc befaling tiil ether nadhe etc. samelundes er oc kummen mgr. Cornelius key Ma t roodh oc secretarj: oc hafuer mergklige ærende tiil frw Marguarita oc hobet herr: anrorrendis thesse lande. Jdermer hafuer forskrefuen Cornelius bref oc beualing af key Ma t tiil ether nadhe: oc hobes meg thee ere gudhe: oc kan ieg ey andet formercke: en key Ma t hafuer ennw eth godt hierthe: tiil ether nade oc blifuer weeth syne ordh: som han altiidt hafuer sacht: bode tiil meg oc andre at han ey wil forlade ether nade men hielpe henne: vti syne land oc riighe igen som ether nade wel ydermer worder formercke af for de Cornelius naer gudh wil han kommer tiil ether nade: oc hafuer ieg bedet hannom om: at han wille ey ladet: paa veyen som han riider tiil konigen af Polen: at han besøger ether nade vthi syn wey: huilket som han hafuer lofuet: ether nadhe wille oc lempelige taale met hannom: oc icke seeg ladhe formercke: at ieg hafuer skrefuet ether nade noget til ther om. kæriste nadige herre her ganger tiidende at thee Tyske førster eræ tiil sinds at vdwele en Romisck konig: om saa ware tyckede meg ganske rodeligt were: ere nade vele altiidt were paa keyserens beste: oc forfordere hans nytte gaing: prouffit oc ære: oc laade seeg emodh hannom finde som y altiidt hafue lofuet oc [500 aar1528] tiilsacht: oc ladhe seeg ey afwende fran hannom y nogre madhe: thii ieg kan ey andet formercke: en thet hans Ma t wil ether nadhe aldri forlade: oc thet han hafuer ennw eth stadeligt godt hierthe oc syn: ath ynsette edher nade y syne land oc Riighe ighen: wilket som lenge siiden hadde weel skeet: om vnde venner ey hadde werith y veyen: som ether nade sielfuen weel kan besynne etc. keriste nadige herre: ether konglich nadhe verdus tiil: ey at tagge thenne myn skrifuelse til mysticke: forthij myn plichtuge trw oc thienste hafue twinget meg tiil at gifue ether nade tiil kiende: hues deel ether nadis nytte: beste: bestandt: oc ære kunne were: oc skal gudh alsommechtugste kiende: at ieg ey y anden mening thet giort hafuer: end en tro thiener syn herre oc konig schildig oc plichtug ærr: ther skal gudh alsommechtugste were myn vidnesbyrd tiil: wilken som ville forlene ether nadis hogmechtughedh all then deel henne kan nytteligt were tiil liif oc syel skrefuet y Mechlen xx daagen Apprilis Anno etc. xxviij
E K nadhe oc hogmechtughedh vnderdanige troo oc plichtug thiener M: Melcior af Germania
Au Roy de Dennemarce de Suede et de Noruege etc.
M. Melchior de Germania gjentager til Kong Christiern II sine tidligere Beretninger om Provsten af Waldkirchs og M. Cornelius Sceppers Ankomst fra Spanien med Ærender fra Keiseren til Kongen, om M. Cornelius´s forestaaende Reise til Kongen af Polen, paa hvilken han ogsaa vil besöge Kongen, samt om de Tydske Fyrsters paatænkte Valg af en Romersk Konge, ved hvilken Leilighed han forestiller Kong Christiern Nödvendigheden af at stille sig paa Keiserens Side.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2386). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet i rödt Vox.
Høgboren første oc konig: kæriste nadige herre: myn ydmidige troo, plichtug och welwillig thienste: ether nadis hogmechtughedh redeboden: oc altiidt forsendt medt gudh: keriste nadige herre: ether nadis hogmechtughedh verdus at widhe: at ieg skref ether nadhe foæ daaghe forleden tiil: om leyligheden her paa fierde then tiidt war: oc vorlundes prouesten af Waltkirch: oc mester Cornelius ware kommen fran key: Ma t vdaf Hyspanien: huilken som hadde mange hande befalinge tiil frw Marguarite: oc [501 aar1528] thesse lande: thesligest oc saa tiil ether konglich nadhe: och kan ieg vel af nogen leylighed formercke: at key Ma t wel igke ennw forlade ether nadhe: y noger maadhe: som han tiil forn ofte hafuer sacht so hafuer oc for uen mester Cornelius mergklige ærende tiil konigen af Polen: oc achter nw snarligen at gifue seeg paa veyen ther hedhen: oc hafuer gifuet meg tiil kiende: han wil besøge ether konglich nade paa veyen: thij bedher ieg ganske ydmideligen ether nadhe vele vel: oc lempelige handele medt hannom forthij han er vel hørdt medt keyseren: oc ære hans Raadt oc secr: ether konglig nade *nadhe skall so snart møgen deel formercke af hannom som kan were ether nade nytteligt oc gangligt. Oc keriste nadige herre ether nade verdus at wiidhe at hær er kommen tiidender medt thee kiøbmen som nw eræ kommen needh fran Franckfordt: at nogre førster y Tyschlandt ære tiil synne at vdwele en Romisch konig: oc ær ther fore weel at befirchte at the ther medt skulle wille were key Ma t emodh: Tesligest syer man oc soæ: her: at for ne førster forsamble møget andet folck oc yn[gen] kan forstande wat the achte at giore ther medt: Thii alsomkeriste nad[ige] herre beder ieg ganske ydmiligen: som en troo thiener skildig ære: ether nade y syt egit beste bestandt: nyet: oc ære: vele roodhe thet beste y key: ma ts saag: oc gifue seeg ey fran hannom: eller ladhe seeg afwende yn noger madhe: meg tyckes naer ether nadhe wil ofuerueye wat gaing oc ære: ether nadhe kan kumme ther vdaf: oc wat skade ether nadis børen oc venner matte falle vthi om ether nade gafue seeg fran hannom: kan ether nadhe sielfuen vel betencke: meg hobes ether nadhe wil ladhe seeg finde y sodan trwschab: oc lofue som hun hafuer altiidt lofuet: oc ether konglig nade wille ey tagge meg tiil mysticke at ieg wil rodhe ether nade: thii alsomkeriste nadige herre thet er ey giort y anden mening en thet eder nade skulle befinde megh som en troo thiener wilken som wille wiidhe ether nadis beste oc bestandt efter myn yderste vermu wat anden new tiidinge ære: hafuer mester Gotschalk skrefuet ether nadhe till her medt ether nade then alsommechtugste gudh befalendis skrefuet y Mechlen xxvj daagen Apprilis Anno etc. xxviij
E kongligs nade oc hogmechtughed Jdmidig troo oc plichtug thiener M: Melcior af Germania
Au Roy de Dennemarce de Suede et de Noruege etc.
[502 aar1528] 
Kong Christiern II anmoder Grev Nicolas den yngre af Salm, Kong ( Ferdi nand) af Ungarn og Böhmens Raad, om at være hans Söster (Kurfyrstinden af Brandenburg) behjælpelig i hendes Sag med sin Ægtefælle, hvorom en Mængde Tydske Fyrster ville underhandle, og beder ham derhos at forskaffe ham kongeligt Leidebrev for ham og Kurfyrstinden til frit at færdes i Kong (Ferdinands) Lande med Fölge og Gods.
Efter Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2306). Brevform; Helark, uden Segl, stærkt maculeret af Blæk.
Von gots gnaden Cristiern kunig zu Denmarkenn Swedenn Noruegen der Wenden vnd Gotten etc.
Vnsern grus vnd alles gut zuuorn, Wolgeborner lyber Freundt, Als wir mit euch jungst abscheidt genohmen vnd allerley [vnderredung vnser lyben Swester sachen halben vnderredung gehabt, Demnach vbersenden wir vnserm lyben hern Swager vnd Bruder Ku, wirden zu Hungern vnd Behaim etc. vnser lyben Swester antwort [vnd entlich gemueth worauff yr lieb zuberuhen willens Als yr dan auch vngezweiffelt gnugsamlich vernehmen werdet, Vnnd so wir vns dan viel ehr vnnd guts [zu euch getrosten, Demnach ist vnser gutlich bitten jr wollet euch jn dem vnser lyben Swester auch vns vnd dem handel zu gut nit beschweren, vnd denselben vffs getreulichst fordern vnd euch dorjn souiel muglich mit allem vleysz gebrauchen, zweiffeln wir gar nicht, was Cristlich gotlich seliglich erlich vnd billich ist, das doran bey vnser lyben schwester gantz kein mangel soll befunden werden, [So aber jr euch bey dysem handel wie wir vns zuuor versehen nicht kontet gebrauchen lassen so wollen wir gebeten haben, yr wollet bey vnserm hern vnd Swagers ku, w, befordern, das alsdan jn dyser sache durch vnser Vettern Ohmen vnd Sweger nehmlich der Curfursten hertzog Jahansen, hertzog Georgen vnd Hertzogk Heinrichen gebruder zu Sachssen, Lantgraff Phillipsz zu Hessen, Hertzogen Erichen von Braunszweig Hertzog Ernsten von Lunenburk vnd beyde Hertzogen zu Mecklenburk gutliche handlung mocht furgenohmen werden, Wo aber [Dweyl Marggraff Joachim Curfurst [solchs alles [den handel gantz abschlahen vnnd [nicht annehmen wolt [keins wegs ferner *gewartel will so bitten wir abermals Jr wollet bey ku, w, vnsern hern vnd Swager mit vleisz [befordern vnd erlangen dardurch vnser lybe Swester vnd wir fur beyderseits aller vnser habe vnd dyner vnd verwanten, von S, ku, w, frey sicher vnd vehlich geleytet vnd jn S ku w kunigreichen Furstenthumben [503 aar1528] erblanden vnd gebieten, sicher vnd frey vehlich vngehindert passiren reyssen dorjn lygen benachten vnd vmb vnser gelt zeren mugen, vnnd vns solch gleich gezwiefacht schrifftlich bey jegenwertigem vnserm botten zuschicken, den jr auch vmb vnsernt willen wollet jn gnedigem beuel haben vnd zum besten helffen fordern, Jr wollet euch hirjnn allenthalben gutwillig vnd vnbeschwert erzeigen, wie wir vns gentzlich zu euch versehenn Das wollen wir neben vnser lyben Swester hienwydervmb euch alzeit verschulden vnd jm besten nit vergessen Datum Torgaw am zehnden tag May jm xxviij ten Jare etc.
Dem Wolgebornen Vnserm Freund Hernn Niclassen dem Jungern Graffen zu Salm vnsers lyben Hern vnd Swagers des kunigs zu Hungern vnd Behaim, rath vnd obristen Samelierern - zu eigen handen
1528.
Ambrosius Hochstetter erkjender Modtagelsen af Kong Christiern II. s Skrivelse med indlagt Brev til Erkebiskoppen af Lund ( Johan Weze), som han dog ikke kan besörge, för han faar nærmere Besked om, hvor i Italien denne opholder sig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2411). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling i grönt Vox (Ringsignet).
Durchleuchtigister Groszmächtigister Kunig, gnädigister Herr, Euer Kon M t. seienn mein willig diennst, in aller vnndertänigister gehorsam. zuuoran berait gnädigister Kunig, Vf gestern. den anndern tag. Nachgemellts Monats. hab ich ain gnädigis schreibn von E K n M t. empfanngen, mit beyglegten brief an Ertzbischof von Lunda weisend, vnnd seiner jnnhalt in vnndertänigkait vernomen, Vnd wiewol ich. E r Kon. M t. in dem. vnnd mererm, vnderthänigiste willfarung. zuthun geneigt bin, So wirdt mir doch. in bemelltem schreibenn, nit benännt, Wölliche ennde, in Ytalien. Hochgedachter Ertzbischof. von Lunden, zu fynnden sein werde, dann Ytalia nit ain ort, sonnder in weiter ennde. begreyffet ist, Neapolis, Maylannd. vnnd Vennedig, Wann mir aber ichtzit wars grunds. zukhumbt, will ich mich darynn halltenn, Das E Kon Ma t. dess gnädigists gfallen. magen soll, Vnd bit hierauf E Kon M t. gar. [504 aar1528] vnndertänigis fleysz, Sy wölle mir gnädigklich zuuersteen geben, Wie ich mich darynn halltenn, oder ferrer. nach sein f. g n. fragen lassenn soll, dann vnnd sonnderlich bey den leufften schwärtzlich ist, nachfragen zuthuenn, etc. Wollt ich E Kon M t. dero ich. vnndertänigist gfallen. zuthun geneigt bin, vnuerhallten. nit lassenn, Datum Augspurg den. dritten tag. Junyo. Anno. xxviij
E. Kon M t. vnndertänigester Ambrosius Hochstetter.
Dem Durchlewchtigisten. Groszmechtigisten Herren. Herren. Cristiern, Konigen zu Demmarckt, Sweden, Norwegen, der Wennden. vnnd Gotten etc. Meinem gnädigisten Herren.
1528 - Aff Ambrosio Hogstetter
David Falconer, Befalingsmand i Leith i Skotland, anbefaler sit Skib, der med Ladning skal gaa til Danmark, til alle Franske Capitainer og Sökrigsfolk; Passet er formentlig oversendt Kong Christiern II for at opnaa Beskyttelse hos hans Tilhængere.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2354). Kvartark med paatrykt Vaabensegl i rödt Vox. (Jfr. Dipl. Norv. VIII-X, Reg.).
Moy Dauid Falconere Escosses ballie de pety Leith en Escossee certifie a tous capitains et gens de guerre per mere de reaulme de France que cest present Nauire appelle La Nycolace est myen et charge de mes biens pour allere decy jusques au Danmarche Et pour retournere au plustost quest possible Je vous prye tant et si treseffectueusment que Je puis que si per auenture vouz renconterez madicte Nauire que vous ne feres aucun dammage a elle mais la garanterez ayderes et maintenerez enuers et contra tous ses ennemyes comme Je feray pour vous et vostres nauires en sem(b)lable cace et comme nous sommez tenu lun pour defendre lautre per ancienne amyte quant besongne sera En tesmonaigne dequelles Jay signe cestz presentz de ma maine La xv me Joure de moys de June Lan mille cinq cens et ving huit
Dauid Falkner wit my hand
[505 aar1528] 
Gerhard Sterck, Ambrosius Hochstetter og Lazarus Tucher tilskrive Kong Christiern II angaaende det Pengelaan, som de i et Aarstid have holdt færdigt til ham, og hvorfor de nu kræve Renter. Herrerne af Bueren, Beveren og Bergen have vist sig uvillige til at opfylde sine paatagne Forpligtelser, og et Salg af de pantsatte Klenodier kan derfor blive nödvendigt, hvis Renterne ikke blive betalte i rette Tid.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2533). Brevform; Helark, med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet. Egenhændige Underskrifter.
Durchleuchtiger Hochgebornner kinig Genediger herr, nach dem Ewr king. M t, angezweyfelt gut wisszenn tregtt, was mir jm 27 jar verganngen auff ain jar beschlossen abgerett, auff wellichen Ewr king. M t, jnn Lewptz, ain soma gelt enpfanngen lawt der quitantzia, also ist Ewr king. M t bottschaft herr Elekhtus, erschinenn vngeuarlichen jn der fasten vnnd annzaygt Ewr M t wer das gellt noch so baldt nit *notturtfftig, wiewol mir bisher, lawt vnsers zwsagenns, das ganntz jar damit gespannen vnnd verfast gewesenn zw gott hoffen in mitler zeitt Ewr king. M t solt mit gelikh zw jrem furnemen khomenn sein das geb gott noch mit freden. Nach dem dann auff der 3 Herren nemlichen Purenn, Pefrenn, Bergenn, Obligatz vnnd verschreybung das selbenn jars, gellt aufgepracht worden, so habenn mir solliche obligatz wider miesszen zw jrer zeyt leszenn, zw vnnseren hannden, dann die herren darauff nitt bezalenn wolltenn demnach haben sy sich ferrer nitt wellenn vorschreybenn, zwbezalen mir, gebenn in dan vnnser obligatz, dargegenn, sollichs gelt khains wegs ausz hannden zwlaszenn, sonnder jr wisszenn, habenn auch die zeytt bestimpt, ain jar nach enpfachung das gelltz, jnn den selben obligatzion das vnns eben schwarlich ist, vnnd begeren darauuf an Ewr M t, vnns sollichs zwerlanngen etc. So fiegenn mir Ewr king. M t jn aller vnderthenikhayt zwwisszenn, nach dem mir dan Ewr king. M t, zw vnderthenigen gefallenn, das verganngen jar das gellt, lawt vnnser beschlosszne abredt, stetz fertig vnnd rechtt gehabt habe, auch nun die zeytt hinyber, das mir dann nitt schuldig zwthonn seyenn, aber Ewr M t zwgefallenn bis her verzogenn, darauff ist vnnser vnderthenig pitt vnnd beger, wellenn ettlich verordnenn auff den Settember alle sachen abzwrechnen vnnd verclarenn dann vnns ferrer, mit vnnserm gelltt der gestallt nit gelegen will sein, bey disenn schweren lefenn, mir hettenn vnns auch versechenn jn endt [506 aar1528] des jars, all sachenn verclart worden so verzeucht es sich deglichenn, vnnd gatt ewr M t vil Jnnteressa daruf darab Ewr M t ettwann misszuallen jn langckhayt vnnd zeytt tragenn mocht, so ist yetz auch das gellt so tewr, das man mit der Jnnteressza, so ewr M t nit zwkhomen mocht, also versech mir vnns enntlichenn Ewr M t werd sollichs verordnen, auff die vorbestimpte Zeytt, das man vnnser obligatzionn, gegenn herren verlegenn, Auch vnnser gellt mit sampt der Jnteressa clar abrechnen, vnnd bezallt werden, dann nach dem mir der Herren brieff geledigett, habenn, vnnd sych versechenn nix zwbezalenn, der geleichen ietz diser Zeytt, die lewtt, so auff die klainatt gefinantzt habenn, vnnd gellt darauf gelichen, jr gellt bezallt wellenn sein, vnnd geeren, nicht darauff handlen wa mir schon gerenn mit merer jnnteressa darauf handlen wollten so ist es diszer Zeyt nit zwbekhomen Darauf will dannest die Notturft erayschen, Ewr king. M t well ansechenn, die getrewen diennst, vnnd vnns derhalbenn vnnser verlegs, auch Jnnteressa, dermasszen zwfryden stellenn, lawt vnnser vertreg, lennger verzwg ist vnns nit miglich zwthonn. Derhalbenn wa mir der Herren brieff, so mir jme gebenn habenn vnnd der Jnnteressa auch vnnsers verlegs, bezallt werden, wurden mir zwfriden, wa nitt miest man die clainatter angreyffen, vnnd verkhaufen lawt vnnsers gewaltz damit mir auch glauben hallten mochtenn, das hab mir Ewr M t jnn guttem nit wellenn verhalltenn sych Ewr M t habe darnach zurichten Es begibt sich mermalen das in ainem jar ain hanndl zwthonn ist, das annder Jar nit miglichen, darauff well vnns Ewr king. M t, das in bestem vonn vnns aufnemen war jnn mir dann Ewr king. M t, in ainem vnnd anderm diennen migen soll vnns, Ewr M t, alls vnnderthenig willig dienner finden datum Anntorff den xxiij tag Junio anno xxviij
Ewr king. M t willig vnderthenig dienner Hiemit Ewr king. M t R o. Gherart Sterck wer oitmoedeghen dienaer Ambrosius Hochstetter der junger m. p. Lazarus Tucher
DEm durchleuchtigisten Grosmechtigistenn, Hochgebornen Fursten vnnd Herren Herrenn, Cristieren zw Denmark Schweden Norwegen, der Wenden vnnd Götteren kinig Hertzog, zw Shlesowig. Holstain. Stormarn. vnnd Dietmarshen grauen zw Oltenburg vnnd Dellmenhorsh, vnserem genedigisten Herren
[507 aar1528] 
(Kong Christiern II), der fra sine Tjenere har erfaret, at den ham lovede og bebrevede Pension ikke bliver ham udbetalt, og at der sker stadige Udsættelser, anmoder Herren av Hochstraten om at gjöre sig Umage for, at den altid til rette Tid kan være at erholde hos Gerhard Sterck i Antwerpen.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2310). Helark, hvoraf kun förste Side beskreven.
An den von Hochstratten
[Wir seind von wir geben e. l. guther meynung zuerkennen das wir von vnsern dynern bericht empfangen das sy dy Pension dy vns [von [jnhalts versprochener beredung vnd auch vffgerichter vertrege noch laut briff vnd Sygell [, do. E. l. dorbey vnd neben gewest ist vnd dyselben vns neben den andern zwhalden versprochen zugesagt vnd volzogen hat von Monath zu Monath nit erlangen vnd bekohmen mugen sundern domit vffgehalten vnd verzogen werden, das wir vns sehr befrembden, vnd auch jhe nit verhofft hetten, Dweyl wir vns dan viel guts zu e. l, versehen, Demnach bitten wir freuntlich E. l, wolten sich nit beschweren vnd mit allem vleysz befordern vnd dorob sein, das wir oder vnser dyner vnd beuehl Haber von vnsernt wegen, dyselben pension [domit wir welche vns furgehalten, vnd auch dy andern von Monath zu Monath jnhalts gehaltener abschied auffgerichter vnd volzogener vorbriffter vnd vorsygelten vertregen hinforder [alzeit bey Gert Sterk zu Antorff bekohmen vnd erlangen mogen vnd domit nicht verzogen vnd auffgehalten werden E, l, geruchen sich hirjn aller gepur vnd billikeyt vnuerweyszlich vnd sunsten gutwilligk zuerzeigen als wir vns vngezweiffelt zu Euch getrosten Das wollen wir vmb e, l, freuntlich vorsehen etc. Datum Weymar am ersten tag Julij anno etc. xxviij o
1528 - til Herren aff Hogstrate
Kong Christiern II sender sin Kammertjener Thomas Holstein (Holste) i vigtige og hemmelige Ærender til Hr. Baltazar Waltkirch, Biskop af Hildesheim og Coadjutor i Stiftet Costnitz, og medgiver ham Kredentsbrev.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2311). Helark; Patent, udvendig forseglet med Ringsignet. [508 aar1528] 
Von gots gnaden Cristiern zu Denmarken Sweden Noruegen der Wenden vnd Gotten kunig, Hertzog zu Slesswig Holstein Stormarnn etc.
Vnser freuntschafft vnd alles gut zuuorn, Hochwirdiger jn Gott lyber freund, Wir haben jegenwertigen den Erbarn vnsern geheimen vnd vertrauten Camerdyner Thomas Holstein mit etlichen gewerben doran vns merklich belegen jn gantzer geheim muntlich an euer lieb zutragen beuohlen vnd abgefertiget, wy sy vngezweiffelt von Jme vernehmen werden, Jst hirvmb an e. l. vnser freuntlich bitt. Sie wolten gedachtem vnserm Camerdyner seines entpfangenen beuels gutlich anhoren, vnd jme vff diszmal gleich vnser selbs eigen person gantzen guten glauben gebenn, Mitt der gutwilligen erzeigung als wir vns gentzlich zu e. l. vorsehen, Das wollen wir jn aller freuntschafft hinwydervmb e. l. vorschulden vnd vorgleichen Geben zu Weymar am vierden tag Julij jm xxviij o Jare.
Christiern
Dem Hochwirdigen jn Gott vnserm lyben Freundt hern Baltzarn Waltkirch Bischouen zu Hildeszheim Coadiutorn des Stiffts zu Costnitz Romischer kay, Mat. jm heiligen Reich obristem Oratorn vnnd vice Cantzler.
Credentz
Christiern Vinter, Kong Christiern II. s Secretair og Procurator, erkjender at have modtaget af Ambrosius Hochstetter i Augsburg 100 Gylden til Brug i Kongens Anliggender, hvilke Penge Kongens Factor Hans Michelssön vil udbetale Hochstetters Fuldmægtig; dette skede 6 November.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2577). Brevform; Halvark, der formentlig har ligget i Convolut.
Des durchlauchtigesten groszmechtigen Herrn Herrn Christiern der reich Thenmarckt Schweden Norwegen Wenden vnd Gotten kuningh Hertzogcn zu Schleswigk Holstain Stormaren vnd der Dytmarschen Graffue zu Aldenborch vnd Delmenhorst, Secretarius vnd procurator, Jch Christiern Winther bekendne offentlich mit diser maynen aygnen handscrifft, das ich von dem Erbarn vnd [509 aar1528] weyszen Ambrosien Hochsteder zu Auspurgk, hie zu Speyr entfangen hab auff den dreytzigsten tag des monts Julij Jaar etc. mdxxviij ain hundert gulden, je funffzehen basze for ain gulden, am Wngerschen vnd ducaten gold, nach jren gemayne werung, auff obberurter meynen gnedigesten heren schreibens am jm, seynen gnaden sag damit hie auszzurichten, welcher ayn hunder gulden, der Erbarn vnd versichtiger Hans Michelszen, maynen gnedigesten hern factor zu Antwarp, obgenantem Ambrosien gewalthaber, jn ansehung diser maynen hantscrifft vnd bekantnus, daselbst an alle gever gutwilligen betzalen vnd tzu gutther nywe entrichtenn sall etc.
Ego qui supra Christiernus Chimonius Cimber Secretarius et Procurator manu propria ss t
1528 - Then 6 Nouember anammer jeg thenne Christiern Vinthers Recongnition och betaller ther paa Hogsteters suend j C golt gilden 28 st r for j gilden
Kong Christiern II tilskriver Dr. Alexander Kingorne i Skotland angaaende sit Artilleri og Krigsfornödenheder, som Kantsleren M. Gotskalk Erikssön har deponeret hos Robert Barton, og som han nu af sin Secretair M. Melchior de Germania erfarer skal være solgt for 1800 Gylden, hvormed han ikke er ganske utilfreds, naar kun Kjöbmanden, der har solgt Sagerne til Kongen, faar Betalingen.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2320). Lidet Halvark uden Segl. (Se Dipl. Norv. XII No. 395).
Wor sønderlig gunst tilforne tacke wij ether for ethers willige tro tienniste som i oss her till beuist haffue oc hobbis atj her effther oc szo giørendis worde huilket wij met ether forskylde wille, Haffue wij forstaet aff oss elskelige mester Gotschalch wor Cantzeler at hand haffuer antuordet Oss elskelige Robert Bartuner alt wortt Arttelleriie krud bøsser oc werge till troer hand, at hand thet beuore skulle oss till beste till gud wilde at wij komme paa weigen till wore lande oc Riige igen, oc hand tha finge ytthermere wor scriffuelsse ther om etc. Nu er oss tilkende giffuit at hand szodant wortt gotzs wden wort widskab haffuer sold oc affhend, huilket [wij oss storligen forwndrer etc. [oc ere [wy dog gantze well tilfriidzs met effther thij thet [er [kand komme kon Ma t wor kiære frende till gaffn oc beste [dog met szo skeel at køpmanden som wij haffue fanget thet aff at hand maa faa syn be [510 aar1528] tthalling ther fore till gode rede nar hand tidh kommendis worder till ether met wort macht breff , [Sammeledis haffue wij forfarit aff wor Secretario mester Melchior at thet er sold for xviij c gl n korentte end dog at thet staa oss meere dog szo wij mwe were wiss paa [wor bethalling wden alld twil oc bosegelde sworne broder at komme til wor betthalli(n)g Oc then køpmand som kommer til ether met wort machtbreff maa fange samme for ne peninge wden all forhindring, [Wiide [troo wij icke om samme køb, er giort paa thet at Robert Bartuner wilde holde sodanne penninge hoess seg, for nogen deell som hand siger seg at wij skulde wære hannom skyldug etc. tha bede wij ether atj jo giøre ether fliit til at samme køpmand maatte fange tissze for ne xviij c gl n paa thet at wij icke skulde blyffue ourdesløss eller komme aff wor loffue ther fore, [Wndrer oss storligen p Om [Peitter v: Hylle met andre wore skib [bøsser oc [andet gotzs som bleffne ere i Scotlandt troo wij jngenledis atj haffue nogen tiid giffuit samtøcke til at wij szo skulde blyffue wort quytt etc. effther thij [wij [wij [j paa wore weigne haffue faaet [kongens oc Riigens Raadzs dom ther paa, [oc
1528 - Copia aff it breff som K M t scriffuer till doctorem Alexandrum vti Skotland
Gerhard Sterck erkjender Modtagelsen af Kong Christiern II. s Brev og erklærer sig villig til at skaffe 500 Gylden næste Onsdag, hvorfor han venter Kvittering tilsendt med et betalt Bud.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2534). Brevform; Halvark med udvendig Forsegling i rödt Vox (Ringsignet). Egenhændigt.
Myn Eerwerdighe here Here Oetmoidelick ghebeyde Jch my altyit jn de goede gracj der koninckclicke Maiestayet Op dese huyet hebbe Jck ontfanghen de briffen wer Ghenaeden et jnhalden bien Jck jndechtich Sonder fault Jck hebbe noch ghene ghelt noch assingnacj van weghen der k M, om ghelt tegheven mer my es tou ghestet assingnacj tegheven Nochtans om die k, M, te beliven Jck wil ghelt wet maken thegens in woensdach womit tegheven van mynnem ghelde der kon [511 aar1528] ninckclike maiestayt v c gulden Daer om maecht de k, M, wel seynden en quitancj Ende dye de quitancj brenghet salaren betalen Daet kenne goet Jck wolde alsulke v c gulden dese huyit gherne ghesonden hebben Mer Jck hebs jn myn huys nyet want allen et ghelt daet Jck hebbe kunen ghefineren hebbe Jck ghesonden nae den legher Daer om myn goedt Here Esser dienst jn de weelt w M, salt bevele Ock bidde Jck goet mynen heren langhe ghesonnt teghespaeren Jn Antwerpen den x ten jn Augusto a o xv c xxviij
Wer oetmoidigher dienaer Gherart Sterck
Aen Mynen heren die k, M, van Denmerken Sveden Norweghen etc. mynen E Heren
1528
Ambrosius Hochstetter, den yngre, erkjender den foregaaende Dag at have modtaget et Brev fra Kong Christiern II med Spörgsmaal om, naar han agter at reise tilbage til Tydskland; dette tænker han at gjöre i Ugen efter den nu tilkommende og tilbyder sig da at udrette, hvad Kongen maatte önske.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2412). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling i grönt Vox (Ringsignet).
Durchleuchtiger Hochgebornner King Genediger Herr, etc.
Mir jst ain schreybenn auf den 15 tag August o von Ewr kingl. M t wordennn, darinn verstanden Ewr kingl. M t bericht enpfanngen wie jh mich khurtz nach Teutschlanndt widerum erfiegenn wollt, demnach Ewr kingl. M t, begeren ist zw vernemen wann ich hier ausz abraisenn wolltt also fueg jh Ewr kingl. M t zwwisszenn, das jh mich versich, die nechstenn wuchenn nach diser zukhombende hie ausz zuraisenn was ich dann Ewr kingl. M t zw guttenn Eer vnnd Nutz jnn ainigerlay weg waisz vnnd mag auszrichten, will ich mich Ewr kingl. M t jn aller vnderthenikhaitt erpotthen habenn, Newer zeittung halbenn, jst nicht verhannden, dann was jh vernim soll ewr kingl. M t vnuerhalten nitt peleibenn, damit will jh mich Ewr kingl. M t befolchenn habenn Datum jn Anntorf den 16 tag August o Ann o, 1528,
Ewr kingl. M t vndertheniger williger Ambrosius Hochstetter der junger m. p. [512 aar1528] 
Dem durchleuchtigisten Groszmechtigisten hochgebornen Fursten vnnd herren Herren Cristiern zw Denmarckh Schweden Norrwegen der Wenden vnd Gottern kinig, Hertzog zw Schlesowig Holstain Stormarn vnd Dietmarschon graufen zw Oltenburg vnd Dellmenhorsth meinem Genedigisten Herrenn
Gotskalk Erikssön beretter Kong Christiern II om Herrerne af Buerens, Ber gens og Hochstratens nuværende Opholdssteder, den Gelderske Feide, Krigen i Italien, Hertugerne af Braunschweig m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2347). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling med rödt Vox (Ringsignet).
Høgboren oc høgmechtige koningh kiereste nadige herre Myn ydmyge plichtige troo tieniste edher ko: Ma t foresendt met wore herre Jesu Christo Werdis edher nade wijde atj dag tha ix sloeg, kom hiit till hoffuit eth bud fran herren aff Buren met breffue, huad breffuen indholde kunde ieg icki forfare end nw Dog sagde meg een, at herren aff Buren end nw fortøffuer vti Busk ther som breffuen oc budt ware frankommen, saa lengi han fonger swar aff hoffit igen Om bostand eller friidt met the Gelrische, kand ieg end nw inthet wist forfare, Dog sagde meg Gerart Sterke i dag vti hoffit, hannom tyckte the kunde icki saa giffuit offwer ehwad raad the finge, Herren aff Hochstrate drager here aff vti morgen ind j Hennegow, Ther skall hanss brodersøn som kalledis oc war keest, bispen aff Currj haffue brullop paa Søndag met princen aff Zymays dotther Oc herren aff Hochstraten giffwer hannom till hielpe erffligh aarligen iiij M gulden Jeg forstaer icki andit end herren aff Bergen bliffuer here stille Oc nar Hochstraten kommer hiit igen i thenne neste vghe tha will han ighen till Vtrect at anname theris eed oc kand well skee at boslutinge om then feide oc so lenge bostander Jeg talede i dag met postmesteren oc han siger seg inghen wisse tidinge oonde eller gode at haffue aff Jtalien, dog han haffuer vndfonget breffue fran keys: Ma tis ambasiat som ligger i Mirandula dat. 22 Julij, haffuer inghen wisse tidinge andit end thet er wist at Andrea Dorea, er fallen fran Francosen oc Venetianer, till keys: Ma t. met syne galeyer oc han haffuer noget bospijst Neapolen Siden sagde meg een aff the Crutser herrer i Pitzeborg at hertog Hinriks broder hertog Erick som war i Prussen, haffde syn [513 aar1528] dreng hære nedher i gaer oc han er kommen nedher aff Jtalien fran broderen met xl heste oc ligger i Collen, drengen haffde sagt at hertog Hinrik skulle wære i Basel met alle rytheren och knechtene ere fast forlubene fore brøst aff pendinge oc botalinge, Hwore here om er, Then vngh hertoch Erick er wist aff Jtalien nedher komen oc er vti Collen Wayuoda er wist kommen met Dantziker skiib ind i Engeland, han war aff the Danske arresterit i Swnden, oc the wille wijde hwo han war, Tha sagde han seg at wære een ambasiat aff koning aff Polen Wes ieg ythermere kand forfare will ieg gøre myn flijt om oc vden forsømmelse giffue edher ko r Ma t till kenne, gud alsommechtigeste boware edher nade ewindelige Datum Mechelen sancti Bartholomej dag Aar etc. xv c xxviij
Edher ko Ma tis ydmyge troo tienere Gotschalk Ericksen
An koninchliker Maiestaet tho Denmarken Sweden Norwegen etc. mynem aldergnedigsten Heren
Gotskalk Erikssön melder Kong Christiern II, hvad han ved om Krigen i Nederlandene og Italien samt de Burgundiske Herrers Forhold, om Hertugerne af Braunschweig og de af Kongen begjærede Breve, som nu ere udfærdigede fra Hoffet efter hans Önske, og forespörger, om han skal modtage dem.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2348). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med rödt Vox (Ringsignet). Egenhændigt.
Høchboren oc høghmæchtige koningh kieriste nadigiste herre Myn ydmyge plichtige troo tieniste edher ko: Ma t alltijd foresendt met wore herre Jesu Christo Werdis edher nade wijde at hære ere inghen sønderlige ny tidinge hwerken aff Jtalien, ey heller kand ieg fornymme hwort thenne krijg met the Gelrische vdh will, Hollænder oc nogen aff meene folkit sige at the wele forfølge feigden oc onderholde krigsfolkit, hær er inghen wisse tidinge, nær herren aff Buren hiit skall komme, thesse herrer gonge fast till raad met monszeur gubernøer aff Bress Thij at han haffuer ladit tillsige the Spansche skiib at the skulle ighen giøre reede indhen xiiij dage, han will met them offuer till keys: Ma t, Somme sige at poa same skiib skulle owerschickes Tydske landz [514 aar1528] knechte, dog kand ieg inghen rett boskeed høre ther om Herren aff Røes skall wære illde till friids som the sige met thend bostand emellom thesse lande oc the Engelske oc Francosere, vden twyfell thesse herrer giffue keys: Ma t well theres orsagh till kende met gubernøer aff Bress Oc kand well skee at the slæbe hen met thenne krijg saa lenge han er afffærdiget Som ieg sistes screff edher ko: Ma t om Hertog Erick aff Brunswigk then vnghe, han er end nw i Collen oc war nedher kommen fran Jtalien selff tridie till Collen, drengen som met hannom nedher kom war hære oc haffde sagt at hertoch Henrik skulle ligge met the andre ryther vti Basell, ythermere boskeed, kand ieg icki høre, hues ieg kand framdelis i sandhed forfare will ieg vfortøffrit schriffue edher ko Ma t huilken ieg gud almechtigeste bofaler till liiff oc siæl, Herren aff Palarme sagde meg i gaer at the breffue edher ko Ma t bogerede till the furster the ere bosegled oc reede efftir then meninge som siste Copie indeholt, Edher nade werdis at bywde meg till om ieg them aff hannom skall anname ellir ey Datum Mechelen then 27 dagh Augusti Anno 1528
Edher ko Ma tes ydmyge troo tienere Gotschalk Erickssen
Ambrosius Hochstetter underretter Kong Christiern II efter hans Begjæring om at Hertug ( Henrik) af Braunschweig er kommen fra Italien tilligemed Jörgen v. Frundsberg, Marx Sittich v. Ems og flere Hövedsmænd og snart vil reise til Kongen, hvis Opholdssted Ambrosius dog ikke for Tiden kjender.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2413). Brevform; Halvark, der har ligget i Convolut.
Durchleuchtiger Hochgebornner, Kunig genediger Herr etc.,
Jch hab von Ewr king. M t disenn aubentt ain schreibeenpfangen des selbenn jnhaltz vernomenn das Ewr king. Ma t, begertt zuuernemen ob der hertzog von Braunschweig ausz Jtalia khomenn, derhalbenn senndt mir auff disenn tag zeittung zukhomen ausz Teitschlanndt wie das sein Gnadt mit her Jørg von Fronsperg Marx Sittich vonn Emsz vnnd annder haupleutenn her [515 aar1528] ausz khomenn seyenn, wie dann Ewr M t hiemit jn ainem brieff vonn Elechtor an meinen bruder gethonn zum thayl vernemen wert derhalbenn jh dester minder schreib, Also befind ich das Er Ewr M t ausz Vlnn nach raisenn will den nechstenn doch kan ich nit abnemen Ewr M t gegenwertikhayt, jnn disz lannden, waisz er wer annderst wol herkhomenn, dise zeitt, Gedennckh ziech den nechstenn jnn Dennmarckht, das er vergebenn raisen thonn wirtt mocht woll leidenn wer hie, Jh fueg auch Ewr M t zuwisszenn das Jh nemlichenn jnnenhalb 2 oder 3 tagenn wirtt auff sein nach Teutschlant Sonnst nicht sonnders news jst auf diszmal verhanndenn daruon Jh Ewr king. M t mocht anzaigen Alain was Jh vernim soll Ewr king. M t vnuerhallten nit bleybenn damit will ich Mich [alls Ewr king. M t befelchenn habenn als meinem Genedigisten Herrenn, Datum jnn Anntorff denn xxx tag August o Anno, 28
Ewr king. M t vndertheniger williger Ambrosius Hohstetter der Junger m. p.
King. M t -
1528 - *Hochsterne
Provsten af Assens, Hans Hanssön, besvarer Kong Christiern II. s Brev af 16 August og giver Oplysning om M. Paulus ( Kempes)., M. Jens ( Michelssön Mönbos) og sin egen Gjennemgaaelse af Testament- Texterne, hvorefter Thomas ( Holste) modtog Kongens Text, som han haaber, at han nu har faaet; Cornelius ( Scepper) skal han meddele Besked, naar han kommer fra Polen, og David ( Herold) skal komme til Kongen, saasnart han kan skaffe ham de nödvendige Midler. Han minder endvidere om Kongens Ord med Hensyn til ham selv, M. Jens og Peder Stub, som alle havde Löfte paa at komme til ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2402). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Mynn ydmygelige vnderdanige plictige troe tienneste, ether nades høgmectighed altiid forsend met wor herre Jesu Christo Høgboren førstæ allerkæreste nad e herre Verdes ether nade wide at jeg fich j dag ether nades breff, screffuit j Lyræ xvj Augustj wdj hwilcket ether nade begerer at wide først, om Paulus corregerett thet ny testamentum før han aff drog till Ylenberg etc. Tha maa ether [516 aar1528] nade wide at hand, mester Jens, oc jeg, begynttæ strax at arbeide ther paa som ether nade war her aff dragen Och Paulus haffde fore sig, Hebrayske och Greckeske, M Jens ether nades Danske testamentum, och jeg thet Latineskæ och haffue thet swo tilsammen, swo corregerett, at ether nade thet well behage skall Och antwordit Paulus Thomes thet samme ether nades testamentum som swo corregerett war, oc befoll hannom thet at forware swo lenge ether nade thet begerede, Jtem om Tomes som ether nade scriffuer meg till tha hobes meg at han er hoss ether nade paa thenne dag, endog han icke wilde lade meg wide ath han drog till Nederland etc. Jtem om Cornelius som ether nade scriffuer, tha er hand icke nw kommen tilbage igen aff Paalen, men thet førstæ hand komer tha will jeg giffue hannom ether nades wilge tilkende hworledes at M Gotskalck skall alting vnderwisæ hannom nar han till hannom komendes worder etc. Jtem mester Dauid at aff ferde till ether nade, thet will jeg gøre met thet aller førstæ jeg fanger at forlegge hannom met till hest oc tærepenninge Jtem huess brøst ether nades folch will haffue bode till kleder emod vintterend till husleige illæbrand slopdranck oc annen dagelige nødtørfft bode folcket oc hestenne behøffue, haffuer jeg giffuet her electus till kende han kand vnderwisæ ether nade ther om all leigelighed Kæreste N herre ether nade loffuit mig och tha ether nade drog her aff at ether nade wilde besørge M Jens Peder Stub oc meg at wij skulde well bliffue her aff ferdiget bode met hestæ och annen nødtørfftæ at komme her aff oc till ether nade huilcket meg hobes till gud ether nade icke forglemme will her met ether nades høgmectighedz liiff oc siell then almectuge ewige gud befalendes till ewige tiid Screffuit wdj Weymmer then xxx dag Augustj Aar etc. Mdxxviij
Ether nades fattige tro tienner Hans Hanssen
Till wor aller kærestæ nad e herre høgboren første Konning Cristiern egen hand
1528 - annammit then 18 October som her Electus framfører aff her Hans Hanssen prouest
[517 aar1528] 
Wolf og Sigmund Breutig, Borgere i Leipzig, underrette Kurfyrstinde Eli sabeth af Brandenburg om, at de efter hendes Begjæring have udbetalt 200 Gylden til Thomas Holste paa Kong Christiern II. s Vegne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2294). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling i grönt Vox (Ringsignet).
Dur(ch)lauchtigste Hochgebornne Furstin Ewern churf. gnadenn sein vnser demutig gehorsame dinst mitt vleis alltzeit zuuorn. Gnedigste Fraw E. ch. g. schreibenn bey diesem bothen haben wir Jnhaltz vorstandenn der 200 fl. halbenn Thomæ von Holstein von wegen k w. aus Dennemarckt auszwrichtenn. Fugen wir E. ch. g. demutiglich wissenn, so vns solcher vnser offen schulth briff, mitt samptt einer gnugsame quidtantz zwhande gestaltt wurde, Als dan wie bilch, wusten wir vnsers vorschreibens nicht zw wegern vnd solch gelth auszurichten Derhalbe was E. ch. g. wolgefalle vnd gnediges bedenckenn, So wollen wir vff .e. ch. g weiter antzeigung demutigk gewerdig sein, Wie wol wie Thoma vonn Holstein personlich vnd selbst gernn obberurthes geltt enrichtenn wolten, mitt weither vnderredung. Jdoch szo wissen wir solchs .E. ch. g, wie vor vorsch(r)iben, nicht zw wegern, Solches alles haben wir mitt demutiger erbitung E. ch. g. nicht wollenn vorhalten, Vnnd E. churf. g. hirmitt alletzeitt willige gehorsame dinst zue(r)tzeigenn sein wir gantzwillig vnd vnuordrossen Dattum zw Leiptzk vf Freitag nach Egidj ym xxviij Jhar
E. Churf. g. gantz willige diener Wolff vnd Sigmundt Breutig burgerr zw Leiptzk
DEr durchlauchtigsten vnd Hochgebornnen Furstin vnd Frawen, frawen Elisabeth gebornn ausz kuniglichem stamen zw Dennemarck etc. Margraffin zw Brandenburgk etc. vnser gnedigstenn Frawenn,
Hochstetterne i Antwerpen oversende Kong Christiern II de af dem modtagne Efterretninger fra Italien, daterede 8 Septbr., og love at meddele, hvad de senere maatte erholde.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2414). Brevform; lidet Halvark uden Forsegling. [518 aar1528] 
Durchleuchtiger Hochgebornner Kinig Genediger Herr,
Vnnsz jst jnn diser stundt ain Brieff vonn Braunschweig zwkhomenn jnn wellichem mir verstanndenn vnnd vernomen Ewr king. M t disenn Brieff mit Erstenn zwstellenn dem selbenn thonn mir hiemitt vollenndt vnnd schikhen allso Ewr king. M t disenn aigenn potten, wist jn zw entrichten hiemitt ain Copia der Newen Zeyttung ausz Jttalia kindenn aber wol abnemen vnnd ge(de)nnckhen das Ewr king M t for hatt, Nicht desterminder zaigenn mirsz hiemitt Ewr king. M t ann wie mirs vonn denn vnnsernn ausz Venedig den 8 Sett. ennpfanngen haben Allso habenn mir das Ewr king. M t jnn böstem nit wellenn verhallten vnnd was mir weitter vernemen soll Ewr king. M t vnuerhalten nit beleibenn damit well mir vnns Ewr king. M t befolchen haben jn aller vnderthenikhaytt, datum jnn Anntorff denn xxij tag September anno, xxviij jar,
Die Hochstetter jnn Anntorff
An king. M t von Dennmarckh etc.
Gotskalk Erikssön beretter Kong Christiern II Nyheder fra det Burgundiske Hof angaaende Underhandlingerne i den Gelderske Feide, Kong Frants I. s Fornærmelse mod Keiserens Gesandt og Begivenhederne i Italien.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2349). Brevform; Halvark udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Høgmæchtige koningh kiereste nadige Herre Werdis edher ko: Ma t wijde at i jafftes kom herren aff Hochstrate hiid till Mechelen oc efftir at han haffde giffwit Frwe Margrete syn wærff oc handlingen som ther vti Gørikom foregiffwit ær tillkendne, befoel Hwn at han vti dag skulle berade seg met Cardinalen oc andre herrer som tillstæde ære, Hwn wille berode seg met gud oc saa at afften sighe hennes gode meninge oc ther till, Siden haffuer Hwn vti dag, ladit vdgiffue oc deele eblant armdtfolk mere end xl gyllen Saa haffuer hoffmester Sowaster sagt meg, vti morgen drager herren aff Hochstrate eghen till Gørikom oc there skulle the Gelrische thaa møde ighen, ehwad ther framdelis will worde bosluttet, Man siger oc at here ere komen wisse tidinge fran Parijs at keys: Ma t skulle haffue schicket diid een herold, som skulle for [519 aar1528] clare koningen aff Frankerige noghen boskeed om then kampp etc. Tha haffuer koningen met stoere apparaet lade(t) bygge vti Parijs een stellingh eller palaets och ther poa till seg kallet oc vptaget alle syne store herrer oc meene folkit war till roobit at see ther poa, Siden lodt koningen met en herre oc syn arceere hente keyserns herolt Tha han kom atspurde koningen om han haffde breffue till hannom Tha swarede herolden Jaa herre, Tha sagde koningen antworde meg them Ney swarede herolden Jeg haffuer i befalninge først fore edher ko Ma t oc fore edhers raad at forclare noghen wærff myndelige førr end ieg antworder breffwen fran meg Tha sagde koningen haffuer thu tha mandaet oc procurats breff athandle met oss, Ney sagde herolden Tha swarede koningen Efftir thu haffuer icki procuraets breff met teg Tha forbywde wij teg at tale oc befale atfølge theg bortt ighen tedhen som thu komen erst Met sodane Confuse gick keyserns herolt aff ighen egønnom allt thet folk som forsamblet war Andit mere sige men oc som icki er fullelige trooligh at keys: Ma t skulle wære skeet till hoonheed Here er och kommen thidinge till frwen aff Wendom met kiøpmænd aff Parijs at hennes Søn herren aff Santpoel, skall wære døød aff hedhe Febres vti Aste ther som han war bolagt vti, Oc the sige sodane boskeed ther hoos at then tijdt keys: Ma tz Capiteyne oc folk aff Melan drogh nedh emod herren aff Sant Poel i Lwmbardie tha schickede han seg emod them oc wille haffue leffwert them een slacht Dog ehwor thet bleff forseet, hanss forloren hoob, bleff ther alltsammen Oc tha han them icki kwnde vndsette drogh han fore met then anden hoob jnd vtj Aste oc ther droege keyserns folk fore oc haffue bolagt them Siden skall han wære døød ther indhen som here fore wist siges Anden nytidinge ere hære jnghen gud alsommechtigeste boware edher ko: Ma t till liiff oc seell Datum Mechelen then xxv dag Septembris 1528
Edher ko Ma tz ydmyge troo tienere Gotschalck Erickssen
An koninchliker Maiestat thoe Denmarken Sweden Norwegen etc. mynnen aldergnedigsten Heren
[520 aar1528] 
M. Melchior de Germania underretter Kongen om, at han og M. Gotskalk Erikssön have talt med Herren af Bergen angaaende Kongens Önske med Hensyn til hans Hus i Lier, som han er villig til at stötte hos (Regentinden) Fru Margrete; Kongen anmodes om at komme til Hoffet og selv at virke for Sagen ved Hjælp af Kardinalen (af Lüttich), da den vistnok vil dö hen hos Officialen af Cambray. Kardinalen har fremfört Kongens Önske om Pensionen hos Fru Margrete, der har lovet, at den rigtig skal blive udbetalt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2387). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet i rödt Vox. Egenhændigt.
Kæriste nadige herre ether nade verdus at wiide: at mester Gotscalk oc ieg hafue weriith hoes herren af Bergen som ether nade meg befalede oc gifuet hanom till kiende hues deel ether nade ware begerinde: anrørrende ether nadis hwss y Lire tha swarede han: at ether nade wille forfølge ther paa hoes frw Marguarite oc hennis roodh: [oc han wille altiidt gerne hielpe tiil thet beste etc. Keriste nadige herre nw tycker mester Gotsckalk oc meg saa at ther som ether nade will werdus til at komme hiidt oc were nerwerendis hoes frw Marguarite: oc begere af Cardinalen venlige: at han taler ether nadis ordh: om same saagh: tha hobis os at ether nade skulle endelig foæ gode swar: paa syn sach: men ther ether nade achter at laade forfølge ther paa: medt supplication: eller andere: tha hafuer then official a Cambrich (som waar hoes ether nade først ther om) sodane venner y hofuet: oc forfølger ther so troliigen paa: at os tyckes han skal goæ hedhen medt saagen: Jdermer hafuer Cardinalen gifuet frw Marguarite tiil kienne hues deel mester Gotschalk hafuer begeret af hanom: edher nadis pension anrørendes: tha hafuer han foudt gude swar oc syer [han hwn saa at hwn will bestellet at ether nade skal foæ syn pension tiil gode reye: thet same hafuer [os oc sacht herren af Bergen till os: at han hafuer werith nerwerindes then tiidt sodant er skeet: her medt ether nade gudh alsommechtiigste befalendes Skrefuet y Mechlen then v daag Octobris Anno etc. 28
Ether Kon: Ma ts Jdmidige troo thiener Melcior af Germania
Au Roy de Dennemarce Swede Norwege etc. Duc de Sleswick Holsten etc. [521 aar1528] 
1528 - Aff mester Melchior til K M t
M. Melchior de Germania erkjender Modtagelsen af Kongens Svar og Kredentsbrevet til Kardinalen (af Lüttich), hvorom han ogsaa har underrettet M. Gotskalk Erikssön, men begge tilraade fremdeles Kongen paa det indstændigste selv at komme til Mecheln og forhandle Sagen om Huset i Lier, som han ellers let kan miste; selv formaar han endnu noget, men hans Underhandlere ere ikke velseede, og varer det forlænge med hans Restitution, bliver Arbeidet altid vanskeligere.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2388). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet i rödt Vox. Egenhændigt.
Kæriste nadige herre ieg fick reth nw ethir nadis skrifuelse: oc swar: paa thee ærende ieg skref ether nade tiill: thesligest oc en Credentz tiil Cardinalen [oc medt nogre beualing: som same ether nadis bref vdwiser etc. tha werdus ether nade at wiide: at ieg hafuer gifuet mester Gotschalk til kiende: oc foutt hanom brefuet at leze: Wij wille gerne giøre medt all trwschab effter vor yderste formw [vort beste men os tyckes: begynne wij noget at handle: thaa gaer ether nade visseligen quitt wedh gaardhen: thij wij ære ey mange stedt vel taagen: oc alle: som meg tyckes ære glade atj kunde blifue lempelige skilde [af : fran os: ther som wij skulle handle y thenne saag: er at formode thet kommer ether nade til skade Men ther som ether nade wele verdus till oc lyde af ether nadis troo thienere Roodh tha ware godh hob at ether nade finge endelige oc gude swar: ether nadis neerwerelse formaa ennw noget godh: om thet blifuer retteligen forgifuet: oc medtfaret men err thet saa: at thet forlenges: at ether nade kommer icke y syne land och Riige snarliigen igen: thaa skall thet blifue mwæ oc arbeit: Jeg viste vel møget at sye ether ther vthj: om ether nade ville medt villie: oc gode mening anname sodant: oc ieg kunne och saa forthiene tack af ether nade: som en troo thiener bør: men ieg troer ether nade kan sielfuen vel formercke meer: en ieg kan skrifue ofuer alt keriste nadige (herre) wat ether nadis villie err: oc verdus at skrifue meg tiil will ieg gerne rette meg efter: oc giore myn yderste flijt: men ther som ether nade will hafue gudh ende: oc swar paa syne ærende thaa skall ether nade [522 aar1528] sielf komme hiidh: thette syer ieg oc roodher som ether nadis troo thiener: ther ey will sye: eller rodhe andet: en ther ether nade skall hafue eræ proufit nyet oc gaing vdaf: medt gudh alsomechtugste hielp: wilken wille forlene ether nade all godt amen Mechlen 6 daagen Octobris Anno etc. 28
Ether kongligs nade oc mechtughedt Jdmidige troo thiener Melcior af Germania
Hr. Georg v. Minckwitz underretter Kong Christiern II om, at han nylig har holdt Bryllup med Fröken Sygonda v. Ruppa, en Böhmisk Herres Datter, i Nærværelse af Kongen og Dronningen af Ungarn, og da han nu agter at reise til sit Hjem, minder han Kongen om den til förstkommende Paaskemarked i Leipzig ham lovede Betaling af 1700 Guldgylden og anmoder om at faa dennes blissede Fuchs, der staar i Weimar, og som han tiltrænger i Kurfyrsten af Sachsens Tjeneste.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2188). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben). (Se Dipl. Norv. XI No. 488-89).
Durchlauchtigister Groszmechtiger Hochgeborner koenigk Genedigister Herr, Euern konigklichen wyrdenn szeyntt meyne vnderthenige gantz wyllige vnnd gehorsame dynste zuuor Genedigister Her, Euer kon: w: geb jch dynstlicher meynunge zw erkennen das jch durch goettliche schygkunge jn gegenwertikeytt kon: wyrden zw Hungarn vnd Behem etc. auch der selben gemahell mitt der Edle wollgeborne freuleyn Sygonda von Ruppa eynes Hern tochter jn der Chron Behem ehelich vortrauett vnd alszo den szelben abentt bey gelegett worden byn, vnd nw hynfoerdder meyn weszen dysser zceytt an heym zw vor ordenen bedacht, dy weyll dan Euer kon: w: szych gnedicklich moegen erynnern, der sybentzhehen hundertt goltt gulden szo myr Euer kon: w: lautts der szelben vorschreybunge vff nehstkommenden Ostermargkt alhy zw Leyptzigk zw enttrichten vorpfflycht, dorauff jch mich gentzlich vorlasz auch meynen glauben bey meynen gleubigern dorauff stelle, bytt jch gantz vnderthenigk Ewer kon: w: wollen vorfuegen das szoelchs alszo beschehe wy jch dan nicht zweyfell Euer kon: w: thun werden, Euer kon: w: wolden auch gnedigklich vorfuegen [523 aar1528] das dy andere rechnunge szo vff des Hern Electus zw kunfft vorzcogen von myr gnedigklich angenommen vorgleycht vnd vornugett werde, vnd dy weyll jch jn des Churfursten zw Sachssen etc. dynstenn beharre vnd meyn rustunge etzswas jn merer anzcall erhalden werde, bytt jch vleyssigk Euer kon: w: wolden mich mitt dem fuechsigten blessigen pfferde so Euer kon: w: zcwm Berlyn kaufft vnd jtzo zw Weymar stehett gnedigklich vorsehen vnd meyn Genedigister koenigk vnd Herr seyn vnd bleyben das wyll jch jn aller vnderthenikeytt meyns hoechsten vormoegens wo jch magk getreulich vordynen vnd thu hymitt mich Euer kon: w: vnderthenigk bevelchen Bytt Euer kon: w: gnedige anttwortt Datum Leyptzigk meyn hantt freytags nach Borgkhardj Anno dominj xv c xxviij ten
Euer konigklich wyrden vndertheniger dyner Georg von Myngkwitz rytter etc.
Hans Michelsösn udbetaler efter Gotskalk ( Erikssöns) Begjæring 21/2 Gylden og 3 Styver, som denne til forskjellige Tider har udlagt paa Kong ( Chri stierns) Vegne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2350). Seddel uden Segl. Egenhændigt.
Kiere Hans Michelsen will i well giore oc giffue meg thette effter ne ighen som i førre haffue loffwet poa wor nadigeste herres wegne Først gaff jeg postmesteren frænde tha han antworde meg her Electi brewe at han skulle framdelis bliffue willigh . . . . j fl Jtem screffue i meg till at ieg skulle tage en hyre hest till Claues Hermelin i wille botalet, fore hesten gaff ieg inthet i tree dage myn wæn lonthe meg then Vorteerdt vti Tørnholt først xij st. førre Claus kom Siden vorteerd . . . viij st. Her vti Lire botaelde the Bremere fore meg At afferdige M Melchior till Scotland gaff ieg fore frwe Margretes pasbord scriffuere . . . vj st. [524 aar1528] Thet same at bosegle woxe pendinge . . . iij st. Then karll som thet efftirførde till Brygge . . . iiij st.
Gotschalk
Jtem her paa betallit . . . ii/-j/ gilden iij st. r then 27 October Anno 1528
1528 - Recongnitio aff mester Gotskalch paa ii/-j/ gilden och iij st. r
Oswald van Nimwegen beretter Kong Christiern II at han har tilbudt Hans v. Halberstadt at gaa i Kongens Tjeneste uden at kunne erholde nogen endelig Afgjörelse enten af ham eller Jörgen Hanssön Skriver, hvorfor han anbefaler sig i Kongens Erindring.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2495). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med grönt Vox.
Minen onderdanigen wilgen dinst alle tit zuuoren Aller Durghlughtig. Hogebaren vermoegend. koenyngh nd Heren etc. mynen gen. lieuen Heren, So jck myt Thoma van Straisburgh Scholtis bydem Gelressen hopen, all hier bynnen der Elborgh by, Hans van Halferstadt Hopman, geweist syn, omme dann alle saicken te verhoiren, hebben wij dann, Hans dem Hopman onsseren dynst aen gebaden myt aght hondert krisknechten op jrst jnn behoefft juwe k r w r, Hefft als dann, Hans vurscr. onss sere hoeglicken gedancket van wegen juwer k r w r, nd onss gheen entafftige affscheit hefft koennen gheuen, dann onss vertueckt hefft, op wider verschrifftyngh nd botschap van juwer k r w r, als hy dan juwer k r w r schriuer Joirn Hanssen wider dair aff beright hefft, synn wy dann noch jnn guder meynyngh die knechten by een anderen te halden jnn behoiff juwer k r w r, went dann op wider affscheit van dem Hopman, Hans van Halfferstadt, jnd onsseren gansse Ernst nd vlyt dair aen strecken, als gude trouwe dynners juwe k r w r, Js dair mynen dinstlicke bidd nd bogheren juwe k r w r onsser nyet willen vergeten nd jnn gnaden bedencken, will jck sulx omme juwe k r w r offt juwe k r w r bewanten alle tit jnne bisonderheit als enen trouwen dynner juwe k r w r guetwillich verschulden, kenne godt almeghtigh die juwer k r w r spair langhe vrolick nd gesont actum Elborgh op festum Simonis et Jude Anno etc. xxviij o
Oiswaldt van Nymegen alle tit juwer k r w r trouwe guetwilliger [525 aar1528] 
Dem durglu(g)htigen Hogebaren vermogenden koenyngh nd Heren Heren Cristaien koenyngh zu Denmarcken Sweden nd Norwegen Herthogen zu Holsten nd Sleesswick Stormar der Dytmerssen, Graue to Oldenborgh nd Delmenhorst etc. mynem gen. gunstigen lieuen Heren dinstlick gescr.
1528 - anammit then 6 Nouember som skipper Klemmit framfører
Melchior de Germania erkjender at have modtaget af Kong Christiern II. s Raad og Skatmester Hans Michelssön 80 courante Gylden (hver paa 20 Styver) til Dækkelse af de 40 Ducater, han paa sin sidste Spanske Reise maatte laane, da han i Aaret 1527 skulde drage til Keiseren ( Karl V) i Granada, hvorom saavel Erkebiskop Johan v. Weze som Kantsleren Gotskalk Erikssön ere vidende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2389). Halvark med paatrykt Vaabensegl (Ringsignet). Egenhændigt.
Jch Melcior von Germania kw er Durchleuchtigkeit zw Dennemargkenn etc. secretari: beken myt diesem meynen brief vnd eigner hantschrift: das ich *vom dem Erbarn herr Hans Michelsen der selben irer kw: wird Rath vnd schatzmeister: aus sunderem schriftlichen: gnanter irer kw: wird beuel: so auch den: hochwirdigisten: Ehrnvesten: herren: Johan von Weze Erwelten Ertzbischouen zw Lunden etc. vnd Gotschalk Ericksen vorgedachter irer kw: w: Cantzler wislich ist: achtzig gulden current xx stiuer vor eynen gulden: damit viertzig ducaten so ich (zw jungster Hispanischen reysen: dasmal mich ire kw. w. in etzlichen iren obligenden gewerben zw key: Ma t irem heren bruder vnd swoger yns kwnigreich von Granaten Anno etc. 27 zw ziehen abfertigt) auf meynen trewen vnd glawben entlehent het: zwbetzalen: entpfangen hab. der halben ich vorgenanten her Hans Michelsen vor solche achtzig gulden current (die mir von solcher reisen nachstendig waren: vnd ich jtzundt von ym auf kw: w: beuelung yn massen wie oben verleibt) zw gueter dancknamlicher vberreichung solche gemachte schuldt mit zwbetzalen entpfangen hab gantz frey ledig vnd los sage vnd zw mehrem sicherenn glawben diese hantschrifft geben die gescrieben ist zw Mechlen den 29 tag Octobris anno etc. 28 myt meynen hiebeneden aufgedruckten Signet
1528 - En quittancie aff mester Melchior paa lxxx gilden Correntte in Registro folio 167
[526 aar1528] 
Hans Fende, Federmacher, foreslaar den kongelige Secretair Johan Wefring at söge at erholde en Fuldmagt af Kong Christiern II tilligemed en Anbefaling til Raadet i Prag for at kunne indkræve et gammelt Tilgodehavende hos Guldsmeden Valentin Mosch og Vincents Spetlack, der i sin Tid i Danmark modtoge en Del Sild af Kongen for Vaaben, de skulde skaffe ham, men som de siden solgte til Höimesteren af Preussen; vel er Valentin död og Vincents ruineret, men hos Blaschen im Teyn, som var i Compagnie med disse, antager Brevskriverens Slægtning Caspar Waldo endnu at kunne erholde noget, om han kan faa de begjærede Breve.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2355). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling med grönt Vox. (Se No. 505 nedenfor).
/kors/ Laus deo /kors/ MEin gantzwyllig vnd gefliszne dienst zuuorn grosz gunstiger lieber bruder Johan, wist mich, sambt weyb vnd kindern durch de gnade gotes frisch vnd gesunt, solichs von euch auch zu erfharn wer mir lieb, kan euch hirmit nit bergen, das ich vor langest gern bey euch gewest, einer schult halben, so :k n: May t: zu Denmarcken etc. zu Beham haben, ethwas mit euch dar aus Ratschlag zu haben wie man darzu kummen, das man noch ethwas mocht hier ausz kriegen. Hat es aber die zeit nit geben wellen, das ich bisz anher so vil zeit bey euch hett mogen sein, Nun helt sichs domit also, es seint auff ein zeit jr zwen, mit namen Valtin goltschmidt Valtin Mosch genandt vnd Vicentz Spetlackh bey .k. n May t: zu Kupenhagen gewest, ich acht wert auch wol darumb wisen tragen haben :k n: May t: zugesagt vnd sich vorschriben jr: May t: bis in tausent gulden hacken buchsen vnd andere hanthbuchsen zu bringen, vnd dar auff 28 ader 38 last herings von jrer k n: May t: enthfangen ye j last fur 25 fl. wen jr den schult brieff hett ader kundt sunst in reygistern finden wie vil es gruntlich were, so wer deste basz dar auff zu handeln, ye doch 28 last ist es eygentlich gewest so vil hab ich erfharn, aber mich gedunckt sie haben bis in tausent fl. wert vom kunig enthfangen, Nun ist es ein vor storben vnd vor dorben schult, do :ku May t: nymer nichtz ausz wirt, Valtin goltschmidt ist dot ist vil schuldig blyben, so ist der Vicentz Spetlack gar vor dorben, ist aber noch ein Beham vor handen, heyst Blaschken im Teyn, dem hat es zu gleichem teil mit golten, der must noch ethwasz geben, Nun ist ein gut gesel mein schwager zu Prog wonhafftig, der ist dem selben Blaschken jm *Teym nit gut, der heist Caspar Waldo von Franckfurt, der hat mir gesagt er wisz vmb dise schult kundt jr die bey :k: May t: [527 aar1528] ausz bitten euch mir vnd jm zu gut auff gleychen gewin vnd vorlust, so solt jr jm nur vom kunig ein statliche volmacht die jm rechten krafft habe zu schicken vnd das :ku: May t: den in der alten stat Prog, auch sunderlich vffs ernstlichst schreyben wie dieselben jre burger mit namen Valtin Mosch goltschmidt Vicentz Spetlack, jr mit geselschaffter Blaschken jm Teyn, haben betrieglichen mit jrer May t: gehandelt, vnd haben so vil guts von jr May t enthfangen, sich vor schriben vnd zu gesagt jr May t: hacken [vnd hant buchsen dofur vnuor zuglichen zu bringen, do jr :May t: der buchsen jn jrn groszen kriegen am nottigsten bedurfft, haben, sie soliche buchsen dem [Hoff Hochmeister ausz Preusen zugefurt, vnd vorkaufft, welichs jrer May t zu mercklichem nachteil vnd schaden, gereicht, wie jr den brieff wol wert vffs scherpffest wisen zu machen, vnd soliche scheden hoch anziehen, ab man deste hochere suma vnd mer her ausz mocht bringen dan der Blaschken hat wol zu zaln, kundt jr nun solichs bey k: M t: erhalten vnd den Caspar Waldo volmechtig machen vnd sambt der volmacht ein soliche fur schrifft an Rat der alten stat Prog zu wegen bringen, so mugt jr mir solichs alles mit dem ersten zuschicken, durch zeiger disz brieffs meinsz weybs Schwester sonn ist zu Prog gewest, weisz auch wol vmb die sach vnd khent die wol so den hering enthfangen wirt euch auch wol da von sagen, ader mugt mir solichs sunst wol bey kauffleuten von Leyptzick, zu schicken, so wil ich dar zu helffen, vnd die saeh mit gelde vorlegen, bis Caspar Waldo rechtlich erfordert, dan er ist in Behamischen Rechten ser geschickt, hat mir zu gesagt krieg er des kunigs volmacht, sambt der furschrifft an radt, er wel vffs wenigst vnser eim ein hundert gulden ausz der sach bringen, aber vil rechtensz werde er darumb musen haben, kundt jr nun solichs von :k: May t: zuwegen bringen, so dutz mit dem ersten, ich wil auch nit feyrn domit wil ein fl. 40 bis in 50 dar an hangen, dem kunig wirt doch nymer mer nichtz dar ausz, das hab ich euch freuntlichster wolmeynvng nit wellen pergen, euch als meynem geliebten bruder vil zu dienen bin ich zuthon gewylliget Newer zeitung weysz ich nichtz besundersz, wasz vor handen vom Marggraffen vnd Mynckwitz wirt euch zeiger disz brieffs mein schwager wol sagen, welt jn euch befolhen haben dan er zwu grosze sachen eine mit den von Dortricht die andern mit den von Reyhe in Eyfflant hat wie er euch wol vnderricht geben wirt welt jm von meynthwegen so vil muglich hilfflich vnd retlich sein wil ich jn Sunderheit vor dienen [528 aar1528] Datum Leyptzk am freytag nach Simon vnd Jude Anno etc. xxviij o
.E. w. bruder Hans Fende Federmacher
DEm achtbarn vnd namhafften Johann Weffring :k: May t: zu Denmarcken etc. Secretharien. meinem in sunder gunstigen freundt vnd geliebten bruder zu handen.
Kantsleren Gotskalk Erikssön underretter Kong Christiern II om sine egne og Cornelius ( Sceppers) Forhandlinger med Herrerne af Beveren og Bueren, Greverne af Frisland og Oldenburg m. fl.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2353). Brevform; Halvark, der har ligget i Convolut. Egenhændigt.
Høchboren furste kieriste nad e Herre Werdis edher ko: Ma t wijde at ieg haffuer taledt met Herren aff Beweren Tha swarede han at han icki wiste hwore lenge han hære skulle fortøffue Han wille dog gierne lade meg tillsige oc giffwe edher ko: Ma t till kende en dag ellir two førre end han drager here aff, Jeg schreff oc here Cornelius till i gaer met M Melchior Efftir thij wij funde jngen boscheed vti hans breff hues han haffde forhandlet vti Seland, saa ieg formoder han skall wist wære here selff poa tisdagh nestkomendes at afften, ellir oc tha met Melchior scriffue edher ko Ma t all boscheed, hwore wijet han handlet haffuer oc om Herren aff Fæer haffuer nogen brøst ther eblantt Framdelis haffwer herren aff Buren antwordit meg thenne Cedell om handlingen etc. At edher nade them will till samen offuersee oc hues edher ko Ma t sywnes at han ythermere skall scriffue till grewen aff Freesland thet will han gøre efftir edher ko: Ma tz gode tycke At edher ko: Ma t thesligest wille wære fortænkt at giffwit grewerne aff Oldenburgk tillkende saa men met thet første motte komme till een goed oc fuldmechtige handell, at edher ko: Ma t icki lader thesse Cedell foreleggis, oc Herren aff Buren foar syn ighen Edher ko Ma t gud alsommechtigste bofalendes datum Mechelen sexta Decembris
Edher ko: Ma tis ydmyge tro tienere Gotscalk Erickssen [529 aar1528] 
1528 - mester Gotskalckes scriffuelsse til K M t
Kong Christiern II medgiver sine Raad Alexander Kingorn, Professor i Medicinen, der med vigtige Hverv fra ham drager til Kong Jahob V af Skotland, et Kredentsbrev til denne.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2610). Halvark, Patent uden Segl.
Benigna dei prouidentia Christiernus secundus Daniæ Suethiæ Noruegiæ Vuandalorum Gothorumque Rex, Dux Slesuici Holsatiæ Stormariæ et Dietmarsiæ Comes in Oldenborch et Delmenhorst, Serenissimo Scothiæ regni Illustrissimoque regi eadem dei gratia Iacobo, nepoti nostro [fratrique confoederato charissimo foelicitatem et regiæ amplitudinis incrementum, In mandatis damus uigore præsentium nostrarum literarum eximio uiro artis medicæ professori peritissimo domino Alexandro Kingord consiliario nostro valde dilecto, quædam nostra negocia apud vestram regiam maiestatem expedienda in præsentiarum, in quibus summo consang(ui)nitatis affectu eandem deprecamur parem [eidem fidem adhibere dignari, atque ipsis nobis modo coram præsentes adessemus, Quæ res quidem longe nobis futura est gratissima, simul cum aliis multis acc/,e/ptis beneficiis, in compensandorum numerum quam diligentissime reponenda, donec et facultas et temporis oportunitas sese nobis obtulerint, pro animi nostri erga uestram .D. beneuolentia idem præstandi, Datum Lyræ vi die mensis Ianuarii Anno natalis Christiani MDxxix nostro sub sigillo et syngrapha
Vester bonus frater Christiernus
[530 aar1529] 
Hans Fende tilsender Secretairen Johan Wefring Udkast til en Fuldmagt, som han önsker udfærdiget for Kaspar Waldow af Frankfurt tilligemed et Kongebrev til Raadet i Prag i Anledning af de Bösser, som nogle Borgere dersteds have fört til Höimesteren af Preussen, skjönt de tilkom Kong Christiern II som Betaling for en Del i sin Tid erholdt Sild; for Umagen med Skrivningen skal han faa en Foræring, da han afslaar Andel i Udbyttet. Den begjærede Hat, hvis Fa/,c/on önskes angivet, skal blive sendt næste Gang, da Budet nu har meget at före med sig og Veiret er slet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2715). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Bomærke) i grönt Vox over Seglgarn.
/kors/ Laus deo /kors/ MEin freunthwyllig dienst zuuorn Erbarer gunstiger freundt Hans, ich hab ewer schreyben enthfangen vnd jnhaltsz vor lesen, schick euch vff ewer begern, hiemit ein Copya einer folmacht, acht wirt jm Rechten wol bestehn, bit wellet solch volmacht mit Vrban botten sambt einem kuniglichen brieff an den Rath zu Prog schicken, jch wil das thon den wol weytter vor fertigen, allein das k n May. t dem Rath der alten stat Prog ernstlich schreyben wie jr burger mit namen wie jr in der volmacht habt, so vil gutz von jrn May t, entpfangen, vnde zu gesaget vnd gelobt jrn May t. von stundan bugsen darfur zu bringen, welches sie nit gethon besundern soliche bugsen dem Hochmeister ausz Preusen zugefurt, das sein May t zu mercklichem schaden vnd nachteil gerricht Sey derwegen jrer May t: gutlich synnen vnd begern ader ernste meinung wie jr den brieff vffs scherpfest wist zumachen, die jrn dohin halden, das sie jrer may t. solich summa gelts, ane allen vor zugk dem Caspar Waldow von Franckfurt als jrer May t: volmechtigen vnd gwalthabber bezaln vnd enthrichten sollen, domit jr May t: nit vor vrsacht jrm freuntlichen lieben bruder schwager vnd ohm wie sie sich dem Schreyben vber sie, als die, die jren nit dohin halten wellen jrer May t das jre zu geben, wie jr den solichen brieff vffs scherpffest wol wist zumachen Schickt mir des selben vorschlosen brieffs auch ein Copya mit, Kunt jr auch in die volmacht vnd den vor schlosen brieff die rechten summa des herings vnd der schult setzen, mich dunckt die last sey in angeschlagen vmb 25 fl. jch weysz aber nit gruntlich wie vil last jr schreybt von 30 lasten so hab ich von 28 last gehort habt jr aber leuth die darumb wisen, so ist es souil deste beser. [531 aar1529] Jr schreybt auch von der sachen nichtz begert, allein so sie erlangt ein hubschen federkrantz vnd ein vorehrung, weliches wol geschehen ich ewer nit vorgesen wo got ethwas geben wolde, vor schafft jr nur Schrifft genuch, ich wil kein fleysz bey der sachen sparn, Bit auch euch yetz ein Bemischen hut zu schicken wolt jch gern thun sagt der bot hab sunst vil zu tragen so kan man in disem witer vnuerdorben nit hin ab bringen, aber zum negsten *ben er nichtz zu tragen hat wil ich euch ein schicken, schreybt mir nur [das ab es das Muster sol sein, das jr vor von mir habt etc. das alles hab ich euch freuntlicher wolmeinung nit wollen pergen, euch gefliszne dienst zu leysten bin ich gewilliget Datum Leyptzk den 7 tag Januarj Anno etc. 29
E williger diener Hans Fende .F. M.
DEm Erbarn vnd vilgeachten Johan Weffring ku. May t: zu Denmarcken etc. secretario, yetz zu Lyr meynem jn sunder gunstigenn freundt vnd forderer zu handen - Lyer
Kong Christiern II beder den Hollandske Holzförster eller andre vedkommende om, at Gert Wermond af Haarlem, der ved hans Ankomst til Landet i Poppius ( Occos) Hus i Amsterdam skjænkede ham 3 Stykker Vildt og derfor har været under retslig Forfölgelse, maa være fri for videre Tiltale.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2612). Helark, Patent uden Segl.
Wij Cristierne van goets genaden Coeninck tot Dennemarken Nortweegen ende Zweeden etc. Certificiren een yegelijcken voer die gerechte waerheit, dat ter tijt doen wij eerst vut onsen landen her weirts ouer tot Amsterdamme ende elders quamen ons vele goede luyden ondersaten des keysers ende ter eeren van zijnder ma t, eere ende Reuerentie oic alle gunst ende liefde deden ende bewesen ons conuoyerende ende alle chiere aendoende, onder andere ien van Haerlem gen. Geret Wermond, die ons ter eeren van K. M. ons oic daer aen megaende eere ende vrientscap te diene, jn onse wedercompst na onsen landen van Dennemarken Tamsterdamme jn Poppeus huys geschoncken heeft drie stucken wilds bii [532 aar1529] ons entfangen, [Ende waaer af hij soe wij verstaen te rechte betrocken woerdt voir den houtvester van Hollant ende alsoe hij tselue gedan heeft vut oorsaken als bouen, [oic, ie ich versuec dair af van ons oft van yenen van onsen weegen moch gehat hebben, dwelc ons, itz soe wel jndachtich ende nochtan alsoe en es , [ende wij oic jtz en befelen hij en es dar an versocht geweest von ons oft van hij worden en der tag versocht geweest [jn onsen jntrecken, en(?) oft von her selfs dar an gebeden hebb oft jemant anders jn onser name tselue en es ons alsulx itz wel jndachtich , dan bekennis twasz wilt als bouen emtf. te hebben, soe es ons fruntlike beede ende begheren opten voersc. houtvester oft andern dient aengaen mach dat zij den voersc. Wermondt ter causer(?) van dien itz mar en molesteren noch en trauelleren, maer laeten quyt ende loss ende ontslagen zijn Dair ane zij ons [van zunderlinge liefde ende vrientscap doen selen jn tijden ende wilen te verdienen orconden ons naems hier onder geset to Lyre ix a Ja rij xv c xxix
Christiern
Copia aff it breff
Kong Christiern II meddeler Borgermestere og Raad i Middelburg, at Regentinden Fru Margrete og Herren af Palermo allerede have sögt ham i den omskrevne Sag og faaet hans Mening at vide, hvorfor de uden Tvivl fra dem ville modtage Besked.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2616). Brevform; Kvartark uden Segl. Med Gotskalk Erikssöns Haand.
Christiern etc.
Onsen gonst ende vryntliken groet tovoren Ersamen leue besondere wy hebben vwen breff entfangen ende well verstaen So ist dat wy tovoerns in die selue saeke van wegen der durchluchtige furstinne onse vryntlike leue Muhme frouwe Margrete ende van den heren van Palarme besoet syn worden Ende wy hebben erer leffden onsen meninge daer opp durch onsen deners ende reden wedderomme torkennen laten gewen ane twyfell gy werden des well aldaer erfaren Weten v daer opp oec nicht wijder, dan woer wij v ende vwen borgeren gnaden ende gonst mogen bo [533 aar1529] wisen syn wij altoos guetwillich ende geneiget datum Lire den xxj Januarij anno 1529
Den ersamen onsen lieuen besonderen Borgemesteren Schepen ende raden der Stat Myddelburgk
Kong Christiern II erkjender at have modtaget tillaans paa 3 Maaneder af Gerhard Sterck og Lazarus Tucher 1000 courante Gylden, hver paa 20 Styver, hvorfor han garanterer med sin Person, sit Gods og sin maanedlige Pension. Pengene ere betalte og Brevet casseret.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2615). Helark, Patent, med bagpaa trykt Ringsignet i rödt Vox. Gjennemskaaret.
Wir Cristiern von gots gnaden zu Denmarken Sweden Noruegen der Wenden vnd Gotten kunig, Hertzog zu Slesswig Holstein Stormarn vnd der Dytmarschen, Graff zu Oldenburgk vnd Delmenhorst, Bekennen vnd thun kunth offentlich mit dysem vnserm brieff fur allermenniglich dy yen sehen oder horen lesen, vnd wem er furkumbt, das vns dy Erbarn vnd namhafftige Gerdt Sterk vnd Lasarus Tucher vnser lyben besondern, ein tausent gulden nehmlich zwentzig stuber fur ein gulden gerechent, drey Monat lang vff vnser ansuchen, gutwillig gelyhen vnnd furgestregkt haben, dy wir auch alszo von yenen paruber vnd zur genuge empfangen, Gereden geloben vnd versprechen hirmitt bey vnserm kuniglichen trauenn vnd glauben, das wir obgemelte ein tausent gulden noch ausgang der dreyer Monat von dato anzufahen, zusambt der geburlichen Jnteresse wie wir dan des mit ynen vbereinkohmen, von stundan vnuorzuglich vnd wol zudanck den obgedachten Gerdt Sterk vnd Lasarus Tucher wydervmb erlegen bezalen vnd vergnugen sollen vnd wollen, Wo wir aber an der bezalung wy ytzberurt seumig wurden, das doch jn keinen wegk sein soll, So oblygiren vnd verpflichten wir vns sambt aller vnser hab vnd guther, auch vnser pension so vns von Monat zu Monat von wegen key, Mat. vnsers lyben hern Bruders vnd Swagers gegebenn vnd vberreicht wirdt hirmit vnd jn krafft dyses vnsers brieffs, das mehrgemelte Gerhart Sterk vnd Lasarus Tucher, sich an vns vnser hab vnd guther auch an hiuor angezeigte vnser pension halten, bekummern vnd gebrauchen sollen, vnnd dauon nicht abstehen, Bissolang sy der Haupt Summa sampt den Jnteresse vnd [534 aar1529] auffgelaufften scheden, der nicht bezalung halben erlydden, gantz vnd gar vergnugt vnd bezalt sein, Doran wir kein auszflucht noch einiche hinderung thun, Sundern stedt vehst vnd vnuorbruchlich halten vnd getreulich nachkohmen sollen vnd wollen Alle argelist vnd geuerde hirjnn ausgescheiden, Zu warer vrkund vnd mehrer sicherheit haben wir vnser kuniglich Secreth hirzurugk wissentlich auffdrucken lassen, vnd mit vnser eygen handt vnderschrieben, vnd geben zu Lyr am einvndzwentzigsten tag Januarij Anno etc. xxix o,
Christiern
1529 - K M ts forplictelsse breff paa j M gilden Currentte lontte aff Lazarus Ducker oc aff Gerhart Starcke som ere betalde
Kong Christiern II underretter Gerhard Sterck og Lazarus Tucher om, at han nu, da Joachim Hochstetter er hjemkommen, er villig til at modtage det af dem tilbudne Regnskab, som denne vil gjennemgaa, hvorfor det kan tilstilles ham, hvem Kongen da ogsaa yderligere vil tilskrive om Sagen samtidig med Regnskabets Oversendelse; han lover Opgjör og Betaling til Pintse.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2617). Brevform; Helark uden Segl.
Von gots gnaden Cristiern zu Denmarken Sweden Noruegen der Wenden vnd Gotten kunig etc.
Vnser gnad vnd alles gut zuuorn, Ersamen vnd namhafftigen lieben Besondern, Nachdem jr vns [am jungsten verstendigt, wie jr vns allenthalben gnugsame Rechenschafft furlegen wolten, vnd wir euch zur antwort geben das wir deszhalben gar keinen vorstandt hetten, das es dan darmit alwegen bisz vff vnsers Rats vnd lyben getrauens Joachim Hochstetters zukunfft beruhen solt, [verschynner zeit der rechnu(n)g halben zugeschryben, vnd wir vnsz dyser zeit gentzlich versehen vnser Rath vnd lyber getrauer J H solt nicht szo eylend von hir zuwyssen haben Hierauff geben wir euch gnediger meynung zuerkennen, das berurter vnser Rath alhier bey vns erschynnen, den wir dan vormocht vnd beuehl gethan dyselben Rechenschafft [dweyl wir daruon nicht grossen versta(n)dt hetten zuhoren vnd zuubersehen, vnd dorauff sein erkentnisz zuthun, Demnach hat er vns zusagung gethan dyselbig Rechnung [535 aar1529] mit vleysz zuuerlesen vnd dor jn allenthalben zubeschliessen, Vnd wes er alszo berurter rechnung halben erkennen vnd entlich beschliessen wirdt, dasselbig gereden wir steht vnd vehst zuhalten, auch dy bezahlung vff dy Rechnung alsdan zwischen dits vnd negstkunfftigen pfingsten wol zu danck vnnd zu voller genuge zuentrichten lassen, Vnd ist derwegen an euch samptlich vnd sonderlich vnser gnedigs ansynnen vnd begern, Jr wollet dy Rechnung vorfertigen vnd mit der ersten post obbemeltem Joachim Hochstetter zuschickenn, vnnd vns dorneben eylend bey eigner potschafft vff vnser kosten zuerkennen geben, wan dyselbig post von hier abreyssen wirdt so seindt wir willens deszhalben den Hochstetternn auch vnser schriefft mit zuubersenden Vnd jr wollet euch hir jnn gutwilligk erzeigen, wie wir vns gentzlich zu euch vorsehen, Das wellen wir hinwydervmb euch samptlich vnd sonderlich mitt besondern gnaden erkennen vnd zum bestenn vnuergessen haben, Datum zu Lyr am dritten tag Februarij Anno etc. xxix o. etc.
Dem Ersamen vnd Namhafftigenn vnsern lyben besondern Gerharten Stergk vnd Lasarus Tucher samptlich vnd sonderlich.
M. Melchior de Germania lover Kong Christiern II at besörge de forskjellige Erender, Kongen har givet ham, og den samme Besked har han ogsaa faaet fra M. Gotskalk ( Erikssön) og Hr. Antonius ( v. Metz).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2731). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl (Ringsignet) i rödt Vox. Egenhændigt.
Kæriste nadige herre verdus ether nadis hochmechtughedt at wiide at som ether nade skrifuer meg tiil at sye her Soffrin nogen deel thaa will ieg thet oc andet som ether nade befalet meg ganske willig oc troligh giore Jeg hafuer foendt Greger hiidh tiill meg, thesligest budh fran mester Gotschalk oc her Antoni at thee wille ware therr paa at fulgiøre then afscheed ieg forlodh medt thennom saa hafuer ieg foendt hestene tiil meg: hobendes tiil gudh alsommechtugste: thenne edher nadis anslag oc alle andere skulle heer efter foæ gudh fremgang. Jngen bryst skall paa myn siede were gudh gifue Henrick von Lyt och then anden som ether [536 aar1529] nade hafuer gifuet befaling skicke seeg reth oc trwligh oc giore wees the hafue foendt befaling Jnthet hafuer ieg handlet medt then Hollender eller then procurator general y Hollandt om thet skib som ether nade befalede megh, thij thee ware ey same tiidt y Mechlen Vthi all anden deel will ieg skicke meg som ieg will hafue ether kongligs Ma ts gode gonst oc naadhe her medt same ether kongligh nade gudh alsommechtugste befalendes Datum Antwerppen then viij daagen Februarij Anno etc. xxix
Ether Konglich Ma ts Jdmidige tro thiener M: Melcior von Germania
Au Roy de Dennemarce de Swede Norwege etc.
1529 - Aff mester Melchior anamet
M. Melchior de Germania underretter Kong Christiern II om, at Herren af Bueren er i Brüssel, og at Herren af Bergen ventes dertil om faa Dage, ligesom Hofmesteren Souastre er kommen hjem fra Frankrige; de kongelige Börn befinde sig vel.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2732). Brevform; Halvark med udvendig paatrykt Vaabensegl i rödt Vox. Egenhændigt.
Kæriste nadige herre Ether konglig Ma t verdus at wiidhe at ieg hafuer alleweien bespiordt meg heer och ther sye thee at herren af Buren er wisseligen y Bryssel: oc man syer vel ath herren af Bergen skall komme tiidt ynnen foæ daage: men finder ieg (ingen) ther wil sye thet for wiist Jngen anden nye tiidender ær en altenniste: at Swastre som hafuer taget then tresorirs hwsfrw her vtj byen er kommen igen fran Rosinboz af Franckriige wor fore thet ær wil ieg syæ naer gudh will ieg kommer tiil ether konglig Ma t Ether nadis børn Princen oc princesserne ære gansk[e wel] tiil paas gudh thes loff hafue Datum Mechlen then xix tag Februarij anno etc. xxix
E. K. Ma t Jdmidige troo thiener M: Melcior von Germania
Au Roy de Dennemarce Swede Norwege etc.
[537 aar1529] 
Hr. Georg v. Minckwitz minder Kong Christiern II om den ham ved Brev og Segl lovede Betaling af 1700 Rhinsgylden i Guld til förstkommende Paaskemarked i Leipzig, hvilke Penge han nödvendig tiltrænger, om han ikke skal geraade i den störste Forlegenhed.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2846). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl (Ringsignet) i grönt Vox. Egenhændigt.
Durchlauchtigister Groszmechtigister koenigk, Euer koenigklichen wyrden szeyntt meyne vnderthenige gantz wyllige vnd vnuordrossenne dynste zuuor Gnedigister Herr, nach deme Euern kon: n wyrden jch vorlangst geschryben mitt erynnerunge myr dy sybentzehen hundertt Reynische goltt gulden lautts Euer kon: n wyrden bryffen vnd Sygell auff nehst kommenden Leyptzigischem ostermargkt jn der Statt Leyptzigk gnedigklich zw enttrichten etc. auch dy vrsachen worumb jch soelchs nicht lenger enttraten kan, des mals vormeldett, dy weyll dan jch meynen glauben dorauff gestellett vnd durch nicht haldunge (desz jch mich dach bey Euer kon: wyrden nicht vormutte) jn mergklich scheden vnd beschwerungen gefurtt, thu jch Euer kon: wyrde hy mitt abermals erynnern mitt gantz vleyssiger bytt mir dy berurtte betzalung wy gemeltt vnnachlessigk zw vororden mich meyner manchfeldigen scheden, szo jch allgereytt Eure kon: n wyrden zw vnderthenigkeytt zw sambt sorgen muhe vnd arbeytt, erlydden gnedigklich zw bedengken das will jch vngespartts vleys gantz willigk vordynen bytt Euer kon: r wyrden gnedige anttwortt Datum Sonnewalde Sontagh letare Anno dominj xv c xxix
Euer Kon: n wyrden vndertheniger dyner Georg von Myngkwitz rytter etc.
Dem Durchlauchtigisten Groszmechtigisten Fursten vnd Herren Hern Cristiern zw Denmargken Schweden vnd Norwegen etc. koenigk Hertzogk zw Schleszewigk Holsteyn etc. meynem gnedigisten Herrenn
1529 - Anammit then 29 Marcij fran Jørgen Menchuiss
[538 aar1529] 
(Kong Christiern II), der af Electus til Lund, Hr. Johan Weze, har erfaret, at hans Brev til Joachim Hochstetter endnu 16 Februar ikke var fremkommet, medens andre Breve havde naaet sit Bestemmelsessted, begjærer af Lazarus Tucher Forklaring over, hvorledes Sammenhængen er dermed.
Efter Orig.-Concept i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2618). Helark, hvoraf förste Side beskreven. Uden Underskrift og Segl. Johan Wefrings Haand.
Lasarus Tucher
Lyber getrauer [vnd Rath Wir geben euch gnediger meynung zuerkennen das der Erwirdig jn Gott vnser Rath vnd besonder lyber andechtiger her Johan von Weze Erwelter Ertzbischoff zu Lunden etc. vns als gestern jn vnser ankunfft furgetragen vnd angezeigt [das [wy das wy jme Joachim Hochstetter zugeschryben, das er den xvj tag Februarij negstuerschynnen vnser brieff noch nicht empfangen vnd erlangt habe [das welchs vns sehr groszlich verwundert, angesehen das etlich von denselben vnsern briffen an ander ort vnd ende sollen verreicht werden, doran vns dan merklich vnd grosz belegen, Hirvmb ist an euch vnser gnedigs ansynnen vnd begern [Jr wollett vns forderlich zuerkennen geben ap [wo Jr eynich weytter zeytung oder gelegenheit dauon wusten, Jr wollett vns dasselbig forderlich vermelden vnd zuerkennen geben, ap vnser briff den Hochstetern zugeschickt oder aber sonsten vnderwegs nydergelegt worden sein, Wo aber dem nicht vnd dy Hochsteter zu Antorff vnser briff vndergeschlagen vnd furenthalden so begern wir Jr wollett [vnbeschwert sein vnd ynen anzeigen das wir denselben schaden vnd nachteyl so vns dauon erwachsen wurden bey nymands andern dan bey jenen wissen [vnd suchen wollen, das haben wir euch jm besten nicht wollen verhalten, vnd euch sunsten gnedigen guthen willen zuerzeigen thun wir gneigt Datum Lyr am ix Martij Anno etc. xxix
Lasarus Tucher zugeschryben vnd sein antwort.
(Kong Christiern II) takker Lazarus Tucher for det modtagne Svar paa sit Brev og erklærer sig tilfreds, med hvad han har foretaget og tilraadet, samt anmoder ham om at skaffe Joachim Hochstetter endnu et Brev fra Kongen i Hænde, ledsaget af hans eget paanyt afgivne Regnskab, eller at sende Kongen Regnskabet, som han da med sit Brev skal besörge oversendt til Hochstetter.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2619). Helark, hvoraf förste Side beskreven, uden Underskrift og Segl. Johan Wefrings Haand. [539 aar1529] 
An Lasarus Tucher,
Lyber getr(a)uer vnd Rath, Wir haben euer [schre antwort wes Jr vnserm schreyben vnd begern nach der vbergeschickten briff halben ausgericht, [jtz empfangeu vnd doraus allenthalben euern furgewanten vleysz vormerkt Thun vns demnach gegen euch euers guthen willens mit besondern gnaden bedancken Vnd lassen vns dorneben wolgefallen euern Rath vnd gutbeduncken so Jr jn berurter handlung furgewandt, wir wollen aber Euch gnediger meynung nit bergen, das wir der sachen zu gut noch eins wy zuuorn bescheen an Joachim Hochstetter wollen schreyben [lassen , [vnd euch dy briff zuschicken lassen [vnd begern gnediglich Jr wollet dy Rechnung vffs new wydervmb auszeichnen vnd wo Jr dan nuhn eynich guthe freund vnd gonner zu [Hochst Augszpurgk hetten vnd wusten, so begern wir Jr wollet dy Rechnung vffs new wydervmb lassen auszeichnen vnnd neben vnsern [briffen wy jr zuuorn gethan an Joachim Hochstetter schreyben vnd dyselbigen schrifften berurten euern guthen freunden [vnd nicht an dy Hochstetter vffs forderligst [zu vbersenden mit bitt solch briff gedachtem Hochstetter gein Speyer oder ander orth wo er anzutreffen were vffs eylendst jn der post zuzufertigen, hiran erzeigt Jr vns sonder guts gefallen, Wo Jr aber solchs wy jtzt berurt [zuthun nicht verhofften, [nicht gehrun konten so begern wir gnediglich Jr wollet dy Rechnung auszeichnen [vnd dorneben dem Hochstetter wy zuuor bescheen auch schreyben vnd vns vbersenden So seint wir bereyt dyselben briff neben den vnsern an Jochim Hochsteter gewiszlich zubestellen vnd zuuberantworten lassen, das haben wir alles euch bester vnd gnediger (meynung) nicht wollen vorhalten, vnd euch sunsten jn alwegen gnedigen guthen willen zuerzeigen seint wir gneigt Datum Lyr am xij Martij anno dxxix o.
(Kong Christiern II) sender Joachim Hochstetter efter Aftale det fra Ger hard Sterck og Lazarus Tucher modtagne Regnskab til Gjennemsyn og udbeder sig hans Mening derom.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2620). Halvark, uden Segl eller Underskrift. Johan Wefrings Haand. [540 aar1529] 
An Joachim Hochsteter
Lyber getr(a)uer vnd Rath, Der gehalten vnderredung vnnd genehmen abschiedt noch haben wir an Gerdt Sterck vnd Lasaro Tucher der rechnung halben schreyben lassen vnd [jngelegte antwort wydervmb erlanget [von Jenen [gute wydervmb antwort erlanget, wie Jr dan aus beygelegten jren briffen [zusambt der beygeschlossen rechnung auch gnugsamlich vernehmen werdet vnd ist demnach an euch vnser gar gnedigs ansynnen vnd begern Jr wollet dy Rechnung zum besten vnnd vleyssigsten vbersehen vnd vns dorauff ferner euer gemueth vnd gutbeduncken forderlich zuerkennen geben auch weytter vnser sachen euer vortrostung nach euch getreulich beuohlen sein lassen wy wir vns zu Euch gentzlich vnd vngezweiffelt vorsehen Hiran erzeigt jr vns guts gefallen vnd wollens auch hinwydervmb euch mit besondern gnaden vnd allem guthen zuerkennen getrosten Datum Lyr am xiij tag Martij Anno etc. xxix o.
M. Melchior de Germania underretter Kong Christiern II om, at Poppius ( Occo) og Johan Denys (Jean Denis) ere reiste til Brüssel, og hvordan et Brev lettest kan træffe den förstnævnte, melder om Udsigterne til Fred mellem Keiseren og Kongen af Frankrige samt fortæller en Del Nyheder.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2733). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet i rödt Vox. Egenhændigt.
Kæriste nadige herre oc konigk ether nadis hogmechtughedt verdus at wiide at Popius: som man sier meg y hans herberge y then salm: er farn tiil Bruss(e)l tiil hobet forthij war rodlicht at er nade lodh skrifue hanom ij bref tiil at sende tiil Antwerppen oc hiidh y veyen for hanom oc bestelle the ærende ether kongligh nade gaf meg tiil hanom y befaling etc. Jeg sender err konglich nade thette bref tiil then karll som ether nade weed so skrefen som same ether nade hadde befalet meg: Johan Denys er farn tiil Brussel: ieg troer naer han kommer om ther ær nogre nye tidender ether nade skall fonge thennom at wiide Jtem then hofmeister Heding er rumt her fran Mechlen mit syn husfrw och meste [541 aar1529] delen man hafuer Jtem nogre hafue heer stor twiffel at nogre skib af thenn flode skulle were tagen: somme mene och thet ey skulle were Jtem man sier och herr at thet skulle were endelig fred emellem keyseren och konigen af Franckrich men ingen hafuer ennw seet artickel ther vdaf: doch sye thee at ther skulle werit seet ath the af Hedinge af thet slot oc stadt: skulle fore allt theris tings vdaf tiil Franckrick oc gifue ofuer til keyserens hand: her er och nogre kiobmen ther wille gifue vdt hundret gilden: medt so skiel om key: Ma t err icke enthen y tesse land eller Italie tiil sant Johans daag: paa thet aldri lengste tha wille thee hafue tabt sodan penige: men ther som hans Ma t ere thaa heer: eller komme tiil forn wille the were vorseckert ij c gilden for et hundert the gifue vdt: andet wedh ieg paa thenne tiidt (icke) at skrifue ether kong: Ma t: wilken ieg wil altiidt gudh alsommechtugste hafue befalet skrefuet y Mechlen xvj daagen Martij anno etc. xxix
Ether Konglich Ma ts Jdmidige troo thiener Melcior von Germania
Au Roy de Dennemarce de Swede de Norwege etc.
(Kong Christiern II) anmoder Popius Occo om at gaa i Borgen for 300 Guldgylden, for at et Skib, der tilhörer Hertug Albrecht ( af Mecklenburg), af dennes Ombudsmand Wolf Moller kan föres fra Amsterdam, hvor det ellers vil blive holdt tilbage; Kongen er villig til at skaffe ham Betaling herfor til förstkommende St. Hansdag.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2622). Halvark uden Underskrift og Segl. Johan Wefrings Haand.
An Popias Ocko
Lyber getrauer, Wir geben euch gnediger meynung zuerkennen das jegenwertigen Wolff Moller vnsers lyben Ohmen vnd Swagers Hertzog Albrechten beuehlhaber vns angezeigt das ein schiff zu Ambsterdam vorhanden hadt vnd dasselbig etlicher schuldt halben von dannen nicht wol erlangen mugen Dweyl wir dem gedachten vnserm lyben Swager mit allem freu(n)tlichen willen geneigt vnd zu forderung s. l. sachen auch zwr huetung seins schadens szouiel [an vns, vns muglich vns gern gutwillig zu erzeigen gneigt sein, Demnach so ist an euch vnser gar gnedigs ansynnen [542 aar1529] vnd begern Jr wollet vnbeschwert sein vnd vns zu sonderlichen guthen gefallen [bey den burgen [vmb [vor solch schiff [vnd schuldt [nehmlich drey hundert gulden jn geld oder gelds werung gut sagen [vnd geloben [vnd vor ein Summa drey hundert gulden borge werden [wo sy aber doran nicht begnugik szo wollen jtzgemelte Summa denselben borgen entrichten vnd *ve(r)degegen domit [jege briffs zeiger Wolff Moller berurt schiff frey vnd ledig bekohmen vnd an seynen hern fertigen mugen. Das wollen wir euch zusagung thun angezeigte Summa gelds vff negstkunfftigen S Johans Baptiste tag on allen schaden kunglich [vnd ehrlich vnd wol zudank wydervmb zuentrichten vnd erlegen zulassen vnd wollet vns dysz vnser ansynnent nicht abschlahen Euch dor jn allenthalben gutwillig erzeigen das wollen wir etc. Datum Lyr am Sontag Palmarum anno xxix o,
Knut Thorgilssön erkjender, at han har solgt, hvad han eier i Takun (nu Tukken) i Rymskogs Sogn i Rödenes, til Anders Audgilssön paa Lid (i Södrums Sogn).
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Tukken i Rödenes. Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 150).
Ffor alle mendt thette breeff hender for atkomme bekiender jeg Knuth Torgiulsson oc met thette myt obettbreff vitterligt giør att jeg haffuer soldt oc affhendt fornumstig mand Anders Oudgiulsson paa Liid all then deell som ieg aager vti Takwn i Rynskog vti Rødenes prestegield liggendes som er mytt rette odall, fra mig oc myne ærffuinge oc vnder for ne Anders Oudgiulsson oc hanss ærffuinge till ewerdelige eyge med alle sine rette tilliggelse jnthet vndertaget vti nogre (matte) oc haffuer ieg opbaaret *opbaaret aff for e Anders Oudgiulsson alle penninge i mere oc mindre ludh effter som i wort kiøb kom saa mig well atnøger i alle matte Tiill yttermere och bethre forwaring beder ieg Tord Trondsson oc Birger Engilbrictsson sworne lagrettes mendt i Sødremssogen athenge theres indszigle neden thette breff Giffuet paa Liid torsdagen nest effter tagetiisdag annodomini millesimoquinge(n)tesimo vigesimonono
[543 aar1529] 
Kong Christiern II tilsiger Erkebiskoppen af Minden, Hertug Frantz af Braun schweig og Lüneburg, for de Tjenester, han har vist ham, et godt Bispe dömme for hans Levetid i Kongens Riger og Lande, naar denne er bleven restitueret i sammes Besiddelse.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2623). Helark, hvoraf kun förste Side beskreven, uden Underskrift og Segl. Johan Wefrings Haand.
Wir Cristiern etc. Bekennen vnd thun kunth offentlich mit dysem vnserm briff fur allermenniglich dy jen sehen [oder horen lesen, vnd weme er furkumbt, das wir aus sonderlichem freuntschafft vnd guthen willen, auch jn ansehung der vilfeltigen angenehmen lieb vnd dinsten so der erwirdig jn Gott vnd Hochgeborne Furst vnser lyber Oheim her Franciscus Bischoff zu Minden hertzog zu Brunszweig vnd Luneburk vns vnd den vnsern offtmals vnd alwegen gantz gutwillig ertzeiget vnd bewysen hadt [vnd hinforder alzeit wol thun kan vnd magk [S. l, zugesagt versprochen vnnd verschryben haben, [zusagen versprechen vnd verschreyben S. l. hirmitt vnd jn krafft dyses vnsers briffs wan wir durch gotliche gnad wydervmb zu vnsern entwanten kunigreichen Furstenthumben landen vnd leuten kohmen vnd restituirt [wurden , So gereden geloben vnd versprechen vnd verschreiben wir hirmitt vnd jn krafft dyses vnsers briffs das wir als[dan S. l. ein [gut Bistumb [mit aller seiner zugehorung herlikeiten freiheiten [vnd nutzung jn gnanten vnsern kunigreichen vnd landen sein lebenlangk zuhaben zubesitzen [vnd zugebrauchen vnd zugeniessen vbergeben vnd einthun vnd domit versorgen sollen vnd wollen, Darenkegen soll vnd will gnanter vnser ohem jn alwegen vnser vnd vnser erben bestes wissen vnd schaden vnd nachteyl vorhueten alles noch jnhalt S l, Reuersz briff vns doruber gegeben getreulich vnd anegeuerden zu warer vrkund etc. Datum Lyr xij Aprilis anno 29
[544 aar1529] 
Esge Bilde tilskriver Kong ( Frederik I), för han drager til Norge, hvilket han haaber vil ske den fölgende Dag, og beretter om, hvad han har modtaget af Skyts, Ammunition og Proviant, udtaler Frygt for, at In ventariet paa Bergenhus bliver ringe, omtaler Laan, han har maattet gjöre paa Kongens Vegne, Regnskabet og Bygningen paa sit tidligere Len i Fyn og et Mageskifte mellem hans Svigerfader Hr. Henrik Krum medige og Kongen samt beder denne om Beskyttelse for sin Hustru og Börn under sin Fraværelse.
Indfört i Esge Bildes Kopibog i danske Rigsarkiv S. 23-25. (Jfr. Dipl. Norv. XI No. 521).
K te nad e herre werdes eder nades kongelige majestath ath viide ath i gaar *som i gaar som clocken vor emellom iij och iiij tha fick Nie(l)ss Jebssen jegh och skipperen paa Hambarigh barken vor affske aff her Jehan Vrne oc mester Anders Glob paa hwad deell som wij kunde aff them bekomme paa thenne tiid acther met gudz hielpe imorghen att løffue her aff hadde leylighedhen begiiffuith segh saa jegh kund før komitt aff sthet tha skall gud viidet jegh hadde thet gerne giorth Jtem k te nad e herre aff thet skytt eder nade loffueth megh ther aff fick jeg /-j/ kartoff /-j/ slange och ij falkenette jtem fick jegh l cloder till kartoghen och ij skipping bly Jtem fick jegh till samme skytt /-j/ lest krud oc j fierding krud [oc ij skipp Jtem om fittalle och spiissingh jegh skulle haffe hafft till slotz behoff ther aff haffwer jegh faat ij c siider flesk ij t r erther [huor langt thet kand s K te nad e herre befrøcther jegh megh storlighen ath jegh paa eder nades vegne kommer j en stor geld ther thij jegh befrøcther megh ath jegh fanger ther eth ringhe jnventarium ther gud forbyd(e) jegh nødis till ath taghe aff køffmendhen paa brygghen korn eller ander deell jegh haffwer behoff tha haffwer eder nade till selff ath betencke hwad bestand ther vill fylle met paa eder nades vegne K te nad e herre verdis eder nade och at viide ath jegh nw j thesse daghe [haffwer [nødis jegh til ath i panth sete her Jehan en gard for j c marc Danske hwider som mester Anders Glob vell witterligt er till ath løne thet folk met som meg skall fylle paa eder nadis vegne oc andhen dell jeg haffwer vt giiffuet paa eder nadis vegne som jeg well beuisse met clare register ther for beder jegh eder nade *ydmygegelige gerne [545 aar1529] K te nad e herre verdes eder nade och ath viide ath mester Anders Glob anthvordit megh paa eder nadis vegne lxx lod sølff [ath løne eder nadis folk met ther for motte jegh giff(ue) hanum mith oben beseylle breff [ath je lydendis ath jegh och mynne arffvinghe skulle betalle oc fornøff(ue) for ne mester Anders Glob eller hanss arffuingh samme søllff och holle hanum oc hanss arffwing thet skadisløss i alle made [ther for [Sammeledis beder jegh eder nade ydmygelige gerne ath eder nade well verdis ath vere megh behelpelige till mester Anders ath myn høstrv paa mynne vegne motte faa mitt breff ighen thij jegh vt gaff samme sølff paa eder nadis vegne som jegh oc vell beuisse met clare regiister K te nad e herre verdis eder nade och ath viide ath i the daghe som jegh foor aff Fyen tha giorde jegh mester Crestiern Hwiid reghenskaff aff hwess oppeberelss och vtgiifft som jegh haffwer oppeboritt och vt giffuit paa eder nadis veg(n)e tha bl(e)ff ieg eder nade noghit skyldige epter regenskaffs oc quitantziss lydelsse Jtem bleff jcke aff regnith then bygningh som jegh haffwer ladhit bygd ther paa slotthet och andhen dell jegh bleff till acther oc jcke bleff regn(i)t som mester Crestiern Hwiid well vitterligt er oc mitt reghenskaff vt visser Ther for beder jegh eder nade ydmygelige gerne ath eder nade vell verdis till och lade mester Crestiern Hwiid ligne bode summen thij hand haffwer mith reghenskaff oc eder nade villde ramme ath (dvs oc) viide mit beste at jegh motte faa eder nadis quitantze ther paa Hobess megh eder nade jcke skulle lettere komme till sligh ein bygningh enn jegh giorth haffwer och skall samme summe jcke løffue langht aff vegen nar the bleffue ssamen lignet K te nad e herre som eder nade och vell witterlight er ath eder nade haffwer vnt myn fader Her Henric Krumdige eyndom paa noghet godz i Halland och hand skulle gøre eder nade en villj for [hwad eyndom er ydermere bedre end pantit er tha verdes eder nade ath viide ath mester Anders Glob myn fader och jegh [ther offwer verendis haffwer offwer weytt hvad eyndommen er bedre en pantith tha haffwer vij thet saa forhandlith ath myn faader skall giiffue eder nade xxx gode øxen for samme eyndom jndhen sancti Mickellss dagh nw nest kommendis K te nad e herre beder jegh eder nade ydmygelige gerne ath eder nade well verdes ath viide myn høstrv och børnss beste och bestand j [thenne mijn fraa verelsse well jegh thet met all ydmyg [546 aar1529] troo tiennest for skylle oc fortienne som megh bør ath gøre [emod myn herre K te nad e [herre eder nade met gudz hielp tør inghen tuill haff(ue) ath eders nade skall bleffue forsømit [j nogher made paa then deell saa lengh(e) j myn macth eller for stand er nar gud vell jeg kommer ther her met eder nades
Kere Jep Anderssen ma j viide ath megh lider vell gud vnde megh same tidinner tell eder ath spøre kere Iep ellerss er thet saa som j vell hørde paa tinghit (i)dag viij dag
Titelblad til Esge Bildes Kopibog med Notits om sammes Paabegyndelse 20 Mai 1529, da han modtog Bergenhus.
I Esge Bildes Kopibog i danske Rigsarkiv S. 1. (Jfr. Dipl. Norv. XI No. 525-26).
Anno dominj Mdxxix
Regiister paa hwess breffue her er vt screffuen siidhen Torsdaghen nest epter pindzdagh Ther Esske Bille anammede Berghenhuss
Esge Bilde anmoder Erkebiskop ( Olaf) af Throndhjem, som han har hört har begyndt Fiendtligheder mod Hr. Vincents Lunge og Fru Ingerd ( Ot tesdatter Römer), om at indstille disse, indtil den forestaaende Kroning i Oslo er forbi, og begge Parter have været for Kongen og Rigsraadet og atter ere komne hjem til sit, hvorpaa Hr. Vincents har lovet at indgaa.
Indfört i Esge Bildes Kopibog i danske Rigsarkiv S. 39-40.
Et breff till Erkebespen aff Trundhiem
Wor ydmygh weluillige helssen nw och altiid till foren send met vor herre Kære herre haffue vij nw j thesse dage forfaritt hwrledis ath ther er kommen noghen vuilli emellom eder nade och then gode herre her Vincencius j saa made ath j skullde, ladit optage hanss oc ffrw Jngerdz garde oc godz oc ladit griiffue theris fogiider hwilkett oss gantze leett er Och hobess met gudz hielp ath jcke saa skall være kære herre ther gud fyrbydit ath [547 aar1529] saadan leylighet paa færde være emellom eder nade och thenum ath eder nade tha ville verdes till for vor scriffuelsse och bøn skyld och lade then sagh aldelis bliff(ue) bestandendis j dagh och tiid bode for ord och gernyngher emellom eder nade och hanum till saa lenge then sagh kommer ind for kongelige Majestat vor nad te herre eller Norrigis riigis raad och till saa lenge eder nade och hand komme hwer hiem till syn oc viij dage ther epter nar then kroningh som nw forscreffuith er oc skall stande vtj Opsloo ath then er offwerstaad Jtem sameledis haffwer her Vincencius loffd oc tillsagd Nelss Jebssen Sex(t)us fan Mønnick vor nad e herris befallingx mandt och feltveffwer och megh ath hand vill holle alle thesse for ne artickell som for uith star Kære herre hobess oss och inghen twill paa haffwer ath eder nade vell vell besinde och betencke kongelige majestats Norrigis riigis oc alle vorss beste oc *beste och bestand och hwad skade oc forderff ther motte komme vt aff ther gud forbydit ath eder nade och hand jcke ville samberes Och bede vij eder nade ydmygelige gerne ath eder nade vell verdes till och scriffue oss her eth encke swar till om met thesse vore sendebud met thet aller første ath vij matte vijde hwad vij skulle giiffue thenum for swar vtj hvilke made vij kunde beuisse eder nade vor veluillige tienste ther skall eder nade altiid finde oss villige till her met eder nadis verdighet altiid then almegt e gud befallendis Datum Berghenhuss hellige trefoldighets affthen 1529
Esge Bilde underretter Biskoppen af Færö om, at han er bleven Kongens Befalingsmand paa Bergenhus og har faaet Paalæg om at tage Færö under Slottet og oppebære Kongens Rente og Rettighed, hvortil han anmoder Biskoppen om at være ham behjælpelig.
Indtaget i Esge Bildes Kopibog i danske Rigsarkiv S. 55-56.
Eth Breff till Bespen aff Ffærøø
Myn ydmygh welluillige kerlige helssen eder nadis verdighet altiid tillforen send met vor herre Kære herre verdes eder nade ath viide ath hogboren fførste och megtige Herre Her Ffrederick met gudz nade Danmarks Wendis och Gottis konungh vtuo(l)dt koningh till Norrigh Hertugh j Slessuig Holsthen etc. myn aller nadigste herre haffwer *haffwer hiid send megh till Berghen [548 aar1529] huss ath jegh thet anamme skulle hwilkett jegh oc saa giort haffwer och her paa Slotthet ath bliffue for hanss nadis befallendis Mandt noghen tiid Sammeledis haffwer hanss nade oc giiffuit megh j befallningh ath anamme Feerøø her till Slotthet och almwghen ther paa landit kronenss tienere skall kende megh for theris hosbonde och skall gøre och giiffue megh paa hanss nadis vegne all rente och rettighet som the arlighen pley(e) och plectige ære vt at giiffue her till kronenss slott Berghenhuss Ther fore beder jegh eder nade ydmygelige gerne ath eder nade vell verdes till ath være meg behelpelige paa kongelige majestats vor nad te herris vegne at samme bønder och almw vell lade segh finde veluillige met hwad dell the skulle gøre oc giiffue megh paa hanss nadis vegne Well jegh met gudz hielp till hielpe ath forswore them for vrett alle och hwer serdeliss Och vell holle them alle ved st. Oluff kongis oc Norrigis logh Oc ved gammele gode sedvanne j hwilke made jegh kand være eder nade till ville oc tienste tha vell jegh thet gerne gøre Och ther skall eder nade altiid finde megh veluillige till Och beder jegh eder nade ydmygelige gerne ath eder nade vell hielpe ath delle eder nadis gode raad met megh j thesse erinde och andre hwilketh jegh vell altiid gerne forskylle met eder nade j saa made eller andre Her met eder nadis verdighet altiid then almegtigste gud befallendis Ex Berghenhuss andhen gudz legomss dagh 1529
Esge Bilde melder Biskop ( Höskuld) af Stavanger sin Ankomst til Bergenhus, hvor han skal være kongelig Befalingsmand, og beder Biskoppen om at staa ham bi med Raad og Daad; han oversender ham en Tönde Mjöd, som bedes ei forsmaaet.
Indtaget i Esge Bildes Kopibog i danske Rigsarkiv S. 79.
Till bespen aff Staffvangeren
Myn ydmygh veluillige k e helssen eder nadis verdighet altiid tillforen send met var herre kære herre verdes eder nade ath viide ath Hogboren fførste oc megtige herre her Frederick met gudz nade Danmarks Vendis oc Gottis koning vtvold koningh till Norrigh Hertugh i Slessuigh Holsthen etc. myn aller nad te herre haffwer hiid send megh till Berghenhuss ath jegh thet anamme skulde hwilketh jegh och saa giorth haffwer och her paa [549 aar1529] Slottet ath bliffue for hanss nadis befallnings mand noghen tiid Thij beder jegh eder nade ydmygelige gerne ath eder nade vell verdes och ramme ath viide kongelige majestath vor nad te herris beste j alle made och hielpe ath delle eder nadis gode raad met megh j hwilke made eder nade kand tencke kongelige majestat vor nad te herre oc riiget och oss alle nytteligt kand være kære herre verdes eder nade oc at viide ath jegh sender eder nade j t e miød beder jegh eder nade ydmygelige gerne at eder nade icke vell lade eder liidet forsmaa veste jegh ydermere villi oc tienste jegh kunde beuisse eder nade tha ville jeg thet gerne gøre her met eder nadis verdighet altiid then almegtigste gud befallendis Berghenhuss andhen gudz legomss dagh 1529
Esge Bilde kundgjör for Fogderne paa Helgeland, at han af Kong Frederik I er ansat som Befalingsmand paa Bergenhus, hvorfor han i Henhold til Kongens Brev, hvoraf Kopi medfölger, paalægger dem at gjöre ham Regnskab og betale ham Afgifterne og Restantserne for det forlöbne Aar, siden de sidst aflagde Regnskab.
Indfört i Esge Bildes Kopibog i danske Rigsarkiv S. 100 f.
Breffue till the fogiider pa Hellighelandtt
Wenligh och k e helssen met gud Matw viide :N: ath kongelige Majestat vor nad te herre koningh Frederick haffwer hiid send megh till Berghenhuss och her ath bliffue noghen tiid for hanss nadis befallingx mandt Sameledis haffwer hanss nade och giiffuith megh i befallingh ath jegh skullde lade anamme Helligland och ther lade opkreffue hanss nadis rente oc rettighet som hanss nade till faller ther j landet Oc sammeledis haffwer hanss nade och giiffuith megh i befallingh at saa mange fogiider som ther paa landit er paa hanss nadis oc her Vincencius vegne ath the skulle gøre megh rede och reghenskaff for huess the haffue oppeboritt j thette aar siidhen the siist giorde regenskaff och for hwad deell tilbage staar aff thet gamle epterstad Thij beder jegh tegh gerne ath tw lader tegh finde veluillige j alle made paa vor nad te herris och mynne vegne Och tall met the gode karlle som ther er foget paa landit oc met almwen ath the lade them finde villige met hwad deell the skulle gøre och giiffue her till Berghenhuss paa vor nad te herris vegne Sameledis kand tw ydermere san [550 aar1529] delige forfare all leylighedhen aff thenne copie som jegh nw sender tegh aff kongelige majestatz vor nad e herris breff oc j her Vincencius breff kandt tw oc formerke leyligheden aff Jenss scriffwer hwor thet er seg begiiffven ydermere end jegh kand scriffue tegh till Och beder jegh tegh ath tw velth sie almwen ther paa landit ath the ville lade them finde welwillige j alle made epter vor nad te herris breff(s) lyelsse Jegh vell ighen holle them alle och hwer serdelis ved st. Oluff kongis oc Norgis riigis loff oc rett och ved alle gode gamle sedvanne skall tw eller inghen aff the gode karlle ther befallingh haffwer paa landit paa vor nad te herris vegne inghen twill paa haffue ath jegh vell skicke megh saa tilbørlig emod tegh och them oc vell løne eder for eders tienniste (saa) j skulle tacke megh giør i alle made som jegh tror tegh till befallendis teg gud. Datum Berghenhuss andhen gudz legomss dagh 1529
Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, Söfren Overskjærer, Byfoged i Bergen, Lagmanden Gudthorm Nilssön og Nils Christiernssön gjöre vitterligt, at Kongens Fodermarsk Nils Jepssön i Nærværelse af 2 befuldmægtigede Kjöbmænd af Bryggen spurgte 9 Borgere af Bergen, om de beskyldte Hr. Vincents Lunge eller nogen af hans Folk for at have været delagtige i det Röveri, som var forövet mod dem af Tydskerne paa Bryggen, hvortil de samtlige svarede Nei.
Indfört i Esge Bildes Kopibog i danske Rigsarkiv S. 65-66.
Et obith breff som her Vincencius fick
Vij effter ne Esske Bille høffuitzmand paa Berghenhuss Søwren Offwersker byfogit j Berghen Gottorm Nelssen lagmand jbidem Nielss Crestiernssen ibidem gør vitterligt for alle och kendes met thette vorth obne breff ath Søndaghen nest epter gudz legomss dagh vor forsamlith her for oss paa Berghenhuss thesse epterscreffne danne mend primo Jwn Thomissen Sander Junssen Peder Junssen Andriiss Jonssen Jun Dauidssen Vellom Nelssen Dauid Skotte Aren snitker oc mester Geerd bardsker Tha at spurde Erlige oc velbyrdige Swend Nielss Jebssen kongelige Majestat vor nad e herris foder marsk ffor ne danne mend ath Oc ther offwerverendis twenne myndige køffmend aff Brygghen Ditluff Plade Asmus i Guldskoen om Her Vincencius eller oc noghit aff [551 aar1529] hanss folk var med ath røffue och tage fraa them ther the Tyske her paa Brygghen toghe theris godz fraa them Om the skyldide for ne her Vincencius j then sagh j noghen made Tha swarede for ne danne mend alle samdrectelige oc hwer serdelis oc sade Ney ath the skyldide hanum jcke andhet end gode oc gott och ey hwerken hand eller noghen aff hanss folk var med ath røffue eller taghe fraa them j nogher made ath saa vtj sandhed er vindnit for oss som for uith staar Thet vindne vij for ne med vore singnette nedhen paa thette vort obne breff Giiffuith oc screffuith paa Berghenhuss Søndaghen nest epter gudz legomss dagh 1529
Esge Bilde beretter Kong ( Frederik I), at han kom til Bergen 17 Mai og modtog Slottet 20 s. M. af Hr. Vincents Lunge, der har efterladt et meget ringe Inventarium, hvorfor han beder Kongen om at faa tilsendt Provi ant, som vil falde kostbar at kjöbe paa Bryggen; han giver forövrigt Besked om Erkebispens Forhold ligeoverfor Hr. Vincents Lunge og Fru Ingerd Ottesdatter, om Fogdernes Regnskab, om Umuligheden af for Öieblikket at kjöbe Tömmer og Fiskevarer, anmoder om Opsendelsen af Tömmermænd for at bygge en Mölle til Slottets Behov og anbefaler Nils Jepssön for hans gode Tjenestes Skyld til at erholde et Len.
Indfört i Esge Bildes Kopibog i danske Rigsarkiv S. 3-7. (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 706 og IX No. 624).
Breff till Kongelige Majestat vor nad te herre
Myn ydmyg wnderdanlige willige plectige tro tienniste eder nadis Kongelige Majestat altiid till foren send met vor herre Keriste nad e herre werdes eders nadis kongelige Majestath ath wiide ath jegh kom her ind for byen andhen pindz dagh Och strax om torsdaghen ther nest epter tha anammede jegh slotz loghen her paa Berghenhuss aff her Vincencius gud giiffue ath thet motte bliffue eder nadis kongelige Majestat nytteligth och megh och myn høstrv och børn vthen skade och forderff Och fick jegh her gandze liidet jnventarium paa eder nadis vegne som jegh nw sender eder nade en scrifft paa Thij raader jegh oc beder eder nade ydmygelige gerne ath eder nade strax met thet første velle sende hiid eth skiiff met mell malth fitalle och andhen deell jegh kand holle Slotthet met Ther som jegh icke fangher thet tha nødes jegh till ath tage thet vt her paa Brygghen eder nade till stor skade och brøst Kæriste nad e herre thet folk som jegh haffwer her pa [552 aar1529] Slotthet paa eder nadis vegne thet kand jegh inthet forlade Thij at Erkebespen her i landet tager till segh althet folk hand kand bekomme hwat orsage ther er till thet veed jegh jcke haffwer frw Jngerd och her Vincencius sagd for megh ath hand haffwer anammith och intaghit all theris forlenningh garde och godz hwilkett jegh och andersthet haffwer forfaritt och spurth ath saa er hwr leylighedhen begiiffwer seg i fremtiidhen ther om thet vill jegh och scriffue eder nade till met thet aller snariste Keriste nad e herre werdes eder nade ath viide ath jegh tallith her Wincencius till ath hand skulle formere och forbeyre jnventarium her paa Slotthet paa eder nadis vegne thij hand veste hvad magt eder nade och rigit ther paa liggher Same(le)dis gaff jegh hanum och till kende hwrledis eder nadis kongelige majestat well vor beuist och mange aff eder nadis raad och ridderskaff hwad ventarium hand fick her paa Slottet gaff jegh hanum och till kende ath thet ventarium som hand anammit her paa Slottet och thet hand antvordit megh ath the jcke vore lige eller neer kunde samberes *Sammeleledis gaff jegh hanum oc till kende ath ther som jegh komme j noghen geld paa eder nadis vegne for hwad deell jegh skulle holle slotthet met ath hand var ther en orsage till och eder nade ville thet viide hoss hanum ighen etc. Ther paa gaff hand megh saa for swar ath hand jcke andhit ventarium kunde gøre megh thij hand hadde till foren screffuith eder nade till hwad deell hand ville lade her paa Slotthit K te nad e herre som eder nade oc screff megh till ath jegh skulle antvorde her Vincencius nogle breffue eder nade screff hanum till om skytt krud och andhen dell som hand hadde taghit fraa nogle Hollender hwilkett jegh och saa giorde Nielss Jebssen ther offwer verindis Ther paa gaff hand megh saa for swar at hand hadde samme skytt oc krud hoss segh och sade ath thet var hanss egne gerningher och wille thet selff forsware och ey skulle findes her paa Slottet aff for ne skytt eller krud eller aff for ne godz j noghen made Ke te nad e herre antvordit jegh hanum eder nadis breff lydendis ath hand och hanss ffogiider skulle gøre megh rede oc reghenskaff paa eder nadis vegne ther paa gaff hand megh saa for swar ath alle hanss fogiider hadde giorth hanum rede oc reghenskaff vndhen taghen noghen fogiider som hand hadde paa Helliland som nw er ventendis om st. Hanss dagh tiide K te nad e herre som eder nade och befallith megh ath lade hugge eder nade noghit temmer till eder nadis behoff som then [553 aar1529] scrifft indeholler eder nade antvordit megh tha verdes eder nade ath viide j sandhet at leyligheden begiiffwer segh jcke ath mandt kand thet bekomme her noghit nerwerendis j thenne eghen som eder nade vell kand forfare aff andre ther leylighedhen bedre ved end jegh, ther som temmer thet vore her ath bekomme tha kunde jegh jcke faa her noghet skiiff ath sende eder nade thet met ther som jegh vilde giiffue them ther iiij dobe(l)t fore saa sant hielpe megh gud Oc kand jeg ey faa her noghit skiiff till ley ath hente saa møghen vedt met till Slotz behoff K te nad e herre then tiid jegh anammith thette jnwentarium tha var ther offwer verendis Nelss Jebssen och Hanss Skøneborigh och myn slotz scriffwer som jegh var aff mester Anders Glob begerindis paa eder nadis vegne ther till met en *en myn Swend jegh førde hiid met megh som nw er fogit her paa Slotthit och twenne bøsse skytter en heder Hanss Prydz oc andhen heder Dauid Skotte som offwer saa skyt oc krwd Kereste nadige herre werdes eder nade och ath viide ath jegh gerne ville sende eder nade noghen bergefisk och hwalffspeck tha star thet jcke nw ath faa her j Berghen thij saa ath Norfar skiiff thij ære jcke end kommen her ind och ey komme før om sancti Hanss dagh medsommer tha vell jegh sende eder nade bode bergefisk hwalffspeck och hwad andhen deell jegh kandt tencke behoff er till eder nadis egit fad, met thet aller første skiiff her løffwer aff och till Danmark saa eder nade jcke skall haffwe behoff ath køffue thet j Danmark K te nad e herre verdes eder nade och ath viide ath her er stor brøst for en mølle her paa Slotthit Thij beder jegh eder nade ydmygelige gerne ath eder nade vell verdes till och lade bestille megh en temmer mandt sm kand bygge megh samme mølle thij ath eder nade vell weed hwad magt ther paa liggher Och er ther en god temmer mandt j Tørningher leen j Hoptrop soghen heder Hanss Cresthenssen ath eder nade ville lade thet bestille jegh kunde enthen faa hanum eller en andhen som ther paa haffwer forstand K te nad e herre werdes eder nadis kongelige majestat ath viide ath Nelss Jebssen haffwer nw fuld megh paa thenne reysse paa eder nadis vegne som en erlighe tro danneswend Och haffwer rammith och viit eder nadis beste och gaffn j alle mode paa skiiffuith och besynderlige her paa Slotthit met jnventarium och j alle andre made som hand veste eder nade kunde komme till nytte och [554 aar1529] bestand Ther for beder jegh eder nade ydmygelige gerne ath eder nade vell verdes till for hanss troo tienniste och for thenne myn scriffuelsse och bøn skyld och ramme ath viide hanss beste och forlenne hanum met eth kronenss leen thij hand er then mandt som vell kand gøre eder nade oc riigit ther tienniste for och lader segh altiid finde veluillige ser j hwor hanum till sies som manghen danne mand vell vitterligt er och haffwer hand stedze veritt hoss j alle thesse for ne artickell och hand kand ydermere vnderviisse eder nade all leylighedhen end jegh kand scriffue eder nade till tør eder nade inghen twill haffue paatt ath eder nade skall j alle made bliffue wforsømd szaa langt j myn macth och forstand er Her met eder nadis kongelige majestat altiid then almegt e gud befallendis Ex Berghenhuss mandaghen nest epter gudz legomss dagh 1529
Esge Bilde, der nylig har tilskrevet Kongen om alle Anliggender med Fodermarsken Nils Jepssön, minder igjen om Nödvendigheden af at faa tilsendt Proviant og Krudt, da det, han fik, intet duer, samt en Tömmermand til at bygge en Mölle; om Erkebispen og Hr. Vincents har han endnu ingen nærmere Besked.
Indtaget i Esge Bildes Kopibog i danske Rigsarkiv S. 9-10.
Eth andhet breff till Kongelige Majestat vor nad te herre
Myn ydmygh wnderdanlige willige plectige troo tienniste eder nadis kongelige majestat altiid tilforenn send met vor herre K te nad e herre werdes eders nadis kongelige majestat ath viide ath jegh screff eder nade all leylighedhen till j thesse dage met Nelss Jebssen eder nadis fodermarsk hwor then leylighed om alle erinde haffwer begiiffuith segh her paa Slottet och besynderlige om thet korn som jegh fick her tha er ther jcke regnendis mere vtj hwer lest korn en xij t r j lesthen tha kand eder nade vell formerke j then scrifft paa jnventarium som jegh sende eder nade hwor lenge jegh kand holle slottit ther met ther for beder jegh eder nade ydmygelige gerne ath eder nade well verdes till och sende hiid eth skiiff met mell malth fittall oc andhen deell som jegh paa eder nadis vegne haffwer behoff her paa Slottit ath jegh icke skulle trenges oc nødes till at gøre eder nade en staar skade oc [555 aar1529] tage thet her vt paa brygghen ther som jegh ther nødes till ath tage thet vt aff thenum tha velle the haffue aff megh ighen eder nadis vare her faller lige som the kunde thet køffue aff en bunde eder nade till en stor skade k te nad e herre beder jegh eder nade ydmygelige gerne ath eder nade vell verdes och vndsette megh met noghit krud thij jegh fick her ganze liidit krud paa Slottit som eder nade well kand formerke j then scriffth jegh sende eder nade och thet jegh fick thet dutte jcke storth k te nad e herre verdes eder nade och ath viide ath jegh haffwer inghen tiidinner faath fraa Erkebescopen end nw om then handell emellom hanum och her Vincencius thet aller første jegh faar ther swar tilbage om tha vell jegh scriffue eder nade ther om till oc hwad andhen leylighet jegh kand forfare som jegh ved eder nade er anrørendis K te nad e herre verdes eder nade och ath viide ath her er stor brøst for en mølle her paa Slottit Thij beder jegh eder nade ydmygelige gerne ath eder nade vell verdes till och lade bestille meg en temmermand som kand bygge megh samme mølle thij eder nade vell veed hwad macth ther paa liggher Och er ther en god temmermand i Tørningher leen j Hoptrop soghen och heder Hanss Cristhenssen ath eder nade velle lade thet bestille jegh kunde enthen faa hanum eller en andhen god temmermand som haffwer forstand ther paa K te nad e herre tør eder nade inghen twill haff(ue) paath ath eder nade vell skall aldelis bliff(ue) vforsømdt saa langt j myn macth och forstand er for then dell jegh kand gøre k te nad e herre ved jegh inghen synderlige tiidinner jeg kand scriffue eder nade tell paa thenne tiid her met eder nadis kongelige majestath altiid then almegt e gud befallendis Ex Berghenhuss Sti Vincenti dagh 1529
Kong Christiern II erkjender Modtagelsen af Secretairen Johan Wefrings Brev angaaende hans Forhandling med Lazarus Tucher (om Pengesagerne), som denne önsker at opsætte til Gerhard Stercks Ankomst den fölgende Dag. Kongen paalægger ham at paaskynde Sagen mest muligt og at komme til ham den fölgende Dag för Kl. 7.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2628). Brevform; Halvark med Levning af udvendig Forsegling med rödt Vox (Ringsignet). Egenhændigt. [556 aar1529] 
C. 2. R. D. etc.
Vor synderlig gunst til forne vii fenge nu thin scrifuelse, at thu hafuer hanled met Lacerus Duker, oc hanom tyckes best vere at thet skal besta til Geret Stercke kommer vti morgen, Ther paa gifuer ieg teg til kende at er thet møligt, tha giørt thit beste at thet sker met thet første før Aanrot far bort, ieg vel vti thenne vge nu tilkomer giøre hanom al then forwaring thet han begerer af meg bode met bref oc borgen, giør her vti som ieg teg til *til troer Sammele(de)s scref ieg teg til at thu skal komme til meg vti morge(n) for syv slar, tog beder ieg teg at thw tager met teg all beske her met teg gud befallendes Screfuet vti Lire then niende dag vti Iunius Aar etc. MDxxix
Christiern
Oss elsk e Hans Weffringk wor Secretarius.
Esge Bilde takker Biskop ( Olaf Thorkelssön) af Bergen i Anledning af, hvad han skriver om sin Murmester, og beder Bispen indfinde sig i Bergen, da han har meget at tale med ham i Kongens og Rigets Anliggender.
Indtaget i Esge Bildes Kopibog i danske Rigsarkiv S. 67.
Et breff till Bespen aff Berghen
Myn ydmygh weluillighe k e helssen eder nadis verdighet altiid till foren send met vor herre Kære herre Tacker jegh eder nade ydmygelige gerne for eder nadis gunstige oc gode swor som eder nade megh till scriffuith haffuer Om eder nadis mwremester hwilkit jegh vell altiid gerne forskylle och fortienne j sadan made eller andre hwor eder nade megh behoff haffwer eller till siendis v(o)rdher Kære herre for merker jegh vtj eder nadis scriffuelsse ath eder nade vare megh gerne till ordz Om nogle merkelige erinde etc. Kære herre Ther for beder jegh eder nade ydmygelige gerne ath eder nade vill verdes till och vmage eder hiid till byen till eder nadis gord tha haffwer jegh ath handle och talle met eder nade som kongelige majestat vor nad e herre oc thette riige oc oss alle mact paa liggher Och haffwer jegh giiffuith Stij ydermere j befallingh ath handle och talle met eder nade [557 aar1529] ydermere end (jegh) kand scriffue eder till Thij beder jegh eder nade ydmygelige gerne ath eder nade vell betroo hanum j thesse samme erinde lige som jegh selff till stede vore j hwilke made jegh kand være eder nade till ville oc tienste tha skall eder nade ther altiid finde megh villigh oc redebon till Ex Berghenhuss fredaghen nest epter Vite et Modestj 1529
Esge Bilde omtaler for Kong Frederik I Erkebispens og nogle Bispers Uvillighed til at besöge den berammede Herredag i Norge samt Uenigheden mellem Erkebispen og Hr. Vincents Lunge, hvorhos han udbeder sig et Kongebrev til den förstnævnte angaaende Afgiften af Helgeland og andre under Bergenhus liggende Lene; i Anledning af Forholdene i Landet selv og Rygterne om Hr. Sören Norbys Sötogt samt den slette Proviant paa Slottet, hvoraf flere ere döde, har han maattet kjöbe noget Mel og Malt af Kjöbmændene paa Bryggen og udbeder sig derfor ny Forsyning, hvorhos han klager over Mangelen af en Jordebog for Slottet og over Mynten, i hvilken Anledning han udbeder sig Kongens Hjælp og Anordning; han beretter om Besættelsen af Lagmandsstolen i Stavanger, udbeder sig atter en Tömmermand til at bygge en Mölle paa Slottet og anholder om at beholde Stenen af de gamle Kirker til Brug paa Stedet.
Indtaget i Esge Bildes Kopibog i danske Rigsarkiv S. 12-14. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 1092-93).
Jth breff tiill Kongelig Maiestath wor kier te nad e Herre
Myn ydmyge wnderdanlig willig oc plectig tro thieniste Ether nadis kongelig maiestat altiid tiilforn sendt mett wor herre Høigboren første Kier te nad e herre om then herre dag som ether nadis kongelig maiestat haffuer forscriffuitt att stande schall her wdj riigit Tha kand ieg formercke i noger modæ att erchebispen eller nogen aff the andre besper icke retthe thenum effter att wille besøge samme herredag Ther fore raader ieg ether nadis kongelig ma t att ether nade eller Danmarcks raadt ey schall giøre ther nogen koest thering eller penning e spilling wdj thenne for ne mening Kier te nad e herre som ether nadis :k: maiestat well wittherligt er att ieg schreff ether nade tiill i sistis mett ether nadis foermarsk Niels Ibssen om then wwillighett som er emellom erchebespen och her Vincentz Tha werdes ether nade att wide att ieg szender ether nade en sandt Copie aff thett breff som erchebespen [558 aar1529] meg ther om tiilscreffuit haffuer ther wdaff kand ether nade wide aldt leyligheden ytthermere ther om end ieg nu schriffue kandt Kier te nad e herre beder ieg ether nade ydmygeligen och gierne att ether nade well werdis tiill oc wnde meg ether nadis schriffuelsze oc breff tiill erche bespen om szaa er han haffuer nogith opborith aff ether nadis renthe wdj Helgelandt oc anderstets som her tiill slottett ligger, att thett motthe paa ether nadis wegne komme meg tiill hende och giøre meg ther gode rede oc regen skab fore Kier te nad e herre werdis ether nade att wide att fore then leilighetz skyldt som haffuer [behaffuer begiffuit seg her wdj riigith oc end nu for øgen er oc fore thett røchte som er kommen wdaff søen att Søffuerin Norby skall were wdloben mett twende skiib, Sammeledis fore then leilighett som begiffuer seg her paa slotthett mett thett wnde haffre malt som ieg her anamitt haffuer oc ladit thett forbrygdt och ther wdaff nogle aff ether nadis folch ere worden døde her paa slotthett oc en stoer partt haffuer werit swarligen siwge, oc en partt end nu ere etc. Kier te nad e herre fore thesse for ne orszager och leilighett skyldt tha haffuer ieg nøtz tiill att tage her wdt [paa bryggen aff the Tyske kiøbmend nogit mell och malt nogit mell oc malt her paa bryggen aff the Tyske kiøbmend støcke malt for viij Bergen gyllen regnendis hwer g e fore xij /skilling/ Danske thett er vj marc Danske, støcke mell fore ix Bergen g e thett er vi/-j/ marc iiij /skilling/ och holder stycke mell icke mer end i/-j/ thønne støith mell och huerie ij støcke malt /-v/ thønne malt Ther fore raader oc beder ieg ether nade ydmygeligen oc gierne att ether nade well werdis tiill oc szende hiidt nogitt mell oc malt oc andit som ether nade well wedt macht oppaa ligger Kier te nad e herre [om then mønth som her tiill dags werith haffuer nar her Wincentius kommer tiill ether nade ath ether nade wilde werdis tiill att handle oc tale mett hanum att ieg motte fange rette iorde bogen her tiill slotthet Thij ieg icke wedt for wden hynne huadt ieg kandt indkreffue aff ether nadis wissze renthe Kier te nad e herre om then mønth som her tiill dags werith haffuer Tyckis meg icke raadeligt oc gott were att hun bliffuer wedt then form och manering som hun en partt her tiill dags werith haffuer som meg er wnderuist Thij att ieg befrøcther meg att ether nadis kongelig maiestat bliffuer ther wdj forkorthett oc ether [ether nadis fattige wndersotte Ther fore szender ieg ether nade [559 aar1529] en gyllen aff samme mønth att ether nade wille werdis tiill att lade then komme paa mønthen Och huorledis ether nadis kongelig ma t: thett i fram tiiden haffue wille att ether nad e wilde werdis tiill att giffue meg thet schrifftligen tiill kiende huor effter ieg schall retthe meg om leiligheden begaff seg szaa wdj framtiiden om mønthen kunde bliffue wedt effter ether nadis scriffuelsze som ether nade meg her effter tiilschriffuindis worde Kier te nad e herre haffuer ieg och forfarith i szandhett att ingen her tiill dags haffuer hagtt nogen beffaling att holde her nogen mønth wndertagen then som haffuer hagt beffaling aff framfarne konger sammeledis aff ether nadis kongelig ma t: her paa slotthett Kier te nad e herre nogen tiidt effter ieg hiidt kom tha faldt seg laugtingit att skulde holdis wdj Staffanger oc then som haffde beffaling att were laugmand han war i Hollandt her Vincentz erinde Tha paa thett att ingen skulde szeg retløess clauge oc huer mand motthe skee laug oc rett haffuer ieg beffalitt samme laugting paa ether nadis wegne en goedt acht danemand som er født i Danmark oc er en fattig ridder mantz mand oc er aff the Koszer att han schall paa ether nadis vegne skicke huer mand laug oc rett Kier te nad e herre war ther en anden wng mand som heder Erich Ormssen oc er biscopens frende aff Staffanger oc boer han wdj Staffanger war aff meg begerindis ieg skulde wnde hanum samme laugting huilchett som ieg icke thorde for then leilighett som begiffuer seg her wdj rigit Thj en laugmand her wdj riigit haffuer en stoer hørelsze eblanth bønder och almwes folch Thett gudt forbiude han eller nogen anden wilde andit endt well Kier te nad e (herre) beder ieg ether nade ydmygeligen oc gierne att ether (nade) well werdis tiill att szende hiidt en thembermand som kand giøre her en mølle paa slottett och andit som ether nade well sielffuer wedt huadt macht paa ligger Thij her findis ingen som kand paa sodant arbede Sammeledis raader oc beder ieg ether nade ydmygeligen att ether nade [well ingen forsiger aff then sten aff thesse gamble kircker som forkommen er her for slotthett for nogen merchelig sager skyldt som ieg icke nu kand schriffue om Thij ieg haffuer thenum well behoff i framtiiden paa ether nadis wegne etc. Kier te nad e herre haffuer ieg ingen tiidinger att scriffue om paa thenne tiidt men ether nadis K: M: then almet te g d beffali(n)dis tiill ewig tiidt Datum Bergenhuss fredag nest effter Botulphi martiris aar etc. Mdxxix
[560 aar1529] 
Esge Bilde sender sin Frænde Hr. Vincents Lunge Kopi af det Svar, Erkebispen af Throndhjem har sendt paa det Brev, som Biskop Olaf af Bergen og Nils Jepssön, Kongens Fodermarsk, i Forening med Brevskriveren sendte Erkebispen i Anledning af Uenigheden mellem ham og Hr. Vincents; Udsigterne til Forlig synes ham ugunstige, men naar Erkebispen, som bebudet, kommer til Bergen, vil Esge i Forening med Biskop Olaf og andre gode Mænd stræbe at faa en Forsoning istandbragt.
Indtaget i Esge Bildes Kopibog i danske Rigsarkiv S. 63-64.
E(t) breff till her Vincencius
Venligh och k e helssen altiidt tillforen send met vor herre Kære her Vincencius frende oc gode ven som eder vell vitterligt er ath verdige ffader met gud her Oluff besp her j Berghen Nielss Jebssen kongelige majestatz ffodermarsk oc jegh haffde till screffuith verdige och verdig te ffader met gud her Oluff Erkebesp vtj Trundhiem om hwad vuillj och trette som hanum oc eder emellom er ther paa fick jegh saa for swor som thenne sande Copiee jegh nw sender eder met eder swenne hwn ydermere vtj viisser end jegh kand scriffue eder till skall gud almegt e viidit ath hadde leylighedhen segh saa begiiffuen ath jegh hadde andhen swor faat eller kunde bekomitt end thenne Copie vtuisser tha ville jeg møgith heller giiffuith eder then till kende thij jegh kand vell formerke ath ther vell jcke andhit føiss aff end skade oc forderff ther gud fforbydit ath saa skulle skee hadde jegh yder mere vest jegh kunde haff handlith j thenne sagh tha skall gud viidit jeg vilde thet gerne haff giorth formerker jegh oc i then gode herris Erkebespenss scriffuelsse ath hanss nade acther seg selff hiid tell Berghen nar gud vell hand komer her tha vell jeg handle met then gode herre bespen her j byen oc ander flere gode mend hwilke som till stede er ath jegh kand komme thet i dagh och tiid e mellom erkebespen och eder kære frende som i scriffue megh till om then myntt tha ma j viide ath jegh haffwer befallith myntemesteren ath hand skall vt mynte saa møghit sølff som ederss ffogit her Jenss sade for megh hand hadde antverdit hanum paa ederss vegne Oc tør jegh jcke mere lade mynte før jegh faar ydermere befallningh aff kongelige majestath vor nad te herre her met eder gud befallendis Ex Berghenhuss løffwerdaghen nest for sti. Hanss dagh med sommer 1529
[561 aar1529] 
Esge Bilde giver Kong Frederik I en udförlig Fremstilling af Erkebiskop Olafs og Hr. Vincents Lunges Mellemværende, navnlig i Anledning af de Skibe, Erkebispens Folk have taget, skjönt det ene var Kongens og ladet med Fornödenheder til Bergenhus Slot, hvorom udbedes et Kongebrev til Erkebispen, der siges snart at være ventende til Bergen, da Esge vil forsöge at forhandle alt paa det bedste; han omtaler Hr. Vincents´s In ventarium paa Bergenhus og beder om Forsyning med Krudt samt reserverer sig mod, hvad der kan blive Kongen berettet fra andre Kanter om de norske Forhold.
Indtaget i Esge Bildes Kopibog i danske Rigsarkiv S. 15-18.
Jth andith breff tiill Kongelig Maiestat
Myn ydmyge wnderdanlig villig oc plechtig tro tieniste ether nadis kongelig maiestat altiidt tiilforen szendt mett wor herre Høigboren første kier te nad e herre werdis ether nade att wide att nu wdj thessze dage kom her Vincentius skiib løbindis aff Holland oc formercker ieg att Erchebespen haffuer hagt ther kundskab paa oc ladt en syn kraffueill løbe her Vincentz skiib wnder øgne sønden for Bwcken raa oc tog thett wdj søndags att morgen Strax som samme tiidinger komme meg fore *meg gick ieg tiill bespen her i byen oc bliffue tha szaa tiill enss att wij samdrectiligen wdszende wore szendebudt oc wilde lade handlith wdj dag oc tiidt emellom erchebespen oc her Vincentz huilchett wij kunde ingen swar bekomme anderledis end the sagde att i huilche mode the kunde were paa her Vincentz skade oc forderff liff och gotz thett wilde the aldelis fulkomme aff theris yderste macht oc formwe, dog szaa ether nadis :k: m: oc ether nadis wndersotte wbeskadde i alle mode Kier te nad e herre werdis ether nade att wiide att nu wdj mondags att afften kom erchebespens skiib løbindis indt paa reden oc haffde mett szeg her Vincentz skiib som the haffde tagit Tha gaff bespen her i byen seg i handell emellom them oc meg oc thett szaa handlith att wij komme tiill handell oc tale sammen i dag wdj domkircken Tha gaff ieg erchebespens kiøgemester tiill kiende huorledis meg storligen forwndrett att han haffde her indløbith paa ether nadis [strømme oc tagit ith ether nadis skiib som her Vincentz lodt bygge her for slottett paa ether nadis koest oc thæring, ether nadis k. m. och Norigis krone tiill nytthe oc bystand oc indførde samme skiib for ether nadis kongelig huss oc szede, ether nadis kongelig maiestatt tiill hogmodt [562 aar1529] oc meg paa ether nadis wengne huilchitt meg icke stoedt tiill att lide oc icke helder wilde etc. Kier te nad e herre Ther paa gaff erchebispens kiøgmester meg saa for swar att hand ey wiste att samme skiib kom ether nade tiill oc ey heller att thett wor ether nadis kongelig ma t eller meg paa ether nadis wengne tiill høigmodt i nogen mode att han her indløb paa reden Tha bleff wdij dag saa forhandlitt emellom hanum oc meg att samme skiib skall indleggis paa wougen oc her bliffue indtiill szaa lenge wij fange wiss scriffuelsze fraa erchebespen [igen Thij wij haffue bode samdrectelige screffuit hanum tiill huor thenne leilighitt haffuer begiffuit seg oc skiede thenne handell wdj bespens oldermentz oc mange andre merchelige mentz nerwerelsze Kier te nad e herre ther fore er raadeligt oc beder ieg ether nade ydmygeligen oc gierne att ether nade well werdis tiill att scriffue Erchebispen tiill att han ingen hynder giør meg paa ether nadis wengne paa samme skiib bøsszer eller krudt, men lader meg thett komme tiill hende att schall bliffue her fore slotthet Ether nadis :k: m: oc Norigis riige tiill nytte oc bystand, Thett kand dog begiffue seg wdj fram tiiden om samme skiib effter ether nadis eigen willie oc [begere samtycke, oc szender ieg ether nade en sandt Copie aff thett breff som ieg erchebespen ther om tiilscreffuit haffuer att ether nade mue wider ther ytthermere att retthe ether effter Kier te nad e herre Tyckis meg raadeligt oc gott were effter ether nadis eigen gode behaff oc ether nadis raatz raadt som hoess ether nade tiilstede er, att ether naadis :k m: lade tiilschriffue erchebespen oc the andre gode herrer her i eignen er, oc lade biude her Vincentz i alle retthe for ether nadis kongelig ma t: oc ether nadis radt att stande ther tiill retthe, for huem som hanum haffuer tiil att tale om han haffuer ytthermere handlett eller giortt end ether nadis kong e Ma t: haffuer hanum i beffaling giffuitt oc giffuer ieg ether nade thette tiill kende wdj en goedt acht oc mening for nogle merchelig orszager oc leilighetz skyldt som Sty wdermere kand wnderuisze ether nade end ieg scriffue kand Kier te nad e herre skiede thet seg saa att ther komme nogle tidinger for ether nadis kong e ma t eller for ether nadis oc Danmarckis riigis raad som ether nadis kong e ma t: oc thessze twende ether nadis riiger emellom anrørindis [war er, attj tage ether nade thett modelig tiill szinde, att ether nadis kong e ma t, eller [563 aar1529] ether nadis oc Danmarckis rigis raadt ey skulle giøre nogen koest thering eller pening e spilling tiill forgieffuis før end ieg fanger budt oc scriffuelsze fraa ether nade, eller ieg foer screffuitt ether nade tiill oc well ieg mett gutz hielp haffue myne wissze budt wdj thesse steder i thenne lantz ende norden fieltz som behoff giørss oc lade forfare huor leiligheden begiffuer seg, oc well ieg ther offuer huercken spare natt eller dag thett att forscriffue tiill ether nadis kong e ma t oc ether nadis oc Danmarkis riigis Raadt om behoff giørss Kier te nad e herre skiede thett seg och saa att ether nade eller ether nadis oc Danmarckis riigis radt kunde ydermere forfare nogen handell eller leilighett i sannigen en ieg hører eller kandt Tha well ieg mett thenne myn schriffuelsze were wmistencht oc wforwitt Thij att huadt ieg giør ther wdj, giør ieg aff ith gott troith hiarthe paa thett ey skade eller forderff schulde aff stedt komme Kier te nad e herre werdis ether nade att wide att ieg haffuer nu forhandlett thett i dag oc tiidt emellom [her Vincentz emellom erchebespens och her Vincentz folch indtiill saa lenge ieg fanger budt oc scriffuelsze fra erchebespen igen och goer her røchte att hand er her sielffuer snarligen wenthendis tha hobis meg nest gutz hielp oc well giøre myn yderste fliidt ther tiill, att thett maa komme i en betre skich igen [Kier te nad e herre werdis ether nade att wide att her er stoer brøst paa slotthitt fore krudt huor fore beder ieg ether nade ydmygeligen oc gierne att ether well werdis tiill att forskicke hiidt krudt oc andit som ether nade well sielffuer wedt eder her macht paa ligger Kier te nad e herre wedt ieg nu ingen sønderlig tiidinger att ieg kand scriffue ether nade tiill paa thenne tiidt Thør ether nade mett gutz hielp ingen twiffuel haffue paa att ether nade skall bleffue (w)forsømmett i nogle mode fore then dell som i myn macht oc forstand er Kier te nad e herre beder ieg ether nade ydmygeligen oc gierne att ether (nade) icke forgietther om thet krudt att szende hiidt thij thett stoer her icke tiil fangs paa bryggen Thesligist att ether nade wilde werdis tiill att scriffue meg swar paa alle thesse for ne erind e mett thett alder første Ex Berge(n)huss vigilia sti. Ioannis baptiste Aar Mdxxix [564 aar1529] Thette effter ne war wdj for ne breff Kier te nad e herre som ether nade well fortencker att ether nade beffalith meg att flij ether nade att wide om thette inuentarium som her war paa slotthett then tiidt her Wincentz thett anammede Tha werdis ether nade att wide att huer mand wedt meg att szige aff thett store sølff pening e oc andre gode ware som her samme tiidt paa slotthett war Sammeledis sigis meg och szaa att then dægen som meg fulde hiidt op att han well wedt leiligheden ther om end dog han dyllier syn sandingen fore meg ether nade tiill swig och skade huor ether nade well ther [aff om haffuit mett att ether nade well schriffue meg ther om tiill, tha well ieg altingist ther retthe meg effter Kier te nad e herre effter then leilighett som ieg haffuer her formerct Tha kand thett icke andit were endt her Vincentz bliffuer ether nade store guldt oc pening e skyldig fore thette inuentarium Ther som han icke nu bettaler ether nade att ether nade tha elsker paa ether nadis lenn igen oc besønderlig Sogen som ligger her saa ner wedt handen indtiill saa lenge ether nad e foer ether nadis bettaling etc.
Esge Bilde beretter Erkebiskop Olaf hans Folks Fremgangsmaade med de to Skibe, de have taget, hvoraf det ene er Hr. Vincents Lunges, medens det andet er Kongens og skulde være modtaget af Esge paa dennes Vegne, hvilket han igjen beder udleveret; han udtaler sin Tilfredshed med Erkebispens forventede Ankomst baade for denne Sags Skyld og med Hensyn til Rigets Anliggender.
Indtaget i Esge Bildes Kopibog i danske Rigsarkiv S. 41-42.
Jth breff tiill Erchebispen
Myn ydmyge willige helszen ether nadis werdighett altiid forszendt mett wor herre kiere herre werdis ether nade att wide att nu wdj løffuerdags tha løb ether nadis kraffueill her fram fore slotthett oc samme tiidinger komme fore myn her bespen her i byen oc meg Strax som samme tiidinger komme fore oss Tha lodt hans nade strax en aff hans nadis Capittell oc hans nadis kiøge mester oc ieg lodt wdszende en goedt mand som heder Sty Bagge oc nogle aff rodit her i byen oc wilde thett forhandle i dag oc tiidt [565 aar1529] emellom ether nadis folch och her Vincencius huilchet wij icke kunde bekomme, men sagde thenum att wille fulkomme theris beffaling som the haffue wdaff ether nade etc. Kiere herre werdis ether (nade) att wide att szamme natt eller om morgen ther effter Tha tog ether nadis folch ith wor nad e herris skib som her Vincencius lodt bygge kong e maiestat wor kier e nad e herre konning Freidrich oc Norigis rige tiill nytthe oc bystandt her for slotthett paa hans nadis koest thering oc anden omgielt som well beuiszis kand mett klare register oc mangen wittherligt er Kiere herre nogle dage ther effter tha kom ether nadis folch her indt paa reden mett szamme skiib Tha gaff myn her bespen her i byen oc ieg oss i handell oc tale mett ether nadis kiøge mester offuerwerindis ij oldermen aff bryggen oc nogle andre aff radit [her i byen om dag oc tiidt emellom ether nadis folch oc her Vincenc. folch paa thett ey mere skade eller forderff schulde ther aff komme, huilchit ether nadis kiøgemester lodt szeg weluilligen findis som en daneswend effther myn her bespens oc mytt raadt oc andre danementz som tha offuerwerindis wore, och haffuer han oss tiilsagt att han well holde dag oc tiidt mett her Vincenc. folch paa ether nadis wengne tiill saa lenge han fanger ydermere schriffuelsze oc beffaling aff ether nade oc indtiill iij eller iiij dage han haffuer giffuit meg thett tiill kiende etc. Kiere herre Beder ieg ether nade ydmygeligen oc gierne att ether nade wilde werdis tiill att betencke kongelig maiestatz wor kier te nad e herris konning Freidrichs thette riigis oc riigens indbygers nytte beste oc bystand oc lade thett stande i dag oc tiidt emellom ether nade oc her Vincenc. indtiill szaa lenge ether nade hiid sielffuer kommendis worder Thij ieg haffuer thett formercht aff myn her bespen her i byen oc aff then scriffuelse som ether nade meg tiill screffuit haffuer sammeledis aff ether nadis kiøgemester att ether (nade) achter att well were her mett thett aller første, huilchett meg siwnis raadeligt oc gott were att ether nade wilde komme hiidt mett thett alder snariste, icke aldeniste fore thenne sag men fore mange orszager oc leilighetz skyldt som kong e ma t: konning Freidrich oc thette rige macht oppaa ligger att ether nade gode herrer oc gode mendt som tha tiilstede ere att the tha motthe offuerweige oc betencke wdj hues mode the kunde aff wende wor nad e herris oc riigens skade oc forderff om nogit paa komme [566 aar1529] Kiere herre beder ieg ether nade ydmygeligen att ether nade wilde werdis tiill oc schriffue ether nadis kiøgemester tiill att han ingen hynder wilde giøre meg paa thette for ne skiib paa wor nad e herris wengne som han nu her tagit haffuer. Thij kong e maiestatz vor k e nad e herris koning Freidrichs foermarsk Niels Ibssen oc ieg haffde hans nadis beffaling att anamme thett then tiidt wij komme hiidt ther som thett tha haffde tiilstede werith Kiere herre huor ieg kandt were ether nade tiill willie oc thieniste skulle j altiidt finde meg weluillig oc redebond tiill her mett ether nadis werdighett then aldmectig e gudt beffalendis [tiill evig oc sti. Oluff koning. Datum Bergenhuss sti. Iohannis baptiste afften 1529
Kong Christiern II, der samme Dag har indfundet sig i Antwerpen for at forhandle med Gerhard Sterck og Lazarus Tucher om Klenodierne, der efter Aftalen skulde overgaa fra den förstes i den sidstnævntes Hænder, erfarer imidlertid nu af Gerhard Sterck, at der endnu er noget i Veien, men at der snart ventes endelig Besked fra Hochstetterne, hvorfor Kongen anmoder Electus ( Johan Weze) om at fremskyndc Sagen hos disse, da han nu er i deres Nærhed.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2633). Helark, uden Forsegling.
An Electus Von gots gnaden Cristiern kunig zu Denmarken Sweden Noruegen etc.
Unser gnad vnd alles gut zuuorn Erwirdiger jn Gott besonder lyber andechtiger vnd Rath, Wir geben euch gnediger meynung zuerkennen, das wir vff heuth datum alhier zu Antorff erschiennen, vnd dem genohmen abschiedt noch mit Gerdt Stergk vnd Lazarus Tucher vnderredung gehabt vnd verhandelt dy kleynodien wydervmb [aus gedachts Gerdt Sterckes handen vnd zu Lasarus Tuchers handen [zu vnsern handen zuerlangen [vnd zubringen Dorauff hadt vns Gerdt Sterck zur antwort geben, wy das noch ein kleiner mangel vnd verzugk, Alszo das er sich vffs aller eylendst entlichen bescheidt von den Hochstettern zuwarten verhoff, dar jnn sey, vnd wan derselbig bescheidt komme, So soll man sich als dan gegen vns aller gepur halten, Demnach wollen wir [567 aar1529] euch nit vorbergen nach dem dy zeit sehr kurz vnd der ausgang nuh vorhanden, So will dy hohe nottorfft erfordern kein weyter vorlengerung dorjn zuhaben, angesehen, das vns doran merklich vnd grosz gelegen, Hirvmb so ist an euch vnser sonder gnedigs begern, jr wollett allen muglichen vleysz furwenden vnd befordern, dweyl jr jtzo bey den Hochstetern sindt, das jr der kleynoth [vnd aller ander vnser sachen halben einen entlichen gruntlichen vnd gewissen abschiedt von jnen erlangen vnd bekohmen muget, domit wir dy kleynodie wyder vns zu vnsern handen erlangen [vnd weytter dem Lazerus Tucher jnhalts des abschiedt vberreichen konnen [vnd auch das [vff das dorvber der vnd aller ander sachen halben kein ferner vorzogerung oder eynich ander mehr potschafft vnd schickung erwachssen vnd vonnothen sein dorfft, Vnd wellet euch dyse auch ander vnser sachen getreulich beuohlen sein lassen, Wy wir euch gentzlich zugetrauenn, Hiran erzeigt jr vns sonder gut gefallen, vnnd wollens auch gegen euch jn gnaden erkennen vnd zum besten nit vergessen, Datum Lyr am freytag nach Johannis Baptiste, Anno etc. jm xxix ten
Electus zugeschryben
Esge Bilde erkjender Modtagelsen af Hr. Vincents Lunges Brev angaaende hans og Fru Ingerd ( Ottesdatters) Ankomst til Oslo, hvor de erfarede, at Kong Frederik I. s Kroning er forhindret, men at hans Sön Hertug Chri stiern med nogle af Danmarks Riges Raad vil holde Herredag og hjælpe hver til Rette; han beretter om det uheldige Udfald af sit Forsög paa Mægling mellem Erkebispen og Hr. Vincents, om dennes af Erkebispens Folk tagne Skib og om andre af dennes Anliggender, om Paabygning af Taarnet paa Slottet og om et Brev, han har sendt til ham gjennem Hr. Tyge Krabbe.
Indtaget i Esge Bildes Kopibog i danske Rigsarkiv S. 35-38.
Tiill Her Vincentz
Venlig oc kierlig helsen altiidt forscreffuit mett wor herre Kiere frende oc synderlig gode wen Szom i schriffue meg tiill att frw Inger oc i komme tiill Obsloug attj tha funde for ether kongelig maiestatz wor kier te nad e herris scriffuelsze oc szendebudt [568 aar1529] lydindis huorlunde att :k: ma t: kunde ey komme till Obsloug i szyn eigen perszone att beszøge syn kongelig krøning som hans nade forscreffuit haffde, for nogle merckelig orszager oc leilighetz skyldt som ieg well fermerckt haffuer wdj ethers schriffuelsze etc. Kiere frende formercker ieg och wdj ethers scriffuelsze, effter thij att kongelig ma tz. leilighett begiffuer seg szaa att hans nade ey kandt beszøge for ne krøning Tha achter hans nad e att szende hiidt indt i Riigit tiill Obsloug hans nadis søn hertug Christiern mett nogle aff Danmarcks riigis raadt oc ther att hielpe huer mandt tiill laug oc retthe Gudt aldmect te wnde hans nade oc the gode herrer som tha forzamblis att the motte szaa raade thett kundt were then aldmect te gudt teckeligt oc thesse twende riiger oc lande oc thess indbyggere tiill *tiill nytte oc bystandt bode tiill siell oc liiff Kiere frende Som i oc scriffue om the szendebudt som *ieg Niels Ibssen oc ieg haffde hoess Erchebespen i Thronhiem om then wuillie som hanum oc ether emellom er Tha mwe i wide att vj eller viij dage effter i fore her aff Tha komme samme szendebudt hiidt tiilbage igen Screff ieg strax mett thenum tiill ether huorledis then leilighett haffde begiffuit seg, oc szende ieg ether en Copie aff thett breff som erchebespen Niels Ibssen oc meg ther om tiilscreffuit haffde, oc kunde Niels Ibssen oc ieg ingen anden swar fange aff hanum endt huor handt kunde were paa ethers oc frue Ingers argiste skade oc forderff thett wilde han giøre aff aldt szyn macht szom i well ku(n)de formercke i for ne Copie oc i thett breff som ieg ether tiilforen tiil schriffuit haffuer [Kiere frende nogle dage effter ether budt foer her aff Tha kom ethers skiib løbindis wdaff Hollandt oc formercker ieg att erche bespen haffuer hafft ther kundskab paa och lodt en syn kraffueill løbe thett wnder øgne oc tog thett sønden fore Bucken raae, Tha haffuer ieg forhandlett thett i dag oc tiidt emellom erche bespens folch oc ethers folch oc bleff thett oc szaa forhandlett att samme skiib schall her bliffue liggindis indtiill szaa lenge ieg fanger scriffuelsze fra erche bespen igen oc haffuer ieg ther mytt wisse budt hedene oc er samme budt huer dag achtendis tiilbage igen Kiere frende mwe i wiide att nogle dage effter ethers budt wore her aff farne Tha kom ethers skiib løbendis aff Hollandt oc formercker ieg att erche bespen haffuer hafft ther kundskab paa oc lodt en syn kraffueill løbe thett wnder øgne sønden fore Buckenraae oc tog thett om søndagen att morgen nest fore sti. Hans dag [569 aar1529] bap te Strax som samme tiidinger komme fore meg gick ieg tiill bespen her i byen oc bleffue tha szaa tiill eenss att wij samdrectiligen vdsende wore sendebwdt oc wilde lade handlit wdj dag oc tiidt emellom erchebespen oc ether huilchett wij kunde engen swar bekomme anderledis endt the sagde attj huilche mothe the kunde were paa ethers skade oc forderff liiff oc gotz thett wilde the aldelis fuldkomme aff theris yderste macht oc formwe dog saa k: m: oc hans nadis wndersotthe vbeskadde i alle mode Kiere frende om mondagen att afften ther nest kom erchebispens skiib løbindis her indt paa reden Tha gaff bespen her i byen seg i handell emellom thenum oc meg oc thett saa handlit att wij komme tiill handell oc tale sammen paa sti. Hans afften wdj domkircken Tha gaff ieg Erchebispens kiøgemester tiilkiende huorledis meg storligen forwndrith att han haffde her indløbith paa wor kier te nad e herris frij strømme att tage for ne skiib Sameledis indførde thett for hans nadis kongelig huss oc sæde hans nadis k: m: tiill høigmodt oc meg paa hans nadis wengne huilchet meg icke stoedt tiill att liide oc icke heller wilde etc. Ther paa gaff erchebespens kiøgemester meg saa for swar att han ey wiste att thett war hans nadis :k: m: eller meg paa hans nadis wengne y nogen mode tiill høigmodt att han her indløb paa reden Tha bleff samme dag forhandlit i dag oc tiidt emellom erchebespens folch oc ethers folch Thesligist bleff forhandlit mellom erchebespens kiøgemester oc meg att samme skiib skulde indleggis her paa wougen oc her bliffue indtiill saa lenge wij fange wiiss scriffuelsze fraa erchebispen igen Thij wij haffue bode samdrectelig schreffuit hanum tiill huor thenne leilighett haffer begiffuit seg oc skiede thenne handell wdj bispens oldermentz oc mange andre merchelige mentz nerwerelsze Kiere frende siwniss meg att her Søffuerin som war høffuitzmandt paa samme skiib haffuer stoer skyldt her wdj Thij att (han) haffde sagt meg tiill oc ladit forkorthit skiibit indt paa wougen eller fore ethers gordt tha skulde thett icke saa haffue skeeth mett gutz hielp Ther effter bestoe seg i raadt mett meg ethers tiilsiwnis mandt her Iens oc ethers fogit Niels Iude huorledis the thett tiill thett beste oc ether tiill nytte oc bestandt forhandle kunde om ethers pening e oc anden dell hues han paa ether wengne opborit haffuer Thij att the befrøchtett thenum att ether icke schulde skee skiell Tha rodde ieg thenom saa att the schulde tage borgen fore ham eller lade hanum bliffue tiill stæde indtiill saa [570 aar1529] lenge han foer giortt ether gode rede oc regenskab fore hues i haffue hanum tiill att tale Kiere frende haffuer for ne her Iens oc ether fogit wndsett meg paa nogen stundt mett ij mwremester att forhøige nogit paa thett gamble torn her fore slotthet Bedindis ether gierne attj icke wille ther fore tage them tiill mistycke ieg will paa en anden tiidt giøre ether eller thenum paa ethers wengne szaa stoer fordell igen huor som i eller the paa ethers wengne meg tiillsigendis worde oc schreff ieg ether tiill i siistis mett en Swndiss schipper som sagde seg att wilde løbe igemen Swndit fram fore Helszingborig och han skulde forskicke samme ethers breff tiill her Tyge Krabbe ther att skulle komme ether tiill hende Kiere frende huor ieg kandt were ether tiill willie oc thieniste skulle i altiidt finde meg weluillig oc redebon tiill huadt som i myn macht er oc meg stoer att giøre, Och giøre well oc siger frue Inger oc ethers kiere høstrue mange gode netter och myn willige thieniste Valete Ex Bergen huss thorsdagen nest effter sti. Kanutj regis et martiiris dag 1529
Kong Christiern II medgiver Electus af Lund ( Johan Weze) Kredentsbrev til Herrerne af Bueren, Bergen og Beveren, hvis Raad og Hjælp han paa Kongens Vegne skal begjære til at erholde Fru Margretes Brev til Herrerne i Antwerpen i Anledning af den Uvillighed, Joachim Hochstetter, Gerhard Sterck og Lazarus Tucher vise i Opfyldelsen af Forpligtelserne ligeoverfor Kongen, der igjen vil indlöse de pantsatte Klenodier, hvorover disse have disponeret saavel som over de tilskrevne Herrers Cautionsbreve.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2635). 2 Ark, hvoraf 5 Sider beskrevne.
Lyben Freund, Wir geben euer lieb guther meynung zuerkennen, das wir vns alhier gegen Antorff erfugt, Vnd nachdem der eyne Hochsteter Joachim gnant alhir zur stedt ist, vnd als wir bericht, soll er aus der gantzen geselschafft ausgethan vnd abgeweyst sein, Alszo haben wir vnser sachen halben mit gedachtem Joachim Hochsteter Gerhardt Stercken vnd Lasarus Tucher vorhandelt vnd befinden das sulche vnser sachen von wegenn vnser kleynodien vnd euer lieb brieffen gantz seltzam vnd wunderlich stehen, der gestalt das sy e, l, brieffen an vnser geheysz wissen [571 aar1529] vnd willen jn vnserm abwesen, auch gegen jren eygen Reuersal brieffen vnd verpflichtungen so sy mit E. l. vffgericht vnd vorhandelt, versetzt vnd vorpfendt habenn, Dergleychen auch vnser kleynodien halber, so haben wir von ynen nicht mehr dan viertausent golt gulden empfangen Vnd seint doruber vberputigk gewest yenen angezeigte viertausent gulden zusambt Jnteresse so dorauff gangen noch aller gepur vnd billigkeyt zuerlegen vnd zuuergnugenn lassen, Dergleychen auch wollen sy vnns etliche schaden vnd schulden so von den Hochstettern gemacht vns auch zurechnen, dauon wir doch gar kein wissen tragen, Vnd habenn vns dorauff erpotten, alles das jenige so erlich pillich vnd geburlich ist, dasselbige wolten wir mit gnughafftigen purgschafften versichern, Aber wir haben weder eins noch keins von ynen bekohmen, Sondern konnenn vnd muegen auch vnser kleynodien, noch e, l, euer brieff nit zuhanden erlangen, das wir E, l, alszo getreuer bester meynung nicht haben wissen zuuerbergen, Vnnd ist dorauff an E, l, vnser gantz vleissig bitten, E, l, wolten als vnser getreue Freund vnd mitbruder, zu den wir vnns aller ehrenn vnd guthes versehenn, sich jnn dyser sachen vnbeschwerdt beweysen, vnd solche vnpilligkeit dy vns jn dyser vnser sachenn zugefugt wirdt, getreulich zuhertzen nehmen, vnnd vns hirauff yren getreuen guthen Rath mitteylen, wes wir vns dorjnn halten sollenn, vnd vns zuthun vnd zulassen nutzlich sein magk, vnnd sonderlich getreulich helffen befordernn, das vnser freuntliche lybe Muhme vnd mutter Fraw Margreth Ertzhertzogin zu Osterreich etc. derhalben ernstlich furschrifft thun wolten, vnd E, l, wolten dergleychen auch thun an dy Hern von der Stadt Antorff zuuorhelffen lassenn, Wan wir dy purgschafft gestalt vnd vorsichert hetten, vor das jenige das e, l, vnd ander erkennen konnen, das ehrlich pillich vnd gepurlich ist, das wir alsdann on eynich procesz, lenger auffhalten vnnd vorzogerung zu vnsern kleynodien, vnnd euer lieb zu yren brieffen, wydervmb komen mochten, Vnd euer lieb wolten sich jn dem allen gutwillig vnd getreulich erzeigen, vnnd vorhelffen vnd rathenn auch szouiel dauor sein vnd befordernn, das wir vnd e, l, neben vns nicht jn weytternn schimff, schaden vnd nachteyl mochtenn gefurt werden, so haben wir dorauff jegenwertigen vnsern Rath vnd lyben andechtigen den Erwelten Ertzbischoff zu Lunden etc. abgefertiget, E. l. desselben handels muntlichen zuunderrichten, Vnd bitten e, l, wolten jme vff diszmal gleich vnser selbs eygen person gantzen glauben geben, Das alles wollen wir vmb euer [572 aar1529] lieb jn alwegen gantzwilligk vordynen vnd vorschulden, Vnnd bitten hirauff des euer lieb schrifftlich vnd auch muntlich trostlich guthe antwort Datum Antorff am xvj tag Julij Anno etc. xxix ten.
Copey so an dy drey Hernn als Bueren, Bergenn vnd Beueren geschrieben,
Kong Christiern II, der er misfornöiet med, at Electus ( Johan Weze) og Joachim Hochstetter den foregaaende Dag have passeret Lier, uden at de efter Aftale have indfundet sig hos ham, paalægger dem snart at komme til ham med Budet og senest 28 Juli, medbringende alle magtpaaliggende Breve og Documenter.
Efter samtidig Kopi(?) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2638). Lidet Kvartark, sammenlagt som Brev men uden Segl.
Christiern van gots gnaden Konningk tho Dennemarcken Sweden Noruegen etc. Hertzog tho Sleswigk etc.
Wnszer soenderlicke gunst tho voeren wettet dat wij hebben gisteren jw brieff entfangen in wilker wij formercken dat gy hebben hiir durch geridten vnd hebben vns nicht angesprocken, als wnsszer beyde lestemaals affskeydung was, wilkes vns grott vorwundert Dorumb bidde wij Jw dat gy [ther stunde [mith dem ersthe mit dissem vnszer getrow Caspar Lytzs vnsse Diennere wolde wpsidten vnde kommen hiir tho vns, szo dat gy mosten hiir wyss syen wp dem mitwecke negest thokommende, vnd dat gy wolde myt jw nemmen alle die brieff vnde jnstruction die vns macht wp light, als gy vns tho kenne geffue tho Anderop etc. Doet hiir inne als wij jw tho beleffue, Dorumb idh is alle dingk sunder fare mit jw handlingk etc. als gy woll witere koennen mercken vnd forfaren jn her Electus syne brieff als hee jwe hefft tho gescreuen etc. Hir jnne dho ghj vns sunderlicke myt tho willig wnde wollen wij dat myt jw gunstige vorschulden Hiir mede syt gode befallen Gescreuen tho Lyre den xxiij dag jn Julio Anno etc. mdxxix wnder wnsze Signet.
.1529. - An Electus vnd Jochim Hochstetter *xxiiij dag Julij
[573 aar1529] 
Hans Fende, Federmacher, tilskriver atter Secretairen Johan Wefring angaagaaende den forönskede Fuldmagt for sin Svoger Kaspar Waldow til Indkrævning af Kongens Tilgodehavende, udtaler Haab om, at den Orlov, Johan Wefring vil tage hos Kongen, kun gjælder en kortere Tid, og tilbyder ham Ophold i sit Hus, naar han kommer til Leipzig, om han end ikke selv da skulde være vendt tilbage fra Prag, samt beretter en Del Nyheder fra den Böhmiske Landdag.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2716). Brevform; Halvark med udvendig Forsegling (Bomærke) i grönt Vox over Seglgarn.
/kors/ Laus deo /kors/
MEin freunthwillig dienst beuor grosz gunstiger lieber freundt vnd bruder Johan, ich hab ewer schreyben von Vrban botten enthfangen vnd jnhalts vor lesen, das jr euch bedanckt von wegen das huts mit erbietung solichs widerumben zuuor dienen wer ane nott, dan ich weisz wol das zu der volmacht die nach aller notturfft her ausz zu bringen Mhw kosten wil, wie jr den meldet das es euch disz mals zuthun nit muglich gewest kan wol ermesen das jr keinen fleis sparn werdet, So wir auch die volmacht bekumen, sol hoff ich der hut wol bezalt werden, dan jch hab noch kurtzlich erfahrn das der ein so mit Caspar Waldow yetz jm kampff vor gericht leyt, wo nur die volmacht recht ane dadel vor handen were, das dritte teyl des herings ader vffs wenigst 150 fl. zaln muste, wie wol es vil weil vnd grose mhw kosten auch ethwasz an gelde vff die gerichts kosten ghen wirdet fur das gelt wil ich sorgen, Caspar Waldow die mhw vnd erbeit lasen erlangen wir durch gotliche hillff ethwasz sol ewer theyll auch darbey sein, sehet das jr nur alle sachen so zu disem handel dienlich gruntlich vnd wol ausz richt, die volmacht mus allein vff disen Caspar Waldow gestelt werden, dan die Behamischen recht leiden vnd geben nit nach zwu ader drey person in einer volmacht benandt, darff auch jn einer yeden angefangen rechtlichen sachen kein volmechtiger keinen andern in der sachen volmechtig machen, ein yeder mus seiner angefangenen sachen jn eygner person aus warten etc. Das jr aber meldet seyt vorhoffens mir die volmacht selber in kurtz zu anthwurtten, stet in arbeit vorlaub zu nehmen, wie jch aber das vorlaub nehmen vorsehn sol weysz ich nicht, ab jr gedenck gar vom kunig ab zu scheiden, ader ein zeitlang hin heim zum vater von hertzen gern sehe ichs, wert mir warlich der liebste [574 aar1529] bot mit der volmacht, so es ane ewern schaden, wo jr aber ethwa mit vngnaden, vnd ane gute besoldung ewer langwirigen getrewen dienste solt abscheidenn wer mir hertzlichen leydt, das jr ewer junge tag jn groser sorg mhw vnd arbeit, also vnbelonet solt hin gebracht haben, jch hoff aber ewer vorlaub bitten erstrecke sich nur ein kleine zeit heim zun freunden, wie dem allem, wo jr je selbst nicht kumen kunth vnd vorlaub erlangen, bit ich wellet die folmacht yetz mit Vrban botten gewiszlich ane weyttern vor zuck wo es euch anderst muglich zuthun mit schicken, dann jch vff Laurentj gen Prog musz, wil ich ewer schreyben meyn schwager Caspar Waldow anzeigen, domit er sehe war an der mangel sey, vnd mich auch auff mein zu schreiben gegen jm enthschuldigen, er wil mir sunst nicht glauben geben das ich euch vmb die volmacht geschriben, kumbt jr aber selbst vnd jch nit jnheimisch kumen wer bit ich wollet meim weib die volmacht geben, vnd hie bleyben jn meiner behauszung euch futer vnd mol geben lasen bis jch heim kume, vff suntag post Barthelmej hoff ich wils got wider jnheimisch zu sein darnach vffn mithwoch nach Franckfurt zu reitten etc. wil euch hiemit dem hochsten sambt vns allen beualhen haben, euch freundt willige dienst zu leisten bin ich gewylliget, datum Leyptzk vff primo Augusto Anno etc. xxix o
E williger Hans Fende Federmacher
Von neuen zeitungen ist hie nichtz glaubwirdigs, den kunigk Ferdinandus zu Vngern vnd Beham etc. hat mit sein Beham zum Budweysz ein lanttag gehalten wie man sagt vil hundert taussent gulden von jn begert, aber man saget das die hern ritterschafft vnd stett seint vber ein hauffen getretten welichs lang nit gewest, haben seiner M t gar nichtz weln geben, den wasz jm vor zu geben schuldig, soln mit vnwyllen ab gescheiden sein, auch sagt man graff Hans lig wider viij M starck in Vngern thw grosen schaden, fallen jm vil Vngern wider zu, sol der Turck auch mit einer grosern macht kumen den vor nye, durfft k. May. vil folcks So sagt man das jm nit vil leut gern zu ziehen, ich kan euch nichtz gruntlichs an zeigen, den wie der welt Rede ghen actum vtsupra H Fende
DEm Erbarn vnd nomhafften Johan Weffring :K: M t: zu Denmarcken etc. Secretario seinem in sunder gunstigen freundt vnd geliebten bruder zu handen yetz zu - Lyr
[575 aar1529] 
Kong Christiern II beder (M. Gotskalk Erikssön) at söge Raad hos Herrerne af Bueren, Bergen og Beveren, om hvorledes han bör forholde sig ligeoverfor Kjöbmændene Gert Sterck og Lazarus Tucher, af hvem han hverken kan erholde sine Klenodier eller de nævnte Herrers Cautionsbreve tilbage; derhos skal han hos Herren af Bueren underhandle om Fastsættelsen af en Dag mellem 24 August og 14 Septbr. i Frisland, Brabant eller Oldenborg til Afgjörelse af Tvistighederne og Giftermaalsplanen mellem Fyrstehusene af Ostfrisland og Oldenborg.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2643). Brevform; Helark uden Segl og Underskrift.
Cristiernus dei gratia Dani/,e/ Suetie Noruegie etc. Rex Dux Slesuicj Holsati/,e/ Stormarie et Ditmertie etc.
Premissa Reuerentia cum nostro sincero fauore Som ether well fortencker at wii skickede Her Electus till Kammerich till the tree Herrer Byren Bergen och Beueren och lodhe thennom giffue tilkende huorlunde the køpmend i Anderop handle met oss: saa at wii huercken kunde komme till for ne Herris breff eller och till wore klenodia igen, ther fore begere wij aff forneffnde Herrer theris gode raad oc hielp, huorlunde vii kunde best komme till at fange for ne theris breff oc wore klenodia igen, Wii wore oc offuerbødendis at sette for ne køpmend som er Gertt Stercke och Lazarus Ducker gode loffuen oc wissen for hues deell wii thennom skyldug ære [effther som for ne herrer oc andre gode men kand skøne effter leyligheden wij kunde were thennom aff rette plichtug at bethale paa huilken dag wij bliffue met them offuer eens etc. Ther paa haffue for ne Herrer giffuit Her Electus paa wore weigne for swor, [som hand siger ath the wilde met thet første sende till Meckelle Wolfarth Herren aff Beuerens Hoffmeister, huilken skulle forhøre wore och køpmendenes tiltall paa begge sider, oc føre thet siden ind for for ne Herrer igen Oc wilde samme køpmend icke tha lade wnderuisse them, tha wilde for ne Herrer were oss behielppelige met raad oc daaeth, at wii skulde komme till theris breff oc wore klenodia igen, Nu haffuer Wolfart wærit i Meckelle oc icke tallet met Her Electo som theris affskeidt wor etc. Men reigste strax till Anderop talde nogne faa ord met Gert Stercke oc foer szo strax aff till Fere och sagde at hand wilde inden tree eller fyre dage wiist wærit tilbage igen, Oc haffue wii tøffuit ther effther indtill nu oc haffue ingen budh eller scriffuelsse fanget fraa hannom, huilket oss storligen forwndre, oc ther emellom bliffue wij i stoer skade [576 aar1529] met for ne kiøpmend oc befrøcte oss ther till met at the skulle end nu dagligs regne meer interest paa oss [end dog at wij ey haffue foet peningene [for the peninge som the sige athe haffue finerit oc wij icke haffue opborit , Thij sende wij ether en Credencie till for ne tree Herrer, oc begere aff ether, och wille atj paa thend alderbeste oc lemppeligste maade i kunde giffue thennom thende wor mening tilkende, Oc bede thennom kerligen at the wille her wdj deelle met oss theris gode raadh, [oc mening met mund[tlich, oc wdj [oc scrifft, Oc er thenne wor menning som i skulle begere for ne Herrers raadt paa, at wij achte end nu at begere aff for ne køpmend met thend alder beste lempe, at the wildhe gaa oss rett wdht, oc wille end nu [byde [were offuerbødig at skicke them borgen som for uit staar, Och ther som the icke thet wille willeligen gøre, tha wille wii talle thennom till for retthe, oc stille them szodan borgen for rette [som for uit staar, tha er oss fortrøstet, at the met ingen skeell skulle eller mue holde oss for ne breff eller klenodia [lenger fore, Och ther som for ne Herrer finde for got raadt, at the tha wille bedhe ffrue Margrette at hun wille for wor oc theris bøn skyld, scriffue till raad och burgmestere i Anderop oc tesligeste samme herrer wilde oc huer serdelis sende oss syt breff och forscrifft till for ne burgmestere, at [the nar wij haffue stillet for nde borgen oc wissen for hues wij thennom skyldug ære, at wij tha wden all lenger process eller ytthermere rettergang, kunde fange for ne breff oc wore klenodia i wore hende igen, haffue for ne køpmend oss siden noget till at talle for retthen kunde wii thet gierne lydhe, sende wij ether oc en cupie aff thet breff som wij screffue the herrer første gang till meth her electo, ther kunde i ocszo widhe at rette ether effther, Oc haffde wij wel paa samme tiid screffuit ether all thende leyligheid till, atj [skulle haffde wdrett oss, tha forlode wij thet icke for anden sag skyld, end at wij haffde meent, atj haffde wæritt affdragne hiid till oss, Framdelis [begere wij at j nar giffue herren aff Byren tilkende atj haffue nogen deell besønderlig at giffue hannom tilkende [som her effter følger etc. [giffuer herren aff Byren [sønderlig tilkende nar i haffue giffuit thennom tissze ærinde fore atj siden wille giffue Herren aff Byren tilkende at wor frende Greffue Anthonius aff Oldenborg haffuer wæritt her hoes oss, oc begerede paa [alle syne [sødskens [moder oc brøders weigne at wij skullde fare frem met thend handling som er emellom thennom oc Greffuen aff Ostfriisslandt, szo at wij skulle forscriffue en dag emellom thennom, som [577 aar1529] skulle stande emellom sanctj Bartholomei dag oc Helligkorss dag nest kommendis, Ther paa beslutte bodhe om Gifftermaall oc hues vvenskaff som haffuer wærit [thennom emellom paa begge sidher, ther fore bede wii ether atj wilde ther om endeligen handle oc beslutte met Herren aff Byren [huor hannom tøckes [eller [paa huad stedt, her i Brabandt, mand skulle forscriffue for ne Herrer at komme, oc ther som thet wore Herren aff Byren till willig, tha formercke wij vell paa the Herrer aff Oldenborg, at thet wore them beleyligste j Swolle eller j Kamppen eller j en anden stadt i stechtet, ther som Herren aff Byrens leyligheid szo wore at hand wilde sielff wære ther hoess, etc. [thij wij haffue fornummet at thet wore begge partthe wel beleyligt at for ne mode stode enchten i Suoll eller Camppen thersom Herren aff Byrens leylighed kunde szo were, at hand ther sielff wtj egen persone ther møde kunde, men ther som thet icke skee kand, før end hand skulle bliffue ther fraa, tha wilde the møde her i Brabandt huor som hanom sielff tøckes Oc at hand ther paa wilde scriffue oss till huad stedt hanom tøckis leyligt at were, tha wille wij thet strax forscriffue till thenom, Oc ther som i fornemme at hand icke endelig will sighe ether till, at hand jo will wiist sielffuer komme oc besøghe samme dag, som wij troo at hand jngenlunde aff slaaer, men will schicke en aff syne, som skal haffue hans fulde macht, tha wille wij ochsaa schicke tiid en paa wore weigne som skal ocszo haffue fuldmacht at handle ther wdj wparttieligt som wij haffue sagt Greffuen aff *Ostlandt till, Och tha acthe wij, ther som Herren aff Byren icke sielff will møde, at lade forscriffue dagen i Herren aff Oldenborgx land etc. Bede wij ether atj taghe her paa, aff hannom, en clar scrifftelige oc mundtlicke affskeydt, thij thænd [handling will icke [lyde eller haffue lenger wpholdning, Som i oc kunde formercke j the cupier aff Hertug Henrichs breff, som wij sende ether nu, oc huor treskeligen hand gaar foroffuer met thet gifftermaall, hobbis oss dog thet skall incthet hielppe hannom, ther som herren aff Byren will sielff were ther hoess, [Oc sende wij ether en Credentie till herren aff Byren om the samme ærinde, oc mue i wel lade hannom see tissze cupier som wij sende ether nw, bode som wij haffue screffuit Hertug Henrich till, oc som hand haffuer giffuit oss swor paa ighen, ther kand Hand ytthermere forfare leyligheden ther om, Sende wij ether och ith breff som Hertug Henrich haffuer screffuit Herren aff Byren till, Bede wij ether atj wilde antuorde hannom thet, hues ny [578 aar1529] tydende j kunde forfare atj them wilde biude oss till Oc atj strax [wffortøffuit wille skicke oss suor paa thende samme wor scriffuelssze igen, ther gøre j oss sønderlig till willig met, Oc atj wille ramme oc widhe wort gaffn oc beste j alle made som wij ether tiltroo, thet wille wij kerligen forskylde met ether, Jn Christo valete [ex Lyre jn [secundo [3 die mensis Augustj Anno etc. mdxxix - nostro sub Signeto
M. Gotskalk Erikssöns Optegnelser, om hvad han foretog under Opholdet i Cambray fra sin Ankomst 7 Juli, og indtil Freden sluttedes 5 August.
Efter Gotskalk Erikssöns egenhændige Optegnelse paa Omslaget til No. 2635 i Münch. Saml. i norske Rigsarkiv.
7 ma Julij intrauj Cameracum recepi decem literas ex parte Sigismundj qui primum 23 Julij aduenit Om othensdagen effter myn frwe war her indcomen poa mondag kom ieg till Camerac 14 die postquam conuenissem dominos discessi Valentiam Poa othensdag ther effter drog ieg poa hiem wegen till Valencien, ther fick ieg breff vnder ogen till frwe Margrete till Cardinalen om at sollicitere negotium ecclesie Roskildensis oc noger ny tidinge om Nicles van Mynkwitz oc drog saa tilbage ighen 18 Julij kom Electus selff hiit oc ieg bleff soliciterende Herrer aff Buren oc Beweren befole meg at bliffue her soa lengj noget wordte endeligen bosluttet 22 Julij screff M Melchior meg at ieg skulle fortøffue effter wore nad te herres bofalinge 30 Julij fick ieg wore nad te herres breff till Herren aff Buren om then Oldenborgsche handelinge oc screff om anden dagen swar vltima Julij 5 ta Augusti om morgen fick ieg the andre breffue till Herren oc sønderlige handell met Herren aff Buren om then Oldenborgsche Handlinge Oc same fæmte Augusti om effter middag citra horam terciam besworis oc forkyndtes frijd i Camerak emellom pawen keyseren konningen aff Frankerige aff Hungaren oc Engeland quinta Julij domina jntrauit Cameracum et ego septima
[579 aar1529] 
(Kong Christiern II) beder Henrik v. Lit om at forstrække ham med et Laan af 200 courante Gylden paa en Maanedstid, da Kongen, som han vil have erfaret af Hans Michelssöns Brev, er i Pengemangel.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2646). Lidet Kvartark, uden Underskrift og Forsegling. Hans Michelssöns Haand.
Vnseren besunderen gunst tho vøren føge wij jw tho weten dat wij gebreck hebben om gelt als gy wol werden fornemen in Hans Michelsens brieff, dorumb bede wij jwe dat gy wolde wns leyen wnde wndsetten myt twe hundert korentt. gulden ein monits tiid, wij willen jw gotlicke wnde wol bettalen szo idt sal sunder jw skade syn, hie doe gy wns tho willig met wnde wollen dat myt jwe forschilden Datum Lyre xj dag Augustj 1529, Henric v: Lyt
Henric v: Lyt -
tho Henric v. Lytt tho Anderop
Kong Christiern II beretter sin Söster, Markgrevinde Elisabeth af Branden burg, om den Fred, der er sluttet i Cambray af den Franske Konges Moder og Regentinden Fru Margrete mellem Keiseren og den franske Konge, der nu ogsaa selv er kommen derhen, medens Keiseren er kommen til Italien fra Spanien; Kantsleren (M. Gotskalk Erikssön) har ingen anden Efterretning bragt fra de nederlandske Herrer, end at de ville möde Kongen i Brüssel, naar Fru Margrete kommer did. Til Thomas ( Holste) bedes leveret det af Markgreven udgivne Brev paa de 4000 Gylden, Kongen udbetalte ham i Leipzig.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2647). Brevform; Halvark uden Segl. (Se nedenfor No. 546).
Broderlig kerlig helsen met gud fadher oc wor Herre Jesu Christo, Kiære Søster widhe wij jngen ny besønderlige tydende at scriffue ether till paa thenne tiid, wdhen at kongens moder aff Franckeriighe och ffrue Margrette ere tillsammen wtj Kammerick, oc ther er [giordt [besworen en [eedt friid emellom key e Ma t oc kongen aff Franckeriighe, huorledis the ere worden fordragen oc thend contrat er giort thennom emellom, haffue wij icke end nw fanget, men nar wij thend fange wille wij strax skicken ether, [Haffue wij oc fangit wisst scriuelsse [finge wij i dag wisse tidende [hørdt ath kongen aff Franckeriighe [er i [580 aar1529] [kom nu i mandagx j syn egen persone [kommet tiid till [ind wtj Kammerick oc [skall haffde [nu i tiisdages [kongens moder hannom oc ffrue Margrette [paa thende dag till geest [Oc paa Søndag nest kommendis, will ffrue Margrette haffue hannom till geest igen, trihumphere met huer andre oc gøre god syer, [som wij wille ytthermere scriffue ether till, nar wor Cantzeler kommer till oss [i tiisdages kom wor Cantzeler till oss som wij tiid skicket haffue [oc førde oss dog ingen endelig suor, end Herrerne haffue bødet oss til met hannom athwij skulle møde them i Brøssel nar ffrue Margrette kommer tiid, som skeer nu i thenne wge tilkomende, hues swor wij tha fange skulle i wel fange at vide, angaendis wore eigne ærinde som oss macht paa [ligger [laa , Her met ether gud beffallendis Screffuet wtj Lyre [thend xxix dag i Julio [xij dag i Augusto Anno etc. mdxxix wnder wort Signet
Ether broder Christiern
oc en tymme eller tuo effter hand wor indkommen kom [kongens post tiid [met wisse tidende at key e Ma t wor *offuerkomer till Jtaliam, met fult Spanier, oc two eller tre tymer ther effter kom ffrve Margrettis egen posth met for ne tiender szo mand weid wiist at hand er offuerkomen, hues wij her wdj framdelis kunde forfare som macht paa ligger wille hues wij kunde were ether till willig oc kerlig wille wij gerne gøret
Høgboren fførstinde ffrue Eliszabet met guds nade jndboren førstindhe wtj Danmarcken etc. Margreffinde wdj Brandeburg etc. wor kære Søster.
at Thomas thager thet breff hiid met seg [som [wii haffue aff margreffuen paa the iiij M gl n som wij lode fornøge hannom wtj Lyps:
Kong Christiern II. s Instruction for sin Marskalk Bendix v. der Wisch ved hans Sendelse til Greverne Christopher og Antonius af Oldenburg angaaende deres Regjeringstiltrædelse i Forening med eller uden deres Broder Grev Hans og den Hylding, de i Lier have lovet Kongen i Electus Johan Wezes Nærværelse.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2650). 2 Helark, hvoraf 5 Sider beskrevne. [581 aar1529] 
Jnstruction wes Benedictus von der Wisch Marschalk von wegen ku. Mat. zu Denmarken Sweden Noruegen etc. [werben soll an Graffenn Cristoffer vnd Graffen Anthoni zw Oldenburgk werben soll, wy volgett,
Anfengklich gibt ynen ku, Mat. zuerkennenn wes antwort jr Mat. von dem Graffen von Bueren bekohmen, Das werden Graff Cristoffer vnnd Graff Anthoni von Benedictus von der Wisch [vnd aus seiner Jnstruction gnugsamlich vernehmen, Vnnd wyll ku, Mat. yenen nicht verbergen, das jr Mat. bericht, wy das Graff Hans von Oldenburgk nach Hertzog Heinrich von Braunszweigk geritten sey, vnnd das derwegen ku, Mat, besorgt Er werd viel vnd manicherley auszflucht suchen, dardurch dyse handlung jn verlengerung gestelt werdenn, oder sunsten gantz zurugk gehen mochten, demselbigen zuuerkumen, So wollen ku, Mat. dy beyden Bruder Graff Cristoff vnnd Graff Anthoni jrer zusag vnd gelubd so dy beyde jrer ku, Mat. zu Lyr jn beywesen des herrenn Johansen Weze erwelten Ertzbischoffs zu Lunden gethan vnd versprochenn, vermant vnd erjnnert haben derselbigen jndechtigk zusein, Vnd ist ku, Mat. gnedigs bitten das sy bey gedachtem jrem Bruder Graff Hansen sich erkunden wolten, worauff er dyser sachen halben entlich beruhe vnnd szo sy vermerckten das er yhe auszflucht vnd ander vmbwege suchen wolt, [so bedeucht Ku. r Mat. gut vnd gerathen sein, das sy beyde mit der annehmung des Regiments fortfahrenn, dy Regierung, wy dan Graff Anthoni zugesagt vnd ku, Mat. zugeschryben annehmen vnnd dy huldigung von der Landtschafft vnd vnderthanen entpfahen vnd fur sich gehen lassenn wolten Disz alles bedeucht jr Mat. das beste vnd nutzligst geraten sein, Vnnd szo hieuon yenenn etwas doraus erwachssen mocht, des wolt jr Mat. sy mit hulff trost vnd beystandt nit verlassenn, Vnd wo das beschech das als dan Graff Anthoni als regierender herr ku, Mat. dy ein volmacht jnhalts der Copey Benditz von der Wisch vorfertigen vnd bey obgedachten Benedictus zuschicken wolten [So haben dyse beyde bruder jrer Mat. angezeigt das sy dy fug vnd wegen wusten mit der landtschafft vnd jrer bewilligung das jr dermassen zuhandeln das sy [anni zu der sachen ein guthe entschafft erlangen [mochten wolten vnd auch graff Hansen dohien zuhalten das er seiner zusag Graff Anthonj gethan nachkohmen vnd dyselbig gantz vnd gar halten must vnd wo als dan [582 aar1529] sulchs bescheh vnd ku M t von den Regirenden hern So weren ku, Mat. zu forderung der sachen bereyt sich zubevleyssigen dy sachen mitt hulff des Almechtigen zu glugkseligem Endt zubrengen, Jm fall aber wan Graff Hans seynem Bruder Graff Anthoni jn beywesen der Rethe vnd etlich von der lantschafft dy regierung der herschafft vbergeben, vnnd mit gnughafftigen brieffen vnd Sigillenn versichern wurden, Wan dy heyrath vffgericht vnd beschlossen, das er alsdan Graff Anthoni jn das Regiment setzen vnd er dauon abtretten wolt, So weren [wir [ku M t auch an allen zweyffell als dan dy sachen auch zu glugkseligem Endt zubringen, Wo aber disz alles bey den zweyen obgedachten Graffen kein stadt haben, vnd sy jrer gethanen zusag vnd gelubd nicht nachkohmen vnd volge thun werden, der sich doch ku, Mat. nit verhoffen, So werden alsdan jr Mat. gedrungen vnd verursacht das jenige fur jren hern vnd Freunden vber sulchen vnglauben zuklagen vnd zutragen zu errettung jres hochen glimpffs, das yr Mat. nicht gern thun vnd vyl lyber vberigk sein wolten, Hirvmb wyll jr Mat. sy yrer gelubd vnd zusag abermals wy hieuor gescheen erjnnert vnd gepeten habenn, das beste vnd nutzligst hirjnn zubedencken domitt ku, Mat. jn keinen weyttern vnglimpff vnnd vorkleynung mochten gefurt werden, Dan worjnn Jr Mat. yenen wylfahren konnenn, das ynen zu ehr, nutz vnd wolffart gereychen mocht darjnn wollen Jr Mat alzeit gutwillig vnd gnediglich erfunden werden, Datum Lyr am xvj Augustj Anno etc. xxix ten,
Christiern
Memorial
Jtem dy briffen von Key M t an seligen Graff Hans geschryben von Key M t das er *vorwunder soll der froichen von Geuer, sambt andern briffen zu sulcher handlung dinstlich vnd von noten, Jtem dy briff oder vidimusz vff dy gerechtigkeit vff Putjagerlandt vnd Statlant betreffend mit zubrengen, ouch dy gerechti(g)keit der guther doruff Wuleff von Kunpenschehe anspruch zuhaben vormeint mitzubrengen Jtem zuuorarbeyten eynen guthen gelarten vnd verstendigen berednen man jre sachen vffs formligst mit zubrengen vnd der sich auch jn aller handlung gnugsamlich jnformiren lest,
[583 aar1529] 
(Kong Christiern II) beklager sig for den ældre og yngre Ambrosius Hoch stetter og deres Consorter, over at han, trods alle Aftaler, Breve og Budsendelser til dem i Antwerpen og Augsburg, endnu ikke efter Löfte har faaet sine pantsatte Klenodier tilbage, skjönt han har tilbudt baade de 4000 Gylden, han har modtaget derfor, samt den forlangte Rente, hvis Störrelse han er villig til at lade afgjöre ved 4 Voldgiftsmænd; hvor nödig han vil, kan han derfor blive nödt til at overdrage andre sine Forretninger.
Efter Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2651). 2 Helark, hvoraf 41/2 Side beskreven. Uden Segl.
An Ambrosien den Eltern vnd Ambrosien den Jungern dy Hochstetter [allen andern jren mittverwanten sambtlich vnd vonderlich Lyr am 17 Angustj 29 jar Lyben besondern jr tragt on zweiffel gut wissen, wie wir mit euch [och Lasarus Tucher vnd Gerhart Stercken sambtlich sonderlich vnd vnuerscheydlich ein vortragk vnd handlung beschlossen haben, Deszhalben wir vnd yr dauon guthen bescheidt haben gescheen jn Marcio des 27 jars, Nuhn haben wir nicht allein das, sondern *vier mehr vortrauen zu euch dreyen gestelt, Werendt der trostlichen zuuersicht gewest, solten biszher anderst vnd viel besserer gestalt von euch allen dreyen tractiert werden sein, vnnd wollen euch hirmit nicht bergen, das wir vnsern Rath den hern Elect etc. vmb vnsere briff vnd kleynoth zuerfordern gein Antorff gesandt haben, Dorauff jme euer dyner Hans, auch Lasarus Tucher zur antwort gegebenn, sy wisten von kleynoth noch briffen nicht, aber sy wolten euch dasselbig zuerkennen geben, Nuhn haben wir obgemelten vnsern Rath den hern Elect, zu euch gein Augszpurgk abgefertigt erstmal mit euch zuhandlenn doruff jr euern vettern Joseph beuel gegeben, so er hirab kompt dy sachen zuuerklaren, auch dorbey zugesagt dy briff and kleynoth solten gelybert werden wan man euch dy Reuersa wydervmb vberantwort das wir aber biszher alles contrar. befunden, vnd doruff ehrgedachten vnsern Rath den hern Elect wydervmb zu euch hinauff geschickt, do habent jr jme gruntlich lassen zusagen, wir solten vnser priff vnd kleynoth on alles mittel wydervmb haben, das wir nuhn auff ein schreyben von euch gehabt, erfordert haben, doruff nicht konnen noch mugen bekohmen, nachmals dweyl jr nymandt alhier habt vnd sich nymandt euer sachen hadt wollen annehmen, Allein euer Son vnd Bruder Joachim vnser Rath vnd dyner, der vns mit guthen worten [584 aar1529] auch guthen mitteln biszher vffgehalten hadt jn hoffnung vns mitsambt Gerhart Stercken vnd Lazarus Tucher vff vnser gnedig erpieten, wy jr vernehmen werdt, zuuorgleichen, dan pillich so jr jn der person nit hier seyt vnd solcher vorgeschrybner mangel vnd gebrechen an euch, auch Lasarus Tucher vnd Gerhardt Stercken biszer gewest, Werden wir verursacht vff dy zusuchen dy auch der handlung geselschafft vnd verwanten seindt, solang pisz wir zu dem vnserm kehmen vnd weren desselben gern vberhebt, dwyl vns dysz grosz vngleich auch vnpillickeit dorzu zwingt, dan jr selb abnehmen kont, wir nit mehr alsz iiij M fl. jn golt empfangen, auch noch etlich Jnteressen dy jr begert Dorjn wir vns der pilligkeit nyhe gewegert vnd zu dem vnsern nit kohmen mugen, aller handlung zu gut haben wir furgeschlagen Lasarus Tucher vnd Gerhart Stercken das sy zwen arbitros vnd wir auch zwen nehmen, Was dan dyselben, betreffendt dyse vnser handlung, vszsprechen darbey wolten wir zufryden sein, Schyben sy dy handlung vff euch vnd sy haben nit dormit zuthun Seindt gentzlich der hoffnu(n)g auch gewisz dweyl sy verwandt sein, Sy berichten vns deszhalben nit recht dan wo demselben alszo were, kundt man nit anderst erkennen, dan vns von euch vnd ynen grosz vngleich geschech Nachmals haben wir ynen wydervmb presentiert zu eynem mittel iiij M fl. jn golt zuerlegen vnd euch zugefallen einen monath lang still zu stehen vnd nach ausgang des monats, szoferr jr euer sachen mit yen nit vorklart hetten, das sy wy hiuor angezeigt zwen Arbitros vnd wir auch zwen nehmen solten durch erkentnisz dyser iiij ein auszspruch bescheen, welchs alles sy wyuor mit viel vmbstehnden worten abgeschlagen, Nachmals seindt andre gut leuth gewest beyden parteyen zu guth haben jn sich x M fl. Corrent furgeschlagen vnd purgschafft dorzu, was guth leuth sprechen Wo aber darpey wolten wir plyben sein, das vns bedunckt nit muglich ynen aller pilligkeit mehr zuthun gewest, das aber sy alles abgeschlagen vnd dy handlung vff euch geschoben, das vns nuhn zu mercklichem grossem schaden gereicht, dorauff wir protestirt haben, Vnd [wan wir euern Son vnd bruder der vns mit guten mitteln vnd worten biszher vffgehalten, nit verschont hetten, auch nochmals das wir vns jn sonderheit zu dem jungen Ambrosy vertrauet haben, wolten langest dorzu gethan haben, vnd werden hinfort sehen wy wir zu dem vnsern kohmen, vnd suchen vff dy szy vns gelegen werden sein, Wir haben auch vnsern Rath vnd dyner Joachim Hochstetter vffs hogst ermant vnd begert, das er vns dar [585 aar1529] jn hulfflich sein vnd ein guter mitler beyden parteyen zu gut wy er dan biszher gethan hadt Nuhn gibt er vns zuerkennen das er sich fort an der sachen, mit nichten bekumern noch geben will, dan jr jme kurtzab zugeschryben habt er der handlung mussig stehen solt, Dweyl wir dan kein mittel noch wegk weytter haben konnen, werden wir wy vor steht handlen mit guthem Rath darmit wir wydervmb zu dem vnsern kohmen, vnd wollent alszo dorjn handlen wy wir das vortr(a)uen zu euch haben, Auch dweyl dy handlung dermassen soll gehandelt werden, das wir vyl lyber, wa es fug gebabt hett, weren vermieden plyben vnsere priff, vorwahren, Contract vnd Missiue briff nymandts andern zugeben, Es were das wir oder vnser beuelhaber euch oder eur volmechtigen zu vnderredung kohmen das haben wir euch gnediger bester wolmeynung nicht wollen vnangezeigt lassen, vnd begern des hirauff von euch ein guthe antwort Datum vt supra
Ein Copien den Hochstetter zu ghescriben der kleinotten halben zu Auspurgh
(Kong Christiern II) beretter sin Söster, Markgrevinde Elisabeth af Brandenburg, om Fredsslutningen i Cambray og de der givne Fester, om et foreslaaet Möde i Brüssel med de nederlandske Herrer, om Keiserens Ankomst til Italien og Thomas ( Holstes) til Kongen.
Efter Orig.-Concept i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2652). Större Kvartark uden Underskrift og Segl. (Se ovenfor No. 543).
Broderlig kerlig helsen met gud wor fadher oc wor Herre Jesu Christo Kere Søster Haffue wij jngen nyy besønderlige tydende at wij kunde scriffue ether till paa thende tiid, wdhen at kongens modher aff Franckeriighe och ffrue Margrette ere tilsammen wtj Kamrich och ther [beslutet oc sworen en [euig friid mellem key. e Ma. t oc koningen aff Franckeriighe, Huorledes the ære worden fordragen och thend Contract er giordt thennom emellom, haffue wij icke end nu fanget, men nar wij thend fange, wille wii strax skicken ether, i tiisdagx [otte dage kom wor Cantzeler till oss, som wij haffde skicket tiid i wore ærinde som oss macht paa ligger, och førde oss dog ingen endelig swor, andet end Herrerne haffue bødet oss till met hannom, at wij willde møde thennom wtj Brøssel nar ffrue Margrette kommer tiid, som skeer nu [wtj thende [586 aar1529] wghe tilkommende, [met thet første hwes swar wij tha fange skulle i wel fange at widhe, finge wij wdj [dag [løffuerdags wisse tidende at kongen aff Franckeriige kom nu [wtj mandagx [9 dag i Augusto i syn eeghen persone ind wdj Kammerich oc haffde kongens modher hannom och ffrue Margrette till gest [nu wdj tiisdagis [strax anden dagen ther effther trihumpherede oc giorde goed syer met huer andre, Och en tyme eller two effther hand wor indkommen kom hans post tiid meth wisse tidende at key e Ma t wor offuerkommen till Jtaliam met fult Spanier, Oc two eller tree tymmer ther effther kom ffrue Margrettis [egen post met for ne tyender, szo [mand weid [at thet siges her for wiist at hand er offuerkommen, hues wij her wdj framdelis kunde forfare som macht paa ligger, wille wij icke forholde ether fore, [i dag kom wor kammermester Thomes hiid met then deel som hand haffde met seg , Hues wij kunde were ether till willig oc kerligheidt, wille wij thet altiid gierne gøre Her met ether thend alsommechtiste gud beffallendis Screffuit wtj Lyre thend [xv [18 dag i Augusto Anno etc. mdxxix wnder wortt Signeth
Margreffueinde
Esge Bilde beklager sig for Kong ( Frederik I) over det ringe Inventarium, som Hr. Vincents Lunge har efterladt paa Bergenhus, og hvorom han för har skrevet uden at erholde Svar; han har derfor maattet gjöre en Gjæld paa 3000 Mark Danske hos Kjöbmændene paa Bryggen til Proviant m. m. og erklærer det umuligt at holde Slottet, medmindre flere Len, som nu ere tagne derfra, atter henlægges did.
Indtaget i Esge Bildes Kopibog i danske Rigsarkiv S. 27-29.
An kho n Mat. tho Dennemarken etc.
Post salutem gnedigiister khoningk, Nachdem jck j k Mat. hirbeuorn geschreuen welcher gestalt vnnd vormogenheit jck Bergenhusz beneffenst einem jnuentario entfangen van welchem jnuentario jck j ko Mat. hirbeuorn eine Copie thogeschigkett ock szunst allerley gelegenheit geschreuen etc. Szo hebbe yck doch betthertho van J kho Mat. kein antwordt erlangett vnnd wet nicht wor na jck my schigken schole, [587 aar1529] Jck hebbe ock vilfaltigh her Vincentz angelangett he scholde dat jnuentarium, wo he dat entfangen maken. edder queme jck darauer jn geltspildinge vnd schuldt van wegen J kho Mat. dat husz tho holdende, Szo wurden ko Mat. den schaden by emhe weten, Darup Her Vincentz my thor antwurdt gegheuen dat he kein ander jnuentarium maken konde danne he hadde j Ko Mat. thouorn geschreuen *geschreuen, wes he vp dem huse laten wolde, Dergeliken hebben ock J ko Mat. my schriffte vnd breue an her Vincentz mitgegheuen datt her Vincentz vnnd szine Vogede, my van allen tynsen, renten vnd vpboringen disses jares, Rekenschop dhon vnd szulchs auer antwerden scholden, Welche breue jck ome auerantwerdet vnd szulchs gefordert auerst gar nichts erlanget van dussen jare dan alleine wes jtzundt van Hilligelandt gekamen ys, datszulffte jck j kho Mat. jn schrifft by jegenwardigen thoschigken Jck hebbe ock her Vincentz dick vnnd vaken personlich angespraken ock durch andere beschigken laten, dat he my ein borch Register auerantwerden scholde vp dat jck mochte weten wat jtlich landt jnbrochte edder wo vele he van jszlichem lande gekregenn. Vnd wes J kho Mat. Rente, tynse gerechtigheit an tollen vnd anders where, jck hebbe auerst nichts van emhe krigen khonen dan olde Register, dar szick nimandes vthrichten kone, Darumme hebbe jck niwerlde weten mogen wat tynse vnd Renthe, jck van wegen J ko Mat. vpberen schole, dan jtzunder, vnnd krige disszes jares van j kho Mat. wegen nicht mher visches also jck j ko Mat. angetogett hebbe, Wente darmen thouorn iiij edder v M waghe vissches van J k M: wegen krege dar kricht men jtzunder nicht mher alse dit Register mitbringet danne de besten lande vnd lehne szin vam huse vnd de klenesten vnd slimsten lehne szin dar by gebleuen Wes deszuluigen lehne noch fortbringen, datszuluigen kumpt nicht ehr vth dan na Winachten. Szo moghen J ko Mat. [licht gnediglich afnemen, wo lange jck mit szulchen jnuentario dat husz holden kone, vnd byn derhaluen beredt jn de iij M marc Denesch schuldt gekamen, dat jck an vitallie vnd anders der vorigen gebreke vnd nottrufft haluen vp der brugge van dem kopman vthnhemen muste, Wo J ko Mat. jegenwardiger des allenthaluen eigentlich berichten werden, Derhal uen ys an j ko Mat. myne vnderdenige vnd vlitige bede j ko Mat. wollen dusse jtzige szwacheit vnd gelegenheit dusses [588 aar1529] huses gnediglich betrachten vnd bedengken vnd de afgewanthen gudere vnd lehne wedderumb thom huse leggen, beth so lange her Vincentz hebbe dem jnuentario genoch gedan, Ock de vpberingen disses jares vnd iij M marc schuldt ock etlichen tollen van der ersten vlate, wedderumb entrichtet vnnd betalet Danne wo de lenhe nicht wedder thom huse quemen so khan jck mit den klenen lehnen dat husz nicht holden, Wo J ko Mat. gegenwardigen myn dhener de gelegenheit des huszes lande lehne vnd guderen ock szunst alle szake muntlich vnnd eigentlich berichten werdet, Bidde vnderdeniglich J: ko: Mat: wollen omhe jn demeszuluigen glicken myner eigen person vullenkamen glouen gheue dat vordhene jck vmb j ko Mat. de jck Got dem Almechtigen jn geluckzeliger Regiment [vnd langkwi(ri)g etc. geszuntheit dho beuelen, altidt mit vlite gherne. Datum Donnerdages nach assumptionis Marie 29
Esschell Bilde,
Esge Bilde beklager sig for Hertug Christiern ( III) over sin Stilling som Befalingsmand paa Bergenhus, hvor Hr. Vincents Lunge har efterladt et saa ringe Inventarium, at han har maattet stifte en Gjæld paa 3000 Mark Danske til Proviant m. m., ligesom han heller ikke har aflagt Regnskab for sidste Aars Oppebörsler, hvorfor Esge beder, at han ikke maa erholde de Len og Godser, han gjör Fordring paa, för han har opfyldt sine ovennævnte Forpligtelser.
Indtaget i Esge Bildes Kopibog i danske Rigsarkiv S. 31-34.
An hertoch Cristian etc.
Post salutem Gnedigister Nachdem de durchluchtigiste vnd Grotmechtige Hoichgeborne furst vnd her her Frederich tho Dennemarcken koningk etc. J F g: her vader, myn aldergnedigister her, my vp dussen vorgangen ostern, jn Norwegen geschigket, van wegen S ko Mat. dat husz Bergenhusz, vnd Slotzgelouen van dem gestrengen vnd Erbarn, herrn Vincentz Lunge Ritter thoesschende Welcher Slot vnd Slotzgelouen beneffenst einem jnuentario jck, jn bywesende Niels Yepszen van wegen ko Mat. van her Vincentz angenhamen vnd entfangen hebbe, Will ock welt got, dat szuluige Slot vnd Slotzgelouen, kho. Mat. tho Dennemarcken, thom besten holden, szoverne myn liff vnd leuent kerett, bet so lange, S: k: [589 aar1529] Mat. szulch Slot vnd Slotzgelouen van my wedderumb esschen vnd forderen werden, Szo hebbe jck keinen twifel j F g: szin jn guder erfarunge gekamen jn welcher gestalt vnd vermogenheit jck dat husz vnnd jnventarium entfangen, darvan jck j f g. eine warhafftige Copie thoschigke, daruth j: F: g: furder de gelegenheit wol vernhemen werden, Jck hebbe ock her Vincentz Lunge jn byweszende Niels Yepsen, angelanget vnd gefordert, he scholde dat jnuentarium glickenmechtigh, wo he dat entfangen hadde, maken edder queme jck darauer jn geltspildinge vnd schuldt, van wegen kho Mat., dat husz tho holdende, szo wurden kho Mat. den schaden by ome weten Darup ghaff her Vincentz my thor Anthwordt dat he kein ander jnuentarium maken khonde danne he hadde kho Mat., thouorn geschreuen, wes he vp deme husze laten wolde, Wo es vmb dat jnuentarium gelegen, werdet gege(n)wardiger Breuesteger J: F: g: woll wider vorstendigen Dergeliken hebben ock kho Mat. my schriffte vnd breue ann her Vincentz mitgegheuen, dat her Vincentz vnd szine vogede, my van allen tynsen Renten vnd vpboringen, disses jares, Rekenschop dhoen vnd tho handen stellen scholden, etc. Welche breue vnd schrifte jck ome auerantwerdet vnd szulchs van omhe gefordert, Auerst keine Rekenschop edder vpberinge disses jares, hebbe van omhe erlangen mogen, alleine wes jtzundt van Hilligelandt gekamen, Wes des ys schigke jck J F g: hirby jn schrifften, danne de andern Vogede, hebben omhe thouorn Rekenschop gedhaen, Jck hebbe ock her Vincentz dick vnd vaken, personlich angeredett vnd beschigken laten, dat he my ein borchregister auerantwerden scholde vp dat jck mochte weten wat ytlich landt jnbrochte, edder wo vele he van jszlichem lande gekregen, Vnd wes ko Mat. Rente tynse gerechtigheit an tollen vnd anders were Jck hebbe auerst nicht van omhe krigen konen, dan olde Register, dar szick nymandes vthrichten kone. Jck hebbe ock nywerle weten mogen, wat tynse vnnd rente. Jck van wegen ko Mat. vpberen schole, danne jtzunder vnnd krige van kho r Mat. wegen alse jck j: F: g: by gegenwardigen schrifftlich antege, danne de besten lande vnd lenhe, szin van dem huse, vnd de vnfruchtbaresten szin darby gebleuen, wente darmen thouorn van khoninglichem tynse, iij edder iiij M. wage. Vissches, krege [590 aar1529] dar kricht men, jtzunder nicht mher, alse j F g vorangetogett hebbe, vnnd van den kleinen so noch tho dem huse ligghen, kumpt ehre keine Vitallie edder wpboringe dan nha Winachten vmmetrent Vastelauendt Szo mogen S F g. gnediglich affnhemen wo lange jck mit angetogeden jnuentario sulchen husz kone holden, Vnd byn derhaluen bereidt jn de iij M marc Denesch schuldt gekamen, Dat jck an Vitallie vnd anders, der vorigen gebreke vnd nottrufft haluen, vp der brugge van dem kopmanne vthnhemen muste, Wo j F g: jegenwardiger des allenthaluen eigentlich berichten werdet Derhaluen ys an j F g: Mine vnderdenige vnd denstliche bede, j F g: wollen dusse jtzige szwaccheyt, dusses huses, gnediglichen betrachten vnd bedengken, vnnd de affgewanten lande vnd gudere, her Vincentz nicht wedder tho sententiern, szunder an dyt husz, wedder vmb vorwisen, bet so lange her Vincentz hebbe kho Mat. dem jnuentario genoch gedan Ock de vpberinge disses jares, vnd iij M marc schuldt wedderumb entrichte vnd betale Des Jnuentarij hande lene beide her Vincentz vnd de thom huse horen, gelegenheit ock sunst allerley sake van den guderen vnd Jnkamelingen dusses huses, Ock van dem krauell so de Ertzebischop genhamen kho r Mat. rechtigheit werdt, jegenwardiger myn dhener J F g: mynenthaluen muntlich vnd eigentlich berichten Bidde vnderdeniglich J F g willen omhe jn demeszuluigen glicken myner eigen person, vullenkamen geleuen dat will jck weddervmb gegen j F g, verdene Datum etc. Am donnerdages nach assumptionis Marie Anno etc. xxix
J F G vnderdeniger Esschell Bilde
Esge Bilde tilskriver Hertug Christiern ( III) angaaende Erkebispens Forsæt at indfinde sig i Oslo og om det af hans Folk fra Hr. Vincents Lunge tagne Skib, om Umuligheden af for Tiden at skaffe gode Losse- og Maarskind samt oversender noget Rhinskvin og en Del Fiskevarer, men beklager, at han ikke for Tiden kan sende mere, ligesom de omskrevne Silkevarer ikke heller nu kunne erholdes; han beklager sig over sin vanskelige Stilling paa Slottet og anbefaler Hr. Henrik Krummediges Foged Stig Bagge til Hertugens Velvillie.
Indtaget i Esge Bildes Kopibog i danske Rigsarkiv S. 86-89. [591 aar1529] 
Eth Breff till myn vnge herre hertigh Crestiern
Myn ydmygh willige tienniste ederss nadis førstelige nade altid till foren send met war herre kære nad e herre som eder nade meg till screffuith haffwer ath jegh skulle forfare om Erkebespen vilde komme till Opsloo epter ederss nades scriffuelsse tha kand jegh jcke andhet formerke end hand vell vesselige komme till eder nade hwilketh som hand haffwer megh tillbudit met noghen hanss gode mendt och tiennere som jegh eder nade till foren tillscreffuith haffwer Sameledis verdes eder nade och ath viide ath handt haffwer till screffuith megh ath hand vell fuldkomme samme tillsaffn och sender jegh eder nade samme hanss breff met myn Swend Hanss Skoneborigh etc. K te nad e herre som eder nade och till scriffwer megh och ær begerendis ath jegh skulle vnderviisse eder nade hwad tilltall eder nade haffwer till Erckebespen for thet skiiff hanss folk toge fran her Vincencius etc. Tha verdes eder nade ath viide ath thet bleff betallith her aff slottet Seyll tackell togh met all syn behøyringh met fisk speck och andhen vore som vell beuissligth er Sameledis førde och kronens tiennere temmerit hiid thill Slottet oc ved jeg jcke andhit end thet vor meste parthen aff kronenss skoffve K te nad e herre som eder nade och scriffuer och ær begerendis ath jegh skulle sende eder node noghen vilvare laass oc mord, saa sant hielpe megh gud ath jegh ey haffwer seett eller kunde vtspøre en lass siidhen jeg kom hiid till landit vthen en som en Hollender førde hiid, Om mord tha verdes eder nade ath viide ath jegh ey kwnne bekomme her noghen paa vor nad e herris vegne mere end viij eller x Och noghen aff thenom er saa goth som forderffd for sligh orsage torde jegh jcke sende eder nade thenom vthen the hadde varitt flere och beyre Och stande the jcke heller her paa brygghen ath bekomme helst for thij her tages inghen mord vthen om vinteren och the mord som bleff taghen nw j vinter forganghen er the bleff vt førd j aar med then første flode her aff løff etc. Som eder nade och scriffwer Och ær begerendis ath jegh skulle sende eder nade noghen vien fisk speck och andhen deell Tha verdes eder nade ath viide ath jegh sender eder nade [592 aar1529] iij fad rinsk vien ther till met /-j/ leest skruid Bergher fisk, ij t r hvalff speck, iiij t r Sielle speck oc ij t r raaff vilde jegh gerne sende eder nade noghen recklingh tha er hand her jcke ath bekomme som noghet duer før end Findmarkene the komme her och ære the daglighen ventendis etc. Kære nad e herre velde jeg gerne sende eder nade mere tha er thet jcke nw j myn formw ath jegh kand gørett helst for thii jegh haffwer inthet faatt aff vor nad te herris rente siidhen jegh kom hiid, Som, Stij, och Hanss Skøneborig kand vnder viisse eder nade ydermere end jegh kand scriffue Och er jegh kommen her vtj iij twsindz marcs geld her paa brygghen och mere siidhen jegh kom her och ved full liidhen rede till ath betalle [ath vor nad e herris folk met om ste. Mickelss dagh tiide som jegh haffwer her paa Slottet och vtj lenniith paa hanss nadis vegne Kære nad e herre Beder jegh eder nade ydmygelige gerne ath eder nade tagher megh thet icke till mestycke ath jegh jcke sender eder nade mere pa thenne tiid ther som thet hadde veritt j myn macth eller formw tha ved jegh vell ath jegh skulle anderledis haff(ue) skickith megh emod eder nade Kære herre som eder nade oc scriffwer ath jegh skulle bestillit hoss køffmendhen her paa brygghen om siidhen verch och andhen dell till ederss nadis behoff tha verdes eder nade ath viide ath thet er her jcke ath bekomme paa thenne tiid som, Stij och Hanss Skøneberig kand vnderviisse eder nade K te nad e herre werdes eder nade ath viide ath Stij oc Hanss Skøneberigh skall vnderviisse eder nade [all leyligh om leen her till Slottet och jnwentarium hwad ther om er thij ath the viidit ju saa vell som jegh Kære nad e herre verdes eder nade ath viide ath Stij myn faderss fogit lader segh altiid finde veluillighen paa vor nad e herris och eder nadis vegne j hwor jegh hanum till sier Thij beder jegh eder nade ydmygelige gerne ath eder nade vell verdes ath ramme och viide hanss beste ighen hoss kongelige majesteth saa ath hanss villige tienniste skullde jcke bliff(ue) forglømd Kære nad e herre beder jeg eder nade ydmygelige gerne ath eder nade vell verdes till och scriffue megh till met thet aller første hwor then leylighed begiiffwer segh emellom eder nade och Erkebespen och the gode herrer Norrigis raad her met eder nadis verdighed altid then almeg te gud befallendis Datum Berghenhuss fredaghen nest epter dyre vor frw dagh 1529
[593 aar1529] 
Kurfyrst Joachim af Brandenburg meddeler sin Svoger Kong Christiern II paa hans Begjæring frit og sikkert Leide for sig, sine Folk og Undersaatter fra nu af og til 11 Novbr., dog at han og hans Tjenere ikke uden Kurfyrstens Vidende og Villie betræde hans Land eller reise derigjennem.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2603). Helark, hvoraf förste Side beskreven; paa sammes Bagside et paatrykt Ringsignet i rödt Vox. Har ligget i Convolut.
Wir Joachim vonn gots gnadenn Marggraf zu Brandemburg des heyligenn Romischenn Reichs Ertzkammerer vnd Churfurst zu Stettin Pommern der Cassubenn vnd Wennden Hertzogk. Burggraf zu Nurnberg vnnd Furst zu Rugenn Bekennen vnd thun kunt offentlich mit diesem briue vor allermeniglich so damit angelangt vnnd ersucht werdenn das Wir dem durchleuchtigstenn Furstenn. Hernn Cristiern zu Dennemarckenn Schwedenn Norwegenn etc. konigen etc. vnserm lieben Hernn ohaimen vnnd Schwagernn. vf seiner lieb. ersuchen vnnser sicher vhelich vnnd vngeuerlich gleit. vor vns die vnsernn vnd der wir vngeuerlich mechtig sein. zwischenn hewt dato vnnd Sanct Mertenns tag. schirstkommendt gegeben habenn vnnd gebenn jm. das hiemit gegenwertiglich jnn krafft vnnd macht dits briues. Doch das er vnd die seinen sich mitler zeit vnnser landt enthaltenn. vnnd one vnsern willenn vnnd wissenn nicht dadurch reisen noch ziehenn Sich auch gegenn vnns vnnd den vnsern glaitlich halten sollen Sich alle die vnsernn vnd die vmb vnsern willenn thun vnnd lassenn sollenn vnnd wollenn. darnach zurichten habenn. Zuurkunt mit vnserm zuruckaufgedruckten Secret besiegelt vnnd gebenn zur Newennkemnat am Grimnitz Freytags nach Bartholomej Anno etc. jm newnvndzwentzigstenn
Kong Christiern II tilbagekalder alle de Commissions- og Fuldmagtsbreve, han har udgivet for Ambrosius Hochstetter, Gerhard Sterck og Lazarus Tucher, tilsammen eller enkeltvis, navnlig i Aaret 1526, og beskikker andre, unævnte Personer i Antwerpen til sine Forretningsförere dersteds.
Efter samtidig Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2644). Brevform; Helark, hvoraf de 2 förste Sider beskrevne. (Jfr. med No. 2653 ibid. (Halvark), der næsten kun i orthographisk Henseende afviger fra hint). [594 aar1529] 
Cristiernus by gods genaden coninck van Dennemerken van Sweeden van Norweegen vanden Wenden ende Gotten Hertoghe (van) Sleeswyck van Holsteyn etc. Allen den gheenen die deese onse letteren sullen sien oft hoiren leesen Saluyt, doen te weetende dat wij vut zekeren redenen ende zaicken ons mouerende ende anders te vollen geaduertert zijn, jnder bester formen weeder roepen gecassert, gheannulert ende te niewte gedaen hebben ende mits deesen casseeren weeder roepen annulleren ende doen te nyewte allen alsulcken brieuen, van commissien beuele oft procurasien als wij hier voirtijts besundere jnden jare xxvj lestleden . . . . . . . . . . dach der maendt van . . . . . . . . Ambrosio Hoichsteter Gheraert Sterck, ende Lazaro Turcher jnder stadt van Antwerpen resederende, tsamen oft versceyden tot zekeren onsen affairen ende nootsaicken enichsins ghegeuen ende verleent moighen hebben, henlieden aftnemende allen die macht faculteyt ende auctoriteyt diese wt machte vanden seluen onsen letteren dar toe enichsins ontfanghen souden moighen hebben, belastende oick ende beuelende dat sy van nv vortane hen niet meer oft vordere onderwinden en selen jn eenege onsen zaicken, protesterende by expresse zoo verre die voren. Ambrosius, Gheerart Sterck ende Lazarus tsamen oft verscheyden daer af ter contrarien daden, dat het selue altyt null machteloes ende van onwerden weesen ende blyuen sal, tallen daghen, maken oick machtich constitueren ende stellen jn onse stede mits deesen [jnde plaetse vanden twe namen ende toenamen alhier gesubuirguleert salmen stellen ende dienaren van myns heeren genaden diemen heet N N jnder voersz. stadt van Antwerpen resederende tsamen ende elcken van hen besundere, omme van onsen weegen dusdaneghen reuocatie ende dinhoudt van deesen onsen letteren den voersz. Ambrosio Hoighste(te)r Gherart Sterck ende Lazoro Turcher te vercondeghen te jnsinuerende, ende vorts te doende dat daer toe dienen ende behoren sal te ghesciedende gegeuen jnder stadt van Liere opten . . . . . . dach der maendt van Augusto jnden jaire ons heeren duysent vyfhondert ende neghenentwentich
[595 aar1529] 
Esge Bilde melder Kong Frederik I, at han har sendt ham, ligesom ogsaa Hertug Christian i Oslo, en Del Fiskevarer og skal senere sende, hvad han nu ikke kan overkomme; Skibet, der blev sendt til Færö er forgaaet, hvorfor et Kongebrev til den Hamborgske Kjöbmand, der har oppebaaret Afgiften, udbedes; Kongens Bud til Hetland kan paa Mangel af Skib ikke komme afsted för til Foraaret, og om den ankomne Falkener udbeder han sig nærmere Besked.
Indfört i Esge Bildes Kopibog i danske Rigsarkiv S. 19-20.
Jth breff till Kongelige Maiestat
Mynn ydmyge wnderdanlige plictuge tro tieneste Ether nadis konglige Maiestat altiid tilforen schreffuit met vor herre Kieriste Nad e herre werdes Ether nade att wide at ieg sendher Ether nadis kongelige Matt. en lest fisk en lest sziele spech oc iiij t ner øffrit Oc wille ieg ther till gierne haffue szentt Ether nade nogit hualspech oc thet er her icke men dog haffuer ieg foitt nogit hiidt till Slotthet aff Nordlandhen szom icke er szaa foruarit at thet duer at szende ether nade Oc icke heller ieg kandt fornøige ether nadis kiøbmendt ther met szom well beuiszeligt er met trofaste danne mendt szom thet beseett haffuer Kier te nad e herre werdes Ether nade at wide att thet aller furste szom ieg hiidkom forskicket ieg ith budt till Fergeøen paa Ether nadis wegne paa ith skib szom ther hieme hade oc bleff szamme skib forgaat Ther effther kom for ne Ether nadis budt paa Hietlandt oc bliffuer ther beliggindis indtill paa foraarit Thij ieg icke førre kandt nogit skib bekomme szom tiidt will Thij bether ieg ether nade ydmygeligen oc gierne at ether nade will werdes till at schriffue then borger till vdj Hamborg om hues renthe szom han paa for ne Fergeøn opborit haffuer at thet maa komme ether nade till hende Kier te nad e herre werdes ether nade at wide at ieg och gierne wille szende ether nade nogen Raff oc reckling Tha kommer her ingen szom goedt er før endt Findmarckefaer her indkommendis worde Tha will ieg ther aff nogit bestille ether nade oc framskickit met thet aller furste skib ieg her bekomme kandt Oc thaar ether nade ingen tuiffuill haffue at ether nade skall vdj nogen made bliffue forszømmet szaa langt vdj myn mact oc forstandt er Her met ether nadis kongelig Maiestat then aldmectigste gud befalendis till euig tiidt Schreffuit paa Bergenhuss feria 4 ta post octauas Bartholomej apostolj 1529 [596 aar1529] Kier te nad e herre werdes ether nade at wide at ieg haffuer szentt then vnge wor nad e herre till Oslo effther hanss nadis schriffuelsze, en halff lest fisk, en halff lest spech, ij t ner raff oc rekling szom ieg lonthe try fadt Reinsk win oc ith fadt prytzing etc. Kier te nad e herre war her hoss meg en falchener met ith ether nadis breff paa alle the falcheleyer szom her wndher Bergenhuss liggendis ere Oc kunde ieg icke formerche i nogen made at han haffuer wærit vdj ether nadis mynde met nogen skiench effther gammel szeduanne Thij at huilchen szom pleyer at haffue alle for ne falcheleyer pleyett at skiencke till konglige Matt. wedt ij c gyllen mere eller myndre Och ther szom han icke haffuer forentt szeg met ether nade at ether nade tha schriffue meg till tha will ieg thet szaa beskicke at ether nadis rettighet icke schall her wdinden forszømmet bliffue etc.
Esge Bilde forestiller Kong Frederik I, at han efter Overveielse med Fogderne ikke tror at kunne underholde Besætningen paa Bergenhus og betale den stiftede Gjæld med de nu under Slottet liggende Len, hvorfor han udbeder sig Brev til Indbyggerne paa Færö om Aarsafgiftens Erlæggelse; han beklager, at Hr. Nils Lykke nu har Tromsö Len og Nord fjord kvit og frit, hvoraf Bispen af Bergen för gav 100 Mark Danske til Slottet, til hvis Nytte han önsker at opföre en Hestemölle, hvortil han beder en Tömmermand sendt til Lübeck, hvorfra han til Vaaren kan komme til Bergen; hans Bud til Erkebispen er endnu ikke vendt hjem med Besked.
Indfört i Esge Bildes Kopibog i danske Rigsarkiv S. 20-22.
Jth andit breff tiill K: Mat.
Myn ydmyge wnderdanlig willege oc plectuge tro etc. Kier te nad e herre *Søm ether nadis kong e Mat. well wittherligt er att ieg screff ether nade tiill huorledis ether nadis kong e renthe paa Fergeøen er ther beszetthe aff the Hamborgere emodt thet breff som ieg haffuer aff ether nade ther paa *huør fore beder ieg ether nade om nu ydmygeligen oc gierne att ether nade wilde werdes tiill oc wnde meg ether nadis scriffuelsze oc breff tiill almwen i for ne Fergeøen att samme thette aarss rente mett then anden motthe paa ether nadis wegne komme meg till hende till att affløne ether nadis folch mett Thesligist att affløsze meg aff thenne store gieldt som ieg er her wdj paa ether nadis wegne att holde ether nade thette slott till thett beste [597 aar1529] Kier te nad e herre er meg till withendis wordett att bispen her i Bergen haffde ith leen aff ether nade som hetther Tromss len oc Nordfiordt oc gaff han ther aff huertt aar her till slotthett ith hundrett marc Danske huilchett len ieg formercth haffuer att her Niels Lycke haffuer nw quitt oc fry oc ther mett ether nadis rente dagligen forkortis oc formindskis her i mere oc mere oc gielden forøgis oc opstyer helst forthij att ieg haffuer holditt ether nadis slott oc folch her till paa the neste rede pening e wndertagen thett ether nade kandt formercke i thett register ieg szende ether nade mett Niels Ipszøn Kier te nad e herre haffuer ieg laditt offuerweigitt mett fogederne ether nadis rente aff lenene som her nw till slotthet ligge Tha kandt thenne ether nadis rente icke till recke att holde thette folch paa slotthet mett som nw er oc att komme her aff gielden mett som ieg alle rede er wdj paa ether nadis wengne Kier te nad e herre ther som ether nadis kong e renthe her till slotthet schulle szaa forkortis oc formyndskis att folchett icke kandt bliffue her wedt slotthet Tha kandt ether nade well betencke effther then leilighett som begiffuer seg bode her i rigitt och anderstedis huadt bestandt ther will mett fylge helst forthij att ether nade er alle rede affhendt ith ether nadis slott her i rigitt Thett gudt forbiude oc the hellige trefollighett att nogen szynde mere szaa skee skulle Dog will ieg wære ther emellom szaa langt som myn halss oc liff recker Kier te nad e herre haffuer ieg mytt budt nogen stundt liggendis i Trondeim att forhøre leiligheten om alle hande ærinde som ether nade oc thette rige mactt paa ligge oc icke er end nw till bage kommen nar gudt will han kommer huess ieg tha forfarendis worder i sandhet will ieg thett giffue ether nade scrifftligen till kiende mett thett aller første Kier te nad e herre Som ether nadis kong e matt. well fortencker att ieg schreff ether nade till om then store brøst her er paa slotthet for en mølle etc. Tha werdes ether nade att wide att ieg haffuer ladett bestelle oc hugge tømmer ther till Thij beder ieg ether nade ydmygeligen oc gierne att ether nade wille werdes till oc lade opsøge oc bestelle meg en goedt tømmermandt som kan giøre en heste mølle her paa slotthet saa han motthe mett thett aller første komme till Lypke oc han motte framdelis mett thett aller første i foraarett komme hiidt op till meg paa ether nadis wengne helst forthij att ether nade icke haffuer en mølle i alle the len som ieg [598 aar1529] haffuer her paa ether nadis wengne oc icke flere endt xx bønder paa xxx mile her om kriing oc end mere.
Hans Fende tilskriver atter Johan Wefring om at faa udfærdiget den belovede Fuldmagt, som han nu ved Leipziger-Markedet let kan faa sendt til Prag til Kaspar Waldow, beretter Nyheder om Tyrkerne i Ungarn og et Par fyrstelige Ægteskaber samt om den nye engelske Sygdoms store Udbredelse i de omliggende Lande.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2717). Halvark med udvendig Forsegling (Bomærke, Ringsignet) i grönt Vox.
/kors/ Laus deo /kors/
MEin gantz wyllig dinst zuuorn gunstiger lieber Er Johann wie ich Euch jungst abermaln geschriben bey Vrban botten zeiger duses brieffs vnd gebetten, so jr nicht kundt kumen, wie ich dan hab zu ermesen Euch k: n May t: schwerlich erlauben werden, mir die volmacht zu schicken, wie jr mir den vormals zu geschriben die selbst zu bringen, sagt mir der bott jr jm gesaget, es sey noch nit fertig, aber so er wider kumbt, sol er euch ansprechen, welt jrs jm geben, bit derhalben freuntlichs fleys, wellet mir ye yetz soliche volmacht gewiszlich sambt aller notturfft schicken, vnd so es yener sein kan mich nicht lenger domit ver ziehen, domit ich die disenn Leyptzker marckt kan Caspar Waldow gen Prog *kann mit weniger kostung zu schicken, jch auch gegen jm mit wharheit bestehn moge, Newer Zeitung weysz ich sunderlich nicht, dan eygentlich der Turck fast das gantz Vngerlandt jnen hat vnd 2 mal hundert tausent [starck darinnen ligt, geschicht jm got erbarmsz noch wenig wider stants, .m. g ter: her der Marggraff ist mit dem Hertzog von Pomern vor tragen vnd ewigen fride gemacht, gibt jm das junge freygen, vnd hertzog Heinrich von Braunschweigk hat dem jungen Marggraff Hansen auch ein tochter geben vnd zu gesaget, hat sich also yetz in 14 tagen m. g. her Marggraff grosz befreundt got vor leyhe zu derselben selickeit, es ist zu Berlin sunst fast noch das alte wesen, allein die new Englisch kranckheit vnd straff des almechtigen reygirt do vnd schier jn allen Sachsen vnd Meysen landen, got verleyhe vns allen ein seligs ende, Cristoff Roch ist [599 aar1529] der erst zu Berlin gewest vnd gestorben, Her Wolff von Schaumburg ist in achttagen zu Glauch gestorben, nicht mer den euch als meinen geliebten bruder freunthwillige dienst zu leysten bin ich gewylliget, datum in eyl Franckfurt am Mehen, Montag nach Natt. Marie anno etc. 1529
E. guthwylliger bruder Hans Fende federmacher
DEm achtbarn vnd nomhafften Johann Weffring :k: n May t, zu Denmarcken etc. Secretario meynem jnsunder gunstigen hern vnd furderer zu handen jn - Lier
Esge Bilde takker Biskop ( Olaf) af Bergen for godt Svar paa de Sager, han paa Kongens Vegne har forhandlet med ham, og beder ham at sende Breve til Ryfylke, Söndhordlen, Nordhordlen og Hardanger med Forklaring om, at han har maattet bede Almuen om en Hjælp i Anledning af det ringe Inventarium, han modtog paa Bergenhus, samt anholder om, at ogsaa hans Prester maa give en Hjælp til Slottet, da Böndernes Varer ikke saa snart kunne sælges.
Indtaget i Esge Bildes Kopibog i danske Rigsarkiv S. 68-69.
Eth andhit breff till bespen aff Berghen
Myn ydmygh welluilleghe kerlige helssen ether nadis verdighet altiid tillforn send met vor herre kære herre tacker jegh eder nade ydmygelige gerne for alth goth Och besynderlige for ether nadis gunstige och gode swor som eder nade megh giiffvit haffwer paa kongelige majestath vor nad e herris vegne hwilkett som jegh vell forhandle och forscriffue hoss: k: M: ath eder nadis gode acth och villj skall bliffue hoss hanss nade vforglemd och altiid skulle bliffue mildelige oc nadelige j hanss nadis hwkommelsse hwor som eder nadis sager eller erinde for hanss nade komendis v(o)rdher etc. kære herre er och myn ydmyge bøn till eder nade ath eder nade vell verdes till och vnde megh eth breff till hwerth leen som er Ryffylke Sundhordeland Nordhordeland Hardanger helst for thij thet bliffwer megh forlangth ath lade bruge (dvs bringe) eth breff i alle lenen Och eder nade ville lade thet forclare j alle breffuen hwad orsage ther er till ath jegh er aff thenum saadan hielp begerindis thij jegh fick her eth gantze ringe jnventarium paa slottet som eder nade vell vitterligt er oc [600 aar1529] er ther for kommen vtj en stor swor geld paa vor nad e herris vegne etc. kære herre som eder nade oc fortencker ath jegh vor aff eder nade begerindis met lagmandhen aff Stavangeren Haldvord Keyluigh Anders Persson och Mickell Brunsberigh ath eder nade villde tillstede thet eder nadis prester the motte gøre vor nad e herre och megh paa hanss nadis vegne en hielp till slotteren helst forthij ath the vore som jegh fanger aff almwen thet faller j hude och skind oc j andhen vore som eder nade vell ved ath jegh ey kand thet saa snarth vende j pendinge vor nad e herre vdhen skade ath jegh kand komme ther till pendinge ath køffue slacth for till Slotz behoff Thij beder jegh eder nade ydmygelige gerne ath eder nade vell lade eder finde her villigh vtj och ramme kongelige Maiestatz bestee och bestand her j som jegh tror eder till hwilketh jegh vill altiid met myn villige tienniste forskylle och fortienne met eder nade j hwilke made eder nade megh noghen tiid behoff haffwer eller till siendis v(o)rdher Och skall eder nade jnghen twill haffue paath ath eder nadis gode acth oc meningh skall bliffue vforglemdt och eder nade vell scriffue megh her eth encke swor till om ighen her met eder nadis verdighet altiid then almegt e gud befallendis raader och byder altiid offwer megh som offwer eder nadis synderlige gode ven Ex Berghenhus ste. Mateuss dag 1529
Kong Christiern II, der snart agter at begive sig til Hoffet for at forhandle med Regentinden Fru Margrete om sine Anliggender, anmoder Herren af Beveren om at indfinde sig der til samme Tid for at være ham behjælpelig med Sagernes Tilendebringelse, da Herren af Bueren ved Keiserens Anliggender er forhindret fra at være tilstede, hvorfor han har tilskrevet Herren af Bergen om at hjælpe Kongen.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2659). Halvark med Spor af udvendig Forsegling med rödt Vox (Ringsignet). M. Gotskalk Erikssöns Haand.
Christiern van gots gnaden to Denmarken Sueden Noruegen etc. koningk
Onse vrientlike groet ende alles guet tovoeren Edele ende wollgeboren lieue vrynt ende ordens broder Wy [syn gesindt ons to Hoffue to gewen [als nu Guiliam [iu tho kenne dat wy mit dem ersten dencken ons tho howe tho geuen nu meister Guilliam [601 aar1529] de Bares van keys: Ma t myt der ratificatien [sall comen syn [komen is omme onsen saken by onser vryntlike lieue Muhme to vorderen de wyle denne de Here van Buren nu in andern keys: Ma ten saken vorhindert, [is wnde kan hefft [hee ons gelawet [he gescreuen an den heren van Bergen [to screwen [dat hee onsze saeke mit all flit wil helpen førdern Ende wy hebben [wp dit pas nicht tho howe syn anders nemant by hoffue daer wy ons opp vortrosten mogen, daer omme bidden wy gy willet ons to vrientscopp v to hoffue vuegen, [wan gy ersten gehoert sollen hebben dat M Guiliam de Bares vorsc. comen sall syn omme onse sake daer mede to helpen raeden ende vorderen als wy v in sonderheit [to vortruwen ende willet onsz, [in den wech to kenne gewen myt dissem brieff bringer [als gy nae hoffue trecken sollen Oec so gy in corts tot Beueren comen willet ons torkennen gewen [wnde twilet dor nicht an effte got wil gj dor komen gy willen [wat gut wtricten jn wnser saeke, wan ner gy willen tho Beueren syn so wolden wy daer by v comen omme onse notrofft raet ende onder redinge te hebben, dat willen wy myt allem gude ende vryntscopp tegens v vorsculden ende vorgeliken Datum Lire den xxv ten dach Septembris anno etc. Mdxxix
Christiern
An den Heren van Beveren
Esge Bilde tilskriver Erkebiskop Olaf af Throndhjem angaaende hans Uenighed med Hr. Vincents Lunge, som Kongen havde paalagt ham og Rigsraadet at söge bilagt, opfordrer ham til at udlevere det Kongen tilhörende men fra Hr. Vincents's Folk tagne Skib og at meddele Underretning om Opkrævningen af Afgifter og Gjengjerd i Nordlandene og Finmarken, beklager hans Udeblivelse fra Herredagen i Oslo, udbeder sig hans Svar i disse Sager og oversender ham to Kongebreve.
Indtaget i Esge Bildes Kopibog i danske Rigsarkiv S. 43-45.
Jth breff tiill Erchebispen i Trondem
Myn ydmyge willige thieniste ether nadis werdughett altiidt tiilforen sendt mett wor herre werdis ether nade att wide att kong e maiestat haffuer tiilscreffuit Norigis riigis raadt och besønderlige meg om then wwillighett som lenge haffuer werith emellom ether nade och her Vincentz att wij alle samdrechteligen [602 aar1529] schulde handleth szaa att thett motthe komme wdj en goed bestandt och fliidt emellom ether nade och hanum huilchet ieg ether nade fulckomeligen raade paa thett ey mere skade och forderff skulde ther aff komme och att eder nade well werdis oc scriffue meg ther ith enckith swar, paa dag och tiidt i alle mode huadt ieg maae wisszeligen retthe meg effter att szige fraa meg igen paa ether nadis wengne Kiere herre haffuer ieg och foeth kongelige maiestatz wor kier te nad e herris koning Fredericks schriffuelsze och beffaling att ieg schall lade eske aff ether nade thet skib szom ether nadis folch haffuer tagitt nw i szommer fra her Vincentz folch her fore slottet i strømmene szom ieg ether nade tilforen tilschreffuitt haffuer som rettheligen tilkommer konglige matt. szom well beuiszeligt er Huilchet ieg raader oc beder ether nade ydmygeligen oc gierne attj lade ether her wdj weluilligen findis att szamme skib met skiøtt werge oc aldt szyn thobehøring e motthe komme hanss nade till hende Rigitt till nytte och bestandt eller meg paa hanss nadis wengne paa thet at ingen wuillighet schulle komme emellom kong e matt. wor kier te nad e Herre koning Frederich och ether nade Och wtthen all tuiffwel ether nade well betencker huess schade och forderff ther kwnne aff komme thet gudt forbiude annerledis skiede Kiere Herre ther som ether nade lader ether weluilligen findis i thesse erinde och andre flere som kong e mat. och thessze twende riige mach(t) paa ligger wdj huilchet ether nade (ey) thør tuiffuell att thett well bliffuer j hans kong e matz. w: k: n: herris nadelig oc mylde hugkommelsze Sammeledis i Danmarks riigis raatz och kunde the ther wdj well bekiende oc forstaae ether nadis store troskab oc weluillighett Kiere Herre haffuer kong e mat. meg och tiilscreffuit att ieg schule lade jndkreffue oc opbere aldt then renthe oc rettiighett som hans nade her tiill Bergenhuss tiilfallindis er och ether nade haffuer ladit opborit paa Helgelandt Thij beder ieg eth(er nade) ydmygeligen och gierne att ther som nogit aff for ne renthe icke er framkommith att ether nade wilde lade meg thett komme tiill hende paa hans nadis wengne oc haffuer ieg ther aff nogit opboritt [syden aff ether nadis fogeder [syden ieg hiidt kom effter myne quittantzers lydelsze oc haffuer thett tiilscreffuitt wor nad e herre Sammeledis haffuer ieg och foith kong e matz. scriffuelsze och beffaling att ieg schulde lade opkreffue then achter stade aff then giengierdt som i fiordt bleff igen standindis wtj Nordlanden oc Findmarchen Tha werdis ether nade att ther som i ther aff haffuer [603 aar1529] ladit nogit opborith aff for ne gien gierdt [som att thett och paa hans nadis wengne motte komme meg tiilhende eller oc clare register ther paa att ieg motte wiide om ieg nogit ydermere (skal) kreffue Thij ieg haffuer oc ther aff nogit opborith syden ieg hiidt (kom) huilchitt ieg haffuer clarligen ladit registrerith Kiere herre er meg och tiill widindis wordit att ether nade haffuer ladit grebith en scriffuere som thienthe her Vincentz och haffuer opborith en stoer partt aff samme giengerd Thij beder ieg ether nade gerne att samme scriffuere maae komme meg tiill hende mett szyne register thett att forclare som tiilbørligt er att kong e mat. eller ieg paa hans nadis wengne motthe faae att wiide huortt hans nadis er bliffuit oc huatt skell hans nade skeer ther paa Kiere herre haffuer ieg formercht att ether nade icke komer tiill then herre dag som war forscreffuit oc stoedt wdj Opsloug mett høigboren første och mechtug hertug Cristiern mett nogle aff thessze thuende riigens raadt huilchett meg gandske leetth er Thij beder ieg ether nade gerne att ether nade forhandler och offuerfaer alting mett the beste lempe i kunde hoess kong e maiestath oc betencke thesse twende riigerss och thess indbyggerss nytte och bestandt, oc wden ald tuiffuell ether nade well icke forglemme then hellige kirckis bestandt thermett Kiere herre werdis ether nade att scriffue meg ith enckith Swar paa alle for ne erinde att ieg maae wiide huadt ieg kandt tiilscriffue kong e mat. och huor effter ieg meg retthe schall och ther som ether nade well bruge meg i thesse for ne erinde som kong e mat. wor k: n: herre konning Freidriich oc thessze twende riiger macht paa ligger Tha well ieg ther wdj spare huerchen natt eller dag saa mogit som i myn macht er och som meg wforwieth stoer och bør att giøre Kære herre sender ieg ether nade twende wor nad e herris breffue som ether nade ydermere kunde retthe ether effter endt ieg nu schriffue kandt och raader och biuder offuer meg som offuer ether nadis sønderlig gode wen och beder ieg ether nade ydmygeligen oc gerne att ether nade thager thenne myn scriffuelsze i szaa goedt en acht och mening som ieg thett giør wdj her mett etc. Ex Bergenhussz sabato post Michaelis 1529
[604 aar1529] 
Kurfyrst Joachim af Brandenburg udsteder et sikkert Leide for sin Svoger Kong Christiern II og hans Folk fra nu af og indtil förstkommende 13 Januar paa Betingelse, at disse ogsaa iagttage Leidet og give Underretning om, hver Gang de ville besöge hans Land.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2604). Helark, Patent med bagpaa trykt större Segl.
Wyr Joachim von gots gnaden Marggraff zu Brandemburg des Heyligen Romischen Reichs Ertz Chamerer vnd Churfurst zu Stettin Pomern der Cassuben vnd Wenden Hertzogkh Burggraue zu Nurembergk vnd furst zu Rugen Bekennen vnd thun kunt offentlich mit diessem briue vor allermeniglich die jnn sehen oder horen lesenn, Das wir den durchleuchtigsten Hochgebornnenn. Furstenn herrn Cristiern zw Dennemarken, Norwegen vnd Schweden etc. konigkh, vnsern. lieben hern oheim vnd Schwager, sampt seinen dienern vnser sicher vhelich vnd vngeuerlich gleitt, vor vns die vnsern, vnd die vmb vnsern willen thun, vnnd lassenn wollenn, zwitschen hier vnd der octaua der heiligen dreyer konige tage. schierstkomenn. gegeben haben, vnd geben jnen solich vnser sicher gleytt hiemit gegenwertiglich, jn krafft vnnd macht dis briues, doch das er vnnd. die seinen sich widervmb gein vns. vnd den vnsern gleitlich halten, auch vnser lant, jn des ewssern, vnd jnn mitler zeit, darein nicht, komenn, one vnser sonder wissen vnd willenn Begern darauff an. alle vnnd. yegliche die vnsern vnd sonst an allermeniglich jt wollet solich vnnser gleit, an obgemeltem vnserem lieben, Oheimen, vnd Swager, vnd denn seinen, stet, vhest, vnd vnuerprochentlich, haltenn. Daran geschicht. vnsere. gantze meynung, Datum Colln an. der Sprew am abent Martini Episcopi mit vnserem. zuruck vffgedruckten Jngesigell vorsigelt. Anno etc. xxix ten
Comissio propria jllustrissimj principis Electoris etc.
Koniglich(e)r w zu Dennemarke gleitt etc.
Markgreve Joachim af Brandenburg, den yngre, sender sin Moder, Kurfyrstinde Elisabeth, det ved Afskeden i Lochow belovede Leidebrev for hendes Broder, Kong Christiern II, og udbeder sig fra hende Underretning om, naar han agter at komme til hende, da han ogsaa selv vil indfinde sig til samme Tid og Sted; et Brev til Electus af Lund (Johan Weze) oversendes.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2605). Halvark, der har ligget i Convolut. [605 aar1529] 
Was ich jnn sonlichenn trewenn altzeit Erenn leibs vnnd guts vormagk sampt schuldign gehorsam zuuorn, durchleuchtigste furstin, gnedige freuntliche liebe fraw mutter dem abscheit nach, so jch jungst mit e g zur Lochow genommen, vberschick ich alhier gegenwertig das gleit E g Bruder meinen freuntlichenn liebn hern oheimen vnnd vettern, den konig zu Dennemargken belangendt wie e g sehenn werdenn, mit gantz vntterthenig bit e g wollen seiner ko n w dasselb wie er antzutreffen, fernner an seinnenn zufertign, daneben auch sein ko n w schreybn, vnnd zu sich mit e g zuunterreden, zu jr zukommen vorbeytten, wen solchs gescheenn vnd sein ko n w sich zu e g zufugen, vnd welchs orts anzukommen, wyllens alszdann wollenn mich e g personlich zu jr auch bescheyden ader schreyfflich zuerkennen gebn wie es sich haldet, so wyll ich mich allent halbnn, alsz der gehorsame son vntertheniglich halten, vnnd der massen, wes an myr, hir jn mit fleissig erzeigenn dass ann meinem fleys nichts erwinden soll, sollchs ich e g die ich himit got dem almechtign, an sele leib vnnd ere lang zuenthalten befelh wider wmb jn anwort nicht vorhaltenn wolle Datum Coln an der Sprew am freytage nach Martinj anno etc. xxix
E f g Gehorsamer son Joachim m z Branden. der Junger etc. manu propria sst.
Auch schicke ich e g hienebn eynen breyff vonn meiner gemaell, dauon ich hieuor gesagt wie e g sehenn werdenn vnd noch eynen breyff an den electn zu Lunden, denselben wollen e g neben dem geleitzbreyff jme zu fertigen Datum vtsupra
Kong Christiern II anmoder Gerhard Sterck om at give hans Tjener snar Besked i Anledning af Udbetalingen af forskjellige Poster, hvorpaa han har gjort Regning.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2679). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet i rödt Vox. [606 aar1529] 
Cristierne van gots gnaden Coeninc tot *Demenarkn etc.
Onse fruntliche grus zuuor lieve ende bezundere Wij hebben ons dienere aen v gescict on betalinge van ons verschenen posten te hebbene, sonder dat wij noch eenich beschet van v hebben, ende alsoe selue onse betalinge ons aen v geset ende bewesen es Soe begheren wij vriendelic dat v belieue des ons diener, goet ende cort beschet dar op te doene, daer ane ghy ons vrientscap doen salt tegen v te verdienen te Lyre xx Nobr. xv c xxix
Christiern
Onsz lieuen ende bezundern Geerarden Sterc
Kong Christiern II, der af Herren af Hochstraten har faaet Löfte om Udbetalingen af sin Pension, naar Gerhard Sterck er ankommen, beklager sig til denne over, at hans Kammertjener nu er hjemkommen fra ham uden Besked, hvorfor han anmoder om Oplysning, om naar han kan skaffe ham Penge, da han stærkt plages af sine Kreditorer.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2680). Halvark uden Segl og Underskrift.
1529 xxj dag Nouembris
Wnsze frindtlicken grws tho vorenne lieben besundern wy geffue jw tho kenne dat wy hebben gesprocken mit dem Herren van Hochstratten angaen wnsze pension vnd hefft wns gelouet szo balde als gy dar kommen wol hee jw befel dor wp geuen, sødder der tiid hebbe wy wnsse kamerknecht by jw hat, wnde hee is wedder kommen sunder bescheit, wilker wns seer fremet [ist is, vørder geue wij jw tho kenne dat die lude die wy hir skuldug sy, molesteren vns szo seer, dorumb bidden wy jw dat gy wollen vns tho scriffuen myt bringer disses brieffues wanner dat gy ons willen bettallen, doet hiir jnne als wy jw tho beleue Dat wollen wy tegen jw forskulden,
Gert Stercke
[607 aar1529] 
Kong Christiern II anmoder ( Hr. Johan Weze) om at bede Hans Holm komme til ham med Udkast til det Brev, han önsker, hvorom der da skal forhandles med Hans Michelssön og flere, som kjende Sagen; ligeledes beder han ham söge Raad hos Kongens engelske Underhandler (Dr. Alexander Kingorne?), om hvorledes man nu bedst skal anmode Kongen af England om den Hjælp, han ofte har lovet, da Kardinalen ( Thomas Wolsey), som altid har forhindret samme, nu er kommen bort fra Styrelsen.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2681). Kvartark uden Segl og Underskrift.
Christiernus dei gracia Dani/,e/ Suecie Noruegi/,e/ etc. Dux Slesuicj Holsacie Stormarie et Ditmercie etc.
PRemissa Reuerencia cum nostro sincero fauore wider at wij forgedte at talle met ether paa Hans Holms weingne, szo bede wij ether atj wille [talle met hanom oc forhøre hues breff hand er begerendis aff oss oc atj them wilde wdkaste [samme breff saa danne, thet som han er begerendis oc sende oss, tha wille wij thet offuersee [oc wnderscriffue , Sammeledis atj wilde sige Hans Holm at hand wilde [giffue seg hiid till oss [sielff føre oss samme breff, szo wille wij talle met Hans Michelsen ther om [thij Hans Michelsen weid wider bescheid om samme sag etc. oc flere som her ere ther vide aff samme sag oc scriffuer ether wor mening ther om till strax met hanom tilbage igjen, Framdelis bede wij ether atj wilde talle met then Engelske mand wor arbiter, at hand wille giffue oss syt gode rad huorledis [at wij kunde nu best giffue wor sag fore, hoess kon: aff Engelandt, [effther thij at Cardinalen er nu aff Regimenttet at hand wille nu tage wor sag paa hiarthet oc hielppe oss som hand offte tilforne haffuer loffuit oss, effther thij at Cardinalen er nu aff Regimenttet som altiid haffuer forhindret wor sag for oss etc. oc hues i wtj szo made met hanom beslutte atj thet strax wille scriffue oss till igen, :2 die Decembris anno. 1529.
Kong Christiern II anmoder Popius Occo i Amsterdam om med Budet Peter Rutze at sende ham den lovede Ting, som han endnu ikke har modtaget.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2685). Seddel uden Segl. [608 aar1529] 
Christiern van gots gnaden tho Dennemarcken Sweden Noruegen etc. Koningk, hertog tho Slesuigk etc.
Vnser gunst to voeren wettet dat wij hebben noch nicht gekregen des dinges dat gy vns tho gesegt hebben dorumb hebben wy nu tho jw geschicket dussen vnszen denner Peitther Rutzsse dat gy idt em vort geffuen willen van vnszen weigne daer do gy vns tho willig myt vnde wollet forschulden Hir mede syt gode bevolen Gescreffuen tho Lyre den 20 dag Decembris anno etc. mdxxix.
Kong Christiern II anmoder Popius Occo i Amsterdam om at tilsige Herman Willomsen at sende Kongens Myntredskab med Budet Peter Rutze og medgive ham et Brev, paa hvad han medförer, hvorfor han skal give sin Kvittering.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2684). Halvark uden Segl.
Christiern van gots gnaden Koningk to Denmarcken Sweden Noruegen etc. Hertog tho Sleszuigk Holsten etc.
Vnnse besundern grus tho vören als jwe wol vordacht is dho gy leste mall myt vns spreke, loffuede gy vns [des dinges [dat gy wolde hier tho skickende van Hermen Villomssen, vnd wy hebbet noch nycht gekregen, Dorumb [skicke [begere wij [nu tho jwe dissen vnsze dennar Peitther Ruthsze, dat gij woldet em latenn leffuereren van vnsze weigne, vnde gy wolde [em eyne brieff dor by geffuen wp wes hee wertt entfangen dor do gy vns tho willig myt vnde wollet myt jw forschulden Hir mede syt gode befalen Gescreuen tho Lyre den .20. dag Decembris anno etc. mdxxix Hermen Willomsen seggen dat he vns myt dem ersten skulle bringen dat møntter redskab ons tho hørt van jw dat gy idt [geuen [leuereren wolde bringere desse breffues wnde gy wolde em en brieff geuen op hues i em leffuereren her sal jw wedder geuen syne handscrefft wp hues he van jw entfanget, hir doe gy vns tho vrundtskap myt [609 aar1529] 
Ann dem Erszamen vnse leue getruwe Popius Occo tho Ambsterdam
Biskop Anders ( Mus) bevidner, at Thoron Sundresdatters(?) Moder gav Prestebolet i Böhered 1 Markebol Jord i Vidhus sammesteds med Ret for hendes Arvinger til at indlöse samme for 6 Kyrlag, hvilket Thoron gjorde.
Indtaget i Brev p. Papir af 16 Oktbr. 1596 i norske Rigsarkiv (fra Bö Prestearkiv; efter Orig. p. Papir). (Jfr. Breve ovenfor No. 146 og 160).
Noch ett papiirs breff, som Biscop Anders haffuir wdgiffuit anno 1529, jndhollendis att Sundre Tharansdatters (dvs Tharan Sundresdatters?) Moder haffuir giffuit till prestebolet i Bøherrit, ett Marckeboll iord wdj en gaardt kaldis Widhus ibidem med saa skiell att hindis arffuinge maatte thet indløsse for vj kiørlag, huilchit for ne Tharan haffuir indløst.
Artikler for Landsknegtene paa Bergenhus, udgivne 1529 i Esge Bildes Tid, med detaillerede Forskrifter for deres militaire Tjeneste og övrige Forhold.
Efter samtidig Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2941). 1 Halvark og 3 Helark, alt kun beskrevet paa den ene Side. Feilfuldt.
Artykel welcher mate vnd gestalth sych alle vnd en islych lantzknecht reysyknechte vnd ander knechte samtlych vnd schyckken scholen
Erstlych vnd lustlych scholen alle vnd yslych lansknecht reysyknechte vnd alle knechtte so vp dyssem hvse syn en dem anderen noch myt werke edder dat vp dem hvse vorweldygen edder avervallen den borch frede holden vnd nycht breken wo svs ock alt vnde lofflyck her kamen is vnd den svlkes jemandes vorgrepe den borchfrede vorgete vnd møtwyllygen belede vnd ein edder mer myt gewapene hant edder svst op dem hvse blot vvndede den suluen schal men sonder alle gnaden en mest dorch syne hant geslagen verden vnd schal syne hant suluest dorch dat mest wedder vt ryten wo sulches hyr vnd jn allen landen beyder Dvsker vnd Densker nacyon vp den hvseren vnde vt all lefflych vnd lanth horynch gebrocht thor gebrock warheyt vnd reycht is [610 aar1529] Thom anderen efft sych begeve dat isslych van den lantsknecht edder ander knechte vnder sych svlvest dorch en ander enedracht vorden so scholen kener van den lantsknecht sych vnder en ander partygen noch rotten en den anderen by tho fallen svnder vnder sich vnde jslyke eren vnde syn egen recht vnd sake na older gevontte vnd recht vt foren laten vnde dar jemandes anders befvnde de svlvyge scholen noch geborde gestraffet werde Thom dreden scholen alle lantsknechte vnde alle ander knechte de vogede koke keller knechte vnde alle ander bevel hebberen so de her op dem hvse gesettet hefft nycht myt geualth edder svst myt vorden edder daet averfallen vnd dar jemande jenyge ansprake tho om tho hebbende vor nemt svlkes vor den heren tho klagende vnd tho rechte soken Thom verden jfft jemandes van den lantstknecht were de sych vor vnvyllyde vnde sych nycht reddlych helde vo erlyke vnde reddelyke vnde oprychttyge lantsknechte tho behort vnde tho steyt den svluigen schal de here na vor mage vnde na antal synes dinsstes syn solt strax geven vnde entrychten vnd betalen ock em en pasbort geuen an den oversten vnd en ander jn syne stede nemen Thom vefften diwyle dar jmmesunder de welt so lysstych vnde vvnderlych dat men dachlyke vnd alle tyt vorrederyge vnde vorraskent vnde vyantlych averlop an den hvsern allent halven mot besorgen vnde *mot besorgen vnd vor moden so schal keyner van den lantskne(ch)t des dages van dem hvse gan sunder vorlof des herrn edder myt veten erers bevel hebbers vnd de svlven de so myt vorlof des dages van dem hvse gan scholen des avendes tytlych wnde ere vnde tho voren de porten geschlaten vert wedder op kamen Thom sesten [scholen nene lantsknecht des dages van dem hvse gan vnde des nachttes dar van blyven nener leyge vys svnder dat gesche denne myt vorlaff erres heren edder erers bevel hebbers vnde jfft jemandes svnder vor love [bleve van dem hvse bleve de schal gebraken hebbe /-j/ /mark/ Densk Thom souenden de suluen landsknecht vnd ander knechtte de so des dages van deme hvse gan de scholen nenen vnvyllek edder tuedracht maken edder hebben myt den koplvden borger edder anderen se syn Dudesk edder Densk wat nasyon edder donasyon se syn jn der stat anthosthellende vnd op rychten dar durch :ko: :ma: vnde dem heren vnvyllyge vndersaten vnde vnvyllyen vnd [611 aar1529] schaden mocht erryssen vnd waffen vnde eft jenanndes were de sulkes anstellede vnde dede de svlve schal an alle gnade gestraffet werde Thom achten jfft dat sake vere dat sych eemandes vnder stvnde he sy Dudesk edder Densk eddel edder wn eddel de des heren kost edder spyse edder gedrenke so jsslyken vorgerekent vert spylden edder vorgeten vorverpen edder svst vnmute edder vntemmelych wolde vmme bryngen de svlven scholen nach ge berde gestraffet verden Thom negenden tho wetende dat nener van den lanstknecht edder ander *ander knechte des nachttes jn dem borchstaven slapen edder lyggende blyven svnder eyn jder jn syn angeteden edder vor ordente losemente gan vnde enthholden Thom teynde schal nemant van den lantsknecht edder ander knechte jn dem borchstauen edder jneren gelosemente fvlen seychen edder svst vnfledygen anstellen ock ber spylden vnd dar ener mer bers spylt alse he myth den voten bedeckken kan vnd de svlchen vnfledychheyt vor gemeldet vollenbrocht de scholen na geber gestraffet werden Ock de jennygen de dar by syn vnd schvlches *vnde svlches sen scholen schvlches by eren edde dem olpravest vormelden Thom elften eift jemande van den lanstknecht edder ander knechte tvystych edder tvedracht vorden so scholen nene van den lantsknecht edder [ander knechte en den anderen des avendes myt en anderen stande vor de porte esken edder fvrdderen svnder svlches bet op den *mvchteren morgen anstellen vnd nach blyven laten vnd dann er sake vt rychtenn Thom tuelften scholen nener van den lantsknecht edder ander knechtte en dem anderen nycht myt stopen edder myt vusste edder sust wor myt nenerley vys slan hartagen edder sust myt den degen en op den anderen jn ernstenlykenmode den wusten ock darbenevenst en den anderen nene vnredlych edder vnnutte vorde tho geuende dar durch en ander vtvassen vnde er kamen mochte wo ener op sulcher dat befunden edder beslagen vorde de sulfte schal nach gebör gestraffet verden Thom xiij efft jenandes van den lantsknecht edder ander knechtte van dem olprauest vnd synen knechten in de iseren slagen worde so scholen nene van den lantsknecht edder ander knechte venner se uedder vt gelaten werden den olprauest vnde syne knechtte derent halven nycht myt worden edder werken uor [612 aar1529] uyten uorkeren edder haten wo jenandes anders befunde worde so de schal sunder alle gnade ge straffet werde Thom xiiij schal keyner lanstknecht edder ander knechtte nene gesste laden edder bydden sunder idt gesche den up er egen unkost edder myt des heren wyllen edder er beuels mans ven einer dar ouer be funden uorde de svlches dede de schal na geborde ge straffet werden Thom xv schal nen lantsknecht edder [ander knechte kost edder ber effte nener leye drunck van dem huse dragen wen ener dar auer befunden vorde de sulkes dede de schal synen haluen solt uor braken hebben Thom xvj schal men nycht plegen syn vvr edder lycht vp den auent tho holden vente tusken nege vnde x tho Thom xvij schal keyn lanstknecht tho dem Heren des auendes op lopen wen he drunken vnde vul is he schal syne sake stan laten wente thom nuchteren morgen vnd als den syne sake vt rychten Thom xviij schal en jder lanstknecht syn bedde by dages lychtte maken vnde vp jder harbarge en dar tho maken de dat lycht op den auent uor wacht dar vp dat dar nenen schaden van komen mach wo ener dar aver beffvnden vorde de des nycht uorwarde schal an lyue vnd gode sunder alle gnade ge straffet werden Thom xix schal nvmment op syne harbarge vm boeten van des heren holte e jt gesche den myt weten edder wyllen des heren edder er beueleshebbers de borch stave schal tho redelykerwysze weren ge holde warden Thom xx ejft den gemenen lantsknecht [dat beleuet vnd wyllen her Eskel Bylde en artykel don vm den anderen [den anderen jn den borch stauen holden des is he wol tho freden dar op dat en jder vet uoe he sych na rychten edder holden schal Thom xxj de svlsten lansknecht de by her Eske blyuen wyllen de wyl he uor sorgen myt kost vnde ber tho redylyker vyse dat se em nycht mysdanken scholen Thom xxij schal nen lantsknecht des avendes wen he dvn edder vvl de koke averfallen wo denne vor vormelt is myt gewalt en jder schal tho redelyke wysse genoch krygen Thom xxiij schal alletydt eyn rodt knechte op dem hvse blyven des dages wo ener dar aff geyt van den svlven de schal /-j/ Barger gl. gebraken hebben Thom xxiiij schal en jder lansdtknecht syne wacht vor waren [613 aar1529] wo vp heren hvser vysse vnde wanheyt is wo ener op der wacht slapen vunden worde de schal svnder alle gnade aver de mwr ge hangen verden Thom xxv schal Mychel van Brvnsberch vnde Albret van Gesker vnde pyper vnde trumenslager och waken wo ander lanstknecht Thom xxvj schal en jslych lantsknecht veten vnde gedenken de geine de des avendes ven se drvnken syn den vvlf so soken vnd dar aver vordorven verden dat her Eskel Bylde de macht hefft van vegen ko: werde den svlfsten synen solth thogevende vo wor vormelt is na antal des denstes vnde en pasbort em geven vnde en ander jn syne stede anthonemende Thom xxvij de svlven lanstknecht de van balgens haluen gevvnt verden scholen ock ere vacht vorwaren edder en jn ere stede vynnen Thom xxviij schall en jtlyck lantsknecht weten vnde gedenken dat men op de fasten nen flesk spyset op den heren hvseren svnder not Thom lesten efft jemandes de en edder mer *artyker wvste de dem heren edder dem huse samptlych vnd allen denstlycht vnde fruchtbar were so begert de here den svlven by erem ede scholen updeckken vnde melden vnd ifft hyr en artykel jnne were de dem heren huse vnd vns alle schetlycht were so schal de sulue verden vtgedan vnd en ander jn de stede geschreuen Anno M [v d xxix
Artyccle som landzknecte haffue paa Bergenhus
Junker Baltazar af Esens, Stedesthorp og Witmund sender Presten M. Wichmann og Landsdommeren Martinus Ubben med Erinder og Breve til Kong Christiern II og anbefaler ham sin Sag.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2957). Halvark med Spor af udvendig Forsegling med grönt Vox.
Vnszenn willigen denst vnd wes wy Juwer konyncklicher Maiestet to wolgeualle mer leues vnde ghudes vormoeghen stedes touoren dorchluchtige Hochgebarne furste vnd Grotmechtighe [614 aar1530] szunderlinx ghnedige leue Her Wy hebben an j. ko n Maiestet de Eraftigen wolgelerten vnde Ersamen vnsze zunderlinxs leuen gethruwen Mester Wichman vnsen Pastor vnde Martinus Vbben vnsen Lantrichter tho Esenze, myt itlichen weruen Copien vnde libell zo to vnser saken bederfftich vtgeferdiget Als wy denstlikest koenen vnde moegen flitichen bidde dat J ko e Ma t desuluen van en gnedichliken vpnemen vnde entfangen, vnde so wy sulichs to J ko n Maiestet Radt stellenn des valles to vnsen besten ghnediger menynge jnredich erschynen vnde vnse zake zo wy vns des to J ko n Maiestet genslichen vortroesten jn allen guden vortszettenn wille dat syn wy vmme J ko n Maiestet alletit na alle vnsen vormoeghe tho vordenende kennet Got almecht. de desuluen to eyner gelucksaliger woluaringhe vortsetten vnd lange gesunt vristen mothe, gewillighet Geuen to Esenze vnder vnseme zignitte des Sondages post trium regum Anno xxx o
Balthasar tho Esenze Stedestorpe vnd Withmunde her
DEnn dorchluchtigen Hochgebarnen fursten vnd grotmechtigen Hern Herenn Christiernen konynge to Denemarken Sweden Norwegen der Gotten vnd Wenden konynck Hertogen to Sleswick ock to Holsten Stormern vnde der Detmerschen Greuen to Oldenborch vnd Delmenhorst vnsen zunderlinx ghnedigenn leuen Hern vnd veddern
Juncker Baltazar - *1529
Esge Bilde sender Kong Frederik I et Register paa det, som Borgerne i Bergen have mistet ved de tydske Kjöbmænds Overfald, og tilraader ei at slutte nogen Overenskomst med lybske eller wendiske Udsendinge i denne Sag uden at have hört Hr. Henrik Krummedige, omtaler sin Virksomhed i Sagen mellem Erkebiskop Olaf og Hr. Vincents Lunge, den sidstes Undladelse af at aflægge Regnskab, hvorfor Lenene Sogn og Jæmteland ere henlagte til Bergenhus's Forsyning, Inventariet paa Bergenhus og Renten af de derunder liggende Len samt de Skibe, Hr. Vincents havde för Esges Ankomst. Han sender to Fortegnelser paa de Klenodier, som bleve udtagne af Apostelkirken og Sortebrödrekloster og beretter endvidere om Vardöhus Len, om et Skib med Vaaben, som Erkebispen har faaet fra Skotland fra Robert Barton, om Sten fra Apostelkirken, om Hans Knudssöns Forholdelse af den ældre Inventariefortegnelse m. m.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 11. b No. 25). 2 Helark med Spor efter Seglremmen. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 1097, hvis Datum bör være 17 Febr., X No. 605-7 og 610 samt XI No. 552 og 561). [615 aar1530] 
Mynn ydmyge wnderdanlig willige oc plectuge thro thieniste ether nadis kongelige Mat. altiidt tiilfornn szendt mett wor herre Kiereste nadige herre som ether nadis: k: mat. well witterligt er om then store offuerwaldt wrett oc wskiell som ether nadis fattige borgere och wndersotthe her j Bergen skiedt war etc. Ther paa sender ieg ether nade ith register wdj huilchit ieg haffuer ladit indregistrere alle theris och huer besønderligen synn claugemaall oc godz som the mest haffue Ther effter maa ether nade wisseligenn wiide att handle paa om saa skiede att the Lybsche eller nogle aff the Wendische stæder worde komindis tiill ether nade oc wilde aff stille samme schade oc forderff som for ne ether nadis fattige borgere skiedt er tha raader och beder ieg ether nade ydmygeligen och gierne att ether nade icke giffuer seg j nogenn handell mett thenum før endt ether nade thett forscriffuer tiill her Henrich Krwmmedige Thij han well wedt att raade oc forhandle j thenne sag effter Norigis laug oc kandt han thett bethre forclare huadt ether nadis rettughett ther wdinden er endt ieg nu scriffue kandt oc er thett nu kommith i en goedt bestandt dag oc tiidt emellom ether nadis borgere oc kiøbmendene paa bryggenn indtiill Sancti Hans Baptiste dag nest kommindis dog mett sodan forordt oc skiell then dom som giick i Oslo ether nadis rettughetth oc alle theris claugemaall oc tiiltall wforkrenckith j alle maade Kiereste nadige herre er thett then næste weig som ieg vedt att Borgholm kandt komme wnder Danmarcs krone igen etc. huilchett ether nade kandt ytther mere betencke endt ieg scriffue kandt Kiereste nadige herre skiede thett seg saa att thett komme fore ether nade att ieg icke schall haffue saa fliitligenn handlith wdj then sag oc wwilge som ether nade well wittherligt er nu nogenn tiidt werith haffuer emellom erchebespenn och her Vincen. huess ieg ther wdj fraa første oc tiill siiste giortt haffuer kandt ieg well beuisze mett leffuindis røst Sammeledis mett alle myne clare registrerede breffue oc besønderligenn mett thenne copia som ieg nu sender ether nade aff thet breff som ieg siiste gang tiilscreff erchebispenn mett Jens Hallantz faer raadmandt oc Søffuerin Offuerskier byfogit her i Bergenn huilche ieg haffuer wdsendt som skulle mett her Nielss Lycke raade oc hielpe paa thett altingest motthe komme wdj en goedt bestandt oc fliidt att [616 aar1530] ey yther mere kaaest thæring eller penninge spille skulde ther aff komme Kiereste nadige herre werdis ether nadis k: m: att wiide att nu nogenn føige tiidt forledenn fich ieg ether nadis breff oc scriffuelsze mett myn swendt Hans Schioneberg om then gieldt och regenskab som ether nade oc her Vincen. emellom er Tha lodt ieg hanum strax offuer antworde samme for ne ether nadis breff oc siiden yther mere gaff ieg hanum ether nadis mening tiilkiende Ther effter lodt ieg biude hanum tiill regenskab mett laugmandz och nogle aff raadz offuerwerelsze mett myndt scriffuere som ieg well beuisze mett obith beszegldt breff dog mett sodan forordt oc skiell att han schulde thett fult giøre effter alle the article som ether nadis breff indeholder Tha kunde the samme tiidt ingen swar aff hanum bekomme Men sziiden lodt han meg tiilbiude mett syn hostrues moder oc Erich Wgrup att han well sielff personligenn giffue seg tiill ether nade om for ne regenskab Effter thij tha leilighedenn saa begaff seg att han thett icke fuldgiøre kunde Tha haffuer ieg effter ether nadis schriffuelsze anammit Sognn oc Jemptelandt tiill en hielp att bespisze ether nadis slott mett tiill fettalge skiøtt krudt werge oc andenn dell som ether nade well sielffuer yttermere haffuer att betencke huadt behoff giørss endt ieg scriffue kandt Sammeledis tiill en hielp att affbettale then store gieldt mett som ieg er her wdj paa ether nadis wegne, Haffuer ieg oc saa offuerweigith att meg endt kommer tiill paa ether nadis wegne indenn pingiss dag wd att giffue hedenn wedt ii/-j/ m marck penninge Kiereste nadige herre skiede thett szeg saa att her Vincencius well biude seg tiill regenskab mett ether nade Tha sender ieg ether nade en sandt copie aff ith obith besegldt breff som ieg haffuer paa huessz her war paa slotthet ther han thett anammede effter som meg er fore sagt aff then som paa samme tiidt gordzfogit war oc er ther icke indscreffuit then fisk som tha war paa slotthet som war gandsche renthen aff Nordlandenn Sammeledis szender ieg ether nade en sandt copie aff en her Vincencii eigen handscreff(t) wdj huilchen han haffuer indscriffuit summarum paa ether nadis wisse renthe som han haffuer i thetthe forgangindis aar opborith aff alle the lenn som her tiill slotthet ligge huilchet han skyldig bliffuer wndtagenn Helgelandt som er iiij fogedie aff huilchet ieg i thette forgangindis aar haffuer opborith ether nadis renthe oc beløber thett seg icke saa høigt som her Vincencii [617 aar1530] hand schrefft inde holler effter som ieg sielffuer ytthermere forclare well nar ieg mett myne register fram komindis worder Effter for ne copie kandt ether nade lade offuerweige om then ether nadis renthe kandt tiill recche att opholde thette ether nadis slott mett fettalge tiill saa møgit folch som her behoff giørssz, skiøtt krudt oc andenn dell: och ther tiill mett att komme aff gieldenn Kiereste nadige herre kandt ieg ingenn wissz regenskab faae eller opspørge paa thollenn aff then første flode som her Vincencius och skuldiig bliffuer menn dog er meg fore sagt att her war j cxx skiib før endt ieg hiidt kom Kiereste nadige herre sender ieg ether nade two scriffther paa huess sølff guldt clenodier som meg er fore sagt att ther bleff wd tagit aff Apostell kiircke oc aff Swarthe brødre closter huadt ytthermere sandenn ieg i framtiidenn ther om forfarindis worder well ieg tha thett giffue ether nade scrifftligenn tiill kiende Er meg och szaa fore sagt att her Hans Knutssen dægenn her i Bergenn haffuer th(e)r ith clartt register paa Kiereste nadige herre werdis ether nade att wiide att thett breff som ether nade szende meg att handle mett erchebespenn om Wardehussz lenn thett haffuer ieg icke endt nu ladit wd gaae for nogle merchelige orsager skyldt som ieg icke nu schriffue kandt, men thett breff som lyder paa affgifftenn som han ether nade giffue schall aff alle the lenn som han aff ether nade j forlening haffuer thett haffuer ieg wdgaae ladith, huor ether nade j framtiidenn well ther om haffuit oc ether nade well werdis tiill oc scriffue meg tiill tha well ieg ther altingest retthe meg effter Kiereste nadige herre werdis ether (nade) att wiide att ieg haffuer spurtt att erchebispenn schall haffue nu j winther foith ith skiib aff Scotlandt aff en heder Roburtt Bartwner mett skiøtt och werge etc. Tha haffuer ieg mytt wissze budt i Trondem forfarindis om thett och andit mere som ether nade macht wppaa ligger Hues ieg ther om j sandhett forfarindis worder well ieg tha thett giffue ether nade scrifftligenn tiilkiende mett andre flere ærinde som ieg wedt ether nade macht wppaa ligger Kiereste nadige herre som ether nade bødt meg tiill mett Hans Schioeneberg att jeg skulde szende ether nade nogenn aff thenn stenn aff Apostell kircke tha werdis ether nade att wiide att her er icke skiib fengelige ther tiill, dog well ieg lade aff bryde aff samme stenn oc lade staae tiill rede ther som ether nade wilde forskicke hiidt ith skiib enthen aff *Kiøbuehaffn eller anderstets [618 aar1530] och ther som ieg kandt her nogit skiib bekomme tha well ieg giøre myn beste fliidt thett att bestelle ether nade mett thett aller første och haffuer ieg i beffaling giffuit Hans Schioeneberg ytther mere att handle mett ether nade ther om endt ieg nu schriffue kandt Kiereste nadige herre haffuer ieg tiitt oc offthe tiil elst och paa manith her Hans Knutssen dægenn att han schulde wnderwise meg hues inuentarium som Jørgenn Scriffuere lodt her effther seg paa slotthet huilchet ieg ingeledes aff hanum bekomme kunde paa ether nadis wegne Endog han haffuer thett clarlige registrerith effter som thett obne beseglde breff (som ieg nu sender ether nade then copie aff) jndeholler och han ther paa haffuer dyldt synn sandenn fore meg ether nade tiill stoer schade Kiereste nadige herre Beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne att ether nade well giffue meg forløff i thenne tiilkommindis høst att ieg maae komme tiill ether nade forclarindiss myne register oc regenskab saa ether nade maa faae att wiide huortt ether nadis bliffuer och ieg ther mett kandt bliffue wdenn lang forhaling oc skade Kiereste nadige herre wedt ieg nu ingenn ytther mere tiidinger att scriffue ether nade tiill men ether nade thør ingenn twiffuell haffue att ether nade schall bliffue forsømmith i nogenn maade som i myn macht eller forstandt er Thij beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne att ether nade well lade offuer weige myne breffue register och copier att ieg motthe ther paa fange swar mett thett aller første att ieg kandt wiide huor effter ieg meg paa ether nadis wegne retthe schall Her mett ether nadis kongelige Mat. then aldmectigeste gudt beffalindis tiill ewig tiidt. Scriffuit paa Bergenhussz thorsdagenn nest effter Sanctj Valentinj dag aar etc. mdxxx
Ether Nadis Kongelige Mats. thro thienere Eske Bille.
Høigboren første oc mectug herre her Freidriich mett guts nade Danmarcs Vendis oc Gottis konning wdualdt koning tiill Norge hertug i Slesuig Holsten etc. greffue i Oldenborg oc Delmenhorst myn kiereste nadige herre ydmygeligenn sennendis thette breff [619 aar1530] 
Register paa Guld, Sölv og Klenodier, som blev udtaget af Sortebrödre ( Præ dikebrödrenes) Kloster i Bergen, för det brændte, (nedsendt til Kong Frederik I fra Hr. Esge Bilde).
Efter samtidig Afskr. p. Papir (med Esge Bildes Skrivers Haand) i norske Rigsarkiv. (Fra dan. Geheimearkiv 1851). Uden Segl. (Trykt i Langes Klosterhist. 1ste Udg. S. 529, 2den Udg. S. 338).
Register paa huess Guldt Sølff oc clenodier som meg er fore sagt att bleff tagit aff Swarthe brødre closter her i Bergenn Først en Guldkalch aff nobell guldt Jtem viij *kalchelche forgylthe wdenn oc indenn Jtem ith Marie billeth aff sølff mett ith lidith monstrandz aff sølff Jtem ith reliquiarium saa giortt som ith monstrandz forgylt Jtem ith crucifix beslagith mett sølff och thett billith paa korszith war forgylt oc wog thet vij bismare marc oc iiij lodt Jtem kaarszith aff seg sielff war ii/-j/ alne langt Jtem iij korss aff sølff thett ene war forgylt Jtem ith røgelss kar aff sølff Jtem l lodt sølff som sancta Karinæ de Senis tiilhørde thett tog prior Iens før endt klosterith brandt oc sagde saa for oss att klosterith war hanum saa møgit skyllig
Joachim Hochstetter anmoder Thomas ( Holste) om at skaffe hans Hustru Anledning til at faa Kongen i Tale, da Joachim selv er borte fra Byen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2978). Brevform, Kvartark med Spor af udvendig Forsegling.
Lieber Tomas jch pyt Euch jr welenndt myt kon. Mt, meinen gnedygystenn Herren, pyttenn, dj weyl jch vs der stat pin vf ainem schlos vnndt zu seiner Maistat nit komen mag hab [620 aar1530] jch meiner haus frau geschrybenn, etlichenn, Sachenn, mit seiner Maistat zu reden peger daruf wa es nyt wider sein Maistat were welle. ain stundt nene, vnndt meiner hausfrau gnedyge verhor geben das magt jr mich durch meine diner wisenn lasenn, Wil jch widerum vmb Euch pschulden
Jocham Hochstetter
Tomas . . .
Joachim Hochstetter underretter Kong Christiern II om, at hans Hustru har givet ham Besked om alle Sager og begjæret Underretning om Ædelstenene, hvis Opbevaringssted han dog ikke kjender, men haaber at skulle skaffe dem tilbage, hvis han nu til Pintsemarked kan gjöre Regning paa 400 Dukater og Resten til Johannesmarked.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2977). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Durchleichtyger kung g. her mein haus frau hat mych schryftlich pericht wye al sach gestelt senndt pdanck jch mych ,E, k, Mt, gnedygenn erpyettenn Weytter hat sy myr anzaygt jch sol E k Mt wyssenn lasenn, wye es myt denn, stainen gestelt jst Nunn sol ,E, k, Mt wyssenn, das her Electus jn bey wesenn E Mt zu gsagt hat wen dj stain her kemen vnndt das man sy, wider pkomenn, mag wel er myrs lasenn folgenn ways jch nyt gewys wa sy senndt So pin jch pis her nye pey kainenn menschen gewest als pej meiner haus frau wan jch aber gewys west das sy verhanden werendt vnndt das man sy sechenn, mecht welt jch mych vnder stenn, E, K, Mt, wye jch glopt hab ob jch ducaten 400, nu jm pfyngst marckt gewis pzalenn, vndt vergwisenn dj ander jnn, Joanies marckt wye es gemacht jst dar mith das solt mein haus frau fyr jr aygenn schuldt anemenn, vnndt wa man nyt zu fryden were so uyl sylbergeschyr jnn guten leyt handt stelen darmit man versychert were, hab jch E k Mt nyt wellenn verhaltenn, dan got wayst wye gros vngleych vnndt gwalt myr myt den Clainoten pschechenn, jst wan jch aber wist das ain der Eur Maystat zu gutenn keme, hab ich mych albeg presentyert Leyb vnd gut hye myt pfylch jch mich E K Mt als meinem g. hernn, Datum Freytag jnn pintz zw Aug. A o 30.
E K Mt vnderdeniger Jocham Hochstetter.
An Kung. Mt. zu Dennmarckenn etc. meinenn g. hernn
[621 aar1530] 
Joachim Hochstetter takker Kong Christiern II for et sidste Onsdag modtaget Brev med Underretning om, at han ikke er medtagen i det for Kongen fra Augsburg udfærdigede Leidebrev, hvilket han tilskriver sin Broder og andre Venner, hvorhos han forklarer ham Handelshusets Stilling; han forsikrer Kongen om sin Villighed til at tjene ham, ligesom hans Hustru vil fölge sin Mand, der indtil Maanedens Udgang vil holde sig i Stilhed hos en Ven, og siden komme til Lier.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2979). Brevform; Helark uden Forsegling.
/kors/ Durch leychtyger Kung Gnedygyster Her mein verpflicht wilig dynnst senndt E. K. Maystat myt vnderdenigenn, wyllenn, alzeyt peraytt Gnedygyster kung jch hab ain schreybenn, vonn E K M t empfangenn, am mytwoch vergangenn, darin vernomenn wie dj Hernn vonn Augspurg E, Mt ain glayt wye ander hern vndt Furstenn zu gesagt habenndt doch das mein perschonn, nyt pey, E, Mt seye, pdanck jch mich ser hoch, E, K, Mt warung, vnndt muos also zu dysem mal gdvlt habenn darf ach nymandt darum danckenn, dann, meinem pruder vnd aygenn fraindenn, Jch wyl ach ,E, K, Mt als meinenn gn. hernn, nyt pergenn, warum vnndt wye dj handlung stet dj Hochstetter habenn ain vertrag gemacht vnndt Cessyo gethonn, welcher vertrag denn Merentayl alle Credytoren angenomenn habenndt. vnndt der Mynder tayl als dj vonn perckwerck queck Sylber nyt ab noch zu habenn wellenn, sagenn, sonder doent verzug vf den kayser genomenn, also das dj vonn Augspurg dj Hochstetter jre gelypnus nyt entschlagenn, handt welenn pys das dj Sachenn, nun folendet werden. vnndt zyechenn mych so hart dareynn, als dj andernn, got wayst wye recht myr meine fraindt darzu thonndt Jch pfylch gott, Gnedygyster kung vnndt her dj weyl dan ,E, K, Mt vnsernn abschydt nach gut wyssen, tragt so lest jnn Lyer pschechenn, jst. das jch myt meiner hausfrau hinab wel zyechenn vnndt E. k Mt fyr andern heren vf aller welt. dinenn wyl also wyrt es meiner hausfrau halbenn, ain monet verzug nemen darmyt sy das jr einenn, vnndt zu dem jrenn konn, hab jch mein abschydt myt jr gemacht dj dann wylig jst myt leyb vnndt gut myr zu folgenn, wa hin jch wyl, Nun versych jch mich dysenn zeyt pey ainenn meynenn guttenn fraindt zu pleypenn, pis dyser Monet vs jst da jch dann [622 aar1530] sycher pynn pej 2 meyl weg vonn hyer. Jst daruff mein vnderdenig fleysyg pytt vnndt peger E. k. Mt welle nach vs tragung der Sachenn, ale dyng pej vnsernn lestenn abschidt jnn Lyer pleypenn lasenn vnndt mich jnn nychtenn, nicht entgeltenn, meinen gn. her vndt kung seyn das wyl jch widerum wye ainenn getreuen dyner zu ghort myt vnderdenigen willen gerenn alzeyt verdynen Vnndt ob es sych pegebe das sych dan jn kain weg zuuersechenn jst. das dj handlung sych noch etlich monet verzyechenn wurdenn vnndt jch mych herab genn Lyer zyechenn, wurde pit E k Mt welle mych perychte ob es wider E k Mt nit seye oder E k Mt. kein nachtayl noch hindernus vonn meinet wegen habe wurde dan jch nye anders pegert habe dann alzeyt. E k Mt zu dynenn vnndt ach wer myt Recht zu myr zu sprechenn hat das selb ongewegert. alain das jch pej E k Mt als pey meinenn kung vndt hern gehalten werden das myr kain fortze pschech Pit daruf E k Mt wele ansechenn, dj gelegenheyt der Sachenn, Mein gn. Her vnndt kung sein das wil jch mein lebenn, lang vmb E k Mt. myt vnderdenigen fleys verdinen datum Mytwoch A o 30,
E k Mt vnderdeniger diner Jochum Hochstetter
/kors/ An kungl. Maystet zu Denmarckenn, etc. meinem gn. Hernn,
Kong Christiern II undskylder sig med sin Afreise for en mundtlig Samtale med Kurfyrst Johan af Sachsen, men anmoder om hans Medvirkning til at skaffe hans Söster, Markgrevinde Elisabeth af Brandenburg, saa gode Vilkaar som muligt i Anledning af Skilsmissen fra Kurfyrst Joachim og i Nödsfald sende hende til det Sted, hun vil nævne ham, hvilket alt Kongen vil gjengjælde, naar han efter Keiserens Löfte atter bliver indsat i sine Riger.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2952). Brevform; Helark uden Segl. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. I S. 600-1).
Vnsern freundtlich grus, vnd was wir liebs vnd guts vermoegen beuor, Hochgeborner fuerst freundtlicher lieber bruder vnd vetter, wir haben von vnserm lieben besondern, E L Rathe vnd diener, Hansen von Doltzing, das E L [wol gesinnet vns morgen vmb acht vren [anzusprechen wol gesinnet were [vns anzusprechen [vernomen , Daruff woellen wir E L nit bergen, das wir vnsern [623 aar1530] abscheid yetzunder von key r may, vnserm freundtlichen lieben hern bruder vnd schwager erlangt haben, derhalben wir E L bestimpter zeit nit erwarten koennen Dweil vns aber vnser freuntliche liebe Schwester [euch zuerkennen [zu geben [zugeschrieben, das der allmechtig, die band zwischen jr vnd dem marggrauen vffgebst habe, vnd jne darumb nit mer fur jren naturlichen herren [halte, erkenne, So seye jr gantz vleissig beger, das E L souil jn gutlicheit handeln [woelle das Er marggraue jr vergunnen wolle [das damit sy jr[er [verheissen morgengab, (wie pillich) geruwlich [zu besitzen vnd [zu geprauchen [moegen auch dessen schriftlich [zuversorget, vnd versichert [werde moe [mit dem anhang, das gedacht mein Schwester das wort gotes, mit allen Cerimonien, bredigen lassen vnd halten moegen, wie dann E L. sich des [jn jren landen auch geprauchen, vnd jn solchem fall wol zuthun wissen, Souerr aber E L. solhs jn keinen weg erlangen kuendte, so wolle Sy doch nichts destweniger souil handlen, damit vnser Schwester ein Summa gelts, wie jn dem leibgeding geredt, bey E. L. oder wa bemelte vnser Schwester jst, [jr lebenlang verschriben werde, Weiter geben wir E L. zuuernemen, das wir von hochgedachter kay r May, vertroest, das jr may t vns mit allem, damit wir ye mit gutlicheit oder gwalt jn vnsere abgetrungne lender widerum kommen moegen, freundtlichen verholffen sein wolle, Ob sich dann dermassen durch verleihung gottes, [also als wir nit zweiffeln, zutragen, vnd [dann E L mitler zeit vnser Schwester [vffgewendt costens halben, einicherley [wasz beschwerd haben wurde, Sein wir erputig e. L. solhs [erliten schaden [alles gutwilliglich [vnd erbarlich zubezalen [zuergetzen vnd wa es yetzunder jn vnserm vermoegen were, wolten wir E. L. damit nit beschweren, Piten derwegen wieuormals vnser Schwester noch bis zur zeit (als vnser vngezweiffelt zuuersicht zu E L. ist) [freun beuolhen zuhaben, Sollen [wir vmb E L [dermasse(n) verdienen, das sy [aller zeit an vns einen freuntlichen bruder vnd vetter [widerumb befinden [werde, Als vns aber kay may t, vff vnser verrer ansuchen antwurt gegeben, das jr may. die sach zwischen vnser Schwester, vnd dem marggrauen, darinnen zuhandlen, einem Regiments hern, genant Schulenburg beuolhen haben, besorgen wir, das Er nichts vil [dienst [nutz parlichs [meiner [vnser Schwester zu gut vszrichten, sonder das Er mit briefen vnd peenen der gestalt verfolgen werde, das E L. vnser Schwester widerumb dem Marggrauen [vberan zu stellen muesse, Wa solhs geschehe, das got ewiglich [624 aar1530] verhueten woelle, alsdann zweiffelt vns nit, E L. werde das troestlich zusagen, das Sy vns gethan, jn der oder jn ander massen des vnser Schwester von E L begern wurdet, an vns halten, vnd vnser Schwester jn geheim, vff die ort wie Sy E L. wol anzuzeigen wissen, schicken, vnd E L. thue hierinn vnserm sondern zuuertrawen nach, wollen wir umb dieselb E L. zubeschulden jn aller freundschaft nimmer vergessen, Wiewol wir auch mit E L. etlicher anderer sachen halben zureden hetten, woellen wir doch dieselben, bis vff vnser gluckselige zusamenkompst, ditzmals berewen lassen Got dem allmechtigen E L. zu gluckscligkeit hiemit beuelhende Datum Augspurg Sonabent nach Corporis Christj, Anno etc. xxx ten. Begern hieruff E L. schriftliche antwurt, E. L. wolle auch [mein [vnser sachen mit margraue Georgen von Brandenburg, zu Franken, zureden nit vergessen
Dem durchleuchtigen Hochgebornen Fuersten vnd hern, hern Johansen, Hertzogen zu Sachsen, Landtgrauen jn Duringen, vnd Marggrauen zu Meissen, des heiligen Roemischen reichs, Ertzmarschalck, vnd Churfuersten, vnserm freundtlichen lieben vetter vnd bruder, Jn seiner lieb eigen hand,
Copie an den Curfursten von Saxen vnd Antuort dar aff
Hertug Johan af Sachsen erkjender Modtagelsen af et Brev fra Kong Chri stiern II og udtaler sin Glæde over Keiserens Velvillie mod ham, hvad Kongen ogsaa kan gjöre Regning paa fra Hertugens Side baade ligeoverfor ham selv og hans Söster ( Markgrevinden af Brandenburg).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3014). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med rödt Vox.
Durchlauchtiger konig, vnnser fruntlich dinst vnnd was wir liebs vnnd guts vermogen zuuor Besonder lieber Herr, vetter vnnd Bruder,Eur ko n wirden schreibenn habenn wir entpfangen vnnd fruntlich verstanden vnnd das sich kay e Mat. mit solchem fruntlichem willen gegen Eur ko n wirde erboten des habenn wir mit eur lieb sonderliche freude, Was eur lieb schwester vnnser fruntliche liebe muhme, betrifft wollen wir jrer lieb halben allen frunt [625 aar1530] lichen vnnd muglichen vleis furwenden wie wir dan das auch jrer liebdenn vonn hynnenaus zugeschriben, Was wir auch Eur ko n wirden jrer liebdenn halben, zugesagt haben, des sol sich jre lieb zu vns fruntlich vertrostenn Vnnd erbieten vnns hiemit, das wir Eur ko n wirden, als vnnserm hern vnd vetern fruntlich zudienen gantz willig Vnnd Eur ko n wirden wolfart, zuerfarn seind wir erfreuet, datum Augspurg, sonabent nach Corporis Christj Anno etc. xxx o
Johans K
[Dem durchla]uchtigen Furstenn [vnnd Hern Christie]rn zu Dennemarken [Schweden vnnd Nor]wegen etc. konig, [hertzog zu Sch]leszwig etc. vnd [grafen zu Olden]burg etc. vnserm [fruntlichen lie]ben hern veternn vnnd Brudern - seiner ko n wirden zuhanden
Kong Christiern II beretter Cornelius Duplicius ( Scepper) de Vanskeligheder, han har mödt hos (Regentinden) Fru Margrete og Finantsherrerne ved hendes Hof, der ikke uden fornyet udtrykkeligt Paalæg fra Keiseren ville gaa i Borgen for den nödvendige Pengesum til Kongens Forsög paa sin Restitution; han anmoder derfor Cornelius om hos Keiseren og Kong Ferdinand at udvirke saadant Paalæg, da han ellers vil tabe al Tiltro hos sine Tilhængere, hvem han har givet Löfte om at skride til Handling.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2953). Brevform; Helark, udvendig forseglet med stort Segl i rödt Vox. (Tildels trykt i Allens Breve og Aktst. I S. 604). Melchior de Germanias Haand.
Christiernn von gots gnadenn zw Denmargken Sweden Norwegen etc. hertzog zw Sleswick etc.
Vnnsere besundere gunst zuuorn Erbar lieber besunder wir geben euch zwerkennen das wir den sechsten (tag) so wir von Auspurg seindt ausgeritten alhier gen Lier seindt kummen: vnd als wir vernummen das keyner von den herren zwhof war: haben wir dem herren von Hochstratten key Mat. brieue gen Hochstratten zwgesendt: vnd darnach vilmall lassen sollicitieren: das wir hetten mwgen fraw Marguariten zw wort kummen: die sich hat lassen entschuldigen: das es swacheit halben damit sie beladenn nicht hat mwgen geschehen: dannocht haben wir vns selben gen Mechlen begeben yn meynung bey jre lieb zwkummen: das vns doch ist abgeschlagen worden: der halben wir durch den herren von Palerme [626 aar1530] jrer lieb key: Mat. brieue haben lassen verreichen vnd keyne entlich antwortt habenn mwgen erlangenn vnd seindt alzo von Mechlen gescheiden: aber so wir vernomen das etzliche herren gen hoff seindt kummen haben wir vns abermal gen Mechlen erfuegt vnd da selben nach vleissiger sollicitacion erlangt das wir mit gedachter fraw Marguariten seindt zwunderredung kummen: der wir vnser sach zwerkennen haben gebenn vnd gutlich begert jre. lieb. wolde key: Mat. beuelh nach kummen alzo haben vns zwm letzsten nach vilfaltiger anregung die herren von der finantz der massen antwort geben sie westen keynen radt eyn solche summa gelts die vns solt furgestreckt werden aufzwbringen: vnd kundten sich auch vor keyne summa auf jrer Mat. schreiben verobligieren: dan sie vorhin sich: yn irer Mat. dinsten der massen verburgt hetten das sie swerlich daraus westenn zwkummen: nichs desto mynder so key Mat. jnen von der finance mit klaren ausgedruckten worten solcher sach halben wurd schreiben vnd beuelh geben: vnd sie sicherlich verweisen: wollen sie jrer key Mat. darynnen gern gehorsam leisten welche antwort wir jtzundt key Mat. vnd derselben brwder kw er durchleuchtigkeit zw Hungern vnd Behem etc. zwschreiben vnd Credentz in beide jrer liebden auf euch haben lassen stellenn: vnd begern an euch gutlich jr wollet das selbig im bestenn key Mat. vnd derselben brwder furhalten vnd zwerkennen geben auch kw e durchleuchtigheit zw Hungern etc. in sunderheit ermanen vnd bitten seyn lieb wolle key: Mat. der zwsag so dieselbig vns gethan hat erynnern vnd ym besten verhelffen das wir zw solcher summa geldes mogen kummen: damit wir vnserer gewerb: so wir vorgenummen noch yn diesem summer guete endtschaft mogen erlangen: dan wir etlichen vnsern verwanten vnd dienern auf key: Mat. zwsag vertrostung gethann: welche so wir dismal nicht vermochten zwhalden wer zwbesorgen das wir vnsern glawben dadurch solten verlieren Jr wollet hirynnen das best thun vnd mit vleis anregen damit wir mit dem furderlichsten eyn antwort mogen bekummen das wollen wir yn allen gnaden gegen euch erkennen vnd verschulden Datum Lier den xx ten tag Julij Anno etc. xxx
Christiern
Dem Erbarn vnserm lieben besunderen Cornelio Dupp: Ro er key: Mat. Raadt
[627 aar1530] 
Kong Christiern II beretter Hr. Cornelius ( Scepper) de Vanskeligheder, han har mödt hos Regentinden Fru Margrete, Herren af Hogstraten, Biskop pen af Palermo og Finantsherrerne med Hensyn til Udbetalingen af de 24 000 Gylden, hvorpaa han havde faaet Keiser Karl V. s og hans Broder Kong Ferdinands Löfte i Augsburg; da han efter Fru Margretes Forslag skulde laane Pengene hos Kjöbmænd mod Pant i sin Pension for 4 Aar, vilde han komme til at lide et Tab, som ikke var tilsigtet efter Keiserens Löfte.
Efter samtidig Concept eller Afskrift i norske Rigsarkiv (Münch Saml. No. 3499). Halvark uden Forsegling, formentlig skrevet med Christiern Pederssöns Haand. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker I S. 602-4).
Vor synderlige gunst tilforn Som eder vel fortencker ath wij finge vor affsked i Ausburg aff keyserlige ma t Da kome wij hid den siette dag der effter som vor S. Hansz dag: Oc for Herren aff Hogstrate den samme nat aff Mechelen till sin gaard Hogstrate Thi sende wij strax om morgenen key: ma ts breff did til hannem met wort visse bud Da suarede han ath naar han hagde hørt huad key: ma ts breff inndehølle som vore screffne til ffrue Margrete oc hoffuit Da ville han beuise sig der saa vdi ath keyserlige Ma ts vilge skulle framgonge, Saa sende wij vort bud til ffrue Margrete ath forhøre om wij kunde komme hende till ordz Tha finge wij saa for suar ath hun hagde icke vered aff sin seng i long tid thi mente wij ath wij skulle icke [kunde komme hende til ordz Om mandagen der effter kom Herren aff Hogstrate til Mekelen igen fra Hogstrate Saa gaffue wij oss strax did om onssdagen oc begerede ath vere ffrue Margrete til ordz thi wij hagde breff och befalning til hende fra keyserlige Ma t oc kong Ferdinando [hans broder til hende, Da finge wij for suar ath det kunde icke ske Saa sende wij bud til hende igen ath [der som [men wij motte icke komme hende selffue til ordz Ath hun da ville skicke nogre til aff hendis raad som kunde anamme samme breff Oc naar hun oc de hagde dem hørt da ville wij ydermere giffue dem key: ma ts befalning oc vilge till kende Saa skickede hun Biscop van Palarum til oss saa antuorde wij hannem key: ma ts breff Oc han sagde ath naar ffrue Margrete hagde hørt samme breff, oc hagde der noget twill paa da ville hun giffue oss det til kende oc begere [da ydermere vnderuisning aff oss der paa Om anden dagen der effter kom Biscop van Palarum oc gaff oss fore suar ath ffrue Margrete oc Herrene hagde forstandet key: ma ts breff oc befalning, oc ath de ville vere villige til aff deris formue ath fulkomme key: [628 aar1530] ma ts begering oc vilge, saa frampt ath wij selffue viste købmend som oss forstrecke ville met saadanne penninge paa ffrue Margretis oc Herrenis aff ffinanz obligatz oc breff, Da suarede wij dem Ia der paa, ath der som købmendene kunde bliffue foruarede oc forsekerede aff ffrue Margrete oc Herrene aff ffinanz paa keyserlige ma ts vegne ath de motte vere visse paa deris betalning Da skulle der ingen feyel vere paa ferde Men wij ville vel finde købmend som oss dem forstrecke skulle Da toge de det i berod i tho dage Om løffuerdagen ath afften skickede wij bud til dem oc begerede suar Da suarede Herren van Hogstrate ath Herrene aff ffinanz hagde vered til hobe oc offuerueget den sag dem emellem Och det vor icke en da giffuit ffrue Margrete till kende Dog ville han det bestille saa ath Bispen van Palarum skulle giffue oss suar igen om søndagen inden x sloge, Oc ved det pass kom oc Bispen til oss oc gaff oss faare ath ffrue Margrete hagde offuerueget key e Ma t breff oc ville gøre hans naadis befalning fullest Men hun oc Herrene af ffinanz vare nw saa besuarede met key e ma ts geld ath de kunde icke forplicte dem til mere før en den gamble geld vaare betaled Siden ville hun oc de gerne gøre key e Ma ts befalning fyllest Men dog ville ffrue Margrete tillade ath wij motte forsette vor penss paa iiij aar, Oc huor saa skede ath forscreffne købmend icke bleffue betalede inden forscreffne iiij aar Da ville hun forplicte sig til paa key e Ma ts vegne ath han skulle betale dem Der til suarede wij ath det vor icke key e Ma ts vilge eller befalning ath saa skulle ske men ath hun oc herrene [aff finanz skulle forplicte dem till ath betale de xxiiij M gyldene paa den termin som wij kunde bliffue till eenss om met købmendene Om saa skede ath wij icke betalede dem Men skulle de betales aff vor penss paa seker tid Da skulle wij tabe halffdelen penningene der paa Thi begerede wij af Biscop Palarum ath han ville vnderuise ffrue Margrete oc Herrene ath de ville offueruege samme vor sag Saa ath det motte gaa effter key e ma ts vilge oc befalning Der met gik han bort til dem Oc loffuede oss suar igen om afftenen Der wij skulle gaa till bordz sende wij vor Cantzeler til Bispen oc Herren van Hogstrate oc begerede suar aff dem Da gaff Herren aff Hogstrate hannem saa fore suar ath Herrene aff finanz ville icke obligere dem paa key e Ma ts vegne fore forscreffne swm anderledis en paa iiij eller v aar ath betale
Till Her Cornelis
[629 aar1530] 
Floris ( Egmont), Herre af Bueren, erkjender Modtagelsen af et Brev fra Kong Christiern II ved hans Kammertjener, lover at forsende det ham tilstillede Brev og takker for de tilsendte Nyheder angaaende Tyrkerne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2949). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet i rödt Vox.
Gn. herr yck gebyede my myt mynem armen dyenst toot v k w yck heb v k w bryef vntfangen by v gn. kamerknecht oeck dye bryef sus sal ick van stonden aen dye bryef vuert scycken myt mynem boeden als v k w my gescr. hebben yck dancke v k w van der goeder tydonge v k w my myt v k w kamerknecht ontbaden hebben als vanden Torcken yck byt v k w wan v k w enyge goede tydonge vernemen my te wyllen aduerteren yck sal v k w des gelix doen ende waer ick v k w gedyenen kan sal ick altyt goetwyllych in syn ken got dye v k w bewaeren wyl in langen seligen leuen gescr. tot Bueren opten vij en dach van Nouemb.
v k w g d Florys
Aen k w van [D]enemerken mynem [g]nedychsten heren
1530 - breff aff herren aff Byren
Hertug Johan Frederik af Sachsen erkjender Modtagelsen af Kong Chri stiern II. s Brev, dateret Lier 13 Decbr., og erklærer sig villig til at vise ham selv og hans Söster, Markgrevinde Elisabeth af Brandenburg de Tjenester, han formaar, saaledes som han ogsaa hidtil har gjort.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3015). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet i rödt Vox.
Durchleuchtiger konig, vnnser fruntlich willig dinst, vnnd was wir, alzeit liebs vnd guts vermogen zuuor, fruntlicher lieber Herr vnd vetter, Euer ko w, schreiben, das datum heldet zu Lir. den xiij tag dis monats, ist vnns gestern vberantwurt worden, das haben wir, seins inhalts gelesen. Vnndt als sich Euer ko w. gegen vnns. des guten willens, so wir Euer ko w, in iren widerwertigkaiten, auch handlungn erzaigt, gegen vnns bedancken thun, des were an not, dan was wir Euer ko n w, in solichen iren zugestandn widerwertigkaitn bewisen. vnd erzaiget, das haben wir, mit willen [630 aar1530] gern gethan, wie wir vnns dan desselben. furder noch mals zutun, hiemit fruntlich vnnd gutwillig wollen erboten haben, so wellen wir auch. die hochgeborn furstin Euer ko w, Schwester, die marggrefin, etc. vnnser fruntliche liebe Muhm, wie wir dan, ane Ruhm, bisher gethan. furder auch in fruntlichem beuelh, haben, wir Euer ko w, als vnnserm sondern lieben herrnn. vnnd vetter, dem wir zudinen ganntz willig, fruntlicher meynung nit vorhalten wollen Datum zu Torgaw an dem xxix tag Decembris Anno dominj xv c vnnd jn dem dreyssigisten
H F H Z S m prop. ssz t
Dem durchleuchtigen Fursten. Herrn Cristiern zu Denmark Schwedenn Norwegen etc. konig, Hertzogen zu Schleszwig, vnnd Holstain etc. Grafn zu Oldenburg etc. vnnserm fruntlichen liebn h(e)rn vnd vetern.
Regnskabsopgjör mellem Joren Anderssön, Presten Jens Nilssön og Arnt Giska.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3004). Halvark, der har ligget i Convolut, med Spor efter gjennemtrukne Seglremme.
M d xxix
Jtem Joren Anderssen iii/-j/ vogue ij fyskh for j troiæ
M d xxx
Jtem thette bokenes jeg Jens Nielssen presth ath jeg haffuer regneth offer met Arent Giska oc blef ieg hannom skyl(i)gh xij c fisk til gils med myn egen hanskrefth /-j/ t e øl xvj alnæ Ossenbrøgersth j quartter myndre,
Kantsleren Wolf v. Utenhof oversender Esge Bilde et Brev fra Kong ( Fre derik I) og beder ham sikkert at besörge et Brev til Hr. Nils Lykke, beretter om Erkehertug Ferdinands Valg til romersk Konge og de Evangeliskes Sammenkomst, takker for Indkjöbet af 2 Losseskind for ham og beder om mere. Han anmoder ham om Underretning om, hvad han paa Herredagen i Kjöbenhavn til Sommeren önsker udrettet hos Kongen, og takker ham paa egne og Henrik Schultes Vegne for udvist Velvillie mod hans Søstersön, som önskes anbragt hos en god Kjöbmand, hvor han kan lære noget.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 12. a. C). Halvark med Levning af et udenpaa trykt Segl. (Se Dipl. Norv. X No. 591). [631 aar1531] 
Wenlig och kierlig helssenn forsendt met wor herre. Kere Esgy sønnerlige gode wenn effther som i nu schreffue meg till thaa haffue i at formercke koninglige maiestadts wor nadigste herres meninge om alle ærende vdj hans nades breffue och schriffuelsse kere Esgy sendner ieg ether it breff som ieg haffuer tilschreffuit her Niels Lycke ridder bether ieg ether kierligen atj wille well giøre och fly hannum thet tiill haandne saa han thet wisseligenn fangendis worder will ieg thet gierne ighen met ether forskylde kere Esgy inghen sønnerlige tidinger wed jeg at schriffue ether tiill paa thenne tiid andit end at Ferdinandus er Romsker konning wordenn, och the euangeliske førsther och herrer och stæderne holde een dag samen och wed mand icke endnu huad the haffue besluttet i thend euangeliske sag. Kere Esgy, om the two lossze som i meg haffue kiøpt till gode tacker ieg ether gierne fore och bether gierne atj wille biude meg tiill huad i haffue giffuit ther fore thaa will ieg gierne sende ether ethers penninge ighen och bether ether och saa gierne atj wille kiøbe meg flere till gode om the staa till fangs saa ieg kunde faa till it helt foder vnder en kiortell ieg will bethale ether thennom well kere Esgy bether ieg ether atj wille giffue meg tilkende alt hues i haffue vd at rette hoes koninglige maiestad saa ieg maa faa thet at wiide tiill thenne herredag som nu vdj sommer stande schall vdj Køpnehaffnn thaa kommer thet Norske raad ther och saa som jeg formoder thaa will ieg gierne met alt fliid vdrette ether samme ethers erende vdj beste maade kere Esgy tacker ieg ether høigligenn sammeledis Henricus Schultte fore at i haffue giordt well wiid hans søstersønn Bode ieg och hand wille thet gierne ighen met ether forskylde och bethe kierligenn atj framdelis wille wiide hans beste oc fly hannum ther tiill een god kiøpmand ther som hand kunde lære noget gott hoes Huor jeg och Henricus kunde bode thet och alt andet ighen met ether forskylde, wille wij gierne giøre, och raader och biuder altiid offuer meg som offuer ethers gode wenn. Ether her met gud aldmegtugiste befalendis tiill euig tiid. Schreffuit paa Gottorp torsdagenn nest effther poske dag aar etc. mdxxxj o Kere Esgy, bether ieg gierne at i wille siige ethers kiere husfrue frue Sophie mange gode netter paa myne weignne
Wolff von Vtenhoff cantzler handschrifft [632 aar1531] 
Erlig och welbyrdug mannd Esgy Bilde hoffuitzmannd paa Bergenhus wenligen tilschreffuit
Esge Bildes Fortegnelse paa hvad han har bygget og forbedret paa Bergen hus Slot i de 2 förste Aar, han har været Lensherre der, saavel med Hensyn til Opförelsen af det af Jörgen Hanssen Skriver paabegyndte Taarn som til Slottets Befæstning og Forsvar overhovedet, hvortil ogsaa hörte Nedrivningen af Apostelkirken, Domkirken og Bispegaarden, der laa Slottet for nær. (Formentlig bestemt til Fremlæggelse ved Herredagen 1531).
Efter samtidig Optegnelse p. Papir i danske Rigsarkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11. b No. 1 for 1530). 2 Helark, hvoraf de 2 sidste Sider ganske ubeskrevne. Esge Bildes Skrivers Haand. (Jfr. de 2 fölgende Breve og Dipl. Norv. X No. 620-37).
p. 1.
Thette effter ne haffuer jeg Eske Bille ladith forbæthre oc opbygge paa Bergenhus wdj thessze twende samfelde aar sziidenn ieg tiidt kom paa kongelige Maiestats wor kiæreste nadige herris wegne och ther fore nøddis att holde ther en gandsche stoer kaast oc forthæring tiill thembermendt mwremestere kalchslaere oc andre arbetzfolch som ieg peninge gaff oc belobe seg om dagenn støndom lx: lxxx: xl: xxx oc støndom mere oc støndom myndre wndtagenn hues helpe folch som borgere nordfarde oc garpekaaner aff byenn wdgiorde som icke finge peninge aff slotthett oc holt ieg thenum tiill kaast først tiill thett tornn att fuldkomme som Jørgenn schriffuere begyntt haffde: giorde the oc sammeledis hielpe folch tiill apostell kiirche: dom kiirchen oc bispgardenn neder att bryde som stode hans nadis kongelige sæde tiill forhindring thett gud forbiude nogith paa haffde kommith Thesligist giorde bønderne oc hielpe folch ther tiill aff lenene som beløb seg om dagenn støndom j c oc stundom meer oc støndom myndre
Thett forste aar
Først lodt ieg samen hugge oc giøre dobelde stormskioldt att henge fore skiøtte gabene om gandsche slotthett: Och igenn mwre nogenn skiøtte gab om slotthet nedre wett iordenn och i kielderne langs wd mett søenn Haffuer ieg oc ladit ferdug giøre fange tornene bode paa mwr lemmer oc andit som wdbrott war Lod ieg oc opbygge oc sette ith stackiitt om kring slotthett [633 aar1531] som icke bleff første aar mere fuldkommith endt paa then ene siide tiill landts oc thett andre aar wd tiill wandith Jtem lodt ieg opmwre oc fuldkomme ith tornn som Jørgenn
p. 2.
scriffuer begynth haffde oc lodt ieg ther wdj giøre ith lofft aff eniste belcher som kand formwe att bære en kartouff mett mere skiøtt som mand kandt ther paa sette oc sammeledes wippe scantzer wdj wig skordene oc er samme lofft fordith mett sware tycke bordt Lodt ieg oc sammenhugge oc giøre ith ladt aff swortt bwlwerch paa then store sall oc fordith mett eniste belcher saa mandt kandt ther wppaa haffue oc handle en slange oc en kartow ther mett wougenn oc reidenn att fordeige oc beskierme Jtem en stoer swar trappe giortt aff sware belcher som gaaer neder aff for ne tornn oc paa samme lade paa huilchen mand kandt neder oc op igenn sette for ne kartouff mett synn behøringe brugindes henne huor mand henne behoff kand haffue Haffuer ieg bekostett oc ytthermere forbygge ladit en jacht paa xxx lester sziildt tiill en skougiacht en iacht noget myndre som ieg her mett meg haffuer: endt ij iachter huer nogit myndre for bud oc ærinde skyldt paa kongelige maiestats wegne om nogit paa komme mett tackell touff ancker oc ald andenn theres tiilbehøringe. Lodt ieg oprensze oc aff nye giøre en brøndt wdj then store sall mett iunger oc ald andenn tiilbehøring: oc lod ieg ferdug giøre then gamble brøndt paa gardenn stoer. Jtem thett hussz som fruerstuenn er wdj: borgestuenn: bryg-
p. 3.
gers: bagers: oc wacthen ren om paa thett neste loedt ieg tecke som well behoff giordis etc.
Thett andre aar
Først lodt ieg aff nye opbygge en brygge for slotthett oc war then gamble forfaldenn oc wdrøtneth: oc lod ieg ferdug giøre then andre broo for almy(n)delige slotz porthenn Jtem en ny badstue oc haffuer slotz scomagere syn weszenn wdj then gamble oc haffuer bekaastett oc kiøbt tiill for ne brygge oc badstue en thember flode som ij c marc bettald Dog er ther aff
p. 4.
nogit igenn beliggindes tiill slotz nytte oc proffiitt i hues maade mand thett framdelis behoff kandt haffue Jtem dørre lofft och andenn weszenn paa bøsse skiøtthernis thornn att ingenn scall thenum forfang giøre paa theres instrument mett ildt eller andenn dell om nogit paa komme [634 aar1531] Jtem nogle wogns borger standindes paa hiull mett stackiitt att sette indenn for mwrenn om gudt forbiude han skuden bleffue Jtem end lodt ieg oprensze en andenn brøndt wde paa gordenn som laae forderffuit oc altingest i genn kast oc lod ieg hanum aff ny ferdug giøre mett thember tecke iunger oc ald andenn tiilbehøringe Jtem en malt quernn wdj then store sall lodt ieg altingest aff ny bekoste oc opbygge Jtem skille rom och dørre wnder then store sall: oc guluitt brolegge som nu er nyttelige kiellere oc ey i lang tiidt tiilfornn haffue ferduge weriith Jtem ith kiiffueneb offuer søø porthen att beskierme porthen ther aff om gud forbiude han skudenn bleffue Jtem ith plancheuerch fra borgestuenn oc indtiill badstuen for en hob wedt som op er skantzett indenn for mwren for skudz skyldt
p. 5.
Jtem en skrue att skrue fiisk mett som aldrig nogenn lensmandt tiilfornn konde ther aff stedt komme Jtem haffuer ieg tiill rede liggindes thember stene oc andenn tiilbehøring tiill en heste mølle wndtagenn en thember mandt som then sammen hugge schall Lodt ieg brolegge ith stortt stycke paa gordenn for skiørbug stanck oc andenn forgiifft som aff kunde komme Ther the tiidinger komme om koning Cristiernn lodt ieg neder bryde spæriith aff Apostell kiirche: domkiirchen mett ith swortt oc fast *oc klocke tornn: oc sammeledes bespgardenn som op war mwriith aff grwndt som stodt wor nadige herres slott oc kongelige sæde forner om nogit paa haffde kommith Jtem dess forwdenn haffuer ieg besorgith slotthett tiill krudt lodt: laasze for porthene hager hellebarder lerspande morther pundere brygge pande kar oc møgith andit slotz tiilbehøring som ey saa clarligenn schriffuis kandt oc dog behoff giøres att mand ey scall haffue behoff om nogit paa kommer thett att besøge *høess nogenn andenn
p. 6.
Jtem ther som slotthett icke bemandit oc bespiszith er oc i andre slig maade forwariith som forescreffuit staaer giiffuer ieg kongelige maiestat sielffuer att betencke, om nogit paa komme huadt schade oc forderff ther motthe aff komme wdj mange maade oc hans nade thett gudt forbiude motte affhendt bliffue j stortt hiørne aff thette hele konninge riige
[635 aar1531] 
Fortegnelse paa hele det Personale, som har Kost paa Bergenhus i den förste Tid, Esge Bilde har været Lensherre sammesteds.
Efter samtidig Optegnelse p. Papir i danske Rigsarkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11 b No. 1 for 1530). Et Helark, skrevet m. Esge Bildes Skrivers Haand.
Thette effter ne er slots folch som dagligenn ære tiill kost paa slotthett etc. Forst Eske mett v drenge then ene haffuer nøgelenn tiill hans eigenn kieldere oc en war fyrbøtther oc hug wedt tiill hans eigenn stue Jtem myn frue mett en iomffru en dreng oc iij piger Jtem schriffuere: capellan: Tysk schriffuere oc en schreddere sielffandenn Jtem iij *bysseskiøtthetther: lx lantzknecthe: oc en gordzfogith sielff andenn Jtem ij kocke: ij kockedrenge: oc en stuekaane Jtem bryggerenn sielff tredie: bagerenn sielff tredie: smedenn sielfftredie kielderswendenn sielffandenn: oc en thollere Jtem en porthener: ij wecther: oc ij møllekarle Jtem iiij botz mendt: vij skougkarle: oc en mestermandt Jtem ther for wdenn strax nar wede iacthen hiem kommer schall holdes tiill kost xv eller tiuge flytmendt oc andre som schulle opbære paa slotthett samme wedt som the hiem førde Jtem iiij fogeder wdj the sødre lenn huer sielffempte som stetze ære tiill oc fraa som leilighetthen begiiffuer seg. Jtem iiij the Nordlandsche fogeder oc huer sielffempte som en tiidt om sommerenn hiemkomme oc tha bliffue hiemme en vj wger meer eller myndre etc.
Optegnelse paa hvad Esge Bilde har oppebaaret til Bergenhus Slot i de to Aar, han har været Lensherre der.
Efter samtidig Optegnelse p. Papir i danske Rigsarkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11 b No. 1 for 1530). 2 Helark, hvoraf sidste Side ubeskreven. (Jfr. de 2 foregaaende No.).
Thette effter ne er hues som nu liggindis er tiill Bergen
p. 1.
hus effter som ieg Eske Bille haffuer thenum opboriith wdj twende samfelle aar oc besønderligenn som ieg thenum opbar wdj thette [636 aar1531] seniste aar thij ieg fiick ingenn wissz regen scab aff Helgelandt thett første aar Først paa Helgelandt
Aff Røde sogenn
Bordleding Roskiering iii/-j/ c xiiij wouger Smør wedt iij thønner Landskyldt Roskiering lxvj wouger ij pundt Smør ij thønner smør Sielspech oc hualspech aff weidit er wuist støndom meer och støndom myndre fiich ieg i iaar Sielspech i/-j/ c viij spec smo oc staare Hualspech iii/-j/ c xxx stycker
Aff Sennøenn
Bordleding Roskiering i/-j/ c wouger xvj marc fisk Smør lxxx løbe ij pundt Landskyldt Roskiering xxxj wouger /-j/ pundt Smør x/-j/x løb /-j/ pundt Lappe scatt oc Finde scatt er wuist støndom meere oc støndom myndre kom i iaar Ottherskindt xv skindt Biørn skindt ij skindt Egern skindt x skindt Skiaa skindt iiij skindt Bencke dynewar vij stycker Lappestøffle ij par
p. 2.
Aff Salthenn och Steigith
Bordleding Roskiering ii/-j/ c xxxv/-j/ wouger Smør xj spandt Landskyldt Roskiering lix wouger Smør xiii/-j/ spand ij pundt Lappe scatt oc Finde scatt er wuist, kom i iaar Ottherskindt j c ix skindt Reff skindt iiij skindt Mordskindt j skindt Egern skindt xij skindt Rein kalff iij skindt Bencke dyne war viij stycker Skiaa skindt viij skindt Lappe støffle ij par [637 aar1531] Sielspech oc hualspech er wuist kom i iaar Sielspech iij spech Hualspech i/-j/ cxliij stycker
Aff Laaffodenn oc Westeraalenn
Bordleding Roskiering ij cxvj wouger Landskyldt Roskiering xlviij wouger
Aff the sødre lenn først aff Nordhordlandt och Swndfiordt
Wdj Nødetoldt xi/-j/ nødt oc er thett alt hues wiss som ligger tiill Bergenhus wdj fææ faaer høns giess oc andith slactherie Bordleding giiffuis icke ith aar som ith andit er ther wdj optagith wdj iaar Rede peninge xxxii/-j/ marc v /skilling/ ij alb.
p. 3.
Smør wedt viij thønner Talg v/-j/ thønne Kornn lix thønner Roskiering xxiij wouger xvj marc Sielspech i/-j/ woug Bucskindt xiij deger iij skindt Giedskindt xxxix deger vj skindt Faarskindt xxvj deger Kalffskindt lx deger Thørre huder ij huder Dyrehuder iij huder Landskyldt Rede peninge xxxij marc v alb. Smør ix løbe j pund vj marc Kornn ij thønner Faar ith faaer
Aff Swndhordlandt
Bordleding giiffuis icke saa ith andith aar men huadt bondenn kandt aff sted kome Rede peninge xxj marc iiij /skilling/ x d. Smør iiij thønner Talg wedt x/-j/ thønne Bucskindt xvj deger iij skindt Giedskindt lvi/-j/ deger ij skindt Faarskindt iiij deger iij skindt Kalffskindt xxxii/-j/ deger iij skindt Thørre huder ith deger en hudt Dyrehuder j hwd [638 aar1531] 
p. 4.
Landskyldt aff for ne lenn Rede peninge ix /skilling/ Smør iij løbe Bucskindt ij skindt Giedskindt iij skindt Thørre huder iij huder
Aff Fiordene oc Karmswndt
Bordleding scall tagis huadt bondenn kandt aff stedt komme oc ther fore ey giiffuis ith aar som ith andit Rede peninge lxi/-j/ marc vii/-j/ /skilling/ Smør viii/-j/ thønne Kornn xxj thønner Bucskindt xl/-v/ deger j skindt Giedskindt l/-j/x deger iij skindt Faar skindt xiiij deger ij skindt Kalff skindt lxxxvj deger ij skindt Thørre huder xii/-j/ deger iiij huder Landskyldt Smør v thønner Talg /-j/ løb Kornn j cxxxiij thønner Flesk j siide Sielspech /-j/ thønne Faarskindt ij skindt Kalffskindt iiij skindt Thørre huder j hudt
p. 5.
Aff Jederenn och Dalene
Bordleding Rede peninge lxx/-x/ marc vj /skilling/ Smør j løb Kornn lxxxvj thønner Bucskindt vii/-j/ deger ij skindt Giedskindt xii/-j/ deger iiij skindt Faarskindt lvj deger j skindt Kalffskindt xliii/-j/ deger j skindt Dyrehuder ij huder Sielspech ith spech Landskyldt Smør ij løbe Kornn lx/-x/ thønne Lax vj thønner Bucskindt j deger iiij skindt Giedskindt vij skindt Faarskindt i/-j/ deger ij skindt [639 aar1531] Landskyldt Kalffskindt ij deger j skindt Thørre huder iij huder j hiorthehudt Nødt er wuist en studt Wdskyldt Rede peninge j /skilling/ Smør /-j/x løb Bygmell xlii/-j/ spandt xx marc mell Leding aff Staffanger Rede peninge i/-j/ marc j alb
Wiissze Renthe aff Bergenn
p. 6.
Aff Scostrædith giiffuis i grwndeleige oc tiill mytsommers peninge rede peninge lxxxv marc Grwndeleige aff en gordt heder Aarsborg Rede peninge ij marc iiij /skilling/ Leding aff bryggenn Rede peninge xlvi/-j/ marc Leding aff byenn xxii/-j/ marc Rede peninge
Summarum offuer ald for ne renthe
Rede peninge iii/-j/ cxxxvi/-j/ marc Roskiering j mij cxliii/-j/ woug /-j/ pundt viij marc Smør iiij lester oc iiij thønner nappelige Kornn iii/-j/ cxx thønner haffrekornn Sielspech Hualspech er wuist i/-j/ cxij spech /-j/ thønne i/-j/ woug v/-j/ cxxiij stycker Slacther xii/-j/ nødt j faaer Talg xvj thønner /-j/ løb Bygmell wedt ij thønner Bucskindt lxxxiii/-j/ deger Giedskindt i/-j/ cxix deger Faarskindt j cii/-j/ deger Kalffskindt ij cxxv deger j skindt Thørre huder x/-v/ deger iij huder Dyrehuder vij huder
Wildware wdj Finde scatt och Lappescatt er wuist
p 7.
Ottherskindt j cxxiiij skindt Mordskindt j skindt [640 aar1531] Reffskindt iiij skindt Egernnskindt xxij skindt Biørnskindt ij skindt Reinkalffskind iij skindt Skiaaskindt xij skindt Bencke dynewar xv stycker Lappe støffle iiij par
Esge Bilde beretter sin Broder, Biskop Ove Bilde i Aarhus, at Erkebiskop Olaf er draget til Oslo og har sluttet sig til Kong Christiern ( II), for hvem han indtager de Nordenfjeldske Len, hvorfor det tilraades, at Kong Frederik ( I) hos Lübeckerne udvirker et Forbud til Kjöbmændene paa Bryggen mod at handle med Erkebispen, samt at han paalægger Brevskriveren at beslaglægge hans Gods i Bergen. Dagen efter at dette Brev var skrevet, kom der Breve fra Kong Christiern, Jörgen ( Hanssön) Skriver m. fl. til Esge og Biskop Olaf af Bergen, hvilke Dagen derefter besvaredes af dem og Hr. Vincents Lunge saaledes, som de til Kong Frederik sendte Kopier udvise. To til Lister udsendte Jægter med c. 40 Mand ere tagne af Kong Christierns Folk og nogle af Mændene ihjelslagne.
Efter Orig. p. Papir i Danske Rigsarkiv (Dan Kongers Hist. fasc. 12. b. B). Helark med Snit efter Seglremmen. Esge Bildes Skrivers Haand.
Mynn ydmyge broderlige weluillige oc kierlige helszenn ether nadis werdighett altiidt tiilfornn szendt mett wor herre Kiere herre oc broder tacker ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne fore alt gott szom ether nade meg: myn hustrue oc børnn altiidt giortt oc beuist haffuer wiill ieg thett altiidt mett all broderlig forthieneste forthienett oc forskiillith aff all myn macht oc formwe som meg bør att giøre moedt myn kiere herre oc broder Kiere herre oc broder giiffuer ieg ether nade ydmygeligen tiilkiende att sziidenn myn thiener Albrett van Gieisker war aff farenn tiill Kong e M t wor kieriste nadige herre koning Frederiich mett huess breffue ærinde oc leilighether som ieg hanss nade mett hanum tiillscreffuit haffde kom hiidt hiem twende aff myne som ieg haffde leigdt oc wdskiickit att schulle følge oc indføre en myn thiener tiill Trondem mett breff att forhøre om all lelighett etc. Oc bleff han ther igen beliggindis thij han war saar oc ilde huggenn oc haffde for ne twende som hiemkomme ingen breff eller beskiedt fra Erchebispenn i noger maade meenn saugde the fore meg [641 aar1532] att han war ther aff dragenn giiffuendis seg tiill Oslo tiill koning Cristiern oc att han lader indtinge lenene ther nordt k: C: tiilhande oc besønderligenn att han haffuer indtagit her Vincent. oc her Niels Lyckis leenn huilchit ieg ther aff forstoit haffuer att han er frafallenn kong e M t riigit oc indtiill thess obenbare fiende for ne koning Cristiern Oc nogit tiilfornn løb her slige løsze tiidinger huilche ieg icke dierffuitz kong e M t tiill att scriffue: helst forthij ieg haffde thett icke throit att han szaa wchristelige oc werligenn wdenn ald skiell ordsage oc atworszell schulde hafft oc skiickit szeg emodt K: M t effter slige kierlige scriffuelsze oc erbedinge som han meg paa hanss nadis wegne altiidt tiilbudtt haffuer Oc ther som thett i noger maade wore wdj myn macht att ieg kunde thett wedergiøre schulle hanss nade spørge meg weluillig oc wforsømmelig ther tiill Kiere herre oc broder effther thij att for ne Erchebisp wdj Trondem saa (wdenn all skiell ordsage oc atworszell oc emodt slig schriffuelsze oc tiilbudt som han meg paa wor nadige herris wegne altiidt tiilbudit haffuer) er frafallenn hanss nade oc indtiill for ne koning Christiernn tycktis meg raadeligt wære att kong e M t wor kieriste nadige herre koning Frederiic tiilscreffue thenum aff Lybecke att the framdelis wille tiilscriffue then menige kiøbmandt her paa briiggenn att the ey bruge nogenn handell eller kiøbslae mett hanum i noger maade oc att hanss nade sammeledis wiille thett tiilscriffue kiøbmendene her paa briiggenn: Thij beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne ther som ether nade saa kunde steedis nogit wiist budt att ether nade thett wille forscriffue thette tiill kong e M t oc att hanss nade wille werdis tiill wnde meg hanss nadis obne breff lydindis huilchen nordfar eller anden huem som helst thett wære kandt som nogit her indt eller wdfører som for ne Erchebisp tiilkommer scall haffue forbrøtt tiill hanss nade oc kronenn skiib gotz oc alt thett han haffuer mett att fare Thette wiill ieg altiidt ydmygeligenn oc gierne mett ether nade forthiene oc forskiille mett alt huess wdj myn macht oc formwe er Kiere herre oc broder haffuer ieg screffuit ether nade ald leilighett tiill om alle ærinde mett for ne Albrett van Gieisker yttermere endt ieg nu schriffue kandt Wdj huess maade ieg kandt wære ether nade tiill wiilge oc kierlighett wdj thenne landz ende scall ether nade altiidt befinde meg welluillig oc redeboenn som ieg thess plictug er oc ether nade well forskiillith haffuer Lader Sophia helsze ether nade mett mange gode nætther Her mett ether [642 aar1532] nadis werdighett then almectigste gudt beffalindis tiill euig tiidt Schreffuit paa Bergenhus Fredagenn fore fastelaffuenn aar etc. mdxxxij
Eske Bille.
Kiere herre oc broder werdis ether nade wiille wiide att ieg nu szender kong e M tt wor kieriste nadige herre ith koning Christierns oc ith Jørgen Schriffuers breffue som meg tiilscreffne wore oc tiilhande komme løgerdagenn fore fastelaffuenn wdj huilche hanss nade kandt yttermere forfare leilighedenn endt ieg nu schriffue kandt huess schriffuelsze: indfundt lempe oc mening ieg lenge kiendt haffuer oc aldelis ingen macht giiffuer i noger maade Thesligiste kom meg oc samme dag tiilhande ith K: C: oc ith theris breffue som hanum her sønden fieldz wdj Norge handgangne ære tiilscreffne werdiige fader biscop Oluff her i Bergenn huilche alle for ne breffue ieg strax fastelaffuentt Søndag loedt obenbare for for ne biscop Oluff oc her Vincent. Lunge Och bleffue wij tha alle samdrechteligenn saa tiill szinds att schriffue thenum for swar igenn effter som ieg haffuer szendt wor nad e herre sande Copier aff wdj huilche hanss nade kandt forfare oc aldelis wnderstaae leilighedenn wdj thessze maade Kiere herre oc broder giiffuer ieg etther nade ydmygeligenn tiilkiende att ieg nu nogen tiidt siidenn forledenn wdskiickede widt xl karle tiill Liiste mett ij smaa jachter att schulle ligge ther tiill landewernn oc sammeledis giøre theris beste om wor nadige herris leding oc andenn renthe ther wdt att kreffue etc. Tha som the wore paa weigenn bortt att: faldt thenum emoedt paa Jederenn nogle aff konning Christierns folch oc bleffue the tha meste parthen fangne oc en partt slagne etc. oc tiilfornn myn fogit paa for ne Liiste sielff tolffte
Verdiige fader mett gudt oc herre Her Oue Bille Biscop tiill Aarss synn kiere *kiere broder ydmygeligenn sennindis thette breff
Esge Bilde tilskriver Hr. Johan Rantzow angaaende Erkebiskop Olafs Overgang til Kong Christiern II. s Parti, om Forbud mod at handle med ham og Beslag paa hans Gods i Bergen, om Johan Kruckow og hans Svoger Lagmanden Hans Bagge m. fl., om Landsknegtenes Ombytning paa Bergenhus, om Breve fra Kong Christiern II og Jörgen Skriver samt om Forsyning med Mel og Malt.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b. B). Helark med Levning af Forseglingen. Indlagt er Brevet nedenfor No. 587. [643 aar1532] 
Wennlig kierlig hiillsenn alltiidt tillfornn senndt mett wor herre. Kiere her Jahann sønnderlige gode wenn giffuer ieg ether kierligenn tilkiennde att siidenn Albrett: v: Geisker wor aff farenn till kong e Matt. wor kieriste nadige herre konning Frederich mett huess breffue ærende: oc leilighett som ieg hannss nade mett hannom tillschreffuitt hagde kom hiidt hiem twende aff myne som ieg leigdt oc wdskickett hagde att schulle føllge oc indføre enn myn thiennere till Trondem mett breffue att forhøre om alldt leilighett etc. Oc bleff hann ther igienn beliggenndis thi hann war saar oc iillde huggenn oc hagde for ne twende som hiemkomme ingenn breff eller beskeedt fra erchepc. i naager maade Menn saugde the for mig att hann wor ther aff dragenn giiffuendis seg till Oslo till konning Christiernn oc att hann lader indti(n)ge læenene ther nordt konning Christiernn tilhannde oc besønnderligenn att hann haffuer indtagett her Wincent. oc her Niellss Lyckis læenn huilkett ieg ther aff forstaaitt haffuer att hann er frafallen konng e Mtt. Riigett oc indtill thess obenbare fiennde konning Christiernn oc nogett tillfornn løb her sliige løsze tiidender huilke ieg icke dierffuedis konng e Matt. till schriffue hellst forthj ieg hagde thett icke throitt att hann saa wchristeligen oc werligenn wdenn alld skiell orsage oc attuorsell schulle hagtt oc schickett seg emodt kongl e Mtt. effther sliige kierlige schriffuellser oc tilbudt oc erbedinge som hann mig paa hanss nadis wegne alltiidt tilbudett haffuer: oc ther som mynn macht i noger maade waare att ieg kunde thett wedergiøre schulle hanss nade spørge mig weluillig oc wforsømmelig ther till: Kiere her Johann effther thi att erchepc. wtj Trondem saa (wdenn alld skielldt orsage oc attuorszell: oc emodt sliig schriffuellse oc tilbudt som hann meg paa for ne wor kieriste nadige herris wegne alltiidt tilbudett haffuer) er franfallenn hanss nade oc indtill for ne konning Christiernn tycktis meg raadeligtt wære att konng e Matt. wor kieriste nadige herre: konning Frederich tillschreffue thennom aff Lybecke att the fremdeliss wille tillschriffue the menige kiøpmendt her paa bryggenn att the ey bruge nogenn hanndell eller køpslaa mett hannom i noger maade: Oc hanss Nade sammeledis wille thett tillschriffue kiøpmendene her paa bryggenn, oc hannss Nade wille werdis till wnde mig hanns Nadis obne breff [644 aar1532] lydenndis huilke nordfaer eller andenn huess som thett hellst er: som nogett her indfører eller wdfører thett for ne Erchepc. tilkome schall haffue forbrøtt till hanss Nade oc kronenn schiib gots oc allthet hann haffuer mett att fare Kiere her Jahann effther sliig leiglighet som begiiffuer seg om for ne Erchepc. sender ieg kong e Matt. nw thett breff som konning Christiernn hannom tillschreffuitt hagde, som ieg nw seneste ther ieg hanss Nade tillschreff behollt hoss mig for nogenn orsage skylldt oc sende hanss Nade en copiam ther aff wtj huilkenn for ne breff hanss Nade oc i kunde ytther mere forfare leilighetenn oc huadt sandningen er endt ieg nw schriffue kanndt Sammeledis sender ieg hannss Nade itth breff szom Jahann Kruckow i Sogenn meg tillschreffuitt haffuer wtj huilkett for ne hanss breff hans Nade oc i kunde ytther mere wnderstaa hans erlige thro thienneste oc christelige erbedinge som hann mig nw paa hanss Nadis wegne tilbudett haffuer endt ieg nw schriffue kandt oc hagde hann wdskickett sinn suoger Hanss Bagge laugmaindt paa Stegitt paa alles theriss wegne som er Jahann Kruckow: Hans Bagge Trondt Benckestoch. oc Jonn Teiste etc. Kiere her Jahann schreff ieg wor Nadige herre till mett for ne Albrett: v: Geisker huorledis att thessze hanss Nadis landts knechte ere till sinds icke att wille bliffue her lenger endt till posche nest kommendis Sagenn er thett att ieg icke will giiffue thennom monnets solldt: och renthenn icke formaar att holle thennom till aarss løen endt sige monnets solldt Thi beder ieg ether atti wille saa forhanndle hoss konng e Matt. att hans nade wille tilltencke hiidt igienn att lade forskicke thett follch som hannss Nade oc mig paa hanss Nadis wegne her gaff(n)ligtt oc nøtteligtt kanndt wære: her er icke thett follch fenngeligtt som ieg thør sette thenn loffue till oc ther som feidenn icke affsloiss atth hanns Nade wille tha lade hiidkomme .l. knecthe oc ther som feidenn affsloiss haffner ieg noch vtj xxx knecthe Tesligeste hanss Nade wille werdis giiffue mig hanss Nadis obne breff mett fulldt macht, att [ieg ther som i fremtiden feidenn motthe aff sloiss eller nogre aff samme knechte som hiidt kommendis worde icke waare mig nøttige eller gaffnnlige paa hanss Nadis wegne att ieg aff thennom tilbage igenn till hannss Nade forsennde maa en raade eller huor mange mig tøckis best wære: Kiere her Jahann wti huess maade ieg kanndt wære ether *ether till willie oc kierlighett wtj thenne lands ende will ieg alltiidt befinndis welluillig oc redeboenn Her mett ether gudt beffallenn [645 aar1532] dis Schreffuit paa Bergenhuss løffuerdagenn nest faare fastelaffuenn Anno etc. mdxxxij
Eske Bille
Kiere her Jahann Randszo maa i wiide att siidenn thette breff wor tillschreffuitt kom mig tilhainde konning Christierns oc Jørgenn Schriffuers breff szom ieg nw haffuer sendt konng e Mtt. wor Nadige herre mett szuar ther paa, wti huilke i kunde ytther mere forfare alld leilighett endt ieg nw schriffue kandt: Kiere her Jahann haffuer ieg oc schreffuitt konnglige Mtt. till om nogett mallt oc mell hiidt att skicke effther slig leilighett szom seg nw nogenn stundt begiiffuett haffuer: er thett her icke till fangs oc icke formaaer ieg thett heller att betalle thi ieg er her tillforenn paa hannss Nadis wegne wtj enn stor gielldt oc nw dagligenn mig rennthen oc læenene fratagis paa alle siider Thij beder ieg ether kierligen attj wille saa forhandle hoss hannss Nade att hannss Nade wille werdis till att lade hiidt skicke ith schiibt mett mallt oc mell her till Slots behoff thi renthen icke formaaer her att betalletth oc icke er thett heller her fengeligtt thett will ieg alltiidt mett ether forskylle.
Erlig welbiurdig Mandt oc strennge Ridder her Jahann Ranndszo Konnglige Matts. hoffmestere wtj Lantehollstenn oc høffuitsmandt paa Stenburg sinn sønderlige :g: wenn kierligenn
Esge Bilde tilsender Kong Frederik I de 11 Februar modtagne Breve fra Kong Christiern II og Jörgen ( Hanssön) Skriver, beretter om de samtidig ankomne Breve til Biskop Olaf af Bergen, hvilke de i Forening med Hr. Vincents Lunge have besvaret, som medsendte Kopier udvise. De til Landeværn paa Lister udskikkede 40 Karle samt Fogden sammesteds Stig Bagge selv tolvte ere fangne og tildels ihjelslagne af Kong Christierns Folk, der nu ligge i Stavanger, hvor Biskoppen neppe er at stole paa. Da han ikke selv har flere Folk at udsende, beder han om at faa dem opsendte, som han för har anmodet om, tilligemed en Forsyning med Malt og Mel til Slottet, da han fremdeles staar i Gjæld paa Grund af den nuværende ringe Indkomst. En Kvittants udbedes til Hr. Vincents, der har hjulpet ham med Laan af Skyts til Slottet.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b. A). 2 Helark, hvoraf S. 6 og 7 ubeskrevne. Forseglet med Ringsignet (Vaaben). [646 aar1532] 
Mynn ydmyge wnderdanlig willige och plectuge thro thieniste ether nadis kong e Matt. altiidt tiilforenn sendt mett wor herre Høigborne første kieriste nadige herre werdis ether nadis k: m: att wille wiide att ieg nu sender ether nade itth konning Christierns oc ith Jørgenn Schriffuers breeff som meg tiilschreffne wore: och komme meg tiilhande Løffuerdagen fore fastelaugenn wdj huilche ether nade kandt ytthermere forfare leylighetthen endt ieg nu schriffue kandt: hues schriffuelsze indfundt lempe oc mening ieg lenge kiendt haffuer och ingenn macht giiffuer i noger maade: Thesligist kom meg och samme dag tiilhande ith ko: C: breeff oc ith theris breff som hanum her søndenfieldz wdj Norge handgangne ere tiilschreffne verduge fader biscop Oluff her i Bergenn huilche alle for ne breffue ieg strax fastelagens søndag lodt obenbare for for ne biscop Oluff oc her Vincenc. Lunge etc. oc bleffue wij alle samdrecteligenn saa tiill sindz att schriffue thenum for swar igenn som thessze sande copier ther aff ytthermere forclarer oc wdwiszer Kieriste nadige herre giiffuer ieg ether nade ydmygeligenn tiil kiende att ieg nu nogenn tiidt siidenn forledenn wdschickede wedt en xl karle mett two smo iacther att schulle ligge paa Liiste tiill landewernn oc sammeledis giøre theris beste om ether nadis rentte oc haffde ieg tiilforenn mett the beste lempe ieg kunde tiilschreffuitt bespenn wdj Staffanger mett en myn thienere velburdig swendt Thordt Roedt om nogit folch tiilhielp tiill huilchett ieg meg wisszeligenn forlodt oc engenn fiich: Dog løbe for ne mytt folch framdelis oc bleffue the ther wdoffuer aff konning Christierns folch meste parthen fangne oc en partt slagne och thesligist tiilforenn myn fogit paa for ne Liiste oc Stiig Bagge sielfftolffte och ligger nu samme konning C: folch wdj Staffanger oc tinge mett bønderne etc. Nu effter slige for ne leilighetther som seg begiiffwindis ære befrøchter ieg att for ne biscop haffuer glembdt ther hoess then throscab eedt oc ære som han ether nadis kong e Mat. loffuith oc sworiith haffuer emodt slige schriffuelsze oc mangfuldelig tiilsengnn som ieg ether nadis kong e Mat. oc thesse twende riiger tiill en samdrectughett oc enighett paa hanum oc andre flere tiilsaugt haffuer och haffuer ieg nu mytt eigit wissze budt ther hedenn att lade forfare huor ther om er oc strax som samme mytt budt tiilbage igenn kommendis worder well ieg giiffue [647 aar1532] ether nade alle tiidinger schrefftligenn tiilkiende Nu haffuer ieg icke thett folch som ieg thør slippe fran slotthett att giøre thenum k: C: folch som ther liggindis er nagenn modstandt mett Bedindis ether nade ther fore ydmygeligenn oc gierne att ether nade well werdis ther wdindenn fortenckt att were effter som ether nadis kong e Mt. sielffuer haffuer att betencke huadt macht wppaa ligger besonderligenn att lade hiidt forschicke mett thett aller første thett folch som ieg tiilfornn haffuer schreffuitt om Kieriste naduge herre giiffuer ieg ether nade endt ydmygeligenn tiilkiende att malt oc *och mell haffuer weriith her gandsche dyrtt saa att skiippund malt gielt x/-j/ marc Dansche huilchet ieg (mett ether nadis borgere Henriich Tromeslaer oc Kortt Beermandt wdj Kiøbuenhaffnn oc mangenn anden erlig mandt) beuisze kandt som ieg aff kiøbt oc bettald haffuer oc nu effter slig leylighett som seg nogenn stundt begiiffuit haffuer stoer thett her icke att bekomme och ey formaaer ieg thett heller her att bettale thij att ieg er her tiilforenn i en stoer gieldt paa ether nadis wegne oc nu dagligenn rentten och lenene meg fratagis paa alle siider effter som ether nade i alle thessze schriffuelszer forfare kunde Thij beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne att ether nade well werdis att lade forschriffue tiill Lybche eller Danmarch forschickendis hiidt paa ether nadis wegne ith skiib mett malt och mell her tiill slotz behoff thij thett er her icke fengeligt oc ey formoer renthen her att bettalith: well ieg dog were ther wdj fortenckt att besørge slotthett saa att thett scall nest gudz hielp hasteligenn engenn nødt haffue Kieriste nadige herre som ether nadis kong e Mat. well wittherligt er att ieg thiitt oc offte haffuer tiilschreffuit oc sammeledis mwntligenn for ether nade beclaugit oc tiilkiende giiffuit att renthen som her tiilliggindis er icke formaaer att holde thette slott mett oc att ieg er ther fore komen her wdj en stoer gieldt paa ether nadis wegne som ether nade sielffuer well wittherligt er Thij beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne att ether nade well werdis att anszee myn thro tieniste som ieg ether nade her tiill dags giortt haffuer oc her effter throligenn oc gerne giøre well att ether nade wilde finde raadt tiill att samme gielld motte bettalit bliffue att ieg myn husfru oc børnn for myn thro thieniste skyldt ey schulle komme ther i stoer forderffuelig scade fore Kieriste nadige herre werdis ether nadis kong e Mat. att wille wiide att her Vincencius Lunge war aff meg begierindis att ieg wilde forschriffue tiill ether nade att ether nade wilde [648 aar1532] werdis att wnde hanum ether nadis quittantz paa hues som thenne indlucthe szeddell inde holler att thett motte hanum aff korttis i nogenn the affgiiffter som han ether nade giiffue schall Thij att thett er meg tiilhande kommith paa ether nadis wegne oc igenn wdgiiffuith oc fraa meg leffuereriith effter myne regiisters oc regenscabs lydelszer etc. huilchet (effter then leylighett som seg nu begiiffuindis er) siwnis meg radeligt oc gott were att etther nade hanum anszeendis worde wndindis oc giiffwendis hanum samme quittantz och haffuer han siidenn ieg hiemkom weriith meg paa ether nadis wegne gandsche tiill wilge mett skiøtt som han meg her paa slotthett lontt haffuer oc andenn deell paa ether nadis wegne Kieriste nadige (herre) beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne att ether nade well werdis att wnde meg ether nadis obne breeff tiill thette ether nadis folch som nu poske nest komendis wille neder reisze att ther som ieg haffuer thenum behoff nogith att bruge thenum paa *paa reiszenn paa ether nadis wegne att the thaa were meg høriige oc lydige fore Kieriste nadige herre wedt ieg nu engenn wissze tiidinger att schriffue ether nade tiill om erchebispenn anden endt som thette første mytt breff wdwiszer men hues ieg ther om i framtiidenn ytther mere forfare kandt well ieg thett mett aller første giiffue ether nade schrefftligenn tiilkende och beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne att ether nade well werdis att wnde meg ether nadis schrifftlige swar paa alle artiicle effter som macht wppaa ligger Kieriste nadige herre thør ether nade ingenn tuiffuell haffue att i hues mode ieg weedt att wiide oc ramme ether nadis gaffnn oc beste well ieg were emellom ether nadis scade oc forderff saa langt som i myn forstandt macht oc formwe er: besønderligenn thette stedt att forsware oc fordeige ether nade tiilhande oc ingenn andenn saa langt som mytt liiff worer oc ieg mett lige møgit folch som ieg her paa slotthett meg haffuer kandt giøre schall ether nade wforsømmit bliffue Her mett ethers nadis kong e Mats. liiff siell statt oc ald løcsalig regementhe then aldmectigiste gudt beffalindis tiill ewig tiidt Schreffuitt paa Bergenhuss tiisdagenn post Inuocauit 1532
Ether nadis kong e Mats. thro thienere Eske Bille [649 aar1532] 
Høigborne første oc mectug herre her Freidriich mett gudz nade Danmarchs Vendis oc Gottis konning vdwaldt konning tiill Norge hertug i Slesuig Holsten etc. greffue i Oldenborg oc Delmenhorst myn kieriste nadige herre ydmygeligenn
Thette effter ne er hues deell som her Vincencius Lunge er begierindis quittantz wppaa Først iij c wouger fiisk minus vij wouger som ieg lodt arrestere oc annamme effter hans fogit Oluff Ysacssen Jtem skattenn aff Jemptelandt beløber seg summarum effter thett registers lydelsze som erchebispenn meg ther wpaa tiilhande *schicke oc loedt han samme scatt opbære effter jull mdxxx sølff xij lodt Reede peninge beløber seg summarum iij cxx marc iij /skilling/ ij album ther aff aff korthett j cxj marc ij /skilling/ som for ne erchebiscop haffuer opschreffuit att *haffuer wdgiiffuitt ther paa saa er ther igenn som meg tiilhande ij cix marc v alb. hermelin - xiii/-j/ thember viij skindt gyldit oc thallit holt xv thember graaskindt xxxvj thember minus iiij skindt: ith mordskindt:
Henrik Rantzow underretter sin Svoger, den kongelige Hushofmester, Hr. Johan Rantzow om, at han har brukket Esge Bildes Brev til ham fra Bergen, men maa bede ham om Underretning om de meddelte Efterretninger, da han ikke havde nogen Skriver hos sig, som kunde læse og forstaa Dansk.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b. B). Snit efter Seglrem. Indlagt i Brevet No. 585 ovenfor.
Fruntliche dennsthe touorhenn Gestrenghe Ernfesthe fruntliche leue Swagher, den breff den Eskell Bilde vann Berghenn vth Norweghen an jw geschreuenn hebbe ick gebrakenn, Jck hadde ouirsth keynen schriuer dede konde Densk leszenn vnnd virsthann Bidde fruntlich, gy willen my myth deme furderlichesten de menynghe schriuen wath tidinghe an ko: Mtt. ock an jw gelanngett, wenthe de bade hefftt eyn ganttze seratt myth breuenn etc. Datum Rendesborch dingesdages nha Letare Anno 32 o
Hinrick Ranttzouwe
Deme Gestrengen Erntfesten Her Johan Ranttzowen Rittere konichliches haus hoffmestere Ampttmanne thor Stenborch mynem besonderen leuen Swaghere
[650 aar1532] 
Fortegnelse paa de Breve og Regnskaber, der fandtes efter Kantsleren Mats Gjordsen (Giortze), hvoriblandt mange angaaende norske Personer og Anliggender.
Efter samtidig Optegnelse p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b. B). 2 Helark, hvoraf sidste Blad ubeskrevet.
p. 1.
Thesze effther ne breffue, ære the som erlig och welbiurdig mand Jesper Ranttzow hoffuitzmandt paa Tunder, och her Laurits Ølmandt, annamede aff erlig och welbiurdig mand, Mattis Giortze till Soluig, som fwnndis wti hans broders mester Claus Giortzes skrynn, och kyster, epther ko e: mts: vor aller naadigeste herris schriffuelse oc befallingh etc. Fførst annamede wi wor kieriste nadigeste herris signette, wti enn suortt floels pung besegletth, Jtem ett bekindelse breff paa papier, aff her Tygge Krabbe oc her Oluff Rosennkrantzs, om clenodier om Køge closter Jtem enn handschrifft aff Erich Gullenstiernn, lyder paa sex hundritt march Dansche, Jtem Torbernn Oxes breff, paa iiij m marc Dansche, som hand haffde giffuett koning Hans, oc her Jahan Oxes suar ther hoss, oc enn forschrifft, oc breff, som her Jahan Oxe haffuer tilschreffuett koninglige Maiestatt ther om Jtem nogenn stuckne qwitantier, oc breffue, aff Niels Hack, her Axell Bragde, her Tønne Parsberge Jtem copier aff her Jahann Oxes qwittantier Jtem Rolluff Mattzens breff, att hand haffuer fornøgett Michell Brochenhusze j m Steer marc paa Pederstrup byrck, Jtem mester Morthenn Krabbes bekindelse breff paa /-v/ cviij marc tiil sølffbergett Jtem biscop Amundt paa Jsland hans hyllug breff Jtem enn hob breffue om forrederii, oc koning Christierns breffue, och Michell Clausenns Jtem enn hupe breffue om mwnnstrinngh
p. 2.
Jtem Jacop Schriffuers breffue oc koning Christierns vti en hob Jtem enn anden hob breffue tilsammen lagt, mett jnstruction om alle hande ærennde wti thenne Norsche feyde Jtem enn masz breffue, om Esche Bille, her Wincen. om slotzlogen tiill Bergennhusz Jtem copie aff ett breff om Michell Clausens hanndell [651 aar1532] Jtem enn copie aff enn jnstruction som her Wincencius Lunge, och her Niels Lycke haffde i Norge Jtem nogere copie aff breffue, szom her Hennrich Rosenkrantzs, och the Lipsche emellom gangenn er, oc schreffuett om thenndt Guldensche handell Jtem her Trudt Greersens breffue, oc schriffuelse, om thenne feydis handell Jtem breffue wti huilke ther findes naffnn paa thennom som giorde thed wplob wti Juttlanndt Jtem enn bog som jndholler ko e: mts recesz, oc koning Christierns, Jtem nogere samblade breffue anrørendis the bisper vti Norge, som war giffuet suar paa i Kolding Jtem copier aff rustnings breffue oc anden handell Jtem breff om thennd handell wti Kiøpenhaffnn, om meszer, oc wigiliis, Jtem Esche Bildis qwitantze, som mester Anders hannom giffuit haffuer, Jtem concepter, oc wptegnelser, wti nogere erende i thenne feydis handell, som mester Johan schreffuett, oc wptegnett haffuer Jtem breffue och wdschriffther om thend trette som haffuer veritt emellom bispenn aff Wiborg Jens Huasz, oc borgere ther szamestedz Jtem ii breffue som koning aff Polenn, oc hertug Albretth, aff Prysenn haffue schreffuett koninglige Maiestatt till Jtem ett gammeltt register paa nattzs hold vti Juttlandt, oc
p. 3.
register paa Niels Bradis gottzs, Jtem register paa hues Køge borgere haffuer wdgiffuett, oc ere begerennde bethaling fore, Jtem register paa hues som er forlenntt fran Nyborg, Jtem regennschaff aff Hagenschoff paa jomfrue Anne van Anfeldis wegnne Jtem om thennd Engelsche handell enn hiell masz breffue, Jtem enn lerett seck fuldt mett breffue, om thend schatt ther ginge wti Kollingh Jtem enn masz breffue, paa enn handling war giortt paa Kallindborg, oc om thennd Hesiszche reyse [652 aar1532] 
Wti thennd sortte kyste
ffandis register paa hues canceller haffde wpborett, oc wdgiffuett aff landhielpenn, oc aff hues som huer ridder mandsmand oc the som iordegotts haffde, trydie parthen aff theris rentte oc thet register haffuer Mattis Giortze hoss seg, Jtem Jacop Rønnows, och hans arffuingis genbreff, paa ett alther Hellig trefoldighed alther wti Randersborge Jtem register paa thed faldzmaall, oc trette som war emellom her electus aff Lundt, oc her Hans Skoffgaardth Jtem register paa hues renntte, som ligger till alle slotte oc leenn, nogenn faa wnndertagenn Jtem register paa hues rentte som ligger till Lundenes Jtem ett register bondett wti suortt leder paa alle quittantzier paa landhielpenn, som wdgaffues thet aar mand schreff mdxxiiij
p. 4.
Jtem register paa alle slotte, oc leenn, oc kiøpsteder, som ligge til fadburett Jtem enn anden bog for wdenn pergamentt bunden, som indholler thennd handell, som sagde seg att were her Stens søn, oc er skedt, och giortt Nordenn fields Jtem ett register paa presterentte, oc biscops gaffue wti Falster Jtem ett register paa thed regenschab som war giortt vti Otthense paa j c tusind gyldne som biscop Iens Andersen, her Hans Bille, her Peder Lycke, oc canceller ther hørde, Jtem enn lang register paa nath holdt offuer alt riigett, oc er enn gammell bogh, Jtem ett andett føge register paa hues som ligger till slotte, och leenn wti riigett, mett ett pergamentt om kring, Jtem ett andett register lige sligt som mester Juer Jull haffuer schreffuett
Vti thet lange schrynn
ffandis ett Tysk contragts breff, som war giortt emellom ko e Mt., Danmarcks riigis raadt, the Lipske, oc Wendische steder, som Anthonius Wolfartt schreffuett haffde, aar etc. mdxxv Jtem etth andett contragts breff, som gich emellom ko e, Mt., och raadett, om hals, hand, tiende, oc andenn deell, datum Otthense tysdag nest epther vor ffrue dag assumptionis aar etc. mdxxvij Jtem ett contracts breff, szom er gangenn emellom her electus aff Lundt, her Henrich Sparre, oc flere ko e, M ts befal [653 aar1532] ling. oc wdschickede raadt till Wordberg, oc her Suendt electus till
p. 5.
Skare, her Holgerdt Karlsen, her Pedher Hordt, oc Karll, Erichsen wti Wordberg forsamblede om Wigenn vti Norge, datum Wordberg, mandagen nest for Sancti Laurentii dag, aar etc. mdxxx Oc er samme breff beseglett met for ne iiij godemends indzegle oc pytzere aff Suerige, Jtem ett breff som [her Hans guldsmedt oc flere borgere i Roskyldt haffue giffuett, oc beseglett mett ko e M t, paa Niels Stempes weignne wti Roskilde Jtem ett register som Peder Hanszen tolner wti Helsingøer giorde paa tollenn mdxxviij Jtem ett skøde breff som abbetthenn aff Aas closther i Hallandt paa enn øde gordt liggenndis wti Bariis aas(!) Jtem ett skøde breff som Lauris Falster i Nysted, oc Elyne Iensdatter haffue skøtt konning Christiernn, skyller ett pund oc viij skepper byg, oc xij /skilling/ pendinge till kronenn liggenndis i Maglebregning vti Ffalster, i Sønderherrett Jtem enn vdtskornn schrifft som er gangen emellom ko e, Ma t, oc Niels Iepsen, huorledis hand schall holdett paa Nesbyhoffuit Jtem Eske Bildis bepligtelse breff paa thed godzs som her Henrick Krumdige kiøpt aff ko e, Ma t, som war aff Niels Bradis gotts, szaa att hand vill holle ko e M t, oc hans naadis arffuinge oc eptherkomere skadeløsz Jtem gardenn i Grabrødre vti Kalling beplictelse breff, att ville weluillig anttuorde Hartuig Andersen for ne closther vden hinder Jtem her Henrich Gøyes beplictelse breff, att wille komme och
p. 6.
staa till rette nar paa eskis, for thend swm pendinge som Clemett van der Wisk, och Henicke Sestede siige thennom att haffue wdlagt for hannom, Jtem ett Peder Ebbesens beplictelse breff paa Bloberge gottzs, att hand will gaa ther om i rette huo som ther haffuer nogett wti att sige Jtem her Wincencius Lungis bepligtelse breff till ko e Ma t paa lx/-j/ temer hermelin, oc x/-j/ tømmer actherstade, i/-j/ c marc pendinge, /-j/ lest hualspech, oc xx woger bergefysk, som er affgifft aff hans leen in anno etc. mdxxx Jtem Hertuig Andersens breff oc quittantze paa i m marc paa hans broders Otthe Andersens weignne Jtem jnuentarium som her Henrich Rosenkranttzs tog oc anammet paa Wisborg i Gullenn [654 aar1532] Jtem her Hans Wardis handschrifft, att hand will were ko e M t tro, och huldt Jtem ett breff att her Hans Knudsen schall were koninglige maiestatt troo och huldth, Datum Soluig otthensdag nest epther Sancti Francisi dagh ar etc. mdxxxij
Erik Gyldenstjerne (Hövedsmand paa Akershus) underretter Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, om, at han i Brev med Stig ( Bagge) har forklaret ham Sammenhængen med sine Folks Optræden i Midsyssel Len, lover at holde Mogens Lauritssön, der er kommen uærlig af Esges Tjeneste, tilstede, hvis han maatte findes blandt hans Folk, samt at ville hjælpe til, at Esges Ønske med Hensyn til den omskrevne Præbende i Mariekirken i Oslo kan opfyldes, naar den nye Provst ( Morten Krabbe) kommer til Oslo.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv). Halvark m. Spor af udvendig Forsegling med grönt Vox (Ringsignet).
Wennlig kierlig helsenn altiidt forsendt met gudt. Kere Esge sønnderlige gode venn Som i mig tiilschriffue huorledis mitt ffolch schulle wære *jndkomme vti Midsysszell indkreffuendis ther hues renthe oc rettigheedt som paa kronenns vegnne ther tiilfalder etc. Saa haffuer ieg schreeffuit ether tiill ther om met Ederss foget Stij huorledis ther om er som i well faa att wide vdi samme miin schriffuelsæ naer then eder tilhande kommer Jtem Som i schriffue att ether er kommen fore om en karll som schulle ware kommen vdj myn thienniste Mogenns Lauritssøn hedenndis oc er kommen fran eder wærligen etc. huilchen karll ieg icke wiidht aff atsighe, End kand ieg opspørge hannum hoess mig atwære kommen vdj miin thienniste tha schall han bliffue tiil stedhe oc staa tiil rettis hues i haffue hannum tiillattale oc icke wndtkomme fran mig førre Ffremdelis om then prebende i Marikirke som i omschriffue tha mue i wide at then som er skicket tiill prowsteriit er icke end nu opkommen Men naer som kan kommer will ieg gierne for Ethersshiildt tiilhielpe att eders vilie skall skee szo meget som mig mweligt er Kiere Esge baade wdi thesse oc alle andre maathe huor jeg kand vdi thenne landzende wære ether tiill wilie oc kerlighet schulle i altiidt befinde mig weluiligen [655 aar1532] Her met Ether then almegtigste gud befalenndis Schreffuit vdi Oslo sancte Katherine dag Aar etc. mdxxxii
Erick Giildenstierne
Kiere Esge siiger Sophiæ mange twsinde gode natther
Erlig oc welbiirdug manndt Esge Biilde høffuitzmanndt paa Bergennhus siin swager oc sønnderlige gode ven venligen tilschreffuit
Philippa Amundsdatter sælger i Nærværelse af Rigsraaderne Hr. Gaute Galle og Erik Erikssön ( Gyldenhorn) sin Gaard Foden ( Fadum) i Sæms Sogn paa Vestfold til Gudthorm Kolbjörnssön og Nils Thorbjörnssön for 40 Danske Mark, Halvdelen til hver.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra oldnordisk Museum i Kbhvn. 1857). 1ste og Levning af 2det Segl vedhænge.
Jegh Philyppa Amwndz dotther kendes medh thette mitt obne breff att Niels Torbørnsszen kom tiill megh y Nwnnesetther y Oslo Anno dominj Md xxxiij paa Medffaste mandag offwerwerre(n)des erlighe och welburdughe me(n)dh Her Gwdæ Galle Ridder och Erick Ericksszen Noriges Ryges Raad Spordhe tha ffor ne Niels om iegh wille selghe eller aff hænne then myn iore partt som [iegh eggher y Ffodine swaredhe iegh samstwndes hwad Erick Ericksszen tøckes lader iegh megh nøge war tha samstwndes waar køff saa om ffor ne gaard medtt iaa och hander [banne *ffaa att Gwttorm Kolbørnsszen och Niels Torbørnsszen skwlle gyffwe megh ffyretj marck Danske for for ne Ffodine lyghendes paa Westhe Ffollen och y Seem songh Rentther orlege aars i pund maltt y lanslod och haffwer iegh selltt och aff hentt ffor ne Ffodine wnnen megh och mine arwigge och wnner *Gwttorn Kolbørnssen och Niels Torbørnssen och tørres arwige tiill helthen hwer tørre ffrytt och ffrelst och akierløst ffor hwerre manne och haffwer iegh opboret fførsthe peninge och øffsthe som y køff wortt kom Tiill ithermere wisszen och betthre fforwaringh tiill bedher iegh erlige och welburdighe mendh Her Galle och Erick Ericksszen att henghe synne jnsegle for thette breff skreffwett aar och dagh som ffor sygher
breff om Fadem.
[656 aar1533] 
Peder Hanssön ( Litle) tilskriver Erkebiskop Olaf af Throndhjem med Begjæring om at maatte beholde de 2 smaa Len (Nedenes og Raabyggelaget), hvorpaa han har Kong Frederik I. s Brev, men som Erik Ugerup bestræber sig for at erholde, hvorhos han tilbyder Erkebispen sin Tjeneste i Danmark med at skaffe ham Herberge eller Fetallie.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3212). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben i grönt Vox). Formentlig egenhændigt.
Myn jdmygelygh sckrywellsze thyll edhers Nodhe alltyth forsenth met gwdh thacker jegh edhers Nodhe ffor all goth szom y hawe bewysszedh vdy modh mygh sckall edhers Nodhe jnthyth thwywell hawe ath der szom jegh kand nogyth were edhers Nodhe thyll wylle ath jegh wyll gerne weredh vdy hwadh modhe jegh kandh szo vderlygh szom ieg wore edhers Nodhes thyenyre enthyn vdy or eller gernynger kiere herre thyll edhers Nodhe bedher jegh edhers Nodhe jdmygelygh for gwssckyll ath blywer der nogyth modhe vdy landheth athy wylle rame myth bessthe szom myn godhe thro er thyll edher adh dy godhe herrer ladhe mygh nydhe de tho smo len szom jegh hawer vdy landeth szom jegh konnyglygh Maiesstatis breff paa hawer jegh wedh well ath Erych Wgerup handh gor dher effthyr ath handh wyll hawe dem thyll ssyth len da wyll jegh allsthesze were awer bwdygh ath gøre szo godh thyenysthe der aff szom Erych Wgerup handh sckall gøre deth er jcke vdhen j c mr. renthe y hudher och sckyn och viij t e smør der gywer jegh aff vj t e aff de viij thyll Agersz husz Kyere herre jegh forladher all myn ssagh jn thyll edhers Nodhe er deth szo adh der er nogyn der hawer mygh thyll ath thalle da wyll jegh were vdy retthe for edhers Nodhe och for rygesz roth allstesze were owerbuedh Kyere herre thro jegh ath Erych Vgerup jcke ther threngisz szo szore om myth len jeg thro ath hawer en nw len noch for den thyenysthe handh hawer en gyorth badhe der vdy rygyth och vdy Danmarch szom edhers Nodhe sckall byer høre vdy frem thyden hwesz agyfth eller thyenisthe edhers Nodhe och de godhe herrer setther mygh ffor da sckwlle y alltyth ffyndhe mygh wyllygh vdy szo ath hwn sckall jcke blywe forsymith ffor myn sckyldh kyere here bedher jegh edhers Nodhe athy wylle sckrywe mygh thyll om jegh kandh gøre ffor edhers Nodhe nogith her vdy rygeth enthyn met herber ath besthelle eller met fethalle dha sckwlle y fyndhe mygh alltyth wyllygh her vdy lyghe szom jegh [657 aar1533] ware edhers egen thyenyrre Her met edher den ewyge gwdh beffalynis wyll jegh allsthessze gerne gøre hwadh edhers nodhe wylle er sckrywydh vdy Ebleholth den frydaw effther wor froe daw anno dominj 1533
Per Hanssen
Werdyghe fadher och herre met gudh bysp Oluff erckebysp vdy Thrwndhyem jdmygelych thyll sckrywedh
Per Hanssen
Biskop Ove Bilde af Aarhus og Hr. Mogens Göye, D. R. Hofmester, tilskrive Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, da Kong Frederik I var död, inden hans Brev med Stig Bagge ankom, og udtale sig bifaldende om Esges Forslag at overlade sit Len til Hr. Mogens Göyes Sön Albert, der skal giftes med Hr. Otte Holgerssön ( Rosenkrantz`s) Datter og saaledes bliver Jordegodseier i Norge, hvorfor det norske Rigsraad anmodes om at udtale Önsket herom. Esge Bilde oversender Erkebiskop Olaf en af Hr. Geble Pederssön bekræftet Afskrift af dette Brev.
Efter samtidig Afskrift p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3197). Brevform; Halvark, udvendig forseglet m. Esge Bildes Ringsignet i grönt Vox. Esge Bildes Skrivers Haand.
Salutem cum sincerissima nostra dilectione Kiere Eske maathw wiide att nw nogle wggher sidenn forledne kom till (oss) thin thiennere Stiig mett thitt breff oc schriffuellsze oc sammeledis ther hoiss jth breff .K. Matt. tillschreffuitt etc. Saa giiffue wij teg kierligenn tilkiennde att wij baade tillszammenn haffue offuerlest samme thin scriffuellsze oc hinde mett indelucthe artickler offuerueigit tractheritt oc i alle maade well forstannditt Men nogle dage tiilfornn før endt szamme thin schriffuellsze oss tilhende kom kalldett then allsommectugste gwdt vor Nadige herre Konning Frederich huess siell mett alle christne sielle (gwdt) seg naadeligenn wdoffuer forbarme: thij kunde wij inthet paa thenne tiid ytthermere i szamme thine ærennde forhandle, mett myndre endt flere aff wore mettbrødre Danmarcks Riigiss Raaedt hagde wæritt [658 aar1533] hoiss oss tillstede etc. Kiere Eske som thw schriffuer oss till oc tillfornn haffuer giiffuitt tilkende att thw willde gerne wære affskiildt mett thett kronens Læenn thw ther i Norige haffuer. oc besønderligenn nw siidenn gudt kallede thin hwsfruis moder huess siell gud nade: atthw thess ytthermere kunde szee thitt eigitt gots till gode her i Danmarch: Oc atthw willde gierne wndett wor frenndes her Mogens Gyes szønn Albrett szamme Læenn igienn: huor thett szaa forhanndless kunde: for huilckenn thin gode willig oc welluilleligenn tilbudt wij baade tacke teg kierligenn oc gerne oc wille then gerne oc kierligenn mett teg forskylle huess maade wij kunde, oc twiffler oss inthett wppaa att hwor han szamme Læen fongenndis worder: att han joo wdj alle maade skulle skicke seg tilbørligenn som en erlig oc thro mandt burde att giøre Thij bede wij teg kierligenn oc gerne oc tyckis gott oc raadeligtt wære om szamme handell skulle haffue framganng, atthw ther om wiille wellgiøre oc haffue thenn wmage att handle mett Erchebispenn aff Trondiem: bispenn aff Bergenn: Osloe oc mett flere Norigis Riigis Raaedt mett allder beste medell oc lempe att thee thett samptycke wille anszeenndis att for ne Albrett er throloffuitt mett Otthe Hollgersszønn dotther oc fanger mett hinnde allt hindis arffuegotz ther wdj Norge er Saa att han bliffuer ther fore szaa gott som enn indfødt Riddirmannds mandt mett thennom ther wdj Riigitt oc att hwor the gode herrer som fore berørdthe ere icke thenne herredag i Kiøpnehagenn besøger Att thij tha mett flere aff Norigis Riiges Raaedt willde schriffue Danmarcks Riigis Raaed till begierenndis samme wor frenndis szønn Albredt till Lenszmandt naar thw teg thett affhennder oc opsiiger oc att the i alle maade willde ramme hanss gaffnn oc besthe: wij mett flere wore børne slecth och wenner wille gierne wære welluilligenn till att wiide oc ramme theriss wenners beste oc bestanndt andersteds hwor wij kunde. Atthw oc her wdindenn willt tilltenncke beste sindt medell oc lempe vdj szamme ærennde: thett wille wij alltiidt gierne mett teg forskyllde: Kiere Eske huess sønderligtt wdj thenne herre dag som stande schall wdj Kiøpnehagenn pingits dag først kommendis beslutthet bliffuer: wille wij fremdeliss ther aff byenn til teg forschriffue: oc wdj huilcke maade wij kunde wære teg till willig oc kierlighett wille wij thet alltiidt gierne giøre Jn Christo vale ex Aackier jpso die Ascensionis dominj Mdxxxiij Nostris Sub Signetis
Offwe Billde mett guds Nade bischop wdj Arhwss Mogens Giøye Ridder Danmarchs Riigis howff(mester) [659 aar1533] 
Ego Geluanus Petri clericus Bergensis diocesis legi originale et copia ista vere concordat sss. Erlig oc Welbiurdig Mandt Eske Billde høffwitzmanndt paa Kongenns gaardt wdj Noriige wor kiere broder oc kiere frennde kierligenn tillschreffuitt
Werdugt te werdwge fader mett gwdt oc herre her Oluff Erchebiscop till Trondiemm oc paffwelige Sedis Legato ydmygeligenn etc. etc. - Ad manus proprias
Bysp Aakis och her Mogens Gødis breff om Albrecth Gøde etc.
Hr. Knud Bilde til Kjærgaard melder sin Broder Esge Bilde, Befalingsmand paa Bergenhus, at hans Tjener Melchior Prytz 15 Juni er kommen til Kjöbenhavn med hans Breve, hvorpaa han antagelig vil faa godt Svar; han raader ham til, saavidt muligt, at gjöre Slottet stærkt og komme til Danmark med sin Frue for at træffe Aftale med sine Venner. Han skriver udförlig om hans Börn og Gods samt tilraader, at Stig Bagge forbliver i Kjöbenhavn til Herredagens Slutning.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 23, under Omslag: Biskop Ove Bildes Originalbreve). Brevform; Helark med Levning af udvendig Forsegling.
Jesus.
Broderlig kerlig hellssen till forne screffuet met wor herræ kiere broder Thacker jeg theg broderlig gerne ffore allth goth oc broderlig godhed som tw meg allthi giorth oc bewisth haffuer kiere broder ffore hwi(l)keth som tw meg allthi skall findhe broderlig willie till ath fforskylle j hwes modhe som i myn mackt kand were oc som jeg theg oc plicthig er etc. kere broder tha moo tw widhe ath thith bwd oc sisthe scriffuellse som tw screff aff Beren oc hid nedh till Danmarkis rigens rod oc fflere aff thinne forwanth wenner kom hid till byen nw i Søndags met thin thienner Melker Prytz oc kom oc thin samme scriffuelse jnd ffore Danmarkis riighns rod nw i mandags kere broder ffore hwilketh jeg icke andhet fforfare kand en ath thin scriffuellsse oc godhe rod ere theg well thagne oc well merth theg till allth goth oc willighedh aff thesse werdighe fæderne bisper oc prelather oc the andre herræ oc godhe men som herræ ffor samlleth ere Danmarkis righens rod [660 aar1533] oc haffuer myn broder bispen oc flere aff thinne wenner till hiwlpeth ath thinne ærende oc werwe motthe *motthe ffor seg goo ath tw kwnne ffoo ther encked swar paa, Som jeg oc roder theg effther the godhe herrærs scriffuellse oc ath tw sterker slotthet om thet kand were i thin mackth, oc giffuer theg selloff personlig hid ned till Danmark met thinne høsfrw oc børn oc handler oc roder tha ydermnre met thinne wenner en jeg nw scriffue kand oc see theg herræ selloff till godhe poo en thid om tw skulle end sell personlig giffue theg thid op i geen poo en sstacketh thid kere broder wille jeg gerne scriffue theg ydermere till tha giffuer leylighedh(e)n seg soo nw ath jeg icke kand poo thenne thid, thi ath thidhen er meg soo korth etc. kere broder som tw oc scriffuer meg till ath jeg wille see thit gotz oc thienere till godhe, thezligiste thinne bør(n) till godhe j thin ffroowerellsse kere broder ffore hwilketh som tw moo theg wissellig till fforladhe soo yderlig som thet wore myth eyeth oc nw ydermere en thw sell personlig till stædhe wore bodhe met thinne børn oc goore oc gotz oc thiennere oc som jeg wille ath tw skwlle giøre imod meg oc mynne born i myn froowerellse oc som jeg theg oc plicthig er Jtem kere broder moo tw oc widhe ffore godhe thinder ath thinne børn ere helbredhe oc karske gwd thez loff haffue, oc er thin søn Per Bille hos her Mons Gyllenstier(n) oc *oc Jøren i Mallmø oc Harthig hos abedhn i Soor oc wor herræ met hanom nw her i byen oc lær well bodhe ath læsse oc ath scriffue oc wor myn brod(er) bispen aff Ors begerendhe aff meg thet han wille haffue Jøren till seg kere broder, hwilketh jeg icke tordhe giøre fføre en jeg haffdhe ffanghet enthen scriffuellse aff thig eller oc th(e)ris moder kere broder moo tw oc widhe ath thin dotter Anne er i Worffrwe kloster j Roskylld oc will thalle bodhe met henne oc th(e)n godhe jomffrv som henne lær ffør jeg drager hiem oc er thin dotter Hilleborri hos myn syster ffrwe Johanne poo Hagløs will jeg oc thalle met hene ffør en jeg drager hiem Kere broder thes ligis will jeg handlle met thin ffogheder bodhe i Rosskylld oc poo Monstrop oc Elling oc Niells Berendssen poo Wollen hwes som jeg kand thencke som thith gaffuen er Jtem kere brodher haffdhe jeg oc gerne will ladhet kyndhet løssen poo thet gotz som ffrwe Anne Eyllers haffuer lenghe haffth i panth ther som jeg haffdhe wist thin willi ther poo kere broder moo tw oc widhe ath ther som hwn skall lenghe rodhe ffore samme gotz tha bliffuer thet ødhe kere broder soo roder jeg thig ath tw thencker ther eth siind till met thet fførsthe [661 aar1533] kere broder wed jeg jcke nw andhet poo thenne thid som jeg theg till scriffue kand Rod oc byd allthi offuer meg oc offuer hwes godhe som gwd meg wnth haffuer som theg bør offuer thin kere broder Bether jeg theg oc gerne ath tw willth well giøre oc sighe myn syster thin kere høsfrv M godhe nætter poo mynne wegne Herre met theg allthi the hilli treffollighed beffallendis. Screffuet j Køffnnehaffn thisdaghn nesth effther hille *leghen dag anno dominj Mdxxxiij Jtem kiere broder will jeg oc scriffue theg tiill met Stii Baghe hwes ydermere thind som jeg fforfare kand j thenne herrædag oc er herre jcke en nw komen noghenz herris sendhebwd till Danmarkis righenz rodh thi haffuer jeg rod thin thiener Stii Baghe ath han skall fortøwe herræ till thenne herræ dag haffuer endhe kere broder, bether jeg theg oc gerne ath stædes theg noger bwd hiid ned till Danmark, fføre en thw sellwer hiid ned kommer ath tw will scriffue meg till hware tegh oc kere høsfrv oc bør(n) lier eller oc om jeg kand noghet bestelle ffore theg j thenne landz endhe eller oc anderstet tha will jeg thet gerne giøre cum Christo
Knwd Bille riider
Erlig oc wellbyrdig mand Eske Bille høffuz mand poo Berendhws syn kere Brodher kerlig sennendis thette breff
Hr. Tyge Krabbe, Danmarks Riges Marsk, tilskriver det norske Rigsraad angaaende Skidesyssel, som Kong Frederik I det foregaaende Aar efter Michel Blik gav Peder Skram i Forlening, og anbefaler denne, der nu er bleven trolovet med en af hans Dötre, paa det bedste til Rigsraadets Velvillie.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3222). Brevform; Halvark med Spor efter den gjennemdragne Seglrem. Vistnok egenhændigt.
Mynn gantske veluilliig ydmige tieneste Etther nades Verdighedt oc herredømme altiidt ydmigeliigen forscreffuett medt vor herre Kiere herrer oc venner giffuer jeg etther herredømme gantske kierligen tilkiende att thenne breffuisere Per Skram fick i fiør aff koningliig Maiestat vor kiereste nadigste herre hues sell then almegtigste euige gudt seg offuer forbarme breff paa thet len Skiesøssell som Michell Blick hade i forelæniing Saa giffuer jeg etther [662 aar1533] herredomme gantske kierligen tilkende att handt nu haffuer vdij the helig trefoldigheds naffn fest en myne Døtther Kiere herrer oc gode venner saa er myn gantske ydmige oc kierligen bøn till etther heredomme alle oc huer serdelijss atj for thenne myn bøn oc scriffuelse skyldt ville vijde oc ramme hans beste vdij hues sager ham paa gieller oc handt etther om tilsigendis vorder Handt skall beuiise Norgis riige sijn tilbørlig oc villig bistandig tieneste huer behoff giøris medt hues vdij hans mactt er Sambledis vill jeg oc medt hues vdij myn mactt er thet ydmigeligen oc kierligen forskylle medt etther herredomme alle oc huer serdeliiss hues made jeg vdij thenne lands ende kandt vide eller ramme Norgis riigis eller tes jndbyggeris gaffn oc bistandt Ther till skall etther herredomme alle oc huer serdeliiss seg fuldkommeligen till forlade Jeg vedt jntett sønderliigtt att scriffue paa thenne tiidt Men her medt etther herredomme alle gudt almectigste beffalendis till euig tiidt Ex Kiøpenhaffn fredagen effther Johannis baptiste mdxxxiij
Tiige Krabbe Riidder Danmarks riigis marsk
Verdiigiste verdiige Fedre Strenge Riiddere oc gode mendt Norgis riigis raadt ydmigeliigen oc kierligenn tiilscreffuett.
Esge Bilde beretter Erkebiskop Olaf af Throndhjem, at han har modtaget Brev fra sin Broder Biskop Ove Bilde og Hr. Mogens Göye m. fl., om at sidstnævntes Sön Albert, der er trolovet med en af Hr. Otte Holgerssön ( Rosenkrantz´s) Dötre og med hende faar Arvegods i Norge, maa erholde Bergenhus Len, naar Brevskriveren opgiver samme, hvilken Ordning han anbefaler, da baade Erkebispen personlig og Riget derved vil sikre sig en god Stötte.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3201). Brevform; Halvark med Spor efter gjennemdragen Seglrem, men ikke efter Segl; synes at have ligget i et andet Brev. Esge Bildes Skrivers Haand.
Mynn ydmyge weluillige oc kierlig heelszenn ether nades werdughet altiidt tiilfornn sendt mett wor herre Kiere herre haffuer ieg paa ny foith myn broders biscop Owe Bildes: Her Mogens Giøyes oc flere aff Danmarcks riigis raadts screffuelszer wdj huilche the begierindis ære att ether nade wilde samtycke oc tiilstæde att nar ieg thette Slott oc slotzloug opsiiger affhender oc fra meg [663 aar1533] leffwererer: att her Mogens Giøyes Sønn Albrett Gyøie motte thett igenn faae effter meg annamme oc besiidde Sag er dess han haffuer fest oc throloffuit [en her Otte Holgersøns hues siell gud (nade) datter oc scall ther mett haffue hues arffue godts hwn her i Noriige liggindes haffuer: huilchett ieg oc saa raader for en langsom bestandt oc mange andre orsager: huilche ieg sielffuer ytther mere forclare oc wnderwisze kandt etc. Tha ther som saa skiee maae oc kandt: [oc ther som ether nade thenum enthen paa riigens eller ether nades eigne wegne nogen tiidt behoff kandt haffue er ether nade thenum altiidt mectug igenn oc ere the som altiidt kwnde komme ether nade tiill trøst oc [bestand bode paa ether nades eigenn persone eller [om ether nade thenum paa riigens wegne behoff kandt haffue oc [haffue Beder jeg etther nade ydmygeligenn oc gierne att ether nade well werdis att holde meg thenne myn scriffuelsze wdj raadzwisze tiill gode huilchet ieg meg fasteligenn tiilforlader oc ingenn twiffuell paa haffuer wdj hues liige eller andre maade ieg kandt thett igenn forskylle altiidt giørindes hues ether nade liefft kandt were well ieg meg altiidt ydmygeligenn oc godwilligenn tiilbefinde lade saa throligenn som nogenn then wenn ether nade haffuer Her mett ether nadis werdughett then aldmectigste gudt beffalindes tiill ewig tiidt Schreffuitt paa Bergenhuussz jpso die octavarum Visitationis Marie Aar etc. Mdxxxiij
Ether Nadis willige Eske Bille
Werdugiste Fader mett gudt oc herre her Oluff Erchebiscop tiill Trondem oc pawelige Sædis Legate ydmygeligenn etc. Ad proprias Manus
Jtem om Albrecht Gødhe och Bergenhws
Esge Bilde sender Erkebiskop Olaf af Throndhjem Kopi af en netop indlöben Skrivelse fra Biskop Ove Bilde og Hr. Mogens Göye angaaende den sidstnævntes Söns Overtagelse af Bergenhus, hvilket Brevskriveren anbefaler, hvorhos han erklærer Rygtet om en Uenighed mellem Hertug Chri stiern og Rigsraadet for uefterretteligt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3202). Brevform; Helark med Spor af gjennemdragen Seglrem. Synes at have ligget i et andet Brev. Esge Bildes Skrivers Haand. [664 aar1533] 
Kiære herre Giiffuer ieg ether nade endt ydmygeligen tiilkiende att nu i dag siiden thette [andre breff war altingist tiilscreffuitt oc myn Capelann war reede oc skulde affariith kom meg nogle breffue oc scriffuelszer fraa Danmarcks riigis raadt tiilhande: oc besønderligenn ith breeff som biscop Owe Bille tiill Aarhuss myn broder: oc her Mogens Giøye Danmarcks riigis howffmester meg tiilscreffue: aff huilchett ieg nw sender ether nade enn sandt Copiam giiffuendis ether nade ther mett ytthermere att bemercke oc forstaae thets indeholding endt ieg nu scriffue kandt Kiære herre Ther som saa effter forbeneffnde myn broders oc Her Mogens Giøyes schriffuelsze oc begiere motte fore seg gaa oc skiee kunde: Tha wdenn aldt tuiffuell (ther som ether nade thenum i noger maade enthen paa riigens eller ether nades eigne wegne behoff kunde haffue) ere the well the andre gode herrer Danmarcks riigis raadt biscope prelatere Riiddere oc riiddermendzmendt altiidt saa møgit mectuge oc kunde altiidt were ether nade tiill hielp trøst oc bestandt igenn ther maae ether nade se(g) wisszeliigenn tiilforlade att the thett gierne giøre: Thij beder ieg ether nade *ydmygeligeligen oc gierne att ether nade well werdis att annamme oc holde meg thenne myn schriffuelsze wdj enn hemmelig radzwisze tiill gode huilchet ieg meg *fastasteligenn tiillforlade(r) oc ingen tuiffuell paa haffuer Kiere herre Som her siigis: oc wdenn aldt tuiffuell oc gaar ther hoess ether [n: for løøsze tiidinger att høigborne første hertug Cristiernn: mett Danmarcks riigis raadt icke skulde well sambæris etc. huilchet icke saa i sandingenn er: Menn hertug Cristiernn haffuer tiilbødit Danmarcks riigis raadt att wille opsette hoess thenum landt oc folch Danmarcks riige oc thenum tiill hielp oc bestandt effter som ieg wdj theris scriffuelsze wdj sandingenn forfariith haffuer oc forhobis thenum alting nest gudts hielp att schulle komme oc forhandlis tiill enn goedt enighett stadig freedt [oc enighett i alle maade ther i riigit hui(l)chett gudt aldmectigste her sancte Oluff oc alle gudts werdige helgenn alting formidle att oss her i thette riige oc saa skiee motte etc. Jterum valeat p: v: iocundissime foelicissimeque Raptim eodem (die?) ex Bergenhuuss Mdxxxiij
Ether Nadis willige Eske Bille [665 aar1533] 
Eske Byldes breff om Albricht Gøde [oc om Bergenhus
Hr. Tyge Krabbe til Vegholm, D. R. Marsk, takker Erkebiskop Olaf Engel brektssön af Throndhjem for modtagne Breve og har strax anmodet Hr. Klaus Bilde (paa Baahus) om at begive sig til det i Norge til 15 August fastsatte Herremöde; han beder derhos, at Erkebispen og det norske Rigsraad ville indfinde sig til den i Kjöbenhavn ved St. Hansdag næste Aar berammede Herredag til Valg af en ny Konge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3224). Brevform; Helark med Spor af den gjennemtrukne Forseglingsrem.
Mynn ydmiige veluilliig kiarliig Helsenn Etther nades Verdiighedt altiidt kiarliigen forscreffuett medt vore Herre Kiere Herre bispen gode besønderliige vbekientt Ven Tacker jeg etther nades Verdiighedt gantske k en fore etther nades Verdiigheds veluillige Scriffuelser Etther nade meg altiidt tilscriffuer, gudt kandt føie løcken saa jeg endt en tiidt kandt komme etther nade till kundskap oc thet ydmigeligen oc k en medt etther nade forskylle som jeg oc gierne tes hug oc vilge haffue vill Skall etther nade ther jntett tuiffle paa Kiere Her bispen fick jeg i dag Etther nades Scriffuelse huilcken samme Scriffuelse Her Claus Bille kom till hande i goer paa veyen som handt drog her fra meg oc handt meg nu forskickett samme etther nades Verdiigheds Scriffuelse Kiere Herre bispen saa haffuer jeg nu medt samme hans budt screffuett ham till i gien saa handt skall giffue seg till thet herre mode som berammet er Vorfrve dag asumptionis vdij Norge effther etther nades Scriffuelse oc begiere, gudt almectigste onde etther nade medt the andre gode Herrer the beste oc nøttigestte raadt oc tøckis meg gantske raadeligtt vere att etther nade medt the andre gode herrer Norges riiges raadt thet saa beskicke oc endeligen forhandle atj jo visseligen komme till then almyndiig Herre dage som berammett ere her vdij Riigett Sancti Hans baptiste dag medsommer vdij Kiøpenhaffn att vij tha komme till sammel oc vdij the helig trefoldigheds naffn keyse oss en Konge Tiisse tuenne riige till nytte oc bistandt huilckett meg nest guds help forhobes tha ske skall [666 aar1533] Kiere Herre bispen hues made jeg aff myn fattige formuge kandt vere etther nade eller Norges riige till villie oc bestandt Skall etther nade ther till altiidt finde meg gantske redbon Vedt jeg jntett sønderliigtt att scriffue paa thenne tiidt Her medt etther nades Verdiighedt gudt alm te beffalendes till euig tiidt Ex Vegholm Søndagen effther Jacobj apostolj Aaer mdxxxiij
Tiige Krabbe Riidder Danmarcks riiges marsk
Verdiigeste verdiige fader oc Herre medt gudt Herre Olluff Erchebiscop vdij Trondhem oc paffuelig Seddis leggatte ydmigeligen oc k en tiilscreffuett
Halvard Anderssön erkjender at have solgt en Del af Kolstad, kaldet Baards gaard, i Rogne Kirkesogn (i Valdres) til Östen og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Valders 1882). Begge Segl mangle.
Ffør alle the danemen thetta breff hendh[er fore ath komme bekenes iegh] Halffward Andhersson ath iegh haffwer sel[th Østen] . . . . . . . . [ior]dar i Ka(l)stada Bardhegordh hether som ligger i Rongge(?) kirke sokn med lwtom och lwnendom som ligher eller legeth haffwer ffra ffonno och nyia wtan gars och inan tiil rettha endhe merke och i ffra megh Halffward och minom erffwinghom och wndher ffor dh Østen och hans erffwingom til ewerdlege ega thet bekenes iegh Halffwardh ath iegh haffwer opboredh aff Østen minste pæningh och meste som i warth kop kom wenligh och wel til nøghes ffør alth ytermere til tal och ffør alth odals affredes ath i sanend her om bedher iegh hederlegh man Per Nielsson kirke herre pa Slidra tryke sith insegle met mino insegle nedan ffør thetta mith opne breff giorth war pa Slidra sancti Dunstani dagh anno domini Mdxxxiiii o
[667 aar1534] 
Hr. Oluf Rosenkrantz til Vallö erkjender Modtagelsen af to Breve fra Esge Bilde angaaende Leidebreve til Herredagen, hvoraf to nu ere udfærdigede af Hr. Mogens Göye, Erik Banner og Brevskriveren, og beder ham hjælpe til, at Erkebiskop Olaf af Throndhjem kommer til Herredagen, der vistnok ingen Hindring vil lide ved Indfaldet i Holsten.
Efter Orig. p. Papir bl. Breve t. dan. Adels Hist. fasc. 53, p. 1, No. 52 (Rosenkrantz), nu i dan. Rigsarkiv. Brevform; Huller efter Seglrem. (Trykt i Fam. Rosenkrantz's Hist. II S. 144 f.)
Venlig kierlig helsen mett gudt kiære Eske kiære nesthsydsken barn tacker ieg teg gernæ for møgett gott ther tw meg althiidt bewysth oc wdj mange maade giortt haffwer Hwilckett ieg gerne forskylde oc forthiene will wdj hues maade tw meg behoff haffwer thet wdj myn macht er szom ieg teg plichtug er Kiære Eske fech ieg thin schriffuelsse wtj fredags mett thin szmoszuendt oc enn copie ther hoess aff ett breff szom erckebispen aff Trondhem haffde schreffuitt teg tiill Oc tesligeste wdj dag kom thin swendt Melckior Prytz hiidt mett ett breff ligghe lydendis mett thet andhet hwilcket ieg haffwer nw lesth oc welfforstaatt oc kandt ieg well ther wtj formercke thin gode mening szom tw haffwer brughet oc endt nw giøre att begge thessze Righer motthe komme wdj godt bestandt tiilhobe hwilckett well nytteligtt oc bestandeligtt er Oc haffwer ieg nw beszeett twende leydhebreffue szom her Magnus Giøæ oc Erich Ericssen szendhe meg szom tw szelff westh Oc wille ieg gernæ beszeglett then tredie leydhe effther thin schriffuelsze oc szendt teg Dog haffde thet werett en ringhe ting bewendt mett meg wdhen her Magnus oc Erich Ericscssen haffdhe oc giordt thet etc. Kiære Eske wdj huadt tw giør tiill thet att tw kwnde were behielpelig att then perszone motthe komme till then herredage szom ieg formercker tha kanttw were en godt hielper tiill att saa skeer Och om thet folch szom er jndfaldett wtj førstendommett szom thenne breffuiszere thin thienere kandt widhere giffue teg tiilkiendhe endt ieg nw schriffue kandt dog hobes meg thiill gudt att thet inthet forhyndhrer for thenn herredaghe att handt jw gaar for szeg Thij the aldher fleesthe Reyszenere szom mogeligtt wor saa *szmartt att bekomme her aff Righet The ere nw aff stedt kommett thiill høgboren førsthe hertug Christhiern etc. Och szendhe ieg halfftredieszindstyuge landtz knegthe thiill Dittleff Brochtrop paa Szundherborge szaa megh hobes tiill gudt att thet haffuer inghen nødt Kiære Eske jeg will paa thenne [668 aar1534] thiidt jnthet ytthermære schriffue teg thiill Thij meg hobes szelff snarlighen att komme teg thiill ordtz Her mett teg gudt aldmegtugeste befallendes Raadt oc bywdt offwer meg altiidt szom offwer thin eghen brodher oc giør well oc szig thin høstrw mange gode netther Schreffuitt paa Nyburg mandaghen effther dominicam Trinitatis Aar etc. Mdxxxiiij
Oluff Rosenkrantz Riitther
Erlig welburduge mandt Eske Bylde høffuitzmandt paa Bergenhwss szitt kiære nestsydtskenn barnn wenlighenn tiilschreffuitt Tiill eghenn handt
To Lagrettemænd bevidne, at Lensmanden i östre Skibrede, Jon Sollessön, i Nærværelse af Nils Hvid, Kongens Foged paa Follo, tog Vidnesbyrd af Ingerid ( Asbjörnsdatter) paa Rud i Kroger Sogn, der provede sin Værmoders Ord, at Valleholen sammesteds kom til Volds (Aas) Prestegaard "for forfængeligt Levnets Skyld".
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Christiania Bispearkiv). Kvartark med 2 paatrykte Bomærker i grönt Vox. (Se nedenfor No. 603-4 og 606-7).
Ollom mandom thenum som thette breff seer eller høre sender vy bescreffne mendt som er Haluardt Thoreson och Thore Veybiørnson lagretis mendt Qu. gudz och syne, kundt gørendis att vy ware paa Valleholen som liger i Kroger sogen Sti. Botolphi afften anno etc. mdxxxiiij sogdom oc hordom adt Joen Soldeson lensmandt i ostre skyberydt qwade och kraffude i rette bescreffne qwynde Ingeridt paa Rudt i ffor ne Krogersogen, och neruerendis hederligh swendt Niels Hwydt vor nadigeste her konungens fogedt paa Ffollo ffor ne Ingeridtt att bere rettwyss vyndzburdt om Vallehollen ffor ne etc. hauffde tha Ingeridt i hermynghe syne aff syn vedermodhers ordt [aff bog sore att Vallehollen kom ffordomthydt ffraa Moger oc thyll *Vorldt prestegardt ffore fforffengelig leffnedt Skylldt adt saa i Sandyngen er tha trøcker vy ffor ne men vortt jndszegell for *negen thette vortt breff som screffuedt vaar aar som fforscreffue(t) stander
Jngeridt Rudz proff -
om Vall[eholen]
[669 aar1534] 
Hr. Holger Ulfstand beretter sin Fætter Esge Bilde, at Hr. Vincents Lunges to Svende, som havde været med at indsætte 2 Kister og 2 Skrin, tilhörende deres Herre, paa Vardberg, nu have bragt Brevskriverens Broder (Hr. Trud Ulftand) streng Befaling til at sende dem til Kjöbenhavn (til Grev Christopher af Oldenborg), da Svendene have röbet Sagen.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Breve t. D. Adels Hist. fasc. 9, Bilde). Brevform; udvendig forseglet m. Vaabensegl. (Se Dipl. Norv. XII No. 554, S. 679).
Venlig kærliig hilzen etther nw oc altiid ffor ssend med gud. Kære Esske ssyndherlig godhe ven mai vidhe at te to her Ffitzenzes sswenne her gik i gennom the haffde væriid med at ind zætte pa Vordberg ii kissther oc ii skrin ssom hørdhe her Ffitzenzes til nw kom te til min brodher oc fførdhe hanom min herres nades strængge skrivelze at han ved ten tro tiænissthe hand haffw[er loffwit] hanz nade ta skal han skikke te skr[in] oc kissther til Københaffn ssa ffrem han icke vil haffwe ther ffor, hanz nades vgonst ssa erlig oc vel haffwer te godhe karlle bevist tom i mod teres hosbondhe. Kære Esske gøriir vel oc tallijr med mig nar gud vel i komme nedher i landet her med etther gud alzom mæktiggisthe beffalendes ex Lageholm torzdag effter sancte Bertols mei dag 1534.
Holger Wlztan riddher
ærleg oc velbyrd[ig] man Esske Bille til Vallen zin kære morbrodherssøn venlig til skrevet.
Jens Holm, Kgl. Maits, Foged i Midsyssel, indberetter til Erkebiskop Olaf af Throndhjem (som Rigsraadets Formand, under Interregnet), hvorledes det ifölge Provene gik til med Asger Halstenssöns Drab paa Svogeren Arre ( Arne) Björnssön; efter nogen Ordvexel paa Skede (i Holme Sogn, Mandal) 25 Juli gav Asger ham Dagen efter et Hug i Hovedet med en Øxe paa Hartmark, hvoraf han döde efter en Maaneds Forlöb.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Christianssands Museum). Huller efter 2 Segl. (Trykt i Saml. t. det norske Folks Spr. og Hist. III S. 361-65).
Werdigiste och werdige Ffadher med gud och Herre her Oluff mett gudz nade Erchebesp j Throndhem Och pauelige Sedis legath ederss nadis werdighet altiid tilforn Mynn ydmyge willige [670 aar1534] och plectige thro thienniste send mett wor herre Kære herre werdis eder nade ath wiide ath epter eder nadis breff och budh wor jegh Jenss Holm kongelige Majestats ffogitt j Medsyzell wppaa Halem hellige korss affthen anno Dominj Mdxxxiiij och togh ther proff om afftagh Arre Biørnson hwess siell gud nade Som Asgerd Halsthenson wforsynt worth at schade och wor thette theris første wphoff oc weder otthe szom twenne schellige witne bore och swore szom saa hedhe Arre Person och Simen paa Hetland Jthem witnede Arre Person ath Asgerd kom till hanum j dagninghen och sade gud nade megh ath jegh dwalle her jcka j gaarqvell grande, Sade Asgerd till Arre Person jegh haffwer giiffwit hugh wt och hugh haffwer jegh fatt ighen jegh redis ath haffue giiffwen for møghen hugh, beder jegh tegh kerlige ath tw wilth gange øster ighen och tage en danne mand mett tegh och see ath om mandhen leffwer gich saa Arre Persson och Gundner paa Smeland tiid øster ther the komme till Harcmark Sade Arre Person till Arre Biørnson gud nade megh naffne for schade thu haffwer faatt Suarede Arre Biørnson kiiffwen begyntis paa Schede j gaar for thet glemt hand glemmith om then hest myn faderbroder wor tilldømpt jegh hadde lengher sidditt hadde jcke thet glemt weritt, sade Arre Biørnson eett ord er oss emellom thet sier jegh inghen før jegh sier hanum thet selff jtem witnede Simen paa Hetland Erick paa Soteland och Giord i(bi)dem att then tiid the war paa Skede Asgerd Halsthenson och Arre Biørnson tha sade the och tallith om en hest Och sade Asgerd med wore sex Dannemend och giorde Asmwnd Awaldson en vj marke hest Hesthen er giort och ther er jcke kommen rwmpe till jegh wed jcke hwer ner komenst er till att sette rwmpen till er jcke Arre Biørnson paa Helldeland, brødres, Swarrede Arre Biørnson setter jcke jegh hanum till tha setten fenden, och sade Arre Biornson till Simen paa Hetlandt løsther tegh noghet ath fare lengher øster i bøyden staldbroder myn Jckæ well jegh fare lengher i queld sade Simen, Stod tha for ne Arre Biørnson op och gich j garden oc for ne Simen gich epter hanum Sade Arre till Simen Kære myn staldbrodher welthu jckæ fylle megh till Harkmark jegh well tiid øster sade for ne Arre Biørnson, Ney ney sade Simen paa Hetland jegh haffwer jcke myn hest hiemme Kære myn staldbroder sade Arre Biørnson lad oss fylliss atth jegh schal riide tegh mett megh for thij jeg well jcke ware her megh tyckis her saa for wundessligh lade her fellder megh inthet, fulde tha for ne Simen for ne Arre tiid, Szom the komme paa [671 aar1534] weyen kom ther folch epter thennom spurde tha Arre Simen ath, huad selschab mon thet ware som her kommer epter oss thet wed jckæ jegh sade Simen hwem thet er megh tyckis ligest att wære Asgerd han er een j hoben Sade for ne Arre Biørnson wkend mall er thet Asgerdz och sade Simen stoldbroder gør szom en dannemand the ord Asgerd tallith till megh paa Schede legh till mynde Suarede Simen, Arre megh tyckis Asgerdss *snchanck nar handt slaar j siit gennerij thet er jcke att legge paa leffwer Sade Arre jo stoldbrodher thet er att legge paa leffwer thij hand snackitt en wundzslige snach till megh i fiord om Jacob saache, sant wor thet jegh gaff hanum till saa felth ath hand schulle ware megh saa møghet till willi szom megh *thottte att ware till modschab och jcke snacke sliigh snack till megh offtere jtem witnede Anwnd Olufson att then tiid the wore kommen j stwen paa Harckmark sade Asgerd till Arre Biørnson haffwer tw giifft Siriid Søsther myn ther oppe hoss tegh Swarede for ne Arre Biørnson thet staar jegh till jegh haffwer giiffth hinne ther haffwer hun jnghen sckam aff en Dannemand oatte hwn tillforn en Danneswend haffwer hun faatt ighen, Thet staar tegh jcke well tw forsmar thyn Syster altiid sade Arre, till Asgerd, tw lanthe spiuditt till ath bundhen wor dreben med thij er hand j jordhen fattige mand Sade Asgerd Halsthenson till for ne Arre Biørnson tw haffwer ther inthit med thu est jcke quindhenss ombodzmand Sade for ne Arre Biørnson end om jegh saa wore Sade Asgerd till Arre Drich meg thet stob till thu haffwer paa handhen, sade Arre tw skalth faa thet och drack saa aff stoben och sloo for ne Asgerd j hoffdit med stobett, sade Arre jegh sloo tegh thet staar jegh till, gud bedre megh sade Asgerd jegh hobdis att siidde hoss myn wen och jcke myn wuen for huad sloo tw megh Swarede Arre thet skalthu haffue for mwnden thyn och thet fendhenss flemth tw haffwer tw sade jegh giorde hanum en hest Asmw(nd) paa Spetteland oc sade pleger cristnett folch att giøre hesthe ther for sloo jegh tegh gør jcke fenden hest jcke gør jeghen sade Arre Biørnson till Asger Halsthenson tha wed tw thet oc tha haffwer jegh sagd teg thet jtem viittnede Oluff paa Harkmark atth ther the komme till hanum Arre Biørnson oc Asgerd Halsthenson om Jacobsaacke tha sade the wed borditt lang stundt Saa begynthe for ne Asgerd then snack hand haffde paa Løffdall sancti Hanss tiid j samme aar med for ne Arre Biørnson och sade till hanum drick megh till thet stob tw haffwer paa handen drach saa Arre helthen aff stobitt sade Asgerd drick megh [672 aar1534] eth fulth stob j till thyn horen szøn spranch saa for ne Arre Biørnson op och fich en kniff wt och slo till Asgerd och rammit hanum jnthit thij att for ne Oluff skylde thennom att och satte segh emillom thennom, dog wor thet manghen dannemand witterligt att for ne Arre Biørnsons moder wor en dannequinne saa gich Asgerd fraa borditt och tyck(t)is ilde att ware hand tallitt sadan ord oc gicb wt i thwnen och bad Oluff paa Harckmark och Arne paa Stoffland att the schulle forlige thennom gic saa for ne mend ind i stwen och tallith till for ne Arre Biørnson paa Asgerdz wegne Suarede for ne Arre Biørnson jegh giider jcke giorthet vij komme aldrigh j then dricke stw thet er ey thet samme jegh giider jcke giiffwit hanum thet till sade for ne Arre Biørnson saa lenge bade the att hand gaff hanum thet till och sade well hand att jegh skall jcke mere høre thet tha well jegh giiffue hanum till, oc togh saa j theris hand jtem vitnede Torgerd Rolleffson att hand kom j stwen paa *Harkmard betiiden om morghenne och satte segh hoss Arre Biørnson tha laa Asgerd i benken thet saa Aslac paa Ormestad att hand rørde segh gich for ne Aslac till hanum oc sade the Ordt szom Arre Biørnson oc tw i haffue tillsammen lad thet wære j gode made sade Asgerd till for ne Aslac ther well jegh beraade megh om Sade for ne Aslac till for ne Asgerd thet west tw att then tiid thu giorde meg skade tha loffde tw att wiide megh en bøn sade Asgerd tw beder fast hand beder jckæ selff møghit sade Aslac lad thet wære j gode made Swarede Asgerd jegh kand troed for thyn skyld well jegh giiffue hanum thet till gich saa for ne Aslac till for ne Arre Biørnson oc sade thet er nw j gode made emellom Asgerd oc tegh Tha sad Arre Biørnson och swarede ther inthit till, gich saa for ne Asgerd paa gulffuit oc togh segh j harith thet fornemmer jegh megh haffwer jcke fullelighen baditt j natt Swarede for ne Arre Biørnson fich tw noghit thet haffwer tw for mwnden thyn tha sade for ne Asgerd till for ne Aslach thet fornemmer jegh aff thyne ord thet bud tw gich ther emellom thet sier jegh wp, togh saa for ne Asgerd syn øxe paa syn arm och gich oc lette att hwen syn, Sade for ne Torgerd Roluffson till Arre Biørnson huad haffwer thet att thye hand gaar saa oc hwimser Sade for ne Arre Biørnson ther ligger jcke macth paa jegh schall ware saa nøy paa hanum szom hand schall paa megh Stod saa for ne Arre Biørnson vp oc lade syn stridshammer paa bordit oc sade jegh byder lagh oc rett for megh Sware tw megh lag oc rett alt jegh kand teg tilltalle med thet gich for ne Arre Biørnson att [673 aar1534] dørren oc Asgerd gic paa gulffuith oc hugh hanum saa j hoffditt, ther aff fich hand siitt bane saar oc leffde dogh en maanit ther epter gic saa f(o)rne Asgerd oc lyssde wige lysningh for twenne schellige mend, [primo Arne Person oc kom till hanum paa Stoffland om natten sade for ne Asgerd till for ne Arre Person Sower du eller wager du Sade Arre Person andit bell sower jeg andhit bell woger jegh sade for ne Asger gud nade meg for thiidinne jegh haffwer frett, jegh haffwer frett then tiidinne att Arre Biørnson hand er dødt thet kendis jegh att were hanss banemand oc inghen andhen thet heffwer jegh giort for thet stoffhugh hand sloo megh paa Harckmark Oc 2 for Matz *Matz Anderson paa Fuscheland oc sade tell hanum Arre Biørnson hand er død ther er inghen wiighende eller wollen(de) j hanss død andre end jegh sade for ne Asgerd Halsthenson Suarede for ne Matz Andherson gud bedere tegh thet hug giorde tw hanum slighen schade Sade for ne Asgerd for thet stobss hugh hand sloo megh paa Harkmark ther for giorde jegh thet jtem thesse alle for ne ord fraa ord, bode ophaff oc wiige lysningh haffue tha sworede med fullom boghær eid Och wor thette wiigh wundhen i retthe konghenss dagh oc thette proff taghit som thet segh selffwer beuisse kand Och lagliige fore stemffnd arffwingh hindz doude Oc haffwer for ne Asgerd satth megh paa ederss nadis wegne loffwen och wessen for theghen och fredkøb och arffwinge hindz doude for bøtterne Och ther med wore alle proff opgiiffwen Standher thet till gud och ederss nade om hanss lantzuist oc om hand proffuis bottemader att were Her med ederss nadis werdighet altiid then almegtige gud befallendis Screffuiitt wttj Mandall j Halem saghen aar dagh och sthet szom forscreffuit staar.
Anders Jenssön, forrige Foged paa Follo, bevidner paa Forespörgsel af Hr. Michel, Prest paa Aas, i Nærværelse af Kongens Foged paa Follo Nils Hvid, at Ingerid Asbjörnsdatter paa Rud i Kroger Sogn aldrig i hans Tid har bödet for sin Haand eller Mund, men levet som en Dannekvinde.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Christiania Bispearkiv). Med paatrykt Segl. (Se ovenfor No. 600).
Kendis ieg Andhers Ienson ffordomtidz ffogedt paa Ffollo adt hederlige mandt her Michel prest paa Aass sporde megh adt [674 aar1534] och Niels Huydt kongens ffogedt paa Ffollo offueruerendis, om Ingerydt Asbyornsdater paa Rudt i Krogersogen nogen thydt megh bøtth haffuer anthen ffor handt eller mundt i syner dage etc. Vinder ieg tha Andhers Ienson ffor ne, adt ieg aldry opbaar eller nogen thydt horde, adt Ingeridt ffor ne nogen thydt bøtthe megh eller nogen andre saa gott som i penninghe, antthen ffor handt eller mundt nogen thydt saa lenge ieg waar ffogedt paa Ffollo men som en dande quinde oc welbesuarendis, Ad saa i sandingen er trøcker ieg mytt indszegell ffornegen thette mytt breff som giortt vaar paa Rudstadt i Aass Sogen ffredagen nest effther diem Sancte crvcis Exaltationis anno etc. m d xxxiiij o.
breff som Andhers Ienson haffuer giffuett Jngeridt j Rud
To Lagrettemænd kundgjöre, at Olaf Björnssön for dem bevidnede, at han havde hört Sæbjörn paa Moger sige, at Volleholen i Kroger kom fra hans Gaard Moger og under Volds Prestegaard (Aas) for et Leiermaal.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Spor af 2 paatrykte Segl. (Se nedenfor No. 606-7 og ovenfor No. 600 og 603).
Ollom mandom thenum som thette breff seer eller hører sender vij bescreffne mendt som er Semundt Tordson och Thore Veybiornson lagrettis mendt Quede gudz oc syne kund gørendis att vy ware paa Vollehollen som ligger i Kroger sogen paa Follo logerdagen nest effther Heligkorsdag exaltacionis anno dominj mdxxxiiij sogdom oc hordom att Ioen lensmandt i Ostreskybredt qwade och kreffude fram Oloff Biornson till retthe vindisbørdt om Vollehollen, haffude tha for ne Olaff Biornson i hermiinge syne oc aff bog sore medt fullen edstaff adt handt horde Sebyorn paa Moger sye for sig adt Vollehollen kom ffra hans gaardt Moger och vnder Voldt prestegaardt for i legder Adt saa i Sandingen er trøcker vy for ne mendt vortt jndszegell for negen vortt, obne breff som screffue(t) er Anno et die vt supra dictum est.
*hiordt proff - breff om Volleholen
[675 aar1535] 
Biskop Hans Reff af Oslo omtaler i Brev til Erkebiskop Olaf af Throndhjem de fra Hr. Klaus Bilde (paa Baahus) netop modtagne Efterretninger fra Danmark, hvor Rigsraadet har opgivet Grev Christopher ( af Oldenborg) og sluttet sig til Hertug Christiern, hvilket Parti alle nu tilraades at tage for at kunne modstaa Lübeckerne og Hansestæderne, der agte at dele de tre nordiske Riger. Til Erik Gyldenstjerne er kommet store Klager over Biskop Mogens af Hammer, hvilke dog haabes at være overdrevne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3339). Brevform; Halvark; udvendig forseglet med Ringsignet i rödt Vox Egenhændigt. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 724, hvis Bilag maaske hörer hertil).
Jesus
Cum omnj Reuerencia et honoris obsequio paratissimum obsequendj affectum Kiere Herre ret nw finge wij her Claus Billes breff mett eders smoswend vdj hwilket wij formercke att Danmarckis raad haffuer opscreffuet grewe Christoffer och holle nw alle po hertugh Christierns hand, forthij att the Lubske acthe att twinge vnder seg thesse trennæ Riger mett hertug Albrets och grewens hielp, Her Claus raader att wij skulle alle holle tilsammen och tencke till ath affwerge thesse trennæ Rigers ewige skade och trældom att wij icke skulle vndrengis af the Lubske, Oc haffue the Lubske alle redæ bytt landene och slottenæ, hwad hwer Hensæ stad skall haffue, Dog skulle the icke sellige biørne huden før end the haffde dræbed biørnen, i forfare vdhen twiffwell all besked vdj her Claussis scriffuelse Jtem i afften finge wij scriffelse aff Oslo ath ther ære komne mange store oc sware klagemaale fore Eric Gyllenstierne offuer vor broder biscop Mogens, dog hobess oss att then gode herre skal icke være personlig skyldig saa meged som ther siges oppo hannum, hwad wij kunne raade och styre til thet besthe vdj the maade och andre ville wij gerne gøre ther vdj som oss bør atgøre, Kiere herre byther oc deler eders gode mening och raad met oss her syndenfieldz om thenne farlige handel som er i Danmarck indførdt aff the Lubske fforthij wij mwe visseligen tencke ath thet vill recke till oss met om gud vil icke affstille thet oc wij selffe met alle gøre ther vdj saa meget wij kunne, faa wij andre tidinger som macht ligger oppo tha skulle the snarligen forscriffes til eders nade Jn Christo valeat Reuerendissima paternitas vestra. Ex Hobøll die Agnetis virginis 1535 nostro sub signeto.
Humilis suffraganeus Joannes Reff Asloensis [676 aar1535] 
Reuerendissimo jn Christo patri ac domino Domino Olauo dei gracia Archiepiscopo Nidrosiensi et apostolice sedis legato Domino suo quam colendissimo.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Evind, Lensmand i vestre Skibrede, tog Prov af Ansten Ilssön (Egilssön) angaaende Volleholen i Kroger Sogn, som han havde hört var skjænket til Presten paa Aas af en gammel Karl paa Moger, mod at han skulde have Föde og Klæder til sin Dödsdag.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Christiania Bispearkiv). Spor af 2 paatrykte Voxsegl (Bomærker). (Se ovenfor No. 600 og 603-4).
Ollom mandom thenum som thette breff seer eller høre sender wii bescreffne mendt som er Poell Wlffson och Kolbiorn Colbionson lag(r)ettismendt Q. gudz och sine kundgørendis adt wij waare paa Aass aff retthe steffnestwe om logerdagen nest for Mydfast sonnedagen Anno domini etc. mdxxxv Sogdom och hordom adt Evindt lensmandt i vestre skybrede tog ther i skeliige prowff som saa heder Anstiien Yllson aff bog suore medt ffuldt i edstaff saa syendis, winder ieg Anstien ffor ne att then thydt som ieg thyentthe Byorn Hoyie, hørde ieg Byon same thydt talle om Wallehollen som liigher i Krogersogen och tallet handt medt Helye apaa Holl samme thydt saa syendis Wallehollen then haffuer ieg offthe hørdt om talle adt i gamell kaldt som bogedt apaa Moger gaff handt och affhende handt ffraa sigh Wallehollen for ne thill presten aapaa Aass medt saa fforordt adt then prest som then thiidt bogde paa Aass skulle ffor ne kaaldt føde och klede thell dødags Oc otthe handt ffre(l)sselighe samme Vallehollen ffor sytt egiidt och ey horde ieg ffor ne mendt Biiorn paa Hoyie eller Helye paa Holle nogen thydt sye eller omtalle adt Sybiorn paa Mogher skulle were odals borgen ther thil Wallehollen i nogen madhe, Suarde tha Heliie sammethidt Tha bliffuer Wallehollen thil prestebollz i meden en er saa wdkommen Och ey horde Biorn eller Helye ffor ne nogen thydt aff sye adt nogen *ha haffuer ther apaa omagedt i syn dage Adt saa er i sanninghen trøcker vii for ne mendt vortt indszegell for negen vortt breff som giortt waar Anno die et loco vt supra dictum est.
breff (om) Wollehulen i Kruger sogen - Anstyen Yllsons prowff
[677 aar1535] 
To Mænd bevidne, at de 19 Septbr.(?) 1534 henviste Trætten mellem Hr. Michel paa Aas og Thormod paa Moger angaaende Volleholen i Kroger Sogn til Lagmandens Afgjörelse förstkommende 9 Marts.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Spor af 2 paatrykte Segl. (Se ovenfor No. 600, 603-4 og 606).
Kendis wi be[screffne mend]t som er . . . . . . Fromundtson o[ch] . . . . . . dt Arneson adt wi ware [paa Valle]hollen som liger i Kroger sogen om [logerd]agen nesteffter helige Korsdag [exaltacion]is anno etc. mdxxxiiij vare vi b[escreff]ne mendt i dom neffder medt andre flere gode mendt samme thydt, om then tretthe som her Michel paa Aass och Tormodt paa Moger (haffde) om ffor ne Vallehollen Tha effther thii ad ffor ne her Michel oc Thormodt ey kunde bliffue ther for ligtt tha bleffue the inde dømpter for lagen the iij søgner nest effther midfast synnedagen nest kommendis medt alle theris proff som the heller ville haffue endt misthe paa bode syder Adt saa i sandingen er tricker wi for ne mendt vortt indzegel for negen thette breff som giortt var logerdagen nest for midfast sonnedagen anno etc. dominj mdxxxv.
Biskop Hans Reff af Oslo erkjender at have modtaget Erkebispens Brev 31 Marts, men har ingen Underhadlinger kunnet före med de Söndenfjeldske Rigsraader, för Erkebispens Tjener kom tilbage fra Hr. Klaus Bilde (paa Baahus); det ansees paa Grund af Aarstiden umuligt, at de kunne komme til Throndhjem den 23 Mai til den af Erkebispen fastsatte Herredag til Kongevalg m. m., hvorimod de antagelig ville indfinde sig til St. Hansdag, da ogsaa Hr. Vincentius Lunge, som ingenlunde kan undværes, har erklæret sig villig til at möde, skjönt han har Akershus i Befaling af Erik Gyldenstjerne, der vil drage til Danmark; dog forlanger han Erkebispens Leide, for at Hr. Nils Lykke ikke under Herredagen skal feide paa ham eller begjære hans Hustrues Söster tilægte. Han meddeler derhos Efterretninger om Begivenhederne i Danmark.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3340). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling med rödt Vox. (Trykt i Paludan-Müllers Aktst. t. Nordens Hist. etc. II S. 75-77).
Cum omni Reuerentia et gratificatione Humilem et obsequiosam jn Christo Salutem Werdugeste kiere herre ffader beszynderlig gode wen Wii gerne oc tacknemmelig ontfinge eders bud [678 aar1535] oc scriffuelsze fiærde dag paaske mett huilcken i kerligen begære oc høgligen formane oss att ville szøge till thett berammede mode oc forsambling som i forscreffued haffue att stande skulle vdi Trondem dominica Trinitatis om att hylle, keysze oc kaare en Christen herre oc Konning till Norges rige etc. Kiere herre ville wii altiid goduillig oc redebon thesligist hørig oc lydig oss befinde lade vdi alle tilbørlige maade effter vor formwe oc effter tiidzsens leylighed Szo teckes eder att wide att wii icke haffue kwnd endeliig raadslaed mett thessze gode herrer her nerwærendis om samme herredag, før end ederss tiænere kom hiid tilbage igen fra her Clawes Bille mett hanss raad oc scriffuelsze oc haffue wii nu mett the andre gode herrer offuerwæged tiidzsens oc reyszens omstandelighedt oc alffuerligen szo beffundett att thett er oss icke mweligtt eller bekommendis att kwnne komme till Trondem till then for ne dag Dominicam Trinitatis for føred skyll, skydzhæste, foring oc wor eged liiffs bequemmelig opholl szom i haffue vell selff lætelig att besinde Fformodendes att Raadett her Syndenfieldz huer for seg thett samme laglige forfald eder tilscriffuendes worder Ther fore kiere Herre er wor ødmyghe kerlige bøn att eders node will anszee thenne Orszage vdi en god mening oc vilge opszætthe for ne herredag till Sancte Hansse medszommers dag, Tha ville wii mett gudz hielp personligen szøge oc komme tiid till Trondem oc tha mett gudz hielp raadslaa mett eder oc mett the andre wore kiere herrer oc medbrødre om for ne actt oc mening oc andre Rigens ærende szom seg tha begiffue will, Haffuer her Vincentius Lunge oc szo bewilliged oc szamptycht att ville fare her aff offuer land till Trondem till Sancte Hanssze dag om J for ne herredag till then dag opszætte ville End doch att hand haffuer Agershus vi beffalning vdaff Erick Gyllenstiern szom nu achter att følge thessze Orlogs skiib ned till Hogborne ffurste Hertug Cristiern, Erick selff till hende igen nar gud will hand tilbage kommer, Doch vill Her Wincentius fare tiid vnder thett wilkaar oc faarordt Att eders node vill her forinden sende hannwm eders beszeglde Christelig oc szæker leyde att her Niels Lycke icke skall feyde, arge eller feyde eller arge lade po hannwm eller hanss vdi then reysze frem oc tilbage, ey heller vdi szamme herredag i nogre hande maade Fforthij att her Vincentius haffuer sith faalck vdi Rigennes oc Hertug Christierns tiæneste oc kand ther fore icke haffue mange mett szeg Tesligest attj ville tilszige oc beszegle hannwm att her Niels Lycke skall være hanss hustrues søster aldeles wbeuaredt, szo længe att szamme [679 aar1535] herredag oc reysze er endt oc offuerstaaedt oc att her Niels icke skall handle eller handle lade mett Her Vincentius vdi samme herredag om szamme Jomffru seg till hustrw att ville begære i nogre hande maade so wiissz, Ellers trøster hand seg jngeledes att kwnne fare tiid oc er thett endelig nødszampt oc behoff att hand kommer tiid oc kand hand jngeledes ombæres wdj szodanne sware wichtige oc drabelige Riigszens skæffter oc handlinger Wii haffue altt længe vell forstaaedt oc forfaredt att prelaternes handell oc raad her i Riiged po Riigens vegne er oc worder lidett eller jnted achted, vden Ridderskabed er ther hoss medthandlendis oc raadendis Oc om her Vincentius for szodan bræck oc leylighedt skyll icke kwnne komme tiid, tha er thett inthed bewændt att wii fare tiid, ther skulle i well giffue oss god rett mett, Her Gude Galle haffuer oc screffued oss till oc begæred att szamme herredag motthe opsættes oc forskydes noged lenger wd po szommeren end szom hand forscreffuedt er Kiere herre wii widhe inge sande nye tidinger att scriffue eder till po thenne tiid andre end szom i forfare kwnne wdaff eders egen tiænere thenne breffuisere oc wdaff thessze breff szom her Clawes Bille sende oss begerendes att wii them fremdeles ville forsende eder till hende Jtem Greffue Christoffer haffuer mange wdaff adelen fangne oc indtaged alle Slottenne oc herregaarde i Siæland vden Draxholm oc Hiortholm po thennwm ere mange vdaff adelen oc haalle thennwm emod greffuenn Electus i Siæland er selff hoss hertug Christiern Adelen i Skaane oc the Suenske ligge end nu i Lund oc haffuer Hertug Cristiern sendt fra Julland offuer till thennwm v fænnicker landzknecte oc haffuer Hertug Cristiern meged faalck Screff her Clawes Bille oss nu till att hertug Cristierns skiib sloges mett the Lubskes skiib vdi Meelfarswnd, skude eth i sænck oc fangede ij oc the andre vndkomme Kiere herre wide wii inted anned att scriffue eder till po thenne tiid vden her mett beffale eder gud i Hemmelenn Ex curia nostra Asloensi Jpso die Vitalis martiris Anno domini Mdxxxquinto nostro sub Signeto.
Joannes Reff eadem gratia Episcopus Asloensis
Reuerendissimo jn Christo patri et domino domino Olauo dei Gratia Archiepiscopo Nidrosiensi et apostolice sedis legato domino et amico nostro quam Syncerissimo
Om heredagen at vpsette fra trinitatis tiill Joannis: oc thes orsagen ther hoss:
[680 aar1535] 
Biskop Hans Reff af Oslo beretter Erkebiskop Olaf af Throndhjem, at han efter at have modtaget hans Brev den foregaaende Dag har talt med Hr. Vincents Lunge, der dog ikke vil indlade sig i nogen Underhandling med Hr. Nils Lykke, som maa forlade Landet, om han vil beholde sit Liv, hvorhos der tilraades Erkebispen at handle forsigtigt i denne Sag, der menes at have faaet Støtte ved en Eftergivenhed fra hans Side, som ikke passer sig for hans Stilling. Saavel Hr. Vincents som Hr. Klaus Bilde ere nu hindrede fra at komme til Herredagen i Throndhjem paa Grund af fiendtlige Anfald i Viken, Sarpsborg og paa Agdesiden, ligesom Provsten ved Mariekirken (Hr. Morten Krabbe), der er "en svar Mand", heller ikke kan indfinde sig; man er imidlertid villig til at give Fuldmagt til Hertug Christierns Valg, hvorefter Hr. Vincents kan overbringe ham Kaaringsbrevet. Erik Gyldenstjerne og Erik Ugerup have allerede 7 Mai begivet sig til ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3341). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Biskoppens Ringsignet i rödt Vox. (Trykt i PaludanMüllers Aktstykker t. Nordens Hist. II S. 90-93).
Cum humilj et obsequiosa salutacione Reuerentiam Honorem et gratificacionem Kiere herre fader besynderlig gode wen Haffue wii effter eders begære oc scriffuelsze som wii ffinge i gaard alffuerligen thaled oc handlett mett Strenge Ridder her Wincentio her prouesten i Marikircke offerwærendis, att hand ville for eders scriffuelsze oc alles wor store bøn skyll giffue her Niels Lycke dag oc leyde for seg oc alle hanss anhengere att hand motthe komme sæckerlig till talss att szaane och bøde oc fordrage seg mett Lucies ffrw Jngerdz dotthers hanss æchte hustrwes egen søsther szom hand skændt oc beleyed haffuer, moder slæctt byrd oc wenner etc. tha ffinge wii ther po ingen gode swar, men her Vincentius sagde att hand will selff scriffue eder swar oc szin mening ther om, oc som wii høre tha vill thet neppælig andett end att kaaste enthen theres liiff vden her Niels rymer landett po nagen tiid Her Vincentius achter icke att gaa i retthe mett her Niels ther om vden hand faar eth annedt sinne, gud wnne baade hannwm oc henne szin naade att the kwnne giøre dignam penitentiam oc att forlige szeg baade mett gud oc mennisken Kiere herre wdi en god mening szom oss bør att giøre atware wii eder oc raade attj handle gantze warlig oc wiszelig vdi then sag szo attj kwnne wære oc bliffue skyllesløs i fremtiden nar ther will fastt oc hardelig thales om, wii haffue vell hørtt szie lenge siden att om i haffde giortt her Niels jn principio debitam resistenciam som eder haffde burd att giøre [681 aar1535] mett gode oc mett trudzsell oc mett christelig raad oc lærdom oc icke giffuedt hannwm thett medglidende attj ginge hanss bud oc thalede for hannwm att hand motthe faa for ne Lucie till Hustru tha haffde thette kætterij wæred till æwentyr wgiortt thesligest attj nu siden haffue leydett thaled oc screffued for hannwm, haffue i well atbesinde att szodant kand regnes eder till onde synderligen fore att eders node er eth hoffuedt baade for kronen oc kircken her i Riged po thenne tiid oc er ther fastt thaled om attj haffue szo snarligen oc lættelig offuerseett mett her Niels wdi slichtt stoertt *wslædewærck kronen oc kircken i fremtiden till skade oc andre till eth ontt exempell oc fordristighedt etc. Kiere herre wii haffue tilforn screffued eder till mett Hans Helszing att wii oc her Vincentius ville søge then herredag till Trondem om i ville opsette hannwm till Sancte Hansse dag, nu haffue wii forstaaed att her Vincencius achter icke at komme tiid baade for thenne leylighed skyll mett her Niels oc szo for andre mærckelige Orsager skyll som seg daglige begiffue som hand eder well selff tilscriffuendes worder, fienderne ere for hænder szo att wii icke wide nar eller huor the ville indfalde the haffue grebed oc ffanged nogre vdj Bahus læn oc brandskatted vdi Wigen oc *Sarspburg by oc the Lybskes vdliggere røffue flux vnder Agedeside oc haffue taged ther ij skiib aff Sarpsburg oc Erich Wgerop skiib ther aff i kwnne vell tæncke att oss oc flere giørs behoff eth gaatt poszyn szo well for kronens oc indbyggerens skyll som for wor egen skyll end doch att wii wisseligen tro oc forhaabes att hogborne ffurste hertug Christiern etc. mett gudz naade och hanss egen store macht snarligen offuerwinder oc nederlegger thenne feyde baade till landz oc søes, oc effter thij att her Vincentius icke kand komme tiid oc her Niels Lycke icke heller bør att stædes till bæncks eller raadz mett oss alle som hanss leylighed er nu fadt Her prouesten i Marikircke er en swar mand oc kand ingeledes heller komme tiid Her Clawes Bille haffuer oc lagligt forfald szo wide wii for wistt att thett kand icke stortt drabe att wii fare tiid thessze for ne hiemmesiddendes, tha ligewell att Rigens ærende skall icke ther fore forsømmes oc till achters bliffue sende wii alless wor gode mening raad oc wilge till eder oc the andre gode herrer som ther kwnne forsamlede worde att om eder then behager oc tøckes gaatt wære tha kwnne i gode herrer ther mett giøre oc beslute som wii waare ther selff personlig tilstæde po Hogborne ffurstes hertug Christierns vegne att kaare oc keysze till Norges Riges [682 aar1535] Konning oc synes meg gaatt oc raadeligt wære att wii alle begære att her Vincentius will giøre Riged oc oss then tiæneste att ville personligen reysze till for de Hogborne ffurste Hertug Christiern mett alless worss kaarings oc keysings breff som hand haffuer før giortt, tha lader hand seg wæll bruge ther wdj, skickendes hannwm en Secretarium mett seg szom eders Node tøckes ther till duelig wære Kiere herre wii wide rett ingen tidinger vdaff Danmarck att scriffue eder till ey heller er her kommen nogre tidinger hiid siden eders tiænere foer her aff, natthen effter diem Ascensionis domini løeb Erich Gyllenstiern oc Erich Wgerop her aff mett vj orloff skiib szmaa oc store ned till Hertug Cristiern nar gud will hiid kommer tidinger igen eller efran andre som værde ere att scriffue tha skulle i wistt faa ther scriffuelsze om Kiere herre wdi alle the maade wii kwnne være eder till tiæneste wilge oc kerlighed skulle i altiid befinde oss goduillige oc redebon som oss bør att giøre Cum hiis valeat Reuerendissima paternitas vestra feliciter et longeue Ex curia nostra Asloensi feria sexta ante festum pentecostes Anno domini mdxxxquinto nostro sub Signeto
Joannes Reff eadem gratia Episcopus Asloensis
Kiere herre wii bede eder kerligen oc gerne attj icke fortencke oss vdj thenne wor scriffuelsze fortij att wii haffue szo screffued for eders bæsthe som oss altiid bør att ramme oc wide eders bæste oc bestand, thet Her Niels Lycke er enthen ond eller goed thet kand nest gudz hielp føge komme oss [till wed
Reuerendissimo jn Christo patrj et domino domino Olauo dei gratia Archiepiscopo Nidrosiensi et Sancte apostolice Sedis Legato domino et patrj nostro amantissimo
om her Niels Lucke: Heredages vpsettelsse mett thes wndskillning
[683 aar1535] 
(Hr. Söfren paa Tanum i Viken) beretter Biskop Hans Reff i Oslo, hvad han c. 15 Mai har hört af et Par Bönder, der havde været i Jylland og i Sverige, angaaende et stort Slag, hvori Grev ( Christopher af Oldenborg) skal have seiret, samt om andre Foretagender af ham, om Hr. Klaus Bilde, Enkedronning ( Sophie) m. m. Beretningen tilstilles Erkebispen.
Efter Orig.(?) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3343, Bilag), indlagt i Biskop Hans Reffs Brev nedenfor af 31 Mai 1535. Kvartark uden Underskrift og Segl.
Jtem kom heem aff Jutland pintz affthen en aff mynne sogne bøndern oc sagde at ther gik wisse tydhene i Aalborg at ther haffde standhet et stortt slag well iii helder iiii dage nw xiiij dage forledhen oc sloges ther offuer moode folc oc sagdes ther att greffuen beholt marcken Jtem sagdes oc ther at greffuen haffde foott stor help well ved xviii m folc sandhed ved icke jeg oc greffwen skulle beslaget alle thii skybe østerlendes som vesthen tiill kom oc lyger thii j Swndhet haffuer han loffuit them opresning for syn skade oc then tøffningh thii haffuer ther for hans skuld Syes thet oc han wiill haffue them jnd tiill Varberg fullde med folk for eth bagsla paa thii gode herrer j Skone lygge gud wære theres beskermer Jtem sagde oc for ne bwnde at bønderne reder segh fast tiill krii oc orloff j Jutland oc knarcker flux paa then stoore skatt thii haffuer vdgiffuet hertoghen Jtem en jackt haffde her Clawes Bylle vd giørd mod tiisse Kiøbyndhaffns borger ther var jnde nogre aff Oddeuall oc Kongell med hans eyget folck thii var wdsend med ii herremend aff Suerige tiill Aalborig them førde thii oc frem sydhen Sydhen sloo thii ii aff theres stalbrødre j hieel oc løb szoo med jackt oc skytt tiill greffuene thette er wyss for ne myn sogne bunde fic them jnd ii t er vrag win Jtem Sagde oc en bwnde meg haffde hemme j Borgesøsell han kom nw fraa Kongsbacke iij daghe sydhen att thii haffde oc været tiill hobe j Skone oc greffuen skulle en ther beholle marcken sandhed ved jcke jegh Jtem Sagde then bwnde aff Jutland kom at ther gick slig tydene att koning Fredericks pie memorie hans drotning haffde taget thii Dytmersker tiill help oc viille jndtage lantte Holsthen tiill syn søn Juncker Hansses hand oc sagde at effter thii høgboren fyrste hertug Cristiern haffde tiill taget seg Danmarc wiille hwn med syn søn thet andhet beholle eder naade maa troo her [684 aar1535] aff szoo møkyt eder tæckes thette her er meg alt fore sagt jtem er en nw ii mynne sogne bønder j Jwtland then ene løb høgt vp i Lymfiørd nar thii hem kommer skall eder naade well foo at wede huad tydene thii haffuer Jtem then bunde skudhen tiill lod kan jngen skade foo Han sagde them møgen hwn bar oc thii forladde seg
Biskop Hans Reff af Oslo beretter Biskop Mogens af Hammer om Erik Gyl denstjernes lykkelige Ankomst til Marstrand og Aalborg, om et tre Dages Slag i Fyn mellem Hertug Christierns og Grev Christophers Folk, om Hertug Albrecht af Mecklenburg og om Biskop Stygge ( Krumpen) af Börglum, der har lidt stor Skade af Skipper Clements Folk.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3342). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med rödt Vox.
Syncerissima ac fraterna dilectione cum Reuerencia in domino premissa Kiere herre broder besunderlige gode ven Wij giffue ether atkenne att hiid kom scriffuelse i gaar fro Erich Gyllenstierne dateret feria 4 ta pentecostes vdj Marstrant haffn att hannum oc hans fyllige gick well i hanth, oc att the styremend komme till bage till Marstrant ighen som løbe hannum vdoffuer till Aaleborgh sigendes att han oc the andre alle komme vell frem, Kere herre her føres vnderlige tidinger att ther skulle haffue standet ith swort slag emellom hog. ffurste Hertug Christiern och greffwens folck vdj Ffyn iij daghe vdatslages, oc mand icke ved her hwilken marken beholth, Och ære mange Orlogs skib vdgiorde fro Københaffn meth the Lubske emod kong Gøtstes och hoffmesterens aff Prytzens skibe, ehwad ende thet vill taghe, Hertugh Albrith aff Mechelborgh [vor i kom till Københaffn meth konæ oc hwssraad eskendes regenskab aff greffwen po the Lubskes vegne end greffwen siger seg inthet regenskab att haffue meth hannwm oc er po Slottet, hertugen po biscops gordhen ther i byen, somme menæ att hertug Albrit vor selff meth i Ffyn och att hwer tiende bonde oc køpstedzmend waare vdgiorde tiid meth, Szo snarth som wij faa rett vesse tidinge tha ville wij strax lade scriffue them till ether Wij finge breff i afftes fro bisp Stygge i Vensysel ath [685 aar1535] hannwm lider vel men han haffuer dog faat szo offwerswor skade po syne gorde och gotz aff skipper Clements selskab, her siges oc att hertog Christiern vor selff i Fyn meth alt sith krigsfolck, gud vnne oss gode tidinger at spørge til hans Nade oc alle venner vnnendes oss fred nade och en rett christelig endrechtighed Jn Christo valeat Reuerendissima paternitas vestra. Ex Curia nostra Asloensi Dominica intra octauas Corporis Christi mdxxxv o
eadem gratia episcopus´Asloensis Joannes Reff etc.
Reuerendo jn Christo patri domino Magno dei gratia Episcopo Hamarensi domino confratrj et amico nostro syncerissimo.
om eth slach stod 3: dage wdj Fynn emellom hertug Christiern oc Greffue Cristoffer
Biskop Hans Reff i Oslo forestiller atter Erkebiskop Olaf, hvor unyttigt Geistlighedens Komme til Throndhjem vilde have været uden Ridderskabet, beretter om Erik Gyldenstjernes Ankomst til Hertug Christiern, om et stort Slag paa Fyn og forskjellige Krigsforetagender i Danmark samt opfordrer Erkebispen til at tilskrive Hr. Vincents Lunge og slutte et fast Venskab med ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3343). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet i rödt Vox. (Heri indlagt No. 610 ovenfor).
.Jesus.
Cum omni Reuerencia Honoris obsequium et beneuolam in Christo obseruandj promptitudinem Erwerdigste kiere herre fader beszunderlige gode wen wij screffue ether mett thesse andre gode herrer tilsammen, och beszunderlige her aff mett senisthe bwd wor laglige och rædelige orsage hwor fore wij icke trøstede att besøge then for ne oc berammede herredag i Trondem till Trinitatis etc. och skulle j vell befinned i fremtidhen att thet giordes lidet behoff wij oc flere vore kere metbrødre komme tiid till raadz mett mynne end ridderskabet kwnne væreth ther hoss besunderlige vdj slige drabelige wicthige handlinger som thet mode gelder oppo, etc. bedendes ethers nade ydmygeligen gerne att taghe oss thet vdaff vdj en rett mening och icke vdj andre maade, altiid nar behoff giøres skulle i met gudz Hielp fynne oss lydig och redeboden, Kiere herre wij vedhe inghe gode tidinger att scriffue [686 aar1535] ether till andre end att Erich Gyllenstierne selff sæthe skib, kom vell frem till Aaleborg och vdhen twiffwell tha kommer han nw hog. ffurste Hertog Christiern etc. till stoer hielp och tachnemmelig tieniste emod hans nades oc thesse rigers fiender, Her gaar fore tidinger att ther haffuer nw sidhen poske standet eth sworth slag vdj Fyn oc mand icke sandelige ved her hwilken part som beholt seyeren, Michel thet store skib, Enkyser kraffwell, met andre flere Københaffns och the Lubskes skibe xv till hobe ære løben vdj Østersøen emod konning Gøtstes och hoffmesterens orlogs skib, the Danske och Swenske ligge end nw vdj Lwnd och fore Landzkrone, grewens folck haffde Assens och Swyneborg inne, och loge x Lubske orlogs skib vdhen fore Assens før end slaged stoed, huorledes thet er nw fatt vedhe wij icke Man mener at hertog Albrith vor selff vdj slaged oc haffde met seg then tiende mand vdaff all Sielant oc vdaff alle *køgstederne dog er her icke vesse tidinger at so er, Wij vidhe her icke then tymæ nar synden blæser att wij trøste oss att være frij fore the Danske oc Lubske oc er alt thet besthe førdt her aff byen, alle wore byskib ligge heme och tørre icke segle, Wij oc vor gord ære vdj stoer fare om noget oppo kommer forthij wort beste skyt forkom oss vdj kong Christierns tiid hans nade vor her, oc sies her att hans N. lewer end nw, oc thet beste skyt wij ighen haffde maathe wij nw lade komme till skibs met krwdt lodt, oc x aff wore swenne met kaast oc megen fetally, gud beware oss alle well, thet er, herre, nw en møged farlig tiid, obenbare heffn oc plage mo komme fore menniskens swore wlydighed vdaff thette wildfarelig Lutherij oc onde lewerne meniskens, Kiere Herre wij raade ether attj scriffue altiid her Vincencio till men han er her Syndenfieldz och binder ith fasth venskab meth hannwm, Thesliges att ther bedes gud in omnibus ecclesiis om fred nade timeligt vederligt och om christelig foreening, alias omnes periclitemur, nauis ecclesiastica minatur ruinam Szo snart wij faa reth sanne tidinger huorledes thet forløber seg vdj Danmarck szo wille wij forscriffue them till vor kere medbroder biscop Mogens att forsendes eders nade tilhende Jn Christo´valeat semper Reuerendissima paternitas Vestra Ex curia Asloensi feria 2 a intra octauas Corporis Christi 1535 nostro sub Signeto
Joannes eadem gratia episcopus Asloensis
Reuerendissimo jn Christo patri et domino Domino Olauo dei gratia Archiepiscopo Nidrosiensi et apostolice Sedis legato quam meritissimo. [687 aar1535] 
om Eric Hac oc Eric Wgerups afferdelsse mett skiip: oc andre kriigs tinder
Biskop Hans Reff af Oslo tilskriver Erkebiskop Olaf af Throndhjem med Peder Odssön og meddeler, at det Slag, hvorom Rygtet tidligere berettede, kun har været en mindre Træfning, da Hertug Christierns Folk kom til Fyn, hvorhen Hertug Albrecht og Grev Christopher nu ogsaa er dragne, og hvor et Slag kan ventes; 8 Hollandske Skibe, som ikke fik Tilladelse til at passere gjennem Öresund, ere nylig komne til Drammen, og Lübeckernes Skibe ligge i Vestersöen for at opsnappe Hollænderne, der skulle gaa til Norge efter Tömmer; forövrigt berettes om Krigsbegivenheder og om Gjendöberne i Holland.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3344). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Biskoppens Ringsignet i rödt Vox tilligemed et andet Segl (utydeligt).
Jesus
Promptissimum obsequendj animum cum Reuerencia et fraterna in Christo Salute Erwerdigeste kiere herre fader beszunderlige gode wen rett nw som thenne breffuiszere Pether Odtzson wille gaa her aff byen po syn reyse till Trondem kom han hiid till oss atspørgendes om wij ville scriffue ethers nade noget till meth hannwm, kere herre tha haffue wij ingen wess tidinge forfareth sidhen senisthe wij screffue ether till wdhen att som rycthet gick her po then tiid att ther skulle haffue standet ith stort slag emellom hog. ffurste hertug Christiern och Greffue Christoffer, tha haffue wij siden forfaret att thet vor icke saa anned end en liden skermysen vor po ferde then tiid hertug Christierns folck felde jnd i Ffyn oc tha meste hans nade ved j c heste oc nogre landzknechte, Nw haffuer hans nade gantze meged folck vdj Fyn thill hest oc foed, viij Hollendske skib ære i thesse dage kommen ind i Dram aff Ørswnd som haffue lenge været ther opholdnæ oc motte icke segle østwert, the sige fore tidinger att hertug Albrit och greffwen ære baade sammen faren offwer till Ffyn met stor macht emod hertogen, almectigeste gud affstille thet store sware manne mordh som ther er tilred po bode sider, the sige oc att greffwen haffuer vdsentt met the Lubske, emod kong Gøtstaff oc hoffmesteren aff Prytzen hart wed xl skib store oc smaa, oc at Hiortholm bleff storm skoden och wwnned met stormende hand oc att the soge them som ther oppo loghe opledes po Køffuenhaffns slott, [688 aar1535] Leyeret i Lwnd ligger end nw fasth The Lubske haffue nogre orlogs skib her i Vestersøen vactendes po the Norske oc Swenske skib oc haffue the taged meged gotz fro Hollendere som ville løbe hiid till landet effter tymber, wij haffue oc forfaret att the igendøpers i Hollant oc annenstedz lade them døpe in nomine futurj Messie, jam adesse festinant tempora, Wij formode at her skal jo snart komme tidinge aff Danmarck oc andre lande, ligger ther macht oppo tha ville wij west forskynde them eders Nade till hende, thet staar till gud huorledes thet skall ther ændes enthen met macht eller fordracht Then marken beholler will gerne bliffue sidhen wed Jn Christo valeat Reuerendissima Paternitas Vestra Ex Asloya viij Junij mensis 1535 nostro sub Signeto
Humilis suffraganeus Joannes Reff Asloensis
Reuerendissimo jn Christo patri et domino Domino Olauo dei gratia Archiepiscopo Nidrosiensi et apostolice sedis legato domino patri et amico nostro quam amantissimo
Om tiende aff kriig emellom hertug Christiann oc Greffue Christoffer
Biskop Hans Reff erkjender Modtagelsen af Erkebispens Brev angaaende Herredagens Opsættelse fra Trinitatis Söndag til St. Hansdag, hvortil dog nu de söndenfjeldske Herrer ikke kunne komme, da Hr. Vincents Lunge er bleven opbragt over Brevet angaaende Hr. Nils Lykkes og Lucia ( Nilsdatters) Sag; de have derfor forkyndt Erkebispen sit Valg af Hertug Christiern til Konge, hvortil nu ogsaa Hr. Klaus Bilde og Hr. Gaut Galde have sluttet sig, saa at der neppe vilde været mere at udrette om de personlig havde indfundet sig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3345). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med rödt Vox. (Trykt i Paludan-Müllers Aktstykker til Nordens Hist. II S. 102-3).
Prestantissimum Honoris et Reuerentie animum cum obsequiosa jn Christo Salute Kiere herre fader beszynderlig gode wen Wii ffinge ederss scriffuelsze mett thenne ederss egen tiænere jnnehollendes attj effter wor begære haffue opsætt oc forlængdt then Herredag i Trondem till Sanct Hans medsommers dag szom i tilforen forscreffued haffde att stande skulle dominica Trinitatis, Kiere herre wii tacke eder ther fore gantze ødmygeligen, oc war [689 aar1535] thett worss oc fleres fulde acht oc mening att ville gerne faredt oc kommed tiid till Sanct Hanssz dag, i thett kom eders breff hiid om Her Niels Lyckes handell mett Lucia ffrwe Jngerdz dotther, szo att her Vincentius bleff heell forbistredt oc szaare ilde tilfredz ther aff, Oc ther mett opscreff oc offuergaff then reyszæ, oc ther fore obenbarede oc scrifftligen forkynnede wii mett her prouesten oc her Vincencius eders node wortt gode tøcke oc kaar om Hogborne ffurste, Hertug Christiern etc. menendes att wii icke stortt ydermere skulle kwndt giortt ther om personlige nærwærendis wdi Trondem, po thett att eders Node oc the andre gode herrer icke skulle haffue nogen bræck oc feyell wdi thett store Riigens raad oc Handell fore worss frawærelsze, fforhaabendes Oss for wor persone att haffue giortt eders node oc Riigedt ther mett fullest, wii haffue nw faaed Her Clawes Billes oc Her Gude Galles breff att the haffue szambtycht thett kaar mett oss om Hertug Christiern Kiere Herre wii haffue inge nye wissze tidinger forfared siden wii seneste screffue eder till oc wide wii icke wistt end nu huad i sandingen ther om er Nar wii faa wishedt att wide huorledes thett forløber seg nedre i landenne om alle hande leylighed, wille wii thett strax forscriffue till wor kiere Herre oc broder her Mogens bisp i Hammer att hand thett siden hasteligen forskicker ederss Node tilhænde Kiere herre huor wii kwnne wære eder till wilge oc tiæneste skulle i finde oss gantze weluillige Jn Christo valeat Reuerendissima paternitas vestra quam felicissime Ex sede nostra Asloensi feria tertia ante festum beati Botulplj abbatis anno domini mdxxxquinto nostro sub Signeto
Joannes Reff eadem gratia Episcopus Asloensis
Reuerendissimo jn Christo patri et domino domino Olauo dei gratia Archiepiscopo Nidrosiensi et sancte apostolice sedis legato domino patri et amico nostro syncerissimo
att her Vincencius vpscreff att icche wille komme tiill herredag for her Niels Luckes handellz skylld:
[690 aar1535] 
Biskop Hans Reff oversender Erkebiskop Olaf et Brev fra Hr. Tyge Krabbe til Hr. Klaus Bilde, hvilket han har faaet fra denne, og som indeholder Beretning om Tilstanden i Danmark, væsentlig overensstemmende med et Brev fra Erik Gyldenstjerne, hvilket en Borger af Oslo nylig har bragt Hr. Vincents Lunge. Et Rygte om, at Pfaltzgreve ( Frederik) skulde ville gjöre Indfald i Danmark, synes ikke at være paalideligt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3346). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Christopher Throndssön (Rustungs) Vaaben i rödt Vox (Ringsignet).
Prestantissimum Honoris et Reuerentie animum cum obsequiosa jn Christo Salute Erwerdigeste kiere herre ffader oc beszynderlig gode wen Haffuer her nw wdj lang tiid siden wii screffue eder till, wancked oc wæred førdt mange løsze oc wwissze tidinger huilcke szom icke ware werdt att scriffwe noged om, men nw i ffredags ffinge wii her Clawes Billes scriffuelsze op efran Bahus mett wor szmoswend som wii haffde tiid ned sendt oc ther hoss her Tyghe Krabbes breff her Clawes Bille tilscreffued wdj huilcked ederss node kand formercke all leyligheden huorledes thett begiffuer seg nedre i Danmarck huilcked wij nu sender ederss node Jtem kom nw ij dage siden en aff wore burgere hiem aff Julland haffuendes mett segh Erich Gyllenstierns scriffuelssze till her Vincentium jnnehollendes lige szo szom her Tyges breff om all leylighed ther nedre i Danmarck, haffuer her oc wæred tidinger om paltzgreffuen att skulle haffwe noged folck forszambled oc ville ind i Danmarck mett thet, szo haffue wii nw i lang tiid inted hørtt ther meer om ther fore kwnne wii tro att thett haffuer jnted oppo seg Kiere Herre ffaa wii flere tidinger szom wissze ere oc werdt att scriffue om tha wille wii gerne wffortøffred dele them mett eder Oc huor wii kwnne wære eder till wilge oc tiæneste skulle i finde oss aldeles veluillig oc redebon Jn Christo valeat Reuerendissima paternitas vestra Ex sede nostra Asloensi feria 3 a po(st) octauas visitacionis Marie Anno domini mdxxxquinto nostro sub Signeto Joannes Reff eadem gratia Epicopus Asloensis
Reuerendissimo jn Christo patri et domino domino Olauo dei gratia Archiepiscopo Nidrosiensi et Sancte apostolice sedis legato domino et patri nostro quam charissimo. [691 aar1535] 
Tiinder att paltzgreffuen vill drage ind i Danmarc
(Biskop Hans Reff), der har erfaret Biskop Olaf af Bergens Död, anbefaler Mag. Morten Krabbe, Provst ved Mariekirken i Oslo, til Erkebispen som hans Efterfölger i Bergen, idet han antager, at et saa vigtigt Embede vil have en gavnlig Indflydelse til at frembringe en Forandring hos ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv; Kvartark, der har ligget i et andet Brev og nu ligger ved No. 3351 i Münch. Saml. ( Dipl. Norv. VIII No. 732), men som vel snarere maa være fra Juni eller Juli 1535. (Se Dipl. Norv. VII No. 717-722).
Kiere Herre fader besunderlige gode ven wij haffue forspurdt ath dominus deus vocauerat confratrem nostrum dominum Olauum Episcopum Bergensem cuius anima in Christo viuat, Szo sette wij ether till raadz kiere herre om *om thenne gode herre mester Morthen Krabbe proust j Marie kirke kwnne forsees vdj then sted ighen Dignus est enim prelacione, de magna progenie, et doctrina Oc vthen twiffuel kan vorde thet sticht oc then menige kirke her i Riget nytsam trøstafftig oc gaffnlig, forseendes oss visseligen att om gud vill han faar then store befalning et curam po seg, han bliffuer vel cito mutatus in alium virum, potens est enim dominus dare et augere sibj suam gratiam, ther som han faar ether nades consensum tha kan ethers nade snart flij hannwm electionem canonicam Capitulj Bergensis, dummodo res sit adhuc integra, han kan sidhen være oss alle oc flere met gudz hielp till gode och fromme, Oc tro wij ey anned end ath han bliffuer ether hørig lydig och god j alle maade som hannwm bør att være, kere herre tager oss thette icke vdj annen mening end goed wij tencke her inthet wont eller swig meth,
Biskop Hans Reff, Provst Morten Krabbe og Hr. Vincents Lunge berette Erkebiskop Olaf, at de havde faaet den unge Kong Christierns Brev, at han sender Hr. Klaus Bilde til Throndhjem og begjærer, at de ville drage med ham vistnok i Anledning af Kongevalget og Sölvskatten; da nu imidlertid Erkebispen har sendt sin Fuldmægtig, Hr. Jens Olssön ( Bratt) med sit Segl til Oslo, have de til 13 Decbr. tilkaldt Biskop Mogens af Hammer og Hr. Gaute Galde, hvorfor de mene at kunne forhandle der med Hr. Klaus Bilde og saaledes undgaa den besværlige Reise til Throndhjem.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3352). Brevform; Helark, udvendig forseglet med 3 Vaabensegl (2 i rödt og 1 i grönt Vox). Underskrifterne med samme Haand som Brevet .(Jfr. Paludan-Müller, Grevens Feide S. 77). [692 aar1535] 
Salutem reuerentiam et honorem necnon totius ad vota felicitatis prospera incrementa Kerre herrebroder oc besyndherlige gwnstige herre Giffwe vii etthers naade kerligen tiill kende Hwrledis vii vdj thesse dage Stormectigste Høigborenn furstis vnge koning Christierns vor aller naadigste herris gwnstige schriffuelsse tilbørligh mett ydmygth oc reuerence vndffangett haffue lyendis oc jndeholdendis att hanss naadis kongelige Matt. haffuer afferdigett oc forordineritt erlig velbyrdigh mand oc Strenge riddher her Claus Bylde mett nogre hanss naadis merchelige verff oc ærinde tiill Trundhem att drage schullendis, gwnsteligenn aff oss begerindis samme reysse Hanss naadis kong e matt. tiill vilge oc thieniste metdrage ville Och forstaa vii icche andett end thett allermesth giortt och skedt er for hanss naadis kong e mattz. kaars oc vdwellelsse ther norder mett sampt enn stormercheligh sølffskatt aff landene skyldt etc. Tha effther thii etthers naade for lange haffue hiid till oss forordnitt etthers naadis myndige bwd her Jens Ollssen mett siitt jndtzeille giffuendis oss alle samptheligenn fuldmacth effther leylighedhenn som seg begiffue kwnde vdj alle rigssens ærinde att raade forhandle oc beslutthe moendis Oc hwes vii vdj saa maade endrectheligen raadde forhandlede oc besluttede thet vilde etthers naade gansk fwldkommeligen holde oc ved macth haffue etc. Siwntis oss inthet aff nødhenn vere thend lange ferne kommerlige reysse tiill Trwndhem att drage Thii haffue vii etthers naade tiill vilge oc besthe forschreffuitt for ne her Claus her y Oslo att vere ville Sancte Lucie dagh nest tilkommendis tiill hwilchenn vii oc vor kerre mettbrodher verdige fadher biscop Moenss oc Strenge Riddere her Gauthe Galle forschreffuitt haffue, Kwndhe vii tha nogerledis mett her Claus offwerenss komme mett vor beslutt och beantwordingh seg her at ville nøge lade Ville vii oss thet saa viidt oss raadeligtt oc mweligt er throligenn oc offuerwegeligenn att gøre vndherstande Vill hand oc endeligenn holle synd reysse tiill Trwndhem fram Tha vorde vii att retthe oss effther vpmelte vor herris och konings schriffuelsse Var oc her Claus y synd schriffuelse begerindis aff oss hoss etthers naade att forfførdre ville Thett etthers naade vilde midler thiid forschriffue riigssens raad ther nordhenffeldtz mett alle ypperste geweste mend mett thet aller ylenste tiill Thrwndhem att komme Hwilchett oss for riigssens viide tidtzens kortthed oc vintherens swarhedh och farlighett schyld [693 aar1535] jcche saa hasteligen paa thenne thiid att skee kwnne siwnes, Her om etthers naadis obne beseylde fuldmacth y alle the riigssens ærinde som her Claus effther synd jnstruxes lyelsse for oss att beretthe haffue, fuldmectheligen oc fuldmyndeligen paa etthers naadis vegne att giøre lade raade handle och beslutthe moe, mett videre etthers naadis gode bestandige raad grwnd meningh och ville, mett allerfførste begerindis Thii etthers naade haffuer aff eigenn høig diuff forstand lettheligenn tiill att formerche att ther som samme vor herris och konges ærinde oc begeringer icche alwerligen oc vfforsømmeligen sind framgangh fange, Tha vill thett aldt oss vgwnsteligen oc schadeligenn vptagis oc formerches Stor bitther nød och noturffth thet alsaa ilendis vdj thenne swinde langwarinde kriigsshandlingh eskendis och kreffwendis, orsage hwes vii oss gerne tryggeligenn forwartt ville vide, Kerre herre vdi hwadsomhelst maade vii kwnde vere etthers naade tiill ydmygtt vilghe och kerligtt velgeffaldt ville vii altiid godwillige beffindis Beffalendis etthers naade vdj ald lychsalighett oc velffartt gwd ewindeligen Ex Asloya feria 2 da post festum beatj Martinj episcopi Anno domini mdxxxv o nostris sub Signetis
Joannes eadem gratia episcopus Asloensis Martinus Krabbe prepositus Asloensis Wincencius Lungins Eques etc.
Reuerendissimo jn Christo patri et domino domino Olauo dei gratia Archiepiscopo Nidrosiensi et sancte apostolice sedis legato domino et mayorj nostro syncerissime obseruando
Breff om her Claus Billis tilkomst
Biskop Hans Reff og Provsten Morten Krabbe berette Erkebiskop Olaf, at efter at de i Forening med Hr. Vincents Lunge havde underrettet fælles danske Venner om, at det norske Rigsraad var til sinds at vælge Hertug Christiern til Konge, er Budet igaar vendt tilbage med den Besked, at Hr. Klaus Bilde kommer til Oslo 13 Decbr., og at Hr. Vincents ventes at fölge med ham til Danmark, hvorfor Erkebispen anmodes om at nedsende det forhen ham tilsendte Udkast til Hyldingsbrev beseglet eller give Forslag til et, der kan besegles i Oslo af hans Fuldmægtig Jens Olssön ( Bratt), samt paa den ene eller anden Maade gjöre Udvei til at skaffe Hr. Vincents de 300 Gylden, han behöver til Reisen, og som ingen anden ser sig istand til at udlægge; han har erklæret sig villig til at opgive sin fiendtlige Holdning ligeoverfor Erkebispen, hvilket Brevskriverne ligeledes paa dennes Vegne har lovet Hr. Vincents.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3353). Helark (med indlagt Halvark), udvendig forseglet med Brevskrivernes Vaaben (Ringsigneter) i rödt Vox. [694 aar1535] 
Promptum obsequendj animum cum assiduo et Reuerendo gratificandi studio loco plurime Reuerentie et salutis Erwerdugeste Kiere Herre beszynderlig gode wen Giffue wii eders node kerligen tilkenne att wii her till haffue opholledt oc end nu ophollæ eders nodes Cannick oc sendebud Her Jens Olssen her i Oslo hoss Oss forthij att ther hand kom hiid haffde wii tilfforen sambdrectelige och Her Vincencius besynderlige mett alszomstørstt hanss fliitt forscreffued ned till Danmarck till nogre alless wore wenner att the fremdeles skulle giffue wor nodigeste Herre tilkenne att eders node szambdrectelige mett Oss oc flere Riigens raad haffde weluilligen indtrædt att wille holle oc haffue Hogborne ffurste Hertug Christiern till Herre oc konning her i Norge oc att samme wore wenner skulle sighe Hanss node att eders node wille midler tiid handle eders nodes Sticht Hanss node tilhende Oc ther fore kwnne wii icke lade hannwm fare efra Oss før end att wii ffinge thett bud oc swar tilbage igen Tha werdes eders node att wide att i gaar emod afften kom samme bud hiid op till Oss igen fra Danmarck Szo att Erliig welburdig mand oc Strenge ridder Her Claws Bille er po weyen hiid till Oslo atkomme till Sancte Lucie dag, affferdigedt aff kongelige maiestatt hiid till eders node oc altt Raadett i Norge szom eders node ydermere vdi thett annedt breff formercke kand Szo giffue wii eders node widhere tilkenne att kongelige maiestatt er begerendes att her Wincencius skall giffue nota seg ned till hanss node formodendes att her Claus oc hand følges att tilbage ned igen Tha kiere Herre fore sliig Orsage skyll som i formærcke vdi thett anned breff att wii achte att ende Her Clawesses ærende her j Oslo po eders nodes trøstt, Oc skicke Her Vincenc. ned befalendes hannwm alle Riigens ærende atbestille, thesligest att szige kongelige maiestatt swar po Her Claus Billes fremsetninge oc till mett sende hanss node mett Her Vincenc. thett Huldskabs oc mandskabs breff szom wii haffue sendt ederss node Copie aff mett Jnstructz oc Credentze som eders Node haffuer hoss eder Thii bede wii kerligen att eders node will mett thette bud Huldskaps Breeff sende Oss Huldska(b)s breff Jnstructz oc Credentzen beszeglde effter the Copiers lydelsze wii ther po sende till eder i sommers att the maatthe beszeglde komme hiid, eller oc e. n. will sende Oss hiid igen the samme Copier, tha wille wii gerne formere thennwm vdi bæsthe maade Oss muelicht er effter then leylighed som seg [695 aar1535] begiffuer nar her Claus hiid tilstæde kommer, oc thennwm lade beszegle vnder eders nodes Jndsegle som Her Jens haffuer her om e. n. szo tøcker, oc vnder wore Jndsegle Kiere Herre tha wii gaffue Her Vincenc. thenne leylighed tilkenne att hand po Norges riiges oc Norges riiges raadz vegne bæsthe oc bestand skulle draghe ned till kongelige maiestatt i thenne drabelige oc sware handell szom icke well kand wdrettes mett breff, tha gaff hand Oss tilkenne och swarendes att hand tilforen haffde giordt seg slige sware reyser oc vmage for Norges Riige Norges raad oc thess indbyggere tilgode oc hannwm war loffued hielp oc wederlag fore hanss kaastt oc tæring aff e. n. oc siden aff the andre raadz personer oc doch inted haffde fonged oc hand tiidtt haffuer thaled om szin opretning Oc ther fore ingelundes trøstede seg till att giøre sliige flere reyser, mindre end att hand finge strax po handen oc menthe end tha thett skulle være hannwm tungtt noch, fordij hand sagde seg att skulle end doch fastt mere vdlægge aff sith eged end szom then hielp kwnne beløbe seg, oc var hand end nu iij c Rinsk gyldenne begerende i guld sølff eller penninge till szamme reysze wdi en Swm oc sagde nu som tilforen seg ingeledes att ville gaa ostiatim fra then ene oc till then annen om samme penninge oc forstrechning, før end att hand thett ville giøre tha saage hand heller att en anden selff forsamlede baade vdlægning till penninge oc giorde reysen och finge tacken, Tha kiere Herre forthij att wii vide ingen som nu i thenne sware tiid skulle ville kenne seg nochsom till att taghe seg vdoffuer then reyse oc ey heller er formwendes att vdlægge sinæ egne penninge ther hoss Oc wii besynderlige her Syndenfieldz haffue ingen kronens læn oc wortt eged haffue wii fastt vdstrecked till thenne feyde oc krigx handell som vortt folch end nu vdi skicked er Oc ther fore haffue aldeles ingen penninge weed handen enthen att thære selff eller atkomme en anden tilhielpe mett Thij bede wii eders node kerligen nu som tilforen att szo frembt szom e: n: will att thenne reyse skall gaa fore seg oc Norges Riige skall bliffue wed machtt oc eders node oc wii raadz personer skall bliffue anseendis her effter fore thee wii giffue oss wd fore, Att e n will enthen betroo thenne persone eller vdsende en anden mett hannwm som samme iij c Rinsk gyllenne kand hiid føre till for ne Sancte Lucie dag eller strax ther effter Att e n will taghe thennwm igen aff Riigens rænthe oc indkompst aff e n egne læn oc aff the læn i anammede effter her Niels Lycke Skede thett seg szo som wij icke forhaabes att Norges riiges raad ville icke vdi [696 aar1535] fremtiden samtycke att samme penninge skulle være vdgiffne aff rigens skatt oc Raadz personer ville bethale then geld huer effter sin formwe, tha loffue wij oc tilszige eders node att vore penninge fore wor anpartt skall gerne bliffue till redhe att opretthe eders node then skade, therfore giører eders node her vdinden szom eders node Oss oc altt Riiged machtt oppo ligger oc wii fuldkommelige eders node tiltroer Ederss nodes Werdughed her mett then Alsommectugeste gud beffalendes Ex Asloya feria secunda in octauis Martinj Anno domini mdxxxquinto nostris sub Signetis
Joannes Reff eadem gratia Episcopus Asloensis Martinus Krabbe prepositus Asloensis
Reuerendissimo jn Christo patri et domino domino Olauo dei Gratia archiepiscopo Nidrosiensi et sancte apostolice sedis legato domino et mayorj nostro syncerissime obseruando.
at Hertug Christiern er begerindis att her Vincencius drager ned til *Dammarc: jtem om iij c gyllene till terepenninge her Vincencius skall hemmelig oc obenbarelig hoss hans k: matt. handle ethers N: beste:
Kiere Herre ebland andre samthall som wii haffde baade om penninge oc andre rigens nytthe oc gaffn beclagede her Vincencius seg hemmeligen fore Oss oc Her Iens Olsen att hand icke haffde penninge weed handen, forthij szo Hand haffde formodett seg ix c woger rosker aff eders node oc hand icke fiick fiisk eller penninge i stæden oc sagde seg att hand haffuer eders nodes obne beszeglde breff ther po oc thett icke holles hannwm oc lagde thett end noged po hierted, tilkenne giffuendes att ther som hand haffde faaed the penninge ville hand gerne haffue stræcked thennwm mett flere po samme reyse vdoffuer the iij c Rinsk gylden som hand oc wii ere visseligen formodendes vdaff e n: till for ne tiid Oc er Oss vell witterligt huilcken offuermaadig swar dyer tiid nu er vdi Danmarck Tha kiere herre po thett att all ting skall bliffue oc wære trygdt oc gaatt emellom e n oc hannwm her effter som tilforen bæsth wæred haffuer loffuede wii oc tilsagde hannwm mett hand oc mwnd her Jens offuerwærendes att e n vill oc skall skicke seg effter att giøre hannwm skiell effter the breffues lydelsze eder emellom gangen ere, Hand loffuede Oss igen tryggeligen oc fasteligen att promouere eders node hoss vor kereste nodigeste herre oc alle andre stædes hemmeligen oc obenbarligen i alle handlinger och thaler [697 aar1535] szo att e: n: skall tacke hannwm for en goder broder oc wen Oss forhaabes oc inthed oppo tuiffle att e n holler oss vell thett løffte skadesløssz Kiere herre wii haffue well forfared att all then twistt oc skellactichedtt som emellom e n oc Her Vincenc. haffuer wæred, haffuer onde førere oc budbærere giortt oc forførdt thett fastt widere end som skyld haffuer wæred po bægge sider aff huilcken megen skade oc forderff er kommen Thii raade wii att e n icke troer sliige onde budbærere her effter, thett haffue wii oc szo loffued oc tilszagtt Her Vincenc. po e n vegne att icke skee skall Oc thesligest haffuer hand rachtt oss hand igen po sin sidhe att ingen skyll skall findes hoss hannwm effter thenne dag Jterum valeat Reuerendissima paternitas vestra in Christo ijdem qui supra
Biskop Hans Reff tilskriver Erkebiskop Olaf et privat Brev angaaende Konge valget og Hr. Klaus Bildes Ankomst samt om det af Biskoppen og Provsten ( Morten Krabbe) istandbragte Forlig mellem Erkebispen og Hr. Vin cents Lunge, hvis Overholdelse Biskoppen paa det mest indtrængende anbefaler tilligemed dets Kundgjörelse i Borgestuen for Erkebispens Folk; han tilraader Hr. Vincents's Sendelse til Danmark og Udbetaling af 300 Gylden til denne Reise, paa hvilken Hr. Jens Olssön ( Bratt) bör medfölge som Secretair, samt beretter forskjellige Nyheder fra Danmark, Holsten og Lübeck, navnlig med Hensyn til Krigens Gang, der tegner til Fordel for Hertug Christiern.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3354). Brevform; Helark, uden Segl, da det har ligget i Convolut. Egenhændigt men uden Underskrift.
Jesus
Paratissimum Reuerencie et Honoris animum cum obsequiosa et humili salute Erwerdugeste kiere Herre fader och besunderlige gode wen, Orsaghen hwor fore wij haffue icke kvndt screffuit ethers nade till, [ey før end nw sidhen Her Jens Olssen kom hiid, och att wij icke heller haffwe kwndet forscriffue hannwm ned till vor nadugeste [herre forfarer och forstaar ethers nade lettelighen aff thesse andre breffwe Ethers n. begere och willige er vdj alles ethers scriffuelser att wij skulle handle effther leiligheden, tha haffuer leiligheden begiffuit seg her szo wwess och wstadig po alle sider att wij haffue icke tord fuld tryggeligen och alworlighen [hand giffuit oss till handell vdj ethers nades ærende, fforthij att tinderne haffue førdtz her so gantze misselig om wor [698 aar1535] nadugeste herres belecht fore Køpenhaffn, om paltzgrewen, om the Lubske, szo att wij haffde ingen fasthe wesse tidinger før end nw her Vincenc. smoswend kom hiid op ighen fro wor nadugeste herre aff leigered fore Køffuenhaffn, Och endog att her Vincenc. besunderlig och wij haffde screffuit vdj ethers sag ned till wore venner i Danmarcks raad, tha formerke och tencke wij saa att thet ligewel haffuer icke været vor nadugeste herre alworligen fore giffuith att ethers nade haffde indtræd och bewilgeth thet kaar om hans n., then tiid att her Claus Bille haffuer wordet afferdiget till Noriges raad nordenfieldz och her Claus ther fore haffuer faaed then befalning, wij finge hans nades breff op met samme smoswend aff hwilket wij senne ether en Copiæ att e. n. ther aff kan forfare thess grwndeligere her Clausses befalning, Jtem Her Claus selff scriffuer oss at rigene ligger stor mackt po thenne reysæ, och siist i sith samme breff scriffuer han so, till meg, ethers nade maa friit forlade seg till att thette rige ligger stoer macht po thenne reyse, orsaghen kan jeg icke scriffue ethers nade till før end gud will ieg kommer till e. n. ther aff tencke wij att han kan haffue andre ærende met atfare end som røres vdj vor nadugeste herres breff, och will neppelig anned være end at reysen till Trondem will gaa fore seg, Han beger ochso att wij met her Vincenc. ville giffue ether samme reyse och tilkompst till kenne och att e. n. will forscriffue och kalle raadet nordenfieldz och the beste mend till Trondem till samme tiid, waare leiligheden saa thet kvnne skeedt tha ware thet vell got, Om wij ingeledes kvnne giøre hans befalning fvllest her i Oslo Jtem kere herre som wij scriffue oss att haffue handled met Her Vincenc. etc. tha wider i sandhed att thet war icke fuld trygdt och han haffde icke hiarted till e. n. Men ethers n. skall icke lade seg thess bemerke nogerledes, och thet aller mest aff onde føreræ oc falske venners scriffuelser ochso fore att han feck icke then fisk eller penninge ther fore po bestempter tiid och termyn, menendes att ethers nade haffde end nw gammell awwund i hiarted ath icke ville betale hannwm om i haffde faaed ther till effnæ Ochso aff thess att e. n. tienere haffue stondom hafft wnyttige ord om hannwm etc. Nw haffue wij [thet met och her prouesten thet szo begaaed och dreffued att ethers nade maa friit och fast forlade seg till hannwm och han haffuer holled i begges vore hender och tilsagdt ethers nade ith grwndeligt och fast venskab [aff hiarted obenbarlig och hemeligen altiid atforhandle wille po [699 aar1535] ethers n. beste och velfart vnder slig beskeidt och forordt som e. n. vell læsendes och befinnendes worder vdj wort och her proustens breff, Och so att huad han gør och tilsiger po rigens och alless wores besthe, att wij tha icke vndfalle hannwm som han beclagede førmere ath være skedt, Kere herre thette wor alt van nøden att so er giort ethers N. och hannwm emellom thess gud være loffuit her po hengde rigens och ethers nades velferdt en stor part och hwor thet icke alworligen holles po bode sidher tha werker thet till rigens, k(i)rkens, troens, radzsens och menige indbyggers grwndelige ewige skade och forderffue, Szo syness oss got atwære att ethers N. lyser och tilsiger i borgestwen ith grwndeligt fast venskab emellom ethers N. och hannwm forbyudendis noghen att thale om hannwm eller hans anned end well, bestillendes thet saa att han kan thette spørge ighen att e. n. so giort haffuer Jtem the iij c rins gyllene han er begerendes aff rigens penninge till thenne sware reyse, them raade wij att han faar eller ii/-j/ c vdj guld sølff och penninge, skulle the end ighen giffues tha worder hwer i raadet att vdlegge effther syn anparth, jnghen i riget er bedre befallen till thenne reyse end han och inghen kan bedre fremme førdre och fremdriffue rigens ærende end hand Och henger rigens bestant och ethers n. oc bisp Mogenses velfart fuld meget ther oppo, han haffuer thet vell befaled att wille flij ether baade en gwnstig oc nadig herre før end at han will lewerere fro seg huldskabs breffued och træde ind i rigens drabelige ærende Jtem ethers breff som i haffue giffuit hannwm och frue Ingert, holler wed mackt end ther som thet kvnne icke skee tha haffuer thet betimelig vdj hans willige bedendes lenger dag etc. Jtem wor nadugeste herre ligger sterck for Køffuenhaffn, och the haffue ith friit mod bode i byen och vdhen, hertog Albrit hans furstinne och grewen ære i byen, the begynte athandle om dag then tiid her Vincenc. bud foer ther aff, Malmø holler och hart Dog haffuer Melchior Randso tiith væred inne hoss them och mener mand att the lade seg snart sige, Landzkrone er opgiffuen Wordbergs by er opgiffuen end her Trued ligger fore slotted, her Electus i Roskille haffuer bestalled Langehermen po Kallundeborg Och Krogen slot will vor nadugeste herre lade beskywde i thesse dage om the wille icke giffue thet opp Her Johan Rantzso er i lant tho Holsten till landewern, thet folck som wor forsamled po Elffwen er adskild ighen, the Lubske [700 aar1535] actede xxiiij skib vdatgiøre nw i høstes, ther hører mand nw inthed aff, Hvad ther will bliffue vdaff i foraared wed gud, paltzgrewen er inge tidinger om och menæ sommæ att the Lubske skywde men oppo hannwm, [vdj foraared er behoff vell atspørge seg om Wor nadugeste herre vnge kong Christiern er hylled vdj Jullant Sielant och Skonæ, och er icke anned troendes eller tenckendes end att hans N. bliffuer wed macht vdhen gud will annerledes haffue thet Kere herre Her Jens Olssen scriffuer e. n. videræ besked, Och lader hannwm fare ned met her Vincenc. tanquam secretarius in negociis regnj etc. Jn Christo valeat Reuerendissima Paternitas Vestra felices et multos annos Ex Curia episcopalj Asloensi feria 2 da in octauis beatj Martinj episcopi Anno domini mdxxxv o nostro sub Signeto
Om awind oc ilduillie som wor emellom Eters N: oc her Vincencium att ether Nade: maa nw forlade seg till hannwm: hand skall handle e: N: beste:
Wolff v. Utenhoff, Befalingsmand paa Hindsgavl, erkjender Modtagelsen af Hr. Esge Bildes Brev, dat. 4 Decbr. 1535, og lover at gjöre sit Bedste for at skaffe ham Ret, da han den fölgende Dag (10 Janr.) skal drage til Hamborg til Underhandling mellem Kong ( Christian III), Greven (af Oldenborg) m. fl., hvorhen han vil medtage hans Sön Peder Bilde for at anbringe ham hos Landgreven. Han beretter om de gode Udsigter til Fred og om Jörgen Wullenwebers pinlige Forhör og Bekjendelser.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 17. b No. 54). Helark med Spor af udvendig Forsegling med grönt Vox.
Mein willigen dinst zuuorn. Edeler vnd gestrenger besunder freundt Jch hab ewr schreiben des datum zw Wallenn Sonnabend na Andree etc. entpfangen vnd wol vorstanden Wil euch darauff jn antwort nicht bergen, das jch morgen des tages nach Hamburg zw der gutlichen handlungen zwischen ko er Mt vnd dem grafen vnd seinem anhange, reitten wil Vnd szo bald es sich jm handel schicken wil, sal ewres geldes. goldes vnd gelidenen schadens vnuorgessen sein, vnd szo es muglich, wil ich den hochsten vleis thuen das jr zw dem ewren kommen muget darzw jr euch vorlassen muegt Ewrn son Peter Bilden nheme jch morgen mit na [701 aar1536] Hamborch, wo der Landgraff [personlich dar kommet wil jch jne seinen f. gnaden vorantworden, Wo aber nicht szo sal jch jne den Rethen zwstellen dye sullen jne forder zwm landgrafen brengen, was jn meinem vormugen ist, das wil jch gerne zwm besten bey jme thuen, Nawe zceitung ist hyr nichts sunderlichs, dan das dy vonn Lubeck Koppenhagen vnd andere stet zwr gutlichen handlung gen Hamborch [disen tag jnkommen Vff den dinstag werden dy Churfursten vnd fursten oder derselbigen potschafft, vnd vff den dornstag dy konigischen Rethe vnsers gnedigsten hernn auch doselbst jnkommen, Jderman vormutet sich es werde fride werden got gebe sein gnade Mein herre krigt hulff von Engellandt vnd Franckreich gewiszlich vff mein glauben Jorgen Wollenbeber der erlig man jst am nawen jars tag zw nacht jn gegenwart herzcog Heinrichs von Brunswig durch den potel von Bremen scharff vorhort vnd gepeiniget, hat vil boser stuck bekent, Man sagt er hat alle drey konnigkreich vnd wol das halb Deutschland vorraten wollen, wirdet sein lon entpfaen mit gotes hulff Darmit got beuolen Datum Sleswig sintag na trium regum Anno etc. xxxvj
Wolff von Vtenhoff amptman zw Hinsegagel
Dem Gestrengen vnd Ernvhes[ten herrn Esch[en Bilden] ritter v[nd ampt]man [zw Bergen]haus [meinem] besundern g[uten freunde] zw eigen handen
Nils Berelssön meddeler Esge Bilde Efterretninger om Beleiringen af Kjöbenhavn, hvor Grev ( Christopher af Oldenborg) og Hertug Albrecht (af Mecklenborg) endnu opholde sig; om Markus Meyers og hans Medhjælperes Henrettelse 17 Juni og om Vardbergs Overgivelse til Hr. Trud Ulfstand, der har ladet Slottet sprænge og nedbryde ved Hjælp af sine Slægtninges Folk i Skaane, hvoriblandt 2 af Esges; de Brevskriveren paalagte Ærender skulle paa bedste Maade söges besörgede, og vigtige Tidender ufortövet blive sendte med Svitzer.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 17. a No. 30). Udvendig forseglet. (Jfr. Nye Dan. Magazin V. S. 228).
Myndtt ydtmigelige plectiige wnderdanige troo tenniiste altiidt tellffor ne mett worr Herre Ky(e)rre Eske moy viide att greffuen oc Hertug Albrett erre en nu y Køpenhaffnn oc haffuer borgenne [702 aar1536] oc knectenn slogens jnbyrdis vtj byenn soo ther er mange slogenn poo bode syder oc holle te enn nu horth y byenn, oc nu andenn Sancte Botells natt kom kongens folck poo Amagen oc haffue te nuu bestalliidt byendt terre, szoo meg hobbiis tell gudt atte skulle snartt giiffue op hanum men enn nu er her jngenn forhandliing om hanum men nar thet kommer y nogenn forhandliing ta haffuer eders kyerre Broder Bespenn aff Ors Her Mogens Gyøye Mester Jehann Frys Mester Jesper loffuiitt att eders sag skall icke bliiffue forgett, szoo framtt att ther stander nogen radt tell etc. Kyerre Eske moy viide atth nu Sancte Bottels dag bleff Marcus Meyer rett for Helsyngørr oc korteriidt wtj fyrre f. ene, tesliigiste presten sem hanum forrodde bleff løffuende opskorren, oc Hermendt :v: Lybtz: bleff halshugen oc Marcus Meyers broder siider y Helsingboriigtz torn och haffuer kongenn anttuordiitt her Truidt Vorberriig slott igenn oc er thet flox neder skutt, ty wor handt begerendis her neder y Skonne aff alle synne slegt oc venner att szomme viille lonne hanum ij karle szomme iiij, szom the haffde thenum tell, thet gyorde hand poo thet atte Worberriigtz borgere skulle enn nu see att hand haffde ennu slect oc venner wtj Danmarck, szoo scriipt her Knudt eders broder meg telll att ieg skulle och lonne hanum ij karle poo eders vegne wtj otte dage Ky(e)rre Eske giiffuer jeg eder kerliigenn telkende att nuu y thenne vgge kom nogenn aff Halmstedt borgere hem aff Hollandt oc haffue te wnderliig tiiende oc kand men icke foo thenum att uide tell viisse, men rectiitt gor soo att y Seyllandt y Hollandt skulle nogiitt folck werre for handenn huadt santt er vedtt ieg icke telluisse ty tør ieg icke aflade suenene froo meg alsammen froo gordyndt tesliigiste vor ther nogen forrederii wtj Stocholm hoss kong e Gøstaff, soo hans egen myntte mester viille haffue forodtt hanum, oc haffuer samme mynttemester beroptt att thet skulle verriitt y forbandt mett te Liibtzske, *vij oc syden, soo saude Her Karll Eriicksen(s) fogitt for meg, oc er alle konning Gøstaff skiib hem loffuet igen tell Suerriig huadt ther vell vorde aff, vedt ieg icke, ty kerre Eske tager meg icke tell miisticke att ieg beholler suennene hoss meg oc erre te soo mange szom her stor poo thette regiister her poo gordiin Kierre Eske szom y scriiffue meg tell om thet herberiig y Køpenhaffn oc om biisseskitte oc om alle andre errynde szom Sty haffuer giiffuitt meg telkende soo vell ieg gørre mynd beste fly ther tell aff mynd ydderste formu oc mact som meg bør att gørre [703 aar1536] Kiierre Eske moy viide att børnene liide vell alle sammen gud tess loffuitt, er her jngen ny tyende, som ieg nu kand scriiffue eder tell, szoo tiilliig som ieg for nogen viisse tyende skulle y strax foo thenum att viide Her mett eder te helliige treffoldiighedt beffallendis ex Vollynndt Ottensdag for Sancte Hans dag arr etc. 1536.
Niels Berelszenn
Kyerre Eske moy viide soo tiidlliig som jeg fonger budtt froo eder kerre broder om Køpenhaffn eller om andre tyende szom Hans Node meg telscriiffuendis vorder som eder macte poo liigger haffuer jeg Siusser och enn hest tell redde szoo y skulle strax vffortøffuit foo thet att viide y huem tyendenn komme eller poo ferre er her wtj riigiitt nest gudtz help skulle y her enthet tuille poo
Erliig welbyrdiig Mandtt Eske Billde Høffuiittz mandt poo Bergenhuss ydmiugeliigen telscreffuiitt
Nils Berelssön meddeler Fru Sophie Krummedige, Hr. Esge Bildes, at hendes Börn befinde sig vel, og beretter om Markus Meyers og hans Medhjælperes Henrettelse 17 Juni, medens den förstnævntes Broder endnu sidder fangen i Helsingborg; Hr. Trud Ulfstand har faaet Slottet (Vardberg) igjen, hvorefter det strax er sprængt med Krudt.
Efter Orig. p. Papir i dan. Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 17. a No. 29). Udvendig forseglet.
Min ydmigelige tro plectige tienneste altidt forszentt mett gud kære ffrve maa y vide att [børnene etters kære børn szom *szom ære her paa gorden ære karske oc helbrede haffuer jeg oc fonget vyse tiinder a[t]t jomfrv Anne oc jomffrv Hylleborg ære oc karske oc helbrede thesloffuit være gwdt kære ffrve, maay vide att nw Sancte Botthels dag bleff Marcus Meyer rett for Helsingør oc kortterett y fire f. ne, Tesliigiste presthen szom hanum forrodde bleff leffuinde opskorren oc Herming v, Lybtz bleff halszhugen oc Marcus Meyers broder syder y Helsingborgis torn oc haffuer kongenn anthuoret Her Truit slotthet ygen, oc er thet flux neder skwdt kære ffrve er her *jnden andre vesse tiinder szom jeg etter kandt tiill szchriffue om Kære ffrve Her mett etter [704 aar1536] altiidt then alder mecttigste gud befalindis Ex Vollen onszdagen ffor Sanctj Hans anno dominj 1536
Niels Berelszen
Erlig oc velbørdig quinne ffrv Sophia Krommedigis dotter ydmigelige sentt thette breff
Nils Berelssön beretter Fru Sophie Krummedige, Hr. Esge Bildes, om Nöden i Kjöbenhavn under Beleiringen og om Jörgen Kock; om en Broder Antonius i Lysekloster tilhörende Kjortel, som han har overladt Hans Brun, da han kom ud af sit Fængsel, og som han beder Eieren erstattet, samt om et Indkjöb af Jordegods i Halland.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 17. b No. 43). Helark med udvendig Forsegling.
Mynnd jdmiige scriiffuelsze altiidtt mett wor herre Kiierre frue may wiide gudtt tessloffuitt att *bønnene erre karske oc sunde her oc poo gordyn oc lengis jcke jomffru Margrette lylle effther synnd Anne, Tesliigiste talliide jeg mett fruu Karrine poo Juerssnes om Jomffrv Anne ta sade hundt meg att hundt er weltepass oc Jomffru Hiilleboriig tesliig(es)te Kierre frue moy wiide att the holle enn nu Køpenham, oc er Sysse Myntters y Køpenhaffn hoss Jørgen Mynter oc haffuer kongen ladiitt anamme all Iørgens Mynters godtz, oc hørde ieg her Mogens Gyøye syett att hand haffde merre rentte huertt arr jnden porten y Malmøø en iij m marc, oc edde te heste y Køpenhaffn szoo ther er neppeliig en igen wttenn hand stander wtj jorkelleren oc landtz knecte forsuarrer hanum siiellu tell terris egiit behoff, Kierre frue moy viide att jeg haffuer foytt Her Hans Brundt vtt aff sytt fenngzell igen oc wor hand mogiitt nøgen, ty haffde broder Anthonius y Liisse kloster en kyortell aff siiort leskt her poo gordyn, then haffuer jeg fott hanum poo gudt oc eders trøst, attj giiffue viille Anders scriiffuere thet telkende ty hand haffde beffalliing om samme kyortell, ocy wiille bettalle hanum then, huess hand well gerne mett synd fattiige teniiste forskiilde y huess motte ther y hanum telsyendis worder etc. Kyerre frue moy viide att jeg haffuer køptsloytt for eder: soo y haffue jcke ett sølkar attj kunde drecke aff nor y komme hem: ther foer haffuer ieg fliit eder xxvij stuer igenn y Hallyndt oc rentte orlliig orr viij tønder szmør for vthen laxen tell euerdeliig [705 aar1536] att ey, oc skall ther icke nu lenger giiffuis affgiiptt aff en y orr, Kerre frue thager meg tett icke telmettsticke, oc ther szoom y viille sende meg gull Jocomdaler oc syøll neder mett thet snariiste, ta vell ieg en nu fly eder en v eller vj lester korn tell euerdeliig eydom : Kerre frue tager meg altingiste y then beste meniing oc lader Børnene sy eder mang m m gode nette Her mett eder gudt alsomectigiste beffallendis ex Vollynd Søndag før Margrete dag arr etc. Mdxxxvj
Niels Berelszenn
Erliig welbyrdiig quinne fru Sophy Krommediigis datter ydmiigeligenn sendis thette breff.
Hr. Joachim Lykke beklager Hr. Esge Bilde og hans Frue i Anledning af det Fangenskab, hvori de have været hos Erkebiskop ( Olaf af Throndhjem), og anmoder Esge om at overtage Formynderskabet for hans afdöde Söns, Hr. Nils Lykkes, Börn, i hvilken Anledning han sender ham sit Fuldmagtsbrev med Knud Bagge, som har tjent Fru Ingerd (Ottesdatter) og Hr. Nils Lykke, og som han har bestemt til Foged for Börnenes Gods; han takker for sin Datter Karine, der er hos Hr. Esge, og hvem han har sendt og vil sende Penge.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 17. b No. 53). Udvendig forseglet. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 1123 og XI No. 640).
Wennliig oc kierliigenn helssenn altiidt till edher for screffuett mett wor herre Kiere her Esky Bylde oc mynne hiarte kiere brodher och besøndherliigen gode venn tacker jeg edher jdemygelig kerliigenn oc giernne oc edher kiere høstrw mynne kiere fencke oc mynne hiarte kiere søsther som jeg maa vell scriffue ffor then store vellighedt oc kierlighedt j haffuer bewist meg oc myne børn huilckett jeg beffrøcther megh at jcke bliffue mandt for at bettalle edher etthers gode villie vell jghin then alsommectigiste gudt skall were etther løn huor mit gode kand icke recke til Tha skulle y wiide att thenn tiid jeg spurde atj och etther høstrue oc børnn ware fangenn huilckett gudt giiffuet jeg aldrig spøre tyere oc bedher jeg etther for then leffuendis guds søn atj well for syer etther oc bespøre etther oc tror jcke huer mandt for vell thet i kommer then tredie tiidt jgenn Endog att then obenbarlig forreder oc skalck oc ereløs mand bodhe for gudt oc ald [706 aar1536] werdenn haffde saa verlig handelle met mynne søn then erchibespen tha kiende gudt som ald ting wedt at thet giorde meg werre then tiid jeg spurde hand haffde fangett etther oc etthers høstru end alt thet forrederrie handt haffuer bedrøffuet met mynne søn Kiere Brodher som ieg hører nw at hand haffuer nw p[in]tte(?) hannom till døde, tha kand jeg tro at jeg skwlle nw were verie for thij ffattiig børnn Tha kunde y well sielffuer tincke jegh ere en gammelle vtleffuet mandt och jcke nw vanderett huercken dydt eller andherstedtz Saa betther jeg etther kierligen oc gierne atj wilde nw vellgiøre som en godt broder oc tagge etther thet werie maall till paa mynne och thy børns vegenne Jeg sendher etther mytt fuld møndiighe breff therom met thenne breffuiszer Knudt Baggy att giøre och lade ther vdj som jeg sielffuer tillstede war oc skulle y ochszaa wide at jeg haffuer beffallet thinne breffuiszer Knud Baggy met etthers raadt oc samtycke oc effther then leilighed som i kunde tincke ther gyffuer seg oc met etthers opne breff met myth ath hand skall ryde y gotzett oc were foget ther offuertt oc giør etther regenskab met thet mynste oc meiste ther faller ffor meg sywnis jcke andhet end thet schall were en godt tro karll och wedt al sammell gotzet huatt thet er och huor thet ligger oc haffuer tientte først ffrwe Ingerdt och syden Niels Lycke altiid syden oc wed ald leiligheden saa wed jeg ther ingin beder till effther edhers raadt saa bedher jeg etther gerne atj tagger etther then vmag till oc ramer myt oc thij børns beste j skulle gierne haffue ffylleste for etthers vmag effther etther egene villie Kiere Brodher Niels Lycke haffde nogle skiib en jagt met nogle andhre jeg haffde gerne anten then jagt eller ett aff thij andhre huilckett y kunde trøste best myn ganninge kunde were mett tiden fram y bedere nar lielighet kunde gyffue seg ther till saa hwn kunde end løbe her aff oc till Barinn om wor here vylde vnde meg nogherstund lyffuit oc y bløff ther tillstede att jeg kunde sende etther nogele aff thij ware her faller oc haffde n[o]g[e]t ther aff behoff effther som i wilde scriffue (meg) till om Jachten haffde jeg vell helst om i kunde tiincke hwn var myn ganning for ett maadeligt skiib war meg best Kiere brodher then tiidt jeg spurde y war saa fanghen och haffde sendt ij aff etthers døtthre till etthers oc myn søsther ffrwe Hyldeborig tha sende jeg hijnne ij c marc huilcket hwn vilde jcke tagge som hwn skulle *haff haffde till etthers døtthre till hnad thennom giordis behoff till gudt vilde y kom sielffuer i landet tha wilde hwn jcke annamme thennom huilcket [707 aar1536] gud skall kiende haffde thij verett tøsser saa mange tha vilde jeg gerne vntte hynne thennom met en god willie oc haffde jeg och ij c marck och skulle haff fott etther swendt Claus scriffuer her var paa samme tiidt och skulle haff førdt thennom Kariene Saa spurde jeg atj war tha greffuen oc screffue etther tha ett breff till met samme etther scriffuer Claus och war her nw Sielffuer syden och saude meg hand sende breffuet op jeg wedt icke om y haffuer fotth thet Kiereste Brodher giører here nw vtj som mynne gode tro er till etther oc jeg altiid kierligen oc gerne for skylde will oc giør vell om her stedis nogle wisze bod emellom oc scriffuer meg till huad jeg skall sende etther till then pygge thi andre kraffuer oc fanger huerdag oc hwn haffuer aldielis inthet fott vten then hielppe y giør hynne ellers mate hwn haff ganget vllenn oc barffodt och thenne dannekone etthers høstrw Ther met etther then ewig gudt bode tillyff oc siell beffalindis oc giør well oc sigger mynne kiere fencke och mynne hiarte kiere søsther mange hwndrete tussinde gode nather oc alle etthers kiere børn oc Karene met oc gudt vnde meg atfange then gle[de] at jeg [mat]te engang føren wor here kallet meg (se) etther bade glade her hiemme till myt egentt Schreffuet paa Østrup then torsdag nest effther assuntionis Marie ar etc. mdxxxvj.
Joachym Lycke Riidder.
Erlige welbyrdiige mandt och Strennge Riidder Here Eskye Bylde Synn Kiere Broder kierligen szenndis thette breff.
Nils Berelssön beretter Fru Sophie Krummedige, Esge Bildes, om hendes Børns Velbefindende, om Kjöbenhavns Overgivelse og Henrettelsen af dem, der ihjelsloge Fru Anne (Meinstrup), Hr. Holger (Rosenkrantz´s), samt om en Herredag i Kjöbenhavn 15 Oktbr.; Hertug Albrecht (af Mecklenborg) og Grev Christopher have nu forladt Landet den sidste vidste paa Forespörgsel intet om det paa Vallö borttagne Skrin.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 17. b No. 55). Udvendig forseglet. (Trykt i Nye Dan. Mag. V. S. 228-29).
Miindt ydmiig plectiige wnderdanige tro tenniiste altiid met wor Herre Kerre ffrue moy wiide gud tesloffuitt att Børnene erre karske oc helbrede: oc thenom huerkenn Jomffrv Anne eller Jomffrv Hiilleboriig eller nogen aff thenom her poo gordyn skader [708 aar1536] aldelis enthet szoo y skulle nest gudtz help fynne thenom well te pass etc. Kierre frue moy wiide att Hertug Crestiann haffuer nu fang(i)tt Køpenhaffnn oc gor Jørgenn Mynter oc Ambrosius wtj sterck borgenn tesliigiste Hans Bøsse: oc haffuer borenne ingenn dautiingen forseg: oc the som sloe ffru Anne Holgers y hiell te erre nu rette: oc skall her stoo enn herredag y Køpenhaffn Søndag efter Sancte Dyens dag Kierre ff(r)ue moy wiide at hertug Albrett oc greffuen komme synd kyos aff landitt: oc wiiste hand jnthet aff thet skrynd *aff sye szom bleff tagiitt poo Valløff: oc bleff alle terris kiister oc skriindt opslagenn: oc motte hand icke vthen werre enn nat vtj Bienn: greffuen: oc fall hand poo knee oc badt Hertug Criistian skulle hanom benade: Viiste bespenn aff Ars too Riidder mendtz mendt tell greffuen om samme skriindt: ta suariidt handt thenom att hand wiiste inthet aff samme skriindt: men huess dell szom ther wor poo slottiitt thet haffde hand telsag(t) myndt herris :N: att thet skule bliiffue ther poo slottit: Anden suar kunde te icke ffoo: Tesliigiste viiste oc myndt Herris :N: Albret Gyøye oc enn anden riidder mandtz mandt tell greffuen Jngen anden suor fynge te y heller etc. Kerre ff(r)ue er her jngen andenn tiiende szom jeg nu scriiffue kandt. Her mett eder the helliige treffolldiighedt beffallendis lader børnene syee eder mange gode netter ex Vollyndt løffuerdag post assumptionis Marie Anno etc. Mdxxxvj.
Niels Berellszenn
Erliig welbiirdiig quynde fru Sophy Krommediigis datter etc. ydmiigeligen senndis thette breff.
Wolf v. Uttenhoff, Befalingsmand paa Hindsgavl, takker Hr. Esge Bilde for det gjennem Biskop Ove Bilde modtagne Brev og en Tönde Hvalspæk (istedenfor den omskrevne Raaskjær), omtaler Biskoppernes Stilling og Kong ( Christian III.s) velvillige Stemning mod Broderen (Biskop Ove Bilde af Aarhus), som han gjerne vil lade beholde sit Stift.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 17. b No. 49). Helark med Levning af Segl i rödt Vox. (Se Dansk Hist. Tidsskr. 4 R. VI S. 247-48).
Mein freuntlich dinst zuuor, Strenger vnd Erenuhester beunder lieber herr vnd freundt, Jch hab eur schreibenn szo jhr jtz [709 aar1536] ann mich gethann entfangen vnnd seinsz jnhalts fernner vernomen vnnd bedancke mich gegenn euch fleissig vnnd freunthlich, aller erzeigtenn vnnd mir beweistenn wolltait, mit hochster erbitung solchs vmb euch mit dem besten jnn alwege zuuerdinen, vnnd so jhr meiner bej ko: Mt: meinem gnedigsten herren worjnne zuthund oder zugeprauchenn, vnd mir darumb schreiben wurdet will ich mich allzeit guthwillig finden lassenn, Alsze jhr mir dan schreiben dasz jhr mir ein tonne rotschirsz schickenn so mag jch euch nit pergen, dasz jch die nicht entfangen, sonder jst mir j tonne walspecks, von ewerm bruder vnd meinem gnedigen Herren, dem bischoue vonn Arhusen vber anthwurt wordenn, der ich mich dan gegenn freuntlich bedancke, So seit jhr onn zweiuell woll jnn erfarung gekomenn, welcher massenn sich die sachenn jtzundesz jn den reichenn Dennemarcken mit den bischouenn zugetragenn, kundte jch derhalben vonn ewersz brudersz meinsz g: hern wegenn wasz fruchtparsz handelnn darann wolte jch ann meinem fleisz mit nichts erwinden lassenn, vnd hab dise stunde noch mit meinem gnedigsten hern k: Mt, geredet, vnd seine k: Mt: nochmalsz desz gnedigenn gemuts gegen ewern bruder befunden, dasz ich mich gentzlich versehe, sein k: Mt: werde ewern bruder bej seinem stifft gnediglichenn lassenn, vnnd wolte euch solchs hinwider freuntlich nicht verhalten dann euch freuntlich zudinenn bin jch geneigt. Datum Haderszleue dinstagesz nach Natiuitatis Marie Anno etc. xxxvj ten.
Wulff von Vttenhouen, amptman zu Henzegagel.
Dem gestrengen vnd Erenfesten meinem besondern lieben hern vnnd freunde hern Eschen Bildenn Amptman zu Bergen.
Baccalauren Jon Thurssön fra Skaane tilskriver Hr. Esge Bilde med dennes egen Tjener angaaende hans Sönners Ophold og Befindende i Leipzig og tilbyder sin Tjeneste samt anmoder om at maatte faa sig Breve tilsendte med Hr. Esges Bud, naar dette afsendes.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 17. b No. 75). Udvendig forseglet med Ringsignet (en Lilie). (Trykt i Ny Kirkehist. Saml. IV. S. 75-76).
Myn ydmiigelige tiænisthe eder nw oc altiid till redhe Kiæriste herre strenge Riddher her Escke von Billenn: oc kierliige hylszenn [710 aar1536] Gwd wedtt hwor gierne jag wille scriffwe till eders strenghedtt, om myn fattigdom forsagdhe meg thet icke. Meen thaa giør thet meg saare gaatt oc befaller meg weell att eders strenghedtt haffwer forskiickett hiidtt eders tiænere att forhørre oc fanghe wiisseliighen att wiidhe hwor leedis thet haffuer segh medtt eders sønner att the ære hilbredhe oc liidhe weell szom iche giørsz meg behoff ythermere att scriffwe thij att eders tiænere kand eders strenghedtt altt sammensz thet weither forkyndhe Thet maa eders strenghedtt friilighen liidhe paa (endogh att iag haffwer ther ingen befalningh om) att hwes iag kand ware eders børn till willie, tiænisthe oc till godhe wtij alle maade, thaa will iagh altiid ware ther redebonn till. Kand iag thennom icke mehr hielpe, thaa will iag wndher tiiden (szaa lenghe iag bliiffwer her wtij Liptts) forhøre hwor leedis thet gangher till for thenom, oc trøsthe thenom oc hwswalle wtij hwes madhe iag kand. The skwlle iche fanghe andre raedtt wttaff meg, end godhe, szom iag will ware bekiendtt, när gud will att iag kommer till mitt federnelandh igen Ythermere kand eders tiænere sihe eders strenghedtt her om: Jtem beder iag eders strenghedtt kierliighen for hwes iag kand nogiitt sindhe ware eder eller eders till willie oc tiænisthe szoo lenghe iag leffwer, att eders strenghedtt wille well giøre att ladhe eders tiænere taghe breff medtt seg, optill meg, wttaff hederlig mand her Joen Moghensen canick y Lund, när szom gwd will att y wille paa en andhen reysze sendhe eders bwdtt her optill Leipziick, ther er myn ydmiighelige bøn till eder, oc will iag thet nw oc altiid forskiille wtt aff myn fattiige tiænisthe effther eders egen willie och begeringh: Andhet att scriffwe eders strenghedtt till, tarff iag iche paa thenne tiidtth: Her medtt eder gwd befallendis Screffwiit korteliighen wttij Leipziigk iii dagen Octobris anno dominj mdxxxvj:
Benedictus deus in secula: Jonas Turzon Scanus de Dania. artium Baccalaureus
Weelbiirdiigh mand Her Eske Bille, strenghe Riddher høffwiittzmand paa Berenhwsz szyn kiereste herre kierlige
Kong Christian III anmoder Esge Bilde, Befalingsmand paa Bergenhus, om at betale Michel v. Brunsberg og Bernt v. Kofarde den dem tilkommende firedobbelte Sold for 3 Maaneder.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 18 No. 14). Kvartark med udvendig Forsegling. [711 aar1537] 
Christiann mett guds naade vdtuoldt koning tiill Danmarck och Norge etc.
Wor sønnerlige gunst tiilfornn Kere Esky wij bede etther kerligenn atj wille paa vor vegne betalle och fornøge thesse breffuiszere Myckell van Brunsberg och hans staldbroder Bernt van Kofarde huer thenom tre maanett sold, regnendis huer fire solde om maanett som vij thenom loffuit och plygtige ære Ther mett giøre i oss sønnerligen tiill wilge och forskyldet mett etther egen gerne Befallenndis etther gudt Schreffuitt paa vortt slott Hadersleff Torsdagen nest epther Søndagen Oculj Aar etc. mdxxxvij vnder vortt signet.
Oss elskelige Eske Biilde wor tro mandt raadt och Embitzmanndtt paa wortt Slott Bergenhus.
Kantsleren Wolf von Uttenhoff beretter Esge Bilde, Befalingsmand paa Bergenhus, at han under sin Sendelse til Schmalkalden den forlöbne Vinter paa sin Hjemreise kom til Leipzig, hvor han forefandt 2 af dennes Sönner, hvis Bolig og Behandling han ikke fandt tilfredsstillende for deres Stand, hvorfor han tilraader at sende dem et andet Sted hen, hvormed han tilbyder sig at være behjælpelig, hvorhos han oversender Faderen et Brev fra Sönnerne. Noget om Forhandlingerne i Schmalkalden berettes.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 18 No. 11). 2 Ark, hvoraf det ene Omslag med Udskrift, forseglet m. Ringsignet (Vaaben).
Mein freuntwillig diennst zuuor, Gestrennger vnnd Ernntuester, besonnder guter freundt, Jch will euch guter wolmeynunge freuntlich nicht bergenn, dass jch verschienes winters, jnn Deutzsch lanndt zu Schmalkalden, da die Euangelischenn eynungs verwannten Stennde versamlet gewesenn, vonn wegenn ko. w. geschickt wordenn bin, vnnd vnnter annderm, jnn meinem zuruck reittenn gein Leiptzig kommen, da jch zwen vonn ewernn Sonen vor mir befundenn, wilche jch als jch verstendigtt sie da gewesen, zu mir bescheidenn, vnnd befinnde das die selbigenn, nicht beyeinander jn einem hause, zu dem werdenn sie vbell gehaltenn, wirt auch, wiewol es gute fromme leute, da sie bey erholten, sein, nicht so gar woll, wie sich woll gepuren wolte, vff sie gesehenn, mussenn auch jm hause, vmb lauffenn, [vnd werden vmb jr gellt, wie sich [712 aar1537] woll gepurte, nicht beim besten gehalten [gleich einem anndernn hausz knechtt , Derwegenn vnnd dweil sie dann mit der zeit grosz werdenn, vnnd vff der gassenn vmblauffenn, vnd zubesorgenn, das sie etwann zu vnnrath kommen, vnnd geschlagenn werdenn muchtenn, So sehe jchs vor gerattenn vnnd gutt ann, wo jr sie jn Deutzsch lant lennger zulassenn gedencket, das jr sie jnn herberge zusamenn verdingenn lassett, vnnd einenn gutenn frommen gesellenn, der achtunge vff sie habenn, vnnd auch souil destomeher, jnn ehrenn auff gezogen werden, bestellett, denn jr woll bekommen konnet, jars vmb zwenntzig gulden, So bin jch auch dermassenn, ann dem orte bekennet, das jch darin euch gerne dienen will, ydoch wollet jr es durch annder leuthe bestellet haben, das sehe jch vill lieber, wo jr sie also lennger, jnn Deutzsch lanndt zulassenn, vnnd jnmassenn wie gehort zuuersehenn gedechten, so mustenn jr dasz Gelt, wes sie an denn orten, da sie jren jtzigen enthalt vertzert habenn, mit herausz schicken, Wes nu jm dem allem ewer meynunge stelle jch jnn ewer selbs gefallenn, vnnd jr mugtt mich desselbenn verstendigen, Jch vbersende euch auch himit ein brieff von gemelten ewernn Sonen, zu, Neutzeitunge weisz jch bey vnns nicht, dan das vff dem tage zu Schmalkalden, wie obangetzeigt vil fursten vnnd Stennde beyeinannder gewesenn, der keiser, vnnd Bapst, haben jre gesanten daselbst auch gehaptt, das Concilium, zu Manntua, jm Jtalien zubesuchen, vonn jne gefurdertt, Es habenn dieselbenn Chur fursten, vnnd Stennde darin nicht willigenn wollenn, ausz vrsachenn, es sey zuuorn, vom Bapst vnnd keiser vff denn Reichstegen Nurmbergk, Auszburg vnnd sonnst verabschiedett, jnn Deutzsch lannden zuhallten, Wo nu das Concilium jnn Deutzsch lannden gehalten wirtt, wollen sie das zuersuchen vnnbeschwert sein, [Es soll aber der pabst jm Consilio, nicht vber sie zuurteilen haben, sonnder vor sich als ein partt stehenn etc. Das alles jch euch freuntlicher gutter meynunge nicht wollt verhollten vnnd bin euch freuntlich zudienen geneigtt, Datum zu Acker am dinstage nach Exaudj Anno etc. xxxvij
Wolf vonn Vttenhoff Canntzler
Dem Gestrenngen vnnd ernntuesten Eschke Bildenn, Amptman vff Bergenhause jn Norwegenn, meinem besonndern gutenn Freuntte
[713 aar1537] 
Stefan Andressön erkjender, at han efter Knut Alfssöns Befaling har oppebaaret paa Kong Christiern (III.s) Vegne af Hr. Jens Tygessön et smalt Hundrede Voger Fisk, som han har udlovet (formentlig som Erkebiskop Olafs Tilhænger), og som er sendt til Hr. Esge Bilde paa Bergenhus; Hr. Jens staar endnu til Rest med ligesaa meget.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Breve t. d. Danske Adels Hist. fasc. I. pars 2 No. 48, Alfson). Med et skrevet Bomærke.
Thet bekenness ieg Steffan Andrisson ath iegh effhter Knwth Alfsons befallyng haffuer anamet oc vppboret aff heydherligen man her Ienss Tygesson vppa vor keriste nodiigiste herris vegne konwngh Cristiern Ffredericj eyt smalt hvndret voger fisk som han vtloffuet etc. Och haffuer ieg framdelis sent samme fisk vppa myn iagt tyll veellbyrdog (mand) och strenghe riddare her Eske Bylde vppa Bergenhwss ther at affhendis. Jtem stor samme her Ienss Tygesson eyn nw j geen med eyt smalt hvndret vog fisk etc. At saa j sandheyt eer setther ieg myt merke nedhen for thenne handskrifft som skriffuet var in die Iohannis anno dominj m d xxx vij. Jtem v voger fisk j skipleige thesse hundredhe voger forvthen.
Tyll Bergenhwss.
Herman Kremer i Lübeck anmoder Erkebiskop Olaf Engelbrektssön om Betaling for sit Tilgodehavende, som han ikke har kunnet erholde ved Henvendelse til Raadet i Lübeck, Kong ( Christian III) i Kjöbenhavn eller Hr. Esge Bilde, der havde beslaglagt Erkebispens Indtægter efter hans Fordrivelse fra Norge; Hr Esge har nu ogsaa forladt Norge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3371 a). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Bomærke) i grönt Vox. (Jfr. Dipl. Norv. X No. 639 og VII. Reg.)
Mynen otmodyghen vnderdanyghen lyfes inde ghudes vtteste vormoghen ghans ghut vyllyghen denste samet gheborlyker erbedynghe bevorne aller verdygheste yn ghot vader ghenedygheste inde ghvnstighe Here Jck vel j gn. nycht bergen so yck eynen bref van jnnen ghenaden ontfanghen hebbe dath j gn. dener inde den menyghe to ghuder matten inde myt ghansen vlytte aen ghenamen inde vorfaren hebbe dar j gn. syck ghans merklyck yn beclaget myt vat ghevalt j gn. ys vt deme stychte ghedrefen inde dar [714 aar1537] beneffen myt vyder antoghynghe ju gn. schrifedesz(?) so jck dan merklyck to achteren byn by mynes ghenedighen heren syner ghenaden inde my dan vyft by eynen erbaren rat van Lubeck an te vallen inde so vor my sch(r)efen an konycklycken verde inde an her Eschen Belden den myns heren ghenade rentte an tastet inde desz stichtsz rentte dat jck inde en yder so mochte betalt verden etc. Jtem so kan jck mynsz ghenedighe heren gn. nycht berghen dat jck allen vlyt vor ghevent hebbe by eynen ersamen rade inde so an konycklicke verde inde ock an her Esschen to Koppen hagen vorderynghe ghedan inde svsz myt ghelt spyldynghe inde andern vulst dar op ghedan ys doch ghar nycht batlick ghevest Jtem so vortroste jck my ghans to mynen ghenedghen heren dat syne ghenade my nycht vel so vnghenedych vallen inde my ghenedych vessen mynen betallynghe den syne ghenade doch so leslick hat ontfanghen lathen dorch syner ghenade denersz to Berghen van mynen ghesellen Jorghen Hessen ontfangen(?) hebben an ghuder war alsz leghsch deventych sarduck inde aller leghe var so j gn. to donde hadde inde jck ock doch wacken merklycken schaden gheleden hebbe der ghuder myns ghenedyghen heren syner ghenade to schycken den my yn der sen ghellefen synt inde ock susz van den vtlygheren ghenamen inde yck doch alle op dat nyghe veder ghekoftt hebbe inde so veder vmme gheschyckt so dat jck allent haluen vylt hebbe vor ghevent so vesz syne ghena to donde het ghehat myt allen vlyth to schaffen inde jck vorhappe my ock ghans to mynsz ghenedyghen heren syner ghenaden dat my syne genade vel so ghenedych wallen inde schauelen man ghotlyk betallen desz jck my ghansz vorhappe inde ock ghenen tvyfel daraghe jtem ock het syne ghenade my doch ghelauet dat syne ghena to Lubeck vasz vesz jck syner ghenade dede solde ghotlyck betalt verden inde susz aller valdat gedencken Jtem so vil jck mynesz alder ghenedygsten heren syner ghenaden nycht berghen so dat jck ij hantschrifte hebbe van Bergen kreghen so dat mynsz ghenedygen heren ghenaden geschikeden hebben ghereket myt mynen dener Jorgen Hessen so dat syne ghenaden my schuldich ys xj cxlii#j vagh rosz. inde #j lb. noch xvij cxx mk ij vytte Densz na vtvysynge beder hantschriften so gheghenvardyghe bref brengher by syck hevet inde jck vorhappe my ghans to mynen ghenadyghen heren syne ghenade vel brengher dussesz breffes ghotlyck entrychten Jtem ock wel jck juer ghenaden nycht berghen dat jck volde myner eyghen personen by mynesz ghene [715 aar1537] dyghen heren syner ghena ghevest hebben so ys den vech lanck inde jck byn vaste suack van moghe inde sorghe so dat jck nycht resen kan jtem susz svndsz nycht to schryfende mer jck beffell jwer ghenaden ghotlycker valt svnthet lyfesz inde ghudesz syner ghotlycken maghestat vel bevallen hebben gheschrefen yllende to Lubeck an dem mandaghe na Mychghelisz ano xxxvij
J gn. vnderdanyghe ghotvyllyger Herman Kremer
Jtem ock wel jck mynes ghenedyghen heren ghenade nycht berghen so dat her Essche Bylde ys ghescheden vt dem rycke van Norwegen Jtem ock vell brengher dussesz brefsz J gn. val eryneren vii den konyghe to Koppen hagen ysz to gheghan wante hen dar den lyt over vasz
Dem alderwerdyghisten yn ghot wader heren Ollave Enghelbertesz wan ghades ghenaden ersebysschop to Drvnttem inde pauestlycker hyllychghet leghatten myn ghunsstyghem genedyghen leffen heren vnderdanych gheschrefen
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Olaf Ormssön solgte 4 Markebol i Bakken i Langlemsgrænd i Aamotsdals Sogn til Thorgils Salmundssön og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (R. Nyerups Saml.). Af de 3 Segl vedhænger kun 3die, utydeligt.
Ollom mannom them som thette breff see eller høre helser Biørn Ormson oc Tolleff Kyse oc Tolleff Tostensson sworne lagrettis mendt q gudz oc sina konockt gerendhe met thette wort opne breff at wii sogom oc hordom paa ja oc handerbandh tere aff ene halue Olaff Ormsson en *en aff andre halue Torgiuss Samundsson met ti skilordde att fornemdæ Olaff seldde for de Torgiuss iiii markabol i Backen som lyger i Langlemssgrendh i Omsdalssang frelst oc hemholt for hwarium manne met lutum (oc) lunum som tyl lygger ok lyggett haffuer wtan gars oc jnnan tyl ewerdelike eghe oc odall kendes oc for de Olaff att han haffde opborit første penning oc siste oc alle ther emellom tyl ytermere wissen herom henghe wii wore jnsigle for dette breff som giort wor aa Backen die Cecilie anno dominj mdxxxvii
breff for Backin
[716 aar1537] 
Nils Seborres (Seborgs) Fortegnelse paa hvad Knut Alfssön har taget fra ham, efterat han havde afsonet med Kongens Foged Bertel Jenssön (efter Erkebispens Flugt?).
Efter 2 Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Br. t. Dan. Adels Hist. fasc. I pars 2 No. 49 og 50, Alfson). Uden Segl. Varianterne hidröre fra det andet Exemplar. (Se Dipl. Norv. XII No. 578).
Jtem thet bekennes Nyels Seborre att Knwtt Alsson togh fraa meg saa møgett som effther følgher, strass effther att iegh haffde sonett mett wore nadige koninghz fowett Bertell Iensson. Jtem ett forgyltt belthe om li lot Jtem ett stob om xxxi lott Jtem ett andett stob om xxiii lot Jtem ett halsbandt forgyltt om xvi lott Jtem ett kædhe forgyltt om vii lott Jtem nogen knaper forgylt som weer xxii lott Jtem knaper som sodhe y tho quynne stacker som weet vii lott Jtem ett dagher om xiiii lott Jtem ii ryngher om viii rens gl. Jtem ii stacke bonett spendher om x lott Jtem ett kobe spendt om ix lot Jtem ett spanen om v lott Jtem ett spendt om ii#j lott Jtem ett panthe belthe som hør Albret schredher tyl om xi lott Jtem ett opredt sengh saa gudt som xx gl. anno domini mdxxxvii.
Fortegnelse paa hvad Knut Alfssön og Fogden Bertel Jenssön have taget i Afsoning af Erkebispens Sædesvende, Prester og andre i Norlandene, hvorover de nu beklage sig, og hvori Nedsættelse fandt Sted.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Br. t. Danske Adels Hist. fasc. I. pars 2 No. 51, Alfson). 2 Ark Papir uden Segl.
Er thette effter ne hues som Knudt Alffsønn haffuer tagit oc aff sonit nordt: mdxxxvij effter som the thet meste, haffue, [717 aar1537] beclaugit oc wpscriiffue ladit : oc er thenum her igenn wntt som effterfølger. Staffen Andersszønn sædeswendt : miste iij c lodt sølff : vj støcker werning : oc enn kiortell paa xxx marck Schulde ther wdoffuer giiffuit fembthij wouger oc gaff hann xx wouger fiisk. Jffuer Jonssøn sædeswendt miste : guldt sølff oc penninge alt regnit wdj thett lætteste y sølff er weedt vi#j c lodt : siw wpreede senge : Ther tiill mell malt flesk kiødt : smør oc andenn fettalge : knapper : wskoriit clæde : hans eigne hans husfrues oc hions gange clæder : oc alt andit hues han aatthe : Oc haffde han standindis som han swor oc berette lxx wouger fiisk huilchen the scattede paa j c wouger : oc beffalede hanum ther wdoffuer then her att leffuerere : Oc for weluillighett emoedt wor nadigste herres folck gaff wij hanum quitt ther fore. Jtem hans sønn meste sammetiidt lviij lodt oc ij kiorteler. Knudt Thorleffsønn y Saltenn miste xxvj lod sølff oc enn skiedt paa lodt(!) han gaff Knud Alssønn. war affsonit paa xl wouger nordt gaff her xx wouger fiisk. Her Jacob Michelssønn miste : guldt søl[ff] . . . . . . . . . oc boskab paa #v c lodt sølff. Ther wdoffuer bleff affsonit paa j c wouger fiisk oc hans jecht att schulde hiidføre oc lefuerere #v woug i schiipleige afftagit gaff han xcv#j wouger fiisk. menn jactenn bleff hanum igenn giiffuenn. Jens Jude enn fattig mandt miste ith solff belthe affsonit Knudt mett hanum paa x wouger :oc gaff han som tii(n)gde tiilsammenn v wouger fiisk. Oluff Ingelbretssønn y Rowlenn miste sølff forgylt oc wforgylt ix c lodt och sammeledis knapper : clæde : gange clæde : femb wprede senge : femb ledige dyner : tree lester werning baader segll trosszer ancker oc møgit andit smoweigs Aff sonede for hundrede wouger gaff lx wouger fiisk. Her Oluff Solde wdj Brynnie sognn miste wedt #v c lod sølff Ther tiill alle hans clæder : senge kaapper thin werning ald fettalge : baader met reedscab : oc alt andit smo weigs Bleff ther wdoffuer beslaugit nogenn fiisk wdj enn boedt ther nordt : som Cristoffer Huitffell gaff wp igenn dog gaff han xl wouger. . . . . Jensszønn wdj Sennøenn miste l lodt sølff viij støcker werning : iij senge : oc andit boscab oc clæder Aff sonede Knudt paa ith stortt hundrede wouger gaff han lx wouger fiisk. [718 aar1537] Oluff Pederssønn paa Andenessz miste ij støcker werning sølff lx lodt : oc j thønne homble. huadt affsonit war bleff icke berett gaff xl wouger fisk Jngelbrett Haldwardsszønn miste xxx lodt sølff : en kaabe Aff sonede met Knudt oc gaff xxx wouger fiisk. Her Jens Tygissønn er icke hiidt kommenn oc icke er berett huadt han miste menn haffuer hiidt sendt for ij c wouger schiipleigen afftagenn i#j cxl wouger fiisk. Her Oluff Willomssønn sammeledis hiidsende mett Lass Haldwarssønn : og Michell Jonssønn i#j cxxxvij wouger fiisk. Her Anders enn fattig capelann : y Fyndmarckenn tougs inthet fran hanum : thij han haffde inthett : war aff sonit mett hanum paa xx wouger gaff vj wouger fiisk. Nis smedt miste ith monstrants ith . . . . . Enn kalck oc pattene forgylte : siidenn mange aff huer slaug : stobe : belther : halsbandt : kiæder oc agnus dej : hoffuit sølffuer : x axle spenger : schieder : sølffbandt oc korrelle bandt : bratzer : sølffdaggere oc solff slaugne switzere oc kniffue : guldringer oc sølffringer : iij nobelle : iij rinske gyllene oc Jachim daler : oc xx støcker werning. Ther wdoffuer affsonede Knudt mett hanum paa lx wouger som bleff hanum quitt giiffuit. . . . . . [A]slacssønn wdj Loffodenn miste som . . . . . Fynboe fogedenn toug xxvj lodt sølff oc xxx marck penninge : enn jacht mett redscab : enn seng : mett fettalge oc andenn deell : Siidenn affsonit paa ij c wouger : bleff jactenn oc thet ene hundrede quit giiffuit gaff j c wouger fiisk. Oluff Haldwarssønn i Sennøenn : afftingede Berttiill mett hanum paa lx lodt gaff lv lodt sølff : Tog Knudt Alffsønn siidenn fran hanum alt hues han aatte : ther fore bleff hanum hanss iacht igenn wntt mett schiipleigenn ther aff: oc gaff han her xxv wouger fisk Oluff Hogenssønn i Laaffaadenn : toug fogedenn fran hanum xviij lodt sølff Aff sonede han her oc gaff xx lodt sølff oc viij wouger fisk Kiere Eske hues her ytthermere wdj saa maade kommer : oc worder beclaugit aff sonit eller wdgiiffuit : wille wij thett och saa framdelis bescreffuit tiill oss annamme etc. oc ether tiil hande schicke.
[719 aar1537] 
Fortegnelse paa det Guld og Sölvtöi samt Öl, som Knut Alfssön har taget fra Nils Smed, Olaf Steffenssön og dennes Dreng.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Br. t. Danske Adels Hist. fasc. I. pars 2 No. 52, Alfson). Uden Segl.
Jtem haffver Knut Alfson tagit i fraa meg eth musstran for cc Bæren gl. e oc xii oc en forgilt kalk for lxxxi Bæren gl. e som væger xxvii lod oc i patin omframt oc i sakermentekar vog xi lod oc iii skeder som kom the gode barn til Otte Holgerssonss barn. Jtem haffver Knut taget fraa meg ii forgilt støp med lock oppaa oc vi oforgilt støp med føder oc forgilt beet om kring thet største vog xxxiii lod oc vii slette støp i forgilt beet offen om kring de vi, thet siuende vaar forgilt vden oc jnen med lock oc iii stacket becker fot vnder med forgilt bet offen om kring oc en skaal om xx lod oc eth stort halssbond forgilt paa baade sider i korss neden vdi vog fult l lod oc i forgilt halse bond vog noget mindre oc i korss forgilt med kæder vog xvi lod oc eth korss oforgilt med kæder vog xx lod oc i oforgilt med kæder vog xii lod oc i angnes dej med kæder vog viii lod oc i angness dej med kæder vog vi lod oc i forgilt angness dej med kæder vog v lod oc iii huesølffver oc xiiii axlespenger forgilt oc eth stort korrelbond med forgilt stene oc eth bond aff sølffver med forgilt mercke stene vog xviii lod oc i lidit band aff sølffver vog iiii lod oc ii forgilt belte det ene vaar med ringe neden vdi oc i forgilt kæde jntet korss vdi oc et dusin skeder en var forgilt oc en brase vog vi lod oc ii sølff slagne dager en kom meg til annen kom min son til oc ii suiser iiii lod paa huer oc eth lidet par sølffslagne kniffver vog iii lod oc v gulringe en vog iiii renss gl. e oc ii vog vi renss gl. e oc de anden ii vog iiii renss gl. e oc ii nobel oc ii oc #j nobel oc ii renss gl. e oc en Jaakom daler. oc ii ringe aff sølffver oc ii forgilt binckæn oc xx støcke tiss vaarning. jtem ii tønder tistøl fraa Olaff Steffensson oc en sked fra hanss dreng.
Nis Smedt.
Jtem haffver oc Knut Alsson tagit xviii par spenne forgilt som vog xxviii lod oc mit jnsigle som vog ii lod.
[720 aar1537] 
( Knut Alfssöns) Fortegnelse paa de Værdigjenstande, han har frataget Nils Smid (Smith).
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Br. t. Danske Adels Hist. fasc. I. pars 2. No. 53, Alfson). Uden Segl.
Thette er thet som [ieg taget er fra Nels smith primo iii forgiltte stobe medh logh. Jtem vi vfforgylte medh fødher vndher och forgilth betther om kryngh. Jtem v sleth stobe i for gilth bette offwen omkringh. Jtem iii stacket beger medh fodh nedhen vndher och i skoel vo xx lodh. Jtem iii hogeth søl. Jtem xiiij axelspenger. Jtem vii store knappæ. Jtem i storth forgilth halsseband. Jtem i forgilth halsseband var myndre. Jtem i *kord medh *forglith kedher i kors som la løssth som hørde tiil thet store halsband. Jtem i korreldband medh for gilth stynne. Jtem i rosenskrans aff søl medh for gilthe merke styen. Jtem i lydet band aff søl om iiij lodh. Jtem i vforgilth kors vo xx lodh och i vo nogedh myndre. Jtem i angnus dej om vi lodh i om iiij lodh. Jtem v gwlleringe och ii aff søl. Jtem ii nobel i#j nobel. Jtem ii rins gyllen i Jachymdal(er). Jtem i forgilth angnus dej medh kede. Jtem i dyssyn skedher och iii skedher som komer Tomes koch tiil. Jtem ii bynnicker. Jtem ii sølslaghen dagerth i hørd fadheren tiil och i søen. Jtem ii swysser iiij lod søl pa hwer. Jtem xviij par spynner. Jtem xx stycke tisk var(n)yngh.
Jtem ij forgylte belte thett ene paa xxx lodt oc thet andet paa xx loot.
Engelbrekt Halvardssöns Fortegnelse paa hvad Knut Alfssön har frataget ham.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Br. t. Danske Adels. Hist. fasc. I. pars 2. No. 55, Alfson). Uden Segl.
Jtem thette bekennes jegh Ynggebryck Haluardh sson oppa dhe pennynghe ssom Knudh Alsson togh aff megh ffyrsth j belthe ffor gylth xvij loth och j belthe vm xv loth offorgylth oc j skedh vm iiij loth och j skedh vm iij lodh och ørne løff och byndhyker och j ssygnethe tho ryngh vm j loth och j kope spenne och j kope ssom jegh gaff xij gyllen fføre.
Jngelbrett Haldwarsson.
[721 aar1537] 
Hr. Rasmus Hanssöns Fortegnelse paa hvad Knut Alfssön har taget fra ham.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Br. t. danske Adels Hist. fasc. I. pars 2, No. 56, Alfson). Uden Segl.
Thette effter ne gotz togh Knud Alsson fran migh primo en reffskyngh kiortell saa godh som lx marck noch en engelsch kiortell foreth medh sæl [en dammask kass(?) endubell sayen eth ny byneth saa gaath for ij gl. en dugh medh spengell viij alne langh en lyssze stage medh 4 piper saa good som ij r. gl. en stoer mellyngh god for i r. gl. sølffweth iij tynffadt ij børringer aff mersyngh en sengh saa good som xx marck i prysk klede kisthe i skrin en #j vogh grydhe i punds kedell ij røyer ij hoffuedyner en rapir i strishammer en dager jtem vti myn taske myn skedh eth kaarelleband en Jacobdaller i r. gl. ij marck penninge noch eth foreth boneth iij laasser ij handklede.
Her Rasmus Hanssøn.
Fortegnelse paa hvad Michel Olssön paa Tromsöen mistede.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Br. t. danske Adels Hist. fasc. I. pars 2, No. 57, Alfson). Uden Segl.
Michil Ollssøn paa Trwmsenn miste j forgylt stob met loug p. xxx lod. j sølff kande met loug p. xxx lod j stob - paa - xx lod. j stob - paa - xx lod. j stob - paa - xij lod. j stob - paa - xij lod. j stob - paa - xij lod. j stob - paa - xiij lod. j skaall - paa - xviij lod. j skaall - paa - xij lod. j hoffuit sølff som han gette til vor vell - paa - lod sølff. j halssband - paa - xxx lod. j korss - paa - xx lod. [722 aar1537] j kaarss - paa - xij lod. j kaarss - paa - xj lod. j forgylt kede - paa - vij lod. j forgylt kede - paa - viij lod. j agnus dej - paa - vj lod. j agnus dej - paa - iij lod. j forgylt belte - paa - xxx lod. j forgylt belte - paa - xxiij lod. j forgylt belte - paa - viij lod. j belte - paa - xvj lod. j belte - paa - xx lod. xij skeder - huer - iij lod. j band korellsten met sølff stene ii#j alne lang. j punge brattze forgylt om iiij lodt. xij forgylte smider paa viiij lod. j korrel roszenkrans met x sølffstene. j daggert - paa - xij lod. j stycke mallt iiij stycker verning en tønne rug mel iij tønner tystøll, iij gilde tinkander ii halffkander ij tinther vj thinfad ij store stue mwliger j vandkar, j ancker oc j toug thet beste til hans skiib paa xiiij lester ij opredde sengge ij alne engelst i#j al(ne) ledist oc møgit lerret blefft oc vblegt for xv marck, oc andit møgitt som icke scriffues kandt.
v rinske gyllene ij daler vj marck penninge.
Severin Pors beretter Hr. Esge Bilde om Teglstrygeren, om Diderik Gissel, om Bönderne fra Örum samt om Saltningen af 101/2 Tönde Spæk.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 18 No, 22, c) Kvartark, udvendig forseglet med Bomærke.
Myn yttmige tro tienneste nw oc altiide forsendt met wor Herre Kiere Esche som j meg befallede at ieg schwlle handle met Hans striiger wdj Malmøe om brendery oc andett som ther tiillhører, Tha er han ichi nw wdj byenn men snariste han kommer hiem, will ieg handle met hanum om alle hande deell, oc tisigeste som j meg beffallede at schriffue Dyderich Giissell tiill, huess ieg haffuer oc giorth oc sende offuer breffwett mett borigmester Anders Hallagger Oc fanger ieg snarligenn swar ighen, oc [723 aar1537] blyff thet spech om saltett oc blyff thet nogett ner x#j tønne Oc sender jeg ether then register paa thee bønder i Ørwm, som wdwiszer alle theris rydtsell oc er ther en aff bønderne døde aff samme Ørwm men igenn besønderlig tidinger wed jeg ichi ether tiill att schriffue her mett ether gwd beffallindis ex Mogenstrup onsdag a. etc. mdxxxvij
Seueryn Portss ethers tro tienner
Erlig oc welbyrdug mandt her Eschee Bille paa Vallen yttmiligenn sendis thette breff
Pfalzgreve Frederik medgiver sin Tjener Christopher Marschalck af Norge (d. e. Christopher Trondssön Rustung) Fölgeskrivelse i Anledning af det ham paalagte Hverv at söge hans Svigerfader Kong Christiern II befriet af sit haarde Fængsel.
Indtaget i Brev No. 650 nedenfor.
Peder Hanssön (Litle), der sender sin Svend Tömme Nilssön til Danmark for at betale nogle Penge for ham, beder Esge Bilde til Valden, at han uden Fortrydelse vil levere de ham skyldige 15 Joachimsdaler til Svenden.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Br. t. dan. Adels Hist. fasc. 9, Bilde) Brevform; udvendig forseglet.
Venlig kierlig hilszenn altiid forszend mett wor herre kiere her Eske Bille frende och beszynderlige godhe wenn giffuer jeg etther wenligen tilkiende, att jeg er nogle pendige skildug bortt y Danmarck, och szender jeg nw myn suend Tømme Nielsen ned, att betthale samme pendinge paa myne wegne, Thy beder jeg etther gerne y wilde antworde hanum the xv Jachym daler y ere meg skyldug, och beder jeg etther gerne y icke thager meg till mysticke att jeg kreffuer them aff etther szaa snartt, kiere frende jeg will schriffue etther ytthermere till mett thet aller førsthe, Biwder meg till om y wiide y noger made jeg kand were etther till wilge gode och beste y thenne landz ende eller nogen anden steds, Tha will jeg gandske gerne giørid, her mett etther then almegtigiste gwd till ewig tiid beffalendis Aff Salzburg e 15 dag Febrwarij aar, 1538.
Peder Hanssen
Erlig och welbiirdiig mand Eske Bilde till Waldenn mijn beszynderlige godhe wenn wenligenn.
To Mænd kundgjöre et Mageskifte, hvorved Stillaug Jonssön fik 2 Markebol i nedre Kyrvestad i Eftelöts Sogn i Sandsverv af Brödrene Jon og Reidar Herbrandssönner mod 12 Öresbol i Thoresby i Heggens Sogn paa Modum tilligemed en Del Sölv og Klæde.
Efter Vidisse af 2 Februar 1580 paa Perg. i norske Rigsarkiv (fra Bjertnes i Sandsverv 1853). Remmer til 3 Segl. (Se fölgende No.). [725 aar1538] 
Bekiindes vii efftter schreffne Roell Siiuorszenn Siiuord Anunssenn oc Per Karlszenn suorenn laurettes mend y Sanndsuer att wy haffuer hørdt (oc) lest ett breff wnder try mend indsegell lydendes ord fra ord som her efftter fölger Ollom manom ther som thette breff seer eller hører bekiindes ieg Stellog Jonszenn med tesso minno opno breffue att ieg haffuer giort iorde bytte med beskedellig menner Jonn och Reder Herbrands søner y saa maatte att ther fennge aff meg xij øress boll iorder y enn gaardtt som hetter Torissby som liiger y Heggene sognn paa Modem y fra meg och mine aruinge oc wnder adernemdde brødere oc theris arffuinge tiill euerdeliig egge med luttum och lundom som tiill tere iord liger och legatt haffuer fra forno oc nyo vttenn gardz och jnnan frelst och hieme holt for huerriom manne och als affredis Jtem ther y motte haffuer vy for ne brødere giffuet for ne Stelog tueggea marcke bolle y Kerffuestadum y nedere gaarden ligendes y Effteløtte sognn y Sanssuer y fra oss baade brøderun och begges waris arffuinge och wnder ader dum Stilog Jonszenn oc hans arffuinge till euerdlig egge med luttum och lundum som tiill ligger och legatt haffuer fra forne och nyo och als aff redes her offuenn oppaa haffuer Stelog tider der giffuett os bodom brødere offuen opaa tesse xij øres boll viij lodtt sølffuer Jtem och enn tryding nersk y jageffue Tiill ydermere och høger foruaring thaa beder ieg tesse gode mend som saa hetter Vdgrim Helliegeszenn och Oluff Siuordszenn att henge sinn jnssegele med myno inssegele nedenn thette breff som saage vort jaa och handerbanndtt som giort var paa Leremme y Sandene sogenn sanctj Johanns dag anno dominj mdxxxviij, att vy sada(n)tt ett breff sett haffuer bestar wy med voris jndtsegeler hengenndes her nedenn for som giort er paa Euiu kindilmøs dag aar 1580
breff for Kiiørffstadtt
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Stillaug Jonssön gav sin Datter Joron 6 Öresbol Jord i nedre Kyrvestad i Eftelöts Sogn i Sandsverv og erklærede, at han senere vilde give hende ligt med de andre Söskende i Mödrenearv og Hjemmegifte, hvorved hun skulde faa Dele af Hofland og Disen i Heggens Sogn paa Modum og Hosthveit i Eftelöt, da Sösteren Karen havde faaet 10 Öresbol i Kyrvestad og Stillaug længe havde oppebaaret Jorons Landskyld.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Bjertnes i Sandsverv 1853). Alle 3 Segl vedhænge. (Jfr Dipl. Norv. IV No. 652, 669 og 1048; V No. 514; VII No. 401). [726 aar1538] 
Olum manum them som thete breff see eler høre sender Erlen Asulffson Knudh Biørnson och Dyre Clemethson szuorne lagretis men (g. g. och sina) wore wy paa Hostueth y westre gaarden y Etteleff szaagen szaage wy och hørde att Stilogh Jonson gaff sin daater Joron vj øris boll jordh y nedre gaarden Kyerffuestadh ligendis y Etleff szaagen y Szanswer och beløper szame vj øris boll et øris boll offuer triiungen y gaarden szom bytis breffuith inde holder och bestod for ne Stilogh Jonson att Joren wor meszholen y szame jorde byte och ydermere szade for ne Stilogh naar gudh will jegh faar laathet mere mit gods da skall der jemnis szaa att Joren faar lige med [de andre szine szyskien baade y moder arff och y hemenførdh, och bestodh for ne Stilogh att handh gaff Karen szin daater x øris boll jordh y for ne Kyerffuestadh och bestodh for ne Stilogh att [han opbar Jorons landskyll y langhszam tidh for huilckitt handh wd loffueth ath thet skall jemnis paa sziste arff och da skall hun faa y Howelandh och y Diszen ligendis y Hegyn szaagen paa Modem och y Hoffstueth y wester gaarden ligendis y Etelet szaagen y Szanswer (at) szaa y sanhet er henge wy vore jnsigell neden paa thette breff som giorth wor heligh kors dagh anno dominj m d xxx viij
breff om vi øris boll y nedre Kierffuestadh
Borgermestere og Raad i Lübeck erkjende Modtagelsen af Kong Christian III.s Brev angaaende nogle fangne Sörövere, hvis Hövedsmand, Christopher Throndssön, de ville anholde, hvis han kommer derhen, samt berette derhos om et nyt Röveri af ham af et i England hjemmehörende Skib, hvilket Kongen anmodes om i Tilfælde at standse i sit Rige.
Efter Orig. p. Perg. i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. Fasc. 18 No. 52). Levning af udenpaa trykt Voxsegl. (Se Dipl. Norv. VII No. 734-37).
Vnsze gans wyllyge vnnd vnuordratenn denst thouornn, Durchluchtygester vnnd grothmechtygster konyngk, hochgeborner furste, gnedygster herr, wes jwe ko : D : t ytz ann vns gnedichlich doenn schryuenn, vann wegenn ethlicher zerouer, so tho jwer ko : [727 aar1538] D : t hafftenn gebracht etc. sollichs hebbenn wy myth ynuorszlatener bekantenissze ethlicher dersuluenn gefangenn, denstlich vormergket, Wor nu der gedachten zerouer houetmann, Christoffel vann Drunthenn, yn synem vnbyllichenn vornemen vorharrenn wurde, wes wy denne, tho affwere vnnd vorhynderynge dessuluenn doenn kondenn, dar ann wyllen wy vnss, ock susts vmme dennsuluenn Christoffel so de alhir ankamenn wurde, ynthonemenn etc. de gebor woll tho holdenn wethenn, Wy mogenn auerst jwer ko : D : t denstlicher menynge nicht bergenn, dat wy yn erfarynge gekamenn, wo der Christoffer vann Drunthen, vnlangs eyn schip, vann grother gewerde, ynn Engellant tho husz behorende, yn der zee genamen hebben schole, derhaluenn gar denstlich byddende, jwe ko : D : t wyllenn de behafftedenn, dar vp ock ernstlich befragenn lathenn, vnnd so eth suluige schip, ynn jwer ko : D : t hautne edder strome ankamen wurde, ethsuluige gnediglich anholdenn, denn Rederenn vnnd frundenn dessuluigen schepes thom bestenn, dann eth ys durch dersuluygenn vullmechtygernn, alrede by vns, vmme sollichs geliches valles alhir tho doende, gesocht worden, vnnd hebbenn jwer ko : D : t (:gade befalenn:) sollichs tho denstlicher anthworde, nicht wyllenn vorholdenn, Schreuenn vnder vnserm Secret, am dage Michaelis Archangeli, anno etc. xxxviij
Burgermeystere vnnd Radtmanne der Stadt Lubeck
Dem durchluchtygestenn vnnd Grothmechtygstenn, hochgebornenn furstenn vnd herenn, Herenn Cristiann tho Dennemargkenn, Norwegenn, der Wendenn vnnd Gottenn konynge, Hertogen tho Sleszwyck, Holstenn, Stormarnn vnnd der Dethmerszkenn, Grauenn tho Oldenborch vnnd Delmenhorst etc., vnszerm gnedygestenn Herenn,
Belanngt Cristoffer vonn Truntheim vnnd sein weib Productum Cop: dinstag nach Burckhardj anno etc. 38
Kong Christian III paalægger Hr. Esge Bilde strax at komme til Kjöbenhavn i Anledning af magtpaaliggende Sager samt at tage Borgen af Knud Alfssön for hans Tilstedeblivelse.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 18 No. 26). Kvartark med udvendig Forsegling. (Se ovenfor No. 633-39). [728 aar1538] 
Christiann mett guds naade Danmarckis Norgis Wenndis och Gottis koningk etc.
Wor sønnerlige gunst tiilfornn. Wij bede etther och begere atj strags vfortøffuitt epther att thenne vor schriffuelsze etther tiilhende komendis worder giffue etther sielff personligen hid offuer tiill oss thij vj haffue att handle och talle mett etther som oss magt paa liggendis er. Sammeledis bede vij etther och befalle atj strags vfortøffuit tage borgen aff Knudt Alszen saa hand bliffuer tiilstede Her mett sker oss tiill vilge och forlade vij oss visseligen tiill *forlade Befalendis etther gud Screffuit paa vort Slott Kiøpenhaffn tiisdagen nest epther sancti Martinj dag Aar etc. mdxxxviij vnder vort signete
Oss elskelige Her Eske Bilde ridder vor tro manndt och raadh.
Kong Christian III paalægger Hr. Esge Bilde til Vinteren at lade hugge 6 Tylvter Bjelker af forskjellig Störrelse i sit Len i Norge til Brug for Axel Juul ved Bygningen paa Aalborghus.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Br. t. dan. Adels Hist. fasc. 9, Bilde). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Christian mett guds naade Danmarckis Norgis Wenndis oc Gottis koningk etc.
Wor szønnerlige gunst tiilforn wij bede etther och begere atj nu strags vdj winter lade hugge vj tylter bielcker vdj etthers leen vdj Norge xviij xvj och xiiij alne lange och en foed i kanten saa i haffuer thennem tiill rede strags paa foraarit och forskicker thennem tiill oss elskelige Axell Jwll vor embitzmand paa vort slott Aalleborghussz nar hand ther bud epther skickendis worder tiill vor byggenings behoff vdj Aalleborg. her mett sker oss sønnerligen tiill vilge och forlade vij oss ther vesseligen tiill. Befalendis etther gud. Screffuit paa vort slott Kiøpenhaffn Mandagen nest epther sanctj Andree dag. Aar etc. MDxxxviij vnder vort Signet
Oss elskelige her Eske Biilde ridder wor mandt och raadh.
[729 aar1538] 
Tömme Jenssön beklager sig for Hr. Esge Bilde over en Person ved Navn Christiern Jude, der angav at være Jens Splids Hofmand og lod sig give Befordring af Hr. Esges Bönder "i Vigen og Baahuslen" samt hos en Borger i Nylödöse har faaet en Hest i Brevskriverens Navn; denne har nu thinget med de nævnte Bönder om deres Afgift.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Br. t. dan. Adels Hist. fasc. 9, pars 1 No. 48, Bilde). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Mynn ydmygelig troplicghtigh tieneste alttiidht forsentt mett wor herre kiære herre maa i wide att her wor enn hoffmanndtt som hedt Cristiern Judhe oc skiødt han paa att han tientte Jens Splidh oc klaffuer edhers bøndher paa hannom att han haffuer kommett thennom tiill att flytte oc førde segh saa mange han offuer kom bode i Wighen oc i Bahusselæn. Sidhen han icke haffde længher hielp aff bønderne fordt han tiill Nyløssze tiill den man som jek pleygher att ligge tiill herbergs tiill nar jek far edhers ærende bortt eller ighen oc løgh segh en hest tiill paa mine vegne saa god som xxx marc Swenske. Thij bedher jek edher strenghett gerne attj wille lade spørge effther samme karll att mandhen kwnne entthen faa sin hest lige godt ighen eller sølff eller saa mange Swenske penninge eller haffuer jek stor wwenskap aff borgeren thij han kræffuer migh betalingh. Haffuer jek nw tingett mett alle bønderne i Bahusseleen oc gaffue the migh godhe swar paa edhers vegne. Skall hwer aff dem giffue ett træ som i befallede migh. Alle the som selffue haffue oldhen skow skall giffue edher ett fætt swin oc de som icke selffue haffue oldhen skow skulle giffue edher hwer dem i side flesk som giild skall wære oc skal samme flesk oc tømmer wære opboret daghen effther kyndhersmøsse. Her mett edher strenghett den alsom mectiste gud befallendis tiill ewigh tiidt. Screffuet i Torsby sancte Lucie dagh anno dominj 1538
Tømme Jenssen
Erligh oc welbyrdigh man oc strengh riddere her Eske Bille tiil Vallenn ydmygelig sendis thette breff
[730 aar1539] 
Thord Rodt (Befalingsmand paa Bergenhus) underretter Kong Christian III om, at Biskop Olafs Gjæld til Kjöbmændene paa Bryggen ved Undersögelse har vist sig at udgjöre 2498 Mark foruden hans Gjæld til andre. Hvad der er af Gods og Penge efter ham, er i Superintendentens ( Geble Pederssöns) Værge, hvorhos en Opskrift af Biskoppens Kantsler vedlægges, paa hvad Biskoppen og han selv have mistet i den Lübske Feide.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 19). Helark med Huller efter Seglremmen.
Mynn ydmyge welluillige vnderdanige plichtuge thro tieniste Ethers Naadis Kongelige maiestat altiid ydmygeligenn forschreuitt mett wor herre, Aller naadigeste herre werdis Etthers Naadis Høgmechtighet wille viide, att som Etthers Kongelige maiestatt meg tiillschriffuitt haffuer om nogenn gield som Biscop Oluff her i Bergenn noger købmend vidt Bryggenn skyldig vor, att Jeg skulde rantzage och forffare beskeidt ther om, tha haffuer nu Superintendens oc thesse efftherschriffne Jørgen Hetz Jochim Kiønn och Herman Buss, mett therris regnschab werritt hoss meg, och beløber seg Summa ij m#v cxlviij marck, som hand thennom skyldug vor, forudthenn noger andre som och therris betalning gerne haffue wiille Och giiffuer Jegh Etthers kongelige maiestatt ydmygeligenn tiill kenne att Jeg aldelis inthet aff forschriffne Biscop Oluffz effterladtne godts eller penninge vpeborritt haffuer, huadt deell effther hannom vor, haffuer Superintendens hoss seg tiill stede : Huess Etthers kongelige maiestatt her vdinnen gøre wiille, kand Etthers (!) well tiltencke, Werdis etthers naade att wiide att forschriffne Biscop Oluffs Cantzeler, her Niels, haffuer giiffuitt meg tiill kenne att vdtj thenn Lubske feide bleff hannom nogenn deell fra tagett som Bispenn och hannom tiilhørde som thenne hans eigenn handschriifftt her indeluchtt formelder, Her mett Etthers Naadis høgmechtughett tiill sieell liiff altth kongeligtt luchsalighetz regemente thenn alsuoldigeste gud euindeligenn beffalinndis Schriffuitt paa Bergenhus Hellig Kors dagh inuentionis Anno domini mdxxxix,
Etthers naadis Kongelige maiestatts vnderdanige thro tiener Thordt Roedt. [731 aar1539] 
Stormectigeste Høgborne Furste och Herre her Christian mett guds naade Danmarkis Norgis Vendis och Gotis konning hertug vti Slesuich Holsten Stormeren oc Dytmerschen Grefue vti Oldenborg oc Delmenhorst mynn aller naadigeste herre gants ydmygeligen
Tord Roedz breff tiill ko e Mt : om then gield som Biscop Oluff er the Lybske skyldogh.
Christopher Throndssön (Rustung) anmoder Befalingsmanden paa Bergenhus, Thord Rodt, der har fanget hans Capitain Gert van Münster og dennes Folk, om ei at behandle dem anderledes end andre Krigsfanger til Udlösning, for at han ikke skal behöve at gjöre Gjengjæld og muligens fremkalde större Forviklinger. En Kopi af Pfalzgreve Frederiks Fölgeog Fuldmagtsbrev for dem intages i hans Skrivelse.
Efter Afskr.(?) p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 19). Helark uden Segl.
Erbar achtbar vnde besunderen Tord Rutte gude fruntt jtzondt na gelegenheith der sake Stattholder tho Bergen van wegen des durchluctigesten gebornen vorsten vnde herenn Heren Christianes van gotz wegen koninck tzo Denmarcke vnde Noruegen Hertich tzo Holsten etc. De wile sich den mach hebben gegewen gij vnszen Capitein vorordent Gert van Munster sampt sinen kriges vnde Botzluden de vmme förstlike besoldinge passzeren na jnneholt loffliker förstliker bestellynge moegen hebben gefangen vnde neder gelecht hebbe J : L : hiir eine warafftige Copien vnszer Bestellinge wat wij gedaen hebben als von wegen des dorchluctigesten gebornen vorstenn vnde heren, Heren Fredericks pfalzgraue bij den Riin hartoge tho Beyeren etc. Och vngetuifelt woll bij vpgemelten gefangen der bestellinge Copien gefunden, wo dussze Jnneholt acter uolgett [ Her fölger Brev No. 641 ovenfor .] Der mathen willen behartigen vnde betracten van wegen koeninchliker werde vpgemelth vorgemelten Gert van Munster sampt siner geselskafft klein vnde groeth nicht anders holden willen dan na olden des Romisken rikes vnde kristlikes gebrukes keyszeren koeninghen fforsten vnde heren loffliken bestellinge bes her geholden siin om geburlich ransun vp dat wij euch weder vmme nicht vororsaket werden van wegen vnszern G : h : pfalzgrawen bij Reyne etc. jnneholt vnszer vorstlikenn loffliken bestel [732 aar1539] linge weder vmme de jue der wij ein deel gefangen wij der hant vaste crigen moegen, weder vmme, vnrechtmetyge tegen loflike bestellinge ein ander maell handlen dorwen, dar dan wiider, last, möeye vnde bezueringe wt erwasszen moecte, des wij gerne vor hott siin na aller gelegenheit vnde gestalt, kenne Godt almectich, den wij hiir mit vpgemelten jwuen genedigen heren koeninchlike werde jn hogem christliken bedenken tho betracxten willenn befalen hebben Datum jn Noruegen den acteden dach na Trinitatis Anno xxxix
Christoffer Druntsszen nu thor tiidt mit synem thostande van wegen vpgemeltes mynes g : f : vnde Heren
Deme Erbaren vnde achtbarenn Tordh Ruten Staedt holder tzo Bargen koninchliker werde van Denemarcke vnde Noruegen hertogen tzo Holsten etc. vrunthliken gescreuen nu na Gestalth etc.
Thord Rodt beretter Kong Christian III om Christopher Throndssön og hans Ledsageres Anfald paa Udsten Kloster og Stavanger Bispegaard ved Pintsetide, hvorefter det ved Hjælp af Bergens Borgere lykkedes at fratage dem et Skib under Lister, af hvis Besætning Jens Ryan og 23 Mand nu sidde fangne paa Bergenhus, medens Christopher Throndssön og Lange Herman undkom men blive forfulgte. Jens Ryan vil han lade henrette, men forespörger, hvad han skal gjöre med Folkene.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 19). Helark med Huller efter Seglremmen.
Mynn ydmyge vnderdanige veluillige plictuge tro tieniste som altiid bør oc skall vere etthers naadis høgmectighett redebonn ymygeligenn forschriffuitt mett vor herre, Keriste naadugeste herre verdis etthers naadis Høgmectighet viille viide, att Christoffer Trondsønn som rømte aff landitt mett Erchebispenn aff Trondhem, Lange Hermann, oc Jens Ryann mett lx karle kom om pintze ind her vnder landitt mett ith stang schiib, och gaffue the seg vdj land for Vdstenn Closter, som etther naadis kongelige maiestatt Trond Iffuerszønn mett forlentt haffuer, oc toge the fraa hannom altt hues hannd aatthe, Strax ther effter droge the tiill Staffanger oc anffaldt Biscops gaardenn och vor gaardenn thenom fforholllenn tiill the stunge eldt ther paa, Doch bleff gaardenn vbrendtt, oc toge [733 aar1539] the ther aff nogenn kaast, fittalge, oc annen hues deell thennom befelde Ther Jeg thett att viide fick, vor jeg paa etther naadis kongelige maiestatts vegne aff Tyske købmend her vidt Bryggenn begerindis ith schiib mett skøtt laa her inde paa Vougenn szom Rolff van Lynndenn till kom, Ther paa gaffue the for suar, att the ingenn hielp trøst eller bistandt mett folck schiib eller skøtt kunne eller gøre viillde, Tesligeste fore gaff Jeg etther naadis kongelige maiestatts Borgere her i Bergenn, huad Jeg paa etther naadis vegne meg aff thenum formøde skulle, Tiill huilchit the alle samdrecteligenn suaride, att the liiff, hals, godts oc penninge for etther naadis høgmectighett gantze ydmygeligenn gerne vouge forkaaste oc v(d)sette ville, Haffuer Jeg nu vtj the hellige treffoldighets naffnn, vdgiortt etther naadis ny schiib tiill søffuertt effter samme selscab oc komme the tiill handell mett huerannenn vidt Lyste Thes gud vere loffuitt och finge etther naadis folck ffra thennom ein Skotsk kraffueell mitt ith mertze, som hand køfftt haffde aff ein Skotte, ther vpaa Jens Ryann som bortt løb mett Peter van Høll for Københaffn, mett xxx karle fangenn oc ihiell slagenn. Cristoffer Trondsønn oc Lange Herman nøuge tiill siøuertt vndtkom, och haffuer Jeg forneffnde Jens Ryann selffierde oc tiuffuinde fongenn her paa Slottitt, oc viill Jeg ladte handle mett hannom liige som hand aff etther naadis kongelige maiestatt, oc Riigitt fortientt haffuer. Siger hand seg att haffue Paltzgreffuens paa Rhins bestillings breff Aller naadigeste Herre saa er nu mynn ydmyge bønn, att Etthers naadis høigmectighett ville verdis Etther naadis kongelige maiestatts villge meg tiill schriiffue ladte, huorledis Jeg mett thee knecte som bleffue fangne mett Jens Ryann handle skall, Er oc Etther naadis forneffnde ny Schiib mett thenn Skottske kraffueell i Syøenn effter Cristoffer oc viille gøre therris beste att the hannom besøge kunne, Her mett Etther naadis Høigmectighet tiill Siell, liiff oc altt Kongeligtt lucksaliighettz regementte thenn alsuoldugeste gudh euiudeligenn beffalindis, Schriiffuitt paa Bergenhuss, xvi dagenn Junij Anno domini mdxxxix
Etther Naadis Kongelige maiestatts wnderdanige thro thiennere Thordt Roedt [734 aar1539] 
Aller naadigeste Herre verdis Etther naadis Kongelige maiestatt ville viide att vtj natt kom her ind paa Bergen woug, Villom *Gerittsom ein Hollender haffuer hand sagtt for visse tiinder att the schiib oc folck, som vdj Vesterlandhenn forsamlit vore, ere attspridde oc att schiilde huer for seg,
Stormectugeste Hogborne Furste oc Herre Her Cristian mett gudz naade, Danmarkis Norgis Vendis oc Gotis konning Hertug i Slesuich, Holsten Stormernn oc Dyttmerschenn Greffue i Oldenborg oc Delmenhorst myn aller naadigeste Herre ydmygeliigen
Tord Rodz schriffuelsse tiill ko : Mt : om the søe røffuere som haffuer paltzgreffuens bestelling etc.
Peder Hanssön (Litle) beder Hr. Esge Bilde om nærmere Underretning angaaende noget Gods, tilhörende Mariekirken i Oslo, hvorom hans Foged paa Brunlaug, Oluf Sort, har talt til Brevskriveren, der ei vil tilstede, at han forövrigt befatter sig dermed, da der alligevel skal ske ham hans Ret.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 19). Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben). (Se Dipl. Norv. X No. 704-5).
Venlig kierlig hiilsen altiid forsendt mett gud, Kiere Eske frende och synderlige gode wen thacker jeg etther for altt gott som y meg altiid beuist haffue huilcked jeg altiidtt gierne forskilde och forthiene wiill wdj huis mode y myn macth och formoge kandt were, Kiere Eske maa y wide att Oluff Sorth thalid tiill meg paa ethers wegne om thet godz y Marie kirke her y Opslo saa dragis meg och well selff tiill mindis attj thalid mett meg om nogett godz och jeg iche nogen beskedt ther paa wedt wden ther som y wille skriffue meg meningen tiill tha will jeg gerne giøre ther wdj saa møgett som meg muffueligt kandt were ther mett ether then euige gud beffallendis will jeg altid gierne giøre, huis ether tiill gode och wilge kandt were och siiger fru Soffie och jomffru Anne mange thusendee gode netther Schreffuidt y Opslo Worffrue affthen aar etc : Mdxxxix
Peder Hanssen
Kiere Eske beder jeg ether gerne attj wille skriffue ether fogett paa Brunlag tiill att handt beuar siig jndthet mett thet kirke [735 aar1539] godz som jeg her y beffalning haffuer eller nogen then deld meg tiill kommer fortij begynder hand thet tha steder jeg hanum thet iche saa sandt hielpe meg gud som all then deld handt haffuer rett tiill thet skall hanum wederffares wden all hinder
Erlig welburdiig mandt och strengee riddere her Eske Biille høffuidzmandt paa Wollen kerligen
Nils Jörenssön, Prest i Hjertdal, og Olaf Sigurdssön bevidne, at Peter Haraldssön og Helge Jonssön, gjorde Mageskifte, hvorved den sidste erholdt 11/2 Markebol i övre Hollen i Hiterdal.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Gaarden Haukedalen i Tinn 1888). Levning af 2det Segl vedhænger.
Allom mannom them som thetta breff see eller høre bekenes vy efftherscreffne men Nylss Jørensson prest y Hyerdall oc Olo Syuordsson med thesso vort opne breff at myt varom pa Boossnesse søndagen nest effther He(l)genmesse anno dominj m d xxxix sogom oc hørdom ia oc handerband there aff ene halffue Peter Harallsson en aff andre halffue Helge Jonsson at ther bytthu iarder syn y mellom skall for de Helge haffue i#j marker boll y offuer garden a Hollen som lyger y Hedredall sogen frelst oc hyemholt for huerryom mannom med lotom oc londom fysk oc fogle oc alle vedestade som lyger oc leget haffuer tyll for de gard fra for de Peter oc hanss aruenge oc onder atternemde Helge oc hanss aruenge tyll euerdelygh ego oc odall At sa er y sannygen he(n)gom mit vorom inzegell neden for thetta vort opne breff som gyort var pa Bossnesse aar oc dag som forsyger
Kong Christian III tilskriver Hr. Anders Bilde (Statholder i Kjöbenhavn) angaaende Fetalie, Skibe, Krudt m. m. i Anledning af de forestaaende Rustninger, om Tömmer fra Norge til Bygning paa Krogen, om Kobber sammestedsfra til Stöbning af Kanoner, om Afsendelse af Rug og Malt til Peder Hanssön (Litle) paa Akershus og Fisk til Christopher Huitfeldt (paa Stenviksholm).
Efter samtidig Kopi i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 19. 1540. B). 2 Helark, hvoraf 5 Sider beskrevne. Uden Forsegling. [736 aar1540] 
Christiann.
Vor szønnerlige gunst tiilfornn Wiider att wij nu wdj thisze forledenn dage haffue fangit tuinde eller trinde ethers breffue oc schriffuelsze wdj huilke i giffue tiilkiende hworledis leigligheden begiiffuer szeg ther bode met wore skib skyt oc anden bygning etc. Som i furst giiffue tiilkiende om then fetallig szom er paa Malmøøhus, oc att nogen aff szamme fetallig maatte forskickis tiill Kiobnehaffnn tiilhielp att bespisze wore skib mett Tha giffue wij ether ther paa tiilkiende att hues fetallig szom er paa Malmøøhuss er icke raadt att forschriffue ther alt frann, dog ther szom her epther ia endeligenn fornøden er, att ther er mer fetallig paa szamme slott end behoff giøris, tha kandt men alle tiide paa en hast faa then ther frann oc tiill Kiøbnehaffn, och thet szaa got paa en dag Wij haffue oc nu schreffuitt oss elskelige Jyrgenn Wrne tiill att handt schall tiilhobe szamble then meste fetallig handt affstedt komme kandt, oc holde tiilstede tiill wider beskedt. Om then thinde ther wdj Siellandt szom i ere begerendis register paa Tha haffue wij nu tiilschreffuit oss elskelige Mogens Goedtske wor embitzmandt paa wort slott Dragsholm szom paa wore wegne wpbører oc haffuer register paa szamme thynde att handt szamme registher strags tiill ether *forskicker skall oc tisligeste thynden nar i paa eske Thij wille wij nu szette thet indt tiill ether selff eske oc framkomme epther szom i kunde tencke oss gaffnligest er oc szom leigligheden er tiill. Jtem om then tøre fisk szom i endnu giiffue tiilkiende om haffue wij noch szom tiilfornn ladet forschriffue om, bode tiill Erick Krwmmedige oc tiill wor renthemester wdj Jutlandt epther szom wij ether oc tiilforne ther om tiilschreffuitt haffue. Wij skicke och nu tiill ether mett oss elskelige Las Mulle oc Peder Dringelberg iiij lester krudt oc wille were fortenckt paa mere mett tiiden oc forskicke epther. Jtem om thet tember szom Jffuer Krabbe skall fattis tiill then bygning paa Krogen som i giffue tiilkiennde om wille wij attj mett hanom giøre ethers største flytt tiill att lade bestille oc forschriffue frann Norge eller andersteds paa thet szamme bygning maa haffue syn fremgang. Then bygning mett thet nye skib att forførdre wille wij ether besønnerligen om bedit haffue att thet maa gaa for szeg, oc i wille [737 aar1540] middeler tiidt att thet wpbyggis lade skitthet oc andenn dell szom ther paa skall tiill pynttis oc ferdiig giøris. Tisligeste attj mett oss elskelige her Axell Wgeruppe ridder wor embitzmandt paa wort slott Selletzborg wille beraadtslaa ether oc strags mett thet furste fynde alle the raadt ther tiill ether muligt er attj kunde flye thet ny skib oc bundt szom biggis ther wnder Bleginge, ind fore Kiøbnehaffnn mett huis themmer oc andet redskaff szom ther tiilhører oc ther lade thet framdelis berede oc wpbygge epther then maner szom wij for ne her Axell Wgeruppe oc Henrick Hoffmandt tiilforne ther om wnderuiszet oc befallet haffue, paa thet att szamme bundt icke bliffuer brend eller bortagit Wij szende ether oc wort breff tiill her Axell Wgerup om szamme erende. Jtem szom i och giffue tiilkiende om thet ene stycke szom i haffue ladet støbe, oc attj end nu haffue ladit wpszette iij former tiill kartuffuer oc hand bliffuer rede att støbe then mett thet furste jnden fastelagen, oc giøre the ij former rede thes forinden etc. attj ther fore wille schriffue oss tiill strags epther then er støbt huor møgit kober att ther tiill schall, oc huor møgit kober attj siiden wdj forraadt haffue Thij wij hagde end nu gierne ther forwdenn en kartøffue støbtt som skulle were nogen fødder lenger etc. Tisligeste ther som wij kunde fange raadt tiill kober wille wij oc gierne haffue noger iij quarther slanger støbt epther szom i oss tiilschreffuitt haffue, om i kunde formercke, att thet kobber aff Norge will forslaa noghet ther tiill eller i kunde finde raadt tiill kober attj tha lade giøre oc wpszette forme ther tiill, och schriffue oss all beskedt tiill, nar thet szamme stycke støfft er, som nu forhender er, att wij ther epther kunne giøre wort regenskaff om thet andit skytt. Sameledis att nar i wpskicke tiill Pedher Hanszen tiill Agershus epther thet kledhe oc kobber, attj tha icke forglemme att wpskicke mett szamme skib then rug oc malt, szom wij ether mett Peder Hanszens swendt nu siist om tiilschreffuit haffue Om then fysk tiill Christopher Huidtfeldt er och mett Jyrgenn Pederszen nogsom bestillit bode schrifftligenn oc tisligeste muntligen Befallendis ether gudt Schreffuitt paa wort slott Gottorp torszdagenn nest epther sancte Paulj conuersionis dag aar etc. mdxl wnder wort signet.
Tiill her Anders Biilde
[738 aar1540] 
Hr. Klaus Bilde tilskriver sin Fætter Hr. Anders Bilde angaaende Kong Gustavs Rustninger; hvis intet Forlig kommer istand, venter han ham om 14 Dage for Baahus og beder i saa Fald om snar Hjælp samt anmoder om den ham af Rentemesteren lovede Bösseskytte.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 19. 1540. B). Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Venlig kierlig hilsszenn altid tiilforn sendt mett wor herre, Kiere her Andhers Bilde fadherbrodhersøn oc sindherlig gode wenn Schulle ieg lenge sidenn haffwe schriffuit eder tiill nw haffwer kong Gostaff laadhett beseett alle wegene soo her kand y(n)gen komme ffraa oc nedher, oc haffwer handt en part aff hans skøtt mett seg huilkett ieg haffwer laadett beseett, oc er ther ij kartoffwer mett oc nogett andett skøt thet staar besluthett wtj en kyrcke Saa ieg konde ycke faa thet at lande beste, oc gaar her saa richte atther som handt jcke bliffwer forligt mett kongelige Mat. wor naadigeste herre nw medfaste thaa achter handt strax ad dragge her for slotthett, daa will ieg mett gudts help effther leglighedenn pønthe oc rede meg saa thiill at wille byde hanom hiemme, bedendis eder oc fflere wenner atj ere behelpeligen at handt jcke forlenge her hoss megh booer, oc sender ieg eder ett aff hanss breff som handt schreff meg tiill om samme herr modhe, kand ieg icke andett fornemme en hand er, saare wredt, Saa haffuer wor herre giffuett hanum samme naade, at hans almwge er hannum saare vwilg kiere her Andhers atj mett fflere gode mend werer fortentt mett the beste raadt her eblanth om hans wnde andslagh Kiere her Andhers loffde renthe mestheriin meg en godt bøskøtthe, beder ieg eder gerne atj wille were meg behelpeligh ath ieg kunde faa hanum hidt mett thenne skudhe thij ieg haffuer hanum møgett behoff oc hwadt y kunde forde them tiill thet beste ther beder ieg eder gerne om oc will thett altid forschiilde her mett eder gudt beffalindis Schriffuitt paa Bahus torsdaigenn nest effther sanctj Matie daig aar etc. 1540.
Clauis ridder Bilde
Erllig welbiirdige mand oc strenge ridder her Andhers Bille kongelige maiestats stattholler i Køffinhaffn sind kiere ffadherbrodherszønn venligen tiilschriffuit
[739 aar1540] 
Peder Hanssön (Litle) giver Kong Christian III Underretning om en Mængde forskjellige Forhold og Personer i Norge og navnlig i sit Len (Akershus), saaledes om Hammer Gaards Overdragelse til Otte Anderssön (Ulfeld), om Hammers Domkirke, om Gimsø Kloster, om Bergverkerne og Almuen i Thelemarken, om Lenene, om Klæde, Kobber, Skibsbyggeri og Tömmer, om Iver Jenssön (Jernskjegs) Mageskifte m. m. samt forespörger, om Hollændernes Skibe skulle standses eller kunne frit passere.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norske Saml. 1 Afd. fasc. VII. c 148). 3 Ark med udvendig Forsegling.
Hochborenn fursthe Stormeg te Koning k te Naad te Herre Mynn ydmige willige tienniste E. Kon. Matt. altiid tilforenn kieriste Naad te herre werdigis Etthers konighed hoch : att wide, att jeg haffuer nw antwordett Otte Andersenn Hammers gord mett thwende 1. leen ther till, Som er Hedmarckenn och Østerdalenn mett ald kongis och Biscops Renthe, och skall hand jnthet beware sig mett nogenn Biscops Renthe wthi the andre leenn, Tesligest er ther och slig enn contrackt gord emellom hanum och mig att hand skall haldhe E. N. tiwge godhe weragtige karle till tieniste, och giffue 2. E. N. hwndrett Jachimdaler arligenn theraff, som hans egett breff ythermere jndholder ther om, Som Jeg sender E. N. etth wdskrifft aff, Saa szantt hielpe meg gud, Som ieg icke trøste att giøre E. N. thenn fordell ther aff mett myndhe end Jeg kwnde stedze selff were ther wppe, thij att Renthenn ther falder hwnn fortærer seg selff mestenn parthenn. Wilde E. N. werdis till att giffue hanum 3. etth følge breff till bønderne ther wthij the twendhe leenn, Tesligest skall hand bigge och forbedre gordenn, och halde thenn wid lige, thet ydderste y hans magt kand were Sammeledis szom E. N. 4. scriffuer meg till om Hammers Domkirke att ladhe nedbride om ther er icke formegenn szøgning till, Tha skall E. N. y szandhed wide, att thet er jngen Sogne kircke, och icke helder szøger ther nogitt folck till, wthenn ij eller iij presther boer ther hoess, ther szom E. N. will haffue thenn nedbrøtt, att E. N. wildhe tha werdis till att schriffue Otthe Anderszenn till, och giffue hanum E. N. breff till bønderne ther y lænid att the motthe were hanum behelpeligenn att nedbride szamme kircke: ellers stander hand icke letthelig till att nedbride, Jtem som E. fur. N. schriffuer meg till 5. om Gimszø Closter, tha haffuer ieg nw handlett mett Otthe Anderszenn att hand er aff mett szamme closter, och haffuer ieg antwordett hanum Hammers gord, szom for uitt staar, Tesligeste ere alle [740 aar1540] the nwnder mett theris egenn frij wilge wddragenn, och ere giffthe, szaa ner szom enn gammell nwnde, hwn will icke giffthe sig, dog er hwn mett syn egenn frij wilge wddragenn, och er hoessz syne Wenner, E. fur. N. schall y Sandhed wide att the ware hwerckenn nød eller twongen till att drage ther wd, men epther theris egenn wilge och begering ere the wddragenn, Tesligest haffuer the begerid mytt breff att the motthe drage wd, Saa haffuer Jeg epther 6.E. N. beffalning giffuit them szamme mytt breff Sammeledis szom E. fur. N. schriffuer meg till, att E. N. will haffue Segerhøtth(e)nn standendis wthij szamme Gymszø Closter, tha tror ieg icke att thet skall were E. N. nøttelig, forthij ther er tho eller trij wandfosze mellom thet ferske wand szom ligger offuen fore, som the skulle føre malmenn ned, Saa att hues deell ther skall omkring the øffuerste fosze føris, thet skall alt szammenn føris till landz, thij tyckte meg best were att E. fur. N. lod sliig en stor omkost bliffue tilbage jndtill gud wilde att leylighedenn sig szaa begaffue, att E. fur. N: kwnde selff perszonlig komme hiid jnd ij landitt, Wilde E. fur. N. werdis till att schriffue meg till, huorledis ieg skall handle meg mett szamme Closter, om Jeg skal antworde Bergmendene thet, och om ieg skall antwordhe them godzid mett closterid som ligger ther till, Jeg skall ikke tro Naad e herre att thet skall were nytthelig szom thet er berettet for E. fur. N., Wilde E. fur. N. werdis till at wnde meg szamme closter (om E. N. icke wille vndhe bergmendenne thet) att ieg motthe thet beholde jnd till szaa lenge gud wilde jeg matte komme E. fur. N selff till ordz, tha wilde jegh thet fortiene mett myn arme tiennist thet ydderst y myn magt och formøge kand were, saa wiitt myn hals och liff kand recke Sammeledis k te naad e Herre haffuer ieg tilfornn schreffuitt E. fur. N. till mett Niels Berntsen, om E. N. bergmend, huorledis the bønder y Tellemarckenn wthij her Peder Skrams leenn haffuer foriagett alle bergmendene ther aff lænitt, och lænitt, och jngelunde wille tilstede flere end tolff att were ther jnde, och the skulle jnngenn werge eller bøszer haffue ther jnde mett seg, Saa tør ther jngenn driste seg till att bliffue ther jnde paa slig ord, thij thet er befrøcktendis att ther er skalched och forrederij wnder, Wilde E. fur. N. betencke seg ther wdijnnenn huorledis E. N. will handle mett szamme bønder om E. N. will at samme bergmend skall ther jndsettis egenn mett weldiger Hand eller huorledis E. fur. N. will haffuett ther om, Ther szom E. fur. N. will 7.att the skulle ther jndføres egenn mett magt, att E. N. wilde tha [741 aar1540] werdis till att scriffue Tord Roed och Sty Bagge till, att the och wildhe drage jnd paa en syde, Naar the fick schriffuelse frann hanum, som E. N. will giffue beffalning att falde jnd paa thenne syde, Thet er armt folck ther jnde, the stander dog till att stille tilfredz, Thet kwnde dog icke skade: att E. fur. N. wilde sende 8. nogett føye folck hiid wp aff E. N. egett folck, Och ther som E. N. sender nogett folk hiid, att E. N. wilde tha schriffue tisse borger till, att the motthe holdhe them paa nogen tid om E. N. will att szamme folck skall bliffue nogen stwnd her wthij landett beliggindis, Thij almwgenn her wthij landett er szare lette om no- 9. gett paa kommer, Saa mand tør icke meget forladhe seg paa them, Sammeledis haffuer Her Claues Bilde, Her Gwdhe Galde, mesther 10. Morthenn Krabbe och Jeg schreffuiti the bønder y Tellemarckenn till, Som ieg sender E. N. etth wdskrifft aff breffuitt oc thesligest haffuer Jeg tho gange sydenn hafft mytt bud ther jnde, tha kand Jeg jngenn andenn besked faa aff them, end the ere lige szom galne och wilde menniske, Sammeledis haffue myne presther ther 11. jnde, szom haffue beffalning paa Bispens szager paa E. N. wegne, schreffuit meg till, Som ieg nw sender E. N. theris breffue att E. fur. N. kand selff ytthermere theris mening ther wdynnen forstaa Teszligiste sende Her Peder Skrams fogett etth breff hiid szom 12. hand hagde foett aff Tellemarkenn, liwendis att hand hagdhe forhandlett mett bønderne, att the wilde were tilfredz mett bergmendenne, och war ther jngenn Jndzegle fore szamme breff, thij tordhe icke bergmendenne drage ther jnd, for skalched dkild, nw haffuer Jeg jndlagd xx aff samme bergmend hoesz Borgerne her wthij bienn och giffuit them tho lod sølff paa handenn. jndtill szaa lenge Jeg faer schriffuelse fran E. fur. N. egenn. Jtem om thet 13. berg y Sandzsuer ij Erick Wgerups leenn som the ther brwge paa E. N. wegne, tha kand Jeg icke andett forfare aff the bergmend szom her er wthij landett, end thet bliffuer E. N. Jnthet till Nytte eller gaffn, wilde E. N. forfare thet hoesz them szom beder forstand haffue ij thenn grwue paa Sandzwerff, end ieg haffuer, før E. N. giør ther mere wmkost paa, thij Jeg kand forstaa att ald omkosten regnis jnd paa thenn grwe och thenn høtthe szom ther stander, Ther szom E. N. wilde giøre nogen stor omkost, tha wore thet fast beder att E. N. lagdhe thenn omkost paa thet berg y Tellemarckenn, Thet beløber seg enn gandske stor omkost szom the thage wp, Sameledis Som E. N. hoch: schriffuer meg till, att 14. Jeg skulde forwandle och biøtthe the leenn hiid till Slotthet, szom [742 aar1540] ligge wid Sø(s)ydenn, Tha skall E. N. y Sandhed wide, att the wille icke gerne slippe the leenn szom the nw haffue, Menn the leenn szomm ligge wppe y landett the renther en føye tyng, forthij wille the icke ther till, och stander thet meg icke till giøring, 15.Jtem werdis E. N. hoch: att wide, att then skib er kommett hiid wp epther thet kledhe och koffuer, thet aller furste mwgelig er, skall hand faa szamme kledhe och foffuer jnd, enthenn paa Jisz eller till landz, att thet skall komme ned met thet aller fursthe 16.mwgelig kand were Jtem Som E. fur. N. schriffuer meg till om thette store skib Jeg skall ladhe wpsette her for Slotthet, tha haffuer Jeg nw størsthe parthenn hiemme aff planckerne och anden tymber szom ther tilhører, Saa Jeg agther nest gudz hielp att thage ther paa strax epther høstenn, Jeg kand icke dryffuett mett tisze borger, att the wille sta y mett meg att bigge skibett, Menn jeg kand forstaa att the wille helder kiøffue tackell och toff ther till, tha tror Jeg att thet skall well komme szaa megett att staa szom skibett kommer, Wildhe E. N. werdis till att schriffue meg 17.till hwor stort E. Nadhe will haffuett, Sammeledis giffuer Jeg E. fur. N. tilkiende, att Jeg sender nw R. N. nogle breffue, Som Jwer Jenszenn haffuer till schreffuitt E. N. om nogett føye goeds hand wilde biøtthe mett E: N:, tha haffuer ieg thenn leylighed forfarid ther om, epther E. N. schriffuelsze och beffalning, tha kand Jeg icke andett forstaa, end thet goedz hand will giffue E. N. egenn, er jo szaa gotth szom thet hand begerer egenn aff E. N. Wildhe E. 18.N. werdis till att giffue hannum etther Naadis breff ther paa Sammeledis som E. N. schriffuer meg till om nogle bielcker att ladhe hwgge, Saa haffuer Jeg nw ladett hwgge hwndrett store bielcker mett mytt eyett folck, saa meg hobes, att E. N. skall well behage them ehuor szom E. N. will ladhe legge them, tha skulle the well 19.were nøtthelig, Jtem szom E. N. schriffuer meg till, att Jeg skulde wdladhe tho store skib, etth aff Tønsberge, och etth aff bienn, Tha giffuer Jeg E. N. ydmigeligenn tilkiende, att thet stander meg icke till giøring, ther som Jeg skulde wdladhe etth skiff aff en anden mandz leenn, tha skulde thet mere komme att staa, end lasten war werd, Och tesligest henge the meg fragthenn szaa diwre her wthij bienn, att thet kommer mere att staa end bielckerne ere werde, wilde E. N. werdis till att lade etth gammell skib løbe hiid 20.y Dram epther samme bielcker Sammeledis fick Jeg nw y dag E: N: hoch: breff och schriffuelse, liwdendis att Jeg skulle ladhe hwgge nogett suar stortt tymber som thenne Sedell jndholder, [743 aar1540] till Aalburges Slott, Tha giffuer Jeg E: N: ydmigeligen tilkiende att thet er meg icke mwgelig att bekomme szaa megett szuar tymmer szom E. N. nw schriffuer om, och icke helder falder her y lænid andett, end grann tymber och fyrtymber, ther som E. N. schall haffue slig sparrer, tha skall etthers N. haffue them hoesz Her Claues Bilde eller hoess Her Trwid, her falder jnngenn eghe tymber y lænid, men saa mange Sawdæler och hwggenbord som E. N. er begerendis till thenn bigning, them skall E. N. wist faa Wilde E. N. werdis till att schriffue meg till om Jeg skall sendhe 21. the hwndrett bielcker till Alburge alszammen, szom Jeg haffuer ladett hwgge Tesligeste haffuer tisse Hermend her y Landett ladett 22. hwgge nogett tymmer, tha dwger thet enn føye tynng till E. N. behoff, Jtem fick ieg eth skib frann Axell Jwll nw ij gaar och er 23. ther jnde henn wid .x. eller xj lesther malt, och .x. lesther meel och ijc syder flesk, och will ieg mett thet aller furste flij hanum synn last tilbage egenn Sammeledis giffuer Jeg E. fur. N. ydmige- 24. ligenn tilkiende, att her er Hollender skib wnder landett, wilde E. N. werdis till att schriffue meg till, huorledis Jeg skall handle meg mett samme Hollender skib, om ieg skall hyndre them eller ey Tesligest ligger tesse byskib redhe, och wilde gerne segle, 25. Wilde E. N. werdis till att schriffue meg till, huorledis ieg skall handle meg mett szamme skib, Jeg weed nw jnthet ytthermere att schriffue E. N. till paa thenne tiid, huor ieg kand wide och beramme E. N. hoch: gaffn och beste, skall E. N. altiid befynde meg villig och wspard ther till, wsparendis ther wdoffer liff och ald welferd, her mett E. N. hoch: liff, Siell, och salig Regementhe thenn almeg te gud till ewig tiid beffalendis Schreffuitt paa Aggershus paske affthenn Aar etc. 1540.
E. kongl. hochmech: ydmig willig tienner Peder Hanssen
Hochborenn Stormechtig e Fursthe och Herre Her Christiann mett gudz Naade Danmarckis Norgis Wendis och Gottis Konning Hertug wthij Sleszwig, Holsteen Stormarnn och Ditmerskenn, Greffue wthij Oldenborg och Delmenhorst etc. Synn kere Naadige Herre.
[744 aar1540] 
Peder Hanssön (Litle) forklarer Hr. Esge Bilde i Anledning af dennes eget og det medfölgende Kongebrev om ikke at gjöre ham nogen Hindring paa hans Rente der i Lenet, at dette har han ikke gjort, men at Esges Foged har villet raade al Bygsel i de Gaarde, hvori Kongen eier den störste Part, hvilket er imod Norges Lov.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Br. t. D. Adels Hist. fasc. 9. No. 148, Bilde). Brevform; udvendig forseglet.
Venlig kierlig hilsenn altiid forsend mett wor herre. Kiere her Eske frende och beszønderlige gode wenn, Betacker jeg etther kierligenn och gerne for alt gotth szom y meg altiid giortt och bewist haffuer hwilckett jeg altiid kierligenn och gerne egenn mett etther forskilde will mett hues wthij myn formøge och magt er, och etther till wilge och gode kand were. Kiere her Eske szom y scriffuer meg till om etthers bønder her wthij landett, och sender meg kongelige matt: mynn nadige herris breff, liwdendis, att jeg skulde jngenn forhyndring giøre etther paa hwes renthe etther kand tilfalde her wthij landett, Tha skulle y widhe wthj sandhed att jeg haffuer jngen forhyndring eller forfang giortt etther eller etthers fogitt paa nogenn thenn deell etther tilkommer meg retthe, thij her er jcke mange aff etthers bønder her wtj læned, menn huor etthers fogett haffuer nogenn parther wthij nogenn gard, och kongenn eyer thenn største partt, tha will *alt etthers fogett raade alt bøgszell, emod Norgis lag, thet skall icke fyndis y sandhed, att ieg haffuer nogenn tiid giortt etther forfang eller wrett paa nogenn thenn deell etther kand tilkomme mett retthe, Kiere her Eske y tisze mode eller hues andre ieg kand were etther till wilge och godhe, tha will ieg altiid ther till willig och redebonn befyndis. Her mett etther thenn almegtigste gud till ewig tiid beffalendis, aff Aggerszhus .12. dag Apprilis aar wtc. 1540.
Peder Hanssen.
Erlig welbiirdig mand och streng ridder her Eske Bildhe till Waldenn myn kiere frende och beszønderlige godhe wenn wenligen.
[745 aar1540] 
Hr. Klaus Bilde erkjender Modtagelsen af Hr. Esge Bildes Brev angaaende et Kongebrev om Frihed for hans Gods samt for Kronens Skattegods Gibaas paa Hisingen, af hvilket Navn der findes flere i Lenet, hvorfor han tror at maatte give Kongen Besked derom, hvis han ikke skal komme i Fare for at miste sit Len.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Br. t. D. Adels Hist. fasc. 9. No. 146, Bilde). Brevform; udvendig forseglet.
Venliig kierliig helszenn altiidt forszennt mett gudt kiere Eske Biilde fadersøstherszenn oc sønderliig guode wenn, Fiick jeg tiidt breff noghenn tiidt forledhenn liidindis om thet breff som dhw haffuer forhuerffuet aff kong e: Mtt: wor kieriste nadigste herre om friihett på tiidt gotzs, Thesliigist på en kronens skatthe gotzs hedher Giubås liiggindis her på Hiszinghenn szom oc flere findis her i lennet. Kiere Eske szå wedt jeg iicke om jeg kand forhuerffue Kon: Mtt: hølliiste ther mett, att jeg iicke giiffuer hans Nåde thend rette grund oc mening tiilkiende ther om, Kunnet well komme att jeg kunde forkaste myn forlening ther mett. Mig oc mynne børn thell skade oc forderffu vtj fremtiiden, szå well jeg mett thet førsthe ennthenn szcrefftliig eller møntliig giiffue hans Kon: Mtt: thend retthe grund oc mening tiilkiende ther om hues hans Nåde sziidhenn ther vtj giørindis vorder, Ståer thet tiill hans Kon: Mtt: høgmegtughet her mett diig gudt beffalendis. Datum Bahus 18 dag Aprillis aar etc. 1540
Claus Biilde riidder
Erliig welbiurdig mannd Eske Biilde theel Vallenn szynn kiere fader søstherszenn kierliighenn szenndis
Tömme Jenssön tilskriver Hr. Esge Bilde angaaende forskjellige af hans Eiendomme i Baahus Len navnlig med Hensyn til Retssager, Mageskifter m. m.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 19). Helark med Spor af udvendig Forsegling. (Jfr. Dipl. Norv. X No. 706).
Mynn ydmygeligj plicktwg tro thienest nw oc altiid fforsendt mett waar herre, herre som i gaff meg befaling paa att [746 aar1540] handle mett Erick konge saa war ieg hoss Søwren Kiill mett hannum oc Søurenn Kiill lagde seg hart ther wdj for edhers skyldt Tha swarde handt at handt kwnde ther ynthet giør att forthij ther war gongit dom paa for rigens raadt vdj Obslaa Tisligiste szom i scriffuer meg till at ieg skwll handle mett høstrv Anne om Gibaass saa moj vid thet ieg haffuer forfaritt thet hwn haffuer ynthet godzs att vederlege etther mett igien ther som thet bliffuer etther aff wunden i noger retthergangt oc baar hwn sielffuer laang vey op i Swerige oc haffuer yckj mere endt vij gaardt vdj forlening aff konnung Gødstaff Som i scriffuer meg till herre thet ieg skall lade thet tymmer komme nedher saa moj wide herre thet ieg skreff edher till i vinther thet ieg kwnde yngen raadt faa till skib her oc saa skreff i meg till herre thet i haffde sielffuer frackthet ien skib szom skwlde hinthe samme tymmer xxiiij tølther oc ieg skwll betalle thennom fracthen herre ther haffuer ieg aldelis rett meg effther till nw ieg haffuer fongit edhers scriffuelsse paa ny saa haffuer ieg nw forsøckthet *thet i Kongell oc i Nyløssze oc ander stedzs oc kandt yngen raadt faa eller trøster ieg meg yngen raadt att fonge till skyb Moj oc saa wide herre thet ther var two aff her Claus Biildis bønder hoss meg nw pyndzs søndag oc sagde seg at haffue eyer vdj ien aff edhers gaarde som hedher Faasse oc ligger paa Ordost oc er ieg stefft yndt till lagting mett hwess bewisning ther paa er Oc er ieg oc saa stefft indt till lagting mett hwess bewisning i haffuer paa ij gaarde i Skioling som her Claus kiendher seg eyer vdj Oc var ieg møtt ther paa marken fredag nest for hellitrefoldigheds søndag oc vilde ieg yckj domlegge mett her Claus hanss fogit emodt myn herris nadis breff for thij ieg viste at thet var edher ynthet till gaffs Oc er ther oc till talle paa ien aff edhers gaarde ligger paa Tiørn hedher Fawerfiel som Iørgen Stenssen kiendher (seg) eyer vdj oc er oc stefft indt till lagting mett hwess bewisning ther paa er Oc haffuer oc saa Iørgen Stenssen kiendis vedt ien ødegierde vdj Stabby oc hafdhe handt her Claus Biildis breff till meg at ieg skwlde yngen forhynder giøredt hannum ther paa Tog haffuer ieg forholt thet for hannum saa handt yckj kwndt faadt byggett thet oc er ocsaa then sag stefft indt till lagting Oc tycker meg saa at edhers strenghedt skier yckj fwldelig skiell her paa edhers godzs før i fonger verth her ien gong till lagting oc huilcken ther skall søge nogen rett till lagting, tha skall hand vere ther fierdedag effter Sanctj Hanss dag Her mett edher altiidt gudt oc thij helgetrefoldighed befa [747 aar1540] lindis Screffuit vdj Nyløssze mandag nest effter Hellitrefol[d]igheds søndag aar etc. mdxl
Tiimme Jenssen
Erlig welbyrdig mandt oc Strenge riddher her Esgj Bilde tiill Swanholm ydmygeligj till screffuitt.
Sex Lagrettemænd i söndre Söndmöre kundgjöre, at de fremdeles vedstaa sit Ord med Hensyn til det tidligere skete Jordebytte mellem Haavard og Svein Erlingssönner og deres Söster Ingebjörg angaaende Straum og Folsviken i Voldens Sogn, da Gudrid Lafransdatter, ifölge Erling Haavardssöns Klage, skal i Bergen for Rigsraadet have beskyldt dem for at ville fragaa sit Ord.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 6 Segl vedhænge No. 1, 2, 4 og 5; 3 og 6 mangle.
Thet bekiennes vi effterskriffne Gunnar Aslagsson Symon Pederson Amundh Ionson Olaff Olsson Vrbanus Amundson oc Peder Olsson suorne lagrettis men y syddre lytten paa Sundsmør met thette wort opne breff, att Ellingh Haffuardson haffuer kiertt for ooss att Gurid Lauffransdotter haffuer sagt føre Rikiensrad paa Berenne Radzstugu att vi villie ickie staa vor ord til, om thet byte som giortt war om Straum oc Følsuiken som Haffuard Ellingson oc Suen Ellingson giorde met syn syster Ingeborg Ellingsdotter met kierlighett oc venskap som wort vitnesbreff vtuiser til førren, hulkiet oss tyckier ganske ille vara, oc haffua wi voret betrode in til denne tid bode met ordum oc verkom, oc æræ vi the elste men som ero i Voldz prestegeldh som gud veit oc gode men maa see, ty staa vi fulkommeligh wor ordh til, oc haffuer ther inghen annan paa talat paa samma byte for en Gurid Lauffransdotter Til ytermeire vissen oc sannigh tha hengiom wi wor insigle paa ny ighen for thette vort opne breff som giort war i Voldhen helie likamsdagh anno dominj m d xl
[748 aar1540] 
Rentemesteren Joachim Beck sender Hr. Esge Bilde hans Tilstaaelse, paa hvad han blev Kongen skyldig paa Regnskabet af Bergenhus, hvilket Kongen nu har eftergivet, samt udbeder sig hans Erkjendelse for Modtagelsen, hvorhos han forklarer ham, hvorfor han for Tiden kun kan skaffe ham 2 Læster Salt.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Br. t. Danske Adels Historie, fasc. II. No. 76, Beck). B revform; udvendig forseglet med Vaabensegl.
Venlig hilsen tilforn mett gudt kiere her Esge synderlig gode ween sender ieg eder her indelwcth eders beplictelse breff poo hues deell i bleffue kon: maiestadt myn nadige herre skyllig offuer alle eders regenscaff aff Bergenhuss som hans kon: maiestadt eder nadeligen omdraget haffuer, epter hans naades breff oc scriffwelses lydelse som i meg ther om till hande skicket bethendes eder gerne atj wele giffue meg eders quittantze poo samme breff at ieg eder thet anduordet haffuer epter thenne indelwcte copies lydelse etc. Jtem kiere her Esge som eder fortencker atj talde meg tiill om noget salt oc jeg loffuit at flij eder ther iij eller iiij lester aff Saa giffuer ieg eder wdj sandhet tilkiende at ieg icke kwnne bliffue saa bønhørtt poo thenne tiid mett tesse gode herrer borgemestere Oluff scribere etc. at ieg [kwnne motte faa noget aff thette salt her nw wor, vden ij lester, oc forstaar ieg atj oc selff fick ij lester, Men kommer her flere salt skiff tha skall ieg ware ther bedre poo saa ieg icke will haffue behoff at fire the store herrer ther fore kiere her Esge wiste ieg wdj noger mode ar were eder till wilige tieniste oc gode will ieg thet stedze gandske gerne gøre. Kiere her Esge gører vell oc lader meg visselig faa eders quittanz poo at ieg haffuer anduordet eder samme eders breff jeg will then haffue for sag skyld. her met eder gud beffallendes. Screffuet poo Køpe(n)haffn slott løgerdagen nest epter sancti Botolphj dag 1540.
Jachim Beck.
Jeg Esge Bilde tiill Valden ridder gør widerligt met thette myt obne breff at erlig welburdig mand Jachim Beck kon: m tts rentemester haffuer nw epter kon. m tts scriffuelse oc befaling igen anduordet meg mytt bekendelse breff som ieg hannom paa kon: m tts. wegne giffuet haffde paa hues dell ieg hans nade skyllig bleff offuer alle myne regenscaff aff Bergenhuss huilket kon: m tt [749 aar1540] meg nadeligen affgiffuet oc omdreget haffuer. Thij lader ieg for ne Jachim Beck oc hans arffwinge quitt oc kraffs løss om samme breff oc [holler hannom skall hand ther om ingen tiltall eller will oc skall ieg holle hannom skadesløst om hand lyder ther om nogen tilltale eller skade wdj noger mode. Tiill hues vidnes byrd trycker ieg myt signet her neden fore. giffuet etc.
Erlig welburdig mand oc streng ridder her Esge Bilde till Walden wdj egen handt venligen.
Thord Roed underretter Hr. Esge Bilde om, at han har modtaget et Kongebrev angaaende dennes Foged, som han skal have forurettet, hvilket han forsikrer aldrig at have gjort.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Br. t. D. Adels Hist. fasc. 9. No. 149, Bilde). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Venlig kerlig helsenn altiid forsendtt mett wor *wor herre, Kere her Eske, Thacker jeg etther kerlighenn ffor altt gott som y meg offthe och mangffoldelighenn bewiist och giortt haffue ffran fursthe tiid oc till thenne dagh, huilchitt jeg gansk kerligenn gerne forskylde och forthiene will, kere her Eske, noghen tiid forledhenn fich jeg myn herris naadz schriffuilse att jeg skulle haffue handlitt emodt etthers foigitt och vmbutzman oc giortt etther noghen forkorttning paa etthers godts oc rettughet, huilchitt saa sandtt hielpe med gud att jeg aldriig giortt haffuer, som jeg will haffue mytt skudtzmall till hannom selff, att altt hues ieg hannom till thett besthe her tiill haffuer kunditt helpitt, tha haffuer jeg thett giortt, och her effther gøre will liighe som jeg end nu y thenne dagh waar etthers daglighe thienner, Och ehuor jeg wdtj thenne landz ende eller noghen andhenstedtz kand were etthers tienner, etther till willge oc tienisthe tha skwlle y ffinde meg altiid gantz redeboenn oc welwillig wdj alle the maadthe som jeg wedt etther eller noghen aff etthers kand komme till tieniste willge och godhe, ther tiill wiill jeg meg gandtze godwillig beffinde ladte, Her mett etther gud alswoldigist ewindeligen beffallindis. Scriffuit paa Bergenhus octaua assumptionis Marie anno etc. mdxl.
Thord Rodt. [750 aar1540] 
Erlig welbyrdig mand och streng ridder her Eske Biilde tiill Wallenn kerligen sendis.
Hr. Klaus Bilde, der er tilsagt at möde til Herredag og Dronningens Kirkegang, forklarer, at han ikke uden yderligere Paalæg tör forlade Slottet, da Rygtet gaar, at Svenskerne ville gjöre Indfald i Baahus Len og Skaane, hvis de nu paagaaende Underhandlinger ikke före til nogen Overenskomst. Hvis de yderligere opsættes, vil han oplyse nogen Urigtighed med Tolden i sit Len, samt forespörger sig om et Anker og nogen Trælast.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 19. 1540. B). Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Edhers naadis høgmectighedt myen vndherdanig plectigge oc tro tieniste altid idmigelig forszendt mett wor herre Hogborgne fførste keriste naadige herre Ffich ieg nw kortheligh edhers nadis schriuelsse at ieg schulle komme nedher tiill edhers naadis hogborgne fførstindis myn keriste naadige ffrwis kyrkegang tisligiste at edhers naade haffde forschriffwit en almyndelig herre daig Saa verdis edhers naadis høgmectighedt at widde at ieg haffwer nw nylig ffaadt nogen tiende i saa maadhe ath ther som edhers naade icke nu bliffwer fforynt mett konghenn aff Sweriig vtj thette modhe som edhers naade haffwer laadett besøgt mett hans naadhe thaa gar her saa ffor tiendhe at hand acther strax at dragge her ffor slottett oc en partt aff hans ffolck needher i Schonne Kieriste naadige herre ffor sligge tiende schild tøør ieg jcke giffwe meg her ffraa slottett ffør en jeg ffar iddermere edhers naadis schriuelsse huor effther ieg meg beretthe schall Kiere naadige herre wilde edhers naade werdis tiill at schriffwe meg edhers naadis willge tiill her vdj huor effther ieg schall rette megh thaa will ieg gerne rette meg ther effther vsparendis nat eller dagh Kere naadige here ther som thet komme tiill nogid vpdrag emellom eders naadis høgmectig(hed) oc konghen aff Swerghe Saa thett icke nu komme tiill nogen endelig ende Thaa haffwer ieg noghen deell at giffwe edhers naadis høgmectighed tiilkende huorledis edhers naadis vndhersøtthe fforkorttis i thenne lands ortt tisligiste ethers naadis told huilkett icke lengher siden er ffor gaad en Hans Erickssen hagde slotthett thog ther nogen fforsemelsze fore Kieriste naadige herre eders naadis høgmectighed altid the helli [751 aar1540] treffoldighedt beffalindis Schriffwitt paa edhers naadis slott Bahus sanctj Michils daigh anno domini mdxl.
Edhers naadis høgmectigheds idmigge thienere Clauis Bilde Ridder
Keriste naadige herre haffwer ieg bekommett ett mectigh skønt acker oc nogle wogenskod som wor paa thett schib som edher naade fich thett koffwer aff oc ligger wnder Wigs sidde at edners naade wille werdis at biwdhe meg tiill huorledis edhers naade vill haffwit mett samme acker oc vogen skodt oc huort ieg schall forskickett them oc tisligiste mett the saggedeller oc indholt som bleff paa edners naadis schib her vndher landett
Hogborgne fførste oc stormectighe herre her Cristian mett guds naade Danmarckis Norggis Vendis oc Gottis konning hertug i Sleswigh Holstenn Stormarin oc Ditmersken greffwe vtj Oldenburg och Delmændhorst sind aller keriste naadige herre idmigeligenn thiilschriffwit
Tre Mænd kundgjöre, at Peter Haraldssön og Helge Jonssön gjorde et Mageskifte, hvorved den förstnævnte erholdt 81/2 Löbs Land i Fosse i Svidelands Sogn (Hjertdal).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Sauland, 1881). Alle 3 Segl mangle. (Se ovenfor No. 66).
Allom mannom them som thetta breff see eller høre bekenis vy effther screffne men Elo Syuortson Elo Torgrymson S(u)eninge Hellesson Q. g. oc syno kongørendis at myt varom pa Bossnesse søndagen nest effther hellgenmøsse sogom oc hørdom ia oc hander bond there aff eno halffuo Pether Harallsson aff andre halffuo Helge Ionsson med thy skillordom at thy bytte iorder syn ymellum skall for de Peter haffue hall nyende løpe land y Ffosse som er y øffste garden som lygger y Sodeland sogen som var for de Peterss egit odall, skall oc for de Peter ege tesse ior ffrelst oc hyemholt for huerriom mannom med lottom oc lyndom fysk oc fogle oc alle vedestade som lyger oc legit haffuer fra fonno oc nya vtan gardz oc ynan fra for de Helge oc hanss aruenge oc vnder [752 aar1540] for de Peter oc hanss aruenge tyll euerdelyg ego och odall At sa er y sannyngen hengom myt vorom inzegell neden for tesso vort opne breff som gyort var pa Bossnesse ar oc dag som for(si)ger
Fire Lagrettemænd kundgjöre, at menige Almue i Opdal bevidnede, at Knut Sveinssöns Fader havde kjöbt 3 Markebol i nedre Roden i Nore samt flere Gaarde sammesteds af Thorleif Jonssön, men at Odels- og Kjöbebrevene siden gik tabte ved en Ildebrand.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Sognepr. C. C. Bruun, 1856). Alle 4 Segl vedhænge.
Allom mannom them som thette breff see eller høre bekenys vy efftherscreffne sorne lagrettys mend Q. gudys oc syna kongørendis med thette vort opne breff som ere Syuord Assteson Ketyll Vlffson Tomys Kætyllsson Are Gulbrandson at myt vorom ved Opdalss kyrke konderssmøsse dag anno dominj mdxlj sogom oc hørdom at Knud Suensson at spurde oss menyg almo om thet var oss vytterlyght at Suen faderen at for de Knud haude køpth nogen husslendh y Roden som lygger y Nore sogen tha var thet vort suar at thet var oss full vitterlyght at for de Suen køpte aff Tolle Jonsson saa mange husslendh som er iij merker boll y nedre garden oc alt Koallhuss oc Assægarde Omdalen Rodbergh Brafloth och Vllysryd oc sa møgit som hand atte y Gubbegardh oc leffyt for de Tolle Jonsson y lang tyd syden kopijt var gyort oc aldry hørde vy at hand amagyt for de iord oc aldre vy annyt hørt haffue en at for de Tolleff haude ioo opborryt første pennyg oc senyst som y kop therra kom oc fyk saa for de Suen husse skade oc opbrande alle hanss breffue bode tyll odall oc tyll kop, at sa er y sannygen hengom vy vor jndzegell neden for thette vort opne breff Gyort aar oc dag som for(si)ger
Bartram Bene, Borger i Oslo, erkjender at have erholdt af Rolf Eilifssön paa Jon Berkes Vegne 141/2 Favn Vadgarn.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Med skrevet Bomærke. [753 aar1541] 
Jtem bekene yck Bartram Bene dat yck hebbe vp gebort van Raleff Eleffson xiiii#j fadem wade garn vp Jon Berke synen wegen y Gotbrandes dal Dat eyt so yn der warheyt ys so ys dyt myn egen hantschryff vnde myn merk hyr vnder geset al diis
Bartram Bene borger yn Ansilo geschreuen ynt jar xlj yn der fasten
Benkt Perssön, Lensmand i Raabyggelaget, og 6 Lagrettemænd kundgjöre, at de fastsatte Grændserne mellem Gard (nu Forgaard) og Aaseland (i Aaseral) efter de Markestene, som havde staaet fra gammel Tid.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra A. Knudsen p. Möglestue, 1865), jfr. m. Lagmanden Augustinus Olafssöns vedheftede Vidisse, dat. 15 Septbr. 1646. Alle 7 Segl mangle.
Ollum mannum teim som tete breff ser heller hører helsser vy effter skrevene mend som er Benth Persson lenssmand y Robyglagh Osmvnd Tallaghson Biermo Fosse Terkel Ossollsson Olaff Gvnnarsson Od Svenckasson och Symon Olaffsson svorne lagrettis mend Q. g. kwnnit giørinde att vy vorum y marke ganghe mellom Gord oc Osaland fond vy ta op gamle marke stenæ som stannætt haver aff gamle fond som gylle oc giævæ vare ten fyrstæ sten som star y Homslands kliv so tere fro oc y Bytte kliv oc so tere fra so mytte for Osse vand so tere fra oc y hiemmere ende y Osse vand so tere fro oc nyr y tiønnett so aff tiønnett oc nyr y beckett oc sva byder becken alth hiem y giorden garde y mellom som iii stena fra becken oc y øen oc dømde vy ty stenæ gylle oc gieffwe som stannætt haver aff gamle fond att so y sandy(n)gh her om henger vy vore jnsigell neden for tete breff som skrevett er ar effter gvds børd Md xli.
Sigurd Aslessön med Samtykke af sin Hustru Gunhild Helgesdatter og sin Sön Helge under Nerid Halvardssön Trediedelen i begge Gaarde Thveten i Hofvinbygden paa Tinnsdal samt 3 smaa Vande for den Arv, som Sigurds Moder oppebar efter Nerids Fader.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Graver i Hofvinbygden p. Tinn). Levninger af de 2 förste Segl vedhænge, utydelige, 3die mangler. (Jfr. Dipl. Norv. X No. 248). [754 aar1542] 
Thet bekennes jegh Siword Asleson med thette mitt opne breff med jaa och samtticke Gwnnell [Hellege dotter egne konne min och Hellegge son min att jeg och the haffwe vntth Nirid Hallwordson tredie partten j baade Twetten garden som ligger j Hoffwen bygd aa Tinsdall oc tredie partt j enn *filleatt med bodefast och med the smaa vand som hetter, Hette och Eidsøren och Kalffven, ffør then arff som min moder op bar efther ffader hands Nirid j ffraa migh oc mine arffwingge oc aater vnder Nirid och hands arffvingge till everdelego eggo oc alss affredis medh luttum och lunnigum som till ligger och legatt haffwer med ffiske oc fføgle och alle vedystadum till jttermere oc bettre førvari(n)g att saa j sanning ær thaa beder jeg tesse dannemen som saa hetta Torkill Nilsson oc Halvord Olaffson att hengga syn jngsegle med mino jngsegle nedan før thette breff som j hoss vaare samme tidh oc saage vortt jaa och handerband var thette breff giortt paa Dokken j Opdall sancte Vallentini dagh anno domini mdxlij
Kong Christian III tilskriver Statholderen i Kjöbenhavn, Hr. Anders Bilde, og Rentemesteren Joachim Beck angaaende den islandske Expedition, hvorom skal forhandles med Christopher Huitfeldt, om Kongens Moders, Dronning Sophies, Indkomst af Aalholms Len, om danske Undersaatters Handel paa Norge, om Seiladsen gjennem Sundet og Kjöbenhavns Befæstninger, om den svenske Konges Gesandter og Mönstring i Nörrejylland, om en Kjöbmand i Lübeck, om 200 engelske Faar, en Doctor fra Wittenberg, der skal læse ved Kjöbenhavns Universitet, samt om en Myntmester for Norge.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 20. 1542. A). 2 Helark med udvendig Forsegling.
Christian mett gudtzs naade Danmarcks Norgis Wenn
p. 1.
dis och Gottis konning etc.
Vor synderlige gunst tiilforn wiider att szom wij haffue tiilforne epther ethers scriffuelse och begere screffuit ether tiill huadt fore itt skib wij ville haffue poo then reyse tiill Islandt saa i skulle ther emodt lade tiill pyntte then Bremer Sampson och epther thij i nu poo thett ny haffue screffuit oss tiill att ther som [755 aar1542] wij wore tiillnegett att ville fragte tydt her Peder Skrams holck och Christiern Blanckes kraffuell thaa stode thee att bekomme for en muelig och skellig fragtt Ther poo giiffue wij ether tiilkiende att wij nw thes tiill behoff haffue afferdigett oss elskelige Christopher Huitfeldt tiill ether ther mett ether att skulle beraadslaa om samme Islands reyse och ville wij helst haffue samme her Peder Skrams holck och Christiern Blanckes kraffuell tyd ther som ther wore nogle aff Kiøpenhaffns Helsingøør eller andre borgere som wiille haffue dell eller partt i samme skib enthen halff parten eller tredie parten och forsende tidth ware mell och maltt thaa ville wij wnde thet thenom poo thett att rigens indbyggere motte och lere seglatien tiill Islandt och nyde then fordell som nu fremmett bruge attj ther fore mett for ne Christopher Huitfeldt offueruege altt legligheden huor møgen fisk attj behoff giøris att thee føre tilbage igien epther som for ne Christoffer Huitfeldt ether altt legligheden ther om berette kandt wij haffue och laditt forscriiffue tiill Jochim Vllenueffuer om then gegoten ketell tesligiste tiill superintendenten poo Islandtt om fysk som handt schall bestille oss tiill gode och haffue forskickett breffuen affstedth tiill Hamborg etc. jtem som i och giiffue tiillkiende och sende oss register poo thee som i haffue kundskaff poo atth haffue wdtførdtt
p. 2.
emodt wortt forbudt och besynderligen mange skuder kornn thee poo Aalholm haffue vdtskickett Thaa haffue wij ther om screffuit tiill hogborne førstinde *drontning Sophie wor kiere frue moder huor møgett kornn att hun hagde fott ther aff leenitt Thaa screff hun oss att hun faar slettest icke mere endt viij c marck Lypske aff samme leenn och inthett kornn thij ther som ther wore nogett kornn wdtførdtt thaa hørde thett lensmanden tiill och icke hynnde Och som i ere begerenndis att wiide om i schulle forfølige thenom som haffue wdtførdtt emod wortt forbudtt eller lade thett vpstoo tiill wor egen tilkompst thaa mwe i poo wor vegne lade samme wore wndersotte som seg saa whørsommeligen emodt wortt forbudt beuist haffue forfylige ther fore epther wor ordinants lydelse Item Herman Weyer att handle mett om hanss huss ere wij tiilfridts att thett epther ethers scriiffuelse vpstooer tiill wor egenn tiilkompst, Otte Stysens swendt mue i och anholde saa handt icke wndtkommer tiill saa lenge i fanger wiider beskedtt, Item som i och giiffue tilkiende att nogle wore wndersotte haffue veritt hoss ether thenom beclagenndis att theris neringe er thenom fore nedelagdtt fore thij att thee icke mue segle och føre korn vdt och haffue weritt [756 aar1542] begerenndis att thee motte løbe mett kornn tiill Norge ther att kiøbe tember eller anden ware ther fore som faller ther i riigett att løbe ther mett tiill Engelandt eller Skotlandth etc. Thaa mwe i sware thenom saa, nar the komme tiill ether och kere poo att forbudtt giordtt er att thee wiidhe well sielff att thee haffue sielff begeriitt thett och epther theriis mangfollelige begere och klage
p. 3.
moell haffue wij giordtt forbudtt och icke aff oss sielff wij lade oss och betycke att ingen haffuer større skade aff samme forbudt endt wij sielff Dog icke thes myndre ther som ther ær nogle wore wndersotte som haffue tember eller anden varre behoff som faller i Norge Thaa mwe i forløffue thenom att løbe tydt mett saa møgett korn som thee ville haffue ware fore, dog att thee schulle ingenstedts løbe mett samme temmer eller ware endt indth wdj riigett och ther sielge thett wore egne wndersotte och schulle thee haffue scriiffuelse fran wore lensmandt wdj huilckens leenn thee forbytte samme korn fore temmer eller anden ware och føre hiem mett thenom tilbage igien poo thett att thee icke skulle løbe anderstedts heden ther mett, Tiill saa lenge atth wij komme indth wdj Iutlandt hoss wore elskelige raadtt och thaa kunde wiidher beraadtslaa och scriiffue ether beskeedt tiill ther om Item betacke wij ether fore the tiding och kundskaff som i haffue flyett oss och sendtt oss wor *tolderens breff ther om bedendis ether ther fore end nu attj scriiffue wor toldener i Helsingør tiill att handth alle tiidth forfarer om vise tidinger och siden flyer oss thenom tiil hende Tesligiste befaller hanom att handt grandgiiffueligen forfarer och wformerckendis besigtiger huadt thee skiiff haffue inde som løbe giennom Sunditt, for forrederie och anden fare skyldtt, Sammeledis giiffue wij ether tilkiennde huorledis att oss elskelige borgemester och raadtt i wor stadth Kiøpenhaffn haffue screffuit oss tiill beclagenndis huadth skade som thee wdj thenne wstaadige wintters wederligtt haffue tagitt paa theris byes feste rundele och volde och besynderligen poo then rundell wedth øster porten och
p. 4.
then storre rundell wden fore wandmøllen tesligiste att wij tiilforne schulle haffue loffuit att wille finde raadtt att then gammell rundell wden for vester porten och motte bliiffue forbedrett och giiffue ther hoss tiilkiende then store besuering som the haffue mett volde att bygge stenbro att legge och anden daglige tynge saa mange ther offuer lenge siden motte haffue dragiitt aff byen ther som wij icke alle tidth hagde saa vnderstunden hiulpett och trøstett thenom och ær ther poo begerenndis wortt godhe raadtt [757 aar1542] Thij bedhe wij ether och begere attj tale mett borgemester och raadtt ther om och siden poo wore wegne offueruege mett huadt lempe thee kunde best endige och foretage samme bygning och poo wor wegne raade och *stryrcke thenom ther tiill enthen mett iordt tørff eller steenn att lade age tiill eller ellers wdj andre moodhe Item som i her Anders Biilde och giiffue tiilkiende om stormegtigiste førstis wor kiere suoger tiill Sueriigis raadt och ambasater och att doctor Pyhi skall ligge siuger poo en landsby och attj haffue forskickett tiill hanom doctor Christiern mett apteckeren och att thee Franzoske ære hoss thenom och icke wiille skilles att Thaa bedhe wij ether endt nu som tiilfornn och begere attj ingen flytt eller bekostning bespare att flye thenom god redelighedtt och hues thee behoff haffue och ther som thee ære begerenndis nogerstedts att wiille bliiffue beliggenndis att fortøffue eller huille thenom attj thaa thett tiil stede thenom oc lader forscriffue och bestille altingist fore thenom saa thee ingen brøst haffue for nogen dell hues mugeligtt er att bekomme som wij ether tilbetroo och her mett viille befallitt haffue Item som i her Anders Bilde
p. 5.
och giiffue tiilkiende att ther moo tiltenckes wdj tidhe huoo ther skall munstre och betalle thee knegkte som ligge wdj Nørre Iutlandt thij att Iochim Beck wor renttemester icke kand omberis ther fran ether etc. Thaa haffue wij forscreffuit tiill wor renttemester Iyrgen Persen i Nøriutlandt att handt retter seg epther att findee raadtt tiill saa mange pendinge och mett thennes hielp som wij hanum tiill giffuendis worder munster cch betaller samme Iacop won Nørrenbergis fennick nar tiiden ær oc handth Iochim Becks scriiffuelse ther om fangendis worder och att thu Iochim Beck ther fore stragis tiill skicker hannom munster zedelett tesligisten scriiffuer hannom all omstendig leglighedth tiill ther hoss hues handth skall handle mett samme kneckte och huor handth skal tage kledett och huor møgett huer person haffue skall Sameledis som i her Anders Bilde och giiffue tilkiende om en købmandt aff Lubeck som er bleffuit ether nogett skyldig och hand icke viille betalle ether och i ther fore haffue arresterett nogett hans gots i Køge wed iij aar før end samme kiøbmand skall nu haffue myrdt och kommett seg selff om halsen och ere ther fore begrenndis wor forschrifft tiill borgemester och raadtt i Kiøge att thee skule wbehindrett lade ether følge samme gots Thaa mwe i ther mett lade vpstaa tiill wor egen tiilkompst dog poo thett att wij liguell gerne ville och soge attj motte komme tiill ethers betalling [758 aar1542] thaa sende wij ether wortt breff tiill borgemester raadtt och byfogett i Køge att thee schulle lade samme gots bliffue ther wdj byenn wdj samme arrest vforrygtt tiilstede tiill saa lenge att wij
p. 6.
sielffuer tidth indth wdj landitt tiilstede komendis vorder eller och samme ethers gieldeners arffuinge her for inden stille ether tiill friids fore samme gield, icke wiide wij heller huem hans gots mett rette tilkommer som handth her i riigett eptherladiitt haffuer før endth wij komme sielff tiilstede och forfare legligheden ther om Sammeledis som i her Anders Bilde giiffue tilkiende om the ij c Engelske foor attj haffue giordtt ethers største flytt ther om och dog icke well ære att bekomme wden mandth kandth faa thenom aff her Iens Holgerdsens arffuinge Thaa bede wij ether endnu bode tiilhobe och huer besynderligen och begere attj legge windt poo och ingen flytt eller wmage sparre att fly oss samme ij c for enthen aff samme arffuinge eller anderstedts huor i kunde, huadtt thee koste thij wij mue endelige haffue thenom saa framptt som wij icke skulle bliffue ordløss huilckett wij icke gierne ville Tesligiste sende wij nw tiill ether enn doctor huilcken som wij haffue ladiitt forscriiffue neder fran Wittenberg att skulle lese ther wdj wniuersitetett i wor stadt Kiøpenhaffn Thij bede wij ether och begere attj sielff fylge och poo wore wegne offuerantuorde hanom ind i wniuersitetett och promouere hanom hoss thee lerdemendt och strags lade giøre hanom syn besoldinge epther som thee andre lesemester haffue, Item ther som Christopher Huidtfeldtt befaller ether om nogre skib enthen wor Dauid eller andre smaa skib att lade løbe wdj Beltt att forfare om nogen wille fordriste seg tiill att forløbe vor told attj thaa epther hans wnderuisening ville rette ether epther Sammeledis sende wij ether tuende wore breffue tiill Iyrgen Mynter och Pouell Vegtell om en mynttemester som thee skulle flye oss som wij kunde sette for enn mynttemester i Norge attj ther fore poo wore vegne talle mett thenom ther om och beramme och lade vdttegne huadt for enn stemp som ether tyckes att wij schulle ladhe stempe poo wor myntte ther i landitt och scriffue oss ther hoss all omstendig leglighedth hoss samme muster eller stemp hues ether tygkes om samme myntt och huadt wij kunde foo for enn godth mynttemester som tro wille wære Her mett giør i oss synderligen tiill villie och (forlade) vij oss ther viseligen tiill befallendis ether gudth
Screffuit poo wortt slott Gottorp løffuerdagen nest epther søndagen Letare aar etc. mdxlij Vnder wortt signett. [759 aar1542] 
Oss elskelige her Anders Bille riidder wor mandt raadt och forordinerett stadtholder poo wortt slott Kiøpenhaffn och Iochim Beck wor renttemestere samptligen och huer besønderligen.
Thord Thollefssön, Lensmand i Saudehered, bevidner, at han efter Befaling af Klaus Skytte, Antonius Bryskes Foged, i 6 Lagrettemænds Nærværelse tog Vidnesbyrd af 7 forskjellige Mænd angaaende en Ytring af Rolef Thorstenssön paa Lindem om Gunnulf Asgerssön, idet denne beskyldte Rolef for ved forleden Helgemestid (dvs: 1 Novbr.) paa Veiem at have kaldt ham en Kjetter, hvilket benegtedes af Rolef og heller ikke var hört af Vidnerne.
Efter Orig. p. Papir med Hr. Aage Nilssöns Haand i norske Rigsarkiv. Spor af 7 paatrykte Segl. (Jfr. Dip. Norv. XI No. 593, 704 og 724).
Kyendis ieg Thord Tholewsson lensmand i Sowdherrit med thette mytt obffnebreff att ieg war paa Lyndem løwerdagen nest effter paaske anno domini 1542 offwerwerendis med meg Tholeff Owaldsson Olaff Ærlansson Ion Swensson Orm Odssøn Gwnner Rolwsson oc Kolbiørn Bryndelsson sorne lagrettis mend med flere dannemend att høre proff oc skyel mellom Roleff Thorstensson oc Gwndwlff Asgerdsson effter Klaws Skøttis beffaling ærlig oc welbyrdyg mands fogett Anthonii Brysk høwsmand offwer Skyenzissel tog ieg tha først ii skellyg winde som heder Torgyls Gwnnem oc Thorbiørn Ormsson ther a bog swore med fwllen eidstaff att the wore paa Lyndem løwerdagen i ffastelagen anno eodem oc hørde att Gwndwlff thalet thil Roleff oc sagde hwad skel wedsthw ther thil Roleff thw kallet meg en kettyr paa Veyom om helgemøs thid swaret tha Roleff oc sagde eg kallett teg yngen kettyr ieg syger ther ney for sagde tha Gwndwlff saa thage teg fenden som thw giorde thet *thet oc bliff selff en kettyr saa lenge thw kant bewise meg thet offwer, tog ieg framdeles v skeelig winde som saa hedher Stenwlff Bergen Knwd Weygom Yffwer Søndstenes Thorer Kyse oc Thorer sogmester ther a bog swor med fwlden edstaff att the wore paa Weygom helgemøs thid nw seniste forleden tha Roleff oc Gwndwlff hagde nogen ord seg emellom oc icke hørde i nogre mode att Roleff kallett Gwndwlff en kettyr men thet hogde the i eed syne att Roleff bad Gwndwlff thye hand fek wel snart nok att thage ware, att for de proffsmend saa wonde oc paa syn seel oc sandgyngen swore winde wi forscreffne lagrettis [760 aar1542] mend med thette wort obffnebreff oc ieg Thord Tholewsson lyffste oc stadfeste sammestwndis for de proff oc hermyng paa kongens wegne gyld oc wbrydelig att stonde end thil yttermer bewisning tho trøcker wi wore yndzegel neden for thette wort obffnebreff som giord wor paa Lyndem aar oc dag som for screffwet stor etc.
Lindem breff
Nils Jenssön, Prest paa Holmeim, og fem Lagrettemænd i Sigdal kundgjöre, at de efter Begjæring af de fire Eiere opgik og fastsatte Delet mellem Rudstad og Helgerudstad (i Sigdal); hvis dette ikke tilfredsstiller dem, skulle de möde for förste Lagthing i Tönsberg.
Efter Orig. p. Perg. i nordiska Museet i Stockholm (fra Grimelid i Sigdal). Alle 6 Segl mangle.
Ollum mannum them som thettee breff seer eller hører Niels Jensson prest a Holmeim, Torer Glødersson Ewyn Eleffson, Mattis Elingsson, Torer Gudbrandsson, Gunnar Eleffson sorne laugrettismen y Sigdal q. g. oc sine kunnict giørende att sancti Johannis afften anno domini m d xlij vorom mydt tilbedner aff Haluord Torgersson oc Gunnar Torgersson aff eno haluo en aff andre haluo Vidar Jonsson oc Hely Olaffson at skode oc see dele oc reth endemerck emellom Rustaden oc Helgerustaden gynge vy tha szamestundis oc flere gode men medt oss oc grantskett thet, thet ligesth vy kunne effter vor samwitsk [tog tha effter tilltal oc giensuar gaff the sig tha y retthe ffor oss oc flere gode men nw effter thy at ther var hwaskett breff eller proff a hwerio syde ffunde vy tha szo fføre oc var thet vor ffulle dom at delett skal være emellom ffor nde garde oc begyntæ vy delett synst y Olhobdet oc vdaff Olhobdett oc op y hegden ther som staar en staar en stoor sten y fra then steen oc vester y en enstagen furu stoer, oc fra then furu oc vester vti en haug som iij stene staar oc syden ligeuest szo langt ynd till Loffnesseyge vedtager end nøgdis them icke thet tha skulle the være ffor laugen y Tonsberg the iij sogner y laugtingett ther nest kommendis toge the handom szamen oc vorthe fforlicthe oc ssaathe om szame dele oc gaff seg till frydz med thet dele som vy settæ. Att szo y sandhet er henger vy vore indsegle ffor thettee breff som giort var aar oc dag szom fføre syger etc.
Diels breff (om) Rustad och Helgerusta - Anno 1650 3 Aprillj er lest paa Haugenn annornede thingstuffue vdj denn mennige thing allmuis [761 aar1542] paahøer vinner jeg Aage Pederszen Gannløssze Eg. hand. - Læst och veredt vdj rette paa aastedenn ved Grimme Kind d. 7. Julij: 1681. Testerer Jørgen Hanssen Nachschoug mpp. - Læst for Reten som administrertis paa Aasteden Sund dend 16 Jullij Anno 1686. Testerer Jørgen Hanssen Nachschoug mpp. - Werett udj Rette paa Hoflands anordnede tingstue j Sigdal Grimmerud (?) angaaende d. 4 Septembr. Anno 1689 Testerer Jørgen Hanssen Nachschoug mpp. - Wdi Rette lagt paa Lindboe Sætter vold d. 4 April og 15 Jullj Ao. 1690. Testerer Jørgen Hanssen Nachschoug mpp. - Wdi Rette lagt paa omtuistende Aasteder jmellem Sund og Rolfstad Gaardene d. 12 og 13 September No. 1690. Testerer Jørgen Hanssen Nachschoug mpp.]
Nils Jude beklager sig for Hr. Esge Bilde over at have uden nogen Bröde mistet den Forlening, som denne havde givet ham, og hvorpaa han havde Nils Berildssöns og andre Dannemænds Brev og Segl, og beder nu om en anden Underholdning, da han herved er kommen i Armod.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Br. t. D. Adels Historie fasc. 9. No. 167). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Mynn ydmygelige troe tienisthe altiidt forsendt metth vor herre Kiere her Esky Bylde, tacher iegh etther storlige for alld ære och dygd som y megh mangfuldeligen altiid beuissth haffue, huilched y altiidt skulle meg velluilligh befynde tiill att fortiene effther myn fattige formuge, saa viith som myn magtt och effne seg strecke kandt y alle maade, kiere her Esky om thenn forlenningh som y flyde megh aff kongelige maiestatth, veed ieg meg y nager made ingenn sag tiill att haffue forbrotth, vdhenn att ieg talde paa thenn rett(ig)hedt som kongelige maiestattis breff vduiiser, och meg vaar veldelig tagenn fraa, och ther vdoffuer bleff meg kasth en stoer affuendt och vreede paa, szaa att ieg vdenn alld orsage bleff affue metth lenetth, huilckedt ieg haffuer breff och segell paa aff fougden Niels Beryldsønn och andre dandemendt, som neruerendis tiillstæde vaare thenn tiidt att iegh skiød mytth skodtzmaall, jtem kiere her Esky maa y viide atth ieg schreff etther tiill metth Troels schriiffuer, och feck ieg ingenn suor tiilbage igen, och beder ieg etther gierne attj vilde vell giøre for gudtz skyld, och her vdinden ansee mynn beleylighed och armoed, att iegh motthe faa nogenn suaar y genn, y szamme maade som ieg etther om tiillschreff, eller och tesligiste att maate faa nogen vnderholding aff kongelige maiestatth, szaa att ieg icke skulde lyde formøgetth armoedh, Och haffuer ieg en tiidtlang legetth [762 aar1542] kranck, och gudt haffuer laugd synn hand paa meg ellers skulde ieg lenge siidenn verett hoesz etther kiere her Esky beder ieg etther att y her vdinden for gudtz skyld och y andre maade som y viide som meg gaffnligtt kand vere ramme mytth gaffn som iegh etther vdj alle maade tiilltror, jtem moy viide att Troels schriiffuer vaar icke tiillstæde thenn tiidt, haffde hand veretth tiill stæde thenn tiid, tha haffde handt vell ther om schreffuett etther tiill, Her mett etther thenn aldsomectiste gudt befallendis, schreffuett y Bergen søndagen effther Martinj, Anno etc. m d xlij
Nelss Jwde.
Erlig welbyrdig mand och strenge riider her Esky Bylde tiill Waldenn, sendes thette breff.
To Mænd, befuldmægtigede af Gasse Thorkelssön og Thorger Berntssön, gjöre vitterligt, at de paa Grund af den megen Godhed, som Hr. Esge Bilde til Svanholm, har vist dem og disses Slægt og navnlig Gasses Sön, sal. Stig Bagge, have skjænket Hr. Esge en denne forhen tilhörende Stangkreier, der blev oplagt ved Landskrone.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Br. t. D. Adels Hist. fasc. 9. No. 176). 1 Folioark, hvoraf 1ste Side beskreven. 2 paatrykte Segl.
Vij efftherscreffne Tarald Torgierson oc Oluff schriffuer kiennis och giør witterlig mett thette wort opne breff att effther then ffulmact oc beffalning som Gasze Torkiilson oc Torgier Berenttson os giffuet haffuer att lade oc giøre paa theriis weygne om al theris handel wdj alle maede ligeruis som the sielffue personelige tiil stede wore ta ffor then mangffoldig welgierninger som erlig welbørdig mandt oc strenge riidder her Eskie Bilde tiil Suanholm haffuer her tiill dags ffornemde Gasze Torkiilson oc Torgier Berentson mett theris slecte oc wenner besynderlig then gode man Stij Bagge for ne Gasze Torkiilsons søn beuist oc giort haffuer samleydis her effther giøre oc beuisze wiill, haffue ffor ne Gasze Torkiilson oc Torgier Berentson aff en god willie ffor sliig hans strenghetz weluillighet oc vmag som han ther wdinnen hagde haffuer oc fframdelis gøre oc haffue wiil, wenlig wndt och giffuett ffornemde her Eske Biilde oc hans erffuinge: en stangkreyer som bleyff uplagd for Landskrone som for ne Stiig Bagge: hues siel saliig mett [763 aar1543]  gud tiil hørde huilked wi nu effther for ne Gasze Torkiilsøns oc Torgier Berentsøns samtyct mundelig beffalning oc scriffuelsze antuorder oc affhender ffornemde her Eske Bilde oc hans erffuinge mett al sin bøhøring oc reydskaff som nu fforffundet er mett segl roer acker oc toug kiøkenty oc alt andett att haffue nyde bruge oc beholde ffor siit eygit: huitt: ffrii: lediig oc løst for ffor ne Gasze Torkiilson Torgier Berenttson oc alle theris erffuinge beplictendis os effther szame ffulmact oc beffalning at ffrii hemble oc ffulkomeligen tiilstaae fforscreffne her Eske Bille oc hans erffuinge ffor bemelte skiib ffor huer mans tiiltal a alle maade tyl ydermeyre witnesbyrd att szaa wdi alle maade holdis skal som fforscreffuitt staar trycke wi wore signett neden ffor thette wort opne breff. Screffuitt wd(i) Kiøbenhaffn Onsdag nest effther Paaske anno dominj mdxliij.
Lensmanden og en Lagrettemand i Sigdal kundgjöre, at Ragndid Reidarsdatter erkjendte at have solgt 3 Öresbol og 1 Hud i synste Gren i Holmeims Sogn i Sigdal til Matthis Ellingssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl mangler, 2det vedhænger, utydeligt. (Jfr. nedenfor No. 681 og Dipl. Norv. VIII No. 815).
Ollum mannum them som thettee breff seer eller hører sender Haluord Torgiersson leensman i Sigdall oc Olaff Eleffsson sorne laugrettes man ibidem Q. g. oc sine kunnict giørendes att myt vorom a hestegaarden vedt Holmeims kirke huite søndag m d xliij sagom oc hordom a handerband theres aff eno haluo Ragndidt Redarssdotter en aff andre haluo Mattes Elingsson met thy skilordom att ffornempde Ragndiidt kiendes ffor oss att hun haffde seltt tidnempde Mattes iij øresbol iorder oc en hud ind y sønste Green ligger y Holmeims sogen y Sigdall met ollum them luttom oc lundom som ther tilligger eller liggett haffuer ffraa fforno oc nyo vthen gaardz oc ynnen met fisket oc føglæ oc alle vedestede y votho oc tørre y fraa seg oc syne arffuinger oc vnder ffornempde Mattes och hans arffuinger till ewerdeligen eyghe frelst oc hiemholt oc akierlauss oc alz affredes ffor hueriom manne Jtem kiendes oc tidnempde Ragndiit att haffue opborett øuste penning oc mynste oc ollum ther emellom effter thy som y kopett theres kom [764 aar1543] Till ythermere beuisning att saa er y sandhet henger vy vore indsegle neden ffor thettee vort obne breff som giortt var a Holmeim aar oc dag som fføre siiger etc.
Sex Mænd kundgjöre, at de efter Begjæring af Oluf Kamp, Erik Urups Foged, paa den ene Side og Anders Helgessön paa den anden opgik og fastsatte Delet mellem Klepperaasen og Spisholmen (Spisholen) i Ramnes efter Vidnesbyrd og Brev, samt at Erik Urup senere var paa Skoven og fandt Delet rigtigt. - Sorenskriveren Ole Tjeraas og 5 Lagrettemænd i Arendals Skibrede udgive 1611 en Vidisse af Originalen.
Efter Vidisse p. Perg., tilhörende Hr. Ludv. Chr. F. Rode i Tönsberg. Alle 6 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. X No. 654).
Thette bekiennes wij effter skreffne mend. Tosten Ormszøn, Hellie Enerszøn Giest Perszøn Tord Findszøn, Gutorm Perszønn, Oluff Jenszønn, kundgiørindes att vij wore paa en dellegang, jmellem Klepperaaszenn och Spiszholmenn viii dage for pintzdag .m. d. xliiii. vore wij laugliig tiilkrauffde aff Oluff Kamp Erick Vrupz fougiitt aff enne halue, end aff andre halue Anners Hellieszønn, att wij skulle skaade och se dellemerke jmellem Klepperaaszen och Spiszholmen. ginge wij da och adhougde dellemerke, kunne wij daa ei [annett se. end ath Spiszholmen aager op y Klepperaaskleff som en stor helle liigger som Anners widniszbreff jnneholler, och saa wester fraa hellen, och y ij stenne som staae oppe y brottet, oc saa der y fraa, wester y høie bergit som heller norder, oc deden wester y Kroszbeck som renner or Klepperaasmyr, Spiszhole eiige norden fore oc Klepperaas synden fore, Hadde och Alff Syuordszøn y sinn herming aff sinn faders ord och bad siig saa gud hielpe at dett er reth delle, Hørde wij och ath paa den tiidt ath erlig och welbyrdiig mand Erick Wrup war paa skauffuen hellig kors afften der nest epter; ath hann wista. at wor dom maa were *were wedt mact, at saa y sannen henge wij wore jndszeglij for dette breff. Bekiennes wij eptersk ne Oluff Tieraas suorne schriffuer ij Arndall skiprede, Hellie Temb Eleff Tuffte, Klemmet Panne Oluff Borge, och Sören Riostadt, laugrettiis mend der samme stedz giöre witterliigt ath anno 1611 then 28 Jannuarij paa Sundby stemne(stue) er seiitt och offuerlest ith papirs breff met femb wskadde hengendis jndszegle nogiitt reffuiit wdaff bogstaffuene dog ordene siunliige ord fraa ord som forskreuitt staar. Tiill widniszbyrd met woritz zigneter vnder trycthe. [765 aar1544] 
1628 denn 13 Octobris lest for rette paa Spiszholle for ij(?) dannemendt. Allex Mogenssen. Eg. Hand.
Ni Lagrettemænd bevidne, at Peter Olafssön solgte til Nils Perssön sin Gaard Gröva i Vefsen Sogn i Alstehaug Prestegjæld paa Helgeland og modtog Betaling derfor.
Efter Orig. p. Perg. fra Vefsen. Brevet er forsynet m. et skrevet Bomærke og har havt 7 Segl, hvoraf nu kun 5te vedhænger, utydeligt.
Ollom monnom ssom thette breff hender ffore att komme bekenness ieg [Olaff Trondson Erick Jonson Andress Jonson, Haluard Arneson, Andress Halstenson, Laffranss Olafson, Torleff Tostenson, Nilss Amvndhson, Per Olufson ssuorne laurettiss mend med dette vort oppne breffue, thet vij vorom paa Dordstad ssvnnedagen effter Martinss messo dag anno dominj mdxliiij quede gud(s) oc syne, gørrom vitterlig ffor ollom, thet vij ssogom oc hørdom a handebandaa thera thett Peder Olafson sselde Nilss Person iord sina ssom Grøffua heter som ligger vti Veffsne sogen paa Hielligelandde vti Alisthehug preste gelde, med alle the luttom oc lundom ssom dertill ligger oc ligitt haffuer ffraa ffielss oc ffiere med holt oc hage vathn oc vedestade som der till *ligit oc ligitt haffuer till euigh tid vndan ssig oc sijnom eruingom oc vnder ffornemde Nilss Person och hanss eruingom till æuige egu akeru losth *huor hueriom manne, bekendiss thaa ffornemde Peder Olufson thet hand haffde vpp boritt aff ffornemde Nilss Person ffullan penningh oc meran ssom ij kupp thera kom ssom vell att nøger primo j hesth iij skeder j marka kethel i#j marka ketel ii allne deffuenter j oxsæ om i mark i suerd ffore i mark, oc H(a)luard vti Løffanger j mark ssom hand gaff allom sisskom som løper paa ix mark. Till yttermere vissen oc sanningh her om hengom vij vorom insigle neden ffore dette vortt oppne breffue som giortt var pa Dorstad aar oc dag ssom ffore star.
Ni Lagrettemænd bevidne, at Peter Olafssön solgte sin Hustrues Halvpart Gröva i Vefsen og Brødrene Olaf, Lorens og Peter Sigurdssönner den anden Halvpart til Nils Peterssön, og at de oppebare Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. fra Vefsen. Brevet har fire skrevne Bomærker og Spor af 2 paatrykte Segl. [766 aar1544] 
Allum manum som tthette breff hender ffare atth komme kiennis wy eptter skreffne, suarne laghretthis menn som ere, Olaff Tthrondhsønn Ereck Jenssønn, Anders Jenssønn, Haluardh Arnessønn, Anders Halstensønn, Larans Olaffsønn Ttarleff Tthostennsønn, Niils Ammundhsønn Peder Olaffsønn, med tthette vortth opnne breff, att vy worum paa Dolstadh, sunnedagenn nest eptther Marttinis messe dagh anno domini mdxliiij, och hørdum att Peder Olaffsønn, saldee Nils Pedersønn heltthenn j Grønne (dvs Grøue) som hustru hans tthiill kom, som liger vttj Veffsne sokenn, vp med eluen, vdj Aleste haugh presthe gellhdh, paa Helghelandh, jtem tthenn andre heltthenn, køptthe hann vttaff tthesse iij brødre som saa heitter, Olaff Lara(n)s Peder Siurdh sønner, med lutthum och lundes vatth(n)um och veidhestøde, som tther tthill ligger och liggudh haffwer ffraa ffielss och tthill ffiere, tthill evindelighe egnn, v(n)dann dem och deris eruinghe, och vnder ffornemmede Nilss Pedersønn och hans eruinghe, tthiill ewindeleghe egnn, hwarum mannom akere lausth, bekiennis och ffornemde Peder Olaffsønn atth haffwe, vpbariidtth, tthesse eptther skreffne pennighe aff ffornemdhe Niilss Pedersønn fførsth j hesth iiij skeider och i#j marck vdj kaapar kietthzlee, och ij alne deuentther j vxsee ffor j marck, j swerdh saa gaatth som ein narsk marck, jtem gaff Hallwardh vtthij Lawuangher j marke verdh vdj samme jørdh, som allum hans siiskienn tthiill kom, jtem latther och Peder Olaffsønn, segh vell attnøghe, med tthessee vpbarne penighe, som ttheris kiep vari(dh) haffwer, jtem latthe och tthesse iij brodre segh vell attnøighe, med tthee pennighe, som tthee haffuer vpbaridh, primo iij skeidheer, och j grytthe saa god som ij marck, och kapar ketthle ffor ij marck och j koo iij ttønner kornn ffor j marck, atth tthette saa er vdj sandhedh, och tthiill ytther mere vitthnis byrdh tthrycker vy fforskreffne lauretthis menn jnseghlee neden ffor tthettee breff som giortt vaar paa Dolstadh dagh och aar som fforskreffwedh staar. - [och i#j dalle da gaff ieg till kircken gud . . o . . . s . . . . . .
Tre Lagrettemænd i Sundal gjøre vitterligt, at Haakon Nilssön atter har kjöbt af Hallvard og Thrond Olafssönner sit eget gamle Odelsgods nemlig 1 Spands Leie i östre Mosgerd og 11/2 i Öresund, som Haakons Fader tidligere havde solgt til dem.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Iver Brekhaugen i Sundal 1852). Alle 3 Segl mangle. [767 aar1544] 
Alle men som ttetta breff see heller høre helzsom wj efter skriffne Halffvord Olofson, Steinar Ericsson, Oloff Arnesson ejdsworne lagrettis men ok jnbyggera j Ssundal kærlega med gud, gørom veterlig ath wj wetom før gudj sant ath vara ath Hokan Nielsson haffuer betalat Halffuord Olofson, ok Tronde Olofson meste pening ok mynste før set eget gamalt odal, som Nielss Hokansson haffde teim ssaalt ssom ær ein spanss leiga j østre gaardenom Mosgærd, ok i#j j Øresunde vndan teim ok teress ærffuingom ok vnder Hokan Nielsson ok hanss erffuinga tyl ewere(li)ge ægo ffrit ffrelst, ok aakera løsth, ffør, hwariom manne, Tyl sanningh, och ret wetness byrd latom wj hengia woor jnsegle neden før ttetta breff, ssom skriffwat war paa Hofz preste gaard j Ssundal anno dominj 1544
Nils Jörenssön, Prest i Hjertdal, og to Lagrettemænd kundgjöre, at Svenke Thorstenssön solgte til Nerid Jonssön 4 Markebol i Aasen og 2 Markebol i Sturud i Thudal Sogn og oppebar Betalingen; Grændserne for det solgte angives.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Aasen i Thudal 1882). Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 409 og IX No. 423).
Allom mannom them som [thetta bref] see eller høre bekennis vy efftherscreffne Nylss Jørensson prest y Hyerdall Haluord Euynsson Olo Syuordson lagrettis men Q. guds och syne kongøre ath myt vorom pa Bøn y Tydall sogen mondagen nest fore pyngxdag Sogom oc hordom ia och handerband there aff ene haluo Suenke Tornstensson en aff andre haluo Nerydh Jonsson med thy skyllordom at fornemde Suenke selde och affhende atter de Neryd iiij marker booll y Aassen oc ij markerboll y Sturud oc y delet (?) mellom Assen Tueden myt y Aassebreche oc y Kyrkefield (?) oc so y ytterste tyøn y Lort tyøn (?), y fra for de Suenke oc hanss aruonge oc odall oc vnder atternemde Neryd Jonsson och hanss aruonge oc odall tyll euerdelyka e[go med] lotom och londom fysk och føgl oc alle vedestæde som y for de Aassen (och) Sturud lygger eller leyt haffuer fra fonno och nyæ vtten gards oc ynden oc er sa thet noghen (?) agenger samme iord tha skall for de Suenkis iord sta tyll veds, [kendys] oc tytt nemde Suenke at hafue oppeboret første pen [768 aar1545] nyng och senyste som y kop theyre kom at sa y sandhet hengom vy vore inzegell neden for thet vort opne breff gyort i Tudale dagen som før syger Anno dominj m d xlv.
Then 27 Maij A o 1605 wor thette breff wdj rette for 6 mendt paa Aaszen y Tuffdall
Tretten Mænd af Hofs Sogn i Solör dömme angaaende Engen Skattesæter i Vaaler Sogn sammesteds mellem Opsidderne paa Gaardene Vaaler og Jardrem, Olaf Haakonssön og Edlin Halvardssön, hvorved Engen tilkjendes Vaaler i Sommerhalvaaret (med Ljaa og Rive), medens Jardrem senere paa Aaret og indtil 3 Mai har Ret til Beite sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Universitetets Dipl. Saml. 1846). Af Seglene mangle aldeles No. 4 og 6 samt endnu et Paar; de övrige tildels utydelige Bomærker.
Ollum mannum them szom thette breff sia eller høre bekienes vij effter skreffne mendh i Sollør i Hoffz sogen Guttorm Annundsson Thore Thorkilsson Arne Bendsson Siwordh Siwordsson Biorn Annundsson Bottol Gundersson Powel Hongersson Olaff Thorstensson Halword Olaffsson Olaff Gundersson Ammund Thorelsson Per Olaffsson och Trondh Olaffsson ath vij vorum i Vale sogen paa en engh szom heder Skatteseter szom liger vesten elven vten Braskerested fooss daa vore vij der paa for ne engh xxiiii mendh oc kongenss fogde Hanss Ivde och vorum wij der sancte Seniwe dagh anno domini m d xl v qwade och kraffde for ne Hanss Ivde xxiiii mendh ath skelie dij mendh ath szom trette om for ne engh szom saa hette Olaff Hogonsson och Edlin Halvorsson holde dij handum szamen ath dij villa, holle och haffwe szom danne mendh denum giorde i mellum Hanss Ivde forneffdett oc raa paa konnonss vegne for dij szaa konningen eyer szaa vell i Vale szom i Iaderim och forbøø Hans Ivde dennum ath gaa fraa vgiortt maall och demde dij xxiiii mendh ath Vale skvle haffve dendh for ne engh Skattesetter met lyæ och riviln och dendh i Iaderim sider handh skal haffve beden och intett anett haffue aff for ne engh endh beden och hollde aff om korsmess om voren och den szom sider paa Vole handh skall haffue sin hest i hegn men hand slar for ne engh til yter mere bevissni(n)gh henger vij vore indsegel neden for dette vortt opne breff szom giortt vor aar och dag szom for siger
Thette breff haffuer jegh Niels Stub lagmand i Oslo sagdt ved macht [769 aar1545]  saa lenghe thet driffues met odals breffue eller gamle och betre vitne anno domini 1576 then 10 dagh Septembris. - Denne Dom stadfæstes 12 Juli 1577 af 24 Mænd af Solör og Österdalen, hvilken Dom er sigillat. forb. med det ældre Brev og læst paa Oslo Raadstue 15 Octbr. 1590.
Nils Jenssön, Prest paa Holmeim, samt Lensmanden og en Lagrettemand i Sigdal erkjende, at de hörte, at Nils Reidarssön med Samtykke af sin Hustru Ingeborg Gudmundsdatter solgte 3 Öresbol i synste Gren i Sigdal til Matthias Ellingssön og (hans Hustru) Thoron Reidarsdatter men forbeholdt sig Aasæde paa Gaarden mod at svare fuld Aabod og Landskyld.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se ovenfor No. 674).
Vii effterskreffne Niels Jensson prest a Holmeim Haluord Torgerson leensman y Sigdal Olaff Eleffson sorne laugrettesman ibidem bekiennes att vy vorom paa Holmeim m d xlv søndagen nest for Simonis et Iude sogom oc hordom aa at Niels Rederson solde Mattis Elingson oc Tarand Reders dotter iij øresbol iorder vti sønste Green y Sigdal med iaa oc samtyck Ingeborg Gudmundzdotter egen kone hans med fult handerband vthen gordz oc innen frelst oc hiemholt oc akierloust oc alz affredes for hueriom mannom y fra seg oc syne arffuinger oc vnder for de Mattis oc hans arffuinger til ewerdelig eige kiennes oc for de Niels y same handerband att hand haffuer opboret øuste penning oc første oc allen ther emellom som y kopet theres kom Oc skilordet Niels thet y thet handerband at han vill haffue osæde paa gorden for fullen obodt oc landskyld att saa y sandhet er henger vy vore indsegle for thettee breff som giort var aari oc dag som føresiger etc.
Hr. Eske Bilde oversender Kong Christian III en fra Peder Hanssön (Litle) paa Akershus modtagen Skrivelse, hvoraf erfares, at Provsten i Oslo Nils (Henriksön) Skriver er afgaaet ved Döden, samt beretter om en til Helsingör for Storm indkommen Boiert, som Skotterne have taget under Ostfrisland, og udbeder sig Kongens Befaling, om hvad han skal gjöre med den og Egetömmeret, hvormed den er ladet.
Efter samtid. Afskr. i danske Rigsarkiv (Br. t. danske Adels Hist. fasc. 9, No. 204, Bilde). Brevform; uden Segl.
Hiøgeborne fførste stormectugste herre oc konning ætthers kon: maie tt: myn wnderdaninghe weluilighe oc tiillplictug troe thieneste altiid forszend medt wor herre. Naadigste herre oc [770 aar1546] konning giffuer ieg etthers kon: maie tt: wnderdaningen tiilkendhe att Peder Hanszens schriffuelsze aff Aggershws kom meg tiill hendhe vttj thesze neste forledene daghe: som handt haffuer tiillschreffuit etthers ko: maie tt huilcke ieg nw epptther hans begeringhe skicker tiill e. kon: maie tt: huor aff e. kon: maie tt: kwnde idermere erffare hans wiilie endt ieg kand nw schriffue, Dog fformercker ieg att (then almectugste gudt) haffuer kaalledhe Niels schriiffuer som hagde prosteryt vtj Obsloe: medt sallig ihwkomelsze, Thii er thett well synderligen for nøden behoff att thett riget moetthe igen besørggis medt endt goede wiisze forstandig mandt tiill endt canceller: then som troligen wiill ramme oc wedhe then faetige [mands oc myninghe indbøggers gaffn oc beste oc behielppe huer oc alle log oc retth: Fforhabindis att etthers kon: maie tt: [oc will her wdinden nadeligen oc gwnstligen besyndhe etthers kon: maie tte faetige indbøgerris beste: wttj then landts [ordtthe ortthe etc. oc seetthe end goede [wiiss forffaren mand wttj samme befalling etc. Naadigste konning wiilde etthers kon: mai tt: oc werdis att wedhe att y thesze neste forgangen daghe: kom hiidt ind for Helssingøør end boyrtt [y end stor storm oc mast løsze oc er [then laadt mett egge tymber: som the Skotther haffue taagit mett andre fflere skiib wnder Ostfriislandt, Thaa jeg formercke att sadanne end boyrtt war komen ind vtj Swndit lodhe ieg then hentthe hiid [ind for Kiøbinhaffuen paa wiider beskeedt ffraa etthers kon: mai tt: ther om, Oc er ther inghen Hollender paa samme boyrtt: meden vj Scotther: The haffue wnderuist meg att the tog samme boyrtt wnder Osthe Friisslandt: dog [iordhe the [syghe thennem icke atth wedhe: aff huadt steedt eller by then hører hiem: men then tiidt the tog then wdj siøen medt v eller vj andre Hollender skiibe: Thaa schulde samme Scotther haffue giffuit alle the fongher som ware paa samme [Hollender skiibe et skiib løsze ighen: paa huilckit skiib att the kwnde beredhe therris liff tiill landt etc. Men huorledis ther om er maae gudt wede, huadt heller the beuiste thennem sodanne wellgierning eller eye etc. The Skotther skulde werit sex [orlogs skiib y then fflode: ij store kraueller oc iiij barker Oc syghe thesze som hiidt komme paa for ne boyrtt att the haffue bestellingh aff raadt y Scottland att taaghe paa the Hollender: Engellender: oc [Zellan Sieellander etc. oc icke paa Danmarck Franckrige: Suerig: eller paa Østerster steederne Dog haffue thesze huercken bestiillinger breffue eller nogen copie aff therris bestilling men syghe att therris ammerall [771 aar1546] schulde haffue sadanne therris bestiilling. Huorledis etthers kon: mai tt: wiill haffue thett nw mett thenne boyrtt [om ieg schaall lade tiimberit wpskiibe som samme boyrtt er ladt mett thaa er thett well her nøtigt oc behoff : wiilde etthers kon: maie tt: ther om giffue meg etthers nadis wiilie mett thett første tiilkendhe: then schaall bliffue her beligindis paa wiider beskeed fraa e. kon: ma tt: Andit synderligt wedhe ieg icke paa thenne tiid att schriffue e. kon: ma t: tiill: Men e. ko: maie tt: liff sieell mett eth goetth frederligt oc christeligt regementte then almectugste gud befallindis i ewiighed. Datum Kiøbinhaffuen sanctj Joannis afftthen midsommer ar mdxlvj.
E. ko ma tis wnderdanige wiilige troe mand oc thienere Eske Biilde rider.
Copie aff myn schriffuelsze tiill kon: mai tt: wdscreffuit aff Kiøbinhaffuen sanctj Ioannis afftthen midsommer ar mdxlvj.
1546 solgte Knut Olssön sin Hustrues, Birgitte Mogensdatters, Gods, to Punds Leie i i indre og ytre Nesdal i Lodens Sogn (Nordfjord) til hendes Broder Sigurd Mogenssön i Bödal. 1575 paatalte Knuts Sönner, Anders, Rasmus og Olaf, dette Salg og fik da yderligere 101/2 Daler for Godset af Elling (Sigurdssøn?) i ytre Nesdal samt 31 Decbr. 159*, da de boede paa Ulvestad i Vatne Sogn paa Söndmöre, af Sigurds Sönner, Lasse i indre Nesdal, Mogens, Amund og Sigurd i Bödal samt Peter i Brekke 9 Daler af hver, medens Sigrid paa Myklebostad (i Helgheims Sogn ?) og Ragndid paa Flytied tilsammen betalte 8 Daler.
Efter Orig. p. Perg., tilhörende Elling Kolbenssön Bödal i Loens Annex i Nordfjord. Alle 4 Segl mangle.
Wy efftersch ne Anders, Raszmus, och Oluff Knudszøner paa Wlffuestadt i Watne kirckesogn paa Sundmør kiennisz och giøre witterligt for alle met dette wort obne breff, att aar 1546 haffuer waar ecte fader Knud Olszøn saalt och affhennit fra sig sin hustruesz gotz Biritte Mognszdaatters waar ecte moders tu punds leye i Bø, i Jndre och Ytre Neszdal liggendis i Lode sogn, till waar moderbroder Siurd Mognszøn i Bødal, som itt welbeseglit breff der om formellder. [772 aar1546] Siden haffue wi for ne Anders, Rasmus och Oluff Knudszøner det aar 1575 anckede och paatalet samme waart faders kiøb, och bleffue der om wenligen och wel forliigte och fornøyede met 101/2 daler om for ne gotz, som det andet breff wiidere oc klarere formellder. Dog haffue wy icke endnu ladet osz her met nøye, menn endnu paa ny igen samme kiøb, och fordrag paatalet det aar 159.. , paa ny aars afften i Bø och Neszdal, och foruden huesz wi haffue anammitt och opbaarit aff Elling i Ytre Neszdal, kiennisz wi osz nu paa ny, samme tiid att haffue opbaarit disze eptersch ne penninger aff Lasze i Jndre Neszdal, Mogns i Bødal, Amund dersammestedis, Peder i Brecke, Siurd i Bødal, alle Siurdszøner, aff dennem huer for sig 9. daler, deszligeste aff Sigrid paa Myklebostadt, och Rannj paa Flytied, 8 daler huilcke penninger wi kiennisz osz att haffue opbaarit thill gode rede, wdi sølff och gode warer saa att osz welatnøyesz wdi alle maader. Thi affhenne wi endnu samme gotz aldelisz ifra osz och waare sanne arffuinger, och rette epterkommere, wnder for ne Siurd Mognszøns arffuinger, huer till derisz rette anpart som de met all rette wiide sig till att regne, saa gott som for ne Biritte Mognszdatters anpart nu were kunne eller herepter forbedrisz kand, friit och frelst wnder dennem och derisz arffuinger, met alle sine luter och lunner, som thill samme gotz nu ligger, eller herepter tilleggisz kand intet wndentagendis som bedre ær att haffue end att ombere. Och kiennisz osz nu att were wel fuldnøyet paa waarisz, och waare tir søsters wegne huesz fuldmectige ombud wi samme tiid haffde. Till sanningen her om wnder waare incigler. Och tillbeder wi disze dannemend Rasmus Seten, Huglick i Loden Peder och Salue dersammesteds, lagrettiszmend for osz att forsegle dette breff, som waare offuer denne forligelsze. Actum ut supra.
Lest paa Bruynestad den 10 April A o 1657 Søffren Christensen. E. hand.
To Lagrettemænd i Hofs Sogn kundgjöre, at Klement Audunssön solgte 3 Öresbol i Kolstad i Hofs Sogn paa Vestfold til sin Frænde Halvard Paalssön for 7 Lod Sölv og 1 Sengklæde til 2 Lod, da hans Medeier Anund Thorsteinssön ikke vilde kjöbe samme, samt at han oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Lardal 1851). Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III. No. 605 og 995 samt V. No. 1132). [773 aar1547] 
Ollom mannom them som thette breff see eller høre sender Johanss Asbiørnssøn ock Ellijngh Mattissøn sorne lagrettis men i Hoffz songh kunnott gørendis ath vij vorom pa Bærgh i Hoffz songh sancte Gærtrvss afften anno domini Mdxlvij saagom vij oc hørde ja oc handerbonde ath Clæmmett Vdenssøn selde Halvordt Paaelssøn iij ørisbol i Kolsta som ligger i Hoffz songh oc i Raabygge skyprede pa Vestffollen for vij lodt sølff oc eth sengerklæde gott om tw lott sølff i ffron Clæmmett Vdonssøn oc hanss arffvijnge oc vnder Halvord Paaelssøn oc hans arffvijnge medt luttom oc lundom som till ligger oc leget haffwer i fforne oc nye vthen gaardz oc inden ffrelst oc hemhult oc aakærelust for hwariom manne til everdelige egho oc alth affrædis oc var thet laglige opbwdit iij gonge mijn samegenss man oc han ville icke køppett som hedt Anund Tostenssøn oc han samtyckte koppett æffter thy ath iegh soalde myn ffrende thet jtem kendis oc ffor-nemde Clæmmett for oss ath han haffuer bwrid mynste penyngh oc mæste som i kop theris kom Til yttermere vijsse henger jegh mitt indsegle medt tesse gode menss som ffore screffuit staar som screffuit ær aar oc dagh som ffore syger.
Thord Thorbjörnssön sender Hr. Esge Bilde Hval- og Sælspæk samt Fiskevarer, hvoraf der iaar er lidet, samt lover senere at skaffe Maarskind og Rhinsgylden; Bönderne have hos Christopher Huitfeldtklaget over Landvorden, som han dog for störste Parten har faaet udbetalt, og som ogsaa paa Frostens Lagthing er bleven ham tilsagt af Christopher Galde og Lagmanden.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Br. t. d. Danske Adels Hist. fasc. 9. pars 3 No. 206, Bilde). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Mynn welwiillige plictuge tro thiennisthe nw och altiidt forszenth meth wor herre. Kiere herre szendher ieg etther meth Pædher Siwndesszenn borger wdj Kiøbinhaffnn vj t ner hwalspeck, j t ne sielspeck, vij raff, xvj wogher roskering xiiij woger rundfisk och ii#j wogher wdskodenn fisk som wor bleffuenn woidth och kiøbmandin icke wildle haffue. Kiere herre skuldle ieg well haffue szenth etther merre, menn thet wor icke fangeligt for thii ther fiiskedes liidith wdj thette aar och icke fick ieg etthers briiff eller [774 aar1547] schriffuelsze førre en ieg haffde soldt fiskin, Menn maarskindt will ieg flie etther the allerfleste mig kand werre mweligt y thenne tilkommindis winther thisligiste will ieg y lige maade giøre mith største fliidt ther till ath ieg kand flie etther thet allermeste Renske guld mig kand werre mwligt och ther wdj ramme etters gaffn. Kiere herre haffuir bynderne werrith hoesz Christoffer Hwittfeldt och beklageth thennom om then landwore och werrith begerrindis aff hannom ath hand skulle were thennom behielpelige hoisz mynn herris naade ath the motthe bliffue samme landwore qwitt och wildle the icke gerne haffue giffuit hinde wdt y jaar men dogh haffuir ieg fangit hinde meste parthen och wor ieg paa Frostens lagtinge ther y retthe meth thennom som saidt mig offuir hørrig och wille icke hinde wdt (giffue) Tha bleff mig saa tiill sagt aff Christoffer Galle och lagmanden ath the skuldle nw giffue hinde wdt baade for y fior och for y jaar och tha then sag tiill giffuen for therris wlydelsze. Kiere herre haffuir ieg schriffuit etter ald beskeden tiill meth Pæder Siwndesszen baade om the ene errinde och om the andre, szaa y kunde wiide ath rette etter epter. her meth etter gudt aldsommectugste beffallindis. Scriffuit y Bergenn fredagen nest epter sanctj Laurentz dagh anno dominj mdxlvij:
Toer Torbiørnszen:
Erlige welbyrdigh mandt och strengh ridder her Eske Bildle tiill Swanholm synn kiere herre ydmygelligen tilscriffuitt.
Peder Hanssön (Litle) tilskriver Hofmesteren Hr. Esge Bilde angaaende den i Anledning af Kongens paatænkte Ankomst til Riget paabudne Gjengjerd, som han forklarer det umuligt nu at kunne indkræve paa Grund af den herskende store Dödelighed og Pestilentse, hvorfor en Mængde af hans egne Folk have bukket under; han tilraader derfor heller at tage Penge istedenfor Gjengjerden og at sende en Mand, der kan modtage og gjöre Regnskab herfor, da han selv ingen har, som kan udföre det, efter at 4 af hans Skrivere ere döde tilligemed 24 af hans Svende og alt hans Arbeidsfolk.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Br. t. Danske Adels Hist. fasc. 9, No. 210, Bilde). Brevform; udvendig forseglet.
Venlig kerlig helsen altiidt forszent mett gudt. Kerre her Eske frende oc szinderlig gode venn betacker jeg eder ganske [775 aar1547] gerne for alt gott szom y modt mig altiidt giordt oc biuist haffuer huilckitt jeg altiidt ganske gerne mett eder forskylle oc forthiene viill vdj hues mode jeg kandt aff min fatig ringe mackt oc formuge, Kerre her Eske giffuer jeg eder venligen tiill kende attj torszdags fick jeg min herres breff oc eders ther hoesz om en geengerdt her aff lennen jeg skulle lade tage tiill hobbe lengst fran handten ope i landitt oc lade slacthe oc szalthe oc foruare thet vell men jeg skulle forholle thet i thj neste leen her om kring Agershus tiill hans naades tiill kompst tiill ferskmadt Kerre herr Eske saa giffuer jeg eder ydmøgelig tiill kende att ther thet gulde min halsz tha er thet mig icke mugeligt att fange sliig geerd offuen aff landitt thenne tiidt aars oc ther jeg en skønt haffde thet tiill hobbe tha vedt jeg icke saa møget tre eller szalt att bekomme att for varre thet mett for thj her er alt landitt szynden fieldtz bespent hordeligen mett døed oc pestilentie att mandt kand icke gøre i pund szalt falt huerken dyrt eller leett jeg haffuer liidet stoer nøed føer en jeg fick slacthted tiill slotz behoff ther døde paa slacther bencken x eller xij folck jtem for meller oc hans naades breff att huerrij x bønder skulle giffue x sziider flesk oc j oxe Saa giffuer jeg etther ydmeglig tiill kende att her vdj lennen er icke slig flesk att bekomme icke er thet heller mugeligt att fange her vdj lennen slig oxen mett minde hans naade viille haffue ij kør vdj steden for en oxe ther szom hans naade viill icke haffue szøelff for gerden ope i landit att hans naade viill i for ens haffue fri vd tha staar thet icke tiill att faa vdt føer en om sanctj Laurentz dag thj her er nu en stoer frost vdj landitt oc en partt aff lennen streker szig xl mille vegs op i landitt oc er møget arm almugh vdj blandt jeg sziiger eder foruist att her vdj lennen faar hans naade icke flesk vdt thj her er de thuszin bønder ope i landitt szom aldrig otte suin eller gesz i szine dage jeg haffuer skreffuitt hans naade tiill att mig tyckis best att verre att the gaffue szølff ope i landitt the szom szølff kunde komme aff stedt oc hans naade loed føre huidt mell oc malt oc flesk oc kiødt i then stedt for the pendinge thj thet staar icke tiill att faa sla(c)thet oc szalthet noget vdj thette aar, icke faar mand heller anditt en haffre malt oc bygmell alle thisze leenn her vd mett szøen oc her nest vedt handen viill jeg lade staa mett gerden tiill hans naades tiill kompst saa neer vedt handen att the kunde føre vdt huer vge szom hans naade haffuer behoff oc ther szom the kunde icke komme flesk aff stedt ved szøe sziiden att hans naade viille skriffue mig [776 aar1547] tiill huadt the skulle giffue i steden for fleskitt vdj szølff eller andre pendinge szom hans naades gaffn vorre. Jeg viill nu lade tinge vd nest om kring oc langs søesziiden oc lade staaen rede szaalenge jeg for hans naades skriffuelsze. Sammeledes viill jeg tiill sziige them att thet meste flesk the kunde komme aff stedt att the skulle foruare thet vell Kerre her Eske saa beder jeg eder for gudtz skyldt oc verre mig behielpelig hoesz hans naade att ther motthe en faa beffalning enthen her vdj landitt szom boer her omkring oc haffuer hans naades leenn och haffue en føge ting att bestelle eller hans naade viilde skicke en her op att annamme szamme gerdt thet vedt gudt szaa vell jeg haffuer regenskaff noch paa mig thet er mig icke mugeligt att tage then gerd paa mig mett forthj mitt folck erre vd døde for mig jeg haffuer jngen att sla min liidt tiill oc gaar her en part siuge jeg kand jnthet gaffn haffue aff thennom oc ved jeg icke huor lenge gud viill spare mig liffuit her er død iiij aff mine skriffuer oc xxiiij aff mine suenne och alt mitt arbedtz folck, huilcken ther skall tage then gerd jnd hand kand jnthet anditt tage varre hand haffuer noch att bestelle mett then for hand skall selffuer skiffthe hinder vd om thet skall gaa rett tiill jeg viill registrere mett klare registher her ved søesziiden oc nest om kring oc op i landitt viill jeg lade staa szaa lenge jeg for hans naades skriffuelse thj beder jeg eder for gudtz skyldt attj viille giøre for gudtz skyld oc verre the fattig mend behielpelig hoesz min herre mett itt gott ord i viide best landtzenz lelighet her vdj landit Kerre her Eske giører thet beste her vdj szom min gode troe er tiill eder att jeg motte bliffue thet regenskaff quitt mett then gerdt Kerre her Eske huor i viide att bruge mig vdj thenne landtz ende tha raader oc biuder offuer mig som offuer eders ven her mett eder then almectigste gud beffalindes tiil euig tiidt skriffuit paa Neszøen sanctj Seuerins dag 1547.
Peder Hansen.
Erlig oc welbyrdig mandt och strenge riider her Eske Bilde tiill Suanholm Danmarcks riiges hoffmesther sin kerre frende oc synderlig gode ven ydmigeligen sendes thette breff.
[777 aar1548] 
Stig Bagges Fader, Gasse Thorkelssön paa Radefos (i Kvinesdal), og hans Svigersön Thorger Berntssön tilskrive Hr. Esge Bilde angaaende Stigs Skib, som det var deres Mening at forære ham, hvorfor Pengene skulle tilbagebetales, hvis de ere erlagte, hvorhos de anholde om et kongeligt Beskjærmelsesbrev paa Stigs Jordegods og Tilladelse til at beholde hans Lensbrev til Tröst og Bevis for Fremtiden samt give Forklaring angaaende hans Regnskab, et opbevaret Skrin og nogle nedgravede Kjedler samt 100 Kredentskar, der ere bestemte som Gave til Kongen.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Br. t. dan. Adels Hist. fasc. 9, No. 215, Bilde). Brevform; udvendig forseglet med 1 Bomærke. (Se ovenfor No. 673).
Miinn ydmykelig och kierlig helsen altiid fforsentt mett gud. Kiere her Eskie Bille gode wen betacker jeg edhers strenghett ffor alt got som i meg oc min fframffarne kiere søn Stiig altiid giort oc beuist haffuer. Serdelis betacker ieg edher ffor edh(e)rs trøstelig scriffuelse som i meg nu tuenne gang tiil scriffuitt haffuer huikiid ieg meg nu ffriligen ther paa fforlater oc ieg thet aff min ffatike mact oc fformoge kierligen mett edher ffortiene wil. Kiere her Eskie Bille som edher strenghett screff meg oc min maag tiil om thet skip ta hafuer ieg oc min maag Torgier Ber(n)sen aff en goduilie wnt edher strenghett same skiib tiil en wenlig gaffue oc ther som i thet kiøpt haffuer aff then som thet i beffalni(n)g hade ta skal edher strenghet haffue edhers penge isteden igien saa haffuer jeg oc min maag god tro oc loffue tiil edhers strenghett att i wilde behielpe meg at min naadigste herre oc konge wilde ickie ytermere giøre meg større sorg wdi the maade att hans naade ickie wilde tage i ffraa meg hues effter hanum er Men mygit meyre er min tro tiil hans naade att han wilde tage meg wdi fforsuar ffor al wrette Sameleydis er min bøn oc begiere tiil hans naade att jeg oc min maag oc neste slect att ingen skulle were waar retter wden konglig maiestatt sielff her effter, vor oc min begiering att hans naade wilde giffue meg beskiermelse breff paa mitt oc min søns iordegodz som hanum ffrelselig selt oc giffuett er att thet ingen aagange skal. Jtem att konglig maiestatt jckie wilde ytermeyre regenskap begiere en ffraa then tiid hues myn søn haffuer lenger hafft lenett en hans naades breff inneholder oc att hues breffue som min søn haffuer hafft paa thette lenn att ieg them beholde motte meg tiil en hugsualelse paa thet att ingen wdi fframtiden skulle tiilsiige min slect at min søn thette lenn iu hafft haffuer aff en herre oc konge. Sameleidis haffuer jeg beffallett thenne [778 aar1548] min tienere Oluff scriffuer oc Torgier sin søn Tarald att the skulle raade mett edhers strenghett om hues skienk the wdi kanseleritt skienke skulle ffor breffue. Kiere her Eskie Bille saa giffuer jeg edher strenghett tiil kienne at Simon Juthe haffuer giort [meg regenskap oc min maag beste men her i lenet ther offueruerendis som ther god fforstand paa hade saa at ieg hanum ffor gott oc klart regenskap betacker ffor thet fforledne aar siden Stiig ffor her aff lennett neder tiil k : matt oc hade han giort min søn Stiig sielff regenskap for hues han ytermere haffuer weritt hans ffoget Oc ther som hans naade [bliffuer kommer noget tiil paa samme len wil ieg oc min maag thet gierne betale ther som thet os møligt kan were oc magt tilsiger. Giffuer ieg edher strenghett oc tiil kienne att thet war sagt ffor konglig maiestatt att Stiig skulle sige i hans yterste tiid aff ett skrin som skulde staa i iorden huikid min herriis naad haffuer scriffuitt meg tiil om ta er thett ickie saa som sagt er ffor hans naade, men et skrin er her som min sønn hues siel gud benaade haffuer antuordett en sin wen wdj fforuaring oc thet wiste ieg oc min maag Ta haffuer ieg tilsport Torkil som wore Stiigs dreng om han hørde Stiig att sige aff nogen skrin eller om han hade sagt k : maiestatt aff thet skrin ta sade meg Torkil att han thet aldrig sade anten ffor kongen eller nogen annen men han bestod att han sade min herre om nogen kiele som stode i marcken oc thet ffinnes saa i sannen Saa er ther intett dulsmaal wdi i hues thet er skal were wdult ffor hans naade Ty jeg kan tro att hans naade raader att giøre mett meg i huad hanum lyster. Kiere her Eskie Bille om then skienk som ligger i Kiøpenhaffn som er j c kredense kar som Stiig sielff kongen skienct haffuer bedher ieg edh(e)rs strenghett kierligen at thet kommer hans nade erligen tiil hande oc att i ffor gudz skyld oc min gode tro oc loffue skyld wilde antuorde min herre oc konge hans lenn igien oc fflii meg hans naadis quittansse. Sameleidis haffuer ieg beffallett Oluff scriffuer att aname hues breffue som ffinnes kunne paa gield som min søn tiil stod att Tarald och han jnkreffuer same gield oc betaler ther mett huem som Stiig skyldig war effter redelig beuisni(n)g oc ther som nogen wilde giøre thenum fforhold paa same penge atti ta vilde hielpe thenum saa mygit som rett er. Kiere her Eskie Bille wdj thesse maade oc al andre som edher strenghett kan ytermere tenkie mitt gagn kan were ta er min tro tiil eder atti fforhanler min werff oc erende hos konglig maiestatt ytermeyre en [779 aar1548] nogen then wen ieg haffuer oc ther som eder strenghett wil slaa handen aff meg ta beklemmer sorg mitt hierte i sunder strenge herre her Eskie Bille giører nu ffor gudz skyld oc tager meg ickie tiil mistycke att ieg biuder saa dristelig tiil hues wmak som edher strenghett tager edher tiil ffor min skyld skal betenkis edher lige ffor huad eller ieg leffuer eller dør. Edher strenghett then euige gud befallendis. Scriffuitt paa min gord Radeffos Reminiscere 1548.
Gasze Torkildsen oc Torgier Ber(n)ssen
Erliig och welbørdig man oc strenge riidder her Eskie Bille konglig maiestats stadszholder paa Kiøpenhaffn slot kierligen tiilscriffuit.
Kong Christian III paalægger Hr. Esge Bilde at sende nogle Skibe til Norge for at afværge Skotternes Anfald paa hans egne Undersaatter og paa Hollændere, og andre som seile derhen paa Handelens Vegne.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 22). Halvark, udvendig forseglet med et större Segl.
Christiann mett gudtzs naade Danmarckis Norgis Wenndis oc Gottis konning etc.
Wor synnerlige gunst tiilffornn Wiider att epther thij wore skiibe Gabriell oc Engelen ere nu affierdiigett mett saa ringe fittalie wiille wij mett thet første børenn føger lade th(e)nom løbe tiilbage egenn til vor stad Kiøpnehaffnn Thij bede wii etther oc begere attj enthen thenom eller andre wore orloff skiibe oc jagter ville affierdige atth løbe vnder wortt riige Norge oc ther att affwerge thee Skotter oc andre som løbe oc tage paa wore wndersotte, thee Hollender oc paa andre som besøge wore strømme paa theris rette nering oc biering oc attj om pintzedag tiide eller nogett ther epther wiille wdspiisze oc affierde lade for ne vore skiibe Gabriell oc Engelen att løbe hiid for wor kiøpsteed Koll[ing] Ther mett skeer oss synnerligen till willie. Befalindis etther gud Schreffuit paa wort slot Kollinghussz m[a]ndagen nest epter søndagen Misericordias dominj Aar etc. Mdxlviij Wnder wort siignett.
Oss elskelige Her Eske Bilde riidder wor troo mand Raadtt och hoffmester.
[780 aar1548] 
Peder Hanssön (Litle) tilskriver Hr. Esge Bilde angaaende Gjengjerden, som kun har været at erholde paa den för omskrevne Maade, om Anskaffelse af Underholdning for Kongen til hans Ankomst, om en stærkt grasserende Sygdom blandt Faarene samt om Pestilentsen, der atter er i Tiltagende og lader befrygte en Affolkning af flere Bygdelag.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Br. t. Danske Adels Hist. fasc. 9, Bilde). Brevform; Spor af udvendig Forsegling
Venlig kerlig helszen altiidt mett gudt forszent Kerre her Eske frende och synderliig gode wenn betacker jeg etther ganske kerligen och gerne for alt gott szom y mig altiidt giortt och beuist haffuer huilckitt jeg aff min ringe mackt och formuge viill forskylde och forthienne mett etther vdj hues maade jeg kandt ther jeg vedt etther tiill gode och viilliig kandt komme Kerre her Eske szom y scriffuer mig tiill om thenne geengert och szender mig en copia aff kongelige matts. breff tiill etther huilken szamme copia vell skall bliffue stylle hoesz mig szaa giffuer jeg etther kerligen tiill kende att jeg tiillforn haffuer screffuitt etther tiill mett min szuendt Anders Stabell huoreledes jeg haffuer tingitt samme gerdt wdt her y mine lenn, och epther thenne landtz lelighet stoedt hun her icke anderledes atth bekomme vdt en szom jeg nu haffuer tingiitt metth bønderne. Jtem kerre her Eske szom y giffuer migh tiillkende att jeg skulle rette mig epther att verre y forraadt tiill min herres naades tiillkompst mett vnderholningh saa giffuer jeg etther ther om kerligen tiill kende, att mig hobbis nest gudtz hielpe att jeg viill giøre min yderste flydt tiill saa att hans :n: husz skall vell bliffue bespiszedt mett fitalie och vnderholningh epther thenne landtz lelighedt, men jeg haffuer jngen beffalning paa enthen att kiøffue nogen fremitt drick eller vrther tiill hans naades behoff, ytthermere en gerden jndeholder. Jtem giffuer jeg och etther y en godt meningh tiill kende att jeg befrøckther mig att hans :n: skall itt føge gaffn haffue aff thette fee eller faar szom hans naade skall haffue tiill fersk madt føer bortt emodt sanctj Oluffs dags tiide forthj her leger en nu en stoer sznee y landitt och handt gaar føge aff før pindtzdag, Sammeledes begynder faarne ath døe for foedt och tislegeste mett feett saa att her er thet helle prestegeldh att mandt skall icke finde xx faar vdj saa erre the vdt døde y aar. Kerre her Eske giffuer jeg etther och kerligen tiillkende att thenne szuore dødt szom her langszommelig tiidt haffuer gangitt [781 aar1548] begynder hordeliigen nu ygen szaa att handt er szuorliigen bespent her om kringh men gudt for szin godthedt mildeliigen anszee thet eller thet er befrycthendes att her bliffuer mange bygdelag øde. Kerre her Eske szom y scriffuer mig tiill attj haffuer screffuitt etther foget tiill att handt skall førre tiill mig hues prouendt handt opeber y etthers lenn y geengerden. Kerre her Eske huor y viide att bruge mig nogitt y thenne landtz ende etther tiill nytte och gaffn tha raader och biuder offuer mig szom offuer etthers fattig frende och venn tha skulle y altiidt befinde mig viilliig y alle maade. Her mett etther then almectigeste gudt beffalindes screffuit paa Agershus then 23 dag Aprilis 1548.
Peder Hansen
Erliig och welbyrdiig mandt och strenge riider her Eske Biilde tiill *tiill Suanholm oc Da(n)marks riiges hoffmester sin kerre frende och szynderlig gode ven ydmygeligen tiill screffuitt.
Kong Christian III affærdiger to Skibe til Hr. Esge Bilde og beder ham i Egenskab af Statholder at forsyne dem, han sender til Norge,med Söbreve.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 22). Lidet Halvark, udvendig forseglet med et större Segl.
Christiann mett gudtzs naade Dannmarckis Norgis Wenndis oc Gottis konning. etc.
Vor synnerlige gunst tilfornn wiider att epther som wii haffue tilfornn tilscreffuit etther om vore skiibe Gabriell oc Engelenn Saa haffue vii nu affierdiget samme skiibe att løbe tiill wort slot Kiøpnehaffnn Thij bede vii etther oc begere attj wiille rette etther epther thenn scriffuelsze som i tilfornn ther om fangit haffuer oc huilcke skiibe som i forskiicke vnder Norge thenom mwe i giiffue etthers egne søebreffue som en Stadholder wdj wor franwerelsze Ther mett skeer oss synnerligen til villie Befalindis etther gud Schreffuit paa vort slot Flensborg Tiisdagen nest epther søndagen Jubilate Aar etc. Mdxlviij wnder wort signet.
Oss elskelige her Eske Bilde Riidder wor troe mand Raadh och Hoffmester. [782 aar1548] 
Sammeledis giffue wii etther tillkennde: att wii haffue ladett bestyre ett hundrett bodtzmenndt j kiøbstedernne her j Nørrejyttlanndt som skulle strags forskickis thiidt till wor stadt Kiøpnehaffnn Datum vt in literis:
Kong Christian III beder Hr. Esge Bilde at udbetale Brevviseren Thomas Jude, hvad der med Rette tilkommer ham for den Reise til Norge, hvorpaa han har været afsendt af Hr. Esge.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 22). Halvark, udvendig forseglet med et större Segl.
Chriistiiann mett gudtz naade Danmarckis Norgis Wendis och Gottis konningh etc. Wor synderligh Gunsth tilfornn wiider atth thenne Breffuiiszer Tomes Jude haffuer beretth for ossz huor-ledis atth handt haffuer werriitt wthj wortt Riighe Norriighe, och y haffue paa wore wegne afferdiigetth hannom tiidth och handt haffuer thæriitt nogre aff sziine egne penninghe paa samme reygsze saa att wij bliiffue hannom noger penninghe skyldiighe som handt sziigger och etther szielff ytthermere beretthe kandtth Thij bede wij etther och begiere atthj wille regne mett hannom och betthale hannom hues wij ere hannom skyldiighe mett retthe, Ther mett giøre y ossz till willig Beffallendis etther Gudt, Schreffuitt paa wortt Slotth Colliinghus Løffuerdagenn nesth epther Sancthj Petrj Dagh ad vincula Aar etc. Md xlviij. Vnder wortt Signett e.
Ossz elskelige Her Eskj Bilde till Suanholm Ridder wor Mandt Raadtt och Hoffmesther.
Kong Christian III beder Hr. Esge Bilde at lade den Holk, der er sendt til Kjöbenhavn efter en Styrmand for siden at gaa til Gulland efter Kalk til Koldinghus Slot, hvis det synes ham bedre, gaa til Norge efter den Kalk, som falder i Akershus Len.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Historie fasc. 22). Halvark, udvendig forseglet med et större Segl
Christian mett gudtz naade Dan[marckis] Norgis Wendis oc Gottis konning.
Wor synnerlige gunst tilffornn wiider att her wor noger tiidtt siiden en holck her for byenn och beffalede wij skipperen [783 aar1548] som wor paa samme holck att schulle løbe till Kiøpnehaffnn oc ther anamme en styrremandtt oc siiden løbe till wortt landtt Gullandtt eptther nogen kalck till wor byggeningis behoff her paa wortt slott Kolinghus Thij bede wij etther oc begiere atth ther som samme holck icke end nu er affstedtt komen till Gullandtt attj thaa wille tiltencke nar tiidtt er att handtt thaa løber till for ne Gullandtt eptther samme kalck saa then maa mett thet allerførste fremkomme hiidtt tiill for ne wortt slott Kolinghus. heller och om etther tyckis gott attwere att hand løffuer till Norge eptther then kalck som falder wtj Aggershus leenn Attj her wdinden wille wiide oc ramme wortt gaffuen oc beste som wij etther tiltroe Beffalendis etther gud Schreffuitt paa wortt slott Kolinghus tisdagen nest eptther Sanctj Martinj episcopi dag aar etc. Mdxlviij wnder wortt signete.
Oss elskelige her Eske Bilde till Suanholm ridder wor tro mandtt raadtt [oc hoffmester]
Kong Christian III beder Hr. Esge Bilde at give ham Underretning om, hvormeget det Sölv, der kommer fra Norge, og som skal bruges til Kongens og Hertug Frederiks Sölvtöi, udgjör, hvorpaa han skal faa et Mönster, hvorefter det skal forarbeides. Han faar derhos Besked om nogle Trompetere og om Bygning af en Færge til 16 à 18 Heste.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 22). Halvark, udvendig forseglet med et större Segl.
Christian mett guds naade Danmarckis Norgis Wendis oc Gottis konning etc.
Vor *synnnnnerlige gunnst tillffornn Wiider att wij nu skiicke tiill etther thesze wore trommettherre att skulle forbiide ther paa wiidere beskeedtt Thij bede wij etther och begiere attj lade thennom gaae ther paa slottett oc forskaffe thennom ther therris seduonlige wnderholding till madtt oc dricke till skiellighedtt Sammeledis bede wij etther och begiere att nar i thet siølff haffue ladett anamme som kommer aff wortt landtt Norge eptther som i wor scriffuelsze ther om tilfornn fangett haffue som skall till vort oc hogbornnne førstes hertug Fredericks wor kiere sønns siølff oc kredentze attj thaa strags giiffue oss thet tilkiende huor møgett i haffue ladett annamme ; siiden wille wij etther strags tilskiicke ett munsther huor [784 aar1548] eptther wij samme siølff wille forarbedett haffue som i kunde haffue att rette etther eptther Tesligiste ther som wor skibbygger Koltthermandtt oc thee andre som arbeyde paa wore skiiff gaa ledige oc nu icke miere arbeyde paa samme skiiff attj thaa wille lade oss wpsette en god ferge oc skude aff gott fast oc stercktt themmer som kandtt bere xvj eller xviij heste som kandtt bliffue bygtt till god segelatzs wden bagtecke och bliffuer well besegeltt paa ald fordeell saa att wij kunde haffue then attbruge huor oss lysther oc wij then behoff haffuer wdj alle moode rammendis wortt gaffuen oc beste som wij etther tiltroe Ther mett giøre i oss synnnnerligen till willie Beffalendis etther gudtt Schreffuitt paa wortt slott Kolinghus torsdagen nest eptther Sanctj Martinj episcopi dag Aar etc. Mdxlviij wnder wortt signete
Oss elskelige her Eske Bilde till Suanhollum Riidder wor tro mandtt Raad oc Hoffmesther :
Hr. Esge Bilde til Svanholm kvitterer Jens (Bron) Skriver, Foged paa Brunlag, for indbetalte 120 Daler.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Br. t. danske Adels Hist. fasc. 9, Bilde). Med paatrykt Vaabensegl. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 1109).
Jeg Eske Biilde till Suanholm, riider Danmarcks riiges hoffmester, kienndes oc giør wittherliigt for alle mett thette myt obne breff, at ieg paa regenskaff haffuer anammett oc oppeborriitt aff myn thienner Jens schryffuer fogit paa Brundlagdt, j c oc xx daller, for huilke forscreffne daller ieg quitterer hannom oc hans arffuinge att werre wtj alle maade quitt oc tiltaels løiss for meg oc mynne affruinge : Dattum Kiøpnehaffuenn løffuerdagen nest epther sønndagen Cantate, aaer, mdxlix wnnder mytt singnetth.
Peder Hanssön (Litle) forklarer Hr. Esge Bilde, at den kongelige Befaling om at lægge hans Skib i Vinterlag i Listerlen er mindre hensigtsmæssig, da han kan faa det tidligere færdigt til Vaaren ved at lægge det i Oslofjorden, beretter om Skipper Jörgen Mechelborgs Deleladning, som Brevskriveren skulde have Befaling at lade skjære, hvilken han dog aldrig har modtaget, samt beklager sig over Skipper Hans Isteds Fremgangsmaade mod Hollændere og andre i Drammen.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Br. t. dan. Adels Hist. fasc. 9, No. 226, Bilde). Brevform; udvendig forseglet. [785 aar1549] 
Vennliig hijlszenn altijdt forszentt medtt gudtt. Kiere her Eske sønderliig gode wænn tacker ieg ether gierne for mangfoldeliig welgierninger som y mig y mange maade oc langsommeliig tijdtt giortt oc beuijst haffuer huilckedtt ieg aff mynn ringe mact oc formue will findis willig till att forskylle y alle the maade ieg wedtt eder till wilge [oc] gode kand komme Kiere her Eske giffuer ieg ether ydmygeligenn tilkiende att ieg haffuer faaitt mynn herres schriffuelsze att ieg skall legge mitt skiff y wintherlag y Lijsteleenn effther Otte Stiigszens wnderuijsning Saa giffuer ieg ether sielff att betencke som eder oc well witterligtt er hues leylighedt her er wnder Agdesijdenn om wintherenn att om thet skulle ligge ther y winther y Lijste leenn som mandt huerckenn kand komme till landtz eller wandtt tillidtt for frøst eller sne skøldtt før end langt wdtt paa waarenn thet skulle wære hans nade till stoer kaast oc tæring der som hans nade wille wnde mig thet att ieg motte leggidtt her y fiorenn tha skulle thet wære saa tilige reede som søenn kunde bruges oc haffnerne bleffue opne saa att ieg wille bliffue megitt før rede medtt thet ther end ieg skulle faa kaast oc folck der hedenn. Kiere her Eske giffuer ieg eder oc ydmygeligenn tilkiende att skipper Jørgenn Mechelborig haffuer ladtt her oc siger hand hartt att hand haffuer skulle laditt medtt tøcke dæll(er) oc att ieg skulle haffue befalning paa att sauge them saa santt hielp mig gud jeg fick aldrig befalning paait dog haffuer ieg flyett hannom the meste ieg kunde offuerkomme Der som y wille haffue sligtt att ieg motthe faaitt nogitt att wijde før der beder ieg gierne om. Kiere her Eske giffuer ieg ether oc ydmygeligenn till kiende att skipper Hans Istedt som her war y aar haffuer handlidtt sig wnderlig her y aar oc tagitt fra Hollender oc andre y Dram som ieg skall fly eder breff oc segll paa hans gierninger nar mynn schriffuer kommer neder eller før der som y wille forhøre medtt thenne skipper Jørgenn Mechelborig tha skulle oc well faa att wijde hues skrig her gaar paa den samme skipper, Kiere her Eske [behielpel beder ieg ether gierne attj wille wære mitt budtt behielpelig att hand kunde faa sziin beskeedtt medtt thet fø[rste] att ieg kunde faa suar tilbage igienn. Kiere her Es[ke] haffue y mig nogitt behoff y thenne landtz ende enthenn y eenn maade eller andenn tha skulle y finde mig som eenn fattig willig tienere. Her medtt eder thenn euiige gudtt [786 aar1549] befalendes. Lader Ingeborig hijlsze ether medtt mange gode netter oc tacker eder storlige for allt gott som y beuijste baade hender oc miig nu y Kiøffnehaffnn huilckedtt wy baade aff wor yderste mact oc formue forskølle wille saa megitt som osz nu mueligtt er Datum Agershus denn 5 dag Septembris aar etc. 1549.
Peder Hanszenn.
Erliig welbiurdig mand och strenge riidder her Eske Bijlde till Suanholm Danmarcks riigis hoffmester synn frende oc sønderliig gode wænn ydmygeligen tilschreffuitt.
Kong Christian III paalægger Hr. Esge Bilde at indkræve og oppebære Restancen af den paabudne Gjengjærd i alle norske Len.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Br. t. danske Adels Hist. fasc. 9, Bilde). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Chriistiann mett gwdz naade Dannmarckis Norgis Wenndis oc Gottis konninng etc.
Wor synnerliige gwnnst tiilfornn. Wij bede etther och begiere atj retther etther epther strags att [lade wdttmanne oc wppebere ald thenn agtherstaedtt aff thenn giennger [ther i wort riige Norge szom egennstaer ther wtj alle etthers lenn och giiører etthers yderste flyedtt ther til szaa szamme agtherstaaedt maa fremkome mett thet allerførste. Ther mett sker oss synnerliigenn tiil wiillig oc forlade oss ther wiisseligenn tiil. Beffallenndis etther gwdtt. Schreffuit wtj Soer closter tiisdagenn nest epther sanctj Gallj dag aar etc. mdxlix wnder wortt siignet.
Oss elskelige her Eske Bylde riidder wor manndtt raadtt oc hoffmester:
Jens Bron, Hr. Esge Bildes Foged paa Brunlag, forklarer, at det ikke uden Vanskelighed har lykkets at faa Bönder til at overtage hans Gaarde paa Grund af den paabudne Bryllupshjælp, med hvis Indbetaling han dog har maattet give dem Frist til St. Hansdag; hans Landskyld, bestaaende i Huder, Skind og Smör, er i ringe Pris, og at sende den til Holland vilde være farligt paa Grund af Krigen mellem dette Land og Skotland; Stangjern, Tjære, Deler og Bord til Svanholm ere færdige til Afsendelse til Foraaret.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Br. t. dan. Adels Hist. fasc. 9. No. 194, Bilde). Brevform; med udvendig Forsegling. [787 aar1549] 
Myndh idmøge veluilyge troo tenneste eders strenghett thiill schreffuett jn Cristo Jesv, kiere herre gyffuer jeg etther idmøgligen thiill kynne att jeg haffuer handelitt met etthers enghne bønder om then brølups heylp, tha var ther en partth szom ville eller reme gwdtzytt, och icky ville thage ther wydh, nw haffuer ieg gode mend paa szame garde yghen, szom wyll giøre rett och skeylll, szaa att altyngest skall gaa for segh, och motte jeg gyffue thennem frest paa szamme pendinge thiill sancte Hansdagh nw nest komendis, kiere herre giffuer ieg eder ydmøgelig thiill kynne att eders landskøll huder, skendt, smør wyll icky gylle her y landitt myre end en marck j hwdt och hwde lagh och ii#j m(a)rck en løb smør, och xij daller er meg bonnen offuer alsomen, dytt er ganske øntwrssz att skycken offuer y Holandh ffor stor vfredt som er ymelom Skottland och Holand, thy ma(n)ge tager ther rønn aff bode her y landith och andrestet, kiere herre szaa kan jeg ynthet rette meg her vttj faren ieg fonger etthers schriffuelsze ygenn, kiere herre gyffuer ieg etther idmøgeligen thiill kynne om stongh iarnn och thiære och sagdeller hwgen bwrdt szom skall thiill Suanholm er aldellis reidhe thiill y for arryth om lerytt och ffwrdugh wyll ieg giøre mytt iderstz met dytt første, och vttj alle andremode szom y meg thiill troffuer, kiere herre er myn idmøglige bøn thiill eders strenghet attj scriffuer megh tyll huor effther ieg skall rette meg effther der met etther och etthers kiere barnn lyff och sunhett gwdtz och pendinge den effuege gud beffalendis. screuett paa eders gard Bronlagt sancte Nicolaj aff(t)en 1549.
Jens Bron eders idmøge tennere
Erlig welbyrduge man och strenge ryder her Esky Bylle thiill Suanholm myn kiere herre och hosbund idmøggelyghen thiill screffuett thette breff.
Fire Lagrettemænd i Raade Skibrede bevidne, at Sven Galde udsagde Sven Kure af Gaarden Grimstad i Thesal Sogn, fordi han ikke svarede sine Afgifter, men at han paa Begjæring tillod ham at beholde Gaarden endnu 1 Aar mod at betale 1 Daler inden Nytaar og 11/2 Tylvt Sagtömmer inden Pintse samt at hugge og fremkjöre en Del Tömmer.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Godseier J. R. Teilmann p. Thom 1848). 4 paatrykte Segl. (Jfr. ovenfor No. 157, 159 og 165). [788 aar1550] 
Ollum mannom som thette briiff sær hællær hører bekiendis wy effter screffune Mendh Wlff Jonson Pæder Haluardson Jngwll Anstynson Suendh Bordson suorne lagrettis Mendh y Raadhe skybredhe att [vy offuerueryndis wor paa Grymstadh lygendis y Tyssallsaagenn tiisdaghen nesth for sancte Tamis dagh anno domini 1550 Hordum vy att Erlygh och Welbyrdiigh Mandh Suendh Galle tyll [talett [Suendh Kure och sag]dhe S[uen]dh tw mott nw sæ tiigh om ienn andhen gaard tw fanger jnthet aff Grymstadh lenger thy [tu giør mygh jngen skiell ther aff, Suaredhe tha Suendh Kwure kiere Suendh Galle giører well och wnder miigh att bruge Grymstadh y thette aar om y wiill jcche lenger Bliiffue the tha saa for liigtt, att Suendh Kure skulle gyffue Swendh Galle ien daler och betale jnden otten dagh jull och halff anden tøltt sage tømmer then myndste stock vj burd stock att bætale tiill pyngxdagh Och gaff Swendh Galle Swend Kwre loff tiill att hwgge v tøltter saghe tømmer y Grymstadh skogh baade for siigh och for hanom som hand ær Swendh Galle skiilliigh, Jttem skall och Swend Kwre kiøre tømmer f[ram] tiill ien ladhe och hugge thet med Siiden skall Peder Nielson hugge och lade . . . . . . . the . . . . . . . . effter sex mande matte, och gaff Swendh Galle Swend Kure loff [tiill att hug]ge burd och sk[iær]e saa møgiitt hand kwnde Och sagde Swend Galle rett [tii]g[h her effter t]w fanger jntthet aff Grimstadh mære ænd thette aar som for ær sagtt att sa[a y] sandhed ær triicker wy wore jndsægell næden for thette briiff screffuitt aar och dagh som for siiger
Kantsleren Johan Friis forklarer Hofmesteren Hr. Esge Bilde, at de Sager, hvorom han har skrevet, men hvorom Kongens Brev intet indeholder, skulle udstaa, indtil denne har talt med ham selv, hvorhos der sendes ham nogle Breve angaaende den islandske Sag, for at han i sit Svar kan være bekjendt dermed.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 23). Brevform; Halvark med Levning af udvendig Forsegling i rödt Vox.
Wenlig hellsenn alltyd forschryffuidt medt Gud kiere her hoffmestthere Synnerliige gode wenn Fiick iegh ethers schryffuellsze [789 aar1551] med the erenndhe szom y hagdhe tillschryffuid konng : Matt : Och haffuer Hanns Konng : Matt : ladett schryffue ether swar tillbage igienn paa nogle aff the Erennde szom y kunde forfare wdj Hanns Konng : matts : schryffuellsze och [huilke] andre Erennde szom y icke haffuer fonged suar paa wdaff Hans Konng : Matt : will Hanns Kong : Matt : lade besthaa jnndtill szaa lennghe y kommer Hans Kong : Matt : sellffuer till ordz, Sammeledis sennder jeg ether nogle breffue, szom thennd Jslanndische szagh (anrøre) huor effther y kundhe wiidhe att rette ether *effther att schryffue Hanns Konng : Matt tilbaghe igienn Och hues ieg kannd giøre for ethers schyld thet well ehr giortt schulle y alltyd finnde mig weluillig till Her med ether Gud beffallenndis Schriffuidt wdj Flensborg Løffuerdagenn for Letare Sønndagh Anno etc. 1551.
Jahann Friisz.
Erlig och welbyrdig mand och streng Riiddher Her Esche Byllde till Swanholm Danmarchis Rigis Hoffmesther, synn synnerliige gode wenn wenligen tilschriffuit.
Peder Hanssön (Litle) besvarer et til ham med Superintendenten Frantz (Berg) ankommet Kongebrev og giver udförlige Forklaringer angaaende Tienden, Prestegaardenes Bebyggelse, Udfærd, Almuens Fremmöde ved Bispevisitatserne, om Hofmænds Udförelse af Provsteforretningerne, om Gjæsteri hos Presterne, om Kannikegaarden i Oslo, Kannikernes Indtægt og Opholdssteder, om Mynten samt om Nonneklosters forfaldne Tilstand.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norske Saml. 1 Afd. fasc. VII No. 168). Brevform; 2 Helark, udvendig forseglet med Vaabensegl (Ringsignet).
Hochbornne Fursthe och stoermect e herre her Chriisthiann metth gudz Naade etthers Naadis Konng e Matts. hochmechtigheedth mynn jdmygeliighe, wiilliighe, wnnderdanighe, plichtuge tro thiennesthe alletiidtz forszenndth metth woer herre Allder Kieresthe Naad te herre Wyrdhes etthers konng e Matt. att wiidhe att iegh haffuer faaedt etthers Naadis skriffuellsze mett Mesther Franntz Superintendenth, ohm noghenn thenne Lanndtzenns leligheiidth Førsth formellder etthers Naadis skriiffuellsze ohm thenn thiennde (1.) szom almwgenn plichtugh erh atth thynnde, Att hun iche szaa retthfferdeliighenn thynndis, som thenom burde att giøre att almwgenn holldher thenn fierdhe paarth aff thiennden inde hoesz thenom, om [790 aar1551] hwilcketth iegh giiffuer etthers Naade jdtmygelich tiill kiennde att allmwgenn staar haardth paa the breffue, som etthers konng e Matt. haffuer her jndtsenndth, mett hochbornne Fursthe Hertugh Ffrederiich eders Naadis herre szønn, wnnder beggis eders Naadis Secretth, att etthers Naadhe wiill hollde thennom wiidth Norrigis loug och retth och theris gamle preuelegier hwiilchetth almwgenn hollder thenom haardt weedth, Haffuer och almwghenn huertth Leenn vdtj szeer taghetth etthers Naadis herre szønns stadtffesthellsze paa szamme etthers Naadis breff: och sziigher att thett aff gammell tiidth szeedtwaenlicht haffuer weriith, att thenn fierdhe partth aff thiennden, szom thee hollde inde hosz thenom skulle ingen andenn stedtz forwanndlis end tiill hospiitaletth, hwszarme och fattige folckis wnnderhollingh, Ohm hwilchetth ieg giiffuer Etthers Naadhe jdtmygelich tiill kiennde, att manndagenn nesth effther hellighe tree Konngher dagh, hwilchett szeedtwaenlicht er att ther er wdtj Tønnsbergh ein stoer forszamblingh tiill laugtingh, thaa hanndlede iegh metth almwgenn szom thaa forszambleth waar aff thee Leenn Tønnsbergh nesth omliggenndis erhe om szamme thiennde, thaa stoedth almwgenn ther haardth ymoedth, och szagdhe, att the wiillde bliiffue, wiidt thet breff, som etthers Naadhe thenom ther paa giiffuetth haffuer, thaa steffnedhe ieg szamme tiidth iiij myndiighe Menndth, aff hweriie kirckeszogen szaa wiidth szom myn forleningh segh strecker, att thee skulle mødhe her vdtj Obslo, nu om st. Powels dagh nesth forledhenn Thij att her thaa staaer thenn førsthe Landzretth forszamlingh szom her fallder om aaretth, y lanndetth waare och alle etthers Naadis Beffallings meenndth her szynnden ffieldtz szamme tiidth nerwerendis, thaa raadhe the megh att iegh skullde laadhe opstaa metth szamme thyennde, tiill szaa lennge iegh haffuer skreffuith etthers Naadhe tiill therom, att ther szom etthers Naadhe wiilldhe szaa beskiicketth, att szamme thiennde motthe føriis tiill kirckenn, och att ther ij mynndighe meenndth aff kircke szogenn skiiffthe hanom, och thenn fierdhe paarth bleffue szom thett szeedwaennlichth haffuer werith hoesz hospiitaletth tiill hwszarme, och fattighe folcks ophollinngh, thaa stoedt thetth besth tiill mett lempe att driiffue Doch skaell thett driiffuiis metth etthers Naadis samptøcke och aabenn beszegledhe breff, att etthers Naadis breff ginghe wdth tiill alle thenom, szom etthers Naadis forleningh haffuer her szynnden fieldtz, att the giorde theris fliidth att szaadann etthers Naadis 2.wiillie skeedhe, Formellder och etthers naadis skriffuellsze, att [791 aar1551] almwgen skulde opbiigge thesze presthe gaardhe, om hwilcketth iegh giiffuer etthers Naadhe ydtmygelighen att wiidhe, att prestherne thij szom dweliigh erhe, ther staar iche almwgenn y moedth, baadhe att biigghe presthe gaardhen op, och annden diell, hwesz the kwnnde brwgis metth tiill presthernis opholldingh, Szameledis for- 3. mellder och etthers Naadis skriiffuellse ohm thenne presthe rentthe metth wfferdtth och jndtfferdth, szom thenom bør atth haffue, hwilcheth etthers Naadhe skaell wiide att epther thenn skiick, szom her Clauus Biildhe, oc her Trwedth Greerszenn, therom giorth haffue, wederffariis prestherne sliighe epther, och iche forholldis thenom wdtj noger maadhe Liidher och etthers Naadis Breff att 4. iegh skullde haffue goedth indszeennth, att almwgenn beszøgher theris szogne kircke, szom tiilbørlicht er, Nher Mesther Franntz beszøger theris sognekircke, Hwilckett the och well giøre, wdthenn Mesther Franntz kommer thenom for hastigh paa nher hanndh drager vdtj vicitatie, att the iche haffue faedth noghenn attwaerszell tiill forenn, thaa kunde the szom kirckenn iche szaa nher besziiddenndis ere, kome szaa bethydenn szom the skulle, Menntz szaa wiidth szom y mynn macht, er skaell iegh fynndis wiilligh her wdth ynndenn, Jnndehollder och etthers Na : skriiffuelsze att iegh 5. iche skullde szetthe hoffmenndth tiill prousther, Ohm hwilchetth iegh giiffuer etthers Naadhe ydmygeligh att wiidhe att thet szaa for megh, aff gammell tiidth szeedtwaenlicht haffuer werith baade vdtj biscops Moenszis och andre framfarnne Biiscoppers tiidth, att hoffmenndth beszøchte szaadannth prousterij rentthe, Thesliigiste ladher och Chriistoffer Galle, och Chriistoffer Hwiidtffelldth theris szwennde beszøge szaadannt proustery rennthe vdtj theris beffalinngh, Mhenn ther szom iegh haffuer beskiicketth presther tiill prouusther paa etthers Naadis wegne, ther kanndth iegh iche nher giøre, etthers Naadhe szaa goedth fordeel aff, szom ther etthers Naadis swenndne haffuer beffalinngh, Thesliigiste formellder etthers 6. Naadis skriffuelsze att iegh iche skullde laade giesthe prestherne, hwilchetth etthers Naadhe skaell och wiidhe, att prestherne haffuer iche nw, nher szaa møghenn beszweringh mett giesterij szom the wdtj framfarne Biiscoppers tiidth haffue haffdt Wdthenn nhaer iegh en gonnck eller ij om aarith drager paa etthers Naadis gaffn och werff i Landetth att iegh thaa paa weegen giesther thenom mett x eller xij kaarle paa en nattz tiidth, Szaa haffuer och etthers Naadhe vnnth och tiill giiffuetth thenom hwesz peninghe the wore etthers Naadhe pligtugh y huertt tredie aar, atth giiffue, Szaa [792 aar1551] weedth iegh ingenn beszweringh, thee haffue wdtj nogher maadhe, 7.Giiffuer iegh och etther Naade idtmigelegh tiill kiennde ohm thesze Canickerenns bolig her i Oslo att her er ein platz ij byenn, szom liigger tiill Domkirckenn, hwilchetth kalldis Canicke gaardhenn, Och ther er szeedwaennlicht aff gammell tiidth att alle Canickere skulle ther bigghe och boo och holldhe hwszenne och gaardhenn wiidth macht som ther tiill huertth Canicke dømme tiill liigger, Menn nu er ther iche wthen v eller vj, Och thee anndre boo och biigghe anders stedtz i byenn och achter thet sijdhenn effther theris arffwingh och effther komere szaa att szamme Canicke gaarde sletth forffallder och ødhe leggis wthenn etther Naadhe wiilde tenncke ther ett gott medell wdtj Ther szom etthers Naadhe wiilde szamptøcke att the xij Canicker szom skulle bliiffue dageligh wiidt kirckenn, motthe well holldhe the xij for ne Kanicke gaardhe weedt goedt heffdth och macht, fforthij ther aer en stoer rentthe tiill, szaa att thee well kunde holldhe ein goedt domckircke wedth 8.macht, Sameledis giffuer iegh och etthers Naadhe ydmigelig tiill kiennde att Kanickeren her i Obslo haffuer etthers Naadis breff paa thenn rennthe, szom Domckirckenn er tiill laugth om Marie Kirckis rennthe, szom the well kwnnde hollde Domckirckenn ett 9.hederlicht ophollth aff, Sameledis formelder och etthers Naadis breff szom the haffue att ther skullde xij aff Canickere hollde dagelig thiennesth och Ceremonier wdtj Domkirckenn Mhen nu erhe thee szamme wdtfflitthet paa bigdhenn ther beszitthe the besthe szogner, 10.och komme ingenn tiidth tiill Kirckenn, Sameledis giffuer ieg etthers Naadhe ydmigeligh tiill kiennde om thenne møntis forargellsze, att thenn tiidth etthers Na : her szønn waer her y lanndetth y hanns Nadis hølldingh, thaa loedth hanns Naadhe forkinnde for almwgenn, att thenne mønth skulde ghaa for fulldth wertth, och were gieffue her wdtj Riighet szom hanndth aff førsthe tiidth sett waer, Men nu fortriicker borgherne thenom, och iche wiill annamme eller obbere for ne mønth for gilldth, Thij att strax mandt kommer nedhenn for thesse leenn, ther giellder en firingh icke mere en ij alb. och wdtj Berrenn gielder i daler iij marck 6 #B haffuer och etthers Naadhe beszønderligh skaadhe ther aff Thij att etthers Naadhes swennde wiill iche annamme thenom vdtj theris lønn, For nhaar the haffue behoff att kiøbe aff borgerne thaa wille the iche annamme thenom diirer en for halff werth Och er her ein stoer ønck paa fattigt folck, fforthij her er jngenn ringere mønth i Landeth en #j alb. st e, thij wore thet etthers Naadhe [793 aar1551] raadelicht att etthers Naade wiilde findhe ther ein goed medell wdtj att ther nogenn szmaa mønth motthe komme her y lanndeth, thet wore Riighett møghet gaffnlicht helsth for fattighe stackarlle giffuer iegh och etthers Naade idtmigeligh tiill kiennde om thetthe p. 11 Nonndeclosther her i Oslo att thett slett forfallder om thet icke faar snarliigenn hielp, Szaa wedt iegh inthet mere att skriffue etthers konng e Matts. hogmegtigheidth tiill paa thenne tiidth wdhenn huor iegh kanndth ramme eders konng e Matts. hogmechtigheidthz gaffn och besthe skaell iegh ingenn forsømellsze tage ther fore wdtj noghenn maadhe Her metth etthers konng e Matts. hochmechtigheidt liiff Siell och szaligheidth longszameligh regemennthe thenn ewiige gudt beffallenndis tiill ewiigh tiidt Datum Aggershuss thenn 9 dagh Martij aar 1551.
Eders konng e Matts. hoch : jdtmigh wiilligh thienner Pedher Hannszenn
Min alder kiæreste Naadt e herre idtmigeligenn etc.
Kong Christian III tillader Povel Huitfeldt for bevist Tjeneste at indlöse fra Joseph Falster Snidstrup Gaard og Len i Halland og beholde det sin Levetid som brugeligt Pant, hvilket ogsaa paa Grund af Tjeneste hos Dronningen tillades (hans Fæstemö) Jomfru Margrete Breide, om hun overlever ham.
Efter Kopi p. Papir i danske Rigsarkiv (Danske Saml. No. 83, nu bl. Kopier af Gjældsbreve, indsendte 1587 eft. kgl. Befaling). Med paatrykt Segl og egenhændig Underskrift. (Jfr. Kancelliets Brevböger 1551-1555 S. 225).
Wy Christian medt gudtz naade, Danmarckis, Norgis, Wen-
p. 1.
dis och Gottis Koningh, Hertug vdj Slesuig, Holsten, Stormarn och Dytmerschen, Greffue vdj Oldenborg och Delmenhorst: Giøre alle witterlig : adt wy aff wor synderlig gunst och naade : saa och for throeschab och willige thieniste szom ossz elschelig Pouill Huitfeldt wor mand och thienere Ossz och Riigit her thill giort och beuist haffuer, och her effter throeligen giøre, beuissze maa och schall haffue vnt och thilladt och nu met thette wort opne breff vnde och thillade adt for ne Pouill Huitfeldt maa thil szig jndløssze fran Ossz elschelig Joseph Falster wor mand och thiener, wor [794 aar1553] gaard Snydstrup och Snydstrup leen vdj wort land Halland liggendis for huis Sum daler thedt forre vdj pant staar. och samme Gaard och Leen met alle the bønder, thienere oc aldt sin rente och rette thilligelssze, jndtidt vndertagit, efftersom for ne Joseph Falster thet nu vdj werre haffuer : adt haffue, nyde, bruge och beholde vdj et brugeligt pant, vaffløst vdj hans liffs thijdt och saa lenge hand leffuer : dog met saadan schiell. adt hand schall giøre Ossz och Rigit ther aff thilbørlig thieniste naar (wy) hannom ther om thilsziger. Sammeledis haffue wy aff samme gunst och naade, saa och for throeschab och willige thieniste, som Ossz Elschelig Jom
p. 2.
frue Margrethe Brede, høchborne Furstinde frue Dorothea wor kiere høstrue, her thill giort och beuist haffuer och her effter troeligen giøre beuissze maa och schall haffue vnt och tilladt och nu met thette wort obne breff vnde och thillade : adt ther szom Gudt haffuer thedt saa forszeet adt for ne Jomfrue Margrethe Brede for ne Pouill Huitfeldtz død offuer leffuendis worder. Tha schall hunn nyde och beholde for ne Snydstrup gaard och Leen vdj hindis liffsthijd och saa lenge hun leffuer, och lade giøre ossz och Riigit ther aff thilbørlig thieniste naar hinde tilszigis. Och schulle the aarligen thill gode rede lade yde paa wort slott Kiøbenhaffn en halff lest smør welforwarit met salt och thre. och holde for ne Snydstrup gaard weed god heffd och bygning och thienere, ther thilliggendis er, weedt laug, skiell och rett och ingen aff thennom adt vforrette emod lougen eller thennom adt vdtfeste aff theris gaarde emeden och aldt den stundt the aarligen thill gode rede yde och vdtgiffue theris Landtgilde och anden Rettighet och holde deris gaarde weedt heffd och macht. Schall hand icke heller paa legge thennom nogen nye hosbondholdt. eller vdj andre maader paa legge thennom nogen nye besuering. Sammeledis schall hand aldelis jntidt jeie eller jeie lade, schyde eller schyde lade, slae eller slae
p. 3.
lade, eller ellers vdj nogre maader ødelegge nogit stort wildt Raaer eller harer vden alleniste paa the skouffue och eigendom szom hand met adelen haffuer loedt och deell, och er adelens eiget arffue goetz och ingen andenstedtz. Schall hand icke heller forhugge eller forhugge lade nogre the skouffue ther thilligge thill vpligt. Och naar for ne Pouill Huitfeldt och Jomfrue Margrethe Brede baade døde och affgangne ere. Tha schulle theris arffuinge nyde och beholde for ne Snystrup gaa(r)dt och Leen thill saa lenge thet worder thennom igienn affløst aff Ossz eller wore arffuinge effter kommere Konninger vdj Danmarch for huis Sum daler szom [795 aar1553] thet fore vdj pant staar. Och schall aldt wragh som strander vnder for ne Snydstrup Leen, komme Ossz och kronen thilbeste, och intidt ther aff for ne Pouill Huitfeldt, Jomfrue Margrethe Brede och theris a(r)ffuinge adt komme thill gode y nogre maader. Thij forbiude wy alle ehuo the helst ere eller were kunde, seerdelis wore fougder, Embitzmend och alle andre for ne Pouill Huitfeldt och jomfrue Margrethe Brede, eller theris arffuinge, her emodt paa for ne
p. 4.
Snydstrup gaard och Leen, eller nogen theris rette thilliggelssze. effter som forschreffuit staar adt hindre eller hindre lade eller vdj nogen maade forfang adt giøre vnder wort Hyleste och naade. Giffuit paa wort Slot Nyeborig fredagen nest effter Søndagen Reminiscere. Aar MDL paa thedt thredie. Christian Vnder wort signete Jeg Pouill Huitfeldt thill Snystrup, kiendis adt haffue et Kong : Maittz wor aldernaadigste Herris och Konnings Herre Faders (Koning Christian Høgløfflig gedechtenissze) breff liudendis Ordt fran Ordt som forschreffuit staar. Till windisbyrd vnder mit Signete och vnderschrefuit met eigen handt.
Paavell Hv(i)ttffelldtt egen hanndtt
Coppier aff Pouill Huitfeldtz Pante och Forlening liffs breff paa Snydtzstrup Leen B
Kong Christian III bemyndiger Povel Huitfeldt til at underhandle med de Islændere, der efter Drabet paa de Kjöbenhavnske Fogeder og Drenge ere bortrömte, og lover at overholde, hvad Povel H. aftaler med dem.
Indfört i Registre over alle Lande i danske Rigsarkiv No. 6 fol. 593 v.-94 r. efter et Brev, dat. Fredag næst efter Söndagen Oculi 1553. (Trykt i Finni Johannæi Hist. eccles. Islandiæ II p. 320-21; Ketilson, Kgl. Forordn. t. Island I p. 331-32; Krag og Stephanius, Chr. III.s Hist. II p. 497-98).
Pouell Huittfeld fick ko : Ma : fuldmagts breff mett seg till Jsland som her eptherffylger,
Wij Christian etc. Giøre alle wittherligtt att eptherthij wij forffare att mange aff the Jslendere som mett ware att ihiell slaa [796 aar1553] the Kiøpnehaffuens fogetther oc drenge paa wortt land Jslandtt ere rømmede for samme sagh, haffue wij beffaled och fuldmagtt giffuitt oss elskelige Pouell Huittfeld wor mand oc tiener, att saa mange aff thee Jslendere som mett ware wtj flock oc følge, oc alle som ere skyllige i then szag ther same manddrab giortt war oc icke nu ere grebenne wed ferske gerninnger och wille komme tilstede egen skall Pouell Huittfeldtt [ther wdinden [mwe paa wore vegne handle mett thenom om therris brøde, hues thee thenom wtj thee moode emod oss forszeett haffue, oc hues for ne Pouell Huittfeld ther wdinden paa wore wegne giørrendis oc forhandlendis worder, ere wij ther mett tilfreds Till ydermiere windisbyrd etc. Datum eodem die loco et anno vt supra :
Dominus rex manu propria subscripsit.
Kong Christian III medgiver Povel Huitfeldt Fölgebrev til Islands Indbyggere og paalægger dem at være ham eller hans Foged lydige.
Indfört i Registre over alle Lande i danske Rigsarkiv No. 6 fol. 594 v.-95 r. (Trykt i Finni Johannæi Hist. eccles. Island. II. 323 f., Ketilson, Kgl. Forordn. t. Isl. I 330 f., Krag og Stephanius, Chr. III.s Hist. II 496 f.)
Pouell Huitfeld fick følge breff till bønder oc meninge almue paa Jssland som her effter fylger
Etc. Helse ether alle wor kiere tro wndersotte bønnder oc meninge almue som bygge oc boe offuer alt wort land Jssland, euindeligen mett gudt oc wor naade, Wiider att wij haffue tiltroet oc befallet oss Elskelige Pouell Huitfeld wor mand oc tiener att haffue for ne wort land Jssland wdij befalinng oc ether ther mett alle wdij were oc forsuar att haffue till saa lenge wij anderledis ther om tilsiigenndis worder, oc ther aff giør oss goede reede oc regennskaff *for ne hues hand ther paa wor wegnne wpberenndes oc egienn wdtgiiffuenndes worder Thij bede wij ether alle oc huer serdelis strengeligenn biude, attj rette ether her effter att *suor for ne Pouell Huitfelld oc er hannom høriig lydig oc fylagtid wdij hues maade hand ether paa wor wegnne tilsiigendes worder giørenndes oc giiffuenndes hannom paa wor wegne ethers aarlige landskyld sagerøer oc ald andenn rennte oc rettighedt som y oss oc Norges krone met rette pligtige er oc y aff gamell tiidt giort oc giiffuit haffue, [797 aar1553] Hand skall egienn holle ether alle oc huer serdelis weed Norges loug skell oc rett ey tilstedendes noger aff ether att wforrettes emod lougen wdij noger maade oc huem som for ne Pouell Huitfeld setter for en fogett paa wor wegne wdij hans franwerelsse nar hand drager ther fran landet attj tha er hannom hørriig lydig oc fylgagtiig liigerwiiss som for ne Pouell Huitfeld sielff personligen hoess eder tilstede war Ladenndes thet jngenlunde Giiffuitt paa wort slott Nyborch fredagen nest effter sønndagenn Oculi aar etc. Mdliij Vnnder wortt signett.
Dominus rex manu propria subscripsit.
Kong Christian III paalægger Povel Huitfeldt at forlene Reinenes Kloster paa Island til en anden end den nuværende Indehaver, Peter Einarssön, der ikke har betalt sin skyldige Afgift.
Indfört i Registre over alle Lande i danske Rigsarkiv, No. 6 fol. 595 v.
Pouell Huittfe(l)d fick breff mett seg till Jslandtt som her eptherffylger,
Vij Christian etc. Giør alle witterligtt att epthertij att wij ere komen vtj forffarinngh huorledis att Peytther Enerszen som wij mett ett closther kalles Rinenes closther paa vortt landtt Rinenes closter Islandtt liggenndis forlentt haffue icke skall giøre oss ther aff slig tilbyrlig affgifftt som oss burde ther aff atthaffue epther som wij faae aff andre wore oc kronens leen ther paa landett, Thaa haffue wij tiltroed och beffaled oss elskelige Pouell Huittfeldtt wor mand oc tiener en anden aff wore tro wndersotte *for ne closther mett for ne closther att forlene oc thet szette for en tilbyrlige affgifftt saa oss ther aff kand skee skiell oc fylleste, oc huilcken hand bliffuer till eens mett om samme closther skall hand sziden ther paa tage wortt forlenings breff Tiill ydermiere vindisbyrd etc. Datum Nyborig løffuerdagen post dominicam Oculj 1553
Dominus rex manu propria subscripsit.
Tre Mænd bevidne, at Halvard Gunnarssön paa Dønnum (i Eidsvold) for 36 (dvs 34?) Aar siden kjöbte Borgelid (i Eidsvold) af Alf (Amundssön) paa Mördre (i Næs pr. Romerike).
Indtaget i Brev af 8 Juli 1603 i norske Rigsarkiv (fra Universitetets Dipl. Saml.) (Se Dipl. Norv. III No. 1083 og IX No. 774 samt Brev No. 151 ovenfor). [798 aar1554] 
Och der hosz lagde kiøbebreffuedt i rette vnnder fire menndtz besieglinngh datterit Anno 1554 Manndagenn nest epter sanncte Knudtz dagh liudendis at samme fire menndt haffde hørtt och viiste i gudtz sanndhedt. att for sex och thredeffue aar da forledenn. kiøpte Halduor Gunderszenn paa Dønnem for ne Borgeliidt aff Alff Mørdre i Nesz sogen. for fiortenn Lispundt kobber, sex Laadt sølff och tou Kiørlaugh i sengekleder, ett pundt Meell och et pundtz gryde, epter som samme breff wiidere i sigh sielff jndeholler,
Thore Haakonssön og Peder Thoressön paa Foss (Undal) gjöre vitterligt, at Jon Tilt gav sit og Ingeborg Gunstensdatters kjödelige Barn Aase Jonsdatter ind til Salve Gunnarssön og hans Hustru Aase Thoresdatter, der erklærede, at de, om hun vilde lyde deres Raad, skulde udstyre hende som sit eget Barn og i ethvert Fald sörge for hende paa en passende Maade.
Efter Orig. p. Papir paa Buöen i Mandal. Med 2 paatrykte Segl, hvoraf 2det affaldet, (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 739, 753, 786; IX No. 777).
Wii effther schreffne Torre Haagensenn paa Ffos oc Pediir Toresszen jbidem kendiis oc giør wittiirliigh ffor alle met thette wor obnebref att aar effther gudz byrd 1555 tiisdagenn nest effther helliigh trekongiir dagh hørde wii ffor ne Torro Hogensenn oc Per Toressenn att Jonn tieltt gaff oc affhende siitt kødeliig barnn oc *Iindeborg [Gunstins (dotters) sammeledis [jntiill wiid naffnn Osse Jons dotter [oc Jngebors dotter jntiill Salue Gunnarson oc hans hustru Osse Tores dotter att wii for ne Torro oc Pediir hørde begge deris ord oc honde bondom deris. om hun wiill lye [Salues [beggis rad da skulle han gøre henne aff gardenn som siit egiit kødeliig barnn huad som icke [Osse Jons] dotter rett giorde (oc) lyde deris rad daa skulle hun . . . . . . . . . it som dannemend kunne gøre henne etc. Tette wiidne wii [met wore] jndszegle her nedenn tette wor obne breff som skreffuet staar.
[799 aar1555.] 
Mats Störssön, Bergens og Gulethings Lagmand, tildömmer i Henhold til fremlagte Breve Sivord paa Möklebö i Nordfjord (Bödal i Loens Sogn?) 8 Maanedmatsbol i Möklebö fra Stener paa Holle, Laurits paa Mollestad (begge i Breums Sogn) og Bodvard paa Aflin (i Oldens Sogn), der længe havde indehavt samme, hvis disse ikke inden Aar og Dag kunne fremlægge Beviser for sin Ret dertil.
Efter Vidisse p. Perg., tilhørende Elling Kolbenssön Bödal i Loens Annex i Nordfjord. Seglet mangler.
Pouell Helliessenn Bergenns och Gulatings lougmannd, kiendis oc witterligt giør, adt jeg haffuer offuer lest och vdschreffuet thuennde gamble pergamentz breffuer som her med fest er och et papiers breff lydenndis som her effter fölger, [Her fölge Brevene No. 22 og 28 ovenfor.] Jeg Matz Størszenn Bergenn och Gulating laugmanndt, kiendis for alle med thette mit obnne breff at kom for mig och mennige lougrettidt paa Brede allmendinng j Bergenn, torszdagenn nest effter Botulphj anno 1555 thenne breffuisszer, Siuord paa Møkelbø i Nordfior och i rette esket Stenner paa Holle. Lauretz paa Mollestadt, Bodtwor paa Afflin, att suare sig for otte mammateboell, i Mochelbøe, som hand for hano m vdj lanngsommeligen haffuer hafft, och ther hoes fremb lagde sine breffue, och beuis som hannd der paa haffuer, Leste wij breffuen, och ranndsaget sagenn, och dømbte forschreffnne Siuor guodtzet till, lanndsschyldenn ther aff vpbere, Och ther som forskreffnne mennd, Stener Lauretz eller Boduor, alle samptligen eller huer for sigh, haffuer ther noget emod att sig(e), tha komme sig fram jnnden aar och dag med saadanne breffue och beuis, som the agter samme guodtz med att forsuare wille, Och ther som the vdj midler thid icke fram kommer tha bliffuer thet med thene samme domb, saa att Siurd och hanns arffuinger beholder guodtzet, till euerlig eigen, Thill sanndingen herom tryker ieg mit signet her vnder actum Bergen anno et die vt supra. Thill sanndingen herom henger ieg mit signet vnndertrögt neden paa dissze breffuer som er allens lydendis wed for ne copie, och skreffuet i Bergen den 15 Octobris aar 1599
Fire Lagrettemænd bevidne, at Harald Gudleikssön ved Rygin Kirke spurgte Almuen, om nogen vidste andet, end at det, som Gunleik Gunleikssön eiede i Gestrud (i Hiterdal), var dennes rette Odel, hvortil der blev svaret, at man aldrig havde hört andet.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Saude 1880). Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 1085, IX No. 383 og X No. 313). Meget utydeligt. [800 aar1556.] 
Ollom mannom them ssom thette breff sse eller høre ssender Assmund Gwnnarsson Torbyøn Gerwndsson (?) Anundh Lauresson(?) Thordh T . . . sson larettis men q. g. och sina thet hørde mit och ssoge adh Harall Gwdleksson kom tiil Rygyne kirkio och om Paall messe dagh och sspwrde for *mygynleg al(m)wge . . . . om the . . . . . . ssom Gwnlek Gwnleksson athe j Gesst(r)wdh hwar thijt vytho nokot annadh retther en thet var hanss retthe odall saa ner ad tala tiill tha ssvarade ter aller tijl och ssagde jnthet hawa myd annadh hør(t) aff var fforeller ssaa lenge myd mynnas tijl ad ssegga annadh thet var hanss rethe odalss man och ssannar ad arwæ kalle Her om tiill ssannynde henge myd okor ingssegle ffor thette breff anno domini mdlv
Dette Brev indeholder et Beviis, at Gullek Gulleksøn har været en rett Odelsmand til hvad han ejede i Giestrud, og at samme fölgelig tilfaldt Harald Gulleks Sön, der skulde arvet ham. Brevet er skrevet Aar 1556.
Jon Simonssön, Lagmand paa Agdesiden, og 14 Lagrettemænd i Foss Thinglag gjöre vitterligt, at i Nærværelse af Fogden i Listerlen Jens Ulf og flere gode Mænd gjorde Thjodgeir Gunnarssön sin Odelsret til Ödegaarden Saudland (i Lyngdal) gjældene ligeoverfor Thrond Thorkelssön, hvilken Gaard Thjodgeirs Fader Gunnar Ornes havde solgt til Thronds Fader Thorkel Raudberg, og hvortil ogsaa Thjodgeir kjendtes lösningsberettiget, da hans Faders Kvittering var udgivet mod hans og Moderens Villie og en Hest, som senere var modtagen af Thjodgeir, var oppebaaret paa Faderens og ikke paa egne Vegne, hvorpaa han aflagde Ed.
Efter Orig. p. Papir fra Buöen i Mandal. Med 12 paatrykte Segl, hvoraf 1ste affaldet. (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 688, 702, 767, 784, 786, 789, 793; VII No. 800; VIII No. 568, 792, 812; IX No. 406 samt nedenfor No. 712).
Wij efftherscreffne Jon Symenssonn lagmandh paa Agdesiide, Leidulff Hessaa Biørn Torgersson Notulff Trylandh Goulog Ramslandh Salue Gunnarson Asbiørn Olaffsonn Berulff Biønssonn Anund Perssonn Oluff Matssonn Marcus Oudensonn Nils Jenssonn Helie Torgersson Knut Euindsson och Pedir Thoresonn suorne lagrettis mendh i Ffos tingstadh gør alle wiitherligtt att aar effther gudz byrdh mdlvij thenn fredag nest for sancte Michell offuer werendis erlig och fornumstig suen Jens Wlff fouget i Liistelenn [801 aar1557] och fleire gode mend kom i retthe Tiotger Gunnarsonn oc tilthaledt Trond Torkelsonn om ein ødhe gaardh heiiter Søøyllandh som Gunnar Ornes Tiotgers fadir solde Torkill Raaudberg Trondz fadir, huilcketh wdj langsam tiidt haffde werit i tretthe thennom jmillom doc ingen ende grebet, och begeret Tiotger dom effther lagen, att han motte komme till for ne Søødlland jgen, Ther till suareth Trond : at for ne Sølland war soltt met Tiotgers och hans modirs jaord och goden wilie, och framlagde ther paa ein quith som for ne Gunnar Ornes vtgeffuit haffde vnder eit hans jnsigle, Ther till suarede Tiotger att hans fadir haffde then quit vtgeffuit mod hans modirs oc hans wilgie och samtyckie : och framlagde ther paa mange beseglde witnisbreffue och suorne, fframdelis beretthe Trondh attth Tiotger haffde paa sin egne wegne vpboret ein hest till ein tryggere foruaring och stadfestilsze paa sin fadirs quith. Ther til suarede Tiotger at han jcke vpbar then hest paa sine wegne men paa sin faders wegne, met mange fleiire ord som them løb jmillom, lagde the tha beggis theris breffue i retthe och wicte for dørenn, granskett wij tha beggis theris breffue jnuyrdeligenn, kunde wj jcke kienne then quitt att wære aldelis gild och fast noch, saker thes at Tiotger icke bestod at thet køb war skeett met hans modirs oc hans samtyckie, ey hellir war besegltt vndir andre fleiire gode mens jnsigle som høirde och saage there koaup effther Norgis lag, Tij dømdom wer ffullan dom att Tiotger sculle suergie settar eiid att hand vpbar then hest paa sin fadirs wegne och jcke paa sin eigne wegne, och then eiidh giorde han ther samstundis : och ther met schulle Tiotger haffue jgenn Søllandh (om hand beuiser sig sand odalsmand wera). End Trond scall haffue igen fulla aaure som fadir hans udgaff Gunnar Ornes met jamgoden hest som wt war geffuin, Menn hues annen tretthe them ær jmillom : ær forskott jntill neste lagtingh : scall huer were annen vbeuareth jn till lag oc dannemendh skill dem aatt. Att saa ær i sandheiit trycke wij wore signetter nedenn for thette wort obne breff som schreffuit ær aar oc dag som fore siigher etc.
To Lagrettemænd i Krödshered og Hallingdal bevidne, at Oluf Gudulfssön paa Ringenes gav sin Søster Gurid Gudulfsdatter 25 Kjörlag for det, der kunde tilkomme hende efter hendes Moder Gurid Narvesdatter, og at hendes Mand, Povel Helgessön paa Neraal (i Hol), dermed erklærede sig tilfreds.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Drammensegnen 1885). Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. X No. 763 og Brev af 1563 nedenfor). [802 aar1558] 
Vi effterscreffne Halvordt Tostenszen oc Jonn Helysszenn sorne lagrettis mendt i Krød[s]herrit oc Hallingdall bekienndis i thette wortt opnne bref att aar effter Christi fødzell m d l viii att wy huos wore sofue och hørde paa Sindroll x dage jule forligelsze y saa maade, att Oluf Gudulffszenn paa Ringenis giorde søster sin Gurri Gudulsdaatter fraa sig bode for lost oc fast ffor all arff oc godtz som hinder kunde tiill komme effter moder sin Gurri Naruedtz datter (hues siell gud naade) i saa maade atth Oluf for de gaff Gurri søster sin xxv kiørlagh for alt then diell som hinder kunde till falde, Och der med well forligtte, oc waar och Pouell Helyssen egne mand hindis Gurri paa Neroldt same tid tilstede oc tog huer andre i handt oc tackit de hine anden paa bode sider ære och gaatt i alle maade tiill wth(e)rmeer wiszen oc foruaring henge wy woris indzegle nethan thette bref som giort wor aar oc dag som forsiger
Oluf Ringnis bref mellom sig (oc) søster sin. -
Læst paa Aastederne och de Rødstøder omtuistesz j Ruuds Marken. d. 9 och 10 Septembris Anno 1679 Testerer Jørgen Hanssen Nachschov m. p.
Kong Christian III forlener den norske Kantsler Peder Huitfeldt med Hammer Gaard paa et Aar, da Follo Len, som hidtil har hört til hans nuværende Forlening, Provstiet i Oslo, for samme Tid er henlagt til Akershus Slot, for hvilket det ligger særlig beleiligt.
Indfört i Registre over alle Lande i danske Rigsarkiv No. 6 fol. 609 v.-611 r. Jfr. med Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851) ; Helark, Patent uden Segl. (Uddrag i N. Rigsreg. I S . 239).
Peder Huitfeldt fick breff paa Hammer gaardt som efftherfølger 610 a.Vij Christiann thenn tredie etc. Giøre alle wittherligtt att efftherdij att Folle leen som aff [arildtz [gamell tiidt haffuer leggedt tiill proustiett wdj Osloff domkiercke ligger beleigligtt tiill wort slott Aggershusz Oc wij samme leen haffuer lagdt till [wort slott AggersHusz : Tha paa thedt osz Elskelige Peder Huitfeldt wor mandt thienner oc Norgis riiges cantzeller kandt wdj thedt stedt for Follo leen som wij haffue lagdt fran prouestiedt, haffue thesz tiill bedre [803 aar1558] sin tiilbørlige wnderhollding for synn thienniste oc wmag, haffue wij aff wor synderlig gunst oc naade, ther emodt wndt och [forleenth oc nu mett thette wort obne breff wnde oc [forleene for ne Peder Huidtfeldt , wor gaardt Hammer, mett bønder, thienner oc all synn renthe oc rette tiillegelsze ingthedt wnder tagedt effther som osz elskelige Jesper Friis wor mandt oc thienner nu ther tiill wdj were haffuer, att haffue, nyde, bruge oc beholde wdenn all affgifftt , ett aar om kring nest effther att handt samme leen annammendis worder, oc nar samme aar forloben er, oc handt skall ombere Hammer gaardt, tha skall handt egenn haffue tiill proustiett wdj Oslo, Folle leen, som er laugd wnder wort slott Aggershus mett all synn renthe oc rette tiilleggelsze som ther tiilhører met rette Dog saa att handt schall giøre osz oc riigedt ther aff tiill thienniste, thiuge gode weractige karlle, til landt eller wandt, nar hannom tiillsigis, Oc skall handt holle samme gaardt Hammer wdj troe handt oc thenn bygge oc forbedre oc holle wedt godt heffdt och magtt, oc thiennerne ther tiilleggendis ere ved Norgis 610 b. loug, skiell oc rett, oc jngenn aff thennom wforrette emodt lougen, eller oc thennom wdfeste aff thieris gaarde emedenn oc all then stund thee aarligenn tiill gode rede yde oc wdgiffue thieris landgilde oc andenn rettighedt, oc holle thieris gaarde wedt heffdt oc magtt, Skall hand icke heller beszuerge thennom mett nogen ny hosbundholdt, eller wdj andre maade paalegge thennom nogenn andenn nye beszuering wdj nogre maade, Szammeledis skall handt oc frede jagthenn oc alldelis ingthedt jage eller jege lade, skiude eller skiude lade, slaae eller slaa lade, hiorthe, hindt, eller raadiur paa nogen thee skouffue eller egendom ther tiillegger, [Oc icke forhugge eller forhuge lade, nogenn the skouffue ther tiilleger, vdj noger maade, Skall handt icke heller bruge nogenn handell eller kiøpneskaff emodt Norgis loug, eller emodt the obne breffue som wij ther om haffue ladett wdgaae, Thij forbiude wij alle ehuo the helst ere eller were kunde, Serdelis wore foggetther, Embitzmenndt oc all(e) andre for ne Peder Huittfeldt, her emodt paa for ne Hammer gaard eller nogenn sin renthe oc retthe tiilleggelsze, effther som forschreffuit staar att hindre eller wdj nogre maade forfang att giøre, wnder wort hylleste oc naade actum Kiøpnehaffnn iiij dag Martij Aar etc. mdlviij,
Regia maiestas manu propria subscripsit.
Ni Mænd i Lyngdal gjöre vitterligt, at de og alle tilstedeværende paa Thjodgeir Gunnarssöns Begjæring gave ham det Vidnesbyrd, at han havde levet blandt dem som en ærlig, god og tro Mand fra sin Barndom, hvilket de, om fornödent gjöres, yderligere vilde bevidne.
Efter Orig. p. Papir fra Buöen i Mandal. Spor af 9 paatrykte Segl. (Se ovenfor No. 709).
Thete bekyenndis wy epter schreffnne menndt wdj Lyunngh dall Anund Reelszenn: Brønill Jngelszenn Byørnn Nielszenn: Somund Tolleszenn: Peder Reelszen Markus Effuenszenn laenns mandt: Lydoe Ommundsz(en) Karell Byørnnszenn: Hellege Byørnnsz(en) etc: kienndes och giøre wetherligtth for alle mett thete wort obne breff: ath thenne breff vyszer: Kiødgyør Gonderszenn: stod och skod syth skyell och skodsmoll tiill oss och meniige mand som ther tiill stede ware om ther war nogenn som haugde kyenth hanom for nogenn werligh sagh eller nogenn werlig gerningh y medenn och alle thenn stond hand haugde werett wdj ommegengels metth thenom wd aff synn barenn dom och tiill thenne daugh: ther tiill suarett thij alle och huert serdellis ath *ath forneffte Kiødgyør Gonderszenn: haugde veret handelett: och omgays mett thenom wdj alle made som en erligh godt throe mandt wdj alle made och wylle wy yther mere gaae och stae metth hanom: om hand thett behoff haffuer: Ath sa ere wdj sandhet som for schreffne star tha thrycke wy worth jndzell neden thete wort opnne breff. Schreffuith wdj Aa prestegardt Philipi och Jacobj dagh anno 15.5.8:
[805 aar1559] 
Iver Thoressön, Lensmand paa Hudrum, og 11 Lagrettemænd af Eker, Skogbygden, Hudrum og Strömsogn kundgjöre, at de efter Oslo-Lagmandens Orskurd og paa Begjæring af Olaf Guttormssön og Jon Arnulfssön gjorde en Forligelse dem imellem og opgik Grændserne mellem deres Gaarde Holm og Jaderen paa Hudrum.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 12 Segl vedhænge No. 1, 6-10 og 12.
Vy effterschreffne Iffuer Torressen lensmandtt paa Hudrum Eliff Anderssen Aslach Bordssenn Jørgen Lauritzen, Giuor Clementzen, Asbiørn Oluffzen, Hachen Amundtzen, Siuertt Odenssen, Hans Giislessenn, Knud Harriilssen, Torchel Gunderssen oc Arne Helliissen , suarne lagrettis(mend) paa Egger Skoubiiddenn, Hudrum oc Strømsogen, kundgiiørendiis for alle med thette wortt opnne breff att aar effter gudz Biirdt 1559 helliige kors afftenn warre wy oc flere gode mendt (med) os paa Holm, paa Hudrum, effter lagmandens auskur aff Oslou som wy warre lag ligen tiill kraffde aff ærlige mendt som er Oluff Gutormssen paa then enne Siide oc Jon Arnulssen paa then anden, oc giiorde wy en wenlige forlignelse them y mellum, om then langsomelig trette, som hauer werriit y mellum Holm oc øuere Jaderen, om rett delle oc endemerche, y mellum for ne garden, ginge wy tha samestundz rett ald manden weggen, som løber fra Holm, oc thil Rudtt, oc søør y en sten som staar nedenn for weggen, oc fra same sten oc wester ouer myrren oc thiil kors weggen, som staar thuo stenne, oc fra samme thuo stene oc norduest ad weggenn, oc ther star en sten for offuen weggen, fra then sten oc norder y bechen, ther staar en sten for norden bechen och neden weggen, oc fra then sten oc neder med bechen oc er for ne Holms egge for norden bechen, oc Jaders eiige sønden bechen, oc saa langtt nedtt som bechen rinder nest west vnder bergiitt ocsaa norder op vnder bergiitt som staar en stuor eeg, ocsaa op jgienum en bergs kloue, ocsaa neder sønden for en bergenatt, ocsaa liige neder y stranden ther ligger en stuor sten y floude mallit, som bode fierrer oc floder offuer, Schal then her forschr ne march som er for jndenn tiisse ende merche ligge thiil en eyneigge tiill Holm tiil euerlig eiigge, oc schall for ne Holm haue hug och haffn y Jadere schou thiill gaardz bode, som thet gamel breff jndholder som Jon hauer, oc fandz ther jnthet mer ein egge thiil Holm en som forsch ne staar, Oc louit the paa bode Siider med jaa oc handerbandt, oc beggis therris Sønner ouerwerendiis, thenne [806 aar1559] forsch ne forligelse vbrødeligen att holdis tiil euige tiidtt thiill jttermer wiidnis børdtt henge wy worre jndsegell neden for thette wortt opne Breff, aar oc dag som forsiigger.
Tre Lagrettemænd i Röken kundgjöre, at Per Knutssön paa Aaros paa Tilspörgsel fik Forklaring af sin Faster Bothild, om hvorledes Gaardene Aaros og Groliden, Skid og Hofthvet, alle i Röken, samt Setre i Hudrum skiftedes mellem hende og hans Fader.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Universitetets Dipl. Saml. 1846). Alle 3 Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 737, III No. 180, V No. 654, 677 og 691).
Thette bekendis wij effter schreffne suorne logrettis mend ij Røgen sogen med thette wortt obne Breff som er Tord Halwordson : Torckelle Erlandson oc Knud Hellieson kunnigt gerande at vij vore paa Østre Aarosz ij for ne Røgensogen anden loffuerdagh nest fore S : Botols dag Anno 1560 oc hørdom vij oc sogom at Per Knudsson at spurde Botille sin fadersøster om rette bytis breff emellom hende, oc hans fader, da suarede for ne Botille oc sagde, at hun haffde Bytis breff gott nogh thennom emellom, oc war hende ij fra kommet medh wuete, Da atspurde for ne Per Knudson for ne Botille, hwor møgett goss hun fick paa sin søster partt : da suarede for ne Botille oc sagde, Dett kand jegh well sige her for dande mend, som jeg kand well beuise : Jtem først fick ieg xvj linspundtt ij Skiæ som liigger ij Røgensogen, Oc fick hand der emod Østre Aarosz oc helie Gro liiden for halfft andet skippundtt som hannom well at nøgde bode med lutum oc lundom som der till ligger oc leget haffuer fra forno oc nye, oc fick hand xvj ørisz bord ij Sætre baade ij søndre oc nørdre luttanne liggendis paa Hudrum med skouffuer oc morck vttan gaardz oc jnnann med luttum (oc) lunnyndum som der till ligger och leget haffuer fra forno oc nye, Oc der emod fick ieg vij ørissz bord y Hofftued ligendis y for ne Røgensogen, oc ett halfft pundtt ij Westre Aarossz som wore forældre vdsætte, stod dennom till løszne, oc den beholle som først løssæ kunde Att saa ij sandhed er trøcker wy for ne mendtt worisz jndzigle her [807 aar1560] neden fore dette Breff som giortt war Aar oc dagh som fore siiger etc :
arue breff - Lest paa Aggershus for retthe 2 Sögne epther Midtfaste anno 1595. - Aar 99 den 4 Octobris er lest paa den söndre side ved Sætthre ælffuen ved stranden paa Hudrum. - Lest och werrit j Rette paa Huuszebye tingstue udj Rögen den 15. October 1686. Mathias Pederszen No. 7. - No. 1.
Tre Lagrettemænd i Fyrisdal (Moland) kundgjöre, at Mogens i Vik (Moland) og hans Hustru Ranveig Thorgilsdatter ligeoverfor Evind Arnessön erkjendte, at hans Fader Arne Björnssön havde erlagt Betaling til Ranveigs Bedstefader Asger i Vik for 4 Markebol Jord i Litlebö i Setersdal.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Sognepr. L. C. Arup i Flesberg 1844). Levninger af alle 3 Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 1038 og VI No. 738).
Ollum mannum them som thette breff see heller hører sender Vlff y Bredeuig Torbiøn Muggehus oc Biur aa Vedum suorne larettis men j Fyrisdall quede gudz oc sine kunnoct giørende att vij sagum oc hørdum handerbande tere manna som saa heytha aff ena haluo Mogens y Wygh y fullo ombode Ranne Torgiulsdotter egen kone hans, en aff addro haluo Euindt Arnesson, var thetta vnder ia oc handerbande thera, att for de Mogens oc Ranne Torgiuls dotter goffue atternemdo Euinder Arnesson, quyttan oc allu(n)giis akærelausan for fyra marckebol jord y Litlebøø y Setterdall, oc haffde Rannes godefader Asger y Vigh op borit aff Arne Biønsson Euinds fader til forne helan peninge oc haluan oc alle de som y kaup tera kom, saa at honnom vell att nøger for for de fyre marckebol jord y Litlebø, Thy affhender iegh Mågens och Ranne Torguls dotter for de jordh Litlebø y fraa meg oc myne effther komende arffuynghe quyth oc ffry for fød oc vfød, oc vnder atternemdo Euinder Arnesson oc hans arffuinga till euerdelige egu, vtan gars oc innan med holt oc hage fiske oc føgle oc alle vedestade som till for de fyre marckebol legit haffuer aff fono oc nyo inthet vndan skilt bode for fød oc vfød med eng oc odal til mero visso henge vy vore insegle neden for thette breff er giord var a Muggehus Mitfaste søndag anno dominj m d lxj
Lest och werit j Rette for 12 Mend paa en Markeganng jmellom Bøe och Omlid den 4 och 5 Jully A o: 1636.
[808 aar1562] 
To Lagrettemænd bevidne, at de efter Gunner Bagges Begjæring gik til Peder Brun for at spörge, om Gunner nogen Tid havde begjæret, at han skulde gjöre andre Breve end et Provsbrev og et Skillebandsbrev for ham, hvortil Peder under Ed svarede, at mere var ikke begjæret og ei heller gjort af ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Kvartark med 2 paatrykte Segl i grönt Vox. (Se No. 84 ovenfor).
Thet bekyendis vy effterschreffne suorne lagretis mendt som er Peder Nylssøn oc Anders Laffressøn mett thette vort opne breffue at vy vore tylbedne aff Gunder Bagge at gaa til Per Brun : før end at Gunder ville tale met hanom, oc spørre hanom ad om Gunder Bagge nogen tyd var begierendis aff hanom at hand skulle giøre nogen breff før hanom flere end j proffs breff oc j skillebandtz breff, Daa hørde vi at Peder Brun lagde synn hender samen oc bad at gud skulle alldrig giffue hanom lycke eller Salighed om hand nogen tyd var begerendis aff hanom, eller giørde nogen videre Breffue end de thu som før er sagtt, at saa y sandhed er som for star tricke vy vore jndsegle neden paa thette vort opnebreff som giort var paa Edtzberg Onsdagen nest epther kyndesmessze Anno dominj 1562
breff paa *paa Per Lindholl och Anderz Blick - 5
Pros Lauritssön, Lagmand i Oslo, kundgjör, at han har opsat Sagen mod den af Tönne Galdes Foged, Hans Fynbo, fremförte Fange, der har gjort nogle falske Breve, til Maanedsdagen derefter, for at alle de vedkommende Personer da kunne være tilstede.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Halvark med paatrykt Vaabensegl (Ringsignet i grönt Vox).
Allom mannom thenom som thette breff seer eller høre sender Prossz Laurissøn Lagmandt vdj Osslo, Q. gutz och sine, kunnicht giørende att thenn andre søgnne nest epther Joannis Anno domini Mdlxij her paa Osslo radstoffue offueruerendis Erlige welbørdiige Mendt Chresternn Munch tiill Thoberup høffuitzmandt paa Agershus Erich Vgrup tiill Vglenn Oluff Calips till Kiølberge, Jørgen Claussøn aff Thunsberge Niels Anderssøn aff Skiedenn Niels Giermondssøn aff Vplandenn lagmendt Borgemester oc raadt her samesteds, kom vdj rette Hans Fønnbo Thønne Galless fogett oc [809 aar1562] førde her tilstede en fange som hade giort nogle falsche breffue, oc ther hos hadde indsteffnt tisse epther e mendt som samme breffue haffuer lat giøre, som er Brandt Borgersønn, Askildt i Hoie, Gunder Bagge, oc hans hustruff, Haluordt Vldall oc hans moder Sigridt, Brøniulff Kolstadt och hans hustruff, Biørn Brennemoen, Jffuer Beriig, och Borger i Hoie, Tha eptherthij att Thønne Galle iche selff vor tilsteede, och iche heller alle the som samme falske breffue ere anrørindes, thij att [nogen flere oc en part aff thenom boer her vdj Agershus leen, oc en part i Jffuer Jenssøns leenn, Tha paa thet att the alle sammen motthe komme mett hannom tiill ordtz som breffuene haffuer giort Bleff saa forrette aff sacht, att for ne Thønne Galle selff mett sin foget, oc tiisse for ne bønder oc for ne fange, schall mødte her egien for lagen i dag monett som er Sanctj Iacobj affthenn, Oc schulle alle bøndernne selffue personlige møde, oc iche vdsende nogen breffue eller fuldmact i sin steedt, sa frampt att huilchen som hieme sider (vden laglige forfaldt) iche will were sandt at sagen Att saa i sandhet er, vnder mitt signet. Datum vt supra
Var thenne affskurdt lest y Edtzberg kircke then 6: søndag nest epther Trinitatis 1562 - 6
Lagmanden i Oslo Pros Lauritssön kundgjör, at han paa Grund af nogles Fraværelse og andres Skudsmaal har udsat Sagen mod en Del Bönder i Anledningen af Benyttelsen af falske Breve til 28 Januar 1563.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Halvark med paatrykt Vaabensegl (Ringsignet) i brunt Vox. (Se nedenfor No. 723).
Allom Mannom thenom som thette breff seer eller høre, sennder Pross Lauriissøn lagmandt i Osslo, quedie gutz oc sine, kunucht giørende att Mandagenn nest epther Sanctj Iacobj: dag Anno domini Mdlxij her paa Osslo radstoffue, offueruerendes Erliig welbørdiige mandt Chresternn Munck tiill Thoberup høffuidtzmandt paa Agersshus, Borgemester oc raadt her samestedtz, kom wdj retthe, Erliig welbørdiig Mandt Thønne Galle tiill Vrem, oc fremkallede her i rette, Gunder Bagge, och hanns hustru Borgille, oc hennes sønn Eriich Sinenssøn, Sameledes Haluordt Vldall oc Brøniulff Kolstadt, om nogen falskee breffue, the haffue seg emellom, [810 aar1562] Tha eptherthij att for ne Gunder Bagge och Eriich Sinenssøn iche vare her nu tilsteede, och the andre giorde schudtzmaall paa thenom, Bleff saa forrette affsacht att the alle samen skall møde her for lagen egien thend tredie søgne nest epther Sanctj Pouels dag nest komendes, oc tha gaa om then sag saa meget som lag oc ret er, tiill ydermere widnessbørdt, thrøcker ieg mitt Signett neden for thette mitt breff datum Anno die et loco vt supra.
Lagmanden i Oslo Pros Lauritssön dömmer Bonden Borger Hoie i Edsberg til at have alt sit Odelsgods forbrudt til Kronen og sin Hals og Boslod til sit Herskab, om Kongen ikke vil benaade ham, da han for at fravende andre deres Gods har benyttet et falsk Brev, forfærdiget af Peder Brun, der samme Dag efter sin egen Bekjendelse blev dömt tildöde.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Halvark med paatrykt Vaabensegl (Ringsignet) i grönt Vox.
Allom Mannom theim som thette Breff seer eller høre sender Pross Lauriissøn lagmandt wdj Osslo, Q. gutz, oc sine, kunict giørennde, att mandagen nest epther Sanctj Jacobj dag Anno domini mdlxij. her paa Osslo radstoffue, (offueruerendes) Erliig velbørdig mandt Chresternn Munch tiill Thoberup høffuitzmandt paa Agersshus, Borgemester oc raadt her sammestedtz kom wdj retthe, Erliig velbørdig mandt Thønne Galle tiill Vrem, och [i retthe førde en bonnde widt naffnn Borger Hoye, oc tiltalede hannom for et gammelt pergamendthe breff vnder hengende jndsigle [hand hade ladett vdschryffue, och siidenn egenn indschriffue vnndher samme segll, huadt hannom gott tøchte, huilchet for ne Borger Hoye her selff forrette bekiennde, att handt thet viitterligen hade giort lade, och som forskreffne schriffuere oc her i dag bestodt oc kallede seg vid naffn Peder, Brun oc bleff ther fore dømbt tildøde, Endt tha eptherthij att for ne Borger Hoye, viiderligenn vdenn aldt, vndschøldning haffuer ladt giort for ne falsche breff oc ført thennom i rettergang, oc ther mett vundet sin neste gotz oc eiendom fra, emodt alle Christelige oc schiellige loug, Bleff ther paa saa forretthe aff sacht, att for ne Borger Hoie ther mett schall haffue forbrutt, wnder koningen oc Norigs kronne alt saa meget odelsgotz som handt nu aagendes war fra seg oc alle sine arffuinge tiill kronen tiill euig eigendom Sameledes sin hals oc Boesslott tiill siitt [811 aar1562] herschap paa koningens vegne, vden koningen vill betthre giort haffue, tha fare handt som lagen siiger i vbothemaalom, Tiill vidnessbørd vnder miitt Signet, Datum vt supra.
2 - Dom paa Borger Hoye y Edzber sogenn - dom paa Borger Hoye i Edzber Sogenn.
Lagmanden i Oslo Pros Lauritssön kundgjör, at han har fradömt de af Fogden i Frölands Skibrede, Hans Skaaning, fremförte 3 Bönder (af Askim og Thrygstad Sogne) alt deres Odelsgods tilligemed deres Liv, om Kongen ikke vil benaade dem, da de for at vinde fremmed Gods have ladet skrive falske Breve ved Peder Brun, der samtidig blev dömt tildöde.
Indtaget i Brev No. 721 nedenfor.
Dom om the mend som lodtt skriiffue the falske breffue - 34 - Er læst paa Oslo Raadstoffue then j Søgne effther midfaste anno 90:
Mogens Nilssön, Prest paa Askim, og 2 Lagrettemænd udstede bekræftet Afskrift af Lagmandsdommen over 3 Bönder af Askim og Thrygstad Sogne for Benyttelsen af falske Breve.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Helark med Spor af 3 paatrykte Segl i brunt Vox.
Bekendes vij effter ne Mogens Nielssøn prest paa Askim Juer Olaffzøn oc Helie Nielssøn lagretes mend, at vij vore y Askims prestestue fredagen nest effter sancti Anders dag anno etc. 1562 Sagum vij ther oc hørde iij Rigenszraadz(!) domme lesde for oss lydendes ord fraa ord som her effter fylier, [ Her fölger Brev No. 720 ovenfor. ] Thil sandhed her om trøcke vij vore indsigle neden paa thette breff som giordt var stadt dag oc aar som fore siigher
Borgermestre, Raad og Indbyggere i Bergen gjöre i Anledning af den Byen overgangne store Ildebrand Forestilling hos Kong ( Frederik II) om Udlæggelse af bredere Gader og Almindinger, om Grundafgiften, om Erholdelse af Tömmer fra de kongelige Skove og Forbud mod Udförsel deraf i Byens Omegn, om Borgernes Udelukkelse fra Söen ved Tydskernes Byggeforetagender, om Forskaansel for Ledingen og andre nyere Paalæg, da over 700 Par Huse ere afbrændte, om Sagefaldet af Byen og den fremmede paalagte Tiendepenge samt Amsterdammernes Handel i Bergen.
Efter samtidig Afskrift p. Papir i norske Rigsarkiv (2 Ark, hvoraf sidste Side ubeskreven). Uden Segl. (Jfr. N. Rigsregistr. I S. 336-39).
Høgborne første oc Stormectigiste herre: Naadigiste her konning, Effter then store voffueruindeliig schade som os eders naadis fattige borger oc wndersotte her wdj Bergenn, formidelst then forfferliig wode Jld oc brand som aff guds tiilladelsze nu offuer gangen er, ere wij fattige mendt (nesth then almectigiste guds hielp) [813 aar1562] hoes eders kon: M t: som hoes vor rette herre oc konning besøgendis oc forhobendis hielp oc trøst wdj thenne wor store bedrøffuelsze Jammer oc nød, Oc giffuer ther fore eders kon: M t tesse vore brøster artickelsuis tiilkiende, Bedendis aller ydmygeligiste att eders kon: M t: icke wil forlade os edhers naadis fattige wndersotte whusualede, men naadelig oc gunsteligenn wille wende tiill oss edhers naadis milde hielp oc gode fortrøstning her wdindenn, Først er att berette om thenne byes vordelig bygning oc gadernis wbeschickelighet, Thij att alle huse hengde saa ner huer ander, oc gaderne ware saa saare trange att ther stod ingenn beredning tiill att giøre: etc. Ther fore wille wij stille thet hoes eders k: M t: oc ydmygelig(e)nn bede och begere att eders naade wille werdis att tiillegge, wnde, oc frij giøre byen nogen bequemme platzer tiill almyndinger, Oc ther hoes att gaderne motte bliffue saa wiide giorde som temmeligt oc schickeligt kunde were, paa thet att ther som Jld her effther, (huilchet gud naadelig affuende) end kunde komme wdj nogen huus, icke tha schulle offuer gaa alt som nu schedt er, Ther nest att eders naade wille werdis att vnde, tiillade, oc forschaffe, att wij fattige mend, motte nyde wore grunder, oc plattzer, att bygge paa ig(e)nn, for gamle oc seduanlig Jordschyld, att the icke nu her effter schulle ydermere bliiffue wpsett oc forhøgett, end som aff arilds tiidt weritt haffuer, oc gamle Jorde breffue formelder, Framdelis att eders naade wil werdis, att wnde och tiillade, att wij vdj the schoer, som eders :k: M t: tiilhøre, oc tesligiste jordeygne bønder, att motte faa tømmer tiilkiøhs for enn redelig oc temmelig scholeyge, oc som aff gamle tiid verit haffuer, Thij ther er ingen schog, som er nyttig tiill olden, eller tiill nogitt andet vdenn eniste tiil bygnning, Sameledeis att ingenn fremmede motte tiilstedis att kiøbe eller vdfføre nogitt tømmer, boerd, eller bandstager, her sønden for Bergenn tiill Møsterhaffenn, oc att wij fattige mendt motte oc nyde oc wed magt beholle then artickell y wore priuilegier, att jngenn fremede schulle segle eller lade tømmer norden for Bergenn, Jthem att Tysche som tiilfforne haffde bygt søenn fra borgerne, som y langsommelig tiid, haffuer staaett vdj thuist oc trette, offuer huilchet store bekostning, penninge spildning, møde oc wmage, er paa giortt, att eders kon: M t: wille ther fore nu for guds schyld [814 aar1562] icke tiilstede them att vpbygge same boer igenn, Thij wij arme fattige mendt icke kunde fuld clage eder k: M t: then store schade oc fortred. som the dagligenn giordhe os ther met. Sameledis giffue wij eders :k: M t: ydmygeligen tiilkiende, att wij fattige mend gaff eders naade: xl: marc Norsche tiil leding om aarit, oc same leding vdgick aff borgerne oc vdaff husene: Nu er ther mere end vij c: par huse affbrentt, saa att wij icke formaa att vdgiffue same leding, Oc setter thet ther fore ind hoes eders :k: M t: sielff, hues eders naade ther vdj wille os forschone, thij thet er thenn største oc beste part aff byen som affbrent er, Tesligiste wille eders k: M t, oc werdis att wiide att wdj saliig her Esche Bildis tiid, vdj then feyde, beuilget wij ham en tiid lang en tom tønne aff huer øltap offuer ald byen, met arbeytt oc hues andet som wij then ene beffalingsmand effther then anden haffue beuilgit oc indrømt, huilchet dag effther dag forøgis oc inthet formindschis, byen oc Jndbyggerne tiil stor tynge oc besuering, Oc nu som saadan wor goduilig er kommen y brug, tha maa the nu for en rettighet nødis tiill att giøre oc wdgiffue, Bedendis eders kon: M t: paa thet aller høgeste, for guds schyldt, att eders naade, wille vnde oc tiilstede, att wij her effter icke muge besuerede, mett saadan tynge, eller nogen *andan ny paalag, anderledis, eller ydermere, end szom bylagenn, wore priuilegier, oc edher naadis egitt breff, vdgiiffuen y hyllingen vdj Oslo, indholler oc formelder, oc som aff gamle tiid weritt haffuer: etc: Ther hoes att eders naadis kon: M t: oc ville werdis, att vnde oc tiillade, att Bergenn bye, motte her effter, som her tiill, nyde og beholle syn rettighett met sageffald och ald andenn rette Jndkomst effther logenn, priuilegier oc eders naadis egett stadfestelszes Lydelsze etc. Framdelis oc ydmygeligenn giffuendis tilkiende att huorledis wdj then herre dage wdj Odense anno : 60: bleff aff scheydett emellom the Amsterdamsche oc os y Bergen, att eders kon: M t: haffuer vnt oc tiilladett them att mue bruge, theris handell att kiøbe oc selge, ved klein oc grott paa nogen tiid, jnd tiill saa lengge att eders kon: M t: thet anderledis beffaler oc forordinerer, effther som same eders naadis affscheidt ydermere formelder, huilchet er eders naadis fattige vndersotte y theris næring, hordeligenn besuerligt, oc storlig(e)nn tiil affbreck oc schade, Ther fore er oc wore aller ydmygeligiste oc tiensteligiste begere, efftherthij vij ere nu vdfforarmede, att eders: k: M t: saa møgitt som eders [815 aar1562] naadis egitt gode behag, oc naadelig wilie tiilsiger, wille hielpe oc vnde os, att mue nyde oc beholle same nering oc brug effter wore priuilegiers lydelsze paa thet att eders naadis fattige vndersotte, motte desbettre komme tiill nogenn vpreysning igen, Thij the Amsterdamsche priuilegier formelder icke videre end eders naadis wndersottis oc Rigens nytsomhet oc welffart beholdenn, Sameledis att eders kon: M t: oc naadeligenn wille werdis att stadfeste os then artickell om then tiende penninge aff the fremede, som oc bleff besluttet y forscreffne herre dage, huilchet tha bleff forsømmitt, oc icke bleff beffatet y then Bergische affscheydt, etc. Aller naadigiste her konning offuer alt, er til eders stormectige: kon: M t: wor aller ydmygeligiste tiilfluct, met wor aller tienstligiste begere, att eders naadis hoigmectighett ville for guds schyld werdis att lade tesse wore store nøds artickeller offuer weyge, oc tiill hierttet gaa, Och ther effther aff eders naadis eig(e)nn gunst, och mildhett, att vnde oc giffue os forscreffne eders naadis fattige vndersotte, huor møgitt som then almectigiste gud, wil eders :k: M t: y huug giiffue, Anseendis thenne wore store w offueruindeliig schade oc armod, nød, trang, sorg oc hierteleyitt, som os nu paa hengger, Giffuendis os ther vppaa, eders naadis gunstige schriff(t)lig stadfestelsze, saa att wij thet her effther motte nydendis worde, Wij wille igenn alle oc huer besønderligenn lade oss beffindis eders kon: M t: altiid tiill tieniste, met Liff, gods oc ald welffart, som vnderdannige, hørsome oc tro vndersotte, som wij eders naadis kon: M t: wor rette herre oc konning dog thes plictige ære, her met eders naades kon: M t: tiill Liiff, siell Staett, oc ald løchsalige Regementte, then euige aldsommectigiste gud beffalindis, naadeligen att wille beuare tiill thet euige Liiff oc Salighett, etc. 1562
Eders naadis kon: M ts hørsome oc tro vndersotte, Borgemester Raadt oc Menninghet wdj Bergenn.
Lagmanden i Oslo Pros Lauritssön fradömmer Gunner Bagge, hans Hustru Borghild Eriksdatter og hendes Sön alt deres Odelsgods under Kronen for Benyttelsen af falske Breve samt dömmer dem endvidere utlæge, om de ikke erholde Benaadning.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet affaldet. [816 aar1563] 
Allom Mannom theim som thette breff seer eller høre, Sennder Pross Lauritzønn [La]gman[dt w]dj Osslo, q e, gutz oc sine, konnicht giørende att thenn tredie søgnne nest epther sanctj Pouils dag Conuersionis her paa Oslo radstuffue offueruerendes Erlige welbørdige mendt Chresternn Munch tiill Toberup Høffuitzmandt paa Agershus, Peder Huitfeldt Norigs Rigis Cantzler, Eriich Wgrup tiill Wglenn, Oluff Calips tiill Kiølberg, Christopher Mogenssøn tiill Brandzstorp, Lagmendene aff Tonsberge Schiedenn oc Wplandenn, Borgemester oc Raadt her samestedtz, kom wdj Rette, Erliig welbørdiig mandt Thønne Galle tiill Vrem oc tiltalede, Gunder Bagge oc hans hustruff Børgille Erichsdotther for nogle falsche breffue, som the hadde veriitt i Raadt mett oc selffue ladett giort, seg tiill fordell oc gaffnn, [andre] tiill schade oc forderff, som her clarligenn beuistes, och nogsam tilfornn aff for ne Gunder Bagge selff bekient var, thenn thidt handt sellff i sin egen sagk førde thet eine falsche breff her i rette, Randsagede wij thett maall, grandgiffueligenn noch och funde wdj sandhett, at Borgille hans hustruff, och hennes sønn, som selff bekiennde mett sin egen handtschrifft her wdj Rette lagdest, hade werett ther wdj fulle Raadt oc daat mett, for ne falsche breffue att giøre, Huilchett saare vtilbørlicht och wredelicht findes at were, Oc for saadantt ett stort forrederij dømbde wij wdj dag alt deriis Odels gotz vnnder koningen oc Noriigs krone tiill effwerdelig eige, och siidenn att straffes aff theriis rette øffriighet som thet seg vidt bør epther Noriigs Lag tiill fulle vdslegdt. om øffriighedtenn wiill thett mett thennom jcke bedtre giort haffue, Tiill huis ydermere widnesbørdt henger ieg mitt Signet nedenn paa thette mitt breff, Giiffuitt 1563 dag oc stedt som førr seiger.
Anno 1596 thendt 22 Apprillis anttuorditt Oluff Galle meg thette breff och fick min quittantz ther paa. Axell Gyldenstern med eghen handt. - 119 - Et doms Breff offuer Gunder Bage for falske breffue handt haffuer giortt
To Mænd bevidne, at Oluf Gudulfssön (paa Ringenes) kjöbte 11/2 Skind i Lesteberg i Krödshered i Olberg Kirkesogn af Broderen Anders Gudulfssön, samt at de bleve forligte om Arven efter sin Fader, hvorfor Oluf gav Anders en Del Sölv og Korn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Drammensegnen 1885). Levning af 3die Segl vedhænger, 1 og 2 mangle. (Jvfr. Dipl. Norv. I. No. 890 og Brev ovenfor No. 149). [817 aar1563] 
Jtem dette bekenne vi effter skreffne mend Erland Halvorsen Ellingh Haluorsen at vy vore paa Ringenes i Krødis herrett anno dominj 1563 saage vy *och ja och handebandt Anders Guulffsen och Oluff Guddulffsen ath thy bliffue venner och *och forllicte om nogit kobb for n Oluff købte af for n Anders Guulszen Jtem købbte for n Oluff aff Anders for n i#j skind j jordegodz vdi en gaard heder Leste bergh som liger i Krødis herrett j *ij Vlberg kirke sogen Jtem framdelis saae vi och hørde ath the vore venner och vell forlicte om denn arff effter deris fader bode i løsze och i faste godz gaff da for ne Oluff Anders for nd vij lod sølff i itt kors och viij setting korn for all till tale ath saa i sandhed (er) henger ieg for nd skreffne mandt Ander(s) mith jnsegell neden dette breff med disse gode mendtz jnsigelle
Erik Rinnges breff
Nils Svenssön, Lagmand i Sarpsborg, og to andre Mænd bevidne, at de havde seet to af Olaf Borgessön og Borghild i Hage i Eidsberg udsendte Bönder Dagen forud levere to Kongebreve til velbyrdige Tønne Galde, da han kom hjem fra en Reise i Kongens Erende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Lidet Halvark med 3 paatrykte Bomærker i grönt Vox.
Thet bekendis wii effther ne Niels Svensøn lagman i Salsburgh Cristiern skreddere och Simon Iensøn met thette wort obne breff att wii wore poo Nygardt løgerdagenn nest effther hellj kors dagh nest fforledenn ther saage wii att ii bønder widt naffn Olaff Orogh i Askimsokenn oc Eriich Engh j Skiitwetsokenn haffde antwordett erliigh och welbyrdiigh mandt Twnne Galle ii aff kongeliige Mag ts breffue ffredagenn nest tiilffornn siiden han kom aff kongeliigh Mag ts reyse som war wdtsent ffraa Olaff Borgesøn och Borgiill i Hage j Esbergsokenn att saa wdij Sandett er som ffor uit staar trycke vii wore Siigneter neden po thette breff som screffuit er ex Nygardt logerdagen post crucis anno mdlxiiij
4
[818 aar1564] 
Christen Munck til Toberup, Hövedsmand paa Akershus, stevner Oluf Borgessön i Askim Sogn til at möde paa Lagthinget i Oslo 27 Januar 1565 for at svare til den Tiltale, velbyrdige Tönne Galde til Nygaard har til ham paa Grund af Klager, han har fört over ham til Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Halvark med paatrykt Vaabensegl (Ringsignet).
Jeg Chrestenn Munnch thiill Thoberup høuismandt paa Aggershus helser theg Olluff Borgersenn vdj Askiim sogenn med gud wiide att Erliig och welburdiige Manndt Thunne Galde thiill Niegord haffuer berett for meg om thiill thall hann haffuer thiill theg for nogre klauemoll som thu hanum for førtt haffuer for ko : Matt : som hann siiger och seluff yther mere berethe kanndt tha epther thenn beff(al)iinng jeg haffuer aff hoggebemelthe ko : Matt : serdeliis y hanns Nodiis frauerelse att schie huer laug och Rett støffnner jeg theg for ne Olluff Borgesenn att møde vdj Opslo for Laugenn godemend och Laumandt som ther forsameliis thenn anden Søgnne epther Santij Pouilsdag nu nest komendis att suare for ne Erliig welburduge Thunne Galde thiill huis hann theg thiill thale kand med Retthe ladenndis jnngenn lunnde vnnder kostholl och konningen viij ørthug och xiij m#V y breffue brod giiffuitt paa Askiim [thenn anden onsdagen epther Sanctj Lusci Anno 64 vnder mitt Singnit
3 - var denne steffninng læst y Askims kirche den 3 søndag y aduent anno vt infra
Lagmændene i Bergen, Stavanger og paa Agdesiden dömme imellem Tharald Jenssön og Amund Gunhvatssön paa deres Hustruers, Holderon Sigbjörnsdatters og Thurid Rolfsdatters, Vegne paa den ene Side og Hans Bagge paa östre Fosdal paa den anden angaaende et Jordeskifte i östre Fosdal, Modal og halve Sporkeland i Fede Thingstad i Sire Sogn paa Lister (nu i Bakke og Gylands Sogne), hvormed de finde sig bröstholdne; der fastsættes nu en Deling af Holderon Olafsdatters efterladte Jordegods i 3 Dele mellem hendes Afkom, hvorhos Hans Bagge skulde med Brev og Segl bevise sit Kjöb af den ene Sösterpart fra Eline Thorkelsdatter.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Christiansands Museum). Levninger af alle 3 Segl vedhænge. [819 aar1565] 
Wy efftherscreffnne Mattis Størszonn till Bergen Joen Simenszon vnder Agdesiide Christoffer Nielszonn till Stavannger lagmend, bekenne och gøre alle vitterligtt med thette vort obne breff att Aar effther guds byrd mdlxv, then xxii dag Maij paa almindelig lagtinng aa Liste, offuerverinndis erlig och velbørdig mand Erich Rosenkrantzs til Valszø høvitzsmand paa Bergenhuss Jørigen Daa till Damsted, høvitzsmand till Vsteinkloster, Jens Perszon til Bro, Peder Kold thill Nessze, och fleire gode mend, kom i rette Tarrald Jenszon j fuld ombud hustru sinn Holderon Sigbiønsdaatter, och Anund Gunndwatszon i fuld ombud hustru sinn, Turj Rolffsdaatter, och tiltalit Hans Baggj aa østre Foszedall, om iorde schiffte i østre Fosedall, Modall, och haltt Sporckelannd, ligger i F#ede tiingstad i Sire kircki szogenn i Liste leenn, och sagde sig at vere wanhallennde i for ne jorde bytte, och klarlig beviste med etlegs breff vnder gode menndtzs Enndzegell, Ranndsagede vj granndgiffueligenn for ne Etlegis breffve, och beviiste klar(l)igen at thet var theris rette odall, Tha var ther saa forrette affsagtt med for ne gode mennds och mennighe Lagrettenns samtøk, at for ne østre Fosedall Modalls och halt Sporckelannd som Holderon Olaffsdaatter led effther szig, schall, schifftis vdj trj lige parter, enn part till Torge Toreszon och hans affquem, then andenn part til Aslach, och Sigbiøn Gunnnar szonnar Holderons szonna szønnner, then tridie part til Jngerd och Gundvard Toris døtter och theris affquem, Ther szom Hans Bagi kand bevisze med breff och szegell, at hand haffuer laglig køfft then eine søster part aff Eline Torckildzsdaatter, tha beholder hand then effter kaabs Breffuis lydelsze och scall thette iorde Schiffthe stande vbrigdelig, om alder, och om effue, thil yttermeire vitnisbyrd och bettre forwaring, henger wj vore Endzegell neden for thette vortt obnne breff, datum thilfornn
Lest paa Faaszedall then 8 Februarij Anno 1600. - Lest for rette denn 27 Martz Anno 1607.
[820 aar1565] 
Jon Simonssön, Lagmand paa Agdesiden, gjör vitterligt, at han paa Tilspørgsel af Peder Ivarssön i Ombud for sin Hustru Sigrid Amundsdatter og hendes Söster af samme Navn afgav den Orskurd, at skjönt disses Forældre kun vare Fæstefolk men formedelst Guds Vind og Veir ikke presteviede, vare de dog berettigede til Arv efter Faderen Amund Simonssön, ligesom de ogsaa vare berettigede til at indlöse Halvparten af hans solgte eller pantsatte faste Gods og deres Broderbörn lösningsberettigede til den anden Halvpart; disses Moder Karen, Thorger (Amundssöns) Enke lovede derhos ei at gifte sig mod sine Venners og sin Svigerindes Raad.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Mövig i Oddernes i Sogn 1883). Et paatrykt Segl, der er affaldet.
Jeg Joenn Szimennszon Lagmannd vnnder Agdesiide, gøre alle vittherligt med thette mit obnne breff att aar efther gudtzs byrd 1565 thenn 5 dag Junij *ofuerwerininndis Hanns Burre fogit wdj Midsysell Leenn oc fleire gode mennndt kom i rette Peder Jwarszonn i fuld befallning hustru sinn, Sirjdt Amundtzsdaatter och ennd Sirjdt Amundtzsdaatter paa denn eine sziide, och atspurde her sig for Norigis Lag, om the iche maatte erffue theris fader Amund Simenszon en dog the iche wore prest wiigter thil sammen, [fo huilchet icke schedde formedelst gudtzs vind och veer, och druche dog brodlop i danne mendtzs och dannequinders nerwerrelsze, och vore laglig feste thill samenn, Tha effther thenn artickell som stannder wdj forste ærffue tall i Lagbokenn, at ther szom mannd fester seg konna, at gudtz lagum och mannum tha er the Barnn szom hannd aaer med samme konna all laglig thill arffuis kommen, huad heller the er gedden for festenning, helder efther Saa er thet min Lag orschurd at the schulle were ecte barnn bode i lost och fast effther Lagenn, Jtem er ther nogit [faste guodtzs panndset helder solt, wdj wschyld ect, tha schall the thuo søster løse hall partenn, och halpartenn Broder barnnenn, vden [der *sammerre prowast, thil witinsbyrd trøcker jeg mit Signet nedenn for thette mit obnne breff. Datum thilfornn Jtem haffuer hun Kariin Torgerdtzs quinne loffuit for Lagen och dannemend at hun iche schall giffthe sig mod sin wenner och hinders første mandtzs søsters raad och samtøcht
[821 aar1565] 
Nils Anderssön, Lagmand i Skien, kundgjör, at han paa Spörgsmaal af Knut Audunssön i Anund Einarssöns Ombud afgav Svar om Lovens Bestemmelser angaaende Sönnesöns Arv efter Bedstefader og Bedstemoder.
Efter Orig. paa Papir paa Brekke i Fyrisdal (Thelemarken), 1886. Med et paatrykt Voxsegl (Bomærke).
Ollom mannom them som thette breff ser eller hører sender Niels Anderssen lagman [y] Schien q. g. oc sine kunnogt giørendis, at aa tiiszdagen nest epter pinszdagen 1565 wtj søndzste gord Su(n)dit y for ne Schien atsporde mig fornumstig mand Knudt Oudenssen vtj ombod Annundt Enarssens : huore møgit sonneson tager y arff epter godefader oc godemoder sin Tha sagde jeg hannom som ther stander vtj fiirste capitulo y *y(?) erffde talle at sonneson tager søsterludt met enckesonen epter godefader oc godmoder sine bode wtj lousze oc faste godze En huess mere godz er oc fader hans tilstod : thet skall hand løsze aff fader broder sin (om fader fader hans er andader) fembte pending mindre end werdt er : Att saa wtj sandhedt er tricker jeg mit signet her wnder, Datum vt supra
To Lagrettemænd i Sigdal gjöre vitterligt, at Knut Frikkessön og Ulf Lidvardssön gjorde Mageskifte, saaledes at Ulf overdrog Knut 8 Kjörlag i östre Blikkebrg i Holmeims Sogn i Sigdal mod 8 Kjörlag i Jokelstad sammesteds, som Knut för havde faaet med Ulfs Söster, Gro Lidvards-datter, hvilket Mageskifte stadfæstedes af Knuts Datter Jöron og hans Maag Olaf Halsteinssön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Flesberg 1886). 2 Segl vedhænge, utydelige, 1ste mangler. (Jfr. Dipl. Norv. X No. 762 og XI No. 730).
Vy epther ne Giester Kiønigckszonn Biørn Euendszon lagrettes [me]nder j Sighdall kiendes och giører for alle witterligt y thette wort opne breff at wy och flere gode mender med os worum å Grasuich y Sigdall y Holmeims sogen luerdagen nest effter Petrj & Paulj 1565 Soge wy och hørde å handerband thera aff eyno halffuo: Knud Frikeszon, en aff andre halffuo Vlff Liduordszon bekienndes tha for ne mender for os att the hagde giortt eth wenligt iordebyte sin emellom y sua motte, att Wlff for ne fich oc affhende Knud viij kiørlag y øystre Blickeberg y Holmeyms kirckio sogen [822 aar1565] y Singedal med luthom oc lunnendom som ther tilliger och leygit haffuer fra forno och nyo fra Wlff och hans arffuinge, oc atter wnder for ne Knud och hans arffuinge till euerdelige æyge, Ther atter emott fich Knud och aff hende hanom Wlff viij kiørlag y Jokælstadt y Holmeyms sogen y Sigdall som renther orligen j fierdung korn y landskyldt, som Knud fich med Grou Liduordsdotter, søster for ne Wlffs, ifra for ne Knud och hans barn o[ch] arffuinge oc atter wnder fornemde Wlff *och atter wnder for ne Wlff och hans arffuinge til euerdelige æyge, med luthom oc lunnendom inthet wndan skilt, huilked bytte Oluff Halsteinszon och Jøronn Knudsdotter mog och dotter hans Knud samtykte och stadfeste y alle mode, Att szo y sandhed henger Knud for ne sit indsegle hos wore Datum vt supra
Simen Perssön, Foged i Skisyssel, Severin Ros, Borgermester i Skien og nu i Lagmands Sted, samt fire Raadmænd sammesteds gjöre vitterligt, at de i Sagen mellem Evind Nes og Gunnar Nyhus angaaende Ödegaarden Dal i Saudehered formaaede Parterne til at lade 6 Mænd afgjöre Spörgsmaalet, hvorefter disse tilfandt Gunnar at betale Evind 6 Jochimsdaler for den Tiltale, han havde til Jorden.
Efter Orig. p. Perg. i Sogneprest S. O. Wolffs Samling. Alle 6 Segl mangle
Vii effterschreffne Symen Persen Kong e M ts fogett i Schiisøsle Seffueren Rhoos borgemester i Schien nu i lagmands sted Reichell Jonsen Peider scriffuer Jørgen Persen oc Dyrie Hansen radmendt ibidem giøre alle witterligt mett thette wort opne breff at paa midfaste løffuerdag kom for oss paa radstoffuen i for ne Schien Euindt Nes oc talett till Gunnar Nyhuss om en øde gaardt heder Dall som Gunnar forleden haffde nogen langsomelige tiidt som for ne Euindt meente sitt odall skulle were End Gunnar sagde sig thet erffdt haffue effter fader oc forelder som hand beuisdte at ther wor nu til hanom komen i tridie slecth aff hans affkomme oc the thet frelseligen fuldt haffue till nu for ne Euindt ther paa klagett haffuer, nu iiij eller v aar forleden etc. tha effter tiltale oc gensuar war thet dannemendtz tilligelse att the skulle sette thet wnder sex mend ttill en venlige forligelse huilkett the beuilgide paa bode sider, giorde tha sex mendt mett meninge lagrettetth samtycke them sodan contract oc wenlige forligelse emellom saa at [823 aar1566] Gunnar for ne skulle giffue oc till gode rede betale for ne Euindt vj Jacomdalir for huis tiltale hand haffde till for ne Dall ødegaarden liggendis i Saudherriidt Her mett toge huer i handen att saa skulle holdis bode mett ia oc handerbandt att Gunnar skulle frelseligen nyde oc eige Dall for ne heden aff till euerdelige eyge altingist quitt oc frij oc aatalest løs for Euindt hans sønner oc alle theris effterkomendis arffuinge till euig tiidt Oc huilken som thette riffuer eller rogsmendt tilfaar skall haffue røffuit sex mendz dom oc bøde konningen effter logen, At saa i sandhed (er) henge vij vore jndtzegell for thette breff som screffuit er i Schien anno domini 1566. dag som fyri siger:
Breff for Dale j Søue herit
Orm Svenssön paa Finsal i Ridebo Prestegjæld (Vang p. Hedemarken) erkjender, at han har solgt 5 Skind i Almos i Aamots Sogn til Knut Björnssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Papir p. Gaarden Almus i Aamot. Spor af 3 paatrykte Segl. (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 1031).
Alle godhe mendh som thette breffh hender fføre atth komme thå bekennis iegh Orm Suenson paa Ffynsall y Rybos prestegel paa Hedmarken med thette myth opne breffh atth iegh haffuer soltth Knutth Biørnson v skyn y en gårdh hedher Almos lygendes y Åmos preste geldh med ludum och lundum vtan gårdhs och indhen ffra megh oc myne barn och vnder ffør de Knuth Biør(n)sson och hans eruynghe tiill euerdelyghe eghe och haffuer iegh ffør de Orm Suenson op borytth som ij vorth kop kom en ryghe ffør en daler och iij daler Til ytthermere vyssen tiilbedher iegh Larens Olssen paa Stonghe suoren lagrettes mandh y Rybo Erygh Skromesta och Biørn Engebricthson suorne lagrettes mendh y Amods presthe geldh atth the setthe therys indsegle nedhen før thette myth opne breffh scriffueth paa Ffynsall in die pentecostes 1566
To Lagrettemænd i Thelemarken (Lardal) kundgjöre, at Aasulf Jonssön med Samtykke af sin Fader Jon Aasulfssön og sine Brödre solgte til Byulf Halvordssön en Stölsrydning ved Navn Fladeland og oppebar derfor 4 Lod Sölv.
Efter Orig. p. Papir i Sogneprest S. O. Wolffs Saml. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 787 og 793, X No. 730 samt Brev No. 736 nedenfor). [824 aar1566] 
Vi effter ne Gunnar Hakison oc Tallak Torbiørnson sorne laurets mendt a Thellemarken Q: gud (oc) sine, kunogt oc kundgørinde at vi vare paa Eegh prestegordt then 16 Augusti anno 1566 hørde oc souge jaa oc hander bandt them y mellom aff eine halffue Aasuff Jonson en aff andre halffue Byuff Halduordson at for de Aasuff Jonson med sin fader Jon Aasuffson sin egen fri vilge oc andre *oc andre sin brøders samtøke solde oc aldelis af henthe en støffuels riudt vid naffn Fladdeland sønden becken med skou oc marck fisk oc fougle oc alle vedestade som til for ne Fladdelandt ligger oc ligget haffuer fra forno oc nye y fra Aasuff Jonson hans barn brødre oc alle retthe effterkomminde arffuinger fødde oc vfødde oc vnder Biuff Halduordson hans arffuinger fødde oc vfødde till euerdelig egne oc oudall frelselig at nyde kendis oc Aasuff Jonson at haffue opborit fire lod sølff for same Fladdelandt saa han tacker hanom for god betaling y alle maade At saa wdy sandhet er som fors uit staar lathe vi henge vore jndzegler neden for ditthe breff som giordt var aar dag oc stedt som forsiger
J Rætte lagt paa Aaestædet Fladelands Stöulen udj een Markeskields tvistighed mellem Hægtvedt Ejere contra Capitain Mörch som Ejere af Trisæth, dend 1te July 1757: Test#r H: P: Paus mp.
Sex Mænd af Saude Sogn (Thelemarken) gjöre vitterligt, at Simon Saude spurgte dem og menige Almue ved Kirken, om hvordan han havde skikket sig blandt dem, og om han nogen Tid havde været beskyldt for nogen skammelig Gjerning om Trolddom eller lignende, hvilket ingen havde hört, hvorimod han altid havde opfört sig som en Dannemand.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Halvark med 6 paatrykte Bomærker i grönt Vox.
Vy eptherscreffne Thrond Hualen Haluord Lødeuell, Thorgiuls Nordenguttho Berull Hualenn, Gunleck Gottho oc Suend Jonszønn kiendis oc giøre alle witterligt mett thette [mytt [wort obne breff, att andenn søndag y faste anno dominj 1567. kom for oss paa kirckegaarden oc menige mand tha till stede, fornomstig Mandt Simonn Saude oc giorde sytt skudzmaal till oss oc menige almue huorledis hand haffuer skickett siig siden først hand kom hiid till oss, oc till nu, oc spurde om der wor nogen som wiste [825 aar1567] hannom were nogen tiid skylt for nogenn skammelig gierning enthen Throldom eller andett sligt Suarett wy da till oc sagde, att wy huercken wedt eller haffuer fornommett sligt mett hannom, men hand haffuer handlett siig her hoss oss then stund hand haffuer her werritt, som en godtt danemand y alle maade, saa wy skyller hannom alt gott, o[c] thette wille ydermere bestaa naar oc huor hand [thet] behoff haffuer, Att saa y sandhed som forscreffuitt staar trycker wy wore jngseler her wnder, Datum Saude anno, die, vt supra.
Anders Gullestad (Kvinesdal), kgl. Maits. Ombudsmand over Lister Len, og to Lagrettemænd i Fedde Thingsted gjöre vitterligt, at Thorgils Staalessön solgte til Brynjulf Odssön og hans Maag Caspar Anderssön Halvparten i Sveines i Fedde Thingsted, som var Brynjulfs rette Odel og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Selsk. f. Norges Vel). Alle 4 Segl mangle.
Vy effterskreffnne : Annders Gullista : Kong : Magts Ombudz Manndt offuer Liste Lenn : Leuull Torusszenn Niels Reuullssenn : suornne lagrettis mendt y Fedde Thingstadt y Liiste Lenn : kendis och giør witterligt for alle mett thette wort obnne breff att wy waare paa Birckelanndt y Fædde bygdt : Mandagen nest effter kyndermysse dagh anno dominj 1568 Tha hørde vy ordt oc saagum handerbandt tiisso manno som saa heder aff enne halffuo Torgyus Stalisszenn : Enn aff andre halfuo : Brynnilldt Otzenn oc hans mogh Casper : Andersszenn : Tha war dett saa y handerband deris : att Torgyus for ne: solde Brynnildt oc hans mogh Casper : atternemdum : halffpart y Sueynes som ligger y for ne: Fedde tingstadt oc saagenn Och war for ne Sueynnes Brynnills rette odell : oc kenndis och Torgyus for ne att hand haffde opborrit første penninge och senniiste : som y kyøb deriis komm saa hannum vell att nøgedis : Ther fore lader for ne Torgyus halpart y for ne Sueynes fraa siigh och sinne arffuingum : oc vnder Brynnildt oc hans mogh Casper oc deris arffuingum thiill euerdelige eyio : mett alt luttum och lundum fiske vatnn oc fæganngh som tiill ligger och legiidt haffuuer fraa forno och nyio wthenn gaardz oc indenn : iiij handsataffre emellum frelst och aakerløst for huere mandum : At saa y sandhed som forskreffuiit sthaar trycke vy vore indssegle oc [826 aar1568] Torgyus for ne: siitt inndssegle nedenn paa dette wort obnne breff Datum anno die ac loco vt supra
Tre Lagrettemænd i Thelemarken kundgjöre, at Halvord Thollefssön solgte til Byulf Halvordssön vestre Hegthveit i Lardal, der længe havde ligget öde, hvorfor Odelsbrevene vare forkomne og nu erklæredes magteslöse, om de senere matte findes, hvorhos Byulfs egen Kone, Helga Thollefsdatter, erkjendtes nærmest odelsberettiget.
Efter Orig. p. Perg. i S. O. Wolffs Saml. Alle 3 Segl mangle; Seglremmerne ere skaarne af et Latinsk Manuscript med malede Initaler. (Se ovenfor No. 733).
Wy effter ne Torgrim Olaffson Olaff Tormodson oc Aslack Withleffson sorne laurets mend a Thelle marken Q gud (oc) sine kundgørinde at vy vore neruerinde tilstede hørde oc sauge at Halduord Tolleffson solde Byuff Halduordson vestre Hectuedt y Laurdall loffuit hanom oc oudals breff paa for ne Hectuedt effter hand hagde giffuit for ne Halduord oudals løsen oc tilgaffuer for egne oc oudall for for ne Hectuedt oc for ne oudals breff ey fands fordi for ne Hectuedth hagde y langsomelig tidt leyeth y øde oc var aldelis neder rodit foruden hus oc herberig oc slet(?) stou gangit Her offuer haffuer Byw Hectuedt lyst leth oc spurdt paa adskielige ting oc steffne effter for ne gamell breffue som til Hectued leyet hagde som var bort kommen den stund for ne Hectuedt leyet haffuer y øde oc ey kunde findis y nogen mands vere, lyste wy oc dit at for ne breffue skulle vere døde oc macteløs om di effter then dag findis kunde viste vy eller vore foreldre jngen eldre sandre eller sterkere oudals mand til for ne Hectuedt jnd Helge Toleffsdatther Byuffs egen quinde at saa wdy sandhet er lathe wy henge vore jndzegler nedenfor ditthe breff som skreffuit var paa Eegh then 2 Martii anno 1568.
De kongelige Commissarier Jörgen Lykke til Overgaard, Björn Anderssön til Stenalt og Christopher Walckendorff til Glorup gjöre vitterligt, at Indbyggerne i Oslo, der efter Byens sidste Ödelæggelse af Svenskerne havde faaet kgl. Befaling til at gjenopbygge Byen nær under Akershus Slot, fandt dette at være dem til stor Skade, hvorfor Commissarierne tilligemed den kgl. Bygmester, Mester Hans, besigtigede den paatænkte Byggeplads, som de fandt uhensigtsmæssig for Byen og skadelig for Slottet; efter fornyet Henstilling til Kongen er det dem derfor nu tilladt at bebygge sine gamle Tomter, naar dette sker paa en hensigtsmæssig Maade.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Christiania Raadhusarkiv). Alle 3 Vaabensegl vedhænge, utydelig. [827 aar1568] 
Wij Efftherschreffne Jørgenn Løcke till Offuergaardt Ridder, Biørnn Anndersen till Sthennolt, oc Christoffer Walckenndorff till Gloruppe Giøre alle wittherligt, at Borgmestre Raad oc menige borgere vdj Opslo, Haffue werit her hoss oss, oc beretthede, Huorledis att siidenn thieris bye, aff fiennderne the Suenske nu Sidsteganng war affbrennt, finnge de Kong. Mats. Befalinng, for ne bye, her hart vnnder Aggersshus Slott, paa nye egenn, att skulle opbyge, Huilckett thennom siuntis saare besuerligt att were, och thennom thed tiill enn stor dreblige skade, for adskillige aarsager skyld, Ere wij tha therfore sielff mett Kong : mats : Bygmester, Mester Hanns, paa same platz henngoenne, thennd att wille besigte, oc ther wij thennd haffde beseett, oc ald Omstanndighed ther hoss offuerueiett, Kunnde Osss icke siønnis, ei heller aff for ne bygmester anndett forstaa, end att thed war enn vbequem platz, for ne Opslo bye, ther att lade hennlegge, Och ther som thedt ennd ske kunde, war same bye Aggershus Slott, tiill møgenn forhindringh, om nogett paa kome, Ei heller stod tiill vnnder enn stoer Suma penndinge, hannom att befeste, : Huorfore wij effther for ne Borgmesters , Raadtz, oc menige borgers begierinng, haffue therom tiilschreffuit Kong. Mats., ald thenne for ne leiglighedt, Oc hanns Mats. Osss nu ther paa naad te haffuer ladett giffue suar, vdj saa made, att hanns Kong. Mats. aff hans Mats. synnderlig gunst oc nade, haffuer vnndt oc tilladt, att for ne Borgere vdj Opslo, mue her effther byge oc forbedre, paa huis, gaarde, grunnder, och Eindome, som ligge vdj for ne Opslo bye. Huer effther som hannom mett Rette tiilkomer, Dog saa, att borgmestre oc Raad ther samestedtz skulle haffue flittige indseennde mett, att ther giøris gode wide oc bequeme gaarder, vdj for ne bye, oc husenne ther samestedtz ordenntlige bygthe, effther som the kunde tenncke, menighedenn ther vdj boenndis ere, nøttligst oc gaffnnligst kand were, : Thj bede wij, oc paa Høgbe te Kong : Mats. wegnne, biude oc befale, Hanns Mats. fogther Lennsmennd oc alle andre, for ne borgere her paa, som for uit staar icke at hindre eller vdj nogre made forfanng at giøre, Vnnder Kong Mat s Hylldist oc naade, Giffuit paa Aggersshus, Paaske dag, Aar etc : Mdlxviij Vnnder Wore Signneter.
Jørgen Løcke, Biørn Andersøn oc Christoffer Walckendorff deris bewillings breff effter Kong e Maytz Beffalning om Opslow by at motte bygges etc. - Bref om Byend at byge
[828 aar1569] 
Hans Trompeter, der har tjent under Frantz Banners Fane, dengang Hans Fris blev pryglet(?) i Danmark under Fanen, bevidner, at det er ham, der har advaret Hans Fris, om at han burde pakke sig af deres Selskab, da Sören Nilssön og Hans Offessön (Röds) Karl Anders Jude kom op fra Danmark og mumlede om, at der fandtes en saadan Karl iblandt dem.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Christiania Raadhusarkiv). Kvartark med et Segl (Ringsignet) i brunt Vox.
Beckennis ieg Hanns Tromether, medtt thette mitt obnne breff ad jeg haffuer tienntt vnnder Franns Bannerz fanne den tidtt Hanns Friis bleff skoldenn, Och denn tid Sørenn Nilssenn och Hanns Offezenns karll Annderz Jude kom op fra Danmarck da munckliitt dy om ad der skulle were sliig enn karll vnnder wortt selskab, som skulle haffue werritt skelluit y Danmarck vnnder fannen, Daa gick ieg Hanns Tromether till och waritt hannom adtt ad hannd skulle packe siig som hannd och giorde ty ieg wiste dett allz till fornne, Och der thør ingenn anndenn mistro hannom nogitt, ad nogenn aduaritt hannom vdenn ieg, Ad sa vdii sanndhett er som forskreffuitt star trycker ieg mitt Siignett her nedenn for thette mith obnne breff, som giffuitt och skreffuitt er y Truudtthiem første sønndag effter pinsse dag Anno dominj 1569
Tre Lagrettemænd i Rollag kundgjöre, at Anders Sigurdssön med Samtykke af sin Hustru Gro Tofsdatter og Værmoder Synneve Magnusdatter solgte til Halvard Neridssön hele Böle (i Veglid) og modtog Betalingen i Penge og andre Gjenstande.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Numedal 1851). Alle 3 Segl mangle.
Ollum Mannum them som thette breff see heder høre kiendis vy efftherschreffne Oluff Tollesson Oluff Germundsszon och Tarall Haluordszon sorne logrettis (men) y Rothlags socken y Numedall quede gudj sino : kuniggiørendis ath med vorom à Houckim Tomisdagen Anno dominj 69 sogom oc hørdom à handerband there aff eno holffuo Anders Siugerszon, Groo Toffsdaather och Syniff Magnusdaathers ia och handerband, aff andro holfuo Haluord Neridson : Solde daa for de Anders Haluord Neridson alth Bøle med olle luther oc lunder fiske oc fogle med olle greyde steder frelsth och hemholth oc aakeerløusth for huru mande, oc ther faare gaff for de Haluord, Anders Siugersszon med sin hustrus [829 aar1569] oc *vermorders samtycke, v pund ny kopper, vij daler, j Quindmans stack for iij daler oc 17 m#V kiell paa stacken noch j Flamsk kaabe for iij daler, j Aakled for iij daler. j koo for handerbandh oc Breffløustning iij sold korn, j løb smør och j skiurthelereffth: for thenne forschreffne pening haffuer Anders Siugerson solth alth Bøle fraa seg och sine Arffuiinger, vnder Haluord oc hans Arffuinger tiill euindelige egedom: Ath saa vdhj sandhed her om *for forschreffuith staar henger vy vorum Jnsigle neden for thethe vor obne breff: Aar oc dag vt supra
Lest paa Oslo Raadstoffue thenn 2 Søgnne effther Midtfaste A o 1592
Anders Jonssön, Sogneprest til Gloppen i Nordfjord, gjör vitterligt, at han under Forventning af kgl. Tilladelse har mageskiftet en til Prestebolet liggende Gaard ved Navn Arnestad sammesteds til Christopher Olssön, Sognebonde i Gloppen, mod en til Prestegaarde stödende Gaard Vordöy (Vereid) og Adgang til Kvernhusdammen i Prestebolets Ødegaard Mo.
Efter Orig p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra dan. Geheimarkiv 1851, N. Saml. 5. Afd., fasc. 12 No. 4). Af 5 Segl vedhænge de 2 förste. Skrevet med M. Absalon Pederssöns Haand. (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 239).
Jeg Anders Jonson sogneprest til Gloppegield vdi Nordfiord kennis oc gør witterligt for alle oc huer med dette mit obne breff at ieg vdi dag den xxviii Junij M, D, lxx haffuer med vel beraad hwg, paa kongelige Maiestatis alles waars naadigste herris gode behag, for den store nød oc trang som mig der thiil beweger, mig oc efterkommendis Sogneprester til fornefnde gield til gaffn och gode, giort it venligt och w:ryggeligt mageskiffte mellom mig oc effterkommendis Sogneprester til for ne Gield paa den eene side, oc imellom erlig och beskedelig mand Christofer Olson Sognebonde vdj fornefnde Gield fulmegtig paa siin egen oc alle hans søskens oc arffuingers vegne, paa then anden side vdi saadan maade som her effter følger. Att forscreffne Christofer Olson, hans søsken, hans oc theris arffuinger, skulle aage, beside oc vdj hefd anname aff mig oc efterkommendis sogneprester aff prestebolens rente een Gaardt ved naffn Arnestad liggendis i for ne Geld som er saa god som tre løbs leiga, oc xviij march smør aarligen, med sin rette landskyld ager, eng, skog, march, fiskerj, veidestad, oc al annen rettighed inted vndertagit i nogen maade som der til legit hauer aff arilds tid. Her vdi mod skal ieg, oc [830 aar1570] mig efterkommendis sogneprester til for ne Gield aage beside oc vdi hefd igen anname af for ne Christofer Olson paa alle hans, hans søskens oc theris arfuingers vegne een bygd gaard liggendis op til prestegaarden ved naffn Wordøy saa god som tre løbs leiga med al landskyld ager, eng, skog, march, fiskeri, veidestad oc al annen rettighed som dertil liged hauer af arilds tid inted vndertagit i nogen maade. Oc efterdi at for ne Arnestad er bedre til landskyld en for ne Vordøy, schal for ne Christofer, hans søsken oc arfuinger forpligted vere aarligen aars at giue mig oc efterkommendis sogneprester til for ne gield xviij march smør vden all modsigelse. Schal oc for ne Christofer Olson, hans søsken oc hans oc theris arffuinger stedze oc altid haffue ein frij och fredlig thiilgong och brug vdi een quernhuusdam vdi Mo ødegaard som hører prestebolit thiil, vden al forhindrelse, Thiil yder meere stadfestelse att dette wenlige mageskiffte saa w:ryggeligen holdis skal som forskreffuit staar, Tilbeder ieg ydmygelig oc vnderdanlig Erlig oc velbyrdig Matz Scheil til Hesselbol, kongelige maiestatis befallingsmand offuer Bergenhuus, Erlig oc høglerd doctor Jens Schellerup Superintendent til Bergen stigt, och erlig velbørdig Axil Fredag, Fredrichssøn til Lænnes Bergens oc Guletings lagmand, att besegle dette Mageskiffte breff med mig oc for ne Christofer Olson fulmegtig paa sin egen sin arffuingers, hans søskens oc theris arffuingers vegne. Giffuit vdi Bergen dag oc aar som før skreffuit staar.
Halgrim Levordssön erkjender at han har solgt to Markebol Jord i i Dals Sogn paa Tinn til Thore Redarssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. paa Perg. i norske Rigsarkiv (fra Christiansands Museum). Begge Segl mangle.
Jhs. redemptor ieh.
Thet bekendis ieg Haldgrim Leuorson y thette myt obne breff at ieg haffuer seltt Torrer Reddarson ij marche bol iord y Bøø liggindis y Dalssogn aa Tind med lutum och lunum fiskum och foulum och alt vedestaad frels och hiemholt for huerium mannum fraa mig och mine arffuing oc vnnder forsc ne Torrer och hans arffuing til ewerdelig eie Jtem kendis ieg meg forsk ne Haldgrim at ieg haffuer obbarit y same iorduerd først en kiste god for eth(?) kiørlagh noch iij skeder(?) noch en stowue god for iij kiørlag y [831 aar1570] Odels løssing: noch j t n korn y haandebaand Ath saa er y rette guds sandhed ath visselig hollis skal och ey roggis bedis Ollaff Anundson och Gunlik Haggeland besegle thette breff huilket giort var at Tindt vinternatz tiid A o 1570
Amen dico vobis -
Væred i rette paa Skeen Laugting d. 3 d Sögne for Martini 73. P. Lauridsen mp. - Vor vdi Rette paa Skeen Laugting 30 Junij 1675. P. Lauridsen mp. - Vered i Rette paa Marum Tingstue d. 4 Xbr. 83. J. Sommer. - Wæret i rette paa Skeen Laugting d: 3die Sögne efftter Botolphi Anno 1684. T: P. Lauridsen mp.
Optegnelse (af Kapellanen Hr. Peder Nilssön paa Jamnaker?), tildels om gamle Breve og tildels angaaende Kirkens og Prestebordets Tilkommende af en Del Gaarde i forskjellige omliggende Sogne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Universitetets Dipl. Saml. 1846). Brukket Kvartark uden Underskrift eller Forsegling.
Hager kom fra Gran bit med her Iens (datum er vrang) ad se mester Amunds bref Somedal liger j Aardalen paa Ringerike søen heyter Sansø oc er helten i søen regis haffuer nu Euind Vello Torger Frammestat oc Jver Sogen paa Haland fiste breff 1458 lider ad Elling Ommundson sold Houor Torkilson iij øris bol i Sonedal med vand oc veidestad annet 1473 lider ad Klemet Eynerson solde Hoffuer Torkilson ij øris boll oc halth Somedals vatnith tredie breff lider ad Asbiørn Biornson solde Steffen Guttornson #j mark bol j Somedal er fiske til item Quels rud h. Duns bero til preste bordit item Aker vid Hous kirke j Vangs bigden haffuer Olaff Hoff j Vang zogen. item Tosshoff j Jamaker sogen item Bleykene i Brandebo item Norstrans i Valdres item Rogne i Rons sogen j Valdres Quelsrud nouit Torger Frammestat cum sorore Karen Kios oc Euind Vello item dethe gaff Sirid der hon vandt gossit fra Anbiørt Iens Larans sons etc. [832 aar1570] item her Mons Gillenstiern ij pund j Hellieland paa Ringerike item tals mannen i pund vti Stogke j Røkene zogen item Iens Frat 5 (h?) lod siluer item Houg paa Hadeland iiij pund haffuer arffuingene item gossit tomtis effter hustru Gyrid Aslagz dotter item en dom lider vm Amund Amundson var baster oc bodde paa Geyle fordom tide etc. Quels rud h. Duns bero var bit vti iij mele korn j Hager som kirken paa Jamaker taker haffuer nu bode Øiestat rudstat liger vid Asken h. Erig Apals val var oc seg ad hans fader køpe det aff Anders Kuse item item ij sold korn otte Steffen i Assken er til Gran kom fra Anbiør etc. nouit Olaff Iolid eller Olaff Gest son frater Erici Apal vald i Grind aker zoken
To Mænd bevidne, at der blev sluttet en Overenskomst i Anledning af Peter Aslakssöns uforsætlige Drab paa Thorger Thorgrimssön, hvorfor han skulde have betalt den dræbtes Fader 6 Mark Guld og Broderen en Del Sölv, hvilket ikke er skeet paa Grund af begges Död.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Student Aall til Universitetets Dipl. Saml.) Alle 3 Segl mangle. Et stykke af Brevet afklippet.
Vy effter skriiffne Mend som saa heytha Tthurkuill Biugson Osmund . . . . [kiendis] med tthete vortth opne breff att aard efther guds byrd Anno dom[ini] . . . . atth Peder Aslagson som Torgier Torgrimson vortth ath skade hues [seel gud nadhe] vfforsynia Raadiis vy vid effter gode Manna bonnestade och samt[økte. vy Peder] skulle giiffue ffaderen vi marc gulls epterdy ttetth vor vuillie vere . . . . ytermere vor samtth at hand skulle giiffue hins doudes broder . . . . lod sølffuer y vyriinge detth ffick hand jcke effterdy annamide [fa . . . . . oc dem ere nu baade y iorden oc tetth er ubetallt forst tetth er b . . . . var quitth men nu giiffuer jeg hannom for meg oc minne a[rffuingom] for foddom vffødom saaetther oc øffuer talliitth Ther paa giiffuer [jeg mith] jndsiiglle tty beder Torgriim Ollaffson tiisze forneffnde men atth henge siitt [indsiiglle her neden] for med minnom giiort aard och deygy att fore sigir etc.
[833 Sag-Register] 
SAG-REGISTER over de mærkeligste Materier. (Ved Kr. Bassøe).
Aabod. 152. 769.
Aartidehold. 74 f.
Aasæde. 769.
Abbeder. 35.
Acht og Overacht. 220 f. 328.
Adelige. 118.
Adelsgods. 118.
Afgifter. 25 f. 595 ff. 602 f. 614. 616 f. 635-39. 649. 652 f. 655 f. 704. 729. 739. 755. 787 f. 794. 829 f.
Aflad. 52.
Almenninger. 70. 812 f.
Altar. 652.
Ammunition. 244. (jfr. Krudt).
Amnesti. 181.
Anbefalingsskrivelser, se Fölgeskrivelser.
Anvisning. 289 f.
Arbeidslön. 632.
Arrest. 252 f. 349. 513.
Artikler for Bergenhus´s Besætning. 609-13.
Artilleri, se Skyts.
Arv, Arveret. 40 f. 59. 67. 82 f. 144 f. 150. 155. 159. 418 f. 725 f. 753 f. 801 f. 816 f. 820 f.
Atvistemand. 18 ff.
Avlsgaarde, Throndhjems Kapitels. 151.
Baadsmænd. 782.
Baccalaurer. 709 f.
Badstue. 633.
Bedrageri. 526 f. 530.
Befalingsmænd, se Hövedsmænd.
Befæstningsarbeider paa Bergenhus. 632 f.
Befæstningsarbeider i Kjöbenhavn. 754. 756.
Beite, Ret til. 156. 768. 805.
Bekræftelse af Afskrifters Rigtighed. 370.
Beleiring, Kjöbenhavns. 699. 701 f. 704.
Benegtelsesed (Döl). 39 f.
Bergefarere. 435.
Bergefisk. 140 f.
Bergmænd. 740 f.
Bergverk. 393 f. 411. 413. 415 f. 448 f. 480. 487. 621. 650. 739 ff.
Beskjærmelsesbreve. 83 f. 151.
Beslaglæggelse. 245 f. 348 f. 640-44. 713 f. 757 f.
Besætning, Bergenhus´s. 609-13. 635. 642. 644.
Besætning, Kjöbenhavns. 286 f.
Besættelse af Lagmandsembede. 559.
Betaling. 5. 13. 27 f. 55. 72 f. 79 f. 157. 184 f. 191 f. 199-202. 205 ff. 229-32. 241. 244 f. 250 f. 254. 258. 261-64. 268 f. 271. 274 f. 277. 280. 287. 289-93. 301 f. 313-16. 318. 345 ff. 350 f. 353. 355. 522. [834 Sag-Register]  537. 655. 765 f. 771 ff. 798. 823 f. 828 ff.
Bibeloversættelse. 467. 469.
Biskopper. 6. 29 ff. 35. 46 ff. 52. 61 f. 70. 72 ff. 78 f. 88. 95. 112. 120 126. 129 f. 158 f. 418. 548. 556. 559-62. 564 f. 569. 599. 609. 640. 642. 645 f. 650 ff. 657-60. 662 ff. 675-93. 696 f. 699. 702. 708 f. 730 f. 791.
Bispedömme. 543.
Bodret. 152.
Bomærke. 37. 49. 65. 85 f. 93 f. 102 f. 106. 147. 279. 379. 464. 530. 573. 598. 668. 676. 713. 765. 777. 821. 824.
Bondeopstand. 378. 683.
Bordhold, Kannikers (mensa communis). 74.
Bordleding, se Leding.
Borgen. 158. 393 f. 401. 484 f. 505. 533. 541 f. 625 f. 727 f.
Borgermestere. 118. 274 f. 382. 482. 722. 822.
Borgestue. 697. 699.
Brand. 619.
Breve, Brevvexling. 158 f. 253 f. 265 f. 364. 369 f. 460. 471 ff. 488 f. 491 f. 498. 503. 515 f. 538. 640-46. 649. 657-69. 677-82. 684-90. 697-700. 708-12. 788 f.
Brevbrud. 141. 818.
Brevlösning. 154 f. 829
Broer. 41 f. 46 f.
Brudeskat, se Medgift.
Bryllup. 512. 522. 820.
Bryllupsgave. 15 f. 102 f. 105 f.
Bryllupshjælp. 786 f.
Byfogeder. 118. 550. 615.
Bygmestere, kongelige. 826 f.
Bygninger. 567. 570. 632 ff.
Bygsel. 24 f. 69. 152. 744.
Byskrivere. 118.
Böder. 47 f. 92. 134-43. 145. 154 f. 610. 716-22. 818. 832.
Böger. 2.
Bönders Ret til at sælge sine Varer. 152.
Bönnehold. 62.
Bösser, se Vaaben.
Bösseskyttere. 738.
Calendarium. 2.
Chirograph. 401. 438.
Chorsbrödre, se Kanniker.
Christenretten. 152. 157.
Confessionale, Gotskalk Roesmundts. 333 f.
Damstok. 41 f.
Dansk, ikke forstaa. 649.
Danske Penge. 117.
Datering, sjelden. 23. 26.
Degne. 617 f.
Delagtiggjörelse i geistlige Ordeners Fortjeneste. 109.
Dele, Delesgang. 4. 6 ff. 17 f. 22. 25 f. 30. 38 f. 45. 49 f. 53. 58 ff. 63 f. 100. 156. 753. 760. 764. 767. 805.
Deler og Bord. 784-87.
Disputation. 488 f.
Doktorer. 165 f. 754. 758.
Dokumenter, Brevskaber. 650-54.
Domme. 29 ff. 40 f. 59 f. 62 f. 80. 89 f. 100. 126-29. 159. 768. 799 ff. 810 f. 818 f. 822 f. (jfr. Orskurd, Lagmænds).
Domsret, Kirkens. 95 f. 117.
Drab. 18 ff. 78. 92. 134. 142. 145. 154 f. 669-73. 795 f. 832.
Dressel, Rigets. 118.
Dyrenavne. 3 f.
Dyrtid. 647.
Dödelighed i Norge. 774 ff. 780 f.
Dödsfald. 769 f.
Döl, se Benegtelsesed. [835 Sag-Register] 
Ed. 10 f. 17. 20. 25. 31. 39 f. 42. 45. 50. 57. 59. 62. 68 f. 90. 106. 128. 156. 668. 670. 673 f. 676. 759. 801.
Eftergivelse af Gjæld. 748.
Egetömmer. 769 ff.
Eiendomme, Kronens. 147.
Erkeprest. 129.
Erindringsseddel. 321.
Faar, engelske. 754. 758.
Faar Sygdom blandt. 780.
Fadebur, Kongens. 119.
Falkener. 595 f.
Falskt Brev. 140.
Falskt Bælte. 141.
Falske Diplomer. 8. 13 ff. 22. 45. 49. 53 f. (?) 65. 105. 808-12. 815 f.
Fangenskab. 435. 702-6.
Fanger. 731 ff. (jfr. Sörövere).
Faste. 613.
Feide. 546 f. (jfr. Krig).
Festdage, kirkelige. 52.
Finmarksfarere. 592. 595.
Finneskat. 636. 639 f.
Fiskeri. 33 f. 100. 158.
Fisk, Fiskevarer. 25 f. 551. 553. 590. 592. 595 f. 616. 636 ff. 649. 653. 696. 708 f. 713 f. 717 f. 735 ff. 773.
Fodermarsk. 550. 554. 557. 560. 566.
Fogeder. 27. 60. 70. 119. 127. 134. 142. 152. 157 f. 560. 569. 590. 592. 635. 645 f. 649. 654. 668 ff. 673 f. 716. 718. 734. 759. 761. 764. 768. 778. 784. 786 f. 795 ff. 800. 808. 811. 820. 822.
Forbrydelser. 140 f.
Forbud mod Handel. 640-43.
Forbud mod Udförsel af Tömmer. 812 f.
Forbön. 470.
Foreningen mellem de nordiske Riger. 111-15. 117.
Forhaanelse. 670 f.
Forhör. 78. 700 f.
Foring. 118. 150.
Forlening, se Len.
Forlig. 71 f. 154 f. 398 f. 697 ff. 805. 822 f.
Forlöfte for Brudeskat. 220 f.
Formaningsbrev. 36.
Formynderskab. 705 f.
Forræderi (Attentat). 702.
Forsvarsanstalter for Norge. 779. 781.
Fortegnelse, se Register.
Fosse. 35.
Fragt. 429 f. 480.
Fred. 540 f. 578 f. 585.
Fredlöshed. 121. 815 f.
Fredning for Jagt. 803.
Frikjendelse for Tiltale. 27. 89 f. 92.
Friller. 154 f.
Frost i Norge. 775.
Fuldmagt. 21. 170 f. 282 f. 395. 399 f. 448 f. 795 f. (jfr. Instrux).
Færge. 783 f.
Fæstefolk. 820.
Fæstninger, se Slotte.
Föderaad. 133 f. 676.
Fölgeskrivelser, Anbefalingsskrivelser. 161 ff. 165. 172 f. 211. 220 ff. 225. 236 ff. 244. 270 ff. 282 f. 286. 292. 296-99. 314 f. 317. 321. 326-30. 335-38. 348. 356-59. 380. 389 f. 426 f. 483. 488. 504. 507 f. 529. 570 f. 691. 723. 796 f.
Gaver til Geistligheden. 32 f. 41 f. 61 f. 74 f. 676.
Gaver til Kirker. 126. 128 f.
Gaver til Kongen. 777 f.
Geistligheden i Norge. 95 f.
Geistliges Sager med Almuen. 157.
Gesandter, Sendebud. 162-65. 167. 180 ff. 198. 203 f. 209. 244. 281. 314. 316 f. 319 f. 351 f. 754. 757.
Gjendöberne. 488 f. 687 f.
[836 Sag-Register] 
Gjengjerd. 601 ff. 774 ff. 780. 786.
Gjerder. 8 f. 94 f.
Gjesteri. 118. 152. 789. 791.
Gjæld. 184 f. 198. 205. 210. 212. 218. 227. 229-32. 241. 248 f. 267-72. 274 f. 280. 286 f. 290 f. 293. 301 f. 323. 345 ff. 350 f. 424 f. 471. 473-78. 481 ff. 586 ff. 590. 592. 730.
Gjældsbreve. 262-65. 274 f. 279 f. 287 f. 343 ff. 422.
Gods, geistligt. 6 f. 14. 21. 25 f. 28-31. 46. 61 f. 74 f. 102 f. 107 f. 110. 126. 128 ff.
Grav, Gravskrift. 396.
Gravöl. 32 f. 71 f.
Grid og Fred. 18 f. 78.
Grundleie. 639. 812 f.
Grændsegang, se Delesgang.
Guld. 3. 16. 50. 72 f. 79. 153-55. 216 f. 244 f. 405. 717. 719. 832. (jfr. Mynt).
Haandfæstning. 111-22.
Hals og Haand. 652.
Handel, Amsterdammernes i Bergen. 812. 814.
Handel, Danskes paa Norge. 754 ff.
Harnisker. 422. 424 f. 466 f.
Hatte. 530 f.
Helgener. 52. 83. 153. 619. 664.
Helmingskone. 159.
Henrettelse. 134. 701 ff.
Herolder. 261. 304. 309 ff. 351 f. 388 ff. 396 f. 515 f. 519 f.
Herredage. 217. 557. 567 f. 601. 603. 630 f. 665. 667. 677 f. 680 f. 685. 688 f. 707 f. 750. 814.
Herremöde. 665.
Heste. 136. 169 f. 219. 522 f. 670 f. 729.
Hestekorn. 150.
Hjemmenfölge. 23 f. 65. 71 f. 725 f.
Hjælp til Undsætning af Gotland. 275. 277.
Hofmestre. 253. 488.
Hofmestre Danmarks. 418 f. 657. 664. 774. 776. 779. 781-84. 786. 788 f.
Hofmestre kgl. Hushofmester (Holstens). 645. 649.
Hofmænd. 119.
Hofmænds Udførelse af Provsteforretninger. 789. 791.
Hugstret. 91. 805.
Humle. 116.
Hus, Christiern II.s i Lier. 520 f.
Hvalspæk. 553. 595. 636 f. 639. 708 f. 773.
Hverving. 278 f. 494.
Hylding. 197. 580 f.
Hövedssmænd, Lensmænd. 547-50. 632. 634 f. 650. 654 f. 657. 659. 661. 668. 700 f. 703. 708-12. 728. 730 ff. 736 f. 759. 808-11. 816. 818 f. 830.
Ildebrand. 752. 812. 814.
Indberetning fra Sendebud. 303 f. 307-12.
Indfödtes Ret til Embeder. 113. 118 f.
Indkrævning af Tilgodehavende. 525 f. 573.
Indlösning af Len. 793.
Indlösningsret. 609. 800 f. 820.
Indmaning. 260. 286. 294.
Indtægter, Jörgen Kocks. 704.
Indtægter Kirkens. 25 f.
Instrux. 220 f. 244. 260. 272. 275 ff. 292. 580 ff.
Inventarium. 544. 551 f. 561. 564. 586-90. 599. 614. 616 f. 619.
Jagt, Jagtudbytte. 229 f. 474 f.
Jern. 143. 786 f.
Jordebog. 1. 557 f
Jordegodseier i Norge. 657 f. 662 f.
Jordeveitsle. 152.
[837 Sag-Register] 
Kammermester (Skatmester). 118 f.
Kammerret, den keiserlige. 380. 410. 412.
Kanniker i Hammer. 32 f. 61 f. 69. 79.
Kaniker i Lund. 710.
Kanniker i Oslo. 7. 14 f. 28. 36. 41 f. 47. 129. 789. 792.
Kanniker i Stavanger. 73 ff.
Kannikegaarden i Nidaros. 70.
Kanonstöberi. 735. 737.
Kantslere. 78. 117. 120. 129. 145 f. 224 f. 275. 308. 313 f. 321 ff. 348. 509. 525. 579 f. 585. 628. 630 f. 650. 652. 711 f. 730. 770. 788. 802. 876.
Kapellaner. 71. 718.
Kaperi. 171. 174. 319 f. (jfr. Söröveri).
Kardinaler. 303 f. 312 f. 335-38. 397. 496. 518. 520 f. 607.
Kaution, se Borgen.
Keiser, den tydske, se Karl V.
Kirke, den Romerske. 113.
Kirkegaarde. 47 f. 52.
Kirkegang, Dronningens. 750.
Kirkelige Kar. 75. 718 ff. 722.
Kirkeloven. 117. 158.
Kirkeregnskab. 79.
Kirkesögning. 739. 791.
Kirkeværger. 41.
Kister. 669.
Kjedler. 777 f.
Kjætteri. 680 f. 759.
Kjöb, se Salg.
Kjöbmænd. 120 ff. 140 f. 178. 186. 397. 412. 595. (jfr. Bergens Kjöbmænd).
Kjökken, Kjökkentöi. 478 f.
Kjökkenskriver. 305 ff.
Klager. 61. 201 f. 237 f. 267 ff. 280. 301. 375 f. 761. 818.
Klenodier, Smykker. 16. 716. 718-22.
Klenodier Christiern II.s. 284 ff. 396 f. 401-7. 425. 438. 441-47. 566 f. 571 f. 575 f. 583. 620.
Klenodier Klostres. 619.
Klostre. 35. 614. 617. 619. 650. 653. 660. 732. 739 f. 789. 793. 797.
Klæde. 116.
Klæder. 284 f. 334-37. 339 f. 390 f. 410. 447.704. 717 f. 721. 829.
Kobber. 134-43. 735. 737. 739. 742.
Konfiskation. 348 f.
Kongebreve. 4 f. 27. 31. 70. 83 f. 95 f. 147 f. 151 f. 727 f. 735 ff. 754-58. 779. 781-84. 793- 97. 802 f.
Kongevalg. 111-22. 194 f. 197. 665. 677 f. 680 ff. 688 f. 691-94.
Kongevalg af romersk Konge. 499 ff. 630 f.
Kongsdag. 673. (jfr. Landsvist).
Kopier. 26. 189. 659.
Kopibog,Esge Bildes. 546. 603.
Korn. 755 f. 775.
Kost og Fortæring 201 ff.
Kredentsbreve, se Fölgeskrivelser.
Kredentskar. 777 f.
Krig, Krigsrustninger. 197 f. 217. 331 f. 494 .496 f. 512 f. 518 f. 640. 642. 646. 679 ff. 683-88. 738. 770.
Krigstjeneste, udenrigs. 122.
Kroning. 122. 546 f. 567 f.
Krudt. 178. 185 ff. 466 f. 509. 544. 552-55. 561 ff. 735 f. (jfr. Ammunition).
Kvern. 86 f.
Kvitteringer. 21. 40 f. 47 f. 73 f. 79. 155. 184 f. 274. 285 f. 289 f. 298. 309. 342 f. 377. 379. 393 f. 422 f. 426. 428 f. 449 f. 459. 466. 486. 508 f. 525. 650 f. 653. 748 f. 784. 800.
Kæmnere. 118.
Laan. 178. 185 f. 214. 227. 244 f. 271. 279 f. 282. 332 f. 371 f. 417. 436. 448. 464 f. 485. 496 505 f. 533 f. 544 f. 579. 627 f.
Lagmænd. 21. 24. 34. 37. 63. 65. 69. 80. 82. 86. 94 f. 118. 128 f. 140 f. [838 Sag-Register.]  153. 157. 550. 559. 600. 642. 644. 753. 768. 799 f. 808-11. 815-22. 830.
Lagmænd Dommere mellem Provster og Almuen. 157.
Lagmandsdom, se Orskurd.
Lagmands Svar om Arv. 821.
Lagthing. 18. 130. 559. 746. 760. 773 f. 790. 801. 818 f. 831.
Landboere, Kirkens. 158.
Landehjælp. 652.
Landfogeder. 357 f.
Landgilde. 794.
Landsdommere. 112.
Landsknegte, se Soldater.
Landsloven. 117.
Landskyld 1. 37 f. 106. 147. 150. 636-39. 653. 769. 786 f.
Landsretforsamling. 790.
Landsvist. 141. 145. 673.
Landvord. 773 f.
Lappeskat. 636. 639 f.
Lappestövler. 636. 640.
Latinske gloser. 3 f.
Leding. 27. 140 f. 636-39. 812. 814.
Leide. 114. 189 ff. 193 f. 196. 229 ff. 260. 319 f. 367 f. 388. 456. 502 f. 593. 604. 621. 677 f. 680.
Leie af Heste og Vogne. 172 f.
Leiermaal. 141. 152. 157. 674.
Len og Lensbreve. 113. 119. 122. 147 f. 311 544 f. 547 ff. 551 f. 557 f. 564. 596 f. 614. 616 f. 636 ff. 656 ff. 661-64. 732. 739. 754 f. 761. 777 f. 793 f. 797. 802 f.
Lensfogeder. 82.
Lensmænd Bondelensmænd). 11. 25. 45. 50. 68. 135. 668. 674. 676. 753. 759. 763. 769. 804 f.
Lensmænd Kongens. 156.
Levnet, forfængeligt. 668.
Livgeding. 115. 194 f. 372.
Logis, Betaling for. 478.
Lovböger. 153.
Lysestage. 721.
Læger. 757.
Löfter. 364 f. 543. 820.
Lön. 228. 344 f. 456. 741.
Lösöre. 721 f.
Madvarer. 309. 435. (jfr. Proviant).
Mageskifte. 14. 21. 23 f. 28 f. 32. 34. 75. 77 f. 89. 92 f. 104 f. 107 f. 119. 125 f. 130. 153. 160. 544 f. 724 f. 735. 739. 742. 747. 751. 821 f. 829 f.
Mandedød, den store. 29 f. 33 f.
Marsk, Dansk. 661. 665 f.
Marskalk. 580 f.
Medgift 16 50 f. 220 f. 380.
Messe. 156.
Mishandling. 141.
Mjöd. 548 f.
Morgengave, se Livgeding.
Mynt. 3. 5. 13. 15 f. 72 f. 79. 84. 86. 116 f. 134-43. 190 f. 206 f. 216. 263 f. 279 f. 289. 298. 377. 397. 412. 424 ff 459. 509. 525. 533. 557-60. 758. 789. 792. f
Myntmester. 199 f. 216 f. 244 f. 754. 758.
Myntredskaber. 608.
Mægling. 209. 267. 269. 561 f. 567 ff.
Mærkesmand. 49
Möder. 111 ff. 121. 165. 180. 183. 220 f. 233-36. 239-43. 247 ff. 251. 280. 700 f.
Mölle. 551. 553 ff. 557. 559. 596 f.
Mönstring. 754. 757.
Nathold. 651 f.
Nonner. 740.
Nordfarerskibe. 553.
Norges Lov. 548. 550. 615. 744. 790. 797. 801. 803. 816. 820.
[839 Sag-Register] 
Notarial-Kopier. 45. 53. 254. 305. 438-47.
Notarius publicus. 45. 53. 254. 447.
Notitsbog. 2 ff.
Nöd, Nödetold. 637. 639.
Nöst. 9 ff
Obligationer. 344 f. 448. 452 f. 505 f.
Odel. 14 f. 44. 129. 131. 542. 751. 766 f. 799 ff. 819. 825 f.
Odelslösning. 831.
St. Olafs Lov. 548. 550.
Olprauest (Forstander?). 611.
Ombudsmænd. 42. 58. 68. 159. 819 f.
Ombudsmænd Kongens. 9 ff. 825.
Opbringelse af Skibe. 561 f. 564 ff. 568 f. 590 f. 601 f.
Opbyggelse af Oslo. 826 f.
Oprör. 115.
Opsigelse. af Huldskab og Troskab. 197.
Optagelse i geistlige Ordeners Broderskab. 109.
Ordsprog. 675.
Orskurd, Lagmands. 34. 37 f. 805. 808-11. 815 f. 820. (jfr. Domme).
Overenskomster. 209 f. 252. 295.
Overgave. 80. 99. 106. 125.
Overgivelse, Københavns. 707 f.
Paatale af Salg. 771 f.
Pager. 312 f. 321 f.
Pant, Pantsættelse. 12. 50. 79. 114. 118. 121. 174 f. 205. 271 f. 318. 332 f. 339 f. 425. 438 448. 505 f. 544. 627 f. 793 ff.
Patronatsret, Kongens 114. 118.
Pelsverk. 140 f. 285. 334 f. 590 f. 630 f. 636. 639 f. 649. 653. 721. 773 f.
Pengenöd. 255-58. 267-70. 273. 275 f. 280. 290 f. 332 f. 339. 360 ff.
Pension. 194 f. 335-38. 364 f. 393 f. 410 f. 413 ff. 451. 493. 507. 520. 533. 606. 627 f.
Pest i Norge. 774 ff. 780.
Pleiebarn. 798.
Plyndring. 197. 496.
Post. 316. 332. 374 f. 397. 420. 491. 580. 586.
Postmestere. 512. 523.
Prest, luthersk. 752.
Prestebord. 62 f.
Prestegaarde. 46. 789. 791.
Prestemöde. 61 f.
Presters Handel og Fiskeri i Nordland. 185.
Priorer. 109. 149. 619.
Priser. 5. 13. 27 f. 32 f. 72 f. 79 f. 157. 216. 284 ff. 289. 355. 401-10. 422. 424 ff. 435. 466 f. 509 f. 526. 530. 558. 647. 655. 765 f. 772 f. 787. 828 f. (jfr. Værdi).
Privilegier. 83. 95 f. 109. 113 f. 117-21. 151. 181. 464 f. 814 f.
Professor med. 529.
Proviant. 544. 551. 554. 557 f. 636-39. 735. 737.
Provster. 7. 21. 31. 36. 75. 107. 140 f. 145 f. 157. 252 f. 428. 431. 498. 515 f. 654. 680 f. 689. 691. 693. 696 ff. 769 f.
Præbender. 654.
Psalmer. 378.
Pönitents. 52.
Raad, keiserlig. 324. 329 f.
Raadmænd. 118.
Raadmænd i Bergen. 615.
Raadmænd i Oslo. 21. 42. 149.
Raadmænd i Skiden. 822.
Raadmænd i Tunsberg 82.
Raaskjær, se Fisk.
Rav og Rekling, se Fisk.
Reces, Odense#-. 652.
Reformationen, Lutheranere. 378. 381. 410. 414. 430 ff. 462 f. 469. 630 f. 686.
[840 Sag-Register] 
Register. 134-43. 424 f. 466 f. 619. 636-40. 650-54. 716-22.
Regnskab. 198 f. 209 f. 245 f. 251. 305 ff. 344. 424 f. 429 f. 450 ff. 479 ff. 487. 523 f. 534 f. 538 ff. 630. 652.
Regnskab, Undladelse af at aflægge. 614. 616.
Reise, Reiseomkostninger. 126. 196 f. 255. 257-61. 282. 284. 294. 303 f. 309 ff. 331 f. 334 ff. 339. 422. 456. 499 ff. 511. 525. 693-99. 782.
Rente, se Afgifter.
Rentemestere. 736. 748. 754. 757. 759.
Renter. 417.
Restantser paa Bøder. 142 f.
Restitution. 180 ff. 221. 255. 258. 261 f. 264. 278 f. 311 f. 336 ff. 340 f. 371 f. 380. 410. 414. 467 ff. 499 f. 521. 531. 543. 625.
Ret, böhmiske. 573.
Retssag. 2 f.
Retterbod, Christiern II.s 152. 157.
Rettergang. 117.
Riddere. 2 f. 112. 114. 118 f. 125. 128. 238 f. 258. 271. 273. 275 ff. 279. 299 f. 342. 348. 353. 419. 588. 631. 645. 649. 652. 655. 658. 661 f. 666. 668 f. 680. 692. 694. 709 f. 713. 728 f. 737 f. 744 f. 747-51. 759. 762. 771. 773. 776. 779. 781-84. 786 f. 789.
Rigsdag, tysk. 205 f. 712.
Rigsraad, det danske. 111 f. 114 f. 115. 117. 120. 123 f. 168 f. 181. 197. 557. 562 f. 567 f. 602 f. 652. 657 ff. 661-64. 675. 698.
Rigsraad det norske. 111 f. 117. 120. 122. 152. 546 f. 592. 601. 603. 631. 655. 657 f. 661 665. 669. 677 f. 692-65. 698. 746 f.
Rigsraad det svenske. 111 ff. 115. 117. 121.
Romerreise. 14 f.
Rosenkrandse. 720. 722.
Rydningspladse. 4 ff.
Ryttere, se Soldater.
Römning. 540.
Röveri. 550 f.
Sagefald. 812. 814.
Sagsanlæg. 152.
Salg. 5. 9. 13 ff. 19. 26 ff. 32 f. 35 ff. 40 f. 43 f. 48 f. 51. 54-58. 60. 66 f. 72 f. 76. 79. 81-85. 87 f. 90 f. 93 f. 96-99. 101. 106-11. 125 f. 130-33. 144. 146. 148 f. 154. 157. 229. 289. 315. 340 f. 348 f. 355. 384. 509 f. 542. 655. 666. 715. 752. 763. 765-67. 769. 771 ff. 797 f. 800. 816 f. 823-26. 828-31.
Salt. 116. 748. 75.
Secretairer, kongelige. 170 ff. 205. 208 ff. 213. 216. 244 f. 268. 271. 298. 307. 321. 364. 422 f. 426 f. 465. 488 f. 498-501. 508 ff. 525 f. 530 f. 555 f. 573 f. 599.
Segl (Sigiller). 5. 24. 88. 101 f. 111. 154. 170. 202. 216. 271. 428. 462. 691 f. 709. 719 f.
Senge. 716 ff. 722.
Settergerd. 95 f. 152.
Sikkerhed mod Vanhjemmel. 26 f. 60.
Sild. 526 f. 530. 573.
Silke. 590. 592.
Sjælehjælp, Sjælegaver. 74 f. 110. 130.
Skatmestere. 422. 525.
Skatte, Christiern II.s. 178 f.
Skattefrihed. 745.
Skatter. 116. 118. 303 f. 636. 639. 649. 691 f. (jfr. Landehjælp).
Skibe. 171-74. 178 f. 185 f. 224 f. 229. 289 f. 315 f. 340 f. 348 f. 504. 510. 541 f. 614. 617. 640. 642. 646. [841 Sag-Register]  681 ff. 686 ff. 732 f. 755. 758. 762. 769 f. 777. 779. 781 f.
Skibsbygning. 141. 633. 736 f. 739. 742. 784.
Skibsfart. 158. 181. 504. 595. 739. 742 f. 754. ff. 779. (jfr. Handel).
Skibsleie. 717 f.
Skifte. 13. 65 f. 89 ff. 102. 144 f. 150. 159 f. 725 f. 806. 818 f.
Skilsmisse. 622 f.
Skippere. 784 f.
Skomagere. 633.
Skove. 8. 25 f. 45. 803. 812 f.
Skovdele. 6 ff. 17 f. (jfr. Delesgang).
Skrifter. 168 f. 268. 303 f. 309 f. 333 f. 378. 433.
Skriftsteder. 430 ff. 434. 463.
Skrin. 669. 777 f.
Skrue (til at skrue Fisk med paa Bergenhus). 734.
Skyds. 118. 729.
Skyts. 201. 229. 315. 340 f. 355. 382. 509. 544. 633 f. 645. 648. 686. 738.
Slaat, Ret til. 768.
Slagt. 775.
Slotte, Fæstninger. 113. 119. 121 f. 544. 551-55. 557 ff. 561 ff. 567. 570. 586-91. 596 f. 599 f. 616 ff. 632-35. 645. 647. 701 ff.
Slotslove. 120. 588 f. 650.
Smykker, se Klenodier.
Snaphaner. 495.
Sold. 315 f. 644. 710 f.
Soldater. 168 f. 174 ff. 180-85. 223. 245 f. 250. 257 f. 261. 263. 267. 269. 273. 275. 277 f. 281 f. 286 ff. 290 f. 293 f. 318. 354. 395. 399 f. 496 f. 524. 609-13. 642. 644 ff. 757.
Sorenskrivere. 110. 764.
Stadfæstelsesbreve. 31. 35. 55. 57. 83 f. 95 f. 113. 130. 151.
Statholdere. 735. 754. 759. 779.
Sten af Kirker i Bergen. 557.
Stevning. 3. 11 f. 17. 25. 61 f. 86. 94 f. 746. 809. 818.
Straffe. 828.
Strandret. 119.
Superintendenter. 755. 789. 791. 830.
Sygdom. 178. 185 f. 222. 309 f. 321. 323. 457 f. 598.
Sysselmænd. 7. 89 f.
Sædesvende, Erkebispens. 716 f.
Sælspæk. 592. 595. 636-39. 722 f. 773.
Sæter. 8.
Sölv, Sölvtöi. 116. 134-43. 205. 213. 244 f. 270. 290 f. 401. 407 ff. 438-41. 716-21. 724 f. 783 f. 816 f.
Sölvpop 306 f.
Söröveri, Sörövere. 348 f. 435. 726 f. 732 ff. (jfr. Kaperi).
Takskrivelser. 339. 366. 369 f. 373 f. 423.
Testamente. 61. 129.
Testamente, det nye. 515 f.
Thegn og Fredkjøb. 145. 673.
Thing. 10. 90. 117. 120.
Tiende. 789 f. 812. 815.
Tilbagekaldelse af Fuldmagtsbreve. 593 f.
Tilbagekaldelse af Tiltale. 76 f.
Tilgivelse. 470.
Tiltale. 128. 147. 154 f. 531 f. 818.
Tin. 134-40. 142.
Tjeneste, Tjenere. 228. 324. 635. 654.
Tjære. 786 f.
Told. 116. 181. 617. 750.
Toldere. 118.
Transport af Krigsfornödenheder. 201 f.
Transscripter, se Vidisser.
Troldom. 824 f.
Trompetere. 783.
Tömmer fra Norge. 551 ff. 687 f. 728. 735 ff. 739. 742 f. 746. 756. 787 f. 812 f.
[842 Sag-Register] 
Tömmermænd. 551. 553 ff. 557. 559. 596 f.
Udfærd. 789. 791.
Udlandet, Ophold i. 709-12.
Udlæg. 386 f. 523 f.
Udsigelse af Gaard. 787 f.
Udskyld. 639.
Underhandlinger. 194 f. 282 f. 410 f. 420 f. 467 ff.
Underholdning for Kongen paa Reise i Norge. 780.
Undskyldningsbreve. 226. 319 f.
Universiteter. 119. 754. 758.
Vaaben. 425 f. 466 f. 509 f. 526 f. 530. 634. 721.
Vaabenstilstand. 181.
Vápnafall. 3.
Vadgarn. 752 f.
Valg, Geistliges. 114.
Vanhelligelse af Kirkegaarde 47 f.
Vegt. 355. 439 ff.
Veie, Veiret. 35. 69 f. 156.
Vexler. 199 f. 415. 480 ff.
Vidisser. 10. 21. 42. 47. 63. 70 f. 84. 110. 149 f. 725. 764. 799. 812.
Vidner, Vidnesbyrd. 2 f. 9-13. 16 ff. 20. 24 f. 31. 33 f. 38 ff. 42. 45. 49 f. 56 f. 59. 62 f. 65. 68 f. 90 f. 102. 105 f. 133. 155 f. 254. 363. 609. 668. 670-74. 752. 759. 765 f. 797-800. 804. 808. 817. 824 f. 828.
Viglysning. 673.
Vildt. 531 f. (jfr. Jagt).
Vin. 590 ff. 596.
Viser. 435.
Visitats. 789. 791.
Visöre. 7.
Voldtægt. 141.
Voorsprake (Advokat, Prokurator?) 363.
Voxlys. 75.
Væbnere. 112. 150.
Væddemaal. 541.
Værdi, Vurdering. 135 f. 138 ff. 142 f. 284 ff. 401-10. 438-47. 716. 719-22. 729. (jfr. Priser).
Ædelstene, Christiern II.s, se Klenodier.
Ægteskab. 366. 378 f. 454 f. 459 f. 575 ff. 657 f.
Ödegaarde. 70. 147. 800 f. 822 f. 826. 829 f.
Öl. 289. 596. 712. 722.
[843 Navne-Register] 
NAVNE-REGISTER. (Ved Kr. Bassøe).
Aa i Lyngdal. 804.
Aabakken i Rygge. 39.
Aabö, Gaard i Holmeims Sogn i Sigdal. 157.
Aabö Thingstad i Suledal. 72.
Aadalen paa Ringerike. 831.
Aage (Ove) Bilde, Biskop af Aarhus, se B.
Aage Jenssön Svarte-Skaaning. 112.
Aage Nilssön, Hr. 759.
Aage Pederssön Ganlöse. 761.
Aakjær. 657 f.
Aakre. 2.
Aakredal, Gaard i Bjellands Sogn. 126 f.
Aakredal Skibrede. 127.
Aal i Hallingdal. 106. 147.
Aalborg. 683 f. 686. 728. 743.
Aalborghus. 728.
Aalholms Len. 754 f.
Aalhus. 9.
Aamot, Gaard i Nes Sogn. 135.
Aamot p. Sitskogen. 128 f.
Aamot Sogn. 823.
Aamotsdal. 99. 101. 715.
Aanstad p. Skedakerstrand. 80 f.
Aarbagsmyren i Rygge. 39.
Aarhus. 158 f. 640. 642. 657-60. 662 ff. 702. 708 f.
Aarnstad (Aarstad i Opstads Annex) i Odalen. 139.
Aaros i Röken. 806.
Aarsborg, Gaard i Bergen. 639.
Aas, Gaard i Nes Sogn. 137.
Aas Kirke og Sogn p. Follo. 14. 673. 676 f.
Aas Kloster i Halland. 653.
Aasa. 15.
Aasa Frue. 2 f.
Aasa Ingeborgs Datter. 59.
Aasa Jonsdatter. 798.
Aasa Thoresdatter. 798.
Aasa Ulfsdatter. 64.
Aase, Gaard. 47 f.
Aase i Böhered. 104.
Aasebrække i Thudal Sogn. 767.
Aasen i Thudal Sogn. 767 f.
Aaseland i Aaseral. 753.
Aaseral. 753.
Aasevandet i Aaseral. 753.
Aasegaarden i Nore Sogn. 752.
Aasheim i Sillegjord. 160.
Aashild Helgesdatter. 102 f.
Aashild Thordsdatter. 103 f.
Aasmo i Nes Sogn. 137.
Aasmund 832.
Aasmund Aasmundssön. 64. 71.
Aasmund Agvaldssön. 670 f.
Aasmund Amundssön. (dvs An . . .). 59.
Aasmund Gredgardssön. 154.
Aasmund Gunnarssön. 800.
Aasmund Thallakssön. 753.
Aasmund Thorgeirssön, Prest p. Skeid. 85.
Aasulf Jonssön. 823 f.
Aasulf Jonssön. 823 f.
Aasulf Ljodolfssön. 85.
Aasulf Ormssön. 45.
Aasulf Thorleifssön. 90.
Aavol i Nes Sogn. 135 f.
[844 Navne-Register] 
Absalon Juul. 795.
Absalon Pederssön, M. 829.
Abt, Nils Klaussön, Lagmand i Stavanger. 559. 600.
Acker (?). 711 f.
Adolf af Burgund, Herre af Bevern og Veere. 178. 185 f. 321. 323 f. 331 f. 334-38. 384. f. 452 f. 484 f. 505. 528. 570 ff. 575. 600 f.
Adrian Rucker. 330 f.
Aflin i Oldens Sogn. 799.
Agdesiden. 680 f. 785. 800. 818 ff.
Agmund, se Ogmund.
Aker i Vangsbygden. 831.
Akershus. 27. 134. 142. 147 f. 654. 656. 677 f. 735. 737. 739. 743 f. 769 f. 775. 780-83. 785 f. 789. 793. 802 f. 807-11. 816. 818. 826 f.
Akra i Bergens Stift. 3.
Albrekt af Brandenburg, Höimester. 174 f. 179 f. 189-92. 198. 203. 205. 209 f. 212 f. 215. 225. 233. 235 ff. 244 ff. 248. 250-54. 259 f. 265-70. 280 f. 290. 293-97. 303 f. 378. 392 f. 398 f. 488. 526 f. 530. 651. 684. 686 f.
Albrekt v. Geisker, se G.
Albrekt (Albert) Göye, se G.
Albrekt Hertug af Meklenburg. 167 ff. 179. 187 ff. 194 f. 210 f. 316. 332. 353. 472. 484. 502. 541. 675. 684. 686 f. 699. 701. 707 f.
Albrekt Hohndorff. 431.
Albrekt Skrædder. 716.
Alda i Nordfjord. 102. 799.
Alexander Kingorne. Dr., se K.
Alexander (Alex) Mogenssön. 765.
Alf Amundssön p. Mördre. 135. 143. 797 f.
Alf Anundssön. 14. 126.
Alf Gudbrandssön. 32 f.
Alf Haakonssön. 16.
Alf Halldorssön 82 f.
Alf Jenssön i Valstad. 136.
Alf Olafssön. 155. 160.
Alf Sivordssön. 764.
Alf Thorbjörnssön. 38. 94 f.
Alf Thorgrimssön. 109 f.
Alfstad i Heggehereds Sogn i Valdres. 154.
Almaas. 3.
Almdal i Naumdalen. 1.
Almos i Aamot. 823.
Alsland (Aasland i Evje?). 23.
Alstehaug Prestegjeld p. Helgeland. 765 f.
Altenburg. 221. 378 f.
Altenmarck. 180. 182.
Amager. 702.
Amba Ogmundsdatter p. Dal. 12.
Amborg. 18.
Ambrosius Bogbinder. 708.
Ambrosius Hochstetter, se H.
Ammersfordt, Pylle v. 497.
Amsterdam. 172. 178. 185 f. 306. 348. 350. 355 f. 531. 541. 607 ff. 812. 814.
Amund Aasmundssön. 84.
Amund Amundssön. 86. 832.
Amund Andressön. 125.
Amund asserssön. 38 f.
Amund Dyressön. 149.
Amund Einarssön i Aulen. 136.
Amund Eysteinssön. 92.
Amund Eyvindssön. 49.
Amund Germundssön. 144 f.
Amund Grimssön. 12.
Amund Gudthormssön. 107.
Amund Gunnhvatssön. 818 f.
Amund Helgessön. 41 f.
Amund p. Hobolstad. 8.
Amund Jonssön. 93 f. 107. 132. 144. 747.
Amund Jonssön i Skyden. 140.
Amund Mester. 831.
Amund i Nes. 141.
Amund Ospakssön. 144 f.
Amund Ossarsön. 106 f.
Amund Roden. 15.
Amund Sigurdssön. 48.
Amund Sigurdssön i Bödal. 771 f.
Amund Simonssön. 820.
Amund Thoressön. 56.
Amund Thorelssön. 768.
Amund Thorsteinssön p. Bodung. 136. amund Thorsteinssön Tryggessön. 8.
Andenes. 718.
Andra p. Hofstranden p. Lom. 48.
Andres, Andreas, Anders p. Aase. 47 f.
Andres, Anundssön. 79.
Andres, Asbjörg Thordsdatters Husbond. 16.
Andres, Audgilssön p. Lid. 542.
Andres v. Bergen. 112.
[845 Navne-Register] 
Andres, Bilde, se B.
Andres Laffranssön Blick. 808.
Andres p. Brynin. 12
Andres v. Burgow. 358.
Andres Doria. 512.
Andres p. Gaardinnes (Gordin). 130.
Andres p. Gamma. 4.
Andres Glob, se G.
Andres Gudulfssön. 124. 816 f.
Andres Gullestad, kongelig Ombudsmand. 825.
Andres Hallager, Borgermester. 722.
Andres Hallsteinssön. 765 f.
Andres Hallvardssön. 157.
Andres Helgessön. 764.
Andres Jenssön. 766.
Andres Jenssön, Foged p. Follo. 673 f.
Andres Jenssön i Rud. 139.
Andres Jonssön. 84. 765.
Andres Jonssön, Borger i Bergen. 550.
Andres Jonssön, Prest i Gloppen. 829.
Andres Jude. 828.
Andres Hr., Kapellan i Finmarken. 718.
Andres Klemetssön. 8.
Andres Knutssön. 771 f.
Andres Kolbeinssön. 21 f.
Andres Kuse. 832.
Andres Lafranssön Blick. 808.
Andres Maiger. 319.
Andres Mus, Biskop af Oslo. 609.
Andres Pederssön. 600.
Andres Provst p. Eidsvold. 7.
Andres Sigurdssön. 828 f.
Andres Skriver. 704.
Andres Smed. 137.
Andres Stabel. 780.
Andres Thordssön p. Sundby. 138.
Andres Vigleikssön. 73.
Andres p. Östby. 60.
Anefeldt, Jomfru Anna v. 651.
Anefeldt (Ahlefeldt), Benedikt v. 274 f. 341. 348.
Anna v. Anefeldt. 651.
Anefeldt Bilde, se B.
Anefeldt Dronning af Ungarn. 522.
Anefeldt Hustru. 746.
Anefeldt Krabbe 660.
Anefeldt Meinstrup. 707 f.
Anrodt, Jakob. 556.
Ansbach. 296 f.
Antonius Bryske. 759.
Antonius Greve af Oldenburg. 304. 528. 576 f. 580 ff.
Antonius Jacker. 487.
Antonius Lalaing, se L.
Antonius v. Metz, se M.
Antonius Munk i Lysekloster. 704.
Antonius Niket. 309.
Antonius Olssön p. Tydstad. 10.
Antonius v. Schönberg, se S.
Antonius Vinsse. 242.
Antonius Wolfart. 652.
Antwerpen. 170 f. 173 f. 285 f. 298. 309. 315 f. 325. 327 f. 330-34. 339. 342 f. 345. 353. 363. 379. 381 f. 384. 391-94. 397. 410. 414 f. 417. 419 f. 429 f. 436. 438 f. 447 f. 450 f. 453. 459. 464-67. 485 ff. 491. 493. 505 ff. 509 ff. 514 f. 517 f. 535 f. 538. 540. 566. 570 ff. 575 f. 579. 583. 593 f.
Anund. 66.
Anund Andressön. 65. 79.
Anund Björnssön. 91.
Anund Einarssön (eller Steinarssön ?). 821.
Anund Gudmundssön. 32. 34.
Anund Gunnulfssön. 110.
Anund Lauressön (?). 800.
Anund Olafssön. 126. 671.
Anund Perssön. 800.
Anund Reelssön (Reidulfssön). 804.
Anund Thorsteinssön. 90. 772 f.
Anund Veteledssön. 131 f.
Apalvold i Grindaker Sogn. 832.
Apostelkirken i Bergen. 614. 617. 632. 634.
Archen, Schetter v. 424.
Archot, Marquisen af 312 f.
Are Gudbrandssön. 752.
Arebækken i Aremark. 15.
Aremark. 15. 36.
Arendal Skibrede. 764.
Arentsee, Kloster. 180. 182.
Arild Harildssön p. Stahaug. 136.
Arnbjörg. 3.
Arnbjörg. Amundsdatter. 38.
Arnbjörg. Jens Lafranssöns Hustru. 831 f.
Arnbjörg. Sigurdsdatter. 66 f.
Arnbjörn, Biskop i Hammer. 79.
Arnbjörn Thormodssön. 88 f.
Arne. 11. 17.
Arne Abbed i Utstein Kloster. 35.
Arne Arnessön p. Bolvik. 135.
Arne Aslakssön. 29 f.
Arne Bendssön. 768.
Arne Björnssön. 153 f. 807.
Arne (Arre) Björnssön. 669-73.
Arne Borgerssön. 138. 142.
Arne dits. 3.
Arne dyrit. 3.
Arne p. Germin. 3.
Arne Hallvardssön. 149.
Arne Helgessön. 805 f.
Arne Holtessön. 54 f.
Arne Jonssön. 50.
Arne i Myntergaard. 141.
[846 Navne-Register] 
Arne Narvessön. 39.
Arne Nilssön p. Sander. 138.
Arne Olafssön. 39.
Arne Olbjörnssön. 94.
Arne (Arre) Perssön. 670. 672 f.
Arne p. Roder. 39.
Arne Simonssön. 76.
Arne Thoressön. 101.
Arnemuyden. 224.
Arnestad i Gloppen. 829 f.
Arnestad i Nes Sogn. 137.
Arnfinn Alfssön. 25.
Arnfinn Aslessön. 87.
Arnfinn Baardssön. 124.
Arnfinn Eirikssön, Prest p. Stange. 61 f.
Arnfinn Peterssön. 16.
Arnfinn Sigurdssön. 21.
Arnheim. 317.
Arnstein IIssön (Egilssön). 676.
Arnt Giska. 630.
Arnt Peltz. 381.
Arnt Snitker, Borger i Bergen. 550.
Arnulf, Hr. 7.
Arre, se Arne.
Asak. 65.
Asbjörg Thordsdatter. 16.
Asbjörn Björnssön. 831.
Asbjörn Olafssön. 800. 805 f.
Asbjörn Ormssön. 71.
Asbjörn Skuls . . . 43.
Asbjörn Ulf (?). 23.
Asgaut p. Fosser. 17.
Asgaut Hug. 136.
Asgaut Kirkesmed. 126.
Asgaut i Taugl. 138.
Asgeir (Asger) Hallsteinssön. 669-73.
Asgeir Hallsteinssön i Vik. 807.
Asgeir Ketilssön. 79.
Asgrim Frilset. 140.
Asgrim Thorgrimssön. 107.
Askel. 2.
Askel (Eskil), Erkebiskop af Nidaros. 52.
Askel p. Fosser. 17.
Askel (Eskil) Germundssön. 81.
Askel p. Gudem. 17.
Askel (Eskil) Gudleikssön. 134. 143.
Askel (Eskil) Göye. 112.
Askel p. Hemnes. 6.
Askel p. Hoie. 809.
Askel p. Ris. 5.
Askel Sakasvein. 3.
Askel Thoressön. 47.
Asken (Askim i Thingelstads Annex ?). 832.
Askim Sogn. 811 f. 817 f.
Aslak. 2 f.
Aslak Arnessön. 138. 142.
Aslak Arnoldssön. 38.
Aslak Aslakssön. 96. 99.
Aslak Baardssön. 805 f.
Aslak p. Dælin. 42.
Aslak Eirikssön. 55.
Aslak Erlandssön. 25.
Aslak Gunnarssön. 6. 819.
Aslak Helgessön. 99.
Aslak Olufssön. 138.
Aslak p. Ormestad. 672.
Aslak Peterssön, Hr. 58.
Aslak Peterssön p. Vodin. 136.
Aslak Reidarssön. 56.
Aslak Roarssön. 89.
Aslak Thjolfssön. 43.
Aslak Vetlefssön. 826.
Asle Björnssön. 130 f.
Asle Erikssön. 106.
Asle Gestssön. 57.
Asle Thordssön i Skjerset. 139.
Asmund, se Aasmund.
Asmus, Drabant. 424.
Asmus i Guldskoen, Kjöbmand i Bergen. 550.
St. Assaph, Biskoppen af, se Henrik.
Assens. 686.
Aste p. Botner. 7.
Asti i Norditalien. 519.
Astrid. 25.
Asturien. 311.
Atrod p. Tinn. 79.
Audgils Arnulfssön. 125.
Audgrim Helgessön. 725.
Audulf Thorsteinssön. 48.
Audun. 25.
Audun Bergsveinssön, Kannik i Hammer. 61 f,
Audun Biskop af Stavanger. 72 ff.
Audun Eilifssön. 75.
Audun Hallvardssön. 53.
Audun Jörundssön. 68. 77 f.
Audun Mallikssön. 32.
Audun Paalssön p. Grytebak. 45.
Audun Pederssön, Prest p. Ringsaker. 69.
Audun Rolfssön. 87. (jfr. Oden).
Augsburg. 465 f. 479 f. 491. 503 f. 508 f. 539. 583. 585. 620 ff. 624 f. 627. 712.
Augustinus Olafssön, Lagmand. 753.
Aulen i Nes Sogn. 136.
Aulen i Opstads Annex. 138.
Aursmork (Rödenes). 15 f. 26.
Austby i Hemnes. 7. (jfr, Östby).
Ausböen (Rolands Sogn). 154 f.
[847 Navne-Register] 
Auten. 128.
Avald (Agvald) Thorleifssön. 68. 96.
Axel Brade. 650.
Axel Frederikssön Fridag. 830.
Axel Gyldenstjerne. 816.
Axel Juul, se J.
Axel Lagessön Brok, Ridder. 112.
Axel Ugerup. 737.
Axlen (Oxlen) i Böhered (?). 110. 133.
Baahus. 114. 123. 140. 665. 675. 677. 690. 738. 745. 750 f.
Baahus. Len. 197 f. 681. 729. 745. 750.
Baard. 3. 11 f.
Baard Eilifssön. 32 f.
Baard Hallvardssön. 82 f.
Baard Ogmundssön. 32.
Baard Olafssön. 16.
Baard p. Ramneklef. 7.
Baardsgaard, en Del af Kolstad i Rogne Sogn i Valdres. 666.
Bagge, Gunnar. 65. 808 ff. 815 f.
Bagge Hans p. Fosdal. 818 f.
Bagge Hans, Lagmand. 642. 644.
Bagge Knut. 705 f.
Bagge Stig. 556. 562. 564. 590. 592. 645 f. 654. 657. 659. 661. 702. 741. 762. 777 f.
Baiern. 378.
Baker, Hr. John. 316.
Bakke i Idde Sogn. 150.
Bakke i Rakkestad. 17.
Bakke i Snertingdalen. 36. 54 f.
Bakke Sogn p. Lister. 818.
Bakken i Aamotsdals Sogn. 715.
Bakken i Hiterdal. 160.
Bakkestien i Hedenstads Sogn. 105.
Bakketun. 13. 91.
Baltasar, Junker af Esens, se E.
Baltasar Merklin, Provst af Waldkirch, se M.
Bamberg. 174.
Bamle. 28. 37. 85.
Bamsesund el. Björnesund i Slidre. 30. 64.
Banner, Erik. 667
Banner Frants. 828.
Banxe. 3.
Bares, Guillaume de. 600 f.
Barisaas (?). 653.
Barton, Robert. 509 f. 614. 617.
Bartram Bene, Borger i Oslo. 752 f.
Basel. 513 f.
Bayreuth, Hans v. 281. 283 f. 302. 307. 313. 319. 321. 326-29. 333. 337. 342. 351. 356.
Beck, Joachim. 748 f. 754. 757. 759.
Becke, Egidius v. den. 380.
Beer, Johan de. 178. 186.
Beermand, Kort. 647.
Bekhus i Flatdals Sogn. 96. 108.
Belitz. 239. 242 f.
Bene, Bartram, Borger i Oslo. 752 f.
Benedikt v. Anefeldt, se A.
Benedikt v. d. Wisch, se W. (jfr. Benkt).
Benkestok, Thrond. 644.
Benkt (Bent) Bilde. 112.
Benkt Haakonssön, Prest p. Rollag. 87.
Benkt i Njuster. 139.
Benkt Perssön, Lensmand i Raabyggelaget. 753.
Benkt (Bent) Sæbjörnssön. 142.
Benkt Tovessön. 139. 142.
Berchtold, Hans. 449 f.
Berg, Frants, Superintendent. 789. 791.
Berg i Eidsberg. 809.
Berg i Hofs Sogn p. Vestfold. 773.
Berg i Idde Sogn. 150.
Berg i Skedsmo. 5.
Berg Sogn i Borgesyssel 26 f.
Berge i Neshered. 759.
Bergen, Anders v. 112.
Bergen Johan v. 322 ff. 328. 331 f. 384 f. 452 f. 484 f. 493. 505. 512. 520. 536. 570 ff. 575. 600 f.
Bergens Almenninger. 799. 812 f.
Bergens Bispedömme. 112. 418. 556. 560 ff. 564 f. 569. 596 f. 599. 640. 642. 645 f. 658. 691. 730 f.
Bergens Bispegaard. 632. 634.
Bergens Borgere. 550. 614. 732 f.
Bergens Brygge. 544. 550 f. 555 f. 557 f. 586 f. 590 ff. 615. 639 ff. 643. 730. 733.
Bergens By. 45. 117. 120 f. 157. 390 f. 418. 550 f. 553. 558. 560 f. 596. [848 Navne-Register]  619. 639 f. 642. 649. 659. 706. 714. 761 f. 773 f. 792. 799. 812-15. 829 f.
Bergens Byfogeder. 550. 615.
Bergens Degne. 617 f.
Bergens Domkirke. 632. 634.
Bergens Gaarde. 639.
Bergens Gader og Stræder. 639. 812 f.
Bergens Kapitel. 691.
Bergens Kirker. 557. 559. 614. 617. 632.
Bergens Kjöbmænd (Tydskere). 120 f. 544. 550 f. 557 f. 586 f. 590. 592. 614 f. 640 f. 643. 730. 733. 812 f.
Bergens Klostre. 614. 617. 619.
Bergens Kongsgaard, se Bergenhus.
Bergens Lagmænd. 799. 818 f. 830.
Bergens Oldermænd. 562. 564. 569.
Bergens Raadmænd. 615.
Bergens Raadstue. 747.
Bergens Stift. 830.
Bergens Superintendenter. 830.
Bergens Vaag. 733 f.
Bergen op Zoom. 436 ff. 493.
Bergenhus. 118. 544. 546-61. 563-67. 570. 586. 588. 591 f. 595 f. 599-603. 609. 613 ff. 618. 632-35. 637. 640. 642 f. 645-48. 650. 654 f. 657. 659. 661-65. 668. 701. 709-13. 730-33. 748 f. 819. 830.
Bergheims Hered. 37 f.
Bergmeier, Henrik, Biskop af Ratzeburg. 195. 350.
Bergsfjerding i Skauger. 49.
Bergsjö, Gaard i Höland. 35.
Bergsvein Haraldssön, Sira. 61 f.
Bergthor Thorleifssön. 89 f.
Bergthor (Berdor) Ulfssön. 39.
Bergulf Björnssön. 800.
Bergulf Gunbjörnssön (Björgulf Gudbjörnssön). 133. 155.
Bergulf Hallvardssön. 131 f.
Bergulf p. Hvalen. 824.
Bergulf Sugurssön. 23.
Beritte, se Birgitte.
Beritzhagen, Hans. 141.
Berke, Jon. 752 f.
Berlin. 188. 202. 210 f. 217. 241. 263 ff. 331. 395 f. 399 f. 431. 455 ff. 472. 478. 482. 488 f. 523. 598 f.
Bern i Schweiz. 488 f.
Bernhard (Bernardinus) Gudthormssön. 143.
Bernhard p. Hofvin. 135.
Bernhard v. Mehlen, se M.
Bernt Hanssön. 148.
Bernt v. Kofarde. 710 f.
Bersrud i Mossedal. 42.
Berstad i Lunde Annex. 156.
Bersösloren i Hemnes Sogn i Höland. 35.
Bertel Jenssön, Foged. 716. 718.
Bertel Nilssön. 8.
Bertelssön, J. 26. 54.
Bertold, Biskop af Garde. 52. 70.
Besse (Dalabesse). 3.
Betofjeld i Hedenstads Sogn. 105.
Bevern, Herren af, se Adolf af Burgund.
Bilde, Hr. Anders. 735. 737 f. 754. 757 ff.
Bilde Anne 660. 703 f. 707. 734.
Bilde Bent. 112.
Bilde Hr. Esge. 544-70. 586. 588. 590. 595 f. 599. 601. 609. 612 ff. 618 f. 630-35. 640. 642. 645. 648-51. 653 ff. 657 ff. 661-65. 667 ff. 669. 700-15. 718. 722 ff. 727 ff. 734 f. 744 f. 747-50. 761 ff. 769. 771. 773-89. 814.
Bilde Hr. Hans. 652.
Bilde Hartvig. 660.
Bilde Fru Hildeborg. 706.
Bilde Jomfru Hildeborg. 660. 703 f. 707.
Bilde Jörgen. 660.
Bilde Fru Karine. 704.
Bilde Hr. Klaus. 665. 675. 677-81. 683. 688-95. 697 f. 738. 741. 743. 745 f. 750 f. 791.
Bilde Hr. Knut. 659. 661. 702.
Bilde Margrete. 704.
Bilde Ove, Biskop af Aarhus. 158 f. 640. 642. 657-60. 662 ff. 702. 708 f.
Bilde Peder. 600. 700.
Billerud i Digernes Sogn. 26 f.
Birger. 11 f.
Birger Engelbrektssön. 542.
Birger p. Hamre. 25.
Birger Tryggessön. 59.
Birgisrud (?) i Lökens Sogn. 56.
[849 Navne-Register] 
Birgitte Morgensdatter. 771 f.
Birgitte (Beritte) Olufsdatter Thott, Frue. 120.
Birgitte (Beritte) Olufsdatter Thott, Jomfru. 120.
Birgitte (Berit) Thorbjörnsdatter. 107.
Birid. 54. 76 f.
Birkeland i Fedde. 825.
Bjarnestad i Skaun (Stange). 12.
Bjarvin i Mossedal. 42.
Bjelke, Thure Thuressön. 112.
Bjelland. 126 f.
Bjerke i Nes Sogn. 134.
Bjermo Fosse. 753.
Bjernerud (Björnerud) i Hofs Sogn i Land. 32. 107.
Bjertnes i Sandshverv. 724 f.
Bjerven i Lunde Annex. 156.
Bjoraa i Evje. 64.
Bjug Ulfssön. 153.
Bjur p. Veum. 807.
Björge i Vekheim (Ringebo). 7 f. 84.
Björgulf, se Bergulf.
Björn. 25.
Björn Anderssön til Stenalt. 816 f.
Björn Anundssön. 768.
Björn Björnssön. 136.
Björn p. Brekke 8.
Björn p. Brennemoen. 809.
Björn Brynjulfssön. 77 f.
Björn Eindridssön. 80.
Björn Eirikssön. 101.
Björn Engebriktssön. 823.
Björn Eyvindssön. 821.
Björn Ganefssön. 2 f.
Björn Gjordssön. 81.
Björn Gudthormssön. 57.
Björn Haraldssön. 15 f.
Björn Hallvardssön. 124 f.
Björn Helgessön. 77.
Björn p. Hoie. 676.
Björn Iverssön. 59.
Björn Jenssön. 68. 90.
Björn Nilssön. 804.
Björn Ormssön. 146. 715.
Björn Sigurdssön. 13. 67. 86. 91 f. 102.
Björn Skriker. 7.
Björn Slöger. 7.
Björn Tharaldssön. 42.
Björn Thordssön. 138.
Björn Thoressön. 149.
Björn Thoressön, Kannik i Stavanger. 73.
Björn Thorgeirssön. 800.
Björn Thorgrimssön. 59.
Björn Thrulssön. 136. 143.
Björn Tofssön. 68.
Björn Trut. 12.
Björnbasseberget i Eggedal. 4. 6.
Blaaberg. 653.
Blanck, Christoph, Licentiat. 271 f.
Blancke, Christiern. 755.
Blanka, Dronning. 18 f.
Blaschen im Tein. 526 f.
Bleiken i Brandebo. 831.
Blekarberg i Slidre. 30. 64.
Blekinge. 737.
Blekstad i Nes Sogn. 134. 136.
Blichfeld, Hans. 70.
Blick, Anders. 800.
Blik, Michel. 661.
Blikkeberg i Holmeims Sogn i Sigdal. 821.
Blok, Jan. 480.
Blumenthal, Georg v., Biskop af Lebus. 163 f. 484.
Bo Flemming. 112.
Bockhorst, Junker Johan v. 435.
Bodung i Nes Sogn (Bodding i Udenes Sogn). 136.
Bodvard p. Aflin. 799.
Bolvik i Nes Sogn. 135.
Bomberg, Wolf v. 395 f. 399 f.
Bomgarde, Henrik. 169 f.
Borchart v. Saldern. 181 f.
Borcken, Wulf. 221 f.
Borge i Skauger. 22. 45. 49.
Borge i Ske. 764.
Borgehof (Baarhaug?) i Nes Sogn. 137.
Borgelid i Eidsvold. 126. 797 f.
Borger i Hoie. 809 f.
Borger, Gaard i Skipthvet. 86.
Borgestad i Odalen. 139.
Borgesyssel. 106. 131. 141. 144. 683.
Borghild Eriksdatter, Gunnar Bagges Hustru. 809. 815 f.
Borghild i Hage. 817.
Borgholm. 615.
Bornwater, Villom. 594.
Bosnes i Granshered. 735. 751.
[850 Navne-Register] 
Bothild. 806.
Bothild Alfsdatter. 76.
Bothild Thorlaugsdatter. 12.
Botner i Höland. 7.
Botnestenen i Skauger. 45. 50.
Botolf Gunderssön. 768.
Botolf Hallvardssön. 50.
Botolf Odelssön. 137. 143.
Botolf p. Rotnes. 135.
Braaflaat i Nore Sogn. 752.
Brabant. 161. 216. 218. 221. 229. 283. 290. 292. 305. 312. 330. 343 f. 353 f. 366. 471. 575. 577.
Brade, Hr. Axel. 650.
Brade Nils. 651. 653.
Brager. 141.
Braker i Hofs Sogn i Land. 107.
Brand Borgerssön. 809.
Brandbo. 831.
Brandenburg. 239 f. 242 f. 245. 281.
Brandenburg, Biskoppen af. 243.
Brandsthorp. 816.
Brandter (Prantner), Dr. L. 369 ff. 373 ff. 453 f.
Bras. 172.
Braskerested Fos i Vaaler Sogn i Solör. 768.
Brat, Steinar. 92.
Bratt, Hr. Jens Olssön. 691-97. 700.
Braunschweig. 168 f. 178 f. 185 f. 201 f. 223 f. 269. 412. 518.
Brede-Almenning i Bergen. 799.
Bredemne (Breum). 9 ff. 23 f. 102. 799.
Bredevik i Fyrisdal. 807.
Breide, Margrete. 793 ff.
Breiding i Loen i Nordfjord. 44. 102.
Breidvik i Saaner Sogn. 93 f.
Brekke, Gaard. 8. 771 f.
Brekke i Fyrisdal. 821.
Brekke i Onsö. 55.
Brekke i Sillegjord. 104.
Bremen. 237 ff. 255-58. 270 f. 273 f. 278 f. 282. 286. 294. 298 ff. 341 f. 348. 360 ff. 369. 375. 377. 701.
Brencken. Kort v. 242.
Brennemoen i Eidsberg. 809.
Breslau. 379.
Bress, Guvernören af. 513 f.
Brettingen i Ringebo. 16.
Breum, se Bredemne.
Breutig, Sigmund. 517.
Breutig Wolf. 517.
Brigen (Birgen dvs Borgen i Fenstad?) 136.
Brik i Ullerns Sogn. 66.
Brincken, Hans van. 424.
Britzen, se Treuenbritzen.
Bro i Bro Sogn (Kinn). 819.
Broberg, Godicke. 242.
Broberg Gothard, v. 428 f.
Brochman, Jesper, Mester. 702.
Brochtorp, Ditlef. 667.
Brockenhus, Michel. 650.
Broder (Buder?), Gaard. 17.
Brok, Axel Lagessön, Ridder. 112.
Bron, Jens, Foged. 784. 786 f.
Brostad (Brustad) i Nes Sogn. 135.
Bruaraker i Bratsbergs Annex til Strinden. 1.
Bruarlandet. 10 f.
Brügge i Flandern. 336. 524.
Brun v. Göttingen. 435.
Brun, Hans. 704.
Brun Peder. 808. 810 f.
Brunkebergs Sogn. 92 f. 160.
Brunlag. 734. 784. 786.
Brunebakke i Flaa. 98.
Brunsberg, Michel v. 600. 613. 710 f.
Brüssel. 217. 305. 307 f. 334 ff. 339 f. 493 f. 536. 540. 579 f. 585.
Bryn p. Voss. 2 f.
Brynestad (i Olden?). 772.
Brynhild Sunnulfsdatter. 62.
Brynin, Gaard. 12.
Brynjulf (Brönild) Ingelssön. 804.
Brynjulf p. Kolstad. 809.
Brynjulf Oddssön. 825.
Brynjulf Thorbjörnssön. 65.
Brynjulf Vigleikssön. 43 f.
[851 Navne-Register] 
Bryske, Antonius. 759.
Brönö Sogn. 717.
Budweis i Böhmen. 574.
Bueren. 629.
Bueren, Herren af, se Egmont.
Buk van Raa. 561. 568.
Burgow, Hr. Andres v. 358.
Burgstorff, Curt, Joachim af Brandenburgs Kammerer. 220.
Burgund. 223. 255. 257. 496.
Burgundiske Hof. 178 f. 223. 258. 261. 276. 279. 317. 319 f. 518.
Burre, Hans, Foged. 820.
Busk, se Hertzogenbusch.
Busk, Pels v. d. 497.
Buss, Herman. 730.
Butjadingerland i Oldenburg. 582.
Buöen i Mandal. 23. 64. 78. 89. 127. 798. 800. 804.
Bye, Georg Diderikssön de. 171-74. 224 f. 282. 289 f. 306. 333 f. 363 f.
Byglands Sogn i Setersdalen. 149.
Bylsgaarden. 15.
Byrgen i Opstads Annex i Odalen. 139.
Byttekleven i Aaseral. 753.
Byulf Halvordssön. 823 f. 826.
Byulf Thorkelssön. 23.
Bælterne. 758.
Bö, Gaard. 141. 807.
Bö i Dals Sogn p. Tinn. 830.
Bö p. Gardudal (Bödal i Loens Annex i Nordfjord? jfr. (Myklebö). 19.
Bö i Idde Sogn. 150.
Bö i Lagardal. 67.
Bö i Loen i Nordfjord. 771 f.
Bö Hered. 75. 97. 104. 133. 146. 156. 609.
Bö Kirke og Sogn. 104. 107-10. 130. 156.
Bödal i Loens Annex i Nordfjord. 19. 23. 102. 771 f. 799.
Böens Skov i Rymskogens Annex. 25 f.
Böhmen, Böhmere. 492. 522. 526. 574.
Böle i Veglid. 828 f.
Böler i Nes Sogn. 136.
Bön i Thudal Sogn. 767.
Börglum. 684.
Bösse, Hans. 708.
Cambray. 575. 578 ff. 585 f.
Cambray, Officialen af. 520.
Capellen, Steffen v. der. 438.
Carondeletus, Johan, Erkebiskop af Palermo. 307 f. 323. 514. 532. 578. 625. 627 f.
Cecilia Eriksdatter. 85.
Cecilia (Sysse) Mynters. 704.
Chaulx, Hr. de la. 311.
Chimay, Prinsen af. 512.
Christian (Christiern, Christen) Anderssön Wolfkier. 60.
Christian Björnssön. 60.
Christian Blancke. 755.
Christian Doktor. 757.
Christian Döring, Guldsmed. 298.
Christian Hvid. 545.
Christian Jude. 729.
Christian I, Konge. 95. 111-14. 122.
Christian II, Konge. 147. 151 f. 157 f. 161-72. 174-87. 189-222. 224-42. 244 f. 247-62. 265-71. 274 ff. 278. 280 ff 284-96. 298-302. 305-19. 322-36. 338-48. 350 f 354-69. 371. 373-80. 382. 384 ff. 388-401. 410-17. 419-24. 426-39. 448-79. 481-97. 499-541. 543. 555 f. 566. 570-75. 579-83. 585. 593 f. 600 f. 604-8. 613 f. 619-22. 624-30. 634. 640-47. 650 f. 653. 686. 723.
Christian III, Konge. 567 f. 588. 590 f. 595 f. 603. 663 f. 667. 675. 678 94. 696 f. 699 f. 708-11. 713 ff. 726 ff. 730 ff. 734 ff. 739. 743. 751. 754. 769 ff. 774 f. 777-84. 786. 788-97. 802.
Christian Munch, se M.
Christian Pederssön, Mag. 627.
Christian Skrædder. 817.
Christian Thjostolfssön. 28 f.
Christian Thomessön. 396 f. 433.
Vinter, se V.
[852 Navne-Register] 
Christiania. 53.
Christine, Chr. II.s Datter. 390 f. 396. 536.
Christine (Kristin) Eysteinsdatter. 98 f.
Christkirken i Bergen. 632. 634.
Christkirken i Stavanger. 73.
Christopher af Baiern, Konge. 83 f.
Christopher Blanck, Licentiat. 271 f.
Christopher Galde, se G.
Christopher Greve af Oldenburg. 580 f. 669. 675. 679. 683 ff. 687 f. 699 ff. 707 f.
Christopher Huitfeldt, se H.
Christopher v. Maltitz. 481 f.
Christopher Mogenssön (Handingmand) til Brandsthorp. 816.
Christopher Nilssön, Lagmand i Stavanger. 819.
Christopher Olssön. 829 f.
Christopher Roch. 598.
Christopher Throndssön Rustung, se R.
Christopher Walckendorff. 826 ff.
Ciriacus v. Polhem, Erkehertug Ferdinands Storhofmester. 203 ff. 211.
Clemens (Klemet) Audunssön. 772 f.
Clemens Einarssön. 831.
Clemens Joverssön. 139.
Clemens i Panne. 764.
Clemens IV, Pave. 109.
Clemens VII, Pave. 331 f. 423. 578.
Clemens Rather. 410. 414.
Clemens Skipper. 525. 684 f.
Clemens Throndssön. 135.
Clemens Tonies. 157 f.
Clemens v. d. Wisch. 653.
Cnakenburg, Meinart van. 424.
Cornelius Scepper, se S.
Cornelius Tömmermand. 433 f.
Cornelius (Cornelis) Wissepuyt. 289 f.
Curri, Biskoppen af. 512.
Czerer (Zerer), Joachim, Kurfyrst Joachims Kammerskriver. 488.
Czerer Niklis (Nickel). 478 f. 498.
Daa, Jörgen, til Dansted. 819.
Dagrud i Hollen Sogn. 102 f.
Dal, Gaard i Romedal. 12.
Dal i Saudehered. 822 f.
Dal Sogn p. Tinn. 830.
Dale. 42.
Dale i Flatdals Sogn. 92.
Dalerne. 71. 638.
Daljunkeren (Nils - Stenssön Sture). 652.
Daniel v. Potmar. 287.
Danmark, Dansker. 112 f. 118 ff. 122. 124. 161. 169. 197. 223. 275. 277. 340. 412. 504. 513. 515. 526. 553. 559. 609 ff. 615. 647. 656. 658-61. 664. 675. 677 f. 682 f. 685 f. 688. 690 f. 693 f. 696 f. 702. 709. 724. 770. 828.
Danneberg, Jörgen v. 242.
Dansker-Holk (eller Barneholken), Skib. 171 ff.
Dansted. 819.
Danzig. 379. 392 f. 513.
Danziger-Holk, den nye, Skib. 224. 289.
Dasethorp i Höland. 26.
David Falconer, Befalingsmand i Leith. 504.
David Hack. 112.
David Herold. 515 f.
David Skotte, Borger i Bergen. 550.
David Skotte, Bösseskytte. 553.
David, et Skib. 758.
Delft. 171. 174. 224 f. 282. 289 f. 496.
Denys, Johan (Jean Denis). 540.
Diderik Claesson. 355 f.
Diderik Duyst. 289.
Diderik Flansen, Hofmester. 290. 488.
Diderik Gissel. 722.
Diderik (Dyrick) v. Grol. 424.
Diderik (Dietrich) v. Lingen. 281.
Diderik v. Schönberg. 263.
Diderik Spiss, Bösseskytte. 315.
Digernes Sogn. 26. 53.
Dijcke, Jan v. d. 305 f.
Disen i Heggens Sogn p. Modum. 725 f.
Disen i Ullerns Annex i Odalen. 139.
Djuvingen Dypingen) i Svarvstads Sogn. 15.
Disken, en Sten. 18.
Ditlef Brochtorp. 667.
Ditlef (Ditluf) Plade, Kjøbmand i Bergen. 550.
Ditmarskerne. 683.
Doberitz, Heine v. 161. 163 f.
Dokken i Opdal. 753.
[853 Navne-Register] 
Doltzing, Hans v. 622.
Domnitz. 201.
Dora (Thora?). 2.
Doria, Andreas. 512.
Dorothea, Christiern I.s Dronning. 115.
Dorothea Chr. II.s Datter. 390 f. 396. 536.
Dorothea Chr. III.s Dronning. 793 f.
Dorstad. 765 f.
Dortmund. 167.
Dortrecht. 527.
Drage Nilssön, Foged over Thelemarken. 110.
Dragsholm p. Sjælland. 679. 736.
Drammen. 687. 742. 784 f.
Dreng. 15.
Dreng, Gaard i Thjöllings Sogn. 147 f.
Dresden. 492.
Dringelberg, Peder. 736.
Dromsrud (Gromsrud i Lökens Sogn?). 54.
Drusevoll p. Voss. 3.
Due, Jens. 112.
Dunsbero (Dunsbro?) i Jamnaker. 831 f.
Duyst, Diderik. 289.
Duyst Jakob. 288 f.
Dyre Clemetssön. 726.
Dyre Hanssön, Raadmand i Skiden. 822.
Dyre Thoressön. 149.
Dyre Veterlidssön. 68 f.
Dywnænæ (?) i Midtaaen i Bö (Dynjandi, en Fos?) 130.
Dælin i Rakkestad. 17 f. 42.
Dönnen (Dönnum) i Eidsvold. 126. 797 f.
Döring, Christiern, Guldsmed. 298.
Ebelholt. 656 f.
Echinger, Hans. 480.
Ed i Nes Sogn. 136.
Ede, se Eide.
Edlin Hallvardssön. 768.
Eftelöds Sogn i Sandshverv. 724 ff.
Eftevaag. 148.
Eggedal. 4. 6. 124.
Eggert Berens, Antonius v. Metz's Tjener. 178. 185 f.
Eggum i Nes Sogn. 135. 143.
Egidius v. den Becke. 380.
Egil Egilssön. 96.
Egil Eysteinssön. 145.
Egmont, Floris, Herre af Bueren. 323-26. 329. 411. 452 f. 484 f. 505. 512 f. 528. 536. 570 ff. 575-78. 581. 600 f. 629.
Eid i Hollen Sogn. 102 f.
Eid i Nordfjord. 102.
Eide i Gloppen. 10.
Eide (Ede) i Nore Sogn. 87.
Eidsberg. 31. 65. 808 ff. 817.
Eidsvold. 7. 71. 126. 134. 137. 140. 797 f.
Eidsören, et Vand. 754.
Eilenburg i Sachsen. 240. 259. 515.
Eilif. 25.
Eilif Anderssön. 805.
Eilif Anundssön. 63.
Eilif Asbjörnssön. 111.
Eilif p. Bjarvin. 42.
Eilif Brynjulfssön. 27 f.
Eilif Eilifssön. 67.
Eilif Kinga. 16 f.
Eilif p. Löken. 30.
Eilif Ormssön, Kongens Ombudsmand. 9 ff.
Eilif Sigurdssön. 92.
Eilif Sveinssön, Prest i Gimsöy. 103.
Eilif Tholfssön. 125.
Eilif Thorleifssön. 47.
Eilif p. Tjælde. 5.
Eilif p. Tufte. 764.
Eilof i Disen. 139.
Eilof Botilssön. 142.
Eilof (Elo) Sivortssön. 751.
Eilof (Elo) Thorgrimssön. 751.
Einar Arnessön. 12.
Einar Einarssön. 139.
Einar Haakonssön. 35.
Einar Hugleikssön. 19. 24.
Einar Jonssön. 136.
Einar Joverssön i Rolstad. 135.
Einar Sigvardssön. 25.
Eindreig (Eindrid?) Haakonssön. 22.
Eindrid Kampessön. 31.
Eindrid Thorsteinssön. 84.
Eindrid Vebrandssön. 147.
Eirik Aagessön Thott, Ridder. 112.
Eirik Abrahamssön. 10 f.
Eirik Ambassön. 12.
[854 Navne-Register] 
Eirik Amundssön. 69.
Eirik Anderssön. 143.
Eirik p. Apalvold. 832.
Eirik p. Arnestad. 137.
Eirik Banner. 667.
Eirik p. Dal. 12.
Eirik p. Eide. 10.
Eirik Eirikssön Gyldenhorn, Lagmand i Oslo. 128 f. 140 f.
Eirik Eirikssön Gyldenhorn, Rigsraad. 655.
Eirik p. Eng. 817.
Eirik p. Finstad. 134.
Eirik p. Follo. 140.
Eirik Gestr. 3.
Eirik Gudleikssön. 143.
Eirik Gunnarssön 136.
Eirik Gyldenstjerne, se G.
Eirik Haakonssön. 138.
Eirik Hack. 687.
Eirik hertug af Braunschweig 167. 345 ff. 454 f 458. 472. 484. 502. 512 ff.
Eirik Hudfat, Hr. 7
Eirik p. Hundthorp. 8.
Eirik Jenssön. 766.
Eirik Jonssön. 765.
Eirik Jærl. 69.
Eirik ,Konge . 746
Eirik Krummedige. 736.
Eirik Lensmand. 11.
Eirik p. Löken. 69.
Eirik i Nyhus. 140.
Eirik Olafssön. 110.
Eirik Ormssön, Biskop Höskulds Frænde. 559.
Eirik Ottessön Rosenkrantz, Ridder. 112.
Eirik af Pommern, Konge. 36-45. 48-51. 53-60. 63 f. 66-69. 71. 76. 78-80.
Eirik Saudr. 10 f.
Eirik Sinenssön (Simenssön?). 809 f.
Eirik Siverssön. 107.
Eirik p. Skramstad. 823.
Eirik p. Soteland. 670.
Eirik Sörenssön. 53.
Eirik Thorbjörnssön. 89 f.
Eirik Thorgilssön. 18. 103.
Eirik Thorleifssön. 64.
Eirik Ugerup, se U.
Eirik Walckendorff, se W.
Ek i Lardal. 824. 826.
Eker. 8. 29. 31. 33. 41. 100. 805.
Ekornhol i Sand Sogn i Odalen. 138.
Elben. 186. 201. 699.
Elburg. 524.
Elind (Elling?) Arnessön. 131.
Eline Jensdatter. 653.
Eline i Onsö. 71 f.
Eline Thorkelsdatter. 818 f.
Elisabeth, Chr. II.s Dronning. 163 f. 182. 187-94. 203 f. 216 f. 219 ff. 223 f. 227. 231. 238. 240 f. 255. 257-62. 270-73. 275-79. 282. 285. 294. 297. 298 f. 302-5. 309-13. 316. 321-26. 335-38. 343 f. 356 f. 359. 361 f. 364 f. 371. 373 f. 380 f. 396 f. 456.
Elisabeth Kurfyrstinde af Brandenburg 187. 199. 219. 222. 229 f. 232. 234 ff. 239. 242. 247 ff. 268 f. 280. 290 ff. 353. 398. 401. 410. 426 ff. 430 ff. 454-61. 462. 464. 469. 474 f. 490. 492. 502 f. 517. 579 f. 585 f. 604 f. 622 ff. 629 f.
Ellingsröd i Odalen. 130.
Elstad i Eidsvold. 126.
Emund Thorleifssön. 94.
Enckhuyser-Kravelen. 686.
Eng i Skipthvet Sogn. 817.
Engelbrekt i Brager. 141.
Engelbrekt Dantz. 136.
Engelbrekt Friis, Væbner. 150.
Engelbrekt Hallvardssön. 137. 718. 720.
Engelbrekt Thorsteinssön i Mördre. 136.
Engelen, Skib. 779. 781.
St. Engelsborg i Rom. 423.
Enger i Askim. 811.
England, Englændere. 316. 331 f. 334. 337. 339. 397. 494 f. 512. 514. 651. 701. 726 f. 756. 758. 770.
Engrav i Lunde Annex. 156.
Erasmus Rotterdamus. 378.
Erasmus Schatz. 429. 479.
Erichsen, G. 26.
Erlend Aasulfssön. 726.
Erlend Eilifssön. 24 f.
Erlend Hallvardssön. 817.
Erlend Jonssön. 8. 23 f. 44.
Erlend unge. 3.
Erling. 24. 660.
Erling Haavardssön. 747.
Erling Hallvardssön. 817.
Erling Kvikssön. 11.
Erling Matssön. 773.
Erling p. Odlaug. 7.
Erling Ogmundssön. 831.
Erling (Sigurdssön?) p. Nesdal. 771 f.
Ernst, Hertug af Braunschweig-Lüneburg. 373. 454 f. 459 ff. 502.
Esens. 613 f.
Esens, Baltasar, Junker af. 211. 613 f.
[855 Navne-Register] 
Esge Bilde, se B.
Eskil, se Askil.
Espedalen i Böhered. 97.
Espeland i Frodelands Sogn. 43.
Espiol i Oster. 3.
Essen, Jakob v. 497.
Essen Kynt v. 424.
Essen Vigant v. 424.
Etter (Otter?) Svenssön i Aarnstad. 139.
Evje. 23. 64. 725.
Ey - jfr. Öy - .
Eyasval (Esval) i Nes Sogn. 136.
Eyfland. 527.
Eylof, se Eilof.
Eystein. 666.
Eystein Aslessön. 57.
Eystein Biskop af Oslo. 46 f
Eystein Bodvarssön. 48.
Eystein Gestr. 3.
Eystein Gudleikssön. 126 f.
Eystein Haakonssön. 49.
Eystein Klemetssön. 22.
Eystein Kursur. 7.
Eystein Sigmundssön. 23 f.
Eyulf Gunnerssön. 159.
Eyulf Helgessön. 126.
Eyvind Anbjörnssön. 142.
Eyvind Arnessön. 107 f. 807.
Eyvind Asbjörnssön. 111.
Eyvind Astessön. 13.
Eyvind Björnssön. 77. 143.
Eyvind Björnssön p. Kjölstad. 135. 143.
Eyvind Eilifssön. 760.
Eyvind Eirikssön. 76 f.
Eyvind Gudthormssön. 147.
Eyvind Hallvardssön. 68. 88.
Eyvind Jonssön i Garvik. 138.
Eyvind Klerk. 7.
Eyvind Lensmand i vestre Skibrede (Follo). 676.
Eyvind p. Nes. 822 f.
Eyvind i Nyhus. 70.
Eyvind Reidarssön. 146.
Eyvind Steinssön. 8.
Eyvind Thorgrimssön. 84 f.
Eyvind p. Valstad. 136. 140.
Eyvind p. Velo. 831.
Eyvallabro i Vekheim. 7.
Ezard, Greve af Ostfrisland. 576 f.
Fagerfjeld p. Thjorn i Baahuslen. 746.
Falconer, David, Befalingsmand i Leith. 504.
Falken, Vertshus i Lier. 486.
Faller (Falden) p. Byneset. 2.
Falster. 652 f.
Falster, Joseph. 793 ff.
Falster Laurits. 653.
Fanatun i Bö p. Gardudal. 19.
Farberg i Bö Sogn. 107 f. 133.
Farman Jonssön. 135.
Fatnes i Sands Sogn i Suledal. 72 ff.
Fausker i Sands Sogn i Odalen. 82 f.
Fedde Thingsted p. Lister. 818 f. 825.
Feilitz, Jobst v. 498.
Felle i Breum. 102.
Fende, Hans, Federmacher. 526. 528. 530 f. 573 f. 598 f.
Fenne p. Voss. 2 f.
Fenstad, Gaard i Fenstad Sogn. 137.
Fenstad Sogn p. Romerike. 71.
Ferdinand, Erkehertug af Österige. 203. 205. 207-10. 214. 230. 268. 324. 329. 394 f. 423. 426 f. 458. 495. 502. 522. 574. 578. 625 ff. 630 f.
Fil, Söfren, svoren Skriver. 110.
Filthvet i Rakkestad. 17 f.
Finholt i Nes Sogn. 135.
Finmarken. 601 f. 718.
Finmarkfarere, se Sagregister.
Finn Arnessön. 138. 142.
Finn Thorbjörnssön. 86 f.
Finnboge Thoressön, Lagmand p. Oplandene. 34.
Finnes#tad i Rakkestad. 17.
Finnkel Finnkelssön p. Jörstad. 63.
Finnkel Haakonssön. 101.
Finsal i Ridebo Prestegjeld. 823.
Finstad i Nes Sogn. 134.
Fit p. Romerike. 47.
Fjaagesund i Hviteseid. 159.
Fjordene (d. e. indre Ryfylke). 638.
Fjuk i Nes Sogn. 135.
Flaa. 68. 98. 130.
Flaabygdens Sogn i Thelemarken. 159 f.
[856 Navne-Register] 
Flaaten i Sande Sogn. 22. 45.
Fladeland i Lardal. 823 f.
Flakstad i Nes Sogn. 136. 143
Flandern, Flamlændere. 221. 312. 336. 384 f.
Flansen, Diderik, Hofmester. 290. 488.
Flatdal Sogn. 47 f. 68 f. 92. 96. 99. 108. 144. 155. 160.
Flemming, Bo. 112.
Flemmingbakken i Skauger. 45.
Flensborg. 781. 788 f.
Flesberg. 81. 89. 807. 821.
Floris Egmont, se E.
Flotstad (Flötstad) i Flaa. 98.
Flytied, Gaard. 771 f.
Foden (Fadum) i Sæms Sogn p. Vestfold. 655.
Fodnes i Aurdal. 11.
Fodvangs Sogn (Ringebo). 80.
Folberg i Nes Sogn. 134.
Fole i Nordby Sogn. 14.
Folke Onssön. 149.
Folke Thorgrimssön. 84.
Folkvard Nilssön. 156.
Follo. 93 f. 668. 673 f. 676. 802 f.
Follo (Fulu), store, i Ströms Sogn i Odalen. 140.
Folmo i Nes Sogn. 137.
Folsviken i Voldens Sogn p. Söndmöre. 747.
Folveld i Nes Sogn. 135.
Folvenaasen i Opstryn. 13. 91.
Fosdal i Sire Sogn p. Lister. 818 f.
Foss, Gaard i Tufte. 86 f.
Foss Gaard i Undal. 798.
Foss Thinglag (Listerlen). 90. 800.
Fosse i Kaflands Sogn. 16.
Fosse p. Ordost. 746.
Fosse i Raabyggelaget. 753.
Fosse i Svidulands Sogn. 51. 751.
Fosseim i Bö Sogn. 107 f.
Fosser i Rakkestad. 17 f. 58 ff.
Fraamund Gudthormssön. 94 f.
Framstad p. Gran. 831.
Franck, Wilhelm. 172 f.
Franken. 292.
Franckfurt. 199 f. 217 f. 417. 458. 480. 501. 526. 530. 574. 598 f.
Frankrig, Franskmænd. 174. 331 f. 367 f. 397. 456. 497. 504. 512. 514. 536. 541. 701. 770.
Frants Banner. 828.
Frants Berg, Superintendent. 789. 791.
Frants af Braunschweig-Lüneburg, Erkebiskop af Minden. 318 f. 494 f. 543.
Frants I. Konge af Frankrig. 331. 397. 423. 518 f. 540 f. 578 ff. 586.
Frants v. Wynsum. 426.
Frat, Jens. 832.
Frederik Knutssön Hammer, Foged. 70.
Frederik I, Konge. 162 f. 168 f. 181 f. 187. 194 f. 197. 220 f. 304. 309 f. 380. 412. 418 f 544. 547 ff. 551. 554. 557. 561. 565-68. 586 ff. 595 f. 601 ff. 614. 618 f. 630 f. 640-49. 656 f. 661. 683.
Frederik II, Konge. 783. 790. 812 ff.
Frederik Kurfyrste af Sachsen. 203 f. 206-10. 235. 240 f. 248. 251 f. 260. 265 ff. 269. 290. 295.
Frederik Pfalzgreve. 690 f. 698. 700. 723. 731. 733.
Frederikssstads Lagthing. 18.
Frentzing, Jakob v. 487.
Fridag, Axel Fredrikssön, Lagmand. 830.
Friis, Anne Henriksdatter 150.
Friis Engelbrekt, Væbner. 150.
Friis Jesper. 803.
Friis Johan, Kantsler. 651. 702. 788 f.
Frilset i Eidsvolds Sogn. 137. 140.
Fris, Hans. 828.
Frisland, Frisere. 349. 575.
Frisland, Greven af. 528.
Froavold (Frövold?) i Eggedal. 6.
Frode Lauritssön. 134.
[857 Navne-Register] 
Frodeland, Gaard i Frodelands Sogn. 85.
Frodeland Sogn p. Österagder. 43. 85.
Frogner i Lider 57.
Frone (Frogner) i Nes Sogn. 137.
Frost, Jens. 26.
Frosten Lagthing. 773 f.
Frundsberg, Jörgen v. 514.
Fröland Skibrede. 811.
Fröysin, Gaard. 9.
Fröyvoll i Eggedal. 124.
Fuggerne, Handelshus. 206 f. 325 f.
Funde i Odalen. 139.
Furnes p. Hedemarken. 12. 49.
Fürstenwald. 164.
Furuvold i Bergsfjerding i Skauger. 49.
Fuskeland i Holme Sogn. 673.
Fylken i Slidre. 25.
Fylkeshaugs Sogn. 49.
Fyn. 252 f. 544 f. 684-87.
Fyri i Nes Sogn. 136.
Fyrisdal i Thelemarken. 807. 821.
Færö, Biskoppen af. 547 f.
Færöerne. 157 f. 547. 595 f.
Gabriel af Salamanca, se S.
Gabriel, Skib. 779. 781.
Galde, Cristopher. 773 f. 791.
Galde Hr. Gaute. 655. 679. 688 f. 691 f. 741.
Galde Oluf. 150. 816.
Galde Sven, 787 f.
Galde Sven, Ridder. 112.
Galde Tönne. 808 ff. 817 f. (Galt?), Peder Ebbessön. 653.
Gamma (?). 4.
Ganlöse. 761.
Gard (nu Forgaard) i Aaseral. 753.
Garde p. Grönland. 52. 70.
Gardelege i Tydskland. 173.
Gardudal (Gordudal) i Loen i Nordfjord. 19. 23 f. 44. 102.
Garvik i Odalen. 138.
Gasse Thorkelssön. 762 f. 777. 779.
Gauldalen. 1.
Gausdal. 32 f.
Gaut. 89 f.
Gaute, Erkebiskop af Nidaros. 112.
Gaute Galde, se G.
Gaute Kane. 112.
Galde Steinarssön. 8.
Gautulfsbö i Thygsmorks Sogn. 16.
Geble Pederssön, Hr., Superintendent. 657. 659. 730.
Geirmund. 81.
Geirmund Bjarnessön. 18 ff.
Geirmund Egilssön. 133 f. 155.
Geirmund p. Hof. 79 f.
Geirmund Thjodolfssön. 109 f. 133.
Geisker, Albrecht v. 613. 640 f. 643 f.
Geitheim i Hasleims Sogn. 37 f.
Geldern. 496. 512 f. 518.
Gent. 363.
Genufslen, Gaard. 139.
Georg v. Blumenthal, Biskop af Lebus, se B.
Georg Diderikssön de Bye, se B.
Georg Hertug af Sachsen. 378. 462. 502.
Georg v. Kampen (Jörgen Hanssön?). 383.
Georg Markgreve af Brandenburg. 490. 624.
Georg v. Minckwitz, se M.
Georg v. Platow. 195.
Georg Spalatinus. 378 f.
Georg Stegentin, se S.
Gera, Hr. Holger Karlssön. 653.
Gerbrand Herikssön af Kampen. 348 f.
Gert Badskjær, Borger i Bergen. 550.
Gert Meyer. 702 f.
Gert v. Münster. 731.
Gert (Gerhard) Stercke, se S.
Gert Wermond. 531.
Germin p. Voss. 3.
Gerpen. 60. 75. 107 f. 110.
Gestad i Hofs Sogn. 47.
Gest Königssön. 821.
Gest Perssön. 764.
Gestrud i Hiterdal. 799 f.
Geterangsufs i Svarvstads Sogn. 15.
Geyle (Gile i Norderhov?). 832.
Gibaas p. Hisingen. 745 f.
Gimsöy. 103.
Gimsöy Kloster. 739 f.
Gisbert, Skipper. 174.
Giske. 418.
[858 Navne-Register] 
Gisle Björnssön. 81.
Gisle Gelossön (Gerlofssön?) i Sem. 138.
Gissel, Diderik. 722.
Givor Clementssön. 805 f.
Gjellerud i Flesberg. 81.
Gjetnes i Flesberg. 89.
Gjettrang i Lardal. 14.
Gjoleid p. Romerike. 5.
Gjord p. Fosser. 17.
Gjord p. Soteland. 670.
Gjord (Gyrd) Thoressön. 59.
Glauck (Glauckau i Sachsen). 599.
Glob, Anders. 544 f. 553. 651.
Gloppen. 9 f. 829.
Glorup. 826 f.
Glöder p. Lillebö. 8.
Glöder Olafssön. 67.
Glöder Sundressön. 133.
Godicke Broberg. 242.
Godske, Mogens. 736.
Gordin i Bö Sogn. 130.
Gorkum. 518.
Gothard v. Broberg. 428 f.
Gotland. 114. 123. 275. 277. 651. 653. 782 f.
Gotskalk Erikssön Rosenkrantz, se R.
Gotskalk Könikssön, Kannik i Hammer. 79.
Gotskalk Roesmundt. 333 f.
Gottorp. 631. 736 f. 754. 758.
Gotu i Ringebo Sogn. 76.
Graabrödrekloster i Kolding. 653.
Graf, Gaard i Stryn. 13. 91.
Gran p. Hadeland. 831 f.
Granada. 525.
Grandshered (Grandalshered). 79. 751.
Grasvik i Holmeims Sogn i Sigdal. 821.
Grave. 325.
Grave i Nes Sogn. 134.
Gravens Sogn i Hardanger. 2.
Graver i Hofvinbygden p. Tinn. 753.
Gredgard Sneressön. 96. 101 f.
Greger Bud. 316. 535.
Gregorius Thorsteinssön. 57.
Gren i Holmeims Sogn. 763. 769.
Grenby (Grönesby, Grænd p. Inderöen?). 1.
Greni i Nes Sogn. 136.
Grenland. 51. 75. 97. 102 ff. 108.
Grim. 2.
Grim Thorsteinssön. 93 f.
Grimelid i Sigdal. 760 f.
Grimmerud (for Grimelid i Sigdal?). 761.
Grimma i Sachsen. 252 ff.
Grimnitz. 471-77.
Grimsrud i Sande. 45.
Grimstad i Raade. 131 ff. 144. 787 f.
Grinaker Sogn p. Hadeland. 832.
Grindestuen i Eggedal. 6.
Gris, Peder. 140.
Gro Gunnarsdatter. 40.
Gro Lidvardsdatter. 821 f.
Gro Thorleif Gunnulfssöns Hustru. 88.
Gro Tofsdatter. 828.
Grofvin i Bö Sogn. 130.
Grol, Dyrich van. 424.
Groliden i Röken. 806.
Grova p. Voss. 2 f.
Grynde i Nes Sogn (Grinder i Fenstad Sogn). 135.
Grytebaks Skov i Skauger. 22. 45.
Grönavold i Kaflands Sogn. 16.
Grönland. 52. 70.
Gröva i Vefsens Sogn. 765 f.
Gubbegaard i Nore. 752.
Gudbrand Anbjörnssön. 136. 143.
Gudbrand p. Borge. 45.
Gudbrand Finnkelssön p. Jörstad. 63.
Gudbrand Jonssön i Hvam. 135.
Gudbrand Jönssön i Ström. 136.
Gudbrand Lidvardssön. 88.
Gudbrand Reigerssön. 59.
Gudbrand Sigmundssön. 71. 80 f.
Gudbrand Thorlakssön. 90.
Gudbrand p. Öyset 139.
Gudbrandsdalen. 76. 84. 753.
Gudem i Rakkestad. 17.
Gudlaug p. Ramsland. 800.
Gudleik i Auten. 128.
Gudleik Hallvardssön. 65. 71.
[859 Navne-Register] 
Gudman Jenssön. 134.
Gudman Svenssön. 137.
Gudmund. 17.
Gudmund Astessön. 7.
Gudmund p. Austby. 7.
Gudmund p. Enger. 811.
Gudmund Lafranssön. 32.
Gudmund Störssön. 136.
Gudrid. 25.
Gudrid (Gyrid) Aslaksdatter. 832.
Gudrid Eysteinsdatter. 23 f.
Gudrid Gudnefsdatter. 801 f.
Gudrid Lafransdatter. 747. f.
Gudrid Narvesdatter. 801 f.
Gudrid Thorsteinsdatter. 48.
Gudrun. 89 f.
Gudthorm Anundssön. 768.
Gudthorm Aslessön. 87.
Gudthorm Eirikssön. 84. 107. 149.
Gudthorm Eirikssön, Sysselmand. 7. 16.
Gudthorm Eysteinssön. 66.
Gudthorm Eyvindssön. 89 f.
Gudthorm Gudbrandssön, Lagmand i Oslo. 21.
Gudthorm Gudleikssön. 108.
Gudthorm Kolbjörnssön. 655.
Gudthorm Nilssön, Lagmand i Bergen. 550.
Gudthorm Perssön. 764.
Gudthorm Prest p. Thrykstad. 54.
Gudthorm p. Skaldestad, Lensmand. 50.
Gudthorm Thorgilssön. 66.
Gudthorm Thorsteinssön. 86.
Gudulf. 125.
Gudulf Benediktssön. 13.
Gudulf Gunnulfssön. 124.
Gufaan, Fiskevand i Thelemarken. 108.
Gulathing. 830.
Guldskoen, Gaard i Bergen. 550.
Gulland, se Gotland.
Gullestad i Kvinesdal. 825.
Gunnar Anbjörnssön. 129.
Gunnar Andressön. 37.
Gunnar Aslakssön. 68 f. 747.
Gunnar Bagge. 65. 808 ff. 815 f.
Gunnar Biskop af Hammer. 95.
Gunnar Biskop af Oslo. 95.
Gunnar p. Bjerven. 156.
Gunnar Brynjulfssön, Kannik i Hammer. 32 f.
Gunnar i Bö. 141.
Gunnar Eilifssön. 760.
Gunnar Eirikssön. 23.
Gunnar Eirikssön i Medelgaard. 139.
Gunnar Eyvindssön. 137.
Gunnar Gerulfssön. 90.
Gunnar Gudleikssön. 126 f.
Gunnar Gunnarssön. 23.
Gunnar Hakessön. 824.
Gunnar Hallvardssön. 124.
Gunnar Holtessön. 71.
Gunnar i Nyhus 822 f.
Gunnar Olufssön. 138. 142.
Gunnar p. Ornes. 800 f.
Gunnar Prest. 5.
Gunnar Rander. 4.
Gunnar Rolfssön. 759.
Gunnar Stigandessön. 90.
Gunnar Svenssön. 149.
Gunnar Thorbjörnssön. 90.
Gunnar Thorgeirssön. 760.
Gunnar Thorgilssön. 43.
Gunnar Thormodssön. 23.
Gunnar i Ullern. 138.
Gunne Björnssön. 99.
Gunneim i Nes Hered 759.
Gunnhild Alfsdatter. 39 f.
Gunnhild Helgesdatter. 753 f.
Gunnhild Paalsdatter. 65 f.
Gunnhild Petersdatter. 17.
Gunnhild Vigleik Thorgeirssöns Hustru. 109.
Gunnleik. 25. 110.
Gunnleik Arnessön. 105.
Gunnleik Eilifssön. 67.
Gunnleik Gunnleikssön. 799 f.
Gunnleik p. Guto. 824.
Gunnleik Narvessön. 81. 89.
Gunnleik Thjostolfssön. 104. 146
Gunnstein Thorgilssön. 149. 153.
Gunnstein Thorgrimssön. 64
Gunnulf. 110
Gunnulf Asgerssön. 759.
Gunnulf Eyvindssön. 159.
Gunnulf Helgessön, Kannik i Oslo. 28.
Gunnvald Thorgrimssön. 51.
Gunnvor Alfsdatter. 51.
Gunnvor (Gunnor) Baardsdatter. 55.
Gunnvor (Gunnor) p. Smeland. 670.
Gunnvor (Gunnvard) Thoresdatter. 819.
Günther v. Lautsch (Leitz), Bergmester, se L.
Gustaf I, Konge af Sverige. 684. 686 f. 702. 738. 746. 750. 754. 757.
Güstrow. 298 f.
Guto i Saude Sogn. 824.
Gyda. 16.
Gyda Haakonsdatter. 21 f.
Gylands Sogn p. Lister. 818.
Gyldenhorn, Erik Erikssön, Lagmand i Oslo. 128 f. 140 f.
Gyldenhorn Erik Erikssön, Rigsraad. 655.
Gyldenhorn Olaf Thorsteinssön. 79 f.
Gyldenlöve, Ingeborg Nilsdatter. 786.
Gyldenlöve Lucie Nilsdatter. 677 f. 680 f. [860 Navne-Register]  688 f.
Gyldenlöve Hr. Nils Henrikssön. 157.
Gyldenstjerne, Axel. 816.
Gyldenstjerne Erik. 650. 654 f. 675. 677 f. 680. 682. 684 ff. 690.
Gyldenstjerne Karl Erikssön. 643. 702.
Gyldenstjerne Mogens. 660. 832.
Gyldne Engel, Vertshus i Zwynaerde. 384.
Gylfestad (Gjölstad) i Saaner Sogn. 93 f.
Gyrd, se Gjord.
Gyrid, se Gudrid.
Gysel Stenssön. 141.
Göttingen, Brun v. 435.
Göye, Albert. 657 ff. 662-65. 708.
Göye Eskil. 112.
Göye Hr. Henrik. 223 f. 237 ff. 255. 257 ff. 261. 270 f. 273. 275-79. 284. 286 f. 294. 298-301. 340. 342. 348. 353. 375 f. 653.
Göye Hr. Mogens. 418 f. 657 ff. 662 ff. 667. 702. 704.
Haaböl. 42. 94 f. 675.
Haag. 496.
Haakon Aasulfssön. 56.
Haakon Amundssön. 805 f.
Haakon Arnulfssön. 37 f.
Haakon Askelssön, Raadmand i Tunsberg. 82.
Haakon Björnssön. 137.
Haakon Grimssön 136.
Haakon Haakonssön. 55.
Haakon Hostholfssön (Thjostolfssön?). 17.
Haakon V Magnussön, Konge. 4 ff. 70.
Haakon VI Magnussön, Konge. 20 f. 23-28. 30.
Haakon Nilssön. 766 f.
Haakon Olufssön. 136.
Haakon Tanne. 5.
Haakon Thjostolfssön. 8. 17.
Haakon Thorsteinssön. 150.
Haakon Tofssön. 139.
Haard, Hr. Peder. 653.
Haarlem. 531.
Haathveit i Hedenstads Sogn. 105.
Haathveit i Thelemarken. 92 f.
Haavard Audunssön. 50.
Haavard Erlingssön. 747.
Haavard Nilssön. 132.
Haavard Reidarssön. 50.
Haavard Thorgilssön. 831.
Haavardsgaarden i Nidaros. 70.
Habardsem i Mannedal i Flatdals Sogn. 99.
Hack, David, 112.
Hack Erik. 687.
Hack Nils. 650.
Hadeland. 831 f.
Haderslev. 708 f. 711.
Hadingevand i Eggedal. 4.
Hafr. 2.
Hafr under Klive. 3.
Hafthorn Amundssön p. Rud. 137.
Haga i Eidsberg. 65. 817.
Haga p. Jamnaker. 831 f.
Hagbard Sivordssön i Slaastad. 138.
Hagenskov p. Fyn. 651.
Haglendevand i Eggedal. 4.
Haglös. 660.
Hake Sveinssön. 72 ff.
Halberstadt, Hans v. 278. 422. 424 ff. 428 f. 524.
Halbrekke i Brunkebergs Sogn. 92 f.
Hallager, Anders, Borgermester. 722.
Halland. 545. 653. 704. 793 f.
Hallar i Eggedal. 6.
Hallbjörn Redulfssön, Kannik i Hammer. 79.
Halldor Odelssön i Tesen. 137. 143.
Halldor Odenssön. 42.
Halldor Sigurdssön. 92.
Halldor Sigvardssön 25.
Halldor Skardessön. 2 f.
Halldorsrud i Onsö. 55.
Halle Reidarssön. 88.
Halle i Sachsen. 233.
Hallem (Hasleim i Rakkestad?). 17.
Hallgrim Levordssön. 830.
Hallingdal. 68. 98. 105 f. 130 f. 147. 801 f.
Hallkel Peterssön. 21.
Hallrod Rollaugssön. 8.
Hallstein Haldemader. 7.
Hallstein Ogmundssön. 124.
Hallstein Rogne. 30.
Hallvard. 23. 77.
Hallvard Anbjörnssön. 102.
Hallvard Andressön. 154. 666.
Hallvard Arnessön. 26. 765 f.
Hallvard Aslessön. 135. [861 Navne-Register]  143.
Halvard Eilofssön. 138.
Halvard Eindridssön 66.
Halvard Erlingssön 45. 147.
Halvard Eysteinssön 57 f.
Halvard Eyvindssön. 15. 767.
Halvard Eyvindssön i Rommen. 135. 143.
Halvard Foged p. Akershus. 27.
Halvard Gislessön. 142.
Halvard Gudbrandssön. 135.
Halvard Gudleifssön, Kannik i Oslo. 47.
Halvard Gudleifssön, Provst i Eidsberg. 31.
Halvard Gudleikssön. 138.
Halvard Gunnarssön. 159. 797 f.
Halvard Gunnarssön p. Donnem. 126.
Halvard Gunnleikssön. 87.
Halvard p. Hallem 17.
Halvard Hallvardssön. 37 f. 40.
Halvard Hedinssön. 23.
Halvard Jonssön. 37. 40.
Halvard p. Kapstad, Lensmand. 45.
Halvard p. Katterud. 17.
Halvard Ketilssön. 6. 58.
Halvard Keylvig. 600.
Halvard p. Lødevel. 824.
Halvard p. Lövanger. 765 f.
Halvard Matthissön. 35.
Halvard Neridssön. 828 f.
Halvard p. Nordseter. 139.
Halvard Olafssön. 754. 766 ff.
Halvard Ormssön. 159.
Halvard Paalssön. 772 f.
Halvard Rolfssön, Ombudsmand i Skaun. 58 f.
Halvard Skrub. 134.
Halvard Stillaugssön. 50 f.
Halvard Syverssön. 53.
Halvard Thordssön. 85.
Halvard Thordssön, Kannik i Oslo. 41 f.
Halvard Thoressön. 668.
Halvard Thoressön, Prest p. Thrygstad. 31.
Halvard Thorgeirssön, Lensmand i Sigdal. 760. 763. 769.
Halvard Thorgrimssön. 105.
Halvard Thorlakssön. 126 f.
Halvard Thorleifssön. 826.
Halvard Thorsteinssön. 128. 802.
Halvard p. Uldal. 809 f.
St. Hallvards Kirke i Oslo. 47. 792. 802.
Halmstad. 111 f. 122. 124. 702. 795.
Hamburg, Hamburgere. 220. 242 f. 595 f. 700 f. 755.
Hamburgerbarken, Skib. 544.
Hammer, Frederik Knudssön, Foged. 70.
Hammer. 34. 61 f. 80. 98. 126.
Hammer Biskopper. 47 f. 61 f. 79. 95. 112. 126. 675. 684. 686. 689. 691 f. 699.
Hammer Domkirke. 126. 739.
Hammer Kanniker. 32 f. 61 f. 69. 79.
Hammer Gaard. 739. 802 f.
Hammersted. 120.
Hamre. 17.
Hamre i Slidre. 25.
Handingmand, Christopher Mogenssön. 816.
Handingmand Hans. 60.
Haneknæ i Slidre. 30 f. 64.
Haneval i Skauger. 45.
Hangraas p. Byneset. 1.
Hannart, Johan, Greve. 203-6. 209. 211. 213. 240 f. 375.
Hans Bagge p. Fosdal. 818 f.
Hans Bagge Lagmand. 642. 644.
Hans v. Bayreuth, se B.
Hans Berchtold. 449 f.
Hans Beritzhagen. 141.
Hans Bilde. 652.
Hans Biskop i Bergen. 112.
Hans Blichfeld. 70.
Hans v. Brincken. 424.
Hans Brun. 704.
Hans Burre, Foged. 820.
Hans Bösse. 708.
Hans Christenssön, Tömmermand. 553. 555.
Hans Prins, Christiern II.s Sön. 194 f. 374. 390 f. 396. 431. 536.
Hans v. Doltzing. 622.
Hans Echinger. 480.
Hans Erikssön. 750.
Hans Fende, se F.
Hans Frederik I.s Sön. 683.
Hans Friis. 828.
Hans Fynbo, Foged. 808.
Hans Gislessön. 805 f.
Hans Greve (af Oldenburg ?). 574.
Hans Greve af Oldenburg. 580 ff.
Hans Guldsmed. 653.
Hans v. Halberstadt, se H.
Hans Handingmand. 60.
Hans Hanssön, Provst af Assens. 152 f. 428. 431. 498. 515 f.
Hans Helsing. 681.
Hans Hochstetter, se H.
Hans Hochstetternes Tjener. 583.
Hans Holm. 607.
Hans Isted, Skipper. 784 f.
Hans Jute, Foged. 768.
Hans Jylland, Herold. 261. 304. 309 ff. 351 f. 388 ff. 396 f.
Hans Jörgenssön. 39.
Hans Knutssön, Degn i Bergen. 614. 617 f. 654.
Hans Kok. 435. 478.
Hans Konge. 111 ff. 122 ff. 245. 650.
Hans Lakei. 397. 431.
Hans Larensen, Prest [862 Navne-Register]  i Sillegjord. 108.
Hans Markgreve. 598.
Hans Meckelburg. 281.
Hans v. Mehlen, se M.
Hans Mester, kgl. Bygmester. 826 f.
Hans Michelssön. 167. 170 f. 179. 187 f. 190 ff. 194. 196. 200. 212. 218. 225. 238. 252 ff. 256. 259. 265. 275. 277. 284 ff. 295 297 f. 301. 305 f. 314 ff. 319. 328. 332 ff. 340. 344-47. 350. 354 f. 364. 367. 377. 379. 381-84. 390. 392-97. 399 f. 410. 413-16. 418 f. 422 ff. 426. 429 ff. 436 ff. 450 ff. 455. 459. 466 f. 470. 472 ff. 476. 481. 483. 486 f. 490. 494 f. 497. 504. 507-11. 515 f. 521. 523 ff. 529. 532. 536 f. 579. 607. 629.
Hans N., et Bud. 331.
Hans Nilssön. 135.
Hans Offessön Röd. 828.
Hans Prydz, Bösseskytte. 553.
Hans v. Rebitz, se R.
Hans Reff, se R.
Hans v. Schönberg, se S.
Hans Silberberg. 214.
Hans Skaaning, Foged. 811.
Hans Skovgaard. 652.
Hans Skriver. 429.
Hans Sköneborg, se S.
HansTeglstryger. 722.
Hans Tempelhof, Borgermester i Berlin. 482.
Hans Trese (Treysa?) 278.
Hans Trompeter. 828.
Hans Warde. 654.
Hansestæderne. 122. 124. 168. 178. 181 f. 186. 194 f. 220 f. 264. 412. 675.
Harald Agvaldssön. 23.
Harald Andressön. 66 f.
Harald Aslakssön i Kjölstad. 139.
Harald Björnssön. 15 f.
Harald Gudleikssön. 799 f.
Harald Hr. p. Löken. 7.
Harald Kannik i Oslo. 7.
Harald Kolbjörnssön, Lagmand i Oslo. 37.
Harald Povelssön i Sannes. 139.
Harald Reidarssön. 143.
Harald Sigurdssön. 66. (jfr. Harild).
Hardanger. 2. 27 f. 599.
Harild Andressön. 135.
Harild Aslakssön. 142.
Harild Harildssön. 137. 143.
Harild Reidarssön. 137.
Hartmark i Mandal. 669-73.
Hartvig Anderssön Ulfeldt. 653.
Hartvig Bilde. 660.
Hase, Knut Trudssön, Ridder. 112.
Hasleim Sogn. 37 f.
Hasselt, Kynt van. 424.
Haug. 8.
Haug i Digernes Sogn. 53 f.
Haug p. Eker. 29 ff. 41 f. 100.
Haug p. Hadeland. 832.
Haug i Kaflands Sogn. 16.
Haug (?) i Nes p. Romerike. 136.
Haug p. Ringerike. 831.
Haug (?) i Sands Sogn i Odalen. 139.
Hauge (eller Höye) i Ringebo. 8.
Hauge (i Vereid?). 10.
Haugeland i Sands Sogn i Suledal. 72 f.
Haugen i Sigdal 760.
Haugen i Skiden. 63.
Hauger i Rakkestad. 17.
Haugseter i Fenstad Sogn p. Romerike. 71.
Haukaas i Veldre. 49.
Haukedalen, Gaard i Tinn. 735.
Haukim i Veglid. 828.
Haukom i Höidalsmo Sogn. 92 f.
Hausberge i Minden. 420 f.
Heberg (Herberg) i Nes Sogn. 135.
Hedemarken. 61. 69. 77. 739. 823.
Heden (He i Sands Sogn?) i Odalen. 136.
Hedenstads Sogn. 105.
Hedin (Heidin) Andressön i Finholt. 135.
Hedin p. Berg. 5.
Heding, Hofmester. 540 f.
Heggehereds Sogn i Valdres. 154.
Heggen, Gaard i Birid. 76 f.
Heggen Sogn p. Modum. 724 ff.
Hegthveit i Lardal. 824. 826.
Heier i Digernes Sogn. 53.
Heigne Aa og Varp p. Eker. 33 f. 100.
Heine v. Doberitz. 161. 163 f.
Heleim i Hiterdal. 39 f.
Helffenstein, Ulrik, Greve af. 375.
[863 Navne-Register] 
Helga Anundsdatter. 65.
Helga Bjarnesdatter. 40.
Helga Eysteinsdatter. 40.
Helga Hallvardsdatter. 81.
Helga Jorundsdatter. 68.
Helga Kolsdatter. 125.
Helga Neridsdatter. 20.
Helga Thorleifsdatter. 826.
Helge. 2.
Helge Asmundssön. 149.
Helge Biskop af Oslo. 49.
Helge Björnssön. 804.
Helge Einarssön 764.
Helge Elfuenssön (Evindssön?). 18.
Helge Eysteinssön. 77.
Helge Finnkelssön. 35.
Helge p. Hol. 676.
Helge Jonssön. 735. 751.
Helge ludr. 3.
Helge Nikolassön, Lensmand i Midtlenet. 68.
Helge Nilssön. 812.
Helge Olafssön. 71 f. 760.
Helge Prest p. Hollin. 29.
Helge Sigurdssön. 753 f.
Helge p. Temb. 764.
Helge Thjostolfssön. 159.
Helge Thordssön. 103.
Helge Thorgeirssön. 44. 800.
Helge Tolfssön. 101.
Helgehus p. Eker. 34. 100.
Helgeid i Hennini Sogn i Nes. 139.
Helgeim, Gaard i Jölster. 10. 23 f.
Helgeim Sogn. 771.
Helgeland. 549. 552. 557 f. 587. 589. 602. 616. 636. 765 f.
Helgeland p. Ringerike. 832.
Helgerudstad i Sigdal. 760.
Helgeröd i Rakkestad. 17.
Helgethveit i Lunde. 156.
Helgin Sogn. 75.
Hellefos p. Eker. 33 f.
Helleland, Gaard. 670.
Hellem (Hjellum) i Nes Sogn. 137.
Helleseter i Loen i Nordfjord. 44. 102.
Hellig TrefoldighedsAlter i Randers. 652.
Helsing, Hans. 681.
Helsingborg. 570. 702 f.
Helsingör. 653. 702. 755 f. 769 f.
Hemnes Bro i Höland. 46 f.
Hemnes Gaard. 6.
Hemnes Hage. 6 f.
Hemnes Kirke. 6 f. 46.
Hemnes Prestegaard. 46.
Hemnes Sogn. 35. 46. 56.
Hendnen, Hedenne (Henni?) i Nes Sogn. 134. 138.
Hennegau. 512.
Henneke Sehested. 653.
Hennini (Hinnen) Sogn. 101.
Henrik Aasmundssön, Foged. 82.
Henrik Bergmeier, Biskop af Ratzeburg. 195. 350.
Henrik Biskop af St. Assaph. 316. 332.
Henrik Bomgarde. 169 f.
Henrik Göye, se G.
Henrik Hertug af Braunschweig-Lüneburg. 167 f. 177. 180 ff. 223. 257. 261. 294. 318 f. 373. 384 f. 396 f. 412. 420 ff. 458. 461. 471 f. 512 ff. 577. 581. 598. 701.
Henrik Hertug af Mecklenburg. 398 f. 502.
Henrik Hertug af Nassau. 309 f. 332. 366 f. 497.
Henrik Hertug af Sachsen. 502.
Henrik Hoffmandt. 737.
Henrik VIII, Konge af England. 303 f. 331. 334-37. 494. 496. 578. 607.
Henrik Krummedige, se K.
Henrik v. Lith, se L.
Henrik Pogwisch. se P.
Henrik Rantzow, se R.
Henrik Rosenkrantz, se R.
Henrik Saetroewer. 425.
Henrik Schulte. 630 f.
Henrik Sira p. Hollin. 75.
Henrik Sparre. 652.
Henrik Tjener. 452.
Henrik Trommeslager. 647.
Henrik Tunckel, Hr. 357 f.
Henof (Henu) i Nes Sogn. 136. 143.
Herborg Niklesdatter. 102 f.
Herbrand Erlingssön. 22.
Herbrand Sigurdssön. 97.
Herbrand Thorleifssön. 99 f. 108.
Herlaug, Biskop af Oslo. 129 f.
Herlaug Peterssön, Foged i Skidesyssel. 60. 63.
Herleif p. Bersrud. 42.
Herleif p. Tjælde. 5.
Herlö. 2.
Herman Buss. 730.
Herman Hunt (Willumssön). 172. 305. 608.
Herman Kremer. 713. 715.
Herman Lange, Befalingsmand p. Kallundborg. 699. 732 f.
Herman (Herming) v. Lybtz. 702 f.
Herman Polle. 287. 300 f. 369.
Herman v. Reden, se R.
[864 Navne-Register] 
Herman Weyer. 755.
Herman Vytzberg, Junker. 424.
Hermeling, Klaus. 223. 273 f. 278. 360 f. 392. 413. 523.
Hertzogenbusch. 178. 186. 512.
Hessaa i Undal. 800.
Hesse, Jörgen. 714. (jfr. Hetz).
Hesselbol. 830.
Hestekampen. 30. 64.
Hestevold i Musefjerdingen i Lauten. 97 f.
Hetland, Gaard. 670.
Hetle i Breum. 10 f.
Hette, et Vand. 754.
Hetz, Jörgen. 730. (jfr. Hesse).
Heu, Nikolas de, Hr. v. Malleroy. 371.
Hildeborg Bilde, se B.
Hilden i Hallingdal. 98.
Hilden i Stryn. 91.
Hindsgavl. 700 f. 708 f.
Hisingen. 197. 745.
Hiterdal. 39 f. 110. 146. 159. 735. 799 f.
Hjaltland, Hetland. 418. 595.
Hjarrand Gudulfssön. 137.
Hjarrand Thoraldssön, Kannik i Stavanger. 75.
Hjelle i Ringebo. 8.
Hjertdal i Thelemarken. 79. 735. 751. 767.
Hjortholm p. Sjælland. 679. 687.
Hobolstad p. Eker. 8.
Hochstetter, Handelshus. 416. 429 f. 451 f. 466. 479 ff. 487. 517 f. 566 f. 621.
Hochstetter Ambrosius. 437 ff. 447-53. 464. 466. 503-6. 508 f. 511. 514 f. 583 f. 593 f.
Hochstetter Hans. 419 f. 449 f.
Hochstetter Joachim. 415-20. 464 f. 491. 493-97. 534 f. 538 ff. 570 ff. 583 f. 619-22.
Hochstetter Joseph. 583.
Hochstraten (Hoogstraten). 423. 627.
Hochstraten, Greven af, se Lalaing.
Hof (Hove), Gaard p. Furnes. 12.
Hof Gaard i Onsö. 79 f.
Hof Gaard i Vangsbygden (Haugs Sogn p. Ringerike). 831.
Hof Prestegaard i Sundal. 767.
Hof Sogn p. Land. 32. 107.
Hof Sogn p. Romerike. 47.
Hof Sogn i Solör. 768.
Hof Sogn p. Vestfold. 772 f.
Hofbækrös i Digernes Sogn. 53.
Hoffmandt, Henrik. 737.
Hofland i Heggens Sogn p. Modum. 725 f.
Hofland i Sigdal. 761.
Hofnord (Hofnordre) i Hole p. Ringerike. 9.
Hofstranden p. Lom. 48.
Hofthvet i Röken. 806.
Hofvi i Slidre. 63 f.
Hofvin p. Furnes. 49.
Hofvin Hols Sogn. 147.
Hofvin i Nes Sogn. 135.
Hogorisbæk i Bö Sogn. 130.
Hohndorff, Albrecht. 431.
Hoie i Eidsberg. 808 ff.
Hol, Gaard i Aas. 676.
Hol Sogn i Hallingdal. 105 f. 147. 800.
Holderon Olafsdatter. 818 f.
Holderon Sigbjörnsdatter. 818 f.
Holensvik (Hollesvik i Vereid?). 10 f.
Holger Karlssön Gera, Hr. 653.
Holger Ulfstand, Hr. 669.
Holker, Brönd i Rygge. 39.
Holland, Hollændere. 121. 217. 221. 225. 312. 410. 496. 513. 531 f. 536. 552. 559. 561. 568. 591. 687 f. 702. 739. 743. 770. 779. 784-87.
Holle i Breums Sogn. 799.
Holleim. 126 f.
Hollen, Gaard i Haaböl. 42.
Hollen (Hollin) Gaard i Hiterdal. 735.
Hollen Sogn i Thelemarken. 29. 75. 97. 102 f. 156.
Holm. 2 f.
Holm, Hans. 607.
Holm Jens, kgl. Foged i Midsyssel. 669 f.
[865 Navne-Register] 
Holm p. Hudrum. 805.
Holm i Idde Sogn. 150.
Holme Sogn i Hjertdal i Thelemarken. 79.
Holm Sogn i Mandal. 669 f. 673.
Holmegaard i Slidre. 12.
Holmeims Sogn i Sigdal. 77 f. 157. 760. 763 f. 769. 821 f.
Holmeyn i Bö Sogn (?). 130.
Holste, Thomas Pederssön. 382 f. 391. 420 ff. 427 f. 431 f. 433 f. 486. 507 f. 515 ff. 579 f. 585 f. 619.
Holsten. 645. 667. 683. 697. 699.
Holt i Sands Sogn i Odalen. 138.
Holt i Skeids Sogn i Bamle. 28.
Holt i Thelemarken. 97.
Holtebæk i Flesberg. 89.
Holten i Flesberg. 89.
Holter i Nes Sogn. 138.
Homneröd i Hols Sogn. 105 f.
Homslandskleven i Aaseral. 753.
Hon, Gaard p. Eker. 33 f. 100.
Honborstad (nu Hommerstad) i Stange. 61 ff.
Honorius III, Pave. 109.
Honorius IV, Pave. 109.
Honselven. 29. 31. 41 f. 100.
Hoorn, Greven af . 312 f.
Hoprekstads Kirke. 2.
Hoptrop Sogn i Törning Len 553. 555.
Horde, Jörgen v. 242.
Horjen (Horgen) i Nes Sogn. 135.
Hosthveit i Eftelöds Sogn i Sandshverv. 725 f.
Hoyie (Hauge i Aas?). 676.
Hudrum. 805 ff.
Huge Thordssön. 81.
Huge Thoressön. 126.
Hugleik i Loen. 772.
Hugren i Loen i Nordfjord. 44. 102.
Huitfeldt, Christopher. 717. 735. 737. 754 f. 758. 773 f. 791.
Huitfeldt Peder, Kantsler. 802 f. 816.
Huitfeldt Povel. 793-97.
Hundstad i Nes Sogn. 137.
Hundthorp i Gudbrandsdalen. 8.
Hunt, Herman (Willemssön). 305 f. 608.
Huresthvet i Hiterdal. 160.
Hurvenes i Frodeland Sogn. 43.
Huseby i Röken. 807.
Husmo i Nes Sogn. 137.
Hval i Gauldalen. 1.
Hval i Hvamshered. 90 f.
Hvaleim p. Lom. 48.
Hvalen i Helgin Sogn. 75.
Hvalen i Saude Sogn. 824.
Hvam i Nes Sogn, 135.
Hvamshered i Valdres. 90 f.
Hvamsal i Sandshverv. 40 f.
Hvas, Jens. 651.
Hvatamelling i Slidre. 30.
Hvid, Christiern. 545.
Hvid Nils, kgl. Foged p. Follo. 668. 673 f.
Hviteseid. 60. 84 f. 159.
Höidalsmo Sogn. 93. 131 f.
Höimyr i Flesberg. 81 f.
Höland. 6. 13. 26. 46 f. 54. 56. 125. 128 f.
Höskuld, Biskop af Stavanger. 548. 559. 645 f.
Höskuld (Haskold) Jenssön. 139.
Höskuld Jonssön. 50 f.
Höstodel (under Vidhus i Bö Hered). 110.
Idde Sogn. 150.
Ignebaks Sogn p. Romerike. 50 f.
Igufsthveit i Sillegjord. 20.
Ilang i Nes Sogn. 135. 137. 143.
Ile i Nes Sogn. 135 f.
Imulvik. 1.
Indviken i Nordfjord. 13.
Ingebjörg (Ingeborg). 2.
Ingebjörg Amundsdatter. 92.
Ingebjörg Amund Gudmundssöns Hustru. 32. 34.
Ingebjörg Erlingsdatter. 747.
Ingebjörg Gudmundsdatter. 769.
Ingebjörg Gunnasr [866 Navne-Register]  datter. 23.
Ingebjörg Gunnstensdatter. 798.
Ingebjörg Nilsdatter Gyldenlöve. 786.
Ingebjörg Seli Iverssöns Hustru. 58 f.
Ingebjörg Sæbjörnsdatter. 105.
Ingebjörg Thoresdatter. 56.
Ingegerd (Ingerd, Inger) Erlandsdatter, Frue. 418.
Ingegerd Ottesdatter Römer, se R.
Ingegerd Thoresdatter. 819.
Ingeleif Björnsdatter. 154 f.
Ingeleif Olaf Skaules Hustru. 11.
Ingeleif Sigurd Björnsöns Hustru. 45.
Ingerid. 16.
Ingerid Anbjörn Thormodssöns Hustru. 88.
Ingerid Asbjörnsdatter. 668. 673 f.
Ingerid Sigurdsdatter. 32 f.
Ingulf Arnsteinssön. 788.
Ingulf Gudthormssön. 22.
Ingulf Thorsteinssön. 49.
Ingvar Stigandssön. 148.
Irland. 316.
Isak Helgessön. 19. 24.
Isak Smed. 11.
Island. 122. 124. 650. 754 f. 788 f. 795 ff.
Isted, Hans, Skipper. 784 f.
Italien. 332. 489. 494 f. 499. 503. 512 ff. 517 f. 541. 579 f. 585 f. 712.
Ivar (Iver) Axelssön Thott. 114.
Ivar p. Berg. 809.
Ivar p. Brekke. 8.
Ivar p. Broder. 17.
Ivar Brynjulfssön. 3.
Ivar Eysteinssön. 137.
Ivar Jenssön Jernskjeg, se J.
Ivar Jonssön, Sædesvend. 717.
Ivar Juul. 652.
Ivar p. Kole. 10.
Ivar Krabbe. 736.
Ivar Munck, se M.
Ivar p. Nes. 759.
Ivar Olafssön. 812.
Ivar p. Sogn. 831.
Ivar p. Svarstad. 9.
Ivar Thorbjörnssön. 144 f.
Ivar Thoressön. 48.
Ivar Thoressön, Lensmand p Hudrum. 805 f.
Ivar Thoressön, Prest i Sudreim. 125.
Ivar Thorgjulssön. 59.
Ivar i Vroggestad. 143.
Iversnes. 704.
Jacker, Antoni. 487.
Jaderen (Jaren) p. Hudrum. 805.
Jakob, Hr. 63.
Jakob Anrodt. 556.
Jakob Duyst. 289 f.
Jakob v. Essen. 497.
Jakob Jenssön Römer, Notarius publicus. 53.
Jakob V, Konge af Skotland. 529.
Jakob Michelssön, Hr. 717.
Jakob v. Nörrenberg. 757.
Jakob de Platea, Notarius publicus. 447.
Jakob Povelssön. 138.
Jakob Rönnow. 652.
Jakob Schilling, se S.
Jakob Skipper. 390 f.
Jakob Skriver. 650.
Jakob v. Wessel, Plattenslager. 422. 424 f.
Jamnaker. 48. 831 f.
Jan Blok. 480.
Jan Christopherssön, Borger i Skiden. 110.
Jan v. d. Dijcke. 305 f.
Jan v. Frentzing. 487.
Jan Wijnant, Guldsmed. 447. (jfr. Johan).
Jardostad (Jörstad) i Voldbo Annex (Slidre). 25. 63.
Jardrem i Vaaler Sogn i Solör. 768.
Jarthrud Audunsdatter. 32 f.
Jelleböl i Höland. 7.
Jens (Jöns), Hr. 831.
Jens Anderssön (Beldenak), Biskop. 652.
Jens (Jöns) Bengtssön Oxenstjerna, Erkebiskop. 95.
Jens (Jöns), Biskop af Oslo. 78. 88.
Jens Bron, Foged, se B.
Jens Due. 112.
Jens Erkebiskop i Lund. 111.
Jens Frat. 832.
Jens Frost. 26.
Jens Hallandsfar, Raadmand i Bergen. 615.
Jens Holgerssön Ulfstand, Hr. 758.
Jens Holm, kgl. Foged i Midsyssel. 669 f.
Jens Hvas. 651.
Jens Jude. 717.
Jens Lafranssön. 831.
Jens Michelssön Mönbo, Mester. 432. 515 f.
Jens Mortenssön, Prior i Bergen. 619.
Jens Nilssön, Prest. 630.
Jens Olssön Bratt, se B.
Jens Perssön til Bro. 819.
Jens (Jöns) Peterssön. 102 f. 394.
Jens (Jöns) Peterssön, Prest i Flesberg. 89.
Jens Ryan. 732 f.
Jens Schjelderup, Superintendent. 830.
Jens Skriver. 550.
Jens Splid. 729.
Jens Tygessön, Hr. 713. 718.
Jens Ulf, Foged i Listerlen. 800.
Jens Vincents Lunges, Foged. 560. 569 f.
[867 Navne-Register] 
Jep Anderssön. 546.
Jernskjeg, Iver Jenssön. 739. 742. 809.
Jesper Brochman. 702.
Jesper Friis. 803.
Jesper Rantzow. 650.
Jever, Frökenen af. 582.
Joachim Beck, se B.
Joachim Hochstetter, se H.
Joachim Kjön. 730.
Joachim Kurfyrste af Brandenburg. 161-69. 174-77. 179 f. 183 f. 187. 189-99. 201 ff. 209 f. 218-23. 226-30. 232. 234. 239 f. 242 f. 245. 247-50. 262-66. 280. 287 f. 290-96. 301 ff. 345 ff. 350-53. 358 ff. 370. 373. 392 f. 401. 410. 427 f. 454 f. 457-61. 467 f. 471-78. 481 ff. 489 f. 492. 502. 527. 579 f. 593. 598. 604. 622 f.
Joachim den yngre, Markgreve af Brandenburg. 398 f. 454 f. 457 ff. 461. 472-75. 484. 604 f.
Joachim Lykke, se L.
Joachim Rönnow, Electus til Roskilde, se R.
Joachim Wullenweber. 755.
Joachim Zerer, Kurfyrst Joachims Kammerskriver. 483.
Jobst v. Feilitz. 498.
Johan (John) Baker. 316.
Johan de Beer. 178. 186.
Johan v. Bergen, se B.
Johan v. Bockhorst, Junker. 435.
Johan Carondeletus, Erkebiskop, se C.
Johan Denys (Jean Denis). 540.
Johan Frederik, Hertug af Sachsen. 366.
Johan Friis, se F. Greve af Oldenburg. 272.
Johan Hannart, se H.
Johan Hertug af Jülich, Cleve og Berg. 388 f.
Johan Hertug af Sachsen. 462. 467 ff. 502.
Johan Klencke. 494.
Johan III, Konge af Portugal. 366.
Johan Kruckow, se K.
Johan Kurfyrste af Sachsen. 366 ff. 371. 373. 378. 386 f. 392 f. 522 f. 622. 624 f. 629 f.
Johan v. Nimwegen. 450 f.
Johan Oxe, se O.
Johan Pape. 178. 186.
Johan v. Perth, Bogholder. 487.
Johan Rantzow, se R.
Johan Rolants. 486.
Johan Urne. 544.
Johan Wefring, se W.
Johan Weze, se W. (jfr. Johannes).
Johanne Sparre, Frue. 660.
Johannes Asbjörnssön. 773.
Johannes Ingebritssön. 54.
Johannes XXII, Pave. 109.
Johannes Spillemand. 410. 412. (jfr. Johan).
Johanniter-Ordenen. 470.
Jokelstad i Holmeims Sogn i Sigdal. 821 f.
Jolid (Julli i Brandbo Annex). 832.
Jomfru Maria Stöl i Slidre. 30. 64.
Jomfruland. 156.
Jon. 37 f.
Jon Aasulfssön. 823 f.
Jon Amundssön. 106.
Jon Amundssön i Aulen. 138. 142.
Jon Amundssön i Flakstad. 136. 143.
Jon Arnessön. 135.
Jon Arnulfssön. 805.
Jon Berke. 752 f.
Jon Biskop af Oslo. 29 ff.
Jon Björnssön. 138.
Jon Davidssön, Borger i Bergen. 550.
Jon p. Drusevold 3.
Jon Eilifssön. 86.
Jon Eirikssön. 45. 69 f.
Jon Erlendssön 44.
Jon Eyvindssön. 139. 142.
Jon Gudbrandssön. 138.
Jon Hafthorssön. 27.
Jon Hallvardssön. 135.
Jon Haraldssön, Lagmand i Tunsberg. 82.
Jon Helgessön. 802.
Jon Herbrandssön. 724 f.
Jon p. Jelleböl. 7.
Jon Jonssön. 28.
Jon Kolbjörnssön. 49.
Jon p. Lerberg. 8.
Jon Mogenssön, Kannik i Lund. 710.
Jon Monssön. 135.
Jon Niklissön. 82.
Jon Nilssön p. Ilang. 135. 137. 143.
Jon Nilssön p. Jomfruland. 156.
Jon Nilssön, Prest i Thjölling. 147.
Jon i Nordvik. 3.
Jon Paalssön, Provst i Oslo, Kantsler. 129. 140 f. 145 f.
Jon (Joger) Rolfssön, Prest p. Löken. 128 f.
Jon Saxessön, Prest p. Ullenshof. 82.
Jon Sigurdssön. 44.
Jon Simonssön, Lagmand p. Agdesiden. 800. 819 f.
Jon p. Skaldestad. 22.
Jon skjaldare. 3.
Jon Smör. 112.
Jon Sollessön, Lensmand [868 Navne-Register]  i östre Skibrede. 668. 674.
Jon p. Strand. 51.
Jon Sveinssön. 759.
Jon Teiste. 644.
Jon Thjodolfssön. 90.
Jon Thomessön, Borger i Bergen. 550.
Jon Thordssön. 139.
Jon Thoressön. 134.
Jon Thoressön, Kapellan i Nidaros. 71.
Jon (Jonas) Thurssön, Baccalaureus. 709 f.
Jon p. Thveten. 156.
Jon Tilt. 798.
Jonskirken i Nidaros. 1.
Joost Delyen, se de Bye.
Joron (Jöron) Knutsdatter. 821 f.
Joron Kolbjörnsdatter. 56.
Joron Stillaugsdatter. 725 f.
Joseph Falster. 793 ff.
Joseph Hochstetter. 583.
Jover (Joger) Arnessön i Skarning. 137. 143.
Jover Björnssön i Blekstad. 134. 136.
Jover Haakonssön i Mo. 138.
Jülich, Hertuginden af. 389 f.
Jüterbogk. 180. 183. 248 f. 251 f. 455.
Juul, Absalon. 795.
Juul Axel. 728. 743.
Juul Iver. 652.
Jylland. 651. 679. 683 f. 690. 700. 736. 754. 756 f. 782.
Jæderen. 638. 642.
Jæderen (en Strækning i Alda). 102.
Jæmteland. 614. 616. 649.
Jölster. 9 ff. 23 f.
Jöns, se Jens.
Jörgen p. Bakke. 17.
Jörgen Bilde. 660.
Jörgen Christiern II.s Dreng. 216.
Jörgen Daa. 819.
Jörgen v. Danneberg. 242.
Jörgen v. Frundsberg. 514.
Jörgen Hanssön Nakskov. 125. 761. 802.
Jörgen Hanssön Skriver. 157. 390 f. 435 f. 524. 618. 632 f. 640. 642. 645 f.
Jörgen Hesse (Hetz). 714. 730.
Jörgen v. Horde. 242.
Jörgen Klaussön, Lagmand i Tunsberg. 808.
Jörgen Klingenbeck. 296 f.
Jörgen Kock, se Mynter.
Jörgen Lauritssön. 805 f.
Jörgen Lykke. 826 f.
Jörgen Mechelborg, Skipper. 784 f.
Jörgen Pederssön. 737.
Jörgen Pederssön, Raadmand i Skiden. 822.
Jörgen Perssön, Rentemester. 757.
Jörgen Schenck, Statholder af Frisland. 485.
Jörgen Stenssön. 746
Jörgen Urne. 736.
Jörgen Wullenweber. 700 f.
Jörund (Joren) Anderssön. 630.
Jörund p. Bryn. 2 f.
Jörund Gunnarssön. 85.
Jörund (Jören) Knutssön, Prest i Hviteseid. 159.
Jörund unge. 3.
Jörundrud i Nordbybygden i Aas Sogn. 14.
Kaalsrud i Flaa. 68.
Kaas, Familien. 559.
Kafslands Sogn i Vermeland. 15 f.
Kalf Helgessön. 144.
Kalips, Oluf. 808. 816.
Kall Gunnessön. 40 f.
Kallundborg. 118. 651. 699.
Kalmar. 112.
Kalven, et Vand. 754.
Kamp, Oluf, Erik Ugerups Foged. 764.
Kampen, By i Holland. 348. 435 f. 577.
Kampen, Georg v. (Jörgen Hanssön?). 383.
Kane, Gaute. 112.
Kapstad i Sande. 45.
Karen p. Kjos. 821.
Karen Stillaugsdatter. 725 f.
Karen Thorgeir Amundssöns Enke. 820.
Karine Bilde, se B.
Karine Lykke, se L.
Karl Bentssön, Væbner. 112.
Karl Biskop af Hammer. 112. 126.
Karl Björnssön. 804.
Karl Egmont. Hertug af Geldern. 217. 278. 314 f. 317 ff. 321. 496 f.
Karl Erikssön Gyldenstjerne, se G.
Karl Eyvindssön. 68 f.
Karl V, Keiser. 163 f. 205-10. 220. 230. 275 ff. 281. 303 f. 309-12. 324 ff. 328-32. 336 [869 Navne-Register]  f. 349-52. 357 f. 363. 365 ff. 369 ff. 373 ff. 396 f. 399. 413. 422 f. 497. 499 ff. 512 ff. 518. 525. 533. 540 f. 578 ff. 582. 585 f. 600 f. 622-28. 723.
Karl Olafssön. 13. 91.
Karl Thorkelssön. 146.
Karlkjernsbæk i Hedenstads Sogn. 105.
Karlkjernshaugene i Hedenstads Sogn. 105.
Karmsund. 638.
Kasimir, Markgreve af Brandenburg. 378.
Kaspar Anderssön. 825.
Kaspar Lytz. 572.
Kaspar v. Minckwitz, se M.
Kaspar Waldow, se W.
Kaspar v. Zutphen. 424.
Kastilien. 375.
Katharina, Georg Spalatinus's Hustru. 378 f.
Katharina Karl V.s Söster. 311. 316.
Katterud i Nes Sogn. 136.
Katterud (Kaateröd) i Rakkestad. 17.
Kempe, Paulus Petrus. 427 f. 430. 433. 462. 464. 467. 470. 498. 515 f.
Kethwig, Dr. Wolfgang. 187 f. 194 f.
Ketil Amundssön. 71. 80.
Ketil Aslakssön. 43. 57.
Ketil (Kedel) Farmanssön. 136.
Ketil p. Froavold. 6.
Ketil Helgessön. 58.
Ketil Ketilssön. 144.
Ketil Kolbeinssön. 40.
Ketil Neridssön. 159.
Ketil Olafssön. 101.
Ketil Tharaldssön 90.
Ketil Ulfssön. 752.
Ketil Vigleikssön. 20.
Keylvig, Hallvard. 600.
Kiil, Sören. 746.
Kilastad i Stjördalen. 1.
Kilian Reitweiser. 481.
Killene, Gaard. 40.
Kingorne, Dr. Alexander. 509 f. 529. 607.
Kinservik i Hardanger. 28.
Kinservik i Slidre i Valdres. 30. 65.
Kirkerud. 26.
Kirkestuen i Nes Hered. 160.
Kjos p. Gran. 831.
Kjos (Kjus) i Nes Sogn. 136.
Kjærgaard. 659.
Kjöbenhavn. 112. 119. 178. 186. 195. 197. 223. 258. 277. 286 f. 340 f. 526. 544. 617. 630 f. 647. 651. 658 f. 661. 665. 669. 684. 686 f. 698 f. 701 ff. 707 f. 713 ff. 727 f. 735 ff. 748. 754 ff. 758. 762 f. 769. 771. 773. 778 f. 781-84. 794 ff. 802 f.
Kjöge. 651. 757 f.
Kjöge Kloster. 650.
Kjölberg. 808. 816.
Kjölsbol (Kjelsbol) i Ströms Sogn i Odalen. 139.
Kjölstad i Nes Sogn. 135.
Kjölstad i Opstads Annex i Odalen. 139.
Kjön, Joachim. 730.
Klaus Bilde, se B.
Klaus Gjordssön, Kantsler. 172. 650.
Klaus Gunnerssön. 381.
Klaus Hermeling, se H.
Klaus Kniphoff. 348 f.
Klaus v. Metz. 216 f.
Klaus Pederssön, Kantsler. 224 f. 275. 277. 313 f. 321 ff. 348.
Klaus Rönnow. 112.
Klaus Skriver. 707.
Klaus Skytte, Antonius Bryskes Foged. 759.
Klemens, Klemet, se Clemens.
Klencke, Johan. 494.
Klencke Wilcken. 318. 494.
Klepperaasen i Ramnes. 764.
Kleve. 278 f.
Kleven. 111.
Klingenbeck, Jörgen. 296 f.
Klive p. Voss. 3.
Kliver i Saude. 107 f.
Klods-Bodding i Nes Sogn. 136.
Kniphoff, Klaus. 348 f.
Knut Alfssön. 713. 716-21. 727 f.
Knut Alfssön af tre Roser, se R.
Knut Audunssön. 821.
Knut Bagge. 705 f.
Knut Bilde, se B.
Knut Björnssön. 726. 823.
Knut Eyvindssön. 800.
Knut Frikkessön. 821 f.
Knut Harildssön. 805 f.
Knut [870 Navne-register]  Helgessön. 806.
Knut Olssön. 771.
Knut Skriver. 390 f.
Knut Sveinssön. 752.
Knut Söfrenssön p. Ördal. 10.
Knut Thorgilssön. 542.
Knut Thorleifssön i Salten. 717.
Knut Trudssön Hase, Ridder. 112.
Knut p. Veiem. 759.
Kobberstadjoten. 50.
Kock, Jörgen, se Mynter.
Kodastad (Kolstad i Ringebo?). 8.
Kofarde, Bernt v. 710 f.
Kolbein Abrahamssön. 10 f.
Kolbein Eyvindssön. 103.
Kolber Jonssön i Vestergaard. 137.
Kolberg Sogn i Onsö. 55.
Kolbjörn Alfssön. 45.
Kolbjörn Bryndelssön (Brynjulfssön). 759.
Kolbjörn Jonssön i Vestgaard. 139.
Kold, Peder, til Nes. 819.
Kolding. 651. 653. 779.
Koldinghus. 779. 782-84.
Kole i Breum. 10.
Kolhus, Gaard. 752.
Koll. 2.
Koll p. Germin. 3.
Koll p. Grova. 3.
Koll Helgessön. 154.
Kollung Alfssön. 71.
Kolstad i Eidsberg. 809.
Kolstad i Hofs Sogn p. Vestfold. 772 f.
Kolstad i Rogne Sogn i Valdres. 666. (jfr. Baardsgaard).
Koltermand, Skibsbygger. 784.
Kongelv. 683. 746.
Konghelle. 121.
Kongsbakke. 121. 683.
Konnaksmo. 127.
Konrad v. Pyhy, Dr. 757
Koppang. 15.
Kopseng i Eggedal. 4. 6.
Korndisin i Nes Sogn p. Romerike. 5.
Korskirke i Oslo. 47.
Kort Beermand. 647.
Kort v, Brencken. 242.
Kort Burgstorff, Joachim af Brandenburgs Kammerer. 220.
Kort v. d. Schulenburg, se S.
Krabbe, Fru Anne. 660.
Krabbe Iver. 736.
Krabbe Morten, Provst. 650. 654. 680 f. 689. 691. 693. 696-99. 714.
Krabbe Hr. Tyge. 567. 570. 650. 661 f. 665 f. 690.
Krafford (Crawford?), Capitain. 487.
Krakow. 470.
Kraksey. 12.
Kratteböl (Krateböl) i Sands Sogn i Odalen. 138.
Kratwitz, Sebastian v. 242.
Kremer, Herman. 713. 715.
Krogen Slot. 699. 735 f.
Kroger Sogn. 668. 673 f. 676 f.
Krosbæk (Korsbæk) i Ramnes. 764.
Krossow. 490.
Kruckow, Johan. 642. 644.
Kruka i Hvarnes (?). 41.
Krummedige, Erik. 736.
Krummedige Hr. Henrik. 141. 544 f. 590. 614 f. 653.
Krummedige Sophie. 544 f. 641. 655. 659 ff. 703 ff. 707 f. 734.
Krumpen, Stygge, Biskop af Börglum. 684.
Krödshered. 57. 77. 124. 801 f. 816 f.
Kulohette i Böhered (?). 110.
Kunpenschehe, Wolf v. 582.
Kuntz, Kjökkenmester. 228.
Kure i Rygge. 39.
Kurrin (Kuröen) i Rymskogens Annex. 26.
Kurtz, Georg v. Minckwitz's Tjener. 367 f.
Kvelsrud i Jamnaker. 831 f.
Kvidia i Slidre. 64.
Kvindhered. 2 f.
Kvinesdal. 777. 825.
Kvitle (Kvisle) i Holmeims Sogn 77 f.
Kynt van Essen. 424.
Kynt v. Hasselt. 424.
[871 Navne-Register] 
Kyrkefjeld (?) i Thudal Sogn. 767.
Kyrvestad i Eftelöds Sogn i Sandshverv. 724 ff.
Kyse (Kise). 715.
Kyse (Kise) i Nes Hered. 759.
Köln ved Rhinen. 167. 354 f. 513 f.
Köln Stift ag Fyrstendömme. 245 f. 278 f.
Köln a. d. Spree. 163-66. 172-75. 179 f. 183 ff. 187-94. 196-200. 206 f. 209-14. 218-23. 226. 234 f. 239 f. 242 f. 245. 247-50. 287 f. 292-95. 301 ff. 345 ff. 350 f. 358 ff. 401. 426 f. 459. 461. 477 f. 482 ff. 498. 604 f.
Köln, Erkebiskoppen af. 245 f. 370.
Laagen. 15.
Laaveg i Fenstads Sogn. 138.
Ladhammersvik. 9 ff.
Lafrans Birgerssön. 76.
Lafrans Olafssön. 765 f. (jfr. Lauritz).
Lage Urne, se U.
Lagholm. 669.
Lalaing, Antonius, Greve af Hochstraten. 410 f. 493. 496. 507. 512. 518. 606. 625. 627 f.
Lambert Anderssön, M. 166 f. 169-74. 178 f. 185 ff. 216 ff. 244 f. 254. 271. 279 f. 282. 298 ff. 315. 355.
Lands Prestegjeld. 30. 32. 107.
Landskrone. 686. 699. 762.
Landsverk i Saulands Sogn. 58.
Lange-Flaten i Krödshered. 124.
Lange Herman, Hövedsmand paa Kallundborg. 699. 732 f.
Langermindt i Tydskland. 173.
Langlem, Grænd i Aamotsdal. 108. 715.
Lardal (Lagardal). 14. 41. 67. 86. 823. 826.
Lasse (Lass) Hallvardssön. 718.
Lasse Mule. 736.
Lasse Sigurdssön. 771 f.
Lasse Skjold, Knut Alfssöns Foged. 134. 142. (jfr. Laurits).
Laueliden i Böhered. 133.
Laurens Olssön p. Stange. 823.
Laurens (Lorens) Sigurdssön. 765 f. (jfr. Laurits).
Lauridssön, P. 831.
Laurits i Aas. 137.
Laurits Anderssön. 10.
Laurits Asbjörnssön. 126.
Laurits Eirikssön. 36.
Laurits Erkeprest i Oslo. 129.
Laurits Falster. 653.
Laurits Haakonssön. 138. 142.
Laurits Hermanssön, Prest i Bö. 156.
Laurits Jakobssön, Prest i Sillegjord. 160
Laurits Jenssön. 137.
Laurits Jörgenssön, Hr. 29. 31. 41.
Laurits i Kjölstad. 139.
Laurits p. Mollestad. 799.
Laurits Olafssön. 106.
Laurits Ölmandt, Hr. 650. (jfr. Lafrans, Lasse etc.).
Lausitz. 357 f.
Lauten Sogn. 97 f.
Lautrec, fransk Generalkaptein. 497.
Lautsch (Leitz), Günther v., Bergmester. 487. 498.
Lazarus Tucher, se T.
Laxvandet i Digernes Sogn. 53.
Lebus, Biskoppen af, se Blumenthal.
Lede. 25.
Leidulf p. Hessaa. 800.
Leidulf p. Killene. 40.
Leidulf (Letholf) Thollakssön. 71.
Leidulf Thorsteinssön. 90.
Leipzig. 228. 244 f. 259. 354. 364 f. 383. 415 ff. 427 30. 471. 473-82. 505. 517. 522 f. 526 ff. 530 f. 537. 573 f. 579 f. 598. 709 ff.
Leirangrastrand. 1.
Leirfald i Stjördalen. 1.
Leisteberg i Olbergs Sogn. 77. 816 f.
Leith. 504.
Lekom (Lekvam) i Ströms Sogn i Odalen. 138.
Lenes, Gaard. 830.
Leonora, Dronning af Portugal. 303 f. 309 ff. 397.
[872 Navne-Register] 
Lerberg p. Eker. 8.
Lereim i Sande Sogn. 725.
Leret i Borre. 67.
Levold Torussön (Thorolfssön?). 825.
Leykin, se Löken.
Lid. 3.
Lid i Södrum Sogn. 542.
Lider. 8 f. 57.
Lidvard (Lidvord) Björnssön. 89.
Lidvard Haugssön. 68.
Lien, Gaard. 60.
Lier i Brabant. 297. 313 ff. 318 f. 321. 326-31. 337 f. 343 ff. 348. 350. 352 f. 356 ff. 363-66. 368. 370. 381. 384 ff. 688 ff. 392. 396 f. 410. 413 f. 416. 420. 422 ff. 426. 429. 436 f. 448 f. 452. 486. 515. 520 f. 523. 529. 531-35. 538-43. 556. 566 f. 572. 574 f. 578-83. 585 f. 594 599 ff. 606 ff. 621 f. 625 ff. 629.
Lif Amundsdatter. 40.
Lifdal, Gaard i Nordfjord. 102.
Lifland. 349. 435.
Lillebö p. Eker. 8.
Limfjorden. 684.
Lindbo Seter. 761.
Lindem i Neshered. 759 f.
Lindhol i Eidsberg. 808.
Lindholm. 418 f.
Lindorm Björnssön, Væbner. 112.
Lingen, Dietrich v. 281.
Lister. 90. 640. 642. 645 f. 732 f. 784 f. 800. 818 f. 825.
Lit, Henrik v. 170 f. 187 f. 327 f. 377. 379. 381-84. 392. 436 f. 451 f. 459. 535. 579.
Litle, Peder Hanssön. 656 f. 724. 734 f. 737. 739. 743 f. 769 f. 774. 780 f. 784. 786. 789. 793.
Litlebö i Setersdal. 807.
Litlemyr i Skauger. 22.
Litleset i Odalen. 139.
Ljodhus i Böhered. 75 f. 104. 146.
Ljot Thordssön. 90.
Lochow. 235 f. 251. 604 f.
Lodin Arnessön. 59.
Lodin Eindreigssön (Eindridssön?). 49.
Lodin Hafthorssön, Prest p. Bamle. 28.
Lodin Sivordssön (Sigvardssön). 138. 142.
Loens Annex i Nordfjord. 19. 23 f. 44. 771. 799.
Loens Gaard i Loens Annex. 772.
Lofneseyge (Lövnes?) i Sigdal. 760.
Lofoten. 637. 718.
Lofthus i Ullensvangs Sogn. 27 f.
Logby i Digernes Sogn. 26. 53 f.
Lom. 32 f. 48. 80.
Lombardiet. 519.
Lomen i Valdres. 90.
London. 303 f. 316. 332.
Loner i Hjertdal. 79.
Lorttjern (?) i Thudal Sogn. 767.
Louise af Savoyen, Frants I.s Moder. 579 f. 585 f.
Loys de Praet. 304.
Lübeck, Lübeckere. 165 181. 187. 303 f. 309 f. 349. 380. 596 f. 614 f. 640 f. 643. 647. 651 f. 675. 679. 681. 684. 686 ff. 697 ff. 701 f. 713 ff. 726 f. 754. 757.
Lucie Nilsdatter Gyldenlöve, se G.
Ludvig, Hertug af Baiern. 204.
Ludvig Konge af Ungarn. 357 f.
Ludvig Pfalzgreve. 204.
Lund. 679. 686. 688.
Lund Erkebiskopper. 111.
Lund Kanniker. 710.
Lund Sogn i Dalerne. 71.
Lundberg i Nes Sogn. 135.
Lunde i Lundehered. 156.
Lundehered. 156.
Lundenes i Jylland. 652.
Lüneburg. 174. 180. 182.
Lunge, Hr. Vincents. 418 f. 546 f. 549-52. 554 f. 557-65. 567. 586-91. 601 ff. 614-17. 640-43. 645 ff. [873 Navne-Register]  649 ff. 653. 669. 677-82. 685 f. 688.91. 693-700.
Luther, Dr. Martin. 378
Lutter, Melchior, Borgermester i Leipzig. 244 f.
Lüttich, Kardinalen af. 312 f. 333. 496. 518. 520 f.
Lybtz (Lybz), Herman (Herming) v. 702 f.
Lycken (Lykkjan) i Silleakersbö (Selakersbö). 160.
Lydeby i Rygge Sogn. 106 f.
Lydoe (Leidulf?) Ogmundssön. 804.
Lydvin p. Voss. 2 f.
Lykke, Joachim. 705. 707.
Lykke Jörgen. 826 f.
Lykke Karine. 705. 707.
Lykke Nils. 223. 237 f. 255-58. 261. 270 ff. 277 f. 284-87. 294 f. 298 ff. 340 f. 344 f. 353. 360 ff. 369. 375. 377. 596 f. 615. 630 f. 641. 643. 651. 677-82. 688 f. 695. 705 f.
Lykke Peder. 652
Lynden, Rolf v. 733.
Lyngdal. 800. 804.
Lysekloster. 704.
Lytz, Kaspar. 572.
Lödevel (Lövold) i Saude Sogn. 824.
Löken (Leykin, Löykin) i Hinnini Sogn. 101.
Löken i Höland. 6 f. 13. 47. 54. 56. 128 f.
Löken p. Land. 30.
Löken p. Nes p. Romerike. 137.
Löken p. Ringsaker. 69 f.
Löken i Smaalenene. 79.
Löken i Spjotaberg Sogn. 35.
Löken i Voldbo i Slidre. 11 f. 24 f.
Lövanger (i Helgeland?). 765 f.
Lövdal. 671.
Löykin, se Löken.
Madrid. 310 ff.
Magdeburg. 196 f. 318 f.
Maglebregning i Falster. 653.
Magnhild Hallvardsdatter. 55.
Magnus (Mogens), Biskop af Hammer. 675. 684. 686. 689. 691 f. 699. 791.
Magnus Eirikssön, Konge 5 ff. 9-20.
Magnus (Mogens) Godske. 736.
Magnus (Mogens) Gyldenstjerne, se G.
Magnus (Mogens) Göye, se G.
Magnus Hertug af Lauenburg. 181 f.
Magnus (Mogens) Lauritssön. 654.
Magnus Nilssön, Prest p. Askim. 812.
Magnus (Mogens) Sigurdssön. 771 f.
Magnus i Vik. 807.
Maiger, Andres. 319.
Mailand. 497. 503.
Main. 292.
Malleroy, Nikolas de Heu, Hr. v. 371.
Malmö. 274 f. 418. 660. 699. 704. 722.
Malmöhus. 736.
Maltitz, Christopher. 481 f.
Mandal. 669. 673. 798. 800. 804.
Manderscheid, Greven af. 245 f. 263. 293 f.
Mannedal i Flatdals Sogn. 96. 99. 101. 155.
Mansfeld, Greven af. 461 f.
Mantua. 712.
Margrete Bilde. 704.
Margrete af Brandenburg. 454 f. 459 f.
Margrete Breide. 793 ff.
Margrete Germund p. Hofs Hustru. 79 f.
Margrete Haraldsdatter. 81.
Margrete (Maritte) Helgesdatter. 40 f.
Margrete Ketil Aslakssöns Hustru. 43.
Margrete (Margit) Kolbjörnsdatter. 22.
Margrete (Maritte) Ormsdatter. 156.
Margrete Regentinde af Nederlandene. 205 f. 213. 275-79. 307. 321-31. 334-37. 339 f. 356. 371 f. 380 f. 390 f. 396 f. 410 ff. 423. 499 f. 518. 520. 523. 532. 570 f. 576. 578 ff. 585 f. 600 f. 625-28.
Margrete (Maritte) Saxesdatter. 126.
Margrete Thorgeirsdatter. 68.
Margrete Valdemarsdatter, Dronning. 34 f.
Maria, Dronning af Ungarn. 215. 356 f.
Mariakirken i Oslo. 21. 129. 146. 654. 680 f. 691. 734.
Marie, Skib. 185 f. 315 f. 384.
[874 Navne-Register] 
Maritte, Margit, se Margrete.
Markus Audunssön. 800.
Markus Eyvindssön, Lensmand. 804.
Markus Meyer, se M.
Marstrand. 684.
Martin (Morten) Krabbe, se K.
Martin Luther. 378.
Martin Nikolassön, Notarius publicus. 45.
Martin (Morten) Pechlin. 435.
Martin Ubben, Landsdommer. 613 f.
Marum Thingstue. 831.
Marx Sittich v. Ems. 514.
Matthis (Mats) Anderssön. 673.
Matthis Ellingssön. 760. 763. 769.
Matthis Gamle, Kammertjener. 312 f. 436 f.
Matthis Gjordsen (Görtze), Kantsler. 650. 652.
Matthis Hallbjörnssön. 154.
Matthis Olufssön. 140.
Matthis Pederssön. 807.
Matthis Scheel. 830.
Matthis v. Schulenburg, se S.
Matthis Störssön, Lagmand i Bergen. 799. 819.
Maurits v. d. Nykercken (Nijkerk). 424.
Maurits Hr. Ove Bildes Official. 159.
Mecheln. 166. 170. 225. 275. 280-86. 289 f. 305. 312 f. 316. 322-26. 331-36. 381. 384 f. 397. 411. 413. 419 f. 437. 485 f. 491. 494. 497. 499 ff. 509. 512 ff. 518-23. 528. 536. 540 f. 575. 625 ff.
Mecheln, Presidenten af. 331. 336.
Meckelburg, Hans. 281.
Mechelburg Jörgen, Skipper. 784 f.
Medalbynes i Haaböl. 94 f.
Medalheim i Hofs Sogn i Land. 32.
Medalheim p. Ringsaker. 69.
Medelgaard (Melgaard) i Ströms Sogn i Odalen. 139.
Medelstad i Odalen. 139.
Medheien i Hedenstads Sogn. 105.
Mehlen, Berghard v. 467. 469.
Mehlen Hans v. 161. 163 f.
Meinhart van Cnakenburg. 424.
Meinstrup, Fru Anne. 707 f.
Meissen. 598.
Melchior de Germania. 205-9. 213 f. 220 f. 309 ff. 334-37. 351 f. 366. 370. 380. 396 f. 410. 423 f. 453 f. 494 f. 499 ff. 509 f. 520-23. 525. 528. 535 f. 540 f. 578. 625.
Melchior Lutter, Borgermester i Leipzig, 244 f.
Melchior Prytz. 659. 667.
Melchior Rantzow. 699.
Melkebakke i Svarvstads Sogn. 15.
Merden i Gerpen Sogn. 60.
Merklin, Baltazar, Provst af Waldkirch. 369 ff. 374 f. 499 f. 507 f.
Merskog i Ignebaks Sogn. 50 f.
Metz. 456.
Metz, Antonius v. 185 f. 217. 275. 277. 321. 396 f. 410 f. 413 f. 535.
Metz Klaus v. 216 f.
Meyer, Gert. 702 f.
Meyer Markus. 701 ff.
Michael (Michel) Asmundssön. 149.
Michael Blik. 661.
Michael Brockenhus. 650.
Michael v. Brunsberg, se B.
Michael Jonssön. 718.
Michael Jonssön, Prest i Vinje. 73.
Michael Klaussön. 650.
Michael Olssön p. Tromsöen. 721.
Michael Prest p. Aas. 673 677.
St. Michaels og St. Dionysii Kirke p. Svartland. 52.
Michel, Skib. 686.
Midbö i Hviteseid Sogn. 60.
Middalen. 4. 6.
Middelburg i Zeeland. 378. 532 f.
Middelfartsund. 679.
Midlenet i Thelemarken. 68.
Midsyssel. 148. 654. 669 f. 820.
Midtaaen i Bö Sogn. 130.
Midtstugen i Mannedal i Flatdals Sogn. 96. 155.
Mielgaard (Meilgaard). 795.
Milano. 519.
Minckwitz, Georg v. 200. 203-7. 209. 211-14. 228 233. 236. 244. 251-54. 259. 271. 281-85. 294 f. 315 f. 321-40. 342-45. 353-58. 364-68. [875 Navne-Register]  371. 386 f. 456 f. 522 f. 527. 537.
Minckwitz Kaspar v. 228 f. 344 f.
Minckwitz Niklas v. 354. 578.
Minden. 318 f. 420.
Minden Biskoppen af, se Frants.
Mirandola. 512.
Mjølstad i Vardal. 107.
Mo i Gloppen. 829 f.
Mo i Odalen. 138.
Mo i Röyse p. Ringerike. 9.
Modal i Sire Sogn p. Lister. 818 f.
Modum. 44. 724 ff.
Moen i Thenols Fjerding i Eidsberg. 65.
Mogens, se Magnus.
Mogenstrup i Skaane. 660. 722 f.
Moger i Kroger Sogn. 668. 674. 676 f.
Moi i Lunds Sogn. 71.
Moland. 807.
Moller, Wolf. 541 f.
Mollestad i Breums Sogn. 799.
Molvik i Rygge. 39.
Mork i Hols Sogn. 105.
Mosch, Valentin, Gildsmed. 526 f.
Mosgerd i Sundal. 766 f.
Mossedal. 42. 50 f.
Mosterhavn. 813.
Muggehus i Fyrisdal. 807.
Mule, Lass. 736.
Muledal i Nordfjord. 102.
Munck, Christiern. 808-11. 816. 818.
Munck Iver, Biskop af Ribe. 158.
Münster. 278 f.
Münster, Gert v. 731.
Mus, Anders, Biskop af Oslo. 609.
Musefjerdingen i Lauten Sogn. 97 f.
Muus, N. 49.
Muylickom. 317.
Myklebostad (i Helgheims Sogn?). 771 f.
Myklebö p. Gardudal (Bödal i Loen i Nordfjord?). 23 f. 799. (jfr. Bö).
Mynter (Kock), Jörgen. 704. 708. 758.
Mynter Sysse (Cecilie), hans Hustru. 704.
Myntergaard i Oslo. 14 f.
Mynvik (Mövig) i Oternes Sogn. 148. 820.
Mölendalen p. Eker. 41 f.
Mölledals Bro i Honselven. 41 f. (jfr. Möndalsbro).
Möndalsbro og Fos i Honselven p. Eker. 29. 31. 100. (jfr. Mölledals Bro).
Mönnick, Sextus v. 547.
Mörch, Capitain. 824.
Mördre i Nes p. Romerike. 126. 135 f. 143. 797 f.
Mövig i Oddernes Sogn. 820. (jfr. Mynvik).
Nadheim i Lökens Sogn. 56.
Nakim i Digernes Sogn. 53.
Nakskov, Jörgen Hanssön. 125. 761. 802.
Napper i Hviteseid. 84 f.
Narve p. Bryn. 3.
Narve Finnssön. 24 f.
Narve Mathiassön, Kannik i Oslo 36.
Narveböl i Haaböls Sogn. 42 f.
Natadal i Flatdal. 68 f.
Naumdalen. 1.
Neapel. 497. 503. 512.
Nedenes. 656.
Nederlandene. 163 f. 169. 216 f. 220 f. 227. 311 f. 378. 390 f. 394. 417. 456. 475 f. 494 f. 513. 516. (jfr. Holland).
Nelus Perssön. 300 f.
Neraal i Hol. 801 f.
Nerid Hallvardssön. 753 f.
Nerid Jonssön. 767.
Neridsrud i Bergs Sogn. 26 f.
Nes (Byneset). 1.
Nes Gaard. 141.
Nes i Flaabygden 159.
Nes i Hallingdalen. 131.
Nes Hered i Thelemarken. 159 f.
[876 Navne-Register] 
Nes i Ignebakke Sogn. 50 f.
Nes i Nerstrand i Ryfylke. 819.
Nes i Neshered. 759. 822.
Nes i Nes Sogn p. Romerike. 137.
Nes Sogn p. Romerike. 5. 66. 71. 134. 138. 142 f. 797 f.
Nes i Sillegjord. 133 f.
Nesbyhoved i Fyn. 653.
Nesdal i Loen i Nordfjord. 44. 102. 771 f.
Nesöen 774. 776.
Neuenburg. 492.
Neuenhof. 280 f.
Neuenkemnat ved Grimnitz. 474 ff. 593.
Neumarkt. 723 f.
La Nicolace, Skib. 504.
Nidaros Almenninger. 70.
Nidaros By. 1. 70 f.
Nidaros Degne. 151.
Nidaros Domkapitel. 83 f. 151.
Nidaros Domkirke. 117.
Nidaros Erkebispedömme. 52. 112. 121. 148.
Nidaros Gaarde. 70.
Nidaros Kirker. 1. (jfr. Throndhjem).
Nickel Zerer. 498.
Niket, Antoine. 309.
Nikolaus (Nikolas, Niklas, Niklis) Anundssön. 104. 155.
Nikolaus Aslessön. 57.
Nikolaus Aslessön, Lagmand p. Oplandene. 69. 80.
Nikolaus Czerer. 478 f.
Nikolaus Erikssön. 33 f. 37.
Nikolaus p. Filthvet. 17.
Nikolaus den yngre, Greve af Salm. 502 f.
Nikolaus Gunnarssön, Prest p. Rollag. 81.
Nikolaus de Heu, Hr. v. Malleroy. 371.
Nikolaus Lobessön. 349.
Nikolaus v. Minckwitz, se M.
Nikolaus IV, Pave. 109.
Nikolaus Sigurdssön, Prest p. Svarvstad. 40 f. 67.
Nikolaus Thormodssön. 102 f.
Nikolaus Uthyrmssön. 127.
Nils Alfssön. 8.
Nils Amundssön. 765 f.
Nils Anderssön, Lagmand i Skiden. 808. 821.
Nils Anderssön, Lambert Anderssöns Broder. 279 f. 282.
Nils Anderssön i Ördal. 10.
Nils Anderssön i Östmoen. 139.
Nils Anundssön. 108.
Nils Asmundssön, Raadmand i Oslo. 149.
Nils Berelssön 660. 701. 703 ff. 707 f. 761.
Nils Berntssön. 740.
Nils Biskop Olaf Thorkelssöns Kantsler. 730.
Nils Brade, se B.
Nils Christiernssön. 550.
Nils Germundssön, Lagmand p. Oplandene. 808.
Nils Haakonssön. 767.
Nils Hack. 650.
Nils Hallvardssön. 143.
Nils Henrikssön Gyldenlöve. 157.
Nils Henrikssön Skriver, Provst i Oslo. 769 f.
Nils i Hundstad. 137.
Nils Hvid, kgl. Foged p. Follo. 668. 673 f.
Nils Jenssön. 800.
Nils Jenssön, Prest p. Holmeim. 760. 769.
Nils Jepssön, Fodermarsk. 544. 547. 550-53. 557. 560. 566. 568. 588 f. 597. 653.
Nils Jude. 761 f.
Nils Jude, Vincents Lunges Foged. 569 f.
Nils Jörenssön, Prest i Hjertdal. 735. 752. 767.
Nils Klaussön Abt, se A.
Nils Lambert Anderssöns Svend. 166.
Nils Lykke, se L.
Nils Nilssön. 39.
Nils Peterssön. 765 f.
Nils Prest. 7.
Nils Reidarssön. 769.
Nils Reidulfssön. 10. 825.
Nils Seborre (Seborg). 716.
Nils Smed (Smid, Smith). 718 ff.
Nils Stempe. 653.
Nils Stub, Lagmand i Oslo. 768.
Nils Stenssön Sture (Daljunkeren). 652.
Nils Sture. 114.
Nils Sveinssön, Lagmand i Sarpsborg. 817.
Nils Thorbjörnssön. 655.
Nimwegen, Johan v. 450 f.
Nimwegen Oswald v., Hans Halberstadts Skriver. 425 f. 524.
Njuster (Njust) i Opstads Annex i Odalen. 139.
Nonneseter Kloster i Oslo. 655. 789. 793.
Norby, Hr. Severin. 275. 277. 421. 435. 535. 557 f.
Nordanberg i Höidalsmo Sogn. 131 f.
[877 Navne-Register] 
Nordby Bygd i Aas Sogn. 14.
Nordby Gaard i Nes Sogn. 134.
Norddal i Lider. 9.
Nordenfjeldske Norge (Nordlandene). 158. 418. 595. 601 f. 616. 640. 643. 652. 692. 698. 716. 719 ff.
Norderhof. 56.
Nordfjord. 19. 23 f. 44. 102. 596 f. 637. 771. 799. 829.
Nordhordlen. 599.
Nordlandene, se Nordenfjeldske Norge.
Nordseter i Ströms Sogn i Odalen. 138 f.
Nordstrand i Svenes Sogn i Valdres. 831.
Nordthorp i Slidre. 154.
Nordvik i Herlö. 3.
Nordvik i Nordfjord. 102.
Nore i Raade. 144.
Nore Sogn i Numedal. 87. 752.
Norge. 112-22. 152 f. 197. 293.
Nos i Stufnedalen. 36.
Notulf p. Tryland. 800.
Nub Sigurdssön. 98 f.
Numedal. 81. 87. 828.
Nürnberg. 165. 203-7. 212 ff. 221. 225. 227. 231. 267-70. 712.
Nyborg. 651. 667 f. 793. 795 ff.
Nygaard. 817 f.
Nyhus i Nes Annex i Sande. 822.
Nyhus p. Ringsaker. 69 f
Nyhus i Vinger Sogn i Odalen. 140.
Nykercken (Nijkerk), Mauritz v. d. 424.
Nylödöse. 112. 121. 729. 745 ff.
Nysted. 653.
Nörrenberg, Jakob v. 757.
Obbouts (?), Notar (?). 305.
Occo, Popius. 306 f. 333 f. 355 f. 531. 540 f. 607 ff.
Odalen. 66 f. 82 f. 101. 134. 138. 142.
Odd p. Fenne. 2 f.
Odd Sveinkessön. 753.
Odd Thofessön. 69.
Oddernes Sogn. 148. 820.
Oddevald. 683.
Oden, Lensmand. 135. (jfr. Audun).
Odense 112. 652. 814.
Odinsöy, se Onsö
Odlaug i Ringebo. 7.
Offis (Aafos) i Soleims Sogn. 37.
Ogmund Arnessön. 10 f.
Ogmund Asbjörnssön. 3.
Ogmund Asmundssön. 76.
Ogmund Eirikssön. 32. 43.
Ogmund Eyvindssön. 86.
Ogmund p. Fenne. 3.
Ogmund p. Flatdal. 47 f.
Ogmund (Omung) gullhufa. 3.
Ogmund (Amund) Hallvardssön. 37. 76 f.
Ogmund Helgessön, Kannik i Oslo. 28.
Ogmund Paalssön, Biskop af Skaalholt. 650.
Ogmund Solvessön. 43 f.
Ogmund Thorgrimssön. 40.
Olaf (Oluf, Ole). 487.
Olaf Alfssön. 131.
Olaf Amundssön. 138.
Olaf Anundssön. 105.
Olaf Arnessön. 767.
Olaf Auudssön (Anundssön ?). 25.
Olaf Bentssön. 142.
Olaf Biskop af Roskilde. 112.
Olaf Biskop af Stavanger. 35.
Olaf Björnssön. 6. 674.
Olaf Björnssön i Nordby. 134.
Olaf p. Borge. 764.
Olaf Borgerssön. 811. 817 f.
Olaf Botolfssön. 139. 142.
Olaf Egilssön. 142.
Olaf Eilifssön. 764. 769.
Olaf Einarssön. 141.
Olaf Eirikssön. 43 f. 107.
Olaf Eiriksson i Böler. 136.
Olaf Engelbrektssön. 717.
Olaf Engelbrektssön, Erkebiskop af Nidaros. 418 f. 546. 551 f. 554 f. 557. 560-69. 590 ff. 596 f. 601. 614 f. 617. 640-44. 648 f. 656-59. 662-67. 669. 675 ff. 679 f. 682 f. 685-700. 705 f. 713. 715. 732.
Olaf Erlandssön. 759.
Olaf Eyvindssön, Kannik i Oslo. 47.
Olaf p. Farberg. 133.
Olaf Galde, se G.
Olaf Germundssön. 828.
Olaf Gestssön. 832.
Olaf Gudthormssön. 36. 141. 805.
Olaf Gudulfssön. 801 f. 816 f.
Olaf [878 Navne-Register]  Gunnarssön. 753. 768.
Olaf Haakonssön. 768.
Olaf Haakonssön, Konge. 31-34.
Olaf Haakonssön i Lofoten. 718.
Olaf Hallsteinssön. 821 f.
Olaf Hallvardssön. 141.
Olaf Hallvardssön i Sennöen. 718.
Olaf Hallvardssön i Tagestad. 137.
Olaf Hallvardssön i Tveithaug. 136.
Olaf p. Hartmark. 671 f.
Olaf Herjulfssön. 111.
Olaf p. Hof. 831.
Olaf p. Hollin. 42.
Olaf Isakssön, Vincents Lunges Foged. 649.
Olaf Jenssön. 764.
Olaf Jonssön. 22. 44. 66. 129.
Olaf Jonssön Sværdsliber. 98 f.
Olaf p. Jolid. 832.
Olaf Kalips, se K.
Olaf Kamp, Erik Ugerups Foged. 764.
Olaf i Kjus. 136.
Olaf Knutssön. 771 f.
Olaf Leidulfssön. 145.
Olaf Lodinssön. 42.
Olaf Matssön. 800.
Olaf Nilssön. 141.
Olaf Nilssön, Ridder. 120.
Olaf Odenssön. 139.
Olaf Ogmundssön. 10 f.
Olaf Olafssön. 147.
Olaf Olssön. 747.
Olaf i Oraug. 817.
Olaf Ormssön. 715.
Olaf Perssön. 104.
Olaf Peterssön. 14. 99. 101. 154. 160.
Olaf Peterssön p. Andenes. 718.
Olaf Povelssön. 139.
Olaf Prest p. Sande. 45.
Olaf Prior i Varne Hospital. 109.
Olaf Rosenkrantz, se R.
Olaf p. Seter. 140.
Olaf Sigurdssön (Sivordssön). 725. 735. 765 ff.
Olaf Sindressön. 141.
Olaf Sira. 75.
Olaf Skaule. 11 f.
Olaf Skriver. 748. 762. 778.
Olaf Solle, Hr. i Brönö. 717.
Olaf Sort, Esge Bildes Foged. 734.
Olaf Steffenssön. 719.
Olaf Sundressön. 146.
Olaf Svartssön. 40.
Olaf Sveinssön. 71. 155.
Olaf Thjodolfssön. 109 f.
Olaf Thorbjörnssön. 58 f.
Olaf Thordssön. 5. 59.
Olaf Thoressön. 98.
Olaf Thorkelssön. 160.
Olaf Thorkelssön, Biskop af Bergen. 418. 556. 560 ff. 564 f. 569. 599. 640. 642. 645 f. 658. 691. 730 f.
Olaf Thorleifssön. 828.
Olaf Thormodssön. 826.
Olaf Thorsteinssön. 768.
Olaf Thorsteinssön Gyldenhorn. 79 f.
Olaf Throndssön. 765 f.
Olaf Throndssön, Electus til Nidaros. 95.
Olaf Thrykssön. 65.
Olaf (Ole) Tjeraas, Sorenskriver. 704.
Olaf Villomssön, Hr. 718.
Olaf Y essön. 139.
St. Olaf, se Helgener paa Sagregistret.
Olbergs Sogn i Krödshered. 57. 77. 816 f.
Olden, se Alda.
Oldenburg. 272. 422. 575. 577 f.
Oldenburg Greverne af, se Antonius og Christopher.
Olhobdet i Sigdal. 760.
Olstad i Odalen. 138.
Omdalen i Nore Sogn. 752.
Omlid, Gaard. 807.
Omthvet i Brunkebergs Sogn. 160.
Ond (Aan ?) Thorleifssön. 23.
Onsö. 55. 79 f.
Opaker i Nes Sogn. 134.
Opdal i Numedal. 87. 752. 754.
Oplandene. 34. 57. 69. 80. 808. 816.
Oraug i Askim Sogn. 817.
Ordost i Baahuslen. 746.
Orknö. 418.
Orm. 40 f.
Orm Anundssön. 130.
Orm Asbjörnssön. 111.
Orm p. Helgethvet. 156.
Orm Herbrandssön. 97.
Orm p. Norddal. 9.
Orm Oddssön. 759.
Orm Sveinssön. 823.
Orm Thorgrimssön. 73.
Orm tyrin. 2 f.
Ormestad i Halsaa Annex, Mandal. 672.
Orne. 3.
Ornes. 800 f.
Orulf (Aasulf?) Olafssön. 59.
Osen (Aasen ?) i Flatdals Sogn. 99.
Oslo Bispedömme. 6. 29 ff. 46 f. 78. 88. 95. 129 f. 609. 658. 675-93. 696 f.
Oslo Borgere. 140. 752 f.
Oslo By. 5. [879 Navne-Register]  13 f. 16. 21. 36 f. 78. 83 f. 88. 117. 121. 126. 128 f. 134. 140 f. 145 f. 149-53. 157 546 f. 567 f. 590 f. 595 f. 601. 603. 615. 640 f. 643. 654 f. 675. 677. 679 f. 682. 684-94. 696 f. 700. 734. 746. 753. 790. 808-11. 814. 816. 826 f.
Oslo Domkirke. 47. 792. 802.
Oslo Erkeprester. 129.
Oslo Gaarde. 141.
Oslo Kannikegaard. 789. 792.
Oslo Kanniker. 7. 14 f. 28. 36. 41 f. 47. 129. 789. 792.
Oslo Kirker. 21. 47. 129. 146. 654. 680 f. 691. 734. 792.
Oslo Kjöbmænd. 141.
Oslo Klostre. 789. 793.
Oslo Lagmænd. 21. 24 (?). 37. 65. 94 f. 128 f. 140 f. 768. 805. 808-11. 815 f.
Oslo Lagthing. 818.
Oslo Provsti. 21. 140 f. 145 f. 680 f. 691. 693. 696. 769 f. 802 f.
Oslo Raadmænd. 21. 42. 149.
Oslo Raadstue. 769. 808-12. 816- 829.
Oslofjorden. 784 f.
Ospak Omundssön. 69.
Oster. 2.
Osterburg i Tydskland. 173.
Ostfrisland. 769 f.
Oswald v. Nimwegen, Hans v. Halberstadts Skriver. 425 f. 524.
Oternes Sogn, se Oddernes.
Otte Anderssön Ulfeldt, se U.
Otte Holgerssön Rosenkrantz, se R.
Otte Iverssön. 142.
Otte Matssön Römer, Væbner. 112.
Otte (Otto) Mester. 382.
Otte Stigssön. 755. 785.
Ove , se Aage.
Ovem (Oven) i Lunde Annex. 156.
Overgaard. 826 f.
Oxe, Johan. 112. 650.
Oxe Thorbern. 650. (Oxenstjerna), Jöns Bengtssön, Erkebiskop i Upsala. 95.
Oxnevand i Hedenstads Sogn. 105.
Paal (Paul, Povel) Eindridssön. 48.
Paal Hallvardssön. 8.
Paal Helgessön. 801.
Paal Helgessön, Bergens og Gulathingslagmand. 799.
Paal Hongerssön. 768.
Paal Huitfeldt, se H.
Paal Kjeldssön. 136.
Paal p. Lydvin. 2 f.
Paal Niklassön 54.
Paal p. Rogne. 30.
Paal Rolfssön. 149.
Paal Sigrid Reidarsdatters Mand. 12.
Paal Thorsteinssön. 48.
Paal Tolner (Tolder), Borgermester i Veere. 355. 382.
Paal Ulfssön. 676.
Paal Vegtel 758.
Paal i Ögeseter (Öyset ?). 140.
Palermo, Erkebiskoppen af, se Carondeletus.
Palle Thorsteinssön. 22.
Panne, Gaard i Sem. 764.
Pape, Johan. 178. 186.
Paris. 518 f.
Parsberg, Hr. Tönne. 650.
Parsberg Werner. 112.
Paulus Petrus Kempe, se K.
Paus, H. P. 824.
Pechlin, Morten. 435.
Pederstrup Birk. 650.
Pels v. d. Busk. 497.
Peltz, Arent. 381.
Per, se Peter.
Perleberg. 175 ff.
Perth, Johan v., Bogholder. 487.
Peter Anderssön. 59.
Peter Ankerssön, Christiern II.s Tjener. 431.
Peter Anundssön. 88.
Peter Arnbjörnssön. 10.
Peter Aslakssön. 832.
Peter Bilde, se B.
Peter Biskop af Hammer. 79.
Peter Brun. 808. 810 f.
Peter Dringelberg. 736.
Peter Ebbessön (Galt ?). 653.
Peter Einarssön. 797.
Peter Foged. 245.
Peter Gris. 140.
Peter Grönlænding, Sira. 71.
Peter Gunnarssön. 148.
Peter (Per) Gunnulfssön. 149.
Peter Haard, Hr. 653.
Peter Hallvardssön. 788.
Peter Hanssön Litle, se L.
Peter [880 Navne-Register]  Hanssön, Tolder i Helsingör. 653
Peter Haraldssön. 735. 751 f.
Peter Helsing. 139.
Peter Henrikssön. 450.
Peter Huitfeldt, se H.
Peter Ivarssön. 820.
Peter Jonssön, Borger i Bergen. 550.
Peter (Per) Karlssön. 725.
Peter (Per) Knutssön. 806.
Peter Kold. 819.
Peter p. Lindhol. 808.
Peter i Loen. 772.
Peter Lykke. 652.
Peter N., Kjöbmand i Antwerpen. 331.
Peter Nilssön. 788. 808.
Peter Nilssön, Hr. 120.
Peter Nilssön i Folberg. 134.
Peter Nilssön, Kapellan i Jamnaker. 831.
Peter Nilssön, Landsdommer i Skaane. 112.
Peter Nilssön, Prior i Varne. 149.
Peter (Per) Nilssön, Prest p. Slidre. 666.
Peter Oddssön. 687.
Peter (Per) Olafssön. 747. 765 f. 768.
Peter Reelssön (Reidulfssön ?) 804.
Peter Rulant. 332 f.
Peter Rutze. 607 f.
Peter Sigurdssön. 765 f.
Peter Sigurdssön i Brekke. 771 f.
Peter Sjundessön. 773 f.
Peter Skram, se S.
Peter Skriver, Raadmand i Skiden. 822.
Peter Stub, se S.
Peter Thordssön. 137. 143.
Peter Thoressön. 798. 800.
Peter v. Höll, Skib. 510. 733.
Philip, Landgreve af Hessen. 502.
Philippa Amundsdatter. 655.
Pilatun i Stryn. 13. 91.
Pitzeburg. 512.
Plade, Ditluf Borger i Bergen. 550.
Platea, Jacobus de, Notarius publicus. 447.
Platow, Georg v. 195.
Plymouth. 303 f.
Pogk (Pagk). 233 f.
Pogwisch, Henrik v. 287. 300 f.
St. Pol (Paul), Herren af. 519.
Polen. 379. 515 f.
Polhem, Ciriacus v., Erkehertug Ferdinands Storhofmester. 203 ff. 211.
Polle, Herman. 287. 300 f. 369.
Pommern, Pommeranere. 280. 460.
Pommern, Hertugen af. 163 f. 598.
Popius Occo, se O.
Pors, Severin. 722 f.
Portugal. 309. 311. 366.
Potmar, Daniel v. 287.
Potsdam. 239 f. 242 f. 248 f. 262. 265. 287. 454 f. 481 f.
Praet, Loys de. 304.
Prag. 526 f. 530. 573 f. 598.
Presburg. 215.
Presterud i Slidre. 64.
Preussen. 168. 268. 512.
Pros Lauritssön, Lagmand i Oslo. 65. 133. 808-11. 815 f.
Prytz, Hans, Bösseskytte. 553.
Prytz Melchior. 659. 667.
Prædikestolen i Digernes Sogn. 53.
Pyhy, Konrad v., Dr. 757.
Pylle v. Ammesfordt. 497.
Raabygge Skibrede p. Vestfold. 773.
Raabyggelaget. 656. 753.
Raade. 131 f. 144. 787 f.
Raastad i Stokke. 764.
Rabura Vand i Slidre. 30. 64.
Radefos i Kvinesdal. 777. 779.
Rader (Reder?), Peterssön. 349.
Rafneberg i Rakkestad. 18.
Raganes (Rafnes) i Skeids Sogn i Bamle. 37.
Ragna Gunnarsdatter. 40.
Ragndid p. Flytied. 771 f.
Ragndid Kaaresdatter. 65 f.
Ragndid Reidarsdatter. 763.
Ragndid Svensdatter. 129.
Ragndid Thoraldsdatter. 56.
Ragndid Thorkelsdatter. 56.
Ragnhild Aasulfsdatter. 40.
Ragnhild Eilifsdatter. 56.
Ragnhild Kolbeinsdatter. 32 f.
Ragnhild Ogmund Hallvardssöns Hustru. 76 f.
Ragnhild Sigurd Isakssöns Hustru. 23 f.
Rakkestad, Gaard i Nes Sogn. 136.
Rakkestad i Smaalenene. 17. 26. 58 f.
[881 Navne-Register] 
Ramneklef (Ravnklef) i Ringebo. 7.
Ramnes. 82. 764.
Ramsland i Undal. 800.
Rander (?). 4.
Randersborg. 652.
Rannog, se Ronnog.
Rantzow, Henrik. 649.
Rantzow Jesper. 650.
Rantzow Johan. 642-45. 649. 699.
Rantzow Melchior. 699.
Ranveig Sveinsdatter. 73 f.
Ranveig Thjodolfsdatter. 23.
Ranveig Thorgilsdatter. 807. (jfr. Ronnog).
Rasmus Hanssön, Hr. 721.
Rasmus Knutssön. 77 f.
Rasmus i Seten. 772.
Rather, Clemens, evangelisk Prædikant. 410. 414.
Ratzeburg, Biskoppen af, se Bergmeier.
Raudeberg (Raudberg) i Undal. 90. 800 f.
Rebitz (Redwitz), Hans v. 198 f. 209 f. 236. 254.
Redeidinger. 97.
Reden, Herman v. 225. 237. 244.
Ree i Breum. 10.
Reff, Hans, Biskop af Oslo. 658. 675. 677-93. 696 f.
Reichel Jonssön, Raadmand i Skiden. 822.
Reidar Arnessön. 108.
Reidar Eirikssön. 69 f.
Reidar Grimssön. 35.
Reidar Gudleikssön, Provst i Skidesyssel. 107.
Reidar Gudthormssön. 105.
Reidar p. Helgeröd. 17.
Reidar Herbrandssön. 724 f.
Reidar Herbrandssön. 724 f.
Reidar Klementssön. 43 f.
Reidar Olafssön. 157.
Reidar Pederssön. 126.
Reidar Thorkelssön. 57.
Reidulf Eyvindssön. 144.
Reidulf Thorkelssön i Fjuk. 135.
Reinenes Kloster p. Island. 797.
Reitweiser, Kilian. 481.
Reitweiser Wolfgang. 481.
Rekohalsen (Rökehalsen) i Flaa. 98.
Rendsborg. 649.
Reval. 435.
Ribe. 158.
Ridebo Prestegjeld (Vang p. Hedemarken). 823.
Ringebo. 7. 16. 76. 80. 84. 92.
Ringelien i Hofs Sogn i Land. 107.
Ringenes i Olbergs Sogn. 57. 124. 800 f. 816 f.
Ringerike. 9. 56. 831 f.
Ringsaker. 69 f.
Ringstad i Thrygstad. 811.
Ris i Skedsmo. 5.
Rjör i Thorpedalen. 65.
Roald Helgessön. 92 f. 154 f.
Roald Ingjaldssön. 72 f.
Roald Thorgeirssön. 132.
Roalt (Roholt i Vraadal). 84 f.
Roar Audunssön. 86.
Robert Barton, se B.
Robert Osofssön (Aasulfssön). 126.
Roch, Christopher. 598.
Rod (Re i Breum ?). 10.
Roden. 15.
Roden i Nore Sogn. 752.
Rodergaardene i Rygge. 38 f. 149.
Rodsnes i Rygge. 38 f. 149.
Roed (Rodt), Thord. 646. 730-34. 741. 749.
Roesmundt, Gotskalk. 333 f.
Rogne, Gaard i Slidre i Valdres. 30. 63 f.
Rogne (Revne?) i Röns Sogn i Valdres. 831.
Rogne Kirkesogn i Valdres. 666.
Rokke Sogn. 65.
Rokkveim. 33.
Rolands Sogn. 154.
Rolf Eilifssön. 752 f.
Rolf Eyarssön. 38.
Rolf Kolbjörnssön. 88.
Rolf Krakessön. 73.
Rolf v Lynden. 733.
Rolf Matssön. 650.
Rolf Sivordssön. 725.
Rolf p. Sollaus. 33.
Rolf Thorgeirssön. 88 f.
Rolf Thorsteinssön. 759.
Rollag. 81. 87. 828.
Rolleif Björnssön. 51.
Rolstad i Nes Sogn. 135.
Rolstad i Sigdal. 761.
[882 Navne-Register] 
Rom. 114. 423. 497.
Romedal. 12.
Romerike. 5 f. 27. 46. 50 f. 66. 71. 82 f. 101. 797.
Rommen i Nes Sogn. 135.
Rong i Bamle. 85.
Ronnog Amundsdatter. 54.
Ronnog (Rönnog) Arnesdatter. 105.
Ronnog Eysteinsdatter. 57.
Ronnog Gudthormsdatter. 57.
Ronnog (Rannog) Rolfsdatter. 67.
Ronnog (Rannog) Thjostolfsdatter. 40. (jfr. Ranveig).
Ros, Severin, Borgermester i Skiden. 822.
Rosenkrantz, Erik Ottessön. 112.
Rosenkrantz Erik til Vallö. 819.
Rosenkrantz Gotskalk Erikssön. 166. 168 f. 175 f. 180. 183 f. 187. 189. 194. 199. 203 f. 207. 211. 219 ff. 223 f. 226 ff. 230. 233. 235. 239-42. 247. 254. 274. 277. 279. 396 f. 410 f. 413 f. 448. 459. 466 f. 494 f. 501. 509. 512 ff. 516. 518-21. 523 ff. 528 f. 532. 535. 575. 578 ff. 585. 600.
Rosenkrantz Henrik. 651. 653.
Rosenkrantz Hr. Holger. 707 f.
Rosenkrantz Oluf. 650. 667 f.
Rosenkrantz Otte Holgerssön. 657 f. 662 f. 719.
Roser, af tre, Hr. Knut Alfssön. 125. 128. 134. 142.
Roser Hr. Thure Jönssön. 197. 418 f.
Rosimbosz. 536.
Roskilde. 112. 158 f. 578. 653. 660.
Rosnes i Rygge Sogn. 106.
Rotarvadet i Eggedal. 6.
Rotenaa i Eggedal. 4.
Rothenow (Rathenow). 161 f. 229 f. 232.
Rotnes (Rötnes) i Nes Sogn. 135.
Rovlen. 717.
Rucker, Adrian. 330 f.
Rud p. Hudrum. 805.
Rud i Kroger Sogn. 668. 673 f.
Rud i Nes Sogn. 136 f.
Rud i Rakkestad. 17.
Rud i Slidre. 30.
Rud i Ströms Sogn i Odalen. 139.
Rud i Thorpedalen. 65.
Rudet i Hviteseid. 159.
Rudstad i Aas Sogn. 673 f.
Rudstad i Sigdal. 760.
Rulant, Peter. 332 f.
Rundsmarken. 125. 802.
Ruppa, Sygonda v. 522.
Rustung, Christopher Throndssön. 690. 723. 726 f. 731 ff.
Rutze, Peter. 607 f.
Ryan, Jens. 732 f.
Ryen, Gaard i Hiterdal. 160. (jfr. Rygin).
Ryfylke. 599.
Ryg i Sems Sogn. 88 f.
Rygge (Ryggjof). 38. 106. 132. 149.
Rygin (Ryen) Kirke i Hiterdal. 110. 799.
Rykke p. Voss. 3.
Rymskogen. 25 f. 125. 542.
Röd, Hans Offessön. 828.
Rödberg i Nore Sogn. 752.
Röde Hjort, Vertshus i Stade. 178. 186.
Rödenes. 15. 125. 542.
Rödsnes (Rötnes) i Nes Sogn. 135.
Rödstjern i Digernes Sogn. 53.
Rödö Sogn i Helgeland. 636.
Röes (Roes), Herren af. 514.
Röken. 806 f. 832.
Römer, Fru Ingerd Ottesdatter. 418 f. 546. 551 f. 567 f. 570. 616. 680. 699. 705 f.
Römer Otte Matssön, Væbner. 112.
Römer, Jakob Jenssön, Notarius publicus. 53.
Rön, Gaard i Röns Sogn i Valdres. 25.
Rön Sogn. 831.
Rönnow, Joackim (Jacob), Electus til Roskilde. 652. 679. 699.
Rönnow Klaus. 112.
[883 Navne-Register] 
Röyne i Aamotsdals Sogn. 101.
Röyse p. Ringerike 9.
Saalfeldt i Thüringen. 366.
Saaner Sogn p. Follo. 93 f.
Sachsen. 204. 239 f. 383 f. 598.
Saetroewer, Henrik. 425.
Salamanca, Gabriel v. 203 f. 211. 495.
Saldern, Borchart v. 181 f.
Salm, Nikolas den yngre, Greve af. 502 f.
Salomon, Biskop af Oslo. 6.
Salten. 636. 717.
Salve, se Solve.
Samson. 3.
Samson, den bremerske, Skib. 753.
Sands Sogn i Odalen. 82 f.
Sands Sogn i Suledal. 72 ff.
Sandager p. Modum. 44.
Sandager i Nes Sogn. 137.
Sanddals Fjerding. 9 ff.
Sande i Flatdals Sogn. 68 f.
Sande p. Vestfold. 22. 45. 49. 725.
Sandene i Gloppen. 9 ff.
Sander Jonssön, Borger i Bergen. 550.
Sander i Odalen. 138.
Sandkjern i Hedenstads Sogn. 105.
Sandshverv. 40. 87. 105. 724 ff. 741.
Sandsö i Aadalen p. Ringerike. 831.
Sandvandet i Digernes Sogn. 53.
Sannes (Sandenes i Ullerns Annex) i Odalen. 139.
Sarpsborg. 680 f. 724.
Sarpsborg Lagmænd. 817.
Sarpsborg Provsti. 36.
Saude p. Grenland. 51. 107 f. 759. 799. 822-25.
Saudland, Ödegaard i Lyngdal. 800 f.
Saule p. Fröysin. 9. (Jfr. Solve).
Saurby i Vaale Sogn. 82.
Saxbjörn Ormssön. 45.
Saxe Haavardssön. 49.
Saxe Hallvardssön. 126.
Scepper, Cornelius. 275. 303 f. 309-12. 334-37. 351 f. 366 f. 384. 414. 499 ff. 515 f. 528. 625-28.
Schatz, Erasmus. 429. 479.
Schaumburg, Wolf v. 599.
Scheel, Mats. 830.
Schellenberger, Seger. 314. 317. 319 f.
Schenck, Jörgen, Statholder af Frisland. 485.
Schetter van Archen. 424.
Schilling, Jakob, Kurfyrst Joachim af Brandenburgs
Kammertjener. 292. 301. 358 f.
Schjelderup, Jens, Superintendent. 830.
Schmalkalden. 711 f.
Schreckenberg. 166.
Schulenburg, Curt v. d. 242. 288 ff. 623.
Schulenburg Matthis v. d. 183 ff. 241 f. 274. 461 f.
Schulte, Henrik. 630 f.
Schwabach. 290.
Schweidnitz. 468. 470. 492.
Schweitz. 488 f.
Schönbeck. 475. 477 f.
Schönberg, Antonius v. 293. 392 f. 462.
Schönberg Diderich v. 263.
Schönberg Hans v. 161-65. 167. 174 f. 492.
Sebastian Kratwitz. 242.
Sebastian Startz, se S.
Seborre (Seborg), Nils. 716.
Segaard i Snertingdalen. 54 f.
Seger Schellenberger, se S.
Sehausen i Tydskland. 173.
Sehested, Henike. 653.
Seli Iverssön. 58 f.
Seljugjord, Gaard i Flatdals Sogn. 92.
Sem, Gaard i Hiterdal. 146.
Sem Gaard i Opstads Annex i Odalen. 138.
Sem Sogn p. Vestfold. 88. 655.
Sennöen (Senjen?). 636. 717 f.
Septun i Land. 32. 34. 107.
Seter i Odalen. 140.
[884 Navne-Register] 
Setersdalen. 149. 153. 807.
Setin i Loen i Nordfjord. 44 f. 102. 772.
Setre i Hudrum. 806 f.
Severin, se Söfren.
Sextus v. Mönnick. 547.
Sicilien. 499.
Sigbjörn Aasulfssön. 71 f.
Sigbjörn p. Borge. 22.
Sigbjörn Gunnarssön. 819.
Sigbrit. 182.
Sigdal. 43. 124. 157. 760 f. 763. 769. 821 f.
Sighvat Hallvardssön. 130 f.
Sigismund. 578.
Sigismund Konge af Polen. 470. 499 ff. 513. 651.
Sigmund Breutig. 517.
Sigmund Egilssön. 39 f.
Sigmund Thorbjörnssön. 90.
Sigmundsnes. 21.
Sigrid. 2. 831.
Sigrid Amundsdatter. 820.
Sigrid Bjarnesdatter. 35.
Sigrid Erlendsdatter. 23 f.
Sigrid Hallsteinsdatter. 671.
Sigrid Jonsdatter. 97.
Sigrid p. Myklebolstad. 771 f.
Sigrid Reidarsdatter. 12.
Sigrid Spira. 3.
Sigrid Thordsdatter. 40.
Sigrid Throndsdatter. 126 f.
Sigurd (Siver, Sivord, Sjurd). 3. 31.
Sigurd Anundssön. 725.
Sigurd Aslessön. 753 f.
Sigurd Astessön. 752.
Sigurd Biskop af Hammer. 47 f. 61 f.
Sigurd Biskop af Stavanger. 95.
Sigurd Björnssön. 45. 98.
Sigurd Björnssön i Skaarer. 136.
Sigurd Dagfinnssön. 92.
Sigurd Eirikssön. 12.
Sigurd Gsial. 3.
Sigurd Gudbrandssön, Kongens Ombudsmand. 9 ff.
Sigurd Gudthormssön. 97 f.
Sigurd Hafthorssön, Hr. 27.
Sigurd Hallvardssön. 143.
Sigurd Harildssön. 135.
Sigurd Isakssön. 23 f. 44.
Sigurd Ljodssön. 17.
Sigurd Mogenssön. 771 f.
Sigurd i Möklebö. 799.
Sigurd Nikolassön 69.
Sigurd Olafssön. 13. 91.
Sigurd Olessön. 21 f.
Sigurd Ormssön. 27 f.
Sigurd Paalssön. 2 f. 49.
Sigurd Sigurdssön i Bödal. 771 f.
Sigurd Sigvardssön. 6.
Sigurd Simonssön. 76.
Sigurd Sivordssön. 768.
Sigurd Sivordssön i Grynde. 135.
Sigurd Stenerssön. 36.
Sigurd Sveinssön. 12. 14 f.
Sigurd tappe. 2 f.
Sigurd Thoressön. 137. 143.
Sigurd Ulfssön. 21. (jfr. Sivert).
Sigveig Gunnarsdatter. 60. 63.
Silberberg, Hans. 214.
Silleakersbö (Selakersbö) i Sillegjord. 160.
Sillegjord. 20. 104. 108. 133. 160.
Simon p. Hetland. 670 f.
Simon Jenssön. 817.
Simon Jute. 778.
Simon Olafssön. 753.
Simon Pederssön. 747.
Simon Perssön, Foged i Skidesyssel. 822.
Simon Saude. 824.
Simon Sigurdssön. 148.
Simon Sira. 43.
Simon Thorleifssön. 73.
Sindre Halldorssön. 49.
Sire Sogn p. Lister. 818 f.
Sitskogen. 128.
Sittich, Max. 514.
Siver, Sivord, se Sigurd.
Sivert Odenssön. 805. (jfr. Sigurd).
Sixtus, se Sextus.
Sjalfvirke. 31.
Sjurd, se Sigurd.
Sjothumme (Sjothinne? i Dalerne). 71.
Sjælland. 679. 686. 700. 736.
Skaane. 112. 679. 683. 700 ff. 709 f. 750.
Skaar i Lunds Sogn. 71 f.
Skaardal. 114.
Skaarer i Nes Sogn. 136.
Skaarer i Ströms Sogn i Odalen. 138.
Skafse Sogn i Thelemarken. 111. 153 f.
Skaldestad i Skauger. 22. 50.
Skalle. 60.
Skara. 95 f. 653.
Skarning i Nes Sogn. 137.
Skarpebol i Hemnes Sogn i Höland. 56.
Skattebu i Slidre 63 f.
Skatteseter i Vaaler Sogn i Solör. 768.
[885 Navne-Register] 
Skauger. 22. 45. 49.
Skaun i Borgesyssel (Rakkestad) 26 f. 53. 58 f.
Skaun (Stange) p. Hedemarken. 12. 61.
Skede i Holme Sogn, Mandal. 669 ff.
Skedakerstrand. 80.
Skedsmo. 5.
Skeggi. 3.
Skeggi p. Grova. 2 f.
Skeggi i Skor. 3.
Skeid Kirke og Sogn i Bamle. 28 f. 37. 85.
Skid i Röken. 806.
Skiden. 63. 103. 133. 808. 821 ff.
Skiden Borgere. 110.
Skiden Borgermestre. 822.
Skiden Lagmænd. 816. 821.
Skiden Lagthing. 130. 831.
Skiden Raadmænd. 822.
Skiden Raadstue. 822.
Skidesyssel. 60. 63. 107. 661. 822.
Skipthvet Sogn. 86. 817.
Skjalg garde. 2 f.
Skjeldhval p. Lom. 32 f. 48.
Skjerset i Udenes. 139.
Skjold, Lasse, Knut Alfssöns Foged. 134. 142.
Skjoling (Sköllung?) i Baahus Len. 746.
Skjölstad i Opstads Annex i Odalen. 138 f.
Skodin (Sköyen i Ullerns Annex?) i Odalen. 139.
Skodin i Öyer Hered. 76.
Skodom (Sköien i Fenstad?). 139.
Skogbygden (Skoger). 805.
Skomedal i Byglands Sogn. 149.
Skor. 3.
Skostrædet i Bergen. 639.
Skotland, Skotter. 263. 411. 413. 415 f. 466 f. 487. 494 f. 498. 504. 509 f. 523. 614. 617. 756. 769 f. 779. 786 f.
Skovgaard, Hans. 652.
Skram, Peder. 661. 740 f. 755.
Skramstad i Aamots Prestegjeld. 823.
Skreppestad. 15.
Skule Jonssön. 106.
Skyden (Sköien i Nes?). 140.
Sköneborg, Hans. 553. 591 f. 616 ff.
Slaastad i Ströms Sogn i Odalen. 138 f.
Slesvig. 700 f.
Slidre. 11. 24 f. 30. 63. 154. 666.
Smaalenene. 79.
Smed (Smid, Smith), Nils. 718 ff.
Smeland i Holme Sogn. 670.
Smid Gunnarssön. 50 f.
Smokstad i Svarvstads Sogn. 14 f.
Smör, Jon. 112.
Snare Aslakssön, Hr. 5.
Snekkeberg i Rygge. 39.
Snertingdalen. 36. 54 f.
Snidstrup i Halland. 793 ff.
Snisore (Sneisrud) i Flaa. 130 f.
Sogn. 564. 614. 616. 644.
Sogn Gaard p. Jamnaker. 831.
Soleims Sogn. 37.
Solingberg i Digernes Sogn. 53.
Sollaus p. Eker. 33.
Solle, Hr. Oluf. 717.
Solmund, se Somund.
Soltewedel i Tydskland. 173.
Solum i Sigdal. 43 f.
Solve (Salve) Gunnarssön. 798. 800.
Solve i Loen. 772.
Solve Nikolassön. 90.
Solve (Salve) Olafssön. 18-21. (jfr. Saule).
Solvig. 650. 654.
Solör. 768 f
Somedal i Aadalen p. Ringerike. 831.
Somedalsvand i Aadalen p. Ringerike. 831.
Sommer, J. 831.
Somund (Solmund) Thorgeirssön. 20.
Somund Thorleifssön. 804.
Sonnewald i Tydskland. 537.
Sophie, Frederik I.s Dronning. 683. 754 f.
Sophie Krummedige, se K.
[886 Navne-Register] 
Sort, Oluf, Esge Bildes Foged. 734.
Sortebrödre-Kloster i Bergen. 614. 617. 619.
Sorö Kloster. 660. 786. 795.
Sossen i Brandenburg. 243. 454 f.
Soteland i Holme Sogn. 670.
Souastre, Hofmester. 518. 536.
Spalatinus, Georg. 378 f.
Spanien, Spaniere. 163 f. 224 f. 303. 309 ff. 333 f. 345 f. 350 ff. 366 ff. 422. 430. 499 f. 513. 579 f. 586.
Sparkeland i Sire Sogn p. Lister. 818 f.
Sparre, Hr. Henrik. 652.
Sparre Fru Johanne. 660.
Speier. 489. 508 f. 539.
Spetlack, Vincents. 526 f.
Spetteland i Holme Sogn. 671.
Spiell (?) Gaard. 3.
Spikkarseter i Ullern Sogn. 66 f. 101. 138.
Spikkedal p. Furnes (Vang) 12.
Spisholmen (Spisholen) i Ramnes. 764 f.
Spiss, Dirick, Bösseskytte. 315 f.
Spjotabergs (Spydebergs) Sogn. 35.
Spjotskjefte, Eng i Flaa. 68.
Splid, Jens. 729.
Stabel, Anders. 780.
Staby i Baahus Len. 746.
Stade. 178. 185 f.
Staffen, Steffen, se Stephan.
Stahaug i Nes Sogn. 136 f.
Stamsaas i Digernes Sogn. 53.
Stange, Gaard i Ridebo Prestegjeld. 823.
Stange Prestegjeld. 61 ff. 79.
Stapengaard (dvs Staffengaard ?) i Hothveit i Hedenstads Sogn. 105.
Startz, Sebastian. 225. 234. 237. 244. 252 ff.
Statland i Oldenburg. 582.
Stavanger. 35 f. 74 f. 559. 639. 645.
Stavanger Biskopper. 35. 72 ff. 95. 548. 559. 645 f.
Stavanger Bispegaard. 732.
Stavanger Kanniker. 73 ff.
Stavanger Kirker. 73 ff.
Stavanger Lagmandsdömme. 557. 559. 600. 818 f.
Stave i Aal. 147.
Stegen i Nordland. 636. 644.
Stegentin, Georg. 183. 354 f.
Steinar Brat. 92.
Steinar Eirikssön. 107. 767.
Steinar p. Holle. 799.
Steinar p. Ovem (Oven). 156.
Steinar Uthyrmssön. 36.
Steinarsrud i Aas. 14.
Steinulf p. Berge. 759.
Stempe, Nils. 653.
Sten Sture, se Sture.
Stenalt. 826 f.
Stenborg. 645. 649.
Stendal i preussisk Sachsen. 173. 199-203. 244 f.
Stenersby p. Romskogen. 125.
Stensbek i Svarvstads Sogn. 15.
Stenviksholm. 735.
Stephan (Staffen, Steffen) Anderssön, Sædesvend. 713. 717.
Stephan i Asken. 832.
Stephan v. d. Capellen. 438.
Stephan Cornelius Sceppers Tjener. 384.
Stephan Gudthormssön. 831.
Stephan v. Trier, Mönsterskriver. 379.
Stercke, Gerhard. 309. 393 f. 411. 415 f. 419 f. 437 ff. 447 f. 450-53. 466 f. 480. 484-87. 491. 493 f. 505 ff. 510 ff. 533 ff. 539 f. 555 f. 566. 570. 575. 583 f. 593 f. 605 f.
Stig Bagge, se B.
Stillaug Jonssön. 39. 724 ff.
Stillaug p. Roder. 39.
Stjördalen. 1.
Stockholm. 418. 702.
Stockholm Slot. 118.
Stofland i Holme Sogn. 672 f.
Stokaas p. Strinden. 1.
Stokke i Röken Sogn. 832.
Stolfar (?) Björnssön 6.
Stollemarken i Böhered. 133.
[887 Navne-Register] 
Storeelven p. Eker. 100.
Strand (i Rygin Sogn, Hiterdal ?). 51.
Strandebarm. 2 f.
Strange Nilssön, Ridder. 112.
Strassburg, Thomas v. 524.
Straum i Voldens Sogn p. Söndmöre. 747.
Strengehus p. Eker. 100.
Strengereid Skibrede. 85.
Strigalid i Ullern Sogn. 66.
Strinden. 1.
Stropar i Vinje Sogn (Suledal). 72 f.
Stryn i Nordfjord. 13. 91.
Ström, Gaard i Nes Sogn. 134 ff.
Ström Sogn. 805.
Stub, Nils, Lagmand i Oslo. 768.
Stub Peter. 431. 462 f. 498. 515 f.
Stub T. M. Ch. 18.
Stufnedal. 36. 54.
Sture, Nils. 114.
Sture Nils Stenssön, ,Daljunkeren . 652.
Sture Sten, Rigsforstander. 114.
Sturud i Thudal Sogn. 767.
Stygge Krumpen, Biskop af Börglum. 684.
Styrkaar. 126 f.
Styrvold i Lardal. 86.
Sudreim. 27. 125.
Suledal. 72 ff.
Sund i Sigdal. 761.
Sundal. 766 f.
Sundby i Flatdals Sogn. 144.
Sundby i Nes Sogn. 136. 138.
Sundby i Ske Sogn. 764.
Sundby i Ströms Sogn i Odalen. 139.
Sunddalen i Hols Sogn. 105 f. 147.
Sundhus i Eidsvold. 71.
Sundsbarm i Brunkeberg Sogn. 160.
Sunnedalen i Hols Sogn. 105 f. 147.
Sunniva Ketilsdatter. 40.
Svalaug, Kall Gunnesöns Hustru. 40 f.
Svalestuen (p. Haathveit?). 92 f.
Svanen, Skib. 348 ff.
Svanholm p. Sjælland. 747. 762. 774. 781-84. 786 f. 789.
Svarstad p. Röyse p. Ringerike. 9.
Svarte. 114.
Svarteberg i Krödshered. 124.
Svarte-Skaaning, Aake Jenssön. 112.
Svartland (Sortland). 52.
Svarvstads Sogn og Kirke p. Vestfold. 14 f. 40 f. 67.
Svein. 25. 752.
Svein Alfssön. 139.
Svein Arnessön. 132.
Svein Baardssön. 788.
Svein Bergsveinssön. 12.
Svein Eirikssön. 132.
Svein Electus til Skara. 653.
Svein Erlingssön. 747.
Svein Galde, se G.
Svein Haakonssön, Prest p. Bö. 107 f. 130.
Svein Jonssön. 824.
Svein Ketilssön. 60.
Svein Kure. 787 f
Svein Nikolassön. 55.
Svein Ondotssön. 69. 79. 92. f.
Svein p. Orne. 3.
Svein p. Ringstad. 811.
Svein Rolfssön, Vicarius p. Haug. 92.
Svein Thorleifssön. 93 f.
Svein Thorleifssön, Prest p. Lund. 71 f.
Sveines i Fedde Thingsted. 825.
Sveinung Hallvardssön. 84.
Sveinung Helgessön. 751.
Svendborg. 686.
Svenige (Svenke?) Gudbrandssön. 53.
Svenke Thorstenssön. 767
Sverige, Svensker. 111 f 114 ff. 118 f. 122 ff. 181. 197. 268. 653. 679. 683. 686. 688. 702. 746. 750. 770. 826 f.
Svidulands Sogn. 51. 58. 751.
Svinkieseterkauln (?) i Skauger. 50.
Svipuböl i Tomter Sogn i Mossedal. 50 f.
Svithuns Kirke i Stavanger. 74 f.
Svitzer, Esge Bildes Tjener. 701. 703.
Syderaa. 73.
Sygonda v. Ruppa. 522.
Synneve Amundsdatter. 59.
Synneve Magnusdatter. 828.
[888 Navne-Register] 
Sæbjörn Audunssön. 25.
Sæbjörn i Henof. 143.
Sæbjörn p. Moger. 674. 676.
Sæbjörn Sira i Aas 34.
Sæbjörn i Skodom. 139.
Sæfring Thormodssön. 45.
Sæhvatsland i Flesberg. 89.
Sæmund, Borger i Oslo. 140.
Sæmund Gudthormssön. 55.
Sæmund Thordssön. 674.
Særend i Vinje. 20. 154 f.
Södrum Sogn. 542.
Söfren Christenssön. 772.
Söfren Fil, svoren Skriver. 110.
Söfren Hövedsmand p. Vincents Lunges Skib. 569.
Söfren (Sören) Kiil. 746.
Söfren Norby, se N.
Söfren (Sören) Nilssön. 828.
Söfren Overskjærer, Byfoged i Bergen. 550. 615.
Söfren (Severin) Pors. 722 f.
Söfren Prest i Tanum. 683.
Söfren (Sören) i Raastad. 764.
Söfren (Severin) Ros, Borgermester i Skiden. 822.
Sölskut i Digernes Sogn. 53 f.
Sölvitsborg. 737.
Sönbe (Sundbö i Flaabygd ?). 160.
Söndenfjeldske Norge. 642. 646. 675. 677 f. 686. 695. 775. 790.
Sönderborg. 667.
Sönderhered. 653.
Söndfjord. 23 f. 637.
Söndhordland. 599. 637.
Söndmöre. 747. 771.
Sönstegaard i Rakkestad. 26.
Sören, se Söfren.
Tagestad (Togstad) i Nes Sogn. 137.
Takun (nu Tukken) i Rymskog Sogn. 125. 542.
Tangermünde. 163.
Tanne, Haakon. 5.
Tanum i Viken. 683 f.
Taugl i Odalen. 138.
Tein, Blaschen im. 526 f.
Teiste, Jon. 644.
Tem i Sem. 764.
Tempelhof, Borgermester i Berlin. 482.
Tesen i Nes Sogn. 137.
Tessaliense mare (Farvandet ved Texel ?). 349.
Tharald, se Thorald.
Thaulow, Henrik. 39.
Thelemarken. 20 58. 68. 79. 85. 101. 110 f. 130. 153 f. 739 ff. 823 f. 826. 832.
Thenols Fjerding i Eidsberg. 65.
Thesal Sogn. 132 f. 144. 787 f.
Thij p. Rod (Thore p. Ree ?). 10.
Thjodgeir Eyulfssön. 153.
Thjodgeir Gunnarssön. 800 f. 804.
Thjodolf Gudleikssön. 126 f. 148.
Thjodolf Thorgjussön. 127.
Thjostolf (Thjöstel) Björnssön. 134. 143.
Thjostolf Gudthormssön. 82 f.
Thjostolf (Thjöstel) Guldsmed. 141.
Thjostolf Gunnleikssön. 84.
Thjostolf (Thjöstel) Sawssesön (Saxessön ?). 137.
Thjostolf (Thjöstel) Saxessön 143.
Thjostolf Simonssön. 149.
Thjostolf Skjoldulfssön. 14.
Thjostolf (Thjöstolf) Throndssön. 160.
Thjölling Sogn. 147 f.
Thjörn i Baahuslen. 746.
Thofe. 2.
Thofe Sveinkessön. 40.
Tholf i Dale, Raadmand i Oslo. 42.
Tholf Sveinssön, Raadmand i Oslo. 43.
Tholleifrud i Flaa. 98.
Thollid (Thorleif ?) Erlendssön. 131.
Thom i Raade. 131 f. 144. 787.
Thomas Holste, se H.
Thomas Jenssön. 130.
Thomas Jude. 782.
Thomas (Tomis) Ketilssön. 752.
Thomas Kok. 720.
Thomas v. Strassburg. 524.
Thomas Wolsey, se W.Tora. 2.
Tora Hedin p. Bergs Hustru. 5.
Tora Ogmundsdatter. 9.
Tora Olafssön. 40.
Thorald (Tharald) Asmundssön. 148.
Thorald p. Flaaten. 45.
Thorald (Tharald) Hallvardssön. 828.
Thorald (Tharald) [889 Navne-Register]  Jenssön. 818 f.
Thorald Leikare. 50.
Thorald Roaldssön. 4. 6.
Thorald (Tharald) Thorgeirssön. 762. 778.
Thorald (Tharald) Uthyrmssön. 127.
Thorbjörn Andressön. 82.
Thorbjörn Borgerssön. 109 f.
Thorbjörn Eirikssön. 89 f.
Thorbjörn p. Finnestad. 17.
Thorbjörn Gerundssön (Jörundssön?). 800.
Thorbjörn Gunnarssön. 144.
Thorbjörn i Heden. 138.
Thorbjörn Lafranssön. 65.
Thorbjörn i Muggehus. 807.
Thorbjörn Olafssön. 156.
Thorbjörn Ormssön. 759.
Thorbjörn Otterssön. 50.
Thorbjörn Oxe. 650.
Thorbjörn Skardessön. 3.
Thorbjörn Thordssön. 154 f.
Thorbjörn Thorgeirssön. 149.
Thorbjörn p. Upheim. 3.
Thorbjörn p. Upsal. 80.
Thorborg. 18.
Thord Andressön. 82.
Thord Aslakssön. 85.
Thord Aslakssön i Rud. 136.
Thord Finnssön. 764.
Thord p. Flaaten. 22.
Thord Glöderssön. 18-21. 760.
Thord Gunderssön. 156.
Thord Hallvardssön. 806.
Thord Jenssön i Bjerke. 134.
Thord Jonssön. 59.
Thord Peterssön. 53.
Thord Roed, se R.
Thord T...ssön. 800.
Thord Thorbjörnssön. 97. 773 f.
Thord Thorleifssön. 47.
Thord Thorleifssön, Lensmand i Saude Hered. 759 f.
Thord Thorsteinssön i Mördre. 136.
Thord Thorsteinssön, Prest i Oslo. 47.
Thord Throndssön. 542.
Thore. 3.
Thore i Aamot. 135.
Thore Finnssön, ,Chorsbroder i Oslo Kloster . 14 f.
Thore Gudbrandssön. 760.
Thore Gudbrandssön i Skodin. 139.
Thore Gudleikssön, Raadmand i Oslo. 21.
Thore Gudthormssön. 137. 143.
Thore Haakonssön p. Foss. 798.
Thore Helgessön. 65 f.
Thore Herka. 5.
Thore p. Hofnord. 9.
Thore Joarssön. 66 f.
Thore p. Kise. 759.
Thore p. Narveböl. 43.
Thore Neridssön. 20.
Thore Reidarssön. 143. 830.
Thore Roarssön. 136.
Thore p. Rykke. 3.
Thore Sagmester. 759.
Thore Sivordssön. 137.
Thore Thordssön. 3.
Thore Thorkelssön. 768.
Thore p. Thorp. 17.
Thore Vebjörnssön. 668. 674.
Thoresby i Heggens Sogn p. Modum. 724 f.
Thorgard Runulfssön. 93 f.
Thorgaut. 2 f.
Thorgaut bak. 5.
Thorgeir. 3.
Thorgeir Amundssön. 820.
Thorgeir Andressön. 13. 91.
Thorgeir Berntssön. 762 f. 777 ff.
Thorgeir Björnssön. 105.
Thorgeir Eysteinssön 49.
Thorgeir p. Framstad. 831.
Thorgeir Geirmundssön, Lagmand i Skidesyssel. 63.
Thorgeir Hakke. 7.
Thorgeir Hallvardssön. 111.
Thorgeir Hallvardssön i Eggum. 135. 143.
Thorgeir p. Hauger. 17.
Thorgeir Helgessön. 99. 110.
Thorgeir Herleikssön. 90.
Thorgeir Jonssön. 134. 143.
Thorgeir Klemetssön. 139. 142.
Thorgeir Olssön. 18.
Thorgeir Rolfssön. 672.
Thorgeir Thjostolfssön. 69.
Thorgeir Tholfssön. 132 f. 144.
Thorgeir Thoressön. 819.
Thorgeir Thorgrimssön. 832.
Thorgeir Thorkelssön. 78.
Thorgeir Thorsteinssön. 90.
Thorgeir Tovardssön. 139.
Thorgerd (Thorderg). 3.
Thorgerd Thorleif Jonssöns Hustru. 159.
Thorgils Amundssön. 137. 143.
Thorgils (Thorgjus) Berulfssön. 126.
Thorgils Gudthormssön. 136.
Thorgils p. Gunneim. 759.
Thorgils p. Guto. 824.
Thorgils Hallvardssön. 86 f.
Thorgils Olafssön. 20.
Thorgils Olafssön i Frone (Frogner). 137. 143.
Thorgils Salmundssön. 715.
Thorgils Staalessön. 825 f.
Thorgils (Thorgjuls) Thofssön. 132.
Thorgils Thorleifssön, Prest p. Hollen. 97. 103. (jfr. Thruls).
Thorgrim Björnssön. 90.
Thorgrim Eindridessön. 10.
Thorgrim Hallvardssön. 59.
Thorgrim p. Haneval. 45.
Thorgrim Kalssön. 26 f.
Thorgrim Olafssön 826. 832.
Thorkel Biugssön. 832.
Thorkel Björnssön. [890 Navne-Register]  144.
Thorkel Eilifssön. 58. 101.
Thorkel Eirikssön. 78. 90.
Thorkel Erlandssön. 806.
Thorkel Gunnarssön. 805 f.
Thorkel Gunnarssön, Prest i Gausdal. 32.
Thorkel Ingvarssön. 126 f.
Thorkel Nilssön. 754.
Thorkel Olafssön 23. 156.
Thorkel Ossolfssön (Aasulfssön). 753.
Thorkel Peterssön. 96.
Thorkel i Raudberg. 800 f.
Thorkel Skrub i Tagestad. 137.
Thorkel Stig Bagges Dreng. 778.
Thorkel Sveinssön. 56.
Thorkel Thoressön. 134.
Thorkel Thorgeirssön. 73.
Thorkel Thorkelssön. 90 f.
Thorkel Thorleifssön. 97.
Thorlak Eysteinssön. 138.
Thorlak Haakonssön. 26.
Thorlak Jonssön. 126.
Thorlak Thorbjörnssön. 824.
Thorleif. 12. 23.
Thorleif Agvaldssön. 759.
Thorleif Botolfssön. 139.
Thorleif Einarssön. 139.
Thorleif Gunnulfssön. 88 f.
Thorleif Hallvardssön. 133.
Thorleif p. Hon. 100.
Thorleif Jonssön. 159. 752.
Thorleif Kyse. 715.
Thorleif Leidulfssön. 40.
Thorleif Olafssön, Biskop af Bergen. 120.
Thorleif Rolfssön. 33.
Thorleif Thjostolfssön. 86.
Thorleif Thoressön. 23.
Thorleif Thorsteinssön. 715. 765 f.
Thorleif Tofessön. 39. (jfr. fölgende).
Thorlof Aslessön. 135.
Thorlof Thorgjulssön. 138.
Thormod banxe. 2.
Thormod Drengssön. 153.
Thormod Helgessön. 84 f.
Thormod Ivarssön. 14.
Thormod p. Moger. 677.
Thormod Stenssön. 104.
Thormod Thormodssön. 28.
Thorny Björgulfsdatter. 37.
Thoron. 59.
Thoron Askelsdatter. 71 f.
Thoron Hallvardsdatter. 50 f.
Thoron Reidarsdatter. 769.
Thoron Steinulfsdatter. 40.
Thoron Sundresdatter. 609.
Thorp i Haaböl Sogn. 42.
Thorp i Hemnes i Höland. 46.
Thorp i Rakkestad. 17.
Thorpe. 31 f.
Thorpedalen. 65.
Thorsby. 729.
Thorshof p. Jamnaker. 831.
Thorstein Anundssön. 127.
Thorstein Arnessön. 154 f.
Thorstein Asgautssön. 135.
Thorstein Audunssön. 55.
Thorstein Baardssön. 54.
Thorstein Björnssön. 82 f.
Thorstein Erlingssön. 90 f.
Thorstein Eysteinssön. 105.
Thorstein Eyvindssön. 56.
Thorstein p. Grimsrud. 45.
Thorstein Gunnarssön. 69 f.
Thorstein Helgessön. 40 f.
Thorstein Ivarssön. 17.
Thorstein Karlssön. 56.
Thorstein Nikolassön. 33 f.
Thorstein Nilssön. 156.
Thorstein Olafssön. 157.
Thorstein Prest p. Höland. 47.
Thorstein Reidarssön. 50.
Thorstein Rolfssön. 8.
Thorstein (Eystein?) Sigmundssön. 24.
Thorstein Sira. 75.
Thorstein Thoraldssön. 105 f.
Thorstein Thoressön. 92.
Thorstein Thorkelssön. 91.
Thorstein Valdjufssön, Sira. 5.
Thorthongslid i Skafse Sogn. 111.
Thorvard Gislessön. 92.
Thott, Fru Beritte Olufsdatter. 120.
Thott Jomfru Beritte Olufsdatter. 120.
Thott Erik Aagessön, Ridder. 112.
Thott Hr. Iver Axelssön. 114.
Thrifuin (?). 31.
Thrond Benkestok. 644.
Thrond (Bjarnessön, Lagmand i Oslo?). 24 f.
Thrond Björnssön, Raadmand i Oslo. 21.
Thrond i Hvalen. 824.
Thrond Iverssön. 732.
Thrond Olafssön. 108. 133. 144. 766 f.
Thrond Reidarssön. 20.
Thrond i Rotnes. 135.
Thrond Thellefssön. 8.
Thrond Thorkelssön. 800 f.
Thrond p. Thorpe. 31 f.
Thrond Tömmermand. 141.
Throndhjem. 117. 597. 640. 643. 677 f. 680 f. 685. 687 ff. 691 f. 698. 828. (jfr. Nidaros).
Thruls Amundssön i Husmo. 137.
Thruls Eyvindssön. 42.
Thruls Skriver. 761 f. (jfr. Thorgils).
Thrykstad. 31. 54. 811 f.
Thudal Sogn. 767 f.
Thumme, Veit v., Johanniter-Ordenens Stormester. 470.
[891 Navne-Register] 
Thun, Greven af. 245 f. 263. 293 f.
Thure Jönssön af tre Roser, se R.
Thure Thuressön Bjelke, se B.
Thurid Rolfsdatter. 818 f.
Thüringen. 366.
Thveit i Flaabygden. 159.
Thveit i Mannedal i Flatdals Sogn. 101.
Thveithaug i Nes Sogn. 136.
Thvetafjeld i Onsö. 55.
Thveten i Bö Sogn. 130.
Thveten i Hofvinbygden. 753 f.
Thveten i Lunde Annex. 156.
Thveten i Thudal Sogn 767.
Thveten i Valle i Setersdalen. 153 f.
Thvetveien i Lunde Annex. 156.
Thyggir (?) Birgerssön. 59.
Thygsmorks Sogn i Vermeland (se Rettelser). 15 f.
Tiendetaget i övre Thelemarken. 110.
Tilt, Jon. 798.
Tinn. 79. 735. 753. 830 f.
Tinne i Hiterdal. 160.
Tinnsdal. 753 f.
Tjeraas i Annebo. 764.
Tjælde i Skedsmo. 5.
Tjænnedal i Nordfjord. 102.
Toberup. 808-11. 816. 818.
Tofe, se Thofe.
Toke Nikolassön, Præbendatus ved Hallvardskirken i Oslo. 47.
Toke Pederssön. 136. 143.
Tokethorp i Aursmark. 16.
Toledo. 373 ff.
Tollid (Thorleif?) Erlendssön. 131.
Tolluor Harkaltssön (Thorvard Hallkelssön?). 42.
Tomlonne i Oslo. 129.
Tomt i Hemnes Sogn i Höland. 56.
Tomter Sogn i Mossedal. 50 f.
Tonies, Clemens. 157 f.
Torgau. 199. 240 f. 244. 251. 254. 366 f. 371. 373. 462. 468. 502 f. 629 f.
Trebbin i Brandenburg. 234. 243. 248 f.
Trese (Treysa?), Hans v. 278.
Tresnes i Froland. 85.
Treuenbritzen i Brandenburg. 196 f. 243. 247 ff.
Trient, Biskoppen af. 203-6. 211.
Trier, Stephan v, Mönsterskriver. 379.
Triset i Lardal. 824.
Troder i Aamotsdal. 99.
Trogenes (Drognes i Nes Sogn?). 137.
Tromsö Len. 596 f.
Tromsöen. 721.
Trud Gregerssön Ulfstand, se U.
Trygge Andenssön (dvs Andres-). 59.
Trygge (Tryg) Birgerssön. 26 f.
Trygge Ingebrigtssön. 8.
Trygge p. Rud. 17.
Tryland i Undal. 800.
Tucher, Lazarus. 419 f. 447 f. 485. 491. 495 f. 505 f. 533 ff. 538 ff. 553 f. 566 f. 570. 575. 583 f. 593 f.
Tufte, Gaard i Stokke. 764.
Tufte Sogn i Sandshverv. 86 f.
Tunckel, Hr. Henrik. 357 f.
Tunsberg. 19. 82. 742. 808.
Tunsberg Fogderi. 82.
Tunsberg Lagmænd. 8. 82. 86. 816.
Tunsberg Lagthing. 760. 790.
Tunsberg Len. 790.
Tunsberg Raadmænd. 82.
Tviteken i Austböen (Rolands Sogn). 154 f.
Tydske Orden, den. 245 f.
Tydskland, Tydskere. 275. 277. 331 f. 378. 383. 417. 456. 499-502. 511. 513 ff. 609 ff. 701. 711 f.
Tydstad (Thystad i Vereid?). 10.
Tyge Krabbe, se K.
Tyle Denen. 244 f.
Tyrkerne. 574. 598. 629.
Tömme Jenssön. 729. 745. 747.
Tömme Nilssön, Peder Hanssön Litles Svend. 724.
Töndel i Rissen Sogn. 1.
Tönder. 650.
Tönne Galde, se G.
Tönne Parsberg. 650.
[892 Navne-Register] 
Töresten i Böhered. 133.
Törnholt (Turnhout) i Belgien. 523.
Törning Len i Slesvig. 553. 555.
Ubben, Martinus, Landsdommer. 613 f.
Udenes. Gaard i Udenes Sogn. 136.
Ugerup, Axel. 737.
Ugerup Erik. 616. 656. 680 ff. 687. 741. 764. 808. 816.
Uldal i Eidsberg. 809.
Ulen (Uglen, Aulin) i Sem. 808-11. 816.
Ulf Amundssön. 87.
Ulf i Bredevik. 807.
Ulf Holmgerssön. 59.
Ulf Jonssön. 788.
Ulf Lidvardssön. 821 f.
Ulf Thoressön i Hofvin. 135.
Ulf, Jens, Foged i Lister Len. 800.
Ulfeldt, Hartvig Anderssön. 653.
Ulfeldt Otte Anderssön. 653. 739.
Ulfhild Jonsdatter. 102.
Ulfrek Björnssön (?). 6.
Ulfstand, Hr. Holger. 669.
Ulfstand Hr. Jens Holgerssön. 758.
Ulfstand Hr. Trud Gregerssön. 651. 669. 699. 701 ff. 743. 791.
Ullenshof p. Romerike. 82 f. 134.
Ullensvangs Sogn i Hardanger. 27 f.
Ullern, Gaard i Odalen. 138.
Ullern Sogn i Odalen. 66 f. 101.
Ullysrud (Ulfsrud i Nore Sogn?). 752.
Ulm. 515.
Ulrik, Greve af Helffenstein. 375.
Ulvestad i Vatne Sogn p. Söndmöre. 771.
Undal. 90. 798. 800.
Ungarn. 358. 379. 461 f. 474 f. 574. 598.
Ungulseter (Ungelset) i Fylkeshaugs Sogn. 49.
Unnulf Thordssön. 50.
Upheim. 3.
Upsal i Fodvangs Sogn. 80.
Upsala. 119.
Urbanus Amundssön. 747.
Urbanus (Urban). 530. 573 f. 598.
Urne, Johan. 544.
Urne Jörgen. 736.
Urne Lage, Biskop af Roskilde. 158 f.
Utenhof, Wolf v., Kantsler. 630 f. 700 f. 708 f. 711 f.
Uthyrm Stenerssön. 54.
Utrecht. 512.
Utstein Kloster. 35. 732. 319.
Utsund i Flaabygden. 159.
Vaagemark (i Idde Sogn?). 150.
Vaagsbygden i Oternes Sogn. 148.
Vaagstad (Vroggestad) i Nes Sogn. 135. 137. 143.
Vaale p. Vestfold. 82. 88.
Vaaler i Solör. 768.
Walckendorff, Christopher. 826 f.
Walckendorff Erik, Erkebiskop af Nidaros. 148. 152. 158.
Waldkirch, Provsten af, se Merklin.
Waldow, Kaspar. 526 f. 530. 573 f. 598.
Valdres. 30. 63. 90 f. 154. 666. 831.
Valencia. 578.
Valentin Mosch, Guldsmed. 526 f.
Valladolid. 453 f.
Valle i Setersdalen. 149. 153.
Valleholen (Volleholen) i Kroger Sogn. 668. 674. 676 f.
Vallen i Halland. 660. 669. 700 f. 703 ff. 707 f. 723 f. 729. 735. 744 f. 748. 750. 762.
Valler i Æxanes i Bamle. 28 f.
Vallö. 120. 667. 707 f. 819.
Valstad i Nes Sogn. 135 f.
Valstad i Ströms Sogn. 140.
Valthjof Thorbjörnssön. 39 f.
Valthjof p. Upslidre. 25.
Wandlitz. 265 f.
Vang p. Hedemarken. 823.
Vang p. [893 Navne-Register]  Ringerike. 831.
Vang i Romedal. 12.
Vang p. Vekheim i Ringebo. 76.
Vardal. 107.
Vardberg. 653. 669. 683. 699. 701 ff.
Warde, Hans. 654.
Vardöhus Len. 614. 617.
Varne Johanniter-Hospital. 109. 149.
Vatnahede i Böhered. 104. 130.
Vatne Sogn i Söndmöre. 771.
Wayuoda. 513.
Ve Skibrede. 148.
Vebjörn Ormssön, ,Merkesmand . 49.
Vebrand Asmundssön. 147.
Veere. 171. 185 f. 295 f. 315. 382. 496. 575.
Veere, Herren af, se Adolf af Burgund.
Wefring, Johan. 364. 369. 384. 386. 428. 437. 498. 526. 528. 530 f. 538 f. 541. 543. 555 f. 573 f. 598 f.
Vefsen Sogn p. Helgeland. 765 f.
Vegeir Omodssön. 33.
Vegholm i Skaane. 665 f.
Veglid i Numedal. 828.
Vegtel, Paul. 758.
Veiem i Saude. 759.
Weimar. 507 f. 515 f. 522 f.
Veit v. Thumme, Johanniter-Ordenens Stormester. 470.
Vekheim i Ringebo Sogn. 7. 76.
Veldre. 49.
Velkin i Gravens Sogn. 2 f.
Velo p. Jamnaker. 831.
Velthem. 461 f.
Vendiske Stæder. 614 f. 652.
Vendôme, Madame de. 519.
Vendsyssel. 684.
Venedig. 497. 503. 512. 518.
Wermond, Gert. 531 f.
Werner Parsberg. 112.
Wessel, Jakob v., Plattenslager. 422. 424 f.
Vestby i Odalen. 139.
Vesteraalen. 637.
Vestereng i Höland. 125.
Vestergaard i Nes Sogn. 137.
Vestergaard i Odalen. 139.
Vestergötland. 15.
Vestersöen. 687 f.
Vestfold. 14 f. 41. 67. 82. 88. 655. 772 f.
Veterlid Björnssön. 68.
Veterlid Lidvordssön. 102 f.
Veum i Fyrisdal. 807.
Weyer, Herman. 755.
Weze, Johan de, Electus til Lund. 252. 302. 312 f. 321 ff. 369 f. 373 f. 388. 399 f. 415 f. 419 f. 430. 437 ff. 449-52. 471. 475 ff. 480 ff. 484 ff. 491 f. 494. 497. 503. 505. 515 f. 523. 525. 538. 566 f. 570 ff. 575 f. 578. 580 f. 583. 604 f. 607. 620.
Viborg. 651.
Viborg i Slidre. 64.
Wichmann, Prest. 613 f.
Vidar Jonssön. 760.
Vidhus i Böhered. 109 f. 133. 609.
Vigant v. Essen. 424.
Vigleik Dyressön. 40 f.
Vigleik Ormssön. 73.
Vigleik Thorgeirssön. 109. 144.
Wijk i Holland. 496 f.
Wijnant, Jan, Guldsmed. 447.
Vik i Moland. 807.
Viken. 97. 653. 680 f. 683. 729. 751.
Vikerbö i Rödenes. 15 f.
Viking, Lensmand. 25.
Wilcken Klencke. 318. 494.
Vilhelm (Guillaume) de Bares. 600 f.
Vilhelm (Villom) Bornwater. 594.
Vilhelm Franck. 172 f.
Vilhelm (Villom) Geritssön. 734.
Vilhelm p. Helgim. 10.
Vilhelm Hertug af Baiern. 204.
Vilhelm (Vilhjelm) Lodinssön. 97 f.
Vilhelm (Vellom) Nilssön, Borger i Bergen. 550.
Vilhelm (Villum) [894 Navne-Register]  Svenssön. 53.
Vilhelm v. Zwolle (Furer), se Z.
Vimar i Borgesyssel. 35.
Vincents Lunge, se L.
Vincents Spetlack. 526 f.
Vinje Kirke i Thelemarken. 20.
Vinje Sogn i Suledal. 73.
Vinje Sogn i Thelemarken. 20. 154.
Vinsryg (nu Ryg?) i Breidemne. 23 f.
Vinsse, Antonius. 242.
Vinter, Christiern. 216. 260. 290. 293. 298 f. 302 f. 308. 310. 313. 316. 318. 323. 326. 335. 342 f. 356-60. 362. 374 f. 382 f. 386 f. 389. 392. 412. 415. 426 ff. 437. 464 f. 475. 477. 484. 488 f. 503. 508 f.
Visborg p. Gotland. 653.
Wisch, Benedikt v. d. 237 f. 255. 257. 261. 298 ff. 340 f. 360 f. 580 f.
Wisch Clemet v. d. 653.
Wissepuyt, Cornelis. 289 f.
Wittenberg. 196 f. 216. 227 ff. 233. 235 ff. 244 f. 252. 254. 260 f. 271 f. 274. 295. 298. 345. 354. 430 f. 433 f. 462. 464. 754. 758.
Viulsröd i Skauger. 22. 45.
Vodin (Vöien?) i Nes Sogn. 136.
Vogtland i Sachsen. 498.
Volds (Aas) Prestegaard. 668. 674.
Voldens Sogn p. Söndmöre. 747.
Wolf (Wulf) v. Bomberg. 395 f. 399 f.
Wolf Borcken. 221 f.
Wolf Breutig 517.
Wolf v. Kunpenschehe. 582.
Wolf Moller. 541 f.
Wolf v. Schaumburg. 599.
Wolf v. Utenhof, se U.
Wolfart, Antonius. 652.
Wolfarth, Herren af Beverens Hofmester. 575.
Wolfenbüttel. 201 ff. 319.
Wolfgang Kethwig, se K.
Wolfgang Reitweiser. 481.
Wolfkier, Christen Anderssön. 60.
Wolsey, Thomas, Kardinal. 303 f. 335 ff. 397. 607.
Volubu (Voldbo) i Slidre i Valders. 24. 30.
Vor Frue Kloster i Roskilde. 660.
Vordöy (Vereid) i Gloppen. 829 f.
Voss. 2.
Vraadal i Thelemarken. 84.
Vrem i Baahus Len. 809 f. 816.
Wullenweber, Joachim. 755.
Wullenweber Jörgen. 700 f.
Wynsum, Frants v. 426.
Vytzberg, Junker Herman. 424.
Værvedal i Digernes Sogn. 53.
Væstr, Gaard. 3.
Vött, Vand (?) i Rakkestad. 18.
Yrestad i Slidre. 11 f.
Yri i Alda. 102.
Yrpen. 77.
Ysselstein, Herren af, se Egmont.
Yxefjords Skibrede. 73 f.
Zeeland. 171. 221. 289 f. 312. 378. 528. 702. 770.
Zerer, se Czerer.
Zinna, Kloster i Brandenburg. 234.
Zutphen, Kasper von. 424.
Zwolle. 577.
Zwolle, Wilhelm v. 314. 381 f. 411. 413. 415-18. 449-52.
Zwynaerde i Flandern. 377. 380. 382 f.
Æxanes i Bamle. 28 f.
Ödangsvik (Öyangsvik?) i Slidre. 30. 64.
Ögseter (Öyset i Vinger Sogn?). 140.
Öi -, se Öy-.
Ölmandt, Hr. Lauritz. 650.
Ölver Asmundssön. 28 f.
Ölver (Ölve) Audunssön. 88.
[895 Navne-Register] 
Ördal (Ordal i Breum). 10.
Öresund. 513. 683. 687. 754. 756. 770.
Öresund i Sundal. 766 f.
Örum. 722 f.
Ösel. 435.
Öseter (Öyset i Vingers Sogn?) i Odalen. 139.
Östby i Rakkestad. 60.
Österagder. 85.
Österdalen. 739. 769.
Österrige, Huset. 311.
Östersund. 570.
Östersöen. 686.
Östersöiske Stæder. 770.
Östgaard i Ströms Sogn i Odalen. 139.
Öst-Moen i Mo Annex i Odalen. 139.
Östrup. 705. 707.
Övreberg i Stryn. 13. 91.
Öxnabro i Stryn. 13. 91.
Öyangen i Slidre. 30 f. 64.
Öyer Hered i Gudbrandsdalen. 76.
Öyesfjord i Nordfjord. 102.
Öyestad. 832.
Öygvandi (Eivind?). 7.
RETTELSER.
I anden Samling.
Side 597, Lin. 18 nedenfra: cdlietc. 1 læs: cdlix, hvorefter Dateringen bliver 21 Mai 1459 og Noten bortfalder.
Side 682: Brevet No. 1922 er nu (1891) i Nordiska Museet i Stockholm.
Side 811, Lin 14 ovenfra: 13 læs: 17. ­­­­­­
I tredie Samling.
Side 567, No. 785. Orig. findes nu i Nordiska Museet i Stockholm.
Side 711, No. 976. Orig. findes nu i Nordiska Museet i Stockholm.
Side 737, Lin. 14 nedenfra tilföies efter quingentesimo: iii, hvorefter Brevets Datering bliver 1503.
Side 770, Lin. 19 nedenfra domsbreffue . . læs: domsbreffuit.
Side 773, Lin. 18 nedenfra skal i det aabne Rum staa: Deses (sic).
Side 774, Lin. 2 nedenfra skal i det aabne Rum staa: *delale (dvs delane). ­­­­­­
I femte Samling.
Side 270, Lin. 17 ovenfra: uvis Dag 1395-1396 læs: 9 Mai 1396, idet afgifto /th/orsdagin bör forklares som Christi Himmelfartsdag, se Fritzner, Ordbog over Det gamle norske Sprog, I. S. 12. ­­­­­­
[896 Rettelser] 
I sjette Samling.
Side 788. Brevet No. 752 er nu (1891) i Nordiska Museet i Stockholm. ­­­­­­
I ottende Samling.
Side 640, Lin. 3 ovenfra: hun, hendes Mand og hendes Fader læs: hun og hendes Mand.
Side 646, No. 627. Orig. findes nu (1891) i Nordiska Museet i Stockholm. ­­­­­­
I tiende Samling.
Side 127, Lin. 1 ovenfra: [Hardanger?] læs: [Beitstaden].
Side 129, Lin. 2 ovenfra: thuege læs: thinge. ­­­­­­
I ellefte Samling.
Side 588, Lin. 8 ovenfra: Helsingborg læs: Helsingör. ­­­­­­
I tolvte Samling.
Side 27 og 28 skulle Brevene No. 34 og 35 bytte Plads.
Side 27, Lin. 5 ovenfra: 171/2 læs 10. ­­­­­­
I trettende Samling.
Side 4, Lin. 9 ovenfra: Fla læs: Fra.
Side 4, Lin. 20 ovenfra: og S. 6, Lin. 6 ovenfra bortfalder Henvisningen til Brevet af 1491, da dette har vist sig kun at være en slet Afskrift af Brevet No. 259 i tolvte Samling.
Side 15, Lin. 5 nedenfra: (Vestergötland) læs: (Vermeland).
Side 38, Lin. 8 ovenfra: To læs: Tre.
Side 493, Lin. 1 ovenfra: Adolph læs: Johan.
Side 493, Lin. 17 ovenfra: Ad læs: J v
Side 510, Lin. 10 nedenfra: Augsburg læs: Antwerpen.
Side 691, Lin. 1 nedenfra: Efter Grevens Feide tilföies: II.
Side 722, Lin. 12 nedenfra: f læs: i.
Side 797, Lin. 5 nedenfra: Tre læs: Fire.