Korpusfil: Diplomatarium Norvegicum, Samling 10, Christiania 1880

Digital corpus and dictionary of Norwegian Medieval Latin texts

Nasjonalbiblioteket 2019

Publiseres som del av digitalt tekstkorpus.

[1 aar1246] 
DIPLOMATARIUM NORVEGICUM.
Pave Innocentius IV tillader Minoriterordenens Ministre og Kustoder at anvende Excommunicationsstraf mod dem, der for sine Forseelsers Skyld ere udviste af eller af egen Drift have forladt Ordenen, uden efter erholdt Tilladelse at være indtraadt i en anden Orden, men alligevel prædike, höre Skriftemaal og undervise.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 294-95 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annal. Minor. III p. 462-63. Jfr. A. Potthast, Regesta pontif. Roman. II p. 1038.)
Pave Innocentius IV tillader Minoriterordenens General- og Provincialministre, for ikke at besvære Samvittighederne og for at undgaa en stadig Henvendelse til Pavestolen, selv eller ved Brödrene i sine Provinser at beskikke dygtige og gudfrygtige Mænd til at varetage Ordenens verdslige Anliggender og igjen, om det önskes, fjerne dem.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) S. 171-73 af en Afskr. fra Aar 1500. (Trykt i Waddings Annal. Minor. III p. 489-90, hvorfra Varianterne. Jfr. ogsaa Potthast, Regesta pontif. Roman. II p. 1066).
Pave Clemens IV stadfæster og udvider Minoriterordens Privilegier, navnlig med Hensyn til Generalministerens og Ordensprælaternes Virksomhed, Lectorer, Examen for prædikende Brödre, Gudstjeneste under Interdikt, Absolution, Exemption, Udtrædelse og Apostater, Dragt, Begravelse, Skriftemaal m. m.
Indtaget i Brev nedenfor af 10 Novbr. 1439 (Msscr. Barth. III (D) S. 207-22). (Trykt hos E. Pontoppidan, Annal. eccl. Dan. I p. 507-17 efter en Vidisse af Biskop Tyge i Ribe fra 1280 samt hos L. Cherubini, Magn. Bullar. Roman. I p. 137-40, hvorfra de Varianter meddeles, hvori begge Kilder stemme overens. Jfr. ogsaa Wadding, Annal. Minor. IV p. 477-82 og A. Potthast, Reg. pont. Roman. I p. 1560).
[12 aar1276] 
Biskop Thorgils af Stavanger bekjendtgjör, at han har oprettet et Hospital for fattige syge nær ved St. Peters Kirke, hvortil han i sit 15de Biskopsaar (1270-71) forelagde Kong Magnus og sit Kapitel Planen, og hvortil Kongen har skjænket den nævnte Kirke, og selv har Biskoppen nu med Chorsbrödrenes Samtykke lagt Jordegods og Grunde til dets Opretholdelse samt agter at opföre Bolig for en Prest og hans Tyende.
Efter en Afskr. fra 18de Aarhundrede (No. 24) bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Trykt i Thorkelins Dipl. Arnamagn. II p. 58-59 ved Aar 1270 og efter en nyere latinsk Oversættelse i Msscr. Barth. VI p. 909 hos Suhm, Hist. af Danm. X S. 1003-4 ved Aar 1272. - Jfr. ogsaa P. A. Munch, D. n. Folks Hist. V S. 676).
Th. med guds miskunn biscop i Stavangre sendir lærdom oc ulærdom verandom oc vidrkomandom ollum guds vinom oc sinom /th/eim sem /th/etta bref sia eda höyra q. g. oc s. En ver vilium ollum monnum kunnict gera at a eno xv. are rikis vars /th/a tedom ver varom herra M. kononge oc korsbrödrom varom ætlan vara /th/a sem nu mego fleire mænn sia at ver villdum gera lata almosohus nokor austr ved Petrskirkiu sem stadrenn atte /th/a akr at leggia /th/ar in /th/a fatöka mænn er syktist i bönom at bida /th/ar annat tveggia bot eda bana hælldr en /th/eir være borner siuker eda sarer eda nesta dauder garda i mædal sem adr var gort. Sva skylldim ver oc lata gera /th/ar sva morg hus sem prestr sa er /th/ar sæte mætte val lita vid oc /th/æir mænn sem honom /th/ionade. En var herra M. konongr lagdi /th/a til /th/eirra somu husa Petrs kirkiu odals kirkiu sina sem bref hans vattar. En ver logdom /th/ar til husanna >a /th/essar iarder, Aamot sva mykyt sem konongdomrenn atti i Jngiallz vager scattalausar vid konongdomenn sem bref vars herra Hakonar konongs vattar, Scialgsnæs allt /th/at er eigi a kirkian, Folldöyar öy halva, Oganæs allt, Vidarak i Sirudali, Solbiargir Saxland i Æikudale, scolo /th/essom iordum fylgia ij. konor . . . . . oc Ulvilldr frendkona var oc *"orom dotter hennar /th/a logdum ver enn hær til husanna vid rade oc sam>ykt korsbrödra vara akrenn tvæim vegium at gotunni sem austr gængr til bækkiarins /th/ar sem nu standa husinn a annan veg oc myrar engiu gardenn vid oc scog heimilan i Lysi heima ser til /th/arfvænda oc sva til husanar a iordum /th/eim er til liggia. /th/a logdum ver hær enn til ij. engiugarda annan /th/ann er ver köyptum af Einari dunnu en annan /th/ann er ver köyptum af Thomase Jonssyne, varo /th/æssare varre scipan sam>ykkiande oc radandi aller korsbröder varer Andres ærchidiaknn, Eirikr unge Bardarsun korsbroder. Jon blakollr korsbroder Eirikr mæistare. E. a Hylu, Arne kapalin oc aller adrer korsbrödr.
[13 aar1300] 
Tre Mænd paa Voss berette Nikolaus, Lagmand i Bergen, m. fl. Indholdet af de Vidnesbyrd, som aflagdes for dem af de af Erlend fremförte Vidner, og ifölge hvilke han og Arne Dik bleve forligte om Ingebjörgs Arv samt om Landskylden af de 21 Maanedmatsbol, som Erlend eiede i Vinsand paa Voss, og hvoraf han skulde oppebære fem Kyrlag af hvert andet og halvfemte af hvert andet.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Fragment, nu uden Segl. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 97-100 og 281, V No. 150 samt VIII No. 394).
Nikulase logmanne oc ollum o rum logretto monnum. sændr J. prestr a Vange. Samson Ormr kafle. q. g. oc sina [>at se y r kunnikt] at /th/ar varo ver j hia. er Ærlendr let bera vitni. toko /th/æir sua til bokar. Siugur r Skialgr . . . . . . . . . . . . varo /th/æir j hia. skilor e. >æira. oc handa bondum. Ærlenz. oc Arna dic. Oc varo /th/a taldr up a[rfr Ingibiargar] . . . . . . lanzskyldum /th/æim ollum. er honom sto o hæima. me an han bio a si an Erlendr æignad[ist Vinssand skall han luka hall]ft v kyrlag firir annat huært [mana bol en annat huært v. var /th/etta allsætte /th/æira me var[o rade um skulda] lykt. oc arf Ingibiargar. at huarge skildi agongur veita. um arf Ingibiargar v . . . . . . her soro /th/æir at fullan æi . Annan tima var i hia Arne oc Alfr son hans. oc Arne sor a . . . . . . . . . . hæilan penig. oc halfan. firir .j. mana amata boll oc xx. j Vinssande. oc Arne oc [Ar . . . . . . . . . [væittu] vi r gangu. at /th/a var loket hallft v ta. kyrlag i annat huert. manadamata bo[ll oc i annat huert manadamata] boll v. kyrlag. Oc her varo /th/æir jhia Gar e. oc Bardr baro her vm bokar vitnj [morghum fleirum godum] monnum hia verandum.
om Vinsand kiøbe breff.
Notis paa Titelbladet af den Bergenske Bispestols Kopibog om dens Paabegyndelse 27 Septbr. 1305 (ved Biskop Arne Sigurdssöns Embedstiltrædelse).
Efter Afskr. (med Arne Magnussens Hand) bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn.
Anno domini .m. ccc. quinto. quinto kal. Octobris hoc presens [registrum inchoatum est super variis] instrumentis et literis aliis conscribendis de mandato [domini Arnonis episcopi Bergensis et ad petiti]onem ipsius.
[14 aar1308] 
Biskop Arne af Bergen erklærer efter at have undersögt Sagen Arnfinn og Joron for rette Ægtefolk.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 362-63, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Jn nomine domini amen. Anno ejusdem millesimo ccc. o viij. o pridie Jdus Maij, apud ecclesiam de Naustdal, causa matrimonii inter Annfinnum virum ex parte una, et Joronno mulierem, coram nobis A[rnone] episcopo Bergensi ventilata, et super eadem lite contestata, juramentoque de veritate dicenda prestito a partibus predictis, et eisdem postmodum singillatim examinatis et sentenciam diffinitivam ferri petentibus, nos predictus episcopus, dei nomine invocato, de consilio sapientum, diffiniendo sentenciamus in hiis scriptis, verum et legittimum matrimonium esse inter predictos virum et mulierem.
Biskop Arne af Bergen erklærer efter forudgaaende Undersögelse Ægteskabet mellem Glum og Ragnhild for gyldigt.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 363, jfr. m. Apogr. Arn. Magn.
Jn nomine domini amen. Anno ejusdem millesimo ccc. o viij. o pridie Jdus Maij apud ecclesiam [de] Naustdal, causa matrimonii inter Glum virum ex parte una, et Ragnilldam mulierem, coram nobis A[rnone] episcopo Bergensi ventilata, et super eadem lite contestata, juramentoque de veritate dicenda prestito a partibus predictis, et eisdem postmodum singillatim examinatis, et sententiam diffinitivam ferri petentibus. Nos dictus episcopus, dei nomine invocato, de consilio sapientum, diffiniendo sentenciamus in hiis scriptis, verum et legittimum matrimonium esse inter predictos virum et mulierem.
Biskop Arne af Bergen meddeler Biskop Thord af Grönland Efterretning om Kong Eirik (Magnussöns) samt fem Norske Biskoppers Död i de sidst forlöbne Aar, beder ham betænke deres Sjæle og oversender Gaver til ham selv og Klostrene.
Efter Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barth. IV (E) S. 338-39. (Trykt i Suhms Hist. af Danm. XI S. 904-5 og i Grönlands hist. Mindesmærker, III S. 96).
Uirdulegom herra ok andleghom brö r sinum herra /TH/orde med gu/edd/s miskunn biskupi a Grönalande. sendir A[rne] med samre [15 aar1308] miskunn biskup j Biorgwin. q. g. ok sina bro orlega ælsku. Tidendi hafa med os til fallet bæ e stor ok /th/ung a /th/essom vetrom. huart /th/er hafe /th/au spurt eda æigi. vm frafall virdulex herra ok hof ingia herra Eiriks kunungs .j. Noreghe. er anda ezst .j. Biorgwin tuæim nattom eftir Seliu (manna) vaku. anno domini. m. o cc. o nonagesimo nono. So andadezst ok Öywin r biskup j Aslo a fior a are /th/ar eftir. ok Arne biskup j Stafangre. ok lidnu eigi fullu einu are /th/ar eftir anndadezst vir ulegr herra broder Narfue biskup .j. Biorgwin. ok herra /TH/ostæinn biskup j Hamre. sub anno domini m. o ccc. o quarto. Er artii minss herra Narfua biskups decimo. vij. o kalendas Nouembris. En nu j sumar anda ezst vir ulegr herra Erlendr biskup af Færæygium jdibus Junii. bi ium ver at /th/er minnizst /th/essarra hofdingia saler .j. y ru bönahalde. ok minnazst later adra menn. bæde lærda ok olær a. Sendu ver til ydar. so sem til vinar ok frenda. mæir minnilega en rika sending. eit skingr ok syrkot. ok kaprunn af lios b(l)aam lit. er skingret. syrkot. kaprun. fo rat med gram skinnum. ok kyrtil /th/ar til. af sama klæ e. bi ium ver. at /th/er firirliti /th/essa sending ei. /th/ui at annann tima skal >ar vm bætra /th/ægar gu vil. /th/a luti flæiri. sem ver sendum til klaustranna her. skal Olafr bonde y r j hendr fa. ok skipti eftir /th/ui sem han segir y r til. han skal ok fa y r af varre haulfu eit fat med vinberium. bidu ver. at /th/er riti til var kunnlega vm /th/a luti er y r taka ok kirkiu ydra. Göymi ydar gud. Scriptum Bergis. x. o kal. Julii. anno domini m. o ccc. o viii. o
Biskop Arne af Bergen overdrager sin Broder Audfinn Sigurdssön, der staar i Begreb med at reise til Kurien, der at udrette forskjellige Erinder for sig angaaende Bevilling af en vis Del af Tienden til hans Kirkes Istandsættelse, Overenskomst med en Tagtækker, Maler og Vinduesfabrikant, Dispensation for en Del uægtefödte, de eximeredes Opsætsighed m. m.
Efter Afskr. i Barth. IV (E), S. 315-16, jfr. m. Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Bergens Kalvskind, udg. af P. A. Munch, S. 131-32).
A[rno] dei gracia [episcopus Bergensis] dilecto fratri suo A[udfinno] Siguardi [salutem in domino]. Quod ad curiam accedas, non consulimus, propter viarum distanciam et expensas, nisi curia teneat se magis in vicino quam fuerat. Quod si accesseris illuc, Nicolaum Gysonis ex parte nostra salutes, et eidem de statu ecclesie nostre insinues, et eundem consulas, an impetrare possimus a papa pro reparatione fabrice medietatem vel aliam certam porcionem, ut sexaginta [16 aar1308] marchas sterlingorum ad annum, de quarta, ecclesiis per civitatem et dyocesin nostram debita, et quantum constabit, si hujusmodi petitio admittatur, et ad quantum tempus admitti posset, Jtem si gratiosa est curia in dispensacionibus illegittimorum, ita quod papa committeret nobis auctoritatem dispensandi cum personis ydoneis ad certum numerum, ut ad viginti vel triginta, vel plus vel minus, etiamsi essent filii sacerdotum. Provideas nobis de aliquo bono juvene perito in arte tectoria, videlicet qui bene sciat ordinare petras tenues ad tectum alicujus domus, qui etiam industriam habeat levandi ipsas petras de monte, et si esset aptus ad plura, placeret nobis, ut ad picturam et ad fenestras vitreas faciendas, tamen antequam mittatis eum ad nos, insinues nobis prius, quam carum aut difficilem se faciat. Jtem si exempti, ut Predicatores, detinentes porcionem canonicam ecclesiis parochialibus debitam, vel alias excedentes fines priuilegiorum suorum, possint coherceri per ordinarios locorum, per censuram ecclesiasticam, et si contempserint censuram, utrum possint capi et detineri per ordinarios. si facilius poteris habere ab aliquo cardinali dispensationem predictam, placet nobis. Super cohercendis exemptis consulas curiam. mittimus tibi unam membranam ad faciendum tibi procuratorium ad negocia in curia. Nicolao Gysonis solvas pro salario suo sicut poteris concordare. si curia est graciosa, non differas accedere, et ista impetrare que diximus, ad expensas habebis decem libras sterlingorum missas tibi per nos, jtem totum quod Siguercus habet ecclesie, et si accesseris ad curiam, nichil emas ad opus ecclesie, sed sit tibi pro expensis. Et si tu fueris occupatus, vadat Iuarus, et ei committas membranam secure, vale, salutes dominos .J. et .J. ex parte nostra.
Bevidnelse om at en Udlænding i Bergen har modtaget Varer af Biskop ( Arne ?) sammesteds til en Værdi af 100 Pund Sterling, hvilken Sum han lover at udbetale uden Indvendinger eller Afdrag inden 7 Dage efter Paakrav i sit Hjem af Biskoppens Fuldmægtig.
Efter Afskr. m. Arne Magnussens Haand bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn.
Universis etc. Noverit universitas vestra, quod J. etc. in nostra presentia constitutus, sponte confitebatur et recognovit, se teneri et obligatum esse reverendo in Christo patri etc. in quinquaginta sive in alia equipollenti summa bone monete in F. currentis, quam creditores [17 aar1310] dicti domini etc. ita libenter secundum quod bonos sterlingos, sine diminutione aliqua, duxerint acceptandam. pro quibus .c. supradictus dominus. .E. sibi solvit et integre liberavit aput civitatem Ber-gensem mercimonia diversi generis bona et sufficientia pro tanto pretio, qualia duxit eligenda et acceptanda pro rationabili foro. de quibus se vocavit bene paccatum; et ita plene se confitebatur habuisse et integraliter recepisse. Quas quidem .c. libras sterlingorum pro se et suis heredibus, bona fide, et per solempnem stipulationem promisit solvere, reddere et numerare, memorati .E. nuncio sive procuratori, has literas deferenti et ostendenti aput M. in domo sua infra vii. dies proximos, postquam lator presentium has literas ibidem ostenderit, sine ulteriori dilatione. Ad quam etiam pecunie solutionem loco et termino supradictis fideliter et sine dolo faciendam et complendam obligavit se et heredes suos, bona sua et heredum suorum, omnia et singula, habita et habenda, ubicumque et sub cujuscumque districtu aut potestate fuerint inventa, ita videlicet, quod per quemcunque, qui presentes literas exhibuerit, omnia bona sua et heredum suorum supradicta arrestari, capi, vendi, detineri, possint et alienari, sine strepitu judiciali; reclamatione sua vel heredum suorum, sive cujuscumque alterius persone, cujuscumque conditionis existat, non obstante; quousque plene et integraliter de bonis suis vel heredum suorum, c. l. sterlingorum procurator sive nuncius domini E. habuerit et integre receperit, una cum dampnis, expensis et interesse, quod vel quas predictus dominus .E. vel presentium exhibitor fecerint vel incurrerint, occasione dicte summe pecunie, in toto vel in parte supradictis loco et termino non solute. Jnsuper etiam sciendum, quod de premissis dampnis, expensis et interesse, procuratori sive nuncio prefati domini .E. credetur per simplex verbum, sine sacramento vel alterius onere probationis, et absque omni strepitu judiciorum. Renunciavit etiam in premissis et quolibet premissorum, pro se ipso et suis heredibus expresse et in perpetuum, ex-ceptioni non traditorum, non receptorum mercimoniorum premissorum. Renunciavit etiam pro se et heredibus suis, periculo maris et omni alii periculo, quod sibi possit contingere in deferendo dicta mercimonia, ac omnibus aliis exceptionibus quibuscumque, privilegio fori, supponendo se jurisdictioni cujuscumque judicis ecclesiastici vel civilis, ubicumque se duxerit transferendum, ac omnibus et singulis privilegiis, crucisignatis indultis vel indulgendis, ac omnibus literis a curia Romana vel quacumque alia curia impetratis sive impetrandis, cujuscumque tenoris vel virtutis exsistant, ac omni inhibitioni cujuscumque principis, omni consuetudini et statuto, omnique exceptioni juris canonici vel civilis, [18 aar1310] generalis et specialis, necnon omnibus et singulis adminiculis, que sibi et heredibus suis quoquomodo prodesse possint in premissis, vel aliquo premissorum, et dicto domino E. Bergensi siue presentium exhibitori obesse possent aliqualiter vel nocere. Jn cujus rei (etc.)
Robert Eysteinssön(?), Provst paa Gerpen, kundgjör, at han med Biskoppens Tilladelse og med Samtykke af Sira Eilif paa Rygin samt Bönderne i Hiterdal mageskiftede 41/2 Löbs Land i Sæm til Thorgrim Bonde paa Sæm mod 41/2 Löbs Land i Hollin sammesteds efter dennes Begjæring.
Efter senere Afskr. p. Perg. (med Efterligning af 14de Aarhundredes Skrift) i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. (Se Biskop Eysteins Jordebog (den röde Bog) S. 5 og Dipl. Norv. I No. 152.)
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea eder höyra sender Roberter Öystinson p(ro)faster a Gerpini q. g. ok sina kvnikt gerande at /TH/orgrimer bonde a Seme bedizst af mer at han mætte naa lausn a >i halfuu fimta laups lande sem Ryghiner k(ir)kia ate j Seme ok baudh j mot halft fimta laups land i /th/eiri iord er Hollyni hetir ok liggir i Heitterdale ok sakar /th/es at aller /th/eir godir men böndr af Heitterdale sem hia mer varo stadder j /th/eim tima sem /TH/orgrimr beidizs >essa skattis (dvs skiptis) sannado /th/at fulko(m)li(g)a at k(ir)kian a Ryginhini var egii mishaldin i /th/esso skiffti at henne var sua hagfelt i halft fimta laups land i Holyini sem i Semee at /th/ær iardir badar ero iamgoda tiil eygnar ok legvbvrdar ok sua al forns sans kups /th/i let *let ader nemdom "orgrimir /th/etta skipti til fullnadar ok alls afred(i)s met sam>(y)ct sira Ellvir sem /th/a ate Ryina k(ir)kiu(n)a ok mar(gr)a godra manna boanda af Heittradale medr biskups loue j Oslo ok til sannade fec (ec) hanum >etta mit bref er gort var a prest *garenden a Ryinia j Ruinia (sokn) lavard(ag)hen firir conversionis sancti Pa(u)li anno domini m o ccc o x (et?) qui(n)to /th/emma godom hiavera(n)dom Fingard a Ylini Halgrimi Peterssuni /TH/ostollue a Selvger(de) Herbra(n)dir a Grene Arvider a Medaase.
[19 aar1320] 
Kong Magnus (Haakonssön), der ikke formedelst de Apostelkirken i Bergen tilstaaede Privilegier önsker at unddrage Biskoppen eller Kapitelet sammesteds noget af den Lydighed og Ærbödighed, som skyldes dem, forpligter sig og sine Efterfölgere til först at præsentere dem den Person, til hvem Provstiet önskes overdraget, og som, efter at have aflagt Ed og være bleven indsat, tilligemed sine Chorsbrödre skal vise Biskoppen den skyldige Ærbödighed.
Efter Msscr. Barth. IV (E) S. 369-70, jfr. m. Afskr. fra 18de Aarhundrede (No. 36) bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Trykt i Thorkelins Dipl. Arn. Magn. II p. 85-86 ved Aar 1278. - Jfr. ogsaa Dipl. Norv. VII No. 85-92 og P. A. Munch, D. n. Folks Hist. VII S. 19 ff.)
Magnus dei gratia rex Norvegie.
Non est dignum, nec nostre intencionis extitit, ut per privilegia, concessa ecclesie apostolorum et preposito, subtrahatur reverentia debita episcopo et capitulo ecclesie cathedralis, sed volumus eisdem hanc reverenciam exhibere, quod personam, cui nos vel successores nostri dictam preposituram pro tempore duxerimus concedendam, eidem episcopo presentemus, quam, a nobis ipsi episcopo presentatam, ab ea prestito juramento canonico, quod suum officium laudabiliter exequatur, et proinde quod ei incumbit ex officio peraget et perfecte, ipsam recipiet ad eandem, et in ipsa instituat, facta sibi obedientia manuali. Qui prepositus, cum sic fuerit institutus, alias personas, quas ad prebendas alias ipsi preposito pro tempore duxerimus presentandas, prestito ab eis tali canonico, quale canonicum episcopo prestitit iuramentum, recipiat et receptas instituat in eisdem. Qui canonici, cum sic fuerint instituti, omnes, tam prepositus quam alii, ipsi episcopo obedienciam, reverenciam et honorificentiam omnem exhibeant, sicut decet, ejus observent salubria monita et mandata, et correccionem ipsius pacienter sustineant, si pena decente eos corrigat in delictis, cum jure dyocesani ipsi episcopo, sicut ceteri sue dyocesis clerici, sint subjecti, et sit pro eis idem episcopus redditurus in districti examinis iudicio racionem.
Kong Magnus skjænker Merkesmanden Hr. Paal Erikssön for tro Tjeneste en Löbs Skyld i Vandet Olsjö i Valders (Aurdal).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 229).
Magnus med gudrs miskun Noregs Swyia ok Gota konungr, sendir allum mannum /th/æim sæm /th/etta bref sea e a høyra q. g. ok sina, [20 aar1320] ver vilium at /th/er vitir at saker hollrar /th/ionostu er ver hafum røynt af herra Pale Eriks syni merkismanne varom /th/a hafum ver gefuit honum till æfuenlegrar eignar ok hans erfuingium eftir han laups skyl er ver attom j vatne /th/ui er Olseor hæitir ok liggr .a. Valldrese /th/ui firirbiodom ver huærium manne /th/enna varn goduilia at hindra, e a talma firir honum e a hans erfuingium .j. nokorum lutt. Nema sa er /th/at gerir, vili sæta vare obli u, var /th/etta bref gort .j. Hesenesøyium, manadagen nesta eftir Olafs vaku dagh hin sidara .a. fyrsta are rikis vars ok insiglat oss sealfum hiauerandom, Hakon notarius rita e.
bref vm vatnet a Ollsio. - Jone a Nese detur.
En Del Mænd kundgjöre, at Thorleif kjöbte Brudvik(?) i Hammers Sogn af Eirik, dog med Ret for den sidstnævnte og hans Fader til at gjenlöse samme.
Efter Orig. p. Perg. (Fragm.) i norske Rigsarkiv. Seglene mangle.
Ollum monnum [>eim sem /th/et]ta bref sia æda höyra [senda] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Giönarbion . . . . . . . . . . . . . . [Bi]rgirs son q. g. ok si[na kunnikt gerande at mier varum j] /th/ia er /TH/orl[eifer a . . . . . d]alenom köpti af Eriki . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [er Brudavik] heitir j Hamars kirkiu sonkz firir .xiii. merker j rug ok . . . . . . . . . . . . ok lansskyld af [tak]a. vil ok Eiriker eder fader hans fyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . ok skolo /th/eir sæghia /TH/orleifi firir um haustit er /th/eir uilia apter [löysa iordena kendomsz mier ok at mier] höyrdom vidergangu Eiriks at han hafde /th/a hu[ern pening vpboret] . . . . . . . . j Berguin. ok til sansz vitnisburdar her um settom mie[r vor incigle firir /th/etta bref er gort var j Berguin(?) a] . . . . deghi .a .vi. are rikis uars vurdilegs herra Magnusa[r med guds miskun Noregs Suia ok Gota konungs.]
Brudavig bref.
To Mænd kundgjöre, at Thorgeir fremförte 12 Mænds samstemmende Vidnesbyrd angaaende Hjemrasten til Gaarden Gaulsvik i Flaa Sogn i Hallingdal.
Efter 2 Lagrettemænds Vidisse p. Perg., dat. Gulsvik 14 Oktbr. 1622, jfr. m. Afskr. i en Underretsdom af 3 Juli 1627 og en Lagthingsdom af 21 Septbr. 1711, alle paa Gaarden Gulsvik i Flaa. [21 aar1325] 
Ollum mannum them som thetta breff sea eda (høra) senda Sigurdar Halluardssenn Peter Greipssenn q. g. ok sina. yder uilum mid kunnickt gera ad mid komum till Gaulsuiker a thosdagenn nesta eptar weternætten a vij are rickis werdeligs herra Magnus konge. Let Torgier bera witne for ok tok sua till bok Erik a Ringunes ad sammeleidt (samfleyt?) varo their Gunnar Lifarssenn, Assle (a) Rudi, Tronder a Gapatiorn, Jonn (a) Wæ, Juar Ældridarssenn, Gulbrander (a) Gaulsuik, Thorkell a Thrumelde, Tholleff Haffarssenn, Arne a Orgunuik, Guttormer a Wekakre, Birgir Jarundessen ad hiemrast till Gaulsuiker ligger neder till Medallnes ok up i Lutanda ok sua i Kleiuena oc sua norden Skyruiig (Skyrung?) ok i beken neden Kupseng ok up a Anduerdunna austen at vatnino ok i beken for neden Kleiuana then nesta som ther rinnar. Enn Gudulff a Weikakre tok sua till bok, a(d) thar var hann j hia ok hørdum a ad thesser fornembder men baro thessa uitnego till Gaulsuik som nu ero upotalder ok grannde (dvs gramde) gud at ser Erik a Ringunes ok Gudulff, at thesser widnisbiurdt war sandt, ok sua war ok steffnt ollum Gaulsuik vam (dvs mannum) at lyda thessom witna, ok skilricke man Hakone eigi thui at han war æcki heimma. Varo ther um fult bok witne Audune Alfssenn ok Torkell Haluardssenn vm thesse steffno. ok till sant witnisburder setiom mid okkar jnsiglj for thetta breff giort war a Flagom are ok tima er for seger.
[22 aar1325] 
Biskop Audfinn af Bergen undskylder sin lange Taushed ligeoverfor Hertuginde Ingeborg af Sverige med sin Fraværelse fra Byen den störste Del af Aaret i sin Kirkes Anliggender og forsikrer om sin Beredvillighed til at bistaa hende og hendes Sön Kong Magnus.
Efter Afskr. med Arne Magnussens Haand bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Jfr. fölgende No.)
Nobilissime domine sue, domine Jngiburgi dei gratia ducisse Swecie. A(udfinnus) ejusdem gratia episcopus Bergensis, se ipsum cum recommendatione omnis reverentie et honoris. vestre dominationi honorande supplicamus, quatinus ignoscatis nobis, quod usque in presens aliqua vobis non scripsimus; quoniam pro maiori parte anni istius, extra civitatem Bergensem fuimus, diversis ecclesie negotiis occupati, dyocesin nostram visitando. Deo enim constat, quod domino nostro regi, vestro carissimo filio, et vobis, astabimus in sano consilio, quod vestre excellentie cedat ad incrementum omnis honorificentie et profectus. demandetis michi secure, que placent, tanquam vestro clerico speciali. [quia vobis recognoscimus esse obligati naturaliter ad omne bonum exsequendum. Valeat et vigeat vestra [excellentia excellens dominatio per tempora longiora.
Hertuginde Ingeborg af Sverige, Hertug Eriks Enke, besvarer venlig Biskop Audfinns Undskyldningsbrev, bevidner sin Tillid til hans Hengivenhed og beretter ham Kong Magnus´s og hans hele Omgivelses Velbefindende.
Efter Afskr. med Arne Magnussens Haand bl. Apogr. Arn. Magn. (Jfr. foreg. No.).
Venerabili patri sibi in Christo karissimo, domino Audfinno dei gratia episcopo Bergensi, Ingiburgis eadem gratia ducissa Sueorum, relicta domini ducis Erici, quitquid ei beneplaciti, reverentie poterit et honoris, cum salute. Significantes vobis de littera vestra nobis commissa, ac de insinuatione status vestri prosperi, multipliciter nos gaudere. Non modicum in admirationem rapimur, qualiter litteras vestre paternitatis nobis duxistis vestram excusationem super re minima, humiliter pretendentes vestram dilectionem; in qua plene confidimus, non solum ab omni nota alicujus displicentie vel offense reddimus excusatam, verum etiam gratanti animo ac desiderabili amicabiliter amplectentes, in nostram gratiam recolligimus et favorem. Noveritis idcirco, quod erga filium [23 aar1325] nostrum karissimum, dominum regem Swecie et Noruegie, ac nos, filiam nostram, familiamque nostram cuncta sunt prospera atque salva; quod de vobis audire cupimus viceversa. Novit deus precipue, quia ad omnia vestra beneplacita et mandata nos semper habebitis benivolam et paratam. Jn Christo valeat vestra paternitas reverenda. Scriptum in Novo Castro vigilia beati Thome apostoli. Nobis super vestris beneplacitis secure demandantes.
Gunnar, (Prædikebrödrenes) Lector i Oslo, beder ydmygt Dr. Paal Baardssön om ei at behandle hans Ordensbrödre i Bergen med saa haarde Hænder, som Rygtet beretter, omtaler Hertuginde ( Ingeborgs) formodede Velvillie mod Dr. Paal og takker for hans Venlighed mod Brevskriverens Broder.
Efter Afskr. m. Arne Magnussens egen Haand bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Jfr. fölg. No.).
Lector Asloensis Paulo Bardonis, ut non reddat se gravem fratribus sui ordinis Bergis.
Reverendo viro magistro Paulo doctori venerabili suus frater Gunnarus solo nomine lector Asloensis, sed re peregrinus Hallandensis, per omnia reverentiam et honorem. Honestatis vestre curialitates, tam benigniter quam frequenter impense pauperi, requirunt, saltem a paupere sinceritatis humilis dignas grates, quas dignationi vestre duxi in Christo merito referendas. Jntellexi, quamvis perfunctorie, quod contra fratres nostros Bergis, sine causa, salvo meliorum judicio, manus vestre peritie redditis nimis graves. Domine et magister mi reverende, cum reverentia supplico, et nichilominus affectuosa benivolentia consulo, quod in operibus, potissimum spiritualibus, misericordiarum expendatis concessa vobis desuper munera gratiarum, quod luce clarius constat non fieri, jura pauperum per aliquam animositatem impugnando, de quo absit me vos notare, sed tuendo benigniter ac svaviter consolando. Non sum tam petulans quod hec scribam, tamquam habundantioris in vobis sapientie ac scientie informativa, sed supponit, immo scit mea paupercula sagaciolitas, quod sincere simplicitatis ad melius non contempnitis inductiva. Domina mea ducissa, percepta erga se in plurimis honestate vestra, vos, procul dubio, quam plurimum habet cordi. Ego etiam pauper vester, deo teste, vestro honori in nullo deficiam, juxta posse. Spero etiam in oculis vestris inventam gratiam, erga me in posterum duraturam. Quam quia germano meo, ut scripsit, virtuosius [24 aar1326] impenditis, pro eo ex corde regratior, sicuti pro me ipso. vestra, quam cordialiter diligo, excellentia semper in Jesu Christo valeat, ac incrementum continuum in ipso recipiat, ac suo apro per omnia precipiat atque mandet.
Paal Baardssön fralægger sig i Brev til Broder Gunnar, Prior i Oslo, de ham tillagte Beskyldninger for Haardhed mod dennes Ordensbrödre i Bergen, hvilke han tvertimod helst vil beskytte mod fremmede, naar de ikke selv foranledige ham til en modsat Fremgangsmaade; et vedlagt Brev til Tyge Djekn, Kannik i Lyon (Lund?) bedes besörget.
Efter Afskr. m. Arne Magnussens egen Haand bl. Apogr. Arn. Magn. (Jfr. foregaaende No.).
Rescriptio Pauli Bardonis excusans se.
Religioso viro et honesto, fratri Gunnaro, priori Osloensi, Paulus Bardonis statum hilarem et in patriam reditum salutarem. Pro literis ac vestris salutaribus monitis, que ex eo fonte proprio, cui non communicat alienus statuisse conuicio vestre dilectioni cum condigne retributionis affectu impendende gratulor in immensum. Sane intellexisse, quamvis perfictorie, vos scripsistis me, ut vestri alloquii scemate utar, mee peritie manus contra confratres vestros Bergis reddere nimis graves, munera gratiarum michi immerito desuper data, in usus expendentem indebitos, jura pauperum, quadam animositate impugnando. Ecce in celo testis meus, quod cum hiis omnibus pacem habere desiderans, et maxime ad domesticos fidei, nichil horum fecerim, que isti malitiose adversum me componunt. Sed quidam, dum suis iniquitatibus, non dico resistitur, sed non favetur, ad solite malignitatis asilum fugientes, ceteros, quorum prosperitatem sibi adversam, et adversionem prosperam judicant, in aliena paupertate divitias, et in alienis divitiis suam paupertatem mentientes, venenate detractionis dentibus non desinunt lacerare; ut quos a proborum actuum perpetratione, deo sibi resistente, deicere non valent, opiniones eorum falsas ad presens simulando, aliene fame sinceritatem detractionis nube conentur obumbrare. Sed certe ipsi sui laboris condigna reportant premia, invidie scilicet, qua nichil iustius famulos proprii auctoris consumptivos, qui dum alios detractionis latratibus vexant, sui possessoris animum intestino morsu profundius inquietant. Nichil igitur premissorum de me vestra michi iam dudum pro [25 aar1326] bata dilectio venerit suspicari, vel etiam relatum exaudire. Non enim tante nequitie sunt extorres, qui ad talia percipienda aures gerunt prurientes. Quod si feceritis, (de cuius tamen contrario me gero certum) dicam cum omonomo meo: gloria nostra hec est, testimonium conscientie nostre, non curans quid os loquentium iniqua loquatur, dum tamen a veritatis tramite non recedam. Quare consulatis fratribus vestris, ut suis terminis, quos ipsis per apostolicum vetatur transgredi, sint contenti, et me, cum aliis, non modo eorum jurium impugnatores, ut asserunt, sed defensores et amicos invenient speciales. Esset enim quasi monstruosum, ut alienigenas beneficiis et favoribus, quibus possem, prosequerer, et compatriotas ejusdem professionis haberem in odio, si eorum demerita me ad hoc non urgerent. Cedulam huic alligatam optarem per vos dirigi domino Tuconi dicto Diekn, canonico Lugdunensi, qui erat familiarissimus quondam domino Lugdunensi, huius, qui nunc est, decessori. Jn domino vivite.
Tre Mænd kundgjöre, at Thorkel Buessön i Gyresvik og Ingebjörg Rofsdatter, der begge vare over 80 Aar gamle, efter deres egen Erindring og deres Fædres Udsagn aflagde Vidnesbyrd om Skovdelet mellem Laukhammer og Heslelid, ifölge hvilket Kirken paa Onarheim eiede to Trediedele og Halsne Kloster en Trediedel i Indreteigen, hvoraf derfor Kirkens Ombudsmand pleiede at sælge Ved til Gildesbrödrene paa Onarheim til Brygning.
Efter Afskr. med Arnes egen Haand bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn.
Dæilubref me al Haulsnu ok Onarhæims.
Allum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea æ a höyra gu s vinum ok sinum. senda Thorer Thorkælsson .a. Onarhæimi. Arne Jorundarson ok Æinar Halluardzson q. g. ok sina. Y r see kunnict. at .a. >i are er li it var fra bur artij vaars herra Iesu Christi /th/ushundrat vetra .ccc. xx. ok seau vetr. daghen nærsta firir Jacobsuoku æftan vm sumaret .j. maalstofonne .j. biscupsgar e .j. Biorghwinn. varom ver hia ok höyr um .a. ord /th/æira Thorkæls j. Gyrissuik ok Jngibiarghar Rofsdottor. at /th/au jaatta o ok fæsto /th/an vitnisbur sem her fylghir. vm skoghaskipti me al Laukhamra ok Heslili ar. fyrst at ne an or aanne >æiri hinni nör re vi Heslilidar lending hina vestri kömr skiptit. ok so vpp .j. Birkiuatn. ok /th/a an .j. Snögga hæi i nor anuær a. ok so >a an austr .j. Timbrdala .j. fossenn /th/an bratta. ok si an ofan .j. seo. eftir /th/ui sem haghagar r ber vitni millim Skorpu ok Laukhamra. Ero >au at alldre Thorkæll ok Jngibiorgh bætr en lxxx vetra huart /th/æira. [26 aar1326] gætte ok Jngibiorgh optlegha .j. Heslilij . /th/a er hon sag e at Laukhamars menn mæina o henne iamfnan at reka bu siit su r ifir a rnemfda. aa. hina nör re. A. ok iamfnan aatt hefir. kirkian .a. Onarhæimi. sem /th/au seghia ok bioda vndir æi siin tua luti .j. Inrum tæighum. en Halsnu munkar /th/ri iung. Seghir ok Jngibiorgh at er fader hennar Rofr biuggi .a. Laukhamre .xx. vetr. foro tuæir menn af ne ra Laukhamre .j. natskogh. en æin af öfra Laukhamre .j. fyrnæmfdan tæigh. læggr ok Thorkæll /th/at til vitnisbur ar. at gilldar .a. Onarhæimi köyptu optlegha vi til hæitna af vmbo/edd/s monnum kirkiunnar .a. Onarhæimi. Bu u /th/au /th/enna vitnisburd. æi at æins eftir sinni vitænd. vttan jamuæl eftir frasoghn fæ ra sinna. Var fa er Thorkæls val attrö r er han andadezst. en fa er Jngibiarghar bætr en. lxx. vetra. Varo her hia Jon Jostæinsson. ok Thorlæifr Halkælsson er sin jnnzsighli sættu firir /th/etta bref me varom jnnsighlum. er gort var .j. Biorghwinn deghi ok are sem fyr seghir.
Biskop Audfinn af Bergen kundgjör, at han efter den i Bergen om Sommeren vedtagne Udsættelse hörte de Prov, som fra begge Sider fremförtes om Teigeskiftet i Skoven paa Skorpöy, der fra Onarheims Kirkes Side paastodes at ligge til övre og nedre Laukhammer, men som Halsne Kloster vilde vindicere for Heslelid; af disse syntes Vidnerne til Fordel for Kirken mest overbevisende og bleve derfor tagne i Ed, dog med Forbehold af Abbedens og Konventets Ret til at omstöde disse Vidnesbyrd, om de kunde, hvorefter begge Parter enedes om at lade sine Vidner atter befare Aastederne.
Efter Afskr. m. Arnes egen Haand bl. Apogr. Arn. Magn.
Allum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea æ r höyra. gu s vinum ok sinum. sendir Audfinnr me gu/edd/s miskunn biscup .j. Biorghwinn. q. g. ok sina. Y r se kunnict. at .a. /th/i are er li it var far bur ar tii vaars herra Iesu Christi /th/ushundrat vetra .ccc. xx ok seau vetr .a. allra hæilaghra mösso dagh. komom ver til Haulsnu. at gera vaart embetti. dualdumzst ver /th/ar tua dagha. ok a /th/ri ia deghi /th/ar eftir tokom ver prof vm tæigha skipti me al æighna klaustrsens .j. Haulsnu af æinni halfo. ok kirkiunnar .a. Onarhæimi af annare. vm skogh /th/an sem liggr .j. Skorpuöy. til Laukhamra öfra ok ne ra. so sem vmbo smenn Onarhæims kirkiu te o oss. en til Heslilii ar. sem Haulsnu brö r seghia. eftir /th/ui sem .j. Biorghwinn .j. sumar var endeleghr [daghr] til skipa r ok tekin af oss. sam>ykkiande bro or Æiriki af klaustrsens [27 aar1327] ueghna .j. hiauero herra Pals cannzelers. Komo /th/a fram firir oss .j. Haulsnu .a. anæmfndan dagh. vitni kirkiunnar .a. Onarhæimi. Thorbiorn Sighur ar son. Thorkæll .j. Gyrissuik ok Jngibiorgh Rofsdotter. en af klaustrsens veghna læiddi fram herra abote vitni er hæita Oghmundr .j. Hughl. Græipr a Laukhamre. ok Jngibiorgh bakstrkona klaustrsens. profa om ver si an ok sko a om inuir ulegha soghn /th/æira ok vitnisbur .j. hiauero herra abota ok conuentonar .j. Haulsnu. Sighur ar Gautssonar ok marghra annarra go ra manna. ok af /th/ui at oss syndizst vitni kirkiunnar .a. Onarhæimi skilrikare. saker siinnar saghnar ok vitenda ok fæ ra siinna saghnar. ok saker alldrs ok græinileghs flutnings. vppföstress ok forælldriss. hælldr en klaustrsens vitni. er fæ ra siinna soghn at æins ok oskylldra manna vildi seghia. /th/a tokom ver vitni kirkiunnar .a. Onarhæimi. sem fyr næmfnazst. me suornom bokar æi i. so /th/o. at hæilt see herra abota ok brö rom hans .j. Haulsnu at rinda >æim vitnisbur si ar mæir. ef /th/æir megho. me loghleghom motekastum. kraf e eftir /th/etta prestren .a. Onarhæimi. er sira Erlendr hæitir. oss at gera ser reett ok kirkiunni .a. Onarhæimi. /th/a sem fyrr. vm a rnæmfnda skoghartæigha. Sam>yktu si an herra abote ok sira Erlendr. at huartuæggia vitnin skilldu fara til /th/æira endamærkia. er huarer tuæggia villdu .j. vitna. eftir sem framfær /th/æira man tea sik si armæir er til /th/ærs varo sender me vitnunum af veghna kirkiunnar .a. Onarhæimi. Ok til sannz vitnisbur ar sættum ver vaart jnnzsighli firir /th/etta bref er gort var .j. Haulsnu. deghi ok are sem fyr seghir.
To Mænd kundgjöre, at de hörte Thore (Thorkelssön) paa Onarheim spörge Greip paa Laukhammer om Aftenen, efter at denne havde vidnet om Teigeskiftet mellem Laukhammer og Heslelid, hvorfor han, som ikke vidste mere derom end saa mange andre, og som var Onarheims Kirkes Leilænding, havde vidnet til dens Skade, hvortil Greip svarede, at han dertil var nödt og drevet af Munkene i Halsne og Abbedens Svende, hvorfor hans Vidnesbyrd, der stöttede sig til et Udsagn af Stein paa Skore, ingen Betydning havde.
Efter Afskr. med Arnes egen Haand bl. Apogr. Arn. Magn.
Allum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea æ r höyra. senda Sighur r Gautsson ok Baar r .a. Auklande q. g. ok sina. y r se kunnict. at ver höyr um .a. vi raatto /th/æira /TH/ores .a. Onarhæimi ok Græips a Laukhamre. .j. stofonne /th/ar. vm kuælldet si an eftir /th/an dagh sem han hafde boret vitni vm tæigha skipti millim Laukhamra ok Hesli [28 aar1327] li ar. Spur i Thorer Græip. hui han bar /th/at vitni vm tæigha skiptit. mote kirkiunni .a. Onarhæimi. saker /th/ærs at /th/u hefir hennar lanndzsete lenge veret. ok saker litils aldrs er /th/u hefir. er /th/er /th/at ekki kunnighare en morghum a rum go om monnum. er myklu mæira alldr hafa. Suara e /th/a Græipr Thore. at æi hef i han suoret /th/an æi . ef æi hef i munkanner .j. Haulsnu. ok abotans suæinar nöyt han ok nit til. ok kallat honom .j. skom. ef han hef i æi suoret ok boret. Suara e ok Græipr. at /th/o at ek hafe nokkot suoret .j. dagh /th/ar vm. /th/a hefir /th/at ækki /th/y a. ok til æinzskiss er /th/at. en huat sem ek hefir suoret. suare >æir er mik niddo til. Sag e han æi *sokn fo ur sins ne sina vittend vm fyrsag a tæigha. vttan soghn Stæins j Skorom. gek ok Græipr vi . at enge gek /th/au endamærki firir honom j fyrsog um tæighum. fyr en >a gæk han eftir soghn Stæins .j. Skorom. Ok til sannz etc. er gort var .a. mi uikudaghen nærsta eftir allra hæilaghra mösso .a. Laukhamre ne ra Anno domini .m. o ccc. o xxvij. o
Tre Mænd kundgjöre, at de efter Befaling af Biskop Audfinn af Bergen paa Onarheims Kirkes Vegne undersögte Skovdelet mellem Laukhammer og Heslelid efter de Prov, som vare aflagte i Halsne Kloster for Biskoppen af 3 Vidner, og fandt dette at være det ligeste og retteste Dele, hvorimod det andet omprovede Dele syntes dem at gjöre en Böining paa en halv Fjerding.
Efter Afskr. med Arnes egen Haand bl. Apogr. Arn. Magn.
Allum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea æ r höyra. senda Sighur r Gauts son. Thorer Thorkæls son. ok Baar r .a. Auklande. q. g. ok sina. Y r see kunnict. at a /th/ui are er li it var fra bur artiid vaars herra Iesu Christi /th/ushundrat vetra .ccc. xx ok seau vetr. a. mi uikudaghen nærsta eftir allra hæilaghra mösso. forom ver eftir bo e vars vir uleghs herra Au finz me gu/edd/s miskunn biscup .j. Biorghwinn af Haulsnu nor r .j. Flakkauagh .j. Skorpuöy. af veghna kirkiunnar. a. Onarhæimi. at sko a ok profa skoghar skifti. millim Laukhamra ok Heslilii ar. eftir /th/ui sem /th/au baro vitni vm me suornom bokar æi i. firir herra biscupi a rnæmfndom. j. Haulsnu. Thorbiorn Sighur arson. Thorkæll Buason. ok Jngibiorgh Rofs dotter .j. hiauero herra Arnaldar abota .j. Haulsnu ok allrar conuentonnar. er *var a et annan uegh malet vm skiptit. Komo me oss til /th/æira samra endamærkia .j. aana >a nör re vi Heslili ar naust. nor an at Inrum tæighum .j. Skorpuöy. af veghna herra abota fyrsag s. bro er Biarne. bro er Jon Crispus. [29 aar1327] bro er Jsakr. ok /th/æir brö r Erlingr .a. Biallande. Rofr ok Simun Botolfssynir. gengom ver vpp fra /th/æiri .a. ok sira Eindri i Petrsson me . bro er Jsakr ok Botolfs synir fyrnæmfndir vpp .j. Birkiuatn. Syndizst oss. er til varom kalla er af kirkiunnar veghna .a. Onarhæimi. at /th/at var bæinazst ok reettazst skiptit. ne an or aanne nör re fyrnæmfndre ok so /th/uært vpp .j. Birkiuatn. eftir /th/ui sem optnæmfnd vitni hof u suoret. gengom ver /th/a fra Birkiuatne ok su r eftir Kölsdale ok til Ottrandar tiarnar. ok so allt ni r til seofar til Ottrandaraa. Syndizst oss. sem er. vera nærsta halfs fior ong(s) bugh. su r brot fra Birkiuatne. af /th/ui sem bæint ok /th/uært skildi vera. ni r .j. seon. so sem /th/at endamærki er fra nör re aanne ok vpp .j. Birkiuatn sem suoret var. sem fyr seghir. Ok til sannz vitnisbur ar sættum ver vaart jnnzsighli firir >etta bref er gort var. a. Laukhamre deghi ok are sem fyr seghir.
Biskop Audfinn af Bergen paalægger Sira Baard i Updal i Anledning af de Klager, der stadig föres over Abbed Arnald af Halsne og hans Kanniker af Sira Erlendpaa Onarheim, Kirkens Ombudsmand sammesteds, Raadsmanden og Tiendemodtagerne, at drage til Klosteret og stevne Abbeden og hans Kanniker Isak og Einar til at möde for Biskoppen i Bergen förstkommende 14 Februar for at svare til Klagerne, da endelig Dom i ethvert Fald der vil blive afsagt.
Efter Afskr. med Arnes egen Haand bl. Apogr. Arn. Magn. (Se de 4 foreg. Breve og Dipl. Norv. IV No. 176-77 og 179-81).
Au finnr me gu/edd/s miskunn biscup .j. Biorghwinn. sendir sira Baar e .j. Vppdale q. g. ok sina. sira Erlendr prestr .a. Onarhæimi. ok Vi ar bonde. vmbods ma r kirkiunnar /th/ar. hafa optlegha kært firir oss. vm /th/au rangende. raan ok vald. er aboten ok hans canuncar .j. Haulsnu hafa gort me myklu hæruirki. mote ollum loghum ok rettendom .j. skoghom tæighum ok tilloghum a rnæmfndrar kirkiu. So hafa ok kært raa zma r ok vi rtokumenn tiundar vaarar /th/ar af klaustrinu. er aboten Arnaldr ok hans canuncar hafa halldet firir oss ok gar enom. mote loghum hæilaghrar kirkiu. /th/ui bio om ver /th/er vndir mössosongs pinu. at /th/u farer til Haulsnu. ok stæmfnir herra abota. Ysake ok Æiriki. canuncum hans. til vaar. at /th/æir se komner .a. varn fund til Biorghwiniar dominica prima in quadragesima. nu er kömr. at suara >æim er .a. /th/a bera fyrsagdar akæror. Nu ef /th/æir /th/reotzskazst .a. vaarn fund koma .j. fyrsættan tima. /th/a forum ver fram. ekki at sii r. eftir hæilaghrar kirkiu loghum. læggiande alyktar dom vm fyrsag ar [30 aar1328] akæror. Ok til sannz vitnisbur ar. at /th/u hafer gort /th/enna vaarn bo skap. bio om ver /th/er vndir fyrsagdre pinu. at /th/u setir /th/it jnnzsighli eftir vaart in secunda cauda firir /th/etta bref er gort var .j. Biorghwinn in conversione beati Pauli apostoli. Anno domini millesimo .ccc. o vicesimo octauo.
To Mænd kundgjöre, at Björn Olafssön erkjendte, at han havde solgt til Arne Thorgilssön 1/2 Markebol Jord i Berghaug (nu Bergen) i Heidrheims Sogn og oppebaaret Betalingen.
Indtaget i Vidisse af 19 Septbr. 1416 (se nedenfor).
Fire Mænd kundgjöre, at Arne Homossön erkjendte at have solgt til Ivar Thormodssön som Ombudsmand for sin Hustru Ingileifs Börn 3 Maanedmatsbol i Homosgaard i Nordaker (Aurdal i Valdres) og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. p. Gavnö i Sjælland. Af 4 Segl vedhænge de to förste. (Se Dipl. Norv. IX No. 528).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea æda höyra senda Olafwer læinsmader /TH/orgæir Gamals son Haworder Eindridarson Narue Ewindar(son) q. g. ok sina. Mer vilium yder kunnict gera at mer varom a Wnakrom tysdaghen æptir paska viku a. atianda. are rikis wars [31 aar1337] virdulegs herra Magnus mæd gudes miskun Noregs Swia ok Gota konnongs ok höyrdum vidergongu Arnæ Homosz sunar at han seldi Jfware "ormosz syni j vmbode barnæ Jngilæifwar kono sinnar iij manadar mata booll .j. Nordaukrum .j. /th/essom anæmpdom peninghom firir tækit fyrst x. kyr a warsdeghi iij laupar smörs vm vareth iij saalld korns iiij kyr sama hausteth æptir iij læupæ smörs /th/er mæd hundrad jarns. höyrdom mer adernæmpdir men vider gongu Arnæ at Jfwar stæmpdi honom v natta stæmpnu till Wnakræ .j. adernæmpdan dagh at lyda profwe sinu ok skylriki vm adernæmpda jord baro /th/esser men vidergongu vitni. Jon a Vppæimi Arne Lodensson at /th/eir höyrdu vidergon[gu] Arnæ at han war /th/egath stæmpder till Wnakræ a fyrnæmpdan dagh. æptir /th/etta baro /th/esser men kaup vitni Ogmunder Jfwars son Sigwadder Bardar son at /th/er varo /th/æir .j. hia sa ok höyrdu a handarband Jfwars Ingilæifwar ok Arnæ at adernæmpder Jfwar kiæpti af adernæmpdom Arnæ fyrnæmpd iij manadar mata booll .j. Homoszgarde j Nordaukrum firir adernæmpda peningha. /th/æt leto /th/æir ok fylgia sinom vitnisburd at anæmpder Jfwar leth standa hæima mæd Arnæ .j. lanskyld ix mæle korns. ok half löypi smörs. at allt skyldi warföt vera /th/egar er han apter læysti fyrnæmpda iord. skyldi ser ok Ifwar a kiöyppi a en honom *fyrdi fust æder fallt mæiræ. skall /th/æiræ vmbodes mader barnæ Jngilæifwar byggia a iij huaru are till lansskyldar ok abudar fyrnæmpda iord. ok till sanz vitnisburdar settom mer wor jnsiggli firir >etta bref er gort war a are ok deghi sæm fyr sæghir.
Da Wolf van de Mylna, som i Flandern siges at være uretteligen anklaget for betydelige Forseelser, har önsket Vidnesbyrd om sin Opförsel af Indfödte og Udlændinge i Norge, som han oftere har besögt paa Handelens Vegne, bevidner Biskop Haakon af Bergen efter at have undersögt Sagen, at baade de, der havde handlet med ham, og de, der have gjort Söreiser sammen med ham, give ham et godt Lov i alle Henseender, hvilket han haaber maa hjælpe til hans Frifindelse.
Efter Afskr. med Arne Magnussens egen Haand bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn.
Universis Christi fidelibus presens scriptum cernentibus, Haquinus dei gratia episcopus Bergensis, salutem in filio virginis gloriose. Quoniam, ut intelleximus, discretus vir Wlph fande Mylna, qui iam multis temporibus mercandi gratia consveverat partes Norwegie visitare, [32 aar1337] coram nobilibus ac strenuis viris, dominis Gerardo wander Mour et Johanne Wanheila in Flandria, super quibusdam enormibus excescibus et delictis, minus veraciter, ut credimus, dicitur accusari, sue conversationis in hiis partibus, qualiter vixerit, et erga alios, tam indigenas quam alienigenas se habuerit, fidedignorum testimonium sibi reputat oportunum. Et quia, juxta sanctorum patrum traditiones, non solum ille, qui transgrediens veritatem palam pro veritate mendacium loquitur: sed etiam ille, qui non libere pronunciat veritatem, quam libere pronunciare oportet, proditor est veritatis. Jdcirco scire volumus universos, quorum interest vel interesse poterit, quod collatione habita, tam cum hiis, qui secum in hiis partibus diversos contractus ineundo communicaverant, quam cum hiis, qui de partibus istis mare secum pertransiverant, nichil de eo sinistrum potuimus intelligere, sed omnium testimonio hic laudabilis conversationis, innocentis vite, ac bone et illese fame ab omnibus, qui eum noverunt, reputatur. Quare et omnes eo efficacius pro salvamento et liberatione ipsius credimus et optamus velle laborare. In cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Bergis, quinto kal. Iulii, anno domini .m. o ccc. o xxx. o septimo.
(Biskop Haakon af Bergen) gjör Undskyldning for Kong (Magnus), fordi han saa sjelden har skrevet ham til, og lover at skrive udförligere med Ray-mund de Lamena, der, saasnart han kan, agter sig til Kongen i Anledning af de ham betroede Sager.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn.
Ad dominum regem.
Salutacio vt prius. Gud aalmattegr ok hans signada mo er. >akke y r margfalldan gooduilia os iamfnan me myklum kærleika te an ok ver /th/okkum af ollu hiarta. ok /th/akka vilium ok skulum me vaarre >ionostu ok ollu /th/ui go o er gud vil. at ver meghim. bi ium ver mykilegha. at y r æighi mislijki. at ver hofum ofsial an vm /th/essar rijdir til y ar skrifwat. voldi /th/ui enghin vvili ne vallda skal me gu/edd/s vilia. Hel r at nokot so syndizst vant vera aat swabunu me blekke ok brefom /th/at at gera. vitum ver til sanz at Remun r de Lamena vil sem fyrst ma han sik til ydar bua. me /th/ui ollu sem /th/er hafer honum bo et at sysla. ok han maatte fa. skulum ver y r med honum flæira kunnigha en ver getom aat /th/esso sinni skrifwat. bio er til vaar ydars [33 aar1338] >ionostu manz vm /th/a luti er y r væl lika. Göymi y r o ydarn varna heilogh /th/riningh me sinni miskun ok vaalde nu ok vttan enda. Scriptum Bergis anno domini .m o .ccc. o xxx. o viij.
Biskop Haakon besvarer et Brev fra Ægidius Correnbitter, Borger i Brügge, og sender ham forskjellige Foræringer.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 709-10 og bl. Apogr. Arn. Magn.. (Trykt med Oversættelse i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V S. 130).
Amicabili sibi viro ac perintime, si placet, diligendo, Egidio Correnbitter, civi Bryggis in Flandria, Haquinus etc. salutem in dei filio benedicto et amicitie continue incremento [dvs -tum]. Pro litteris honestatis et curialitatis vestre, nobis per famulum vestrum Hermannum, presencium exhibitorem, directis proutinam non applausivas sed utinam quas vellemus reales vobis pro tempore gratiarum acciones referre possimus quod et, deo volente, vita comite, faciemus. Mittimus vobis cum prelibato Hermanno .vij. dentes cetinos, quatuorque caniculos, duos masculos, totidem et femellas: jtem unam pellem ursinam albam, qualem invenimus latiorem, que corditer petimus non tam pro dono quam caritatis qualicumque indicio velitis acceptare. super hiis, que prelibatus Hermannus vobis ex parte nostra retulerit, fidem adhibete creditivam, nobis super vestris beneplacitis secure et confidenter rescribentes, quod enim gratum vobis est vel esse poterit, animo libenti faciemus. Conservet vos altissimus per tempora longiora. Datum Bergis, in festo Michaelis archangeli anno quo supra.
Da Klosterbroderen Robin af Selje har beklaget sig over, at han forurettes af Kolbein, Vikarius for Sira Aslak paa Selje, i Anledning af et ham tillagt Leiermaal med en gift Kone, Datter af Ogmund paa Drag, paalægger Biskop Haakon af Bergen Abbed Jon i Selje at undersöge Sagen, og, hvis Forseelsen ikke kan bevises, lade de angjældende fremföre Modbeviser. Dersom Abbeden ikke vil befatte sig dermed, skal han berette Biskoppen, hvad der bliver forklaret, men ikke straffe Robin, uden Sagen er bevist.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn.
Ver Hakon me gu/edd/s miskun biscop .j. Biorgwin hæilsom y r Jon abote j. Seliu med q. g. bro r af klaustri ydru Robin kom [34 aar1338] til vaar. tiande oss me mykilli kwæinkran. ok sorgh. at han /th/ykkizst med roghe ok rangmælghi, mote sannen om ok loghum vfræg r vera. rögh er ok ofroge boren væra af Kolbæini vicario sira Aslaaks j Seliu vm leghord /th/at sem han honum kænner vm æighins manz kono dottor Oghmundar a Draghe. sem y r man kunnigare væra en oss hwæria læi , en /th/at se vpboret. /th/ui er /th/at bod vaart ok sanner vili, at /th/er sko r maalæfni ok tiltolu af hwarre twæggia haulfuni. sem loghlegazst ok iamnazst. eftir /th/ui sem /th/er vilir firir gudi swara takande vndanförslo loghlægha hans ok kononnar so framt, at vpburdir /th/essa malls vær r æighi me fullnade sanna r a /th/æim. en med engho mote vilium ver >ola at bro eren pinizst aat vprofwa o maleno, Nu ef /th/er /th/ykkizst æighi ifwir /th/etta maal mægha taka. /th/a skrifwit os aftr sem inwirduleghazst. hwat sannazst /th/er faet profwat, e r vndirstadet af /th/esso maale. Skrifwat j. Biorgwin in vigilia Symonis et Jude, anno quo supra.
Biskop Haakon af Bergen giver Chorsbrödrene Sira Haavard Jonssön og Sira Olaf Simonssön Fuldmagt til at indkræve og kvittere for en Del af Bispestolens Indtægter i Firdafylke.
Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 438-40 af en tabt Bergensk Kopibog og Apogr. Arn. Magn.
Hakon med gu/edd/s miskun etc. sen r allum monnum j. Fyrdafylki. læikom ok lærdom /th/æim sem /th/etta bref sea æ r höyra. q. g. ok sina. y r se kunnight. at ver hofum gort ok skipat vaara fulla ok loghlegha vmbo smenn her me y r j. hwara tweggia fylkinu koorsbrö r vaara. sira Hauard Jonsson ok sira Olaf Symunarson. gefwande >æim fullt ok loghleght valld af vaarre væghna. fornar ok nyar. varar ok gardzens skuldir krefwia hæimfta ok sökia, ok til vaar at föra. hwart sem /th/at er hæl er, tiundar værd vaart eder landsskyldir. eda landskylda eftirsto ur cathe raticum vaart eda a rar hæimftingar. abuud e a abudarfall so ok at /th/æir me fullu vallde ok vmbode varo skulu læita ok eftirfretta vm jar r varar ok stadarens hworsu /th/ær hafwa bygdar verit e r hwat ok j hwæriu hefuir af /th/æim j landskylld loket verit sijdan ver komom vverdugir til /th/essar steettar. Skulu /th/æir ok fullt valld hafwa af vaarre væghna. kwitta ok lidugha gera /th/a e r /th/an hwern er /th/æim luka firir so mykit sem /th/æir af /th/æim taka med fullri ræikningh ok godra manna vitorde, faam ver /th/æim ok fullt vmbod bæde læika ok lærda til vaar at stemfna /th/a er j mote /th/essom vaarom reette [35 aar1338] >riotkast ok ulydnir finnazst. so /th/o at leikmonnum stefni /th/æir til loghmans j. /th/æim maalæfnom, ok aatuikum. sem /th/es kan med at /th/urfwa. En adra reikningh af lærdom æda leikum, af kirkiunni, e r kirkna godze vmbode at taka fra /th/ui nest er ver her hia ydr varom göymum ver sealfwm oss ok holldum. /th/ar til er gud med sinum naadom lofwar oss til ydar at koma. Ok til sannenda her vm settom ver vaart jnsighli firir /th/etta bref er gort var. j Biorgwin friadaghen neesta firir allra hæilaghra mösso dagh. a /th/ui are er lidnir varo fra burdartijd vaars herra Jesu Christi m. ccc. xxx. oc viij. veter.
Biskop Haakon af Bergen og hans Kapitel sælge Christkirkens Tomter i Fatten ved Breide-Almenning til Ivar Andressön for 371/2 Mark brændt, hvorfor han udlagde 4 Gaarde (i Hardanger).
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 441-42 af en tabt Bergensk Kopibog og Apogr. Arn. Magn. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 88).
Allum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea æ r höyra guds vinum ok sinum. sen r Hakon med guds miskun biscop j Biorgvin q. g. ok sina. y r se kunnight at ver med sam>ykt brödra vaarra hofum sellt Ifuare Andressyni allar /th/ær tuftir. sem Kristkirkia j Biorgvin aatte j Fattenom inan aat Bræida almenninghi sem nest j /th/æim sama stad til æfwenleghrar æighnar. firir /th/riatighi marka brenda ok halfwa aattando mork brenda. so sem raa smenn j. fyrnemfdom stad mato >ær somu tuftir, hiaverande sira Hauarde Jonssyni koorsbrodor vaarom. sem vaart vmbod hafde til. at lata meta /th/ær, lauk oss adernemf r Juar Andresson firir fyrsagdar tuftir, /th/essar iarder frialsar ok hæimolar firir hwærium manne fyrst fim manadamata bool j. Aase. j. Ionadaalls kirkiusokn. oc fim manadamata bool j. Rykkini j. Öystusyniar kirkiu sokn. jtem fim manadamata bool j. ytra Aalsmakre ok j. Æikilande sex manadamata bool. verda /th/essar iar r æighi so godar sem /th/riatighi marka brendra. ok holf aatta mork brend. /th/a skal a rnemf r Iuar tilleggia allt j. æinni jord. so mykit sem /th/essar allar saman jarder se so godar sem fyr seghir, ok ef os brester nokutt j. /th/æim. /th/a seter han os j. ved ok vorslu godz sijt. bæde j lausu ok fostu kirkiunni til fullnadar. ok til sannenda her wm settom ver vaart ok capitulum vaart jnsigli firir /th/etta bref er gort var j. Biorghwin a tystdagen neesta efter allra hæilaghra mösso dagh. a /th/ui are er lidnir vaaro fra burdartijd vaars herra Jesu Christi /th/ushundrad vetra. /th/riu hundrad. /th/rijrtigir ok aatta veter.
[36 aar1339] 
Biskop Haakon af Bergen kundgjör, at han har leiet 10 Maanedmatsbol i Gaarden Sund i Vikör Sogn, tilhörende Jakobsalteret i Kristkirken i Bergen, til Thorstein Ivarssön og hans Efterkommere mod en aarlig Afgift af 10 Löber Smör.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn., jfr. Msscr. Barth. IV (E) S. 450.
Alldermala bref.
Hakon etc. sen r allum monnum j. Hardangre, /th/æim sem /th/etta bref sea edr höyra, q. g. ok sina. y r se kunnight, at ver hofum byght "orsteini Iuarssyni, er /th/etta vaart bref hefir, iord /th/a er ligger vndir Jacobs alteri j. Kristkirkiu j. Biorgwin tiu manadamatabool er Sund hæitir j. öfzstom tunum ok ligger j. Vijköya kirkiu sokn, her med y r, med >ui skilorde, at han skal hafwa loket af fyrsag re iordu tiu laupa smörs a hwerium tolfmanadom /th/eim sem fyrsaght alteri a, skal han ok hallda vppi husum allum a iordenne hwart sem af nyu /th/arf huss vpp at gera, e r vm fornt at böta, ok skiliazst med leighuför, ok hafwa alldermaala, han ok hans born eftir han, æ mædan han ok /th/ua hallda skilum firir eftir /th/eim skilmaala, sem fyr er saght, ok til sannenda her vm settom ver vaart insighli firir /th/etta bref er gort var j Biorghwin anno domini quo supra, vij. naattom neestom firir allra hæilaghra mösso dagh.
Biskop Haakon af Bergen og hans Kapitel erkjende, at Olaf Ogmundssön har erlagt 1/2 Læst Malt og 1/2 Læst Mel i Gjenlösning for 3 Maanedmatsbol i Thaklo i Eidsfjord i Nordfjord, som hans Broder Gudleik havde testamenteret til Kristkirken i Bergen.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. og Msscr. Barth. IV (E) S. 451.
Allum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea æ r höyra, sen r Hakon etc. capitulum ok hans koorsbrö r aat Kristkirkiu j /th/æim sama stad, q. g. ok sina, y r se kunnight, at ver vi rgongum med /th/esso vaaro brefe, at ver hofum tekit af Olafwe Öghmundar syni halfa lest maallz, ok h. lest miolss firir afterlausn /th/ess /th/riggia manadamatabools iardar er /TH/aklo hæitir sem ligger j Öyghisfyrdi j. Nordfiordum ok Gudeleiker bro r hans gaf j. testamentum sijtt til Kristkirkiu j. Biorgwin. Ok til sannenda her vm, at ver gerom Olafwe fyrnemfdom /th/essa jord friallsa ok hæimola firir oss, settom ver vaar insighli firir /th/etta bref er gort var j. Biorgwin, anno domini quo supra fim naattom neestom firir allra hæilaghra mösso dagh.
[37 aar1339] 
Biskop Haakon af Bergen paalægger Thorstein Prest, Vikarius paa Vossevangen, at stevne Arnfinn paa Hvitheim, der ved Undladelse af at betale Tiende og paa anden Maade har vist Ulydighed mod Kirken, til inden en halv Maaned efter Stevningens Forkyndelse at möde for Biskoppen for at stande ham, Kirken og Sira Eindrid til Rette.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Msscr. Barth. IV (E), S. 451-52.
Hakon etc. sen r /TH/orsteini preste vicario a Vanghe. q. g. ok sina. Oss hefir til öyrna komet af ymisra manna frasoghn. /th/riotzska ok vlydni. er Anfinner a Hwithæimi gerer mote hæilaghre kirkiu ok hennar /th/ionostu monnum j. /th/ui. at han vil æighi luka tiund sina eftir sinni skyldu kirkiunni oss. ok prestenom ok /th/ess annars at han enzar hwarke soknom ne loghleghom. stemfnom, Meghom ver /th/at med enghom hætte vmbera. /th/ui er /th/at sanner vili vaar ok fulkomet bo , at /th/u lesir >etta vaart bref firir honum, stemfnande honum æin tima. annan tima ok /th/ri ia tima med alyktar dome, so at han se komenn til vaar, innan >ess halfs manadar. sem han hefir /th/etta vaart bref höyrt, kirkiunni, oss ok sira Æindrida at swara ok reet at gera. eftir hæilaghrar kirkiu loghum firir /th/essa sina framferd. Skal han til sanz vita, ef han firirsmaar /th/enna varn bodskapp, at ver skulum so mote honum framfara eftir hæilagrar kirkiu loghum at odrum skal til vi rsionar vera. ok at >u hafer /th/etta vaart bod med fullnade gort, /th/a sent oss after /th/etta vaart bref insighlat med /th/inu jnsighli eftir vaart, so ok tak bref opet vndir godra manna insighlum. sem hia ero ok höyra, hworsu /th/u fer fram j. >esso vaaro ærende ok sent os /th/at after me /th/esso. ok til sannenda her vm. settom ver vaart jnsighli firir /th/etta bref er gort var j. Biorghwin daghen neesta eftir Marteins mösso. anno domini quo supra.
Biskop Haakon af Bergen hendvender sig til Abbed Andreas af Lysekloster til Fordel for Broder Hallvard, som han beder ham igjen at optage i Broderskabet, hvorom ogsaa Lektoren har tilskrevet ham; i alle Fald beder han sig underrettet om, hvad Abbeden agter at gjöre.
Efter Afskr. med Arnes egen Haand bl. Apogr. Arn. Magn. (Jfr. Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V S. 148 No. 52).
Ad Andream abbatem de Lysa.
Vos predilectum nobis dominum Andream abbatem de Lysa. Nos Haquinus etc. in domino perintime salutamus. Licet incurioso [38 aar1340] scriptitantes stilo applausiva vobis non scribamus, pro multiformi tamen curialitate vestra gratiarum, quas inpresentiarum valemus, referimus actiones: gratius nobis per vos nichil fieri reputantes, quam quod fratri Haluardo gratiam, quam uberiorem potestis, velitis impertiri: ipsum recolligendo et participio devoti vestri collegii sociando, divine pietatis intuitu, et precum nostrarum, proutinam placeat, interventu: hoc certissime attendentes, quod quicquid pro ejus relevatione angustie feceritis seu faciendum duxeritis, hoc nobis factum reputamus: nec in aliquo, salva pace vestra, statutum seu mandatum apostolicum ei obesse vel nocere poterit, si deductum fuerit in scrutinium recte rationis; sicut evidentius super hoc circumspectionis vestre prudentie lectorem vobis scripsisse nos non latet quod diversi vel adversi intellectus sensus noster capax esset nichil in vestri prejudicium vel periculum unquam peteremus. Super hoc ergo quod faciendum duxeritis nobis quanto citius rescribatis: ignoscentes hoc rude pictacium incompte satis et infrunite exaranti. Jn eternum deus vos conservet. Scriptum Bergis, in festo beati Ambrosii, anno quo supra.
Biskop Haakon kundgjör, at Abbed Orm af Selje erkjendte, at Sigurd Sygn havde betalt ham 6 Mark brændt i Penge og Varer efter deres Overenskomst om Bebyggelsen af nogle Klosteret tilhörende Tomter.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. og i Msscr. Barth. IV (E) S. 466.
Allum monnum etc. sender Hakon etc. y r se kunnight. at a /th/ui aare er lidnir vaaro fra burdartijd vars herra Iesu Christi /th/ushundrad vetra /th/riu hundrod. ok xl vetra friadaghen neesta æftir Lafranz voku j. swæmnstofuo vaarre. ok höyrdum vidergongu herra Orms abota j. Sæliu. at Sighurder Syghn hafde lokett honom j. peninghom. ok odrum kaupmanna *varnanghe. til sæx marka bræn ra firir samnængh >an ok saatmala er /th/æir hofdu sin mædal gort med godra manna vitorde vm ahusan tufta klaustersens j. Sæliu æftir /th/ui sem bref /th/ar vm gord vaatta. ok til sannenda her vm. setti herra abote fyrnæmfder sijtt insighli med vaaro firir /th/etta bref er gort var j. Biorgwin a deghi ok aare sem fyr sæghir.
[39 aar1340] 
Biskop Haakon af Bergen befaler Berg, Prest i Böfjord, i Anledning af en Klage fra nogle af hans Sognefolk, uden Vægring at udföre de ham paaliggende Forretninger, hvis han ei vil paadrage sig Straf, hvorimod Biskoppen lover at hjælpe ham til Rette med Hensyn til de ham tilkommende Indtægter.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn.
Ver Hakon etc. hæilsom /TH/er Bærger prester j. Böafyrdi. med q. g. ok varre. nokor af soknar monnum /th/inum hafua kært firir oss. at >u villt æighi gera /th/ijt embette ok skyldu. hæilaghre kirkiu ok /th/æim eftir fornom siduana. her aat soknonom hwært en ver mykilegha vndrum. /th/ui er /th/at raad vaart. bod. ok sanner vili. at /th/u væitir /th/æim allt æmbette. /th/at sem /th/u ert skyldugher. ok vane er til. ellighar vijtt (til) sanz at ver skulum so mote /th/er framfara. at odrum skal til vidersionar væra, en /th/at sem /th/er /th/ykkir bresta j. intekiu prestrentonnar ok fyr hefir tilleghit. skulum ver /th/er reett vmgera. /th/eghar /th/u villt oss tilsæghia. Göymi /th/in gud. Skrifwat j. Biorgwin in festo Firmini martiris anno quo supra.
Biskop Haakon af Bergen anmoder Abbed Hallvard i Halsnekloster om at skaffe ham kjöbt en passende Gravsten til at lægge over en god Ven.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Trykt med Oversættelse i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V S. 156 No. 64).
Ver Hakon etc. hæilsom yder herra abota Halluarder j Haulsnu. med gudi sialfwm ok hans bleszan. saker /th/ess. at oss /th/arwast miok, æin læghstein firir æin vaarn godan vin. sem ver hofwm vndirsta ett. at /th/er hafer nokor æfni a her med yder /th/ui er /th/at bönastader vaar. at /th/er gerir oss raad firir æinum /th/æim sem go om manne være sæmeleght vndir liggia. firir fullt værd. eftir /th/ui sem /th/er vilir. at ver gerim annan tima firir yder. ok skrifir oss after answor her vm. scriptum Bergis. iiij. kal. Octobris.
Tre Mænd kundgjöre, at Gunna, Agmunds Kone paa Hundingsstad, gav sin Datter Sigrid i Medgift 3 Öresbol i Gaarden Daulin paa Modheim med Samtykke af sin Husbonde og sin Broder Kolbjörn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglene mangle. (Se Dipl. Norv. IV No. 266 og IX No. 192, 222 og 312). [40 aar1340] 
Ollum monnum /th/eim sem /th/ettæ bref sea æder höyra sendæ Kollbion a Darabudhum Olauer Aslason ok Borghar lannger q. g. ok sinæ mer gerom yder kunnit at mer varom j hia a Hundinghstaudum er ligger a Ræysi ok höyrdum a skillordh ok sahom hansall /th/eira Agmundar a Hundinghstaudum ok Gunnw huspræyw hans gaf /th/a Gunna Sigridhu dottor sinni /th/rigia aura boll j Daulini a Modhæimi till gifttingar ok helldt j hender Kollbiarnar brodor sins med handarbande ok iayrdhi Agmundar husbonda sins at hon skulldi /th/a iordh æigha friallsa ok hæimola ok till sanynda sæittu mer vor insighli firir /th/ettæ bref er gort var a freadaghen nestæ æftir Martæins messo a adru are ok xx rikis vars vyrduleghs hærra Magnusar konunghs.
bref fore Dølinæ. iij øritzboell.
Biskop Haakon paalægger fem Bönder af Ulfvik Sogn at undersöge og berette ham Tilstanden med Hensyn til deres Kirke og dens Gods, Prestegaarden og Prestens Indtægter.
Efter Afskr. i Barth. IV (E) S. 467 og bl. Apogr. Arn. Magn.
Hakon etc. sender Baarde a Hallangre. Öyiolfwe a Spaanhæimi, Erlingi a Hialmaruollum. Stæini a Hakasto om. /TH/ore a öfre Löykwin. bondom j Wluiker kirkiu sokn. q. g. ok sina. /th/at er bod vaart ok sanner vili. til ydar. at /th/er skoder. profwer ok meter. med aallre aatgöymslu. odrum godom monnum hiauerandom. hwat en afaat er vm kirkiu ydra her. iarder hennar. prestgarden ok prestrentonnar. ok adrar hennar intekiur. æder saker hwærs vanrökt hefir afallet. ok skrifer oss after med opno brefe ydru her vm. sem fyrst hwæria læid /th/er hafer /th/etta vart bod gort. ok til sannenda etc. er gort var j. Biorgwin Katerine mösso æftan. a /th/ui. aare etc. /th/ushundrad vetra. /th/riu hundrod ok fiorertighir.
(Biskop Haakon) takker Hr. Paal Erikssön for det modtagne Brev og beder ham at beskikke en Ombudsmand, der kan bringe Mageskiftet mellem ham og Nonneseter Kloster (i Bergen) til Ende.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn. [41 aar1341] 
Ad dominum Paulum Erichi.
Ver /th/okkum yder mykilegha firir allan goduilia ok vinskap. oss iamfligha tedan. namfligha ok serligha firir /th/at. at /th/eer vilir oss med ydrum brefom vitia. bidium ver at /th/eer skipir æinhuern vmbodsmann. /th/an sem vili. ok kunni fulkomen ænda gera. vm /th/at iardaskipti. sem /th/eer gærdor vid systernar. aat Nunnusetri. veenter oss. at frv abbadis ok raa smader monu yder. vm /th/at sama ærende skrifwa. Ero nokorer lutir /th/æir. sem /th/eer vilir oss rita. /th/a bioder til vaar. sem ydars vinar. Göymi yder gud nu ok iamfnan. Skrifwat j. Biorgwin. Nonis Martij. anno quo supra.
(Biskop Haakon) tilskriver Hr. Paal Erikssön angaaende hans Mageskifte med Nonneseter Kloster, som skulde erholde Jordegods i Sogn for sit Gods i Valdres.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn.
Ad dominum Paulum Erichi.
Gud /th/akke yder alla dyghd ok höfuersko oss oftligha ok vbrigdiligha tee a sijdan fyrsta. vitt kanna omzst. namfligha ok seerligha /th/okkum ver yder firir vinsamlight bref er ver fenghom nest af yder. teedo /th/eer oss mædall annarra luta vm jardaskifti /th/at. er /th/eer gær or med klaustret aat Nunnusetre. kom frv abbadiss ok sira Hauarder til vaar. /th/ar vm. ok te o oss. at jarder /th/ær. er klaustrett fek yder varo mætnar a Walldrese hiawerande ydrum vmbodsmanne ok klaustersæns. med sama hætte varo ok mætnar /th/ær jarder er /th/eer fenghor klaustrinu j. Soghne. ok matozst myklu minner en /th/ær varo köyftar. ok sem /th/au soghdu. sumar vfrialsar. en sumar ollungiss stoklændi gordar, badom ver ok bu um sira Hauarde. at hann skyldi yder med fullna e skrifua huat en j. huerri græin sannazst være. vm hueria jord /th/essara. jatta e hann oss /th/ui. sem ver trvum. at hann hafue skrifwat yder. Skal kaupit æftir ydrum bönastad vrofuæt standa. /th/ar til er /th/eer meghir med fullnade vndirstanda huorssu huert hæfir framfarett ok /th/eer hafer fullnad af klaustrinu ok klaustrit af yder. æftir /th/ui sem kaupubrefet vaattar, j hugh er oss nokot so. huorssu med myklu kappe vttan doms. ok lagha.
[42 aar1341] 
To Mænd kundgjöre, at Sigurd Björnssön erkjendte, at Gudthorm Hallessön havde indstævnt ham til Lagthinget i Anledning af den Klage, hans Broder Haavard (Hallessön) förte over Ulf (Haavardssön) paa Vestreim, der ikke havde erlagt den i deres Overenskomst aftalte Betaling for Gaardene Vinsand og Leiddal (paa Voss).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. I No. 171 og 720, II No. 60, V No. 150 og ovenfor No. 5).
Allum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia e a höyra senda Arnne Arnna son Askell Öysteins son q. g. ok sina mit villium y r kunnight gera at /th/ar varo mi j hia ok höyr um a a Vange a Voss er Sigur ar Biarnnar son vi r gekh /th/ui at Gu /th/ormmr Halla son haf e stefmnt honomm till log>ingis a mannadaghenn annann nest *efptir huita sunnu a o rv are ok tut[ug]hta rikkis okars vir uleghs hera Magnusar me gu/edd/s miskunn Noreghs Syia ok Gotta konungs. firir akerro /th/a er Hafuar r bro er hans haf>e a Vllfui a Vestreimum firir /th/essar jar er semm er[o Vinsa]nd ok Lei dalle at hann k[uæzt] eigi hafua fulla aura eptir skillor e sinnu ok . . . . . . . . . . . . . . prof . . . . . . . . . . . semm h . . . . k hefir till ok fyr nefmndr Siggvr r me sinnu profue ok skillriki huossu hann haf e /th/essar jar er köyft e a j aura lokkett ok suara Gu ormme loghumm ok rettendomm firir Gulla>ings logmanne j *Böyrgwin ok till sans vittnisb[u]r ar settu mi fyr nefnnder menn okkor jnssighlli firir /th/etta bref er gortt var a deghi ok are sem fyr segir.
breff vm Vinsand ok Ledal.
Biskop Haakon erkjender, at Sæbjörn Styrmessön har betalt 15 Mark brændt i Penge og Varer paa förste Del af sin Provent.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Msscr. Barth. IV (E) S. 475.
Allum etc. Sender Hakon etc. yder se kunnight at ver vider gonghum med /th/esso varo brefe at Sæbiorn Styrmiss son. hæfir loket oss. ok gardenom j. fyrra lutt prouento sinnar j. peninghom ok odrum kaupmanna varninghe til fimtan marka brændra. ok til sannenda etc. er gort var i Biorgwin Sæliumanna voku æftan. Anno quo supra.
[43 aar1341] 
Biskop Haakon erkjender at skylde Frederik Hvitenborg og Herman Aldeverold 178 Löber for Mel og Hamp, hvilket skal betales til Herman Ribbenes för Jul.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Barthol. IV (E) S. 481.
Vidergongu bref.
Allum monnum etc. sender Hakon etc. y er se kunnight. at ver vi ergongum med /th/esso varo brefe at ver æighum at luka Frædhrik Hwitenborgh ok Hærmanne Alldeverolld hundrad laupa tolfrött fimtighi ok viij laupa firir fim lester miolls. æitt pund. ok skippund hamps er lukast skal af varo godze ok kirkiunnar j. Biorgwin firir jol. nest er kömer Hærmanne Ribbiness j. smöre. voru ok odrum kaupmanna varningh. ok til sannenda etc. er gort var j Biorgwin friadaghen neesta eftir Marimösso fyrri. anno domini m. o ccc. o xl. o primo. et nota hoc in Noricho.
Helge Erlingssön kundgjör, at han med Samtykke af sin Hustru Ingegerd har afhændet til Alf Olafssön 2 Kyrleie Jord i Bakke paa Hofstranden paa Lom, hvoraf den aarlige Landskyld er 2 Löber Smör og 20 Alen Vadmel, med Ret til at gjenlöse samme for fuld Værdi efter Vurdering.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Blaker paa Lom. Seglene mangle. (Jfr. Dipl. Norv. V No. 96 og IX No. 104).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea e r höyræ sen r Hælghi Erlings son quædiu guds ok sinæ. /TH/et see y r kunnight, aat ek gefuer ok afhen r med sam>ykt ok godom viliæ Jngigier r eighinnarkono minni, Alfue Olafs syni tweggiæ kualeighv jardar j Bokkum er ligger a Hofstrondenne a Loom ok af genger twæir lauper smörs ok xx alner vatmals j landzskyld a huariu are, frialst ok heimolt firir huarium manne, /th/o so aat ek skall hana megha after löysæ af honum >egar ek geter firir fullæ verdauræ eftir /th/ui sem hon medz, en han skall jordenne fylgiæ ok landzskyld af taka till /th/ess er ek heifuir hana after löyst eftir /th/ui sem a r er talat ok till sanz vitnisbur r ok meiri stadfesto setto /th/esser go r men, Endri r Hakonar son, Sigvr r ok /TH/ron r Birgis synir sem j hia varo ok höyrdu a, siin jnsigli med minu jnsigli firir /th/etta bref er gort var a Blakararfue a kyndils messo dagh a xx ok /th/ridiu are rikis mins vyrdulegs herra herra Magnusar med gu/edd/s naadd Noregs Swyia ok Skanæ konongs.
Breff om Backke.
[44 aar1343] 
To Mænd kundgjöre, at Arnbjörn Björnssön lyste, at hans Handel med Gudbrand Peterssön om Gaarden Grjotar var hævet, saa at Eirik Erlendssön som för skulde eie denne Gaard.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
Allum monnom /th/eim sem /th/etta bref sea eda höra senda Oddr Halla son ok Suein Halla son q. g. ok sinna vit villium ydar kunnigt gera at /th/ar voro vitt j hia a kyndills messo dag a Vange a Voss a .xx. ok iiii are rikis [oka]rs virdulegs herra Magnusar Noregs Syia ok Skane konungs er Anbiorn Biannar son lysti /th/ui ok vidr gek at vm >an kupmalla sem /th/eir geirdu Gudbrandr Petts son ok han vm Griotar eptir /th/ui sem bref /th/u vatado er Anbiorn hafde /th/arum gor at /th/at var alt upgefit so sem su kupstemna hefdi aldre a. komet en Eirikar Erlends son skall æiga frialsar Griotar ok hans afköme en Anbiorn aldre till kalla ne hans arfar ok /th/ui lika vingiof sem Eirik(ar) iade Anbirni /th/at vidr gek han at han hafde hanna alla ok till sanenda her vm seti fyrnemdar Anbiorn sit insighli med okrom insiglum firir /th/etta bref er gortt var degi ok are sem fyr segir.
bref um Griotar. -
breff om Griuder.
Lagmanden i Jæmteland og flere Mænd bevidne, at Nikulas Hallsteinssön blev forligt med (Sysselmanden) Nikulas Peterssön i Anledning af det dödelige Slag i Hovedet, han tilföiede Tofe i Kolnes, mod at han og hans Hustru afstode til Kronen en Del Jordegods.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Levninger af 1ste, 4de og 5te Segl vedhænge. (Trykt i Dipl. Svec. V No. 3919. - Jfr. fölgende No.).
Ollum guds vinum ok sinum /th/æim sem /th/etta bref sia edr höyra sænda Arne Gefvalldzson ok Lafranz Gunnason loghmadr j Jamtalande q. g. ok sina. ydr se kunnight at a friadaghen nesta eftir Gregorii messo a setta are ok tyttughta rikis vars virdolegs herra Magnusar med guds miskun Noregs Svyia ok Skane konogs varom vitt /th/ar j hia j seszstofunni firir Berghi er Nichulas Hallsteins son vidr gek at han hafde slæighit j hofuudat Tofva j Kolnese j sialfs sins hæimili med taparöxsi ok sidan var han gripin ok j sleda fördr j Æg af sueinum herra Hallsteins ok /th/æim flæirum sem j /th/æiri hæimfærd varo, Spurdi /th/a Ronny huspröyia huar han hafde suo jlla slæighit j hofudat. kuod han ser /th/at sar miok illa lika ok lysti vndir vatta at huart sem han fenge /th/ar af boott edr bana /th/a gerde /th/at eingi vtta(n) Nichulas [45 aar1345] sem boret var ok suaret firir okkr. Nu af /TH/ui at eingi hafde vighlysing a komet ok at han var sattr vid profasten er sokana gaf at vphafve. ok at han hafde bodet logh firir sik /th/a dömdom mitt j vars herra konogsens valld bæde lif ok gotz. Sidan gerde Nichulas Petersson alsætte vid adr næmdan Nichulas Halsteins son a /th/an haatt at han lauk varom herra konogenum halfen Mielleim ok laxsa fiskina a Rafvndum. En Kristin kona hans lagd(e) till af sinu godze ha(l)fven ytragarden firir Berghi ok annen halfven köypti hon /th/ar samstyndis af Olafue Vesten Akrs ok lauk sidan allen saman ytra garden bæde Olafs luta ok sin med bæiggia /th/æira tunum ok tuftum firir Berghi ok j ytragardenne Mielleimi ok laxsafiskina med lutt ok læighuburd ok ollum odrum lunnendum sem till /th/æira eigha at liggia edr leghet hafva fra forno ok nyiu trygdu /th/au ok sköyttu opt nemdr jarder med vatne ok veidistodum vndir krununa till æfvenleghrar eighnar. en Nichulas borgade honum gridum ok assette firir varom herra konogenum vm alla /th/a luti sem han var /th/a brotlighar ok till sanz vitnisburdar sæittu Botolfuer Agmundr son Gummi j Ase Jon Vigleiks son ok Nichulas Askiels son sin insigli med okkrom insiglum firir /th/etta bref er gort var j stad dæighi ok are sem fyr sæighir.
Nikulas Hallsteinssön afstaar til Sysselmanden i Jæmteland Nikulas Peterssön paa Kongens Vegne i Bod for Drabet paa Tofe i Kolnes sine Gaarde Berg og Mjeldheim samt sit Laxefiske i Rafund.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge, 2det itu. (Trykt i Dipl. Svec. V No. 3920. - Jfr. foreg. No.).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea ædr höyra sendr Nichulas Halsteinssun q. g. ok sina, Ek gerir idr kunnigt at .a. friadaghen .i. moz viku .a. setta. are ok tuttugta rikis mins vurdulegs herra Magnusa med gudes nad Noregs Suya ok Skane kunungs lauk ek Nichulase Peterssyni suslomanne .i. Iamptalande minum herra kunungenum til handa ok til rettrar eignar firir brut /th/au er mik vara gifuin vm aftak Tofua .i. Kolnese iordena firir Bergi /th/a sem min kona atte med henne minne ok adra iammukla /th/er ner liggiande /th/a sem ek köypte af Olafue Vestenakers ok /th/er med halfua iordena .a. Mieldeime upsidis vid >a iord er min herra atte /th/er fyrra, ok /th/a laxafiske sem ek atte .a. Rafuundum lauk ek /th/etta minum herra alt frialst ok akiera laust firir huerium manne, ok til sans vitnisburda sette ek mit insigle med insiglum Olafs Haquonarsunar ok Nichulasar Eskielsunar firir /th/etta bref er gort var a deigi ok are sem fyr seigir.
[46 aar1346] 
Fire Mænd kundgjöre, at Kolbein Sigmundssön med Samtykke af sin Broder Gunnleik erkjendte at have solgt til Thorleif Eirikssön 1 Markebol Jord i Oleifstad (nu Olumstad) i Vaale Sogn med Sikkerhed i 1 Markebol i Söydabö (Söby) sammesteds og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Remmer til 4 Segl, der mangle. (Sammenheftet med Brev nedenfor No. 54. - Jfr. nedenfor Breve af 26 Marts 1390, 26 Febr. og 8 Decbr. 1393 og 2 Mai 1407.)
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edar höyra senda Gunleikar Orms sun Osmundar Eiuindar sun Andres Ions sun ok /TH/orer Ions sun q. g. ok sina ydar gerom mer kunnikt at a öllukta dagh iola a Ha>ueit i Ualasokn a siaunda are ok tyttugu rikis uars uyrdulegs herra Magnus med gudas miskun Noregs Suia Skana konnogs, uoro mer hia som ok höyrdum a er /th/eir heldo handum saman /TH/orleifuar Eiriks sun Kolbein ok Gunleikar Simunar synir medar /th/eim skilyrdum at Gunleikar iatta>e kaupinu en Kolbein gek uidar at han hafde sælt "orleifui mærka boll iardar i Oleifstadum medar ollum lunnyndum er till liggia ef nokot uærdar ufrialst i /th/a skall /TH/orleifuar eigha mærka boll i Söydabö er badar liggia iardennar i Uala sokn ok i samu handartöke gek Kolbein uidar at han hafde huærn pening i hende sem kaup /th/eira uar .i. /th/æsso anæfndu raudar gangare firir fiorar kyr tua yxn firir fim kyr siau kyr gangande stut firir ku fiorar stikkur ok tyttughu dammuduk brothuitill ok mottull alt saman firir niu kyr atta laupa smörs firir fiorar kyr tuau pund korns ok tua laupa smörs firir tuær kyr er /th/ætta alt saman tolf kyr ok tyttughu ok fiorom kuum huært öyris boll ok till sandz uitnisburdar settom mer uor insigli firir /th/ætta bref er gort uar a fyrnæfndum deigi ok are.
mærka boll i [Oleif]staudum.
Breff for Olumstad.
Helge Hvatssön, Prest paa Aabol (Aurdal), og Eirik Audunssön kundgjöre et Jordeskifte mellem Brödrene Eirik, Thorstein og Lodin, Sönner af Narve paa Berg (nu Berger), angaaende Gaardene Dolvin og Berg med Samtykke af Eiriks og Lodins Hustruer.
Efter Orig. p. Perg. p. Gavnö i Sjælland. Begge Segl mangle.
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sæa æda höyra, senda Hælghi Huatz son prestar a Abolom, ok Eirikar Audunar son q. g. ok [47 aar1346] sina. ydar kunnight gerande at a manadaghen nersta æptir kæro sunnudagh, a siaunda, aare, ok xx ta, rikis okkars virdulægs herra Magnusar med guds nad, Noregs, Suia, ok Skane konungs, varo mit j hia j Skrautuals kirkiu garde ok höyrdum a en synir Narfua a Bærghe köyptu iordum sin j millum Eirikar ok /TH/orstæin af æinni halfu, en af annare Loden broder /th/æira, fek /th/a Loden adr nemdom brödrom sinum .v. mamata boll jardar j Doluin frialst ok hæimolt firir ser ok huærium manne vttan gardz ok jnnan med ollum /th/æim lunnyndum ok tillæghiom sem /th/ar haua til leghet fra forno ok nyu, til æuenleghar æighu ok allz afrædes. En Eirikar ok /TH/orstein fenggo Lodne bröddar sinum .iiii. mamataboll j Bærgghe med sama skilordde ok /th/ar med .xii. kyrlogh hafde /th/a opt nenfdar Loden .x. kyrlogh med hondom en .ii. skildu >æir luca honom at nersto Halwardz messo er kömar, værdar ok æinhuærium /th/æira sin jord foll /th/a skal huar /th/æira odrum bioda fyr en >æir sæli odrum monnum /th/ar varo /th/æir ok j hia Eirikar Audunar son ok Biorn Erlendz son a laughar daghen nersta post festum Blasii, en Hælga fek Eiriki husbonda sinum sit vmbod fult ok loglekt at /th/at skildi standa af hennar halfu sem han gærdi j firirnemdo jarda kaupi, suor Biorn /th/ar at fullan bokar æid, en Eirikar stadfesti sina hiavero med sinu jnsigli, /th/ar nerst stod vp Sigriid kona Lodens ok sam>ykti gærd husbonda sins med fullu handa bande vm opt nemft jarda kaup. Ok til sanz vitnisburdar settum mit okkor jnsigli firir /th/etta bref en gort var a firirsagdum dæghi ok aare.
Berger.
To Mænd kundgjöre, at Kolbein Sigmundssön vedgik at have solgt til Thorleif Eirikssön 1 Markebol Jord i Oleifstad i Vaale Sogn og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Sammenheftet med foregaaende Brev No. 52).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edar höyra senda Osmundar Eiuindar sun ok Andres Ions sun q. g. ok sina ydar gerom mit kunnikt at a *amanadaghen nersta eptir sumar netar i Uala kirkiu garde a siaunda are ok tyttugu rikis okkars uyrdulegs herra Magnusar konnogs, uoro mit hia ok höyrdum a er Kolbein Simunar sun gek uidar at han hafde sælt /TH/orleifui Eiriks syni mærka boll iardar i Oleifstadum er liggar i Ualasokn ok gek uidar at han hafde huærn pening i hende [48 aar1346] firir fyrnæfde iord eptir /th/i sem i kaup /th/eira kom ok til sandz uitnisburdar settom mit okkor insigli firir /th/etta bref er gort uar a fyrnefndum deigi ok are.
Solve, Lensmand over Raabyggelaget, kundgjör, at han var tilstede, da Dommen mellem Thorald og Thorgeir blev afsagt, hvorefter Thorald skulde have 1/2 Mark Guld af Thorgeir i Böder for sin Söster.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv Begge Segl mangle.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia e r hæyra sen r Saului lens ma r iuir Robygiulog q. g. ok sina kunnikt gerande at ek uar a stefnu /th/eira /TH/oralda ok /TH/orgeirs lystu /th/ui domarar /th/eira firir meer ok morgum odrum godom monnum at /th/eir dömdo fyr nemdom "oralda halfua mork gulsz af /TH/orgeiri i ret firir systur sina ii ganx merkar i sale er han salfalle a badom /th/eim saulum toko /th/eir hondom saman firir dome sinum um ord ok gærd at /th/at skildi /th/eir halda ok hafua sem domar dömde /th/eira i millim ok til sannynda her um seitti sira Olauuar a Ueilli sit in sigli me r minu in sigli firir /th/etta bref en gort uar a laugardagen nesta eiptir Marteins mösso a x are ok xx ta mins virdulex herra Magnusar me r guds naad Norex Sya ok Skane konunx.
Breff om halffve marche gu[ld] i syster ret.
Fem Mænd kundgjöre, at Kolbjörn Thorleifssön erkjendte at have solgt til Ketil Haakonssön 2 Öresbol Jord i Garder (söndre) i Frauns Sogn paa Follo og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1 og 3 Segl vedhænge; 2, 4 og 5 mangle. (Se Brev af 11 Marts 1430 nedenfor.)
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref s[i]a æder höyra sendir Krake Andresson /TH/orstæin Peterson /TH/orkial Finsson Æilifuer /TH/orbionson /TH/orgrimer Peterson q. g. ok sina. mer gerom kunnikt at a manadaghen nesta eftir palmsunnudagh a xxx are [rikis vars virdulæghs herra Magnuser med gu/edd/s nad Noreghs S[wy]ia ok Skane konungs varum mer j Kisænum j Oslo saom ok höyrdum aa er /th/æir heldo hondom saman af æinni halfw Ketil Hakonerson en af annære Kolbiorn "orlæifsson vider gek /th/a Kolbion firir oss at han hafde selt Keslj adernæmfdum ii aura boll iarder j Gaurdum er ligger j Fraunæ sokn a Follo frialst ok hæimolt firir huarium manne fornt ok vaukit med allum [49 aar1349] lunnyndum sæm till liggia ok leghet hafua. vider gek /th/a Kolbion adernæmfder firir oss at han (hafde) fyrsta penigh ok öfsta ok allæ /th/er jmillum firir fyrnæmfd iord eftir /th/i sæm j kaup /th/æira kom ok xi aura >a sæm Ketil gaf [hono]m ifuir kaup mall /th/æira. till sannyndi settum mer vor jnsigli firir /th/etta bref er gort var a d[æghi ok] aræ sem fyr seghir.
bref firir Gordhom sydra. -
breff om Garder j Frone sogn 2 øresboll. - 3 øris bor j ssynder Gaarder.
Kong Magnus kundgjör Indbyggerne af Helgeöen i Mjösen, at han har givet sit Kapel, Mariekirken i Oslo, Syslen sammesteds.
Efter Orig. p. Perg., der tilligemed Arnes Afskrift nu findes bl. Apogr. Arn. Magn. men vistnok tidligere har været forenet med Mariekirkens Breve i Dipl. Arn. Magn. fasc. 54. Forreste Halvdel af Brevet mangler tilligemed Seglet. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 315 og V No. 325).
[Magnus med guds naad. Noregs Swyia ok Skane kononger s]endir ollum monnum j. Öynne Hælgho j. Mioss. a. Heidmark [q. g. ok sina. Ver gerom ydr kunnikt at ver haf]um lagt till Marikirkiu cappello varar j. Oslo syslu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . aa. /th/an haat at /th/an sem nu hefuir kirkiunnar vm[bod] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [kirkiu]nnar vmbod skulu fa vmbo s mænn wt af ser. /th/an . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . n konongdomenom varda. her vttan alleighu maall . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . om vtt[an sea]lfuom oss. En oll /th/au vandræde ok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . æghes ok nidrsetia med logmanz rade ok annara . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ok /th/au ein lata till vaar koma sem swa stor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . her at sökea sysluna. gera kirkiunnar vmbo/edd/s . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [se]m her fællr j. syslunni j. huerri grein sem huert er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . her at sökea sysluna. greidir ok goduiliader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . af oss. /TH/etta bref var gort j. Oslo. /th/orsdaghen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . gta. rikis vaars. herra Arne Aslaksson canceler [vaar jnsiglade oss sealfuom hiauerandom].
[50 aar1351] 
Haakon Eysteinssön, Kannik og Prest paa Ringsaker, i Biskoppen af Hammers Ombud, Jon Einarssön, Lagmand paa Oplandene, Mærkesmanden Thord Alfssön og 6 Lagrettemænd i Ringsaker Sogn fastsætte efter Begjæring af Fru (Hustru) Margrete Haakonsdatter paa söndre Börke i Veldre paa den ene Side og Thord Sigurdssön med flere Sameiere paa nordre Börke paa den anden Grændserne mellem disse Gaarde efter de fremförte Vidners Forklaring.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Remmer til 9 Segl, der mangle. Brevet er falskt. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 388).
Ollom godom men /th/(e)m som /th/ettæ bref seæ eder høyra sænder sire Hakon Öystæinsson canik ok prest ath Ringsakri j fvlo ombode vors vyrdligh fodvr biscop *Halene j Hamri Jonn Æinaresson lagman ath Vplandom /TH/orger Alfersson merkiesmader Jon Halghisson /TH/oral Ollafsson Æinar Gvnarsson Pall Ræid(a)rsson Narfer Siugurdsson ok Hallfrer Gvdbrandrsson suorno laghr(e)to men j Ringsakri sokn a Hæidmör[k] q. g. ok sinæ kongiere ath a /th/rætand ok /th/ivgand are rikis okkers vyrdligh her Magnussar med guds miskon Noris Svigha ok Gotha kongh /th/isdagen nest efter Mariv møsso siærmæiræ varom mer lagliger /th/(i)lstæmder af vyrdeligis frvghe Margrith Hakonædöter bussitiande ok æiggan(de) sydre gardin Børki s(o)m liggier j Væildri j fyrnæmdre Ringsakrisokn a Hæidmorken af æinne en af andre halfue /TH/order Sivgvrdsson bvssitiand a norder gardin Börki ein alvm samæigho men ath norder Börki ok margom adre godom men ok badist [>]av framganghæ bado /th/æiræ vith(n)ebvrdar som logligir stæmder varom er sso eithe Bergssuæin Gvnarsson /TH/orstæin a Amb Fingal a /TH/ørvdr Alfr Gudbrandrson Gvnulfer Jonsson Finbogh Gvthormsson Avdin Allgavtsson Jngielæif Gvthormsdoter ok Joravn Hallghisdoter ok alom a bokenne ssvorom med fvllo æidstaf allom oldvgom ok okærhlavssom manæ vitnom ok ssamhærmdo vitnad ath vthvægen ath /th/av fyrnæmder gardar børgiær j fieldækuassin ssom Honækamin hæither dædhan avster j Ravdhæilenom dædhan avster j aannæ som Bræidmvnnæ aane hæither ok fylghir sydre gardin Børki alt aannæ ath medstriom med mionestødhe ok flödestöde ath aaær oossene j Miöss ok /th/ria dyghne havstfiskie firi nordgardin hvart are som fynt er, som hvstrv Margrit /th/ede synne bref som /th/er vatar vm havstfiskiene dædhan norder j Rakævikne en soo vp yfuir moær ok myrom j j stæin som næmnass Drafsækin dædan æinde bæinth yfvir væssle aannæ som Ssyier aane næmnis ok soo æindogth j fyrnæmder Honækamin /th/esso æindemarker ok vthvægom ok markskelom skyliær alum adre æigom fra Börki æigom en /th/av prof j ordom [51 aar1351] ssyne ath /th/av /th/uægiæ slothmyrom s(o)m frv Margrit fylgir hefue fra forno liggith ath sydgardin en skylnad myliom aakrom ok æingiom ath stande som fynt som /th/æiræ bref /th/er vm vathar ok efter ey nokot logligæ fyrbaris *havskie med prof edar bref dömde mer fyrnæmder dæille firi fvlo stande okærslolav(st) firi hveriom. firi sanænde hæinger mer okkös jnzigli giort are ok dæghi som fyr ssæghir.
Vtvægh breff firi Børkæ gardar a Veldri.
Vdveys breff for [Bør]ke gaardene paa Velld[re]. - Veret i rette paa aasteden jmellom Berche och Grannerud den 28 Septembr. och 18 Octobr. 1681. Testerer Hans Blichfeld.
To Mænd kundgjöre, at Gunnulf Thorgilssön overdrog Gudleik Throndssön 3 Maanedmatsbol Jord i Grimsgaard paa Bagn (i Valdres), som Gudleik igjen overlod til Thorstein Gems.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sæa edar höyra sender "orer Erlensson ok Biorn Æidridason quediu gudas ok sina ok kunnikt gera at mit varom a Ferini j Sollabu sokn a syddra luta a Valdrese a Syptuns voku eptan fyrra a fimtande are ok xx rikis okkars virduleghs herra Magnusar meder gudas nad Noreghs Suia ok Skane konunghs en >æir heldo hondom saman firir okkar af æinni holfuu Gunnulfuar /TH/urgiiulsson en af annare Gudlæikar /TH/rodason meder /th/ui skilorde at fyr-nempdar Gunnulfuar gaf ok afhende adarnempdom Gudlæiki iii manadamataboll iardar j Grims garde a Bagne frials ok hæimolt firir ser ok huorium manne oddrum till æuelegare æighu honom ok hans erfuigium vttan garst ok innan sem till hefuer leget at forno ok nyiiu ok gera huat af sem han vildi. vitu mit ok /th/et sannast firir gu i at adarnempdar Gudlæikar /TH/rodason lauk /TH/orstæini Gems adarnempda iii manadamataboll frialst ok hæimolt firir huorium manne firir alskilnan /th/en sem millum /th/æirra var. ok till sannynda /th/a setti mit okkor insigli firir /th/etta bref en gort var a are ok deghi sem fyr seghir.
[52 aar1359] 
Sex Mænd kundgjöre, at de efter Begjæring af Gudthorm Kolbjörnssön gik Skovgang mellem Ramberg og Ödegaarden Kleverud i Botne Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl mangle. Brevet er falskt.
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea æder höyra senda Æilifuær Thærbiærnerson Balde Ifuærsson [ok Petær Thorgvnvlson Amunder Thordærson Aslakær *"orkæinsson ok Haralder Kolbiorneson q. g. ok sina y r gerom mer kunnikt at /th/orsdaghen nesta eftir krosmesso vm varet a fiorda are rikis vars wyur uleghs herra Hakonar med gu/edd/s naa Noreghs konenghs. varvm mer j Ranabergh sem liggher j Botnessoghn a Wesfollen ttillkraf e af Gud>ormer Kolbiørnærson att skilghe skoghen j millom Ranabergh ok Kleifvrv y egar . ginghe mer ttha j nor fra Ranabergh ok nor an bekk(e)n sem sttaar en stten j litthan baker wy ett byrgh sem heytter Kuæberghsb(y)rgh /th/æirar fra ok wp j thuærwegh(e)n sem sttarr en stten *næfan weghen ok saa >er j fra ok j nor med aldweghen sem ligger firæe steinner eftter hwer anner j west(e)r garsz hyrnennn sem staar en stein we weghen som mötther Kleufunn eighe ok /th/er j fra ok j norwest wp j aassen som ok staar en stein si an /th/her jfraa ok j norwest stein eftter stein wp j myhrom som möther Gaapaass ok Kleifunn skog. her till mera *widssam om fiirnemft skoghe gangher settom mer vor insigli fire /th/(e)tta bref er gort var a eghi ok are sem fyrseghir. Deelis breff j mellom Rambergh [och] Cleuerudt. - Brevet sees at være thinglæst 8 Decbr. 1711 af Birkeskriver Jens Hansen.
Thore Erlingssön, Kongens Ombudsmand, og 6 Lagrettemænd i Ströms Sogn paa Romerike kundgjöre, at de efter 6 gamle Vidners Forklaring opgik det gamle Skovdele mellem Sjugurstad og Aulid i Ströms Sogn (d. e. Skylestad og Aulin i Opstads Sogn i Odalen), hvilket Eierne Thorstein og Olaf vedtoge at overholde.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Remmer til 6 Segl, af hvilke No. 1, 4, 5 og Levning af No. 6 vedhænge, utydelige. Brevet er falskt. Indholdet af Seglremmerne er trykt nedenfor ved 6 Juni 1400.
Allom godom monnom /th/em ssom /th/ettæ bref ssiæ yder høræ sæ(n)der /TH/orir Ællingersson konongs ombodsman Pall Ssiugurdsson Æindræigr /TH/orirsson Olafr /TH/iøstøllsson Gunar Hakonsson Arne Gunaresson ok Asskiell *Jonhansson loghræ(tæ)men j Strøimsokn a Raumarikie q. g. ok ssinnæ konnogt giørom at fiorde are rikis okars vyrdo [53 aar1359] ligis hr Hakon m(e)dr gudis myskon Norgis kongis, /th/orsdaghin nestæ eptr Jønssokodag(e)n varom mer loghliger /th/ilnæmder at granske ok skoda morkskylad mylan Ssiugurstade ok Aullidene ssom ligiæ j før um Strøimssokenne ok /th/illstæmde vithnom hiaværande ær sso æithr /TH/oral Ollafrsson Gunar Æinarsson Andress Aarestad /TH/orir Ssæim Arne Børstad ok Margrith /TH/orlæifsdoter, allom oldogom vithnom, ok alom a bok ssuoro m(e)dr fulo æide at /th/(e)m græit mindist ssiugtyom arom athæinde at /th/a Hakon a Ssiugrstad ok /TH/orbiorne a Audlid ok /th/æra barnom ssutho a forn. garder høldo eptrnæmdr skylad oankid, ok børgiæ mer /th/a ganga j Bruthangin ok æinde /th/il Auraasstangen ok j Kierlingeklyfuene ok dehan at Ællingkiol stogulln ok æinde bæinth at Blæikaasshøgdin ok j Skobrauthemyrenom ok /th/okom /th/(e)m handom ssaman Ollafr a Aulide ok /TH/orstæinr a Ssiugurstad at halda ok æigia ss(o)m fynth ok fornt er, firir ssanande hæingiom mer okkr jnssygli (firir /th/ettæ bref) giort var are ok dæigie ssom fyr ssæigher.
Anno 1605 er dette breff lest paa aastæden den 9 Julj for segs lagretz mender oc kient medt fulle heffd, Erick Hanssen. Eg. handt. -
Ole Nielsen Skiulstade.
Ketil Vigleikssöns Lensmand, Jon Gunnarssön, indberetter til Kong Magnus, hvorledes det ifölge Vidneprovene gik til ved de paa Hvalen i Lundehered begangne Drab paa Brödrene Thorleif og Grjotgard Anundssönner, idet den sidste blev dræbt af Thorivil Ormssön og hans Frænde Thore Arnessön, medens Thorleif, der för oftere havde været i Trætte med Thorivil, blev dræbt af dennes Frænder Gunnar Thorgeirssön, Tholf Valthiofssön og Orm Leidulfssön.
Efter en defekt Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Nu uden Segl.
[Sinum heiderlighum] herra. herra Magnusi med gudæss naad Norex Suia ok Skana konunghi, sændær Jon Gunnarsson læinsma(n) Kæitiulfs Vi[glæikssonar quædiu gudæs ok sina skyld]ulægha /th/ionosto, ydær gærær ek kunnikht min herra, at /TH/oriuil Ormsson ok /TH/orær Arnasson komo till min med brefuæ y[dru] . . . . . . . . . . . . [Gunnar "or]gæirsson /TH/oo(l)uar Va>iofsson ok Ormær Læidufsson, j huæirium en /th/ær budur mær at profua vm aftookk /TH/ollæifss Anun[darsonar ok Griotgards brodur hans /th/a e]r fyrnæmfdær /TH/oriuil vard atskada fyrnæmfdum Griotgardæ ok /TH/orær fyrnæmfdær med honom en Gunnar fyrnæmfdær var[d atskada fyrnæmfdum /TH/ollæifui ok /TH/]olfuar adærnæmfdær ok Ormær med honom vfirirsyniiu, var æk vidær kirkiugardæn a Lundi er lighær a Grælandæ j Skid[u syslu a . . . . . daghen a . . [54 aar1360] . . . . . . . are] rikis ydars, took æk prof ofnæmfz *"oriuilfs en /th/æir adrær .iiii. ofnæmfdir Gunnar /TH/olfuar /TH/orær ok [Ormær] . . . . . . . . . . . . . . . fyrnæmfdum brödrom /TH/ollæifui ok Griotgardæ adra æn /th/a ad /th/æir vildu hialppa /TH/orifli frænda sinum, v[oro ok logliga firirstæmfdir eru]ingiar hinna dauda at lyda fyrnæmfdu profuæ, Sidan tok æk .ii. manna vithni /th/au er sua æita Kætill /TH/[ . . . . sson ok . . . . . . . . . . . . ]son ok sua soro at /th/et var vphaf vidratto /th/æira at a Agatomesso eftan a samu aræ rikis ydars, a Sundbö . . . . . . . . . . . . . . . . . voro satter /TH/oriuil vm kni(fs)lagh /th/et sem /TH/oriuil hafde [laght /TH/ollæif .a. iiii. are ok xxx rikis ydars sidan hææt ["ollæifuær *"orilfli [dauda] . . . . . . . . [tok æk en .ii. m]anna vithni /th/æira er sua æita /TH/orgunna Æiuinda dotter ok Gudrun Hælgha dotter ok sua soro at .iii. daghum æftir h . . . . . . . . . . [a samu are r]ikis [ydars varo /th/æir j Skidu "oriuil ok /TH/ollæifuær, baud /th/a ["oriuil /TH/ollæifui till mattar ok sua oto /th/æir bader saman sida(n) vm [kvældit, sidan kom /TH/ollæifuær /th/æ]r in sæm /TH/oriuil laa (j) sængh taladæ /th/a /TH/ollæifuær til *"oriuilfs lat mæk liggia hia /th/ær. næi saghdæ /TH/oriuil spra[tt . . . . . . . . . . . . . si]dan hioghæ /TH/ollæifuær til /TH/orifuils j /th/i var honom haldet kom /th/i æigi aa sidan taladæ sua /TH/ollæifuær til /TH/ori[fuils] . . . . . . . . . . . . . . . /th/a skall dra /th/ik annantima, tok æk ii manna vithni /th/au er sua æita Gunuor Kæitiulfs dotter ok Raghn . . . . . . . . . . . [ok sua soro] at a samu aræ rikis ydars komo /th/æir brödær /TH/ollæifuær ok Griotgardær til Sundbiar er lighær j *Huitiszæizds[okn /th/a taladæ Griotgardær fyrnæmfdær til] /TH/oriuilfs fa mær aftær suærd /th/et sæm /TH/ollæifuær brodær min gaf >ær. /TH/orifuil suaradæ /th/æghar /th/u fær mær aptær . . . . . . . . . . . . . . . . . [sp]iotæ /th/a fær /th/u suærdet, sidan liopvpp Griotgardær ok tok bræidöxi ok vildi hoggha /TH/orifu(i)l j /th/ui gripo [>au han] . . . . . . . . . . . . . . . . Athlaugh /TH/ollæifs dotter baud *han logh ok lagha værnd firir sik (ok) sin husbonda sidan fördo /th/[au] han vt j f . . . . . . . . . . . . . . [lagdi] Griotgardær fyrnæmfda Athlaughu kono /TH/orifuilfs æit bukklara hogh j ænnat sua aldræ værdær hon /th/æss ly[talaus] . . . . . . . . . . . . . . [hog]h a vi(n)striho(n)dæna sua at bædæ voro bloo ok bæænsyn /th/etta var gort hæima at sialfra /th/æira, tok æk . . . . . . . [ii. manna vithni] er sua æita Vætærlidær Hælghasson ok Rollæifuær Gunnufsson ok sua soro at a annan dagh passka a Hualæ j Lundærhæ[rade mötost /th/æir /TH/]ollæifuær ok /TH/orifuil ok /TH/orær Arnasson hæt /th/a æn "ollæifuær /TH/oriflii dauda ok fyrnæmfdum /TH/oræ, /th/et hafdu /th/æir ok j [æidi sinum at] . . . . . . . . . n a samu aræ rikis ydars næsta æptær Haluarzmæsso voro /th/æir a Næisi j Flobyghd Vætærlidær ofnæmfd ok . . . . . . . . . . . . . . . . . [Gr]iotgardær ok /TH/ollæifuær brodær hans [55 aar1360] budu Vetærlidi jord sina at kaupa at frialsa sik vidær konunghen en ækki [vildi han] . . . . . . . . . . . . . . [fyr]næmfda Athlaughu, Eftær >et mötost /th/æir /TH/ollæifuær Anu(n)dasson ok Griotgardær brodær hans af æini halfuu, en annære h[alfuu /TH/orifuil Ormsson Gun]nar /TH/orgæirsson /TH/olfuær Va>iofsson Ormær Læiddufsson ok /TH/orær Arnasson j væghænom ofuan at vtgardænom a Hualæ er l[ighær j Lundærhærade . . . da]ghæn næsta æftær Haluarz mæsso a samu aræ rikis ydars, skaut /th/a "ollæifuær spiottæ at /TH/orifli ok kom /th/et æighi a /TH/[orifuil bad han /th/a brörongha] sina hialppa sær Gunnar brörongh sin /TH/oolf brörongh fadur sins /TH/orær brörongh modor sinnar Orm brörongh . . . . . . . . . . . [lagdæ /th/a /TH/orif]uil Griotgard med gæir j giognum hialmæn j hofuuid "orær hiogæ .ii. [hogh a hærddannær sidan hioghæ /TH/orifuil ii hogh [j hofuuid ok /th/ær af] doo han. En samstundis hioghæ Gunnar /TH/ollæif i hogh a hondæna /TH/olfuær hioghæ æn annat a samu hondæna ok hioghæ [Ormær] . . . . . . . . . n hioghæ æn Gunnar /TH/ollæif ii hogh j hofuuid ok /th/ær af do han, hia /th/æssaræ vidæratto voro ingin vithni vttan . . . . . . . . . . . . . . . . sua voro likin profuat a oruar>inghi, tok æk ok vighlysingharuithni /th/au er sua æita Bion Suæinunghsson ok Gunn[ar . . . . son ok sua soro at . . . . . fyrnæmf]ndo aræ lystu /th/æir vighum a hændær sær /TH/orifuil ok Gunnær /TH/olfuær /TH/orær ok Ormær a Klæippi a næsta bö /th/æim sæm vig[it var vunnit ok sagdu at alt /th/et sem] /TH/ollæifuær ok Grio(t)gardær hafua af fænget nu vm sin /th/et er alt vor giard, voro /th/æssæ vighi vunnin vttan hæim[frid ok alla gridastadæ] ero nu /TH/orifuil Gunnar /TH/olfuær /TH/orær ok Ormær /th/urfuanda gudæss nada ok ydra min herra vm lanzuistina, ha[fua /th/æir bodet konunghenom /th/ægn]h ok fridkaup ok frændonom bötær, Ok til sannynda hær vm sættj æk mit insigli firir /th/etta (bref) er gort var .a. tima ok [aræ sem fyr sæghir].
Sigurd Ulfssön kundgjör, at han har afhændet sin Frænde Hallkel og sin Stifdatter Ingebjörg hver 8 Kyrleie i Blakararf paa Lom samt desuden givet hende 4 Mærker Guld.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Blaker paa Lom ("Blager No. 9"). Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 90; II No. 711; III No. 1078; VIII No. 153 og 236 samt ovenfor No. 48 og nedenfor Breve af 15 Mai 1414, 26 Mai 1415, 10 Mai 1417, 16 Jan. 1429, 30 Aug. 1439).
Ollom monnom /th/æim sem /th/ette bref sea æder höyre sendir Sigurder Wlfson q. gudz ok sine. /th/et se yder kunnigt at ek gefuer ok [56 aar1361] afhend(e)r med hande bande Halkiælle frende minom attæ koalæigho j Blakararfue er liger a Lom ok adræ attæ koalæigho gaf ek Jngebiorgho stygdottær minne j firsagde jord j Blakararfue ok /th/ær med gaf ek en Jngibiorgho fiorer mærker gulds /th/æimme monnom ner verandom Jfuær Erlingsyni Jfuere Arnfinsyni ok Erli(n)ghe Jfuersyni firir sannynder saker setto /th/æir sin insigli med mino saker sine nervero firir /th/ette bref er gort var a daghen neste eftir öfræ Olafs vako dagh a sette are herre Hakoner Norex konongs.
Om Blacker paa Lom.
To Mænd kundgjöre, at Björn Smare erkjendte at have solgt til Skog (Ivarssön) paa Holte (i Aas Sogn paa Thoten) 1 Mælesmörsbol i denne Gaard og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. p. Gavnö i Sjælland. Levninger af begge Segl vedhænge. (Jfr. nedenfor No. 68 og Brev af 6 Oktbr. 1425).
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea eder höyræ sendæ "orer Daghfinson ok Arne a Burufi q. g. ok sinæ. mitt vilium yder kunt gera at mitt varum .a. Hofue tysdaghen nestæ eftir Niculas messo a vii are rikis vars wyrdulexs herre herre Hakoner med gides naad Norexs konungs saom ok höyrdum aa at /th/æir heldo hondom saman Skoger a Holtom ok Bion smare viderkendes /th/a fyrnömder Biorn at han hafde sehlt Skoghe mælesmörs bool j Holtom sem oftnemder Skogher byr a med ollum lunendum sem till hafa leghet af forno ok nygiu ok firi tekit fyrstu penigh ok öfstæ ok allæ /th/er j millum sem j kaup /th/æiræ kom var /th/etta bref gort a Hofue stat ok deghi sem fyrseghir.
Breffue for Holtte paa Thoten. - Om meleszmørs boll y Holtte.
Klaus Lydekessön kundgjör, at han har mageskiftet 12 Öresbol i Steinabjörg i Romedal paa Hedemarken til Nikolas Alfssön mod halvdelen af östre Brettin sammesteds.
Indtaget i Vidisse af 30 Januar 1410 nedenfor. (Jfr. de to fölgende Breve og Dipl. Norv. VII No. 549).
Sigurd Gunnarssön erkjender at have overdraget til Klaus Lydekessön 12 Öresbol i Steinabjörg i Romedal.
Indtaget i Vidisse af 30 Januar 1410 nedenfor. (Jfr. foregaaende og fölgende No.).
To Mænd kundgjöre, at Gudrun Ketilsdatter erkjendte, at hun gav sit Samtykke til det Mageskrifte, som hendes Husbonde Klaus Lydekessön havde gjort med Nikolas Alfssön angaaende Gaardene Brettinog Steinabjörg i Vangs Sogn i Romedal
Indtaget i Vidisse af 30 Januar 1410 nedenfor. (Jfr. de to foregaaende No.).
[58 aar1364] 
Tre Mænd kundgjöre, at Skog Ivarssön fremförte 2 Vidner, for at Margrete paa Serepstad gav ham og 2 andre Personer hver et Hefseldebol Jord i Östre Holte i Aas Sogn paa Thoten, som de ikke maatte afhænde men skulde arve efter hverandre, samt 2 andre Vidner om en Overenskomst mellem ham selv og hans Broder Alf angaaende 1 Mælesmörsbol og 1 Öresbol Jord i denne Gaard.
Efter Orig. p. Perg. p. Gavnö i Sjælland. Levninger af alle 3 Segl vedhænge. (Jfr. ovenfor No. 64 og Dipl. Norv. II No. 407-8.)
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea ædæ höyræ sendæ Sighurdær Gunnærs son Hafuær Hafuærs son ok Jon a Hanastodum q. g. ok sinæ /th/et se ydær kunnigt at mer varom a Hofsvanghænum a "otne a odensdaghæn nestæ eftir Haluarz messo a ix are rikis herræ Hakonær Noreghx konungs ok höyrdum a at Skogær Juærs son let ganghæ iiii manne vitni suoro /th/æir sua a bok Haluardær huytir ok "ordær lurfuær at /th/æir höyrdu a at Margrettha a Serepstadum gaf >æim /th/ræmmær Joronno Hakone ok Skogh hæfzældo bol jærder j öystæstæ Holtom i Asæsokn sua at /th/au skildu huarke gefua /th/et vndæn adru edær giældæ edær salum sæliæ wtthæn huart skildi ærfuæ /th/et eftir annæt eftir /th/ettæ hermdu /th/æir sua med suornum æidi Ogmundær Karlson ok Andres Narfuæ son at /th/æir höyrdu a at /th/æir heldo hondom saman Skogær Juærs son ok Aluær brodær hans at adærnemfdær Aluær skildi æighæ mælessmors bol i öystæstæ Holtom ok öyrirs boll in j annæt mælessmörs bolet en fyrnæmfdær Aluær vill löysæ haluæ værdauræ eftir /th/ui sem oftnemfdær Skogær hafde kiöyft, till sannyndæ settu mer vor insigli firir /th/ettæ bref er gort var a dæghi ok are sem fyr sæghir.
Var ok Aluær vndir stæmfdær /th/a en /th/ettæ prof gek.
Om heffszeldo smørs boll y Holtte.
Ogmund Helgessön, Prest paa Saude, og Thorgeir Thorivilssön kundgjöre, at Veterlide Svenkessön og hans Hustru Aashild vedgik at have solgt til Arnulf Sundressön 5 Löbsland i vestre Volethveit i Saude Sogn for 52 forngilde Mark samt en Ko i Stadfæstningspenge.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea ædar höyra senda Ogmundar Helghason prestar a Saudum ok /TH/orgæir /TH/oriuils son q. g. [59 aar1366] ok sina. mit vilium ydar kunnikt gera at mit varom /th/er i hia a Nygiahusum en liggar i Nes sokn a Grönlande a xi are rikis okkars virdulax herra Hakonar med guds naad Norex kungx a Palls messo æptan. höyrdom ok saghom a handar band. af æinni halfw Vetalidar Swenkason ok Asilda kona hans. en af annare halfuu Ornulfuar Sundra son. vidar gek /th/a fyrnemdar Vetalidar ok Asilda kona hans. at /th/au hafde selt adarnemdom Onnulfui .v. laupa land i vestaste gardenom i Volu>ueit en liggar i Saude sokn. firir .v. merkar ok xx forngildar. med ollum lunnyndum sem ligghia a. ædar leghet hefuer fra forno ok nygiu vttan garz ok innan frialst ok hæimolt firir huarium manne. en fyrnemd iord vyrdi æi frialsz. /th/a skuldi fyrnemdar Vetalidar ok Asilda ædar >æira ærfuingiar slika peningha aptar liuka adarnemdo(m) Onnulfui ædar hans arfuum sem /th/au vidar toko. /th/a er optnemd iord var seld ok köypt. vidar kendez /th/au bæde Vetalidar ok Asilda firir okkar at /th/au hafde vpboret ok in till tekit fyrsta peningh ok öpsta ok alla /th/er i millium sem i kaup /th/æira kom. gaf ok opnemdar Onnulfuar ok afhendi Vetalidi ok Asildu æina ku till statfestinghar iardar kaupsins. ok till sannynda setti mit okkor insigli firir /th/etta bref en gort var a Saudum a deghi ok are sem fyr seghir.
Kong Haakon (VI), der har erfaret, at Arne Hallvardssön har udbetalt til Thorgils Sveinssön 16 Löbsland af sin Hustru Ingebjörg Thorsteinsdatters Odelsjord Unadsstad (nu Onstad) i Volubu paa Valdres, befaler Thorgils isteden at modtage det ham af gode Mænd tildömte Gods og stadfæster Ingebjörg i Besiddelsen af sin Odel.
Efter Orig. p. Perg. tilhör. J. Brandt paa Haugen (Ölken) i vestre Slidre. Seglet mangler tilligemed de forhen vedheftede Breve. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 972).
Hakon med guds naad Noregs ok Swyia konunger sendir ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea eder höyra q. gu/edd/s ok sina. ver hafum vndrstadet med sannyndom. af /th/eim brefuom ok profue sem >etta vart bref er mederfest at Arne Halfuardzson lauk wt /TH/orgylse Sweinssyni xvi laupa land j Unatzstadom j Volubo jord kono sinnar Jngibiorghar mote hennar vilia. ok rettom loghom, /th/ui vilium ver at hon niote sins odols ok hennar [barn ok biodom /TH/orgiulse adernæmfdom. at taka /th/at domfe sem /th/eir godir men döymdo honom sem vart bref baud /th/ar vm firi sin ska a ok stadfestom fulkomlegha. Jngibiorgho "orsteinsdottor ok hennar erfuingiom fyrnæmfda jord Unazstadir, ok oll >au bref sem her ero mederfest swa loglegha sem /th/au ero till kom [60 aar1368] min, firibiodande hardlegha /th/a doma sem /th/ar ero aa komnir ok /th/essa vaara stadfesto at hindra eder riofua hueriom manne eder rofsmen till fa, Nema huer sem /th/at gerir vili setta varre sanre vbli u. ok a ofuan swara os atta markom j brefuabrot. var /th/etta bref gort vider Vangs kirkiu a Valldrese sancte Lucie dagh. a fiurtande are rikis vars, ok jnsiglat oss sealfum. hiauerandum.
To Mænd kundgjöre, at Brödrene Thorvard, Eilif og Sigurd Halvardssönner erkjendte, at de havde solgt til Ketil Jonssön 5 Hefseldebol Jord i söndre Askvik i Hofs Sogn i Land for 10 Kyrlag og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Askvik i Land. Begge Segl mangle. (Se Dipl. Norv. I No. 411 og III No. 355, 363, 364).
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea æder höyra sendæ Asulfuer Hakunar son ok Estæin Andresson q. g. ok sine mit vilium yder kunnigt gera at mit varum .j. kirkiugardinum .a. Nörddorofue .a. Ringgæriki .a. lauggærdagen .j. mi fosstu .a. xiiii are rikis okars wyrdulax herra Hakunar med guds naad Norex konungs /th/ui .j. hia ok höyrdum .a. at /TH/oruardær Æilifuer ok Sigurder Haluards synir vidærkendis at /th/æir haua selt Ketili Ioons syni fim hæfsælddu bool iærdær .j. sydræ Askuikum .j. Hofs sokn .j. Landi firir tigiu kyrlog. kendis /th/a ok fyrnemdir brödær at /th/æir hofdu vp *borer adærnemd .x. kyrlog af fyrnemdum Ketili. til sanyndæ her vm settum mit okar insigli firir >etta bref er giort var .a. degi ok are sem fyr segir.
Breff for Ascheuig.
To Mænd kundgjöre, at Thorgils Aasulfssön erkjendte at have solgt 6 Öresbol i Floten i Bergsbygden i Andebo Sogn paa Vestfold til Orm Thorkelssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. paa Gaarden Haugberg i Andebo. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 864 og VIII No. 208).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea æder höra sænda Ællænder Hauardz son ok /TH/iostoluer Bærgs son q. g. ok sinæ mit gerom yder kunnight at mit uarom a. /TH/orpe sem ligger .j. Andæbu sokn a. Uæstfold saghom mit handertökö /TH/orgiulssar Assulfs. sonar ok Orms /TH/orkiels. sonar kendesz /th/a /TH/orgiuls fire okkar at han hafde [61 aar1370] sælt fyrnemdom Orme sex aurabol .j. Flotene er ligger (j) fyrnemdri sokn j Bergsbygd frialst ok heimholt fire huarium manne meder ollum lunnyndum sem til ligghia ok leghet haua uttan gardz ok innæn uidergek /th/a oftnæmder /TH/orgiuls at han hafde upboret fyrstæ penigh ok öfstæ ok allæ /th/ær j. millum af *oftmemdom Orme fire fyr. nemt sæx aurabol. til sanz uitnisburdar sættom mit okkor insigli fire /th/etta bref er gort uar a. /th/orsdaghen næst eftir kyndiulsmæsso. aa. fimtande are rikis okkars uyrdulex herra herra Hakonær meder gudz nad Norex ok Suiærikis konongs.
Om 6 ørisbol i Flotten y Annebo sogn.
Kong Haakon (VI) skjænker Arnald Bager og hans Hustru Magdalena (Johannesdatter) sin Tomt Spaken ved Biskopsgaarden i Oslo og tillader ham derpaa at opföre en Ovn og et Bagerhus.
Efter Afskr. med Arne Magnussens Haand bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Se Dipl. Norv. II No. 489 og 583, IV No. 751, V No. 780, VI No. 639 og 713 samt VII No. 550).
Haakon med guders nad Noregs ok Swia konunger sænder ollom monnom /th/eim sem /th/ætta bref sea eder høyra q. g. ok sina. Ver villiom at /th/er vitir at ver hafum gefuit ok vnt Arnald bakara ok kono hans Magdalene ok barnom /th/eira. tuft vara er Spakin eitir ok ligger hia [biskups] gard j Oslo. til ewerdeliki eighu. hafum ver ok lofuat adernæfndom Arnald at byggia /th/er vppa ein vfn ok eit bakarahws wttan hwars mantz hindir ok motemæli. firirbiodom ver /th/y fulkomlika hueriom manne med /th/æsso varo brefue. at hindra eder talma fyrnæfndan Arnald ok kono hans eder born vm adernæfnda tuft a mot >ætta wart bref. Nema hwar sem /th/et gerer vili sæta af os reidi ok ræfsingom ok hordom afuarkostom. Var /th/ætta bref gort j Tunsberghi a synnidaghin næsta eftir Mikials møsso dagh a xviij. are rikis wars Noregs ok jncighlat os sealfum hiauerandom.
Gunnar Eirikssön, Prest paa Ringsaker, og tre Lagrettemænd i Svadabu kundgjöre, at Sigurd Eirikssön Lagmand paa Oplandene, og hans Hustru Sigrid Thorgeirsdatter gave hinanden gjensidige Gaver, saaledes at hun skulde have ti Öresbol i Nyhus i Ringsakers Sogn, om hun overlevede ham, og han ti Öresbol i nordre Stein sammesteds, hvis han levede længst.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl vedhænger, de övrige mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 509). [62 aar1375] 
Ollum monnum /th/eim sem /th/ettæ bref sea eder heyra sænda Gunnær Eiriksson prester a Ringisakri Biærni aa Steini Holmer aa Sætre ok /TH/orbærghær j Krakuik loghretto men j Suadabu q. g. ok sinæ kunnight gerande att /th/et vitum mer firir gudi satt vera at Sighurder Eiriksson loghman a Vpplondum ok Sighridh /TH/orgeirsdotter gafuodz jæmfnadar giofwm sin j millom gaf /th/a Sighurder fyrnemfder Sighrido /TH/orgeirs dottor en hon lifdi hans lifui lenger x aure boll jærdær j Nyusum er ligger j Ringisakres sokn en /th/er j mote gaf Sighri oftnæmfd Sighurdi loghmanni x aure boll jærdær j nørdzste Steini er ligger j Ringsakers sokn en han lifdi hænner lifui længær, gafuodz /th/au /th/essom giofwm heill ok osiuk væl firir sæx arom firir sannyndæ skyld settom mer wor jnsighli firir /th/ettæ bref er giort var aa Ri[ngisakri] a xx ta (are) rikis vars vyrduleghs herræ Hakonar med gudz nadh Noreghs ok Suie konungs.
vm x øris bol j Nyusum oc x øris bol j Steine j Ringesakersokn a Heidmarkene.
Tre Mænd gjöre vitterligt, at Helge Smed for 10 Aar siden kjöbte og betalte Dele af forskjellige Gaarde i Jæmteland, hvilket Kjöb fremdeles skal staa ved Magt.
Efter Vidisse p. Perg. (fra c. 1480) i kgl. Vitt.-, Hist.- og Antiqv.-Akad. i Stockholm.
Sex Lagrettemænd i Skann Skibrede kundgjöre, at de opgik Delet og fastsatte Grændserne mellem Gaardene Sörby og Bodal i Rakkestad efter tre gamle Mænds Vidnesbyrd i Nærværelse af Lensmanden Arne Rolfssön og Eierne Gudbrand Arnessön paa den ene Side og paa den anden Gudbrand Rederssön og Sivord Arnessön.
Efter Afskr. paa stemplet Papir fra Slutn. af 17de Aarhundrede i norske Rigsarkiv. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 545 og VIII No. 466, der er skrevet med samme Haand som nærværende Brev og et andet, trykt nedenfor ved April 1400).
Ollum manum dem som dette breff see eller høre sender Jon Siversen, Amunder Regersen, Aslager Arnesen, Suenunger Torsen, Torguls Redarsen, Olluffuer Grimmersen lougrettis mend i Skoun skipprede qued gud och sinne vy velem eder kundt giorænde, at vi worum j dellisgange och j domb nemder, aff ene halffue Guldbrand Arnnesen, end aff andre halffue Guldbrand Redærsen och Sivor Arnnesen .a. tredej aare och xx rickes woris verdelig. herre. Hachonor med gudz miskund Norges koning mellem Sorbye och Baadals gaarder, sagom och hørdom at lens manden Arnnæ Rolaffsen togem der tre odels vittene saa hetter, Nerid Sigursen Harallder Tronsen, och Amunder Engelbretsen a bog soere med fullig edstad haffude saa j herming sinne. mer ere huer lxx aar och merum och vidne aff eget minde j gudz saning at rette skouger delle mellem atterneffnte Sørbye och Baadal er i almand weyen och i Sandbrecken a. theden fra i myrum driff rinder fra Sandbrecken rett litte j øster j røser effter andre. och j skaret Hellene liger berg bratten. och *thededen j becken rinder mellem Ostorp och Sørby, vor allum vorum fullum domb dette dele skal stande wrygelig till euige tid, til mere visen henger worom jndseigle for dette breff giort vor dag och aar som for siger.
. Thørger Ollsen Helge Efuenssön.
[64 aar1379] 
Sex Lagrettemænd kundgjöre, at de efter 4 Vidners Udsagn og i Eiernes Nærværelse fastsatte Grændserne mellem Rygsgaardene paa den ene Side og nordre Dalers Skov samt Nordengen paa den anden Side, alt liggende i Mildesfjerdingen paa Eker.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv, jfr. m. en Afskr. fra 17de Aarhundrede ved Lars Nielssön. Af 6 Segl vedhænge No. 3 og 6, det sidste med Omskriften: S. Carvli Enari (med Minuskler). Brevet er falskt og skrevet med samme Haand som No. 196 i Dipl. Norv. VIII og Brev af 4 Oktbr. 1446 nedenfor.)
Ollom monnom /th/em sem /th/etta bref sia æder høra sender Evin Arneson Jon Jonson Niklos Toreson Bor Østanson Nerj Olafsson oc Tronder Halvarson laretesmend quedio gud oc sina kunict gerander at mer vorom a deylle mol oc skoger skellna a rette ende merke mellom Rygs gardom a eno halve en a anor halvo norste Dallers skogs velde oc egor oc tau eng er Nor engen hetter som allom lyger a Millafiorongen a Hoxsokn a Ækiom a freie dagor nest var epter Halvarsku a fiore are oc tiugte okors vurdulex hera Hakon med gudz nade Norex Svia kononx hiaverande Brynolver Haralson oc Biøn Ælefson egande mend at fornemd Daller oc Norængen oc allom Rygs bondom oc egandemen at Rygs gardom oc kongens ombodemanne a Ekiom oc margum anre gode monom horde mer ter oc soom kongens lensmand framlede tueor skelrikom mane vitne er sva hettæ Arne Jonsson oc Ellef Toreson er a bog svor met fullan edstaf sua skelna vera fornemde gardom Ryg oc norste Daller oc boriar neder ved aana nordan Flaten oc sva bent op a høgste esenom oc kollen sva epter hoyste esingen oc a Vittiberget oc sva bent a Haga kiøn en hade ter a æden sinom at ten eng er Nor engen hetter liger a norste Dallers egor ser skilt fra nordre Dallers egor epter diupeste dallen epter tau bekketislo tor myrom ofan at myrene oc er allan bekke tisle oc dallen ned gionom a aane rette skellna mellom norste Daller egor oc Norengen tese vitnom sagdom Noreng sva ser skilt vera oc a skulde lagt stent oc rent som fyre siger en framlede kongens lensman anor tueor skelrike vitne er sva hetta Asulf Borson oc Tron Halvarson er a bog sor oc vorom sam fløyt som forne(m)de vitnom. Gangiom mer samstundis samen oc indvurdelig adhogdom var tet okor fuldom dom epter lagor orskurd at sva skal deyle vera mellom fornemd gardom oc Norengen som vitnom vetta oc nu hermadt oc svore(t) er oc tel sandhed herom hengiom mer okor indseglle fyre tetta bref er giort var dag oc aar som for sægger.
[65 aar1381] 
Otto Michelsthorp slutter en Overenskomst med Hr. Bo Bossön og hans Maag Algot Magnussön (Sture), der nu er gift med hans Broders, Christopher Michelsthorps, Enke Merete Bosdatter, saaledes at han opgiver al Tiltale, som han kunde have til sin afdöde Broder eller sin Brodersön Henrik.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Seglet mangler.
Alla the men thetta bref høra ælla se helsar iac Otte Michielsdorp æuerdhelika meth warom herra, gør iac allom mannom viterlikt swa them æpter konno koma som them nw æra oc kennis oppenbarlika mæth thesso mino opno breue at iac meth vilia samthykt oc berathno modhe ær vinlika ouer eno wordhin meth erlikom mannom herra Bo Boson riddara. oc Algote Magnusson som thes sama herra Bo dotter ægher husfru Mæritto ther min brodher Cristofor Michielsthorp før hafde aat guth hans siæl haui oc hafuom os a badha sidhor kerlika sampt æpter wara vina radhe vm alt thet iac. Otte. nakar tidh hafdhe haft tiltalan til min fornæmpda brodhor Cristofor mædhan han lifde oc til hans arua æpter hans døth badhe vm mit fæderne som han salt hafdhe vm geld oc sculd, oc alla handa annor ærende som iac tiltalan til hans vm hafdhe enkte vndantakit oc han mic nakar tidh plichtogher war forthy at thesse for de erlike men herra Bo Boson riddare oc Algot Magnusson hans magher haua mic vinlika vm al stykke giort swa mykyt at mic væl nøgher. thy later iac thøm oc min brodhorsson Henric oc thera arua fore mic oc minom aruom fore alle ytermere kræfuo ælla tiltalan vm alt thet til thenna dagh hauer varit mellom min brodhor Cristofor fornempdan hans arua oc mic, ganzlika quitta lithugha oc løsa. Oc til thessins brefs høghre oc mere wisso hauer iac meth vilia mit incighle hænght for thetta bref. Datum Calmarie anno domini mccclxxx primo feria sexta proxima post diem decollacionis beati Johannis baptiste.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Sigmund Sigmundssön solgte til Anfinn Sigurdssön en Hest for 3 Kjör; hvis Betalingen ikke var erlagt til næste Allehelgens Messe (1 Novbr. 1383), skulde Sigmund eie en Kyrleie Jord i Hole i Beverdalen paa Lom.
Efter Orig. p. Perg. fra Gudbrandsdalen. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 598.)
Ollom monnom /th/eim sem /th/ettæ bref sea æder höyre sender Pall Jonsson ok Hællghæ /TH/ollæifson logretto men q. g. ok sine. mit [66 aar1382] villivm yder kunnigt gera. at mit varom aa Dallseg .a Frone [sam ok h /th/ridiæ [dæigi efter *allæire mösso aa adro are rikis okkors wyrdolleghis herræ Ollaf med guds naad Noreghis kono(g)s höyrdom .a. viddergongo Sigmv(n)z Sigmvnzssonar ok Anfinzst Siugurdersson(ar) at fyrnemder Sigmvnder hafde sællt ader nemdom Anfinne æin hest firir iii kyr vare æi [kyr framme iii [kyr ok llæionner med at annere allæigre mösso neste eer kömer /th/a skullde fyrnemder Sigmunder æighæ kyrllæigho jerder j Hollenom sem lligger j Bifredalenom a Llom freallse ok himole firir hværivm manne *jnnas gars ok vttan med ollom llvnnendom sem till hava lleghet fra forne ok nygho ok till sannynde setti mit okkor jnzsigle firir /th/ettæ bref er gort var .a. dæighi ok aar sem fyrsæighir.
Kiøb om en hest och kyrleige j Hollen.
To Mænd kundgjöre, at Glöder Thjostolfssön og hans Hustru Ragndid erkjendte at have solgt til Andres Hanssön 1 Markebol Jord i Brekke i Tunheims Sogn paa Neset og oppebaaret Betalingen ; Sikkerhed stilledes i Gaarden Bergheim i Kjos Sogn.
Indtaget i Rigens Forfölgningsbog 1592-98 i danske Geheimearkiv.
Jørgen Biilde till Ellinge hans viditze, vt sequitur.
Wij Christiann thenn fierde medt gudtz naade Danmarckis Norgis Wendis ock Gotthis konning, herthug vdj Sleszuiig Hollstenn Stormarn och Dyttmersken greffue vdj Olldenborg och Dellmenhorst. Giøre alle wittherligtt ath for osz wor skickett osz ellskelige Jørgenn Billde till Ellinge hans uisze budt medt thuende pergamentz breffue thet ene medt thry segell, och dett anditt medt thu segell forre wskrabne vstungne wmaculeritt och vforfallskitt dog samme breff findis paa stillckene aff allder och wongiemme ath uære forargitt saa thu aff seglene erre fragangenn thet første liudendis ordt fra ordt som effterføllger. Alle mendt detthe breff see eller høre sender Hellge Joenszen och Thordar Oluffszenn q. g. oc sina, Wij uille ether kuntt giøre, ath uij uare hoesz saa och hørde ath Gløder Thiøstollszenn, och Rangdj, kone hans, samtøcte for osz, ath de haffde solldt Andresz Hanszenn enn marckeboell jordt i Brecke som ligger i Thoneims sogn paa *Neszelltt frelst och heimelltt for huer mandt medt alle lutther och *linder som tilligger fiern eller nern, Kiendis och for ne G(l)øder, och Rangdj (kone hans) for osz, ath de haffde opborrid aff for ne Andresz [67 aar1383] Hanszenn fullde pendinge for for ne marckeboell i Brecke. Er dett och saa ath for ne marckeboell i Brecke worder ey frellst, da skall Anders eller hans arffuinge gange effther i marckeboell jorder i *Bianrim som ligger i Køszom, till sandhedt her om da setther Gløder Thiøstollffszenn for sith jndsigle medt uorre jndsigle for detthe breff som giortt uor paa . . . . . . . . . och Scholastice virginis (dag) paa anditt aar rigis voris werdelige herre her Olaff medt gudtz naade, Norrigis konge. Thet anditt liudendes, [Her fölger Brev af 25 Januar 1419 nedenfor.] His visis lectis et auditis lucide protestamur. Datæ Herlufsholmi#e 28 die Octob: anno 1596.
Thorbjörn Asgrimssön, Lagmand i Oslo, kundgjör, at Holmstein Haakonssön og Halle Narvessön paa Reinald Kolbjörnssöns Vegne gave Thorkel Glöderssön sit fulde Ombud til at kræve Arven efter Margrete paa Vangen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea ædr höyra sendhir "orbiorn Asgrimsson logmadr j Oslo quediu g. ok sinæ kunnikt gærandæ at a sunnudaghen nestæ æftir Mariomesso j fastu a iii aræ rikis mins vyrdulix herre herre Olafs med guds nad Norex Dana ok Gota konongs var ek j Halwars kirkiu gardæ j Oslo saa ok höyrdæ a er /th/æir hældu handom saman af æinni halwu /TH/orkællæ Glödærson en af annære halfw Holmstæin Hakonæson ok Hallæ Naruæson a Ræinalz Kolbærnæson vægnæ med /th/ui skilordæ at fyrnæmdær Hol(m)stæin ok Hallæ: fængho /TH/orkællæ sit vmbodt ok loglith vt at sökia arf /th/æn öftir Margreto a Vanghænom at allu [fullu jamfullu sæm /th/æir sialuær varo. skal ok Holmstæin ok Hallæ alth /th/æt haldæ ok hafua sæm /TH/orkæl gærer *loglighia j /th/æsso /th/æira vmbooddæ: Ok till sannyndhæ hær vm setter ek mith insigli firir /th/ætta bref er gort var a dæighi ok aræ sæm fyr sæighir.
To Mænd kundgjöre, at Jon Baardssön kjöbte 1/2 Öresbol i Kinnudal paa Varteig i Tune Skibrede af Steinar Bergssön og 1 Öresbol i samme Gaard af Björn Andorssön og erlagde Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. [68 aar1385] 
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea eder höyra senda Haralder Kolbiorna son ok Loden /TH/orleifs son q. g. ok sina mit vilium yder kunnikt gera at mit varom j Tuna kirkiu a helga /th/orsdagh .a. iiii. are rikis okkars vyrdulix herra Olafs med gudz nad Noreghs Dana ok Gota konungs soghom ok höyrdum a at /th/æir heldo handum saman af einni halfw Stæinar Bærx son en annare halfw Jon Bardæ son med >ij skilorde at Stæinar kæindz firir okkar at han hafde sælt fyrnemdum Jon halfs øyris boll jærder j Kinnudal sem liger a Vartæigum /th/o j Tuna skipræidu frælst ok hæimholt firir huerium manne med ollum lutum ok lunyndum sem til hafva læget fra forno ok nyiu vthan garz ok jnnan vyrdi ok Jonne nokot vfrælst j fyrnemdu halfs öyris bolle /th/a skuldi han ganga sua mykit jn after j Skor faudur arf Stæinars sem liger a Vimum efter sex manna mathe kæindz ok adernemder Stæinar at han hafde vpboret ok til sin tæikit fyrste ok sidaste pening . . . . . ok alle /th/er j mellum efter /th/ij sem j kaup /th/æira kom jtem höyrdum mit adernemder Haralder ok Loden a sama dagh sem fyr seigir j brefueno en j Tuna kirkiu at Biorn Andors son kæindz med ja ok hander bande at han hafde sællt oftnemdum Jon Barde syni øyris boll jærder j adernemdum Kinnudall en frælst ok heimholt firir huerium manne med allum lunyndum sem til hafua læget fra forno ok nyiu vtthan garz ok innan ok vpboret ok til sin tæikit fyrsta peningh öfsta ok alla /th/ær j mellom af oftnemdum Jon efter /th/ii sem j kaup /th/æira kom til sanynde her vm settum mit okkor jnsigli firir /th/etta bref er giort var a deighi ok are sem fyr seighir.
Lest paa Obstadt som daa holtis steffne denn 27 Octobris (15)98. Christinn Jszeback.
Peter Bagge sælger til Hr. Erik Ketilssön (Puke) en Del Jordegods i Bolby i Kvisberg i Aska Hered (Östergötland); Kvittering for Kjöbesummen findes vedheftet.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 6 Segl mangle.
Allom mannum thetta bref se eller höra sender iac Peter Bagge kærlika meth gud. thet se allom mannum viterlikit vara swa them eptir koma som the nw æra mic haua salt ærlikom manne, herra Eric Kætilson riddare en tholftadeel minna æn een halfuan attungh i Bolbynum i Kvisberghum innan Vastzenasokn j Askaherrad i Öster [69 aar1386] götland. meth allom tillaghum vatho oc thorro nærby oc fiærne yngo vndan takno. Oc af hender iac mic the fornæmda ægor oc minom arwm vnder fornempdan herra Eric oc hans arwa til euerdlika ægho epter rættom Ösgöskum laghum oc gynir iac meth thesso samo brefe fulla makt. herradshöfdhingian i sama herrade optanempda æghor fra mic oc mina arwa fastfara vnder optanempdan herra Eric Kætilson oc hans arwa til euerdlika egho som för ær sacht. epter Ösgöskum laghum. til san vitnisbyrd. beder iac ærlika manna jncigle for thetta bref Lauris Iænisson Benct Iænis(son) Biorn Elefson Birger Laurinson Eric Erlendson ok Mathis Holmuidsson sæthia thera rætta eghin insigle for thetta bref. Scriptum et actum Thingwallum anno domini mccclxxx sexto in octaua sancti Iohannis baptiste.
Thet scal allom mannum viterlikit vara mic Pæter Bagga haua fult opburit af herra Eric Kætilson for the egheluti iac hanum salde i Kwisbergha sem thet bref ludher her ær vider fæst. oc ær han mic ther vm lidhuger oc. löös oc. hans löuara. til sans vitnisbyrd her vm bider iac erlika mæn, Benct Jænisson Birger Laurinson thera insigle sæthia for thetta bref meth(en) iac æghntæ sieluer hauer.
P. Bagge et domini Erici Kætilsson. Kwistbergha. Aska herad. - m viii. - Et Per Bagge.
Halvard Thordssön, Prest paa Haug (Eker), Gudthorm Rolfssön og Reidar Gudthormssön kundgjöre, at Thord Amundssön og hans Hustru Gro Thorkelsdatter paa hendes Broder Jarp Thorkelssöns Vegne, der havde fledfört sig til dem, solgte til Halvard Rolfssön 12 Öresbol i Oleifstad i Vaale Sogn og oppebar Betalingen, men kunde dog ei udlevere Odelsbrevene for Gaarden, da de ogsaa gjaldt andet Jordegods; dog skulde de ei kunne benyttes til Paatale af det solgte Jordegods.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se ovenfor No. 52 og 54 og nedenfor No. 86 og 87).
Ollum monnum /th/eim sæm /th/etta bref sia æder høyra senda Haluarder /TH/ordason prester aa Haughi Gud>ormer Roolfsson ok Ræidar Gud>ormsson q. g. ok sina kunnikt gerande at aa laughurdaghen nest æftir Marimesso j fastu a fyrsta aare rikis vaars vyrdaligs herra, konung Erigs. med gudz naad Norex konungs vaarom meer aa Bringaakrum er ligger j Botna sokn aa Vestfold, saaghom ok høyrdum aa er /th/au heldo handum saaman af æinni halfuu /TH/order Aamundason Groa /TH/or [70 aar1390] kæls dotter æighin kona hans ok Jarper /TH/orkælsson en af annare halfuu Haluarder Roolfsson, kæinditz /th/aa /TH/order aader næmfder at han hafde seelt Haluarde fyrnæmfdum toolf auraboll j Oolæifstadum sæm ligger j Vaala sokn a Vestfold med jaa ok handarbande Groo æighinkono /TH/oordz fyrnæmfdz ok med sam>ykt Jaarps aadernæmfz broodor Groo oftnæmfdre ok /TH/order oftnæmfder ok Groaa kona hans vaaro hans Jaarps >raatnæmfnz maals men /th/ui at Jarper oftnæmder var wmaghe ok hafde geenget aa fleet med /TH/orde [ma]ghe sinum ok Groo systur sinni ooftnæmdum ok Olæifstaader var oodal Jarps ooftnæmfnz kændiz /TH/order Groa ok Jarper oftnæmfd at /th/au hafdu seelt Haluarde oftnæmfdom toolf auraboll j Olæifstadum fyr sagdo med allum lutum ok lunnyndum sæm till liggia æder leghet hafua fra forno ok nyiu vttan gaardz ok innan frialst ok hæimholt firir huarium manne, kændoz ok /TH/order Groa ok Jarper oftnæmfd j sama handar banda at /th/au hafdu vpbooret af Haluarde oftnæmdom fyrsta pening ok øøfsta ok alla /th/er j millium æftir /th/ui sæm j kaup /th/eira kom firir fyrnæmft tolf auraboll j Oolæifstadum ok til sannynda her vm settom meer vor jnsigli firir /th/etta bref er gort var dæighi ok aare sæm fyr sæighir. kæindiz ok /TH/order oftnæmfder at han hafde odalzs bref firir oftnæmfdre jardu Oolæifstadum ok vildi æikki fra sik anduarda, /th/ui at /th/er standa j skrifuadar flæiri oodals jarder "oordz æftir /th/ui sæm han sagde ok /th/oo lofuade /TH/order Haluarde at "order æder hans arfuar skulu aldra hafua makt at aamaga oftnæmft xii aurabol j Olæifstadum med sinum oodals brefuom ok til sannynda vt in litera.
Tre Lagrettemænd paa Nes (Hedemarken) kundgjöre, at de 9 Mai paa Gorheim paa Nes hörte Erling Gunnarssön give Thrond Frederikssön Fuldmagt til at slutte Forlig om og oppebære Arven efter sin Frænde Thrond Narvessön, samt at de den fölgende Dag paa Skerpin paa Veldre hörte paa Overenskomsten mellem Thrond Frederikssön og Thrond Narvessöns Enke Ingerid Ivarsdatter, hvorefter Thrond Frederikssön modtog Gaarden Skerpin, 12 forngilde Mark og en brun Hest, hvorimod Ingerid skal eie alt andet Gods efter sin afdöde Husbonde.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Blaker paa Lom ("Blager No. 16"). Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 181).
"et se ollum godum monnum kunnick at mer Haralder Ifuer sun Æiuinder Ræigins sun ok Halstæin Ommundsz sun loghretto men a Nesse varum a Gorræime a Næesæe a tysdaghen nestæ eftir hælgæ [71 aar1391] >orsdaghen a oddro are rikis vars vyrdulex herra Eirix med gudes nadh Norex konongs sam ok höyrdum a [at Erlinger Gunners sun fæek /TH/ronder Fræidix syni sith fulth vmbodh ok loghlikt j at siætest ok vp at berra aarf eftir /TH/rondæ Narfuæsun frændæ sin ok /th/et skulde han alth haldæ ok hafua sem /TH/ronder giorde j /th/esso hans vmbodhde huart han giorde med loghum æder saathmalle. item varum mer a Skæerpinne er ligher a Vældrum a midhuikudaghen nestæ her eftir sam ok hæyrdum a at /th/au heldo [hondum saman firnemder /TH/ronder Fridix sun ok Ingeridh Ifuers dotter eigin kona hafde veret /TH/ronds Narfæsunar med /th/ui skylyrde at Ingeridh gaf fyrnemdum /TH/ronde xii merker *forngilger ok æin brunen hesth ok afhæende honnom en Ingeridh skal æigæ alt annet [g]oocz /th/et sem /TH/ronder atte ok hun frialst ok hæimolth firir erfingium /TH/[r]ondz sem husbonde Ingerido hafde veret. skal ok tith nemder /TH/ronder [Fri]dix sun fylgæ iordennæ j Skerpinne ok suara a vero iærderen[er] ollum od[dr]o[m] skuldum ok giofum opt nemdh /TH/rondz Narfuæ sunnar til sannyndæ herum [se]tte mer vor insighle firir /th/etta bref er giorth var a deghi ok are se[m f]yrsæeghir.
To Mænd kundgjöre, at Jon Helgessön erkjendte at have solgt til Halvard Rolfssön 2 Öresbol Jord i Oleimstad (Oleifstad) i Vaale Sogn paa Vestfold og at have oppebaaret Betalingen, samt at Rannog Dyresdatter vedgik sit Samtykke til sin Husbond Andor (Helgessöns) Salg til Halvard Rolfssön af 1 Öresbol i samme Gaard, hvilket ogsaa Jon gjorde paa sine Broderbörns Vegne.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv Begge Segl mangle.(Jfr. fölg. No.)
Ollom monnom /th/eim sæm /th/etta bref sea æder høyra senda Asgoter [Niclisson ok Jvar Goudzson q. g. ok sina kunnikt görande, at a odensdagen a adre viku fastu a iiii are rikis okars vyrdolegs herra, herra Erix med gudz nadh Norex konunx varom mith j hia j sestofuo Hanessa j sydre lutanom j Pæters gardenom sagom ok hørdom aa ath >e heldo handom saman af enne halw Jon Helgason en af annare halwnne Haluarder Rolfsson vider gek /th/a førnemder Jon Helgason ath han hafde selt Haluarde Rolfssyne med fullu ja ok handerbande ii øra bol iarder j Oleimsstadum sem ligger j Valasokn a Væstfol frelst ok hemholt ok a kæroløst fire hwarium manne med ollum lutum ok lynnindom sæm til ligia æder ligat hafua fra forno ok nygu vtan gardz ok jnnan vider gek /th/a fyrnemder Jon /th/er /th/a fire okar /th/et han hafde [72 aar1393] vp boret af Halwarde Rolfssyne huar pening førsta ok øpsta ok alla >er j mellom alt /th/er æpter /th/ui sæm j koup /th/æira kom fire adernæpt ii øra bol j Olæimsstadom swa hørdom mit ok samæ dege ok tima at Jon vider gek en fire oker at han var fuller ok loglege vmbodesmader brodorbarna sinna sæm fadur /th/æira hafde selt førre Haluarde Rolfssyne øres bol jarde j førnemde iordu j Olæimsstadom swa hørdom mer ok en a førnemdom dæge ok tima at Ragnogh Dyre doter vider gek ok *fare oker med fullu ia ok handerbande at hun gaf sit jahørde til at Andor husbonde henne hafde selt med henne ja ok vilia Haluarde Rolfssyne øres bol jarda j Olæimsstadom j adernemde Valæ sokn. Ok til sanninde hær vm settom ver okor incigle fire /th/etta bref er gort uar dægi ok are sæm før sæigir.
halva mærkabool j Oløyfstadvm.
To Mænd kundgjöre, at Halvard Rolfssön ligeoverfor Thord Amundssön fremförte fire Vidner, hvis Prov beviste, ar Brödrene Andor og Jon Helgessönner havde eiet 1/2 Markebol i Oleifstad (i Vaale).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 52, 54, 84, 86).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ætta bref sea ædar höyra sænda Ogmundar Æinarsson ok Gunlæikar /TH/ordsson q. g. ok sinæ mit vilium ydar kunnikt gera at a manadaghen næsta æftir Niculos messodagh /th/aa varum mit. a sinsta Gridakrum er liger j Botna sokn. a Vestfoldh. a fimta aræ rikis okkars vyrdulæghs herra herra Æiriks med guds naad Noræghs kononghs saghom mit ok höyrdum .a. at Haluardar Rolfson læidi twægia manna vitni er swa æita /TH/iodolfuar ok /TH/orær ok swa sworo a bok at Haluardar stæimdi /TH/ordæ Amundssyni hæiman j fra sin ok till sinsta Gridakars med ollu sinu profue ok skilriki sæm han hæfuær til Olæifstadar ok læyda ollu sinu profue ok skilriki læidi /th/aa fram Haluardar twægia manna vitni er swa hæita Arne Kæitiulson ok "ordar /TH/iodolson ok swa sworo a bok at /th/æir varo hia sagho .a. at Hælgha huspröy ok /TH/ordar Amundson lauk eina lysikolo Andore Hælghasyni j lanskyldh firir halfua mærkar booll j Olæifstodom. hafdæ ok /TH/ordar fyrnæmfdar /th/et j æidi sinum at /TH/orkæl a Kwane vidarkændæs /th/et at /th/æir brödanne Andor ok Jon ato halfua mærkar booll j Olæifstodom. læidi en fram Haluardar adarnæmfdar twægia manna vitni er swa æita Joron Olafs dottær ok Sauli Haluardson ok swa sworo a bok [73 aar1393] Joron hafdæ /th/et j sinum æidi at Andor baudh /TH/orkæle a Kwane at kaupa halfua mærkar booll j Olæifstodom en /TH/orkæl swaradæ ok saghdæ ek vill hældar sælia min luth en kaupa /th/in luth. en Sauli hafdæ /th/et j sinum æidi at /TH/orkæl a Kwane bykdi honom halfua mærkar booll j Olæifstodom a /th/æira brödranna væghnæ Andors ok Jons kom /th/a Andor till Saula ok sagdæ nu lauk mik /TH/orkæl lanskildina firir Olæifstada a >ina væghna ok /th/wi gæfuar ek /th/ik kwittan firir /th/aa landskill. til sannynda her vm sættom mit okor jnsigli firir /th/etta bref er gorth var a dæghi aræ ok tima sæm fyr sæghir etc.
Kong Erik ved Kantsleren Arne Sigurdssön, Provst ved Mariekirken i Oslo, Orm Gunleikssön, der uforvarende dræbte Halvard Nikolassön, Grid og Fred til förstkommende Pintsedag mod at betale Böder, hvorhos det paalægges Sysselmanden at optage Forhör og afgive Indberetning om alt, hvad der vedkommer Sagen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. (Brevet har været forbundet med andre Breve, der nu mangle; det ene af disse er trykt i Dipl. Norv. IX No. 185).
Eriker med gudz naadh Noregs konunger ok Swerikis reter erfuinge sender ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea æder høyra q. g. ok sina ver vilium at /th/er vitir at ver hafuum j hæider vider gudh ok sakar godramanna bønastadhar gefuet *Orfme Gunleksyni er Halwarde Niclassyni vard at skadha vfirersynio gridh ok fridh firer oss ok ollum varom monnum til hwito synno dagh nw næst er komer med /th/æim hette at han bøte vider gudh ok erfuingia hins daudha, byodom ver syslomanne varom ok /th/æim sæm alaughumaal vaart hafuer at proofua maal hans oll vphof viderotto gridhestadhe viiglysing ok huosso langt lidhet er fra /th/y er /th/etta viigh vaar wnnit hiauarandom æder lauglegha firerstæmfdom erfuingiom hins daudha ok huat visso han gerer oss firer >ægn ok botom ef han profuatz at botamanne ok ritta /th/etta proof after til vaar at /th/y sannatzsto sæm fætz a /th/esso maale en fulkomligæ firerbyodom ver huariom manne vandrædhe at auka æder auka lata vider han jnnan /th/essom varom gridhom nema huar sæm /th/et gerer vili hafua firergort fe ok fridhi. Var /th/etta bref gort j Oslo a Gregorsmesso dagh a fimto are rikis vars Noregs. Profasten (at) Marie kirkiu j Oslo herra Arne Sigurdzson canceler vaar jncigladhe.
[74 aar1395] 
Harald Haakonssön, Lagmand i Skidesyssel, tildömmer Nikolas Gautessön ifölge de fremförte Vidnesbyrd 5 Löbs Land i Skeidsbö i Fröyland i Svidulands Sogn, som Orm Arnulfssön sad inde med men Nikolas lovligen havde arvet efter sin Farbroder Salmund Gautessön.
Efter Orig. p. Perg., tilhör. Provst M. B. Landstad. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 815).
Ollom monnom /th/eim sæm /th/ettæ bref sea edær høyræ sendir Haraldær Hakon son logmadær j Skidu syslu q. g. ok sinæ ydær gerer ek kunnikt at a mannædagen tysdagen ok a odensdagen nestæ firir Botolfs wauku a vi are rikis mins wirduleghs herra herra Eirikx med (gudes) nadz Norex konongær ok Swiarikis retær erfwinge kom a stepno firir mik j Skidu ok fleirom androm godom monnom hia werandom Niculos Gautæ son ok sagde sik haua stempt Orme Anulfs syni /th/it til laga firir fim laupæ land j Skeides bønom j Frølandom sæm liggær j Swidulandæ sokn leidi /th/a Niculos fram tueigiæ mannæ vitni ær swa eitæ Helge /th/ormozs son ok Arne Grimærs son ok a bok sworo sua at /th/eir waro j hia heimæ at [Orme Arnulfs ssyni /th/a ær Niculos stempde [hanom /th/it til lagha firir mik firir adrnempt fim laupælan leidi /th/a æn Niculos annor tueigiæ mannæ witni ær swa eitæ Haluardær ok Hælghe Haluars ssyni ær swa sworo a bok med fullom eidstaf swa at /th/et wistu >eir firir sanyndo at fyrnemdær Niculos erfdi Salmu(n)dæ Gautæ sson faudur brodor ssin bade samfædæn ok *samømdæ til faudur ok modor ok af skilgetnom wt komen ok swa war Niculos skilgeten badze til faudur ok *modzer til arfs eftir Salmundæ faudur *border sin ok aldreget høyrdo /th/eir /th/es getet /th/et /th/ettæ fimlaupælandet j adrnemdre jord hwarske gefwen ædær golden ædr saulum sælld ædær nokon wndæn hanom gek j sinæ dagha med laughom wndæn wtæn heldær med wret ok /th/et hafdo æn Hælge /TH/ormodz sson ok Arne Grimars sson j eidzi sinom at /th/a ær /th/eir komo heim til Orms annet sinni ok spurdi han at æn han wildi fara stempnonæ nei sagde Ormær *>it /th/en sæm mik hafuer byk(t) jordæn han seigir eikki wilia akttæ hwarske jordene ok eighi ste(m)pnonæ ok af /th/ui at /th/a waro /th/eiræ /th/rir loghliger stempno dagar ok eftir /th/eimæ witnom leidom ok framfornom /th/a var /th/et min domær ok laghar orskurdr /th/et Niculos skal eighæ ok frialsligæ fylgiæ /th/esso fim lauplandeno j Skeides bønom j Frøylandom j Swidulandæ sokn ææ >ær till ær annet fins sannær æn no war firir mik tet ædær leit. til sanyndo setti Gunnær Brans sson sit jnsigli med mino jnsigli firir /th/ettæ bref giort war a deighi ok are sæm fyr seighir.
[75 aar1396] 
Harald Haakonssön, Lagmand i Skidesyssel, kundgjör, at Olaf Thorgeirssön efter Paalæg af Sysselmanden Gaute Eirikssön aflagde den forlangte Fralæggelsesed, hvorved han og hans Tyende frikjendtes for al Delagtighed i Drabet paa Geirmund Sveinssöns Fader, hvem Repp Gunvaldssön uforvarende dræbte.
Efter Orig. p. Perg. fra Thelemarken. Alle 4 Segl mangle.
Ollom monnom /th/eim [sæm /th/ettæ bref sea ædhær høyræ sendir Haraldær Hakon son logmadhær ij Skidu syslu q. g. ok sinæ ydhær gerer ek kunikt at aa friadagen nestæ firir midzfastu aa siaunde are rikis mins wirduleghs herra herra Eirikx med gudes [naadh Norex konunghs ok Swiarikis retær erfwingi komo aa almannæligha stepno firir mik ij Skidu af eini halfuo Olafuær /TH/orgeirs son æn af annare halfw Germundær Sueins son med /th/y skilorde at fyr nemdær Geirmundær ok Olafuær keindus badher /th/ær aa stepnone /th/et /th/eir hafdu lakt >et till dula sua at Olafuær skal ganggæ /th/ær tolf mannæ suøre firir Suein faudurs tit nempds Geirmundhs eftir /th/y sæm Gauti Eirikx son syslu madær ij Skidu syslu han setti Olafue at ganggæ /th/ær aa stepnone ok /th/et sama sam>ykti oftnemdær Geirmundær ok sua wæll skulde Olafuær sueria firir hion sin sæm firir sialfuæn sik /th/et han ædhær hans hion waro huarske radhænde ædhær waldænde faudur hans daudhæ sæm Reppir Gunuællsson ward at skadhæ vforsinio eftir /th/ettæ /th/a gek oftnemdær [Olafuær tolfmannæ suøre badhe firir sik ok oll sin hion >et han war huarske radhænde ædhær waldænde Sueins daudhæ ij sinæ daghæ huarske han ædhær hans hion ok /th/ær med suor Olafuær græmdæ suøre /th/et han ædhær hans hion war huarske radhan[de ædhær waldænde faudur hans daudhæ /th/ær lafuadhe Geirmundær /th/et /th/eir skuldi waræ sua sæm /th/eir waro tueir brødhær wm /th/et mall ok oll hans hion sæm /th/a waro nere ær /th/etta *widh war wnnit. till sanyndo setti /th/esser godher [men sin jnsigli med mino jnsigli /th/eir ær sua eita Gardær Gunuals sson Eighil Vsspakx sson /TH/ostein Tofuæ sson firir /th/ettæ bref ær giort war aa deighi ok are sæm fyr seighir.
Olaf Thorsteinssön, Prest paa Soleim og Provst i Gerpens Provsti, samt Thore Ogmundssön kundgjöre, at Björn Thorleifssön gav sine Frændkoner Margrete og Gudrun Halvardsdötre hele Klifar i Saude Sogn paa Grenland til lige Deling.
Indtaget i Brev No. 93 nedenfor i norske Rigsarkiv. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 398, 405 og 422). [76 aar1397] 
bref vm halft Klifar.
To Mænd kundgjöre, at Asle Hermodssön og Thorstein Finnssön erkjendte at have solgt hver sit Markebol i Strange i Vaale Sogn paa Vestfold til Halvard Rolfssön og at have oppebaaret Betalingen, hvorhos Tofe Gunvaldssön bevidnede, at han tilligemed en anden Mand havde provet, at Ragna Vilhjalmsdatter tre Aar för den store Mandedöd havde eiet og oppebaaret Landskyld deraf.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge.
Ollom monnom /th/eim sæm /th/etta bref seea edhr høra [sænda Germundi Wlfsyni ok Thofua Gunualdsyni q. g. ok sina kunnikt gerande at mith varom a Asse sæm ligger j Hofs sokn a Hudhreim a tiunda dagh iola ok a niunda are rikis okkars virdoligs herra Eriks med guds nadh Noregs kononghs saghom ok høyrdom a at /th/esser menn helldo hondum samman af einni halfuu Aslle Hærmodhson ok /TH/orstein Finsson: en af annare halfuu Haluarder Rolfsson: vidherkendoz /th/a fyrnemdir men Asle ok /TH/orstein at /th/eir hofdu sælt fyrnæmdom Haluarde Rolfssyni sith mærkabool huar /th/eira j Strangga sæm ligger j Vala sokn a Vestfoldna: frialst ok heimolt fire huoriom manne til æuerdelighre eigho: med lutum ok lunnyndom sæm til liggia edhr leghet hefuer fra forno ok nyo vttan gards ok innan: framleids vidhrkendoz optnæmder men Asle Hermodsson ok /TH/orstein Finsson at /th/eir haua vpp bored af opptnæmdom Haluarde Rolfssyni fyrsta peningh ok øfsta ok alla /th/er j [77 aar1398] mællom efter /th/i sæm j kaup /th/eira kom: fire fyrnæmda iordh tueggia marka bool j Stranga vitnar ek Tofue Gunualdson minn eidh med mino incighli sæm ek var til krafder ok ek suor med Haldore Hattara: at Raghna Viliamsdotter atte ok lanskyld af tok /th/riu aar fire /th/en stora mandaudhan amaghalaust: ok meira sannynda /th/a setti /TH/orstein Finsson sith incighli med okkro incigli fire /th/etta bref er giort var deghi ok are sæm fyr seghir.
vm tvægia mærka boll j Strangha.
Harald Haakonssön, Lagmand i Skidesyssel, og 3 andre Mænd udstede Vidisse af Brevet No. 91 ovenfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea ædar høyra senda Haraldar Hakonson loghmader j Skidusyslo Gardar Gunnuldzson /TH/orbiorn /TH/oreson ok Gløder /TH/orgeirsson q. g. ok sina kunnikt gerande at meer warom ij Gardz garde j Skidu aa /th/orsdaghen nest efter Gregors messo aa .x. da aare rikis wars virdulex herra herra Erix med gudz naad Norex konoghs, saghom bref inuirdule(ga) ifir lasom med hæilom ok hangandom insiglom /th/æira godra manna sæm sua æi a Olafuar /TH/orstæinsson prestar aa Solæimom ok profastar j Gerpina profasta døme ok /TH/orer Ogmundzson sua vattande ordh fra orde sæm sidarremæir seghir ij brefueno. [ Nu fölger Brev No. 91 ovenfor ].
Sex Lagrettemænd kundgjöre, at de med flere vare tilstede ved en Skovgang mellem Halvard Anundssöns og Peder Thordssöns Eiendomme, hvorved den förste fremförte Helge Baardssön og Thorkel Haavardssön som Vidner om, hvad deres Fader havde forklaret om en Delesgang, hvorved han havde været tilstede mange Aar för den store Mandedöd, mellem Dangsthorp, Sked, Krosby, Skjörthorp, Knold m. fl. Gaarde i Rakkestad.
Efter lös Afskr. p. Papir fra 17de Aarhundredes sidste Halvdel i norske Rigsarkiv. Feilfuld og uden Forsegling. (Skrevet med samme Haand som No. 466 i Dipl. Norv. VIII og No. 76 ovenfor. - Jfr. Brev nedenfor af Sept. 1420-Sept. 1421).
Ollum manum de som dette breff see eller hører sender Bertor Hakonsen Alff Ericksen Hafftor Halvorsen Pol Nieklosen Biøn [78 aar1400] Anonsen Hans Ollaffsen laugerettismender quede gud och sine kund giørande at a somar torsdagen vare verdelig herre Ericks met gudz miskund Noriges konge vorum mer a skoger gange meder flere dandum mandum offuer verende och de daa kraffde aff ene halffue Halvard Anonsen en aff andre halffue Peder Tordsen hørdom mer och saaum Halvor Anonsen frem lede toe skledrig mendz vitne er saa hetter Hellge Bolsen och Torckiel Hoffuorsen ere a bog sore och haffde de a edom sine at fader deris haffde for dem sagt at hand vaar met da skoger merke vaar ganget mellem Dangstorpe och Krosby och mellem Dangstorpe och Skeede och mellem Krosbye och Skølletorper mange aar for den store mane døden och da vaar der rett skoger mercker ganget och skoduger holdet nor vester fra klosten a eine røs er liger a berget ner a Socke bruna saa langs nore den myren er Socke myr heder och nor de en hella som liger tre stenner ved Løffas veyen østas aasen der kommer fiere skoger mercker et aff Dangstorpe andre aff Knolle tredie Kiølleback fierde Krosbye frigligen haffde de j eden sine effter egen vittne sinom och siger fader sinds (ord) at fra hellene eyer Dangstorp och Knole j høyeste osæner Jngri aasen heder der er skoger mercker Skeide och Knolle saa øster offuer myrno offuer saa a en stor skore sten a backe brotene, liger sva beinth j ælffvan en Skeed eyer norden det mercke Knolle och Dangstorpe søndene deso merker en Krosby ere der atter nembde helle och a Helle vatt j den lisla becken løber nor vester a den store beckenom Krosby och Kiøback fender deris eger fylger Kiøflebrumer søndra sida en Skiørtorpe norden fore och Skeide østen fore var det vitnum tagna effter lauger ordskur. til sandhed [henge vi ockrom jndsigle for dete breff er giort om dage aar som fore staar och dese ord j Skogs skibrede och Rackestad sogen. Dette at vere end rictige copiæ aff orginalen effter de ord som forskreffuet staar och i det gamle breff findes jndført
Copie af et gamelt bref.
Salmon Jenssön, Prest paa Gerikstad, og Sigurd Helgessön kundgjöre, at Svein Thorleifssön med Samtykke af sin Hustru Gudrun solgte til Thorgils Asgautssön 61/2 Maanedmatsleie i Romundstad paa Vigarsheid i Molands Sogn og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 2 Segl vedhænger Levning af 1ste. [79 aar1400] 
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sæia æder höyra sender Salmon Jenisson prester (a) Gerikstadum Sigurder Helgason q. g. ok sina kunikt gerande at mit varom j hia ok hoerdom a at Swein /TH/oleifsson selde /TH/orgiulse Asgozsyni half vij mamalego j Romvndastadom sem liggir a Vigahede j Molans sokn vidkendis ok firne(m)fder Swein at han hafde vpboret af fornemfdom /TH/orgiulse fyrsta sal ok öfsta ok ol /th/er jmellom efter /th/y sem j kaup /th/eira kom meder ia ok handa band Gudrunno kona hans meder ollom lutom ok lunnendom sem til liger ok legit hafer fra fonno ok nygo ok til sanenda setta mit (okkor) insigle #for /th/etta bref en giort var a Liostadom a palmsunnadag.
fulla ok frealsa for . . . . . ollom efterkomandom.
To Lagrettemænd i Odalen kundgjöre, at Gudrid Arnesdatter erkjendte at have solgt til Hedin Ogmundssön alt, hvad hun eiede i Skylestad i Upstads Sogn i Odalen paa Raumarike.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Brevet danner nu de 6 Seglremme til det ovenfor under 27 Juni 1359 trykte falske Pergamentsbrev. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 505 og III No. 486).
[Ollom monnom /th/eim som /th/etta bref sea æder høyra senda] . . . . . . . . . . . . . . . . . sson [lagrettis men j O]dale a Raumæriki quedio gudz ok sinæ kun[nikt gerande at a] hwitæ sunnodaghen a xi are. rikis okkars wyrdhulægx herræ Eirikx med [gudz nad No]regs Dana ok Suyrikis konongs warom mit aa nørdre Auline som liger j Wppstadhæ sokn j Odale aa Raumæriki saghom ok høyrdhom a at /th/au høldo hondum saman af einne halufuonne Gudriidh Arnæ dotter, en af annare Hedhin Oghmundzson kiændiz /th/a fyrnæmfd Gudriidh at hon hafde sælt, adernæmfdum Hædhine, allæn /th/æn lutburd sem hon atte j Skylæstad[he som liger j] Wppstadha. sokn j Odale a Raumæriki som hon . . . . . . Hælgho mo . . . . . . . . . . . . . firir hwærium manne med ollom /th/æim [lutum ok lunnindum som tilliger ok leget hafua etc.]
Harald Sverkvirssön kundgjör, at Nikolas Thorlaksssön fremförte 2 gamle Vidner for, at Bakkekelda i Aamot Sogn i Österdalen upaatalt har været eiet af Besse Olessön, hans Datter Sigrid og hendes Sön Nikolas Thorlakssön, i hvis Ætlæg det nu har været i mere end 80 Aar.
Efter Orig. p. Perg., tilhörende Overlærer Siegw. Petersen i Christiania. Af 4 Segl vedhænge Levninger af No. 1 og 3. [80 aar1400] 
Ollom monnom /th/æim som /th/ettæ bref sea ædr høyræ sændir Haraldr Swærkwirsson q. g. ok sinæ kunnikt gerande at aa manædaghen nest æftir ymbrædagha wikunæ vm haustæt aa xii are rikis mins wyrdhulegs herræ herræ Eirikx med gudz naad Noregs konongs war ek a Medhalhagha j Amot sokn j Austædalu m let /th/a Niko(lo)s "ollogsson gangæ /th/er vm ij manna skilriik witni er swa hæitæ Gæirmundr Bæinæson, ok Siwghurdr Olafsson loghlighæ firir stæmfdir ok swa sworo a bok med fullum æidhstaf at /th/æir wisso /th/et firir gudhi, sat wera at Bæsse Olæson som ældi gamall man war han atte Bakkækældu, som ligger j Amot sokn j Austædalu m frialsæ ok hæimhollæ ok amaghælausæ firir hworium manne aa sidhærstæ daghu m sinom ok Sighriid dotter hans, æftir fyrnæmfdæn Bæssæ fodur sin frialsæ ok hæimhollæ som fyr sæghir, alla hænner lifsdagha, amaghalausæ som fyrsæghir. jtem hofdhu /th/æir ok /th/et j æidhi sinom fyrnæmfd witni, som ældi gamler men ero, ok her wpp føder, af barndom at Nikolos /TH/ollogsson hæfuir aat fyrnæmfdæ iord, Bakkæ kældu, frialsæ ok hæimhollæ firir hworium manne, ok akærslolausæ firir hworium manne, alla hans liifsdagha, som honom bar j arf æftir fyrnæmfdæ Sighridhu, modhor sinæ, ok ero /th/et nu lidhit sidhæn, mæir en attætighi aar sidhæn, er optnæmfd iord, Bakkæ kældæ, kom vndir Nikolos /TH/ollogssons, ætlæg, ok ængin wisse /th/et j nokkro matæ hafua vndængenget som her ero boandæ ok byggiændæ hwarke gefuet ædr goldet, /th/æssom godho m monnom hiauerando m Alfuer Hallwardzson, Gunleifuer Asmundzson ok Arne Gudlæikxson loghreto mæn j Austædalu m /th/a ek tok /th/ettæ prof ok witnizburd. Til sannyndæ sættu /th/æir sin insighli med mino firir /th/ettæ bref er gort war a dæghi ok are som fyrsæghir.
To Mænd kundgjöre, at Thomas Olafssön i hele Kirkealmuens Paasyn i Dals Kirke 11 Decbr. (1400) modtog Betaling af Halgrim Thorleifssön og meddelte ham fuld Kvittering paa egne og Arvingers Vegne.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. m. en Afskr. fra 1759 tilhörende Cand. theol. S. Sörensen. - Se ogsaa Brev af 17 Febr. 1426 nedenfor og Dipl. Norv. V No. 529).
Ollom mannom /th/æim sæm /th/etta brefh sia æder høyra sænder Kætil [Kragssön Nickolas Nicolasson quediu gudz ok sina ok kunukth gørande aath j Dalzh kyrkiune aa laughardaghin næstha ææfter Nikolas [81 aar1401] mæssoo saughum ok hørdhum handarbandh /th/æirra Haalgrymz /TH/oolof sunarr ok Tomassar Oolaafz/son/ gaaf Haalgrym quittan ok aallungiss lidhoghan ok aacalladah laussan firir ssæærr ok allum sinum æærwynggyum ok ææfter cvmmandwm ok boorgadhe Tomasshe /th/aa firir aallum kyrkiu mooghaanwm ok til sannindaa [her] wm sættum miht ookkoor insighlæ firir /th/ettaa bref æær gyoorth vaar taaorsdaghinn æfter Løpaarz mæssoo dagh aa xii are rykis vaarrzs virdholighz herra [med gudz Æirikhz med gwdz naadh Norekz kununghz.
To Mænd kundgjöre, at Thorvard Björnssön erkjendte at have solgt til Haakon Aasulfssön Fossen og Kvernstödet nordenfor Gunnarsrud i Aase i Valbonde Fjerding paa Ringerike og at have oppebaaret Betalingen.
Indtaget i Brev af 13 August 1424 (se nedenfor) i norske Rigsarkiv.
Olaf Baardssön kundgjör, at han hörte 4 Personers Vidnesbyrd, om at det ved Brylluppet paa Skodin bestemtes, at der skulde være Helmingsfelag i Lösöre men ei i Jordegods mellem Gudleik Tryggessön og Joron Kolbjörnsdatter, samt at Gudleiks Fader Trygge Sveinungssön under Ed forklarede, hvormeget han havde givet Sönnen i Hjemmegifte, og hvormeget han efter dennes Död igjen havde oppebaaret paa hans Börns Vegne.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Huller efter 5 Segl, der mangle. [82 aar1403] 
/TH/æt se ollom godom monnom kunnikt at ek Ollafuer Bardæ sun vil ydær kunnikt gera at ek war a klukæræ sætenom vidæ(r) Jgnæ bakæ kirkiu a Raumærikæ a kærslæ sunu aften a xiiij are rikis mins vyrduligs herræ Eirigs med gudz nad Noregs konungs kom /th/ær a stemno firir mek Aslæ Askæl sun af eino haluo kuade ok krafde Jorunæ Kolbiornæ dottær krafde ok kuade Jorunnæ fyrnemdæ hænæ ædær hænæ logligia vmbodæst man ofsligiæ. læide /th/a Asle fram tuæigiæ manæ vithni er sa hæitæ /TH/orer Swæin sun ok Bior Lidvard sun swa suoro a bok at /th/æir voro /th/ær j hia j Oslo /th/a Asle fyrnemder taksæte Jon Gregorsun til brautær stemno til klukæræ sætænom til Jgnæbakæ kirkiu bæræ vp fe ædær eidæ af Trygia Svæinog syni. hafde /th/æir /th/æt j eidi sino at Asle tidernæmder ræid hæim til Jorunu Kolbiornæ dottær ok stemde hænæ ædær hænæ logligiæ vm bodz man til klukæræ sætenom som ligher vid Jgnæ bakæ kirkiu j /th/æsæ somu stemno at lydæ kaup malæ vithni sinæ ok Gudlæik *Tyrk /son/ hær eftir læide Asle fiugur manæ vithni er sa heitæ Jorun a Hobølæ Gudrida a Dalinæ Olafuer a /TH/ossaue /TH/orer a Gudislund swa sworo a bok med fullum eidstaf at mer vorom a Skodinæ j bryllaupe tider nemdæ Jorunæ ok Gudlæikæ Tryk sunar ok höyrdom a at lyst war kaup malæ /th/æiræ at /th/æt skulde væra hælnigs fælak j lausæ gosenom ok vikæ huar til sinæ jardher /th/au ædær /th/æiræ æruigia en Jorun bæidis helnigs fælak (j) jordogosenom en Gudleikæ sagde næi firir ok Trygher fader hans for /th/i a tu hafuer ei jardæ gose motæ læigiæ. war /th/ætæ giærd /th/æiræ a brylaust deighinom ok fullæ kaup malæ /th/æræ. /th/ær eftir krafde Asle tider nemder Trygia fram at *leigigæ fe ædær eidæ gæk /th/a *mram Trygiær ok tok /th/a bok j hand sinæ ok her(m)de vm al /th/au kaup ok viderskipte som ek hafde vidær tit nemdæ Jorunæ /th/ær er hun væl fe halden j sa a modær hænæ gosæ. hafde /th/et Tryger j eidi sinom at han gaf heimæn Gudlæikæ syni sinom xx mærkæ forgidæ ok af hend. hafde han /th/æt ok j eidi sinom at han bar ei mæiræ vp *eftit Gudleikæ sun sin a barnænæ wægnæ en half ølluftæ mark forgidæ a sunar barnnæ sinæ vægnæ en gaf han ein hætæ kætil vt after j vin gavo tidernemder Jorunæ af /th/æim sama pæningom. swor Trygær /th/æt a bok med fullom eidstaf ok ii skyn samæ mæn sanædæ eid hans. til sanidæ seto /th/æssæ goder mæn sin jnsigle mædær mino er sa hæitæ Amundæ a Hobølæ Aslaker /TH/orbiorn sun Jon Asmund sun lagretho mæn samastad firir /th/ætæ bref gior(t) war dighi ok (are som) fyr sigir.
[83 aar1403] 
Ulf Grimssön, Sogneprest til Högaseter i Skara Stift og Kannik i Bergen og Stavanger, meddeler to svenske geistlige Kvittering for Tilbagebetalingen af 16 Guldnobler, som han havde laant dem i Rom.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Seglet (hvori en Baad) vedhænger. (Trykt i Svenskt Diplom. ved C. Silfverstolpe, I No. 378 og Lignell, Beskr. öfv. grefsk. Dal, II S. 87).
Vniuersis presentes litteras visuris seu audituris, Vlpho Grymson curatus ecclesie Høgh asætir Skarensis dyocesis necnon ecclesiarum Bergensis ac Stauangrensis canonicus, salutem in domino sempiternam. Nouerint vniuersi venerabiles clericos, dominos Giordonem archidyaconum Strengenensem ac Stenarum de Vazstenis in sedecim nobulis auri Anglicani ipsis per me Rome concessis plene et integraliter satisfecisse michi ad placitum absque diminucione. Vnde ipsos ab omni vlteriori repeticione exaccione inpeticione extorsione seu vexacione qualicumque racione pecunie memorate per me vel per quemlibet alium penitus liberos reddo et quittos hac mea littera patenti. Datum aput ecclesiam Høghasætir anno gracie .m. o cd. o iii. o in crastino assumpcionis virginis gloriose. Jn quorum omnium euidenciam firmiorem sigillum nobilis [viri Mathei Holmvidhson de Firghelanda generi domini Skanung militis necnon carissimi vicini mei et amici peto presentibus appendi me proprium ad presens penes me non habente.
To Mænd kundgjöre, at Björn Jonssön erkjendte at have solgt til Eyvind Thormodssön to Öresbol i Rudstad ved Viflestad (Vistar) i Skipthveits Sogn og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 3 Segl vedhænger 3die. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 487, II No. 607, III No. 504, V No. 391 og 471 samt Brev af 18 April 1408 nedenfor).
Ollum monnum /th/eim sæm /th/ætta bref sæa adhær höyra sænda /TH/ormodhær Halladzson ok Biorn Reidarsson q. g. ok sina kunnik gærande at mit varom j Viflastadha stouo sæm ligær j Skip/th/ueita sok a sunnadaghin næsta æftir hælgona mæsso ok a xvi are rikis okars vyrdulex hærra hærra Erix med gudz naad Norex konongx saghom ok höyrdom a at /th/eir höyldo handom saman af einne haluo Euindær /TH/ormodzson en af annare haluo Biorn Jonsson med /th/ui skilorde at fyrnæmdær Biorn kændisz at han hafde sælt fyrnæmdom Euinde ii aura [84 aar1404] bool j Rudstadenom sæm liggær vidhær Viflastadha med allo odale sæm Biorn stod til /th/æs frælst ok heimalt firir huarium manne med ollum lutum ok lunindum sæm til ligia ædhær leget hauær fra forno ok nyio vttan garsz ok innan. kændisz ok Biorn oft næmdær at han hauær vpboret af Euinde fyrsta pæning ok øfsta ok alla /th/ær j mællom æftir /th/ui sæm j kaup /th/eira kom ok til saninda hær vm sætte Biorn Jonsson sit insigle med okro firir /th/ætta bref ær gor var dæghi ok are sæm fyr sæghir.
værdær Euinde nokot vfrælst j fyrnæmde iord /th/a skal han in ganga sua mykit j adre iord sæm Biornne til höyrer ædhær ok sua manga pæninga sæm han lauk honom ok komasz at vsotto.
om (R)udstad ved Haugen. -
. . . ra osz ok rikis vars . . . . . . . . . . . . . . biodhom weer ydher at /th/eer gerer wt geengærd mote oss . . . . . . . . . . . . . . . . .
To Lagrettemænd i Österdalen bevidne, at Halle Sigardssön forholdt sig som en Dannesven, medens han opholdt sig der.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Levning af 2det Segl vedhænger.
Thet *kemomps mith Hakan Attarsson ok Biörn Tollefson lagrettamen j /OE/stedallum j Amotz sokn *kemo med tessa wara wpna breffue ath Hallar Sighardzson war her ner ws som en dande swen ok hawer sek her vmgenget badhe med rikum ok fatheghum ok vnghum ok gamblum swa ath huarth barn bidher hanum goth ok samaledhes hans fader ok modher fore hwa(r) then dagh ther her wara. scriuat j Amotdz sokn anno domini m o cd v a palmsönudagh wnder war jncigle.
Tre Mænd kundgjöre, at Gest Erlingssön mageskiftede to Markebol i Hauge i Fones Sogn paa Vestfold til Thorkel Klemetssön mod et Markebol i Borge i Vaale Sogn sammesteds og 6 Kjör.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 440. - Med samme Haand som fölg. No.)
Ollum monnum /th/öym sem /th/ætta bref sæa æda höyra sændir /TH/ordar /TH/ollæyfsson Olavar Borgarsson ok /TH/orghöyr Halvardsson quediv [85 aar1407] gvds ok sina mör görom ydar kvnnicht at mör varom i Gavsinni sem ligar i Botthna sokn a Væstfoldenne a /th/ridia dag paska a xviii are rykis vars vyrdvlægs herra herra /OE/yriks med gvds nad Noregs konungs sagom ok höy(r)dvm a /th/æyr höldo handvm saman /TH/orkæl Klemæthzson ok Gæstar Ællingsson giardo /th/æyr iarda skipti sinimællom fæk /th/a Gæstar ok afhændi adernæmfdvm /TH/orkælö ii marka bool i Haganom sem ligar i Fones sokn a Væstfolden /TH/orkæl Klemæzson fæk ok afhændi adernæmfdvm Gæste Ællingssyni mærkabool i Borgom i nædra gardenom ok /th/o i nördra stovonne ok /th/ær mædar vi kyr i ganganda fö ok ligar i Vala sokn a Væstfoldenne. borgade /th/æyr hvar adrvm /th/æssa iarder frialsar ok hæymhollar fyrir hwarivm manne med allvm lvtvm ok lvnnændvm sem til ligia æda læghet hava fra forno æda nyv vtan gards ok innan. til sannænda hær vm sættom mör var insigli fyrir /th/etta bref er giort var a dæghi ok are sem fyr sæghir.
Fire Mænd kundgjöre, at de hörte Halvard Rolfssön före mange Vidner ligeoverfor Thord Amundssön angaaende Grændseforholdene mellem Oleifstad (i Vaale) og Kvanes (i Botne) kort för og efter den store Mandedöds Tid.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af de 4 Segl vedhænge No. 2 og 3 samt Levning af No. 1 og 4. (Se ovenfor No. 84 og 86- 87).
Ollom monnom /th/öim sem /th/etta bref söa ædæ höyra *sandir Hakon Askelsson Biorn /TH/orlöyfsson ok Geyrmvndar Vlfsson ok Nichvlos /TH/yostolfsson quediv gvds ok sina mör görom ydar kvnnicht at mör varom i skoghenom millvm Qvanes ok Olöyfstada a krosmæsso æftanen vm varet a athianda are rykis vars vyrdvlægs herra herra /OE/yriks med guds nad Noregs konungs löyddi /th/a Halvardar Rolfsson ii manna vitni /th/æyra er so höyta /TH/ollöfvar Hö(l)gason ok Osmvndar Halvardsson er so svoro a bok med fvllvm öydstaf at /TH/ordar Amondason med allv sinv prove ok skilriki var stæfndar til fyrnæfda Olöyfstada at lyda vitnvm Halvards löydi /th/a Halvardar avnnvr ii manna vitni /th/av er so höyta Halvardar /TH/oresson ok Avlvir Halvardsson en so svoro a bok med fvllvm öydstaf ord Gvnlöyks værfadvr Halvards at han sagdis sla Klævagiardi ii ar fyryr stora davdan after til Olöyfstada /th/a la /th/et /th/ær til ok æighi visti han annat sannare löydi /th/a Halvardar iii ii manna vitni /th/öyrra er so höyta Gvnilda Gvnnars dotter ok Amba Hælga dotter en soro a bok med fvllvm öydstaf at /th/æn /th/yodvæx grindin sem nv stæ(n)dar mællvm Olöyfstada ok Qvanes at hon stod so i sama mathæ [86 aar1407] i iii ar æftir stora davdan sem nv star hon ok öiy vistv /th/ær annat sannare ok /th/et var retar mærkis gardar mællvm iardanna til sannænda hær vm sættom mör var insigli fyr /th/etta bref er ghyort var a dæghi ok are sem fyr sæghir.
To Mænd kundgjöre, at Klemet Reidarssön og hans Hustru Sigrid erkjendte at have solgt til Eyvind Thormodssön to Öresbol i Rudstad ved Viflestad i Skipthveits Sogn og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 102).
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea ædher höyra senda /TH/ormodher Hallasun ok /TH/ordher Aslasun q. g. ok sina kunnikt gerande at mit varom j Skip/th/ueita kirkio a fiorda dagh pascha ok a xix are rikis okkars vyrdulix herra herra Eriks med gudz nadh Noregs kononger saghom handerbandh /th/eira Evinds /TH/ormodssunar af eino holvo af annare Clemetter Reiderssun ok Sigridh egin kona hans med /th/vi skilorde at Clemetter ok Sigrid fyrnemdh kendosz firir okker at /th/au hofdo selt Evinde fyrnemdom tuegia aura bol j Rudstadenom sem liger vider Viflastader j Skip/th/ueita sonk frialst ok heimholt firir hvariom manne ok vpboret fyrsta penigh ok öfsta ok alla /th/er jmillom efter /th/vi sem j kaup /th/eira kom ok til sannynda her vm settom mit okkor jnsigli firir /th/etta bref er gort var degi ok are sem fyr segir.
Rudstadhen vid Hauge a Vimom.
j Skidueid zogen Rustad som liger wed Haugen.
Harald Haakonssön, Lagmand i Skiden, og to Mænd kundgjöre, at Nerid Neridssön betalte Hr. Diderik Vistenakker 12 Öresbol Jord i övre Foldvik i Tunheims Sogn paa Neset, hvert Öresbol beregnet til 3 Kjör, i Anledning af Dommen i Sagen mellem Nerid og Thurid Thoresdatter.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle.
Allom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea eder høyra. senda Haraldr Haquonsson logmadr j Skidu Gløødher /TH/orgeirsson ok Guttormber Endridrsson quediu gudhes ok sina. kunnigt gerande. at weer warum j Manuiik Nicholassz messo dag a xx ta aare rikiss vars wirdulecs herra. herra Eirics medher gudz nadh Norecs konungs. saam ok [87 aar1408] høyrdum a at /th/(e)ir hioldho handom saman. af einne halfuu heidrlighin riddare herra Didirik Wonstakker. en af annare halfuu Neridr Neridersson medher /th/ui skilorde at adrnempdr Nerider lauk adrnempdom herra Didirike xij aura bol iardr j Foluichom øfsta garden sem liggr j Tunneimssokn a Neseno. medher ollom lutom ok lunendom sem /th/(e)r liggr eder lighat hafu(e)r fra fornu ok nyiu. j sina penningha: firir /th/en doom sem /TH/urid /TH/oresdottr fek af adrnempdom Neride. jtem huart aurisbool iard firir /th/rear kyyr. ok borgadhe adrnempdr Neridr adrnempdom herra Didirike adrnempda iard. frealsa heimola ok akæralausa firir huerium manne. fra sik ok sinom erfuingium ok ollom eptrkomandom hans /th/ratnempdz Neridz ok vndr oftnempdan herra Didirik ok hans erfuingia til euerdeleghrar eghu ok alz afredes. Til sanninda her wm sattom veer vaar incigle firir /th/etta bref er gort var a aare ok degi sem fyr sighir.
Jtem til sanninda her wm satte ek Neridr Neridrsson mit incigle firir /th/etta bref er gort war a aare ok degi sem fyr sighir j /th/erso forscrifno brefue sem /th/ersin eranda er j festr.
bref vm Foldwike effthe gardenn som ligger y Tønnemsogen paa Nesse och Neride Neridzsonn solde her Didirick Varstakker.
To Mænd kundgjöre, at Thore Thjodgeirssön og hans Hustru Ingebjörg Kolbeinsdatter afstode og frelsede 71/2 Maanedmatsleie i Londer (Lone i Valle Sogn i Undal?) til Erik Björnssön for den Skade, denne havde faaet af Thore.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. 1ste Segl vedhænger tilligemed Levninger af 2det.
Ollom monnom /th/eim sæm /th/etta bref sea edder höira sendir /TH/ostein /TH/orgeirsson ok Vluer Aslaksson q. g. ok sina. kunnikt gerande at mit varom j Wollar kyrkio j Awnadale j Listasyslo anno domini m ocdix sunodagen ferer krosmesso vm hawstein hördom a ordh ok sagom a hondarbondh /th/eira af eine holfo Eriker Bionsson en af annare holfo /TH/orer /TH/iodgersson ok Ingibörgh Ko(l)bensdotter eginkona hans. var /th/et vndir hondarbondom /th/eira at /TH/orer ok Ingibörgh förnæmdh lucko ok frialsadho Erike førnæmdom swa mykit som Ingibørgh optnemdh atte j. Londom j *sonoma sokn vii/-j/ mamata leigo frælssa ok akerolaust fere(r) ser ok ollom loglegom agangom. framdeles lyste Ingiborgh optnæmdh at hon vildi /th/en lut aga j lauso ok fasto som hon [88 aar1409] mate löisa sin bonda ok sin son med /th/er skuldi eingen luter wera ofgoder til ferer /th/et knifslag Eriker förnæmder fek af /TH/orere optnæmdom. ok til sanender herum. so setiom mit okor insigli ferer /th/etta bref er giort var degi ok are som försegir.
Arnbjörn Sunulfssön, Provst ved Apostelkirken i Bergen, og Thrond Paalssön, Prest paa Vang i Romedal, udstede Vidisse af Brevene No. 65-67 ovenfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea eder höyra sender Anbiorn Sunnulfsson profaster at Postola kirkio j Bergwin ok /TH/ronder Paalsson prester a Wange j Romadale quædiu gudz ok sina kunnigt görande at mit saghom inwerdelighe skodadom ok ifuer lasom open bref vnder godra manna inciglom heilom hangandom ok vskaddom swa wattande ordh fra orde sem her sigher. [Her fölge Brevene No. 65 -67 ovenfor.] Ok til sanninde her vm [settum mit] okkor incigle fire /th/etta transcripta bref er giort war a Hornom j Rumadale a /th/orsd[agen nesta] fire kyndils mæsso ok a eino are ok xx rikis okkars verdelegs herra herra Eriks med gudz nad Nore[gs konungs].
Fire (fem?) Mænd kundgjöre et Odelsskifte mellem Hr. Alf Haraldssön (Bolt) og Hr. Ogmund Berdorssön (Bolt), hvorved den sidstnævnte erholdt nordre Thom og Hr. Alf derimod Myre i Raade(?).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af de 4 Segl mangler No. 2; No. 3 og 4 samt Levning af No. 1 vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 561 og V No. 441).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/ættæ bref sea ædær høyra sendæ Viglæikær Arnæson Jon Gregardson . . . . . . . . . . /TH/orlaker Biornson och /TH/orer /TH/rydrykson q. g. och sine kunnikt gerandæ at mer varum j . . . . . . . . sancte Olafs dag sidæræ . . . . . . . . . . . . . høyrdum a ær herra Alffwer Haraldson oc herra Amundæ Berdorson giordæ satmall millum sin med ja och handerbandæ j sa matæ at fyrnemdæ herra Amundæ skal haua och æigæ nordæ gardenæ i /TH/ufnn . . . . . . . . . . . . . . . . . huorræ . . he hælst kunno . . . . . . . mædær . . . . fyrnemdæ herræ Amundæ gaf fyrnæmdæ herræ Alf . . kuittæn oc lidugæn firir herra Amundz . . . . . . . . . . . see oc vtæknær j Myrom oc æn j andræ jord thær næst j . . . . . . . . . . . . /TH/ufnn til sanindæ, sættom [89 aar1410] mer var inciglæ firir thetta bref er giort var a degi oc stad sæm fyr sægir a i are och xx rikis varsz virdælix herræ konogsz Æirix.
skiftesz bref vm /TH/ufnn millom herræ Alfsz ok herræ Amundz. -
Skiffte breff om Tum mellum brøer (dvs herra) Alffuer och herren Amund. - breff vm odal vthy Twm.
Eystein Thordssön, Prest paa Eidsberg, og to Mænd kundgjöre, at Jon Thorkelssön og Finn Ogmundssön erkjendte at have solgt 1/2 Markebol Jord i nedre Haugen i Skipthveits Sogn til Hr. Ogmund Berdorssön (Bolt) og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge. (Sigillat. forbundet med Brevene No. 112 og 116 nedenfor).
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea ædher höyra senda /OE/ystein /TH/ordason prester a Æidzberge /TH/ormoder Hallason ok Gunner Gudulfson q. g. ok sina kunnikt gerande at mer varom a Haugenom j Skip/th/ueita sonk a manadagin nesta firir Andres messo ok a odru are ok xx ta rikis vars vyrdulix herra herra Eriks med gudz nad Noregs kononger saghom mer handarbandh /th/eira herra Omunds Berdorsson af eino holvo af annare Jon /TH/orkel(son) ok Finner Omundsson med /th/vi skilorde at Jon ok Finner kendosz firir os at /th/eir hafdo selt herra Omunde fyrnemdom halvre merka bol jardær j nædra Haugenom sem liger j Skif/th/ueita sonk frialsa ok heimala firir huariom manne med lutum ok lunnyndom sem til ligia ok leget haua ok vpboret fyrsta peningh ok øfsta ok alla /th/er jmellom efter /th/ui sem j kaup /th/eira kom ok til sannynda her vm settom mer vor jnsigli firir /th/etta bref er gort var degi ok are sem fyr segir.
vm Haughen j Wimom.
Presterne paa Skipthveit og Eidsberg samt en tredie Mand kundgjöre, at Jon Thorkelssön og hans Hustru Olof Finnsdatter erkjendte at have oppebaaret af Evind Thormodssön to Kjör og 4 Kyrlag for 1/2 Markebol Jord i nedre Haugen i Skipthveits Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge. Sigillat. forb. m. Brevet No. 111 ovenfor og 116 nedenfor. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 607 og 624).
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea ædher höyra senda Hakon Olafsson prester a Skip/th/ueitom /OE/ystein /TH/ordason prester a [90 aar1411] Æidzberge ok /TH/ormoder Hallasson q. g. ok sina kunnikt gerande at mer varom a Haugenom j Skip/th/ueita sonk a annan dag pascha ok a odru are ok xx ta rikis vars vyrdulix herra herra Eriks med gudz nad Noregs kononger saghom mer handarband /th/eira Evinds /TH/ormods/son/ af eino holuo af annare Jon /TH/orkel/son/ ok Olof Fins dotter egin kona hans med /th/vi skilorde at Jon ok Olof kendosz firir os at /th/au hofdo vpboret af Evinde fyrnemdom tuer kyr ok fiogur kyrlag firir halura merka bol jarder j nödra Haugenom sem liger j Skip/th/ueita sonk skal ok Evinder eiga fyrnemda jord frialsa ok heimola firir huariom manne med lutum ok lunnyndom sem til ligia ok leget haua ok til sannynda her vm settom mer vor jnsigli firir /th/etta bref er gort var degi ok are sem fyr segir.
To Mænd kundgjöre, at Björn Rodgeirssön erkjendte at have solgt til Peter Simonssön 3 Öresbol Jord i östre Bygland i Fones Sogn paa Vestfold og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg., tilhörende Provst M. B. Landstad. Begge Segl mangle.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea æder høra senda Ogmunder Smidzsson ok Niklos /TH/iostolfsson quediu gudz oc sina kunnikt gørande at mit vorom j prestgardenom a Valom a frædagin nesta eftir Niklos messo dagh oc a iij are oc xx ta rikis okars wrdalix herra herra Erikx med gudz nadh Norix konungs sagom oc hørdom a at /th/æir heldo hondom saman af æinne halfuo Petar Symonsson en af adro halfuo Bion Rodgæirsson med /th/ui skilorde at fyrnempder Biorn kendis at han hafde selt Petare Symonssyni iij aura boll iarder j østra stofunne j Byglandom j Fones sokn sem ligger a Vestfoldh frialst oc hæimholt oc akærolaust firir hauriom manne till æigo ok altz af radis med ollom lutum oc lunnindom sum till liggia æder legith hafua fra forno oc nygio vttan gardz oc innan. kendisz oc fyrne(m)fder Biorn Rodgæirsson at han hafde vpborith fyrsta peningh oc øfsta oc alla /th/er j mellom eftir /th/y sem j kaup /th/æira kom. Ok till sanninde her vm settom mit okor jncigli firir /th/etta bref er giort var a deghi oc are sem fyr sigar.
Østre Bygland.
Tre Mænd kundgjöre, at de i Markvard Buks Nærværelse hörte tre Vidner afgive Forklaring om, hvad en Mand havde sagt paa Brynla til Markvard.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. [91 aar1412] 
[Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref] høyra sænder Ghud/th/ormer aa Asskum Assk[el] aa H . . . . Æind[rider] aa Rugh(lande q. g. ok sina gerum] mær kunnikt at aa manadaghen nesta fire sumar nete[r] :aa: /th/ridia are ok xx ta [wars virdulegs herra] herra Eirixzs med ghuds nadh Norexzs kononghs: warum mer aa allmannalegha [stemnu aa Haughunum] sem lighgher j Tonnæims sokn ok Markkuart Buk ner uærande: saghum ok [høyrdum aa at] . . . . . . . . . . sson tok /th/riu skillrik witni [er sua suoro aa book med fullum æidstaf /th/auu er [sua heitha] . . . . . . . . . . . . . ulluir Stæinsson Krisstin Æindris dotter: er sua suoro aa bok medh fullum æidstafs [at /th/auu høyrdu at] . . . . . . . . . aa Ghrøna bærghi sagde /th/et wid Markkuart aa Brynlla at wi hafuum birat [os med] . . . . . . . . . . synj ok flæirum adrum ghodum monnum [ner os : at wi willium /th/ær *æinstit fire ghera vm skip . . . [ok til sannynde h]er vm sættum mer war jnsighli fire /th/etta bref er ghiort var aa dæighi ok are [sem fyr seghir.]
bref . . . . . . . . . . . . . Grøna berg.
Olaf Olafssön kundgjör, at Gudleik Thoressön for ham vedgik, at Olaf Olafssön var hans rette Arving, og erkjendte at have overladt Sven Björnssön sin Jord Gröneberg (i Thjödling) i 6 Aar fra nu af.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 788.)
Ollom monnom /th/eim sæm /th/(e)tte bref sya eder høyræ sænder Olaf Olafsson q. g. ok sinæ kvnnvkt gerende at ek varh j Bærøn j Sandvgedall vm krosmøsse løte vm varen anno dominj mcdxij sa ek oc hørde a at Gwdlek /TH/oresson vider gek firir mik at Olaf Olafsson varh hans rætte arvinge oc kiændes fyrnæmde Gvdleik /TH/oresson at han hafde lænt Sven Byornsson jord sinæ Grønebergh her vt af vm siæx arh oc til saninde her vm sætte ek mit jnsigle firir /th/(e)tte bref ær gort varh dach oc arh sæm fyr siger.
bref om Grønebergh.
[92 aar1412] 
Hr. Ogmund Berdorssön (Bolt) erkjender at have solgt til Evind Thormodssön 1/2 Markebol i nedre Haugen i Skipthveits Sogn og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 3 Segl mangler No. 2. (Sigillat. forbundet med No. 111 og 112 ovenfor).
/TH/et se ollom monnom kunnikt at ek Amund Bærdorson riddare kennis med /th/esso mino vpno brefue at ek hæfuer selt ok afhent Evinde /TH/ormodsyni med ja ok handarband halfa marka bool j nydhra gardhenom a Haugenom som [liger j Skif/th/weita sokn j Borgasyslo frelsa eftir /th/ui som brefuen luda som her er vider fest, kennis at ek hafuer vp borid huarn pening eftir /th/ui som han hæfuer lofuad mik, [ok j kaup v eftir /th/ui som j kaup vart kom til meira stadfesto sætto /th/esso gode men siin jnsigle med mino som sva eita /TH/ormoder Hallæson ok Gunnar Gudullson firir /th/etta bref er giort var a tridia are ok xx rik(i)s [mi var(s) virdulegs herra Eriks med gudz nad Noregs konongs.
Tre Mænd kundgjöre, at Gudrid Halsteinsdatter erkjendte, at hendes Husbonde Thrond Eirikssön solgte 41/2 Öresbol Jord i Myrabostad i Vaagöy (Romsdalen) til Halkel Jonssön og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea eder hoyra sender Andres /TH/rondason Sigurda Ionson ok Særquir Jfwaarson q. g. ok siina kunnukt gerande at /th/ær waaro meer j hia hii Stafwiik er liggar hii Fræna atungh ok j Wagøy kir(k)io sokn a krosmesso dagh vm haustet ok a fiorda aare ok tyttogha rikiis waars wyrdalekx herra konongh Eirik medar gudes naad Noreges Suea ok Dana konongar sagom ok høyrdom a at Gudriid Halsteins doter kendes /th/es fører os at /TH/rondar Eirikson hennæ bonde selde Haltkelle Ionsyni half fimta øyres booll iardar j Myrabostader medar tunom ok tuftom holt ok hagha wotn ok weidestod ok mæder ollom /th/eim lutom ok lunnendom sem vnder ligia ok leget hafua fra forno ok nyio vtan gards ok innan frialsa heimholla ok akeralausa fører huariom manne vndan forre nempdom /TH/ronde Eirik syni ok hans erwingia: ok vnder adernemdan Halkell Ionson honom till alda odals ok æwerdalegha eignar ok hans erwingia efter han: kendes ok Gudriid Halsteins doter at oftnemdar Haltkell hafde loket fyrstan [93 aar1412] pæningh ok seinasta ok alla /th/er j mellom efter /th/y sem j kaup /th/eira kom till santz witnisburdar hervm setto meer waar jncigle fører /th/etta bref er giort war a deghii ok aare sem forre seghir.
Nikolas Sigurdssön, Prest paa Svarvstad, og 3 andre Mænd kundgjöre, at Nikolas Jokelssön og hans Hustru Signy Nikolasdatter solgte 1/2 Markebol Jord i söndre Ingjaldstad i Svarvstads Sogn i Lagardal til Glöder Olafssön og oppebar Betalingen; Godset var först til Thinge tilbudt Sameiere og Odelsmænd.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. VIII No. 174, 250 og 253).
Ollom monnom /th/æm /th/etta bref sea edar høra sender sire Nicolos Sigurdhason prestar a Swaruastadom /TH/olleifuar /TH/orgeirsson /TH/osstein Helghason oc /TH/orgeir Keitilsson q. g. oc sina mer vilium ydar kunnith gera at mer vorom a nørssta Geplandhom [oc in j setstouonne j Svaruastada sonk j Lagardale a Uesfollenne a Haluars messo daghen a iiii are oc xx ta rikis wars virdulex herra herra Eiriks mædar guds nadh Noreges konunghs saghom mer ok hørdhom a er /th/augh heldho handom saman af einne halw Nicolos Iokelsson oc Signi Nicolossa dotter egin kona hans en af annare halw Gløder Olafsson mædar /th/i skilorde at fyrnemdh hiun Nicolos oc Signi kendes firir os oc fleirom godhom mannom hiauærandom badhe mædar jaa oc handarbande at /th/augh hafdhe selth Glødere haluarar merkar booll iardar j synssta gardhenom j Ingialsstadom j fyrnemde sonk firir viii kyrlagh oc /th/er j loket ii kyr ganghande mædar kyrleigom oc pund korns oc /th/et j andrum peninghom sem /th/em vel at nødhe firir fyrnemth h. merkar booll j Ingialsstadhom mædar lutom oc lunnendum sem til ligia edar leget hafua fra forno oc nyw vtan gaars oc innan frialst oc heimolth firir huarium manne. oc fra ser oc sinom arfwm oc vnder Gløder oc hans arwa til æuerdelegha eighu. item skal oc Gløder fylgia allw sakmæle en nokor hefvir vlika vidar giorth fyrnemda jordh vm sva mykit sem Gløder j ber firir [vtan Nicolos /TH/olleifsson ein. jtem kendes oc fyrnemdh hiun Nicolos oc Signi j samma handarbande at /th/augh hafdhe vpboret af Glødere fysta peningh oc øpssta oc alla /th/er j mellom epter /th/i sem j kaup /th/eira kom firir fyrnemda jordh. En sidan gaf Gløder iuir ein fingrungh swa godan sem half mark. [jtem kendes j samma handarbande Nicolos opth nemdar at han hafde bodet fyrnemda jordh sam [94 aar1413] eigna mannom oc odals mannom a vakna /th/ingi. Oc til sannynda her vm setthom mer vor ins(i)gli firir /th/etta bref er giorth var dhege oc are sem fyr segir.
h. merkabool j Ingelstadom.
To Lagrettemænd paa Thoten kundgjöre, at Jarthrud Throndsdatter erkjendte, at hun havde solgt 1 Öresbol i östre Serepstad i Alfstads Sogn paa Thoten til Brynjulf Gunnarssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl vedhænger, 2det mangler. (Se Dipl. Norv. II No 407-8, 598, 628, 925, 1136 og 1148; III No. 505).
/TH/et se oll(o)m monnom kunnigt at mit /TH/orer /TH/ostæinsson ok Hakon Herlaugsson logretto men a /TH/otne varum firir vestredurummæ a Hofs kirkiu garde a Marimesso dagh a fiordæ are (ok) xx ta rikis okkors virduleghis herræ herræ Eiriks med gudz nadh Noreghis konungs saom ok høyrdum a at /th/au heldo [handom soman af *æinære holfuo Jar/th/rud /TH/rondæ dotter en af annæræ holfuo Bryniulfuer Gunnersson kendes /th/a Jar/th/rud fyrnemd at hon hafde selt Bryniulfue adernemdom øyris booll j Serepstadum j øystre gardenum sem liggher j Alfuesta[da sokn a fyrnemdo /TH/otne frialst ok hæimolt firir huarium manne med ollom /th/æim lutom ok lunnendom sem till /th/æire jord liggher æder leghet hafuer fraa forno ok nyiu vttan garz ok innan ok firir tæikit fyrstæ peneng oc øfstæ ok allæ /th/er j millum efter /th/ui sem j kaup /th/æire kom firir fyrnemt øyris booll. till sannyndæ her vm settom mit okkor jnzsigli firir /th/ettæ bref er gort var a dæighi ok are sem fyr sæghir.
bref vm Serepstader.
[95 aar1413] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thurid Haraldsdatter erkjendte, at hun havde solgt til Thore Sveinssön Kvernefossen Gotufos nedenfor Litleholmen i Skogebygd med Skov til Kvernehuset og Vei til og fra samt oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se Dipl. Norv. IV No. 592 og IX No. 256).
Ollom monnom /th/eim sæm /th/etta bref sea edh(e)r heyræ sændæ /TH/orgrimer Gunnæsson ok Halvarder /TH/orgylsson logretto men q. g. ok sinæ: kunnikt gerande at mith varum j Skogha kirkiu gardhe a Marteinsmesso dagh a v are ok xx rikis okars vyrdoligs herra Eiriks med gudz nadh Noregs konungs: saghom ok heyrdum a at /th/au helldo *hondun saman /TH/uridh Haraldz dotter. ok /TH/orer Sveinsson med /th/eim skilordom at /TH/uridh fyrnæmdh kendiz firir okker at hvn hafde sælt fyræmndum /TH/orere kuærna foss /th/en sæm Gotufossen heitir sæm ligger nedhan firir Litlaholmenum j Skoghabygd friælsan ok heimhollan firir hvorium manne ok friælsan skoghen till kuærnahvssedh ok alt trevirke /th/er till ok vegh friælsan at anne ok friælsan veghen ifuir Litlaholmen till . . . . . ue[rn] ok sua /th/en *sya /th/en sydra veghen sæm fyr heuer veredh. kendiz /th/a opptnæmd /TH/vridh at hvnn hafde vppboredh af opptnæmndum /TH/orere fyrsta penigh ok øfsta ok alla /th/er j mællum efter /th/y sæm j kaupp /th/eira kom ok dæmmæ friælsliga a bædhe landh till æværdeligre eighv ok alz afrædhes ok till sannynda her vm sattum mit okor incigli firir /th/etta bref er giort var degi ok are sæm fyr segir.
Biskop Brynjulf af Skara og Hr. Algot Magnussön (Sture) bevidne, at da Hr. Karl Udssön, Degn i Skara, for 18 Aar siden i Dronning Margretes Nærværelse paatalte det Gods i Hammeröen (Vermeland), som tilhörer Degnedömmet i Skara, men Hr. Ulf Jonssön (Ros) uden Lov og Dom havde tilegnet sig, blev Hr. Ulf henvist til Kong Magnus´s Arvtagere, hvis han ei troede sig fuldt vederlagt for det nævnte Gods.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Se nedenfor No. 124 og Dipl. Norv. VI No. 352).
Wi Bryniulff med gudz nadh biscop i Scara oc Algut Magnusson riddere bekennomps oc tyghom med thetta vart opna breff. thet vi ther ouer warom i Scara nw xviij aar sidhan jnnan höghborna förstinna drotning Margareta nærwaro guth hennes siæl hafue. then tidh hedherlik man herra Karl Udson dækin i Scara vppa taladhe the gotz [96 aar1414] oc eghor jnnan Hamar ønne som til dækins dømit i Scara liggiande æru, hulkin godz oc eghor velboren man herra Wlff Jonsson sik til hæfdhat hafdhe nokor aar vtan lagha doma, æn epter thy som forscrifna drotning Margareta granlica hört hafdhe oc vnderstandit the breff oc beuisning som fornempde herra Karl Vdson dækin ther vppa hafdhe, Tha swaradhe hon i swa mato, at hwes herra Wlf Ionsson ey fullelica vidharlagt vare for thet fornempda godz oc eghor i Hamarønne, tha sculle han tala til konung Magnus arffnamara ther vm. oc engin til talan hafua til godzit epter thy som howdh brefuin ludha oc beuisa, Scriptum Scaris anno domini mcdxiiij quarta feria post octauas epiphanie. nostris sub sigillis.
Lagrettemanden Sigurd Jonssön (Strak) erkjender, at han har solgt til Baard Kjep 5 Koleier i söndre Mo paa Vaage, som Ingeborg, Staurs Söster, havde givet Sigurds Broder Gudthorm, og stiller ham i Tilfælde af Vanhjemmel Sikkerhed i Modeseter i Fylkeshaug Sogn paa Hedemarken.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. Sigillat. forb. med Brev No. 136 nedenfor. (Jfr. Dipl. Norv. V No. 335).
/TH/et se ollom godom monnom kunnikt at ek Sigurder Joonsson logrettoman kennest /th/es med /th/esse mino brefue at ek hefuir selt Barder kiep v kualego j sydre Moo som ligger a Vaga j nördre lutanum j Gudbrandz dolum /th/et som Ingeborg Staurs syster fek Gud/th/orme brode minom til eigo ok alz afredes sva som godre manne bref /th/er om vatter frialst ok heimalt ok akiærelaust firir mik ok minom ervingiom med allom /th/eim lutum ok lunnendom som til /th/eire iærder eiger liggie vttan gardz eder innan fra forno ok nyo. er ok Olafuer fausker [iii sawde skildoger mik nw at kros messo nest er komande j fyrsakt ierder verde hefuer ek /th/a vp boret fyrsto pening ok öpsto ok alla /th/a i kaup akart kom. jtem ganger ok /th/esser iörd fyrsagde vndan hanum med lagmanz dome /th/a skall han vika til /th/eire jerder som eiter Modesetter som ligger a Hedmarkenne j Fylkesauge kirkiu sokn firir sanninde skuld sette ek mit insigle firir /th/etta bref er gort war annan dag pasca a Biorgom som ligger j Ringesaker kirkiu sokn a v are ok xx rikis vyrdelix herra herra Erix med gudz naad Norix kononger.
Mo syndre. - Breff (om) fem koleyger j sødre Mo paa Woge.
[97 aar1414] 
To Mænd kundgjöre, at de efter Begjæring af Beboerne af Blakarf, Stamstad og Mork samt af söndre Aabostranden lige til Rostad skiftede Setre imellem dem, saaledes at Beboerne af den nordre Strand skulde setre Höst og Vaar paa Stölen nordenfor Osebækken, medens Mændene paa söndre Aabostrand Höst og Vaar skulde setre paa Bogdalen og Skaaraadalsstölen; senere skulde alle flytte til sine Höisetre.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Blaker paa Lom ("Blager No. 21"). Begge Segl mangle. Brevet er falskt og skrevet ovenpaa et andet, hvis Skrift er udskrabet. (Jfr. ovenfor No. 6463[sic] og nedenfor No. 125).
Ollom monnom them sem thette bref ser edr høyre sender Ogmundr Sigurdrson ok Jwar Olafson q. gudz ok sinom ydr ger(o)m mer kunogt at me varom till krafde af the men som bu paa Blakarfue Stamstadum ok Mork, ok the menom som bu a sydar Abostrandenen alt te Rofstadum at skifte thenom setrom jmellom tha dømte mer at the men a nordre Strandenen skulde sætre a then stylen nordan Oosebekien haausten ok vaaren, ok the men a sydare Abo strandenom till Rofstadum at sætre a Bogdalenom ok Skaaraadalz stylenom housten ok vaaren, ok sian huar te sinom høgsetrom fløtia for saneidhom settie mer okkam jnsiglhe firri thet b(re)f er giort var a Monom st. Halvorz dag a xxv rikix okars vyrdelix her here Eriker med gudz naadhe Norix konnung.
Bref for sættrestyle nordan Ousebækien och Skaaradalz stylen.
Biskoppen af Skara, Lagmanden i Vestergötland, Domprovsten og en Kannik i Skara, en Ridder og fem Væbnere afsige efter Kong Eriks Befaling Dom i Sagen mellem Hr. Karl Udssön, Degn i Skara, og Hr. Ulf Jonssön (Ros) angaaende Godset Hammeröen, der tilkjendes Hr. Karl paa Degnedömmets Vegne, hvortil det var skjænket af Kong Magnus, som för Storedöden havde kjöbt det af Hr. Ulfs Forældre, Jon Hafthorssön og Fru Birgitte (Knutsdatter), hvorimod senere Bemægtigelse og Hævd ikke kunne gjælde.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 10 Segl mangle No. 8 og 10. (Se ovenfor No. 121).
Wy Bryniulff med gudz nadh biscop i Scara, konunxdom hafuande, oc Gøtzstaff Magnusson riddere oc laghman i Westragøtland, Thorchel domprowast, oc Gunne prica canunk i same domkyrkio i Scara, Jon Benctsson riddere, Thorsten Symonsson, Lindhorm Iønisson, [98 aar1414] Sigge Lafrentzsson, Pæther Andresson oc Jusse Gylta væpnara, sama konungxdom hafuande, görom thet allum viterlict, oc bekennomps med thetta vart opna breff, at then tidh vi ræfstathing hafdhom i Scara, epter thy oss war kære nadhogh herra, oc höghborin förste konung Eric, budhit oc befælt hafdhe med sinom opnom brefuom, aar oc dagh epter gudz byrdh, mcdxiiij, thorsdaghin næst epter varfrudagh visitacionis, tha waro for oss stadde ærlike mæn oc welborne, herra Karl Vdsson dækin i Skara, oc herra Wlff Jonsson riddere, med opnom brefuom oc beuisning til batha sidhor, vm the godz oc eghor som domkyrkian i Scara liggiande hauer til dækinsdømit, vppa Hamarønne i Wermeland med allo thy ther til ligger, hulkit vi liwslica, med fulle ransakan oc atwact, openbarlica funnom j forscrifna domkyrkionna brefuom, thet welboren man herra Jon Haffthornsson riddere, fornempda herra Wlff Jonsson father, oc hans husfrv frw Byrgitta, the sama godz j Hamarønne oc thet ther til ligger, saalt oc allaledhis vpantuardhat hafdho, med ia oc vilia, for stora dødhan, i gamblo laghonom, høghbornom första konung Magnus som tha Swerikis konung war, guth hans siæl hafue, afhendende sik the godz, swa oc sina arfwa oc epterkomanda med al rættoghet oc eghodel, som the med rætto ther til hafdho, engo vndan takno, oc til konung Magnus oc hans arfua, eller them han the godz aff sinne nadh vnna vilde, til æuertheligh egho vtan alla atarkallan eller til talan a sina egna, eller sinna arfua oc epterkomanda vegna, hulkin forscriuin godz konung Magnus, epter thy vi hört, oc mynnelica aff gothom ældritz mannom vtspurt hafuom, aff sinne enkanneligh nadh oc thes helgha and ingiwtilsom framdelis vnte oc gaff domkyrkionne i Scara, oc funderathe ther först dækins dømit med, oc antuardhathe the godz hetherlicom man herra Karl gambla första dækin oc insatte han j the godz med al rettoghet som fornempde konung Magnus ther til hafthe, swa oc hans epterkomanda til æuertheligh egho, hulkin godz oc eghor fornempde herra Karl gamble, oc herra Magnus naka næste dækin epter hanum, margh aar hafdho frælslica i sinne gothe wælmact ohindrath oc oqualt for alla mæn, til thes, at fornempde [herra Jon Haffthornsson til dyrfwitz a mot sino eghno brefue, allom gudz ræddogha vt kastadhom, oc landzlaghom forsmadhom, med vald oc væriande hand, vtan ræt oc laghadoma ingik i the godz, oc margh aar olaghligha til sik hæfdhathe oc nytiadhe, som beuisas ma med værdhogx fathers biscop Niclis breff som tha biscop war i Scara guth hans siæl hafue, oc med margha gotha mæn som æn lifuande æru i landit, æn noghrom arom framdelis ther næst epter framlidhnom, ther höghborin förstinna, forthom war kæra nadhogha frw drotning Mar [99 aar1414] gareta konung Waldemars dotter guth hennes siæl hawe, thenne thry rikin til saman com vnder et hærscap, oc til ytermer fridh oc stadhga æn the för waro, swa, thet hon vilde allum, lica ræt, oc lagh hielpa, som hon sik i alle mato ther vt i beuiste, rætuisona styrkiæ, oc al oræt nidher thrykkia, hulkit henne guth løne, thy infördhe hon oc insatte i gen hetherlik man herra Karl Vdsson som tha dækin war swa som nw i the sama godz vppa Hamarønne, med allo thy ther til ligger med al rættoghet oc wælmact epter the breff, beuisning, oc andre vitnisbyrdh som hon, ther vppa domkyrkionna vægna hördhe oc sa, oc swarathe ther til i swa mato, thet fornempde herra *Jon Haffthornsson scal aff rætsins vægna ga til konung Magnus arfnamara vm the pæninga, han for the godz ey fullelica eller redhelica fangit hafdhe, oc ey til talan. eller noghor til gang til godzit hawa, epter thy hans eghit opna howdhbreff ludher oc beuisar. Thy epter the breff oc vitnisbyrdh døma vi the for da godz vppa Hamarønne med allo thy ther til ligger, domkyrkionne til i Scara vnder dækinsdømit, med al rættoghet, oc forbiutha thet noghor fornempda domkyrkiona i Scara, eller dækinsdømit ther vt j hindre eller quæle i noghre mato, a mot thessom warom dom vidh sina xl marc, oc sex marc for laghmanzdomen. Scriptum Scaris anno et die prenotatis nostris sub sig(illis).
her Joen Hafftornson.
Dombref på Hammerön at lyde vnder [Strengnes Skara domk. oc diäkndömme.
Sex Mænd frakjende Serkvid Steinfinnssön paa Mork Ret til Fiske og Seterstöd i Smaadalen i Henhold til de af Haldor Sigurdssön paa Blakarf fremlagte Breve, som Hustru Ingerd paa Blakarf havde erhvervet af Kong Haakon (VI), og hvorefter ingen maatte fiske i Smaadalsvandene uden Tilladelse af Blakarfs Eier.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Blaker p. Lom ("Blager No. 6"). Alle 6 Segl. mangle. (Brevet er falskt og skrevet ovenpaa et andet, hvis Skrift er udskrabet. - Jfr. m. en Afskr. p. Papir fra Slutn. af 17de Aarhund. i norske Rigsarkiv).
Ollom monnom /th/eim som /th/ette bref sia æder høyræ, sende Moens Trugilsson Torgierd Trundsson Torsten Aslakson Stephen Bergsvensson Olaff Paalsson Jngebreit Børgesson q. g. ok sinom kunegt giørande at me worom a Monom rettom stæfne stuffuenom a Lom tysdaghen nest effter wor frue dag j langefastenom a vi aare ok xx rikis okkar wirdalix herræ herræ Erikr med gudz naadh Norikx konungs, [100 aar1415] saagom ok høyrdom a at Haldor Siugurdrsson a Blakarffue klagadhom øfue(r) Serckuedhar Stenfindzsson a Mork /th/e han jmot hans williom hadhe fiskiat j Smodalz wotnom ok wiste oss brefuenom sino som hustru Jngierdh a Blakarfe /th/er a wærfuan hado wtgiefen wtta vyrdhelig her her Hakon med gudz nadz Norikz konungz. Tj frasadhe me fornemde Serkuedher a Mork fra offtnemde Smodalz watnom ok sæterstadom ok jngien /th/er at setre helder fiskie wttan titnemde Haldor a Blakarfue ok hans ærfuingom samtykie tel æwerdeligo tid. Till yttermeire viso ok saneido her wm hengie me okkar jnsigle fyre /th/eim bref er giort var a Monom aar ok dag som fyr seger.
lest paa Mo thingstuffue then 4 Decembr. 98. - Breff for Smaadaallen.
To Mænd udstede Vidisse af Brevet No. 26 ovenfor.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Mellö i Hedrums Sogn. Begge Segl mangle.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea ædher høyra sænda Niculos Ormsson ok /TH/order Haluardzson q. guds ok sina kunnikt gerande at mith warom aa /TH/iodlingi j prestgardenom laurdaghen nest firir Mathei apostoli aa viii aare ok xx ta rikis okkars vyrdaligs herræ. herræ Eriks med gudz naadh Noregs konongs høyrdom bref ok j(n)uyrdaleghæ skodadom swa ludande ord fra orde sæm her fylgher [ Her fölger Brev No. 26 ovenfor. ] Ok till sannynda settom mit ok okor jncigli firir /th/etta transcriptum er gort war aa are ok dæghi sæm fyrsægir.
To Mænd kundgjöre, at Amund Olafssön paa Begjæring af Rane Steinulfssön afgav Forklaring om, at Ranes Fader Steinulf og dennes Fader Nikolas paa Sodheim frit havde eiet Fyndarfossen i Reineaaen paa söndre Landet i Kaupmansnes Sogn (Sandshverv), medens Thorstein paa nordre Reine efter eget Valg fik Fossen paa det nordre Land og Eyvind paa söndre Reine den överste Fos.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 449 og 846).
Ollom *nonnom /th/æim sem /th/etta bref sia ædhr høyra sendir /TH/ostein Fynssson Gunleik Gudulfsson q. g. ok sine mith villium ydhr [101 aar1416] kunnikt gera *a at mith varum a Skoghe j nædra gardhenum sem ligar j Sondina sokn aa tysdaghen nestum efthir Mickials messo a viii are xx rikis vars vyrdhuligh herra herra Eirikz med gus nad Noreis konungs saghum ok høyrdum at /th/esser men heldho /th/a hondum saman Amundar Ollafsson af eine holuo en annare holuo Ranne Steinulfsson taladhe /th/a Ranne till Ammunda ok badh han firir gudhs skuld at bera ser rettan vitnis burdh eftir /th/ui sem han visti sannaste firir gudi lysti /th/a Amundar Ollafsson firir okkr j sama handharbandhe ok festi fy(r)nemden Ranna rettan vitnis burdh sua vatandhe vitnis burdh at Steinulfuar a Sodheimmi atte frialsa Fynderfossen sem liggar j Reina aa ok j Kaupmanznessokn ok fader firir honom eftir /th/ui sæm han laudh j sith skipte /th/a sæm skippt var fossonum j fyrnæmndo a væll firir fioratighi arom lauth /th/a /TH/orstein a Reinum j nærdha gardhenum j sith skipti fossen a nordha landet eftir /th/ui sem han kaus sialuar en Eiuinder a Reinum j sydha gardenum laut j sith skipti /th/en øfsta fossen en fy(r)nemdher Nichulos a Sodheime fodhu(r) fadher fyrnemder Ranæ atthe æ friælsan Fyndarfossen a sudhalandet ok till meire sannynde ok rettan vitnis burdh /th/a setthe ek Amunda Ollafsson mith incigle firir /th/etta bref med /th/eira jncigle eftir /th/ui sem giort var a deghi ok are sem fyrseghir.
Waar y rette paa Fynnderfosz y Reineaa thenn 26 Novemb. anno (15)97.
Fire Mænd kundgjöre, at de hörte Alf Björnssön paa Stamstad og Serkvid Steinfinnssön paa Mork bede Haldor (Sigurdssön) paa Blakarf om at maatte setre med ham i Smaadalen, hvilket han lovede dem, dog uden Ret til at fiske sammesteds.
Efter en ubekræftet Afskr. p. Papir fra Slutn. af 17de Aarhundrede i norske Rigsarkiv. Originalen har uden Tvivl været falsk. (Jfr. No. 125).
Ollum manom them som thette breff siaa eller (høyre) sender Siugurdar Paalsøn, Pæder Stæphonsøn, Aaslacher Børeson, Stengrim Vdulffson, quide gud och sinom, tette saa ydtærmerre kunecht gierande, tet me vorom aa Blakarffue, maandaghen næst firi Halffor sake, aa 8 aare och 20, rikis okars vyrdulix herre herre Erichker met guds naadhe, Norikis konning, saagom aa handerbandom och hørdom, aa ore there, aff eno heite Alffuær Bjøreson aa Stamstadom, och Serquedhær Stenfindson aa Maark, suaa lytande thæ Alffuær och Serqvidhær fyrnemdho, bade Haldore aa Blakarffue, thæ thim kuno faae sættro j Smaadalom med honom, loffuadha, tha fyrsagdom Haldore thim aa sættre ter, och [102 aar1417] ichkie fiskie i vattnom helder stroumum, the thim gienom och samtychto och fyre sanidom, hængio me okkre jnseiglo fyr nedan tette breff, er giort, var aa Blakarffue aar och dag som fyr siger.
Den hellige, i Constants under Pavestolens Ledighed forsamlede Synode lader paa Begjæring udgaa en bekræftet Afskrift af Conciliets Brev af 23 Septbr. 1416 angaaende Minoriterordenen.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) p. 240-41 og 249-52.
To Lagrrettemænd gjöre vitterligt, at Sigrid paa Dysjaa (i Hjertdal) gav sin Datter Ronnog Jonsdatter 6 Löbsland i Thvet, der var hendes fædrene Arv og Odel, samt 2 Markebol i Aasthvet, der er hendes eget Odel, hvilket Gods ligger i Rygin Sogn i Hiterdal; Grændserne mellem nordre og söndre Thvet angives.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Thveten i Hiterdal. Begge Segl mangle.
Ollom mannom them ssom thette breff sse eller (höre) ssender Thormoder Alffson Kytiil Thowesson sswarne laretis men q. g. oc sine gere vætherlek med thette vor opne breff ad myt ssogom oc horde adh Ssygrie aa Dyssyom gaff hæmman doter ssinne ssex lope land y Thvethonom henne ffader [arff oc odal oc ii markabol y Assthvether y ssinre garden oc y öffre gardeno nörste y Assthve jordene jtem thet skal hon Ronogh Jon(s) doter ffylye ffrelsst oc hömholt oc er hænne odal y ffra heden hogh oc lyger thet goss y Hetredal y Rygine ssokn ytharss y ssognen. jtem ochsso dellen garde mellom nerdre Thvether oc ssinre Staffhopth nedan aa hoyste wafflvgh oc bent myth vp efter Ffyøff dallenom vpy aassen ther vpe kemmer Asthwess del hon gar nyder efter en dal oc norder athe med wegenom etc. jtem eneygo ssvnnan ffore ad vvth sso lang ssemo brvn. sscrevet i Jarthale prester garden aa thretyge aare rykis wor verdelegh herre herre Eryker med gudz nad Noregyss konungh oc Skane koning gyord monedag nesst ffore veterneter. [105 aar1418] 
Thuethen.
To Mænd kundgjöre, at Gunvald Andressön og (hans Hustru) Helga Evindsdatter erkjendte at have solgt til velbyrdig Mand Markvard Buk 1 Markebol Jord i Brekke i Tunheims Sogn paa Neset tilligemed hele Navlum(?) samt at have oppebaaret Betalingen.
Indtaget i Vidisse af 28 Oktobr. 1596 i Rigens Forfölgningsbog 1592-98 i danske Geheimearkiv (se ovenfor No. 80).
Tre Mænd kundgjöre, at Thorlak Thorgilssön paa sin Hustru Svalaugs Vegne samt hans Maag Anund Thoraldssön undte Gest Sveinssön 2 Öresbol i Vestby og 1/2 Öresbol i Holm, begge i Idde Sogn, hvilket Gods tidligere havde tilhört Ljotolf Eyulfssön og var Gests Odel.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af de 3 Segl vedhænge Levninger af No. 2 og 3. Sigillat. forb. m. Brev af 16 Marts 1428 nedenfor. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 516, og IV No. 1018 og 1134, V No. 407). [106 aar1419] 
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref se ædher höyra sender Biorn Jfwersson ok Vnas Kolbiornasson ok Helghi /TH/orersson q. g. ok sina meer vilium yder kunnith gera at mee warom a Holmmæ sem liggar j Iddæ sokn a /th/oorsdaghen nesta firi Martæinsmesse dagh a xi are ok xx rikis wars wirdulex herra Eiriks med guds naadh Norex konunghs saghom ok h(ö)yrdom a at /th/eir heildo handom saman med ia ok handærbandh af æinæ halw /TH/ollaker /TH/orgiulson j fullu vmbodhe Swalaugho æighin kono sina veghna ok Annunda /TH/oraldason magher hans en af annare halfw Gester Swæinson med /th/y skylorde at firnemder /TH/ollaker ok Annunder vnte Geste Swæinsyni ii aure bool j Vesbø ok half øyriis bool j Holfme sum Lötolfwer Æighiulfson fyldhi ok hafde til æigho med ollom lutom ok lunnendom sem til liggar sum /th/eir vistu at Gestens odhaal ær ok sum æighoman er at fyrnemdom iordom ok vndan mek ok minom arfwm ok vndir Gester ok han(s) arfwm firnemder half iii øyris (bool) til æigho ok til saninda her vm sette meer voor insighli firir /th/etta bref er gort war a dæighi ok are sem firseghir.
Rolf Sjofarssön (Rosensværd), Prest paa Berg (Borgesyssel), og Thorgard Arnessön afgive Forklaring, om hvad der blev talt mellem Thorgeir og Thomas, da denne förte (sin Hustru) Ragnhild fra Remmen, angaaende (hendes) Börns Gods, som blev hensat i Kister i Kirken.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 477).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta breff sea æder høra sendær Rolwer Seofarsson [prester a Berghe ok /TH/orghard Arneson q. g. ok syna myt wylyum yder kunnycht gera ath myt warum a nordre Remmene /th/a er Tomas førde borth Rangnylda jech aflowar /th/ek borth ath føra gozzeth før en barne penyngganna eru vthaf skyfthe meth godum monnum hyawærendum sagde /TH/orgheyr takum kystwr ok latum j. barna gozzeth ok setyum j kyrkyunna ok hawm bade jwyrsywn æ quarth ghuth wyl /th/eth ma koma. bath /th/a Thomas for nemdan Rolff /TH/orghard ok /TH/orgheyr ghanga vp j lofteth. bath /th/a Thomas /TH/orgeyr ath han mathe føra j. sengh j kysto henner kleder j. j. ketywl j gryto ok j. kanno tak tw annath slycht jamghot a. barnanna wegna jak wndrar ath thu /th/arth thes nw wyder hawer /th/u ok tre stapela dynor ok sextan dynwr j huar stapul ok alla wel tyl reda jak hawer en enttyth hem [107 aar1420] førth af myno wel an jach /th/yk /th/etta ath føra en ey mera foør en jach weth hwath barnonum bør. Tyl sannende setyum myth okor jnsygele fyryr /th/etta breff, er ghorth war a Remmene dey ok are sem foyr seghyr.
barnaghozeth j kirkenne.
To Lagrettemænd i Thelemarken bevidne, at Audny Sveinungsdatters og Thof Gunnarssöns Farmödre vare ægte Söstre af samme Fader, og at den dem tilfaldne Arv var sat i Forvaring, indtil rigtigt Vidnesbyrd kunde erholdes.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge, utydelige.
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea æder høyra senda Bion Au(l)fuirsson oc Gunnar Petarsson logrettomen a /TH/ellamork quediu gudz oc sina kunnikt gørende at a xij a are oc xx a rikis vars virdulex herræ Erik med gudz nadh Noriks konungx mer adernemder men Bion oc Gunnar vitom æij annet sannare firir gudi æn fodurmoder Audhnu Sveinungxdottor oc annare halfuo fodurmoder /TH/oofs Gunnassonar /th/er varo systoor [samfæddar ok skilgettna oc skilgetar kommen sem /th/ennæ arf atte war /th/enne arfuer quirsætter wnder rett prof. Oc til sanindar her wm sættiom mit okkor jncigli firir /th/etta bref ær gort var i Kilinom j Molanz sokn degi oc are sem fir segir.
Lagrettemændene Arnulf Olafssön og Asgeir Arnessön kundgjöre, at Karefossen siden Storedöden upaatalt har ligget til Dangsthorp i Utanskogs Fjerding i Rakkestad, og at Gaarden siden den Tid har været eiet af Jon Kare, hans Sön Andres Kare og dennes to Sönner.
Indtaget i Brev af 29 April 1519 (se nedenfor). - (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 466 og ovenfor No. 94).
Breff om Karefos wed Dams thorp i Rackestad sogenn.
Halvard Nikolassön kundgjör, at han med Samtykke af Thurid Ivarsdatter og hendes Arvinger har solgt til Steinar Sigurdssön 5 Koleier Jord i söndre Mo i Nordhered paa Vaage, som Sigurd Strak solgte til Baard Kjep, og derfor oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. Sigillat. forb. m. Brev No. 122 ovenfor.
/TH/et se ollom godhom monnom kunnigt ad ek Halwardh Nichulassson kiænnis med /th/esso mino opno brefue ad ek hæfuir sælt Steinare Sigordssyni v koa legho jærder j sydræ Moo er liggir j Nordhæræde a Wagha /th/aa sammo sem Sigordh strak sælde Barde kiæp friælsæ ok heimulæ firi hwariom manne med ollom /th/eim lutum ok lunnadom sem til firnæmdæ fim koa legho jærder j sydræ Moo hæfuir leghit ad forno ok nyghio vttan gardz ok jnnæn til ewerdelighar egho ok alz afrædis med jaa ok sam/th/ykt /TH/uridha Jwars dottor ok hennær erfwingiæ kiænnis ek ok firnæmder Halwarder ad ek høfuir op borit af firnæmdom Steinare fystæ peningh ok sidastæ ok alla /th/er j millom sem j kaup okkart kom firi firsagda fim koa legho jærder j sydræ Moo ok til /th/es meiræ sannyndæ sætto /th/esser godher men siin incigle med mino sem j hiia waro /th/esse minne giærdh ok kiæningh ok kaupe Pal Jonsson (ok) Amunder Palsson firi /th/ettæ bref er gort war a Wallom er liggir j Nordhæræde a Wagha a freadag hin nestæ firi midfasto svnnudagh a xiii are [ok xx rikis wars wyrduligs herræ herræ Eiriks med guds naadh Noregs kunungs dæghi ok are sem fyr sighir.
Broder Ernestus, Prædikebrödrenes Prior i Oslo, gjör Gudrid Eriksdatter og (hendes Datter?) Sigrid Haakonsdatter delagtige i Konventets gode Gjerninger og tilsiger dem Bönner for deres Sjæle efter deres Död.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. (Trykt i G. F. Lundhs Specimen Diplom. Norvag. p. 11). [109 aar1423] 
Deuotis et in Christo sibi dilectis [Gurit Eriksdoter ac consorti sue [Sirit Hakonsdoter dilecte ffrater Ernestus prior Osloensis ordinis Predicatorum salutem et augmentum continuum celestium graciarum. Exigente uestre ut audiui erga fratres nostri conuentus deuocionis affeccione et illius vsque in finem perdurante fauorabili continuacione vestris satisfacere cupiens desiderijs vobis omnium missarum oracionum predicacionum jeiun(i)orum vigil(i)arum abstinenciarum laborum ceterorumque bonorum que per fratres nostri conuentus fieri donauerit copiosa clemencia saluatoris participacionem concedo tenorepresentium specialem ut multiplici suffragiorum presidio et hic augmentum gracie et in futuro mereamini vite eterne premium possidere. Volo insuper et ordino vt anime vestre post decessus vestros ffratrum nostri conuentus oracionibus *recommendendum. in nostro capitulo cum vestri obitus ibidem fuerint nunciati. Jn cuius concessionis testimonium sigillum offici(i) mei presentibus e(st) appensum. Datum Osloie anno dominj m o cd o xxiij o [jn festo sancti Laurencij martiris dominica 2 da in aduentu.
To Mænd kundgjöre, at Haakon Aasulfssön erkjendte at have solgt til Björn Sigurdssön Fossen og Kvernstödet i Aasaaen nordenfor Gunnarsrud i Aase i Valbonde Fjerding paa Ringerike og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se Dipl. Norv. III No. 846).
Ollom monnom /th/eim sem /th/ettæ bref sia æder höyræ sender Haluarder Haralsson oc Narfwe /TH/oruidsson q. g. oc sinæ kunnikth gerandæ at mith warom a Nördrofwe sunnudaghen nestæ firi Worfru messo fyrræ a xv are oc xx ta rikis okars wyrdaliks herræ herræ Eriks med gudz naadh Noriks konungs, /th/ui j hia saghom oc höyrdom a at /th/eir heldho hondom saman Hakon Assulfsson af einno halfw en af annæræ Biorn Sigursson med /th/y skilordhe at Hakon fyrsagder kendis at han hafdhæ sælth Biorn Sigurssyni forsæn oc kuernstopeth j Aas aanæ [110 aar1424] nestæ nordhæn at Gunnærsrudi sem ligger austær j Asonom j Walbondæ fiordongh a Ringæriki fra sigh oc sinom erfwingom oc vndir Biorn oc hans erfwingæ frialsth oc heimalth firi hwarium manne, kendis oc Hakon adernemfder j samu handarbandhe at han hafdhæ vpboret af Biorn fyrstæ peningh oc öfstæ oc allæ /th/er j mellom sem j kaup /th/eiræ kom, höyrdom mith oc bref /th/er efter j Nördrofs kirkiu a Ringæriki med thueimær jnsiglum vskaddum swa watændæ ordh fra orde sem her efter fylger, [ Her fölger Brev No. 99 ovenfor .]
To Lagrettemænd kundgjöre, at Gudbrand Thorgeirssön og hans Hustru Joron erkjendte at have solgt til Björn Halvardssön 1 Öresbol i nedre Berg i Soknedalen paa Ringerike og oppebaaret Betalingen, samt at Aase Eilifsdatter vedgik, at Thjodgeir Helgessön havde solgt Björn 1 Öresbol i samme Gaard og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ettæ bref sea ædhær höyræ sendæ Nyculas /TH/orkiælsson ok Eilifwer Ketilsson logretismen q. g. ok sinæ mit wilium yder kunnikt gera at mit vorom a Fröyofve er liggær j Holæ sokn a Röyse a Ringæriki a sunnodaghin nestæ firi Bartolomei a xv are ok xx rikis okkars vyrdulix herræ herræ E[irik]x med gudz nad Norex konungs sagom ok höyrdom a at /th/aw heldo hondom saman af eine halfwo Gudbrander /TH/orgeirsson ok Joron egin kona hans en af annære Biorn Haluarzson med /th/ui skilorde at /th/aw veitte vider gongo at /th/aw hofdo selt Biorn fyrnemdom öyris booll jærder j neddre Berge er ligger j Sokner dale a Ringæriki frialst ok heimolt firi huarium manne med lutum ok lunnyndom som til /th/æiræ jarder hefwer legget fra forno ok niiu vtten garzd ok jnnen ok vpboret fysta peningh ok öfstæ ok allæ /th/ær j milliu(m) sæm j kaup /th/æiræ kom jtem a sama dagh vorom (mit) a Fröysofwe er liggær j sama sokn som fyr seygyr sogom ok höyrdom a at /th/aw heldo hondom saman Biorn Haluarzson ok Asæ Eilifsdotter med /th/ui skilorde at Asæ fyrnemd veitte vider gongo at /TH/iotgeir Helgæson hafde selt Biornne /th/ratnefdom öyris bool jærder j neddre Berge er ligger j fyrnefmdom Sokner dale frialst ok heimolt firi huarium manne med lutum ok lunnyndom vten garz ok innen ok vpboret fystæ peningh ok öfstæ ok allæ /th/ær j millium sæm j kaup /th/æiræ kom. Til sannyndæ settom mit okkor jncigli firi /th/ettæ bref er gort var a deigi ok are som (fyr) seygyr.
[111 aar1425] 
Katharina Laurensdatter erkjender, at hun til Haakon Bolt har mageskiftet 4 Gaarde i Alahered mod en Kvern i Barknahered samt 6 Gaarde i Alahered mod en Del Jordegods i Kolandshered og Barknahered (alt i Vestergötland).
Efter Vidisse (se nedenfor ved Aar 1500) i d. kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedike). - (Jfr. nedenfor Brev af 20 August 1489).
[112 aar1425] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Haakon Jonssön erkjendte at have solgt et Hefseldebol Jord i vestre Holte i Aas Sogn paa Thoten til Olaf Jenssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. p. Gavnö i Sjælland. Begge Segl vedhænge. (Jfr. ovenfor No. 64 og 68).
Ollom monnom /th/æim sem /th/ettæ bref se æder høyræ sendir Haluorder Ogmunzson oc Klemetter Alfsson logretto men a /TH/otne q. g. oc sinnæ kunnigt gerande at mith varom a Grimmæstadum laugherdaghen nest efter Mikials messo (a) xvii are (oc) xx rikis okkors virduleghis herræ herræ Eiriks med gudz nad Noreghis konungs saom oc høyrdom a at /th/æir heldo hondom soman af æinæ holfuo Hakon Jonsson en af annæræ holfuo Olafuer Jensson med /th/æim skilmalle at Hakon fyrnemder kendez med handerbandde at han hafde selt Olafue adernemdom hefzseldo boll jarder j vestre Holtom sem liggher j Assæ sokn a /TH/otne frialst ok akiærælaust firir huarium manne med allum lutom oc lunnendom sem till /th/æiræ jord liggher æder leghet hafuer fra forno oc nyio vttan garz oc innan oc firir tæikit fyrstæ penengh oc øfstæ ok allæ /th/ær j millum eftir /th/ui sem j kaup /th/æiræ kom. till sannyndæ her vm settom mith okkor inzsigle firir /th/ettæ bref er gort var a dæighi oc are sem fyr sæighir.
Breffh ffør Holthe som lygher y Asmarken paa Tothen. -
Holtte paa Todenn.
Peter Gudulfssön, Prest paa Atrod paa Tinn, og en anden Mand kundgjöre, at Ketil Thorkelssön og Lidvard Halgrimssön kjöbte Jordegods af hinanden, hvorved Lidvard erholdt 3 Markebol i söndre Överland i Dals Sogn paa Tinn og Ketil 2 Markebol i nordre Miland i Mels Sogn samt lige saameget i Svanaugstovan i Tinnborgubö i Atrod.
Efter Orig. p. Perg. tilhörende Cand. theol. S. Sörensen. 1ste Segl vedhænger, 2det mangler. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 668 og Brev No. 98 ovenfor.)
Ollum monnum /th/æim sæm /th/ettæ bref sia ædhær høyræ sendir Peter Gudhulfsson prester a Atrodhum a Tinne er liggær a /TH/ilamorkkennæ j Skidhu syslu ok Gudbrander Ormsteinsson q. g. ok sinæ kunnikt gærandhæ at mit varum j Tinborghubø a sunnudaghæn fystæ j fostunnæ a xvii are ok xx rikis okkars vyrdhulix herræ herræ Eirikx med guz nadh Norex konungx saghum ok høyrdhum a er /th/æir heldo hondum saman af einni haluo Kætil /TH/orkiælsson af annæræ Liduordhær [113 aar1426] Halgrimsson soghduz /th/æir haua kæypt iordhum saghdis Kætil haua fenggidh Liduorde iii markkæ bool j Øfrælande j sydhræ lutanum er ligger j Dalssonk a Tinni en Liduordhær Katle ii markkæ bool j Milande j nørdræ gardhenum er ligger j Mælssonk ok ii markkæ bool j Suanaughæ stofuo er ligger j Tinborghubø j Atrodhæ sonk a Tinni borghædhæ /th/æir huar odhrum fyrnæmder iærdir frialsær ok hæimhollær firir huarium manne vtten gardz ok innæn med lutum ok lunnindhum fiski ok fyghli som till ligger ok leghet heuer fra fonnu ok nyghiu tiil æuerdhælighu eighu. tiil sannindhæ settum mit okkor incigle firir /th/ettæ bref er giort var a deighi ok are som fyr sæghir.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Steinar Sigurdssön frelsede Amund Paalssön 5 Koleier Jord i söndre Mo i Nordhered paa Vaage og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se No. 122 og 136 ovenfor samt No. 145 nedenfor.)
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea ædæ høyra sændæ /TH/ore Hugleksson /TH/orstæin /TH/yostalfsson logrætta men q. g. ok sinæ kunnigt gerande ad mit warom j Mædhælgardenom j Holdabø er liggir j Hiordale a Wagha a tysdaghin nestæ æfter Petærs woka a xvii are ok xx rikis okkars wyrduligs herræ herræ Eiriks med guds nadh Noregs kunungs saghom ok hørdom a ad /th/eir heldo handom saman Stæinær Sigordsson af einne halfu en af annare Amunder Palsson med /th/eim skilmala ad fernæmder Steinær friælzsade firnæmdom Amunde fim koalegho jærder j sydræ Moo sem liggir j Nordhæræde a Wagha friælsæ ok heimulæ firi hvariom manne med ollom /th/eim lutum ok lunnadom sem til firnæmdæ fim koalegho iærdar j sydræ Moo hæfuir leghit ad forno ok nyghiu vttan gardz ok jnnæn til ewerdelighar egho ok alz afrædis, kiændijst ok Steinar ij sama handerbande tæd han hafde opborit af firnæmdom Amunde fyrstæ peningh ok sidastæ ok allæ /th/er j millom sem j kaup /th/eiræ kom firi firnæmdæ fim koalegho jærder j sydræ Moo ok til sannyndæ sættom mer okkor jncigle firi /th/ettæ bref er gort war dæghi ok are sem fyr sigir.
fem kuleyger j søre Mo paa Woge.
[114 aar1427] 
Sigurd Aasulfssön, Vikarius paa Haug, og to andre Mænd kundgjöre, at Thord Klementssön og hans Hustru Helga Eilifsdatter paa den ene Side og Thorgeir Ketilssön paa den anden kom overens om, hvad de eiede i Jarpaas i Haugs Sogn paa Eker, hvorved Ægtefolkene bleve Eiere af 11 Öresbol mindre end 1 Örtugsbol, medens Thorgeir skulde eie 12 Öresbol.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 3 Segl mangler No. 3.
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref seia ædher høyra sænda Sighurder Asulfson vicarius a Haughe /TH/aralder Reidhulfson oc Hunnulfuer Haluardhzson q. g. oc sina kunniktgørande at meer vorom a Jarpaase er ligger j Haugh sokn a Eikiom vm monadaghin nest eftir Mathei dagh a xix are oc xx ta rikis vaars vyrdalighx herra Eirikx med gudhz nadh Norikx konunghx saghom oc høyrdom a at /th/augh heldo hondum saman af einne halfuo /TH/oorder Clementzson oc Hælgha Eilifs dotter eighin kona hans. En af annare halfo /TH/orgeir Kætiulson med /th/uy skilorde ath /th/augh giordo ein saatmaal[a s]iin a mællom at huar /th/eira vilde vita huasse mykith huar skulde eigha j Jarpase fyrnemda iordh, wrdo /th/aug[h] /th/aa oll samtals /TH/order Hælgha oc /TH/orgier fyrnemdh, ath /TH/oorder oc Hælgha adhernemd hioon [at /th/augh skula eigha oc frialsligha fylghia ærtogha bool mindre en xi øyris bool j Jarpaase. En /TH/orgieir fyrnemder skal eigha oc fylghia fre(l)sligha xii aura bool j samre iordh med lutum oc lunindum sem till ligger oc leghet hafuer fraa forno oc nygho vttan gardhz oc innan frialst oc heimholt fire huarium manne a badha sidhur /th/er med vaaro /th/augh saath oc aalsaat vm alt /th/eira fiarskifte oc vidher lagdo huar /th/et ryfuer ædher rofs men till fæær hafua rofuedh xii manna doom oc loghmanz oorskurdh ther saghdo oll iaa till, til saninda her vm sættum meer voor insighli fire /th/etta bref er gort var dæghi oc are sæm fyr sægir.
/TH/ordz bref. -
saatmala bref vm Jarpaas.
Ogmund Eysteinssön og Brynhild Ivarsdatter erkjende, at de have givet Jon Stal 1 Koleie Jord i söndre Mo i "Vistehered og Nordhered" paa Vaage, hvilken Brynhild havde arvet efter sin Fader.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 693 og ovenfor No. 143).
Thet kienniz ek Ogmwnder Øystensson oc Brynilde Jversdoter ad mit hawum gewet Jonne stal ene kualego jærder jh sydre [115 aar1427] Mom er ligger jh Visste herade oc jh Nordheradeno aa Vaga thet som fyrnæmd Brynilde er(f)de etter sin fader frealst oc hæimalt firir hwariwm manne oc til sanninde sete sire Anwnder Aswlfsson sit insigle medder mino insigl firir thette bref er giort var aa Monom a Lom aa fimtedag jole aa xviiij are oc xx rikis vars vyrdolegs hære hær Eriks med gwds nadh Noregs kononger.
Bref for Moo paa Waage. - En koleyge j sødre Mo paa Woge. -
Peter dekem xxx.
To Mænd kundgjöre, at Anund Thoraldssön og hans Hustru Gunlaug Thorlaksdatter stadfæstede det Salg af 2 Öresbol i Vestby og 1/2 Öresbol i Holm, begge i Idde Sogn, som Gunlaugs Fader Thorlak (Thorgilssön) tidligere havde sluttet med Gest Sveinssön, hvorfor denne nu gav Ægtefolkene i Overgave 9 Alen Klæde og en ny Kande, der veiede 9 Mærker.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. Sigillat. forb. m. Brev No. 132 ovenfor.
Ollom monnom /th/eim som /th/etta bref seia edher høyra senda Vnas Kolbiorneson oc Nicolos /TH/ollaksson q. g. oc sine kkunnught gørandæ at mit warom a Holme j Ydda sokn a tysdagen nesta eftir mydfasto sunnodagh a xix are oc tyktuga rikis okkars wyrdulegs herre Eiriks med guds nad Noregs konongs sagom oc hørdom a at /th/au heldo hondom saman af eine halfuo Gester Sweinson en af annare halfuo Anunde /TH/oraldeson oc Gunlaugh /TH/ollaks dotter eighin kona hans, medder /th/essom skilordom at /th/au stadfeste /th/et jardakaupet er Anunde oc /TH/ollakkar fader Gunlaugo hafde selt fyrnemdom Geste j /th/essom anemdom jordom jtem twegia aureboll j Vesbi oc h. øyris boll j Holmme som Liotolfuer fylgde oc attæ som liggia j Idda sokn frealser oc hemhollar firir hwariom mannæ oc medder ollom lutom oc lunendom som til liggia oc leget heifuir fra forno oc nygyo vttan gardzs oc jnnan oc medder ollo odallæ oc vndan /th/eim oc /th/eira arfuom firnemda jarder oc vndir Gest oc hans arfua til euerliga eigo gaf oc Gester /th/eim hionom ifuir /th/et som fyr var loket oc brefuet vattar sialft firir sik jtem nigio alne kledzs oc eina nigio kanno va ix merkar. kerer nokker vp a firnemda jardar oc verder medder laugom af soot /th/a skal Gestar hafua aftar sine peniga oc komas at vsotto oc til sannindæ settom mit okkor jnsigli firir /th/etta bref er giort var deigi oc are som fir seigir.
Om Vestbye oc Hollm vdj Jdde sogen.
[116 aar1428] 
To Mænd bevidne, at Aasolf Solmundssön kjöbte 4 Maanedmatsleie i Skuveland i Laugadals Sogn (Holme) af Gudrun Gunnarsdatter og hendes lovlige Ombudsmand Rollaug Thorolfssön samt erlagde Betalingen.
Efter Orig. p. Perg., tilhörende Fru Charl. Andersen, f. Kraft, i Christiania. Begge Segl mangle. (Jfr. nedenfor Breve af April 1460, 1505 og 1510-20).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia ædher höyra sændher Hælge /OE/yulfssson ok Eighil Solmundasson q. g. ok sina kunnikth gærande at meer varum /th/ar j /th/ia ok hördhum [a e]n /th/augh toko hondhum saman Asolw(e)r Solmundasson ok Gudrun Gunnarsdotter var /th/et vndher handarbande /th/eira at Asolwer Solmundasson köypte iiii mamata leigho j Skuuolande sæm liggher j Laughadals sokn af Gudruno Gunnars dotter ok hennar loglighum vmboszmanne Rollaughe /TH/orofsssyni frialsa ok akærolausa fire seer ok ollum loglighum akærum med lutum ok lunnendum sem til liggia ok leghit haua fra fonno ok nyio fiora honstaua j mællum. kændisz ok Gudrun Gunnars dotter at hon hafde hemt öfsta saal ok fysta ok oll /th/ar j mællum etter kaupe /th/eira fire försagda iordh ok til sannende her vm sætte meer okkor jncigle (fire /th/etta bref) en giort var a helga /th/osdagh a .xx. ta ok xix. rikis vars vyrdelix herra herra Erix med gudz nadh Norex kononx.
1593 den 9 Junius bleff lest paa Holim.
Nikolas Aslessön, Lagmand i Hammer, kundgjör, at han dömte i en Sag mellem Alf Ogmundssön og et Ægtepar angaaende Arven efter Einar paa Berg i Hofs Sogn i Land; der tildömmes Alf en Andel i Berg(?) samt Afgrödens Værdi.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Brevet danner nu de 7 (af 9) Seglremme under det ovenfor ved 13 Septbr. 1351 aftrykte falske Pergamentbrev. (Jfr. Dipl. Norv. V No. 215).
Thet se ollom godom monnom kunnikt, at ek Nikulas Aslasson logman i Hambre var a Eizualle a Botolfsoko af[tan] a xix are ok xx rikis mins vyrdelix herra herra Eirix med gudz nad Norix konungx komo a stemno fyre mek a almenneligo logtinge Aluer Omunsson af einne haluo [en af annare haluo] . . . . . . . . . . . [son] ok Ragnilde h[ans egin kona. talade /th/a] Aluer fyrnemder til fyrnemda hiona at han nade ekke ret af /th/em vm arf /th/en sem fel efter Einar a Berge sem ligger i Hofsokn i Lande ok /th/ede fram bref skilrike ok iii logmanzdoma ok . . . . . . . . dømde ek lagar orskurd vm fyrnemt malemne [117 aar1428] /th/er efter kallade ek t . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [skil]rika dandemen ok xx at malenno domfesto gengo mer /th/a saman ok inuyrdeliga at hugdom beggis /th/ere prof ok skilriki var /th/et /th/a allas /th/eira samtykkeligin domer ok min lagar orskurder at Aluer Omunsson skal eiga ok frialsliga fylgia markabol minne en hefseldo bool i fyrnemdo B[erge] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [ok skal fyrnemd hion . . . . . ok Ragn]ilde geua fyrnemdom Alue lodarverd . . .
Thore Sveinssön kundgjör, at han paa Hr. Endrid Erlendssöns Ombudsmands, Andres Reidarssöns, Vegne tog Prov af de af Soxulf Salmundssön fremförte 12 Vidner, der svore denne fri for Ran, Tyveri og alt, hvad hans Uvenner tillagde ham.
Efter Orig. p. Perg., tilhör. Fru Charl. Andersen, f. Kraft, i Christiania. Alle 3 Segl mangle.
/TH/et se ollum monnum kunnikth gærande at ek /TH/orir Sweinssson tok ek prof a Klæplans /th/inghe Soxwlfs Solmundassonar j fullo ok logligho vmbode Andres Reidharssonar vmbosmansz herra Endrisz Ærlænsssonar gæck /th/a fram Soxwlwer Salmundasson med .xii. monnum ok sworo han j fra raane ok j fra /th/iofsko ok ollum /th/eim vondhum ordhum sem hans vuinir tala vpp a han [frialsan ok skuldalausan ok fulretis man ok af godho foolke komen ok till sannenda her vm sette Andres Reidaarsson Odder Odszsson siin jncigle med mino jncigle fire /th/etta bref en giort var sunnodaghin j afgifthu vikunne a xix da are ok xx ta rikis vars vyrdelix herra herra Erex med gudsz nadh Norex kononx.
Roland Gotskalkssön, Prest paa Vaage, og to Lagrettemænd sammesteds kundgjöre, at Haldor Sigurdssön paa Begjæring erholdt Kvittering af sin Husbonde Halvard Alfssön og hans Sön Paal Halvardssön for alle Ombud, han havde indehavt paa Halvards Vegne, hvorhos denne lovede, om han levede, at vise sig erkjendtlig for hans Tjeneste.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Blaker paa Lom ("Blager No. 18"). Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 457; II No. 750; III No. 453, 510, 526, 532, 534, 564, 566, 623, 694, 698, 772, 782-83; VIII No. 236, 281, 322-23 og 259; ovenfor No. 123 og 125 samt nedenfor No. 151 og 168).
Ollom mannom thæm seem thetta breff see æller höra sendir scire Rolander Goskalksson prester a Vaga Torsten Paalsson Amund [118 aar1429] Nigilsson lagrætthes mæn ther ssama staas q. g. ok syna kunnokth görande ath vi varom j sunstæ stwgunæ j suddra Sunbo ssom ligger a Vaga j norddra luthenum j Gudbranzdalum a lögherdagen næsth ffore Brettheua mæsso a xxxx are rykis woors wyrdeliks herra herra Eriks med gudz naadh Norgæs konungs ssaghom ok hördhom a ath Haldor Sigurdsson baadh syn hosbondha Haluardh Alffsson ath giffua sigh qwittan om thet ombodh ssoom han haffdhe a hans wægna om aal stykke soom han giorth haffdhe a hans wægna. Gaaff tha forranæmdher Haluarder honom quitthan med iaa ok handarbande ok sagdhe ath han haffdhe thiæ(n)th honom soom en dandhe swen ok matthe iak liffua med thyk tha skulle jak göra thyk ythermær æro ffoor thina thiænisth jtem hördhom ok vi ath Paal Halluardsson samthikthe thæn sama saath [math maal som hans fadher giorth haffdhe med syth jaa (ok) handar bandhe. ffor sannind skul hær om tha sætthöm vi voor insiglle ffor thetta breff ær giorth waar a dæghi ok are ssom ffyri sæghir.
Jth quittells breff for thienniste.
Roland Gotskalkssön, Sogneprest paa Vaage, og 5 Lagrettemænd kundgjöre, at Haldor Sigurdssön spurgte Paal Halvardssön, om han vilde samtykke det mellem hans Fader Halvard Alfssön og Haldor oprettede Mageskifte, hvortil Paal erklærede sig villig, og erholdt da Haldor Blakararf og 3 Kyrleier i Stavrust paa Lom, medens Paal fik, hvad Hustru Gertrud Paalsdatter havde eiet i Hauge, Bringe og Yttrin i Dals Sogn i Lyster.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Blaker paa Lom ("Blager No. 7") Alle 6 Segl mangle. (Se foreg. No. og Dipl. Norv. III No. 694).
/TH/et skal ollom godom monnom kunnikt væra at ver Rolandh Gotdzskalkssson soknaprester a Wagha Arne Amundesson /TH/orstein Paallssson Omunder Niclisson ok Eiriker Biorns sson logretto men /th/er sama stadz at meer warom j medall loptstofwonne j sydre Sunbw som ligger a Wagha j nørdra luttanum j Gudbranz dolum vm sunnedæginom nest firir Antwnsmesso a fiøratikta are rikis wars vyrdeligs herræ, herra Eiriks med gudz naad Norigs konungs sagom ok hørdom a at Haldor Sigurdersson sporde Paall Halwordzsson wm han wilde sam/th/ykkia /th/aw jærdeskipte sæm Halfuorder Alfssson fader hans giorde med adernempdom Haldore, sam/th/ykta /th/a fyrnempder Paall med ja ok handerbande /th/et sama jærderskipte som fyrnempder Halfworder hans [119 aar1429] fader giorde med for da Haldore afhende /th/a Paall adernempder med samre handerbande opnempdom Haldore Blakar arf som liger i Loom j Moo kirkiu sokn ok iij kwalægur j nørdzsta Stawrust ok j samre sokn nørdra luttanom j G(u)dbrandz dolum frialst ok hæymalt firir hwariom manne fra sig ok sinom ærfuingiom til honom ok hans ærfuingiom til eygo ok alz afrædis med allom /th/æim luttom ok lunnindom som til /th/æire adernempdra jærdre liger æder lægit hafwer fra forno ok nyo wttan gardz ok jnnan. fik /th/a opnempder Haldor Sigurdersson titnempdom Paalle apter med samre ja ok handerbande swa mykkla jordh som hustrv Gertrud Palsdotter atte j Hawgh ok j Bringgo ok j Yttrænne j Dals kirkiu sokn som liger j Sogn j Lustre med allom luttom ok lunnindom epter /th/uj sem fyrre er skilt med fyrnemdra handerbande. ok med /th/æim skilmalle at jordh skal adra frælsa huar adræ frelsæ vm med logom verder af sokt. til meer sanninde setto ek Pall Halwordz sson mit jnsigle med /th/erssom godom monnom jnsiglom som fyr ere scrifner a dægi ok are sæm fyr sægir.
Byttis breff for Blager.
Baard Thoressön erkjender med Samtykke af sin Hustru Ingerid at have solgt til Thord Nikolassön 11/2 Öresbol i Gausthorp (för Gangsthorp, nu Dangsthorp) i Rakkestad Sogn og at have oppebaaret Betalingen.
Efter lös Afskr. p. Papir fra 17de Aarhundrede i norske Rigsarkiv. Uden Forsegling. (Se ovenfor No. 94 og 135, Brev af 1 Januar 1447 nedenfor samt Dipl. Norv. VIII No. 466).
Tætt kænis jack Bard Toresøn met tæsso mino opne breffue thet jack haffuer sælt Torde Nicollossøn halfft anat øyrisboll j Gaustorpe som liggar i Rackestadasokn met jairde Jngerido ægni kono mini s(k)all och førnemd jard vara frelsz och hæimholl før huærium mane met allom lutum och lunnædom som till theire jord ligar eller lægit haffuer fra forno och nyo wtangard och jnan. saa widerkænnis jack at jach haffuer wpboret fysto pæning och øffsta och alla ther j mællom effter thi som i kaup thejra kom. werder jarden wfrels eller met lagom affsoth, da skall Torder sina penninga attar haffua och komas at wsottho. Till sanenda sætto thesser goder men sin jnsigli met mino er sua heitha Ræidar Suenningsøn och Tollakr før thetta breff giort war miduiko dagen nest for wættramæsso och a eino are och xxxx herra Erickis met guds naade Noreks konong.
[120 aar1430] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Gunnar Ketilssön og hans Hustru Gro erkjendte at have solgt til Herman Thorsteinssön en Trediedel i Garder og Garderhagen i Frauns Sogn paa Follo og derfor at have oppebaaret i Betaling 30 Mark Penge.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levning af 2det Segl vedhænger. (Se ovenfor No. 56).
Ollom monnom /th/eim sæm /th/ettæ bref sea æller höyræ sender Egil /TH/orgæirsson ok Hiærrænder Ifwersson logrethe men quædiw gudis ok sinæ at mer varom a Hosslo Gregores messo aftæn a æino are ok xxxx rikes akars yrdeligis herre herre Eriks med gudz nadh Noreges konungs sagom ok hördom a at /th/e heldo hondom saman Herman /TH/orstæinsson af annære halfwo Gunner Kætilsson ok Groo ægin kona hans widerkendes /th/aw /th/a bædhe hion at /th/awg hafdo sælth /th/ridiwngen j Gardhom ok j Gardæ hagaa fyrnemdhom Herman som ligger j Frawne sokn a Follo friæssæ ok hæimalle firir hwarium manne med lutum ok lunnidhom som til ligia ok legeth hafwa. widerkendis /th/aw /th/a bædhe hion fyrnæmdh at /th/awgh hafde vpboreth /th/retiio mark pæningæ. Til sannidha sætto mith okor jnsigle firir /th/ettæ bref giorth var deghi ok are som fyr sægir.
Breff om 3dje parten j Garder *och Garder och 3dje parten j Garderhauffuen j Fronesogn.
To Mænd kundgjöre, at Halvard Haraldssön og Ingerid Svensdatter til Fordel for Sten Thorkelsssön afgave den Forklaring, at de aldrig have hört andet, end at det Fiskeri, som Thorbjörn gjör Paastand paa for Valle, hidtil har ligget til Bratstad og Redestad (i Lider).
Indtaget i Brev af 22 Juli 1547 nedenfor. (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 308, 309 og 314 samt Brev af 10 Marts 1467 nedenfor.)
Asgaut Olafssön, Prest paa Svarvstad, og to andre Mænd kundgjöre, at Gard Aslakssön og Aasa Olafsdatter samt Eyvind Sigurdssön og Margrete Nikolasdatter erkjendte at have solgt to Öresbol i nederste Hem i Hems Sogn i Lagardal paa Vestfold til Roar Amundssön og Gunhild Smidsdatter og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. De 2 förste og Levning af 3die Segl vedhænge.
Ollom monnom them som /th/etta bref sia ædder høræ sændæ Asgauter Olafsson prester at Swarfuastad Biorn Sigurdersson oc Aluer Torgiulsson q. g. oc sinæ kunnuc gerande at meer worom j Hæms kyrko gardhe a Blasius messo dagh a ij are oc xl da rikis wars wirdelegs herre herre Eirik med gudz nadh Noreghs kononger soghom oc hørdom a at /th/au heldo handom saman Garder Aslakersson oc Asa Olafsdotter oc Eiuinder Sigurdersson oc Margaret Niculostotter æghin kona hans af eino halfuo, æn af andra halfuo Roar Amundersson oc Gunilda Smistotær æghin kona hans mæd thy skilørdhe at /th/au kændæs at /th/au hafdhe sælt, Roar oc Gunildæ fyrnæmde ij aura boll j næsta Hæm som liger j Hæms sokn j Lagardale a Væsfollenæ mæd ollom luthom oc lunnindom som till ligia oc leget hafua fra fonno oc nyo vttan gars oc innan frialst oc heimholt, firir horium mannæ fra /th/eim oc /th/eiræ aruinghom oc vndær Roar oc Gunilldæ oc teira aruingha till æuærdelek eigho. kænnæs oc Gardær oc Asa æghin kona hans oc Eiuinder oc marger firnæmd folk at /th/au hafde vpboret, af Roar fistæ pæning, oc opsta oc alla /th/er j mællom after /th/ui som j kaup theiræ kom firir firnæmd ij aura boll. till sanænde sathe meer wor incigle firir /th/etta bref som giort war a dæghi oc are som fyr sægir.
Lagrettemanden Leidulf Thorsteinssön kundgjör, at han paa Rödberg (i Valle) hörte Eirik Gunnarssön og hans Hustru Thorny Olafsdatter erkjende at have solgt 5 Maanedmatsleie i Saudland i Valle Sogn (Undal) til Thorgeir Thorsteinssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. [122 aar1432] 
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia ædher høra sender Ledulfuuer /TH/osteinsson logretoman q. g. oc sina kuniktgørande at ec var a Rödhaberghe hørdhe ord oc sa handaband /th/era manna en sua heta Eriker Gunnarsson af ene halfuo en af annare halfuo /TH/orgeir /TH/osteinsson var /th/et vnder /th/era handabande at fyrnemder Eriker kendis at han hafde selt fyrnemdum /TH/orgere [v manadamata lego j Sauland sem liggher j Valla kirkiusokt med ollum /th/eim lutum oc lunnindum sem til ligger oc læghit heuir fra forno oc nyio. kendis oc /th/ranemder Eriker at han hafde vpborit fyssta sal oc øfsta oc ol /th/er imellum epter kaupe /th/era lauadhe han *honun iordhæna frialsa oc akærolausa firir ser oc sinum erfinggium oc ollum loglighum akærum oc /th/er gek til handabanz /TH/one Olafssdotter eghinkona hans oc [/th/er til mere visso oc stadfesto sette Eriker Gunnarsson sit insigle med mino insigle firir /th/etta bref en giort var a Yxnodale a Mario møsso dag fyrra anno domini m o cd o xxxii.
To Mænd kundgjöre, at de vare paa Viker, da Skjaldulf Eirikssön holdt Bryllup med Margrete Thorsteinsdatter, og at denne af sin Fader fik i Medgift 16 Naut og Gaardene Ingebö og Risteig i Blomskogs Sogn (paa Dal i Sverige).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af begge Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 433).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ætta bref sea ædr høyra sændr Amondr /TH/osteinsson oc Reidar Sueinugsson q. g. oc sina mit villium ydr kunnikt gøra at mit vorom j Wikom j giftar øl Skialdulfs Eiriksss/son/ /th/a han føk Margreto /TH/osteins dotor gaf oc /TH/ostein Margreto hæiman xvi nauth oc ii jardr er sua hæita Jngobø oc Ristæigh sæm ligia j Blomskogh sokn med allom lutom oc lunendom sæm til ligia ædr lægit hafr fra fono oc nyo oc til saninda sæthom mit okor jnsigli firir /th/ætta bref giort var a iii are oc xxxx herra Eirikx med gudz nadh Norekx konogh.
Breff om Jngebön och Ristheig j Suerrige [i Blomschog sogn.
[123 aar1433] 
To Mænd kundgjöre, at Olaf Gunnarssön og hans Kone Joron solgte til Viljam Thordssön 1/2 Markebol i östre Bronstad i Hedinstads Sogn og oppebare Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl vedhænger, 2det mangler. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 525 og V No. 321).
Ollom mannom /th/æim sem /th/ettæ bref sea æder høyra sender Tostein Nicholosson Grimar Solversson, q. g., ok sina mith vilium yder kunikt gera, at mith vorom a Heidisstadh kirkiu a mydviko dagen nesta firir midfosto *sonnadhad, a iiij are ok xl e rikis mins virdelegs herræ Eiriks meder gvds nadh Noreks konogs, saghom ok hørdom a, at /th/æir heldo handom saman af einne halfvo, Olafver Gunnarsson ok Ioron hans eigin kona, en af annar halfvo Viliam /TH/ordason, at /th/av seldhe *Orme /TH/olfleifsyni(!) halva merka bool j Bronsta ok j Hedestada sokn /th/o j /th/æ østra stofvonnæ, frelst ok heimholt firir hveriom manne, meder lutom ok lonidhom som til ligir eder legit hafver fra forno ok nyghio vttan gardz ok innæ, vnder Vilialm ok hans arva, ok vndan Olafver ok hans arva, ok bitalet fysta penig ok øfsta som j kavp /th/æira kom, ok ivir giof eina kw ok eit pund korn, ok til sanidh her vm settom mith okor insigle firir /th/ettæ bref er giort var deghi ok are som fyr segir.
breff for Brandstad.
To Mænd kundgjöre, at Gudman i Svalarud og hans Sön Steinar til Fordel for Thore Pederssön bevidnede, at de vare tilstede, da Jörund Neridssön med sin Hustru Elins Samtykke solgte 1 Markebol Jord i nordre Grenimark i Stiklefjerdingen i Öyamarks Sogn til Thore og erkjendte at have oppebaaret Betalingen; Jörunds Dötre Gunhild og Gudrun stadfæstede derpaa Faderens Handel.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl mangler, 2det vedhænger. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 781 og IX No. 284).
Ollum monnum them sæm thetta breff se ældher høra sender Smyth Thorgeirson och Berwlff Symonson q. g. och sina kunnokth görandhe ath mit varum j Eingh manadagen nest epther køthsunnadagh a fymtha are oc xl ta rikis vars verdelix herra, herra Eryk med gudz nadh Norgis konungs sagum vy oc hördum a, ath Godman j Swalarudhy oc hans son Stenar, handhseldho Thora [Pæ Padharsonj vithnissbordh ath the varo ther hia oc hörde ther a ath Jærrundh Nerydhson salde Thorra Pædarsonj mark bool jordar j nörda gardenum j [124 aar1434] Grenimork som ligger j Öyamark sokn j Styklaffærdunge med jaa oc handabande Ælinne egin kono hans, med lutum ok lunnandum som til *legit oc ligit haffwer ffran ffornno oc nyo vtan gars oc jnnan, ffran sik oc synum ærwingium oc vnder Tora oc hans ærwinga, jtem kændis tha Jærundher ffor der at han haffde vp burit ffyrsta pæning oc öpsta oc alla ther j mellan som j koop thera kom. jtem varum vj en j Engh dagen som fforra er sakth var ther Gunnil Jærundzdotter oc Gudrundh Jærundzdotter, spurde tha Thore ffor der at the vildo sta til thet köp som thera ffadher haffde vidh han köpth, swarade theer bada, jaa, med godan vilia, sagum vj ja oc handaband thera at swa var, oc til sannindene setium vi var jnsigle ffor thetta breff var giort degi oc are som ffirra segir.
bref firir Grenimark.
Herbrand Fonnessön og Gunnar Kolbeinssön afgive efter sine Fædres Udsagn Forklaring om de rigtige Grændser mellem Gaardene Kaalstad, Nes og Bakke (i Kraakstads Sogn).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af begge Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. V No. 427).
Ollom monnom /th/em sem /th/ettæ bref sea æder høyr(a) sennder Herbrander Fonæson q. g. (oc) sina kunniktg(e)ra(n)de at ek vittnær med /th/esso mino opno brefe at ek var a Kkaalstavdvm ner stykfæder minom fom arom æftir storæ mandavdan oc høyrdi ek at [han saghde fyr mer at Kalstad eighæ gengr norder avsten firir Nes gardvm oc norder at Bakæ eighv. jtem vitnær ek Gvnær Kolbeinsson med mith jncighli at ek var xv aræ gamal /th/a ek saa gard millivm Kaalstad oc Bakkæ oc høyrde ek at fader min saghde fyr mer at /th/er var rett deili millivm Kaalstad oc Bakkæ sem nv stender garden. til sanyd her vm seto mith [okker okor insigh(li) fyr /th/etta br(e)f er ghiort var [deghie a manadagh(e)n nest fyr veter neter a vi are oc xl rikis konongh Eiriks med nad.
deiles bref millom Kalstad oc Nes i Krakastadz sokn.
Kaalstadt wdueys breff.
[125 aar1435] 
Fire Lagrettemænd paa Ringerike kundgjöre, at Ragnhild Laurensdatter stadfæstede sine Forældres Salg af en Del Jordegods til Gunnar Björnssön, som derfor gav Ragnhild en Hest, værd 8 Mark.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle.
Ollom monnom them som thettæ breff seer eller hører lesses sender Tordh Gwdmwndhson Annwndh Gwttormson Ketel Halwordson Gwdbrandh Biornson swornæ lagrettæ men vppa Ringærikæ k. g. ok sinæ kwnnocth gørendæ med thettæ worth offnæ breff ath mith waræ vppa Nørdroffwæ i klockæræ stoffwen mithwickæ daghen nest øffther pascæ vickæ anno domini mcdxxx quinto sogom vy ok hørdom a ath the haldæ handom samen aff enæ halwæ Biørn Gwnnerson en aff andræ halwæ Rannildæ Laurensdotter med thi skilordæ ath fornemdæ Rannildæ statfestæ thet kopp som hennes fader ok moder selth haffdæ Gunneræ Biornsøni saa mangæ jordæpartæ som hennæ mod(e)r atthæ ok ærffdæ øffther fader sin som breff ther om vatther med fwller jaa ok handher bandæ fraa segh ok sinæ erffwingæ ok vnder fornemdæ Biørn ok hans erffvingæ frelst ok hemalth for hweryæ mannæ tiil ewerdeligæ æygæ ok gaff tha fornemdæ Biørn Gwnnerson addersagdæ Ragnildæ Laurensdotter en hest saa godh som viii mark ok skal thennæ stadfestæ vbrydeligæ standæ tiil sanningæ her om taa hingæ vy woræ indseglæ foræ thettæ breff som giorth vaar aar ok degæ som foræ siger.
Nikolas Aslessön, Lagmand paa Oplandene, dömmer Haakon Thorbjörnssön til förstkommende 3 April under Ed og 2 Vidners Forklaring at fremlægge, hvad han indehaver af Arven efter Faderen, for at Tholleif Ellingssöns Kone Gunhild kan erholde sin Sösterlod, da Haakon og hans Broder Gunnar kun have oplyst, at Gunhild ligesom hver af dem har erholdt 40 Kyrlag i Medgift af Forældrene.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. (Se Dipl. Norv. I No. 796).
Ollom monnom /th/æim sem /th/ettæ bref sia ædher høiræ sender Nicles Aslesson logman aa Vplandom q. gwdz ok sinæ kunnikt gerande at komo a stempnæ firir mek friadaghen neest firir Warfru messo j fasto anno domini mcdxxxvj o af æinnæ halfw /TH/ollæifuer Ellingxson j wmbodhe kono sinnæ, æn af annare halfw Hakon */TH/ornbiornson war /th/aa /th/æiræ retther stempnæ dagher kiærdæ /th/aa /TH/ollæifuer fyrnempder [126 aar1436] at Gunnildæ eighin kona haans hafde ekkiæ siin fulnedh af fadhurarf sinom huilken som Hakon aadhernempder brodher hennæ innæ hafde kiendes ok Hakon ok Gunnar brodher hans at /th/æir hofdæ wnt Gunnildæ syster sinnæ j hæimenfylgd xl. kyrlaagh, ok swa mykit fæingo /th/æir hwar wm seegh til giftingar af fadhur ok modhur sinnæ, ok /th/eeddæ /TH/ollæifuer mek bref /th/er wm, /th/y dömdæ ek med laghar oorskwrd at Hakon fyrnempder skal leggiæ fraam med æidhæ sinom ok ij skylrikæ men sannæ æiidh hans wm /th/yysdaghen nest efter Paalmsunnædaghen nw neest kommende alt /th/et atter eer af fadurarfue wnder reet skiiftæ ok /TH/ollæifuer /th/er af a kono sinnæ wegnæ skal haffwa siin systur lwt til fulnedh. Til sanende her wm hæingde ek mit insigl firir /th/ettæ bref eer giort war a deghi ok aare som fyr seighir.
To Lagrettemænd paa Tinn kundgjöre, at de toge Vidnesbyrd af to Mænd, der forklarede, at Aslaug Olafsdatter havde givet Sigurd Ormsteinssön Gaarden Reidasjo i Thufdal, dog saaledes at Gaven ikke skulde gjælde, hvis Gunnulf Gunnulfssön levede, da hun ikke vilde, at Gaarden skulde komme under Hofdelid.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom monnom /th/øm seim /th/etta breff seea ædher høra sendher Torleker Taralsson oc Ælinger Gunnarsson lagretismen a Thynnæ q. gudz oc synna kunnoth gørandhæ ath vij varom a Athradha kirkio gardhæ manædhaghen næst effther mydhfasta synnæ dagh saghom oc hørdhom aa at fram gyngo thu skælek vitnæ som swa heytha Anbiorn Tordhsson oc Evindher Bransson a book sworo med fullan eystaff ath *Afflogh Olaffsdoter haffdhæ giffuidh Sigordhæ Ormstenssyni Rædhasyo, som liggher j Tudhdall j swa matho liffuir Gunnuuer Gunnuffsson tha ær gaffuan til inthæ for then skull iak vill ey ath hon scal gaa vndher Hoffdalydh om allær hær om sæthiom vij var insiglæ for /th/etta breff scriffuat j Atthradhom anno domini m o cd o xxx vij.
Botolf Audunssön erkjender at have solgt 3 Öresbol Jord i Olmvik(?) til Arne Audgardssön, som desuden eier 2 Öresbol Jord i Holter og 2 Mælingers Sæd i Övrerein.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af alle 3 Segl vedhænge. [127 aar1437] 
/TH/es kennest jk Botolfer Ovdensson mit minum opne brefe at ik hefer selt Aarne Ovgardesson iij ooris bul jord hij Olm[vik]wm mit ollum /th/em lutum ok lunnendum sem /th/ar ligger til ok hefer leget fra forne til nyuge ok /th/es meire at jk fornempder Arne Ovgardesson egher ij ooris bul jord hij Holtum ok [ii melinghes saad hi Iferreiniine til sans vitnisburd so settum meir [Aslakk Sigurdesson ok Laurens Elingsson var jnsigli mit hans jnsigli for /th/etta brief er gort var manadagho hi paske viku [1437.
Olaf Ulfssön kundgjör, at han har solgt 1 Öres Skyld i Gaarden nedre Fose i Odinsey til Jon Thjostolfssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 3 Segl vedhænger 2det.
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea æder høyra sender Ollafuer Wlfson quedio g. ok sina kunnikt gerandhe at jak hafuer selt Jone /TH/iostolfssyni eina øyris skyld j nædra gardenum j Fossum sæm liger ij Odins øy *fiærls ok heim holt fore huarium manne oc med allum tillagum sæm til hafuer legit fran forno ok nygio wtan gars ok innan fra mik ok minum arfum ok wnder fyrnemdan Jon ok hans arfua til æuerdæligi eigo ok alsz afrædis ok odals ok kennis jak Olafuer wp hafua boret af oft nemdum Jone fyrsto pænnigh of øfsta ok alla /th/er j mællan efter /th/y sæm j køp vart kom firir fyr nemda øris skyld. til sannide heigia /th/esso gode men sin insigle med mino sæm sua eita /TH/orstein /TH/orbiornsson ok Anunder Andresson fore /th/etta bref er giord war a Maria messo dagh sidare ok a viij de are xl rikis wars wirdulikx herræ herra Erikx med gudz nad Norekx konnokx.
breff paa Fosszee y Onnszønn.
Sex Lagrettemænd kundgjöre, at Ingebjörg Eyvindsdatter og Sigrid i Forening med deres lovlige Ombudsmand Arne Thorgilssön solgte til Ljot Ivarssön ti Öresbol Jord i Sylgsnes i Peders Kirkesogn i Fannes Otting i Raumsdal og oppebare Betalingen samt desuden 8 Örer i Vennegave.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl vedhænge. (Se fölgende No.). [128 aar1438] 
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea ædher høyra sender Siurder Io[stæi]nson [prester j] Vidhøy /TH/ollæifuer Erikxson Swæin Pæderson Gunnar Halkelson Jon P[ederson] logretto men q. g. ok sina kunnikt gerande a[t /th/er] vorom mit j hia soghom ok høyrdom aa j Skraaps garde j [Vidhøy a]t Ingebiorgh Æiuinde dotter ok Sigriid . . . . . . dotter Arne /TH/orgylzson beggis /th/æira laglighin vmbodzman neer [verand]om. War /th/et j /th/æira handarbande at /th/au fyrnemdh seldo Liote Iuarsyni x aura booll iardar j Sylghsnese som ligger j Pædhers kirkio sokn j Fannes attungh j Raumsdale frialst ok hæimolt firir hwariom manne vndan seer ok sinom erfuingiom ok vnder Liot ok hans erfuingia /th/ill *aldes oc odhala ok æwerdelighe æignar ok frels forrædis medh allom /th/æim lutum ok lunnendom sæm /th/er /th/ill liggher oc lighit *fefuer fra forno ok niu vtan gaardz ok innan kendyst ok fyrnemdar Ingebiorgh Sigriid ok Arne at /th/au hafde vpboret af adhersagdom Liote fyrsta peningh oc sidarsta ok alla /th/er j millom sæm j kaup /th/æira kom jtem gaf fyrnemder Lioter /th/æim j vin kaup viij aura ytramæira en j kaup /th/æira kom. /TH/ill mæiro visso oc sannindo sæter Arne /TH/orgylsson sit insigle med warom insiglom firir /th/etta bref er gort var j Vidhøy sub anno dominj m ocd oxxxviij o jn die sancti Gregorij pape.
Jtem hafwa /th/au fyrnemdh vnt fyrsagdom Liote /th/ill ewerdeligho æigho quennarlæghe j Vikaraa sæm fyr lagh /th/er vnder ok skall han hafua frielseligha /th/ill gongo oc fra gongo j swa matta at honom se skadhalaust som j Vik biggher.
Sex Lagrettemænd kundgjöre, at Ljot Ivarssön ifölge en tidligere Dom bad Baard Eindridssön fremföre de Vidner, han havde til Stötte for sin Paatale af Ingebjörg Eyvindsdatters Salg af Sylgsnes til Ljot, men Baard kunde ligesaa lidt nu som för skaffe Vidner; siden forligtes han dog med Ingebjörg om at give hende et gildt Kyrlag for sin uefterrettelige Paastand.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 6 Segl mangler 4de. (Se foregaaende No.).
Ollom monnom them som thetta breff sia eller hæra sendir Gunnar Halkielsson Jon Pederson Thorkiel Petherson Awdon Arnasson Biorn Kolbeinsson Jwar Ogmundhsson logretto men q. g. oc sinæ kunnikt gerande at meer warom j Wyæy a fylkis thinghe manædaghin nest [129 aar1439] efter pascavikuna anno domini m o cd o xxx o ix o saghom oc hørdom a at Barder Endridason war thidh dømder aff Bølyngsæy attongs thueghe med sexmanna dome med sinom vittnum som han ventis vm then thalunæ som han haffde thalath til Jngheborgh Eiuinda dottor vm Sylgis nes, krafde tha Leoter Jvarsson hans vitne effther thy som domeren var oc xii mannæ dom som the uaro vnder domdher Leother oc Barder firnemfder oc Jngeborgh ædernemdh, fik Barder optnemder jnghin vitne til sinne tholu helder tha en fir, hørdom meer oc at sire Jenis las erchibiskups breff (oc) forbød nogghrum dom sitia eller sitia lata jvir Bardh opt nemdan, Effter thetta hittos thaugh Barder oc Jnghebor oc sagde til Bardhs illæ giorde thv Barder at thv saghde thet at æjk gaff adrum Sylgis nes en andrum selde, svarade Barder giff mik thet til Jngheborgh lat mik thet niotha ek gerdhe ffirri bether, gaff Jngheborgh honnum til fore godh(æ) mannæ bønastadh skuld oc Barder skulde giffua Jngeborgh eit gilt kørlagh oc heldo hondom saman oc varo sath her vm thessa thalu, ok til sannynda her vm settom mer vor jnscigli fire thetta breff er giort var deghi ok are som fir siger.
To Lagrettemænd paa Lom bevidne, at efter Begjæring af Haldor Sigurds-sön opgik Alf Björnssön (paa Stamstad) og Serkvid Steinfinnssön, der længe havde boet paa Blakararf, Delet mellem Dölvin, Blakararf, Stamstad og Mork i det förste Aar, efter at Haldor var kommen til Blakararf, og angav disse Gaardes gamle Grændser.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Blaker paa Lom ("Blager No 19"). Huller efter 3 Segl, der mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 236 og ovenfor No. 128, 150-51 samt Brev af 3 Febr. 1453 nedenfor).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ettæ bref sia æder høyræ sender Silfast Toralzsson oc Ottær Halzsteinsson loghreto men a Loom q. g. oc sinæ, tilkrafder af Haldore Siugurdzsyni a fyrsto are er han kom til Blakara(r)f at skodha oc ganga skifte millæn /th/ei gardæ er swa eitæ Dølwin Blakara(r)f Stamstat oc Mork, gengo thesser goder men fyrir okkær oc fleiro odhro godhro folke er swa eitæ fyrst Alfwær Biornsson oc anner Særkkwidhdær Steinfindzsson som lenge hafde buidh a Blakara(r)fue, rettæn almannæwegh fra teighægrinddenne oc sudhær till einnæ ladhu thoft, som liggær nidhær af krikanom vnder marka giordeno, leitto ther /th/a efter einom mar(k)stein sunnæn fyrir ladhutoftenne oc ofwan fyrir almannawegenom, som teir wistu at han stodh, sagde fader min Biorn a *Stanstadum oc Siugurdær a Rolfstodum fyrir okkær [130 aar1439] fyrnæmdom Særkwiddhe, at thæn fyrnæmdær kriki oc ladhutoft, at thet høyrde fyrnæmdo Blakararfwe til, oc nordær til teighægrinddenne fyrir ofwan almannæweghen, sagde fyrnæmfdær Alfwær, at alt thættæ fyrir nedhan almannæweghen, hørir mik oc minum syni til fyrir vtæn swa mykin part som til høyre Køysælaudhunnæ oc sudhær til Dufwædala som tilhøyrir fyrnæmfdo Blakararfwe, fyrir sannindæ skwld settom mit okkor inzzighli fyrir /th/ettæ bref er giort war a Moonom a sunædaghen nest efter Bartolomeus dagh a fæmtiundæ ar rikis okkars wirdulix herræ herræ Eirikx med gudz nadh Norekx konongs.
Breff for Køysze lade ødegaard som ligger wed Mork, och wdueigs breff for Blagerd.
Pave Eugenius IV stadfæster i smigrende Udtryk for Minoriterordenen de den af Pave Clemens IV tilstaaede Privilegier.
Indtaget i Brev nedenfor af 31 August 1474 (Msscr. Barth. III (D) S. 206-7 og 222-23.) - (Trykt i Waddings Annal. Minor. XI p. 380, hvorfra Varianterne).
Fire Mænd kundgjöre, at Thollak Rolfssön erkjendte at være stevnet af Halle Thorgeirssön til at fremlægge de Breve, han havde fra Austby i Herlands Sogn, og at være gjort ansvarlig for den ellers forvoldte Skade; han vedtok nu at möde for Drotseten og Lagmanden i Oslo 3 Dage efter St. Hansdag i Anledning af Fonnarud, som han havde pantsat sin Broderdatter Gunhild for Drabet paa hendes Fader, og som hans Hustru gjör Paastand paa.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle. Seglremmerne indeholde Begyndelsen af Brevet, kun at No. 2 og 3 af Udstederne der staa i omvendt Orden. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 216).
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea ædr høyra sender /TH/ord Salmondsson Gilleif /TH/orkelsson Reidar Eirikxsson oc Jon Ormsson q. g. oc sina mer villium ydr kunnikt gøra at mer vorom a Austby sem ligar j Hæralanda sokn a mana dagen nest jftir midfastho suno dagh a eino are oc femtighe herra Eirikx med gudz nadz Norekx konogh saghom oc høyrdom a at /TH/ollakr Rolfsson widr kendis at Halle /TH/orgeirsson hafde honom /th/it stemp med allom /th/eim brefom sem han vth hafde af Austby heillom oc haldnom jftir /th/et /th/a kuade oc krafde Halle sin bref af /TH/ollake oc abyrde honom allan /th/en skada sem han /th/er af hafr at han fæk /th/eim ei. widr kenids /th/a /TH/ollakr at kona hans kærer vpa Fonarudh sem /TH/ollakr seth hafde Gunildo brodor dotor sine firir aftak fadur henar sem bref /th/er vm vata oc lagha stemno til Oslo iii sykna dagha nest jftir Jons vako no nest komar firir drotsætan oc logbokena sem /TH/ollak vel at nøgde oc til sanenda sætho mer var jnsigli firir /th/etta bref giort var are oc dege som før seger.
Germund Thoressön meddeler paa sin Hustru Gro Haavardsdatters og hendes Börns Vegne Thord Thorgeirssön Kvittering for den ham ilagte Atvistebod i Anledning af Halvard Olafssöns uforsætlige Drab paa Gros förste Mand Vebrand Grimssön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. [132 aar1440] 
[E]k Germunder /TH/oresson kiennis med thetta myth opet bref at Thorder /TH/orgeirsson hafuer bitaleth myk till nøgie [a] myno hustrv veghnæ ok hennæ barnna bade førstæ sall ok thet øfstæ ok oll ther j millom, alt epter thy som a han [va]r lakth ok dømt fore athwistæ both eptir Webrandær Grymsson gudh hans saall hafue, ær Haluardher [Ol]afsson wardh at skadha vforsynio, ok myn hustrv Groo Hafwardzdotter foordhom atte til husbonde, thy [gi]fuer ek honum ok hans erfuingiæ qwittæ lydhughæ ok allungis akiæralausæ fore mik ok fore mynne hustru [Gr]oo før d ok beggis wara erfwingiæ vm førnepdæ athwistæ booth ok til meyræ forwaringh ok yther[me]yræ sannindæ her vm tha bidher ek thessæ dandæ men som høyrt hafua mynæ widherkienningh ok mynnæ hvstrv [ær] swa heytæ Andres Steinsson, Thoralder Eylifsson, ok Haralder /TH/olleifsson loghrettis mæn at sætia syn jncigle [fore] thetta breff ok quittencia som giort war j Skidho anno domini m o cd. o xl. o a sanctorum Tiburcij et Valeriani martirum [da]gh ok a (æino ok?) fymtighiondæ are rikis wars wyrduligx herræ Erikx med gudz nadh Noregs konungs.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Germund Thollefssön og hans Hustru Olof Helgesdatter forligtes med Rolf Stenssön om en Betaling af 80 Kyrlag for den ulovlige Hevd og Brug af den til Saatethvet og Höyen liggende Seter og Skov (Hedenstad Sogn Sandshverv), da Rolf ikke vilde aflægge den ham ved en Lagmandsorskurd paalagte Ed.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af begge Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 796 og VIII No. 246).
Ollom monnom them sem thetta bref sia ædher høy(r)æ sender Arne Æwindason ok Olaf Halwardzson logrethe mæn q. g. ok sinæ kunnigt gørandhe ath meer warom a Nyahusom j Hæydenstada sokn j Sanzuerfue a Thomosmæsso aftan anno domini m o cd o xl sagom ok høyrdom a ath Germunder Tholefsson ok Olof Helga dother eyen *hana Germuns ath thessen førnemdh hion gyorde ena sæmyo med Rolfue Stenssyni fore thy ath han wilde æye suæria æfther thy [som Rolfue som logarorskurdher vtvisar ok Rolfue war dømth fore logum fore sæytther ok mork som Germundher hafde hæfdath ok nyth ok nøth vrethelika som lygher thil øfre Satatuet ok Høyen. jtem war thet thera sæmya ath fyrnemdh hyon Germunder ok Olof skulo gyfua Rolfue atatyo kyrlag j godom penigom [133 aar1440] føre førnemda mork ok sæyther. Ok venthis førnemdh hion hwarkith bref ædher witne framare en tha var gy(n)gith. jtem løk tha fyrnemdh hyon Rolfue samstundis xx kyrlag j godom penigom. Ok thet som æfther stænder skullo fyrnemdh hyon Germundr ok Olof vtluka ædher thera arfuenga ok Rolfuer vp ath bæra ædher hans aruega thet som æfterstænder. Ok skal fyrnemdher Rolfuer ædher arfuega hans fyllia fyrnemdo sæyther ok mork som lygher thyl øfre Sathatweta oc Høyen [thyl] æwerdelika eygo med allo fryælso ok thil sanyde her vm sæytiom meer akkar insigle fore thetta bref som gyordh er are ok deye som førre sigher.
bref fore there sæmyone som Germunder ok Olof fyrnemdh hyon gyorde vedh Rolf vm sæyther ok mork som lygher thil øfre Satatweth.
Notits om at Erkebiskop Aslak Bolt tilbyttede sig en Bibel af det Nidarosiske Kapitel mod en anden Bibel og et Dekret, hvilke Böger han havde kjöbt af Thorstein (Skjoldulfssön) paa Kofrestad (Thoten) og hans Hustru Magnhild (Andresdatter) i den Tid, han tjente Kong Erik (som Kapellan?)t
Efter Indskrift paa de sidste 2 Blade af Erkebiskop Aslak Bolts Bibel i det Deichmanske Bibl. i Christiania. (Trykt i J. Rosteds Beskr. ov. den paa Perg. skrevne Bibel, som forvares i d. offentl. Deichm. Bibl. i Chra. S. 11).
Liber iste pertinet capitulo ecclesie Nidrosiensis
quem optinuit reuerendus in Christo pater dominus Aslacus Bolt archiepiscopus dicte ecclesie Nidrosiensis ab eodem capitulo pro alia biblia et decreto quos quidem libros emebat de discreto viro Thorstano in Koperstadha et eius vxore Magnilda tempore quo ipse archiepiscopus seruiuit domino Erico illustri regi Norwegie.
To Lagrettemænd i Thelemarken kundgjöre, at Ogmund Ormssön solgte Jordegods i Brunkebergs Sogn til Roald Helgessön for 20 Kyrlag og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. [134 aar1441] 
Ollom monnom /th/eim sæm /th/etta bref sæia æder höyra sænder Nærider /TH/ollefson ok Nicholas Dyrason logretto men a /TH/ælamarken q. g. ok sina kunnikt gærande, at Omunder Ormsson sælde Roalde Hælgasyni v laupa land j Lofthusom sæm ligger j Östrada j *Brugabræg sonkt ok ii örtogha land j Stafdal for xx kyrlag frialst ok hæimha(l)th for hvariom manne med ollom lutom ok lunnendom sem till ligger ok læget hafuer fra forno ok nyio vttan garz ok innan till æuerdeligha æigho ok alz afrædis, kendis /th/a fyrnemder Omunder Ormsson at han hafde vpboret fyrsta penigh ok alla /th/er j millom æfter /th/y sæm j kaup /th/eira kom til sannynda her vm setto mith okkor insigle for /th/etta bref er gort var j Høydalsmo tysdagen nest æfter Gregorios mösso anno domini m o cd o xl primo.
Niklis Aslessön, Lagmand i Oplandene, og tre svorne Lagrettemænd kundgjöre, at Ölver Thjostolfssön og Thorgils Alfssön paa sin Hustru Anbjörg Thjostolfsdatters Vegne meddelte Thord Niklissön Kvittering for al deres fædrene og mödrene Arv, som han havde indehavt, og stadfæstede Mo-derens Gave til Thord af hendes Andel i Nyhus (i Ringsaker) for hans Levetid, hvorefter den skal tilfalde hendes rette Arving Elin Ölvesdatter.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle. (Jfr. ovenfor No. 74).
/TH/et see ollom godhom monnom kunnukth ath æk Niclis Aslasson logman i Vplandom /TH/orgæir /TH/iostolffsson Alff Østensson ok /TH/orir /TH/orgrimbssson ssuorner loghrettis men warum j Am som ligger i Swadhabo a addrum dagh paska anno domini mcdxli o hørdom a ordh ok saghom handarbandh /th/æira /TH/ordh Niclissson aff ænne halffwo, æn aff annare halffwo Aulffwer /TH/iostolffsson ok Torgyls Alffsson i vmbodhe kono sinne Anbiorgh Tiostolffsdotter med /th/y skilorde at /th/æir ffør der Aulffwer ok /TH/orgyls gaffvo ffør d /TH/ordh quittan lidhughan ok alstingis akæralausan ffor alth /th/et ath han hafde /th/æiras goodhz inne haffth mindra looth ok mæra ffadher arff ok modher arff ok alla andra arffwa laust ok ffast i hwario som /th/et helst kunne ath væra ænkthe vndan skilth, J sama handar bande samtykto ok /th/æir tiithnempder Aulffwer ok Torgyls ath optnemder /TH/ordir skal frialslika fylghia swa mykith som /th/æra modher atte i Nyhusum som hon haffde giffuedh ffør dom /TH/orde i sina liffdagha ok falle sidhan attir vndir hennas retta ærffwingia Elina [135 aar1441] Aulffwers dotter ffor sanninde skuldh sættom wi wor insigle ffor /th/etta breff som giorth war a stadh dæghi ok aare som ffør sæghir som ær a addhro aare ok l rikis wars wyrdalikx herra herra Erikx med gudhz nadh Norikx konungs etc.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea eder höyra sænda Ornulfuer Gunnarsson fordhum loghman j Bergwin Gudlæiker /TH/oresson Pæther Jonsson Jon /TH/ordhason Peter Ketillsson radmæn j samastadh ok Gunnar Hakonsson q. g. ok sina kunnikt gerande [ath mer] varom j dom næmfder af Ansteine Jonssyni gialkyre j samastadh ath döma jmellom erligx manz Harnikt Henrikxson af æinæ holfuo. æn af annaræ /TH/orgyls Siugurdz[sonar] . . . . . . . . . . . . . . . kroks kona kend[ist] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Jon Haraldssön, Lagmand i Tunsberg, kundgjör, at han i Nærværelse af Erlend (Eindridssön) og Raadet dömte Thorgils Olafssön og Grunde Thjostolfssön imellem angaaende 2 Öresbol i Hyppestad (i Thjödling), som Grunde havde kjöbt men Thorgils paa sin Hustrues Vegne gjorde Paastand paa, og som denne ogsaa kjendtes berettiget til at indlöse efter Vurdering af 6 Mænd (3 fra hver Side) paa Aastedet förstkommende 21 Oktbr.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 853 og IX No. 189-90 og 492.)
Ollom monnom them ssom thættæ bref sea ædher höre ssendher Jon Harald sson logman j Tvnsberge q. g. oc sine kunnikt gerande at kom fore Erlend oc meg oc radmennen a manedagen nest efter krosmesso wm hawsten anno domini m ocd oxl o primo af eino haluo Torgiwls Olaf sson en af annare haluo Grwndhe Tiosstolf *Stiosstolf sson kærdhe tha fyrd r Torgiwls at aternemd Grwnde hafde köpt ii örisbol jord j Hupestad som Torgiols aternemd bwrde a sine husstrw wegnæ nw epter thy proue som fore meg kom tha dömde ek med godra manne radhe oc lagar ordskwrd at Torgiwls Olaf sson skal æga lous(n) a jordum ii aure bool jorda j Hipestad so lenge thet ytermer prof fins sannare oc vi men wyrda bade jord oc aure oc iii men a huariæ hond a Hypestad lagwrdagen nest epter vinther nathen nw nest kommer thil sanind henge ek mit jnsigle fore thættæ bref geiort var dag oc ar som fyr segir.
[136 aar1442] 
Kong Christopher giver ved sin Kantsler Gunnar Holk, Provst ved Mariekirken i Oslo, Gunleif Audunssön, som uforvarende dræbte Gunnar Aslakssön, Grid og Fred til næstkommende 15 Mai mod Erlæggelse af Böder samt paalægger Sysselmanden at optage Forhör og gjöre Indberetning om Sagen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Et Stykke af Seglet vedhænger. (Se Dipl. Norv. I No. 741, hvis Aarstal maaske rigtigst er 1439).
Cristoffer med gudz nadh Norigis Danmarks Sweris Wænda oc Gotha kononger palantzgrefue wppa Rijn oc hertogh i Beyeren sændir ollom monnom /th/eim sæm /th/etta bref sea æder høyra q. guds oc sinæ. Weer wiliom at /th/eer witir at weer hafuum i heider wider gudh oc saker godra manna bønastader gefuit Gunleifue Audonssyni er Gunnare Aslakssyni wart at skadha wforsynio gridh oc fridh firir oss oc ollom warom monnom til Halfuardz messo dagh nw nest komande med /th/eim hætte at han bøte wider gud oc erwingie hins dawda. Biodhom weer syslomanne warom oc /th/eim som aleighu maall war hafua at profua maall hans oll wphaf wideraatto gridhastader wiglysingh oc hwosso langt lidhit er fra /th/ui at /th/etta wijgh wunnet war hiawærandom oc loglica firirstempdom ærwingiom hyns dawda oc hwat wisso han gører oss firir /th/ægn oc bothom ef han profuatz at bothamanne oc rithe /th/etta prof after till war at /th/ui sannasto som fæztz at /th/esso maale. En fulkomlica firirbiodhom weer hwæriom manne wandræde at auka æder auka latha wider han innan /th/essom warom gridhom. Nema hwar som thet gerer wili hafua firirgort fee oc fridhi. War /th/etta bref gort i Oslo vigilia apostolorum Symonis et Iude a firsto aare rikis wars Norigis herræ Gunnar Holk profaster at Marie kirkio i Oslo cancelær war inciglade anno dominj mcdxlsecundo.
To Mænd kundgjöre, at Paal Jonssön erkjendte at have oppebaaret Betaling af Baard Audunssön og Aasa Reidarsdatter for 15 Löbs Jord i Gjufsjorden (nu Dybsjord) i Hols Sogn i Hallingdal.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levning af 1ste Segl vedhænger.
Ollum monnum them som thata bref sea edher høra sendir Biorn Hauardh son ok Biorn Arna son q. g. ok sina kunnicth gerande at mer hørdum at Pall Ionson listhe firir os ath han hafde vp boreth aff Bardh Audun son ok Assa Redar dother fistha penigh ok øfsta ok [137 aar1443] alla tha hy koph thera kom firir xv laupa iordh hi Giufps iorden vnde tha som ligger (hi) Hols sonkh hi Halliggadal frelsth ok hema(l)th firir ser ok harium manne ok vndan Pall ok hanns eruigga ok (vnder) Bardh ok Assa ok henna eruigia medh lutum ok lunidum som til ligger ok legheth hauer fraa fornno ok nyo vtan gardh ok jnnan ok wer *honon sthemth tha skal han fara. til sanidh her vm sethium mer war jnsigle firir thata bref som giortth var Tibursi et Valarhiani anno domini m o cd xliii.
Lantal breff paa 15 løboell j Diybsiord. Brevet har för været forbundet med et andet.
Helge Sæmundssön, Prest i Raade, og Amund Bjertssön kundgjöre, at Asgeir Helgessön erkjendte at have solgt et Örtugsbol i Vangsbrek ved Hisingby (i Raade) til Jon Alfssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 2det Segl (Vaaben) vedhænger; 1ste mangler.
Ollum monnum them sem thettæ breff se ædher høræ sendir Helghe Semundson prestær j Rodho ok Amund Biærtson q. g. ok sinæ kunnikt gerande at mit varum j Rodho kirkiu sunnædaghin nest firi omnium sanctorum anno domini mcdxl tercio hørdum a at Asgeir Helghe son vidhær kiendis at han haffde selt Jon Alff son ørtok bol j Vangsbræc liggær vidh Hising by frælst ok hemholt firi huarium manne kiendis ok fornemdær Asgeir at haffde vp boret fystæ pening ok øffstæ fore førnemd jord. Til sanindæ her vm settum mit okor jnsigle firi thettæ breff ær giort var deghi ok are sem før seghir.
To Mænd kundgjöre, at Brödrene Arne og Ketil kom overens om Delingen af sin mödrene Arv, og at Ketil overlod Arne sin Andel af Kaupanger (i Hol) og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levning af 1ste Segl (Bomærke) vedhænger; 2det mangler. (Samme Haand som No. 178).
Ollum monnum them som thata bref sea edher höra sender Erlen Elif (son) Tormodh Arna son q. g. ok sina kunnuth görande at iak Erlen war ner sa ok herdo widerkennigh thera badhe breder Arna ok Ketuls vm arf then the toko eftr moder sino. takkade tha war addrum sagde at ther hado bith som dandemen. kennis iak Ketil ath iak [138 aar1444] hauer selth Arna broder minum swa miketh som iak atthe hy Kapaner frel(s)th ok hemalth firir ser ok sinum eruiggium vnder Arna ok hanns eruiga ok huarum manne ok vpboreth fista penigh ok epsta som hy *kuap thera kam. thok tha *dondum saman vm all thera viderskitte som ther hado saman. kenis iak Tormodh Arna son ath iak (hörde) lisingh thera bade samaledis som firir star skriuath. til sanidh her vm sethum (ver) var jnsigle firir tata bref giorth var manada(g)en nesth eptir Agatho messo anno domini m cd xliiii.
Sex Raadmænd i Bergen kundgjöre, at Herman Sosth erkjendte at have solgt den nordre Del af Brynjulfstomten (i Dreggen) i Bergen til Henrik Sosth og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af de 7 Segl mangle No. 4, 6 og 7. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 646, II No. 797 og III No. 862).
Allom monnom thöm som thetta breff se heller höra sender Joan Olaffson Hacon Audhinson Pedher Ketilson Biörn Olaffson Joan Ketilson ok Joan Torkelson radmen j Bergwin q. g. oc sina kungörandhe at ther varom meer j hia saghom oc hördhom a ath Herman Sosth kendhis fore os med fulla ja ok handabandhe at han hafuer salth Henrike Sosth tupth tha som hether Bryniulfs tupth nördra lutan fore swa mangha peninga som tha varo the samei[gare] med allom thöm brefwom oc retthighheith som fornempdher Herman Sosth hafdhe oc liggher fore adernempda tupth, atian stykko breidha oc sua langha som fra stretena oc nidher j sion med allom thöm luthom oc lundhindhum som til thera tupt liggher oc lighat hafuer fra forno oc nyo jngho vndan skyldo frij oc frelssa oc akeralösa fore hwariom manne vndan for d Herman Sosth oc han[s er]fwingia eder eptherkomandha oc vnder adhernempdhan Henrik Sosth oc hans erfwinge til ewerdelike egho oc fryals forredhis j mindre luthi eder mero oc kendhis adernempdher Herman Sosth vpborith hafua heilan peningh oc halfwan swa at honom allungis vel atnöghir epther thy som j köp thera kom. Oc til sanninda her vm tha sether Herman Sosth sith jncigle med varom jnciglum fore thetta breff som giort var j Bergwin anno dominj m ocd o xl quarto cathedra sancti Petri apostoli.
breff om Bronnilstoften y Bern ssom ligger y Dreggen.
[139 aar1444] 
To Mænd kundgjöre, at Gudulf Kristiernssön erkjendte at have solgt to Löbsland i nedre Oven i Lundehered i Skidesyssel til Odd Grimssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 741 og V No. 570).
Ollom monnom them som thetta bref (sea edher høra) sendher Niculos Tormodson Haluardher Biornson q. g. ok sina kunnikth gerandhe at mith varum a kirk(i)ugardenum j Skido torsdaghen nest æfther Botolfs vaku anno domini m[cd]xliiii sogom ok hørdom a at their heldo handom saman af eine haluo Guduluer Cristiarns(on) en af annare haluo Oddher Grimsson med thy skilorde at fyrnemfdher Guduluer kendis med ia ok handherbande at han hafde selth ii laupa land j Ouena tho i neddre gardenum som ligher j Lundhe heradhe j Skido sislo frialst ok akere laust firir huarium manne med lutum ok lunindom som til ligher ok leghet hauer fra forno ok nyo vttan gardh ok innan fra Gudulue ok hans arua ok vndher Odh (ok hans) arua til æuerdhelegho ægo ok alsz afredis item kendis ok firnempdher Guduluer ath han hafdhe vp boret firsta peningh ok øfsta ok alla ther jmellum æfther thy som j kaup thera kom til mera visso ok sannidhe hengher iak mit jnsigle med thesso godra manna jnsigle firir thetta bref som giorth var degi ok are som fir seghir.
Gaute Erikssön, Lagmand i Skidesyssel, og en Lagrettemand kundgjöre, at Gunnhild Halvardsdatter erkjendte at have solgt til Brödrene Ogmund og Arne Eysteinssönner 21/2 Markebol i övre Fulseland i Grandaashered og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom monnom theim som thetta breff se ædher høyræ sendæ Gowte Erikson laghman j Skidesyslo oc Orm Haluardson lagrettesman q. g. ok sinæ kunnicht gørande at myt warom a Flathusom j Saudha sokn deghi fore laupars messæ eften anno dominj m ocdxl quinto saghom ok høyrdhum a at Gunnildæ Haluardzdotter kiendis hafua sælt Ogmunde oc Arne Østeinssunum ii/-j/ markaboll j øfræ gardhenum Fulzælandæ som ligger j Grandasheradhe frælst ok heymholt ok akæralaust fore ollom loglighom agongum vtten gardz oc jnnen vnden sik ok sinum erfuingiom ok vndir før brødher Ogmundæ ok Arne (ok) theiræ [140 aar1445] ærfuingiom til æuerdhelighe eigho ok alz afrædis. Jtem kiendis ok før d Gunnildh Haluardzdotter mædher jaa ok handerbande at hon hafde vpboret af opt dom brødhrom førstæ peningh ok øfstæ ok allæ ther j millom alt eptir thy som j kaup theiræ kom fore før d ii/-j/ markaboll j øfræ Fulzælandæ, ok til sanninde her vm sætie myt okor jnsigle fore thetta breff som giort war deghi ok are som før seghir.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Svein Audunssön og Ronnog Ivarsdatter erkjendte at have solgt til Gautar Thormodssön 1 Markebol Jord i nordre Grasvold i Heidinstads Sogn, som var Ronnogs Medgift, og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. fra Sandshverv. Begge Segl mangle. (Se Breve nedenfor af 25 Februar 1453, 18 Novbr. 1458 og 6 Marts 1486).
Ollom monnom them som thetta bref ædhar høræ sendher Alf Thoruidzson ok Grimar Saluason loghrethe mæn q. g. ok sinæ kunnigt gørande ath meer warom a Kopmansness j stuuono som ligher j Kopmansness sokn a kyrkmesso aftannen anno domini m o cd o xlv sagom ok hørdom a ath thog hældho handom samman af eno halfuo Swen Ødun son ok Ronnug Juarsdother af andro halfuo Gauthar Tormodz son med thy skylorde ath fyrnemdh hion kændis fyræ os ath thog hafdho sælth Gautare mærkaboll jordar j nørsta Gradzuallom som *Rognoge war gyuet j hemanfylkt thil gyftiggar som ligher j Hæydenstada sokn med lutum ok lunidom som thil ligher ok lyget hafuer fra fono ok nyo friæl(s)t ok hemholt fyre hwariom manne. jtem kændis ok fyrnemdh hion j samma handarbande ath thog hafdo vpboret af Gautare fyrsta pænnig ok øpsta som j kop thara kom ok vndan them ok theras arfuegom ok vnder Gautar ok hans arfvega thil æuerdelika *alssd afredis thetta fyrnemda mærka boll. Ok thil sænide hær (wm) sættiom wi var incigle fore thetta bref som giordh ær *ære ok deie som fyr sigher.
bref fore mærka boll j Grasdzuallom j nørsta gardenom j Heydenstada sokn.
Peder Olafssön, Lagmand i Tunsberg, Bernt Lyneborg, Raadmand sammesteds, og syv Lagrettemænd istandbringe et Forlig angaaende Arven efter Audgerd Olafsdatter mellem hendes Husbonde Thord Niklissön og hendes Dattersönner Henrik, Hans og Olaf Henrikssönner.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af de 9 Segl mangle No. 5 og 6. [141 aar1446] 
Ollom monnom them som thettæ bref seæ æder høyræ sænder Pæder Olafsson logman j Tunsberghe Bærent Lyneborgh radman j fyrnæmde stadh Thord Anderssson Clæmit Thorgersson Jon Brodersson Thorder Anundsson Biærnæ Haluardsson Thorleifuer Mattessson oc Kiætill Thorsteinsson logrættæ mæn q. g. oc sinæ kunnukt giørændæ at a laupars møssæ daghen anno dominj m ocdxl sexto tha warom wy vppa Adrædall som ligger j Borro sokn saghom oc hørdom a at Thord Niclissson kerde til Hinrich Hannes oc Olafuæ Henriksynir at han war misholden j arfskiptæ æfter Audgerd Olafs dotter eigin kono hans moder moder førnæmdæ brøder oc swa vm the gafuer som adernæmd Audgerd hafdæ gifuet Thord Niclissson husbondæ henner j tæstamentum. swaredæ tha før de brøder Henrik Hannes oc Olafuæ at the wistæ ikkæ vm the gafuer ware loglighæ gifner æder æy, oc lagdæ tha wnder oss førnæmde brøder oc Thord Niclisson med fult ja oc handerbandæ at the wildæ alt thet haldæ oc hafuæ vbrigdeligæ som wy giorde theiræ j millom vm førnæmdæ arfskiptæ oc gafuer. gingom mer tha samæn oc jnwirdelighæ at hugdom vppa badhe sidur tha giorde wy eino wenleiko sæmio them j millom j swa mathe at førnæmdæ Thord Niclissson bar vp af adernæmdæ brøder vij par spennæ gyltæ ein sølf skeid oc ein vpreidæ sængh oc iij gangandæ kyr, oc j stwfs kledæ oc ware the tha Thord Niclissson oc førnæmdæ brøder satter oc alsatter vm før de arf fiarskiptæ ok gafuer som millom them war æfter Audgerd moder moder theira førnæmdæ brødræ bade løst oc fast oc huo som thettæ ryfuer ædher rofman til fær hafuæ rofuet vj mannæ dom oc logmans orskurd oc til sannindæ her vm hengæ war jnciglæ føre thettæ bref som giort war dag oc ar som føre sigher.
semiv bref vm arf.
Nikolas Salmonssön, svoren Lagrettemand paa Vaage, kundgjör, at han efter Begjæring af Paal Bergsveinssön tog Prov af to af ham fremförte Vidner, der forklarede, at de Dagen forud paa Fillinsyn (i Vaage) hörte, at Paal stevnede Lucia Petersdatter i hendes Hjem til at möde 3 Sögne för 25 Marts i Hammer for Lagmanden eller Officialen angaaende Bjernestad (i Vaage), som Thorsten Hognessön testamenterede sine Brödre Alf og Paal Hognessönner.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Blaker p. Lom ("Blager No. 4"). Begge Segl mangle. (Se Dipl. Norv. II No. 780-81). [142 aar1446] 
Ollom monnom /th/etta bref sea ædder höra sender Nichulas Salmonsson svoren lagretto man aa Vagha q. g. oc (sina) kunnukt görande at arom æfter gudz byrdh m ocd oxl o sexto oc loghordaghen nest æfter Lopars messo var æk aa Vllenssöö kyrkiouallen rettom /th/ingstadh laglegha tel krafdher af Paal Bersuensson at taka stemno vitne hans leede /th/aa Paal fram ij vitne ær sva heeta Iuar Joonsson oc Thordher Hogleeksson oc sva svoro aa book med fullum ei(d)staf at fredagen nest æfter loparsmesso som firj segher varo /th/eer aa Fillensöö oc hördho aa at Paal Bersuensson sette Lucij Pethars dottor j hemele sielfre henner stemno tel Hamars firj lagman heller officialis iij dagha sykna nest firj Mario messo j langafasta at svara ther lagh oc reth firj jordh tha som Biernestadher heete oc Thorsten Hognasson gaf Alfue oc Paale Hognasynom sinom brödhrom j testament oc profstemno aa sama löghordagh som firj segher oc tel saninde herom seter Sivordher Haluardsson som hia var tha æk tok thetta prof sit insigle med mino firj thetta bref som giort var are oc tima som firj segher.
Breff om Biørnestad,
Thoralde Bergulfssön kundgjör, at han har givet Biskop Gunnar af Stavanger 1 Maanedmatsbol stint i Skardthveit i Halsöen i Fister Sogn i Ryfylke tilligemed den Afgift deraf, som tilkommer ham for 11 Aar, hvori han intet har oppebaaret.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Huller til 7 Segl, af hvilke kun Levning af No. 5 (geistligt) vedhænger; 1ste, 3die og 6te Hul hidröre maaske snarest fra Remmer, der have forbundet Brevet med andre. (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 463).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ettæ bref sea ædher høyre sender /TH/oralder Bergulfsson q. g. oc sinæ kunniktgerandhæ at ek hefuer vnt oc gefuet wyrdælighom herre oc andelighom fæder herre Gunnare medh gudz naadh biscop j Stafwangre jordh mynæ manadamatabool [stinth j Skard/th/weith er ligger j Halsøyne j Fiister sokn j Ryghæfylkæ frialssæ heimhollæ oc ollungis akærelausæ firir hwarium manne oc ollom loglighom agongom oc akiærslom fra meer oc mynom erfwingiom oc vnder fyrnemdhen herre Gunnar oc hans erfwingiæ mædh ollom lutom oc lunnyndom som /th/er til liggiæ oc leghet hafuer fra forno oc nyo vtten gardz oc innan engo vndan skildo. jtem hefuer ek oc vnth fyrnemfdom biscop *Bunnare allan /th/en afongh oc rettigheit som mek burdhe oc [143 aar1446] vmboret hafwer j xj aar oc ey fengit æder aatspurder veret af fyrnemdære jordh efter /th/ui som fyr [hafwer waret bygth af mynom forældrom oc til meire visso bad ek /th/essæ ærlighæ mæn Guttorm Euindsson fagwtæ vppa Listæ sire Hiarrander Herbiornesson oc sire Annor Halsteinsson kanunka j Stafwangre at setiæ sin jnsigle medh myno jnsigle firir /th/ettæ bref er giort war a Ælgæstraum ipso die translacionis sancti Benedicti abbatis anno domini mcdxl sexto. jtem er oc swa at /th/et kan profwast at jorden
Peder Olafssön, Lagmand i Tunsberg, tilligemed Borgermesteren og 13 Raadmænd sammesteds tildömme efter de fremlagte Beviser Björn Stillaugssön 3 Öresbol i Rud i Kirkefjerdingen i Askims Sogn, som Thrond Thorsteinssön paa sin Fader Thorstein Baardssöns Vegne vilde gjöre ham stridig, men hvoraf disse nu bleve paalagte at betale forskjellige Afgifter.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Huller til 13 Segl, der mangle.
Ollom monnom /th/æim som /th/ettæ bref sea æder høyræ sendæ Pæder Olafsson loghman j Thunsbergi Claws Bærent(sson) borghamestere Benike brokare Gunne Pædersson Jusse Pædersson Bærent Lyneborgh Sigurd Niclisson Anders Pædersson Olaf Helgesson Sweinunger Asmundzsson /TH/ordh /TH/orbørnsson Pall /TH/orgeirsson Anders Æggiertsson Gudbrand /TH/orersson Reidher Ramffn radhmen j fyrnembdom stadh q. g. oc sinæ kunniktgerande at [meer warum j Haralden kom firir oss vppa radh stofuonne j Haralden j fyrnembd stadh the iij syknæ nest efter Krosmesso vm haustet anno dominj mcdxlvj o af einæ halfuo /TH/ronder /TH/osteinsson j fullo vmbodhe /TH/osteins Bardzssons fadhur sins som stemft hafde Biorne Stillaugssyni firir ij aura boll jorder [j Rudj som ligger j Askeim sokn j Kirkio fiordonghen, oc saghde at han atte ekki meir en twæggia aura boll j fyrnembd jordh Rudhi, tedhe /th/a fyrnembd Biorn Stillaugsson oss bref vnder godhra manna jnciglom at witne sworet hafdæ at fadher fyrnembdz Biorns fylghde oc landzskyld vppabar firir sæxtighi aarom af fyr d iij aura bole, oc saghde at han er nu then fimta landfædhgar som hwar hafuer fylght efter annær, nu af /th/ui at loghbok wattar swa j odhals brigdom nu skal /th/æær jo(r)der /th/ælia er odhlom skulu fylghiæ, su ein er wattar j rættæ botom Magnus konungs ef jord ligger vnder sama ætlæg sextighi wætter æder bætter /th/a wærdher hon /th/æim at odhlæ er hefuer, swa at /th/a jordh ma ey [144 aar1446] brighdæ vndan honum, /th/a war /th/et war domer, at fyrnembd Biorn Stillaugsson skal fylghiæ oc æigha friælslighæ til æuerdelighæ æigho fyrnempt iij aura boll j Rudhi. En firir /th/et at /TH/ronder /TH/osteinsson oc fadher hans /TH/ostein Bardzsson hafdo ekki lokit Biorne Stillaugssyni landzskyld af the iij ia aura boll j eit aar, /th/a dømdom wi honum lodhær wærdh af /TH/ronde oc fadher hans /TH/ostein, xij aura kørlagh firir hwart øyris boll firir /th/et einæ aar oc half marc j landhnaam, en firir thet adhræ aaret som han leighde ekki, /th/a dømdom wi Biorne, af /TH/ronde oc fadher hans swa myklæ lodh som løper vppa iij aura boll til auoxtar, en the løysæ fe sit vndan med landnaam, vider landdrotten saldagha era a setta vp at luka a Rudhi Marteins messo æftan ij kyyr, som nu komber, en a Haluardzmesso ther nest er komande oc ij kyyr oc siidhen haust oc waar til thes er loket er, at /th/essom loknom /th/a skulu /th/eir wæra satter oc alsatter vm /th/ettæ mall. Till sanninde hær vm hengiom meer wor jncigle firir /th/ettæ bref som giort war a deighi oc aare som før seighir.
Peder Olssön, Lagmand i Tunsberg, og tolv Lagrettemænd kundgjöre, at de i Nærværelse af Kongens Ombudsmand paa Eker samt vedkommende Eiere fastsatte Grændserne mellem nordre Daler og Rygsgaardene samt mellem nordre Daler og Nordengen, alt liggende i Mildesviken i Haugs Sogn paa Eker.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 13 Segl vedhænge, utydelige. (Brevet er falskt og skrevet med samme Haand som No. 77 ovenfor og No. 196 i Dipl. Norv. VIII ).
Ollom monnom them som thette bref seer eller høræ sender Peder Olsøn logmand a Thunsberge Evinder Olsøn Ellefer Arnalssøn Thorer Thoressøn Arne Arnesøn Æthor Vebiønsøn Botholf Anderssøn Thormo Ollafsøn Halvarder Thoressøn Ion Engebritssøn Rogar Thormodssøn Kolbiørn Kolbiørnsøn oc Peder Villiamssøn logretismender quediu gud oc sinæ kunnit gierande at meer vorom a enom dellisgaung mellom nørdre Dallers egior oc Ryks gardom sva oc mellem fyrnemtte nørdre Dallers egior oc Norengen som allom ligger a Millisvikene j Hogssokn a Ekkiom a tisdagen epther st. Mikelsdag anno domini mcdxlvj vorum mer ther laglikan thilkrafder oc a dom nemder hiaverande kongens ombudsmand a Ekiom oc allom mollsegande manom hørdom meer ther oc soom Gulbrander Thormodessøn a fullde oc logliga ombode [145 aar1446] vermoder sinvm Ellin Biønsdaatter suo oc Haralder Brynolfssøn a enom halfe en a annor halfven Arne Toressøn a fulde ombode sinom egin oc them andre hans grænd om thretta them mellom var epter som the vorom loulikan fyre stemt at lyde tere vitnom oc bref framlede tha kongens lensmand fem skellerike vitnom er sva hette Torguls Torgierson Margretta *Thøidoollsdotter Halvarder Thoresson Askild Aslaksson oc Svenong Jonsson er a bog svor oc hafde a eden sinom at merke renna oc dellit mellom fyr de gardum børiar neder vet aane hin møkre nordan fyre Flaten oc ganger bent opa høgste kolden oc epter høgste æsingen oc a Vittebergit oc sva bent a Haga kion en hade Torgiuls a eden sinom sva ganger delle mellom nørste Dallers egior oc Norengen epter diupeste dallen er bekke tislo render oc epter allan bekken neder a møkle aana oc ligger ten eng j nørdre Dallers egior stent oc reent seer skilt epter fyrnemte dal oc bek oc sagde Torgiuls seg opfød vera a then græn oc sagde seg nokot bettra en segsti are sagde seg aldrik hørt hafa nokin ther akerra eder amaga fyrnemde Margret hafde a herming sina at hindis bonde Ellef Thoresson bode paa Ryg kongens jord xl aar met sin første quinne oc met hinde sva lyste han fyre hende sva lengie hand bode ther oc han siolf visste at Ryksmen aatte oc fultte høgste æsinggen mellom nørste Daller oc Ryg oc boriar neder vet Møkenaa oc a høgste kollen oc allan esinggen a Vitte berge oc sva a Haga kion en hafde hun a eden sinam at Norengen ligger a nørste Dallers egior oc er seer skilt stent oc rent epter diupeste dallen ther bekke tislo render som kommer ofvan myrom oc neder a Møkinaa oc sagde seg aldrikan hørt hafva nokon ther akerra æder amaga en hafde Halfvor fornemd a eden sinom at fader hans tiente Anbiøn a Ryg som aatte mestendelen j thvende gar Ryg oc sagde Halvar at fader hans var et aar gammel a hin store mana daudin tha lyste hand fyre sone sine Halfvar at Rygs men aager a høgste æsingen ther møtter nørdre Dallers ægior oc sva boriar marke gangen oc dele mellom nørste Daller oc Rygs gardom neder vet Møkinaa bent op a høgste kollen oc ganger epter høgste æsingen a Vitte berge oc sva a Haga kion en hafde Halfvar e eden sina at then eng som Norengen hetter ligger i nørste Dallers egor stent oc rent seerskilt fra fornemde nørdre Dallers egior epter diupeste dallen oc ther bekken render neder som kommer ofva(n) myrom oc epter allan dallen oc bekken neder a Møkinaanna sva var nørste Dallers egor oc Norengen serskilt stent oc rent sva hafde Halvar a herming sinom at hand aldrik hørte nokon ther akera eder amaka tisse herming oc lysning. Suare Askild oc Svennong ord fra ord som fyrnemte vitnom hermit en kongens lensmand [146 aar1446] tæde os bref und(e)r gode mens insegllen som vottar som vitnom. Spurde vi tha fornemde men om ther hafde andre vitnom eder bref sagdom ther ney ingen hafver oc ingen vennis faa. Spurdte vi them tha om ther villde halde oc hafva som ver giorde tem mellom lagde ther tha theris handom sammen oc sagde ther vilde holde oc hafva ginge ver tha sammen a dom oc indvyrdelikan at hogdom thet molle a allum halvonne nu af thy at logbok vottar sva at epter vitnom oc gangom skal huert mol dømmis tha dømtom veer thet fyr rette met lagar orskurde at ther skullom følge teso delle som vitnom sorit hade som a hedin houg verit hafver som fyre stander skrevit a brefvit a allom halvone thil everdelikan oc therom vore ther venner oc vel sot oc tel sandina herom hengiom mer vor insigle fyr thette bref giort var dag oc are (som) fyr siger.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Lafrens Thordssön med Samtykke af sin Hustru Gunhild Olafsdatter erkjendte at have solgt 3 Öresbol Jord i Gauksthorp (Gangsthorp, nu Dangsthorp) i Utanskogs Fjerding i Rakkestads Sogn og Skauns Skibrede til Lodin Svenssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Afskrift p. Papir fra 17de Aarhundrede i norske Rigsarkiv. Uden Forsegling. (Se ovenfor No. 94, 135 og 152 samt Brev af 19 Juni 1449 nedenfor.)
Ollom monnom them som thette breff see eller høra sender Torkill Torstensøn och Anders Torersøn suorner laugrettermend q. g. och sine mit williom ider kunnocht gøra at mir warum a Skiolatorppe som ligger i Rackastada sokn i Wtthansskougs fierdonge j Skaan skipride och j øffra luthanom i Borgosyslo aa atthonda dag jula anno domini m ocdxl septimo sagom och hørdom a ath ja och handerband thera aff eine halffuo Loden Suendsøn aff andre halffuo Laffrens Tordsøn met them ski(l)ordom att for ne Laffrens widerkændis for osz i same handerbande at hand haffde selt forneffndom Lodena iii aurabooll jorder j Gaukstorppe som ligger j for ne Wttanskougs fierdonge j Rackastadasokn i Skaans skipride freilst och hæimholt for hwariom mane met allom luttum och lundom som tilligger och ligget haffuer wttangaardz och jnnan fra forno och nyo wndan Laffrens for ne jord och hans arffwa och wnder Loden tidnæmdha noch hans arffwo till æwærdeligho eigo [147 aar1447] och als affræditz, widerkænditz och for ne Laffrens wp haffua borit fyrsta penning och øffsta och alla ther imellom effter thi som j kaup theira kom aff Lodena. Jtem warder nockot wfrelst j for ne iij ørabooll j Gaustorp eller met lagom aff Lodena affsoth, tha skall han jgen haffwa sina peninga aff Laffrense eller hans arffwa och komas ath wsottho och till sanninde her wm tha sætthom wi war jnsigle for thette breff som giort waar a dag och aar som fyrsæiger. Jtem jaquæde Laffrens for ne Gunnilla Olaffsdaatter ækterkona sina thet sama kop som hand Lodena selt haffde om for ne jord.
To Lagrettemænd kundgjöre, at de vare tilstede ved en Delesgang mellem nordre Aaser i Trykstads Sogn og Medalgaarden i söndre Aaser i Askheims Sogn i Fröylands Skibrede, hvorved Grændserne fastsattes efter de fremförte Vidners Udsagn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 3 utydelige Segl vedhænge. (Brevet er falskt eller omskrevet i Slutn. af 16de Aarhundrede. - Jfr. Dipl. Norv. I No. 425).
Ollom monnom them ssom thettæ, bref ssea, ædher høyre ssændher, Ifwær, Gudbrandsson oc *Tholgywls, Torssteinsson logrete, men q. g. oc ssina kunnikt, gøyrendhe, at, myt worum, j rettæ, dheilis, ghongo j mellom nørsste, Asser, oc, mædal, gardhen j ssynsstæ, Assom ssom ligher j Tryxsstadha, ssokn oc, j, Frøylandh sskipreidho oc, a, tysdagen nesstæ, fore, Jons, woku, dagh anno, dominj m ocd oxl [ssefftimo jtem, gæinghom wi, sswa, wp, med, timbrægropenne, oc, sswa, at, [grimotrionom oc, thædhan oc sswa, wesster, wndher, fielwfssænne, ssagdhe, tha, Ormer, Eiwindsson at nørsste, Asser, eigeir, eikke, længre, wesster, ædher hith, at fiellenne, oc, war, tha, Ormer, fyrnempdher ssanner eigho man ath, nørsstæ, Assom, oc war, tha, Ormer, loglighe, fore komen, med alt, ssith prof, oc, sskiel, til, thesse, fyrnempdhe, delis, gongho, jtem ssagdhæ, oc, Ormer, tidnempdher, at sswa, wil, jek, fore, gudi, ansswara, at, her, er, reth, deile, sswa ssom wi, gonghom nw, widherkeindis, oc, tha Pal, Amundsson, at han war, tha loglighe, fyre komen, oc, Pal, Grims, sson, ssamalæidis, med ollo, ssino, profwe, oc, sskilrike, til fyrnempdhe, deilis, gongho, Oc, framdeilis, witner, jek, Alfwer, Gunnersson thet, med mino, jnssigle, at fadher min, oc, Øygiar, j, Hole, sagdho, thet, at mædal, gharden i ssynsste, Assom eigeir, ssameigho, wesster, j, Ssandh, øy, sskoghen jtem ssto, tha, Alfwer, Gunnersson til, Ormer, tidnempdom, at, ther, war, tha, reth deile, ssom, [148 aar1447] opnempdher, Ormer, ssagdhe, Oc ssannidhe tha, heingdhe, wi, war, jnssigle, fore thete, bref, giort, war, a, degi, oc, aree, jtem fyrnempt, nørsste, Asser, ligher, j Tryxsstadhæ, ssokn, oc fyrnempdher mædhal, gardhen i ssynsste, Assom han, liger, i Asskeims, ssokn, Oc, j adher, nempdhe, Frøylandh sskipreidho.
Proffsbreff jmellom nørste Aasom och Medellgaarden i Trygstad sognn. -
Aszer . . . dend 6 Sept. 1639. Jenns Pouelszenn m. p.
Magnus Magnussen Holst. Eg. hd. 1640, Juli 28.
Resten skrevet paa et ved Seglremmerne vedheftet Pergamentstykke.
Sex Lagrettemænd kundgjöre, at de dömte i en Sag mellem Jusse Jönssön paa den ene Side og paa den anden Gyda Östensdatter i sin Husbonde Thorsten Thoressöns Ombud angaaende den Sigrid Vigarsdatter tilfaldne Mödrenearv, 2 Maanedmatsbol i Geslen og Geslesaas (Evanger paa Voss), der efter de fremlagte Breve tilkjendtes Jusse Jönssön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af de 6 Segl mangler kun No. 6. (Se Dipl. Norv. II No. 863, IV No. 859 og IX No. 341).
Ollom monnom them som thetta bref se æder høyre sender Jon Ericxsson Wikinger Biernesson Salmon Vikinghsson Eric Torgilsson Halstin [Colbornesson ] Aslac Pædersson suorne logreto men q. g. oc sina kunnykt gerande at mer warom a setto logtinge j Berguin a radzstownne miduikudagen nesta fore Jons woku anno domini mcdxl o septimo kom fram fore logmannen oc alla logretona Jusse Jønesson af enne halfuo en af anare halfuo Gyda Østens dotter j fullo oc lagliga vmbode Torstens Torerssonar eigin bonda sins kerde tha fyrnepder Jusse Jønesson til adernepde Gyda Østens dotter vm then syster luth som Sigrid Vigars dotter bar j arf efter moder hennar thueggia mamata [149 aar1447] bol j Gezslene oc so mykit som er j Gezles asse warom mer tha j dom nepder oc gengom mer tha skodom oc ransakadom oc invirdeliga ofuerlasom beggias thera bref oc prof oc sagdes thau tha logliga baden fore komen vara, dømdom mer tha fyrnepdom Jusse Jønessyni fyrnepdan arf oc jordh so mykit som lagbok watter vm syster luth ther til at annath fins sanare. til sanide sette mer wor insigle fore thetta bref som giorth war stad deigi oc are som fore seigir.
domsbreff om Gislæn.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Brödrene Thorgils og Amund Alfssönner erkjendte, at de havde solgt 13 Öresbol i östre Byrgen i Fenstad Sogn i Starehvarven (Romerike) til Thore Farmodssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 614 og VIII No. 269).
Ollom monnom theim som thetta breff see ædher høra sendher Sebiorn Wlwadsson Lafurens Biornsson oc Hokon Esbiornsson logrethes men q. g. oc sina kunith gerande at mer warom j prest gardenom j *Ezdwalde soken laugar dagan nesta efther sancte Andres dagh anno dominj m ocdxlvij saghom oc hørdhom aa at the heldo handhom saman af einar halfuan Torgils oc Amundr Alfssynir en af anara halfuan Thorar Ffarmodrsson med tui skylorde at fornemfder brødher Torgils oc Amundh kendhes for oss j sama handerbande at the hafdo selth adernemdum Thorer xiij aura bol jardher j østra gardhen j Byrgene som ligar j Fenestade soken j Starrahwarff for viij kiorlagh med allom theim luthom oc lundum som ther tiill ligar oc leghit hafuar fra forno oc nygho vtan gardz oc jnan fra sek oc synom erfingom oc vndher opnemder Thorer oc hans erfuinga tiill euerdelegha eigho oc alls afrædz jtem kendz oc opnemd(e)r brødher Torgils oc Amund ath the hafdo vpboreth firsta peninge oc øfsta efter thy som j koph thera kom oc tiill sanide her om henghom mith okkor inciglle for tettha breff som giorth war a deghe oc aare som ffore siger.
Oc tiill sanide her om hengher ek mith inciglle Torgils Alfsson fore tettha br(e)ff som giorth war dighi oc aar som for sigher.
breff om Byrghene som ligar j Fenestade sokn.
[150 aar1448] 
To Mænd kundgjöre, at Tholf Germundssön og hans Hustru Cecilia solgte, hvad de eiede i Skjoldunge i Auklands Sogn (Baahus Len) til Hr. Olaf Nilssön og modtoge 12 gilde Mark i Betaling for et Sexöre-Bol; hvis Godset udgjorde mere, skulde Hr. Olaf betale mere efter Dannemænds Vurdering.
Efter Orig. p. Perg. (Fragm. i 2 Stykker) i danske Geheimearkiv. Nu uden Segl. (Har været benyttet til Indheftning af Helsingborg Slots Regnskab for 1641-42. Jfr. Dipl. Norv. III No. 708).
[Ollo]m monnom them som thette breff see æller høre sender [Biørn] Dæsting ok Giord Thordsson quede gudz ok sinæ kwnnucht [gøren]de meth thesse ware opne breffue at wi warom j Kwng[eldæ t]iisdagen j førstæ wiku j langfaste aar efftir gudz [burd] m ocdxlviij o hørdom ok sagom aa handerbande theire [her Olaff] Nielsson ridder aff einæ halffue en aff andre halffue [Tholff] Germundsson oc Ceciliæ eghen konæ hans, war thet skilt [j hand]erbande theire at for d Tholff ok Ceciliæ sælde forscriffne [herre Ol]aff Nielsson alle sinæ egner ok odall som the aatte j Skiold[wngwm j] Auckelandessokn fra sig ok sinæ ærffuingiæ ok wnder [for ne her]re Olaff ok hans ærffuingiæ till ewinnelige egner [ok oda]lss ok alss affrædis som ther nw tilligger æller leigit [haffue]r wtten gardz æller jnnen meth thessom skilordom at [wore] gotzet mere som the for ne hion aatte en eth sexøre [booll th]a skulle for ne herre Olaff them tilleggiæ swa mykit [som da]nde mæn thotte skynsamelicht wære, kennis tha [for d T]holff ok Ceciliæ fore oss ok flerom adrom gothe monnom [at the] haffde wpborit førstæ pænningæ ok sistæ som j theire [køp] kom fore eth sexøre booll som forscriffuit stander [ware th]esse pænninge tolff mark gildæ j gothe wærdøre [som her]re Olaff tha samstundis betalede, till yttermeire [sann]inge her om hænge wi forscriffne Biørn oc Giord [wore i]nsigle fore thette breff som giort war j Kwng[eldæ] aar ok dag som forscriffuit stander.
Smid Einarssön, Fylkesprest paa Heidreim, og to Lagrettemænd kundgjöre, at Sigrid Haakonsdatter erkjendte paa sin Husbonde Gunne Pederssöns Vegne at have solgt Halvdelen af söndre Hellenes i Hvarnes Sogn paa Vestfold til sin Söster Ulfhild Haakonsdatter og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge, utydelige. (Jfr. Dipl. Norv. V No. 575). [151 aar1448] 
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sæa ædher høyra senda Smidher Einarsson fylkis prester a Hæidareim Reidar Helghæsson oc /TH/orkell Ewindsson logrettis men q. g. oc sina. kunnikt gerande, at meer varom j Sanda kirkiu, sunnodaghen neste æfter kirmesso a Sandom saghom oc høyrdom ord (oc) handerband /th/æiræ millom af ænni halfw Wluilde Hakon(s) dotter, æn af annare halfw Sigridhe Hakons dotter syster henne fyr de Wluille, med /th/ui skilordhe, at fyr der Sigridhe widher gek firir oos ok flerom adrom godhom monnom, at hon hafdhe selt syster sinne Wluilde halfwa jordhen j Hellanes j sydra gardenom sæm ligger j Huaranes sokn a Vestfoldh, vidherkendis oc fyr d Sigridhæ at hon war j fullæ vmbodhe G[un]næ Pæders/son/ husbonde sins vegna, kendis fyrnempt Sigridh at hon hafde vpboret fyrsta peningha oc øfsta oc alla /th/ær j millum, æfter /th/ui sæm j kaupp /th/æira kom j godhom verdaurom oc skall hon fylghe halfue jorden fyr d Hellenes till æigo, oc alzst afrædes frialst oc hæimholt firir huarium manne, med ollom lutom (oc) lunnyndom, sæm till liggia æder leget hafua fra forno oc nyo vttan gardz oc innan, vndan seer oc sinom arfengiom, oc vndir Vluille fyrnemdom sinom æruingia anno domini m ocd oxlviij o ok till sanynda her vm sættom meer vor insigli firir /th/etta bref er giort var deigi ok are sæm (fyr) sæigir etc.
Breff om Vluile oc hendisz søster Sirj.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Klemet Thordssön og hans Hustru Aasa Paalsdatter tilbyttede sig 21/2 Öresbol i Ödegaarden Brettin vestenfor Steinaberg tilligemed Brettinlykken i Vangs Sogn i Romedal af Jon Audilssön for 2 Öresbol i Boshval sammesteds og 2 Sauder i Mellemlag.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 65-67 samt Dipl. Norv. II No. 709 og 992; III No. 1169; IV No. 989 og 1041; V No. 833).
Thæth see ollom godhom monnom kunnycht them som thetta bref sea æder høra at mith Lodhen Wikingson ok Haralder Sighurdson sworne loghrettomen kennoms j thesso brefue at a lyghordaghen nest firi Judhewaku anno domini mcdxlviij warom mith a Stenaberghom j Wangsokn j Rumedall oc flere godhe mæn, hørdhom ordh oc saghom handerbandh theira af eynne halfuo Clæmitter Thordhson oc Aasa Paalzdotter eghin kona hans æn af adhre halfuo Jon Oudhilson med thy [152 aar1448] skillordhe ath their byttho jordhom siinamello(m) j swa matho at Clæmitter fyrnemfder oc Aasa Pallzdotter fingo af Jone adhernemfdom ii/-j/ ørisboll j them ødhegardhenom som Brettene heiter ther nest ligger westan firi Stenaberghom oc Brettene lyckio mædher mædher allom luthom oc lunnandom som ther till ligger æder leghath hæfwer fraa forno oc nyo vttan gardz oc jnnan vndan Jon firnemfdom oc hans arfwm oc vnder Clæmith oc Aaso firnemfda oc theira arfua till æwerdeligha ægho oc aldz afrædhis och fingo thau bædhe hion Clæmitter oc Aasa honom after j mothe ij øris boll j Boswalom ær ligger j Wangsokn j for no Rumedall oc mædher thwa soudhe j midhallgerdh oc mædher sama skillordhe som firiscrifuat stander oc allom aatwikom, jtem kan och annorhwar jordhen ofræls wardha tha schall hwar wika ather till sin ægholuth æf thy som war før æn thee skiftho. till sanninda her wm settom mith ockar jnsigle firi thetta bref ær giort war dach stadh oc aar som firi seghir.
Fire Mænd kundgjöre, at Thorbjörn Thordssön erkjendte at have solgt 51/2 Markebol i Skridaland i Tyrisdal i Thelemarken (Drangedal) til Thorevil Andressön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Huller til 3 Segl, som mangle. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 453).
Ollum monnum them som thetta bref sea ædher høra sendher Helghe Amundhson Tordher Gardson Haluardher Ræidharson oc Asgauther Gunnarson q. g. oc sina kunnikth gærændhe ath midh varum a Heresseidhe kirkio gardhe sunnædagen nesth firir Palsmesso anno domini m cd xl ix saghum oc hørdhum a ath thær heldo handhum saman af æine haluo Torbion Tordhson æn af annare haluo Toræuil Andræsson med thy skilordhe ath firnempdher Torbion kændhis med ia oc handerbandhe ath han hafde selth firnempdum Toreuili h. vi marka bool j Skrida landhe som ligher j Tyrydale a Thalamorkænne med lutum oc lunnidum som til ligher oc leghet hafuer fra forno oc nyo vttan gards oc jnnan frialsth oc akærælausth fir ollum loglegum agonghum kændhis oc firnempder Torbion ath han hafdhe vp boret firsthe peningh oc øfsta oc alla ther j mellum æfther thy som j kaup thera kom. til mera visso oc sannindhe hengiom midh voor jnsigle fir thetta bref som giorth var degei oc are som fir seghir.
Breff for Skredland.
[153 aar1449] 
To Lagrettemænd i Skidesyssel kundgjöre, at Halvard Thorgeirssön solgte 1/2 Markebol Jord i Seljugerd i Rygin Sogn i Hiterdal til Thorgils Gunnarssön og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 841 og IX No. 228 og 246).
Ollom monnom theim som thetta bref sea æder høræ sendir Gunnulfuer Neradassun ok Thofwa Kætiulssun logrettes men j Skydosyslo quediu guds ok synæ kunnukth gerendæ at mith warom a Rygena som lygher j Hetterdaall a Grælandhe lauparssmesso daagh anno dominj m ocd oxlix ok hørdom a at Halwardher Thorgeirssun seldhe Thorgiuls Gunnarssyni halfth marker booll jordar j Seliugordhe som lygher j samma sogn frialst ok heimholth firir hwarium manne fisk ok fygle ok alla wedestadæ wndir Thorgiuls ok hans ærwingia til æwerdalix ego allth afrædis ok war thaa Halwarder j fullo vmbode kona synno med ser siolwom jtem kendis firnemder Halfu(ard)er j sammu handerbande at han hafde vp boreth fyrsta peningha ok ofsta ok alla ther j mellom som j kaup theiræ kom. ther med waro their satter ok alsatter ok til sanenda hengium mith war insigle firir thetta bref som giort war are degi som fyr sægyr.
Evind Thorgilssön erkjender at have solgt til Laurent Thordssön, hvad han eiede i Gausthorp (Gangsthorp, nu Dangsthorp), for 3 Naut, som han har modtaget.
Efter en Afskrift fra 17de Aarhundrede p. Papir i norske Rigsarkiv. Uden Forsegling. (Se ovenfor No. 190 og Brev af 1534 og c. 25 Januar 1536 nedenfor).
Tet kennisz jack Effuinder Torgylssøn met thesso mino opno breff at jack haffuer selt Laffrent Tordssøn saa mykin jard som jack atthe j Gaustorpe som ligar i Rakastadsokn frialsa och heimholla for huerjom mane met allom lutum och lunendom som tilligia och legit haffuer fra forno och nyio vtan gardz och jnan for iii naut, saa viderkenis jach haffua wpboret aff Laffrent fysta pæning och øffsta och alla ther jmellom som i koup vart kom och till sanenda setther Jon Ormsøn sith jnsigli met mino insigli for thetta breff giort war a Stiore a torsdagen nest for Jon(s)woko an(n)o domini m c. d. xlix.
[154 aar1449] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Helge Bendiktssön og hans Hustru Lif, dennes Datter Sigrid og hendes Mand Reidar Thoressön vedgik, at Helges Fader Benedikt havde solgt begge Gaardene Ljotarud i Hedenstad Sogn i Sandshverv til Björn Halvardssön, og at Betalingen var erlagt, hvorfor Nikolas Halstenssön nu gav dem 1 Ko og 1 Mark for deres Samtykke til Salget.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 448).
Ollom monnom them som thetta bref siæ ædher høyræ sændher Gauthar Thormodzson ok Byøn Jonson logrethe mæn q. g. (ok) sina kunnigt gørande ath meer varom a Rakastadom j nedre gardenom som ligher i Heydenstada sokn j Sanzuerfue a sancte Bærtilmeus dagh anno domini m cd xl nono sagom ok hørdom a ath the hældo handom saman af eno halfuo Niculas Halsten son af andro halfuo Helge Benedicx son ok Lif eyen kana Helga ok Redar Thorerson mager Helga ok Sigridh eyen kana Redars ok dother Helga med thy skylorde ath fyrnemdh folk kændis fore os ath Benedicd fadur Helga hafde sælt Byønna Halwarssyni Lyutharudh bada gardana med lutom ok lunidom som thil lygher ok lyget hæfuer fra fonno ok nyo vtan gardz ok inan friælst ok hemholt fyre hwariom manne vndan førnemdo folke ok theras arfuegom ok vnder Niculas ok hans arfuega thil æuerdelika æygo jtem kændis ok fornemdh folk j sama handarbande ath vp var baren fyrste penig ok øfste som (j) kop thera kom fore fyrnemdh Lyotarudh som ligher j Heydenstada sokn j Sanzuerfue ok gaf tha Niculas fyrnemdo folke ena ku gande ok j mærk j jageuet ok thil sannide her (vm) sættiom vi var incigle fore thetta bref som giord ær are ok deye som fyr sigher etc.
bref fore Lyotarudh j Heydenstada sokn.
Hr. Erik Sæmundssön, Norges Rigsforstander söndenfjelds, underretter Indbyggerne paa Hedemarken, Romerike, Thoten, Hadeland og Ringerike om, at Kong Karl (Knutssön) efter sin Kroning i Throndhjem paa Grund af Julens Nærhed er dragen hjem til Sverige, men at han sidst i Julen vil komme til Oslo, hvorfor han beder dem at gjöre Kongen Gjengjerd; han selv og Væbneren Magnus Larenssön ville imidlertid söge at forsvare og hjælpe dem mod alle Kongens Modstandere.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 2 No. 5). Levning af et bagpaa trykt Segl. (Trykt i F. H. Jahns Danmarks pol.-mil. Hist. under Unionskongerne S. 528 No. 23. b. - Jfr. Dipl. Norv. IX No. 308). [155 aar1449] 
Jak Erik Sæmundsson riddar ok Noregis rikis forstandare for sunnan Dofrafiæl heilsar ider kære wenær som boo a Heidmarkinne Romerike Totn Hadaland ok Ringerike kærlige med gud ok sancte Olaf konungh. Kære winer ok almoge som ider uel witerliget ær hwro myn nadige herre konung Karll samtykter chorader ok anamader ær thill ein fulmektog konungh ofuer alt Noregis rike oc war nw i Throndem ok wntfek ther then werdogheit ok æra som rettom Noregis konung bør ther ath wntfaa ok wart ther cronader aff erchebiscopenom efter thy som sancti Olafs konungx lag ok waar helaga lagbook wtskyrir om koning kostningh ok sakar thes ath thet war nw swa neer jola hokthiidhen tha reid han en annan weg thil Swerigis j gen for thy han wilde [ekke thynge sin almoge ey storan kostnadh eller nogan twnga weytha eder j swa dana hogthiid ok ær hans nadhe strax jgen wentandis nw øfst j jolum hiit thil Oslo ok wil han tha best[y]lla vm Noregis rike som alle Norregis rikis jnbyggiære hans nadis kæra wndersadhe makt vppa liggher. Thy bider jak jder kære winer ok biwder wppa fir da myns nadige herre konungxens wegna ath j gøren ider geingiærd swa redhe mothe myns herre konungxens nade ath strax j fa myt bod ath j henne tha føren mothe myns herra nade thill Oslo ok wil jak med gudz hiælpp øfred wisselige myns herra konungxens thilkoma ider thilbiwdhe. Ok ware thet swa som gud forbiwde at noker af myns herra konungxsens owiner wilde nokot resa hiit wpp j landhet ok omaka noghon af almoghan myns herras wndersade, tha bider jak ider ath j waren samholdoge ok hafuer jak befalet welboren man Magnus Laresson ok nokre dægelige thiænestemen med honom ath han med landmennana ok idre hiælpp skal wara ider thill hiælpp ok thil thrøst swa leinghe gud will ath myn herre konungen j gen komber til Noregis ok wil jak wara her j Borgesyslo med myna mederhiælppera wm ider nokot treingher som gud forbiwde tha wil jak wfortøfrad koma ider thil wntsethning ok waga liif ok godz med ider. Bider jak ok ider kære winer ath j waren Magnus Laresson fir da høroge ok lydoge ok bihiælppoge wm thes behof gørs swa lenge gud wil ath jak ider annat thill biwder gud befaler jak ider. Scriptum Sudreim anno dominj mcdxl nono dominica 3 a aduentus meo sub sigillo.
[156 aar1450] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Grim Thorleifssön solgte 2 Öresbol samt Aslak Thorgilssön og hans Hustru Liva 2 Örtogsbol i Luder (Lur) i Vaale Sogn paa Vestfold til Jon Thordssön og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom monnom thæim sæm thetta breff see ædær (hoyra) senda Lodhen Olffuærsson oc Thiodulffuær Niculisson loghrettis men q. g. oc sina kunniktgerande at mith warom j Vala kirkiogarde a sunnædaghen nesta fyri midhfasto anno dominj m o cd o l o warom mith j hia saghom oc hoyrdom a aff enne halffuo Jon Tordæsson en aff annare halffuo Grimær Thorlæiff(sson) af thwi skilorde at fyrnemdær Grimær kiendis firir okær at han haffde selt fyrnemdom Jone ij aura boll jærdær j Ludre som liggær j Wala sokin a Vestfoldena som han erfde effter Gunildæ . . . . . . med allom lutom oc lunnindom som till liggia ædær leget heffuer fra forno oc nyio vttan gardz oc jnnan fra honom o[c hans erfuingiom] oc til Jons Tordz oc hans erfuingia til æuardæligo eigo o[c alz afrædis] oc j sama handar bande kiendis fyrnemdær Grimær at han haff[de vp boret] fyrsta pening oc øfzsta oc alla ther j millium efter ty som (j) ka[up thæira kom] fore fyrnemd ij aura boll. Jtem kiendis oc Aslakær *Torgilwssson j sama [handar bande] at han (haffde) selt tiithnemdom Jone Tordzssyni ij ørtoga boll j sama jord Ludre [med thwi skilorde] sem fyr segir. kiendis oc *Alslakær oc Liffua eigin kona hans at th[aw haffde vp boret] af Jone fyrsta pening oc øfsta oc alla ther j millium e[fter ty som j] kaup /th/æira kom. Til saninde settom mith okor jnsigle fore thetta [breff som] giort var a degj oc aare sem fyr segir.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Arne Thorevilssön gav Arne Tholfssön og Thorgrim Helgessön kvit og fri for al Tiltale, som han kunde have til dem, hvorfor Thorgrim gav Olaf en Bredöxe, som havde været dennes Ætteröxe.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 825 og II No. 855).
Ollom monnom /th/eim som /th/etta bref sia æder høyra sender "orgrimer Lodwardsson oc Egil Neridsson logretis men q. g. oc sina kunnikt gerande at mer warum aa Wætinghe som ligher j Molands [157 aar1450] sokn j Fyrisdale a Botolfs woku daghen anno dominj m o cd o l o. saghom oc hørdhum aa at /th/eir heldo hondhum saman af eino halfwo Olafwer "orewilsson en af adro halfwo Arne /TH/olfsson oc /TH/orgrimer Helghesson med /th/y skilorde at Olafwer fyrnempder gaf fyrn(em)pda men Arne oc "orgrim quitta ok liduga oc allungis akerslalausa /th/eim oc /th/eira erfwingia firir seer oc sinom erfwingum oc ollom logligum aagongum wm alt /th/et som /th/eira j mellom hafde faret badhe fra forno oc nyio, hiawerande Halfwarder Steinwlfsson oc morgum odrom godum monnom, en fyrnempder /TH/orgrimer Helghesson gaf fyrnempdum Olafwe j winsæmdh .i. breidøxe som hade weret fyrnempds Olafs ætter øx oc waro >eir /th/a satter oc alsater med fyrro skilorde. Oc til sanindh her wm settom mitth okor insigle firir /th/etta bref som giort war deghi oc are som fyr segir.
Finboge Nilssön, Kannik i Hammer, og Lagrettemanden Arne Amundssön kundgjöre, at Björn paa Glamestad og Jon Erikssön paa Dyrin giftede sine Börn sammen, og gav da Björn sin Sön Frederik med Samtykke af (sin Sön Alf Björnssön halve Glamestad til Eie og det hele til Aasæde tilligemed 30 Kyrlag i Lösöre, medens Jon gav sin Datter Elin 40 Kyrlag i Lösöre.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Thet se ollom godom monnom kunnict at meer Finbogh Niclesson korsbroder j Hambre oc Arne Amundsson sworin logrettis man warom a Dyrinæ som ligger j Lautena sokn sunnedaghin j fyrstæ wiku fasta anno dominj m ocdlj o oc saghom oc hørdom vppa ath Biorn a Glamestadom oc Jon Erikxson a Dyrine gafue sin barn saman til hionskaps gaf tha Biorn synj sinom Fridike til giptingær halft Glamestader til æuerdeligæ egner oc alt til asæter swa leingiæ som Biorn adersagder lifuer oc hans hustrv oc theer med xxx kørlagh j lausom peningom jattadæ thessare giof Alfuer Biornson bade med ja oc handerbande. En Jon gaf dotter sin til giftinger Eline xl kørlagh j lausom peningom. Ok til sanindh her wm hengiom meer okkar jnsigla firir thetta bref som giort war degi stadh oc are som fyr seigir.
vm Glamestad.
[158 aar1451] 
Jöns Peterssön, Prest paa Moland (Thelemarken), og Lagrettemanden Thorbjörn Olafssön kundgjöre, at Solve Niklissön erkjendte at have solgt til Seveig Olafsdatter tre Markebol Jord i Troder i Tyredal og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levning af 1ste Segl vedhænger, 2det mangler. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 793).
Ollom mannom them som tættæ bref siæ æder høre sænder Jønes Petherson prester a Molandom ok Torbiørn Olafson lagretis man q. g. (ok sina) kunnit gørændæ at wy warom j Thueden kirkio ær ligger (j) Nissædalæ sancte Olafs dagh øfre sub anno dominj m ocd lj sagom ok hørdom a at thaw heldo handom samol Solwæ Niclisson af ena halfuæ æn af adre halfuæ Ssevej Olafs dater med the skildordom kændis Ssolvæ j samæ handærbandh at han hafdæ selt Sevej iij mark bool jarder j Throdom som ligger j Thyredal friælst ok hemholt firir hvariom mannom med allom them lwtwm ok lunnindom som til ligger ok legit hafuer fra fornæ ok nyo fra seer ok sinom ærfuinghæ ok vnder Sevej ok hennæ ærfuinghæ til eværdælighæ ego ok alzs afrædis jtem kændis ok Solwæ fir at han hafdæ op boræt af Sevej firstæ peninghæ ok ø(f)stæ *ak allæ ther j mellom var æpter thi som j kop theris kom til sannindæ hær om tha hænger vy vare jnsigle firir thettæ bref som gørt (var) degj ok aar som fyr siger.
Tre Lagrettemænd i Skaale og Kaareviks Skibreder paa Sundhordland kundgjöre, at 3 Dannemænd i Hugler bevidnede, at de aldrig havde hört andet, end at Store-Brandvik sammesteds altid havde eiet sin Hage indtil Gjærdet mod Hokanes's Ager upaatalt förend nu af Abbed Olaf af Halsne.
Efter Orig. p. Perg. p. Store-Brandvik p. Hugleröen i Sundhordland (Stordöens Prestegjeld.) Alle 3 Segl mangle. (Se fölgende No. og No. 212).
Ollom monnom /th/em sem /th/etta bref sea eder høra sender Øyolfuer Alfuersson /TH/yodolfuer Arnasson ok Asbiorn Guttormsson sworno lagretto men j Skala skipredo ok Karawika skipredo a Swndhordalande q. g. ok sina kwnnokt gørende med /th/esso waro opno brefue at /th/ar warom wer j hya j stofwona a Storabrandwik j Hwgler er ligger j Karawika skipredo a Swnhordalande anno domini m ocd ol secundo wppa sancti Johannes aften baptiste ok hørdom a at Halstein Arnesson Haluarder Gawtsson ok /TH/orkel /TH/oresson beskedeliga dandemen j fyrnempda Hwgler er ligger wid Holsnø closter lyste oc sagde firir oss [159 aar1452] at [>e hafde aldrigen annat hørt at fornempd Storabrandwik hefuer altid jemfnan fylt sinom haga amalgalaust swa at weer witom [til ok wares feder ok foreldrar ok adrer goder men hafua firir oss sakt ad fornempder hage hafuer æ gengit at biorgardenom sem nw stender han jn wnder Hokaness aker til endamarka wid Hokaness man bade til fials ok fiærw ok aldrige akert weret af nokrom manne einom heller adrom eder nokot til taal til adernempdan haga eder hennes lwnnende fyr en nw af abbot Olaf j Holznø wiliom wer her efter sweria ef >ess gør behof. Ok til sanninde her om hengiom wy war jnsigle firir >etta breff er giort war stad aar ok dag sem før siger.
Secundam literam om stora Brandwik. Fremlagt for Laugtings-Aastæds Rætten paa gaarden Store Brandvigen d: 4de Octobr. 1736. Testerer Niels Knagenhielm.
To Lagrettemænd i Skaale Skibrede i Kvindhered paa Sundhordland kundgjöre, at Erik Erikssön, Lagrettemand i Fjelbergs Skibrede, og hans Moder Gertrud Eriksdatter, der ligesom sin Fader længe havde boet paa StoreBrandvik, som eies af Hustru Gyrid Thorbergsdatter, bevidnede, at denne Gaards Hage og Fæbeite altid gik indtil Hokanes´s Ager upaatalt af enhver för nu af Abbed Olaf af Halsne.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Trykt i Gr. F. Lundhs Specimen Diplom. Norvag. p. 11-12. - Jfr. foreg. No.).
Ollom monnom /th/em sem /th/etta bref sea eder høra sender Øyoluer Alfwirsson ok /TH/iodoluer Arnæsson sworno lagretto men j Skala skipredo j Quinnaherede a Swndhordalande q. g. ok sina kkwnnokt gørende med /th/esso waro opno brefue at /th/ar warom weer j hya ok hørdom a beggis /th/era ord Erek Eriksonar sworen lagretto man j Fylberga skipredo a Swndhordalande ok Gertrwd Erekx dotter eigen moder hans lyste ok kwnnokt giorde /th/e firir oss om stora Brandwik er ligger j Hwgler j Karawika skipredo a Swndhordalande er hustrv Gyrid /TH/orbergx dotter eger sagde /th/a fornempd Gertrvd at hon hafde bykt a stora Brandwik meire en .l. aar oc war hon /th/ar fød oc swa hennes fader hafde ok bykt /th/ar wel j .lx. aar welia /th/(a)w fornempd fedgan /th/etta sweria oc bera ef /th/ess wider /th/arf at /th/aw hafde aldrigen annat hørt af nokrom monnom at fornempd stora Brandwik ok hennes hagabeet ok fenat hafde altid gengit medan hon ok hennes fader hafde bykt a fornempdre jord at bøiargardenom jn wnder Hokaness aker sem nw stender bøiargarden ok wp efter skorenne wnder fiallet til enda [160 aar1452] marka wid Hokaness man ok hafde æy omagat eder akert werit aff nokrom manne heller nokot til taal wppa fornempda jord ok haga eder hennes lwnnende hwaske af lerdom eder olerdom fyr en nw af abbot Olaf j Holsnø. jtem lyste ok fornempd Gertrvd at hennes fader hafde engom manne landskyld loket medan han lifde ok swa hon wttan fornempda hustrv Gyride /TH/orbergx dotter ok hennes moder ok hennes foreldrom ok /th/era wmbodz man jtem skwlde brod(e)r Mattes broder j Holznø closter rekna fornempda Gertrvde manade /th/a fornempd(e)r broder Mattes hona wppa sacramentum at hon skwlde /th/at sannasta til segia om stora Brandwik ok hagan hwsso langt han genge in til Hokaness swarade /th/a fornempd Gertrvd sem nw star bøiargarden sa hafuer han stadit at fonno alt /th/at jek hefuer til witat ok min fader jn til Hokaness aker will /th/w /th/a /th/aga gudz likama wppa /th/at samma ja sagde hon. Ok til sanninde her om hengiom wy fornempde lagretto men war jnsigle firir /th/enna witnesburd ok bref er giort war a Landom j Edis kirkio sokn wid Holzno clostre a Swndhordalande wppa sancti Johannis dag baptiste anno dominj m ocd ol o secundo.
terciam litteram om stora Brandwik. - Fremlagt for Laugtings Aastæds-Rætten paa Gaarden Store Brandvigen d: 4de Oktobr. 1736. Testerer Niels Knagenhielm.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thore Sigurdssön og hans Hustru Birgitte Ottarsdatter tillode Haldor Sigurdssön at rydde sig et Kvernested paa deres Eiendom i Vetingen med Vei til og fra og Torv til Fornödenhed, hvorimod Haldor gav dem en Kvern og en Kiste.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Blaker paa Lom ("Blager No. 20"). Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 640, 773 og 800).
Ollom monnom them ssom thetta bref ssæa eller høra ssender Ærik Alfson ok Siwrdher Sswenson ssworner loghretes men kuedheo gudhes ok sina kunnokt gørande med thesso woro brefe at a synnodaghen nesten forer sancta Anders dagh anno domini m o cd o l o secundo o vorum meer a Blakararve hørdhom orth ok ssaghom handar band thera af ænne halwo Halldor Siwrthsson ænn af annare Thorer Ssiwrthson ok Byrghita Ottars doter eghen kona hans skilldes thet wnder handar bande thera at før d hion gowo ok *oc wnto før nemdom Halldor at rødhea ssægh ænn kuerna stath a sinne eigho i Wetingini ok weghen tel ok ifra ok torf groft nær widher thorf tel ewerdhelighe egho honom ok hans erwengiom gaf ok før ssagder Halldor them imote, eina kuern [161 aar1452] ok eina kisto ok af hende samstondes efter thy som them wel at noghde ok tel mere sanend sætom meer før ssagder loghretes men war jnzighel fore thetta bref ssom giort war i før nemdom stath a are ok deghe ssom før segher.
Om quernne støde j Wettingen. -
To Lagrettemænd kundgjöre, at Amund Jonssön og hans Hustru Sigrid Paalsdatter solgte 2 Koleier Jord i Mork i Mo Sogn paa Aabostranden paa Lom til Haavard Ledessön og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Blaker paa Lom ("Blager No. 2"). Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 747 og Breve ovenfor No. 128 og 168).
Thet se ollom godhom monnom kunnykt at mith Alff Gudbrandsson oc Gunnær Sighurdsson sworne logreto mæn warom a nørdre Skrindom som ligger a Hoffstrandene a Loom a sancti Blassii dagh saghom oc hørdom kaupmaal oc handerband theire aff einæ halffua Amund Jonsson oc Sigrid Paals dotter eighin kona hans æn aff annare halffua Haffuarder Ledeson, sælde tha førnæmder Amond med jayrde ok handerband bægges theire førnæmpdom Haffwarde ii koleigo jærder #j#n j [Morgh Mork som ligger j Moo sokn j Abustrond a Loom til æuerdelige æige oc alz afrædes frælst oc heimolt firir huariom manne med ollom lutom oc lunnindom [med fornom oc nygiom vthen gardz oc jnnæn som leghet haffer at forno och nyghio fra sig oc sinom ærwingiom oc til Haffuard oc hans ærwingiæ æuerdelige kændes oc tha opnemder Amundh haffua sig vpboret firste pening oc øfste oc alle tha som j kaup theire kom firir førnæmpde tuæggiæ koleigo jærder til meire visse tha sættom mith okkor jnsigle firir thette breff oc gærd som gior war a degi som fyr segir anno dominj mcdliij etc.
Halvard Thorgilssön giver Helge Eilifssön 3 Öresbol Jord i nordre Grasvold (i Hedenstad Sogn), som var Helges mödrene Odel, men af hans Stiffader Herbrand urettelig udsat, og som Halvard nu havde gjenlöst.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. No. 184).
Thet se ollom godhom monnom kunnikt at ek Haluarder Torgiulsson kennis thet med /th/esso mino opno brefue at ek hefuer [162 aar1453] gefuit oc vnt Helge Eilifs/son/ iij a aura boll jarder j Graswallom j nördzstæ gardenom som ligger j Hæidinstadha sokn j Sandswærfue med ollom /th/eim lutum oc lunnindum som ther til ligger æder leghet hafuer fra forno oc nyio vtten gardz oc jnnen fra mik oc minom ærfuingiom oc vnder förnembden Helge Eilifsson oc hans ærfuingiæ til æuærdelighæ æigho oc altz afrædhes. Oc hafde Hærbrander stiuk fadher fornembd Helges Eilifs/son/ thessæ förnembdæ jordh vloglighe vtgifuet som ek förnembder Haluarder aterlöste med minom penningom som war förnembd Helges modherne med allo friælse. Till sannindæ hærvm settæ thessæ godhæ men sijn jncigle med mino jncigle som swa eita Biorn Jonsson oc Torstein Gunnarsson fore /th/ettæ bref som giort war a jmbræ sunno daghen j langæfasto anno dominj millesimo quadringentesimo quinquagesimo tercio oc aa tridhia aare rikis wars wyrduligs herræ konnung Cristierns med guds nadh Noregs kunnungs.
Biskop Marcellus af Skaalholt, postuleret Erkebiskop af Nidaros, overdrager (Nordmanden) Olaf Ragnvaldssön (siden Biskop i Hole) St. Nicolai Kirke paa Odde i Rangaarvalle i Skaalholts Bispedömme, hvilken Kirke hans Formand Erkebiskop Aslak (Bolt) i Henhold til Erkestolens gamle Ret havde overdraget Presten Jon Sigmundssön af Skaalholts Bispedömme, som dog ikke havde kunnet komme i rolig Besiddelse af samme og derfor var villig til at opgive den.
Efter Orig. p. Perg. i Danske Selsk. Saml. i D. Geheimearkiv. Seglet mangler. (Trykt i Skand. Litt. Selsk. Skrifter. XVI S. 170-71).
Marcellus dej gracia episcopus Skalholtensis sancte Nidrosiensis ecclesie postulatus per regna Dacie Swecie et Noruegie apostolice sedis legatus dilecto nobis in Christo Olauo Ragwaldi presbitero Skalholtensis dyocesis salutem in domino sempiternam. Dudum bone memorie dominus Aslacus archiepiscopus Nidrosiensis noster predecessor Johanni Sigmundi presbitero Skalholtensis dyocesis ecclesiam sancti Nicolaj aput Odda in Rangarwalla Skalholtensis dyocesis ex longa et obseruata consuetudine ad archiepiscopi Nidrosiensis dumtaxat collacionem spectantem certo modo vacantem duxerat conferendam et pure contulit propter deum, quamquidem collacionem per nostras demum litteras ratam habentes et gratam duximus confirmandam. Verum quod sicud accepimus prefatus dominus Johannes citra tamen prelibate ecclesie possessionem quod nondum fuerat vi cuiusdam intrusi pacifice assequtus dictam ecclesiam resignare desideret et ipso facto dicitur resignasse, [163 aar1453] ne ipsa ecclesia longe vacacionis subiciatur incommodis de tuorum vite et morum honestate ac sufficiencia pleniformiter informati dictam parochialem ecclesiam sancti Nicolaj in Odda jn Rangarwalla sic vacantem uel qualitercunque vacauerit seu vacet cuius collacio et prouisio siue queuis alia disposicio ad nos spectare dinoscitur tibi pure conferimus propter deum, te per birreti nostri tradicionem inuestientes de eadem. Mandantes omnibus et singulis presbiteris et clericis nostre Skalholtensis dyocesis in virtute sancte obediencie in specie et genere quatinus dum pro parte tua fuerint requisiti te ad ipsius ecclesie realem et actualem ac corporalem possessionem inducant seu induci faciant amoto exinde quolibet illicito detentore tibique de fructibus et prouentibus ipsius ecclesie jntegraliter responderi faciant temporibus oportunis. Datum Haffnis Roskildensis dyocesis anno domini m o c d o quinquagesimotercio fferia tercia post dominicam Judica nostro sub sigillo presentibus appenso.
Daniel Kepken secretarius.
bref vm Oddastad.
To Lagrettemænd i Kvinhereds Skibrede kundgjöre, at 2 Mænd for dem erklærede, at de aldrig havde hört andet, end at Eieren af Hokanes (paa Hugleröen) med Samtykke af Store-Brandviks Eier leiede dennes Hage for fuld Betaling.
Efter Orig. p. Perg. p. Store-Brandvik p. Hugleröen i Sundhordland. Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 206-7).
Ollom monnom /th/em sem /th/etta bref sea eder høra sender Gawt Jonsson ok Ellinger /TH/ordasson sworno lagretto men j Quinnahered skipredo q. g. ok sina kwnnokt gørende med /th/esso waro opno brefue at wy warom j hya ok hørdom wppa at Asbiorn Guttormsson ok Symon Jonsson lyste firir oss at /th/e hafde aldrigen annat hørt at Hoganess man hafde løfue af stora Brandwika manne ok legde af honom hagan firir fulla pæninga sem /th/e waro a satter. Ok til sanninde her om hengiom wy war jnsigle firir /th/etta bref er giort war a Nese j Quinnaherede fredagen nest fore Palmswnnadag anno dominj m ocd ol tercio.
bref om at Hokaness man hafde løfue af stora Brandwika manne.
- Fremlagt for Laugtings-Aastæds Rætten paa gaarden Store Brandvigen d: 4 de Octobr. 1736. Test r Niels Knagenhielm.
[164 aar1455] 
To Mænd kundgjöre, at Jon Ingemundssön solgte til Amund Thjodulfssön 12 Öresbol Jord i östre Tunheim i Svarvstads Sogn i Lagardal og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 198 og 339).
Ollom (monnom) them som thettha bref sea ædher høra ssendhæ Biørn Jwarsson oc Halle Tormozsson q. g. oc ssina kunnokth gørandhe ath meer warum a midhgardenom a Heghelandhe saghom oc hørdhom a ath ther høldho handom samman af enne halwo Amundher Thiodhwlfsson en af adhro halfuæne Ion Inghemunsson med them skylordhom thet Ion adhernempdher sældhe adhernempdhom Amundhe xii øra bol iardher j *Thwnemon østasthe gardhenom som ligher j Swarwastadha sokn i Laghardale med luthom oc lunindhom som til fornempda xii øra booll ligher ædher læghit hafuer fra forno oc nyo vtthan ghars oc innan fra segh oc sina ærwinghe oc vndher adhernæmpdæn Amundh oc hans ærwinghe thil æverdelegha egho oc allz afrædis, oc kendis oc Ion adhernempdher j sama handherbande thet han hafdhe vp boreth førsta pæningh oc øfsta oc alla ther i mellom waro æfthe thy som j kop there koom til mera visso oc saninde her om tha hengiom mer var insigle for thetta bref som giorth var a Helghelande a midviku daghen nesthæ æfte vethernæther anno dominj mcdl quinto oc var thet kop giorth j synste oc østaste gardenom j Thwnemom.
Tanum j Løgerdall.
Et Arveskiftebrev, der oplyser, at hele Brarud, Rudet og Gesperud ligge til Stensrud (i Rakkestad).
Indtaget i Dom af 16 Juni 1632 i norske Rigsarkiv. (Jfr. fölgende No. og Brev af 23 Marts 1522 nedenfor).
Jtem tuende gamble pergemendz breffue det første vnder 4 hengendis indzeigle vdsted in anno mcdl qvinto som jndeholldte iblandt andet att ligge till Steensrud alldt Brarud och Ruddet och Giesperud, med meere breffuens indholld som var it arffueschiffte breff,
[165 aar1456] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Delet mellem Gaarden Nordby og (Ödegaardene) Lisleröd, Gesperöd og Rudet (under Stensrud) i Rakkestad fastsattes efter tre Mænds Vidnesbyrd saaledes, som det for 50 Aar siden var aftalt mellem de daværende Eiere Einar Kolbjörnssön og Gunnulf Thorgrimssön, hvilket ogsaa de nuværende Eiere Trygge Amundssön og Erik Thorkelssön vedtoge at overholde.
Indtaget i Dom af 10 Novbr. 1614 i norske Rigsarkiv efter Orig. p. Perg. med 5 vedhængende Segl.
Ollom mannom them som thette breff see eller høre sender Kolbiøn Torgirsen och Thormod Aslagsen suorne laugrettis mend q. g. och syne kundgiørindis att wy waare y rette delis gange mellom Norby, Lidtzlerødtt, Giesperødtt, och Rudditt j Skougen, thorsdagen nest effther Halduors miszo anno dominij 1456 saagom och hørdom aa, att Trøgger Amondsen lidde tho skielricke wittne wid for ne dele, mellom adernembde gaarde som saa hieder, Gutorm Teiste och Haagen Biørnsen och paa baag suor med fullom eidstaff, haffde thett Haagen i eide sinom att hand hørde Margrette syge for hannom tha hand thiendte hinde, att honn aatte Norby, att Norby jcke aatte lenger wester fra seg end y dalen, saa søder effther myrene thill jtt blanck dyge, liggir y weigen, haffde och Guttorm thett i sinom edstaff att hand hørde Eynar och Margrette syge for segh som odels folck war till Norby och aatte da gaarden, att the aatthe jicke lenger wester fra Norby end till then same dall, och wdtt effther myrene och thill tett same dyge i weigen som Haagen haffuer suorett och wittnidtt som her forschriffuitt staar y breffuedtt, Jttem wittner Gielleff Thorckilsen och thilstaar fuldelig mett jndseigle mitt att ieg otthe hiemme j rudditt westen for Norby for femtigio aar, ginge tha rette odelsmend och eigismend till Norby, Lidtzlerødtt, Giesperød, och Rudditt som saa hiede, Einer Kolbiønsen och Gunnulff Torgrimsen sagde de da thett fore meg, att thett war rett dele och endemercke mellom for ne gaarde, j then dalen wdtt effther myrene och thill thett same dyge i weigen som her for er schriffuidtt suorett och wittnedtt i breffuett, och sagde att theris forffedre haffde och holdett thette forschreffne dele for rett dele och endemercke for thennom, Ginge wy tha samestondtz dedan fra for ne dele och fram aa Lidtzlerødtz husetompt saage och hørde aa och tho andre laugrettis mender med os, som der aa husetompten firir ossz saade, saa hiede Torger Trøgesen och Thorkill Tostindtzen, ad eigindene till Norby och Lidtzlerødtt som saa hiede Triger som fore staar schriffuitt i breffuett och Ericker Torkilsen, att dem well [166 aar1456] adnøgde tidernembder wittnne och delis gang, och samtøckte ther baade Trøger och Ericker samestondtz med ja och handerband att the wille haffue och holde stadigtt och wbrodeligtt thette for rett dele och endemercke som er gangidtt suorett och wittnidtt om, (som sielff thette breff water om seg) Thog thette proff Gundleff Gudbrandtzen Hoffuar Askesens ombodtzmand aa konings domsens weigne, thill sandhed herom tha henge for ne laugrettis mend, Thorgir, Torkill, och Gielleff sin jndseigle med woris for thette breff som giortt war dag och aar som fore siger,
Fire Mænd kundgjöre, at de opgik Grændserne mellem Gaardene Fylingstad og By i Vardal, saaledes som to af dem havde hört dem angive af deres Fædre.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 4de Segl vedhænger, utydeligt, de övrige mangle.
Thet *seek allom godhom mannom kwnnikt at ek Siuurdhæ Trondhe son Torgrimæ Anztei(n) son Tostein Seuathe son Tore Guttorm son suorne logretthes men alle varum meer a Fylingæstat som liggher i Wardal manedaghen nest firi Botolf waku anno domini .m. o cd. o l. vi. ginghom meer tha fran Fylinghastat ok nordher æpther allmanne vægenom in til einæ bække syttræ som dragh tuert vth øuer vægen ok hermde ther tha før de Tostein ok Tore æpther fadher sins ordom at tith var gamall garztat ok sa nidher epther skoghenom ok in i øystre gatuarmen a Byer gatunne jtem hermde ok for de Tostein sua at han sagdhes finne ther gamull staur brot i them samu garztadenom. jtem skyll ok ath allmanne vægen Fylinghæstade ængnæn ok Byier hengnen ok in i Bly[da]latyon ok sua thædhan ok vp i Aardalen thil yther meire vise hæ(n)gde these før de goder men sin incigle med varum inciglom S(i)uurder ok Torgrimer firi thette bref som giort var deghi ok are som forre sægher.
Wdtuegs bref thill Fyllinngstadt. [167 aar1456] 
Alle mand som thette breff seer ell(e)r hører kendis vy for schryffne mendh *Symumde Trondzon Torgrym Nelson Tostenh Seuattzon Torer Gutormsszon suorne lauretz (men) y Vardall: att saa raa merke: gynge vy fraa Fføllyngsta oc tyll almynde veghen och tyll en beck som drager tuert offuer vegen och hermde ta Tore oc Tosthen ffor os effther synd faders ord att ther vor en gamell gaard och syndhen neer att skoghen och ind att øtstre gatearmen att By och ffunde vy en gammell brode y samme gaard: och skyll att almynde veghen: och Ffølliigsta hans och Byu oc saa tyll Blydalen och syden att Aardalen: Tyll sandyngen her om hynge vy vor ind segell for thette breff.
Vdtuegs bref.
Fire Mænd kundgjöre, at Sigurd Lafrenssön lyste for dem, at hans afdöde Farbroder, Andres Bonde paa Hillestad paa Nes paa Hedemarken, havde undt ham hele Lid i Bergs Sogn paa Nes for Livstid, hvorpaa det atter skulde tilfalde de nærmeste Arvinger; imidlertid havde Sigurd som Værge for sin Stifdatter Kristin pantsat hende Halvdelen deraf for hendes Fædrenearv, 10 Mark, og bad nu Andres´s Sönnessön, Herleik Gislessön, som ret Odelsmand at indlöse samme, medens Sigurd frivillig overlod ham den anden Halvpart, hvortil Herleik alligevel var nærmest efter hans Död, mod at beholde Landskylden i sin Livstid; Herleik tilböd derpaa Sigurd, om han önskede det, at sidde i Huse hos ham paa Skerfheim og faa saamegen Jord, han behövede.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 4 Segl vedhænger kun förste. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 564, III No. 855 og 857, VII No. 412, IX No. 340).
Thet se ollom godhom monnom kunnikth at meer Erik Olafssun Ketil Erikssun Tord Jonssun oc Kolbein Torgrimssun logrettis men warom a Alme som ligger i Wardaal manadaghin nesth fyrir Botulfswoku anno dominj mcdlvii o thy j hia oc hørdom a ord oc lysingh oc fullo vidhergongo veithæ fyrir okker til vithnis sculde wara ath Siugurd Lafrenssun lyste thet fyrir okker at Andres bonde som boodhe a Hillastadom liggiande a Næse a Heidhmarkenne som gud hans saal nadhe ath han war hans fadhurbrodher aath adhernemd Siugurd hafde han vnth oc forlenth honom alt Liid som ligger j Bergsokn a fyrnemdo Næse j hans liifs timæ oc siidhan framdelis sculde thet epter hans liifs timæ falla atter til retta ærwingiæ som tha ærffdenne ware nest, kendis oc Siugurd thet at han hafde seth thet til panthæræ som Cristin either [168 aar1457] som hans stygdotter war halft fyrsagd Liid fyrir fiarhald ær han henner skyldugher war i fadurarff fore x marker, oc badh tha adernemder Siugurder samstundis Herleiker Giislæssun ath leysæ thet j gien som til panther stodh saker tes at han war retter odhalsman ther til fyrsagd halft Liid oc hans sunarssun Andres bonde a fyrsagdo Hillæstad oc skilgethen wt komen. jtem giorde oc adhernemder Siugurder tha samstundis medher honom adhernemd Herleiker Giislæssun oc med handerbande at han sculde hafua oc fylghiæ til æwerdæligho eigo then andra helften som han tha handhafue war aath til fyrsagd Liid thet at byggiæ oc landskyld vp at bæra oc sek til hande, oc sagdis ey vitha nokon retkomnæræ til epter hans dagha vttan Herleiker Giislassun oc med thet forord at swa mykin landskyld som til kan at falla af the helften i Liid som han hafde laathet honom til godho tha sculde han gifua honom swa mykin landskyld adernemd Siugurd medhan hans liifs timæ ær, takkade oc han hans fadur oc swa hans fadurfadur forer alt goth som [han hafde nothet af them til tes dagx, baud oc Herleiker adernemdom Siugurde waare thet swa at honom tektis koma heim til honom a Skierffeim i Wardaale sitia ther i hwse nær honom tha wilde han hielpæ honom medher aaker oc eingh som [han sculde kunne berghæ sek medher. Til sanninde her vm tha heinghiom meer okkor incigle fyrir thetta bref ær gorth war a aare som fyrir seghir.
vm Lijdh a Nese som Ssyword Laffwereson solde Herlech Gysleson.
. . . . . . . daghen nesta efter Jonns vaku ok stæmfdi honom till logmans j H[ambre] . . . . . . . . . . . . . . . . . efter /th/ridiavaku nest er kemer ok /th/ria dagha j stæmfnu att . . . . . .
Ingemar Jenssön, Lagmand paa Oplandene, kundgjör, at han dömte i Sagen mellem Björn Haavardssön og Amund Narvessön og tilkjendte Björn 1 Mark Guld, fordi Amund havde slaaet ham i hans Hjem, paalagde denne at dele sit Jagtudbytte med Björn i Forhold til deres Eiendom i Skoven (til Vide i Ottestads Sogn) og betale Björn 1/2 Mark Sölv i Landnam, hvorhos han stadfæstede en tidligere Afgjörelse ved sex Mænd af Sameieforholdet med Hensyn til Skoven, hvori Amund herefter ikke maatte gildre eller veide.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Af Seglene vedhænge No. 2, 3 og 4(?). (Se Dipl. Norv. I No. 1057, 1102, 1114; II No. 220, 345, 506, 544, 602, 682, 763, 800, 807, 819, 826, 1068, 1082; III No. 629 og 1086; IV No. 1087). [169 aar1457] 
Thet see allom godhom monnom kunnycht them som thetta bref sea æder høra at jac Jngemar Jenson laghman a Oplandom kennis j thesso brefwe at Thomasmesso afthon anno domini mcdl septimo war jac j Hambre oc flere adhre godhe men ok kom ther a stemfno Biørn Hafwardson af eynne halfwo æn af adhre halfwo Amunder Narfwason oc war thaa thera retter stemfnodagher, kerdhe thaa fyrnemfder Biørn till Amwndh at han hafdhe gildrath j hans skogh oløfwis oc swa at Amunder hafdhe slaghit hanom j hans hemele oc at han hafdhe ey notidh then samegho skogh som giordher war thera jmellom oc krafdhe mik at sighia sik ræth ther wm oc tedde Biørn mik bref vnder godha manna jnsigle swa ludhande at the hafdho gangith skoghen oc ransakath wm sameghona. Efther thet læth jac till nemfna vi men at ransaka wm thetta mall oc [gingom gingo the thaa samstwndis oc ofwirsagho efter bezsta samwiti sino oc funno thet firi ræt at Amwnder Narfwason scall gifwa Biørn Hafward/son/ j mark guldz firi thet at han sloo Biørn j hans hemele op at luka /-j/ mark guldz jnnan manadh fra thessom dæghj, adhra /-j/ mark guldz at fasthom nest komande, Æn wm samægho skoghen thet blifwer efter thy som the vj men hafwa giort oc thera bref ther wm vtwisar, æn wm wedheschapen thaa scall Amwnd jgen leggia medh edhe at ij dandemen sanna hans edh daghen syknan nesta efter Pallzmesso nestkomande swa mykith som han hafdhe weyth j them sama skogh oc føra thet hem till thera som skoghen atte oc scole thee thet skiftha sina jmellom efter jordhamaghne, æn fyrnemfdom Biørn /-j/ mark silfwirs j lannam efther thy som lachbook vthskyrer, Schall oc fyrnemfder Amwnder eynthe bewara sik medh nokar gildre ella wedhischap j them sama skogh her efter scall oc gathan oprødhias efter thy som fyrst war taladh oc gerdhe hwar thera sin gardh till sanninda her wm setir thesse godhe men som swa hetta Gudhbrander Sighmundason Jon Kætilson Hakon Olafson Harald Sighurdson Gunnar Elefsson oc Amwnder Bassason som j retom satho siin jnsigle medh mino firi thetta bref er giort war dach stadh oc aar som firi seghir.
agha oc legh(i)t hafwa. -
nørdre Vide om gildre och samegen skog.
[170 aar1457] 
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at de i Januar overvare et Mageskifte mellem Alf Thomassön og Jon Gudthormssön, hvorved den förstnævnte overlod hele Mategaarden i Lidum i Foldebo til Jon mod hele Kverndalen i Öyer Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge. Sigilat. forb. med Brev No. 228 nedenfor. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 714, 750, 794 og 976).
Thes kennomps mit Gunner Torkelson Anbiorn Sigurson Gunner Amundzson suorne lagretto men at mith vorom a Bergæ er ligger j Follaboo sunnedaghen nest fore Antoni anno domini m ocd o l vii o sagom oc hordom a at Alfuer Tomasson ok Jon Guttormsson kendos badæ met jaa ok handebande at their hafde giort jorde skipta sinom millom met thvi skilmaale at Jon skulde eigæ allan Mate garden som ligger j Lidom j Follabo. jtem Alfuer fornempder fek ther motæ allan Quær(n)dalen som ligger j Øya sokn met thy skilmalæ at huar jordæparthen skulde annan frielsæ øyris bool mothe oyris bool ok huar parthen fylghe sinom lunnindom epther thy som at forno varet hafuer. Jtem hafde ok fornempder Alfuer ok Jon thet j skylorde vm nokot wrde ofrielst j adræ hvario jordennæ tha skuldæ huar vikæ til sinnæ jordh som aadæ var. til sannindæ hengæ vi vaar jnciglæ for tettæ breff som giort var annan dagh joolæ arom epter gudz byrd som fore seiger.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Söskendene Erik og Arne Gudbrandssönner og Elin Gudbrandsdatter erkjendte, at deres Fader Gudbrand Arnessön havde solgt 17 Öresbol Jord i Aulvin og en Broderlod i Siljuaas i Ringsakers Sogn til Harald Arnessön, og at de havde oppebaaret Betalingen derfor, hvorhos Elins Ægtemand, Lagrettemanden Eirik Ivarssön, gav sit Samtykke til Salget.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. III No. 700; V No 472; IX No. 310).
"et se ollom godhom monnom kunnickt ath mith Berswen Siugursson ok Narfue Bryniulfsson swarne logrettes men warom a By a Rind a sancte Paals dagh anno domini m ocd l viii saghom ok hørdhom a ath /th/æir heldo handom saman af æino halfuo Haralder Arnesson en annerre Eirikker ok Arne Gudbranssynir ok Elin Gudbrans dotter med /th/y skylorde ath fyrne(m)d syskenne Eirikker Arne ok Elin kendes ok fullo wider gongho wæitthe ath Gudbrander Arnesson fader /th/æire [171 aar1458] hafde selt fyrnemdom Haralde xvii aure boll jerder j Auluennæ ok j brod(e)r luth j Seliuase som ligger a Welonghe j Riggesakars sokn frialst ok hemolt firi hworium manne med ollom /th/æim lutum ok lunnyndom som liggher æder legit hafuer fra forno ok nyio wtten gars ok jnnen. kendes ok fyrnemd sysken Eirikker Arne ok Elin ath /th/au hafdo wpboret af fyrnemdom Haralde fyrste penig ok øfstæ ok alla /th/a som j kaup /th/æires kom fore fyrnemt xvii aure booll j Auluenne ok broder luth j Seliuase jtem bør ek Eirikker Jfuersson logrettes man vitnes burd wnder mith jncigle her wider fest ath star fullelighe /th/esse kaupe till som fyrnemd Elin kono min hafuer giort ok samty(k)th ord fra orde efter /th/y som fyr star skriuet her j brefuet fore sannynde skuld her vm sette meer wor jncigle fore /th/etta bref er giort war a deghi ok are som fyr segir.
Lest paa Skappells tingstuffue vdj 6 laurettismendz neruerelse den 3 Apr. 1619: Knud Fredrichssøn med egen haandt.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Halvard Ivarssön og Lifa Jonsdatter kom overens om et Skifte sig imellem af löst og fast Gods, samt at Halvard erkjendte at have solgt til Lifas afdöde Husbonde Gautar Thormodssön 1 Markebol Jord i Brenne i Heidinstads Sogn i Sandshverv og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. fra Sandshverv. Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 184 og 210 samt Brev af 6 Marts 1486 nedenfor).
Ollom monnom them som thetta bref sia ædhar høyra sændher Folkwardar Enarson ok Olaf Petharson logrethe mæn q. g. ok sina kunnugt gørande ath meer warom a Æfyu j østre gardenom a retom stempno bø som lighar j Æftaløte sokn j Sanzwerfue a logurdagin nest fyre Clemes messe anno dominj m cd lviii o sagom ok hørdom a handarband thera af eno halfuo Halwardar Iwarson af andro halfuo Lyua Jonsdother med thy skylorde ath thog waro saath (ok) alsath vm alt fyiær skypthe som thera i millom war bødhe j løso ok j fastho j smam lutom ok storom. Ok j sama handarbande war fyrnemdar Halwardar vidarkændar fore os ath han hafde sælt Gautare Torm(o)dzsyne som Lyuo hwsbonde war er gudh hans sall hafue mærkabol jordar j Brenne som lygher j Heydenstada sokn j Sanzuerfue med ollom them lutum ok lunidom som thil lyghar ok lyeth hæfuer fra fonno ok nyo vtan gardh ok inan friælst ok hemholt fore hwariom manne vndan fyrnemdom Halwarde ok hans arfuegom ok vnder Lyua Jonsdothor ok hænars [172 aar1458] arfuega thil æwerdelika æygo jtem kændis fyrn(em)dar Halwardar ath han hafde vpbaret fyrsta penig ok øpsta som j kop thera kom ok thil sænnide her vm sættiom meer akchar incigle fore thetta bref som giordh var are ok deye som fyr sigher.
bref fore mærkaboll j Brenno.
To Lagrettemænd paa Thelemarken kundgjöre, at Arne Tofssön solgte 5 Markebol Jord i Valaberg i Molands Sogn (Thelemarken) til Helge Jonssön og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 498 og IX No. 354).
Ollom monnom them som thetta bref see eldher høyra sender Thorgrim Helgason oc Roaldher Tofson logrettis men a Tilamarken q. g. oc syna kunnykth gerande ath mith varum j prestgardenom a Molandom arum efter gudz byrdh m cd l ix sagum oc hørdhom a ath Arne Tofson seldhe Helghe Joonssynj v mærkæ bool jardhar j Walaberghom [j fyrnemde Molandz sokn frelst oc heimholth fyri huarium manne vndan seer oc synom æruingium oc vndher fyrnemdan Helgha Joo(n)sson oc hans æruingia til æverdelighe eigho med ollom luthum oc lunnandhom som til liggher oc legheth hafuer fra forno oc nyo vttan gardz oc innan ingho vndan skyldo. kendis tha fyrnemder Arne Tofson ath han hafdhe vpp boridh fyrsta sal øfsta oc alla ther j mellom som j kaup theiræ kom. til sanindhe her vm hengdhom meer vor jnsigle fyri thetta bref som giorth var deghi oc are som fyr sigir.
Vidnesbyrd om at Sæmund Aasulfssön, der var Atvistemand ved Thorgils Sæmundssöns Drab, har betalt dennes Ombudsmand, Sæmund Endridssön, 4 Mark Guld og hans Frænder 6 Mark, saa at alle hans Eftermaalsmænd nu ere tilfredsstillede.
Efter Orig. p. Perg., tilhörende Fru Charl. Andersen, f. Kraft, i Christiania. Huller efter 4 Segl, der mangle. (Jfr. ovenfor No. 147).
Ollom monnom theim som thetta bref se eller høra skal theim witerligit vara at wer som her efter nemfnas i brefueno Semondh Endridhasson vmbodzman /TH/orghyls Semondssonar gudh hans sal nadhe kendis vpburit hafua i førsta saal iiij marker guldz i godhom ok gyllom [173 aar1460] peningom som honom wel atnøgdø af tessom breførare Semondh Asolfsson som war atwista man oførsynio at for dom /TH/ørghilsse, Ok swa kendis ok /TH/orlak Ewendsson Amondh Awdoensson Endridh Olofsson Olafer /TH/ørghilsson lagrettis mæn ok frender hins daudha hafua ok wpburit sex marker guldz ok af for dom Semwnde swa at /th/eim wel atnøgde ok tessor fornemda xij marcher guldz dømde [oc xij logrettis mæn frendonom thil retto bøther ok ther med wordo the alle vener ok alsater ok toghx i hender med tessom adhernempdom Semonde ok gafuo honom quittan for then dødha ok hans arfuom fore allo efter thalan vthan alt argth for a Semond ok [hans arfua, thil mero wisso brefsins at vy fulkompligha tilstam hengiom wer okker incigle fore thetta bref screuat war arom efter gudz byrdh a Vthernes m. o cd. o lx o efter paska.
Brödrene Styrker og Eindrid Sigurdssönner kundgjöre, at de solgte to Spands Leie i Netedal (nu Neddal) i Kvernes Sogn til Thord Östenssön og oppebare Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle.
Ollom monnom them ssom thetta breff ssæ eller höræ helssar jek Stergor Ssiordhasson oc Ændrith Ssiordhsson med q. guds oc ssinæ konnongerande med tesso varo breffe ad vy hawom sselth en jordhæ pardh tweggia spanna leygo ssom legger y Nethedal y Badhalæ y Qvernes kirkio ssong enom besskedheleg manne ssom hether Tordh Östens/son/ med lutum oc lunnendom vath oc veidhestoth med alle dhe dy vndher legger oc leghet haver ffra fforno oc nyo helt oc hemolth ffore qvoriom manne oc allom varom epther komandum oc honom til everdeleghet engh hans ffor de Tordh Östenssson oc hans rettom ervengiom oc epther komande. jtem hawom vy ffor de brödher vp boreth aff ffor de Tordh Östens/son/ halvan peneng oc helan mensta oc meyra ssom os vel nögher oc var barn til ssantsth jtem vm noghor er ten her vil tala vppa thetta köpp ssom vy hawom giordh ta ffare oc sseghæ os ffor de bröd(er) oc viliom vy honom ssvaræ at laghum til ssans vitnissburth hengia vy vor incigli ffore thetta breff jtem Trondher Nielsson oc Tore Alffsson som giordh var a Sporssem vppa kyndelssmesso dag anno domini m o cd o lxj o.
[174 aar1461] 
Lagrettemanden Amund Haraldssön erkjender at have solgt Ödegaarden Holmsrud i Ottestad Sogn i Skaun (Stange) til Olaf Gudbrandssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl Mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 412).
Thet see allom godhom monnom kunnycht them som thetta bref sea æder høra at jach Amunder Haraldson sworen laghrettoman kennis j thesso brefwe ath jach hafwer saalth Olafwe Gu(d)brand/son/ en ødhe gardh som Holmsrudh hethir liggiandis j Otterstadhasokn j Skoghn frelsan hemolan och akæroløsan med allom luthom och lunnandom som ther till liggir och leghat hafwer fraa forno och nyo vtthan gardhs och jnnan vndan mek och mynom arfwm och vnder fyrnemfdan Olaf och hans arfwa till æwerdeligha egho och aldz afrædhis. Och kennis jach mik hafwa opbareth af fyrnemfdom Olafwe fyrsta pæningh och sidhersta och alla ther jmellom som j kawp ockarth kom wm fyrnemfth Holmsrudh till sanninda her wm bedhis jach godz mans jnsigle med mino som swa heither Andres Jonson sworen laghrettoman som hørdhe mina widherkenningh, firi thetta bref ær giorth war a minom gardh Myre daghen nesta firi jolæafthan anno domini mcdlx primo.
Breff paa Holmsrudt som Amunder Haralsson solde Olaff Gudbrandsson som liger i Otterstad sogen y Skogn. -
Ødegaarden Holmfrudt i Ottstade sogn.
Sira Lafrans Pederssön, Prest paa Hof, og Sira Halvard Bentssön, Prest paa Vaale, kundgjöre, at Gro Eilifsdatter bevidnede, at hendes Sön Arne Thorsteinssön gav 1/2 Markebol (4 Öresbol) Jord i Litlehof i Hofs Sogn i Rördal paa Vestfold til Vaale Kirke og Prestebol samt Hofs Kirke og Prestebol (1 Öresbol til hver) med Ret for Sameieren, Thorald Halvardssön paa Kalaker (i Botne), at indlöse samme, hvilken Ret denne overdrog til Olaf Thorsteinssön, af hvem Presterne erkjendte at have modtaget Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
Ollom monnom theim som thetta bref sea ædher höra senda sire Lafrans Pedersson prester a Hofue, oc sire Haluarder Beintsson prester a Walom, q. g. oc sina kunnikt görande, at wy worom j prestegarden a Walom, torsdaghen nest æfther Lauparsmesso daghen, anno [175 aar1462] dominj mcdlxij, saghom oc hördom a, ath heiderligha qwinna Gro Elifsdotter, lysta oc hærmdhe fore ooss, ath son hennis Arne Torsteinsson, gaf half marka bol jardha j Litlehofue som ligger j Hofs sokn j Rördal a Westfolden, sek til sala hielp, gud hans saal nadha, fyrsth eith öris bool til Wala kirkio oc anneth öris bol til prestbolith ther sama stadz, tridhia oc fierdha öris bolit, gaf han til Hofs kirkio, oc til prestbordith ther samastadz, j swa matha at samægha mannen j sama jordh, skal wara til laustnar wm han wil thet lösa, fulth wt gifua bodha kirkiona oc theiris prestbordha j lösa peningha, som likt ær, oc wor tha Torralder a Kalaker samægha mannen j sama jordh, wntha tha Toralder a Kalaker af sik, Olaf Torsteinsson laustne pa thet half mark bool jardha j Litlehofue för d, köftha tha Olaf Torsteinsson thet halfua mark bool jardha j Litlehofue, af kirkiona bodha, oc theiris prestbordith meder, med allum theim luthum som til ligger ædher lægith hafuer, fra fonno oc nyo vttan gardz oc innan, fræ(l)sth oc heimholth fore hwariom manne, fra för d kirkior oc theiris prestbordhe, oc wnner Olaf Torsteinsson honum oc hans arfua til ewerdeligha ægha oc alth afrædis, kennis oc wy för d prester at wy hafua wp borith af Olafue Torsteinsson fyrstha pening oc öfsta, oc allen ther j mellom war, æfther thy som j kaup worth kom, kennis oc kirkio weronne ath bodha kirkiona, ath the hafua oc wpborith af Olafue fyrsta pening oc öfsta æfther thy som j kaup theiris kom. Til saninda her vm tha henghæ meer worth jnsigle fore thetta bref som giorth war deghi oc aare som för sigher. Til meira sanindhe oc stadfesteligheit tha henger jek mith jnsigle fore thetta bref jek Toralder Haluardsson som giorth war dagh oc tidh som för sigher. jtem gaf oc Olafuer Torsteinsson fyr d iiii gangande kör, oc ther til j wegne peningha [iiii xvi marker gryther bodha kirkione oc theiris prestborde meder fore för d half mark bool j Litlehofue.
breff om Litle Hoffue.
Erik Erikssön, Prest paa Elftelöite, og to Lagrettemænd kundgjöre, at Jusse Pederssön og hans Hustru Ingebjörg ved Mageskifte med Asle Björnssön og Arne Thollefssön erholdt Klemetsengen til övre Saatethvet i Sandshverv.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se ovenfor No. 172).
Ollom monnom them som thetta bref sia ædhr høra sænder Byørn Jonson ok Olaf Pedarson lagretis mæn q. g. ok sina kunnigt [176 aar1462] gørande ath meer varom a Sathathwethom i nedregardenom som lygher j Æfthaløythe sokn j Sanzuerfue a manadagen nest æfther Halwars messo dagen anno domini m cd lxii sagom ok hørdom a ath theer hældo handom saman af eno halfuo Jusse Pedarson af andro halfwo Assle Byørnssøn ok Arne Thollefsson med them skilordom ath theer giorde jorda bythe syn i millom med godom villia ok dande mana rade fek tha Jusse Pedarson af Assla ok Arna fyrnemdom Klæmesængena med ollum lutum ok lunidum som thil lyghr ok lyeth hæfuer j fra fonno ok nyo vtan gardh ok inan friælst ok hemholt fare hwariom mane fra Assla ok Arna fyrnemdom ok theras arfuegom ok vnder Jussa Pedarson ok Ingebiorge hans hwstru ok theras arfuega thil æuerdelika *aygo alsafredis fore thy ath Klæmes ængen ær høghfællare thil øfre gardden ok thil meræ visso hær vm bydiom meer heyderlikan man Erik Erigsson presther ath Æfthaloyte ath hængia syt incigle fore thetta bref med varom inciglom som giord var deye ok are som fyr sigær etc.
breff om Klemessengh som ligger op tiil offræ Sathetwetth.
breff om Klemmesz engen.
Ingemar Jenssön, Lagmand paa Oplandene, stadfæster paa den Bergenske Biskop Finboges Vegne det mellem Alf Thomessön og Jon Gudthormssön afsluttede Mageskifte angaaende Mategaarden i Lidum i Foldebo Sogn og Kverndalen i Öyer, hvortil Kanniken i Bergen, Sira Alf Evindssön som Indehaver af det Altar, hvortil Godset hörer, et Aarstid i Forveien havde givet sit Samtykke paa Heggen i Foldebo i Nærværelse af Anbjörn Sigurdssön og hans Hustru Gunhild Kolbensdatter.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste (Vaaben-) Segl vedhænger, 2det mangler. Sigillat. forb. m. No. 219 ovenfor.
Ollom monnom them søm thetta breff see eller høre sender Jngemar Jønson lagman j Oplanden Anbiørn Sigurdson sworin lagrethe man q. g. ok synæ kwnnith gørinde med thetta mith opne breff thet jek samthyker thet skiffthe som Alff Thomesson bythe med Joan Gottormson som hether Mathe gardin j Lydom j Ffallebo sokn ffik tha ffor d Joan Alff Thome/son/ j mothe Mathe gardh Qwerndall som liger j Oyræ sokn med rade ok ssamtyke syer Alff Evind/son/ kannik j Bergwi(n) som alteret agar ok goz tiill liger ok offuer warinde ffor d Anbiørn ok hans hustru Gwnnilde Kolbensdotter tha fforscriffne syer Alff samtykte thetta skiffte oppa Hegene om Anders møsse tid anno dominj mcdlxj ok ffremdellis war jek ffor d Jngemar j ffulle ombode verdugh [177 aar1462] faders med gudz nadh byscop [Findbo j Bergwi(n) tha jek samtykte thetta skiffte ok tiill saninde her om henger Anbiørn Sigurdson sith jnciglle med mine ffore thetta breff som giorth war a Hægene j Ffallebo sancte Mort[ens[ dagh anno dominj mcdlxij.
. . . . . . x breff en the articullis som . . . . . . . . . . . . d ffor d doms breff wedh syn [fulle makt] . . . . . . . . . . . . . . . . henger jek mith jnciglle fore th[etta breff etc.]
To Mænd kundgjöre, at Thord Jonssön og hans Hustru Joron Ogmundsdatter erkjendte at have solgt 5 Öresbol Jord i Stokstad i Tomter Sogn i Mossedal til Ragnald Thorkelssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af de 3 Segl mangler No. 2. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 168 og 405; IV No. 640 og Brev nedenfor af 2 Jan. 1512).
Ollom monnom them sæm /th/etta bref sea ædher høræ sændhæ Halwa[rdher] Torkællson oc Regnaldh Amwndzson q. g. oc sinæ kunnikt gerand[hæ] at mjt warom a Ørmisseim som liger j Fraunæbygd oc j Aassok[n] a Follo a manædagæn nest æppter Laupars messo anno dominj mcdlxjjjj ssagom oc hørdom a jaa oc handerband at Torder Joonsson o[c] Joron Ommundzdotter egjn konæ fyrnemdz Tordz at tawgh hafw[a] selth honom Regna[l]der Torkællsyni v, auræ booll jarder j Stokst[adum] sæm liger j Tomtæ sokn j Mossadall frælst, oc heimhollæ fyryr hw[a]riom mannæ mæder lutom oc lunnyndom sæm til ligia oc læget hafwer fr[a] forno oc nygio wttan gardz oc jnnan, kændis oc fyrnemd hion j samw handerbande at tawgh hafwa wppboret af adernemd[om] Regnaldæ fyrsta peningæ oc øppstæ (oc) alla ther j mjllom som j kawpp theiræ kom fyryr fyrnemd v aura bool j Stokstadum. till meiræ wisso oc sannyndæ sæter fyrnemd Torder sit jnciglæ med waro jnciglom fyryr /th/ettæ bref ær giort var degj oc are sæm fyr ssegjr.
Kong Christiern I meddeler ved Kantsleren Hr. Ivar Vikingssön, Provst ved Mariekirken i Oslo, Landsvist til Asmund Jonssön, som af Vaade dræbte Gunnar Sveinungssön og til Atvistemanden Björn Jonssön mod Erlæggelsen af Böder, dog skal Asmund paa Grund af den dræbtes Anfald kun betale Trefjerdedele af fuldt Thegn og Fredkjöb men Björn derimod fuldt Fredkjöb, alt at erlægge inden et Aar.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. [178 aar1464] 
Cristiarn med gwdz nadh Norigis Swerigis Danmarks Vendis ok Gote konongs hertig j Sleswik grefue j Holzen Stormaran Oldenborg ok Delmenhorst sender ollom monnom theim som thetta bref sea eder høyra q. g. ok syne wer viliom at ther vither ath ver hafuom j heidher vider gwdh saker godra manna bønistader ok efther thy profue som her fylgher gifuit Asmund Jonsson ær Gwnner Swenungsson varth at skadha vforsynio ok Byorn Jonsson som atuiste man vart med honum at thy drape landzuist med theim hette ath thee bøthe vider gudh ok erfuingie hins dawdhe oc draperen lukie oss tryadelene af einne fulle thegn ok af eyno fullo fridkaupe fyordedelen falle af saker tilredes hins daude. En atwiste mannen lukie oss eit fult fridkaup ok hafwe lokit hwar fore segh innan tolfmanade elleg hafwa the einga landzuist. Byodum wer erfuingie hins daudhe at taka setter ok bøther af theim efter thera bætsta manna lagardome som syslomannen till nepner, a hwario thweggio halfuuonne en fulkomligæ forbyodum wer hwario manne vandræde ath auke æder auke lata vider theim hedan af vm thetta maall. Nema hwar som thet gorer vili hafwa forgiort fee ok fridi ok verde aldre botamader sidan. War thetta bref giort j Oslo allæ helgona aftan a fem de are rikis wars Norigis her Jfuer Vikingsson prooster at Marie kirkio j Oslo canceller war incigladhe.
Salve Tholleifssön erkjender at have solgt 1/2 Markebol Jord i Muskarud i Tunheims Sogn paa Neset, som han kjöbte af Olaf i Holten, til Sivord Halvardssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 798).
Ollom monnom thym sem thetta breff sia eller høra kennes iek thet Salua Tolleyfson at iek hauar selt halmarkabool jardar j Muskarud sem iek kyøpta aff Olaff i Holten ok selda iek thet sama /-j/ markebool jardar igen Siword Halwardz/son/ jtem kennes iek ok thet at iek hauar op baradh fysta pennyng ok ofsta ok alla ther i millom sem i ko[op] hwart kom. til hwitness her om bidhar iek thessa guda manna jnsigle med myna for thetta breff *medh myna som giort war aar efter gudz burdh milissimo quadragesissimo sexagesissimo quarta til [179 aar1464] hwitnes her om henger iek Salua Tolleyfson ok Ioen Olafson Enar Arnasson hwar jnsigle for thetta breff.
breff pa Mwskerød i *Twmwm ssogen her Alff Knwtsson køffte til eyedom.
To Lagrettemænd paa Modheim kundgjöre, at Stillaug Aslakssön og (hans Hustru) Gertrud Thorgilsdatter gave Stein Ölvessön den ene Halvpart i Uleteigen i Heggens Sogn paa Modheim, og at Jeppe Jenssön gav ham den anden Halvpart for sin Tjeneste.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af alle 3 Segl vedhænge.
Ollom monnom them som /th/hette breff se eller heyra sender Rolf Trondeson ok Gunbiorn Gudbrandson logrettis men a Modheymø quedie guds ok sine kunnikt gerande at meer waarum j Kumperudh førstø daghen a wettre anno dominj m ocdlx quinto saaghum ok heirdum a at Stillaugh Aslakson ok Gertrudh Torgiuls dotter gaaffwo honom [Stein Aulirson helften j Vletheyghen som ligger (j) Heggena sokn a Modheyme ok Jeppe Jensson gaf hanum andre helften j samre jordh for sin thenest med lutum ok lunnindum som ther ligger til fra forno ok nyo vttan gardz ok innan frelst ok akerelausth for hwarium manne fra Stillaugh Aslakson ok Gertrudh Torgiuls dotter beggie hionæ ok Jeppe Jensson ok theire erfwingie ok vnder Stein Aulerson ok hans erfwingie til ewerdeligh eygo ok alz afredis. Til yttermeire wisso ok forwaringh tha heingher jegh Stillaugh Aslakson førnempd mit inscigle for thette breff med tesse dandemanne *jnsicigle som for screffuet staar som giort war a degi ok aare som fore sigher.
. . . jtem swor Haralder Haldorss[on] . . . . . . . . . . . . dykee sæm ligger for nedan streng . . . . . . . . . tha badh her Gawthe honom Haralde at gangha nordher til Hoon ok . . . . . . . . . . . .
To Mænd kundgjöre, at Eystein Eirikssön erkjendte at have solgt hele Gromsrud i Löken Sogn (Höland), som er 20 Öresbol, til Gudleik Einarssön og at have modtaget i Betaling 40 Kyrlag og en Ko i Overgave.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levning af förste Segl vedhænger; 2det mangler. (Se fölgende No.; Dipl. Norv. V No. 924; VI No. 80; IX No. 173). [180 aar1466] 
Ollom monnom /th/eim som /th/ettæ bref siæ æder høyra sændæ Trondær Æsskælsson ok Olafwær Wigleikærsson q. g. ok sinæ kunnuc gørandhe at meer worum firi nordæn Løykinæ kirkiu gardæ dominica *Remoniscere anno dominj m cd lx vj soghom oc hørdhom at the heldo handhum saman Øystein Eirikærsson *æf eino halfwo, æn af andræ halfwo Gudleikær Einarsson med thy skilordæ at Oystein Eirikærsson kændæss at han hafdhæ sælt Gudleikæ Einærsson alt Gromsrud som ær xx auræ boll firi firitiw kyrlagh som ligær j Løykinæ sokn fri ok frælst ok akæ(ræ)laust firi hwarium mænnæ med luthum ok lunnindhum som /th/ær till ligiæ ok legæt hafwæ fræ fonno ok nyo wttan gars ok jnnan fra sæk ok sinom aruingom ok wndæ Gudleikær ok hans aruingæ till æwærdalek eigo ok alt afrædæs oc kændæs ok Oystein j sammræ handæbandæ at han hafdæ wpboret af Gudleikæ fystæ pæning ok øpstæ ok allæ /th/er j mællom æfter thy som j kaup /th/eiræ kom firi næmt Gromsrud gæf oc Gudleikær Øystein einæ ko till jwir giof, till meræ sænænd sætiæ meer war incigle firi /th/ettæ bref som giort war dagj ok are som fyr sægir.
Om xx øridtzboll j en gaard kaldis Gromszrud ligendisz j Løchen sogen,
To Lagrettemænd kundgjöre, at Haakon Gislessön paa sin Hustru Margrete Eiriksdatters Vegne erkjendte at have solgt til (sin Svoger) Eystein Eirikssön en Sösterlod i Gromsrud, som er 6 Öresbol, samt 3 Öresbol og 1 Örtugsbol i Gardsvik, begge i Löken Sogn (Höland), og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Jfr. foregaaende No.).
Ollom monnom /th/eim som /th/ettæ bref siæ æder høyra sændæ Trondær Æskælsson ok Olauer Wigleikærsson logretess mæn q. g. ok sinæ kunnuc gørandæ at meer worom j Rakæstadh j synsta gardenom som ligær j Løykinæ sokn palmmæ sunnædagæn anno dominj m cd lx vj saghom ok hørdhom, at the hældæ handhom saman Hakon Gysslæsson af einæ halfwo, æn af andræ halfwo, Øystein Erikærsson med thy skilordhe, at Hakon widærkændæss at han hafdhe sælt Oysteinæ ein systærluth j Gromsrudh som ær sæxs auræ boll ok iij auræ boll ok ertox boll j Garswik som ligær j firnæmdæ sokn fri ok frialst ok akarælaust [181 aar1466] firi hwarium mannæ med luthom ok lunnidhom som /th/er till ligiæ ok legæt hafwær fra fonnæ ok nyw wttan gars ok innan fra seek ok sinom arwingom, ok wndær Oystein ok hans æruinghæ till æwærdælek eigho ok alth afrædes, ok kændæss ok Hakon fyrnæmdh at han hafdhe wpboret af Øysteinæ fyrstæ pæning ok øpstæ ok alla /th/er j mællom æfter thy som j kaup /th/eiræ kom firi fyrnæmdhæ iardær gaf tha Øystein einæ ko j handsæll, sadhe ok Hakon Gyslæsson wæræ fullær ok logleghæ j wmbodhe Margeeth Eirixsdottær ægin konæ sinnæ wm fyrnæmdæ jardær. till meiræ sanædh sætiæ meer war incigle firi /th/ettæ bref som giort war dæghi ok are som fyr sægir.
breff vm Grwmssrød oc vm Garsswigh. -
breff om tuende bønder som giorde kiøb med huer andre, j Gromsrud och Gaardsuigen.
Ingemar Jonssön, Lagmand i Oplandene, kundgjör, at i Nærværelse af Biskop Gunnar af Hammer og flere gode Mænd fremkom Olaf Erlendssön paa Lomværingernes Vegne og Thore Thoressön paa Vaageværingernes, hvilke begge fremlagde to Breve angaaende Fiskevandene Ljomansjö og Hjardalsvandet, som de to Bygder længe havde trættet om, men da Sagen ei var klar og en tidligere paabuden Ransagning hjemme i Bygden ei var foretagen, fandtes en saadan at burde foretages förstkommende 10 Juni af 12 af Kongens Ombudsmand opnævnte uvildige Mænd fra begge Bygder, der imidlertid begge maatte fiske i Vandene uden at skade hinandens Fiskeredskaber; hvis intet Forlig kunde opnaaes, henvises Sagen til Kongens eller Rigsraadets Afgjörelse.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Blaker p. Lom ("Blager No. 15"). Alle 3 Segl mangle. (Trykt efter en anden Original med samme Haand, vistnok fra Vaage, i Dipl. Norv. III No. 873).
Ollom monnom them som thetta breff see eller høyra sender Jngemar Ionsson logman j Vplandhom q. gudz ok sina, kunniktgørande thet iak war j hallene vppa biskups gardenom j Hambre laugerdaghin nesth fyre tridhiwakw anno dominj mcdlxvj o kom ther tha fore vyrdhelighen fader biskup Gunnar med gudz nadh biskup j Hambre fore mik ok fleire godæ mæn, Olaff Erlendsson af Lom j alles theyre dandæ manna vmbodhe a Lom aff eina halfwena en aff eina halfwena Tore Toresson j fulle vmbodhe alles theyress godha manna vppa Wagha, Tedhe fyrnæmpdh Olaff Erlendsson oss konogx Magnus breff vnder hans heylæ [hang hæingandhe incigle ok eith profz breff som luder vppa ij fiskewanth som heithe Liomanssiø ok Hiardalswatn som ligger j konogx almænnigh oc badha bygdernæ langsamligha tretthæ haffwer vm warith, [182 aar1466] Loom oc Wagha. En framdhelis tedhe Tore Toresson ij profsbreff som ludher vppa fornæmpdh watn Liømansiø ok Hiardalswatn. Nw saker thess kwnne wy ther ey ofwer taka for thy thet ær oss myrgth æn nw som fyr, ty ath thet maal waar ekke laghligha ranssakath heima j bygdhena som thet fyrremeir domsbreff vtwiser, War thet tha vyrdheligx faders biskups Gunnars med gudz nadh min ok fleires godha manna til laughu som hia oss wara, at xij mæn skuldhe æn framdelis ransaka thet heima j bygdhinne som owillæ ærw j then sakin ok wilia for gudhi answara. Ok konogx vmbodzman then tha ær nempne thet the men som thet skal ransaka af beggis halfwena then aalsyghne daghin nesth fore Barnabe apostoli. Ok skulu fornæmpdhe bygdermæn vppa badha sidher fiske hwar med adrom j Liomansiø ok Hiardalswatn, swa ath einghin skal gøra skada vppa annirs fiskagræidhe eller annars luth vppa ganga meir æn som forscriwith star. Ok kwnne the xij mæn ey forlika eller ofwer taka innæn bygdhis, tha skulu thei fornæmpder bygder hafwa theyra bodh ok breff fyr war nadighe herre konighen som fyrsth hans nadhe stedz hær j rikith eller for *rikinsins radh naar the til hopa koma her jnnæn rikiss. hwar som thenne saatmalss breff riwfwer eller roffzman til faar hafwa riwfwith xij manna dom ok logmanss orskurdh ok swaræ efther ty som logbok waatther. Til sannidh her vm heingher Ketil Eirikson ok Gudleik Ionsson swarne loghrettis men sin incigle med mino fore thetta breff som giorth war deghi ok aar som fyr seger.
To Lagrettemænd kundgjöre, at de hörte Alf Dyressön paa Harald Gunnarssöns Spörgsmaal forklare, hvor langt Redestadholmen gaar mod Vest, samt hvad Fingard paa Redestad havde tilladt Half paa Lindnes med Hensyn til Indhegningen af en Hestehage længst i Vest paa Holmen.
Indtaget i Brev af 22 Juli 1547 nedenfor. (Jfr. ovenfor No. 154).
To Lagrettemænd paa Thoten kundgjöre, at Bothild Haraldsdatter erkjendte at have solgt til Thorstein Sigurdssön et Hefseldebol i Osby (Olsby) i Balke Sogn paa Thoten og at have oppebaaret Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. fölgende No.).
Thet se allom godhom monnom kunnikt ad mith Torleiff Tara(l)dson oc Gudmund Biørnson sworne logretis men a Toth(ne) q. g. oc sine ad mith varom j Hofzskirkionne vm sancti Olavi dagh anno domini m o cd o lx o viii o saghom oc hørdhom a ja oc handerband ad Botildhe Haraldzdotter var vidherkiend ad hun hafde selth Torstenne Sigurdsini j hefseldebooll j Osby er liggher j Balke sokn a Tothne frelst oc heimalth firir hwarium manne med allum lutum oc lunnindum som liggher oc leigit hawer fraa forne oc nighe vttan garzs oc jnnan fra segh oc sine erwinghe oc vndher Torsten firnempden oc hans erwinge till ewerdelighe eingh oc alzafredis. jtem kiendis oc Botilde firnempd ad hun hafde vpboret firste peningh oc ofste *ac alle ther j mellom efther thy j kaup thera kom. till sannind her vm heingiom mith okkor jngsigle forer thetta breff som giorth var a deghi oc are som fir [skriwet sta(r) seigir.
Breff om Olsby y Todtz vigen.
To Lagrettemænd paa Thoten kundgjöre, at Haakon Botolfssön erkjendte at have solgt til Thorstein Sigurdssön et Hefseldebol Jord i Osby (Olsby) i Thotsviken i Balke Sogn og at have oppebaaret Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. foregaaende No.). [184 aar1468] 
Thet se allom godhom monnom kunnikt ad mith Gaute Amundson oc Andress Narweson sworne loghretismen a Tothne varom a eistre Balke v dagh jole anno domini etc. lx o viii o hørdom a ordh oc saghom a handerband ad Hakon Bothtolfson var viderkiendher thet han hafde selth Torzsteine Sygurdz(sini) j hefseldebooll jærder j Osby er liggher j Totzwikenne j Balke sokn a Tothne frelzsth oc heimalth firir hwarium manne med allum lutum oc lunnindum som liggher oc leghit hawer fra forne oc nighe vtthan garzs oc innan, fraa segh oc sine arwinghe oc vndher firnempden Torzsten oc hanzs erwinge till æwordelighe eingh och alzsafredis. jtem vaar ogh [firnempdher Bottolfson viderkiendher at han hafdhe jtem var oc firnemfpder Hakon Bottolfson viderkiendher thet han hadhe vpboret firzste peningh oc øfste oc alle ther j mellom efther thy j kaup thera kom. till sannindh her vm heingiom mith okkoor jnghsigle forer thetta breff som giorth vaar a deghi oc are som firirseighir.
Breff om Olsby y Todtz vigen. - Den ene igjenværende Seglrem er skaaren af et latinsk Manuscript.
To Mænd kundgjöre, at Thorgils Viljamssön fremförte Vidnesbyrd angaaende Grændserne mellem Skepperud og Ladheim i Skipthveit Sogn.
Efter ubekræftet Afskrift p. Papir fra det 17de Aarhundrede i norske Rigsarkiv. Uden Forsegling. (Jfr. Dipl. Norv. V No. 474 og VIII No. 360).
Ollum mannum them som thette breeff see eder høra sendha Gudbrandher Ormszøn och Ollaff Poffuelsønn, quedie gud och sine kunnickt gørande at mer varom mellum Skepperud och Lodeime som ligger i Skigtueite sogenn midwicku dagen nest for S. Botolffs dag anno d. m. c(d) lxix. Sagom och hørdum, att Torgiuls Wiliamszøn leide eit witne er sua heite *Galor Niclosszønn och a bock suor, med fullan edstaff, att hann hørde sua seghia, for sig gamble men, ock thalede ther om, att Lodeime atte icke lenger j *ualher i skogenn ennd till weigen, som hellder fraa Skepperud och op till Froderud, ock jngen saa han hogge sunnan att weghen, till sanninda herom tha settom mer vor jnsigle for thette breeff som giordt vaar a deghi och aar som for segher.
Deles bref mellem Skepperud og Ladim.
[185 aar1470] 
Sex Lagrettemænd kundgjöre, at de ransagede og efter de to ældste Bygdemænds Udsagn fastsatte Delet mellem Gaardene Uglestad og söndre Fitja (Fikkan) i Rollags Sogn i Numedal, samt at Eierne Thord Thorgerssön og Björn Halvardssön vedtoge denne Afgjörelse.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 6 Segl vedhænge No. 2 og 3 samt Levning af No. 1. (Se Brev af 14 Juni 1536 nedenfor).
Ollom mannom them som thetta bref se ædir here sendir Ion Narfa sson Thordir Narfa sson Kethil Thorgrim sson Rolfir Sola sson Liduardir Helga sson Ion Ion sson lagretis men q. g. oc syno konnot gærande at met varum a Vglisstadum som liggir i Rollax sokin i Nomedale logyrdagin nest eftir vintherneter varom met tha thil *ka krafdir at skoda oc ransaka ret delis *mer merke mellom Vglistada oc sinsta Fithea lagdo the tha vndir sex men halla oc hafa thet the sex giordo them i mellom eftir them likindum som fire os kom *kom som sa hetha Kethil Thormod sson oc Odin Redulf sson som elste varo tha j bygdinne oc hermdo the tha fire os at the visto thet ig annat sannare vara en ret dele var i sten kloppinne oc i dockinne fonnom mer ig annat vi sex i varom domme en ther var ret dele fra them bersendanum sum marstenane standa sa i beckin oc sa i sten kloppinna oc sa bent j lagin. hafdom mer oc thet i varom dome at ig skal Vglistada nokon kæslo vegh hafa nordan thil i rænna skor vthan med lofe. hello the tha handum saman Thordir Thorger sson oc Byæn Haluadh sson halla thenna samma dom oc har som thetta mal rifir eller rifs man thil *fa far hafa rifit diggan tholf manna dom oc lammanz orskord. thil saninde her vm sethom met akar jn sygle fare thetta bref som go(r)t var a dege oc are som fire syger.
Dellisz breff for Vlstadt.
og Söndre Fichen. - Seglremmerne ere skaarne af et latinsk Manuscript.
Fortegnelse paa Indtægten af det Jordegods, der er tillagt Presten ved Frauns Kapel paa Follo.
Efter orig. Optegnelse paa et Pergamentblad (i norske Rigsarkiv), der engang har staaet i Kirkens Missale.
artidekøp
Jsti sunt redditus *parachie in Fraunn sacerdoti reddenda ante . . . Primo de Berke iij saald korns Jtem de Husæby iij saald korns [186 aar1470] Jtem vest i Dyragdh j saald Jtem de indræ Halang j sa Jtem af ytræ Halang /-j/ sa Jtem af Dalæ j sa Jtem af Dalæ /-j/ sa Jtem af Gaardæ viij setunger Jtem af Skudæruth /-j/ sa Jtem af Gullaruth /-j/ sa Jtem af *Holslamer /-j/ sa Jtem af Glennæ /-j/ sa Jtem af Nørrædaal viij setunger Jtem af Mikandæ /-j/ sa Jtem af Flodespeld /-j/ sa Jtem af Stabberuth j sa Jtem af Skeldæruth /-j/ sa Jtem af Rumbæruth /-j/ sa Jtem af Wazsei[m]e /-j/ sa Jtem af Horginæ j sa Jtem af Bakker /-j/ sa Jtem af Klunderuth vj(?) setunger Jtem af Ruth j sa Jtem af Bergh j sa Jtem af Hyrmassyn vestergarde j sa Jtem af Ropsruth j sa Jtem af Kætilsruth viij setunger Jtem af Holtær j sa Jtem af Vghlæruth j sa Jtem af Sesteen /-j/ sa Jtem af Berdorsruth j sa Jtem af Kliuæruth /-j/ sa Jtem af Ottesruth /-j/ sa Jtem af Tomtær /-j/ sa Jtem af Hohgger /-j/ sa Jtem af Gloslidær norrægard j sa Jtem af sudræ Gloslider i/-j/j sa Jtem af Ekrini j sa Missale capelle de Frauna jn Follo quicumque ipsum furatus . . . . . . . . . . . . . . mana
[187 aar1471] 
Thorgeir Saudulfssön erkjender at have solgt 5 Markebol Jord i Vestergaarden i Raaby i Flatdal til Hising Eyvindssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv Alle 5 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 862 og 974 samt Brev nedenfor af 21 Septbr. 1495).
Ollom mannom thom som thetta breff se ællæ høræ kænnæs jak Torgher Soudhuthson med thetta mith wppith breff ath jak soldhe Hysinghe Ødywendhssyni v mark bo jordh ær ligher i Flath dall som heither westher gardhen i Roby med luthum oc lunnandhom som till ligher oc lighat hawer fro forna oc nyiuo jnnan gors oc wthan fron mik oc minom æruinghom oc wndher før dom Hysingh oc hans æruingom till *æyærdelegon ægho oc hawer han mik lukith førsth sall oc sidasth oc alla the ther i millon oc j hesth vthouer yther meer till sannandhe hær om tha henghe biskedheleghe mæn sith insigill før thetta breff som saa heithe sire Magnus Olaffsson oc Ketill i Northby oc Herbrandh Tolleffson Anundh Olaffsson Tore Ketillsson. scriptum in Herdall anno dominj m cd lxx j o die quarto post festum pa(s)che etc.
Syv Mænd kundgjöre, at de ifölge en Lagmandsorskurd vare tilstede for at ransage de Prov og Breve, som Björn Evindssön paa Grimsrud i Digernes Sogn (Rakkestad) havde for sin Paastand paa Andel i Engs Skov ligeoverfor Viljam Stenerssön; da Björn paa Tilspörgsel erklærede, at hans Vidner ikke vare komne, dömtes Parterne ind for Lagmanden i Sarpsborg 2 Juli förstkommende, medens Björn skulde före sine Vidner 16 Juni forud.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Brevet har kun havt 6 Segl, der mangle. Brevet maa ifölge Skrift og Orthographi være omskrevet i det 16de Aarhundrede. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 479).
Ollom mannom them som thette breff see eller høre sender Asbiørn Torgerson Niels Torstenson Olaff Helgeson Joan Arffuidson Olaff Tryckson Gunnor Erickson oc Biørn Kolbiørn(son) q. g. oc syna konnocth gørende at vj vorum j Digranes sockn aa korssmesse dagh om varen anno dominj mcdlxxij o mellum Engh oc Grymsrud vorum vi xij men j dom nempde effter lagmans ordskurdh vppa enne halffuo Viliam Stenorsson en a andre halffuo Biørn Ewindhson att skode och ransaka begyas theras proff oc breff kom tha Viliam ffør de oc thede oss breff och skiel vnder gode manna insygla oc lede ther vittne ffor oss xij men kuade tha Viliam Biørn Evindhson alt thet proff han haffuer [188 aar1472] ffør then skogh som han kaller sygh in j Enghskogh en Biørn sagde att hans vittne æro ey koman en effter thet haffuo vj ther intte gøre til vthan dømde vj them til Sarp(s)borgh ffør laghen the iij sykna nw nesth komande effter Peders messe oc Biørn Ewindson skal lede *alst thet proff oc skiell som han vil (h)eller haffua en misthe vppa sancte Botolffs aptan nw nesth komande oc en skiwta syk til mera proff vtan haffua huad lagbokin ther om gør oc til saningh henghe vj vor insigla fore thette breff som giort var dag som fføre syger.
Læst og lagt j rette dend 17 September 1688, paa omtuistende aasted imellem Eng og Grimsrud, testerer Jensz Bertelszen.
Tre Mænd kundgjöre, at Thrond Thordssön paa den ene og Andres Thorgrimssön og hans Hustru Ingerid Thorsteinsdatter paa den anden Side traf en Overenskomst om Delingen af en Del Jordegods i Vaale, Botne, Hof og Sande Sogne.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Brev nedenfor af 31 August 1493).
Ollom monnom them som thetta breff sea eller høyre sendir Niclis Amunson Tostein Alfson oc Andres Torgrimson qued. g. oc sinæ [kunnikt gørande at mit varom at Røyraas manedagen fyste (a) wettrene anno d. m cd lxxij sogom oc høirdom a thet fornemder Andres Torgrimson oc Tronde Tordson oc Jngeridh Torstæinsdotter eigin kana hans fornemden Andres thet vi varom a Røyraas nørstægarden som ligger j Slagnsokn thet taugh heldæ handom saman af eno halve Andres Torgrimson oc Ingeridh egin kona hans af andro halue Tronde Tordson med ty skilorde at tei heige sin tridiung huar deire j sydre Leireim som ligger j Valesokn med lutom oc lunindom som til ligger oc legit hauer fra forno oc nygio vttan gardz oc jnnan oc skal fornemder Tronder fylghe Huarløys som ligger j Bottnesokn frelst oc heimholt før huarium manne. Jtem skal oc fornemder Andres fylge Nordby som ligger j Hofsokn ok skal ok fornemder Andres oc Jngeridh egin kona hans fylge halfmarke bool j Gunnestadh som ligger j Sandenæsokn j øystregarden. Jtem skal oc fornemder Trondæ Tordson fylgie annat halue merkebolet j sama iordh Gunnestat. jtem skal oc Andres oc Ingeridh eigin k(ona) hans fylge triggiæ æurebool j syndste Kaupangæ som ligger j Botnesokn ok skal oc fornemder Tronder eighe triggia øire bool j sama iordh. jtem Raudstadh som ligger j Hofsokn heiger heltene Andres oc Jngeridh kona hans oc andre heltene Tronne [189 aar1472] Tordson. jtem hauer oc Andres oc Jngeridh egin kona hans geuet Tronde Tordson quittan oc lidogan før alt fiarskjppte som tei saman hafde j lause oc j faste. til sanindhæ her vm sætiom vi vort insiglæ fore thette bref som giort var a degi oc are som fore (segir) jtem eiger oc tratnemder Tronde Tordsson merke bool iorder j Tonberge [som ligger j Sandenesokn. kendes ok fornemde Andres Torgerson oc Jngeridh egin kona hans thet taugh stadfeste ingin gaue vtan sit eigit.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thormod Gunnarssön ligeoverfor Tholf Björnssön erkjendte, at han med Samtykke af sin Sön Nils og sine Svigersönner Baard og Olaf havde solgt til sin Broder Björn Gunnarssön, Tholfs Fader, 2 Öresbol Jord i Haugeberg i Andebo Sogn paa Vestfolden og af ham oppebaaret Betalingen, hvorpaa Tholf i Vennegave skjænkede Thormod en 8 Marks Kande.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Haugberg i Andebo. Begge Segl mangle.
Ollom monnom /th/æim som /th/ettæ bref seia ædher høyra sender Jon Annundsson oc Lafrans Niclesson loghrettis men q. gudz oc sine kunnicth gøra(n)dhis at wi warom j Bærgs kirkio [garde vppa Næsidh huithesunnædaghin anno dominj .m. cdlxxjjj. o sagom oc høyrdom .a. ja oc handherbandh /th/æyræ af eino halfuo Tormodh Gunnarsson en af annare halwo Tolf Biornsson med thy skilordhe at fyrnemdh Tormodh kendhis thet fore oss j sama handerbandhe at han hafde selt med ja oc samtyct Nielss sonss siinss Baardss oc Olafss magom hans, Biorne Gunnarssyni broder ssinom [fader adernems Tolfss tweggia auræ bool jarder j Haugæbærgi som liggher j Andhebosokn .a. Westfollen med luthom oc lunindhom som ther til liggher æder læget hafwer fra forno oc nyo vtthen gardz oc jnnæn frelst heimolth [oc akærelausth fore hwariom manne fra sæk oc sinnæ ærwingiæ vndher fyrnemdh Tolf oc hanss ærwinghia til æwerdelighæ eygo oc altz afrædis, kendis oc tithnemdher Tormodh fore os j sama handerbandhe at han hafde vpboreth fyrstæ peningh oc øfsthæ oc allæ ther j mellom af Biorn broder synom æfter thy som [j kaup theira kom jtem gaf oc Tolf fyrnemdom Tor [190 aar1473] modhe ein vjjj markæ kannæ til wingafwo, til sanindhe hær vm hengie wi war jnsigle fore /th/etta bref som giort war dægi oc are som fore sigher.
Om 2 ørisbol j Hougberg.
Hr. Hartvig Krummedige bemyndiger Gudthorm/son/ Kolbjörnssön til at före Opsyn med hans Gods i Viken og oppebære Aabods- og andet Sagefald, hvorfor han siden skal gjöre ham Regnskab.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc 36, Krummedige). Med paatrykt Segl.
Jek Hartich Krvmmedike ridder kennes med thettæ myt opne breff at iek haffwer beffalet Gottorm Kolbiørnsson at ware vpa myt bestæ oc see til myt gotz som iek haffwer j Wiken liggendes hwat thet helst ær bøkt eller vbygt, at thet icke forffaller oc hwat som han vpa myne weghne vpbærende wordher j abudeffal eller annen sakffal ther skal han giøre mek redhe oc rekenskap aff. Oc hwat han laglige giør j thesse for ne ærende thet wil iek hanom tilstande likerwiis som iek thet selff giort hadhe. Til saninde her vm trycker iek myt jncigle fore [th]ettæ breff som giort ær j Bronla løgherdagen nest fore midhffaste sunnedagh anno domini millesimo quadringentesimo septuagesimo quarto etc.
Pave Sixtus IV stadfæster de Privilegier, som hans Formænd Eugenius IV og Clemens IV have tilstaaet Minoriterordenen, hvoraf han selv har været Medlem, udvider dem med flere nye og fortolker en Del omtvistede Punkter i ældre Pavebreve angaaende Ordenen.
Indtaget i Brev nedenfor af 30 Oktbr. 1482 (Msscr. Barth. III (D) p. 205-6 og 223-238. - Trykt i L. Waddings Annales Minorum, Tom. XIV p. 99-111, hvorfra Varianterne).
Brödrene Halvard og asger Ormstenssönner erkjende, at de forligtes med Thorkel Thorbjörnssön paa hans Sön auduns Vegne, der uforsætlig havde dræpt deres Fader, saaledes at Thorkel betalte dem 2 Markebol Jord i Thveten i Hofvinbygden paa Tinn og 2 Kobberkjedler, hver paa et Pund.
Efter Orig. p. Perg., tilhörende Overlærer Siegw. Petersen i Christiania. Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 893).
Allom godhom monnom ssom thetta breff ssee eller hyra, tha kennes meer brødher Halwardh ok Asgher Ormsten sonar, ath wi [200 aar1475] worom aa Hoffwinæ bygd aa Thwedom, wm ein hwitaswndhagh, ok en fflere godhe men med oss, anno domini mcdlxx quinto ath meer førnempdhe brødher ok woræ frændher ok woræ erwinghæ gifwm Torkil Torbiørnson quittan ok frelsæn før sin son Awdhen som kom j skadha før fadher worum oførsynæ ok en han hafwer os bittalath mestæ saal ok minstæ wel som ein godh man, ok en ther med bittalath Torkil Torbiønson thweggiæ markbool iordh aa Thwedom med allum lutum ok lunnindom wtthan gardz ok innan ffrelst før hwariom manne ok thwe koperketlæ hwar før segh wogha i pwnd thet bithalath han før quittan, ok ther med hældo the handom saman, til sannidh her wm tha bidher iak tesse godhæ men som thet wiste ok sogho wppa worth handh bandh henghæ sin jnsigle før thetta breff Asger Rolleffson *oc ok Ketil Øwendheson ok Thorgher Olaffson ok Grimwndh Ormson. thetta bref war giort a Tinne.
Erkebiskop Gaute kundgjör for Indbyggerne paa Nordmöre, at han har givet Ivar Throndssön i Aspe sit og Domkirkens fulde Ombud til at oppebære Landskyld og Tiende samt Raadighed over Bygselen og Halvdelen af hver Kirke i Thingvold, Sunndal, Stangevik, Kvernes og Aure Prestegjælde, hvorfor han beder dem at erlægge til denne, hvad de ere Domkirken skyldige.
Efter Orig. p. Papir. i norske Rigsarkiv. Levning af 1 paatrykt Segl. (Se Breve nedenfor af 16 Novbr. 1483 og 26 Febr. 1489).
Wy Gauto medh gudz nadh erchebiscop i Nidross oc paweligx sættis legatus. heilsom allom som byggia oc boo vppa Normer. kunnocth gerande medh thetta wart opne breff at wy haffuom befalt oc j hender fingit wart fult oc laglighit vmbod aa sancti Olaffs domkirkio wægne vp at bæra oc vt at kræuia landskulder tiende oc byggia sancti Olaffs jorder oc alla andra sancti Olaff leighaskulder swa oc halffuan luthen aff hwario kirko, i Tingwalde Sundal. Stangherwik Quernes Aura. prestegelde innafiorde, beskedhelighom manne Juar Trondsson i Aspa. Hwar fore bidhia wy alle the som byggia oc boo j fornempde prestegeld at i honom greidhelighe lathen fanga alt thet som sancte Olaffs domkirkio vppa rører som i langsamligha giort haffuen oc framdelis som oss hoppas at i gerna gøren takandis ther fore løn aff gudhi oc sancte Olaff. Her medh befelle wy yder gudh. Jn huius commissionis testimonium secretum nostrum presentibus est impressum. Datum in residencia nostra archiepiscopali Nidrosiensi anno dominj millesimo quadringentesimo septuagesimo quinto jpso die sancte Barbare virginis et martiris.
[201 aar1477] 
Erik Erikssön, Lagmand i Oslo, Björn Halvardssön, Lagmand i Oplandene, og fire Lagrettemænd paa Thoten dömme Inga Staffansdatters Gave af Smedby i Hof (nu Balke) Sogn paa Thoten til Viljam Sigurdssön ugyldig, saa at Gaarden nu skal tilhöre Jon Asgautssön, og derpaa fastsætte de efter kongelig Befaling Grændserne mellem Smedby og Hvem.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl mangle. (Brevet er enten falskt eller, maaske snarere, omskrevet i Begyndelsen af 17de Aarhundrede).
Oll(o)m monnom thæim sæm thetta breff seea ædhr høyræ sændr Erickr Erickrson laghman j Oslo Biorn Halwardrson laghman j Wplandhom Andhress Bærdhorson Andhress Narwæson Thorstheen Aghmundhason och Biorn Hakænson sworne laghrethes mænæ a Thodne q. g. och synnyæ kunnocht giærandhe adth wy warhom wppa ænno gaardhen Smædhaby liigghiandhe j Hooff sookn a atthr dhe Thodnæ wm sancte Botholphi dagh anno domini mcdlxx septimo kom thr a sthepno for wss och flerhe godhe mannom aff enno halffuo William Sighurdhson en aff andhre halffuo Joon Asghudhson och tha war therhass rætthe sthepne dhagh kiærdhe thaa for dhe Joon thill William wm samma ghard Smedhaby sagdhe then orhetthess wara borth giæffueth aff Jnghe Sthaffanss dhotthr frenkean hanss Joon och wndhan fadhr hanss Assghowth Thorghrimson och hansz brodhr Hærloff som rætthæ arffwinghr warho och wndhr for dhe William och hansz arffwingr ransakadhæ wy tha bægghiass thera breffuæ wm then gardh war lagligha gioffuet fra retthe arffuenghom fundhæ wy thaa for rætthe thet atthr dhe ghardh var olaghlika wthghioffuæth dhy dømdhom vy laghlika thilkraffdhæ thith de Smædhaby atthr de Joon thil handhæ med lotthr och londhr han och hansz arffuenger ath niwtha, En for dhe Erikr Erickrson laghman vthy fullo wmbodhe a koningssens væghner synthe osz sith makthe br(e)ff och lysthe thet a samma sthepnæ dhagh athr allom æighiomale ransakass skolle kongsensz sua och bvndhanesz milliam framlædhe tha thith de Joon thuægghiæ manna wætthe sem sua hætthe Alffuær Jffwarsson och Æleffur Haldhrson sworo a book med fullo æidhsthaffuo athr the wythe firir gudhi sath wara athr skelnan och Smædheby æghr skyliasz jfran Huæmss ghardenom æpthr æno myrhe brædh j sudhr øysthan fyry storha myran dhedhan och sudhr j bærgha myrano ændhanom och sædhan øysthan fyry Furhab(e)rgh hælænhom Knippanhæ æn och siidhrmera øysthan fyry Aasarudhi och øysthan houghanom sudhr i Dhighrs ælffuenæ ransaka wy samsthundhsz allo ændhmerkr och fundhest sannindha wara tha sethr wy wore jncigle fyry thet breff sem ghiorh war deghj och are sem fyry sæghr. [202 aar1477] 
domssbreff vm Ssmædæby och æyghumalæ thærha. Brevet har været i Rette paa Aasteden 12 Januar 1635, 6 Juli 1657 og 6 Juni 1658 samt til Thinge 4 Novbr. 1656.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thorger Tholleifssön paa Nöting i Holme 10 Februar solgte 21/2 Maanedmatsleie i vestre Lunde (i Halshaug ?) til Jon Anundssön og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg., tilhörende Fru Charl. Andersen, f. Kraft, i Christiania. Huller til 4 Segl, der mangle.
Ollom monnom them som thetta bref see eller høra sendher Taral Aslaksson Arne Anstensson svorne logretis men q. g. oc sina kunnikt gerande at meer varom aa Nøtingge som liggher i Holeme kirkiu sokn tysdaghen neist efther dominicam Jnvocare anno domini m cd lxxviii o sagum oc hørdum a ord oc handherband tera en sva heita af eno holuone Torger Tolleifsson en af annare halvone Jon Anundsson var thet vnder tera handeband at fyr der Torger hafde selt Jone half iii mamata lego i Lunda i vester husoom med lutom oc lunindom som tilliggher oc legid hafver fra fonno oc nygo vthan garssz oc jnnen oc fiora honstaua imellom fore /-j/ xiii mork kendis tha fyr der Torger at han hafde vpborid fyrsta sal oc senesta oc ol ther j mellom som honom vel at nøge frelsade ta Torger fyr der iord fyre ser oc sinom arfvom oc fore ollom logligum agangandom. Tiil saninde her vm henger vi var jnsigle fore thetta bref som giort var a Lunda logerdagin nest fore dominicam Oculi a sambre areno etc.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Thore Hafssön paa sin Hustru Gertrud Haakonsdatters Vegne solgte hele Mykines (Mikilnes) og Halvdelen af söndre Mjerdelund paa Inestranden i Aas Sogn (Kolbo Annex) paa Thoten til Sigurd Einarssön og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. II No. 827 og 1024; VIII No. 405. - Seglremmerne synes skaarne af en Lovcodex.)
Thet se ollom godhom monnum kvnnickt ath mer Hakon Torstæinsson Biorn Hakonsson ok Laffrans Pedhersson svarner logrettis men varvm mer j Jvlrvddi som ligger j Lidhen j Hoffsoknen a Tone vm hvithe ssvnnedagh anno dominj m o cd o lxx viii o saghvm ok hør [203 aar1478] dvm a ordh ok handher bandh there af einæ halfvo Torer Hafsson j fvlle vmbodhe kono ssinne vegne Gertrvdh Hakonsdother at thav seldhe Siwgwrdh Æiners/-son/ alth Mykyness ok hellffthenæ j Miædhælindhe ok ssydre lvtthen som ligher a Jnestrandhen j Aass sokn a Tonæ frialsth ok hemolth firir hvorivm manne med allvm thæim lvthvm ok lvnnindhvm som ther till thesser jordher liggher ok leget hefwer at forno oc nyghe vtthen garzs oc jnnan. kendis oc adernemdher Torer Haffsson thet han hafdhe wpp boret fyrsthæ penninghe ok øfstæ ok alla tha som j kaup there kom firir fyrsagdhe jordher Mykynes oc Miærdhelyndhe fra ssigh ok sinom erffwingom ok vndher Siwgwrdher Æinersson ok hans ærfwingæ till [ævæ æverdelegha æigho ok allz afrades. [till thill meire sannind her vm oc vitnesbvrdh tha heinghiom mith var jnsigle fore thetta bref som giorth var dagh ok aar som fore seggher etc.
breff om Mykynes (ok) Merdelundt. En ældre Skrift paa Bagsiden af Brevet er bortskaffet.
To Lagrettemænd paa Thelemarken kundgjöre, at Asbjörn Helgessön solgte Halvdelen af Vatnedalen og Halvdelen af Holtsmoen (nu Haslemoen) i Bykle Sogn i Raabyggelaget til Björn Jonssön og erkjendte at have oppebaaret 6 Kyrlag i Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 1012).
Ollom monnom them som thetta bref sea ædher høra sændher Greithgardh Bionsson oc Kætil Ormsson lagretis men a Telemarkænne q. g. oc sina kunnukt gørande at mith worwm a Frodelande laugerdagen nest æfther Michelmesse dagen sagom oc hørdom a ordh och handherbandh theire j mellom af eino halfuo Bion Joonsson en af annare halfwo Asbion Helgesson seldhe halfwan Wathnedalen oc halfwan Holtzmon som liggher j Byglesonk j Rabyggelaghen med luthvm oc lunindhom som til liggher oc leget hafuer fra fonno oc nyo iiii stafstodom j mellom oc jngho wndhan skywlt j fra firnemde Asbion Helgeson oc hans erfwingiom oc wndher firnemdan Bion Joonson och hans erfwingiom til ewerdelige eignar. kændis tha firnemdher Asbion ath han hafwer wpborith af firnemdom Bion Ionsyni firstha sal oc øfstha som war vi kyrlagh frelsadhe tha firnemdher Asbion firnemdhar jardher firir segh oc allom loglighom agongom anno domini mcdlxxix. til ythermeire wisso oc saninde her wm hengiom wer war insig(l)e firir thetta bref som scrifwat war dag oc aar som fir sigher.
[204 aar1480] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thorger Arnessön erkjendte at have solgt 1 Markebol i en Gaard i Vinje Sogn til Tholf Thorgerssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Senere er Brevet No. 510 i Dipl. Norv. IX skrevet bagpaa og den oprindelige Skrift tildels udraderet. Den nederste Del med Seglene er afklippet for at give Plads for det nyere Brevs Segl. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 858).
Ollom monnom them som thette breff see eller høra sendher Wætæliidh Byørnsson ok Hook Lidwardsson sworner lagrettis men q. g. (ok) sinæ kwnnigt gørandhe ath wy warom j Winnie ssokn anno dominj mcdlxxx jn vigilia ascencione saghom ok hørdhom ath the heldo handhom saman aff eno halffuo Torgher Arnesson en aff andre halffuo Tholffuer Torgersson kendes ta ffor dher Torgher Arnessson selt (hafua) for dhe Tholff Torgerssyni marke bool jordher som ligger j Winie sokn ffrelst ok hemalt ok akerelawst fore hwerium manne ok med lutum ok lunnindum ssom til ligger ok leget hefuer fra forno ok nyo vtan gars ok innan ok ffra ffor de Torgere Arnesson ok wndher Tholffuer Torgersson ok hans arffwinghe til [ewerdelighæ] eigæ. jtem gaff Tholffuer ffore ffor dhe jordh . . marko gulz som ligger j . . . jtem ken(des) ok for de Torger Arnesson haffdhe wpp boret førsta pening [ok øffsta ok alla ther j mellom etc.]
Et Blad af en Jordebog for Bergens Bispedömme.
Efter Orig. p. Perg. (Blad af en tospaltet Bog in 4to, signeret nederst paa anden Spalte: vj) i Bergens Museum (Litr. e).
Sogn
a. 1.Munkalifs godz 56. Yllmheim gelder tiundh viij lp. En cathedraticum ij lp. smør tutores ecclesie soluent. Primo j Wlwinsakre x manadamatabol som virdheliger herræ biskup Aslak fik af Ellingh Folkwng Jtem j adhro thwnæ ther samma stadz xij manadamathabol som gaf Wlfuildha . . . . . firir sina sael ok sinne foreldhra j test t ----Munkalifs gods ---- [205 aar1480] Ffimreidhæ gelder tiund ij lp. En cathedraticum . . . . lp. 57. smør de tutore ecclesie. ---- Munkalifs godz Jtem af Fimbrette j lp. smør j hud viij mele korn Jtem en af Fimbrette /-j/ lp. smør oc j hud
Sogn
a. 2. Leikanger gelder tiund iiij lp. En cathedraticum ein lp. smør. 58. Jtem j Hallelandh xij manadamathabol som virdelighen herra ok andheligen fader biskup Finbogh med gudz nadh fik af Fridek a Halleland fore tiundh a Nios som hafdhe j mangh aar. ---Munkalifs godz ---Hammars tiundh gelder v lp. En catedraticum ein lp. smør 59. Primo j Hamre . . . . . . xx manadamathabol. Jtem en j Hamre . . . . . . #x manadamathabol. Jtem j tridhio twni j Hamar xv/-j/ manadamathabol som vyrdeliger herre biskup Aslak skipte med kirkinne j Hamre til domkirkinne Jtem j Fosse xx manadamathabol som biskup Aslak fik af Erlendh Lodhen son atter fore Bøø. Jtem en fem j sama jord fik han af Swnniwo ok Torsteini Anundh syni j Brecko Jtem j Grindhe . . . . . . . vj manadamatabol. ---
Sogn
b. 1. Hønina gelder tiundh iij lp. En catedraticum ein lp. smør 60. Primo j Høninom . . . . . . . v manadamathabol Jtem j Røsæ . . . . . . . . . xij manadamathabol ---Munkalifs godz ---Nios gelder tiundh vj lp. cathedraticum ein lp. smør 61. Prim(o) j Øfrenios . . . . . . . xxv manadamatha(bol) Jtem j Indrænios . . . . . . . . . x manadamathabol ---Munkalifs godz Jtem af Hwal /-j/ laup smør oc j saaldh ---Rindina gelder ij lp. Cathedraticum j lp. smør 62. [206 aar1480] Primo j Bordhlaam half ix manadamatha(bol) Jtem j Stionnafgerdhe viij manadamathabol som wj biskup Olaf fingo af Halzstene Erlendh son ok Thorer a Rindhone j kirkio rekenskap. Jtem j Bordlaa j indhre thwni x manadamatha(bol) j hordømæ. ---
Sogn
b. 2.Munkalifs godz ---63 Ffrøswik geldher tiund iij lp. En cathedraticum ein lp. smør Primo j Hyenno j manadamathabol som wyrdelighen herre ok andhelighen fader med gudz nadh biskup j Bergwin fik af Kolbein Guttormsson i kirkio rekenskap Jtem j Arneim . . . . . . . . . . . x manadamathabol ---Munkalifs godz Jtem af Heghen /-j/ lp. smør oc iiij mele korn Ffedhioos sokn ---Munkalifs godz Jtem af Bergheim i/-j/ lp. 64 Jtem af Iøredall ij mele korn Vangxnes gelder tiund . . . . . . En cathedraticum ein lp. smør Primo j Wangxnese . . . . . . iiij manadamath(abol) Jtem en j Wangxnese vj manadamathabol som biskup Olaf fik af Ellingh Flockungh forer tiundh j Gaupnæ
Esbjörn Sæmundssön, Lagmand i Jæmteland, udgiver en Vidisse af Helge Smeds Brev (ovenfor No. 75).
Efter Orig. p. Perg. i kgl. Vitt.-, Hist.- och Antiqv.-Akad. i Stockholm.
Thetta bekens jegh Esbiorn Sæmundsson lagman j Jemtaland ath jeg haffwer seeth ok øffwerlæsith breff Helgæ smidz medh helom ok oskaddom jnciglom swa ludandes ordh fra orde som her fore scriffuath star ok mith breff ær vidherfesth etc.
[207 aar1482] 
Sex Mænd bevidne efter sine Forældres og Forfædres Udsagn, at den halve Bjoda- eller Utbjoda-Vaag i Fjelbergs Sogn og Skibrede altid har tilhört de to Mandsverk i Utbjod, som kaldtes Midstue og Öfstestue, og at Halsnö Kloster aldrig för har gjort Paastand derpaa, för Hr. Peder Bugge nu paataler samme.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum. Alle 6 Segl mangle. (Se Brev af 1558 nedenfor).
Allom mannom them som thetthe breff see eller høra sendher Thore Tronsson Odder Aslaksson Andoor Arnasson Arne Ellingsson Amwndh Arnesson Thorkil Siwrdsson q. g. ath thet ær os vitherliketh ok gørlik kwnnokth thy ath saa haffwa wara ffedher ok foreller ssakth ffor os ath halffuer Vthbiwdha vaghen liggher til the twgh manswerkæn j Wthbiwdom som Medsthw ok Øffsthasthw hether liggiandis j Ffiælbergh kørkia soken j samma skepredhæ sa hørdom wi ok vara ffedher ok fforælræ optha seia ffor os ath fførnemdher halffuer Biwdha vagher haffuer lighet vndher fførnemdh ii manswerk j Vthbiwdhom Midstwghena ok Øffstha stwghana ffraa hwgh ok hedhnæ. Ok alrik haffwa wi hørth ath noker abothe eller fforstandhare som j Halsnøø haffuer varith haffwa kannath ffor dha halffwan Biwdha vaghen vndher Halsnøø klosther ok ey amaghet ffor æn her Pædher Bwgghæ aa kærdhæ. Thil sannan vithnæs bordh ok mera stadffæsthæ her om hengiæ wi varom insiglæ ffoor tetthe breff som screffuet war j Vik ffredhaghen nesth ffør dominicam passionis arom epther gudhz børdh mcdlxxxii o.
Petrus de Vicentia, Biskop af Cesena, pavelig Camerarius, Generalauditor etc., lader efter Begjæring af Broder Johannes Jaringon, Generalcommissar og Procurator for de Ultramontane Franciscanere af Observantsen, udstede Transscripter af en Del fremlagte, originale Pavebreve, indeholdende Privilegier og Begunstigelser for Ordenen.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) p. 203-5 og 238-40 af en Afskr. fra Aar 1500.
Otte Lagrettemænd kundgjöre, at de dömte Andres Gudulfssön og hans Brödre Gudthorm og Thord imellem angaaende den Aa, der ligger mellem Ringenes og Sorteberg i Krödshered og kaldes Laxaa, og som var hævdet fra Ringenes, hvorunder den atter dömmes efter gamle Breve og Vidnesbyrd.
Efter Afskr. i en Lagmandsdom af 1711 paa Gulsvik i Flaa eft. en Orig. p. Perg. med 8 Segl. (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 1020 og ovenfor No. 16.)
Ollum mannum them, som thetta bref sea edar høra sender Tord Evinsøn Halvord Olafssøn, Gwnnar Haluordssen, Gunnulff Bordsøn, Svend Guttormssøn Dyre Olafssøn, Rane Solvesøn og Kittil Haluorssen laurettismænd med qvida gud sina. Kunnugt giørandis at vj vorom aa Olberge aa retta stefnoby, som ligger i Krøssherret anno domini mcd lxxx3 o tisdagen nest efter sancte Michelsdag laglia til kraffda af Andris Gudwlffsøn at sitia reth imellom sæg og sina brødor Guttorm og Tord vm then aa, som liggo imellom Ringenæs og Siorteberg, som the haffde hefdat fra Ringenis halva, som fornemte Andris tilhører og til Ringenes havo ligget af gamblo, som brev og beskeedigen witne, sinn ærio (suærio?) at aaen alsamen liggo til fornemte Ringenæs og effterthi at wi thet hørdom, tha gingom wii samman lagliga til kraffda af fornemte Andris og sathom ten fwlla doom um at then samma aaen, som kallas Laxaaen skal ligia [211 aar1483] til Ringenæs hedan af all samma(n) til æværdelig eigo med ollum thum luthom og lundthom, som (til) fornemte aa liggia og liggæt haaffvo fra forno og af nya och fwnnom wj och swa for at hvarir, som thenne dom, riffuis (dvs -r) eller røffvis, ma(nn) till fing haffue røffuis (dvs -t) tvenna tolff manna dom og laugmanssens veskiorde (dvs orskwrd) lagliga yffuer sithet. og till sandenn her om tho hengiom vi vort incigle for theta breff, sem giort var aa digi och aar som forosiger.
Erkebiskop Gaute af Nidaros meddeler Ivar (Throndssön) i Aspe Kvittering for Thingvold Kirkes Regnskab for de sidst forlöbne 5 Aar, indeværende Aar uregnet, med nærmere Bestemmelse om det endelige Opgjör; senere skulle Thore af Mesing og Steinar Holmeid overtage Ombudet med Tiendens Oppebörsel.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Spor af et bagpaa trykt Segl. (Se ovenfor No. 249, fölg. No. og No. 269 nedenfor.)
Wii Gauto medh gudz nade erchebiscop i Nideross ock paffuelighe sæthes legatus kungøre alle medh thesso wore opne breffue ath thenne breffuisere Jwar i Aspa haffuer nw giort oss godhe greyn ock reckinskap fore kirke vmbodh som han haffuer haffth ower Tinggewaldh kirke i thesse forlidhne fæm aar thetta aaret orecknat som nw jnne ær alt offwer recknat cum kathedratico bliffuer kirken honom skyldugh ix span skall haffue i sine skuldh landzskylden som nw thetta aaret tilstaar ock kørleghan ock ther aff skall han betale fæm span i kathedraticum ock bliffuer sidhen klar reckinskap kirken ock honom i millom. Naar som han for ne kathedraticum betalet haffuer lathe wij honom ock hans arffwingge frij quitthe fore oss ock wore efftherkommende erchebiscope i Nideross, om for den reckinskap. Skule nw framdeles take widh vmbodhet Thore aff Mesinghe ock Steynar Holmeydhe ock the skule nw upbære nw i aar thiwndhen som nw tilstaar. Jn cuius nostre quittancie testimonium secretum nostrum presentibus est inpressum. Datum in Aspa dominica die infra octauas Martini anno domini mcdlxxx tercio.
Erkebiskop Gaute af Nidaros kvitterer Ivar (Throndssön) i Aspe for Freide Kirkes Regnskab i de sidst forlöbne 5 Aar, indeværende uberegnet, hvorefter Kirken bliver ham 59 Spand skyldig, og han har at betale 3 Spand i Kathedraticum.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Spor af Biskoppens bagpaa Brevet trykte Segl. (Se foregaaende No. og No. 269 nedenfor.) [212 aar1483] 
Wii Gauto medh gudz nade erchebiscop i Nideross ock paffuelighe sathes legatus, kungøre alle medh thesso wore opne breffue ath thenne breffuisere Jwar i Aspa haffuer nw giort oss godhen reckinskap som han haffuer haffth ower Freidhe kirke fore thesse nest forlidhne fæm aar thetta aaret orecknat som nw jnne ær. Alt offwer recknat bliffuer kirken honom skyldugh eth span minne en sextie, Ock skall han giffue iij span i kathedraticum. Nar thet ær betalet lathe wij honom ock hans arffwingge frij qwitthe liduge ock aakærelowse fore oss ock wore efftherkommende erchebiscope i Trondhem fore for uen [iij fæm aars reckinskap. Jn cuius nostre quittancie testimonium secretum nostrum presentibus est inpressum. Datum jn Aspa jnfra octauas sancti Martinj episcopi et confessoris.
computatum est.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Eyvind Halvardssön erkjendte at have solgt 2 Öresbol og 1 Engelsk Land i Hanaholmen i Sande Sogn paa Vestfold til Salve Eyvindssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. I No. 397, 401, 446, 478 og 847; III No. 539, 575 og 681; V No. 240 og 579).
Ollom mannom them som thetta breff see *ærdher høra sendher Annvndher Halvardhsvn och Halvardhr Arnesvn logretth men q. g. oc sin kvnnett gørrandhe at mitth vorvm a Sanda kyrkiygardh a svndaghen nest for santth Barttmejj anno domini mcdlxxxiiij ær saghom oc hørdvm ath ther heldo handhom saman af eino halvon Eivendhr Halvardhsvn en af andrvm halvon Salve Eiwendhsvn kendhes tha fornemedhr Ei(v)endhr Halvarsvn att han hafdhe sælt ædhernemdhom Salve Ei(v)endhsyn eigilske landh oc ij arra bol j Hannaholmom sem legr j Sandsok a Vestfol kendhes oc fria(l)st oc hemhol fire *hvorvn mo(nno)m oc *altigil akerlavst kendes oc fornemdh *Eievndhr Halva(r)svn att han hafdhe vp borrett først pening oc ø(f)st oc al ther jmielvm til sannigi henghe mitt vorvm inseg(l) for thetta bref svm gortt var ar oc digeh for segir.
Hanneholmen.
[213 aar1486] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thord Gauterssön solgte 13 Öresbol i nordre Grasvold i Heidinstads Sogn i Sandshverv til Erling Thorkelssön og oppebar i Betaling derfor 40 Mark i forskjellige Gjenstande.
Efter Orig. p. Perg. fra Sandshverv. Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 221).
Ollom monnom theim som thettæ bref sea edher høre sender Tordh Roarsson och Andres Throndsson logrettis men q. g. oc sine konnikt gørande att wy worom a Bergiæ som ligher j Haugx sogn a Eykiom manedagen nest efther midfastæ sonnedagh anno domini m o cdlxxxvi saghom mytt och hørdom a ath Thord Gaudærsson thok i hand Ellinghæ Torkilsson medher thy skilorde och seldæ honom tha samstwndis xiii øre boll i nørstæ garden Grazwaldh som ligher i Heydenstadæ soghn i Sanzwerfue for xxxv mark meder ollom luttom och lonnindom som til lighær edher leghet hafwar fra forne och nyæ wttan gardz och innan frelst och heimholtt for hwario manne, fra fornemfde Tordh Gaudersson oc hans erwingiæ, oc wndher atternemfden Elinghe oc hans ærfwingia til ewerdelighe eghu oc alz afredis, bytalet tha Ellingæ Torkilsson tha samstwndis Thord Gaudersson wpp xxxx mark i tessæ anemfde penninghe som her eftar skrifuit star viii gryttar wrimet och æn silf skeyd som wof iij lodh, och hwar lodh for xij skelingh, och æn thredingh rømisth half ottandæ alne, thessa for de penninghe bytalede och afhende Ellinghe Torkelsson samstwndis i sama handerbandæ Thordh Gauthersson the for de xxxx mark for for de xiij øre boll i nørstæ Grazwald. kiendis och opnemfdh Thord Gautersson ath han hafdæ wpboret af Ellingæ Torkillsson fyrste penninghe oc øfstæ och alle the som ther j mellom for atternemfden gard Grazwold. Och til sannindæ her om hengiæ wy wor jnciglæ for thettæ bref som giort war dagh och ar som fyrre siger.
bref for xiij øre boll j Grosswald j Sanzwerf.
Jon Aslakssön, Prest i Aamlid, og fire Lagrettemænd kundgjöre, at Anund Björnssön solgte hele Gautslaa i Hegrefoss Sogn i Raabyggelaget, med Undtagelse af 31/2 Maanedmatsleie, til Gunnar Jörundssön for 9 Mark Guld og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg., tilhörende Halvor Olsen Bjorvatn i Heirefos Sogn. Alle 5 Segl mangle. [214 aar1487] 
Ollom monnom them som thetta bref sea ædher høra sendher scire Joon Aslakson presther j Amlidh ok Gunnar Eriksson ok Tolleif Stiansson ok Torgeir Nottongson ok Bion Tiostolfson svorner lagretis men q. g. ok sinæ kunnuk gørandhe ath mith worom a Gaudslaa vm tretthandhe dag joola anno domini mcdlxxxvii o worom mith tha hia saghom ok høyrdhom a ordh ok handherbandh there af eyno halfuo Gunnar Jorundhson en af annare halfuo Anundh Bionson seldhe alth Gaudlaa som liggher j Hæygrefoos sokn j Rabyggrlaghom firi vthan half fiordha momatholeygho som ther til liggher ok leighet hafuer fra forno ok nyo wthan gardz ok jnnan iiii stafstodom j mellom j fra fyrnemdhe Anundhe Bionsyni ok hans erfuingiom ok vndher fyrnemde Gunnar Jorundhsyni ok hans erfuingiom til euerdheliga eignar ok frels ok akære laust firi hwarium manne, kendest tha fyrnemde Anundh ath han hafdhe vpborith af fyrnemdhe Gunnare fyrsthe penigh ok æpsthe ok alla ther j mellom som war ix mark guldz med jaa ok godhom wilia æpther thy som j kaup thera kom. til meira wisso ok sanida tha setthio wer okor jnsigle firi thetta bref som giort war degi ok are som fyr seghir.
1593 den 26 Septembris lest paa Nedenis laugting.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Arne Tofessön og hans Hustru Ragnhild Evindssdatter delte sit Jordegods mellem sine Börn saaledes, at Sönnerne Nils og Evind Arnessönner hver skulde have Halvparten af Kathorp i Os Fjerding i Rakkestad og Datteren Ragnhild 2 Öresbol i Skorer og 3 Öresbol i Krosby, begge i Edsberg Sogn, hvorhos Börnene lovede efter sin Andel, at forsörge dem med Kost og Klæder deres Levetid; derimod skulde Datteren Gro ingen Arv have, för hun havde tilbagebetalt de 63 Mark, som Forældrene havde maattet betale til Konge og Biskop for det Leiermaal, hvori hun havde gjort sig skyldig i deres Gaard, og som de aldrig vilde tilgive hende.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
Ollom mannom them som thetta breff se heller høre sender Jgel Tordsson Gunnar Ormson oc Torer Toraldson lagrettis men q. g. oc sine kunnocth gørande ad wi varom j Kagetorp som ligger i Rakkastadha sokn oc i Os fiordon(g) vm varfru messa i fasta anno domini m ocdlxxxvii sagom oc hørdom a ad Arne Toueson oc Ragnildh Evindsdotter egen kona hans giorde lagh jemnad sinom barnom i mellom sa [215 aar1487] ad Niels oc Evindh Arnessyner *sa ad the skulle bliua vedh Kaetorp helten huar tera medan the bade leua ffader oc moder oc egha sa badha brøder helten huar tera sedan the ere dødh, en Ragnildh war dotter skal egha tueggia ograbool i Skorar oc [try øris bool i Krosbyn liggia tessa samma iordh i Esberssogh oc i Esbersfyordogh ginga tha aldh fornemdh syskene fram oc toko i sin faders handh oc moder oc louade tem kost oc klede til dødredagx nar them badom a trenger hvar epte sin andel the epte brøder delen oc hon hepter syster delen sagde togh ffornemde hion jnte skal Gro war datter agha epte os huarket losth heller fasth for thet leger som hon giorde i varom garde som wi henne frelsth haua bade ffor konung oc biscop for tre mark oc trysynnom tiwga mark nar hon hauer igen lacth tessa peninga til Kaetorp oc tel eth reth skipte i gen, kan hon vinna nakan arf [sedan epter os med retta, sade oc ffader och moder [tel ffornemder Gro ther ne ffore ad the gaua henne aldrig thet mistykke tel i [sine dagha som hon giorde i tærom garde. tel sanninde hengiom wi var jnsegle ffore thetta breff som giorth war dag oc ar ssom ffore segher.
Nils Thorbjörnssön erkjender paa sin Hustrues, Olofs, Vegne at have solgt hele Bögerud paa Thrötten nordenfor Rinddal i Öyer til Björn Gudthormssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Den nederste Del af Brevet er paa begge Sider beskreven med Latin og synes, ligesom den ene Seglrem, udklippet af en Bog af grammatisk Indhold). - (Jfr. Dipl. Norv. II No. 956).
Allom mannom them som thetta breff se eller høra kennis jak Niels Torbiornson j fulle vmboddhe Oloffue eingne kona mynne ath jak haffuer selth Biorn Gudtormsyni alth Bøgherudh som ligger oppa Trøtthena firir nordhan Ryndhdaal j Øya prestegyældh vthan gardz ok jnnan fra mik ok mynom æruingyom ok vnder ffir der Biorn ok hans æruingya til æuerdelika æigha. jtem kennis jak Niels fir der ath haffua vp boræth ffiste pæningh ok sisthe ok alla ther j myllom som j kaup var(t) kom. Til sanindh heynggya tessa godha men som sa eythe Ormer Gudbransson ok Botolff Alffson sin *insilge for thetta breff som giorth var in die sanctorum jn Siælliw anno dominj mcdlxxxviij. o
[216 aar1488] 
Fire Lagrettemænd kundgjöre, at Hr. Odd Alfssön (af tre Roser), Foged over Skidesyssels Len, paa Tholf Pederssöns Bön gav Harald Thoressön kvit og fri for Tiltale, fordi han var med at gribe Lidvard Aslakssön, der havde erholdt Kongsdag, dog paa den Betingelse, at han igjen skulde opgive sin Tiltale til Tholfs Broder Tofe, som havde slaaet Haralds Fader ihjel.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum. Brevet har kun havt 3 Segl, der mangle. (Se Dipl. Norv. I No. 961).
Ollom monnom them som thettæ breff seer eller hører lesses helser Torløff Halward son Joon Falkor son Kettiil Kettiil son Ywer Torbiørn son swornæ logrettis men q. g. ok woræ at mith warom vppa Natthæ dall i Fladdalsz soghen xiiii dagæ foræ sancti Mickilsz dag anno domini mcd lxxx viij soghom ok hørdom vppa at Tolff Pedher (son) bad her Odh Alff son om at han skwldæ giiffwæ Haraldh Toræ son qwith ok ocker lausen for at han war med ok grepp Lewordh Aslack son i sin kongsz dag thi bidder jak her vtj at min broder Toffwæ Peder son slogh Haraldhz fader i hiell tha swaredæ her Odh saa framt [w]iil jak giiffwæ Haraldh tiil at han brødh kongens dag ath han giiffwer tin broder [s]liigh qwitensæ modh igeen for sin faders døødh thi gaff for her Odh Alff son fogith ower Skidesislæ leen, adernemdæ Haraldh Toræ son quitthen pa min herræ konningens (wegnæ) med saa daan forordh som foræ star scrifwit. tiil sannengæ hingæ mith ocker indseglæ foræ thettæ breff som giort war aar ok degæ ok timæ som foræ segher.
Thore Einarssön erkjender, at han selv har hört, og en anden Lagrettemand paa Vaage bevidner efter 3(?) Mænds Forklaring, at Erik paa Sandnes, da hans Hustru blev begravet, lyste til Thinge, at han vilde lade sin Sön Thord og (Datteren) Rannog gaa i lige Arv i löst og fast Gods, og at han siden vilde opholde sig længst hos den af dem, der behandlede ham bedst, samt at Erik döde kort derefter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. En Sjettedel af Brevet (i Midten) mangler.
Ffor alle dandhe men som [thette breff kan he]lsth for ath komme kennes iagh Tore Enersson efther myn egne hørslæ och ia[gh] . . . . . . . . . son lagrettes men a Waghe efther theres herme(n)ghe Jon Hendrich/son/ Sigwrdher Sk . . . . . . . . . . . . rff ath Erich a Sannes [217 aar1488] gud hans sell nadhe liwsste thet paa thyngestado . . . . . . . . . [for] dandhe men tha han lodh iordhe syn dande quinne gud henners sell haff[ue ath han wildhe] giøre syn søn Tordher och Rannoff lighe goder bade j løsse pennigher och [fasto godse och] sagde han [ath for dande men ath iagh skal ware nar badhom th[em Thordhe och Rann]off hwilken som giøre besth modh megh ther skal iagh lensth ware [och andadest] Erich ther lidith stwnd efther stod thesse iij skelige witne reboen paa s . . . . . [ath sw]ere [ath a bogh med fullen edstaff ath swa war hermd som for star [och iagh Tore hø]rde thet aff hans Erichs mwnd som sagd er. til mere wesse her om hen[ge wi ware inse]glom for thette breff som giord war søndagen nesth for trettetisdaghen a[nno domini mcdlx?]xx viij o wnner ware inseglom.
Erkebiskop Gaute af Nidaros kvitterer Ivar (Throndssön) i Aspe for Freide Kirkes Ombud i de sidst forlöbne 6 Aar.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Spor af 1 paatrykt Segl. (Se ovenfor No. 249 og 260-61).
Wij Gauto med gudz nadh erchiebiscop i Nidross etc. kungore allom ath thenna breffuisare Jffwar i Aspa haffuer nw giorth oss grein oc godh rekenskap ffore wmbodh som han haffuer haffth offuer Ffreidhe kirkia i vi aar nest fforliden thetta areth jnreknat jtem i kathedraticum t r iij span promisit i tønne tiere oc i span i andre pæninga singulis computatis bade aff then gamble rekenskapen oc swa then nye bliffuer kirkian honom skyldugh x span oc tha gaff han kirkionne till xiiij span kathedratico soluto latha wij honom oc hans erffuinga quittha oc lidugha ffore alth ythermeire till tall wm ffor ne wmbodh jntill thenna tidh ffore oss oc wore efftherkomande erchiebiscop till Nidross. Jn cuius nostre quittancie testimonium secretum nostrum presentibus est inpressum. Datum apud ecclesiam memoratam fferia quinta proxima post dominicam lx me anno domini mcdlxxx nono.
Olaf Erikssön (Gyldenhorn?) i Throndstad gjör vitterligt, at han har undt og opladt Hr. Henrik Krummedige paa Baahus 6 Gaarde i Alahered i Sverige (Vestergötland) og derfor oppebaaret fuld Betaling.
Efter Vidisse (se nedenfor ved Aar 1500) i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). (Se Dipl. Norv. V No. 944 og 987 samt No. 140 ovenfor) [218 aar1489] 
[219 aar1490] 
Thore Redarssön erkjender, at han har solgt til Svenung Rolfssön 4 Markebol Jord i Loner i Törisdal (Thelemarken) og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge, utydelige.
Teth kænnas jeg Torræ Redarsson med tethæ mit oppænæ bref at eg hauer solth Suænungh Rolf/son/ jjjj markæbol jordh j Lonir er leger j Tørædal med lodum oc lundum som til leger oc leyit h(a)wer fra fon oc nyæ vtæn gars oc inan frælsth oc hem holth firæ allum lauligum ago(n)gum fro meg oc mi(n)æ aruigæ oc vndær firna d Suanu(n)gæ oc hans æruig til everdeligæ eya kænæs eg firnæn d [Toræ hauæ opbore(t) først pænig oc øvæst (oc) [allum te emelem er j kop vort kom til ytermer vissa bedes eg dandæ men jnseylæ firæ tethe bref som so heda Aslag Osten(son) *oa og Gunær Tordæson som gort (war) xx dag jooæle anno domini mcdlxxxx.
Laurens Anderssön, Sogneprest paa Vaage, og tre Lagrettemænd paa Vaage og Lom erkjende, at de saa, at Lasse Olssön betalte Arne Thoressön 30 Kyrlag i Böder for hans Söns, Thores, Drab, hvorfor Arne gav ham kvit og fri for al videre Tiltale.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Blaker paa Lom ("Blager No. 17"). Alle 4 Segl mangle.
Ffor alle the dandhe men som thette breff hender helst for ath kommæ kendes wi syre Lawrenss Andersson soknæ prest a Waaghe Askild Odynsson Arnæ Syordsson ok Anderss Halwardsson swarne lagretes men a for de Wage ok Lwm kenness wi thet ath wi wore a Hwarberigh a for de Wage v dagh iwlæ sagom wi ok hørdhe ath Lasse Olsson fornøghedhe Arnæ Toresson xxx kørlagh i bøtthræ for sin søn Toræ som aff war taken gudh hans siel nadhe. Jtem hørdvm wi thet for de Arnæ gaff thinempder Lass Olsson qwith ok ledugher for for de bøtther ok vklawessløss for hwæriæ manne som paa thet mal kan tale. Til mere wissæ her om hengwm wi wore jnzeglæ nedhen fore thette breff. Scriptum anno dominj mcdlxxxx dagh ok stadh som forscreffuet staar.
[220 aar1490] 
Tre Mænd bevidne, at Svenke og Nerid Gunnulfssönner erkjendte at have solgt til Amund Stenulfssön to Markebol i Skotthveit i Molgedal i Brunkebergs Sogn og at have oppebaaret Betalingen
Efter Orig. p. Perg., tilhörende Provst M. B. Landstad. Alle 3 Segl mangle. (Den vedhængende (2den) Seglrem er skaaren af et latinsk Haandskrift. - Se Dipl. Norv. III No. 689).
Ollom mannom som thettæ bref se ællær høyre kænnæs jak Olaf Torbyornson Kol Hælgæsson och . . . f Haluordh(son) ath vy hordom a koup mal theire af einæ haluæ Svenkæ Gunnulfsson och Næridh Gunnulfsson en af andre haluæ Amundh Stennulfson kændis och fornemdæ Svenkæ och Næridh ath the hafdhæ salth fornemdom Amundæ ij mærkæ bol j Skottveith som ligger j Molgæ dal j Brukæbærgh sonkn med allum lunnom som legith tiil ha[uæ] fra fornæ och nygiæ. Jtem kændis och fornæmde Suenkæ och Næridh ath the hauæ vpborith fyrstæ pæingh och ofstæ som j kop theire kom. Thil mere sannindh heiggæ vy var jnsiglæ fore thettæ bref som gyorth var anno domini mcdlxxxx. o
To Lagrettemænd i Raabyggelaget kundgjöre, at Thjodgeir Eyulfssön 16 April 1484 mageskiftede en Del af Gaarden Haugen i Hyllestad til Thorald Thorlakssön mod en Del af Upstad sammesteds med tilhörende Fiskevande paa Midtfjeldene.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levning af 1ste Segl vedhænger. (Se nedenfor Breve af 1522 og 1557).
Ollom monnom them som thetta breff seer eller höyræ sender Biorn Berttorsson ok Folke Ondzon suorne logretismen j Rabiggaloghom q. gudz oc syne kunnokt görande at meer varom a Amlid a Sættræ j Nummelandzsokn langafredaghen anno dominj mcdlxxxiiij saghom oc hördom a handerbandh theyre, Taraldh Tollacsson aff eyno halfuo en *eff andro halfuo Tyodgeir Eyiulfsson at the bythe jordhom at fornempder Tarald skal eygnes v mark bool oc j mamatha leygho (j) Hawgenom som ligger j Hyllastadh sokn frelst oc akærelaust firir seer oc synom eruinghom til euerdeligh eygho. En adernepder Tyodgeir skal eygnes ein momatha leygho myndre en v merker bool j Vpstadhom j sama sokn frelst oc akærelaust firir seegh oc synom eruinghom. jtem skal adernempder Taraldh Tollacsson fylgia oc hans eruinghe allom fiskæ vatnom som ligger a Mydfiellom som leget hafuer til neddre Vpstadhom sma oc stoor til euerdelighe eygo. Til meyræ vissa oc sanindha [221 aar1491] tha henghiom weer woor jncigle firir thetta breff som scrifuet ær a Amlid a Settræ manedaghen nest fore Kindessmesso anno dominj mcd o l o xc o j. o
Haavard Niklissön erkjender, at han har solgt til Rogar Thorgeirssön to Stöle i Hofthveitskog og derfor oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Seglene mangle.
Ollom mannom som thettæ bref see ællar hyiøre kænn(i)z jak Hawardh Niclisson ath jak sælth haver Rogar Torgeirsson ij stodhlæ som ligga j Hofftwith skogh fra megh och minæ æruingæ och vnder Rogar och hans eruingæ tiil æwerdæligæ eigæ. Tiil meire sannindh hegger Torgyls Tofsson sith jnsiglæ med minæ jnsiglæ som gyorth var a Metwith anno domini *mcdlxc primo och borith allæn luth som i koup kom.
Johannes Hermanssön, Prior i Varne Johanniter- Hospital, og hans Konvent optager Helge Ulfssön og hans Hustru Gudrun Salmonsdatter tilligemed deres 5 Sönner i Ordenens Broderskab og gjör dem delagtige i Ordenens Fortjenester og Privilegier.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 1038; VII No. 525; VIII No. 256 og IX No. 455?).
Vniuersis Christifidelibus ad quos presentes (littere) peruenerint ffrater Iohannes Hermanni prior sacre domus hospitalis sancti Iohannis Iros(o)li(mi)tani in Werne totusque conuentus ibidem in domino Iesu cum salute. Nouerint vniuersi nos exigentibus suis meritis et beneficiis nobis et ordini nostro pie impensis et inposterum per dei graciam *impendendum discretum virum Hælghæ Wlfson cum vxore Gudrun Salmonsdother cum v pueris jn sanctam fraternitatem beniuole recepisse statuentes et facientes ipsos participes omnium benefactorum nostrorum spiritualium videlicet matutinarum horarum missarum vesperarum vigiliarum et aliorum diuinorum officiorum factorum et faciendorum in predicti ordinis nostri domibus ecclesiis capellis et oratoriis a prima fundacione ordinis et c ad finem eiusdem per ambitum tocius mundi [222 aar1492] gracia diuina largiente hanc sibi graciam addentes quod vbicumque interdictum fuerit generale seu speciale ianuis clausis missas audire valeant et diuinis interesse. Jpsis autem mortuis ecclesiastica sepultura eis minime denegetur nisi quod auertatur pupplice sint excommunicati et nominatim interdicti. Jtem Johannes papa xxii xxx annos et xxx karenas pro testamento et totidem pro sepultura eis in domino relaxat. Jtem Gregorius papa magnus dat eis remissionem omnium peccatorum oblitorum. Jtem Honorius papa 3 us in fine eiusdem priuilegii sic ait quod secundum deuocionis affectum et subsidii quantitatem fraternitatem sancti Iohannis Iros(o)li(mi)tani sumentibus veniam omnium peccatorum in domino pollicemur. Datum Werne anno saluatoris xcii.
To Lagrettemænd i Botne Sogn paa Vestfolden kundgjöre en Overenskomst mellem Aanund Thordssön og Halvard Gunnarssön, hvorved denne gav Aanund 6 Lod Sölv, mod at han opgav den Tiltale, han havde til hele Hvarlöse samt et Markebol i nordre og 1/2 i söndre Kaupang i Botne, hvilket havde tilhört hans Slægtninge i 100 Aar.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se ovenfor No. 244).
Ollom monnom thøm som thetta breff sea och høyre seendher Eeywindh Halwardhson Olaff Aamwndhson swarnæ laagrettes meen i Boothnasokn aa Weesthfollen q. g. etc. kwnnikth gørandhæ *aa miith waarom j Baasæ som liggher j for de Boothnæ sokn Iwgwrdaghen neesth æfther sancti Bartholomej dagh anno domini mcdxc 3 o saagoom och hørdhom aa jaa oc handher bandhe theras aaff eina halffuo Aanwndh Tordhson een aaff andre haalffuo Haalwardh Gwnnerson med thy skiilordhæ oom thet tiiltaal som for de Aanwndh haffde tiil [alth Hwarløsæ som ligher j for de Bothnæsokn och j maarkæbool j nørdhær Kawpanghæ och #j m. bool j swddær Kawpangh som haans aarwinghæ haffdhæ fylth aamaghæløsth i v sinna xx aar waar theras saamtykth saa i sama handherbandh aath for de Halwardh skwllæ gæffua tidhnæpde Aanwndh vj lodh sy(l)ffuer tiil godhæ redæ før scriffuet jardhmwn wndhan for de Anwndh Tordhson oc hans arwingh oc wndher for da Halwardhæ Gwnnerson oc hans ærwinghæ tiil æwærdelighæ eyge frelsth oc heimholth oc aakærelawsth før hwariom manum med lwttom oc lwndom som tiil for de jard mwn liggher oc ligidh haffwer fra faanna oc nygha innaan gaars oc wtan j waathæ oc j tyrræ som till for de jerdmwn [223 aar1493] liggher tiil æwærdelighæ eigho thil ytthermeræ wiisæ och stadfestelsæ tha sætter jeg Anwndh myth jnsiglæ før thetta breff med the dandemeen som førscriffwer.
Breff omb halff markeboell som ehr #j hud eller ehn fierdingh wdj synste Koupannger ødegaardt.
Fire Lagrettemænd kundgjöre, at de overvare og stadfæstede en Overenskomst mellem Haavard Gunnarssön paa sin Hustru Gunhild Halvardsdatters Vegne, og dennes to Brödres, Thore og Halvard Halvardssönners, Koner, Borghild Elefsdatter og Thorbjörg Thorbjörnsdatter, hvorved de to sidstnævnte indrömmede Haavard den Ret til Hugst i Medelby Skov, som tidligere var ham lovet, foruden hans Hustrues Sösterlod, 5 Öresbol i Ryen i Tune, som var det eneste, de havde troet tilkom hende i Faderog Moderarv.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle. Sigillat. forbundet med Brev af 2 Juli 1516 nedenfor. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 541).
Ollom monnom thiem som thette bref sea eller høyra sender Orm Jonsson Erik Gudeliksson Haluard Sigortsson oc Gunner Redarsson lagrettismen q. g. oc sinæ kunnict gørande at wij varom a Medelby som ligger j Jsædalum j Tune skipredæ mandagen nest eftir vinter netther mcdxciij o sagom oc høyrdom aa regenskap theeræ oc veederattæ Borgilde Eleefs dotter oc Thorbiorg Torbiørnsdoter en af andræ halfue Haword Gunnersson krafde tha for de Hauord tessæ for de brødræ konner fadurarf oc modurarf siin pa Gunnilde Haluardsdotter egien konnæ siins vegnæ. Suarede Baar(g)ild som Tore Haluardson attæ Thennæ samæ rægenskap staar och Thorborg egien konnæ Haluard Haluardz#f til ath wij vidæ æy sannære æn thu hafuir ther fulneth som wore bønder sagdæ fore oss ath Hauord skulde egiæ v ørisboll j Ryenæ pa then søsterdee(l) som hennæ burdæ eftir fadur oc modur. Suarede Hauord mattæ jek nydæ med then lundæn oc goduiliæ thee lofuedæ mek, at jek skuldæ haffue skoger vinnæ jndh vtj Medelby skog mek til nyttæ saa lengæ jek offuir Ryenæ. Suarede for de brødre konnernæ oc lagdæ handom sammen med Hauord at the vildæ holde oc hafue huad vj men giordæ tøm j mellom. jtem funnæ vy vj men ey yttermere prof eftir beggæ theiræ vederkening at Hauord skal beholde then egiedeel j Ryen oc jndhvug j Mædelby skog, var thet vor dommer at Hauord skal thette hafue oc nydæ jnd til tess ath thee fynnæ a [224 aar1493] annor laglegære prof. Til sannynden her om hengiom vy vore jncigle fyre thette bref som gort var aar oc degi som fyre siger.
Haldor Aslessön, Kongens Ombudsmand over Tverdalene, og tre andre Mænd kundgjöre, at de efter Begjæring af Amund Olafssön paa Skönsby (paa Birid) undersögte og fastsatte Grændserne mellem Kongens Del og Amunds Odelsgods i Galtestad (paa Birid) med tilhörende Bæverveide.
Efter Vidisse p. Perg. (fra 1620) i norske Rigsarkiv. Levninger af Seglene No. 1, 4, 5 og 6 vedhænge, af No. 2 og 3 kun Remmerne.
Alle mend som dette breff see eller hørre, sender jeg Haldor Aslesen, Kong: May tz: ombutzmand offuer Tuerdalene, Gunder Gundersen, Euind Steenersen, och Pouffuel Ottersen, quedie gudtz och sine, kundgiørendis, at wij worre, paa Boberge rette steffneby, som ligger paa Børie, lougligen thilkraffd, aff Amund Olleffszen yaa Skønszby, att gaa, szee, och randszage, aluorlige, om wdueigerne, som ligger thill Galtestad, och biørweiide der samestedtz, som hans rette oudel ehr, for gud, Gienge wij da samestund, thredie dag epter, att randszage den wdueig, først och fremist, min herrisz naadis konnings deell, som affgaar en huid (dvs hud?), och følger widtzøren, huert aar, Jtem randsagede wij, och gienge da same stund, epter gamble danemendtz herming, att marckesteenene, som schiell wdueigen, och aarmerckett ad, de ehre thre giordis lengd der wdenfor, dett biørweigde, Thill sandingen herom, da henge wij wore zignetter nedenfor dette breff, som schreffuitt er, sancthe Simonis dag. Anno dominj 1400. Nonogesimo quarto. Kiendis wij wnderschreffne, Peder Jensen, Kong: May tz: fougedt offuer Haddelandtz fougderie, Niels Somer thingskriffuer samestedtz, Endre Knudszen, paa Bradstad, Östen Eig, Olluff Bircke, och Daffind Hauge, laugrettismend j Redallen, och Wardall, att wij haffuer seett, lest och hørtt ett papirsbreff, wnder fire heele, och wschadde zignetter, liudendis wdj ord, och meening som forschreffuitt staar, huilckett och er her wed fested , dett widner wij med woris forseigling, her neden wnder hengendis, Actum Rollj thingstue, j Redallen, den 8 Decembris, anno 1620.
Oluff Galtestadtz wdweigs breff j Redallen. -
[225 aar1495] 
Andres Nilssön, Prest i Hjertdal, og to Lagrettemænd kundgjöre, at Thorgeir Saudulfssön erkjendte at have solgt til Herbjörn Thorgilssön 8 Markebol i söndre Kossetied og 3 Markebol i Rudit (Thelemarken) og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. ovenfor No. 242 og Dipl. Norv. VII No. 511).
Ollom monnom them som thettæ breff seer eller hører lesses helsser Andres Nielsz son prester i Hierdal Swen Arnæ son Swndræ Redher son [ken swornæ lagrettes men q. g. ok woræ ath mith warom a Kossætiedh i nordgardhen vighen æffter krossmissæ om høstit anno dominj mcdxc quinto saghom ok hørdom jaa ok handerbandh at Torger Saudwlff son kendes at han haffdæ solth Herbiørn Toriwls son viij markæ boll i swdræ gardhen i Kossætiedh ok iii markæ bool i Rwdhinæ borghedæ han hanom thessæ jardher frelst ok hemholt for h(w)eryæ mannæ med allom them lwdom ok lwnnandom som tiil for jarder ligher ok lygit haffwer fraa fornæ oc ny vthen gardsz ok innen med fiskom ok føglom ok allom vedestadom fra før Torger Saudwlff son ok hanss ærwingæ ok vndher atternemdæ Herbiørn Toriwls son ok hans ærwingæ tiil ewerdeligæ eigæ ok odal ok all affredes. kendes ok titnemdæ Torgher at han haffdæ opp boreth førstæ penning ok øffstæ ok allæ ther i mellom som i kopp theræ kom. Tiil sanningæ hingæ mith ocker indseglæ for thettæ breff som giort war a Kossetiedh aar ok degæ som foræ segher.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Asmund Emundssön og hans Hustru Liva solgte til Thorkel Finssön, hvad de eiede i Lunden i Lingemsbygden i Thjödlings Sogn og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl mangler, 2det vedhænger. (Se Dipl. Norv. IV No. 1021 og IX No. 348).
Ollom monnom them som thette breff see eller høræ sender Eyivlf Tolfson och Olaf Ne[ri]dhson laggretis men q. g. och sine kunuch gørande at vi varom a Sande kyrke gardh svnnedagen nest fyry Korsmesso anno dominj m cd *novagesimo sexto sagom oc hørdom aat teir heldo handom saman aff eno halffo Asmundh Æmwndhson en aff andro halffo Torkel Finson med ty skylorde at Asmund och Livæ eigen kono hans haffde selt Torkel Fin/son/ samyken a[nd]eildh som tavgh atte j Lunden [226 aar1496] j Tiodlingh sonkh j Lingems by(g)dh frialst och hemholt oc akæ[ræ]lavst ffor hvoriom manne och j fra seer och sine ervinggie och vnder Torkel Finson och hans [e]ruinggie til evordlige ego och al[s a]ffradis. kendis och Asmund ffør os j sama handerbande at han haffde vpboreth aff Tor[ke]l Ffin/son/ minste peningh och m[e]ste epter ty som j kavph tere kom for førnemde jordh och til sa[nin]de hervm henge vi var jnsigle ffor thette breff som giort var dei och are som fføre seger.
breff vm Lvnden.
To Lagrettemænd paa Thelemarken kundgjöre, at Gunnulf Ölverssön og Halvard Lidvardssön erkjendte at have solgt Dele af Rinden i Aaslands Grend i Molands Sogn til Thorlak Agvaldssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 776).
Allwm mannwm them sswm thette breff sse eller høræ læssas helssær Halwordh Stenwlffson Awal Tollakson lawrættes men pa Tælamarken q. g. ok synæ kwnnokth gørande med thesso [waro] opne breffwe ad wi worom pa Asland arom effther gwdz børdh mcdxc septimo ottha dagha nesth effther pasca ssogom wi ok hørdwm a handhæbande theræs aff ene halwone Gwnwlff Wlwerson ok aff andræ halwone Tollak Awalsson ok med ssama handabande [tha] ssældæ ffør[nemd]her Gwnnwlff Tollake fførnemdwm iii/-j/ markabol iordar j Ry[ndhæna] sswm ligher j Aslands grænd j Molands ssokn med allo thy sswm ther til ligher eller legadh hawer wndhan ssek ok ssynwm arwingwm ok til fførnemdan Tollak ok hans arwingwm til æwærdeleko ego ok kendis tha fførnemdher Gwnnwlff ad han haffdhe opbwrith fføssta ok ssistha j allo thy swm j kop thera kom ok ssaga wi ok ad fførnemdher Tollak hwlth handabandh med Halwordh Ledword/son/ ok med the ssama handabandæ tha ssældhe Halwordher fførnemdher Tollake fførnemdwm /-j/ marka bol iordar j fførnemdhæ Ryndhæna ok kendis tha fførnemdher Ledwordher ad han haffde opbwrith fføsta peningh ok ssistha j allo thy sswm j kop thera kom. thil ssaningh her om tha hengia wi worum insegle nedanffør thetta breff sswm giorth wor aræ ok dægi sswm fføræ ssægher.
[227 aar1497] 
Kong Hans giver Nils Matssön og hans ægte Börn og Afkom Frihed og Frelse som andre Riddere og Svende for Troskab og villig Tjeneste mod ham og Norges Rige.
Efter Orig. p. Perg. p. Gavnö i Sjælland. Levning af Seglet vedhænger. (Trykt i Danske Magazin, 1ste Række, III S. 163).
Wii Hans met gudz nade Danmarcks Norgis Vendis oc Gotis konning vduald konning till Suerige hertug vdj Slesuig oc hertug vdj Holsten Stormarn oc Ditmersken greffue vdj Oldenborch oc Delmenhorst giøræ alle vittherligt at fore troskab oc villiig thieniste som thenne breffuisere Nielss Matzsson wor elskelige man oc thiener oc hans rettæ echtæ børn oc affkomme oss oc wort riigæ Norigæ hær effter troligen giøræ bewiisæ maa oc skall till ewiige thiid haffue wij aff wore sønderlige gunst oc nade wnt oc giffuit oc met thette wort obnæ breff wnnæ oc giffuæ hannom oc hans rette echte børn oc affkommæ till ewiigæ thiidh friiheidh oc frælse som andre riddere och swænnæ haffuæ vdj wort riigæ Norigæ met skiold oc hielm som ær ith heelth groeth eggernæ vdj ith røeth feldht oc till hielmetegen ith halfft frammerdeell aff ith groeth eggernæ som hær vdj maalit stander tog wor och kronen rett oc rettigheid pa wort frij bonde gotz oc køpstede gotz ther met i alle made vforhindrit. Thii forbywde wy alle ehwo the helst ære eller wære kwnnæ oc særdelis wore ffogeder och embitzmen forscreffnæ Nielss Matzsson eller hans retthæ echte børn oc sande affkommæ hær emod till ewiigæ thiid at hindræ hindre lade mødæ qwelie vmage eller at vforrette vdj noger made vnder wort hyllest oc nade. Giffuit pa wort slot Køpnehaffn sanctorum Viti et Modesti afften aar effter gudz bywrd mcdxc septimo vnder worth secreth.
Jonn Oluffsønn.
Lagmændene i Oslo, Tunsberg, Skiden og Viken optage i Nærværelse af Hr. Henrik Krummedige og Kongens Skriver Mester Jens Vidnesbyrd angaaende Almuens Drab paa Arild Kane paa Thinget paa Söndmöre.
Efter stærkt beskad Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af de 4 Segl vedhænge de 2 förste, utydelige. (Se Dipl. Norv. VI No. 625).
Ollom monnom them som thetta breff see eller hore helse vy epterscrepne Erik [Erikson lagman i Oslo Tormodh Jonsson lagman] i Tuns[berg A]mund Sigurdson lagman i Skyden Herlog Vlueidson [228 aar1498] lagman i Viken [kerligæ medh gudh kwngøræ vy medh thetta vort opnæ bref]f at nv sancti Nicolai dagh sothæ vy [i Grabrodra kloster j Kwngeld velbyrdig man her Henrik] Krvmmadig ridder oc mester Jens var nadiga herres [scrivaræ j var nadiga herres befaling] . . . ha Amund Vigleikson och Niels Gudbrandson . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . stolpanna her Alfs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . vm thetta som vy nv giort haffua . . . . all v . . . . . . . . . . . . . . . sa mange som [a] Svnmøre boo her vm oss aff st . . . . . . . . . . . . samfund och skal . . ath fallen . . . . . . Nar wy . . . . . . . . . . . . men som sa heita Olaff Jenson Olaff Gudleikson Erik Arneson . . . . . . ath the haffde hørt tessa sama ord aff almwgen som ner var . . . . . . . haffdæ samstundis tha Arild Kane slagen bleiff . . . . . . . . . . . . . . nada in vppa Arild Kanæ och her Alffs tienaræ med . . . . . . . . och . . . . . . . . . . . . . . . . . . lagdæ øll vp fore almwgen for en the drogo til tings och slogo A[rild Kanæ i hell] . . . . . . . . . . . . . . til sta vm stolpanna haffuer nokon breff faath i sadana matta . . . . . . . tha er thet moth meniigheitens viith och vilie. Och haffu . . . . lø . . . . . . . . . . . . burda hwilket the viliæ alle til staa ath sa i alle matta skett ær som [fore staar. til sanynd her vm] hengæ myth vor incigla fore thetta breff som giort var dag som fore siger [anno domini mcd]xc octauo.
Testimonium paa stolpanne.
Om Arril Kannes dødh oc stalpanne.
Sex Lagrettemænd paa Romerike kundgjöre, at de dömte Anund og Gudmund Jonssönner imellem i Anledning af Uenighed om deres Arvegods.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl mangle.
Ollom monnom them som thette breff see eller høre sendæ Jon Clemetson Haluord Gulleson Ewindh Birgirsson Torgiulss Torersson Paal Evindsson och als Haluord Ketilsson lauretis men a Romerike q. g. oc sine kunnigt giørende at wi warom vppa Aure i rettom stempnestad tiisdagen nest epter Paalsmesso anno dominj mcdxcix til domps kraffde aff raadet i Oslo vm ein stwt oc al annor til tale the hade sin imillom Anundh oc Gudmundh Jons/son/. vider kiendis Gudmund at han hade aff Biorn ein stut om iiij mark oc viij hudelag ther effter dømpde wi at Gudmundh skall giffwe Anunde ein iij lod skeid eller ein spans ketil innan paasca saa skole the ware vinir oc allungis wel satter the oc theris børn vm alt thet their i millom haffuer ware i arffwe godze [229 aar1499] bode i lause og faste. Till sanindh her vm heingie wi oker insigle fore thette breff som giort war degi och are som (fore) sigher.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Aasa Gardsdatter solgte til Thorfinn Eilifssön to Maanedmatsbol i Gykasten (Gjösten) i Gullfjerding i Vangs Sogn paa Voss for 61/2 Kyrlag, som erlagdes.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. IV No. 1032).
Ollom mannom them som thet breff see edæ höre sendher Gvdelogh Torleyffuerson Swen Guttormsson Gvdeliger Vykansson svarne lauretiss men a Voss q. g. oc sinnæ. Vy ville edher kvnnukt göre ath ther vare mer i hia a Gykasten monnedagen nest efther kyndenmessæ dagh arom efther gudz byrdh mcd xc ix sogom vy oc hördom a handherbande thera en aff enæ halvæ Torfyn Elyfson en aff andræ halvæ Ossæ Gardedother. Tha koptæ fornempde Torffyn Elyffson aff fornempde Ossæ Gardedoter ii mamata boll i iord i Gykasten som liggiar i Gvlfiorden i Vangs kirkiæ sokn a Vos for vi/-j/ körlag i godom penningæ. tha var thet saa giorth thera i mellom ath the ii fornempde mamata boll skulde stadeligæ blyffvæ vndher fornempde Torffyn. tha selde fornempde Ossæ thet i fra sik oc sinæ ærvyngæ oc vndher atthernempde Torfyn Eleffson oc hans ærvynga till ewerdelligh eynar med allom them luttum oc lvndom som til liggia oc leygith haffuer fra fondæ oc ny vten gardz oc inan mellan fials oc fiæra oc ær hannom thet frelst oc okæ(ræ)lavst fore hveria manne. kennis oc iegh atternempde Ossæ Gardedoter ath ek haffuer vp boryt aff titnempdher Torfyn myndra penningh oc mere oc aller ther som i kovp vare kom som meg vel ath nögher. Till ytermere sanninghen oc stadfestning tha hengæ vy fornempde laurettis men vare incigle for thetta breff som giorth var a Gykasten are oc dægy som fore sygher.
Breff omm Gykastenn paa Voss.
Nils Skave, Biskop i Roskilde og af Pavestolen beskikket til Conservator af Minoriterordenens Privilegier i Norden, lader paa Begjæring af Broder Laurens Hanssön, Provincial-Vikar for Brödrene af Observantsen i Provinsen Dacia, tage Notarialgjenpart af en stor Del Breve angaaende de Ordenen tilstaaede Begunstigelser.
Efter Afskr. i Msscr. Barth. III (D) p. 3-4 og 296-97 efter en samtidig Afskr. [230 aar1500] 
In nomine domini amen. Noverint universi et singuli hoc presens publicum transumpti instrumentum inspecturi lecturi et audituri, quod nos Nicolaus Skaffve dei et apostolice sedis gratia episcopus Roskildensis, necnon privilegiorum fratrum ordinis Minorum provintie Dacie a prefata sede specialis conservator deputatus, ad venerandi patris fratris Laurentii Johannis fratrum de observantia dicte provincie Dacie provincialis vicarii instantiam et requisicionem, omnes et singulos sua communiter vel divisim interesse putantes, eorumque procuratores si qui tunc erant in civitate Roskildensi pro eisdem, ad videndum et audiendum nonnullas literas apostolicas transumi et exemplari, et in hanc transumpti formam redigi vel dicendum et causam si quam habebant rationabilem, quare premissa minime fieri debeant allegandum, ad valvas prefate ecclesie Roskildensis citari fecimus, et mandavimus ad certum peremptorium terminum competentem, videlicet ad diem et horam infra scriptos. Quibus advenientibus, comparuit in iudicio legitime coram nobis dictus venerandus pater vicarius provincialis et certas litteras citatorias de mandato nostro ad valvas dicte ecclesie Roskildensis executas facto reportavit, citatorumque in eisdem contentorum non comparentium contumaciam accusavit, ipsosque contumaces reputari, et in eorum contumaciam predictas literas apostolicas facto realiter et in scriptis exhibuit atque produxit. Quas transumi et exemplari atque in publicam formam redigi mandari, nostramque ordinariam auctoritatem pariter et decretum interponi per nos instanter postulavit. Nos igitur Nicolaus Skaffve episcopus et conservator prefatus, dictos citatos non comparentes reputavimus merito id exigente justitia contumaces. Et in eorum contumaciam dictas literas apostolicas ad manus nostras recepimus, ac quasdam ipsarum vera bulla plumbea bullatas, quasdam vero sigillo camere apostolice sigillatas, nonnullas etiam sigillis reverendissimorum et reverendorum archiepiscoporum et episcoporum regni Datie munitas vidimus tenuimus et inspeximus, ac etiam coram nobis diligenter legi fecimus. Et quia hujusmodi literas apostolicas sanas integras et illesas, ac omni prorsus vitio et suspicione carentes invenimus, idcirco ad venerandi patris vicarii provincialis prefati instantiam et requisicionem, illas per notarium publicum infrascriptum, transumi et exemplari, atque in hanc transumpti formam publicam redigi sigillique nostri appensione muniri fecimus et mandavimus, volentes et auctoritate nostra decernentes, quod presenti nostro transumpto publico, de cetero, ubique locorum in judicio et extra stetur, illique detur et adhibeatur [231 aar1500] talis et tanta fides, qualis et quanta ipsis originalibus litteris inferius insertis data fuit et adhibita, daturque et adhibetur, seu daretur et adhiberetur, si in medium exhibite fuissent et ostense. Hujusmodi vero litterarum tenores de verbo ad verbum sequntur et sunt tales. [ Her fölge alle de i Dipl. Norv. IX og X trykte Breve angaaende Minoriterordenen samt desuden en Del, der udelukkende vedkomme Danmark. ] In quorum omnium et singulorum premissorum fidem et testimonium, presentes litteras, sive presens publicum transumpti instrumentum exinde fieri, et per publicum notarium nostrum infrascriptum subscribi et publicari mandavimus, sigillique nostri jussimus et fecimus appensione communiri. Datum et actum Roskildie, in curia nostra episcopali, anno domini millesimo quingentesimo, indictione tertia, die vero Jovis, quintadecima mensis Octobris, pontificatus sanctissimi in Christo patris et domini, domini nostri Alexandri divina providentia pape sexti anno nono: presentibus ibidem honorabilibus viris et dominis, Petro Hemmingi, Erico Andree, presbiteris ecclesie Roskildensis, perpetuis vicariis, testibus ad premissa omnia et singula vocatis specialiter atque rogatis. Et ego Johannes Luche, clericus Ottoniensis diocesis, publicus sacris apostolica et imperiali auctoritatibus notarius, quia hujusmodi litterarum productioni, supplicationi, suspectioni, examinationi, auscultationi, lectioni, recitationi, et decreti interpositioni, omnibusque aliis et singulis premissis, dum sic ut premittitur, fierent et agerentur, una cum prenominatis testibus, presens interfui, eaque omnia et singula sic fieri vidi et audivi, ac in notam sumpsi. Et quia predictas litteras cum ipso transumpto, facta prius auscultatione diligenti per omnia concordare inveni, ideo hoc presens publicum transumpti instrumentum, manu alterius, me interim aliis occupato negotiis, fideliter scriptum, exinde confeci, subscripsi, publicavi, et in hanc publicam transumpti formam redegi, signoque et nomine meis solitis et consuetis, una cum prenominati reverendi patris et domini, domini Nicolai Scaffve episcopi Roskildensis sigilli appensione signavi, in fidem robur et testimonium omnium et singulorum premissorum rogatus et requisitus.
Frater Nicholaus Jordani socius quondam venerandi patris, fratris Laurentii Johannis vicarii provincialis hujus provincie Datie, privilegia in hoc volumine contenta, in remissionem suorum peccaminum, propria manu conscripsit anno domini millesimo quingentesimo.
[232 aar1500] 
Væbnerne Anders Nilssön (Jernskjeg i Skottorp) og Olaf Jenssön samt Hr. Hans, Sogneprest i Hasle (Vestergötland), udstede Vidisse af Brevene No. 140 og 270 ovenfor.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Levninger af 2 paatrykte Segl.
Wy Andherss Nielsson Oluff Jensson aff vaffuen her Hanss sognepresth i Hassle gøre wy wytherlegh ath wy haffue seet twene offuene besseelde permenssbreff vstonghen vskrauedh vforderuet j allæ honæ mode lyendis *orn fro orn som her efther stor screffuedh [Her fölge Brevene No. 140 og 270 ovenfor.] Ath so j sanigh er som forscreffuedh vyne vy met vore indseel nedh for thette vorth offne breff.
Olaf Siggessön, Prest paa Rakkestad, og Ulf Pederssön kundgjöre, at Aasta Narvesdatter erkjendte at have solgt til Helge Amundssön Halvdelen af vestre Hengdal i Utanskogs Fjerding og Skauns Skibrede for en Trelods Ske og 2 Kjör samt en Stud, værd 8 Skilling, i Overgave.
Efter lös Afskr. fra 17de Aarhundrede i norske Rigsarkiv. Uden Forsegling. (Se Dipl. Norv. VIII No. 466 og Brev nedenfor af c. 25 Januar 1536).
Allom mannom them som thette breff see eller høre sender Ollaff Siggesøn prester a Rakkestadt och Wlff Pedersøn kunnichtgiørende at wi ware i Rakkestatz prestegaardt sancte Clemetz afftan anno domini .m. d primo. Sagum och hørdum a atth the helde handen saman aff ene halffwo Helgie Amundsøn aff andre halffuo Aste Narffuesdaatter, widerkendis tha for ne Asthe i samme handerband att hun hade selt for de Helgie halfft vestre Hengdall som ligger i Wttenskogs fierdong och i Skongs skiprede fra seg oc sinæ arwinge och wnder for de Helge och hans arwinge till ewerdelige eghe frelst och hemholt for huerie manne widerkiendis och for de Aste i samme handerband at hun hade wpburidt første pening och øffste och alle ther imellem effterdi som i koup there kom som vaar en iii lod sked och ii kiør och en stutt saa god som viii skl. j offuergaffue. Till mere wisze och saning hengie wi wor insegle for dette breff som giort waar dag och aar som fore siger.
[233 aar1502] 
Henrik Aagessön (Sparre) beretter sin Slægtning Fru Anne (Jörgensdatter) Rud, at hendes Mand Hr. Henrik (Krummedige) befinder sig vel og formentlig snart vil komme hjem, fortæller om hans gode Forhold til Bispen (af Roskilde, Johan Jepssön Ravensberg), men antager, at Hr. Henrik selv har berettet hende om Hr. Knut (Alfssöns) Skjebne; han takker derhos for hendes Löfte om at ville befordre et Brev til hans Hustru.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Brevform; Kvartark med udvendig Forsegling, uden Mærke eller Vaaben.
Venlig oc kerlig hilssen altiid fforscreffwet met wor herre. Kære ffrv Annæ ffenckæ oc søndherlig godhe wen mo j wide gud thesloff haffue at her Hinrick er karsk oc hilbrede oc skaee jnthet, oc kan met gutz hielp thenne reyse snarlige endis, sa at wor nadige herris rige kan komme til en bære ffrit oc rolighedh som nw i fforledhen tiidh [en nw j før nw wærith haffuer, Tacker iek edher oc kerlige ffor edher weluilligh scriffuelsse atj sie atj wille flij mig budh fram til Danmarck til myn hustrv, huilcket jek kerlige bedher om oc gerne fforskille will, mo j oc vide j. sanningen at bispen oc her Hinrick haffue ganskæ well forlicthis j thenne reyse sa at the setthe oc gøre hwer annen meget goth, Wiid jek her jnghen serdelis tiendhe som jek kan nw scriffue edher till, annet en jek formodher atj finnet j edher husbonds scriffuelsse, huor leess met her Knut oc hans metfølgere sigh her fforløbet haffuer. her met edher then almecktiste gud befalendis. Rodher oc biudher offwer mig som edher bør at gøre. Oc sier edher fadher ma(n)ge godhe nætther, oc Sophie, Screffuit pa Aghershws wor ffrve dag natiuitatis anno dominj md secundo wndher mit singnet.
Hinrick Agesszen.
Erlig oc welbiirdiigh qwinnæ ffrv Annæ Rudz dotther sin kiære ffenckæ kerlighen sendis thette breff.
To Lagrettemænd paa Thelemarken kundgjöre, at de, i Forening med fire andre Mænd bedömte den Skade, som Thorleif Haavardssön fik ved Slagsmaalet mellem Asgaut og Aasulf, hvorved han mistede Haanden, i hvilken Anledning Asgaut tildömtes at betale 3 Mark Guld, hvorfor han udlagde 3 Markebol i Ölversekra (nu Övresekre) i Höidalsmo, samt gav ham endnu 2 Markebol deri og to Kjör i Brevlösning og Lægelön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (3die Seglrem indeholder Begyndelsen af en Drabsindberetning til Kong Magnus fra c. 1330). [234 aar1502] 
Allom monnom thøm som thetta bref se eller høre sender Tronder Olafsson Tollef Halwordzson sworner lagrettis men a Tiælamarkinna q. g. ok syna kwnnikt gørande ad mitt warom a Eplætwet ffredaghen nest efter allæhelgono messo dag arvm epther gudz byrdh mdii laglyka til *mæmder med tesse ghode dande men Byørn i Tho Nils Tolleffson Tyostolffwer Asbyønson ok Alffwer Olaffson ad dømæ wm then skadha som Tolleffwer Hawordzson ffek aff the atlopeno som the samman haffdhe Asgaute ok Aswlffwer ok miste for d Tolleffwer Hawordsson handh syna af thera walden. jtem dømdom mitt tha aff Asgauthe iii marker gwlz effther dome warvm ok dande manne ssamtykt ok lauk Asguther iii markaboll i Ollwersækro som ligger i Smørklæp j Hødalsmoo sokn. jtem gaff oc Asgwter for dom Tolleffwe Howardz/son/ ii markaboll med sin æghin godwilia j sama jordh oc ena kw i breffwælausn ok adra j læknis løn oc war tha loket førstæ sal oc ofstæ oc al ther i mellum som vt af Asgute var dømt oc gaf Tolleffwer Halwordzson faderbroder at for d Tolleue som handena myste til hempth oc awund oc ilwilia for sek oc synom ærfwuingum oc Asgauther kwitter oc allungis akerelaus han oc hans ærwuinger oc efterkomande til æwærdlica stadfesto. Til øtter mera saningh her vm bedest mitt beskedelyg mandz jnsigle her Gerik i Hwitised med varvm jnsiglum for thetta breff etc.
To Mænd kundgjöre, at Smid Vifilssön solgte to Öresbol Jord i Hyppestad (i Thjödlings Sogn) til Olaf Thorkelssön paa hans Hustru Gunbjörg Paalsdatters Vegne og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levning af 2det Segl vedhænger; 1ste mangler. (Se ovenfor No. 176).
Ollom godhom monnom them som thetta bref see æller høræ sender Gunwlfwer [Oluerson oc Arne Einarson quedio godiis oc syno kunucth gørandiis met tedze [myno [wora opna breffue at wii worom pa Høppestadom nørdre gardin saghom ja oc handarband off einne halwo Olaff Torchiilson och j fulla omboda Gunbiorg Palsdotter egner kono synne en of andra halwo Smydh Wywilson med them skylordom at han selde ford. Olaffwe ii øris bool jardher er ligger j for d Høppestada fra siich oc syna erwinge oc vnder Olaff oc hans erwinge tyl ewerdeliga egho oc alz offrediis. Oc kendis oc j samma handarbande [235 aar1503] siich opboriid haffwa hwar peningh mynsta oc mestaa som j koop thera kom som først er ein iiii lod sked j viiij huda gritha iii huda grita eith korlag oc fierdung mell oc ther met worde ther sather oc alsather om allan then fiorluth ther synum meldom hafde oc tiill sannyde her om henggium meer ocker jnsigle fore thetta bref som giort wart then synnedagen nesta fore Marie messo natiuitatis anno domini m d tercio.
To Lagrettemænd i Vettahered kundgjöre, at Ragnhild Olafsdatter gav sin Sönnedatter Gunhild Ivarsdattar 1/2 Markebol Jord i Ytter-Eyst i Vettahered.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Alle mend som thette breff see eller høre sender Torløl(?) Karlson Assmund Hauorson suornæ lauretismend i Vettæhereth kunæ gøree ath mee vorum i Galtøn søndagh nessth ffore sancte Mickaelis dag anno domini m d tercio sagum och hørdum ath Ragnil Ollaffdotter gaff Gunil Yuerdotter sønædotter sinæ /-j/ marckæbol iord i vtter Eyssth som liger i Vettæhereth med lutum och løndum vtten gariss och inden ssom legith hauer ffraa ffornæ och nøuo ffrelsst och hiemholth ffor hueri mande tiil euerdelich egoo tiil sanninne herom hengæ vy vorth ingseglæ neden thette breff.
Om Eyst j Schie sogen.
Peder Jenssön, Kannik i Hammer og Sogneprest paa Gran, erkjender, at han har mageskiftet Grans Prestebords Gaard Haga, med Undtagelse af Jamnakers Kirkes Del, til Staffen Gudthormssön og hans Hustru Sigrid mod Gunnestad i Jamnaker og Löflid (nu i Gran), saaledes at hvad disse Gaarde udgjöre mere end Haga, skal indskrives i Aartidebogen til Bönnehold for Staffen, hans Hustru og deres Forældre.
Efter Orig. p. Perg. (Indentur) i norske Rigsarkiv. Alle 5 Segl vedhænge, utydelige; (Jfr. Dipl. Norv. I No. 903 og 991; II No. 839).
Thet kennes jek Pæder Jensson kanunker j Hamar oc soknaprester vppa Gran meth tesso mino breffwe ath jek haffwer giorth jordhæskiffte meth Staffen Guttormson fek jek honom alth Hagha [for vtten sa mykit som Jamnakers kirkiæ ager ther vth j som ligger j Nordall meth allom th(e)m lutum oc lunnindum som ther til ligger oc legith haffwer j fra forno oc nyo vtten gardz oc jnnen jfra prestbordeth oc vnder Staffen oc hans arffwenghæ til æwærdhaligh eigho til alz aff [236 aar1504] rædis. Jtem fek han prestbordith ther j mothe alth Gunnæstadh oc Lofflidh som ligger (j) Jamnaker sokn a Hadhalandhe meth allom them lutum oc lunnindum som ther til ligger oc legith haffwer jfra forno oc nyo vtten gardz oc jnnen jfra Staffen oc hans arffwengom oc effterkomandhum oc vndher prestbordith vppa Gran til æwærdhalighæ eigho til alz affrædes. En hwath Gunnæstadh oc Lofflidh er bættræ tha skal Staffen jnskriffwes j aaltidhæ boken oc hans husprey Sigridh oc teiris foreldre som thet atte oc affladhe bidiandis fore presth effter presth. Oc skal thetthæ skiffte vbrigdhælighæ standhæ. Til yttermeir sanninde oc stadhfeste tha settiæ thessa dandemen siin jncigle med mino jncigle fore thettæ breff som sa eithæ Gretgarder Torgeirsson Jngelbrikt Giawalson Bardher Helghesson oc Gudbrander Eiwinsson som giorth war anno domini m oc femsins tiughe aar quarto.
breff vm Hage. - skifftis breff fore Haghe.
To Lagrettemænd kundgjöre, at de hörte Peter Nilssön og Ufeig Thollefssön afgive Forklaringer om Markegangen mellem Skueland og Aakerset (nu Aaksæd) i Lövdals Sogn (Holme).
Efter Orig. p. Perg., tilhörende Fru Charl. Andersen, f. Kraft, i Christiania. Alle 4 Segl mangle. (Se ovenfor No. 147 og nedenfor Brev af 1510-20).
Ollom monnom them som thetta breff seer eller høyræ sendher Eiwendh Bergwlsson och Tharaldh [Aslakson logrettis men qvedhæ g. och synæ kwnygh gørande ath wy hørdhæ ther ath Pedher Nilsson lysthæ for oss ath han kom til Skwæland then same dagh ath markægangen var gengen myllom Skwælandh och Akkersethæ ath the sadhæ ath ossen skwllæ lighæ til Skvælandh til tess ath annedh sanner fyns kennes jak Wfegd [Tolleson och til stor med myth jnsyglæ ath jak hørdhæ myn fadher ath sighæ ath han war j same marka gangh ath ossen skwllæ lygiæ til Skwæland til tess ath annedh sanner fyns. Til sanend her vm hengiær [jak wy vor jnsiglæ for thetta breff anno domini md 5 o. jtem bydher jak thennæ godhæ man Staffen hengiæ sith jnsiglæ for thetta bref som for skreved stor.
[237 aar1506] 
Thorald Asmundssön erkjender, at han har solgt til Gunnar Jörandssön 31/2 Maanedmatsleie i Gautslaa i Hegrefoss Sogn i Frystad (Frigstad?) Skibrede og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg., tilhörende Halvor Olsen Bjorvatn i Heirefos Sogn. Alle 3 Segl mangle.
[Ollom monnom] them som thetta breff seer eller hører thet kennes [jak Toral As]mwndsson met thetta myth offne breff at jak haffuer selt [Gwnnær Jør]and/son/ iii/-j/ mamothelegho j Gwthslo som lyggher j [Hæygrefo]ss kirke sokn oc j Frysthadhe skyffredhe met lwthwm [oc lwnnin]dhum som til lygher ok lyghet haffuer fra fornæ och [nyæ] wthen gaars oc jnnæ iiij hanstawer j mellom [fryt] oc okæreløsth for hwæriæ manne. kendes tha for de Toral [Asmwnd]hson at han haffdhe oppeboreth førsthe penningh ok [sidast]hæ ok alle the ther (jmillom) som i koff wore kom som mik wel [athnø]gher. kendes tha for de Toral Asmwndson at han haffuer selt [fra] sek oc syne ærwinghe ok vndher for de Gwnnær Jørandson [o]c hans ærwinghe tiil ewerdeligh eghio thy gyffuer jak hanom quith ok fry for mik ok mynne effther komendhe. Tiil sannede oc mere wyssen her om bedher jak tesse dandemen som saa hethe Joen Asulfson oc Oleff Ormson om syne jnsegle med myne jnsegle for næthen thetta breff som giort wor oppa Othernes sancte Gertrvdis dagh anno domini m d sexto.
Tolv Lagrettemænd kundgjöre, at de opgik et Skovdele mellem Gaardene Audnemork (Unnemark), Audnen (Auen) og Sjogar (Sjuve) i Vatsaas Sogn paa Vestfold og fastsatte Grændserne efter de tidligere opsatte Delestene saaledes, at Gest Björnssön skulde eie, hvad der fandtes nordenfor Stenene, men Orm Haavardssön og Ketil, hvad der var söndenfor samme.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af de 12 Segl mangle No. 6, 7, 8 og 12.
Ollom monnom them som thetta bref se ædher høra sendher Halward Halwardsson Eylif Eylifsson Asbion Narfuesson Nils Bionsson Tolleif Sweinsson Aslak Hæ(r)bionsson Hellie Bionsson Tolleif Guttormsson Halward Mattisson Haaf Eylifsson Bion Asleson oc Gwd(l)ic Gwnnwlfsson q. g. oc sina kunnukt gørandhe ath mith worom j skogogango j mellom Audnemorkh och Audnen oc Sioghar som liggiæ j Watza sonk a Westefollene laugerdaghen nest firi sancte Michael dag anno dominj m d vi qwaddhe oc krafde Geest Bionsson och Orm Hawardsson wittne oc bref a badhe sidhe oc oos lagretis men til ath ganga och skodha, [238 aar1506] gengho mith tha swnnan firi Audnemork gardha oc sagom mith thær steina som oos twtthe merkesteina wara oc vi lagretis men hafde thær firi wmgonget oc saa gengo wi austher j eyna fielwps oc saa austher lengher oc saaghom thær fleire steina som tvtte wara mærkæsteina oc saa langt austher thær til ath adra laglighe eygor j mothe gengo, en fyrnemdher Geest eygher noordan firi steinana oc Orm oc Kætil swnnan firi steinana, oc war thet wor samtikt at Orm oc Kætil skwlde lede annor witne jnnan aar oc dag en kunno the thet ickæ gøra tha war thet war fuller domer oc oos twtte likaste wara firi gudi at [thet woro mærke steina j mellom fyrnemda jardher til meira visse oc saninde settiom mit okkor jnsigle firi thetta bref som giort war degi oc are som fyr segh(e)r.
Anno 1593 thenn 13 Septembris er thette breff lest paa Wndemarck for sex dannemend. -
Imellum Unnemarck och Ouen i Wanszaasz annex.
Ivar Anfinssön erkjender at have solgt til sin Frænde Björn Anderssön 1 Öresbol Jord i vestre Halvardsmo i Skage Sogn i Overhalven i Naumedal og derfor at have oppebaaret en tre Lods Ske i Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Brevet har kun havt 3 Segl, der vedhænge, utydelige. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 1026).
Thess bekennes eck Jwar Anfinsson med thetta mith oppith breff ath ek haffuer selth beskedelighen man Biørn Andersson myn frendæ eina øyris boll jordher i westher gardh Haluardher moo som ligher i Skaga kirkia sokn i offuer halffuo Nommedal friel(s)th och hemelath fore huerium manne med lothom och lonnendhom som til ligher ock legith haffuer fra fonno ok nyæ ock wnna mick ock mynom ærffuinghom ok ondher forscripne Biørn ok hans ærffwinghom til ewerdelighe eygho ock haffuer han lokith mick eina iij looth skee ock ær lokith ock well lokith hwan penninghe som i koob ockor kom som mick wel ath nyger, til meire sannindhe her om, bedher eck beskedelighe men som swa heitha Ysach Magnusson Jwar Æinarsson [Knut Andersson ath hengha sinom engsiglom med mynom fore thetta breff ther screffwit war aa Raneime anno md vij die sancti Georgij martiris. Righer agøsthe herre herre Hans med gudz naadhe Danmarx Norgis ock Swerigis konnogh ock werdulix fadwr herre Gautho med sama naadhe erchibiscop i Nydros.
[239 aar1509] 
Mogens Envoldssön, Prest paa Furnes (Vang p. Hedemarken) bevidner, at han 24 Decbr. 1508 hörte, at Sigrid paa Kaarthorp paa sit Yderste skjænkede sin Frende Paal Evindssön Kildegjordet i Kaarthorp, hvilken Gave hun og hendes Broder Sigurd paa Öxeset senere paa Natten stadfæstede; ligesaa bevidner Presten og 4 Lagrettemænd paa Furnes, at Sigurd 6 Januar 1509 paa Deigleim paa Paals Spörgsmaal atter bekræftede Sösterens Gave og desuden overlod ham det nærmeste Gjorde ved Kildegjordet til Eiendom, dog saaledes at han selv skulde oppebære Landskylden, saalænge han levede.
Efter ubekræftet Afskrift fra 17de Aarhundrede p. Papir i norske Rigsarkiv. Uden Forsegling. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 246, 256 og 567).
Copie aff det besieglede breff.
Det kienis jeg Mogens Ennvolsøn prest paa Furnes att jeg var paa Kortorpe, er ligger her sammestedz j Deiglei(m)s fieringom, julle afften, som falltt paa en szøndag, ano domini 1508 och hørde Sirjd schrifftemaall, som aatt(e) Koretorpp, och giorde hende sin rede, mett dett hellige alter att hun j sin fulde samvitter, kiendis och till stod den gierd och gaffue som hun haffde giortt och giffuitt till forne, heell och w-siug, med Paall Effuendsen frende szin som er ett giorde j samme Kartorp och heder Kielde giorde och gaff och affhende hanem, enda dett samme giorde mett ja och handerbandt, End samme natten effter att natten til julle dag, midnates tid, kom jeg did jgien med verdigste sacramente guds legem och berette hende, och vor hendes broder der ner Siuger paa Øxesett, gik da for ne Pauell frem och spurde for ne Siuffer (dvs Sigrid) att, om hun villde staa sin ord till, at hun haffde hanem sett giorde dett szuarede hun enda ja som for *forneffndun Pouell szpurde genestan hendis broder Siuffur att, om hand vill giffue sitt samtyke till, hand suarede hanem ja, och helltt j haand och var da begge deris syschende ja och haanderband, att for sagdom Poffuell schulle haffue dett Kielde giorde, for den ære och dyd och godvillia hand haffde denom giortt alle sine dage, Kiendis jeg och fforneffndum Mogens Enuollszøn prest der samesteds, och Guttorm Torbiørnsen Biørn Gullbrandszen, Berttell Asmundszen och Anders paa Lunde, lougrettis mand paa Furnes paa 13 dag jull der nest effter anno domini 1509 varun meer paa Deeglem sogom och hørdun att Paall Effuendszen spurde for sagde Siur paa Oxesetter om hand villde vnde hanem dett andre giorde som nest ligger Kielde giordene, mett lyker och rudingen Siuffur suarede hanem ja mett godvillia j saa maade att jeg tager min landschyld saa lenge jeg [240 aar1509] leffuer, End siden schall eege dine arffuinge till euerdelige eeye, Samstundis spurde forsagde Paall for ne Siuffer att om hand ville staa sin systers ord till, hand suarede hand vill jngen maade ryge hendis ord, Paa desze ord hørde vi och gier saagom deris handerband, Thill sandengen her om henge vi voris jndsigle for dette breff som giortt vaar eodem anno Januarj dominica *primo.
To Mænd afgive Vidnesbyrd i Nærværelse af Eierne af Gaardene Sköien og Gersöy i Ullerens Sogn i Odalen angaaende en Jordepart(?) som nu paa Grund af tilföiet Skade atter skal tilhöre Sköien.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 2 utydelige Segl vedhænge. (Brevet er enten falskt eller omskrevet i nyere Tid).
Ollu(m) m(onno)m them som /th/ete bref see ællir seender Ævin scr(i)uær i Osllo at theey uore tuægæ monne vittnj som saa hætæ Ullfer Anrss(on) oc Saxse Gunrss(on) af Vudala anno dominj md o x o karrs mæse dagen om voren, voræ thrre ta met th(e)ss(e) godee mannom Ærelln af Skoyn oc Gu(n)ar a Gersøy i Ullern sokn i Outh(a)lla oc ther tha gioræ follom wirt oc af skot for then sarr skaen af th(e)n hæst paa Skoyn jorree som ærrr Spgeeloten at th(e)n ærr nv igin frælst til Skoin ther forr gaf Jiførr oc æt kørrlag kober sont uændeellig sumyo oc gaue van gior th(e)rre m(i)llum at Skoy føllger bekon æftr saa uæl som quernee stør. gort arre oc dag som for s(i)ger.
Jöns Thorbjörnssön beretter Hr. Henrik Krummedige, Hövedsmand paa Lagholm, at han efter hans Önske har forhandlet med hans Foged Olaf Gudleikssön, om at han skal drage ned til Hr. Henrik med sit Regnskab c. 11 Novbr., og at han har stillet 2 Mænd til Borgen herfor; dog önsker han helst, at der maatte sendes en Mand til at modtage Regnskabet, saa han kunde undgaa Reisen.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Brevform; Kvartark med udvendig Forsegling.
Venlige oc kerlige helsen altiith med wor herre. Kære her Henrick sinderlige gode wen som edher vel fortencker ath i scriffue migh tiil ath iak skulle tage borgen aff edher fogde Oleff Gudligsson ath han skulle koma nedh tiil edher oc gøra eder rægenskap haffuer iak oc saa giorth ath han skall komma netth tiill eder meth hanss [241 aar1510] rægenskap ther haffuer han sath ii dannemen tiill vyssen och loffuen før sigh som saa hedhe Oleff Tordsson i Restade (i) [Holte sogn och Nniels Pædersson i Jæder i Solberge sogn sancti Meckilssdaugtide. Kære her Henrik badh han migh ath iak skulle bede edher om i wiille sende hiidh bodh och tage hans rægenskap hwem edher teckis tha wiill han gøra edher godh rægenskap hwes honom fattis i hans rægenskap thet viill han gerne opfylla wiille i ecke haffua honom før draugh ath fare nedh tha wiill han gerna komma neth och gøræ edher ffwlløsth. kære her Henrik rammer hanss beste før myn skull iak viill gernæ førskullet meth edher. her meth edher gudh befalendis screffuid pa Bahus loerdaugen fore sancti Lauffrencij anno dominj x. o
Jøns Tørbiørnsson.
Erligh oc welbiirdigh man her Henrik Kromedige strengh ridder høffuizman paa Laholm kerlige sendis thette breff.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Jens Paalssön solgte til Jon Rafnssön 1/2 Markebol Jord i Vestergaarden i Fosbö i Sudlands Sogn (Hjertdal) og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
Ollom monnom them som thetta breff see hæller høre sender Ormer Gudleigson oc Jon Foquardsson lagrettismen q. gudz oc sine kunnicth gørende at vi vorom j Sudhlandesok j Mosbø lwrdaghen uesth æffter sancte Michels dagh po det x aar soghom oc hørdom a handerbanne tere mellum Jens Polsson oc Torlyodh Pakke Knuth Endrithsson aff eino halffuo en aff andro halffuo Jon Ramnsson at Jens Polsson haffuer solth Jon Ramsson #j merkebol jarddir j væstre gordden j Fos bø som ligger j same sogn fra segh oc sine aruingge oc vnder Jon oc hans aruingge til euerdelighe eigho och altz affredis. Jtem kennes oc fornempd Jens j same handerbande at haffue vp borret mynste pæning oc mæste som j varth kaup kom som megh vel at nøgde. Tiil saninden her om oc bædhre foruaring da hengger jak mit jnsigle nedhen føre thetta breff med deres som screffuet var aar oc dagh som for sigher.
[242 aar1511] 
Christiern (II), ret Arving til Norge, udvalgt Konge til Danmark og Sverige etc., meddeler ved Kantsleren Jon Paalssön Landsvist til Geirulf Sæbjörnssön, der uforsætlig dræbte Gunnar Thordssön, mod Erlæggelsen af fuldt Thegn og Fredkjöb til Kongen og Böder til den dödes Arvinger efter Aftalen mellem Geirulf og Gunnar inden dennes Död, medens Arvingerne skulle staa Geirulf tilrette efter sex Mænds Dom for de sex Knivstik, han havde faaet.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler.
Wii Cristiernn med gudz nade rett arffwingh til Norriges riighe wtwaldh konungh till Danmarck och Swerigh hertugh j Sleszwigh Holzsthen Stormaren och j Dytmersken greffwe j *Oldenborborgh och Delmenhorsth sender ollom monnom them som thetta breff sea ædher høyre q. g. och sine. weer williom ath theer widher ath weer haffwom j heidher widdher gudh saker gode manne bønistadher och effther the prooffwe som her følgher giffuet Gerwlff Sebiørnsson som Gwnnar Tordsson wart ath skade oforsynio landzwisth med them hette ath han bøtther widdher gudh och erffwingie hinzss dawdhe och lwke oss ein fwll tegen och eith fulth fridkawp. En effther thy ath for ne Gwnnar Tordzsson leffde swa lenghe sidhen han feck then skadhe och soone och wenlighe semie war them giort j melliom om bøtherne till erffwinghenne effther theres samtycke tha maa thet swa bliffwe. En the staa for ne Gerwlff Sebiørnsson rett ighen fore then skade han feck aff for ne Gwnnar Tordsson aff the sex kniffslagh effther sex manne doome laglige till nempde etc. Och haffwe lwkat jnnan tolff manedhe fra thessom degi ædher haffuer han eingha landzwisth. Byodum weer erffwingie hinzss dawde ath taka setther och bøther aff honom effther theyre bezsthe manne lagardome som sysloman till nempner aa hwario tweggio halffwonne. En fwlkommalige forbyodum weer hwariom manne wandrade ath awke ædher awke latha widdher han hedenn aff om thetta mall. Nema hwar som thet gørar willi haffwa forgiorth ffee och fridi och werde aldre bothamader sidhen. war thetta breff giorth j Oslo die anunciac(i)onis beate Marie virginis anno domini m d vndecimo her Jonn Polsson proosther ath Marie kirkio j Oslo canceller waar jncigladhe.
Landzuisth Gerulffz.
[243 aar1512] 
Thore Olafssön, Lagrettemand i Skipthvet Sogn i Vime Skibrede, bevidner, at Joron Amundsdatter (Ogmundsdatter?) erkjendte at have oppebaaret saameget Lösöre efter sin Moder, at hun ikke mere havde nogen Fordring paa Stokstad i Tomter Sogn i Mossedal.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. 1ste Segl mangler, 2det vedhænger, utydeligt. (Se ovenfor No. 229).
Allom mannom them som thetta breff sia eller høre sender Thorer Olufson lagretis man i Skitwith soghen i Wemme skiffreth [q. g. ok s(i)ne witner jek meth mith jnzeil ath Joren *Amundh/son/ dotter ath hun war wetherkendh ath hun haffde vppeborith effter mother syn so ma(n)gh loysa peningh sa ath hwn enghen til tale (haffde) til jorde gotzith som heter Stokstadh som liggher i Mossedaal i Tompte soghen thil ytter mere wissen he(n)gher jek mith jnzeil for thetta breff som giorth er anno dominj m cd[x 2 cxij o ip(s)o die octaua sancti Stephani prothomartiris gloriosi.
Kong Hans paalægger Hr. Nils Henrikssön (Gyldenlöve), Olaf Ottessön (Römer) og alle Hr. Otte Matssön (Römers) övrige Arvinger eller deres Værger at möde for Rigsraadet i Kjöbenhavn til förste almindelige Herredage med sine Breve og Bevisligheder i Anledning af de Fordringer, Hr. Henrik Krummedige formener at have paa dem paa Grund af tidligere Transactioner mellem ham og Hr. Otte.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (D. Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Brevform; Kvartark med bagpaa trykt Segl. (Jfr. Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 135).
Wii Hanss met gudz nade Danmarckis Suerigis Norgis Vendis oc Gottis konning hertug vdi Sleszu[ig] i Holsten Stormarn och i Ditmersken greffue i Oldenborg [oc] Delmenhorst helsæ ether oss elskelige her Nielss Henricssen ridder wor mandt och raadt Oluff Otzssen wor man och tienner och alla andre her Ottæ Matzssens arffuinge eller theris lage werge kerlige met gud ock wor nade. Vider at oss elskelige her Henrich Krwmdige ridder wor man raadt och embitzman paa Lagholm haffuer nw berett fore oss at han haffuer tiltall till ether fore noghet go[tz h]an skall haffue køfft her Ottæ Matzssen aff gudh hanss siell haff[ue] och tesligis fore opbørssell gield oc annet them emellwm war etc. som han selff yttermere berettæ kan. Thii bede wii ether oc biwde atj ther om møde fore oss oc wortt elskelige raad vdi Køpne [244 aar1512] haffn till første almyndelige herre møde met huess breff och bewiisning i ther emodt haffue at gøre och hende ther om huess lag och rett (er) och lader thet engelunde. Giffuit paa wor mynther gaardt j Malmøø søndagen nest effther sancti Georgij martiris dag aar etc. mdxii o vnder wort signet.
Fem Lagrettemænd nd dömme Helge Thjostolfssön og Aslaug Thorbjörnsdatter imellem saaledes, at Helge skal have og beholde sit rette Odel, to Löbsland i söndre Helgethvet, hvoraf han i mange Aar ikke har været i Besiddelse.
Efter Orig. p. Perg. fra Bö i Thelemarken. Alle 5 Segl mangle.
Ollom monnom them som thette breff see eller høyre sendher Gwnnwlff Ewindson Halword Ormson Halword Gwnnerson Gwnnwlff Taralson Endrid Alffson lagrettis men q. g. oc sinæ kwnnockt gørandhæ ath wii worom paa Helgætweith sabbato ante Mathei appostoli anno dominj 1512 o j dom neffnder aff einnæ halffuo Heliæ Tiøstolffson en aff andre halffuo Asslawg Torbynsdotter med thi skilordhæ ath the sagdæs vppa baadhæ sidhor vildhæ haffwæ oc haldhæ som wii giordhæ them i millom. Saathæ wii saman oc granligh ath hugdom effther worth samwith. Ffwnnæ tha [wii saa fore ath forneffndh Heliæ Tiøstolffson skwlæ haffwæ oc behaldhæ syth retthæ odhall som ær ii lawpzlandh i synsthæ gordhen i Helghætweth som i morg aar haffdhæ woreth j fraa honom som honom bwrdhæ med retthæ och dannemendz bøn ther thiill, for thet haffdhæ saa lenghæ borthæ voreth. Tiill yttermere visso oc sanindhen tha henghiæ wii waar jnsegell for thette breff som giorth ær dag oc aar som for siger.
aff Torer . . . . lffson mwgæ man.
Thord Gunnarssön erkjender, at han med Samtykke af sin Hustru Maritte Ormsdatter har solgt 31/2 Markebol Jord i nedre Lunde i Lundehered ved Kirken til Jon Nilssön paa Jomfruland og hans Hustru Gunhild Stofsdatter, hvis Odel det er, og derpaa oppebaaret 20 Mark Sölv for hvert Markebol, hvorhos Jon Nilssön af Herlaug Peterssöns Arvinger har indlöst 11/2 Markebol i Lunde, som Ketil Vermundssön havde pantsat.
Efter Vidisse, dat. 26 Marts 1599, i norske Rigsarkiv af Orig. p. Perg. med 4 vedhængende Segl. (Se Dipl. Norv. I No. 800, 805, 873, 948 og IX No. 488). [245 aar1513] 
Kinndis ieg Tord Gunnorszon, med thette mit obnne breff, att ieg med min quindis ja och samtøcke, Marrithe Ormarszdatter, eigna quinda min, att haaffue soldt och affhenndt i fra osz och voris arffuingger, halfierde marcheboll jord, y nedre Lunnde, som ligger y Lundeherrit, nest vid kirchen, thill Joner Nielszøn paa Jomfruland, och hans høstru, Gunnild Stoffsdatter, thill euerlige eige, for thiuge marck sølff, huert marcheboll, frelst och hiemholt, for huer mand, bode jnnden gaardts och vden, som der thill ligger och ligget haffuer, aff forno och nyo, efftirdj att same forschreffne halfierde marcheboll iord y for ne nedre Lunnde, er Gunnille Stoffsdatters rette odall for gud och verden, och kindis for ne Tord Gundarszøn att haffue oppeborret første pendinge och siste, efftir som y koupit kom, och haffuir forschreffne Joen Nielszøn indløst aff Herlog Pettarsons arffuingger, halffanndet marcheboll, omfram, forschreffne iii/-j/ marcheboll som forschreffuit stannder, som Kittill Vermundsøn aff Lunde vdszatt haffuer, som breffuen ther om vdj sig sielff indholder, och her vid hengge, att saa vdj sandhed er. kierligen thilbeder disze efftirschreffne mend, att beszeigle thette breff med mig, som er Falquor Nielszon, Eluff Suendszøn, Torbiørn Olluffszøn, eidsornne laugrettis mend som giort er paa Lunnde, sancti Hans dag anno mdxiij.
Elef Stenerssön erkjender at have solgt til Staffan Bergessön den Del af Sedernes (nu Nes?) i Thrykstads Sogn, hvorpaa han som sin Hustrus Ombudsmand havde Fordring.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af begge Segl vedhænge.
Allom monnom som thetta bref seæ høra lessas kennes merr Eleff Stenærson fulr [och] lagligen [vmbo]dsman om then dell som han har til tall (i) Sedernes som liger i Trøsstada sokn paa sinna *dame quino vegna quide guds (och) sina salldhe han Stæffu(a)n Berge/son/ thet [246 aar1514] høødll som han hade til (tall) i Sedernes hwndan meg och myna erffinge (och) wnder Staffuan oc hanes erffinge til evynd(el)igen thit ar och dag effth(er) guds b(u)rdh m v c xiiij w(n)der myth insegl Elff Stenarson och Erick Tørkelsz son.
Tre Lagrettemænd paa Follo kundgjöre, at 7 Januar i det samme Aar, som Eyvind Smidssön holdt Bryllup, udbetalte Andres Botolfssön sine Stifbörns Fadersarv til deres og deres lovlige Ombudsmands Tilfredshed, efter som den tidligere var vurderet af to nu tilstedeværende Lagrettemænd.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 3 Segl vedhænger kun 2det.
Wi effther(schreffne) men Torer Ewinson Symon Rolffson och Kolben Kolbiør(n)son sworne laurettesmen oppo Follo kwnnucth gørandes medh thettæ woræ opnæ breffwe ad mer worom a Woldh som liggher a Follo j Os sokn a eno retthe steffne dagh j them dagom nesth efther xiii dagh jole a somo [ora som Ewin Smitsons bryllop war hafde tho Andres Botolffzson lacth medh sinom stygbarnom och theres lagligh wmboz man Ener j Haga wm barnone faders arff som Andres inne haffde och han them tho wth skwlle gæwa som han och wth gaff som j iscripthen stodh scriffweth som dannæmen wel vittherlig war in war wørth adh han then soo fwllelige wth gaff so adh barnom och theres wmbozman wel adh nøgdhe so mykyth som j theres wth scriffth war bescreffweth woro tho ther med ii lagrettes men som penighganne in worth haffdæ ey wj andeth hørdhe aff them adh for ne peniggan so fwlleligæ wth gowoz so som thy j scrifthe stodhe bescriffwe hwlkyth so j saninggan war och er, och til yttermere bewisingh tho henghe wj woræ insigle nædhen for thetta breff som scriffweth war j Os presthegordh som liggher oppo Follo anno dominj mdxv myycka dagen nesth fore kor(s)messe wm høsthen.
Per (Lauritssön) Skriver, Lagmand i Baahus Len, kundgjör, at han tilkjendte Erik Jonssön Ret til paa egne og Datters Vegne at gjenlöse for 8 Mark danske, hvad Anders Helgessön eiede i Thorethorp og Gerefjeld.
Indtaget i Vidisse p. Perg. af 19 Mai 1545 (se nedenfor) i Götheborgs Museum (No. VI).
Borgethingslagmanden Andres Sæbjörnssön kundgjör, at han i Forening med 12 Dannemænd tilveiebragte Forlig mellem Haavard Gunnarssön paa den ene Side og Thore Halvardssön og Berdor Thoressön paa den anden angaaende Jordebytte, Arveskifte og Lösöre, saaledes at Haavard og hans Hustru Gunhild (Halvardsdatter) skulde beholde Ryen (i Tune) og de to andre sit arvede Jordegods, hvorhos Haavard lovede dem en Ko i Vennegave.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levninger af alle 3 Segl vedhænge. Sigillat. forbundet med Brev No. 278 ovenfor.
Ollom monnom them ssom thetta breff see eder høyra sender Andress Ssebiørnsson Borgetings lagmandh q. g. ok ssine kwnnicth gerende ath the iii sykner nesth effter Pederssmesse anno domini mdxvi tha kom aa lagtinget ffør mek ok lagrettet y Ssarpzsborg aff eine halffwo Haword Gwnnarsson aff andre halffe Berdor Thoresson ok Thorer Haluardsson ok tha war there retthe stemffne dager baade wm jordhe bythe ok arff skyffthe ok andre ffyer skwlddher ssom them j mellwm woredh her tyl dags heldhe the [ta handom ssaman ok ssagde ath the skwldhe tet alth holde ok hafwe ssom ek ok xii dande men giortdhe tem y mellwm [ok effter tyl thal ok geenswar tha g[ior]dhe mith eine wenligh fforlyken there y mellwm med ty skylordhe ad ffor ne Hawordh ok Gwnnilde eyghen kona hanss skwlle ffrelsselighe [248 aar1516] ffylghe Ryenne ok theriss erffwinge. En ffor ne Thore ok Berdoor skwlle ffylghe the jordher ssom the erffde effter ffeder ssine. Jtem loffwede tha ffor ne Hawordh adernemdhe men eine kw y wenne gioff ther medh wore the wenner ok ssaatther ok aalssatther wm al regningh skap ssom them y mellwm wored haffuer tyl thenne dagh saa ath the skwlle eyg aa annan ath kære effter thenne dagh vm ffor ne arff skwldher eller ffyær skyffthe tyl ytthermere wyssen ssetthye thesse gode [men Jon Jonson [ok] Odhend . . . . . . . ssin jnzcigle metth myn ffore thetta breff ssom giorth (war) ar dagh som ffore seger.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Brödrene Anund og Asgeir Thordssönner samt Thord Aslakssön fastsatte Delet mellem deres Eiendomme Ljotarud og Rudstad, saaledes at de nævnte Brödre skulle eie, hvad der laa nedenfor en Jordbro, og Thord, hvad der var ovenfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. ovenfor No. 200).
Allom monom them som thetta breff sia eller høre sendher Anondh Tordsson ok Heleigh Ionsson logrettis meen quedher a gvdss ok syne kvnokth gorande vi vorom om sancte Olaffz aftan millom Liodarvdh ok Rvdstada om een deliss ganga mellom forneffndæ gardha sætthæ the delæ mellom bada gardæ Liodarvdh ok Rvdstada egendenæ boda Anond Tordson ok Asgeir Tordsson ok Tord Asslagsson j een iordbro ok sa vestir i fiælith ok egher tha forneffde Asgeir ok hans brodher nædhen iordbron, ok Tord Aslagsson oven fore. til vder meer visso hengiom vi vor jncigle nædhen thet breff screvet dag ok ar eftir g(v)dss byrdh mdxvi.
Vigleik Anundssön erkjender, at han for 16 Lod Sölv har pantsat til Harald Gudleikssön to Löbsland i Bodarud i Hiterdal, af hvilke han skal oppebære Landskylden, indtil han har faaet sine Penge tilbage.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Brevet er skrevet paa et Stykke af et Missale, hvis Skrift og Noder tildels ere udskrabede. - Jfr. Dipl. Norv. III No. 980.)
Ollom monnom them som thette breff ser eller hører kennes jegh Vigleyk Anundson met thette myth opne breff ath iegh haffver panseth thenne breffvisere Haraldh Gudlekson ij laupe landh ierdher i Bodharudhi som liggher i Hittherdal for xj lodh sylff ok skal for de [249 aar1516] Haralle haffva lanskyldhen frith i hvariv aræ saa lengæ Haralle far syne fulle peningæ i gen. Til ytthermeyre visse ok saninda henga tesse [me]n sine incigle for thette breff Stenuff Bionson ok Ha(lu)ardh Kleppe som giorth var a Medelass dagen effther helgonne messæ anno dominj mdxvj.
Orm Thorleifssön og hans Hustru Gunnhild Stostensdatter erkjende at have solgt til Arne Olafssön 3 Markebol Jord i Moen i Öfstebö i Raudlands Sogn og at have oppebaaret 18 Kyrlag i Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
Alle men them som thette breff ser æller høræ læssæ bekendis ieg Orm Thollefson och Gunnille Stostendsdotter badhæ ffor gud oc dhannemend santt att være att vy haffue soltt Arne Ollufson iij [marka boll iordher y Moen y øfsthe bøen y Rødhelands sogn ffor xviij kørlag æe ffra vos oc wore effterkommindis oc vndher Arne Olufson och hans barn efftherkommindis thill eværdhelige ege oc haffuer ffor ne Arne Olufson ffornøgett oss fforssthe pennig oc senisthe som y køff vort kom. Thyll mere vissen oc større beuisni(n)g her om tha bedhe vy ffor ne Orm Tollefson oc Gunnille Stostendsdotter dyssæ godhe mandhe inselgle som saa hedher Gunnar Syuorson oc Torgrim Ormson oc Biørn Liduorson som giortt var paa Vinie in proffesto purifficationis Marie anno dominj mdxvij
Erik Walkendorf, Erkebiskop i Throndhjem, meddeler Simon Svenssön for Troskab og villig Tjeneste Skjold og Hjelm for sig og ægte Börn til evig Tid samt forlener ham og hans Hustru Mildrid for deres Levetid med Bispestolens frie Sædegaard Vinje med Framgaard og Oppegaard samt Sundseter og Meltingen, alt i Mosviken, paa en Del nærmere angivne Betingelser.
Efter Afskr. i Reins Klosters Jordbog fra c. 1550 (se nedenfor) i norske Rigsarkiv.
[251 aar1518] 
To Lagrettemænd i Thelemarken kundgjöre, at Thorgeir Sveinssön kjöbte 2 Markebol i Aakre i Flatdal af Eilif Thorsteinssön og 1/2 Markebol i Öykre (Ekre sammesteds?) af Agvald Olafssön samt 1/2 Markebol i sidstnævnte Gaard af sin Fader, Svein Thorgeirssön, og erlagde Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Huller til 3 Segl, der mangle.
Allom monnom /th/em som /th/etta bref se eller høre sender Sundret Redarson Asmwndh Gridgardzson lagrettis (men) a Telamarken q. g. och sine (kunnikt gørande) at mitt warvm i hia sagum och hørdum ordh ok handerbandh thera mellum Elyff Torstenson och /TH/orger Swenson medh the skylorde at Elyf Torstenson selde /TH/orger Swenson ij marker boll j Aakre jordh som lyger j Flatdall sokn och selde Afwalldh Olafson eit halfwa mark boll j *Øykrwrm en for d Torger Swenson och selde Swen Torgerson Torger sinj sinum en /-j/ mark boll j for d Øykrvm med ffwllo ja ok hander bande hwar for sek medh lutum ok lunindum som til thera jarder lyger eller leget heuer fra ffonno ok nio *vatan gardz ok jnnan medh ffiskye ok ffygle ok alle vedestedher j ffra allum them som thet selt hafua och thera laglykwm erwingum oc epterkomandum och vnder for d Torger Swenson oc hans erwinger epther komandum til ewerdelica ego ffritt oc frelst ffor hwarium mane ok hafuer for der Torger Swenson lukat them fførste sall oc ystæ oc all ther i mellum som i kaup thera kom och thy gafwo the for d men Elyff och Afwaldh och Swen trattnemdhen /TH/orger Swenson quitten ok allungis akyere lausan for tøm och tera erwingum vm for d jarder werdh thy at for d Torger hafde ffwllt fore gewidh j sølwer oc kapar oc ffee och helder ywir gewet en nokodh ffaatt oc yttermere saningh her wm hengium mitt okor jnsigle for thetta breff som giort war dagh oc aare som ffore seger anno dominj mdxviij etc.
Lagrettemændene Jon Andressön og Sjofar Rolfssön (Rosensværd?) udstede bekræftet Afskrift af Brevet No. 135 ovenfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom them som thette breff sse heller høre sender Jon Andresson och Sioffar Rolffson svorne laretes (men) q. g. och sine kvnnocth gørende ad mid vorum j Ramssthad som liger (j) Spiutthebergs sonck om ffredagen effther sancte Marckus dag anno dominj mdxix och [252 aar1519] hardum breff affverlessen med hiello och ha(n)gende jnsigle ffare ludhenness ord offver ordh ssom her effter skriffved sstor [ Nu fölger Brev No. 135 ovenfor .] skriffved dagh och ar som ffore siger.
Alf Lensmand erkjender, at han har givet Thorgeir Sveinssön kvit og fri for den ham tillagte Sag, hvori han var villig til med 6 Mænd at aflægge Benegtelsesed
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Brevet, hvis Bagside har været beskrevet med Latin, har havt 2 Segl, der mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 484).
Allom mannom som thetta breff see eller høra kennes iack Alffue lenzman at iack giffuer quitthan och fry fornepde Torger Swe(n)sson for mick och for myn epterkomande ffor then moll som honom war till lagth vtermere han stwo med sex man redhebodhen till ath gaa syn toll och han fans inghen sagh till. Ther med giffuer (iack) honom fry for then sagh vtermere tryker iii manz insegle henghia nedhan for thetta breff prest insegl anno domini xviiij.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Jon Thorgerssön solgte Trediedelen af Skuveland i Laufdals Sogn til Ansten Arnessön og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg., tilhörende Fru Charl. Andersen, f. Kraft, i Christiania. Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 147 og 295).
Ollom monnom thim som thetta breff see æller høyre sendher Awdkel Seghmvndson Kolbæn Tollachson loghretes men quæde g. och sinæ kvnnygh gørande ath wy warom aa Hessaa swnnædaghen nesth æffther sancte Mykiels dagh saghom och høyrdom aa handher bandh theire manne som swa heither Jon Thorgierson och Ansthen Arneson war thet j there handherban ath Jon fo d seldhæ Ansten Arneson trydjwghen j Skwffweland som lygher j Lawffwædal sokn freilsth och akierlawsth for hwariom manne med lwthwm och lvndhom som til lygher och legyth haffwer fra fornæ och nyghio wthan garss och jnan fra seer och synom arffwynghæ och wndher Ansten Arneson och hanss arwynghæ til æwerdælig eighner. kendis och fo d *haffdæ Jon Torger [253 aar1520] son haffdhe vpbared fyste penyng oc systha som j kaup theire kom. Tyl sanend her om hengiæ vy var jnsiglæ for thetta bre(ff).
Östen Paalssön, Prest i Hiterdal, og to andre Mænd gjöre vitterligt, at Thord Tholleifssöns Vermoder, Asgerd Halvardsdatter, og Asmund Gunnerssöns Moder Lif vare Dötre af to Brödre, hvorfor Gaarden Saude kom i Thords Besiddelse; ligesaa bevidner Asmund en Overenskomst om Deling af Lösöre mellem Thords Börn, Halvard, Arne, Ragnhild og Thorny, medens han selv oppebar Odelslösning af dem og udstedte Kvittering, og Kirken fik til Pant med Ret til Indlösning en Del af Thveten istedenfor af Saude.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle.
Ollom monnom them som thette breffh see eller høre helsser Østhen Paalsson presther j Heyttherdal Asmundh Gwnnersson och Torbiøn Swndresson q. g. och sinæ ath wy gørom wittherlicth ath Asgerdh Halwordz dotther ær wermodher hanss Tordh Tolleyffson och Liiffh modher hanss Asmwndh wore broddhre døtther ther med feck Tordh godzeth Sawdha j fraa then ætthæ green. Ther effther war jegh Asmundh Gwnnersson nerwarendis saa och hørdhæ ath Haluordh Tordhsson wpp baar ij senghæ kledha for fem kørlagh en quinnæ kiortiil en vi marka kiætiil for ij kørlagh och j lodh j spenna sylffwer forgylth och j spansth horn j iij lodh skedh j /-j/ pundz kietiil j qwo j pundz g[ryt]ha lythet ocl(e)dh. jtem framdelis Arne [brøder hanss wpp (baar) j hesth for vj kørlagh j qwo j iiij [lodh kørlagh j kapper och sylffwer thy honom [sto]dh allom kawpom tiil. Jtem Ragnildh systher theyres wp baar j iiij lodh skeydh och v: boleth sylyæ for vij kørlagh och Thonne systher theyres ij korlagh och jegh Asmwndh en qwo och korn kørlagh och j holth j odhalz lawsth och ther med wore the wenner och welsatther och kyrken attha j kyrlæysæ j hudh wpp atth bære som Torgher Lidwordsson panth settha for vi kørlagh och j thiære tønne och thet bytth j Twethan j iij aure bool med samma skilordh tiil lausnar. Thy stendher jegh Asmwndh tiil [ath jegh wth gaffh qwitthens effther myno werbrodherss ordhom Arne. Tiil ytthermere bewisingh henghæ wor insigle for thette breff som giorth aa Ryghena prestha gardh die animarum anno s(a)lutis mdxx. o
Breff om Hetterdaall.
[254 aar1521] 
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Olaf Snaressön, Anund og Arne Germundssönner samt Evind Gunnessön paa sin Hustru Margrete Ulfsdatters Vegne oppebare Betaling for sin Odelsret til söndre Aakre (i Valle i Setersdalen), der nu skal tilhöre Nils og Stigande Thorgilssönner.
Efter Orig. p. Perg., tilhörende Olaf Bjugssön Aakre i Valle i Setersdalen. Alle 3 Segl mangle.
Ollom monnom them som thetta bref se eller høre sender Ketil Torgersson Arne Tiodgersson Roalder Solueson logrettis men quede guds oc sine (kunnikt gerande) at mitt vitum for gudi santt vera att Olaf Snereson bar op iiij alna klæde oc Anunde Germwndz(son) bar op /-j/ pundz ketill oc ij saldh korn oc Anne Germwndhzsson bar opp j makrelenett oc Ewindh Gwnneson bar op j koo oc thaa j war koo a kono synne wegna Margareta Wlfs dotter som the hafde alle atall till, till swder Aker oc sagde Olaue Sneresson att han viste ther engin odalz man væra til swder Aker annan en hans ffere men oc var Ol(a)uer Sneresson en gamall man oc allo goda var han kyendher i alle sine dagar oc varo thesse peninge gefner for odals løssen varo thesse peninger gefner oc jwir gauor oc ty ær sønder Aker iffra them som seltt hafua oc there erwuingher oc wnder Aker ffolk oc there erwingh til ewer(li)ca egn oc odal vnder Nils oc Stygende Torgysson . . . . . . . . . . . . med eigin oc odal Torgils suner oc ytter mere j saninger trikkium mitt jnsile fore thetta bref anno domini mdxxi.
Et Kjöbebrev, der oplyser, at ti Öresbol i Stensrud og tre underliggende Ödegaarde ere solgte til Harald Hermanssön.
Indtaget i Dom af 16 Juni 1632 i norske Rigsarkiv. (Se ovenfor No. 214-15).
Det andet vnnder 2 hengendis zegell, er it kiøbebreff formellder blant andet om x ørisboell i Steensrud at verre salldt Harald Hermensønn, och alle thre ødegaarder och ødegaarders støder som der tilligger wten gaardtz och jnnan, samme breff vdsted søndagen nest for vor frue dag i faste anno mdxxij, med endda fleere breffue hand ellers haffde om be te Steensrudt och be te ødegaarder,
[255 aar1522] 
Syv Lagrettemænd af Eker og Lider kundgjöre, at de vare beskikkede til at undersöge Delet mellem Gaardene Gevelt og Ulleren i Sandefjerdingen i Haugs Sogn paa Eker, hvilket de ogsaa fastsatte efter de Vidnesbyrd, som aflagdes af tre Vidner, som fremförtes af Eieren af Ulleren, Væbneren Jon Nilssön (Skak), i Nærværelse af Kongens Ombudsmand og Lensmand.
Efter Orig. p. Perg, tilhör. C. Ihlen (Ulleren paa Eker). Af 8 Segl vedhænge No. 1, 6 og 8 uden Præg. (Brevet er falskt og skrevet med samme Haand som 443 og 445 i Dipl. Norv. VII. Jfr. Dipl. Norv. V No. 729).
Ollom monnom them sem dette breff seer eder høra sender Klas Hansøn Jens Søffrensøn Rolff Thorgersøn Amund Olaffsøn Olaff Sebiønsøn Peder Embretsøn ok Gunner Eriksøn sorne logretismen a Eker ok Lier quede gud ok sine kunit gierande at mer varom mellem Gevelt a enne halve en a andre halffe Vlleren som liger a Sande ffierdungen a Hogsokn a ffornemde Eker metvekudagen nest epter Olsokedyre anno mdxxii louligen tilnemder at skode ok ransage rette markeskellnan ok delle de ffornemde garder Gevelt o(k) Vllern mellom fra(m) kom der da ffor os i rette hederlike mand Jon Nilsøn a vaben eyande mand a Vlleren som ffor os hafde hit stemt Gevel(t) mend ok eiande mend at lyda hans vitne er hand haffde hit steffnt om same ffornemde marke skelna ok delle var offerverande samare tid kongens ombodzmand a ffornemde Eker ok kongens lensmand sammestedis ok mange andre gode mend met os hørdom mer der ok sogom kongens lensmand fram lede iii skeliga mane vitne er sva hette Tormo Gundersøn Tor Erlandsøn ok Orm Iacopsøn ok haffde ffornemde Thormo Gundersøn a herming sina at hand var opvogsen a Gevelt ner fader sin som der bode ok opvagse(n) var da holt de dele ok marke skelna mellem Gevelt ok Vlleren langs met elven op til nedre hengerasen ok til vadet sva a den høie aassen a en rund pupt a den nørdre side pupten sva op effter a høieste spirstøveyien sva op effter til en stor sten a aassen a nørdre side Abukien sva øster a en dyb dal som gaar op effter til Vlleren myrene a nørdre side myren sva a Braneskien a nørdre side kienet sva bent øster offer heydene til soknemot a Lier møtter epter gamle ende merke en hafde fornemde Tormo Gundersøn a herming sina at fader hans bode a Gevelt xl aar ok var en gamel mand mod c aar ok er nu bettra en xx aar siden hand døde aldrig viste hand andet delle mellem fornemde garde en haffde fornemde Tormo a herming sina at han mintis betre en siutio aare ok aldrig sagde sig hørt nokon a kera tese dele ok endemerke som for er nemt en hafde fornemde Tor Erlansøn ok Orm Iakopsøn a herming sina at alle them [256 aar1522] ordom ok herming som fornemte Tormo nu hermet ok sagt haffver om forr ne dele ok endemerke er sant ok der om lagde alle vitnom hand a bog sor met fulland edstaff saa sant vera ok bad sig alle tre vitne saa sant gud hie(l)pa som tem nu sant sagt haffer spurde vi da alle molsmend ok eiandemend om de haffde noket motte kast met tese vitne sagde de ney inte haffva men sagde sig nøies met vad vi giorde der mellem ok ther paa rakte de handom samen var det da vor fulde dom at dette dele ok endemerke skal stande fornemde garder mellem tel everdelika ok til sanhed herom trøker vi vor insegle for dette br(e)ff giort var dag ok aar som fore siger.
Fremlagt i Aggershuus Stiftsoverret den 15 August 1808. von Aphelen. - A. - Omsen.
To Lagrettemænd i Raabyggelaget kundgjöre, at Thorleif i Odde, Thore Halvardssön, Olaf Gunnessön og Aslak Sveinssön solgte til Ulf Thoraldssön hver 9 Kyrlag og 21/2 Löb i Landskyld i Gaarden Aamlid (i Setersdalen) med Samtykke af sine Hustruer, der vare Söstre, Thorlak (Ulfssöns) Dötre.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se ovenfor No. 274 og Brev nedenfor af 1557 samt Dipl. Norv. II No. 904, jfr. m. IV No. 1098).
[Allum monnu]m them som thetta bref se eller høre sender Tore Haluordzson Arne Tiodgerson logrettis men i Rabigialagum quede gudz [oc sine kungerande a]tt mitt varum i hia sagum oc hørdum a ordh hander bandh thera ad Tollef i Odda selde Wlfue Toralzson ix kyrlag [oc halua]n ii/-j/ løp i landz skyldh in i iordena i Amlydh med ja oc hander bande Tone Tollaks dotter eghen kona hans [jtem selde] Tore Haluordzson for d oc ix kyrlagh oc haluan ii/-j/ løp i sama jordh Amlyd med ja oc hander bande Torgerde [Tollaks] dotter eghin kona hans. jtem selde Olafuæ Gwnnæson Wlfue for d oc ix kyrlagh oc ii/-j/ løp i samma jordh. [jtem selde] Aslaker Swenson oc Vlfue for d ix kyrlag oc i for d jordh Amlyd oc ii/-j/ løp med i landz skyld som for . . . . . . uit oc sett Aslak segh for all sin syskyønæ ad Vlfuer skulde vara quitter oc akereløs for allum loglikum agan[gum oc ] hafua thesse for d men aller selt thetta frelst hwar for segh for dum Wlfue med lutum oc lunundum som liger til for d [jordh med] fyske oc fygle oc alle vedest(e)der altt fritt oc frelst for horium manne j allum them som seltt hafua fra [seg oc sinum erfuin]ger oc vnder Vlfuer Toralsson oc hans erfuinger oc ep(t)erkomandum til ewerdelica ego. oc ii huder var vt [257 aar1522] ower ix [kyrlag] oc them bythe thæ systrene sin i mellum oc var loket fyrste sall oc senstæ oc all ther i mellum som i køp [thera kom]. jtem sette egh Tollef i Oddæ mitt jnsygle oc Tore Haluordzson sitt jnsygle for thetta bref mitt som . . . . . . . oc Arne Tiodgerson sitt jnsygle for thetta bref anno dominj mdxxij etc. oc baro the iiij syster op ix kyr[lag hwa]r for segh oc then halua tridie løp til goda redho som fore seger etc.
Kong Christiern II kundgjör, at han har overdraget Provstiet ved Apostel kirken i Bergen, der er bleven ledigt ved Mag. Christiern Pederssöns Död, og hvis Besættelse tilkommer ham i Egenskap af Norges Konge, til sin Kantsler Klaus Pederssön, Kannik i Lund m. m.
Efter Orig.-Concept (med Kantsler Klaus Pederssöns Haand) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3554. a). Uden Forsegling. (Se Dipl. Norv. III No. 1091 og fölgende No.).
Nos Christiernus dei gratia Dacie Suetie Noruegie Sclauorum Gottorumque rex, dux Slesuicensis Holsatie Stormarie et Ditmertie comes in Oldenborg et Delmenhorst vniuersis et singulis tam presentibus quam futuris ad quos presentes nostre littere peruenerint notum facimus quemadmodum certo nu(n)ctio intelligentes capellam nostram aut preposituram duodecim Christi apostolis dicatam in ciuitate Bergensi regni nostri Noruegie vacare per obitum quondam magistri Christiernj Petri eiusdem prepositure dum viuebat vltimi possessoris, profunda cogitatione nostro animo reuoluimus cuj de eadem prouideremus sed nemo nobis hoc potissimum tempore occurrebat qui magis idoneus aut dignus esse visus est quam nobis syncere dilectus reuerendus pater dominus Nicolaus Petri sancte metropolitane eeclesieLundensis canonicus juris vtriusque licenciatus sanctissimj dominj nostri pape acolitus in sacris ordinibus maioribus constitutus noster cancellarius cui itaque tamquam qualificato non tam ex singulari gratia et fauore quam causa dei omnipotentis (cuius nomine et intuitu ille genibus flexis a nobis humiliter postulauit) annuimus dedimus [et concessimus presentauimus aut alio quouis id meliori verbo exprimj potest contulimus prout vigore presentium annuimus damus concedimus presentamus conferimus [cum omnibus juribus tam in spiritualibus quam temporalibus [ad vitam eandem preposituram ad quam nobis tamquam regi Noruegie uerum jus patronatus competit jniungentes dicto Nicolao vt prefatam preposituram [258 aar1523] conseruet in suis juribus et priuilegijs et seruitia debita et consueta ac dei cultum secundum tamen modum et mensuram reddituum et facultatum que inde proueniunt in ecclesia teneat aut tenere faciat et pro animabus progenitorum nostrorum fideliter oret reliquaque fidelia obsequia nobis nostris liberis, successoribus et regno exhibeat sicuti decet bonum prelatum super quibus omnibus illius conscientiam onerauimus. Jn cuius rei testimonium et robur presentibus duximus ex certa scientia nostrum sigillum appendendum. Datum [etc.]
(Kong Christiern II) medgiver sin Secretair og "Statholder i Norge" Jörgen Hanssön en Anbefalingsskrivelse paa hans Reise til Amsterdam i Kongens vigtige Anliggender og anmoder om, at han af Hensyn hertil maa erholde den Bistand, han der maatte begjære, uden Hensyn til den muligens berettiggede Misfornöielse, han kan have vakt, og som Kongen, saavidt Ret er, vil stræbe at udjævne.
Efter Orig.-Concept (med Kantsler Klaus Pederssöns Haand) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3554. b). Uden Forsegling. (Se foregaaende No.).
Nobis syncere dilectum Georgium Joannis nostrum predilectum secretarium et locumtenentem in [ciuitate Bergensi nostro regno Noruegie. noueritis quemadmodum statuimus mittere ad oppidum vestrum Amsterdamense in negotijs nostris pregnantibus sed quia intellexerimus [quema quonam pacto debeat esse non nihil differentiarum inter illum et vos quocirca vos petimus vt permittatis *vt illum libere ad vos venire conuersari agere et redire sine vllo impedimento ili per vos vel alios directe vel indirecte inferendo [et in quibus opera vestra et auxilio indiguerit *illum nostro nomine et intuitu omnem assistentiam prebeatis id nos cum omni gratia et fauore promerebimus. Quoniam quidem si *quispiam est in quo poteritis iuste de eo conqueri nos prout conuenit ministrabimus de eo quod iustum est.
Kong Christiern II befaler sin Secretair, Mester Lambert (Anderssön), at komme til ham med alle Sigbrits Eiendele samt at meddele Skipper Laurits (Brun) og Brevviseren Peter Mortenssön Regnskab paa, hvad han allerede har udgivet, og hvad der vil behöves, indtil han kommer tilbage.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 290). Brevform; Kvartark m. udvendig Forsegling. (Med Secretairen Christiern Vinters Haand). [259 aar1523] 
Christiernn met guds nade Danmarcks Sueriges Norges etc. koning hertug etc.
Vor gunst tilfornn. wii begere aff teg oc wele at tw strax tager met tig alle kiisther skrine oc tønder oc andet som Sigbret tilhører, oc giffue tig ther met hiidt til oss, oc anduorde oss elskelige skipper Lauris oc thenne breffuisere Pether Morthensen scriffter oc registher paa hues tw haffuer vtgiffuit paa regenskap tiil bodzmendz løn oc andet oc hues peninge han behoff haffuer indtil tw kommer tilbage ighenn. Her rett tig altingest effter oc lad thet ingelunde. Befalendes tig gud. Screffuet paa hoffuet til Michlin mandage(n) nest effther wor herres himmelfare aar etc. mdxxiij vnder vort sig(n)et. C(ommissio) r(egie) m(aiestatis) p(ropria)
Christiern Vinter secretarius scripsit.
Ossz elskelige mesther Lambret wor secreterer.
Kong Christiern II befaler Hans Michelssön at levere Hr. Antonius (v. Metz) 1000 Gylden, som denne skal bringe tilbage til Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 291). Brevform; Kvartark med udvendig Forsegling. (Med Chr. Vinters Haand).
Christiernn met guds nade Danmarcks Sueriges Norges etc. koning hertug etc.
Vor gunst tilfornn. Wii begere aff teg oc well at tw antuordher thenne breffuisere oss elskelige her Antonius ritther, it tusind gulden huilke han skal føre tilbage igen tiil oss, her ret tig altingest effther. Befalendes tig gud. Screffuit paa hoffuit vtj Mechlin tiisdage(n) nest effther wor herres himmelfaare dag aar etc.mdxxiij wnder wort signet.
Co: r. m. p. Christiern Vinther secretarius scripsit.
Ossz elskelige Hans Michelszenn wor thienere.
K. M tis breff paa j m goldt gilden som her Antonius fan Mess opber aff Hans Michelssen ii/-j/ c pund Flamsk then xix dag vti Mayo.
[260 aar1523] 
Hans Michelssöns Regnskap for 500 Courant-Gylden, som han i Pintseugen (24-31 Mai) har faaet fra Mynten, og som tildels ere anvendte til Indkjöb af 15 Heste til Kongen og til en Del andre dermed forbundne Udgifter.
Efter Orig. p. Papir (med Hans Michelssöns Haand) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 528). Uden Forsegling.
Anno mdxxiij i pinsse vge vdfongit aff mønthen v c korentt e gilden ath købe heste fore i Androp som k. m tis hoffsynde Symen Gensse vor beskicket at købe
Primo køpt aff Johan fan Bress tree heste j brun, j graa, j sorth betallit til hobe for . . . . . . . . . . . . . . . . . . xviij pund Flemmesk Jtem køpt aff Jørgen rytther iiij heste ij brune, j ganger, oc j graa hest kostit til hobe summa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . xiiij pund Jtem køpt aff en herre j huidt graa hest for . vii/-j/ pund Flammes Jtem køpt en soort ganger for . . . . . . . . . . iij pund Flammes Jtem køpt aff Lodtuigh fan Dissel iij heste, j sort, j graa, j brun kostit till hobe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . xiij pund Flammesk Jtem køpt aff Gericken j stoor brun hest for . vii/-j/ pund Flammes Jtem en køpt en huid graa hesth for . . . . . . . ij pund Flammes Jtem køpt aff Peiter Tagløre j liden brun hest for iii/-j/ pund Flammes Jtem fforscreffne xv heste haffue kostit summarum lx/-j/x pund facit summa i Rinsske gilden . . . . . . . . . ij c lxxiiij Jtem køpt vij nyee sadelle meth theris hindertøgh, stigleer, oc hoffuitladt till betzsell for huert stykke xj #f er . . . . . iij pund xvij #f Jtem køpt viij nye beeth kostit til hobe . . . . . . . . . . . . ix #f Jtem køpt ix grymer til hestene for . . . . . . . . . . . . . . ix #f Jtem køpt j bret hyndertøgh kostit . . . . . . . . . . . . . . . vj #f Jtem køpt j sadel met all redtskab for . . . . . . . . . . . . . vj #f Jtem betallit for ij gamble sadelle bleffue tilgiorde . . . ij #f viij d. Jtem betallit for iij hoffuitlad, iij tøgle ij remmer . . . vj #f iiij d. Jtem betallit sadelmageren for lapperie paa sadellen aff thee gamble sadelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . j #f viij d. Jtem betallit for iiij gamble sadelle, oc iij gebett e . . j pund xij #f Jtem betallit for skraber och manekam . . . . . . . . . . . . . . j #f Jtem fortollit hestene i Androp for . . . . . . . . . . . . . . . . . j #f Jtem betallit meckelere och riidere . . . . . . . . . . . . xiij #f vj d. Jtem betallit iiij drenge som rede hestene til Meckellen . . . ij #f Jtem betallit paa fergesteden . . . . . . . . . . . . . . . . . . viij d. Summa aff all for ne vmkost . . viij pund vij #f x d. facit summa i Rinsk guld . . xxxiij och xvij styffuer [261 aar1523] Jtem fortherit i Androp meth for ne heste . . . . . . . j pund iij /-skilling/ for mad øll, haffre høø, oc strøelsse Jtem betallit for hestee tecke och lyner ther til . . . . . . . . iii /-skilling/ Jtem betallit iij drenge som vachtede hestene . . . . . . . . . . j /-skilling/ Jtem fortherit i Meckellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . .vii/-j/ /-skilling/ Jtem haffuer juncker Symen opborit til siit behof . . j pund ij /-skilling/ ---Jtem fonger migh Jøst aff for ne regenskab xiiij gilden oc xiiij styffuer ---Jtem koberit hoss Henric fan Lyth løber sigh v c lxvij pund viij /-skilling/ vj d. Jtem her paa haffuer skipper Laurens . . . . . lvj pund v /-skilling/ vj d. Jtem Nerske laghen Jtem Peiter Mertenssen . . . . . . . . . . . . . . . . iiij pund vij /-skilling/ Jtem skipper Laurens for kødt . . . . . . . . . x pund xiij /-skilling/ iiij d. Jtem aff told aff kober oc vj tønner kød oc xiiij sider flesk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . j pund xiiij /-skilling/ vj d. Jtem aff arbeide oc fan der voge . . . . . . . . j pund xvj /-skilling/ j d. Jtem for dammask och silcke . . . . . . . . . . . . . iiij pund vij /-skilling/ oc han vil haffue viij /-skilling/ ---Koster xv[j heste meth all vmkost iij c xviij gilden R. minus 4 st r som Jost Blanckefelds register forklarer ther til fanget mig Hans Mickelssen . . . . xiiij gilden R. oc xiiij st r Jtem v c korentt e gilden facit Rinsk guld . . . iij c xxxiij oc x st r
Skipper Laurits Brun erkjender at have modtaget af Mester Lambert (Anderssön) en större Pengesum i forskjellige Myntsorter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 267). Kvartark med paatrykt Segl. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (2) S. 412-13 efter en Afskrift).
Jtem bekendis [jegh *skyndis jegh skyper Lawress Broen met thette myn handh sscriffth ath jegh haffuer annameth aff mester Lambreth iii/-j/ c golt gylyn oc xiij gylyn oc iii Skrekenberigh oc xij c mark klepingh oc xliiij mark tiil ydher mere vyndisbordh ath ssaa j ssanhedh er th(r)øcker jegh myth ensseglel nedhen ffor thette myth [262 aar1523] obne breff datum anno dominj mdxxiij ffredagh nesth ffor Johannis baptista datum anno die et loco jn quibus vt ssupra.
skyper Lawress Broen.
skipper Laurens Brun 363 fl. oc 1244 mark.
Laurits Brun, Borger i Kjöbenhavn og Kongens Skipper paa Hamborgerbarken, erkjender, at han af Hans Michelssön fra Malmö har modtaget 1000 Gylden til Lönning af Söfolkene i Veere samt forskjellige Sorter Proviant til Skibet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 268). Med paatrykt Segl. (Hans Michelssöns Haand. - Jfr. Ekdahls Chr. II.s Ark. (2) S. 412 Noten).
Jegh Laurens Brun borger i Køpnehaffn ock k. m tis skipper paa Hamborger barcken gør vitherligt meth thette mith opne breff ath fornumstigh man Hans Mickelssen aff Malmø haffuer nw paa k. m tis vegne anthuordit migh ith twsende korentt e gilden ath betalle hans nades bosmend meth vtij Feree, som jegh vill gøre hans nad e ther aff god e rede och regenskab, sammeledes haffuer for ne Hans Mickellssen sendt migh fran Androp och till Feree lxxiiij syder flesk, vj tønner kødt, vi/-j/ tønne smør och j tønne aell, till ath fetalliie vor nadige herres skib meth, som mith regenskab ther om ithermere forklarer, ffor huicken for ne swm penninge och fetalliie iegh lader for ne Hans Mickelssen quit fore ithermere tiltall om for ne penninge eller fetallie aff vor nadige herre. giffuit i Androp Petri et Pauli apostolorum dagh mdxxiij vnder mith signnet e her vnder trycht.
Skipper Laurenssz Bruns quittancie paa j m gilden korrentte och paa noger fetalliie staar 29 pund som myn regenskab idermere forklarer.
Michel Blik takker M. Lambert (Anderssön) for de tidligere modtagne 24 Gylden til Svendene og beder ham hos Kongen at anholde om nogle flere Penge til at betale for sig i Herberget.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 189). Brevform; Kvartark, udvendig forseglet med Vaabensegl. (Trykt i Allens Breve og Aktst. til Oplysning af Chr. II.s og Fred. I.s Hist. S. 75). [263 aar1523] 
Wenliigh oc kerliigh helssen altiidt tiilforne sendt mett wor herre. Kiære mester Lambrecht besynderliigh gode wen, som ether velfortencker, huorledes iegh screff Hans Michildsen tiill i siisthen om nogle penninghe oc hielp tiill swennenæ, som iegh haffuer her hooss megh, poo wor nadigste herres wegne, Och wiiste iegh ey annett samme tiidt end i haffde wærett i Mechell, forthij screffue iegh ether icke tiill samme tiidt, Dogh sende i megh xxiiij gl. tiill hielp tiill swenne hwicke iegh tacker ether gerne fore. Kiære mester Lambrecht beder iegh ether end nw gerne atj ware mett bwdt tiill wor nadigste herre ath hans nade wille werdes tiill oc hielppe megh nogle penninghe at komme aff herbærgett mett, Jegh wiill thett gerne mett eder forschille vtj huess mode iegh kan, oc altiid gerne giøre huess ether lefft er. Her mett ether thee helliigh trefoldiighed befalendes ewindeliigh. Ex Færen in octaua visitacionis beate Marie virginis anno domini mdxxiij.
Michild Bleck.
Hederliigh oc velfornwmstiigh man mester Lambrecht wor nadigste herres secretario, kerliige sendes thette breff.
Kong Christiern II raader sin Dronning til at fölge hendes Faster (Fru Margrete) paa dennes Reise til Flandern og söge at vinde hendes Gunst samt tillader hende at pröve den omskrevne Brevviser.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 295). Brevform; Kvartark med Spor af udvendig Forsegl. Egenhændigt. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (2) S. 510-11).
Myn ydmyge kerlighen helssen altid forsent med vor herre. Som (i) scriffwe at ether farsøster will drage vti Flander tyckes meg best were ati fylger hynne hwart hwn drager oc fyller hynnes sind ether i all thet erligh er till thets ieg kommer till ether ighen thij vij haffwe hynne nw behoff. giøre i alle erende som wij ether till tro. Som i scriffuer om then breffwisser moi forsøge hannwm dwer han wille wij beholle hannwm. icke mere pa then tid. her med ether gud beffallendis. Screffwed vti Halsse (halsle?) fredaghen nest effther sancte Margerete dag aar etc. mdxxiij.
Cristiern.
La Roynne. D. etc. [264 aar1523] 
1523.
Kong Christiern II, der ikke efter Bestemmelsen kan besöge Hertug Johan af Gülich, Cleve og Berg, anmoder denne om at möde sig 23 Juli et Par Mile fra Köln eller paa hans eget Slot Düsseldorf for at forhandle med Kongen om vigtige Sager, der ikke kunne betroes Pennen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 292). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Cristiern von gotts gnaden der reych Denmarcken Sweden vnd Noruegen etc. konig etc.
Vnnsern freuntlichen grus vnd wesz wir mer liebs vnnd guts vermogen altzeyt zuuorn. Hochgebornner furst freuntlicher lieber ohaim. Nachdem wir nach gelegenhaytt vnserrer sachen Eur Lieb jnn aygner person zuerzuchen wol genaygt wern so will sich doch solliches mercklicher vrsachhalben dyszmal nit wol fuglich zugescheen eraygen. Bitten derwegen gantz freuntlich E. L. wollen sich nicht beschwern vnd jnn dy nehe zwu meyl wegs von hieher oder vff derselben E. L. schlosz so man nandt Thusselszdorff vff den negstkunfftigen donnerstag selbst personlich erfugen bey der wir jnn aygner person zuerscheynen vnd ettlicher sachen daran mercklich gelegen die sich der federn nicht vertrauen lassen woll zeunderreden willens sein dann wir gern zum furderlichsten wiederumb bey vnsern freunden so wir zw vns beschayden hieher ankomen wolten derhalben vns .E. L. dersselben gelegenhaytt vnd gefellig ort bey eylender potschafft vnsz darnach haben zurichten ernennen vnd antzaygen. wollen wir vmb diesselben E. L. jnn freuntschafft verschulden vnd vergleychen. Geben zw Koln am montag nach diuisionis apostolorum anno etc. xxiij.
Dem hochgebornen fursten hernn Johansen hertzogen zu Gulich Cleue vnd Bergen, grauen von der Margk vnd Rauenszburg etc. vnserm freuntlichen lyben ohmenn.
1523.
[265 aar1523] 
Kong Christiern II underretter Erkehertug Ferdinand af Österrige og den övrige keiserlige Regjering i Nürnberg om, at han har beskikket Johan Eytel Senft og Christian Payer, Doctores juris utriusque, til sine Fuldmægtige for at före Sagerne mod Hertug Fredrik af Holsten, der har bemægtiget sig hans Rige, og Lübeckerne samt for at udvirke en Achtserklæring mod dem som Overtrædere af Keiserens tidligere udgangne Mandater.
Efter Orig.-Concept p. Papir (med Klaus Pederssöns Haand) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 293).
Christiernus dei gracia Dacie Suecie Noruegie Sclauorum Gottorumque rex dux Slesuicensis Holsatie Stormarie et Ditmertie comes in Oldenborg et Delmenhorst serenissimo ac jnuictissimo domino d: Ferdinando eadem gracia principi et infanti Hispanie archiduci Austrie duci Burgundie etc. sacre cesaree maiestatis in Romano imperio locumtenenti reuerendissimis in Christo patribus jllustrissimis principibus reuerendis illustribus magnificis et spectabilibus viris sacro cesareo regiminj in Norenberga presidibus salutem. Noueritis quemadmodum ex certa nostra scientia et melioribus quibus possumus modo via jure causa et forma constituimus ordinamus et facimus nostros veros et legitimos procuratores actores vel negotiorum gestores excellentes et doctissimos viros D: Jo: Eytelsenfft cesaree celsitudinis aduocatum et D: Christianum Payer vtriusque juris doctores citra tamen reuocationem aliorum per nos hactenus constitutorum procuratorum, coniunctim vel diuisim et quemlibet illorum in solidum jta tamen quod non sit potior conditio occupantis nec deterior subsequentis sed quod vnus illorum inceperit hoc alter prosequj et finire valeat etiam cum potestate substituendi vnum vel plures etc. ad extrahendum bannum imperiale cum aggrauatione [cum [et litteris [et [ac processibus desuper necessarijs et alias penas pecuniarias in et super Lubecenses homines ciuitatis Lubece eo quod varijs modis prout notorietate facti et luce meridiana clarius constat transgressi sunt cesarea et sacri regiminis mandata in quibus sub prenominatis penis, illis stricte [interdictum [preceptum erat vt ab armis et bello discederent et ne commvnionem haberent cum Suecis nostris subditis rebellibus et preterea ad prosequendam causam illam aduersus illum Fredericum ducem Holsatie etc. vtpote ad faciendum illum declarari incidisse penas illas comprehensas in mandato sacri regiminis contra illum decreto et intimato cuj penitus atque in nulla parte paruerit verum enimuero nulla habita juris justicie equitatis aut honestatis racione, nepharia aduersus nos arma susceperit miris modis hostiliter processerat et regnum nostrum occupare ausus [266 aar1523] est. Tametsi nos in omnibus et per omnia morem gesserimus eisdem mandatis et vltra obtulimus honestissimas quasque conditiones et varios modos adhib(u)imus quibus pro omnibus viribus nitebamur emollire dictorum aduersariorum tam Lubecensium quam prefati ducis animos sed omnia prohdolor in vanum etc. et generaliter atque in vniuersum ad omnia et singula facienda que poterint quouis modo vtilia et necessaria esse ad prosequendum et terminandum vtramque causam pendentem in sacro regimine promittentes ratum gratumque atque firmum nos habituros totum et quicquid per dictos nostros procuratores seu eorum alterum vel substitutum vel substituendum actum dictum gestum procuratumue fuerit in premissis seu quolibet premissorum releuantes quoque eosdem ab omni onere satisdandi necnon judicio sisti vel judicatum soluj cum omnibus suis clausulis necessarijs et opportunis sub fide regia et nihilominus sub ypotheca et obligatione omnium nostrorum bonorum. Quod omnibus et singulis quibus interest sub nostro sigillo quod presentibus litteris manu nostra subscriptis fecimus appendi, duximus significandum. Datum Colonie Agrippine die sancte Magdalene anno a natali Christiano mdxxiij. o
non vobis ignotum est quemadmodum varia ex vobis et sacro regimine emanauerint mandata decreta et intimata tam nobis quam aduersarijs hominibus Lubecensibus.
Kong Christiern II paalægger sin Secretair, M. Lambert Anderssön, at udbetale 200 Rhinsgylden til Brevviseren, der er Hertug Albert af Mecklenburgs Sendebud.
Efter Orig. p. Papir (med Klaus Pederssöns Haand) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 294). Brevform; Kvartark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (2) S. 509-10).
Christiernus dei gracia Dacie Suecie etc. rex dux Slesuicensis etc. comes in Oldenborg.
Premisso nostro syncero fauore. cupimus et volumus vt quamprimum visis presentibus presentium latori nunctio et familiari jllustrissimj principis dominj Alberti ducis Magnopolensis etc. affinis nostri carissimi numeres et consignes nostro nomine ducentos aureos Rhinenses. Hec est nostra voluntas seria cuj te satisfacere et obtemperare [267 aar1523] volumus. Datum Colonie Agrippine in vigilia diuj Jacobi apostoli anno dominj mdxxiij o sub nostro sigillo. Commissio regie maiestatis propria
Cristiern. Nicolaus Petrus scripsit.
Venerabili viro magistro Lamberto Andree canonico Ripensi nostro secretario syncere dilecto.
aff k: ma tis 200 fl.
Michel Blik erkjender at have modtaget paa Regnskab 30 Gylden af Mester Lambert Anderssön paa Kong Christiern II.s Vegne, dog saa at han skal betale dem tilbage, hvis Kongen ikke vil samtykke i, at de anvendes til den i hans Anliggender foretagne Reise.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 190). Kvartark med paatrykt Vaabensegl.
Jegh Michild Bleck bekendes mett thette mytt obne breff ath haffue anammett och oppæboreth aff hederliigh oc welfornwmstiigh man mester Lambrecht, treddeffwæ R. g. poo wor nadigste herres wegne, poo regenscaff, oc hwicke hans nade icke will quitthe och affslaa, vtj thee penninghe som iegh nw fortæreth haffwer poo hans nades reeszæ thaa beplicther iegh megh, mett for ne mytt obne breff, ath fornøffue hannwm samme sum penninghe ighen wdhen all hynder eller hielppereede i nar han poo esker, Tiill yddermere forwaringh tricker iegh mytt signette nedhen poo thette mytt obne breff. Datum in Færen ipso die beati Olauj regis et martiris anno domini mdxxiij.
Michild Blick 30. gulden.
Kong Christiern II kundgjör, at han har sluttet en Overenskomst med sin Frænde og Svoger, Markgreve Joachim af Brandenburg, om at erholde 1000 Ryttere og en Del Skyts til Gjenerhvervelsen af sine Riger og Folk mod en vis maanedlig Besoldning samt en större Sum til Udrustning paa engang, naar Toget skal begynde.
Efter samtid. Kopi i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 297). Uden Forsegling. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (2) S. 511-14). [268 aar1523] 
Wir Cristiernn vonn gots gnadenn zu Dennemarckenn Schwedenn Norwegenn. der Wennden vnnd Gottenn konig hertzog zu Schleswig Holstain. Stormarn vnd der Ditmarschen. grauenn zu Oldenburg vnnd Delmenhorst. Bekennen vnnd thun kunt offentlich mit diesem briue vor vnns vnnser erben vnnd nachkommen. vnnd sonnst jdermeniglich das wir vnns mitt dem durchleuchtenn hochgebornnen furstenn hernn Joachim marggrauen zu Brandemburg des heiligenn Romischen reichs ertzkamerernn. vnnd churfursten. zu Stettin Pommern etc. herzogen, burggrauen zu Nurnberg vnnd fursten zu Rugenn, vnnserm freuntlichenn liebenn ohaimen vnd schwager, abermaln voreinigt vnnd vortragenn haben voreinigen vnnd vortragenn. vnns hiemit, gegenwertiglich jn crafft vnnd macht dits briues, volgender meynung vnnd also nachdem sich bemelter vnnser freuntlicher lieber ohaim, vnns itzundt zu vnsern mercklichenn obliegenn, vnnd zuerrettung, vnnser konigreich landt vnnd lewt, mit tausent gerusten pferdenn. vf vnnser lieffrung, vnnd sonnst etlichem geschutz auf vnnser kostung vnnd besoldung zuuorsehenn vnnd darzuleihenn, alles nach meldung eins sonnderlichenn bestellbrieffs. derhalbenn aufgericht, ausz freuntlichem willenn vnnd zunaigung, zuhelffenn vnnd zudienen bewilligt vnnd zugesagt hatt daruf geredenn vorsprechenn vnnd vorpflichtenn wir vnns. hiemit bey vnnsern koniglichen wirden. vnnd waren wortten. das wir bemeltem vnserm ohaimen vnnd schwager. vor die lieferung erstlich vf sein personn. vnnd zuerhaltung seins churfurstlichen tisch alle monat funfftzehundert guldenn, dartzu auf itzlich reisig vnnd gerust pferdt acht guldenn vnnd auf die trosser vierdehalbenn, gulden an golde, oder muntz viervnndtzweintzig schillinge vor einen guldenn. gebenn vnnd betzalenn wollen was auch auf die pferdt vor die buchssenn puluer kugeln vnnd anderm zur artlarey gehorenndt, gehen vnd lauffenn wirdett dartzu den buchsmeistern jre besoldung, grebern vnnd andern. das wollenn wir auch seiner lieb. wie mann sich des mit denselben vmb den lon voreinigen wirdet, nebenn andrem gutlich vnnd zudancke entrichtenn. vnd vbergeben, dartzu vnnd vber das alles. so wollenn wir bemeltem vnnsernn freuntlichenn liebenn ohaimen vnnd schwager jnn ansehung seins getrawen freuntlichen gutten willenn vnnd dinsts so vnns sein lieb jnn deme vnnd hieuor zu mehrmalln ertzaigt vnnd gethan hatt. funftzehen tausent, current guldenn das machen zwelf tausent. achthundertt vnnd siebenvndfunftzig Reinisch goldt guldenn. zuhulf seiner rustung, zuuor vnnd ehr solcher zug angehet vorehren vnnd gebenn. alles getrewlich sonnder alle argelist vnd [269 aar1523] geuerdt. zuurkunt mit vnserm zuruckaufgedrucktem koniglichenn jngesiegel. besiegellt vnd aigen handt vntterschrieben. Geben zu Coln am Rein am donrstag. nach sanct Jacobs tag des heiligen apostells, der myndern zall jm dreyvndtzwaingtzigsten jare.
Christiern. Nicolaus Petrus scripsit.
1523.
Kong Christiern II erkjender, at han er kommen overens med sin Svoger, Markgreve Joachim af Brandenburg, om at denne skal staa ham bi paa hans forehavende Tog til Gjenerhvervelse af sine Riger med 1000 Ryt-tere og en Del Skyts, alt paa Kongens Bekostning samt under mange nærmere angivne Betingelser til Fordel for Markgreven, der udnævnes til överste Befalingsmand paa Toget.
Efter samtidig Kopi i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 296). Uden Forsegling.
Wir Cristiernn vonn gots gnadenn zu Dennemarcken Schwedenn Norwegenn. der Wennden vnd Gottenn konig hertzog zu Schleswig Holstain Stormarnn vnnd der Dittmerischen. graf zu Oldemburgk vnnd Delmenhorst, bekennen vnnd thun kunt offenntlich mit diesem briue, vor vns vnser erbenn vnnd nachkommen vnnd sonst jdermeniglich das wir vnns mit dem durchlauchten, hochgebornnen furstenn. hernn Joachim marggrauen zu Brandemburg des heiligen Romischen reichs ertzkammerer, vnnd churfurstenn. zu Stettin Pommern der Cassuben vnnd Wenden, hertzogenn burggrauen zu Nurnberg vnnd furstenn zu Rugenn, vnnserm freuntlichenn liebenn oheimen vnnd schwager, der hulf vnnd dinstshalbenn, den vnns sein lieb ausz freuntlicher vorwantnus (itzt zu dem zuge vnnd kriegsgeschefftenn. so wir wider den hertzogen von Holstain, die vonn Lubeck vnnd annder jre anhennger, zu rettung vnnserer konigreich landt vnnd lewtt, furtzunemen, mercklich gedrungen vnd gevrsacht werdenn) zuthun bewilligt, nachuolgender meynung geeynigt vnnd vortragenn habenn, voreinigen vnnd vortragenn vnns auch hiemit gegenwertiglich, jnn krafft vnnd macht dits briues, mitt seiner lieb. nachfolgennder weyse vnnd also, nemlich das sich erstlich bemelter vnnser freuntlicher lieber ohaim vnnd schwager, ausz sonderlicher freuntschafft vnnd zunaygung, vnns zu solchem zuge vnnd kriegsgeschefftenn, mit tausenntt gerustenn pferdenn, vf vnnser lieffrungk vnnd kostenn vnnd seiner lieb selbs pferdtschadenn. zuhelffenn vnnd [270 aar1523] zudienen vnns auch etlich geschutz. als ein scharffe metzenn. zwu nachtigall. vier sengerin. vier veltschlangenn vier falkawnen. vnnd acht falkenetle darzu zuleyhenn desgleichenn. auch dasselbige geschutz mit fhuer. glotenn kugelnn. puluer buchsmeistern grebernn. vnnd ander notturfft was dartzu gehoret. doch vf vnnsern selbst vnkostenn vnnd besoldung zuuorsehenn, bewilligt vnnd zugesagt hatt, dargegenn vnnd widerumb vorsprechen vnnd vorpflichtenn wir vnns hiemit gegenn seiner lieb bey vnnserm koniglichenn wirdenn trewenn vnnd warenn worttenn, erstlich das wir seiner lieb person vnnd seiner lieb grafen hernn ritternn. den vom adell vnnd anndernn so vnns sein lieb zu hulf vnnd dienst zu vnnser rettung vnnd entsetzung mitbrengen vnnd bey sich habenn werdenn. fur allenn gefangenn. schadenn stehenn wollenn also das wir sein lieb. fur jr personn. als einem churfursten vnnd die seinen, itzlichenn nach seinem stannde welche ausz jnenn [das gott gnediglich vorhutte) jnn berurtter vnnser hulf vnnd diennst, gefanngenn wurdenn, widerumb solche gefencknus oder schatzung. so darausz erfolgenn wurde, on einicherley behelff vortzug vnnd widderrede loszenn vnnd freyenn sollenn vnnd wollenn, on allenn seiner lieb vnnd der jren. schadenn, mit gelt vnnd gutt erb oder aigenn vnnd womit wir sein lieb, vnnd die seinen ymmer am fuglichstenn. freyenn vnnd erlosenn konnen vnnd. mogenn. Dagegenn sollenn alle gefangenn vom adell hauptlewtenn burgermeisternn vnnd andern beuelchhabernn, darann vns etwas sonnderlichs, gelegenn sein mocht, so vonn bemeltem vnnserm ohaimen vnnd schwager vnnd den seinen erobert. gegriffenn vnnd gefangen werdenn, widervmb vnns zustehenn. Doch so soll vnnd mag sein lieb, dieselbenn. so lange. jnn der hanndt vnnd jrer vorhafftung, behaltenn. bis die jren gequitet vnnd entledigett sein vnnd bisz zu austrag der sachenn. Wann auch bemelter vnnser ohaim vnnd schwager vier tage. mit dem zeuge, ausz seiner lieb behawsung vnnd gewonnlichenn hofflager, gerittenn vnnd getzogenn ist, alsdann soll vnnser lieferungk angehenn. aber wie wir vnns des, am fuglichsten mit jme. voreinigenn vnnd vortragenn mogenn, wir sollenn vnnd wollen auch seiner lieb. solch geltt vor die lieferung, auch zu besoldung, vntterhaltung des geschutz, was darauf gehoret. desgleichenn auch zur betzalung des puluers vnnd kugellnn. auch auf die rustwagenn vnd trosser *baruber vor angehendem zuge, jnn die handt stellen, vnnd wollenn seiner lieb itzlich thunne puluer vmb funfvndtzwaintzig guldenn, den zentner eysenn kugelnn. vmb zwein guldenn vnd ein ortt vnnd den zentner bley, mit sampt dem abgang jm giessenn. was es gestehett, betzalen vnnd entrichtenn. Ob auch seiner lieb ainich geschutz zu [271 aar1523] sprunge, oder sonnst am gefesse. schadhafft vnnd zubrochen wurde. jnn deme wollenn wir sie auch schadlos halltenn, vnnd solchs vf vnnsern kostenn. wider der masz vnnd grosz giessenn vnnd machenn lassenn. wir sollenn vnnd wollenn auch jnn allewege. darann sein das obgnantem #. vnnsernn ohaimen vnnd schwager vonn Romischer kay r mayt. vnnserm freuntlichen liebenn hernn. schwager vnnd bruder, vns wider den hertzogenn von Holstain vnnd die stette. zuhelffenn. vnnd widerumb eintzusetzen beuolhen werde. Es soll. oder darff auch vnnser ohaim vnnd schwager. keinen reuter oder knecht vor jren solltt. vorsprechenn oder gutt sagenn, wir habenn dann seiner lieb zuuorn solch summa vnnd gelltt. was darauf gehortt zu jren handen gestellt vnnd vbergebenn. Wo auch jnn mittler zeitt vilgemelter vnnser freuntlicher lieber ohaim vnnd schwager (das gott gnediglich vorhuttenn wollt) vonn Pommern. Polenn. oder andern. vbertzogenn wurde. so vorgonnen vnnd erlaubenn wir seiner lieb hiemit das sich dieselb alsdann vonn stund widerumb anheimisch vorfugenn. auch ein statlich antzall vonn vnsern reuttern vnnd knechten. zurettung seiner landt vnnd lewt, auf vnnser besoldung, mit sich nehmen mag. Wir wollenn auch dieselbenn. seiner lieb so lange vntterhallten als. es. vonn nottenn sein wirdet, vnd domit vnnser freuntlicher lieber ohaim vnnd schwager vnns vnnd sich selbst zu eren. mit einem statlichenn vnnd ehrlichenn amptt vorsehenn werdenn moge. So wollenn wir jme vber solchenn zugk zu vnnserm obersten stathallter vnnd beuelchhaber hiemit ordenn. vnnd setzenn, vnnd dieweill sich sein lieb mit leib vnnd gutt auch landenn vnnd lewtenn vnns zu ehrenn vnnd zugutte jnn diese vhede begibett vnnd nach vnns den hochstenn vnnd meistenn last auf sich ladet. Dorumb so vorpflichtenn vnnd vorwilligenn wir vns. auch hiemit, ob sein lieb ernachmalls. zu welcher zeitt es were mit Pommern ye vhedenn muste, das wir dieselbig sonnder statliche hulf rath vnnd trost. mit gelde vnnd lewtenn widerumb nicht vorlassenn wollenn. So sollen vnnd wollenn wir auch jnn dieser vhede. keinen fried oder anstandt annehmen vnnd bewilligenn es sey dann das bemelter vnnser ohaim vnnd schwager domit eingetzogenn vnd vortragen werde. Ob wes mit beschickung oder besuchung ainicher tagleistung. zu solchem vortrag vnnd anstandt vonn seiner lieb personn gescheen muste. solchs soll alles auf vnnsern kostenn. gescheen vnnd dargelegt werdenn. Wir wollen auch seiner lieb zu solchem zugk, viervndtzwaintzig trabanten. auf vnnser besoldung haltenn, alles getrewlich sonnder argelist vnnd geuerde zuurkunt mit vnserm hiervnden aufgedrucktem jngesegel vorsiegelt vnd vnser aigen handt vntterschrie [272 aar1523] benn. Geben zu Coln am Rein am donrstag nach Jacobj apostolj nach geburt Christi der myndern zall jm dreyvndtzweintzigstenn jare.
Cristiern. Nicolaus Petrus cancellarius scripsit.
Ein copie van margraff Jochims rostinghe vff vorscrebunghe ludend.
Kong Christiern II anmoder den keiserlige Audientiar Grev Johan Hannart, den överste keiserlige Camerer Grev Henrik af Nassau, den keiserlige Raad Gerhard de Plain og den keiserlige Storkantsler Mercurino de Gattinaria om at hjælpe hans Tjener til hurtigt Svar paa de Breve, han skal overbringe Keiseren, da Sagerne ingen Opsættelse taale.
Efter 4 Afskrifter p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 298-301). Brevform; Halvark uden Spor af Forsegling. (De væsentligste Afvigelser ere angivne i Noterne).
Cristiern von gots genaden kunig zu Denmarck, Sweden, vnd Nordwegen etc.
Wolgeborner besonder lieber frunt. vnsern gnedingen willen zuuor. Jr werdet vngezweiflt aus den schrifften. so wir vnnserm lieben herren bruder vnd swager dem [Romischem kayser, hiemit [zusenden. gestalt, vnd gelegenheit vnser sachen. vnd notdurfft vernemen, vnd dieweil wir sonder vertrawen zu euch tragen, begeren wir an euch mit gnedigem fleisz [bitend jr wellet vnser anzeigen. vnd begeren, bey seiner mayt., vnd lieb getrewlich furdern, auch verhelffen, das diser vnser diener mit allen briefen, lawt der gestelten copeien eylends abgefertigt werde, dann die sachen kein verzug erleiden kan, als jr selbs ermessen [mugt, das wellen wir mit sonderm gnedigen willen vmb euch beschulden. vnd zu guetem nit vergessen. Geben zu Colen am letzsten tag July anno dominj etc. [vicesimotertio,
Dem wolgeboren vnserm besonder lieben frunt Johann Hannart, burggrafen zu Lombegg Romischer key r mayt. audientier.
Dem wolgeboren vnserm besonder lieben frund Heinrichen grafen zu Nassaw, zu Katzenelenpogen zu Dietz vnnd Vianden. herren zu Diest, vnd Grymbergen Ro r key r mayt. obristen camrer.
Dem wolgeboren vnserm lieben frund Gerhardten de Plain. herren zu Rosche Ro r key r mayestat rat.
Dem wolgeboren vnserm lieben besondern [273 aar1523] frund herren Mercurino de Gattinaria aus dem haws Arbarj freyherren zu Manj, vnd Terriculj Ro r key r mayt. gros cantzler,
Laurits Brun erkjender, at han med M. Lambert Anderssön har opgjort Regnskabet, over hvad han havde oppebaaret og udgivet paa Kongens Vegne, hvorefter Kongen blev ham 168 Gylden og 10 Styver skyldig, som M. Lambert nu har betalt ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 269). Seddel med paatrykt Signet (Bomærke med Bogstaverne: L. B.). - (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (2) S. 413 efter en Afskrift).
Bekenner iegh Lauris Brun met thette myn hanskrifft att aar effter gus byrd mdxxiij then sieæte dag Affgustus rignett iegh met mester Lambritt om huilked ieg haffdhe op borett aff kongelige magistas oc wth giffuitt daa bleff kongelige magistas megh skyligh i/-j/j c kommens gl ne oc xviii gl ne x styuer huilked for nemde penningh har mester Lambritt vill for nøth megh till yter mere vindis byrdh att saa i sandiengen er som før screffuitt staar trycker iegh mett ingsele neden for thette mitt oben briff.
skipper Laurens Brun 168 gilden kur: oc 10 st.
Sex Mænd (i Overhalven) bevidne, at Erling Gudthormssön solgte til Arnfinn Thoraldssön den halve Gaard Midjo i Granunge (Grongs) Sogn, samt at Erling og hans 4 Dötre og deres Börn vare rette odelsbaarne dertil.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 6 Seglremme vedhænge.
Allom mannom them som thetta breff see heller høyra kærligæ med gudj. Jtem kennes vy effther scriffne men Torbør Olson a Granda Olaff Semundson a Grungæstad Heliæ Jonson Halle Arneson Jngebrict Arneson Anders Olson at vy vorom til hopæ komnæ vid Rannems kyrkæ sancte Laffrans affthen ar effther gudz byrd m d xxiii o danne men oc quinner a hørendes ath vy visselige oc fulkomligæ tilsta at Ellingh Guttormson s[æ]lde Anfin Toralson /-j/ gard som Mydio heyter ligger j Granungæ sokn ey me[yre] oc ey minne. Jtem er oc Ellinger Guttormson gud hans siel nade reyttæ odal[sman] til Mydio oc barn effter hanum som er Mariett Ellingzdoter Soluey Elli(n)g(z)doter Ol[off El [274 aar1523] lingz]doter Helga Ellingzdoter oc teyres barn som rettelige bør med lagom at niutha at [thess]e fornemde ero rette odalssmen til for de gard med lutom oc lunnom som [til ligger oc lega[d] haffuer fra fonno oc nye med vald oc veydestede til Myande beck at ingen kan [an]nad seyia heller beuisa oc prouad er aff elstom mannom j bygdenne fra heyda hauge. Til meyre visse beuisning oc sanningh her vm ta gyffua vy fornemde men okra jnsigle for thetta breff [som giorth var ar oc dag som fore siger.
Kong Christiern II kundgjör, at han har antaget Kort v. Brencken og Jörgen v. Horden i sin Krigstjeneste for en Tid af 3 Maaneder og skal derfor betale den förstnævnte 60 Gylden og den sidstnævnte 40 Gylden maanedlig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 302). Helark med bagpaa trykt Segl. Jfr. m. en samtid. Kopi (ibid. No. 303), hvis Afvigelser, fraregnet de orthographiske, nedenfor anföres. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (2) S. 514-15).
Wir Cristiern vonn gotts gnaden zw Denmarcken Sweden Noruegen der Wennden vnnd Gotten konig hertzog zw Schleszwick Holstain Stormarn vnnd der Dyttmarschen graffe zw Oldenburg vnnd Dellmanhorst bekennen vnnd thun kunth offentlich gein jedermeniglich mit dissem brieff das wir vnns mit den erbarn Cort von Brencken vnnd Jorgen von Horden veraynigett vnnd nachuolgender maynung jnn vnsern dinst vnd besoldung vnns jnn jtziger vnnserer kryegszhanndlung sich vnserm nutz fromen vnd besten nach gebrauchen zelassen drey monat lanng bestallt vnnd angenomen haben, also das wir gedachten Corten von Brencken sechtzigk gulden vnnd Jorgen von Horden viertzig gulden eins jglichen monats gegen jrer treuen dinstertzaygung zugeben versprochen haben, verainigen, vnnd nemen die also vff, jnn vnsern dinst vnnd besolldung vnns drey monat lang jnn vnsern krye(g)szleufften zudienen fromen zefurdern vnnd schaden zewarnen jnn crafft dytz brieffs, geredend vnd versprechende bey vnsern ko n waren worten obgemelten Corten von Brencken vnd Jorgen von Horden jedem jnn sunderhaytt eins jeden monats so lang sie jnn vnser bestallung obbestimbte summa zevberraychen vnnd betzalen zelassen etc., desz zw warer vrchundt haben wir vnser koniglich secret zuruck diesser schryfft thun drucken etc. der genanten sollt soll auch angeen wann sie bey vnns jnn vnsern kryegszgeschefften ersscheynen vnd gebraucht [275 aar1523] werden, der geben jst zw Coln am neunden tag desz monats Augustj anno etc. xxiij ten.
1523. Cordt van Brencken vnd Jorgen van Horden.
Kong Christiern II beder Dronning ( Elisabet), at hun vil söge at erfare, om det Sendebud, som er kommet til hendes Faster (Fru Margrete) fra Keiseren, der for 3 Uger siden var i Vittoria paa Veien til Frankrige, har hört noget til Markgreven af Brandenburgs Bud, samt opfordrer hende til ei at modtage Statholderindens Tilbud om Underhold, hvis det er for knapt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 304). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (2) S. 516-17).
Myn ydmygelighen helssen ether altid forsend med wor herre wider at ieg haffwer forfaret her vti Andrep at then post som nw kom til ethers farsøster haffuer weret hos ether broder inden tre vger vti en by heder Bictoria [oc er pa veghen mod Franckerige. Thij bede wij ether ati giøre ether flid til ati kwnne sielff (komme) hannwm till ors oc forfare, af hannwm mo (dvs om) han icke fornam noget till margreffwens aff Brandelborg bud som [han] haffuer ther etc. Jtem om the ander erende som i scriffue meg til om tyckes meg got were ati giffuer ether farsoster fore effther som hwn byder ether eth hws oc peningæ som i kwnne holle ether stath med wille i gierne tacke hynne fore oc forfaret hwad thet skall were er thet renge tha swaret hynne ati ere saa god som en anden god quine her vti landet med minder stath kwnne the icke bye ether welle wij och v(d)rette the erende med herren aff Fer thij kommer strax till meg her med ether gud befollendes. Screffwed vti Androp tissdaghen nest effther wor frwe dag aar etc. mdxxiij.
Cristiern.
Laa royne de Danmarken etc.
1523.
[276 aar1523] 
Kong Christiern II underretter Dronning ( Elisabet) om, at han vil være hos hende i Mecheln den fölgende Dag ved Middagstid og beretter, at Herren af Veere forgjæves har sögt ham i Antwerpen, men at han vil forsöge at træffe ham igjen for at underhandle med ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 305). Brevform; Kvartark med Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt.
Myn ydmygelighen helssen ether altid *forforsend med wor herre. vider at wij fenge ether scriffwelsse i dag saa ati haffuer giffwed ether till *Melkell. Tha moi wide at ieg well were hos ether i morghen till midag tid. moi oc *wider at herren aff Fer vor her vti byen och for aff før en wij komme hid till bage ighen oc well ieg strax bye hannwm till bage ighen om samme erende. Her med ether gud beffallendes. Screffwed vti Androp tordaghen nest effther wor frwe dag aar etc. mdxxiij.
Cristiern.
La royne de Danmarken etc.
1523.
( Michel Blik?) underretter M. Lambert ( Anderssön) og Hans Michelssön om, at M. Hans (Mule) har ladet Skibet Kronen, hvorpaa han med 90 Mand kom til Oslo, oplægge af Mangel paa Folk til at istandsætte det, hvilket Skipper Laurits (Brun) uagtet hans Forlangende ikke vilde lade gjöre i Zeeland, samt meddeler, at Hr. Olaf Galde har reist Almuen, og at der skal holdes en Forsamling paa Akersthing 14 Sepbr.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 679). Brevform; Halvark, udvendig forseglet. Uden Underskrift; i Seglet et Bomærke med Bogstaverne: O. L. (Se fölg. No. og Dipl. Norv. IX No. 526).
Wenlygh ok kææ(r)lygh helssen met gud. wydhe moy kæræ messter Lambreth ok Hanss Mekelssen ssom megh wth sskekedhe poo woor nayssthe herryss resse poo Kran thell Norye dher wy komme y ssiøyn dhaa bleff sskeb(e)th ssoo lath ath wy vore x men myndhre en .c. oc wi kvndhe illdhe hollyth ouynth vannyth ther wy komme thel Oksslo thoo kwndhe messther Hanss ynghe themer men ffoo ssoom kvnne helpe sskebeth ok hadhe messther ville ghivyth xx ghyllen ffor en tønne thyæræ tho kvnne han eke ffoore heller begh æffther dhy ath wy kvndhe ynthith ffoo ssom wy kvnne helpe sskebeth met thoo hawe messther Hanss latth *sskebeb oop ok allth ffollketh er sskyllth ffroo [277 aar1523] sskebeth ffoor vdhen sskeperen. Jtem ok haver iagh leffreryth messter Hanss thakel ok thvff ok allth thet ther war poo sskebeth ok er iegh partthen ther sselff hossth. Jtem thet er manghen dhanne man wytherlith sskeperre ok ssthyre men ssom y Ssellan ware in ath iagh var begherindes aff sskeper Larissz ath iagh moththe ssethe sskebeth ok kalffadhith ok dhriwyth thoo ssuaredhe han megh ssaa ath han hadhe ynghen beffallnygh thel aff voor noyssthe herre ath sseththe then holk. Jtem wydhe sskwlly kæræ messter Lambreth ath Olvff Ghalldhe ressth allmuwen, saa ath messter Hanss kan ynthith ffoo aff allmoen. Jtem ok sskall ther ssthoo en dhagh poo Agherssthy(n)g *thyngh poo helycgh korssydhagh huath th(et) blyveffer ghyorth tho blyfferyth ther vyth. Ther met edher ghud *beffalynldhe. sskrevyth poo Agh(e)rsshwss ssøndhagh ffoor ssancti Berthmess dhagh a. d. m d xx iij.
Welbordhegh men messther Lambreth ok Hanns Mekelssen kæ(r)lyghe ssenth thetthe breff.
Lydeke Mule underretter den kongelige Secretair M. Lambert (Anderssön) om, at hans Broder ( Hans Mule), Electus til Oslo, har taget Skibet Kronen, hvorpaa han (og Michel Blik) drog til Norge, i Forvaring, da Tömmerfolk ikke vare at erholde til dets Istandsættelse, samt at Hr. Olaf Galde har ladet sig hylde paa Sveriges Vegne og nu i Forening med Svenskerne har Overmagten i Lenene, saa at han maaske snart vil beleire Akershus, som allerede lider Mangel paa Proviant.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 535). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl. (Trykt i Allens Breve og Aktst. S. 77-78. - Jfr. foreg. No.).
Venliigh oc kerliigh helssen altiidt tiilforne sendt mett wor herre. Kiære mesther Lambrecht synderliigh gode wenn, mwei wiide ath thett skyff kroon som wij løøff vtoffuer mett, bleff ganske megett lack, soo wij kwnne neppest holleth offwen wanne tiill soo lenghe vij vtoffwer komme, Och then tiidt vij komme vtoffuer, thaa kwnne vij icke foo her soo mange tømmermend [her i lannett ther kwnne færeth, fforthij haffuer myn broder electus anammeth tiill segh och ladetth forware tackell seggell oc huess annen diell ther poo war klede oc penninghe, och oplagt skibbett hooss slotthett, mwei oc wiide ath her Oluff Galle haffwer hylleth almwghen tiill segh her i lanneth och wiill ladhe segh hylle poo Suerigis riigis wegne, haffwe thee oc dreffuett fogederne hiem aff alle lænenæ, soo jnghen moo wære wdhe eblant [278 aar1523] almwghen, Jnthett kwnne wij eller foo jndh aff lænenæ oc ther fore er her stoor brest poo slotthett for fittalli, weede wij ey eller then tiidt eller stwnd thee wiille bestalle slotthett, her Oluff Galle metth Suerigis och Norgis macht, Thee Swenske ære her altiidt jnne i lanneth ath røffwe oc taghe fran almwghen. Var thett oc seth i dagh i xiiij daghe emellom thee Swenske oc thee Norske thaa holt thij hwercken dagh eller stwnd, toge oc røffweth liigwell fran almwghen, fforthij haffwer myn broder sendt seth folck wdt ath taghe poo them ighen, Kiære mesther Lambrecht beder iegh eder gerne atj giffue wor nadiste herre tiill kenne huess handlingher her poo ferdhe er, Kiære mesther Lambrecht huess deell iegh er ether schiildiigh, viill iegh betalle ether tiill godhe reedhe, naar gud wiill jegh kand foo eth wiist bwdt vtoffwer. Her meth ether gud befalendis. Ex Aslauia [dominica proxima post fe die beati Bartholomei apostoli anno dominj mdxxiij.
Lycke Mwlæ.
Hederliigh oc velfornwmstiigh mand mester Lambrecht wor nadiste herris secretario kerliige sendis thette breff.
Lycke Mwle scriffuer til mester Lambrit.
Kong Christiern II, der staar i Begreb med at drage i Feldten mod Hertugen af Holsten for at gjenerobre sine Riger, anmoder Hertugerne Frederik, Georg og Johan af Sachsen om Tilladelse for sine Krigsfolk til at drage gjennem deres Lande og til der at kjöbe, hvad de maatte behöve.
Efter Orig.-Concept i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 307). Brevform, uden Forsegling. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (2) S. 517-19).
Von gots gnaden Cristiern der reich Dennemarcken Sweden Norwegen der Wende vnd Gotten kunig herzog zu Slesewig Holstain Stormarn vnd der Detmarschen graf zu Altenburg vnd Delmenhorst etc.
Vnsern freuntlichen grus vnd was wir liebs vnd guts vermogen zuuorn hochgeborner furst lieber oheim. Nachdem der herzog von Holstain sambt seinem anhang [vnser veihende aus sonderlicher mutwilliger zunottigung, vns vnser [reich land vnd lewt geweltiglich vbirzogen, vnd noch, jn stetigem arbeit ist, die selben furder an vnd vntir sich [279 aar1523] zupringen, dar durch wir nit vmpillich zur keginweher verursacht, vnd derhalbin jn teglicher vbung stehen, zu errettung der selben vnser reich vnd lande, vns widder die ob gedachten vnser widderwertigen zu felde zubegebin, darauf wir dan etlich kriegsfolck zu rosz vnd fuesz, vns zum aller sleunigsten zuzuziehen, angenomen, Wo nu sulch vnser kriegsfolck durch euwer lieb furstenthumb durch passiern, oder das selbig ruren wurden wollin wir euwer lieb hiemit freuntlich gepeten haben, sie wollin dem selben vnserm kriegsfolck, vns zugefallen, jn jrem land vnd gepieten, den pasz vergonnen, vnd sie vmben jren pfenning zeren lassen, vnd vns diesser freuntlichen bit willigfarn, vnd die nit abslahen, als wir des eine sonder zuuorsicht zu e. l. tragen, das wollin wir freuntlich zuuorzchulden gneigt sein vnd wiewol wir vns diessz gentzlich versehen, sein wir doch des e. l. [zuuorlessig freuntlich antwurt gewartend. Datum Mecheln jn Braband vf montag Bartholomei appostolj anno xv c xxiij.
Dergleichen herzog Georgen zu Sachssen herzog Johansen zu Sachssen [herzog Heinrichen zu Sachssen
Dem hochgebornen fursten vnserm lieben ohemen hern Fridrichen herzogen zu Sachssen des heiligen Romischen reichs ertzmarschalck vnd churfursten lantgraffen jn Doringen vnd marggraffen zu Meysszen.
1523. - Fridrich hertzog zu Sachssen.
Kong Christiern II beklager sig for den keiserlige Regjering i Nürnberg over den Fremgangsmaade, hans Farbroder Hertug ( Frederik) af Holsten og Lübeckerne have brugt mod ham tiltrods for det keiserlige Mandat og begjærer dette haandhævet.
Efter Orig.-Concept p. Papir (med Klaus Pederssöns Haand) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 308 b). Uden Forsegling. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (2) S. 521-22).
Christiernus dei gratia Danie Swetie Norwegie Gottorum Slauorum Vandalorum rex, dux Sleswicensis Holsatie Stormarie Ditmertie comes in Oldenborgh et Delmenhorsth Sacro Cesareo Regimini in Nurenberga salutem. Jam pridem sepius vobis jntimauimus magno nos desiderio teneri earum quas a vobis fieri debere justicia admonere possit omnibus et euidentibus vt quibusdam ansa data videri possit [280 aar1523] non perinde putandi omnia secundum legum justicieque traditionem fierj. Jn oculis sunt omnium quanta aduersum nos, patrarint Lubecenses et tamen tale aliquid ne fieret litteris vestris cautum erat. Nemo nescit quantis tumultibus jllustrissimus Holsatie dux patruus noster Daniam regnum nostrum jmpleuerit. Et tamen id illi ne faceret pacis interuentu jnterdictum erat. Et nos medijs jstis erroribus exilioque quod hostibus etiam lachrimas excutere possit, amicos ad justissime cause propagationem permouere non possumus. Gratiam non petimus neque tale aliquid quod a sin(c)erissimorum judicum jntegritate abhorrere possit. Jd petimus quod jure postulare nos posse etiam mandati vestri contenta edocent et prius vterque hostis judicatus est a vobis si contraueniret equissimis jussionibus nunc cum mandatum cesareum vtrumque ludibrio habent priusquam semper habuerint id ipsum in illis distringere dubitatis quod tantopere jllis formidandum esse(t). Litteris ad eos missis testabamini qua ex re hoc tandem vobis videndum est ne alias mandatis illis vestris vt impotentibus fides abrogatur cum viderint homines id hostibus nostris impune fecisse. Quare iterum petimus vt equitatis nostre racionem habeatis ad quod certe preter reliqua etiam calamitates nostre pertrahere possint. Nos vicissim offitium intestatum non relinquemus. Datum Mechlinie die sancti Bartholomej anno etc. 1523 sub nostro sigillo.
Kong Christiern II protesterer i Brev til den keiserlige Regjering i Nürnberg mod Lübeckernes Beskyldninger i det Skrift, de have ladet trykke mod ham og tilsende (Statholderinden) Fru Margrete og den engelske Konge; han vil senere besvare dette Skrift og henviser imidlertid til de deri nævnte Fyrsters Vidnesbyrd, der ville bevise dets Lögnagtighed.
Efter Orig.-Concept p. Papir (med Klaus Pederssöns Haand) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 308 c). Uden Forsegling. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (2) S. 522-23).
Christiernus dei gratia Danie Swetie Norwegie Gottorum Slauorum Vandalorum rex dux Sleswicensis Holsatie Stormarie Ditmersie comes jn Oldenborg et Delmenhorst Sacro Cesareo Regimini in Nurenberga salutem. Jnter reliqua omnia que in nos commisere Lubicenses non parum nos permouit cum vidimus quanta jmprudentia Lubecensium animos inuasit tum inter ea que fam nostr insidiari volentes typis etiam excudenda dedere tum in his articulis quos jllustrissim domine Margarite et postea serenissimo Anglie regi transmisere quibus omnibus [281 aar1523] cum in tempore responsuri simus. Tamen quorundam precibus affectum est vt illum qui nos conatos fuisse testatur Focchoros jnducere expulsis reliquis mercatoribus vtque hijs Lubicensibus atque ad id serenissimum Anglie regem jpsumque Moscouie Russieque principem stimulasse jnprimis refellendum duxerimus. Cum vero ne dum tale aliquid non perfecerimus sed ne cogitauerimus quidem vt per presentes in verbo regio testamur quid opus est redargutione maiore. Accedit ad hec quod si vterque princeps interrogetur statim inueniri queat rei falsitas. Hoc solum testare voluimus ne facile estimetis confictis articulis fidem addendam esse. Datum Mechlinie vicesima sexta Augusti anno dominj 1523 sub nostro sigillo.
Kong Christiern II begjærer et Leidebrev af Borgermestere og Raad i Köln, da han og hans Gemalinde agte at komme did 3 eller 4 Septbr.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 309). Brevform; Halvark, uden Forsegling.
Cristiern von gotts gnaden der reych Denmarcken Sweden Norwegen der Wenden vnnd Gotten konig hertzog zw Schleszwick Holstain Stormarn vnnd der Dy(t)marschen graue zw Oldenburg vnd Delmanhorst.
Vnnsern gunstlichen grus zuuorn. Ersamen weysen lieben besonder wir geben euch jnn gehaym zuerkennen das wir vnnsz sambt der hochgebornen fursten vnnserer liebsten gemahell etc. auff negstkunfftigen donnerstag oder freytag nach Egydij gein Kollen zufuegen willens synnd, synnen vnd begern derhalben an euch jr wollett vnns vffs furderlichst bey diesem vnserm botten eur sycherung vnd glayth nach geburnus vnns ferner darnach wissen zwhalten zusenden daran jr vnns besonder annemblich gefallen beweyssen thut das wiederumb jnn gnaden vnnd allem gutten zuerkennen synnd wir genaygt. Datum Mecheln am freytag nach Bartholomej anno etc. xxiij. o
Den ersamen vnnsern besonndern lieben burgermaysternn vnnd rath der statt Kollenn.
1523
[282 aar1523] 
Kong Christiern II beskikker Dr. jur. utr. Eytel Senft til sin Forretningsförer hos den keiserlige Regjering og ved Rigskammerretten med en aarlig Lön af 35 Rhinske Gylden og paa 3 Maaneders Opsigelse fra begge Sider.
Efter Orig.-Concept p. Papir (med Kantsleren Klaus Pederssöns Haand) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 308. a.) Uden Forsegling. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (2) S. 519-20. - Jfr. ovenfor No. 335).
Nos Christiernus dei gracia Dacie Suetie Noruegie Sclauorum Gottorumque rex dux Slesuicensis Holsatie Stormarie et Ditmertie comes in Oldenborg et Delmenhorst vniuersis et singulis notum facimus quemadmodum nos [virum apprime doctum nobis admodum fidelem et dilectum dominum Eytel Senfft juris vtriusque doctorem pro nostro procuratore receperimus ita vt nostra negotia et causas hodierno die pendentes [et motas aut in posterum mouendas coram sacro cesareo regimine aut judicio camere causarum fideliter curare prosequj et expedire debeat pro omnibus suis viribus proinde nos ob tale seruitium nostris negotijs impendendum curam laborem et sedulitatem ordinauimus et promisimus prout vigore presentium ordinamus et promittimus [nos eidem in singulos annos triginta quinque florenos Rhinenses [loco stipen loco suj stipendij daturos et soluturos sine vlla difficultate [et stipend aut contradictione etiam si ipsum regimen aut camera imperialis exercicio litium et causarum vigeat [vel non nec ne quod perinde ducimus neque in aliquo discrimine ponimus. Cuius equidem salarij exordium incipiat currere a data presentium duraturi etiam quoad aperte et expresse renunctiatum [extiterit . Sane quando nobis complacitum fuerit renunctiare aut nolle magis vti opera et seruitio dicti procuratoris id nobis liberum et integrum [esse debeat sit dummodo fiet tres menses ante exitum annj. Rursus si idem noster procurator grauaretur vel in animum induceret siue nolle amplius nostris negotijs et causis inseruire tunc debeat similiter nobis tres menses prius idipsum significare. Jn cuius fidem et testimonium presentibus fecimus nostrum sigillum appendj. Datum Machlinie die sancti Joannis baptiste anno dominj mdxxiij. o
[283 aar1523] 
Kantsleren Klaus Pederssön underretter M. Lambert Anderssön om, at han, da Kong Christiern selv tredie hemmelig har hegivet sig til Tydskland, har aabnet hans Brev og læst det for Dronningen, hvem Kantsleren skal fölge til Berlin, hvor hun skal möde Kongen; hvis M. Lambert kan opdrive nogle Penge, önsker Dronningen, at han vil fölge efter hende derhen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 556). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk Egenhændigt.
Fraternum amorem. kere mester Lambert som i skriffwe myn herre tyl om hwes i haffwe bestyllet met herren aff Ferr oc the andre erende som edhers breff wydere yndholler etc. tha mo i wyde at myn herre er sielff tredie hemmelicken affredhen oc giffuuet siig ynd tijl Tyskeland oc haffuer giffuet mig i befaling at følghe myn froess nadhe ynd tijl Berlijn oc ther modher myn herre oss etc. Thii brødh jeg edhers breff oppet oc lesthe thet for myn froee. Tha wed hennes nade icke andhen affskeed wdhen kwnne i fonge heller opbringhe nogle peninghe tijl hwicket hwn bedher atj wijlle wendhe all edhers flijt ther tijl atj tha giffwe edher oppo vegen effther henness nadhe. Om Doberijtz wed myn frooe inghen beskeed wdhen atj wille sielffwe betencke then besthe meningh oc ramme myn herres [besth gaffng oc profijt j widhe selff best hwad myn herre haffuer befalet edher. Hans nadhe haffwer inthet giffwet oss tijl kendhe. Her mo i retthe edher effther. Ex Bruxellis vltima Augusti anno etc. mdxxiij.
Vester bonus frater Nicolaus Petri.
Venerabili viro domino et magistro Lamberto Andree regio secretario amico meo charissimo.
Gammalnorsk Kong Christiern II giver (sin Dronning) Forholdsregler med Hensyn til hendes Optræden ved hans Svogers (Markgreven af Brandenburgs) Hof.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 310). Kvartark, der synes at have ligget indeni et Brev, der nu ikke findes i Samlingen. Huller efter Forseglingen. Egenhændigt.
Jtem bede wij ether ati holler ether statelig nar som myn suager lader vnfange ether oc nar som i komme till myn søster ati tha altid bliffuer hos hynne till thet ieg kommer till ether och ati besteller oc med thet falck som ether fild at thet tager wel vore pa ether oc the [284 aar1523] som iche dalig tager vore pa ether at the bliffue vti theres herbere til thets ieg kommer till ether. Jtem lader alt vort tengeste bliffue vti ether *solkammer til ieg kommer til ether. Her med ether gud beffallendes. Screffued till Kolne an de Spre onsdaghen nest effther wor frwe dag sigermer aar etc. mdxxiij.
Cristiern.
Kong Christiern II anmoder Kardinalen etc. Markgreve Albrekt af Brandendenburg om at tillade, at de Krigsfolk, med hvilke han agter at drage mod Hertugen af Holsten, og som han anslaar til c. 30,000 Mand, maa kjöbe Proviant fra hans Stifter Magdeburg og Halberstadt.
Efter Orig.(?) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 311). Brevform; Helark, uden Segl. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (2), S. 524-26).
Wir Cristiern von gots gnaden zu Denemarcken, Sweden, Norwegen, der Wenden vnnd Gotten konig hertzog. zu Slesschwig, Holstein. Stormarn. vnnd der Ditmarischen, grauen zu Oldenburg, vnd Delmenhorst empieten. dem hochwirdigsten. jnn gott. vnnd hochgebornnen. fursten. herrn Albrechten des heilligen Romischen kirchen, des tittels sancti Petri ad vincula. prister cardinall, ertzbischoffen zu Meintz vnnd Magdeburg, vnnd primas, der heilligen Ro n reichs. jn Germannien, ertzcantzleren. vnd churfursten. administratoren. zu Halberstat. marggrauen zu Brandemburg zu Stettin Pommern etc. hertzogen burggrauen zu Noremberg. vnd fursten zu Rugen, vnnserm lieben ohmen vnd schwager, vnnser freuntlich dinst. vnnd was wir mehr liebs. vnnd guts vormogen zuuorn. Hochwirdigster jnn got vnnd hochgebornner furst. lieber oheim vnnd swager. Als wir dann kurtzlich vormittelst gotlicher vorleyhung, vnns. zusampt etlichen. vnnsern herren. vnnd freunden, mit einer statlichen anzall. krigsszfolck zu rosz. vnnd fuessz. vnnser mercklichen drangseligen vnnd anliggenden notturfft nach, nach dem lande zu Holstein. vnnd des orts hinaus. zuerheben. vnnd zuuorfugen willens. Demnach vnd dieweill, vnns dann. zuerhalttung desselben kriegsfolcks das sich. vnnsers achtens, zu rosz vnd fuesz. vast vngeuerlich bis jnn die dreissig. taussent, erstrecken wirt, bey e. l. vnnd andern. vnnsern freunden. vmb vitalien, vnnd zufhure derselben. vmbs gelt anzusuchen. grossz vonnotten, von deszwegen ersuchen, vnnd bitten wir e. l. freuntlichs. vnnd mit allem fleisz. sie wolle vnns, aus beiden jren stifften Magdeburg. vnnd Halberstat, durch jre vnderthanen, auff der Elbe vnnd sunst. vffum lande, wo es am besten, vnnd fugligsten gescheen mag, [285 aar1523] vitallien vnd alle ander notturfft. vmbs gelt, zufhuren, gestatten, vnnd, vorordnen, wollen wir vorschaffen, das denselbigen e. l. vnderthanen. solich jre vitalien, vnnd andere whar, gnuglich vnnd zudanck bezalt werde. Auch vnnsers besten vnnd hochsten vleisz darfur, vnd ob sein wollen. das sie allenthalben, vnntter wegens. zu wasser vnnd zu lande ein sichern passz haben. vnnd vnbeschediget, aus vnnd jns lager. kommen mogen, vnnd wes wir vnns jn dem zu e l. vorsehen vnnd getrosten sollen, des bitten wir derselben bey gegenworttigen, furderliche vnnd schrifftliche antwurt e. l. geruchen sich jnn dem vnns, vnnd denselbigen, vnnsern herren. vnnd freunden. so mit vnnd neben vnns sich auff disen zug. begeben, werden. zu freuntlichem gefallen auch jnn ansehung der mercklichen, drangseligen, beschwerung. so vnns. diser zeit, one alle gutte vnnd billige vrsach begegent, vnnd zugefugt wirt, gutwillig zuerzeigen. Das sein wir vmb dieselb, ob es ymmher, zubeschulden. kommen, vnnd jre notturfft, erfurdern wurde, vnnsers hochsten vormugens, freuntlich. zuuordienen. gnaigt. Datum Coln an der Sprew am sonnabent nach, natiuitatis Marie anno etc. xxiij o.
Cristiern.
Dem hochwirdigsten jnn gott vnd hochgebornnen fursten, vnnserm lieben oheim vnnd swager herrn Albrechtten. der heilligen Ro. n kirchen des tittels sanctj Petrj ad vincula prister cardinall. zu Meintz. vnnd Magdeburg ertzbishoffen vnnd primas des heilligen Ro. n reichs. jnn Germannien ertzcantzlern. vnnd churfursten administratorn des styffts. zu Halberstat marggrauen zu Brandemburg. zur Stettin Pomern der Cassuben. vnd Wenden hertzogen. burggrauen zu Noremberg. vnd fursten zw Rugenn.
1523.
Kantsleren Klaus Pederssön udbeder sig Kong Christiern II.s Bestemmelse angaaende nogle Punkter, som Kongens Forretningsförer (hos den keiserlige Regjering) har fremsat, om andre har Kantsleren selv fattet Bestemmelse; til Hr. Nikolaus Segeler (Ziegler, den keiserlige Kantsler) har han ikke kunnet udbetale de af Kongen bestemte Penge, da han af Hans Michelssön kun fik 1200 Gylden, der trods al Sparsommelighed omtrent ere medgaaede til Reisen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 557). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Minen ydmygelig beplictig tro tienesthe tijl foren. kere nadigste herre werdes edher nade wijde at wor procurator haffuer oss nogle [286 aar1523] exceptiones offuer sent hwicke jeg sender edher nade oc mo wij brwghe then process som then mwnck giorde wdij Danmarck om the bisper ther wdij mod dog torde jeg icke senden tyl regimentet for en jeg talede met edher nadhe. Men tyl thet andhet er got at sware oc haffuer jeg redhe scicket nogle instructiones ther oppo tijl Norenberg. Tesligest werdes edher nadhe wijdhe at jeg icke kwnne rede her Nicolaus Segeler the peninghe wd som edhers nadhe befalet haffuer forthi the ere her icke jeg fijck icke offuer xij c gylden aff Hans Michelssen oc her faller saa stor kost oc therijng oppo thenne reise at edhers nadhe aldrig wijl troet som edhers nade sielff nar gwd wijl wij komme tijl stede klarlicken forneme skal. Jeg sparer thet besthe jeg kan oc thet hielper so lijdet etc. Anden beskeet haffuer jeg schreffuet i her Hanssis breff ther werdes edher nadhe at wndher stoo al leijelighed som nw po ferdom er gwd alsomectigste hielpe wel edhers nadhe oc oss at wij motte wel komme frem. Schreffuit wdij Geuelsberg tijesdagen nest effther exaltationis sancte crucis anno etc. xxiij.
E(iusdem) v(estre) m(aiesta)tis humile mancipium Nicolaus Petrj.
Serenissimo Danorum regi etc.
Kong Christiern II udtaler sin Forundring over, at Dronningen ikke har skrevet ham til, siden hun reiste bort, og beder hende stadig at underrette ham om hendes Opholdssted og at sende Hans Michelssön til ham med de nödvendige Efterretninger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 313). Brevform; Kvartark med Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt.
Myn ydmygelighen oc kerlighen helssen ether altid forsend med vor herre. vider at meg forvnder storlighen ati icke haffuer screffued meg till sinden i fore frand meg thij i haffde bud nog som i kwnne haffde send frand ether bede wij ether en nw ati strax byder oss till hwar som i ere saa at (wij) wide at rette oss ther effther. Jtem sammeles ati welle sige Hans Melkelssen thet han giffuer seg strax till oss oc byd oss till om alle erende etc. Her med ether gud beffallendes. Screffued med hast paa Berlind sancte Matheij apostoli dag aar etc. mdxxiij.
Cristiern.
La roynne de Danmarkenn etc. ssz t.
1523.
[287 aar1523] 
Kong Christiern II beder Markgreve Albrekt af Brandenburg, den tydske Ordens Stormester, at hverve de omskrevne Knegte, hvortil Penge sendes, men derimod af de 12,000 Knegte, der samles ved Koburg, kun at antage de 8000 bedste, saa at Markgrevens samtlige Tropper ikke komme til at overstige 16,000, da de Knegte, Heyne Doberitz vil tilföre ham, ville bringe Antallet op til henved 20,000; med Hensyn til en Del andre Hövedsmænd giver han Markgreven frie Hænder og gjör Aftale om Krudt, Oversendelse af Penge m. m.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 314). Brevform; Helark uden Spor af Forsegling. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s. Arkiv (2) S. 527-30).
Wyr Cristiern von gots gnaden. zu Dennemarcken, Sweden, Norwegen, der Wenden vnd Gotten konig, hertzog zu Slesewigk. Holstein. Stormarn, vnd der Ditmerschen, graue zu Oldenburg vnd Delmenhorst, etc. entpieten dem hochwirdigen vnd hochgebornen fursten, hern Albrechten, hoemeister Teutsch ordens, marggraffen zu Brandenburg, zu Stettin Pommern. der Cassuben vnd Wenden hertzogen, burggraffen zu Nurmberg, vnd fursten zu Rugenn, vnnserm freuntlichen lieben oheim, vnnsern freuntlichen grus, vnd was wir mehr liebs vnd guts vormogen. alzeit zuuorn, hochwirdiger vnd hochgeborner furst, lieber oheim, Wir haben E. L. freuntlich vnd wolmeinlich schreiben, vnns, bey dieser post gethan, des datum steet, montags exaltacionis crucis, anno etc. dreyvndzcwantzig, vnns, heut mitwochs nach Mathej apostolj, zukommen, alles seins jnhalts, vnd yden artikel, lesende, woll vormerckt, vnnd sein E. L. desselben, auch freuntlicher zuneygunge, vnd angekarts vleis, (den wir bey e. l. hertzlich vnnd fast treulich spuren) hoch dangkbar, mit erbietung, solchs vmb e. l. jn gleichem, vnd mererm, vnnd wor jnn, es, zu schulden kompt, freuntlich zuuorgleichen, vnnd anfengelich ist vnnser freuntlich bete, auch meynung, vnnd gemuete, das E. L., den hawffen knecht, dauon vnns E. L. itzt schreibt, annehmen, [dartzu wollen wir e. l. itzt bey eilender post von stund sechs oder siben tausent gulden schicken. Aber von den zcwolff tausent knechten, dauon E. L. hieuor geschrieben, die zu Koburg, gemustert sollen werden, dauon wolle e. l. nicht mehr dan achttausent knecht, die pestenn vnnd geschickstenn, mustern, vnnd behalden, Also das der recht kerne, zusammen gepracht, vnnd der knecht jn summa, vber sechzcehen, tausent, von E. L. nicht gebracht werden, Dann (wie wir gentzlich achten, vnd dofur noch haben) wirt Heyne Doberitz, auch knecht bringen, das, wie vnzcweyfflich, gleich woll, kriegsknecht, bis in die zcwantzig tausent, bekommen werden. Auch als e. l. von *Er [288 aar1523] Marx Sittich vonn Embs, ritters, gutwillige dinstperkeit, auch das er sich, mit den knechten, bis zum musterplatz, vnns zu gutt, vnd gefallen, fugen, wolle, mit dem anhange, das jm, vmb sein gehabtenn vleis, pillich, ein ehrliche, beschenckung beschee, entdeckt habt, dasselb stellen wir zu e. l. gutduncken, vnd gefallen, vnnser macht vnnd willen, dar jnn zuhaben, vnnd werden e. l. jn dem woll masz, wissen zugeben, deszgleichen die andern heuptlewtt, als graff Wilhelmen von Furstenberg, Rudloffen Heell, vnd ander, nach gelegenheit vnd gebur zu vntterhaltten, also was notturfftig, zugeben vnd zuthun, vnnd auch an sich zuhaltten, des wissen e. l. als der erfharn, die vbung, vnd lewfft, sonderlichen woll, vnd bitten doneben, mit allem fleisz, E. L. wollen sich in sonderheit befleyssigen, souill ymmer muglich, jnn den hawffen vnd knechten, ein regiment, bis an vnns zuerhaltten, aus beweglichen vrsachen. die wir haben, doch stellen wirs auch zu e. l. vnd dohyn, souil e. l. erhalten mugen [das ander nachstendige gelt vntteraugen schicken vnnd hirauff allenthalben, wollen wir e. l. auffs furderligst, [bey vnnserm diehner, viertzig tausent gulden, gegen Koburg, schicken davon e. l. jr, newn, tausennt gulden, auch vff die knecht vnd pulffer, das gelt zunehmen haben, sollen, bis an vnns, vnnd E. L. wolle vnns auch, mit der sum pulffer, e. l. bewust, als nemlich, drey hundert, thunnen, ye nicht lassen, vnnd sunst, allenthalben, das freuntligst, wegste, vnd pest thun, wie wir vnnsern hoen vortrawen zu e. l. setzenn, damit der zcugk, vnd vnser furnehmen gefurdert w[er]de das seint wir vmb E. L. wie obsteet, freuntlich zubeschulden gneigt, vnnd begirig, Datum Coln an der Sprew, [dienstag, nach Mathej apostolj anno etc. xv c xxiij. o
Dem hochwirdigen vnd hochgebornen fursten vnnserm lieben oheim, hern Albrechten hoemeister Teutsch ordens. marggraffen zu Brandenburg. zu Stettin Pommern der Cassuben vnd Wenden hertzogen, burggraffen zu Nurmberg, vnnd fursten zu Rugenn.
K. M t. dem hohmayster acht tausent knecht [betreffend zemustern.
Kong Christiern II lover, naar han igjen er kommen til sit Rige, at forskaffe Hr. Antonius v. Metz paa Grund af udviste Tjenester en god Stilling og efter skeet Opgjör at betale ham, hvad han har udlagt i Kongens Tjeneste.
Efter Orig.-Concept. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 315). Helark uden Spor af Forsegling. [289 aar1523] 
Nos Christiernus dei gratia Dani Sueti Norwegi Gothorum Sclauorum Vandalorumque rex dux Sleswicensis Holsati Stormari Dithmersi comes in Oldenborg et Delmenhorst. Notum facimus quemadmodum recognoscentes fidelia obsequia seruitiaque que nobis prestitit dilectus noster dominus Antonius de Metz eques auratus, et labores quos pro nostro honore plurimos exhausit statuimus illi [pro meritis respondere ostendereque neque in ingratum principem neque [beneficio seruitiorum sibi prestitorum immemorem illos ipsos labores collatos esse sed in eum qui [de his qui fideliter suam operam seruitiumque locarunt, optime mereri studeat. Quod volentes meliori modo formaque efficere vt et predictus nobis dilectus D. Antonius de Metz nobis gratias agere possit et reliqui huius exemplo animosiores efficiantur vt nobis [fideliter inseruiant primum illi gratias habemus de prestitis nobis fidelibus seruitiis deinde vigore presentium meliori forma modoque quo possumus promittimus nos non ingratos illi futuros vbi [in regnum nostrum restituti fuerimus sed erga illum facturos vt de nobis sese laudandi [maximam occasionem non omnino contemnendam habiturus sit. Jnsuper quia intelligimus non solum corpore suo predictum nobis dilectum D. Antonium [de Metz inseruiisse sed etiam notabilem summam pecuniarum in seruitium nostrum et pro nobis de suo [obliga exposuisse nolentes aliqua in parte illi rerum suarum iacturam fieri sed cupientes magis si fieri possit vt illi res augeatur [vigore presentium meliore forma modoque quo possumus obligamus nos [nostrosque heredes ad eandem summam predicto D. Antonio de Metz aut heredibus persoluendam quam primum coram viris a nobis ordinandis predicta debita quibus nos erga se obligari dicit, liquidauerit et prehabita supputatione ostenderit quantam in summam debita omnia transcenderint. Jn quorum fidem et perpetuum testimonium [syngraf sigillum nostrum his presentibus iussimus apponi. Datum Coloni cis Spreuiam Calendis Octobribus anno domini 1523. [Sub nostro sig.
Kong Christiern II underretter sin Dronning om, at der intet bliver af hans paatænkte Reise, men at en Forsamling af Fyrster er berammet at holdes i Jüterbogk 16 Oktbr.; Hans v. Schönberg kan give nærmere Besked, da Kongen ikke efter Bestemmelsen kan komme til Dronningen af Hensyn til de mange Krigsfolk, der söge ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 316). Brevform med Spor af udv. Forsegl. Egenhændigt. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (2) S. 530-31). [290 aar1523] 
Myn ydmygelighen oc kerlighen helssen ether altid forscreffwed med wor (herre). Kere ffrwe moi wide at ther bliffwer inthet aff med wor rexe etc. och er ther en dag forrammed emellom mynne herre oc venner som skall sta pa sancte Galle dag vti en stad heder Gittenback. Tha effther then leglighed well ieg forholle meg hwar som ieg kan till for ne tid hwes siølff oc andendell som i haffwe giffwer icke vd for en i fange ander wor scriffwelsse. Jtem kan oc Hans van Skøneberg vnderwisse ether alle erende ieg haffde tench oc giffwed meg strax till ether nw tørff ieg icke for thet offwerloff som ieg far aff thet falch som ieg haffwer ther. icke mere pa then tid. giffwer margreffwen gode or till thets ieg komer till ether. her med ether gud befallendis. Screffwed pa Lock mandaghen nest effther sancte * Franscii dag aar etc. mdxxiij
Cristiern.
La roynne Denemarken.
1523.
Kong Christiern II meddeler sin Dronning, at han sender Klaus Hermeling til hende for at underrette hende om den Vei, hun skal drage, og for at fölge hende, saalangt det behöves, samt foreskriver hende, hvorledes hun skal forholde sig ligeoverfor de Fordringer paa Penge, som han eller Kort v. Brencken maatte gjöre.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 347). Brevform; Kvartark med Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt.
Myn ydmygelighen helssen ether altid forscreffwed med wor herre. vider at wii sende then breffwisser oss elskelige Claws Hermelind till ether som skall vnderwisse ether hwilken veg som i drage skwlle oc ffylle ether saa lang som i haffue hannwm behoff etc. Jtem taller han ether oc till om noger peninge tha moi sware hannwm ati haffue beffallning ther paa men i kwnne icke lade vor skrin op før en i komme till oss. Ther kwnne y stelle hannwm till fres med. Jtem kommer Kort ffan Brenken till ether oc begerer af ether j c gyllen eller thw, tha moi talle med kanceleren at han vnsetter hannwm ther med. bede wij ether ati skyner ether effther thet snariste i kwnne. Her med [291 aar1523] ether gud beffallendis. Screffwed vti Lennem tisdaghen effther wij fore frand ether aar etc. mdxxiij.
Christiern etc.
La royne Danmarken etc.
1523.
Kong Christiern II underretter Dronning Elisabet om, at Abbeden af Zinna har erklæret ei at kunne modtage hende förstkommende 15 Oktbr., da mange andre skulle overnatte i Klosteret; han beder hende derfor ved Hjælp af hans Söster Markgrevinden (af Brandenburg) eller hendes Gemal at bevæge Abbeden til alligevel at opfylde hans Önske.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 320). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Vii Christiernn met guds nade Danmarckes Sueriges Norges etc. koning hertug i Slesuig etc. greffue i Oldenborg oc Delmenhorst hogbornne førstinne frowe Elizabet met samme nade Danmarckes Sueriges Norges etc. drotning wor kiere husfrwe kerlighedt met alle lycksalighedt oc sundhedt. Widher kiere frwe wii haffue tiilscreffuet oss elskelige her abbet aff Zcynne atj motte ligge ther vtj closthret en nat som er paa torsdage nest kommendes. tha haffuer han screffuit oss tiilbage ighen at han kan thet icke giøre, for ther kommer mange andre paa szamme tiidt, Thii bethe wii ether atj wele forførder en breff aff margreffindnen wor søsther heller aff margreffuen tiil samme abbet at han thet liguel giør, Ther for giffuer ether, saa aff steed atj kunde were ther betiden affthenn, oc siger atj mwge endeligen bliffue ther, then nacht offuer. Her met ether liiff seell thend alsommechtigeste gud befalendes. Screffuit tiil Vittenberg løffuerdag nest effther Dionisij aar etc. mdxxiij wnder wort signet.
Cristiern. Commissio serenissimi regis propria. Christiern Vinter secretarius scripsit.
Hogbornne forstindne frowe Elizabet met guds nade Danmarckes Sueriges Norges Wendes oc Gottes drotning indfødder archshertugindne vtj Østherrighe hertugindne vtj Burgundienn Slesuig Holstenn Stormarnn oc Ditmerschenn greffindne i Oldenborg etc. wor kereste husfrue.
1523.
[292 aar1523] 
Kong Christiern II beder sin Dronning ei at tilskrive ham saadanne Tidender, som han fik idag, og som intet have paa sig, men först bringe dem paa Bane, naar de træffes.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 321). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
*Vir Christiernn met guds nade Danmarckes Sueriges Norges etc. koning hertug i Slesuig Holsten etc. greffue i Oldenborg oc Delmenhorst hogborne forstindne frwe Elizabet met samme nade Danmarckes Sueriges Norges etc. drotning wor kiere husfrwe hielsenn oc kierlighedt met wor besunderligen gunst. Wiidher kiere husfrue at nar saadanne tidende kommer tiil ether som i screffue oss tiil vtj dag, tha holler thennom huoss ether selffuer ind tiil saa lenge wii komme ether selffuer tiil ords, thij saadanne tidende haffue jnthet vppaa seg, Her met ether liiff oc siell thend allsommechtigeste gud befalendes. Screffuit vtj Wittemberg løffuerdag nest effther Dionisij aar etc. mdxxiij wnder wort signet.
Cristiern. Commissio r. m. p. Christiernn Winther secretarius scripsit.
Hogbornne forstindne frwe Elizabet met guds nade Danmarckes Sueriges Norges Wendes oc Gottes drotning indfødder erchshertugindne vtj Østerrige hertugindne vtj Burgundienn Slesuig Holstenn Stormarn oc Ditmerschenn greffindne vtj Oldenborch oc Delmenhorst wor kereste husfrue.
1523.
Kong Christiern II underretter sin Dronning om, at han ikke kan komme til et af hende omskrevet Sted, för Mödet (i Jüterbogk) er over, beder hende medtage det i hans Kiste liggende Gyldenstykke og at beholde de mindre vigtige Breve, der maatte komme til ham, medens han er i Leipzig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 322). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 91 f.)
Myn ydmegelighen oc kerlighen helssen ether forsent med vor herre. om the erende som i scriffwe meg till haffwer ieg vell forstaet [293 aar1523] tha er thet icke mølig at ieg kan komme tid pa then tid før then dag er forløben som ieg haffuer forscreffwed. Jtem bede wij ether ati och welle tage med ether thet gyllen stycke som ieg haffuer ther vti myn kyste Mattis ved beskeden [ther om fram]delles beder ieg ether ati forfaret hiemmelig sette . . . . . . . . . . . . ck ether om hoffmester aff Prissen haffuer noghen t[idende frand] meg etc. kommer ther noghen breff som meg er tilscreffwen tha bryder them op och stor ther sadan løsse ord vti tha senner them icke till meg, men beholler them hos ether til thes ieg kommer ether til ors thij ieg giffwer meg her aff oc (til) Lybs saa kan ieg icke kome till bage vti ghen for en pa samme dag. icke mere paa then tid. Her med ether gud befallendes. Screffwed vti Hwittenberg søndaghen nest for sancte Galle dag aar etc. mdxxiij.
Cristiern.
La roynne Denemarken.
aff myn herris nade. - 1523.
Kong Christiern II sender Albrekt (v. Hohndorff) til Dronning ( Elisabet) med Brev og Underretning men beder hende ei at udspörge ham formeget men reise efter Aftale, naar hun faar Bud, og efterlade alting hos Kongens Söster, men hvem hun kan raadföre sig; hun maa kun skrive til Kongen med Albrekt, der skal möde hende i Jüterbogk, og erklære sig uvidende om Kongens Opholdssted, hvis hun spörges derom.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 349). Brevform; Kvartark med Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt. (Trykt i Allens Breve og Aktst. S. 92).
Myn ydmygelighen oc kerlighen helssen ether altid for sent med vor herre. Kere frwe moi [vide at ieg sender Albret till ether som kan vnder wisse ether noger erende spør hannwm icke formøget for sag skyld men fare j som sag er nar som i fange myt bud ati tha lader blifwe ether kleder hoss myn søster oc giffuer enghen then mening til kenne. skall oc samme Albret møde ether till Gitterbuch. Kære frwe haffuer rod med myn søsther hwat som i skwlle [giøre med ether iomfrv etc. Her med ether gud beffallendes. Screffwed vti [Berlind Hwittenberg aar etc. mdxxiij. Scriffuer meg icke till vden med Albret oc spør nogen hwar ieg er ati tha sie ati icke videt etc.
Cristiern.
La royne Dennemarck.
1523.
[294 aar1523] 
Kong Christiern II meddeler sin Dronning, at han, naar hans Mellemværende med Hans v. Schönberg er tilendebragt 29 Oktbr., nærmere vil underrette hende om sin Ankomst og beder hende med det förste sende sig nogle Skjorter, da han ingen har taget med sig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 330). Brevform; Kvartark med Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 98-99).
Myn ydmygelighen oc kerlighen helssen ether altid forsend med vor herre. kere frwe som i scriffwe meg till, at [ieg skwlle komme til ether tha moi vide at ieg er nw offwer ens med Hans Skonneberg at [han skall anworde meg hwes som (ieg) anworde hannwm nw paa torsdag oc ner thet er sked vell ieg strax byde ether till hwar effther [y skulle rette ether. Kere frwe moi oc vide at ieg haffuer enghen skiortter med meg. Thij beder ieg ether ati welle se(n)de meg noghen med thet forsthe. Siger myn søsther gode nath oc myn tieniste. Her med ether gud beffallendes. Screffwed vti Hvittenberg then 23 dagh y October aar etc. mdxxiij.
Cristiern.
La roynne Denmerc etc.
1523.
(Hr. Henrik Krummedige) tilskriver Biskop Mogens af Hammer i Anledning af Uenigheden mellem Electus (til Oslo Hans Mule) og Almuen paa Hedemarken, som Hr. Olaf Galde har hyldet fra Kong (Frederik) og Norges Krone, hvorfor han nu er flygtet bort; Hr. Henrik opfordrer Biskoppen til at formane Almuen til igjen at give sig under Kong (Frederik) og Norges Krone, i hvilken Anledning han agter, naar Hr. Electus er kommen hjem, at holde et Möde med Almuen, hvor Biskoppen og gode Mænd maatte bestemme.
Efter samtidig Kopi p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6, No. 76 a). Halvark, uden Segl. Med Hr. Henrik Krummediges Skrivers Haand.
Wenlig och kerligh helsen altid for sent met vor herre. Kere herre biscop Manss maa eder nade vide at meg ær till kenne gifwed at nogen twedrecth ær kommen millen her electus [pa Agershwss oc almwen pa Hedmarcken och her Oleff Galle hafwer hylled them vranglige vnden vor keriste nadige herre och Norrigis krone seg sielff oc dhem till en stor skade oc forderff oc bedraged them sa at nogre [295 aar1523] hafwe ladet bade liiff oc godz oc ær han nw sielff aff vigen oc forderfwed. Thi beder ieg edher nade atj [ære [vilie vel gøre oc vare fortencthe at om sa skeer at han kommer j gen ydermere at giøre dher villelse j bland almwen han helller nogen annen atj vilie dhet aff styre oc aff komme met raad oc gerninge sa ath then fatigh almwe blifwe ecke mere f[or]blindet oc forderfwed och radher dhem at the tenke pa then store skade [oc] forderff dhe fatige mæn till forenne hafwe fath for sa dane begynnilse oc vrad som [dhe till forenne giort [var oc betenke huad ænde thet kan faa for sa dane høwitzmand skield som dhe nw hafwe vnder gatt och i vilie v[el] gøre och raade them ath [the vmwende segh [och till deriss rette herre oc k[unungh o]c Norrigis krone oc vare them huld oc tro som then annen [god almwe go[r] her j Norrigis rige oppo dhet at the oc deriss barn ecke skule blifwe forderfwed j framtiden acther jeg oc nær gud vill her electus kommer hem j gen oc komme huar helst eder nade oc dhe andre gode mæn vilie møde [huar helst ther som belegligest vare at handle dhe verff oc befallingh oppo vor nadigste herris vegne som megh ær befaled oc riged ligger stor macth oppo oc skicke huar man lag oc rætt oc all ærende forfare efter dhj som ieg [til forenne screff [eder n]ade till bedher jeg edher [gerne atj ville legge eder vind om at dher matte komme [en god] ende oppo dhen store villilse beginned ær at dhet kunne aff stilless til[l godhe oc] landen matthe komme j en god stadge j gen vill jeg oc gerne hielpe d[her till nar je]g sa nær kommer dhet beste jeg kan at dhet skall gaa væll j alle made.
Copier aff bispens breff j Hammer oc almwen [pa] Hedmarken.
Hr. Henrik Krummedige, Hövedsmand over Norge, formaner Almuen paa Hedemarken, der var gaaet Hr. Olaf Galde til Haande, til at holde den med Electus (af Oslos) Folk sluttede Aftale og atter give sig under Kong (Frederik) og Norges Krone, ligesom Almuen söndenfor har gjort; selv agter han sig til Hedemarken for at ordne forskjellige Sager, naar Hr. Electus er kommen hjem.
Efter samtidig Kopi i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6, No. 76. b). Halvark uden Segl. Samme Haand som foreg. No. - (Jfr. Dipl. Norv. I No. 1064).
Jegh Henrick Kromedige ridder till Vallen oc høfuitzman ofwer Norrige etc. helser eder alle dannemæn som bygge oc bo pa [296 aar1523] Hedmarken kerlige met gud oc sancte Oleff. Kere vener ma j vide at megh ær till kenne [viged gifued ath ther ær komen nogen twedrect millen her electus j Oslo oc edher sa ath ther ær nogen skade aff kommen som ecke ær væll oc [hafue gaatt her Oleff Galle till hande fra eder herre oc kunungh oc Norrigis krone oc giort edher stort vrad edher oc eder barn till ewig skade oc forderff for sa dane op løb oc villelse som nw beginned ær och ær stor fare at sa dane hempd ma efter gaa som till forenne the fatige mæn ofwer gick pa Hedmarcken som opstød giorde mod sin herre oc kunungh oc Norrigis krone som gud gifwe aldrig skee. Thi beder jeg edher alle oc fulkomlige raadher ati aldeliss aff legge saa dane opløb oc beginnilse oc forladher edher till vor nadige herre oc Norrigis krone oc sidher stille huer til segh och holler dhen dagh oc tidh som ær satt millen her electus folk och eder oc rætledher eder j gode made som god almwe bør at giøre. Vill jeg oc legge megh dher j met gode mændz raad sa at dhet skall komme j bædre made oc acther jeg at komme till edher nær her electus komer hem oc skicke huar man sancte Olefs lag oc rætt huilken danneman som nogen vlag ær ofwer gatt aff fogedher heller andre tha komme for meg oc flere gode mæn tha skall them viderfariss minne eller rætt oc varer eder herre oc kunung oc Norrigis krone huld oc tro oc bewiser eder troligen som dhen annen god almwe giort hafwer fra Bahuss oc her opp till Hedmarken oc hafwe dhe sagt meg huldskab oc mandskab pa vor nadigste herris vegne huilked jegh formoder ati oc sa giøre vill jeg oc holle eder alle vid sancte Olefs lag oc rætt oc gode gamle sidwane oc aff legge al vlag oc ny sidwane. Kere vener ramer edert egied gangn her j som eder alle ligger stor mact oppo her met eder gud (befalendis).
kapir mellom bisp Mans oc bisp Mulle oc almugen j Hedmark.
Kong Christiern II underretter sin Dronning om, at han först kan komme til hende 18 Novbr., hvis han inden den Tid kan faa Markgrevens Leide, hvilket han beder hende sörge for, beretter hende hendes Broders, Erkehertug Ferdinands, forestaaende Ankomst til Nürnberg 11 Novbr. og giver hende Forholdsregler, ifald hun da önsker at tale med ham, samt over drager hende Udförelsen af forskjellige mindre Kommissioner.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 331). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet. Egenhændigt. [297 aar1523] 
Myn ydmygelighen oc kerlighen helssen ether altid forsend med vor herre. Kere frwe moi wide at ieg icke kan komme till ether for en [otte (dage) effther sancte Marthens dag tha well ieg vest vere hos ether szo frant som ieg kan faa margreffwens legde etc. bede(r) ieg ether ati welle formanne hannwm ther paa oc sender meg then. Jtem moi wide thet ether broder her Fernando kommer nw till sancte Marthens dag til Nørenberg wille i scriffwe hannwm till ati wille were hannwm til orss tha sender meg breffued tha well ieg skecke hannwm thet till oc scriffuer hannwm ati haffver befalled Hans van Skønneberg noger erende till hannwm ieg well vnderuisse hannwm hwad han skall sie hannwm [er thet saa at [ati wille sie Simen oc Iøren Sido at the komme till meg saa at the ere ther nw pa torsdag vti Hvithenberg oc the tage huer med them en krech oc ryg oc hanske oc mynne med. Jtem ati welle sie myn søster at hun well sende meg hynnes hide tangere som ieg talled med ether om then tid ieg skildes fran ether. med same bud byde meg till om alle erende. her med ether gud beffallendes. Screffwed vti Smedenberg alle hellen dag aar etc. mdxxiij.
Cristiern.
La roynne Danemarc.
1523.
Kong Christiern II beder Dronning Elisabet om at tilskrive sin Söster, Dronningen af Ungarn, til Fordel for Jörgen v. Minkwitz, hvem Kongen af Ungarn paa Keiserens og Erkehertug Ferdinands Begjæring har tilsagt et Len i nedre Lausitz efter den nuværende Indehavers Död.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 333). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Vij Christiernn hogbornne førstindne frow Elizabet Wiider at thenne breffuiser oss elskelige her Jørghen von Myngkewitz, haffuer beret for oss huorledis han for sin thiennest skyld haffuer forwerffuet key: maytz. oc her Ferdinandi ether kiere brøders scriffuelssze tiil [298 aar1523] koningen aff Hungeren om ith leen som er landtfogitie vtj nedder lant Laussatz som ligger vtj herskabet von Sonnewolde, at han thet motte fange tiil forleninge effther thendz døød som thet nw vtj were oc forlening haffuer, oc er thet hanum tiilsagt aff for ne koning for key: maytz. oc her Fferdinandj scriffuelssze, wiid key: maytz. orator her Andre von Birgo. Thii bethe wii ether kierligen atj for then thieneste han oss hertiil giort haffuer oc her effther giore kan oc wiil, wele merckeligen scriffue for hanum tiil drotningen aff Hungeren ether kiere søsther saa han kunde wisseligen fange samme leen effther thends død som thet nw haffuer formiddelst hendnes bøøn skyld oc ether scriffuelssze. Ther giøre i oss sunderligen tiil wilie met. Ether staadt liiff siell thend alsommechtigeste gud befalendis. Screffuit wtj Wittenberg tiisdage nest effther alle hiilgen dag aar etc. mdxxiij vnder wort signet.
Cristiern. Christiern Winther secretarius scripsit.
Hogbornne førstindne frw Elizabet met guds nade Danmarckis Suerigis Norgis Wenndis oc Gothis drotning ertzhertugindnne vtj Østerrig hertugindne vtj Burgundien Slessuig Holstenn Stormaren oc Dittmerschenn greffindne i Oldenborch oc Delmenhorst wor kiere husfrwe.
1523.
Kong Christiern II underretter Dronning Elisabet om, at han er villig til at give sin Svoger, Markgreve Joachim af Brandenburg, og Stormesteren af Preussen efter deres Önske Pant i sine Skibe i Nederlandene, hvorfor der kan udfærdiges Breve herom, naar de tilbagelevere dem, de fik i Jüterbogk, samt beder hende ved Hjælp af hans Söster at skaffe ham Leide-breve for sig og sine Folk fra Markgreven og hans Broder Kardinalen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 334). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (2) S. 570-72).
Vij Christiernn [ etc. som foreg. Brev ] hogborne førstindne frw Elizabet [ etc. som foreg. Brev ]. Wiider at hogborne førsther margreffue Joachim wor kiere suager oc hoffmesthren aff Prussen, haffue ladet vpgiffuet her for os nogle artickle oc begere at haffue forscriffuinge wtj wore skibbe som wii haffue westwert etc. huilke artickle wii sender ether nw, oc thee swar som wii giffuer them ther vppaa. Thii bethe wii ether gernne om saa er thee beger nye breffue [299 aar1523] saa thee mwe strax anname samme wore skibbe effther som the bliffue skelleligen warderet, atj thaa giffue them saadanne breffue. Doch met saa skeell thee antuorder ether først, thee andre wore breffue ighen, som wij them haffue giffuet tiil Yttherboch oc beder ther tiil wore søsther at hun helper ether at rade ther vtj som wii hende tiiltroo. Sameledes atj forarbether huoss margreffuen at wij fangher hans leyde, oc at han flyer oss ocsaa sin broders cardinale(n)s leyde for oss oc alle wore tro mend oc thiennere dagelige oc andre vtj Danmarck heller anderstedes huor thee ære saa wii oc thee tiilhobe oc besunderligen wandre oc reyssze fram oc tiilbage ighen saa tiidt oc offte som thet behoff giøres met huadsomhelst wii haffue met atfare, oc nar thee thet ey lenger holle wiil, at the tha giffuer oss thet tiilkendne two monnet tiil fornne, Oc ther som i fange saadanne breffue tha skicker oss them vfortøffuit tiilhende. Ether staadt liiff seell then alsommechtigeste gud befalendes. Scriffuit vtj Wittenberg tiisdagen nest effther alle hilgen dag aar etc. mdxxiij wnder wort signet.
Cristiern. Christiern Winter secretarius scripsit.
Hogbornne førstindnne frw Elisabet met guds nade Danmarckis Suerigis Norgis Wendis oc Gothis drotning erchzhertugindne vtj Østerriche hertzugindne wtj Burgundien Slesuig Holstenn Stormaren oc Ditmerschen greffindne i Oldenborch oc Delmenhorst etc. wor kiereste husfrue etc.
1523.
Kong Christiern II beder Dronning Elisabet at give de omskrevne Hövedsmænd Afskedspas og takke dem for deres villige Tjeneste med Undskyldning for, at de ikke kunne blive affærdigede paa den Maade, som Kongen önsker, hvad han dog haaber at kunne erstatte dem i Fremtiden, om han gjenvinder sine Riger; ( Gotthart) Broberg, der skal have den brune Hest, Kongen fik af Antonius v. Metz, anmodes om at sende Hr. Henrik (Göye) og hans Folk Bud om at söge at holde Kjöbenhavn, indtil de nu paagaaende Underhandlinger mellem Kongen samt hans Farbroder og Hansestæderne ere tilendebragte.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 335). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (2) S. 572-74).
Vij Christiernn [ etc. som Brev No. 370 ovenfor ] hogbornne forstindne frw Elizabet med szamme nade Danmarckis Suerigis Norgis [300 aar1523] etc. drotning wor kiereste husfrwe kierlighedt oc hillszenn vtj Christo Jesu. Wiider som i scriffue oss tiil om the høffzmende etc. tha mwe i giffue them pasburt oc giffue them saa for suar at wii tacke them storlighenn fore theris tro willige thienneste thee oss beuist haffue. Bede wii therfore at thee wille anszee wor leglighedt nw paa thenne tiidt, saa thee wille haffue metlidninge met ossz, at wii kunde icke saa afffierdige them som wii gernne wille, men wiil gud thet bliffuer bedre, oc wii komme vtj wore rige ighenn, tha wele wii saa skicke oss emodt them at the skulle tacke oss, oc haffue oss altiide, for en gunstige herre oc koninge. Sameledis atj siger Broberg om han wiil skicke tiil Køpnehaffuen, at han lader giffue her Henrick tiil kende oc høffzmendene fore knecten, at thet stander vtj en handlingen emellom oss wor farbrodher oc stedherne, oc hobes at komme tiil en guod ende, at thee wille oc welgiøre, oc saa anszee wor leglighedt, oc holle saalenge wij fanger en ende paa szamme handlunge, wii wele thet strax guod tiidt ther effter giffue them tiilkende huor effther thee skulle rette them. Jtem om then baarsse etc. then mwe i lade giffue befalinge vppaa, at han offuerdrages met thet gylden stycke wii ther haffue, oc icke bide effther bidzels tøøff. Thesligeste mwe i giffue Broberg then broune hest som wii ficke aff her Anthonius van Metz oc beder hanum han rammer wor gaffnn oc beste som wii hanum tiltroo. Ether staadt liiff siell then alsommechtigeste gud befalendes. Scriffuit vtj *Willenberg otthensdag nest effther alle hilgen dag aar etc. mdxxiij wnder wort signet.
Cristiern. Christiern Winther secretarius scripsit.
Hogbornne førstindne frw Elizabet met guds nade Danmarckis Swerigis Norgis Wendis oc Gothis *koning archzhertugindne vtj Østerrige hertugindne vtj Burgundien Slesuig Holsten Stormaren oc Ditmersken greffindne i Oldenborg oc Delmenhorst etc. wor kiereste husfrwe.
1523.
Kong Christiern II forklarer sin Dronning Forholdet med de 2000 Gylden, som Stormesteren (Markgreve Albrekt) af Preussen gjör Fordring paa, men tidligere ikke vilde modtage paa den af Kongen tilbudne Maade; til de omskrevne Hövedsmænd, som skulde opholdes til 18 Novbr., agter han at sende Dronningen Penge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 336). Brevform med Spor af udvendig Forsegling i rödt Vox med Ringsignet. Egenhændigt. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (2) S. 574-75). [301 aar1523] 
Kere frwe moi wide at hoffmester aff Pryssen haffuer send meg bud om ij m gillen som han siger at ieg skwlle sige hannwm hwat ther om er haffde ieg gierne betalle(t) hannwm aff thet som ieg haffde thet wille han icke annamme etc. vel han sige andet for ether tha er thet icke sant. Jtem som ieg screff ether till ati skulle holle the hoffmen oppe vti otte dage effther sancte Marthen dag thet giore ieg for ieg wille sende ether penninge inden then tid till them. her med ether gud beffallendes. Screffwed vti Hwithenberg onsdaghen nest effther alle hellen dag aar etc. mdxxiij.
Cristiern.
La roynne Denmerc etc.
1523.
Kong Christiern II sender Dronning Elisabet et Brev til hans Söster og beder hende ved dennes Hjælp at formaa Markgreve ( Joachim) til snart at give ham Svar; kun dette bör sendes ham i de nærmeste 5 eller 6 Dage, da han i Forretninger hemmelig drager etsteds bort.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 340). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Kongens större Segl i rödt Vox. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (2) S. 578-79).
Vij Christiernn [ o. s. v. som Brev No. 370 ovenfor ] hogborne forstindne frwe Elizabet met samme nade Danmarckis Suerigis Norgis etc. drotning wor kiere husfrwe kierlighedt oc friid vtj Christo Jesu. Wiidher wii sende tiil ether nogle artickle oc ith breff tiil wor søsther bethe wii ether gernne atj wille thet saa forarbede met margreffuen at wii fange ther vppaa suar oc bether wor søsther at hun er ether ther tiil behelpelige som wii hendne ther om tiilscriffue, oc tørffue i ingen budskabbe *budskab sende til oss vtj fem heller sex dage vthen swar paa samme artickle, thii wii ride bort paa en hiemlige steedt ther wii haffue noget at bestyre, Thii wii ere icke well tiil passz. Ether staadt liiff siell then alsommechtigeste gud befalendis. Scriffuit vtj Wittenberg sanctj Martins affthen aar etc. mdxxiij wnder wort signet.
Christiern. Christiern Winther secretarius scripsit.
1523.
[302 aar1523] 
Kong Christiern II giver Kantsleren Klaus Pederssön Forholdsregler med Hensyn til Salget af Kongens Skibe og Herren af Veere, om Sendelsen gjennem Fugger i Antwerpen og Hr. Antonius (v. Metz) af Kongens med et bestemt Tegn mærkede Breve og om Opbevaringen af hans Arkiv, om Sendelse af Lintöi og Pergament til at skrive det nye Testamente paa, om Besked til de engelske Ambassadeurer, om Breve til Kongen af England og Kardinalen (Thomas Wolsey) m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 339). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med Kongens större Segl i rödt Vox.
Christiernn met guds nade Danmarckis Suerigis Norgis etc. koning hertug i Slessuig Holsten Stormaren oc Ditmersken.
Vor sunderlige gunst tilfornn. Kiere her canceller wii bethe ether atj wele met thet snareste som i fange nogle endelige suar oc thee som wisse ære sende strax vfortøffuet Matis tiil oss ighenn. Jtem omi kunde icke fange sold thee skibbe før end juuell atj tha finde raad oc giør en scrifft emellom ether oc herren aff Ffeer at han sigher seg at haffue køøfft samme wore skiib oc gots, dog saa liguell [at thee] bliffue ther vtinden vforrasket vtj alle mode. Jtem atj giffue Fucker[en] tiilkende vtj Antwerppe, om then thegen som scriffues paa wore breffue at th[ee] kender samme breffue oc forsender them tiil her Anthonius gord, oc bestilleret saa met her Anthonius, at nar samme breffue kommer ther, at hans thienner skicker siden thennom tiil ether, Sameledes at saa mange breffue wii haffue ther, mwe ocsaa komme paa her Anthonius gard vtj foruaringe. Jtem atj skicker tiil oss hues linkledher lerret oc andet som ther er thet som icke formøget er sliddet. Thesligeste atj giffuer hær Anthonius paamyndelsse at wii fange two pigher som han haffuer loffuit oss. Jtem flyer oss saa møget goot tønt pergæmene som wii kunde lade scriffue thet ny testamente vppaa, fframdelis bede wii ether atj wele giffue koningens ambasiather [aff Engeland tiilkendne om the wille giffue seg tiil thee Lubsker oc tiil hertug aff Holsten som cardinalen scriffue oss tiil, atj tha saa forarbetheret met them, thee wille giffue seg først tiil oss tiil Berliin wii haffue noget besunderligen atgiffue them fore etc. Oc sendher wii ether two breffue en tiil koning aff Engeland oc en tiil cardinalen, forskicker them ther heden met en tro oc wisse bud saa han kan føre [encket swar met sig tiil bage ighen, oc formaner her Anthonius at han inchtet forsømmer huilket wii haffue befaliit hanum, oc ther som hans orator er ther aff Engeland tha antuorder hanum samme breffue, oc beder hanum fliteligen ther om han flyer ether suar ighen. kiere [303 aar1523] her canceller beuise ether vtj alle wore ærende som wii ether tiiltro. Befalendes ether gud. Screffuit vtj Vittenberg sanctj Martinj afften aar etc. mdxxiij wnder wort signet.
Cristiern. Christiern Winther secretarius scripsit.
Oss elskelige mesther Claus Petherszen wor canceller.
Recepi in crastino puerorum innocentium.
Kantsleren Klaus Pederssön, underretter Kong Christiern om, at han og Hr. Antonius v. Metz kom til Antwerpen 10 Novbr., hvorfra de strax begave sig til Mecheln, hvor de fandt (Regentinden) Fru Margrete vel stemt mod Kongen, hvilket ogsaa er Tilfældet med Keiseren ifölge Beretning af M. Melchior (de Germania); han opfordrer Kongen til igjen at komme til Nederlandene, da det er af stor Vigtighed, at han faar Keiserens og de engelske Sendebud i Tale, för de drage til Mödet i Hamburg, i alle Fald maa han skrive dem til; i Braunschweig har han truffet M. Lambert (Anderssön) og faaet Besked om Skibe og Krudt; Sölvet i Kongens Kiste vil ikke forslaa langt. Hr. Antonius v. Metz tiltræder ved sin Underskrift Kantslerens Udtalelser.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 558). Brevform; Helark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk. Klaus Pederssöns Haand.
Myn ydmygelig beplichtig tro tienesthe tijl foren. Kere nadigste herre werdes edher nadhe wijde at heer Antonius jeg oc Mass met wor selskab kom wbehindret gwd haffwe loff hijd tijl Andorp sancti Martini affthen oc sidhen reysedhe jeg strax tijl Meckel oc gaff frwe Margarethe tijl kenne edhers nadhes erende oc gaffwe the meg godhe swar oc ware gladhe at jeg war kommen etc. Och kan jeg icke andhet forstoo en thet the mene edhers nadhe wel aff et got hierthe oc tessligest keyserlig maiestadt som jeg haffuer fornwmmet aff mester Melchior hwicken ther haffwer fonget gode swar aff keyseren som jeg er wndher wijset, The haffwe stoer medønck met edhers nadhe oc wijlle gerne edhers nadhe wore heer. The sije openbar the wijlle wndsette edhers nadhe hwar met edhers nadhe behoff giordes. Oc wijsthe the wel før en jeg kom hid hwickeledes the Tyske forster ere gongen om met edhers nadhe oc ere the icke wel tijl fress ther om etc. Som edhers nadhe forstoer aff mester Melchiors breff tha er keyserlig maiestadtz ambasiat oc sendebwdh host kongen aff Engeland oc [304 aar1523] ere the hijd wentendes snarlighen oc haffwe stercke befaling bode tijl hertwgen aff Holsten och the Lubeske oc alle stederne, oc ther tijl met tijl alle Tyske førster, so ath meg habess met gutz hielp ther skal komme nytthe wdaff etc. Haffwer oc so keyserens sendebwd mwntligh befaling tijl edhers nadhe thij ere the[ her storligen begerendes edhers nadhe wijlle komme hijdh i geen och tyckes meg oc so edhers nadhe kwnne inghen steed were bedre en heer so lenghe thet kwnne bliffwe bedre, for manghe sager skyldh. Edhers nadhe kan wel sielff besynnet at thet wore goot at bode keyserens oc kongens aff Engeland sendebudh wore tijl ordss met edhers nadhe, før en the forfølgedhe theress befalingh. Thij bedher jeg edher nadhe wijlle met thet alder snaresthe schriffwe tijl baghe i geen om edhers nadhe wijl komme hijd heller oc hwickeledes wij skwlle holle oss met the samme sendhebwdh. Meg tyckes at thet er besth at the wfortøffwet giffwe sijg ind wdij mod Hamburg oc ther wijl jeg rode tijl. Edhers nadhe kan wel skijcke enthen hijd heller oc tijl th[ennum] wnder weyen oc giffwe tijl kenne edhers nades mening. Ther ligger stoer macht oppo at ther tagess icke forsymelse fore som edhers nadhe wel sielff wedh. Then samme tijd jeg kom tijl Brwnsswick ther fandh jeg mester Lambert oc fornam jeg at bodhe pwlwer oc skijb oc andhen deel er forseet. Nw er her Antonius oc jeg her oc haffwe met oss thet sølff som wij fwnde wdij en kijsthe som sancti Laurentij mercke stod oppo oc wijlle wendhe thet om tijl penninge oc som jeg formercker tha kan thet icke møghet forsloo. Men hwes thet er thet wijlle wij indhen ij heller iij dage sende edher nadhe met wijder wndenskeed oppo alle erende, wij haffwe icke hafft tijd en nw at høre oss om etc. Her met edhers nadhe gudh befalendes tijl ewig tijd. Ex Antwerpia octaua die post festum Martinj anno etc. mdxxiij. o
E(iusdem) vestre maiestatis humilis seruitor Nicolaus Petri Anthoni van Metz.
Serenissimo Danie regi etc.
[305 aar1523] 
Kong Christiern II sender Dronning Elisabet Kopien af det Leidebrev, hans Svoger Markgreven vil give ham, og beder at faa det tilbage, beseglet i denne Form, og vil da give Underretning om, naar Markgreven skal modtage ham i Jüterbogk; han önsker ogsaa at vide, om denne vil modtage de 4000 Gylden, han skal have udbetalt, i Klenodier og Sölv til den Pris, han selv har kjöbt samme, og sender et Brev til sin Söster.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 341). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet i rödt Vox. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (2) S. 584-85).
Vij Christiernn [ o. s. v. som Brev No. 370 ovenfor ] hogbornne førstindne frw Elizabet met samme nade Danmarckes Sueriges Norges etc. drotning hillszen kierlighedt wtj Christo Jesu. Kiere frwe som i sende oss thend vtscrifft aff thend legde wor kiere suager margreffuen wiil giffue oss thend sende wii ether ighen oc bedher gerne atj wele thend lade forsegle oc forskicke hiidt tiil oss met thette samme wort buud, tha wele wii strax scriffue ether tiilbage ighenn, paa huad dag margreffuen skal lade ontfange oss tiil Yttherbocke. Sammeledes atj wele oc saa forhøret met margreffuen om han wiil aname af wore klenodie oc sølff vtj sin betalinge, som thee stander oss, for thee fire tusinde gillen wii ære hanum skyldige, oc scriffuer oss thet met samme bud tiilbage ighenn, Thesligeste sender wii ether ith breff tiil wor søsther then i skulle antworde hendne. Ether staadt liiff siell thend alsommechtigeste gud befalendes. Screffuit vtj Wittenberg wor frwe affthen presentacionis aar etc. mdxxiij vnder wort signet.
Cristiern Christiernn Winter secretarius scripsit.
: hertugindne.
1523.
Kong Christiern II underretter sin Dronning om, at han agter at komme til hende strax over förstkommende Söndag (29 Novbr.) og beder hende ved Hjælp af hans Söster at skaffe ham det omskrevne Leide (fra dennes Gemal Markgreven).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 342). Brevform; Kvartark med Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt.
Myn ydmygelighen oc kerlighen helssen ether altid forsent med wor herre. ieg screff ether myn wille till at ieg acther med gudz help at komme till ether strax effther søndag nw j nest kommendes. thij. [306 aar1523] beder ieg ether ati welle giøre [ether beste med myn søsther at jeg kan faa then legde som ieg screff ether ati skulle forwerwe meg szo well ieg strax komme till ether. her med ether gud beffallendes. sereffued vti Tore torsdaghen nest effther sancte Katerinne dag aar etc. mdxxiij.
Cristiern.
A la royne Denmerc.
1523.
Kong Christiern II beder sin Dronning om ved Hjælp af hans Söster (Markgrevinden af Brandenburg) at faa en Forandring indfört i det ham af hans Svoger tilstaaede Leide, samt om at faa Besked om, naar og hvor Markgreven vil modtage ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 343). Brevform; Halvark med Spor af udv. Forsegling med Ringsignet i rödt Vox. Egenhændigt.
Myn ydmygelighen oc kerlighen helssen ether altid forsent med wor herre, ieg fec vti affthes silig then lede som margrewen haffuer giffwed meg. Tyckes meg at ieg er icke fulvell forwore ther med. Thij ieg wille at thet skule stade vtj, ath frij vd oc ind vti hans land. saa. tid oc offte som meg løsther oc ther at bliffue etc. Thij beder ieg ether kerlighen ati welle giffue myn sosther thet till kenne tyckes hynne got oc rolig were ati begere aff myn swager the samme artilkel ther vti och sender ieg ether then vdscreff [ther vdaff [then lede han giffuer meg oc kan myn søsther vell [offwerse hynne [vndervisse ether huad hun lyder. Kere frwe begere ieg oc aff ether ati welle sige margreffuen at [han well nw strax bide meg till [med samme bud pa huilken dag ieg skall lade tage ware paa ath well lade adnammet [meg effther sondag nw kommer och ath thet kune ske paa bescopen grensse aff Megborg eller och han besteller at bescopen embudmand pa thet slot ved Gitterbacke annammer meg ther oc fyller meg vti gemen hans bede till margrewend tager (ved). Jtem om the ander erende som i scriffuer meg till them lader besta till ieg kommer ether till ors. Rammer myt beste oc forwore meg hervti med myn sosther som ieg ether tiltro. her med ether gud beffallendes. Schreffwed vti Tøre torsdaghen nest effther sancte Karinne dag aar mdxxiij.
Cristiern.
A la roynne Denmarc. [307 aar1523] 
1523.
Jtem [sender ieg margreffwen eth breff til om the legmen tyckes ether at moi beholle hos ether saa lenge ati haffuer talled med hannwm etc.
Kong Christiern II sender Dronning ( Elisabet) et Leidebrev, som hans Svoger (Markgreve Joachim af Brandenburg) har givet ham, for at faa tilsat den omtalte Artikel, saa at han, saa tidt han vil, kan drage ud og ind i hans Land, og underretter hende om, at hun kan give 16 Gylden for Alnen af det omspurgte Gyldenstykke.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 306). Brevform; Kvartark med Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt.
Myn ydmygelighen oc kerlighen helssen ether altid forsend med vor herre. kere frue sender ieg ether thet ledebreff som myn suager haffuer giffued meg bedher ieg ether kerlighen ati welle sette the artilkel ther till som ieg beffoll ether. her med ether gud beffallendes. screffued till Terbyn fredaghen nest effther wor frwe dag aar etc. mdxxiij. Jtem saa thit ieg well fare vd oc ind vti hans land. [Ether brodher Cristiern Jtem thet andet gyllenstycke som ij spure aff wti dag thet moi giffue allen for xvj gl.
Cristiern.
A la royne Denemarc.
1523.
Kantsleren Klaus Pederssön underretter Kong Christiern II om, at den keiserlige Gesandt Hannart er kommen fra England men vil ingen Besked give, för han har forhandlet med (Regentinden) Fru Margrete og Raadet; han agter sig til Tydskland og vil den fölgende Dag tale med Kantsleren, der da snarest vil give Kongen nærmere Underretning; M. Melchior (de Germania), der drager til Kongen, og den nylig ankomne Hans Herold mene, at Sagerne staa godt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 560). Brevform; Helark med udvendig Forsegling i rödt Vox. [308 aar1523] 
Myn ydmygelig beplichtig tro tienesthe tijl foren kere nadigste herre werdes edher nadhe at wijdhe at keyserens sendebudh Hannart er nw kommen aff Engeland hijd men dog wijl han inghen bescheed giffwe fra sijg hwickeledes han wijl slaa sijn tyngest oppo før en (han) haffuer beslutthet oc concluderet thet met frwæ Margarete oc roodeth men thet er fast at han wijl giffwe (sig) ind wdij Tyske land tijl førsterne oc wdhen twiffwel førsth tijl archehertwg Ferdinandus, i moren haffwer han beschedet mig at tale met sig tha skulle e: na: met then førsthe poesth fonge alle tyngest at wijdhe. Oc mester Melchior kommer oc tijl edhers nadhe oc er mester Hans Herold oc kommen hijdh oc mene the at thet skal bliffwe goeth etc. The Engelske som wore wdij [Burgundien Franckeriighe ere dragne tijl baghe i gen i Engeland oc the Burgwndiske ere oc dragne tijl baghe wdh. inghen tijdhinger ander er her nu oppo thenne tijdh. Edhers nadhe gwd befalet. Ex Maclinia die [decima xxvij a Nouembris anno etc. m d xxiij. o
E(iusdem) v(estre) m tis humilis seruitor Nicolaus Petri.
Serenissimo principi et domino d: Christierno Dacie etc. regi.
Kantsleren Klaus Pederssön underretter Kong Christiern II om de Breve, han har sendt ham til Nürnberg under Churfyrsten af Sachsens Adresse, og om Udsigterne til at kunne sælge Skibet Marie til de Hollanske Steder, hvorimod Kongen af England ifölge Hans Herolds Beretning ikke vil laane ham Penge paa Island og de andre Öer; han beretter om den keiserlige Gesandt Hannarts Instructioner, hvem Kongen bör söge at træffe i Nürnberg; Hr. Antonius (v. Metz) har faaet en Sön, om Hans Herold paa Kongens Vegne stod Fadder til; Prins ( Hans´s Undervisning er der hidtil intet blevet af paa Grund af Kantslerens Sygdom; Kongens Skibe ere komne til Kjöbenhavn m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 561). Brevform; Helark, udv. fors. med et Gemmeaftryk. (Trykt i Allens Breve og Aktst. S. 121-24.)
Myn ydmygelig beplichtig tro tienesthe tijl foren. kere nadigste herre werdes edhers nade wijdhe at jeg haffuer nw tree gonge schreffuit edhers nadhe tijl sidhen jeg kom hijd tijl landhe oc effther then affsked som jeg annamedhe aff edhers nadhe sendhe jeg breffuene [309 aar1523] tijl Norenberg oc wpschriffthen lydhe oppo corforsten aff Saxen met thet mercke som wij giordhe so tror jeg wijst edhers nadhe haffuer bestyrett so at the ere kommen tijl edhers nadhes hendher oc at edhers nadhe jo wfortøffuit haffuer schicket the keyserligh breff tijl her Henrick Gøyæ oc Søuerin Norby. Wdhij the andhre breff schreff jeg edhers nadhe twsent gijldhen offuer tijl there penninghe som her Antonius oc jeg giordhe aff thet sølff oc gwld som her war. Oc skal edhers nadhe wijdhe at her er inthet som edhers nadhe tijl hører oc man kan seliæ wdhen Marien allene. Then samme tijd at the fornwmmet her wdhij hoffwijt at wij wille seliæ Marien tha sagde herren af Palerma tijl her Antonius oc meg at the wijlle købene oc at wij skwlle icke ladhe komme henne bort wdij fremmende hendher oppo thet at the oc keyseren kwnne gøre edhers nadhe hielp oc wndsetningh met henne om behoff giordes. Oc so haffwe the schreffuit tijl the Hollandske stedher ther om oc formodhe alle daghe swar men wij welle wel see thijl at edhers nadhe skal icke bliffue forraskijt met hende etc. Then samme tijd at her Hans Heroldt kom hijd aff Engeland tha sagde han for sannighen at kongen wijlle inthet befatthe sijg met Ijsland heller oc the andhre land sijdhen the Engelske komme tedhen oc giorde rychthe ther wdaff hwickeledes the haffde faret om met Tijlæ Pethersson oc andre som edhers nadhe tijl hørdhe. Oc menthe her Hans at konghen skulle icke wijllæ lonæ pennighe ther oppo ther fore forhalttet her Antonius at reyse tijl Engeland. Werdhes edhers nadhe at wijdhe at jeg war tijl orss met Hannart keyserlig maiestatz sendebwd oc loed han mig see all hans commission oc breff oc mandat han haffuer wdhij edher nadhes sag. Tha er ther inghen brøsst oppo ferdhem wdhen att edhers nadhe icke er her oc ther fore bliffwer møgijt forsymmet. Men dog tog jeg en jnformation aff hannum oc nogle breffh them antwordede jeg mesther Melchior oc giordhe hannum redhe met there pennighe oc andhen (nødtørfft) at han skulle dagh oc nath rijdhe tijl edhers nadhe oc giffwe edhers nadhe alle stycker tijl kenne. Oc ware thet goet edhers nadhe ware her ij geen forthi jeg kan icke andhet mercke en the mene edhers nadhe aff hiertet. Men som jeg forstoer tha bliffuer ther en herredag wdij Nørenberg oc her Ferdinandus kommer tijdh oc wijl Hannart key: maiestatz sendebwd oc tijd. Tha tyckes meg at thet wijl gøres behoff at edhers nadhe oc tijd kommer forthij Hannart han sijer at han haffuer so møgijt atbestijlle at han kan icke søghe edhers nadhe andhen steed effther thij edhers nadhe war icke her som keyserens meningh war etc. [310 aar1523] Her Antonius husfrwæ haffuer fongijt en søn oc er krestnet oc hedher Christiern her Hans Heroldh han stod tijl krijstendommen oppo edhers nadhes wegne oc en lidhen forgijlt stoob hwijcken jeg haffde forwaret ther tijl, loed jeg giffue oppo edhers nadhes wegnæ. Edher nadhes skijb som løbe her aff Seland the haffue warijt for Københaffn thet er gwtz sannighen Pompeius aff Amsterdam haffuer skreffuit mig tijl ther (om). Sendher jeg edhers nadhe electus breff aff Lwndh edhers nadhe wijlle werdes tijl for gutz skyld oc hielpe. Schal edhers nadhe wijdhe at jeg haffuer so goet som lijgget stesse tijl senghen aff febres sijdhen jeg kom hijd oc en nw icke er bleffwen tijl pass. Ther fore haffuer jeg (icke) kwnnet gwd bedre meghet giort noghet goet met princen. Nar jeg bliffuer tijl pass tha wijl jeg gerne gøre hwat jeg kan. Her met edhers nadhe gwd befalendes. Ex Machlinia xij a Decembris anno etc. mdxxiij. o
Nicolaus Petri.
Serenissimo Dacie regi Christierno.
Kantsleren Klaus Pederssön underretter Kong Christiern om sin netop overstande svære Sygdom, som har hindret ham i at begynde Prins ( Hans's) Undervisning, der ikke endnu kan tages fat, da ogsaa denne er meget syg af et Udslet, men som skal paabegyndes, saasnart det kan gaa an; med Hensyn til Kongens Breve havde han allerede truffet den fornödne Anstalt för Modtagelsen af Kongens sidste Brev, og Hr. Antonius (v. Metz) er nu hos Herren af Veere for at underhandle om Skibet Marie, som endnu ikke kan sælges; Markgrevens og Stormesterens Sendebud have intet udrettet hos Fru Margrete, der er Kongen gunstig; Kardinal Wolseys Brev har Kongen ikke forstaaet rigtig men vil nu allerede vide bedre Besked, og Brevene fra Markgreven om Hans v. Schönberg anmodes han om at lade sig forelæse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1136). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling i rödt Vox.
Myn ydmygelig beplichtijg tro tienesthe tijl foren. Kere nadigste herre werdes edher nadhe wijde at jeg haffuer ligget sywg yn tijl døden alt sidhen jeg kom hijd oc yn tijl thenne dag. Men nw er thet bleffuet bedræ, oc ther fore haffuer jeg inghen frucht (gud bedret) giort met then wnge prinss, oc nw jeg er bleffwen tijl pass finder jeg princen wdij so ønckelig modhe at jeg inthet kan komme tijl at lere hannum han er so illæ soer oc skorffuig offuer alt sijt lijff at han haffuer inghen roo [oc ther fore kan han icke komme wdaff theres befaling en [311 aar1523] nw som hannum rychte han haffuer goed rycht oc thet bliffuer snart bedre met gutz hielp, Nar som han bliffuer tijl pass oc jeg mo haffue hannum wdhen fore hoffwen lighe som edhers nades mening er tha loffwer jeg thet at han skal bliffwe wel skijcket, han haffuer goet nymmæ, oc haffuer wiliæ tijl at leræ. Ther som hans leiælighed bliffuer anderledes tha wijl jeg gøre wed hannum lige som edher nade tror mig tijl. Jtem ith edhers nades breff schreffuit wdij Wittenberg sancti Martini affthen fijck jeg her wdij Mechel iiij dag jwel, oc som edhers nadhe schriffuer at jeg skal bestyret met Fwckeren wdij Andorp om the breff met thet mercke, thet haffuer jeg lenge bestijllet. Hwes breff ther kommer tijl hannum them fonger jeg wel. Her Antonius er nw hoest herren aff Vere oc gøre then contracht oc breff om Marien wij kwnne inthet foo solt henne en nw. Haffuer margreffuens oc hogmesterens aff Pryssen sendebwd waret her met breff oc beclaget for frwæ Margarete oc rodet her, hwicken wforwindelig skade edhers nade skal haffue ført them wdij. Men frwæ Margarete er edhers nadhe goed oc sijer obenbar at the haffwe beswijget edhers nade, ther fore rodher jeg edhers nadhe schriffuer henne altijdth tijl forthi hwn seer thet gerne goet met edhers nadhe, Haffue wij alle wegne omhørt hwickelwnde wij kwnne sende edher nade the linkleder tha haffwe wij nw fwndet roedt at the kwnne komme tijl Lijbs, oc met thet snaresthe wij kwnne wille wij sende them aff steed, Jtem edhers nade schriffuer at cardinalen aff Engeland haffuer schreffuit edhers nadhe tijl at kongens aff Engeland sendebwdh skulle were her host frw Margarete oc wille reisæ tijl the Lubeske oc hertwgen aff Holsten etc. Tha werdes edher nade wijde at cardinalen haffwer icke thet skreffuit oc edhers nade haffuer icke weel forstandet breffwet. Men jeg tror edhers nade haffwer nw wel fonget anden beskeed ther om bode aff the breff som jeg haffuer senth tijl Norenberg oc sammeledes aff mester Melchior hwicken ther reisede tijl edhers nade met alle jnstructiones som jeg flyde hannum aff Hannart keiserens sendebwd hwicken ther haffuer goed befaling oppo edhers nades wegne, oc ther som the breff oc mandata som han haffuer bliffuer retteligen forfwlt, tror jeg met gwtz hielp the skulle were edhers nadhe profijteligh. Jtem jeg sendher edher nade nogle breff hwicke margraffwen haffwer schreffuit om her Hans van Sconenberg edhers nadhe wylle werdes at ladhe them lese for edhers nadhe. Al anden beskeed om alle edhers nades erendhe skal edhers nadhe fonge at wijde met Mass e: n. tienere hwicken jeg wfortøffwijt wijl [312 aar1523] sendhe tijl edhers nadhe gwd tijl ewig tijd befalet. Ex Maclinia jn vigilia circumcisionis dominj anno a nato Christo mdxxiiij. o
E(iusdem) v(estre) m tis humilis seruitor Nicolaus Petrj.
Jllustrissimo principi et serenissimo domino domino Christierno Dacie Suetie etc. regi duci Slesuicensi [Hols]atie etc. comiti [in Ol]denborg et Delmenhorzt domino meo clementissimo.
Cancelleren.
Kong Christiern II beretter Kantsler Klaus Pederssön, i Modsætning til hvad denne har erfaret af Hans Herold, at Mr. ( John) Baker har tilskrevet ham, at Kongen af England er villig til at laane ham en stor Pengesum paa nogle af hans Öer; han beder derfor Kantsleren snarest muligt at sende Hr. Antonius (v. Metz) til England for at skaffe Penge, da Kongen ellers ikke kan komme fra sine Kreditorer, samt at udföre det tidligere Paalæg med Hensyn til Skibet Marie.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 778). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet i rödt Vox. (Trykt i Allens Breve og Aktst. S. 137-38).
Christiern met gudz nade Danmarckes Sueriges etc. koning hertug i Sleszuig i Holsten etc.
Wor sønderlig gunst tiilfornne. wiider at wij nu løffuerdagh siist forleden fynghe eder scriffuelsze, loendis atj haffde forstandet aff her Hans Heroldt, at koning aff Engelandt ey skulle wille læne oss penninge, etc. oc atj ther fore haffuer holt her Anthoni[us] tiilbage etc. tha wiider ath wij screffue eder siisth tiill, huorledes mester Backer aff Engelanndt screff oss tiill, at koning aff Engeland will læne oss eth merchelighe som penninghe paa nogle aff wore eylande effther som wor aff skedhe wore, the bedhe wij eder atj met thet førsthe skycke her Anthonius aff stadt tiill koningh aff Engelanndt wdj szamme wore erende at giøre siith størsthe flydt, at wij met thet førsthe kwnde fange penninge ath bethalle thennem som wij skøldug ære, thee wij wiide engenn myddell, at komme her aff landenn, førre wij fange thennem bethaldt och tiilfredtzs som wij skølduge ære. Sameledes atj ey forglemme hues wij eder siist tiilkynde gaffue om wor skiib Marie, befallindes eder gudt. Screffuit wdj Berlyn thend xj dag wdj Januarij maanedhe aar mdxxiiij wnder vort signet. [313 aar1524] Jtem atj lade well tiilsiige met wore børn och ramme och wiide wor gaffn och besthe wdj alle madhe som wij eder tiiltroer.
Cristiern.
Recepj xxj a Februarij anno etc. xxiiij o Machlini .
Venerabilj viro magistro Nicolao Petrj cancellar[io] nostro nobis sincere [dilecto].
Kantsleren Klaus Pederssön gjentager i Brev til Kong Christiern II Beretningen om sin og Prins (Hans´s) Sygdom, (Regentinden) Fru Margretes Velvillie mod Kongen, den keiserlige Ambassadeur Hannarts Instructioner og Reise til Nürnberg, Forhandlingerne med Kongen af England og Herren af Veere om Salget af Marie, Markgrevens og Stormesterens Gesandter, om Hr. Antonius (v. Metz) og Afsendelsen af Kongens Klæder samt gjör Rede for de Breve m. m., han i den sidste Tid har sendt ti Kongen.
Efter Orig. p. Papir norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1116). Brevform; Helark, der har ligget i Convolut, som nu mangler. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (2) S. 641-46).
Min ydmygelig beplictig tro tienesthe edher k: m: tijl foren kere nadigste herre werdes edher nade wijdhe at jeg haffuer werit swarlighe sywg al sidhen jeg kom hijd oc fwl ner in tijl thenne dag, so at jeg icke en nw kwnne gøre noghen frwcth, met then wnge prinss gwd bedret, oc nw jeg er bleffwen tijl pass ta fijnner jeg hannum so illæ soer oc wdslagen offuer alt sijtt lijff at han inghen roo haffuer, oc hadde han icke sodan rycht som han haffuer tijl ewentyr han wore dødh. Then frwe ther haffwer børne(n) i forwaring hwn gør so stoer flijt met hannum oc met princesserne tesligest at jeg icke kan tijl fwlle schriffwe ther aff, wore the hwndrede gonge hennes eyen børn, tha kwnne hwn icke haffwe større wmhygghe for them. Oc fro Margarete haffuer oc so befalet henne thi hobes meg met gutz hielp thet skal snart bliffwe bedre met hannum, oc tha wil jeg arbede oc gøre min flijt at han schal wel lere, han haffuer i gennom got nymmæ, oc er forstandig oc haffuer gode seedher, oc goed wiliæ tiil at lere, han kan nw rede fwlner then francoess tale och frw Margarete haffuer hannum møgijt keer, kan jeg icke andet formercke en hwn wijl edhers nadhe wel wdaff hennes hierthe. Oc lod hwn gøre mig stoer bystand ydij mijn syw(g)dom for edhers nades skyld oc so snart hadde icke hwn warijt jeg haffde warijt død, oc effther thij at soo er rodher jeg edher [314 aar1524] nade schriffuer henne altijd tyl *ac tacker henne, oc sammeledes edher nade schriffuer oc keyserlig maiestad tijl altijd forthi han wijl icke wndfalle edhers nadhe. Jeg talede met hanss ambasiator Hannart oc han wijsede mig al hanss befaling som han haffuer oppo edhers nades wegne oc fares ther ret met ta beræ the edher nadhe profijt ind. Oc om ther skal holles en dag tha rodher jeg edher nade wil lade sette wel alle sager wd po Tyske oc wijl thet oc gøres behoff oppo Latine at sette alle processeren wdij then beste form effther thi ther kommer kongens aff Engeland sendebud en biscop, oc en abbet her aff landijt oc nar som them bliffuer tijl kenne giiffuet hwar dagen skal stoo oc the fange edhers nades schriffuelse tha komme the wfortøffuit. The ligge alt rede jeg war hoest then Engelske orator then her ligger oc jeg fijck hannum the breff tyl kongen aff Engelland oc cardinalen, han skickede them strax offuer oc wij forbijde alle daghe swar. Oc schreff han oc om Marien om kongen wijlle købe henne tha er her the ther haffue fulmacht at seliæ henne etc. oc schreff han oc om then biscop som schal tijl dagen han er edher nade welwillig wdi alle mode. Keyserens ambasiator Hannart han dro aff stedh tijl Norenberg for viij dage sidhen oc met hannum schreff jeg tijl edher nade oc sende ther hoest nogle breff som margraffuen haffue(r) schreffuit edher nade tijl, om Hans van Scøneberg icke handlede reth met edher nade tha wijl han haffue skylden. Tror jeg at mester Melchior hwicken jeg flyde aff key: ma: sendebud alle instructiones er lenge sidhen kommen tijl edher nade them tyl kenne(!) jeg fijck hannum hest oc there pennighe tijl met. Twiler meg inthet at edher nade haffuer jo fanget the breff som jeg haffuer schicket tijl Norenberg met thet mercke oc ander wnderstandelse som edher nade migh befalede. Fførst sende jeg edher nade the keyserlighe mandata tijl her Søuerin Norby oe her Henrig Gøiæ etc. Sidhen sende jeg it wexel breff oppo twsent R. gylden tijl edher nade. Oc senesth sende jeg edher nade nogle breff som komme fra Rom fra electus oc ther tijl met schreff edher nadhe tijl met Hannart. Jtem werdes edher nadhe wijde at margreffuens doctor som war hoest key: maiestat reysede tiil land i gennom Franckerighe met nogle sendebud aff Auspurg oc Norenberg oc nogle andre steder huicke ther haffde leyde aff kongen aff Ffranckerijghe, som the komme tijl Leons ther war kongen oc loed strax fare stederens sendebud. Men margraffuens doctor beholt hoest sijg wel iiij daghe ther effther, hwad han handlede met hannum thet wed man icke. War oc margraffuens oc hogmesterens aff Pryssen (sendebud) then stwnd jeg war sywg lancht fore juel her hoest frwe Margarethe [315 aar1524] met breff oc beklagede them at were so mange twsent gylden tijl achter oc so goet som i en wbodelig skadhe for edher nades skyld men the finghe her inghen hwgsualelse, forthi the wijde her wel at the haffwe icke ret gonget om met edher nade oc thet tyckes them illæ at were oc wijlle the gerne edher nade wore wel fra them oc her igeen. Wore the oc hoest herren aff Feer oc begerede en stoer swm penninghe aff hannum oppo Marien men the finghe ther heller inghen gode swar. Thi wore the wredhe oc bannedhe oc sagde edher nadhe skulle icke(!) før en the finghe theres betaling. Her Antonius haffuer werijt hoest herren aff Feer oc haffuer giort breff oppo Marien so edher nadhe skal bliffwe wforrasket i alle mode oc sender jeg edher nade it registeer oppo alt thet gotz edher nade her haffuer bode wdij Marien oc her wdij Mechel oc skal edher nade findet so wdij sanningen oc icke anderledes. Edher nade skal fijnne migh opprettig oc troo then stwnd jeg leffwer. Mattes kan ydermere wnderrette edhers nade om alle forschreffne stycker oc alt andhet. Haffde jeg warijt tijl pass tha skulle jeg icke so lenghe fortøffuit Mass oc han war oc sywg. Oc her Antonius haffuer nock hafft at gøre met sijn høstre hwicken som haffuer ligget i barssølseng. The linkleder oc hoeser wijl (jeg) met thet aller snaresthe sendhe edher nadhe tijl Lybs jeg haffuer ladet høre om alle wegne oc nw om sijer haffuer jeg fwndet roed hwickeledes man kan sende them. Her Hans ligger heer oc sijer at han wilde gerne tijl edher nade om han haffde pennige gwd wed thet at jeg kan icke wnsetthe hannum wdhen jeg ginge tijl oc sette wd en aff edher nades kiortle. Dog sijer han at han wijl fynde roed met thet snaresthe oc giffue sijg oppo weyen. Her met edher nade gwd tijl ewijg tijd befalet. Ex Maclinia pridie jdus Januarij anno etc. xxiiij. o
E(iusdem) vestre maiestatis #humilis et fidelis seruitor Nicolaus Petri.
Kantsleren Klaus Pederssön underretter Kong Christiern II om (Regentinden) Fru Margretes velvillige Stemning og om den Undsætning, der skal sendes til Kjöbenhavn og Hr. Severin Norby, om Lübeckernes Besværinger og Forhandlingerne om Salget af Marie, om Pavens og Keiserens Sendebud, beklager sig over M. Adrian (Willes) Bedrageri og meddeler Underretning om de kongelige Börns Helbredstilstand m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1118). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Gemmeaftryk i rödt Vox. Medunderskrevet af Hr. Antniuso v. Metz. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (2) S. 654-59). [316 aar1524] 
Myn ydmygelig beplichtig troo tienesthe tijl foren kere nadigste herre werdes e: n: wijde at jeg fijck edhers nades breff xxvij: Januarij wdij Bryseel hwicket som war schreffuit i Torgwm toersdagen nesth effther sancte Lucie dag, jeg forstoer edhers nadhe haffuer fonget the første breff som jeg sende wdt, oc hobes mig edher nade schal oc nu haffwe fonget the andre, oc at Mass skal nw were kommen frem met al then beskeed som her war oppo then samme tijdt, jeg kan icke bedret at breffwene ere so lenghe oppo weiæn. The ere lighe so lenghe the som jeg fanger fraa edher nade, Jeg antwordede frwe Margarete the breff oc tackede henne oppo edhers nades wegnæ, hwn war møget gladt ther om, oc rodher jeg edher nade, schriffuer henne altijdt kerligen, hwn haffuer sacht oc loffwijt at keyserlig maiestadt oc hwn skal icke lade aff før en edhers nade er wdij sine rijghe igeen, Herren aff Veer oc renthemesteren offuer Seland haffuer handlet met her Antonius oc mig oc wij met them so at the wijlle wisselighen met thet alderførsthe lade løbe x: heller xij skijb tijl Københaffn oc her Søuerin Norby met alle honde waare som them kan tienæ. Ere the begerende edher nade wille giffwe her Søuerin thet tijl kenne oc bestyret at the motthe foo noghen godt waare tijl baghe i geen. The wijlle nw sende en jacht fore heden at førforske alle tingesth oc bywde them tijl at the ere kommendes jeg haffuer schreffuit met them oppo edhers nades wegnæ ligerwijs som en copie wdwijser hwicken jeg sendher edher nadhe. Thee Lubeske haffue senth hijd nogle articuler anrørendes then sag om thet skijb met then askee wdij Amsterdam hwicke jeg oc sendher edher nade, oc ther hoest hwad swar jeg haffuer giffuet ther oppo. Sammeledes sendher jeg edher nade en jnstruction som en pawens legate bar i retthe, hwadt swar han fijck aff mig thet haffuer jeg schreffuit ther hoest. Mo edher nade wijde at mester Hans skijbbygger er dødt gwd hans siel haffue. Herren aff Veer oc the andre heer, ladhe them høre at the wijlle købe Marien, jeg forstoer, om the kwnne foo henne for halffwe penninghe, Men kongen aff Engeland haffuer schreffuit hijd tijl hans orator at han wijl købe henne oc indhen ij heller iij daghe kommer enn som skal besee henne oc haffuer fwlmacht oc wijl han gifwe for henne hwad lighe er tha kan jeg troo wij mo lade henne goo. Men inghen swar haffuer han giffuet oppo edhers nades breff jeg sende hannum jeg wed inthet hwad the holle innæ, edhers nade motte wel haffwe giffwet meg thet tijl kennæ tha haffde jeg bedher wijst at sollicitere ther om, Jeg haffuer for [317 aar1524] manet oratoren at han skal schriffwe oppo thet ny ther om oc tesligest om the sendebudh som skulle komme tijl then dag, edher nade wijlle oc met thet alderførsthe schriffwe hijd, oc tijl kongen aff Engeland hwar dagen skal stoo oc hwickeledes ther om er, Then copie som edhers nade begerer aff the keyse(r)lig mandates breff them fijck jeg mesther Melchior oc hobes mig at key: m tatz sendebud Hannart er nw wel fremkommen met howetbreffuene so edhers nade wed nw wel al besked. Wij haffue inghen wijsse tijdinge fra keyserlig maiestadt, thet er fwlner iij mannedhe sijdhen at ther er icke kommen breff fra hannum. Kere nadigste herre jeg kan icke forholle edher nade hwickeledes mester Hadrianus then pijges fadher som er hoest my(n) frwes nadhe haffuer giort i mod meg. Then samme tijdt jeg reysede fra Bryssel met myn froess nadhe tha fijck jeg hannum eth skrijn tijl troer handh, han loffwede mig at wylle thet beware, nw men jeg war hoest edher nadhe i Tyskeland er han tijlgangen aff dieffwelsens yndskywdelse oc haffuer brwdet thet opp oc wtthageth myne penninghe. The croner som kongen aff Engelandh gaff mig oc andet gwld oc sølff so at thet løber wed iij c gylden han haffuer fraa mig oc bekenner thet for mig oc andre dannemen doch kan jeg icke fo myne pennighe i geen forthi han haffuer forgiort oc bycht eth nyth hwss ther met. Men lode jeg thet icke for gutz skyld oc edher nade tha skwlle jeg ladhe henge hannum, jeg fan aldrig en slemmere tywff i myne daghe han haffuer yllæ faret met migh. Doch haffuer han stellet mig borgen jeg skal foo myn betalingh, ther fore wijl jeg forhollet so lenge met hannum, oc jeg begerer ydmygelighen edher nades roedh i thenne sag at jeg mo wijde hwickeledes jeg skal fare met hannum. Jtem werdes edher nade wijde at princesserne ere wel tijl pass oc thet bedres fast met princen strax then fastelagen er forbij, tha wijl jeg begynne met hannum i Jesu Christi naff(n) oc mo jeg rodhe met hannum tha schal edher nade befynnet at thet skal goo wel tijl met gwtz hielp forthi han er forstandegh oc haffuer er got nymmæ. Jeg sendher oc edher nade et fadt met lynkledher i morgen fare the fra Andorp opp Lyps, met then nesthe poost wil jeg skicke edher nadhe nøgellen ther tijl oc register ther oppo her met edher nade gwd befalet tijl ewijg tijdt. Ex Bruxella prima Februarij anno etc. xxiiij. o
E(iusdem) v(estre) maiestatis humiles seruitores. Nicolaus Petri. Anthoni van Metz. [318 aar1524] 
Serenissimo principi domino Christierno Dacie etc. regi etc. domino meo clementissimo.
Kantsleren Klaus Pederssön (og Hr. Antonius v. Metz) beretter Kong Christiern, at (Statholderinden) Fru Margrete har hemmeligholdt Kongens Breve til Fordel for de nederlandske Skibe, der segle gjennem Öresund, hvorfor han tilsender Kongen en ny Kopi af Privilegiet, som han foreslaar udfærdiget paanyt for at virke gunstigt paa Stemningen for Kongen, skjönt den allerede för er ham god og Lübeckerne ugunstig; de Hollanske Stæder önske Tilladelse til at drage gjennem Sundet til Östersöen mod at betale Told, hvorfor Kantsleren beder om Bemyndigelse til at oppebære samme og udstede Pas; han klager derhos over Herman Willomssons Fremgangsmaade i Sagen med Lübeckerne og hans Forhold med Hensyn til Kongens Penge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1120). Brevform; Helark, udv. forsegl. m. et Gemmeaftryk. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (2) S. 659-63).
Myn ydmygelig beplictig tro tienesthe tijl foren kere nadigste herre som edher nade wel wed oc fortencker hwickeledes edher nade gaff thesse Nedderland eth priuilegium at the motthe seglæ igennom Ørswndh wnder then gamlæ toldh etc. for frw Margaretes bøn skyld tha werdes edher nade wijde at frw Margarete haffuer slaget breffwene som ther po bleff giffwet wnder sijg oc icke haffuer giffwet landene thet tijl kennæ som jeg haffuer forforschet i sanninghen hwad mening hwn haffuer ther met wed jeg icke. So haffuer Pompeius aff Amsterdam weret host mig oc handlet ther om, oc mener edhers nade skulle drage tesse land merckelighen tijl seg ther som thet bleffwe them giffwet tijl kenne. Ther fore sendher jeg edher nade en copie fwlner som thet andet breff lyddhe, tyckes edher nadhe profijterlicht at were tha mo edhers nade besegle henne jeg mener thet kan inthet skadhe forthi thet er en gong giffuet oc wnth aff edhers nade, oc ther tijl bliffwe the welwillighe e: n: seendes oc hørendes at e: n: wndher them sodant priuilegium etc. Almwen i tesse land ere hwn [319 aar1524] drede gonge mer tijl bøijædhe oc inclinerede tijl edher nade en the wore tijl foren. Hwer man rober crucifige offuer the Lubeske. The Hollandische stedher ere ydmygelig begerendes e: n: wille wnde them at the motthe nw i thette fore aar segle i gennom Swndet tijl Kopenhaffn oc her Søwerin Norby oc tijl Rij oc Rewel och Køningsbergh etc. The wille gerne betale theres toldh enthen her i tesse land heller i Køpenhaffn hwar som thet teckes edher nadhe oc ther som e: n: wijl wndhe them thette tha tyckes them effther thij edhers nadhe er lancht fraa honden, edhers nade wijlle giffwe mig befaling oc commission at giffwe them oppo edhers nades wegnæ for hwert skijb passport wndher mijn hand oc tesligest wille edher nadhe ladhe her beræ tolden opp, at jeg berørdhe thet i samme passportz breff. Oc om edher nadhe thette behagelicht er tha wore the oc begerendes e: n: wille ladhe schriffwe ij breffh eth tijl her Henrick Gøyæ oc eth tijl her Søuerin oc giffwe them thet tijl kennæ at e: n: haffuer giffuet mig sodan befaling at giffwe samme passporth oc the samme ij breff som e: n: schriffuer them tijl at the sendes hijd wfortøffwet the wijlle sielffue antworde them. Edhers nade werdes sielff at offuerweijæ alle tesse stycker. Mig synes at effther som leieligheden nw er tha kan thet inthet hindre. Ther motte so snart komme en obenbar feyde aff i mellom tesse land oc the Lwbeske. Oc mig twiffler ther inthet oppo thet skulle io skee the ere møget hatskee oppo the Lubeske for theres hofferdighed skyld. Tha motte the samme dannemen i Lubeck fonge noget andet at tage ware. Mig hobes tijl met gutz hielp the skulle fonghe theres fortienthe løn, kere nadigste herre jeg sender e: n: nogle articler som the Lubesk haffwe sendt hijdt om then sagh som henck i Amsterdam om then askee. Tha formedelst the Lubesks theres trwseel ere tijl gongen oc haffwe giffwet en sententie i mod edher nade dog haffwer Hermen Willomson appelleret tijl rodet i Holland. Jeg wed inghen bedre roedh effther thij at Hermen haffuer forseet sijg at han gaff sijg i retthe wdhen e: n: kwnne lade kalle saghen tijl Nørenberg for camer retthen, anseendes at the ginghe openbar i mod keyserlig maiestatz mandat, met andre justificationibus som edher nade kan ladhe draghe aff theres egne articler. Kere nadigste herre werdes edher nadhe wijdhe at Hermen Willomson han haffuer hoest sijg mange penninghe edher nadhe hører tijl oc ber alle daghe pennighe opp nw nyligen haffwer han oppboret vj. c. gylden aff then gwldsmedt, ther dobler han met oc dricker alle daghe met, edhers nadhe haffuer stoer synd ther aff at e: n: tijlstedher at han skal so mijsbrughe edhers nades penninghe. Her Antonius oc jeg wij schreffwe hannum tijl oc sende [320 aar1524] salighe mesther Hans skiibbycker tijl hannum at han wijlle wndsetthe hannum oc thet folck ther ligger oppo Marien met c: gylden tijl fetalie oppo edhers nadhes wegne, han gaff hannum spee oc spoet oc sagde han hadde inthet at gøre met edher nadhe met manghe andre slemme ord, oc kwnne icke fo en penningh aff hannum. Thet som her Antonius oc jeg skulle bere opp po edhers nades wegne oc sendhe tijl e: n: thet haffuer han borthe oc wdhen edher nade seer tijl betydtlichen tha haffwer han forslømmet alt sammen. Han sier han er edhers nades offuersthe factor oc procurator i tesse landh. wijlle edher nade giffwe mig befaling at jeg mo met retthe mane oc kreffwe fra hannum hwes edher nadhe tijl hører thet tyckes mig rodelicht at were edher nadhe motte oc wel ladhe høre hans regenskab, Pompeius sier thet løber sware pennighe han haffwer oppboret etc. Her met edher nade gwd tijl ewijgh tijd befalendes. Ex Antwerpia quinta Februarij anno etc. xxiiij. o
E(iusdem) v(estre) maiestatis humilimi seruitores Nicolaus Petri Anthoni van Metz.
Serenissimo principi et domino domino Christierno Dacie etc. regi domino meo clementissimo.
Kantsleren Klaus Pederssön fremstiller for Regentinden Fru Margrete paa Kong Christiern II.s Vegne og efter dennes Befaling forskjellige Artikler vedkommende hans Anliggender, navnlig angaaende hans Forhold til Keiseren og Regentinden, Mödet i Hamburg, hans Ophold i Tydskland og mulige Tilbagekomst til Nederlandene, Meddelelse af Efterretninger fra Keiseren m. m.
Efter samtidig Afskr. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3934). Brevform; Helark m. udvendig Forsegling med Ringsignet, sendt til Chr. II sammen med fölgende Brev.
j. Jn primis serenissime rex plurimum et magnopere commendat se, suam amantissimam coniugem charosque liberos jllustrissim domin agitque gratias immortales ob immortalia beneficia in se abunde admodum collocata, promittens rursum s(ancte) deo volente, cuius diuine voluntati se totum tradit, clementior aliquando spirauerit fortuna sese non immemorem aut ingratum fore, quinimmo pro omnibus viribus promeriturum. Rogat itaque affectuosissima prece vt quemadmodum hactenus in hodiernum vsque diem jllustrissima domina ex visceribus [321 aar1524] matern pietatis supremam gesserat pro sua salute curam et sollicitudinem jta et imposterum non desinet omnem vt aiunt lapidem mouere donec eripietur in totum ex hijsce calamitatibus, atque id mehercule ad perpetuam rei memoriam vt idem rex post deum vnice imperatori maiestati et jllustrissim domin matri su carissim acceptum referre posset sese illorum dumtaxat opera et ope liberatum esse a tot vndique instantibus malis. ij. Petit deinde serenissimus rex vt oratores et nunctij quj nomine cesare maiestatis proficisci debeant ad dietam vtpote tractaturi in fauorem regis cum duce Holsati et Danis et Lubecensibus, omnino sint parati vt quamprimum redditi fierent certiores a serenissimo domino Ferdinando locumtenente etc. illico poterint iter arripere versus ciuitatem Hamburgensem in qua fortassis conuentus ille celebrabitur. iij. Jtem vt jllustrissima domina scribere dignetur ad potentissimum Angli regem vt etiam subito et sine mora velit transmittere suos oratores in hoc eodem negotio mittendos etc. iiij. Preterea serenissimus rex intelligit ex litteris cesarej culminis ad se datis scriptum esse et commissum nonnihil jllustrissim domine referendum tamen postea et dicendum sue maiestati. Sed quia jllustrissima domina nondum rettulit jdcirco enixe postulat vt idipsum vel mihi commvnicetur aut ad regem perscribetur. Nam cognita mente dominj et fratris suj charissimj aut jllustrissim domin , rex pollicetur se in omnibus et per omnia obtemperaturum voluntati cesaris et jllustrissim domin . v. Demum rediens ipse ego in has patrias clare percepi quantum jllustrissima domina doluit de aduerso casu serenissimj regis in Germania et item quod coniecisset se in illum angelum apud Saxamenes. Et iuxta percepi quantum et alij plerique omnes probi viri doluerint in hac imperiali curia quippe quj omnibus modis optabant et desiderabant vt rex se potius iterum huc reciperet. Jd ego vt decet probum et fidelem seruitorem diligenter scribendo consolabar regem. Quibus itaque scriptis rex ipse motus, nunc mihi in mandatis dat et committit vt intelligam desuper mentem jllustrissim domin an gratum sit sue excellentie an placeat et an hoc volet et cupit vt redeat. Quod si sic, dignetur id suis litteris significare. Regia maiestas jntellecta jllustrissim domin voluntate studebit se confirmare illius beneplacito. vj. Postremo serenissimus rex ex illo fraterno amore quem gerit erga dominum et fratrem suum diuum Carolum Cesarem Augustum, jnfinito tenetur desiderio cognoscendi prosperam et f licem illius fortunam ex qua rex ipse totus dependet. Proinde si jllustrissima domina [322 aar1524] quippiam cognoscit aut intellexerit quod hac in parte consolari recreare et erigere animum serenissimj regis valeat id etiam dignetur per litteras significare serenissimo regi quj se vti in principio dixi sese totum commendat jllustrissim domin matri su carissim .
Serenissimo principi domino Christierno Dacie etc. regj.
Kantsleren Klaus Pederssön underretter Kong Christiern II om, hvad Svar Regentinden Fru Margrete har givet paa de sex Artikler, hvori han foredrog hende Kongens Sager, og raader ham indtrængende til at komme til Nederlandene, uagtet Fru Margrete ikke for Tiden synes at være denne Plan gunstig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1121). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. Jfr. m. Orig.-Concept ibid. (Münch. Saml. No. 3946), hvis væsentligste Afvigelser angives nedenfor. (Trykt i Allens Breve og Aktst. S. 145-48).
Myn ydmygelig beplichtig tro tienesthe tijl føren. kere nadigste herre werdes edher nadhe wijdhe att jeg antwordede the breff edhers nade sende mig fra Berlin frwe Margarethe oc gaff henne thenne meningh som meg befalet war tijl kende lighe som tesse articler jndholler. Oppo then førsthe, swarede hwn at thet gøress icke behoff at befale henne edher nade oc ey heller edher nades dronningh heller hogborne børn oc icke heller at tacke henne for the welgerninger, heller at formane at hwn wijlle so framdeles bewijse sijg her effther som hwn haffuer giort tijl thenne dag, fforthij hwn er tess plichtigh at gøre for then blodess forbindelse och swawerskab oc moderlig kerlighed som hwn ber tijl edher nadhe, oc wijl thet gerne gøre, oc ther bør inghen tack fore oc haffwer hwn nw redhe bestellet at the ther skulle oppo keyserligh maiestatz wegne reyse tijl then dag at the lijgge aldeles redhe oc forbijdhe inthet andhet wdhen at Hannart keyserlig maiestatz sendebwd skal giffwe them tijl kennæ aff Norenberg hwar daghen skal stoo, oc nar, oc er ther oc bestyret nogle aff Hollandh oppo then mene mans besthe at were ther hoesth, oc twiffler henne inthet ther oppo at met gwtz hielp thet skal io komme tijl gode pwnchteer etc. met manghe sodanne ordh etc. Oppo then anden articel swaredhe hwn lighe som nw sacht er at the ligghe alt redhe etc. Oppo then tredie sagde hwn sigh icke at kwnne thet gøre før en hwn fongher tijender fra Norenbergh fforthij thet stoer henne icke tijl gørendes at forschriffwe noghen hijd at ligghe oppo koost oc theringh [323 aar1524] før en hwn wijsthe hwar daghen skal stoo. Men hwn war dog wijss ther oppo the skulle ligghe al redhe. En dog jeg brwgede mange ord met henne om thenne articel tha kwnne jeg icke komme noghen weigh andherledes en hwn kwnne thet icke gøre før en hwn finghe tyender aff Norenberg men ther liggher inghen macht oppo. Jeg haffwer bestellet thet met konge(n)s aff Engeland ambasiator som her ligger at the skwlle komme. Jeg haffuer oc sielff schreffwet cardinalen ther om tijl, før en jeg fijck edher nades breff etc. Oppo then fierdhe articel swaredhe hwn at thet war sannighen, keyserligh maiestadt menendes edher nadhe skulle were her tijl sthedhe, haffde noghet befalet henne at giffwe edher nadhe tijl kennæ men nw effther thij edher nadhe war icke her tha haffwer hwn giffwet Hannart thet samme i befalingh aff hwicken edhers nadhe thet forstoendes worder etc. Oppo then femffthe, ther wed jeg icke en nw hwad swaer hwn gaff, [hwn bleff wnderlig oc begynthe at speculere oc stoo i hiernen oc oppo thet sijsthe begynthe hwn at reppe bodhe nyet oc gammelt, hwickeledes edher nadhe oc ey heller myn frwe dronninghen wijlle icke lydhe hennes roed met manghe andre om kringslag, Tha swaredhe jeg, kere nadigste frwe edher nodhe fortencker wel hwad edher nadhe swaredhe mig then samme tijdh jeg presenterede the andre mijn herres breff, i sodan mode, at effther thij at thet som giort er thet kan icke were wgiort, ther fore skal thet bliffwe en afftalen sag oc aldeles forglempt alt thet som framfaaret er etc. Tha swaredhe hwn thet er sanninghen men tw kommer (sagde hwn) so [lijstelig oc met fortachte ord och fører then articel indh, ther forstoess møghet wndher [icke gaff jeg noghen tijd tijl kenne at jeg var thet begerendes etc. Swarede jeg thet er sannighen edher nadhe gaff thet icke expresse oc obenbar tijl kenne, men dog kwnne jeg thet wel forstoo aff edhers nades meningh, oc herren aff Palerma met andre herrer sagde offthe tijl meg, thet wore goot oc rodelicht at myn herre kongen wore her i geen. Sagde hwn icke tør jeg nw rode hannum at fare noghen steedh for manghe sagher skyld oc for en then dag er hollen etc. Tha swarede jeg myn herre kongen begerer icke edher nades roed men allene om thet er edher nades begeer oc wijliæ at han skal komme hijd i geen. Sagde hwn thet setther jeg in tijl hannum sielff han mo betencke hwad hannum beest nyttelicht er. Tha begeredhe jeg hwn wijlle schriffwe edher nadhe thet tijl, hwn loffwede mig jaa etc. kere nadigste herre her haffwe i then hele disputation. Men som jeg war wdganghen tha begynthe hwn at rodhe met the andre om thenne articel, wore ther [324 aar1524] nogle the sagde [wij wore wel tijl fress han wore her men han wijl icke lade sijæ heller rodhe sijg, han wijl alt følghe sijt eget howet met andre ord en skarpere thet openbaredhe megh en hemmeligh goed wen. Oppo then setthe articel swaredhe hwn at wdij iiij mannedhe er ther icke kommen breff fra Hispanien om keyserlig maiestadth men aff Lwmbardien oc Wallant er ther kommen tijdinghe them wijl hwn gerne giffwe edher nadhe tijl kenne etc. Thet er migh sacht wdij sannighen at keyserligh maiestadt haffwer fornwmmet at [her ere nogle som haffwe openbaret the Francosser hwes del han haffuer tijl foren schreffwet ther fore wijl han icke mer giffwe them tijl kenne sijnæ hemmelig anslagh etc. J dag begeredhe the i schrijff(t) mijne articler oc jeg gaff them en copie. The wijlle gonghe tijl roess om then femffthe articler nar som jeg fangher endelig swar tha wijl jeg thet wfortøffwijt schicke tijl edher nadhe. Men i hwadt the sware tha skal edhers nadhe wijdhe thet i sannighen at almwen er edher nadhe welwijlligh oc ther fore radher jeg en nw edher nadhe giffwer sijg hijd. wor herre skal hielpe thet kan bliffwe goet altsammen. Ex Machlinia xij a Februarij anno dominj mdxxiiij. o
E. V. M tis humilimus seruitor Nicolaus Petrj.
Edher nadhe kan wel sielff mercke at edher nadhe er beder her, en hoest the Jødher. Her er edhers nades børn oc edher nadhe haffuer her hieme oc kan leffwe met roo oc ladhe icke so tribulere sijg som the haffwe giort oc en nw gøre ther etc. Jeg formoder oc wijsselighen at the skulle giffwe her et temelicht swar hwicket jeg skal strax sende edher nadhe oc ther hoest forschaffe then leydhe aff hertwghen aff Gyllich.
Serenissimo principi domino Christierno Dacie Suetie etc. regi duci Slesuicensi Holsatie etc. comiti in Oldenborg et Delmenhorst domino suo clementissimo.
[325 aar1524] 
Kong Christiern II beder sin Dronning om at underrette hans Svoger Markgreven om et forestaaende Möde med den keiserlige Gesandt Hannart og anmoder hende gjennem hans Söster at skaffe ham Besked paa, hvormeget sandt der er i Rygtet om Valget af en ny romersk Keiser, hvilket en af Markgrevens Svende har bragt fra Nürnberg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 787). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt.
Myn ydmygelighen oc kerlighen helssen ether altid forsent med vor herre kere frue moi wide at ieg kom hiid i dag oc haffuer en nw e(n)ghen tidener aff hertughen aff Brwn(s)uig so tilig ieg fa(n)ger tidener aff hannwm vel ieg strax byde ether til. Jtem beder ieg ether kerlighen ati wille sige myn suagher at [han nw ieg kom hid feck ieg Hanners scriffuelsse zaa han vel vest komme til meg nw paa onsdag til Grimmes oc wel ieg ther effther rette meg etc. oc hobes at ieg vell med gudz hielp snart komme til hannwm med gode tidener. Er ther oc kommed en aff margreffwens suenne frand Norenberg oc sier her at the ville velle en ny Romske kesere. beder ieg ether ati ville bede myn søster at hwn vell forfare huar ther om er. Her med ether gud befallendes. Screffued vti Huithenberg then [søndag fredag nest fore søndaghen invocauid arr etc. mdxxiiij.
Cristiern.
Alla roynne Denemarc.
1524.
Christiern Vinter underretter Dronning Elisabet om, at Kongen samme Dag er reist fra Wittenberg, ingen ved hvorhen, og kommer först igjen om otte Dage, hvorfor det vil være forgjæves at sende noget Brev til ham tidligere; Chr. Vinter söger forövrigt at tröste Dronningen i hendes Ulykke ved forskjellige Betragtninger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1253). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 153-55).
Mynn ydmyge tro plichtuge thiennesthe ethers nades hogmechtighed altiid tiilfornn met Jesu Christo. Kereste nadeste frowe, werdes ether nade atwiide, at wor nadeste herre reiste her aff vtj dag oc ingen wide huort hand wil hen, men tha wiid ieg at hand bliffuer vde, i otte dage szo kommer hand hiidt tiil Wittemberg igen, om ether nade [326 aar1524] wiille sende bud eller breff hiid her forinden tha waret forgeeffs. Kereste nadeste frwe jeg beder oc formaner ethers nade, at ether nade wiil altiide were wiid it got sind oc icke thend stuore modgang oc genuordighed ligge paa hiertet, thi thet suareste er nw offuerstandet, huad kan ether nade nw meer tabe, the thet er nw bortte altsammen, ffor huilke e: n. skulle tacke gud, thj thet er guds wilie oc wnderlige gerninge at szo skal ske, at alle menniske skal kendne vtj eth(e)rs nades oc wor nadeste herris forføllelsze at hand er gud, som kan giøre the rige fattige, oc the fattig rige ighen, oc salige ere the som vtj szodanne forfølgelsze, kundne were tolmodige, som Christus siger selffuer huoss Mattheum vtj thet fembte capittel, Oc nu forthj er thet mit høgste hoob at ieg haffuer formergt oc sandeligen wiid, thend stuore tolmodighed ethers nade haffuer haffd oc hobes ether nade end nw haffuer, at alltingest skal io gaa wel tiil, for all thend forfolgelsze ether nade lider, hand er vretferdige thj ether nade haffuer aldri forthienten, met thet mindste ourd, som nogle menniske kundne komme tiil fortørnelze, oc ther for tuiffuel meg inchtet at gud alsombarmhertigest lader oss nyde ether nades vskyllig tolmodighed gott at, oc szom thet haffuer altiide ind tiil thendne dag ganget tiilbage met alle anslage, nw skal thet ligeso met guds hielp, dag fran dag gange fram oc worde bedre, oc nw hobes meg all ounde thidende haffue fanget endne, oc wii skulle her effter fange alle guode thidende thi ieg troer stadeligen at gud er alles wore wenner at hand thette giøre, paa thet at naar wii haffue ingen hoob anden end tiil hannom, oc troe at hand kand aleneste helpe oss, oc beder hannom fliteligen om hielp, tha so sande som hand er gud szo sandeligen hielper hand alle som retferdeligen rober paa hannom, at wii siden naar wii haffue wiid hannom offw(erwu)ndnet alle modgang, skulle leffue vtj friid oc ære hannom for sin welgerninge, oc giffue hannom aleneste louff, at wii wiid hannom ere alsomeneste frij giorde aff alle wor genuordighed. Huilken gud ether nades staad liiff siel were befalendes tiil euig tiid Amen. Screffuit vtj Wittemberg temper otthensdag aar etc. mdxxiiij.
E. N. H. ydmyge willige oc tro thiener Christiern Winter.
Hogbornne førstindne frwe Elizabet met guds nade Danmarckis Suerigis Norgis Wendis oc Gotthis drotninge erchzhertugindne vtj Østerrig hertugindne vtj Burgundien Slesuig Holstenn Stormarn oc Ditmerschen greffindne i Oldenborg oc Delmenhorst myn allernadeste frwe.
1524.
[327 aar1524] 
Christiern Vinter forklarer Dronning Elisabet, at da Kongen samme (d. e. foregaaende) Dag er hemmelig bortreist, uden at nogen ved hvorhen, har man ikke kunnet give Dronningens Tjener Bernhard nogen Besked om, hvor han skulde drage hen, hvorfor Chr. Vinter har modtaget Dronningens Brev, der skal blive Kongen sendt, hvis man faar hans Opholdssted at vide, eller i alle Fald blive ham leveret ved hans Hjemkomst.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1254). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Ether nades hogmechtighed myn ødmyge tro plichtuge thiennest allthiidt tiilfornn vtj Christo Jesu. Kereste nadeste frouwe. Werdes ether nade atwiide, at wor nadeste herre fuoor her aff vtj dag wiid sex oc ingen wiid huort hand hen tog, forthi ther ethers nadis thiener Bernherd kom hiid wiiste ingen atwiise hannom huort hand skulle henride, oc for wor nadeste herre befalet, at alle the breffue hiid komme tiil hans nade the skulle bliffue her indtiil hans nade kom igen, om otte dage. Ther for annamede ieg ethers nades breff (aff) hannom, oc wiil enchten met thet første buod skicke hans nade thend tiilhende, om wii foor at wide huor hand er, eller oc antuorde hans nade thend strax som hand kommer hiid, oc siden skal ether nade strax wisseligen fange suar ther vppaa. Oc ther for tørff ether nade ingen buod hiid skicke inden otte dage wthen ethers nade fanger sønderlige at wiide, huor hand(s) nade er, kand wii fanget atwiide so wiil ieg giernne schriffue ether nade tiil. Her met ether nades hogmechtligheds staad liiff siel thend alsommechtigeste gud befalendes. Scriffuit vtj Wittemberg torstagen vtj temper wggen aar etc. mdxxiiij.
E. N. H. ødmyge tro thiennere Christiernn Winter.
: Hogbornn - frw - drotning rettet fra koning.
1524. - Christiern Winther.
[328 aar1524] 
Kantsleren Klaus Pederssön underretter Kong Christiern II om sine Forhandlinger med Fru Margrete, navnlig med Hensyn til Kongens Ankomst til Nederlandene og den unge Prins (Hans), tilraader Kongen instændig at komme did, idet han skal lade, som om han ikke anderledes har opfattet Regentindens franske Brev, beretter om Underhandlingerne paa England, hvilket Hr. Antonius (v. Metz) nödig vil paatage sig baade af Hensyn til Sproget og Formerne, om Öerne skulde pantsættes, hvorfor han selv vil reise derhen, om fornödiges, opregner det til Kongen sendte Lintöi og forklarer, hvem der er de keiserlige og de engelske Gesandter, og hvorledes han har skaffet Penge til Bössestenenes Betaling m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1122). Brevform; Helark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk. Jfr. m. Orig.-Conceptet (ibid. No. 3935), hvis væsentligste Afvigelser nedenfor angives. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (2) S. 671-76).
Myn ydmygelig beplichtig troo tieneste tijl foren kere nadigste herre werdes edher nade wijde at jeg gaff frwe Margarete mwntlicken oc sammeledes i schrifft tiil kenne om the articler som edhers nade befalede mig aff hwicke jeg sender en copie oc ther oppo giffwer hwn edher nade swar i thesse breff, hwn wille icke gerne ther tijl, jeg haffuer formercket herren aff Hogstrathe haffwer rodet møget ther froa at edher nade skulle icke komme hijd i geen, oc ther fore haffwer hwn schreffuet Francoess, en dogh jeg stoed ther hart i modh. The swaredhe mig at thet war for then skyldh myn froess nadhe skulle oc wijdhe hwadt the schreffwe i thenne sagh. Jeg sagde at edher nade war icke altijd hoesth myn frwæ oc tijl ewentyer edher nadhe kwnne nw were i Nørenbergh, Men jeg kwnne inghen weygh komme met them bispen aff Palerma hwicken ther er edher nades wen er icke her tijl steedhe han er i Holland at samle penninghe men jeg forstoer the wijlle icke gerne giffwe flere, ther fore hadde jeg inghen tijlflucht, Thij gaff jeg frwæ Margarete thenne articel opp anrørendes mijn wnghe herre i hwicken jeg sier them then retthe meningh beder jeg edher nade wijl ladhe sijg hannum rett wdttydhe. Men jeg haffwer icke en nw fonget swar ther oppo hwad the sware thet wijl jeg wfortøffuit sendhe edher nadhe, Mig tyckes dog wel ware at the haffwe schreffwet edher nadhe oppo francoess edher nadhe mo sijæ at edher nadhe haffwer icke andeth forstoed en at the ere aldeles begerende at edher nadhe skal komme hijdh, oc rodher jeg fwlkommelighen edher nadhe wijl thet gøre, oc icke ladhe so tribulere sijg ther hoest the wmijldhe menniske, wdhen edher nadhe formodede sijg strax (thet gwdh giffwe) at komme indh wdij Danmarck i geen, dog wijlle jeg [329 aar1524] edher nadhe wore her tijl føren, jeg redes ther som edher nadhe icke hijdh komme tha beholle the prinssen her ith stwndh oc thet wore icke goet. Jeg formoder alle dage en fraa kongen aff Engelandh som skal haffwe fwlmacht at købe Marien. Cardinalen haffwer lenghe sijdhen schreffuet thenne ambasiator som her er, ther om, oc wijlle jeg at her Antonius skulle haffwe reyset i Engeland om thet erendhe som Backer schreff edher nadhe tijl om, tha wijl han icke gerne ther tijl han sier han kan icke tale met cardinalen, oc icke wed at handle sodan erendhe som er at gøre breffh oc andhen deel som ther tijl hører om man skulle setthe tijl panth noghen edher nades elander etc. hadde icke her Hans Herold weret hwicken ther sagde ret twert i mod thet som Backer haffuer schreffwet tijl edher nadhe tha haffdhe jeg sielff reyset. Men nw haffuer jeg schreffuit Backer tijl at han wijl reeth forhøre al tingh oc schriffwe meg thet strax tijl, fornymmer jeg ther wijl bliffwe noget aff tha wijl jeg sielff giffwe meg ther hedhen etc. tijl kongen aff Engelandh. Mo edher nadhe wijde at then man Lodwigh som edhers nadhe forschreff tijl meg om the pennighe fore the bysse stene war hoest migh oc kwnne jeg icke bliffwe hanss qwijt før en jeg motthe giffwe hannum viij Rijnske gyldhen oc them lenthe jeg aff her Antonius. jeg haffwer inghen pennighe met alle. Jeg fijck breff aff Rom at mesther Johannes Weze electus i Lwnd reysedhe aff Rom then xij dag wdi Januario tijl Tyskeland, jeg tror han skal nw were hoest edher nadhe. Jtem sendhe jeg et winfaedt fwlt met linkleder tijl Lyps ther thijl en borgere som hedher Petrus Staller ther skal edher nadhe findet oc haffuer thet sodant it mercke oc er ith taal ther hoest iij. oc i samme faed er thesse effther schreffnæ stycker først viij: taffel dwghe, x: stycke leredh, et stoert stycke leredth, ij taffel dwghe, iiij par sengelaghen, ij skiorter, en badecappe, l: serweter, iij howedpwdhe war, iij paer swccater, ij knijppe i papier met gwld troed, ij knijppe met sylcke i papijr, et knijppe met perler i papier, en et par laghen, en ij stycke lereth, it paer linhoser, ij handkledhe, en j dwgh, iij paer hwijde hoeser clede, oc vj degher pergamen, the andre linkledher the ere her i geen i kisthen alsamen etc. Jtem mo edhers nadhe wijde at the keyserens sendebwd som skulle tijl then dag oppo edhers nadhes wegne ligghe alt redhe oc then ene aff them er doctor Hermannus som war i Danmarck hoest edher nadhe oc sidhen wdij Colnæ oc ther tijl met en galen abbet hwickeledes wij ere met them forwaredhe thet wed jeg icke, kongen aff Engelandh sendher en biscop oc Backer. [330 aar1524] Scal edher nadhe wijdet i sanninghen at bispen aff Palerma sagde tijl meg then samme tijd jeg kom hijd at thet wore goedt edhers nadhe wore her igeen oc at thet wore wel frwe Margaretes wijliæ. Oc nw som jeg førdhe edher nades meningh før frwæ Margareta tha neffmnede jeg hannum tijl naffns oc reff jeg at han skal foo wgwnsth ther fore thi Hogstraten er icke wel tijl fress, fongher jeg icke the swar oppa myn wnghe herres wegne som meg behagher at jeg kan oc mo leræ hannum som tijlbørlicht er tha wijl reg reyse ind i Holland at handle met nogle po edhers nades wegne the ere edher nade welwijllighe ther. Edher nadhe gwd i himmerighe tijl ewig tijd befalet. Ex Maghlinia die mensis Februarij xviij a anno dominj mdxxiiij. o
E. V. M tis humilimus seruitor Nicolaus Petri.
Tror jeg at then jacht som herren aff Were lodh løbe aff skal nw wel were tijl Køpe(n)haffn heller oc hoest her Søuerin, jeg schreff oc nogle breff tijl her Hinrick Gøyæ oc her Søuerin met en Hollander so at kommer icke jachten fram tha kommer io then samme Hollander hwicke ther icke taghe forsymelse for theres tingesth. then samme tijd at the Hollandere hørde at herren aff Were wille ladhe løbe synæ skijb wd tha komme the strax tijl meg oc jeg wed thet i sanninghen the skulle icke taghe forsymelse ther fore etc.
Serenissimo principi et domino d: Christierno Dacie Suetie Norwegie Sclauorum Gottorumque regi duci Slesuicensi Holsatie Stormarie et Ditmerti comiti in Oldenborg et Delmenhorst domino suo clementissimo. -
--
Cancellers breff. -
[331 aar1524] 
Kantsleren Klaus Pederssön forklarer Kong Christiern II, at han ved Laan af Hr. Antonius v. Metz efter Kongens Befaling har skaffet Brevviseren Ludvig, som havde Penge tilgode for Bössestene, nogle hundrede Rhinsgylden paa Regnskab.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1123). Brevform; Helark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk. (Jfr. foreg. No).
Myn ydmygelig beplichtig tro tienesthe tijl foren kere nadigste herre werdes edher nadhe wijdhe at thenne breffwijser Lodwigh haffwer weret hoest meg met edher nades breff wdij hwicket e: n: mig befaledhe at giffwe hannum en swm penninghe før nogle bysse sthene so haffwer jeg icke warijt wed penninghe oppo thenne tijd at jeg kwnne retthe hannum sodanne penninghe wdh doch haffuer jeg fwnnet roed met wenners hielp at jeg wndsetthe hannum met [otthe [noger hundere Rynske gijlden oppo regenskab hwicke jeg motthe lene aff her Antonius van Metz ther effther werdes edher nadhe att retthe sijg [effther her met edher [nade gwd befalendes tijl ewijgh tijd. Ex Machlinia xviij a mensis Februarij anno dominj mdxxiiij. o
E. V. M tis Humilimus seruitor Nicolaus Petri.
Stormarie et Ditmertie.
Christiern Vinter forsikrer Dronning Elisabet, at han ikke ved mere om Kongens Reise, end han forrige Gang skrev, men formoder, at han er dragen ind i sin Morbroder Churfyrsten (af Sachsens) Land henad mod Nürnberg for at træffe den keiserlige Gesandt Hannart, söger at tröste Dronningen med religiöse Grunde, takker for hendes Godhed mod ham og minder om hendes Löfte med Hensyn til Rolandine (Wille) samt lover at sende de trykte Ark af det nye Testamente, efter som de blive færdige.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1255). Brevform; Halvark med en indlagt Seddel og Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 157-59).
Ethers nades hogmechtighed myn ødmyghe tro plichtuge [thienne]ste altiid vti Jesu Christo [Kereste nadeste frwe] Ther ieg leest ethers nades breff kundne ieg icke holle meg vthen graad, dog liguel ieg wiille see [mange] gruwelige tingest før ieg wiille grede, [332 aar1524] for thend stuore kerlighed ether nade haffuer tiil wor nadeste herre ethers kiere husbonde, at ethers nade icke achter alle thend wanlycke, oc gienwordighed som ether nade er tiilkommet, at ethers nade haffue mist tre koningriigj, oc szo stuoer liiffs fare ether nade haffuer werit vtj tiil land oc wand, naar ethers nade wiider, at wor nadeste herre ether nades kiereste husbunde lider wel, oc wiide at hand er wel foruaret, o salige er thend mand som gud giffuer szodannen husfrue. Ther for nadeste frwe tørff ether nade ingen tuiffuel, haffue, men haffuer ethers nades tro stadeligen tiil gud at hand wisseligen foruarer bode hans nade oc ether vtj alle weyge fran alle wndt, Allernadeste frwe som ethers nade scriffuer, at ieg skal giffue ether nade hiemligen tiilkende huor wor nadeste herre er, tha skal ethers nade inchtet tuiffle vppaa, at ieg skulle (wiide) tiil wiisse noget aff hans nade, meer end jeg screff ether nade tiil, men huor ieg kand tencke at hans nade er hendragen wiil ieg giernne giffue ether nade tiilkendne [hiemeligen, Jeg mener at hans nade er hendragen vtj curførstens, sin morbroders land, ther som hans nade wel er frij for alle fare, emod Nørrinberg paa thet hans [nade wiille ther komme keyserlige maiestatz ether nades kiere her broders sendebud tiil ourd, jeg tror hans naffn er Hannart, Oc strax som hand haffuer weret hannom tiil ourdz kommer hans nade hiid igen thet er ieg wiiss, wiid saadanne beskeed, at hertugen Henrich aff Brunsuig thend vnge scriff hans nade tiil thend samme affthen som hans [nade bortfuoor anden dag, at hand wiille sende tiil hans nade en siine hiemlige raad, icke tiil Berliin men tiil Wittemberg etc. Tha scriff ieg hannom szo antuord ighen, at om otte dage mood wiille hans nade wisseligen were her igen tiil Wittemberg, oc paa thend thiidt skal hertugen aff Brunsuig raad komme hiid tiil hans nade, oc lige szodanne breffue screff ieg tiil Claus Hermelin at hand skulle oc komme tiil Wittemberg samme tiidt, Ther for tørff ether nade ingen tuiffuel haffue, at hans nade er ey huoss wenner, encthen huos hertug Hans eller anderstedes vtj curfurstens land, Ther tiil nadeste frwe beder ieg ethers nade ødmygeligen at ether nade wiil giffue seg indderligen ind tiil gud, met en sterck oc fast tro, at hand er thend aleniste som ether nade oc wor nadeste herre kand helpe oc ingen anden, hand er thend som kand giffue keyserlige maiestat ether nades kereste her broder seyger offuer alle sin fiende oc ingen anden, hand er thend som altingest beuarer, oc alle the som hand icke wiil hielpe, the forfaris, oc alle the som beder hannom retferdeligen thennom hører hand, thj hand rober tiil alle Matthej vtj thet olluffte capittel, J alle som arbede oc ere bedrøffuit, kommer tiil meg, ieg wiil hugsuale ether, Thesse [333 aar1524] ourd ere trøstelige, paa huilke wii mwe aldeles slaa wor liid, alt thet hand loffuer oss thet er hand mechtige atholle, oc forthj hand er sandru, wiil hand vbrødeligen holle alt thet hand haffuer loffuit. Ther for skulle wii alle fly tiil hannom, oc tiil ingen anden etc. Jtem som ether nade scriffuer om the breffue ether nade sender meg, tha haffuer ingen antuordet meg breffue tiil wor nadeste herre vthen en ether nades breff som Bernt ether nades thienner antuordet meg, thend wiil ieg skicke wor nadeste herre tiilhende [met forst bud wij fange her fran hans nade, Thi andre breffue troer ieg at Thomas wor nadeste herris thienner haffuer, som mester Lamberts swend antuordet hannom, som hand sagde for meg. Dog liguel wiil ieg szo fliiet at wor nadeste [herre skal fange thennom alle sammen met thet allerførste. Aller nadeste frwe jeg kand aldri tiil fulle tacke ether nades stuore diud oc odmyghed, *ther guode willies betheelsze, at huad ieg haffuer begeret aff ether nades høgmechtighed ind tiil thendne dag, tha haffuer ether nade giffuet meg szo kerlig suar, at meg tuiffle om nogle moder kundne suare sin kødlige søn kerliger, end ether nade meg, for huilket ieg loffuer oc swer paa thend chrestlige tro gud almechtigeste haffuer giffuit meg, at [ieg wiil thend stund ieg leffuer effter myn fattige formwe, met liiff oc helbrede were ether nade willige oc tro, fforthj huilket ether nade haffue loffuit om Rolandine tuiffuel inthet vppaa, Kereste nadeste frowe thend prenter som skal prente wor [ny testamente hand er tiil Liibs strax hand kommer hiid skal hand prentte meer, szo wiil ieg effter handen sende ether nade szo møget som wii prentter, ind tiil the er wde, szo wiil ieg lade binde ether nade en hiel boog, oc sende ether nade. Her met ether nades hogmechtighedz [staad liiff siell thend alsommechtigeste gud befalendes. Screffuit vtj Wittemberg løffuer dag for sondage reminiscere aar etc. mdxxiiij.
E. n. h. ødmyge tro thienner Christiern Winter.
frw - drotning.
1524.
[334 aar1524] 
Hans Michelssön underretter Dronning Elisabet efter hendes Önske om, hvad han ved om Kongens Reise, der gik til Hertug Hans (af Sachsen) paa Windberg (i Thüringen), hvorfra han vilde söge at formaa Erkehertug Ferdinand til en Sammenkomst enten i Hertug Hans´s eller Churfyrst (Fredriks) Land i Anledning af Markgrevens og de övrige Herrers Fordringer paa Penge samt Forhandlingerne med Hertug (Fredrik) af Holsten og Hansestæderne; ifölge et denne Dag indlöbet Brev befinder Kongen sig vel og kommer samme Dag til Hertug Hans m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1037). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk. (Trykt i Allens Breve og Aktst. S. 155-56).
Myn ødmøge vnderdanige plictuge troo thieneste eders nades hogmectughed vnderdanigen forscreffuid met vor herre Christo Jesu. Kereste naduge frue aff eders nades scriffuelse forstaar ieg eders nade vare besuared oc møged sorggiffuen, ther fore at eders nade icke viid huort var nadige herre er reissed, oc huessom mig aff hans nades reisse vore beuosth, icke at forholde fore eders nade, gud aff sijn nade hugsuale bode hans nade oc eders nad e bode til siel oc liff. Effter eders nades scriffuelse stander mig icke ad forholde thet for eders nade, huad som mig aff hans nades reisse er beu[osth]. Thii giffuer ieg eder ff. nade ther om til kende at hans nade dro[g] til hertog Hanss paa Vinberg, oc vilde saa lenge tøffue hoss ha[ns] nade at hans nade kunde snarest scriffue eders nades herrebrode[r] herre Ferdinandum, til, at hans forstelige nade vilde verdes til at komme hans nade personligen selffuer til ordz, ther vdi grenssen paa en dag reisse, entigen vdi hertog Hansses lande elder och vdi kørførstens lande som hans nade ther om best bequemmede, fore mange sager, raad oc bestand skyld, som hand vilde handle selff ther om mede hans førstelige nade, som eders :f: nade vel er beuost then besuaring som hans nade stander vdi, mede margreffuen och andre herrer, en suar sum penninge paa thenne tiid vdgiffues skulde etc. huorledes hans nade skickeligest kunde stille thennom til friidz, paa thee therminer, som hans nade møgeligen vore at betale, saa at hans nade kunde beholde thennom villige til thet tilkomende tog etc. oc saa ydermere at handle mede hans forstelige nade om thee sager hertogen aff Holsten oc stederne oc hans nade emellom ere. Kereste nadige frue thaa ieg sodant forstod aff hans nade holdt ieg hans nade fore veigens farlighed formiddelst mange hans nades vuenner, thaa vor hans nade trøstig oc formente then reisse vel at bekomme vden ald fare bode burt oc igen, thii norsom hans nade kommer til hertug Hanss vilde hans nade besorged vden ald fare. Gud [335 aar1524] fore sin nade vnde hans nade en *løcksaglig reisse burt oc igen oc finde eders førstelige nade glad, befol hans nade mig at iegh inge breffue skulle skicke hans nade effter, men beholde thennom here til stede, thii hans nade vilde icke lenger tøffue ther, end som hans nade ther snareste kunde handle mede eders nades herre broder, Oc om affthennen førre end hans nade drog her aff kom hertug Henrickes aff Brunsuiges bud oc Klaues Hermelins mede scriffuelse om hans nades folch som følger her Henric Gøie etc. screff hans nade til bage mede samme bud huorledes altingest ther om holdes skulle, fick ieg oc i dag scriffuelse fran k. m#t. min nadige herre saa at hans naade liider vel gud thess loff haffue oc kommer i dag til Vinberg, oc skreff mig om nogre breff komme af Nørrenberg førre end hans nad e kommer til bage, thaa skal ieg holde thennom here til hans nades tilkumste. E. f. nades hogmectughedz stadt ere siel och liff befaler ieg vdi gudz hender. screffuit i Vittenberg løffuerdagen fore reminiscere mdxxiiij.
E. f. n. ødmøge thienere Hans Mickelssen.
Stormechtig oc hogborne førstinde Elisabet aff gudz nad e Danmarckes, Suerriges oc Norges drotning etc. syn nadig e frouue.
1524. - 1524.
Secretairen Christiern Vinter meddeler Dronning Elisabet, at Fugger i Leipzig har oversendt nogle Breve fra Kantsleren ( Klaus Pederssön) til Kongen, der imidlertid ikke endnu er hjemkommen, hvorfor Budet venter paa Svar; efter Pompeius Occos Sigende indeholde Brevene gode Tidender, hvad ogsaa Kongen antages at medbringe; et Bud fra Keiseren meldte den foregaaende Dag, at hans Folk havde afslaaet et Angreb af de Franske ved Milano.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1256). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk.
Myn ødmyghe tro plichtuge thiennest altiid ethers nadis hogmechtighed tiilfornn *sender vtj Christo Jesu. Aller nadeste frwe werdis ether nade at wiide, at nw paa torsdag kom her en buod aff Libs fran Focker, met nogle breffue som canceller haffuer scriffuit wor nadeste herre tiil vthen vppaa, oc Pompeius Occo scriffuer meg tiil met samme breffue at ieg skal strax vfortøffuit tiilhielpe, at ther kand giffues suar paa szamme breff, for thet er ether nadis oc wor nadeste herris [336 aar1524] gaffn oc prophiit, som canceller ytthermere scriffuir wor nadeste herre tiil, oc her ligger thet samme buod oc biider wor nadeste herris tiilkomst, Oc strax som ieg fanger atwiide huad samme breffue indholler, wiil ieg giffue ether nade tiilkendne met forste buod her kommer emellom, Thj ieg kand tencke oc giede, at for ether nadis skyld er ther nogre vtj Holland oc Brabant szom wiille vndtsette wor nadeste herre met en sum penninge vtj huad mode thet skeer kand ieg icke wiide, for wor nadeste herre kommer, vthen tuiffuel ere the thiiende guode, oc hobes meg oc at wii fanger alle guode thiidender, naar wor nadeste herre kommer, fframdelis er her oc vtj guor guode thiende komne fran en ether nadis her broder keyserlige maiestat, at hans nadis folck vtj Mediolan haffuer affslaget koning aff Franckeriigis folck som laae for Mediolan, oc mange Suisser worte slagne, Ther effter sende koning aff Franckerige ind i Suisserland om flere Suisser, tha wiilde the *haffde send hannom sex tusind Suisser, men hand haffde icke penning at giffue thennom strax, thj bleffue the tiilbage, oc komme icke tiil hannom, Allernadeste frwe andnet wiid ieg icke at scriffue ether nade tiil. Ether nadis hogmechtigheds staadtz liiff siel thend almechtigeste gud befalendis. Screffuit vtj Wittemberg søndage(n) Oculj aar etc. mdxxiiij.
E. N. H. ødmyge tro willige thienner Christiernn Winther secretarius.
1524.
Hans Michelssön oversender Dronning Elisabet nogle Breve fra M. Melchior (de Germania) og to Lærredsposer med Medikamenter, beretter om Kongens lykkelige Ankomst til Hertug Hans (af Sachsen) og sansynlige Sammentræf med Erkehertug Ferdinand, om Jörgen v. Minckwitz´s og M. Melchiors Reise til Kongen samt om Ankomsten af nogle Breve fra Kantsleren ( Klaus Pederssön), med hvis Besörgelse det haster, men som han ikke tör sende Kongen mod dennes bestemte Forbud.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1038). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk.
Myn ødmøge vnderdanige plictuge troo thieneste ethers førstelige nade altiid forscreffuen mede wor herre. Kereste naduge frue verdes ethers førstelige nade at viide at jeg sender til eders nade [337 aar1524] mede [meth thenne breffuisere nogre breff som mester Melchior forschriffuer mig at forsende til E. f. nade, oc tuende smaa leredes posser mede nogen matherialia formoder ieg ofte, E. f. nade verdes at viide k. mayt. vor nad e herre kom vel fram til hertug Hans oc er helbrede oc vel til passe gud thess loff haffue. Oc her Jørgen Menckwyss oc mester Melchyor komme j dag viij dage fran Nørrenberg och til Torgo, thee finge spurd at k. mayt. vor opdragen emod Nørenberg, droge thee strax bode aff, effther hans nade, som mester Melchior mig oc skriffuer, saa at thee viist komme til hans nade trediie dagen ther effter tesse breff ieg sender eders nade, komme mig icke til honde førre i dag, verdes E. f. nade oc at viide at cancelleren haffuer oc forsendt hiid nogre breff til k. mayt. som Pompeus aff Amsterdam haffuer hiid forsendt til Lybsk formiddelst Fockare bancken, oc skriffuer at ther ligger stoor macht paa at samme breffue motte snarligen komme hans nade til hande, nu haffde ieg skicked thennom strax til hans nad e, haffde hans nad e icke selff forbudet mig thet etc. Kereste nad e frue, eders nade tage sig ingen sorg elder møye til for k. mayt. thii ieg viid oc hans nade sagde mig selff at vilde thet saa bestyre hoss hertug Hans at hans nades reisse skal bliffue hans nade vden ald fare burt oc igen oc thenne hans nades reysse, skal bliffue ethers nade oc oss alle tiil stoor glede oc hugsualelse, vdi thet at hans nade selff personligen kommer ethers nades herre broder her Fferdina(n)do selffuer til ordtz, ther vti gledes ieg aff alt mit hiertte och er nu viiss at hans nades sagh fonger en erlig fram gong. E. f. nades stadt oc mectughed gud befalendes til siel oc lijff. Screffuit i Vittenberg mandagen effter søndagen Oculi anno mdxxiiij.
E. ff. N. ødmøge thienere Hans Mickelssen.
ffrw - drotning.
1524. - Hans Michelsen.
Kantsleren Klaus Pederssön tilskriver M. Lambert Anderssön og önsker sig "aromatiske Pulvere mod Fattigdom", beretter, at han endelig har formaaet Hr. Antonius (v. Metz) til at love inden 3 Dage i Kongens Erende at ville drage (til England) i en Sag, som han eller Kantsleren allerede kunde have ordnet, om ikke Hans Herold havde bragt en forkert Besked; han forsikrer om sin Tjenstvillighed saavel ligeoverfor Kongen som M. Lambert.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1124). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk. [338 aar1524] 
Salutem. Carissime Lamberte quod pollicitus sum tibi in Brunswico id tibi sine omni dubitatione [tibi seruabo et hoc quam primum habuero quidpiam ad manus nouisti quid [est sunt pulueres aromatici contra paupertatem, Procuraui tandem ita cum domino Antonio tametsi cum magna difficultate vt intra tres dies proficisci statueret per equos cursorios in negotijs serenissimj regis. Jampridem aut ille vel ego ipse expediuissem hunc nodum nisi mgr. Johannes Heraldus omnino persuasisset nobis contrarium. Si igitur culpa est alicubi, penes illum inuenietur et non penes nos. Testor Cristum saluatorem nostrum me nullis vnquam velle parcere laboribus etiam cum extremo vit me periculo [vbi possem prodesse aut vsuj esse serenissimo regi nostro cuj te peto vt meam diligentiam commendatam habeas, Si quidquam est quod a me desideres quod saltem in viribus meis aut mea potestate situm est ad me perscribe et factum inuenias. Vale feliciter. Ex Machlinia prima Marcij anno dominj mdxxiiij. o
Tuus frater Nicolaus Petrus. Saluta nomine meo prepositum Tofftensem.
Venerabili viro domino Lamberto Andree canonico Ripensi regie maiestatis Dacie secretario fratri suo carissimo.
Niels Perssen canceller skriffuer mester Lambrecht.
Kantsleren Klaus Pederssön beretter Kong Christiern om Hr. Antonius (v. Metz´s) forestaaende Reise til England, om M. Adrian (Wille) og Herman Willomsson, om Salget af Skibet Marie og det engelske Laan, om de kongelige Börns Befindende, en Giftermaalsplan for den ældste af Prinsesserne samt om Mödet i Hamburg m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1125). Brevform; Helark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk.
Myn ydmygelig beplichtig troo tienesthe tijl foren. kere nadigste herre werdes edher nade wide at jeg fijck e: n: breff i hwicket edhers nade er endeligh begerendes at her Antonius skall reyse tijl kongen aff Engeland tha haffuer jeg nw handlet met hannum at han wijl thet gøre en dog met stoer nødh han bar so mange orsager fore at han icke kwnne tale met cardinalen oc icke heller gøre breff oppo [339 aar1524] sadan handelingh. Men jeg haffuer giort hans instruction so klaer at han kan icke fare wijldh bode oppo Marien oc oppo then *andel deel, han haffwer loffwet meg at wille bliffwe redhe indhen iij daghe oc wijl rijdhe per poesth wijl jeg sielff fonge hannum there penninghe aff myne egnæ. Mesther Adrian haffuer betalet mig en parth aff the pennighe som han togh aff mijt schrijn oc haffuer jeg giffwet hannum tijl then brødhe for gwtz skyld oc edhers nadhe oc myn froess skyld. Jeg kan inghen penninghe foo oppo edhers nades wegnæ Hermen Wijllomsson haffuer boret all sammen opp oc dricker oc dobler ther met dagh och nath. Marien wijlle wij wel fonget solt ther war køpmen wdij Andorp hwicke ther begeredhe henne sielff wdhen oppo myndelsæ, bleff thet mig hemmelighe tijl kenne giffwijt at the wore wdgiorde aff the Osterske stedher. Sammeledes wijlle oc herren aff Vere haffue køpth henne men the wijlle icke giffwe fore henne som hwn werth er. Jeg haffuer wel fornwmmet at the skulle icke wijlle giffue xx m gylden fore henne oc salighe mesther Hans skijbbygger schreff mig tijl at hwn er l: m gylden werth ther fore wed jeg icke hwat jeg skal gøre, edher nadhe haffuer inthet giffwet meg tijl kenne hwre dyrth jeg skal seliæ henne, jeg haffwer altijd forbijdet thet bwd som skulle komme fra kongen aff Engeland, Cardinalen schreff sielff tijl ambasiaten som her ligger ther om, oc jeg lesthe breffwet, jeg wijl troo thet at inghen skal købe henne dyrere en kongen aff Engelandh gwd giffwe edher nadhe wore icke so trencht tijl pennighe som e: n: er tha wijlle jeg roodhe edher nadhe skulle skencke henne kongen aff Engelandh. Men nw er thet anderledes gwd bedret thij wijlle wij gøre wor størsthe flijdh. Haffde icke mesther Hans Herold sacht oss rett twert i modh thet som mesther Backer haffwer schreffwet tha skulle enthen her Antonius heller jeg warijt i Engeland, jeg wijl icke at skylden skal fynness host meg met gwtz hielp, Ther hoesth wedh jeg icke hwre møghet e: nadhe haffwer loffwijt wdt heller oc at edher nadhe haffde so stoer brøsth oppo penninghe jeg war inthet ther hoest then samme tijdh at breffwene bleffwe schreffnæ oc inthet heller haffde jeg then samme tijdh edher nades yndsegle, so at jeg wijsthe inthet om then handelingh wdhen som andre sagde migh oc then samme tijdh jeg reysedhe fraa edher nadhe gaff edher nadhe icke mig tijl kenne hwar tijl edher nadhe wijlle haffue sodan penninghe wdhen jeg skulle seliæ hwat her war bøsser oc krwd oc skijb etc. then samme tijd jeg kom hijd tha fandh jeg inthet som jeg tijl foren schreffwet haffwer. Men nw jeg forstoer at thet er so faath tha wijl jeg bewijse mig ther wdij som edher nadhe mig tijl tror, Jcke haffwer heller edher nadhe schreffwet meg tijl hwre manghe pen [340 aar1524] ninghe wij skulle begere aff konghen aff Engeland men wij wijlle begere en c. m. nobel heller angelotther wij komme wel tijl affslag altijdt oc han wijl wel sielff setthe oss moden. Haffwer jeg schreffwet Fwckeren tijl i Andorp oc han swaredhe meg at hertwgen aff Sassen haffuer opp boret penninghen. Megh wndrer ther oppo hwij han icke rettedhe sijg effther wexelbreffwet han haffde icke tørdth taget mynth wdhen han wijldhe jeg wed wel hwre breffwet lyddhe. Jeg haffwer inthet ennw fonget swar oppo then articel som jeg gaff opp po princenss wegnæ men jeg fornymmer aff herren aff Palerma hwicken nw er kommen aff Holland i geen at ther bliffwer inthet wdaff at the wijlle icke at the skulle skijlies at, oc then stwnd at prijnssen er wdij bland the qwynner oc jomfruer tha er thet wmøgeligh at lere hannum. Men jeg sier edher nadhe i sannighen at thet er stoer skadhe han er so dydeligh oc danness oc haffuer godh wnderstandelse oc nymme dog er han icke en nw aldeles tijl pass for klødhe oc wdslet oc icke han heller blijffwer før en thenne fasthe er wdhe dog ædher han hwer anden dag kødh, oc prijncessernæ och, then lijllæ er wdaffwaenth oc dijer icke mer, gwd giffwe edher nadhe nw motthe see them en gong tha skulle edher nadhe forglemme al sijn sorg. The ere so deilege dydelig oc forstandegh at edher nade wijl icke tro thet, gwd haffwe loffh kere nadigste herre edher nadhe werdes at sijæ thette mijn froess nadhe oc hwgswaler henne ther met thet skal bliffwe goet met gwtz hielp, froo Margarethe haffwer nw schreffwit tijl kongen aff Engeland om the ambasiater strax som Hannart hijd schreff at daghen skulle stoo i Hamburgh then x: dag wdij Aprijl oc the ere wfortøffwet kommendes oc tesse aff thesse land ere oc al redhe. Edher nadhe ladher nw wel wdsetthe alle sagher thet wijl wel gøress behoff. Jtem froo Margareta sagde nw wdij tesse daghe at hwn haffde fonget breff om then stoore prijncesses gijffther moel gwd haffwe loff thet er en et goeth thegen wor herre hwijcken jeg befaler edher nadhe tijl ewijg tijd wijl forsee all tyngest tijl thet besthe. Ex Machlinia prima Martij anno etc. xxiiij. o
E. V. M tis humilimus seruitor Nicolaus Petri.
Serenissimo principi et domino d: Cristierno Dacie Suetie Noruegi etc. regi duci Slesuicensi Holsati etc. comiti in Oldenborg et Delmenhorst domino suo clementissimo.
Cancelleren scriffuer k. mayt. -
Fiat voluntas.
[341 aar1524] 
Kantsleren Klaus Pederssön oversender et til Kong Christiern II bestemt Brev til Erkehertug Ferdinand af Österrige for det Tilfælde, at han skulde være hos ham i Nürnberg; i modsat Fald anholder han om, at det maa blive sendt til Kongen, hvor han ellers maatte opholde sig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1126). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Humilimum meum obsequium jnuictissime princeps jncrebuit hijsce in locis quemadmodum serenissimus Dacie rex frater vester longe charissimus in Norenbergam venturus esset apud vestram excellentiam. Quum itaque necessario haberem scribere de negotijs su maiestatis visum mihi est valde oportunum litteras ipsas ad vestram sublimitatem transmittere ob hanc imprimis causam vt non solum facilius sed etiam cicius idem serenissimus rex huiuscemodi consequeretur litteras. Sin autem (quod equidem arbitror) dictus rex vobiscum non esset, tunc tamen opera et diligentia vestri culminis quamprimum litter ips destinarentur in ducatum Saxoni aut marchiam Brandeburgensem vel in quocumque alio loco contigerit suam serenitatem morari. Quod vestra excellentia facere dignetur humilime supplico nomine eiusdem regis domini mei clementissimi. Deus optimus maximus vestram sublimitatem diu f licem conseruet. Ex Machlinia, prima die mensis Marcij anno a Cristo nato mdxxiiij. o
E. V: excellentie humilimus seruitor Nicolaus Petri Serenissimj dominj Cristiernj regis cancellarius.
Jllustrissimo serenissimo ac jnuictissimo principi et domino domino Ferdinando archiduci Austrie etc. jnfanti Hispani nec[non] cesare maiestatis in sacro [R]omano imperio locumtenenti etc. domino meo gratiosissimo.
Canceller scriffuer her Ferdinandum.
[342 aar1524] 
Kong Christiern II beretter Dronning Elisabet, at han er kommen tilbage til Wittenberg uden at have talt med hendes Broder Erkehertug Ferdinand eller den keiserlige Gesandt Hannart, hvilket han dog haaber kan ske endnu, hvorfor han beder Dronningen at komme til sig i Wittenberg og i den Anledning faa Leide af Markgreven eller hans Gemalinde samt forklare Markgreven, at hendes Reise især har til Hensigt at söge Midler til at kunne holde de ham givne Löfter; han foreskriver endvidere, hvad hun skal svare Hans v. Besenrade med Hensyn til hans Reise til Ungarn, og hvilke Foræringer hun skal give ved sin Afreise samt giver Raad om Reisen m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 790). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet. Med Chr. Vinters Haand. (Trykt i Allens Breve og Aktststykker etc. S. 164-66).
Vii Christiernn met guds nade Danmarcks Suerigis Norgis Wendis oc Gotthis koning hertug i Slessuig Holstenn Stormarnn oc Ditmerschenn greffue i Oldenborg oc Delmenhorst hogborne førstindne frw Elizabet aff samme nade Danmarcks Suerigis Norgis etc. drotning wor kiere husfrwe kerlighed oc hielszenn vtj Christo Jesu. Wiider kiere frwe at wii vtj iafftis wiid fem komme hiid tiil Wittemberg oc at wii icke haffue werit ether broder her Fedinando [eller Hannert tiil ourds tha wiide [wij ligwel en wiisse steed huor wii forsee oss wiisseligen tiil at wii skulle komme thennom buode eller anthen thennom tiil ourds, nw nogit snaart effther som the worder oss tiilkendne giffuendis ffor her Jørgen Menchewiids oc mester Melchior komme oss wnder øgne paa weygen oc sagde at Hannart haffde giffuit thennom for suar at huor wii scriffue hannom tiil at wii wille were vtj thendne lands endne paa tre eller fire dags ferd fran Nørrimberg, tha wille hand komme oss tiil ourds, oc nw haffue wii wor bud hoss Ferdinandis oc hannom, oc forachter hannom nw snarligen igen. Thi bethe wii ether giernne atj reder ether met thet allerførste oc skicker alle ether tingest tiil oc giffuer ether hiid tiil oss effter som i ere begerendis, Oc liider ether wogne ther vtj Berliin hiid ind tiil Wittemberg, thi i kundne icke fange wogenskyffte paa weygen oc tager thet meenste met ether i kundne, aff thet som (i) icke haffue behoff, oc ther som margreffuen er icke tiilstede tha bether wor søsther ther om, at [hun flyer ether leyde egemmen margreffuens land oc scriffuer oss wiisseligen tiil paa huad dag wij skulle anname ether her vtj curførstens land. fframdelis om the ærende som i taalede wor søster om, wille wii ytthermere taale met ether, naar i komme tiil oss. Sameledis som i schriffue om Biefferaat (dvs Besenrade) om hand nw er ther tiil Berlin, tha mwei [343 aar1524] sige hannom atj kundne ingen suar giffue hannom endeligen tiil koning aff Wngern oc ether søsther, før end wii haffue werit keyserlige maiestat ethers kiere herbroders sendebud Hanner(t) tiil ourd, for hand haffuer oc befaling aff keyserlige maiestat tiil hannom, So tycktes oss best were atj wiille scriffue ether søster tiil, at om szo war, wor sag kundne icke forendis nw paa thend dag som hollis skal emellom oss oc stedern at hun tha wiille forarbedet huoss koning aff Wngeren at hand tha wiil hielpe oss met it taal folck, oc at ether søster wiille scriffue ether tiil naar the komme ther bode [ned vtj [Bemer land[net. Thesligeste bether margreffuen om hand er tiilstede at hand wil end nw nogen stund haffue metliding met oss, ind tiil wii kunde komme ether broder Ferdinandus tiil ourds oc keyserlige mayt. sendnebud Hannart, tha wiille wij wiisseligen stille hannom tiilfriids, Oc atj ocszo wiille sige hannom thet samme tiil at szo skal skee, oc mwei giffue margreffuen szo for at thet er thend største sag huorfor wii scriffuer om ether, atj skulle met oss komme ether broder tiil ourds, paa thet wii kundne holle hues wii haffue sagt honnom tiil, Oc bethe wii atj skilles met alle fruntskab fran margreffuen oc atj tage thet lidet clenodie som er met it M oc en diamant vtj, oc it andnet lidet som wii luode giøre ther vtj byen, oc giffuer the two frøunecke thennom, oc huer iomfrue ther vti garden en liden ring oc skiller ether oc erligen auff met thennom vtj køckenet, Men szom i formane oss at wii skulle tage oss ware, tha hobes oss wiisseligen at wii haffuer en som oss tager ware, oc icke forlader oss thet er Christus huilken wii befale ether stadtz liiff oc siel ind tiil euig thiidt, Screffuit vtj Wittemberg otthensdag nest effter søndage(n) Oculj aar etc. mdxxiiij wnder wort signet. Sender wii oc ether nogle breffue tiil myn søster fran hertugen aff Mechilborg, Sameledis læner oc thend brouen ganger aff hendne som ethers søsther gaff hendne etc. Haffue wii oc szo giffuet Simon nogel ærende tiil ether huilken wii begere atj ther vtj betroer som wij selffuer tiilstede war, etc.
Cristiern.
hertugindne - vtj Oldenborg.
1524.
[344 aar1524] 
Kantsleren Klaus Pederssön meddeler Kong Christiern (under Kurfyrst Frederik af Sachsens Adresse), at Hr. Hans (Mönbo?) nu har fundet Udvei til at komme til Kongen, hvem han har erklæret aldrig at ville forlade, hvorledes end hans Skjebne bliver, hvilket Kantsleren ogsaa for sit Vedkommende forsikrer; han har medgivet Hr. Hans en Del Artikler, som han skal fremföre for Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1127). Brevform; Helark, udvendig forseglet med et Gemmaftryk.
Myn ydmygelig beplictig tro tieneste tijl foren. Kere nadigste herre werdis edher nadhe wijde at her Hans haffwer nw giort sijn flijdt oc arbeyde ther tijl, met alle hans wenner wdij tesse landh at han motte komme tijl edher nadhe oc haffuer han nw (en dog met stoer nødh) fonget roedh at han kan komme tijl edher nadhe och then samme tijd han hørde at Kobenhagen war opp giffwet oc thet gijck edher nadhe so twerth førdhe, tha fornam jeg oppo hannum oc hørde hannum sijæ at han wijlle jngelwndhe forlade edher nade skwlle thet en kosthe hannum hwndrede [liiff gonge sijt lijffh, oc skal thet aldrigh gonge edher nadhe so ijlde at han wijl wndfalle edher n: wdij nogher modhe ther mo edher nadhe oc frij forlade sijg tijl, Thi haffuer jeg gijffuet hannum nogle articel tijl kenne befalendes at han skal oppo myne wegne edher nadhe them fortelghe oppo thet alder lengesthe edher nadhe werdes them at høre oc wel forstondhe hwar jeg met myn arme tieneste oc liff oc leffnet kan were edher nadhe gwd tijl ewijg tijd befalet tijl gauffn nytthe oc profijt thet skal jeg bewijse mig wdhij som en tro tienere bør at gøre. Ex Machlinia anno dominj mdxxiiij o die tercia mensis Marcij.
E. V. M tis humilis seruitor Nicolaus Petri.
Jllustrissimo principi et domino d: Frederico duci Saxoni sacri Romani jmperij electori et archimarschalco etc. nostro carissimo consanguineo.
[345 aar1524] 
Kong Christiern II underretter sin Dronning om, at nogle af Churfyrsten af Sachsens Folk ville möde hende om Mandagen (7 Marts), naar hun fra Treuenbrietzen er kommen til den sachsiske Grændse, hvorhen hun maa medtage Markgreven af Brandenburgs Ryttere; om hun skulde være forhindret fra at komme Mandag, vil det sachsiske Fölge oppebie hende indtil næste Dag.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 791). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt.
Node oc fred vere med ether vti Ihessu Cristo.
Myn ydmygelighen oc kerlighen helssen ether altid forscriffued med vor herre kere frwe ieg feck ether scriffwelsse i dag ati acte at komme i morghen til Tru Brested haffuer bestelled her ath ther kommer noghen aff køreførsthen tienere [her aff Sasen oc skall annamme ether pa grenssen nw pa mandag nar cloken er ved x lader icke the margrewens rytter fran ether for en thesse rytter kommer till ether, oc lader icke heller gaa for ether før en the komme til ether for ne rytter etc. Er thet szo ati icke kunne komme pa for ne dag tha haffuer ieg bestelled at the skulle byde effther (ether) en nath hwar som i fortøffwed lenger oc the skilles ad tha ved ieg icke rod huar som i skulle fange legmen. Nar som i ere altingeste rede vti Trub(r)ested szo lader en like strax ride til bage vtighen, thij han ved huar han skall fynne thets rytter. her med ether gud beffallendes. Scriffued vti then hellige stad Hwittenberg løffwerdaghen nest fore midffaste søndagh aar etc. mdxxiiij.
Cristiern.
A la royne de Dennemercke.
1524.
Hans Kuper erkjender at have oppebaaret af M. Lambert (Anderssøn) 20 Guldgylden paa de 741/2 courante Gylden, som han lovede ham i Antwerpen paa Klaus Kniphofs Vegne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 985). Uden Segl.
Jeg Hans Kuper kennis met thenne myn hanskrifft ath ieg haffwer entffangen aff mester Lamberth xx golt giilden paa de lxxiiii gulden och /-j/ korente sum han sade mich tyl i Antuerpen paa Klaus Kniphoff hans wegne m d xxiiij dominica letare.
[346 aar1524] 
Hans Kuper 20 golt gilden. -
[Aff Villom Swelle en recongnitio.
Kantsleren Klaus Pederssön meddeler Kong Christiern Statholderindens, Fru Margretes, Svar paa hans Tilbud om Krigsfolk og hendes Mening om Kjöbenhavns og Malmös Overgivelse samt Hr. Severin Norbys Stilling, beretter om de nuværende ringe Udsigter til at sælge Skibet Marie, om Hr. Antonius (v. Metz), hvis Reise til England endnu ikke er iverksat, og hans Overenskomst med Herren af Veere, om en opdaget Sammensværgelse mod den engelske Konge, om de kongelige Börn og Peder Matssöns Sag, om det paatænkte Privilegium for Hollænderne og Sendelsen af Kongens Klæder m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1128). Brevform; to hele Ark, hvoraf halvandet beskrevet, med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (2) S. 680-88).
Myn ydmygelig beplichtig tro tienesthe tijl foren kere nadigste herre werdes edher nade wijdhe at jeg antwordede frw Margarete the breff som e: n: sende mig met Hans Lacchey oc gaffue jeg henne the articeller tijl kenne oc swaredhe hwn at hwn wille gerne haffwe thet krijges folck men ther hører store penninghe tijl hwicke hwn icke haffuer ther fore wijl hwn ware tijl fress met thet kriges folck som the nw haffwe i theres soldh oc thennum haffuer lenge tienth. Dog tackede hwn edher nade storligen at e: n: bødh henne thet tijl oc warnedhe henne om hertugens aff Holsten oc the Lybske theris rytter hwicke som wore dragne tijl hertwgen aff Gelleren etc. Jtem tøckedhe henne møgijt ylle were at Køpenhagen oc Malmø war oppgiffuet. Dog sagde herren aff Palerma at thet skwlle inthet komme edher nadhe tijl skade oc tractarene oc handhdelinghen wdij then tijl kommende dagh hwicken som skal stoo wdij Hamborg then x: dag wdij Aprili skulle inthet bliffwe thes tijl werre edher nadhe wijl icke wdhen ladhe keyserlig maiestatz oc kongen aff Engelantz sendebwdh roodhe fore alle sager oc edher nade giffwer allt sammen i theres hender. The skulle forarbeidhe thet soo at thet skal komme met gwtz hielp edher nadhe tijl nytthe profijt hedher oc æræ. Kere nadigste herre bedher jeg oc roder edher nadhe wijl oc so gøre, oc taghe sijg inghen gremmelse tijl thet er wor herres wiliæ han wijl forsøghe oss oc nar som wij beræ al tingesth tolælighen oc tacke hannum tha er han redebodhen at hielpe oss i geen oc gøre oss større en wij haffue [347 aar1524]  warijt noghen tijdh. Men thet gørs icke behoff jeg formaner edher nadhe thet, e: n: wedh wel sielff møgijt bedre en jeg etc. Kere nadigste herre kwnne edher nadhe fonghe bwd tijl her Søuerin at han wijlle stondhe fasth soo lenghe at daghen er hollen i Hamburg thet wore møgijt goet, oc schriffwer frw Margarete hannum oc tijl at han wijl stoo faasth oc sendher jeg edher nadhe breffuet her hoesth. Cardinalen aff Engelandh screff hijd for nogle wgher sijdhen at konghen aff Engeland wijlle købe edher nades skijb Marijen oc hijd skulle komme en karl som skwlle besee henne met fwlmacht at købe henne. Nw haffuer kongen aff Engeland schreffwijt tijl hans ambasiath at han wijl inthet haffue henne som samme orator giffuer megh tijl kenne wdij ith breff han sendhe meg hwicket jeg skijcker edher nadhe ther mo edher nadhe fornijmme hwat han schriffuer. Herren af Veer oc renthemesteren aff Seland haffwe ladet sijg høre at the wijlle købe henne jeg fornijmmer wel at the skwlle icke wijl giffwe meg xx: m: gylden oc salijg mesther Hans skijbbygger sagde oc schreff mig tijl at hwn er l : m: gylden werth, so wedh jeg icke hwad jeg skal gøre før en edher nadhe giffuer meg tijl kenne edher nades wiliæ ther oppo, gwd giffwe hwn wore wel soldth ther ligger xij heller xiiij karle oppo henne the wijlle edhæ oc drijcke. The plaghe migh hwer dagh jeg motthe nw borghe ij stycke kledhæ oc sendhe them heller the haffde løbet fraa skijbet hwer man. The beklage sijg at the haffue icke i iiij heller v: monedhe fonghet theres løn, Herren aff Were menthe edher nadhe skulle ladhe henne løbe tijl Gwtlandh met theres skijb. Her Anthonius han redher so lenge tijl oc ber so møgijt fore i hwicket han giffwer tijl kenne at han wijl icke gerne reysæ i Engeland jeg haffwer bodhe giffwet hannum godhe ordh oc ondhe oc wijl sielff fonghe hannum there penninghe aff mynæ egnæ. Mesther Adrianus haffwer nw betalet meg en partth, oc jeg haffwer schreffuit tijl cardinalen oc giort hans jnstruction ferdijgh dog haffwer han loffwijt at han wijl giffwe sijg oppo wæijen indhen ij heller iij daghe. Jeg wijlle sielff reyse aff steed men nw er edher nades breff tijl kongen oc cardinalen schreffuit oppo hannum oc ther tijl er then qwijnne ther haffwer edher nades herre børn i befaling bleffwen sywgh so at jeg kan icke komme fraa børnene ther er inghen ther tagher ware oppo them wdhen jeg soo lenghe hwn bliffwer tijl pass i geen. Edher nadhe skal fijnnæ mig wfortrodhen i alle modhe hwar som edher nadhe wijl haffwe mig oc brwghe mig skulle thet were indh tijl werdens endhe [348 aar1524] tha skal jeg were redhe so lenghe som jeg leffwer thet skal edher nadhe befynnæ wdij sanninghen. Haffuer jeg begeret aff frwæ Margarethe at jeg motthe haffwe princen all ene tha wijl hwn icke stedhe thet tijl at the skulle skilies ath jeg rodher edher nadhe wijl laadhe thet bestoo ther om so lenghe then dagh i Hamburg er holden. Jeg lerer hannum alligewel alle daghe so at met tijdhen han kan leræ sijn A. b. c. bogh han haffwer i gennom goet nymmæ oc er danness oc forstandijgh nar som jeg fongher hannum fra the andre tha skal edher nadhe fornymmæ han skal bliffwe artigh. Princessernæ ere wel tijl pass och møghet deileghe oc then mijnsthe er affwant at hwn dijer icke mer. Oc sagde frwe Margarethe at hwn fijck breff i tesse daghe om then elsthe hennes giffthermoel thet er godhe teghen gwd haffwe looff, gwd giffwe edher nadhe motthe nw see them en gongh tha skulle edher nadhe forglemmæ all sijn sorgh thet er stoor gledhe at goess om met them so deileghe oc dydeligh ere the gwd haffwe loff. Her kommer inghen tijdendhe aff Hijspanien fraa keyserligh maiestadt om the ere drognedhe i syøen heller hweckeledes thet goor tijl thet kan jeg icke wijdhe. The mene at her ere nogle som haffwe obenbaret the Francosser keyserens hemmeligh ansleghe ther foore wijl han icke mer giffwe them tijl kennæ ther om. Konghen aff Engeland nw i tesse daghe haffwer werijt i stoor fare oc pericel ther wore nogle som haffde beswored seg tijl sammen oc wijlle haffwe slaget hannum i hiell men swmme sijæ at the wijlle haffwe slaget cardinalen oc bleffwe the grebnæ oc ere halss hwggedhe. Meg tyckes thet gongher wndherlighen tijl wdij werdhen. Som edher nadhe schriffuer at edher nadhe wed icke hwad her Antonius handlede met herren aff Veer. Edher nade fortencker wel hwickeledes e: n: schreff mig tijl at ther som wij icke kwnne foo solth Marien før jwel tha skwlle wij gøre en contracht met hannum at han skulle haffwe køpth henne qwanswijsæ. Thet giorde han och. Then ny Dansker holck haffuer mesther Lambert solth heller seeth tijl panth før vj. c. golt gylden oc er han hedhen løben tijl Hispanien wore han her tha wijlle wij foo roedth oc løsæ hannum i geen oc seliæ hannum so dyrth som han wore werth men nw er han bort løben. Thet breff som edher nadhe schreff tijl herren aff Jselsten thet fijck jeg herren aff Monteny for then andhen war icke tijl stedhe oc sagdhe han ther giordes inthet swar behoff ther oppo andet en som frwe Margarethe schreffwe tijl edher nadhe. Sagdhe han oc so at hannum tøckedes illæ were at Københaffn war opp giffwet oc hwar han [349 aar1524] kan were edher nadhe oc myn nadighe frwæ dronninghen tijl tienesthe oc tijl wiliæ thet wijl han alt tijdth gøre oc stesse taler han wel tijl migh men gwd wed hantz hierthe. Om then sagh Pedher Matsson anrørendes swaredhe frwe Margarethe at hwn kwnne icke giffwe hannum løss forthi han war fanghen ad instantiam partis thet stodhe henne icke tijl gørendes hwn motthe icke gøre then andhen partt wreth men kwnne han setthe borghen tha wijlle hwn gerne gøre hwat hwn kwnne. Thet er en wnderlig tingest at han kan icke fonghe noghen som wijl were goedh for hannum fore so manghe penninghe her wdi tesse land som han er fødth wdij. Pompeius haffwer schreffwet meg tijl aff Amsterdam at jeg skal rodhe edher nadhe giffwer allighewel the Hollandere godhe breff som jeg haffwer schreffwet edher nadhe tijl om tijl foren en dog at Køpenhagen er wpgijffwet thet skal inthet skadhe edher nadhe. Thet winfadth met the linkledher thet bleff mig loffwet at thet skwlle haffwe gonget fran Andorp then førsthe dag wdhi then andhen monedh men nw haffwer jeg fornwmmet at thet sendes icke thedhen før en oppo then førsthe dag wdhij thenne monedh Martio thet haffwer so lenghe bijeth effther andhet gotz som skwlle tijl Lybs oc skal edher nadhe fijnne thet der host en borghere som heder Peter Staller heller oc i hertwgens aff Saxen herberghe oc er thet mercket met sodant ith mercke nu: 3: oc skal edher nadhe betale ther foerlønen effther som thet weier tijl oc sendher jeg edher nade nøgellen ther tijl indhe wdij thenne packe. Jeg bad frwe Margarethe at hwn wijlle schriffwe her Søuerin Norby tijl oc hwn loffwedhe mig ja nerwerendes herren aff Palerma oc tesligest aff Monteny. Men nw haffwe sidhen ombwenth thet wdij rodet so at the wijlle icke schriffwe her Søuerin tijl. Om the twsendhe gyllen i Nørenbergh thet er hans skyldh som them haffwer opboret han skulle haffwe retthet sijg effther wexelbreffwet han haffde icke behoffwet at taghe mynth. Jnthet andhet wed jeg nw at schriffwe men hwadh i fremtijdhen sker thet skal jeg wfortøffwet schriffwe befalendes edher nadhe gwd tijl ewijg tijdh. Ex Machlinia anno dominj mdxxiiij o octaua Marcij.
E. V. Maiestatis Humilimus seruitor Nicolaus Petri.
Serenissimo principi et domino d: Cristierno Dani Sueti Norwagie Sclauorum Gottorumque regi duci Slesuicensi Holsatie [350 aar1524] Stormari et Dytmersie comiti in Oldenborg et Delmenhorst domino meo obseruandissimo.
breffwe aff cancelleren mester Klaues til K. Mayt.
Kong Christiern II oversender Dronning Elisabet to Fuldmagter, den ene til Erkehertug Ferdinand, den anden til Fru Margrete, og beder hende gjöre sit Bedste til hans Fordel, giver hende Anvisning paa at pantsætte noget Sölvtöi, om hun mangler Penge, udtaler Önsket om, at hun vil hjælpe Jörgen v. Minckwitz i hans Giftermaalsplan, beder hende forvare Pengene for Marie, hvis Kantsleren har solgt Skibet, för hun kommer til Brabant, og foreskriver hende, hvorledes hun skal före sin Husholdning dersteds, og hvad hun skal iagttage, hvis hun vil nyde Nadveren, paalægger hende at sende Bud og Brev til Keiseren og hans Söster (Dronning Eleonora af Portugal) m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 794). Brevform; Halvark, der synes at have ligget i Konvolut, hvorfor Udskriften mangler. Egenhændigt. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 173-74).
Nade oc fred vti wor herre Jhesu Cristo vere med eth(er). Amen.
Myn ydmygelighen oc kerlighen helssen ether altid forsent med vor herre. ieg sender eth(er) med thette bud tuine [fulmach breff thet ene til her Fernand thet andet til frwe Margrette huilked aff them som i haffue behoff tha brwger them. Kere frwe giører nw ether beste som ieg tro ether till oc sparer enghen flit thii i wide vel huad mach oss liger ther pa. Haffwe i brøst pa tere penninge tha forsetter the to kanner oc thet store stab dog szo ati mwe løsse thet vtighen. thet guld skulle i selle thet ati tha giffuer icke mynder en marken for .96. R. gyllen vti thet fyne. Jtem gaff her Iøren van Menvist meg fore ath han wille giene giffte seg oc tage en iomfrw vti Vesterland som han siellwe ether mere vndervisse kand thii beder ieg ether kerlighen ther som i kwnne vere hannwm behielpelig at (i) thet giøre. Jtem haffuer och myn cansseler sold Marie for en i komme vti Brabant ati tha annammer hwes penninge oc forwarer them szo lenge ieg kommer till ether eller i sende meg bud. tyckes meg oc got were ati *i icke holler noghen stat nar som i komme ther anderlund en [bether y ede med vore børn oc lader vort falck ede vti byen oc giffuer hwer effther som the ere til somme iiii gyllen etc. the gode mend the ander [351 aar1524] køffmandz gyllen. Jtem ati icke forge(de)ret ati io fli ether strax ij Hollendz piger oc kwnne fange rod til at sende the store heste hid til bage vtighen nar som i komme til Rinen. Oc forgeder icke at i io strax bidher meg til om alle erende med thet første bud ether stedes oc forgeder e(n)ghen vdaff the erende som wii ether vti screfft giffued haffuer, Och nar som y komme til Brabrand haffwe i icke ta lenger electus behoff moi vel giffue hannwm loff at fare hiem til *syner venner til i haffwe ham behoff welle i sende bud effther hannwm etc. Nor som i wille nw tage vor herre till ether tha roder ieg ether ati lader hentte en aff the precke fader op til ether som ere ther vti Norenberg oc sporer hannwm at oc giffuer ther ach(t) pa hans ord oc rette ether ther effther. Lader her Iøren sie ether falch ath the tage well vore pa ether oc holler ether vdaff all løstactighed oc forworer ether frand vnt siel(s)kaff ther skulle i forsta om the komme til ether med (s)meger oc wel *forhøre ether t(r)or them icke. Her med ether gud beffallendes. screffued vti Salfeld palme søndag aar etc. mdxxiiij.
Cristiern.
Jtem sende(r) mester Melker till ether broder forgeder icke ath scriffue ether søsther till oc lader hannwm begere pa ether wegne hielp aff [thennwm [hinne oc lader hannwm beklage ether nød for hynne. Oc send(er) ieg ether en kredense som mester Melker skall haffue til .k. m. ether brodher at anworde hannwm thet oc scriffuer oss til huad artilkell i giffwe hannwm med til ether broder etc.
Kong Christiern II kundgjör, at han har givet sin Dronning Fuldmagt til at underhandle med Regentinden Fru Margrete og den burgundiske Regjering, saaledes at hvad hun aftaler, beslutter, modtager og kvitterer for, skal han holde, som om han selv havde vedtaget og indgaaet Overenskomsterne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 795). Fol. pat. med Kongens större Segl trykt bagpaa. (Brevet er altsaa ikke blevet benyttet).
Wyr Cristiern von gots gnaden der reych Denmarken Swedenn Noruegen der Wenden vnd Gotten kunig hertzog zu Sleszwigk Holstein Stormarn vnd der Dytmarschen graue zu Oldenburg vnd Delmenhorst bekennen vnd thun kunth offentlich mitt dyszem vnserm brieff fur allermenniglich dy jen sehen oder horen leszen, das wir der durchlauchten furstin frawen Elisabett kunigin zu Denmarken Sweden Nor [352 aar1524] uegen etc. vnser freuntlichen lybsten gemahel vnser gantz volkumen gewalt vnd macht gegeben vnd beuohlen, dy wir jrer lyb hirmitt vnd jn krafft dyszes vnsers brieffs volkumlich geben vnd beuehlen alszo das jr lyb mitt der durchlauchten furstin frawen Margreten ertzhertzogin zu Osterreych hertzogin zu Burgundien vnd Brabant etc. von Sophoy gubernante vnd regente vnser freuntlichen lyben muhmen vnd dem regiment vnd rethen des hoffs von Burgundien, von vnserntwegen zuhandeln voreynigen vnd zubeschliessen auch doselbst jn vnserm nahmen zuentpfahenn vnnd zuquitirenn, vnd wes dan hochgnante vnser freuntliche gelybte gemahel bey gedachter vnser lyben muhmen frawen Margrethen vnd dem regiment jtzgemelt vorhandeln beschlissen annehmen entpfahen vnnd quitiren werden, Sulchs alles sollen vnd wollen wir kuniglich treulich stett vehst vnuorbruchlich halten vnd demselben volge thun gleych op wir das jn eygner person vorhandelt angenehmen entpfangen vnnd quitiert hetten, alles treulich vnd angeuerd. Zu warer vrkund haben wir vnser kuniglich sigill hirzuruck an dyszen brieff drucken lassen vnd mitt vnsereygen hant vnderzeichent. Geben zu Salueldt am suntag palmarum anno dominj etc. xxiiij. o
Cristiern. Ad mandatum dominj regis proprium ss.
Hans Michelssön sender Kong Christiern II med Dr. Karsten (Beyer) 350 Gylden i forskjellige Slags Mynt og gjör Rede for en Del Kongen vedkommende Pengesager, sender Kongen nogle Dokumenter, han har forlangt, samt Evangelierne og udtaler sin Tilfredshed med at Christiern Vinter er fulgt med Dr. Karsten, da ingen er saa vel inde i Kongens Sager som han.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1041). Brevform; Helark, udvendig Forseglet med et Gemmeaftryk.
Myn vnderdanige plictuge tro tieneste E. K. M t altiid forscreffued met Christo Jesu. Alder keriste nad e herre sender jegh ethers nade met doctorem Carstanum iii/-j/ c gijlden vti mønthe som ere beseglede vdi tre secke, vti then ene seck er j c lxxx gilden thijnsgrosser er signeret met thenne bogstaff a: vti then anden seck ere j c xx gijlden vti smopenninge, och i then trediie seck er vti l gilden oc smopenninge aff tesse for ne iii/-j/ c gilden haffuer ieg fonget doctorem Karstanum til thering iiij gilden. kereste nad e herre ethers nad e verdes ath viide at jeg fick icke fran Lybsk [mere end iiij c gilden nw haffuer jeg ther aff tagit til ethers nades thering oc [353 aar1524] betalit altiid til got regenskab, thee andre penninge skulle jeg haffue x eller xij dage effter posske, myn verdt kom en nw icke hiem fran Francfordz marcket som hand reisde til, thet største støcke guld haffuer ieg end nw liggendes, thii jeg ville icke skylliie mig ther aff, førre end penningene vore til stede, thii veed jeg ther om ingen viiss affskede førre end myn verdt kommer nu hiem vti posske helge dage mede ald besked och betallingen huessom igenstonder aff thet støcke guld som hand haffuer annammet aff mig, vil ethers nade haffue thette støcke guld til seg, thaa er thet vel sold paa mønthen vdi Hamborg, vti tesse land ere møget vredelige køpmen etc. Jtem thet fad met godz ether nad e tilkommer som skal vare vdi Lybsk, vil jeg forscriffue mede første bud mig kand stedes [saa at thet kommer hiid, oc bestyret saa effther ethers nades scriffuelsse. Jtem i dag sende jeg aff sted til Berlijn thee breff ethers nad e sende mig. Jtem ether nad e scriffuer om thee suar som er giorde paa thee artichle hertugen aff Holsten, och the Lybsske haffue opgiffuet emod ethers nad e, thennom haffuer ethers nade selff hoss sig, thee artichle som prouesten haffde annammit i Gytherback, ere icke here vdi ethers nades skryn, Jeg spurde proffuesten och then tysske scriffuere [offte noch ther om thaa viste inghen aff thennom at gøre beskedt ther om huor thee vore bleffne anderledes en prouesten skyuder paa scriffueren. Jtem om thee dansske artichle bleff ingen suar giorde emod, theres største fundamentt e oc brøst stander paa theres recesse etc. Jtem jeg sender ethers nade then bog meth then ordinancia ethers nad e giorde vti Danmarck, ock then Nørberger ordinancia oc om the dranckere etc. ligger vti bogen. Jtem kereste nad e herre jeg haffde for inghen del annammet thesse smopenninge i betalling, oc haffuer forscreffuit ath jeg thennom icke annamme vilde, och the skulle skicke mig groff myntte, nu jeg viid ethers nades brøst sender jeg thennom e. n., men tock gelde thee lige met grosserne men thet er sendt at thelliie, oc vmagsomt at betalle. Jeg haffuer icke annammit them til fulde nøge, oc betalling, vden ethers nad e giffuer thennom vd for fylleste. Jtem Christiern Vinther tager met sig thee euangelia ethers nad e scriffuer om thet vore møget godt hand fulde doctorem Karstanum, thet her er at prentte er snart giordt norsom thet er endt i Hamborg ther ligger ethers nade stoor macht paa at hand haffuer hoss sig thee som nogit viide i sagen oc hannom informere kunde. Christiern er bedre forlubben oc forstandig i alle thee recesser end ethers nades cancellere. E. K. M t. stadt ere och mectughed met siel oc lijff befaler jeg [354 aar1524] vti gudz hender oc forsyn screffuit vti Vittenberg torsdagen vti dimeluge anno mdxxiiij.
E. K. M t villige thienere Hans Mickelssen.
Jtem kereste nad e herre siden ethers nade for her aff haffuer jeg fongit Christiern Vinther paa ethers nades vegne v gilden och til forne oc opborit aff mig paa e: n: vegne xxiij gilden oc xij grosser facit summarum Christiern haffuer opboret aff mig til thenne dag xx/-j/x gilden och i/-j/ grosse xxj grosser regnendes for j gylden torsdagen i dimeluge i Vittenberg anno mdxxiiij. Jtem ethers nades dreng Jørgen fonger jeg iiij gilden at betale for doctorem Karstanum paa veyen til ethers nad e at han gør ethers nade ther aff regenskaff.
Tiil K. M t aff Danmarck sijn nad e herre.
Hans Mickelssen. - 1524. - 16.
Kong Christiern II foreskriver sin Dronning, hvad hun skal svare sin Broder Erkehertug Ferdinand med Hensyn til det begjærede Pant, og hvad hun kan give ham som saadant, samt hvorledes hun skal forholde sig paa Reisen til Nederlandene, beder hende begjære Raad af ham, hvis Underhandlingerne med Hertugen af Holsten ikke före til noget, beretter hende om Stormesteren af Preussen, Jörgen v. Minckwitz, Prins ( Hans), om Leietropperne og deres Sold samt underretter hende om, hvad Besked hun skal give om Kongens Forhold til den nye Lære.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 800). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet. Egenhændigt. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 196-99).
Node oc fred vti wor herre Jhessu Cristo vere med ether nw och till euig tid Amen.
Myn ydmygelighen oc kerlighen helssen ether altid forsent med vor herre kere frwe som ieg kan mercke tha well han (Hannart?) icke sie god for oss fore the penninge endog thet skulle were hannwm enghen skade tha bede ieg ether, ati en wn (dvs nw) giører ether beste vti alle erende som ieg ether tiltro oc tager szo møget aff ether brodher som i kwnne fange. thet hielper szo lang thet kan. Jtem som ether brodher giffwer ether (till kende) at haffwe j pant tha well han flii ether xx m gillen till lons tha wide i well wor leilighe(d) oc hwad wii haffwe, och befrøcther ieg meg at thet er giort paa ath the menne ath [355 aar1524] wii ere rigere en i haffwe giffwed till kende. tyckes oss dog [got were ati giffwe hannwm fore at wii haffwe fast skild (oss) wed wore klenodier oc som sant er ati icke fører mange vti landet ther fore haffwe wii icke mange dog lige well haffwe i nogher klenodier som i icke will giene at mannge skwlle fange at wide ther som han well annammed them till seg oc icke lade skatte thennom oc far ether sodanne penninge wille i giene fange hannwm (them) till troer hand brwger (ether flit) thet beste i kwnne dog szo at nor wii sende sodanne penninge till hannwm at wii mwe tha fannge thennwm vtigen tha moi fange hannwm bode the krwner oc ether ha(l)sband etc. Jtem som i och scriffwer at ham tyckes gott were ati bliffwe her hos meg till then herredag er enth tha wide i well at ieg giene haffde ether men ther som thet kom icke till en god ende hworlwnde skwlle i tha komme paa thii i wide vell myn leglighed at ieg for enghen dell tørffd rexe tha op igemmen landet med ether thii thet gieller meg halsen. Oc wore thet szo ath the Danske ville tage meg ind vtighen tha skall en aff oss dog ther op effther vore børn thii ieg lader them engelwnde bliffwe ther. Och wide i well at iegh haffwer icke szo mange penninge [hos meg at ieg kan med stadt drage vtighemmen noghen herre land, Dog well ether brodher [oc Hanner sige ether till at the wille flii ether vti Nederland wden fare som nw ther moi rette ether effther. Dog begerer iegh aff ether ati see ether well fore effther ati ere kommen till Kolne thii myn lakee Hans er nw kommen fran Brabant oc sier at hertughen aff Geller regerer fast nar som i komme vti then eghen ati tha seer ether well fore som i wide at mach pa liger. Jtem bede wii ether ati wille her begere ether brodher gode rodh at ther som thet icke komme paa then tid vti god bestand emellom meg oc myn frende aff Holsten hwad han roder ether och meg om wii skwlle tage en som [penninge aff landet alle ord oc høre hans mening. Och (ther) som han siger ath thet er icke hans rodh, tha kan han icke med ere slaa oss thet aff at han io skall hielpe [meg [oss oc ther som han siger at han tickes thet skall were goth at wii skwlle tage alle aar ther aff en swm tha moi saa sware hannwm at .K. M. breff som hann scriffwer meg till lyder icke szo men at han well med en *milln flii oss vti wore land ighen oc ther som thet icke skede tha wore ether brodher saa moget swagere oc the Fransse thets sterkere och før en thet skwlle skee wille i før palade hannwm thet med szo skel at han wille forsee oss erlighen at wii kwnne holle oss aff. Och som edher brodher byder till at han vell hilpe oss effther syn formwe bede ieg ether ati kwnne forfaret huat thet skall were. Jtem om hoffmester erende haffwer ieg [356 aar1524] screffwet her Iøren suar till om. Som i scriffwe ati icke kwnne komme hans hwsfrw till ors thet forwnder meg icke thii Sallemanch høsfrw regerer hynne oc haffwer ieg hørt at hoffmester aff Prissen skall vere well kend med hynne hwar ther om er kwnne i well formercke oc byder oss till thet (dvs -r) om. Jtem Marie er icke en nw soldt thii myn cansseler scriffuer meg till ath konningen aff Engelandh will icke købe hynne. *Herrer aff Fer byder xx m gyllen ther fore thet er møget forlith well ieg scriffwe hannwm till hand lader thet besta till thetss i komme etc. Jtem om wor sonn forgeder icke at talle med ether brodher ther om ath well tage hannwm til seg for molled skyld. Jtem som i och scriffwe ati wille talle med ether broder om en god mand at han wille lee meg paa then rexe er thet meningen tha giører det oc byder megh till swar vtighen med thet forste. kere frwe giører ether beste ati kwne faa szo mannge penninge ati kwnne fornøge the rytther med och byder meg all beske till oc giffwer them enghen penninge om i well kwnne ffaa them før en i byde meg till thii ieg mo først haffwe theres breff at the skwlle tiene meg pa thet ny for en the fange penige menn forscriffwer them till Libs szo at enghen ved ther aff vthen her Iøren van Menwist. kere frwe giører vti thesse och alle erenne som ieg ether till tro. her med ether gud beffallendes. Screffwed wti Ollenborgh quaszimonogent. søndagh aar etc. mdxxiiij.
Cristiern.
Jtem som i scriffwer at Hanner wor ether till ors om thet ævangelium oc ether broder komme the mere till ether tha sie thennwm ath wii wore vti Brabant oc bød oss till at wille were vti wor eghen personne .k. m. till tienste tha wille the icke haffwe oss ther oc icke heller wille the betalle oss thet som the oss skyllig vor oc icke heller giffwe oss kosthen ther fore vore wii not till at giffwe oss hid vti landet. haffde wii icke tha holled oss effther then mannering med preckend oc andet haffde wii icke vell vere kommen hid. Vis mand siger at mand skall leffwe som vti land er tid. wille wii aldrig giøre thet som .k. m. skall komme till skade med vor wille hwar som wii thet wille *thet haffde giort haffde wii icke lidt thet som oss nw offwergar. Jtem som ether broder begerer en copie aff the breff som margreffwen oc hoffmesteren aff Prisen haffwer [scriffwed [giffued meg vel ieg med thet første skecke hannwm. Jtem som i scriffwe om her Iøren tyckes meg thet got were oc well ether brodher lee oss en aff hans ror som forscreffued star tha kan thet icke skade. sender her Iøren till meg strax nær som i wille drage opp eller rodher ether brodher ether ati skwlle drage till meg [357 aar1524] (tha giører) effther the artilkel som fore screffwed. kommer ther tha noget andet effther tha wel ieg icke haffwe skyld ther fore. vt supra.
A la roynne de Denemarche etc.
1524. -
Kantsleren Klaus Pederssön underretter Kong Christiern om, at der ingen Udsigter er til at erholde noget Laan af den engelske Konge, hvorfor Hr. Antonius ( v. Metz) har indstillet sin Reise til England, beretter om sine Underhandlinger med Herren af Veere, om Skibet Marie, om de kongelige Börns Befindende, sin egen Sygdom m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1129). Brevform; Helark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk. (For störste Delen trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 195-96).
Mynen ydmygelig beplichtig tro tienesthe tijl foren. kere nadigste herre werdes edher nade wijdhe at the ambasiater aff Engelandh er nw hijd kommen oc Baccher er en aff them so haffwer jeg taleet met hannum om kongen aff Engeland oc wille wndsetthe edher nade met the penninghe tha sijer han at han haffwer bodhe aff edhers nades befalingh oc tesligesth effther then schriffwelse som jeg schreff hannum tijl, flijtlicken forhørt bode hoest kongen och sammeledes hoest cardinalen oc haffwer han befwnnet at som beleieleghedhen sijg nw begiffwer tha er ther inghen roedh tijl forthij konghen haffwer sielff so møget at gøre at hannum løber icke møget offwer, oc thet samme schreff han edher nadhe tijl en dog edher nadhe haffwer anderledes forstandet breffwet. Ther fore haffuer her Antonius giffwet offwer at reysæ forthij at Baccher haffuer endelighen sacht at kongen kan ingelwndhe wndsetthe edher nadhe oppo thenne tijdh. Jeg sendhe herren van der Weer edher nades breff oc gaff hannum ther hoest tijl kenne edhers nades wijliæ oc hwes deel her Søuerin war begerendes. Tha schreff han mig tijl baghe i geen at han kwnne inthet gøre ther tijl forthij at the ther skwlle gøre skijbben wd met hannum the ere nw anderledes berodde, sidhen thet Copenhagen er wpgiffwet [so the wijlle nw ladhe thet betemmæ, oc ther fore kan inthet alene gøre. Edher nades skijb Marijen thet kwnne wij inthet seliæ wdhen wij wijlle giffwe thet so goot som for inthet oc skwlle edher [nade icke foo mer ther fore en som edher nadhe er skylligh ther wdj Weer. Mesther Lambert bleff ther møget skylligh oc sijdhen [358 aar1524] haffwer herren van der Weer forlecht folcket oppo skiibbet met fijttaliæ so at nar som al tingesth bliffwer betalet tha skal ther icke møget løbe offwer. Men dog mo edher nadhe tencke ther tijl at hwn icke bliffwer heer liggendes forthij skulle [hwn bliffwe wdij thenne sommer liggendes tha forderffwer hwn aldeles. Kere nadigste herre werdes edher nadhe wijdhe at jeg haffwer swarlighen ligget sywg alt sijdhen Hans lackey reysedhe hedhen oc in tijl nw. Oc prinssen haffwer oc waret swarlighen sywgh sijdhen oc en nw er so at han mootte tage legedom tijl sijg oc doctores visitere hannum en nw alle daghe. gwd giffwe wij motthe komme i Danmarck i geen, thenne lwcht wijl iche ljdhe oss. Sijdhen edher nadhe reysede hedhen tha haffuer prinssen icke hafft reet en godh helbredhe dagh, princesserne ere wel tijl pass gwd haffwe loffh. Hwad andhet som her er oppo thenne tijd ny tydinghe kan mesther Hans Herold sijæ edher nadhe gwd tijl ewijg tijd befalet. Schreffwet i Mecchel 3 a die Aprilis anno mdxxiiij. o
E. V. M tis humilis seruitor Nicolaus Petri.
Jllustrissimo ac serenissimo principi et domino d: Christierno Daci Sueti Norwegie Sclauorum Gottorumque regi duci Slesuicensi Holsatie Stormari et Ditmerti comiti in Oldenborgh et Delmenhorsth domino meo clementissimo.
Kong Christiern II paalægger Kantsleren Klaus Pederssön, at reise til England for at underhandle om et Laan mod Pant i nogle af hans Lande (d. e. Island og Færöerne) og om Beslaglæggelse af de Wendiske Stæders Gods paa Stahlhof (i London), hvis de ikke rette sig efter Keiserens Brev; han bemyndiger ham til at forære den engelske Konge Skibet Engelen (d. e. Marie?) og at love Kardinalen (Wolsey) en Gave.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 802). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 201-2).
Vor synderlig gunst till fforenn. Som ether wel fortencker at wii sende ether vti Nederland ati skwlle sielle alt thet som wii haffwe ther szo haffwe wii forstannet paa then siste scriffwelse at Marie er icke en nw solt etc. Ther[for sende ieg ether nv eth breff till koning aff Engeland som er en credensse bedher ieg ether kerlighen ati giffwer [359 aar1524] ether strax till hannwm och hanller med hannwm at han wille lee oss eth c m engeloth paa noger wore land som i haffwe befalling paa eller om han icke thet vel [giore well ieg tha atbetatlle inden eth aar etc. oc bruger alle the rodh som i haffwe lerdt. kwnne i enghen anden rod faa for thet skwlle gange till bage ther som y kwnne forwerwe [os for ne penninge hos hannwm som forscreffwed staar och han wille lade rodstere alle the Wendes steders godz som er ther paa Stolhoffwen tha moi skecke hannwm Engelen paa wore wenge, Och sende ieg ether oc en credensse till cardinalen ati giører ether beste hos hannwm. giører ether beste her vtinnen som ieg ether tiltroer skwlle i en sige [hannwm [cardenalen en skench till paa wore wengne, Och ther som the ville giffwe ether for swar at koningen kan icke giøre ther till for then dag er hollen [vti Hamborge tha swarer at thet er icke heller wor mening at han skall lade rodstere them om the wille giore meg effther som K. M. breff lyder som Hanner haffwer skecked meg thet lidher at the skwlle anworde meg mit rige vtighen, giorer vti thesse erende som ieg tro ether till. Her met ether gud beffallendes. screffwed vti Ollenborg then fiere dag vti Aprill aar etc. mdxxiiij.
Cristiern.
Oss elskelige mester Nicolaus Petri wor cansseler etc.
attamen attamen attamen. -
Recepi in die sancti Georgij Machline anno dominj mdxxiiij. o
Kong Christiern II beder sin Dronning at sende M. Melchior ( de Germania) snart afsted til Keiseren med de Artikler, han skal overbringe denne fra Kongen, samt selv at tilskrive sin Broder og Söster (Dronningen af Portugal) Klagebreve og at underskrive de hende tilsendte Breve til den engelske Konge og hans Gemalinde, at skaffe Besked om det paatænkte Ægteskab mellem hendes Söster ( Katharina) og den Sachsiske Hertug samt at sende ham nogle nærmere opgivne Sager.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 801). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 202-4).
Myn ydmygelighen oc kerlighen helsen ether altid forsend med vor herre. kere frwe beder ieg ether ati strax skynder mester Melker frand ether oc aff sted til ether brodher .K. M. heller i bliffwe ther [360 aar1524] lenger ophollen eller ey med the beffalling som ieg gaff ether thii tiden forløber seg oc (wii) wide icke hwar thet will forløbe seg paa then dag, Och sende ieg hannwm noger artilkel som han skall werwe till .K. M. som ere wnderscreffwen med vor hand kwnne i komme flere vti høff tha giffwer hannwm thennwm oc vti skreft. kere frwe ati oc vell scriffwe ether brodher clagelig till at han icke nw well *forlede ether oc ther som han icke nv vell hielpe os tha mwe wii gange om brodet oc tisligeste ether sosther, moi och wide at hertug Albret aff Melkelborg haffwer screffwed meg till oc forgete ieg i gaar at skwlle byde ether thet till at ham er tilscreffwen aff Nederland at er thet szo at thet bliffwer icke hanled till en god ende emellom oss oc myn frende oc hans anhenger tha mo han wide ath hoffwed vti Burgwndee well icke hielpe oss thet moi och giffwe ether brodher till kenne oc ati engelwnde kwnne troet at thet er hans wille i wide well hwad the Nederlender giøre oss till gode. kere frwe hwad rod i fange ther till tha skynder mesther Melker io strax fran ether och *alder hannwm vdlege ether thesse artilkel. kere ffrwe beder ieg ether ati welle forfaret *meg her Fernando och Hanner hwad swar the haffwe aff .K.M. paa ether søsther venne och hertug Hans søn hwes som i kwnne ther vti forfare thet byder meg till. Jtem then [ene største fennike som ieg lod giore vti Berlind then er icke her haffwe i hynne med ether tha senner meg hynne till bage vtighen med her Iøren van Mencvist oc tilligste then barsze met thet *gillestøste som wor giort ther oc franser som ther tilhører. icke mere pa then tid. her med edher gwd beffallende. Screffwed vti Oldenbo(r)g mandaghen nest effther *quasomonotenti sondag aar etc. mdxxiiij.
Cristiern.
Jtem sender ieg ether eth breff som ieg haffuer screffwed myn cansseler till beder ieg ether ati wille sende hannwm thet med thet forste bud som ther gar fran Nørnberg vti Bricken eller past. Jtem ati wille oc scriffwe koning *till aff Engeland forstine till at hwn verer [ether behielplig then wor cansseler behelpelig vti wore erene [till sin herre som han haffwer [loffued oss at han icke nw vell (forlade) oss thet ville wii *ilatid kerlighen med [hannwm och hynne fortiene. oc sende wii ether bode the breff som koningen aff Engeland oc hans høsfrw skall haffw(e) ati wille vnderteghen then etc. oc sender myn cansseler strax op med thette breff oc artilkell som ieg [hannwm sendher nv till ether s(k)ecker them strax till hannwm meg liger ther mach paa. Vt s(u)pra. [361 aar1524] 
A la roynne de Dennemarche etc.
1524.
Christiern Vinter giver Kong Christiern II nöiagtig Besked angaaende Trykningen af det nye Testamente og underretter ham fra Hans Michelssön om, at hans Svoger, Kurfyrsten af Brandenburg, er bleven saaret under sin Fastelavnslöben i Berlin, samt at han venter at faa Penge hos sin Kjöbmand i Leipzig om 14 Dage; Chr. Vinter advarer derhos mod at forsömme noget med Hensyn til Mödet i Hamburg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1257). Brevform; Halvark, udv. forsegl. m. et Gemmeaftryk. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 200 f.)
Ether nadis hogmechtighed myn ødmyge tro plichtug thiennest oc friid vtj Jesu Christo, allernadeste herre werdis ether nade at wiide, at thend setter som skulle sette paa ether nadis euangelie, er icke her tilstede, men the wenter hannom fran Libs alle dage, Ther for kundne the intthet arbede før hand kommer, vthen wii mwe tage en aff the andre settir thend samme prentter haffuir, som ieg formwder meg at wii wel faar, om hand haffuir thend forstand at hand kan sette Dansk, om ther standir nogir raad til, tha wil wij giøre woor beste, at thet skal icke forsømmis, Skulle oc send ethers nade it corrigerit exemplaar, tha wiiste ieg intthet aff thette bud, for nw paa samme stund, oc thet er icke alt offuirseet, men met første bud wil ieg skicke ether nade it exemplaar. Haffuir oc Hans Michilsen sagd meg, at thet pergameen er icke end nw kommit til Libsk etc. Sagde Hans Michilsen at ieg skulle scriffue ether nade til, for wiisse thiende at ether nadis suagir margreffuen aff Brandenburg etc. nw paa tiisdag affthen vtj posche vgge, forcledde hand seg selff tridie eller selfffierde, oc gick need vtj byen i Berliin oc kom i ferd met sin egen kocke paa gaden, oc the wiiste icke vtaff at thet war hand, oc hand bleff saar giort vtj halszen, icke suarligen liguel, Ther vppaa kand ether nadis høgmechtighed formercke, at the haffue wel holt fastelaffuen ther, indtil tridie posche dag, haffde the alle werit szo flitelige at høre euangelium om dagen som løbe paa gaden om natten, tha haffde the icke fangit szodanne afflad, Jtem siger oc Hans Michilsen at hans kiøbmand haffuir send hannom bud, at hand wisseligen skal fange the penning som ether nade wel wiid, vtj dag fiortendage vtj Libsk, Aller nadeste herre, nest [362 aar1524] efftir at ethers nade haffuir atspurde oc bedit om guds rigj, oc hans retferdighed, at ether nade tha wille betencke oc offuir legge, alle the tingest som nøttelige ware tiil thendne tilkommende dag vtj Hamborg, szo intthet forsømbtis vtj nogir mode. Ether nadis staad liiff siel thend allsommechtigeste gud befalendis. Scriffuit vtj Wittemberg mandage nest efftir quasimodogenitj søndag aar etc. mdxxiiij.
S. E. K. N. ødmyge tro thiennere Christiernn Winter secretarius.
Hogbornne først oc stuormegtigeste herre, her Christiernn met guds nade Danmarckis Suerigis Norgis Wendis oc Gotthis koning hertug i Slesuig Holstenn Stormarenn oc Ditmerschenn greffue i Oldenborg oc Delmenhorst siin allernadeste herre.
Cristiern Vinther.
Kong Christiern II meddeler sin Dronning, at han har sendt 2 Bud til hende siden hendes Sendebud Gregers var hos ham, og venter daglig nöiagtigt Svar fra hende, för han drager bort, samt sender hende Brev fra hans Söster; Dronningens Ganger er nu atter frisk men hendes Hund endnu ikke.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 811). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt. (Trykt i Allens Breve og Akst. etc. S. 213 f.).
Fred oc nade vti wor herre Ihesw Cristo vere oc formere seg vti ether altid Amen.
Myn ydmygelighen oc kerlighen helssen ether altid forsend med vor herre. kere frwe siden Greger bud vor her hos meg haffwer ieg skechked twine bud till ether oc ved icke om i haffwed fanget them eller ey. Oc liger ieg her oc hoffwer hwer dag sward frand ether elles haffde ieg lenge siden vere(d) *henden. bedher ieg ether ati icke glemme ati med thet forste bud wille ioo scriffwe meg till swar pa alle erende. Jtem moi wide at ether ganger er nw vell tilpas vtighen byde meg till hwart ieg skall skecke ether hannwm men ether hwnd er icke en nw till pas. Sender ieg ether och eth breff som myn søsther scriffwer ether till formercke y well hwad ther stor vti. her med ether gud beffallendes. Screffwed vti Oldenborg then xij dag vti April aar etc. mdxxiiij.
Cristiern etc. [363 aar1524] 
A la roynne de Dennemarcks etc.
1524. -
Kantsleren Klaus Pederssön beklager sig for Kong Christiern over de modstridende Befalinger, han har faaet angaaende sin Reise til England, som han dog vil foretage, da den paabydes i Kongens egenhændige Brev af 4 April, medens den befales indstillet i Cornelius Sceppers Brev af 3 April; der er imidlertid ingen Udsigter til at erholde Laan eller at faa Skibet Marie solgt i England, og Herren af Veere vil kun betale lidet for samme; han beretter derhos om Fru Margrete og Hertugen af Geldern, der begge skulle have taget Landsknegte fra Kjöbenhavn i sin Tjeneste, om Prins (Hans) og Herman Willomsson samt om Michel Bliks Stilling i Norge m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1130). Brevform; 2 Helark med Spor af udvendig Forsegling. Medunderskrevet af Hr. Antonius v. Metz. (For störste Delen trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 217-21).
Myn ydmygelig beplichtig tro tienesthe tijl foren. Kere nadigste herre werdes edher nade wijde at jeg fijck en packe breff som war schreffwen wdij Oldenborg i lanthe Mijssen then iiij dag wdij Aprijl wdij hwicket edher nade er begerende at jeg schal reysæ tijl kongen aff Engeland oc gøre myn flijdt at edhers nadhe kwnnæ foo c: m: engelotther enthen tijl pandt oppo nogle edher nades eland heller oc tijl loenss at betale indhen et aar oc sammeledes at kongen wiille ladhe rosthere thet gotz etc. oc ther oppo sendher edher nade mig en fwlmacht som er och schreffwen i samme Oldenborg iiij dag i Aprijl. Hoest samme packe fijck jeg eth andhet edher nades breff hwicket mesther Cornelius haffwer schreffwet oppo Latijn oc lydher thet soo at edher nadhe fijck myne breff oppo hwicke edher nadhe icke nw for manghe forhindringhe skyldh kwnne giffwe swar oppo thenne tijdth men at jeg skwlle ladhe bestoet met edhers nades skijb oc the andre erendhe so langhe jeg finghe ydermere wnderwijsingh men jeg skwlle wel taghe ware oppo edhers nades hogboren børn etc. oc thet breff war schreffwet iij dag i Aprijl wdij fornemffde Ollenborg, oc fijck jeg bodhe packen oc thet samme breff ther hoest oppo en tijdth oc dag i Mechel sancti Georgij dagh som er then xxiij dag i Aprijl, nw er jeg bekwmmert och wedh icke fwllelighen hwar effther jeg skal retthe megh forthii wdij thet ene breff hwicket edher nadhe haffuer (schreffwet) met sijn eghen hond er e: n: endelighen begerendes at jeg skal reyse tijl Engelandh, oc (wdij) thet andhet schriffwes [at jeg skal [364 aar1524] ladhe bestoet met alle erendhe forthij edher nadhe schriffwer hwickeledes i haffwer fonghet mit breff po hwicket edher nadhe kan icke sware etc. Oc ther gørs inghen wndherstandelsse heller hwgkomelsse hwad breff thet war heller oc hwadt the lyddhe oc twiffler meg oc om ther er icke forsymelsse skedt in datum, gwd wedh thet at wijsthe jeg hwickeledes edher nadhes mening wore tha wijlle jeg gerne som mig bør at gøre retthe mig ther effther. Men jeg wijl wfortøffwet giffwe mig tijl Engeland forthi the breff haffwe thet sijsthe datum oc wijl gerne gøre myn flijdt aff al myn macht oc forstandt at edher nadhe kan foo the penninghe endogh at mesther Baccher haffwer sacht migh at thet er wmøgelicht at edher nadhe kan fonghe wndsettingh oppo thenne tijdt aff kongen aff Engeland oc thet samme sagde han och at han haffdhe schreffwet edher nadhe tijl en dogh edhers nadhe haddhe anderledes forstandet breffwet oc ther fore foer icke her Antonius aff steedh. Men oppo thet edher nadhe schal icke fynnæ meg then stwndh jeg leffwer wwillig heller fortroden tha wijl jeg gerne reysæ etc. Haffwer jeg oc so schreffwet edher nadhe tijl hwickeledes at kongen aff Engelandh wijl icke købe Marien sidhen han haffde ladhet besee henne, hwn behagher hannum icke som edher nadhe forstoed wel aff thet breff som jeg sendhe edher nadhe met Hans lacchey etc. Ther fore er thet icke rodhelicht at bywdhe hannum nw fornemffdhe Mariæ etc. en dog edher nadhe schriffwer at jeg mo skencke hannum Engellen, jeg kan troo edher nadhe mener Marien, Effther som leiælighedhen sijg giffwer [so wijl jeg slaa ther wijl jeg oc retthe mig effther etc. Jcke tror jeg heller at kongen ladher nogerledes rosthere thet gotz før en han fongher tydingher fraa sinæ sendebwd hwadh the wijlle gøre hand wed wel oc soo hwad befalingher keyserlig maiestadth haffwer wdgijffweth Hannarth war hosth hannum oc gaff hannum alle tingesth tijl kenne. Men dog wijl jeg gerne gøre mith besthe oc jeg wijl taghe copierne met meg jeg haffwer them aff alle mandaterne Hannart han gaff mig them. Herren aff Veer schreff mig tijl at han wijlle købe Marien om jeg wijlle giffwe goet køb. Jeg haffuer forstandhet at han menthe at fonghe henne for iiij: m: heller v: m: gyldhen, oc mo edhers nadhe wijdhe at ther er møghen skyldh wdij Veer mesther Lambert bleff møghet skyldijg oppo edher nades wegnæ. Men i hwadt roedh edhers nadhe fangher tha mo Marien icke bliffwe liggendhe the sijæ at hwn skulle plaeth i grwndh forderffwe om hwn skulle bliffwe lengher stijllæ etc. Mesther Lambert haffwer soltt then ny Dansker holck for vj c gyldhen [ligerwijs doch met nogle wijlkoer oc condi [365 aar1524] tier liger wijss som thenne copie som jeg sendher edher nadhe, inholder, hwicken e: n: werdes at ladhe sijg wdtydhe oc at forstoo etc. haffwer samme holck nw giort en reysæ wdij Hispanien oc haffwe the wel wunnet m. gyldhen offwer koest oc theringh oc er hwn nw kommen i geen jeg oc her Antonius wdij myn affwerelsse skal gøre sijt besthe oc al hans flijdt ther tijl at wij kwnne løsæ henne oc seliæ henne strax for sijt werth er oss bodet viij c. golt gyldhen for henne men wij wijlle see tijl om wij kwnne fonghe m: golt gyldhen. Men i hwickeledes wij bere oss at tha wijlle wij icke tijl stedhe at hwn skal løbe wdt i gen forthij wore thet soo at hwn forginghe oppo reysen tha wore thet edher nades skaade lighe som contrachten holdher them som mesther Lambert haffwer giort etc. Haffwer jeg befalet her Antonius at han skal sendhe edher nadhe hwes penninghe han for før samme holck, thet wijl han gerne gøre oc tiene edher nade aff al hans macht hwar han kan oc ther mo edher nadhe oc forladhe sijg tijl etc. Edher nadhe skulle haffwe schreffwet eth breff tijl frwæ Margarethe at edher nadhe wijlle haffwe senth mig borth heller oc eth credentze breff tijl henne edher nadhe wed wel at jeg icke kan fare hedhen wdhen jeg sijer henne tijl ther fore motthe jeg komme tijl Andorp tijl henne dogh wijl jeg icke giffwe henne tijl kenne hwadt myne erendhe ere etc. frwæ Margarethe er wdij Andorp oc gøre the sijg redhe møgith starck i mod hertugen aff Gelleren. The haffwe annamet the lantzknechthe som wore wdij Copenhagen men mig er sacht at the haffwe icke fonghet mer en ij fennelen oc hertugen aff Gelleren schal haffwe eth fennelen ther aff dogh wed jeg icke sanninghen ther oppo etc. Som jeg haffuer schreffwet edher nadhe, tijl foren tha er thet wmøgelicht at noghen kan lere prinssen her, the wijlle icke tijlstedhe at han skal skiliæs fra princessernæ heller och were allenæ, och then frwæ hwn haffuer hannum wndher sijgh oc en hoeb met jomfrwer. Doch rychthe the hannum wel oc haffwe wel taget ware oppo hannum then stwndh han haffuer wærijt sywgh. Han haffwer icke hafft manghe helbredhe daghe sidhen edher nadhe foer hedhen oc ther fore haffuer jeg icke kwnnet lereth hannum. Men ther som gwdh wijl hielpe at han kan komme hedhen tha skal edher nadhe see at han skal wel lære. han haffuer i gennom goed forstand oc er gwdfrychtijgh och han er nw bleffwen so wel tijl paass som han haffuer wereth noghen tijdh gwd haffwe loff. Och princesserne ere och wel tijl pass gwd haffwe loff. Kere nadigste herre werdes edher nadhe wijdhe ath jeg sendhe edher nadhe met then banck tijl Noremberg nogle breff oc alle the copier [366 aar1524] aff the breff som the ambasiatores haddhe met sijg som her bleff schicket aff landet. Jeg haffuer schreffwet Herman Willumtzon tiil at han wijlle gøre her Antonius oc megh regenskab oppo edher nades wegnæ tha haffuer jeg fornwmmet at han wed icke mange gode redhe ther tijl oc haffwer Pompeius schreffuet mig tijl at han kan ingelwndhe gøre regenskab. Ther fore haffuer jeg ladhet steffne hannum i retthe oc skal her Antonius taghe ware oppo [hannum saghen then stwnd jeg er borthe. Ther fore mo edher nadhe oc schriffwe her Antonius tijl om thet wore at jeg komme icke so snart i gen. Men mig hobes tijl gwtz hielp jeg skal icke soffwæ oppo weien jeg wijl skyndhe migh al thet jeg kan etc. Jnghen tijdingher er her aff Meland wdhen et ther er stoer pestilentie wdij keyserlig maiestatz heer so at thet stoer tijl frwctendhe at the mo skijlies ath. Michel Blech aff Norijæ han schreff edher nadhe et breff tijl wdij hwicket jeg forstoedh at han holler en nw fasth met edher nadhe oc ther som the taghe heller brendhe hannum sijn gord aff tha wijl han holle sijg i skoffwen met bøndernæ so lenghe edher nadhe kommer met gwtz hielp i rijgene i geen. Jeg befruchter meg at then fwlmacht som edher nade sendhe mig er icke starck nock forthi ther stoer icke wdij henne for edher nades arffwingh heller efftherkommere met nogle andre clausuler som ther giordes behoff at stoo. Edher node wed wel sielff hwre nøyæ the [Engelsche ere oc cardinalen wijl haffwe so stoer forwaringh. Men doch wijl jeg fijnnæ roedh at the skwllæ icke haffwe der at skywde oppo. Thet er mig sacht wdij sanninghen at the Hollender haffuer ladhet samle alle schijpper tijl sammen oc haffwe wpschreffuit wed en penningh hwre møghet the haffwe wdgiffuet mer en then gamblæ toeldh løber, oc hwre lenghe theres skijb ware rostheredhe met nogle andre articler. hwad theres meningh er thet kan jeg icke wijdhe. Her met edher nadhe gwd tijl ewijg tijdt befalendes. Ex Antwerpia xxvij a die Aprilis anno etc. xxiiij. o
Edher nades kongelig maiestats tro tienere Nicolaus Petri. Ainthoni van Metz.
-
breff aff cancellario til K. Mayt.
[367 aar1524] 
Kantsleren Klaus Pederssön beretter Kong Christiern, at Hertug ( Frederik) af Holsten agter at sende to Gesandter til England, hvilket nu hos Hertugen af Geldern oppebie Leide fra den engelske Konge; deres Brev og Instruction har han faaet at se ved Hjælp af Peter Alemira, der skal skaffe dem Leidet, og meddeler Kongen Indholdet deraf, men Fru Margrete og den engelske Ambassadeur i Nederlandene lade, som om de intet officielt vide om Sagen; selv er han villig til at svare dem for Kongen af England, hvorhen han idag begiver sig paa Reisen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1131). Brevform; Helark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 224-26).
Kere nadigste herre werdes edher nadhe wijdhe at hertwgen aff Holsten haffwer schicket two syne ambasiatores then ene hedher doctor Brandt oc then andhen heder Diderich wan Redth hoffmesther etc. tijl kongen aff Engelandh. Oc ligghe the nw hemmelighen hoesth hertwgen aff Gelleren oc forbidhe om the kwnnæ foo leydhe aff kongen aff Engelandh. The haffwæ en wdt hwicken som boer wdij Mechel er en Offuerlendere oc hedher Petrus Alymira at han skal forwerffwe them leyden, han wijsedhe migh hertwgens breff tijl konghen oc jeg haddhe thet i myn handth oc thet war schreffwet oppo pergemeen oc jnstruction met oc lyddhe hwn fulner soo førsth at hertwghen wijlle sendhe sijnæ geschichten oc ambasiatores at handle met hanum kerlighen oc wenlig wdij nogle stycker oc erendhe anrørendes sijne egne land oc the Nedderland oc tesligesth Engelandh sammeledes at handlæ om nytthe oc profijt then hele christenheedh oc at konghen aff Engeland wijlle ladhe sijg wnderwijsæ wdij alle redelig oc rechferdijghe sagher som han skulle i sanningh fornymmæ aff sijnæ ambasiater och hwickeledes at samme hertwghen icke en nw wijlle ladhe sijg krønæ endogh thet er hannum bwdhet two ganghe oc at han motthe lenghe lighe som then elsthe bleffwet wdhwalth tijl konge, før edher nadhe, haffdhe han willet annammedhet oc manghe andre punchter oc articler, (som han schriffwer) the som goodhe ere hwicke han skal forstoo aff samme ambasiather etc. Oc er thet soo at konghen wijl giffwe them audientia oc høre them at han tha wijlle sendhe tijl frwæ Margarethe leydhe breff starck so at the wore ther met forwareth etc. Thette er articlerne, then samme som solliciterer for them han obenbaredhe mig thesse stycker sielffh oc motthe jeg [lo]ffwe hannum wndher myn eedth at jeg skwlle icke obenbare hannum wdhen for edher nadhe. Oc i dag som jeg war hoesth frwæ Margarethe oc togh loff aff hennæ at reysæ i Engelandh tha spwrdhe jeg henne ath om [368 aar1524] hwn wijsthe icke om tessze stycker oc om hertugen wijlle schicke sodanne ambasiatores i Engelandh. Tha swaredhe hwn ligerwijs som hwn wijsthe der inthet aff, wdhen hwn haffde thet høre sijæ aff købmen. Dog haffdhe then samme Petrus Alæmyra som solliciterer for hertwghen oc samme ambasiatores (sacht mig) at han gaff henne thet tijl kenne wdij et obenbar roedh etc. Och sidhen war jeg hosth thenne kongens ambasiathe som her liggher oc sagdhe hannum jeg wijlle tijl Engelandh oc spwrdhe hannum att om han icke wijsthe ther aff at hertwghen wijlle sendhe til [hans konghen tha swaredhe han ney førsth oc bleff rødh, sidhen sagdhe hwickeledes han haffdhe noghet forstandet ther aff men han menthe at the schulle icke fonghe audientie etc. So haffwer thenne sag forløbet sijg wdij sanninghen och the forbijdhe alle daghe oc stwndh swar fra konghen om the kwnnæ fonghe leydhe heller ey. komme the der, do wijl jeg gerne were tijl ordz met them for konghen oc wijl gøre mith besthe i alle sager ligerwijss som edher nadhe mig tijl tror. J dag far jeg aff steedh tijl Brygghen. Her met edher nadhe gwd befalendes tijl ewijg tijdth. Ex Antwerpia vltima Aprilis anno etc. mdxxiiij. o
E. V. M tis humilis seruitor Nicolaus Petri.
Serenissimo principi domino Christierno Dacie Suetie etc. regi etc. domino meo clementissimo.
breffwe aff cancelleren til K. Mayt.
Biskop Olaf (Thorkelssön) af Bergen takker Kong Fredrik I for hans gode Svar paa hans Hyldingsbrev men erklærer sig paa Grund af den knappe Tid ude af Stand til at indfinde sig til det ved Pintsetid tilsagte Herremöde i Kjöbenhavn, hvorhen han sender sin Kannik Mons Jonssön med nærmere Forklaringer samt medgiver ham de Forleningsbreve, hans Formand Biskop Andor har faaet af Kong Christiern, hvilke han gjerne önsker fornyede; han sender Kongen "en liden Skjænk", ledsaget af "en stor, stærk, god Villie", og udtaler Befolkningens Tilfredshed med den kongelige Befalingsmand Hr. Vincents Lunge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. [369 aar1524] 
Myn ødmigeligh tro tiæniste eder hoffmectughett til foren sendt med gud oc sancta Sunniua. Kæriste naadigiste herre verdis eder hoffmectugett att vithe att then femte søndag nest effther posche szom var sanctorum Philippi et Jacobi dag fich jeg eder nadis breff oc scriffuilsse i huilckid jeg fornam merckelig oc kerligh swar om then hulscapp oc manscapp szom jeg eder naade tilscreff i vinther huilcked eder dhe helie trefolderheit loener oc jeg meg beuise schall oc vill eder naade til vilge och tiæniste effther miin yterste fliit oc mact szom lengst hwn seg strecke kan. Nadigiste herre framdelis fornam jeg att eders nadis hoffmectugett haffuer tilsact eth herre møthe offuer rigen szom stonne schall i Køpenhafn om pinstiid nw nest tilkommendis j hwilckid eder naade formugide meg ther at komme huilckidt jeg aldelis gierne giorde om tiiden ville seg strecke oc er dhet omegelict aff dhenne landz ende at søke for ne møthe i saa kort tiid. Quarfore senner jeg en min canich her Monss Jonsson till eder naadis hoffmectugett att ytermere forclare min forfall oc brysth ødmigelige bidendis eder naadis hoffmectughet ville verdis till att forhøre hanss ærende till eth gott swar oc besluut. Ther ner sender jeg med for ne her Monss nogen breff szom min kære herre oc forfader biscop Andor qwess siel gud naade hade aff høgbyrdug fyrste kungh Christiern liidendis vppa noghen leen szom hanss naader hade i forlening paa kirckenis vegne aff for ne kong. Ther om sether jeg til gud oc eder naadis hoffmectuget om i vilie giffue for ne breff macth vnner samen beslutning szom the jnne holle. Ther ner senner jeg eder nadis hoffmectugett en lithen skench kerlige oc ødmigelige bidendis at han ey vorder aff eder koninglege maiestatz førsmod. Ther ner fylger en stor starch god vilge ther kan icke Jrien scriffuere skilge meg fraa endj han oc hanss lige haffue skilt meg oc minne lige fraa macthen. Nadigiste herre verdis eder at vithe at eder nadis vndergiffuen menighet i thenne landz ende lerde men oc lecmen haffue bididt meg om att scriffwe eders naade till at dhe tacke eder aff hwg oc hierte for dhet merckelige sennebud i haffue hiit sendt szom ær erlig herre oc strenge ridder her Vincentz Lwnge *meg merckelig ærende oc behagelig breff haffuer han thet fulkomidt szom en christin herre oc kune wii jngelunne vmberin hær aff rigidt om han will saa forfylgidt szom han haffuer begyntt. Woridt væl raadelict at eder naade ville besyrge honum medt leen the behøffuelig ære till kongz gaardin att han motte bliffue medt redeligett till folk, kost, løen, verge, en rigidt hær i landz enden till roligheit eder naade till nytte oc gafn natt [370 aar1524] oc dag men the leen szom behøffuelige ære till for ne gaard formuger jeg at the ære benemde i dhet breff szom menuge raadidt scriffuer eder till. Haffuer icke rigidt gafn oc bestandt aff them hær besidendis ære mindre formuger jeg thet haffuer bestandt aff them hær icke vilge være. Kæriste nadigiste herre tager min faakunnelig ord bether til tacke en the ære nw framførde ødmigelige bidendis oc begærendis eder naadis gode swar paa for ne puncter oc articler. Ther ner eder nadis liiff oc siell hoffmectuge konungelige maiestatz alt thet eder naade væl vill befalendis dhe heile trefolderheith sancte Olaff oc sancte Suniue scriptum Bergis anno salutis sesquimillesimo vigesimo quarto pridie nonas Maj.
Olaus dei gracia electus et apostolico fauore confirmatus episcopus Bergensis vestre regie sublimitatis sacellanus humillimus.
Jllustrissimo principi mitissimoque domino d: Ffrederico diuina prouidencia Daci Noruegi jn regem electo duci Slesuicensi Holsacie Stormarie ac Dimercie comiti in Oldenborg et Delmenhorst domino suo colendissimo.
Klaus Pederssön underretter Kong Christiern om sine Underhandlinger med Kong Henrik VIII af England og Kardinal Wolsey angaaende Laanet, der ikke kan erholdes, Arresten paa Lübeckernes Gods, hvortil Kongen synes uvillig, Hertug Frederik af Holstens forventede Gesandter og Dr. Alexander (Kyngorne) samt beretter om Erkebiskop Nikolaus v. Schönbergs Ankomst og M. Melchior (de Germanias) Reise til Spanien.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1132). Brevform; Helark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 235-37).
Myn ydmygelig beplichtig tro tienesthe tijl foren. Kere nadigste herre werdes edher nadhe at wijdhe thet jeg haffwer giffwet kongen aff Engeland tijl kenne alle edhers nades erendhe oc swaredhe han meg at cardinalen skulle giffwe mig swar om the penninghe som edhers nadhe er begerendes men om the køpmans gotz at arresthere sagde han thet stodhe hannum icke tijl gørendes før han hørdhe hwickeledes the Lwbeske wijlle schicke sijgh oc ther som the icke ladhe sijgh fijnnæ som tijl børlicht wore tha wijlle han met keyserlig maiestadt oc andre holle eth nyeth roedth hwickeledes man skal faare met fornemffdhe Lubeske oc the andre edher nades fijender. Oc sagde han at hertwgens aff Holsten ambasiater wijlle komme hijdt oc at han wijlle [371 aar1524] gerne høre them oppo thet om ther inthet bliffwer giort i Hamburg oppo edhers nades wegnæ tha wijlle han gøre sijn flijdth met samme ambasiater at han kwnne forlijghe edher nadhe met hertwgen aff Hollsten etc. Jeg gaff hannum oc tijl kenne om docter Alexander hwickeledes han giordhe i modh edher nadhe wdij Schotland. Han forwndredhe sijg ther fore oc sagde at han hadde warneth edher nadhe tijl foren at edher nadhe icke skulle troo then wdlendingh oc besynderligen en Skotthe oc thet samme sagdhe cardinalen och jeg fornam oppo kongen i manghe ordh at han mener edher nadhe aff alt hans hierthe oc wijl icke ophøre heller affladhe før en edher nadhe kommer i synæ rijghe i geen etc. Jeg handler alle daghe met cardinalen om the penninghe doch kan jeg icke fonghe andhet swar en som jeg schreff edher nadhe tijl foren so ath kongen kan icke komme tijl at wndsetthe edher nadhe ther met for manghe sagher skyld oc sijer han at kongen wijl i sijn eghen persone reyse offwer i moedh kongen aff Franckerijghe. Dogh er hiidh kommen for ij daghe en erchebischoppe her Hans von Schonebergs broder aff Rom oc førsth haffuer han weret hoest kongen aff Franckeriighe oc sijdhen hoest keyseren i Hispanien oc sidhen hoesth kongen aff Francherijghe i geen, oc nw hijdh kommen at handle *oc fredh oc forligelse i bland thennom men hwad ther bliffwer wdaff thet haffwer jeg icke en nw forstandhet etc. Jeg haffde forhobet at hertwgens aff Holsten ambasiater skulle kommet hijd for en jeg fore hedhen. Jeg wijlle gerne were tijl ords met them for kongen oc cardinalen etc. Mesther Melchior war her for ij daghe sijdhen oc reysedhe tijl Hijspanien. Dog mosthe han bidhe her wdij iiij daghe før en han kwnne fonghe et pasport aff cardinalen. Thet snaresthe jeg kan fonghe noghen goedh affskeed tha wijl jeg wfortøffwet giffwe meg tijl edher nadhe. Jnghen andhen ny tydinghe er her oppo thenne tijdth. Men edher nadhe gwd tijl ewijg tijdt befalet. Schreffwet wdij Grønnewijtz xxvij a die mensis Maij anno etc. mdxxiiij. o
E. V. M tis humilimus seruitor Nicolaus Petri.
Serenissimo principi et domino d: Christierno Dacie Suetie Noruegie etc. regi duci Slesuicensi Holsatie etc. comiti in Oldenborg et Delmenhorsth domino meo clementissimo.
[372 aar1524] 
Kong Christiern II tilskriver sin Dronning angaaende Pengesager og giver hende Raad om, hvad hun bör svare sin Faster (Fru Margrete), hvis denne paataler hendes Ophold i Wittenberg, og hvad Middel hun bör anvende for sine svage Öine.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 822). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 250 f.).
Nade oc fred vti wor herre Jhesu Cristo were med ether altid.
Myn ydmygelighen oc kerlighen helssen ether altid forsent med vor herre. Kere frwe moi wide at ieg ret nv feck ether bud oc kom ocszo køreførsthen(s) bud till meg oc gaff meg til kende at han men at thet er icke molig at ffange penninge vti Libs huad thet kunde haffde wered wille han giene wndset meg. Ther fore bedher ieg ether kerlighen ati wille sende meg the samme klenoder vtighen om (i) icke kunne fange ther penninge paa met en wes køffmand eller taller med Hans Melkelssen at han beseller ether en ther vti byen som ves er oc leger thet vti en sek oc besteller thet eller ladher her Iø(r)ghen talle til en snaren legmand som bor ther vti byen at han forer thet hid besteller thet vest. Kere frwe som i scriffwe at ether ffadersøster skall talle ether til ati haffwe weret her vti Huithenberg tha sether ether hoff til gud han skall giffwe ether the beste rodh oc sier ati wille giene haffde bleffued hos hyne hade hwnd fanget ether noget som i kunne holled ether aff men nod haffuer troget oss till at weret her thii wii haffde enghen som wille haffue oss vden køreforsthen oc ther fore wor ieg noth til at were her med andhre flere ord som i kwne well fange [ath wid aff wor herre som han skall giffwe ether ati skwlle talle *tore men paa hannwm szo skader ether icke. Jtem som i scriffwe ati haffwer vnt vti ether øgne tha er thet got ati lade purgere ether oc er ther gode doctor vti Libs thet er giørt paa en dag. Her med ether gud beffallendes. Screffwed vti Huithenberg then nyend dag vti Junij aar etc. mdxxiiij.
Cristiern.
A la royne de Dennemarks.
1524.
[373 aar1524] 
Kantsleren Klaus Pederssön gjentager for Kong Christiern II, da han intet Svar har faaet paa fire Breve, Beretningen om, hvad han har erfaret paa sin Reise til England med Hensyn til Laanets Uerholdelighed, Underhandlingerne mellem Keiseren og den franske Konge, om Lübeckerne og Hertug ( Frederik) af Holsten, beretter om M. Melchior (de Germania), om et Sendebud fra M. Hans Mule (i Oslo) og hans Beretning om den for Kongen gunstige Stemning i Norge, om den nye Erkebiskop i Upsala ( Johannes Magnus) og hans formodede velvillige Sindelag, om de kongelige Börn og raader atter Kongen til at komme til Nederlandene.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1133). Brevform; 2 hele Ark, udvendig forsegl. m. Vaabensegl. Stærkt beskadiget af Fugtighed. (Tildels trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 256-58).
Myn ydmygelig beplichtig troo thienesthe tijl foren. Kere nadigste herre werdes edher nadhe wijde at jeg haffuer iiii: gonghe schreffwet edher nadhe tijl hwat swar jeg fijck i Engelandh och sende jeg breffwene tijl her Antonius. Han sijær at han haffwer bestyret them sidhen screff jeg edher nadhe tijl met poesten tijl Norembergh men jeg haffwer jnghen schriffwelse fran edher nadhe i gen. Oc icke heller wed jeg hwar jeg skal søghe edher nadhe jeg wille gerne sielff komme tijl edher nadhe men oppo thet edher nade mo wijdhe hwickeledes alle sagher haffwer sijg tha wijl jeg summarie fortæliæ alle tyngesth etc. En dog jeg brwgedhe alle the stycker jeg wijsthe hoest cardinalen, oc skød oc so hart oppo at mester Baccher haffde schreffwet edher nadhe ther tijl om, at kongen etc. war wijlligh etc. Tha swaredhe han strax at Baccher haffde ingelwnde schreffwet edher nade ther . . . . . . . . . han icke skwlle thet gøre for hanss lijff . . . . . . . . . kongen kwnne inghelwndhe komme ther tijl met . . . . . . . . . dh oc at han hengde so mø[geligh] sielff . . . . . . . . . at han nøyæ wijsthe roedh . . . . . . . . . . . . . . . . . . aff etc. Thet samme swaredhe [oc so kongen] sielff, och dronninghen tesligesthe at . . . . . . . . . . seg at hennes konghe oc herre skwlle sielff haffwe brøsth forthi han war beroedh oppo at giffwe [sijg i sin persone offwer Mæreth i mod the Francosser. Men om han wijl sielff giffwe sijg offwer thet kan jeg en nw inthet wijdhe i sanninghen jeg fornam inthet the giorde seg redhe oc tesse Bwrgwndische haffwe giffwet alle theres kriges folck orloff. Men cardinalen sagdhe hart met thet førsthe at han wijlle sielff komme wdoffwer. Sidhen kom ther en pawens legathe her Hans van Schonnebergs broder hwicken førsth haffde waret host kongen aff Franckerijghe oc sidhen host keyserlig maiestadth oc so i gen tijl kongen aff Franckerighe, oc oppo thet senesthe host kongen aff Engelandh, han [374 aar1524] handledhe møget at gøre frijdh men hwat ther bliffwer wdaff thet kan jeg inthet wijdhe. Sidhen at ligewel bleff ther icke so møget talet om at kongen wijlle i sijn eghen persone wdoffwer tijl kongen aff Franckerijghe. Men i hwadh ther skeer enthen thet bliffwer fredh heller andet att han gør ther inthet wdhen [edher nadhe bliffwer ther i meth be . . . . . . . . . thet haffwer bodhe kongen oc cardinalen sagt migh wdaff manghe ordh som jeg hørdhe ther . . . . . . . nadhe sijg wisselighen forladhe ther tijl at . . . . . widhe før en edher nadhe er . . . . . . . Mester Melckior war host mig wdij Engeland oc flydhe jeg [hannum] passporth aff kongen thet gørs wel behoff [at edher] nadhe schicker hannum snarlighen effther hwadh som ther bliffwer tracteret etc. Om then rosteringh bleff ther so swaret at nar som the finghe at wnderstoo hwad the Lwbeske och hertugen met the andre gaffwe for swar tha wijlle the ther effther retthe sijgh i alle mode oc om thet gørs behoff søghe eth andhet roedh thet som skal bedher bijdhe. Hertwgen aff Holsten haffde sijnæ ambasiater oc wijlle sendhe them tijl Engelandh ther fore holt mig cardinalen oppe so at jeg war mer en vj. wgher ther, oc sagde han wijlle at jeg skwlle weret tijl ords met them, tiil hwicket jeg oc haffde stoer løsth men the komme tijdh icke. Om the lodet for then skyld at jeg war ther fore them heller oc for noger ander sagher skyldh thet haffwer jeg icke en nw fornwmmeth kongen haffdhe senth them leyde, oc jeg haddhe gerne seet at the haffde kommet etc. J dag sagde frw Margarethe meg at hwn haffde fonghet . . . . . . . . . [hertug]hens ambasiater hwickeledes . . . . . . . . . at the wijlle icke haffue . . . . . . . . . . . kongen oc ey heller min froess . . . . ther stoer roedh tijl at prinssen kan komme tijl rijget i gen gwdh giffwe edher nadhe wore wel her i gen oc wijlle i giffwe sijg tijl fress [en] lidhen stwndh tha skwlle the met gwtz hielp snarligen sielffwe henthe edher nadhe i landet. Mesther Hans Mwle han sendhe en karl tijl meg oc lodh mi[gh] wnderwijsze oppo edhers nades wegne at han haffwer hafft sinæ bwd j landhet oc haffwer forfaret at almwen rober dag oc nath effther edher nadhe oc lod han sijæ meg at met iij. heller iiij. m folck tijl skijbs kwnne edher nadhe winnæ bode Danmarck oc Norghe i gen oc sendhe han mig hans eghen handschrifft schreffwet oppo qwantzwijse at edher nadhe skulle tro samme bwdh, oc sendher jeg edher nadhe samme handschrefft hwicken edher nadhe so snart bedher kenner en jeg, gwd giffwe wij haffde wore iiij skijb the wij so skammeligh haffwe forseeth. Jeg ro [375 aar1524] dher edhers nadhe giffwer seg wfortøffwet hiidh, edher [nadhe] sk[al befindhe] wor herre skal skijcke oss ro[edh oc] hij[elp]. Cardinalen [sagdhe] . . . . . . . . . . i bland ander ordh [at edher nadhe ha]ffwer manghe wwenner i k[eyserens hoff jeg wedh] vel hwad han menthe. Jeg . . . . . . . . . edher nadhe thet besthe jeg kwnnæ. [Nu] rober hwer man, oc sijær myn froess nadhe holler met Lutter oc ere møghet vredhe men meg hobes wor herre er wor wen. Jeg haffwer fonghet breff aff Rom at pawen haffwer giort en andhen erchebiscop i Wpsale hwicken ther haffwer lenghe warijt myn godhe wen oc han er in possessione. Jeg tør sijæ et stoerth ordh at ther som edher nadhe wore i Danmarck i gen edher nadhe skwlle foo Swerighe wdhen swerdslag, han er god oppo wor sijdhe en d[ogh] han er en Swensk man fødh. Er meg oc schreffwet aff Rom at mesther Hans Mwle fongher inthet hans confirmationem forthij biscop Anders Mwss haffwer senth tijdh en protestation hwicken som bispen aff Roschild haffwer [schreffwe]t som stilen wdwijser tijl f[wlle]. . . . . . . . . . . . . . . . . . . ligger en nw . . . . . . . . . . . . . . . . . land wijlle icke . . . . . . . . . . . . vel wnderlighe . . . . . . . . . . . . jeg kan icke schriffwe [mere ther om] po thenne tijdh. Edhers nadhes . . . . . . hogborne børn kan jeg inthet andhet schriffwe om wdhen at the ere gwd haffwe loff wel tijl pass oc møget deylighe oc dydeligh, fro Margarete er møghet ker at them so at them skader inthet oppo legamens wegne. Men gwd bedre thet at jeg mo icke rodhe met prinssen effther edher nades befaling. Kere nadigste herre for tesse stycker oc andre skulle icke edher nade forsymet at komme hijd snarlighen met edher nades dronningh, hemmeligh heller oppenbar hwickeledes thet kwnne best fijnnæ sijgh. Jørgen [St]øyty[n] er hijd kommen i dag met myn froess breff thet haffwer jeg met hannum presenteret froe Margarethe wij haffwe en nw inghen swar fonghet. Jnthet w[idere haffwer jeg] at bywdhe myn froess nadhe tijl . . . . . . . . . . . . . . . . . swaredhe . . . . . . . . . . . tøtthe . . . . . . . . . . . [m]øghet gøre for wor . . . . . . . . . . . Edhers nadhe [gwdh i] himmerighe befalet tijl ewigh tijdh. Ex Machlinia mensis Junij (die) xxi a a[nno dominj] mdxxiiij. o
E. V. M tis humilimus seruitor Nicolaus Petri. [376 aar1524] 
Jllustrissimo ac serenissimo principi et domino d: Christierno Dacie Swetie Norwegie [regi] duci Sleswicensi Holsatie [etc.] comiti in Oldenborg et Delmenhorst domino meo clementissimo.
Jtem Mattis scriffuer [mottw bedher jeg tigh atw esth thenne breffuisser behielpeligh met syn lasth tet besthe tw kanth oc athan motthe faa syn geldh som hannum tilstoer etc. :N: N:
Optegnelse paa hvad Dronning ( Elisabet) har forbrugt under sit Ophold i Köln paa Reisen til Nederlandene i Juni 1524.
Efter Orig. p. en Papirseddel i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1048). Uden Forsegling. (To eller tre forskjellige Hænder).
Jtem haet meyn genedeyche fraw vertzert jn all soem xxxxj fl. inde x/-j/ alb. ij hall.
Jtem for i afften molttiid i Kolne mad vijn oc øll - vij gilden [for vthen for ne swm mdxx4
1524. - vti Kolne vtlagt oc betallit for mijn frues nade fortherit i Kolne til v maltiider anno 24, then 23 Junij, folio 69 finder thu i registerit.
Regentinden Fru Margrete erkjender at have modtaget Dronning ( Elisabets) Brev, der melder hendes Ankomst og forespörger om Regentindens Opholdssted; denne önsker hende velkommen og beder hende komme til Mecheln.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1006). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Madame ma bonne niepce je me recommande a vostre bonne grace. Madame jay receu voz lettres. par lesquelles maduisez de vostre venue depardeca et desirez sauoir ou vous me trouuerez. Sur quoy je vous diz la bien venue et que me trouuerez a Malines. Et atant [377 aar1524] madame ma bonne niepce prye nostre seigneur vous donner sa grace. Escript aud. Malines le xxvij e jour de Juing lan xxiiij.
Vostre hunble tante Marguerite.
A madame ma bonne niepce la royne de Dennemarke.
Kong Christiern II oversender Dronning Elisabet fire til hende indlöbne Breve, nemlig 2 fra hans Söster Markgrevinden og 2 fra Brabant, og beder hende gjöre sit Bedste med Hensyn til de hende overdragne Sager; om han havde kunnet faa Leide, vilde han for længe siden have forladt sit nuværende Opholdsted, men vil dog nu, saasnart han kan, fölge efter Dronningen (til Nederlandene).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 833). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Christiern met gudtzs nade Danmarckis Suerigis Norgis Vendis och Gottis konningh hertug i Sleszuig i Holsten etc. greffue i Olthenburg och Delmenhorst Elizabet aff szamme nade Danmarckis Suerigis Norgis Vendis och Gottis drotningh jndboren ertzhertuginde i Osteriig hertugindhe i Burgundj i Sleszuig, Holsten etc. greffinde i Oldenburg och Delmenhorst, Hogborn furstinde, kiæriste husfrue, sendhe wij ether nogle breffue, met thette budt, som ether ære tiilscreffne, twynne aff hogborn furst(i)nnde, frue Elizabet margreffinde etc. wor kiæriste søster, och ij andre som komme aff Brabandt, bedendis ether atj giøre ethers størsthe fliidt, vtj thee saager som wij ether [tiilscreffue befolle. Sameledis giffue wij ether tiilkynde, ath ther som wij kwndhe haffue fanget leyde, thaa haffde wij lengesiiden giffuit oss her fran wij wiille dogh komme effther met thet alderførsthe gudt giffuer oss løcke ther tiill, Thesligist ere och her engen *besønderlieig tidningh at scriffue ether tiill befallendis eter gud. Screffuit vtj Wittenbergh tendh siøffuende dag vtj Julij manedhe aar etc. mdxxiiij vnder vort signet.
Cristiern.
Hogborn furstinde frue Elizabet Danmarckis Suerigis Norgis Vendis och Gottis drotningh jndboren [ertz]hertuginde vtj Osteriigh [hertug]inde vtj Burgundj vtj [Sleszuig] i Holsten Stormarn [och Di]tmerschen, graffindhe i [Olden]burg och Delmenhorst wor kiæriste husfrwe.
1524.
[378 aar1524] 
Kong Christiern II paalægger Kantsleren Klaus Pederssön at underhandle med den engelske Konge angaaende dennes Erhvervelse af hans Skibe i Kjöbenhavn, hvilke han ifölge Nils Lykkes og andres Beretning vil faa igjen, samt om Pengelaan til Gjenerhvervelsen af hans Riger eller idetmindste om Borgen for ham hos Fuggerne; Breve om lignende Hjælp af Keiseren eller Udbetaling af hans Medgift har han sendt Fru Margrete og önsker nu tillige, at Breve af samme Indhold skulle udgaa fra den engelske Konge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 838). Brevform; udvendig forseglet med Ringsignet. (Trykt i Allens Breve og Aktst. S. 266 f.)
Christiernus dei gratia Dani Sueti Noruegi etc. rex dux Slesuici Holsati Stormari etc. comes in Oldenborg etc.
Salvtem et nostrum syncerum fauorem. Notum tibi facimus quomodo intelleximus ex Nicolao Lucke et aliis summa cum difficultate futurum vt naues nostr qu Hafni sunt nobis restituantur proinde consilium de nauibus per jllustrissimum Angli regem acquirendis nobis hoc in tempore necessarium videtur. Jtaque cum eodem rege ages vt easdem naues cum omnibus qu in illis sunt ad se assumat mutua nobis in regnorum restitutionem data pecunia jnque eam rem nihil laboris et diligenti pretermittes. Porro si idipsum non velit jd saltem impetrabis vt ad Hafniam scribat eas naues suas esse proinde non desistant easdem ocyus ad se transmittere. Orabis autem vt de aliquanta pecunia idem nobis prouideat vt in regna nostra restitui possimus. Jnque id accipiat pignus quicquid hic habemus naues bo(mb)ardas cunctaque alia donec eandem summam egregrie persoluerimus quod futurum pollicemur ad diem Martino sacrum. Allegabis autem multa in eam rem et qualiter indecorum est nos exulare qui eidem amici et confoederati sumus et impium sit ita ab hominibus contempni regiam dignitatem et multa alia qu non dubitamus te diligenter exequuturum. Quod si vero neque hoc velit tunc non desistes cum eodem agere vt saltem pro nobis apud Focharos fideiubere velit. Mittimus autem litteras jllustrissim domin Margaryth in hunc sensum vt sacra c sarea ma tas nobis auxilio esse velit in [recupe]randis regnis et ditionibus deinde [si auxilium dare nolit ob summam egestatem qua afficimur nobis consulere dignetur de habenda dotis parte qu nobis adhuc debetur. Jn hunc et similem sensum, litteras /á/ supra nominato jllustrissimo Angli rege impetrabis [neque vero ad magistrum Melchiorem transmittes [sed apud te seruabis donec quid facto opus sit decreuerimus. Jd quod pro solita tua erga nos beneuolentia non dubitamus te diligenter facturum. [379 aar1524] Datum Machlini Kalendis Augusti anno domini m d xxiiii sub nostro sigillo.
Cristiern.
Venerabili viro domino Nicolao Petri j(uris) v(triusque) licentiato etc. canonico Lundensi cancellario nostro syncere fideli et dilecto.
Kantsleren Klaus Pederssön meddeler Kong Christiern, at han har foredraget Kardinalen ( Thomas Wolsey) hans Sager uden endnu at have faaet Svar, da Kong ( Henrik), til hvem der er gaaet Bud, er langt fraværende, hvilket har bevirket, at Sagerne ere blevne formeget bekjendte; han raader Kongen til at söge at erholde et Skib hos Fru Margrete eller Herren af Veere for derpaa at drage til Keiseren; Kongens Ankomst til England vilde neppe være velseet, men Skrivelser (til Paven og Keiseren) til hans Fordel er man villig til at udstede; han beretter om Ankomsten af talrige Skibe fra Danzig, Riga og Reval, hvilket han antager Hertug ( Frederik) har foranlediget af politiske Hensyn.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1134). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 274 f.)
Myn ydmygelig beplichtig tro tienesthe tijl foren kere nadigste herre werdes edher nadhe wijdhe at jeg haffuer waret host cardinalen oc to gange talet met hannum oc giffwet hannum alle tyngest tijl kenne dog haffwer jeg en nw inghen endelig swar fonghet forthi at kongen er wel xx mijlæ høgre oppe i landhet oc so haffwer cardinalen sent eth bwdh tijl hannum om samme erendhe oc formodhe wij at thet schal snart komme i gen oc hwadh thet fører for tydinghe wijl jeg wfortøffwit schriffwe edher nadhe tijl. En dog kere nadigste herre at cardinalen haffwer loffwet meg wijlle holle thet stijllæ hosth sijg dog er thet icke møgelicht forthij thet kommer i so mange theres hendher. Men i hwickeledes ther om er tha radher jeg at edhers nadhe arbeydher ther host froo Margarethe heller herren aff Ver om eth schijb oc gijfwer (sijg) aldeles in tijl keyseren oc setther sijn troo heller hob po inghen andhen, thet gor so wndherlig tijl, oc jeg haffwer inghen hob at the wijllæ haffwe edher nadhe hijd men the forschriffther them kwnnæ the inthet nechte oss oc haffwer cardinalen loffwet meg them. Hijd ere komnæ so manghe skijb fra Danske Rij oc Rewel at the sijæ at i xx heller xxx aar haffwer icke weret her so manghe oppo [380 aar1524] en tijdt. Jeg haffuer forstandet at thet er giort met stor lijsth oppo thet at hertwgen wijl gøre sijg god ther met oc ther tijl wijlle komme skyllen ynd oppo edher nadhe hwar fore the icke komme so tijl foren oc sijæ edher nadhe stoo inthet effther andhet en at forderffwe alle landh oc rijghe met andre manghe sodan ord etc. Cardinalen haffwer hafft nogle tale met meg bodhe godhe oc so andhre ewentyrlighe aff hwijcke jeg kan so wel thet ene forsto som thet andhet som jeg wijl wel wndherwijsæ edher nadhe nar jeg kommer. Her met edher nadhe gwd tijl ewijg tijd befalet. Ex Hamthacurta palatio reuerendissimj dominj car(di)nalis septima die mensis Augusti anno etc. mdxxiiij.
E. V. M tis humilimus seruitor Nicolaus Petrus.
Serenissimo domino Christierno Dacie regi etc.
1524.
Kantsleren Klaus Pederssön beklager sig for Kong Christiern over Kardinal ( Wolsey), af hvem han ikke kan erholde Svar paa de Sager, han har foredraget ham paa Kongens Vegne; dog har han faaet Skrivelser til Paven og Keiseren, men Skib til Reisen til Spanien eller Pengelaan ville ikke kunne erholdes i England; Skib maa han derfor söge at faa hos Fru Margrete og endelig drage til Keiseren som sin sidste Tilflugt; han foreslaar at sende Gesandter til Skotland og til Rom og at gjöre Skriftet mod Lübeckerne og Herug ( Frederik) bekjendt i England og i Rom.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1135). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 292 f.).
Myn ydmygelig beplichtig tro tienesthe tijl foren. kere nadigste herre werdes edher nadhe wijdhe at then presthe høffding gør ijlle i mod meg men førsth i mod edhers nadhe. Jeg kan icke foo swar af hannum men han holler meg op dag fra dag i sodan modhe at jeg kan icke wijdhe hwad han haffwer i sijndeth. Jeg haffwer aldrijg weret i ferdhe met sodan en høgferdeg man i myn leffdhe. Fførst gaff jeg hannum tijl kenne om thet skijb tijl Hijspanien oc then samme tijd jeg fornam jeg kwnne inghen beschedth foo ther oppo, so badh jeg hannum om breff tha haffwer jeg met stoert arbeydhe forwerffwet ij breff et tijl pawen oc et tijl keyseren lighe som tesse copijer lydhe oc arbeydher en nw om nogle andre breff oc swar oppo the erendhe jeg haffwer bereeth oppo edher nodes wegne. Thet er stoer harm at [381 aar1524] haffwe at gøre met sodan en ewentyr, Jeg trwædhe at jeg wijlle beclaghe meg for kongen aff Engeland at jeg bleff so opp holden thii geffwer han nw bere køp so at jeg mener oc forhober en gongh at fonghe noghet swar. Haffdhe jeg icke ladet thet for sagher skyld jeg skulle so haffwe giffwet myn tyngest fore tijl konghen at man skulle haffwe wijsth at sijæ ther aff, Haddhe jeg hafft myn eghen sagh at faare met tha haffdhe jeg aldrigh ledeth then patientiam som jeg haffwer giort, haddhe jeg kwnnet wijnnæ en stoer swm penninghe ther met gwd hielphe meg so santh, gwd giffwæ jeg haddhe then bogh oc swar som edher nadhe haffwer ladet giort i modh the Lubeske oc hertwgen at jeg motthe presenthere them konghen thet skulle møget hielpe i edher nades sager. Jeg haffwer betencht mig en lijdhen orationem tijl konghen oc thet wore goet at sendhe nogle tijl konghen aff Scotland effther thii at han er nw forlijget met kongen aff Engeland etc. Jeg kan inthet fortrøsthe edher nadhe at fonghe her nogle penninghe oppo thenne tijdh for sodan sagher som forschreffwet stoer oc ladhe the schrijffwe kriges folck wd offwer alt rijghet, at draghe i Franckerijghe met, Oc for sodan leijæleghed som edher nadhe nw forstoer oc jeg i andre breff schreffwet haffwer tha kan edher nadhe icke heller fortrøsthe sijg at fonghe skijb her tijl Hijspanien ther fore mo edher nadhe gøre sijn flijdt host frwæ Margarethe ther om, oc jeg rodher edher nadhe giffwer sijg endelig sielff tijl keyserlig maiestadt for ther er inghen andhen roedh som jeg kan mercke oppo ferdem. Mig tøckes at were roedh at sendhe en tijl Rom met edher nades swar i mod the Lwbeske oc hertwghen oc met kongens breff oc nogle andre information at forfølghe edher nadhes sagher ther oc thet wijlle wel gøres behoff oc om electus wijlle icke sielff tijd, tha wore thet goet at her Hans Hanssen fore tijdh heller noghen andhen. Nar gwd wijl jeg kommer tijl edher nadhe tha wijl jeg wndherwijse om alle sagher. Ex Moro palatio dominj cardinalis xxix a Augusti anno dominj mdxxiiij.
Edher nades tro tienære Nicolaus Petrus.
Serenissimo domino Christiero Dacie etc. regi etc. ad manus proprias.
sancta. - Maria gratia plena Ihs.(?)
[382 aar1524] 
Kantsleren Klaus Pederssön beklager sig for Kardinal Thomas (Wolsey) over, at han nu har opholdt sig omtrent en Maaned i England uden at kunne faa endeligt Svar paa de Erender, han har havt at forebringe, og erklærer aldrig at have været saa uheldig, uagtet han har været i lignende Sendelser ved mange andre Hoffer.
Efter Orig. (?) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3938). Brevform; Helark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 290-92).
Reuerendissime et amplissime pater. Jam ferme integrum in hoc catolico regno mensem traduxerim, et quomodo traduxerim? traduxerim inquam cum summa modestia et mansuetudine, nemini volebam esse nimium molestus importunusue. Verum nunc hunc nunc illum obsecrauerim nullus est quem nosco tu r me paternitati a secretis esse apud quem non supplicem egerim vt mihi auxilio foret vel semel veniendi in conspectum tue amplitudinis. Preterea supplices libellos dederim, at vicissim mihi verba data sunt siquidem responderint ardua quedam negotia esse pre manibus vtpote jam Romana jam Anglicana jam publica jam priuata. Neque adeo stupidus sum quin scio et video infinitam occupationum molem impendere tuis humeris. Sed quid tum? Nonne congrueret interim tue humanitati vel semel respicere oculumue flectere ad me, ad me inquam prouolutum ad tuos pedes vel vt verius dicam ad pedes tuorum famulorum, at quid dico ad me imo ad serenissimum regem meum confidentem dependentemque ex tua benignitate totum. Si ego debeam expectare quousque in hac florentissima patria ad quam vniuersus terrarum orbis confugit omnia negotia fuerint expedita reuera vsque in infinitum expectare habeam. Proinde rursus et denuo confugio ad tuam r mam paternitatem ac iteratis precibus humilime supplico, liceat tandem fasque sit et integrum mihi hinc ad regem meum et reginam discedere cum aliquo benigno responso cum bona gratia et item cum osculo sacratissimarum manuum etc. Cetera taceo, porro quare taceo? Nunquam profecto ita me Christus amet tam infeliciter memini me egisse rem meam tametsi negotium mihi fuerit prioribus temporibus etiam cum Romano pontifice cum plerisque reuerendissimis cardinalibus et hijs per fidem summis in alma vrbe Roma, cum cesare, cum archiduce Austrie et item cum omnibus prope Germanie principibus. Ceterum malignitati temporum parendum est at dabit deus hijs quoque finem. Hec fortassis importunius liberiusque quam par sit dicta pro rege meo nempe pro quo non solum libere dicere sed etiam strenue vbi res postulat mortem obire non dubito, boni et qui consulat tua [383 aar1524] paternitas r ma, cui rursus commendo totam salutem regis mei nimirum anhelantis suspirantisque ad te non secus quam ad vnicum parentem etc.
Ejusdem tue r me pr tis humilimus et deditissimus seruitor Nicolaus Petri.
Reuerendissimo in Christo patri et domino domino Thom sacrosancte Romane ecclesie cardinali etc. domino meo obseruandissimo.
Klaus Kniphoff underretter M. Lambert (Anderssön) om, at han har havt Hans Hoppe til Gjest i Hans Michelssöns Nærværelse, faaet ham drukken og udspurgt ham om den Hans Kjöge, han skal have seet i Danmark for 2 à 3 Uger siden; han erklærede nu, at det ikke var M. Hans men Kongens ridende Bud, som ogsaa heder Hans Kjöge efter sit Födested; andre Efterspörgsler have heller ingen Oplysning givet
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 981). Brevform; Helark, udvendig forseglet ved Hak i Voxet uden Anvendelse af Signet; en til Forseglingen anvendt Traad vedhænger.
Iesus
Myinen deinst kere meyster Lambeirt haffuer yeg giort myt yderste beyste (eyffter) eder scryffuel(s)che och haffuer hafft deyn karll till geyst Hans Hoppe y Hans Myckkelszen neruerelssche och haffuer giort hannum foull och talid ponne hans schye och heint hannum oudt schovm muelichtt hauer weridt och schautt hannum y Hans Mickkelszen neruerelsze at meyster Hans hadde sautt wos mange ny thynder ovm Danmarck ock spourt hannum at ovm deicht wor scheynningen da scha han ney thill schovmt och ya thill schovmt des myddel spourde yeg hannum at ovm han hadde weist scheytt deynne meyster Hans till Køge schovm han scha ffor wos da scha han ney y Hans Mickkelszens neruerelsze at han hadde reichtt beteinckt schig ock deict wor ko: magtz: riende boudtt yn schovm ock hyder Hans Køge ock eyr født oudy Køge deyn han meynte ock yckke deynne der bad han scig scho goudtt thill heylpe doch at han wyste ynthitt aff deynne schag och eyrridt ock well muelicht at thet eyr løng ffordy han scha ffor wos y fredes at thett skoulle were mondauyn der eyffter 3 ouger han scho hannum y Køge och da hadde han well weridt her ffoull neyr 10 daue diett wor hannum ickke muelicht at rie y melleim deyn thitt hydtt eller feynnin skoulle fforre hannum freym scho at ponne hans or tror yeg [384 aar1524] at han eyr vskyllich och Hans Mychhelszen des ligest vden y kovne ffo annidt at fforhore aff hannum well mo man schy hannum at der kovm yn aff Danmarck schovm scha at hadde schett hannum y Køge ynnen scho stackkit thitt ock ponne de or lode y scheillen etc. Haffuer yeg werid y hans herbere ock spourt eyffter hans weyske da scha de at the hadde ingen weyske hannum till hørindes scho at ieg kovnne der ingen beskeidtt ffo meyn lader han scheytte meyster Claus stest da eyr han yngen forreder gør han icke da moy tage der oudt scho møgit schovm y wylle her oudy haffuer yeg giort mit beste ock [lider y Hans Myckelssen neruerelsze. Jeg wor y Berreyn ock talde mit deyn kuynne meyn yeg fyckt inthitt aff heynne ouden one or meyn yeg will onnder wysse yeder althing schovm hovn scha mig nor yeg kovmmer till yeder ynnen 5 daue wyll yeg kovmme thill yeder scheyll och yeder goud befalindes gescreuen tho Andorpen zo der Laureynszeyn hysse oup eyn morgen ffro vnden winskeden jw scho feylle fleyskes als onscher eyn part hadden gescreuen vnszer leuer frouen oueynt 1524.
C. Kniphoff eder weyn althitt goduillich.
Grosser mych alle k: magtz. gode scheg broder tynnerre och ynge andre yeg holler yeder ffor houes mannyndt ffor [de]m.
Den fforcigtigen vnden wissen mester Lambert ko: magtz. van Denmarken sekretarius tho Fure d. gescrewen.
Statholderinden Fru Margrete sender Dronning ( Elisabet) efter hendes Önske en Optegnelse, paa hvad der er blevet hende berettet angaaende Luthe-raneres Ophold hos Dronningen, ligesom hun ogsaa kan höre mere derom af den Secretair, der er Overbringer af Brevet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1007). Brevform; Kvartark med udvendig Forsegling.
Madame ma bonne niepce je me recommande de bon cueur a vous. En ensuyant ce que mauez requis je vous enuoye auec cestes linformacion que jay fait faire sur le rapport a moy fait de ce que aucuns de vostre hostel seroient de la secte Lutheriane ainsi que par le secretaire quj a este present a faire ladicte jnformacion porteur dicelle entendrez, lequel pourrez croire. Et atant madame ma bonne [385 aar1524] niepce prie dieu vous auoir en sa sainte garde. Escript a Bruxelles le vij e jour de Septembre xv c xxiiij etc.
vostre hunble tante Marguerite.
A madame ma bonne niepce la royne de Dennemarcke.
Statholderinden Fru Margrete underretter Dronning ( Elisabet) om, at hun efter hendes Önske har tilskrevet Keiseren, og sender hende en Kopi af Brevet; forövrigt overlader hun til Dronningens Kantsler at gjöre, hvad han finder nödvendigt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1009). Brevform; udvendig forseglet.
Madame ma bonne niece. Je me recommande bien humblement a vostre bonne. grace.
Madame. ensuyuant voz lettres, que jay cejourdhuy receu jescrips de ma main a lempereur selon que desiries. Et vous enuoie auec cestes mes lettres, ensemble la copie dicelles afin que saichies ce quelles contiennent. Quant a autres depesches le tout a este mis os mains de vostre chancellier pour y faire ce quil luy semblera estre. neccessaire. Et sur ce madame. ma bonne. niece. prie. dieu. vous donner bonne. vie et longue. De Bruxelles ce xxiiij e de Septembre.
vostre hunble tante Marguerite.
A madame ma bonne niece madame la royenne de Dennemarke.
1524.
Hans Michelssön tilskriver M. Lambert (Anderssön) angaaende Jörgen Fickendorp, om Breve fra og til Christiern Vinter samt om et defekt Exemplar af Evangelierne paa Dansk, beder om Besked, om der bliver noget af deres Reise til Spanien, og om hans Pantserhandsker og Hue ere komne fra Wittenberg, og anmoder ham om at skaffe Klaus Kniphoff Tilladelse af Kongen og den nederlandske Regjering til at angribe Kongens Fiender tilsös samt Leide af Hertugen af Geldern til at besöge hans Strömme.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1052). Brevform; Kvartark med Spor af udvendig Forsegling. [386 aar1524] 
Jesu Christi nade och friid vare med ether. Kere mester Lambrecht sønderlige ven fick jeg myn herris skriffuelse om klede til Jørgen Fickendorp, huilcket jeg vil bestyre, men hand siger for meg at jeg skulle fonge hannom ther til med xxiiij golt gilden ther vith jeg ingen raad til, ingen skriffuelsse haffuer jeg oc fongit ther om jeg retter mig effter thend skriffuelsse hand førde migh etc. Jtem Henric myn dreng skreff meg aff Vittenberg athand sende mig vti myn herris første kramfade mine pantzserhandske oc huffwe, om i nogit ther om haffue forfarit at thet er kommit til stede eller ey, Jtem sender jeg ether met thenne breffuisere ith breff som, Christiern Vinther skriffuer ether, jeg haffuer end nw hoss meg thend ring och skriffuelsse i sende til hannom norsom meg stedis vist bud vil jeg sende hannom thet, Oc huorledis thet haffuer seg om vor reisse i Spannien, skriffuer meg nogit til, narsom ether stedis bud. Ether gud befalendis skreffuit i Antworp sancti Francisci dag anno mdxxiiij. Jtem i maa vnderuise Thommes Holste vti thend løsse materia aff Dansskee euangelia, som myn swend haffuer sendt meg er defecht vti huad heller thee ere opløsde oc vttagne, eller myn swend haffuer thet saa vdsendt vid jeg icke førre end han kommer. Jtem forgetter icke at talle med myn herris nad e om Klaues Kniphoff kand fonge førloff aff myn herris nad e at straffe hans nadis fyende vti søen, oc om hand kunde fonge leyde aff hertugen aff Gelleren at besøge hans strømme. practicerer selffue her om thet beste i kunde oc at thet maa skee met consentte her aff hoffuit.
Hans Mickelssen.
Til sijn sønderlige ven mester Lambrit.
mdxxiiij. - 1524.
Klaus Kniphoff tilskriver Mester Lambert (Anderssön) angaaende sit adelige Vaaben og dets rigtige Blasonering samt om et Sötog, han havde agtet at foretage i Forening med Jörgen Hanssön og Hans Michelssön, og hvori ogsaa M. Lambert havde önsket at deltage paa Hamburgerbarken, hvis Egenskaber nærmere angives; han gjör spögende Bemærkninger om en Pige i M. Lamberts Herberge og opgiver at kunne træffes i "den hollandske Have" i Bergen op Zoom.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 892). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 300-302). [387 aar1524] 
Iesus.
Myn tieneste kere mester Lambeirt. Jeders breff eintfonget i huickit y scryffue at thitt voben vor falst jeg schinde jeder etc. kere mester Lambeirt deicht eyr oudein myn forstand, meyn ieg ved veill at grot eyr ingen farre ock vor myn skioll blø och schort meyn deicht blø vor heymmelt bløt doch forstor ieg at schort mo icke sto ponne schort (dvs bløt) veis ieg jcke veiste meyn kere mester Lambeirt vickelundes ieder der ovm got tickes eyr ieg ganschelige weyll till fres och lader mig yt gøre eyffter jeders villie ock got tickes fordy jeg des ingen forstan haffuer wes kosteindes will ieg geirne betalle jeder ock for jeder vmage y der y giort haffue vil ieg geirne y alle mode mit jeder ffortienne och jeg skammer mig at ieg scho drystelige byuder ouer jeder oudy deynne scag men ieg houes at i tage mich yt icke ffor deicht veirste a etc. Jtem ovm deicht breff schovm ieg skreff jeder till ovm haffuer yeg ganschelige veill forstait jeder meynning meyn haddeit veirrit scho at ko: m t hadde reyst da hadde ieg mit meyr heilpt geirne veirrit vde ovmmit at forueirre yt bitte schovm vy ffor enige vorre Jorreyn scryffuere Hans Michhelszen ock ieg meyn nov ville vy yt la besta eyffter jeder scryffuel(s)che. Jtem ock scryffue *yt at y wylle veill voue jeder [hals mit lyff meyt nor y motte scheille ponne Hamborger barkeyn. kere mester Lambeirt deicht eyr yt got bescheilt skyff vnder schine scheill och lyr veill ror meyn deicht veirste at thit eyr schorre lacktt och meyn kan ynge meystere ffo deir yt teictte kan. Meyn wyste y der nogen rodtt till da ville [veill ieg veill ro ieder [deyll till at sto till rors meyn veidt fouck mastein skoulle y hysse scheilg. Och her y vill yeg geirne roe ock hielpe till deicht beyste. Jeg hauer forstoyt at y Meyddelborge vor eyn pige i jeder heyrbere schovm hadde stovngit schig ponne yt schovm scho at hovn haltede och i rodde heynne ponne eyn nacht bodtt deyn konsst eyr icke ovmberindes, nor i ville go till scheilgs etc. Her mit jeder goud befalindes och myn tieneste althitt bereitt yeg houes till at vy teyrre eyn inschynnen till houe ffor eyn vy skylles at mitt gouds heilpt da ville vy proue jeder konst. Vudy Andorpen den 8 October 1524.
C. Kniphoff jeder tiennere.
Jtem kere mester Lambert y skoulle [388 aar1524] fynne mich oudy Beirgen po hamneyn y dein Hollandiske tuine vnden forgeit my mynne breff nicht fan ko: mag t oup de vapein vnden ander mynnen dingen als jw woll weitlich ys.
Dem erwaren vnden wyssen meyster Lambeirt ko: m t van Denmarkein schekretarius mynnen gunstigen gode frint to Myddelborch.
Erkehertug Ferdinand af Österrige erkjender Modtagelsen af Dronning ( Elisabets) Brev af 11 Septbr. og beklager, at saavel Keiserens som hans egne Omstændigheder forbyde dem at yde hende Hjælp ved igjen at indsætte hendes Gemal i sine Riger og Lande, hvortil de ellers skulde have været villige.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 900). Brevform; Halvark med udvendig Forsegling.
Madame ma bonne seur humblement et de bon cueur a vostre bonne grace me recommande.
Madame, jay receu vostre lettre du xj. e de Septembre passe, et entendu comme estes en bonne sante et disposicion dont suis tresioiielx. Et quant a voz affaires jl me desplait grandement que ceulx de lempereur monseigneur et les myens ne sont en la disposicion que bien vouldroie, affin que chacun de nous fist son deuoir a reintegrer et remettre le roy vostre mary et vous en voz pays et seignories, Et tiens bien que quant sa ma te aura lopportunite a vous faire et donner assistence quil ny fauldra pas, Et de ma part le temps la donnant en feray aussi comme jusques a oires ay tousiours fait et tenu suys sans y riens espargner, Atant madame ma bonne seur je prie dieu qui vous doint lentier accomplissement de voz desirs, De ma cite de Vienne ce xxiij. e doctobre. anno xxiiij,
vostre bon et humble frere Ferdinandus.
A madame ma bonne seur, la royne de Dannemarcke.
1524.
[389 aar1524] 
Jörgen Hanssön underretter Kong Christiern om, hvilke Skridt han og Pompeius (Occo) have gjort for at skaffe Dronningen den Kvinde (Jordemoder?) fra Haarlem, om hvem Kongen havde tilskrevet ham, og fraraader at sælge Skydtset paa Marie, hvorfor der snart kan blive Brug; om Herman (Willomsson) kunne M. Lambert (Anderssön) og Klaus (Kniphoff), der snart komme til Kongen, berette.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 961). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Myn plictuge tro tienneste ether nades høgmectugheidt altiidt foresendt met gud. Høgborenn furste kæreste nadige herre om then qwynde ether nade screff megh till om som wor nad e frwe kunde hielpe aff hennes siugdom etc. hwilcket jeg strax gaff Popeus tilkende thij foer han strax till Harlom effther thenne qwinde oc trøster hwn seg met gudz hielp at hielpe hennes nade, her er jngen bether i thisse lande till swodan handelinge, Som jeg forstander pa Pompeus tha haffuer hwn rentthe aff Harlem arligen at hwn ther skall boo oc blyue thij maa hwn jngen stedz fare wthen consent aff staden etc. hwn lod seg tycke mand skullæ giiffue henne j c corrente gyllene om hwn kan hielpe hennes nade jngen penninge ær henne loffuet eller tilsagt men Popeus fick henne x corrente gyllene till tærepenninge etc. kæreste nadige herre som jeg tilfforn haffuer screuit ether nade till om then jerne slange oc the andere jerne bøsser pa Marien ære met the ij twmeler eller møser ath ether nade ey skullæ selge them huilcket æther nade meg loffuit och tilsagde nw formercker jeg ether nade will selge them huilcket meg ganske ilde behagher thij ether nade skall ey fange helthen werdh fore them skall ether nade haffue nogen skiib tilsøes tha fanger ether nade ey slijgh bøsser ighen wthen pa then dyreste penninge. Jegh kand altiidt vange raedt till ith skønt skiib menn jeg formogher icke at købe ther bøsser till thij bether jeg ether nade ydmegeligen ath wille ther wti bedencke ether nades eghen gaffnn oc beste. will ether nade lathe megh vanghe them tha hobes megh ether nade skall dyre noch selge them etc. Jtem Hermens handelinge vormodher jeg will intthet følge *skeell mester Lambret oc Clawes kunde ytthermere wnderuise ether nade huad pa færde ær, thee komme met thet alder forste till ether nade. Her met ether nades liiff siell stadt oc werdugheidt the helge trefoldygheid befalendes till ewiigh tiidt. Screffuit wti Amsterledam fredagen nest effter omnium sanctorum mdxxiiij.
Ether nades fatyge tiennere Jørien Hanssen. [390 aar1524] 
Høgborne furste och mecthugeste herre her Cristiern met gudz nade Danmarckes Sueriges Noriges Wendes oc Gottes konningh hartugh wti Sleszuig Holsten Stormarn oc i Ditmerskenn grefue wti Oldenborig och Delmenhorst myn kæreste nadugeste herre.
1524.
M. Lambert Anderssön tilskriver Kong Christiern II angaaende en Pengesum fra Orknö, som Kongen, Jörgen Hanssön m. fl. gjör Fordring paa, om Kongens Skydts, om Keiseren og Kongen af Frankrige, Luther og hans Læres Fremgang, beretter om Tilstanden i Danmark efter en Hestekjöber Peder Hvidts Fortælling, om Hertugen af Geldern og Biskoppen af Utrecht m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 703). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Myn ydmudige plyctuge willige troe thienesthe ethers :K: M t altiidt tiilræde. Hogboren fursthe kiær t nadug t herre werdes ethers nade at wiide at ieg haffuer her giørt myn ydersthe fliit om thee thwsind gulden som her ligger vtj retthe, oc wilde well snarligen fanghe en ende szaa at ethers nade skulle fange thennom, nw er her en schipper, som heder Frederich Frysze, som tiilforn haffuer weret paa Aarchenøø paa Jørgen scriffuers vegne, hand siiger at thee penninge kommer Jørgen scriffuer, och hannom tiill, thee hand siiger, at thet godtzs som thend mandh tog paa Archenøø, som penningen tiilhorde, hørde Jørgen scriffuer och hannom tiill, och wor her ycke mære arresteret end ix c och x kiøpmands gulden nw haffuer thenne schipper giørt en contracth met en kiøpmand aff Lubeck som heder Hans Kortsz som haffde oc arrestheret szamme penninghe, at tend aff Lubeck skulle beholdhe iij c gulden ther aff och thenne schipper paa Jørgen scriffuers vegne, thee andre vj c gulden, thee tend Hans Kortsz aff Lubek, haffdhe oc arresteret szamme penninge, thee hand siiger at tend som szamme penninge tilhørde, wor hannom szaa møg(e)t skøldug, kiær t nadug t herre ieg haffuer arresteret penningen her szaa engen skall faa noget ther aff, førre ethers nade thet tiilstæder, ieg haffuer ret nock ther tiill paa ethers nades wegne, som ethers k. m t skall fonge at wiide. Kiær t nadug t herre, om ethers nades skøtt etc. at ethers nade wiide huor møget swmmen seg løber, kand ieg ycke scriffue ethers nade førre thet blyffue weget, ieg forbiider her tendh som hiidt komme skall aff Amsterdam, om szamme skøtt, ther som hand ycke komer vtj dag eller morgen, haffuer ieg screffuit Popius Occo tiill, at [391 aar1524] hand skall fynde meg vtj Feere, at annamme skøttet ther, och giffue meg ther bethaliingh, Kær t nadug t herre, ere hiidt komen wisze budt aff Offuerland, som siiger at keyserlig :m ts: forbudt ere kommen aff Hyspanie, løendes at thend herre dag som stande skulle i Spyere, ey skall framgaa, och forbuder at engen skall handle noget vtj doctor Morthen Lutthers saag, forre hans keyserlige :m t: selffuer personligh kommer egen tiill Tøskland, och thaa selffuer hørrer szamme saag, Samelides haffue oc riigs stæderne annamedhe Lutther och hans saag, at wiille beskermen for woldt, ieg formoder at ethers nade wiidt well at fyre smaa stæder vtj lanth to Wyrtenberg, er fallne fran her Fernando, oc tiill thee Swytzer, for Christj euangelij skøldt, huilcket wiist er, kiær t nadug t herre, er her visze tiding at koning aff Franckriige haffuer Melan ynde, oc k. m ts folck haffue belagdt alle wey, szaa at, ther som pauen eller thee Fenetianer, ey falle fran k. m t, mene thee at hand heller skulle haffue blyffuit vtj Franckriighe, Kær t nadug t herre, om bispen aff Wtryct oc hertugen aff Gelder siiges here at thet er vtj bestandt, dog haffuer bispen aff Wtryct end nw reyszener oc landzknecthene hoss seeg, ieg formoder at thet ganger hannom, liighe som thet gyck hertugen aff Holsten, at thee wille thienne theris eedt wd, end dog hand thet ycke storligen begerer, kiær t nadug t herre, her er kommen en hesthekiøber aff [Danmarck som heder Pether Hwydt, hand siiger engen nye tiidinghe, andet end huo som sterckest er ther, hand haffuer best reth, liidhe stor beskattelsze, døer tiidt, oc haffue sorg och modgang och alt wndt amen, Kiær t nadug t herre om thee penninge som ieg skulle giffue tend guldsmydt, kand ieg ycke fornøge hannom thennom førre nu paa tiisdagen at mydag, thaa skall hand were thennom wisze, thy myn wert, Henrich van Litthe kommer ycke førre hiem, ieg haffuer tiilsagt en mand thennom paa hans vegne, som thennom skall annamme her, ethers k. m t gudt befallendes. Screffuit vtj Antwerppen thendh xx dag Nouembris aar etc. mdxxiiij.
Ethers k: m ts: willige och troe thienner Lambert Andersen.
Hogboren fursthe oc mectuge herre her Christiern Danmarckes Sueriges etc. koningh etc. myn aldernadug t herre.
Aff mester Lambrit scriffuelsse til K. M t om the penninge som Jørgen scriffuer haffuer ladit besette.
[392 aar1524] 
M. Lambert Anderssön tilskriver Kong Christiern II angaaende Salget af en Del af hans Skydts, hvilket dog ikke kan ske, för Antonius Linedragers Arvinger i Veere ere tilfredstillede, om forskjellige Pengesager samt om Skibet Marie m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 705). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Myn ydmyduge plyctuge willige troe thienesthe, Hogboren fursthe, kiær t nadug t herre, werdes ethers nade at wiide, at thend budt aff Amsterdam, er hiidt kommen, och haffuer ieg leffuerede hannom thend store slanghe, och en halff kartoff, och formoder ieg, at hand och wiill haffue thend Pruske karthoue, dog forbiider ieg ther om scriffuelsze fran Amsterdam, thee andre feem halffue karthouer, wedt ieg och soldt, kiær t nadug t herre, thend tiidt ieg reysde fran [Mecchelen ethers nade, haffde ieg vtj befallingh, aff ethers nadhe, at bethalle Mariens kosth, thesligest bodtzmendh, och en linedragere, here vtj Feere, samledes och rentmesteren aff [Feere Siellandh, nw fick ieg siiden Hans Michelsz scriffuelsze, at ieg [iegh engen skulle bethalle wndtagen Mariens kost och bodtzmend, ther fore werdes ethers nade, at wiide, at ieg weedt engen raadt, at kwnde lade weghe, selge, eller burdt føre, ethers nades skøtt, førre end ieg haffuer styld tiill fretzs, thenne lynedragere, nw er ieg szaa met hannom offuer ens komen, at hannom skall nw bethales lxxv pund Flamsk och stander hannom tiilbage egen lxviij pund x skillingh, thennom skall hand byde tiill poske, thee hannom kommer vtj alth, hwndrede och [lxx xliij pundt, oc x skilling, kiær t nadug t herre, som ethers nade well weedt, at rentemesteren aff Sielland haffuer ethers nades breff, paa 2000 gulden, løendes at ther som ycke fyck bethalling enden beneffnd tiidt vtj szame breff, at hand thaa, skulle selghe nogen ethers nades skøtt etc. ther om werdes ethers nade, at scriffue meg ethers nades wilge ther om, ieg formoder at hand skall gierne tage nogle aff thee swaresthe støcker, dører end mend thennom selge kand, kiær t nad t herre, om ethers nades skiib Marien, haffuer ieg antwordt herren aff Feere, frwe Margrettes breff, och spurde hannom tiill radtz, huore mand besth kwnde forware Marien etc. thaa, swarde hand, at ieg skulle bespørre meg met scipperen, och at hand haffde there engen forstand paa, ieg kand formercke, at hand er ycke nu szaa willige, som hand pleger at were, ieg haffuer forhørtt all leylighedt om ethers nades skiibb, at lade komme tiill Aremøe, ther som ethers nade endeligen wiill haffue szamme ethers nades skiib thidt, thaa wiill thet kosthe mære end x [393 aar1524] pund Flamsk, ocsz(aa) verdes ethers nade, at sende meg eth breff aff frw Margrethe tiill staden aff Mydelburg, at thee ære tiilfredtzs, at Marien maa ligge for Eremøe, och at thee were behielppelig at forware szamme ethers nades skiibb, kiær t nadug t herre, ieg formoder at alle ethers nades kober støcker, skulle ycke løbe mære tiill penningh, endh weedt iij twsiind golt gulden, nar ieg fanger ethers nades scriffuelsze, om rentemesteren, och thee andre ethers nade skøldug [er will iegh vforthøffuit, fly ethers nade clart regenscop, ther paa, kiær t nadug t herre, werdes ethers nade at sendhe megh eth ethers nades breff, løendes [at ethers [at nadhe bekender segg, at were Jasper Møler, borger vtj Fere, Anthonius lynedragers arffuynge, skøldug lxviij pundt Flamsk, at bethalle nw tiill poske, etc. forthe thet er ycke møgeligt, at ethers nade kandh selghe ethers nades skøtt, førre endh hand blyffuer stildt tiill fredtzs, Popius Occo haffuer loffuit at forscriffue meg tiill Antwerp, met thet alderførste, penninghe for thet skøtt, hand fyck, kiær t nad t herre ieg kand encthet skaffe, førre end ieg fanger ethers nades scriffuelsze ther om, huor fore werdes ethers nade at scriffue meg tiill met thet alderførste ethers nade gudt befallendes. Screffuit vtj Fere x Decembris aar etc. mdxxiiij.
Ethers nades willige thienner Lambert Andersen.
Hogboren fursthe och mectuge herre her Christiern Danmarckes Sueriges Norges etc. koningh hertug vtj Sleszuig Holsten etc. myn alder nadug t herre.
1524.
Hans Michelssön sender Kong Christiern II et Brev fra M. Lambert (Anderssön), som Klaus Kniphoff igaar har medbragt fra Bergen (op Zoom); denne venter en Dag over i Antwerpen, om Kongen skulde ville sende M. Lambert Svar tilbage, hvilket Klaus Kniphoff da vil sende ham (til Veere); Hans Michelssön har tilskrevet M. Lambert om at komme til Kongen til Jul og vil selv medtage det omskrevne Flöiel.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1054). Brevform; Kvartark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk.
Graciam et pacem a Jesu Christo et patre eius domino nostro, oc myn ydmøge vnderdanige troo thieneste altiid forscreffuen vti Christo Jesu. Alder ker e nad e herre vor jeg i gaar vti Bergen och [394 aar1524] screff mester Lambrit at komme til ethers nade til jwl och Klaues Kniphoff kom samme dag fran Bergen och haffde med sig mester Lambritz scriffuelsse til ethers nade, som jeg nw sender til ethers nade med thette bud, om ther er nogit ebland, som ethers nade vil scriffue mester Lambrit swar paa igen, at ethers nade thet ville strax i affthen med samme bud forsende thii jeg haffuer tallit met Klaues Kniphoff athand tøffuer her i dag offuer, och i morgen vil hand til Bergen, och vil saa forskicke ethers nades scriffuelsse til mester Lambrit, ther som E. N. scriffuer meg om thet fluel vil jeg tage vdt med meg, oc giffue meg selff til ethers nade med thet første, vor herres Jesu Christi nade vare mede ethers nade bod e til siel och liff. Screffuit i Androp torsdagen effther conceptionis Marie anno mdxxiiij.
E. K. Mayts. ødmøge thienere Hans Mickelssen.
Til K. M t aff Danmarck syn naduge herre.
1524. - 1524.
Dronning Elisabet forklarer Kong Christierns Kantsler Klaus Pederssön, at han ikke uden videre er bleven efterladt i Mecheln, da han efter sit eget Önske blev tilbage paa Grund af sin Sygdom, og naar Kongen ikke har svaret paa hans Klagebrev, da var dette for at skaane ham under Sygdommen; han kan derfor nu indsende Regnskab over, hvad han imidlertid har forbrugt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 887). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Allens Breve og Aktst. S. 309).
Elisabeth meth gudz nade Danmarcks etc. drotningh jnnenboren ertzhertuginne wdj Osterriigæ etc.
Wor sønderligæ gunst tilforn. Som j scriffue oss till at wor kære herre hosbonde lodt ether tilbage igen wdj Mechell vden all beskeidt then tiid hanss nade och wij droge ther aff och hiidt till Lyræ etc. tha haffue wij nw hafft ordt meth wor køgemester ther om och sagde handt for oss at handt bestillet en wogen till ether, en dag tilforn før wij oc wort folch droge aff Mechell och tha sagde j till hannom atj ickæ ware till passæ at reyssæ paa then dag, bode fore ethers siw(g)dom skyldt och swo for thet war it vbeqwempt weder at ferdes vdj och tha han sagde wor kære herre hosbonde swodant ethers forfaldt, war hanss nade till fridz atj tøffuede then dag offuer och [395 aar1524] maattæ dog køgemesteren giffue wogenmannen x styffuer for han ickæ foer aff stedt samme dag meth ether etc. Som j scriffue atj haffue ther effther scriff(t)ligæ beclaget ethers nødt och armodt for wor kære herre hosbonde, och ingen swar fanget igen tha siger hanss nade at thet bleff forhollet och ickæ willæ swo snartt giffue ether swar igen paa thet atj ey skulle bekymress met nogen fantasiæ vdj then ethers siwgdom som j tha vdj bestedde ware, Och effther thij atj nw ære till passæ igen tha begeræ wij atj welæ skickæ oss ethert regenskab paa huess penninge j haffue vdlagd oc skelligæ fortærett wdj wor kære herre hosbondes tiennestæ oc reyser tha welæ wij flij thet swo at hanss nade skall haffue sigh ther vdj borligen och holde ether thet skadisløss. Befallendes ether gud. Screffuit wdj Lyræ sancti Thome apostoli dagh aar etc. mdxxiiij. Vnder wort signet.
Oss elskelige mester Clawes Pederssen wor kære herre hosbondes canceller.
M. Lambert Anderssön tilskriver Kong Christiern II angaaende Salget af en Del Skydts til Klaus Kniphoff, hvilket med det förste skal komme til Antwerpen for at veies, medens en anden Del muligens kjöbes af Rentemesteren af Zeeland, beretter om ankomne Skibe fra Spanien, hvoriblandt den nye Danziger Holk var det hurtigst seilende, hvorfor den burde gjenerhverves, omtaler sit og Klaus Kniphoffs forestaaende Sötog, hvortil Henrik v. Lit har forstrakt Penge, Fredsunderhandlingerne mellem Frankrige, England og Skotland, Tilstanden i Danmark, Sören Norby og M. Hans Mules Död m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1298). Brevform; 2 Ark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (3) S. 801-5).
Myn ydmyduge plyctuge wellige troe thienesthe ethers :k: m t: altiidt tiilræde, Hogboren førsthe kiær t nadug t herre verdes ether nade at wiide, at myn dreng kommer morgen wisligen fran Amsterdam, thaa skall ethers nade faa thee penninghe, som Claus Knyphoff skall offuerantworde ethers nadhe, k. nadug t herre, thee feem halffue kartoffuer, haffuer ieg tiilsagt Claus Knyphoff, paa ethers nades vegne, och thee komme ynden feem dage, tiill Antwerp, och blyffue ther vegne, thaa kand Hans Michelsen annamme ther regenscop, aff Claus Knyphoff, huor møget somen seeg løber, kiær t nadug t herre, om thee andre store støcker som stander i Feere, komer rentemesteren aff Siellandt tiill ethers nade, ynden trye daghe, at handle met ethers nade ther om, [396 aar1525] kiær t nadug t herre, thet wor møget gott, at ethers nade kwnde stille hannom well tiilfretzs, thee hand haffuer stædes draget, eth gott hiartte tiill ethers nade, ocsza haffuer hand skøne skiibe, som komme fran Hispanye, met huilcke handh kand were ethers nade møget tiill thienesthe, kiær t nadug t herre, om thet budt som herren aff Feer, och hand, sendhe nu kortes tiill Ostland, er meg sagt at thee begere, at motthe seyle fry vtj Ostland, met nogle skiibe, ligwell om ther bliffuer nogen obenbarlig feydhe, emellom thessze Nædre landhe, och the Osterske stæder, dog scriffuer ieg ycke ethers nade for wiist at szaa er, kiær t nadug t herre, er [hiid her kommen aff Hispanie, mære end et hundrede skiibe, dog er ther ycke mære end feem, som ladt ere met salt, rentmester aff Sielland, haffuer ther skøne skiibe eblant, kiær t nadug t herre, enden sex vgger, bliffuer ther en mectuge flodt, ræde vtj Siellandt, som wiill tiill Hispanie, wiilde ethers nade haffue ther nogen budt met, thaa kand ethers nade rette seeg ther effther, kiær t nadug t herre, eblant alle thee skiibe, som nu komme aff Hyspanie, wore ther ycke et skiib, szaa well segle, som thend nøe Dansker holck, thee hwn aldrig brocthe szyn skonfar segeell, paa all thenne resze, oc segle dog bedre, end nogen skiibb vtj floden. wore ther nogen radt tiill, at ethers nade kwndhe fange thend vtj geen, wiill myn frende, som ieg haffuer vtj Siellandt, forlegge penningen, och ther tiill met giffue ethers nade feem hwndrede gulden, mære fore, Hans Michelsen kand well siige ethers nade myddell ther tiill, kiær t nadug t herre, ther er vtj Feere, mectuge godtzs, som først vtj fasthe, skall ostwert, ieg hobes nest gudtzhielpp, at Claus Knyphoff, oc ieg, wiille well komme vtj handelingen met thennom, thee wij haffue nu kofftt, thend galion, och skulle giffue ther fore første kiøbb, 4200 gulden, Henrych van Litthe, haffuer forlagtt megh 500 gulden, ieg hobes at wiille were tend førsthe vgge vtj fasten, vtj søen, etc. kiær t nadug t herre, thet stor at befrøcthe, at ther [bliffuer met thet alderførsthe freedt emellom koning aff Engellandt, och koning aff Francriige, thee koning aff Franckriige, haffuer wdtsendt nogele herre som er bispen aff Rouan, *megh nogle andre, som komme tiill Lwnden sanctj Thomes dagh, szaa ath ther bliffuer wiszligen fredt, emellom koning aff Engellandt, och Franckeriige, kiær t nadug t herre ther kom och vtj Engelandt, nogle herre aff Scotland, om freedt, szaa thet bliffuer viszligen forligt, emellom koning aff Engellandt, och Scottlandt, kiær t nadig t (herre) mester Dauit ethers nades heroldt, wor nu for sex [dage ycke aff stadt, tiill hans store løcke, thee ther løbb try skiibe aff Siellandt, tiill Engelandt, som mester Dauit skulle haffue fuldt, ther kom en Franszos, och tog thee andree try, och førde thennom [397 aar1525] ynd vtj Francrighe, och szaa, bleff ther nu kortes tagne fyre skønne skiibe som haffde hiemme vtj Engellandt, och komme aff Hyspanie, met wyn, och fruct, kiære nadug t herre, hiidt kom vtj dag, ij karlle aff ethers nades riige Danmarck, tend ene er Wichmans swen, vtj Kiøpnehaffn hand siiger at thee Skoncskee bønder, haffuer nu kortes, ihiellslaget fyre fogder, for thee ey wiilde tage, thee om mønttede knypping, vtj skatt, thet ganger ylde tiill vtj Danmarck, thes gudt haffue loff, hiidt kommer ynden faa dage, eth budt met breffue, aff Danmarck tiill Claus Knyphoff, [met thaa skall ethers nade well fange alle tiidiinghe at wiidhe, ther gaar røcthe vtj Danmarck, at ethers nade, skall were vtj Hispanie, thenne ene karll her er, wor vtj Riibe, och siiger at myn broder mester Pouell, er yndsatt, tiill fencksell, hans liffs tiidt, ieg wiill dog thalle hans besthe, tiill the forrede(re) aff Riibe, ynden pintzsdagh, kiær t nadug t herre, iegh scriffuer ethers [nade for wiist at her Søffueryn Nørby, haffuer nu Gotlandt, och thee Swenske ære bortdragne kiær t nadug t herre, hertugen aff Holsten, haffuer end nu et twsind landzsknecthe, vtj Danmarck, at twynghe bønder meth, kiær t nadug t herre ieg reser vtj dagh tiill Amsterdam, at beskycke ther ethers nades sager, ocszaa at kiøbe fittallie, och hues wij haffue behoff, tiill vor skiibb, nar thet er beskycket, wiill ieg vforthøffuit, giffue *met tiill ethers nade, och tiilfornne [giffue meg tiil scriffue ethers nade leyligheden tiill, kiær t nadug t herre, thet er wiist, om mester Hans Mwlle, och hand kom leffuendes tiill landt, oc bleff ehiell slaget aff en bunde vtj Jutlandh, ethers k. m t gudt befallendes. Screffuit vtj Bergen 6 Januarij aar etc. mdxxv.
Ethers k. m ts willige och tro thienner Lambert Andersen.
Hogboren fursthe och mectuge herre her Christiern Danmarckes Sueriges etc. koning hertug i Sleszuigh Holsten etc. myn aldernad t herre.
Mester Lambrit scriffuer aff Ferøø til K. Mayt. - 1525.
[398 aar1525] 
Den kongelige Secretair Lambert (Anderssön) af Ribe erkjender, at hans Herre Kong ( Christiern) skylder Jasper Möller, Borger i Veere, som Arving efter den afdöde Antonius Johansen Linedrager, 67 Pund Flamsk og 10 Skilling, hvilken Sum skal blive betalt til förstkommende Paaske.
Efter Kopi(?) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1299). Halvark, uden Forsegling. Lambert Anderssöns Haand.
Jch Lambret van Ripen koniglige magestat tot Denemarcken secrether, bekenne met desem mynnen egen hantscrifft dat :k: m t: myn aldergenadugst her skuldug is Jasper Møller borger tot Fer de summa van 67 pundt Flamsk ende 10 skillingh van wegen salig gedactnes Anthonie Johanszen linedrager tot For ende desem forgescreffuen seeyffuen ende sestig pundt ende theen skill(i)ngh skullen forgescreffuen Jasper Møller nu tot posken erst komendhe sønder all argelist bethaldt werden ende alle dee hantscrifftten de ich tot For tyd en Anthonie Jehansen gegeuen hebbe, skullen hyr medhe dodt endhe mactlos szyn gegeuen tot Bergen op dem Somen, septima Januarij anno dominj mdxxv.
Jta est vtsupra Lambertus manu propria attestor.
M. Lambert Anderssön tilskriver Kong Christiern angaaende Salget af Skydtset og andre Pengesager, samt om den slette Tilstand i Danmark, der vilde gjöre det muligt at beherske Landet med 1000 Landsknegte; han ved at skaffe 2000, dersom man kun havde det Burgundiske Hofs Samtykke til Rustninger, men da dette ikke kan ventes, bör det heller ikke söges, for at ikke Skibene, der ville være færdige til Fastelavn, skulle blive arresterede, om man erholdt Afslag; han beretter derhos om Severin Norby, Herman Willomsson og den for Kongen gunstige Stemning i Amsterdam.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1300). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (3) S. 806-9).
Myn ydmyduge plyctuge willighe troe thienesthe, ethers k: m t: altiidt tiilrædhe, Hogboren furste, kiær t nadug t herre, werdes ethers nade at wiide, at tend tiidt ieg hiidt kom, wor Popius Occo, resth her fran, tiill Antwerp, szaa at ieg ycke kom vtj thalle met hannom, och szaa er ethers nades thee ij kober bøsser, end nw ycke hiidt komen, ther fore wiidt ieg icke, at scriffue ethers k. m t huor møget szamme bøszer weghe, methen ieg formoder thennom hiidt huer stwndt, thaa [399 aar1525] skall ethers nade, fange ther clar regenscop paa, myn swendh haffde annamedhe her nogle penninge, aff Popius Occo, paa regenscop, huor manghe thee wore, eller huorledes ther om er, kand Popius Occo wnderuisze ethers nade, thee ieg huercken haffuer siidhen ieg wor hoss ethers nade, thaldt met Popius, eller myn suendh, kiær t nadug t herre, Jores Diricksz sagdhe meg, at hand wiisthe raadt, ath fange 27 skillingh Flamsk, for huer hundredt pundt, aff ethers nades bøsser, som hand loffde meg, at scriffue ethers nade tiill, kiær t nadug t herre, Jehan Brwn, her vtj Amsterdam, wiill ycke giffue meg, paa ethers nades wegne, en guldens werdt, wthen hues ieg nu kand twynghe hannom aff met rætthe, kiær t nadug t herre, ieg kandh ycke, scriffue ethers nade tiill, huor øldhe thet ganger tiill vtj Danmarck, thes gudt haffue loff, szaa ath ther som ethers nade, wor vtj Danmarck, met eth twsindh landzknecthe, skulle ethers nade ycke mære beger, och skaffe ther met vtj Danmarck, all ethers nades wiillghe, kiær t nadug t herre, ther som ethers nade haffde consentt aff hoffuit, at motthe annamme kriigsfolck, och skiibe op, her vtj landen, wiisthe ieg well radt at skaffe 2000 landzknecthe, vtj søen, och tiill Danmarck, szaa thet skulle ycke kosthe ethers nadhe en gulden, dog thet er ycke well møgeligt, ath hoffuit aff Burgunde, paa thenne tiidt, skulle wiille thet samtøcke, och ther som ethers nade thet begerdhe, oc ycke fyck thet, skulle thee ladhe wort skiibb arresthere, szaa at wij ycke skulle komme vtj søen, kiær t nadug t herre, ieg haffuer fanget en godt liiden kraffwell tiill hielpp, och lader thend nw tiilræde, szaa nest gudtzs hielp, skall bliffue ræde nu at fastelaffuen, at were vtj søn meth thet andet wort skiibb, ther som iegh kand førsth komme vdt vtj søen, wiill ieg fanghe all tendh hielp, och trøst ieg begere, met skiibbe och folck, paa ethers nades wegne, kiær t nadug t herre, her Søffrin Nørby haffuer end nw Gotland yndhe, och ther tiill met Bordenholm, och lader slottet giøre sterck, och røffuer och tager paa Lubesk, och Swenske, huor hand thennom offuerkomme kandh, kiær t nadug t herre, thee fyre ethers nades skiibe, som ligge for Kiøpnehaff(n), tiilrædes, och giøre ordt aff, ath thee wiille løbe tiill Franckriige effther saltt, huort thet hedhen gielder, kand ieg ycke wiidhe, kiær t nadug t herre, thette folck aff Amsterdam, er ethers nade møget mære tiilgiffuit, endh thee wore tiill fornne, forthee thee mæne, at ethers nade haffuer skiildt seg wedt Hermen Willemsen, szaa nær gudt wiill, thet bliffuer consentert aff hoffuit aff Burgund, skall ethers nade fanghe, all tend hielp och trøst ethers nadhe begere, kiær t nadug t herre, thet første iegh haffuer skycket hues ieg haffuer her at beskycke, wiill ieg vforthøffuit giffue meg tiill [400 aar1525] ethers nade, ethers k. m. t gudt befallendes. Screffuit vtj Amsterdam tend 12 dag vtj Januario aar etc. 1525.
Ethers k. m:ts willighe och troe thiennere Lambert Andersen.
Hogboren fursthe och mectuge herre herr Christiern Danmarckes Sueriges etc. koningh hertug i Sleszuigh etc. greffue vtj Oldenburg etc. myn [aldernad t] herre.
Mester Lambrit scriffuer aff Amsterdam. - 1525.
Kong Christierns Secretair M. Lambert Anderssön af Ribe erkjender, at han af Raadet i Amsterdam har oppebaaret först 100 Pund Flamsk gjennem Popius Occo og nu selv 400 Gylden (à 20 Styver), alt for Skydts, som Raadet har afkjöbt Kongen.
Efter Kopi(?) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1302). Halvark, uden Forsegling. Lambert Anderssöns Haand.
Jch Lambret Andres van Ripen koninglige :m t: tot Dennemarck secrethere, bekenne met desem mynne egen hantscrifft dat ych obgebort hebb van dem ersame radt van Amsterdam erst dor hende van Popius Occo hundert pundt Flamsk ende noch van dem ersamen radt van Amsterdam fyrhundert gulden twyntig stiffuers for en gulden, endhe dat tot cause van etlike bussen de :k: m t: myn aldergenadug t herre de ersamen radt van Amsterledam forkofft hefft, tot Antwerpen 31 Januarij anno 1525.
Jta est vtsupra prout ego Lambertus suprascriptus manu propria attestor,
quitans van meester Lambert secretaryus van de C. W. van Denemerken van iiij c gulden.
(M. Lambert Anderssöns) Regnskab paa, hvad Klaus Kniphoff har betalt for Skydts, som han har kjöbt af Kong ( Christiern), med Angivelse af Pengenes Anvendelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3768). Halvark, uden Forsegling. Lambert Anderssöns Haand. [401 aar1525] 
Regenscop paa hues Claus Knyphoff fornøget oc wdtgiffuit haffuer paa k. m ts skudt
Jtem først giffuit Hans Michelszen 50 pundt Flamsk Jtem fornøget megh 127 pundt 5 florener som Hans Michelszen haffuer regenscop paa Jtem thend linedrager vtj Feere effther k. m ts scriffuelsze 75 pundt. Jtem skall hand fornøge burgimester vtj Feere nw strax førre noget aff k. m ts skøt maa komme theden 97 pundt 12 skiilliingh 7 penning som Hans Michelsen haffuer regenscop paa, Summa 349 pundt - 5 flore - 12 skilli(n)g - 7 penningh, Ther emod haffuer ieg tiilsagt hannom thee 5 halff karthoff oc hues thee ycke tiillrecker nar the bliffue weget at haffue hans bethallingh aff andre k. m ts skudt.
M. Lambert Anderssöns Regnskab over Anvendelsen af de Penge, han havde modtaget af Klaus Kniphoff for solgt Skydts, opgjort 2 Februar og oversendt Hans Michelssön 7 Februar 1525 med dennes Dreng Hans Perssön, da M. Lambert og Klaus Kniphoff droge ud tilsös.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1303. b). 2 Ark, hvoraf pag. 2 og 7 ganske ubeskrevne. Uden Forsegling. Alt med Lambert Anderssöns Haand.
Regenscop paa hues ieg Lambert Anderszen haffuer opboret p. 1. och wdtgiffuit aff the penninge som ieg fick aff Claus Knyphoff paa k. m ts skudt 2 Februarij anno 1525
Først opboret aff Claus Knyphoff summa . . 134 p d 15 sk. 10 d. Hues ieg ther aff haffuer vdgiff(ui)t Først fornøget mester Morten en gulsmidt vtj Mecchelen effther k. m ts befallingh summa . . . . . . 16 pd. 4 sk. Jtem fornøget k. m ts folck vtj Feere førsth hogbodtzmand, som haffde thient vtj 17 manede huer manedhe 4 golt fl. summa 68 fl. ther fore giffuit hannom 26 golt fl. 14 sk. och stildt hannom tiilfredtzs och skall ther fore thienne tiill mytfasthe, thesligest alle andre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . summa 26 golt fl. 14 st. Jtem Clement kock 25 fl. 12 st. . . . . . . . . . 25 golt fl. 12 st. [402 aar1525] Jtem Anders Hallendfader 5 golt fl. 18 st. . . . 5 golt fl. 18 st. Jsak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 golt fl. 27 st. Jtem Eynart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 golt fl. 10 st. Jtem Pøtker 2 golt fl. 10 st. . . . . . . . . . . . 2 golt fl. *9 st. Summa lateris 34 pundt [8 d. 14 sk e p. 3. Jtem Rasmus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 golt fl. 2 st. Jørgen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 golt fl. 2 st. Kockedrengen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 golt fl. Jtem Spyss . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 golt fl. 14 st. Jtem fortherde hand vtj myn herberge ocsz(aa) tiill Fere for wogenleye oc kosth summa . . . . . . . 2 golt fl. Jtem gaff ieg Clement kock tend tiidt ieg wore vtj Feere tiill fitallie oc torff summa . . . . . . . . . . 9 go(l)t fl. 16 st. Jtem lodt ieg hoss. Pouell burgmester vtj Feer tiill Mariens behoff summa . . . . . . . . . . . . . . . 14 golt fl. Jtem giffuit en bagger vtj Feere for 8 tønner mell at bage summa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 golt fl. 14 st. Jtem giffuit Cornelius som størdhe Marien fran Eremøe tiill Feer summa . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 golt fl. 9 st. Jtem fornøget Heinrich van Sweten om thiere vtj Feere, for 42 kiøpmandhs (gulden) som k. m t wor hannom skuldug fore kabell och toffue at thiere summa effther hans quitans lydelsze, . . . . . . . . . . . . 13 golt fl. Jtem fornøget mester Dauit Heroldt effther k. m ts scriffuelsze summa . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 golt fl. 12 st. Summa 27 p d 10 sk. 9 st. p. 4. Jtem bethaldt Sebastian Trange borger vtj Feere for meell som kom tiill k. m ts folck oc hans nade wore hannom skuldigh effther hans quitans lydelsze summa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 p d 9 sk. Jtem bethald 4 p d som Pether Buck k. m ts thiener wore skøldug vtj Feere och motte siige godt fore ieg motte proceder(e) vtj tend sag om thee 1100 fl. juxta quitanciam 4 p d Jtem bethaldt 2 p d 16 sk. for 4 t r thiere som Bastian Trange gaff en mand vtj Middelburg wedt naff(n) Marius Prusze tiill k. m t skibs behoff juxta quitanciam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 p d 16 sk. Jtem giffuit tiill hussley som k. m ts segell kabell och Mariens tingest vtj ligger juxta quitanciam summa 3 p d [403 aar1525] Jtem betaldt Cornelius Hughensz borger vtj Feere, for 40 tønner mell som komme tiill k m ts skibbe prout quitancia summa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 p d 5 sk. 4 d. Jtem tend førsthe (gangh) ieg skulle reysze k. m ts erendhe tiill Feere gaff ieg thend mandh som wnderuisthe k: m t: om tend prentery summa . . . .1 golt fl. Summa 56 p d 2 st. Jtem fortheret vtj Antwerppen summa . . . . . . 2 golt fl. p. 5. Jtem fortheret tiill Feere selffanden och ther vtj sex daghe och tiilbage egen 6 . . . . . . . . . . . . . 5 golt fl. Jtem haffde ieg forlagt k. m t ther fur vtj Mecchelen och Middelburg huilcke ieg lentthe summa . . 5 golt fl. Jtem reysde ieg k. m ts erendhe tiill Amsterdam och wor paa reysen vtj 3 wgger selffanden tiill kost och drycke summa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 golt fl. Jtem wdgiffuit for wogenley och skibley fram och tiilbage summa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 golt fl. Jtem reysde ieg k. m ts erendhe till Feere [selffanden tend anden gangh och wor paa reyse sex wgger huer dag selffanden 10 stiffuer for madt oc øll, summa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 golt fl. Jtem forrest tiidt tiilbaghe egen oc nogle gange tiill Myddelburg summa . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 golt fl. Jtem giffuit Henrich v. Litt for ett støcke klædhe tiill k. m ts folck vtj Feere summa prout quitancia . . 6 p d 16 sk. [Summa 14 p d 16 sk Summa 16 p d 1 sk. Summa summarum . . . . . . . . . . . . . 134 p d 6 sk. 5 st. r p. 6. Szaa bliffuer ieg k. m t skuldug 9 skilling Flamsk aff thetthe regenscop,
Anno mdxxv then vij dag Februarij som var tisdagen effter kyndelmøsse antuorder mig Lambrit Anderssen thette register met myn dreng Hans Perssen.
M. Lambert Anderssöns Regnskab angaaende Kong Christierns Skydts, som dels er solgt til Klaus Kniphoff og dels til Staden Amsterdam, samt over Anvendelsen af de derfor indkomne Penge, opgjort 5 Februar(?) og leveret til Hans Michelssön 7 Februar 1525, da M. Lambert og Klaus Kniphoff droge ud paa sit Sötog.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1303. a.). Helark, uden Forsegling. Alt med Hans Michelssöns Haand. [404 aar1525] 
Anno mdxxv søndaghen som vor then femtte dag vti Januario pronuncierer mig Lambrit Anderssen thenne regenskab aff K. Mayts. bøsser først som Klaues Kniphoff haffuer køpt.
Primo første kartoffue vog . . . . . iiij m j c vj p d Jtem anden vog . . . . . . . . . . . . . . iiij m iiij c oc vj p d Jtem treddie vog . . . . . . . . . . . . . . iiij m xc pund Jtem fierde vog . . . . . . . . . . . . . . iiij m v c lxxxvj p d Jtem femtte veger . . . . . . . . . . . . . iij m jx c xxxvj p d Jtem siette veger . . . . . . . . . . . . . iij m xx pund oc til thenne vecht skal regnis . . . . v pund paa huert hundrit Summa aff for ne . . . . . . . . . . xxiiij m ii/-j/ c oc iiij p d oc hundrit køpt for . . . . . . . . xxvj # Flamsk facit summarum . . . . . . . . . . . iij c xv pund oc vj # Flamsk Jtem her paa betallit Hans Mickelssen . . /-j/ c pund Jtem mester Lambrecht . . . . . . . . . . j c xxxiiij p d xv # x d. Jtem borgemester vti Fere . . . . . . . . xcvij p d xij # vj d. Jtem lijndrageren . . . . . . . . . . . . . . lxxv p d Summarum aff vtgifft . . . iii/-j/ c vij p d viij # 4 d. Vti Amsterdam soldt Primo en slange vog . . . . . . . . . viij m j c xcij p d Amsterdams vech(t) som er v p d mere paa hundrit effther Androps vecht, om jern lod at betalle hundrit for xxviij # Jtem her paa haffuer mester Lambrit opborit j c pund som Klaues fick Jtem j c Karollus gilden Lambrit opber oc fonger them K. Mayt.
Anno mdxxv then 7 dag Februarij lader mester Lambrit antworde meg thenne regenskab, thaa hand foor till szøøs met Kniphoff och lijwder samme regenskab paa K. Mayts. skøtt som mester Lambrit haffuer soldt thee Amsterdamske och Claues Kniphoff.
a. Klaus Kniphoffs Regnskab angaaende det af Kong Christiern kjöbte Skydts og den erlagte Betaling. b. M. Lambert Anderssöns Regnskab angaaende Salget af Kong Christierns Skydts og Anvendelsen af Pengene, opgjort lidt senere end Kl. Kniphoffs og leveret Hans Michelssön, da M. Lambert og Klaus Kniphoff droge ud paa sit Sötog (7 Februar).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. (Münch. Saml. No. 1689). Helark, uden Forsegling. [405 aar1525] 
Iesusp. 1. No. 1 wog . . . . . . . . . . . . . . . . 4106 /pund/ No. 2 wog . . . . . . . . . . . . . . . . 4416 /pund/ No. 3 wog . . . . . . . . . . . . . . . . 4190 /pund/ No. 4 wog . . . . . . . . . . . . . . . . 4586 /pund/ No. 5 wog . . . . . . . . . . . . . . . . 3936 /pund/ No. 6 wog tho Amsterdam . . . . . . . 3020 /pund/ Somma wegein dysse 6 bouschein in als . . . . . . . . 24254 /pund/ yt 100 gekofft ffor 26 /skilling/ Flams loupt tho geilde in als 315 /pund/ 6 /skilling/ Flams ---Jtem hyr oup heybbick Hans Mickelszen gegeuen fan wegen ko: m t 50/pund/ Jtem noch Lambert Anders van Rippen gegeuen reyt geilt de somme in als . . . . . . . . . . . . . 134 /pund/ 15 /skilling/ 10 d. Jtem noch den bourmester fan der Ferre gegeuen no Lambert befelle no vtuischinge de quytancie de somme fan . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 /pund/ 12 /skilling/ 6 d. Jtem noch Jasper Moller vnden schyn arueyn van der Ferre fornogit no Lamberts befelle no vtuischinge der quytancie de somme fan . . . . . 75 /pund/ [Somma dat ick vtgegeuen heybbe in als loupt 357 /pund/ 8 /skilling/ 4 d. Hyr oup eyntfangen fan Amsterdam de somme fan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 /pund/ de my mester Lambert schant myt schyn kneicht Jtem yt eynne jegen ander affgetrocken scho blyffue ick noch schildich ko: m t de somme fan 57 /pund/ 7 /skilling/ 8 d.
Register aff K. Mayts bøsser som mester Lambrit haffuer soldt anno mdxxv. ----
. Jtem tend slange som the aff Amsterdam finghe vog summa 8191 pundt p. 3. ther op wndfangen 100 p d som Claus Knyphoff fick Jtem noch 100 Korolus gulden som ieg gaff k. m t selff, Jtem nar thee aff Amsterdam haffuer fangen tend Pruske karthoffue kand Hans Michelsen regne met Popius Occo som bliffuer vtj Antwerppen lengere end 14 daghe, och at Hans Michelsen acter at et hundre [406 aar1525] vtj Amsterdam ære v pund suarere end Antwerps wect huilcket kommer k. m t tiill godhe summa effther Antwerps vect szaa weger szamme støcke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8602 p d ---Ther tiill k. m t aff thee aff (Amsterdam) for hues klodhe te nu annamme Jtem kommer k. m t aff Claus Knyphoff . . . . . . 57 p d 7 #f 8 d.
Regenskab paa [skøttet K. Mayts. skøtt, som mester Lambrit haffuer soldt staden aff Amsterdam sammeledes Claues Kniphoff oc haffuer antwordit meg ther paa thenne regenskab som er mester Lambritz och Claues Kniphoffs eygene handskriffte som her vti staar.
Margrete, Regentinde i Nederlandene, sender Hr. Antoine de Vauldripont, Medlem af det keiserlige Raad, til Kong Christiern II og beder ham betragte det Svar, han mundtlig giver paa Kongens Brev, som kommende fra hende selv.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1003). Brevform; med Spor af udvendig Forsegling.
Mons r. je me recommande bien humblement a vostre bonne grace.
Mons r, Par maistre Anthonie de Wauldripont conseillier et maistre aux requestes ordinaire du priue conseil de lempereur, entendres ce que luy ay charge vous dire en responce de ce, que par mess e George maues escript et fait dire, dont vous prie mons r le croire, comme moy mesmes, et prendre mon auertissement de bonne part comme de celle qui singulierement desire vostre honneur et prouffit, Et surce mons r je prie a dieu quil vous doint bonne vie et longue. De Bruxelles ce xii de Feurier anno xxiiij,
Vostre hunble cousine Marguerite.
A Mons r mon bon cousin mons r le roy de Dennemarke.
[407 aar1525] 
Kantsleren Klaus Pederssön beklager sig bittert for Dronning Elisabet over den Nöd og Tilsidesættelse, han har lidt, og beder, hvis Kongen ikke behöver hans Tjeneste, om Tilladelse til at söge en anden Herre, indtil han atter maatte tiltrænges; han agter dog ikke at söge til Hertugen af Holsten, hvilket han er bleven beskyldt for, og tror endnu at kunne være en udenlandsk Herre til Nytte.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1594). Brevform; Helark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 330-33).
Myn ydmygelig beplichtig tro tienesthe tijl foren. kere nadigste frwæ som e: n: aff mig begerendes er, at jeg schal giffwæ e: n: then mening i schrifft tijl kenne, hwicken jeg sagde e: n: i Mechel etc. Tha werdes e: n: wijde at jeg wed icke hwat jeg schal schriffwe, forthij myn herre, oc e: n: wijde wel wdhen twiffwel myn brøst oc armodh hwicken jeg oc tijl foren met breff oc mwnd haffwer forclaret etc. Jeg wed oc wel myn herres leielighed oppo thenne tijd, so at thet gør mig ont aff alt mit hierthe at jeg schal soo tiidth formane hans nade om fornemffde myn armod, gwd schal thet wijdhe at jeg gør thet nødijcht, oc wijsthe jeg noghen andhen roed tha schulle jeg wijsselighen haffwe thet fordrag. Hadde jeg hafft noghen forlenijnghen som the andre haffwe hafft, tha hadde jeg oc wel penninghe oc wore schylligh tijl at forestrecke them for hans nadhe oc i hans nades tienesthe, nw haffwer jeg inthet sodant hafft gwd haffwe loff, dog ligewel hwes fattigdom jeg otthe gerne wdlecht oc fortheret for hans nades skyldh hwicket meg inthet fortryder om jeg hadde tack ther fore. Jeg wijl icke wpregnæ hwes schade jeg haffwer ledeth then stwnd jeg stoedh i Rom for hans nades skyldh oc sidhen tesligest, gwd wed al tingesth. Men nw er myn leielighed so at jeg inthet mer haffwer oc ther fore nødes tijl at søghe roed hwar jeg her effther schal foo myn clede oc fødhæ [oc betale myn skuld. Kere nadigste frwæ myn meningh haffwer altijdt weret oc en nw er aldrigh at skijlies fra myn herre oc edher nade oc bodhe edher nades hogborne børn, then stwnd jeg leffde oc kwnne gøre edher noghen behagelig tienesthe oc wijlle jeg gerne lijdhe met myn herre oc edhers nadhe schulle jeg edhæ brød oc wan. Oc haffde jeg icke fallet i sodan sywgdom, tha haddhe jeg oc icke begeret noghet aff myn herre, hans nade wed wel at jeg aldrig haffwer løbet hans nade offwer om noghen tijngesth, wdhen hwes hans nade mig wnth haffwer oc giffwe wijlle, [408 aar1525] ther haffwer jeg weret met tijl fress oc tijdt oc offthe ledet bode hwnger tørsth oc frosth oppo thet jeg wijlle spare hans nades penninghe. Kere nadigste frwæ om soo er at myn herre icke behøffwer myn tienesthe oc [ey heller wijl gøre [mig noghen hielp heller trøsth tha bedher jeg for gwtz skyld edher nadhe wijlle ramme mith besthe, host hans kongelig m t so at jeg motthe foo et nadhelicht forløff at søghe en andhen herre ther jeg kan haffwe myn nottorfft so lenghe hans nadhe behøffwer meg. Jeg wijl icke fly tijl hertwgen aff Holsten (som jeg er beclaget fore en dog at thet er lige møghet hwart jeg faar for thet jeg kan gøre enthen onth heller goet). Jeg tror met gwtz hielp jeg schal icke were soo wnijttelig, wd(w)eligh, heller slem, at jeg wijl jo wel en andhen stedh oc so snart her wdhe fortiene mit brød erlighen, oc so snart fremmedhe kenne mig bedher en hans nade heller mijne egne quia nullus propheta apud suos etc. Mig kan icke noch forwndre at myn herre forladher mig soo i thenne myn elendhe. Jeg haffwer met flijt oc trooskab tiencht hans nadhe oc kan andhet fijnnes tha wijl jeg lijdhe straff ther fore. Førsth tha haffwer hans nade ladet betale for alle hans nades tienere i theres herberghe, hwicke dog møghet wskelig haffwe leffwet en jeg, wdhen for mig, oc er en nw wbetalet. Sijdhen gaff hans nadhe alle hans nades tienere liden oc stoer hoffkledhe wdhen mig. Oc nw wdij thenne myn sywgdom haffwer jeg hafft gantz lidhen hwgswale(l)se, oc haffwer fremmedhe hafft mer met ønck met mig en mijne egne. Oc en flere sagher som jeg icke nw schriffwe kan. Haffwer jeg sodant fortiencht tha er thet tijlbørlicht at jeg thet lijdher met retthe. Er thet oc anderledes tha bwrde jo hans nade at holle mig po thet mynsthe som en andhen hans nades tienere. Jeg schulle were hans nades canceller gwd bedre mig for canceller. Jeg wed wel jeg icke werdig er at were hans nades staldreng. Men mig blyes inthet at schriffwe at jeg haffwer giort oc gøre kan hans nade so stoer oc goed tienesthe som noghen aff hans nades tienere inghen w(n)dhen taghen [aff wort embeth. Hwickeledes jeg haffwer tiencht hans nadhe tør jeg wel skywde mig tijl [her Ferdinandus tijl margraffwe Joachim hertwg Albret oc alt regementhet, tijl frwæ Margarethe oc thet gantze Bwrgundiske hoff tijl konghen aff Engeland oc cardinalen, och andhen sted hwar jeg haffwer weret i hans nades befalingh. Jeg skywder meg oc tijl hans nades [409 aar1525] eghet samwijt oc conscientie etc. Wijlle hans nadhe her fore betencke mig tha skulle hans nadhe inghen syndh haffwe ther aff. Nw i Jesu Christi naffn hwad hans nadhe wijl gøre ther mo oc wijl jeg gerne were tijl fress met oc schicke [mig aldeles effther hans nades wijliæ. Jeg flyr in tijl gwd i himmerighe hobendes at han skal hielpe oc løne migh for alt sammen. Kere nadigste [frwæ werdes for gwtz skyld oc giffwe myn herre thette i then besthe mening tijl kenne oc ramme mith besthe at jeg motthe fanghe en nadelicht swar oc nogle penninghe met thette bwd [ther bedher jeg ydmygeligen om [och wijl jeg [thet then stwnd jeg leffwer met myn arme fattighe ydmyglig tro [jeg tienesthe forskyldhe. Ex Antwerpia die Petri in cathedra anno etc. xxv o.
E. N. fattighe troo tienere Nicolaus Petrj.
Jllustrissim ac serenissim d: Elyzabet Danorum etc. regin etc domin meõ clementissim [ad ma]nus proprias.
Anno mdxxv cancellerens breff tiil mijn frves nad e die Petri in chatedra.
Rombout de Monick, Veiermester i Mecheln, bevidner, at M. Hans (Michelssön) lod veie en fra Gerhard Stercke sendt Kartove (tilhörende Kong Christiern), hvilken befandtes at veie 6934 Pund.
Efter Orig. p. Papir (Indentar ) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1573). Uden Forsegling.
Opten ix en dach Marcij anno xv c xxv zo heb jc Rombout de Monick waegmeester van Mechelen gewegen een cortauwe die meesster Hans ontfangen heeft comende van Gheeraert Sterck zo zij zeyden ende woech vj m ix c xxxiiij /pund/ jn kennissen van desen heb jc Rombout voer/son/. hier af gemaect twee cedullen deen vanden anderen gesneden geteekent mit a b c.
[410 aar1525] 
Generalstatholderen i Frisland, hvem Kong Christiern II har anmodet om at tillade hans Folk og Tjenere, der skulle bekrige hans oprörske Undersaatter, frit at færdes med sit Bytte i Havnene i det ham underlagte Gebet, erklærer, at han i en saa vigtig Sag ikke tör handle paa egen Haand, hvorfor han har udbedet sig Statholderinden Fru ( Margretes) Bestemmelse herom.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1461). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Dorluchtichste grootmogenste furst genadichste heer jck gebiede mij soo oitmoedelijcken als jck mach tot uwer konincklijcker ma t., Genadichste heer, uwer m t. brieff, jnhaldende, hoe uwe m t. de wederspannighe ende rebelle ondersaten vander seluer uwer m t. sampt huere aenhangeren, gedencken te wederstaen ende bekrencken, ende deshaluen uwer m t begeeren oft soo gebuerde dat uwer m t dieneren oft die ghene die bij hen sijn, om jn desen lande ende hauen vnder mijnen gebiede ende beuel, te komen verkeeren wandelen anckeren parten ende bueten, seker ende veylich geleyde aen mij versochten, jek hen dat sonder ennighe swaricheyt geuen soude myt wijderen jnhalt, heb ick ontfanghen, Ende soo de sake seer swaer js ende van grooter jmportancien, ende jck sulcx sonder weten orloff ende consent van mijn genadichste vrouwe de regente ende gouuernante van wegen key r m t jn desen Nederlanden nyet en soude moghen oft derren doen ende bestaen, heb jck uwer m t brieff ontfanghen hebbende van stonden aen gescreuen aen haer f. g. begeerende haer f. g. mij will verwittigen, hoe jck mij jnder saken houden sal, om mij daer nae te richten. Genadichste heer waer jck uwer m t anderssins dienst kan oft mach gedoen ende bewijsen, daer toe sal mij v. m t ontwijffelijck willich ende bereet vinden kent god almechtich, wyen ick bidde v. m t salich ende gesont myt vorspoede te gespaeren. Gescreuen te Lewarden den xij en dach Marcij anno xxv
uwer ko r m t. Goetwillige ende oitmoedige diener die stathalder generael van Vrieslant Tautenburgh m. p.
Den dorluchtichsten grootmogensten fursten ende heern, heer Cristiern, koninck van Denemarcken Zweden Norwegen etc. hertoge to Schleswijck Holsteyn etc. graue to Oldemburg etc. mijnen genadichsten heern. [411 aar1525] 
(Gotskalk Erikssöns?): stadt holder van Fresland. - 1525.
Hans Gamper underretter den kongelige Secretair Hans Wefring om, at han har sine Landsknegte staaende 2 Mile fra Hertzogenbusch, og beder ham derfor skaffe sig det tidligere omtalte Anbefalingsbrev fra Kong Christiern til Herren af Ysselstein (Grev Floris v. Egmont) samt om muligt en Tærepenge, og sender derhos Besked til Jörgen v. Ravensburg om dennes Tjener og Hest.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1408). Brevform; Kvartark, udvendig forseglet.
Fruntlicher lieber brueder Hanns. Alls jch dich gebeten. mir ain furschrifft ann meinen gennedigen hern von *Nisselstain von kuniglicher wurde zuerlangen gib jch dir zuuernehmen, das der hauffen, schon auff der lanngstraszen zwo meyl von dem Pusch sein vnd jre. embter werden kurtzlich. besetzt. welest doch meinen gennedigisten hern fleyssigklichen pithen das mir sein kn. m t ausz gennaden die selbig mit dem furderlichisten vnd nach dem pesten als jch dir vertraw, hieher schickhen wolle damit jch doch wider jn beuelich komb kannst du mir darneben. ainen zerpfenig procuriern jch will jnn mitler zeit dein auch nicht vergessen jm pesten gedennckhen. Sag Jorgen von Rauenspurg, der mit Jorgen Stegethin komen, das sein jung vnd pferdt hier zum Pusch sein jn meiner herberg zum Hueffeyssen. thue alls ain brueder damit vil guten nacht. datum zum Pusch am dinstag vor Oculj anno dominj jm xxv jar.
Dein brueder vnd wiliger Hanns Gamper.
Dem erbarnn vnnd furnehmen Johann Weffring kunigklicher maiestat zu Denmarckhen secretarien ytzt zu Lier zu anntwurten.
Statholderinden Fru Margrete sender Erkebiskoppen af Palermo til Kong Christiern og hans Dronning for at begjære Oplysning om deres Planer og beder dem sörge for, at der ingen Uleilighed kommer af den Sag, hvorom han paa hendes Vegne skal forhandle (det forestaaende Sötog?).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. (Munch. Saml. No. 1004). Brevform; udvendig forseglet med Hak i Voxet. [412 aar1525] 
Mess rs je me recommande a vostre bonne grace.
Mess rs jenuoye larcheuesque de Palerme vers vous pour les causes que luy ay chargie vous declairer. Je vous requiers le croyre comme moy. et aduiser de pourueoir a laffaire quil vous dira promptement et de sorte que jnconuenient nen auiengne et que lempereur ait cause de soy contenter, et par ledict de Palerme me ouuertement faire sauoir vostre jntencion et a quoy je me puis arrester et asseurer. Et atant mess rs je prye a nostre seigneur vous auoir en sa sainte garde. Escript a Malines le xv me jour de Mars lan xxiiij.
vostre hunble cousine Marguerite.
A mess rs le roy et la royne de Dennemarke.
Regning paa Kantsleren ( Klaus Pederssöns) Fortæring under hans Sygdom fra 1ste til 19de Marts 1525 i Vertshuset Falken i Lier.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1039). Kvartark, skaaret efter Længden. Uden Forsegling.
Hier nach volcht tguut dat die canceler to Lyere jnden Valck verteert heeft vanden eersten Ma(r)cij tot den xix en Marcij anno xv c xxiiij.
Jtem ten eersten an ix gelten rynswyn elcke gelte to vj st r facit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . liiij st r. Jtem an mont cost vanden zeluen canceller vnde syn dienaer tsamen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . iiij gulden *ixz st r Jtem an tguut dat die voirs. canceller gehadt heeft jn zynder crancheyt to weten an suycker amandel melck an eyer appelen vnde meir anders dyciglyckt xij st r. Jtem an holt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . xx st r. Jtem an ij bedden den seluen tyt gedurenden . xx st r.
anno mdxxv. - Cancellerens thering vti Falcken - x gilden korrent e. - jeg betaller oc v/-j/ st r fran then første dag in Marcio oc til den 19 Marcij summa - 1 p d 12 /skilling/ 7 d. - folio 84.
[413 aar1525] 
Hans Gamper anmoder Kantsleren ( Klaus Pederssön?) om at befordre hans tidligere Ansögning til Kong Christiern om en liden Tærepenge og en Anbefaling til Herren af Ysselstein, for at han kan holde sine Knegte samlede, hvormed han agter at tjene Kongen, til hvem de endnu sætte sit Haab, da Rygtet beretter om Klaus Kniphoffs og M. Lambert (Anderssöns) Held paa deres Tog.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1409). Brevform; Halvark med udvendig Forsegling.
Wirdiger lieber her canntzler. Alls jch jungst zu Lier gewessen hab jch ku. m t ain suplicacion hinder mir verlassen vnd annderst nichts darinen sonnder. das mir sein ku. m t mit ainer klainen zerung vnnd furschrifft an meinem genedigen herrn von Ysselstain. behulflichen sein wolle. derhalben jch Johann Weffring vdn Jorgen Stegethin. hiermit verschreyb, das sy meiner suplicacion jnngedechtig. sein wollen. Jst mein fruntlich bit ann eur erwirde. welle. mir mit sambt jnnen auch behulflichen. vnd mein procurator sein, damit jch doch nicht mer. dann ainen kleinen zerphenig erlanngen muge damit jch dem hauffen knechten nachuolgen muge. Der ganntze helle. hauffen habben noch grosze hoffnung. auf kunig Cristern vnd sterckt sich mechtig serr vnd ist hier. zum Pusch vnd bey dem hawffen knecht(e)n das ganntz geschrey wie Claws Kniphoff vnd maister Lamprecht noch ain scheff zugericht habben, zway hundert, knecht anngenomen vnd sollen gewunen habben ob den hundert tawssend gulden, darauf haben der hauffen knecht hoffnung, das sich der krieg damit wider anheben werde. Es verfolgen, dem hauffen, etlich, die auf vnnser seythen nicht vast guet sein vnd alle sachen verheren wollen. bit eur erwirde. mich gunstig beuolhen. zu haben. Datum zum Pusch am freitag vor Letarre anno dominj etc. jm xxv jar.
E. W. diner Hanns Gamper.
Jch verhoff ku. m t bey dem hauffen knechten nicht schedlich zu sein.
Dem erwirdigen vnnd hochgelerten herrn. n. kunigklicher wirde zu Denmarckhen canntzler vnnd ratt meinem gunstigen herrn.
[414 aar1525] 
Hr. Vincents Lunge underretter Erkebiskop Olaf (Engelbrektssön) om, at to af Kong Christiern II.s Skibe samme Dag ere indkomne i Sandvigen (ved Bergen) og have fanget Biskop ( Olaf) af Bergen, Abbed ( Michael) af Lyse og nogle Prester, hvorhos Jörgen (Hanssön) siges at ville fölge efter med 16 Skibe; Kjöbmændene have givet sig ind paa Bergenhus, Borgerne besat Munkeliv Kloster, og selv vil Hr. Vincents gjöre sit Bedste for at modstaa Kong Christiern, hvortil han ogsaa opfordrer Erkebiskoppen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1473). Halvark, med udvendig Forsegling. Egenhændigt. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 333-34).
Mind ydmig hilssen oc kerlig tieneste ethers nade altid tilffornn. Werdigste herre met gwd kere nadigste herre werdes ethers nade wide at [mond tisdagen nest effther mitfaste søndag kom her løffwendes twenne sthore skyff met folch bøsser oc werrge som hører koning Kristiern til oc komme the so hasstigt ind for en driffuende wind i Sandwigen før en noger affwiste fangede the biscopen aff Bergen abboden aff Lyzse oc noger presther, Sye the at ther kommer Iørgen skriffuere effther met xvj skyff. Køffmendene haffuer giffwit thennem ind til meg po slottet, met therres gotz. Mwnchelie haffue borgerne skomagerne oc noger aff bryggen bemannit oc indtaget. ther met vil ieg haffue giorth ethers nade atwarelse for mind person skald ieg aldri handgange *kongen Kristiern then (tid) liffwit winner ieg skald gøre mith beste thet skald ethers nade bode høre oc spørie forhoffuendes ethers nade gørendes worder tysliges. [Screffuit ederss nade veerer fortencth ther wdi om i (dvs the) til ethers nade komme at the ey bliffue wfforsøgthe. befalendes ethers nade then hellige trefoldighet lader frwerne oc iomfrwerne sye ethers nade mange gode netther. Datum po Bergenhus tisdagen post mitfaste anno mdxxv.
Ethers nades villig tienere Vincenssz Lunge.
Verdigste fader met gwtz her Oluff erchebiscop i Trwndhiem oc pawelig sedis legate sind kere herre ydmydeligen.
breff om bispens aff Bergen och abbatis in (Lysa) ffongen aff konung Cristierns folch.
[415 aar1525] 
Hans Gamper beklager sig i Brev til den kongelige Secretair Johan Wefring over ei at have faaet den belovede Anbefalingsskrivelse fra Kong Christiern til Herren af Ysselstein, der just nu i flere Dage har været i Hertzogenbusch, samt over ikke at kunne faa opspurgt Henrik Kerpichen, af hvem han skulde modtaget de ham anviste Penge tilligemed Anbefalingsbrevet; den yderligere Hjælp og Befordring, som han og Jörgen Stegentin have lovet at skaffe ham fra Kongen, er heller ikke kommen til den fastsatte Tid, hvorfor han nu beder om Tærepenge og en Kleppert for tilligemed Wolff v. Bomberg at kunne komme med paa det forestaaende Tog.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1410). Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Mein fruntlich(e)n grues zuuorn. Freuntlicher lieber brueder Johann dein schreyben am sonntag Letare mir gethann, hab jch empfangen vnd vernohmen vnnd het mich der furschrifft von kunigklicher wirde an meinen g. h. von Jsselstein ser vertrost vnnd wer mir jn etlichem vall deweyl mein g. her von Ysselstein. ytzt etliche tag hier zum Pusch gelegen. lieber dann gelt gewessen. damit man nicht mecht sprechen. jch het dem kunig jbel gediennt. vnnd von jm kein hilf oder beweisslich fudernus zu zaigen des jch verhoffe, von jmandts bezigen mag werden so hab jch nach dem Hainrich Kerpichen. allenthhalben mein frag gehabt. vnnd kann nicht vernehmen, das keyn mensch oder tewffel jnn der hel vnnd auf ertrich ist, der also genembt jst bey den du mir zwen gold gulden vnnd furschrifft yber sandt hast. Auch schreybst du mir du wollest mit sambt Jorgenn Stegethin mir bey ku. wirde behulflich sein damit jch jnn acht oder xiiij tagen mit weiter fudernus vnd hilf nach eur pesten vermogen von seiner ku. wirde begabt. vnnd begnnadt sol werden des jch mich gegen euch beden vnd allen die mir guets wollen hochlich bedannckh, vnnd deweyl nun soliche zeit verschinen. beger jch warlichen. an sein ku. m t ytzt jn dissen nothen nichts grosz sonnder wo du mir mit sambt Jorgen Stegethin bey seiner ku. wirde, souil erlanngen ausrichten vnd procuriern mochtest das jch ain wenig zerung vnd ainen cleper yberkomen mocht damit jch mit vnnd neben den jenigen Wolffen von Bomberg vnd bestelten beuelchsleuten mocht raissen, bis der zug sein furganng het, damit jch nicht der hinderst, vnnd meinem zusagen nach auch gebraucht mag werden villeucht wirts palt pesser das jch solichs vmb euch beden vergleuch(e)n vnd verdinen mag, lieber brueder habt vleis damit jch zwischen hier vnnd derheylligen zeit wasz erlanngen mag vnd schickh vnd schreyb mirs mit gewisser potschafft vnnd las mich der kriegshennd(e)l newe zeithung wissen. Damit got beuolh(e)n. Datum zum [416 aar1525] Pusch am mitwochen eyllenndts nach Balmarum anno dominj jm funffvnndzweintzigisten jar.
Dein brueder Hanns Gamper.
Dem erbarnn vnnd furnehmenn Johann Weffring kunigklicher wirde zu Denmarcken secretarien ytzt zu Lier meinem fruntlichen lieben bruedern. zu anntworten.
vnnd eynen rotenn peutell hadt mir der nickell kaufft. - Tunica quid est jn grammatica.
Hans Gamper beklager sig i Brev til Jörgen Stegentin over, at han intet Svar har modtaget fra ham eller Johan Wefring paa sine Breve, og erklærer ved sin gjorte Tjeneste at være kommen i Fattigdom og bleven til Spot for andre.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1411). Kvartark med Spor af udvendig Forsegling.
Mein willig dinst altzeit beuor. lieb hauptman Jorg. Das ist nun zum driten mal alls jch euch vnnd Hannsen Weffring verschreyben vnd bis her kein anntwurt empfanngen kann vnd muesz gedenckhen das jr alle mein gar vergessen habet, dasz muesz jch got walthen lassen bis zu seiner zeit got beschueff gnnad jn allen dingen. Jst doch mein bit jr wollet hern Jorgen von Mingkwitz. von meinent wegen biten. vnd ansprechen. das er mein nicht, vergessen welle, vnnd Clauszen. Hermling dissen brief jber antwurten. wil jch vmb euch verdinen. Jch schryb Johann Weffring gern, kann jch gedenckhen das er meines schreybens nicht vast acht, ausz den augen ausz dem syn, nymer gelt nymer guet gsel. Jch hoff der gnnaden vnd trost mich neben den armen behilf mich hie got wayst wol wie dannckh sol haben, mein frumckeit die jch gethann meine dinst sogar yber geben vnd verloren muesz haben die jch gethann dardurch jch jnn armuet kommen vnd von anderleuten das gespot dragen. Datum jm Hueffeissen. zum Hertzogen Busch eyllendts am mitwochen nach Jory anno dominj jm xxv jar.
E. W. Hans Gamper.
Dem edlen vnnd vesten Jorgen Stegetin hauptman ytzt zu Lier meinem lieben frunt jn abwessen herrn Jorgen von Mingkwitz vnd Johann Weffring zu antwurten.
1525.
[417 aar1525] 
Hr. Vincents Lunge gjentager sin Begjæring til Erkebiskop Olaf om en Hjælp af 50 Karle, underretter ham om Biskop (Olaf Thorkelssöns) Uenighed med Kapitlet og Tydskerne efter hans Udlösning af Fangenskabet og hans Misfornöielse med sin Stilling, hvorfor han siger at ville opgive Bispestolen og gaa i Kloster, beder Erkebispen beskikke en dygtig Mand til Provst i Bergen og at være hans (Sviger)moder (Fru Ingerd Ottesdatter) gunstig, omtaler Almuens Misstemning mod Biskop (Olaf) og beder ham ei at fæste Lid til löse Ord og Rygter men underrette Hr. Vincents derom, for at de i Forening kunne straffe Ophavsmændene m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1475). Helark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 334-36).
Mind ydmig velwillig hilssen oc tienesthe ederss nade altid tilfforn. Høgwerdige met gwd fader kere nadige herre screff ieg ederss nade senest om l karle til bestand imod rigssens oc wore fyenner twiffler meg inthet po ederss nade seg ther wdinden tilbørligen skycchendes worder. Tord Rod Oluff Bagge Niels Sielensfar ethers nades tienere beholler ieg oss meg po ethers nades trøst oc haffue the her werith som retthelige gode erlige hoffmen. Kere herre then tid bispen her aff Bergen war aff koning Kristierns folch fangen ville capitel oc the Tyske som ganske ond loffue haffue til hans nade ingeledes siden hand løst war ighen i sthyctet indtaget haffue. Fforhandled ieg thet j beyre mode oc tog sterche breff oc sigel hans nade vor nadigste herre koning Frederich ther effter som tilffornn skulle hwld oc tro were oc affsye hues løffte som koning Kristierns folch aff hannem tagit haffue etc. Siden hans nade kom til relighet ighen tager hand seg wnderlige synne fore och er meget sorigiffwen oc forswffuet oc syer seg at wille drage til ethers nade affsye biscops stolen forbannendes then dag hand ther til kom oc tage end gro kappe po iche wil (hand) her effter holle folch riget til beskermelse the Tyske ere hannem offuermode haske the kunne hannem sthwnnem otthe dage iche til ordtz komme etc. Haffuer ieg werith hans nade harth til ordtz oc giffuet the beste *ieg rod ieg viste oc forlagt oc forbodet aff atffare mend bliffue tilsthede met sith folch landet til beskermelse. Kommer hand til ethers nade gørss hans nade wel en god wnderwisning behoff jam induit alium hominem. Ville hans nade bekende seg selffuer oc tage sagtmodelige god wnderwisning oc rodh ville ieg gerne gøre mith beste ther wdi. Jeg haffuer her nordenfels inghen tryg bestand enthen met rod eller dodh wden alene aff ethers nade. Alle ville herrer were oc inghen vil rigens tynge bere. Om thet prouesti her i Bergen ville ethers nade skycche hid en dwelig mand aff ethers nades capitel hominem prouidum con [418 aar1525]  stantem bonj consilij iustum et circumspectum. Haffuer ieg skreffuit vor nadigste herre til so meg hobes hans nade ther met vel nøges skwlle i alle mode. Kere herre jeg for mind person vil *ieg voge liiff halss gotz oc ald mind velffart oss ether for ethers nades oc Noriges krones skyld ther mo ethers nade seg ganskeligen tilfforlade. Kommer ther noger ord om meg til ethers nade eller wrang [saug sawn ville wij thet met gode lemper oc tilskriffuelsze forhandle och the som thet føre offuenbare oc huer po synd side tilbørligen om thet i løign befyndes straffue lade. Kere herre verer mind moder end gunstig herre for mind skyld oc er thet so at hwnd seg ey vil *seg i noger sager sye lade verdes ethers nade meg thet at giffue tilkende vil ieg fremdeles met skriffuelse forskaffue at hund seg retlede skald. Log skeeld oc reth vil ieg i thenne lantzende brwge met thennem som i mind befaling ere giffue gwd mynne graner oc so gøre ville almwen clager offuermode po bispen at the affsettes mod logen køffues aff theres iorde oc strengelige aff hans nades vmbismend metfares. Ti vil almwen ey giffue skatthen wd før en ieg skyccher ther retthebøder po. Nar ieg taler ther om fanger ieg for suar ieg haffuer inthet met kyrkenes landboer at skaffue oc the stacchkarle haffue dog inghen andhen at klage thennem fore oc rigens rod ere dog til som først gøre oc huermand ther nest log skeld oc reth forskaffue skald. Giffue gwd ieg ethers nade granne ware forhoffdes meg sligt ey skulle behoff gøres. Hwrledes thet i Sogn tilganger spør ethers nade wel met tiden, inghen mind foget skald tage end smo penninge aff almwen wden lag oc dom, Kere herre j hues mode ieg kand were ethers nade til ville oc tieneste skald ethers nade meg altid wspart ald welffart velwilig trofast befynde befalendes ethers nade gwd oc sancte Olluff koning. Er mind høstrw po ny ighen ganske kranch oc lader ethers nade sye twsind gode netther met stor tach for dyd oc ere ethers nade hynne oc meg bewist haffue. Datum po Bernhus andhen søndag post pascatis anno dominj mdxxv.
Ethers nades totus vsque futurus Vincencius Lungius eques.
Høguerdigste met gut fader oc herre her Oluff met gutz nade erchebiscop i Trwndhiem oc pauelig sedis legate sind kere herre oc gode wennd ydmideligen.
[419 aar1525] 
Hans Gamper beder Jörgen v. Minckwitz (eller i hans Fraværelse Jörgen Stegentin) at hjælpe Wolff (Swabe), der bringer gode Tidender fra Severin Norby, til at opnaa hurtig Besked hos Kongen, gjentager sin egen tidligere Begjæring om Tærepenge og en Kleppert og anholder derhos om 8 Gylden til Wolff, der paa sin Reise har forredet 4 Heste.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1413). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (3) S. 897-99).
Mein willig dinst altzeit beuor etc. gestrenger her, zaiger disses briefs mein gut frundt vnnd kuniglicher wirde dienne(r) hat mich alhier zu Busch ersuecht vnd erfodert. vnnderrichtung. wo er ku. wirde zufinden hab, vnnd angezaigt wie er von Seuerin Norwy kum. ain schwere raysz gehabt, vnd auszgesanndt vmb etlicher haymlichen vnd offenbarliche bewerbung. daran kunigklicher wirde. vilgelegen, guete potschafft. bringt vnd ser angenehme wirt der wegen er mich erbeten. an eur strenckhait zuschreyben. vmb fudernus damit er jnn aygner perschon. gegen seiner kunigkliche, wirde gehört vnd furter abgefertiget werden mag. vnnd deweyl er mir jn sonnders beckant jst ann eur strenckait, mein bit wellendt jm von meinent wegen gunst vnd fudernus beweissen. Jch hab nun. am jungsten an ku. m t begert ainen kleper. vnnd zerpfenig. damit jch wider gerust jn seiner ku. wirde dinst. vnnd bey hauptleuten vnd gueten gesellen kommen mecht der gleuch(e)n an eur strenckhait Jorgen Stegetin vnd Johann Weffring auch geschryben, jst mir aber bis her kain potschafft zu komen. So bin jch bericht durch Wolfen zaiger disses briefs, wie er von kunigklicher wirde iiij pferdt jn disser (raysze) abgeriten vnd ander kauffen hab muessen, vnd mir auch ain schadhafftig pferdt hier gelassen. darinnen jch jm zugesagt an eur strenckhait zuuerschreyben das jm das von meinent wegen vmb acht golt gulden bezalt sol werden. Jst ann eur strenckhait mein vleissig vndertenig bit. jr wellet ansehen. von wesz wegen jch alle meine pferdt verkaufft, vnnd damit jch auch ytzt widerumben rayssen. von meinent wegen. an meiner besoldung. von ku. wirde beholffen werden damit er derselben viij gulden bezalt werde, wil jch vmb euch alls meinen gunstigen hern beschulden vnd verdienen etc. Datum zum Busch am achtenden tag May anno dominj etc. jm xxv.
Eur williger diner Hanns Gamper
[420 aar1525] 
Wil sein ku. m t knnechte haben verschreybt mir jch sol euch balde. der selbigen guet auf die see iij hundert zuschickhen so deglichen bey mir sein.
Dem gestrenngen vnd ernuesten hern Jorgenn von Mingkwitz ritter ku. m t zu Denmarckhen rath vnd obrister hoffmeister, jn abwessen Jorgen Stegetin hauptman meinen gunstigen hern zu antwurten.
1525.
Hans Gamper beklager sig over ikke at have faaet Svar fra Hans Wefring paa sine mange Breve og tilskriver ham nu atter et med Wolff Swabe med Begjæring om tilligemed Hr. Jörgen v. Minckwitz at sörge for, at han med denne kan erholde 8 Gylden og en Tærepenge fra Kongen samt Underretning, om der tiltrænges Krigsfolk paa Söen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1412). Brevform; udvendig forseglet. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (3) S. 896-97).
Freuntlicher lieber brueder Hanns jch hab dir so menig mallen verschryben jst mir aber sider her nie kain antwurt worden so hab jch hie Wolffen Swaben meinem gueten frundt an hern Gorgen von Mingkwitz verschryben, vmb fudernus an ku. m t der von Seuerin Norrwy kompt vnnd warlich guete zeithun(g) vnd trostung bringt bit jch dich wollest jm auch von meinent wegen fudernis bewyssen vnnd mit verholffen damit er von meinent wegen viij gulden empfahe, wie du jn hern Jorgen schreyben vernemen wiirdest vnd kannst du mir von ku. wirde ainen. zerpfenig. zuwegen bringen vnd procuriern wil jch vmb dich verdinen, schreyb mir doch was newe zeitung was doch vorhannden ist behuefft ku. wirde kriegs volgkh auf die see lasz michs wissen damit got beuelh(e)n. Datum zum Pusch am viij tag May anno dominj etc. jm xxv.
Dein brueder Hanns Gamper.
Ann Johann Weffring ku. wirde zu Denmarckhen secretarien meinem lieben bruedern.
[421 aar1525] 
Johannes Weze udvalgt Erkebisp til Lund, beder Kong Christiern II, at der ikke maa blive lagt Birger Pederssön nogen Hindring i Veien med Hensyn til Broderens, den afdöde Kantsler M. Klaus Pederssöns, Efterladenskaber, som nogle af Kongens Tjenere have taget til sig eller registreret; Peder Matssön lader berette, at M. Lambert (Anderssön) med sine Skibe er kommen fra Norge til Skotland; han kan ikke faa solgt mere af Kongens Skydts og mangler Penge til at underholde Folkene paa Marie.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1648). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchluychtichster groetmechtichster koeningk, hoichgebarner furst genedichster herre mynen demuedigen dienst vnnd alles wes ich vmmermeher vermach syndt v. ko. ma t: tot allen tijden onderdenentlichen bereyt, Jch vernemen vyt muntliche onderrichtong By(r)gher Peterssen, broeder meister Claus Pierssen uwer ko. durch: t canceller was, die jongest leden in got verstoruen ijs, wie dat nae syns broeders doet, etliche uwer ko. w. diener, syn naegelaten armoet, als, gelt, cleder, ryngen, boecher clenodern vnd anders wes daer geweest ijs, een deell tot sich genomen, vnnd een deell beschreuen vnnd jnuentaryfyert hebben etc. vnnd het wyder genante Byrgher my myt wenenden oeghen jemerlichen aengeroepen vnd gebeden, aengesien, he syns lieuen broeders daer all syn troest aen stundt, beroefft ijs, dat ich jm myt eyn onderdenyghe voerbyt aen v. ko. w. geuen wold, he syner gerechter erffnysse nyet beroefft en wordt, dat ich jm dat vyt liefden ich tot synen broeder hadt, vnd dienst die selue Byrger my gedaen het, nyet weygeren moegen, Js hier vm genedichster koening vnd herre, myn oetmuedyghe onderdenyghe beede, v. ko. ma t: wyllen sich in deser saeken recht onderrichten doen, vnd aensien den truwen dienst gedachte canceller bijs in synen doetbed gedaen hat, vnd om die selue v. ko. w. tedienen syn vaederliche landt gelaten het, genedentlichen genieten laten, vnd vergunnen oich beueelen, vurf Byrger als natuerliche vnd rechte erffgenam syns broeders, naegelaten armuet nyet vorhalden noch verruckt en blyue, sunderlyng aengesyen, dat etlich, gelt, ryngen, cleder, vnd clenodern gedachte canceller myt sich vyt Denmarken genomen hefft tot syn vnd syns broeders besten. want id van. jrer beyder alderen naegelaten ist, vnd Birger soe wall toestaen als den canceller, gelijck ich wall gerijchtlichen bij tebrengen wust, vnnd wie wall ich ongetwyffelt *bim .v. ko: ma t : vyt ae(n)gebarner mildicheyt vnnd cristlicher leere doen wort vnnd beueelen wye vorschreuen nochtant heb ichs [422 aar1525] nyet kunnen my verhalden dyt dyenstlichen tebydden, vnnd toe ermaenen, v. ko. ma t: van got almechtich (alsoe doende) wort dat ewighe loen, vnnd van ffurssten vnnd herren vnnd alle gemeyne een konunglich vnd furstlich loff vnd naeseggen erlangen, daer v. ko. durch: t sunst naechreedt sonder grote nutz van jeder man lyden must, Gnedichster koning vnnd herre, gysteren auent ijs bij my gekommen Peter Matssen die het my gebeden v. ko. w. teschryuen wie een scheep vyt Scotlant gekomen ijs, vnd hy van enen waer haftigen man gehoert hefft, dat id Galleon van meister Lambert, vnd dat ander sceep dat vyt Norwegen van doctor Vincentius qwam, beyde in Scotlant sijn, vnd. uwer ko. durch t: brieuen synt doctor Allexander tho Kynckhoern wall presentyert. Genante Peter Matsen kan die bussen nyet verkoepen vnnd claecht my alle daege ten oren vm geldt, vnd secht he dat volck op die Merij nyet langer weet op tehalden vnnd my gebeden v. ko. w. teschryuen, Soe heb ichs oich v. ko. ma t. den ich dem almechtigen got vaeder myt saempt myn gnedichste vrouwe koningynne vnnd jonge heerschafften beuelen doch myt aller onderdenicheit mynes dienstes erbydonghe etc. Gescr. tot Armuhe den xij ten dach Maij anno etc. xxv ten.
E. V. S. Ma tis Fidele mancipium Jo: de Weze Electus Lundensis.
Demm durchluychtichstenn groetmechtichsten koninge hoichgebaren fursten vnd herren herren Cristiern thoe Denmarcken Sweden vnd Norwegen koninge etc. hartoch to Sleeswyck Holtstein Stormeren vnd Dietmersen graue tot Oldenborch etc. mynen gnedichsten herren.
1525.
Kong Jakob (V) af Skotland udtaler for Kong Christiern II sin Deltagelse og sit Haab om hans Gjenerhvervelse af sit Rige, tilbyder ham imidlertid Ophold i Skotland, tillader hans Kapere at före sit Bytte til skotske Havne, hvad M. Lambert (Anderssön) og hans Ledsagere allerede have giort, og sine Undersaatter at gaa i hans Krigstjeneste.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1450). Fol. pat., udvendig forseglet. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 346-48). [423 aar1525] 
Serenissimo jllustrissimo potentissimoque principi Cristiarno dei gracia Dacie Suecie Noruegie Vuandalorum Gothorumque regi duci Slesuicensi Holsatie Stormarie et Dietmarsie comiti in Oldenborch et Delmenhorst fratri auunculo et confederato nostro longe carissimo Jacobus eadem gracia Scotorum rex honoris et glorie felicissima incrementa integerrimum amorem plurimasque salutes. Jllustrissime princeps binas vestre maiestatis recepimus litteras eorumque qui eas ad nos deferebant (quibus negociorum vestre serenitatis commissa fides erat) plenissimam relationem audiuimus ex quibus etiam maiestatis vestre incolumitatem et certam vestri regni recuperandi (que nobis perquam jocunda fuere) spem cognouimus. Equanimiter precamur hanc asperitatem fortune et ab regno vestro temporaneum exilium maiestas vestra ferat. Quippe qui vestram serenitatem e regno eiici passus est deus eternus non veremur quin mature (non sine vestri et vestre reipublice hostium animaduersione) vobis sit restitu(tu)rus imperium. Perquam dura certe et anxia est nobis vestre maiestatis calamitas. Et quoniam vera amicicia in aduersitate probatur, quicquid nostre opis est vobis est futurum auxilio. Si ad regnum nostrum accedere vestram amplissimam maiestatem libuerit et in eodem (calamitose vestre fortune tempestate labenti) vitam agere peroportunus quidem nobis vester erit aduentus et communis (que tempore nobiscum versari lubebit) nobis erit fortuna. Ad vestri enim amoris contemplationem sanguinis coniunctio et prisci federis ratio nos attrahunt. Si qui etiam ex classis vestre maiestatis ducibus naues gentis vobis inimice nauali concursu interceperit jmpune portus regni nostri petere et inter subditos nostros agere et commerciis vti eiis permittimus. Qua humanitate erga magistrum Lambertum eiusque commilitones jamdudum vsi sumus ipsi (credimus) vestre maiestati deprompturi sunt. Demum subditis nostris sub vestra serenitate militare volentibus impune militent concedimus non vetantes nauium exercitoribus quoscumque maiestatis vestre futuros auxilio transuehere. Reliquis que Alexander Kingorne vestre serenitatis orator magister Lambertus et armorum rex Denmark vestro nomine nobis ediderint plene respondimus vt vestre maiestati fideliter (speramus) relaturi sunt. Cui felices faustosque annos concedat qui eam ad regie dignitatis culmen prouexit deus omnipotens. Datum Edinburgi vltimo Maij anno virginei partus supra millesimum et quingentesimum vigesimo quinto.
Jacobus R. Hepburn secretarius de mandato dominorum secretj consilij. [424 aar1525] 
Serenissimo et potentissimo principi Cristiarno dei gracia Dacie Suecie Noruegie Vuandalorum Gothorumque regi Holsatie Stormarie et Dietmarsie comiti in Oldenborch et Delmenhorst fratri auunculo et confederato nostro carissimo etc.
1525. - Aff K. Ma t aff Schotland.
Asser Kremer beretter Kong Christiern II om den for ham gunstige Stemning blandt Almuen i Danmark og Norge, i hvilket sidste Land Bönderne have negtet at betale den paabudne Skat til "Hertug" Frederik, medens de have erklæret sig villige til at betale samme, naar Kong Christiern, hvem de daglig vente, kommer til Landet; Hr. Severin Norby beleires i Landskrone og trænger til Undsætning.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1458). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (3) S. 916-17).
Mynn alder gnedisthe her hogbarenn førsthe koningh Kristiernn wirdes iwer gnade tho vetthen all belechligheyt ynd Norvegenn vnnd ynd Denmarckenn datt de heren hyr ind land begeren skatt van de menig bvrenn xxiiij /skilling/ van en ieder mand dath geltt tho hertog Frederichs syn behoff de antvorden se offver all datt se hadde mytt hertog Fredrich nychtt tho skaffven se hadden anders gynn konning svnder iw gnade de se gehwlde vnnd krontth hebben ventth iwer gnade ind land qveme so volden se gerne skatt vtt gevenn asse ere rechtt herre vnnd koning behortth tho doen nha allen ere voermoge, gnedigiste her se vormodenn iwer gnade alle dage tho kamen beydenn ind Denmarckenn vnnd ynd Norwegenn vanter de menigh mand heefftth iwer gnade allso leff gelike ass de moder dat kyntt vanth hyr sketth nergenn gheynn rechtt, och verdes iwer gnade tho vetthenn datt Søwrenn Norby ys bestallett bynnen Landzkrone vnnd hefftt vell doett slagen van de Densken gode mandz kvnne iwer gnade em vndsetting doen dat verre sere van node vnnd qvemen iwer gnade folick hyr vnder land datt se volden de arme [bvren nychtt benemen se foallenn(?) iver gnade folck nychtt iegen inen hwlp vnnd bystand tho doenn vnnd ych hebbe nychtt vell dar ych my vp latthen vore qveme datt vp so vor myn halss vech alder gnedigsthe her myn arme densthe nachtt vnnd dag ass en arm mand behortt syn herrenn tho synn hyr mede iwer gnade den evig gott bevelende. Gesckreven tho Anslo mondag na hilge drefoldicheyt [sondag anno mdxxv.
Astzer iwer gnade Kremer arme dener [425 aar1525] 
Hogghebarenn forsthe och mechtige her her konningh Kristiernn koningh tho Dennemarckenn Norwegenn etc. hertog tho Sleisvig vnnd Holstenn Stormarenn tho Dytmerskenn grewe tho *Oldenlborg vnnd Delmelhorsth syn gnedigst herrenn.
Jörgen Hanssön beretter Kong Christiern II et Rygte, om at Sören Norby skal være fangen i Landskrone og fört til Gottorp, og angiver Indholdet af et Brev fra Lübeck til Staden Kampen angaaende Sören Norby, Gotland og Klaus Kniphoff med Begjæring om at hindre Henrik Blaw og Jörgen Hanssön fra at bringe den sidstnævnte Hjælp; han omtaler sine Foretagender og sit store Udlæg samt Hollændernes og Lübeckernes Forhold til Sagen og önsker Klaus Kniphoff og hans Folk advaret mod Overraskelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1432). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (3) S. 921-24).
Myn plictuge tro tienneste ether nadis høgmectugheidt altiidt foresendt met gud. Høgboren furste kæriste nad e herre werdes ether nade at wiide ath ther kom nw i thisse daghe tiidende at Søffueryn Norby war gryben wti Landzkrone oc førd till Gottorp men nw paa søndagh nest effter corporis Christi kom her en Lybesk bwd met ith breff viij daghe gammell till borgemester oc raad aff Campen jndholdendes szodan menynghe szom her effther fylgher, Som i well wiide huilcke store penninge spyllinge wij giort haffue oc end nw dagligen gøre fore then mene Hansszes besste friid oc priuilegier wiid macth atholde och forsware, nw haffue wij komen Søffueryn Norby szo langt at han er belacth och besingelet swo wij well wiide at han kand oss icke wntgaa wdaff wore hendher. Tesligiste haffuer wort folck Gotland met staden inde swo oss hobes the nw paa thenne tiidt haffue slottet met, Nw acthe wij at gøre effther thenn vormetthen Clawes Knyphoff som liigger wndher Norige oc gør stwer scade oc wold ther met ær hanss menynghe at forderffue thet kunttor till Bergen ther som ether wenner oc liigge swo i wthen twiffuell oc ether wenner oc skullæ thage ther scade wti. Thij forwnders [oss storligen ath i tiilstede at ether borger Henrich Blaw oc Jørien scryuer tilrede en holck hoss ether som the acthe atkomme samme Clawes till hielp met etc. nad e herre thette ær menyngen aff brewen. Nad e herre thenne klander met myt skyb wti Amsterdam och her haffuer icke the bosser giort som komme aff Szeland the wiide well atthe liigge ther fall for huer mand wti [426 aar1525] Arnemydhe oc jeg oc haffuer køfft them fore myne penninge men en part haffue the giørt wti Galiwnen the haffue alweghen trwet och sagt ath jegh skullæ komme till them met thet furste met andre ord etc. men meest skeer thet aff the Hollander theres rette wndscap, Jeg haffuer lagt all myn armoet pa thet skiib oc gotz oc er jeg end nw ij c gl. skyldugh gud wiid jeg wiid icke well huarledes jeg skall føde megh wille ether nade fore gudz skyld giiffue megh noghen godhe raad huarledes jeg skall stille megh met the samme Hollendher oc huad jeg skal slaa oppaa, gode raad er megh nw dyre. Nad e herre ath eder [nade kunde finde raadh at samme Clawes Knyphoff met syt selscap motthe blywe warskwet atthe fatyge karle ey skullæ komme paa fluskbancken thij jeg befrycther meg ether nade blywer bedragen oc opholden tiidt fran tiidt met gode ord som biscop Philippus aff Wttert oc intthet skall følge ther effther etc. Men gud som hemmell oc jord haffuer scapt radher offuer alle mennyske, the Lybeske oc Hollendher skulle neppeligen were swo fors wysste the icke besceyt aff hoffuet etc. Jntthet ytthermere wiidh jegh pa thenne tiidt at scryue ether till wthenn her met ether nades liiff siell stadt oc werdugheidt the helge trefoldygheidt befalendes till ewig tiidt datum wti Campen then søndagh nest effter corporis Christi mdxxv.
Ether nades fatyge tiennere Jørien Hanssen.
Høgborenn furste oc mecthugiste herre her Cristiern met gudz nade Danmarckes Sueriges Noriges Wendes oc Gottes konning hartug wti Sleszuig Holsten Stormaren oc i Ditmersken greffue wti Oldenborigh oc Delmenhorst myn kæriste nad e herre.
breff aff Jørgen Hanssen til K. Ma t. - 1525.
Kong Christiern II meddeler (M. Lambert Anderssön og Klaus Kniphoff), at han har modtaget Besked fra dem med David Herold men ikke faaet deres omtalte Brev; han har tre Gange skriftlig befalet dem, naar de modtage hans Brev, at begive sig under Kysten og i Hemmelighed sende ham et eller to Bud om alle deres Forhold, hvorpaa han igjen vil give dem yderligere Befalinger; det paalægges dem at anvende den störste Forsigtighed.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1355). Halvark, uden Forsegling. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv (3) S. 924-26). [427 aar1525] 
Christiern met guds nade Danmarckis Suerigis Norgis Wendis oc Gottis konningh hertug i Slesuig etc.
Wor gunst tilforne. Wiidher at som i giffuer oss tilkendne met oss elskelige wor heroldt her Dauid ati haffue screffuit oss alle ether leigligheidt till met en borgere aff Helsingøør, thend samme er icke kommet til oss end nw, icke haffue wij heller nogne tiender aff hannom, haffue wij tree gange screffuit ether till thenne effther ne meningh at j skulle strax som i finge thette wort breff at see, giffue ether hiid en stedt wnder tisse lande, til huilkit gud almechtiste will først giffue ether weider oc wpsette hiemmeligen ith budht som wiiss oc forstandig er, oc kand wel forantuorde seg for folkit om hand blyffuer atspurdt, at hand icke giffuer tillkende for ingen deell at hand wil til oss, men enchten sige at handh will till hilligdoms eller anderstedts, Oc thend som icke drycker seg drucken oc willig er at reigssze stund fran stund ind til hand kommer til oss, Och thend samme wille wij atj giffuer all leyligheidt tilkende, huor stercke j ere, oc huor mange skib i haffue, oc atj ligger aff oc till wtj siøen ind till at i fange wisse thiende oc buud fran oss ighen, hand skal komme till ether ighen wdhen for Flyen, eller anderstedts huor ether tøckes best were, oc snariste kand komme till ether igen. Och ther som i komme for Flyen oc tøffuer ther noget effther buddet, tha mwe i sende ith wist buud ind i Ambsterdam oc lader som i wille haffue leyde och atj haffue giffuit ether til her Søffryn Norby, thy hand haffuer keyserlig Ma ts leigde wtj thisse lande, oc ladher forfare huadt the wille giøre ther till, men setter ingen troo eller loffue till Johan indt Hardt, thij hand handler intthet met ether, oc foruorer wel at ingen kommer wtj skybbenne till ether oc bespeyder ether, oc fanger at widhe huor stercke j ære, eller huadt i haffue for folk, oc giffuer oss tilkendne met samme bud om i haffue meer folk behouff, eller kunde føre meer end i haffue, ther som i tuiffler at ith budh skall komme fram till oss, tha giøre two wdt, paa thet ther skall engen feyl worde ther vtj siden wille wij met huilken till oss kommer scriffue ether strax tilbage igen, och giffue ether alle wor meningh oc willie tilkende huor effther i skulle rette ether, Her tager ingen forsømmelsse fore wnder then eedt oc troskab i oss sworet haffuer. thij ther ligger alsomstørst macht oppo. Beffallendis ether gud. Screffuit wtj Lyre xix dag Junij monit aar etc. mdxxv wnder wort signet oc handscrifft.
[428 aar1525] 
Den kongelige Secretair Hans v. Bayreuth berretter Kong Christiern II om de Vanskeligheder, der i Skotland ere lagte Klaus Kniphoff og Kongens övrige Folk i Veien, da de efter M. Lambert (Anderssöns) Död atter kom derhen med sit Bytte, og om de farlige Oplöb mod dem, hvorved Brevskriveren selv, Klaus Kniphoff og Dr. Alexander Kingorne nær havde mistet Livet, medens en af M. Lamberts forrige Tjenere ved Navn Kornelius blev dræbt; han beretter om Hr. Hans Herolds og Jörgen Stegentins Ankomst og om Planer til Hr. Severin Norbys Undsætning, om den herskende sædelige Fordærvelse i Skotland og David Falkoners Forræderi, som han tilskriver Paavirkninger af "Hertug" Frederiks Gesandt Mogens Bilde (dvs Mogens Lauritssön Lövenbalk ?) o. s. v.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1308). Brevform; Helark med et vedlagt Halvark og med Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 355-60).
Durchleuchtigster groszmechtigster konig hochgeborner furst eurn koniglichen mayestaten sind mein gantz vnderthenig gehorsam schuldig vnd willig dinst mit allem vngespartem vleys in aller vnderthenigkeyt zuuor. Allergnedigster konig vnnd herr eur ko n M t ist sunder zweyuel latzgethoner beuelh den sie mir mitgeben nemblich das ich nit wieder anheims komen ich het dan ein schram in ein packen etc. noch in gnediger gueter gedechnus, So weysz ich doch derwegen E. ko n M t vnangetzeygt nit zelassen das ich biszher demselben alles moglichen vleys nachgangen vnnd bey den knechten nye erlangen mogen. Aber alls wir nun wiederumb vff vbergebung brieff vnnd siegel vergleyttung vnnd grosses zusagens ko r. w. zw Schotlandt fur vnns die vnsern vnd alle vnsere guetter die wir jedertzeyt mit vns bringen wurden, jn Schotlandt komen, ward drey tag vor vnns Monsz Byld vom hertzogen von Holstein alls ein gesandter ankomen mit dem sich gleychwol doctor Allexander alls er seine sachen het wollen anbringen schwerlich vmb E. ko n M t willen vor desz reychs rethen eingelegt vnd jne vor jedermeniglich einen boszwicht vnnd verrether gescholtenn etc. vnnd aber alls etliche der grossen herrn die E. k. M t nit wenig entgegen in vnserer ankunfft vermerkten mayster Lambrecht todsein, muste Clausz Knyphoff die volmacht vnd sehebryeff in Schottisch lassen transzferirn vnd desz reychs rethen (die furgaben Claussen einen vnderthon mayster Lambrechts gewesen) beyderley furlegen vnd nichts destweniger lenger alls viertzehen tag in prohibicion verkauffung vnserer guetter verharren vnd demnach gingen etliche mit suchung falscher lyst in maynung vnns vmb schyff vnnd guetter zebringen, vmb, gaben fur eines vnserer schyff beyleufftig hundert last tragend das wir [429 aar1525] einem Stralsundischen genomen wer zw Ryegen zw hausz vnnd die von Ryegen wern E. k. M t freunde auch solt der schyffer ein Schoth sein vnd Hansz Schot genandt derhalben sie das schyff zw jren handen nemen wolten verbotten vnns darauff zum rechten darin ertzbischoffen bischoffen prelaten graffen vnnd herrn sassen etc. darentjegen hatten wir desz schyffers sehebrieff transzferirt in Schottisch vnd legten jnen den beyderley fur der hielt in sich der schyffer wer burtig vom Stralsunth genandt Hansz Grael desz schyffs hort ein helfft zum Sunth vnd die ander zw Rygen aber alle jnligende gueter zw Dantzigk zu hausz etc. der sehebryef was auch vnder der stat Dantzig jnsigel vff pergament geschryeben. da erlangten wir das recht wiewol es kaumb geschach das wir das schyff vnnd guth frey behalten solten vnnd jn dem gingen desz reychs rethe vom rathhausz vnnd Clausz volget jnen nach alls er aber die helfft vff den marckt quam wurden mer alls dreyhundert blosse gewer von etlichen grossen herrn desz perlaments jren dienern vnnd andern vber Claussen vnd alle vns Teuthsche auszgetzogen veruolgten Claussen vnnd vnns alle jagten Claussen volles lauffs wieder vffs rathhausz stachen jm dreymal durch den rock den er an het durch vnd durch vnnd dar Clausz wiederumb quam stund ich noch vff dem koniglichen rathausz redt mit einem Teuthschen kauffman jn dem kumbt ein knecht der zuuor mayster Lamprecht gedient Carnelius genandt schreyt mich an stastu noch hie ga lauffen das dich pox marter schent. fragt ich warumb nit, sagt er er wust nit ob Clausz noch bey leben wer oder nit. Jn dem laufft Clausz die stiegen vff jns rathhausz vnnd volgten jme die andern alle nach mit blossen schwerten. So rufft jch Carnelj vnd andern sie solten bey leyb von Claussen nicht weychen wir wolten mit jm sterben. Aber wiedem alls Carnelj vnnd jch Claussen nachspringen so hauet der grösten herrn einer hinderwertlings her vnnd schlecht mir die lyncken handt schir die helfft ab vnd stycht mich hinden jn die rechten seytten wol meines lengsten fingers tyeff jm ko m rathausz erhaltung desz perlaments ko r freyheyt, vnnd jn koniglichem verschrieben geleyth da ich meinen part het ging ich lauffen. Carnelius wurd auch todlich gestochen vnnd gewunden ligt noch got weysz ob er das leben erhalten mag oder nit. Clausz quam in die rathstuben verschlosz die so lang bis jm der obriste regent zw hilff erschin etc. Vnnd haben nun Claussen dartzw beredet das er die sach hat mit den principaln vertragen lassen. ich wil jne warlich nit ein meytle vergeben sie bitten mich den vmb gotts willen wen sie gleych noch so grosz wern. ich hoff der teuffel soll sie noch mit vnserm hergot jnn ein recht pad furn das sie einen frembden menschen anderst [430 aar1525] nit alls ein hund achten etc. So sind wir nun lenger dann vier wochen hie gelegen haben gar wenig auszgericht werden gotscleglich von den erlichen leutten vmbgefurt heuth geben sie vns verlaub die gutter zuuerkauffen morgen legen sie vnns einen taxt vff wo vnns zuuor der gemain kaufman zwolff kronen gebotten das wirs nit teuerer alls vmb sechs geben sollen vnnd vertziehen vnns von tag zu tag je lenger je mer. Jch wolt wol das sie sant Felteins plag bestund man nennet sie loert es ist auch jr rechter nomen dann es ist alles gelogen das vsz jrem mund geet. Jch gedenck bey meiner seel Monsz Byld hab jnen hellkuchen zufressen gegeben das jns der teuffel gesegen. Herr Hansz Heroldt ist zwen oder drey tag vor Jorgen Stygentin vergangner wochen hieher komen. So hab jch Jorgen zum vleyssygsten gebetten er soll Claussen die maynung von E. K. M. wegen zum hefftigsten furlegen vnd anliegen vff das andere weg gesucht vnd her Seuerin zum schleunigsten entsetzt wurde etc. Zweyuelt mir nit Clauz ist ein erlich tapfer gesell soll vnnd wurdet alles seines vermogens keinen vleys sparn. Hyrumb allergnedigster konig vnnd herr verhoff jch das die schrame so ich im packen haben solt sunst doppelt wol begnugig erreycht vnnd nun mit eren wol zuhausz komen möcht, will aber in reychung meines leyb vnd lebens gern das best thun wurd ich anderst gebraucht bin aber gar wenig gehort vnd angesehen, ist groste vrsach das jch der warheyt nit gern schweyg, vnd susse wort furtzulegen nit gewondt bin, mit Claussen hat es warlich keinen mangel er lest im gern rathen vnd hat ser ein gueten verstandt. Jch glaub aber der teuffel hab vns in dyeses verflucht landt gefurt got wurdt sie noch wunderbarlich straffen alle meine tag hab jch grossere hurrerey nye gehort noch gesehen alls jn dyssem lande von jung und allt vatter vnnd mutter verkupplen jre leybliche töchter brueder jre schwester bytten vnns sunder alle schamb darbey zukomen schir den hunden zuuergleychen. Aller gnedigster konig mich solt jn der warheyt aller mein schaden vnnd schmertz nit reuen wen der erliche man der mich beschedigt hat gesagt het wer dich meiner oder das ich doch mein gewer het mögen ausztziehen vnd jn jegenwer stan jch war alls es geschach vmbringet mit blossen gewern so hat er mich auch jnnenwendig desz rathausz vnd hinderwertling beschedigt das keinem erlichen kryegszman geburth villeycht nach auszweyszung seiner ere gehandelt. Jch dörft samer pox marter schyr sagen wer er noch so ein grosser herr er het gethon wie ein schelm. freude mich doch das ich ein kryegszman bin (got sey lob). Jch lieg aber noch jm kyndelbeth hab Cristo Jesu all mein thun vnnd lassen beuolhen stell all mein trost vnnd hoff [431 aar1525] nung jn jne allein glaub gentzlich er werd mir vsz diessen vnd allen nötten helffen. Crefftiger mocht ich niemer erfreuet werden dan so ich erfarn sich E. K. M. sachen glucklich vnd wol antzelassen damit ich mich E. k. M t alls meinem aller gnedigsten konig vnd herrn jnn aller vnderthenigkayt beuilhe vnd sie sambt allen den jren jn die gnad Cristi Jesu vnsers mitlers beuelhe. thu gantz vnderthenigs vleysz bittend dieses mein schreyben keinen vngenaden bey zemessen. will jch jn aller vnderthenigkeyt schuldigs vnd gehorsams vleys zw allentzeytten willig vnd genaygt zuuerdienen erfunden werden. Datum zw Edemburg jn Schotlandt am suntag nach Jacobj apostolj anno etc. xxv.
Eur ko n mayestat vndertheniger diener Hanns von Bayreuth secretarj.
Vnnd alls ich diesen brieff geschryeben het wurd mir erst verkundigt wie das der guth Carnelj jn dieser nacht verstorben vnd heut morgen zw fruer tagtzeyt bey den schwartzen munchen begraben wer got weysz ob jch im noch volgen soll oder nit ehe wir vsz diesem land komen dann mein sach steet paufellig auch genug. Jst fur die verstorben zubitten so genad jm der almechtig got. Auch hat Clausz gestern na mittag ingegangenem neugemachtem vertrag nach [einen poth desz Galleonsz poth voller guether die vmb zimblich gelt dem gemeinen kauffman zuuerka(u)ffen an landt jn den neuen hauen zw Lyeth gesandt alls der an landt komen warn jrer beyleufftig bisz in hundert dem both entjegen eins parts bisz an die helsz jns wasser gelauffen jn maynung den both vnnd gutther fur jr selbs preysz zehaben vnnd die darin wern sunder gnad zuuermorden also dasz jenen der poth kaumb enttrunnen. Hiemit ist abermals die trew zuuermercken darumb ich gentzlichen hoff der teuffel soll sie noch mit vnserm hergot bescheyssen dweyl sie so tyrannische pluthhundt sein etc. Auch aller gnedigster konig vnd herr will jch E. ko n M t vneroffnet nit lassen das beyleufftig drey oder vier tag vor der aufrur die sie jegen vnns hetten doctor Alexander jn jo so grossen nötten stund allsz wir gestanden dann Dauid Falckener vberfyel jn eins tags dreymal sambt seiner geselschafft jn seinem aygen hausz mit schlachtschwerten vnd andern blossen gewern begert jne ernstlichen vom leben zum tod zebringen vnnd wo Clausz Wilhelm vom Busch mayster Hans von Göck vnnd jch nit mit so freuntlicher beth dartzwischen vnnd bey gewesen [432 aar1525] wern wer der doctor langst verkaltett. der konig vnd obriste regent musten jenen noch selbs fryed gebiethen vnnd das begab sich allein vmb deszwillen das Dauid Falkener mit Monsz Bilden teglich handlett vnnd vmb E. k. M t sachen auch wissen tragen wolt da sagt der doctor niemandt mocht zweyen herrn dienen dann einen must er lieben vnd den andern hassen dytz zog Dauid so hardt an aber der doctor ist im gleychwol geschickt vnnd schampar genug. [ich het niemermer gelaubt das doctor so getreulich von eur ko n M. wegen gehandelt haben solt als er sich altzeyt bewieszet. Vnnd desz ersten abents alls jch jns kyndelpeth komen quam Dauid zw mir trostet mich hochlich sagt der vfflauff wer vmb niemands [dan sunder allein desz doctors willen gescheen aber desz morgen kome der doctor vnnd andere mer zw mir sagten gleychszlauts doch mit weytterer exposicion das sie vertraut den Galleon wo Clausz vnd wir geblyeben zw vnd vndersich zebringen. Alls jch dasselb mal mein part het begegnet mir einer von den vnsern jn einer cleynen strassen mit nomen schiffer Hansz Lollenszfar burtig von Koppenhagen den sandt jch zur stund zuschyff mit dem beuelh das er keynen Schotten er wer wer vnnd er wolt grosz oder kleyn her solang bisz Clausz selbs quem weder vff den Galleon noch andere lassen solten alls der kam vnnd bracht die zeyttigung zuschyff will jch glauben wan der teuffel selbs komen wer er het nit mogen darin komen dann dar warn vil erlicher brueder die E. k. M. noch getreu vnd holt gedencken zwsein etc. Datum vt supra.
[Dem durc]hleuchtigsten groszmech[tigsten fu]rsten vnnd herrn hern [Cristiern] der reych Denmarck(e)n [Sueden Noru]egen etc. konig her[tzogen zw Sch]leszwick Holstein etc. [meinem al]lergnedigsten konig vnnd herrn zw hannden.
Hans Duffuen eller Pøytinge scriffuer aff Skotland met her Hans Harold.
( Hans v. Bayreuth) beretter (Kong Christiern), at et bedre Forhold mellem Kjöbmændene og Klaus (Kniphoff) igjen er indtraadt; denne, der har kjöpt to dygtige Skibe, vil snarest muligt drage ud paa et nyt Tog, ledsaget af Brevskriveren, der intet heller önsker end at komme bort fra Landet (Skotland).
Efter Papirseddel i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4283). Uden egen Forsegling men synes at have været fæstet til et andet Brevs Segl, formentlig foreg. eller fölg. No., der begge ere skrevne med samme Haand som nærværende Seddel. [433 aar1525] 
Heut dinstags ist mir wiederumb gesagt das die kaufleut nun wieder zum kreutz komen kauffen die gutter vnnd Clausz ist stetz zu schyff. wollen sie die gutter haben mussen sie das gelt zuuor vflegen vnd dann die selbs vom borth an landt bringen also das Clausz vermeint sich nit lang mer hie zuuerharn sunder seinem beuelh ernstlich nachtzekomen vnnd mit der hylff desz almechtigen wasz fruchtbars ausztzerichten. Clausz sehe gern das ich zuschiff wer alls ich auch zum schleu(n)igsten thun will. Hundertmal lieber zuschyff sterben dan jn diesem verfluchten lande. Clausz hat noch zwey crauel kaufft die sollen segeln wie der teuffel got geb vns gnad gluck vnnd schon wetther etc. das alles gefelt mir marter leyden wol etc.
Jörgen Stegentin beretter Kong Christiern II, at han allerede i ti Dage har ventet paa sit Leide for at kunne drage til London; heldigvis har han i Skotland truffet Klaus Kniphoff, da han ellers vistnok havde maattet betle sig hjemad igjen; de af Hans Michelssön lovede Skibe ere ikke komne, og i Skotland er liden Hjælp at vente, da Mogens Bilde (dvs Mogens Lauritssön Lövenbalk?) har omstemt Regjeringen, hvorfor han beder om nye Instructioner og Befalinger fra Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1628). Brevform; Helark med Spor af udvendige Forseglinger. Med samme Haand som de to foregaaende No.
Durchleuchtigster groszmechtigster konig hochgeborner furst eurn koniglichen mayestaten sind mein gantz vnderthenig gehorsam schuldig willig dinst in aller vnderthenigkeyt zuuor. Allergnedigster konig vnnd herr dem beuelh so mir E. K. M. gegeben bin ich alles moglichen vleys nachkomen vnnd vff dem weg zu Lunden jn Engellandt bisz jn den zehenden tag nach dem geleyth vertzogen worden vnnd alls ich hieher jn Schotlandt komen hab jch zw grosztem meinem geluck Claussen Knyphoff noch aldar gefunden jme die credentzien brieff vnnd andern beuelh vberantwurt vnnd eröffent das alles er gutwillig von mir vfgenomen etc. aber der funff crauel halben wie mir Hans Michelssen angetzaygt gar wenig gespurt will glauben wo ich Claussen nit erreycht het ich wiederumb jn ansehung schwerer zerung zuruckpetln mussen so ereuget sich das regiment jn dieser landarth gegen E. K. M t dienern schwer vnnd wunderbarlich genug vernimb gar wenig hylff hie zuerlangen. Musz aber gedencken Monsz Bild hab den [434 aar1525] bischoffen vnnd andern prelaten desz reychs regenten helkuchen zefressen geben wie auch E. K. M t jn Hansen schreybers bryeff dest gruntlicher vnderricht werden. Es ist auch Clausz numer wol vier wochen hie gelegen vnnd gar wenig fruchtbarkeyt geschafft noch schaffen konnen aber nun willens nit lenger zuuerharren got helff vnns wol von dar der vnordnung halben dauon mir E. K. M t gesagt ist eyttels nit on gedenck aber endrunge eintzeflechten in massen der alten vorgehabten etc. Mir mangelt grosz an dem beuelh so mir E. K. M. verheyssen vnnd wiewol mein gemuth dabey zebleyben nit grosz wil gleychwol jn reychung meines leyb vnnd lebens gern das best thun jst derhalben an E. K. M. mein gantz vnderthenig vleyssig bitten E. K. M. wollen mir jrer zusag nach die beuelh vnnd volmacht zw merer becreftigung zum schleunigsten neben bestallungen etc. schreyfftlich vnder beyden jnsigeln vberschicken dann one das wie E. K. M t selbs wol abtzenemen haben ist mein thun bey diessen leutthen vnangenemb vnnd alles vmb sunst das jch jn aller vnderthenigkeyt wo mit jch jemer kan zuuerdigen schuldigs vnd willigs vleys erfunden werden will vnnd mich hiemit E. K. M t alls meinem gnedigsten konig vnnd herrn vndertheniglichen beuolhen haben. Datum zw Lyeth jn Schotlandt am donnerstag nach vincula Petrj anno etc. xxv. o
E. kunyglychen M t vndertheniger dyener Jurg Stegentyn.
Dem durchleuchtigsten groszmechtigsten fursten vnnd herrn herrn Cristiern der reych Denmarcken Sueden Noruegen etc. konigen hertzogen zw Schleszwick Holsten etc. meinem gnedigsten konig vnnd herrn.
anno xxv. - Jørgen Stegetijn scriffuer aff Skotland met her Hans Harold anno mdxxv at ther er ingen trost at bekomme aff Skotterne.
Jörgen Hanssön udtaler for Kong Christiern II sine Betænkeligheder ved de Befalinger, han har modtaget med Henrik Blaw, angaaende Anfaldet paa Norge, som han i Forening med Klaus Kniphoff og Jörgen Stegentin skal foretage, og hvortil han finder Folkenes Antal utilstrækkeligt og Aarstiden ugunstig; selv önskede han helst at blive hos Kongen, men for at denne ikke skal tro, han vægrer sig af Frygt eller paa Grund af sit forestaaende Ægteskab, vil han rette sig efter hans Villie.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1435). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet. (Trykt i Allens Breve og Aktst. S. 362-64). [435 aar1525] 
Jesus.
Myn plicthuge tro tienneste ether nades høgmectugheidt altiidt foresendt met gud. Høgborenn furste kæreste nadige herre jeg fick ether nades scryuelsse met Henrych Blaw lydendes om Norige etc. Kæreste nad e herre meg tyckes en part aff the arthicle som ether nade megh sendt haffuær wylle icke well lempe segh fførst ath wii ere icke szo stercke ath wij kunde thage Bergen ind met thet første anlob [wti landet kand jeg ingenledes offuerlegge huarledes folcket skall nere och berge segh ther offuer wintther wti lannedt the Hamborgher oc Lubeske ere szo stercke wti søenn oc stercker end ether nades folck huar the giffue segh wnder lannedt tha ganger ther rycth wd aff offueralt lannedt bodhe sydher och nord offuer Norige tha føre køpmendhen almwghe prelather kircke oc closter theres fitalii sølff oc penninge wti skowen oc klypperenn knecthen wille tha haffue penninge nar the fange them intthet kommer mand ingenstedz met them, at mand skall och holde them frii kost tyckes meg icke helder got were thee wille icke spare eller holde till raadhe men altiidt haffue noch er thet ther icke thaa wiid ether nadhe well the wille icke haffue patientiam. Som ether nadhe och scryuer at knecthen skullæ roo oc arbeyde thet wiid ether nade well sielff atthe thet icke gøre wille fore inghen deell. Kæreste nad e herre offueralt will jeg gierne were huar ether nadhe will haffue megh menn jnghen befalinge eller regementhe tienner meg at haffue Clawes oc Jørien Stekentyn ere ther gode noch fore hues jeg kand gøre met myn hals will jeg altiid gierne gøre. Jeg befrycther megh thet er en wnderliigh anslagh gud giffue thet ganger bether till end jeg kand legge thet offuer. Jeg wille well ytthermere siighe ether nadhe besceyt end jegh kand scryue. Hanss Mychelssen scryuer meg till at wii skulle forsee oss om salt huar skall mand thet thage eller huar er thet mwgeligt at fanghe, en tingest er snart sacth etc. Kæreste nad e herre scryuer megh strack met thenne bud ether nades williæ om altingeste. Huess deell som jeg haffuer wti Hamborig bliffuer jeg altingeste quit tesligeste the penninge som jeg skullæ ontfange oc meg tilsagt er nw sancti Michaelis oc jeg wdfick ther paa rentthe then tiidt jeg kom aff Norige som er viid v c gl e oc jeg tilforn ether nadhe ther om wnderuist haffuer er jeg och altingeste qwyt. Jtem thet jeg haffde wti Ribe er jeg och qwyt. Jeg hobes ether nadhe will doch ramme och wiidhe myt besste. Kæreste nad e herre jeg wille helst were hoss ether nade sielff om jeg kundhe gøre ether nadhe noghen tienneste [436 aar1525] thenne reysze emod wintheren till søes standher meg hardeligen emod dogh skall ether nades willie gange fram oc icke myn, ether nadhe skall icke tencke at jegh gør thet fore giifftermaell skyld eller retsell thij jeg will altingeste stille thet tilbaghe pa thenne tiidt. Will ether nadhe werdes till fore gudz skyld oc ladhe megh strack fange ether nades williæ at wiidhe met thette bud scryfftheligh. Her met ether nades liiff siell stadt oc werdigheidt the helge trefoldugheidt befalendes till ewig tiidt. Screffuit wti Campen then 3 dagh wti Septembri mdxxv. Kæreste nad e herre er thet mwgeligt at jeg maa bliue hoss ether nadhe sielff tha rammer ther wti myt beste.
Ether nades fatyge tiennere Jørien Hanssen.
Høgborenn furste oc mecthugeste herre her Cristiernn met gudz nadhe Danmarckes Sueriges Noriges Wendes oc Gottes konnung hartug wti Sleszuigh Holsten Stormaren oc i Ditmerskenn grefue wti Oldenborigh och Delmenhorst myn kæreste nad e herre. Jesus.
1525.
Kong Jakob V af Skotland udtaler sin Deltagelse for Kong Christiern II og tilsiger ham med sit Raads Samtykke Understöttelse til Gjenerhvervelsen af hans Rige, beklager hans dygtige Hövedsmand M. Lambert (Anderssöns) Död og omtaler Stridighederne mellem Klaus Kniphoff og nogle af hans Undersaatter, om hvilken Sag han har overdraget Alexander Kingorne at give nærmere Besked.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1451). Fol. pat. med udvendig Forsegling.
Jllustrissimo et potentissimo principi Cristierno dei gracia Danie Noruagie Suecie Vandalorum Gottorumque etc. regi, Jacobus eadem gracia rex Scotorum salutem et victoriam cum pace regnorum quoque et omnium bonorum jncremento, qumque amicicia (vt tradunt Stoici) prosperis in rebus minime sed aduersis probatur, proprium enim est amicorum de eisdem semper rebus contristari et congaudere, nos vero animo reuoluentes flebile tue celsitudinis exilium haud modico merore afficimur, tria enim ad hec nos astringunt vetustissimum videlicet hucusque inter nos jnuiolatum fedus, propaginis quoque et sanguinis compago, regii atque nominis ac potestatis tuicio, singuli ecastor [437 aar1525] mundi principes ad tui obligantur auxilium, nulla vero terrena potestas esse queat que proditorum et conspiratorum multitudine aliquando non jmpeditur, regibus cunctis speculare perpetuo eris exemplar, quare hortamur ut tuum ad deum animum conuertas offencionum veniam jmprecando, quod si facias mox jndubie cessabit colasis, nuncquam nostrum tue maiestati subsidium deerit quod omnium regni nostri consiliariorum consensu tibi pollicemur, Jd autem (si constanciori vncquam animo tuum niteris repetere jmperium) ampliori cum effectu censeas, ex quo jniuste exulas confidimus te (superis fauentibus) triumphali cum victoria propediem proprium petiturum jmperium, strenuissimi tui capitanei Lamberti mortem singuli subditi nostri deplorant, Nunc autem boni regiminis defectu inter Nicholaum Knyphoff et ex nostris quosdam ortas audiuimus dissidias, quas cum discutere cepimus prefatus Nicholaus et *sue abierunt relictis (vt fertur) post se militibus jnsolutis, jsta lacius (ad presens) calamo extendere distulimus prolixitatis formidine, sed tue maiestatis missario magistro Alexandro Kyngorne singula declarare commisimus, cui (vti haud dubitamus) fidem precamur adhibeas, et tue celsitudini felicissimos rerum omnium successus annuet qui eam ad regni honoris apicem prouexit eternus deus, Ex Edinburgo Septembris sole quarto anno salutis supra sesquimillesimum vigesimoquinto,
James R.
Jllustrissimo et prepotentissimo principi Cristierno dei gracia Danie Noruegie Suecie Vandalorum Gottorumque regi Slaisuicensi Holsacie Stormarie Ditmarcie duci, jn Oldenburg et Delmenho(r)st comiti, fratri confederato et auunculo nostro carissimo etc.
Hr. Henrik Krummedige til Brunla takker Almuen paa Lister, i Midsyssel og Raabyggelaget for bevist Lydighed, lover at vise Gjengjæld og sender sin Tjener Stig Gassessön (Bagge) derhen med Kong Frederiks Breve angaaende hans Len sönden- og nordenfjelds samt beretter om Kongens paatænkte Ankomst til Norge.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Med paatrykt Segl. (Henrik Krummediges egen Haand).
Jeck Henrick Kromdick ridher paa Brunlagh [helser eder] mennigh almughe som byge oc bo paa Listhe Mydsysle [oc Ra]biggelagh kerligh met gud oc sancte Olleff. kære vænner tacker jeck eder alle oc huar serdelles kerligh ffar j altidh haue værridh megh oc mynne ffoder hørrigh oc lydigh paa var kære nadig herres kun(g) Ffredrickes veyne oc vil jeck deth j alle made kærlige fforskylle met eder huar j [438 aar1525] megh tiilsye oc behoff haue. kære venner daa senner jeck nw denne myn tiæn(e)r Sthi tiil eder met var kæristhe nadigh herres kung Ffredricks breffue lydendes tiil alle mynne læn liggendes j Narrie sønnen ffiæls oc norden dy beder jeck eder alle at j rætte eder effther var kæristhe nadigh herres breffue oc giuer jngen annen eder arlig skat sagør oc annedh huat j pligtig er wt at giue paa krunens veyn(e) en ffarnemde Sthi Gasse paa mynne veyne han skal halle eder alle vidh ræt Narrieslagh oc godh gamel siduan oc ffarbædrid j alle made gører her j som jeck thror eder tiil oc vil jeck vage liff oc gos met eder huar j megh behoff hauer oc vil var kære nadigh her(re) snarligh kamme dith j lannedh oc vil hiælpe os alle lag oc ret oc vil at hans nades breff sku(le) halles vidh magt j alle made. her met eder alle gud beffallendes oc sancte Olleff kungh skreuet j Københauen var ffrv affthen sier mer vnner myth signeth mdxxv.
[Listhe Mydsy]sle oc Rabyge[lag].
To Borgere af Gouda beklage sig for Regentinden (Fru Margrete) over, at Röde Klaus (d. e. Klaus Kniphoff) m. fl. af Befalingsmændene paa Gallion, medens de laa paa Goederede (i Beg. af Septbr.) have bemægtiget sig en Del dem tilhörende Öl, Smør og Ost, angivelig paa Kong Christierns Vegne, og bede hende at hjælpe dem til at erholde Erstatning derfor.
Efter samtidig Kopi i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4030). Brevform; Halvark uden Udskrift og Forsegling.
An myn genadige vrouwe die ertshertoginne van Oisterryck hertoginne ende grauinne van Bourg. en regente ende gouernante etc.
Thonen ende geuen oetmoedelicken te kennen Dirik Jansen de Vrije ende Harman Regniers Pieters, brouwers ende poirters vander Goude. mit gaders den burgemeesteren ende regierdes der seluer stadt mit hemlieden geuoecht, hoe dat Roede Claes ende andre liggende jnden Galion voir Goederede. wesende op huer vertreck. fortselicken den voirf supplianten aff genomen hebben ses brouten biers. vijff tonnen boters ende veertich casen. seggende hem te wesen van wegen der coninck van Denemercken. Ende also zij supplt. ondersaten zijn vanden keyserlicke maiesteit ende nyet en weten dat zijn der maiesteit eenige veete mitten voirf coninclicke wairde, ofte zijnen luijden liggende opten voirf Galion vuijtstaende heeft, soe versoucken die supplt. zeer oetmoedelicken dat uwen genaden den coninclicke wairde ondewijsen wille dat zij lieden betaelt mogen worden, off bij gebreecke van dien hem [439 aar1525] lieden verleenen alsulcke prouisie als ter saicken dienen ende behoeren sal, dit doende zult wel doen etc.
Om Dirick Janssen de Vrije cum socijs brouwers vander Goude. - Goude. -
om noget guodtz som Claues Kniphoff oc Jorgen Stecketin haffue tagit fran nogre fran Gou.
Grev Edzard af Ostfrisland erklærer, at han i Henhold til Keiser (Karl V.s) udgangne Mandater om Hjælp for Kong Christiern II har givet dennes Admiraler Klaus Kniphoff og Jörgen Stegentin samt hans övrige Hövedsmænd Tilladelse til at færdes i hans Havne, naar det er nödvendigt, men uden Ret til at gjöre Bytte paa hans Strömme.
Efter samtidig Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml., liggende ved No. 1629, der er skreven med samme Haand, men uden Tvivl hörende til No. 1309). Uden Forsegling.
Wir Edzart, graue zu Ostfrieslanndt etc. Bekennen vnnd thun kund, nachdem kaiserlich M t. vnnser allergnedigister her, allen stennden des reichs ernnstlich gepotten dem durchleuchtigisten groszmechtigisten könig, Cristiern, zu Denmarcken Schweden Norwegen vnnserm g n hern, vnnd seiner ko n. w. dinstuerwanten jn jrn anligendt, furdernus vnd furschub zuthun, jnnhaltz kaiserlicher [*winder [.M. generall mandat, den wir vnnderthenig gehorsam zulaisten schuldig, das wir des hochgenanten könig zu Denmarcken etc. amaral auff die sehe die erbarn vnd vesten Clausz Kniphoff vnd Georgen Stegentin, sampt andern hauptleuten haben versichert, ob sy durch vnwidter, windt, vnd wasser nötiget, auch von jrn veinden, so hart gedrungen in die see nicht pleiben möchen, das sy mit jrn schiffen, hab, vnnd gütern, auch den jnnhabenden knechten vnnd schiffolcken in vnsern hauen sich legern vnd ennthalten mugen vnnd wider absegeln zu jrer notdurft jn jre gwarsam, so wöllen wir vff vnsern stromen niemandts beschediget, auch kain gut gebeutet haben, Solliche versicherung geben wir denselben obgenanten fur vns, den vnsern, vnd allen der wir vngefer mechtig sind, vns vorbehalten sollichs allwegen abtzuschaffen wan vns des gelegen wirt sein, treulich vnd vngefarlich jn vnd mit craft dises briefs, darnach zurichten vrkundt mit vnserm bitschier versigelt, Geben wff vnserm schlosz Grythusen am abendt Mathej anno mdxxv.
[440 aar1525] 
Jörgen Stegentin beklager sig i Brev til Kong Christiern II over, at Klaus Hermelin og Benedikt v. der Wisch ikke have indfundet sig med sine Folk i Greet (Siel), hvor han og Klaus Kniphoff efter Aftale ere löbne ind med Skibene, og hvor de nu i nogen Tid have ligget med stor Omkostning og Fare; han anmoder derfor Kongen om at formaa Statholderinden Fru Margrete til at tilskrive Greven af Ostfrisland til Fordel for dem eller i alle Fald selv henvende sig til ham i denne Sag; selv er han syg og kan heller ikke efter Önske over Land söge Kongen for at give ham fuld Underretning, men antager, at Hövedsmændene snart ville have 800 Knegte samlede der i Landet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1629). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Durchleuchtigister, groszmechtigister, hochgeborner, furst, gnedigister könig, E. ko n. M t. seyen mein vnnderthenig, gehorsam schuldig willig dinst, altzeit mit sannderm vleisz zuuor, Allergnedigister könig, jch thu E. ko n. M t. hiemit neben anndern Clausz Kniphoffs vnnd meinen beyligenden schriften, jn allerunderthenigkait zuuernemen das wir auff Clausz Hermanlins vnnd Benedictus van der Wisch letsten abschid noch, mit k. M t. zu Lier verlassen, jn meins gnedigen hern grauen zu Embden landt, nemlich jn den hauen zur Gryt, mit den schiffen vnnd volck jnngeloffen sindt, laut hieneben getzaigten schriften, vnnd gannz kainerlay beschaidt, oder verhanndlung, laut jrs grossen berömens vnnd erpietens an sollichem ort befunden noch von jemands verstenndigt worden, des mich, als pillich vff jr vertrostlich zusagen gannz frembdt vnd vnpillich nympt, hett mich genntzlichen vnd vnuerlaszlichen zu jnen versehen, sy solten vil mer vnnd annderst von E. ko n M t wegen gehandelt, oder doch vffs wenigest beschaidt hinder jnen verlassen haben, was sy an sollichem gwemdt, oder de vrsach gwesst were, wa Clausz Kniphoff vnd jch sollich jr verhanndlung gewist hetten wolten wir vnns sonder zweifel jn kainen weg, mit den schiffen vnd jnnhabendem volck ab der sehe in angetzaigten hauen begeben haben, noch geloffen sein, den mercklichen grossen vncosten so vns also vffgeloffen, vnnd noch teglich laufft, dergleichen die vilfaltigen sorgclichen wagung vnnd darraichen vnnserer lieb vnd leben wol erspart haben, sonnder zum aller furderlichisten zu E. ko n M t. vianden, vmb derselben bekrenncknng vnd abbruch willen geloffen sein, trostlicher zuuersicht wir wolten angezaigten E. ko n M t feinden also vngewarneter sachmechtigen grossen schaden, abbruch vnnd niderlag getan haben, vollichs also vmb vorgemelter zwayer berömpten vnderlassne verhanndlung alles got vnderlassen ist, got der allmechtig wölle, das [441 aar1525] zu E. ko n M t muglichen profyt vnd allem guten auff annder zeit, vnd an anndern orten noch seinem götlichen willen schicken. Aber allergnedigister könig gleichwol vnangesehen sollicher verhanndlung wöllen Clausz Kniphoff vnd jch alle zeit, tag, vnd nechtlicher weyl vmb E. ko n M t vyenden bekrennckung, vnd abbruch willen, mit vnnsern leiben vnd leben vnuerdrieszlich willig erfunden sein, alles fruchtbars vnd gutz, nach vnnserm bessten vermugen, mit vnserm .g n. hern dem grauen vnnd an anndern orten vnd ennden, da das von nöten ist, verhanndlen, vnnd zu merer vnd fruchtbarer handlung wölle E. ko e. M t. an mein allergnedigeste frawen fraw Margrethen etc. vmb furderung, an mein g. hern den grauen zu Osstfrieslanndt etc. gnedigelichen anhalten vnnd hanndeln lassen damit sich sein gnad auff kay r M t mandat, schier heut, oder morgen gegen dem hausz von Burgundt oder anndern fursten vnnd hern dest besser vnnd sicherlicher verantwurten mug, vnd ob E. ko e M t. sollich furderung von fraw Margrethen nit erlangen kindt, oder möcht wölle sy doch gemeltem grauen selbs gnedigelichen schreiben lassen, damit wir von vnd vsz dem lanndt kommen, dann vnns allen gar schwarlichen lennger dar zuligen ist, als dann E. ko e M t sonnder zweifel mit gnaden bedenncken mag, auch wöll ewer ko e M t. gnedigelichen bestöllen lassen, das mein allergnedigiste fraw, fraw Margreten das schreiben an grauen getan, furohin vnnderlasz, dann sollichs möcht mir, zu grossem nachtail kommen, sonnder das jr gnad wie obstat hilff, vnnd furderschrifften an den grauen stöllen lassen wöll, Jch hett mich gern selbs personnlich zu E. ko n M t verfugt, vnnd sy gelegennhait vnd grundt, der sachen, mit mundt bericht, so ist mir nit muglich gwesst sicher durch die lanndt zukommen, auch het jch E. ko n M t vil mer zuschreiben, musz jch das diser zeit jn der feder lassen ruen, krenncklicher leibsz not halber aber E. ko e m. wiert sonnst allen anndern weitern beschaidt, vernemen, jn hieneben verwarten briefen, E. ko e M t wölle mich sonnst auch jn gnaden bedenncken der letsten verhandlung vnnd abschid nach mir E. ko n M t verlassen, Clausz vnnd jch haben E. ko n M t bestell vnd articulbrief noch nie sehen oder lesen lassen, dann jn des grauen landt, da es dan von nöten gewesst ist, Jch versich mich auch auff des grauen gutwilligen beweisung vnd furderung die hauptleut werden vff ain kurtz vngefer jn viij c knecht jn seiner .g. landt auffpringen, was mir jeder zeit begegnet, will jch E. ko n M t zu fruchtbarer willforung jn aller gehorsamigkait vngeporgen nit lassen, der allmechtig got wölle das zu E. ko n M t besstem vnnd vns allen verdinlich, lobsamlich vnd glucklich nach seinem götlichen willen verwenden vnd schicken, E. k. M t mag sonnst hieneben [442 aar1525] bewarten schrifften, allen weitern beschaidt vnd notdurft, nach der lenng jn gnaden vernemen vnd bedencken, Datum sontags nach Mathej apostolj anno xxv ten
E. K. M. vnndertheniger gehorsamer schuldiger williger diner Jurg Stegentyn.
Dem durchleuchtigisten. groszmechtigisten. hochgeboren fursten vnd herren herren. Cristiern. der reich Denmarcken. Sweden. Norwegen etc. konig. hertzog zu Sleszwickh etc. meinem allergnedigisten konig vnd herren.
1525.
Secretairen Hans v. Bayreuth beretter Kong Christiern om Statholderinden Fru Margretes Forsög paa at formaa Grev (Ezard) af Ostfrisland til at bortvise Kongens Folk fra sit Land, hvilket dog paa Grund af de keiserlige Mandater ikke er skeet, hvorimod de have erholdt hans Leidebrev; han fortæller om Hamburgernes Forsög paa at dræbe ham mellem Bergen (op Zoom) og Antwerpen, da han sidst havde forladt Kongen, hvilket han kun undgik ved at udgive sig for Sildehandler, og beklager sig over Hans Michelssöns Hemmelighedsfuldhed med Hensyn til Flaadens Opholdssted, som dog Hamburgerne allerede kjendte, ligesom ogsaa det burgundiske Hof stadig ved Besked om Kongens Hemmeligheder, da den nödvendige Forsigtighed ingenlunde iagttages ligeoverfor fremmede og uvedkommende Personer.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1309). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Durchleuchtigster groszmechtigster konig hochgebornner furst eurn koniglichen mayestaten sind meine gantz vnderthenige gehorsame schuldige willige dinst alles vngespartes vleys zuuor. Aller gnedigster konig vnnd herr E. k. M tn sind sundertzweyfel vsz Claussen Knyphoffs vnnd Jorgen Stegentin schreyben sambt muntlicher werbung die Corth Pfennig E. k. M t entdeckt aller gelegenheyt nach vnserer zustende vnderricht will jch derwegen E. k. M t vndertheniger getreuhertziger maynung vnangetzeygt nit lassen das die handlung so numer fraw Margaretha mit dem graffen zw Ostfryeszlannd vnsernthalben vorhat sich hefftig vnd schwerlich genug ereuget dermassen wo wir die kay n mandata vnd vnsere bestallungen so jch negstuerfertiget nit vorhanden gehabt glaub jch gentzlich der graff solt vnns allen zumal den weg [443 aar1525] den er Carnelio von der Ferhe gewyesen haben perfortz zeygen lassen etc. Nun war es nit fer darab das jch nun latzt alls ich von E. k. M. scheyde zwischen Pergen vnnd Andtdorffen wer niedergelegt worden mir hulff auch nit andersz dann das jch sagt jch wolt hering kauffen vnd wo jch nit gewust das der korb hering vmb viij pfundt gekauft worden wer jch all verratten gewesen vnnd jn sunderheyt allergnedigster konig vnnd her jch wurd zw Lyer von Hansz Michelssen bericht wie jch die schyff desz andern morgens alls jchs abents von dar schyede nit lenger zur Gurhe finden wurd aber mir ward vnmoglich wiewol jch allen vnsern tröst der vnsz allen vnsere leyb vnnd leben retthen mag bey mir het von jme zuerforschen ob jch die schyff aldar nit funde wo jch die finden solte, Aber es jst die alt monier den jhenigen die E. k. M t mit treuen meynen vnd jr bests vngespart leybs vnnd lebens gern thun wolten will man nit vertrauen sie auch fur die geringsten vnd gleych frembdlingen halten oder aber die so komen vnd konnen guethe geschmyerte wort furgeben sprechen gleychwol ausz einem falschen hertzen vnnd wo sie E. k. M t hinder dem ruck wusten zuuerkauffen das sie es nit liessen denen vertrauet man vnd sagt o gnedigster herr das ist ein fromer man vff den sollen E. k. M t pauen etc. Jch setz meinen glauben gentzlich darin wann jemandts kome ausz Kalekutten vnd wer nit lenger alls einen tag zw Lier er sollt alles E. k. M t vorhaben erkundigen dann diesse Hamburger die mich begerten niedertzulegen die wusten zusagen das E. k. M t schyff diesen kursch vsz wolten aber mir war es verporgen ob es jm besten geschicht oder nit ist mir vnbewost jch wolt aber wann jch ein adern jnn meinem leyb het die E. k. M t nit mit treuen meinte das die sant Falteins sychtag erstysz. Jch hab E. k. M t oftmals gesagt sie solle nit allen menschen vertrauen aber jch musz altzeyt ein thor vnd ein nar sein etc. alle vnsere anleyttung die vns noch biszher gescheen sind haben wir nye befinden mogen hetten vermaint Jorgen schreyber vor vnns zuerfinden so erforn wir jn noch zw Grunygen zelyegen weysz schyr nit waruff sich E. k. M t vnnd wir verlassen sollen der graff hat vns auch heuth vnderaugen gesagt dweyl wir anderer vnserer beschayd nit erfunden vnd die schryff(t) fraw Margarethen vor augen sey solten wir wol zehen andere fursten vnd herrn finden die laut jrer schryfft mit vns gehandlt hetten aber er sey in kryegszgeschefften wol erfarn das er wol wisz wie es E. k. M t vnd vns allen vmbs hertz sey woll sich gnediglich vnd wol seinem zusagen nach gegen vnns halten vnnd ertzaygen wolt auch gern E. k. M t reyt jn jren konigreychen sein vnd hat vnns daruff laut jnliegender copey ein schryfftlich gleyth gegeben [444 aar1525] etc. dytz alles aller gnedigster konig vnnd herr mein jch jnn der warheyt gantz vndertheniger getreuhertziger maynung jnn aller vnderthenigkeyt bittende E. k. M t wollen es keinen vngenaden beymessen, vnd den fremblingen nit altzeyt vertrauen dann jch hor wnnder das das die steet so grosz gelt sich erbitten vmb deszwillen damit man E. k. M t vertylgen mochte, vnnd den jren hinderung vnd nachtayl beymessen das es vber alle masz ist jch weysz anderst keinen bessern trost weder Cristum daruff wir entlich grunden vnd pauen wollen etc. Es ist auch wol zwbesorgen das jemand vmb vnnd bey E. k. M t sich erhalt der E. k. M t geheym am hoff zw Burgundien vszbreyth vnnd antrage der almechtig woll [sich vns beystan so furchten wir den teuffel nit verhoff noch alle vnsere sachen sollen mit der hilff Cristj sich wiederumb wol anlassen etc. Damit jch auch E. k. M tn alls meinem aller gnedigsten konig vnd herrn beuilhe. Datum jn der Grethen am suntag nach Mathej apostolj anno etc. xxv.
E. K. M t vndertheniger Hansz Bayreuth secretarj.
[Dem] durchleuchtigsten grosz[mechti]gsten fursten vnnd herrn [herrn] Cristiern der reych Den[marcken] Sueden Noruegen etc. [konig] hertzogen zw Schleszwick [Holstei]n etc. meinem allergnedigsten konig vnd herrn - seinen ko n m ten zw aygen handen.
Kong Christiern II takker Grev (Ezard) af Ostfrisland og Embden for den Velvillie, han har vist hans Capitainer Klaus Kniphoff og Jörgen Stegentin, der for Uveir have sögt Tilflugt i hans Land, og forklarer, at de ei maa betragtes som Sörövere men som hans Undersaatter, der före Krig mod hans Fiender i Henhold til Keiser (Karl V.s) Brev, som han vel ikke tör oversende, men hvis Original han önsker at vise en betroet Mand, som han beder Greven at sende til sig i dette Öiemed.
Efter Concept. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1381). Brevform; Helark, uden Forsegling.
An den grauenn von Embdenn.
Lyber freundt, Vnns habenn vnnser capiteyn dyner vnd lyben getrauen Claus Knyphoff vnd Jorgen Stegentin vndertheniglich gelangen vnd furbringen lassen [wy mit was [grosser [merklicher notdlicher [445 aar1525] beschwerung vnd anlygend sy von grossen sturmen erlyden vnd genotdranckt sich jn euer hauen vnd lannd zubegeben vnd dyselben zubesuchen, doneben vns auch glaubwu(r)dig angezeigt den ganntz gnedigen vnd gunstigen guthen wyllen ynen vmb vnsernt wyllen von euch bewyszen, etc. Sulches alles thun wir vns gein euch mitt hogsten vleysz freuntlich bedanken, seint des erpietens, so der almechtige vnser wyderwertig gluck vnd beschwer anlygend wydervmb zu besserung vnd guther entschafft verordnen wirdt als wir vns jn kortz verhoffend, so wellen wir das wydervmb euch euer kinder vnd alle dy ewernn jnn aller freuntschafft gnadenn vnd allem guthen vergleychen erkennen vnnd bedenken das es euch zu ehren vnd allem guthen gereychen soll, vnnd geben euch darauff guther meynung zuerkennen das berurte vnser capiteyn vnd dyner sampt den andern zugehorigen vnd verwantenn kain seerauber noch pilatj seindt, sundern vnser getreu vnderthan vnd dyner, dy wir zu errettung vnser land vnd leuth vnnd zu abbrechung vnd krenkung vnser veynd noch aller bylligkayt jnn vnserm beuel ausgeschickt vnd verordent, vnnd bitten euch als vnsern freundt hirmitt freuntlich vnd mitt allem vleysz, jr wollett euch von vnsern abgunstigen, von vnsern veynden, *odern [andern so vns nit guth weren, jn keynen weg verfuhrenn oder gein vns hetzen vns vnnd den vnsern wyderwertig zusein oder aber sunsten gegen vns jn vnwyllen [nit bewegen lassen, den kaynen glauben geben, Besondern wellett obangezeigte vnser capitein vnnd dyner mitt yren schiffen [gutern vnd zugehorigen verwanten vmb vnsernt wyllen jn gnedigem vnd gunstigem beuel habenn, sy fur kain serauber noch pilatj sunder fur vnser getreu vnderthan vnd dyner ansehen halten vnd erkennenn dy sich nit anders dan zu nyderlegung vnd krenkung vnser veind getreulich gebrauchen vnd dy grosse vnbilligkeyt vns vnser lyben gemahel vnd vnsern kleynen vnschuldigen kindern vnbillicher weysz von vnsern veinden begegnen vnd noch teglichs [von inen geubt wirdt rechnen wellenn, vnnd das sy sich auch vff kay. mat. mandat beruffen, so wellen wir euch nit verbergen das sich dasselb jn warheyt vnd eygentlich alszo erfinden soll welchs wir doch euch vmb ferlickeyt wyllen nit haben zuschicken mogen, vnd bytten freuntlich e. l. welden eynen jren vertrautten dyner zum aller eylendsten bey vns fertigen dem wellen wir sulch key. mandat, mitt yrer mat. eigen hant vnterschryben vnd yrem sigill befestigt, weysen vnd wol vbersehen lassen, vff das yr dester gnugsamer versicherung vnd glauben gehaben mogen vnd dyselben vnser dyner vnd capitein an vnser [stat mit gnediger getreuer hulff kains wegs verlassen. Wir haben auch jegenwertigen briffszeiger vnserm lyben getrauen [446 aar1525] beuelen vnd abgefertigt ferner vnser gemuthe vnd muntlich werbung an euch zugelangen vnd furzutragen wy yr ab yme vernemen werd[et] Freuntlich byttend, e. l. wolden yen gnediglich anhoren vnd diszfals gleich vns selbst gantzen glauben geben, vnd euch jn dem vnd allem andern guthwillig vnd gnediglich erzeygen als wir vns gentzlich zu euch versehen. Das wellen wir obstehen. Datum.
Jorg Stegentin antwort vff sein schreyben am vierten tag Octobris anno xxv ten.
Statholderinden Fru Margrete tilkjendegiver paanyt Kong Christiern II sin Misfornöielse med Klaus Kniphoffs og andre af hans Folks Fremgangsmaade baade mod Keiserens Undersaatter og fremmede; hun oversender ham en Kopi af Lübeckernes Klage derover og beder om et tilfredsstillende Svar derpaa, som hun kan oversende Keiseren samtidig med Klagen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1496). Brevform; Halvark med udvendig Forsegling. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 364-65).
Monseigneur je vous ay ja diuerses foiz escript le peril de guerre ouquel vous exposiez les pays et subgectz depardeca par la mise sus et enuoy de Claes Kniphoff et autres sur la mer pour adommaigier ceulx du royaulme de Dennemarke de Hamburch de Lubbeke et autres que dites voz ennemis. Et comme puis nagaires ilz eussent prins et detenissent vne bonne creuelle et pluiseurs biens appartenans aux subgectz de lempereur au lieu dEedam en Hollande laquelle partye dAmsterdam aloit en marchandise vers le west; et affin que cognoissez que ainsi soit je vous enuoye presentement la copie dune lettre que ceulx dudit Lubbeke de ce auertiz mont enuoye et vous requiers que a leur contentement et dautres jnterressez par voz gens vous aduisez de les reuoquier, et pouruoyez quilz restituent ceulx quilz ont pilliez et adommaigiez tant les estrangiers que les subgectz de lempereur, et par ce porteur me veulliez enuoyer vostre jntencion par escript telle dont entendez satisfaire a lempereur auquel pour ma descharge je me delibere lenuoyer auec la lettre desdicts de Lubeke. Et atant monseigneur prye nostre seigneur vous donner sa grace. Escript au Boisleduc le vj e jour doctobre lan xxv.
vostre hunble tante Marguerite.
A monseigneur monseigneur le roy de Dennemarke.
1525.
[447 aar1525] 
Statholderinden Fru Margrete oversender Kong Christiern II Klager fra nogle Indbyggere af Gouda og Edam med Fordring paa Erstatning for Röverier, der ere forövede af Klaus Kniphoff og andre af Kongens Folk, og begjærer, at han vil sörge for, at der ikke handles paa denne Maade mod Keiserens Undersaatter eller fredelige Naboer, samt underrette hende om sine Planer, for at hun atter kan meddele Keiseren Underretning.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1497). Brevform; Halvark, udvendig forseglet. (Se ovenfor No. 473).
Mons r je vous enuoye en cestes deux requestes que ceulx de la ville de la Goude et de Edam en Hollande mont presente et si que pourrez entendre me requierent de prouision et moien du recouurement et satisfaction des oultraiges et pilleries que Claes Knyphoff et autres qui se renomment de vous et vous aduoez voz seruiteurs et ont voz lettres de retenue desquelles mest apparu et attendu ce que dit est vous requiers les contenter et pourueoir que autres semblables pilleries et roberyes sur les subgectz de lempereur ne autres ses voisins ou autres auec lesquelz jl nest en guerre naviengnent, et de ce que fait en aurez ou entenderez faire mauertissiez par escript et par ce porteur pour dung train en auertir lempereur auec des autres mesvz et delictz perpetrez par les vostres dont je say jl ne se contentera a quoy et vostre conduite et des vostres jay regret. Nostre seigneur le scet auquel je prye monseigneur vous donner sa grace. Escript au Boisleduc le vij e jour doctobre lan xxv.
Vostre hunble cousine Marguerite.
A monseigneur monseigneur le roy de Dennemarke,
Jörgen Hanssön beretter Kong Christiern, at han og Henrik Blaw have været i 5 Uger i Groeningen og Greet (Siel) hos Klaus (Kniphoff), men at Henrik Blaw nu er dragen hjem, da det er ledet saa langt ud paa Aaret; Klaus og hans Folk antage dog at skulle komme snart afsted, og Jörgen Hanssön vil da fölge dem, hvis han ser, det kan være til Kongens Gavn; Tile Gysler har bemægtiget sig Kong Christierns fire Skibe i Danmark, sænket de to og löbet ud med de andre to, hvorhen vides ikke.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1436). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. [448 aar1525] 
Jesus.
Myn plictuge tro tienneste ether nadis høgmectugheidt altiid foresendt met gud høgboren furste kæriste nad e herre werdis ether nade at wiide at Henrych Blaw oc ieg haffue weret her wti Groningen oc wti Grethe hoss Clawes viid v wegher nw er Henrych faren hiem ighen thij reyszen dragher swo langt wd pa aret etc. Som jeg hør tha haffuer scypper Joachim giørt ille emod thennom aff alle the prise som the haffuer taghen wti sommer haffue [the jngen acker eller swo møget som them behoff gøris etc. Nad e herre jngen raad kunde liidet hielpe her wti thenne handelinge jeg far nw strax till thennom ther szom jeg szeer thet stryber [seg rettelighen swo jeg kand gøre ether nade noghen tienneste ther som jeg icke kand bliuer jeg her hoss ether nade sielff, the mene at blyue rede wti thenne wghe etc. thette er screuet met en hast ellers wille jeg gierne ytthermere scryue, Clawes fatyge karle soge gierne at altingiste gynge well till tiidende ere her wisse at Tile Gyseler met the landzknecthe som loge wti Danmarck haffue thagen ij aff the iiij ether nadis skiibe oc the andre ij haffue wdtaget bøsser oc fitalij oc siiden hwgge thennom i grunden the andre ij ere the wdloben met huart kand jeg ey scryue fore sandheidt. Kære nad e herre jeg haffde gerne solt her myn hest men jeg kand icke er thet swo at jeg far met tha will jeg lathe hannom føre till ether nade nar gud will bether wurdher tha kand ether nade altiid bethale megh. Her met ether nadis liiff siell stat oc werdugheidt the helge trefoldugheidt befalendis till ewig tiid. Screffuit wti Gronynghen thend 8 dag in Octobrj mdxxv.
Ether nadis fatyge tiennere Jørien Hanssen.
Høgborenn furste oc mecthugiste herre her Cristiernn met gudz nade Danmarckis Suerigis Norigis Wendis oc Gottis koning hartug wti Sleszuig Holssten Stormaren oc j Ditmersken greffue wti Oldenborig och Delmenhorst myn kæriste nad e herre.
1525.
[449 aar1515] 
Kong Christiern kundgjör, at han har befalet sin Factor Augustin Centurion at udbetale til Arvingerne efter ( Antonius) Rebslager i Veere, 70 Pund og 10 Skilling Flamsk, der blive at afkorte i den Sum, Augustin skal betale Kongen for Skibet Marie.
Efter Orig.(?) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1370). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet. Uden Udskrift.
Wi Christiern van godts genade koninck te Dennemarchen Sweden ende Noruegen hertoghe van Sleswyck Holsten etc. bekennen met deesen oopen brieue dat wi beuolen hebben den voorsienighen Augustyn Centurioen syn factueurs te betaelen tslyndraiers ter Veere syn eruen tseuentich pont tien schellinghe Vlaemsch van onsentweeghen. Ende die selue somme willen wi laeten corten van die somma die wi hebben sulden van ghedachten Augustyn Centurioen voor ons scip die Marie. Toot oorkonde van deesen hebben wi hier onder onsen sieghel drucken laeten. Datum te Middelburg den xiiii sten jn Nouembrj jnt jaer m d xx v.
Christiern.
1525. - K. M t scriffuer til Augustin Centurion som køpte Mariien at betalle lyndrageren eller cabelslageren vti Ffere - lxx pund x /skilling/ Flams for thowffue slagit til Marriien.
Hans Knutssön, Degn i Bergen, tilskriver Kong Frederik I angaaende Inventariet og Regnskabet af Bergens Kongsgaard, hvorom Brevviseren Nils Skriver, som i den Anledning er udsendt af Hr. Vincents Lunge, nu kan give fuld Besked; han anholder derhos om Fritagelse for sin paatagne Forpligtelse til ei at forlade Riget.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl, hvori Bogstaverne I. S.
Ethers naades hogmectighet myn ydmige vnderdanlig tro oc tilplictige tienistæ fore helsenn. Kæreste naadigste herre verdes ether naade atwiide at ether naade talet meg tiil om noget jnuentarium oc regenskab aff kongsgordenn tiil Bergenn huilket jnuentarium oc regenskab thenne breffwiiser Niels scriffuer som nw vdsendt er tiil ether naade aff her Vincentio befaling paa haffde oc fore regenskab stor oc kand hand nw vnderwiisæ oc berette ether naade sandhedt ther om. Kæreste naadigste herre wor ther oc two handscriffther paa nogre penninge aff [450 aar1525] two købmend fore fisk som ieg haffde meentt thenne breffwiiser haffde hafft hoss seg nw sijgher hand meg at hand icke haffwer them kand ieg icke heller komme hoss them før jeg kommer tiil Norge om the ære iblandt myne breffue: haffwer jeg oc seett ether naade vessenn oc loffwenn met dannemend i Københaffn effther ethers naades Danmarckes raadtz samtycke at ieg icke skall fare her aff riiget vdenn ethers naades orloff huilket ieg gerne vbrødelig holle viill oc skall ieg ey annet findes end ethers naades tro mand som tiilbør. Ther som thet teckedes ether naade viil ieg gerne fare tiil Norge effther samme handscriffther oc gøre myt beste ther om nar gud viil effther poske nest kommendes ieg kwnde bliffue noget bedre tiil pass end ieg nw er. Teckes ether naade ieg skall tha ferdes tha vore ieg ydmigeligenn gerne begerendes ether naade tiil ordtz atkomme oc tesligest ethers naades breff vdj ethers naades verff met ethers naades vilie atreysæ vdenn riiges at myne forløfftesmend icke skulle komme vdj noger hinder oc skade fore myn skyld. verdes ether naade atscriffue meg her om tiil hwat ether naade teckes oc ether naade viil ieg skall rette meg effther: her met ether naades hogmectighedt almectigeste gud befalendes. Screffuet i Othensse tysdagenn fore sancte Lucie virginis anno dominj mdxxv.
Ethers naades ydmige tienere oc capellan Hans Knutzsenn degenn tiil Bergenn.
Hogmectig første oc mectige herre: her Frederic met gudtz naade Danmarckes Vendes oc Gotes konning vdwald konning tiil Norge hertwg i Slesuigh Holstenn Stormarn oc Dijtmerskenn greffwe i Oldenborrig ockh Delmenhorst ydmigeligenn myn kæreste naadigste herre etc.
Jörgen Hanssön beretter Kong Christiern II om (Skipper Klements) heldige Foretagender med Peter van Höll, om Klaus Kniphoffs og hans Folks grusomme Behandling, om den Klage, Lübeckerne have fört over ham selv og Henrik Blaw for Kampens Raad, der har indkaldt dem for sig, og om hvad de dertil have svaret; han anser det hensigtsmæssigt, at Kongen og Dronningen i denne Anledning skrive til Kampen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1437). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 379-82). [451 aar1525] 
Iesus.
Myn plictuge tro tienneste ether nades høgmectugheidt altiid foresendt met gud. Høgborenn furste kæreste nad e herre werdes ether nade at wiide huarledes Pether vann Holle haffuer taget thend store kraweell aff Hamborig met iij merss som nw er komen aff Lanttolusyenn [eller Engeland oc logh nw ihøst fore Arnemydhe ther till ij eller iij bergefarer met thisse skiib er han nw nyligh jndkomen wti Wessteremsze. thenne tiidenge kom hiid nw i dag met nogre som siige seg athaffue weret wti skiibenn thij kand jeg ey annedt tro end thet er sandhen effther jeg swodan besceyt haffuer hørt wille jeg strax scryue ether ther om till. Nad e herre ther haffuer gud sendt ether nade ij skonne skiib. Jeg hobes aldrig ether nade will eller haffuer solt Maryen szom her siiges, thij ether nade kand well offuerlegge at Marien er bether atkrencke ether nades fiende met end x andre skiib tesligeste befrycthe the mere Marien end x the besste ether nade kand wdgøre. Nad e herre betencker oc offuerlegger huarledes thend fatyge Knyphoff fore syt rette troscap oc gode hierte han beuisste ether nade haffuer wdgydet syt blod met the andre gode karle flere, emod gudz oc werdzens lagh ther som the tilffornn altiid swo erligenn haffde beuist seg emod theres fiende som the mectuge ware, ther ere xxv som mand her siiger løsze ther eblant er Jørien Szydoff løess komen menn Symon, Hansken van Gronyng, siidde end nw met the andre. Som mand her siige i sandheidt, tha haffue the swo skamerligen pynt them atthe dog ere forderffuet swo lenge the leffue. Kæreste nad e herre huad skall jeg ytthermere scryue jngenn wskelig creatur som mand wdsleber fore hundhenn kunde the slymmer tractere eller omgange met en the met the fatyge meneske haffue giørt swo well the leffuendes som døde thenne wnckelige elendyge mordh hobes gud szall straffe oc vorbarme seg offuer. The Lubeske screue nw nylig ith breff hiid till borgemeyster oc raad i Campen met theres eghet bud om Henrych Blaw oc megh huarledes the skullæ anholde oc straffe oss attheres wenscap ey skulle brydes fore wor skyld the wille helder haffue oppenbarlige feyde met them end sliig wenscap the haffde funden i Galiwnen scryffthe oc instructie huarledes wij haffde giørt all thend anslag pa Bergen [ther met andre flere harde ordh etc. Her om motthe wij bode komme fore radet her i Campen szom osz hardeliigen tiltalede met mange ord som langt ware atscryue om. Men [jegh suarede offuer alt annedt at jeg haffde tient ether nade i nogre [452 aar1525] aer tilffornn oc war skylder fran ether nade met wiliæ oc wenscap ther effter war jeg wurdhenn theres borger huad eedh jeg haffde giørt them oc theres by Campen wiisste the well haffde jeg ther emod giørdt tha haffde the orsage nock till atstraffe megh, megh [war icke forholden aff them eller theres at jeg icke skulle eller motthe tienne herrer eller furster, oc ey wyll jeg end nw forswere nogen herre eller furste attienne men ther ether nade haffde meg behoff acthede jeg oc wilde tienne ether fore alle herrer oc furster som nw leffue. Som the icke thet kunde eller wille liide tha skullæ the siige meg myn borgerscap op oc ladhe megh fare pa en andensted. Thisse samme ord suarede oc Henrych Blaw met flere andre etc. paa thet senneste suarede the huarledes the wille forscryue thet till Lubeck igen thet besste the kunde men nw atfare aff Campen ware forsenet. Men huarledes the frandelis wille holde seg her wti om wiidher scryuelsse kommer fran Lubeck kand jeg ey wiidhe. Tyckes ether nade atthet kand gøres behoff ath ether nade oc wor nad e ffrwe scryuer fore oss hiidt til Campen effter thij flere theres borgere her tildages haffue tient ether nades herre fader oc [aff ether nade emod the Lubeske oc andre Hensestedher atthe ey mere acthe oss thet till wndhe end andre som ether nade ytthermere sielff thet besste ther wti ramme kand thisse breff wille wij holde hoss oss om ytthermere behoff kunde gøres. Nad e herre [ther om [nar ether nade siigher meg till will jeg altiid siige them myn borgerscap op oc befale them wor herre, huess ether nade scryuer pa myn siide atther ey annedt scryues end borger aff Campen etc. Kæreste nad e herre thenne fatyge mand skall haffue en krone her aff oc till Lyre mend ganger han lenger entthen i Flanderen eller anderstedz tha skall han haffue mere effter som weghen er lang till huess ether nade giiffuer hannom at jeg ther aff motthe fange scryuelsse. Kæreste nad e herre om thenne tiidende ey altingeste swo befunde seg i sandheit ath ether nade ey wille thage meg thet till mystycke thij jeg haffuer giørt thet i [thet besste om ether nade will haffue noget bud till thennom. Intthet wiid jeg ytthermere pa thenne tiidt atscryue wthen her met ether nades liiff siell stat oc werdugheid the helge trefoldygheit befalendes till ewigh tiid. Datum wti Campen sancti Thome apostoli dag mdxxv.
Ether nades fatyge tiennere Jørien Hanssen.
[453 aar1525] 
Kong Christiern II anbefaler sin Hofsinde Herman Polle, der i hans Erende reiser til Skotland, til Kong Jacob V.s Velvillie og Bistand.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Munch. Saml. No. 1380). Fol. pat., udvendig forseglet med Kongens store Segl.
Serenissimo ac potentissimo principi domino Jacobo Scotorum regi jnclitissimo fratri nepoti et confederato charissimo Christiernus dei gratia Danie Suetie Noruegie etc. rex dux Sleswici Holsatie Stormarie etc. salutem cum felici glorie regnorumque incremento. Jnclitissime rex frater amantissime commisimus huic nobili et strennuo viro Hermanno Polle aulico nostro, quedam nogotia nostrum commodum maxime concernentia regie vestre celsitudinj ore coram enarranda, summo affectu fraterne rogantes vt vestra serenitas prefatum Hermannum aulicum nostrum benigne audire atque in his que nostro nomine relaturus est jndubiam fidem tamquam si nos ipsi presentes ea diceremus adhibere, regiumque et constantem animum hoc calamitoso tempore (quo integri a fucatis amicis secernj solent) juuandis rebus nostris, ostendere dignetur, conciliatura sibi hoc facto apud Christianos principes omnes, constantis amicicie laudem et nobis officiosissimam beneuolentiam exhibitura, que etiam benefacta fauente deo optimo maximo perpetua amoris et officiorum vicissitudine compensare pro virili satagemus. Ex Zwynaerde prope Gandauum Flandrie pridie kalendas Januarias anno nostre salutis m d xx v o.
Vester bonus frater Christiernus.
Serenissimo ac potentissimo principi domino Jacobo Scotorum regi jnclitissimo fratrj nepoti et confederato nostro charissimo.
Credentia pro Herman Polle. Credencia til K. aff Skotland met Hermen Polle.
Kong Christiern II paalægger Herman Polle, der skal begive sig til Grev Ezard af Ostfrisland og til Skotland, at han paa begge Steder skal söge at erhverve Leidebreve for Skipper Klement og hans Ledsagere, giver ham Forholdsregler med Hensyn til Skibene Peter v. Höll og den sorte Jagt samt Klaus Kniphoffs Efterladenskaber i Frisland, foreskriver, hvad der skal svares dem, der klage over den sidstnævntes Foretagender, forbyder at tilföie Keiserens Undersaatter nogen Skade samt befaler fra Skotland at underrette Kongen om alle Foretagender, som skulle iverksættes efter Samraad.
Efter Orig.-Concept (med Johan Wefrings Haand) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3591). Brevform; Helark, der synes at have ligget i Konvolut; uden Spor af Forsegling. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 384-86). [454 aar1525] 
Jnstruction vnd beuel was Herman Poll von wegen kw er wird zw Denmarcken etc. auff der reys nach Schotlant jtzundt handlen soll.
Am ersten sol sich gnanter Hermann mit dem furderlichstenn an grauen Etzsarden yn Frieslant begeben von dem selben auff schipper Clement vnd andere zwgehorigen schiff vnd diener mit all seyner geselschafft eyn frey sicher furstlich vnd christlich geleit erwerben. vnd ob sy solch geleit bekomen aber nicht sollen sy sich doch mit dem ersten nach Schotlant zw seeglen begebenn. Zwm andern so sy yn Schotlant kummen sol vorgenanter Herman sych yn der eyl an doctor Alexander Kingorn fuegen dem selben seyne brief vberantwortten dardurch kw er wird gewerb an den kwnig angetragen mogen werden vnd gnante schiff Peter von Huell mit allen andern [die [schiffen auch nemlich schipper Clement Herman Poll mit allen dienern vnd mituolgernn mogen eyn frey sicher christlich vnd furstlich geleyt erlangen. Vnd yn gefar das vorgenanter doctor Alexander nit annheymischer wer sol sich Herman bevleissigen solch[en geleit selben von kw er wird zwerlangen vnd bekomen. Jtem zwm dritten so sy mit den schiffenn yn Schotlant kummen sollen sy kw e wird mit dem ersten vnd yn der eyl zw wasser aber zw land alle jrer gelegenheit vorwissigen wil sich kw: wird furder der gebur nach woll wissen zw halden. Zwm vierden das sy trewlich wolden handlen vnd mit eynander eyndrechtiglich rathen damit sy ires herenn nutz vnd ir eygen bestes nit vorsewmen. Zwm funfften sol er bey graff Etzsarden alle gelegenheit von den schiffen erkunden vnd das geschutz so bey ym vorbliben mit gelimpf fodern vnd auff dy schiff kumen lassen. Zwm sechsten sol er so sy yn Schotlant kummen vmb dy swartze jacht alle [ding gelegenheit erforschen vnd ob solch schiff aber geschutz wer geborgen souil vorhandlen das solchs kw er wird zw handen gestelt mog werdenn. Sol sich auch Herman Poll bevleissigen kw er wird vrsach vnd entschuldigung bey allen zw thun szo sich vber Klaws Kniphoff beklagen das kw er wird von hertzen leydt ist vnd szo vorgnanter Claws Kniphoff het mogen leben wollen sich jre kw e wird haben beflissen vnd yn darzw gehalden das er yderman so sich seiner beswerd haben sold wander sein geschehenn. [455 aar1525] Wir wollen auch hiemit dem gnantenn Herman Pollen ernstlich haben empfolhen skkipper Clement auch allen vnsern dienern ernstlich empfellenn vnd anzwsagen das [sy sich alle key: mat. vndersassenn enthalden sy nicht yn eynigenn besweren aber beleydigen ynen nich(t)s nehmen sunder sy alle mit dem besten vorfodern so vhern sy sich kw: wird gunst vnd willen vormeynen zehahenn.
Christiern.
Hermen Polles instruction til kongen aff Skotland.
Kong Christiern II takker Skipper Klement og hans Ledsagere, fordi de have skaffet Kongen hans Skibe igjen, der laa ved Kjöbenhavn, og sender sin Hofsinde Herman Polle til dem med Instructioner og Skrivelser til den skotske Konge og Dr. Alexander Kyngorne for at erholde Leidebreve samt paalægger dem at feide paa Kongens Fiender, hvorfor han vil belönne dem, naar han har gjenvundet sine Riger.
Efter Orig.-Concept (med Kantsleren Gotskalk Erikssöns Haand) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3477). Halvark, uden Forsegling. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 386-87).
Wor gunst tillforn. Wy tacke teg gierne oc alle the gode karle som hoos theg ære fore atj end haffue tænkt paa edhers gamble troo tieniste oc giffwit edher vdt oss till gode met wort skiib Peter van Hulle. Thij atj well wiste hwor[ledes same Peter van Hulle met andre wore skiijb [tilhøre oss met retthe oc dog sijden fore Kiøpnehaffn bodedinget war at [the skulle oss till høre oc komme till hande igien. Thij wele wij well lade forclaare oc forsware ehwore behoff giøres sodan edhers trooskab oc thet met edher alle oc hwer serdelis forskylle. Oc schicke wij nw till edher oss elsk e Hermen Polle wor hoffgesindt som edher skall giffue all wor meninge till kende bedendis oc wele atj ther vdinnen betroo hannom ligerwyse som wy selff personligen hoos edher waare oc retther edher ther effter altinges oc tager edhers sagh alwarligen fore oc well till waare. Wij sende edher oc [breff met Hermen Poll wore breff till Schotland en credentie till koningen lydendis poa doctor Alexander Kynghorn oc eth breff till hannom at han poa wore wegne will giøre sijn flijt oc forwærffwe edher leigde allenstadz vnder Schotland jnd oc vdt at bythe oc parthe etc. Thij løber ther vnder landt oc sætter oc schicker saa till doctor [456 aar1525] Alexander wisse bud atj komme hannom till ordz tha troo wy at han skall giøre thet beste oc vnderwise edher poa all leylighed som ther i landit er. Tha sende wij edher eth andit breff till [koning aff Schotland ther vti wij lade forclare edhers sag oc begeere aff koningen leigde fore edher oc edhers metfølgere i Skotland. Er thet saa doctor Alexander icki er ther i landit tillstæde tha forhører om nogen anden wore wenner (er) ther i landit som thet breff will flije ind for koningen oc schicke edher ther poa gode swar booskeyt oc schrifftlige leigde oc seer edher sag well foore. Er doctor Alexander tilstæde tha beholder hoos edher thette siste wort breff som korsett stander poa screffuit hoos jndzegell oc betroer hannom i alle made. Oc giører edhers flijt till at krenke wore fiender som troo tienere børe atgiøre. Nar gud alsommechtugste will schicke oss i wore lande oc rige igien som oss nw snarligen hobes tha wele [wij saa beløne teg Clement oc alle the gode karle hoos teg ære som oss tiene met troo atj alle oc hwer serdelis skulle tacke oss. Thij bewyser edher nw trooligen oc mandeligen. Befalendis edher gud.
Jörgen Hanssön takker Kong Christiern og hans Dronning for det (efter hans Raad) udgangne Brev til Staden Kampen, meddeler, hvad han har hört om Peter van Höll og de övrige Skibe, tilraader Kongen at sende Bud og Brev til Folkene med Underretning om hans Villie og advarer ham mod at tro paa löse Rygter og upaalidelige Personer.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1810). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Jesus.
Myn plictuge tro tienneste ether nades høgmectugheidt altiid foresendt meth gud. Høgborenn furste kæreste nad e herre jeg tacker ether nad e oc wor kæreste nad e ffrwe fore begges ether scryuelsse som jeg nw fick till borgemesster oc radet aff Campen etc. Nad e herre som jeg tilfforn screff ether nade till om Pether van Holle tha haffuer jeg nw hafft myn egen tiennere till Gronyngenn oc Delfsszyell. [457 aar1526] Siiger han at wertten wti for ne Syell sagde hannom fore wyssze tydende atthe ware ytterste wdi Wessteremszen met v skib iij wegher forledenn oc eblant the v war i met iiij mersz som war tagen fran the Hamborger. Jtem en borger wti Groningen szom hedher Henrych Vlaskoper sagde hannom at drotsteyn swend wti Grete haffde sagt fore hannom atthe ware indkomen ighen wti Ossteremsze met v skiib thet ene haffde iiij mersz oc logh yttherste wti gabet met ii andre orlogs skiib the andre ii prysze loghe inden fore ladde met rwgh. Jtem kom ther oc i skredher aff Grethenn som sagde seg haffue seet skiiben. Nadige herre som tiidyngen ther ganger tha haffue the weret wti søen siiden the først komme wti Westeremsze oc wille haffue weret wti Szeland oc wille the end nw were wti Szeland met thend første wind. Jeg haffde befalet myn tienner at han skulle sielff haffue faret till thennom haffde han thet giordt tha motthe jeg scryue ether nade thet till fore fasste tydende menn er thet løgen tha haffuer jegh aldrig hørt en wnderligen løgen. Ther er ingen tiidende aff wti Hamborig eller Lubeck icke her helder ytthermere end met thet første som jeg screff ether nade till dogh haffue the Øssterlynge ført hiid fore tiidende siidenn at Pether van Holle skulle were bleuen meth skiib oc folck men jeg hobes till en bether. Kæreste nad e herre szom ether nade screff meg till at jeg skulle fortrøste them met myn scryuelsse will jeg gierne gøre, gud gaffue jeg wisste huar met jeg kunde trøste thennom. Jeg befrycther komme the wti Szeland oc fange ther ingen leyde atthe skullæ ilde were tilfriidz oc huer skall stele seg borth som bort kand komme ther som mand siiger the nw liigge ere the heel stille oc komme intthet pa landet icke tiener thennom helder ther lenge at liigge, meg tyckes radeligt were at ether nade scryuer meg strax wfortøgert till her om ether nades wille eller lather en komme hiid till meg som framdelis kand fare till thennom met ether nades eghet breff oc fortrøstinge, ere the ther icke tha er [ther icke tha er thend kosstynge som ther kand pa løbe en rynge tingh etc. Nad e herre jeg skullæ well scryue ether nade allehande till effther the tiidenge szom komme, swmme siige goet oc summe wnt summa summarum ether nade maa icke tro alt szom ether nade fore siiges oc met sødhe smygerende ord tiid frann tiid pa forhalinge lowes oc forholdes jegh hobes ether nade will haffue her en god betencken wti oc ware segh sielff fore forrederry ether nade kand sielff taghe menyngen her aff. Jngen anden beszynderlige tiidende ere her pa thenne tiid wthen her met ether nades liiff siell stat oc werdygheit befalendes the helge trefoldygheidt till ewigh tiid. Datum [458 aar1526] wti Campen tisdagen nest effther the helge [trefoldygheidt tre konger mdxxvj.
Ether nades fatyge tiennere Jørien Hanssen.
1526.
Wilhelm Franck beretter Kong Christiern II, hvad han har gjort for at faa kjöbt et Fartöi til det paatænkte Tog og udbeder sig fra Kongen nærmere Besked og Penge, i hvilket Tilfælde han fire Dage senere vil kunne gaa tilsös, da dygtige Söfolk og Bösseskytter ere at erholde; han giver et Overslag over Omkostningerne, meddeler nogle Rygter og oversender et Chifferalfabet til senere Brug.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1777). Brevform; Halvark, der har ligget i Konvolut, som nu mangler. Spor af udvendig Forsegling. (Se Dipl. Norv. IX No. 559).
Min vdmudich willich trow teinst forsent med gud. Kiære nodigste herre eder koninglich maistat werdis ad wide ad jech haffuer wæret vdy Fer ad koffue thenne jach som jech eder konninglich maistat haffuer sacht till forn, then tit jech kom ther da war hun sold och ein Schotte haffuer kofft henne. Sin haffuer iech waret hus schipper Andres hain war po reyden for Armuen ther ær well schøne suo bartuniscke gallion men de tor icke selle dennum fordy ad thet ær icke fryd, Nu rode meich schipper Andres ad jech schulde fare till Flissing ad koffue ein jach heller ein fissker bod och hain fick meich sin schileng med meich ad drage hen till Slus ther fick jeich heller intte, fisckern de will icke selle deris bode fordy thet ær deris rette tit ad fiscke. Nu ær hær ein Engelsck main hain har ein fanczs bod well beseild po 16 lester hain will haffue .240. koffmans gulden will Eder .k. M. koffue thenne samme da beder jeich Eder .k. M. will sende meich penningen strax medz it wist bud koffuer Eder .k. M. icke thenne bod heller jacht so haffuer [iech forstodt aff folkit adte will forhure dennum hoer the kunde som ieich fornemer da will deicke go lenger oc hær ær bussen schutters nock de beste dær war po Galion vdy sommers iell (dvs jech will) fo thet beste folck wærafftich folck som noger will føre till søs fyre dage effter det jech for penningen so will ieich ware vdy søn och innen ein stacket tit med gudz heilp will iech flu eder .k. M. de penninge jgen oc mer [459 aar1526] der till med gudz heilp och ær penningen hær icke *ingen 3 dage so seiler hain sin wey fordy hain ær frachtet hain ligger po sit wer heller bør och mo Eder .k. M. wide ad hær ær tidinge kommen fra Amsterdam ad her Sørin Norbu ær vdy søn och tar pode ster (dvs steder) och ther war tiding vdy Francrych juldagh ad Eder .k. M. war vdy Jent och ouerste jubernator ouer Flandren oc werdis .E. konninglich Maistat adwide ad thue store Hamborger main med the fyre mers kom vdy løerdags for Armuen. Thet ær thenne fitalie som jech mo haffue po ein monat lang po 40 mæin først 2 fl. vor lus compas lantern nacht glas segelgarn segell natell 1400 brød it hundert koster 33 st. 24 thunner øll ein thunne koster 16 st. 6 thunner sild ein thunne koster 66 st. j thunne salt koster 36 st. [j. fl. vor torff vnd holt j ferring smør koster 78 st. 96 st. vor ein thunne fleisckes Jech beder Eder k. M. om suar strax her medt Eder k. M. gud be falendes. Schreuit vdy Armuen den 13 dagh January anno domini 1526
Edher koninglich maistat willich trov teiner Wilhelm Franck.
Ær thet sach ad jeich schriuer Eder .k. M. effter denne dagh till da schall Eder k. M. so forstot a b c d e f g h i k l m n o p q r s t 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. w v x y z #r #9 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. .12.9. 13. | 21. 4. 12. 21. 4. 9. 3. 8. | 20. 9. 11. 3. 8. | 19. 17. 21. | (m i n. v d m v d i c h. w i l c h. t r v. 19. 5. 13. 18. 19. t e n s t.)
Kong Christiern II anbefaler til Kong Jakob (V) af Skotland Dr. Alexander Kyngorne, hvem det er overdraget at forebringe ham en Del Kong Christiern angaaende Sager.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1733). Fol. pat. med Kongens store Segl udvendig paatrykt. (Gotskalk Erikssöns Haand.) [460 aar1526] 
Serenissimo ac potentissimo principi domino Jacobo Scotorum regi jnclitissimo fratrj nepoti et confederato charissimo Chris tiernus de gratia Danie Suetie Noruegie etc. rex dux Sleswici Holsatie Stormarie etc. cum felici regnorum incremento salutem. Jnclitissime rex frater et confederate amantissime commisimus per litteras egregio viro D. Alexandro Kynghorne dilecto ac fideli nostro consiliario, quedam negotia#i; rem nostram iam maxime concernentia v: regie celsitudinj ore coram referenda summopere rogantes vestra serenitas eundem D: Alexandrum Kynghorne nostro nomine benigne audire, super creditis negotijs indubiam fidem adhibere et se constantem amicum hoc calamitoso tempore ostendere dignetur conciliatura sibi apud omnes principes hoc facto celebrem amicicie famam et nos liberosque nostros ad mutua officia magis obnoxios habitura. Ex Zwynarda ad Gandauum Flandrie decimaoctaua mensis Januarij anno etc. mdxxvj.
Vester bonus frater Christiernus.
Serenissimo ac potentissimo principi domino Jacobo Scotorum regi jnclitissimo fratri nepoti et confederato charissimo.
Kong Christiern II beder paanyt, da han er uvidende om et tidligere Brevs Skjebne, Dr. Alexander Kyngorne hos den skotske Konge at erholde Leide for sin Skibscapitain Jens Skriver samt Skipper Klement med deres Skibe, hvoriblandt Peter v. Höll, saa at de uden Hindring kunne anlöbe skotske Havne, kjöbe Proviant, sælge sit Bytte og antage skotske Krigsfolk og Skibe til Kongens Tjeneste; Dr. Alexander kan, om fornödiges, i Kongens Navn gjöre de fornödne Indkjöb til Flaadens Udrustning, men skal ikke levere Brevet til den skotske Konge, hvis han har faaet Svar paa det tidligere (med Herman v. Polle sendte).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1734). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med Kongens store Segl. (Gotskalk Erikssöns Haand.)
Christiernus dei gratia Danie Suetie Noruegie etc. rex dux Sleswicensis Holsatie Stormarie et Dytmarcie etc.
Salutem cum nostri sinceri amoris affectu. Magnifice fidelis et dilecte jamdudum per litteras te certiorem reddidimus super recepta ab hostibus per fideles aliquot nostros, nauj nostra Peter de Hulle, etc. quod si priores littere nostre tue dignitatj reddite non sunt, rogamus [461 aar1526] denuo vt vigore credentialium litterarum in personam tuam, que simul cum his ad te mittuntur apud jnclitissimum Scotie regem fratrem nepotem et confederatum charissimum, nostro nomine agas et efficies vt ipsi fideles nostri Johannes schrywer capitaneus et Clemens nauis rector cum ipsa nauj nostra Peter van Hulle et ceteris nauibus auxiliaribus in nostrum commodum militare volentibus, vbique in regno Scotie saluum conductum et liberos vbique portus nostri intuitu habere mereantur, quemadmodum nostris iamdudum fuit concessum jta quod bona ab hostibus nostris direpta seu diripienda illic libere partirj vendere commutare victualia et necessaria rursus comparare in hostes nostros exire et portus denuo quotiens oportunum visum fuerit repetere licite sine jniuria possent, quodque super his omnibus litteris regijs certificentur ne aut ipsi propter fidelem erga nos animum male afficiantur aut nauis nostra eorum opera recepta in manus hostium denuo deuenire posset preterea vt nostro nomine apud serenissimum fratrem nostrum agas quo liberum sit etiam Scoticis nauibus et militibus si qui ex ipsis in hostes nostros auxiliarem classem et copias educere voluerint. Demum si summa necessitas exegerit vt etiam pro ipsis seruitoribus nostris fidem des creditoribus pro victualibus et alijs necessarijs rebus ne eius occasione negotia nostra eis commissa retardentur, nos enim curabimus vt in tempore singula debite exoluant et te a damno immunem conseruent hec te pro singulari tua erga nos fide atque integritate facturum non dubitamus eamque animj tui erga nos propensitatem et benefacta, fauoribus et gratis officijs demererj pollicemur, si priores nostre littere ad regiam celsitudinem et dignitatem tuam reddite sunt et super saluo conductu responsum jmpetraueris, nihil est cur regie serenitatj has litteras credentiales tradas. Vale felicissime. Ex Zwynarde ad Gandauum Flandrie decimaoctaua Januarij anno etc. mdxxvj.
Christiern.
Magnifico viro domino Alexandro Kynghorne consiliario nostro fideli et perquam sincere dilecto - jn Scotia *Edwiburgi.
Jörgen Hanssön beretter Kong Christiern II, hvad han ved om Skibet Peter v. Höll og tilraader at udsende et lidet Fartöi for at söge det og bringe et Brev fra Kongen ombord; han udtaler Haab om, at Rygtet om Skibet Maries Salg maa være usandt og advarer Kongen intrængende mod Forræderi.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1811). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet. [462 aar1526] 
Jesus.
Myn plictuge tro tienneste ether nades høgmectugheid altiid foresendt met gud. Høgborenn furste kæreste nad e herre jeg haffuer nw hafft ii bwd til Wester Emsze oc till Grethen om Pether van Holle etc. men meg tyckes thet er en forsyret løghen som Hermen Lyfflender ytthermere kand wnderuise ether nade, huad tiidende her er om hannom kand Hermen wnderuise ether nade jeg wiid fast at han togh en styremand aff en Hollender wti høst som skulle haffue seglet hannom wti Szeland meg tyctes radeligt were at ether nade fracthet en liiden kopfart eller en spynase som strax wfortøgert seglede till hannom met ether nades scryfft oc trøst swo the ey bliue forsuffet. Jeg hobes ether nade will icke ladhe thennom holde søenn swo frii thenne sommer som the mene fore thenne scade skyld etc. Marien siiges her fast skall were sold fore vij eller viij m gl. Jeg hobes dogh at ether nade aldrig will selge sliicthet skiib som mand kand twinge en heell søe met. Nad e herre kand ether nade fange nogen hielp eller trøst atthet samme skiib met andre v eller vj gode skiib motthe komme vti søen ether nades fiende skulle mere frycth oc sorig haffue fore Marien end fore andre x skiib gud wiid swo offthe jeg hør siige atthet er sold tha gør thet meg wti myt hierthe wee. Nad e herre jeg skulle well scryue ether nade alhande till men jeg tør icke. Summa summarum offuer alt er thet radeligt at ether nade seer well till huar i riidhe gaa oc staa oc hwem ether nade giiffuer loffue. Jeg befrycther storligen at ether nade skall bliue forradt dogh er gud mecthugher at beskerme ether nade end all menneskes wndscap etc. Jngen besynderlige tiidende ere her at scryue wthen her met ether nades liiff siell stat oc werdugheidt the helge trefoldugheit befalendes till ewiig tiidt. Datum wti Campen .22. dagh in Januario mdxxvj.
Ether nades fatyge tiennere Jørien Hanssen.
Kæreste nad e herre jeg will strax haffue myn gamble tiennere till Emdhenn oc scryue them till thet besste jeg kand oc han skall icke komme igenn wthen met wyssze tiidende. Jeg haffde oc befalet thend anden myn tiennere som nw war ther at han skullæ sielff haffue faret till thennom men thet er icke skeed. datum vt supra.
: kæreste mangler. -
breff aff Jørgen Hanssen anno mdxxvj.
[463 aar1526] 
Wilhelm Franck beklager i Brev til Kong Christiern II, at denne ikke forstaar sit eget Bedste, og udtaler, at Kongen vil komme til at sande hans Ord, at den, der raader ham fra et Sötog, er en Daare eller en Forræder; endnu ere 30 Söfolk ledige, der ville vente til förstkommende Mandag (5 Februar) med at tage Hyre andensteds, men hvis han til den Tid ingen Besked faar, vender han tilbage til Kongen, da han saa intet mere ved at gjöre.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1778). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Min vdmudich willich trow teinst altit forsent med gud kiære nodigste hærre wardis Eder konninglich Maistat ad wide ad thet tar meich stur vnder horlund thet till gor ad Eder .K. M. thenne hær sach [icke fulkommer thet ær stur vncke ad see heller høre ad Eder K. M. will icke tencke po Eder K. M. eigit beste och proffit. Men jeich kan forsto ad Eder .K. M. haffuer noger main som Eder .K. M. fra roder. Man thet ær som iech Eder .K. M. till forn till schreuit haffuer then Eder fra roder ad hain ær ein dare heller och ein heimlich forær vdy hans hiærte tisse hærsens vrd schall Eder K. M. befinde hær effter, ad thet ær sandingen huadt ieich Eder K. M. till schreuit haffuer, wærdis Eder K. M. ad wide ad thet beste folck will icke bide lenger den till mandagen de will tha hure hor de fon dennum beues hure alleweine hær war well .50. bosmen hær [ær nu icke mange ouer .30. aff de som nogit dur blir Eder K. M. schild heller quidt medz thet folck Eder K. M. schall icke fo soddant folck jgen for penninge po sodeant euentur, Beder jeich Eder .K. M. som ein arm trw teiner ad Eder K. M. will wærdis till ad schriue meich till for mandagen ad ieich kain giffue folcket swar ær thet sach ad folcket gor hen forhure dennum so will ieich komme till Eder .K. M. igen ieich wet hær sin intte ad jøre hær med Eder .K. m. then almegtige gud befalindis. Datum vdy Armuen den .2. daw February anno domini 1526.
Eder konninglich Maistat willich trow teiner Wilhelm Franck.
Hochborn furste och mechtigh herre her Christiern Danmarckis Swerigis Norgis Wendis oc Gottis konning hartigh vdy Sleswigh oc Holsten Stormarn vdy Ditmarsck greue vdy Oldenborch och Delmenhorst etc.
breff aff Villom Francke scriffuer k. mayt. - 1526.
[464 aar1526] 
Kong Christiern II tilskriver sin Gesandt i Skotland, Dr. Alexander Kyngorne, angaaende Skibet Peter v. Höll, som Skipper Klement og andre af hans Folk have skaffet ham igjen, og beder ham hos den skotske Konge udvirke, at det tillades hans Folk og Skibe at söge skotske Havne med sit Bytte og der træffe Forberedelser til nye Foretagender mod hans Fiender.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1739. b). Uden Segl. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 545).
Magnifice fidelis et dilecte sepius iam dignitatj tue scripsimus de recepta per quosdam fideles nostros Clementem magistrum nauis Jens scriffuer et alios nauj nostra Peter van Hylle rogantes quemadmodum inpresentiarum quoque rogamus vt nostro nomine apud jnclitissimum Scotie regem fratrem nepotem et confederatum charissimum agas efficiesque tua industria et dexteritate vt illijpsi nostri fideles et [ceterj eis in commodum nostrum adherentes [omni pro nauibus et militibus auxiliaribus in regno Scotie liberos habere possint portus vtque [illic liceat eis naues et bona ab hostibus nostris intercepta ac intercipienda [istic subducere partirj vendere commutare necessaria rursus comparare in hostes nostros exire portus que terre Scotie denuo repetere quotiens oportunum fuerit visum jn summa vt super hec omnia litteris regijs in meliorj forma nostri intuitu mereantur certiores fierj et ab iniuria immunes conseruarj ne naues ipse in hostium nostrorum manus denuo [compellantur et [deueniant aut ipsj naute propter fidelem erga nos [operam animum et operam male afficiantur. Jd nos et cetera tua erga nos benefacta gratijs fauoribus et grata officiorum compensatione cumulatissime promererj satagemus deo opt. max: [res nostras duce cuj dignitatem tuam commendamus. Ex Gandauo Flandrie. Jta vt superius scriptum est doctori Allexandro x die Februarij mdxxvj.
Anno mdxxvj then 10 dag Februarij. En kopia aff it breff k. mayt. scriffuer aff Gent til doctorem Alexandrum om myn frues nades død, och om Peitter fan Hylle hans nades skijb.
Jakob Beton, Erkebiskop af St. Andrews i Skotland, tilskriver Kong Christiern II et Tröstebrev i hans Landflygtighed og udtaler gode Önsker og Forhaabninger om hans Gjenerhvervelse af sine Riger; de mere hemmelige Sager overdrager han sin Slægtning og Kongens Forretningsförer, Dr. Alexander Kyngorne, personlig at berette ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1943). Fol. pat., udvendig forseglet. [465 aar1526] 
Jllustrissimo et prepotentissimo principi Christierno dei gracia. Danie. Noruagie. Suecie. Vandalorum. Gottorumque regi Slesuicensi Holsacie Stormarie et Ditmercie duci jn Oldenburgh comiti et Delmenho(r)st Jacobus Betonn diuina miseratione Sanctiandree archiepiscopus regni Scotie primas et legatus natus etc. Post obsequia salutem dicit, triumphalemque victoriam et pacem cum virtutum omnium et regnorum jncremento, Vetus jnuiolatum hucusque inter Scotie jmperium, et tue celsitudinis coronam fedus, Scotorum pene omnium animos in tui fauorem affixit, amicicia vero quam in nostri promotionem sepius maiestas tua ostendit, Nos tuj prosperam semper fortunam sitire astrinxit, et reintegrationis tue dilatio haud modico nos tedio afficit, quoniam regis sobolem et heredem ex regia geniali stirpe productum regem sacrosancto crismate vnctum trino quoque diademate coronatum totus te predicat orbisterrarum, seorsum cesaream maiestatem fraterna tibi affinitate astrictam jmperijque electores singulos tue celsitudinj in consanguinitatis gradu proximo coniunctos confitemur, quid pape terrenum esse queat quod tanto tempore maiestatem tuam a tam amplo jmperio abigere posset, totius quidem aduerse tue fortune jllationem et causam scelus nondum expiatum aliqui suspicantur, sed bonos propter nobis incognitas et separatas causas malorum ac sceleratorum rabie, aliquando deus puniri permittit forsan ad meritum, nec pacientes ad summum honoris culmen restaurare et reducere omittit vbi obstinatos et jnduratos in exicialibus derelinquit erumnis, Summus etenim bonorum distributor suos licet ad tempus castigari sinit perire tamen non patitur quj in se sperantes non deserit, quo opitulante, cum maiestatem tuam repatriare contigerit, prestabile nostrum omne subsidium celsitudinj tue pollicemur et singuli (ni fallor) Europe principes quj proditionis tue labe jmmacu-lantur tue clementie suppedia prestabunt. Secretiora plura tue celsitudinj referenda oratori tuo in prosperis eque et aduersis fideli magistro Alexandro Kyngorne nostro consanguineo commisimus, Valeat tua maiestas serenissima hostium triumphalis victor. Ex cenobio nostro de Dunfermling quarto jdus Februarias anno salutis vigesimo sexto supra millesimum et quingentesimum.
E(iusdem) maiestatis orator et capellanus Jacobus Sanctiandree archiepiscopus etc.
Preclarissimo jllustrissimo principi Cristierno dei gratia Danie Noruagie Suetie etc. regi domino suo maxime gratioso etc.
[466 aar1526] 
Erkehertug Ferdinand af Österrige beretter sin Faster (Regentinden Fru Margrete), at Kong Christiern II har anmodet ham om hans Forbön hos hende, saa at han maa blive underholdt som hidtil för hans Dronnings Död, hvilken Bön Erkehertugen tilraader at opfylde baade paa Grund af det nære Slægtskab, og fordi det vistnok er Keiserens Önske; han omtaler Fredsslutningen mellem Keiseren og Kongen af Frankrige m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1774). Brevform; Halvark, udvendig forseglet. (Se Dipl. Norv. VIII No. 546).
Madame ma bonne tante humblement et de bon cueur a vostre bonne grace, me recommande. Madame le roy de Dannemarcke a jcy enuoie deuers moy vng propre homme, et ma par luy escript me requerant que je vous veulle escripre et prier quil vous plaise le tousiours entretenir pardela comme jl a este jusques a jcy et auant le trespas de madame ma bonne seur sa feue femme, parquoy madame vous prie bien humblement (pour lhonneur mesmes de la proximite dont jl nous attient) le vouloir ainsi faire, jusques a auoir autre commandement de lempereur monseigneur, car je ne fais doubte sa maieste laura bien a contantement. Madame depuis mes dernieres lettres mon maistre des postes venant de Lion ou jl estoit alle pour convoier mon tresorier le comte de Ortemburg quay depesche pour Espaigne pour aucuns mes affaires, jusques a jllecq. arriua yer jcy, lequel ma rapporte continuacion ensemble les articles de la paix, Et pource madame que ne fais doubte auez plusaulong le tout entierement me depporterey vous en enuoier redictes, vous suppliant sil ya autre chose dauentaige men vouloir participer, Et dece qui me surviendra rendray tousiours paine le vous faire sauoir, Et surce madame ma bonne tante je prie a nostre seigneur qui vous doint bonne vie et longue, D Augspurg ce x e de Feurier anno xxvj.
vostre bon et humble neps Ferdinandus.
A madame ma bonne tante madame larchiducesse DAustrice ducesse et contesse de Bourgoyne regente et gouuernante etc.
breff aff Ferdinando til frue Margrete.
Wilhelm Franck erkjender at have modtaget af Kong Christiern II 107 Philippus-Gylden 8 Styver, som han efter sit Regnskap har betalt paa Kongens Vegne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1779. b). Uden Forsegling. [467 aar1526] 
Jegh Wilhelm Franck kennes met thenne min eigen handt schrifft ad iegh haffuer annammitt aff wor kiærisste nodige herre j Lire den 19 dagh Februarij 107 Pfflipus gulden 8 str. huilket iegh vd giffuit haffuer po wor nodigste herris weine effter min registers vdwiselsse. Datum Lire den 19 Februarii anno domini 1526.
1526. En quittancie aff Villom Francke paa 107 Philippus gilden oc 8 stiffuer.
Wilhelm Franck erkjender, at han af Henrik v. Lit har modtaget 210 Courant-Gylden (til Kjöbet af en Jagt) paa Kong Christiern II.s Vegne og efter Hans Michelssöns Anvisning.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1780). Seddel uden Forsegling.
Jck Wilhelm Franck .k. w. to *Dennarcken dener be ken mitt dis min eigen hant schrifft dat ick heb enpffangen van dem ersamen man Hinrick van Lit 210 korentte gulden van wegen miins gnedigsten hern vnd vt beuell van Hans Michelsen. Datum to Andorp den 20 dach February anno domini 1526.
1526. quittancie aff Villom Francke paa ij c x gilden anamit aff Henric van Lijtt paa k. Mayts. vegne til en jacht at købe etc.
Hr. Georg v. Minckwitz söger at tröste Kong Christiern II i Anledning af hans Dronnings Död, omtaler Freden mellem Keiseren og den franske Konge, hvoraf han haaber den Fölge, at han atter vil blive restitueret i sine Riger, og tilraader ham derfor at begive sig til Keiseren, minder om en Gjæld paa 600 Gylden og beretter Nyheder fra det Sachsiske Hof og om Evangeliets Fremgang især i Churfyrstens Lande.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1920). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchlauchtigister koenigk genedigister herre euern koenigklichen wyrden seyntt meyne vnderthenige gantz wyllige dynste zuuor. Jch habe euer kon: w: fur dreyen wochen etzliche schryffte von her Paulus Petro vnd von myr bey eynem gewyssen boten Henskeyn von [468 aar1526] Anttorff genantt zw geschygkt hoff sy seyntt .e. k. w. woll worden, vnd nach deme jch seyntt her erfaren habe den tott .e. k. w. gemahell des jch mitt .e. k. w. das gott weys getreulich mittleyden trage ydoch jst alles jn gotts macht an den sych .e. k. w. gott habe dangk ergeben haben, auch vngetz(w)eyffeltt der gedachten loeblichen koenigyn den wegk eynes cristlichen sterbens werden getzeygett haben, dorauss an jrer selen heyll nicht zw zcweyffeln jst, aber durchlauchtigister koenigk man schreybtt vnd sagett alhy von enttlichen frydden zwysschen key r: ma t: vnd dem koenige auch der gantzen crone zw Frangkreych, wo deme alsso byn jch gutter hoffnunge dy key e: ma t: werden nach geneygett ssein :e: k: w: jrer naturlichen koenigkreych furstenthum vnnd lande wyddervmb gentzlich zw restituiren, vnnd domitt :e: k: w: sachen gefördertt wordenn auch auss mancherley geferlikeytt weychen moechten jst meyn getreuer radt :e: k: w: hetten sych mitt gerynger anzcall perschonlich zw key r: ma t: erfuegett vnd alsso geschygkt ab es nott wer jrer ma t eyn zceyttlangk zw volgen domit jr ma t: .e. k. w. demuett erkennetten auch mancherley bericht enttphyngen wy mytt .e. k. .w. gehandeltt worden ssey vnnd worumb jrer ma t: eygen noddorfft erfordertt .e. k. w. zw hellffen etc., vnd wo als danne dy restitucion nicht erlangett werden möchte szo wusten dach .e. k. w. dersselben wessen darnach anzwstellen, welchs alles jn getreuer wollmeynunge thu erynner. Zcwm andern gedengken .e. k. w. ane zcweyffell wy das myr .e. k. w. vnd der selben gemahell sseliger sechs hundertt golden lautts jnligender copia vff Bartholomey nehst vortagett, meyns auss gelegetten geldes schuldigk sseyntt, dy weyll dan berurtter schultt von .e. k. w. gemahell sseliger herkompt vnd jch bey den Welssern zw Anttorff achthundertt gulden genommen habe daran jch jnen nach funff hundertt gulden alles xxviij sthyber vor den gulden gerechentt schuldigk byn, domitt nw meyn gelaube enhalden werde bytt jch mitt hochen fleys .e. k. w. wolden vorfugen das dy bemeltte summa der sechshundertt gulden den Welssern zw Anttorff betzaltt adder vorgenügett werde zcwm förderlichsten durch fraw Margrett adder .e. k. w. vnd was myr durch .e. k. w. enttricht wyrtt do von wyll jch gerne .e. k. w. ab es nott jst gutten bericht thun, .e. k. w. wolden mich ye domitt nicht lassen dan myr mergklich daran gelegen jst wy dan jch mich gentzlich bey .e. k. w. vortroeste, vnd wes e. k. w. verner von myr gethan haben wollen dorynne fynden mich .e. k. w. meyns vermögens vnderthenigk geflyssen. Alhy jst nichts besonders neues dan das euangelion gehett gott lob für vnd fur vnd sonderlich jn meyns gnsten. herren des churfursten [469 aar1526] lande, Auch hatt meyn gnediger junger fnrst das fest der fastnacht herlich begangen mitt rennen sthechen vnd tornyren etc. es seyntt dreyssigk kuerischer jm tornyr gewest dar vnder der junger her fast das beste gethan alsso auch jm rentzeuge jch hoff es werde eyn cristlicher tapperrer furst werden des dys lanttvolgk gott byllich dangkbar jst, domitt thu .e. k. w. jch gotts gnaden beuelch. Datum Leyptzk meyn eyllend hantt frytags nach jnuocauitt anno dominj xv c xxvj ten.
E. k. w. vndertheniger dyner Georg von Mingkwitz rytter etc.
Dem durchlauchtigisten groszmechtigisten hochgebornnen fursten vnd herren hern Cristiern zw Denmargken Schweden vnd Norwegen etc. konigk etc. meynem gnedigisten herren: - jn seyner kon. wyrde eygen handen.
aff her Jørgen van Menckwijss. - Anammit then xiiij dag Marcij oc thaa vor mijn herres nade affreijsdt fran her Jørgen Menchwiss. - *1525.
Solve Björnssön erkjender, at han har solgt til Herleik Eilifssön 1 Markebol i Hove og to Löbsland i Mork i Lislehered i Skatlandet (Thelemarken) og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. De 3 förste Segl vedhænge, 4de mangler. (Seglremmerne ere skaarne af et latinsk Manuskript.)
Ollom monnom them som thette breff ser eller hører bekennes ech Solue Biørnson med tesse mynne opne breffve ath eck haffver selth Helleik Eilifson merkebol i Hoffve och ii laupelandh i Mork ligger i Lisleherret a Skatlandenom med lutom och lunnom som dher til ligger och legith haffver fra forne och nye vttan gards och innan i fra megh och mynne ervinge och vnder for d Helleik och hans ervinghe til everdeligh eige kennes och eck for d Solue haffve vpboredh fyste peninge och senistæ och alth ther j millom efther thy som i kaup vorth kom. Til ytthermeere visse och sanheth henge tesse goder men sine incigle fore thette breff Torbiørn Raneson Svenung Helieson och Olaff Sivgvrdson giort var i Hierdale i fulle vikw faste anno dominj m d xx vj.
[470 aar1526] 
Statholderinden Fru Margrete kundgjör, at Kong Christiern II har overdraget til hende sine Börns Underholdning og Opdragelse, indtil han faar gjenerhvervet sine Riger, hvortil hun lover efter Evne at bidrage hos Keiser Karl V, ligesom og nærmere Aftale træffes angaaende den afdöde Dronning Elisabets Gjæld, Kongens Reiser og Omgivelser, de kongelige Börns Opdragelse og Betjening samt en maanedlig Pension paa 500 Gylden til Kongen; hvis Keiseren mod Formodning ikke skulde bifalde den trufne Overenskomst, lover Statholderinden i Forening med syv fornemme nederlandske Herrer, at de kongelige Börn strax igjen skulle blive overgivne til Faderen.
Efter Orig.-Concept(?) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1865). 2 Helark, hvoraf 41/2 Side beskreven; uden Forsegling. (Efter Orig. p. Latin trykt i Kalkars Aktst. etc. S. 46-49)
Wir Margaretha von gotts gnaden ertzhertzogin zu Osterreich hertzogin vnd graffin zu Burgundy witwe von Soffoy Romischer kay r: ma t: statthalterynne vnd regent in Nyderlanden etc. bokennen vnd glauben mit kegenwartigem brieffe nach dem der dorchleuchtigster hohgebornne furst, her Cristiern zu Denmarcken Norwegen vnd Schweden etc. koning vnnser fruntlicher lieber ohme [vnd schwager aus fruntlichem verwanntnus domit er kay r: ma t: vnd vns zugethann, auch veterlicher liebe vnd milticheit, so sein ko. w. zu seiner ko. w. kindern. getragen, vns dieselben in nhamen kay r ma t: vberantwerdet vnd jn vnsern handenn vnd sorge beuolhenn hatt, doch das domit den artickeln so im testament der hohgebornnen furstin etwan frawen Ysabelle zu Denmarcken Norwegen vnd Schweden etc. koningynnen vnnser fruntlichen lieben mumen, [nicht nach dem ore liebden doselbst verwaret vnd in orem letzen willen geordent das die selben orer .l. vnd ko. w. kinder bey seine ko. w. alse dem vater sollen erzogen vnd vnhalten werden, [in k auch dem glaite so seiner ko. w. von Ro r kay r ma t vnd vns gegeben, nicht zu furfange oder zu widdern gehandellt sein solle, vnd alle wege vnschedlich, derhalben zusagen wir vnd glauben in crafft dises vnses brieffes, das wir gedachten koning Cristiern vnsern fruntlichen lieben ohmen, nicht weniger in gunst vnd forderung haben vnd halten wollen [doen ab seiner ko. w. kinder noch doselbst verwaret vnnd furhandenn, auch nicht weniger allem fleis thun, ratth vnd muglicheit ankeren zu seiner ko. w. restitucion, dan ab [seiner dieselben kinder noch doselbst bey seiner ko. w. verwaret enthalten vnd erzogenn wurdenn, Vnd ab zur zeit als wir hoffen aus gnaden des almechtigen vnd hulffe der Romischen kay r: ma t: sein ko. w. widerumb komen vnd eingesetzt wurde, darzu wir auch mit allem fleis souill an vns ist bey kais r ma t fordern vnd bearbeiten wollen so sollen vnd wollen wir [471 aar1526] frawe Margaretha obgedacht vff seiner ko. w. willen bitt vnd gefallen, dieselben seiner .k w. kinder on allen betrieg hulffrede oder einsage widerumb zuschicken vnd folgen lassenn. Wir gereden auch souill zuuerschaffenn, das die jennigen so gedachte vnnser fruntliche liebe mume Ysabelle koningin etc. schuldig geplibenn vnd gewesenn, hohgnanten koning Cristiern vmb solh betzalung nicht manen oder anlagen sollen, bis solange wir daruff vnd weiter von Ro r kay r ma t: antwerdt bekomme, dieselbe kay r ma t: wir hoffen auch vermugen wollen vnd vortrewen, domit sein ko. w. mit solhen schulden nicht soll zuthunde habenn. Darumb mag sein ko. w. zu andern seinen hern vnd frunden seins gefallen vnd nach orer ko. w. geschefftenn reisen vnd wan es seiner ko. w. geliebett in crafft foriges gegebenn kay r ma t: vnd vnsers glaites widerumb hieher komen, Wir haben auch seiner ko. w. zu seiner person vnd seiner diner vffenthalt alle monatt funff hundert gulden zugebend verordent, welhe pension wie gemelt durch den erhafftigen man Gerardum Stercke purger zu Andorff seiner ko. w. hie oder in ander ortte do sein ko. w. sein werdt soll bezalt vnd vergnuget werdenn, bis so lange wir den willen Ro r kay r: ma t hyrin erfharen mugen, bey derselben ma t wir ko: w: sachen auch wolle fordern souill an vns, domit von seiner ma t: ko: w: [sachen [in dem nicht geringet sonder mit einem zusag zu seiner enthaltung gemeret werden muge so lange zu k. w. sachen ander vnd mehr rathes mugen gefunden werden, wir geben auch guten vnd fromen lewten hiemit verlaub vnd macht, das sie ko. w. zu trostung derselben, one verdencken mugen besuchen vnd ehre [vnd gunst vnd dinst zuerzeigen, alse [kay r ma t vnd vnserm fruntlichem lieben ohme schwager vnd [verwantenn pundtverwanten gezymet vnd geburet, gleich alss ab seine ko. w. gemalh seliger gedechtnus, vnd die kinder noch bey seiner k: w. enthalten vnd furhanden weren, Wir wollen auch verschaffenn vnd verordnen, das seiner ko. w. kinder alse koninges kindern vnd kay r ma t: vnd vnnser schwester kindern eigent vnd geburet erzogenn vnd erneret werdenn, wir gereden auch bey guten glauben [vnd mit allem fleis nun vnd allwege bey kay r ma t: zu sollicitiren vnd zufordern, domit sein kay r: ma t: in bodenck seiner k. w. vorhelffen wolle, domit sein ko. w. durch die macht oder andere leideliche vnd erliche wege widerumb muge eingesetzt werdenn, vnd dieweill vns auch sein ko: w: etzlich seiner ko: w: diner vom adel vnd anders, die ore vaterlandt frundhe vnd gutte verlassenn vnd in sein ko. w. dinste verharret beuolhenn, wollen wir dauon an kay r ma t [472 aar1526] screiben vnd derselben sachcn ore . . ma t mit fleis bouelhen vnnd verfordern, Es mag auch sein ko: w: so offt es im gefellig ore kinder so er vns beuolhen besuchen, vnd vns auch andere so wir denselben zu dinste verordent, nach dem sein ko. w. ore natur vnd eigensschafft weis on alle posen [wahn argkwon oder vordechtlicheit vntersagenn vnd einredenn. jn derselben dinst sein ko. w. auch zwey oder drey erlich personen zu denen so wir inen verordent zugeben mag vnd bostellen, wir wollen auch in [der aller besten form weise vnd gestalt, so es gescheen kan vnd mag von wegen seiner ko. w. an kay r ma t. screiben vnd [zu wegen sein sachen zum besten helffen fordernn domit sein ko. w. mit dem ersten von kay r ma t mag verstendiget werden vnd antwerdt bekomen auch vornehmen das [kay r ma t sein ko. w. an kay r ma t: einen gunstigen [dom hern geliebten bruder vnd bostendigen frundt haben muge, vnd das sein kay r ma t: sein ko. w. in solhem elende nicht wolle voralten lassen, vnd im fall da kay r: ma t: an solhe dis alles gelangen soll, was botrifft die pension der funffhundert gulden vff seiner ko. w. person alle monatt zubetzalend, die schuldt so durch gedachte koningyn Ysabelle seliger gedechtnus verlassen, die widerantwerdung der kinder so ko. w. widerumb restituirt wurde in seiner koningreiche lande vnd lewte, solhs nicht zulassenn vergonnen vnd boliebenn wolte, das wir doch nicht hoffenn oder vns keines weges vermuten, szo gereden vnd glauben wir Margaretha ertzhertzogin zu Osterreich etc. bey guten glaben vnd vnsern furstlichen waren worten, ko: w: ore kinder so er vns vortrewet vff seiner ko. w. erste bitt widerumb zuuerantwerdenn vnd folgen zulassen, [oder vnd seiner ko. w. oder seinen geschichttenn, in der stelle, do sein ko. w. vns dieselbenn verantwerdet gewordenn zuvbergebenn, on alle vorzog hulffrede oder gefher. Vnd wir Philippus von Cleues her zu Rauenstein, Florentius von Egmundt von Buren, Jacobus von Tutemborg von Gaure Jacobus von Horne, Anthonius von Laing von Hochstrate graffen, Johannes von Berghis Adolphus von Burgundy von Beures herenn, glaben vnd gereden bey guten glauben vnd eren allen fleis furzuwenden, vnd souill an vns ist zuverfordernn, bey kay r ma t vnd frawen Margareten, domit das alle vnd igliche stucke so obingescriben gehalten vnd erfullet werdenn sollen vnd im fall do kay r ma t. solh artickel nicht bolieben willigen oder bostetigen wurde, oder auch das gott verhute frawe Margaretha mitlerzeit todesfallen abginge, so wollen wir mit allem fleis souill an vns ist verschaffen, das ko: w. ore kinger widerumb mugen zuhanden komen vnd vberantwerdet werden on allen eintrag hulffrede vnd on alles gefher. Des zu meherm vrkundt haben wir [mit vnnsern [473 aar1526] jnsigel [an disen brieff bocrefftiget der geben zu Lyrens am vierden tage Marty anno etc. jm xxvj. o
frue Margrete vti Brabant.
Wilhelm Franck beretter Kong Christiern II, hvad der hendte ham, da han var i Boulogne og Calais for at kjöbe Skib, hvilket dog tilsidst lykkedes ham, saa han den fölgende Dag kan stikke i Söen; Rygtet siger, at (Skipper Klement paa) Peter van Höll har 16 Skibe og har indtaget et Slot i Norge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1781). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Min vdmudich willich tru tenist altit for sentt medz gud kiære nodigste herre werdis eder .k. m. ad wide ad jech haffuer kufft itt schiff vdy Bolonie der rede jech schiffuitt ttill medz brød och øll so be guntte de ad mumlle ad jech be fouchtte ad jech schull icke komme den medz schiffuitt och koffmennen de for schreue meich till Kalis ad der till riddis soddantt schiff den ttitt jeich kom till Kalis so geinge de Franzer vd aff schiffuitt so kom mitt folck vdy boden so war de#r de Engelscke och toge boden fra meich sin fangede meich. Till min lucke war buen till luckett so fore de meich till baliuuens lutte nantt jeich gaff handnum de beste vrd iech kunde thet hialp intte po thet siste jeich gaff hannum jt pwntt grott so hialp han meich den nu haffue(r) warett har vdy 3 dage mitt faste sonndach loff(uer) jeich har aff jell (dvs jeich will) jøre mitt beste thet jeich kan effter myn vderste for muen har haffuer jeich ein both wilken iech haffuer kufft vdy Bolonie och hær ær ruchttet ad Petter van Hull ær 16 schiff sterck och ad hain haffuer itt slott vdy Norie. mester Otte haffuer holpett *miech thet beste hain kund(e). Dattum Armuen den loerdach [effter for mitt faste sondach anno domini 1526.
E. koninlich ma(i)stat vdmudich trw teiner Wilhelm Franck.
Hoch born furste och mechtich *harre her Christiern Da(n)markis Swerigis Norigis Wendis och Gottis konnung hertich vdy Slese-wich och Ho(l)sten Stormarn vdy Ditmarsken greue vdy Oldenborch och D(elmen)horst.
breff aff Villom Francke then xix dag Marcij.
[474 aar1526] 
Hans Michelssön beretter Kong Christiern II om forskjellige Begivenheder, der ere indtrufne siden hans Bortreise, nemlig Ankomsten til Antwerpen af to Gesandter fra "Hertugen af Holsten" (K. Frederik I) i Forening med en Secretair fra Lübeck og Afsendelsen af et ridende Bud fra Fru Margrete til Kongen, fortæller om de kongelige Börns Befindende og om, hvilke Personer af deres tidligere Omgivelse fremdeles skulle forblive hos dem, samt om det nederlandske Hofs Forhold til de tydske Fyrster og Restitutionssagen og underretter Kongen om Hr. Jörgen von Minckwitz´s Fordringer i Anledning af udlagte Penge, og om hvorledes disse bör besvares o. s. v.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1899). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Nade oc friid aff gud vor fader oc vor herre Jesu Christo och myn plictuge vnderdanige troo thieneste altiid forscreffuen alder keriste nad e herre verdis ethers nade at viide samme dag ethers nad e reissede her aff komme till Androp noger sendebud som hertugen aff Holsten haffuer vtsendt til frwe Margrete som ere tuenne Holster oc j harold, thee samme vore en nat oc i/-j/ dag paa Hogstrate førre end thee komme til Androp thette samme forfor oc Claues Hermelin at soo er vti sanningen. Jtem samme dag ethers nade for heer aff, kom hiid och frwe Margrettes riidende sendebud met hennes scriffuelsse til ethers nade oc bogerde storligen ath ville varit ethers nade til ordtz oc skulle anammet swar ighen paa samme scriffuelsse kand vel vare at thet haffuer variid om thee samme sendebud met for ne sendebud er och theres secreter aff Lybeck mester Pouel etc. Jtem then lille princisse febricerer huer anden dag men tock met guds hielp skal henne icke skade ther aff thii at norsom sodanne smaabørn staa vti vext thaa kommer sodan sywgdom. Princen och Dorothea ere vel tilpasse gud thess loff haffue. Jtem ther bliffuer icke flere hoss børnen aff ethers nades folck vden then ene hoffmesterinne then verste etc. ther til met Vrssula oc Grette oc then ene jomfrw Margareta, mester Gotskalch, mester Melchior, Hans Harold, Johan Dionis Henric lackeye och Pyro aldt thet andet folck haffue thee giffuit noger penninge paa handen oc giffuit thennom saa forløffes. Jtem jeg sender met Albrit Hondorp thet kleinodium til fadder gaffue som ethers nade meg befol oc hand bliffuer rede vti morgen at riide her aff kand jeg nogit forfare aff for ne sendebudz verffue oc handel thaa vil jeg scriffue ethers nade met hannom ther om. [475 aar1526] Jtem alder kereste nad e herre jeg forstod aff mester Gotskalch samme dag ethers nade vor affaren athan klarligen mentte at hertug Henric aff Brwnsuig och sammeledes flere herrer skulle haffue fongit breffue oc befaling at thee inttit tog skulle begynne for ethers nade, førre end thee haffue ther om videre befalling her aff hoffuit etc. huorsom sodant er paa veye thet forfarer ethers nade snarligen, oc huorsom sodant er paa veye, thaa rader jeg ethers nade fuldkommeligen ath ethers nade giffuer seg thaa hiid ighen thii at thee ville selffue haffue then ere at thee ville sette ethers nad e ing ighen. Jeg vill tock ehuorsom thet seg nw skickes [vil eller falle kand, tha vill jeg tog gøre myn yderste flijt i thee erende som ethers nade mig befallit haffuer. Jesu Christi nade vare met ether. screffuit vti Lyre then xiiij dag Marcij anno mdxxvj. Jtem samme dag jeg haffde tilscreffuit thette breff kom til meg et bud aff Lybsk met breffue til ethers nade aff her Jørgen van Menckwyss oc aff Paulo Kempe etc. Jtem her Jørgens breff haffuer inttit andit vti seg vden hand bogerer aff ethers nad e at ethers nade ville forarbeidit hoss frve Margrete at han motte fonge thee vj c gilden och xvj grosser som [myn hand haffuer vtlagt i then myn frues nades reisse til Nørrenberg som hand haffuer ethers nades breff paa etc. och at hand inghen anden handel kand fonge met hertug Hans om penninge at opbringe, vthen ved sodan mening som hand førre haffuer screffuit ether til, thette er effecten aff hans breff. Jtem om thee vj c gilden suaris saa til thaa han fick thet breff aff ethers nade thaa gaff hand ethers nade ighen siit rewersse breff at huessom vore vskelligt eller vklart i hans regenskab thet skulle ighen ther aff korttis narsam ethers nade finge stwnder at see thet retteligen offuer etc. som vel nogit skal findis ther ebland bode met store gestebud som hand giorde i Nørrenberg oc andre stedes som ingtegnit staar i hans regenskab, Sammeledes om iiij c gilden eller vj c som hand haffde anammit aff ethers nades penninge i Androp, och skywder paa at han haffuer offuerantuardit thennom Henric Gøye paa ethers nades vegne, oc han skulle fly ethers nade ther om igen quittancie som hans reuersse breff ingholder, oc icke end nw skeet er etc. jeg beder ethers nad e gerne at ethers nad e vachte seg end nw fore sodanne handelere.
E. K. Mayts. villige thienere H[ans] Mickelsen.
Tiil K. Mayt. aff Danmarck syn nadige herre.
1526.
[476 aar1526] 
Hans Michelssön meddeler paanyt Kong Christiern II Underretning om hans Börns Befindende og den nye Anordning af deres Hofstat, om "Hertugen af Holstens" Sendebud og Fru Margretes Brev til Kongen samt det nederlandske Hofs Skridt ligeoverfor en Del tydske Fyrster, hvilket synes at kræve Kongens snarlige Tilbagekomst; han beretter derhos om Skipper Klements faste Stilling i Norge, som han med en liden Hjælp tror at kunne indtage, og hvor Lister Len allerede er gaaet ham tilhaande, om Hamburgernes Foretagender og Albert (Hohndorffs) Reise med en Faddergave (til Mecklenburg) m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1900). Brevform: Helark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 406-8).
Nade oc friid aff gud vor fader oc vor herre Jesu Christo, oc myn vnderdanige plictuge troo thieneste altiid forscreffuen. Kereste nadige herre verdes ethers nade at vide at princessen kleinicke haffuer icke end nw foruondit syn sywgdom, men princen oc jomfru Dorothea ere gandzske vel til passe gud thess loff haffue. Jtem tesse ere bleffne hoss børnen til thieneste mester Gotskalch, mester Melchior, Piro Henric lackeie Johan Dioniiss Lysszo, jomfru Margrete, Grette, Vrsula, tesse ere bleffne. Oc ald thet andet folck bleff affwisdt oc er giordt en ny ordinancia oc skickelsse, thee søge alle hiid paa Lyre ighen, men ieg haffuer och forvisdt en del aff folcket her aff. Jtem samme dag ethers nade for her aff komme til Androp nogre ambasater aff hertugens raad aff Holsten, och mester Pouel then Lybsske secreterer er oc met thennom. Jeg kand end nw icke vtspørge huad theres verff er, jeg formoder thee ville fornye theres forbundt met hoffuit i Braband etc. ingen scriffuelsse haffuer jeg end nw fongit fran then borgemestere aff Danssken, hertugens ambasater laae paa Hogstrate en nat. Jtem samme dag ethers nade reissede her aff kom frue Margretes bud met hennes scriffuelsse til ethers nade oc tøffuede samme bud here vtj ij dage effter ethers nade til hestene komme hiem ighen. Jtem jeg forstod aff mester Gotskalck at thesse herrer aff hoffwit skulle aldt haffue screffuit bode til hertug Henric och andre, soo at thee skulle ingen handel tage thennom till, at sette ethers nade i sine land oc riiger ighen forre end thee ther om fonge giffuit thennom key. mayts. villiie ther om til kende, Oc huor thet szaa er thaa kand ethers nade thet snarligen formercke hoss thennom som ethers nade nw skal handele met, Oc huorsom ethers nade sodant formercker, thaa haffuer ethers nade inghen anden koor eller raad vden at giffue seg [477 aar1526] hiid til bage ighen, thaa haffuer ethers nade jaa vntholdinge til gud vil at thet skal vorde anderledes skicket, Jeg vil tock forarbeidit oc gøre myn yderste flijt vti then del som ethers nade haffuer befalit meg etc. Jtem her er kommen thiende aff skipper Klemmit szoo athand er v skøne skib starck och alle bosmend oc hoffmend vti Nørige søge til hannom hand ligger vti Skeringe swnd ij mile østen for Nessidt oc haffuer slagit it blochuss paa huer ende aff samme haffn oc haffuer vid huer ende skørttit haffnen til met store master och bomme vti jernlencker soo at ingen kand komme ing til hannom. Jtem aldt Lijste leen er gongit hannom til hande paa ethers nades vegne, och mener at ther som hand viste ethers nades villie, vilde hand met en føge hielp, ingtage til ethers nades hand aldt Norriges riige etc. thee aff Hamborg gøre rede met Gallionen oc ther til met iij aff thee største skib thee haffue, oc ville emod skipper Klemmit. Jtem jeg fick Albrit thet kleinodium som vor met en stor rwbijn en smaragd oc en skøn hengende perle som kongen aff Engeland haffde skenckit ethers nade huilcket hand skulle presentere til faddergaffue om hand kommer soo tijmeligen, ellers at fongit ethers nades søster till trwerhande etc. Ethers nades stadt och salige velfart bode till liff och syel befaler jeg vti gwds vold oc macht oc Jesu Christi nade vare met ether. screffuit vti Lijre then xvij dag Marcij anno mdxxvj. Jtem breffuen til Spannien och til Christiern Vinther ere alldt bestillede effther ethers nades bogere oc villiie.
E. k. mayts. villige thienere Hans Mickelssen.
Tiil k. mayt. aff Danmarck syn nad e herre.
1526.
Johannes Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, udtaler for Kong Christiern II sin Sorg over den Efterretning, han den foregaaende Dag ved sin Ankomst til Sevilla modtog om Dronning Elisabets Död, der ogsaa i höi Grad har bedrövet Keiseren, med hvem han dog af Mangel paa Sörgeklæder endnu ikke har talt; han beklager sig over Udeblivelsen af Breve og Penge fra Kongen, beder om Besked paa, hvorvidt han længer skal opholde sig hos Keiseren, beretter om dennes Bryllup og omtaler, at Fru Margretes Secretair Vilhelm de Bare samt Hertug Henrik af Braunschweig ere ankomne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. (Münch. Saml. No. 1969). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet. [478 aar1526] 
No: 13:
Durchluychtichster groetmechtichster koningk, hoichgebarner ffurst alregnedichster her, mynen onderdenygen willigen. plichtigen dienst vnd alles wes ich myn leuen lanck vermach sy v. ko. ma t: altyt myt aller demuedicheit to voeran bereyt. Gnedichster koninck vnd her soe ich gysteren auent alhyer in Syuyllyen jngereden bin, js my qwade vnd sware tydong gekomen, wie dat die almechtige got auer syn dochter vnd creatuer myn gnedichste vrou koningynne gebaden het, vnd se vyt desen ellendigen vergancklichen leuen tot sich in die ewyge vroudt vnd leuen geroepen hefft, Tijs den almechtigen bekant dat my geen leder tydong komen mucht wen schoen myn brueder vnd susteren vnd all die my bloetz haluen verwant syn gestoruen weren, dan myn rouwe kan niet helpen, Vnd soe jtliche chryste mynsch durch den heyligen Paulum genoechsam geleert wort wie men sich daer jn halden sall, vnd ich weet v. ko. ma t. beter gelaert vnd gelesen hebben, weet ich dieselue v. ko. ma t. niet beter tetroesten dan myt sant Paulo vnd synre lere, vnd myt dem gebede dat ons Cristus selffs geleret het, fiat voluntas tua sicut in celo et in terra, Oich ys v. ko. ma t. der verstant vnd wysheit wall dat se sich jn allen wederwerdicheit wall weten tehalden derhaluen will ich hie niet meer van schryuen. Key. ma t. neempt sich groter druffnys an doch heb ich myt jir ma t. noch [nye hier niet gespraken want ich bin gysteren jrst komen vnd myn rouwe cleyder syn niet gemaeckt dan key. ma t. wert rou draegen vnd en donrestach neestkomende wort men myn g. vrou begaen. Jch kan my niet genoegsam bevremden v. ko. ma t my niet een wort schryuen laten sonderling van den doed mynre g. v. om datselue key. ma t aenteseggen, vnd wider tebidden wes v. ko. ma t: wal van noeden wort syn, Doch wil ich my bevlytigen desen auent jre key. ma t. aentespreken vnd doen soe voel ich vmmer meher vermach v. ko. ma t ten besten vnd eren. Wes oich my voer antwort gegeuen wort wil ich v. ko. ma t myt der jrster posten tekennen geuen. Hier ys meister Wilhelmus de Bare secretarius van vrou Margriet vnd die post genant Ritzart nae den doed mynre g. v. gekomen dau ich heb niet een letter ontfangen. Jch heb v. ko. ma t. lestleden de No. 12 op data xxj. Februarij dorch die post geschreuen vnd daer neuen enen brieff van key. ma t bygesant verhaep v. ko. w. ontfangen hebben. Jch kan my niet genoegsam bedenken vnd verwonderen dat ich van allen vnd mennichvol [479 aar1526] digen mynen schryuen gaer geen antwort erlang daer soe voel posten deeglichs vyt Nederlant komen. Jch heb sinder den xxv. dach Nouembris niet een litter van v. ko. ma t ontfangen vnd den seluen mael lieten v. ko. ma t my schryuen se my hier myt der teryng ontsetten wolden, heb aber sinder der tyt noch brief noch gelt ontfangen, daer dorch ich in groeter onkost, schult vnd schaeden gevuert worden bin alsoe dat ich niet weet wie ich daer vyt gereyken mach wie wal myn verhapen is van dage tot dage v. ko. ma t: warden my ontsetten. Byd oich nochtmaels wie voer in allen mynen brieuen, v. ko. ma t willen my jren genedigen willen vnd menong weten laten off ich my hier langer onthalden sal ader niet, willen oich v. ko. ma t. my geen gelt schicken, laten my doch weten wes ich my halden sall dat bid ich nochmaels om gaetz willen vnd off v. ko. ma t. myn brieff ontfangen ader niet wen se niet recht presentyert warden wold ich ander wege vynden om auertesenden, vnd ist dat se v. ko. ma t ontfangen hebben laten my doch gnedichlich scryuen den vnd den brieff heb ich ontfangen etc. Myn g. h. hartoch Heynrich van Brunswyck ys hyer selff ander op die post gekomen, etlich om syn eygne saken vnd oich etlich jn key. ma t. saecken willen vnd syn f. g. weten noch niet off key. ma t jm jn Jtalien schicken wort off dat he weder nae Duytzlant reysen wert wes geschycht werd ich v. ko. ma t myt den jrsten niet vorhalden. Jch ward jre f. g. by key. ma t jn uwer ko. w. saeken oich soe voel gebruyken als ich kan vnd mach, syn f. g. hebben my dat oich genedentlichen toegesacht gern tedoen. Saterdach den .x. disses, ys die keyserynne .key e. ma t: vyt deser stat Syuyllyen entegen gereden, vnd vruntliche enandern ontfangen vnd tesamen ingereden, den seluen dach tesamen wederomb per verba de presentj vertruwet vnd bygelegen sonder ennyge ceremonyen, pompe, ader onkost. Meher weet ich v. ko. ma t. nyet teschryuen want ich weet niet off ich v. ko. ma t. daeran dencklich doen ader nyet want my gaer geen antwort geworden ys op alle mynne brieuen, Jch heb oich myn raet geschreuen die dunckt my noch guet vnd geraden, doch v. ko. ma t weten bat wes jre gelegenheit ys. Jch heb aber gedaen als een truwe dienar schuldich tedoen ys des warden v. ko. ma t nachmaels noch wal bedencken vnd vernemen got weet ich kan niet meer. Gnedichster konungk vnd her die almechtige got vader wil v. ko. ma t. in allen synen saeken troesten vnd gedult geuen vnd voer allem eydt myt saempt jre lieue kyndern behueden oich tot synen richen vnd [480 aar1526] landen wederomb restituyren dorch jren soen Jesum Christum vnsern allen herren vnd salichmacher Amen. Geschreuen tot Syuyllyen den xx ten dach Martij anno m o d o xxvj. o
E. V. S. Ma tis fidele mancipium Jo: de Weze electus archiepiscopos Lundensis.
Serenissimo domino Christierno Datie etc. regi domino meo clementissimo. Lyre. Cito cito cito. Ad manus proprias.
1526.
Hans Gamper forklarer sin Svoger Johan Wefring, at han uagtet Kong ( Christierns) seneste Bestemmelse, hvorom han ogsaa har tilskrevet M. Peter Ankerssön, anser det muligt, at Kongen endnu kunde faa Brug for ham og Landsknegtene, da han af denne er beordret til Maintz ved Paasketid, hvorfor ogsaa en Del af Knegtene oppebie nærmere Besked; skulde dette slaa feil, beder han Svogeren hos Kongen at udvirke ham en Tærepenge for at kunne komme i en anden Herres Tjeneste; hans Hustru Anna vil forære Broderen en smuk Skjorte.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1794). Brevform; Helark udvendig forseglet med Ringsignet.
Mein willig dinst altzeit beuor. Fruntlicher hertzen lieber brueder Hanns, alls du wissen hast wie jch von. kunigklicher wirde, abgeschiden, so hab jch auch hiermit solichs meines abschidts mayster Petter Anngkhersam. verschryben. solich mein sachen. zuuerfü(r)dern, auf das wie mich. ku. w. auf ostern nach Menntz boschiden, so sein noch alle dopelsoldnner. vnnd erliche lanndtsknnecht, alle, der hoffnung, aines gueten boschaidts sich zuuermuetten, vnnd wie wol jch nymandts nichts vertrost oder zuegesagt hab, so sein sy doch noch alle jnn gueter hoffnung. vnnd auch lanndtsknnecht genueg vorhannden. damit aber jch vnnd anndere erlichen gesellen. mehr kainer verkurtzt jst an dich mein fruntlich bit, alls, zue meinem, lieben bruedern wie jch dann all mein vertrauen, zu dir hab wollest, mit darob sein damit mir doch auf soliche bestymbte zeit auf ostern verschreybung beschech es ge jnn wellichen weg es wöl wann jch hierauf verhar vnd verzeuch. vnnd ander erlich vil guetter gesellen mer. alls du selbst. wol waist. Weytter lieber brueder, ob sach wer das mein genedigister her nach solicher bestympter zeyt, kaines lanndtsknnechts behueffen wollest, doch sein ku. w. ermanen vnnd bitten das mir doch sein ku. w. wolle, die zeit [481 aar1526] lanng, zu ergetzlickhait meiner getreuen dinst, ain zerpfenig mit schickhen. damit jch zu ainem anndern hern vnnd hauffen lanndtsknecht kumen mag wil jch verdinen vmb dich alls meinen lieben bruedern damit got beuolhen. Anna dein swester mein hausfraw last dich vast gruessen vnd last dich bitten du wollest gueten vleysz für wenden, sy wil dir ain hubsch hemet auf Francessisch schencken, vnnd machen. Datum zu Mentz am donnerstag vor palmarum anno dominj etc. jm xxvj.
Dein brueder Hanns Gamper.
Ann Johann Weffring kunigklichr wirde zu Danmarckhen secretaryen meinem fruntlichen lieben bruedern zu anntwurten.
Empfangen zu Antorff am montag nach quasimodogenitj anno xxvj vnnd (ufuldfört).
Johannes Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, beretter Kong Christiern II, at da der ikke er kommet Brev hverken til ham eller Keiseren fra Kongen om Dronning Elisabets Död, hvilket han baade beklager og forundrer sig over, har han paa egen Haand hos Keiseren undskyldt Kongen med hans Fraværelse fra Brabant ved Postens Afgang og med hans store Sorg, som ogsaa Keiseren deler; denne har paa Foranledning af Erkebispen udtalt sit gode Sindelag mod Kongen, som han önsker vil opholde sig i Nederlandene med sine Börn, indtil han kan hjælpe ham, hvilket dog ei kan ske, för de franske og italienske Forhold, der for Tiden ere usikre, ere bragte i Orden; Erkebispen beder derhos indtrængende om nye Instructioner og om Penge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1970). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet.
No: 14:
Durchluichtichster groetmechtichster koningk, hoichgebarner furst alregnedichster her mynen onderdenigen willigen plichtigen dienst vnd all myn vermoegen soe lang myn leuen weert sy v ko, ma t, myt aller onderdenicheit steetz toe voeran bereyt. Gnedichster koningk vnd her, wie wal ich van .v. ko. ma t, geen brieff van den dode loeflicher gedechtnysse, mynre gnedichster vrouwen koningynnen heb ontfangen, noch der glychen oich an key. ma t, heb ich mij gelych wal tot key. ma t. begeuen vnd uwer ko. w. ontscult gedaen, wie dat v. ko. ma t: nyt in Brabant geweest syn als die ander posten aff gefertich worden syn vnd dat der koningynnen doet v. ko. ma t soe ten harten geet, dat v. ko w. synre synnen, durch groete druck, wemoet, vnd lyden [482 aar1526] jnt jrste nyet mechtich syn, wie jre key. ma t. dat selff wal betrachten kunnen, derhaluen wold. v ko. ma t. ontschuldicht hebben vnd daer neuen bad ich, jre key. ma t: wolden om sonderlynge lieffd die se tot syn lieff suster jn jren leuen gedraegen hadt, vnd noch tot jren cleynen naichgelaten onnosellen kynderen het, v. ko. ma t: in sonderheyt vertroestong doen, want die konijngynne jren doet niet anders dan vyt, wemoet, verlatenheyt, vnd ellend genomen hed, wold sulx an v. ko. ma t: wenden myt hoich erbydong uwer ko. ma t: waer vnd in welcher manijren v. ko. w. jre key. ma t: toe willen vnd dienst gesyn muchten, vnd waer se die gebruyken wolden, steetz guetwillich vnd bereyt tesyn etc. Antwortden mij jre key. ma t. myt bedruckten aensien, jre key. ma t. van allen harten sich des dodes synre lieuer susteren seer bedruefden myt langen woerden vnd reden, vnd dat jre ma t. v. ko. w. om lieffde synre lieuer susteren jn geenre ley verlaten wolden sonder der gelyken toestant hulp vnd troest doen gelyck se noch jn leuen were [sold ich j vnd by v. ko. ma t altzyt doen wie bey synen lieuen brueder vnd swieger. sold ich v. ko. ma t vastlich toe schryuen vnd dat sich v. ko. ma t. mit saempt den kynderen jn Nederlant verhalden solden bys die gelegenheit qweem jre key. ma t daer anders toe gedoen kunden vnd dat noch jre ma t. niet moeglich were anders tedoen. Hier kunnen sich die selue die v. ko. ma t. s´guetz gunnen, niet genoegsam verwonderen v. ko ma t. jtzonder desem vall key. ma t. niet aengesacht hebben vnd wider begeren wes wal van noeden geweest were. Serenissime rex scripsi prioribus litteris meis quemadmodum die decima huius dolphinus et alii obsides deberent esse in confinibus Frantie et intrare Hispaniam, et eadem die rex Frantie deberet intrare Frantiam, sed quomodo fit nescio, nam rex Frantie petiit prorogationem decem dierum, et ex eo timent omnes quod Galli non seruabunt promissa quia prorogationes querunt et interim cum pontifice Romano, rege Anglie et [aliis Uenetis et aliis tractant, propterea cesar ualde timet de nouo bellum, igitur peragrat ista regna ad colligendas pecunias et nemini soluit, tantum habui ex ore sue maiestatis quod uestram ma: non iuuaret nisi (si bellum fuerit) victo rege Gallorum si vero pax, non antea iuuaret quam, postquam susceperit coronam Rome et dominus Italia (dvs -e) effectus fuerit et ista est conclusio. Si igitur maiestas uestra uelit me suam maiestatem cesaream semper insequi aut quod ad uestram ma: reuertar, iubeat uestra maiestas suis literis per primam postam cursoria(m), quoniam ut sepius scripsi hic multum obligor nec habeo obulum pro mea sustentatione. mercatores ulterius nolunt michi dare mutuum, nunc autem dominus prepositus et [483 aar1526] alii amici subueniunt michi pro necessitate uictus, perpensat uestra ma: in qua miseria in tam remota patria uiuo et quid sustineo. Ego pro commodo et honore uestre maiestatis plurimum optarem ad quatuor uel quinque dies esse presens pro informatione multorum et hoc nunc suadeo uestra ma: nichil noui attemptet cum subditis cesaree maiestatis donec prius a me recte informata fuerit. plura scriberem et consulerem, sed nescio quid agam, nam ex duobus unum necesse est aut uestre maiestati displicent concilia mea et longe littere mee, aut intercipiuntur et ad aures uestre maiestatis non deueniunt, propterea a multis abstineo donec uestra maiestas michi suam uoluntatem per suas litteras manu sua propria subscriptas declarauerit. Charissime domine interpres tamquam pater colendissime rogo uos per amorem quem erga Iesum Christum geritis, ut cum prima posta habeam super omnibus meis litteris responsum et super omnibus articulis et quod uestra cura omnino michi mittantur pecunie *onnem enim spem meam in uestram prestantiam *collicaui. Gnedichster koningk vnd her die almechtige got vader wil v. ko. ma t myt saempt syne lieue kynderen voer allem leyd beschermen vnd vertroesten vnd steetz syn gotliche genaed geuen vnd gunnen dorch synen eynige soen onsern herren Jesum Christum. Amen. Geschreuen tot Syuylyen den xxiij ten dach Maertij anno etc. xxvj. o
E. V. S. Ma tis fidele mancipium Jo: de Weze electus archiepiscopus Lundensis.
Serenissimo domino Christierno Datie etc. regi domino meo clementissimo - Lyre - ad manus proprias sue maiestatis cito cito cito - per porte dijmifloryn.
1526.
(Mönsterskriveren Hans Gamper beretter Kong Christiern II, at han uden at binde sig har underhandlet med forskjellige Hövedsmænd, saa at han strax kan skaffe 1500 Landsknegte og med kort Varsel ligesaa mange, naar han faar 200 Gylden til Disposition, da for Tiden ingen andre Fyrster söge at faa dem i Tjeneste og de keiserlige Mandater have virket til Kongens Fordel; han beder derfor om nærmere Besked til den aftalte Tid, 14 Dage efter Paaske, og om en Tærepenge for sig selv.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 402). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet. [484 aar1526] 
Durchleuchtigister khunig allergennedigister herr etc. Eur khunigklichen gnnaden schreyben. hab jch vnnderthenig empfanngen vnnd vernomhen. vnnd wil dem selben ewr kunigklichen. gennaden. trewlichen. nachkomen hab mich auch befleyssiget, ytzt. zu Frannckfurt mit allen hauptleütten so vonn Straszburg Speyr Haydlberg, Wurms vnnd an allen ortten her, bey mir gewest vnnd styller maynung, mit jnen gehanndelt, kein zuesagen oder enntlich vertrostung gethann. sonnder das ich jn guetter hoffnung sey wie mir ewr kunigkliche, wirde, alls jch verhoff, etlicher lanndtsknecht halben paldt verschreyben werde vnngeuerlichen vierzehen tag nach ostern. auf das mich. alle hauptleüt ain ytzlicher jn sonnderhayt gebeten ob jch wass in solicher. bestympter. zeyt von eur ku. m t. vernehm schreyben oder ainicherlay beuelich zugeschigkt, das jch sy solichs verstenndigen wolle, sein sy alle des willenns mit grosser begyr eur ku. m t mit knechten vnnd geneygtem willen. zu zeziehen vnnd dienen wo eur ku. m t jr hin begert. des mag sich eur ku. m t enntlichen. vertrosten. vnd aygenntlichen darauf verlassen so es eur ku. m t gelegen, vnnd mit gottes hylf lanndtsknecht. brauchen wurde, das wir alle samentlich alguet gesellen so jch beyhenndig hab kurtz vnnd paldt drey tawssenndt guetter lanndtsknnecht jnn grosser eyl zu wegen bringen wollen, doch souer das bestellung verhannden sey, vnnd nicht mehr. vernemhen dan wo wir vnnsern verordneten vnnd bestympten. musterblatz suechen sollenn. Des mag sich eur ku. m t. entlichen vertrosten vnnd darauf verlassen, wan jch ways ytzt auf disse stunde merr dann fünfftzehen hundert guet wolgeruster lanndtsknecht verhannden vnnd souil vonn den grossen Hannsen eur kunigkl(ich)en gnnaden altte diner, Es ist eur ku. m t vor etlichen jarren. grosz gelt auf lanndtsknecht ganngen der wir ytzunder vil mehr. sonnder gelt zuwegen bringen wolten, vnd mag sprechen. das eur kunigkliche mayestadt ytzt grosz glückh darmit habben mecht, deweyl nuhn kain herr verhannden ist mit zweyen hundert gulden damit man alle ding bestellen vnnd die grossen Hansen mit abuertigen mag, kan vnnd mag eur ku. m t vyl mit auszrichten. auch ist hie zu Frannckfurt vnnd allenthalben durch die Nyderlennder offenbarlich zuerkhenen geben wie vnnd das vyl kaysserliche manndatten, allenthalben von eur kunigkliche gnaden wegen angeschlagen worden des denn hauptleuten vnnd allen lanndtsknechten grosse vertrostung gybt. Bit auch eur ku. m t wolle mir widerumben verschreyben. zu auszganng der viertzehen tag nach ostern wess jch mich weytter halten sol vnnd auch mein mit ainer [485 aar1526] zerung nicht zuuergessen dem wil jch trewlichen vnnd vleysigklichen nachkomen vnd jn dissem allem eur ku. m t. nichts versaumen. Beuilch mich eur ku. m t als meinem genedigisten herrn. Datum zu Menntz jm. Weyssen Rosz am mitwochen jn oster feyrtagen anno dominj etc. jm xxvj jar.
Eur Ku. M t vnndertenigister diener Hannsz Gamper.
Dem durchleuchtigisten hochgebornen fursten vnnd herrn, herrn Cristiern der reych Denmarckhen Schweden Norwegen Wennden vnnd Gotten etc. khunig. zu Sleswigkh Holstein Stormarn vnnd der Ditmarschen hertzogen graffen zu Oldenburg vnd Delmanhorst meinem gennedigist(e)n herrn etc.
Empfangen mitwoch nach misericordia dominj anno 26. -
Hans Gamper 1526.
Hans Gamper beretter M. Peter Ankerssön og sin Svoger, den kongelige Secretair Johan Wefring, at Kong ( Christiern II) atter har tilskrevet ham om at holde Landsknegtene samlede i en 14 Dages Tid efter Paaske, hvilket han erklærer netop nu med Lethed at kunne gjöre, da 1500 Mand strax staa ham til Tjeneste og ligesaa mange med kort Varsel kunne erholdes, naar han kun faar 200 Gylden til sin Disposition og en Tærepenge for sig selv.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1795). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Mein willig dinst altzeit beuor etc. Fruntlicher lieber mayster Petter auch lieber. brueder Hanns wie jch euch vormals verschryben vnnd gebetten, damit mir auf mein abfertigung von kunigklicher wirde. widerumb. verschreyben. zukhom, wes jch mich vernher halten oder thuen sol, hab jch erst kurtzlich am osterabendt. weyther schreyben von seiner ku. w. empfanngen. das jch noch. vierzehen tag. nach ostern verziehen vnnd meinen muglichisten vleys mit lanndtzknechten anckhern. wolle, dem jch also nachkomen. wil, vnnd mag bey meinen erren vnnd trewen. sagen, so sein ku. w. lanndtsknecht zugebrauchen gesindt ist das keinem fursten oder hern solich glügkh nie. zuegestannden sein mag, alls ytzunder verhannden, wie jch seiner ku. w. selbst schreyb vnnd zuuernemhen thue wann jch warlichen ytzt zumallen keinen hauptman venndrich topelsoldner oder lanndtsknnecht waysz, der seiner [486 aar1526] kunigklichen gnaden widerwertig sein mag vnnd jn styller. maynungen souil mit jnen. gehanndelt. das wir kurtzer eyl also auf ainem schnaph ob den. drey tawssendt knnechten auf bringen. wolten, des vormals sein ku. w. mit grosser macht gelt vnnd guet nicht yber komen het mögen. der jch ytzunder auf disse stundt. allein funfftzehen. hundert beyhendig verhannden waysz, die selbigen vnnd andere nach folgennde mehr wollen wir seiner ku. w. auf was bestympte. zeit oder platz vnns sein ku. w. verordnet. muglichen ist mit zwayen hundert gulden die man habben vnnd prauchen mues, die grossen Hannsen darmit zubewegen. auch scheff. aines vnnd des annder darmit zu bestellen, wan disser zeit sonnst. kain annder her verhannden ist, alle jr hoffnung vnd trost jn Denmarckhen setzen, des jch nye von lanndtsknechten also erhort vnnd khann gedenckhen. wo ainicherlay vertrostung sein mag. vnnd das sein ku. w. lanndtsknnecht. disse zeit brauchen wirt, das es ain besonnder gnad von gott sein mag. souil knnecht ainem fursten. oder hern. also zu hayssen vmb nichten aufbringen mag, auch so habben ytzunder die Nyderlennder von Anndorffen vnnd allenthalben hier zu Frannckfurt jnn der mesz aufbracht wie kaysserlich manndat(e)n ausganngen vnnd, von des kunigs wegen auf geschlagen, darab die hauptleut vnnd alle lanndtsknecht, grosz vertrostung darab nemhen, Seyt beflissen wo was verhannden, damit es kurtzlich beschech jch wil auch meinen vleys fur kerrn. vnnd trewlicher seiner ku. w. dinen weder jch vor ye gethann hab jn kainen weg sparren. vnnd seyt darob damit mir von stunden widerumb verschryben werde wes jch mich weyter halten sol vnnd mit ainem zerpfenig nicht. zuuergessen wil jch vmb euch verdinen. damitt vyl gueter nacht. Datum zu Mentz jm Weyssen Rosz am mitwoch jnn oster veyrtagen anno dominj etc. jm sechsundzweintzigisten jar.
Eur williger Hannsz Gamper
Ann mayster Petter Anckhersam vnnd Johann Weffring kunigklicher wirde zu Denmarckhen, secretaryen vnd diner ytzt, zu Lier beden meinenn lieben hern vnnd frunden zuantwurt(e)n.
empfangen am mitwoch nach misericordia dominj anno xxvj ten.
[487 aar1526] 
Hans Gamper, der paa Kong Christiern II.s Befaling har underhandlet med Landsknegtene og to Gange tilskrevet ham om nærmere Besked, sender nu, da de aftalte 11 Dage efter Paasken ere forlöbne, et eget Bud med Brev til Kongen samt anmoder M. Peter Ankerssön og Johan Wefring om at sörge for, at han hurtigt faar Svar tilligemed de nödvendige Breve og Penge, i hvilket Tilfælde han i kort Tid kan samle 4000 Mand.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1797). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Mein willig dinst vnnd was jch liebs vnnd guets vermag etc. fruntlicher lieber mayster [Petter auch lieber brueder Hanns, wie mir mein gennedigister her kunigkliche. wirde. jungst verschryben vnnd mich jn dem. selben schreyben ermant, vnnd beut mir das jch nochmals vierzen tag, nach oster meinen vleys mit denn knnechten furkern brauchen darmen jch mich vnngespart guet willigklichen erzaygt. vnnd noch zethuen altzeit genneygt, bin alls vyl vnnd jnn meinem vermogen, so hab jch seiner ku. w. zway mallen, verschryben, vnnd bis her kain anntwurt empfanngen, auf das schickh ich hiemit auf meinen. aygen kosten meinen diner zayger. disser brief, doch entlichen zuerfarn. warnach jch mich weytter. halten vnnd richten sol, wan jch alle sachen haymlichen bestelt, das jch seiner ku. w. mit zwayen hundert gulden vier tawssenndt knnecht ayllentz aufbringen kann wo er jr hin begert des sein die grossen Hannsen Herman von Bomberg Jorg von Saltzburg Adam von Pfwrt, vnnd ain gantze, roth meines herrn. trabannten, bis jn die vierhundert die alle auf guete. hoffnung vnnd gluckh seiner künigkliche wirde. zu ern vnnd geuallen warten, vnnd a(i)nycherley vertrostung vorhannden ist. alls dan darff sein kunigklich wirde vmb kaine knnecht. sorgen, vnnd darf mir vnnd allen gueten gesellen. darinnen vertrauen doch souer das gelt bestelbrief vnnd credentzbrief auch darneben sey vnnd wil seiner ku. w. mit zwayen hundert gulden mehr ausz richten, weder vormals mit zwayntzig taussendt ausz gericht ist worden vnnd wer ytzunder eben die rechte. zeit verhannden, ist kain her vnnd knnecht genueg. Jst mein früntlich bit an euch jr wellet meinem diener behülfflichen sein damit er widerumben abgefertiget werde, vnnd mit ainer zerung versehen werd auch das mir mein gennedigister her entlichen verschreyben welle wes jch mich weyther halten sol vnnd das mir doch sein ku. w. ain zerpfenig mit schickhen wolle. das wil jch vmb sein ku. w. vnnd euch zuuerdinen geneygt sein wann jr wol ermessen. kundt. das mir die zeit auch kosten vnnd bottenlon, darauf ganngen ist vnnd allein auf meins gennedigisten herrn beuelich [488 aar1526] wart. Jch hab seiner kunigliche wirde vor auch verschryben vnnd euch darmit wie jr vernehmen werdet, Solich brief sein mir [wider jber antwurt worden vnnd hab gemaint, sy wern lenngst von hier ybersanndt, nach Lier, Derhalben schickh ich euch ainen aygen. potten meinen diner wollendt jn beuolhen, haben vnnd kunigkliche wirde bitten damit mir zerung auch mit geschickt. werde. alsdann wil jch auch das beste thuen. vnnd bedürfft. kein sor(g) zu haben vmb. knnecht got wolt, das er sy brauchen mecht, damit altzeit was euch von mir lieb vnnd dinst is. Datum zu Menntz jm Weyssen Rosz, am vierzehennd(e)n tag Aprillis anno dominj jm xxvj jar.
Eur williger Hanns Gamper.
Ann meyster Petter Angkersam vnnd Johann Weffring beden meinen gunstigen lieben frund(e)n.
Hans Gamper, hvis sidste Brev ikke traf Kong Christiern II, underretter denne om, at han, skjönt de aftalte 14 Dage efter Paasken ere forlöbne, endnu indtil sit Buds Hjemkomst kan holde Landsknegtene samlede, og beder derfor om bestemt Svar og en Tærepenge samt om et Kredentsbrev til Pfaltzgreven, hvis der önskes flere Krigsfolk.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1796). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Durchleuchtigister kunig allergennedigister her. jch hab eur kunigklichen gnnaden. verschryben vor etlichen verschinen tagen vnnd eur ku. m t. widerumben auf das schreyben so mir von eur ku. m t. zugeschickt. anntwurt wissen lassen, vnnd bis her. allenthalben. meinen haymlichen vleys gebraucht so sein mir die selbigen brief widerum zugeschickt vnnd eur. ku. m t. nicht yberannt wort, worden, damit jch mich *wis weitter zerichten auf die bestympte. zeit vierzehen tag nach ostern. hab jch meinen jungen, eur. ku. m t. zugeuallen. selbst zugeschickt. mit solichen brieffen. zuuernemhen. vnnd wayst eur ku. m t ainicherlay vertrostung. aldan sol eur. ku. m t. kriegsleut zwischen disser zeit alls mein diener widerum kompt kain manngl haben wann jch mehr vertrostung ways weder jch eur ku. m t. zuschreyb bit der wegen eur ku. m t. wol mich hiermit den beldi(g)sten andwort wissen lassen, vnnd mir hiemit ain zerung mit schickhen damit jch auch meines schaden zu kom vnnd disser zeit sambt allen lanndtsknechten vnnser. aller hoffnung [489 aar1526] vnnd vertrostung oster bas erwarten mogen. will allezeit vmb eur ku. m t zuuerdinen geflyssen sein. Beuilch mich eur ku. m t alls meinem gennedigisten hern, wil eur ku. m t kriegs leut brauchen das alsdann. bestellung credentz brief an pfaltz graffen vnnd seine stedt mit verordnnet. werde, wan meins gennedigisten hern pfaltzgrauen hauptleut selbst auf jrn pfenig. mit ziehn wurden souer es den weg erraicht vnd annder hauptleut vil mehr. Datum zu Menntz jm Weyssen Rosz am vierzehnden tag Aprillis anno dominj jm xxvj jar.
E. K. M t. vnndertenigister diner Hannsz Gamper.
Ann kunigkh Cristiern meinem gennedigisten herrn.
Pnt. mitwoch nach misericordia dominj anno 26.
Hans Gamper beder M. Peter Ankerssön, da Kong Christiern II har befalet ham at komme til Nederlandene med Landsknegtene, at sörge for, at han erholder de nödvendige Breve og Penge fra Kongen, i hvilket Tilfælde han i Löbet af 8 eller 14 Dage kan skaffe 4000 Mand.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 403). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Mein willig dinst altzeit beuor. Freuntlicher lieber mayster Petter. wie mir kunigkliche wirde verschreybt mit lanndtsknechten nach dem Nyderlenndischen. hauffen zuuerfuegen jst mir ain seltzam. gedenncken. wann jr selbst ermessen. vnnd gedenckh(e)n kundet. dasz mehr zu solichen sach kern jnn sonnderlichen bestelung vnnd kredentzbrief damit man aygentlichen wissen. mag. wo man. sich versameln vnnd verfuegen sollen. so hab jch warlichen. disse. zeit meinen müglichisten vleysz furkert mit allen hauptleuten. vnnd ways mich des zuuertrosten das jch seiner kunigklichen mayestadt jn. acht oder vierzehen. tagen vier taussendt lanndtsknecht auf bringen kann derhalben. schreyb ich hiemit seiner kunigklichen wirde vmb zway oder dreyhundert gulden zu bewegung der grossen Hannsen. als dann wil jch auch meinen müglichisten vleys furkern wollend derhalben behilflich sein das mir bestelung credentzbrief auf alle stedt. jn gemain zue kom vnnd mir eylanndts verschreyb(e)n widerumb zue kom wil jch vmb euch verdinen. Datum zu Mentz jm Weyssen Ros am achtzehenden tag Aprilis anno dominj etc. jm xxvj jar.
Eur williger Hans Gamper. [490 aar1526] 
Ann mayster Petter Angkersam. meinem gunstigen lieben hern vnnd frundt.
Hans Campers B:
Hans Michelssön underretter Kong Christiern II om tidligere afsendte Breve, om Hr. Johannes Wezes og Hertug Henrik af Braunschweigs Besked og Efterretninger fra Keiseren, beretter om Herman Polle og Erkebiskop Gustav (Trolle), om Vanskelighederne ved at erholde Kongens Pension udbetalt og om Peter v. Hölls Forlis ved Skotland, om Skipper Klement og hans Folk samt Wilhelm (Franck?), hvorhos han gjör Rede for Anvendelsen af en Del af de (trykte) Exemplarer af Brevet til Borgermesteren af Danzig. (Johan Wendlandt).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1901). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Myn ødmøge vnderdanige plictuge troo thieneste met nade och friid aff gud vor fader och vor herre Jesu Christo. Alder kereste nad e herre verdes ethers mayt. at viide hworledes then xxij dag Aprilis scriffuer jeg ethers nade met Greger bade ald belegelighed som her paa ferdom er, szoo at ethers nades hogmectige børn ere end nw swnde och karsske gud thess loffhaffwe, screff jeg och ethers nad e om hwesdel som her electus haffuer screffuit ethers nade, sijden ethers nade foor her aff, och ith breff screff her electus ethers nade til meth hertug Henric aff Brwnsuigh, hwilcket jeg och sende til ethers nade met Greyer bode, vti hwilcket ethers nade kand vel affnemme och forstaa hwessom key. mayt. haffuer giffuit hertug Henrick vti befal vti ethers nades sagh etc. hwilcken befalle ethers nade skal vel behage. Oc huess ithermere som hertug Henric med ord och talle handlede met meg vti ethers nades sag, screff jeg ethers nade och, Jtem siden Grees vor afferdigit, fyre dage ther effther, fick jeg och her electi breffue, som komme aff Spannien, men thee vore skreffne in mensse Jannuarij, och ther vor hoss ingbundit, ith key. mayts. breff, ethers nade tilscreffuit, och scriffuer her electus om samme breff, szoo ath ethers nade skall vare gandsske paa achtelig, och warlig vti swar, paa samme breff, norsom ethers nade scriffuer ther paa swar fran seg ighen, oc vonssker seg en stund long at vare ethers nade til ordz thaa skulle ethers nade giffue hannom swar tilbørligt noch, men jeg forstod aff hertug Henric, at her electus er aldt ther aff affreysder, oc paa veyen till ethers nade, szoo at jeg venther hannom i alle stund, [491 aar1526] som ethers nade och vel haffuer forfarit i hans egit breff, som jeg sende til ethers nade met Greyer. Jtem for ne key. mayts. breff sender jeg nw til ethers nade met Hermen Polle, sammeledes ith breff, som erckebispen af Opsale, biscop Gotstaffue, scriffuer til ethers nade, at ethers nade vil verdes at scriffue hannom nogit trøsteligen oc hugswaleligen til igen, norsom ethers nade scriffuer hiid først igen, Jtem jeg haffuer ingen penninge opborit aff hoffuit, sijden ethers nade foor her vt aff, jeghaffuer offte varit hoss mester Gotskalch ther om, athan skulle ther om solicitere hoss frue Margrete, oc herren aff Hogstrate, thaa drage thee ther møgit vti, at thee bijee effther then postebud som thee haffue forscreffuit til key. mayt. vti ethers nades sager, men tock paa sijste swarde thee at thet er icke siid her i landit, at betalle førre end maneden er vde, oc thet er nw paa too dage rwm at gøre, szo vil jeg forsøgit igen och besee huessom ther aff vorde vill, men herren aff Hogstrate loffuer oc [tilsiger møgit got paa ethers nades veg ne. Jtem screff jeg ethers nade met Greyer bode at Peiter van Hølle vor bleffuen vnder Skotland aff storm then første vge i fasten, kom her siiden tidinge athan skulle reddit bod e skib oc godz, men thess verre, i dagh kom vel x aff samme bodtzmen til meg, met skipper Klemmitz breff, thaa forstaar jeg thet anderledes, soo at skijbet er bleffuet, och gossit er borget men thee motte icke vare theres godtz mechtuge, Skotterne haffue giordt møgit illde emod thennom, som thenne breffuisere Hermen Polle skal ithermere ther om vnderuise ethers nade, som bodtzmennen haffue vnderuist hannom oc meg ther om. Andet besønderligt ved jegh icke paa thenne tiid at scriffue ethers nade, vden huarledes reyssen er tilgangen met hannom, och Villom, kand hand selff vnderuise ethers nade ther om, jachthen haffuer hand soldt, och haffuer penningene hoss seg, huessom hand haffuer soldt henne fore, som han siger thaa køpte henne Villom for xl pund grotte etc. thette skibfolck som her kommer fran skipper Klemmit, eller aff thee som vore paa Gallijon, thennom haffuer jeg forwist til hoben met ethers nades pasbordt, och forschriffuer thennom paa ethers nades vegne, til Hanssken fan Halffuerstad, Ether nades hogmectighet stadt ere lyff och godtz befaller jeg vti gudes hender. Jesu Christi nade vare met ether ewindeligen, screffuit i Lyre then xxix dag Aprilis anno domini mdxxvj. Jtem aff thee epistoler aff ethers nades breff til borgemesteren aff Danssken ther aff haffuer jeg forsendt til Jesper Bomhoffuer vti Lybcke [492 aar1526] lx. Och met Ambrosio bogebinder haffuer jeg ingsendt j Danmarck lx. Och til Danssken haffuer jeg sendt hoss j c jeg troer icke andet end thee samme epistoler skulle gøre ith stort opror vti Danmarck och i thee Vendesske steder dominus prouidebit.
E. K. Mayts. villige thienere Hans Mickelssen.
Tiil K. Mayt. aff Danmarck syn naduge herre.
1526.
Jörgen Hanssön beretter Kong Christiern II om sin Reise til Groeningen med Heyne, som underhandlede med de der i Omegnen liggende Landsknegte, der endnu i en 14 Dages Tid ville vente paa Besked fra Kongen, men selv vilde han ikke tale med dem for ei at vække Mistanke hos nogle Borgere af Kampen eller andre, der kjendte ham; ved et Fald med Hesten fra et Dige er han kommen slemt til Skade men har dog udrettet Kongens Erender, saa godt han kunde, og beder nu om yderligere Instruction.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1812). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Jesus.
Myn plictuge tro tienneste ether nades høgmectugheid alltiid foresendt met gud. Høgboren furste kæreste nad e herre werdes ether nade ath wiide ath Heyne oc jeg komme till Gronyngen thend xxj dagh wti Aprili formiddagh men wij hadde well komen ij eller iij dage før haffde hanss hest kunde ganget swo well swm myn hest Mwssz han bleff liiggende pa weygenn oc *skreckede all iiij been fran segh och han fick en anden hest igenn etc. Tha wij nw komme till Groningen loghe knecthen wti Gron(i)nger land pa ij myle neer Groningen oc Heyne reed strax till thennom oc jeg bleff wti Groningen ij daghe swo fick ieg scryuelse aff Heyne ath knecthenn haffue sworen seg til szamen xiiij dage pa nye oc wille gierne forholde seg till ether nades beste thet lengeste the kunde som jeg formoder ether nade haffuer well scryffuelsse oc bwd aff thij er thet radeligt ath ether nade tencker her till met thet alderførste. Jeg wilde intthet giiffue meg wnder knecthen fore suspicie skyld som borger aff Campen oc andre megh kende som ther i herberget wore fore meg kunde haffue ther aff. Siidenn gaff jeg meg [493 aar1526] ther aff oc pa weygen till Antwerpen emellem Campen oc Gellemwden fald hesten aff en dyge met meg oc jeg befrycther meg at jeg skall langsom forwynde thet jeg logh ij daghe stille swo jeg kunde jngensteds riide nw er jeg dog komen hijd met stwr armmod thend xxix. dag in Aprilj oc haffuer jeg bestillet mynne erende effter ether nades befalinge thet besste gud gaff meg løcke till etc. Kæreste nad e herre nw forwacther jeg ether nades scriffuelsse dageligen swo jeg motthe forfare ther wti huar effter jeg skall retthe megh at ether nade icke will glømme meg er myn ydmygelige bøn. Tiidynge wnde oc gode wiid jeg Hanss Michelssen haffuer screuet ether till. Thij wiid jeg intthet ytthermere at scriffue ether nade pa thenne tiidt wthen her met ether nades liiff siell staet oc werdugheidt the helge trefoldygheidt befalendes till ewiig tiidt. Datum wti Antwerpen thend xxx dagh wti Aprilj anno domini mdxxvj.
Ether nades fatyge tiennere Jørien Hanssen.
som paa No. 480 ovenfor.
Fru Ingerd Erlandsdatter (Arild Kanes Enke) beklager sig for Erkebiskop Olaf over sin Frænde Otte Holgerssön (Rosenkrantz's) Död, hvem hun betragtede som sin Sön og Arving; nu ville mange være hendes Arvinger, hvorfor hun beder om Erkebispens Beskyttelse, navnlig mod Fru Ingerd Ottesdatter (Römer), som har bemægtiget sig baade hendes Arvegods og det Gods, som hun har havt i Pant af dennes egen Fader og Broder, hvem Fru Ingerd Erlandsdatter har hjulpet i deres Trang.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1831) Brevform med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Min ødmygeligh kiarligh helsse tiil forne skreffuet meth var herre Jesu Christo. Ttacker iegh ederss nadis verdughet for alth ere och dygdh som edherss nade bevisth megh sisthi i var her i Berren hwelket edher then alsommetugesth lønne och iegh gierne forskille viil effther myn fatigh formoffue, kere herre verdiss edher nade ath viide tiil megh er tiil viidhende voreth, ath myn kere søn Otthe Holgherssøn som iegh haffde saa ker som myn eghen søn och myn retthe arffuinghe var for gudh, ath han er døth gudh hanss siel nade, som jegh formaa ath edherss nade vel vettherligeth er gudh bether megh thet ath jegh skule en løffue then sorigh och bedreffwelsse, men thet vordher alth [494 aar1526] vere effther guss viliie nw er jegh som en vilenne fogel jegh haffuer inghen at the megh tiil ther megh kan giffue eth goth radth heller sware jeth ordh for megh om megh giordess behoffh, Och ey veth jegh tiil skelss hoo myn retthe arffuinge skule vere, jegh menner Otthess barn skaal vere, myn arffuinge, men ty er nw saa manghe som seyes vere myn arffuinge och viil vere myn arffuinghe och haffuer iegh inghen forswar vthen gud i hemmerigh och var keresthe nadigh heræ och hanss nadess verdugh radh som er førsth och fremsth edher nadiss verdugh hedh, bedher jegh ederss verdughet ath i verdis tiil for gud skuld och myn fattigh bøn skuldh och verer myn forswar saa lenge var keresthe nadighe her kongen komer her i landeth sa megh gaar inghen vreth vtoffwer, men jegh taker alle dandemen ryge och fattige bysper och prelater redher och swenne ty haffuer alle talleth megh got tiil och hoswalleth megh i myn bedrøffwelsse for vthen ffrv Jngerdh [Ottesdotther hwn haffuer giorth megh then mesthe vreth och vlaff som nogen gud kwynne kan giøre en annen hwn haffuer kwarseth alle ty grvnner som jegh haffuer tiil pante vdaff hennes fader och henness brodher som jegh haffuer henness faderss och broderss jnsegel forre och byskop Andorss och prostenss och her Nielss Henderigssøns och Hans Krwko och lafman och flere gode men. Fframdelis viil hwn ycky heller holle then contragcth som vii giorde som byskop Andor och prosthen badh ther vdii ath jegh skule latthe henner op gosseth och hwn skule giffue megh ii c mark om oreth jeth i redhe pennynge och thet aneth vdij vare i smør och i korn och i rosker nw ber hwn op lanskuldhen och giffuer megh jnghen pennynge och tagher megh thet fraa bode meth magcth och offwervelle, saa haffuer hwn giorth megh mer vreth hwn haffuer kwarseth jeth ver som hedher Vedhen som legher i eder nadis byskopzdom som hører gud och megh sielff tiil som jegh arffwede effther myn moderss modher brodher her Syworth Jonssøn och ssaa haffuer hwn kwarseth myn eghen grvnner her meth Brøghen som jegh arffwede effther myn fader och myn modher och inghen talleth oppa sin daghe for nw hwn talleth oppa samme oreth her Nielss døde, och møghet merre vreth hwn haffuer giorth megh som jegh kan ycky nw skriffue edherss nade tiil pricke, gud forlatthe henne far megh hwn [viil forderffue for jnghen sag och brøth jegh vnsetthe henness fader och henness brodher i stor trongh then tiid them trengkde hwn lønner megh ighen som hwn veth veel. kere herre bedher [jeg edherss *nadigss verdugheth for gud skuldh ath ederss nade forlatther megh ath jegh skriffuer edher saa dyerffweligi tiil och ycky saa ødmygeligh som megh bwrde ath giøre och edher nade hørde ath haffue for ty [495 aar1526] jegh haffuer jnghen ath klaffue megh fforre for vthen gud i hemerigh och ederss nade, for sodan vret som megh gaar vdoffuer. Och kan ederss nadis tyenner Per Jemth betther vnnervisse edher alle *enrende en jegh kan skriffue edher tiil er nw jnghen sønnerligh tyende som jegh kan skriffue ederss nade tiil men edher then allesom metugeste gud befalindis och sancte Oluff och sancte Swniue bode meth liff och ssel skreuet i Berren ipso die assencionis domini anno domini mdxxvj.
Jngerdh Ærlansdotther.
Reuerendissimo in Christo patri ac domino domino Olauo nec non ecclesie Nidrociencis archiepiscopo dignissimo patri meo amantissimo.
Gamble ffrw Ingerdz breff. -
Myn ødmygeligh helsse tiil -
Hans Michelssön tilskriver Kong Christiern II angaaende de kongelige Börns Befindende, Underhandlingerne med Gert Stercke om det skotske Bergverk, om Leidebrev fra Hertugen af Gylich, der ikke er kommet, Afsendelsen af Heste til Kongen med Hr. Antonius v. Metz, om Folkene fra Peter v. Höll og et muligt Anfald paa Norge samt om Udbetalingen af Kongens Pension for Marts og April m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1906). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk.
Nade och friid aff gud vor fader och vor herre Jesu Christo meth myn vnderdanige troo thieneste altiid forscreffuen. ker e nad e herre verdes ethers nade at viide ath ethers nades hogmechtighedz bør[n] ere karsske och swnde gud thess loffhaffue, sammeledes verdes ethers nad[e] at viide at jeghaffuer hafft Gyntter til ordz och handel meth Geri[t] Stercke om thet berchuerck i Skattland, och paa then xvj dag in Maij[o] vil hand gøre met hannom endeligt affskeyde, huorledes thet vill nw fallde seg, vil jeg i framtiden scriffue ethers nade ther om ithermere bosked. Jtem om then scriffuelsse som frve Margrete eller herren aff Hogstrate skulle haffue screffuit til hertugen aff Gylycke om leyde til ethers nade kand jeg icke ther aff formercke, inttit bud eller swar er ther om end nw kommit til bage ighen, thet (er) i dag then xij dag siden theris bud oc scriffuelsse for aff sted ther om som thee sige ville, men jeg troer at the ther om inttit giordt haffue etc. [496 aar1526] Jtem i thee helligetrefoldighedz naffn soo sender jeg nw i dagh aff sted til ethers (nade) alle thee v heste met klipperen som her til stede ere. Oc her Antonius van Messz vil følge thennom fram til ethers nade hand viid och nw ald legelighed ath vnderuise ethers nade hwor alle ting heer til staa, thii scriffuer jeg nw ther om inttit ythermere. Jtem jeg ville gerne ethers nade ville delle ethers nades gode raad met mig huad jeg skal gøre aff tesse skibmen som vore paa Peiter van Hølle gaar ethers nades tog for seg, thaa vore Jørgen Hanssen møgit nøtte at vare her til stede, thaa skulle thee her i landit vel tilstede hannom at vtrede skib oc folch paa Norge etc., men tock ther som ethers nade fanger offuerhanden met then første angreb, thaa haffuer ethers nade offuervondit bode Danmarch och Norge. Jtem strax hestene haffue varit iiij dage paa reyssen thaa vil iegh skilliie mere aff thette folck heer fran thenne store theringh. Jtem jeg sender til ethers nade then quittancie som Gerit Stercke er bogerindis at ethers nade vil vnderskriffue aff thend manit Marcio som ethers nade reissde her aff, Och jeghaffuer nw v dage sijden opborit aff Gerit v c gilden for then manit Aprilis, oc ther paa fick jeg hannom then quittancie som ethers nade fick meg oc vor vndertegnit. Jtem huad swar som mester Gotskalch fick paa thee ij c gilden om maneden ther om formoder jeg hand scriffuer ethers nade met her Antonio van Mess. Jeg kand ingen handel tage meg fore førre end jeg fanger viiss tidinge eller scriffuelsse fran ethers nade om ther skall vorde tog aff etc. Jtem jeg sende ethers nade en copia aff frue Margretis breff til margreffuen i Androp, met Hans scriffuer, aff then scriffuelsse kand ethers nade vel formercke huad hielp oc bestand som thee achte at gøre ethers nade her aff land etc. Ethers nadis stadt met lyff och syell befaller jeg vti guds hender och Jesu Christi nade vare met ether ewindeligen, screffuit i Lyre then xiij dag vti Maijo anno mdxxvj.
E. K. Mayts. villige thienere Hans Mickelssen.
Tiil K. Mayt. aff Danmarck syn nad e herre. -
1526.
[497 aar1526] 
Jörgen Hanssön beklager i Brev til Kong Christiern II Afbrydelsen af Underhandlingerne med Landsknegtene, hvorom han har hört fra Hans v. Halberstadt, og som han efter Sagernes Stilling anser for meget sörgelig, beretter Kongen om sit forestaaende Giftermaal i Kampen og udbeder sig et Brev fra ham, der kan gjendrive de Rygter, hans Fiender have udspredt om Gjæld til Kongen etc., samt udtaler sin Beredvillighed til, naar det atter behöves, at staa til hans Tjeneste.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1813). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 429-31).
Jesus.
Myn plictuge tro tienneste ether nades høgmectugheid altiid foresendt met gud. Høgborenn furste kæreste nad e herre werdes ether nade at wiide at jeg haffde altiid myt bwd wnder knecthen siiden jeg haffde bestillet ether nades erende met Hans Michelssen oc jeg haffde altingeste reed meg ther paa atfølge thennom etc. Tha screff Oesswald Hansken van Halwerstadz scryuere meg till met samme myt bwd thend tiid the loghe hoss Deuenther at ether nades sagh oc handelinge met knecthenn war heell affslagenn swo ether nade war thend ganske hob qwyt. Kære nad e herre effter thend store hob jeg haffde till ether nades handelinge som forhender war ffiick jeg swo sorgeligh tiidende som jeg haffuer fonget wti mynne daghe. Jeg befrycther meg offuer alt at ether nade skall blyue forraadt och bedragenn the helge trefoldugheidt were ether nades skiold oc wnde meg en tiid gode tiidende fran ether nade. Jeg haffde lenge tilffornn screuet ether nade till men her er altingeste ingen tiidende huar ether nade er. Kæreste nad e herre effter thij jeg wiiste ether nade war tillfriidz at jeg gaff meg till thend helge ecthe staet haffuer ieg nw i gudz naffnn fest oc trologenn en piige her i Campen men her ere swo mange som thet fortryder oc bere ther alt thet wnth emellom som the kunde, the haffue sagt fore hennes wenner at jeg er ether nade store penninge skylduger oc haffuer jngen regenscap giørt ether nade nw er landen i last oc grede oc hwle brwdenn met hennes wenner etc. wille nw ether nade werdes till fore gudz skyld oc szende meg ether nades breff oc indzegell ther pa huarledes ther om er oc the oc theres wenner skulle formwge seg hielp oc trøst aff ether nade met andre trostelige ord som the motthe haffue glede aff oc jeg ære. will gud ether nades sag motte en tiidt blyue swo jeg kunde fortienne thet met myn fatyge tienneste emod ether nade igenn will jeg thet altiid gierne gøre aff all myn formwge oc macth. Kæreste nad e herre all myn trøst oc hob stander nw till gud i hymmeriig oc ether nade. Jeg lader meg intthet [498 aar1526] annedt mercke end jeg will bliwe her men thet giiffuer seg well sielff met tiiden, gud giiffue thet ware ellers swo ner. Jngen besynderliige tiidende ere her pa thenne tiid som jeg kand scryue ether nade tiill wthen ether nades liiff siell the helge trefoldugheidt befalendes tiill ewiig tiid. Datum wti Campen thend iiij dag wti Julio mdxxvj.
Ether nades fatyge tiennere Jørienn Hanssen.
oc Wendes konning.
Finn Rempe, Skipper Klement og Skipper Joachim (Wandelmann) beklage sig for Kong Christiern II over, at Hans Michelssön har opholdt dem længe med Löfte om at erholde et Skib, og bede nu Kongen hjælpe dem til at iverksætte sin Plan med et Tog til Norge, hvor de ville reise Almuen og opholde sig et Aars Tid, hvis de kunde faa 500 Mand sendte efter sig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3426). Brevform; Halvark m. Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 431-33).
Vor ffattige tro tieneste nu oc altiid. Moj vide kereste nad e herre att wy haffwe liged saa lenge her y Braband oc begered aff Hans Michelssen nogen hielp oc trøst pa ether nades vegne saa att wy kwnde komet y søen oc straffed ether nades ffiende tha haffwer samme Hans Michelssen fforhaled oss tiden dach fra dach saa att tiden ær skøtth bort gangen oc lowed at wy sckulle faa eet sckiff. Nu wy see till tha ær thet jnthet oc ether nades fattige tienere ganger her oc swelter oc maa bede deres brød oc hwær mand pege ffyngre pa them. Doch haffwe wy taget saa fore synde pa ether nades vegne met wor egen kost oc thæryng met noged ffolck oc drage till Norige met ether nades breff oc segell szom ether nades canceller haffwer giffwet oss pa ether nades vegne ether nades ffattige wndersatte till hielp oc trøst oc besckermelsse szom ether nades wndersatte ære begerende pa ether nades vegne oc klage atthe saa sckamelige bliffwe besckadde aff doctor Wince(n)tz Oluff Galle oc andre fflere sckalcke dy bedde wy ether nade kerlige thet ethers nade ville wære ffortænckt oc sckicke oss nogen hielp oc trøst effter till Norige saa att wy kunde bliffwe hart met Noriges rige j c eller iiij kneckte om ether nade kwnde komme thet aff stedt nogelwnde oc acte wy att reysse almugen som the selffwe begerendes ære oc bliffwe y klepperne hoss bønderne oc bedde wy ether nade kerlige thet eter nade wille scriffwe oss till [til Norige met thet fførste bud ether nade kwnde faa affsted. Jtem kwnde wy bliffwe /-j/ tussent sterck na [499 aar1526] dige herre tha wille wy bliffwe [hoss them y Norige thette ard met gudz hielp. bedde wy ether nade kerlige thet ether nade wille scriffwe oss till met thenne samme breffuisser Hans Lolendsffar eder nades cappellan met thet fførste hwad ether nades willige ware. Her met ether nade gud beffallendes. ex Amsterdam v ta die Julij.
Ffynd Rempe oc sckiper Clement ether nades ffattige tro tienere oc sckiper Jachym.
Hogboren ffurste k(onning) C(hristiern) met gudz nade Danmarcks Swæriges Noriges Vendes oc Gottes konning etc. ydmygelige sendes tette breff.
Erkehertug Ferdinand svarer Kong Christiern II, at han for Tiden ikke ved, naar hans Broder Keiser ( Karl V) kommer til Velskland, men lover at underrette ham, saasnart han selv faar sikker Besked derom.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1776). Fol. pat. med udvendig Forsegling.
Dem durchleuchtigen fursten herrn Cristiern. der reich Tenmarckht Sweden Norwegen der Wennden vnnd Gotten kunig hertzog zu Sleswig Holstain. Stormarn vnnd der Dytmarschen grauen zu Oldemburg vnnd Delmarsharst, vnnserm freundtlichen lieben herrn vnnd swager. Empieten wir Ferdinannd von gotes gnaden printz vnnd jnfant in Hispanien ertzhertzog. zu Österreich. hertzog zu Burgundi etc. Römischer kayserlicher maiestat im heiligen reich stathalter. vnnser lieb vnnd sonndere freundtschafft zuuor durchleuchtiger lieber herr vnnd swager, eur lieb schreiben dar jnn dieselbig begert sy zuberichten. wann die Römisch kay. mayt. etc. vnnser gnedigister herr vnnd brueder in Wellischlannden ankumen werde, haben wir emphanngen, vnnd fuegen derselben eur lieb darauf zuuernemen, daz wir solhes noch zutzeit kain wissen tragen, sopald wir aber des gruntlich bericht emphahen wellen wir solhes eur lieb auf obgemelt jr schreiben vnnd begern vnuertzogenlich verstenndigen, dann derselben ewr lieb in mererm freundtlichen vnnd diennstlichen zuertzaigen sein wir altzeit willig, Geben zu Speyr am neunundzwaintzigisten tag July anno etc. im sechsundzwaintzigisten.
E. S tis. V. minor frater et bonus sororius Ferdinandus.
v t. Harrach cantzler. -
Ferenberg sss.
[500 aar1526] 
Hans Michelssön tilskriver Kong Christiern II angaaende Monumentet til Dronning Elisabets Grav, Sandsynligheden af at erholde Penge hos Gert Stercke og andre, hvis et Tog snart iverksættes, Rygterne om et Forlig mellem Kongen og "Hertugen af Holsten" ( Fredrik I), i hvilket Tilfælde Valgretten i Danmark nödvendigvis maa ophæves, samt om Skipper Klement, Finn Rempe og Hr. Antonius (v. Metz).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1914). Brevform; Halvark udvendig forseglet med et Gemmeaftryk. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 435-36).
Gratiam dei per Christum. Alder kereste naduge herre, thend mestere vti Gent, som skal arbeide myn frues nades graff, haffuer købt vti Androp møgen skøn albastersten, som hand ther til bruge vill, som hand meg och haffuer ladet besedt, och var bogerendes aff meg iij c gilden eller fire at betalle samme stene meth, och ther paa haffuer ieg inttit swar fongit huessom mester Melchior anammede for swar aff frwe Margrete vti thenne artickel, screff mester Melchior ethers nade ther om met Hans lakeye, [sammeledes och om myn frues nades pant etc. Fframdeles som ieg ethers nade offte screffuit haffuer, at ther som thette folck fonger athøre ath ethers nades toog ganger foor seg, thaa stander here vel aff somme, penninge at bekomme. Jeg forstaar aff Geriit Stercke narsom ieg viste hannom raad paa en vj eller viij moneds tiid at gøre hannom vyss paa syne penninge [at betalle formoder ieg vel hoss iij eller iiij m gilden aff hannom at bekomme, och mowelske mere, nw holle thee thennom alle til rygge, ing til thee haffue visse tidinger om toget ganger for seg eller bliffuer til bage. Jtem here er nw nyeligit kommit ith røchte ebland almugen huorledes ethers nade och hertugen aff Holsten skulle vare fordragne, er thet icke ethers nade for møgit til skade, eller honhed giordt, thaa gledes ieg ther vti aff aldt myt hyertte, at i bode ere forligte, men met thee Dansske, raader jeg ethers nade, och ødmøgeligen beder, paa ethers nades, och børns, lange bestand oc velfartter, sammeledes alle Dansskemends, at ethers nad e ingen handel eller dechtinge ingaar met thennom, met myndre end theres recesser oc vduelling bliffuer cassert, oc at ethers nad e anammer riigit ighen som en arff konge, och thennom som sodant ville gøre, at beuise [thennom nade och barmhertighet, thet bliffuer tock then største hob, som sodant bogere ville aff ethers nade thee forstaa nw huor swigafftig och falskelig theres vtuellelsse haffuer varit till thenne dag, och aldrig kand Danmarcks riiges raad lengere prescribere theres vtuellelsse end siden dronning Margretes død, alle krønicker fore henne, findes thet icke anderledes end til arff, en effther [501 aar1526] then anden, emeden tilware, Norsom thet soo kommer vti syn stadt igen, och guds ord kommer ebland folckit, som lerer thennom huorledes thee skulle holle theres øffuerighed vti ere [oc elsskelighet thaa vden ald twiffwel bliffuer vti Danmarck en languorende friid, och endrechtig kerlighet, ehuad deding som nw skeet er, met hertugen, ehuad skade ethers nade ther offuer lydit haffuer, eller lyde skall, achter ieg inttit emod thenne arffkongelige frighedt, som ethers nade icke skal lade seg ther aff trenge, Ethers nade haffuer beuist seg met rigssens raadz dom aff Swerrige, for theres rette arffkonge, hwii skulle ethers nade i thaa haffue soo god ret til samme tyttel aff Danmarck. Jtem huessom here nw er for fløyesegner om skipper Klemmit och Find Remppe kand thenne breffuisere vnderuise ethers nade. Jtem her Antonius sende meg icke vden thend ene ring, och thend beste beholdt hand hoss seg, och lod sige meg szoo, athan strax vil giffue seg paa veyen i thee erinde som hand haffuer tilsagt ethers nade, och huorsom hand icke met stort gaffn oc fordel thess større och ithermere kand opbringe penninge til ethers nades profyt e, ellers vil hand føre samme ring tilbage igen och offuerantuorde meg, E. N. gud befalendes til siiel och lyff oc Jesu Christi nade vare met ether, screffuit i Lyre then x dag Augusti anno mdxxvj. Jtem narsom mester Melchior kommer snarist fran herren aff Yselstein met swar thii han er vti Holland, thaa vil jeg skicke ethers nade thet til hande met første vist bwd meg stedes kand.
E. K. Mayts. villige thienere Hans Mickelssen.
Tiil K. Mayt. aff Danmarck sijn nad e herre.
1526. -
Poppius Occo meddeler en Fortegnelse paa de af Mester Lambert (Anderssön) paa Kong Christiern IIs Vegne til Staden Amsterdam solgte to Kanoner, deres Vegt, og hvad derpaa er betalt til M. Lambert, Klaus Kniphoff og Paul, Tolder i Veere, samt erklærer til Jan van der Veene, at Resten vil blive betalt, saasnart Kvittering fra Kongen fremsendes.
Efter Orig. (?) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1758. c). Halvark, uden Forsegling. [502 aar1526] 
Memoriael van die twe bussen. so mester Lambert von .ko. mag t. wegen. der stadt Amsterdam. anno xv c xxv. verkoft heeft etc. Jn den eersten geleuert ein groete slange woech. viij m cxcij pont. Noch ein cortouwe. woech. vj m v cxcvij pondt somma facit in all. xiiij m vij c lxxxix pont dat hondert. voer xxviij schelling facit. ij c vij pont vij /skilling/xj groete Vlaems. Hijr vp ys betaelt doer die steder jn handen van mester Lambert ende Claes Knyphoff saliger dachtenisse hondert ende. lxvj pont xiij #B iiij d. Vlams meer betalt in handen van Pauls den tollenaer ter Veer die de bussen bekommert hadde die somma van - xij lb. groete Vlaems somma facit in all betalt hondert ende lxxviij lb. xiij /skilling/iiij d. jtem so kumpt ende reste die stede noch te betaelen. xxviij lb. xiiij /skilling/vij d. Lieue Jan van den Vene dit ys die rekenschap. van myn g. h. ko. mag t bussen. gelyk mester Lambert ende Claes Knyphoff die stede verkoft ende leuert hebben in my bywesen, ende dat redschap datter tho den bussen horde sulde die stadt tho hebben in den koep. doch tot die een busse ys niet etc. also begert de stadt dat hem myn g. her ein quitantj will senden besegelt oft myn syn mag t signet vnd ondertekent dat syn mag t de vorscr. cortow vnd slange die stede verkoft heft vnd die betaling [te danck [al ontfangen heft etc. so isz die rest terstundt rede te betalen. hijr in doet dat best. ende syt goede beuoelen. Datum jn Amsterdam den xxvij ten Septembris 1526.
De v altyt goetwilliger Poppius Occo
Memoriael van myn g. h. co. mag t bussen. ende de stede Amsterdam 1525. - Horens guldens 266, 21/2 st r
Jan van der Veene erkjender at have modtaget Resten, af hvad Staden Amsterdam skyldte Kong Christiern II for to af ham kjöbte Kanoner, og lover inden 2 á 3 Uger at skaffe Kongens egen Kvittering for den hele Sum, 207 Pund 7 Skilling og 11 Grot Flamsk; hvis dette ikke sker, indestaar Poppius Occo for Summens Tilbagebetaling.
Efter Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1758. b). Kvartark uden Forsegling. [503 aar1526] 
Jc Jan vander Veene bekenne mits desen ontfanghen te hebbene van de stede van Amsterdamme de somme xxviij /pund/xiiij /skilling/vij gr. ende dat ter cousen van twee bussen die de stadt van k. m. van Denemercken ghecocht heeft ende mits dese reste te vullen betaelt heeft belouende mits desen de boueghenomde stadt van Amsterledame te senden binne xiiij daghen oft drij weken onbegrepen quytancie vander gheheelder somme beloopende ij c vij /pund/vij /skilling/xj gr. Vleems van k. m. met syn hant ondertekent ooc syn seghel oft singet daer onder op perkement also dat behoort. Luyde ghelyc juer coppi huyt wyst ghedan jn Amsterdamme den xxviij jn Septembri xv c xxvj.
Jck Poppius Occo. beloeff. jn. dien hijr gebreck in veel die stede. dese penningen. weer tebetalen. als myn eygen schult.
Kong Chrestiern II erkjender Modtagelsen af 207 Pund 7 Skilling og 11 Grot Flamsk for to Kanoner, som M. Lambert (Anderssön) i Aaret 1525 har solgt til Staden Amsterdam. Den sidste Rest af Summen har Hans Michelssön modtaget 28 Novbr. fra Poppius Occo ved Johan de Kaetser (van der Veene).
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. 1758. a). Brevform; Helark uden Forsegling.
Coppie vande quytancie vande stede van Amsterdamme vande twee stucken engiens so meester Lambrecht verchocht
Wij Cristernen van gods ghenaden tot Dannemercken Norweghen, Zweden, der Wenden ende Gotten konnijnck hertoghe tot Sleeswyc ooc tot Holsten der Stormaren ende Dirtmissen graue tot Oldenborch ende Delmerholst bekennen mits desen teghenwordighen ontfanghen te hebbene by de burgmeesters ende tresoriers vande stede van Amsterdamme ende jnde name des seluighes de somme van tweehondert seuen pondt [groot seuen scellijnghen ende elue pennijnghen grooten Vlaemscher munten ende dat ter kausen van een nootslanghe ende een kertouwe met hueren toebehoorten, also meester Lambrecht van Rypen volmachtich van ons de selue stede van Amsterdamme jnt tjaer xxv vercocht heeft ende gheleuert syn gheweest, van welcke voorbenomde somme van twee hondert seuen pondt seuen scellynghen eluen pennijnghen groote Vlaems ende ghesentte, wij ons bekennen durch [504 aar1526] delijcken vernoecht betaelt ende ten vullen ghecontenteert. Belouen daer omme de selue stede van Amsterdamme poorteren ende jnwoonern van dien ter saken voorseyt jn toecommende tijden niet meer te eygschen noch van onsent tweghen by jemande anders ghedooghen gheheyst te voorden jn eenigher manieren. Jn kennessen der waerheyt hebben wij dit onderteyckent ende onsen seghel hier onder doen hanghen. Ghegheuen te Liere desen xij jn Octobri xv c xxvj,
anno xxvj 12 Octobris her vti j copia aff en quittancie som k. mayt. giffuer staden aff Amsterdam paa nogre bøsser. Oc ther hoss ith register aff regenskabet paa samme bøsser som Popius Occo sender til k. mayt. met Johan dee Kastzer. Jtem anno mdxxvj then 28 dag Nouembris opborit aff Johan dee Kasszer xxviij pund xiiij /skilling/vij gr. Flams som hand antuorder meg Hans Michelssen paa stadens vegne aff Amsterdam.
Jan de Kaetser (van der Veene) forklarer Kong Christiern II, at han 16 Oktbr. sendte dennes Kvittering (for Betalingen for de solgte Kanoner) til Poppius Occo med en god Ven og Nabo, der imidlertid ikke kom længer paa sin Reise end til Dortrecht, hvor han efterlod samme; Brevskriveren vil derfor selv strax reise til Dortrecht og derfra bringe Kvitteringen til Amsterdam, hvorpaa han vil indfinde sig i Lier hos Kongen med de tidligere Kvitteringer, denne har önsket at faa tilbage.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1842). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Duerluichste grootmachste hoichgheboren vorst ende heere alderghenadichste konynck, Jc ghebiede mij gansselyc naer myn arm vermoghen aen ju k. w., mynen willighen onderdanichen dienstes te vooren etc., Alderghenadichste koinynck ju k. w., belieue te weten hoe dat jc met eene myne goede vrient ende nabuer den xvj jn Octobri lest verleden ghesonden hebbe de quijtancie aen Popius Occo ghescreuen ende ooc eenen brief van mynder handt luydende hoe dat ju k. w., weder omme begheerde te hebbene die twee hantscriften deene ruerende van meester Lambrecht van Rypen ende dander vanden borchmeester vander Veere Pauwils. Dus es waer alder gn. ko. hoe dat den seluen man myn nabuer dese brieuen nicht voorder bestelt en heeft dan tot Dordrecht jn syn herberghe ende syn koomenscepe daer blyuen doende also dat de brieuen van mij ghesonden aen Popius Occo, [505 aar1526] tot synen handen niet ghekommen en syn ende syn noch tot Dordrecht. Jc hadde na, alder gn. k., noch eenen brief aen Popius Occo ghescr. hoe dat jc hem bij handen van myn nabuer ghesonden hadde de voorscr. brieuen waer op hij weder omme ghescr. heeft te Dordrecht desen brief hier jnne besloten hoe dat hij se niet ontfanghen en heeft also den brief jn hondt, ende den seluen mynen nabuer is desen dach weder kommen van Dordrecht ende heeft mij gheseyt dat de quijtancie noch te Dordrecht ligghen, Dus alder gn. ko. beureest wesende dat de brieuen mochten verdonckert worden bennic ter stondt ghereijst naer Dordrecht ende wille de selue brieuen voor mij nemen tot Amsterdamme ende wil se selue bestellen ende die ander quijtancie weder omme nemen achteruolghende uwe k m. begheeren ende wille, ende jc wil mich metten alder eersten bij ju k. m. vinden tot Liere aldaer jc ju k. m. mede bringhen sal alle besceet also ju k. m. begheerende es, Alder gn. koinync ju k. w. belieft voort te weten hoe dat jc serteyne tijdinghe ghekreghen hebbe hoe dat myn heere van Malroon van Mets binnen drij oft vier daghen te Mechelen commen sal ende zulcke brieuen als v. k. m. ghesonden hadde aen hem heeft hij al te samen ghekreghen ende ontfanghen. aldergn. heere jc en weet juwe k. g. anders op dese tyt met toe te scrijuen, dan den almectichen god wil juwe voorstelijcke gn. jn salighe ghesonden bewaren. ghescr. met haesten desen xxvj jn Octobri 1526 bij mij juwe goetwillighe onderdaniche dienre tot Mechel.
Jan de Kaetser ander vander Veene,
Duerluchste grootmachiste hoochgheboren vorst ende heeren Cristernen van gods ghenaden tot Denemercken Norwegen, Zweden der Wenden ende Gotten ko, hertoghe tot Sleeswyc ooc tot Holsten etc. mynen zonderlijnghen lieuen heeren . . . . chtich ghescr.
Aff Johan dee Kasser then 28 dag Octobris scriffuer om myn herres penninge som staa i Amsterdam aff bøsser.
1526.
Kong Christiern II beder Dr. Alexander Kyngorne at sörge for, at Skipper Gisbrekt Klaussön maa nyde de Kongens Folk af den skotske Konge tilstaaede Begunstigelser i skotske Havne, uagtet han ikke medbringer sit Söpas, der beror hos hans Staldbroder Skipper Klement.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1759). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 447-49). [506 aar1526] 
Cristiern to Denmarcken Sweden Norwegen etc. koning hartoch to Schleeswyck Holsteyn Stormern vnd der Ditmerschen graue etc.
Vnser gunst vnd genedich willen steetz befoer an. Bisonder lieuer getruwer dywyell v. wall kundich ijs dat vnse ffruntliche lieue her brueder vnd vetter. konencliche weerden tho Schotlant vyt bruederlicke gunst vnd vruntscap vns vergunt hefft, dat alle vnse diener vnd schipper die tot jrer lieffden ryken vnd landen toeflocht nemmen wurden vrij vnd veylich toe vnd aff seygellen moegen oich wes sy van onseren wederwertigen vnd vianden nemen worden aldaer jn jrer liefden ryken parten vnd buten muchten des vnd alles bruederlichen erbidens vnd willens wij ons vp hoechsten vlyt bedancken. Vnd soe vp dyt mael toener disses brieffs scipper Gysbrecht Claussen vnser getruwer diener vnseren vianden enen affbroch gedaen hefft jst an v vnse genedich gesynnen, gy willet genanten schipper Gysbrecht [mit sampt syn geselscafft van vnseren fruntlichen lieuen heren brueder, ohem vnd confederaten een vrij seker strack geleyd erlangen jn jrer lieffden ryken vnd landen vrij vnd seker jn vnd vyt teseygellen, oich der vianden guder te buten vnd parten naich synen profyt, dat willen wij hyn wederom vnsern fruntlichen lieuen heren brueder, ohem vnd confederaten naich vnseren hoechsten vermoegen altyt verdienen vnd om v, in sonderen genaden steetz erkennen. Vnd wie wal genante schipper Gysbrecht geen sebrieff by sich hefft wilt jm gelich wal geloeff stellen want syn brieff is by synen gesellen schipper Clement verbleuen. Wilt hier jn v. beflytigen wie onse genedich vertruwen tot v. steit. Gade befaellen. Gegeuen to Lyre den viij ten dach Nouembris anno etc. xxvj. o
Christiern.
Vnseren lieuen getruwen andachtigen vnd rait doctoer Allexander Kynckhoern.
I Henhold til et gjennem Hans Teckeler fra Hertug Karl af Geldern modtaget Löfte anbefaler Kong Christiern II sin Skipper Gisbrekt Klaussön med Fölge til Rint v. Alleren, Befalingsmand i Holkenstein, og beder, at han der maa erholde frit Leide til at reise ud og ind og afsætte sit Gods etc.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1760). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet. [507 aar1526] 
Christiern van gats gnaden to Denmarcken Sweden vnd Norwegen etc. koning, hartoch to Schleeswyck, Holsteyn Stormeren etc.
Vnser gunst altijt befoer an. Bysunder lieuer andachtiger, wij hebben van vnsen lieuen bisonderen Hans Tyecheler onderrichtong ontfangen wie dat der durchluchtichste hoechgebarne ffurst vnd her Karll hartouch to Gelre vnd Guylich etc. vnse vruntlicke lieue her ohem vnd swager vyt fruntlicken gueden willen vns vergundt hefft, voer vns vnd vnsern dieneren vnd getruwen, vrij vnd seker hauen jn vnd vyt te seygelen oich te parten vnd buten wes se van onsern wederwertigen vnd vianden nemmen wurden, jn jrer liefden furstendom neemlich toe Holkensteyn, vnd van .v. oich sonderling affscheit genommen mit dem waerteyken dat v. broeder genanten Hansen enen jongen hanecke schenckten als he by v was, der fruntlicher toeseggen vnses lieuen ohems vnd swagers oich uwes guden erbidens naich, senden wij v. hier mede vnseren diener schipper Gysbrecht Claussen, genedich gesynnen vnd bidden gij wollet gedachten schipper Gysbrecht [vnd syn geselscafft mit guden gestracken geleyde versorgen jn uwen haeuen jnkomen vnd vyt seygelen laten: syn gueder tot profijt brengen laten wie dan wij ons troestliche verseen dat willen wij gegen vnseren fruntlichen lyeuen heren ohem vnd swaeger naich onsen hoechsten vermoegen altijt verdienen, vnd gegen v. in allen genaden erkennen ken got almechtich die v lang gesont waluarende gevriste. Gegeuen to Lyre jn Brabant den viij en dach Nouembris anno dominj etc. xxvj. o
Christiern.
Vnseren lieuen bisondern andachtigen Rynt van Alleren drossat toe Holkensteyn.
( Hans Michelssöns) Regnskab for de af Johan Kaetser (van der Veene) 28 Novbr. modtagne Penge (for solgte Kanoner til Staden Amsterdam) samt for sammes Anvendelse fra 28 til 30 Novbr. for Kongen selv, Johannes Weze m. fl.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1918). Uden Forsegling. (Med Hans Michelssöns Haand). [508 aar1526] 
mdxxvj
then xxviij Nouembris opborit aff Johan Kasser xxviij pund xiiij /skilling/ vij grott e Primo . . . . . . . . . x/-v/angelotter stykkit iij fl. vj st r facit summa . . . . . . . . . . . . . . . xlvij fl. xvij st r Jtem . . . . . vij keyssers gilden stykkit for . . . xxxiij st r facit summa . . . . . . . . . . . xj gilden xj st r Jtem . . . . . . . . xlij Philippus gilden stykkit for xxviij st r facit summa . . . . . . . . . . . . . . . . . lviij fl. xvj st r Jtem . . . . . . . . xxxij Karollus gilden stykkit for xxij st r facit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . xxxv fl. iiij st r Jtem . . . . . . . . xxviij Hornsk gilden stykkit . . . xiij st r facit summa . . . . . . . . . . xviij gilden 4 st r Jtem vti pagementte . . . . . . . xv/-j/st r Summarum . . . . . j c lxxij fl. vii/-j/st r Er i punde . . . . . xxviij pund xiiij /skilling/ vij gr. R t her aff 2 anglotter han fick ighen som vore for lett e
Afftagit
Primo then 28 dag Nouembris fick her electus til thering viij englotter stykkit for iii/-j/fl. 2 st r oc j keyssers gilden for . . . . . . . . . . . . . . . . . . xxxvj st r [er ingtegnit Jtem gaff k. Mayt en quinne aff Breda som hennes mand vor fangen for euangeliom . . . j fl. Karollus paa . . . . . . . . . xxiiij st r [er ingtegnit Jtem sancti Andree dag k. Mayt. til theringe til Meckellen xiii/-j/fl. [er ingtegnit i thet store register Jtem betallit for juncker Mauricius oc Benedictus i herbergit then Vilde Mand . . . xvij Philippus gilden facit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . xxv/-j/gilden korrentte [som er ingtegnit i thet store register
[509 aar1526] 
Kong Christiern II anmoder Pompeius Occo i Amsterdam om at udlægge til Jörgen Hanssön, tidligere Befalingsmand i Bergen i Norge, 40 Gylden, som denne har tilgode af Kongen og skal udbetale i Amsterdam, og som Kongen forpligter sig til at tilbagebetale sidst i December ved Hans Michelssön. - Paategnet Notits om at Jörgen Hanssön har faaet Pengene udbetalte og Pompeius Occo erholdt dem igjen paa den Maade, at Hans Michelssön 29 Marts 1528 paa dennes Vegne har udbetalt dem til Hr. Johan Weze.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1761). Brevform; Halvark udvendig forseglet med Ringsignet.
Cristiern van godts genaden der rycken Denmarcken Zweden Norwegen der Gotten vndt Wenden coninck etc.
Onse groet ende alles goet to voren, belieuet to weten dat Jorien Hanssen onse ambachtsman was to Bergen jn Norwegen bringer deses briefs, alhier to Liere by ons geweest es ende heeft hem beclaecht ende ons to kennen gegeuen dat hy an ons noch ten achteren es veertich currente gulden ende dat hy de se selue veertich gulden binnen Amstelredam noch sculdich es soe ist dat wy den seluen Jorien voirscr. an v scicken, ende es ons vruntlick begeren dat ghy dese veertich gulden current Jorien voirscr. op onsz wegen wilt verleggen om syne sculden daer mede to betalen, wy sullen v. die selue veertich gulden current wederom betalen by Hans Michielssen, to Anwerpen oft elwaert waer dat v belieft jnt leste vander maent December, hier jnne wilt doen als wy v toe betrouwen ghy sult ons sonderlinge vrintscap doen ende wy willen tselue jn meerderen saicken tegen v versculden to Liere den negentwintichsten Nouembris anno duysent vyfhondert ende zesentwintich.
Christiern.
Onsen bysondren goeden vrundt Pompeyus Occo, to Amsterdam etc.
Aen 6 Decembris 1526 entf. - hijr vp Jurgen Hanszon betalt 40. copmans gl. -
Anno 1528 then 29 Marcij fornøger ieg Hans Mickelssen her Johan Vetzse electo Lundensi xl gilden paa thenne scriffuelsse paa Popius vegne etc.
[510 aar1527] 
Hans Michelssön underetter Kong Christiern II om, at Hans Teckeler og en Alchymist ere ankomne og ville oppebie hans Tilbagekomst, beretter om Jörgen (Hanssön) Skriver og Henrik v. Lit samt om det paatænkte Aartidehold for Dronning Elisabet, som han antager ikke vil komme istand, sender Kongen en Del Penge og gjör ham opmærksom paa, at en ny Myntordinants vil træde i Kraft fra 1 Marts.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2163). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk.
Nade oc friid aff gud vor fader och vor herre Jesu Christo, met myn vnderdanige plictuge troo thieneste altiid forscreffuen vti Christo, kereste nad e herre siden eders nade foor her aff Lyre, haffuer hyd ingen breff eller bud kommit, eders nade anrørendes, vthen eneste Hans Teckler som eders nade haffuer forscreffuit kom hiid som i dag viij dage, och forbyder eders nade here, ther som eders nade vil haffue hannom til eders nade, er hand villig at reysse til eders nade thii hand ligger her met en hest paa eders nades vnkoste oc thering i thet eders nade haffuer forscreffuit hannom hiid etc. Jtem sammeledes then alkyemiste mester haffuer och fortøffuit eders nade here mere end xiiij dage, jeghaffuer fast handlit met hannom ther om jeg troer for ingen deel athand skall kwnne then konst som hand berymer seg aff, ingen loffue kand jeg sette til hannom vti sodanne mad e Jtem Jorgen scriffuers bud er heer, oc haffuer breff til eders nade, huilcket jeg sender eders nade met Mattis, sammeledes thet breff hand scriffuer meg, at ethers nade met første vil scriffue meg eller bywde om jeg lenger skal opholle hans bud Jtem Henric van Lijt haffuer jeg betallit och fornøgit thet /-j/ c gilden som Mattis hentte aff hannom som hand lontte eders nade etc. Jtem och nw sender jeg til eders nade met Mattis kammerswend fførst xx Philippus gilden stykkit iiij /skilling/ x d. xiiij Karolus gilden stykkit for iiij /skilling/ och ij dwbelde keyssers realer stykkit paa lxviij styffuere facit tilsammens regnit summa viij pund xv /skilling/ iiij d. Jtem ingen besønderlige tidinge er here, men om myn frues nades artyde om holdes skall screff jeg mester Gotskalch himmeligen ther om at forfare, oc jeg haffuer ther om ingen scriffuelsse fongit, thii troer jeg vell thet bliffuer tilbage holdit Jtem eders nade maa och vare fortencht met thee Hogstetter, om eders nade nogit aff thennom nw vntphange skall etc. at key. mayts. mandata om en nye ordinantia och skick paa møntthen skall vtgaa then [511 aar1527] første dag in Marcijo, Rynsk gilden paa 28 st r och Phillippus gilden 25 st r Eders nade her met gud befalendes til syell och lyff, och Jesu Christi nade vare met eder ewindeligen amen, screffuit vti Lyre then 20 Jannuarij 1527
E. K. Mayts. villige troo thienere Hans Michelssen
Tiil K. Mayt. aff Danmarck syn nad e herre. - 1527. -
1527.
Regning fra Herberget Den röde Löve i Antwerpen paa 12 Gylden 3 Styver, for hvad Electus ( Johan Weze) sammesteds har fortæret. Hans Michelssön leverer 16 Februar Pengene til Henrik v. Lit tilligemed 1 Gylden til Hans Skriver for 11/2 Dags Fortæring sammesteds.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2130). Seddel uden Forsegling.
Vertert jnden roden leeu
Jtem aen maeltyt ij gulden viij st r Jtem aen wyn ouer maeltyt en nae der maeltyt iiij gulden Jtem aen hout xv st r op de kameren Jtem de perden xxviij nachten v gulden met den ouercorens somma xij gulden iij st r
anno mdxxvij. - Register aff then Røde Løffue i Androp som her electus forterer och jeg fonger Henric van Lijt the penninge xij gilden iij st r at betalle, och ther til j gilden at fonge Hans scriffuere i samme herberge for i/-j/j dags thering, 16 Februarij - folio 141.
Hans v. Halberstadt kundgjör, at da Kong ( Christiern II) har paataget sig at betale, hvad de til Landsknegtenes Behov forgangen Höst indkjöbte Harnisker og Ringkraver kostede, har han nu af Hans Michelssön erholdt udbetalt de 10 Emdergylden og 7 Philippusgylden, som han för har betalt Jakob Platenslager, og som altsaa blive at fradrage den Sum, som denne endnu skal have udbetalt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2095). Halvark, uden Forsegling. (Vistnok Gotskalk Erikssöns Haand). [512 aar1527] 
Jch Hans van Haluerstat doen kunt vor eyn ideren vnde bekenne dat nach dem de ko: werde tho Denmarcken angenomen hefft tho betalen Jacob platensleger van Wesel de harnisck vnde ringhkragen de ich in negest vorgangener herwest tho der knechten behoff van eme koeffte vnde vnder den knechten vth delede vnd dar aff syn ko: werde schult gemaket, so hefft de ersame Hans Michelssen my van ko: verde wegen wedder gegewen vnde betalet de x Emder gulden vnde vij Philippus gulden de ich den gedachten Jacob platenslager vff den coop van dem harnisch hadde geffuen, dar wmme beuele ich vnd fulmacht gewe Hans Michelsen aff tocorten den vorigen Jacob platenslager in de principale summe de vorige summe x Emder gulden vnd vij Philippus gulden de ich alsoe betalet hebbe vnd vorgenoemede Jacob nicht wert neen voerseggen tho orkunde hebbe ich myt myn eygener hant vndertekent datum tho Lire den iij dach Martij anno etc. m d xxvij de x Emder gulden hefft eme gegewen Hinrik Sathener vnd ich Hans hebbe suluest eme de vij Phs. gl. gegewen
Hansz van Haluerstaet
1527. - j quittancie aff Hans fan Halffuestad paa x Emder oc vij Ph us gildene. - folio 145.
Hans Michelssön oversender Kong Christiern II Regnskab for Anvendelsen af noget over 900 Gylden, medens han i samme Tid kun har oppebaaret Kongens Pension for Februar Maaned, 500 Gylden. Han beretter derhos om sit Forhold til Erkebiskop Gustav (Trolle) og Salget af dennes Hest, om hvilket alt M. Christiern (Pederssön) og Hans Kok kunne give videre Besked.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2166). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. (Se Dipl. Norv. IX No. 582).
Anno mdxxvij then 24 dag in Februario reisser K. Mayt. aff Lyre och then 26 dag aff samme manyt anammer jeg Hans Michelssen aff Gerhardt Starcke v c gilden korrentte aff K. Mayts. penssion aff samme for ne manit Februario Oc er myn vtgifft syden K. Mayt. for aff Lyre som her effterfølger, for vden ald K. Mayts. kost oc thering paa garden met mad øll och vyn etc. [513 aar1527] Fførst betaller jeg Ambrosio Hogsteder for j c kroner ij c xxii/-j/gilden Jtem fonger K. Mayt. i samme reisse aff Henric van Lijt xxv Phiippus gilden och iij golt gilden facit til sammens . . . . . . xl/-j/gilden Jtem myn dreng fonger Hans kock til kost at ingkøbe om mandagen til ij moltider iij Philippus gilden facit korrentte . . iiij gilden v/-j/st r Jtem myn dreng fonger K. Mayt. j Philippus gilden han fonger Mattis Jtem for vyn kwl och ved vti myn herres herberge . . . v gilden Jtem vti then Røde Løffue betallit . . . . . . . . . . . . . xxxi/-j/st r Jtem mester Johan Nymmegen betallit for j stob . . xliij gilden 16 st r Jtem for j vong til Hogstrate och fortherit i Hogstrat e iiij gilden minus 2 st r Jtem betallit i Androp for klede Thomas vttager til K. Mayts. reysse kleder och til syne egne reysse kleder xiii/-j/allen klede for . . xv gilden Jtem betallit mester Johan skredere for ij trøyer støckede met bomhwld til myn herres nade oc for j trøye til Thomas . . xiiij gilden v st r Jtem befallit aff K. Mayt. at jeg skall betalle j notarium i Androp som screff vti myn herres sag, och en jubilerer som verderde kleinodia then ene xij golt gilden oc then ene iiij golt gilden facit til sammens korrentte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . xviij gilden Jtem befalit aff K. Mayt. at betalle for Hans scriffuere xv gilden korrentte til Mickel Erckel i Androp Jtem fonger Hans van Halffuerstad til en skenck . . . . . xx gilden Jtem fonger Hans paa regenskab aff harnesk xxj gilden v st r minus Jtem fonger Steffen scriffuere til en skenck . . . xij gilden 16 st r Jtem Steffen scriffuere quitterit aff herberge for . . . . viij gilden Jtem fonger Kordt Penning til skenck . . . . . . . . xx gilden och effter mester Gotskalcks raad quitterit aff herberge for . . . . . xij gilden Jtem effter mester Gotskalchs raad fonger skipper Klemmit . . v gilden Jtem effter mester Gotskalcks raad vysser jeg en her Søffryn Norbys draffuantere Hans van Brunsuig vtaff met . . . . . . . j Philippus gilden Summa lateris . . . . . . . /-v/ c xxxv gilden oc iiij st r Jtem aff K. Mayts. befall vti Lyre for her electi heste och huessom hand och hans folck ther fortherit haffue til then(n)e dag beløber sig summa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . lxxv gilden som hennes regenskab ther om ithermere forklarer Jtem betallit i samme herberge som myn herres nades heste ther fortherit haffue och sompt myn herres folck ther fortherit haffue som beløber seg summa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . j c xv gilden som hennes register ther om ithermere forklarer [514 aar1527] Jtem betallit Cornelius tømberman foræ iij manedes løn som hannom tilstod aff K. Mayt. om maneden xxv gilden facit summa . . lxxv gilden oc ther for vden r t hannom theringen paa hyemreissen fortherit Jtem betaller jeg mester Kirstiern paa huessom K. Mayt. bliffuer hannom skildig aff heste . . . . . . . . . . . . . . . . . . xij golt gilden Jtem fonger jeg mester Cristiern til thering at reysse iiij goldt gilden Jtem fonger Hans kock til hosser . . . . . . . . . . . j goldt gilden Jtem Hans kock v alne sardug til en trøye . . . . . . . . xxv st r Jtem fonger jeg Hans kock til hans reysning . . . . v golt gilden Jtem fonger jeg Benedictus suend met j hest, och Switzser met jwncker Mauricius hest bode til sammens . . . . . . . . viij golt gilden Jtem fonger jeg Thomes her electi suend met iij heste til theringh xij golt gilden Jtem for fire par punttuffler och iij par skoo . . . . . . iii/-j/gilden Jtem Vernerus myn herres phisicus till skoo och hosser . . xxxviij st r Jtem betaller jeg en smyd for her electi hoffslage til syne heste ii/-j/gilden Jtem betaler jeg sadelmageren for her electus sadelle och redskab som hand haffuer arbeydet fore hannom . . . . . . . . iij gilden iij st r Jtem end samme sadelmager for myn herres nades arbeide giordt v gilden Jtem nw haffuer ethers nade befallit meg ath skicke til ethers nades procuratori vti Esslinge . . . . . . . . . . . . . . . xl golt gilden Jtem haffuer samme procurator lont Cristiern Vinter x golt gilden Summa lateris . . . . . . iiij c xx gilden oc vj st r Summarum aff ald thenne vtgifft paa bode syder fortegnit facit . . . . . . . . . . . jx c v/-j/gilden kurrentte Jtem kereste nad e herre verdes ethers nade at scriffue meg om thenne biscop Gotstaff huorledes jeg skall her effter halle meg mod hannom, ther red vti dag en købman igømmen Lyre, som storligen vor trengder til en hesth, hannom forrodde jeg met bispens hest som vii trettes om och solden for x gilden korrentte och jnglagde penningene hoss verdynnen vti Falcken skulle hand lenger haffue staat thaa haffde hand theriid mere end hans verdt vor, fforhører aff mester Christiern huorledes bispens handel och myn ere tilgangne, ther aff skall ethers nade vel formercke huess myn skyld eller brøst er emod hannom, thii hand tallede oss emelløm bode først och sijst etc. Hans kock haffuer och nogit hørdt aff biscoppens meining huorledes hand vil giffue seg til biscop Palarma etc. screffuit vti Lyre then vij dag Marcij anno mdxxvij [515 aar1527] Jtem siden jeghaffde tilsluttit thenne myn regenskab och folckit skulle rijde her aff, kommer til megh verden i then Vilde Mand och fonger megh regenskab paa juncker Mauricius och Benedictus heste huessom thee ther vti herbergit fortherit haffue till haffre och høø som løber seg summa aff ij heste . . . . . . . . . . . . . . . vij gilden iij st r Jtem ther til met haffuer Benedictus fortherit i herbergit ii/-j/gilden vj st r
Tiil K. Mayt. aff Danmarck syn naduge herre. -
-
1527.
(Kantsleren) Gotskalk Erikssön (Rosenkrantz) beretter Kong Christiern II Dr. Alexander (Kyngornes) Ankomst fra Skotland med gode Tilbud om Hjælp, men da Kongens Befaling om Indskibning af Landsknegte paa skotske Skibe i nederlandske Havne af flere Grunde ikke kan iverksættes, sender han efter Samraad med Hans Michelssön Dr. Alexander til Kongen, for at andre kunne erfare Skotternes Villighed til at hjælpe ham, og beder ham give denne sikker Besked og egenhændig underskrevne Breve med tilbage efter den nu vedtagne Forretningsorden. Den bremiske Udrider Hans Hoyer har medbragt Breve fra Staden Bremen indeholdende gode Löfter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3661). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Myn ydmyge troo tieniste alltijdt fore sendt met wor herre. Høgboren furste kieriste nadigeste herre. Doctor Alexander er nw i thesse dage hiit kompne met merkelige breff oc tilbud aff koningen oc herrer aff Scotland tha fore tænker edher nade well at edher nade sagde meg sistes om afften i Antuerpen at nar han kome hiit tha skulle wy skywnde hannom strax till bage oc sige hannom at han skulle lade the Skotter som edher nade wille hielpe, komme hiit ower etc. oc tage knechten jnd Kiereste nadige [herre meg tyckes at icki wij saa kunde skijbe folk vden wij wiste mere boskeed først wele the Skottere ickj tage andit folk jnd poa theris skiib vden theris eiget oc ære thesse knechte som hære ware i Nederland forluben jnghen breffue ellir forsekeringe haffue wij hellir poa nogen haffwen vnder thesse lande met anden brøst som there wille tillhøre at skijbe oc i fiende lande vdføre noget kriges folck. Ther fore haffuer ieg till raad met Hans Michelsen at doctor Alexander skulle selff drage till edher nade forhobendis at thet skulle [516 aar1527] end giøre edher nades handlinge gott at somme faa at see segell oc breffue at flere ere till som edher nades sagh trooligen meene oc met macht wille giøre [hielp oc bystandt Poa thet andit. Om ther jngen fast food foerhanden er at edher nade tha motte hære till alwarligen tænke oc jcki vdslaa sodaen trost oc tilbud som doctor Alexander nw haffuer for arbedit, han er edher nade en fast oc troo tienere thij bedher ieg ydmygeligen oc raader at edher ko. Ma t handler met hannom alwarligen oc giffuer hannom een fast affskeed, hues breffue edher nade will haffue met hannom tilbage ighen kand edher nade well there lade scriffue oc vndertegne selff siden ere thee hære snarligen boseglet om edher nade saa tyckes. Jeg kand joo jnghen breffue vdscriffue i edher nades naffn som nogen macht poa ligger, met myndere edher ko. Ma th them haffuer selff vndertegnet efftir then sedwone edher nade nw haffuer hafft een tijt. Here er oc komen met Hans herolt, the Bremers vdrijder Hans Hoyer oc bød seg willigen edher ko. Ma t till tieniste met hwes han formotte oc haffde met seg staden aff Bremens breff saa at hwore the kunde ware edher nade till wilie oc tieniste tha wille the gierne giøret som han sagde fore meg Kiereste nadigste herre hwes edher nade will haffue at jeg skall giøre ellir bestille tha bedher ieg ydmygeligen edher ko: Ma t will thet schrifftlich oc boscheedligh giffue meg tillkende. Ther efftir will jeg meg ydmygeligen oc gierne retthe efftir all myn forstand oc formwge. Alle andre tidinge, kand Hans scriffuer ydhermere vnderwise edher nade. Edher ko. Ma t gud alsommechtigste befalendis. Screffuit i Lire then xxj dag Martij
Edher ko. Ma ts ydmyge troo tienere Gotschalk Erickssen
An koninchliker Maiestat to Denmarken etc. mynem aldergnedigesten heren.
Hans v. Halberstadt erkjender at have modtaget 10 Philippus-Gylden paa Regnskab af Hans Michelssön paa Kong Christierns Vegne. Hans Michelssön betalte endvidere 2 Gylden 13 Styver for hans Fortæring i Vertshuset Falken, da han drog til Kongen med Dr. Alexander (Kyngorne).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2096). Kvartark med paatrykt Segl. (Johan Wefrings Haand). [517 aar1527] 
Jch Hans von Halberstadt bekenne mit dysem meynem brieff das ich von dem ersamen vnd namhafftigen Hans Michelsen zehen Phillippisch gulden von wegen ku. mat. zu Denmarken vff guthe rechenschafft vff heut datum paruber empfangen habe, zu mehrer sicherheit mit meynem petzschir hirunden vffgedruckt vnd meyner eygen hant vnderschryben. Actum zu Lyr am freytag nach Reminiscere anno etc. xxvij ten.
Hans van Halfferstaet.
1527. Reuersse breff aff Hans fan Halffuerstad paa x Philippus gilden och her for vden betallit for hannom i Falcken ij gilden xiij st r som han ther bleff skildig samme dag som hand affreisde met doctor Alexander datum 22 Marcij anno xxvij - folio 148.
Hans Michelssön tilskriver Kong Christiern II angaaende hans Pengeanliggender og forkjellige af hans Folk og Tjenere, navnlig Dr. Alexander (Kyngorne), Hans v. Halberstadt, Stephan Skriver, M. Gotskalk (Erikssön), Cornelius Tömmermand, M. Hans Bogbinder, Robert Facke (Fogh) m. fl., udtaler Önsket om, at M. Gotskalk skal overtage Forhandlingerne med Hövedsmænd og Söfolk, der ere meget forbitrede paa ham selv, nævner mulige Gaver til Dr. Alexander og Prinsesse Margrete (af Skotland), og omtaler Stemningen ved Hoffet i Mecheln i Anledning af Kongens Reise m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2167). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Hogborne første naduge herre myn vnderdanige villige troo thieneste altiid forscreffuen met vor herre, kereste nad e herre jeg screff nw siste gong ethers nade till met Hans kock om ald legelighed som jeg thaa affwiste. Sammeledes sende jeg och thaa til ethers nade ith føye register paa myn vtgifft paa ethers nades vegne siden ethers nade drog her aff som thaa beløb seg mere end jx c xxx gilden. Jtem nw haffuer jeg afferdigit doctorem Alexandrum til ethers nade met xl golt gilden och quitterit hannom vt aff herberge i Lyre for iiij gilden. Jtem Mattis kammersuend ij Philippus gilden. Jtem Hans scriffuere v Philippus gilden och fortherit vti Falcken ij gilden v st r och for j poste hest xv st r Jtem Hans Halffuerstad fonger jeg och i dag x Philippus gilden [518 aar1527] paa regenskaff aff thet som ethers nade er hannom end nw skildig som jeghaffuer hans bekendelsse breff paa Jtem Steffen scriffuere kom hiid tilbage igen ylde szaar och møst aldt thet som hand haffde haffuer jeg vndsadt hannom fore hans store armod skyld met iiij Philippus gilden Jtem mester Gotschalch kerde och syn brøst storligen for penninge gaff jeg hannom paa ethers nades vegne iiij Philippus gilden Jtem jeg screff ethers nade siste gang huorledes jeghaffuer betallit Cornelius tømberman fore iij manede lxxv gilden, och viste ey andit end athan ther met skulle vare betallit, nw kommer hand och ber megh fore Tyle Denes handscrifft, huorledes prouesten och Peder Stub haffue regnit met hannom vti Huittenberge mandagen nest effter sancte Morthens dag thaa bliffuer ethers nade hannom skildug offuer aldt regenskab lxxxv goldt gilden, soo athan ligger meg soo kort paa halssen om syn betalling met mit forplictelsse breff som jeg gaff hannom førre end hand vtdrogh, szoo at jeg maa strax betalle hannom, szoo at myn vtgifft beløber seg siden ethers nade drog her aff landen mere end xj c xxx gilden effther som jeg nw och i sistes met Hans kock screff ethers nade til, for vden kosthen och ald anden vtgifft som jeg altiid vil gøre ethers nade gode regenskab fore ther fore scriffuer jeg, at ethers nade vti thet groffueste offuerslagit maa viide huorledes tesse ij manedes pension, aff Februario, oc aff Marcio, ere bleffne, vore jegh skylder ved erckebispen thaa motte jeg ved komme ath gøre thenne kost fast mynder end jeg holder, jeg formercker hand vil icke til ethers nade, hans hest som hand lontte ethers nade til Berlin som Hermen Stenhoffuere reed thend haffuer jeg nw betallit hannom for x golt gilden paa thet jeg ville inttit afftertal haffue paa ethers nade, jeg villde gerne ethers nade ville scriffue meg huorledes jeg her effter skall halde meg met hannom Jtem jeg beder ethers nade ødmøgeligen gerne, athuessom ethers nade er her effter bogerendes, ath mester Gothschalck skall gøre eller bestyre paa ethers nades vegne, at ethers nade vil verdes at scriffue hannom selff ther om til ethers nades mening och befal, ethers nade loffuede meg syste gong athuessom vor at beskicke met høffuesmen eller boszmen ville ethers nade giffuit hannom vti befal, sagde hand tock for meg at ethers nade haffde ingen befal giffuit hannom vti szoo made, och ey heller ville anamme thet for følleste, som ethers nad e haffde befallit myn dreng ath vnderuise hannom, vden ethers nade haffde screffuit hannom, ther fore haffuer ieghafft stoor kummer och møye met sodant folch at skilliie thennom fran meg, kunde thee haffue [519 aar1527] skyldt meg fran halssen, thet er theris største bogering thee end nw stunde effther dageligen, Ther fore beder jeg end nw ethers nade ødmøgeligen ethers nade vil see skønssel til meg met szodant vskickeligt folck at jeg maa vare theris handel quith, till soo lengge at gud forskicker meg then tiid och sted, ther som jeg ethers nade maa och kand tilbørligen thiene ethers nade end som jeg here gøre kand. Haffde jeg icke haffdt thet breff ethers nad e screff meg thaa ethers nad e ferdis her vt aff, thaa haffde jeg kommit vti største vuilliie met ethers nades egit folck och thienere, ther vore oc nogre som storligen togit til møstøcke ath ethers nade icke screff thennom soo vel som mig etc. Jtem om szoo vore ethers nade ville gøre doctor Alexander noger skenck szoo sender jeg ethers nade nw met Hans scriffuere then spisse demantte ring som her Antonius van Messz haffde, oc thend torkoss ring haffuer her Antonius end nw Jtem sender jeg och nw til ethers nade thend gyldenborde, om ethers nade teckis at skencken princessen Margareta Jtem Hans scriffuere haffuer nw vel hørdt och forstaadt i Meckelle huorledes thet sigis vti frue Margretes gard, ath ethers nade er affreysdt til Hwittenberg, paa thet ethers nade maa haffue end guod faste met køød, huer fwl sywnger gerne effter som hans nebbe er voxt til, viste the nogit aff gud at sige, thaa skulle thee huercken dømme ether, eller noger mand, at dømme hører ald eneste gud til oc hand randsager alle mennisskens hiertte, j Regum j C. homo videt ea que patent, dominus autem intuetur cor, ther fore ville jeg nw gandske gerne, thend stund ethers nade skal bliffue theer, at ethers nade ville verdis och bliffue hoss ethers kere søster, hennes nade til stoor hugsualelsse och trøst, vden soo vore at hertug Hans vill her effter anderledes beuise seg emod ethers nade end som hand her till giiordt haffuer, thaa kende thet gud at jegh ville thet gandske nødugt ethers nade skulle haffue her effter noger verilsse vti hans nades land, eller steder, Jtem nw haffuer ethers nade stort orsage at forsøge margreffuen och hertug Jørgen til raadtz huessom thee ville rade ethers nade vti sodant k. Mayts. aff Skotland venlige tilbud, jeg troer fuldkommeligen ther som ethers nade selffuer giffuer seg til ordtz met hertug Jørgen, at ethers nade skall vel kunde bekomme hoss hannom v eller vj m gilden tilloens, ther som ethers nade skall bekomme noger merckelig swm penninge aff noger herre eller første, thaa haffuer ethers nade vel soo mogit forfarit ther om vti tesse lande, at thet er icke mugeligt vthen thee haffue ordt oc talle met ethers nad e selffuer ther om, thii kand thet vel skee ther som ethers nade kommer hertug Jørgen [520 aar1527] selff til ordz, ethers nade skall fonge mere hielp oc bestand aff hannom end ethers nad e selff troor ethers nade kand icke fonge ringere swar end ney, soo haffue thee och icke orsage her effter at sige, ath ethers nade aldrig besøchte thennom om hielp Jtem Jacop Anrod vor hoss meg nw hand reed op till siit berckuerck, oc bad meg scriffue ethers nade, then del som hand haffuer loffuit oc tilsagt ethers nad e thet ligger altingeste bered enorsom ethers nade thennom haffue vill etc. Her met ethers nades hogmectighed gud befalendes bode met syel och lyff och Jesu Christi nade vare met ether euindeligen amen screffuit vti Lyre thend 22 dag Marcij manit anno mdxxvij
E. K. Mayts. villige thienere Hans Michelssen
Kereste nad e herre ther som ethers nades anslege theer icke finge framgong hoss thend mand etc. thaa stander thet vel at gøre at lade købe til Depte iij eller iiij kraffueler som kunde føre ij m landzknechte eller mere, och szoo met Skotternes hielp och iij m landzknechte stode vel til at ingtage Danmarckes riige etc. Jtem mester Hans Bogebindere vor heer hoss meg och er nw hyem reysder til szøøs hand bad meg scriffue ethers nade athand viill visseligen bestille aldt thet som ethers nade haffuer giffuit hannom i befall, oc hand haffde selff tallit met Robert Facke aff Skotland, som vor vti Androp, hand haffde selff vnderuist mester Hans om alle thesse erinde som doctor nw haffuer til ether, samme Robert vor oc szoo her hoss meg, och mester Gotskalch oc gaff oss til kenne at ther som ethers nade haffde varit her til stede ville hand strax gerne haffde thient ethers nad e met syn eghen perszoner och en skøn krauel then største i Skotland er, toch sagde hand seg at ville løbe thenne reysse tiil bage ighen och norsom hand fonger her effter ethers nades villiie at vide, vill hand gerne thiene ethers nad e etc.
Tiil K. Mayt. aff Danmarck sijn nad e herre.
1527. -
[521 aar1527] 
Hans Michelssön fremstiller for Kong Christiern II de hemmelige Forslag, som Dr. Alexander Kyngorne medbringer fra Skotland om Hjælp til hans Restitution, om Kongens Giftermaal med den skotske Konges Halvsöster og hans Datters med Grev ( Jakob af Murray) tilligemed sine egne Betragtninger herover, omtaler Erkebiskop ( Gustav Trolles) Utilfredshed, der forekommer ham uberettiget, Eiler Bryskes Virksomhed i Danmark til Kongens Fordel samt en Del ökonomiske Anliggender, udenlandske Begivenheder og Rygter, tildels angaaende Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2170). Brevform; Helark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk, hvorved Traaden tildels vedhænger. (For störste Del trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 471-77.)
Gudfaders, oc vor herres Jesu Christi nade vonssker jeg eders K. Mayt. for myn helssen, och myn vnderdanige plictuge troo thieneste altiid redebon, Keriste naduge herre, then 14 dag Aprilis kom Mattis till Lyre met eder nades breffue som screffne vore vti Huittenberg then 4 dag Aprilis, og then .15. dag Aprilis reisser her Antonius van Messz til hertugen aff Brunsuig, screff mesther Gotschalck oc jeg met hannom till eders nade om ald legelighed, efftter eders nades scriffuelsses bogeringe, och sende jeg til eders nade, thee breffue som jeg nw kortlingges haffde fongit aff Spannien fran mester Melchior, scriffuer hand oc, at ville komme met første vynd, huilcket meg vel behager, athand met guds hielp skall haffue gode tidinger at føre eders nade, herren aff Prato kommer och fran key. Mayt., som jeg formercker aff andre skal hand och haffue noger merckelig befall aff key. Mayt. vti eders nades sag, Nw huor ther om er, skee alle ting effter guds viilliie Jtem doctor Alexander bekerer end nw syn siugdoms brøst, jeghaffde gerne seet athan end nw haffde giffuet seg paa veyen til eders nade, thaa jeg fornam at ther icke kunde vorde aff, bad jeg oc mester Gotskalch hannom, athan thaa ville scriffue eders nade, ald syn himmelige befallinger, met forstandige vttrøchte ordt, som eders nade kunde viide at rette seg effter, oc huessom hand ther ebland viste at raade eders nade, athan thet samme och skulle scriffue eders nade, huilcket hand sagde seg, sodant vti alle made ville fuldkomme, som eders nade nw selff fonger at besee i hans breff som Mattis haffuer med seg etc. Jtem keriste nad e herre jag ved thet at eders nade haffuer icke villiie til, at lesse nogre breffue som ere screffne vti noger long processze, tock for feyll skild, om hans scriffuelsse er end nw icke soo klaar vttrycht vti hans scriffuelsse, som hand meg oc mester Gotskalch tilsagthaffuer, ther fore giffuer jeg eders nade til kenne vti thenne myn [522 aar1527] scriffuelsse, huorledes hand haffuer opgiffuit for meg och for mester Gotskalch syne secretiora til eders nade Fførst huorledes røchtit ther gaar i Skotland, saa at eders nade skall soo hardt och starckt vare ingkommen vti thend forgifftige Luteriansske och kettersske lerdom, som nogre aff eders nades thienere som eders nade omgaass met, haffue forførdt eders nade ther soo dybt vti, szoo ath eders nade inttit andit achter eller skøder, at skicke seg ther effter at kunne komme till land och riige igen, her paa gaff jeg hannom noger føye tilbørlige swar, vt aff guds ordt, och inttit aff myn forstand eller viisdom etc. Mathei 10, huosom fornechter scrifften, han kand icke vntgaae then euige forderff Jtem och siges, at slecht och venner skulle haffue forladt eder, sammeledes alle tyesske førster saa at eders nade fonger altingeste ingen hielp och trøst aff thennom, pro restitucione *rengni etc. ther paa suarde jeg hannom met guds ord Joan: 15: swenden er icke større end syn herre, huosom er aff verden, hannom elssker verden, men huosom Christum effterfølge vill, hannom skal verden hade, fore thii at euangelium forkaster ald verdzsens viiesdom och retferdighet oc opretter andens viiesdom oc retferdighet, timelige och legommelige velfartter ere siielsens skade oc fordømmelsse, Luce .6. vee eder riige etc. Jtem hans beslutning oc befalling skulle vare her om vti saa made, athan skulle fare hiid til eders nade och forfare om eders nade vare thess syndes at ville til Danmarck igen, sammeledes om eders nade foruiste seg noger hielp oc bestand aff andre førster til eders restitucion, ath thee her om motte vorde securerde met eders nades breff huadsom eders nades forsatte meining vore her om, sammeledes tiiden norsom eders nade ville tage sodant fore handen, paa thet thee ey skulle gøre thennom selffue skade met noger forderffuelig vmkoste som ingen profyte affkomme kunde, Oc ther som eders nade vil ther effter nogit alffuerligt beginde ville thee komme eders nade till hielp oc trøst met v m mennd, oc mere om behoff gøris, och skicke eders nade skib til [saa møgit folck, tock vti sodanne mode at eders nade skulle selff vtfetalliie skiben [met [till soo møgit folch som forscreffuit staar, och narsom thee komme i Swndit, oc giorde landgong, thaa skulle eders nade holle thennom som andit krigs folck paa eders nades soldt, Sammeledes mentte doctor och saa, ath saa møgen fetalliie, som eders nade kand haffue behoff til j m landzknechte at skicke offuer szøen met, met lige saa møgit skulle ij m Skotter haffue ther noch vti, oc end flere Jtem greffue van Anguiss som nw regerer kongens hoff vill gøre syn største flyt ther paa, ath eders nade maa vorde ingsadt met macht [523 aar1527] vti sine land igen, och ther til drager hannom thenne orsage hand haffuer saat seg hordeligen vd met mange herrer vti Skotland oc besønderligen emod hertugen aff Albani, førre end hand kunde driffuit szoo longt, at kongen motte selff regere siit riige, som hand och nw aldt sammens regerer, och ther som thenne kong komme nw nogit till thaa vore, hertugen aff Albani riigit nest, och thaa haffde hand eders nade fore syn største tillijd och tilflwcht Jtem idermere forstod jeg oc aff hannom athan haffde vti lønligt befal aff samme greffue som haffuer kongens moder etc. om eders nade vore thess syndes och ville forandre seg ighen, thaa mentte doctor athan haffuer en dotter xiiij eller xv aaer gammel kongens søster, ther som eders nade vore ther nogit om, och ther som hand viste eders nades villiie her om ville hand skicke seg effther eders nades villiie, Jeg bad hannom selff scriffue eders nad e her om thaa sagde hand athan haffde thet icke vti himmelighed at forfare eders nades legelighed ther om Jtem then anden greffue, som oc scriffuer eders nade syn thieneste, som jeg forstaar er thet kongens bastardt broder, Aff hannom haffde hand och vti lønlighed sodant befall at forfare hoss eders nade, om thet stode at bekomme athan motte fonge en aff pri(n)cesserne etc. Ther paa gaff jeg hannom saa fore raad at sware then gode herre først at eders nade vor icke tilstede, ther fore kunde hand inttit røre ther om vden eders nade haffde selff varit til stede, Och ther till met haffde ther om ydermere soo forfarit at børnen staa vti keysserlige maiestatis antwore och befall, til saa lenge eders nade bliffuer restituerit, soo stander ther inttit at handle ther ebland paa thenne tiid førre end eders nade er restituerit, och thette behagede hannom vell for swar at giffue, Jeg bad hannom selff scriffue eders nade, thaa sagde hand ney, hannom bludes ther veed at talle elle(r) scriffue ther idermere, men vil gøre ther om syn ordsage som jeg hannom rodde Jtem ther som jeg vore duelig ther fore, och kunde raade eders nade nogit tilbestandighed, effther myn rynge forstand, Narsom gud thet saa her effter forseet haffuer, at eders nade kommer til sine land och riiger igen, som meg hobes til gud, snarligen skee skall, thaa ville jeg soo radit at en aff eders nades princesser skulle bliffue vti land och riiget hoss eders nade, oc giffte henne hoss eders nade, finge hwn icke en kongessøn, eller stoor første til hosbonne, thaa kand eders nade vell forsee henne, met thend som henne vel quemme skall, eders nade til en stoor trøst oc hugsualelsse, kunde hand icke riide met iij c heste, thaa motte hand riide met j c heste, soo haffde eders nade han [524 aar1527] nom stesse hoss seg, till at rade oc daade met, oc, henne sammeledes til stoor glede och hugsualelsse, Huad troer eders nade, om eders nades søster haffde bodt i landit hoss eders nade, offuerueger huorstorligen hun kunne ther varit eders nade til trøst raad, daad, och hugsualelsse, ethers nade haffuer thet nw vel befundit huad thend gode forstynne haffuer varit eders nade til *hugsuauelsse, vti eders nades elende, jaa hwn fore alle eders nades blods forwantte, Thet er eders nade gandske swardt at besidde it konge riige, och icke athaffue ther hoss seg nogre aff eders nades blods forwantte, som eders nade stedzse kunde bruge met raad och daad, eders nade til hugsualelsse, och theres hiertte skulle aldt fastere staa hoss eders nade, met raad oc daad, end alle thee andre, riigzsens raad, thennom er eders nade alle fremmit och thee ere alle vti ith forbundt, met gifftermal then ene slecht forbundit vti thend anden, soo athuadsom en aff thennom siger, eller rader, ther hengge thee allesammens ved, och ther fore kand eders nades gode forsette, eller anslege, som eders nad e och thend menige mannd kunde vare till gaffn och profit e, aldrig gaa fore seg, thii at alle thee som eders nad e skulle rade oc vide meinige mandz bestand, thee raade huadsom thennom tøckes vare gaffnligt, och egen profite, thee staa alle [i hob vti ith forbundt met theris slegt, och eders nad e staander ene, exemplum ethers nade sagde thennom en stoor dell aff aldt thet jeg nw pamynder eders nade, thaa Torbern Oxse bleff reet, thaa formerchte eders nad e selff, huad i theris hiertte oc forbundt vor, mouelsske thet som thee nw fuldkommit haffue etc. Jtem ther som eders nade formerer siit blod vti riigit hoss eders nade, saa bliffuer och then skaat och riigdom i landit, som man hellers skulle føres aff riigit, til medegaffue Jtem theer maa aldt tenckes til her effter, met thette anslag, och mange andre flere, som eders nade skall selff met gudz hielp paa finde, at thee skulle aldrig her effter fonge effne ther till, noger tiid at fordriffue nogen boren konge aff Danmarch Jtem keriste nad e herre jeg beder eders nade ydmøgeligen, eders nade tager meg thenne myn scriffuelsse aff vti en god mening, gud kendit til myn salighet, jeg scriffuer eders nade aff ith godt hiertte oc guod mening, forstode jeg beder, thaa screffue jeg anderledes, Eders nades hogmechtighed er mechtig, veldig, klog och forstandig noch at vell forsee sine førstelige børn, for vden ald myn scriffuelsse, eller raad, thaa jeg sodant forscreffuit, fornam aff Alexandro thaa kunne mit hiertte icke tollit, met mynder, end at jeg motte scriffue eders nade myn hierttes grund, raad, oc mening, aff soo møgit som gud forlenthaffuer, [525 aar1527] Oc vti sodanne made haffuer jeg forhørdt doctor Alexanders befall, saa møgit som hand meg haffuer ladit forstaat. Jegh quitter hannom oc vtaff herberge her vti Lyre bode førmere reysse oc nw, thet snareste som eders nade kand giffue hannom syn affskede er thet beste, Jegh formerker tock vel then rette grund och meining ther aff, formercke thee eders nade kand beholle offuerhanden, thaa ville the falle til met eders nade, fformercke thee oc anderledes, thaa haffuer jeg føye hob til thennom. Men jeg bliffuer vti myn troo, at huerman skall formerckit, at then, som eders nade haffuer nederslagit skall selff vti sine vonderlige gerninger opreisse eders nade, vti større ere oc glede med fridsommelighed och rolighed met huerman, et dicat omnis populus amen Jtem angaende thend del, som eders nade scriffuer effter, aff eders nades tingeste sammeledes prouestens oc Benedictus vii(l) jeg bestyre met thee første vongne som meg kand stedes Jtem eders [nade skal oc viide at vti thet herberge som Benedictus oc juncker Mauricius heste stode vti aldt huossom hestene, Benedictus, oc hans suend haffde fortherit vti herbergit aff hestefoder vyn, mad, øll, aff regnede jeg och betalde verden aldt til sammens Jtem nw giffuer meg samme verdt til kenne huorledes Benedictus suend haffuer tagit klede vd til swennen for xij gilden v st r och vill icke slippe hans tingeste met mynder end jeg maa sige hannom sodanne penninge til, at eders nade her om vill vnderuise Benedictus athan holler meg skadesløst, hand haffde for ingen dell slept hans kleinodia haffde jeg icke tilsagt hannom syn betalling Jtem Anradz oc Henric van Littes penninge, ere aldt beredde, och narsom ethers nade beginder nogit fonger jeg vell ydermere raad oc bestand, men Johan Geritssen aff Amsterdam, torff eders nade ingen liid sette till, som jegforstaar aff Henric van Lyt, hand haffuer nw fundit paa sodan orssage, som Popius oc Jost Dirichssen haffue etc., men gud for sin nade vnde eders nade, then hugsualelsse, at komme til land och riige ighen met noger skickelig middel, eller handel, for vden Hollenders hielp, thaa stode eders nades sag vel, som jeg ther om icke ydermere scriffue kand etc. Jtem Gerid Stercke tallede met myn dreng vti Androp, i dimeluge, och spurde hannom om jeg haffde fongit snymen scriffuelsse fran eders nade, szoo at jeg viste visseligen huorsom eders nade vor, hand sagde jaa, vti Berlyn hoss eders nades søster, thaa bad hand myn dreng sige meg, athan saa ith breff som vor tilscreffuit en merckelig pesonagia her vti hoffuit soo at eders nade skulle vare hoss kongen aff Franckerige, Jtem huad tidinge som her nw er aff Itallian oc aff key. Mayts. folck [526 aar1527] formoder jeg mester Gotskalch scriffuer eders (nade) ther om idermere besked, ther skall nw nyeligen vare skeet ith stordt slag mellom paffuens och keysserens folck Jtem then del som bispen haffuer screffuit til Berlyn, at eders nade skall haffue forladt hannom, oc athand kand huercken fonge here mad eller øll, hand gørs eder nade her vti stordt vskell thet skal mester Gotschalch her Dauid oc alle andre eders nades thienere bere vitnesbyrd ther om huad sandest er, meg tuiffler inttit ther paa narsom jeg kommer hannom til ordtz fore eders nade, thaa skall hand huad heller hand vill eller ey sige ney fore sodan scriffuelsse soo frampt athans nade er saa til passe athand kand bruge syne skell, oc skall tacke eders nade for erlig vnderholdning, sammeledes meg, jeg giffuer hannom til huert maltiidt bode stegt och søyd, och vyn til huert maltiid, och lader thiene hannom til bordz met Jens kammersuend, ligesom eders nade vore selff til stede, Men gud vorde hans hielp hand haffuer ith saare skrøbeligt hoffuidt, Alter alterius onera portate och j som ere vittige fordrager thennom som ere darlige, 2. Corintiorum .11. Jtem thend køpman met merckit, som jeg screff ethers nade, vti thee made haffuer ethers nade icke ret forstadt myn scriffuelsse, Eyler Brysske skickede hannom hiid at skulle sige ethers nad e visseligen till, athan vill opbringe eders nade til bestand och gode, offwer xvj m bønder, och ij c reyssener ther hoss, soo ath eders nade skall ingen modstand fonge, som eders nades folck skall behyndre, eller skade, och ther paa gaff hand hannom samme tegen at giffue eders nade til [idermere viished, och narsom eders nade er bereid, ville giffue hannom atwarsel, thaa vill hand gøre thet groffueste aff, førre end eders nade kommer, ved thenne mening lywder och thet andit breff som jeg screff eders nade til forne etc. Eder k. Mayt. then aldsommectugeste gud euindeligen befalendes, och Jesu Christi nade vare met eder. screffuit vti Lyre posske dagh anno domini mdxxvij.
E. K. Mayts. villige troo thienere Hans Michelssen.
Jtem keriste nad e herre norsom eders nade haffuer offuersedt thenne myn scriffuelsse, at eders nade riffuer sønder.
Tiil k. Mayt. aff Danmarch sin naduge herre.
1527.
[527 aar1527] 
Hans Michelssöns Fortegnelse paa hvad den Kiste, han sendte Kong Christiern II fra Lier, indeholdt af Töi, tilhörende Kongen og Benedikt v. d. Wisch.
Efter Orig. (?) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2171). Halvark, sammenlagt efter Længden; kun förste Side beskreven. Uden Forsegling. (Se fölg. No.).
Anno 1527 thend 3 dag in Maio sender ieg Hans Michelsen k. Ma t en kiste fran Lire oc er ther vti som her effterfølger Jtem en suort fløels kiorttel wnderforit met marter Jtem en fløels paltzkiorttel Jtem en Spanisck kappe Jtem en paltzkiorttel wt aff klede Jtem en kledekiorttel wnderforit met dammasck Jtem en fløels trøie Jtem ij par hosser thet ene huidt thet andet suort Jtem ij bonitter wt aff fløel thet ene meth x/-j/ par guldneb, oc it lidet tringt guldt span, oc thet andet met en gilden snor Jtem it suort ørne bonnit Jtem it støcke lerit oc holler xlij alne Jtem it glas Jtem en linseck Jtem it lidet krus met nogen smørelse Jtem it par sko Jtem it par støffle ___________ Jtem er ther oc vti samme kiste thette som her effter følger oc hører Benedictus van der Wisck til Jtem ij sadeltasker oc er thend ene oben oc er ther vti ij perlespan jtem en løs perle jtem en kraffue som man ber wden paa skiorter jtem j skiortte jtem j liden seck met breff oc en liden bog oc thend anden taske war til lest Jtem iij kraffue Jtem en kiorttel wt aff grofft klede wnderforit met lambskind Jtem v gildene kransse Jtem ij fløels bonitter Jtem j regerbusck Jtem it par hosser Jtem en fløe(l)s trøie Jtem en silcke kiorttel Jtem en Spanisck kappe
[528 aar1527] 
Hans Michelssön sender Kong Christiern II og flere af hans Folk en Del Klæder fra Antwerpen til Braunschweig og beretter Kongen udförligt om M. Gotskalk (Erikssöns) og Dr. Alexander (Kyngornes) Affærdigelse til Skotland, hvilket foranledigede et heftigt Sammenstöd mellem den sidste og Hans Michelssön i Anledning af hans Betaling; han meddeler derhos Efterretninger om forskjellige af Kongens andre Folk og om Keiseren samt beretter, at Jörgen (Hanssön) Skrivers Hustru er död i Barselseng m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2172). Brevform; 2 hele Ark, hvoraf förste Side ubeskreven, med udvendig Forsegling (Gemmeaftryk).
Registe paa huess dell som er vti then kiiste som jeg nw sender til eders nade Primo en flwels kiorttel vnderforit met morther Jtem j fluels paals kiorttel Jtem j Spanss kappe Jtem j paalskyortel aff klede Jtem j sortter klede kiorttel vnderforit met dammask Jtem j fluels trøye Jtem 2 paar hosser j hwyt andit sorth Jtem 2 bonnitter aff sorth flwel Jtem j sort klede bonnit Jtem j støcke smot Hollandz lerit holler xlij Brabans alne Jtem j dricke glass, oc en lenseck, och j paar leersser ____________ Jtem vti for ne kyste er thette effterscreffne och inglagt som hører Benedictus fan der Vysk til Primo ij vessker then ene oben och ther vti ere twenne perle smøcke. En skiortte krage slynget met guld, En skiortte. En posse met breffue, och en liden bog, thenne vetzske vor saa oben thaa jeg henne anammede, men then anden vor tillesdt huessom ther vti er ved hand selff best Jtem en graa klede kiorttel met lamskynd, iij quinde krager v guldkrantzse, 2 fluelsske bonnitter, En reyerbusk j par hosser j fluels troye, En sylcke kiorttel och en Spansk kappe Hogborne første nad e herre, myn vnderdanige plictuge troo thieneste altiid forscreffuen met vor herre. Ethers k. Mayts. nade giffuer jeg at forstaa, then 13 dagen in Mayo sender jeg fran Androp och til Brwnswig, 2, store fad met eders nades godtz, oc myn verdt Henric van Lyt forscriffuer thennom ther til en købmand som heder Johan fan [529 aar1527]  Aerrem, formanden skal haffue til fracht fore huer synttenere j golt gilden, och ther paa haffuer hand opborit 6 goldt gilden, och narsom thee ere veygde skal forscreffne købman Johan van Aerrem giffue hannom then anden rest, och naarsom eders nade lader anamme samme fad, thaa skall eders nade sende hannom thette inglagde breff, och betalle hannom huessom hand thaa ther paa kostit haffuer, som [jeg kand gytzse en gilden .5. eller 6, etc., Vti thet mynste faad er vti en kyste met eders nades kleder, och aldt andit huessom ther vti er, ligger en scrifft ther paa offuen i kisten, och nøgellin til kysten henger paa kisten besegleder vti en pung. Och vti thet største fad er vtii twenne her electi kister, som hand selffuer haffuer nøgle til oc hans reffskyns kiorttel som er swøbter vti en leriss posse. Oc j klede seck ther wti prouestens kleder, Och j kledeseck ther vti Benedictus kleder, Jeghaffde gerne villit sendt eders nade thette godz til Lypsske, men jeg kunne icke bekomme vogne som ther heden vore frachtede, oc haffde jeg end mot bekommit vongne, thaa skulle thet kostit eders nade dwbeldt mere, end som thet nw gøre skal etc. Jtem thend 17 dag in Maio, kom Mattis hiid met eders nades breffue och scriffuelsse til mester Gotskalch doctor Alexander och meg som ere skreffne til Berlyn then .7. dag May och finder jeg mester Gotskalch gandske villig ther til at ville gøre syn yderste flyt vti thee erinde som eders nade haffuer giffuit hannom i befal, Jtem nw skriffuer eders nade meg, met god beskeed huorledes jeg skal afferdige mester Gotskalch met kleder, oc therepenninge, och ingen bosked om doctoren huorledes hand skall afferdiges ther fore er jeg nw kommen vti stoort klammer oc vuilliie met samme doctore, skaden oc brøsten er hoss eders nade selff mest, thii at thee ville alle vare saa afferdigede met en fuld pung til thering for vden ald modes, eller redelighedz paa achtelsse, och ther til met klede vti fluel och silcke, end tock aldrig achtet her till, huad erlig och tilbørlig skick ther om er giordt vti key. maiestats hoff, oc andre førstes etc. End tog eders nade icke screff meg om hannom skal eders nade toch viide vti sandhet, at jeg haffuer icke varit saa vforstandig at jeg ville toch afferdige hannom, eders nade til ere och gaffn aff myn yderste formuge, end tog at vti sodant vtachnemeligt folck kand mand aldrig belegge nogen ere met, thii at theris gyrighed och hoffmod, staar icke til at mettes, vden eneste met jord etc. Eders K. Mayts. nade skall tog viide, at jeghaffuer icke fortørnit hannom til it ordt, men kerligen och venligen stetzse fordragit meg met hannom, oc beuist hannom ald thend ere meg møgelig vor at gøre [530 aar1527]  hannom paa eders nades vegne, here vti Lyre betallit fore hannom i herberge och hollit hannom til bordz met bispen ther til met fick hand aff meg xl golt gilden som hand skulle reysdt til eders nade met oc aldt andit ehuorsom jeg hannom villigen och erligen trachtere motte, haffuer jeg stedzse villigen oc gierne giordt paa eders nades vegne. Jeg tog hannom och mester Gotskalch vti mit kammere til meg, oc handlede venligen noch, met hannom, huorledes jeg skulle met ere och beste lempper afferdige hannom och bogerde aff hannom selff at viide made och skick och hans villiie oc raad ther vti oc baad hannom ansszee tiidens legelighed, eders nades elende och modgang etc. summa summarum. ther paa ville hand icke giffue meg nogit swar, førre end jeg ville kundgøre hannom huorledes jeg ville afferdige mester Gotskalch, suarde jeg hannom thet skall ingen brøst haffue, jeg viil vel saa afferdige hannom som hannom skal nøges met, oc eders nade til ere och gaffn, thet vor icke mugeligt at jeg kunde vare hannom ther met qwit, met myndre hand thet och ville viide, thaa nødes ieg til och lod mester Gotskalch selff lesse then clausulam vti mit breff om hans afferdinge, thaa suarde meg mester Gotskalch at hannom nøgedes ther vel met, ville hand tog endeligen vidit, førre en hand ville componere seg met meg, om hans thering, thaa sagde hannom Gotskalch eders nades befall och villiie, Thaa sagde doctor thet maa jngelunde saa beskickes, at sodan en konges canceller skall anderledes vare kled om eders nade skulle haffue ther vt aff heder oc ere. Thaa kunde jeg icke andit end at giffue hannom oc myn rette grund oc mening til kende, at eders nade sender hannom icke ther fore til kongen aff Skotland oc hans raad at thee skulle mercke oc forstaa huorledes hand staar fore thennom kledder vtuorttes, men at ansse hans ingworttes kledebon, bekledder vti viieshed och forstandt, at giffue thennom retteligen fore eders nades anliggende brøster och nød, oc om theres raad hielp och bestand at komme til sine land och riige igen. Thaa begintte hand vtolmodeligen at sware meg, at sodant viiste hand vel selff och begyntte at formaledide seg, per deum sanctum per deum viuum, confundar ego etc. om jeg reisser met hannom til Skotland vden hand bliffuer saa afferdiget som jeg teg nw vnderuiser, hand skal haffue en skøn kiorttel aff fluel och en vnderkiorttel aff dammask en fluels trøye, och ther til met godt klede till it paar kleder som hand dageligen bruger, och formalede meg sammeledes huorledes thee som hannom følge, skulle vare kledde etc. thaa jeg sodant aff hannom hørde forstod jeg gandske vel, athand vnder mester Gotskalckes naffn, søchte effter syn eygen nøtte oc profyte, end tog ieg lod meg ther om inttit [531 aar1527] mercke emod hannom, men bogerde som førre, at jeg motte først vorde offuer ens met hannom, met mester Gotskalch ville jeg vel fordrage meg met, Summarie thaa aldt vor handlit oc tallit thaa vor thenne hans meining, ther som thee vore bode vtsende som eders nades oratores och fuldmechtugere thaa skulle thend ene vare som then anden, men tog ville hand lade thet bestaa til en anden tiid at thet bequemmede eders nade vel och sagde giff meg en kamlottes kiorttel thennette farffue och /-j/ c Rinsske gilden til thering ther met vil jeg lade meg nøye paa thenne tiid, thette tog ieg ved gerne gøre ville strax met kiorttelin, men penningene ville jeg beskicke hannom met mester Gotskalch narsom hand komme til Fere til hannom, thii at jeghaffde thennom icke thaa, huilcket hannom vel nøgedes meth, och vii skildes venligen, och forscreff thennom bode om anden dagen ther effter til myn verdt Henric, som sodant sylcke fluel och klede skulle tage thennom vd som jeg met thennom vor om ens huilcket och saa skeet er Jtem mester Gotskalch fick jeg til thering j c golt gilden 28 st r for en gilden men sodan protestation at ther som hand formerckede at ther kunde vorde nogen bestand met skib oc folck eders nade til gaffn oc fordel, loffuede jeg hannom ved myn ere och redelighet jeg ville skicke hannom strax effter till hande bodee til hans thering oc andit som giordes behoff saa athan skulle ingen brøst haffue vti noger made, oc ther som hand och kunne formercke, ath thet inttit andit er end verba honoris oc inttit andit effterfølger, ellers oc om thee skywde paa keysseren eller andre herres hielp oc bestand skeer eders nade thaa ville thee och vare villige, Narsom hand inttit andit formercker end løss talle och handel, athan thaa icke ligger ther lenger paa eders nades store vmkost och er ther hielp oc trost paa ferdom thaa formercker hand thet strax aff greffue aff Angwss Jtem sammeledes fick jeg Gotskalch met seg xl Philippus gilden til doctorem Alexandrum som gøre 1 Rinsk gilden som vii vore forentte om, thaa begyntte thend dandemand strax aff siit vtolmodelige hastige synd, oc huad heller nw gwd vill eller ey, thaa skall jeg heede hans forredere skal(ck) tywff, och aldt thet som vanerligt er och hand kand paa finde, lige som en gallen mannd, thend som vore bode fran skel, och samved, och achter huercken syn eygen heller end en andens ære oc redelighet och haffde tog nw ingen anden brøst eller beskilning til meg, vden eneste at hand fick icke I golt gilden, saa sandeligen hielpper meg gud som jeg veste ther inttit argt met, och forstod hannom ey anderledes end som here landzsens handel och køpmenskab staar, vti pund, och vti Rinsske gilden 20 st r før en gilden. Haffde then [532 aar1527]  dandemand eller galne mannd huad jeg skall kallen, sachtmodeligen screffuit eller budet meg syn villiie och bogerinde, gud kendit jeg ville thet gerne villigen haffue fuldgiort aldt huessom ther brast vti, oc Gotskalch ville giort hannom thet følleste, han ville icke. Jtem saa atspurde hand Gotskalch huadsom jeg haffde fongit hannom til thering hand sagde hannom som forscreffuit staar j c golt gilden. Thaa begyntte hand end mere syn gallenskab at swerge oc formaledide seg om hand ville følge hannom vden hand bleffue anderledes afferdigit met therepenninge, och sagde thet vore ringe noch fore sodan en mand at haffue j m gilden til thering, løbe ther nogit offuer, thaa kunde mand føre thet till bage ighen, oc gøre regenskab ther aff huessom jeg nw scriffuer haffuer mester Gotskalch selff vnderuist meg at doctorin saa haffuer sagt, met thet steckeste ther vor ingen anden deding eller handel at gøre met hannom, end mester Gotskalch motte til bage igen om ydermere therepenninge, thaa suarde jeg mester Gotskalch, ther som i haffde bleffuit lengge paa reyssen, thaa vide i selffue ieghaffde protesterit at skicke eder til handen saa at i ther ingen brøst skulle haffue, Nw viide i vel K. Mayts. legelighed, oc effter then galne mandz raad eller rob, kand jeg icke skicke meg, men giffue i nw selff til kenne huessom i bogere thaa bogerde hand til then dell som hand opborit haffde j c golden kronen och thennom forscreff ieg hannom til Henric fan Lijt strax at anamme, som hand och giorde samme dag, och reissede saa til Fere ighen til doctorem Alexandrum, thaa hand thaa kom tid, thaa fand hand hannom anderledes til synne saa athan vill fare till Androp och protestere ther fore borgemestere och raad, huorledes jeg haffde hannom afferdiget *hannom i eders nades erinde oc befall, sammeledes at ville haffue reet offuer megh førre end hand fore her aff landit, och at jeg ther til skulle betalle hannom i/-j/ c pund Skodtz som hand vil sige athaffue fortherit fore Peiter fan Hølles sag, och at jeg skulle betalle hannom thend mynste penning, som eders nade bliffuer hannom skildug førre end hand ville ferdes her aff, oc skreff meg saa it breff til som jeg sender eders nade thenne inglagde copia aff, ord fran ord som thet lywder, och her til met berober hand meg fore huerman hand taller met, och siger at jeg er then skalck och forredere, som eders nade haffuer skyldt ved Danmarck, formiddelst mine skalcke fwnd och raad, sammeledes thend som och nw formiddelst mine skalcke raad behyndrer eders nades restitution, ther til met vor thet icke fore hans siwgdoms brøst skyld athan icke kom selff til eders nade, men mere for mit hymmelige forrederiie skild, at [skulle ther som hand haffde redet en dagh frammer mere, thaa haffde jeg bestyret och køpt nogre [533 aar1527] ther til som skulle haffue myrdt hannom paa veyen, och ther fore, och icke aff noger sywgdoms brøst skyld reed hand til bage igen, och jeg skal haffue ladet myrdt en Skotte vti Malmø, met fast ydermere skam och skentzel end jeg nw skriffuer, oc siger seg at ville beuisse meg sodanne støcker offuer som nw forscreffne stande, thesse støcker och fast mere haffuer hand sagt for myn verdt och fore mester Gotskalch, och thee ville bestaa meg thet, narsom behoff gøres. Theer som jeg skulle icke haffue fortørnet eders nade, ellers oc giffue hannom noger orsage til mere gallenskab eller eders nades reysses forsømmelsse, haffuer jeg hertill inttit screffuit eller swarit hannom, men mester Gotskalch skreff jeg myn mening tilbørligen noch, som eders [nade vel engong fonger at szee, och ther som hand viste nogit got at vtrette i eders nades sag, thaa skulle hand ther vti beuise syn villige och troo thieneste, oc komme i hug at thet vore inge aff thee verffue K. Mayt. aff Skotland, oc hans raad haffde sendt hannom vtfore athand here skulle begynde noger klanders trette med meg, oc kalle meg forredere skalch och tywff, och jeg siger om hannom, athan er en erlig [christelig dannemand, och end tog ved jeg emellom gud och meg, at vii haffue [nw bode lywffwet, och lod sige hannom narsom hans reisse er giordt, thaa vill jeg møde fore eders nade och plege hannom ret fore aldt huessom hand vil talle mig till, Sodan omgengelsse haffuer jeg nw vti stoor sorg och modgang met thee samme eders nades thienere, som ere doctores och lerde mennd, heer aff kand eders nade vel formercke, huessom jeg lyde skall aff thee vlerde, Jaa gud forlade thennom thet som sodant raade, och stemple meg [paa sodant folck paa halssen, kommer jeg eders nade en gong til ordtz igen, om thet er guds villiie, thaa haffuer jeg fast ydermere sorgh och drøffuelsse [at sige som jeg haffuer lydt aff eders nades folch, siden eders nade for her aff end som jeg nw scriffue viil, oc aldt paa thet thee kunne komme meg aff dage, saa stode alleting vel etc. Jtem huorledes thet er siiden tilgaat, mellom doctoren och meg, och huorledes hand och mester Gotskalch ville skicke thennom paa reyssen, maa eders nade forstaa vtaff thet breff som mester Gotskalch scriffuer meg pynsse afften fran Androp, huilcket [hans breff , som jeg och nw sender til eders nade Jtem ingen tidinge haffuer jeg fongit fran Melchiore siden jeg screff eders nade met her Antonio *fam Mess, icke haffuer jeg heller siden nogit fornommit til her Anthonium Jtem for viisde tijdinger haffue vii here huorledes keyserens folck haffuer vondit Rom och paffuen greben met nogre cardinaler, the samme tidinger troer jeg vel eders nade haffuer there lenge siden [534 aar1527] Jtem pynsse afften kom post fran keysserin met breffue at keysserijnnen haffuer fød en vng szøn, gud giffue thet til salighed *Arlder kereste nad e herre jeg beder eders nade ødmøgeligen fore Christi kerlighed skyld skilliier meg ved thenne vnøtte kost, som jeg holder here, eders nade forstaar myn mening gandske vel, heere gaar fast mere vnøtte [kost met end eders nade selff kand achte tock kand jeg icke gørit ringere end som jeg thet holler, som Matis kand vnderuise eders nade ther om ydermere naar som hand kommer Jtem sammeledes beder jeg eders nade ødmøgeligen at eders nade her effter ingen befal skriffuer meg til, vden met vttrøckende orde huessom jeg skall gøre och lade, thaa vore och folcket hunderfoldt bedre til fredz, narsom thee see at jeg gør effter eders nades befall, och icke effter mit tøcke, ellers bliffuer thette folck aldrig tiil fredes met meg Jtem mester Gotskalck vor her Jørgen fan Menckwissz til ordtz vti Meckelle, oc ebland anden theres talle, atspurde hannom mester Gotskalch som hand haffuer sagt for meg, huad skell hand ved ther til, athan haffuer skuldet meg paa myn ere och røchte, thaa skulle hand haffue swarit hannom, at jeg skall haffue screffuit hannom idermere paa vti myn scriffuelsse end som hand sagt eller tallit haffuer, och at jeg skulle først haffue screffuit hannom selff ther om førre end jeg haffde ther om skreffuit i margreffuens gard, men tog sagde hand jeghaffuer selff varit K. Mayt. til ordtz ther om, och hand skulle sagt til eders nade vti saa maade, jeghaffuer icke saa viidt tallit eller sagt ther om, ther som eders nade ville haffue bogerit aff hannom thaa viste hand vell ther til raad at thet skulle neder trøckes, thaa skulle eders K. Mayt. haffue swaret hannom, thet er nw saa longt kommit, at ther om maa viides huadsom sandest er, thaa skulle hand saa swarit eders nade, Jaa vell nw eders nade thet jaa saa haffue vil, thaa vill jeg och saa gørit, [oc ved sodan protestation, at ther som noget fyølde ebland som myn frues nade kunne vare anrørendes eller flere, skulle eders K. Mayt. thaa icke vare hannom ther fore i noger maade anseendes til nogit argt, men hand vor nw skicket vti syn reisse, narsom hand komme til bage igen ville hand fuldtgøre huessom hannom burde at gøre, thaa sagde hannom Gotskalch ighen, tock er thet icke vel giordt at i holle hannom, saa lenge oppe vti sodant vanerligt røchte, och haffde varit godt for hans egen lemppe skyld ther som hand viste ther om nogen skellig bouiss, athan thend i thet mynste skulle giffuet eders nade ther om til kenne, i thet hand kende seg for eders nades mand och raad, Summa summarum paa thet aller syste kunde hand inttit ther om nermere forfare, end at eders nades eget folck, giffue meg et hart røchte, [535 aar1527] at jeg skal haffue varit en orsage till eders nades vtdriffuelsse och elende, och fore myn skild slaar flere herrer och førster handen fran eders nades hielp och trøst etc. Kereste naduge herre vti thesse twenne sware sager som meg nw giffues bode aff hannom doctoren, och flere aff eders nades thienere, beder jeg eders nade ødmøgeligen som eders nad e fattige troo thienere och fore ald christelige kerlighed skild, entigen frelsser meg aff thesse thuenne forgifftige paa saghen, ellers oc ieg maa offuervindes met dom, oc huadsom eders nade icke kand thet gøre met en god conscientia, [at gøre meg orsageløss for eders nades vtdriffuelsse, eller och restitucionis behinderlsse, saa vtkesser jeg heller selffuer døden end liffuit, Jeg setter thet nw aldt til gud och eders nade, thesse tuenne sager twinge myt hiertte mest, thee andre achter jeg icke saa møgit, end tog thet gelder sammeledes myn ere och røchte paa, tog haffuer jeg selff ther emod tilbørlig beuisning noch, narsom jeg kommer for christelige oc retferdige dommere, som ville høre myn beuisning, och skel ther emod, Jeg forstaar doctor vor her Jorgen til ordz vti Meddelborg, met andre flere som haffue møgit raad her till, gud hand løne thennom thet vti syn tiid amen Jtem thend 8 dag in Mayo, døde Karine Lasses aff barn sammeledes barnit met henne Jtem sender jeg nw til eders nade nogre sambundne breffue, som mester Christiern Perssen sender aff Paris, til mester Gotskalch och meg eders nade, maa lade thennom offuersee saa forstaar eders nade then mening vel, huad ther kand vorde vt aff. Men jeg skreff mester Christiern ther om saa fore swar igen, at jeg forstaar [ther vtaff inttit endeligt, som man kand fatte nogit om vden eneste at samme monsior printz aff Normandien skriffuer at viille talle met kongen ther om, oc narsom hand thet giordt haffuer vii(l) hand ther effter scriffue thennom endeligt swar igen huessom hand thaa gøre viil, och sodant fornømmer jeg icke end nw at vare skeet, ther fore skulle hand lade forfare ther om ydermere hoss hannom huad som hand haffuer besluttit met kongen ther om, och athan vti sodanne made thaa ville selff scriffue eders nade syn villiie och mening viil jeg thet saa beskaffe at eders K. Mayt. skal ther paa giffue hannom igen skrifftelige antswar, met tilbørlige swar paa the brøster som hand bekerer oc beclager, nw haffuer jeg inttit swar fongit ther paa igen. Men summa summarum jeg troer bedre athan ther vti achter mere at søge syn profyte end eders nades gaffn at røffue och tage vti szøen, effter thii thee haffue nw selffue icke orlog etc. Jtem Gynther er vti Androp jeg bad mester Gotskalch paamynde [536 aar1527] hannom athan skulle selff skriffue eders nade om ald legeligheden, huorledes thet tilstaar met thet berchuerck vti Skotland, och jeghaffuer inttit swar end nw fongit ther om, oc ther som jeg icke fonger swar i dag viil jeg selff til Androp oc talle met hannom ther om, och vil scriffue eders nade ther om met første bud meg stedes, Jeg haffde vel longe siden afferdiget her Dauid och pigerne, nw forbyder jeg her electum vti huer stwnd at komme, om saa vare athan haffde nogit ydermere befal til meg at bestyre, her met nw eders hochmectighed then alsommechtugeste gud befalendes bode til syell och lyff. Screffuit vti Lyre then 10 dag Junij anno domini mdxxvij
E. K. Mayts. villige troo thienere Hans Michelssen
Jtem Jørgen skriffuers husfrue døde vti syn bartzelseng och barnit leffde icke effter henne vden 8 dage. Och Henric Blaa fattig man tøffuer fast effter gode tidinge aff eders nade, oc fortøffuer paa then scriffuelsse jeg screff hannom aff eders nades befal etc.
An koninglicker verde too Dennemarcken koning Christiern siner genedigesten heren.
1527. - 1527.
Hans Michelssön omtaler sine sidste Breve til Kong Christiern II og gjentager sin Beretning om M. Gotskalk (Erikssöns) og Dr. Alexander (Kyngornes) Afreise til Skotland samt den sidstes ubillige Misfornöielse og Beskyldninger; han beretter om en Sendelse af Krudt og Vaaben til Skotland efter M. Gotskalks Begjæring og efter dennes Aftale med Robert Fogh og David (Falkoner?), om forskjellige Hvervinger af Landsknegte og Rustninger, der for Tiden foregaa med Hensyn til et forestaaende Tog, om M. Melchior (de Germanias) Ankomst, om flere af Kongens Folk, hvoriblandt M. David Herold og Lægen Verner, samt om Indskrænkninger i deres Tal og Underholdning, omtaler de kongelige Börns Befindende, og en Del Begivenheder og Rygter samt udbeder sig bestemte Befalinger fra Kongen i de Anliggender, hvorom denne vil tilskrive ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2175). Brevform; 11/2 Ark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk over Seglgarn. (En Del er trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 482-85).
Eders K. Mayt. myn ødmøge troo plichtuge thieneste altiid redebon met nad e oc friid aff gud vor fader oc vor herre Jesu Christo. Alder kereste nad e herre jeg giffuer E. K. Mayt. at forstaa, at jeghaffuer [537 aar1527] skreffuit til eders nade then 12 dag Junij, och forsend breffuen til Melchior Lotter borgere vti Lybsk athan eders nad e thennom vfortøffrit till hande skicke skulle, eller och til margreffynnen vti eders nades affwerelsse etc. och troor jeg viist at samme breffue ere komne eders nade tilhande, som samme Lybsske sendebud siden ther om haffuer vnderuist meg, Summariie aff samme breffues inghold vor vti then mening huorledes jeghaffde afferdiget mester Gotskalch oc doctorem Alexandrum. Och maa eders nade [vide at theris affertzelle met therepenninge och kledning staar eders nade vj c gilden som beuiseligt er, end tock er thet myn brøst och skyld at thee saa armeligen bleffue afferdigede, oc thet besønderligen aff then viise mannd doctor Alexander, theer fore athan nw icke kand bekommit at sticke sin hand saa dybt vti eders nades pung som hand tilforne haffuer giordt, och ther fore maa jeg nw hede hans skalck, forredere och tywff, som hans breff ywder han screff meg aff huilcket jeg sende eders nade en copia aff, gwd dømme nw ther om emellom hannom oc meg, och myn tilbørlige och skellige regenskab skall ther om nochafftigt vitnesbyrd bere met meg soo at jeg met gwds hielp vil en gong om gud vnder meg liffuet driffuit ther til, ther som hand er en mannd aff skeel och redelighet, thaa skall hand selff bekendit, athand haffuer bode sagdt och skreffuit løgen paa meg, thet som doch en christenmand hwor som hand thend vore, icke burde at gøre emod meg, hand haffuer tock end nw huercken seet eller hørdt myn regenskab, huilcket jeg tog er nw och alletiid ther met redeben at gøre fore eders K. Mayt. saa at eders nade met guds hielp ther met vell nøges skall, meg skall oc icke blwess at gøre myn regenskab vti en obenbarlige paahorelsse, bode aff hannom oc alle mine største vuenner, ther tiil er jeg nw och alletiide villig at gøre, thet maa hand thaa grandske oc forfare om meg bøør at vare hans tywff etc. Om forredere som nw hand met flere aff eders nades thienere sige paa meg saa offtte thennom sodant løster, at jeg skall vare orsage til thenne eders nades elendighet, ellers oc om jeg vti noger maade skall vare orsage ther til at behindre eders nades restitution, som nw bode hand och flere aff eders nades dagelige thienere fordriste thennom sodant at sige paa meg fattige mannd, mit røchte och ere at beskemme, och skulle tock aldrig vare saa køne, at thee meg sodant offuerbeuise skulle, aff en christelig kerlighed motte eders nade vel vnderuise thennom, at thee enttigen beuisde meg sodant offwer, ellers och haffde sodant i fordrag, Oc vti then deel som eders nade ved myn vskildighet met en god samuittighed at forklare, twiffler meg inttit eders nade vorder sodant vel en gong gørendes, aldrig kommer jeg eller(s) aff theris løgenafftige [538 aar1527] mwnde. Oc ther som eders nade komme nogit til, huilcket gud affwende och spare eders nades liff, vti syn nade och barmhertighed, thaa skall sodan theris løgenafftige paasegn føre meg fran halssen, men jeg setter myn skyld eller vnskyld vti gwds villiie, och paa verdens vegne, vti eders nades hender, Jeg viil tock then stwnd jeg leffuer thiene eders nade, saa erligen och troeligen, aff then forstand gud haffuer giffuet, som jeg vil antsware fore gud och vare bekendt fore hwer christen mannd, Men ther som jeg icke skulle fortørne eders nade, thaa vore vel myn ødmøge bøn till eders nade, ath jeg motte paa thenne tiid forløsses aff thette hadelige treldoms arbeide som eders nade here haffuer befallit meg. Eders nad e fonger altiid en som fast bedre er skicket ther til end som jeg fattig mand kand vare eller forestaa, thend stwnd jeg stander vti noger eders nades befalninger, fortørness største dellen aff eders nades folckes samuittighed emod meg vti stoor vtolmodighet och mene at jeg behindrer thennom fran møgit, som thee motte haffue aff eders nade ther som jeg icke vore, gud ved nw alleting, oc huadsom ther om sandest er jeg giffuer thet gud op, Jeg viil tock altiid vare bereyt och gøre eders nade sadant tilbørligt och skelligt regenskab, at eders nade skal met guds hielp inttit skylde meg Jtem paa then 11 dag in Julio screff jeg eders nade och tiil met ith Lybsker bud och forsende samme breff til Melchior Lotter vti Lybbesk athan framdellis skulle skicke thennom til eders nade, ther vti skriffuer jeg nogen handel som mester Gotskalch vor ingangen met en Hamborger skipper, som jeg nw ther om sender eders nade mester Gotskalcks scriffuelsse, vti huilcken eders nade kand ther vti formercke huessom handlit bleff, och ald andit Jtem skreff meg och mester Gotskalch førre end hand foor aff at jeg paa eders naades vegne skulle gøre myn yderste och største flyt om krud, spesse, bøsser at skicke hannom met Robbert Føgge, thaa ville hand saa beskaffe syn tingest at eders nade skal kunde viide hannom tack thii athan foruiste seg met Dauid och Robbert ath all ting skulle gaa vell till paa eders nades syde, ther fore haffuer jeg och ther vti giordt mith beste, at skilden eller brøsten icke skulle hengge hoss meg och haffuer jeg ingskibet hannom thette effterscreffne godz fførst xij t er grofft krwd j t e kørnit krwd iij c thelrør met all theris tilbehoringe form horn lwntter, j m skønne asske spesse oc vj døssyn helleborder. Jtem fierdedagen effther datum aff mester Gotskalcks breff løb hand til szøs och hobes meg til guds hielp jeg skall snarligen fonge scriffuelsse *fram hannom ighen, och narsom jeg then fonger vill jeg [539 aar1527] skicke eders nade then met thet fordeligeste, entigen met mit egit bud, eller och met ith vist Lybsker bud, narsom eders nade vill haffue bud til meg thaa kand eders nade thet letteligen met Melchior Lotter, ellers och met Hogstetters thienere vti Lybsk, thii ther ere stesse løbere oc bud emellom Androp och Lybsk, och er icke mere end x dage paa reyssen, vd eller ingh Jtem screff ieg eders nade i samme breff at mester Melchior vor kommen och screff eders nade veed en mening, then dell som jeg forstod aff hannom, Nw skriffuer hand eders nad e selff ther om och sender eders nade alle breffuen, vndertagit thet ene priuilegium, ath eders nade och eders nades folck, skall ingenstedes staa till rette vden for hanss keyserlige Mayt. selff thet beuarer jeg here hoss andre eders nades breff viil eders nade haffuit thaa viil jegh skicket til eders nade met thet første Jtem om thend anslege met then Hamborger skipper skall Matz vnderuise eders nade huorledes thet bleff forderffuit aff eders nades egit folck gud forlade thennom theris sønder. Jeghaffde vel hoss ij c knechte och bossmend forsamblit, som skulle varit paa skibet, bleff ald thend vmkost spyldt som jeghaffde kostit ther paa offuer lx gilden. Nw screff meg *Rorbert oc Dauid til, ther som jeg ville besorge samme knechte met fetalliie offuer szoen ville thee tage thennom met thennom och fonge thennom selffue skib och skøtt e vti dag sender jeg Villom ther heden och forslaa huor møgit folck ther er, och ther som hand kand forfare at thet kand haffue en framgong vil jegh voge j c gilden eller i/-j/ c paa fetalliie och lade thennom komme til szøs i Jesu naffn Jtem giffuer jeg eders nade vti en god mening och tilkenne huorledes Pels hoffuesman [vti ligger vti Bussk och sende meg bud, och lod meg [saa tilbyude, ther som eders nade haffde nogit forhanden vare seg entigen till land eller vand ehuorsom eders nade hannom bruge vilde, thaa maa eders nade slaa syn liid til hannom och Pile fan Ambfordt vide raad til ij m knechte at leffuerere vti juncker Baltazars land eller paa Elffwen for vden noghen pennings vtlegning førre end thee komme til stede Jtem bød hand meg och till, ther som mester Gotskalch eller jeg kunde fly hannom skyb, och giffue hannom athvorssel fire dage til fore huorsom hand skall finde skiben vnder huad land eller haffn vare seg entigen vnder Holland eller Fresland, thaa haffuer hand strax vti Busk en fennicke knechte till rede som hand viil thiene eders nade met, oc bogerer ingen penninge til nogre forsamblinge, men ville selffue skicke skib en høye eller ij paa theris eigen vmkost och komme ombordt till [540 aar1527]  eders nades folck ehuor och narsom thee hannom fire dage tilforne sige ville. Ville thee och intage folckit vnder juncker Balthazars land thaa viil hand och ther leffuerere siit folck for vden noger pennings vtgiffuelsse, thette aldt haffuer jeg screffuit mester Gotskalch i alle made athand kand rette seg ther effter. Jtem Jacop fan Hessen och Vynoldt aff Meckellen haffue thee knechte forsamblit som skulde haffue varit paa Hamborgermannen om anslegit haffde gangit fore seg Jtem Gerhart Starcke bewiser seg vel emod meg paa eders nades vegne. Hand rodde meg himmeligen at skriffue eders nade, at eders nade motte en steds tage en ordt lands ing hand ville thet syden szoo beskaffe eders nade skulle paa en kort fonge mange aff Androp som trøsteligen hielpe skulle til aldt thet thee kunde haffue behoff ther skulle thaa komme x som thennom selff tilbywde skulle at hielpe, ther som nw icke en viil gørit, Ther som eders nade haffde nogen god begindelsse fattit jegh ville skicke eders nade mere tilhande end eders nade skulle kwnde troyt Jtem jeghaffuer ingen skriffuelsse fongit fran eders nade siden Mattis kom hiid. Eders nade loffuede meg at skriffue meg ald bosked huad jeg skulle gøre met aldt thet folck som jeg here holder til en vnøtte kost etc. bispen screff eders nade meg jeg skulle holle til eders nade screffue meg anderledes till ther om pigen och sottinnen och her Dauid screff eders nade meg selff jeg skulle sende fran meg, och Vernerum. Huad brøst ther om var at icke saa skeet er giffuer jeg eders nade ther om saa tilkende jeg ville gerne thee skulle fuldes ath bode her Dauid doctoren pigen och sottynnen, thaa [ ville haffde thet bleffuit met en vong bestyrit och vnder en vmkost, nw vor her Dauid icke til syndes at ferdes then stwnd hand haffuer here bispen at omgaass med, och sagde meg plat ney athan icke vor til passe, nw fire dage siden søgte vor herre hannom met noger paamyndelsse til døden, thaa vor han icke heller beredder at ferdes, men fonger hand end en sodan en steffning thaa troor ieg visseligen hand skall ferdes, doctoren ville haffue xiiij gilden at betalle syn geld met vti Androp, och skulle hand reysse thaa ville hand haffue en hest at riide, szodant vnøtte folck fonger eders nade stetzse noch aff, hand er nw vel forekommen met kleder och guldringe saa athan haffuer ingen nød, thii meden hand haffuer thet naffn athan heder eders nades doctor, thaa vill huer man haffuen och forsøgen men hand proberer thennom och paa thet yderste, hand slaar dristeligen ihiel och end fonger hannd ther til met penninge noch aff then dødes arffuinge thet er en smwck konst, men gud kendit jeg ville icke gerne athan skulle proffue seg paa eders nade met noger [541 aar1527] pigen och sottynnen kunde jeg icke vel sende saa vden selskab, haffuer jeg och forbyt electum och forment athan skulle førd megh viidere bosked aff eders nade, saa at eders nade haffde budet meg at sende fran meg bode kock och kellersuend Oc ther som eders nades handel icke gaar for seg, thaa er thet eders nad e radeligt at skilliie seg ved en hob aff thet folck eders nade holder och gøre en skick paa en redelig thering met thet folck eders nade holle vil, oc eders nade ville achte och skøde then skickelige ordinantia som herrene her vti Braband holle theris folck met, Oc huorsom eders nade sodant icke achte viil met thet første thaa skall thet tock gøris paa thet syste met stoor forderffuelig skade, och saa til met athaffue eders nades eigne borne venner till vuilliie, och bliffue [aff huer mannd kraffd och manith, Keriste naduge herre thet som jeg nw skriffuer och offte formanithaffuer kende gud til myn siels salighed jeg gør thet till ingen manndz argeste. Jeg ville gerne eders nades regementte motte komme vti en god skick och ordinantia effter thend effnelighet som nw paaferdom er, Och beder jeg gerne lesseryn athan eller nogen (icke) tage meg thenne formaning ylle aff eller at forføre meg til thet verste ebland K. Mayts. folck, jeg (ville) tog gerne thienne thennom alle och huerszerlestes met myn fattige villige thieneste, Her met eders K. Mayt. [gwd met lyff och syell staadt och ehre befalendes vti guds hender, och Jesu Christi nade vare met eder euindeligen amen. Screffuit vti Lyre then 20 dag Julij anno domini mdxxvij
E. K. Mayts. villige troo thienere Hans Mickelssen.
Alder kereste naduge herre ther som eders nade her effther nogit skriffuer meg entigen selffue eller met Paulo, at eders nade viil giffue hannom sodan vnderuisning at eders nades villiie och bogere maa giffues meg till kende met vttrichte ord och mening, huessom jeg gøre eller lade skall. Och skal noger haffue penninge til thering, eller och til andit ath sodant skriffues ved vttrøchte ord, huessom jeg ther vti gøre skaall thaa skall huer som ere och redelighed haffuer vti siit hiiertte vare til friids, och folcket gør thet och gerne narssom thee formercket ath eders nade vill saa haffuit, och at thet icke er giordt effter myt tøcke etc. haffde eders nade screffuit meg huad Alexander skulle hafft til thering thaa haffde ald then klanders trette varit til bage, theer som eder nade skriffuer meg met andre at handle end met eders nades eget folck, thaa viil jeg altiid [542 aar1527] gerne goriit met en god villiie effther myn yderste forstand men met eders nades egit folck viil jeg her effter inttit tage meg till vden ther som eders nade bywder meg met vttrøchte orde och meningh och ther vtoffuer viil jeg thaa icke gaa, ther thørne seg om aff eders nades folck huo ther viil, gud gaffuit at eders nades folck vore ensyndige met villighet och kerlighed at thiene eders nade, och kerlighed och elsskelighed ebland thennom selffue, Nw er ther saa stoor had och affuend ebland eders nades folck athuerman ved at sige ther aff Jtem tydingen aff kongen aff Franckerige skall vare død forfølger seg end nw tydingen fast ald ens Jtem eders nades herreborn ere karsske och vell til pass gud thess loffhaffue, och frwe Margrete er vti Bryggen och euangeliom vorder here end nw saa storligen forfwldt som noger tiid førre Jtem cardinalen aff Engeland er offuerkommen til Calyss meth stoo(r) staat och haffuer med seg vj c heste och mere somme sige hand vil i Franckerige och somme sige anderledes men paa thenne side er hand skipper Gysse sagdet meg och hand førde hannom oc offuer met fyre orlogs skib som toge vare paa hannom Jtem och fore viisse tydinger herren aff Nassow er offuerkommen och er vti Engeland hoss kongen, och ij aff hans skib ligge fore Lwnden, heer kommer møgit folck fran keysseryn, som jeg forstaar aff Melchiore thaa ville thee Spanniert at key. Mayt. skall vare thient aff thennom och keysserinnen maa icke heller lyde thee Tysske hoss hannom, Melchior troer fuldkommeligen athun skal vare thet hoffmodigeste dywr i verden er, och møgit vtalligt folck vorder dageligen dødit vti Spannien fore Christi sande ord och lerdom huad ende thet vil tage fonge vii snardt at see och høre ther er tilbefrøchtendes athans velde skal haffue varit paa thet høgeste Jtem lader Hans skriffuere vtkaste ith stille breff eller ij til szøs effther then mening och form ingførendes ther vti key. Mayts. mandates befall, lige som Broberg fick ith etc. thet viil gøres behoff ther som thesse Skotter komme i szøen Jtem jeghaffuer skicket mester Melchior til vntphangeren general om vj quittancier til eders nades pension aff vj manede jeg haffde ment jeg skulle fongit thennom saa bethimeligen at jeg haffde sendt thennom met Mattis, ther fore viil jegh sende thennom til Melchior Lotther meth it Lybsker bwd etc. Hans Mickelssen.
Tiil K. Mayt. aff Danmarck syn nadugeste herre.
1527.
[543 aar1527] 
Hans Michelssön tilskriver Kong Christiern II angaaende Pengesager og om sin Samtale med Jakob Rönnow, hvis Ankomst til Nederlandene Hans Michelssön sætter i Forbindelse med Planen til en Overenskomst mellem Kongen og "Hertug" Frederik, skjönt hin benegtede dette, meddeler Efterretninger fra Danmark og Sverige og udtaler sin Tvivl om, at Löfterne om Hjælp fra Skotland ere til at stole paa.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2176). Brevform; Helark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 490-92).
Nade oc friid vti Christo. Alder kereste naduge herre verdes eders nade ath viide ath then 11 dag Julij screff jeg eders nade met Mattis, ald legelighed som jegh thaa viste here paa ferdom vor, och skulle jeghaffue sendt eders nad e nogre quittancier aff eders nades pension, som eders nade skulle vnderskriffue, och vore thaa icke rede huilcke jeg sender eders nade til Melchior Lotter vti Lybsk ved thette Lybsker bud . . . . . . . . at eders nade thennom vil vndertegne och sende meg til honde met ith viist bud, thet ere quittancier fore vj maneder September, October, Nouember, December, Januarius, Februarius, Jtem then 24 dag Julij tallede met meg Iacop Rønno, giorde syn orsage i then deel som eders nade selffuer vedt etc. och sagde ther som eders nade kunne opstaa met en føge macht, ville hand met flere tilhengere, beuise thennom thaa saa tilbørligen ath eders nade skall mercke theris gode hiertte oc villiie. Oc kunde jeg icke andit forstaa aff hannom end hand vor vtsender met breffue aff hertug Frederick her til hoffwit, men jeg kunde icke fonge at viide huad thet haffde at bemercke, men jeg slog tog ith slag vti vederit sigendes mauelsske hertugen viil haffue thennom her vti hoffwit raadtslagede, om hand skal giffue seg til noger contracht eller forligelsse met eders nade, och er thet och saa fuldkommeligen myn troo och meininge at saa kand vare, Men hand sagde ney, thw torfft icke tencket athan noger tiid gør contracht eller forligelsse met koning Christiern, saa athan, och thee Dansske skilliies at met noger dedinge til eders nades restitution, och sagde ther maa thw klarligen forlade teg till, och troo, vden saa vore at gud viilde gøre mirakel, ther paa suarde jeg gud gør huerdag myrakel noch, ath manniget søndig t mennisskes hiertte bliffuer omwendt til guds bekendelsse, angrer och forlader siit søndige leffnit, bogerer nade aff gwd och kerlighed til huerman, thette mirakel kand och gud gøre ved hertugen, men i Dansske haffue icke end nw then troo til gud at sodant kand skee, men mere at i fordriste eder paa [544 aar1527] thee hwndrith thwsende gilden som i haffue køpt eder en konge till oc athand ingen contracht eller kerlighedz venskab skall ingaa besønderligen [hoss [met eders nade, ther vtaff giffues tilkende huad christelig verelsse som entigen vti hertugen eller vti Danmarks riiges raad er, then stwnd thee stande vtimod all cristelige ordinantia och veriilsse vti guds ord, och ther met skildes vii ath, men tock sagde hand saa møgit idermere vore hertugen død, och edellingene vore friig fran thend sorne ed som thee haffue giordt hertugen, thaa viiste hand gandske vel eders nad e komme viisseligen ingh ighen, och riigssens raad skulle aldrig komme thennom tiil ithermere saa her effter at vtuelliie noger konge, och sidde vti saa stoor fare och sorg som thee nw sidde vti, thaa sagde jeg hannom, then eed som Danmarcks edellinge haffue nw sworit hertugen, skall gelde ligesaamøgit som thend eed thee haffde suorit eders nade etc. Jeg tallede met Gerit Stercke, forstod jeg aff hannom huorledes Hogstetter och hans partie haffue hafft ordt nw snymen met herrin aff Bergen och thee andre som haffue loffuit fore eders nade, om thee ville gøre theris breff filleste som thee haffde loffuit oc tilsagt fore eders nade, thaa haffde thee swarit ther til jaa, men tock vore bogerinde aff Hogstetter och hans partiie, at thee skulle icke fonge noger penninge vd, met myndre end thee skulle gøre thennom tilforne athuorszel, førre end sodanne penninge vtgiffues, huad mening thette haffuer ved jeg icke, tree dage siden lod meg Gerhart Starcke sodant forstaa, oc sagde jeg vilde at jeg vore til ordz met her electum viidere kunde jeg icke forstaa hans meningh Jtem forstaar jeg aff en købman vti Androp, ath then 4 dag in Augusto skall staa en herredag vti Fyeen met alle Danmarcks edellinge etc. Kand jeg vel troo ath eders nade haffuer vel ther vtaff idermere forfarenhed end jeg eders nade skriffue kand Jtem biscop Johan Brasske haffuer bud til [her Gothstaffuum erckebispen och er bogerindes athan skall giffue seg ing til Suerrige ved Løyetze, och vil fly hannom siit sticht ighen och leffuerere eders nade landit ighen, ther er en købmand kommen, som haffuer himmelig befallinge ther om, Och jeg forstaa(r) thee haffue och giordt ith bwd til Skotland effter hannom met breff, thii at thee icke viide huorsom thee skulle finde hannom. Hand reisser her aff i dag oc til Androp och taller met samme købman som haffuer befal til hannom kommer hand førre end thette bud reisser, thaa viil jeg komme hannom selff tiil at scriffue eders nade ald then legelighed som hand forfarer ther ebland [545 aar1527] Jeg formoder huerdag scriffuelsse fran mester Gotschalch, Jeg veed icke huad jeg (skall) tencke eller forstaa om then Skotte hielp, myn forstandt kand icke falle ther til thii at kongens breff haffde inttit vti seg som man nogit paafatte kunde, vden eneste consolationes, och verba honoris, vndentagen greffuen aff Anguss, hand skriffuer nogit pro forma til forstand, men ther som andit middel vore fore hande som vissere kunde vare, en Skotterne, hørde jeg gerne, thii jeg frøchter at Skottherne skulle mere søge effter theris egen profyte end eders nades restitution, gud skicker thet vell effter hans benedide villiie, Heer med eders k. Mayt. gud befalendes vti naden och Jesu Christi nade vare met eder. Screffuit vti Lyre then 28 dag Julij anno dominj mdxxvij
E. K. Mayts. villige tro thienere Hans Michelssen.
Tiil K. Mayt. aff. Danmarck syn naduge herre.
1527. -
Paul Jonssön, Hövedsmand paa den Throndhjemske (Erke)biskops Kravel, erkjender at have (taget?) en Del Skyts og Krudt fra Skipper Klaes Oedszon af Amsterdam og lover at betale ham det sammesteds.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2428). Med paatrykt Segl. (Se Dipl. Norv. I No. 1072; VIII No. 564, 579 og 609).
Jtem ic Pauuel Joen zon hoest man van dye byscoep korwyel van Dronten belye ende kenne dat ic heb van scypper Claes Oeds zon van Amsterdam ii hoestyck elck van /-j/ pont kruyt ende noch ii haelf sclanghen elck van vij pont kruyt ende ii half tonne bussekruyt ende die kloeten ende al dat daer toe hoert ende dat sel ic hem toe Amsterdam betalen. jn een teyken daer waerheyt soe heb ic myn sennet hyer onder gheset om dat ic gheen seeghel een woer.
Paul Jonssön erkjender, at han har (taget?) 6 Serpentiner fra Skipper Sakele af Handyk til Brug mod hans Herre (Erke)bispens Fiender og lover at erstatte ham samme.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2429). Med et skrevet Bomærke. (Se foreg. No.). [546 aar1527] 
Jtem jc Pouuel Joensen ken ende lyde dat jc s(c)ypper Sakele of Handych ghemack hebbe vj scarpetynen ende tot behoef van myn ghenaghe heer die bysscop om syn vyganden daer mede to straffen ende dyt sal jc hem vol doen by goede mannen om dat dyt voer jc so hebbe jc Pouuel voer f myn hant hyer onder gheset.
Hans Michelssön sender Breve til Kong Christiern II, beretter om forskjellige af hans Tjenere og om paatænkte Indskrænkninger i Folkeholdet, om Begivenhederne i Nederlandene, om M. Christiern (Pederssöns) Ankomst fra Paris, hvor Jakob Rönnow nu opholder sig som "Hertug" Frederiks Gesandt, om sin Ordning af Kongens Arkiv, hvori han har fundet vigtige Breve og Dokumenter, af hvilke han oversender Kongen nogle, og om de kongelige Börns Befindende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2178). Brevform; Helark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk.
Hogborne første nad e herre, myn vnderdanige villige troo thieneste altiid forscreffuen met vor herre, kereste nad e herre jeg sender nw til eders nade mester Gotskalcks skriffuelsse som jeg anammede then xij dag Augusti. Och i breff til prouesten. Sammeledes ij breff til biscop Gotzstaff thet ene aff Gotskalch, och thet andre kom aff Danmarck fran hans fader syden hand voor heden faren Jtem pigerne sender jeg til edhers nade strax thenne manit er forgangen sammeledes kocken jeg viil ingen kost holle her lenger paa eders nades skade. her Dauid er vti twiffuel huad heller hand vil drage til Skotland eller til eders nade, huilcket hand nw vtkesser vill jeg skilliie meg ther met aff oc giffue hannom en redelig thering Jtem ingen besønderlige tidinge er her, andit en hertugen aff Gelleren haffuer Ytrecht inge borgerne anammede hannom met villiie ing for en herre, och then 19 dag Augisti fick hand Hassel ing, thet vordt beslyget eller forrassket en morgen stwnd [aff met iiij c knechte Jtem tidinge er paa børssen at paffuen skall jngsettes oc haffue til rentte x m ducater om aarit, ingen viiss tydinge er here end nw ther om Jtem thesse Burgundesske samble nogit reyssig tygh oc mene thee ville forfere hertugen aff Gelleren lige som thee plege, Jtem mester Cristiern er kommen fran Paaryss inttit besønderligt ved hand at syge, vden eneste Jacop Rønno er ther hoss kongen paa hertug Fredericks vegne, oc thet kunde jeg icke formercke aff hannom i førmere reisse jeg screff eders nade ther om men thet bud aff Holsten som førre vor [547 aar1527] hoss kongen siger mester Cristiern athan fick sadan affskeyde athan skulle sige syn herre hand ville icke slaa seg vti then handel paa ingen part, thii hand stod i en handel met key. Mayt. førre end then fonger en ende kand hand ingen forplictelsse bynde seg till Jtem kongens orator aff Polen vor ther och i Franckerige hoss kongen hand drog ther aff oc til Skotland och skal saa ther aff oc till hertugen aff Holsten, hand tog thet første hertugens sendebud met seg til Skotland, huad Rønno skall bringe ther vorde vii viiss met tyden thette aldt haffuer jeg forstaadt aff mester Christiern, inttit andit besønderligt forstaar jeg aff hannom, vden eneste at kongen begynder nw at lade predicke reet euangeliom Jtem jeghaffuer ingen bud eller breff fongit fran eders nade siden at Matz førde meg eders nades scriffuelsse. Jtem jeg haffuer nw giordt en ordinantie paa eders nades breff thee som here i Lyre ere at narsom eders nade spør at nogit skall ethers nade icke lenge randsage ther om, jeg finder mange merckelige breffue som eders nade plat haffuer forglomt, och mange scriffter och breffue aff hoffmesteren oc reuersse breffue som eders nade aldt er aff synne, sammeledes Brunsuig, margreffuen, och aff andre greffuer och herrer, bode i merckelige quittancier oc then handel angoendes som eders nade stoor macht paa ligger, och mange beseglede key. Mayt. breffue som vell nøtteligt vore at thee vore hoss eders nade, ther ere och breffue som key. Mayt. scriffuer nogre aff ridderskabet i Danmarck sammeledes til biscop Offue Billde oc bispen aff Fyen oc her Mangnus Gøye, Norsom pigerne affreysse vil jeg sende ether nade nogre som jeg ved ethers nade thiene kand aff samme keyssers breffue, ther er it obet breff till ald menigheden i Danmarck it til Norrige it til Suerrige Jtem aldt folckit viil jeg skilliie meg ved vden Lasse viil jeghaffue hoss meg athan foruarer eders nøgle til eders nades fadebur till saa lenge jeg ithermere kand formercke eders nades anslege etc. Jesu Christi nade vare met eder screffuit vti Lyre then 22 dag Augusti anno mdxxvij Jtem eders nades børn ere karsske gwd thess loff haffue, och gud aff syn nade vnde meg samme tidinge at spørge aff eders nad e
E. K. Mayts. villige thienere Hans Michelssen.
Tiil K. Mayt. aff Danmarck syn nad e herre.
1527.
[548 aar1527] 
Wilhelm Franck erkjender i sin store Nöd at have laant 6 Guldgylden af Hans Michelssön, hvorfor han stiller ham nogle Klenodier til Pant.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2084). Halvark uden Forsegling.
Jegh Wilhelm Franck gør witterlig alle met thette mit opne breff oc eigen hanschrifft ad ieg aff it kerligt loen schuldig er fornuftigh man Hans Michelsen aff Malmø sex golt gulden som han meig nu vti min sture trong oc nødt aff et kærlight loen lenthaffuer huilke for ne .6. golt gulden iegh forplichter meig ved min gude trw oc loffue ad betale for ne Hans Michelsen eller hans aruinger vden alt argt norsom gud tilsiger meig soa møgen enfflighed oc formuigen ad ieg hannum kand [betale vden alt sa scher ad .K. M. wil tage min hand løs til for ne Hans Michelsen oc betaler hannum sodanne for ne .6. golt gulden. Jtem jdermer haffuer iegh oc for ne Hans Michelsen till foruaring oc truhand gømme 2 gulringe ein met ein hwid gammahw anden met ein foge robin oc ein kniff sche til ein daggert aff sølff giffuitt vti Lire thenne .30. dagh Augusti anno domini 1527 vnder min eigen hand som forschreffuitt stor
Anno xxvij en recognitio aff Villom Francke paa vj golt gilden folio .157.
Hans Michelssön tilskriver Kong Christiern II angaaende M. Gotskalk (Erikssön) og de skotske Anliggender, om forskjellige Dispositioner sigtende til at formindske Folkeholdet, om Hr. David (Herolds) Alderdomssvaghed og Ubrugelighed til vigtigere Gesandtskaber og om Forsendelsen af en Del Töi til Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2180). Brevform; Helark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk.
Nade och friid vti Christo vor frelssere, hogborne første naduge herre myn vnderdanige plictuge troo thieneste altiid forscreffuen met vor herre. Verdis eders K. Mayt. at viide ath then 28 Augusti kom her electus til Lyre och som jeg forstaar haffuer hand varit krancker paa veyen, hand haffuer end nw inttit beskaffet, hoss herrene eller købmennen, men vill nw strax giffue seg til Androp, och skicke syn tingeste effther som ethers nad e hannom befallit haffuer, then 18 Augusti sender jeg til Lybsk mester Gotskalcks breffue tilscreffuit eders nade [549 aar1527] [om huorledes hand haffuer fongit god audientia och gantzske vell vntfangen, skulle strax søndagen effther Jacobi staande en herredag i Skotlannd och thaa villde .k. Mayt. giffue hannom gode swar vti eders nades sagh, ved thenne made lywde mester Gotskalcks scriffuelsse til megh, formoder jeg eders nades breff som jeg forscreff til Melchior Lotther vti Lybsig skall eders nade nw vell haffwe vntfangit, syden then scriffuelsse haffuer jeg ingen scriffuelsse eller bwd fongit fran hannom Jtem thee breffue som eders nade nw scriffuer mester Gotskalch oc doctor Alexander till, haffuer jeg saa bestyrit met skipper Jacop som ligger rede met en føye jacht och skall i Skotland met første och er nw altingest e segelrede at løbe aff met første vynd effter thenne dag, och scriffuer jeg Golskalch athan skall strax skicke samme jacht till bage ighen met ald thend boskede som hand ther handlit eller beslwttit haffuer, sammeledes athan rammer eders nades gaffn oc bestand, ved then made och meninge som [hand eders nade hannom nw scriffuer, met første vesten veer, eller noruest, fonger jeg visseligen bud fran hannom, thet er nw aldt beslwttit huadsom thee ville gøre eller lade vti eders nades sag Jeghaffuer offtte skreffuit eders nade om thenne *støre vnøtte kost, som jeg her til holdit haffuer syden eders nade drog her aff, och er thet eders nade gantzske swardt atholde twenne køcken vti eders nades elende, Robe thee och vtoffuer meg vti frwe Margrettes hoff at jeg ligger here met en hob rawbawcker, och fortherer key. Mayts. penninge som eders nade er forscreffuit aff key. Mayt. till eders nades stattes erlige ophold, met mange flere vnøtte orde, som nw forlongt er at scriffue om, jeg befoll och Mattis sodant at vnderuise eders nade, och ther til met syden offtte screffuit haffuer, oc ingen swar fongit ther paa Theer fore haffuer jeg nw selff vtuelgit thend beste dell som eders nad e skall vare gaffnligt och erligt, at thee som skulle forthere eders nades kost skulle vare hoss eders nade och gøre thieneste ther som eders nade er, thette haffuer heer til inttit hwlpet eller verit achtit etc. ther fore haffuer jeg nw skildt meg ved kocken och kellerswennen, och ther fore skall thet snarligen komme til en anden bestand, Bernit kock skall vel vnderuise eders nade ther om ithermere end jeg scriffue viil, huorstoor vnøtte kost her faller, then stund jeg opholder thette stegers, men kocken haffuer troligen och erligen seedt til eders nades gaffn, meg twiffler [oc inttit eders nade betencker vel hans troo oc villige thieneste, narsom gud forseer tiiden met syn nade och hielpper eders nade aff thenne elende [550 aar1527] Jtem eders nades hogmechtighedz børn ere vell til passe gud thess loff haffue och frwe Margret e er nw vti Brigge, Jnttit nyet er here som jeg kand scriffue om, vden hues handel som haffuer varit emellom key. Mayt. och paffuen sender jeg eders nade ith exemplare som here er vtgangit vti trøck etc. Her met eders nades hogmectighet tyl syell och lyff gud befalendis til euig tiid oc Jesu Christi nade vare met eder ewindeligen. screffuit vti Lyre then 30 Augusti anno mdxxvij
E. K. Mayts. villige troo thienere Hans Michelssen
Jtem sender jeg till eders nade met pigen Gericke thette efftterscreffne godtz Fførst . . . . . ij paar lagen Jtem . . . . . . iiij pwdewor Jtem . . . . . . iiij skyortter too frontzsede thee andre slette Jtem . . . . . . iiij nyee handtdwge Jtem . . . . . . iiij skerduge Jtem szerueter . . . . . 2 døssyn som ere nye Jtem . . . . . . j natmøsse oc 2 kamme Jtem . . . . . . j flwels bonnith nyeet Jtem . . . . . . j bonnyt e foderit met mordt Jtem . . . . . . 2 paar semsske skoo Jtem . . . . . . 4 semsske skynd
Aff myn frwes tyngeste och 4 paar handske
12 hoffwitdøcker 16 sercke som nye ere 3 paar rydesocker 8 paar skoo och punttoffeler 4 meth flwel och 4 slett e Jtem verdes eders nade at viide at her electus gør seg vmage noch, met her Dauid, athan viil tage seg offuer, oc reysse til eders nade etc. vell viid eders nade at alderdommen gonger fast vti barndommen met hannom szoo ath ehuorsom eders nade effther thenne tiid forsender hannom til noger første thaa er thet icke andet end at spille eders nades penninge vnøtteligen hand thiener eders nade icke thend reysse at forsende, thii jeghaffuer forstodt thet i sandhet athan kand icke talle met samme første vden hand skall haffue en tolch, och haffuer stetzse hafft en som heder Søffrin en Dansk karll oc boor i samme førstes land, lader forsøgen met en som kand talle samme tungemall thaa skall eders nade findit i sandhed, athan icke kand thet mall soo perfettes at thet kand komme eders nad e til nogen fordel eller [551 aar1527] gaffn, haffde eders nade then som kunde talle god Latyne, hand skulle vare eder nad e gaffnligere at sende til then første, atholle stoor staadt och forthere mange penninge etc. sadanne bud thiene nw icke vell eders nade at bruge
Tiil K. Mayt. aff Danmarck syn naduge herre.
1527.
Anno mdxxvij den 30 dag Augusti sendet Hans Michelssen dyt nagescreffen got myt Gericken tot K. Mayt. 2 paar slaplacken 4 hemmede 2 frontzsede vnde 2 slychte 4 orkøssen 4 nye hantdøcke vnde j fodt dock 4 skerdøcker vnde j slapmøsse 4 paar hantsken 2 døssyn serweten j fluels bonnitte j laekens bonnitte myt morthen gefodert 4 semsske felle 8 paar skoo too der margreffynne 2 paar semsske skoo tot K. Mayt. Jtem 16 frwen hemmede 12 hoffwitdøcker 3 paar ryde søcke fan lynnevont Jtem ick sende demme proueste x ellen hemmedelacken daar aff saal Gericke j quittancie nemen
Fem Lagrettemænd kundgjöre, at de i Nærværelse af Eierne Aslak Paalssön og Gudbrand Laurenssön fastsatte Delet mellem Tholfsby og Vestby samt Langelökken, Skettin og Utengen (i Rakkestads Sogn).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 7 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. IX No. 360 og 508).
Allom mannom them som thette breff seer eller hør sender Niels Ramundson Tormod Jonsson Niels Solmundson Tormod Asmundson [552 aar1527] Gudleyck Yffwerson Sweningh Osmundson sworne lagrettes mend q. gud oc sine kunnicht gørande att wy [wore paa To(l)sby sancti Mattes afften om høwsthen anno etc. mdxx[vij oc boodhe eyges mannede offwer(we)re(n)de soghom oc hørdhom paa ia oc honderbondh teyre aff eyne halffwe Aslac Poelson aff andre ha(l)ffwe Gwdbrand Lawrenson om then deylæ som wor mellom Skettyn oc Vtenghen oc mellom Langelycken oc nordhre Vesby war thet tha theress wenlighe samtycke oc wi ther effter fwlde med wore dom ath delyss gordhen ska(l) stande sydher med weghen paa ostre sydhen oc y grindenæ som Aslacss breffwe wtt wysser oc holle gordhen bodhe the som sytte paa To(l)sby oc Wesby att grindhen sydhen moo Aslac gerdhe om han well och skall gordhen sydhen fylghe weghen fraa grindhen oc saa længhe ath weghen faller nedher y Korefossen som Gudbrands breff vth wysser oc settis saa lanchtt østhen fraa weghen ath ther berningh skoz att holle gordhen op med paa bodhe sydher gordhen for østhen weghen gørss och them behoff som sytther paa Wesby skall han hwghe tiill gorss behoff nordh wndher kleffwen som lygher mellom Wesby oc Tolsby tha gaff Aslachtt sintt loff ther tiill Tolsby for wthen skade och delless gordhen blyffwe bestandende som nw staar ath saa y sandhen er hengher jegh Aslachtt Poelson metth indzeell med thesse godhe ma(n)dhz nedhen for thette breff som giørtt er ar oc dagh som for sygher.
Deliis breffuitt emellum Vesby och Tholsby.
Erkebiskop Jakob af St. Andrews, Skotlands Primas, underretter Kong Christiern II om, at han har modtaget hans Brev af Kantsleren (M. Gotskalk Erikssön), med hvem han mundtlig har forhandlet om Kongens Sager, og af hvem denne vil erholde Underretning om Erkebispens Mening.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2109). Brevform; Fol. pat. med udvendig Forsegling.
Excellentissimo et jllustrissimo principi Cristierno dei gratia Dacie Noruegie Suetie Vandalorum Gottorumque regi Flasuetensi Holsacie Stormarie et Ditmertie duci Holdinberch et Delminhost comiti etc. Eiusdem maiestatis capellanus Jacobus Sanctiandree archiepiscopus Scotie primas etc. felix regnorum omnium moderamen, Tue celsitudinis literas ab eiusdem cancellario et oratore viro jntegerrimo, accepimus et sue fidelitati commissa viua voce intelleximus, in te quoque conspirantium euasiones et figmenta tueque restitutionis spem, et causam omnem adinuicem [553 aar1527] tractauimus, et fidendum et cum fiducia experiendum dei auxilio primitus jnuocato censuimus, in quibus et alijs jdem tuus nuntius et cancellarius dignissimus cui deferimus te cerciorem faciet quem conseruare dignetur in prosperis deus optimus maximusque. Ex cenobio nostro Dunfermlensi vigesimo tercio die mensis Septembris anno salutis septimo et vigesimo supra millesimum et quingentesimum etc.
E(iusdem) V(estre), maiestatis capellanus, Jacobus Sanctiandree archiepiscopus
Jllustrissimo et excellentissimo principi Cristierno dei gratia Dacie Noruegie Suetie Vandalorum Gottorumque regi etc.
Hans Michelssön tilskriver Kong Christiern II angaaende Hvervingen af Landsknegte, Kongens Pension og en stor Del andre Pengeanliggender, om Oversendelse af Klenodier og andre Sager til Kongen, om mange af hans Folk og Tilhængere samt om Restitutionen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2186). Brevform; Helark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk over Seglgarn.
Nade och friid formiddelst søndsens forladelsse vti Christo Jesu vor herre oc myn ødmøge vnderdanige plictuge troo thieneste altiid redebon. Kereste naduge herre verdes E. K. (M t) at viide, siden Thomas Holste reed her aff, haffuer jeg fongit tuenne eters nades breffue fran Lybsig fforsende etc. som E. N. haffde screffuit her electum till som hand oc vntfangit haffuer, och hobes meg nw till gud, athand haffuer szaa handlit vti ethers nades sagh, saa at eders nade skall ther vti haffue en behagelighet, narsom hand fonger giffuet E. N. vnderuisning paa ald hans handel och besluttinger, tock ey anderledes, vden formiddelst ethers nades consentte och samtøcke, sammeledes huorledes thet haffuer seg met thesse knechte vti stichtet aff Ytrecht, och Gellersske, ved hand oc ther om at giffue eders nade vnderuisning och bosked etc. Jtem efftter E. N. befall oc scriffuelsse sender jeg nw til eders nade met heer electo viij aff myn frues nades handringe som ere fyre spisse demantter, thee tree ere møgit skøne store demantter, och thend fierde er en føige spsser demant, och thend femtte er en taffel demantte, och en stoor spisser rwbijn och ij smaa ringe met rwbiner facit till hobe summa viij ringe Jtem vj safire vti guldkaster forsatt e sammeledes iiij smaa rwbiner vti guldkaster forsatte [554 aar1527] Jtem vj store smaragder ingsyde vti ith graat silcke, eders nade ved vell thaa thee saade vti kronen vorde thee verderde i Torgo aff Karstano guldsmed oc aff en anden aff Torgo for ij m golt gilden Jtem it bordyre aff guld, er vti 18 støcker eller ledemod Jtem end it bordire aff guld er vti liij leder Jtem j armring aff guld met iij rwbiner och iij perler Tesse for ne ringe, guld, och stene, ere vti en lyden røder assk forseglede oc huorsom thee andre hennes nades handringe ere bleffne finder eders nade paa thette inglagde szedel fortegnit, Eders nade skal och viide at iij aff thee aller største och skøneste safyre som sade i guldkaster fick Niels Løcke efftter E. N. befall, met mere, then 3 Nouembris anno xxvj som mit regenskab forklarer Jtem ethers nade scriffuer meg och om andre løsse stene safyrer och andit som laa løsse vti en ask thennom sender jeg och nw eders nade met her electo vti en liden pung forseglede Jtem iij eders nades gildenstøcke kiorttelle haffuer jeg och leffuererit her electo efftter eders nades scriffuelsse och befall Jtem j m korrentte gilden skall eders nade opbere aff thee Hogsteter som jeghaffuer fongit electo twenne maneds quittancier paa aff October och Nouember i thette aar Jtem forstod jeg aff Thomas at eders nade icke skal haffue opborit thee iij m gilden correntte som eders nade vore forscreffne at opbere aff thee Hogstetter vti Lybsig anno xxvj, thet er eders nades eigen skyld, Eders nade tog litteram cambii met seg, thaa eders nade reissede her aff, enarsom ethers nade lader presentere thet Hogstetter thienere vti Lybsig ere penninge beredde Jtem siden her electus kom hiid haffuer hand opborit aff eders nades pension til sine vtgifftter och forthering iiij c gilden xj gilden 9 st r som hand ther vtaff ved selff at gøre eders nade regenskab fore Jtem ther som eters nade her efftter forskicker nogre aff E. N. thienere vti nogre eders nades verffue at reisse, ath eters nade forscriffuer thennom til meg om thering, at eders nade thaa viil scriffue meg met vttrøchte ordt huessom thee haffue skulle thaa viil jeg gerne gøre myn største flit ther till aff myn yderste formuge oc forstand, ellers vil jeg vti thesse land ingen handel eller befall haffue met eders nades egit folch, doctor Alexander lerde meg thet i fiordt och eders nade skall och vell findit paa myn regenskab at then samme Skotzske reysse staar eders nade hoss en xxiij c correntte gilden. Jeg viill gøre eders nade ther aff it regenskab stackit noch, doctor Alexanders och mester Gotschalcks vtretzsell met fluel dammask camlot oc kledning och [555 aar1527] theris therepenninge staar vj c gilden, krud, bøsser, och spess och helleborder staar xv c gilden, och Skotterne finge aff Villom som hans regenskab forklarer mere end i/-j/ c gilden, vti sodanne store summe gaar eders nades penninge burdt, och inttit godt ighen, gud kendit thet gør meg ondt noch, at eders nades penninge skulle icke ithermere komme eders nade till gaffns, thet gør meg ondt noch, at jeg icke flere penninge haffuer at offuerscriffue eders nade, thii at jeg ved klarligen E. N. haffuer thennom storligen behoff, Jeg er end nw Stercke skildug aff for ne krudt och verge viij c gilden, och thenne monit December, kand ethers nade vel forstaa aff for ne electi børinge, meg kommer en føge ting aff then manit at opbere, sammeledes er jeg Henric van Lit j c golt gilden (skildug) som hand betalde hertugens bud aff Meckelborg som ethers nade screff meg, jeg viil toch gerne gøre thet beste narsom E. N. scriffuer meg met vttrøchte ordt oc mening huessom jeg entigen gøre eller lade schall, jeg viil inttit ithermere gøre end som eders nade giffuer meg scrifftlig befalling paa, ther som eders nade icke haffde bestemmit meg vti scrifft huessom jeg juncker Mauricius nw sistegong gaff paa eders nades vegne xl gilden, thaa skulle jeg fore ingen dell vordit hannom qwit vden met stoor vuilliie Jtem eders nade skall och viide at om Hans Halffuerstad regner met eders nade eller boger ithermere penninge, thaa haffuer hand siden eders nade foor her aff opborit aff meg til regenskab anno 27 x Emder gillen och vij Philippus gilden, och then 22 Marcij x Philippes gilden som mester Gotschalch er viderligt, oc jeg ther paa haffuer hans bekendelsse Jtem Hermen Polle fick oc aff meg paa eders nades vegne then 20 Septembris viij Philippus gilden Jtem biscop Gotstaff haffuer jeg och lont siden hand kom nw thenne siste reisse fran Berlyn xxx/-j/x gilden correntte thennom bestedde hand merckeligen som mester Christiern sagde for meg køptte jura decretales och andre materier contra Lutherum. Jeg er glad at jeg ther met kand vare hannom qwit thii at jeg viill ingen handel eller nogit haffue met hannom at gøre, oc at eders nade viil verdes och ingen befall at forscriffue meg til hannom etc. Jtem eders nade screff meg oc om j støcke lerit til drenge skiortter, och om dwge lerit, at sende eders nade, thaa ved nw Thomas thaa jeg fick eders nades scriffuelsse ther om, vor thet andre godz packit och burdt sendt [som [aldt huess som eders nade meg haffde screffuit om, som Thomas vel ved at vnderuise eders nade her om ydermere, Ellers ved jeg inttit vare forsømmit som E. N. haffuer skreffuit om, vden ald eneste for ne lerit, och sodant at forsende vden ther som [556 aar1527] jeghaffuer soo møgit at forsende at jeg kand gøre it fad godtz ther aff, ellers forkommes thet Jtem aller kereste naduge herre ther som eders nade nw befaller her electi handel oc anslege som nw met thee Hogstetter beslwttit er, thaa er myn vnderdanige oc ødmøge bøn til E. K. M t at eders nade her efftter inttit anslag begynne vill for vden hans raad, Och ther som eders nade formercker vnderstundom hans skrøbelighed vti noger hastighed eller vtolmodighet, ther som thet skeer for eders nades beste, och eders nades ere oc lemppe till gode, och icke ther vti søger syn eigen ere gaffn eller profytte, at E. N. thaa viil gørit vtaff en christelig kerlighed, och fordrage hannom hans skrøbelighet effter som vii haffue Pauli lerdom Roma 1 oc 2 Corint. 11. i som ere viisze fordrager thennom som ere daarlige etc. Nw er tiiden ath eders nade rober til gud met Salomone om viiesdom, at regere hans folck, vti hans veye och budorde, och icke efftter menniskelige loger eller statuter, saa skall eders nade paa en gantzske stacket tiid formercke guds mirachel och vonderlige gerninger som hand viil beuisse eders nades restitution met, Enttigen foruender hand alle eders nades fienders hiertte, til mildhet och fridsommelighed snarligen at gøre venskab met eders nade, ellers och at thee och skulle bliffue paa en kort tiid straffede aff guds dom vnder suerdit, Men ther som eders nade kand komme tiil sine land och riiger ighen met en erlig handel som eders nade lidelig och christelig vore, som jeg ther om noch haffuer vnderuist her electo mit raad oc tøcke ther ebland, ther om ville vii alle robe tiil gud met hierttit [vti [met en god andacht och forsatte christeligen och kerligen at ville leffue met huer andre efftter gudz log oc villiie och ville gerne bede [gud fore alle eders nades vuenner at theris hiertter maa snarligen bliffue opuachte tiill friid och kerlighed till eders nade oc til huerman, paa thet guds harde straff ey skall komme offuer thennom meg twiffler nw inttit ther paa at eders nades restitution skall nw snarligen skee aff guds forsywnlighed entigen til handel oc friidsommelighed, ellers oc til guds straff, Narsom eders nade [til bywder thennom freden och thee thend forsmaa, thaa haffue thee och saa forsmadt gud, gud skall snarligen skicket efftter syn guddommelige viilliie her met E. K. M t met liff och siiel gud befalendes till euig tiid, oc Jesu Christi nade vare met eder euindeligen amen. screffuit vti Lyre then 30 Decembris anno 1527
E. K. M ts villige thienere Hans Michelssen
[557 aar1527] 
Jtem en betaller jeg en hest for mester Gotschalch for xxiiij golt gilden her aff kand nw eders nade formercke met thet som electus opborit haffuer huor møgit ther bliffuer eghen aff thenne manit Dece(m)ber, och ther til met Gerit Stercke oc Henric van Lit skildig som forscreffuit staar
Tiil K. M t aff Danmarck syn nad e herre
Thette bref feck ieg then anden oc tyufuende dag vti Ianuarij ar etc. 1528. -
1527.
Aff myn frues nades ringe som K. M t forskenckit haffuer Fførst ij guldringe met stene som Hans kock oc hans husfrue finge Jtem Lasse oc hans husfrue ij ringe Jtem hoffmesterinnen j ring som hwn haffde lont myn frues nade fich hwn igen Jtem mester Cornelius j stoor taffel demant ring Jtem vi ringe tager K. M t met seg selff thaa hans nade reisde først fran Lyre efftter myn frues nades død som var iij ringe met smaragder j rwbin och en føye torkosse ring [oc j demantt e Jtem Jacop Anrodz husfrue oc hennes dotter ij ringe Jtem Adrian Rochus oc hans husfrue huer there i ring met skøne safyrer Jtem Anthonius fan Mess myn frues nades største och beste torkose ringh Jtem met Mass oc Hans scriffuere sendt til K. M t j spisser demantte ring Jtem nw sendt til K. Mayt. v demantte ringe j stoor spisser rwbyn och ij andre smaa rwbyns ringe
Hans Michelssön tilskriver Kong Christiern II angaaende deres Brevvexling og Kongens Pengeanliggender, om Udsigterne til Krig mellem England og Nederlandene, Bispen af Utrechts Hverving af Landsknegte og nogle formentlige Holsteneres Ankomst til Nederlandene, hvorom M. Melchior de Germania) og Herren af Ysselstein (Grev Floris v. Egmont) antages at ville give nærmere Besked.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2473). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Gemmeaftryk over Seglgarn. [558 aar1528] 
Nade oc friid aff gud vor fader oc vor herre Jesu Christo, met myn ødmøge vnderdanige plictuge troo thieneste altiid forscreffuen. Aller kereste naduge herre verdes E. K. M t at viide at then 12 dag Marcij fick jeg eders nades breff som er screffuit vtii Lybsig then 13 Februarij, och haffuer then mening vell forstandit. Fførst skall eders nade viide jeg [fick screff eders nad e then 5 Februarij swar paa eders nades scriffuelsse som vor screffuit vtii Berlyn then 29 Decembris, huilcket E. N. breff jeg fick met it Lybsiger bud Vrban som Thomas Holste haffde fongit hannom, ther vti screff jeg eders nade at jeg then 5 Februarij haffde anammit met samme Vrban, thee vj quittancier som E. K. M t haffde vndertegnet, screff jeg oc eders nad e vti samme myn scriffuelsse at jeg staar vti en handeling met Gerhart Starcke athand ville nw strax forlegge eders nade met samme vj maneds pensionen oc haffuer hand end nw loffuit meg gode swar ther paa Jtem om thet regenskab met thee Hogstetter som E. K. M t sender meg viil jeg gøre klart met hannom, narsom hand kommer tiil stede, thee j c kroner som eders nade scriffuer athaffue opborit aff hannom, thaa E. N. reissede her aff, thennom betallde jeg hannom strax viij dagen ther nest efftter, thennom kand hand icke regne eders nad e tiill, men jeg viill høre met hannom aldt boskedt narsom hand kommer tiilstede, oc scriffue E. N. thaa ther om ither mere ald bosked, Jtem jeg formercker inttit andit aff Gerhardt Stercke oc andre forstandige at ther skaall vorde it obenbare orlog emellom thesse land oc K. M t aff Engeland, thee haffue rosteriit alle Hollendere Zelendere och Flamminger vti Engeland, sammeledes thesse ighen alle Engelsske Jtem bispen aff Ytrecht haffuer nw vell forsamblit iiij m gode landzknecht(e) och hertugen haffuer ther emod oc hoss iij m landzknechte som Jørgen scriffuere meg vnderuist haffuer och hoss xvj c reyssiger, thee rede nw fast tiil oc ville forsøge huer andre paa bode syder Jtem E. K. M t skall oc viide huorledes vti gaar kom fran Bussk [met til vongns nogre Holstere, som jeg oc ey andit vtspørge kand end thet skall vare Holstere theris heste lode thee stande vtii Busk, oc reissede i dag her aff til Meckelle, sende jeg strax Mattis til mester Melchior at hand ther om ithermere skulle gøre syn flyt, om thet er Holstere, athan thaa giffuer seg tiil taals met herren aff Ysselsten som er eders nades trofaste ven, at om ther er nogit paa veye som eders nad e vore anrørendes athand thaa entigen screffue E. Nade ther om eller giffuer hannom ther om nogit tilkenne, thette [559 aar1528] bud viill ylende affreysse, ther (s)om jeg formercker nogit merckeligt E. N. angaende viil jeg thaa ther om ither mere skriffue E. N. oc skicke eders nad e bud ther om met aller første heer gaar end nw fore starck oc viiss tidinge at K. aff Franckerige skal vare død. her met E. K. M t gud befalendes tiil siiel oc lyff, oc Jesu Christi nade vare met eder euindeligen amen. screffuit hasteligen vti Lyre then 13 Marcij anno mdxxviij
E. K. M ts villige tro thienere Hans Michelssen
An K. M t too Denmarcken koning Christiern synen gen(e)digesten heren. -
1528.
Hans Michelssön tilskriver Kong Christiern II angaaende deres seneste Brevvexling, Kongens Pengesager og Pensionen, de politiske Begivenheder og Krigsudsigter i Nederlandene, Peter v. Höll etc.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2474). Brevform; Helark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk over Seglgarn.
Nade oc friid vti Christo Jesu vor herre oc myn ødmøge vnderdanige plictuge troo thieneste altiid forscreffuen. Kereste naduge herre then 8 Marcij fick jeg E. N. scriffuelsse som vor screffuen vti Libsig then 13 Februarij oc then regenskab som Jachim Hogstetter haffde sendt tiil E. N. om the iij m gilden etc. nw er hand selffuer icke tiil stede, men thet første hand kommer viil jeg forklare samme regenskab met hannom, oc scriffue ethers nade thaa ald ithermere boskede theer om, men jeg forstaar i samme regenskab at her electus haffuer optagit aff hans thienere vti Spannien 100 gilden eller mere, ther vtaff haffuer jeg icke vest, eller ey heller noger tiid vtaff eders nade forstaadt haffuer, at eders nade (thet veste), men thet ved jeg, och myn regenskab thet forklarer effther eders nades villiie oc befall skenckede eders nade hannom till thering i/-j/ c ducater vti guld som jeghaffuer betallit oc offuerskreffuit, hoss thee Hogstetter hundrit ducater oc hoss en anden køpman it halfft hundrit ducater, thesse ducater i thette register staa, haffuer jeg aldrig hørt før nw, och thaa jeg forscreff thee iij m gilden offuer sagde Hogstetter meg aldrig ordt ther aff at eders nade skulle vare hannom nogit skildig, oc thee j c kroner ethers nade fick aff hannom til e. N. reysse, betalde jeg hannom strax, oc gaff [560 aar1528] hannom til opgelt hoss /-v/ st r paa huer krone, offuer allt key. mandat oc forbud etc. Jtem jeg forstaar oc vtaff eders nades scriffuelsse at E. N. haffuer icke mere opborit end iiij c gilden, aff thee twsende gilden jeg syst offuer skreff huilcket meg gantzske fremmit er athøre, men thet skall icke tiieere skee ther som jeg her efftter nogit offuerscriffue skall paa E. N. vegne etc. Jeg ville gerne at narsom here nogit vtgiffues skulle at E. N. gaffuit scrifftligen till kenne huad huer haffue skulle tiill thering eller vti andre made oc at E. N. kunde engong komme tiil sodant skickeligt regementte som here holdes i hoffuit met alle sendebud, edelle oc vedelle, saa hwert ved huorpaa hand maa there om dagen etc. Nw viill hwer tage saa dybt vti eders nades penninge som thee tilforne ere vande, vti all vskickelig thering, oc icke viille ansse tiiden oc legeligheden met E. N., ther fore maa jeg nw offtte vare kald aff E. N. thienere, forredere, tywff oc skalck, for sodant offuerfald screff jeg E. N. skulle stetzse scriffue meg huessom jeg gøre eller lade skulde tiil sodan E. N. vtgifft, Jeg vore gantzske vell tiil frede at ald skylden kwnde henge tiill meg, men skaden henger for stoor til E. K. M t. Ethers nade screff meg oc førre end electus kom, athand skulle giffue meg ald vnderuisning vti eders nades vtgifftter oc aldt andit, men summa summarum hand tog oc op aff eders nades penninge thend føge stund hand laa here nw sistes hoss printzsen vti eders nades befal oc verffue, optog hand aff Stercke oc thet jegh for hannom betallit haffuer hart hoss femhundrit gilden then Skotzske reysse tock oc en vnøtte swm penninge som jeg oc tilforne haffuer screffuit E. N., Jeg beder for thii E. K. M t vnderdaneligen E. N. scriffuer meg met beskeed huad huer skall haffue, thaa haffuer jeg nogit til orsage athandle met thennom at thee icke saa groffueligen handle skulle met E. N. Jtem for nyee tidinge kand jeg inttit andit scriffue, end at tyden er nw kommen oc er for handen at gud oplader en horder jern vey at drage thesse Key. M ts landskab oc herredom tiil syn bekendelsse, thet er obenbar orloge mellom kongen aff Engeland, k. aff Franckerige oc hertugen aff Gelleren oc thesse lande Jtem hertugens folck haffue brandskattit Hagen for l m gilden, oc finge ther vt til roff offuer ij t r guld, thee haffue oc brandskattit vti meyeriit aff Bwsk hos xij m gilden, Hans folck haffuer optagit v vongne met godz som thee vore ladde i Androp oc skulle til Libsig oc Nørrenberg køpmennen aff Androp skatte thee fem vongne godtz offuer xxv hundrit *twsendende gilden verdt [561 aar1528] Jtem kongens skibsher aff Engeland ligger altingeste rede men thesse *herren aff hoffuit haffue nw paa thet nye sendt bud offuer til Engeland om thee kwnde fongit vit noger bestandt, tiil saa lenge bud kommer tiill bage ighen bliffue thesse liggendes vti rostering at ingen maa seygle osstuert eller vestwardt Jtem nw thesse land haffuer liit saa stoor skade som forscreffuit staar, nw begerde thee flux at rede thennom til orlog, margreffueskabit aff Androp skall vtgøre xv c heste, oc iij m knechte och Brussel och Løffuen efftther theris antall Jtem nw 2 dage siden kom til Androp visse tydinge aff Ytalian at paffuen eller (dvs er) fallen tiil thee Frantzsoser oc Venecianer ighen, key. M t skeer ther vti reet etc. Jtem aff Skotland er huercken bud eller scriffuelsse kommit E. K. M t angaende men thet spurde jeg vti Androp at doctor Alexander er tildømpt betalling for Peiter fam Hølle, och en part aff betallingen optaghen Jtem aff Christiern Vinther haffuer jeg inghen scriffuelsse eller bud fongit vti halfftandit aaer, her met E. K. M t gud befalendes vti naden bode tiil syell oc lyff, Oc myn husfrue oc dotter helsse E. K. M t met theris vnderdanige ødmøge thieneste, och theris bøn for E. N. tiil gud. screffuit hasteligen vtii then 18 Marcij vti Lyre anno mdxxviij
E. K. M ts ø(d)møge thienere Hans Michelssen
Jtem Jacop Anrodt haffuer fongit stoor skade paa for ne ophugne vongne etc. Jtem thet skall bliffue vel swardt atfonge E. N. penssion then stund thette orlog staar saa swardt, Jeg haffuer end nw ingen ende fongit met Gerhart Starcke, om thee v manede jeg screff E. K. M t nw sistes
Tiil K. M t aff Danmarck syn nad e herre
1528.
Hans Michelssöns Fortegnelse paa en Del Gods, han sender til Kong Christiern II, og som tilhörer denne og nogle af hans Tjenere.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2475). Helark, hvoraf kun förste Side beskreven, uden Forsegling. Hans Michelssöns Haand. [562 aar1528] 
1528 thend 25 Martij
Guodtz vti thette faad send til K. Ma t aff Danmarck it st e tueskiefft lerit til borduge oc holler xlviij alen it st e smot lerit met grofft papir om oc holler xliij alen it st e lerit holler xxxiij alen it st e grofft lerit oc holler lj alen, men i/-j/ alen er ther vt aff skorit til en seck som thet andit lerit liger søbdt vti j sammen syder packe som ere røde silke gardiner, oc inden vti samme packe ligger hoffmesterens aff Pryssens quittanzer end j sammensyder packe oc ere grøne gardiner vt aff saien j asck ther vti ere tuenge floels bonnitter oc x paar quinde handske oc it paar mandne handske Spaniske oc hoffmesterens aff Pryssen sendebreff til K. Ma t j cerat, ther vti er en register bog, som staer vti handel emellem hoffmesteren aff Pryssen, margreffuen oc andre herrer oc K. Ma t som stor macht paaligger at hun foruares j sammen syder seck, ther vti er Gertrud pigens ij kiortler oc alt andet hues som ther vti er hører hendne til j seng met skruer oc alt sin tilhoring 3 paar sko j paar hosser j klede seck oc er ther vti som K. Ma t tilhører først en saiens kiorttel forit met marter, it foer vt aff marter som haffuer sidet vnder en kaabe, tuenge kiortler vt aff tafft, oc alt huad som siden ydermere vti secken er hører Skram til met secken j liden packe hører Jens Jnguerssen (eller fyrbøttere som hand kalles) til j kiorttel som tilsammen bunden er oc hues som ther inde ligger hører Jørren Finbo til Thette effterscreffne er ydermere vti fadet end som thet register vduiser huilckedt Skram førde met seg j st e lerit oc holler lij alen ij controfey som høre K. Ma t til it lidet tilsammenbundet knippe huilckedt Skram til hører oc ther oc vden paa screffuit staar j staalbuge met winden oc hører Jørren Finbo til j rød kiorttel met faarskind oc en palsrock oc hører Berent kock til
[563 aar1528] 
Hans Michelssön tilskriver Kong Christiern II om Breve og Sendelser til ham, om forskjellige af hans Tilhængere og Tjenere, navnlig Electus (Johannes Weze), Jörgen (Hanssön) Skriver, hvis paatænkte Foretagende efter Kongens Befaling er udsat, M. Cornelius (Scepper) m. fl. samt om de politiske Begivenheder og Krigsudsigter i Nederlandene.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2477). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Hogborne første nad e herre E. K. M t myn vnderdanige plictuge troo thieneste alletiid redebon vti Christo Jhesu vor herre met nade oc friid aff gud vor fader och vor herre Jesu Christo, Kereste nad e herre then 12 Aprilis screff jeg eders nad e met it Lybsiger bud Hans van Colne sammeledes sende jeg eders nade met samme bod e her electi och mester Gotskalcks scriffuelsse ther vti fynder E. K. M t, sammeledes vti myn huessom handlit er [bleff vti eders nades sag mellom thee køpmen oc her electum angaende thee vtloffuede penninge etc. som E. K. M t nochsom ther vtaff finder forklaring vti samme her electi scriffuelsse sammeledes vti myn, ther fore gøres nw icke behoff ther om ithermere at forscriffue etc. Jtem E. K. M t skall oc viide at Jachym Hogstetter er end nw hoss K. M t aff Engeland oc haffuer leffuererit hannom gandske møgit korn, hand stander oc vti en stoor handel met hannom, K. M t aff Engeland haffuer slagit hannom tiill ridder, och ther til met begifftiget hannom met en stoor swm angelotter, och ther till met aarlig e aers j m kroner till manggeldt etc. strax hand kommer, viill jeg vfortøffrit skicke och scriffue E. K. M t ald boskedt om regenskaben, och resten at anamme vti Lybsig Jtem syden her electus foor her vtaff haffuer huercken mester Gotskalch eller jeg fongit scriffuelsse fran hannom, men hand [kand tock icke vell vare framkommen till hertugen aff Brunsuig, førre end vti posske hellige dage, hand haffuer loffuit mester Gotskalch och meg at vii skulle ther efftter athand er kommen til stede, altiid fonge tydinge och scriffuelsser fran hannom, hoss postmesteren vti Meckel, hues tydinge som hand oss her efftter scriffuendes vorder, skall met første bud kundgøres E. K. M t Jtem E. Nade skall oc viide at Skram kom tiill meg then 14 Aprilis met E. N. [scriffuelsse kredencie, till mester Gotskalch oc meg, angaende then sag, som jeg tilforne haffde skreffuit eders nade om Jørgen scriffuere aff Bergen, ther om kwnde jeg icke anderledes nw raade Skram, vden ald eneste, holdt hannom then samme grwnd och mening [564 aar1528] fore som jeg och saa tilforne E. K. M t screffuit haffde etc., screff och E. K. M t meg nw sistes met mester Gotskalch thaa hand kom tilbage ighen, at jeg skulle [op scriffue Jørgen scriffuere [then samme handel at lade opstande, tiill saa lengge at gud thet anderledes skickede, huilcket jeg och saa strax giorde, men icke fore then opscriffuelsse skyld, veed jeg gandske vell at Jørgen er E. N. villig och redebon, paa huad dag eller tiid som E. K. M t viill esske hannom til E. Nades thieneste, eller oc huorssom E. Nade hannom bruge viill efftther thii at husfruen er død Jtem haffde oc Skram en instruction till meg, eders nades eyghen handscrifft hwilcken jeg vti allemade efftter samme skriffttes inghold haffwer bestyret och beskicket, bode met E. N. kyorttelle oc myn frues nades kyorttel lerit seng och aldt andit, som eders nade scriffuer om, er aldt bestyrit, och reysser jeg vti morgen til Androp, oc lader aldt gotzssit packe vti it fad oc er forfrachtit till Lybseg och skall gonge aff steed then 23 Aprilis, och jeg forscriffuer thet tiill Kwntzse køgemestere vti Lybsig, vnder myn verdes, Henrick van Lyttes mercke. Och viill jeg fonge Skram en skrifft met seg støckwisse paa aldt huessom vti samme fad er packet, sammeledes vti faddit at legge en skryfft, at eders nade lader thet anamme efftter myn handscriffttes lydelsse, thii at jeg sender eders nad e aff lerit oc andit, ydermere end eders nad e skriffuer om Jtem skall E. N. oc viide for viisse tydinger at key. M t haffuer vtgiordt en flode met orlogs skyb, iiij m Spannyert som herren aff Rosse er øffuerste fore, och skulle vare thesse land tiil thyeneste, om kongen aff Engeland nogit begynder emod thesse lande, thette folck er venttendes met første vynd Jtem thette folck i thesse lande, haffue end nw inttit begyndt at tage tiill men thee ligge altingeste beredde met theris reyssig tygh oc fodfolck. Eders nade skall viide fore viist och sandt, at thee haffue xxviij fennicker knechte vti theris sold som ligge forsamblede hoss Bwsk och vti stychtit jeg screff eders nade i systes men vtaff xij fennicker knechte, men mester Gotskalch baad meg scriffue eders nade viist at thee ere 28 fennicker starcke oc forøgess stordt tyng dageligess, och theer ere hoss xiiij e heste forsamblede, oc foruentte end nw nogit mere folck førre end thee ville begyndet Jtem mester Cornelius er oc nw kommen fran key. M t, oc er vtskicket til kongen aff Pollen som mester Gotskalch haffuer vnderuist meg och haffuer tallyt met hannom. Jeg formercker vell athand skall oc nw haffue saa god gunst och villiie till meg som her Jørgen Mench [565 aar1528] wiss oc andre sodanne flere eders nades thienere, men jeg er vell tiill fredz ther om, jeg viill giffue thet gud op, meg skeer tog reet, vtaff eders nades thieneste er hand vorden thet hand er, sammeledes flere, gud vnde thennom syn nade at thee kwnne bekenne thennom selffue huad som E. K. M t haffuer forskildit hoss thennom etc. Jeg forstaar aff mester Gotskalch at mester Cornelius skall oc haffue breff oc befall aff keysserlige maiestat till eders nade. Sammeledes er och Branttener och en anden kommen fran key. M t och skall till thee Tysske førster met breff oc keysserlige befall, och at samme skall oc haffue i befall at handle met thee Tysske førster om eders nades restitution, thette haffde nw mester Gotskalch vti hymmelighed forfarit som hand gaff meg til kenne, oc Kornelius kommer selff til E. nade, thii at Torgo er vti hans rette vey till Pollen Jtem juncker Mauricius skreff meg tiill aff Busk, och sender meg it breff som Volff fan Bomberg scriffuer E. Nade, samme breff haffuer jeg antuordit Skram at fonge eders nade, Oc huessom nw [her efftter bliffuer handlit ithermere i thesse land till kriig och orlog, eller andendel, skall mester Gotskalch ther om ythermere scriffue eders nade met Skram, Och kommer och Hogstetter hyem her for inghen viill jeg ther om scriffue eders nade ald bosked met Skram Jtem som E. nade scriffuer meg om alle skrifftter och regenskab sammeledes quittancier hoffmesteren aff Prussen oc E. K. M t angaende, sodant skall eders nade fynde vti samme faad beslagit som jeg nw sender E. Nade tiill Lybseg, saa beder jeg E. nade ødmøgeligen, eders nade lader sodant vell anammes oc beuaris, at jeg ther om icke her efftter skall vorde beskildigit eller tiltallit, Ebland hans quittancier, er oc szaa en quittancie, paa noger swm, som hand haffuer opborit aff meg, paa E. K. M ts vegne som jeg oc nw vtsender met thee andre quittancier. Her met eder gud befalendes vti naden screffuit hasteligen vti Lyre then 20 Aprilis anno 1528
E. K. M ts viillige troo thienere Hans Mickelssen
Tiil K. M t aff Danmarck syn nad e herre.
thette bref feck ieg then fierde dag vti Maii. -
1528-1528.
[566 aar1528] 
Hans Michelssön tilskriver Kong Christiern II angaaende hans Correspondance, hans Pension og Kvitteringerne derfor samt forskjellige andre Pengesager, om forskjellige af hans Folk og Tilhængere samt om Urolighederne i Nederlandene og oversender ham efter Begjæring med Christiern Skram forskjellige Sager, hvoriblandt de Breve, der vedkomme hans Forhandlinger med Stormester ( Albrekt) af Preussen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2478). Brevform; Helark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk over Seglgarn.
Ethers K. M t myn ødmøge vnderdanige plictuge troo thieneste alletiid redebon vti Christo Jhesu vor herre met nade oc friid aff gud vor fader oc vor herre Jesu Christo. Kereste nad e herre then 12 Aprilis screff jeg ethers nade met it Lipsiger bud Hans fan Kølne, oc sende jeg E. N. met samme bud her electi och mester Gotskalcks skriffuelsse oc then 20 Aprilis scriffuer jeg oc saa met it Lybsiger bud om ald then legelighed som heer nw paa ferdom er, oc at jeg anammede eders nades scriffuelsse met Christiern Skram och haffuer nw afferdigit hannom vti alle made efftter eders nades skriffuelsse och befall som hand førde meg, oc haffuer packet sodant godz vti it fad oc sendt tiill Lybsigh oc forscreffuit thet tiill Kwntzse køgemestere, oc er vti samme fad, sodant godz ingpacket som thette register ingholder oc fortegnit er, och vti samme fad vti en ask haffuer jeg och saa inglagt it register som oc holder ord fran ord met thette Jtem thee quittancier som eders nade sende meg vnderscreffne ther vti haffuer mester Melchyor stoor skild, athand saa thennom icke vell offuer, førre end jeg sende thennom til E. nade datum er skreffuit falst, the [skulle lywde alle paa anno mdxxvij, och thee skulle holde paa anno 28, ther fore sender jeg nw til E. K. M t nogre quittancier met Skram som eders nade maa vnderscriffue, och sende meg met første Lybsiger bud, ellers fonger jeg paa E. N. vegne ingen penninge, Hogstetters factor vti Libsig haffuer oc stesse bud hiid till Nederlanden, huessom eders nade lader antuorde hannom kommer meg vyst tilhande Jtem vti gaar vor jeg vti Androp met mester Gotskalch hoss thee Hogstetter och ville hafft forklaring paa eders nades penninge, thaa holdt hans suend oc befallere meg saa fore, at Jachym Hogstetters broder Ambrosius er kommen hiid neder fran thet Franforsske marckit, och ligger vti Kolne met en lx køpmen, oc thee kunde icke komme vti gennem, met myndre end thee fonge en secker leyde, bode for lijff och godz, Nogre ryttere vtaff Falckensten hoss ij c, thee toge vj Norbersske vongne som vore frachtede til Androp met borgere godz [567 aar1528] etc. fore samme Androps køpmen till Meckelle oc bekerde theris store skade oc forderff thee nw haffde lydet paa theris godz som beløber seg offuer xxx m golt gilden som theris instruction ingeholdt, gaff Palarma thennom saa for swar theris skade vor frue Margrette oc hoffuit gandske leydt, och [at thee viste end nw icke om hertugen aff Gelleren vor theris fyende met flere løsse talle etc. Jtem saa trøster for ne Hogstetters factor meg [at [men Ambrosius er vti Kolne oc kommer ingen tree dage eller fyre, oc jeg skall strax fonge en god affskede paa E. N. vegne och ville strax gøre theris egit bud ther om [til Libsig oc giffue meg sammeledes en god affskeide at scriffue E. nade met samme bud Jtem huessom heer nw er fore handel och tidinge aff thenne Nederlendzske orlog scriffuer mester Gotskalch E. K. M t ther om ald boskede. Oc vij haffue end nw ingen tidinge eller scriffuelsse fongit fran her electum aff Jtalia Jtem sender jeg E. K. M t nogre breffue, som mester Cornelius mester Gotskalch och mester Melchior screffue eder K. M t thee skulle varit met thet siste Lybsiger bud forsende, men thee komme meg for sylde till hande Jtem som E. K. M t scriffuer meg om alle skrifftter breffue, handell, sammeledes quittancier som E. K. M t oc hoffmesteren aff Pryssen er emellom handlit, at forsende tiill eders nade, som jeg och nw giordt haffuer, først [vti en stoor bog mange løsse scrifftter ingbundne som samme handel lyde paa, sammeledes handel emellom E. N. oc margreffue Joachym oc andre flere herrer angaende, som macht paa ligger eders nade lader vell offuerse sammeledes alle hoffmesterens quittancier thennom finder E. N. ingpackede vti nogre røde nyee sylcke gardiner til E. N. søsters seng, och it stoort knippe aff hoffmesters sendebreffue till eders nade som ligge vti en ask hoss ij fluels bonnitter, och xj paar handskee, thette aldt finder eders nade vti thet fad som nw gaar til Lybsig Jtem fører meg Skram it szedel Thomas Holstes handskrifft paa nogre penninge som jeg skulle betalle hannom paa E. N. vegne bedragende summa xviij gilden xv st r. Oc ther til met fick jeg hannom efftter samme handscriffttes lydelsse vij alne sort Engelst tiill en kyorttel allen køpt for j golt gilden facit tilsammens regnit summa som jeg fornøger hannom efftter samme handscrifft xxviij gilden xj st r Jtem end her for vden loner jeg Skram paa hans handscrifft vij gilden Jtem til hesten som E. K. M t forskencker haffuer Skram opborit [568 aar1528] thette effterscreffne først vj alne fluel til sadellin oc hyndentygit for xviij gilden oc xviij st r Jtem betaller jeg Skram for sadel, betzsel, hyndentygit stiglerbøgle, och for frontzser oc andit som hand selff kand gyore regenskab fore, som bleff beregnit paa summa xvij gilden och xiij st r Jtem E. Nades dreng Jens fyrbøtter haffuer jeg fongit til thering at reysse til eders nade met vj gilden correntt e, Oc ther for vden haffuer jeg lont hannom paa hans kleder jx gilden som hand køber seg en hest fore Jtem kereste nad e herre strax Ambrosius Hogstetter nw kommer fran Kolne som forscreffuit staar, viill jeg thaa strax skicke eders nade it bud och scriffue eders nade ald boskeed thii at jeg vell forstaar eders nade skall haffue brøst paa penninge, och viill thet saa skicke met guds hielp at ingen [myn brøst eller forsømmelsse skall findes ther vtii. Her met eders K. M t met eders nades kere søster, gud vti naden befalendes och gud met syn nade, hugswale eder bode vti ald sorg och bedrøffuelsse, screffuit vti Lyre then 24 Aprilis anno mdxxviij
E. K. M ts villige troo thienere Hans Michelssen
Thette effterscreffne er thet godz som er packit vti thet fad som Hans Michelssen sender K. M t til Lybsig Fførst en seng met skruffuer oc ald anden tilbehoringe som myn nad e frue margreffynnen skall haffue Jtem en packe sammen bunden met grøne Arrasske gardiner tiil for ne seng Jtem en packe sammen bunden met røde sylcke gardiner till en seng aldrig brugtte oc vti samme gardiner liger nogre quittancier aff hoffmesteren aff Pryssen Jtem j støcke smoot skyortte lerit paa xliij alne Brabantz allen paa 14 st r Jtem j støcke lerit grofft allen paa iii/-j/ st r hollder xxxiij alne Brabands Jtem j støcke grofft leryt allen paa ii/-j/ st r holder l alne Brabands Jtem j støcke tweskifft duge lerit allen paa vj st r holder xlviij alne Brabandz Jtem j packe sammens bundit ther vti en sayens kyorttel met it mortskyns foder oc it mortskinds foder som haffuer siit vnder en kobe Jtem en K. M ts silcke kiorttel aff dubelt kaffkaff oc kom ther til xiij alne och kostede huer allen viij f Flams oc vj alne fluel tiill bremme [569 aar1528] Jtem j sylcke kiorttel till myn nad e frwe margreffynnen som och kom xiij alne tiill aff for ne sylcke, och thesse tuenne sylcke kiorttelle ligge vti en klede seck som hører Skram till met aldt andit huessom ithermere er vti samme seck Jtem en assk ther vti twenne flue(l)s bonnitter som jeg lod gøre efftter Skrams vnderuisning oc vti samme ask xj paar Spansske handske och j knippe hoffmesterens sendebreffue Jtem j cerat ther vti en register bog som staar vti ald handel emellom K. M t och hoffmesteren sammeledes om margreffuen oc andre herrer som stoor macht paa ligger at beuare, oc lade Hans scriffuere gøre fore vti bogen it taffle register paa aldt huessom tracteris vti samme bog met numerum foliorum etc. Jtem it paar hosser till K. M t oc iij paar skoo Jtem en packe sammen bundit ther vti Gerickes tuenne kiorttelle oc andit smorwsk Jtem er packe sammenbundit met Jørgen Fynboss tyngeste
Tiill K. M t aff Danmarck syn naduge herre
Thette bref lyder paa huad [bref som Hans Mekelsen sender meg vti hertugens af Pryssens hanling. -
1528.
Kong Frederik I beder Hr. Henrik Krummedige at möde i Kjöbenhavn med sine Svende förstkommende 17 (18) Mai for at ledsage ham paa Kroningsreisen til Norge og derfor sörge for Proviant til sig og sine Folk fra den Tid og til Udgangen af September.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Khvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Brevform; udvendig forseglet. (Se Dipl. Norv. IX No. 595, 598 og 603).
Ffrederich met guds nade Danmarckis Vendis oc Gottis koning vduoldt koning till Norge
Vor sunderlig gunst tilforn. wiider kiere her Henrick at vij acthe vdj the hellig (tre)foldigheds naffn atgiffue oss jndt vdj vort riige Norghe paa fforarit oc anname vor koninglig kroning. Thij bethe vij ether kerligen ath ville rette ether effther atfolge oss personlig paa same reysze met ether swenne [heste oc harnsk oc verge oc athij ville rette ether effther kost spisning oc fetale ffran sanctj Vrbanj dag fforst kommendis oc till sanctj Michelss dag ther effther till ether [570 aar1528] oc ethers ffolk saa athij ther met er vdj Kiobe(n)haffn otte dage ffor sanctj Vrbanj dag paa fforarit vij ville ladhe besorge ether met skyb om (i) icke selffue haffue skiib till samme reyse her viide i atrette ether effther oc forskylle vij thet gernæ. Befalendis ether gudt. Screffuit paa vort slott Kolling ffredag ffor sanctj Vrbanj dag aar etc. mdxxviij vnder vort signet.
Oss elskelige her Henrick Krwmmedig ridder vor mandt oc raadt.
Hans Michelssön tilskriver Kong Christiern II angaaende en Del til ham afsendte Breve, om forskjellige Pengesager og om flere af Kongens Tjenere og Tilhængere samt beretter om Udsigterne til at kunne faa Landsknegte hvervede, naar Feiden i Nederlandene er bragt til Ende, hvorom han giver en Del nærmere Oplysninger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2480). Brevform; Helark, udvendig forseglet med et Gemmeaftryk over Seglgarn.
Eders *kongeligelige maiestat myn ødmøge vnderdanige plictuge troo thieneste altiid redebon vti Christo Jesu vor herre, met nade oc friid aff gud vor fader oc vor herre Jesu Christo, Kereste nad e herre then 27 May scriffuer jeg eders K. M t met Vrban Hesse, bode aff Lybsig, om eders nades reste vtaff thee Hogstetter, oc Jachim Hogstetter screff oc met samme bud till syn factor vti Lybsig, som skall strax tilgoderede fornøge eders K. M t ald then rest, bode aff første och syste swmme, oc met it forklarit oc forstandigt regenskab at offuergiffue Jtem sammeledes vti mit breff som samme Vrban fører till eders nade ligger inglagt en handscrifft, paa 400 golt gilden, som ethersnade skall ther lade anamme vti Libsig, 22 sølffgrosser at betalle for j gilden, som samme scrifft vti seg selff ther om ithermere forklarer, oc ther som jeg formercker thee sodanne penninge villigen oc tilbørligen betalle eders nade, viil jeg ther efftter ithermere offuerkøbe flere penninge met samme købmend Jtem vti for ne mit breff vor oc ingsluttit it hoffmesterens instruction som hoffmesterens thienere Pape Hermen, oc Bastian, haffde til E. N. etc. Oc vti fadit finder eders nade alle quittancier oc andre breff paa [571 aar1528] then handel lydendes. Och vti it stort registerbog finder eders nade oc om samme handel Jtem vti samme myn scriffuelsse met Vrban screff jeg eders nade oc nogit merckeligt om Hogstetter oc kongen aff Engelands handel etc. Jtem screff jeg oc saa E. N., at Randerod aff Lybsig, sende mig samme 27 May eders nades scriffuelsse til meg met 6 aff eders nades pensiones quittancier och nogre eders nades breffue mester Gotskalch tilscreffne som jeg oc saa samme dag sende til hannom Jtem screff jeg E. N. sammeledes om biscop Gotstaffs handel etc. oc at jeg haffde end nw inttit kundit formercht om thet bud som kom aff Swerige til hannom etc. Jtem jeg sender eders nade her inglagt thet breff Volff fan Bomberg screff, oc jeghaffuer skreffuit hannom beskedeligen oc venligen noch ther paa ighen, saa at jeghaffuer ingen befall aff eders nade vti sodan handel, oc ey heller forstand at jeg theer paa nogit aff befall eller forstand scriffue kand, men en ting ved jeg, athand for alle høffuitsmend haffuer her tiil erligen oc troligen thient E. Nade, oc kerligen beder, oc formaner hannom paa samme troo thieneste, athan then end nw troligen beuisser emod E. N., huilcket E. N. mod hannom rigeligen noch, vti gunst oc nade forskilde viill, oc idermere scriffuer hannom at jeg er dageligen formodendes visse tidinger fran her electum som haffuer ald befallingen huilcken tidinge jeg thaa icke vil forberge fore hannom, oc beder hannom at betencke eders nades beste som han altiid giordthaffuer, oc athand endeligen giffuer eders nade til kende, narsom thenne feyde maa haffue en fast alffuerlig ende, saa at knechtene motte end thaa saa lenge bliffue tilsammens, at thee kunde fonge antuordt oc bosked ighen. The skulle icke lenger met løsse fortrøstinge vpholdes, end som buddit kunne renne och komme hiid ighen, thette er nw ved made och mening som jeghaffuer screffuit Volff fore swar paa thenne hans scriffuelsse etc. Oc i thet at mester Gotskalch eller jeg ingen bud haffue fran Hans Halffuerstad eller Kort Penning om [knechtene thenne feyde skulle saa kort endes som hand scriffuer, thaa kand jeg for ingendell icke troyt at thet viil gaa saa snart till, thii at Halffuerstad oc Kort haffue loffuit oc tilsagt mester Gotskalch tymeligen noch at gøre atwarssel Jtem narsom jeg snareste spørger nogre gode tidinge fran her electum athan scriffuer mester Gotskalch eller meg huorledes allting tilstaar som meg icke twiffler vii jaa snardt skulle fonge scriffuelsse fran hannom thaa viill mester Gotskalch selff fare till alle høffuitsmen oc gøre viidere kwndskab met thennom oc forfare alld legelighed, efftter thii at [572 aar1528] alle høffuitsmen komme nw til sammens vnder it leger, entighen for Rijn eller for Vtrecht, Hassel vordt vpgiffuit met deding oc beholdne haffuer vor herris hemmelfaris dag, thii at thet vor icke bespysit Jtem jeg sender til eders nad e mester Gotskalcks scriffuelsse forsluttit hoss thette mit breff, jeg formoder athand sender eders nade en copia aff thet Key. M ts ratificationis breff Jtem jeg forstaar aff mester Gotskalch, at mester Melchior vill følge magistrum Cornelium Skipperum till eders nade, och thee penninge som eders nade screff meg at fornøge Melchiorem, paa thet hand thess villigere skulle tage seg offuer at reysse i Skotland, haffuer jeg fuldgiort etc. men reyssen ved ieg icke om at scriffue, thii at Hogstetter haffuer end nw inttit endeligt besluttit met Gotskalch eller meg ther om Jtem eders nades hogmechtighedz børn ere end nw vell til passe gud thess loffhaffue. Oc inttit besønderligt ved jeg paa thenne tiid ydermere at scriffue E. N: men nw om 8 dage bliffuer it bud rede huessom jeg thaa ithermere forfare kand viil jeg scriffue eders nade, Gud vare met eders nade formiddelst Jesum Christum vor herre. Oc myn husfrue oc dotter helsse eders K. M t met theris ødmøge vnderdanige thieneste, screffuit vti Lyre pynssedag then 31 May anno 1528
E. K. M ts villige troo thienere Hans Michelssen
Tiil K. M t aff Danmarck syn nad e herre.
thette bref feck ieg then fiortende dag vti Junnij. -
1528.
(Kantsleren) Gotskalk Erikssön (Rosenkrantz) beretter Kong Christiern II, at Skipper Joachim (Wandelmann) har bragt Bud fra Hans v. Halberstadt om hans Underhandlinger med Hövedsmændene Wolff v. Bomberg og Kort Penning, der inden kort Tid ville kunne skaffe Kongen flere Tusinde Landsknegte og Ryttere, hvorfor han beder Kongen om snar og sikker Bestemmelse, beretter om Hr. Electus ( Johannes Weze) og forskjellige Pengesager, om Krigsbegivenheder i Nederlandene og den netop sluttede Fred mellem Keiseren og hans Fiender, samt gjentager Indholdet af Klaus Hermelins Raad om at söge al mulig Hjælp hos de tydske Fyrster m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2343). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Vaabensegl over Seglgarn. [573 aar1528] 
Høgboren oc hogmæchtige koningh kieriste nodige herre myn willige plictuge troo tieniste edher ko. Ma t alltydt foresendt met wor herre Jesu Christo. Werdis edher nade wijde at then xx dag Junij kom till meg schipper Joachim met eth credentie breff fran Hans van Haluerstat, ludendis at Hansken haffde efftir wore affschedt vti Busk handlet met Wolff van Bombergk oc Cort Pennynck, huilken meninge same breffuisere skulle vnderwise meg. Saa foer Hans Michelsen oc ieg strax tillhobe till Antuerpen at høre hanss oord. Tha sagde han at for ne howitzmen haffde sambdrechteligen bofalet hannom atsige oss, hworledis the ware atwarit aff een stoer herre at theris tieniste oc thenne feide, skulle wisseligen haffue een ænde och icki waare ower xiiij dage. Ther fore om wij haffde nogen bofalinge eller fortrøstinge aff ether ko: M t tha war nw tijdt atgiffue tillkende. Wiste the at edher nades sagh kunde endeligen gaa fore segh tha trøste the well atholde tillhobe viij eller ix m gode landzknechte oc forwijde the them wedt j m ryther oc heste som oc skulle følge them om the haffue nogen fast fortrøstinge aff edher nade. Sodant folk wille the well holde till hobe xiiij dage efftir the haffue foæt foreløff om wij wille tillsige them nogen boskeed. Jtem at sodan hoeb knechte, saa well rust, icki ere hwer dag oc ey vden stoere bekostninge at forsamble met flere ord. Tha swarede wij hannom oc schreffue them till ighen at wij haffde inghen bofalinge at fortrøste ellir forsekere knechten paa nogendeel andit end wij [wille strax forschriffue till edher ko. Ma t sodan theris gode tillbud oc meninghe oc lode wij them bedhe, at the wille giøre thet beste oc holde knechten [sa till hobe saa lengi wisse bud, kwnde komme fran edher ko: M t oc fran her electus ighen Nu haffue wij afferdiget posten oc haffuer loffwit oss at wære vti Trent then siste dag Junij oc forhobe wij at her Franciscus van Castelalt them framdelis skall forschicke till her electus ehwor han er efftir som electus haffuer screffuit oss thill, Framdelis ind ad Jtalien gaa the Venetianer poste Jeg will oc strax giffue meg hemeligen till knechten oc forhøre ythermere theris meninge oc anslagh oc thet vfortoffrit atgiffue edher nade tillkende, hues ieg met them forhandle kand Her efftir moo edher ko: Ma t wijde at retthe seg om thee pendinge som skulle vpbæris aff thesse kiøpmænd kommer her electus selff tillstede som meg inthet poa twyfler tha bliffwer inghen feigel poa the pendinge oc mere oc hobes meg met gudzhielp allting skall gaa well [574 aar1528] tha, End kommer han icki tha haffwer ieg alltijdt screffwit edher nade at ieg aldrig war till then handell om sodan pendinge kallet, ey wele the hellir betroo ellir giffue meg macht at handelle ther om thij at ieg ellir Hans Michelsen aldrig haffue hafft edhers nades schriffuelse till kiøpmænden at the ther vdinnen skulle betroo oss oc rette them efftir wore vnderwisinge Dog om edher nade in omnem euentum schickede oss syt machtbreff oc schreffue kiøpmænden vryntlich ther om till tha motte wij forhøre theris swar oc forarbede wort beste, førre end thette krigesfolk skulle ighen atskilies. Meg hobes dog her electus inthet feiler edher nade Jtem om jærtegen som er emellom edher nade oc her electus oc kiøpmænden, moo edher nade oc wære fortenkt vti at boschicke som thet seg børr At edher ko: Ma t joo lader schriffue vryntliken ock boscheedligen till the Hochstetter och kiøpmænden, The haffue well then macht oc meg hobes the skulle bowise them som wenner vti edher nades sagh om end herrer oc furster, lijdet wele giøre etc. Ny tidinge at herren aff Buren haffuer ladit boskywde, Hattom, bode porte aff byen, windelsteen aff tornet poa slottet etc. Siden haffue the Burgondische stormet førre end thet war noch boskwdit, oc ther ower forloret stormen. Ther bleff statholders aff Freesland broder, siden lod herren aff Buren hardeligen boskywde poa thet ny oc tha falle the poa mwren oc bogerede nade oc wordte saa annamet slott oc byen. Mange wille sige at hertogen war poa slottet oc er end nw, dog andre sige at han war hemeligen ther aff dragen two dage førre end thet wordte bolagt Harderwik Drelborch oc all then syø side gonger Keys: Ma t willighen till hande Vtrecht kand icki lenger holde fore dywrtijd hunger os anden brøst skyld. The Gelresche rythere oc knechte ere meest aff Vtrecht vdrømmet fore sodan nødt skyld Vti gaer bleff hære oc i Antuerpen vdrobet, bostand oc frijdt vti x monather emellom Keys: Ma t koningh aff Frankerigh oc koningh aff Engeland oc hertogen aff Gelren er met bogreben vti then bostand met nogen conditien oc for oord saa at han skall ighen antworde bispen aff Vtrecht hues han haffwer fran stichtet jtem skall lewere Keys: Ma t Groningen oc igengiffue then diel som war taget vti Hagen sistes. Nu haffuer frwe Margrete oc hoffwit schicket till hertugen aff Gelren om han will fuldgiore sodane artikele oc bliffue met vnder thenne bostand oc nu sywnes thet fast at thenne krigh will haffue een ænde thij at hertugen aff Gelren jnghen macht haffuer atstande emod poa thenne [575 aar1528] tijdt oc han annamer gerne bostand saa lengi han seer sijt fordeel ighen, dog skall hwer giøre sijt beste vti Jtalien Her moo edher ko: Ma t endeligen wære till fortænkt thenne feide haffwer een ænde poa thenne tijd emod alle menniskens ackt oc meninge ehwo ther om haffuer ladit forarbede. gud alsommechtigste beware edher ko: Ma t met all then deel edhers nades wellfart er anrørendes. Screffuit vti Mechelen den xxiij dagh Junij anno etc. mdxxviij
E. K: Ma tis ydmyge plictige troo tienere Gotschalk Erickssen
An koningklicher Ma t to Dennemarken Sweden Norwegen mynen aldergnedigsten heren to eygen handen
thesse bref feck ieg then fierde dag vti Iulius.
Kiereste nad te herre. Som ieg tillforn vti myne brewe haffuer giffwit edher nade tillkende Claues Hermelinks raadt oc affscheyd met meg at edher nade wille nw alwarligen besøge chørførsten aff Sassen oc alle the wenner edher ko: Ma t haffwer poa jorden saa at edher nade kwnde wære nw selff mæchtigh oc haffue vti syn eygen hænder x eller xij m golt gylden tha hobes hannom at edher nades sag skall end tha well gaa fore seg met rythere oc knechte ehwo thet er leeff eller leet, om end brøst eller mangell kome poa thenne swm pendinge i thesse lande, Jtem at edher nade skulle tha giffue seg hemeligen poa weigen emodt thette kriges folk, nar the nw affdrage saa the motte see oc høre edher nades egen oord. Jtem Claues Hermelink wijdt end wenner poa weigen som skulle nogenstwnd forsørge knechten met notrofft oc som skulle end komme edher nade till hielp oc tieniste met v eller vj c heste til thesse som here ere jtem met iij eller iiij m golt gulden til laans. Jtem edher ko: Ma t och folket skulle well bliffue hulpet oc komme ower Elwen vden all hinder jtem worde hulpet met xij eller xiiij stycker gott felt skyt met krudt oc lood, hære moo edher ko: Ma t were alwerligen vti fortænkt oc giffue oss syn meninge noget till kende i tijden, twiffuel meg inthet alting skall gaa well, met gudz hielp, then edher ko: Ma t ewindelig bewaere. Datum vt supra
Ad manus Re: Ma tis proprias
[576 aar1528] 
Hans Michelssön tilskriver Kong Christiern II om de til ham og Hr. Electus ( Johannes Weze) sidst sendte Breve med Underretninger om den Anledning, der nu gives til at erholde en Mængde Landsknegte hvervede, efter at der er sluttet en 8 Maaneders Stilstand mellem Nederlandene, Frankrige og England, hvori ogsaa Hertugen af Gelderen skal være indbefattet; beretter om Udsættelserne med Udbetalingen af Kongens Pension, om M. Melchior (de Germanias) Reise til England og Skotland, som han anser unyttig, m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2483). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Gemmeaftryk over Seglgarn.
Ethers kongelige maiestadt myn vnderdanige plictuge troo thieneste alletiid redebon vti Christo Jhesu vor herre, met nade oc friid aff gud vor fader oc vor herre Jhesu Christo verdis eders K. M t at viide then 23 Junij scriffuer mester Gotskalch oc jeg til eders nade met it Krakoes bud som thee Hogstetter haffue besønderligen forhyrit at vare then 7 dag vti Nouenburg, efftter hand here affreysder er, och saa haffuer samme bud thee Hogstetters scriffuelsse oc breff til eders nade, som hand och bereysse skall til eders nade, oc anamme swar ighen saa athand er here till bage ighen om tree vger, oc vti samme vor scriffuelsse fonger eders K. M t at forfare ald then legelighed som heere nw paa ferdom er, aff knechte oc rythere, som och Hans Halffuerstad met thee andre hoffuitzmend samdrechteligen haffue screffuit oc ti(l)budit mester Gotskalch, at theris thieneste er saa got som vde, oc kand icke bliffue offuer en manidt staendis, vti thet lengeste, som samme beggis vor scriffuelsse met for ne bud vtsendt ther om noch forklarer, och at eders nade icke skall vorde forsømmit, haffue vij giordt dubelde breffue, och forscreffue thet samme anden gang met eders nades eygen thienere Mattis. Och haffue vii vtgiordt en post till Trent met dubelde breffue screffne til her electum oc screffuit her electi befaling er oc procurerer vti Trent, athand skall skicke hannom framdelis samme breffue, met atskillige poster, eller visse bud, ehuad thet koste skall saa at thee jaa visseligen skulle komme hannom til hande, Och haffue vii oc saa samdrecteligen, merckeligen noch skreffuit hannom, om ald then legelighed som heer nw paa ferdom er, bode om knechte och rytthere lige som vii E. K. M t tilscreffuit haffue, sammeledes huorledes thet er vti en bestand 8 manede langdt bode til land och vand emellom thesse lande och thee Frantzsoser och Engelssker, oc end tock thet bleff icke obenbarligen vtropt om bestand emellom thesse land oc hertugen aff Gelleren, tock siges thet for fast oc [er viist, at kongen aff Engeland och aff Franckerige, haffue ing [577 aar1528] tagit och begrebet hertugen vti samme 8 manedes bestand, oc for oplub aff menheden torffue thee sodant icke saa obenbarligen giffue til kenne, men ther paa er sodan finantia giordt och røchte vtgangit, at ther som hertugen aff Gelleren ville offuerleffuerere aldt huess som hand ingehaffuer aff stichtet, sammeledes Grøningen, och betalle then skade som er skeet vti Hagen, thaa skall hand och saa vare vti samme 8 manedes bestand met thee andre, sodanne financier kunde thesse gode herrer i thesse land gøre, saa at the haffue friid narsom thennom løster, och feyde narsom thennom løster, thet gaar nw reet til kongen aff Franckerige, kand nw vpreysse ald syn macht key. M t at forsuecke, jeg kand icke troo at key. M t haffuer nogertiid samtøcht thenne optagne friid oc bestand Jtem (her gaar och starcht røchte huorledes key. M t skall komme til Ytaliam met stoor macht aff Spannert oc thee skulle haffue besorget hannom met x maall hundrit twsende ducater til siit orlog emod thee Frantzsoser, oc haffue huldigit hans søn for en herre oc konge til Spannien, oc thet samme troer jeg gantzske vell, at thee vore hannom nw gerne quit oc haffde heller it barn til konge, end en forstandig [viiss mannd, thenne viissze thess verre sywngis vti alle lande oc førstedomme, at thee kunde selffue haffue herredom oc regementte Thesse tijdinger och bestandelig friid haffue vii vti alle made forscreffuit her electum och meg twyffler oc icke ther paa at narssom hertug Henrick hører thesse tydinger thaa skall hand icke lenge tøffue ther, thii thet er en reet skøn practicke oc fund at fore hannom oc hans folck fran halssen, Och posten met her electi breffue gick her aff 23 Junij oc paa 7 dagen skall hand vare vti Trent, och skall føre oss til bage igen her electi procuratoris handscrifft ighen, paa huad dag hand sodanne breffue anammer, hand screff mester Gotschalch at huad breffue vii forsende til hannom skulle vii icke viidere forsende end till Trent hand haffuer ther bestillit hoss syn procurerer, som framdellis met post skall beskicke hannom sodanne breffue til hande Jtem kereste nadige herre jeg giffuer eders nade tilkenne [jeg huorlongt som thee nw forhale meg met betalling aff eders nades penssion, thee sige at eders nade maa haffue patientia en føye tiid, men thee gøre meg tiiden gantzske long jeg kand icke holde myn loffue hoss thee køpmennd som ieg forscreff eders nade penninge offuer met, Jeg bliffuer thennom end nw en god dell skildig aff samme offuerskriffuelsse, och jeg er aff 2 mande vbetallit, gud for syn nade skicke thesse gode herrer och sodan patientia til, som eders nade nw haffuer [578 aar1528] forsøgt vti 5 aar, Jeg kand icke komme thennom til at thee ville forsette meg end tiid om betallingen, huorlong then *patieentia skall vare Jtem mester Gotskalch reysser nw strax till hoben och viil handle met alle hoffuitsmennd at folckit bliffuer tilsammens, och at tage viidere affskede aff thennom oc forscriffue thet eders nade strax ther aff hoben met it vist bud huadsom handlit bliffuer, oc huorledes thee ville vntholde thennom, och huorlenge thee ville bliffue tilsammens, oc vti alle andre made som hand kand forhandle met thennom eders nade til gaffn oc bestand, viill hand ther vti gøre syn yderste flyt och thiene E. N. trolighen Jtem jeg screff eders nade tilforne huorledes mester Melchior vor affdragen til Engeland met Hogstetter, och skulle saa vti Skotland, Nw scriffuer hand, athand haffuer liggit ther skøøt vti 6 dage oc kand icke bekomme it pasbordt at reysse met, ther vtaff maa E. K. M t formercke huadsom eders nade maa forlade seg til kongen aff Engeland ther som eders nades bud icke kand bekomme it pasbordt, jeg ved vell ther skall bliffue store penninge fortherit vti then samme Skotzse reysse, men gaffn eller fordel skall eders nade icke kunde beregne eller bekomme til en styffuer, helder end thend Skotzse reysse giorde eders nade vti fyordt etc. Jeghaffuer stoor nød oc kwmmer met eders nades folck at thee kunde icke fonge saa mange penninge at forreysse som thee gerne ville haffue, oc eders nade scriffuer meg oc inghen bosked paa huesdel som thee haffue skulle oc ther fore stander jeg altiid vti stordt klander met eders nades folck, Jeg boger oc ødmøgeligen E. N. scriffuer meg huorledes met her electo holdis skall, om penninge aff eders nades pensyon at anamme som tilforne giordt er eller ey, eller huorledes skickis skall at eders nade thet scriffue vill, ellers fonger jeg thennom alle paa halssen, gud gaffue thet at E. K. M t ville skylliie meg fran thenne befall met ingtechter oc vtgifftter thaa kunde jeg roligere leffue met eders nades folck end jeg nw gør, Her met E. K. M t then aldsommechtugeste gud befalendes bode till syell och lyff och guds nade vare euindeligen met eders (nade). Och myn kere husfrue oc dotter helsse E. K. M t met theris ødmøge villige thieneste, screffuit vti Lyre then 24 Junij anno etc. mdxxviij
E. K. M ts villige troo thienere Hans Michelssen
Tiil K. M t aff Danmarck syn allernadigeste herre
1528.
[579 aar1528] 
Kantsleren Gotskalk Erikssön underretter Kong Christiern II om sine Forhandlinger med Herren af Buren (Grev Floris v. Egmont) og Hövedsmændene for Landsknegtene, der ere villige til at træde i Kongens Tjeneste, saasnart den nederlandske Feide er tilendebragt; han beretter derhos, at Hans Michelssön, Wilhelm v. Zwolle m. fl. ere fængslede den foregaaende Dag for deres Tros Skyld og tilraader Kongen i denne Anledning at tilskrive Regentinden Fru Margrete og Raadet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2344). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Vaabensegl over Seglgarn. (Tildels trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 537-39).
Høgboren oc høghmæchtige koningh kieriste nadigiste herre myn welwillige plichtige troo tieniste edher ko: Ma t alltijdt foresendt met wor herre Jesu Christo, werdis edher ko: Ma t wijde at anden daghen sancti Johannis baptiste droegh ieg here aff indtill keys: Ma tis fæltlegher fore Harderwick oc gaff thære, herren aff Buren tillkende the ærinde som edher nade meg sistes om tillscreff oc gaff i befalninge at vnderwise hannom tha fandt ieg hannom welwilligh oc sagde han ehwore han kunde giøre edher nade wilie oc tieniste wille han gerne giøre. Siden talede ieg oc met the høwitzmæn som edher nade well wijdt oc met flere andre som ieg haffde kundschop met oc haffue the loffwet at giøre thet beste saa at nar thenne feide er endt oc the fonge foreløff tha wele the wæll holde knechtene, v m eller vj m tillhobe eenhalff monath eller mere efftir the haffue forløff, oc wele the drage nedher poa then same wegh till edher nades lande met knechtene, oc giffue edher ko: Ma t tillkende theris meninge oc leilighedt thet første the kunde i sandhedt forfare, at the skulle haffue ændeligen foreløff hære, at edher ko: Ma t vti middeler tijdt, will boflijte seg at komme till rythere oc nogen pendinge som ther till wele endeligen høre, tha sige the at poa them oc knechtene, skal ingen mangell wære, alleniste met een gulden hwer poa handen trøste the atføre them ind vti edher nades lande oc righe ighen, oc er eth menight schreg vnder knechtene at the thette wele efftirkomme thet første keys: Ma t them foreløffwer Høwitzmæn bostaa oc thet bodskapp som wij nw sistes efftir theris atwarsele, lode giffwe edher nade till kenne oc sige at them saa war foresagt oc the inthet rætthere wiste. Nu wele the lade bestande altinges, saa lengi them alwarligen affkyndes theris tieniste oc foreløff oc tha giffue edher nade oc oss thet tillkende, dog sige thee end nw oc meene at theris tieniste oc thenne krigh aldrigh skall waare ower sex vgher framdelis at edher ko. M t ther fore er alwarligen fortænkt till [580 aar1528] syn sag, som ieg førre schreffuit haffuer oc som nw største macht poa ligger, at thesse knechte icke forløbe Keriste nadige herre jeg haffuer jngen wisse tidinge fran her electus ey hellir aff Jtalien. Thet første nogit wisses poa kommer, skall edher nade fonge budt som foresagt er Wolff van Bomberg tycktes oc raadeligt wære at edher ko: Ma t aldelis inghen skulle schicke hoos hooben ey hellir lade seg noget merke fore sager skyld, førre end knechtene ere hære aff fram dragen at edher nade tha persoenligh skulle giffue seg nogensteds fore them poa weigen, tha wele the gierne giøre all theris flijt oc skulle inghen mangell haffue om knechtene som the forhobe, dog sywnes meg gott wære at edher ko: Ma t met thet alder første met eth wissebudt schriffuer hemeligen till Wolff van Bomberg Cort Pendinge oc Hansken van Haluerstat, oc bedher them at the nw wele giøre thet beste oc icki lade knechtene forløbe, thesligist hemeligen till Claues Hermelyn och Godert van Brobergh, hues edher nadhe tyckes gott wære, saa the noget mwe wijde edher nades wilie oc anslagh om edher ko: Ma t kand komme till een weldigh twch Kieriste nadigiste herre vti dag septima Julij, tha ieg war komen till Antuerpen fick ieg tidinge at Hans Michelsen er vti gaer morgen worden grebit vti Lire oc met syn swend Henrik Smyt Willom furrerer oc een anden karll aff Collen heder Peter, førdt boslagen i jærn poa een wogen egønnom Mechelen ind poa Willefordt fore at the skulle wære Lutheraner. Oc som ieg forstander haffue the commissarie oc arcerer aff frwe Margrete, taget met them till hoffit eth breff som logh poa Hanss Michelsens bordt oc han met thette budt haffde ackt at sende edher nade om all leylighedt, saa ieg er gantze twywellafftich oc bekummert, wat ieg skall giøre, Taaler ieg nogit i then sag tha sette the meg well hoos the andre, om ieg end ellirs kand nyde frijdt som edher nade well wijdt at ieg lijdet er hære hørdt ellir anseet, andit end frwe Margrete nadeligen giffwer meg kosten oc een føge vnderholdinge hoos myn vnghe herre princen Gud alsommechtigiste giffue edher ko: Ma t the beste raad at the fattige mænd motte bliffue løse ighen saa edher nade schriffuer frwe Margrete [herrerne oc raadit till met thet flitigeste at the wille ansehe keys: Ma tis leigde oc lade the fattige mænd vdt ighen, haffue the vti noger made forseet them, tha motte the først haffue giffwit them atwarsell oc forbudit ellir end nw forbywde them keys: Ma tis lande om icki bedre kunde wære Kieriste nadige herre edher ko: Ma t moo met all lempe oc gode, [581 aar1528] wære here vti fortænkt och schriffue ellir boschicke frwe Margrete met thet første, met nogen anseendis merkelighe personer, [om thette icki will hielpe , furster ellir herrer edher nades wenner, jeg bofryckter ellirs at edher nades sager stande hære gantz ewentyrligh. Hans Michelsen, haffuer nw poa thesse two forgangen monæder, inghen pendinge kunde foat aff Gerart Sterke etc. oc vti andre handelinge som er imellom edher nade oc Hans Michelsen, moo edher nade were alwerligen oc met thet aller første vti fortænkt, myn ellir myne liges sollicitatien will icke lenger hielpe nw saa bogyntt er etc. Gud alsommechtigiste frelse edher ko. Ma t aff all syne vwenner nw oc ewindeligh. Jeg tørff ellir kand ickj mere scriffue. Datum Antuerpen vij Julij anno etc. mdxxviij
Edher ko: Ma tis ydmyge troo tienere Gotschalk Erickssen.
sønderlige eth breff till frwe Margrete oc till hwer aff herrerne och sønderlige breffue met claer vdtrøckte meninge oc ther poa met edher nades eiget budt bogere hwer theris gode swar, thij at skall ieg sollicitere thet, tha holde the meg vpp som edher nade wijdt the pleige atgøre, then ene monath efftir then anden till herren aff Buren till herren aff Bergen till herren aff Feere till herren aff Hochstrate till herren aff Fienis till grewen aff Horne
An koninglicher maiestaet thoe Dennemarken Sweden Norwegen etc. mynem aldergnedigesten heren
Kantsleren Gotskalk Erikssön beretter Kong Christiern II yderligere om Hans Michelssöns Fængsling, forklarer de Skridt, han selv i denne Anledning har taget hos Raadet, og de Svar, han derpaa har erholdt, samt tilraader Kongen at tilskrive Fru Margrete og Raadet; ligesaa raader han Kongen snarest mulig hemmeligt at skrive til Hövedsmændene for Landsknegtene, der ere villige til at gaa i hans Tjeneste og beretter en Del, inden- og udenlandske Begivenheder.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2345). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Vaabensegl over Seglgarn. (For störste Del trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 539-42). [582 aar1528] 
Høgboren oc høghmechtigiste koning kieriste nadigiste herre myn willige troo tieniste edher ko: Ma t alltijdt foresendt met wor herre Jesu Christo, kieriste nadigiste herre werdis eder ko: Ma t wijde at i gaer ieg kom hiit till Mechelen ighen wordte ieg onderligen vndfangen, then ene sagde ieg haffde werit rømbt, then anden ieg haffde werit met Hans Michelsen fongen poa thet siste kom till meg een aff frwe Margretis arcerer vti princens hoff oc sagde ieg skulle gaa till theris høffwitzman, han wille tale met *met oc antworde meg ighen nogen breffue som ware fwnden hoos Hans Michelsen. Tha swarede ieg at ieg wille jnghen breffue saa vndfonge, ickj haffde ieg hellir met hannom at taale jeg wille først taale met herren aff Hochstrate etc. Vti dagh botimeligen gick ieg till herren aff Hochstrate oc bogerede at wijde hwore fore Hans Michelsen edher nades raad oc tienere som haffde i syn forwaringe alle edher nades breffue oc secrete met the andre saa ower keys: Ma tis frij leigde wore fonghen thesligest bogerede ieg at the wille tillsee saa at sodan edher nades breffue kister oc secrete icki bleffue vpslagen ellir forryckt, oc om men motte komme Hans Michelsen till oords Tha befoel han meg atkomme ighen emellom ix oc x vti dag, han wille forsamble raadit ther ower, Ther haffwer herren aff Palarme oc herren aff Hochstrate vti the andres nærwerilse saa swarit meg. Angaende edher ko: Ma tis kister breffue clenodie oc secrete, ther till skall for ordnes een aff keyserlige Ma tis secretarie som thet met meg schall reuidere oc siden skall thet bliffue boseglet vnder schultes forwaringe aff Lire saa lengi edher ko: Ma t ther om schriffuer till hoffit oc forclarer, hwem thet skall forantwordis oc ther skall edher ko: Ma t inghen feigl vti finde Angaende Hans Michelsens sag oc then partie sagde the saa at myn frwe frwe Margrete oc raadit well lengi haffde wist, at the ilde leffwede efftir then hellige kirkes ordinantie ginge aldrigh till scrøfftt ey hellir till sacrament, holde ey nogen then hellie kirkes faste daghe, flyyde fran [messe och anden gudz tieniste i kirken, och thess mere som well skulle finde seg, doch haffwer frwe Margrete oc hoffit ther met hafft gedult, poa thet hwn icki wille see edher ko: Ma t skulle skee nogen smaaheit etc. so lengi at menicheden i Lire nw haffde claget at sodant edher nades folk icki allene vnder them selff leffwede vordentligh, men oc bogynte andere till sodan leffwende at forwecke, oc forclarede sodan theris opinien ehwore the kome eblant andre, so [583 aar1528] myn f. f. Margrete efftir keys: Ma tis bofalinge war nøddher till at lade tage poa Hans Michelsen oc then partije oc war icki skeet edher ko: Ma t till nogen forachtinge ellir hoffmoet, efftir thij som myn herre aff Palarme sagde, at edher ko: Ma t haffde sagt till hannom oc offte ellirs ther som edher ko: Ma tis folk, brøde oc haffde skyld, tha kwnde edher nade well lijde at the oc straffdes ther fore Framdelis nar [han ieg haffde seet mett keys: Ma tis secretarie, wat vti Lire ær, siden skulle ieg wijder taale them till om ieg wille noget taale met Hans Michelsen Ther fore kieriste nadige herre tyckes meg gott oc radeligt wære at edher ko: Ma t met thet aller første schriffwer hiit poa thet alder vryntligste till frwe Margrete oc till hwer aff herrerne vti orden, sønderlige met claere vdtrøckte meninge at the wele ansehe keys: Ma tis leigde oc then vryntschopp oc forbundt som er emellom edher ko: Ma t oc hwsit aff Burgondien oc forlade sodane edher nades tienere, om the them offwer keyserlige Ma tis forbudt haffue forseet Edher ko: Ma tis goede oc vryntlike forschrifft skall møgit giøre som meg end nw sywnes vdhen Hans Michelsen ellir the andre wille forhartt staa vti theris opinien Thesligest at edher ko: Ma t hiit forschicker Thomes Holste ellir noghen anden met fuldmacht som kand anname sodane kister register bøger oc anden deel edher nade tillkomende oc thet anthen forføre till edher nade ellir sætte ther som thet edher nade till gode bliffwer forwarit Thij ieg bofrychter at Hans Michelsen icki skall snarligen bliffue løøse. Dog meg hobes hannom skaer inthit till liffwit, Frwe Margrete haffde sagt igaer, at myn frwes nade, hwes siæl gud alsomechtigiste haffue, haffde sagt fore henne met eigen mwnd, at Hans Michelsen haffde werit een stoer oersag till, at edher ko: Ma t oc hennes nade ware komen fran lande och righe ther fore motte Hans Michelsen well sidde etc. Kand icki vryntlike schriffuelse hielpe tha moo edher ko: Ma t were fortænkt vti atschicke hiit nogen merkelige personer som nogit kwnde wære anseendes oc ighen giffue kwndskap fore keys: Ma t hwore fore hanss Ma tis leigde jcki war holdet edher nade, alleniste at edher ko: Ma t met thet første schriffuer hiit fryntligh oc met een goed sollicitatore som kand førdere swar ighen, meg holle the well vpp dagh oc aar Kieriste nadigiste herre thet folk er een stoer partt willigh som iegh nw sistes war hoos oc skall edher nade well foa wisse bud nar the nw endeligh haffue forløff. The wele oc saa lengi bliffue till hobe oc [584 aar1528] poa then stædt beqwem kand wære, at the fonge ighen budt fran edher ko: Ma t, at edher nade ther efftir will rette seg som ieg tillforn haffuer screffwit, at komme fore them poa weigen etc. oc met nogen tæringe etc. Meg hobes till gud oc willig folk alltings skall bliffue goedt ther wille wij henge halsen hoos, hellir end leffwe i thenne perikel lenghi Jeg haffuer jnghen tidinge end nw fran her electo ey hellir vtaff Schotland, forhober allting till thet beste, gud alsomechtigiste boware edher ko: Ma t sundt oc ewige saligh. Screffuit i Mechelen viij Julij anno etc. mdxxviij
Edher ko. Ma tis ydmyge troo tienere Gotschalk Erickssen
Here siges wist at hertog Henrik triumpherer vti Jtalien oc haffuer jndhe ighen alle the stæder som Francoserne haffde jndtaget vti Lombardie oc at hertog Hinrik nw drager langs Saffoyen at Genua oc meener thet at faa jnd ellir ther dog at forbijde keyserlige maiestat som giør stoer reetskapp met skiib oc folk vti Bercellone. The Francoser ligge vti Jtalien oc Apulien oc lijde stoer nødt aff sywgdom oc hwnger wijde hwerken at komme fram ellir tilbage Keys: Ma tis folk vti Neapolen ere poa thet ny bostærket met vij ellir viij m Spanigere. Thenne Nederlandske krigh gaer fast fore seg oc føres here end nw mere swaert skytt aff till legerit saa the wele nw met two leghere bolegge twenne steder tillighe som mand siger Arnom oc Romynde Fore two dage er here egønnom reedit en Francosche ambasiate till hertugen aff Gelren oc loed frwe Margrete met hannom rijde till hertugen, Brysille hennes stallmeester Keriste nadigiste herre at edher nade loed noget scriffue the høwitzmen [som edher nade well kendner hemeligen till joo førre joo bedre tyckes meg raadeligt oc gott were saa edher nade them tacker fore theris gode meninge oc begerer thee giffwe edher ko Ma t theris ythermere leylighedt tillkende, kunde edher nade ther till forløffue oc ombære Schram ware well gott etc.
An koninglicher wirde to Dennemarken Sweden Norweghen etc. mynem alder gnedigsten heren
[585 aar1528] 
Kantsleren Gotskalk Erikssön raader Kong Christiern II i Anledning af Hans Michelssöns Fængsling at tilskrive Statholderinden Fru Margrete og Raadsherrerne et Brev, der forklarer Forholdene og ikke bör være affattet i for stærke Udtryk for ikke at bringe Fangen i yderligere Uleilighed, beretter om det ham givne Löfte om Pensionens Udbetaling for de sidste tre Maaneder, om Landsknegtene, de kongelige Börns Befindende m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2346). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Vaabensegl.
Høgboren oc høghmechtige koningh kieriste nadigiste herre myn ydmyge plichtige troo tieniste edher ko: Ma t altijdt foresendt met wor herre Jesu Christo, Kieriste nadigiste herre angaende Hans Michelsens sag tha haffuer ieg bosinnet meg oc finder inghen lempeliger raad ther eder nade kand hielpe hannom met end at edher ko: Ma t lader strax met thet flitigeste schriffue till frwe Margrete oc synderligen thill ordens herrer, hworledes Hans Michelsen i longh tijdt haffuer tient edher nades herrefader oc edher nade oc nu aff sijt gode troo hiarte, er fuldt edher nade aff riget at lijde met edher nade ælend oc hwad som gud will tillføghe, han haffuer oc nw wærit here i then fortrøstinge at han war vti keys: Ma tis lande oc hoos edher nades sønderlige wenner ther som han fore sodan syn trooskab skyld, skulle nyde roosomblighed boskyttes oc boschermes fore all owerfall anseende keys: Ma tis leigde etc. Om *hwnss vwenner nw haffue andit førdt poa hannom ellir wellichte nogen bøger ellir schriffter hoos hannom fwndit ere som keys: Ma t haffuer forbwdit aff meene folket at læses ellir tracteris ellir hwes andit hanss brøst kand findes tha bedher edher ko: Ma t at frwe Margrete paa keys: Ma tis wegne will nadeligen ansehe hanss olderdom oc lange tieniste thesligest oc fore then troo oc loffwe edher nade haffuer stellet till hannom bofalende hannom all syn secrete oc handel oc will ighen løss giffue hannom oc hanss selschapp som met hannom fongen ere oc forschicke them frij aff thesse lande till edher ko. Ma t i Tyskeland saa edher nade icki met hannom ellir han vti sodan edher nades tieniste oc bofalninge ythermere skulle boskæmmes oc foracktes End hues han i thesse made kand haffue brudit emod keys: Ma t will edher nade alltijdt holde hannom till rette fore oc hanss selschapp enar som keys: Ma t poa æsker, met sodan meninge efftir edher nades forbedringe thij at boclager seg edher nade at han er offwerfallet met wald oc vrett oc scriffwer nogit hartt fore hannom tha haffue the først thesse bøger oc schriffter som han met eygen hand haffuer till hobe [586 aar1528] samblet oc wele the oc tha søge alle raad oc bowisninge emodt hannom saa at the effter thenne landzsens schick, haffue mere end rætt emodt hannom oc wille ellirs nødigt haffue giord edher nade then smaahed som the oc swarede meg ther om oc twyfler meg tha at han langsom skall komme løss ighen Angaende edher nades pension haffwer ieg i dag poa thet flitigeste taledt met herren aff Hochstrate oc sagt hannom hworledis Hans Michelsen ther poa haffde loent oc borgit aff andre kiøpmænd oc dog inthet ighen vpborit nw poa then tridie monath oc formaente hannom at the poa een tijdt icki wille lade them saa finde emod edher nade etc. Tha swarede han meg som Ambrosius Hochstetter oc Gerart Sterke met poa hørde at ieg skulle forholde ther om at schriffwe edher nade iij ellir iiij dage at the motte nogit skilie them fran keys: Ma tis handell siden wille han sige meg ther poa gott swar oc the wille finde raad till same pension Om thenne krigh wijdt ieg inghen anden boscheed end mand formoder thet skall ickj lengj ware oc edher nade haffuer ther hoos fullt willicht folk, Edher nade will were alwarligen fortænkt till een nødt penninge som ieg førre haffwer screffuit, om nogit feigel kom hære eblant at thette folk icki dog skulle atskilies forgeffwes, Meg hobes till gud wij wele komme aff thenne elend ellir oc henge halsen ther hoos Edher ko: Ma t wære widt en goed trøst oc icki tage thenne wedermoed fore saare till hiarte meg hobes gud alsommechtigiste skall fortrøste edher nade ighen snarligen. Thette krigsfolk er meg saa well till sinds met, alleniste ther moo wære penninge hoos som edher ko: Ma t well wijdt, at ther met all flijt till tænkes. Jeg haffuer end jnghen tidinge fran her electo ey hellir fran M. Melchior, oc at edher nade hemeligen scriffwer høwitzmænden nogit taknemelighen Kieriste nadigiste herre ehwo edher nade nw hiit schicker at handle giøre oc lade vti edher nades sager then skall edher nade giffwe nøghafftighe mandat oc fuldkomelige jnstructien met, Jeg will gerne tiene them poa edher nades wegne effter myn ytherste forstand, dog at boware meg met pendinge at vpbære ellir vdgiffue, haffuer ieg aldrig giord, ey hellir haffuer sind till at kunde giøre nogen tijdt Myn vnghe herre princen oc princesser ere well till passe, gud thess loff haffue, huilken ieg edher ko: Ma t till lijff oc siæl ewindeligen bofaler. Datum Mechelen then xj dag Julij anno 1528
Edher ko: Ma tis ydmyge troo tienere Gotschalk Erickssen [587 aar1528] 
An koninglicher werde to Dennemarken Sweden Norwegen etc. mynem alder gnedigesten heren denstlichen
1528. - scriffuelsse aff mester Gotskalch tiil K. M t om Hans Michelssens fengxsel
Wilhelm Franck beklager sig for Kong Christiern II over Mangelen paa Klæder og Penge og beder for sin lange og tro Tjenestes Skyld om at maatte erholde noget af begge Dele eller idetmindste Penge for at komme til Kongen med sit Regnskab, hvorpaa han siden vil söge anden Tjeneste, hvis Kongen ikke vil beholde ham, da han ei vil gaa som en Betler blandt Kongens Folk, efter at han har mistet sine Klæder i Berlin.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2358). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Minn vdmudig willig oc plichtig trw teinst wære Eders Node forsennt met gud. kiære nodige herre Eder Node ær welwiterlig hor ieg ligger her vdy stur armudt oc haffuer intet ad holle meig aff ieg haffuer huilkenn huser heller schw oc ingenn kiortell thet ieg kunde *tær ieg kunde schule meig vdy oc dentiit Eder .N. furhedenn gaff Eders (N.) meig icke ein penning tær ieg kunde heilpee meig met oc ingenn ær her som hielper meig met ein penning po Eder Nodis weine etc. Nu beder ieg Eders .N. vdmudig ad Eders .N. wille tencke po min longæ trw teinst ad ieg haffuer teint Eders .N. oc mongenn bedrouit dagh hafft for Eders Nodis schull ad Eders .N. werdis ad hielpe meig met noger peninge oc kleder po tet ieg kunde go *vndenn scham jblant andit folk ieg mo schame meig ad ieg schall kalles ein furstes tiener for min kleder schulld etc. will Eder .N. icke hielpe meig andit ta beder ieg Eder Node will hielpe meig met so monge peninge ad iegh kan komme till Eders Node oc gøre mit rege(n)schaff oc will Eder Node sin icke holle meig lenger in jeders teinst ad ieg kunde forsee meig oc icke go jblant Eders Nodes teiner som ein bedler oc jblandt andre furstes teiner oc Eders .N. ær welwitterlig ad ieg haffer mist vdy Berlin mine kleder som iech haffuer hafft etc. Her met Eders Nodis hochmegtiheit then alsomegtigste gud beffalindis. Datum Winmae(?) den 31 dagh Octobris anno domini 1528
Eders Nodis vdmudig trw teiner Wilhelm Franck [588 aar1528] 
[Hochbor]n oc megtich herre her [Christiern] Danmarcks Swerigis oc Norgis . . . . . . . . n konning hertug vdy [Sleswig oc Holsten Storma]rn vdy Ditmarsck greue [vdy Oldenborch oc Delmenhorst] min kiærste nodige herre til eigen hand
Statholderinden Fru Margrete anmoder Kong Christiern II om at sörge for, at de Borgere af Staden Delft, der i Aaret 1524 med hendes Samtykke afkjöbte ham et Skib ( Danzigerholken), som de ogsaa have betalt, maa beholde samme uhindret af Michel Vrijholt, der har indstevnet dem for Retten i Middelburg og paastaar, at Skibet tilhörer ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2444). Brevform; Halvark, udvendig forseglet. (Jfr. nedenfor No. 563).
Onsen vruntlicken dienst te vorens. doerluchtige hoochgeboren vermogende furst vruntlicke lieue heer ende neue die goede borgeren der stadt van Delft die jnden jare xxiiij lestleden een hulckscip van v. co. w. bij onsen guetduncken cochten ende tselue aen handen v. co. w. beuelsluyden wel ende duechdelicken betaelt hebben blijckende bij der seluer v. co. w. recognitie ende quitantz brief beclagen sich van enen Michel Vrijholt mit rechte daeromme gevoerdert te werden voer den gerichte der stadt van Middelbourch jn Zeelant, sustinerende de voirn. Michel tvoirscr. scip hem toe te hoiren woe dem nv zij, vermach v. co. w. quitantz brief daer van de copie hier jnne besloten light, tvoirscr. scip mit allen zijnen toebehoirten den voirn. borgeren te vrijen ende te waren, mogen v. co. w. ouerleggen oft de selue borgeren mit redende clagen ende ons aen suecken aen v. co. w. te scriuen om him dese molestatie ende rechtuoerderinge aff te doen. Begeren gantz vruntlic v. co. w. alsoe verfuegen willen de voirn. borgeren vander voirscr. rechtuoerderinge ende proceduren te Middelbourch ontlast ende him hueren coop gestedicht ende gevrijt mach werden als sich der billicheit na gebuert, ende wes zij des genyeten sullen een wederbescreuen antwoort vander seluer v. co. w., die der almechtige jn langer frolicker waelfaert gefristen wil. Gescreuen te Mechelen den x ten Decemb. anno xv c xxviij
vostre humble cousine Marguerite.
Den doerluchtigen hoochgeboren vermogenden fursten en heren heren Cristiern to Denemarcken Zweden ende Noirwegen coninck [589 aar1528] hertogen to Sleeswijck Holsten ende Ditmersch grauen jn Oldenbourch Delmenhorst etc. onsen vruntlicken lieuen heren ende neuen
*1529. - breff aff frue Margrette om then Dantzsicker holck
Skipper Klement beder Kong Christiern II, som han haaber sidste Gang, at hjælpe ham med 1/2 Pund Flamsk til at betale i sit Herberge, da Folkene ere fattige og ei formaa at borge ham; hans Dreng Hans Gotskalk erkjender at have modtaget Summen af Hans Michelssön 13 Decbr.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2391). Kvartark, uden Segl.
Jesus
Alder ghnedyghester vnde hochghebaren here vnde koenynck ys myn arme bedde dat myn jwe k. m t wil ghnedich sin vnde vntsetten myn myn (dvs myt?) en halff lb. ghrot Flames vanne in myn herberghe to betallen went yth ys arm folck vnde vormoeghens nicht vmme to borghen. ghnedygheste her ick bidde nu jwe k. m t ick happe dat ick nicht mer bidden sal ick salt vor denen mydt myn arm lyff wor des noth sy etc.
Mester Crysteren hefft myn in de herberghe ghelecht offt vorschrewen schypper Clement k. mt. arme dener alle tydt bereyt
Jtem ych Hans Gotdsch(al)k beb ent ffa(n)gen van Hans Mechelzen eyn halff pontd Fleyms vp deysse wor shreyve(n)ge van Clement den seyn den xjjj dach December anno m v c xxvjjj
1528 - Hans Gotskalch skipper Klemmitz dreng anammer aff mig paa thenne scriffuelsse 3 gilden aff k. M ts befal then 13 December
(Statholderinden) Erkehehertuginde Margrete af Österrige tilskriver paanyt Kong Christiern II, der ikke har givet skriftligt Svar paa hendes tidligere Henvendelse, angaaende den ham af Brödrene Jakob og Diderik Duyst med Consorter afkjöbte Holk, som Michel Vrijholt nu gjör Fordring paa og vil före Proces om for Retten i Middelburg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2445). Brevform; Halvark, udvendig forseglet. (Jfr. ovenfor No. 561). [590 aar1528] 
Onsen fruntlicken groet ende wes wij eere liefs ende goets vermogen zij uwe co. w. to voern, Duerluchtige hoochgeboren vermogende furst besondere lieue heere ende neue. Wij hebben onlancx ter begeerte van Jacop ende Dierick Duyst gebroederen met hueren consorten uwe co. w. gescreuen ende fruntlick versocht te willen garanderen ende bevryen den voirscr. thoenderen van zeker proces jegens hemluyden gejntenteert bij Michiel Vryholt voir burchmeesters ende gerichte der stadt van Middelburch jn Zeellant, beroerende zeker hulkescip, twelck de voirscr. thoenders jegens uwe w. bij onsen consente ende goetduncken gecocht ende uwe voirscr. w. daerof wel ende duechdelick betaelt hebben gehadt, waerop uwe w. ons geen antworde gescreuen en heeft maer bij uwen canceler doen seggen den ertsbisscop van Palerme dat uwe co. w. jn rechte nyet beroupen en js, ende soe wanneer de zelue jn rechte betrocken sal zijn ghy zult alsdan den voirscr. thoenderen jn justicie antworden als van rechtswegen behoiren sal, zoe de voirn. ertzbisscop ons daerof rapport gedaen heeft, ende want de voirscr. thoenders des geaduerteert zijnde ons ernstelick versocht ende gebeden hebben hemluyden te willen voirsien van behoirlicke prouisie van justicie de welcke wij ter eere ende weerdicheyt van uwe co. w. gediffereert hebben ende differeren, hopende ontwijfelick dat de selue zal den voirscr. thoenders garanderen vanden voirscr. processe mitgaders van allen scaden die zij daeromme lijden moeten daer jnne uwe co. w. verbonden js bij uwe besegelde brieuen zoe de selue thoenders ons dat tekennen gegeuen hebben. Scriuen daeromme anderwerf aen uwe w. fruntlick begeerende dat der selue belieue te jnterueniren jnt voirscr. proces voorden voirscr. thoenderen of anders wij en zouden nyet mogen laten hemluyden behoirlicke prouisie te doen ons hierop ouerscriuende uwe scriftelicke antworde bij bringen van desen om ons daer nae te berichten daerjnne sal ons eere ende fruntscap bewijsen de selue uwe co. w. die onse heere god almachtich lancliuich ende gesont bewaren wille. Gescreuen to Mechelen den xv en dach van Decembre xv c xxviij etc.
Margriete ertshertoginne van Oistryck hertoginne ende grauinne van Bourgoigne douaigiere van Sauoye regente etc. (:) Marguerite
Den duerluchtigen hoochgeboren vermogende fursten heeren Cristiernn coninck to Dennemarcken to Zweden ende to Norwegen [591 aar1528] hertogen to Sleeswijck to Holsten etc. onszen besonderen lieuen heeren ende neue.
R. zu Lyra 16 Decembr. anno 528.
Thjostolf Ketilssön (af Tjömö) takker Hr. Henrik Krummedige for bevist Godhed og anmoder ham om Betaling for et Skib og et Anker, som han og hans nu afdöde Fader have overladt Hr. Henrik, af hvem han tillige begjærer, at dennes paa Tjömö beliggende Sælleie, der indbringer 1/2 Tönde (Sælspæk) aarlig i Afgift, maatte blive ham overdraget.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). 4 paatrykte Segl (Bomærker).
Jegh Tiøstolf Keædelson senner ieg eder kieære herre her Hendryck Kromedi venligh och hilsen med gud. Tacker ieg eder idmykelige och kerlige for al ten dygdh och ghodhed som j meg haffwe giort en tydh vor ieg i Køpenhafnh taa ghofwe i megh en sydhe fleæsk och saa i Malmø teslykeæst hwofore tacker ieg edher storlige terfore fframdelis eær tetth edher vel vittherligh atth i fynge etth skyp aff myn fader gud hans siæll nhode och aff megh ieg otthe helten med myn fader och lhoffwed i os firety Danske mark och skulle vy kreæffwe Hendryck Lodwyck peænyngene och Geæst Alfson han skulle være vorth vytne her om: men saa ihelpe meg gudh saa sannelige som vy fynge aldry en peænyng af hanom som her eær manger en danneman thet veædh kieære her Hendryck Krommedy vore thet edhers villie atth i villdhe vndhe megh nokedh for myth taa bhode iegh edher ydmykelige och kerlige om ok saa lenthe Truls Amundson etth anker til skyped paa edhers vegne aff myn fader oc aff meg som vy och inthet fynge ther fore vilde i scryffwe Truls Amundson til atth han motte betale meg thet, for ty atth han kan icke for sware thet for gud och ey for danne men, och lhoffwed Søfryn Lesson atth han skulle vnderuise edher ath ieg fyck inthet och haffwer ieg taled med edher i Danmark oc taa vor ieg med øll hulked ieg icke ville tale med eder i øl maate, och eær her skeær paa Tiumme som edher commer til te take sææll dyr paa en /-j/ tynne gonger tet aff om aaredh vore thet eders villie at i ville vnne meg tem saa lenge i. vilde, och eær meg meær om eders venskap en om eders penynge. til sanhed sætthe tisse danne men Arne Gardson Hoowerdh Hellieson Ewynd Andressson sine insegle med mino for tette breffh eder gudh befallendes anno domini 1528 etc.
[592 aar1529] 
Matthis Michelssön i Sarpsborg forklarer Hr. Henrik Krummedige , at han var inde paa Dal, dengang det Leydiske Klæde, som Hr. Henrik sendte, og hvorfor han önsker Öxne i Betaling, kom til ham, men han skal sörge for, at de kunne erholdes til Sommeren, hvis ikke heller Klædet önskes tilbagesendt.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige), Brevform; udvendig forseglet.
Myn ø(d)moghelighen helssen for sendes all tyt met gud ma ethers herdom wethe kerre her Hynryck som y skrywe megh tyll vm ty oxsser for tet støckke ledeske ssvm y ssende megh ta maa y wethe att yegh war aff farne yen pa Dall pa ten tyt at kledet kom tyll megh, ssa haver yegh visse lighen besstellet att y skvlle gerne ffa tonnom y sommer vfortovert oc kom yegh saa sent hem y jen ter for dro tet ssa lant vd kledet haver manden hoss segh oc nar myt bod komer ta er ty wisst redhe vm eter ssa tøckkesz eller y wille have kledet hvilken dell y wille have ta skall tet gerne verre ethers her dom redhe ssa helpe megh gvd ssvm yegh konde ieckke ffa tonnom for kerre her Hynryck hves dell ssvm yegh kan gorre for ethers skvll aff all myn macht will yegh all tit gerne gorre her met eterrdh her dom gvd beffallendes aff *Srapsborch svndaghen nesste effter nvø arss dagh anno dominj xxix
Matis Mykkelssen.
Eerlighe well bordhesthe man oc sstrenghe rydderr her Hynryck Krvmdighe pa Wallen kerlighe sendes tet breff.
M. Gotskalk Erikssön tilskriver Kong Christiern II angaaende hans Pension samt om Epitaphiet til Dronning Elisabets Grav, hvilket ifölge Joest van Owerbecks Brev vil være færdigt om nogle Dage, hvorfor der strax vil blive sörget for dets Anbringelse der, hvor Indskriften nu hænger, hvis Kongen ikke giver nogen anden Befaling.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2705). Brevform; udvendig forseglet med Vaabensegl.
Kieriste nadigiste herre werdis edhers ko. Ma t wijde at ieg wijdt poa thenne tijd inthet at schriffue edher nade till, andit end som ieg vti gaer schreff at ieg talede met herren aff Hochstrate nærwærindis Gerart Sterke oc han swarede at the ingenlunde poa thenne (tijd) kunde ordinere fore Gerart Sterke nogen wisse vpboringe poa edher nades [593 aar1529] pension, fore then store gield som keys: Ma t oc thee alle till ackter vti ære etc. dog skulle ther tillsees at edher ko: Ma t skulle hwer monat bliffue redeligh botalet. Oc spurde han saa Gerart om edher nade ware noget till ackter. Tha sagde han ney. Oc kieriste nadigiste herre thet første ieg kand vti sandhed forfare at herren aff Bergen er kommen eller skall komme till Brussel tha will ieg bywde edher ko: Ma t ther om till. Jnghen tidinge ere hære som macht poa ligger. Edher ko: Ma t gud alsommechtigiste bofalendes. Datum Mechelen den xiiij dag Februarij anno 1529. Oc saa scriffuer Joes van Owerbeke at thet epitaphium skall worde reede indhen x eller xij dage oc wille the nw strax begynde at bryde oc schicke platzen som thet skall stande poa then nørre side som nw scrifften hænger vden edher ko: Ma tis wilie anderledes ther om schicker, huilket breff ieg edher nade here met sender
Edher ko: Ma tis ydmyge troo tienere Gotscalk Ericksen
An konninchliker Maiestat to Denmarcken Sweden Noruegen etc. mynem gnedigisten heren.
Henrik Powisch beder Kong Christiern II, efter at han nu har opholdt sig en Maanedstid hos Kongens Slægtning Herren af Esens, hvor han har frembragt Kongens Erender uden endnu at erholde sikkert Svar, om at faa den ham lovede nye Instruction eller, hvis Kongen paa Grund af Keiserens Krigsforetagender ei har Brug for ham til Sommeren, en Anbefaling til Ansættelse som Hövedsmand blandt de Tropper, de Burgundiske ville hverve, hvorefter han mener ved Krigens Slutning let at kunne skaffe Kongen Landsknegte, af hvilke Herren af Esens i Vinter har holdt en stor Del samlet til Kongens Tjeneste, men som nu ville drage i burgundisk Krigstjeneste, ihvorvel Grev Johan af Emden for Tiden negter dem Gjennemmarsch.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2863). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl og med et vedlagt Kvartark.
Dorchluchtige hochgebarne furste vnde grotmechtige sunderlinx gnedigheste leue her. Myne willigen denste vnde wes ick gudes vormach syn juwer konynchliken maiestet stedes bereit. Szo my juwe ko e Ma t am latesten jn mynem afftaghe, szo ick my wedervmme by den edelen vnde wolgebaren juwer ko n Ma t leuen vedderen mynem gnedighen leuen heren van Esenze, dat ick my dar by noch eyne [594 aar1529] maent tides entholden vnde juwer ko r Ma t willensmenynge wo ick my holden vnd schickenn scholde vorbeiden vnde my do jtliche werue an syne gnade tobringende jnbeuell dede de ick dan vpt forderlikeste syner gnaden angedraghen vnd doch noch darvan nyn egentlich beschet irlanget hebbe. So bolde ick darup entlich tovorlatich antwort krige will ick juwer ko n Ma t mytter ile toscryuen eder jnegener personen muntlichen vortellen, Alsz my dan juwe ko e Ma t tosede my bynnen eyner eder twen maent tides de nv lange vorstrecket synt alle gelech war na ick my hebben scholde vnangetziget nicht laten wolde des ick betherto vorharret vnde by my suluest nicht irdencken kan war j. ko e Ma t anderer vnledehaluen vorhindert worden eder offtet jns anders nagebleuen is vnde bidde als ick denstlikest kan vnd mach so verne juwer ko n Ma t geuellich dat my juwe ko e Werde, offt juwe ko e Ma t zick ock nv to j. ko n Ma t vortfaringhe jn redesschup tovorfolgende gestellet hefft alsdan will ick my darna bevlitigen juwer ko n Ma t na alle mynen vormoege so vele my got gunnet to wader eder lande war j. ko n Ma t drechlikest gewilliget tosynde vnde offt zick dan begeuen worde dat j. ko e Ma t dessen tokamende sommer vmme erer ko n W e, hern vnde bruder behafften krigesschefftenwillen so men hir secht dat key e Ma t de Frantzosen Engelschen vnd Torcken to vyande gekregen hebbe, jn j. ko n Ma t anslegen vorhindert worde dat j. ko e Ma t my dan ghnedige forderinge by den Burgondesschen hern vnd regenten so de nv krigesuolk annemen doen wille dat ick darby hoeuetmans denst vnde genet krigen moeghe. Wan ick dan by den hupen van knechten wer vnde de vehede aldar afgedan worde mochte vnd wolde ick villichte j. ko n Ma t dar by mer denstes doen vth truwen herten alse itliche ander de j. ko n Ma t grot toseggen vnd so woll er hirbeuoren geseheen is vnde weynich holden, denstlich biddende j. ko e Ma t hirvan my egentliche willensmeninge darna ick my toschickende vorweten moege by jegenwordigen toscryuen wille dat byn ick alle mynes vormoegendes myt mynen willigen denste tovordenende gewilliget kennet got almechtige de j. ko e Ma t jn gelucksaliger woluart lange vrolich vnde gesunt vristen moethe datum to Esenze mitwekens post Jnuocauit anno xxix
Juwer ko n Maiestet willige dener Hinrick Pawisch
Ock gnedigheste leue her will ick juwer ko n Ma t nicht vorbergen holden dat my myn ghnedige her van Esenze vmme j. ko n Maiestet willen vele er vnd doeget got geue myt leue vorschuldet werden be [595 aar1529] wiset vnde j. ko n Ma t towolgeualle vp myn ansynnent eyn mercklichen tall guder landesknechte dessen wynter vpter leueringe geholden hefft, de dan eyn deell vpten sondach Jnuocauit van hir vnd eyn part darvortna vpgetaghen zyn des willens den Burgondesschen thototheende, de dan nu alse men secht greue Iohan vann Emeden vpholt, nicht dorch theen laten will vnd vpte leueringe leggen let war dat den keiser ton besten schut eder andern kan ick nicht weten. Datum vt in littera
Denn dorchluchtigen hochgebarnen fursten vnde grotmechtigen heren heren Christiernen to Denemarcken Norwegen Sweden der Gotten vnde Wende koenynck hertogen to Sleswick Holsten Stormeren vnde der Dethmerschen greuen to Oldenborch vnd Delmenhorst mynenn zunderlinges gnedigesten leuen herenn
Jakob Bonnies i Kiel sender sin Sön Franciscus til Esge Bilde og beder ham at anbringe ham hos en dygtig og vel anseet Kjöbmand (i Bergen) til Oplærelse i Handelen, hvorimod han nödig vil se ham anvendt til Hoftjeneste; han beder derhos om siden at erholde Underretning om, hvordan det gaar Esge Bilde samt Sönnen i Bergen.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. (Se Brev af 9 April 1530 nedenfor).
Mynem wylligem stedem dyenst, myt alles wesz ick vermach vor eyne groth. duchtyge vnd erbare Eskel Byldt, gy scholen wethen dat ick jwuer duchticheyt vnd erbarheyt sende dussen jegenwardighen junge mynem szone Franciscum, vnd den suluesten jw beuele, alse ick jwuer erbarheyd kwnen. Jck syn auermals van jw begherende, gy den suluesten by frann (dvs from?) vnd wolberoechtede wysen koplude wolden helpen, dar he van in tucht guder onderwysinge vnd cloeckheyt mochte erholden vnd opgetagen werden, vnd ick dar mochte ehr vnd doecht van horen, wente alse gy weten, hoe men de jungen telgen boecht also wassen se op. Darom sette ick dat by jwuer vorsichtycheyt. Jck wolde den suluesten vorbenoemde mynen szon nycht gern by den hoefluden, edder vp den sadel hebben, men als vorgescreuen, by eynem kopman vnd dar van die komenscop leren handelen. Js dat oeck dat gy koepluden als ick my vermode hebben, so sett ick dat vnd stellet in jwuer vorsychticheyt, efte gy ehm byde suluesten helpen wyllen. Bouen al is dat myn groteste vnd hoecheste begeer vnd biddent, gy my den suluesten bestellen, dar he doecht ere vnd tucht mach leren, vnd neyn laster edder vneer, welck ick fruntlyke van jw syn biddende, gy dar [596 aar1529] jw duchtycheyt gutwyllyck in wyllen bewysen. Dat verdene ik altyt gerne myt allem vnuerdrotenem wylligem dyenste an jw vnd al den jwuen, war ick kan edder mach. Nw nycht mer, men dusent guder nach, vnd gade beualen sunth vnd salych tho ewyghen tyden. Gescreuen thom Kyll op sunte Gregorij dach jn dem jaer 1529. Ick beger fruntlyke jw scryft, hot jw tho Bergen vorgheyt, vnd ho dat jdt myttem jungen mynem szon togheyt. Dyt mogen gy don, efte gy bryeue na Lubeck van Bergen senden wolden.
Jacob Bonnies.
Dem duchtyghen vnd erbaren juncker Eszkel Byld amptman tho Hakenschow mynen besunderen gudem ffrunde kame dusse bryeff f. g.
Kong Frederik I underretter Esge Bilde om, at han ikke kan laane ham de omskrevne 2 à 300 Gylden, tilsender ham en Skrivelse til Erkebispen og Raadet nordenfjelds om Bistand mod Rigets Fiender, lover at sende en forventet Skrivelse fra Lübeck til Oldermændene paa Bryggen (i Bergen) efter ham til Kjöbenhavn, skriver om Hr. Johan Urne, om en Möller og en Prest, Esge Bilde önsker at medtage til Bergen, om to Mynder og Rugsæden til Hagenskov Slot m.m.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform; udvendig forseglet. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 586 og 587 og nedenfor No. 571).
Frederich met gudts nade *Dammarckis Wendis etc. konning vduald konning tiill Norge hertug i Slesuig Holsten etc.
Wor sønnerlige gunst tilfornn kere Esgy som i nu schriffue oss tiill begerendis ij eller iij c gl. tiill laans etc. thaa kunde wij icke nu paa thenne tiidt ombære penningene som i och schriffue om wor skriffuelsse tiill erchebispen och flere bisper och raadit nordenfieldts at the were ether bistandige ath affuerge wor och riigens skade etc. thaa sende wij ether nu ther om wort opne breff, wij haffue och paa thet ny forskreffuit tiill the Lubeske om theris schriffuelsse tiill oldermendene paa Bryggen etc. och saa snart wij thend fange thaa wille wij sende ether thend effther tiill Kiøpnehaffnn, Som i och schriffue om wor riide smaasind Knud thaa wiider at hand icke endnu er kommen tiill oss, Om then schriffuelsse som i endnu ere begerendis at mwe fange tiill oss elskelige her Johan Vrne ridder etc. thaa mwe i wiide at hand haffuer schreffuit oss swar paa thend første wor schriffuelsse som wij schreffue hannum ther om tiill met ether och schreffue wij [597 aar1529] hannum thaa anden gang ther om tiill saa hand skulde aldelis rette siig effther wor schriffuelsse som wij hannum tilschreffue met ether och twifflle wij icke ther paa at hand ju wedt seg ther effther at rette, ther fore ey giørs behoff wiidere at schriffue hannum ther om tiill, Som i och schriffue oss tiill om two myønder som gode skulle were i sende oss, thaa ere the icke framkompne, meden nar wij faa thennom tilstede, thaa tacke wij ether gierne fore thennom. Som i och ære wor schriffuelsse begerendis tiill hogborne første wor kere sønn, thaa haffue wij nu schreffuit hannum tiill om samme møllere at hand schall lade ether then følge, Om then prest vdj Otthens som i schriffue at ether gierne wilde følge ære wij well till friidts om at i tage hannum met ether fore een capellann, thij at hand kand vnderuise ether huor alt leilighedt siig begiffuer. Rammer och wiider wortt gagnn och beste vdj alle maade som wij ether tiltroo och oss ingtet twiffller paa atj ju giørendis worde wij wille thet och gierne ighen kierligen forskylde. Befalendis ether gud. Schreffuit paa wort slot Gottorp fredagen nest effther Judica aar etc. mdxxix vnder wort signet Thend rugsæd i haffue tiill Hagenskoug slott then wille wij beholde tiill slottet atj wille ther wiide at rette ether effther.
Oss elskelige Esgij Bilde wor mandh och raadh.
Nils Ibssön, Hr. Henrik Krummediges Foged i Numedal (Namdalen), beretter sin Herre sit Sammenstöd med Biskop Mogens (af Hammers) Foged, som, da han havde det störste Antal Folk, bemægtigede sig Afgifterne af Lenet, samt tilraader ham af Hr. Holger (Rosenkrantz) at erhverve et Kobbeveide og nogle Smaaöer der i Lenet, som have tilhört Fru Ingerd (Erlandsdatter), men som Fru Ingerd (Ottesdatter) har bemægtiget sig, og hvoraf Nils vil betale 20 Rhinsgylden i aarlig Afgift.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Brevform; udvendig forseglet. (Se nedenfor No. 574 og Dipl. Norv. VI No. 705).
Myn ødmiwcklegh plicktok tro thiennest eders strenghet altydh thyll redhe. Vydhe maa j att om den ledang och landzskyldh och peck detth som aff lennett gaar dett haffuer bispen Moens letth thagett. jttem var vij dher om tyll ordz hans ffogoth och jegh pa eders vegne tha vorth vij saa fforens om thette godz meth thette fførste att jegh gafftt den ledang landzskyldh smør som var xx tønner och handh skuldhe haffue beholdett dett peck som deth var lith och myckett. jttem var thet xl och hundrett peck. jtthem detthe var voss fføre ffun [598 aar1529] nett j Trondem aff lagmannen och andre gode mend som der offuer verendes voore syden wylle ekke handh holde the ordh som ffør vore saktt *saak gik handh tyll och thok dett ene mett thet anneth mett voldh och mackth vylle ekke holdhe dett som dandemendh hadhe sakth tha giorde handh och saa ffør handh hadhe mere mackt en jegh ffør handh var sielff tiendh jeg var ekke tha meir en sielff tredie kwnne j nw ramett thet och betthale honom som fførskyldh var thet var vell mycket gott vyde maa i och saa at ther ligger ein kwbbe vede och fflere smaa øyer j Nwmedall som var gamble ffrw Ingers henners godz dem haffuer nw frw Ingerdh thagett tyll segh kwnne j nw thet fforverue aff her Holgier tha lige thet j edhers leen ganske vel belegelickt tha vylle jegh gyffue eder ther aff huar aar xx Renss gyllen och haffuer han inthet godhz ther i lenet mier en halff annen gaardh vtten tesse ffør de øyer och kwbbe vede etc. Enthet mier pa thenne tydt eder the hellige treffolloghet beffallendes met lucksalige regemente screffuit j Nwmedall skertorsdagh anno dominj mdxxjx o.
Niels Jpssen eders plickttok tro thienner.
Kong Frederik I sender Esge Bilde et Brev fra Lübeck til Oldermændene og Kjöbmændene i Bergen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Brevform; Halvark med udvendig Forsegling. (Se No. 569 ovenfor).
Vonn gots gnadenn Frederich tho Dennemarckenn etc. khoningh etc.
Vnnse besundere gunste thouornn. Erbar leue getrwe radt wy schickenn dy hirby der von Lubegke beuelszbreff an de olderlude, vnd gemeynen kopman tho Bergen ludende, den du ohne auer(an)twerden willest, werden sze sich vngetwiuelt darnach tho schickende wetenn, Datum Gottorp am hilligen pasche dage anno etc. xxix. o
Dem erbarenn vnnserm leuen getrwenn rade Eschell Bildenn.
(Den tydske Kantsler) Wolfgang v. Utenhof lover Esge Bilde at gjöre, hvad han kan, i Sagen med Erik Krummedige, erklærer, at det ikke haster med Betalingen af en omskreven Pengesum, og beder om Underretning om, hvad Stykket af Losseskind koster i Norge.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform; udvendig forseglet. [599 aar1529] 
Venlig helsen mett gudt kiere Esge tacker jeg ether gerne fore alle velgerninger i meg bewist haffue huilkett jeg will egen forschiille. kiere Esge som i scriffue om then szag mett Erick Krommedige tha will jeg gøre ther wthy hues mweligt er. jtem som i scriffue atij ville szende meg the pendinge tha er jeg well tiill freds ther mett ath jeg fanger thennom nar ether beleligt er ieg er thennom ycke hasteligen begerendes. Om the lossze i ville købe meg tha bether jeg ether atij jngen købe meg ther aff meden athij ville scriffue meg tiill nar i komme tiill Norge huadt køb ther er paa styckett oc athij scriffue meg tiill om i meg behoff haffue i noger maade wiill ieg altiidt ware ether tiennere ther vdinden i hues maade jeg kand som well forschiilt er. her mett [et]her gud beffalendes. Screffuitt paa Gottruppe anden poske dag aar etc. mdxxix.
[Wo]l(f)gang van Vthenhoff canceler.
Erlig oc velbyrdig mand Esge Biille syn sønderlige gode ven tilscreffuit.
Jörgen Hanssön sender Kong Christiern II nogle Forpligtelsesbreve, i sin Tid udgivne af Kjöbmændene i Bergen, hvilke de imidlertid forlængst have brudt, beretter om Hr. Severin Norby, om flere Dödsfald i Danmark samt om Dr. Vincentius (Lunges) Virksomhed i Bergen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2773). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Jesus.
Myn plictuge tro tienneste ether nades høgmectugheidt altiid foresendt met gud. Høgboren furste kæreste nad e herre. Som ether nade nw seneste screff megh till at jegh met thet furste wisse bwd megh kunde stedes skulle sende ether nade the købmends breff aff Bergen etc. Effter thij megh nw jngen bwd kunde stedes och jeg jcke helder lenger torde forholde thet, haffuer jeg nw leget thenne myn gamble tienner Peter van Gelmwden till ether nade met samme breff fore xxx Braban: st ere hwilcke xxx st ere ether nade maa lathe fornøge hannom ther etc. Jtem om thesse breffue werdes ether nade oc at wiide huarledes oldermanden sielff met theres scriuere oc en aff theres [600 aar1529] menheidt offuer thette breff sielff komme till Køpenhaffn oc ther loffuede oc tilsagde met hand oc mwnd thette theres breff som the oss wti Norige giiffuet haffde wbrødeligh oc fast holde wilde ther skulle ether nade jngen twiffuell haffue oppa men fast forlade seg ther till etc. Jtem oc loffuede the oc tilsagde [the met hand oc mwnd swo lenge thend feyde oc twist emollom ether nade oc Stederen standendes bleue wille the ey skibe noget gotz pa Lubeck fran Bergen ey tesligeste fran Lubeck till Bergen. Ther pa gaff ether nade them breff oc zegell at the frij oc feligh motte skulle besøge aff oc till Hamborig, Wismer, Bremen, Campen, Zwolle etc. Kæreste nad e herre huorledes the thette alsament brodet haffue ær nw langt at scriue om etc. Jtem her ære nw jngen besunderlige tidende som jeg kand scriue ether nade til om wthen strax effter paske giick her stercke tidende mwntlichen oc scriff(t)lichen huarledes ether nade eller her Søffuerin Norbij lod tilrede vj skib wti Seland etc. men nw ær thet gansske stille. Jtem aff Danmarck ær megh sagt fast at Eler Brwsske er død oc Niels Clement/son/ søn Rasmus ær oc død. Jtem thend tiid the Riber wore pa Elwen met theres øxen kom ther tidende at bispen aff Ribe war død dogh wesste the ther jngen wisheidt om etc. Jtem mand siiger oc at doctor Wincentius ær komen till Bergen jgen oc lather brude aff closteret oc anden deell fore garden skuld etc. oc haffde mand tidinge wti Danmarck at her Søffueryn Norby war wti søen. Her met ether nades liiff siell stadt oc werdugheidt the helge trefoldigheidt befalendes till ewigh tiidt. Datum wti Campen thend 16 dagh mensis Aprilis 1529
Ether nades ffatyge tienner Jorien Hanssen
wti Ditmersken. -
1529. Aff Jørgen scriffuere then 19 Aprilis oc fick samme bud til badeløn xxx st r. -
[601 aar1529] 
Hr. Henrik Krummedige tilskriver sin Foged i Namdalen, Nis Jepssön (Nils Ibssön), angaaende Sagen med Biskop ( Mogens) af Hammers Foged, der ifölge Erkebispens Skrivelse skal henstaa til gode Herrers senere Afgjörelse, hvormed Hr. Henrik ogsaa er tilfreds, takker ham for hans Virksomhed i denne Sag, underetter ham om, at Svigersönnen Esge Bilde skal have Bergens Kongsgaard i Forlening, og beder ham at stötte og hjælpe denne, hvor han kan, hvilket denne vil gjengjælde, paalægger ham at behandle Almuen vel og beder ham træffe Aftale med en god Kjöbmand fra Lübeck eller Rostock, der allerede kan skaffe ham Penge om Hösten i Köbenhavn, Falsterbod eller Malmö, for erholdte Varer, hvorom han ogsaa vil tilskrive Stig Bagge.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Khvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. (Se ovenfor No. 570).
Venligh helssen met gud. Som du skriuer megh tiil Nils Jepsen at du *vashh hos bispen j Hammer oc at du siden hauer værredh j rætte ffar erkebispen met bispens ffogeth aff Hammer om effterstadh oc annedh som der sthar j lænedh oc at erkebispen saa hauer hanledh oc giort eder j mellom daa matthu vide at her erkebisp hauer sk(r)euet megh saa til at huat bispens ffogeth j Ham(e)r hauer opbaredh deth skal bispen behalle tiil saa lenge vij ffinnes ffar gode herrer deth maa vel saa værre oc hauer du giorth der vel j oc skal jeck vel ffarskylledh met degh haff der jngen tuiel j jeck vil vel kamme til rætte met bispen j Hammer snarligh, matthu vide at myn suager Esge Bille skal nw haue kungsgarden j Bærren oc hauer han lauet megh at han vil hiælpe degh tiil gode huar du hauer hannom behoff dy beder jeck degh at du oc esth hannem tiil villie huar du kanth oc beder jegh degh at du ffar vel met almugen oc ffli at jeck hauer tack aff dem dy de haue altidh værredh megh oc mynne ffoder veluilligh dy gør der j som jeck tror degh tiil oc haff altidh radh met Esge Bille oc vidh hans besthe huar du kant oc var hanom at om du ffarnømer nageth hannem er anrøren enten j lænen eller annerstæs oc alth hemligh met lem[p]e som du vel vesth beder jeck degh at du kunne [ka]mme j hannel met nagen godh køpman aff Lypke eller Rastack som tro oc vis varre oc hanle saa met han[n]em at huat du ffarnøgede ham i Bærren [aff varre at han ffarnøgede megh her j Københauen ell(e)r paa Ffalsterbo eller j Malmø tiligh til høstmarkedh oc han stode sel æuentyr [paa sin eg(e)n kost oc j giorde der sterk ffar(s)ik(ring) paa met breff. Saml(ed)is vil jeck oc skriue Sthi Bagge tiil dy kunne jeck ffaa penningh tiligh tiil høstmarkedh saa vest du vel at jeck kan driue der stor ffardel met bade tiil øxen oc annedh oc deth skulle være god Dansk huide eller got viytiyt (dvs vigtigt) [602 aar1529] gul som jeck skulle her haue eller deth gar her nw jnthet ffar ffult oc haff alt radh met Esge Bille om alle ærenne oc ver ham til villie som megh sel om jeck var der. her met degh gud beffallendes ex Københauen trede søndagh effter paske mdxxix
Henrick Kromdick rider
Sin thro tyener Nis Jepssen ffogedh j Nomdal venligh sendes thette breff.
Jörgen Kock i Malmö erklærer sig tilfreds med den af Hr. Esge Bilde omskrevne Ordning af en Sag og foreslaar, naar Hr. Esge er kommen til Bergen, aarlig at sende ham et Skib derhen med Mel, Malt og Flesk eller lignende, hvorfor han da kunde faa Fisk tilbage, samt udbeder sig Svar, enten för han reiser, eller naar han har lært Leiligheden at kjende i Bergen.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Min tyeneste och kerleg helsen eder nv och altide telle faren skrefeth meth vor herre. kære her Eske ssom j skrefe meg telle om deth ssom meg telle kommer af eders strenheth jeg er vælle meth eder telle ffres ssom j skriffe der er ieg tel fres meth eder. kære her Eske maa eders strenhe(t) vyede ath nv jeg for nemmer ath eders strenhet skalle blyfe y Bergen pa kons garen da vore jeg gerne af eder begærindes ath hafe nagen handelle meth eder j sae made ath jeg vylle hverte arre ssende eder telle Bergen j skiff meth melle oc malte och fleske och hves vare jeg veste j vylle hafe her af vylle eders strenheth rade meth her Henreke och skrife meg her j svar pa ffør en j fare af hvath vare eder der beste tiente der och j vylle ath jeg skvlle sende eder da vylle jeg der rette meg efter oc hvar storte skiff j vylle ath jeg skulle sende eder och hvartide ars j vylle helste hafeth dith da velle jeg der være ffor tente telle och rete meg der efter och eders strenheth vylle være der for tente telle och ssende meg skifeth fvlte af feske i gen ssom j vælle vide ath vos kvnde her tienne. kære her Eske eders strenheth skulle vide j sanheth ath jeg dæte ecke achter ath gøre ffor den store fordelle jeg vænter meg der af men gvth vedeth mer for lanse(n)s forbærin og bestan for di her er dyrte køf pa tør feske. kære her Eske jeg beder eders strenheth ath j velle dæte betenke oc skrife meg her strax j got svar pa før j fare aff. kære her Eske jeg veth eders strenheth nv ecke mer telle ath skriffe pa denne [603 aar1529] tide en (e)ders sylle oc lyf oc alteth j vælle velle befaller jeg gvth almectegeste telle eveg tide och altide min tieneste. skrefeth j Mallemø onsdafen neste for sante Jørens dav xv c xxix
eders vylliger altide Jøren Kock j Mallemø
Kære her Eske hves eders strenheth nv ecke kan skrife meg her om ath eders strenheth vylle da skrife meg her telle [om j gen meth tiden nar eders strenheth kan ber fforfare leylegheden her om och vare min mennin sa der som eders strenheth sae velle ath vie insindem om areth eller hvert andeth ar [skvlle vylle gøre regenskaf meth hveranden ssae ath hveken ssom da [vorre hade mer vth lavte en den anden ath vi da skvlle gøre klarte regenskaf meth hver anden nar som vi fvndes eller kvnde kome telle hoffe. her meth eder gvth befallendes. Jørgen Kock.
Hederlec och vællbyrdig man oc stre(n)ge reder her Eske Bylle kerleg telle skrefeth.
Jörgen Kock i Malmö underetter Hr. Eske Bilde om, at han er forhindret fra at kunne komme over (til Kjöbenhavn) til ham efter hans Brev og beder om Svar paa sit Forslag om en Handelsforbindelse, naar han er kommen til Bergen, navnlig med Hensyn til Varernes Art og Skibets Störrelse; hvis han betimelig havde vidst Besked, skulde et Skib allerede have fulgt ham derhen.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 35, Kock). Brevform; uden Spor af Forsegling.
Min tyeneste och kerleg helssen eders strenheth nv och altide tellefaren skrefeth meth vor her(re). kære her Eske ma eders strenheth vide ath jeg hafer ffor staveth eders skriffelsse y breff ssom j haffe skrefeth meg telle ath jeg skvlle komme afer telle eders strenheth da ma j vide ath jeg vylle deth ffvlle gerne gyorte nv er min leyelegheth ssae ath jeg kan ecke komme af bye pa denne tidh ffordi jeg hafer nageth for falle der ssom jeg hade nagenlvnde kvnde kommeth vth jeg skvlle strax hafe væreth hos eder der jeg feke eders strenheth skriffelsse. kære her Eske ber jeg eders strenheth gerne ath meth deth fførste der j komme telle Bergen ath j da velle skriffe meg [604 aar1529] telle om denne ssaeme handel hvath vare eder der beste tien da velle jeg der rette meg effter jeg hafer j got lideth skiff pa en xl lester oc tror jeg ath deth skvlle vælle tyene der hen hade jeg vesteth ij monnede ssin deth skvlle nv alt hafe fvlte eder dith men nar gvth velle ath j komme der vælle ssae skrifer meg telle hvath vare eder der aller beste profitte kvnde gøre der velle jeg strax være ffor tente pa och ssende same skif telle eder eller och eth støre skif hveketh eders strenheth men ath beste tyen derhen. jtem efter eders skrifelse ssom jeg ffor af eder her efter der velle jeg rette meg efter. kære her Eske jeg veth eders strenheth nv ecke andeth telle ath skriffe pa denne tide men jeg beffaller eder de helli treffoldegheth telle eveg tide oc rader oc byur altide offer meg ssom offer eders vyllege tyener j alde made jeg kan være eder telle velle oc tienst. skrefeth j Mallemø tysdaven efter sante Jørens dav xv c xxix.
eders vylleger altide Jøren Kock j Mallemø
hederlec och vællebyrdeg man och stre(n)ge reder her Eske Bylle nv j Køfenhafen kerlege telle skreffeth.
Erkebiskop Olaf (Engelbrektssön) af Throndhjem forklarer Biskop Olaf (Thorkelssön) af Bergen, at Hr. Vincentius (Lunge) og Fru Ingerd (Ottesdatter Römer) have nödt ham til de Forholdsregler, han har taget mod dem, men Kong Frederik vil han være huld og tro og gjöre ham Rede for Indtægterne af deres Len, hvorom han har tilskrevet denne med sit eget Bud; derimod forholder det sig ikke, som fortalt, at han har optaget Skatten af Jæmteland, ligesaa lidt som han vil gjöre Fru Ingerds uskyldige Börn nogen Skade, og naar han, som snart sker, kommer til Bergen, vil han forklare Sagen nærmere og være villig til at rette sig efter Biskoppens og andre gode Herrers Raad.
Efter samtidig Afskr. (med Esge Bildes Skrivers Haand?) p. Papir i norske Rigsarkiv. Brevform; Helark, uden Spor af Forsegling. Brevet har været indsyet i en Bog. (Jfr. fölgende No.)
Olauus dej gracia archiepiscopus Nidrosiensis et apostolice sedis legatus
Premissa fraterna et amicabili salutacione cum promtissimo gratificandi affectu. kære herre broder finge vij eder sscriffuelsse aff hwilket wij haffue forstooth thet j begere ath vij ville aldeles lade then twedragt bestaa som her Vincencius frw Jngerd oc oss emellom er saa [605 aar1529] lenge thet motte komme j rette ind for voor kæreste nad e herre eller hanss nades raad etc. thet kende gud all voldigeste ath for ne her Vincencius och frw Jngerd haffue obenbarlige nøtt oss ther till ath vij arge paa them met mangfollige spott haanhet vnseilsse och for actningh som langt vore aff ath scriffue oc fortellie thij acthe vij thet ath veder gøre paa them och theres oc paa inghen andre riige eller ffattege, vor kæreste nad e herre koningh Frederick ville vij være troo oc huld j alle mode som oss bør ath være vor herre och koningh hwess deell som vnder vore hender kand være kommith eller och komme kandt som hanss nade anrørendes er aff the leen som her Vincencius oc frw Jngerd aff hanss nade j forleningh hafft haffue thet skall altiid være hanss nades kongelige majestath till gode rede oc regenskaff thet haffue vij screffuith vor kæreste nad e herre till met vorth eget bud. then som haffwer sagd oss oppaa ath vij haffue ladit optage vor kæreste nad e herres skatt aff Jempteland hand haffwer jckæ sagd oss sandingh oppaa vij ville met gudz hielp saa handle her vtj at oss skall være for sworligt for gud, vor kæreste nad e herre kongh Frederick och hwer dannemand, haffue vij oc saa handlith nest gudz hielp ath frw Jngerdz barn som vskyldige er j thenne twedregth jcke skulle miste theres nar gud vell vij komme personlighen till Berghen som vij acte met thet første ath vij tha haffue giiffuith eder och flere gode herrer orsage oc ophu(aff?) till kende om thenne tvedrecth som her Vincencius frw Jngerd och oss emellom er tha ville vij gerne gøre och lade ther vtj epter ederss och andre gode herres raad oc sielsse før kunde vij jnghen seckerheid till sie for ne Vin(cen)cius och frw Ingerd. Kære herre broder j hwor vij kunde være eder till villj oc kærlighet ther skulle j altid finde oss vell villige till. Cum hiis recommendamus paternitatem vestram omnipotenti deo d(i)uoque Olauo. Ex curia nostra archiepiscopali Nidrosiensi jpso die Bonifacij episcopi et martiris anno domini mdxxix sub nostro singneto
Reverendo jn Christo patri et domino domino Olauo dei gracia episcopo Berghensi fratrj nostro charissimo
[606 aar1529] 
En Optegnelse af Erkebiskop Olafs Skriver om de Rygter, som om Foraaret bragtes til Throndhjem af Olaf Erikssön fra Tunsberg samt Jörgen Olssön og Johan Hyppertssön fra Bergen, angaaende hvad Hr. Vincentius (Lunge) havde udrettet hos Kongen med Hensyn til Bestyrelsen af Prælaturer, Kirker, Klostre og Len, hvilke Tidender snart fik en stor Udbredelse og satte mange i Uro, hvortil endelig er kommen hans Plyndring af Christopher (Rustungs?) Gaard, i hvilken Anledning denne har bedet Erkebispen om Hjælp.
Efter Concept (med Erkebiskop Olafs Skrivers Haand) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4088). Helark, hvoraf de to förste Sider beskrevne; uden Spor af Forsegling. (Se foregaaende No. og Dipl. Norv. VII No. 662 og 663).
begynnelse och vphaff at forstaa her Vincenti onde meninghæ etc.
Jtem om kyndelsmesse kom Olæff Erikson iffraa Twnsbærg oc hid offuer Doffrefyæld vti huart natt hærbærge ssagde han oc hans ffølie vtaff her Vincenti store oc mærkelige ærendæ han bedreffuit haffde hoss vor naadugeste herre at prelatur kirker oc kloster skule ffonge nyie høffuitzmen oc vpbere renten oc holle hoffmen vtaff. Erchiebiscopen oc andre *biscopener skulle ffonge beskeed hore monge hvar skulle holde oc the vore faa etc. man ffriiborne fræmmende skulle komme som renten och lenæn skulle bestyre och regere oc holle ffolk oc fforsuare land oc riike med, tessæ ord fførfførde then enæ bonde [til then andre oc ssaade gwd raade vel hvad lag hær aff vil vorde, vii fforstaa jnghen Tyske och jnghen ffaa vij thaa klage voss ffore i huad orætt oss ofuer gaar, naar erchiebiscopen haffuer jnghen makt thaa er lithed [makt ventendes trøst aff hans naade, jnden mitffaste var tettæ rykte oppenbarlighen baade til ssyøs oc lands Jtem Erick scriffuer j Stiordalen, studerede hær vppaa vti en kort tidh at han bleff ssaa viis at han fforvadde ssin bestæ kyortil bort ther vid med Endrit vppaa Dyffvm man veit ey naar han vinner honom ighen etc. Ther næst kom Øryan Olsson aff Berghenæ oc skulle til Jæmptela(n)d han sagde tessæ samme ord ffor Olæff vppaa Allesta howg ssom Jon Bagge tymberman oc fflere baade men oc quinner motte høre oc sagde til eit vist tegen skule j ffaa ssee ett sin j yaar xiij eller xiiij skip komme hiid j riiget oc alle ffulle aff ffolk oc vil vorde vnderlikt regement ssom ald(r)ege hørde man slikt. Thij drog jeg aff oc haffuer min hond ighen, gvd giffue mik komme vel offuer ffyælled jeg skal spørie annen tidendæ før en jeg kommer hær ighen. Som han kom offuer ffyellæd och Øryan Persson hade hørt oc fforffared her Vincenti [607 aar1529] vilie [scrifuelse oc meninge saa gik rop (oc) rykte offuer alt landet horledes erchiebiscopens slot skulde belegges och vinnes och hvarledes the vore kompne som Holms kloster skulle anamme oc vpbygge oc besitie oc haffue Trvnddelaghen jtem til Tvtrøn eyn oc skulle haffue Gyldall och Sparbo etc. och kunne Jempter och Helsinger ssiige efter teres ord at thed var besskicket ffast obryteliget holdes skulde at erchiebiscopen eller noger annen biscop skulle ecke holde noget ffolk yttermere j Noriges riike en ssom beskicket era j Sveriges riike etc. Ther næst kom Johan Hyppertsson ifraa Bergen [oc haffde breff j ffraa her Vincencius oc jffraa ffrw Jngegerd [hid til byen och monge sporde honom oc sade Skreff her Vincencius min herre erchiebispen til. han ssvarede och sagde Ney, han sade yttermere Jeg sporde min herre her Vincencio vilæ j jnthed sscriffue min herre erchiebiscop til noget, tha svarede han mig och ssagde Jegh sscriffuer [hans naade gernæ [honom inthet til [man jeg tør ecke ffor min herre oc konung ffor thy han er hans naades oppenbare ffiendæ. Sammeledes ssagde oc ffrw Jngegærd jeg vilde giernæ sscriffue hans naade til man jeg tør jngelund jegh ffrykter ffor hans naades owenskap. thette gik hær ffor menikt tall etc. baade til syøs oc landzs. Och ssiden i hvem hær kom j ffraa Berghena j ffaste oc j ffør aared the ssade thed ssiiger hvar man [i Berenæ ssom her Vincenti taler med at the fformerke thed ffast, at han akter erchibispen alt ont, oc tycker thed alle yllæ vare oc bedæ gud bevare hans naade vel etc. Jtem ther næst kom Bertil skipman oc sade Hans Garp screff honom til at her Vincencius haffde røffuit Cristoffers gaard oc for de Cristoffer kom vp til jderss naade oc kerdæ och klaget oc fformaned eders naade ath hæffnæd etc.
Hövedsmanden Wilcken Klenck svarer Kong Christiern II paa et fra ham modtaget Brev med indsluttede Artikler, at han staar i Underhandlinger med Landsknegte, af hvilke han, naar han först har truffet mundtlig Aftale med Electus ( Johannes Weze) og Kongen selv, med 3 Ugers Varsel antager at kunne skaffe 2000, dog maa Sagen af flere Grunde drives i Hemmelighed, hvorfor han ikke engang har indviet Klaus Hermeling fuldstændig deri; forövrigt er Hr. Nikolaus v. Minckwitz tilligemed en Polak ude paa Hverving, ligesom ogsaa "Hertugen af Holsten" har sögt at erholde 300 Ryttere.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2809). Brevform; Helark med et indlagt Kvartark, forseglet med Wilcken Klencks Vaabensegl (et Möllehjul). [608 aar1529] 
Groitmechtigeste durchluchtigeste konnyngk gnedigester her jwen kon. werden sin myne vnderdanige schuldige plitige vnnd alletidt behorsame deinste voran bereit. gnedigester her koningk jck hebbe jwer koningklichen werde schrifft tzamt jngeszlotenen derszuluen j. kon: w: articulenn jnn aller vnderdanicheitt deinstlig entfangenn lesende den jnholt vnnd kon ker: w: dar jnne angetzeigt de meynung vornommen vnnd bidde hirup j. kon ken: werde myt vnderdaenigem bereidem willigem deinst wetten: nach deme kon ke werde begern vp de artikell: vp eyner cedelen jn kon ker werde breffe vorwartt *vorwart schrifftlike vnnd gruntliche anthworde tho doende: bim jegenwardigem baden: dat megk szodaens hochbeswerlig vnnd jn keynem wege der veddernn thouortrwende vnnd auer vellt thoschriuende mogelig: Furder gnedigester her koningk [dissze handell steidt vp eyner vnderredunge: vnnd bidde hirup j. kon ken wer(den) gar deinstlig wen de electe wedder vmb kumpt, dat j. kon ke: werde den wenten by Collen willen affverdigen vnnd schycken dat megk ok j. kon ke werde tytligk szo frei thouorn willen tidt vnnd stede [willen thoschriuen vp welkern dach vnnd ahn wat stede jck den electen by Collen des ordes finden vnnd derby komen konde: vp deszuluen tidt wyll ick by den electen komen vnnd eynen man mede bringen alszo dat ick megk dar torstede myt dem electenn vnderreden moge vnnd dem manne den ick mede bringen werden: vnnd den furder eynenn gruntliken auescheit thonehemende: vnnd ahn j. kon ken werde thobringende vnnd dar nae j. kon ke werde megk wedder vmb bescheden ahnn eyne stede dar ick by j. kon n. werde moge komen wyll [ick der lude szeuen ader achte bringen jn j. kon ken werden jegenwardicheit: dar ick hope wen kon ke werde: myt den jn eigener perszoen tho vnderredunge komen: hebbe szo mede gehandellt j. kon ke werde: schullen eyn gefallen hebben: vnnd deszuluen schullen j. kon ken werde myt twen dusenden gewertig syn: drei jar langk alszo wen j. kon ken werde myt knechten ruterenn vnnd anders wes thom handell deinlig vnnd vonn nodenn szo willen sze j. kon ken werde myt twen dusenden jn deme dat men ohene drei wecken thouornn thoschrifft gewertig sin myt vnderdaniger deinstliger bidde szodaens je vor allen dingen vorhut vnnd hemelich blyuen moge dann de lantgreffe vnnd ock ander hernn mher sint j. kon ken werde entegen ick mach ock kon ker wer: jnn warheitt schriuen dat jn alle dussen landen von disszem handell neinem menschenn bewust ader wytlig szy dan orer twen myt denszuluen dar ick mede gehandelt hebbe: dat ock [609 aar1529] furder schall szo geholden werden: dar hebbe kon. w: neynen mangell jnne: als ock jw kon ke w: begern eyn wettenschop thohebbende offt ick ock Clawesze Hermelinges dusszes handels vnderrichtet hebbe darup bidde jck j. kon ke: w: wetten dat ick by Clawesze bin geweszen beszunder von disszen dingen oheme nichtes geszecht hebbe vnnd bidde j. kon ke werde hirup noch lohn vor wen de electe kumpt ick dem joe eher de leuer myt dem eynen szo jck mede bringen werde moege tho muntliger vnderredunge vnde worden komen dem jck de vnderrichtung doen wille: des vorhopendes wens j. kon ke wer: erjnnertt [vnd bescheiden werden et schulles j. kon ke werde eyn gueth befallen dragen. J. kon ke werde schall ock offt got wyll nummer anders dan trwe vnd gelouen jn megk sporen vnnd finden vnnd warmede ick kon ker werde myns hogesten vormogenden deinen konde des kenne jck megk schuldich vnnd wyllt von alle mynem herten gerne doen. Datum vnder mynem pitzer ahm auende Margaerete virginis anno dominj xxix
J. kon ken werde alletidt willige Wilcken Klenck zeligen Ludolffs sohen
Ock g(n)edigester her koningk geue jck j. k. w. torkennen: dat ick szoharde byn vorstrickt mit lofften vnd eiden von den darmede jck gehandelt dath nemande openbarn darffe dan j: k: w: ader dem electen des ick mik szo vorpflicht hebbe dermaten hebbe ick disszes Clawes Hermelinges disszes nicht opentbaren moeten: begert awerst j. kon. werde [da wen de electe wedder kumpt: vnnd megk bescheiden werden des ick jo eynen dach offt acht ader thein wandel moeste hebben offt ick nicht byrhant were vp welkern dach ick myt dem eynen manne: by den electen komen schall: dat [ick Clawes Hermelinges dar ock sin schall ader thom andern maell wen ick myt den andern luden szuluen by j. kon. werde komende werde dat Clawes darby szin schulle: bin jck gans woll thofreden vnd stelle szodaens tho j. kon. werde: welke tidt kon. werde Clawesze Hermelinges darby hebben willen den ick jn dem valle nicht [schulle: [schwe alleine vor den andern dar jegen ick megk vorstrackt nicht do hebbe doen dorffen: als ick des kon ker wirde gan gott noch vnderrichten wyll der vorhopenunge myt gotlicher hulpe idt scholle kon ker werde noch tho ehern vnd gude komen Offt ock kon ke werde botschop naem stifft Mynden hebben wolde darff [my j. k. werde: mynem g. herrn von Mynden nicht vortrwen de wyll den breiff nicht hebben den megk Clawes Hermelinges von j. kon ker werde brochte ick hebben auerst by megk de szaeke steit noch jm handell szo wyll ick den breiff ock nicht von megk doen, ick [610 aar1529] wyll den ersten eyn thoszage wedder vmb wetten vnd hebben de byscop licht szer krangk Jck mach ock kon ker werde nicht bergen: dat kon ker w: bade is vp Hamburg gegaen: vnd als ick eyner wegen wolde riden beiegnet megk de bade vnd kumpt von Hamburg: dat ick ahm jungest szonnauende den breiff alder erst leszen leit: als ick alle manne tholeszende nicht vortrwen darff: de bade brochte auerst den breiff vngebroken vnd vngeleszen ahnn megk dat den noch nemants geleszen hadde
Ock gnedigester her koningk geue jck j. k. werde vnderdanich vnd deinstlig torkennen dat er Nickell von Minqwitz szigk jn dissze lantart gefoget hefft eynen Pollen by szigk gehatt v(nd) midt velen gulden nae ruternn vnnd knechten gearbeidt: der etliche jn Freiszlant etliche jm stifft Munster ock jo eyn deylls alsze der landeszknechte schullen binander gewest hebbenn vnnd dennoch wedder schullen von ander gelopen szin vnd schall ock war szin dat her Nickell myt den Polen derglch. jn disszen ort landes schullen gebrocht: der xxx duszent g. gulden tho Meideburg hebben vnnd mechtig weszen vnnd wolden hebben myt rutern vnnd knechten nae Polen getogen sin verdinnen desze entegen vnd dem wider thogetogen sin: dar wolde ock de hartoge von Holsten iij c perde by geschicket hebben: de ruter weren besproken dat sze auer nicht vortgetogen sin: hefft sigk vp der bestallunge gebroken datmen de nicht szo geuen wolde alsze de ruter hebben des mochte jck j. k. werde der jck tho denen schuldich vnd ock willig bin nicht bergen wolde. Datum vt in littera
Dem erbarnn vnnd ernnthuesten Hansze Mychells mynem *beszuszundernn gunstigen frund vnd :N:
Adnamed then 20 dag vti Iulius aar etc. 29.
Knud (Pederssön) Gyldenstjerne (til Thim) underretter sin Fætter Esge Bilde om sin Ankomst til Akershus sidstleden 13 Juli med Prins Christiern, der ledsages af 4 danske Rigsraader, af hvilke Biskop ( Stygge Krumpen) af Vensyssel, som paa Grund af Sygdom er dragen over Land, endnu ikke er ankommen; det afhænger nu af Svaret om Erkebispens og de andre nordenfjeldske Rigsraaders Ankomst til Herredagen i Oslo, enten Prinsen bliver Vinteren over paa Akershus eller i Bergen; Knud Gyldenstjerne lover at tage Esge Bildes Sön Peder i sit Hus, naar han igjen kommer til Danmark, og beretter forskjellige Nyheder derfra.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. [611 aar1529] 
Venligh kierligh hielsen altidh forsendt met gudh. kiere Eske Bille synderligh gode wen tacker jeg tegh gantz gerne for myghet gott szom thu megh altidh beviisth haffuer huiketth thu skalth altidh finne megh gantz welvilligh at forskylle oc forthiene wtaff althet i myn makth er szom jegh myn kiere moderbrodersøn altidh plicktigh er. kiere Eske Bille feck jegh i goor thin skriffuelse om the szamme ærinde szom thu skreff megh till sisth thu drogst aff Sielandh huilkett thu wden all twill skallt forlade tegh till at jegh gantz gerne haffde willett gorth all myn yderste fliith ther eblanth oc i alle mode rammett dith beste oc fordeell szo yderligh szom thet haffde gulletth megh i myn egen sagh. Szo mottu wide kere Eske at nu sisth viij dage førre en høgborenn furste hertugh Kresten løb vtaff fra Køpenhaffn tha lodh kongeligh mai t vor kereste nodige herre megh till seye at jegh skulle rette megh effter at fylge hans node thenne reyse her indh i riighet szo kom hans nade met hans nodes furstinne oc folk hiidh indh for Agershus i tiisdags forgangen viij dage szom jegh formerker tha akther hans node at fortøffue her vtj riighet thenne tillkomendes winter vtoffuer huadh heller hans node bliffuer her po Agershus heller till Bergen kand mandh jcke wide førre en h: n: fonger suar ygen oc wisse bodh om erkebispen oc riigsens rodh ther norden fields wille beszøge thenne herdage szom the nu forskreffuen ære hidh till Obslo, Jtem aff Danmarkes riges roodh er her indh sendh met her Kresten bispen aff Vensysell, her Henrik Krumdige oc her Otth(e) Krumpen och bleff bispen aff Vendsysell sygh i Helsingør oc gaff segh po veyen offuerlandh oc er icke en nu fremkommen. kere Eske szom thu och skriffuer megh till om thin szøn Per Bille szo haffer iegh sagdt her Henrik Krumdige at vill bestillet heller forskriffuetth nor gudh will jeg kommer i landhet ygen at han tha motte till megh tha skaltu wisseligh forlade tegh ther till at jegh will szo yderligh wide oc ramme hans gaufn oc beste vti alle the mode jegh wedh hans bestandt kan vere szom han var myn egen szøn oc szom jegh er hannom plictigh. kere Eske ther szom *jegh leyligheden segh szo begiffer at jegh mo fonge forlou at komme till Danmark ygen inden winter oc ther szom iegh tha formerker at ther bliffuer noghet at giøre po thet skiffte mellom thin broder oc tegh szom thu haffer betrodt megh till at vere vtoffer tha vill jegh vden all forszømelse vere ther hoos oc giøre tegh all then fyllesth oc skieell szom jegh tegh plicktigh er oc ligerviis szom iegh ville at thu skulle gøre megh oc mottu vide at thin broder her Mogens Bille [612 aar1529] kom til Køpenhaffn iij eller iiij dage førre en vii løbe ther vtaff tha merkthe jegh ingen tale om szamme skiffthe, oc motthu wide kiere Eske at jegh icke andett wed en alle wore slekth oc venner ther i righet lidde well sisth iegh foor ther vtaff gudh allmektigste were dess loffuet evinneligh. Jtem iegh formoder at thu haffuer well hørdth at biscop Lage Wrne aff Roskillde er dødh oc Jacob Rønno er vdwolth biscop ther till stikthet igen. Jtem Niels Brade bleff halshuggen po Gammel torrett i Køpenhaffn xiiij dage førre en vii løbe ther vtaff. Jtem iegh formoder thu haffuer vell hørdth at bispen aff Skaare oc her Ture Jensen er vfeliigh for konningh Gøsty oc er neddragen i Skone. Jtem Nicolaus szom saadh fangen po Kalendborgh then badh myn herre hertugh Kresten løøs nu sist i Køpenhaffn. kere Eske jegh wedh nu inthet mere synderligt at skriffue tegh till po thenne (thid) vden her Mogens Gøye oc her Iahan Oxe bleff forlikthe nu sisth i Køpenhaffn vndtagen huer sin rett tale om Gisellfeldth etc. Gudh allmegtigste giffuett at thet lenge motthe vare them oc alle theris venner till gaffn oc langh bestandth, oc mottu vist forlade tegh ther till at szo myghet szom iegh haffuer hørdt oc kan formercke vtaff her Mogens Gøye tha er han tegh godh oc i alle mode vill vide thin velferdth kan tegh stedis bodh till hannom (tha skriff hannom) till oc wiidh hannom tack ther fore. Jtem Berethe Gøye sende Iesper Doo ygen sin festningh gaffue oc lodh seye hannom købett op sist i Køpenhaffn. kere Eske vti hues mode thu wedst megh at bruge tha rodh och bydh altidh offuer megh szom offuer thin egen broder oc szom offuer then karll thu yngen twill haffuer po. her met bliff evinneligh gudh befalet. Gud lade megh altidh spøre thin lycke och velferdth oc finne tegh helbreeyd oc gladh. datum Agershus sancte Marie Magdalene dagh 1529.
Knudt Gullenstern.
Erligh och welbyrdigh mandh Eske Bille høuszmandh po Bergenhus sin kere morbrodersøn kerligen tillskreffuith.
Kong Christiern II minder sin Svoger, Kong ( Ferdinand) af Ungarn og Böhmen, da der nu er sluttet Fred med Frankrige, om hans og Keiserens gode Löfter om Hjælp til Gjenerhvervelsen af hans Riger og Lande og anmoder ham derfor nu om at virke til Opfyldelsen deraf, i hvilket Tilfælde han atter vil være villig til at yde dem al mulig Bistand.
Efter Orig.-Concept (formentlig med Johan Wefrings Haand) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2641). Brevform; Helark, uden Forsegling. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 558-59). [613 aar1529] 
An kunig zu Hungern vnd Behaim etc.
Lyber herr swager vnd bruder, euer ku. wirden geben wir guther meynung zuerkennen, das durch verleyhung gotlicher gnaden vnd barmhertzigkeyt zwischen key. Ma t vnserm lyben hern swager vnd bruder vnd dem kunig zu Franckreych durch dy durchleuchtigen furstin vnser freuntlichen lyben muhmen vnd mutter vnd der(?) regenten aus Franckreych ein gemeyner ewiger bestendiger fried eynickeyt vnd bestandt [beredt verhandelt vereynigt beschlossen vnd auffgericht worden ist, des wir gott dem almechtigen hochen demutigen vleyssigen danck sagen, Dweyl dan hochgnante Romische key. M t vnd e. ku. w. vns alwegen gnedige vnd freuntlich vortrostung gethan, wan es dyselbigen wege erreichet das dy key. M t solcher jrer beschwerung mit Franckreych erledigt, das wir alsdan vnser [besth elend vnd oblygend halben auch freuntlich bedacht vnnd mit hulff vnnd [trost beystandt zu wydereinsetzung vnser entwanten reych vnd land trostlich versehen werden solten, sulcher obberurter gnedigen vnd freuntlichen vortrostung wir vns [nochmals vngezweiffelt gentzlich zu yrer key. M t vnd e. l. versehen vnnd auch derselben e. l. hirmit freuntlich wollenn erjnnert habenn, mitt allem vleysz vnd gar freuntlich bittend .e. ku. w. wolten vnser beschwerlich oblygend bruderlich vnd getreulich zuhertzen nehmen, vnnd doruber embsiglich vnd vffs aller vleyssigst helffen rathen trostlich vnd beystendig erscheinen [ehr dan das ander geschefft abermal furfallen mechten dardurch wir wydervmb zu vnsern entwanten kunigreichen landen vnd leuten wydervmb restituirt vnd eingesetzt werden mochten, Dan wir seint erpotigk jn allem dem jenigen das hochgnanter Romischer key. M t vnd e. k. w. gefellig vnd lyb ist das jr M t vnd e. l. fur ehrlich vnd nutzlich ansyhet vnd vns zutreglich [sein rathen wurden, das wir dorjnn allenthalben bruderlich vnd freuntlich volgen [geleben vnd demselben nachkohmen wollen, Vnd szo der almechtig [solch vnser oblygend zu besserung schicken vnd wir wydervmb zu vnsern reichen vnd landen kohmen wurden, so wollen wir alsdan der key. M t [vnd e. ku. w. mitt landen vnd leuten auch mit vnserm eigen leyb vnd allem vnserm vormugen hinwydervmb hulfflich vnd beystendigk sein [vnd an vnserm vormugen vnd vleyssigen dinst gar nichts erwinden lassen. E. ku. w. geruch jn [solcher vnser sachen das beste vnd getreuligst furzunehmen, vnd sich dorjn bruderlich zuerzeigen auch disz vnser schreyben nicht vnfreuntlich von vns vormercken. Das alles wollen wir hinwydervmb dyselb e. k. w. nach allem vnserm vormugen ganz bru [614 aar1529] derlich vnd freuntlich zuuerdynen willig vnd bereyt seyn. Datum Lyr am [28 Julij anno 29.
To Raadmænd i Sarpsborg bevidne, at Evind Thrulssön, som var Byfoged sammesteds, leverede Daniel Grot, da denne fik Byen i Befaling, Byskatten for det sidst forlöbne Aar, der tilkom Hr. Henrik Krummedige, idet Daniel Grot erklærede ellers at ville indstævne ham for Rigsraadet.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Med 2 paatrykte Segl.
Kendhys wy effther ne Oløff skryffuer och Poel Reerson rodh mend wtj Sarsborgh met thette wort obne breff at wy nerueryndes wore och flere dannemend met oss then tyd at Euin Truelson som byfoeth war y for ne Sarsborg: then tyd at Daniell Groeth fyck byen i beffalningh tha er oss wetherlyckt at for ne Euyn anuordhe for de Danyel Groet byskatthen som til war fallen erligh welbyrdygh mand her Henrych Krommedhig ryddher yt oor til foern før at for de Danyel Groet fyck byen: och sauffdhe for ne Danyel at han skulle steffne for ne Euyn ynd for ryghens rod om han wylle icke foo hanom for ne byskatt: til sannynghen her om trycke wy wore inseylle nedhen for thette wort obne breff: som giort er y for ne Sarsborg anno dominj mdxxix sancte Lauffryns affthen.
Lafrens Thorstenssön, Borgarthings Lagmand, og Matthis Michelssön, Borgermester i Sarpsborg, bevidne, at Hr. Henrik Krummedige har havt Sarpsborg By med Tune og Skeberg samtidig i Forlening og alle lige længe.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Med 2 paatrykte Segl.
Thette bekennes vy epter skrewene men Lafrens Tørstensson Borgertings lagman Mattis Mykilsson borgemester ter samesteds i Sarpzborg at tet er os vitterlicth at erlig oc velbyrdigh man her Henrik Kromedik haffwer hafth Sarpzborg by met Tune oc Skiaberg tilhoppe sa lengie han hafuer hafth te len i forleningh, er tet oc sa monghen man vitterlicth at thet sa er i sa(n)het ta trykkiom vy warom ingsigle [615 aar1529] neden fore thette bref som skrewith er j Oslo torsdagh nest far Barttolomey dag anno dominj mdxxix.
Knud (Henrikssön) Gyldenstjerne, Electus til Fyn, udtaler for sin Fætter Esge Bilde sin Tilfredshed over hans Sindelag mod Kong Frederik I og forklarer, at han endnu ikke har kunnet udrette hans Erende hos denne, der for Tiden er paa Kallundborg men snart ventes til Odense, til hvilken Tid han vil gjöre sit Bedste for at opfylde hans Önske.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 6 No. 30). Brevform; Halvark med udvendig Forsegling (Vaabensegl).
Mynn weluilligenn helssen altiidt forscreffuen mett wor herre. Kiere Eske, fadersøster sønn oc sønderligenn godhe wenn tacker jeg eder storligenn for ethers scriffuelse som i meg nw siist tilscreffue oc for alt gott i meg altiid beuisth haffue, huess at forskyldhe jeg altiid vill verre veluilligenn thiill aff myn yddersthe macth. Kiere fadersøster sønn haffuer jeg formercth vdinden samme ethers scriffuelse at ther som ther komme noger splitactighed ther hos eder etc. huilket gud naadeligenn afstille tha vilde i icke nogerledis tilstedhe at thenn skulde haffue framgang ther som i kunde enthen met raadt eller daatt then affwerre oc thet stedt som i serdelesz nw anammet haffue aff vor k e nadig herre koning Ffrederick etc. ville i holde hanss naades konglig maiestaet och kronen til troer hendhe vtinden then loffue oc gode tro som i thet anammet haffue saa vyett som i ville haffue noghen halss etc. Kiere Eske thet er ethers venner ganske stoer gledhe oc therfore veidiss edher stoer tack bodhe aff for ne vor k e naadig herre, mennige Danmarcks rigis raadt, alle ethers venner oc godhe tro hiarther. Kiere faderssøstersøn som i och biudhe meg thiill vdj samme ethers scriffuelse nogle merckelige ærindhe at vdretthe paa ethers vegne for for ne ko: maie te etc. Tha mwge i vidhe at h: nadis kon: hogmegtighed er end nw paa Kallingborg oc er snarligenn hiidt forwentindis. Oc thet førsthe h: n: kon: m t hiid komendis vordher vill jeg strax giffue h: n: samme ethers ærinde for met huess besthe lempe och maadhe jeg ther eblantt brugge och betencke kandt. Kiere faderssøster sønn kand jeg nogit bestille ether til godhe heer vdj thenne eygenn tha biuder meg thill ther om saa skulle i altiidt meg ther vtinden veluilligenn befinde. Vdj huess maade jeg nogertiidt edher kand verre till villie vill jeg verre goduilligenn thiil vdj alle maade. Her mett eder then [616 aar1529] alsommectigste gudt beffalindis. Screffuit vdj Otthensze torsdagen nest effther jomffrw Marie assumptionis dag aar etc. mdxxix.
Knudt Gyldenstiernne till Ffyenns biscopsdom electus.
Erligenn oc welbyrdig mandt Eske Biilde hoffuitzmand paa koningssz gaardenn vdj Bergenn synn kiere faderszøster sønn oc sønderligenn godhe wenn kierligen tilscreffuit.
Fire Lagrettemænd i Brunla Len klage paa Almuens Vegne til Lensherren Hr. Henrik Krummedige over de store Afgifter til Geistligheden, som fordres af den for Begravelse, Indledning i Kirke og Brudevielse, i Romerskat, Tiende og Offer, og som i Længden ville gjöre det umuligt for den at betale Kongens Skatter; de bede ham derfor at fremföre Sagen for "hans Naade" (Hertug Christiern), som nu er i Landet, og erklære sig villige til at rette sig efter hans og Rigsraadets Bestemmelser.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Spor af 4 paatrykte Segl. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. 2 B. S. 274-75).
Venligh helssen fforsendt metth gud, kiære herre, her Henrick Krwmmedigh moj vidhe, ath vy ffattighæ bøndher, som byckæ, och boo vtj etthers lenn Brwnlagh [paa Nessett kierlighen mett gud ath vy scriffwæ etther [strenghet till, om vor ffattighæ, brøsth, som vy her till haffth haffwer, aff presther, och then store vtgiiffth, vy thennom giiffwæ skwllæ, j nar bondhen eller hustrvenn dør, tha vill hand haffwæ enn koo, och skulle vy ssetthæ hannom iij kørr till kors, och taghe hwilkenn hand vill, haffwer jckj bondhen vthen j koo, tha skall hand haffwæ hendhæ, och thj ffattighe børn ssom jghen leffwe skulle jnthet haffwæ, och ther till vill hand haffwæ store testamenthe, och iiij /skilling/ vtj offerr, bondhens leyæ drengh eller piighe dør, en marck, och iiij /skilling/ offer eth barnn iiij netther gamelth iiij /skilling/, ffør thet kommer j iordhen, och j /skilling/ offer. Bondhens hwstrv er vthen kirkæ effther ssiitt ffosther, tha skall hwn giiffue presthen /-j/ p d ssmør, haffwer hwn thet ickj, tha skall hwn laane thet, eller haffwe bwrrissmendt ffor segh, jtem vor thet gamelth vy gaffwe hwer ij tho j penningh vtj Romeskatthen, nw skullæ vy giiffwe hwer j penningh, eller bliffe ffor vtthen ssyn poske redhæ, och vor thet gamelth, ath brwdhen och brwgommen, offer vj penningh, nw skulle vy offer iiij /skilling/, eller bliiffwe vtthen kirkenn, och nar vy skulle giiffwe presthen vor retthe tiendhe, *ath thet ssom gud vos vnth haffwer, ffaa vj ickj vtthen j setthingh korn tha vill hand haffwe [617 aar1529] /-j/ t ne kornn, och then helligh kircke tagher, hwar gud giiffuer, oc bisphen, och presthen vill ickj thet, jtem vor thet vtj gamell tidt vy offwer ssom vy fformotthæ, ssom vy ville ffor gud andsware, nw mo vy ickj thet [nyde , nw skulle vj giiffwe hanom /-j/ t ne bordt, huer mandt, och holle sselluff poske och jwlæ offer, kiere herre skulle vj lenghe skatthe thj presther szaa, tha ere vj ickj skatt fføre, ath giiffwe vor herre, och koninghen, ssom vy plictugh ere. kiære herre bedhe vy etther strenghet ydmygheligh och gernæ, ath j ffor guds skyll bere vorth *bwdskatt, ffor vor nadigste herre, effther thj hans [nade er her j landitt, ock tacke vy etthers strenghet, ffor alth thet j haffwe hafftt vos vtj [etthers fforswar, och haffuer vos jnghen vlagh eller vretth skedt, ssidhen j bleffwe vor herre, och fforswar, och tro vj etther strenghet ytthermere her effther, j hwatt vor nadigste herre, och righens radt, ffiindher her vtj, thet lade vj vos nøffwe metth, Her mett etthers strenghett gud alszommectisthæ beffallindes. Screffwet vtj Brwnlagh lenn vigilia Bartolomej appostolj anno dominj 1529. Till ytthermere vittnes biwrdt och bedhre fforwaringh tricke vj effttherscreffne mendt Niels Hollim, Ladhen Tønnem, Tiødwlff Lindhen, och Jwer Grifflæ lagrettis mendt vorre jndzegell nedhen ffor thette vorth breff etc.
Almuen i Tune Sogn takker Hr. Henrik Krummedige for den Tid, han har været Lensherre dersteds, udtaler Önsket om, at Forholdet fremdeles maa fortsættes og beder, at han vil yde sin Hjælp mod al Uret og hos Kongen udvirke, at de gamle "Retteböder" maa blive staaende ved Magt.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Spor af 4 paatrykte Segl. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 1000; V No. 982; VI No. 705; ovenfor No. 582 og 583 samt N. Rigsregistr. I S. 21).
Helsse wy eder alle dande men y Tune sockne. kerre her Hynrick Krummedyck welbordighe rydder tacke wy eder for alt thet y haffe werret war husbunde pa war nadeligghe herre konniges weyne teth haffe y werret som eyn tru dande man och bede wy eder sturlighe for gussult och for sancti Olef sult at y well yhore och werre os fattyghe men bohelpelich so ath os ynghen wret gar oppa weckket wy wylle gerne fortene myt alle gode nar y os tyl ath sye och wylle wy och gerne werre eder ludich och horich framdeles pa war nadilighe her konniges weyne och ghyue eder scath och suld so heretter som hertyl och bede wy och eder framdeles for gussult kerre her [618 aar1529] Henrick welbordighe rydder ath y yor wel och werre os bohelpelych for war nadelyge herre konnyghe at wy motte blyue wyt the samme rette botter som war foralder ware effter gammel sydwan. her mede bofelle wy eder herlychheyt ten alsmechteste gut y hymmeryck och Marya hans kerste moder yonfru Maria och sancte Olef kunnighe Jtem bokenne wy Torger Andressen Sibborne Torssen Stylloch Durssen Yon Euenessen sette wart ynsiggel for tytte bref.
Hertug Christiern beder Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, i Henhold til et tidligere Brev med det förste at sende ham saa mange Maardskind, som behöves til at fore en Kjortel med, og saa mange Losseskind, han kan bekomme, samt til Foraaret en Del Bergerfisk.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform; udvendig forseglet.
Christiern mett guds naade ret arfuing till Norge hertug vdi Slesuig Holstenn Stormarn etc.
Vor sønnderlig gunst tilfornn. Kiere Eske effther som wij etther tilfornn tilschreffuitt haffue atj wille bestille oss nogle lossz oc maard till gode och schicke oss mett aller første szaa betthe wij etther end nu kierligen atj mett aller første etther mygligt ere wille schicke oss saa mannge maard szom wij behøffue till at lade fore enn kiortell mett och tesligest the aller fleste lossze i bekomme kunde. Sameledis betthe wij etther och kierligenn atj nu paa for aarett wille schicke oss nogenn berger fisk effther som wij etther och tilfornn om tilschreffuit haffue. Ther mett giøre i oss sønnderligenn till wilge mett och wille thet vdi alle maade kierligenn mett etther forskylde och bekiennde. Befalindis etther gud. Schreffuit vdj Wardbierig torsdagenn nest effther hellig korssz dag exaltationis aar etc. mdxxix vnder wortt signnett.
Manu propria.
Oss elskelige Eske Bilde høffuitz mannd paa Bergennhus.
[619 aar1529] 
Skjönt Biskop Hans (Reff) af Oslo, Hr. Olaf Galde, N. R. R., og Kongens Hofsinde Peder Hanssön (Litle), der skulde söge at bringe Forlig istand mellem Erkebiskop Olaf paa den ene Side og Fru Ingerd Ottesdatter og Hr. Vincents (Lunge) paa den anden, ikke havde nogen Fuldmagt til at love Erstatning for den Skade, Erkebispen klagede over at have lidt af dem, indgaar dog denne paa at give Fru Ingerd Leide indtil 14 Dage efter næste St. Hansdag, da et almindeligt Herremöde agtes holdt, saaledes at hun i den Tid kan komme til sine Gaarde Österaat og Fosen, og naar Forlig er aftalt, vil han oplade hende Lenene og tilbagegive hendes Penge samt rette sig efter Rigsraadets Bestemmelse angaaende deres övrige Mellemværende; Fangerne paa begge Sider skulle imidlertid frigives, men hvis Forlig ikke istandbringes, atter holdes tilbage.
Efter samtidig Afskrift p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 7. a No. 15. a). Uden Forsegling. Synes at have ligget i et Brev. (Se Dipl. Norv. IX No. 652 samt No. 589 og 592 nedenfor).
Jnstructz oc swar po the ærendhe oc verff som verdughe fadher i gud her biscop Hans till Oslo erlig velbyrdig man oc strenghe ridder her Oluff Galle Norges riges raad oc velbyrdig man Pædher Hanssen vor kæreste nodigste herres hoffsindher haffde i befaling po erlig oc velbyrdig qwindes [vengne ffrw Jngerd Ottesdatters oc her Vincentij vegne till verdugeste fadher her erchebiscop Oluff till Trondhem etc.
Først loed her erchebispen seg veluillig findis i thet att hand vor kæreste nodigste herres hogborne ffurstes konung Ffredericks etc. oc hanss nodes kære søns hogborne ffurstes hertug Cristierns oc Danmarcks oc Norges righens raadz scriffuelse raad oc beghære ville gerne hørsammelighen jnd ganghet venlig forhanlingh oc forligelse mett for ne ffrw Jngerd oc her Vincentio om noghen haffde væred her tiill stæde som seg haffde bekenned att haffue fulmacth sware oc vpræthe huess tiltall hoffmoed oc fortred som hanss nadhe seg beclagede aff thennwm skeed være effther thij att for ne herrer oc sendebud icke trøstede seg vidher eller stoertt ydhermere end effther theres besegelde jnstructz mening oc lydelse daach oppo thet att all twædracth maathe komme thess snarligere till en goed endhelig endhe tilsagde hanss nodhe them po for ne ffrw Jngerdz vegne en sækerlig leyde oc dag for seg oc sith falck jnd till næsthe almennige herremoede her i righet som nw berammed oc forscreued er saa att hwn sækerligh maa hiem komme till sinæ gaardhe Østeraad oc Fosend met sith eghet faalck oc brughe nydhe oc haffue huess hwn ther for seg findendes vordher oc til alt hennes jordhegoedz som henne mett ræthe tilhører oc nar hwn vill [620 aar1529] ther effther være hanss nodhe till ordz oc afftale then twædrecth till en endhelig endhe oc bliffuer vell forligther mett hanss nodhe tha vill hanss node henne venlige ighen giffue sølff peninghe oc alt andhet som i hanss hendher kommed er oc tesligeste lænen opatlade medhen huad som saghen thennwm baade emellom icke bliffuer endhelighen affthalen jndhen for de næsthe herremoede tha vill hans nodhe hollde oc haffue huess righens raad thennwm ther emellom findendes vordhe for ræthe, bliffuer end tha saghen icke venligen oc ændheligen afftalen, tha skall doch samme feylige leydhe oc dagh standendes bliffue effther for ne herremoede saa lenghe huer er hiem kommen till sith om the tha strax ville hiem fare oc xiiij daghe ther effther oc huad for ne herremoede icke finghe fremgangh, tha skall daghen være wdhe xiiij daghe næst effther sancti Johannis baptiste dagh midsommer nw næst komendes Jtem alle [the fongher som hanss nodhe haffuer efraa henne skulle være løsze mett saadanne forordh att hwn oc hennes anhengende venner skulle oc løsz giffue hanss nodes tiænere eller anrørendes venner geislicke eller verd(z)licke om the noghre nw fanghed haffwe eller her effther fa(n)gendes vordhe jndtill thenne feylige dagh bliffuer thennwm forkyndhet oc bliffuer thenne twædracth oc messæmie thennwm emellom icke forligt før thenne for ne herredagh er offuerstandhen, tha skul(le) fo(n)gherne po theres ære oc redeliighed indholle ighen po bægge sidher. Jtem om ffrw Jngerd icke vill thenne feylige dagh holle eller samtycke, tha skall hand ænd doch holles oc ved macth bliffue po baade sidher saa lenghe her erchebispen fangher ther om genswar.
Erkebiskop Olaf af Throndhjem erklærer sig i Henhold til Hertug Christierns og Rigsraadets Önske villig til at opsætte sin Feide med Hr. Vincents (Lunge) til 14 Dage efter det til förstkommende St. Hansdag berammede Herremöde i Bergen, dog saaledes at Erkebispen imidlertid vil beholde Vardöhus og Jæmteland samt det Gods og de Penge, han for Tiden sidder inde med, og at Hr. Vincents ikke maa komme nordenfor Stadt, uden for at drage til Möde og Forlig med Erkebispen, hvis denne og Fru Ingerd först ere forligte og Hr. Vincents har faaet Bud om at maatte komme; Fangerne paa begge Sider skulle gives fri, indtil det endelige Forlig er sluttet, og hvis dette ikke kommer istand, skulle de atter holdes tilbage.
Efter samtidig Afskr. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 7. a No. 15 b). Skrevet paa samme Ark som foregaaaende No. [621 aar1529] 
Pro parte dominj Vincentij militis swar oc affskeedt.
Først att her erchebispen vill po vor kæreste nodigste herres trøst oc godhe behag beholle Wordhehuss oc Jempteland oc huess penghe sølff oc andhen deell som hanss nodhe fraa her Vincencio haffuer jndtill the komme i ræthe for Norges riges raad po neste berammede herremoede ther vill hanss nodhe plæge hannwm lag oc ræth for sith tiltall mett saa skeell att hanss nodhe maa oc tha ther thesligeste vedherfares. Jtem effther kongelige maits. vor kæreste nodigste herres vilghe oc hanss nodes kære søns hogborne ffurstes hertug Cristierns etc. oc Norges oc Danmarcks raadhz som nw i Oslo forsamlede vare raad oc beffaling vill for de her erchebispen thenne feydhe seg oc her Vincen. emellom i feylig dag opsæthe om her Vincentius vill saa oc po bægges theres anhengere vengne indtill then almennig herredag som nw berammed er att standhe i Berghen xiiij daghe næst effther sancti Johannis baptiste dagh næst tillkomendes er offuerstandhet oc xiiij daghe effther huer som strax ther aff hiem vill oc er hiem til sith kommen doch mett saa skeell oc forord att hand eller hanss thess forindhen icke komme nordhen Stad mett mindhe hand personligen vill giffue seg hiid till hanss nodhe mett xij eller xiiij karlle i then acth oc mening att hand vill venlige affstille then twædracth oc wenighedt thennwm emellom er tha skall hand sæker oc feylig fare till oc fraa oc icke end tha mett mindhe end her erchebispen oc ffrw Jngerdt er till forn venlige oc vell forligte oc her Vincentius ther effther fongher bud att hand personligen som forscreued staar hiid komme maa etc. Jtem alle the fangher som hanss nodhe haffuer fran hannwm skulle være løsze mett saadanth forordh att hand oc hanss anhengende venner skulle oc løsz giffue hanss nodes tiænere eller anrørendes venner geyslighe oc verdzlicke om hand eller the noghre nw fanged haffue eller her effther fa(n)gendes vordhe indtill thenne feylige dagh bliffuer thennwm forkyndhet oc bliffuer thenne twædracth thennwm emellom icke forligt før thenne for ne herredag er offuerstandet tha skulle fangherne po theres ære oc redelighed jndholle igen po bægge sidher. Jtem om her Vincentius thenne for ne feylige dagh icke holle indgaa eller samtycke vill tha skall hand doch holles wbrødheligen po baadhe sidher indtill saa lenghe her erchebispen far ther om aff hannwm genswar oc tha strax eller oc nar som hælst samme feylige dagh thennwm [622 aar1529] emellom vordher laglighen opsagdt skulle alle fangherne po baade sidher som forscreued staar jndholle.
Kong Frederik I, der har erfaret, at Domkirken (Christkirken) ligger Bergenhus Slot for nær og til Skade i Krigstid, beder Biskop ( Olaf Thorkelssön) af Bergen at raadslaa derom med sit Kapitel og med sagkyndige Personer, og hvis dens Beliggenhed maa ansees farlig for Slottet, da at tillade, at den nedtages og flyttes længere bort, dog med Bibehold af alle Kirkens Herligheder og Privilegier.
Efter samtidig Kopi p. Papir (med Esge Bildes Skrivers Haand) i norske Rigsarkiv. Uden Forsegling. (Jfr. N. Nicolaysen, Norske Fornlevninger, S. 419).
Fredericus dej gracia etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kiere herre wiider att oss er merckeligen till kende giffuedt att eth(e)r domkyrcke stander wort slott Bergenshuss storligen till forfang oc schade szom then nu bygt er th(e)r szom nogett hasteligen paa komme aff wort oc riigens fynder szaa att the thenum ther beleyre oc forstercke kunde oc gøre merckelige schade paa slotthett, huilckedt thett gudt forbiude, om szaa skede kunde werre oss Norigis riige ether oc ether styfftt merckeligen oc storligen till schade. Thij bede wij ether kerligen atj wille ther om raadtslaa mett thenum szom j sliig handell forstand haffue oc thesligist mett eth(e)r capittell: att ther szom szame kircke liiger slotthett till forfang om nogett paa komme aff riigens fynder att then tha motthe affbrydes oc igen en anden steds wpbyggis paa en bequem oc beleylig stedt lenger fran slotthett oc tog szamme kircke huor hun igen opbygges maa nyde all thendt renthe (oc) reteghed szom th(e)r tillyger till thenne gamble kircke oc teslegist alle the fryheder herligheder priuilegier nader oc gunsthh(e)r [then giffuett oc mett begaffuet er j alle maade oc attj her wtinden welle offueruege oc betragte hues schade oc forderffue oss rigett oc styfftett ther aff kunde fange om slottett bleffue oss fran bekregtett aff wore oc riigens fynder formedels same kirckes leyliighedt skyldt oc attj her wdtinden wille wiide oc rame wort: Noriiges krones styfftens oc thess indbyggers gauffn beste oc bestandt thett wij kerligen oc gerne mett ether wille forskylde oc bekende. Beffallendes ether gudt. Schreffuet paa wort slott Gottrup sanctorum apostolorum Simonis et Jude dag aar etc. mdxxix wnder wort siignet.
Copie aff bispens breff aff Bergen.
[623 aar1529] 
Henrik Schulte, Secretair og Rentemester (hos Kong Frederik I?), takker Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, for bevist Velvillie ved at tage hans Söstersön Hans i sin Tjeneste og anmoder ham om, naar han ikke længer skal forblive i samme, at anbringe ham hos en god Kjöbmand ved Bryggen, hos hvem han kan holdes fra Öl og ondt Selskab og lære noget nyttigt.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform; udvendig forseglet. (Jfr. No. 568 ovenfor).
Myn villig plecttuge throe tienniste met mangfulldelig godthedtz vnskelsze och formwing ether alldtiidt forsendt met voer herre. Kere Esgi sunderlig gode venn tacker ieg ether kerligenn och gerne for allt gaatt i meg bewiist haffue och beszunderligenn ther fore atj nu szaa lenge haffue holldet Hanss, myn sustterszøenn hoess ether vdi ethers tiennistte huilcket thet och andet mere gaatt i meg bewiist haffue ieg alldtiid met myn throe tienniste met ether kerlig och ydmygeligenn fortienne will vdi hues maade ieg aff myn formue kandt vere ether till villig och tiennistactighedt. kere Esgi giffuer ieg ether kerligenn tillkende att om szaa seg ethers leylighedt nu vdi framtiidenn begiffuer ath (i) icke lenger ville holde forscreffne Hanss, myn sustters szøenn hoess ether vdi ethers tiennistte saa er thet dog alldliguell myn gantsze kerlig och ydtmyge bønn till ether atj viillvellgøre for hues ieg noger tiidt met ether fortienne kandt, och skicke samme myn sustters søenn Hanss, till en godt from køebmandt paa Bryggenn huilkenn i viide sandeligenn som er godt dandemandt och vill hollde hannom fran øll och eth vntt sellskab och aff huilckenn købmand handt kunde forbedris oc noget gaatt lere och begriibe, Thesligeste er thet myn ganttsze kerlig bønn och begering till ether atj viillde vellgøre, (som ieg ingenn twiffuell paa haffuer) och ramme szamme myn systters szøens gaffwenn och bestte vdindenn hues maade i viide hans bestte och gaffwenn kandt vere. kere Esgi her vdindenn jeg meg gantzskelig forlader, och vill thet ydmygeligenn igenn met ether fortienne vdi hues ieg aff myn formue kandt vere ether till villig och tiennistactighedt. Her met ether gudt alldmectigiste till ewig tiidt befallenndes. Screffuit paa Gottroppe ffredagenn nest effther sanctorum apostolorum Symonis et Jude dag gutzs aar mdxxix
Hinrich Schulte secretarius vnnd renthemeyster mit eygener handtt
: Erlig oc wellbiurdig mandt Esgi Biillde høffuitzsmand paa Bergenhwss sin sunderlig gode venn ydtmygeligen tillscreffuit.
[624 aar1529] 
Biskop Hans (Reff) af Oslo underretter Hr. Henrik Krummedige om, at han i Forening med Hr. Olaf Galde og Peder Hanssön (Litle) har tilendebragt sin Reise og sit Erende til Erkebiskop ( Olaf) af Throndhjem, uden dog at kunne udrette synderligt, da denne fordrede Erstatning af Hr. Vincents (Lunge) og Fru Ingerd (Ottesdatter) for den Skade, han paastod at have lidt, og hvorom deres Instructioner intet indeholdt; Erkebispen har henskudt Sagen til et Herremöde, som han har udskrevet til Bergen 14 Dage efter förstkommende St. Hansdag, og hvortil nogle danske Rigsraader bör indfinde sig; hans Stemning ligeoverfor Kong Frederik og Danmark antages at være tilfredstillende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Brevform; Helark, udvendig forseglet med Bispens Ringsignet over Traade.
Joannes dei gratia episcopus Asloensis.
Premissa amicabilj salutatione cum syncero complacendj affectu. Kiere her Henrick besynderlig gode ven mwe i vidhe att wii met her Oluff Galle ridder oc Pedher Hanssen haffue nw fuldgiordt then reysze ærende och befalning till her erchebispen i Trondem som wii tilsammen bleffue vdj beskickede her aff Oslo forhobes oss att thesse for ne gode mend som mett vore i reyszen oc beffalningen skulle bære oss vidtne att wij tilsammen mett stor vindskibelighed forhandlede vore ærende oc kwnne doch icke bædhre affskeid verffwe ther om end som thenne metfølgende copie beszegeldt aff her erchebispens beszegelde genswar vduiser , forthij att her erchebispen forthalde sith hoffmod oc hellige kirckens skadhe oc forhaanelse vell høgt widt oc bredt giordt aff her Vincentius met frw Jngerdz tilhielp oc begæredhe att wii hannom ther till sware oc loffwe skulle for opretning ighen po huilcked wii jnghen beffalning haffde oc ey trøstedhe oss att handle ther vdj stoert vidhere end effter hogborne furstes hertug Christierns etc. oc thesligest her Vincentius oc ffrw Jngerdz jnstructiers lydelse oc beffalning oc huess thenne copie all handell icke nock forclarer tha ved for de Per Hanssen som mett var altiid ydermere att beskeidhe eder genswar po alle erende, haffuer oc her erchebispen aff samme beffalning forscreffued till nordhen oc syndhenfieldz en forsamling oc herredag att stande skulle vdj Bergen xiiij daghe effter sancti Hanss baptiste dag nestkommendes oc kwnne hand icke før berammes for righens oc thess jndbyggeres mannigfoldig beleylighed skyll oc tyckes oss raad wære att thiid beskickes nogre aff Danmarcks raad mett vor nodigste herres fuld beffalning om hanss nodes righens oc thess jndbyggers bæsthe, fornømmendes att Norske mendt ville oc begære hielp jndhen righess, [625 aar1529] haffuer oc her erchebispen skudet sin sag oc anchlagning po her Vincentius jnd for samme herremode oc biude seg till rætthe vnder Norges lag om the ther forindhen icke bleffue forenthe. The forbundt righenne Norge oc Danmarck emellom giordt oc screffne ere vill her erchebispen mett raadzsens sambtycke gerne haffue nydhe oc fuldburde oc po nyeth stadfæsthe oc beszegle vdj for ne tilkommendes herredag oc fornam ieg ey andhet hemmelig oc offwenbarlig end att hand er oc bliffuer vor nodigste herre hogborne ffurste konning Frederick huld oc tro oc forhober hand seg till att konninglig Mait. holler oc well thet hanss nodhe haffuer loffued oc beszegeldt righet oc hannom oc ther som wij anned fornwmmed haffde tha ville wii thet jngeledes forthie. kiere her Henrick tacke wii eder storligen fore ære dygd oc ederss godhe tillagh hoss hogborne ffurste hertug Christiern etc. nw her i Oslo huilcked ighen att forskylle wii altiid gerne forplicthed ere. Sier ederss kiere hwstrw frw Anne mange twsende godenetther po vore vegne. Jn Christo valete ex curia nostra episcopalj Asloensi feria 2 da post festum beatj Martinj episcopi et confessoris anno etc. mdxxnono nostro sub signeto.
Erlig velbwrdig man oc strenge ridder her Henrick Krwmmedige po Vaallend Danmarcks riges raad vor besynderlige gode ven
Nils Klaussön, Lagmand i Stavanger, tilskriver Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, om de Slagt, denne har önsket at erholde, klager over de mange omdragende Kræmmere, der opkjöbe Mad, Skind etc., beretter om Bispen (af Stavangers) og hans Kapitels undvigende Svar paa Esge Bildes Anmodning om "Hjælp", medens Almuen paa Thingene har givet godt Svar, omtaler Erik Ormssöns uefterrettelige Tale om en paatænkt Reise til Danmark og beder, at löse Rygter om ham ei maa blive troede, för han faar ham selv i Tale.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform; udvendig forseglet.
Mynd ittmighe (tieniste) æder althyd til vilghe. kiere Eske ssom y sskreff meg til om then hielp ssom edher var loffhet oc y skriffwer attj haffher thet mesth behoff y sslacther item haffher ieg ffornwmmet att the haffher icke ffonghet manghe rede penning mend mesth y ssclacther oc koren aff the ssom icke haffde ssclacther helst ffor thy at her ffaaiss lidhet ssclacther. ssaghen er at her ligher hwer pol ffwld met kiøffmend bodhe til ffields oc til ffiere oc fører theris kramssecky [626 aar1529] y hwar gordh oc sseier the ssaa at the haffher edhers breff at kiøffwe ssaa møghet madt ssom the kwndne edhe. item ther gaar vel vilware oc andre vare hwat ssom the offher kand komme saa at her stander icke til at ffaa itth more skind eller andhre vilware ssom mand var vond at ffonghe ffor theris kremmeri. item kiere Esske ssom y skreff meg til om then hielp ssom y vor begherindis aff presstherne tha haffher ieg vere ij gonghe til talss met bysspend oc chappittellet po edhers vegne oc edherss ffoghet off(uer)hørendis(?) Knud skriffher tha haffher ieg ynghen andhen ssware ffonghet aff thenum andhet en the vilde ssielffher giffhe eder til kyndhe ssynd brøsth. item kiere Esske rører y oxaa y edhers skriffwelsse at Erick Ormsen haffher ssaffdt ffor edher thet ieg vilde gyffwe meg nedher til Dannemarck fføren ieg tallett met edher hwilcket ieg troffher oc bedher edher attj icke troffwer ffor thy attj haffher alle mynne breffwe hwss edher oc haffde ieg skwl ffarett tha skwll ieg haff vndher visth edher thet til fforen thy thet kom aldri y myn hwff. item ffølghedhe ieg och ffogdherren po hwert ting al ffylckedt y genum oc ffynghe ther alle sthedhe godhe ssware hwat ieg kand itther mere giøre ffor edhers skild oc vor kieresthe nodhdige herris skild ther skul y althid ffyndhe meg velwillicktt til oc bedher ieg eder attj rammer mytt besste y alle honde modhe ssom myn godhe troff er til edher. item om noghen kommer oc vil ssie edher noghet om tha beder ieg eder attj icke troffwer fføren ieg kommer ssielffwer til stedhe. her met eddher gud beffallyndis til evigtid oc ssier edhers kiere høsfrw oc ederss børn c m gode natther. skreffwet y Sstaffwangher tissdag nest ffor ssancta Elissabet anno dominj mdxxix.
Nicolas Klaussen lagmand y Staffwangher.
Erlig oc velbirdig mand Esske Bilde høffis mand po Berghenhwss kierlig ssendis thet(te) breff.
Kantsleren Klaus Görtze (Gjordssön) forklarer Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, at Thomas Köppen af Hamborg efter sin indstændige Begjæring for kort Tid siden fik en Anbefaling til ham angaaende Færö saavel fra Kongen som fra ham selv, men efter hvad han senere har erfaret, og hvorom han har underrettet Kongen, anbefaler han nu Esge alligevel at rette sig efter et tidligere med hans Tjener Hans Tydsk afsendt Brev, da Færö ikke kan undværes fra Bergenhus Slot uden stort Tab.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform; udvendig forseglet. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 648). [627 aar1529] 
Venlig och kerlig helsszenn alldtiidt forsendt met voer herre. kere Esgy sunderlig gooe venn giffuer jeg ether kerligenn tillkende att nogenn kortt tiidt siidenn forgangenn waar Thomis Koppenn aff Hamborg, her hoess kongelige mait. och icke affloedt attbede hanss naade, førendt att hanss naade maatthe giffue hannom een forscriifft till ether om Fferøe och thesligiste kwnde ieg icke vorde hannom qwiitt met mynde endt ieg och saa maathe lade scriffue hannom een forscrifft till ether om samme Ferøe som baade kongelige m tis och myn forscriffthe ther om viidere indehollde. Dog attligwell haffuer ieg siidenn forfaret hoess kongelige mait. atj fortienne tack aff hanss naade om szaa oc atj reette ether epther thet breff som ieg nogenn tiidt tillfornn screeff ether till met Hanss Tydsk ethers tiennere som here nu siist vaar paa Gottroppe. Thi att ieg haffuer vnderwiist kongelige maiestat voer naadigiste herre att szamme Fferøe kandt icke vere ther frann slotthet vdenn .k. .m. stoere skade och pending spiillde. kere Esgi vdindenn hues maade ieg aff myn formue kandt vere ether till villig och tienniste vdi thendne lands eende ther till schulle i alldtiidt beffinde meg redebonn och wspardt. Her met ether gudt alldmectigiste till ewiig tiidt beffallendis. Screffuit paa Gottorpp sancte Lucie virginis afftenn aar epther gutzs biurdt mdxxix
Claus Gortze
Erlig och welbiurdig mandt Esgi Biillde høffuitzsmandt paa Bergenhwss kerligenn tillscreffuit.
(Lagmanden) Nils Klaussön, og (Fogderne) Knud Skriver og Henning Balhorn underrette Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, om Biskop ( Höskulds) Vægring ved at udrede den af ham begjærede "Hjælp" eller at paalægge sin Geistlighed nogen Ydelse, för Kongen enten selv eller ved aabent Brev paabyder saadant, idet han stötter sig til nogle af ham fremlagte Privilegiebreve, dog har han siden ved sit Sendebud tilbudt et Par gode Öxne; af Almuen i Ryfylke vil der ikke uden at vække stor Uvillie kunne ventes mere end den tilbagestaaende Rest, af hvad den för har udlovet, hvorfor de bede om Besked paa, hvad der ikke kan eftergives, eftersom Thingene begynde strax efter Tyvendedagen (13 Januar).
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. dan. Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Halvark med Spor af udvendig Forsegling. [628 aar1530] 
Wor ytmyge tieniste althid til fforen skreffwet met vor herre. Moy vidhe kiere Esske ssom y skriffwer oss til at vy skwlle thalle til bysskoppend om then hielp som y ere begerend aff hannom ssaa moy oc vidhe ath vy haffwer veret til talss mett hannom oc ffaait ther ytt enckend sswar pa ssaa at hand vil ynghenledis ssamticke then hielp fforthy at hand gaff voss ssaa ffor swar at hand icke kendhe sseg mectig til at leghe noghen skat opo oc ey heldher vildhe ssamticke hwerckend po ssynd presther eller po andhre fføren wor kieresthe nodige herre eller hanss offwet besseielt breff met yt ffwl vyst oc møndig ssendhe bod ffor merckelig aarsag och preffwelegher ssom hand tha ffram ffor oss bar oc skød sseg vndher ssynd herre oc koning oc preffwelegher oc kwndhe vy tha ynghen andhre ssuar ffaa aff hannom en tha at vy vndheruisthe hannom alle the artickeller oc brøst ssom y haffwer gyffwet oss til kendhe y edher skriffwelsse item gaff hand oc (dsv os) ocsaa ffor ssuar ssaa at hand vildhe vere edher til vilghe och bystandhen poe vor kieresthe nodige herris vegne oc edher eghen personlighen ther skal y althyd ffyndhe hannom veluilliet til. item oc sendhe hand oss bod sydhen met ssynd køghe mesther at hand vil gyffwe edher etth par øxen thet besthe ssom edherss ffogdher kand ffaa ffal y lenett etc. item ytther mere som y røre y edherss skriffwelsse om then hielp ssom almoghen haffwer giort nordhen ffor Ryffilcke ytther mere en the haffwer giort her y Ryffilcke hwilcke vy icke ventther oss gotth ssward oppo the vy haffer ffor ffaret ther met ssomme vdhen y vil haffwe en stwor vuilghe almoghe fforthy at the haffwer icke en nw vt gyffwet then diel ssom the haffwer til fforen vt loffwet alle oc thøcker oss thet rodlict vere at vy fførst kreffwer vt then diel ssom the haffwer vt loffwett met theriss godhe vilge til en hielp etc. hues dil y icke vilghe haffwe ffor draff tha skriffwer oss til met thet aldher snaresthe edherss vilghe ther opo the vy tynggher strax effter thyffwynne daghen vil vy althyd giøre vor ydherste fflid y alle modhe som y troffwer oc (dvs os) til. her met edher gud beffallyndis oc then. hellig x t (trefoldighet?) skreffwet y Staffwangher daghen nest effter nyt arss dag anno dominj m d xxx.
Nicolas Klaussen Knud skriffwer Henning Balhoren.
Erlig oc velbyrdig mand Esske Bildhe høffuismand poe Berghen huss kierlige sendis thette breff.
[629 aar1530] 
Wilcken Klenck beder Kong Christiern II om at maatte forhandle personlig med ham i Köln omkring Fastelavn angaaende de Ryttere, som Kongen har önsket at hverve, og hvorom hans Marskalk Benedikt v. d. Wisch og Hr. ( Johannes Weze), Electus til Lund, tildligere have underhandlet, og som han derfor fremdeles vil holde samlede.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2988). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Durchluchtigeste groitmechtigeste hochgeborner gnedigester her konnyng jwenn konnyngklykenn werden sin myne vnderdanig schuldige plichtige vnnd alletidt berethwillige gehorszame deinst voran bereit. gnedigester her konningk nach den jwe kon ke M t: jwer kon ken M t raet vnnd marschalgk Bendictus von der Wische myt eyner credentz darbeneffenn myt muntlyken werffungen: alsze etlicher ruter halffen ahnn megk geferdiget wu jck des von oheme muntlyken bericht vonn wegen jwer kon ken M t entfangen darup bydde jck jwen kon ken M t jnn aller vnderdanicheit deinstlig wetten, dat jck oheme de anthwortt gegeuen dat jck myt etlykenn ludenn jwer kon ken M t tho gude dar jwer kon ken M t ruter bedorffich were jnn handell sye: de jck ock sunter tidt jck jungest jm szommer myt der lude eyndels ahn eyner stede by dem hochwerdigen jn got mynem gnedigen hern von Lunden bin gewest vnnde gehandelt hebbe, myt wyllen jn der hant vnnd vpgeholden hebbe: wu aen twiuell: des de gnante myn gnediger (her) von Lunden j. kon ker M t woll gruntlichen bericht gedaen hefft, vnnd hedde dem aueschede nae jck des woll eher anthwort scholde gekregen hebben gemeynt dewyll auer szodaens nicht geschein vnnd jck de lude dennoch jnn der hant vnnd myt willen vpgeholden hebbe: szo is tho jwen kon ken M t alsze mynem gnedigesten hernn myn gar vnderdaenige deinstlyke bede, dat jw kon ke M t tzampt velgedachtem mynem gnedigen hern vonn Lunden: megk jo eher de leuer vmb Collenn willenn bescheiden dar jck moge jegen jw konnygklyke M t noch jnn disszem vastelauende komen wie jck dat mynem gnedigen herrn vonn Lunden geschreuen hebbe vnnd megk szodaens vertein dage thouorn moge thowetten werdenn jeher jck vthride szo wyll ick de lude darmede jck gehandelt vnnd szo myt willen jn der hant vpgeholden hebbe vorarbeiden vnnd sze mede thorstede [vnnd vp tidt de megk alsze von j. kon ken M t vnnd von mergedachtem mynem gnedigen hern thogeschreuen werden bringen [war myt denszuluen handelen vp den vorgeschr. auescheit war den beuorn tho vehell geheischet vnnd vorgeszlagen dat szulffe thouorkortende vnnd vp temlyke wege thohandelende: vnnd dat szo [630 aar1530] daens je vor allen dingen jo jn disszem vastellauende geschein moge sunder myns verhopendes schall de szake vp gude wege kommen, derhaluen wyll de handell jn sunderheit fordern dat jw kon ke M t jn egener perszoen komen vnnd velgedechte myn g. herre von Lunden tzampt jwer kon ken M t: thorstede kommen welches jck jwen kon ken M t jnn aller vnderdanicheit deinstlig torkennen geue vnnd bidde jw kon ke M t alsze mynem gnedigesten herrn jn aller vnderdanicheit deinstlig jwe kon ke M t megk bym jegenwardigen willen aff ader tho schriuen: wes j. kon ke M t genegt sunder hebbe de lude went hertho jn der hant vnnd vpgeholden: jck kan sze auerst nun nicht lenger vpgeholden: dermathen wollen szigk jw kon ke M t hir jnne gnedichlig bewiszenn dat behortt megk vnnd kennes megk vmb j. kon k M t myt mynem geringen deinst thouordenende schuldich wyll de szuluenn j. kon ke M t dem hern Cristo geluckzelig [befollen hebben. Datum vnder mynem pitzer ahm dage trium regum anno dominj xxx
J. konnincklichen M t alletidt w. Wilcken Klengken zeligen Ludolffs szohen
[Dem *dur]chluchtigestigesten groithmecht[igesten hochge]born herrn *Cristiren [der rike Den]nemarken Sweden [Norwegen vnd] der Gotten konningk [hertogen tho] Holsten Sleszwigk [vnd Storma]rn der Dethmerschen [herr etc. graffen] tho Oldenburg vnd [Delmen]horst etc. mynem gnediggesten hernn vnderdanich geschreuen
Recepte 17 Januarij
Kong Christiern II erkjender at have modtaget ( Wilcken Klencks) endelige Svar paa de Underhandlinger, Hr. ( Johan Weze) Electus til Lund om Sommeren havde pleiet med ham angaaende Hverving af Ryttere, og forklarer, at han af Hensyn til Forhandlingerne med Keiseren ikke tidligere har kunnet svare för med Benedikt v. d. Wisch; selv kan han eller Electus ikke efter hans Begjæring komme til ham, men han beder ham endnu en Tid at holde Folkene samlede, da han sikkert haaber snart at kunne paabegynde sine Rustninger.
Efter Afskr. med Kantsler Gotskalk Erikssöns Haand i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2950). Halvark, der synes at have ligget i et Brev; uden Forsegling.
Christiern van gots gnaden
Vnse sunderge gunst vnd gnedige willen tovoeren. Ehrentveste leue besondere wy hebben jw schriwent, de affscheyt tuschen [631 aar1530] vnsem leuen andechtigen hern electus archebiscoff to Lunden van vnsent wegen, vnd jw, jm sommer negest vorgangen, vormeldende ock wo gy de ruthere, dar van doenn tom deel gesecht, bettherto vns tom besten myt willen jn der hantt vnd vpgeholden hebben, wyders inholdts genochsam voerstaen, bodanken jw ock dessuluigen vnd alles gutwillicheyt gnedichliken vnd willens jn allen gnaden vnd guden to vorschulden nummer vorgeethen, fuegen jw daer vp to wethen dat vns jn midler thijt van keys: Ma t vnd andern vnsen vrynden, veele dreeplike saeken vorgekomen syn vnd hebben [van tyde to thyden vorharret, nicht willende sunder eynen vasten grunt anhewen wo ock nu sint Benedicts van der Wisch van vns affgeferdigt, merklich jngefall doch (wie wy gentzlich vorhaepen) alles tom besten gescheen also dat wy suluest oft der here electus vpp dit pass, nicht vpp die platzen, by jw kamen moegen, wie angezeigt is worden, Bidden daer vmme dat gy de lude so betther to sich vns tom besten entholden hebben, gantz hoechliken van vnsent wegen danken vnd dat wy eenen voer andern alle, erem itzundere angeboden gutwillicheit nha, gebruyken vnd vordern willen, wan vnse saeke nu, als, wy vorhapen, mit gudem grunde solle angefangen werden vnd wan se sich noch hedden willen edder konen eyn thyt langk vns tom besten entholden wolden wy dat in sondern gnaden teghen ehne alltyt erkennen, bogeren dennoch dat gy jw derhaluen jn geenen vnkosten to saghe oft schaeden steeken, ere wy jw wyder vnd boscheetlicher daer vmme schriwen, alsdenne vorsehe wy vns alles guden to jw als to vnsem besondern truwen vrunt, vnd willens myt jw vnd den juwen soe lange wy lewen gnedichliken vorschulden. Datum to Lire den xx ten Januarij anno 1530
Hr. Nils Lykke takker Hr. Esge Bilde for al bevist Godhed under sit Ophold i Bergen, indlægger en Bön for en af dennes Tjenere, den danskfödte Jens Stolpe i Salhus (i Hammer), med hvem han den foregaaende Nat har været sammen i Herberget, samt sender Hilsener fra sin Hustru og Söster (Jomfru Helvig Lykke) til Esges Frue og sin anden Söster Karine Lykke.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl. Intet egenhændigt. (Se Dipl. Norv. IX No. 622).
Wenligh oc kerligh hellszen altiid forschriiffuit met wor herre. Kere her Eskyld besynderligh godhe ven thacker iegh eder ganske gerne ffor all ere oc megit goth szom y migh altiid bewisth haffuer [632 aar1530] oc besynderlighen nw iegh wor hosz edher wdy Berghenn huor i met samth edhers kere hustrw frwe Soffye myn kere søsther beuiste migh all velluillighet oc kerlighet huilkiid iegh [eder icke till ffulle bethacke kand. Dogh skulle i alltiid fiinde migh ganske vellvilligh aff ald mackt oc formwe tet altid gerne at fforskylle oc fortiæne ville. kere her Eskill maa y viide at nu y nath forganghen laa iegh till herbers met ind aff eders tiænere szom hidher Iens Stolpe boindis j Sallhus oc er en Dansk mandh fød gaff hand migh till kenne at hand haffde optaget then arme stedt szom hand *bord opaa som haffde langtiid ligit øde tesligiste haffde hand sellff opruttet then ringhe march szom ther tilligger nu vor herre tet saa føger at then ffattuge mandh haffuer noghen berring segher hand ath hans omliginde naboor bliiffe hanum fasth wgunstigh oc ville nu gerne wdstedde och fortrenge hanum etc. Thiiss haffuer hand begerit min forscriiffuelse till edher hans sagh oc liglighet hand sellffuer ydermere beretthe kand, szaa er myn kerlige bøn till edher at y ville gøre for gudtz oc min bønskylld i alle maade at rame hans besthe tet villi iegh kerlige oc gærne i saa maade eller større met eder forskylle oc fortiæne, lader min hustrv oc min søsther sighe edher manghe tusinde gode netther, thesligesthe beder iegh eder met samth them at i ville vell gøre oc sige frwe Soffye myn kere søsther oc min søster Karine mange tusinde gode netther. her met edher [til siell liiff oc all wellferd then allmectigste gud beffalindis. Datum norden for Kiilestrøm i Huals wogh in die Vincentij martiris anno dominj m. d. xxx. o
Nils Lycke ridder.
Erligh velburdigh mand oc strenge ridder her Eske Bille kongeligh mait. stadholer oc høffuitzmand paa Bergenhusz min besynderligh gunstige oc gode ven k e sendendis.
Hr. Mogens (Henrikssön) Gyldenstjerne (Hövedsmand paa Akershus) beder sin Fætter Hr. Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, paa Grund af Mangelen paa Arbeidsfolk efter Pesten, at skaffe ham 3 eller 4 Arbeidskarle fra Hetland eller Færö med Brevviseren Tholf Svenssöns Skib, anbefaler denne til hans Hjælp og beretter en Del Nyheder fra Danmark.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Khvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Wennlig kierlig helsenn altiidt met gud forsenndt. Kiere fadersøsterssønn tacker ieg kierligenn eder for altt gotth som i megh [633 aar1530] altiidt bewiist haffue thet ieg altiidt giernne met [eder forthiene och forschiilde will wtj huess maathe ieg kanndt. Ere heer ingen beszønnderlige tiidennder som ieg wiidh atschriffue eder tiill paa thenne tiidt, Haffuer ieg fonget budh wtaff Danmarch at wore wennere mwæ well gud thess loff, war her Andres Biilde swarligh sywg wtaff then swethennde soett dog forwandt han thet well, jtem er myn kierlig bøenn tiill eder athi wilde flye meg iij eller iiij arbeydz karle aff thee Heettlensche eller Færøer, jeg haffuer stoer trangh paa arbeydzfolch for thenne pestilentz som heer haffuer gaatth. Haffuer thenne breffuiser Tolff Suenssøn loffuet atføre meg them paa sitt skiib, Och beder ieg eder ati wile wære thenne breffuiser behielpelig wti hues han kand eder behoff haffue ieg will thet gerne forschiilde met eder wti huess ieg kand, kiere fadersøsterssøn wiidhe i wti nogre maathe atbruge meg vti thenne landzende eder till gode tha schulle i meg finde weluililigen altiidt som tilbørligtt er. Helser frue Sophiæ met mange gode natter. Eder gud almectigste befalenndes. Schreffuet paa Aggershus dominica Reminiscere aar etc. mdxxx.
Mogenns Giildenstierne ridder.
Erlig welbiirdug manndt oc strennge ridder her Esge Biilde høffuitzmanndt påa Bergenshus syn kiere fadersøsterssøn kierligen tilschreffuet.
Wilcken Klenck beretter Kong Christiern II, at han i Henhold til hans Skrivelse har underhandlet med Krigsfolkene og beder ham i Ugen efter Söndagen Jubilate (8 Mai) at sende Hr. Johannes (Weze) til Wipperfort (i Rhinprovinsen) eller et andet til hemmelige Underhandlinger bekvemt Sted og der lade ham vide Dag og Sted, hvor han kan træffe Kongen, til hvem han vil medföre et Par af Folkene, og tvivler da ikke paa at kunne holde dem samlede endog for en længere Tid.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2989). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchluichtigeste groitmechtigeste her konningk jwen konnincklyken werde sin myne vnderdanige schuldige plichtige vnnd alletidt gehorsame willige deinste vorann bereit: gnedigester her: wii jwe kon ke werde vp myn vorigh jungest ahnn jwe kon ke vnderdaenich schriuent wedder vmb geschreuenn vnnd begertt myt den luden wider darmyt ick vorher vonn wegen jwer kon ken (w) gehandelt: handelen [634 aar1530] mochte vnd sze szo edt mogelig noch eyne tidtlangk beholden mochte darup bidde jck jwe kon ken werde jnn aller vnderdanicheit deinstlig wetten: dat ick noch jm gar kortenn by denszu!uenn oherer drenn offte vherenn bin gewest vnnd myt densuluigen gehandelt: vnnd went hertho sunder jwer kon ken werde schaeden jnn der hant vnnd vpgeholden hebbe vnnd isz hirup tho jwer kon ke werde alse mynem gnedigesten hernn mynn vnderdanige deinstliche bidde jwe kon ken werde denn erwerdigen jnn got hernn Johannem artzbischop tho Lundenn ock mynenn gnedigen herrnn jnn der negestenn wecken nae deme szondage gnant Jubilate warup disse halue Collenn: des ortes thom closter thom Armenwoelde Wipperuorde ader denn ortt wart sinen gnaden best beqweme vnnde gelegenn wolde sin vnnd sin gnade sigk beduncken lethe dar wy hemelichest vnnd fochlichest mochten thosamen kommen: mochten schicken vnnd megk bim jegenwardigenn schrifftlig entdecken welckern dach vnnd stede menn komen scholde: szo wollt jck der lude twei offte drei mede thorstede bringen: vnns des handels haluen nae aller noeturfft vnderreden troistlicher thouorsicht wen ick szine gnade darmede by hebbe myt denn luden szo handelen jwe kon ke werde: myns vorhopends schullens eyn gefallenn hebben: vnd dut hir vmme vnnd der gestalt: dat ick szine gn. gerne mede byiden luden hebben wolde: dar myt sze nicht szeggenn dorffenn dat jckt alleine sunder meher jnn dem handell vnd de szake nicht liggen sunder fordernn woldenn: vnnd wollen sigk jwe kon ke werde jn dissem alle gnedichlig bewisen des vnnd aller gnade hebbe jck tho jwer kon ken werde eyn troistlig vorhopent vnd kennes megk vmb de velgnanten jwe kon ke werde thouordenen schuldich. Jck hebbe dut jnn allermathenn szo mynem gnedigenn herrnn vonn Lundenn geschreuenn, des jck jwer kon ken werde alsz mynem gnedigesten konningk vnnd herrnn deinstlicher vnd vnderdaniger wolmeinunge nicht vorholden mochte vnnd war jnne ick denn hochgenanten jwen kon ken werdenn myns vormogens lyffs vnnd gudes denen konde des kenne jck megk willig vnd doet myt gantzenn flyte gerne. Datum vnder mynem pitzer mandages nae Reminiscere jn der hilligen fasten anno dominj xv c xxx
J. kon ken w. alletidt w. Wilcken Klencken zelig(e)nn Ludolffs sohenn
Ock gnedigester her: dat joe mynn gnediger herr vonn Lunden moge thor stede komen: dann dissze handel wyll sigk auer velt nicht schriuenn lathenn: sunder moet szinen gnaden thowordenn vnd wen [635 aar1530] ick szinen g. thoworden kome vnnd darmede by hebbe twiuell ick nicht, wyllenn wy alsdenne myt denn luden szo handelen jwe kon ke werde schullens eyn gefallenn dragenn vnd de szuluen noch woll eyne gude wile vnnd rume tidt sunder j. kon ken werde schaeden jn der hant beholdenn: des mocht jwer kon ken werde mynem gnedigesten hernn deinstlicher wolmeynung nicht bergen, vnnd dat disse handell jo moge hemelig blyuen vnd niemande kunt werdenn. datum vt supra. dann jck moet myt faernn thein, als ick des woll guden bericht dhoen wyll
Dem durchluchtigesten groithmechtigesten herrn konungk Cristiern der rike Dennemarcke Sweden Norwegen etc. konnungk hertogen tho Slesswik vnd Holsten der Dethmersch(e)nn herr etc. graffen tho Oldenburg vnd Delmenhorst: mynem gnedigesten hern deinstlig vnnd vnderdanig geschreuen
Mars .23. At (dvs anno) mdxxx. -
Clawes Hermelin Wilken Klenken. 23.
Adrian Harckesz, der tidligere har tilbudt Kong Christiern II sin Tjeneste til Lands eller Vands til Gjenerhvervelsen af hans Riger, beder om at maatte blive underrettet om Keiserens Svar paa Kongens Begjæring om Hjælp dertil, da han netop staar i Underhandlinger om at hverve Landsknegte til hans Tjeneste.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2975). Kvartark (efter Længden), udvendig forseglet.
Hoge geboeren .C. Christin uwer genaeden sall bilieuen te weten hoe ick Adriaen Herckesz uwen armen onwairdighen dienair verstaen hebbe dat ghij myn laeste brieuen aldair gesonden ontfanghen ende doirgesien hebt jn welckem begrepen was te weten hoe dat ick uwer genaden begheer te dienste te staen te water jn scepen off te lande om uwer genaeden wel jnt coninck rijck van Denemarken tryumphelick te helpen mer als nw zoe heb ick verstaen hoe dat uwer genaeden ambatiaten heeft aldair gesonden aen die k. m. jn assistentie te hebben om te koemen jn uwer genaede lande, wair omme soe begheer ick hertelicke dat ghij mij wilt laeten weten bij desen selfuen bode het report vanden keijser want mij dair seer nae bladert met den knechten al hier omme uwe te dienste te staen ge [636 aar1530] screuen jnt jair ons heren duijsent vijfhondert ende xxx. vpten xv. ten jn Marcio bij mij
Adriaen Harckesz
Aen den hoghen geboeren Christen coninck van Denemarken residerende te Lijre jn Brabant
Hr. Nils Lykke takker Fru Sophie Krummedige, Hr. Esge Bildes Hustru, for al bevist Godhed under sit sidste Ophold i Bergen, omtaler den der herskende store Dödelighed og det nu sluttede Forlig mellem Erkebiskop ( Olaf) og hans Modparter, hvorom han yderligere har tilskrevet Hr. Esge, samt minder hende om hendes Löfte at söge at vedligeholde et godt Forhold mellem denne og Hr. Vincents Lunge.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl.
Myn welluilyg kerlyg helszen met alt hues jeg got fformaa alltydh forscreffuet met wor herre. kere fru Soffy kere syster oc beszynderlig gode wen ether sundhett lycke oc wellffardtt tyll syell oc lyff wnde meg then alszommechtigste gud altyd høre spøre oc ffarfare. tacker jeg ether gantzssze kerligen oc gerne ffore alld ære oc gott szom y meg bewyst haffue beszynderligen nw y Bergen jeg wor hoes ether huilket jeg will altyd weluilligen beffindis till thet at fforskulldhe oc ffortyene. kere syster haffuer jeg spurdt at ther begyndis ffast att dø i Bergen then almechtugiste gwd beware baade ether oc ethers kere hosbonde tesligeste myn syster oc alle ethers gode ffolch. kere syster huor altingen sig her begyffet haffuer saa thet er komen till en god kerlig fforligelze jmellom erchebispen oc the andree parter haffuer jeg screffuit her Eske till ytermere beskeedh om gud haffue loff ath alltingen er komen till en god ende. kere syster som wor affskeede wor aty loffuide meg szaa y altiidh willde fforwend [allting till thet beste jmellom her Eske oc her Vincenc. huilket meg aldelis jntett paa twyller at y well gøre oc bedther jeg ether oc gantze kerligen ther om. kere syster wed jeg nu jngen anden besynderligen tyende paa thenne tyd jeg kand scriffue ether till men i *haud maade jeg kaand were ether till wyllye tyeneste oc kerlighet will jeg alltyd weluilligen beffyndis [oc skulle y alltyd raade oc bywde offuer myg i alle maade som offuer ether broder oc gode wen. Her metth ether till syell lyff oc all wellffard then almechtigste gwdh beffalindis. kere syster beder jeg ether kerligen oc gerne at y wille syge myn kere syster Karine godenatt paa myne [637 aar1530] wegne oc tacker jeg ether ffor all ære lerdom oc møget gott som y henne beuisth haffue i alle maade, Datum i Trundheim torsdag nesst effther midffaste szøndag, anno dominj m.d.xxx.
Niels Lucke ritther.
Erlig oc welbyrdig quinne fru Soffy her Eske Billes myn kere syster oc beszynderligen gode wen kerligen sendindis.
Jep Nilssön underretter Hr. Henrik Krummedige om, at han ikke synderlig skjötter om at sælge det omskrevne Skib, som ligger i Hammersvig (Viken), men skal dog være villig dertil, hvis Hr. Henrik trænger til samme; selv har han ikke seet det men beskriver det efter andres Forklaring og erklærer sig beredt til at sælge det for 400 Mark; to Ankere og en Kabel, som han har bestilt dertil i Lübeck, kan han ligeledes faa kjöbt, om han skulde önske det.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Brevform; udvendig forseglet.
Venlig oc kierlig hilszen nw oc alle tyd till fornn forsendt met wor herre. Kiære her Henrick som eders strenghet scriffwer meg om myt skyff som ligger vtj Hammerswygh etc. tha maa eders strenghet wide at ieg skiøtter icke stort om at selget men ther som eders strenghet haffuer ther thrang till tha skall thet icke wære eder forgot. End tha maa eders strenghet wide at ther er icke meer end en god cabbell oc intthet ackære till, The ackere som staa fore skiffwit the ære lentte thertill ock thend store mast bleff hwggen saa at hwn duger ey heller men thend anden redschab er godt seylennæ oc opstande tackell och warppetrosze met anden reschab hwes ther till hører er alt sammen saa thet giør got skell som meg er forsagt, Jeg haffuer aldrig selff seet hwerckenn skyff eller redskaff anderletz end som ieg haffde ther tho forfarnne mendt heen, the haffue sagt fore meg at segell oc redskab er got, oc at thet er eth nyt skyff oc well forbwndit oc well dant till seylatz som noget ligestort skyff kand wære, Eders strenghet kand lade beseet oc sammeledis segel oc reskaff redskaffwen er vtj Lillehammer. Nær eders strenghet haffuer ladet skuedt oc set will eders strenghet tha giffwe meg ffirehwndrit marck ther fore som thet nw er tha skall eders strenghet giernne faaet. Jeg haffuer bwd till Lywpke om thw ackere oc sammeledes at lade sla end een cabbell, [638 aar1530] Neer gud will at thet kommer till stæde will eders strenghet haffue thet siden met fore rædeligt oc skelligt werdt tha skall eders strenghet giernne raade oc bywde, baaden ligger landdragen ock er meg sagt at thet er en skiøen baadt etc. Her met eders strenghet gud aldtsommecktugiste befallindis. Screffwit i Malmø torsdagen effter Metfaste søndag jn anno mdxxx.
Jep Nielszenn
Erlig welbyrdug mandt oc strenge ridder her Henrick Krwmmedige till Monstrup kierligenn sennendis thette breeff.
Hr. Mogens Gyldenstjerne (Hövedsmand paa Akershus) tilskriver sin Fætter Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, med et Bud, som er kommet fra Kongen ( Frederik I); denne har ladet ham forstaa, at han venter Feide i den forestaaende Sommer, og beder ham ei at forlade Slottet, men Hr. Mogens ved ikke, om den ventes fra Sveriges eller Kong Christiern II.s Side og beder derfor Esge Bilde om Besked, hvis han er bedre underrettet.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Kvartark med Spor af udvendig Forsegling.
Vennlig kierlig helsenn altiidt met gud forsenndt. Kiere Esge fadersøstersszøn oc szønnderlige gode venn tacker ieg kierligen eder for altt gott thet gerne forschiildenndes vti hues miin macth er, Wiidh ieg ingen szønderlige tidender atschriffue eder till vtenn som thette wortt naad e herres budh kand eder vnderwise. Dog schriffuer wor naadigste herre meg till oc formercher ieg vti samme schriffuelse at hans naade forwenther seg feydtt nu i sommer huatthelder thet mwnne wære vtaff Suerige eller oc aff ko: Cristiern wiidht ieg icke fuldeligen oc biuder hanns naade meg till vti samme breff at ieg icke schall giffue meg i fra slotthet e huadt mening ther mwnne være vnnder. Beder ieg eder gerne ati wile biude meg till met thet aller første om i haffue fonnget swodanne schriffuelse oc huad i formerche wti samme schriffuelsæ oc om i acthe eder nedtill Danmarch i aar thet will ieg gerne met forschiilde huor ieg kannd wære eder tiill wiliæ oc kierlighet schulle i finde meg veluililigen altiidt. Siiger Sophiæ mange gode nætter. Eder gud befalendes. Schreffuet paa Aggershus første dagen in Aprili maanedt aar etc. mdxxx.
Mogenns Giildenstierne ridder. [639 aar1530] 
Erlig oc velbiirdug manndt Esge Biilde høffzmand paa Bergennhws synn fadersøsterssøn oc szønnderlige gode venn kierligenn tilschreffuet.
Kong Frederik I befaler Esge Bilde, Embedsmand paa Bergenhus, at lade nedbryde Apostelkirken i Bergen og sende saameget af Stenen, som der borttages, til Gottorp, hvor den tiltrænges til et nyt Hus, der er under Bygning.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Brevform; Halvark med bagpaa trykt Segl. (Trykt i Danske Mag. (1 R.) VI S. 342. - Jfr. ovenfor No. 590).
Vii Frederich mett guds naade Danmarcks Wenndis och Gottis koning vduoldt koning till Norge hertug vdi Slesuig Holstenn Stormarn och Ditmerschen greffue vdi Oldennburg och Delmenhorst giøre alle wittherligt at wij nu haffue befalled och fuldmagt giffuit och nu mett thette wort opnne breff befalle och fuldmagt giffue oss elskelige Esge Bilde wor mand raad och embitzmand paa wortt slott Bergennhus maa och skall lade nederbryde Apostell kircken vdj wor stad Bergenn, och schicke hiid till wortt slott Gottorpp saa moged aff thennd steenn hannd lader bryde aff samme kircke som wij behøffue till thet nye hussz wij her [nu bygge lade. Giffuit paa wortt slott Gottorp ffredagenn nest effther søndagenn Judica aar etc. mdxxx vnnder wortt signnetth.
Ad mandatum dominj regis proprium Vtenhofer cantzler.
Kong Frederik I bemyndiger Esge Bilde, Embedsmand paa Bergenhus, til at sælge, hvad han af den nedbrudte Apostelkirkes Sten ikke sender til Gottorp, tilligemed Klokkerne og derfor kjöbe Bösser, Krudt og Kugler til Bergenhus Slots Behov.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Brevform; Halvark, med bagpaa trykt Segl. (Trykt i Danske Mag. (1 R.) VI S. 342-43. - Se foregaaende No.).
Vij Frederich mett guds naade Danmarcks Wenndis och Gottis koning vduold koning till Norge hertug vdi Slesuig Holstenn Stormarn och Ditmerschen greffue vdi Oldennburg och Delmennhorst giøre [640 aar1530] alle wittherligt att wij nu haffue befalled och fuldmagt giffuit oss elskelige Esge Bilde wor mannd raad och embitzmand paa wortt slott Bergennhussz at hannd paa wore wegnne maa och [skall oss till beste, selge huessz steenn som offuer bliffuer aff Apostell kircken och hannd icke hid till wortt slott Gottorp schickenndis [worder och tesligest huessz clocker som ere vdj for ne Apostell kircke och ther for kiøbe bysszer krud och lodt till wortt slots Bergenhussz behoff etc. Giffuit paa wortt slott Gottorpp ffredagenn nest effther sønndagen Judica aar etc. mdxxx vnder wortt signnetth
Ad mandatum dominj regis proprium Vtenhofer Cantzler
Kantsleren Wolf v. Utenhofer undskylder sin lange Taushed ligeoverfor Esge Bilde med den Sygdom, hvoraf han i den forlöbne Vinter har lidt, og henviser med Hensyn til hans egne Sager til de medfölgende Kongebreve og angaaende Nyheder til hans Tjener Hans, der overbringer Brevene; af Stenen fra Apostelkirken tillader Kongen ham at beholde, hvad han behöver til Vinduesposter og Döre til et stort Hus, til Gottorp sendes, hvad der kan behöves til et Hus, og Resten sælges for at skaffe Bergenhus Slot Krudt, Kugler og Skydts.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl (Ringsignet). (Se de 2 foregaaende Breve).
Mynenn fruntlichenn diennst mit erbietung alles gutes stets thouornn. Erber bosunder frundt. Jch hebbe diessen vorgangenn winter jwe schriffte ein mall edder dree entfanngenn. darup gy bettheher vonn my syn. vnbeantwurdet gebleuen. Js der orsaken nicht gescheen. dat ich solichs vth mutwillen ader vorsetzlig nagelaten. hedde. Sunder godt der almechtige hefft my weynig gestraffet. dat ich bettheher mit kranckheit sy beladenn geweszenn. wowol id nhun godt hebbe loff mit my thor beteringe gekamen. wil my tho syner gottlichen mat: vorhapen. he my henfurder nach synem gottlichem willenn fristen wille: vnnd bedancke. my gar fruntlichen gegen jw aller woldaeth. szo gy my ertoget wil my beflyten solichs fruntlig vmb jw thouordenende. wes ich by kho: Mat. mynem gnedigem hern. vp jwe schriuen vor antwurdt bekhomen. solichs werden gy vth dersuluen breue wol vornehmen. So werdet jw des ock jwe dener Hans gnugszam boricht mitbringenn. Vmb den steen. tho der Apostelen kercken. is kho: Mat. thofreden. dat [641 aar1530] gy daruan szo vele alsze gy tho eynem euen groten husze. tho finsterposten. vnnd dhoren bedaruen beholdenn. [mehr ich by kho. Mat. nicht hebbe erlangen mugen vnnd syner kho: Mat. ock szo vele hir her schicken. alsze tho eynem husze von noden is den anderen szo darauer bliuende werdt scholen gy vorkhopenn. vnnd tho behoff des huszes krudt vnnd loede. vnnd geschutte. daruor schaffenn. etc. Sunderges weet ich jw dytmall nichts. thoschriuende. wat vor nige tydinge itzundt vorlopen werdet jw jwe dener wol vnnderrichten. Wuste ich jw vele dienst vnnd fruntlichenn willen thoertogende. darinn wil jch altydt willig befunden werdenn. Datum Gottorp am fridage na Judica anno etc. xxx
Wolff von Vthenhoff cantzler Vtenhofer cantzler handschrifft
Denn erbernn vnnd festen. Eschell Bildenn. kho: Mat. staethalter vp Bergennhusz jn Norwegenn. mynem besundernn guden frunde.
Jakob Bunges (Bonnies) beder Hr. Esge Bilde at anbringe hans Sön Frants efter dennes eget Önske hos en god Kjöbmand, der handler paa England, Lifland etc., samt anmoder ham om at revse ham, hvis han ikke opförer sig vel, og Esges Frue om at sörge for hans Klæder.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Enkelt Blad, udvendig forseglet med Bomærkesegl. (Se No. 568 ovenfor).
Mynen frunthliken vnd willigen denst stedes thouorn. Gestrenge ernvheste leue her Eskel, myne gantz denstlyke bede js an jw g. gy willen so wol doen vnd mynen sone Frantz by eynen framen kopman helpet willet, dar he my denn suluen vmme schrifft. dat he groten lust dar tho hefft. so wolde jck gern dat he by eynem kopmand were, dar he wat tho don hadde, de handel in Engellandt, jn Lyfflant etc. Bidde jw derhaluen gy willen jw hirin willich ertogen, vnd wor jck jw tho dage effte nachte behaglige willige denste weth wedder thobewysen, wil jck my stedes williger den willich beuinden lathen. Datum Gottorp sonauents na Judica anno etc. xxx o.
J. G. willige Jacob Bunges.
[642 aar1530] 
Ock js myne bede gy willen jw frwen bidden. se eme jo nene noth wolde lathen an hemden edder andern dingen. vnd so he vntertydes sick nicht recht helde, gy willen ene straffen alse jck jw beualen hebbe.
Deme gestrengenn ernvhesten herrnn Eskel Bild, koniglyker mayt. tho Dennemarckt amptman tho Bargenn in Norwegen mynem grotgunstigen hern vnd fordrer denstlich.
Johannes (Weze), Electus til Lund, underretter Kong Christiern II om, at Fru Margrete den foregaaende Dag har givet det Svar, at hun vil tilskrive Keiseren og anbefale ham Kongens Sag, hvorfor han tilraader denne Forsigtighed, da man i Paasken vil give Agt paa hans Forhold i religieus Henseende; han beretter derhos om Herren af Bueren, Junker Baltasar (af Esens), Erkebispen af Upsala, en ny Hofmester etc.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3048). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet. (Tildels trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 585-86).
Durchluichtichster kunning genedichster here mynen onderdenigen vnd plichtigen dienst mit alles dat ich vermach te voeren. V. kun. Ma t. hebben sonder twyffel. durch schryuen van meister Gotschalc vernommen, wye dat wij gijsteren onse antwort ontfangen hebben, dat myn gnedige vrou schryuen will, an key e Ma t. vnd uwer ku r. weerden saeken recommendyeren vnd oeck daerneuen enen schicken, die beueel sal hebben by den v. ku. Ma t. schicken werdt, van wegen gedachter myner gn. frouwen te helpen vnd vorderen soe voelle dat v. kun. w. in synen landen restituyrt mach werden, die audientyer sal die brieff op werpen vnd sal ons die copien desen auent laten sien, wij willen allen vlyt vorwenden dat wij id end daer van hebben, vlyt vnd neersticheit sal nyet gespaert warden, Aber genedichster her, so vil my jn disser handlung bedunckt, ys etlicker luyden meynong dat sy mercken willen wie sich v. ku. Ma t. desen paessen halden willen in synen saeken, Daerom ys myn onderdenigeste dienstlicke bede v. Ma t. willen sich doch recht bedencken vnd geen oersaeck geuen, dat sy seggen moegen v. ku. Ma t. syn oersaek dat key e. Ma t. v. g. niet helpen en kan off mach, v. kon. Ma t. verstaen my wall daeromb scryff ick hier van niet meer Phillippe de Hasier ys wederomb hier gekommen vnd so voel my bedunckt, will myn g. vrou jm beueel geuen dat hy id sich aennemmen moten v. k. Ma t. haeffmeister tesyn, daeromb ys myn dienstlich raet, [643 aar1530] so he kommen wurt vnd seggen dat he sulx beueel hefft, dat v. Ma t. jm daer voer annemmen vnd laten jm haffmeister wesen Myn heer van Buyren hefft my gelaefft dat hy een geleydt voer juncker Baltasar erlangen will van myn g. vrou, so ys hij desen morgen buyter der stat gereden in een cloester daer syn dochter van Monmerancij gekommen ijs, daer blyfft hij eten, So bald hy wederom kompt, so will ick jm aenspreken om die brieff an myn heer van Nassou gelyck als v. ku. Ma t. [ons my geschreuen hefft. Jck geloeff myn heer van Buyren sal desen dach synen affscheit hebben vmb nae Graeff tereysen anders en weet he noch niet, So sal hij morgen dor Lier reyssen wolden v. ku. w. jm dan noch spreken must v. ku. Ma t daer op laten wachten Wij hebben den hernn van Hoichstraten gebeden dat he oeck an den van Nassau vnd andere guedenn vrunden schryuen will, daer toe hefft he sich guetwillich erbaden Die ertzbisscop van Vpsael ys oeck hier gekommen vnd heefft een supplicatie opgegeuen, wat v. ku. Ma t. daer guetz vyt kumpt mach men vernemmen doch wes ick vernem sal ick v. ku. Ma t. wal muntlick berichten vnd will my hiermede v. ku. Ma t. dienstlich mit onderdenichheit beuelen. Geschreuen to Mechlen den xiij Aprijlis anno xv c xxx o.
Vwer ku r. Ma t. demuediger vnd getruwe diener Johan elect ertzbisscop to Lunden manu propria sss.
Kunnichlicke Maiestat toe Denmarcken etc. mynen genedichsten heeren.
Kong Frederik I underretter Esge Bilde om, at han intet vil foretage i Sagen mellem Skotterne og Tydskerne i Bergen för paa Herredagen i Kjöbenhavn förstkommende 2 Juli, paalægger ham at beholde Hr. Vincents Lunges Len Jæmteland og Sogn, indtil han har gjort rigtigt Regnskab, og af Degnen Hr. Hans Knutssön at erholde rigtigt Register paa Klenodierne fra Apostelkirken og Sortebrödrekloster samt at sende Erkebiskop Olafs Lensafgifter, saasnart de indbetales; Stenen fra Apostelkirken skal ikke sendes til Gottorp men kun sælges for at indkjöbe Skydts og Ammunition, Esge Bildes Begjæring om at reise til Danmark bifaldes, forsaavidt ingen Fare er forhaanden, og om Mynten skal han faa Underretning fra Myntmesteren Jörgen Kock i Malmö.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. (Jfr. ovenfor No. 605-7 og Dipl. Norv. II No. 1097, 1099 og 1100). [644 aar1530] 
Frederich mett guds naade Danmarcks Wenndis och Gottis koning vdtuold koning till Norge etc.
Vor sønnderlig gunst tilfornn. Kiere Esge maa i wide at wij haffue forschickett till etther xxxvj aff wore lanndskneckte szom i oss om tilschreffuit haffue etc. Och som i schriffue oss till om thennd handell emellom the Skotther och the Tyske kiøpmennd paa Bryggenn vdj Bergenn tha giffue wij etther k n tilkiennde at wij aldelis inthet wille giøre vtinden samme handel førre ennd nu først almyndig herredag som stande skall vdi wor stad Kiøpnnehaffnn wor ffrue dag visitationis nest komenndis och the som wede aff samme sag tid till oss komenndis worde tha wille wij tenncke ther till saa thet skall altingist gange ligeligt till. Sameledis som i giffue oss tilkiennde atj paa wore wegnne och effther wor befaling och schriffuelsze haffue annamett till etther oss elskelige her Vincen. Lunges leen Jemptelannd och Sogenn etc. Bethindis etther k n atj wille holle etther hoss samme hanns leenn paa wore wegnne, indtill szaa lennge hannd haffuer giortt oss gode rede och regennskab for huessz hannd oss skyldug bliffuer. Och ther som hannd giffuer seg till oss att wille giøre regennskab tha wille wij retthe oss effther thennd copie aff thet breff paa jnuentarium och tesligist effther the register i oss nu schickett haffue. Sameledis haffue wij och fangett the schriffter som i oss sennde paa huessz guld sølff och clenodier som bleffue tagnne aff Apostell kirckenn och aff Suortebrøder closter vdj Bergenn. Och som i giffue oss tilkiennde at oss elskelige her Hanns Knudtsen degenn vdj for ne Bergenn skall haffue clare register paa samme clenodier tha betthe wij etther ennd nu som tilfornn atj holle for ne her Hanns Knudtsen ther till att hannd antuorder etther samme register paa wore wegnne etc. Tesligist att ther szom werdugeste herre erchibiscop Oluff till Trundhiem etther schickindis worder the affgiffther szom hannd oss giffue skall aff sine leenn atj tha mett aller første wille schicke oss samme affgiffter tilhannde. Sameledis som i schriffue atj ingenn skib bekomme kunde till thennd steen aff Apostell kirckenn, tha giøres thet nu inthet behoff atj bestiller ther nogenn skib till, och tørre i inthet schicke hid aff samme steenn medenn huessz steenn i lade neder bryde aff Apostell kirckenn atj selge thennd, och ther for ighienn kiøbe skytt krud lod och huessz anndett i behøffue till wortt slots behoff, vdenn huessz i aff samme steen behøffue till slotts bygning etc. Som i aff oss ere begerindis at wij wille giffue etther forløff atj vdj thenne somer muge giffue etther hid neder till oss tha giffue wij etther [645 aar1530] k n til kiende at ther som i formercke kunde att thet ingenn fare haffuer paa seg saa i kunde were frann slotted tha ere wij ther medt well till frids, och sege thet giernne, atj giffue etther till oss vdj thenne somere dog szaa atj foruare slotted som i wide magt paa ligger. Tesligist som i ere begerindis att wij willde schriffue etther leilighedenn till om mynthen, huor god en were skall vdj sit kornn, effther som her myntes vdj wortt riige Danmarck tha giffue wij etther tilkiende at wij haffue tilschreffuit oss elskelige Jørgen Kock wor myntemester vdi wor stad Malmøø at hannd skall schriffue etther all leilighedenn till ther om etc. Kiere Esgi wider och ramer wortt gaffnn och beste vdj alle maade szom wij etther fuldkomeligenn tiltro och wij ingthet paa twiffl[e], Wij wille thet vdj alle maade gunsteligenn och naadeligenn mett etther forskylde och bekiennde. Befalindis etther gud. Schreffuit paa wortt slott Gottorpp ffierde paaske dag aar etc. mdxxx vnnder wortt sig(ne)t
Oss elskelige Esge Bilde wor mannd raad och embitzmand paa wortt slott Bergenhussz
Hr. Nils Lykke omtaler i Brev til Hr. Esge Bilde den gode Bistand, han har havt af Jens Hallandsfar og Severin Overskjærer under Forhandlingerne mellem Erkebiskop ( Olaf), Fru ( Ingerd Ottesdatter) og Hr. Vincents (Lunge), sender ham med Jens en Kopi af Erkebispens Brev til Helgeland, takker for Laanet af en Del Fisk, beretter, at han snart agter sig til Danmark, og tilbyder Hr. Esge sin Tjeneste til Udförelse af hans Erender dersteds.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl.
Myn veluillig kerlig helsszen met alt hues jeg got formaa altyd kerligen forscreffuit mett wor herre. kere her Eske besynderligh gode ven som jeg screff ether till nw syst forgongen hworledis then handell mellom erchebispen oc myn moder oc her Vincenc. seg begiffwit hafde etc. oc att the ærlige dandemendh som i haffde affærdit mett meg Jens Hallindzffar oc Søffwrinn offwerscherer haffue aldelis fwld meg oc wærett meg i alle maadhe welwilligh met raad oc daadt aff all theris macht oc formwe szom ærlige danndemend szaa jeg ether hwilken them affærdit haffwer meg till trøst oc bestand gansk høgligen oc kerligen betacker tes ligiste theris egne perszoner y alle maade. kere her Eskee jeg betacker ether oc gantz høgeligen kerligen oc gerne fore then fysk som y laandthe oc wndssette meg mett tes ligest all [646 aar1530] ære oc gotth som y meg bewist haffwe, met fysken skall jeg legge megh wynd om met thet aller første y sommer jeg kand thet bekomme oc thet oc alt andett gott etc. will jeg weluilligen beffyndis att gerne forschylle oc fortyæne. kere her Eske sender jeg ether en copie aff erchebispens breff met Jens Hallindzffar som hans naade screff till Hellyeland etc. wed jeg nw jngen synderligh tyender att scriffwe ether till thy her vancker jntitt andet end elendighet gud almechtigiste vnde meg gode tyende till ether, ether kere husfru oc alle gode venne att høre oc spøre oc bedther jeg ether gantz kerligen at om ether stedis bwd atty ville scriffue meg till hwor [ether oc ether kere husfru oc myn søster Karin(e) lyder oc huad gode tyende y haffwe ther. kere her Eske formoder jeg meg selff met thet snariste nedt till Danmarck ved jeg doch icke en nw encket tyden før myn moder frw Jngerd kommer hiæm oc [ey hwad heller jeg drager till vandtz eller offwer land drager jeg till vandz tha hobes meg sellff at komme ether til ordz drager jeg oc offwer land tha vill jeg scriffue ether thet till ther som i ta ville at jeg nogen deell skall handle eller bestyre paa ether veygne hwad y myn formwe oc macht kand wære tha skulle i fynde megh aldelis villigh saa ydtherligh som jeg vore ethers eygen broder eller tyænere oc i alle the maade jeg kand vere ether til vilye och tyæneste y all kerlighett tha skulle y wære raadendis oc bywdendis offwer megh. Jeg haffwer oczaa giiffuit Jens Hallindzffar noget myndlig wærff oc befalning szom hand skall giiffue ether till kenne. kere her Eske lader myn husfru kerligen betacke ether oc ethers kere hwsfrw for all ære oc gott oc lader hwn syge ether mange twsynd godenatt oc bedther baade hwn oc jeg ether gerne atty ville tes ligest sige ether kere hwsffrw paa beggis vore veygne. lader oc myn syster Heylewich syge ether alle szammen hennis kerligen hilszen oc monge godenatt gører oc well paa allis wore weygne oc syger myn syster Karine mange godenetter. Her met ether till siæll liiff oc all welffard alle sammen then almechtigiste ewige gud beffalindis. Datum paa Foszin feria quinta post pascha anno domini mdxxx.
Niels Lucke ritther.
Erlig velbirdug mand oc strenge ridder hær Eske Bylle høffuismand paa Bergenhus myn besynderlige gunstige gode ven kerligen sendendis.
[647 aar1530] 
Kong Frederik I svarer Fru Anne Rud, Hr. Henrik Krummediges Efterleverske, i Anledning af hendes Brev angaaende de Len, hendes afgangne Husbonde har havt i Forlening, og som hun har Livsbrev paa, at han ikke kjender til Sagen, men beder hende at indfinde sig med sine Breve i Kjöbenhavn, hvorhen han kommer omkring 2 Juli.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Brevform; udvendig forseglet.
Frederich mett guds naade Danmarcks Wenndis och Gottis koning vdtuold koning till Norge etc.
Vor sønnderlig gunst tilfornn. Kiere ffrue Anne som i schriffue oss till om the leenn som etthers hossbunde her Hennrick Krumdigk vdi forleningh haffde atj skulle haffue ther liffs breff paa tha giffue wii ether kierligenn tilkiennde att wii icke wide leilighedenn ther om och agthe wii att giffue oss till wortt slott Kiøpnehaffnn saa wii ere ther wor ffrue dag visitationis nest komendis thij betthe wii etther kierligen ati tha wille giffue etther tid till oss mett huessz breffue i haffue paa samme leenn tha wille wii giernne wide och ramme etthers gaffn och beste vdj alle maade saa i oss tacke skulle. Befalindis etther gud. Schreffuit paa wortt slott Gottorpp løffuerdagenn nest effther sønndagenn Quasimodogeniti aar etc. mdxxx vnnder wortt signnett.
Oss elskelige ffrue Anne Ruds datther her Henrick Krumdigis ritters effterleuerske.
Hr. Nils Lykke beretter Fru Sophie Krummedige, Hr. Esge Bildes, at han og hans Hustru, deres lille Datter og hans Söster Helvig Lykke befinde sig vel, og önsker, at det samme maa være Tilfældet med Fru Sophie og hendes Slægtninge under den nu i Bergen herskende store Dödelighed.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Halvark med Spor af udvendig Forsegling. Intet egenhændigt.
Myn weluillig kerlig helssen med altt hwes jeg gott fformaa altydh kerligen forscreffuit met wor here. Kere ffrw Soffy kere syster ether will beleffue att wyde then almechtigste gud oc wor herre Jesu Christe haffuer wndt myn kere husfrw meg myn syster Heluich oc myn lylle dotther wor helbrede hans gudomelige naffn wære loffuitt oc benediett till ewig tyd oc wnde oss altyd thett samme thill ether kere hosbonde ether och ethers børn oc myn syster Karinæ att høre spøre oc ffarffare. Tacker jeg ether kerligen oc gerne ffore all ære [648 aar1530] oc dyd som j haffue for ne myn kere husfru oc mig bewysth huilket wy wille altyd kerligen oc gerne med altt hwes wy gott fformwe forskylle oc fortyene. kere syster haffuer jeg spurtt att ther dør fast j Bergen oc formerker jeg aff ether scriffuilze som j syst screffue mig till atty ære wyd eth gott modh hwilket oc ær nest att sette all sytt hob till then alsommechtigste gud thett høgiste oc the besthe radh som mand kand tage syg fore att haffue ith gott modh oc sette all syn sag i gudtz hender hand er mechtig nog att hielpe j allsom største nød oc ynsker jeg oc beder then almechtigste gud fformiddels syn mongffold mildhett oc barmhiertighett att wille beware ether kere hosbonde ether oc alle wenne ffraan all then deell ether skade kand baade till siæll oc liiff. Kere ffrw Soffy kere syster ehwor jeg kand wære ether till willye och kerligen tyeneste oc om her er nogen deell i thenne lands ende som jeg oc myn husfru konne were ether till wyllye med thaa skulle i gerne wære raadendis oc bywdendis offwer oss och altyd fynde oss weluilligen med all then deell som wy gott formwe. Her met ether till siell lyff oc all welffartt then almechtigste gud beffalindis beder jeg ether kerligen aty wille sige Hertig Bylle oc min syster Karine monge gode nætter. Datum paa Ffoszin wor ffroe dag visitacionis anno dominj mdxxx.
Niels Lucke ridder.
Erlig welburdig qwinne ffru Soffy her Eske Billis myn besynderlig gode wen oc kere syster kerligen sendindis.
Hr. Nils Lykke takker Hr. Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, for al bevist Godhed, hvoriblandt for Laanet af en Del Fisk i den forlöbne Vinter, som nu skal betales tilbage af hans Tjener Jon Henrikssön samt Jens Hallandsfar og Söfren Overskjærer, der i Aar besörge hans Forretninger i Bergen; i Mangel af anden Foræring sender han Hr. Esge en Tönde Hvalspæk og beder ham hos Biskop ( Olaf) af Bergen udvirke, at dennes Foged Per Skriver maa gjöre Jon Henrikssön paa hans Vegne rigtigt Regnskab af Tromsö Len siden sidste 29 Septbr.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Helark udvendig forseglet med Vaabensegl.
Myn wennllig oc kerlig hilssen med alt hues jeg gott formaa altyd forscreuit med wor herre. kere her Eske synderlig godhe wenn ethers oc ether kere husfru oc børns oczaa alle andre godhe wenners [649 aar1530] j thenn landz ende svndhett helbrede lycke oc welfardt till siæll oc liiff wnde mig gud almectigste altydtt att høre spøre oc forffare. Tacker jeg ether oc ethers kere husfru ffore all ære oc dygd som i mig beuist haffue besynderlig thett siste jeg wor hoes ether huilkid jeg will altyd gerne med hues jeg gott formaa forskylle oc fortyæne. kere her Eske tacker jeg ether oc synderlige gærne ffore thenn fisk i lanthe mig wdy winther skulle i altyd offuer hues jeg gott formaa wære raadendis oc byudendis oc will jeg thett oczaa altyd kerligen forskylle oc ffortyæne. kere her Esge skall Jens Hallindzffar oc Søwren offue(r)skærer huilke som jeg haffuer sett myn handell i hennder i thette aar att gore myn omwending ther j Bergenn som the haffue loffuet mig etc. med myn tyenere Jon Henrichssen nw jgenn lewerere samme fisk huem som i wille then annamme skall oc beder jeg ether kerligen atty jcke tage mig till mistycke atty haffue byett saa lenge jeg haffuer i sandingen jcke kunde beydritt thett oc ey føre kundet kommen aff stedt. Kere her Eske jeg bekenner att jeg wore baade well skylldug oc plichtug till oc thisligiste gantz gerne wille sende ether nogen deell som ether kunde wære till wellbeffalle oc kenne gud att jeg wilde ther gerne wære gantz weluillig till aff myn fattige formwe saa haffuer jeg end nw jntitt synderligt kuned bekommett. Thij beder jeg ether gantz kerligen oc gerne atty wille haffue mig wndskyllit saa lenge att gud will bedtre kand worde. Sender jeg ether j tønne hualspæck oc beder ether gerne atty wille jcke thet ringe forsmaa. Jeg will med gudz help framdelis wære willig till att forbæydrett. Kere her Eske maa i wijde att myn fogett som jeg haffuer i Troms haffuer screuit mig till saa hand haffuer gantz ringe regenscap eller besked foett aff then gode herris bispen aff Bergens fogett Per scriffuere som ther till forn wor i Troms. Tha efftherthij att hand er en wboffast karll oc nw then gode herris tyenere en anden tijd en andens saa er myn kerligen bøn till ether atti wille rode oc hielpe thett beste hoes then gode herre bispen aff Bergenn att jeg maathe faa ther klar rege(n)scap oc besked paa then deell som for ne Per scriffuere haffde vpbaritt sijden systis sancte Michels dag fforgongenn oc thette aar tilkommer som ether well selff vyterligt er att thaled bleff emellom then gode herre bispen aff Bergenn oc mig, ware oc samme Per scriffuer ther i Bergenn tha begerdett jeg well gerne att hand maathe beszettis till rette oc gøre myn tyenere Jon Henrichssen regenscap oc skell paa myne weigne. kere her Eske beder jeg ether kerligen oc gerne atty her wdynnen oc i alle andre maade wille raade ramme oc wyde mitt beste som myn fulkommeligen gode thro er till ether thett will jeg altijd kerligen oc gerne forskylle oc fortyene. Haffue [650 aar1530] i oc nogen gode tyender aff beggis wore wenner i Danmarck tha beder [jeg] ether g[erne] atty wille delle then[nom] med mig gud kenne mig forlen[gis] ther well effther. kere her Eske ehuor jeg kand were ether till wyllie oc kerligen theneste tha wærer altijd raadendis oc biudendis offuer mig. beder jeg ether oc kerligen atty wille helsse ether kere husfru ffru Sophie som myn kere syster oc Hertig Bille oc myn syster Karine med monge twsend godenetter. Tesligiste lader Elene myn syster Heluig oc myn syster jomffru Luci helze ether oc thennom alle med mange twsind godenetter. gud wnde oss att fynde ether alle swnnde oc glade. Her med ether till seell liiff oc all welffard then almechtigste gud beffalindis. Datum Ffoszin die Olaui regis et martiris anno dominj m d xxx.
Niels Lucke ridder.
Erlig welburdig mand oc strenge ridder her Eske Bille høffuitzmand paa Bergenhuss sind besynderlig gode wenn kerligen sendendis.
Wilhelm Franck beklager sig til M. Melchior de Germania over, at han intet videre har hört fra ham siden deres sidste Aftale, uagtet al den Möie og Arbeide, han har anvendt paa (Kong Christierns) Sager, men erklærer sig ikke desto mindre beredt til at indfinde sig og udföre, hvad der bliver ham paalagt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2959). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Mein fruntlich vnnd gantz willige dinst zuuorn. Achtbar vnnd erber beszunder gunstiger frundt jch weis mich nicht wenig zuuerwundern das vnszer vnterredung vnnd abschid noch bisz anher nicht mher gethun oder mir zum wenigst der verhinderung vnnd verweylung vrsachen angezeigt darmyt ich mich jn denn dingen zurechten gehabt dyeweil mir szouil vnnd mergklich daran gelegen vnnd myt szo groszer gefard vngespart all meynnes vermugens vleis muhe vnnd arweyt dy ding gar willig vorgenumen auch auff dy bangericht des hoffens an vill orten wircklich szoll gespurt werden vnnd wu ich mher bescheides gewist weyter darynnen gethun haben dan etliche szachen zum teil auffhalten muszen weliches in dy leng zuschreyben vill wer. doch sich alles nicht woll der federn zuuertrawen leiden wolt sunder mich alsze will finden laszen wuhin man meynner begern wirt per [651 aar1530] shonlich zukumen von den dingen allenthalben zureden vnnd gantzen bericht zuthun wolt man auch szunst ander forderung szolang vnnd darauff berasten laszen mecht nicht grosz jren dan ich noch gotlicher verleyung hoffens byn szoweit szein gotlch. gnad nicht(?) enthegen vnnd vester daryn *jrnren nicht(?) vortgefarn wirt. Es szoll zu angenemen frumen erspriszlichen sein. Datum myt groszer eyll zu Aldenburgk am denestag nach Laurentj anno etc. xxx
W. Franck
Meynnem beszunder gunstigen hern vnnd frund meister Melcheren von Germanien etc. zue egen handen
Fire Landsknegte og to Bösseskytter, der kom til Bergenhus med Hr. Esge Bilde, afgive Forklaring angaaende Inventariets Tilstand ved deres Ankomst.
Efter Orig. p. Papir i d. kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). 6 paatrykte Segl, hvoraf paa No. 2 og 6 intet Signet har været anvendt.
Dusse nhagescreuene stucke dho wy kundt vnnd b(e)kennen als nhamelyck Mychel van Brunsberg, Berndt van Kouerde, Melcher Pruse Claws van Stendel landzknechte Hans Prusse Dauid Schotte bussenschutte de myt her Esschel Byllen erstmals tho Bergen yn Norwegen vpt husz qwemen Thom ersten der slangen haluen de vp deme langenhuse steit: dath se ys gebursten gewesen dho als wy vp dath hus qwemen dath wy by vnsem ede beholden wyllenn Thom andern der bedde haluen, dath dar auer twe bedde nycht enweren vp deme huse de dar dochten, de andern weren vorrottet vnd stuncken dath erer keyn mynske nutten oder gebrucken mochte Thom drudden vp deme dantzhuse der slote haluen vnnd der vynster vnd sust allenthaluen wor yd denne wesen mochte dath wy schulden etwes thoslagen tweygebraken oder vornychtiget hebben dar segge wy alle neen tho, by vnsem eede. Ouerst wath dar twey ys hebbe wy also gefunden dho wy vpt husz qwemen. Datum vp Bergenhus ym ryke tho Norwegen anno mdxxx des ersten frigdags nha assumptionis Marie virginis Tho merer tuchnysse der warheit hebbe wy vorgescreuene vnse signete hyr benedden ahn dhon druckenn.
[652 aar1530] 
Jost Perssön, Hr. Henrik Krummediges Foged i Baahus Len, gjör vitterligt, at Tömme Jenssön har tjent ham som en god og tro Dreng, hvorfor han paa det bedste anbefaler ham til enhver.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Med paatrykt Segl.
Jeg Jost Persszen her Henrick Kromediges foget y Bahws lend giør witterligt for alle met thette obne breff at thenne breffuisszere Tøme Jennsszen haffuer tientt meg som en godh troo dreng sza at jeg skyller hannom inthet andheth en godh. Tii beder ieg alle *hiem som hannom hender fore at komme atii for gudz skyld oc myn scriuelssze foree oc fremme hannom tiil thet beste tagendes løn aff gud. Tiil sandhet her om trickier ieg mytt signett nedhen ffor thette mytt obne breff. Screffuit y Staby octaua Bartolomei anno *md 1530.
Hertug Christian (III) erkjender at have modtaget med en Kjöbmand fra Lübeck 1/2 Læst Bergerfisk og 1/2 Læst Spæk fra Hr. Esge Bilde, Befalingsmand i Bergen, og beder ham, naar han adaare tilskriver ham om Törfisk, at han da ogsaa vil sende ham saadan.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Cristian von gots gnad erbgenam zu Norwegen herzock zu Sleszeui Holsten etc.
Vnnszern gunstigen grus zuuorn. Gestrenger vnnd ernuester lieber besunder, Genediger meinung geben wir euch zuuornemen, das wir die halbe last Bergervissch, vnnd halbe last specks [bey einem kauffman zu Lubeck noch ligende entpfangen haben [lassen, vnnd bedancken vnss des genediglich, vnnd szo wir euch, jm andern jare wider vmb droge wisch, schreiben, worden, begern wir mit allem vleis genediglich, jr wellet vnns, den szelbigen zuschicken, das wollen wir mit gunstigen gnaden bekennen, vnnd wider vmb euch, vnnd den ewren, jn allem guten vnuorgesslich szein, Datum Ekolvorde, den jrsten tack Octobris anno etc. jm xxx.
Manu propria.
Dem gestrenngen vnnd ernuesten vnnszerm lieben besundern Eszke Bilde, ritter, vnnd amptman zu Bergen,
[653 aar1530] 
Erik Thorsteinssön kjöber af sine Söskende Thore Thorsteinssön, Inga, Ingeborg og Sigrid Thorsteinsdötre samt af sin Fader Thorstein Kollssön forskjellige Dele af Gaarden Lomen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 781 og 789).
Ollom mannom them kendhis iegh Toræ Torstenson ath selt haffwer iegh Erich Tostenson brodher myn v løppabol for Lomym for x kyrlagh. jtem kendis iegh Jngha Tostensdhoter seldhæ iegh och ii løpzbol for iiii kyrlagh j samma garen. jtem kendis iegh Inghaborgh Tostensdh(ot)er selt haffwer iegh Erich brodher myn iii loppsbol for vi kyrlagh. jtem kendis iegh Syrith Torstensdhoter ath iegh seldhæ brodher myn ii lopzbol for iiii kyrlagh. jtem iegh Tosten Kolson seldha son mynwm ii lopzbol for iii kyrlagh och selth haffwæ vy fran os och wore erwyngha och tyl hans och tyl erwyngha tyl ewerdeligh eghæ. herom settha vy vore insigla for thette bref Østen Enerson och Arnæ Gløarson som giort var pa Lomym anno dominj mdxxx o.
Biskop Olaf (Thorkelssön) af Bergen, Erkedegnen Geble Pederssön og Kanniken Mogens Jonssön gjöre vitterligt, at de i Nærværelse af Hr. Vincents Lunge og 13 Raadmænd i Bergen have forhandlet med Hr. Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, og i Henhold til Kong Frederik I.s Brev samtykket i, at Domkirken nedrives, da den ligger Bergenhus Slot for nær og i Krigstid vanskeliggjör sammes Forsvar, hvorimod Bispen og Kapitlet igjen erholder Munkelivs Kloster til Domkirke mod at bemande og forsvare det mod Rigens Fiender og indtil videre at föde de der boende Klosterjomfruer.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 6 Segl mangle. (Jfr. m. samtidig Afskr. med Esge Bildes Skrivers Haand ibid. - Münch. Saml. No. 3071 - hvis Afvigelser ere uvæsentlige, og hvorefter Brevet er trykt i Saml. t. d. n. Folks Sprog og Hist. II S. 36-38).
Wy Oluff met gudtz nade biscop y Bergenn Geble Perszenn erchedegenn Mogens Jonszonn cannick y for ne Bergenn som tha tiilstedis ware hilszer alle gode mendt thette breff see eller høre k e mett gudt oc sancta Suniwa. Gøre witterligt for alle oc kendis mett thette wortt obnebreff att aar effter gudz byr mdxxxj annenn dagenn sannctj Valentinj ware wy tiill hoppe y sacristiett y Bergens domkircke effter slige merckelige orsage tidender oc leglighetter som begaff seg om høgborins furstis wor keriste nad e herris koning Fredricks oc rigzens [654 aar1531] fiender koning Kristiernn. Bleff tha pa for ne wor keriste nad e herris wegne szaa forhandlett samtycth oc besluttet emellom oss oc edell welbyrdug mandt her Eske Bylle høffuitzmandt pa Bergenhuss szom ther pa war keriste nad e herris wegne tiilstede war oc tiiltalede neer oc offuerwerendis her Vincentz Lunge ridder høffuitzmandt offuer Wordehuss Jempttelandt oc Sognn Jonn Ellingzenn Oluff Thøriszenn Siurd Mortt Jens Haldentzfar Jørgenn Wyntter Niels Iude litle Jonn Thomessen Anders Søgnn Jens Scriffuere Oluff Persen andre Jonn Thomessenn Tharall Styennerssen [oc Seffuerinn Offuersker rodmendt y for ne Bergenn att effter kong e Maits. wor keriste nade (dvs nad e herris schriffuelsze bønn oc begere rigett tiill nytte oc bestandt oc for jnggenn annenn sag effter thet hans nadis høgmectigheitz breff(s) lydelsze szom wy for ne bisp Oluff sammetiid obenbarlige lesde oc kundgiorde for oss alle for ne haffue wy met fry wilge welberadt radt oc samtycke opgiffuit oc forlatt for ne wor domckircke(s) tag oc mwr neder att brydes oc afføres thy hwnn stander wor keriste nad e herris slott oc hans nadis høgmectigheitz kong e sede Bergennhuss for neer oc tiill forhyndringh thet gudt forbiude for ne hans nadis oc rigzens fiender her yndkomendis wuorde ey skulle seg ther wnder forstercke eller belegre kong e mait. riget oc for ne hans nadis slot tiill skade oc forderff y noger made dog mett sadantt forordt oc skeell att wy effter wor egenn wilge oc begerringh pa kong e mait. gode behag ygenn [skulde yndtage Mwnckeliff thet att bemannde oc forsuare for for ne wor nad e herris oc rigzens fiender oc sameledis thet nytte bruge oc beholle oss vort hederlig capitell prester oc clercke tiill enn domkirke ygenn mett huess rentte oc tiilleggelse som ther nw tiilligendis er ther mett the fattige jomfruer szom ther ynde bliffue wille att føde oc oppeholde tiill huess the behoff haffue yndtiill saa lengge wy oc wort hederlig capitell oss anderledis mett kong e mait. ther om fordrage kunde eller oc Norgis rigis radt tiill hoppe komendis worde oc gøre ther enn annenn ordenantz oc skyck pa. Tiill sandnyngenn her om oc ydermere wiszenn henge wy ware yndzegle oc tesligiste kerlige tiilbudett hederlig mendt her Niels Arnessenn mester Peder Ellingszenn oc her Jørgenn Henri(ck)ssenn ware cannicker oc metbrødre att the hengge theris yndtzegle mett ware for thette breff szom giort er y Bergenn aar dag oc sted som fore staer.
Breff om domkirkenn och Mwnckelyff i Bergenn. - En copia aff thenn contracht om domkiirchenn.
[655 aar1531] 
Tretten Raadmænd i Bergen gjöre vitterligt, at efter forudgangen Forhandling mellem Biskop Olaf af Bergen og Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, gav Biskoppen og Kapitlet sit Samtykke til, at Domkirken, der ligger Bergenhus Slot for nær, navnlig i Krigstid, maa nedbrydes, mod at de igjen erholde Munkeliv Kloster, som skal befæstes og bemandes, ligesom de derboende Klosterjomfruer indtil videre skulle underholdes.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Levninger af 13 paatrykte Segl. (Esge Bildes Skrivers Haand.)
Then forhandling om domkiirchen.
[656 aar1531] 
Olaf (Thorkelssön), Biskop i Bergen, Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, Geble Pederssön, Erkedegn, Mogens Jonssön, Kannik, og 14 Raadmænd i Bergen underrette Indbyggerne i Hardanger om den mellem Biskoppen og Esge Bilde paa Kongens Vegne trufne Aftale om Domkirkens Nedbrydelse paa Grund af dens altfor store Nærhed ved Bergenhus og paalægger dem hver at gjöre et eller to Dagsværk til dette Arbeides Fuldförelse, da ellers stor Skade kan paaföres Riget.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Bispens og Erkedegnens röde Voxsegl bevarede; Kanikens og Esge Bildes synes aldrig at have været paatrykte, og af de 14 (grönne) Segl ere kun No. 4, 7 og 9 nogenlunde hele.
Wij Oluff mett guts node biscop i Bergenn: Eske Bille høffuitzmandt paa Bergennhussz Gieble Pederssen erchedegnn i Bergenn: Mogens Jonnssen cannick: Jonn Ellingssen: Oluff Thørrissen: Siordt Mortt: Jens Hallantzfaer: Jørgenn Winther: Niels Iude: lille Ionn Thomissen: Anders Søgnn: Jens Schriffuere: Oluff Pederssen: andre Ionn Thomissen: Tharald Stenerssen: Hermenn Kamper oc Søffuerinn Offuerskier raadmendt ther sammestets helsze ether alle bønder oc menige almwe som bygge [oc boendis ære wdj Hardanger kierligenn mett gudt oc st. Oluff konning. wiider kiere wenner att effter slige merchelige orsager tiidinger oc leilighets skyldt som nu begiiffuer seg om konning Cristiernn wor nad e herris och riigens fiiender: er saa handlith talith oc besluthet emellom oss for ne biscop Oluff oc Eske Bille paa wor kieriste nad e herris koning Freidriichs wegnne wdj saa maade att for ne wij bescop Oluff mett wortt hederlig capitell som tha tiilstede wore haffue (effter for ne wor kieriste nad e herris schriffuelsze kierlige bønn oc begiere) op ladith oc tiilstedt att thenne wor domkiirchis tag oc mwer schall omkuldkastis oc nederbrydis thij hun er standindis thette wor kieriste nad e herris slott Bergenhussz forner oc tiill forhindring i thett att [for ne wor nad e herris oc riigens fiender kunde seg ther wnder befeste oc beleyre hans nade thette hans nadis slott menige riigeth oc thessz indbyggere tiill schade oc forderff etc. Tha effter slige for ne orsager och leilighetz skyldt bleff och samme tiidt saa beraadt besluthett oc samtyckt oss alle emellom K: M: oc riigith tiill nytte oc bestandt attj huer besønderligenn for seg schulle giøre for ne Eske Bille paa :kong e: Maits: wegnne enn føige hielp huer ith dags werch eller tw paa samme domkiircke neder at bryde oc haffue i well sielffuer att betencke huadt schade oc forderff ether ther fore motte affkomme thett gudt forbiude for ne wor nad e herris oc riigens fiender for ethers [skyldt forsømmelsze skyldt seg ther wnder beleirindis worde. Thij bede wij ether alle oc huer besønderligenn for [657 aar1531] kong e Maits. menige riigens oc thess indbyggers nytte oc bestandz skyld biude oc beffale attj alle och huer besønderligenn lade ether her wdindenn weluilligenn findis som thro oc hørsomme wndersotte bør att giøre wij wille igenn paa hans nadis wegnne mett raadt oc gierninng giøre ether aldt then hielp oc trøst som i wor macht oc formwe er her wiide j aldtingist att retthe ether effter. Beffalindis ether gudt. Screffuit paa Bergennhuss andenn dagenn sancti Mathie apostolj aar etc. mdxxxj vnder wore jndszegle.
Olaf (Thorkelssön), Biskop i Bergen, Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, Geble Pederssön, Erkedegn, Mogens Jonssön, Kannik, og 14 Raadmænd i Bergen underrette Indbyggerne i Söndfjord og Sogn og den mellem Biskoppen og Esge Bilde paa Kongens Vegne trufne Aftale om Domkirkens Nedbrydelse paa Grund af dens altfor store Nærhed ved Bergenhus og paalægger dem hver at gjöre et eller to Dagsverk til dette Arbeides Fuldendelse.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge 1 Afd. fasc. 6 No. 45). Bispens og Erkedegnens paatrykte Segl i rödt Vox bevarede, Mogens Jonssöns har aldrig være. paatrykt; af de övrige 15 (grönne) Segl ere kun No. 5, 7 og 8 nogenlunde bevaredet Esge Bildes Skrivers Haand.
Wij Oluff mett guts nade biscop i Bergenn Eske Bille høffuitzmandt paa Bergennhussz Gieble Pederssen erchedegnn i Bergenn: Mogens Ionssen cannick: Jonn Ellingssen: Oluff Thørrissen: Siordt Mortt: Jens Hallantzfaer, Iørgenn Winther: Niels Iude: lille Ionn Thomissen: Anders Søgnn: Jens schriffwere: Oluff Pederssen: andre Ionn Thomissen: Taraldt Stenerssen: Hermenn Kamper: oc Søffuerin Offuerskier raadmendt ther sammestets helsze ether alle bønder oc menige almwe som bygge oc boendis ære wdj Swndfiordt oc Sognn kierligenn mett gudt oc st. Oluff konning wiider kiere wenner aff effter slige merchelige orsager tiidinger oc leilighets skyldt som nu begiiffuer seg om konning Cristiernn wor nad e herris oc riigens fiiender er saa handlith talith oc besluthett emellom oss for ne biscop Oluff oc Eske Bille paa wor kieriste nad e herris wegnne wdj saa maade att wij for ne biscop Oluff mett wortt hederlig capittell som tha tiilstæde wore: haffue effter for ne wor kieriste nad e herris schriffuelsze kierlige bønn oc begiere opladith oc tiilstedt att thenne wor domkiirckis tag oc muer scall omkuldkastis oc nederbrydis thij hun er standindis thette wor kieriste nad e herris slott Bergennhussz forner oc tiill forhindring i thett att for ne wor [658 aar1531] nad e herris oc riigens fiiender kunde seg ther wnder befeste oc beleyre hans nade thette hans nadis slott menige riigith oc thess indtbyggere tiill schade oc forderff etc. Tha effter slige for ne orsager oc leilighetz skyldt bleff oc samme tiidt saa beraadt besluthett oc samtycht oss alle emellom :k: m: oc riigit tiill nytte oc bestandt attj huer besønderligenn for seg schulle giøre for ne Eske Bille paa kong e mat. wegnne en føige hielp huer ith dags werch eller tw paa samme domkiirche neder att bryde oc haffue i well sielffuer att betencke huad schade oc forderff ether ther fore motte aff komme thett gudt forbiude for ne wor nad e herris oc riigens fiender for ethers forsømmelsze skyldt seg ther wnder beleyrindis worde. Thij bede wij alle oc huer besønderligenn for :k: m: menige riigens oc thess indbyggers nytte oc bestants skyldt biude oc beffale attj alle oc huer besønderligenn lade ether herwdindenn weluilligen findis som thro oc hørsomme wndersotte bør att giøre wij wille igenn paa hans nadis wegnne mett raadt oc gierning giøre ether ald then hielp oc trøst som i wor macht oc formwe er. her wiide i aldtingist att rette ether effter. Beffalindis ether gudt. Schriffuit paa Bergennhuss dominica (I)nuocauit aar etc. mdxxxj. Vnder wore jndszegle.
Biskop Olaf (Thorkelssön) af Bergen underretter Indbyggerne i Mangers Prestegjeld om, at han paa Kong Frederiks Begjæring har samtykket i, at hans Domkirke, som ligger for nær ved Bergenhus Slot, i Anledning af Kong Christiern II.s forventede Anfald maa nedbrydes, og paalægger dem derfor at indfinde sig i Bergen 13 eller 14 Marts for at være behjælpelige ved Nedrivelsen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Halvark med paatrykt Segl.
Wij Oluff med guss nade biscop vtti Bergenn helsze edher alle dannemen bender och menige almue som bigge oc bor vtti Mongerss prestegeld kerligenn med gud oc sancta Sunniua. Wiider kere wener [659 aar1531]  att j komæ monedaginn helder tisdaginn nest effther Oculj her in: hielpendis
Biskop Olaf af Bergen underretter Indbyggerne i Eyvindviks Prestegjeld om, at han paa Kong Frederiks Begjæring har samtykket i, at Domkirken, der i Feidetid ligger Bergenhus Slot for nær, maa nedbrydes, hvorfor han paalægger dem at indfinde sig i Bergen förstkommende 15 Marts for at være behjælpelige ved Nedrivelsen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Halvark med paatrykt Segl.
Wij Oluff med gudz nadir biscop i Bergenn helse edir alle godemenn bøndir oc menige almoge som bijggie oc boo vti Øuindeuich prestegell kerlige med gud oc sancta Sunniua. Viitiir kere venir att wij haffue efftiir høgborne forste kongelige magestas konungh Fredriiks skriuilse kerlige bonn oc begæringh væluillelig t vplathet [ o. s. v. som foregaaende Brev med en Del orthographiske Afvigelser indtil: ] atti komme her in paa miduike dagenn nest efftir dominicam Oculj nestkomandis helpandis fornemde domkirchie nider atbryte [ o. s. v. som foregaaende Brev med uvæsentlige Afvigelser ].
tiill Øuindeuich prestegell sendis thette
Biskop Olaf af Bergen underretter Indbyggerne i Lindaas Prestegjeld om, at han har givet sit Samtykke til Domkirkens Nedbrydelse, da den i Feidetid ligger Bergenhus Slot for nær, og paalægger dem derfor at indfinde sig i Bergen förstkommende 11 Marts for at hjælpe til ved Nedrivelsen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Halvark med paatrykt Segl.
Vii Oluff med gutz nade biscop vdi Berghenn helse edher alle dannemen bønder oc menige almuge som bygge oc baae vdi Lynd [660 aar1531] aass prestegieldt kierlighe med gud oc st. Svnniffue. Vider kiere vener [ o. s. v. som de to foregaaende Breve med uvæsentlige orthographiske Afvigelser indtil: ] biude oc beffalle attj komme her ind liøffuerdaghen nesth effter dominicam Reminiscere hielpe(n)dis samme domkirke nedher at brytthe [ o. s. v. som ovenfor med uvæsentlige Afvigelser ].
Biscop Olaf af Bergen underretter Indbyggerne i Hammers Prestegjeld om, at han har samtykket i, at Domkirken, af Hensyn til Bergenhus Slots Sikkerhed i Feidetid, maa nedbrydes, og paalægger dem derfor at indfinde sig i Bergen 9 og 10 Marts for at hjælpe til ved Nedrivelsen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Halvark med paatrykt Segl. (Esge Bildes Skrivers Haand).
Vij Oluff mett gutz nade biscop wdj Bergenn helsze ether alle dannemendt bønder oc menige almwe som bygge oc baar wdj Hammers preste gieldt kierligenn mett gudt oc st. Swnniua. wiider kiere wenner [ o. s. v. som de 3 foregaaende Breve med uvæsentlige orthographiske Afvigelser indtil: ] biude oc beffale attj komme her indt thorsdagenn oc fredagenn post Reminiscere hielpindis [ o. s. v. som ovenfor ].
Gudthorm Nilssön, Lagmand i Bergen, og syv Raadmænd sammesteds gjöre vitterligt, at de 21 Februar 1531 efter Paalæg af Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, paa Kong Frederik I.s Vegne underrettede Jomfru Anne Olafsdatter, Abbedisse, og Jon Karlssön, Confessor i Munkeliv, om den mellem Biskop Olaf af Bergen og Esge Bilde trufne Aftale om Domkirkens Nedbrytelse paa Grund af dens altfor store Nærhed ved Bergenhus samt om Munkelivs Overdragelse til Biskoppen, der skal befæste samme og indtil videre underholde Klosterjomfruerne, hvem Allehelgenskirke med Tilliggelser isteden tilbödes, hvilket de dog ei vilde modtage men forlode trods Esges Forbud samme Dag Klosteret med Undtagelse af Abbedissen selv femte, der dog heller ikke den fölgende Dag vilde modtage Tilbudet.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 8 Segl mangle.
Wij effter ne Guttorm Nielssen laugmandt i Bergenn: Oluff Thørissen Jens Hallantzfaer: Jørgenn Winther: Jonn Thomissen: Jens Schriffuere: Hermenn Kamper: oc Oluff Pederssen raadmendt ther sammestets giøre wittherligt fore alle oc kiendis mett thette wortt obne [661 aar1531] breff att aar etc. mdxxxj tiisdagenn i fastelagen lodt erlig oc welburdig mandt Eske Bille høffuitzmandt paa Bergerhussz paa høigborne førstis kong e Maits. wor kieriste nad e herris konning Freidriichs wegnne beskicke oc tiilbiude fornumstig iomff[rv] søster Anne Oluffs dotther abbedissze wdj Mwnckeliiff oc Jonn Karlssen confessorj ther sammestets mett oss for ne wdj saa maade att som then forhandling seg nu forløbenn er emellom werduge fader mett gudtt oc herre her Oluff biscop i Bergenn oc for ne Eske Bille paa wor nad e herris wegnne att for ne biscop Oluff oc hans nadis hederlig capitell som tha tiilstæde wore, effter K: M: wor kieriste nad e herris schriffuelsze kierlige bønn oc begiere weluilligenn oplode oc tiilstedde theris domkiircke(s) tag oc mwer neder att brydis oc ødeleggis thij hunn er standindis wor nad e herris slott forner oc tiill forhindring oc besønderligenn fore slige merchelige orsager tiidinger oc leilighets skyldt som nu begiiffuer seg om konning Cristiernn wor nad e herris oc riigens fiender etc. dog mett saadann forordt oc skiell att for ne biscop Oluff scall igenn indtage thett theris closter for ne Mwnckeliff effter hans nadis eigenn begiere oc wilge thett att befeste oc beuare for for ne wor nad e herris oc riigens fiender oc sammeledis thett att nyde bruge oc beholde mett aldt synn renthe oc tiilligelsze som ther nu tiilliggindis er ther mett thenum alle søstre som ther inde bliffue wille att føde oc opholde tiill hues som the behoff haffue jndtiill saa lenge hann seg anderledis mett: K: M: eller Noriigis riigis raadt ther om fordrage kandt: for thessze for ne orsager oc leilighets skyldt oc sammeledis paa thett hellige ordenn skulde bliffue wedt macht oc ey atskiildt eller forstyrith lodt for ne Eske Bille thenum tiilbiude mett oss for ne raadmendt att hann wilde paa høigborne førstis wor kieriste nad e herris gode behaug lade thenum beskicke oc antworde Alle Helgens kiircke mett saa møgenn henness renthe som nu tiill Mwnckeliiff liggindis er oc ther tiill enn gordt oc huss ther hoess att nyde bruge oc beholde for ith closter igenn indtiill saa lenge att :K: M: eller oc Noriigis riigis raadt giøre ther enn andenn skiick wpaa paa thett att guts thieniste oc regelenn motte opholdit bliffue her effter som her tiill skiedt er oc sade wij for ne Guttorm Nielssen oc Iens Hallantzfaer oc obenbarlig forbødt thenum paa Eske Billis wegnne ther wd att gaae anderstets endt tiill for ne Alle Helgens kiircke huilchett the meste parthen icke lyde wille menn strax samme dag wdginge saa ner tiill for ne abbedissze sielffempte etc. lodt Eske Bille oc sammeledis tiilbiude for ne abbedissze andenn dagenn mett oss for ne Iens Hallantszfaer: Iens Schriffuere tagindis tiill oss Hans [Wock oc tha ey andit sware aff henne bekome kunde endt som tiilfornn: Att saa i [662 aar1531] sandhett er som forschreffuit staaer thett witne wij mett wore jndszegl[e] hengindis her nedenn fore thette wortt obne breff som er schreffuit paa Bergennhussz odensdagenn post Inuocauit aar som fore sziiger
Hr. Trud Ulfstand beder Fru Anne (Rud), Hr. Henrik Krummediges Enke, om at give en af Hr. Mogens Gyldenstjernes Tjenere ( Matthis Christiernssön), som er kommen til ham for at begjære hans Forbön, et Vikarie (Kong Haakons Alter i Mariekirken i Oslo), hvilket hendes Husbonde havde at bortforlene, og hvis sidste Indehaver skal være ihjelslagen.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. (Se Dipl. Norv. II No. 1102).
Venlig kerlige helssen nw och altyd forsent metth wor herre. Kyære ffrw Anne her Henrycks søndherlig gode wen moy wydhe atth her er kommyt til megh en her Mogens Gyllenstiernis tyennere begerendis aff megh atth ieg skuldhe gøre bøøn tyl etther for hannom om etth vycarye som hand syer atth her Henryck haffuer atth forlenne thii atth hand syer atth then som haffthet y forlenny(n)gh hand bleff slaghen y h[i]eld och haffuer hand saug(t) atth hand vel være etther vyllig tyennere aldher stædz huar y hannom ty[ll]s[igendis] wordhe och wel gerne være e[tther me]llan nath och dagh [we]l[vylli]gen. [kyære] ffrw Anne giør thet [for her] M[o]gen[s] Gyllenstierne och myn bøn [skyld] och rammer then fattig mand[s b]esthe hwylckit ieg gerne fors[kyl]dhe vel hwar y meg tyl syendes vordhe och ladher Yddhe sye etther manghe godhe netther her meth etther altyt gud befalendis screffuit pa Thorop fredaghen efther mettfaste søndagh anno dominj mdxxxj
Thruid Vlstandt ryddher.
Erligh och welburdig quinne frw Anne her Henrycks Krumedygis po Monstrop kerlige sendis thette breff.
Hr. Nils Lykke tilskriver Erkebiskop Olaf (Engelbrektssön) paa sin Svigermoder Fru Ingerd Ottesdatters Vegne i Anledning af hans Fremgangsmaade ligeoverfor Reins Kloster, som ligger i Hr. Nils´s Len, og som har valgt Fru Ingerd til Forstanderske; da den antages at stride mod de nylig sluttede Overenskomster, opfordrer han indtrængende Erkebispen til at gjengive Klosteret de borttagne Breve og Kostbarheder.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3105). Helark; fol. pat. med Spor af udv. Forsegling. (Trykt i Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. II S. 40-42). [663 aar1531] 
Ærwerdugiste fader med gwd mynn ydmyge helssenn eder naadis werdughett kerligen forscreffuit med wor herre, Kære hærre oc beszynderligen gode wenn maa eder naade wiide att erlig welbyrdug quinne frw Jngerd Ottis dotter mynn kære husfrv moder haffuer giiffuit mig till kenne hworledis hwnn forffor att eder naade haffde schyckit till Reens closter som hwnn er wdkorenn till farstanderske fore att were etc. oc ther wdthage ladhet therris jorde breeff enn guldkalck som enn framffarenn drotning hær y Norge tyd giiffuitt haffuer enn krone aff sølff forgyldtt oc j stob som her Niels Henricssen mynn kære husfrv fader oc hwnn paa henndis systris wegne ther ind fongett haffde oc therris closters indzegl oc hues annett wiide the besth som thet ther y closterett annammide oc vppaa thett hwnn wiilde sliicht y sanndingen farffare gaff hwnn sig selff till forscreffne closter oc haffuer thett saa beffunnditt ther paa oc att spurde frw abbedysse ther samme stedt med menige conuentt om sliichtt wor skeett med therris raad samtycke eller willye huor till the swarett haffue ney oc sagd sliichtt att wære skeett høgligen imod all therris wyllie. Tha kære herre effter thy som eder naadis werdughet wel vitterligtt er att kongelige Matt. wor alder naadugiste hærre haffuer forleentt tiltroett oc beffalit mig hanns kongelige høffmechtighetz leenn som samme closter er wtj beliggendis oc jeg holler fore att wære hans ko ge Mtt. oc kronens herlighett wertzlich oc framffarnæ konger her y Norge oc forscreffne mynn kære moders foreldere med andre hærrer oc gode mends tilhielp stychtett oc vpbygdt er, Oc kære hærre effter thy forscreffne ko ge Mtt. szynderligen haffuer tilbetroett oc beffalit eder naadis werdighett her y thenne landtz endhe paa hans ko ge Mtt. wegne att wære een offuer seer till hans ko ge høffmechtighetz ære oc gaffnn oc att hielpe huer mand log oc rett etc. Tha paa forscreffne ko ge Mtt. wegne eder naade kerligen formanindis eskindis oc bedindis forscreffne closters igenn att wiille schycke wffarryckit med thet furste anseendis ingenn geystlig eller wertlich loug oc rett farmaa att thage sig till retthe kære hærre er jeg oc paa mynn personis wegne eder naadis werdughett gantz ydmygeligen kerligen oc gerne farmanindis bedindis oc raadindis sig annderledis att wille beszinde oc icke thage saa offwenfals nw paa nye ind til forscreffee mynn kære husfrw moder. Thy jeg farstaander icke annennledis eller kand beszinde end sliichtt skall drage imod then vprychtitt kerligen handell oc fardragh som eder naade oc hennde emellom farpliichtt oc giordt er hues handell forscreffne mynn moder oc con [664 aar1531] uent wtj forscreffne closter emellom forhandlit oc giortt er kand thett icke med christeligtt skeell loug oc retth bestaa, tha kunne thett well med gode lempe eller loug oc retth forwendis menn icke burde thett med sliige fortagelze att farhandlis huilkit jeg jcke anderledis farstaar aff then farstand som gud almechtigiste mig wndt haffuer. Oc kære herre haffuer jeg nw paa ko ge Mtt. wor alder naadugiste herris wegne giort eder naade mynn kerligen formaning effter thy thet er skeett y mitt leenn som hanns ko ge høffmechtighett mig beffalit haffuer ther med will jeg ocszaa haffue giortt mynn plychtt fyllest paa hans ko ge høffmechtighedz wegne thesliigist eder naade paa mynn persones wegne myne fattige ydmyge kerligen raadt som mynn gunstige herre oc wenn ydmygeligen till kenne giiffuit oc stiillindis thett framdelis till eder naadis høge farstand oc wiiszere raadt, thett nyttigiste bestandeligiste oc besth att wille beszindhe doch ocszaa ydmygeligen oc kerligen bedindis att eder naade wille betæncke huad som beloffuit er baade med eedt haand mwnd, breeff oc szegell att eder naade wille wære forscreffne myn kære husfrv moder oc henndis fattige børnn till raad trøst bestand hielp oc welffart etc. eder naade wille sig ther wdinnen gunsteligen oc kerligen rettleedhe oc beffyndhe ladhe thett will jeg weluilligen kerligen oc gerne huore jeg kand oc maa aff mynn fattige machtt oc formwe forskylle oc forthyene. Kære hærre lader mynn husfrv paa siine oc henndis smaa børns wegne ocza myn syster Heluig ydmygeligen oc kerligen tacke eder naade fore all ære oc gott oc siiendis monge godenatt. Her med eder naadis werdughett till siæll liiff oc all welffartt then alsommectigiste gwd ewiindeligen beffalindis. Datum Østrott posche affthenn anno dominj mdxxxj.
Niels Lucke ridder
Erwerdugiste fader med gud oc hærre, here Oluff erchebiscop y Trondhem oc pauelig sedis legate sinn beszynderlige gunnstige herre oc gode wenn ydmygeligen sendendes.
Fru Ingerd Ottesdatter tilskriver Erkebiskop Olaf af Throndhjem angaaende sit Forhold til Reins Kloster, til hvis Forstanderske hun er valgt for bedre at kunne hjælpe samme, da det for störste Del er stiftet af hendes Forfædre; hun er villig til at söge Kongens Stadfæstelse paa dette Valg eller til at lade Sagen afgjöre for Retten og beder Erkebispen ikke for hendes Skyld modsætte sig Valget eller beröve Klosteret dets Breve og Klenodier.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3096). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet. (Trykt i Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. II S. 42-44). [665 aar1531] 
Mynn ydtmigh helsszenn etther nadis verdughed altiid kierligenn sendis (mett) wor herre. Kiere herre som etther nade scriffuer meg tiil om Reenns klosters gotz och eygedele att ware wbewartt tha haffuer ieg aldri tagiid eller fforryngert fforscreffne klosthers nogenn tiid till enn pening e eller ffangett ther frann wtthenn ieg haffuer giord fylleste dwbeltt ther ffore och ey heller haffde eller haffuer willie till att giøre thet nogenn skadhe j nogenn madhe. Menn kiere herre meg tøckis thet ffattige stedt haffuer alle redhe nytt megh ffor møgit ondt att sao etther nade haffuer ladit tage ffrann thennom theris jorde breff klenodij guld sølluff oc jndszegell hues andhet vide thij best som etther nadhe tydt skiickit haffde och thet anammedhe och skall gud widhe att epther thenn hanndell oc kierligen fforligelssze som emellom etther nade och meg giordt er etc. tiisligiste som etther nadhe nw pao nye baadhe mett hand oc mwnd loffuit haffuer haffde jeg aldriigh troett etther nade ther till meg sliigt att beuisze hues ieg haffuer handlett mett fruue abbatissa j Reenn och thij gode systre mennigh conuenntt ther sammestetz thet haffuer ieg giord ffor klosters och theris bestand oc beste och haffde etther nade wiiltt haffdt meg till ordtz som etther nade skreff icki kwnde giøre fføre påskæ tha skulle ieg gerne haffue haffdt thet mett etther nadis gode raodt och villie. Nu epther thij ieg wor och enn nw er pao mynn ffallendhe reygssze och kwnne jcke komme etthers nade tiil ordtz ffør ieg droge here aff tha giorde ieg sliigh enntskab mett forscreffne ffruue abbatissa oc menne conuennt som ieg schreff etther nadhe till pao thet ieg kwnde haffue budt till kongelige Mtt. wor alder nadugiste herre mett mynn sønn her Niels szo ieg haffde kand fanghet hans kongelig Mtts. hoffmectughedtz nadheligen samtycke ther tiil thij ieg wed jcke andet enn hans nadis :k: Mtt. er rådendis j the madhe och etther nadhe j andelig e mådhe. Haffde ieg viist att thet haffde weridt etthers nådis herlighet och rett att rådhe ffor forscreffne kloster badhe j vertzliige oc andelige mådhe som ieg formercker etther nade nu skriiffuer att ville giøre tha schulle ieg jngthet haffue hanndlett mett thennom ffør ieg haffde haffd etther nådis villighe ther vdinnenn etc. Kiere herre endheligit swar att giiffue etther nadhe om fforscreffne hanndell tha hwes etther nadhe will formenne meg mett offweruelde och macth kand ieg arme vidwe icke emoed stao och hues ieg icke kand oc mao were forscreffne klosters fforstandersche mett chriisteligt skell loff och retth synderligen j thet mynne fforelderne thet mest stiicthit oc wpbygdt haffue och ieg [thet oc [666 aar1531] giernne chriistelig wiid macth wpholle ville tha kand ieg tro loff och rett kand thet best fforclare huoere effter ieg vill hørsommeligh gerne retthe meg [epter oc bedendis etther nade ydmiigelig kierlig oc gerne att etther nade vill verdis ther vtindhenn meg jcke emodt att were ocszo høgligh kierligh ydtmigelig bedendis att etther nade vill sendhe fforscreffne ffrue abbatissa oc conuenntz systere hues deell som etther nade loed ther anamme j theris kloster ffriigdt och wbehyndert igenn oc jcke szo offuerffalle thennom ffor mynn skiild eller lade thennom nywde meg ondt att j noger mådhe. Thet will ieg giernne ydtmigeligen mett etther nade fortienne begerendis ocza gernne etther nadis gode sware. Her mett etthers nadis liiff siæll stadt oc verdughet gud alsommectugiste oc sancte Oluff koningh beffalindis. Schreffuit pao Østeraot altera die pasche anno dominj mdxxxj
Jngierd Ottisdotther.
Verdugiste herre och andheligen ffader j gud her Oluff mett gutz nade erchebiscop j Trondhem oc paffuelig sedis ligatt szinn szønderlig gode venn yøtmigeligenn tilscreffuit
Fru Ingerd Ottesdatter forklarer M. Henrik (Nilssön), Kannik i Throndhjem, hvem hun takker for hans Godhed mod hendes Datter Lucie (Nilsdatter), Sammenhængen med sit Valg til Forstanderske for Reins Kloster, som tildels er stiftet af hendes Forfædre og tiltrængte hendes Hjælp, hvorfor hun beder ham at bevæge Erkebiskoppen til at opgive sin Modstand derimod og gjengive Klosteret de borttagne værdifulde Gjenstande.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3097). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. II S. 44-46).
Venlig kierligh hilssen altiid mett gud forszend. Szønderligen gode venn kiere mesther Henriich tacker ieg etther ffor altt gott som j haffue meg altiid beuisth szønderligen emodt mynn dotter Lucij thenn tiid ieg wor vtj Trondhem etc. huilchit ieg viil altiid giernne mett etther fforschiille epther mynn magt oc formoge ehuor ieg gott formaa etc. Jthem kiere mester Hinriich moj vide att ieg wor vtj Reens kloster nogenn tiid siidhenn forledhenn kom thet pao thall eblandt andhenn snack att thenn gode fruue abbatissa oc mennighe connuentz systere sammestedtz kierdhe och klagedhe siigh att kloster stoed ffast till nederfald oc fruue abbatissa haffde gantz lidhenn magt thet att for [667 aar1531] biigge enthegenn mett biigningh eller anden dell som thet nu dagligenn behoff giøris thij klosters rente er møgit mynndre enn nogenn troer sølff oc pening e wor ther icke møgit att hielpe forscreffne kloster mett. Thij wore wij szo offuer enings mett huer ander att thij gode systre wtualde megh till therris forstanderske mett alle therris villie och samtiicke sao att ieg schulle hielpe kloster till biigningh och forsørge thij fattigge søstre mett klede och føde och holde kloster wiid enn goed ordentlig skiick oc criisteligh regemennthe som mytt breff som ieg thennom giiffuit haffuer vidher vtj siig sielluff forclarer. Och wor thet giordt for thenn store frycth och ffare skiild att nogenn andhenn schulle komme och weldhe siigh ther vtindhenn oc forlegge thet fattige stedt och thage klosters renthe och vpholle werdszens forffenghelighet mett oc wnyttheligen thet forthære oc fforskinghere. Effther thij att thet er fwnderit aff koningher furster och gode mennd oc mynne fattigge forelder som ieg kand beuissze bodhe mett therris breff och mynne hwem thet først till hørde ther for hobes megh att thet schulle icke were nogenn goed herre fforneer att ieg vtj saoddann kierlighet giordt haffuer och ey ffor thenn store prophithe eller gaffnn som ieg kand haffue vtaff. Thet mynne barnn komme vtj thet breff att standhe wor ey anderledis meennth enn wore thet sao nogenn vtaff thennom wille giiffue siigh jndt vtj forscreffne kloster om thij wore enthegenn encker eller jomffrvwer oc wore ther beqwem till att ville vide klosters beste oc gaffnn pao thet att thet tisheller bliffue viid magt och gudtz tienniste som thet er fwnderit till tha hobes meg att thij wore nest att nydhe thet sao møgit gott att thij motthe were therris forstander oc ey mynn her erchebiscop eller nogenn andhenn gode herre emod eller ffortred vthenn meennthe att haffue thet mett therris godhe villie trøst oc bestand oc haffde bode thij gode syster oc ieg vtj acth att scriffue hans nadhe till ther om huaed som samtycth oc giordt wor oss emillom. Thij beder ieg etter gerne attj ville vnderuissze hans nade att hans nade ville verdis oc jcke lade thennom szo hasteligen offuerffalde for mynn skiild att thage therris sølff guld pening e klenodij frann thennom ffør enn hans nade haffde bødet megh till huaed sagh szom ther wor till. Tiickes meg att wor giordt meg till eth stortt hoffmod oc fortredt. Kiere mester Henriich vnderuisszer hans nade her vtindenn giør her vtj szom mynn gode tro er till etter giør ieg altiid gerne huaed etter liifft kand were. Beffalendis etther gud alsommectugiste. Schreffuit pao Østerott altera die pasche anno domini mdxxxj
Jngierdt Ottisdotther. [668 aar1531] 
Hederligen manndt mester Henriich kannich vtj Trondem synnd sønderlig gode venn kierligenn tilschreffuit.
Olaf Thorkelssen, Biskop af Bergen, beder Erkebiskop Olaf (Engelbrektssön) om hans Stadfæstelse paa Munkelivs Kloster, da han har maattet opgive den ældre Bispegaard og Domkirke, saaledes som han gjennem Jon Teiste er underrettet om, og anmoder ham derhos om en Grund paa Stranden ved Erkebiskopsgaarden til Leie eller og om Svend Skrivers Gaard, om det er muligt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3072). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. II S. 46-47. - Jfr. Dipl. Norv. V No. 1063).
Sincerrimis meis honore et reuerentia premissis. Goffue jeg edir nadir tiill kenne senaste met E. N. køgmester Jon Theiste hwro thet ær gaaet met myn domkirche oc gaardt hwro thet tiill inthit endiit ær oc iegh inthagit met mynne capitels kanicker oc flere gode herris oc mens raadt Munkeliiff ty thet vaar saa goodt som øyde giordt etc. Hopandis trøstelige tiill gudt alsomektugaste oc E. N. gode trøst raadt oc bestandt at mig oc miidt capitel maatthe ythermeir stadfestelse oc eienhet worde paa samme forscreffne rom stedt oc kirche om thet siig saa belempe oc lage motthe met forscreffne E. N. ffortale help oc behagh. Er myn kerlige bøn tiill E. N. atti mig en grun nider paa Strandenn hos E. N. gaardt fore fulle leige tiill en siøbodt ellir i par hus gunstelige vnne ville ellir oc om Suens Skriffuirs gaardt som ieg foruet E. N. tiilkommer konne E. N. fall vorde fore møglige peninge wiill iegh gerne then paa dagh oc stunder betale om han E. N. fall worder oc mig vnne viill. Ingenn tiidende ære her E. N. tiilbiudandis annenn en E. N. thienere Hans Erichsonn kan edir vndirvise. In Christo valeat paternitas vestra reuerendissima felicissime. Scriptum Bergis anno dominj mdxxxi feria v ta proxima post festum paschatis
Olaus Torchilli E(iusdem) g(ratia) Episcopus Bergensis.
Reuerendissimo in Christo patrj et domino domino Olauo dei gratia Nidrosiensis alme ecclesie archiepiscopo meritissimo necnon apostolice sedis lagato quam dignissimo domino suo *grasiosissimo
[669 aar1531] 
Olaf (Thorkelssön), Biskop af Bergen, kundgjör, at han med sit Kapitels Samtykke efter Forhandling med Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, paa Kongens Vegne har efter Kongens Begjæring og til Rigets Gavn overladt sin Bispegaard til Nedbrydelse, ligesom han tidligere har gjort med Domkirken, paa Betingelse af indtil videre igjen at erholde Munkelivs Kloster til Domkirke.
Efter beskadiget Orig. p. Perg., udfyldt efter Vidisse p. Perg. af 31 Mai s. A. (se fölgende Brev), begge i norske Rigsarkiv. Orig. har havt 6 Segl, af hvilke Biskoppens vedligger löst.
Gudthorm Nilssön, Lagmand i Bergen, og 14 Raadmænd sammesteds udgive under Byens Segl en Vidisse af Biskop Olafs Brev angaaende Opgivelsen og Nedbrydelsen af hans Bispegaard.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler.
Wij effter ne Guttorm Nielssen laugmanndt i Bergenn Jonn Ellingssen Oluff Thørissen Siordt Mwrtt: Jens Hallentzfaer Jørgenn Winther: Niels Iude Jonn Thomessen Anders Søgnn Jens Scriffuere: Oluff Pederssen Jonn Clerck: Tharaldt Stenerssen Hermenn Kamper oc Søffrin Offuerskier raadmendt ther samme steds giøre wittherligt for alle oc kiendis mett thette wortt obne breff att wij haffue szeith oc granngiffueligenn offuerlest ith obith breff mett hele oc wschorne hengindis: jndszegle oc mett alle syne ordt punchter oc artiickle lydindis ordt fra ordt som her effter følger [ Her følger foregaaende Brev ]. Att szaa wdj sandinngenn er som her nu forscreffuit staaer thett witne wij mett wortt stads jndszegle hengindis her nedenn fore. Screffuit i Bergenn fierde dag pings aar etc. mdxxxj
Aake Klaussön (Thott) forklarer Fru Anne (Rud), Hr. Henrik Krummediges Efterleverske, at det er ham uvitterligt, at hendes Landboer i Viken have lidt nogen Overlast eller ere behandlede mod gammel Sædvane enten af hans Folk eller andre, men hvis saa skulle befindes, skal han lade dem straffe derfor.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Brevform; udvendig forseglet.
Wenlig oc kierlig helszen fforsent mett gud. kiere frw Ane sønderlig goede veen oc kiere ffrencke som i screff meg til om eders landboo vti Vicken ati skulle vere giesthet mett offueruald offuer gamel [671 aar1531] seduan tha moi vede at thet er meg *wetterlicthet om them er skeed nogen vskiel oc troer iack icke at thet skall ffindes hoes noggen aff myne men iack er heller then som vel hielpe thennom til al lag oc rett som eder anrørindes er for ethers skild oc inthet (er) meg til kende giffuit aatt nogen ethers landboo er giortt offueruall aff ethers fogde eller aff sielffue bønderne men giøres thennom noggen wskiel aff myne ttha skall ieg lathe rede tilbørlig straff ther offuer. ether gud beffalindes. screffuit vti Ffanwy(?) in proffesto sancti Ioanis ba(p)tiste anno dominj mdxxxi
Acke Clausen.
Erlig oc velbør(d)ig quine ffrw Ane her Henrick Kromediges effter leffuerske paa Monstrup kierlige sent thette breff.
Kong Frederik I gjör vitterligt, at han har befalet sin Mand og Raad Esge Bilde, Embedsmand paa Bergenhus, at sælge den Mursten og anden Sten, som brydes af Apostelskirken i Bergen, til Kongens Fordel og derfor gjöre Regnskab.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Halvark med bagpaa trykt Segl.
Wij Frederich met gudts nade Danmarcks Wenndis och Gottis konningh vdualdt koning tiill Norge hertug i Slesuigk Holstenn Stormernn och Ditmersken greffue vdj Oldennborgh och Delmennhorsth giøre alle wittherligt at wij nu haffue befalet oss elskelige Esgy Bilde wor mannd tro raad och embitzmannd paa wort slot Bergennhus at selge och forwende vdj wort gagnn och beste hues mursteenn som bliffuer affbrudt eller ander steen som end nu schall affbrydes aff Apostell kirckenn vdj Bergenn och schall hand ther aff giøre oss gode rede och regenskap. Giffuit paa wort slott Flensborgh løgerdagen nest effther sanctj Laurentij martiris dagh aar etc. mdxxxj o vnder wort signeth
Relator Gosk vann Aleuelde tho Noerborgk
Esgy Bilde
[672 aar1532] 
Jens Monssön underretter Fru Anne (Rud) til Mogenstrup, Hr. Henrik Krummediges Efterleverske, om at Bernt Höyer, Kjöbmand i Bergen, har truffet den Overenskomst med hendes Foged i Nummedalen (Namdalen) Nils Jepssön, at han aarlig, saalænge hun har Lenet, skal betale i Danmark ved Paasketider 600 Mark Danske for de i Lenet faldende Varer; paa Bernt Höyers Spörgsmaal har han navngivet ham Sander Leyell, Raadmand i Helsingör, som den, til hvem han kunde indbetale Pengene, imidlertid har Lensmanden Knud Jenssön i Fleninge (Skaane) gjort Vanskeligheder ved at skaffe hende de derom udgivne Breve tilhænde, hvorfor de ikke ere fremkomne för nu; han beder derhos om Svar til Sander Leyell og Bernt Höyer, til hvilken sidste han selv vil besörge Brevet, da han staar paa Reisen til Bergen.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. dan. Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Brevform; udvendig forseglet.
Wenligh kerligh hellssenn altiid tilffornn send met vor herre. kerre fraue maa i vide att noghenn fføye tiid fore jwll kom hiid tiill Hellssinborgh en kiøffmand aff Bergen viid naffnn Berentt Høyer oc gaff tiill kendhe for megh att hand wdj the hellige treffolldighetz naffnn haffdhe andslagett oc wdj etth wenligtt kiøff forhandlett och offwereenss kommett mett etthers tiener och ombotzmand Niels Jepssen fogett vdj Nwmmedallenn om hwes renthe rettighett oc vare som ther i lenid kand falle som er smør sielspec fisk oc andhendeell hwad thet vere kand alle aar att haffue saa lenge i samme leenn aff kongelige mai t i forleningh haffue for hwilchenn vare for ne Berentt Høyer skall aarlighenn aars her i Danmarch enthenn i Kiøffnehaffn Mallmø eller Hellsingør fornøge och betalle etther om poskenn sex hwndrett marck Danske i gode penninge effther the breffs lyelsse for de etthers fogett Niels Jeipssen oc Berentt Høyer imellom giorde ere formellde oc forclare, attspwrde framdeles for ne Berentt Høyer oc gaff tiill kendhe hwor jegh hannom enn troffast mand viise kwnne som etther samme sex hwndrett marck nw tiill poskenn nest kommendes paa syne vegne fornøge oc betale kand saa hanss ord oc løffthe motthe fwld kommes som hand haffde loffuitt oc tiilsagtt etthers fogett oc tiener N: oc hanss kiøff tesligist ther imod motthe hannom holles saa forwiiste iegh hannom tiill erligh oc fornumstigh mand Sandher Leyell raadmand i Hellssingør oc ere the imellom thennom bodhe offwerens komne oc godhe sterche breff paa giord saa att Sandher Leyell skall nw tiill neste tiilkommendhe poske fornøge oc betalle etther for ne sex hwndrett marck vdhenn ald fordragh argh eller liist i noger hande made. Saa var iegh hoess i Hellssingør samme tiid ther contracthenn giordtt var oc megh bleff i hen [673 aar1532] dherne offwerantwordett oc leffrerett hwes breff som ther paa giortt bleff att jegh skulle selff personligen antworde oc leffrere etther samme breff oc anamme viist swar tiill megh ighen hwes etther ther om tyctes godt att vare. Saa haffuer iegh sidhen then tiid iegh breffwenn fich alltiid verett begerendes aff etthers bøndher i Vele oc serdeles aff lenssmanden Knud Ienssen vdj [Fleninge att hand skulle skaffue megh en bonde som megh kwnne aghe hiid tiill etther och haffuer iegh mwntheligen fortellit hannom hwes erende oc verff jegh tiill etther met samme breff haffde her i Hellssinborgh som hand icche skall sellff ney fore sye oc ther som hanss forsømmellsse icche haffde verett skulle i haffue [hafftt samme breff om jwle tiid. Then tiid jegh var begerendes saadann førdringh aff hannom tha loffwede hand megh i øgenenn att hand ville skicche megh enn vogenn tiill hande met enn aff etthers bøndher efftther myn eghen begeringh medhenn then tiid iegh gick frann hannom tha sadtt hand och braskede met mange ordtt att hand icche ville att nogre aff hanss frwes bøndher skulle aghe enn andhen mands tienere met nogre breff eller erendhe vdhen ald eneste the henne selff tiene oc tilkomme, kerre ffraue thet setther iegh ind tiill etther selff och tycches megh att thet er icche mynne erendhe eller myn proffiitt gud giffuitt then gode mand alldrigh vmager nogre aff etthers tien(e)re for mynd skylld en halff myleweys langtt eller och steccher. Jegh lader megh tycche att iegh haffuer giord etther her wdj en besynderligh tieniste saa at etthers lenssmand motthe vell haffue skicchet megh fram tiill etther er thet etther vell behageligtt saa ladher iegh megh vell nøghes etc. Tha efftther sligh langh forhalningh haffuer jegh ladett antwordett for ne etthers lenssmand met enn aff etthers tienere i Væle Troitt Beintssen samme breff och er thet enne Sandher Leyells beplictilsse breff i hwilchet hand bekendher segh att vere etther skylldigh oc plictigh paa for ne Berentt Høyers vegne sex hwndrett march att betale nw tiill neste tilkommende poske etc. oc thet andhet breff haffuer køffmanden selff vdscreffuitt, att hand skall met aller førsthe ladhe etther tiill handhe skiche samme breff kerligenn begerendes i ville scriffue megh tiill ighenn hwad etthers gode tycche her vdj er oc sammeledes Sander Leyell som penningene skall vdlegge oc sendher megh breffwenn met thette samme viise budtt vill iegh gerne forskicche Sandher Leyell siitt breff tiill hande. Jttem var for ne Berentt Høyer høgeligenn begerendes i ville scriffue hannom tiill ighenn mett megh thii iegh acther nest gutz hielp met aller førsthe enthen tiill land eller vand att reysse her aff oc tiill Bergenn hwad etther tycches om samme kiøff oc handell som er giordt imellom etthers tienere N: oc hannom [674 aar1532] skall viid macth bliffue effther breffs oc seyls lyelsse som ther paa giortt er eller ey saa hand kwnne fange etthers gode tycche oc meningh ther paa att vidhe sammeledes scriffue etthers kerre sønn tiill Eske Bylle att thet er etther vell behageligtt oc nar poskenn kommer att hand haffuer etther vell tiill godhe rede fornøgett oc betalett [etther for ne penninge for thette aars renthe nw tiilstwnder som er i sommer thii hand haffuer oc staar handell met Eske Bylle i Bergen thesligeste oc scriffue etthers fogett tiill N: met aller første saa hand haffuer verett her oc ladett etther fornøge i god betalningh sex hwndrett march effther thet kiøff som thennom imellom giortt er. Kerre ffraue vdhj hwes maade iegh kandt were etther tiill tieniste i thesse erendhe eller andre giør iegh alltiid gerne oc gud beffallendes. Screffuitt i Hellssinborgh torsdagen fore sancte Powels dagh conuersionis anno domini mdxxxij.
Jens Moenssen.
Erligh oc velbyrdigh quinne ffrw Anne her Henrich Krwmmediges effttherleffwerske paa [Mon]storp kerligen tilkommendes.
Jürgen Hesse gjør Undskyldning for Fru Anne (Rud), Hr. Henrik Krummediges Enke, fordi 300 Mark Danske ikke, som han havde troet, ere fremkomne fra Herman Kremer i Lübeck.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Mynenn demodighenn vnderdanygen wylligen oethmodigenn boreydenn denst ock wes jck gudes vormach na allen vormoge. Erbar leue vrouwe so jck vorstaen hebbe van Styge juwen deyner dat gy de iij hundert marck densch nycht entfangen hebben van Herman kremer to Lubyck dat my dan seer leyth ys bydde der haluen gy dar meth wyllen dulden vnde vor neynen vnwyllen nemen wante ick meynde gy hedden se lange entfangen sus hebbe jck dat sulffte gelt wedder vp dat nygge vorschreuen an Herman kremer dat he jw dat entrychten sal war gy dat hebben wylt. Nycht mer vp dusse tyt. Dan godt almechtich ewych beualen. Geschreuen to Bergen jn Noerwegen vp sunte Olauus dach anno 1532.
Jurgen Hesse.
: Der erwerdighenn walgebarenn vrouwenn Anna Krummedikes ff. g.
[675 aar1532] 
Jakob Schult, Myntmester i Throndhjem, bevidner, at dengang han af Kong Christiern (II) var kaldet til Oslo, proberede han tilligemed to andre Mænd Sølvet, hvormed St. Halvards Skrin var beslaget, og fandt Marken at holde 15 Lod og 6 Gren i det fine.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 101). Af de 3 Segl vedhænger No. 3 (Bilde), utydeligt.
Jeg Jacob Schultt mynthemestere i Trondem bekennes for alle mett thette mith obne breff att nw seneste hogborne ffwrste konning Christiernn var vdj Oslo oc kallede meg her aff Trondem thiid till seg, var ieg aff hanss nodhe tilskicked mett Hans Szi[nck]ler(?) bergxmester ther vdj Agershus lænn oc Peyther Rydzse konning Christierns eghen mynthemestere att skulle probere thett sølff som sancti Haluordz skrinn var beslaged mett huilcked ieg oc mett thennwm szo giorde oc holtt marckenn aff samme sølff femthenn lot sex grene vdj thett finæ. Till visszere bekennelsze oc sandinghenn her om hengher jeg mith jndszegle her vnder thette mitt obne breff vnderscreffwenn mett minn eghenn handscriifft tilbedendis erliige velburdige mend oc strenge riddere her Truid Vlffstand høuidzmann po Vorberg oc her Clawes Bille høuidzmann po Bahus riddere Danmarcks rigis raad szom her i byend nw nerwærendis beskickede waare att ville beszegle thette mitt breff mett meg. Screffued i Trondem onsdagenn nest effter Alle Helgenne dag aar etc. mdxxxij o
yck Yacob Schvlte myne eigen hant
Erik Gyldenstjerne (Hövedsmand paa Akershus) beder Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, paa egne og de kongelige Befuldmægtigedes Vegne, der efter Hjemkomsten fra det Nordenfjeldske atter have forladt Oslo, at han vil drage Omsorg for, at den Vold og Uret, som hans Foged Stig Bagge har gjort Michel Jude paa Landvik paa Agdesiden og Atser Kremer, maa blive dem fuldt ud erstattet.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. (Se No. 643 nedenfor og Dipl. Norv. III No. 1131).
Venlig kierlig helsenn altiidt met gudt forsendt. Kiere Esge sønderlige gode ven giffuer ieg ether vennligen tilkiende huorledis hiidt er indkommen til mig en Michel Juthe hedenndis paa Landwiigh ved Agdesiden oc haffuer beclaget oc høgeligenn bekierdt sig først for mig oc siden for the gode herrer bisp Hans i Oslo her Truedh [676 aar1532] Wlffstandt oc her Claus Bilde wor kiereste naadigste herres fuldmectuge hiidt ind (i) riget som nu nyeligen ere komne til bage igien vtaff Nordlanden huorledis en ethers foget Stij Bagge hetendis haffuer giffuet nogre vtaff ethers thienere fuldbefalning saa thee ware indkomne vti for ne Michell Iuthes gaardt Landwiigh oc haffue ther grebet oc fanget bastet oc bundet hannum oc optaget hanss goetzs oc penninge vten lag oc dom emodt all skiell oc retth oc fræmbar wor kiereste naadige herres beskiermelsebreff oc icke maatte thet nydhe huerchen for sig eller sitt goetzs huilchet ieg icke troo kand att sligtt skeer vtaff ethers befalning. Tha effter thee gode herres vilie oc befalning som nu ere nyeligen her vtaff dragne schriffuer ieg ether till oc for min person fuldkommeligen raader ether ati vnderwise ethers fogder oc befalningsmendt sligtt haffue fordrag thij i kunne well sielffuer tencke huadh effter sligt komme will oc i met thet første wilde skicket saa at samme Michel Jutes goetzs oc penninge lidet oc meget e huadt thet helst er maatte komme oc igienføris till hanss gaardt oc hiemmell. Oc er nogen som haffuer hannum tiillattale tha tale hannum till for lagenn. Haffuer han buddet seg tiill attwile giøre lag oc rett alle them som hannum met rette tiilltale kunne e huadt heller thet gielder tiill liiff eller halss goetzs eller penninge bedenndis oc begiærendis dom for syn sagh. Kiere Esge fortencker mig icke her vdinden i nogre maade, jeg wilde nødugt saa lathe offuerfalde nogen vti the leen som i ere befalningsmand vtoffuer men skedhe mig noget offuerlast vtaff noghen ther tha forseer ieg mig till atj ere well then som wilde skicke mig retth ther offuer thet samme schulle i oc forlathe ether till hoess mig igien ther som i wilde betroo mig ther till etc. Sammeledis haffuer oc Atzer kremer beclaget sig att han maa ligge i skog oc skiwll for samme ethers foget Stii. Saa beder ieg oc ether effter then tilsagn oc forplicth han haffuer giort the gode herrer oc miig at han maatte nythe fridt oc icke saa offuerfaldis met wretthe all then stund han will giøre lowg oc rett for sig. Kiere Esge huor ieg kandt were ether tiill vilie oc gode schulle i finde mig veluileligen altiidt befalendis ether gud. Schreffuit i Oslo mandagen nest effter sancti Andree dag aar etc. mdxxxii.
Erick Giildenstierne
: Erligh oc welbiirdug mandt Esge Biilde høffuitzmandt paa Bergenhus siin swager oc szønderlige gode ven venligen tilscreffuit
[677 aar1532] 
Lodin Villiamssön erkjender, at han med sin Hustrus Samtykke har solgt Halvdelen, som er 1/2 Hud, af Ödegaarden Herreseter i Hofsfjerdingen i Lauten Prestegjeld til Mons Thrulssön (Hardingmand) og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. 1ste Segl vedhænger; 2det mangler. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 505 og 548).
Thet bekiennes iegh Loden Wiliamson medh thette myth opne breff ad iegh medh myn hwstrw och barns samtyckie haffwer sold beskiedeligh man Moens Trwlsson myn oydhegordh som heither Herre sether helthen som er /-j/ hwdh liggendes j Lowthene prestegieldh j Hoffs fierdonghen j fraa megh och myne erwinghe och wndher for de Moens Trwlsson och hans erwinghe tiil ewerdeligh eige medh al lwtwm och lwndum som ther tiil liggher och liget haffwer inghen deldh wndhen taketh. kiennes iegh och Lodhen haffwe wpboredh fyrsthe penningh och systhe som j kowp wor kom. Tiil ythermeire wissen och sannindh her wm hengher iegh myth insigle nedhen for thette och bedher beskiedeligh man Staffen Berswenson hengie sith insigle her nedhen medh myth. Anno dominj m d xxxij ipso die Nicolaj episcopj et confessoris.
om Hæresetther.
Erik Gyldenstjerne (Hövedsmand paa Akershus) forklarer Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, Sammenhængen med Osloborgeren Michel Jydes paaklagede Frafald fra Kong Frederik I til Kong Christiern II, hvori i alle Fald Hr. Mogens Gyldenstjerne selv var Skyld, da han ikke vilde tage ham i Tjeneste men henviste ham til Kong Christiern; han beklager sig over Stig Bagges Fremgangsmaade, idet denne forsögte at fange Michel Jyde, der var undsluppen Esge Bildes Folk, i selve Oslo, og forsikrer, at han ingen af Michel Jydes Medfölgere eller af Esges bortrömte Svende har hos sig, men dersom Esge vil tiltale nogen af hans Folk og kan overbevise dem om nogen Skyld, vil han lade dem straffe efter Fortjeneste samt beder, at Thorleif Bagge, som han vil lade tiltale, maa holdes tilstede.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 7. a. No. 6). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. (Se No. 641 ovenfor).
Wenlig oc kierlig helszenn altiidt tiilforenn sendt met gudt. Kiere Esge szønderlige gode venn effter som jeg siist ether tiilschreeff om Michel Iuthe etc. saa haffuer ieg nu wndfonget ethers breeff oc [678 aar1533] gienswar ther om oc forstaar først vti samme ethers schriffuelsze saa att hues i haffue giortt eller ladet giøre met hannum ther vdinden haffue i wæret nødt oc trengdt till, j thet att han alldeles wnødht oc wtwungen forloet syn herre oc konung koning Ffrederich oc weluililigen indgaff sig tiill hanss nades kongelige maits. rigens oc alles wore obenbarlig fiiende konung Christiern oc røffuet oc tog hues han kunde offuer komme, oc att naersom han igienskicker alt huess han saa røffuit oc taget haffuer tha ere i offuerbødige atgiffue hannum igien hues i haffue vtaff hanss etc. Ther om kiere Esge schulle i withe at første tiidt Michell Iuthe fornam konning Christierns tilkompst hiidt jnd i riget tha offuergaff han strax boo boskab oc alt sitt hemmell oc ford strax till her Mogenns Giildennsterne oc tilbøed hannum syn thienniiste met liiff oc hals ehuor han hannum haffue wilde emodt for e konning Christiern wor naad e herres fiiende, tha wilde her Mogens icke anamme hannum till sig men badh hannum sielff giffue sig vti ko: Christierns thienniste oc skicket sitt eget budh met hannum till koning Christiern som her Mogens sielff hannum forclaret haffuer sidhen for wor naad e herre oc flyett hannum hanss naades beskiermelsebreeff saa hanss naade forbeder oc forswarer hannum for offuerwoldh oc wretth baade for then sag oc andre men huosom haffuer noget tilltall till hannum tha schulle the tale hannum till met lag oc retth som han altiidt haffuer wæret offuerbodigh atwile staa lag alle them som hannum haffuer till attale vti nogre maathe. Saa giffuer jeg ether kiere Esge atbetencke oc besinde om then mandt som sig tilbiuder atwile giøre huer mandt lag oc retth, bør ther emodt att offuerfaldes oc emodt ko: maits. wor naad e herres breff szegell oc strenge budt. Jtem som i schriffue fremdeles kiere Esge att Michell Iuthe icke bleeff greben vti mitt leenn oc ther som skønt han war greben vti mitt leen tha forszaage i ether icke till mig at jeg schulle wære then som wilde fordægtinge eller forbede slige forrædre som saa forrædeligen oc bøszligen haffuer handlet oc brugdt sig e modt siin rette herre oc konung thesligeste emodt etther, tha schulle i visseligen wide att jeg wil jngen wor naad e herres forræder forbedhe eller forsware styrcke eller hielpe men will straffe oc tilhielpe attstraffe them aff myn yttherste magtt saa yttherlig som nogen schall giøre dog schall ether vitterligt wære att Michell Iuthe er myn herres borger her i Oslo oc haffuer wæret borger siden konnung Christiern nu siist drog vtaff landet, oc haffuer skatthet oc skyldet mig paa wor naadigste herres vegne som andre dannemendt borgere vti Oslo, thij wiidt jeg icke retthere end ieg er io plictugh tiill attforbedhe oc forsware hannum till rettes. Oc [679 aar1533] ther som han icke war borgher tha er jeg dog plictugh effter then befaling ieg haffuer paa wor naad e herres vegne her søndenfieldz atthielpe hannum oc then armiste bonde som heer boer till lawg oc retth huorsom them skeer offuerwold oc wretth i nogen maate. Ther som i haffue noget tilltall till Michel Iuthe encthen for forræderij eller annen mysgierning, ther i wile tale eller lade tale hannum till met lagen tha schall han heer staa ether saa høgeligen till rettes som i Bergen effter lawgen oc kand hannum bewises nogre forrædelsze gerninger vtoffuer tha schall han staa en forræderss retth, saa wiidht ieg mig ingen forræder athaffue taget tiill mig atwile forbedhe oc forsware for ether, men will tilhielpe attstraffe them huor ieg kand them offuerkomme begiærendes thet samme vtaff ether igien, Thii ieg will met gudz hielp huerchen giøre ether eller nogen annen annet skiell end som ieg sielff haffue will, Oc lather ieg mig tycke at jeg haffuer saa skicket mig vti then sag emillom Michel Iuthe oc ethers folch at mig bwrde tack baade aff ether oc aff them som mitt skudzmaall schal wære till bisp Hans i Oslo her Trwd Greerssen her Claus Bilde oc siden till borg(e)rmestere oc raadt i Oslo oc till huer erlig mandt som offuer then handling wæret haffuer dog thet kandt wære ether anderledes forførdtt. Jtem som i schreffue att jeg schulle haffue nogen myssloffue till Stij Bagghe for samme handell oc ther fore bekienne i atwære ethers gerninger alt hues han ther wdi giortt haffuer tha mue i withe att then tiidt Michell Iuthe war ethers ffolch wndsluppen oc var heer kommen till Oslo tha komme her iij som sagde sig atwære wdtskickede aff Stij atgribe Michel Iuthe her i Oslo eller oc sla hannum ihiell ehuor the kunde hannum offuerkomme. Thesligest indginge till en fatig bonde som thieen her till slotthet som ieg tilforn ether om tilschreeff oc nødde oc twunge hannum hanss goetz oc penninge vtaff met vaben oc werge eller wilde ihielslaget mannen vti hanss egen gaardt huilchet ieg icke troe[r vti et]hers befalning er, thesligeste attgribe oc myrde folck for porten for myne øgne saa er thet well møgeligt at Stij giør yttermere vnder tiden end ethers befalning er. Men ther som han haffde hannum eller nogen annen till attale encthen paa wor naadigste herres vegne eller etthers, tha wilde jeg well skicke mig ther vdinden lige som ieg wilde haffue aff ether igien. Jtem som i fremdeles schreffue om nogre aff ethers swenne komme mig fore eller oc huoes mig [e]re som ere ffra faldne vti thenne feyde oc siden gaffue sig till Michell Iuthe røffuede oc togh fra ether wor naad e herres rente oc rettugheedt at ieg icke [y]ttermere vilde strecke mig attforbede oc forsware slige forrædhere wor naad e [h]erre tiill skade [680 aar1533] oc ether vnder øgene, oc icke tage theres forrædelige ordt oc snack for then mangfoldig velgierning tilsawgn oc løffte som wore vennere ether oc mig her till emillom wæret haffuer etc. Kiere Esge schulle i visseligenn widhe at ieg aldrig haffuer taget nogen forræder i forswar oc aldrig jeg heller will ther som ieg wiidht han er en forræder oc icke wiidht ieg heller nogre swenne huoss mig som ether haffuer thieentth eller ether noget forræderij giort haffuer, ther som heer findes nogen oc i wile lathe tale them tiill tha schull[e] the staa ether lagh saa huer redelig mandt schall kiende oc withe att ieg will ingen forræder forbede eller forsware men hielpe till atstraffe en saa then annen seer wedh. Men huess velgerninge kundschab oc venlig handel ther oss emillom wæret haffuer till[forenn] *dag schall icke ther fore afflegges, ther som thet skeer [t]ha schall gud kiendet [thet er m]ig høgeligen emodt oc schall thet nest gudz hielp icke wære miin s[kyld beden]des ether gerne atj icke tage nogen løess sna[ck] eller tall vti slig handell [ieg schall] altiidt giøre ether sligtt skiell so[m ieg wi]ll haffue aff ether. He[lser] Sop[hie] met mange godenatther. Befalendes et[her gud. S]chreffuit pa Aggerhus sancti Gregorij dag aar etc. mdxxxiij.
Erick Giildenstierne.
Erlig oc welbiirdug mandt Esge Bilde høffuitzmandt paa Bergennhus syn sønderlige gode venn kierligen tilschreffuit.
Jtem kiere Esge schreeff jeg ether tiill met Henrich barskiær om Torleeff Bagges handell bedendes ether gierne ati wile lathe samme Torleeff holldes tilstedhe oc staa mig Norges lag for hues jeg haffuer hannum tiill attale jeg will alltiidt gierne giøre ether thet samme skiell igien oc i wilde schriffue mig till naer ether stedes budh om samme Torleeff etc.
Tyge Krabbe underretter Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus om Kong Frederik I.s Död 10 April og om en Sammenkomst i Kjöbenhavn af Rigsraaderne fra Sjælland og Skaane, hvorved en almindelig Herredag blev bestemt at afholdes sammesteds til förstkommende Pintse (1 Juni), til hvilken Tid Esge i alle Fald maa forblive i Bergen; han beder ham derhos at gjöre sit til, at Hr. Vincents (Lunge) kan faa Bergenhus Slot efter ham, da det norske Rigsraad neppe vil have nogen anden der end en i Landet bosiddende Mand.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 35, Krabbe). Halvark med udvendig Forsegling. [681 aar1533] 
Venlig oc kierlige hiilsen altiid forszent met wor herre. kiere Eske Bille frende oc sønderlige gode wenn fick ieg ethers scriffuelsze wtij Køpenhaffn som ethers broder her Knut fick meg oc som y røre wtij ethers scriffuelsze atij hawer tuende eller trende gange screffuit meg tiill oc y hawer ingen suar foiit tha hawer ieg foiit ether scriffuelsze en gang tiilforn som ieg gaff ether icke suar pa thij leligheden begaff sig icke sa at ieg kunde giffue ether suar pa then tiidt. kiere ffrende tha skulle y wiide for tidninge thesswerre at then almechtigste gudt hawer kallit wor nodige herre oc bleff hans node dødt skertorssdag. kiere Eske skulle y wiide at raadt y Seland oc her y landt wor forsamlit y Køpenhaffn nu y tiisze dage oc ther wor her Mons met. Tha gaff ieg thøm tiill kende om ethers erende oc fick ieg ingen anden suar end ther skall staa en almendinge herre dage wtij Køpenhaffn pinsze dag nest kommendes. Sa lenge skulle y bliffue ther tiill stede met minde end y trøster at foruare slottet oc komme sa selff ner tiill pinsze dag tiill samme herre dage. kiere Eske kunde y flyt sa at miin frende her Winsentius motte ffaa slottet epter ether epter thij at han hawer wor nodige herris breff ther paa ther badt ieg oc flere hans wenner gerne om wy wille were goedt for at han skall haffue seg tiillbørliig y alle mode som thet seg bør oc tha fortiene y stor tack aff alle hans wenner oc meg tuiler pa at Norgis raadt steder andre at haue slottet end then som bor ther y rig(i)t. kiere Eske gør her wtij som ieg oc flere hans wenner tror ether tiill gør ieg altiid gerne hues ether lefft er. her met ether gud befalendes. ex Helsingborg søndagen epter sancte Iørgens dag ar mdxxxiij.
Tyge Krabbe reidder
Erliig oc welbiirduge man Eske Bille høuitzman pa Bergenhuss kierligen sendis thette breff.
[682 aar1533] 
Erkebiskop Olaf af Throndhjem underretter Hr. Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, om at det i Kjöbenhavn c. 25 April forsamlede danske Rigsraad har meldt ham Kong Fredriks 10 April indtrufne Dödsfald og opfordret ham til at sammenkalde en almindelig Herredag i Norge for at forhandle Rigernes Anliggender, hvorfor han har berammet et Möde i Bud i Romsdalen til 15 August förstkommende, i hvilken Anledning han beder Hr. Esge at indfinde sig, at befordre videre de ham af Erkebispen tilsendte Breve, at lade udnævne de bedste Mænd i Stavangers og Bergens Stifter til at möde samt at sörge for Tilförsel af Proviant fra Bergen; han forklarer Sammenhængen med nogle Tydskeres og Hollænderes Handel i Throndhjem dette og det foregaaende Aar samt lover at være Hr. Esges Ombudsmand i Nummedalen (Namdalen) behjælpelig med Inddrivelsen af hans Tilkommende.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 7. a. No. 13). Helark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Olauus dei gracia archiepiscopus Nidrosiennsis et apostolice sædis legatus.
Premissa amicabili salutacione cum promtissimo gratificandj affectu. Kiere hær Esge besynnderlig godhe wenn giffue wii ether kierligenn tiilkenne att trediæ pingzdagh ffinge wii Dannemarcks riigis raadz schriffwelsze som forsambledhe wore j Køpenhaffnn Marci ewangeliste nest forleddhenn ath høgborne fiirste och herre her Ffrederich meth gudz naadhe Dannemarcks Wendis och Gottis konnwng vdtwoldt konnwng tiill Norgie etc. allis waaris kieriste naadigste herre war dødh och her aff werdhenn kalledtt (s)kære toorsdagh hwess siell gudh haffue, Och therffore begeredhe for ne riigis raadh samptligenn aff oss [ath thet wii wildhe effther saadann leligheitt forscriffue Norgis raadh ædelinghe, lagmennd och naager aff køpsteds mennd och meynige almwge offwer alt Norgis riighe effther Norgis lagh oc godhe gamle sydwanner, ath besøghe eit almenneligt herremøthe [som her i riigiidt paa belegeligh tiidh och stedh ther ath forhanndle om Norgis riigis och thes jndbygghers gaffnn beste och bestanndt och tesligiste *Dammemarcks riigis effther thenn wenneligh contracht och forbund som thesse twenne riighe emellom giordt ær huilkit wii oss gherne effther retthe wiille, och haffwe therfore j the hellighe trefoldughetz naffnn beraamett och forschreffuidt eyth almenneligth herremøthe, som stondhe skall i Bwdh i Romsdalenn worffrue dagh assumptionis nw nesthkommendis som ther beqwemmeligiste stondhe kand effther all leligheitt som segh [nw begiffwer baadhe tiill siøss och lanndz, Thii bedhe wii ether kierligenn ati ville vmaghe ether tiill samme herremøthe, ther ath dele ether godhe raadh [683 aar1533] met oss och andre som nu storligenn [macht vppaa lyggher, om i trøsthe naager lunde ath slotthet som i vti beffallingh haffue kwnnde vti ethers fraawarelsze war(e) forwariidh: Kiere herre bedhe wii ether gherne ati wille well gøre och beskycke thesse breff som wii ether nu tiilhande sendhe hwort tiidh som the forschreffne ære. Och ati villi lathe tiilneffnne alt Staffonghers byspdøme och Bergenn, wyszeste och forstandugiste mend effther laghenn ath søghe samme beraamet herremøthe, wii ville thet meth ether kierligenn forskyldhe, Kiere herre begere wii och kierligenn ati wille well ghøre och beskiicke thet saa ath borgherenn i Bergenn wilde føre tiidh tiill køps øll, brødh och annenn prowennt tiill køps mest fore the Søderlennske herrer skyld som forwenthenndis ære offwer lannd Kiere her Eske ffinghe wii nu i thesse dagher ether scriffuelsze och sammeleydis køpmendz viidh Briiggenn j hulke wii haffue forstaatt och formerchtt ath køpmenderne meyne thet ath wii skulle ware woldhenndis ther vti att Tyske och Hollenndher wore her i fiordh etc. Tha giffue wii ether kierligenn wor meyning therom saa tiilkenne, ati fiord war ein Hamborgher oc eit Bremer skiip paa Hellgelannd och .ij. smaa Hollenndher skiip her i Trondem. Och efftherthii att thet war paa thentiidh i ffyentlig handlingh saaghe wii ygennom fingher met thennom ath the solde och køffthe paa sytt eygidt øwentyr vthenn leydhe eller wor beskermelsze i naager maathe. Och hadhe wii ycke formwgidt ath naager skuldhe haffue kommydt hiidt yghenn j thenne sommer før ennw, hiidt kom ein boyer aff Hornn wiidh Amstherdam och tha wilde wii ycke tiilstedhe ath the skulde naagit køpslaghe eller hanndle, ffør enn wii hadhe [berooptt beraatt oss met wenner huadh wii ther vti gøre wiildhe, Och viii daghe ther effther goffue wii them loff att the motthe selgie synn vare ffor reydeligen penning e Trondems borgere och jnghen annen, Huadh wii thet ycke hadhe bestyrt oc skiickett, tha hadhe thenn almugh som besytthenndis ære j her Niels Luckis leenn viidh siøkanthenn ført them theris fysk tiillhandhe, och theris skuld hadhe thermett bleffuit vbethalett viidh Bryggenn, ffor thenn fordeeld som wii aff them kunne haffue, szee wii gherne ath the ære hedhenn som her, och thet skal thenn ware vell siølffw giffwe tiilkenne som ær paa vort skiip som nu ær paa veyghenn tiill Bergenn, Och [efftherthii vor kieriste naadigste herre ær oss iffraa aff gudh kallett: wille wii lathe them paa szytt eygidt øwenntyr heym ygenn at draghe, met myndre ath vii kundne therforindnen faa naaghen breff eller vtschriffther ther wii [684 aar1533] ythermeire kunne fortrøsthe oss tiill ath wii mughe them met lagh och rett beholde och behindre, Kiere her Eske som j vti ether schriffuelsze begerenndis ære att vii vilde vare ether vmbodzmannd i Nommedalenn behielpeligenn saa ath honnom ycke naagenn forfanngh skuldhe skee vppaa thenn rennthe och rettughet som ether tiilkommer aff leenydht tha mwge j thet fulkommelighenn forlathe ether thertiill at wii thet gherne gøre wille, och j huess maathe som wii kwnndne ware ether och ethers kiere husfru oc barnn tiil vilgie och kierligheitt skulle j altiidh findne oss veluilliligenn och reideboenn tiil bedenndis ether kierligenn ati ville grøsse ether kiere husfrue oc barnn met mange twsenne godhe netter paa vore wegne. Jn Christo felicissime valete deo et sancto Olauo regi recommendati. Ex Nidrosia in vigilia corporis Christi anno mdxxxiij nostro sub signeto.
Erliigh welbørdiigh mand och streng riidder her Eske Biilde høffwytzmannd paa Berhenn(hwss) wor besynnderlighe godhe wenn.
Biskop Olaf (Thorkelssön) af Bergen beder Erkebiskop Olaf af Throndhjem om ei at nære Uvillie imod ham paa Grund af Underhandlinger, han for Rigets Skyld har drevet med Hr. Esge Bilde og Hr. Nils Lykke, hvorfor han ogsaa har bedet den sidstnævnte om paa hans Vegne at foredrage Erkebispen en Del Punkter til Opnaaelse af Enighed paa begge Sider.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3191). Brevform; udvendig forseglet.
Mee humillime paratissimeque reuerencie et honoris exhibicionem cum omni promptissimo paratissimoque gratificandj affectu. Verdugeste herre eder nade ville verdest att vithe at vtj all handell paa thette fatige riges vegne som jegh medtt thesse gode herrer her Eske Bille och her Niils Lycke her till dagz hafft och handlid haffuer tha er thet jntiidtt som megh møder sworligere en att eder nade ther mett kan være fortørnitt ther som noger sager och høgh befalningh megh ther till twingett haffuer vppa dhet att eder nade ville verdest till att affslette och affstille aff eder nadis hiertte oc synd all vgunst mistancke och vrede som eder nade till megh fatigh man haffue kan daa haffuer jegh begeritt biditt och i befalningh giffuett erlig velbiirdug man och [685 aar1533] strenge ridder her Niils Liicke nogre article pa mine vegne for eder nade handle presentere oc till en godtt venlig beslutning attkomme ødmigen oc kerlige aff eder nade begerendes och bidendes att eder nade ville allting till en godtt samdrectugett vende. Jegh vill megh ther imott velluillelige late finnest reboen mott eder nade vtj all horsam reuerentz oc ære som megh bør och hwar jeg ytermere kan være eder nade till vilge venscab och kerligett tiidtt och stund vill oc scall iegh altiidtt megh lathe finnest reboen. Eder nades erckebispelig statt gudtt befalendes euindelige quem diu felicem et florentem conseruet dominus amen. Scriptum Bergis anno restitu(t)e salutis sesquimillesimo tricesimo tercio postridie Bothulphj.
Humilis orator Olaus gracia dei episcopus Bergensis.
Reuerendissimo jn Christo patri et domino d(omino) Olauo gracia dei archiepiscopo Nidrosiensi necnon et apostolice sedis legato domino suo plurimum venerando.
bisp Oluff credensse breff om her Nils Lycke.
Erik Gyldenstjerne (Hövedsmand paa Akershus) omtaler for sin "Svoger" Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, den Herredag, som har vært holden i Kjöbenhavn ved Pintsetid, og hvorom han vil give nærmere Underretning, naar hans Bud kommer hjem derfra, beretter et Rygte om, at en hollansk Flaade paa 60 Skibe skal være löben ud, og at Michel Blik er Hövedsmand enten paa et af Skibene eller for hele Flaaden, beretter en Del Dödsfald blandt den danske Adel og udtaler Önsket om at træffe Esge enten paa Akershus eller i Tunsberg, hvis denne i Aar reiser til Danmark, samt gjentager sine i tidligere Breve udtalte Önsker med Hensyn til Michel Jyde og Thorleif Bagge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3209). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Wenligh och kerlig helssen altiidt foreszent met gudt. Kere Eskii tacker ieg ether kerligen och gerne for alt gott szom i meg altiidt giordt och bewist haffuer. huilcket i scall altiidt finde megh godwilligh tiill at forskylle met hues i myn macth er. kere Eskii szom i skreffue meg tiill att j haffuer forfaret at wor nadigiste herre er dødt (hues siell gudt almectigiste segh offuer forbarme) och ieg ther fore wiill schriffue ether tiill huess tyende ieg kand forfare i thenne landz ende. [Szaa maai widhe at her er jnthet søndherlicth nytth andhet [686 aar1533] end Danmarckis riigis raadt. haffuer berammet en herre dagh i Købinghaffwenn nw pynsdagh forganghenn och haffuer iegh mit bwdt nedhre tiill samme herre daghe. Thet førsthe ieg fangher budt eller schriffuelszee fraa samme herre dagh. wiill ieg strax schriffue edher all leylighedhenn tiill huess ieg kandt forfare. Och maaj ocszaa wiidhe at her er kommen wissze tyender. at the Hollendher ere wtlobenn met [lx 2 orloffs skib. och Michell Blich er høffuitzmandt for them paa eth skiib och somme sigher at hand er høffuitzmandt for all flodhenn. Jtem maaj ocszaa wiidhe for vysth att her Hendrich Gøye er dødt. Lauris Skinckell. ffrwe Pernille. her Andhers Byldes och ffrwe Metthe Erich Ericssens theris sielle gudt naade. kere Eskii. ther szom i acther ether tiill Danmark i thette aar och i kommer tiill Brwnlau. tha war ieg ether gerne tiill ords. ther szom i wille wel giøre och komme tiill megh. och see myn hwsseer. Ther som leylighedhen icke kand begiffue seg szaa at i kand komme hiidt thiill slotthet ther som i wille schriffue megh tiill nar i kommer tiill Brwnlau tha wiill ieg møde ether i Twnsberig om i wille giøre ether then wmagh och fare tiidt. Kere Eskii i scall haffue stoer tack for ethers fysk. i szende megh: i huilcke maade ieg kandt forskyllet scall j altiidt ffinde meg weluilligh tiill. Kere Eskii haffuer ieg ocszaa forstaaet att Norges riges raadt her søndhen fields. haffuer schreffuit ether tiill om Michel Jwdis handell. szaa raadher ieg ether lighe som jeg wilde haffue aff ether. atj lader Michell Jwdhe fanghe siitt gots och penning e igenn. Och ther som i haffue nogen tiiltall tiill hannwm. athij taller eller ladher talle hannwm tiill. for laghen. hand scall bliffue tiill stædhe och staa ether tiill retthe her fore lawgen i Osloo nar j paa esker. ther som i wille haffue hannwm for lawgen. Och haffuer ieg sagt ethers ffoget Oluff Swort ytthermere beskedenn om samme handell end ieg kand schriffue ether tiill. Och bedher ieg ether gerne athij icke tagher megh tiill mystycke at iegh schriffuer ether tiill om samme handell. Gudt wedt thet at ieg giøret i en godt meningh. Her met ether gudt ewindeligenn befallindis. Giører wel och siigher Sophie manghe godhe netther. Schreffuit paa Aggersshuss die Joannis baptiste anno domini mdxxxiij:
Eriich Gyllenstierne
Kere Eskee szom ether well fortencker at jeg schreff ether tiill om en karll szom hedher Tolleff Bagge szom jndgiich i enn bondis gaardt och røffuedhe hannwm och giorde hannwm stort wskell. Thii bedher iegh ether gerne athii wilde well giøre och holde samme karll [687 aar1533] tiill stædhe att hand maa staa megh tiill retthe szaa møgiit szom Norgis lawgh wtuisszer.
Erligh och welbyrdiigh mand Eske Bille høffuitzmandt paa Bergenhwss sind [kere swagher kerligen szendis thette breff
Biskop Olaf (Thorkelssön) af Bergen takker Erkebiskop Olaf af Throndhjem for det den foregaaende Dag gjennem Hr. Esge Bilde modtagne imödekommende Brev, men henstiller efter Samraad med Hövedsmanden, Lagmanden og Byens Raad til Erkebispens Overveielse, om ikke det til Bud i Romsdalen 15 August berammede Herremöde heller bör afholdes i Bergen, som han selv og Hr. Esge ikke uden Fare kunne forlade under den nuværende Feide mellem Holland og Hansestæderne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3192). Brevform; Helark med udvendig Forsegling (Ringsignet).
Sincerissimis salute reuerentia et honore premissis. Verdugiste kere herre ville eder nade verdest at vithe at nu postridie visitacionis Marie nest forliden vortt megh eder nadis breff och schriffuelsse presenteritt och antuortt aff velbiirdugh man och strenge ridder her Eske Bille .k. maits. høffuisman pa Bergenhws for huilcken schriffuelsse: venlige tilbodtt: aluorlige trøst, andelige, och verslige bestandtt: jeg eder nade ødmigelige kerlige tacker oc gerne forskylle vill mett all tilbørligett hwar som jeg nogen stedtz eller stundtt thet gøre kan. Jtem sunderlige kere herre vtj for ne sammen tiidtt var her Eske Bille oc lagmannen met menige raditt pa den tiidtt vtj Bergen forsamlidtt, megh till tals om thet herre møthe som eder nade haffuer beraamitt att ske skulle assumptionis Marie nu nest kommendis vtj Bud i Rumsdalen huilcken steedtt meg tyckis aldelis vbequem (dogh eder nadis forbeneffnde steedtt beraamitt ey foractendis) att være: som eder nade vell ytermere kan betencke som landsens legeligett ther om kringh och sammen stedtz seg gifue kan for monge sager skiill och sunderlige alsomstørste hwffuit sagen er thet krj orloff twist vsamdrectugett och fegdtt som imellom Hollandtt oc Stederne er, aff huilckett migett fryctendis er att fiender oc vtlenske folck segh heer jndtt drage kunne (them wij mynst tiltro) vtj her Eskis och myn fraauerelsse oc andre gode herrer heer aff dhj setter jeg thet herre møthe vtj eder nadis gode behagh oc er thet mitt yterste aluordelict raadtt oc kerlige bøn till eder nade aff huilcken all godtt vphaff raadt tilskynne trøst oc bi [688 aar1533] stand er ventendis vtj alle maathe att eder nade ville verdest till att forhandlitt mett the gode herrer eder nadis granner oc sunderlige suderlendske herrer ville verdest till mett eder nade at komme hiit i Bergen, heer at handle rigens oc menige jnbyggeris beste nytte førsuar oc bistandtt aff huilcken gode herrers och gode mendtz samquem migett gott och nytte aff kan komme oc rigens fiender migett kunne være till fruchtt oc ressell. Och hwes dell oc raadt som gudtt haffuer meg vnt oc giffuett vil jeg gerne dele mett eder nade, oc alting som jeg ther vtoffuer ytermere kan være eder nade till vilge oc kerligett vill och scall jeg altiidtt lathe megh fiinnest veluillug oc reboen. Eder nadis erckebispelige stadtt till liff oc siell omnipotenti deo et seruatorj nostro Christo Jesu recommendans. Ex valetudinario et diutino meo Bergensi lectulo anno mdxxxiij quarto die Julij.
v(estre) p(aternitatis) Olaus gratia dei episcopus Bergensis ad vota.
Reuerendissimo in Christo patri et domino .d. Olauo gratia dei archiepiscopo Nidro(si)ensi et etiam apostolice sedis legato domino meo apprime venerando
Jtem Bwdh och Bergenn.
Lagmanden og Raadet i Bergen erkjende Modtagelsen af Erkebiskop Olafs Brev angaaende det til Bud i Romsdalen berammede Herremöde, hvilket de af mange Aarsager, som Biskop Olaf af Bergen formentlig nærmere vil forklare, ikke tröste seg til at besöge, hvorimod de ville findes villige til at möde paa et andet, mere beleiligt Sted.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3190). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med Stadens Segl.
Vaar ydmykeligen oc ersameligen helssen edhers nade till forne fforsentt met worom herre Jesu Christo. Verdugiste fader j gudi ffinge wij eders nadis kerligen scriffuelse jn die visitationis Marie wm eitt almennelige beramedtt herre møthe j Budhe wtj Romsdalen till huilkidtt eders nade begerede iiii aff oss med lagmannen ther att møtthe oc handle om menige Norgis richis oc thes indbyggers beste gagen oc bistandtt. Werdugiste ffader gøre wij ffattige men gerne effther waar yterste fformoghe huadtt eders nadis wilge æær paa rikens beste, Trøste wij oss icke till att møtthe j Budhe j høsth ffor mange orsaker skull, ssom wij fformoghe eders nade them forclaredtt ffaa wtj [689 aar1533] werduge ffaders biscop Olaffz breff j Berghenn. Thi æær waar kerlige oc ydmykelige bøn till eders nade att med andre flere gode herris raadtt oc bøn fforsagdtt herre møtthe motte berames paa ett annedt stedtt ther wij kunne forsamlest med mynndre liffz wade jcke endogh fforacktendis eders nadis gode meningh oc beramed stedtt, Thaa wilge wij gerne latthe oss finne weluillige huaar wij kunne eders nadhe ware till wilge oc tieneste. Her med eders nadis liff oc siæll then ewighe gud beffallendis. Scriffuidtt j Bergen ffredagen nesth effther visitationis Marie anno domini millesimo quingentesimo xxxiij
Eders nadis ffattige wenner lagmannen oc raditt j Bergenn
Verdeligenn ffader j gud oc herre her Olaff med gudtz nade erchebiscop till Tronndem och paaueligh sedis legate sendis ydmykelige thette
Esge Bilde erkjender Modtagelsen af Erkebiskop Olafs Brev angaaende det 15 August til Bud i Romsdalen i Anledning af Kong Fredrik I.s Död og efter det danske Rigsraads Begjæring berammede Herremöde, hvortil han erklærer sig villig at möde, naar han erholder det norske Rigsraads Leide; han lover at besörge Erkebispens övrige Breve videre, beretter om de tydske Kjöbmænds Svar paa dennes Skrivelse og beder ham og Hr. Nils Lykke ved Breve at bevæge Indbyggerne af Nummedalen (Namdalen) til at udgive den paabudne Landehjælp, hvorfor de have vægret sig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3199). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. (Esge Bildes Skrivers Haand).
Mynn ydmyge weluillige oc kierlige helszenn ether nadis werdughett altiidt tiilfornn sendt mett wor herre. Kiære herre tacker ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne for alt gott oc besønderligen for ether nadis gunstige schriffuelsze oc gode tiilbudt: huilchet ieg altiidt mett huessz i mynn formwe oc macht er ydmygeligenn oc kierligenn forskylle well saa troligenn oc gierne som nogenn then wenn ether nade haffuer Kiære herre giiffuer ieg ether nade ydmygeligenn oc kierligenn tiilkiende att mondagenn nest effter sanctj Hans baptiste dag kom meg nogle ether nadis breffue oc schriffuelszer tiilhande eblantt huilche war eith huess wdscrefft meg tiilhande lydde: ther wdindenn giiffuendis tiilkiende huorledis Danmarcks riigis raadt haffue ether nade tiilscreffuitt att høigmectugiste høigborne første oc herre her Freidriich mett gudts [690 aar1533] nade Danmarckis Vendis oc Gottis konning wdwold konning tiill Norige etc. alles woris kieriste nadigiste herre er døødt oc her aff werdenn kallit huess høigmectughets siell gudt nade etc. Tha formercker ieg effter samme leylighett oc forbeneffnde gode herrers scriffuelsze oc begiere att ether nade haffuer berammith oc forscreffuit ith almyndeligt herremode oc forsamble [wille Norigis riigis raadt mett nogle aff menige riigens indbyggere then (nw om wor frue assumptionis nest kommendis tiill Bwdt i Romsdal liggindis) att sculle besøge huilchett meg effter saadann leylighett oc tyckis raadeligt oc nytteligt were Kiære herre som ether nade oc røre begierindis meg samme herremode att skulle besøge dog saa att thette slott motte forwariith were etc. for huilchet ether nadis gode oc thro raadt ieg ether nade oc ydmygeligenn oc gierne bettacker oc well ther wdindenn tiiltencke mett gott opseende som ieg well forsware for gudt ether nade oc flere aff riigens raadt oc well ieg meg effter for ne ether nadis scriffuelsze gierne rette forberamede herremode att besøge. Dog fore nogle merchelige orsager (huilche ether nade (nar gudt well wij forsamblis) schulle wskiuldt were) er ieg ydmygeligenn begierindis aff ether nade her Vincenc. om hann ther saa nær tiilstædis er oc her Niels Lycke mett sampt the gode herrer Noriigis riigis raadt søndennfieldts enn cristelig forwarlig leigde for ordt gierning oc alt andit huadt som helst thett er eller neffnnes kandt saa ieg maa for ne herremode besøge oc ther wbeswariit were oc siidenn framdelis (mett myne) friig secker oc i alle mode wbehindrith maa hiidt tiilbage igenn paa slotthet indkomme: Oc tha nar ieg samme leigde oc forwaring fangindis oc meg tiilhande kommendis worder well ieg aldelis bereede were oc j alle maade effter hues i mynn forstandt macht oc formwe er skicke oc haffue meg som enn thro Norigis mandt saa santh hielpe meg then ewige gudt [huilchet gudt huer cristenn mandt oc myne eigne gierninger skulle nest gudts hielp bere ther størst witnisbyrdt om etc. haffuer ieg nw ther fore her afferdigit thenne mynn thienere Jacob Eriicssen som scall strax mett samme leigde giiffue seg offuer fieldit tiill the Søderlanske herrer then att lade besegle oc strax hiidt tiill meg igenn. Thij beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne att ether nade well werdis att wille mett samme leigde forschriffue tiill the Sønderlandske herrer att the then i liige maade mett ether nade wille samtycke oc besegle oc sammeledis deele ether nadis gode raadt wdj same ærinde *huørledis samme mynn thienere kandt mett thett første oc aller lemppeligist fram oc tiilbage igenn tiill meg komme som ether nade well wiidere haffue att betencke att meg macht wppaa ligger oc ieg kandt [691 aar1533] wiide att rette meg effter wdj hues maade ieg kandt [thet igenn mett ether nade forskylde well ieg meg altiidt weluilligenn tiilbefinde lade Kiære herre som ether nade oc scriffuer begierindis the andre breffue att forsendis huortt som the for ne ære huilchett ieg strax gierne giøre well oc tage ther ingenn forsømmelsze fore etc. Oc er meg tiill wiidendis wordit att enn partt almwenn wdj Nwmmedall fortrycke seg oc icke wille wdgiiffue then landehielp som ether nade ytthermere well wittherligt er. Thij beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne att ether [nade oc her Niels Lycke samptligenn wille ther indscriffue att the samme hielp mett thett aller første wille wdgiiffue saa jeg motte henne hiidt fange tiill neste kiøbsteffne thett well ieg altiidt ydmygeligenn forskylle i liige maade oc andre huor ether nade meg nogenn tiidt behoff kandt haffue oc tiilsiigindis worder well ieg meg weluilligenn tiilbefinde lade oc saa throligenn som nogenn then wenn ether nade haffuer. her mett ether nadis werdughett then aldmectugiste gudt beffalindis tiill ewig tiidt. Schreffuitt paa Bergennhuussz løffuerdagenn post visitationis Marie 1533. o Oc lader Sophia heelsze ether nade mett mange godenetter
Ether nadis willige Eske Bille
Kiære herre haffuer ieg antwordit kiøbmendenne thett breff som ether nade thenum tiilscreffue oc ther wdoffuer gaff thenum ether nadis meninng mett the beste lemppe tiilkie(nde) for hues scriffuelsze oc gode tiilbudt the ether nade gandts høigeligenn betacke oc wille the thett ydmygeligenn oc gierne forskylle *huør ether nade thenum tiilsiigindis worde
Werdugiste fader mett gudt oc herre: her Oluff erchebiscop tiill Trondem oc pawelige sædis legatte ydmygeligenn etc.
Om herremøthet i Bwdh - jtem leydhe - jtem troo tyenest riigiidt - jtem Nommedalenn - jtem køpmennenn
[692 aar1533] 
Esge Bilde meddeler Erkebiskop Olaf, at Dagen efter, at han havde affærdiget sin Kapellan med Brev til ham, modtog han med 3 af sine Folk Skrivelser fra det danske Rigsraad, af hvilke sees, at dette intet Kongevalg vil foretage, för det norske Rigsraad er tilstede, og at det derfor har berammet en Herredag til Kjöbenhavn ved St. Hansdags Tid 1534, hvorfor han foreslaar at opsætte den til 15 August 1533 til Bud sammenkaldte Herredag til det fölgende Aars Pintse, da Rigsraadet nordenfjelds kan samles og drage det söndenfjeldske Rigsraad imöde ved Jersöen (ved Tunsberg) efter gammel Sædvane for derpaa i Forening med dette at begive sig til Kjöbenhavn, eftersom Breve og Rygter melde, at Hollænderne under Anförsel af Michel Blik agte sig til Bergen for at forstyrre Kontoret; forskjellige Gesandter ventedes til Kjöbenhavn, hvorfor hans Tjener Stig Bagge blev tilbage der for snarest muligt at bringe ham Besked, og selv önsker han, hvis det er muligt, at gjöre en Reise til Danmark.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3200). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Mynn ydmyge weluillige oc kierlige heelszenn ether nadis werdughett altiidt tiilfornn sendt mett wor herre. kiære herre giiffuer ieg ether nade ydmygeligenn tiilkiende att i gaaer siidenn mynn capelann war afferdigit oc aff dragenn fiich ieg Danmarcks riigis raadts scriffuelsze mett tree aff the myne fuldmectuge som ieg haffde beskickit oc nedersendt tiill Dannmarck eblantt huilche war ith breeff som ieg nw sender ether nade giiffuendis ether nade ther wdinndenn ytthermere att forstaae theris grwndt oc meninng endt ieg nw scriffue kandt oc haffuer ieg forstoit wdj thett forbeneffnnde Danmarcks riigis raadts breff meg ther hoess war tiilhande screffuit att the gode herrer icke ere tiill sindts nogit att beslute om kaaring: wdwellelsze eller andre merchelige oc atskillige handell oc ærinde som begge riiger aldsomstørst macht wppaa liggindis ere før endt ether nade oc flere aff Noriigis riigis raadt ther nerwerindis tiilstæde kommendis worde: oc haffue ther fore berammith oc forscreffuit her indt i riigit ith aldmyndeligt herremode begierindis thett att wille besøge tiill Kiøbnehaffnn om sanctj Hans baptiste dag her effter ith aar først kommendis etc. Ther fore tyckis meg raadeligt oc nytteligt were (dog icke i andenn mening endt paa ether nadis gode behaug) att ether nade lader opstaae met thenne herredag som nu berammith er i Budt i Romsdall om wor frue dag assumptionis att stande schulle indtiill wppaa foraariith igenn: tha att forsamble lade the gode herrer riigens raadt nordennfieldz att besøge her om pintzetiidt nest kommendis oc ther effter samptligenn her affdragindis oc effter gammell sedwennie som ieg forfariith haffuer giiffue seg tiill Jersøøenn ther [693 aar1533] mett menige Noriigis riigis raadt forsamblede raadslae handle oc beslutte riigens merchelige ærende: oc siidenn framdelis wnder samme reisze kaast oc thæring (mett hues ether nade mett sampt menige Noriigis riigis raadt samtyckindis oc besluttenndis worde) besøge forberammede herredag tiill Kiøbnehaffnn som forescreffuitt staaer. Orsagenn ther tiill giiffuer ieg ether nade att bemercke wdj twende breffue som her Johann Wrne høffuitzmand paa Kiøbnehaffn oc Eriich Gyllenstiernn høffuitzmand paa Agershuss meg tiilscreffuitt haffue oc ieg nu sender ether n: lydindis om Hollenderne att the seg reede giøre actindis seg hiidt tiill Bryggenn j Bergenn conttoriith att wille forstyre huilchet ieg oc sammeledis aff enn Dansk skiipper (nu hiidt kommendis er) wdj liige form oc maade hørtt oc forfarett haffuer: oc siigis att Michell Blech scall were theris høffuitzmandt huadt sandist er ther [om wedt ieg icke att scriffue formiddels hues orsager oc tiidinger ieg giiffuer ether nade ytthermere att betencke oc thett aldelis indsetter tiill ether nadis eigit gode behaug om ether nade tyckis raadeligt eller nytteligt were huer att giiffue seg fraa siitt eigit samme forberamede herremode tiill Romsdall att skulle besøge Kiære herre giiffuer ieg ether nade endt ygmygeligenn tiil kiende att tha som forbe de tree myne fuldmectuge for ne Kiøbnehaffnn aff droge wore kieigszerlige matis: konningens aff Franckeriige mett sampt hertug Cristierns oc flere herrers oc forsters ammesatter oc sendigebudt tiidt forwenttendis huor fore Danmarcks riigis raadt haffue ther nedre tiilbage forholdit Stiig Bagge som war enn aff the fiire myne fuldmectuge wdj saadann meninng att hues ther wiidere besluthet oc forhandlit worder att wille meg thett ytthermere scrifftligenn tiilkiende giiffue. Oc strax ieg mett hanum nogenn saadann schriffuelsze fangindis worder well ieg ether nade thett met deele sparindis ther wdoffuer huerckenn natt eller dag: oc haffuer forbenennffde hertug Cristiernn forbw(n)dit seg tiill Danmarcks raadt oc riige att wille opsette hoess thenum landt oc folch tiill hielp oc bestandt huilchet Stæderne oc sammeledis giortt haffue Kiære herre wedt ieg nw ingenn [anden sønderlige tiidinger att scriffwe ether nade tiill paa thenne tiidt wdenn ieg haffuer forfarith att ther er flere breffue wdscreffne ether nade tiilhande oc ere paa weigenn oc forwenttendis mett thett første etc. wdj hues maade ieg kandt were ether nade tiill ydmyg kierlighett wilge oc beste well ieg meg altiidt weluilligenn tiilbefinde lade oc wspardt. her mett ether nadis werdughett then aldmectugiste gudt beffalindis tiill ewig tiidt. Schreffuitt paa Bergennhuussz tiisdagenn post visitationis Marie mdxxxiij [694 aar1533] Oc lader Sophia heelsze ether nade mett mange godenetther
Ether nadis willige Eske Bille
Kiere herre ther som leylighettenn seg saa begiiffuitt kunde acther ieg att giiffue meg enn reisze neder tiill Danmarck nogenn mynne ærinde oc huerff som meg stoer macht wppaa ligger att bestelle. Dog well ieg ingenstets giiffue meg her aff før endt ieg fanger ether nadis schriffuelsze igenn: oc hues ether nade well oc raader ieg ther wdindenn giøre scall: ther well ieg aldelis rette meg effter Kiere [herre haffuer ieg forfariith i sandingenn for tiidinger att the Dandsker oc nogle Hollendere ere løbenn egiemmenn Swndit oc førde sielff leigdenn mett thenum huadt i framtiidenn ther wdaff kandt komme giiffuer ieg ether nade selffuer att betencke
-
herremøthet i Køpennhaffnn och i Budh, szennde bwd i Danmarck Ecke Bylde tiill Danmarck - The Danske oc Hollenndher
Hr. Vincents Lunge erkjender 14 Juli 7 Sömile vestenfor Vardöhus at have modtaget Erkebiskop Olafs Brev med hans Tjener Olaf Bagge, hvoraf han erfarede Kong Frederiks Död og Erkebispens Indkaldelse til Herredag i Bud i Romsdal 15 August, hvortil han lover at indfinde sig; han omtaler sine Forhandlinger i sit Len Finmarken med Erkebispens Prester og Sædesvende og forklarer, at Vardehus Slot nu er bedre forsynet i alle Henseender end nogensinde forhen, og önsker, at det samme var Tilfældet med Rigets övrige Slotte.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3228). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Vaabensegl. (Ringsignet). Intet egenhændigt.
Mynd ydmyg gannske kerlig hiillssenn mett alld tiilbørligh brødherlige tienestis erbedingh etthers nadis høgwerdighett alltiid tillffornn send mett vor herre. Høgwerdige i gud fadher gwnstige herre och besyndherlige gode venn vndffich ieg etthers nadis schriffuellsse formidellsth etthers nadis tienere Oluff Bagge vij vegesiøs paa thenne side Vordehws vndher myne segell, siette dagen for diue virginis Margarete indeholldhendis och formelldhendis ganske iammerlig e oc sørrelige thyendher om høgborne furstis vor keriste nad te herris død och affgangh hwes siell gud glæde oc naade y ewighett, mett samptt [695 aar1533] etthers nadis effther the gode herrers Danmarchs riigis raadtz tilschriffuellsse och førdringh allwerlige begere att møde ville tiill enn allmynndelige herredag som etthers nade y Boo i Rwmssdall assumptionis Marie att stannde efftther leylighedhen berammitt haffde, effther hwillchen etthers nadis schriffuellsse oc begere ieg gerne i alld tilbørlighett oc riigsszens forplicth fuldkommelighen saa viidt gud swndhett och vellffartt vndher meg effther retthe vill. Och nar gud vill ieg saa neer i the landtzendher kommendis vordher skall etthers naade hwad som meg paa reyssenn lyer ydhermere beskeedt att vide fange. Kerre herre hwes som ieg i thette mytt lenn Finndmarchenn mett etthers nadis presther oc sædhe swenne forhanndlett haffuer skulle bode the och andre bere meg nochsompth vidnesbyrdt om, thii allt hwes ieg enthen i the eller andre nogett andmerchende eller machtpaaligghende ærende forhanndlett eller beskicchet haffuer, thet er skeett oc giortt offwenbare vdj then menige manndtz nerwerellsse och paahørellsse forhobes meg tiill mylldeligen och frommeligen i alle maade, Begiffuer segh midelerthiid nogher syndherlig merchelige thyender eller leyligheder tha begerer ieg etthers nade vill verdis tiill thennom meg vndher øghenn tiillskicche och forwittherlige giøre, Vordehws slott er nw ydhermere end noger thiid vdj syne dage boode mett follch fittallie, bøsser verge och alld notorffth vell bewarett Norigis riigis raad tiill hande, gud giffue ellers saa sammeledis om andre Norigis krones slott oc feste vare etc. Leylighedhen som seg i thesse landtzendher begiffuer kand thenne breffwisere etthers nadis tienere som alldelis vfforsømmeligh i thenne etthers nadis beffallning oc reysse haffuer veritt ydhermere vndherwiise och forstaa lade, ladher mynd kere hwstrwff begrøsse etthers nade mett mannge twsindhe gode netther betacchendis etthers nade for synn gwnnstig hellssenn och begrøttingh ydmydelighenn gerne, Gwnstige herre och venn vdj hwadhsomhellst maade ieg kand vere etthers nade tiill villge eller ydmygt vill ieg alltiid ganske velwillig och redebonn tiillbeffwndhenn vere. Beffallendes etthers nade Cristum lesum i ewighett. Datum i Loppenn i Findmarchenn sancte Margrete dag anno domini mdxxxiij
Etthers nadis høigwerdighett altiid tiill ydmygtt Vincencius Lwnnghe ritther
Reuerendissimo jn Cristo patri ac domino domino Olauo dej gratia archiepiscopo Nidrosiennsi necnon apostolice sedis legato quamgrauissimo tum dingnissimo
[696 aar1533] 
Hr. Vincents Lunge beretter Hr. Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, at han 7 Sömile vestenfor Vardöhus modtog Erkebiskop Olafs Brev angaaende Kong Frederiks Död og Indkaldelsen til Herredagen i Bud; han beklager sig over den Stötte, Thord Röd, der nu indehaver hans Len Voss, finder hos Hr. Esge uagtet Aftalen ved Afreisen fra Bergen, og beder ham betænke, af hvis Venskab han vil kunne have mest Fordel, Thords eller hans eget; han er imidlertid villig til at lade deres Mellemværende afgjöre paa den udskrevne Herredag samt anmoder Hr. Esge, hvis han endnu er tilsinds at opgive Bergenhus, at gjöre, hvad han formaar, for at Brevskriveren maa blive hans Eftermand.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Norge, Afd 1, fasc. 7. a, No. 7). Helark, udvendig forseglet med Vaabensegl. Intet egenhændigt.
Wennligh och kerligh hiillssenn mett hwes jeg gotth formoer alltiid tillffornn send mett vor herre. Kerre her Eske frende och besyndherlige godhe venn maa i vidhe att mynd hwstrwff och iegh ere i swnndhett och vellffartt stedde, thes then ewige gud vere loffuitt oc vnnde oss thet samme till etther och etthers hwstruff mynn kerre fennche frw Sophie att høre spørie och forffare. Thenn gode herres erchebispens tillschriffuelsse vnndffich ieg mett hanss nades egett bwd vij vgesiøs paa thenne side Vordehws indeholldhendes och formelldendes iammerlige och sørelige tyendher om høgborne fwrstes vor kereste nadige herris konngh Ffredrichs dødh och affganngh hwes siell gwd glædhe och naade ewinndelig, mett sampt hannss nadis effther the gode herrers Danmarchs riges raadtz førdrinngh, begere att møde ville tiill enn allmynndeligh herredag som hanss naade i Boo i Rwmssdall assumptionis Marie att stannde berammett haffde. Saa fortenccher etther vell kerre frende hwrledis aldh forhanndlingh seg imellom Tordt Roodh och megh om Vosses etc. forleningh forløffuitt haffwer. Er etther sammeledis vell bewisth hwrledis ieg meg vdj mynnd affskeit aff Berghen hoss then gode herre bispenn aff Berghen och etther fororede och i gode herrer tha gerne bewillgede och samtycthe, atth i thet ieg tha som ieg ennd nw er stedder var vdj mynnd herris oc konings och rygssens mercheligh forffalld her nordffartth and tha skwlle inghenn midler thiid indthill saa lenge ieg ighenn komme megh paa mynne forleninger, godtz, arff, och eygenndeler nogher hynnder eller forffangh giøre vdj noger hannde maade. Om hwilchen meningh ieg bode then gode herre bispenn och etther aff Jempteland tiillschreff och dog inghenn ighenn schriffuellsse eller swar fick som ieg meg effther retthe kwnnde. Fforstaar ieg atj ere Tord Rood saare tilhenghendes, villigh, och fortthiellpendes saa att hand mynnd forleningh Vooss haffuer och brwger effther [697 aar1533] synd willge meg thiill fortriid, traatz, hoffmod och vndherøghenn vdj saa mannge maade hwillchett iegh aff etther effther thenn blootz forwanthnisse saa och effther then venlige fordrag och forligellsse som begges vore felligsswenner oss i Kiøffwyndhaffnn imellom giorde oc vndher breff och segell forffattede oc besluttede, ingeledes forhoffwitt haffde. Och skall thet gud vide att ther som noger vdj mytt brød vaare som etther hellthenn myndre fortørnitt eller hoffmod och fortriid haffde giortt end Tord Rood nw meg tha skullde hand icche bye mannge dage seg tiill gode efftther som meg thet forkyndigett bleffue vdj mytt brødh Dogh paa thet att mynd skylld eller vlempe i inghen maade beffinndes skall er ieg tiill enn offwerffluss begerendes i ville lade Tord Roodh møde met meg for the gode herrer Noriges riiges raadh tiill for ne herredagh oc ther sware meg lagh och retth for hwes ieg hannom i the eller andre maade kand tiillattale haffue. Schall hand vdj saa maade paa mynnd gode thro och loffwe boode fram och tiilbage vdj siitt beholld frii oc feyligh komme. Ther som hand till retthe icche vdj for ne maade møde vill tha nøges ieg tiill att søge meg andre raad bliffwendes hoss then erlig forwarinngh som ieg om hannom giorde then gode herre bispenn aff Bergen oc etther vdj Mwncheliff før ieg affdrogh, eskendes etther thess tiill vinndissbyrd etc. Kerre ffrende besynndher hwad ære bestanndt och gotth som vii oc vore affkomme aff hwer andre haffwe kwnne vdhj saa manghe end nw vbetennchelige maade, betracther och hwrledes vij ere thw nessøskene barnn hwer andre i alld tiilbørlighet megett gott plictige, Offwerweiger och ther hoss att leilighedhen thiill ewennthyr seg end saa begiffwe kwnne i framthiden att for mannge saghers och leilighedhers skylld venner oc i thesse landtzendher kwnde behoff giøres, Acther och ther hoss hwad bestandh, trøsth, ære eller raad hoss Tord Roodh er thesligest hwad seg vdaff hanss forhandlinngh entstooe kand. thii ladher oss hwer andre tryggeligen och troligen frendskaff oc etth gott bestanndigt och troffast vennskaff bewiise, hwillchet ieg paa mynd persons vegne ganske gerne gøre vill. Menn thet viidher for sanntt att Tord Rood och iegh forliges effther thenne dagh neppeliigen paa thenne side Lindessnes vell sammenn, thet kand dog gwd oc i vell skyllssmøsse vdj then handlingh vollde. Kerre frennde ther som i ennd nw ville mett Bergennhws affwere er ieg høigelighenn oc kerligen begerendes i meg tryggeligen oc troligen som enn goed bestanndigh frende thertiill føye ville soo ieg thet motthe nest for enn andhenn vere vdj hwadsomhellst maade jeg ighenn kand vere etther tiill kerlighet villge oc vellgeffalld skulle i alltiid haffue meg ganske redhebonn och vellwilligh tiill i alle maade. Giører vell oc schriffuer meg etthers [698 aar1533] allworlige meningh om for ne ærendhe mett thette samme bwdh tylbage ighenn, Ladher mynnd hwstrwff grøsse etther oc etthers kerre hwstrwff met mange twsinde gode netther. Beffallenndes etther gwd ewinndeligh. Dattum hoss Loppenn i Findmarchen sancte Margrete dag anno domini mdxxxiij.
Vincencius Lwnghe ritther.
Erligh velbyrdigh mannd och strennge ridder her Eske Bylle høffwitzmand paa Bergennhws synnd kere frennde kerligen.
Sex Lagrettemænd af Raabygge Skibrede (paa Vestfold) gjöre vitterligt, at Almuen dersteds paa Grund af truende Fiendtligheder og for Indhöstningens Skyld ikke kan indfinde sig til Herredagen i Romsdalen, hvorfor den har bedet sin "Husbonde" Erik Ugerup, Hövedsmand over Tunsberg Len, at melde dens Forfald; den erklærer sig enig i, hvad Rigsraadet beslutter, og beder om at beholde sine gamle "Privilegier" men beklager sig over den Brevlösning, deres Provst forlanger, og som er höiere end andensteds i Riget.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3238). Halvark med 6 paatrykte Segl.
Wii efftherschreffne Ewind Alsen Torer Helisen Asger Clemitsen Hackenn Guttormsen Anders Helisen och Tostenn Ormsen sworne lagrettis (mendt) wdj Raabighe skybrede giøre witterligt metth thette vort obne breff at mennighe (almwge) wdj for ne skibrede haffwe sig beklagidt oc kieerth atthe icke nu paa thenne tid baade for fynder som nu paa ferde (er) och wdj theris høsth konde kome tiill then heredaigh som nu stande (schall) i Romsdall ther fore haffwer mennighe almwghe kierligen oc gerne bedetth erlig oc welburdig mannd Erick Wgerwp høuitz mand offwer Tønsberghe leenn wor kiere hosbond at hand will giør(e) wort och menige almwgis forfaldt i samme herdaigh. Ehwad som Norgis rigis raadt oc menighe Norgis rigis indbiger ther besluthe oc sametyke wille ville vi for ne fatig(e) mend holle oc haffwe oc bewisze ossz trolige emod wor ferne righe som gode troff wndersotthe bør atgiøre oc bede wii the gode herer ganske gerne ath te wille (ramme) oss fatige mendt vort besthe at wi moghe nydde oc beholle wore gamlle preuileger som gode gamlle fforfere konger i Norghe oss wnt oc giffwith haffwe. Sameledis the gode herer wille betencke wort fatige mends beste om breff løszing som wii fatige mennd schulle giffwe [699 aar1533] prouistenn for hand will tage kyrkens regenschab menn ther szom saa lenghe schall were thaa wille wii opeboris prouistenn seluff kyrkenn (!) thii thet gange ingends steds her i Norge (vden) wdj thette prosterij. At saa i saningen er trycke wii for ne lagrettis mend wor jndsegle nedenn paa thette wort obne breff. Schreffwit paa Seem sancte Marie Magdalene daig anno dominj mdxxxiij
Breff aff Robige skibrede
Erkebiskop Olaf meddeler Hr. Esge Bilde, at han har modtaget hans Skrivelse og forhandlet derom med (hans Kapellan) Hr. Laurens, hvorfor han sender ham det begjærede Leidebrev, som han ogsaa snarest muligt vil söge at skaffe ham fra flere Rigsraader, men da Indkaldelsen er udgaaet over alt Riget, kan nu ingen Forandring efter hans Forslag finde Sted med Hensyn til Herredagen, hvortil han indstændig anmoder ham om at indfinde sig og tillige at sende nogle af de til Bergen kommende Nordlændinger, men fraraader ham nu at drage til Danmark; han skriver endvidere om Skatten af Nummedalen (Namdalen), Hollænderne, Kjöbmændene i Bergen m. m.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 7. a No. 14). Helark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Olauus dei gracia archiepiscopus Nidrosiennsis et apostolice sædis legatus.
Premissa amicabili salutacione cum promptissimo gratificandj affectu. Kiere her Eske besynndherlig godhe wenn tacke tacke wii ether kierligenn for alt gaatt och besynndherligenn for ethers wenligh oc bystandeligen scriffuelse och merkeligen tiilbwdt, hulkit wii altiidh ganske gherne altiidh wille forskiilde etc. Kiere herre haffue wij effther ethers jnstructs forhandlett met ethertt sendebudh her Laffrenns effther then form och skiickelsze som her effther fylgier och maa i fulkommeligen forlathe ether thertiill att wii skulle ware ether baade lønligenn och aapennborligenn for ein trøst oc fast wenn. Kiere Eske effther ether begerelsze sennde wij ether nu tiilhanndhe wor leydhe vnder meynige Norgis riigis raaedtz naffnn och haffue wij om samme leygde att besygle tiilscreffuit myn herre byspen aff Staffangher Bergenn Johann Krugo, och vppaa thet att tiiden icke skulde forløpe segh haffue wii mett erlig welbørdiig mandz oc streng riidders her Niels Liickis raaedt oc samtycke skicket ether tiener Jacob Erichsonn [700 aar1533] tiil the gode herrer syndnen fieldz mett samme leyde breff mett wort eygitt breff tiill them, Begerendis at the thenn villde met oss besygle, och mett thet alderfiirste att her Vincenncius kommer tiilbage igenn aff Nordlandenn, wille wij mett her Niels Liickis hielp strax vfortøffuit skiicke ether hans obne besyglde breff tiilhannde: Kiere herre effther thii att wort breff ær vtgonget offwer alt Norgie om thet herremøthe att stonde i Budh, kwnne wij icke andneleidis thet forhandle enn thet wiill bliffue i synn skiick oc fform som thet beraamett ær paa stedh och tiidh, oc begere wii ganske kierligenn att i iw tiidh wisseligenn komme ville om riigens fiennde eller [andre annen forfald merkeligtt ether ycke worder behindrende, och bedhe wij ether ganske gherne ati wille well gøre oc lathe vdtnempnne aff then almug som kommer aff Nordlanden oc tiill Bergenn naagre forstanduge oc skiickeligen mend att besøghe samme herremøthe. Kiere herre effther ethers begerelse och wilgie haffue wii met her Niels Lucke screffuidt almugenn tiill j Nommedalenn om then skatt som the icke vdt wille giffue saa at oss forhaapis att the skulle seg nw ther vti retleydhe. Kiere herre effther thenn leleghet som nu paa *fordwm ær tiickis oss icke raadeligt ware ati giffue ether fraa slottett oc tiil Dannemarck som wij met gudz hielpenn ether siølffue i then beste acht och meyninngh tiilkenne ville giffue, och tha wille wii och troligenn met ether raade och hanndle om then scriffuelse som werduge fadher ether kiere herre brodher bysp Aage oc [om her Mogenns Gøde haffue tiilscreffuidt och twiffler ther ynthet vppaa, att ther skall wel findnis gode raaedt och lempe thiill, doch ær thet best att thet bliffuer heymeligt handlett etc. Kiere herre efftherthii att wij acthe att forsamble oss tiill eit herremøthe wille (wij) beholde the ij Hollennders bogher som hiidt kommne ære och huad som tha om them besluttett worder wille wij rette oss effther, och ther som the gode mend wiidh Bryggenn haffue naagen [ærend varff eller ærenndhe tiill Norgis riigis raad paa kungthorens vegnne, tha wore thet best att the tiidh skiicket synn sende budh om ether saa raadeligiste tiichtis att ware. Kiere Eske wij forwennthe dag fraa dagh wor eygenn tiæner aff Køpennhaffnn ighenn, hues tiend wij met honnom fonghenndis worde ville wii scriffteligenn giffue ether tiilkenne, bedendis kierligenn ati ville gøre oss tesligiste om i naagen merkeligen eller fremmede tiennd [tyend fongenndis worde kiere herre witte wii nu jngenn syndherlige tiend som wij kwndne scriffue ether tiil paa thenne tiidh, vthen huor wij kunne vare ether tiill vilgie och kierlighett skulle i altiidh findne [701 aar1533] oss veluilleligenn tiill, beffallendis ether her met then alzommegtigste gud bedendis ether kierligen ati ville siige etther kiere husszfru oc barnn monge twsenne gode netther paa vore vegne. Ex Steinuicholm jn vigilia Jacobj apostoli anno mdxxxiij nostro sub signeto.
Erliig welbørdiig mannd och strenge riidder hær Eske Biilde høffwitzmannd offwer Bergennhws wor besynnderligen godhe wenn.
Tolv Lagrettemænd i Arendals Skibrede (paa Vestfold) gjöre vitterligt, at Almuen for nærværende Tid ikke kan indfinde sig til Herredagen i Romsdalen, hvorfor den har bedet Hövedsmanden over Tunsberg Len, Erik Ugerup, at melde dens Forfald; den erklærer sig enig i Rigsraadets Beslutninger og önsker at beholde sine gamle Privilegier men beklager sig over Brevlösningen til Provsten, der er höiere end andensteds i Norge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3189). Med 12 paatrykte Segl. (Samme Haand som i No. 654 ovenfor.)
Wii effther ne Oluff Haldwordsen Oluff Eliisen Oluff Jondsen Tore Toreszenn Ffuckorth Tordszenn Enar Olusen Gunder Alsen Hoffwer Gestsen Poull Yffwersen Swend Persen Euind Fyndsen oc Eluff Andfindsen sworne lagrettis mend wdj Arne dals skibrede giøre witterligt [702 aar1533]  Screffwit paa Szem sancte Jacobj apostoli affthen anno dominj md xxxiij
Arnedals schibrede
Sex Lagrettemænd i Slagens Skibrede (paa Vestfold) gjöre vitterligt, at Almuen for Tiden ikke kan indfinde sig til Herredagen i Romsdalen, hvorfor den har bedet Hövedsmanden i Tunsberg Len, Erik Ugerup, at melde dens Forfald; den samtykker i Rigsraadets Beslutninger og önsker at beholde sine gamle Rettigheder men beklager sig over Brevlösningen til Provsten, som der er höiere end andensteds.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3252). Halvark med 6 paatrykte Segl. (Samme Haand som foregaaende Brev).
Wii effther ne Tore Toresen Jond Lauresen Annund Stelsen Miichill Nielsen Per Gestsen oc Eric Andfindsen swarne lagrettis mend i Slagenn skiprede giøre witterligt mett thette wort obne breff at mennige almughe [ o. s. v. som foregaaende Brev med uvæsentlige orthographiske Afvigelser. Varianter: for fynder - at wii moffwe - forfedre konger - regenskab - hanum selff kyrken]. Schriffwit paa Szem sanctj Jacobj apostoli daig anno etc. mdxxxiij
Slagenn skybrede
Fem Lagrettemænd i Sande Skibrede (paa Vestfold) erkjende, at Almuen dersteds har modtaget Indkaldelse til Herredagen i Romsdalen, men da den for Indhöstningens Skyld ikke kan möde, har den bedet ærlige og velbyrdige Mand Erik Ugerup at gjöre Undskyldning for den; imidlertid samtykke de paa Forhaand i "Danmarks" Rigsraads og (Norges) Indbyggeres Beslutninger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3251). Halvark med 5 paatrykte Segl.
Wij effther ne Haluord Haluordssen Joenn Herbrandssen Ewind Ewindssen Haluord Tordsen och Ffrodher Anffinssen logrettes mend [i Sandenn skiprede kendes mett thette vortt obne breff att wj menige almwge i Sanden skiprede ffinge Danmarckis rigis jndbyggeres breff oc bwd att ij myndighe mend aff vortt skiprede skulle møthe till en herredag vtj Romsdall, nw haffue wj fattige almwge (ffor then store [703 aar1533] fforffall som wj haffue i vor aager oc eng) kerlige bedhett oc vor ffulmagt giffuitt erlige oc velbyrdige mandh Erich Wgerup att giøre vor orsage till ffor ne herredag, mett szaa skiell att wj alle oc huer serdelis ville gherne holle oc haffue hues Danmarckis righennsraad oc menige righens jndbyggere ther besluttendis vordhe mett all ydmige tieneste som wj Danmarckis [krone oc menighe rigens jndbyggere pligtige ære. Till vitnesburd att szaa i sanndhet er trøcke wj vore jndsegle ffor thette breff. Scriptum jpso die diui Jacobj apostoli anno etc. mdxxxtercio etc.
Jon Jonssön (Pakke), Lagmand i Tunsberg, erkjender i Brev til Erkebiskop Olaf Modtagelsen af hans Indkaldelse til Herredagen i Bud i Romsdal, hvortil han dog paa Grund af Alder og Sygdom ikke kan komme; ikke heller tröste Tunsbergs Borgere sig til at indfinde sig, da enhver er optagen med sine Forretninger, medens Lübeckerne "ligge for Dören" og plyndre fra Hollændere, Bönder og Borgere.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3217). Brevform, med Spor af udvendig Forsegling.
Min ødmyge veluillige kerlige helse nw oc altid for sent met vor herre. Kere nadigiste herre verdis ederss nade vite at jegh fick eders nadis scriffwelse ludendis at jegh skulle komme till then herredagh som stande skall j Bwdh j Rumsdall huilkit jegh ingelunde gøre kan for min aller skuld oc min store krangdom. Thi beder jeg eders nade for gudz skuld ath ederss nade vill verdis at icke tage meg till vwilie oc vill ieg altid gerne vare eders nade till vilie j hues mathe jeg kan oc formaa, ære oc tisse fatige borgere myget plaget j tisse ij aar sa at the ey heller trøste seg komme then rese oc ær huer pa sin bierning oc liggie the Lybske æn nw her for dørenn røfwe oc tage fra Hollender bønder oc køpstedzmæn sa at vii hafue her en ganske liden fridh, bidie the och eders nade ødmygligenn at eders nade vill ecke tage them til vgunst for thi at the ecke formwge then rese, huat som eders nadis verdighet gør met the gode herris raad thet blifuer vell giort her met eders nadis verdighet then alzmectigiste gud befalendis oc sancte Oleff konungh. Screfuet j Tonsbergh sanctj Jacobj apostolj dagh anno dominj mdxxx tercio
Joenn Joennssen lagman j Tonsbergh licet indignus. [704 aar1533] 
Werdigeste herre och andeligh fader herre Oleff met gudz nad erkebiscop j Trondhem oc paueligh setis legatt ødmygligen til screfuet
Lagmand i Tunsberg
Sex Lagrettemænd i Vaale Skibrede paa Vestfold gjöre vitterligt, at Almuen under de nuværende Omstændigheder ikke kan komme til Herredagen i Romsdalen, hvorfor den har bedet Hövedsmanden i Tunsberg Len, Erik Ugerup, at melde dens Forfald; den samtykker i Rigsraadets Beslutninger og önsker at beholde sine gamle Rettigheder men beklager sig over den uforholdsmæssig höie Brevlösning til Provsten.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3115). Halvark med 6 paatrykte Segl. (Trykt i Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. II S. 68-69, hvor Aarstallet urigtigt er læst som 1531.)
Wii efftther ne Gødiick Hynsszessen Clemiitt Helyessen Jacop *Jasbørnssen Annwnndh Biørnssen Kolbiørn *Wenwnssen Asslagh *Onnwnlssen swarne lagrettis mendtt y Walle skibredhe poo West follen gøre wiittherliigh [ o. s. v. som No. 656-57 ovenfor med uvæsentlige orthographiske Afvigelser og et Par Udeladelser. Andre Varianter: opbøris hanwm sielff kiirckenn - her allene y thette (skibredhe prowesthery.] Att szoo y saniingh er szom forskreffwit staer triicker wii for de mendh wore jndzegle nedhen poo thette obne breff. Screffwit poo Seem sondag efftter sancty Jacobi dagh aar etc. mdxxx3
Walle schibrede
Biskop Hans (Reff) af Oslo erkjender i Brev til Erkebiskop Olaf 29 Juni at have modtaget ved hans Kapellan Hr. Laurits Throndssön Indkaldelsen til Herremödet i Bud 15 August, hvortil han ogsaa i Erkjendelsen af dets Vigtighed vilde have indfundet sig, hvis ikke en langvarig Öiensygdom havde gjort ham Reisen umulig, ligesom andre vigtige Grunde forhindre Provst Morten (Krabbe), Hr. Gaute Galde, Erik Gyldenstjerne og Daniel Grot fra at indfinde sig, medens dog Erik Gyldenstjerne har sörget flittig for Indkaldelsens Bekjendtgjörelse. Han beder endvidere, at Brynjulf Skrædder, der er römt med en Ægtemands Hustru fra hans Stift til Hustru Elin (Gris´s ?) Gaard Ström, maa blive straffet, og minder om Hr. Ogmund Peterssön.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3232). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet. [705 aar1533] 
Reuerenciam honorem et cum omnj obsequendi promptitudine salutem. Werdugeste kiere herre fader beszynderlige gode wenn wij fenge ederss gode behageligh schriffwelsze mett ederss capelaen [her Lauris Trondsen szøndagenn fore visitationis Marie lydendes athi effter Danmarches raadtz kierlige bøn oc begere haffue berammett eth herremode att stande wdj Bwdt wor frue dag assumptionis nest komendes begerendes att wij oc tiidt paa samme tiidt komme wille mett andre gode herrer oc mendh Norges riges raadt som ederss naade tiidt sammeledis forschreffuit haffuer. Kiere herre wij kenne oss tiidt att fare effter ederss naades schriffwelsze oc begere aldelis plectwge att wære oc wilde thet szaa gerne gøre som nogenn tingh forthii wij følæ y mange maade hwadt affbreck skade oc forderff rigett wortt styckt oc wij mett andre haffue ther aff att Norges raadt icke forsambles tiil samtals oc raadtz her y rigett szaa well som anderstedtz oc mene wij att thet er en stor grundt oc orszage tiill all then store skade oc nederlag som rigett haffuer ledett y langh tiidt som ederss naade mett andre gode herrer well haffuer att begrunne oc offwerueige. Kiere herre szaa teckes eder att widhe att wij haffde fwlkommelig wdj acth menyng oc willige ind tiill thenne dag att beszøge samme herremodhe om wor helszen haffde nogett ydermere forbettrett seg her forindhen mett oss som wij dagelige forhobede oc dog icke thess wær stortt skeett er, wij haffwe nw en maanett lang hafft ganske swar øgnewerk oc ære icke endh nw szaa tiill passze igenn att wij enthen sielff fortrøste oss eller nogenn wor wenn tør raade oss att fare then reisze wdhen wij wille forwogett oc æffwentyrett att bliffwe forderffuett oc blindhe maa well skee alle wore dage hwor fore wij kierlig e mett alder største ydmyghet bedhe edherss naade att wille aensee szaadant wortt wuillige forfaldt och icke fortencke oss att wij nw tiidt icke komme kwnne oc tesligeste ydmygelig e begere athi wille gøre wor orszage oc forkynne the andre gode herrer thette wortt lagelige forfaldt, Andre store orsager ære oc well paa ferdhe formiddelsth hwilke prowst Morthen, her Gaudhe Galde, Erich Gyllenstierne oc Daniell Grott nødes tiill hiemme att bliffwe oc haffde wij well ment att wij skwlde mwndelig e giortt theres wndskyldningh men wij for wor perszone wilde icke nw sidde hiemme hwerkenn for skade eller fromme ther som helbredhen ware mett oss. Jtem er oss oc widderligt att Erich Gyllenstierne haffuer flittlig e oc aluarlig e tiilsagdt kiøbstedtmendt oc menige almwe wdt offwer hans befalnyngh att the skwlle szøge samme herremode effter ederss breffes [706 aar1533] lydelsze oc bleffwe alle the breff som y sende tiill oss mett forschreffne ederss capellaen strax wel beskickede tiill thennum som the waare tiilschreffne [etc. Kiere herre hwess edher teckes att biude oss tiill fraa samme herremodhe mett wor kiere herre broder biscop Magens eller oc att schriffwe oss tiill ther wille wij gerne retthe oss effter aff wor formwe oc om szaa skeer athi mett Norges raadt beslutte att beszøge nogenn herredag y Danmarch att aare tha tyckes oss icke wære wraadeligt att menige radett oc gode mend her y rigett komme ederss naade tiiltalls oc tiill raadtz paa weien her szyndenfields hwre hwore ederss naade sielff teckes oc sidhen alle sammen fylles adt ther aff nedt tiill Danmarch, Her mett befalle wij edherss oc alles ederss herredømme gwdt oc sancte Oluff konnungh. Ex Asloia vigilia beati Olauj regis et martiris anno etc. mdxxxiij o nostro sub signetto
Joannes dej gratia episcopus Asloensis
Kiere herre en karll heder Brynnolff skreddere haffer lockett en ecthemandz quinne her aff sticthet offer fieldett mett seg tiill hwstro Elyns gaardt Strøm som Jacob Jwdhe thenne breffwiszer skall ydermere berette ederss naade kerlig e bedendes edherss naade will høre hannom oc flij ther rett offwer Jtem att edherss naade icke will glemme dominum Augmundum Petri etc. hwess y ære begerendes aff hannom ther fore oc y wille biude oss thet tiill, tha wille wij gerne procurere edher thet aff hannom
Reuerendissimo jn Christo patrj et domino domino Olauo diuina prouidencia archiepiscopo Niderosiensi et apostolice sedis legato domino suo quam amantissimo.
Erik Gyldenstjerne (Hövedsmand paa Akershus) undskylder sig hos Erkebiskop Olaf, fordi han ikke kan indfinde sig til Herredagen i Romsdalen, da Forholdene ligeoverfor Lübeckerne, Hollænderne og Svenskerne ere usikre, og han heller ingen Underretning har om, hvorledes det danske Rigsraad har stillet sig til de förstnævnte; han har efter Erkebispens Begjæring paalagt hver Skibrede at sende 3 Mænd til Herredagen, hvilket de dog have negtet at gjöre af Hensyn dels til de urolige Tider, dels til Indhöstningen, og ei heller kan Biskop Hans (Reff) indfinde sig paa Grund af Öiensygdom.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3210). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. [707 aar1533] 
Ethers nades werdighet myn ytmyge tienisthe ethers nade altiidt forschriffuit met wor herre, Kere herre, werdes ethers nade at wiidhe at nw noghen tiidt forledenn fiick jegh ethers nades schriffuelsze huarledes ethers nade haffde forschriffuit Norges riiges raadt, at besøghe en herredagh som ethers nadhe berammet haffuer at stande i Romsdall, effther Danmarckes riiges raads budt och schriffuelsze, och ther fore bedet megh at besøghe samme herredage, szaa giffuer jegh ethers nade ytmygeligenn tiill kende huorledes the Lybsker liggher her wndher landet met x eller xij orloffs skib, røffuer oc tagher fraa huer mandt saa well fraa jndbyggerne szom fraa Hollendherne. Tesligeste gangher her och stercke tyendher at konning Gøstauff haffuer forschriffuit ald adelen i Swerrigh, atthe scall were redhe met theres hesthe och harniske athii nar the fangher schriffuelsze ighen tha scall the were hoss hannwm, men jnghen weedt wissze tyendher hwort hand wiill hedhenn met them, Jtem werdes ethers nadhe ocszaa at widhe. at her er ocszaa for tyender at the Hollendher giører redhe met lx. orloffs skib och wille wdt emodt the Lybsker. om the haffuer i sindt. eller noghen befallingh at arge jnd paa Danmarck eller Norghe thet weedt jeg icke, men meg tyckes dogh raaligtt were at mandt forholler szegh ther wdj jnd tiill wij kandt forfare huorledes ther om er. Och icke weedt jegh heller om Danmarckes riiges raadt haffuer jndgaaet och giffuit them i then ffeyde met the Lybsker emodt the Hollendher. Verdiige ffadher biscop Hans och jegh haffuer wore budt j Købinghaffnn tiill thend herredagh, och the eræ icke end nw igenn kommen. szaa wiidhe wij ther jnghenn wissze tyendher ffraa, Kere herre fore sliigh leylighet och orsaghe thør jegh icke formetthe megh tiill at drage szaa langtt fraa thette slott. Ethers nade weedt well sielff (thet gwdt forbiudhe) at anthen the Swenske eller the Hollenndher finghe thette slott jndh. huat scadhe och forderuelsze thet willde giffue thette gandske riige szaa bedher jeg ethers nade ytmygeligenn at etherss naade wiill haffue megh wnskylligh. J hues i godhe herrer Norges riiges raadt samtycker, wiill jegh altiidt gerne retthe megh effther thet ytthersthe iegh maa och kandt. Kere herre. verdes ethers naade ocszaa at wiidhe at myn her bispenn her aff Osloo haffuer fangiit szaa swarligh wwnt i hans nades øghen at thet er hannwm icke mweligtt at fare tiill then herredagh. wthenn hanns nadhe wiill were en wanføer och forderffuit mandt alle hans daghe, Jtem werdes ethers nadhe ocszaa at widhe at jegh haffuer (effther etherss nades schriffuelsze och begeringh) schreffuit tiill alle skibredhe her [708 aar1533] synndhen ffields atthe schulde wtgiøre iij mendt aff huert skibrede tiill samme herredagh tha haffuer the szendt megh bwdt och haffuer swaret ffogdherne atthe wille icke. eller kand drage nw szaa langh weygh tiill noghen herredagh effther szom leylighedenn nw begiffuer szegh her j landhet, baade met ffeyde och andher ffare. Ocszaa sigher the at thet er nw i theres høsth atthe scall berghe theres høø och kornn i hwss szom the scall fødhe och holde szeg met gandske aarit om. Szaa scall ethers nadhe wiidhe at jeg haffuer giort szaa møgiit ther tiill szom megh mweligtt er, Kere herre, i huess maadhæ jeg kandt were ethers naadhe tiill willi och tienisth scall ethers naade altiidt findhe megh goduillig. Her met ethers nade gudt ewindeligenn befallindes. Schreffuit paa Aggersshwss jpso die sanctj Olauj regis anno dominj mdxxxiij
Etherss nades willig tienner Eriick Gyllenstierne
Verdiigeste ffadher met gudt och herre, her Oluff erchybiscop wtj Trondhiem sind kere herre och søndherlig godhe wenn ytmygeligen tilschriffuit
Morten Krabbe, Kantsler og Provst ved Mariekirken i Oslo, beklager sig for Erkebiskop Olaf over sin Kirkes forfaldne Tilstand og Mangel paa alle Klenodier samt over sine Embedsindtægters Forringelse, idet Drabsmænd sjeldnere og sjeldnere erhverve Landsvistbreve hos Kantsleren, hvilket gav den störste Indkomst, da Trediedelen af Follo Len, hvoraf Kapitelet har de to andre Trediedele, kun indbringer lidet; disse Klager vilde han selv have fremfört paa Herredagen, men kort efter sin Ankomst til Oslo er han bleven syg dels ved Forandringen af Luft, dels ved Gift af en Orm, han har traadt paa.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3220). Brevform; 11/2 Ark med Spor af udvendig Forsegling.
Obsequium suum cum omnj reuerentia atque gratificacione semper exhibendum. Kiere herre werdiges (edhers) nadhe at wide at strax som ieg kom hiidt till righet oc till Opsloff skreff ieg ethers nade myn willig tienest cum omnj obedientia atque reuerentia som meg bøør atgiøre oc gernæ giøre will. Oc sidhen jeg haffde werit her noghen stwndt apud preposituram thaa haffuer iegh fforfaret then store affbrech som [709 aar1533] thette prepositur oc leenn er schedt offwer ath alle clenodia er bortaghet oc kirken saa gott som ødhe oc thaglam saa ath anthen faa eller jnghen komme hiidt effther dagx breff eller landzwist effther dhe gude se(d)wanner oc Norges riges oc sanctj Olaj koningx logh oc skickelsse oc ey heller naghen haffwer werit her aff Jslandt eller Fferøø eller omlighendes øer oc landt vdj fem eller sex aar hwilket meg giffwer stort vnder at the modt loghen som proff och sagghen forfarer the oc dømmer eller hwre ther om er then ffattig till brøst thy ther som saa maa tilgannghe thaa bliffuer saa mange vdsleghe oc dubbelt bødher som mogligt er. Thy er myn ydmighe bøn till ethers nadhe ath ethers nade vill verduges till nw vdj tenne herdagh atfføre her eth gott radt wedt saa laghen vdj thenne oc andere mader maa haffue syne framgang oc gude sedwanner och the som hiidt skulle søghe ehwore the boe vdj riighet mowe ocsaa giffue thennem hiidt thy at weyenn er jcke lengher nw en som hwn var then thiid sanctus Oluff konning giorde loghen och landhet thaa wedtogh oc stedes haffwer holdet till nw stacket sidhen. Kiere herre jeg haffdhe giffuet meg till then herdag ethers nadhe haffuer forscreffuet oc ther selff beclaghet myn nødt oc trang ieg haffuer lidhet aff jndciglet som war then besthe renther her laa till oc Folde leenn haffuer capittell visse renthen ij parther oc jeg then tredie oc andhre leen er her icke till myn her bispen aff Hamar loffuet at werffue myt budt till ethers nade oc the andhere gude herrer om noghen ythermere forlening vdhen ieg thet fangher trosther ieg meg icke atholde then tynge vp her och holde thenne forfaldhen kirke oc the fattig forarmet personer wedt macht som børligt er thaa bleff ieg syg aff then nye lucht først ieg kom hiidt till landt oc nw er slaghet nedher vdj myn benn oc ther till trodt ieg paa en orm oc then forgifft kom paa myn ffodt dog hobes meg till gudt thet skall bliffue gott met thydhen. Jeg fick oc jnghen scriffuelsse eller budt ieg skulle besøge then herdag myn store nødtsag haffde werit nock oc trengdt meg thidt om ieg haffde werit till passe. Kiere herre hware ieg kandt were ethers nade till vilie oc tienest skall ieg althiidt were willig till ethers nadhe oc werdighet her meth then alsomechtigest gudt befalendes. Ex Obsloffuia ipso die beatj Olaj regis et martiris anno etc. mdxxxiij Per reuerendissime p(aternitatis) v(estre)
humilem capellanum Martinum Chrabbe prepositum et cancellarium etc.
Kere herre ocsaa er myn ydmighe bønn ethers nade wille ver [710 aar1533] diges atoffuerweghe at ther the mandrabere icke komme hiidt effther dagx breff offwer at thet er prouesthen som till stoor aff drag oc affbreck oc handt er dogh righens ledmodt, thaa er thet konunghens oc gantske riget ocsaa till forachtel(se) thy saa at righens ere oc koninghens herlighet ther met nedherlegges offweralt at then ffattig moo komme som oc wenteligt er thiidt oc offthe ther met forlegges at the som hans proff vdgiffuer the wille oc were hans dommere oc er hannom meghet mere till beswaring endt thet handt kandt hiidt there oc skee logh oc rett ocsaa er the icke orsaghet fore gudt som saa loghen oc rett syndherbrydher oc forkrencker till theres sels store vode fortabelss oc saligheds affbrech oc ther fore bedher jeg ydmyglig at ether nade well werdes oc thette forskaffe oc skicke effther som thet er først jndsatt aff sancto Olao oc aff arild holdet. Jterum p(aternitas) v(estra) r(euerendissima) valeat felix atque longeua etc.
Per v(estre) r(euerendissime) p(aternitatis) humilem capellanum eundem Martinum Chrabbe
Reuerendissimo jn Christo patrj ac domino domino Olao dej et apostolice sedis gratia jnsignis ecclesie metropolitane Nidrosiensis archiepiscopo eiusdem sancte sedis apostolice legato domino suo gratioso
Martinj Krabbe prepositi Assloensis
Biskop Olaf (Thorkelssön) af Bergen underretter Erkebiskop Olaf af Throndhjem om, at han paa Grund af Sygdom ikke kan indfinde sig til Herremödet i Bud i Romsdalen, og beder ham drage Omsorg for, at de gamle Kirkeskikke igjen maa blive indförte; da Hr. Esge Bilde ikke længe vil forblive paa Bergenhus, anser han det heldig for Kirken, om Hr. Mogens Göyes Sön Albert, der er bleven gift med Hr. Otte (Rosenkrantz´s) Datter og har Arv at indtale i Norge, kunde erholde Slottet efter ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3193). Helark; fol. pat., udvendig forseglet med Ringsignet.
Sincerrimis salute reuerentia et honore cum omni gratificandj affectu premissis. Verdugiste herre will edher nade *verdughitt att witthe att jeg nw paa thenne thid formager och trøster meg icke atsøge thet herremøtthe som eder nade haffuer beromet att stonde skall vttj Budher i Rwmszdallenn fordj gudtt haffer [beromet lacth syn hannd vppa meg som jeg edher naade tilffornne vtj mynn scriffuelsse lit till [711 aar1533] kenne geffuett huilkitt herremøthe jeg geffuer gudtt till kenne szom jeg willde oc scullde gernne søcke som andre gode herrer om mynn hellsse willde thet tillstaa setthiendis ther wtoffuer mynn lytt trøsth och bestand andelige oc werszlige att haffue willge samticke oc bebreffue huatt szom edher naade mett the andre goode herrer bethenckendis besluthendis och bekennenndis er paa kyrckennis oc ryckens wegne, bidendis edher naade oc saa ødmøg. oc kerlige att eder [nad naad villde verdis till att forarbyde oc hielpe att beskycke att then helge kerkis skycke mothe komme till synn retthe cristnne manerinng i genn szom honn aff gameltid woritt haffuer. Jtem werdigiste herre haffer ieg forstotth aff edeligh oc welbirdig mann her Eske Bylle :k: mts: høuiszmann paa Bergennhus att hann acther segh her effther thenne dagh wtj thenne lansz ende føgenn stundh besitthendis personelige wilge oc acther innen nocken kortt tid att willie Bergenhus slott att offuer anttuorde till edher nade och mennyge [Norgis rykis radh, och szom jeg haffer forstott vtj her Ackis Bille biscop vtj Aars oc her Monns Gødis breff oc skriffuilse att Danmarckis rad her Monns Gøde sønn Albritt Gøde hitt till Bergenn hus att komme gernne saage med ædher nadis (oc) andre gode herris her wthy lanndet villie oc samticke, effther thy [at hann haffer foott her Ottis dotther hauandis her arff och eyghnn att søcke vthy landet, oc vorre thet saa om edher nader villde verdis till att høre mytt rad oc talle ther om tecktthe megh thet fwlkomelige radittz werre och then hellige kyrcke medt gudz hielp aff hannum enn good trøst och hielp mothe ffaa och nywthendis worde. Oc haffer ieg ocksso ythermere geffuett eddelig oc welbirdigh mann her Eske Bille mynn fulle *lagligle beffalning att for klarre myn orsag hui jeg ey komme kann for edher nade oc andre gode herrer bidiendis edher nade kerlige atj tacke meg thet jcke till willie att jeg ey komme kan. Kuatt ieg ythermere till villie (oc) reuerentz edher nade gørre kann vill jeg altid lathe meg oc skall befynnesth reydebodenn. His R(euerendissime) P(aternitatis) v(estre) statum diu felicem et *jncolumen seruet deus omnipotens. Ex Ask anno dominj mdxxxiij vincula Petrj
v. p. Olaus episcopus Bergensis
Reuerendissimo jn Cristo patrj et domino d(omino) Olauo gratia dej archiep(iscop)o Nidrosiensi et apostolice sedis legato domino meo apprime venerando
Episcopj Bergensis
[712 aar1533] 
Biskop Mogens (Laurenssön) af Hammer beretter Erkebiskop Olaf, at han med flere av sit Stift allerede vare færdige til Reisen til Herremödet i Bud, da han fik Brev fra Erik Gyldenstjerne (paa Akershus), som ogsaa var beredt til Reisen, at Lübeckerne 22 Juli i Drammen havde taget 9 tildels med norsk Gods ladte Hollænderskibe, og at deres Hövedsmand, en lübsk Raadmand, paa hans Reklamation af Skibene havde svaret, at han i Henhold til sin Instrux endog vilde have taget dem indenfor Akershus´s Port, og da nu senere 3 hollandske Skibe have lagt sig lige under Slottet af Frygt for Lübeckerne, kan han ikke drage bort ligesaa lidt som Almuen der i Stiftet og fraraader ogsaa Biskop Mogens at gjöre dette, hvorfor denne sender sin Klerk Ansten Jonssön (Skanke?) til Erkebispen og samtykker i de Beslutninger, som maatte blive fattede; Biskop Höskuld af Stavanger bedes beskyttet mod sin Nabos (Esge Bildes?) Anfegtelser og Erik Gyldenstjerne og Provsten i Oslo betænkte med de Len, de önske, og som nu indehaves af de 3 unge udenlandske Karle Iver Jenssön (Jernskjæg), Peder Brockenhus og Hans Myntmester i Oslo.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3211). Brevform; 11/2 Ark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Reuerentiam et honorem cum debita ac prestantissima affectione obsequendj. Verdugiste ffadher kere herre effther edher nades schriffwellsse vore vij med the andre gode herrer her synnenn *fleendes alle beredde drage tiill thet beraamed herre møthe y Bwd tesligest the beeste mend oc viilleste bøndher tiill neffnde sameledes gerdhen paa liist oc tiill reede paa Romeriike oc her y vortt stiigtt emod the gode herrer her skwlle om drage tiill oc ffraa Erick Giildhenstiernne var oc ther tiill beered. Jtem nest effter ffestum sancti Jacobj acthet vij taged y veghen ffram ffore the andre tesligest ffoore oss senth nyd ath syeenn viid *Rwnsdall myell maltt hwmble oc annenn fetalli oss kwnne være behoff. Jthem same vij skwlle drage aff Hammar ffenge vij schriffwellsse ffrann Erick Gullenstiernne hwarlwnd the Lybske liigge her hooss oss er y landet alle stedes y fyordene viid Oslo oc tage alle the Hollendher skiib the kwnne offwer komme oc vore paa tiisdagh nest effter Margarete jndj Draam med ij skiib oc enn jagtt oc toge ther ix Hollendher skiib szom the fatyg mend voore alle tiilladde. Haffde vij oc saa noged skenth gods vppa eth aff the Hollendher med enn vor tyenere thet toge the alt med segh vij acthede theth gods tiill Holland henthe oss ther klede ffore oc annenn deell tiill vortt szom vij ære ffast paa trengde. Haffde the jnghen annenn skiill tiill oss enn vortt gods var jnde paa eth Hollendher skiib the matthe thet jngeledes vttfaa ffør enn the vore komne tiill Lybbeck oc sydhen matthe theres øffwerste gøre hwad them beest tycktes saa var theres swar. Eenn radmand aff Lybeck var [713 aar1533] heeffwiismand ffor tesse skiib. Jtem Erick Giillenstiernne gyorde the Lybske bwd veell gøre lathe the ffatigh Hollendher nywthe ath the voore her jnde y landet vtj ffrij haffner som fatyg vndhersotthe oc jndbygere skwlle haffwe theres neeryng oc bernyngh aff the ffynne them veell y syenn etc. om the ville them jngeledes fordrage. Tha ffeck hand veell kortt swar oc sagde then raadmannd ath the haffde saa streng beffallyng aff theres øffwerste the skwlle Hollendher jngeledes ffordrage vore the enn jnde ffor Akershws portt med theres skiib the skwlle tage them thedhen. Oc nw ær ther tesse dage sydhen iij Hollendher skiib jnd komne oc leegred segh reeth vndher slotthet ffor ffricktt oc Erick Giillenstiernne acther them beskermme oc forsware. Jtem Erick schreff oss tiill effter sliigh regementt szom nw paa begynnes treesther hand seg [jcke jngeledes komme tiill thet *beraadmed herremøthe som edher nade fforschreffwed haffwer ath fforwoge seg saa langt efraa slotthet tesligest affrader oss drage aff vortt stiigtt ffor enn vij høre andher tydhen bade aff Danmarck Holland oc the Liibske hwad ende thette handell viill tage. Schreffwe oss oc saa tiill the andre gode herrer jcke være raadeligtth ath giffwe oss aff stiigted. Jtem almwghen y Oslo stiigtt som fformere vore berede tiill then herredagh hwylke vele eller toore nw (icke) vdgiiffwe seg ffor thenne voonde Lybske regementt saa bede vij edher kere verdwgeste ffadher ath [ey tage thenne vor ordsecth tiill vilge oc jcke [oss mystencke her nogher mathe vtj gwd skall vethe enn tha vij ære jcke myged veell tiill pass ath fferdes szom dannefolk veell vetherligtt ær tha vore vij liickwell berede ath taged j veghen ther vij jcke ffortørned the gode herrer her synnenn *fflendes oc fforwiist oss triigge saa veell aff syeenn som them aff Sweriigh her jnd paa landet ther myged ricthe gaar aff. Kere herre enn tha vij jcke nw kwnne komme tiill thet beramed herremøthe hwylked oss gwd bedre. Hwad edher verdugeste naade med the andhre werdwge herre oc strenge riiddere med andre flere gode mend paa then helge kirkes Norges riiges oc teess jndbiigeres gaffnn beste oc bystand gøre samtycke oc beslwthe samtycke vij oc alle [gerne her synnenn fyelds oc velwillig med jnd gaa. Oc tiill yttermere fforwaryngh paa vor syde sende vij hiid tiill .E. N. eenn vor klerck meesther Ansthen Jonssen ath forfaare edher verdwgeste nades vilge paa hwad yttermere kann behoff gøres altiid gerne gørendes hwad edher verdwgeste nade lywfftt ær oc kann være tiill vilge. Cum hiis in Christo semper valeat paternitas vestra reuerendissima sanctissime trinitatj et sancto Olauo regi et martirj semper [714 aar1533] recommendata. Ex Hammaria die sancti Petrj ad vincula anno dominj m d xxx iij
Vestre Reuerendissime paternitatis Humilis Magnus Hammarensis
Werdugeste ffadher kere herre. Teckes edher nade [vyte ath vor kere herre brodher biiscop Oscold j Staffwangher haffwer schreffwed oss tiill tesligest her biisp Hanss Reff veell iij eller iiij reyser hwarlwnde hanss naabo viill gerne forderffwe oc offwer falle hanss nade y mange maathe som mesther Ansthen Jonssen yttermere kann giiffwe eder N. tiill kenne ther E. N. saa bliiffwer ledwg. Kere her(re) hwad eller her biiscop Oscold kommer eller icke kommer tiill then herredagh ath E. N. ffor guds skiill [tiill verdes *ielpe honnom tiill thet beste thij hand er .E. verdugeste nades troo god venn oc kann ske hand lydher enn deell ath hand icke ville brwke hanss ffolk oc skiib emod .E. N. Jtem verdes .E. N. oc saa vethe ath prosthen y Oslo oc Erick Giillenstiernne ære bønffalne tiill E. verdugeste nade oc ville gerne brwke oss ath fforarbede her vdj [hoss E. v. N. om noghen leenn ath E. verdugeste nade ville szamtycke them effther theres breffes lydelsse som vij haffwe fanged oc anttword mesther Ansthen atth bete Eder Nade baade om the leenn tesligest om the Lybske hwarrelwnd Erick Giillenstierne ther om schriffwer Jtem om the leenn the begøre (dvs begære) haffwe iij vnge karle tyente her Mogens Giillenstierne then ene ær Jffwer Jenssen som lood beskemme the fatyg nwnnær viid Skydhen the leenn hand [nw haffwer liigge j Borgesisle oc ther haffwer hand [eth skalke ricthe then andher heether Peer Brockenhws then trediæ ær Hanss myntemester y Oslo then gode mand sytter beest vtthen leenn oc bliiffwer med hanss embede. Kere herre som nw tiilstar om E. N. viille tiill verdes giiffwe the gode [herre noghen god swar her pa kwnne vell være raadeligt fortj vij formercke the vele viisselighen skiiliæ them effra the leenn oc meyne the ære blotthe vdlendyngh karle oc jcke stortt bedre enn som riisbyte oc tynglenn ath fforsware Akerhws oc alle the leenn hengher nest Erick Giillenstiernne paa hallssenn oc the andre gode herrer oc jcke tesse blotthe karle. Haffwer oc sa prosthen y Oslo begøred ath bythe noghen gods med .E. N. som hanss breff oc schriffwellsse yttermere vtthwiisser oc mesther Ansthen yttermere kann forteliæ E. v. N. baade om thette gods oc saa om *besynlig [om andre sticker oc puncther [715 aar1533] paa vore vegne nar E. N. ville gøre seg ledwg oc tiill verdes giiffwe honnom hemmelig audientiam
Reuerendissimo in Christo patri *domino et domino Olauo dej gratia archiepiscopo Nidrosiensi et apostolice sedis legato domino suo reuerendissimo
Episcopi Magni Hammarensis.
Biskop Hans (Reff) af Oslo beretter Erkebiskop Olaf, at han efter hans Önske har sendt hans og sit eget Brev om Herremödet i Bud til Slotsfogden paa Baahus med Begjæring om strax at sende det til Danmark til Hr. Klaus Bilde; imidlertid viser det af hans egen Smaasvend netop fra Danmark hjembragte Brev fra Hr. Klaus, at han endnu ikke for 14 Dage siden havde modtaget disse Breve; det danske Rigsraad indbyder det norske til Herredag i Kjöbenhavn ved St. Hansdags Tid 1534 for Kongevalgets Skyld, Bispen af Sjælland ( Joachim Rönnow), der viser sig vel stemt ligeoverfor Norge, har sendt ham det danske Rigsraads Beslutninger angaaende Bibeholdelsen af den katholske Religion, hvilke han igjen sender Erkebispen, og tilraader Vedtagelsen af lignende for Norges Vedkommende samt af et nyt norsk Herremöde til Vaaren i det Söndenfjeldske Norge för Reisen til Danmark, beretter om en Komet, om Dommen over M. Hans Tagessön, om Prins Hans m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3233). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. (Stykker af Brevet ere trykte i Dansk hist. Tidsskr. 3 R. VI B. S. 305-6 og 4 R. III B. S. 514-15 (Sep. Aftr. S. 293-94) samt i C. Paludan-Müllers "Grevens Feide" I S. 112.)
Reuerenciam honorem et cum omnj obsequendj promptitudine salutem. Werdugeste kiere herre fader beszønderlig gode wenn som edher well fortencker athj sende oss eth breff tiill her Claus Bille oc schreffwe oss tiill ath wille forarbede hoess hannom met wor schriffwelsze att han willde komme tiill samme herredag etc. hwilkett wij oc szaa fliitligenn giortt haffwe oc forsende ederss oc wor scriffwelsze tiil slottzfogdhen paa Bahus oc (bade) wij ther hoess att hann skwlle wfortøffriit skycke the breff nedt tiill Danmarch her Claus tiill hande oc ther fore haffwe wij fortøffuit thette wortt bwdt att sende tiill eder acthendes att faa swar igenn aff her Claus Bille oc hanns willig att widhe som oc well wisszelig e skeer met thet snareste, nw y afftes kom myn smaswend hiem fraa Danmarch offwer land oc redt han aff Kiøbennhaffnn xiiij dage sidhen førendes oss manghe breff oc scriffwelsze tesligeste her Clauses oc formerke wij att her Claus icke end paa [716 aar1533] then tiidt haffde faett ederss eller wor schriffwelsze oc thet er retth forszømmelsze wij wide foruist att thet er well mere end iij weger sidhen the breffwe komme tiill Bahus szaa kwnde wij icke nw lenger ladhe wor thienere bidhe ther effter Fenge wij nw først menige Danmarchs riges radtz breff lydendes tiill altt radett her szyndennfieldz att wij alle wille beszøge en almyndelig herredag som er berammett att stande wdi Kiøbenhaffnn sancte Hans baptiste dag nest kommendes ther tha samdrectelig e met Danmarchs raadt att raade keesze oc kaare en herre igenn tiill begge rigenne oc att Norges krones slott oc lenn skwlle bliffwe som the nw ære wforwandliide ind tiill then tiidt Jtem fenge wij oc merkelige schriffwelsze fraa bespenn [aff y Siellandh wdi hwilkenn wij formerke att han er edher oc oss oc thette rige ganske willig oc godt oc tesligeste nogre flere gode herrer ther y rigett, sende hann oss nogre pwncther oc artickler som menige Danmarchs riges raadt bewilgett sambtyckt oc stadfestett haffwe att skulle szaa wbrødelig e holdes aff hwilke wij sendhe edher her hoess bondhen en rett copie Jtem om then Lwterske handlingh bleff szaa giordt oc besluttett y Kiøuenhaffn att alle gamble skicke ceremonie ecclesiastice skwlle holdes wedt mackt, op tages igenn oc wforszømmelig e wdj ære holdes. Mester Hans Tagesen ypersthe Lwttherss predicant ther y byen war wdj retthe met lectore Paulo Helie for rigens raadt die lune post Chanuti regis oc mester Hans bleff dømpt tiill en ketthere løgnere tiwff oc skalk oc met stor bøn bleff forloffuit att bliffwe ther y byenn en manes tiidt oc szaa strax fare wdaff landett mett syn nwnne, en stor partt aff borgerne ware ther mett ylle tiilfredz oc gynge tiill harnysk oc werie att beskermme mester Hans men thet maathe icke hielpe oc ther faa the stor straff fore mett tidhen, hwer[kenn bescop skwlle lade taghe op then gamble thieneste oc skick igenn, Jtem hertigh Hans er paa Nyborg slott oc bliffer ther szaa lenge thet bliffer anderledes fatt Jtem sendhe wij edher en wdtscrifft hworledes helligeste fadher pawen anammede kieyszerligh Mait, wdj Bononia Jtem en cometa caudata war nw seett wdj Kiøbennhaffnn xiiij dage sidenn wor smaswend som nw hiem kom szaa henne ocszaa iij netter. hwn gyck op om affthenenn stodt y sydder et direxit caudam orientem versus Jtem erchebespenn aff Opsall er løss oc wandrer ther y rigett hwortt hannom tyckes, dominus Mangnus episcopus Scharensis ligger wdj Anderskog oc wide wij dog icke hworledes fatt er mett hannom [717 aar1533] Kiere herre for mange rigens wellferder oc leylighet skyldt tyckes oss raadeligt att wære som wij oc scriffwe ederss naade tiill wdj thet andett breff tiillfornn athi beramme att haffwe sambtall oc raadt mett allt rigens raadt oc beste mend y rigett kiøbstedemenndh oc bynder ligerwiss som nw forscreffuit att the alle forscriffuis paa nytt igenn atth møde ederss naade paa reyszenn nedt tiill Danmarch forthij møgett merkeligt kand skee indhen then tiidt som well kand gøres behoff att raades wedt om enthen wedt Jersøen hoess Tonsberg eller y Haffstenn swndt y Wigenn eller y Mardstrand ther kwnne her Claus Bille komme tiill eder eller for Helsyngør viij dage fore sancte Hans dag ther war icke wnth att bidhe effter hwerandre, effter thii att allt rigszens raadt icke nw forsambles som wij formerker oc gøres behoff att edherss naadhe schriffwer aluorlig e tiill oss oc alle thennum som then herredag y Bwdt nw icke beszøger wij fornemme att landett her syndennfieldz acthe icke stortt om andre end om them som slottene haffwe ther kwnne y wære fortenckte om wdj ederss scriffwelsze, somme sige att the wilde hellder fare tiill Trondem end tiill Bwdt, end wij thencke att somme sidde hiemme fore att the rædes att mysthe closter oc somme for andenn orsage som icke stort dwer, Jtem the pwncther som wij sendhe edher om then Danske ny skyck och ordinantz behøffwe y icke att ladhe hwer mand see om eder szaa teckes, Jtem kiere herre raade wij fulkommelig e athi mett the andre gode herrer ehwor faa y bliffwe, tage eder aluarlig e fore att gøre en skyck oc ordinantz oc oprettnyng paa alt mysbrug som nw er begynt oc brugett her y rigett nogre aar oc forschriffwer oc biuder then att holdes fastelig offer alt rigett som the gode herrer haffwe oc giortt y Danmarch, oc szaa tencker tiill her kand gøres en rettsyndigh oc christelige reformatz paa besper prelather clostermend closter jomfruer prester oc klerker gestlig oc werdslig szaa att kierlighet endrectighet fredt oc welferdt kand wære her y rigett oc att thet maathe skee før end wij drage tiill Danmarch eller oc strax her syndhenfieldz nar wij komme op igenn, oc tyckes oss gott wære athi drage her Wincentius tiill edher Kiere herre wij forwenthe daglige wor canceler oc wor køgemester hiidt op aff Danmarch som wij haffwe tiidt nedt sendt, faa wij nogre merckelige andre thiender att widhe mett thennum tha wille wij gerne scriffue edher them tiill. Jnterea et semper valeat reuerendissima p: v. jn Christo. Ex curia nostra Asloensi crastino festiuitatis vincula Petrj anno mdxxxiij nostro sub signetto
Joannes dej gratia episcopus Asloensis [718 aar1533] 
Reuerendissimo jn Christo patrj et domino domino Olauo diuina prouidentia archiepiscopo Nidrosiensi et apostolice sedis legato domino suo quam amantissimo
Biskop Hans (Reff) af Oslo, der hos Erkebiskop Olaf har undskyldt sig for at indfinde sig til Herremödet i Bud paa Grund af Sygdom, anmoder det forsamlede Rigsraad om, at fölgende fire Klostre i hans Stift: Gimsö, (Olafsklostret i) Tunsberg, Hovedö og Verne Klostre, der for Tiden ere verdslige Forleninger, atter maa bringes i sin forrige Stand, ligesom han overhovedet tilraader en ny Ordning af alle geistlige og verdslige Forhold.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3234). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i De norske Klostres Historie ved C. C. A. Lange 1 Udg. S. 764-68).
Syncerissima fraterna et amicabilj salutatione cum reverencia et honore jn Christo premissa. werdugeste werdige feddre herrer brødre beszynderlige gode wenner wortt sware forfaldt oc orszage hwor [fore wij perszonlige icke kwnne nw beszøge thette herremode y Bwdt haffwe wij forschreffuit tiill werdugeste fader y gwdt her erchebescop Oluff wor kiere herre forhobendes att hans naade will edher thet well forklare szaa bedhe wij gerne att ederss herredømme will haffwe oss therfore wndskyllett paa thenne tiidt ware icke szaadan wor kranckdom tha wille wij jngeledes thet mødhe forsiddett for nogenn wor eygenn fromme eller skadhe skylldt. Kiere herrer oc wenner haffwe wij formercth oc nock forstaedt y Danmarchs riges raadtz schriffwelsze att the godhe herrer haffwe satt thet ind tiill Norges riges radt att forbettre oc opretthe igenn hwess brøst wskell wlaglig foruandlingh her er skeett y rigett nw y nogre aar y alle hande maade oc besynderlig e tiill forschreffne wor kiere her erchebespen, Therfore er wor ydmyge oc kierlige bøn att alles ederss herredømme wille oc ramme oc wide thette fattige Osloes stycktz beste oc bestand att kyrkenn oc wij, tesligeste abbates et priores oc andre gestlige oc werdzlige mwe mett retthe igenn faa oc nydhe her effter som tiillfornn hwess wij alle y thette forledne aar mest oc ombaarett haffwe wdhen tiilbørlig skyll oc tiilbrøde haffwe wij paa thenne tiidt att beretthe oc beclage for ederss herredømme thessze effterschreffne pwncther, Først att Gymszøø jomfru closter haffer aldrig wærett forlent aff kronen nogenn legmandh ey heller wærett regerett aff legmenndt thet wij kwnne spiørie men frue abbedissze ther wdj siddenndes haffer closter [719 aar1531] closters bygnyng godz oc eygedeller sielff raadt styrett oc regerett y gode maade szaa thet gyck deylig oc well tiill intiill szaa lenge høgborne første konnyngh Crestiernn forlonthe thet en hedt Dyrich tollere effter wrang oc wretteligh wnderwisnyng, han døde, oc strax wij komme hiidt tiill styckthet beskyckett wij thet wnder abbedisszens regementhe ygenn effter gammell sedwennie intiill szaa lenge att høgborne førsthe konyng Frederich forlenthe thet en riddermanndz mand Jwer Jensen oc effter wrang wnderuisnyng, hann bleff ther affwe mett y fiordt oc nw haffer thet en y forlenyng ygenn aff konnyng Frederich heder Hans som war her Magens Gylle(n)stiernes mynthe mester. Jtem Tonsberg closter eth hederligt abesie som wore [forelderne forfeddre pie recordationis fwnderett oc stycktett haffue som wij kwnne och wille clarlig e nock bewisze oc thet end nw aarlig e opholles enn stor partt aff stycktens, oc kronnen haffer ther ingenn rett tiill oc haffer ey heller befattett seg noger tiidt mett thet closter eller thess eygedeller før end welbyrdugh mand Erich Wgerup forhwerffwede thet y fiordt aff konnyng Ffrederich seg tiill oprettnyng ygenn for syn skade han feck y thenne forledne feyde mett konnyng Crestiern oss wforbrut y alle maade forthi wij wille oc kwnne mett gwdz hielp mett ære oc redelighet bestaa for alle oc hwer rettwiss thet wij handgynge konnyng Crestiern oc althet wij giorde y then feyde, hwor fore wij ydmygelig e gerne begere alles ederss rettferdige dom att wij mwe strax lade annamme forschreffne wortt oc stycktens closter ygenn oc att faa alles ederss fwlle befalnyng atth beskycke thet igenn wnder abbedenn hanns brødre oc tiill gwdz thieneste oc loff igenn som thet fwnderett er, tesligeste ederss scriffwelsze tiill Erich Wgerup att han oc retter seg ther effter att [icke befatte seg ther mett effter then[ne dag Jtem Hodøø kloster som haffer aff første begyndelsze wærett etth ærligt herre closter friit oc frelst y alle maade baade for kronnen oc hwer mandht bleff nw y fiordt y then feyde kyrkenn oc bygnijnghen aff brent oc deuasterett oc gottzett lagdt wnder Aggershus af konnyng Frederich effter wrangh eller awendz wnderuisnijng, wij mene well at abbedenn haffer ther ingen eller lidhen skyll wdj hanns brødre ære her y rigett tiill stedhe oc hannom siellff haffwe wij constituerett diuinj verbj concionatorem in ecclesia nostra cathedrali oc er han en wiss oc lerdt mand, haffde end abodenn forseett seg tha tyckes oss att kloster oc gwds thieneste bwrde thet icke wndgelde, Thii er raadeligt att ederss herredømme will thencke tiill att closterett maa komme tiill mactz igenn nyde sytt godz oc eygedelle att gwdz thienesthe kand ther wdindhen bliffwe her effter ærlig e opholdenn som thet seg tiill bør, maa [720 aar1533] icke thenne abbedt faa thet igenn tha en andenn y hans stedt, Akershus haffer aff [arlid arilldz tiidt wærett erlig e opholdett thet godz forwdhen szaa kand thet oc well bliffwe her effter, Jtem Werne closter sammeledes haffer wærett aff første begyndelsze friitt oc qwitt for kronnenn oc alle andre werslig, wnder bespen y Oslo och closters ordens foremand y Anderskogh att wdj oc aff att setthe intiill y fiordt welbyrdug swend Per Brochenhussze forhweruett thet seg aff konnyng Frederich, hwilkett hans naade ingenn rett haffde tiill att forlenne som icke heller the andre [oc er prierenn aff samme closter oc hans brødre tiill stede her y stycthet, oc icke mere end en aff thenum er wdj closterett som thiener fogdenn for en scriffwere. Haffwer oc her prier y Anderskog offthe schreffuet oss tiill oc begerett att wij wille hielpe prieren mett syn brødre ind y closterett ygenn hwilkett wij wilde gerne haffde giortt om wij haffde hafft mackt ther tiill. Thii raade wij edher oc kierlig e bedhe athi wille wære fortencthe att gøre oc skycke her wdj som y wide tiilbørligt er, Setthe wij thessze forschreffne pwnchter ind for gwd oc alles ederss herredømme athi retthelig e oc rettferdelig e gwdt tiill loff oc ære oc icke for menneskens wildt, raade handle besluthe schriffwe oc biudhe som rett oc skell er oc y wille wndgelde for gwdt, ehwadt heller y ære mange eller faa, hwadt y besluthe bliffer well szaa ther mwe y fast forladhe edher tiill thii tager ther ingenn forszømmelsze fore hwelkenn aff Norges raadt ther nw icke tiilstede er som icke will nøges eller lidhe ther mett tha fynder y gode herrer well paa hwadt ther skall tiill gøres Wij haffwe well mange andre store artickler och pwncther rigett oc oss alle aenliggendes mett hwilke wij icke wille besware ederss herredomme paa thenne tiidt effter thii wij kwnne icke personlig e nw wære ther tiilstede ydmygelig e bedendes ederss herredøme will oss thenne wor schriffwelsze icke fortencke. Wdj hwilke maade wij kwnne wære edher alle eller hwer for seg tiill willig oc kierligh[et thieneste ther ære wij redebodenn oc gansche goduillig tiill. Optantes dominationes et magnificentias [vestras apud deum saluas et semper incolumes. Ex Asloia crastino Petri ad vincula anno etc. mdxxxiij o nostro sub signetto. Jtem kiere herrer oc brødre er oc gansche behoff athi alle oc hwer for seg wille begrunne oc offerweyge att her y rigett mett thet snareste kand gøres en godt oc cristelig skyck oc reformatz paa all statt gestlig oc werdzlig oc paa altynng som er kommett wdaff syn retthe skyck, [oc opaa thet att kierlighet eendrectighet oc fredt kand [721 aar1533] wære oc bliffwe oss alle emellom, quia omne regnum in se diuisum etc. Hwess thiender wij haffwe aff Danmarch thenum haffwe wij screffwuet tiill for ne werdugeste fader her erchebespen, formodendes att hans naade giffer eder them well tiill kenne
Joannes dei gracia episcopus Asloensis.
Reuerendissimo ac reuerendis in Christo patribus dominis archiepiscopo episcopis et prelatis strennuisque militibus et militaribus regnj Noruegie consiliariis jam nunc Bwdh congregatis dominis fratribus et amicis nostris syncerissimis.
Hr. Gaute Galde til Nygaard erkjender at have modtaget Erkebiskop Olafs Indkaldelse til Herredagen i Bud men beder sig undskyldt paa Grund af Sygdom og erklærer sig enig i, hvad Rigsraadet maatte beslutte; han beder derhos om Erkebispens Hjælp til at erholde Tune og Skebergs Skibreder til de tre, han för har, nemlig Aabygge, Ide og Rygge Skibreder, der kun indbringe meget lidet, men i ethvert Fald beder han om Tune Skibrede, hvori hans Gaard ligger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3205). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Mynn ydmygelighe och kerlige helssen edherss nade alle tiide fforsænth met wor herræ. Kære herræ maa edherss nade ath vide ath iegh fick edherss nadess breeff och scriffwelsse nw i sommerss tiid fforledenn ath iegh met flere gode mennd her aff riget skwlle komme tiil thend herrædagh som er fforscreffwen i Bwd i Romsdalenn ath stande dha maa edherss nade ath vide ath iegh er icke veel tiil passze ath fare thend lange vey met myndre ath thet vil bætress met megh tha trøster iegh icke at komme ther. Kære herræ hwad som ederss nade met flere the gode herress raad och samtycke yaa Norriges riges vegnæ och besegle, thet vil iegh och gerne samtycke och besegle. Och beder iegh edherss nade gerne ati ville verdes tiil och vare megh *behiehelighen tiil ath iegh maatte faa, Twne skibrede och Skioobergs skibrede j fforlæningh, tiil the andenn try smaa skibrede som iegh haffwer tiil fornenn som er Aabygge skibrede och Ydde skibrede och Rygge skibrede och renter icke Aabygge och Ydde skibrede mere ennd vij tynner smøer och lx tynner kornn och vj och xx marck om aarett och Rygge skibrede, thend [722 aar1533] vissze rente som ther gaar aff liggher tiil Marie kirke i Oslo, iegh haffwer icke mere vissze rente om aarett aff kronenn ennd som forscreffwet staar, kære herræ kand edherss nade veel sieelff tenncke hware iegh kand ath hoolle megh ther aff, thy er myn ydmyge och kerlige bøenn tiil edherss nade ath j ville met flere the gode herress raad wnne och samtycke megh the twenne fforscreffne skibrede som ære Twne och Skioobergs skibrede ath iegh maatte ath fange ederss nades breeff ther paa tiil teess ath gwd vil ath wij fange eenn herræ och konningh i ghen thet vil iegh gerne ath ffortene [hoss met ederss nade met lieff och mackth, Kære herræ kand iegh icke mere ath fange tiil forlæningh dha bedher iegh gerne edherss nade ath iegh maatte ath fange, Twne skibrede tiil the ander effther thy mynnd gaard liggher her j ffornemde skibrede. Kære herræ bedher iegh edherss nade gerne ath gøre j tesse fforscreffne ærende som myn gode tro er tiil ederss nade och iegh gerne alle tiide ffortiene vil effter myn mackth. Her met edherss nades verdighet alle tiide befallendes gwd och the hellighe treffoolligheth. Kære herræ helsser myn høstrv edherss nade met mange gode netther, screffvet paa mynd gaard Nygaard moonedaghen nest effter sancte Pedher ad vincula dagh anno dominj mdxxxiij
Gawde Gallæ riddher edherss nadess ydmyghe væenn
Verdigh herræ och andeligh ffadher met gwd erchebyscop Olwff mett gwdtz nade erchebyscop j Nidross och paweligh sedis legat ydmygelighe och kerlige sendes thette breff
Hans Reff, Biskop af Oslo, meddeler Erkebiskop Olaf, at han har faaet Brev fra Hr. Klaus Bilde, at han er villig til at indfinde sig til Herremödet i Bud, og da han selv nu er bleven noget bedre i sine Öine, vil han ogsaa komme og beder derfor de andre Herrer at oppebie deres Ankomst.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3235). Brevform; Kvartark med Spor af udvendig Forsegling.
Jesus
Cum omni reuerencia et honore salutem humilem. Verdugeste kere herre fader wij fynge her Claus Billes scriffuelse om thette herremode att søge till Bwd, och effther thij then gode herre er gantze [723 aar1533] villig till att fare tiid effther eders scriffuelse oc begere oc riget till besthe, oc thet haffuer noget bedret met oss i wore øgne tha wille wij bode sammen tage i wegen tiid heden att fare i Jesu naffnn. Bedendes eder atj och the andre gode herrer wille fortøffue wor tilkompst. Jn Christo valete. Ex Skioberg vigilia beatj Laurencij martiris 1533 nostro sub signeto
Jo. Reff Asloensis
Reuerendissimo jn Christo patri et domino domino Olauo dei gracia archiepiscopo Nidrosiensi et apostolice sedis legato domino et amico syncerissimo
Fortegnelse paa den Ferskmad, som blev sendt til (Erkebiskop Olaf) paa hans Reise til Herremödet i Bud fra Adelsmænd, Prester, Bönder og andre.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. 3253). 2 Ark, sammenlagte efter Længden til et Hefte, hvoraf de förste 8 Sider beskrevne.
Thenne effter skreffne ferskmadt bleff myn herre skycckiitth p. 1. paa ressen tyll thet herre møtte som berommetth war att stande y Budh worffrwe dag dyrre anno dominj mdxxxiij Primo skencktte Esbyørn myn herre Jtem j t ne salttosk Jtem j weder Jtem vij høns Jtem vj skatter Jtem j pund smør Jtem xl egh ---Jtem thette efftter skreffne skencktte her Harrall myn herre Primo iij gelde yøxner [och j Rysk ask met smør Jtem vj bucker Jtem vj gesser Jtem x høns Jtem /-j/ [t ne smør Jtem nokon egh [Jtem j t ne Tyøst øll ---Jtem thenne efftter [skreffne ffisk bleff ederss nodhe skenctth vtt aff Gryp Jtem primo vj t ner saltthet tosk --- [724 aar1533] Jtem j t ne Tyøst øll som her Iens Olssen skenctte ederss nodhe Jtem Ienss Iwtte j t ne øll ---p. 2.Jtem her Nilss y Byørøen j t ne Jtem Hans skepper j t ne Jtem her Lara(n)ss paa Ffossnes j t ne Jtem Tommoss paa Sterttelandd j t ne Jtem Tosten Erikssen j t ne Jtem son hans Laranss y Wluenne j t ne Jtem Olaff Erikssen y Byørnøren /-j/ t ne Jtem her Jacop paa Lodyngh j t ne Jtem Asbyørn Klodest. j t ne Jtem Byørn Hellessen j t ne Jtem Oloff Kwsse j t ne Jtem Kell Olssen j t ne Jtem Olaff Tordssen j t ne Jtem Lasse Ienssen j t ne Jtem Mekyll Olssen y Westrolen j t ne ---p. 3.Jtem thette efftter skreffne skenctte her Tymand myn herre Jtem primo j koo Jtem v t ner humble øll Jtem ij bucker Jtem /-j/ t ne smør Jtem j t ne Tystøll som her Olaff Karlssen skenctte myn herre ---Jtem her Nilss y Wedøen skenktte myn herre Jtem primo ij stutter Jtem iiij bucke Jtem ij veddre Jtem /-j/ t ne smør och j spand smør Jtem iij storre oste och vj smalle oste ---p. 4.Jtem her Per paa Quernes skenctte myn herre Jtem primo j vxe geldh Jtem ij gelde bucke Jtem viij smale oster Jtem xj høns Jtem iij gessz ---Jtem her Per y Tynguoldh skencktte myn herre Jtem primo j geldh vxe [725 aar1533] Jtem ij gelde bucker Jtem xij høns Jtem iij gess Jtem viij smale oster Jtem j c egh ---Jtem her Nilss y Byørgen skenctte myn herre Jtem iij t ner myølske Jtem ij t ner humble øll Jtem /-j/ spand smyør Jtem /-j/ c egh Jtem j fflesk syde Jtem j nødzffall køtth Jtem j slachtther nødtth hoos Jenss Daleboo ---Jtem her Mass y Øreskogh skenctte myn herre primo /-j/ spand smør Jtem /-j/ c egh ---Jtem thette efftter skreffne fførde Cristoffer Raualdssen p. 5. Jtem primo iiij øxner Jtem ij gelde kør Jtem xxij faar Jtem xxj høns Jtem viij gessz Jtem ij t ner saltffisk Jtem j c egh och x Jtem her Nilss y Wedøyenn iij slatter nøtt Jtem her Harrald iij slatter nøtth Jtem Lara(n)ss paa Aaryødh skenctte myn herre Jtem xvj merker smør ---Jtem thette efftter skreffne fførde Søffrin Mortthenssen Jtem iij gelde øxner Jtem vij kør Jtem xxvij smaale huffuer y samme xxvij ær iij getter oc thet andre ærre gelde Jtem x høns Jtem j gaass Jtem j c egh [726 aar1533] Jtem /-j/ lest salttffisk Jtem xx spiikelaxer ---p. 6. Thette effterskreffne skennchte myn herre Alff paa Heygdall i Romsdalenn Jtem j buck ---Jens Dallebo skencte myn herre Jtem [ij bucker gelde lx æg Jtem Elling paa Suduick skencte myn herre j buck Jtem Oluff Hogennsen skenchte myn herre j buck paa Sedeby ---Jtem thette efftter skreffne *ffiørde Per Juarssen Jtem primo iij slatter nødtter som skulle bettalis Jtem ix hugud smalle Jtem ij pundh smyør och viij march ---Jtem her Siugurd y Herreø skenctte myn herre Jtem primo j vxe Jtem j buck Jtem j sud Jtem j gaass Jtem ij pundh smør Jtem lx egh ---p. 7. Jtem Nilss Smytth skænctte myn herre Jtem ij t ner Tyst øll ---Jtem Loduyk skenctte myn herre /-j/ spandh smør ---Jtem her Gudmwndh y Stanneuyck skænctte myn herre Jtem primo j vxe gelldh Jtem ij bucke Jtem [iij t ner myølske Jtem v t ner humbleøll Jtem ix smalle oster Jtem iij andre oste Jtem j nøds ffall kyødh Jtem ij lyelsle syder fflesk [727 aar1533] Jtem ij gess Jtem v høns ---Jtem Johan Kruke skenctte myn herre Jtem j ffatt mwmme ---Jtem her Eskyll skenctte myn herre Jtem ij halffue ammer wyn Jtem j ffatt mwmme Jtem j ffatt Jiusst øll ---Jtem Ffyn Hanssen skenctte myn herre Jtem j t ne Tyøst øll ---Jtem thette efftter skreffne skenctte Simon y Stuss gordh myn herre p. 8. Jtem j t ne Tyøst øll
skenck j Budh [anno mdxxxiij
(Hr. Vincents Lunges) Optegnelser paa en Del Sager, der skulle behandles paa Herremödet i Bud i Romsdalen, supplerede med en Del lignende (hidhörende fra Esge Bilde?) og et Par andre (fra Erkebiskop Olaf ?).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3182 og 4079, der aabenbart höre sammen men ere blevne skilte ad). Helark, sammenlagt efter Længden, hvoraf Side 4, 5 og 7 ubeskrevne, de 3 förste Sider beskrevne med Hr. Vincents Lunges Haand, S. 6 og 8 formentlig af Esge Bildes Skriver. (No. 3182 er trykt i C. Paludan-Müllers Grevens Feide II S. 48-49.)
Thesse effterskreffne ere the verff och æriinde som i thette p. 1. herremøde vdj Bwdd j Rwmssdall stoendes anno domini [mdxxx3 torsdagen post Bartholomej Jtem om nw skald handles om noger herre och koning Jtem om Noriges riiges recesser friheder och priueleger Jtem om thet herremøde i Køpinnhaffnn Ioannis ad aare atstande Jtem om Noriges slotth och leend Jtem om thend affgiifft aff Skottland til Noriges riige aff iiij slott etc. [728 aar1533] Jtem om greffwedømmett Ørchene och Hettland Jtem om Ferrøerr Jtem om Jsland Jtem om Grøndland Jtem om marcheed och toold ved Nyløsse p. 2 Jtem om riigssens ingeld och renthe Jtem om the Tyske køffmend vdi Bergenn Jtem om the preuileger som vdlendske meend aff candtzeleren vdenn Noriges riigess raadtz samtycche forwerffwitt haffwe Jtem om bwdd och forbwdd och andre kongelige herligheder som the Tyske køffmend j Bergenn seg vnderwinde Jtem om the grwnner po Strandenn som Tyske vlogligenn følge Jtem om Skostredett och tess kongelige herligheder och thieneste Jtem om nogre vdlenske køffmend ved Bryggenn eller anderstedtz her j riigett mooe for the saager her inden riiges skeer forskiwde seg vdenn landtz p. 3. Jtem om Tyske køffmend veed Bryggenn moe selffwer slaacther køffwe vdi herriidt Jtem om pwnder vecther och skepper i riigett Jtem om thend vegere som po Bryggenn eer Jtem om thet marchett vdi Rwmssdall Jtem om Noriges riiges raad mwe vfforwitheliige handle och forkere vdi Noriges fyskeland Jtem sammeledes om Dannemarchs riiges raad thet vfforvitthligen gøre mwe p. 6. Jtem om herremøtthet Jtem hoo som skall fare tiill Dannemarch Jtem om proosteryett i Osloo oc jndsiglet Jtem om fforlenningh Jtem om reinkalffwer Jtem ein skolestwge wiidh alle domkirker Jtem om kledninngh Jtem reinkalff Jtem Henrick Matzonn Jtem vm kerka friid p. 8. Jtem Andhers Asseerssonn Jtem Loddenn steinhoggher Jtem Henrick Matzonn Jtem Niels Siurdsonn [729 aar1533] Jtem ein quittancie aff her Wincenn. paa iij c oc xiiij wogher fysks Jtem fru Jngerd Jtem om herremøthet her i riigiidt Jtem prooster ---- Her Clauus Bylde om Castelle cløster Pedher Hansonn om herberghe i Køpennhaffnn Jtem ein sagemyster Jtem
(Erkebiskop Olafs?) Optegnelser paa Sager, han agter at bringe paa Bane, formodentlig paa Herremödet i Bud i Romsdalen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4082). 11/2 Ark, sammenlagt efter Længden, hvoraf de tre förste Sider beskrevne, alt vistnok med Erkebiskop Olafs Haand.
Primo ij march tiil Landtiilholstenn pag. 1. Jtem j c march sterlingh xj Rinsk. Jtem totam Orchadiam nedum in temporalibus sed eciam in spiritualibus Jtem priuilegia regnj [extra regnum Jtem castra et alia fortalicia Jtem langskipenn [vendita Jtem extranej introducuntur etc. Jtem bona immobilia alienantur Jtem alienigene preficiuntur et per hoc vsurpant bona Jtem bona ecclesiarum diripiuntur per heredes vt patet per experientiam de Johanne et preposito Jtem simile est de monasteriis [duplicibus Vidæ formam combinacionis regnorum Jtem mercatores datis *propriuis impetrant quitquit volunt Jtem nos nutrimus mulierculas et *eorum bastardos [et nequam multas Jtem Karll Knwts/son/ systerdotter pag. 2. Jtem her Tures/son/ Jtem Vigenn ---- [730 aar1533] Jtem Krummedick Jtem de illa conuocacione facta Jtem de castris Jtem ponamus casum de morte Jtem de episcopis in fugam compulsis Jtem Soffryn Nordby Jtem vm Luters regiment ---- pag. 3. Jtem Bahuus Akerhuus Bergerh(uus) Jtem prepositura Asloensis Prepositura Bergensis cum suis clenodiis Monasterium Predicatorum cum suis reliquiis et aliis mobilibus Nunnesetter cum bonis immobilibus clenodiis et aliis bonis omnibus Munkæliffz cum bonis mobilibus (et) immobilibus cum scandalo expulsis Jtem ecclesia catedralis curia episcopj, diuinum offitium Jtem omnia monasteria que occupata sunt
(Biskop Höskuld af Stavangers?) Optegnelse paa Sager, som formodentlig agtes omtalte ved Herremödet i Bud i Romsdalen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4081). Halvark, sammenlagt efter Længden; kun förste Side beskreven. (Tildels trykt i Kirkehist. Saml. 3 R. 1 B. S. 517).
Jtem Bahws Jtem Draxmark ffides catolica Jtem Vigenn for Gotland Jtem proestridet i Oslo Jtem lagmannedømet i Oslo Jtem bispedom archeprest *Arkerhws, jtem Gymsenn Hugutøn Skidenn Nøteland ---- [731 aar1533] lagmansdomet i Ryfylkæ prepositura Berg. et clenodia monasterium Predicatorum et bona illius et similiter literas konungardenn Nunnesetter *Vtsteinskolster Decanatus Andenes ----
Jesus Marie filius
Jtem i breffet ad regentes Danmark Swergæ [omnes(?) amicj Stederenn Nordlandet redditus ecclesie et omnium in episcopatu ---- Silentio si transitur monasteria omnia confiscabuntur Jtem omnia *feudæ ab alienigenis Jtem bona omnia ecclesiarum catedralium Jtem deinde monachus Tunc demum omnium innatorum bona confiscabuntur et regnum hereditario jure spectabit ad regnum Dacie
De defectibus regnj
(Den bergenske Biskop Olaf Thorkelssöns?) Memorial paa Sager, hvorved findes Mangler, og hvorom der skal forhandles (ved Herremödet i Bud?).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4096). 2 Ark, sammenlagte efter Længden, hvoraf kun 5 Sider beskrevne. (Tildels trykt i Kirkehist. Saml. 3 R. 1 B. S. 516-17).
Thette ær thenn brøst som Norgis riige [liidh haffuer lyddett pag. 1. och ennw dageligen lydher Furst att recesser som vt haffue woritt giffuit ære icke holde Jtem thenn affgifft som kwngen aff Skotland ær skuldug Norgis krone Jtem grewedømet aff Aarkennøy met then ware som ther faller [732 aar1533] Jtem slotthenn och leennenn forlænnis ymoet recessenn i vtlenske hendher och therffore forfalle slotthenn och almwgenn beskattis i monge maathe och penningene føris aff landett Jtem Yslannd ær vti Tyske hendher Bysperne ære forschreffne tiill herredagenn Jtem Fferøy Jtem ledinghenn fforøkis Jtem landworden leggis vppaa Jtem the Tyske wiidh Bryggenn i Bergenn raade och regere fore Nordfarens velfard oc forkrencke ander køpsteds friihetther oc preuilegier pag. 2. Jtem Ffindner i Norlanden skatte tiill Swergie Riitzland oc Norgie Jtem proesteriet i Osloo Jtem proesteriett i Bergenn met leenn jordegodz, eygedeldher, Jtem domkirkenn i Bergenn Jtem Mwnckelyff Jtem Nwnnesszetther Jtem Sworthebrødere Jtem Castelle cløster Jtem Reins cløster Jtem Towtrens cløster Jtem prester, mwncker och nwnner och alle andre bans mennd liidis och forswaris Jtem hellige dagher affleggis Jtem kødt edtz paa ffredag, j langefastenn oc andre bodnne faste dagher pag. 3. Jtem tienden gørs icke retteligenn hulkit tiill landz eller siøs Jtem lowrdagenn holtz monge steds Jtem vdtfard, kirkegong offertooll och annen deld gyffs icke retferdeligenn vtt Jtem messzer holdis vppaa Norske ymott thenn hellige kirkis skiick och budh Jtem barnn bliffue icke skiird eller fermd som thet segh høirer Jtem scrifftemaall eller annenn cristelige vnderwysninngh actis ynthet Jtem skyldskaff eller suagherskaff skøytes ynthet Jtem lagmend och andre leyckmennd døme offwer kirkennis maalempnne ---- Jtem ein skole i hwor domkirke pag. 4. Jtem om wobnne wythe skal fforhandlis saa att meynige mand faar wergie [733 aar1533] Jtem om reynnkalffwe Jtem om brwer och weygher Jtem om sanctj Oluffz pellegriimer och kirkennis friiheither Jtem ath hwor holdher szyn landbwer tiill att saa rug, hweythe, Jtem ath setiæ humble Jtem karwszer Jtem om the som siølffue aaghe jordher oc ycke sytiæ ther vppaa Jtem att smaa jordher icke leggis vndher andre større jordher Jtem att ødegordher motte bliffue bygde Jtem naar som *ffougerterne oc *proersten tynghe, tha komme faa tiil tinngzs Jtem om mynthen att stonde i Bergen, Oslo och i Trondem Jtem om pundher, bysmere, maalekanner Jtem om sølff och huad køp ther vppaa ware skall pag. 5. Jtem om lagmanndzdømett Jtem om jordebygninng effther lagenn Jtem om ledinngh Jtem om Griipp oc almennyngenn j Biørnnaller Jtem halfft wrack vppaa alle sancte Oluffz jordher Jtem xj frii ghordher Jtem ein boffasthe mand att griipe for halsløs gerningh Jtem om saltketler och skogeleygher
To Lagrettemænd kundgjöre, at Bjarne Baardssön meddelte Gudleik Kollssön Kvittering i Anledning af Formynderskabet for hans Broderdatter Johanne Nilsdatter, Bjarnes Hustru.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Huller til 3 Segl, der mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II. No. 926).
Ollom mannom them som thette breff see ædher høre sendher Amwndh Trwelsson och Assmwndh Thorstensson swarne lagrettis mendh q. g. och sine kunnoch gørendis ath vij vore y øffre Bwder som lygher i Rakestadh soken i Oss ffierdinng Agatthe messe affthen anno dominj mdxxxiiij sogom och hørdom athy holle handom samman aff ene halffue Gwdlech Koldsson, en aff andhre halffue Bierne Bordsson med thy skelordh ath Biørne gaff Gudlech Kolsson och hans arffwingh qwit och ffrii ffor thet fierholdh som han ynde haffde aff Jehandhe Nielssze dotther broder Gudliche ffor them och theris arffwinghe eghen kono [734 aar1534] hans Bierne och tiill ytther mere vesse och ssandighenn he(n)ghe vij vore yndzegle nedhen ffor thette breff ær giort (var) ar och dagh ssom fføre sygher.
Gotskalk v. Ahlefeldt til Norborg henvender sig til "sin Svoger" Hr. Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, til Fordel for Thomas Koppen (eller Köppen), Kong Frederik I.s Secretair, som af denne havde erholdt Færöerne i Forlening, om baade fremdeles at beholde samme og at blive befriet for Indpas af de Bergenske Kjöbmænd; naar Forhandlingerne mellem Hollænderne og Lübeckerne ere tilendebragte, skal Hr. Esge blive underrettet om Udfaldet, hvorfor til Gjengjæld Nyheder fra Norge ventes meddelte fra ham.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 1, Ahlefeldt). Brevform; udvendig forseglet med Vaabensegl. (Se No. 594 ovenfor).
Mynn willich vnnd gantz fruntlich denst mitt vormoge alles guden touorn. Gestrenge erenfeste besonder gunstige herre vnnd fruntlike leue swager, Nademe de dorchluchtigeste vnse genedigeste leue herre koning Frederich loueliger gedechtnisse, syner genaden secretarien Thomas Koppenn de tijt synes leuendes, jnn belonunge syner swarenn denste, de he denn ryken vnd syner k: mait: lange tijt gedann, mit dem landekenn Ferø genedigenn belehnet hefft, daran he keynenn twyfel hefft dat juwe gestrengicheit vnnd de andernn rykes rede ehme des gerne gunnen, des gelykenn myn g. h. hertog Cristian, ehme ock gerne gunnet wo s. f. g. derhaluen an juwe gestrengicheit ock geschrefenn hebben, vnd he Thomas, sich doch besorget, dat ehme etlige koplude von Bergen vth, dar henn to segelende, vorfang vnd schaden don mochten, dar vp js myn fruntlich biddent dat juwe gestrengicheit in betrachtunge synes langen denstes, och dat he dagelykes noch wol denen kan, vnnd juwer gestrengicheit sunderlich gerne denet, synn gunstige herre syn, vnd synem gegen deel, jfft dar etlige vann Bergen vth dar hen segelenn wolden, na vormeldunge mynes g. h. hertogenn Cristians schrifftenn, nicht gestaden sunder vorhinderenn willenn, damit Thomas des landes, na vormoge syner vorschrifunge, fredesam gebruken mogenn, wo ock billick js. datt sich juwe gestrengicheit, darjnne gunstich vnnd gutwillich ertogenn werdenn, des wil ick inn fruntliger meynunge alszo vortrostenn vnd weddervmb fruntlich vnnd willich gern, vordenen, dem almechtigen mit alle denn juwen lange gesunt befalenn, Datum Hamburg sondages Letare, anno dominj mdxxxiiij.
: Gotschalck van Alefelde to Norborch.
[735 aar1534] 
Noch tor tijdt js alhijr, twuschen den Hollanderen vnd den Lubeckschenn nicht sunderliges gehandelt wo de ende syn werdet, schal Thomas van myner wegen hyrnamals an juwe gestrengicheit schrifen, Jfft jm ryke Noruegen wes nyges dat wellet mij ock schrifen laten js mijn fruntlike bede.
Dem gestrengen vnd erenfestenn hernn Eschell Bilde ritter vnd amptman vp Bergenhusz jn Noruegen etc. mynem besondernn gunstigen hern vnd fruntligenn leuen swager.
Erkebiskop Olaf af Throndhjem, Hr. Nils Lykke og Væbneren Johan Kruckow tilskrive Biskop Amund (Olafssön), Lagmanden Anders Gudthormssön og övrige Indbyggere paa Færö angaaende den Forhindring, som af Hans Thehus paa den Hamburgske Borger Thomas Koppens (eller Köppens) Vegne er gjort Hr. Esge Bilde ved Indkrævningen af den aarlige Rente af Landet og den almindelige Landehjælp, som Kong Frederik I det foregaaende Aar ved Befalingsmanden Joachim Wullenwebers Hjælp havde ladet udthinge, saa at Hr. Esges Skib maatte gaa tomt tilbage; de anmode dem nu om at lade al Modstand fare, at beholde Renten hos sig til næste Herredag og udgive Landehjælpen, om de ville undgaa videre Uleilighed.
Efter Orig.-Concept i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3273). Helark; fol. pat. skrevet med Esge Bildes Skrivers Haand og rettet med Hr. Nils Lykkes. (Trykt i Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. II S. 376-77. Jfr. Dipl. Norv. II No. 1110).
Wij Oluff mett gudts nade erchebiscop i Trondem oc pawelig sedis legate: Niels Lycke riiddere: oc Jahann Kruckow aff wabenn Norrigis riigis raadt: heelse ether werduge fader mett gudt her Amwndt biscop: Anders Guttormssen laugmandt mett sampt alle dannemendt bønder oc menige almwe som bygge oc boendis ere wdj Phærøø ewindelig mett gudt oc sancte Oluff konning: Kiære wenner giiffue wij ether kierligenn tiilkiende att erlig welburdig mandt oc strenge riiddere [oss elskelig her Eske Bille høffuitzmandt paa Bergennhuuss [wor kere medbroder haffuer nu berett oc beclaugit fore oss oc flere aff Norrigis riigis raadt huorledis Hanss Thehuuss paa Thomis Kopins borgere i Hamborg wegnne mett sine metfølgere haffue giortt hanum hinder oc forfang wppaa then aarlige rentte aff thett Norrigis krones wnderliggende landt oc ledemodt [for ne Phærøø: oc sammeledis paa then almyndelig landehielp som hann ther j fiordt paa kongelige Maits. nu j gudt affganngenn høiglofflige salige ehugkommelse oc Norrigis krones wegnne ([her Jachim Wullennweffuere som samme landt j [heffdt [beffaling oc wære haffde tiilhielpindis) wdtinge lodt: emodt then Nori [736 aar1534] gis riigis raadts arrestering oc obne beseglde breeff som hann ther j landit indsendt haffde saa at hanss skiib paa stoer bekostninng hyre oc wdreedninng motte hanum tiill stoer scade wbefracthett tiilbage hiidt igenn løbe: Huilchett oss storligenn forwndre attj samme riigens raadts arrestering obne breff oc sammeledis for ne [her Eske Billis weluillige tiilbudt oc gode erbeding saa aldelis fratredt oc wdslagit haffue tiilstædindis for ne Hanss Thehuuss oc hanss metfølgere hanum samme rentte forholde oc affhendig giøre: Thij bede wij ether [kerligen oc paa Norrigis krones wegnne biude [oc beffalle oc for enn lang bestandts skyldt throligenn raade: paa thett ey meere kost thæring oc penning e spiilde scall ther aff komme attj alle oc huer besønderligenn jndeholde hoess ether wnder samme tiilfornn arrestering indtiill thenne neste tiilkommendis herredag then aarlige wisse rentte aff for ne landt: oc sammeledis [offuer allt attj lade hanum wbehindrett følge for ne scatt oc landehiep giørindis oc giiffuendis hanum then nu tiill gode reede [effther thij hand then pa for ne K. M te oc Norgis kronis wegne j befalning haffde och haffuer oc ey tiilstæde hanum paa Norrigis krones wegnne nogit ytthermere hinder eller forfang att skiee ther paa wdj noger *maaade saa frampt j ey wille liide ther ytthermere tiiltall oc scade fore: oc hues ythermere wdlegg oc thæring som ther paa (giøris) ether ey tiilregnis schall. Her wiide j aldelis att rette ether effter. Thij lader ether her wdinndenn weluilligenn befindis som [goede thro oc hørsamme wndersotte bør att giøre. Beffalindis ether [alle gudt [oc . Schreffuit wdj Bergenn vigilia Joannis aar etc. mdxxxiiij wnder wore secretter oc jndsegll etc.
Erkebiskop Olaf, Hr. Nils Lykke og Væbneren Johan Kruckow tilskrive Hans (Thehus), den hamburgske Borger Thomas Koppens (eller Köppens) Fuldmægtig paa Færö, angaaende de Hindringer, han har lagt Hr. Esge Bilde i Veien med Hensyn til den aarlige Rente af Landet og den det foregaaende Aar paabudne Landehjælp; det paalægges ham nu ei at befatte sig med disse Sager, om han vil undgaa Uleilighed.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3274). Brevform; Helark uden Spor af Forsegling. Skrevet med Hr. Esge Bildes Skrivers Haand og rettet med Hr. Nils Lykkes. (Trykt i Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. II S. 377-78). [737 aar1534] 
Olaus dej gratia archiepiscopus Nidrosiensis et apostolice sedis legatus.
Premisso nostro sincero fauore. Kiære Hans giiffue wij ether kierligenn tiilkiende att erlig oc welburdig mandt oc strenge riddere [oss elskelige her Eske Bille høffuitzmandt paa Bergennhuuss [wor kere medbroder haffuer nu berett oc beclaugit for oss oc fleere aff Norrigis riigis raadt huorledis j mett ethers metfølgere paa Thomis Copiiens borgere j Hamborg wegnne haffue giortt hanum hinder oc forfang wppaa then aarlige rentte aff thett Norrigis krones wnderliggende landt oc leedemoedt Phærøø: oc sammeledis wppaa then almyndelig landehielp som hann ther j fiordt paa kongelige Mats. nu j gudt affganngenn høiglofflige oc salige ehugkomelse och Norrigis krones wegnne ([her Jachim Wullenweffuere som thett [j heffdt [i beffalning oc were haffde tiilhielpendis) wdtinge loedt: emoedt then Norrigis riigis raats arrestering oc obne beseglde breeff som hann ther j lennith indsendt haffde: saa hanss skiib paa stoer bekostninng hyre oc wdredninng motte hanum tiill stoer scade wbefracthett tiilbage hiidt igenn løbe etc. Huilchett oss storligenn forwndre: attj samme riigens raadts arrestering obne breff: oc sammeledis for ne [her Eske Billes weluillige tiilbudt oc gode erbeding saa aldelis fratredt oc wdslaugit haffue: oc wille ther wdoffuer mett wold oc welde hanum samme rentte forholle oc affhendig giøre etc. Thij bede wij ether [oc paa Norrigis krones wegnne biude oc beffale [kerligen : oc for enn lang bestandts skyldt throligenn raade paa thett ey mere kost thæring oc penning e spille scall ther aff komme: attj ey ther wdinndenn giøre hanum nogit hinder eller forfang wdj noger maade: Oc huor j ether mett samme rentte eller landehielp (hanum tiill forhindring oc scade) ytthermere beffatte tha giiffue wij ether sielffuer att betencke huadt ytthermere scade [oc forderff [och tiltall ther aff komme kand i alle mathe (thij j wille ether her effther wiide att holle och rette [ther aff kandt woxe endt wij nu scriffue kunde. Huilchett wdenn aldt tuiffuell ey wiill nedelaugdt bliffue menn seg well ytthermere wdj framtiidenn foryder formerer oc tiilkiende giiffues. Her wiide j aldelis att rette ether effter . Beffalindis ether gudt. Schreffuit paa Bergennhuussz vigilia Joannis baptiste mdxxxiiij
Niels Lycke Jahann Kruckow Riiddere aff wabenn
[738 aar1534] 
Reder Thordssön bevidner, at han, dengang Thorsten Ivarssön hjemförte sin Hustru Gunnor Rolfsdatter, hörte en Samtale paa Skjolethorp mellem Ivar (Helgessön) og Thorvard (i Stafeng) angaaende en Del af Gauksthorp (Gangsthorp, nu Dangsthorp i Rakkestad), som Ivar havde kjöbt af Thorvards Fader, hvilket Kjöb Thorvard skulde stadfæste mod at erholde et nyt Armbröst (Stangbue).
Efter lös Afskrift fra 17de Aarhundrede p. Papir i norske Rigsarkiv. Uden Forsegling . (Se ovenfor No. 94, 152, 190, 199 samt Brev nedenfor af c. 25 Januar 1536).
For alle gode men thette breff hender for at koma bekennes jack Reder Torssøn at jach war i Skøristtorp paa den tid Torsten Jwarsøn gud hans siell naade førde hem henne *Gunnar Rolffsdaatter ectequinne sinæ hørde jach paa samtala theris Jwars och Tarwars om en eygedeell som hand aatte ind j Gougstorp som Jwar for ne køpt och betalt hade aff fader Tarvardz. Skulle Jffuar giffua for de Tarwar eth nyt arbyst j jaquede penninge och ther met helle the hondom saman och war well forligthe. Till sanningen her om setter jach mit jndsegle for thette breff som schrewitt war j Skølletorp anno (domini) mdxxxiiij
Helge Anderssön gjör vitterligt, at han med Samtykke af sin Söster Ragnhild Andersdatter har solgt, hvad han eiede i Sörbön i Thorp Sogn paa Ordost, til Anders Haakonssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Göteborgs Museum (No. V). 1ste Segl mangler, 2 og 3 vedhænge.
Alle mend som thette bref se eller høre bekiennes ieg Helge Anderson oc giør veterlict met thette mit obne bref at ieg met min frj vilye oc berad hugh hafuer vnt oc sold Anders Haagenson saa møghen egedel oc til tall som ieg hade vthi Sødbøn som liger i Torp sognn paa Ordoust met alle sine retthe tilligelse som ther til ligger oc leghet hafuer af fynden vthan gards oc innan inthet vndantagendes ifraa meg oc mine arfuinge oc til for de Anders oc hans arfuinge til euerdelighe eghe kiennes ieg oc at hafue op boret fyrste peninge oc sisthe oc alle tes i mellom efter thi som i vort kiøb kom saa ath meg væl ath nøges oc til sannighen her om setther ieg mit indsigle fore thette mit obne bref oc bedes ieg godemends indsigle met mith som ær Niels Ionson lagmand i Vighen oc Biorne Biornson lagrettes mand paa Ordoust som giort ær i Ødsmaal fredagen nest fore midfaste søn [739 aar1535] dag anno dominj mdxxxv. jtem tesliges samtycthe Ragnilde Andersdotter samme kiøb met sind broder met samme forord som føre siger.
Biskop Höskuld af Stavanger beder Erkebiskop Olaf at holde ham undskyldt for at komme til Herremödet i Throndhjem 23 Mai paa Grund af de truende Udsigter til Feide med Lübeckerne og Englænderne i Anledning af Hr. Vincents Lunges og Hans Ditzers Kaperier; han erklærer sig imidlertid enig i Erkebispens Beslutninger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3355). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Bispens store Segl.
Post humilima manuum oscula perhennem optatam salutem. Nadigsthe herre och fadher edhers werdigsthe naadis breff oc scriffwelsse mett tilbørlighen sømptt haffwe vii nw wndfonghet lydendis oppo ett herremøtthe som beromett er att stonde i Trondem nw hellytrefoldyghedhz søndagh nesth kommindis etc. Kærre herre stondher thett hær nw nær oss saa wodelighe som noghen tidh haffwer værrith. Her Vincentius er her om draghen søddher till dem i Osslo och syes the nw wære stercke till xiiii skip och her Vincentius skall haffwe taghet en baayer fraa the Løpske. Jtem beerss her oc fare: for the Engelske om thett righe skip som her Hans Dydzer togh fra konghen. Jtem teslygesth er her komne Skotther the sye thett samme om konghen i Englandh atth han latther gøre redhe att hempne then swaare skadhe som Dydzer han giortth haffwer: for saaddan som nw stondher till besyndherlighe them som longhe væye fare fraa hwss: och herbere bedhe vii wor nadigsthe heerre ydmydelighe oc kerlighe atth ville offwer see metth oss paa thenne tydh then heerre reysse och hwotth som vor werdigsthe herre oc fadher gørre oc ladhe *ladhe paa wore wegne thett wellye vii gerne holle och haffwe lyghe som wii sielffwe personlighen tiill steedhe vaare ydmyckelighe bedendis edher werdigsthe naadh(e) welle offwer see metth oss hwodh y thenne vor scriffwelsse kandh fattis. Jn Christo valeat vestra gratia feliciter et longeue ex casa nostra Stauangrennsi feria [ij da secunda proxima post octauas pasce anno domini mdxxxv nostro sub secreto.
V(estre) G(ratie) humilis creatura episcopus Stauangrensis Hoscoldus. [740 aar1535] 
Reuerendissimo in Christo patri et domino domino Olauo dei gratia *erchiepiscopo Nidrosiensi appostolice sedis *ligato domino nostro dignissimo
Lagmanden ( Nils Klaussön) og Indbyggerne i Stavanger undskylde sig for Erkebiskop Olaf, fordi ingen fra dem kan indfinde sig til det paabudne Herremöde i Throndhjem förstkommende 23 Mai paa Grund af de truende Krigsudsigter, samt berette om Hr. Vincents Lunges og Hans Ditzers Foretagender og den Flaade, der vil være samlet til Sommeren.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3356). Fol. pat., udvendig forseglet med Lagmandens Segl.
Waar edmyvka thro thyenæste edirss naadhe altidh tyl vylye, Keraste naaduggiste herre ok verdugiste ffadir y gude, svm edurss naade skryuar oss tyl hvre ledis edirss naade haffuir berammytt itt herre møtte y Tronhem nu vm hellye threfolughess sondag nu nesth kvmandis, ok svm edir naade skryuar oss tyl fatiga mendh her y Staffangir att lagmandin met ii ellir iii gamla danmendh skvle ok gyua oss tyl Thronhem thyl samma forscreffna herre møtte, hvlkitt vy haffua veritt tyl raass ther vm vidh then ghode herre byskopyn, hvlkitt vy edirss naadh redebonna altidh ere paa Noryss kronass vegna, kere herre verdis edirss naadis myldhedh att thyl se vor stora merkeligh for fal svm her indrags vndir landitt, hvlkitt vy dagliga for venttir fatiga mendh fforty the Enggylske haffua vnsagtt ok vylle arya paa landitt her y Nory ffor [itt skep svm Hanss Dissir han togh y ffraa kunggin aff Engglandh, ok saa ku(n)ggin aff Skottland er ok rede mett ii skip ok veta vy ey huem vy skule taka oss vara ffor, kere herre verdis edirss naade tyl att vetta att her kvm iii karla ffraa her Vins(en)sus ok lette te syn ordh saa faare att her Vynsensus att han hade takit en boyyer ffraa the Hamborske ok affortt tyl Swenertt ok en merssekreare ok ii Nordlenska iakttir ok sagde te for oss att Hanss Dissir han hade vii skip ok iakttir svm Erik Gilandoskerna kwm til ok Erik Vrop han hade en bark mett y ten samme fflote ok sade the for oss att her Clauss Bille paa Baahuss att han skal reda ther ii skip vdh, ok Swendh Kartt skal kvmma mett ii skyp ffra Elssborgh ok aktta att ligga her vndir landitt y sommor, Kere nodug(s)tte herre vy vite ey hvem vy skvle vaare oss ffore, for sligh merkelig forfal ok findirss aluigh svm nu paa ferden er, bede vy edirss [nade ganska edmyuoke ok [ganska [741 aar1535] gerna att edirss naade vylle anse slikin lelighedh ok taka oss ffatiga mendh ikke tyl mystikche ty vy taarj inggestass for [en gudh vyll att thett kwmmir y better maatte, taa vylle vy gerna nattin met dagyen vere edirss naade thyl vylye ok tyeniste hvar y oss tyl sigandis verdir, Her mett edirss nade the heliye threffollughed befalandis ok sancte Olaff konungh. skreuitt y Staffangir tysdagh effttir quasi modo *genite anno domini m d xxxv etc.
Lagmandin mett menuga almogin y Staffangir.
Verdughe herre ok andirlig fadir y gude her Olaff E(n)ggilbrigson erkkebiskop y Thronhem ok pauiss setis legatt edmykelig sendandis thetta breff etc.
aff Staffuanger
Erik Ormssön erklærer sig i Brev til Erkebiskop Olaf villig til at indfinde sig til det berammede Möde i Throndhjem, beretter om de truende Krigsudsigter fra engelsk og skotsk Side og Hr. Vincents (Lunges) Erobring af et Hamborgerskib samt beder Erkebispen fra Biskop ( Höskuld) at give denne et godt Raad med Hensyn til Sogndals Laxefiske, som Biskoppen og Kannikernes Kommune eie og tiltrænge, men Hr. Vincents önsker at leie, som han tidligere har gjort.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3337). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Min idmickelig ock welwiluligh plectik tienesst eders werdige nad(e) altid gerne skal til rede were. Tackir jeg eder verdige nade ffor all eders nadis erligheth eders nade meg altid beteth haffwer wilked jeg med myn idmicke tienest altid gerne forskille (vil) aff all myn magt. Kere herre som eders nade meg erlige til skriffwer ath jeg skall vere oss eders nadis ock Norgis rad j Trondem som eders nadis breff formellder wilked jeg kere herre aldelis ded gore vil vten laglig for fall. Men eders nade vel vitterlig er ath her er oss bygynth vnderlig spell wilked gud maa rade høffwer fatick almuge ock er alles vorth hogste hop ock radh til eders nadhe. Ingen nylliig tiend vancker her vten koning aff Engeland ock Skotland stercke seg fast til siøs med skyp ock actendis seg hith til Norge oc haffwer her Vincens tacked en Hamborger bøyer som skulle vere til Beren etc. eders verdige nade til liiff ock siel den ewige gud beffallandis til ewig tid. skreffuid vth(j) [742 aar1535] Staffwanger tisdagen nest effter Quassi modo genity anno eodem xxxv.
Erick Ormsson eders nadis tro tiener.
Kere nadugeste herre myn herre bispen her j Staffwanger ffor gath ath geffwe eders nade ath kenne om eders nadis gode radh oc bad meg ath skriffwe eders nade til, ded for hager seg saa der vor en gammel danne man en kannick ock vnte myn herre bispen til en part j eth laxe fiske vilked fornemde laxe fiske her Vincens hade j *from samme kannick j vij ar med høffwervold, nu er fornemde kannick død ock er j den gode herres versskap oc kommer kommuned j Staffwanger til andre /-j/ parten ssaa haffwer den gode herre her Vincens sent myn herre bispen bud oc deslikes kannickerne ath vil lege samme fiske liggendis j Sognedall for fulle lege oc myn herre bispen ock kannickerne haffwed sielffwe behoff til deres behoff ath tee for jngen deld kunne afflated for trongk skuld, Her øffwer siden han icke kan (fonge) samme fiske daa haffwer han tinged med samme landbo ath han skall haffwe allden lax som han fonger en dog hans strengheth maa icke faa ded til lege etc. ssaa er myn herre bispen med sit kapittel hoglig begerendis aff eders verdige nad om eders nade gode rad vorlunde de seg med handle skulle oc eders nade vill verdis til ath skriffwe hans nade til ded forste eder nadis leglighet til seger
Werdugeste herre ock andeligh fader j gud Olaff med ssamme nadh erckebisskop i Trondem ock paffwelig sedis legat ssin kere herre idmiyckelig sendis dette breff. -
Erik Ørmss
Hr. Klaus Bilde, Hövedsmand paa Baahus, erkjender at have modtaget Erkebiskop Olafs Indkaldelse til en Herredag i Throndhjem, hvortil han ogsaa vilde have indfundet sig, hvis ikke Lübeckernes truende Forhold havde afholdt ham derfra, hvad der ogsaa er Aarsagen til, at det danske Rigsraad har maattet beslutte sig til at vælge Hertug Christiern til Konge uden at kunne oppebie den berammede fælles Herredag, hvilket Valg han nu tilraader, at det norske Rigsraad tiltræder; han udbeder sig et af Erkebispens Folk udstedt Borgevidne angaaende Peder Pederssöns Opförsel, hvilket han agter at sende til Kong Gustav af Sverige, hos hvem denne nu opholder sig, samt omtaler den Forargelse, Hr. Nils Lykkes Forhold til sin Svigerinde har vakt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3283). Brevform; Helark med en indlagt Seddel, udvendig forseglet med Vaabensegl (Ringsignet). [743 aar1535] 
Werdiige ffader eders naade mynn ydmyge hiilszenn altiid kierligen forsentt met wor herre verdiige ffader kiere herre och besynderlige gode wenn. Som ether naade schreff mig tiil met thette eder naadis budt att ieg skulde møde tiil thenn herredaug wti Tron(d)em huilcked eders naade skal wiide atthersom legligheden begaffue szeg szaa, att ieg gierne wiilde komme oc spare ther jngenn wmage offuer. Tha effther thenne fyentlig handel som nw paa ferde er som tiissze trenne riige anhenger oc ssaa gandzske swigelig oc forræderlig dhee Lybske oc deriis tiilhengere efftergaa tiissze fforneffnde trenne konge riigers skade oc forderffue att trenge wos wnder deris voldt oc mactt o(c) giøre wos alle tiil deriis euige træle huilcked thenn milde gud affuende sza werdis eder naade wiide att ieg fich etth hogborne fiirstis hertiig Chrestiernns breff naagen kort tiid siiden forledenn huilcked breff ieg sende tiil thee gode herrer rigszens raadt wti Dannmarck lydendis atthe Lybske acte att lade theris skiib løbe indth ffor Nyløssze oc jndtage dett oc bekreffte Suerigis riige paa thenne siide Holueden oc thette riige her synden fieldz. Ther offuer raadde hans naade mig att ieg skulde haffue en god tiilsyn met thette slott som eder naade kunde wel selffue tencke att thette riige ligger stoer mactt paa j thenne farlige tiid szom paa ferdom er. Kiere herre ther som saadan leglighedt icke ware tha wilde ieg gierne møde effter eder nadis schriffuelse som ieg thet oc plictiig er, Kiere herre haffuer ieg forholdet thenne eder naadis tienere her, paa thet att ieg matte ffaa teste visszere tidinger ffraa Dannmarck, thii ieg haffde mit bud ther neder oc wentede samme bud dauglige dagis her opp. Szaa sender ieg eders naade nw hues tidinger szom ieg ther forffaret haffuer. Kiere herre som eder naade wel forffaret haffue att Danmarck riigis raadt haffue wduoldt oc vdkaaret hogborne fiirste hertiig Chrestiernn tiil herre oc konge att wære wti Dannmarck szaa forseer ieg mig eder naade wel forstaaedt [haffue j Dannmarck riigis raadtz schriffuelsze att saadan wduelelsze icke lenger kunde fordragis for saadan nødsommelig szag skiildt som eder naade selff formerckt haffuer. Jeg tror att eders naade fforstaar wel att saadan wduelelsze haffde icke szaa korteliige skedt emod thet kierlige fforbundt som er giort emellom tiisse tuenne riige tiissze gode herrer her wti riigedt vatspurdt effter thet kierliige fforbundtz lydelsze som j langliige tiidt wæret haffuer mellom rigerne, szaa effterthii att alles wore obenbare ffyender szom ossz gierne wiile forråde haffue szaa korteliig jndffaldet wti tiissze tuenne [744 aar1535] riiger wden aldt erliig fforuaring oc ther met mene att forraske tiissze tuenne riige for end wij skulde komme tiil naagenn herre oc konnge oc bekreffte riigene wnder them huilcked forhobendis atthet komme them selffue tiil soriig oc modgang i ffremtidenn. Saa forseer ieg mig att eder naade haffuer wel fforstaadt att szaadann wduelelsze icke haffde skedt ffor end thenn almyndeliig herredaug haffde gaaedt ffor siig som berammet wor i Kiøbenhagenn wden saadan nødsommelig szag som nw er ffor hænder icke haffde wæret. Kiere herre som eder naade schreff mig tiil atther som ieg icke kunde komme selff att ieg wiilde sende mit wiissze budt tiil ether naade thaa wed ieg inthet wiisszere budt, end thenne myn schriffuelse kandt wel vnderuisze eder naade myn mening etc. Szaa effter saadan legliighedt som seg nw begiiffuer wti tiissze tuenne riige kunde wii icke lenger wære wden herre oc konge, gud sy ffor kertt att wii haffue wæret saa lengii etc. Szaa effter thenn eidt ieg haffuer loffuit oc sorett Norrigis krone wed ieg icke nyttiigere ffor Norriigis riige oc Norgis riigis jndbyggere end vduele hogborne ffiirste hertiig Chrestiernn ffor vor herre oc konge for mange haande legligheder skiildt som eder naade wel forstaar som nw vare for langckt aff att schriffue oc kand ieg icke andet høre eller spørge aff Dannmarckis riige end hans naade skicker altingist christeliig oc tiilbørliig oc vel holde riigens regementer *vedt ffriiheder oc mactt. Kiere herre ther som the gode herrer her wti riigedt ware her naagiidt tiil sinde om att samtycke thaa tycktis mig raadeligt wære att hans naade bleffue aluarlig oc statlig beskickett i samme wduelelsze mett thett alder første oc ther mett j saadan wduelelsze att tale oc forhandle oc anamme foruaring paa riigens herliigheder oc friiheder effter gode gamble christeliige skickelszer oc seduaner som eder naade oc thee gode herrer her wti riigedt wel tencke kunde som yttermere wiide riigens legliigheder oc regementer end ieg. Kiere herre wed ieg ingen andenn besynderlige tidinger att schriffue eder naade tiil paa thenne tiidt andet end som eder naade finder wti tiissze breff som ieg sender [eder naade menn doug er mig saugdt oc haffuer ieg ther jngen viisse kundskaber paa att hertiig Chrestiern skulde haffue faaed ii aff thee Lypskis skiib oc skott ett i sænck wti Melffarsundt. Oc sende ieg enn myn jactt offuer hans naade oc tiissze tuenne riiger tiil tieniste bemandett och vdstaffuerett mett kriigsfolck skøtt oc krudt oc anden kriigs behørinngh thett beste mig mugligett wor oc en anden liden jactt haffuer ieg och her vden for landet. Kiere herre maa ether naade wiide att ieg wor wti Suerig en kortt tiid siidenn forledenn. Thaa wor Peder Pedersønn ther oc haffde megen wnyt [745 aar1535] tiige tale baade paa eder naade oc her Truedt oc migh. Szaa er ieg kierliige begierendis aff ether naade att eder nåde wiilde tiilstæde att eder nadis kiøgemester oc thee andre gode karle szom tiene eders nade wiilde giiffue mig edt borge vidne huorledis han tiente eder nade thii ieg haffuer loffuit att sende hogmectiig fiirste konung Giøstaff samme borge vidne paa thett hans nade matte wiide huad hans naade haffuer for enn god Karl wti hans nadis tieniste. Kiere herre hues ieg kand wære ether naade tiil viilge oc tieniste wel ieg altiid lade mig weluelig beffinde. Her mett eder nade thee heliig treffoldiighedt beffallendis. Schreffuit paa Bahuussz attende daug Aprilj, anno Cristj etc. mdxxxquinto
Eder nadis ydmyge wenn Claus Biilde ridder
Kiere herre forglemde ieg att schriffue ether naade ith tingest tiill att menige manndt baade wtj Dannmarc oc Norriige forwndrer siig storliige paa thett wchristeliige stycke her Niiels Lycke haffuer tagedt seg fore. Oc er thet storliige beffrøcthenndiis atther som ther icke findiis naagenn gode lempeliige viisze raadtt tiill, atthenn helliige cristeliige kirckiis skickelser oc ordinantzer forkrenckiis i flere maade end i thee oc gaar her for røcthe att hann nw wel haffue brollop met samme hans høstrues søster oc er thet beffrøcthenndiis atther som thet skier att manghenn simpel ma(n)dt tager ther ontt exempell aff saa att baade ieg (oc) flere icke skule kunde regere almoenn for theris wlydelse skiildt. Thet gudt forbiude att hans onde meningh skulde wiidere faa fremganngh endt hun haffuer wærett thaa skulde thette erliige konunge riige komme wtj thet rob oc røcthe som wos alle wiille wære foractigligett oc wederstyggeliget at høre forhobendiis tiill gudt att eder naade met flere viissze mendz raadt oc lemper saadanne wchristeliige gierninger met lempe oc raadt affuende etc. som ether naade well sellffue yttermere betencke kunde huad skade oc forderffue oc wederstyggeliige ondskaff ther wille jndfføris wtj thenn helliige cristeliige kirckiis skickelser oc ordinantzer ther som saadant stycke skulde haffue fremgang etc.
(Egenhændigt:) Clauus Bille ridder
Werdiige fader och herre j gudt her Oluff mett gudtz naade erchebiscop wti Tronndem oc paffueliig sædis legatthe ydmygeligenn sennendis etc. [746 aar1535] 
Her Clausssis samtycke oc raad om kaarinngh effter leyglighedenn
Hr. Klaus Bilde, Hövedsmand paa Baahus, sender efter Erkebiskop Olafs Önske nogle Mænd af sit Len til den berammede Herredag i Throndhjem men fremförer Undskyldning fra de tre Kjöbstæder i Lenet, fordi de under de truende Krigsudsigter ingen Repræsentanter kunne sende; han gjentager derhos Grunden til sin egen Udeblivelse og tilraader, at de to Riger holde sammen under en Konge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3284). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl (Ringsignet).
Werdiige ffader eders naade mynn ydmyge hiilsenn altiidt kierligenn fforsentt mett wor herre. Verdiige ffader kiere herre oc besynnerlige gode wenn som ethers naade schreff mig tiil naagenn tiid forledhenn att ieg skulle komme tiil Tronndem tiil thenn herredag som eders naade nw berammet haffuer huilckedt ieg gierne giøre wiilde som ieg oc plictiig er, Nw effter thenn leglighed som seg nw begiiffuer met thenne kriigs handling, kandt ieg icke giiffue mig her ffra slotthet som ieg oc schreff eders nade tiil om tiilfforne mett eders nadis tienere. Kiere herre saa sender ieg nw tiisse fatiige mendt her aff lænnet effter eders naadis begiere oc som sancte Oluff konungs louff wduiszer bedendis ethers naade gierne att eders naade wiille raamme thee fatiige mendtz beste atthee matte snarliige komme tiilbage igenn tiil theris huussz høstru oc børnn. Kiere herre som ethers naade oc schriffuer att ieg skulde sende mitt wiisse budt tiidt szaa wedt ieg inthet szaa wiist budt att ieg kandt szende eder nade som thenne myn schriffuelsze kandt giiffue eders naade myne raadt tiilkienne. Kiere herre saa effther thenn pirickel oc ffare som tiissze tuenne riige nw anhenger oc paa ferdom er oc effther thett kierliige forbundt som wti langleg tiidt tiissze twenne riige emellom wæret haffuer szaa oppaa thenn edt som ieg tiissze tuenne riige sorett haffuer szaa wedt ieg ey bædre bistandt for tiissze tuenne riige end thee hordeliig bliiffue huos huer andenn wnder enn herre oc konge oc mett aldmacth tiilhielpe att affuerge huer andens skade oc forderffue wti thenne nødsommeliig tiidt. Kiere herre her om riigens herliigheder och friiheder wed eders naade wel mett thee andre gode herrer att foruare huossz huilckenn god herre oc ffiirste som j samdrecteliig wduele som oc ey andet tiilbørligct er end riigedt nyder syne friiheder nw som wti fremffarne tiider [747 aar1535] skiet er etc. Kiere herre tiisse fatiige menndt wti tiissze trenne kiøbstæder her y thette lenn ere høgelig begierendis att eders nåde mett thee andre gode herrer viille være tiil fredz mett them atthee icke nw komme kwnde effter eder naadis schriffuelse effter thii att riigens fiender ligge nw her vnder landet som thenne breffuiszer kandt wnderuisze ether nade szaa beffrøcte thee dennom atthee ey wiide thenn tiidt som thee ære røuede eller brende etc. Thee fatiige menndt siige dennom att vele være vnder eder naadis oc the gode herrers riigszens raadtz lydelsze hues maade eder naade oc forneffnde gode herrer them tiilsiigendis worder. Kiere herre huessz maade ieg kand wære ether naade och thee andre gode herrer her wti riigedt tiil wiilge oc tieniste wel ieg altiidt lade mig welueliig beffinde. Her mett eder naade the helliige treffoldighed beffalenndis. Schreffuit paa Bahuussz xxij daug Aprilj, anno Cristi mdxxxquinto
Eder naadis ydmyge wenn Claus Biilde riddher
Werdiige fader oc herre j gudt her Oluff met gudtz naade erchebiscop wti Tronndem oc paffuelig sædis legatt ydmygeliigenn sennenndis
her Claus Billis wndskyllning om thett herremøde som stonde skulle wdi Tronndhem
Laurens Thorstenssön, Borgethings Lagmand, og Borgermesterne i Sarpsborg undskylde sig i Brev til Erkebiskop Olaf, fordi de ikke kunne indfinde sig til Kongevalg i Throndhjem, eftersom de stadig trues baade af Danske og Tyske, saa at de endog ganske nylig have maattet udbetale 120 Lod Sölv i Brandskat.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3357). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med et Vaabensegl og to Bomærker.
Wor ydmøghelighe hiilszen nw och alttyd fforsentt mett gud som eders nodhe skriffwer oss tiil att homecttighe fførsthes konnyngh Ffre(deri)gs aff ffaldh ij oor fforledhen hwes siel gud nodhe etc. allis wor nodighe herre som eders nodhe gyffwer oss tiil kenne att ryghet haffer stoett y ij aor konghe løss hwilket thette ffattyghe ryghe haffwer worett tiil stor skadhe och ffordherffwellse och mest y thenne landz endhe som wy endh nw dawffwelighe haffwe bodhe mett brand skatt [748 aar1535] och andhen ffyendherskab bodhe wd aff Danske och Tyske och motthe wy nw sydhen att wy ffynghe eders nodis skriffwelse gyffwe them xx lod sølff oc c Kollensk weytth y brandh skatt ffor wor by och wydhe wy oss inghen ffredh end nw poo nogher sydhe altt thet wy skatther ffatthyghe mendh. Tha efftther slygh beleyelighet och fforffaldh som her er nw poo ffærde dho kwnne wy inghelwndhe komme noer tiil eders nodhe ssom oss bwrdhe och tiilbørligtt er efftther Norgis lagh som oss och alle mennyghe Norgis inbygghere mactt po lygher efftter sodan ffroffaldh konyngs. Och bwrdhe oss alle att søghe eders nodhe om ytth gott roodh tiil enn rett herre och kongh efftther gammel sydwann som oss kand fforsware och holle wydh Norgis lagh. Thy bedhe wy eders nodhe gerne ydmøghelige atty taghe oss ycke tiil møstycke att wy kwnne icke komme tiil eders nodhe nw poo thenne tydh efftther slycgh laglighe fforffald som ffor skreffwitt stor, Her mett edhers nodhe gwd beffalendis och sancte Olwff konongh skreffwitt y Sarpsborgh sancte Iørens afftthen anno dominj m d xxxv etc.
Laffwrens Torsthenson Borgetings lagman Olwff Poelson och Robwrtt Robwrttzson borghemesther y Sarpsborgh etc.
Werdyghe ffadher y gwd her arckebisp Olwff erckebisp y Trondhhiem ydmøghelighe tiil kommendis thette breff etc.
Salssborgh
Hr. Gaute Galde erkjender at have modtaget Erkebiskop Olafs Indkaldelse til Herredag og Kongevalg i Throndhjem c. 23 Mai med hans Tjener Hans Helsing, hvortil han ogsaa erklærer sig villig at komme, hvis Biskop Hans (Reff) af Oslo reiser og det forövrigt bliver muligt uagtet de truende Fientligheder, Naturhindringer o. s. v.; fra Hertug Christiern er netop kommet et Brev til Almuen i Borgesyssel om hans Valg, hvorpaa dog endnu ikke er svaret; selv er han villig til at slutte sig til det övrige Rigsraads Valg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3302). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Mynn ydmygelighe kerlighe helssenn edherss nadis verdigheth alle tiide fforscreffwet met woor herræ. Kære herræ ffick iegh edherss nadis bwd och scriffwelsse met thenne breffwiscere edherss nadis tienere Hanss Helssingh lwdendis ath iegh skwlle komme tiil Trondheem met fflere gode herrær och Norrigis indbyggere tiil hellighe treeffoollighetz søndagh nest kommendis om hyllingh och sambtycke oss eennd [749 aar1535] herræ och konningh her tiil riget j ghenn hwilcket wij alle Norrigis rigis indbyggere och [riget hwer effther synn steett nw storlighenn behoff haffwe, thend alssommecteste gwd wnne oss alle her j rigett thend som god er och snarlighenn, ffare store anntfald serdeliss som thenne breffwiscere ederss nadis tenere kand wnderwisce edherss nade som er nw nylighenn *er begynntt her paa rigett j ghen och fiendzskab j saa mange moode, jndhen rigis och wdenn rigis och mere stander her nw daglighen ffoore, wdenn thend alssommecteste gwd, vil ffoore syne store noode och mackth aff vende thet snarlighenn. Kære nadighe herræ, ther som verdighe ffadher byscop Hanss, mynd herræ byspenn i Oslo, vil och maa ath giffwe siigh j veyenn tiil Trondheem effther edherss nadis breeff och bwd, vil iegh och gerne om gwd vil ath ffwldkomme samme reysse effther myn mackt ennd doock ath thet vil ath drage noogett lenger wtt paa sommeren ffoore stort vandløb och hæstebæringh skyld, skeer thet och saa ath jegh och flere, maa icke ffoore woold och offwermackt skyld, icke ath giffwe oss j samme reysse och fwldkomme henne effther edherss nadis bwd och scriffwelssce och som gamle sedvanne haffwer waret j Norrigis righe och som Norrigis lagh inde hooller effter konningenss ffraafald, ath ther effther bør Norrigis jndbyggere ath møtis j Tronnhem och ther koore och samtycke eenn herræ och konningh j ghenn, dha skal gwd thet vide ath thet skal icke ath være myn skyld eller fforsømmelssce. Kære herræ giffwer iegh och edherss nade tiil kende, ath j the dage som edherss nadis tenere hom hiith met edherss nadis breeff och bwd, bleeff her fforkwndet foore nagle aff bøenderne her j Borgesyssel høgboorenn fførstess och herress breeff, hertwgh Cristierns lwdendis om hyllingh och handgooenn, hwilcket almwgenn eller jndbyggeren her, jnghenn swaer ennd nw paa gaffwe, gwd bætre oss her j rigett ath ffoolcket som macktenn haffwe, ville jcke drage offwer eennd meningh och sambtycke hweess skyld thet er, fforlathe them thet gwd. Och skal thet saa gaa tiil som nw begyndis, tha bliffwer thet jcke ffoore Norrigis bestæ, Kære herræ, skeer thet och saa ath iegh maa jcke ath komme diith sieelffwer dha vil iegh gerne ath ffwldkomme edherss nadis bwd och breff met mith obne breeff och jnngscile tiil edherss nade och the andre gode herrær, Norrigiss rigis raad hwad som edherss herrædome sambtycke och ffwldbyrde j alle moode, paa alless wooress och rigenss bestæ och gerne ath hoolde effter mynn mackt. Kære herræ kannd och thenne breffviscere edherss nadis tenere yddermere wndervisce ederss nade hwad tydender j Danmarck er och her j riget ennd jegh kannd ath scriffwe och ehwad moothe som jegh kannd ath være [750 aar1535] edherss nade tiil vilie och teneste, skal edherss nade alle tiide ath fynne megh velvilleligenn j alle moothe. Her mett edherss nadis steet och verdigheth beffallendis alle tiide, gwd alsz sommecteste. screffwett paa Nygaard sancte Jørrenssz dagh anno dominj mdxxxv
Gawdhe Gallæ riddere edhers nadis ydmyge væenn
Verdigeste verdighe herræ och ffadher mett gwd erchebyscop Olwff mett gwdz nadhe erchebyscop j Tronndheem och paweligh sedis legatt synn kære nadighe herræ ydmygelighenn och kerlighenn tiil screffwet dhetthe breeff
Engelbrekt Fris til Holme (i Baahus Len) erkjender Modtagelsen af Erkebiskop Olafs Indkaldelse til at möde i Throndhjem 23 Mai, som han dog ikke kan efterkomme, da han er sengeliggende, men meddeler sit Bifald til Rigsraadets Beslutninger, hvorhos han beklager sig over de truende Krigsudsigter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3301). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Mynn ødmigelig kierlig helssen nw och alle tyde forsentt mett gudt. kiære herre som ethers nadhe scriffuer meg tiil att ieg skulle komme tiil Trondheym om Helghetrefoldughetz søndag, daa skall gud kyenne att ieg er stedt j gudz plaghe sza ieg icke orker wtaff myn seng och wed ieg icke hwre lenghe gudt han wil spare meg lyffuett. kiære herre hwad handell och contract som ethers nadhe och Norgis ryges raadt gører thet samtøcker ieg fwlkommelig mett ethers nadhe och the andre godhe herrer, wor herre giffue thet wii kwndhe nw fyndhe paa eth gott raadt thet gørss nw well behoff, Er her och eth swartt kryg och orloff wtaff Danmark tiil søøss saa att wy aldrig wedhe paa hwad tydt op er brentt och borttagytt altt thet wy haffue, kiære herre wore ieg ganske gierne ethers nadhe tiil ordz och tiil talss hwore som gud wylle wndhe meg myn helssen som meg laa selff stoer magt paa, kiære herre skall ieg wære ethers nadhe for en troff wndersoett szaa lengy som mytt lyff warer. Her mett ethers nadhe then allmegtusthe gud befalindis och sancte Oluff koningh. Screffuit paa Holme feria 3 a post dominicam Cantate anno domini mdxxxv
Engilbrett Ffrijs tiil Holme [751 aar1535] 
Werdugsthe herre och andelighe fadher her Olaff Engilbretzson erchebiscop i Trondem ødmygelig och kierlig senindis thette breff
Jngebritt Friss
Almuen i Herjedalen erkjender 4 April at have modtaget Brev fra Erkebiskop Olaf med Paalæg om at lade Udsendinge möde til Valget af en Konge efter Kong Frederik I.s Död, hvorfor den for at adlyde hans Befaling sender 4 Mænd men samtykker forövrigt i Rigsraadets Beslutninger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3095). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I S. 73-74, hvor Aarstallet urigtigt er læst som 1531).
Vi bønder oc bokarla som byggiæ oc bo j Herdall helsom eders nade ewinnerlega met gud oc herre sancte Oliiff konungh. Nadoghe herre gewo wi eders nade ødmykerlega til kenna ad wi fingo ederss nadis breff søndagin nesth efter paaska dagh lydandis ad efter ffrafaldt oc i gud affganghinn stormectugiste hogborne ffurstis oc herre, her Fredrik met gudz nade *Danmarsk Wendis oc Gottis kwnung vduoldt konungh til Norge hertog vdi Slaswik oc Holsthenn etc. skwllom vdkora nakra fornumstoga men hedan j fra ooss oc før eders nade oc menoga Norgis riigis raad tiil ad vdkora oc samtykka ooss en krestin konung. Tha kenne thet gud ad her er ganska ffakunnoge men til ssadana swar eller samtykth, wthan ffør lydna skwldh hafwom wi wdgiort iiij men som ssa hetha Roolff Person Iøns Halwardson Erik Olson oc Olaff Tordson in ffør eders nade ad i hwadh som helsth eders nade oc menoga Norgis raad ffør handlar ther j tha latha wi ooss ffattega wnder satta gerna atnøia ther met en then herre oc konung som styrth hafwer j ffra ewog heeth oc til ewogheeth wnne ooss fattega vnder ssatta oc gewe en reth kresten herra oc konung som ten helga kirkia wiil holla met maakth oc bestandh oc ther nest andelega oc verslega høga oc laga hwar met sith stath som aff forno varit hawer, thet vnne ooss sama ewoge gud amen. Er met eders nade odmykerlega gud befalandis oc herre sanct Oliiff konung skriwit j Hedhe 2 a feria rogacionum anno dominj mdxxx5 o
menega almoge j Herdall eders naas vnder satta.
Verdelegin herre oc anderlegin fader j gudi her Olaff met gudz nade erchiebiscop j Tronhem ødmykerlega til komandis thetta breff
Her dall.
[752 aar1535] 
Johan Kruckow erkjender 11 April at have modtaget Erkebiskop Olafs Indkaldelse til Herremöde og Kongevalg 23 Mai, hvortil han ogsaa vilde have indfundet sig, hvis han ikke var forhindret ved Öiensygdom, og meddeler derfor paa Forhaand sit Samtykke til Rigsraadets Beslutninger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3313). Halvark med paatrykt Vaabensegl.
Myn ødmywkeligen oc kerligen helsen forsenth mett vaarom herre Jesu Christo. Werdugeste fadher j gudi betacker jeg eders nadhe ganske kerlige for alsomstorsthe ære dygd oc kerligheit edhers node meg oc myne altijd bewiist haffuer for hwilket gud alsmegtugh eder nade beløne oc qwad myn fatike formogen seg strecker skall altiidh wera edhers nade till redha. Werdugeste fader feck jeg edhers nades gunstelighen screffwelsse xiiij dage effther paasche lydendes wm thet erlighe riikens raads her i Norige mett flere thes indbyggers berømet mothe som eders nade nw bescriuet haffwer hellighe trefoldigheit sondagh nw nest kommendes, hwilken erlighen oc merkiligen samqwemd thette fattige riike ganske nythsameligen er ath gudh alsmegtigh vildhe vnne oss fatige jnbyggere ein christeligen herre oc kung som oss i alle rettwijslighe lutther andeligh oc werldslighe christhelige wilde regere oc beskerme for alle oretthe offwergang werdugeste fader jeg wilde gerne gudh thet kenner, besøke samme erligen samquemd, wore jcke myn lagligen forfald som er en swar kranckdom j myn øghen ath jeg jnthet vedher lucht eller vynd kan ffordraghe, bydiendes edhers nade ødmywkelige oc kerlige ey tage meg thet till [myst ogunst ath jeg paa thenne tiidh ey komme kan will jeg hwes edhers nade sampt the andre godhe herrer riikens raadh gøre j thenne forsamblingh paa rikens besthe gerne holde oc haffwe, och hwar jeg eders nadhe j thenne landzende kan ware till godhe gører jeg altidh gerne. Her mett edhers nade liff siell oc all welferd then ewige gud beffallindes. Screffwedh hellighe kors dagh inuencionis aaret effter gudz burd 1535
Edhers nades fatige wen Johan Krukou
Jahans Krucko
[753 aar1535] 
(Hr. Nils Lykke) erkjender Modtagelsen af Erkebiskop Olafs Indkaldelse til Herredagen i Throndhjem 23 Mai, hvortil han erklærer sig villig at indfinde sig, naar han kan komme uforulempet og med Leide af Erkebispen, til hvem han anbefaler Overbringeren, sin Kapellan Jakob.
Efter egenhændigt Concept i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3316). Helark, uden Forsegling. (Se fölgende No., der er det herefter udfærdigede Originalbrev).
Jesus.
Høffwerdugeste father j Christo [nadige gunstige kere herre och besunderligen goede wenn tacker jeg ether nades høffwerdughett ganntz ydmygeligen och kerligen forre [alld gunst willie ære och gott som ether nade meg bewist haffuer besunderligen nw j thenne [tilffallende handell och bekommernisse som meg er tilffallenn hwilket allt then alswoldugeste gud ether nade barmhertelig wille belønne och will [jeg thet met hwes jeg allt got formaa i all god willighett gantz ydmygeligen kerligen och gerne forskulle och forthiene. kerre herre gijffuer jeg ether nade ydmygeligen tilkenne att [som jeg ether nades stadtlig och alwarligen scriffuelze vndffanget haffuer meg eskindes pa then plicht jeg Norges krone skuldug er etc. att komme til then almenige herre dag som ether nade j Trondhem att stande hillige treffoldughetz søndag nest komendes forscreffuett haffuer etc. hwoer effther [och vdinnen jeg meg i alld hørsamme pa Norges krones wegne gantz [gerne ydmygeligen och welwilligen rette will, ther som jeg fredeligen [maa samme dag wforacht bosøege [maa och nydendes ether nades [erlighe cristelige leyde erlige och statlige tilscriffuelze for alle hwoer oppa jeg meg aldeles tilfforlather fframdeles att [maa fange ether nades allwarligen nadyge och gunstelige tilscriffuelze. [Kere herre haffuer jeg och beffallet høffgunstige kere herre er jeg och nw som altid tilfornn [offuerbadug met lyff och gotz aff alld myn yderste formwe ydmygeligen offuerbudych att altid [trolig wille thyene Norges krone och att were ether nade menige Norges riges raed och jndbyggere [til trøst til [trøst thieneste trøst och bystand mett lyff och gotz aff alld mynn ytherste formwe som meg bør i alle cristelige erlige och tilbørlige mathe. Ochza ehwoer jeg kan were ether nade besunderligen til willie ydmygeligen och kerligen thieneste skall ether nade were radendes och bywdendes offuer meg och [altid gantz wellwillig beffynde meg ochza altid [kere herre gantz ydmygeligen och troligen til ether nade recomanderende. Lade myne sma barnn ochza gantz idmygeligen helsse ether nade met theres ydmyghett och thyenstlige mange twsynde gode natt. Her met ether nades høffwerdughett til syell lyff och alld [754 aar1535] luckzalighettz welffartt then als woldugeste ewiige gud ewindeligen beffalendes [Ex skreffuet pa Foessenn etc. ix dagen mensis Maij Høffgunstige kere herre haffuer jeg [och gyffuet thenne [myn breffuisere myn cappelan her Jacop nogen werff och erende i beffalinge ether nade pa myne wegne ydmygeligen att wille berette bedendes ether nade ochza ydmygeligen att wille [ther vdjnnen bettro hannwm och gunstlig och wenllig seg ther vdynnen att bethee thet will jeg [ochza gantz gerne ydmygeligen forskulle och forthyene [jtem sameledes ether nade then alswoldugeste gud ewindeligen befallendes [datum vt supra.
Myn gantz ydmyge kerligenn [tienstlig helssen oc all æris erbedinnge mett hwes altt gott i mynn formwe er etther naades høffwerdighett, forscreffuit mett wor herre. høffwerdigeste fader i Christo gunstige kere herre
Hr. Nils Lykke erkjender Modtagelsen af Erkebiskop Olafs Indkaldelse til Herredagen i Throndhjem 23 Mai, hvortil han ogsaa er villig at komme, naar han erholder Leide af Erkebispen, hvem han takker for bevist Velvillie under sine nuværende vanskelige Forhold.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3317). Brevform; fol. pat. med Spor af udvendig Forsegling. Intet egenhændigt. (Se foregaaende No., der er Conceptet til nærværende Brev).
Mynn ganntz ydmyg kerligen thiennistlig hellssenn, och alld æres erbedinnge, mett hwes altt gott i mynn formwe er, ether naadis høffwerdighett forscreffuit mett wor herre, høffwerdigiste ffader i Christo, naadig gunnstige kere herre, oc besynderligen gode wenn, taccher jeg etther naadis høffwerdighett, ganntz ydmygeligen och kerligen, ffore all gunnst willie ære och gott, som ether naade meg bewyst haffwer, besynderligen nw i thenne handell oc bekommernisse som meg er tiilffallenn, hwilchit alltt, then alswoldigiste gud, ether naade barmherteligen wille belønne, och will jeg thett, mett hwes jeg alltt gott formaa, i all godwillighett, ganntz ydmygeligen kerligen oc gerne forschylle oc forthienne, Kere herre, giiffuer jeg etther naadhe ydmygeligen tiill kenne, att jeg ether naadis stadtlig och alworligen schriffuelsse wndffanngett haffuer, meg eskendis paa then pliichtt jeg Norgis krone schylldig er etc. att komme tiill thenn almenige herredag som etther naade i Trwnndhem att stande, hellige treffolldighetz sønndag nest kommendis forscreffuit haffuer etc. hwor effther och wdinnenn jeg meg i alld hør [755 aar1535] szame paa Norgis krones wegne, ganntz gerne ydmygeligen och welwilligen retthe will, Ther som jeg fredeligen samme dagh wfforachtt besøghe maa, och nydinndes ether naadis christelige leyde erlige oc statlige tiillscriffuelsse ffore alle, hwor vpaa jeg meg alldelis tiilfforlader fframdelis att ffannge etther naadis alworligen naadige och gunnstlig tiilscriiffuelsse, høffgunnstige kere herre, er jeg och nw som altiid tiilffornn ydmygeligen offwerbodich att alltiid throlig wiille thienne Norgis krone, och att were etther naade, menige Norgis riigis raad, och jndbyggere, tiill thienniste, trøst, och bistand, mett liiff och godtz, aff alld mynn yderste formwe, som meg bør i alle christelige erlige oc tiilbørlige maade, Ochsaa ehwor jeg kand were etther naade besynderligenn tiill willie, ydmygeligen och kerligen thienniste, skall etther naade were raadinndis och bywdinndis offuer meg, och alltiid ganntz welwillig beffinnde, meg ochsaa alltiid kere herre ganntz ydmygeligen och throligen tiill etther naade recomenderende, Lade myne smaa barnn ganntz ydmygeligen hellsse etther mett theris ydmyghett och thiennstlig mannge twsinde gode natt, Her mett etther naadis høgwerdighett, tiill siell, liiff, och alld lucksalighedtz welffartt, thenn alswoldigiste ewige gud, ewinndeligen beffallindis, Schreffuit paa Ffossønn thenn xiij dagenn mensis Maij anno Christi mdxxxv
Niels Lucke ritther
Høffwerdugiste ffader och here, her Oluff mett guds naade erchebiscop i Trwnndhemm oc pauelig sedis legatt, mynn besynderlig gunnstige kere herre och godhe wenn ydmygeligenn senndinndis.
Hr. Klaus Bilde (Hövedsmand paa Baahus) takker Erkebiskop Olaf for den Velvilie, han beviste de fra Baahus Len til Herredagen udsendte Mænd, og beretter, at han efter Begjæring har faaet et Brev fra Hr. Tyge Krabbe om Begivenhederne i Danmark, hvilket han har sendt til Rigsraadet söndenfjelds med Begjæring om derfra at sende samme til Erkebispen, hvem han ogsaa lover at underrette om, hvad han senere maatte erfare; Lü-beckernes Magt haabes nu at være knækket.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3285). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling. Intet egenhændigt.
Werduge ffader eders naade mynn ydmyge hiilsenn altiidt kierligenn forsentt mett wor herre. Kiere herre oc sønderliige gode wenn. betacker ieg ethers naade ydmygeliigenn oc gierne att eders [756 aar1535] naade handlede well mett thy fatiige menndt som her wore skickede aff lænett effter eder naadiis egiitt breff oc schriffuelsze huilckett baade thee oc iegh ydmygeligenn wele mett ether naade forskiilde j huues maade ether naade wos behoff haffue. Kiere herre wærdiis eder naade att wiide att ieg schreff her Tyge Krabbe tiill naaghenn tiidt siidenn forledenn att han wiille biude migh tiill hues wiissze tidinger han forffare kunde huilckett han oc nw haffuer schreffuitt mig tiill hues tidinger segh begiiffuer ther neder j landett huilckett breff iegh nw haffuer forskickett tiill the gode herrer her syndenn fieldtz atthe ther wdj kunde forstaa hues legliighedt seg begiiffuer ther neder i landett etc. Oc haffuer iegh schreffuitt for ne gode herrer tiill atthe wfførtøffueret wele forskicke eder naade samme breff tiill haande j huilcket eder naade oc kunde forstaa huues legliigheder oc tidinger seg begiiffuer ther neder i landett etc. forhobendiis met gudtz hielpp atthe Liipskiis onde grundt oc meningh icke yttermere faar fremgang end thee haffue hafftt. Kiere herre ther som ieg naagenn yttermere tidinger forffare kandtt thaa wel ieg gierne forskicke them atthee mett thet aller jdeliigeste skule komme ether naade tiillhaande. Giør ieg altiidt gierne hues ether naade tiill wiilge oc tieniste kand wære. Her mett eder naade thee helliige treffoldiighedt beffalendiis. Schreffuit paa Bahuus onsdagenn nest effter sanctj Joannnis baptiste daug anno Cristj mdxxxquinto etc.
Eder naadiis ydmyge wenn Clauus Biilde ridder
Werdiige fader och herre mett gudtt her Oluff mett gudtz naade erchebiscop tiill Trondem oc paffueliig sædis legatt ydmygeliigenn etc. sennenndiis
Olaf Siggessön, Prest paa Rakkestad, bevidner, at Ivar Helgessön havde sagt ham, at han gav Thorvard i Stafeng sit Sværd for hans Samtykke til Salget af 1/2 Öresbol i Gautsthorp (Gangsthorp, Dangsthorp i Rakkestad), hvorfor hans Fader af Ivar havde oppebaaret en et Punds Kjedel og en Bradpande.
Efter lös Afskrift fra 17de Aarhundrede p. Papir i norske Rigsarkiv. Uden Forsegling. (Jfr. ovenfor No. 679 og Dipl. Norv. VII No. 545).
Jegh Olaff Siggesøn prester paa Rackestath bekennesz met thett mit opne breff ath Jwer Helgiessøn sade for mig gud hans (siell) naade at hand gaff Torward i Staffeng sit suerd met saa skiell at han [757 aar1536] skulde wnne hannom jaquede paa det /-j/ *ørisbøll i Gautztorp som hans fader hade wpburid for j pundz kiedel och j brodepanne huath hand icke vilde wnne Jwer thet jaquede tha skulde hand icke beholle det suerd. till yttermere bewisning trycker jeg mit jngseigll for thette breff som giort var i Rackestatt . . . . . . . . sancti Pauli anno domini mdxxxvi.
Tre Lagrettemænd i Midsyssel Len bevidne, at Thorleif Bagge og Mogens Skriver paa Aaros (i Sögne) nedlagde 1/2 Tönde Smör, mindre end to halve Löber, og at Klaus Falkener siden tog den til sig paa Thorleifs Vegne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Kvartark med 2 paatrykte Bomærker; 1ste er aldrig blevet paatrykt.
Thet bekiendes vy efftherscreffne mend Gammil Karlsson Tyøstil Ericsson Oluff Olsson suorne lagrettismend y Mytzsøssel læn y thette vort obne breff ath vos vittherligt er ath Torlløff Baghy och Mauens scriffuere lagdhe en /-j/ ue t e smør nedher paa Orhus och vor icke samme /-j/ ue t e smør nedher paa Orhus och vor icke samme /-j/ ue t e smør ffwld paa ij [hallfue løbe ner och ther effther kom Klaus Ffalckenere och annammedhe samme smør til segh paa Torløffs veyne. til sanninghen her om trycke vy vore inndsegle nedhen ffor thette vort obne breff screffuit paa Orhus taarsdaghen nest fore palme søndag anno dominj m536
Esge Bilde tilskriver Erkebiskop Olaf angaaende Hr. Peder paa Sellö (Selje), der har givet Fogden i Lenet Underretning om Erkebispens Folks Forehavende, og om Thorkel Erikssön, der tidligere havde lidt Skade af dem og derfor nu begav sig ind paa Bergenhus för deres Ankomst, og som derved har mistet en Del af sit Gods; Esge beder, at Erkebispen ikke vil være dem ugunstig herfor, da det afsluttede Forlig ogsaa gjælder begge Parters Tilhængere, og at han vil sörge for, at Thorkel erholder sit tabte Gods igjen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3368). Brevform; Halvark med udvendig Forsegling.
Myn ydmyge weluillige oc kierlig heelszenn ethers nadis werdughett altiidt tiilfornn sendt met wor herre: Kiere herre giiffuer ieg ether nade ydmygeligenn tiilkiendne: att fornumstig mandt her Peder paa Szelløø haffuer berett for meg: huorledis (effter thij han [758 aar1536] er besiiddendis wdj mytt lenn som jeg wppaa Noriigis krones wegne i beffaling haffuer) han ey andit wnderstoidt seg: endt atworde myn fogit: ther i samme leenn thet røcte kom att ether nadis folck wore paa weigenn seg her indatt giiffue: ther fore befrøcther han seg att haffue ethers nadis wgunst oc wwenscab etc. Sammeledis haffuer Tørchell Eriicssen i liige maade oc berett huorledis han tiilfornn wdj saadan handell oc regementte haffuer weriit fangenn oc fratagit hues han haffde: huilchett (tha for ne røcte paa kom) han befrøcthede seg ligerwiissz att wederfaris schullde: oc ther fore gaff seg hiidt tiill slotthett: oc haffuer han ther wdoffuer mist nogit som han ther nordt haffde: oc meenn seg ther fore oc atthaffue ether nadis wgunst oc wwenscab etc. Thij beder jeg ether nade ydmygeligenn oc gierne: att ether nadis werdighett wille werdis att offuer giiffue thenum hues mistycke: som ether nade formiddels thessz kandt tiill thenum haffue: effter thij att alt hues oss oc beggis wore thienere oc anhangere wdj midler tiidt oc for ne handell skieedt oc giortt er: er oc scall were enn dødt afftalenn sag wdj alle maade: Sammeledis att hues for ne Tørchell [saa mist haffuer: maa hanum igenn tiilhande komme: oc ether nade ther met wiill wiide oc ramme theris gaffnn oc beste for thenne myn scriiffuelse oc bønn skyldt: Jeg wiill thett wdj alle liige maade ydmygeligen kierligenn oc gerne met ether nade oc ether nadis igenn forskylde: Giiffuendis meg her wppaa ether nadis gunstige oc milde scriifftlige swar: huor the mwe wiide att forlade seg tiill: Her met ether nadis werdughet then aldmectugste gud beffalindis. Schreffuit paa Bergenhuussz løffuerdagen Cantate aar mdxxxvj.
Eske Biilde.
Verdugste fader met gudt oc herre: her Oluff erchebiscop tiill Trondem oc pauelige sedis legate ydmygeligen tiilscreffuit
Om her Peder i Selliø - om Torkell Erichssen.
Johan Kruckow tilkjendegiver Hr. Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, at han tiltrods for sin Öiensygdom med det allerförste vil komme til Bergen for at forhandle de omskrevne vigtige Sager med ham og Hr. Electus ( Geble Pederssön).
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 35, Kruckow). Brevform; udvendig forseglet. [759 aar1536] 
[Myn] ydmige weluilige kie[r]l[i]ge helszenn nu och altiidt [tiillfor]ænn sendt mett wor herre: Kiere her Eske Biille [tacker] ieg ether kierligenn och gierne for all: ære: diigt: och [hielp so]m i mig: mynn børnn oc wenner beuist oc betheiidt [ha]ffuer: huelckett som ieg weluiligenn oc gierne forskiille wiill met alle gode huess wdj formwe och mackt er, Kiere her Eske som i och electus scriiffuer mig tiill attj haffuer nogitt att talle och forhandle met mig som riigi[t] oss alle o[ch the]n menige arme bosiddtende stoer drebelig macht wppaa liigger att ieg wiille mett thet aller første wmage oc giiffue mig tiill byenn tiill etther: Kiere her Eske saa giiffuer ieg ether kierligenn och gierne tiilkende att ieg er ganske ille tillpasse wdj mynn øgnne: dog wiill ieg ligwell met aller første rede mig tiill oc giiff[ue] mig tiill ether att talle och handle met ether som for ui[t] e[r]. Her mett ether ethers kiere hostrw gudt aldmectugiste befalindes. Kiere her Eske beder ieg ether kierligenn och gierne attj wiille well giøre och helssze ethers kiere hostrw frwe Sophia mett mange gode natther. Scriiffuit paa Sødrem fredag effther Haluardj anno dominj mdxxxvj.
Johann Kruco.
Erlig welbørduge mandt oc streng reddere her Eske Biille høffuitzmandt paa Bergennhussz synn sønderlige gode wenn kerligenn.
Simon Olafssön, Prest paa Rollag, og Per Olafssön, Lagrettemænd i Numedal, bevidne, at Hellik Gullessön og hans Hustru Ingeborg Anundsdatter erkjendte, at de af Olaf Thoressön og hans Hustru Aslög Ketilsdatter havde oppebaaret 3 Alen Klæde i Odelslösning for söndre Fitje (Fikkan i Rollag).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se Brev No. 240 ovenfor).
Allom mannom them som thet breff seer eller høre bekendes iegh Per Oluffsøn sornæ laugretes man j Nomedal med thet myt obnæ breff ath ieg vor a sødre Mo lygendes j Nomedal *Hællælækon atten anno domini mdxxxvj saa och høre hannæband teres en aff halue Hellyg Gvllesøn och Ingeby(r)gæ Anunddocter ene konne hans andre aff haluæ Oluff Toressøn och Asløff Kyltældocter ene konæ hanss ta bekendes sammæ *høin Hyllig och Ingebyre aff (dvs ath) haffve oppæ boret iij alnæ kledæ ath (dvs aff) ffornemd Oluff Toressøn och Assløff Kyltelsdocter [760 aar1536] j *oldelløssen ffor ssøder gorden Ffitto. ffordi gyffuer vi tem oldælløs ffra oss och vore arrin och vnder Oluff och Asløff och teres arrind tæl eværdælygh ega med luter och lunder innyth garss och *vndern tæl ffleff (dvs ffielss) och ffære ssom tæl lygyth och lygyt havffuer ffron ffordum och nyæ ffrest och hemholth ffor hverre mannom ath ssaa er j ssandhe bedes helig (dvs hederlig) man her Ssimon Aaluffsøn prest po Rollag hengæ ssith *inssælgæl med myth ffor thet obnæ breff ssom gior(t) vor aar och dagh ssom ffor ssigær.
Johan Kruckow underretter Hr. Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, om at han efter hans Begjæring har hjulpet hans Foged og Folk ved Underhandlingerne om en "Hjælp" af Almuen i fem Skibreder i indre Sogn, hvortil den ogsaa har vist sig villig, men at han nu paa Grund af sin Öiensvaghed ikke kan drage længere med dem.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 35, Kruckow). Brevform; udvendig forseglet.
Myn ydmigeligh hilsen nu och altiidt. Taker jegh ether gernæ kiiære her Eskyld Bylde som y megh altiid bewisth haffue huilket jegh gernæ fforskylde will effther myn mackt. kiere her Eske som y screffue megh tiill ath jegh skulle wære ethers ffogeth och folk behielpeligh ath jegh skulle meth raa och daa huilket iegh gerne giøre vill aff myn fformwe thaa haffuer vy vdtinged ffor de hielp vtj v skyprede och wore the dannemendt welwilligh och sworeth vel paa wor kieriste nadige herris vegne och hopis megh ath the dannemendt vtj the andre skiprede holde och haffue lige szom the haffuer giordt her y indffiordhen och er jegh iche vel tiill paass y myn øgne ath reysze lengher vth meth folket som ethers strenghet tienere konde vel vndherwisze ether. huart jegh kandt være ether tiil vilie och tienste paa vor kieriste nadige herris vegne skulle y altiidt befynne mygh velwilligh vtj alle madhe. Her meth ether the hellighe treffeldighet beffallendis tiil ewightiidt och helser ethers kiere hostrw ffrw Sophie meth m gode netther. Screffet paa Soluoren sancte Lucie virginis dagh anno dominj mdxxxvj.
Johan Kruko.
Erligh velbyrdigh mandt och strenge riddher her Eske Bilde høuismandt paa Bergenhus kerlig sendis thette breff.
[761 aar1537] 
Kantsleren Morten Krabbe, Provst ved Mariekirken i Oslo, og hans Kapitel mageskifte til Asle Alfssön paa Hebek paa Follo (Skeid Sogn) 10 Lispund Malt i denne Gaard, som have tilhört Mariekirken, mod Ödegaarden Kolbotn med den derunder liggende Ödegaard Ormerud (Oppegaards Sogn).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge.
Mortthenn Crabbe prouest wdj Marikirke i Oslo Norgis riigis canceller oc mennige capetell ther samestetz gør alle wittherligtt mett thette wortt obne breff att wy haffwe gyortt ett wenligtt magskyfft mett beskedhen manndt Asslee Alssen som nw boer paa Hebbeck paa Ffoldo wdj saa maade att hand skaall haffwe aff oss tye linspundh maltt landskyldh aff Hebbeck tiill ewinneligh eyghe hwilke ffor ne halff pwndh maltt tiill fforne wtgaffis arlygh tiill Marikirke aff ffor ne Hebbech. Ther emodt skaall wy haffwe aff ffor e Aslee tyll ewynneligh eyge en ødgardt heder Kolbondt oc en lydhenn ødegardt hedher Ormerwdt lyggyndis i Kolbonds marck oc eyger oc gyffwer aarligh sex lispundh malt mett alle ffor e Kolbonds eyger were segh antthenn ødegardt setther skooff marck aggher engh ffyske wanndt ffæganngh hwat thet helsth er eller were kandt. Thy beplycthe wy oss oc wore effther kommere prowesther oc capetell i ffor e Marikirke att ffry oc hiemle ffor ne Aslee oc hannss arffwinngie ffor ne tye lispund som er ett halfft pund malt arligh rentthe wdj ffor ne Hebbeck mett saa møghett aggher engh skoff marck ffægangh jnthet wndher tagett wdj ffor e Hebbecks eygger: som eth halth punds skyldh kandt rentthe aarligh aar tiill ewigh tiidt, Skede thet saa att ffor ne halff punds rentthe blyffwer ffor e Aslee eller hanns arffwinngie affwondhenn wdj noghenn rettgangh thaa beplycthe wy oss oc wore effther kommer at weder legghe ffor ne Aslee oc hanns arffwinngie saa goedt en eygedom oc saa møghet rentthe som er ett halfft punds rentthe jndhen sex wegher ther neesth komyndis oc holde hanwm oc hannss arffwingie thet alldelis wdhenn skaade ther paa haffwe wy racth hwer andhenn war handt. Tiill ytthermere wytthnesbyrdt oc bedher fforwaringh haffwe wy ladhet henghe wore jncegler nedhenn thette wortt obne breff gyffwett i Oslo sannctj Paulj conuersionis dagh aar mdxxxvij
Bytthe brefue paa Kollebonden och Ormerud imellem Mariekloster och en bonde paa Hebech paa Folloug. - No. 8.
[762 aar1537] 
Væbneren Daniel Grot til Kjölberg gjör vitterligt, at han med Samtykke af sin Hustru Anne Nilsdatter har solgt 1 Punds Skyld i söndre Noreim i Thesals Sogn i Rode Skibrede til Svein Knutssön og derfor oppebaaret 40 Lod gjort Sölv.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge, Præget paa 2det udfaldet af Voxkapslen. (Se Dipl. Norv. I No. 913 og 1079; II No. 916 og 1035; VI No. 744 og Vedel Simonsen, Bidr. t. Rugaards Hist. I. 2. S. 69 og 116).
Jak Daniell Grodtt till Kølbergh vebner gør vederligtt att jagh mett mynn hustrus Anne Nielssedotters ja oc samtycke haffuer solt oc affhentt oc nu met thette mitt obne breff sæler oc affhender fornumstiig mannd Swend Knuttssen ett punds skyld i sødre gaardenom j Norem liggendes i Thesale socken i Rode skiprede, fore fyrethiwe lod giortt sølff dem jag kennes mig redelig vpburett haffue, dii affhender jag [mig for ne gaard fra migh oc mynne arffuinge oc tiilegner for ne Swenn Knuttssen oc hans arffuinge tiil ewerdelige æge, vore saa sacke som gud forbiude att for ne Norem eller tess punds renthe bliffwe for ne Swenn Knuttssen affwunnen mett nogenn rettegonngh andeligh eller werdzligh tha bepligther jagh mig heller mynne arffuinge att vederlegge for ne Swend Knuttssen [eller hans aruinge saa gott gods oc renthe jgen æner mig eller dhem ther om tilsegendes worder oc holle honum aldeles vden skadhe j then made. Thiil reett vittnessburd her om tiilbedher jag erlige oc fornumstiige mennd Jens Fratt oc Ffyn Nielssen borgere j Oslo om teress jndzsigle mett mit egett hengendes fore thette breff. Giffuitt pa myn gard Kølbergh then viij dagh j Marss monett aar etc. mdxxxvij.
Breffue *onn Norenn gorde j Thessel sogenn - No. 22 - No. 11.
Peder Herlogssön, Lagmand i Oslo, og Halvard Sæmundssön med Samtykke af sine Hustruer Gyrid og Anne Olafsdötre samt Sæbjörn Throndssön paa egne og Broder Eyvind Throndssöns Vegne erkjende at have solgt den dem tilhörende Gaard Fonnes i Svennes Sogn i Valdres til Eystein Thorgeirssön for 40 Lod Sölv.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. VIII No. 777).
Thet bekenness vy effter scriffne menn Pedher Herloghssonn lagman j Osslo och Halwardh Sømwnndssonn ath wy medh vore hwstrvs [763 aar1537] jaa och samtycke som er Gyriidh och Anne Olaffzdøtter, och Søbiørnn Tronndhsson a sino wegne och a vegno Ewindh Trondsson brodher synnom, haffue medh alless woor vilie, och ssamtyke haffue solth och skøytth och affhenth, enn gordh som oss hørir alle samman tiil som Ffonness heytter lyggendis j Waldress j Swenes sogkenn, j ffraa allwm oss for ne Pedher Haluardh Søbiørnn Effwindh och wore arwyngge, och vndher Øysstheinn Torgeirssonn och hans arwynge till effwerdeligh eiggho, medh allwm them lutwm och lwnnynndwm som til for ne gordh Ffonnes lyggher och legiidh haffuer ffra forno och nyggo wtthenn gordhz och jnnenn, j hwadh helst thett er, heller vere kann, jnthett vndann takendis, Bekennes och vy ffor ne menn, atth wy haffue vpboriitth aff fornemdhe Øyssthenn førs[sthe] peninghe och syssthe och alle ther j mellwm er, effter thy som j kavpp vorth kom, [och] skal for ne Øyssthenn och hans arwinnge frelslige oche och beholle for ne gordh, ffyre [os]s och allwm vorwm effter komandwm och bekennes vy effterscriffne men ath vy haffu[e] vpboriidh aff for ne Øyssthenn xxxx lodh sylff[uer] fore same gordh Fonnes. Til yttermere v[isse]nn ath so j sandheith er til bedie vy Sswenn Knwtsson och Ffyndh Nielsson ath hen[ge the]ress indsigle medh vore nedhen fore thette breff scriff[uit] j Osslo sancta Gertrus dag anno dominj mdxxx septimo
Købe breffue for Fodnesz i Ordalsz sogen i Suinnes kercke sogen i Waldres
Fire Kvinder og fire Mænd erkjende at have solgt til Broderen og Svogeren Nils Olssön de Jordeparter, de havde arvet efter Faderen og Svigerfaderen Olaf Thordssön i Netedal (nu Neddal) og Myreseter i Kvernes Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Remmer til 6 Segl med ukjendelige Segl ved No. 1, 2 og 4. (Se ovenfor No. 224).
Ollum mannum them som thetta breff see eller høre bekennes wi epte skriffve kvinner Rannil Olaffdotther, Gvnil Østensdotther Gvror Olaffdodtther Krestin Olaffdotther, Engilbrit Knutson med thetta vordh opne breff q. gud oc sine at vi haffve selt met waarum bønders laaue oc vaarum barnum var helskelegin broder Nilss Olson the iorde parter som vi hafve herff(d) efftther vor faadher Olaff Torsson gud hans siel nade som liege i Kuernessoken som ær i Nethedal oc i Myresetther met lutom oc lundum som legit haffwer ifra forno oc nyie med vorum bøndrum insielium, Arne Olsson, Østens Ødenson, Eric Tronson oc andre gode menss insielie som saa hetther Gwdnar Pederson Enar [764 aar1538] Ødenson Elling Ellinson, oc aager Gunil Østensd(o)tther et xvjij marke lagh i fornemde iorde parther at i saning ær henge vi vor i(n)sielie nedan for thetta (breff) som gorth war i Stongervigh ipso die sancte Andree anno dominj m d xxx viij
Jens Skriver paa Brunlag sender Hr. Esge Bilde efter hans Begjæring en stor Sum Penge af Lenets Indkomster, beretter om, hvad der er gjort for at skaffe det omskrevne Tömmer samt Kjöd og Fisk, at Brevet til Stig (Bagge) er afsendt, at Olaf Svort har været hos Peder Hanssön (Litle), der har lovet at sende Hr. Esge Fundatsen paa Kong Haakons Alter, men at han hos den forrige Abbed af Hovedö ikke har kunnet faa nogen Besked om det Gods, Hr. Hartvig Krummedige og Fru Karen (Hack) gave Klosteret for sit Gravsted; han anbefaler ham Brevviseren Laurits Thorstenssön og gjör Rede for en Del Sager vedkommende Brunlag og Olaf Svort.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 9, Bilde). Brevform; udvendig forseglet.
Mynd gannske idmøge hiillsen edher altyd thiill schreffuett med vor herre Jeszw Chresto szom y schriffuer meg thill herre y dytt første breff jeg feck fraa etther iij vegger nest for Kiønismisdagh feck jeg dytt szaa lyendes att jeg schulle fly eder paa iij c lod sølff brwgendes therthyll bode paa ledinghen och landskøllenn och y alle andre lenper, thaa effther szamme schriffuellsze gick ieg y rodh med Olluff Swortt och solle lanskøllenn lygge szom hwnd vor y fiwrdh hwer hwdh och hwdelag for i marck och hwer løb smør for ii/-j/ marck och en godengyllenne yghen for iij marck en dall(er) oc for iij marck itt lodh søllff for xxiiij /skilling/ och dytt war med stor nød att ieg feck penninghe szaa snartt der pa, anden schriffuellsze ieg feck fraa eder war otte dagge effther Kiønismisdag dag giorde bode Olluff Swortt och jeg vor vderste flydh der om bode y Skyenn och y Tonsberig och vy feck altt ney och y ville were y viszeghen, tha moj wyde herre att jeg szender eder med thenne breffuiszere Lauris Torstenson fførst paa landskøllenn iacobdaller lx daller viij gottgyllene søllff lxx lodh, aff thollenn ij daller enn gottgyllene enn kronn en kleiner gyllen, sender ieg eder aff szagrør søllff lxxx lodh søllff sender ieg etther, for jord biøgningh och holly(n)gh søllff xxxi/-j/ lodh och xx lod søllff szom lontt er och schall betalys med dytt alle første jeg kand thennem offuer bekomme, meir var meg icki moligt pa denne thyd szaa helpe meg gwdh, Som y schreffue meg thyll om vi tølther temer att lade hwge [765 aar1539] xvj xviij och xiiij alnne en fodh y kanthen tha er dytt hwgit och vdførdett thyll szøenn dytt beste vy kwnne aff sted offuer kome vttj Bronlag skoff, nw lader ieg huge eder vj c lecther och bordh ther thyll dy fleste ieg kand aff stedh bekome och haffuer jeg betyngitt x tølther sagdeiller xij alnne longe aff Iffuer Jenszønn ther fore well hand haffue ij støcky nerst iij marck yghen thy beder ieg etther gernne herre atti ville sch(r)iffue meg thill paa *haud thid jeg schall ve(n)tte eders skyb tha schall lasten vere alt redhe jeg faar her y(n)ghen skyb der tenner thyll y dytt vell ved vder mere en jeg kand schriffue etther thyll ther om. om kiød ock fesk y schriffuer meg thill om paa for aaritt, vill ieg giøre mytt vderste flydh bode ther om och all andendill eders gaffn och beste kand were vttj nogger mode, som y och sende meg *theuenne redzer breff thill Stygh thaa lodh ieg mytt visze bwd strax aff sted thill Stygh och tha var hann y Stauanger dytt breff ieg feck lod ieg farenn enn visze karll thyll hanom och dag var hand paa Leste kam strax mytt bwodt yghen szaa att ieg schulle tøffuer effther hanom och dytt syngkett meg møget pa eders weghne. Som y och schriffue Olluff Swortt och meg thyll att fare end thyll Per Hannszønn om den fwndassz paa dytt gwdz ther vnder Konghoghens alther tha bløff ieg szamme thidh ga(n)ske sywgh och ille thyll passze, thy drogh Olluff Swortt ther endh, loffued Per Hanszøn Olluff paa syn erre och jedh att han schulle senne edern strax med syn eghen swenn szom neirfore. Som y och schriffuer ossz thyll att wy schulle forszøgge och forffarre hemeligh med gode gamill mend om dytt gwdz ther her Harttuig och ffrv Karyn gaff thyll Hodøenscloster for theres leierstad er dytt oss en nw vvettherligt och en nw vmoligth att wy kand dytt ophøre eller opspøre anthen fyr eller ner. var Olluff Swortt hossz then gamill abbett och bødh hanom itt par Yngyst hosszer om handh weste ther nogitt att sege aff for ne gwdtz tha badh hand segh szaa gwd thyll heilp att han weste ther ynthet aff och louett hand att giøre sytt beste. Sa vell bode Olluff och jeg enn daglyg forffare och at szøgge. kiere herre hwys deill yghen staar pa lanskøll ledi(n)ghen och besønnelige renthe schall y faa thyll rede och god renskaff med gwdz heilp ther med etther gvd alsommictegste beffalendis och eders kiere hostrv ffrv Sopffya och alle eders kiere barn tyll euege thydt schreffuet pa Bronlag løuerdaghen post Matiass aar 1539.
Jens Schriffuer.
Kiere herre moj witte att thenne breffuiszere Lauris Torstenson haffuer nw tentth Olluff Swortt noggen thyd lo(n)gge och fulle nw meg effther y vetther pa eders wegne szom enn erlyg [766 aar1539] tro karll y allemode och acther hand nw att vere for seg seillffuer ville y vell giøre och gyffue hanom eders breff szaa hand motte vere y lønnett vbechomerett for kiøbsta menn att brwge enn lydenn Danmarck skwde tha vell hand altyd giøre eders beste och gaffnn som hanom thylbø(r)ligt er. Och haffuer ieg anttuo(r)dytt Olluff Swortt aff gardz afle(n) ij stwde iiij kiør ix ffaar vj geder iiij gamill swynn ij grisze arsgamill, jtem itt par laghen itt sengy kledhe enn hodhdynne ij hiø(n)dher ij sydher flesk iiij tønner kornn men nor ieg haffuer sott eders gordts jordh well ieg ramme eders gaff(n) om ther nogytt offuer løber szaa y ther ynthet thwell haffue pa y nogre modher Lader Oluff Swortt neir szende med Lauris pa hans æffther sta x lodh sølff och x lod y gwll och daller.
Erlyg velbiirduge man och strenge ryder her Esky Bille thill Vallen idmøgelyge senendis thette breff. -
Jens Scriffuer.
Jens Skriver paa Brunlag beretter Hr. Esge Bilde, at Peder Hanssön (Litle) ikke uden kongelig Befaling er villig til at meddele nogen Kopi af Hr. Henrik Krummediges Fundats (for Kong Haakons Alter) i Mariekirken i Oslo eller af Hr. Hartvig Krummediges Gavebrev for sit og Frues Gravsted i Hovedö Kloster, og heller ikke har en Henvendelse til Provsten ved Mariekirken eller den forrige Abbed af Hovedö havt nogen Virkning, da begge forklare, at deres Dokumenter ere ödelagte under Feiden med Kong Christiern II; Hr. Trud Ulfstand har paa Herredagen i Oslo paa sin Frues Vegne begjæret det Gods, Hr. Henrik Krummedige gav for Knut Alfssöns Sjæl, og Peder Hanssön (Litle) begjærer Rossöen i Viken, med hvad Hr. Henrik har oppebaaret deraf, under Akershus, ligesom der lægges ham Hindringer i Veien med Hensyn til Vrag af hans Len etc.
Efter Orig. p. Papir p. kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 9, Bilde). Brevform; udvendig forseglet.
Myndh gannsche idmøge hiillszen eder altydh thiill screffuett med vor herre, som y schriffuer megh thiill herre om den copiam Per Hansen loffuett eder aff den fwndadtz her Henrick Kromdige gaff thiill Marie kirky wttj Osloe, szaa moj wydhe herre att trydj dagh effther jeg feck eders schriffuelsze om for de copiam tha fwor Ollaff Swortt straxenn thiill Per Hanszenn thy jeg haffde forffalle och war begerendes szamme for de copiam. Tha swor Per Hansen om bwsknøø att hand skulle aldry faa nogger breff eller vdschrefft ffraa segh farrenn hanndh feck kongelyghe ma te breff der och paa etc. nw war bodhe [767 aar1539] Olluff Swortt och jeg y Oslo paa hardaghe tha forhanleth vy vder mere med Per Hansen der om tha gyck hand med ossz thyll prostenn och att sporde hanom om handh wysthe nogytt aff for de schrefft, hwar hwnn schulle fyndis da gaff prostenn szaa for swaar att hand viste der ynthet aff thiill skels for dy [gamill kongh Chrestenns rytther togh enn kyste bortt och røff alle bøgger och breffue y c støcker, enn kyste var yghen och denn var icky thiill stede y Oslo, gaff tha prostenn szaa for swar nor hann foor for de kyste hym er der nogger breff wttj eder kand komme thy(l) gaffn tha skulle y gernne faa thenom met dytt aller snaresth. Som (i) schriffuer megh och thiill herre att Per Hansen skulle were eder behelpelygh attj motte faa enn vdschrefft och copiam paa dytt gwdtz her Haruigt Kromedige gaff for syndh och synn hostrwis leigestadh thiill Hoffuett øenn, szaa haffuer vy dytt och for hannelytt met Per Hansen der om gaff handh ossz for itt swar att handh wille icky for m marck faa nogger breff fra segh eller och randszage nogger kyster farenn hand feck kongelyge magi te schriffuelsze der om och haffuer bodhe Olluff Swortt och jeg forfarytt der om dytt vderste wossz molygt kand were, och war vy hossz denn gammill abbetth som var vtti closteritt och bøø hanom itt par Yngylst hosszer paa dytt att hand schulle wnder vysze ossz noggitt aff for de gwdtz, gaff handh szaa for swar och swor om gwdh att hand viste der enthet aff for dy att alle closters breffue och *breffuileger och jordh bøgger bløff brendh szamme thyd clostertt brende. Tha loffuett hand ossz att giøre sytt vderste flydt om hand kunde noggitt opspøre aff for de gwdz. Fframdeles moj vitte herre att her Trwdt Vllffstandh var szamme gwdtz begerendis som her Henrick Kromedigh gaff for her Knwdh Alszenn seill wnder segh och syn hostr v och terys barnn, gyck thaa szaa for dom nw y Osloe paa hardagh att her Trwdh schulle møde eder y Danmarck for my[n] herres nadhe och Danmarcks rygsz[ens] radh effther dy atth ynghen war thyll stede att giffue seg [i] ret[te] pa eders vegnne der om och lanskøllen skall staa y kw[er]settningh hossz Swenn Knwdsen thyll thys attj blyffuer att skille szom forscreffuett staar etc. gyffuer jeg eder och thyll kynde herre att Per Hansen er begerendes Røssøen szom ligger y Vyghen vnder Aggers hwssz och all denn op bery(n)gh szom (her) Henryck opborytt haffuer etc. sender ieg eder och itt breff pa enn dom om enn gardh y Bahwsz løn lyggendes paa Hysszyng, dyssligeste gyffuer ieg eder och thill kynde herre attj moo ycky beholle huys vrag end kommer y eders lønd och vill her Trwdh och her Claus haffue renskaff aff Ollaff Swortt for hwys [768 aar1539] dyll hand opboritt haffuer, gyffuer ieg eder och tyll kynne attj moj icky . . . de [ed]ers gwdtz met szagrør y Per Hanszen løn och icky eller y Jeryck Ugropz icki eller met ledinnghen, den copia Olluff Swor(tt) haffde passet dy entthet och paa, meg tøgckys attj stinnger effther eder pa alle szyder thy er dytt gott radh kiere herre atti kunne fynnde ther nogger lempe thyll att thy motte faa nogytt acther holle. der met eder gvd beffalendes och eders kiere barnn och myn kiere frvyssz seill then effuege *gelde euennelyghe y hemeriges rigy att blijffue. Schreffuett paa Bronlag sancte Ollauy dagh anno dom(in)j mdxxxix
Jens Schriffuer eders idmøge tiennere
Erlygh welbirdiigh man her Esky Bille ryder thiill Swanholm idmøgeligh thiill schreffuett thette breff
Tömme Jenssön beretter Hr. Esge Bilde, at 28 af hans Gaarde i Viken ere ledige i Vinter, men at Bönderne ikke have været villige til at betale den Tage som Lensmanden forlangte (en Oxe for hver 2 Bönder), og ikke heller den af Tömme efter gammel Sædvane begjærede "föie Hjælp" men skyde sig ind for Loven, hvorfor han beder Hr. Esge om at give ham Forholdsregler, hvorhos han anbefaler Per Monssön til at erholde et Ödegjorde under Gaarden Arneröd paa Hisingen.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. den d. Adels Hist. fasc. 9, Bilde). Brevform; udvendig forseglet. (Se ovenfor No. 617).
Mynnd idmøg hiillsszenn eder thiill schreffuett met vor herre. moj wytte her(re) att eders garde y Wighen och enn partt paa Endh lanndh er løssze y wenther szom beløber segh vedh xxviij garde och var bønder hossz lænsmannenn och der om och hand var begerendis enn oxe aff hwery ij bønder pa eders wegnne y gard tagh da suarytt dy szaa att [d]y[t] motte besta szeg thill Thym kommer him nw haffuer enn partt werytt hossz meg och ieg var begeryndis enn føwe heilp aff tenom effther gamill seduane gaff dy meg sza for swar attj ville skyde szegh for loffuenn der om thy beder ieg eder gernne attj ville vell giøre och scriffue meg thyll yghen haud ieg schall rette leere meg effther, eller och ieg schall tage enn føue partt aff tenom szaa lempelyg y hawd ieg kan ffaa. moj vide herre att der lygger itt øde giorde vnder endh aff eder[s g]arda paa Hyszengen heder Arnnerød och der er enn v[n]ger karll ville gier(n)e tagge dytt op och giøre denn lyge [769 aar1539] godh pa landskøll met Arnnerød der szom y ville gyffue bonnenn eders fry breff der ochpaa hann heder Per Monsen szaa giør denn andenn hanom yngenn forfangh. der met eder gvdh beffalendis schreffuett pa Stabø dagen for sancte Mortenn anno dominj 1539.
Erlyg velbyrdiige man her Esky Bille ryder thiill Suanholm idmøgelig sennendis thette breff.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Björn Thorgerssön 29 August paa Linland i Lövdal solgte hele Haraldsrud i Bjellands Sogn til Aasolf Steinssön og oppebar Betalingen men forbeholdt sig, at det i Tilfælde af Salg först skulde tilbydes hans Slægt.
Efter Orig. p. Perg., tilhörende Fru Charl. Andersen, f. Kraft, i Christiania. Alle 3 Segl mangle. (Se nedenfor No. 712).
Ollom mannom them som thetta breff see heller høre sender Tiodgeir Amundsson, Biorn Gunarsson, Symon Olafson suorne lagrettismen q. gudz och sina kunnuckt gørende thet vij varom oppo Lynlandh liggiende i Logedal sogn och i Kallelandz skiprede om decollacionis baptiste anno domini mdxxxix hørdom vij och sagom atte holle hender sammen aff ene /-j/ ne Biørn Torgersson en aff andre /-j/ ne Asolff Stensson med ty skyllorde att ffør de Biørn selde Asolffue Stensyni alt Haralszrud som ligger i Biellandz kirkesogn och Vaass tingstedh i ffra segh och sine eruinge, och vnder titnempde Asolffue och hanss eruinge til euerdelige egnatt, med allom them lutom oc *lunigedom som til ffør de iord Haralsrud ligger oc legatt haffuer aff forno och nyo vthen gardz och innen ffrelsth hemhaltt oc okerelausst ffør huariom manne med alssz affredesth, kendis tha trotnempde Biørn i samme handerbande segh opborett haffue fførste peningh och sisthe och alle ther i mellan som i kaupp theira nam, var thet tha i tal theira om ffør de iordh bliffuer ffusth heller ffal tha skal biodhe vnder samme ffolket som hon i ffra kommett er, och ther med vare their satter oc alsatter om før de kaupp. til ytermere visse hengiom vij var incigle nedhen a thetta bref som giortt var oppa Logedal aar som fyre scriffuit star sancte Barbaress dagh.
1593 den 9 Iunius bleff lest paa Holim.
[770 aar1540] 
Thord Aslakssön erkjender, at han med sin Hustrus Samtykke har givet sin Datter Margit og hendes Mand Larens Arnessön 1/2 Markebol Jord i Gaarden Ljoterud og 1/3 af den derved liggende Ödegaard Linaas i Hedenstads Sogn i Sandshverv i Hjemmenfölge.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se Dipl. Norv. VII No. 448, ovenfor No. 200 og nedenfor No. 727 og 728).
Thet bekennes jegh Tord Aslackson mett thette mytt opne breff att jeg haver gyffwyd myne dotter Margett och Larens Arneson myn magh /-j/ markeboll jordar i en gaardh hietter Lyotterwd oc tredie partten i Lynnas j en ødegardh lyggandes hartt j hos Lyottervd j hieman ffiøldh theres med mynne kvynes radhe och samticke [lyger tesse jorder j Hiede(n)stade songh j Sandzver skall Margett och hennes arffvingge thette ffrelselliga æga och beholle till everdellig eggo tyll sanninghen her om taa beder jegh ffør nvmstigh mand Andfindh Jørenson att hengge sytt jngsele mett myno jngselle nedan ffør thette breff som giortt var paa Skorrar dagen nest effther sancte Margitte dagh anno domini mdxl
Laurits Lock i Bergen underetter Hr. Esge Bilde om, at den Sag, han fra Amsterdam overdrog ham og Anders Skriver at ordne hos Thord Röd for nogle Borgere af Amsterdam, allerede forud var bragt til Ende; angaaende den Præbende i Oslo, som Hr. Esge har forlenet ham med, gik der det foregaaende Aar under Herredagen det Rygte, at Hr. Trud Ulfstand vilde gjöre Fordring derpaa, men paa Forespörgsel erklærede denne, at alt skulle forblive som för, indtil han og Hr. Esge derom vare forligte; imidlertid har nu Jens Skriver paa Brunlag paalagt Bönderne paa Præbendens Gaarde at före Landskylden deraf til Söen, hvor han vil hente den, hvorfor Laurits forespörger sig, om han ikke længere maa nyde samme.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. danske Adels Hist. fasc. 9, Bilde). Brevform; udvendig forseglet.
Mynn ydmyge weluillige thro thieniste oc kierlige heelszenn ether altiidt tiilfornn sendt mett wor herre. Kiere herre bettacker jeg ether gandsk(e) ydmygeligenn kierligenn oc gierne fore alt gott som y meg mangfoldeligenn theede oc beuisde frann fiirste och indtiill siideste jeg kom wdj ethers thieniste besønderligenn wdj goedt wnderwisninng fore huilchett ether then aldmectige gudt beløne oc jeg effter mynn fattige macht ydmygeligenn fortthiene wiill som jeg waare ethers daglige thienere. [771 aar1540] Kiere herre kom meg ith ethers breeff oc schriiffuelsze tiilhande nw wdj sommer wdschreeffuitt aff Amsterdam sanctj Marcj ewangeliste dag huess indholding er att jeg mett Anders Schriffuere schulle gaae tiill Thordt Roedt oc paa ethers wegnne raadsla mett hannum oc grandgiiffueligenn forfare wdj the gamble register om noget leriifft oc fiisk som bleeff tagit frann nogle borgere aff Amsterdam her tiill Bergenn wdj feigdenn etc. Ther wppaa giiffuer jeg ether ydmygeligenn tiilkiendnne att strax samme ethers breeff meg tiilhande kam ginge Anders oc jeg tiill Thordt her om att forfare gaff hann oss tha saa for swar att hann oc haffde foit ethers breeff aff samme meninng som wore lydde oc saugde seg endt siidenn att haffue foit ith andith ethers breeff lydendis att all ting war fordragit oc forligt emellom ether oc for ne borgere saa att thett icke giordis behoff ther om yttermere att randsage oc ther mett lode wij thett wpstaae huor jeg kunde wist eller weedt wdj saadanne maade eller andre att wære ether oc ethers tiill wiilge oc thieniste wiill jeg meg altiidt weluilligenn redeboenn oc wspardt tiilbefinde lade: Kiere herre om then prebende som i meg wntt oc mett forlent haffue wdj Oslo huess jeg ether ydmygeligenn bettacker tha føiger jeg ether ydmygeligenn att wiide thett nw ith aar siidenn ther her Truedt Wlffstandt her war y Bergenn tha fiich jeg tiidinge huorledis hann schulde talith paa samme rentte ther hann war wdj Oslo saa *jeg loedt jeg hanum her (formiddels Thordt Roedt oc bispenn aff Bergenn) atspiirge om hann wiilde nogenn forhindring giøre meg ther wppaa emoedt ethers breeff som i meg ther paa wntt oc giiffuitt haffue tha gaff hann fore swar att hann meg ther wdj ingenn forfang giøre wiilde wdenn jeg thett effter ethers breeffs lydelsze schulle *thett frelszeligenn følge indtiill saa lenge j oc hann ther om anderledis fordragne bleeffue oc atskiilde mett rette oc saa sende jeg strax mynn capellann som jeg haffuer ther y Oslo xiij alne ledisk oc icke foit ther huidt eller penniing siidenn aff: Nw haffuer samme cappellann schreeffuitt meg tiill at Jens schriiffuere paa Brunlaug haffuer hafft budt hoess the bønder paa Hadelandt oc Ringeriige som ligge tiill samme altere att the schulde føre theriiss landskiildt wdt tiill søenn huortt hann henne haffue wiill huilchett jeg icke throer att wære skiedt effter ethers beffalling: menn hann kandt haffue giortt thett wdenn tuiffuell ether tiill thett beste for thett rycte skyld som giick aff her Truedt saa er her om mynn ydmyge bønn att ether strenghet wiill werdis wnndne meg enn liidenn ethers scriiffuelsze tiilbage igenn om i wille tiilstæde jeg maae lenger nyde eller følge [772 aar1540] samme rentte saa jeg motte faae ethers wiilge oc meninng att wiide huor effter jeg meg altiidt gierne retlede wiill: kiere herre beder jeg ether ydmygeligenn oc gierne att ether strenghett icke wiill tage meg tiill wwiilge eller mistøcke att jeg saa dierffueligenn schriiffuer ether mynn leilighett tiill: Kiere herre ethers store sorg oc omhug jeg thess werr hørtt haffuer ether wederfariit er siidenn jeg droug frann ether er meg aff gandske hierttet leith dog gudt almectiigiste er mildt oc barmhierttiig samme siitt kaarss hann ether paa laugt haffuer mett glæde oc frygdt igenn att afftage huilchen ieg ether mett liiff oc siell tiill euig tiidt wiill haffue beffalith. Lader Marine ydmygeligenn heelsze ether mett mange twsinde gode nætther. Schreeffuitt wdj Bergenn fredagenn effter wor ffrue dag assumptionis aar etc. mdxl
Ethers ydmyge willige thro thienere Laurits Lock
Erlig welbiirdig mandt oc strenge ridder her Eske Biilde tiill Wallenn ydmygeligen sennenndis thette breeff
Tre Lagrettemænd i Valders kundgjöre, at Ragnhild Haavardsdatter med sine Börns Samtykke har solgt 6 Löbsbol i Helling i Aurdals Sogn i Valders (Reinlid ?) til Eystein Thorgeirssön og derfor oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 254 og 257; IX No. 182).
Ollom mannom som thette breff ssee heller høyre helse wii Gudleyk Tiostolsszon Haluard Andersszon och Tiideman Torersszon suorne lagrettis men vtj Wallerss kerlig med gud vor herre kwnnuct giøre wii med thette vortt obne breff att wii vithe thet for gudj santt ware, thet Ragnil Haffuorssdotter med sinom barnoms godin vilie oc samtykke haffuer solt Øysteine Torgeirssyni jord sin sex laupe booll in vtj Hellinge som ligger j Aurdallz sokn j Vallerss frielst oc heimalt for hwerio manne fødde oc vffødde med lutum lunnindum oc tileygom allom bade i vaathe oc tørre som ther till ligger oc ligett haffuer fraa forne oc nyo vtan gardz oc innan fra seg oc sinom eruingom oc vnder Øystein for de oc hanss eruinge til euerdelige eygo, och kendis Ragnil for de for oss haffue vpborett alle verdaure aff Øysteine som j kaup teire kom xiij kørlag forngilde quintin oc vii lodt sylff ein oxe om try kørlag ein koo oc kalffrunnen quigha oc eit tregge kørlagz aaklede [773 aar1540] vti offuergioff, oc var thenne jordepart tiitt vpbudin maagom henness Ragnilss oc inghen ville aff honum løyse sidhen gaff Øystein magenom hennes /-j/ punds gryte til vilie gioff som either Olaff Olaffzon att j sandhett er hengie wii vor insigle for thette scriptum anno domini 1540.
Breff for sex løboll i Helling.
Sten Ulfssön erkjender at have solgt til Anbjörn Rederssön Jorden Dollus i Gravabö i Nissedal (Hviteseids Prestegjeld) og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 495 og 608; IX No. 505).
Jeg Sten Wlsson bekendes met thette mytt oobnæ breff att jeg haffwer solt ffra meg ok mynæ arwing ok till beskeden mand Anbørn Redersson ok hans arwing till ewerdelig eydom then iord y Grawabøø som liger y Nysszedall y Hwydasøds prestegelld som kaldes Dollwss mett lwndum ok lutum som till liiger oc leyeget haffwe ffra ffwndwm ok nyom oc mett ald syn rette till legelsszæ ok kendes jeg meg fwlt werd att haffwæ oppboret fførste saall ok seneste ok ieg tacker hanom ffor goedt betaling. Att saa y sandhedh er som fforskrewet staar henger jeg mytt yndzegell nedhen ffor thette mytt obnæ (breff) mett hederligar mandz yndzegell her Peder Jensson prest till Drangedall som giffwitt ok skreffwit (war) loco vt supra p(a)tet anno salutis mdxl
To Lagrettemænd kundgjöre, at Sæmund Throndssön solgte hele Haraldsstad i Bjellands Sogn tilligemed det Tömmer, der er hugget i Skoven, til Aasolf Steinssön og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg., tilhørende Fru Charl. Andersen, f. Kraft, i Christiania. Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 707).
Allom mannom them som thetta breff se heller høre sender Gottorm Gyrdsson Thore Wlfson suorne lagrettismen q: g: och sinæ kunnuckt gorende thet vij varom oppa Helleland dagen efft(e)r assumpcionis anno m d xli hørdom och sagom atte holde hender saman aff eno /-j/ Asolff Steinsson, en aff andre /-j/ ne Semund Trondsson med ty skyllorde att før ne Semund selde Asolffue alt Haralstade som ligger i Biellandz sogn och sa mygit tymber som hogghet var i samme skog [774 aar1541] før iiij marker gulz i godo pennigo, i fra sig och vnder før de Asolffue och hanss eruinghe til euerdelig egnatt frelst hemhalt oc okerelausth før seg och sinne erffuinge och før allom lagligom agangom, kendis och tit de Semund seg opborit haffue alle te peninge som i kaupp teira nam, til sannigen her om hengiom vij var incigle neden a thette breff som giort var dag och aar som førre scriffuit star.
1593 den 9 Iunius bleff lest paa Holim.
Jess Severinssön, Lagmand i Skiden, og 6 Mænd gjöre vitterligt, at de undersögte Skovdelet mellem Borge-Gaardene ( i Gerpen) og fandt det at være, som Anund Solvessön sagde og beviste med 5 Vidner, saa at Brynild altsaa havde hugget de af Anund paaklagede Bord söndenfor Delemærket.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 7 Segl mangle. (Jfr. Breve af 21 Mai 1558 nedenfor).
Wij effther ne Jess Søffuerinson lauman i Skyenn Engelbrecht Biørnntued Niels po Hoffolt Niels poo Tuedhen Reer poo Barebierig Alff poo Gunning oc Guttorm poo Riissingh gøre alle vittherligt met thette vort obne breff att aar effther gudz biurd mdxlij sancti Haluardj affthen vare vij tiilkraffder oc vj laurettis mend mett oss att gange schoffgang emellom Annund a Borge oc Brønild a Borge. Gynge vij thaa nord i schoffuenn poo en liidhen sty ther sagde Annwnd Solffueson for oss att schoffskiellett [er emellom Annwnd(z) schoff oc Brønildz, oc ther strax optiill øster ifraa vnder eith høgt berrigh ffwnne vij sanne ende mærcke oc vester ther effraa annen mercke som suarett emood, Ther om frem gynge thesse effther ne mend fførst Leffuor poo Tuffte ther a bog suor mett ffullenn edstaff att han tientte Solffue Annwndz fader thaa forbødt han hannom lenger att [huge nord en tiill then samme sty oc sagde thet er Brønildz schoff nordhen fore, Sammeledes a bog suor Troels Sølenn at then tiid han tientte hannom thaa forbødt han hannom oc lenger att hugge nord, Sammeledes a bog suor Anders Torgerson aat han oc forbødt hannom lenger nord then tiidt han tientte hannom ffremdeles a bog suor Amwnd Riiss att han oc forbødt hannom lenger att hogge nord then tiidt han tientte hannom ffremdelis a bog suor Byørnn Guldbrandson att han oc forbødt hannom lenger nord att hogge end som forscreffuit staar. Thaa effther tiiltall gensuar fornn deless mercke oc suoren vitne ffunne vij thet att være Annwnd(z) schoff som Brønild haffde hugge(t) thee boor vtj som Annwnd klaget [775 aar1542] fforthij thee vare huggenn syndenn ffore deles merke. Tiill yddermere vitnesbyrd oc stadfesning her om henge vij wore yndzegell nedhen poo thette wortt obne breff. Datum anno die et loco vt (sup)ra.
Erik Rosenkrantz gjör vitterligt, at han paa egne og Medarvingers Vegne har mageskiftet deres Eiendom i Bratterud i Aurdals Sogn i Valdres til Knud Helgessön mod hans Del i Övrelund i samme Sogn samt givet ham et Mellemlag i Sölv, fordi Övrelund var bedre end Bratterud.
Efter Vidisse p. Perg. af 22 August 1619 i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 6 Segl vedhænge, utydelige. (Se Dipl. Norv. I No. 828 og IX No. 351).
Jeg Erick Rosszennkrandtz bekiendis och giør witterligt, med dette mit obne breff, at ieg med min frii willie, och welberaadte hu, haffuer giortt jordbytte med forstandig mand, Knud Helgesszønn, j saa maade, att for ne Knud Helgeszønn, och hans arffuinge skall nyde brugge och beholde, alt denn partt och eigendeell, som jeg och mine medarffuinge, eyendis er, wdj Bratterud, liggenndis i Wrdalsz soggenn, j Waldris, fra mig och mine medarffuinge, och arffuinge, och wndder for ne Knud Hellgessønn och hannsz arffuinge, thill euerlig eyge, med skouff och mark, fiskewand och altt andett, som dertill ligger, och aff gammell thid thilligett, haffuer, Der jmod haffuer for ne Knud Helgeszønn, fornøygett och wdlagtt mig alt denn partt, och eigenndeeller, som hand och hans arffuinge eigendis er wdj Øffrelund i for ne soggenn fra sig och sine arffuinge, och wndder mig och mine medarffuinge och arffuinge thill euerligh eye, och haffuer jeg giffuit och fornøygett for ne Knud Helgeszønn och hans børnn, nøygachtig betallning i sølff, for huis partt, som hans bedre war, j Øffrelund, end mit i Bratterud, Menn skier dett saa, att for ne partt i Bratterud, bliffuer for ne Knud Helgeszønn, affwondenn med noggenn rett eller retterganngh, tha beplichter jeg mig, och mine medarffuinge, at wdlegge for ne Knud Helgeszønn, eller hans arffuinge, jeffngott goudtz egienn, jnddenn sex wgger, nest effter och hollde hanom dett aldelis skadiszløs j alle maade, At saa wbrøddeligenn holldis schall, thilbeder jeg kierligenn, erlige fornumbstige mennd, her Loduig Søffrennszønn sogne herre der sammestedz, Gullick Thiøstelszønn leennszmannd Engelbrett Aszleszønn Wldrik Østennszønn, sorne laugrettis mend ibidem: att thrøcke deris jndszeigle, med mit zignitt for dette breff, Skreffuit i Waldris, søndaggenn nest effter, natiuitat: beate, Marie virgen: anno Christj 1542: [776 aar1542] 
Hr. Esge Bilde til Svanholm meddeler sin Foged i Baahuslen, Tömme Jenssön, Kvittering for Penge, Sölv og Kvæg, som denne har leveret ham paa sit Regnskab.
Efter Orig. p. Papir i d. kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 9, Bilde). Med paatrykt Segl.
Jeg Eske Biilde tiill Suanholm riider kendes oc gør alle wittherligit mett thette mytt obne breff att thenne breffuiser Thøme Jenszønn mynn ffogde wdj Baahuslene haffuer meg leuerde oc anduordett paa regenscabb xxxij dallere nie lodt sølff oc etth qwinthynn sex marck goede møntthe: siwff oxne oc end kooe: for huilcke for ne daller sølff pending oc ffeie ieg quither for ne *Thøne oc hans arffuing for meg oc mynne arffuing wdj alle moede quit ffrie oc *aldiels tiilthalsløess att were: Datum Kiøbinhagenn mandag nest epptther thenn søndag Reminiscere anno dominj mdxliij o wnder mytt singnett.
Nils Haakonssön, Lensmand i Eidsvold, bevidner, at han efter Gudbrand Halvardssöns Begjæring spurgte 6 Dannemænd, om de vidste noget af, at Asgaut Kirkesmed eiede Borgelid, hvilket de benegtede at vide.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 7 Segl vedhænge No. 1 og 3-7 (Bomærker); 2det mangler. (Se Dipl. Norv. IX No. 481, 774 og 786).
Ollom mannom them som thette breff seer heller hører bekennis iegh Nils Haakenson lensman y Ezuall sonk at var paa Ezuall kyrke gaardh kerlæsønnedagh anno dominj m d xxxxiij och flære dannemen aaueruerandis till kraffdher aff Gudbrandh Haluardson at spørie te dannemen som dher daa neruerandis var som [var Eynar Gut [777 aar1543] tormson oc [Guttor Gunner Asserson Engebrekt Baalson Tossthen Narueson Torer Aslakson [Eyner Erik Guttormson om de der naaket aff viste om Asgautt kyrkesmed otte fornemde Baarielidh. Suaredh de daa saa att de aldrik annet hørde [hørde heller viste faar gudy annet att Asgautt for de otte ey Baarielidh frellst och hemholt och okærelaust faar huarje manne [att s och thet ville och stadfeste mett vortt ynsigel att saa ij sanhet æær henge vy faarskreffne men vaare insegl nedhen faar thette breff giort var dag och aar somfaare sigger
Er lest paa Edtzuold laugtingh S: Botolphj afften anno 1603
Jon Anderssön erkjender, at han har givet sin Gaard Mo i Vaage Prestegjeld til sin Sön Knut Jonssön for nogle ham tilkommende Penge efter hans Moder Birgitte Endridsdatter.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle Segl afklippede. (Jfr. ovenfor No. 122, 136, 143 og 145).
Thedt bekiendis ieg Joenn Andersoenn med thetthe mytt offne breff atth ieg haffwer gyffwed mynn szønn Knudt Joenszonn eynn mynn gaard som heyther Moo och lygger y Woge presthegield med ollom lwtom och lunnenom szom tiil thenn jord lygger och legiidth haffwer y ffra forno och nye wthen gaards och ynnen ynthed wndertagendis y ffraa meg och andre myne arffwinge och wnder ffornemffdhe Knudt och hans arffwinge tiil ewerdel(i)g eygen ffry och ffrels och aakierelous ffor hueriom manne ffor naagre penninge szom hanom tiilsthod effther hans kiere modher Birgitthe Endreds dotther gud hennis siel naadhe. Tiil ytthermere sannyng och bewisning her om att same gaffwe wbrythelig holdis skal haffwer ieg tiilbedett erlige och welfforstandige mend szom er Østhen Brath och Alff Olafson ath hengie teris ynsygle med myth nedhen for thetthe myth offne breff szom skreffwed wor paa Biølstad y Hedal kiere søndag anno dominj m d xliij
Joen Moe
[778 aar1543] 
Christopher Huitfeldt, Hövedsmand paa Bergenhus, bevidner, at han har seet et af Erkebiskop Erik Walkendorf udstedt Pergamentsbrev, hvorved han med sit Kapitels Samtykke forlenede Olaf Mogenssön (siden Lagmand i Trondhjem) med 20 Spands Jordegods i Throndelagen, men at dette Brev siden brændte paa Stenviksholm tillige med mere af dennes Gods.
Efter Afskr. i en Jordebog fra c. 1550 (se nedenfor) i norske Rigsarkiv.
Hr. Esge Bilde til Svanholm meddeler sin Foged (i Baahuslen) Tömme Jenssön Kvittering for Kvæg, Smör, Sölv, Penge, Tömmer m. m., som denne har leveret ham paa sit Regnskap.
Efter Orig. p. Papir i d. kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. dan. Adels Hist. fasc. 9, Bilde). Med paatrykt Segl.
Jeg Eske Biilde tiill Suannholm riider gør alle wyttherligit oc kendis mett thette mytth obne breff atthaffue attnamede och wpborne wppa regenscaab aff mynn ffogde oc thener Thøme Jenszønn som handt haffuer wppa mynne *wiegne forszende neder tiill Malmøe oc meg sielff leuerde haffuer: fførsthe: øxne ffemthenn och thiwge: kør ffyre oc trødiige wnde oc goede end thyre: end thyrgelding: smør tretthenn thønder oc iiij pwndt emberstaffuer halff ffemthehwndere: jtem thømer thwe tyltther ffyre three xij alne langhe jtem end hesth for thiwge daller: sølff halffnynde lodt end lidenn grankiisthe: eth gamble sengklede: ffor huilcke forschreffne: ffeye: smør: sølff: daller oc thømer: jeg qwither ffor ne Thøme Jenszøn oc hans arffuinge ffor meg oc mynne arffwinge wttj alle moede: qwit: ffrie: ledig: oc løess att werre och wdenn all [779 aar1543] tiiltall ther om y nogre moede. Schreffuit wdj Kiøbinhagenn sanctj Dioniszii dag annno domini mdxliij wnder mytth singnett
Nils Klaussön, Lagmand i Stavanger, og 5 Lagrettemænd tildömme efter Dannemænds Vidnesbyrd Olaf Erikssön et Fiske ved Navn Fisketjern, som Presten i Suledal Hr. Jens tilegnede sig uden Lov og Dom.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Huller til 7 Segl, hvoraf No. 1, 4, 5 og 6 vedhænge, utydelige.
Alle mend tem ssom thet breff seer eler hører keness wy effter sskreffne mend Nelss Claffsson lag mand j Sstawang(er) Sswend Oromsson Nelss Enersson Nelss Ssagssbørnsson Ssyward Ølmodsson Olaff Nelsson at kom ffor oss j Sstawanger po j ssett lag teng aff ene halve Olaff Eriksson oc ffram ssette ssettmal j rett(e) oc kraffdo *har Jenss ssom war ssokene presst j Sswledal om eyn ssag ssom ty war bode sstemtt ffor ssom pressten *hagett tagett tel sseg [et ffeskry ssom Ffessk tien heder wtten lag oc *dam oc ffor ne Olaff bewysste mett gode gamel dandemend at ssame *ffkessk(e) haffd(e) legett tel hanss gard at engen presst had(e) gord hanom ter fforffang fføre. effter ty at her Jenss ekke wele møde med aner proff eler sskel domde wy med ale lagretter for ne Olaff at nøde ssett *ssesske ssom hanss fforeler ffor hanom brwgtt wtten her Jenss kan kome enenh ar oc dag med better breff oc bewy(s)neng eler haffer hand thet mal allre mer op at rør(e). at ssa er ssandeng henger wy v(o)re enssegel nedenffor thet breff ssom war gor j Sstawanger mdxliiii, st. Bodel(s) dag.
Niels Jörgenssön, Prest i Hjertdal, og to andre Mænd bevidne, at de tilligemed tre Mænd fra (Brunkeberg og Hviteseid) overvare et Forlig mellem Thorsten Redulfssön og Germund Thollefssön, hvorved ogsaa Brevviseren Ölver Evindssön paa Aase (i Flatdal ?) var tilstede; denne blev derpaa af Germund buden hjem til ham og begav sig ogsaa kort efter hans Hjemreise paa Veien til hans Hjem, og begge var da Venner, men hvorledes de siden forligtes, er dem ubekjendt.
Efter Orig. p. Papir i Deichmans Bibl. i Christiania. De 3 paatrykte Segl affaldne. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 506 og nedenfor No. 730).
Allom mannom them thetha breff see eller høre bekennis vy efftherscreffne mendh Nylss Jørenson prest y Hyerdall Solue Byørnsson [780 aar1545] Torbørn Suænsson ko(n)gøre at aar effther gudz byr m d xl v fredagen effther Bretmøsse varom vy y Sondbø y Fladalss sogen tyll krabde tyll domss mellom Torsten Redulsson och Germond Tollesson, med flere gode mend som var Suen Gerasuam Ketyll y Opsond Torgrym Berge, var thet tha allis vort samtall at vy forlygcte for de Torsten och Germond, var ther och sametydh thenne breffuysere Oluer Euynsson pa Aas bødh tha for de Germond, aternemde Oluer hem med segh som venner bør at gøre ved huar andre, oc Germond foor for hem och Oluer sad nogen stund ther effther, och for sa hyem tyll for de Germond som han var beden och veste ey anyt en han skulle fare tyll syn ven, hurledis thy forlyctis syden thet ma thy och theris proff vede. At saa y sandhet (er) trøche vy vore inzegell neden for thetta vor opne breff gyorth aar (oc) dag som forsygis oc vyste vy ynghen aff oss annyt en vy skyllis at vener oc vellsaath
Laurits Jenssön, Prest paa Ek (Lardal), Nils Skriver, Ridefoged i vestre Thelemarken, og to Lagrettemænd sammesteds bevidne, at Audun Hegthveit solgte til Thjöstulf Thorgeirssön Gaarden Bredland i Höidalsmo Sogn for 104 Kyrlag og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. p. Gestrud i Hiterdal. Seglene mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 980).
Thet kyndis vy efftir schreffne mend szom szo hidir Lauris Jensson prest po Egh Niels schriffuir rydffogit y vestir Tilmarch Tøstil Vassenngh och Torgir Thuetin sorne lauretis menndh y Tilmarchin ath vy szo och hørde jaa och handerband po en syde Tøstil Torgirsson po andin syde Vdin Hegthuit szo ath Vdin Hegthuit solde Tøstil Torgirson ett jord legindis y Hidalsmosogin hedir Bredland med alle thy lutum och lundum szom th(e)r til legir hellir leyt haffuir med fysch och ffuglle och alle grødesta och vedesta vdin gords och indin gords til euardoligh ey och med alle then dell szom ther til legir hellir leytt haffuir ro ffundhe och nye och beplictit Vdin Hegthuit adh holle for ne Tøstil Torgirsson och hanns arffuinger samme jord Bredlandh quit fry och angirløs for hueriom mannum til dommme dag. Tha fram gych Tøstil Torgirsson och vdladt ett hund(r)it kørlagh och ffyre kørlagh til Vdin Hegthuit for samme jord Bredland tha var luchit første sall och siste all szom y begis theris køb kom. ath szo er y sandhid hengir vy [781 aar1545] vores inseglir for thet breff datum Lardal dominica Exaudj anno dominj 1545.
Breland. -
Breland breffue alle samen 1628. - Neles Pasche.
Mats Nilssön, Lagmand i Viken, og to Lagrettemænd paa Ordost udstede Vidisse af en Lagmandsdom af 23 Septbr. 1515 (ovenfor No. 310).
Efter Orig. p. Perg. i Göteborgs Museum (No. VI). Alle tre Segl mangle.
Allum mannom thennom som thette breff see eller hørre sendher Matzs Nielsson lagmand vdj Wigenn Simen Askildsson oc Hellie Germwndsson swornne lagrettz mendt paa Ordost q. g. oc sine konockgiørende at wij haffue seett hørtt oc lest ett obbett beseglett breff mett helt indsegle i alle maade wskad lidendes ord fraa ordt som her effther følger [ Her fölger Brevet No. 310 ovenfor ]. Att thette saa wdj alle maade i sandhett er met ord oc artiicle som *som forscreffuit. staar hinge for ne mend wore indsegle neden for thette wortt obne breff screffuit i Odtzness tisdaigen nest assentionis domini aar etc. mdxlv
To Mænd bevidne, at Ulf Evindssön ved sin Sognekirke spurgte Almuen, om man havde hört ham paa Kolling Mants Vegne forbyde nogen at skaffe Skydshest, hvilket enhver negtede at have hört.
Efter Orig. p. Papir i Deichmans Bibl. i Christiania. De 2 paatrykte Segl affaldne.
Thet bekenis wy men som saa hette Ollaff Wlfuærson Torbyørn Swenson met thette worth opne breff at aar effter guds byrd mdxlv første søndag effter helly trefoldughit søndag wor Wlfuir Euinson vedh sin sokne kirke oc ath spwrde menighe almogen om tee hade hørth hanum for bywdhe nogen att gøre skywds hessth paa Kollingh Mantis wegne taa swaredis hanum j gen ingen haffde thet hørdh hærken lønligh eller openbare. til ydermere wissen oc sanigh her om trøke (wy) wore insigle for thette breff som gyortt wor aar oc dag som fyrstor
[782 aar1546] 
Tre Lagrettemænd i Lagerdal kundgjöre, at 10 Novbr. 1544 hörte de og 3 andre Lagrettemænd paa Hanevold, at Björn Gautarssön paa sin Hustrus, Thurid Thomasdatters, Vegne beklagede sig over, at Evind Olafssön havde solgt hendes rette Odelsgods, som var 7 Öresbol i Thveten og 2 Markebol i Nokkem i Svarvstads Sogn i Lagerdal, hvilket han ved Vidner og Breve beviste, men Evinds Sön Gunnar erklærede at være sig uvitterligt; Godset tildömtes da Björn, hvis Gunnar ikke i Löbet af et Aar kunde modbevise Björns Vidnesbyrd.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 3 Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. I No. 687 og VI No. 775).
Ollum monnum them som tette breff sæ eller høre sendher Trulssz Olaffz son Olaff Halduordz son och Thorir Suendz son suorne lagrettis mend y Laffuirdal q. g. och sine kunnoct gørendis ath vy vore paa Haneuoll vj lagrettis mend y samme for de Laffuirdal y Styreuald soghen och flere dannemend med os sancte Morthens affthen gudz aar mdxliiij kom taa for oss Biorn Goutar son quadde och kraffde os til paa retthens vegne ath skicke seg lag och rett paa syn konis [godz vegne Tyrid Thomes dotthir som er vij øris bool y Tuethen och ij merkebool y Nockem huilkit gottz som liggher y Laffuirdal y Suaruestad soghen som y saa long tid haffuir borte verit fra rette skabit *arffuirge och for de Biørn Goutar son haffuir møgit vmage føre hafft och framleyde tid de Biørn gamle vittne som vittnat ath thet vor them vitterligt ath thet vor for de Tyriid Thomes dottirss rette odal fandz ther thaa breff vndher gode mandz indsigle saa lydennis ath Euind Olaffz son haffde solt samme gottz tiltalit thaa Biørn Goutar son hannum Gunnar Euindz son ath huat skeel Euind Olaffz son hans fadhir haffde til ath selge thet gottz effther thy han aatte ther inthet y som beuist vor. saude thaa for de Gunnar ath thet var hannum aldelis vuitterligt at hans fadir haffde thet solt och sagde seg inghen ythermere breff ath haffue en som føre var kommit toge the tha handum sammen och gaffue seg ther y rette for os vj mend men effther thet breff och proff som for os kom. var tha vor vj manne dom ath Biorn Goutar son tid de skulle haffue syn konis gottz och odal yghen peninge loust effther thy [thet vor vrettelig fra kommit som vitterligt er. men daa skal vor dom standis til aar och dag paa thet ath Gunnar Euind son tid de maa ther forinden søge seg proff och skel med huilkit han kan seg affuerge for samme tiltale men huor som Gunnar for de thet icke gøre kan thaa skal Biorn Goutar son tid de fulkommelige bliffue vid syn konis gottz til euerdelige eygo. ath saa y sandhet er som føre stendher skreffuit [783 aar1546] henge vy for de mend vaare indsigle nedhen for tette breff som gior(t) var sonedag nest føre loupaarss messo gudz aar mdxlvj o
breff for vij øris bool y Tuethen och ij merkebool y Nockem y Laffuirdall y Suaruestad sogen. -
Anno (15)98 26 October lest dett breff paa Fu . . . . . . . Egen Hand. -
breff for Nachum.
Tre Lagrettemænd i Lagerdal kundgjöre, at Nils Anundssön og hans Hustru Cecilia Nilsdatter erkjendte rigtigt at have modtaget af Simon Nilssön og hans Hustru Thora Glödersdatter alt, hvad der tilkom Cecilia i Arv efter Forældrene og i Hjemmenfölge, hvorfor de undte Simon og hans Kone Halvdelen af en Fos med Kvernehus ved Midtgaarden i söndre Herlands Eie samt fri Vei til og fra undtagen over Skodins Ager og Eng.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 3 Segl vedhænge, tildels utydelige. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 403 og 761 samt Brev nedenfor No. 732, der er skrevet med samme Haand som nærværende Brev.)
Ollum monnum them som tette breff see ellir høre sendher Olaff Olaffz son Andhers Nilsson och Euindh Ionsson suorne lagrettis mend y Laffuirdal q. g. oc sine kunnoct gørendis ath vy vore paa Thoneym y Suaruestad soghen i Laffuirdal a Vestfollen sancte Margitte dag gudz aar mdxlvi hørde vy oc soge ath the toge handum samman aff eno halffuo Nilssz Anu(n)dz son och Cecilie Nilss dotthir eyghin kone hans en aff andro halffuo Symon Nilssz son och Thora Glødhers dotthir eyghin kone hans med them skillordum ath Nilss Anundz son tilstod for oss ath han haffuir redelige vdfaat alle the penninge som hans quinne Cecilie Nilssz dotthir for de henne tilfall effther fadir och modir baade y arff och heyman fyld saa fullelig och vel ath Nilss och Cecilie tackede them baade Symon och Thora och the tacked them ygen och Nilss och Cecilia tid de vnte them hionne Symon och Thora for syn vmag i halff quenne fossz och huss them och theris arffuingum til euerdelig eygo som liggher vid midgardhen y syndre Herlandz eygo och frelsan veyghen til och y fra huor som helst beleygeligt er for vtan slode veg offuir aager och eng offuir Skaadyne eygo och vore the tha saatther och aalsaatther om all then del som them y mellom var baade y then ene del och then annen. At saa y sandheid er som for uit staar henge vy for de mend vaare indsigle nedhen for tette breff som giort var aar och dige som føre sigir
Anno 1615. thenndh 25. Januarij lest paa Hole stefnestue eigendismandenn i Skodum paahørendis
[784 aar1547] 
Frik Arnessön erkjender at have solgt til sin Svoger Jon Thordssön 4 Öresbol Jord i Ljoterud og Linaasen (Hedenstads Sogn i Sandshverv), som han fik i Hjemmengave af Thord Aslakssön med sin Hustru Thorny Thordsdatter, og derfor at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Se fölgende No. og Dipl. Norv. VII No. 740).
Thet beckennis iegh Ffryck Arne son met mith insigle ath iegh haffuer solth Ionn Tordson min verbroder iiii ørisbol [ier]de(r) i Liotervd och i Linaassen i ffraa megh och mine arffuynge [och] vnder Ionn Tordsson och hanss arffuinge met alle syn rette tilliggelsse jnthet vnden taged til euerdelig eigendom, haffuer hand betaled meg al te peningh i vorth køp kom i thesse effter skreffne peningh xii lod sylff och en koo, och ffeck iegh same iiii ørisbol aff Tord Aslackson met min quine Tønnid Tordz dotter i hemen gaaffue til sanind beder iegh Iacop Orm son henge syt inssigle met mino ffor thette breff som giorth var paa Loo ix de dag iull anno dominj mdxlvij
Ollom monnom them som thette breff see eller hører sender Ffricke
Larens Arnessön erkjender, at han har mageskiftet 4 Öresbol Jord i Ljoterud i Hedenstads Sogn i Sandshverv, som hans Svigerfader Thord Aslakssön gav sin Datter Margit i Hjemmengave, til Svogeren Jon Thordssön mod 4 Öresbol i Nareim i Holmems Sogn i Sigdal, som Jon havde faaet i Hjemmengave, samt at han har solgt ham Trediedelen i Linaasen, som ogsaa hörte til Hjemmengaven, for 1 Joachimsdaler og 1 Saud.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Samme Haand som foregaaende Brev. - Se ovenfor No. 708 og nedenfor No. 739).
Thet beckenniss Larenss Arne son ath haffuer giorth iorde skyfte met min verbroder Ion Tordsson i saa maatte hand ffeck aff meg iiii øris bol ierder i Lioterud liggendis i Hedenstad sock i Sansuerff som min verffader Tord Aslackson gaff Mariætt dotter synne i hemen gaffue, ther i mott gaff Ion megh i motte iiii øris bol iærder i Nareim liggendis i *Syngedall i Holmess prestegell som ffornemde Tord gaff hanom son syn hemen som ær Ion Tordsson och borged huar androm, ffrelsse och aakerelausse for huerium manne met alle syn rette tylligelsse inthet vnden taged, yttermere beckenniss iegh Larenss Arneson ath ieg [785 aar1547] i same handerbande haffuer selth Ion min verbroder trydiungen i Linaassen ffor ein *Iockyndalen och en saud som iegh och ffeck i hemen gaffue aff Tord min verffader som breff ther om votter, och skal ffornemde Ion och hanss arffuinge til euerdeligh eige ffor huer manss til tal. tyl mere vissen beder iegh Iacop Ormson ath henge sith inssigle met mine inssigle ffor thette breff som giorth var paa Loo mandagen nest effter ffastelagen syndagh anno dominj m d xlvij
To Lagrettemænd i Sandshverv kundgjöre, at Eierne af Reine sammesteds efter gode Mænds Raad sig imellem stadfæstede et af Nils Eyvindssön fremlagt Pergamentbrev angaaende Fyndarfossen i Reineaaen, hvorefter Nils atter erholder de gamle Rettigheder men af Skoven kun til Kvernehusets Bygning.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levning af 2det Segl vedhænger ; No. 1 og 3 mangle. (Se ovenfor No 127).
Ollom monnom them som thette breff se eller høra ssender Erlendh Assulsson Tolleff Bionsson och Tormodh Mattisson logrettis [men j Ssanssuer kvnnoct gerende at vi vore pa Rene tisdagen nest ffore midffaste sondagh ssoghe vi och hørdhe ath eyganssmen til Rene gorde samticke segh j millum med godhe mænz radhe och effter thet bissiglet perman breff och skell som Nilss Æuindzsson thede ther ffor oss a sama tiid om then ffooss j Rene anne som kallass Ffyndær ffooss j there breff scall och Nilss j gen haue efter sith breff som the ffyr hadhe ffor vttan al nitthe i skogen enesthe til kuernehussis bygningh til sanden her om tha hengiie vj vor jnssigle neden ffore thette breff som giorth vor anno dominj m d xlvij
breff ffor ffoss j Rene aa. -
Breff for foszen i Reine anno 1547.
Hans Kjöbenhavn, Ridefoged i Thelemarken, bevidner, at Ulver (Evindssön?) paa Aase (i Flatdal?) kom for ham, Presten Hr. Laurits Jenssön (i Lardal) samt tre Lagrettemænd og gik selv sjette sin Döl med de dertil opnævnte Dannemænd, som svore ham fri for det ham tillagte Leiermaal med Thorgrim Aalandslids Kvinde Gro Egilsdatter.
Efter Orig p. Papir i Deichmans Bibl. i Christiania. Med 5 paatrykte Segl. (Jfr. ovenfor No. 721 og Dipl. Norv. IX No. 471). [786 aar1547] 
Tette bekender ieg Hans Kiøpenn haffuenn: riide fogett y Thele markenn att ieg wor paa Thued szom liger y Laur dall preeste gield: thend løffuer dag nest effther helii thorsdag :anno: md: xlvij: kom ther tha for meg: oc: flere dande mend szom ther thil stede worre: kom: tha: Wluor: paa Aasze: szom hand laulig kaldet wor oc gick sziit døll seel sziete [me]tt d[an]de mend szom hanom ther thill neffnder wor szoom wor først Weetheløff Skelbrett: Jonn Aaszosszon Gunder Huam Jonn Bøøland Thorsten paa Lonnd oc szore thii hanom: alde quitt oc frii for thet leeg maal szom hanom wor thill laagtt for Thorgrim Alennds liidttz kuinde: Groo Egiu[ls] daather att szaa y sandhedtt er herom thryker ieg mitt szi[i]genett: mett flere dande: mends her ned[e]nn for szom er hederlig mannd her Laur[is Ie]nsszon oc Østen paa Ryenn: Hage[n] y Grauen Tho[rge]r Thueden lau rethes mend thet winde w[ii alle] mett wore ind szeegell giuett aar oc dag szom for er screffuett
To Raadmænd i Oslo udstede Vidisse af to Pergamentbreve angaaende Gaarden Redestad i Lider.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Vij eptherschreffne Sigurdt Joenssonn oc Niels Stub radmendt i Oslo giøre alle vittherligt met thette wort obne breff att wij haffue seett leest oc hørdt twen(ne) papyrs obne breffue wstungenn wskrabett well forwarett i alle modhe liudendis ordt fran ordt som her epther fylger fførst ett breff met ij hengende jndzegler szo liudende [ Her fölger Brev ovenfor No. 154 .] Jtem ett andett breff wnder to hengende jndzegle szo liudende [ Her fölger Brev No. 236 ovenfor .] At szo i sandhet (er) hengge wij wore jndzegler nedhen for thette breff. Datum Oslo anno domini 1547 sancte Magdalene dagh etc.
Olaff Restadt.
[787 aar1548] 
Henrik Olafssön, Sogneprest til Svarvstad, og Ingebrekt Bjernessön, Lagrettemand i Lagerdal, kundgjöre, at Joron Thorgeirsdatter og hendes Sön Thorleif Throndssön erkjendte, at de havde solgt til Simon Nilssön og hans Hustru Thora Glödersdatter 3 Öresbol i övre og östre Tuneim i Svarvstads Sogn i Lagerdal, som Joron havde tilbyttet sig for 3 Öresbol i Midthem af Simons Broder Roar Nilssön, og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 213 og 726).
Ollum monnum them som tette breff see ellir høre sendir Henrick Olaffz son sogne prest til Suaruestad och Ingebrect Bierne son lagrettis mand y Laffuirdal q. g. oc sine kunnoct gørendis ad vy vore paa Hems kirke gard kiersle søndag gudz aar mdxlviij hørde vy och soge ath the helde handum samman aff eno halffuo Ioron Torgeirss dotther och Tolleff Trondz son hennis son en *ad andro halffuo Symon Nilsson och Thora Glødhers dotther eyghin kone hans med them skilordum ath Ioron och Tolleff tilstode for ossz at toug haffde selt them hionne Symon och Thora iij øris bool y øffre och østre Toneym som liggir y Laffuirdal y Suaruestad soghen som for de Ioron bytte til seg for iij øris bool y Midhem aff Roar Nilsson Symons brodir tid de och goffue the hionne Symon oc Thora henne [Ioron i try pundz ketil oc iiij thynnir korn vel melte var tha betalitt første penning oc offste och alle ther y mellom effther thy som y koup theris kom for tid de iij øris [bol y Thonem. tilstod oc Ioron och Tolleff y samre handeband ath the haffue opbaarit tesse penninge som for ne staa laaffuede tha Ioron och Tolleff ather de them hionne Symon oc Thora samme iij øris bool y offste Thonem frelst hemholt och akierelaust for huerge manne med allum them lutum och lundenum som tilliggher ellir legit haffuir fra forno och nygo vtan gardz och innan fra tid de Ioron och Tolleff hennis son [oc theris arffuingum oc atther vndir them hionne Symon och Thora offtnemde och theris arffuingum til euerdelige eygo och alltz affredis ath saa y sandhet er som forscreffuit staar henge vy fornemde mend vaare indsigle nedhen for tette breff som giort vaar aar och dige som føre sigir
for 3 øriszboel j øffre och østre Tunem
[788 aar1548] 
Tömme Jenssön (Foged i Baahus Len) tilskriver Hr. Esge Bilde angaaende det omskrevne Tömmer og Oldenflesk, om hans Gaarde i Lenet, og hvorledes der skal forholdes med Tagen af samme, om Stenungegodset, hvoraf Hr. Otte Brade og Hr. Esge hver eie Halvdelen, samt om Klæde til sig selv og Brevviseren.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 9, Bilde). Brevform; udvendig forseglet.
Myn ydmygelige velwellige trotienesthe alttiidht forsentt mett gudht oc vor herre. fick jek edhers strenghett scriffuelze att jek skwlle forslae dett tømmer som hwggett er om ther er nogett ib(l)antt som er xviij alne langht saa holler thett icke den lengt fordij att thett vor hwggett tiill spare oc er samme tømmer x/-j/x tyltt oc er thett her jnghen skiff som dett føre kan nar de iiij tyltther kommer tiill som bøndherne haffue nw loffuitt att hwgge som skall være xviij Siælandz alne langht oc haffue de loffuit migh att thett skall alt være redhe vett Nordwight som thett andett tømmer liggher som før vor hwggett vor frve dagh i faste. Jtem haffuer jek foett twenne gangh edher streenghett skriffuelze om oldhen flesk saa vor her jngen oldhen noghen stedz i Bahusselen nw i jaar desligeste ære swinene bortt døde bode i fior oc i jaar. Kiære herre maa i vidhe att edhers gordhe ere nw tageløsse alle i Vighen oc samme i Bahusseleen da vett jek icke hwatt jek her i giøre scall før en jeg foer [edh]ers scriffuelze ighen mett dett snareste fordij att gordetagene er her aff lywsde, Haffuer jek oc tiill forn giffuit edher tiill [kiene dett her er mange aff edhers [gorde i trætte bodhe tiill slottett oc flere stedz [her mett bøndherne hwes jek vil komme tiill edher oc kwndgiøre hwor de ligge oc hwatt de hedhe første jek for været mett lagmandenn paa noghen skowganghe oc hwssemodhe for han haffuer befalling aff her Otte Bradhe offuer dett Stenwnge godz som edhers strenghet hieltthen tiill kommer aff samme Stenwnge godz oc scall thett vere viij dage effther s: Morthenss dagh. Kiære herre bedher jek edher gerne att denne karll motte nw faa siitt klædhe oc kwnne jek oc saa faa mitt klæde daa bedher jegh gerne om. Kiære herre hwor jek kandt wære paa edhers strenghett gaffnn oc beste scall jegh findes alttitt velwelligh aff ald min maght oc formwge. Her mett edher strenghett den alsommectiste gudt befallendes tiill ewigh tiidt. Scriffuet i Torsby den fredagh nest fore sanctj Morthens dagh 1548.
Temme Jenssen edhers tro tienere. [789 aar1548] 
Erligh oc welbyrdigh mandht oc strengh ridder her Eske Biille tiill Swanholm sin herre oc hosbonde ydmygelighen sendes t: b:
Borgermestere og Raad i Hamburg anmode Hans Strengenberg, Foged, og Severin Skriver, Borgermester i Skiden, om at være deres Fuldmægtig Henrik Mertens behjælpelige med at erholde udbetalt af den afdöde Kölner Svarte Hans´s efterladte Gods 30 Daler, som Lübbert van Köln har laant ham ifölge hans Haandskrift, samt 131/2 Mark Lübsk, som Svarte Hans efter deres Paalæg havde indkrævet hos afdöde Hans Meiger.
Efter Orig. p. Papir i Deichmans Bibl. i Christiania. Brevform; fol. pat., udvendig forseglet med Staden Hamburgs Vaaben.
Vnsern fruntlichen gruth mith erbiedinge alles guden thouorn, Erbar vnd ersame besunder gunstige vnd gude frunde, Lubbert van Collen vnse burger, deith vns clagende berichten, who ohme bj zeligen Swarte Hansze van Collen, dortich daler, szo he ohm gelenet, luth syner darup vthgegeuenen hantschrifft, jm glicken ock noch veerteinde halue marck Lubsch, szo berorde Swarte Hans vth des vnsern beuell, van zeligen Hans Meiger, an sich gefordert vnd enthfangen, noch vnbetalet vtenstunden, will jnstendigen belangen, wy ohn vmme erlanginge sullicher schulde, an juwe Er. mith vnsern vorschrifften vppet vlitigeste mochten versorgen, Demenha vnd dewyle de vnsze synes geldes suluest woll tho doende, vnd gude betalinge woll eigede, szo gesinnen wy fruntlichen, juwe Er. willen vnbeschweret syn, de verfoeginge thodoende, darmith des vnsern volmechtige Hinrick Mertens, de vmme deszwillen darhen js affgeferdiget, vth berordes zeligen Swarte Hanses nagelatenen guderen contentiret, thofreden gestellet, vnd dusser vnser beforderungsschrifft vp duthmal by juwer Er. woll erfrouwet werde, datt syn wy henwedder vmme desuluen ock jm grotern touerschuldenn erbodich, Geschreuen wnder vnserm signett, middewekens nha Laurentij, anno etc. xlix,
Burgermeistere vnd rathmanne der stadt Hamborch,
Den erbarn vnd ersamen Hans Strengenberch, vaget, vnd Seuerin Schriuer, burgermeister tho Schedebu, vnszern gunstigen vnd guden frundenn,
[790 aar1550] 
Hr. Michel Lauritssön paa Hviteseid, Provst i Thelemarken, og fire andre Mænd bevidne, at Audun Björnssön og hans Söster Gudbjörg forligtes saaledes om sit Mellemværende, at Audun skulde have 1 Markebol i Upsen (Upsund i Hviteseid?) tilbage fra Gudbjörg, der ogsaa solgte ham 2 Markebol i samme Gaard for 14 Kyrlag, hvorimod hun vedblev at eie 2 Markebol i Dölen hvoraf Audun skulde betale hende fuld Landskyld.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 3 Segl mangle.
Allom mandom døm som thette breff seer eller høræ lessis bekennis wy efftther sckreffnæ mændh som er her Mickell Laurissin paa Hwittisøø, Thollack [Hwittis Bardissgard, Ledwordh Huæstadh och *Bærullss Sckaffsaa, och Ewin y Stoordislidh ad wy tilsteddæ waaræ paa Thwetthen som liggher y Sckaffsaa bygd anno domini m o dl die corporis Christi saagæ och hørde att Wddin Byørnssin och Gudburiæ Byorns/son/dotther de bleffwæ wenlighe och vell forlictthe om all den regenssckaff som de hadde til hoffwæ, y saa maaddhæ att Wddin sckall haffwæ ighen i marckboll y Wpsen fra Gudburiæ och hennis aruinggæ och til Wddin och hans/son/ aruingghe [eiæ, til ewerdelighe eiæ. Jtem kennis iek Gudburiæ y sammæ hander bandh att iek haffuer sold Wddin myn brodher ii marckeboll y Wpssen for xiiii kørlau y bugille penninghe yfra megh och minæ eruingghe och wnder Vddin och hanss aruingghe til euerdeligghe. Jtem och iek Gudburiæ oouer nu ii marckeboll y Døllen och der sckal Wddin betalle Gudburræ full landsckill fooræ som tilbørlictth er, att saa y sanhed er da hengher iek Mickell Laurissin presth paa Hwyttiso och profasth y Tellemarcken mytth inzeglæ met Tollacksz och Lewor sornæ laur(ett)ismend y Tellemarcken næden for thette breff som gyortt er oor och dau som fooræ stor
Halvard Ulfssön (Ölvessön?), svoren Lagrettemand i Fyrrisdal (Moland), gjör vitterligt, at han af Peter paa Höven (Haugen?) i Morgedal (Brunkeberg) har oppebaaret 9 Kyrlag efter Overenskomsten om den Arv, Halvards Moder fik efter Björn i Loftsgaarden.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 3 Segl mangle.
Jtem iek Haluordh Wlluerssin soren laurettis mandh y Førisdall gøør witterlicktt met dette myth offne breff att iek haer oppbaaritt aff Pether paa Høøffuen y Mollyæ dallen ix køørlau y en semme for den [791 aar1550] arff som myn moodor tilfall efftther Byørn y Lofs/son/gaarden hues syell den euigghe gud benaade. Thy gyffuer iek hannum quitt oc fry for megh och myne aruinghe fødder och wføder. att saa y sandhed er da hengher iek Ødsteen Wllffsin inseghle, met disse danmendz insegle, Torgrim Beriæ oc Kettell
Svenung Thollefssön erkjender, at han har solgt Ö (Öy i Vraadal ?) til Olaf og Paal Asmundssönner og oppebaaret Betalingen derfor.
Efter senere Afskr. (?) p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Huller til 3 Segl, der mangle. Paa Bagsiden Spor af en udskrabet latinsk Text, formentlig af religieust Indhold.
*Allonn manom dennom som dette breff sier eller hører bekiends jeg Suiinoe(n)ge Tolløffsønn och giør v(i)therl(i)cth for alle meth thette mit *obme breff att moo være y sanndhed dog haffuer ieg fornne(m)t Suinoenge solth [Øø och affhenneth ffraa megh och mine aruenge och til oc vnder Olff Assmundsøn och Poul Asmundsønn till der(i)s arffuenge met luton och lonnidun som til liget haffuer fraa ffunom oc nyom enden gaarss och vdenn goress och iiij hande staffuer y mellom dog kiendz ieg Su(i)noenge att haffue opboreth menste penninge och meste som y vorth køpp kam var dagh samme penedeng vij ma(r)cker gullss och vij huier laff (dvs kyrlag) y omones ører och iiij daller y breff lømeger (dvs løsning ?) til ydermere (vissen) dog beder ieg Suinoenghe diss her danne mend trike deris endessigeller neden for thette breff tiil iith sandheds vendisbyrdth danne mend ved nappn Biørn Alffsøn Anu(n)dt Olffsøn och Euiendt Toolffsønn setter vy *worere stadffestenges vendixbyrdt *umder dette breff
Jordebog over Reins Klosters Gods, optagen medens Fru Ingerd Ottesdatter (Römer), Hr. Nils Henrikssöns Enke, havde det i Forlening, tilligemed Fortegnelse paa det Jordegods og de Indtægter af Ytteröen, Romsdalen og Herjedalen, der ere hende forlenede af Kronen, samt paa det til Lagmanden Olaf Mogenssön og Simon Svenssön i Throndhjem forlenede Stiftsgods.
Efter Orig.(?) p. Papir i norske Rigsarkiv. Uden Segl. [792 aar1550] 
p. 1. Heer efftherfølliiger hwes jorder och jordepartter som liiger tiill Reienns closther szom frue Jngierd Otthisdatther heer Niiels *Herrisszenns efftherleffuerske haffuer vdi forlenning Feuang giiffuer viii ørre Nedregaardenn :g: iiii spann Hasle :g: i spann Snerwick :g: ii ørre Setther giiffuer i ørre Duerdall :g: ii spann Siind giiffuer iiii spann Orrenszetther :g: iiii ørre Bodestadt g vi spann Siøerde giiffuer ii spann Fløtthe :g: i/-j/ ørre vi marc Sollie giiffuer ii ørre Beriige :g: iii spann Falle giiffuer ii spann Fiisze :g: ii spann Espewyckenn :g: /-j/ spann Nosthe giiffuer iiii spandt i ørre ock wdi leiding viii marc smør Krabenees :g: iii spandt ii/-j/ ørre och wdi leidingh i ørre iiii marck Summa lateris xxxx/-j/ spann i øre vi pendinge
Aff Modall och Skoffuedall
p. 2. Mooffue giiffuer i spann ii/-j/ ørre Ramszøed :g: i spann Sollym :g: /-j/ spann Melhues :g: i ørre Backeø :g: ii ørre Setthre :g: /-j/ ørre Nedreskoue :g: ii spann Grynniøie :g: /-j/ spann Øffreskoye :g: i spann Oszeleszetther :g: i ørre Stode giiffuer /-j/ spand och liigger øde och kand iche bøggis for frost skyldt [793 aar1550] Skaanøie :g: i spandt och liigger øde och kan iche bøgis for frost skylde Røøed giiffuer viii marck Garrmo :g: /-j/ ørre
Stadtzbiudenn
Gaeffzetther :g: i ørre Grønninge :g: /-j/ spann Bwde giiffuer i spann Findnestedt :g: ii/-j/ spann Tuenge :g: i spann Askyem g: ii spand /-j/ ørre Myrre giiffuer i/-j/ spann p. 3. Valle :g: ii span ii ørre Skede :g: ii/-j/ spand Erislandt :g: i spann Biørneraas :g: ii/-j/ ørre Vatthnegaardt :g: i spann Hermestadt :g: ii ørre Berding :g: /-j/ ørre
Bynnees
Hoge giiffuer i ørre Hogiem :g: i spann Bøergbreck :g: iiii ørre Leerrenn :g: ii spann
Jttherre Skoghenn
Dalszunde :g: vi marc Eszliide :g: vi marc
Orckedallenn
Suemmerwoldt :g: vi marck Sulusszøie :g: /-j/ ørre Mosszebruen :g: /-j/ ørre Jerppestad i Meldallen :g: /-j/ ørre Suma Ambo: laterum xxxiii span i ørre ii pen[dinge] Freppestadt y Vadzbyudenn :g: /-j/ spann p. 4. Heg ibidem :g: /-j/ ørre
Dragestrandenn och Leszuickenn
Setthre :g: i spann ii ørre Hesthuold :g: ii ørre Bettlied :g: /-j/ ørre [794 aar1550] Børcke :g: i ørre Prestegaardenn :g: /-j/ ørre Roszeuolde :g: i ørre Hønnes :g: viii marck
Støyrdallenn
Hoeff giiffuer i spann Frødem :g: /-j/ ørre Kuitthim :g: vi marc Huszebye :g: /-j/ ørre Faanes :g: /-j/ spann Berrige :g: ii/-j/ ørre Bye :g: ii spann Meellenn :g: i ørre Halle :g: i spann Merrenn g i spann i ørre Myrre :g: /-j/ spandt Ruckenn :g: iii spanndt
Frosthenn och Aaszenn
p. 5. Moskenes :g: i span ii ørre Reckebye :g: /-j/ ørre Vetthriell :g: /-j/ spann Ockeuickenn :g: ii spann Nerszøe :g: ii spann Boo :g: ii spann ii ørre Fosszem :g: iiii spann Stockenn :g: i spann Husszebye :g: /-j/ spann Stocke :g: iiii marck
Skoghenn och Verdall
Hoiem :g: iii spann Kiesszeby :g: /-j/ ørre Sturrenn :g: i spann i ørre Dillinn :g: ii/-j/ ørre Skreffuenn :g: ii ørre Hogem :g: /-j/ spann
Jttherøyenn
Øffreduluen :g: iii spann Nederuluen :g: i spann [795 aar1550] Krogshus :g: ii spann Huodstadt :g: iii spann Summa ambo: laterum xxxxv spand /-j/ ørre vi pe[ndinge] Lerrenn :g: ii spann p. 6. Vanneren :g: iii spann Granenn :g: i spann Skedszetther :g: i spann Quam :g: ii spann Vange :g: /-j/ spann Wenes :g: /-j/ spann Berge y Moszeuickenn i/-j/ spann Lorreaas :g: ii ørre Malboe :g: ii ørre Helbregh :g: /-j/ ørre Wattberg :g: /-j/ ørre
Sparboenn
Østrad :g: ii span ii ørre Dallim :g: i spann ii ørre Nosthe :g: iii spandt Vadeszetther :g: i spann Viisthe :g: iiii spann Rodskiedt :g: i spann Smollenn :g: i spann Aarreltth :g: i ørre Broem :g: /-j/ spann Hallosz :g: i ørre Renn :g: /-j/ spann Vnem :g: ii ørre Setthnem :g: i spann
Wemunde y Bestadenn
p. 7. Reenn :g: /-j/ spann Greffueredt :g: iiii spann Lunde :g: i spann Homnes :g: iii spann Jonshus :g: ii/-j/ ørre iiii marc Herwick :g: /-j/ ørre Sellige :g: /-j ørre iiii marc Stodt :g: i spann Malenn :g: /-j/ spann [796 aar1550] Skieduick :g: viii marck Lamszenn :g: /-j/ ørre vi marc Staemstassnes :g: /-j/ ørre
Sznaszenn
Brunstadt :g: ii spann ii ørre Dallem :g: i spann Henueck :g: ii ørre Kleffue :g: /-j/ ørre Graabraadt :g: i ørre Bono :g: /-j/ ørre Huoergenn :g: ii spann Noffne :g: i ørre Suma ambo: laterum xxxx/-x/ spandt i ørre x marck p. 8. Ruck giiffuer ii spann Jerstadt :g: ii spann Beriig :g: v ørre
Nomedallenn Eed
Kallnes :g: i spann /-j/ ørre Kalldall :g: i spann i ørre Liiedt :g: i spann Hunszetthe :g: i spann i ørre Bunarp :g: i/-j/ spann Mallenn :g: i spann Rattszett :g: i ørre Hoffliidt :g: ii/-j/ ørre Brattliidt :g: /-j/ ørre Rendnenn :g: /-j/ ørre
Nomedall
Stierttlandt :g: i spann Effuenn :g: /-j/ spann Selnes :g: /-j/ spann Berge :g: i ørre Oszeliid :g: i ørre Flacke :g: i ørre
Biørneroyenn
Baerszacker :g: v ørre vi marc p. 9. Hu[a]erbacke :g: i spann /-j/ ørre Sødrestyørne :g: /-j/ spann /-j/ ørre Bindszetther :g: ii/-j/ ørre [797 aar1550] Hoppestadtt :g: iii/-j/ ørre Østher Skeruen :g: i spann /-j/ ørre Ramszøie :g: i spann /-j/ ørre Indreskreuenn :g: i spann Hebbeszøie :g: i spann /-j/ ørre Norderskreffuen :g: i spann /-j/ ørre Ennerdallenn :g: i ørre iii marc Hoppestadt :g: iii/-j/ ørre Dallem :g: iii/-j/ ørre Beskelandt :g: ii spann ii ørre iii marc Sandøie :g: ii ørre Huckenes :g: i/-j/ ørre Børrim :g: i spann i ørre Biesklandfiordt :g: i spann Skand :g: ii spann i ørre Angenn :g: i spann Hoffuelandt :g: /-j/ spann Suedt :g: i ørre iii marc Sørrenn :g: i ørre iii marc Aeszenn :g: i/-j/ spann Biøerckenn :g: i ørre Heguickenn :g: xxii marck Griemstadtt :g: i spann Vingeszom :g: i spann Lettszett :g: /-j/ ørre Brattszetth :g: /-j/ ørre Suma ambo: laterum xxxxvi spand ii øre iii/-j/ m[arc]
Norbiudenn
p. 10. Loffnenn :g: iii spann Oldenn :g: /-j/ ørre iii marc Voldtth :g: ii ørre Brattszetther :g: /-j/ ørre i marc Grimstadt :g: iiii ørre Ocszetther :g: i ørre: i Hitther Rotthem :g: /-j/ ørre: i Himne Hem :g: vi marck
Romszdallenn
Woldtt :g: i/-j/ kjørlag [798 aar1550] Strandt :g: i ørre Hasthe :g: /-j/ ørre Suma lateris /-j/x spann i øre x marc Suma sumarum paa alle for ne Rinsze closthers jorder och jordepartther beløber ij c xxv spann ii ørre ii marck p. 12. Hwes jorder och jordepartther som frue Jngerdt haffuer aff kongeleghe Maits.
Jttherøienn
Sandstadt :g: v spann ii ørre Neder Sandstadt :g: i span i/-j/ ørre viii marc Myrre :g: i span i/-j/ ørre viii marc Triistedt :g: iiii spann Graeff :g: ii spann i ørre vi marc Nodregraff :g: iii spann xvi marc Leguige :g: ii spann i ørre vi marc Roguighe :g: ix spann ii ørre Noste :g: ii spann vi marc Neduicke :g: iiii spann Gieldberg :g: vi/-j/ spann Norwick :g: iiii spann ii ørre Neder Erstedt :g: iii/-j/ span ix marc Øffuer Erstedt :g: iiii spann Westherhues :g: iii/-j/ span ix marc Jornewicke :g: iiii spann Oszenn :g: iii spann viii marc Jørstadt :g: vii/-j/ spann ix marc Skoge :g: iii/-j/ spann ix marc Offrit Biøruich :g: ii spann Neder Biøruick :g: iiii spann ii/-j/ ørre Skierffuenn :g: iii span xxii marc Beriig :g: vi spann /-j/ ørre Sallatth :g: ii/-j/ ørre p. 13. Øffred :g: iiii span ii/-j/ ørre Øffuerueraas :g: iiii span ii/-j/ ørre Nederuerasz :g: iii span xvi marc Fanerberg :g: ix spann ii/-j/ ørre Brudstadt :g: vi span i ørre vi marc [799 aar1550] Felstedtt :g: i ørre vi marc Boffneszandt :g: ii/-j/ spann vi marc Liidelbrudstadt :g: i span i/-j/ ørre viii marc Ennes g i spann i øre vi marck Stanholtt :g: /-v/ spann Baerckestadt :g: vii/-j/ spann vi marc Wttherberg g iiii spann ii/-j/ ørre Wandzuick :g: ii span i øre vi marc Suma ambo: laterum et sumarum paa alle for ne jorder och jordepartther liigendis paa Yttherøienn beløber j c xxxx/-j/x spand i øre x pend e Jtem haffuer och for ne frue Jnggerdtt Ottiszdatther alle wisze p. 14. rentthe szom falder wdi Herdall som er kronnens skatthe och leiding och beløber handt szeg tiill Sumarum Jtem l thimber graauerch Her eptherfølliiger alle kronnens rentthe och rettughiiedt som frue p. 15. Jngerdth Otthiszdatther haffuer vdi førlenning aff koninliig Maits. vdi Romszdalen
Først krouenens jo(r)der och jordepartther
Breuickenn :g: ii ørre Dyguille :g: xvj marc Nedre Hoffde :g: v ørre Øffre Hoffde :g: iiii ørre Thalberg: :g: i ørre Sødresziltte :g: iii ørre Bendszetther :g: i ørre Wpdøll :g: xvj marc Lysleuick :g: i ørre Skoruen :g: xvi marc Suma lateris et sumarum vi/-j/ spann i ørre
Kroffnenns lending aff for ne Romszdallenn
p. 16. Ottherstadtt :g: xvj marc smør Yttherszannes :g: /-j/ pund smør Jndreszannes :g: vi marc smør Yttherszannes :g: xvj marc smør Rugerdtt :g: viii marc smør Rugerdtt :g: i alb.i frelsze huert aar [800 aar1550] Metthitt :g: i pund smør Edde :g: i pund iiii marc smør Huckeberg :g: xviii marc smør Friiszwoldt :g: viii marc smør Hosthe :g: /-j/ pund szmør Klungenes :g: /-j/ pund szmør Strøme :g: /-j/ pund szmør Siem :g: vii marc szmør Holmyndt :g: ix marc szmør Huszmandt ibidem giiffuer vdi frelsze aarliigenn iiii pending Jndrehollim :g: viii marc szom i frelsz Guerdszetther :g: xxii mar(c) szmør Friiszewoldt :g: xxii marc szmør p. 17. Holm :g: xvi marc szmør Herie :g: iiii marc szmør Liisteuick :g: viii marc szmør Riipegarden :g: i frelsze for en stoffue och tho buoer iiij alb. Mielue Selliesznes :g: /-j/ pund szmør Biørnes :g: xiiii marc szmør Lundszetther :g: xiiii marc szmør Hilleszetther :g: /-j/ pund szmør Eckrym :g: ix marc szmør Listebogstadt :g: viii marc szmør Berszuicken :g: x marc szmør Kringstadt :g: viii marc szmør Sødrenes :g: /-j/ pund smør Sødernes :g: ix marc smør Nordrenes :g: xiiii marc smør for eth setter i p d korn Kleffue :g: xvi marc szmor Edde :g: xiiii marc szmør Nees :g: v marc szmør Ryruicken :g: xviij marc szmør Summa ambo: laterum Pending - ij /skilling/ - Smør - vi spann xj marc - Kornn - j pund p. 18. Gietthues :g: v marc szmør Recknes :g: x mar(c) szmør Molde :g: xxi marc szmør Boldeszøø :g: xvi marc szmør Strande :g: xvi marc szmør [801 aar1550] Backe :g: iii marc szmør Dyguelle :g: xvi marc szmør Halsze :g: /-j/ pund szmør Giieffuer Ellend paa Huoll i frelsze for en ødegardt ii pund kornn Jernstadt :g: xiiii marc szmør Horgim :g: xvi marc szmør Medgard paa Nesz :g: xvj marc Medgard i Saxe :g: xvi marc szmør Bache :g: xvi marc szmør Nordim :g: /-j/ pund szmør Finnen :g: ix marc szmør Setthernes :g: /-j/ pund szmør Setthernes :g: xvi marc smør Flotthe ødegaard giiffue i frelsze j pund korn Setthernes :g: xix marc szmør Nordengardt :g: ix marc szmør Holgaardt :g: ix marc Alnes :g: xiii marc szmør Alnees :g: ix marc szmør Saffuem :g: iiii marc szmør p. 19. Skren ødegard giiffuer i frelsze j pund korn Tockle :g: xvi marc szmør Tocke :g: /-j/ pund szmør Erich ibidem :g: viii marc szmør Breuickenn :g: xxii marc szmør Henn :g: vi marc szmør Toruickenn :g: xvi marc szmør Sletthenn :g: iiii marc szmør Kafflye :g: /-j/ pundt szmør Affuendall g viii marc szmor Mielffue :g: ix marc szmør Neessze :g: x marc szmør Mogenn :g: xx marc szmør Hellienes :g: xvi marck szmør Kaffelie :g: /-j/ pund szmør Suinøie :g: /-j/ pund szmør Sande :g: /-j/ pund szmør Wckeberg :g: /-j/ pund szmør Bøø :g: v marc szmør [802 aar1550] Rudszetther :g: xvi marc szmør Somernes :g: v marc smør Suma ambo: late: Smør vii spannd /-j/ p d vi m[arc] - Korn iiii pundth p. 20. Sieldtt :g: iiii marc szmør Laffris ibidem :g: /-j/ pund szmør Eckerim :g: xix marc szmør Offuertornes :g: xvi marc szmor Nedrethornes :g: viii marc szmør Olluff ibidem :g: x marc szmor Thieriissuicken :g: xvj marc szmør och for en ødegard i pund kornn Farste :g: viii marc szmør Sigre paa Male giiffuer i frelssze j *hiude Jtthrehoffim :g: xvj marc szmør Nedregalle :g: xiiij marc Stocheuicken :g: xvi marc szmør Offuergulle :g: x marc szmør Berszetther :g: ix marc szmør Kalszuicken g xvi marc szmør Westhe :g: xvi mar(c) szmør Kalszuicken :g: viii marc szmør Sunde :g: iiii marc szm: Edim :g: viii marc szmø(r) Jndrehoffim :g: xvi marc szmø(r) Ellienes :g: xvi marc szmør Ore :g: xvi marc Hugaas :g: viii marc szmør Forsthaa :g: viii marc szmør Olluff ibidem :g: /-j/ pund szmør Nedrelandt :g: xvi marc szmør Male :g: xvi marc szmør p. 21. Hosthadt :g: /-j/ pund szmør Farsthad :g: iiij marc szmør Arszetther :g: iiij marc szmør Berstenn giiffuer wdi frelssze iiij marc szm: Aaram :g: iiij marc szmør wdi frelsze i pund kornn Nosthe :g: viii marc szmør Stenszull :g: v marc szmør Horne :g: x marc szmør [803 aar1550] Huszeby :g: iiij marc szmør Fiickisdall :g: v marc szmør Tomren :g: viij marc szmør Frostadt :g: viij marc szmør Notthszetther :g: xvj marc szmør Laangrim :g: viij marc szmør Mickle :g: xiiij marc szmør Berszetther :g: xviij marc szmør Sannes :g: v marc szmør Nerlandt g xvj marc szmør Egiiszdalen :g: xiiij marc szmør Erich ibidem :g: viij marc szmør Friiszuoldt :g: viij marc szmør Suma ambo: late: Pending i alb. - Smør vi/-j/ spann i p d ix marc - Kornn ii p d Nedreaas :g: x marc szmør p. 22. Friiszuoll :g: viii marc szmør Helle :g: iiii marc szmør Berszetther for en ødegaardt vdi frelsz iiij marc szmør Helleszetther :g: viij marc szmør Øffreaas :g: j pund szmør Eszuog :g: vi marc szmør Knud ibidem :g: xvj marc szmø: Roiøe :g: j pund szmør Thielle :g: /-j/ p d szmør Bogge :g: xiiij marc szmør Knudt ibidem :g: /-j/ pund szmør *Myckellebsted :g: xvi marc szmør Bronderim :g: /-j/ p d szmør Medieszundt :g: viii marc szmø: Hockeszetther :g: ix marc szmør Bløø :g: x marc szmør Medieszund :g: /-j/ p d szmør Ramszuick :g: viii mar(c) sz(mør) Ortthem :g: xvi marc sz: xvi marc korn i frelsze och for en øde iordt i frelsze Rudt :g: x marc szmør Resta :g: xiiii marc sz(mør) Benszetther :g: v marc sz(mør) Hernes :g: xvj marc sz(mør) [804 aar1550] Husze :g: /-j/ p d szmør p. 23. Ruszacker :g: i p d szmør Bruneuold g ix marc szmør Gellestadt :g: ii p d korn Mordall :g: v marc szmør Smoge :g: xviii marc szmør Horrim :g: xvj marc szmør Ruckuog er thoo gaarde oc gaar theraff j p d szmør Liiouicken :g: xvj marc szmør Biørn ibidem :g: xvi marc szmør Sporszim :g: viii marc szmør Rygiiffiord :g: viii marc szmør Setther :g: viii marc szmør Rackenes :g: /-x/ marc szmør Andres :g: viii marc szmør Magerøie :g: vi marc szmør Vgeluick :g: j p d korn y frelsze Hegdall :g: xvi marc szmør Kloffueszetther :g: viii marc szmør Vpstadt :g: v marc szmør Jendim :g: xx marc szmør Arnedall :g: ix marc sz(mør) Suma amborum latterum Smor vij spann xxi/-j/ march Kornn j wog xvj marck p. 24. Eskerim :g: x marc szmør Holdinge :g: /-j/ p d szmør Hellieszetther :g: x marc szmør Hellieszetther :g: v marc szmør och i frelsze aff szame gaard j p d kornn Hestaa :g: ix marc szmør Nøregaard :g: x marc szmor Sodregaard i Totrøn :g: /-j/ p d sz(mør) Nedrebø :g: /-j/ p d szmør Nedrebøø :g: xvi marc sz(mør) Restha :g: xvi marc Strøme :g: vii i marc szmør Wiche :g: xvi marc sz. Nordregaardt :g: ii p d korn Skiellebostadt :g: iiii marc szmør [805 aar1550] Greszetther g ix marc szmør och vdi f(re)lssze i alb. Sebye :g: i p d szmør Øffuerste Bøø :g: xvi marc szmør Wold :g: x marc szmør Venaas :g: j p d vdi frelsze Nedrehoffde :g: xi marc szmør Nederhoffde :g: viii marc sz(mør) Ottherhollum :g: xi marc szmør Biørcke :g: viii marc sz(mør) Gurrit i Strøme giiffuer vdi frelsze iii marc szmør Offuer Bøø :g: i vetth kornn Ege :g: viii marc szmør Vesta :g: viii marc szmorp. 25. Offrehoffde :g: xiiii marc szmør Hieluicken :g: xx marc szmør Nedergermenes :g: #j p d szmør Seckenes :g: xvj marc szmor Hoiem :g: #x marc szmør Kierckesziltte :g: ix marc szmør Kierckeszeltte :g: ix marc szmør Kiiersziem :g: x marc szmør Setther :g: #j p d szmør Skrogen :g: iiij marc sz(mør) Nardim :g: ix marc szmør Riipdall :g: xvij marc szmør Øffuerstedall :g: #j p d szmør Øffuerstedall :g: #j p d szmør Duffsta :g: x marc szmør Vycke :g: viii marc szmør Vicke :g: viij marc szmør Vicke :g. v marc szmør Offregernenes :g. iiij marc szm(ør) Hameruold :g: xvj marc szmør Hameruold :g: iiij marc szmør Reuend :g: #j p d szmør Brattestadt :g: iiij marc szmør Suma amborum laterum Pening j alb. - Smør vij spann xii#j marck - Kornn iiij woger j pundt Viilde :g: ix marc szmørp. 26. Frosta :g: viii marc szmør [806 aar1550] Wesznes :g: x marc szmør Westnes :g: x marc szmør Hellieland :g: ix marc szmør Noderaas :g: iiij marc szmør Reckdall :g: ix marc szmør Ege :g: viii marc szmør Neraas :g: viii marc szmør Offreaas :g: #j pund szmør Helliland :g: viii marc sz(mør) Sydersyltte :g: j vetth kornn Sandøien :g: viii marc sz(mør) Øffre Szandøien :g: xvj marc sz(mør) Woge :g: viii marc sz(mør) Hestha :g: viii marc sz(mør) Suma latteris Smør i#j span j pund iij marck - Kornn iij woger j pundt Suma sumarum paa all for ne kronnens leding aff Romszdallenn beloper Pennge ij #b ij alb. - Smør xxxvi#j spann xv marc - Kornn xj woger xvj marck kornn p. 28.Thessze effther ne jorder och jorderpartther haffuer Olluff Mogenssen lamandth vdj Trundhiiem y forleninnghe som stichtetth tiilkomer
Guldals leenn
Gudestadtth :g: iii spand Venn :g: iii spandt Bergh :g: i#j spandt Skegestadtth :g: ii ørre Kleppestadt :g: iii#j ørre Kolbranstad :g: j ørre Eyde :g: iii#j spann Sundszetther :g: ii ørre
Styøredallenn
Ree :g: iiij spann Huszebye :g: iij spann Fiskeuicke :g: iii spann Suma lateris et sumarum Spann xxiii#j och j ørre. [807 aar1550]  [ Her fölger Brev No. 718 ovenfor .]p. 29. Thesze epther ne jorder och jordepartther haffuer Symon Szuenssenp. 30. wdi Trondehiem vdi forlenning Wdi Moszeuickenn aff sticthenns Vime g viij spann Frangaardt :g: ii spann ii øre Sundszetther :g: i spann i øre Oppegaard :g: i spann i øre Meltingen :g: ii ørre Suma lateris et sumarum Spanndt - xiiij [ Her fölger Brev No. 315 ovenfor .]p. 31-32.
Sex Lagrettemænd i Sandshverv og paa Eker kundgjöre, at Laurens i Grjotland og Lasse i Skeldbred (Eker) havde Tiltale til Jon Thordssön angaaende Jordskylden af Ljoterud (i Sandshverv), som de paastode udgjorde mere end 2 Markebol, men hvorfor Jon fremförte Breve og Vidner, der ogsaa kjendtes gyldige, hvis ikke Laurens og Lasse inden förstkommende Lagthing kunde modbevise dem.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Af de 6 Segl ere No. 1 og 5 næsten ganske affaldne.
Ollom monnom them ssom thetta breff sse eller høre sender Helghe Haluordzson Ketil Amundzsson Erlændh Assolsson Syurdh Asbionsson Ssigffridh Arnesson och Alff Alffsson ssuorne lagrettis men j Ssanssuer oc pa Eiker konnocth gørendis ath vi vorom i Lyotherudh logerdagh nesth ffore sancte Botolffs dagh anno dominj mdli kom ther tha ffor oss och fflere gode men Laurenss i Griotlandh och Lasse i Skildbrede och til thaledh Jon Tordsson om landtaled j Lyotherud och sagde ath thet vor mere en ij markebol en Jon ssuared och sagde ath thet vor icke mere och ledde han ther breff och leuandis [vittne oppa samstundis: en tho efter tiltal och mottessuar goue the segh i retthe ffor oss oppo bade sider och sagdis thet viliie holde och haue j huath vi giordum them j millum ssamstundis vor thet sa ffor en reth aff sackth ath Laurenss och Lasse sculle leide proff her effter ffor innan logtingeth nest koma(n)dis j huath the thet ecke gøre tha skulle [808 aar1551] thet obrigdeligh stonde med sama landtal ij markebol som han hade pproff til: och til sandingen her om tricke vi vore inssigle neden ffor thetta breff som giorth vor ar och dag som (fore) sigir
konnoch gerendis ath vi vorum po vestre Hostuedh onssdagen nest ffore kyndessmesso sogom och hørdum po handerbond theris eno haluo Haluordh Olaffsson andro haluo Thore Assbionsson med thet skilord at ffor e Haluord selde och tha affhende Thore Assbionsson iiij øris bol i Viken oc ij ørisbol j ssindre Assen oc ligiie tesser jorder j Sandene ffyordongh oc i Hougskon a Eikeom med ollum lutum ingthet ondan thekid vttan gordz oc innan. Jtem vort och Haluord ffor e viderkend i sama handerbond at han hade op bored aff Thore me(n)ste pening oc meste j anemff de peningh sa *mikig iiij lod sylluer ffore huarth ørisbol [oc ii daler i ouer giof. Jtem vort och Haluord fforenemffde vider[kend j sama handerbond at Thore hauer vt seett ffor sama peningh som jag ffeeck aff honom Tore ij merke bol j Gerenyn j vestre gorden som liger i Reyken skon
To Lagrettemænd paa Thoten gjöre vitterligt, at Gudrid Sjurdsdatter og hendes Maag Thorger Grimstad og hans Hustru Marin Olafsdatter, Gudrids Stifdatter, solgte til velbyrdig Mand Mester Thorbern Olafssön (Skaktavl) en Del af Gaarden Mykines og Ödegaarden Mjerdelund paa Inestranden i Aas Sogn paa Thoten og modtoge Betalingen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Med 2 paatrykte Segl. (Se de to fölg. No. og ovenfor No. 252).
Alle the gode mend dette breff see eller høre kennes wy effter screffne Tord Rudstat och Jens Smeby suorne lagretes mend paa Toten och gøre vitterlygh med detthe vort opne breff ath vy wore vti Hoffz prestegard sønnedaghen nest fore alle helgene dagh anno domini 1552 hørdom och szaagom ath Gurid Siurs dotter och Torger och hans hustru Marin Olaffz dotter for de Guridz stygh dotter solde endrectelygh erligh welbørdygh mand mester Torbern Olszon thre ffierdingz worde vti end gard heyter Møkenes och en ødegord heyter Miørdelund lyggendes paa Inestranden y Aas szogn och paa Toten ffraa szeeg och sine arffuinghe och wnder mester Torbern Olszon och hans arffuinghe till euerdeligh eyghe bode med lutum oc lundom som til for de gard [809 aar1552] och ødegard liger eller legeth haffuer ffraa for ne och nye vten gardz och innen bode vti vothe och tørre intith wnden tagendes. jtem gaff for de mester Torbern Olszon atter de Gurid Siurs dotter strax szamstundes sex loed sølffuer welueghen vti giortt szølffuer och tre Jacom daler oc skal hun haffue fem pund malt der till. Jtem gaff hand och Torger Grimestat och hans hustru j senghe klede goeth før ij kørlagh och j ko en fiorten marck grythe och #j daler. Ath sza vti sanningh ær lathe wy trigke wore insigle neden paa dette wortt opne breff giffueth aar dagh oc sted szom føre szegher
Møkienes
To Lagrettemænd paa Thoten kundgjöre, at Anund (Amund ?) Olafssön stadfæstede den Handel, som hans Stifmoder Gudrid Sjurdsdatter, hans Maag Thorger Grimstad og dennes Hustru, Anunds Söster, Marin Olafsdatter havde sluttet med velbyrdig Mand Mester Thorbern Olafssön (Skaktavl) angaaende en Del af Mykines og Ödegaarden Mjerdelund paa Inestranden i Aas Sogn paa Thoten, hvorhos han ogsaa solgte sin egen Andel deri og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Med 2 paatrykte Segl.
Alle the gode mend dette breff hender før ath komme kennes wy effterscreffne Jøren Geyle och Olaff Lund suorne lagretes mend paa Toten kundgørendes ath wy vore vti Hoffz prestegard alle helgen dagh anno domini 1552 hørdom och szaagom ath Annundt Olaffszon samtykthe deth køp som erligh welbirdigh mandt mester Torbern Olszon hade giort med hans steffmoder Guridt Siurs dotter og hans moegh Torger Grimestat och hans sister Marin Olaffz dotter och solde hand for de mester Torbern szin anparth vti en gard heyter Møkenes och en ødegard heyter Miørdelund liggendes paa Inestranden y Aass szogn och paa Toten som skylder en fierdingz malt ffra seegh och sine arffuinnghe och wnder mester Torbern Olszon och hans arffuinnghe till euerdelygh eyghe med lutum och lundom som til for de gard och ødegardt liger och legith haffuer fraa forne och nye vten gardz och innen bode j wothe och tørre intith wnden tagendes och gaff for de mester Torbern strax samstundes atter de Annund Olszon en skeed wog fire loed och j quintin och en Jokem daler. Till ytter mere beuissningh lathe wy trigke vore inszigle neden paa detthe wort opne breff giffueth dagh och stund som fore seger
Møkienes
[810 aar1553] 
Bent Haard, Lagmand i Oplandene, og to Lagrettemænd paa Thoten bevidne, at Gudrid Sjurdsdatter og hendes Börn og Stifbörn Peder, Morten og Amund (Anund ?) Olafssönner samt Marin Olafsdatter, Thorger Grimstads Hustru, erkjendte at have solgt Mykines og Mjerdelund paa Inestranden paa Thoten, som Gudrids Ægtemand Olaf Thordssön havde kjöbt, til velb. Mand Mester Thorbern Olafssön (Skaktavl) og at have oppebaaret Betalingen, hvorhos Salget stadfæstedes af Olaf Thordssöns Broder Sindre Kangse og paa Olafs Sönnessöns Vegne af (dennes Stiffader ?) Halsten Serepstad og hans Hustru Maritte.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge. (Samme Haand som begge de foregaaende Breve).
Alle the gode mend dette breff see eller høre bekennes wy effterscreffne Benth Hard lagmand vti Wplanden Roger Enghe och Biorn Saupstad suo(r)ne lagretes mend paa Toten ath wy wore vti Hoffz prestegard tredie sønnedag wti ffasthe anno 1553 hørdom och szaagom a handerbande theres aff eyne halue erligh welbirdigh mand mester Torbern Olfson end aff andre halue Gurid Sivrdz dotter med sin(e) sønner Peder och Morten Olaff sønner Torger Grimestad med sin hustru Marin Olffz dotter och Amund Olfson for de Gudrid stigbarn. Til stode thet alle for de ath the hadhe endrecteligh sold for de mester Torbern Olszøn en gardt ligendes paa Ynestranden paa Toten heyter Møkenes och en ødegardt ligendes szammestadz szom heyther Myørdelund som renter j pund malt til hope som Olaff Tordszøn hues sel gud benade for de Gudridz ecte mand war och for de Amund Peder Mortens och Marins ffader var til førne køpth hade. Och wederkendes the ath the hade opborith aff for de mester Torbern Olszon fførsthe penninghe och sisthe szom y theres køp kom jtem Gudrid paa szine och sine barns wegne sex Kollens lod giort sølffuer tre daler och fem pund malt til Oslo jtem Amund Olszon en skeed om fire Kollens lod och en daler jtem Torger Grimestad eyth sengheklæde før ij kørlag en ko en #j daler och en fiorten march grithe. Thesse forscreffne penninghe haffue the opborith wti gode betalingh och hade de solt for de Møkenes och Myørdelund ffraa seg och sine arffuinghe skotit och trigt och wnder mester Torbern Olszon och hans arffuinghe till euerdeligh eyge med luttum och lundum szom til for de gard och ødegard liger och legeth haffuer ffraa forne och nye wten gardz och indnen bode wti vothe och thørre inthit w(n)den tagendes och szamtycthe Sindre Kangsze for de Olaff Tordsons broder det køp och Halsten Serestad och Maritthe hans quinne paa sin sons wegne tidnemde Olaff Tordsons [soneson och skulle the fornøghe sønneszonnen sin anparth. Til ytermere beuisningh och betre foruaringh [811 aar1553] lathe wy henge vore indsygle neden for dette wort obne breff screffuet aar dag sted som fore sziiger.
breff før Møkenes oc Myørdelund. - 15:
Hr. Oluf, Sogneprest paa Vaage, og to andre Mænd gjöre vitterligt, at Anders Rud med Samtykke af sin Sön Erik Veft solgte 1 Kyrleie i Mo i Vaage til sin Frænde Knut Jonssön paa Kleppe og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 5 Segl mangle. (Se ovenfor No. 717 Dipl. Norv. VIII No. 305 og 495 samt IX No. 240).
Allom manom thetta breff see eller høra kungiøre vy her Oluff sogneprest aa Waage Jonn paa Hellem Helge Lydem oc med thette wortt obnne breff vitterligtt giøra att anno dominj m d l iij wore wy paa ein fry tinguold aa Vaga y kog. mts. fogitt oc dannemendz flere neruerelse S: Hans afftenn hørdom ord och såge handeband thera Knut Jonsønn aa Kleppe oc Anders Rud oc hans søns Eriks vefftt: att Anders med fry villie och sin slechtings samtycke solde och affhende sin frende Knut aa Kleppe j kiørlæge y Moom som lyggher y Vaage sognn vnndenn sig oc sine arfuinge oc vnder for ne Knut och hans arffuinge till euinderlig eiedom. Och bekende Anders sig att haffue opbaarit minste pening och mesthe som y theris koup kom som honom wel aatnøgde och honom tackede for god betalling. Paa thet att thette vryggelig hollis skulle oc att saa y sandhed war telbade the osz for ne att trycke wore indsegell med sine vnder thette vortt oebnne breff som skreffuit vaar aar och dag vt supra.
Anders Roudz breff for Moo
Nils Anderssön, Lagmand i Skien, dömmer i Nærværelse af (Lensmanden) Klaus Huitfeldt Aslaug Roaldstad (af Tyrisdal) fri for al Tiltale af Sven Jerushvam og hans Sön eller Rolf Lindem i Anledning af Halvard og Lif Roaldstads Salg til Sven af Halvparten af Gaarden Dal (nu Dale ?) i Sillegjords Sogn, för Salget er nærmere undersögt.
Efter Orig. p. Papir i Deichmans Bibl. i Christiania. Spor af et paatrykt Segl. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 1015, hvis Dateringsaar skal være 1549, og IX No. 758).
Ollom mannom them som thette breff ser eller høre sender Niels Andersson lagmand j Schien q. g. oc sine kunnogt giørendes at [812 aar1554] aa luger dagen nest for midfaste søndag paa radstuffuen vtj for ne Schien 1554 kom for mig oc logrettet erlig velburdig mand Claus Huitfeldt offueruerendes fornumstig quinne Asloug Roaldstadt: oc lagde her j breff vtj rette vnder iij mendz jndzegler: liidendes at Halduord Roaldstat salig med gud oc hans hustru Liiff haffde soldt Suend Jerushuam halff parten vtj en gord vit naffn Dall liggendes vtj Scillegiorde sogen: her till suarit for neSuend Jerushuamsz son oc sette vtj rette huem hand skulle szøge sine vdlagde penninge aff: effter thj hand oc hans fader maa ichj niide same kiøb: Till suarit thaa Rolleff Lyndem oc sagde at for ne Suend haffde forscreffne Dall suigligen kiøfft. Adsporde jeg thaa for ne Suendz son om hand haffde kiøbe breff paa for ne Dall. Thaa sagde hand ney: Thaa effter till tall giensuar breff oc beuiszning som nu for mig vtj rette (kom) bleff thet saa for rette aff sagt at for ne Asloug skall jntet suare for ne Suend ej helder Rolleff Lyndem før end for ne Suend haffuer beuist huorre laglig han for ne Dall kiøfft haffuer oc betalit, At saa vtj sandhedt er tricher jeg mit signet her vnder, datum vt supra
Tre Mænd af Austad Sogn (i Setersdalen) bevidne, at Knut Odssön solgte til sin Broder Bjørn Odssön den Del i Lundevand, som han havde arvet efter sin Moder, og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Af 3 Segl mangler 2det. (Brevet og Seglremmerne synes skaarne af et latinsk Haandskrift).
Ollum *mannon tennon som thette breff seer eller høre lese, thiitt bekindis vij effther skreffne mendh som saa heder Liud Hegland Gunu Osse Eric *Sørsdagh, varum vy paa Vstad kierky gaar løuerdagen for kyerre søndagen anno dominj 1555 hørdum vy ord och saa vy handne bond there manne som saa heder, Biørn Odson och Knud Odson, selde tha Knud Odson Biørn Odson brøder syn jordeparten sin y Lunne vand som er en march gulds som hand eruede effther moder sin fra segh och sin eruinge, och vnder Biørn Odson och hans eruinge til euindelyge ege, frij och ak(al)laløs for huerum mannom for fød och vfød, med lutum och lundum som ther till ligitt och laitt haffuer fra fornum och ny, jntitt vnder tagendis med feske vattne och *vesko iiij hand støuer y mellom, kendis och Knud Odson att hand haffuer opboritt siiste penninghe och føste och alle thii som y køb thera kom, Datum vt supra
[813 aar1556] 
Tre Lagrettemænd i Drangedal og Nissedal bevidne, at det er dem og enhver i Drangedal og Tyredal vitterligt, at Aslak Ledulfssön i 20 Aar forsörgede sin Broderdatter Thore Thordsdatter, der var et fattigt og skröbeligt Menneske.
Efter Orig. p. Papir i Deichmans Bibl. i Christiania. Spor af 3 paatrykte Segl. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 517, hvis Dateringsaar bör være 1519, og 556 samt IX No. 578).
Vy efftther n sorn laurettis mendt y Drangedall oc Niszedall, Stener Tuedt Orm Wedffaldt Swenning , wiinnd for gudt oc godum mandum att thet er oss vyttherligt att fornunstiig manndt Aslax Leulsson opføde szinn broder dotther Tore Toersdotther vel y xx aar for ith almøsze creatur oc nederf ldt mennisk som menige manndt vyttherligt er bode y Drangedall oc Tyredall. Tiill ydermere wiindis byrdt att [saa y sandhed er trycke wy wor inndtsegl her nedenn. Anno dominj 1556 di Gregorij
Borgermestere og Raad i Oddevald bede Lagmanden, Borgermester og Raad samt Byfogden i Skien at være deres Medborgere Peiter Olssön og Erik Olssön behjælpelige med at erholde sit Tilgodehavende hos Skiensborgeren Richard, der skylder den förstnævnte 11 Mark Danske for modtagne Skindvarer og den sidste Betaling for et Bækken (Mundlaug).
Efter Orig. p. Papir i Deichmans Bibl. i Christiania. Brevform; Helark, udvendig forseglet med Byens Segl.
Wor ganntske ydmygelig wennlig hiillssen nu oc alltiidtt tiillfornn sentt mett gudt wor herre: kiere borgemestere oc raaedt besynnderlige gode wenner tacke vy eder ganntske kierligen oc giernne for alltt gott som y os giortt oc beuist haffuer huilckitt wy gantske giernne wille forskylle mett eder: kiere wenner saa giffuer wy eder wennligenn tiilkiennde att her er eenn aff wore medborgere widt naffnn Peiiter Ollsszenn haffuer for os beklaffuitt att hannd skulle haffue anduorditt een aff eders medborgere widt naffnn Reckur #j t e oc skulle der were ipackitt y samme for ne #j t e 2 tømmer jgiernne skindt oc 6 deger smaa lam skindt oc 3 beffuer skindt : oc kaastede huer tømmer jgiernne skindt ham j mark Dannske oc huertt degir lam skindt 12 #b: oc huertt stycke aff beffuerin kaastede ham #j daller: saa er summa xi mark Danske: Oc thette for ne annammede eders medborgere oc beplictede sig paa sinn ere oc redelighedt att wille bettalle thet aller første handt haffde giortt szinn reysze entin rede penninge eller saadanne warre som [814 aar1556] hand med nøgedis for saa mannge penninge: Thesligeste annamede for ne Reckur aff mig Erick Ollssen nogitt ware som hanndt skulle kiøbe mig noglle mulluuer fore: Saa bleff ther paa standendis att hannd bleff mig skyllig saa møgitt som een mulluffue beløb sigh. Ther fore er wor kierlige bøn tiill eder alle borgemester raadt oc kongelige maiestatis byfogitt oc lagmanndt att y wille well giøre oc were os behiellpelige att wy kunnde komme tiill wore penninge som hanndt haffuer aff oss annammit att wy icke ydermere skulle kiffuis och trettis ther om y noginn maade: Thett wille wy ganntske giernne forskylle entin y slig eller andin maade nar os nogin tiidt tiillsiginndis vorder. Her mett eder alle then allmectigste gudt befalinndis. Skreffuitt y Oddeualldt then fredaginn nest for Simonis ett Jude dag anno domini 1556
Borgemestere och raaed y Oddeualldtt
Erlige wiisse oc wellforstandige menndt: lagmanndtt#: borgemester: raadtt: och byfogitt y Skiiene: wores besynnderlige gode wenner: ganntske ydmygeligenn tiilskreffuitt
Bleff betalett her paa aff Bernnt Quant iij daler. - Oddeualldt. - var sagd at vii#j daler i mark neder legis hos lagmandt 16 Nouemb.
Thorlak Thorlakssön erkjender, at han solgte til Aasmund Bergulfssöns Börn Dele af Gaardene Jörundland og Flateland (i Aamlid) samt et Vand, der heder Helgesvand.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 3 Segl mangle.
Ollom mannom tem som tette breff sær eller høre bekenis jeg Tolach Tollacsson att ieg selde Asmwnd Berwlffzons barnum pa Benttz wegnne vj mark guls y Jørwndlan och mark gwls y Fflatelannd med lwtwm och lwnind som tiil liger och ligitt haffwer ffra ffornwm och nywm wthen garss och jnnen och ett wan som hiæter Helgiszwannd wndann mer och mynwm erwingwm och wnder Assmwndz barn och teræ eruingom tiil ewerdelig eigo tiil sannind her wm taa beder :d: ieg beskedelig men Tolleff Torgiersson Helgie Ionsson Anwnd Herbiønnsson att sette syn indsigle ffor tette breff giord y Amlid anno dominj m d lvj
[815 aar1557] 
Jakob Anderssön, Sogneprest i Fyrisdalen, erkjender at have modtaget af Ulf Thoraldssön paa Aamlid som Kautionist en Hest, saa god som 10 Lod Sölv, istedenfor den Hest, som Sigurd paa Opstad havde frataget ham, og som Gro og Sigurds Arvinger af kongl. Maits. Lendsmand Christopher Anderssön vare tilpligtede at betale med to Heste; Presten beder nu Lensmanden at hjælpe Ulf til at faa Erstatning for sin Hest.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Det paatrykte Segl affaldet. (Se ovenfor No. 274 og 324).
Jtem dette bekennis iek Iackopp [Andersin sognepresth y Forisdall med dette mytth offne breff atth hederligh mandh Wlff Taralsin y Aamelyd y Setterssdall haer betallith mek en hesth igen saa godh som x lodh soluer for den hesth som [hand vor god faare paa Grois veghne och Syors#f aruingghis vegne paa Oppstadh, huilken hesth Syordh haffde tagidh fra mek y langh thyd och iek kunne i(n)ghen retth faa paa samme hesth føør iek motthe lade steffne Gro til rettis for Cristoffer Andersin kgl. ma tis vor naadighe herris lenssmandh, til Byghlandh och Gro kom icke til rettis da befalde Cristoffer att Gro sckulle betalle mek ii hesthe for den ene ighen och betalle domroff fordi iek haffde doms breff paa Syord for samme hesth, dy beder [iek kgl. ma tis vor naadighe herris lenssmandh hyellppæ Wlff denne gaade mandh til rettis at hand kand faa sind hesth ighen, och icke nydde sind gode villiæ ontth atth, att saa y sandhed er da thrycker iek mitth singneth næden for dette breff som er sckreuit anno s(alutis) m o d lvij. o
Severin Ros, Borgermester i Skien, en Borger sammesteds, Lensmanden paa Höfund og tre andre Mænd kundgjöre, at de overvare Skiftet efter Solve Borge (i Gerpen) og hans Hustru Magnhild Anundsdatter, hvorved deres Sön Anund Solvessön og de 4 Dötre Lif, Aase, Thorbjörg og Thora Solvesdötre, fik Dele af forskjellige Gaarde i Gerpen, Sandshverv og Slemdal.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 6 Segl mangle. (Se ovenfor No. 713 samt nedenfor No. 751 og 757).
Ollom manom them som thette breff seer eller høre sender Seffueren Rhos borgemester j Skien Halduord Alszen borger ibidem Lauris Polszen leenszmandt po Hoffuen Niels Tordszen Leuurdt Tolleszen oc Gunne Leuardszen q. g. oc sine kundgørende att wij ware po Borgar then 21 dag May lagelige tilkallett offuer it venlige skiiffte om federne [816 aar1558] oc møderne gotz effter Solue Borge oc hans Hustru Mangnille Annundatter, huis sele gud haffue, emellom Annundt Solueszonn oc hans fyre sistre, som var Liiffue, Aasze, Torborige oc Thore Soluesdattere tha alt gotzett offuerlagdt effter rett reckningh bode federne oc møderne gotz thaa fick Liiffue po syn søster partt i hiemfølg i hud i Morck i Sandsuer, i hud i Luxefeldt i moder arff oc i#j hud i Borge i fader arff, End Aasze fick paa sin partt i hiemfølgh i hud i Morck i Sandsuer, i hud i Nes i moderarff oc i#j hudt i Borge i fader arff. Endt Torborrige fick po sin part i hiemfølg i hud i for ne Morck, i hud i Høgsett i moder arff oc saa i#j hud i Borgar i fader arff. End Thore fick po sin lutt, i hiemfølg i hud i Lunden, i hud i Høgsett i moder arff oc i#j hud i Borge i fader arff. Enndt Annundt fick paa sin partt i hiemfølge i hud i Kyste, ii huder i Landsuerck i moderarffue oc iij huder i Borger i fader arff. her wd offuer war i hudt i Morck for ne som wbytt war then vnnte for ne Annwndt sine tre søstre til gode som then hiemfølg haffde fott i same gaardt Morck som var Liiffue, Aasze, oc Torbørige. her wdoffuer toge the huer anden i handen oc gaff huer anden quitt oc frii for alle yttermere skiiffte eller bytte effter thenne dag enthen for federne møderne eller hiemfølg wdj nogen made. At saa i sandhet (er) henge wij wore jndzegeler for thette breff som giort war paa Borger anno domini mdlviij dag som for siger
Skifftet jordegods imellem arfvingerne
Borgermesteren og en Borger i Skien, Lensmanden paa Höfund og 3 andre Mænd kundgjöre, at Anund Solvessön mageskiftede Dele af Eftedal i Hedrims Sogn, som han havde tilbyttet sig af sin Söstersön Dyre Thjö-stelssön, samt af Kiste i Slemdal til Svogeren Björn Ormssön og hans Hustru Aase Solvesdatter mod 10 Skind i Borge i Gerpen og 2 Daler.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 6 Segl mangle. (Se foregaaende No., der er skrevet med samme Haand).
Ollom manom them som thette breff seer eller høre sender Seffueren Rhos borgemester j Skien Haluor Alsen borger ibidem Lauris Polszen leensmandt po Hoffuen Niels Tordszenn Leuurdt Tollezen oc Gunne Leuordsen q. g. oc sine kundgiørende att wij ware po Borger i Gerpenn sogen liggendes then 21 dag May anno domini 1558 hørde oc saa jaa oc handerbande Biørn Ormszen oc Aasze Soluedatter egenn kone hans end aa ander halffue Annundt Solueszen i saa maade at the giorde ett venlige jordeskiffte them emellom. Tha fick Biørn aff Annundt ij huder i Efftedall i Hederims sogen liggendes huilke ij huder [817 aar1558] for ne *Ammundt haffde bytt sig till aff syn søster søn Dyre Tøstelszen, oc i hud i Kyste i Slemdal. End heremod fick *Amundt aff for ne Biørn oc hans høstru ij huder oc x skindt som handt fulde i Borger oc war tha ij skindt i Kyste mere endt for ne Biørn kunde wederligge hanom med gotz ther for gaff for ne Biørn Annunde samestundes ii daler her wd offuer. skall huer Biørn oc hans arffuinge Annundt oc hans arffuinge frelselige følge oc eyge till euige egendom huer for sig som forscreffuitt staar wden saa er nogett bliffuer wfrelst tha skall huer søghe till sitt egenn effter som forscreffuit staar. Till yttermere vithnisbyrdt henge vij wore jndzegell for thette breff datum anno domini et loco vtsupra.
Skiffte breff emellom Anundt Solueszenn oc Biørn Ormszenn
Tre Lagrettemænd (i Tyredal) kundgjöre, at Thollef Stenerssön solgte 12 Markebol i Brotsdal i Tyredal til Thorbjörn Aslakssön og oppebar derfor 5 Mark Guld samt en Ko i Brevlösning.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 3 Segl mangle. (Paa Bagsiden sees Levninger af en udskrabet latinsk Skrift. - Jfr. Dipl. Norv. II No. 793 og V No. 1100.)
Ollom monnom them sæm thettæ breff see eller høræ sender Stener Tweten Olaff Stenlan Osmwnd Semwndsson [suorne lagrettis mend q. g. och sina kungørende at vij haffue seet och hørdt ia och handderband theræ aff ænæ halffuo Toleff Stenersson en aff andre halffuo Torbion Aslacsson medt the skelordhum at for de Toleff seldæ adernemde Torbion xij markebol (i) Brotsdall som liggher i Tyrdall sogn frelst och hiemholtt fyræ hweriæ monnom medh allom them lwtom och lwndom som tilliggher och ligghet haffue fra fiorno och nyæ wthan gardz och innan fråå seg och synom arffuyngher och wnder for de Torbion och hans arffwingher till ewerdeligh eygho och alt affredis jtem kennes och forn de Toleff Stenersson op haffue boredt aff tydtn de Torbion Aslacsson første penyngh och systæ och alle ther ymellom effther twy som y kaup theræ kom som war fem mark gwldsz och i ko i breff løsnyngh. Till ythermeræ sanyng hær om tricke wij warom inseglæ for thettæ breff som giort var a Bø then 12 dag Julij anno domini m d lviij
[818 aar1558] 
Fire Mænd bevidne, at Olaf Halvardssön kjöbte 1 Löbsbol og 1 Spandsbol i nedre Utbjod i Fjelbergs Sogn og Skibrede i Söndhordland af Jon Gautessön og erlagde Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum. Alle 4 Segl. mangle. (Jfr. ovenfor No. 257).
Ollum mannum them som thetta breff se eller høra sende ok bekenneys wy Torkel Gwnnærson Od Torleyffson sswoerne laurestis men y Sswnordalande y Ethne sskypreyda qweyde gwds ok syne kwnnych gørandis med tesso waro opne breffwe at wy ssagom ok hordom pa ath [wy ssagom ok hoerdom ath Olaweff Halwærson køpte aff Jøn Gwthason j loeps boel ok j sspaenss boel y wtthre Byoya y neydra gærden y Sswnordalande y Fyelber skypreyda ok y Fylberg sogn med odale som hans ok therys førelderrne hawe ffulth ok med allum luthum ok lwnnedum som tyl fførnemdde yoerd haffde lighet wtan gards ok ynner med holth ok hage wan ok weydestade ffra seg ok *ffynwm erffwyngyom ok wnder ffoernemder Olæff Halwaerson ok hans erffwyngum tyl ewerdelyga eygnær ffyrst ok fremst gæff yeg ffoernemde Olæff Halwærdson foernemdum Joen Gautsson y yærder høra ffyrsth j agnus dey vm viij lødh ssylwer ok ij lødh sylwer oc jj punds ketyl ok j koo ok j stwdh før j kørlach ok j høyende før j koerlach ok jjjj allne markke klede Jtem gæff ieg /-j/ punds ketyl y sskythnyngss høræ. bekennys tythnemder Joen Gawthason ath ieg hade vpboryth aff traethnempde Olaff Halwaerson ffyrsta pennyngga ok ssysta ok alla y mellwm som y therys kaup kom søm them well ath nøgde. Lauade tha ffornemde Jon ath ffornemde ieoerdh ffreylssan ok *ok ok okkerreysan ffoer qwærye manne. Tyl ytermeyra wysse ok sanynde her wm hengia wy fførnemder warth yngsygle ffoere thetta bref a. m d lvjjj Torkel Gwnnærson Odh Torleyffson Wyæ Joensson Tønno Joensson
Severin Pederssön, Prest i Sillegjord, og fem Lagrettemænd i Thelemarken gjöre vitterligt, at Thord Karlssön paa Sillegjords Prestegaard erkjendte, at han havde overladt Halvard Gerekessön 12 Markebol Jord i Töredal i Herekseids Prestegjæld for 8 Mark Guld samt 1 Mark Guld i Fæ og Sölv.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Nederste Kant af Brevet med Seglremmerne er afklippet.
Allom mannom szom thette breff sier eller hører *hellszender Seuren Pederszøn prest vdj Sylligiord Oloff Tormundsøn, Gundlech [819 aar1559] Gudlechsøn, Odhin Odinsøn, Olaff Østesøn och Niels Gundlechsøn suorne logrettis mendt y Tellemerkenn kendis och giør vittherligtt for alle med thette vort obne breff aar 1559 att wy wore paa Skuorffuenes y Sylligiord onsdagen nest epther Petrj fengsels dag hørde och sogom jaa och handon bonne thære aff enne (halue) Tuor Karldszøn andre halue Haluor Girikszøn, kendis thaa for e Tuor Karlsøn att haffue vdszadt xij marcke bull jorder y Tørredal legendis y Harsee preste gield for viij marck gulds och en marke gulds y fæ och søluer fraa seg och syne arffuig och vnder for e Haluor Gircke och syne arffue med lothen oc lundenn fiske oc fogle wott och tørtt som legit haffue fra første och nyom jntthet vnden tagen vdj nogre maade och skall for e Haluor haffue for e jord frij och frels vklageløss till euindelig eyædom. Att saa vdij sandhet er trøcker wij for e mend wore jndzegeller neden thette breff datum vt supra.
Tuor Karlszøns breff som (han) vd gaff paa 12 marcke bull jordher aar 1559.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Roar Nilssön mageskiftede 1 Markebol i vestre Tanem (Tunheim) i Lagerdal til Simon Nilssön mod 1 Markebol i Asmyr sammesteds samt et Mellemlag paa Grund af Tanems beleiligere Beliggenhed for Simon.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge i Pergamentsremme, der ere skaarne af et latinsk Manuscript. Papiret i Brevet er dobbelt og, hvor Seglremmerne ere trukne igjennem, firedobbelt. (Se Dipl. Norv. VIII No. 198 og ovenfor No. 732).
Ollum monnum them som thette breff see eller høre sender Thasten Olaffsen Børger Gumundssen suorne lagrettis mendt kunnogt giørendis att wij wore paa Hem søndagen nest for karss møsse om høsten anno mdlix soge wy oc hørde aa hander band theress aff (ene) /-j/ Ruar Nilssen oc andre halffue Simen Nilssen war thet j hander band theress att thee giorde it wenliigt jorde bytte segh j mellom fick thaa for ne Simen aff Ruor it mercke booll j westre Thannem met luttum oc luninne wtten gartz oc jnden fraa for ne Ruar oc hans arffuinge [oc wnder Simen oc hanss arffuinghe thiill euerdeliig. Jtem ther i modt fick for ne Ruar it mercke bool j Aasmør oc ther offuen paa en kow oc en kuern god for it kiørlag oc en tynne karn j mellom jordom for then skyldt att Thannem liiger saa ner wnder handen [paa thiill Simen wnden for ne Simen oc hanss arffuinghe oc wnder for ne Ruar och hanss arffuinge thiill euerdeliige eyge med luttum oc luninde wtten gartz oc inden att [820 aar1559] saa j sanhet er som forskreffuet staar henge wij for ne mendt wor jnsigel for thette breff som giort er som for siger
Om Tanum och Aszmyr j Laugerdal,
Pros Lauritssön (Hörby), Lagmand i Oslo, kundgjör, at i Overvær af Christiern Munck, Hövedsmand paa Akershus, Iver Jenssön (Jernskjeg) til Fresje, Oluf Kalips til Kjölberg samt Lagmændene af Tunsberg, Skien og Oplandene blev der i Sagen mellem Hr. Nils i Kraakstad og Halvard Anulssön (Anundssön) angaaende Aasædet paa Sigtun (i Kraakstad) dömt saaledes, at Halvard som Bedstemand i Gaarden var nærmest til at besidde den for, hvad 6 Mænd bestemte, og Landskyld til Prestebolet, medens Presten bortbygger sine 10 Lispund.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Det paatrykte Segl affaldet. (Se Dipl. Norv. VIII No. 805 og 807).
Ollom mannom theim som thette breff seer eller hører, sennder Pros Lauritzenn lagmandt i Oslo quedie gutz oc sine kunichtt giiørennde, att thenn fierde søgne nest epter Paulj anno etc. mdlx her paa Oslo rodstoffue, offuer verrenndis erlig velbørdiig mendt Christiernn Munch høffuitz mandt paa Agershuus Jffuer Jensønn till Fresie Oluff Kallips till Kiølberg, lagmendenne aff Tonsberg Skienn oc Vplandenne, borgemester oc raadt her samestetz, kom i rette her Niels i Krogstadt, oc Haluordt Anulsønn om aasetthett paa, Sytthun, bleff saa for rette aff sachtt, att for ne Haluordt eptherdj handt er beste manndt i gaardenn, skall handtt verre neste mandtt att besidden, oc holdenn epter sex manne maade, oc prestebolett till siin landskyldt i lagetidt, oc presten att bøgge the x linspund epter lougenn, Till ydermere vindesbyrdt vnder mitt signet datum vt supra
Thora Solvesdatter erkjender at have solgt 1/2 Huds Skyld i övre Borge i Gerpen Sogn paa Uthöfund og 2 Skind i Skagen sammesteds til sin Broder Amund (dvs Anund) Solvessön og derfor at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 713, 750 og 751 samt Dipl. Norv. II No. 911).
Jeg Tore Soluiszdotther kiendis medt ja och handerbanne, och thette mith opn/,e/ breff att jeg haffuer saalth och affhenth myn broder [821 aar1560] Amundt Solueszøn en /-j/ hudeskyldt, y øffre Borge liggendis y Gierpenn sogenn paa Vthogunn och ij skyndt y Skagenn, y samre sogenn, medt lutunn och lundinger fiske och føgle. och alle weyde stad/,e/. som tiil for n jorde ligger och ligit haffuer fraa forno och nio wtthan gaardz och jndenn, jnthet wnder tagit wthi nogre maader, fraa meg for n Tore och mine arffuinger och epther komende, och wnder Amundt Solffueszøn och hans arffuinge tiill euerdeliige ego. och alt affreydis. Saa kiendis jeg wthi samre handerbane att jeg haffuer opbaarith, minste och meste penninge som y worth køp kom saa meg wel attnøger wthj alle maader, och en daller y offuer gaffuo, Att saa vdj sandhet er som forscriffuith staar tiilbeder jeg desze eptherneffnde mendt som saa heythe, Gunleycker Gløderszøn. Tormodt Brøniulfsøn som neruerendis hoss wore paa synnre Biørnetueth soge och hørde beggis worth ia och handerbanne. att henge sine jndzegle nedenn for thette mith opne breff som scriffuith wor y Schienn sancte Bartolomej dag anno dominj 1560
Kiøbe bref paa gods i Borge
Erik Rosenkrantz til Valsö, Hövedsmand paa Bergenhus, gjör vitterligt, at han paa Kongens Vegne har bygget og leiet Dankvart (Dunkert) Skotte, Borger i Bergen, og hans Hustru en af Allehelgens Grunde paa Övrestrædet i Bergen, som Diderik Mainfeld för har brugt, og som ligger lige overfor Henrik Bösseskytters forrige Have og Grund, mod en aarlig Afgift til Indehaveren af Allehelgens Gods af 1 Bergergylden, regnet for 12 Skilling, at erlægge hver Michelsdag.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum (No. 1). Seglet (Skaktavlen) vedhænger, utydeligt. (Uddrag i N. Nicolaysens Norske Mag. I S. 471 No. 36; jfr. ogsaa S. 232 f. 235-38).
Jeg Erich Rosennkrandts thill Valsø høuidtsmand paa Bergenhus kiendis och giør witterligt med thette mit obne breff att ieg paa konng: maiit: min allder naadigste herris wegne och effter hans konng: mat: obne beffallinngs breff och fulldmacts lydillsse haffuer vnt oc bygd oc nu met thette mit obne breff wnder bygger och tilleyge lader erlig och welfornumstig mannd Dunckert Skotthe borger her i Bergenn hans hustru oc theris arffuinge enn aff Alle hellgenns grunder liggenndis paa Øffuersthrædit thuert emod thett hus Hendrich bøsseskiøtther tilforn wdij bode, och er thett thend hauge oc grunnd som Dyriich Mainfelld tilforn brugde. Sthrecker siig wdij lenngden otthethij oc fem alne wdij bredenn offuen till fielldit thiuffue alne wdij bredenn till gadenn femten allne norske. thend att haffue nyde bruge oc behollde met saadan [822 aar1562] skiell och forord att hannd hanns hustru eller theris arffuinnge schulle aarligenn giffue thiill alle och huer sanctj Michils dag i arlig grundeleyge thiill huem som Allehellgenns guodtz wdij forsuar haffuer ehn Bergenn gillden xij /skilling/ regnit sammee gilldenn. och ther som forsømilse vdij kom saa att *sanne grundeleyge icke bleffue till allde oc huer sanctj Michills dag bethallt och thend som grundeleygen schall opberre kand giøre thett beuisseligt met schiellige vinde at hand haffuer eskith samme grundeleyge thre dage effter sanctj Michills dag och kunde thend icke fange paa samme thiid tha schall hannd hans hustru eller theris arffuinnge hues feill oc brøst saa finndis haffue ther met forbrot sit grundbreff och schall feste samme grund paa ny igien. och huor som ther ennd wider forsømmellse vdij kom saa at for ne grundeleyge bleffue bestaaenndis vdij thre aar eller mere tha schall werre forbrot till grunden baade hus planncker aauext oc huad andit ther finndis paa grunden. Vorder oc hus ell(e)r planckeuerck nogen tid fall tha schall tilbiudis grundherren førstekiøb effter som sex dandemend kunde vurdere them verd at werre. och schall samme grundeleyge icke forhøgis her effter eller vdij tilkomende thider vdenn konng: mat: eller hans nadis effterkommer giør her enn sønnderlig schiick paa saa hans kong: mat: eller hanns nadis effterkommer siunis at mønthen bliffuer saa vuerd emod worrenn och tha schall the giøre och giffue effter xij mendtz sigilse som skielligt er. och schall for ne Dunckert Skothe hans hustru och theris arffuinnge nyde bruge oc behollde samme grund emeden och alld thennd stund the vdgiffue samme grundleyge oc hollde grunddenn wid heffd oc magt och icke lade thrennge ind paa samme grund wid nogen side offuer thette for ne maall: till ydermere windisbird hennger jeg mit jnndseygill for thette mit obne breff datum Bergenhus thennd 2 dag Nouembris aar etc. mdlxij.
Kong Erik XIV af Sverige anmoder Borgermester Severin Ros i Skien om at være Henrik Qvante behjælpelig med at erholde den ham tilkommende Arv efter sin Broder ( Bernt), der nogen Tid havde boet i Skien og var död for nogle Uger siden.
Efter Orig. p. Papir i Deichmans Bibl. i Christiania. Brevform; Helark, udvendig forseglet med Kongens större Segl. (Se ovenfor No. 747). [823 aar1563] 
Erich der viertzehent von gotts gn[ade]nn zu Schweden der Gotthen vnnd Wendenn khoningh.
Vnnsernn gnedigenn willenn beuhor. [L]ieber besonder. Es hat vnnsz gegenwertiger vnser vnderthan vnd lieber getreuer Heinrich Quante, vnderthenigst berichtet, wie zu Schede sein leiblicher bruder [Bernt] Quante, ein zeitlang gewohnet, vnnd vor etzlichen w[oc]hen mit thode abgegangenn wehre, Weiln derselbig aber keine erben oder kinder hinder sich gelaszenn, vnd jhme nach naturlichen vnd beschriben rechten dem [bru]der zu erbenn gebuerete, hat ehr vns vnderthenigst angelangt vnnd gebetten, wir jhnen mit einer vorschrifft des er sich zugenieszen verhoffete, jn gnadenn versehen woltenn, Nachdem wir aber jhme gleich andern v[n]sern vnderthanenn mit allen gnaden bewogen, ha[ben] wir seine bitte, vor zimlich angesehenn, vnnd jh[me be]hulfflich erscheinenn wollenn, Jst derenthalben an euch vnser gnediges sinnent vnd begerendt, jhr jnen auff sein ansuchendtt jn seinen erbsachen vnsernthalben befurdern vnd dartzu verhelffen wollet, dasz er ohne lange auffhaltung vnd vertzugerung zu dem so jhme rechtswegenn eignet vnnd gebueret, gelangenn, vnd zum schleunigsten solchs alles bekhommen muge, jn dem geschicht wasz billich vnnd recht ist. vnnd wir seindt ehs jegen euch jnn gnadenn zuerkennen geneigt. Datum Stockholm den .9. ten Ianuarij anno etc. drey vnnd sechtzigk
Ericus xiiij S. R. Ex mandato regiæ ma: tis proprio Greorgius Salemontanus sss. Ludouicus Franck
Dem ersamenn vnserm liebenn besondern Seuerin Rosen burgermeister zu Schede.
Konning Erichs breff aff Suerge anno 63.
Baltser Lund, Christopher Walkendorffs Ombudsmand, bygger Adrian Blaufoged en af Apostelkirkens Grunde paa Stranden (i Bergen).
Indtaget i Brev af 10 Decbr. 1651, tilhörende Johannes Olsen Loen i Stryn.
En aff bem te Apostels kierches grunder, som i førige, tieder nemblig denn 12 Februarij. anno: ett tussen femb hundrede sexsty och tree aff salig welb: Christoffer Walchendorps, denn tid ombudzmannd Baltzer Lundt till *Adriam Blaufouget haffuer werit bøyt, liggendes paa Stranden
[824 aar1563] 
Styrker Anderssön, Lensmand paa Voss, Laurits Erikssön, Underprovst, og 4 Lagrettemænd gjöre vitterligt, at Thorfinn og Mons Hallessönner stadfæstede det Mageskifte, som deres afdöde Fader Halle Monssön havde gjort med sin Broder Peder Monssön, hvorved denne erholdt 8 Maanedmatsbol i Löne og 4 Maanedmatsbol i Upkvitne, begge i Borstrands Otting i Vangens Kirkesogn paa Voss, 1 Maanedmatsbol i Lofthus i Kjos og 3 Maanedmatsbol i Limmen, begge i Vinjer Otting sammesteds, medens Halle fik 8 Maanedmatsbol i Nesheim i Borstrands Otting og 41/2 Maanedmatsbol i nedre Tun i Berg i Dyrvedals Otting samt hans Söster Stenvor 4 Maanedmatsbol i Litlesaude i Viker Otting, alt i Vangens Sogn paa Voss; ligesaa stadfæstede Brödrene deres Faders Salg af 3 Maanedmatsbol i Limmen til Peder Monssön.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum (No. 2). Alle 6 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 254; VI No. 537 og 776).
Wy efftherschreffne Størckor Andersøn lensmand paa Voes, Lauritz Ericksøn vnderproueste, Hellie Torgilsøn, Suend Biør(n)søn, Jesper Ionsøn oc Haluar Aruidsøn suorne laurettis mend ibidem giøre vitterligtt for alle med thette vortt obne breff att anno dominj mdlxiij mondagen y første fulle vege y faste, kom for oss oc dannemend flere paa steffne stuffuen paa Wangen, thenne breffuiszere Peder Monsøn paa enn siide, oc paa anden siide Torffind oc Mons Hallis sønner, for ne Peders broders sønner, oc samtyckte thet iordebytte som for ne Peder Monssøn haffde giortt med sin salige broder Halle Monsøn theris fader, som er saa tilgaatt att for ne Peder Monsøn skall haffue paa sin partt viij ma mboll y Løne oc iiij ma m boll y Vpquittne oc ligge baade iordeparther y Borstrander otting paa Voes y Vanx kirckesogn, oc j. Kiøs ma m boll y Loffthus, oc iij ma m boll y Limmen, ligge baade parther y Vinier otting her samme stedtz y samme kirkesogn. Jtem bekiendis oc for ne Torfind oc Mons Hallis sønner att theris fader for ne Halle Monsøn y sin velmackt selde ffor ne Peder Mo(n)søn sin broder theris faderbroder iij ma m boll y forschreffne Limmen for /-j/ hoffuid sølff kopper oc forgyltt som vor ii/-j/ lodtt oc gieller nu huertt lodt iiij g n oc bekiendis samme tid att theris fader oc de haffue opbaaritt samme hoffuidsølff skiøttnings eure ther y betalid, thi iorden ligger øde, Ther fore affhende de fra seg oc sine arffuinge oc vnder for ne Peder Monsøn oc hans arffuinge same iordepartt med alt thet ther tilhør inden gierdes oc vden frelseligen att nyde oc beholle til euerdeligtt odall. aakiereløst for them oc alle theris eptherkommere. Jtem Torfind oc Mons for ne Hallis sønner med theris søstre finge paa theris faders for ne Hallis veigne epther hans eigen begiering ther han vor y liiffue. viij. ma m boll y Neszim y Bor [825 aar1563] strander otting, oc #v ma m boll y Berg y Dyrffuendals otting y nedre tuun, oc [Stenuor Peders søster oc hans broders sønners fællis barns fader søster iiij. ma m boll y Litzleseud som ligger y Vicker otting [oc paa Voes tilhobe y Wanx kirkesogn ligge forbeneffnde iordeparther, Thette iordeskiffthe stadfeste ffor ne Peder Monsøn oc Torfind oc Mons Hallis sønner [oc Stenuor Mons dotter mundelige oc med handebandtt, att thet skall vryggeligen holdis, oc huer skall nyde oc beholle paa sin partt som han nu faatt haffuer med alle sine arffuinge oc eptherkommere, frelszelige oc aakiereløst, med alt thet samme iordeparther ti(l)kommer, saa vell vden gierdis som inden, til fiels oc fiere, them till euerdeligtt odall oc eiedom. Tiill sandhed henge vy vore indsigle tryckte neden paa samme breff schreffuit anno vt supra.
Bytte breff om Løne oc andre iorder.
Gisle Bentssön og Ulf Lidvardssön, Lagrettemænd i Numedal, erkjende, at de gjorde Mageskifte med Jeppe Rolfssön, hvorved denne erholdt hele nordre Övreby i Holmems Sogn i Sigdal med Undtagelse af 6 Kyrlag, som han selv indlöste, da de i Forening gjenerhvervede dette deres fælles Odelsgods; derimod fik Gisle 1 Markebol i Skarpemo i Rollag, hvilket er den halve Gaard, 3 Kyrlag i Höimyr i Flesberg og 2 Daler, medens Ulf fik det 2det Markebol i Skarpemo, 2 Kyrlag i Helle i Rollag og 1 Ko.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Skinnes i Krödshered. Alle 4 Segl mangle.
Vy efftherskreffne Gisle Benthsøn och Vlff Leduordsøn laurettis men vthy Nomedal kennis och ghøre ffor alle vittherligth ath vy vore paa Rackestad aa Egher løffuerdaghen effther Gregory aar effther gvdh(s) burdh mdlxiij ghiorde vy same dagh eith venligth magheskipthe meth Ieppe Rolffsøn y saa maathe ath Ieppe Rolffsøn ffick aff os alth nørdre Øffreby ligghendis vty Holmems soghn y Sighdal vnden thaghendis vj kørlagh som Ieppe sielff løste [m]eth os y ffor de nørdre Øffre[by so]m er allis vorth odal vty ffraa os och vore aruinghe och efftherkommende och vnder Ieppe Rolffsøn och hans aruinghe och effterkommende tiil euerdeligh eghe och als affredis mhet ffiske och fføgle och alle vaathn och vedesthad vthen gaards och innen inthet vnden thagendis. item gaff ffor de Ieppe os ther imodh fførst Gisle paa sin anparth eith marckebol y Skarpe moo som er haluen gaarden liggendis y Rollogh soghn iij kyrlagh y Hømyr vty Fflesbergh soghn oc ij daler. item ffick Vlff paa sin anparth eith marckebol y ffor de Skarpe mo och halffuen [826 aar1563] gaarden och y sødre garden ij kørlagh y Helle och ein ko vty ffraa Ieppe Rolffsøn och hans aruinghe och efftherkommende och vnder ffor de Gisle och Vlff och theris aruinghe och efftherkommende tiil euerdeligh eghe och als affredis meth fiske och fføgle och alle vathn och vedestadh vten gaards och inden inthet vnden thaghendis, tiil ythermere vithnisburdh och betre fforuaringh kerlighen tiilbeder vy erligh men Eliiff Andersøn och Biørn Hellegsøn ath henghe sine insigle meth vore insigle neden ffor thette vorth opne breff som hos vore hørde och saaghe vorth handerbandh, datum vt supra.
Tre Mænd bevidne, at Brödrene Paal, Björn, Jon og Sigurd Helgessönner samt deres Söstre skiftede Arven efter sine Forældre, hvorved Brödrene erholdt begge Gaarde i Gulsvik, hele Rappe og en Del af Rud i Sognedal (Lunner).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 5 Segl mangle. (Se No. 765 nedenfor).
Jtem dette bekenne effter skreffne lagrettes mend i Hall[in]gdall først Haluor Oluffson Oluff Guddulffson Østhin Eluffson ath vy vore paa Gulsuigh i Halingedall i Flade kirke soggen løffuerdagenn nest for kiesslo søndagh anno dominj 1563 saagum vi och hørdum handebandt brødre och søstre y mellum ath thy giorde jorde bytte i fasthe gods sig i millum och bleffue venner och vell forlicte om denn gottz som vaar deris arff effther fader och moder. Jthem skulle brøderne haffue baa[de] gaarder i Gulsuigh och alt Rappe, och iij settunge mindre en[n] iij saald i enn gaard heder Rud j Sognedall. vor for ne brødre iii[i] Pouill Hellieson Biørnn Hellieson Jonn Hellieson Siur Hellieson sk(al) disse for ne brødre aage disse forskreffne jorder ath saa i sandhed e(r) henger vey effter skreffne mend vore jndsegel Erla[nd] Haluorson och Elling Haluordson med disse gode mendz insigel neden for dette breff som giort vor aar oc dagh som for siger.
Anno 1619 den 7 July lagtt i rette (paa) Gulsvig.
Erik Rosenkrantz til Valsö, Befalingsmand paa Bergenhus, bygger Thomas Dreselhage, Borger i Bergen, en af Kronens Grunde i Vaagsbotnen.
Indtaget i Brev af 8 Decbr. 1624, tilhörende Johannes Olsen Loen i Stryn [827 aar1563] 
Erlig oc welbiurdig mand Erick Roesennkrands till Walsøe førige befallingsmand paa Bergenhussz, effter szit vdgiffnne pergementis grundebreff, haffuer vnnt oc bøgtt Thomisz Dreselhaege, fordumb borger her i Bergenn, enn aff cronens grunder liggendisz vdj Woxbottenn, som strecher szig vdj lengdenn fembtj och femb allenn, vdj breden till adilgaden thinge och femb alnne, med videre samme breffs jndhold daterit Bergenhussz denn 4 Octobris anno 1563.
Fem Mænd bevidne, at Brödrene Sigvard og Björn Helgessönner skiftede nedre Gulsvik sig imellem, hvorved hver erholdt 3 Sold deri, medens Björn desuden fik halve Dyvik og hele Rödengen; Ödegaardene skulde eies i Fællesskab.
Efter Afskr. i en Dom af 3 Juli 1627 paa Gaarden Gulsvik i Flaa ). (Orig. var paa Perg. med 5 Segl. - Jfr. ovenfor No. 16, 259 og 763).
Jtem dette bekenner wii effterschreffne mendt Joenn Helliessenn Erlanndt Halluordssenn, Halluord Olluffssenn Ellinng Halluordssenn, Annders Guddullffssenn, quede gudt och sina, att wi wore paa Guullsuiigh anno dommini 1563 da høerde wi och saa hannderbandt brødre sig jmellum att de giorde jorde byette dennom jmellum, jtem schall Siuordt Helliessenn haffue 3 solldt i nedre Guullsuiig gaarder som ligger i Flaae kierchesoegen, jtem schall och Biøernn Helliessenn och haffue 3 saaelldt i samme nedre Guullsuiig gaardt och #j i Dyuiigh och alld Roedænngen all fittienn , menn dog derforuden schall boede gaarder aape (dvs aage ?) i alle ødegaarder, jtem giorde dj och boede gaarder lige goede wden gaardtz boede i hugh och i hauffne (fra) fiell och i føere (dvs fiære) i wattum och j wadstadum (dvs weide-) med lundum och luttum som tilliget haffuer fra forno och nyo. saa wi att dj bleffue wenner och wellforligte om samme jordebyette. att (saa) i sanndhed er hennger forschreffne mendt wor jndseigle neden dette breff som giort war aar och dag som forre siger.
[828 aar1567] 
Hr. Christopher Lauritssön, Sogneprest paa Gerestad, og nogle flere Mænd bevidne, at de paa Trygdal i Gerestad overvare et Skifte mellem Laurits Trygdals Enke Marine og hendes Barn ( Jon Lauritssön).
Efter Orig. p. Papir i Deichmans Bibl. i Christiania. Nu uden Segl.
Anno dominj m d lxvij mandagen nest epter Jnuocauit [wore wij epter ne mend] her Christoffer Lauritzen sogne prest paa Gierestatt Ledulff . . . . . . . . . . . Halffuord Hegland y Sannekdall Euind Lundem y Vissedall . . . . . . . . . . . . . . . paa Trygdall ligendes y forsc ne Gierestat sogenn paa it byte emellom . . . . . . . . . [paa hans] barn wegne Lauritsis salig met gut oc hans epterleuers[ke Marine som Lauritz] Trygdall otthe til synd høstrue. Tha tilffall Marine tisse ep[tersc ne løse penninge koffuer] iij pund wtj sølff iiij daller. Sameledis fick hunn syn . . . . . . . . . . . [ij] quilie vurd om iij ortt ii#j daller som hun skulle haffue [for syn part y en he]st. Jtem haffæ(?) iij kør j quege [j] buck j seud it skrind v[urd o]m v ort j skinble for #j daller ij suind vurd om v ortt paa barnens vegne epter syn salig fader tilffall det sameledis koffuer iij pund sølff iiij daller som er it hoffuit sølff. Noch barnit aff vbythom j hest vurd om vij daller ij quilie vurd om 3 ort ii#j daller y den anden hest syn faders kleder och werie vurd for iiij daller ij marc Danske haffæ(?) ij kør j kalffrunden quige ij quiger for j kow ij seuder j kalff dette wor dennom klartt emellom giortt aar oc dag y danne mendz offueruerelsse som forc uit staar oc wdskornne scrifft indeholder etc.
thette breff er aff betalit vden huad kleder oc verrie som børnen till kom oc beløber sig iiij daller ij m#? Danske. - Kiendis ieg Guner Amondszønn fuld ombud paa salig Jonn Lauriitzønn barnn Margrethe Jonsdother bekienndis ieg at same penninge war bethalit anno (15)92 szom for skriffuit st[aar]
Frants Brockenhus til Brangstrup og Björn Kaas til Starupgaard, der af Kong Frederik II med Krigsmagt ere indsendte i Akershus Len for igjen at indtage, hvad Svenskerne have bemægtiget sig, tage Indbyggerne af Tunsberg Len, der nödtvungne ere gangne Svenskerne tilhaande, igjen paa Kongens Vegne til Naade, dog med Undtagelse af dem, der paa den ene eller anden Maade særlig have forseet sig ved sin Virksomhed til Fiendens Fordel.
Efter Orig. p. Papir i Deichmans Bibl. i Christiania. Med 2 paatrykte Segl. (Jfr. P. Resen, K. Fred. II.s Krönike S. 167-68 og N. Rigsregistr. I S. 547-52). [829 aar1567] 
Effther som stormegtigste hogbornne første oc herre her Frederich thennd andenn Danmarcks, Norgis, Venndis oc Gottis konning, hertug vdj Slessuig, Holstenn, Stormarn och Dytmerskenn, greffue vdj Oldennborg oc Delmenhorst, wor aldernadigste herre oc konning, haffuer afferdigitt oss Franndtz Brockenhus tiil Brangstrup, oc Biørnn Kaas tiil Starupgaardt, mett nogenn Hanss Matts. krigsmachtt ind vdj Aggershus leenn att skulle indkreffue hues the Suenske ther vdj lanndit, haffue indtagit, oc egenn bringe Hanns Mats: vndersotte vnder eed oc hørsumhedt, oc thisze breffuiszere Hanns Mats: vndersotte vdj all Tonsberg leen. som nødde oc tiltungne vore, gangit the Suenske tiil hannde, nu haffue verit hos oss oc egen huldit suorit, oc paa kon: Ma: vegnne gangit oss tiil hannde, Tha haffue wij therfore effther thennd fuldmacht hogmelte kon: Ma: oss metgiffuit haffuer tagitt oc anamitt for ne Hans Matts. vndersotte tiil naade, oc wnder Hanns kon: Ma: hegen, vern, oc beskermilsze, som andre Hans Matts. tro liudige vndersotte, oc hues the her tiildags. thennom emod Hans kon: Ma: haffuer forseett, vdj thet att the haffue hulditt oc suorit, Hanns kon: Ma: oc riigens fiennder, skal vere thennom aldelis tilgiffuit, oc the aldrig her effther aff kon: Ma: lennsmendt the som nu ere eller her efftherkommindis vorder. ther fore skulle forfølgis eller tiltalis vdj nogre maade, Dog saa att the her effther skulle vere hogmelte kon: M: Hanns Matts. efftherkomere konunger vdj Danmarck, oc Norge, huld oc tro, oc Hanns Matts. lensmendt, hørige, lydige, oc følgagtige vdj hues the thennom paa Hanns kon: M: vegnne befallenndis vorder, oc troligenn oc aff theris yderste formuge thennom emod rigens fiennder laade bruge, oc thennom giøre modstannd oc affbreck nor oc huor behoff giøris oc tilsigis, Dog skulle vdj thette breff vere vndertagit the som aldrede er befunden eller her effther finndis kanndt, som mutuiligen haffuer practicerit met thennd Suenske, for theris egenn nod, befalning oc fordel skyldt oc siden haffuer ladit thennom bruge, enthen mett kundskaff att giøre fiennderne eller røffuit oc tagitt fraa kon: Ma: vndersotte her j riiget, eller j andre maade tilføgit thennom skaade oc affbreck, huilcke ther effther Norgis loug, skulle straffis, Datum Opslo thend xxviij dag Maij 1567.
Frantz Brockenhwss Byørnn Kaass manu propria sss.
[830 aar1567] 
Kong Frederik II giver ved Kantsleren Oluf Kalips Grid og Fred til næstkommende 17 Juni til Sven Thorbjörnssön, som uforvarende dræbte Nikolaus Erikssön, mod Erlæggelsen af de sædvanlige Böder samt paalægger vedkommende Sysselmand at lade optage Forhör angaaende de nærmere Omstændigheder ved Drabet.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Seglet mangler.
Vij Friderich then anden met gudz nade Danmarcks Norges Vendes oc Gottes koningh hertug vdj Slesuigh Holstenn Stormaren och Dytmerschen: greffue j Oldenborgh etc. sender ollom mannom them som thette breff see eder hørie q. gudz och syne. Ver wiliom at theer witha att wer haffuom i heder weder gudz saker gode manne bønestader giffuet Suend Torbiørnsson som Niclaus Erickson wort at skade wforsynio griid och friid for oss och hueriom mannom tiill sanctj Botulffz dagh nest komendes met them hette at han bøter weder gud och arffuinge hins doude. Biodom wer sislomannom worom och them som alleigumoell worom jnna haffue at proffue moell hanss all wphaff wederotte gridestader wiglisningh och huosso langt liidet er i fra thii thette wigh wunnet wor hiauerende och laglighen forestempde arffuinge hins doude och huad wisso han giører oss for tegen och fridkoup, och arffuinge hins doude for bøtherne eff han proffues botamader at werde och ritha thet proff atther tiill oss attuj sanneste som feess at tisse mole. End fuldkomelighen forbiodom wer hueriom mannom wandrode at oucke eder at oucke lathe weder hand inden tissom worom gridom. Nema huer som thet giører att wille haffue forgiordt fee och fridj och aldrigh werde botamader sedan. Vor thette breff giord vdj Oslo then 18 Augustj aar 1567 Oluff Calips Norges riges cantzler indzeglendes.
Tre Lagrettemænd paa Breim i Grimmestads Skibrede i Nordfjord kundgjöre, at Sjurd Ellendssön i Sogn erholdt Samtykke saavel af sin eneste Sön Knut Sjurdssön som af sine Brödre Kaare og Baard paa Bolseter i Jölster samt Laurits Ellendssön paa Berrim paa Breim til at sælge det Punds Leie, han eiede i Hjelmeseter i Gloppen Prestegjeld i Nordfjord, og som de ei fandt sig tjente med at kjöbe, hvorefter Sjurds Söster Solveig Ellendsdatter paa Saarim, for at det ikke skulde komme ud af Slægten, kjöbte det for 11 gamle Daler, ligesom hun ogsaa af en anden Broder Gunnar Ellendssön i Horningedal kjöbte 1/2 Punds Leie i samme Gaard for 5 gamle Daler.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum (No. 4). Alle 3 Segl mangle. (Brevets Bagside og Segelremmerne sees at være Dele af et Missale). [831 aar1570] 
Alle mend som dette breff see eller høre læsis bekiendis wii effterskriffne Lauris Ellendsøn paa Berrim, Berdur Ollsønn paa Skreppenn och Anthonius Marcussøn paa Birckeloff, eidsuorne laugrettis mendtt paa Breim y Gymmestads skiprede y Nordfiordtt, att anno 1570. S: Hans tiidtt om sommerenn waare wy forsamblitt paa Saarim paa for ne Breim, sampt Siurd Ellendsønn som boendis er y Sognn, medtt elldste och eniste søn wedtt naffnn Knud Siurdsøn, sammeledis och hans brødre som boendis ere paa Jøllster, wed naffnn Kore paa Boellsetter, Bord der sammesteds, och Lauris paa Berrim, som boendis er paa Breim, da hørdum och saum wy paa, att for ne Siurd Ellendsøn opstodtt och tiillspurde for ne sin søn sammeledis for ne hans brødre, (om der waar nogenn aff dennom) som wiillde kiøbe dett punds leye som (hand) aatte y Hiellmesetter y Gloppenn preste gielld y Nordfiordtt, dertiill suarett de allesammen samdrecteliig, att thet waar enn suar long wey att løbe nedtt och kreffue landskyld i Gloppenn, der tiill medtt waar thett och saa liidett, att ingenn kunde were behiolpenn der medtt tiill sette boell, derfor da samtøckte de allesammen, att hand matte well selge huilckenn godtt mandtt thet som hand wiillde. Opstod da for ne Siurd Ellendsøns søster wedtt naffn Solue Ellendsdaatter paa for ne Saarim, och sagde for end thet skall komme wdarffuis eller y fremmit folckis hender da wiill ieg kiøbe thet och legge dig pening derfore, huilckitt de allesamen paa begge sider gierne och godueleligenn samtøchte, Sollde daa for ne Siurd Ellendssøn for ne sin søster Solue, for ne punds leye y for ne Hiellmesetter for xi gammell daler i gode pening. Dernest sollde och samme tiidtt, Gunnar Ellendson i Horningedall for ne sin søster Solue med sin høstru och alle hans børns willie jaa och samtøcke #j punds leye och i for ne Hiellmesetter for v gammell daler. och haffuer for ne Solue betaltt for ne sine brødre første pening och sidste, och thet som wdj theris kiøb er kommit medt skiøtnings aure, saa dennom well adttnøgedis y alle. Thj skiøtte och affhende for ne Siurd Ellendsøn och for ne Gunnar Ellendsøn, for ne halff andett punds leye y for ne Hiellmesetter ifraa dennom, deris hustruer børn och sande arffuinger och wnder for ne Solue Ellendsdatter hendis børn och sande arffuiuger, tiill euerdeliig egenn och odall medtt alle de lutter och lunder som tiilligger och liggit haffuer fraa forno och nyo, wdenn gards och inden, y skoff och marck, tiill fiells och fiere, inthet wndertagendis i nogenn maade, att thette saa wryggelig holldis skall for fødtt oc wfodtt der paa daa rachte de paa begge sider deris hender tiill samenn, och tiill ydermere stadfestning daa lader [832 aar1570] wy for ne mend som haffuer hørtt deris for(or)d medtt wiille och widskab henge woris signeter her nedenn wnnder, som giortt waar aar och dag som fore siiger.
Tre Lagrettemænd i Strandebarm og Strandvigs Skibreder i Sundhordeland gjöre vitterligt, at de paa Tilspörgsel af Sivor Askelssön paa Nes i Kirkealmuens Nærværelse angave Grændserne mellem Gaardene Nes, Teigeland og Hom (i Strandebarm) efter deres Forældres og andre Dannemænds Udsagn.
Efter Orig. p. Papir i Bergens Museum. (No 3). Spor af 3 paatrykte Segl. (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 805, S. 833).
Vij effther ne Niels Askildssenn paa Omme Michell Hauardsenn paa Øye, oc Aslach Tostenssenn paa Skouszeid, alle eidsornne laugretis mend vdj Strandbarm oc Stranduigs skipreder y Sundhordeland, kiendis oc giør for alle witherligt vdj thette vortt obne breff, at anno 1570 thend 10 Decembris, kom for osz oc flere dannemendt paa Strandbarm kircky backe, erlig och forstandig mandt Siuor Askildsonn paa Nees, oc adspurde os oc meninge mand som den dag kirckj søgthe, om nogen aff thennom vore vitherligtt thet byde oc skiffte emillom Nees oc Tegeland oc emellom for ne Nees oc Hobm, Tha tilsuaride vy for ne mend at thett er osz y sandhed vell witherligt, saa møgiitt [som] wy aff wore foreldre oc flere gode dannemendt altii[dt hørtt haff]uer at dj for osz oc wy effther thennom inthett andiitt [haffuer] hørtt end for ne Nees aff ariildztiid haffuer hafftt s[am]beide med for ne Tegeland oc Hobm, Oc er thette effther ne rett skiell emellom for ne gorde, først fraa søenn oc op med thend beck som rinder nest Teglandz biergenne som kaldis skifftis bech, ther fraa oc høyeste y Storhøff, fraa Storhøff, oc indheltt y Graaurre som stander en helle med ett kors vdj. Ther fraa oc op y Fagir sether, oc siden benth op till ett kors vdj Birke hepde, oc haffuer vy aldriig andit hørtt end for ne Nees haffuer jo hafft sambede med for ne Tegland oc Hobm y for ne Fagir sether, At saa vdj sandthed er som forschriffuit stor winder wy med voris indsigler her vnder triktt. Actum anno die loco vt supra.
Probsz breff i mellem Næsz och Tiglandsz byde
[833 Sag-Register] 
SAG-REGISTER over de mærkeligste Materier. (Ved Kr. Bassøe.)
Aabodsfald. 190.
Aartideböger. 235 f.
Aartidehold. 510.
Aasæde. 820.
Abbeder. 26-29. 33. 37 ff. 158 ff. 291. 314. 379. 414. 719 f. 764-67.
Abbedisser. 41. 660 f. 663. 665 f. 718.
Absolution. 3-6. 192.
Achtserklæring. 265.
Adel. 227. 249 f. 270. 544. 547. 682.
Afgifter. 36. 142 f. 591. 597 f. 616 f. 643 f. 672. 679. 721 f. 727 f. 731. 735 ff. 761. 764-67. 771 f. 791-807. 821 f.
Afgröde. 116 f.
Aflad. 236.
Afskedigelse. 299 f.
Agnus dei. 818.
Alchymist. 510.
Altar. 176. 191 f. 622. 764 ff.
Anbefalingsskrivelser, se Fölgeskrivelser.
Anklager. 31 f.
Ansögninger. 410 f. 413. 593 f.
Apostater fra geistlige Ordener. 3. 8.
Appel. 319.
Arbeidshjælp fra Lenene. 656-60.
Arkiv. 302. 546.
Armbröst. 738.
Arrest. 736 f.
Arv. 13. 58. 65. 67 f. 70 f. 74. 80. 91. 95 f. 104 f. 107. 114 ff. 125 f. 134. 137. 140 f. 148. 156. 164. 167 f. 214217. 223. 228. 243. 246 ff. 392 f. 398. 421. 449. 493 f. 710 f. 763. 777. 783. 790 f. 812. 816. 822 f. 826.
Arveret. 731.
Atvistebod. 131 f.
Atvistemand. 172 f. 177 f.
Bagere. 61.
Bagerhus. 61.
Bagstekone. 27.
Ban. 1. 5-11. 191. 194. 196 ff. 222.
Bedrageri. 315.
Befæstning. 653 ff.
Begravelse. 3. 5. 9. 192 f. 195. 197. 216 f. 222. 431. 616. 732.
Beleiring. 277 f. 424.
Bemyndigelse. 190.
Benegtelses-Ed (Döl). 252. 785 f.
Bergefarere. 451.
Bergmestre. 675.
Bergverk. 495. 520. 536.
Beskjermelsesbrev. 678.
Beslaglæggelse. 358 f. 363 f. 366. 370. 374. 398 f. 558. 561.
[834 Sag-Register] 
Besættelse af geistlige Embeder. 162 f.
Betaling. 16 f. 31. 38. 42. 58 f. 72. 86 f. 93. 120. 125. 133 f. 150. 153. 168 f. 179 f. 203. 211-15. 219. 232. 234 f. 238. 244 f. 254. 260 f. 266. 268. 270. 273. 392. 399-406. 412. 449. 466 f. 491. 502 ff. 509. 511-18. 525. 529. 555. 592. 672 ff. 747 f. 756 f. 762 f. 772 ff. 780. 784 f. 787. 791. 808 ff. 814 f. 817 f. 828. 830 f.
Bevis. 33 f. 72. 98 f. 143. 245. 280 f. 774. 779. 782. 807.
Bigami. 195.
Biskopper. 3. 12-16. 18 f. 22. 26. 28 f. 31-43. 50. 95. 97 f. 102 f. 142. 162. 176 f. 181 f. 204-8. 229 ff. 233. 286. 294 ff. 313. 328 ff. 368 ff. 390 f. 414. 417 f. 426. 494. 540. 547. 557 f. 574. 597. 600 f. 604 f. 610 ff. 619. 622. 624-28. 648 f. 653-61. 668 ff. 675. 684 f. 687 f. 699 f. 704. 706 f. 70912. 714-18. 720. 722 f. 730 ff. 735. 739-42. 748 f.
Bomærker. 137. 273. 276. 545. 591. 641. 747. 777.
Borgen (Forlöfte). 35. 240 f. 378. 502 f. 589. 616. 815.
Borgermestre. 143. 218. 270. 281. 401 f. 405. 425. 438. 451. 456. 476. 490 f. 503 f. 590. 614. 679. 747 f. 789. 813816. 820. 823 f.
Borgevidne. 742. 745.
Brandskat. 747 f.
Brevlösning. 233 f. 698. 701 f. 704. 817.
Brevvexling. 14 f. 22-25. 33. 37 f. 40 f. 233. 262 f. 272. 276 ff. 283-95. 325 ff. 376 f. 383-88. 406. 411. 413-20. 446 f. 466. 480 f. 485 f. 489. 49699. 552 f. 588. 598 f. 602-7. 610 f. 615 f. 618. 624-28. 631-38. 640 f. 645-51. 662-68. 670-97 699-722. 734. 739-60. 764-68. 770 ff. 788.
Broer. 733.
Brudevielse. 616.
Brygning. 25 f.
Bröd. 459. 473. 683.
Byfogeder. 614. 813 f.
Bygsel. 200. 733. 764.
Bytte. 423 f. 438 f. 448. 460 f. 464. 787.
Bæverveide. 224.
Böder. 44 f. 48. 55. 73. 87. 136. 168 f. 172 f. 177 f. 199 f. 214 f. 219. 233 f. 242. 830.
Böger. 133. 550. 555.
Bönnehold. 14 f. 108 f. 235 f.
Börs. 546.
Bössestene. 328 f. 331.
Chifferalfabet. 458 f
Chorsbrödre, se Kanniker.
Concilium i Constants. 102 ff.
Concilium i Vienne. 198.
Confessor. 660 f.
Degne. 95-99. 449 f. 643 f.
Delesbrev. 25 f. 137 f. 185. 551 f. 832.
Delesgang 63 f. 77 f. 104. 129 f. 144 f. 147. 165 ff. 185. 224. 236 ff. 248. 255. 551 f. 832.
Delesmærke. 52. 78. 129. 185. 224. 237 f. 255. 774 f. 832.
Dispensationer. 5 f. 15 f. 192. 195.
Doktorer. 23. 265. 282. 329. 352 ff. 367. 370 ff. 422 f. 428. 431 f. 454 ff. 459 f. 464 f 498. 505 f. 515 ff. 519 ff. 525. 528-33. 535 ff. 549. 554. 561. 600.
Dokumenter. 352 f. 546. 766 f.
Domme. 21. 29. 37. 45. 48. 50 f. 59. 63 f. 74. 77. 86 f. 96-99. 116 f. 125 f. 128 f. 135. 141. 143 f. 148 f. 166. 168 f. 187 f. 201. 210 f. 229. 233 f. 242. 244 f. 561. 715 f. 767. 779. 782. 811 f. 820. 827.
Domprovster. 97.
[835 Sag-Register] 
Domrov. 815.
Domsbrev. 182.
Drab. 45. 53 ff. 73. 75. 131 f. 136. 172 f. 177 f. 199 f. 216. 219. 227 f. 242. 397. 428 f. 442 f. 662. 830.
Drotsete. 131.
Drukkenskab. 383.
Dödsfald. 14 f. 216 f. 257. 395. 397. 421. 428. 431. 436 f. 464. 466ff. 477 f. 481. 493. 528. 535 f. 557. 559. 564. 599 f. 612. 636. 647 f. 680. ff. 685 f. 689 f. 694. 696. 730. 742. 747. 751. 822 f.
Döl, se Benegtelses-Ed.
Ed. 13 f. 19. 26-29. 47. 50. 53 ff. 58. 63 f. 72-75. 77 f. 80 ff. 85. 91. 117. 125 f. 132. 142 f. 145. 165 f. 184. 201. 217. 256. 544. 766. 774. 785 f.
Eftermaalsmænd. 172 f.
Erkedegn. 653. 656 f. 669.
Erstatning. 95 f. 240. 270 f. 545 f. 619. 624. 653 ff. 660 f. 675 f. 815.
Examen, geistliges. 3 ff.
Exemption. 3. 15 f. 194 f. 197.
Exkommunikation, se Ban.
Factor. 449.
Faddere. 308. 310.
Faddergave. 474. 476 f.
Falske Diplomer. 50 .52 f. 64. 97. 99 ff. 104. 116 f. 144-47. 201(?). 240(?). 255. 791(?).
Fanger, Fængsling. 270. 397. 414. 417. 425. 451. 473. 579-83. 585. 612. 619-22. 733. 758.
Faste 732.
Fastelavnslöben. 361.
Ferming, Konfirmation. 732.
Fiskeri, Fiskevande. 50. 99-102. 120. 181 f. 220. 728. 733. 779.
Fiskevarer. 111. 218. 262. 450. 459. 494. 602. 618. 645 f. 648 f. 652. 672. 686. 723. 725 f. 729. 764 f. 771.
Fledföring. 69 f.
Flugt. 679.
Fogeder. 143. 148. 216. 224. 240. 277. 296. 397. 597 f. 601 f. 626 ff. 648 f. 652. 672. 675 f. 686. 708. 720. 733. 757 f. 760. 776. 778. 788 f. 811.
Forandringer i Breve. 306 f.
Forbrydelser. 33 f.
Forbud. 99 f. 106. 168 f. 391. 453. 728. 774. 781.
Forbön. 662.
Forfölgelse. 508. 542. 579 f. 582 f. 716.
Forhandlinger. 240. 264. 307 f. 313-16. 321. 328. 334. 411 f. 417 f. 552 f. 579. 619 f. 624. 629 ff. 645. 653-56. 661. 669. 672 ff. 694 f. 699. 727-35. 758 f. 767.
Forhör. 73. 136.
Forlening, se Len.
Forlig. 13. 44 f. 70 f. 128 f. 132 f. 140 f. 181 f. 199 f. 247. 371. 431. 500 f. 612. 619 ff. 636. 665. 757 f. 771. 779 f. 790.
Forlis. 490 f.
Formynderskab. 733.
Forpligtelsesbreve. 599 f.
Forretningsförer. 282. 285.
Forræderi. 428. 432. 461 ff. 678 ff.
Forstanderske for Kloster. 662-67.
Fortolkning af Pavebreve. 190-99.
Fosse. 81. 100 f. 107 ff. 783. 785.
Frafald. 677 f.
Fredkjöb, se Thegn.
Fredslutning. 466 ff. 572. 612 f.
Frifindelse. 75. 117. 252. 811 f.
Friller, Geistliges. 729.
Fuldmagt. 34 f. 69 ff. 329. 350 ff. 363. 366. 428. 619. 639 f. 829.
Fuldmægtige. 16 f. 265 f. 692 f. 735 ff. 789.
[836 Sag-Register] 
Fundats. 764 ff.
Fæstebrev. 36.
Fæstegave. 612.
Fölgeskrivelser (Anbefalingsskrivelser). 258. 411. 413. 415. 433. 453. 455. 458 ff. 487 ff. 563. 573. f. 595 f. 629. 734. 765 f.
Gaver. 12. 14 f. 19 f. 33. 49. 55 f. 58. 61 f. 75 f. 82. 96 ff. 104. 114. 126. 134. 154. 156 f. 201. 205. 235. 239. 310. 342 f. 351. 358 f. 368 f. 480 f. 507. 513. 517. 519. 554. 557. 591. 648 f. 663. 686. 723-27. 742. 756. 764-67.
Gesandter, Sendebud. 103. 266. 275. 302 ff. 307-11. 313-17. 321-25. 328 f. 331 f. 339 f. 342 f. 346 f. 357. 362. 364. 366-74. 380. 382. 411 f. 423. 428. 464 f. 474. 476. 546 ff. 553. 584. 619. 692 ff. 699. 746. 751.
Gidsler. 482.
Gift 708 f.
Gildesbrödre. 25 f.
Gildre. 168 f.
Gjaldkere. 135.
Gjengjerd. 154 f.
Gjenlösning. 36. 43. 246 f.
Gjenoptagelse i Munkeordener. 37 f.
Gjæld. 43. 65. 211 f. 243. 273. 312. 334. 357. 361 f. 390. 392 f. 398. 402 f. 407. 426. 467 f. 470 ff. 497. 502 f. 509. 518. 540. 555. 557. 577. 813 f.
Gravsted. 764-67.
Gravsten. 39. 500. 592 f.
Grid. 73. 136. 830.
Grændsetvist. 50. 85 f. 124. 158 ff. 184. 201. 224. 255.
Gudstjeneste, se Messe.
Guld. 48. 55 f. 83. 168 f. 172 f. 213 f. 233 f. 261. 309. 317. 353. 528. 553 f. 559. 644. 663. 764. 766. 774. 791. 812. 817 ff.
Guldsmed. 319. 391. 401. 554.
Hamp. 43.
Handel. 16 f. 31 f. 595. 602 ff. 641. 682 f. 712. 732. 766.
Harnisk. 511 ff.
Helmingsfelag. 81 f.
Henrettelse. 612.
Herberger. 318. 349. 386 ff. 412. 508. 511. 513-17.
Herold. 307-10. 312. 329 f. 337 ff. 396. 402. 426 f. 428. 430. 474. 516. 536. 548. 550.
Herredage. 243 f. 368 f. 549. 610 f. 619 ff. 624 f. 643 f. 680-83. 68596. 698-718. 721 ff. 727-32. 735 f. 739-56. 766 f. 770.
Heste. 46. 65 f. 70 f. 125. 260 f. 299 f. 338. 343. 351. 362. 411. 415. 419. 448. 492. 495 f. 501. 511-15. 518. 525. 557. 568. 778. 815. 828.
Hestehage. 182.
Hjemmegifte. 81 f.
Hjemmenfölge (Hjemmengave). 770. 783 ff. 816.
Hjemrast. 20 f.
Hofmester. 420. 642 f.
Hospitaler. 12. 221.
Hugstret. 223.
Humle. 733.
Hunde. 33. 362. 596 f.
Husmænd. 800.
Hvalrostænder. 33.
Hverving. 287 f. 536. 539. 553. 557 f. 570-73. 576. 578. 593 ff. 607. 610. 629 ff. 635.
Hylding. 277. 294. 378 f.
Hövedsmænd (Lensmænd). 218. 240 f. 243. 287 f. 295. 299 ff. 416. 420. 440 f. 483 f. 489. 509. 517 f. 545. 571 ff. [837 Sag-Register]  576. 579-82. 584 586. 593 f. 596. 607. 612. 616 ff. 623. 625-28. 632 f. 638. 641 f. 645 f. 648. 650. 652-57. 660 f. 669. 675 ff. 680 ff. 684-87. 693. 696. 698. 701. 704. 706. 711 ff. 734 f. 737. 742. 746. 755. 758 ff. 778. 811 f. 820 f. 826 f. 829.
Indentur. 409.
Indkrævning af Penge og Skatter. 34.
Indledning i Kirken, Barselkvinders. 616. 732.
Indlösningsret. 20. 135. 174 f. 253.
Indtægter, geistlige. 34. 39 f. 185 f. 708 f. 731.
Indulgenser. 7 f. 10 f. 198.
Instruction. 453 ff. 593 f. 619. 624. 712 f.
Interdikt. 3. 5 f. 9. 11. 191 f. 194. 196 ff. 222.
Inventarium. 651.
Istandsættelse af Kirker. 15.
Jagt. 168 f.
Jern. 31.
Jordebog. 204 ff. 249. 791-98.
Jordemoder(?). 389
Jordskyld. 807 f.
Jurisdiktion, geistlig. 11. 17. 192. 194. 198. 732.
Kande. 189 f.
Kanniker i Bergen. 19. 34 f. 83. 176. 368 f. 653 f. 656 f. 668 f.
Kanniker ved Halsne Kloster. 28 f.
Kanniker i Hammer. 50. 157. 235.
Kanniker i Lund. 257.
Kanniker i Lyon (Lund?) 24 f.
Kanniker i Nidaros. 666. 668.
Kanniker i Ribe. 267.
Kanniker i Skara. 97.
Kanniker i Stavanger. 12. 83. 143. 741 f.
Kantslere. 27. 49. 73. 136. 177 f. 242. 257 f. 272 f. 282-85. 290. 302 f. 307 f. 310. 312 f. 315. 318. 320. 322. 328. 330 f. 335 f. 338. 340 f. 344. 346. 350. 353. 356-60. 363. 366 ff. 373. 378-83. 385. 394 f. 407 ff. 412 f. 421. 455. 498 f. 515 f. 552 f. 572. 579. 581. 584. 598 f. 626 f. 630. 640 f. 708 f. 717. 728. 761. 830.
Kapellan. 133. 597. 692. 699. 704 ff. 753 f. 771.
Kapeller, kongelige. 49. 257.
Kaperbreve. 447.
Kapere. 385 ff. 395. 399. 403 ff. 413 f. 423. 425. 427. 429. 433. 438 f. 444 f. 451. 455 f. 460 f. 464. 473. 477. 703. 707. 712. 739 ff.
Kardinaler. 102 f. 284 f. 298 f. 302. 310 f. 314. 323. 329. 338 f. 347 f. 357 ff. 366. 370-75. 379-83. 408. 542.
Karusser. 733.
Kathedraticum. 211 f. 217.
Katholicismen. 710 f. 715 ff. 730.
Kirkefred. 728.
Kirkegods. 729.
Kirkeklokker. 639 f.
Kirkeordinants, den Danske. 717.
Kirkesmed. 776 f.
Kirkestraffe, Kirketugt. 8. 16. 29 f. 192 ff. 197.
Kjedel. 106. 199 f. 228. 253 f. 756 f. 787. 818.
Kjætteri. 192. 195. 522. 716. 742. 745.
Kjöb, se Salg.
Kjöbmænd. 339. 361. 368. 370. 390. 414. 429-33. 435. 450. 473. 482. 514. 526. 528 f. 544. 548. 559 f. 563. 566 f. 573 f. 577. 586. 595. 598 f. 601. 623. 641. 644. 652. 672. 683. 689. 691. 699. 728 f. 734.
Kjöbstevne. 691.
Kjögemester. 394 f. 628. 668. 717. 745.
Klager. 29 f. 33 f. 39. 42. 100. 279 f. 315. 317 ff. 339. 359 f. 363. 380 ff. 394 f. 407 ff. 415 f. 418. 420. 438. [838 Sag-Register]  440. 446 f. 450. 493 f. 498. 582. 616 f. 619. 650. 666. 675 ff. 679. 696. 698. 701 f. 704. 708 f. 735. 774. 782.
Klippinger. 397.
Klostergods. 662-67. 730. 791-98.
Klostre. 14 f. 25-29. 33. 37 ff. 158 ff. 207. 228. 249. 291. 414. 417. 465. 600. 606 f. 634. 643 f. 653 ff. 66069. 717-20. 729-32 764-67. 791 f. 798.
Klæde. 15. 43. 46. 115. 213. 253. 261. 277. 292 f. 300. 302. 307. 311. 328 f. 393 f. 403. 513. 525. 527 ff. 550 f. 554. 562. 564. 567 ff. 592. 759. 778. 788. 809 f. 818.
Klæder. 46. 106. 253. 294. 313. 315. 318. 329. 346. 349. 408. 421. 480 f. 513 f. 527-31. 537. 540. 548. 550 f. 554. 562. 564. 567 ff. 587. 606. 618. 641. 728. 765. 767. 828.
Kobber. 261. 824.
Kobbeveide. 597 f.
Kometer. 715 f.
Konfiskation. 730 f.
Kongebreve. 59 f. 73. 136. 177 f. 181. 227. 243. 257 ff. 263-76. 278-94. 296-302. 305-7. 312. 325. 342 f. 345. 350 ff. 354-60. 362. 372. 377 f. 423. 427. 436 f. 453 ff. 459 ff. 464. 506 f. 569 f. 596 ff. 612 f. 622 630 f. 639 f. 643 ff. 647. 653 ff. 671. 822 f. 830.
Kongevalg. 692. 715 f. 727. 742 ff. 747-52.
Kongsdag. 216.
Kontrakt. 494. 654.
Kopibog. 13. 18. 22. 34 f.
Kopier. 63. 77 f. 102 f. 239. 305. 317 f. 324. 328. 356. 364 f. 380. 385. 443. 446. 464. 468. 496. 503. 532. 537. 572. 622. 624. 642. 645 f. 654. 716. 766 ff. 776.
Korn. 20. 31. 46. 93. 185. 205 f. 254. 494. 563. 596. 616 f. 625. 721. 733. 764. 787. 800-6. 819.
Korstog. 17 f.
Kredentsbrev, se Følgeskrivelser.
Krig. 336. 570 ff. 574. 579. 584. 586. 687. 739-44. 746. 748 ff. 766 f. 771. 828 f.
Krondiamanter. 554.
Kroning. 154 f
Kroningsreise. 569.
Krudt. 268. 270. 287 f. 303 f. 339. 536. 538. 545. 555. 575. 639 ff. 644.
Kræmmere. 625 f.
Kvern. 111. 160. 819.
Kvernefos. 95.
Kvernehus. 783. 785.
Kvernstöd. 81. 109. 160 f.
Kvitteringer. 34. 42. 68 f. 80 f. 83. 117 f. 131 f. 134. 211 f. 217. 253. 261 f. 267. 345. 400. 402 f. 405. 466 f. 496. 502-5. 512. 516 f. 543. 547 f. 551. 554. 558. 562. 565 f. 570 f. 588 f. 652. 729. 733. 776. 778.
Laan. 83. 308 f. 312. 329. 331. 338. 343. 354. 357 ff. 370 f. 373. 378. 380 f. 396. 500. 518 f. 548. 555. 596. 645. 648 f. 764. 789.
Lagmænd. 13. 21. 44. 50. 61 f. 67. 74 f. 77. 86. 97. 125. 131. 134 f. 139-44. 168 f. 176. 181. 187 f. 201. 206. 227 f. 246 f. 494. 598. 614. 625 ff. 660. 682. 687 ff. 703 f. 730-33. 735. 738. 740 f. 747 f. 762. 774. 778 f. 781. 788. 791. 806. 810 f. 813 f. 820. 827.
Lagthing. 42. 777. 779. 807. 827.
Lampe (lysikola). 72.
Landboer. 670 f. 733. 742.
Landboforhold. 733.
Landehjælp. 689. 735 ff.
[839 Sag-Register] 
Landnam. 168 f.
Landsforvisning. 716.
Landsknegte, se Soldater.
Landskyld. 13. 20. 31. 34. 43. 45. 72 f. 76 f. 143 f. 167 f. 200. 211. 239. 248 f. 256. 494. 597. 761. 764 f. 767. 770 f. 790. 820. 831.
Landsvist. 55. 177 f. 242. 708 f. 830.
Landvörd. 732.
Langskibe. 729.
Laxefiske. 45. 741 f.
Lectorer. 716.
Lectorer Cisterciensernes. 37 f.
Lectorer Minoriternes. 3 f. 23.
Leding. 732 f. 764 f. 768.
Leide. 281. 296-99. 305 ff. 314. 342. 367 f. 374. 377. 385 f. 410. 427. 433. 442 f. 453-57. 460 f. 495. 506 f. 580. 582 f. 619 f. 689 f. 694. 699. 753 ff.
Leie. 36. 163. 402 f. 668. 741 f. 821 ff. 826. 830 f.
Leiermaal. 33 f. 214 f. 785 f.
Leilændinger. 27 f. 733.
Len. 216. 249 f. 277 f. 297 f. 368 ff. 437 f. 597 f. 601. 604 ff. 614. 616 f. 619 f. 626 f. 643 f. 647 ff. 662 ff. 672. 676. 678. 680 f. 683. 694 ff. 698. 701 f. 704. 708 f. 712. 714. 716. 718-22. 727 f. 731 f. 734-37. 746. 757 f. 764. 766 f. 770 f. 778. 788. 791 f. 798 f. 806 f. 828 f.
Lensmænd, Bondelensmænd. 30. 48. 53. 63 f. 145. 252. 255. 368 f. 672 f. 768. 775 f. 815 f. 824.
Livsbrev. 647.
Love. 69.
Lægelön. 233 f.
Læger. 514. 536. 540.
Löfter. 17 f. 39. 117 f. 155. 214 f. 233. 247. 288 f. 297 f. 337 ff. 342 f. 345. 470 ff. 506 f. 518. 543 ff. 585. 598 ff. 612 f. 619. 639. 694 f. 764.
Lön. 259. 262. 282. 514.
Lösöre. 81 f. 106. 115. 167. 175. 213. 243. 247. 253. 562. 582 f. 766. 828.
Maal og Vegt. 404. 406. 502. 728. 733. 748. 788.
Mageskifte. 18. 40 f. 56 f. 85. 111. 118 f. 170. 175 f. 220. 236 f. 761. 775. 784. 816 f. 819. 824 f.
Makrelnet. 254.
Maler. 15 f.
Malt. 36. 602. 761. 809 f.
Mandater, keiserlige. 353. 439. 442. 445. 483 f. 486. 542. 560.
Manddöden. 76 ff. 85. 97 f. 107 145.
Markeder. 601 728.
Medgift. 39 f. 122. 125 f. 140. 157. 378.
Medikamenter. 336 f.
Mel. 36. 43. 235. 402 f. 602.
Mellemlag. 775. 819.
Messe. 3. 5 f. 8. 191 f. 194. 732.
Mishandling. 44. 168 f. 675 f. 679. 686.
Mumme (Øl). 727.
Mundlaug. 813 f.
Munke. 27-29. 33. 37 f. 160. 207 f. 286. 431. 731 f.
Mynt. 16 f. 35. 38. 42. 48. 55 f. 5872. 82 f. 120. 125. 127 f. 150. 154. 167 ff. 172 f. 175. 213 ff. 218. 228. 232 ff. 244-48. 259-63. 266 f. 268. 270. 273. 275 f. 282. 285 ff. 288. 290. 300 f. 305. 307. 309. 314 f. 317. 319 f. 329. 339 f. 345-50. 352-56. 359. 363 ff. 376. 386. 389 f. 392 f. 395-406. 412 f. 415. 419 f. 424. 426. 430. 449. 452. 458 f. 466 ff. 470 ff. 475. 483-87. 494. 496. 500. 502 ff. 508-519. 525. 529-32. 537. 539 f. 542. 544. 546. 548. 554-60. 563. 567 f. 570. 577. 579. 589. 596-99. 610. 616. 637. 672 ff. 721. 729. 747 f. 764. 766. 772. 774. 776. 778. 784 f. 789. [840 Sag-Register ]  791-810. 812-19. 821 f. 825. 828. 830 f.
Myntmester. 643. 645. 675. 719.
Myntning. 733.
Myntordinants. 510.
Mæglere. 260.
Mærkesmænd. 19 f. 50.
Möder. 289 f. 292-95. 303 f. 309. 314. 320 f. 338. 340. 343. 347 f. 355. 359. 361 f. 682.
Mölske. 725 f.
Nedrivelse af Kirker. 622. 639 f. 643 f. 653-61. 669. 671.
Nonneklostre. 40 f. 662-67. 714. 718 f. 730 ff.
Nonner. 41. 653 ff. 660 f. 665 f. 714. 716. 732.
Nonners Beskjæmmelse. 714.
Notarialgjenparter. 229 ff.
Notarier. 209 f. 230 f.
Odel, Odelslösning. 59. 69 f. 88 f. 93 f. 104 ff. 143. 150. 161 f. 165. 167 f. 224. 244 f. 253 f. 273 f. 759 f. 782. 818. 825.
Offer. 616 f. 732.
Officialer. 141 f.
Oldenflesk. 788.
Oldermænd. 596. 598 f.
Ombudsmænd. 30 f. 40 f. 67. 72. 82. 116 ff. 127 f. 143. 148. 172. 181. 234. 245 f. 672. 682. 684. 823. 828.
Ombudsmænd Biskoppers. 34. 50. 176. 418.
Ombudsmænd Erkebiskoppens. 200.
Ombudsmænd Kirkers. 25 f. 29. 200. 211. 217.
Ombudsmænd Kongens. 52. 64. 133. 144. 166. 181 f. 201. 224. 255. 675 f.
Opdragelse. 623. 641 f.
Ophævet Forlovelse. 612.
Oprydning. 160.
Oprör, Uroligheder. 276 ff. 280. 294 ff. 397. 716.
Opsynsmand. 190.
Optagelse i Broderskab. 221.
Oratorier. 191 f. 221.
Ordensdragt. 3. 8 ff.
Ordinantser. 353.
Orskurd, Lagmands. 74. 114. 116 ff. 126. 132. 135. 141. 146. 181 f. 185. 187. 211. 781.
Orvarthing. 55.
Ost. 438. 724 ff.
Overenskomst. 38. 42. 44. 58. 65. 70 f. 114. 137 f. 167 f. 171. 188. 222 f. 253. 267-72. 346. 348. 351 f. 470 ff. 662. 665. 672. 790. 827.
Overfald. 431. 675 f. 679.
Overgave. 115. 179 f. 232. 773. 808. 821.
Ovne. 61.
Pantsættelse. 131. 167 f. 244 f. 248. 253. 298. 308 f. 312. 328 f. 350. 354. 358 f. 363. 493 f. 548.
Pas. 285. 299. 318 f. 371. 374. 491. 578.
Patronatsret. 257
Peltsverk. 15. 33. 598 f. 618. 626. 799. 813.
Penge, se Mynt.
Pension. 470 ff. 490. 495 f. 512. 518. 542 f. 553 f. 558 f. 561. 576. 578. 585 f. 592 f.
Pergament. 302.
Pest. 632 f.
Pilgrimsreiser. 427. 733.
Plyndring. 606 f. 703.
Portio canonica. 10. 16. 193. 197.
Post. 360. 576.
Prior. 24. 108 f. 221. 720.
Privilegier. 3-11. 16. 19. 130. 190-99. 207. 221 f. 229 ff. 258. 318. 346. 349. 425. 622 627 f. 698. 701 f. 704. 727 ff. 732 f.
Proces. 116 f. 181 f. 187. 319. 402. 589 f. 811. 820.
[841 Sag-Register] 
Prothonotarius. 105 f.
Provent. 42.
Proviant. 261 f. 277 f. 284 f. 320. 358. 397. 402. 448. 459 ff. 539. 569 682 f. 723-27.
Provster. 18. 45. 73. 75 ff. 88. 136. 177. 218. 242. 257. 338. 353. 417. 494. 518. 525. 546. 551. 698 f. 701 f. 704 f. 708 ff. 712. 714. 728-33. 761. 766 f. 790. 824.
Præbende. 662. 764 ff. 770 f.
Prædikeret. 4 f. 7.
Præsentation. 19.
Raadmænd. 135. 138. 140 f. 143. 281. 400. 425. 451. 456. 614. 653-57. 660 f. 670. 672. 679. 687 ff. 712 f. 786. 789. 813 f. 820.
Raadsmænd. 29. 35.
Ratifikationsbrev. 572.
Rav. 224.
Recesser. 500. 727. 731 f.
Register. 259. 261. 317 f. 421. 517. 527 f. 559. 566. 569. 571. 643 f. 723-33. 771.
Regning. 511.
Regnskab. 35. 190. 206. 211 f. 217. 240 f. 258-62. 267. 273. 320. 331. 352 ff. 366. 394 f. 399-406. 412. 449. 466 f. 475. 502. 504. 507 f. 512-18. 525. 529-32. 537. 554 f. 557 ff. 563. 568 ff. 587. 603. 605. 643 f. 648 f. 671. 699. 701. 764-67. 776. 778. 790.
Reiser (Reiseomkostninger). 31 f. 154 f. 240 f. 258. 263. 267. 276 f. 281. 283. 285 f. 289 ff. 293. 301. 303. 309. 311-14. 325. 327-32. 334-39. 342 f. 345 ff. 350 f. 354-60. 363-67. 370 f. 373. 376 f. 380 f. 385 f. 392. 397 f. 403. 419. 433. 453. 474 ff. 492 f. 496. 504 f. 512 f. 517-21. 536. 539. 554 f. 557-60. 564. 576. 578. 610 ff. 624 ff. 643-46. 672 f. 712. 715. 717. 723. 748 f.
Renkalve. 728. 733.
Rente, se Afgifter.
Rentemester. 392 f. 395. 623.
Restitution. 267-71. 278 f. 284. 378. 388. 423. 436 f. 445. 464 f. 467 f. 470. 474 ff. 521 ff. 532. 535. 537. 543. 552 f. 556. 612 f. 635. 642.
Retterböder. 418. 617 f.
Riddere. 65. 68 f. 83. 87. 92. 95-98. 150. 155. 190. 218. 227 f. 243. 259. 270. 288 f. 295. 369. 418. 420. 437. 596. 602 ff. 614. 617 ff. 621. 624 f. 632 f. 637. 646 f. 652. 654. 662. 664. 675. 680 f. 684 f. 687. 695. 698 f. 701. 713. 719. 721 f. 735. 737. 745. 747. 750. 755 f. 759 f. 766. 768 f. 772. 776. 778. 789.
Ridderslag 563.
Ridefoged. 780. 785 f.
Ridetöi. 260.
Rigsdag. 391.
Rigsforstandere. 154 f.
Rigsraad, Det Danske. 243. 450. 500. 524. 544. 610 f. 615. 619. 621. 624. 654. 675. 680 ff. 686. 689. 692 f. 695 f. 702 f. 705 ff. 711. 715 f. 718. 728. 731. 742 f. 767.
Rigsraad, det Norske. 181 f. 596. 610 f. 614. 616 f. 619 ff. 625. 661. 669. 680 ff. 686. 689 f. 692 f. 695. 697-702. 704-7. 711. 715. 717 f. 720 f. 728. 735 ff. 741 f. 747-53. 755 f.
Rigsraad, det Svenske. 501.
Romerreise. 15 f.
Romerskat. 616.
Römninger. 677. 679. 704. 706.
Röveri. 117. 438. 678 f. 686. 707.
[842 Sag-Register] 
Sagdeler. 765.
Sagmester. 729.
Sagöre, Sagefald. 190. 438. 764. 768.
Sakramenter. 5. 160. 194. 197. 239. 350 f.
Salg. 12. 20. 25 f. 30 f. 35. 39. 41 f. 45-49. 56. 58-63. 65-71. 76-79. 81. 83. 85 f. 89 f. 92-98. 105. 108 ff. 112 f. 115 f. 119-29. 133 ff. 137-40. 146 f. 149-54. 156. 158. 161. 164. 170-74. 177-80. 183 f. 187. 189. 202 ff. 212-15. 217-21. 225 f. 229. 232. 234. 237 f. 241. 243 ff. 249. 251 f. 254. 256. 260. 273. 284 f. 302. 308-16. 329. 338 f. 346 ff. 350. 356 f. 363 f. 389. 392 f. 396. 398-401. 403 ff. 421. 449. 467. 469. 473. 491. 501-4. 512. 514. 520. 555. 567. 588 ff. 637. 639 f. 643. 653. 671-74. 677. 728 f. 738. 756. 762 f. 769. 772 f. 780. 782. 784 f. 787. 790 f. 808-12. 814. 817 ff. 820 f. 824. 830 f.
Salt. 396. 435. 459.
Saltkjedler. 733.
Sameie. 174 f.
Sammensværgelse. 346. 348.
Secretairer, kongelige. 258 f. 266 f. 277 f. 283. 291 f. 298-301. 303. 305. 335 f. 384. 400. 411. 415 f. 423. 428. 431. 474. 476 ff. 485 f. 623. 734.
Segl (Sigiller). 83. 137. 176. 262. 267. 277. 283. 300 f. 303. 305-8. 310. 312. 315. 318. 320. 328. 331. 334. 336 ff. 342. 344. 351 f. 354. 357. 361. 367. 370. 373. 378 f. 383. 393. 407. 421. 434. 449. 453. 456. 459 ff. 477. 480 f. 483. 485. 487 f. 493. 495. 500. 505 f. 509 f. 521. 528. 536. 543. 546. 548. 553. 557. 559. 566. 570. 572. 576. 579. 581. 585. 592 f. 607. 615. 624. 631. 633. 636. 640 ff. 645. 648. 656 f. 664. 670. 675. 682. 687 f. 694. 696. 699. 704. 710. 712. 728. 734. 739-42. 746 f. 752. 789. 813. 822.
Sendebud, se Gesandter.
Setre 97. 99 ff. 132 f. 832.
Sjælegaver. 174 f. 204. 766 f.
Skade (Saar). 44. 87 f. 233 f. 242. 361. 429 f. 492 f.
Skatter. 418. 424. 438. 544(?). 604 f. 614. 616 f. 625-28. 699 f. 732. 737. 748. 799.
Skibe. 262. 276 f. 298 f. 302 ff. 308-20. 330. 338. 346-50. 357 ff. 363 ff. 378 ff. 386 f. 389. 392 f. 395 ff. 399. 402. 414. 421 f. 425 f. 428 f. 431 ff. 438. 440. 446-51. 453-62. 464. 467. 473. 477. 490 f. 496. 520. 532. 545. 559. 561. 588-91. 637. 740. 744.
Skibsfolk. 262. 458. 463. 491. 496. 517 f.
Skifte. 46 f. 88 f. 97. 100 f. 106. 114. 126. 137 f. 164. 171. 188 f. 205. 214 f. 247 f. 253. 611 f. 815 f. 826 ff.
Skind. 550. 813.
Skippere. 258 f. 261 f. 273. 276 f. 390. 429. 432. 448. 450. 453 ff. 458. 460 f. 464. 476 f. 490 f. 498 f. 500 f. 505 ff. 513. 538 f. 542. 545 f. 549. 572 f. 589. 693. 724.
Skoler. 728. 732.
Skomager. 414.
Skove. 25-28. 52 f. 64. 85. 95. 132 f. 168 f. 187 f. 221. 223. 733. 764. 773 f. 785.
Skovdele. 25-29. 52 f. 63 f. 237 f. 774.
Skovgang. 52 f. 77 f. 169. 237 f. 774. 788.
Skriftemaal, Skriftefædre. 1. 3. 7 ff. 194 f. 239. 732.
Skrifter. 280. 380 f. 550. 555.
Skriver, Kongens. 227 f. 499.
Skydshest. 781.
Skyts. 267-71. 389-93. 395. 398-401. [843 Sag-Register]  403 ff. 409. 421 f. 425. 448. 454. 501-4. 545 f. 555. 575. 639 ff. 644.
Slagsmaal. 233 f. 428-31. 437.
Slagterkvæg. 592. 627 f. 723-26. 728. 766. 776. 778.
Slotsfogder. 715.
Slægtskab. 65. 107. 167 f. 253. 464 ff. 493 f. 664-67. 697. 732.
Smykker. 224. 253. 305. 343. 355. 372. 421. 474. 477. 501. 513. 519. 527 f. 540. 548. 553 f. 557. 583. 824. 828.
Smör. 31. 36. 43. 46. 111. 204 ff. 218. 438. 459. 494. 597. 616. 672. 721. 723-26. 757. 764. 778. 791. 800-6.
Sold 267 f. 270 f. 274. 346 f. 354. 356. 401.
Soldater. 267-71. 278 f. 284. 287-90. 346. 354. 356. 363. 365. 391. 397 ff. 411. 413. 435. 439 ff. 448. 480 f. 483-89. 492. 497 f. 511 f. 515. 520. 522. 536. 539. 553. 557 f. 561. 564. 571-81. 585 f. 593 ff. 607 f. 610. 629 ff. 633 ff. 644. 651. 767.
Sorenskrivere. 224.
Spæk. 591. 648 f. 652. 672.
Stadfæstelsesbreve. 3-11. 59 f. 115. 123 ff. 130. 134. 168 f. 176. 190-99. 223. 239 f. 625. 664 f. 668. 738. 785. 809 f. 824 f. 827.
Stadfæstningspenge. 58 f.
Statholder. 258. 271. 632. 641.
Statut, geistlig. 11. 102 f.
Stevning. 29. 31. 37. 42. 72. 74. 131. 141 ff. 145. 255. 366. 588. 614. 815.
Suspension. 6. 11. 194. 196 ff.
Sværd. 756. 828.
Sygdom. 308. 310. 313 ff. 340. 358. 365 f. 372. 394 f. 407 f. 412. 418. 440 f. 474. 476. 521. 548. 610 f. 633. 636. 640. 647 f. 703-11. 718. 750. 752. 758 ff. 765.
Syssel. 49.
Sysselmænd. 44 f. 73. 75. 136. 178. 830.
Sæder. 53 ff. 384. 387. 430. 729.
Sædesvende. 694 f.
Sælleie. 591.
Söbreve, Söpas. 429. 439. 505 f. 600.
Sölv. 168 f. 222. 224. 244 f. 248. 253. 303 ff. 309. 317. 644. 663. 667. 675. 733. 747 f. 762 ff. 766. 772. 775 f. 778. 808 f. 815. 818 f. 828.
Sölvtöi. 213. 228. 232. 235. 238. 253. 310. 350. 513. 663. 810. 824.
Sörgeklæder. 477 f.
Sörövere. 444-47.
Tage. 768. 788.
Tagtækker. 15 f.
Taksigelse. 40 f. 262 f. 300. 331. 368 f. 437. 444 f. 455 f. 591. 601. 616 f. 623. 631 f. 636. 666. 687. 753-56.
Taxt. 430.
Testamente, det nye. 302. 331. 333. 352 f. 356. 361. 385 f.
Testamenter. 36. 141 f. 197. 204. 222. 470. 616.
Thegn og Fredkjöb. 55 177 f. 242. 830.
Thing. 93. 98. 216 f. 227 f. 276 f. 625-28.
Thinghold. 733.
Thingskrivere. 148. 224. 776.
Tiende. 15 f. 29. 34. 37. 193. 200. 204 ff. 211. 616. 732.
Tiggerordener. 193. 195.
Tilgivelse. 214 f.
Tiltale. 65. 156 f. 216. 219. 222. 677. 679 f. 686 f. 807. 811 f.
Tjenestelön. 179.
Tjære. 253.
Told. 260 f. 318 f. 366. 728. 764.
Tolder. 501 f.
Tortur. 451.
Torv. 160. 459.
Transscripter, se Vidisser.
[844 Sag-Register] 
Tröstebreve. 325 f. 331 ff. 423. 436 f. 464 f. 467 f.
Turnering. 469.
Tvungent Vidnesbyrd. 27 f.
Tyveri. 117.
Tömmer. 764 f. 773. 778. 788.
Tömmermænd. 277.
Tönder. 259.
Udlændinge. 16. 31 f.
Udnævnelse. 257. 282. 612.
Ulovlig Hevd og Brug. 132.
Underhandlinger. 276. 299 f. 310 f. 328 f. 351 f. 354-59. 370 f. 373 f. 378-82. 395 f. 423. 482 ff. 487. 492. 495. 497. 572 f. 607 ff. 633 ff. 684. Underholdning. 167 f. 214-17. 275. 466. 470 ff. 813.
Undskyldnings-Skrivelser. 22. 32. 640. 674. 698. 701-12. 718. 721. 739 f. 742 f. 746 ff. 750. 752.
Undsætning. 315 f.
Usædelighed. 384. 387. 428. 430. 729.
Uægtefödte. 15 f. 729.
Vaaben, adeligt. 227. 250. 386 f.
Vaabenstilstand. 576 f.
Vaabenvide. 732.
Valgret 500.
Valg af romersk Keiser. 325.
Varer. 16 f. 38. 42 f.
Ved. 25 f. 459.
Vegt, se Maal.
Veie. 160. 733.
Veier(mester). 409. 728.
Vennegave. 127 f. 189 f. 247 f.
Vexler. 340. 349. 554.
Vidisse. 21. 66. 77. 88. 100. 206-10. 224. 232. 251 f. 670. 776. 778. 781. 786.
Vidnesbyrd. 13. 16 f. 20 f. 25-29. 31 f. 44. 50-55. 58. 63 f. 72 ff. 7682. 84 f. 90 f. 95 f. 100 f. 103 f. 107. 116 f. 120. 123-26. 128 f. 141 f. 145. 147. 158 ff. 165 f. 172. 174 f. 184. 187. 207. 210. 216 f. 227 f. 236. 239 f. 253. 255 f. 280. 409. 526. 614. 651 f. 675. 738. 756 f. 759. 774. 776. 778-82. 785 f. 790. 807. 810. 813. 818. 826 f.
Vikarie. 662.
Vin. 397. 412. 525. 727.
Vinduesfabrikant. 15 f.
Vinfad. 329.
Visitats. 22.
Vrag. 733. 766 f.
Vurdering, Værdi. 43. 135. 150. 232 ff. 246. 459. 513. 554. 733. 813. 815. 824. 828.
Væbnere. 97 f. 154 f. 232. 255. 735 ff. 762.
Væddemaal. 606.
Værge. 167.
Værnething. 728.
Ægteskab, Ægteskabssager. 14. 65. 81 f. 122. 157. 246. 338. 340. 348. 350. 359 f. 434. 436. 477. 479. 497. 521. 523. 704. 706. 710 f.
Ætteröx. 156 f.
Ödegaarde. 52. 151 f. 165 f. 174. 223. 677. 733. 761. 768. 770. 792 f. 801. 803. 808 ff. 827.
Öl. 438. 459. 473. 525. 591. 623. 683. 723-27.
[845 Navne-Register] 
NAVNE-REGISTER. (Ved Kr. Bassøe.)
Aabol (Aurdal). 46.
Aabostranden p. Lom. 97. 161.
Aabygge Skibrede. 721.
Aake (Aage, Ove) Bilde, se B.
Aake Havredal. 245.
Aake Thott, se T.
Aakerset (nu Aaksæd) i Laugadals Sogn. 236.
Aakre i Flatdal. 251.
Aakre i Valle i Setersdal 254.
Aal i Hallingdal. 137.
Aalandslid. 785 f.
Aalsmaker, Gaard i Hardanger. 35.
Aamlid i Setersdalen. 220 f. 256. 815.
Aamlid Sogn. 213 f. 814.
Aamot (ved Stavanger). 12.
Aamot Sogn i Österdalen. 79 f. 84.
Aaram i Romsdalen. 802.
Aardalen i Vardal. 166 f.
Aarestad. Gaard. 53.
Aarhus. 711.
Aaros i Sögne. 757.
Aarrelth (Reins Kloster). 795.
Aarö i Romsdalen. 725.
Aas p. Follo. 177. 185. 246.
Aas i Hofs Sogn p. Hudrum. 76.
Aas i Jondals Sogn i Hardanger. 35.
Aas i Jæmteland. 45.
Aas nedre og övre, i Romsdalen. 803. 806.
Aas p. Thoten. 56. 58. 112. 202 f. 808 f
Aas i Ytteröen. 798.
Aasa Eilifsdatter. 110.
Aasa Gardsdatter. 229.
Aasa Olafsdatter. 121
Aasa Paalsdatter. 151 f.
Aasa Reidarsdatter. 136 f.
Aasa Solvesdatter. 815 ff.
Aasaaen i Aase p Ringerike. 109.
Aase (i Flatdal?). 779 f. 785 f.
Aase i Valbonde Fjerding p. Ringerike. 81. 109 f.
Aasen i Haugs Sogn p. Eker. 808.
Aasen i Stör- og Verdalen. 794.
Aaser i Askheims Sogn. 147 f.
Aaser i Thrykstads Sogn. 147 f.
Aaserud p. Thoten. 201.
Aashild, Veterlide Svenkessöns Hustru. 58 f.
Aaslands Grend i Thelemarken. 226.
Aasmund Bergulfssön. 814.
Aasmund Emundssön. 225 f.
Aasmund Eyvindssön. 46 f.
Aasmund Gredgardssön. 251.
Aasmund Gunnarssön. 253.
Aasmund Haavardssön. 235.
Aasmund Hallvardssön. 85.
Aasmund Jonssön. 177 f.
Aasmund Sæmundssön. 817.
Aasmund Thorsteinssön. 733.
Aasta Narvesdatter. 232.
Aasthveit i Rygin Sogn i Hiterdal. 104.
Aasulf. 233 f.
Aasulf Baardssön. 64.
Aasulf Haakonssön 60.
[846 Navne-Register] 
Aasulf Solmundssön. 116.
Aasulf Steinssön. 769. 773.
Abutjern. 255.
Adam v. Pfurt. 487.
Adolf af Burgund, Herre af Veere. 275 f. 283. 302. 310 f. 313. 315 f. 330. 339. 346 ff. 356 ff. 363 f. 379. 392. 396. 472. 581.
Adredal i Borre Sogn. 141.
Adrian Blaufoged. 823.
Adrian Harckesz. 635 f.
Adrian Rochus. 557.
Adrian Wille, se W.
Afvendal (Aandal i Gryten?). 801.
Agdesiden. 675.
Agmund, se Ogmund.
Agvald Olafssön. 251.
Agvald Thorlakssön. 226.
Ahlefeldt, Gotskalk v. 671. 734.
Akershus. 233. 256. 276 f. 294. 610 ff. 632 f. 638. 675 ff. 680. 685 f. 693. 707 f. 712 ff. 719 f. 730. 766. 820. 828 f.
Akersthing. 276 f.
Alahered i Vestergötland. 111. 217 f.
Albani, Hertugen af. 523.
Albert (Albrekt) Göye, se G.
Albert Hertug af Meklenburg. 266. 343. 360. 408.
Albert v. Hohndorf, se H.
Albert Stormester af Preussen. 284 f. 287 f. 293. 298. 300 f. 310 f. 354. 356. 562. 565-70.
Aldeverold, Herman. 43.
Alemira, Peter. 367 f.
Alexander Kinghorn, Dr. se K.
Alexander VI, Pave. 210. 231.
Alf Alfssön. 807.
Alf Arnessön. 13.
Alf Björnssön. 101. 129 f. 157.
Alf Dyressön. 182 f.
Alf Eirikssön. 77.
Alf Eysteinssön. 134.
Alf Eyvindssön, Kannik i Bergen. 176.
Alf Gudbrandssön. 50. 161.
Alf Gunnarssön. 147.
Alf p. Gunning. 774.
Alf Hallvardssön. 80. 85.
Alf Haraldssön Bolt, se B.
Alf p. Hegdal. 726.
Alf Hognessön. 170. 176.
Alf Ivarssön. 58. 201.
Alf Knutssön af tre Roser. se R.
Alf Lensmand. 252.
Alf Ogmundssön. 116 f.
Alf Olafssön. 43. 234. 777.
Alf Thomassön. 170. 176.
Alf Thorgilssön. 121.
Alf Thorvidssön. 140.
Alfstads Sogn p. Thoten. 94.
Algot Magnussön Sture, se S.
Allehelgens Gods. 821 f.
Allehelgens Grund. 821.
Allehelgens Kirke i Bergen. 660 f.
Alleren, Rint v. 506 f.
Alm i Vardal. 167.
Alnes i Kors Sogn i Romsdalen. 801.
Alstadhaug. 606.
Altenburg. 354. 356. 358 ff. 362. f.
Am p. Ringsaker. 50. 134.
Amba Helgesdatter. 85.
Ambre i Jæmteland. 62 f.
Ambrosius Bogbinder. 492.
Ambrosius Hochstetter, se H.
Ammefordt, Pylle v. 539.
Amsterdam. 258. 316. 318 f. 349. 389. f. 392. 395. 397-401. 403-6. 425. 427. 446. 459. 498 f. 501-5. 507. 509. 525. 545. 683. 770 f.
Amund Alfssön. 149.
Amund Arnessön. 207.
Amund Audunssön. 173.
Amund Bassessön. 169.
Amund Bjertssön. 137.
Amund Eirikssön. 57.
Amund Engelbretssön. 63.
Amund p. Haaböl. 82.
Amund Haraldssön. 174.
Amund Jonssön. 161.
Amund Narvessön. 168 f.
Amund Niklessön. 117 f.
Amund Odssön. 182.
Amund Olafssön. 100 f. 255.
Amund Olafssön, Biskop. 735.
Amund Olafssön p. Skönsby. 224.
Amund Paalssön. 103. 113.
Amund Rederssön. 63.
Amund Ris. 674.
Amund Sigurdssön, Lagmand i Skiden. 227.
Amund Steinulfssön. 220.
Amund Thjodulfssön. 164.
Amund Thordssön. 52.
Amund Thorsteinssön. 122.
Amund Thrulssön. 733.
Amund Vigleikssön. 228.
[847 Navne-Register] 
Andalusien. 451 f.
Andebo Sogn p. Vestfold. 60 f. 189.
Andenes Len i Nordland. 731.
Anderskov (Antvorskov). 716. 720.
Andor Arnessön. 207.
Andor Biskop af Bergen. 368 f. 494.
Andor Hallsteinssön, Sira, Kannik. 143.
Andor Helgessön. 71 ff.
Andres (Andreas, Anders). 804.
Andres p. Aarestad. 53.
Andres Abbed af Lysekloster. 37.
Andres Asserssön. 728.
Andres Baardssön. 201.
Andres Bilde, se B.
Andres v. Birgo 298.
Andres Botolfssön. 246.
Andres Eggertssön, Raadmand i Tunsberg. 143.
Andres Erkedegn. 12.
Andres Gudthormssön, Lagmand. 735.
Andres Gudulfssön. 210. 827.
Andres Gulsvik. 827.
Andres Haakonssön. 738.
Andres Hallandsfar. 402.
Andres Hallvardssön. 219.
Andres Hanssön. 66 f.
Andres Helgessön. 246 f. 698.
Andres Hellestad. 167 f.
Andres Jonssön. 46 f. 174.
Andres Kare. 107 f.
Andres p. Lunde. 239.
Andres Mus, Biskop, se M.
Andres Narvessön. 58. 184. 201.
Andres Nilssön. 783.
Andres Nilssön (Jernskjeg), se J.
Andres Nilssön, Prest i Hjertdal. 225.
Andres Olafssön. 273.
Andres Peterssön, Raadmand i Tunsberg. 143.
Andres Reidarssön. 117.
Andres Rud. 811.
Andres Skipper. 458.
Andres Skriver. 770 f.
Andres i Skörengaard. 218.
Andres Steinssön. 132.
Andres Sæbjörnssön, Lagmand. 247.
Andres Sögn, Raadmand i Bergen. 654-57. 670.
Andres Thoressön. 146.
Andres Thorgeirssön. 774.
Andres Thorgrimssön. 188 f.
Andres Throndssön. 92. 213.
St. Andrews i Skotland. 464 f. 552 f.
Andverda(?) i Flaa Sogn. 21.
Angen i Osen. 797.
Anne Jörgensdatter Rud. se R.
Anne Nilsdatter. 762.
Anne Olafsdatter. 762 f.
Anne Olafsdatter, Abbedisse. 660 f.
Anne Rosenkrantz, se R.
Anne Wefring, se W.
Anrod, Jakob. 520. 525. 557. 561.
Antiochia 103.
Antonius Johanssön. 392 f. 398. 449.
Antonius titulær Kardinal af St. Susanna 103.
Antonius Markussön. 831.
Antonius v. Metz, se M.
Antonius de Vauldripont. 406.
Antvorskov. 716. 720.
Antwerpen. 260 ff. 273. 275 f. 302 ff. 311. 317 f. 320. 339 f. 345. 349. 363. 365-68. 383 f. 386 f. 390 f. 393 ff. 398. 400 f. 403-7. 409. 442 f. 467. 471. 474 ff. 481. 486. 492 f. 496. 500. 511. 513. 515. 520. 525. 528. 532 f. 535 f. 539 f. 544. 548. 560 f. 564. 566 f. 573 f. 579 ff.
Anund Aasulfssön, Sira. 115.
Anund Andressön. 127.
Anund Björnssön. 213 f. 704.
Anund p. Borge. 774.
Anund Geirmundssön. 254.
Anund Gudthormssön. 125.
Anund Hallvardssön. 212.
Anund Herbjörnssön. 814.
Anund Jonssön. 228.
Anund Olafssön. 187. 791.
Anund (Amund?) Olafssön. 809 f.
Anund Solvessön. 774. 815 ff. 820 f.
Anund Stelssön. 702.
Anund Thoraldssön. 105 f. 115.
Anund Thordssön. 222 f. 248.
Apostelkirken i Bergen. 19. 88. 257. 639 f. 643 f. 671. 823.
Apulien. 584.
Arendals Skibrede p. Vestfold. 701.
Arild Kane, Hr., se K
Armenwoelde Kloster i Rhinprovinsen. 634.
Arnald, Abbed af Halsne Kloster. 28 f.
Arnald Bager. 61.
Arnbjörg Thjostolfsdatter. 134.
Arnbjörn Björnssön. 44.
Arnbjörn Rederssön. 773.
Arnbjörn p. Ryg. 145.
Arnbjörn Sigurdssön. 170. 176 f.
Arnbjörn Sunulfssön, Provst. 88.
Arnbjörn Thordssön. 126.
Arne. 137 f.
Arne Amundssön. 118. 157.
[848 Navne-Register] 
Arne Arnessön. 42. 144.
Arne Arnsteinssön. 202.
Arne Aslakssön, Kantsler. 49
Arne Audgardssön. 126 f.
Arne p. Buruf. 56.
Arne p. Börstad. 53.
Arne Dik. 13.
Arne Einarssön. 234.
Arne Erlingssön. 207.
Arne Eysteinssön. 139
Arne Eyvindssön. 132.
Arne Gardssön. 591.
Arne Gefvaldssön. 44.
Arne Geirmundssön. 254.
Arne Glöderssön. 653.
Arne Grimarssön. 74.
Arne Gudbrandssön. 170 f.
Arne Gudleikssön. 80.
Arne Gunnarssön. 52.
Arne Hallvardssön. 59.
Arne Homossön. 30 f.
Arne Jonssön. 64.
Arne Jörundssön. 25.
Arne Kapellan. 12.
Arne Ketilssön. 72.
Arne Magnussön. 13. 15. 22. 38. 49. 61.
Arne Olafssön. 429. 763.
Arne p. Orgunvik. 21.
Arne Rolfssön, Lensmand. 63.
Arne Sigurdssön, Biskop af Bergen. 13-16. 18.
Arne Sigurdssön, Kantsler. 73.
Arne Sivordssön. 219.
Arne Thjodgeirssön. 254. 256 f.
Arne Tholfssön. 156 f. 172. 214.
Arne Thordssön. 253.
Arne Thoressön. 145. 219.
Arne Thorgilssön. 30. 127 f.
Arne Thorleifssön. 175 f.
Arne Thorsteinssön. 174 f.
Arnedal i Romsdalen. 804.
Arnemuyden i Zeeland. 292 f. 402. 421 f. 426. 451. 458 f. 463. 473.
Arneröd p. Hisingen. 768 f.
Arnfinn. 14.
Arnfinn p. Hvitheim. 37.
Arnfinn Jörenssön. 770.
Arnfinn Sigurdssön. 65 f.
Arnfinn Thoraldssön. 273.
Arnheim i Geldern. 584.
Arnheim i Sogn. 206.
Arnstein Arnessön. 252.
Arnstein Jonssön. 135.
Arnstein Jonssön (Skanke?). 712 ff.
Arnulf (Annul) Eg. 245.
Arnulf Gunnarssön, Lagmand. 135.
Arnulf Olafssön. 107.
Arnulf Sundressön. 58 f.
Arseter i Romsdalen 802.
Arvid p. Medaas. 18.
Asbjörn. 723.
Asbjörn Gudthormssön. 158. 163.
Asbjörn Helgessön. 203.
Asbjörn Klodest. 724.
Asbjörn Narvessön. 237.
Asbjörn Sæmundssön, Lagmand. 206.
Asbjörn Thorgeirssön. 187.
Asgaut. 233 f.
Asgaut Gunnarssön. 152.
Asgaut Kirkesmed. 776 f.
Asgaut Niklissön. 71.
Asgaut Olafssön, Prest. 121.
Asgaut Thorgrimssön. 201.
Asgeir Arnessön. 107.
Asgeir Helgessön. 137.
Asgeir Klemitssön. 698.
Asgeir Ormsteinssön. 199.
Asgeir Rollefssön. 200.
Asgeir Thordssön. 248.
Asgerd Hallvardsdatter. 253.
Ask i Nordhordeland. 710 f.
Aska Hered i Östergötland. 68 f.
Askel. 91.
Askel (Askild) Aslakssön. 145.
Askel Audunssön (Odinssön). 219.
Askel Eysteinssön. 42.
Askel Johanssön. 52.
Asker p. Vestfold. 91.
Askevig i Hofs Sogn i Land. 60.
Askheim (Askim) i Stadsbygden. 793.
Askheim (Askim) Sogn i Fröylands Skibrede. 143. 147 f.
Aslak Arnessön. 63.
Aslak Bolt se B.
Aslak Börressön. 101.
Aslak Herbjörnssön. 237.
Aslak Ledulfssön. 813.
Aslak Onnulfssön. 704.
Aslak Paalssön. 551 f.
Aslak Pederssön. 148.
Aslak Sira p. Selje. 33 f.
Aslak Sigurdssön. 127.
Aslak Sveinssön. 256.
Aslak Thorbjörnssön. 82.
Aslak Thorgeirssön. 182.
Aslak Thorgilssön. 156.
Aslak Thorsteinssön. 52. 832.
Aslak Östenssön. 219.
Aslaug Ketilsdatter. 759 f.
Aslaug Olafsdatter. 126.
Aslaug Roaldstad. 811 f.
Aslaug Thorbjörnsdatter. 244.
Aslaug Thorleifsdatter. 54 f.
Asle Alfssön. 761.
Asle Askelssön. 82.
Asle Björnssön. 175 f.
Asle Hermodssön. 76.
Asle p. Rud. 21.
Asmyr i Lagerdal. 819 f.
Aspe p. Nordmöre. 200. 211 f. 217.
Asser Kremer. 424. 675 f.
[849 Navne-Register] 
Atlaug, se Aslaug.
Atle, se Asle.
Atrods Sogn p. Tinn. 112 f. 126.
Audfinn Sigurdssön, Biskop af Bergen. 15. 18. 22. 26. 28 f
Audgerd Olafsdatter. 140 f.
Audkel Sigmundssön. 252.
Audnemork (Unnemark) i Vatsaas Sogn. 237 f.
Audnen (Auen) i Vatsaas Sogn. 237 f.
Audny Sveinungsdatter. 107.
Audun (Odin). 248.
Audun Alfssön. 21.
Audun Algautssön. 50.
Audun Arnessön. 128.
Audun Björnssön. 790.
Audun Hegthveit. 780.
Audun Odinssön. 819.
Audun Reidulfssön. 185.
Audun Thorkelssön. 199 f.
Augsburg. 314. 466.
Augustin Centurion. 449.
Augustiner-Ordenen. 8.
Aukland Gaard i Söndhordland. 27 f.
Aukland Sogn i Baahus Len. 150.
Aulin i Opstads Sogn i Odalen. 52 f. 79.
Aulin i Ringsakers Sogn. 170 f.
Aur i Urskog. 228.
Auraastangen. 53.
Aurdal i Valdres. 19. 30. 46. 772. 775 f.
Aure Prestegjeld p. Nordmöre. 200.
Austad Sogn i Setersdalen. 812.
Austby i Herlands Sogn. 131.
Austraat (Österaat). 619. 663-67.
Axvall. 22.
Baaberg p. Birid. 224.
Baahus Slot og Len. 150. 217 f. 232. 240 f. 246. 296. 652. 675. 715 f. 730. 740. 742 f. 745 ff. 750. 755 f. 767. 776. 778. 788.
Baard. 13. 189.
Baard. Audunssön. 136 f.
Baard. p. Aukland. 27 f.
Baard. p. Bolseter. 830 f.
Baard. Eindridssön. 128 f.
Baard. Eysteinssön. 64.
Baard. p. Hallanger. 40.
Baard. Helgessön. 236.
Baard. Kjep. 96. 108.
Baard. Sira i Updal. 29.
Baard. Thoressön. 119.
Baas i Botne Sogn. 222.
Badal i Kvernes Sogn. 173.
Bagge, Jon 218. 606.
Bagge, Oluf. 417. 694.
Bagge, Peter. 68 f.
Bagge, Stig Gassesön. 437 f. 601. 674-77. 679. 692 f. 764 f.
Bagge, Thorleif. 677. 680. 685 f. 757.
Bagn i Valdres. 51.
Baker, John. 312. 329. 339. 357. 364. 373.
Bakke p. Hofstranden p. Lom. 43.
Bakke i Kraakstads Sogn. 124.
Bakke i Romsdalen. 801.
Bakkehelda i Aamot Sogn. 79 f.
Bakker p. Follo. 186.
Bakö i Rissen. 792.
Balhorn, Henning, Foged. 627 f.
Balde Ivarssön. 52.
Balke Sogn p. Thoten. 183 f. 201.
Baltazar, Junker, af Esens. 539 f. 593 f. 642 f.
Baltazar, (Baltser) Lund. 823.
Bamle. 245.
Banner, Erik Erikssön. 686.
Barcellona. 584.
Bardsgaard i Thelemarken. 790.
Bare, Vilhelm de. 477 f.
Barebjerg (Bereberg) i Gerpens Sogn. 774.
Barkestad (Barstad). 799.
Barknahered i Vestergötland. 111.
Barsaker (Bersaker) i Roan. 796.
Bartholomeus de Brodlugen. 102. (Jfr. Bertel).
Barthorp i Vestergötland. 111.
Bastian Startz. 570.
Bayern. 136.
Beitstaden. 795.
Beneke Bröker, Raadmand i Tunsberg. 143.
Benkt (Bent, Benedikt). 154.
Benkt Haard Lagmand. 810
[850 Navne-Register] 
Benkt. Jenssön. 69.
Benkt. v. d. Wisch, se W.
Benseter (Bensæt) i Akerö. 796? 799. 803.
Berding (Belling) i Stadsbygden. 793.
Berdorsrud i Fron p. Follo. 186.
Berg, Prest i Böfjord. 39.
Berg i Borgesyssel. 106
Berg p. Eker. 213.
Berg p. Follo. 186.
Berg i Gauldal. 806.
Berg i Hofs Sogn. 116 f.
Berg i Jæmteland. 44 f.
Berg i Mosviken. 795.
Berg p. Neset. 189.
Berg i Rissen. 792.
Berg i Snaasen. 796.
Berg Sogn p. Hedemarken. 167.
Berg i Soknedalen p. Ringerike. 110.
Berg i Valdres. 46 f.
Berg p. Voss. 824 f.
Berg i Ytteröen. 798.
Berge(?) i Foldebo. 170.
Berge i Namdalen. 796.
Berge i Stördalen. 794.
Berge i Thelemarken. 780. 791.
Bergens Almenninger. 35
Bergens Bispedömme. 13-16. 18 f. 22. 26 28 f. 31-43. 176 f. 204 ff. 368. 370. 414. 417. 493. 604 f 622. 648 f. 653-61. 668 ff. 684 f. 687 ff. 696. 699 f. 710 f. 731. 771.
Bergens Bispegaard. 25. 668 ff. 730.
Bergens Borgere. 414. 683. 821. 826 f.
Bergens Brygge. 414. 494. 596. 623. 644. 683. 693. 700. 728. 732.
Bergens By. 13. 20. 22-26. 29-43. 83. 138. 148. 204. 257 f. 369 f. 414. 435. 451. 493. 495. 509. 563. 595 f. 600. 602-7. 610 f. 620 f. 624. 631 f. 636. 642 ff. 647-50. 652-60. 668 ff. 672 ff. 679-85. 687 ff. 690. 692. 696. 699 f. 731. 733-36. 741. 758 f. 770 ff. 821. 823.
Bergens Degne. 449 f. 643 f. 731.
Bergens Domkirke 205. 622. 653-61. 668 f. 730. 732.
Bergens Erkebispegaard. 668 f.
Bergens Gaarde. 35. 668.
Bergens Kapitel. 19. 35 f. 417. 622. 653-57. 661. 668 ff.
Bergens Kirker. 19. 35 f. 87. 257. 622. 639 f. 643. 671. 823.
Bergens Kjöbmænd. 414. 595. 598 f. 623. 672. 689. 691. 699. 728. 732. 734.
Bergens Klostre. 40 f. 600. 643 f. 730 ff.
Bergens Kongsgaard. 369. 449. 601 f. 616. 731,
Bergens Kontor. 425. 692 f.
Bergens Lagmænd. 13. 135. 660. 670. 687 ff.
Bergens Oldermænd. 596. 598 ff.
Bergens Provsti. 19. 257. 417. 730 ff.
Bergens Prædikebrödre. 730 f.
Bergens Raadmænd. 135. 138. 653-57. 660 f. 670. 687 ff.
Bergens Skomagere. 414.
Bergens Sortebrödre. 732,
Bergens Stift. 622. 682 f.
Bergens Strand. 668. 728. 823.
Bergen op Zoom. 384 386. 388. 393 ff. 397 f. 442 f.
Bergen, Johannes v., Greve. 472. 544. 581. 593.
Bergenhus. 414. 417 f. 612. 618. 622 f. 625-28. 632 f. 638 ff. 645. 648. 650 f. 653-62. 669. 671. 675. 677. 680 ff. 684 f. 687. 689-93. 696 ff. 701. 710 f. 730. 734 f. 737. 757-59. 778. 821 f. 826 f.
Berghaug (nu Bergen) i Heidreims Sogn. 30.
Bergheim, Kjos Sogn. 66 f.
Bergheim, Sogn. 206.
Bergsbygden i Andebo Sogn p. Vestfold. 60 f.
Bergsvein Gunnarssön. 50.
Bergsvein Sigurdssön. 170.
Bergthor Haakonssön. 77.
Bergthor (Berdor) Olssön. 831.
Bergthor (Berdor) Thoressön. 247 f.
Bergulf Simonssön. 123.
Bergulf Skafse. 790.
Berke (Bjerke) i Fron p. Follo. 185.
Berke (Jfr. Birke).
Berlin. 283. 286. 302. 312. 322. 332. 342. 353. 360 f. 518. 525 f. 529. 555. 558. 587.
Bernhard, Dronning Elisabets Tjener 327. 333.
Bernt Höyer. 672 f.
Bernt Höyer. Kok. 549. 562
[851 Navne--Register] 
Bernt Höyer. v. Koverden. 651.
Bernt Höyer. Lyneborg, Raadmand. 140 f.
Bernt Höyer. Quante. 814. 822 f.
Berrim p. Breim. 830 f.
Berseter (Bergsæt) i Bo. 802.
Berseter (Bersæt) i Vistdal. 803.
Bersten (Barsten i Rödven?) 802.
Bersviken i Romsdalen. 800.
Bertel Aasmundssön. 239.
Bertel Aasmundssön. Sömand. 607.
Berö i Sannikedal 91.
Besenrade, Hans v. 342.
Beskeland i Roan. 797.
Beskelandsfjord (Reins Kloster). 797.
Besse Olessön. 79 f.
Betlid (Bretlid) i Stranden. 793.
Beton, Jakob, Erkebiskop. 464 f. 552 f.
Beverdalen p. Lom. 65 f.
Beyer, Dr. Karsten. 352 ff.
Bilde, Hr. Anders. 633. 686.
Bilde, Esge. 595-99. 601-4. 610 ff. 615 f. 618. 622-28. 631 ff. 636-58. 660 f. 669. 671. 674. 677-89. 691 f. 694. 696. 698-701. 710 f. 727. 729. 734-37. 757-60. 764. 766. 768 f. 770 ff. 776. 778. 788 f.
Bilde, Hartvig. 648. 650.
Bilde, Jörgen. 66.
Bilde, Hr. Klaus. 675 f. 679. 715. 717. 722. 729. 740. 742. 745 ff. 755 f. 767.
Bilde, Hr. Knut. 681.
Bilde, Mogens. 428. 430. 432 f. 611.
Bilde, Ove, Biskop. 547. 700. 711.
Bilde, Peder. 610 f.
Bindseter (Reins Kloster). 796. (Jfr. Benseter).
Birger. 20
Birger. (Börger) Gudmundssön. 819.
Birger. Jörundssön. 21.
Birger. Laurenssön. 69.
Birger. Pederssön. 421.
Birgitte Eindridsdatter. 777.
Birgitte Göye, se G.
Birgitte Knutsdatter, Frue. 97 f.
Birgitte Ottarsdatter. 160.
Birgo, Andre v. 298.
Birid. 224.
Birke p. Thoten. 224. (Jfr. Berke).
Birkehepde i Strandebarm. 832.
Birkelo i Nordfjord. 831.
Birkivand p. Skorpöy i Söndhordland. 25. 29.
Bjalland. 29.
Bjarne Baardssön. 733 f
Bjarne Munk. 28.
Bjarnethveit i Solums Sogn. 76.
Bjelland i Mandal. 252. 773.
Bjelland i Söndhordland. 29.
Bjellands Sogn p. Lister. 769.
Bjernestad i Vaage. 141 f.
Bjoda-Vaag i Fjelbergs Sogn. 207.
Bjorvatn i Hegrefoss Sogn. 213. 237.
Bjölstad i Hedal. 777.
Björge i Veldre. 96.
Björke (Bjerke) i Vedö. 805.
Björken (Bjerken) i Stoksund. 797.
Björn. 228.
Björn. Alfssön. 791
Björn. Andorssön. 67 f.
Björn. Andressön. 238.
Björn. Anundssön. 77 f.
Björn. Arnessön. 136.
Björn. Aslessön. 237.
Björn. Aulvirssön.107.
Björn. Bergthorssön. 220.
Björn. Björnssön. 738.
Björn. Desting. 150.
Björn. Eilifssön. 64. 69.
Björn. Eindridssön. 51.
Björn. Erlendssön. 47.
Björn. Eyvindssön. 187 f.
Björn. Gautarssön. 782.
Björn. Glamestad. 157,
Björn. Gudbrandssön. 239. 774.
Björn. Gudthormssön. 215.
Björn. Gunnarssön. 125. 189. 769.
Björn. Haakonssön. 210 f.
Björn. Haavardssön. 136. 168 f.
Björn. Hallvardssön. 110. 141. 154. 185.
Björn. Hallvardssön, Lagmand p. Oplandene. 201.
Björn. Helgessön. 724. 826 f.
Björn. Ivarssön. 106. 164.
Björn. Jonssön. 83 f. 154. 162. 175. 177 f. 203.
Björn. Kaas, se K.
Björn. Kolbeinssön. 128.
Björn. Kolbjörnssön. 187.
Björn. Lidvardssön. 82. 249.
Björn. i Ljovik. 804.
Björn. i Loftsgaarden. 790 f.
Björn. Odssön. 812.
Björn. Olafssön. 30.
Björn. Olafssön, Raadmand i Bergen. 138.
Björn. Ormssön. 816 f.
[852 Navne-Register] 
Björn. Reiderssön. 83.
Björn. Rodgeirssön. 90.
Björn. Saugstad. 810.
Björn. Sigurdssön. 109 f. 121.
Björn. Smare. 56.
Björn. Stamstad. 129.
Björn. p. Stein. 62.
Björn. Stillaugssön. 143 f.
Björn. Sveinungssön. 55.
Björn. Thjostolfssön. 214.
Björn. i Tho. 234.
Björn. Thorgeirssön. 769,
Björn. Thorleifssön. 75 f. 84 f.
Björnaller(?). 733.
Björneraas (Bjarneraas) i Stadsbygden. 793.
Björnes i Romsdalen. 800.
Björnthvet i Eidanger. 774. 821.
Björnör i Fosen. 724. 796.
Björvik i Ytteröen. 798.
Björöen (Björgen). 724 f.
Blakararf (Blaker) p. Lom. 43. 55 f. 70. 97. 99-102. 117 ff. 129 f. 141. 160 f. 181. 219.
Blanckefeld, Jost. 261.
Blaw, Henrik. 425. 434 f. 447 f. 450 ff. 536.
Bleikaashögden (Odalen). 53.
Bleken i Gudbrandsdalen. 827.
Blichfeld, Hans. 51.
Blik, Michel. 262 f. 267. 276 f. 363. 366. 685 f. 692 f.
Blindaberg, Gaard i Vestergötland. 111. 218.
Blomskogs Sogn i Sverige. 122.
Blydatjern i Vardal. 166 f.
Blö i Akerö (nu i Borgen i Söndmöre). 803.
Bo Bossön, Hr. 65.
Bo (Reins Kloster). 794.
Bodal, Gaard i Rakkestad. 63.
Bodarud i Hiterdal. 248.
Bodel, se Bothild.
Bodestad (Bustad) i Rissen. 792.
Bofnesand(?) i Ytteröen. 799.
Bogdalen p. Lom. 97.
Bogge i Erisfjord. 803.
Bolby i Östergötland. 68.
Bologna. 716.
Bolseter i Jölster. 830 f.
Bolsö i Romsdalen. 800.
Bolt, Hr. Alf Haraldssön. 88 f.
Bolt, Aslak, Erkebiskop. 133. 162. 204 f.
Bolt, Haakon. 111. 218.
Bolt, Hr. Ogmund Berdorssön. 88 f. 92.
Bomberg, Wolf v 415. 565. 571 ff. 580.
Bomhover, Jesper. 491.
Bonifacius VIII, Pave. 198
Bonnies, Franciscus. 595. 641,
Bonnies, Jakop. 595 f. 641.
Bono (Bomo) i Snaasen. 796.
Bordlaa i Sogn. 206.
Borgar Lang. 40.
Borge i Gerpen. 774. 815 ff. 820 f.
Borge i Vaale Sogn p. Vestfold. 84 f.
Borgelid i Eidsvold. 776 f.
Borgesyssel. 92. 106. 146. 155. 714. 748 f.
Borgething. 247. 614. 747 f.
Borghild Elefsdatter. 223.
Bornholm. 399.
Borre Sogn. 141.
Borstrands Otting p. Voss. 824 f.
Boshval i Vangs Sogn i Romedal. 151 f.
Bothild Haraldsdatter. 183.
Bothild (Bodel) Söfrendsdatter. 245.
Botne Sogn p. Vestfold. 52. 69. 72. 85. 174. 188. 222.
Botolf Alfssön. 215.
Botolf Andressön. 144.
Botolf Audunssön. 126 f.
Botolf Ogmundssön. 45.
Boulogne. 473.
Brabant. 279. 336. 350 f. 355 f. 377. 476. 481. 498. 507. 541. 636.
Brade, Nils. 612.
Brade, Hr. Otte. 788.
Bradstad (Brostad) p. Thoten. 224.
Brand i Skipland. 218.
Brandenburg. 341. 345.
Brandt, Dr. Mathias. 367.
[853 Navne-Register] 
Brandvik, Store, i Söndhordland. 138 ff. 163.
Branestjern. 255.
Brangstrup i Fyn. 828 f.
Brarud i Rakkestad. 164.
Brask, Hans, Biskop. 544.
Bratlid i Elden. 796.
Bratset (Reins Kloster). 797.
Bratseter (Bratsæt) i Aafjorden. 797.
Bratstad i Lider. 120 f.
Bratt, Eystein. 777.
Bratterud i Aurdals Sogn. 775.
Brattestad (Brastad) i Vestnes. 805.
Braunschweig. 303 f. 338. 528. 547.
Breda. 508.
Bredland i Höydalsmo Sogn. 780 f.
Breide-Almenning i Bergen. 35.
Breidmunnaa i Veldre. 50.
Breim i Grimmestad Sogn. 830 f.
Brekke i Sogn. 205.
Brekke i Tunheims Sogn. 66 f. 105.
Bremen. 515 f. 600. 683.
Brencken. Kort v. 274 f. 290.
Brenne i Heidenstads Sogn. 171 f.
Bress, Johan v. 260.
Brettin i Romedal p. Hedemarken. 56 f. 151 f.
Brettinlykken i Romedal p. Hedemarken. 151 f.
Breviken (Brevik) i Grytten. 799.
Breviken i Hen. 801.
Bringaker i Botne Sogn p. Vestfold. 69.
Bringe i Dals Sogn i Lyster. 118 f.
Broberg, Gotthart. 299 f. 542. 580.
Brockenhus, Frants. 828 f.
Brockenhus, Peter. 712. 714. 720.
Brodlugen. 102.
Broem (Brueim) i Mære. 795.
Bronderim (Björnereim i Akerö ?). 803.
Bronstad i Hedinstads Sogn. 123.
Brotsdal i Tyrisdal. 817.
Brudvik i Hammer Sogn. 20.
Brügge. 33. 360. 368. 542. 550.
Brun, Johan. 399.
Brun, Laurits, Skipper. 258 f. 261 f. 273. 276 f
Brunevold (Brunvold) i Sandö. 804.
Brunkebergs Sogn i Thelemarken. 133 f. 220. 779. 790.
Brunla, se Brynla.
Brunstad i Snaasen. 796.
Brüssel. 283. 316 f. 384 f. 406. 561. 593.
Brustad i Ytteröen. 798 f.
Brutangen i Odalen. 53.
Brynhild Ivarsdatter. 114 f.
Brynjulf, Biskop af Skara. 95. 97.
Brynjulf (Brynild) p. Borge. 774.
Brynjulf Gunnarssön. 94.
Brynjulf Haraldssön. 64.
Brynjulf Skrædder. 704. 706.
Brynjulfstomten i Bergen. 138.
Brynla. 90 f. 105. 190. 437. 616 f. 686. 764 ff. 768. 770 f.
Brysille, Staldmester. 584.
Bryske, Eiler. 521 526. 600.
Buccherin, Maurits. 318.
Buck, Peter. 402.
Bud (Bod) i Romsdalen. 682. 687-92. 694 ff. 700. 703 ff. 710. 712. 715. 717 f. 721 ff. 727. 729 ff.
Bude (Buum) i Stadsbygden. 793.
Buder i Rakkestad. 733.
Bueren, Herren af, se Egmont.
Bugge, Hr. Peder. 207.
Buk, Markvard. 90 f. 105.
Bunarp (Bovarp i Elden ?) 796.
Burgund. 308. 351 f. 360. 373. 398 f. 440. 442. 444. 583. 593 ff.
Buruf (Buruld i Hofs Sogn p. Thoten ?). 56.
Busch, Vilhelm v. 431.
Busk. 539. 558. 560. 563 f. 573.
By i Ringsaker. 170.
By i Stördalen. 794.
By i Vardal. 166 f.
Bygland i Fones Sogn p. Vestfold. 90.
Bygland i Setersdalen. 815.
[854 Navne-Register] 
Bykle Sogn i Raabyggelaget. 203.
Bylingsey. 129.
Byrgen i Fenstads Sogn. 149.
Bö (i Nordhordland). 205.
Bö i Romsdalen. 801. 804.
Bö i Thelemarken. 244. 817.
Bö i Vold. 805.
Böen, Ödegaard i Flaa. 827.
Böfjord Sogn i Bergens Stift. 39.
Bögerud p. Thrötten. 215.
Böhmen. 343.
Böland (Bjaaland) i Lardal. 786.
Börgbrek i Bynesets Sogn. 793.
Börke (Björgum) i Stranden. 794.
Börke i Veldre. 50 f.
Börrim (Reins Kloster). 797.
Börstad i Odalen. 53.
Calais. 473. 542.
Calixtus III, Pave. 198.
Carondeletus, Johan, Erkebiskop af Palermo. 309. 323. 328. 330. 340. 346. 349. 411 f. 514. 567. 582 f. 590.
Cassalis 130.
Castelalt, Franciscus v. 573.
Cecilia Nilsdatter. 783.
Cecilia, Tholf Germundssöns Hustru. 150.
Centurion, Augustin. 449.
Cesena. 293.
Christian (Christiern) I, Konge. 162. 177 f.
Christian II, Konge. 242. 257 ff. 263-69. 272. 274. 278-94. 296-303. 305-13. 315. 318. 320. 322. 324 f. 328. 330 f. 338. 340-46. 349-52. 354. 356-63. 367-73. 376-81. 389-98. 400. 403 f. 406. 409-17. 421-28. 432-92. 495-517. 521. 526 ff. 536. 542-48. 551 ff. 557-90. 592-95. 599. 607. 610. 612. 629 f. 633. 635 f. 638. 642 f. 650. 654-58. 661. 669. 675. 677 f. 719. 766 f.
Christian III, Konge. 597. 610 ff. 616-21. 624 f. 652. 693. 734. 742 ff. 748 f.
Christian IV, Konge. 66.
Christian v. Metz, se M.
Christian Munck, se M.
Christian Payer, Dr. se P.
Christian Peterssön, Provst ved Apostelkirken i Bergen. 257. 512. 514. 535. 546 f. 555.
Christian Skram, se S.
Christian Vinter, se V.
Christina (Kristin). 167.
Christina, Christian II.s Datter. 474. 476. 586.
Christina Eindridsdatter. 91.
Christina ,Nikulas Hallsteinssöns Hustru. 45.
Christina Olafsdatter 763.
Christkirken i Bergen. 35 f. 205. 622. 653-61. 668 f. 730. 732.
Christopher Anderssön, Lensmand. 815.
Christopher af Bayern, Konge. 136. 245.
Christopher Huitfeldt, se H.
Christopher Lauritssön, Prest p. Gerestad. 828.
Christopher Michelsthorp. 65.
Christopher Ravaldssön. 725.
Christopher (Rustung ?). 606 f.
Christopher Walkendorf, se W.
Cincius de Viterbo. 209.
St. Claras Orden. 192. 194. 196.
Clemens IV, Pave. 3. 130. 190-94. 197 f.
Constantinopel. 103.
Constants. 102 f.
Cornelius Hughensz. 403.
Cornelius, en af Lambert Andersöns Folk. 402. 428 f. 431.
Cornelius Scepperus, Vicekantsler. 363. 557. 563 ff. 567. 572.
Cornelius, Tömmermand. 514. 517 f.
Cornelius v. d. Veere. 443.
Correnbitter, Ægidius. 33.
Daa, Jesper. 612.
Dacia, Kirkeprovins. 229 ff.
Dagfinn Hauge. 224.
Dal i Sillegjord. 811 f.
Dal Sogn i Lyster. 118 f.
Dal Sogn p. Tinn. 80. 112 f.
Dal (Dalsland) i Sverige. 122. 592.
Dale p. Follo. 186.
Dalem (Dal ?) i Snaasen. 796.
Daler p. Eker. 64. 144 f.
Dalim (Dalum) i Mære. 795.
[855 Navne-Register] 
Dalin, Gaard i Ignebakke. 82.
Dallem (Dal i Roan ?). 797.
Dalseg p. Fron. 65 f.
Dalsund (Reins Kloster). 793.
St. Damiani Orden. 194. 196.
Dangsthorp, Gaard i Rakkestad, se Gangsthorp.
Daniel Grot, se G.
Daniel Kepken, Sekretær. 163.
Dankvart (Dunkert) Skotte. 821 f.
Danmark, Dansker. 230 f. 286. 299. 321. 328 f. 353. 355. 358. 374 f. 383 f. 390 f. 395. 397 ff. 421. 423 f. 447 f. 486. 492. 496. 500 f. 512. 520 ff. 524. 532. 543 f. 546. 550. 591. 599 f. 610 f. 624 ff. 632 f. 638. 643. 645 f. 650. 672. 682. 685 f. 692 ff. 699 f. 702 f. 706 f. 713. 715. 717. 720. 728. 730 f. 743 ff. 747-50. 755 f. 767.
Danzig. 379. 429. 476. 490 ff.
Danziger Holk, Skib. 395 f. 588 ff.
Darabud (Darrebud p. Eker). 40.
Daulin i Heggens Sogn p. Modheim. 39 f.
David Falkoner. 428. 431 f. 536 (?). 538 f. (?).
David Herold. 396. 402. 426 f. 526. 536. 540. 546. 548. 550.
David Skotte, Bösseskytter. 651.
Deen, Tyle. 518.
Deigleim p. Hedemarken. 239.
Delft. 520. 588.
Delfzyl. 456.
Desting, Björn. 150.
Deventer. 497.
Diderik Duyst. 589 f.
Diderik Jansen de Vrije. 438 f.
Diderik Manfeld. 821.
Diderik v. Reidt. 367.
Diderik (Dyrich) Tolder. 719.
Diderik Vistenakker, Hr. 86 f.
Digernes Sogn i Rakkestad. 187.
Digerselven p. Thoten. 201.
Dillin (Dillum, Dillan i Vukhaug ?). 794.
Dinthorp i Rakkestad. 166.
Ditmarsken. 600.
Ditzer, Hans. 739 f.
Djupevaag i Jæmteland. 62.
Doberitz, Heyne. 283. 287. 492.
Dollus i Gravabö i Nissedal. 773.
Dolvin i Valdres. 46 f.
Dominikanere, se Prædikebrödre.
Dorothea, Chr. II.s Datter. 474. 476. 586.
Dortrecht. 504 f.
Douglas, Archibald, Greve af Angus. 522. 531. 545.
Dovre. 155. 606.
Drafsækin, en Sten i Veldre. 50.
Drag i Selje. 33 f.
Dragestranden (Strandens Annex). 793.
Dragsmarks Kloster i Baahuslen. 730.
Drammen. 712.
Drangedal i Thelemarken. 152. 773. 813.
Dreggen i Bergen 138.
Dreselhage, Thomas. 826 f.
Drielburg i Geldern. 574.
Drygaberget i Jæmteland. 62.
Dufstad (Dougstad, Dugestad i Sylte). 805.
Dufvedal p. Lom. 130.
Dunfermlin i Skotland. 456. 552 f.
Düsseldorf Slot. 264.
Duyst, Diderik. 589 f. Duyst, Jakob. 589 f.
Dverdal (Reins Kloster). 792.
Dygville i Romsdalen (Divold i Grytten ?). 799. 801.
Dypevik i Jæmteland. 62.
Dyragd (Digerud) i Fron p. Follo. 186.
Dyre Olafssön. 210.
Dyre Thjostulfssön. 816 f.
Dyrin i Lauten Sogn. 157.
Dyrvedals Otting p. Voss. 824 f.
Dysjaa i Hjertdal. 104.
Dyve (i Stördalen ?) 606.
Dyvik i Flaa Sogn. 827.
Dölen i Thelemarken. 790.
Dölvin p. Lom. 129 f.
[856 Navne-Register] 
Ebbe Munk, se M.
Edam. 446 f.
Edde i Romsdalen. 800.
Edim (Eideim) i Vaagö. 802.
Edinburgh. 423. 428. 431. 433. 436 f. 461.
Edslid (Reins Kloster). 793
Edzard, Greve af Ostfrisland. 139-42. 444. 453 f.
Eftedal i Hedreim Sogn. 816.
Efven (Reins Kloster). 796.
Eg (Eik) i Bamle. 245.
Eg (?) i Jæmteland. 44.
Eg (Eig) p. Thoten. 224. (Jfr. Ek).
Ege (Ek) i Romsdalen. 805 f.
Egil Neridssön. 156.
Egil Solmundssön. 116.
Egil (Igel) Thordssön. 214.
Egil Thorgeirssön. 120.
Egil Uspakssön. 75.
Egisdal (Ekesdal) i Erisfjord. 803.
Egmont, Floris v., Herre til Ysselstein. 348. 411. 413. 415. 472. 501. 557 f. 574. 579. 581. 642 f.
Eids Sogn p. Söndhordland. 160.
Eide i Gauldal. 806. Eide i Jæmteland. 62.
Eidsberg. 89 f. 153. 214 f.
Eidsfjord i Nordfjord. 36.
Eidsvold. 116. 149. 776 f.
Eik, se Eg, Ek.
Eikeland, Gaard i Hardanger. 35.
Eikudal. 12.
Eiler Bryske. 521. 526. 600.
Eilif Anderssön. 826.
Eilif Arnaldssön. 144.
Eilif (Eluf) Arnsteinssön. 701.
Eilif Eilifssön. 237.
Eilif Halldorssön (?). 201.
Eilif Hallvardssön. 60.
Eilif Ketilssön. 110.
Eilif, Sira p. Rygin. 18.
Eilif Stenerssön. 245 f.
Eilif Sveinssön. 245.
Eilif Thorbjörnssön. 48. 52.
Eilif Thoressön. 64. 145.
Eilif Thorsteinssön. 251.
Einar. 165.
Einar Arnessön. 179.
Einar p. Berg. 116.
Einar Dunna. 12.
Einar Gudthormssön. 776 f.
Einar Gunnarssön. 50.
Einar i Haga. 246.
Einar Hallvardssön. 25.
Einar Kolbjörnssön. 165.
Einar Olafssön. 706.
Einar Ödenssön. 763 f.
Eindrid Alfssön. 244.
Eindrid p. Dyve. 606.
Eindrid Erlendssön, Hr. 117.
Eindrid Haakonssön. 43.
Eindrid Knutssön. 224.
Eindrid Olafssön. 173.
Eindrid Peterssön, Sira. 29.
Eindrid p. Rugland. 91.
Eindrid Sigurdssön. 173.
Eindrid, Sira. 37.
Eindrid Thoressön. 52.
Eirik. 20.
Eirik Alfssön. 160.
Eirik Amundssön. 166.
Eirik Andressön, Prest i Roskilde. 231.
Eirik Arnessön. 228.
Eirik Arnfinssön. 702.
Eirik Audunssön. 46 f.
Eirik Baardssön, unge, Chorsbroder i Stavanger. 12.
Eirik Björnssön. 87 f. 118.
Eirik Eirikssön. 159.
Eirik Eirikssön Banner, se B.
Eirik Eirikssön, Lagmand i Oslo. 201. 227.
Eirik Eirikssön, Prest p. Elftelöite. 175 f.
Eirik i Ekesdal. 803.
Eirik Erlendssön. 44. 69.
Eirik Gudbrandssön. 170 f.
Eirik Gudleikssön. 223.
Eirik Gudthormssön. 777.
Eirik Gunnarssön. 121 f.
Eirik Gyldenstjerne, se G.
Eirik Hanssön. 53.
Eirik Ivarssön. 170 f.
Eirik Jonssön. 246 f.
Eirik Kannik. 26. 29.
Eirik Ketilssön Puke, se P.
Eirik XIV, Konge af Sverige. 822 f.
Eirik Krummedike, se K.
Eirik Magnussön, Hertug. 22.
Eirik Magnussön, Konge, 14 f.
Eirik, Mester. 12.
Eirik Narvessön. 46 f.
Eirik Olafssön. 167. 751. 813 f.
Eirik Ormssön (Orm), Væbner. 625 f. 741 f.
Eirik af Pommern, Konge, 69. 71-83. 85 f. 88-93. 96-101. 104-10. 112-24. 127. 130-33. 135.
Eirik p. Ringenes. 21.
Eirik Rosenkrantz, se R.
Eirik p. Sandnes. 216 f.
Eirik Skriver. 606.
Eirik Sæmundssön, Rigsforstander. 154 f.
Eirik Thorgilssön. 148.
Eirik Thorkelssön. 165 f. 246.
Eirik Thorsteinssön. 653.
Eirik Throndssön. 763.
Eirik Tokle. [857 Navne-Register]  801.
Eirik Ugerup, se U.
Eirik Walkendorf, se W.
Eirik Veft. 811.
Ek i Lardal. 780.
Ek i Vardal. 224. (Jfr. Eg).
Eker. 64. 69. 114. 144. 213. 255. 807 f. 825.
Ekernförde. 652.
Ekrim (Eikreim) i Bolsö. 800.
Ekrim (Ekren) i Hustad. 802.
Ekrin (Ökern) i Fron p. Follo. 186.
Elben. 284. 539. 575. 600.
Eleonora, Dronning af Portugal. 350 f. 359 f.
Elfsborg. 740.
Elftalöite Sogn i Sandshverv. 171. 175 f.
Elgestraum. 142 f.
Elin Björnsdatter. 145
Elin (Gris?) 704. 706.
Elin Gudbrandsdatter. 170 f.
Elin (Eline) Henriksdatter (Gyldenlöve), se G.
Elin Jonsdatter. 157.
Elin Jörund Neridssöns Hustru. 123 f.
Elin Ölvesdatter. 134 f.
Elisabeth, Christiern II.s Dronning. 263. 275 f. 281. 283. 286. 289-94. 296-301. 305 ff. 325 ff. 331-36. 342 f. 345. 350 f. 354. 359-62. 372. 376 f. 384 f. 388 f. 394. 407. 409. 412. 452. 456. 464. 466 ff. 470 ff. 477 f. 481. 500. 510. 592.
Elisabeth Markgrevinde af Brandenburg. 291. 301. 305 f. 377. 524 f. 537. 568.
Ellienes (Ellesnes) i Vaagö. 802.
Ellinge i Skaane. 66.
Emden. 462
Ems. 288.
Eng Skov i Rakkestad. 187 f.
Eng i Öyamarks Sogn. 123.
Enge p. Thoten. 810.
Engelbrekt (Ingebrikt) Arnessön. 273.
Engelbrekt Aslessön. 775.
Engelbrekt Baardssön. 777.
Engelbrekt (Ingebrikt) Bjernessön, 787.
Engelbrekt Björnthvet. 774.
Engelbrekt i Blindeberg. 218.
Engelbrekt (Ingebret) Börgerssön. 99.
Engelbrekt Fris, se F.
Engelbrekt Gjavaldssön. 236.
Engelbrekt Knutssön. 763.
Engelen, Skib. 358 f. 364.
England, Englændere. 103 f. 198. 280 ff. 302 ff. 307 ff. 311-14. 316 f. 321. 323. 328 f. 337-40. 346 ff. 356-59. 363 f. 367 f. 373 f. 379 f. 382. 395 ff. 433. 451. 458. 473. 542. 557 f. 561. 576. 578. 594. 641. 739 ff.
Ennerdalen (Einersdal) i Roan. 797.
Ennes (Einnes) i Ytteröen. 799.
Eplethveit i Thelemarken. 234.
Erckel, Michel. 513.
Erisland (Ersland) i Stadsbygden. 793.
Erlend. 13.
Erlend Aasulfssön. 785. 807.
Erlend Biskop af Færö. 15
Erlend Eilifssön. 137.
Erlend Eindridssön. 135.
Erlend Hallvardssön. 826 f.
Erlend Lodinssön. 205.
Erlend Sira p. Onarheim. 27. 29.
Erlend p. Vold. 801.
Erling p. Bjalland. 29.
Erling Erlingssön. 764.
Erling Folkung (Flokung). 204. 206.
Erling Gudthormssön. 273.
Erling Gunnarssön. 70 f. 126.
Erling Haavardssön. 60.
Erling Hallvardssön. 826 f.
Erling p. Hjalmarvold. 40.
Erling Ivarssön. 56.
Erling p. Sudvik. 726.
Erling Thordssön. 163.
Erling Thorkelssön. 213
Erlingkjölstodul. 53
Ernestus, Prior i Oslo. 108 f.
Ersted (Erstad) i Ytteröen. 798.
Esbjörn, se Asbjörn.
Esens. 593 f.
Esens, Herren af, se Baltazar.
Esge Bilde, se B.
Eskerim i Romsdalen. 804.
Espeviken (Esvik) i Rissen. 792.
Esslingen i Würtemberg. 514.
Esunde i Jæmteland. 62.
Esvog (Eidsvaag) i Röd Sogn. 803.
Etne Skibrede i Söndhordland. 818.
[858 Navne-Register] 
Eugenius IV, Pave. 130. 190 f. 195-98.
Evanger p. Voss. 148.
Evje i Sandshverv. 171.
Eynart (Eginhard). 402.
Eyst, ytre, i Vettahered. 235.
Eystein Andressön. 60.
Eystein Biskop af Oslo 18. 151.
Eystein Brat. 777.
Eystein Eig. 224.
Eystein Eilifssön. 826.
Eystein Einarssön. 653.
Eystein Eirikssön. 179 f.
Eystein Olafssön. 763.
Eystein Paalssön, Prest i Hiterdal. 253.
Eystein i Ryen. 786.
Eystein Thoressön, Prest. 89.
Eystein Thorgeirssön. 772 f.
Eystein Ulfssön. 791.
Eyulf Alfssön. 158 f.
Eyulf p. Spaanheim. 40.
Eyulf Tholfssön. 225.
Eyvind Alfssön. 698.
Eyvind Andressön. 591.
Eyvind Arnessön. 64. 214 f.
Eyvind Bergulfssön. 236.
Eyvind Birgerssön. 228.
Eyvind Biskop af Oslo. 15.
Eyvind Eyvindssön. 702.
Eyvind Finssön. 701.
Eyvind Gudthormssön. 81.
Eyvind Gunnessön. 254.
Eyvind Hallvardssön. 212. 222.
Eyvind Jonssön. 783.
Eyvind Lundem. 828.
Eyvind Olafssön. 144. 782.
Eyvind Reiginssön. 70.
Eyvind p. Reine. 100 f.
Eyvind Sigurdssön. 121.
Eyvind Skriver. 240.
Eyvind Smidssön. 246.
Eyvind Steinarssön. 224.
Eyvind Stordislid. 790.
Eyvind Tholfssön. 791.
Eyvind Thordssön. 126.
Eyvind Thorgilssön. 153.
Eyvind Thormodssön. 83 f. 86. 89 f. 92.
Eyvind Throndssön. 791.
Eyvind Thrulssön, Byfoged. 614.
Eyvindvik Prestegjeld i Bergens Stift. 659.
Faanes i Stördalen. 794.
Facke (Fogh), Robert. 517. 520. 536. 538 f.
Fagerseter i Strandebarm. 832.
Falckenstein. 566.
Falken, Vertshus i Lier. 412. 514. 516 f.
Falle (Falum) i Rissen. 792.
Falleby. 670 f. (se Rettelse).
Falsterbod. 601.
Fanerberg (Forberg?) i Ytteröen. 798.
Fannes Otting i Raumsdal. 127 f.
Farstad i Hustad. 802.
Farste (Farstad i Hustad?) 802.
Fatten, Gaard i Bergen. 35.
Fedjos Sogn. 206.
Felsted (Falstad) i Ytteröen. 799.
Fenstad Sogn p. Raumarike. 149.
Ferdinand, Erkehertug af Österrige. 265. 296 ff. 308 f. 321. 334. 336 f. 341 ff. 350. 354 f. 360. 382. 388. 391. 408. 466. 499. 612 f.
Ferenberg. 499.
Ferin i Slidre. 51.
Fevang (Fevaag i Rissen?) 792.
Fickendorf, Jörgen. 385 f.
Fienis, Herren af. 581.
Fikkisdal (Fiksdal) i Vestnes. 803.
Fillinsyn i Vaage. 141 f.
Fimreite i Sogn. 205.
Finmarken. 694 f. 698.
Finn Hanssön. 727.
Finn Nilssön, Borger i Oslo. 762 f.
Finn Ogmundssön. 89.
Finn Rempe. 498 f. 500 f.
Finnboge, Biskop af Bergen. 176 f. 205.
Finnboge Gudthormssön. 50.
Finnboge Nilssön, Kannik i Hammer. 157.
Finnen i Romsdalen. 801 f.
Finner. 732.
Finnested (Finstad) i Stadsbygden. 793.
Finngard p. Redestad. 182 f.
Finngard p. Thörud. 50.
Finngard p. Ylin. 18.
Firdafylke. 34.
Firgeland i Sverige. 83.
Fise (Fisum) i Rissen. 792.
Fisketjern. 799.
Fiskevik i Stördalen. 806.
Fister i Sogn i Ryfylke. 142.
Fitja (Fikkan) i Rollags Sogn. 185. 759 f.
Fjelbergs Sogn og Skibrede p. Söndhordland. 159. 207. 818.
[859 Navne-Register] 
Flaa Sogn i Hallingdal. 20 f. 210. 826 f.
Flaabygden p. Grenland. 54.
Flake (Flak i Höilandet?) 796.
Flakkevaag p. Skorpöy i Söndhordland. 28.
Flamlændere. 558.
Flandern. 31 ff. 283. 452 f. 460 f.
Flandern, Statholderen af. 459.
Flatdal i Thelemarken. 187. 216. 251. 779 f. 785.
Flateland i Aamlid. 814.
Flaten p. Eker. 64. 145.
Flathus i Saude Sogn. 139.
Fleninge i Skaane. 672 f.
Flensborg. 671.
Flensberg i Numedal. 825.
Flodespeld (Flöispjeld) i Fron p. Follo. 186.
Florents. 130 f.
Floten i Bergsbygden p. Vestfold. 60 f.
Flotte i Romsdalen. 801.
Flyen (Vlieland?). 427.
Flöte (Flyten) i Rissen. 792.
Foldebo Sogn i Gudbrandsdalen. 170. 176 f.
Folderöen i Stavangers Amt. 12.
Foldvik i Tunheims Sogn. 86 f.
Folkvard Einarssön. 171.
Folkvard Nilssön. 245.
Folkvard (Folke) Ondssön. 220.
Folkvard (Fuckort) Thordssön. 701.
Follo. 48. 120. 177. 185 f. 246. 708 f. 761.
Fones Sogn p. Vestfold. 84 f. 90.
Fonnarud i Rödenes Sogn. 131.
Fonnes i Svennes Sogn i Valdres. 762 f.
Forstaa i Romsdalen. 802
Fosbö i Sudlands Sogn. 241.
Fose i Odinsey. 127.
Fosen Gaard. 619. 645-48. 650. 753 ff.
Fosnes. 724.
Foss i Sogn. 205.
Fossem (Fosum) i Aasen. 794.
Framgaard i Mosviken. 249 f. 807.
Franciscaner-Ordenen, se Minoriter.
Franciscus Bonnies. 595. 641.
Franciscus v. Castelalt. 573.
Franciscus titulær Kardinal af St. Cruce i Jerusalem. 103.
Franciscus de Piscia. 209.
Franck, Ludvig. 823.
Franck Wilhelm. 458 f. 463. 466 f. 473. 548. 587. 650 f.
Franckfurt. 353. 484. 486. 566.
Frankrig, Franskmænd. 103. 275. 308. 324. 335 f. 348. 355. 373. 381. 391. 395 ff. 399. 459. 473. 482. 542. 547. 561. 576 f. 584. 594. 612 f.
Frants Brockenhus, se B.
Frants I, Konge af Frankrige. 314. 371. 373 f. 390 f. 396. 465 ff. 482. 525. 542. 559 f. 574. 576 f. 613. 693.
Frat, Jens. 762.
Frauns Kapel og Sogn p. Follo. 48 f. 120. 177. 185 f.
Frauns Sogn i Lider. 182.
Frederik Björnssön. 157.
Frederik Frysze, Skipper. 390.
Frederik (Fridek) p. Halleland. 205.
Frederik Hvitenborg. 43.
Frederik I, Konge. 265. 269. 271. 278 ff. 284. 294 f. 302. 304. 311. 321. 334. 346. 353 ff. 367 f. 370-73. 379 ff. 391. 397. 408. 417. 424. 428. 437 f. 449 f. 474. 476. 500. 543 f. 546 f. 569 f. 596 ff. 604 f. 607. 610 f. 615. 619. 621-28. 638-41. 643 f. 647. 653-61. 663 ff. 669. 671. 677 f. 680 ff. 685. 689. 694. 696. 719 f. 734 f. 737. 747. 751.
Frederik II, Konge. 828 ff.
Frederik Kurfyrste af Sachsen. 278 f. 334. 344 f.
Frederiksstads Lagdömme. 21.
Freide Kirke p. Nordmöre. 211 f. 217.
Fresje. 820.
Fresvig i Sogn. 206.
Fridek, se Frederik.
Frik Arnessön. 784.
Fris, Engelbrekt, til Holme. 750 f.
Frisland. 453 f. 539. 610.
Frisvold i Eid. 800.
Frisvold i Erisfjord. 803.
[860 Navne-Register] 
Frodaland i Raabyggelaget. 203.
Frode Arnfinnssön. 702.
Froderud i Skipthveit Sogn. 184.
Fron i Gudbrandsdalen. 65 f. (Jfr. Fraun).
Frostad i Vestnes. 803. 805.
Frosten. 794.
Frovid, Gaard i Vestergötland. 111. 218.
Frystad (Frigstad?) Skibrede. 237
Frysze, Frederik, Skipper. 390.
Fræna Otting i Romsdalen. 92.
Frödem (Fröyom i Vernes?) 794.
Fröyhof i Hole Sogn p. Ringerike. 110.
Fröylands Skibrede. 147 f.
Fröyland i Svidulands Sogn. 74.
Fuggerne, Handelshus. 281. 302. 311. 335. 337. 340. 378.
Fuglen, Gaard i Vestergötland. 111.
Fulseland i Grandaashered. 139 f.
Furaberg p. Thoten. 201.
Furnes i Vang p. Hedemarken. 239.
Fürstenberg, Grev Vilhelm af. 288.
Fyen. 544. 547. 615 f.
Fylingstad i Vardal. 166 f.
Fylkeshaugs Sogn p. Hedemarken. 96.
Fyndarfossen i Sandshverv. 100 f. 785.
Fyrisdal i Thelemarken. 157. 790. 815.
Fyöfdalen(?) i Hiterdal. 104.
Færö. 15. 358. 626 f. 632 f. 709. 728. 732. 734-37.
Gaapaas i Botne i Sogn. 52.
Gaarde (Gardar) p. Follo. 186. (Jfr. Garder).
Gafseter (Gafset) i Stadsbygden. 793.
Galde, Hr. Gaute. 704 f. 721 f. 748. 750.
Galde, Hr. Olaf. 276 ff. 294 ff. 498. 619. 624.
Galheim (i Romedal?) 51.
Gallion, Skib. 422. 426. 431 f. 438. 451. 458. 477. 491.
Galor (Gudthorm?) Nikulassön. 184.
Galtestad p. Birid. 224.
Galtö. 235.
Gammel Karlssön. 757.
Gammeltorv i Kjöbenhavn. 612.
Gamper, Hans. 411. 413. 415 f. 419 f. 480 f. 483. 485-90.
Gangsthorp, se Gausthorp.
Gapatjorn, Gaard i Flaa Sogn. 21.
Gard. 13.
Gard Aslakssön. 121.
Gard Gunnvalssön. 75. 77.
Garder i Frauns Sogn p. Follo. 48 f. 120. 186.
Garderhagen i Frauns Sogn p. Follo. 120.
Gardsgaard i Skiden. 77.
Gardsvik i Löken Sogn i Höyland. 180 f.
Garmo (Reins Kloster). 793.
Gattinaria, Mercurino de. 272 f.
Gauldal. 607. 806.
Gaulsvik, Gaard i Flaa Sogn. 20 f. 210. 826 f.
Gaupne i Sogn. 206.
Gausen i Botne Sogn p. Vestfold. 84 f.
Gausthorp (för Gangsthorp, nu Dangsthorp) i Rakkestad. 77 f. 107 f. 119. 146 f. 153. 738. 756.
Gaute Amundssön. 184.
Gaute Eirikssön, Lagmand i Skidesyssel. 139.
Gaute Eirikssön, Sysselmand i Skidesyssel. 75.
Gaute Erkebiskop af Nidaros. 200. 211 f. 217. 238.
Gaute Galde, se G.
Gaute Jonssön. 163.
Gaute (Gautar) Thormodssön. 140. 154. 171.
Gautslaa i Hegrefoss Sogn. 213 f. 237.
Gavnö i Sjælland. 30. 46. 56. 58. 112. 227.
Geble Pederssön, Erkedegn. 653. 656 f. 669. 758 f.
Geile p. Thoten. 809.
Geirleif (Gilleif) Thorkelssön. 131. 165 f.
[861 Navne-Register] 
Geirmund Beinessön. 80.
Geirmund Sveinssön. 75.
Geirmund Thoressön. 131 f.
Geirmund Thorleifssön. 132 f. 779 f.
Geirmund Ulfssön 76. 85.
Geirthrud. 562.
Geirthrud Eiriksdatter. 159 f.
Geirthrud Haakonsdatter. 202 f.
Geirthrud Paalsdatter. 118 f.
Geirthrud Thorgilsdatter. 179.
Geirulf Sæbjörnssön. 242.
Geldern 553.
Gellestad i Romsdalen. 804.
Gelmuyden. 493.
Gense, Simon. 260 f. 297. 343. 451.
Gent. 453. 459 ff. 464. 500
Genua. 103. 584.
Georg, Hertug af Sachsen. 278 f. 519.
Georg Salemontanus. 823.
Gepland i Svarvstads Sogn. 93.
Gerashvam (Gjerdes-Hvam) i Brunkebergs Sogn. 780. 811 f.
Gerefjeld i Baahus Len. 246 f.
Gerestad i Nedenes. 828.
Gerhard van der Mour. 32.
Gerhard de Plain. 272.
Gerhard Stercke, se S.
Gericke. 550 f. 569.
Gericken. 260.
Gerik, Prest i Hviteseid. 234.
Gerikstad (Gjerrestad). 78 f.
Germenes (Germundsnes) i Vestnes. 805.
Gerpen Sogn. 18. 75 ff. 774. 815 f. 820 f.
Gersöy i Ullerens Sogn. 240.
Gerthrud, se Geirthrud.
Geslen p. Voss. 148 f.
Geslesaas p. Voss. 148 f.
Gesperud i Rakkestad. 164 f.
Gest Alfssön. 591.
Gest Björnssön. 237 f.
Gest Erlingssön. 84 f.
Gest Sveinssön. 105 f. 115.
Gestrud i Hiterdal. 780.
Gevelsberg i Westphalen. 285 f.
Gevelt i Haugs Sogn p. Eker. 255.
Gilslagaard i Jæmteland. 62.
Gimsö Kloster. 714. 718. 730.
Gisbrekt Klaussön. 505 ff.
Giselerus de Boventiensi, Notarius. 103.
Gisle Bentssön. 825 f.
Gisselfeldt i Sjælland 612.
Gjeldberg (Gildeberg) i Ytteröen. 798.
Gjethus i Romsdalen. 800.
Gjord, se Gyrd.
Gjufsjorden (nu Dybsjord) i Hallingdal. 136 f.
Gjönarbjörn. 20.
Glamestad. 157.
Glenne i Fron p. Follo. 186.
Gloppen i Nordfjord. 830 f.
Gloslid i Fron p. Follo. 186.
Glum (i Naustdal). 14.
Glöder Olafssön. 93.
Glöder Thjostolfssön. 66 f.
Glöder Thorgeirssön. 77. 86.
Goederede (Holland). 438. 443.
Gorheim p. Nes (Hedemarken). 70.
Gotland. 347. 397. 399. 425. 730.
Gotskalk v. Ahlefeldt, se A.
Gotskalk Erikssön (Rosenkrantz), Kantsler. 411. 455. 459 f. 474 ff. 491. 496. 510 f. 513. 515-18. 520 ff. 526. 528-40. 545 f. 548 f. 552. 554 f. 557. 563-67. 571 f. 575-81. 584-87 592 f. 630. 642.
Gotthard Broberg, se B.
Gottorp. 425. 596-99. 622 f. 627. 639 ff. 643 ff. 647.
Gotufos i Skogebygd. 95.
Gouda (Holland). 438 f. 447.
Graabraadt (Grafbröd?) i Snaasen. 796.
Graabrödre Kloster i Konghelle 228.
Graaure i Strandebarm. 832.
Grael, Hans, Skipper. 429.
Gran Sogn p. Hadeland. 235 f.
Grandaashered i Thelemarken. 139.
Grande i Overhalven. 273.
Granen (Grande i Salberg?). 795.
Grannerud p. Hedemarken. 51.
Granunge (Grongs) Sogn i Naumedal. 273.
[862 Navne-Register] 
Grasvold i Heidinstads Sogn. 140. 161 f. 213.
Grav i Ytteröen. 798.
Gravabö i Nissedal. 773.
Graven (Groven) i Eidsborgs Annex. 786.
Greenwich. 370 f.
Greet (Siel). 440. 442. 447 f. 457. 462.
Greethusen 439.
Grefveredt (Reins Kloster). 795.
Gregers, Sendebud. 362. 490. f.
Gregor den Store, Pave. 222.
Greip p. Laukhammer. 27 f.
Grene (Grini), Gaard i Hiterdal. 18.
Grenimark i Öyamarks Sogn. 123 f.
Grenin i Röken. 808.
Grenland. 53. 59. 75 f.
Greseter (Gridset i Volds Sogn ?). 805.
Grete i K. Chr. II.s Tjeneste. 474. 476.
Gridaker i Botne Sogn. 72.
Griflar (Greve) p. Brunlanes. 617.
Grim Thorleifssön. 156.
Grimar Salvessön (Solvessön). 123. 140.
Grimma i Sachsen. 325.
Grimmestad p. Thoten. 112
Grimmestad Skibrede i Nordfjord. 830 f.
Grimsgaard p. Bagn i Valdres. 51.
Grimsrud i Digernes Sogn i Rakkestad. 187 f.
Grimstad i Aafjorden. 797.
Grimstad (Reins Kloster). 797.
Grimstad p. Thoten. 808 ff.
Grimund (Geirmund?) Ormssön. 200.
Grinde i Sogn. 205.
Grip i Nordmöre. 723. 733.
Grjotar, Gaard. 44.
Grjotgard Anundssön. 53 ff.
Grjotgard (Greitgard) Björnssön. 203.
Grjotgard (Gredgard) Thorgeirssön. 236.
Grjotland p. Eker. 807.
Gro. 815.
Gro Arnesdatter. 214 f.
Gro Egilsdatter. 785 f.
Gro Eilifsdatter 174 f.
Gro, Gunnar Ketilssöns Hustru. 120.
Gro Haavardsdatter. 131 f.
Gro Thorkelsdatter. 69 f.
Groeningen. 443. 447 f. 456 f. 492. 574.
Groland, Gaard i Vestergötland. 111.
Gromsrud i Löken Sogn (Höland). 179 ff.
Grot, Daniel, Væbner. 614. 704 f. 762.
Grunde Thjostolfssön. 135.
Grungestad i Granunge Sogn. 273.
Gryniöy (Grenne i Rissen ?). 792.
Gröneberg, Gaard i Thjödling. 91.
Gröninge i Stadsbygden. 793.
Grönland. 14. 728.
Gudbjörg Björnsdatter. 790.
Gudbrand Arnessön. 63. 170.
Gudbrand Björnssön. 125.
Gudbrand Eyvindssön. 236.
Gudbrand p. Gaulsvik. 21.
Gudbrand Hallvardssön. 776.
Gudbrand Laurenssön. 551 f.
Gudbrand Ormssön. 184.
Gudbrand Ormsteinssön. 112.
Gudbrand Peterssön. 44
Gudbrand Rederssön. 63.
Gudbrand Sigmundssön. 169.
Gudbrand Thoressön, Raadmand i Tunsberg. 143.
Gudbrand Thorgeirssön. 110.
Gudbrand Thormodssön. 144.
Gudbrandsdalen. 65. 96. 118 f.
Gudestad i Gauldal. 806.
Gudislund, Gaard i Ignebakke. 82.
Gudlaug Thorleifssön. 229.
Gudleik Einarssön. 179 f.
Gudleik Glöderssön. 821.
Gudleik Gudleikssön. 818 f.
Gudleik Gunnulfssön. 237.
Gudleik Ivarssön. 86. 552.
Gudleik Jonssön. 182.
Gudleik Kolssön. 733.
Gudleik Thjostolfssön. 772. 775.
Gudleik Thoressön. 91.
Gudleik Thoressön, Raadmand i Bergen. 135.
Gudleik Throndssön. 51.
Gudleik Trygvessön. 81 f.
Gudleik Vykanssön (Vikingssön ?) 229.
Gudman i Svalerud. 123.
Gudmund Björnssön. 183.
Gudmund Jonssön. 228.
Gudmund, Hr., Prest i Stangvik. 726.
Gudrid Arnesdatter. 79.
Gudrid p. Dalin. 82.
Gudrid Eiriksdatter. 108 f.
Gudrid Hallsteinsdatter. 92.
Gudrid Sjursdatter. 808 ff.
[863 Navne-Register] 
Gudrun Gunnarsdatter. 116.
Gudrun Hallvardsdatter. 75 f.
Gudrun Helgesdatter. 54.
Gudrun Jörundsdatter. 123 f.
Gudrun Ketilsdatter. 57.
Gudrun Salomonsdatter. 221.
Gudrun, Svein Thorleifssöns Hustru. 78 f.
Gudthorm p. Asker. 91.
Gudthorm Eindridssön. 86.
Gudthorm Eyvindssön, Foged. 143.
Gudthorm Gudulfssön. 210.
Gudthorm Gyrdssön. 773.
Gudthorm Hallessön. 42.
Gudthorm Jonssön (Strak). 96.
Gudthorm Kolbjörnssön. 52. 190.
Gudthorm Nilssön, Lagmand i Bergen. 660 f. 670.
Gudthorm p. Rising. 774.
Gudthorm Rolfssön. 69.
Gudthorm Teiste. 165.
Gudthorm Thorbjörnssön. 239.
Gudthorm p. Vekaker. 21.
Guerdseter (Gjerdsæt i Eid?) 880.
Guillerinus (Guillelmus?) de Casali. 130.
Guillerinus Pucel . . . clericus Oxoniensis. 104.
Gulathing. 42.
Gulle (Galle), nedre og övre, i Bo. 802.
Gullarud i Fron p. Follo 186.
Gullfjerdingen p. Voss. 229.
Gumme i Aas. 45.
Gunna, Agmunds Kone. 39 f.
Gunnar Alfssön. 701.
Gunnar Amundssön. 170. 828.
Gunnar Aslakssön. 136.
Gunnar Asserssön. 777.
Gunnar, Biskop af Hammer. 181 f.
Gunnar, Biskop af Stavanger. 142.
Gunnar Björnssön. 125.
Gunnar Brandssön. 74.
Gunnar Eilifssön. 169.
Gunnar Einarssön. 53.
Gunnar Eirikssön. 187. 214. 255.
Gunnar Eirikssön, Prest p. Ringsaker. 61 f.
Gunnar Erlendssön. 830 f.
Gunnar Eyvindssön. 782.
Gunnar Gudulfssön. 89. 92.
Gunnar Gunnarssön. 120. 224.
Gunnar Haakonssön. 52. 135.
Gunnar Hallkelssön. 128.
Gunnar Hallvardssön. 210.
Gunnar Holk. se H.
Gunnar Hvam. 786.
Gunnar Jörundssön. 213 f. 237.
Gunnar Ketilssön. 120.
Gunnar Kolbeinssön. 124.
Gunnar, Lector i Oslo. 23 f.
Gunnar Lidvardssön 21. 815 f.
Gunnar Ormssön. 214.
Gunnar Peterssön. 107. 763.
Gunnar Reidarssön. 223.
Gunnar Sigurdssön. 161.
Gunnar Sivordssön. 249
Gunnar Sveinungssön. 177 f.
Gunnar Thorbjörnsson. 125 f.
Gunnar Thordssön. 219. 242.
Gunnar Thorgeirssön. 53 ff.
Gunnar Thorkelssön. 170.
Gunnarsrud i Aase p. Ringerike. 81. 109 f.
Gunnbjörg Paalsdatter. 234.
Gunnbjörn Gudbrandssön. 179.
Gunne Peterssön, Raadmand i Tunsberg. 143. 150 f.
Gunne Prica, Kannik i Skara. 97.
Gunnestad i Jamnaker. 235 f.
Gunnestad i Sande p. Vestfold. 188.
Gunnhild. 131. 156.
Gunnhild Eysteinsdatter. 763 f.
Gunnhild Gunnarsdatter 85.
Gunnhild Hallvardsdatter. 139 f. 233. 247.
Gunnhild Ivarsdatter. 235.
Gunnhild Jörundsdatter. 123.
Gunnhild Kolbeinsdatter. 176.
Gunnhild Olafsdatter. 146 f.
Gunnhild Smidsdatter. 121.
Gunnhild Stofsdatter. 244 f.
Gunnhild Stostensdatter. 249.
Gunnhild, Thorleif Erlingssöns Hustru. 125 f.
Gunning i Eidanger. 774.
Gunnlaug Thorlaksdatter. 115.
Gunnleif Aasmundssön. 80.
Gunnleif Audunssön. 136.
Gunnleif Gudbrandssön. 166
Gunnleik. 85.
Gunnleik Gudulfssön. 100.
Gunnleik Ormssön. 30. 46.
Gunnleik Sigmundssön. 46.
Gunnleik Thordssön. 72.
Gunnulf Baardssön. 210.
Gunnulf Eyvindssön. 244.
Gunnulf Gunnulfssön. 126.
Gunnulf Jonssön. 50.
Gunnulf (Gudulf) Kristiernssön. 139.
Gunnulf Neradasön (Neridssön?) 153.
Gunnulf Tharaldssön. 244.
Gunnulf Thorgilssön. 51.
Gunnulf Thorgrimssön. 165.
Gunnulf (Gudulf) p. Vekaker.
Gunnulf Ölverssön. 226. 234.
Gunnvald Andressön. 105.
Gunnvor Ketilsdatter. 54.
Gunnvor (Gunnor) Rolfsdatter. 738.
[864 Navne-Register] 
Guror (Gudrun?) Olafsdatter. 763.
Gustav Magnussön, Hr., Lagmand. 97.
Gustav Trolle, Erkebiskop. se T.
Gustav (Vasa), Konge. 612. 707. 742. 745.
Gyda Östensdatter. 148.
Gykasten (Gjösten) p. Voss. 229. (Gyldenhorn ?), Olaf Erikssön. 217 f. (Gyldenlöve), Eline Nilsdatter. 631 f. 646 ff. 650. 663 f. (Gyldenlöve), Harnikt Henrikssön. 415. (Gyldenlöve), Lucie Nilsdatter. 650. 742. 745. (Gyldenlöve), Margrete Nilsdatter. 418. 695. (Gyldenlöve), Hr. Nils Henrikssön. 243. 494. 663. 791 f.
Gyldenstjerne, Erik. 675 ff 680. 685 f. 693. 704 ff. 708. 712 ff. 740.
Gyldenstjerne Knut Henrikssön. 615 f.
Gyldenstjerne Knut Pederssön. 610. 612.
Gyldenstjerne Hr. Mogens Henrikssön. 632 f. 638. 662. 677 f. 681. 714. 719.
Gylta, Jusse, Væbner. 98.
Gynter, se Lauichz
Gyrd (Gjord), Archidiaconus i Strengenes. 83.
Gyrd (Gjord) Thordssön. 150.
Gyresvik i Söndhordland. 25. 27.
Gyrid Olafsdatter, Peter Herlogssöns Hustru. 762 f.
Gyrid (Gudrid) i Ströme. 805.
Gyrid Thorbergsdatter. 159 f.
Gyrvild Fadersdatter Sparre, se S.
Gysler, Tile. 447 f.
Gysse, Skipper. 542.
Göck, Hans v. 431.
Gödick Hinsessön. 704.
Göye, Albert. 710 f.
Göye, Birgitte. 612.
Göye, Hr. Henrik. 299 f. 309. 314. 319. 330. 335. 475. 686.
Göye, Hr. Mogens. 547. 612. 700. 710 f.
Haaböl, Gaard i Ignebakke. 82.
Haag. 560. 574. 577. 643.
Haakon. 21. 58.
Haakon Aasulfssön. 81. 109 f.
Haakon Askelssön. 85.
Haakon Attarssön. 84.
Haakon Audunssön, Raadmand i Bergen. 138.
Haakon Biskop af Bergen. 31-43.
Haakon Björnssön. 165.
Haakon Bolt, se B.
Haakon Botolfssön. 183 f.
Haakon Esbjörnssön. 149.
Haakon Eysteinssön, Kannik. 50.
Haakon Gislessön 180 f.
Haakon i Graven. 786.
Haakon Gudthormssön. 698.
Haakon Herlaugssön. 94.
Haakon Jonssön. 112.
Haakon i Kiland. 218.
Haakon IV, Konge. 12.
Haakon VI, Konge. 52 f. 56-64. 99 f.
Haakon Notarius. 20.
Haakon Olafssön. 169.
Haakon Olafssön, Prest. 89.
Haakon p. Sjugurstad. 53.
Haakon Thorbjörnssön. 125 f.
Haakons Alter i Mariekirken i Oslo. 662. 764 ff.
Haard, Bent, Lagmand. 810.
Haarlem. 389.
Haathveit i Vaale Sogn. 46.
Haavard Askessön. 166.
Haavard, Biskop af Hammer. 50.
Haavard Eindridssön. 80.
Haavard Eirikssön. 57.
Haavard (Hofer) Gestssön. 701.
Haavard Gunnarssön. 223. 247 f.
Haavard Hallessön. 42.
Haavard Helgessön. 591.
Haavard Jonssön, Sira, Kannik i Bergen. 34 f. 41.
Haavard Ledessön. 161.
Haavard Niklissön. 221. (Hack), Fru Karen. 764-67.
Hadeland. 154 f. 224. 236. 771. 776.
Hafer Eilifssön. 237.
Hafer Haferssön. 58.
Hafsten, Sund i Viken. 717.
Hafthor Hallvardssön. 77 f.
Haga. 246.
Haga p. Eker. 64. 145.
Haga i Jamnaker. 235 f.
Hagenskov Slot i Fyen. 596 f.
Hakestad i Ulfviks Sogn. 40.
Halang i Fron p. Follo. 186.
Halberstadt. 284.
Halberstadt, Hans v. 491. 497. 511 ff. 516 f. 555. 571 ff. 576. 580.
Half Gudbrandssön. 50.
Half p. Lindnes. 182.
Halland. 23.
Hallanger i Ulfvik Sogn. 40.
[865 Navne-Register] 
Halldor Aslessön. 224.
Halldor Sigurdssön. 99 ff. 117 ff. 129. 160.
Halle (Hallen, Holden i Skatvold ?). 794.
Halle Arnessön. 273.
Halle Monssön 824.
Halle Narvessön. 67.
Halle Sigurdssön. 84.
Halle Thorgeirssön. 131.
Halle Thormodssön 164.
Halleland i Sogn. 205.
Hallgrim Peterssön. 18.
Hallgrim Thorleifssön. 80 f.
Hallingdal. 20. 136 f. 826.
Hallkel. 55 f.
Hallkel Jonssön. 92.
Hallos (Reins Kloster). 795.
Hallstein, Hr. 44.
Hallstein Arnessön. 158.
Hallstein Erlendssön. 206.
Hallstein Kolbjörnssön. 148.
Hallstein Ogmundssön. 70.
Hallstein Serepstad 810.
Hallvard, Abbed i Halsne Kloster. 39.
Hallvard Alfssön. 117 f. 815 f.
Hallvard Andressön. 772.
Hallvard Anulssön. (dvs Anundssön). 820.
Hallvard Anundssön. 77 f.
Hallvard Arnessön. 212
Hallvard Arvidssön. 824.
Hallvard Bentssön, Prest p. Vaale. 174.
Hallvard Björnssön. 139.
Hallvard Gautessön. 158.
Hallvard Gerekessön. 818 f.
Hallvard Gullessön. 228.
Hallvard Gunnarssön. 222. 244.
Hallvard Hallvardssön. 74. 223. 237. 702.
Hallvard Haraldssön. 109. 120.
Hallvard Hegland. 828.
Hallvard Hviter. 58.
Hallvard Ivarssön. 171 f.
Hallvard Jonssön. 120.
Hallvard Ketilssön. 228.
Hallvard Kleppe. 249.
Hallvard Lidvardssön. 226
Hallvard Munk. 37 f.
Hallvard Nikolassön. 73. 108.
Hallvard Ogmundssön. 112.
Hallvard Olafssön. 131 f. 210. 808. 826 f.
Hallvard Olssön Bjorvatn. 213. 237.
Hallvard Ormssön. 244.
Hallvard Ormsteinssön. 199.
Hallvard Reidarssön. 152.
Hallvard Roaldstad. 811 f
Hallvard Rolfssön. 69-72. 76. 85.
Hallvard Sigurdssön. 223.
Hallvard Steinulfssön. 157. 226.
Hallvard Sæmundssön. 762 f.
Hallvard Thordssön. 253. 702.
Hallvard Thordssön, Prest p. Haug, 69.
Hallvard Thoressön. 85. 144 f.
Hallvard Thorgeirssön. 153.
Hallvard Thorgilssön. 161 f.
Hallvard Ulfssön (Ölverssön ?). 790
Hallvards Kirke i Oslo. 67.
Hallvards Skrin. 675.
Hallvardsmo i Skage Sogn. 238.
Hasle (Hatle, Hasle i Eid ?). 801.
Hasle i Vestergötland. 232.
Halshaug. 202.
Halsne Kloster. 25-29. 39. 158 ff. 207.
Halsöen i Ryfylke. 142.
Hamar i Sogn. 205. (Jfr. Hammer).
Hamburg. 303 f. 320 f. 340. 346 f. 353. 359. 361 f. 371. 435. 442 f. 446. 450. 457. 476 f. 538 ff. 600. 610. 626 f. 683. 734-37. 740 f. 789.
Hamburgerbarken, Skib. 262. 386 f.
Hammer Bispedömme. 15. 50. 181. 294 ff. 597. 601. 709. 712. 714 f.
Hammer Bispegaard. 181.
Hammer By. 125. 169. 712. 714.
Hammer Lagmand. 116. 141 f. 168.
Hammer Stift. 712.
Hammer Sogn i Nordhordland. 20. 631. 660. (Jfr. Hamar).
Hammervig i Viken. 637.
Hammervold i Romsdalen. 805.
Hammeröen i Vermeland. 95-99.
Hamptoncourt. 379 f.
Hamre i Sogn. 205.
Hanaholmen i Sande Sogn. 212.
Handyk. 545 f.
Hanekammen i Veldre. 50.
Hanestad, Gaard p. Thoten. 58.
Hanevold. 782.
Hannart, Grev Johan, Vicomte af Lombeck. 272. 307 ff. 311. 313 f. 317. 322. 325. 331 f. 340. 342 f. 354 ff. 359 f. 364.
Hans, Abbed i Hovedö Kloster. 730. 764 ff.
Hans v. Bayreuth. 428. 431 f. 434. 442. 444. 496.
Hans v. Besenrade. 342.
Hans Bogbinder. 517. 520.
Hans Brask, se B.
Hans v. Brunsvig. 513.
Hans, Chr. II.s Sön. 308. 310. 313. 317. 328. [866 Navne-Register]  340. 348. 354. 358. 363. 365. 374. 474. 476. 580. 586.
Hans Ditzer. 739 f.
Hans Eirikssön, Olaf Engelbrektssöns Tjener. 668.
Hans, Frederik I s Sön. 715 f.
Hans Gamper, se G.
Hans Garp. 607.
Hans Gotskalk. 589.
Hans Grael, Skipper. 429.
Hans v. Göck. 431.
Hans v. Halberstadt. 491. 497. 511 ff. 516 f. 555. 571 ff. 576. 580.
Hans Hanssön, Provst. 338. 381.
Hans Helsing. 748.
Hans Henrikssön. 140 f.
Hans Herold. 307-10. 312. 315. 329. 337 f. 344. 358. 428. 430. 434. 474. 516.
Hans Hoppe. 383.
Hans Hoyer. 515 f.
Hans Kjöbenhavn, Ridefoged. 785 f.
Hans Kjöge. 383.
Hans Knudssön, Degn. 449 f. 643 f.
Hans Kok. 512 f. 517. 557.
Hans Konge. 227. 238. 243.
Hans Kortz. 390.
Hans Krukow, se K.
Hans Kuper. 345 f.
Hans v. Köln. 563. 566.
Hans, Lakei. 346. 355. 358. 364. 500.
Hans Lollandsfar. 432. 499.
Hans Meiger. 789.
Hans Michelssön. 259-63. 275-78. 285 f. 293. 312. 330. 334-38. 340 f. 346. 350. 352. 354. 361 f. 366. 368. 372. 376. 383 f. 386 f. 391-97. 400 f. 403-6. 409. 412. 426. 432-35. 439. 442 f. 449. 453. 455. 462 f. 466 f. 469. 473-76. 490-98. 500-12. 515 ff. 520 f. 526 ff. 536-53. 556 f. 559. 561. 563. 565-89. 600. 610.
Hans Mule, se M.
Hans Myntmester. 712. 714. 719.
Hans Olafssön. 78
Hans Perssön, Hans Michelssöns Dreng. 401. 403.
Hans (Hanes) i Petersgaard. 71.
Hans Prest i Halse. 232.
Hans Prusse. 651.
Hans Reff, se R.
Hans v. Schönberg, se S.
Hans Skellings, Borgermester i Konghelle. 218.
Hans Skibsbygger. 316 f. 320. 339. 347.
Hans Skipper. 724.
Hans Skotte. 429.
Hans Strengenborg, Foged. 789.
Hans Svarte. 789.
Hans Sylvius, Hr. 827.
Hans Szinckler (?), Bergmester. 675.
Hans Taussön. 715 f.
Hans Teckeler. 506 f. 510.
Hans Thehus. 735 ff.
Hans Tydske, Esge Bildes Tjener. 626 f. 640.
Hans Vaag. 661. (Jfr. Hansken, Hensken).
Hansestæderne, Hanseater. 299 f. 304. 334. 396. 417. 425. 429. 435. 452. 600. 687. 693. 731.
Hansken v. Gronyng. 451.
Harald Arnessön. 170 f.
Harald Brynjulfssön. 145.
Harald Gudleikssön. 248 f.
Harald Gunnarssön. 182 f.
Harald Haakonssön, Lagmand. 74 f. 77 86.
Harald Halldorssön. 179.
Harald Hermanssön. 254.
Harald Hr., (Prest). 723. 725.
Harald Ivarssön. 70.
Harald Kolbjørnssön. 52. 68.
Harald Mule, se M.
Harald Sigurdssön. 151. 169.
Harald Sverkvirssön. 79 f.
Harald Thoressön. 216.
Harald Thorleifssön. 132.
Harald Throndssön. 63
Haralden i Tunsberg. 143.
Haraldsrud i Bjellands Sogn. 769.
Haraldstad i Bjellands Sogn. 773.
Harckesz, Adrian. 635 f.
Hardanger. 35 f. 127. 656.
Harderwyk i Geldern. 574. 579. (Hardingmand) Mons Thrulssön. 677.
Harnikt Henrikssön (Gyldenlöve). 135.
Harrach, Kantsler. 499
Hartvig Bilde, se B.
Hartvig Krummedike, se K.
Hasier, Philippe de (el. de Darcyes). 642.
Hasle (Hadsel) i Rissen. 792.
Haslum i Fron p. Follo. 120. 186.
Hassel. 546. 572.
Hasselt. 263 f.
Haste (Reins Kloster). 797.
Hattem i Geldern. 574.
Haug Sogn p. Eker. 64. 69. 114. 144. 213. 255. 808.
Haugberg, Gaard i Andebo Sogn. 60. 189 f.
[867 Navne-Register] 
Hauge i Dals Sogn i Lyster. 118 f.
Hauge i Fones Sogn p. Vestfold. 84 f.
Hauge p. Thoten. 224.
Haugen i Hyllestad. 220.
Haugen (Ölken) i Slidre. 59
Haugen i Skipthveits Sogn. 84. 86. 89 f. 92.
Haugen i Tunheims Sogn p. Vestfold. 91.
Hauk (Hok) Lidvardssön. 204.
Havredal i Bamle. 245.
Hebbesöi (Hepsö) i Osen. 797.
Hebek p Follo. 761.
Hedal i Gudbrandsdalen. 777.
Hede i Herjedalen. 751.
Hedemarken. 49 f. 56 f. 62. 70. 96. 154 f. 167. 239. 294 ff.
Hedin Ogmundssön. 79.
Heell, Rudlof. 288.
Hegdal i Romsdalen. 726. 804.
Hegen i Sogn. 206.
Heggen i Foldebo Sogn. 176 f.
Heggen Skibrede. 148.
Heggen Sogn p. Modheim. 179.
Hegland i Sannikedal. 828.
Hegland i Setersdal. 812.
Hegrefoss Sogn i Raabyggelaget. 213 f. 237.
Hegthveit i Thelemarken. 780.
Hegviken (Höyvik i Stoksund el. i Osen. eller Helvik i Osen ?) 797.
Heidelberg. 484.
Heidinstads Sogn i Sandshverv. 123. 132. 140. 154. 161 f. 171. 213. 770. 784.
Heidreims Sogn p. Vestfold. 30. 100. 150 f. 816.
Helbreg (Helberg) i Salberg. 795.
Helga. 72. 94.
Helga Eilifsdatter. 114
Helga, Eirik Narvessöns Hustru. 47.
Helga Erlingsdatter. 274.
Helga Eyvindsdatter. 105.
Helge Amundssön. 152. 232.
Helge Anderssön. 738.
Helge Baardssön. 77 f.
Helge Bendiktssön. 154.
Helge Björnssön. 237.
Helge Eilifssön. 161 f.
Helge Erlingssön. 43.
Helge Eyulfssön. 116.
Helge Eyvindssön. 63.
Helge Geirmundssön. 781.
Helge Hallvardssön. 74. 807.
Helge Hvatssön, Prest p. Aabol. 46.
Helge Jonssön. 66. 172. 273. 814.
Helge Lydem. 811.
Helge Smed. 62. 206.
Helge Sæmundssön, Prest.137.
Helge Thjostolfssön. 244.
Helge Thoressön. 106.
Helge Thorgilssön. 824.
Helge Thorleifssön. 65.
Helge Thormodssön. 74.
Helge Ulfssön. 221.
Helgenes i Romsdalen. 801.
Helgeland. 645 f. 683.
Helgeland i Lagardal. 164. (Jfr. Helleland).
Helgethveit i Thelemarken. 244.
Helgevand i Setersdalen. 814.
Helgeöen i Mjösen. 49.
Helle i Rakkestad. 78.
Helle i Rollag. 825 f.
Helle (Helde) i Vistdal. 803.
Helleland p. Lister. 773.
Helleland (Helgeland) i Vestnes 806.
Hellem (Hællen) i Vaage. 811.
Hellenes i Hvarnes Sogn p. Vestfold. 150 f.
Helleneskar (?) i Rakkestad. 63.
Helleseter i Romsdalen. 803 f.
Helling i Aurdals Sogn (Reinlid ?) i Valdres. 772 f.
Helsing, Hans. 748.
Helsingborg. 150. 672 ff. 681.
Helsingland. 607.
Helsingör. 427. 611. 672. 717.
Hem Gaard og Sogn i Lagardal. 121. 787. 819.
Hem (Reins Kloster). 797.
Hen i Romsdalen. 801.
Hengdal i Skauns Skibrede (Rakkestad). 232.
Henning Balhorn, Foged. 627 f.
Henrik Aagessön Sparre, se S.
Henrik, Bartskjær. 680.
Henrik, Biskop af Utrecht. 390 f. 557 f. 574.
Henrik Blaw, se B.
Henrik Borgen. 111.
Henrik, Bösseskytter. 821.
Henrik, Greve af Nassau. 272.
Henrik Göye, se G.
Henrik Hans Michelssöns Dreng. 386.
[868 Navne-Register] 
Henrik Henrikssön. 140 f.
Henrik Hertug af Brunsvig. 325. 332. 335. 475 ff. 479. 490. 521. 563. 577. 584.
Henrik Kerpichen. 415.
Henrik VIII, Konge af England. 280 f. 302 ff. 308. 311-14. 316 f. 321. 323. 329. 338 ff. 346 ff. 356-60. 363 f. 367. 370. 373 f. 378 f. 381. 396. 408. 477. 482. 558. 560. 563 f. 571. 574. 576. 578. 739 ff.
Henrik Krummedige, se K.
Henrik, Lakei. 474 ff.
Henrik v. Lit, se L.
Henrik Lodwyck. 591.
Henrik Matssön. 728.
Henrik Mertens. 789.
Henrik Michelsthorp. 65.
Henrik Nilssön, Kannik i Throndhjem. 666 f.
Henrik Olafssön, Prest i Svarvstad. 787.
Henrik de Piro. 103.
Henrik Powisch. 593 f.
Henrik Quante. 822 f.
Henrik Sathener. 512.
Henrik af Schauenburg, Biskop af Minden. 609.
Henrik Schulte. 623.
Henrik Smyt. 580.
Henrik Sosth. 138.
Henrik Steger, Borgermester i Konghelle. 218.
Henrik Sweten. 402.
Henrik Vlaskoper. 457.
Hensken v. Antorff. 467 f.
Henstad (Hedenstad) i Askheims Sogn. 148.
Henvek i Snaasen. 796.
Hepburn, Secretair. 423.
Herbjørn Thorgilssön. 225.
Herbrand. 161 f.
Herbrand Fonnessön. 124.
Herbrand p. Grene. 18.
Herbrand Thorleifssön. 187.
Herekseid Prestegjeld. 152. 818 f.
Hergilsgaard i Oslo. 57.
Herje i Rödven. 800.
Herjedalen. 751. 791. 799.
Herland i Lardal. 783.
Herland Sogn. 131.
Herlaug Peterssøn. 244 f.
Herlaug (Herluf) Thorgrimssön. 201.
Herlaug (Herlog) Ulveidssön, Lagmand i Viken, 227.
Herleik Eilifssön. 469.
Herleik Gislessön. 167 f.
Herleik (Hellik) Gullessön. 759.
Herleik Jonssön. 248.
Herlufsholm. 67.
Herman Aldeverold. 43.
Herman v. Bomberg, se B.
Herman Kamper, Raadmand i Bergen. 656 f. 660. 670.
Herman Kremer. 674.
Herman Liflænder. 462.
Herman Polle, se P.
Herman Regniers Pieters. 438.
Herman Ribbenes. 43.
Herman Sosth. 138.
Herman Stenhoffuer. 518.
Herman Suderhusen, Dr. 329.
Herman Willomssön. 318 f. 338 f. 363. 366. 389. 398 f.
Herman, Ægidius Correnbitters Tjener. 33.
Hermeling, Klaus. 290. 332. 335. 416. 440. 474. 572. 575. 580. 607. 609. 635.
Hermestad i Stadsbygden. 793.
Hernes (Harnes) i Sandö. 803.
Herreseter i Lauten Prestegjeld. 677.
Herrö p. Söndmöre 726.
Hertfortshire. 381.
Hertzogenbusch. 411. 413. 415 f. 419 f. 446 f.
Hervik i Solberg. 795.
Hesaa i Bjelland. 252.
Heskasil i Jæmteland. 62.
Heslelid i Söndhordland. 25-28.
Hesnesøerne. 19 f.
Hesse, Urban. 558. 570 f.
Hestaa i Romsdalen. 804.
Hestad i Romsdalen. 806.
Hestvold i Stranden. 793.
Hetland. 632 f. 728.
Hevne i Fosen. 797.
Heyne. 492.
Heyne Doberitz. 283. 287.
Hilleseter i Romsdalen. 800.
Hillestad p. Nes p. Hedemarken. 167 f.
Hising Eyvindssön. 187.
Hisingby i Raade. 137.
Hisingen i Viken. 768.
Hiterdal. 18. 104. 153. 248. 253. 780.
Hitteren. 797.
Hjalmarvold i Ulfvik i Sogn. 40.
Hjardalsvand (Hjord-) i Gudbrandsdalen 181 f.
[869 Navne-Register] 
Hjarrand Herbjörnssön, Sira, Kannik. 143.
Hjarrand Ivarssön. 120.
Hjelmeseter i Gloppen. 830 f.
Hjelviken (Hjælvik) i Vedö. 805.
Hjertdal i Thelemarken. 104. 187. 225. 241. 469. 779.
Hjordal p. Vaage. 113. (Jfr. Hjard-).
Hochstetter, Handelshus. 510. 539. 544. 554. 556. 558. 566 f. 570 ff. 574. 576. 578.
Hochstetter, Ambrosius. 513. 566 ff. 586.
Hochstetter, Joachim. 559. 563. 565 f. 570.
Hochstraten. 474. 476. 513.
Hochstraten, Herren af, (Anthonis v. Lalaing). 328. 330. 472. 491. 495. 581 f. 586. 592. 643.
Hof i Aurdal. 776.
Hof Sogn p. Hudrum. 76.
Hof Sogn i Land. 60. 116.
Hof Sogn i Rördal. 174 f. 188.
Hof Sogn p. Thoten. 56. 94. 183. 201 f. 808 f.
Hof i Stördalen. 794.
Hofde i Vold Sogn. 799. 805.
Hofdelid i Thelemarken. 126.
Hoffim (Hoeim) i Vaage. 802.
Hoffolt (Haukholt) i Eidanger). 774.
Hoflid (Holien?) i Elden. 796.
Hofsfjerdingen i Lautens Prestegjeld. 677.
Hofstranden p. Lom. 43. 161.
Hofsvangen p. Thoten. 58.
Hofthveitskog. 221.
Hofveland (Holand) i Osen. 797.
Hofvinbygden p. Tinn. 199 f.
Hoge (Hofve) p. Byneset. 793.
Hogem (Hoiem ? Reins Kloster). 794.
Hogiem (Höieim ?) p. Byneset. 793.
Hohndorff, Albrekt v. 293. 474. 476 f.
Hoiem (Höieim) i Levanger Sogn. 794.
Hoieim i Sylte. 805.
Hokanes p. Söndhordland. 158 ff. 163.
Hokeseter (Hagsæt i Akerö ?). 803.
Hol Sogn i Hallingdal. 136 f.
Holdabö p. Vaage. 113.
Holdinge (Hollingen) i Akerö. 804.
Hole i Beverdalen p. Lom. 65 f.
Hole Bispedömme. 162.
Hole i Fröland. 147.
Hole Sogn p. Ringerike. 110.
Hole i Thelemarken. 783.
Holgaard i Romsdalen. 801.
Holger Rosenkrantz, se R.
Holhjem i Bergs Annex til Tanum. 617.
Holk, Gunnar, Kantsler. 136.
Holkenstein. 506 f
Holland, Hollændere. 308 f. 318 f. 322. 328. 330. 336. 340. 346. 349. 351. 366. 425 f. 446 f. 501. 525. 539. 558. 682 f. 685 ff. 692 ff. 699 f. 703. 706 f. 712 f. 734 f.
Hollandske Have i Bergen op Zoom. 386. 388.
Hollim i Romsdalen. 800.
Hollin, Gaard i Hiterdal. 18.
Holm i Idde Sogn. 105 f. 115.
Holm i Vedö. 800.
Holme i Baahuslen. 750.
Holme i Mandal. 116. 202. 236. 769. 774.
Holmeid i Thingvold. 211.
Holmems Sogn i Sigdal. 784. 825.
Holmen, Gaard i Vestergötland. 111.
Holmer p. Setre. 62.
Holmsrud i Ottestads Sogn. 174.
Holmstein Haakonssön. 67.
Holmynd (Holmeim i Rödven). 800.
Holskathorp, Gaard i Vestergötland. 111.
Holsamer (Haslum) i Fron p. Follo. 186.
Holst, Magnus Magnusen. 148.
Holste, Thomas. 386. 553 ff. 558. 567. 583.
Holsten, Holstenere,. 546. 557 f. 729.
Holte i Aas Sogn p. Thoten. 56. 58. 112.
Holte Sogn i Baahus Len. 241.
Holten, Gaard p. Vestfold. 178.
Holter i Fron p. Follo. 186.
Holter (i Hardanger ?) 126 f.
[870 Navne-Register] 
Holtsmoen (nu Haslemoen) i Raabyggelaget. 203.
Holveden i Sverige. 743.
Hom i Strandebarm. 832.
Homnes i Solberg. 795.
Homosgaard i Nordaker i Valdres. 30 f.
Hon (p. Eker ?). 179.
Honorius III, Pave. 222.
Hoppe, Hans. 383.
Hoppestad (Hopstad) i Osen. 797.
Horden, Jörgen v. 274 f.
Horgen i Fron p. Follo. 186.
Horgim (Horgheim i Kors Sogn). 801.
Horn i Holland. 683.
Horn, Jakob v., Greve. 472.
Horne i Romedal. 88.
Horne i Romsdalen. 802.
Horrim (Horeim) i Akerö. 804.
Hosberg, Gaard i Vestergötland. 111.
Hoskuld, se Höskuld.
Hostad i Hustad Annex. 802.
Hoste i Romsdalen. 800.
Hosthveit. 808.
Hove i Thelemarken. 469.
Hovedö Kloster. 718 f. 730. 764-67.
Huaerbake (Hardbak i Stoksund ?). 796.
Hudrum. 76.
Hufeisen, Vertshus i Hertzogenbusch. 416.
Hugaas (Havaas i Vaagö?). 802.
Hugl, Huglerö i Söndhordland. 27. 158. 163.
Huitfeldt, Christopher. 778.
Huitfeldt, Klaus. 811 f.
Hukeberg (Haukeberg). 800.
Hukenes (Högnes) i Roan. 797.
Hundingsstad i Röyse Bygd p. Ringerike. 39 f.
Hundset i Elden. 796.
Hunulf Hallvardssön. 114.
Huorgen (Horjeim) i Snaasen. 796.
Huostad (Hogstad i Saxhaug ?) 795.
Huse i Sandö. 804.
Huseby i Aasen. 794.
Huseby i Fron p. Follo. 185.
Huseby i Romsdalen. 803.
Huseby i Stördalen. 794. 806.
Hval i Sogn. 205.
Hvalen i Lundehered. 53 ff.
Hvalsvaag i Nordhordland. 631 f.
Hvam (Home) i Lardal. 788.
Hvam (Qvam) i Saxhaug. 795.
Hvarberg p. Vaage. 219.
Hvarlöyse i Botne Sogn. 188. 222.
Hvarnes Sogn p. Vestfold. 150 f.
Hvem i Hof Sogn p. Thoten. 201.
Hvestad (Vistad el. Vestad i Mo Sogn). 790.
Hvidt, Peter. 390 f.
Hvitenborg, Frederik. 43.
Hviteseid Sogn. 54. 234. 773. 779. 790 f.
Hvitheim, Gaard p. Voss. 37.
Hyenne i Sogn. 206.
Hylle. 12.
Hyllestad i Setersdalen. 220.
Hyppestad i Thjödling. 135. 234.
Hyrmasyn (Örmisseim, Ermesjö) i Fron p. Follo. 177. 186.
Höfund (Gerpen). 815 f.
Högaseter i Skara Stift. 83.
Högset (Höiset) i Slemdal. 816.
Hönes (Hönaas?) i Lexviken. 794.
Hönine i Sogn. 205.
Hörby, Pros Lauritssön. 820.
Höskuld, Biskop af Stavanger. 625-28. 699. 712. 714. 730 f. 739-42.
Höven (Haugen?) i Morgedal. 790.
Höydalsmo i Thelemarken. 134. 233 f. 780.
Höyen i Sandshverv. 132 f.
Höyer, Bernt. 672 f.
Höyland (Höland). 179 f.
Höymyr i Flesberg. 825.
[871 Navne-Register] 
Id i Borgesyssel. 105 f. 115. 721.
Igel, se Egil.
Ignebakke Kirke p. Raumarike. 82.
Igulrud i Hofs Sogn p. Thoten. 202.
Inderöen. 794.
Indreteigen p. Skorpa i Söndhordland. 25 f. 28.
Inestranden i Aas Sogn p. Thoten. 202 f. 808 ff.
Inga Staffensdatter. 201.
Inga Thorsteinsdatter. 653.
Ingebjörg Anundsdatter. 759.
Ingebjörg p. Blakararf. 55 f.
Ingebjörg Eyvindsdatter. 127 ff.
Ingebjörg Haakonsdatter, Hertuginde. 22 f
Ingebjörg, Jusse Petersöns Hustru. 175 f.
Ingebjörg Kolbeinsdatter. 87.
Ingebjörg Rofsdatter. 25-28.
Ingebjörg, Staurs Söster. 96.
Ingebjörg Thorsteinsdatter. 59. 653.
Ingebjörg p. Voss. 13.
Ingebö i Blomskogs Sogn. 122.
Ingegerd p. Blakarf. 99.
Ingegerd Erlendsdatter. 493. 495. 597 f.
Ingegerd, Helge Erlingssöns Hustru. 43.
Ingegerd (Ingerd) Ottesdatter Römer, se R.
Ingeleif, Arne Homossöns Hustru. 30 f.
Ingeleif Gudthormsdatter. 50.
Ingemar Jenssön, Lagmand. 168 f. 176. 181.
Ingerid, Baard Thoressöns Hustru. 119.
Ingerid Ivarsdatter. 70 f.
Ingerid Sveinsdatter. 120.
Ingerid Thorsteinsdatter. 188 f.
Ingjaldstad i Svarvstads Sogn. 93 f.
Ingjaldsvaag. 12.
Ingriaasen i Rakkestad. 78.
Innocentius IV, Pave. 1 f. 11. 194.
Isak. 402.
Isak, Kannik. 29.
Isak Magnussön. 238.
Isebakke, Christen. 68.
Isedal i Tune Skibrede. 223.
Island. 308 f. 358. 709. 728. 732.
Italien. 479. 482. 525. 561. 573. 577. 580. 584.
Ivar. 16. 240.
Ivar Andressön. 35.
Ivar Arnfinssön. 56. 238.
Ivar Einarssön. 238.
Ivar Eldridssön. 21.
Ivar Erlingssön. 56.
Ivar Gautssön. 71.
Ivar Grifle. 617.
Ivar Gudbrandssön. 147.
Ivar Helgessön. 738. 756.
Ivar Ivarssön. 216.
Ivar Jenssön Jernskjæg, se J.
Ivar Jonssön. 142.
Ivar Munk, se M.
Ivar Ogmundssön. 128.
Ivar Olafssön. 97.
Ivar Thormodssön. 30 f.
Ivar Throndssön i Aspe. 200. 211 f. 217.
Ivar Vikingssön, Hr., Kantsler. 177 f.
Jakob Andressön, Prest i Fyrisdal. 815.
Jakob Anrode. 520. 525. 577.
Jakob Asbjörnssön. 704.
Jakob Beton, Erkebiskop, se B.
Jakob Bonnies. 595 f. 641.
Jakob Duyst. 589 f.
Jakob Eirikssön, Esge Bildes Tjener. 690. 699.
Jakob van Hessen. 540
Jakob Horn, se H.
Jakob Jyde. 706.
Jakob V, Konge af Skotland. 422 f. 436 f. 453. 455 f. 459 ff. 464. 505 f. 519. 530. 533. 731. 740 f.
Jakob, Hr. p. Loding (Lödingen). 724.
Jakob, Nils Lykkes Kapellan 753 f.
Jakob Ormssön. 784 f.
Jakob Pingunga, clericus Valentinus. 209 f.
Jakob, Plattenslager. 511 f.
Jakob Quentinoti, Magister. 210.
Jakob Rodini. 103.
Jakob Rönnow, se R.
Jakob Schult, Myntmester. 675.
Jakob, Skipper. 549.
Jakobsaltret i Kristkirken i Bergen. 36.
Jamnaker Kirke og Sogn p. Hadeland. 235 f.
Jaen de Kaetser (v. der Veene). 501-5. 507 f.
Jarp Thorkelssön. 69 f.
Jarpaas i Haugs Sogn. p. Eker. 114.
Jarthrud Throndsdatter. 94. (Jfr. Geirthrud).
Jendim i Romsdalen. 804.
Jens Anderssön (Beldenak), kgl. Skriver, siden Biskop af Odense. 227 f [872 Navne-Register]  547.
Jens Bertelssön. 188.
Jens Dalebo 725 f.
Jens Frat. 762.
Jens Hallandsfar, Raadmand i Bergen. 645 f. 648 f. 654 ff. 660 f. 670.
Jens Hallvardssön. 751.
Jens Hanssön, Birkeskriver. 52.
Jens Ingvarssön. 562. 568.
Jens Jute. 724.
Jens, Kammersvend. 526.
Jens Monssön. 672. 674.
Jens Olssön, Hr. 724.
Jens Paalssön. 148. 241.
Jens (Jöns) Peterssön, Prest. 158.
Jens, Hr., Prest i Suledal. 779.
Jens Severinssön, Lagmand i Skiden. 774.
Jens, Sira. 129.
Jens, Skriver, Skibscapitain. 460 f. 464.
Jens, Skriver p. Brunla. 764 ff. 768. 770 f.
Jens, Skriver, Raadmand i Bergen. 654-57. 660 f. 670.
Jens Stolpe. 631 f.
Jens Söfrenssön. 255.
Jens (Jöns) Thorbjörnssön. 240 f.
Jeppe Jenssön. 179.
Jeppe (Jep) Nilssön. 637 f.
Jeppe Rolfssön. 825 f. (Jernskjeg) Anders Nilssön. 232. (Jernskjeg) Iver Jenssön. 712. 714. 719. 765. 820.
Jernstad i Romsdalen. 801.
Jerpestad (Jærpstad) i Meldalen. 793.
Jerstad (Jörstad) i Snaasen. 796.
Jerstad (Jörstad) i Ytteröen. 798.
Jersöen ved Tunsberg. 692. 717.
Jerusalem. 103.
Jerushvam (Gerdes-Hvam i Brunkeberg ?) 811 f.
Jesper Bomhover. 491.
Jesper Daa, se D.
Jesper Jonssön. 824.
Jesper (Jasper) Möller. 393. 398. 405.
Joachim, Markgreve af Brandenburg. 267 ff. 272. 275. 283. 298. 301. 305 ff. 310 f. 345. 361. 408. 519. 547. 562. 567. 569.
Joachim Wandelmann, Skipper. 448. 498 f. 572 f.
Joachim Wullenweber, se W.
Johanne Nilsdatter. 733.
Johannes (Johan) v. Aerrem. 528 f.
Johannes v. Bergen, Greve, se B.
Johannes (Johan) v. Bress. 260.
Johannes (Johan) Brun. 399.
Johannes Desiderii. 210.
Johannes (Johan) Dionys. 474. 476.
Johannes (Johan), Greve af Emden. 593. 595.
Johannes, Episcopus Hostiensis, Kardinal. 102.
Johannes (Johan) Eytel Senft, Dr. 262. 282.
Johannes (Johan) Frederik, Kurfyrste af Sachsen. 360. 469.
Johannes (Johan) Gerretssön. 525.
Johannes Givardi, clericus. 103.
Johannes Guillomardi, Presbyter. 104.
Johannes (Johan) Hannart, Greve, se H.
Johannes int Hardt. 427.
Johannes Hermanssön, Prior. 22.
Johannes (Johan) Hertug af Gülich. 264. 324. 495.
Johannes (Johan), Hertug af Sachsen. 278 f. 334. 336 f. 360. 475. 575.
Johannes (Johan) Hyppertssön. 606 f.
Johannes Jaringon. 207 f.
Johannes (Johan) Jepssön Ravensberg, se R.
Johannes, tit. Kardinal af St. Sixtus. 103.
Johannes Lykke, Prest i Odense, se L.
Johannes Magnus, Erkebiskop af Upsala. 373. 375.
Johannes (Johan) Nimwegen. 513.
Johannes (Johan) Oxe, se O.
Johannes, Patriarch i Antiochia. 103.
Johannes, Patriarch i Constantinopel. 103.
Johannes XXII, Pave. 95 f. 222.
Johannes de Scribanis de Placentia. 103.
Johannes (Johan) Skrædder. 513.
Johannes (Johan) Urne, se U.
Johannes Wanheila. 32.
Johannes Wefring, se W.
Johannes Wendlandt, Borgermester i Danzig. 476. 490.
Johannes Weze, Electus, se W.
Johanniter-Ordenen. 8. 221 f.
John Baker, se B.
Jomfruland. 244 f.
Jon Aasmundssön. 82.
Jon Aasulfssön. 237. 786.
Jon Abbed i Selje Kloster. 33.
Jon Alfssön. 137.
Jon Andressön. 251. 777.
Jon Anundssön. 189. 202.
Jon (Joan) Arvidssön. 187.
Jon Asgautssön. 201.
Jon Aslakssön, Prest i Aamlid. 213 f.
Jon Audilssön. 151 f.
Jon Baardssön. 67 f.
Jon Bagge, se B.
Jon Benktssön, Ridder. 97.
Jon Blakollr,
[873 Navne-Register] 
Chorsbroder i Stavanger. 12
Jon Broderssön. 141.
Jon Böland. 786.
Jon Crispus, Munk. 28.
Jon Einarssön, Lagmand p. Oplandene. 50.
Jon Eirikssön. 144.
Jon Eiriksson p. Dyrin. 157.
Jon Engelbrektssön. 144.
Jon Erlingssön, Raadmand i Bergen. 654 ff. 670.
Jon Eyvindssön. 618.
Jon Folkvardssön. 216. 241.
Jon Gautessön. 818.
Jon Gredgardssön. 88.
Jon Gregorssön. 82.
Jon Gudthormssön. 170. 176.
Jon Gunnarssön, Lensmand. 53.
Jon Hafthorssön, Hr. 97 ff.
Jon p. Hanestad. 58.
Jon Haraldssön, Lagmand. 135.
Jon Helgessön. 50. 71 ff. 826 f.
Jon p. Hellem. 811.
Jon Henrikssön. 216.
Jon Henrikssön, Nils Lykkes Tjener. 648 f.
Jon Herbrandssön. 702.
Jon Ingemundssön. 164.
Jon Jonssön. 64. 185. 248.
Jon Jonssön Pakke, Lagmand. 703.
Jon Josteinssön. 26.
Jon Kare. 107 f.
Jon Karlssön, Confessor i Munkelif. 660 f.
Jon Ketilssön. 169.
Jon Klemetssön. 228.
Jon Klerk, Raadmand i Bergen. 670.
Jon Lauritssön. 702. 828.
Jon Narvessön. 185.
Jon p. Nes. 20.
Jon Nilssön. 244 f.
Jon Nilssön Skak, se S.
Jon Olafssön. 179. 227.
Jon Olafssön, Raadmand i Bergen. 183 f.
Jon Ormssön. 131. 153.
Jon Paalssön, Provst i Oslo og Kantsler. 218. 242.
Jon Peterssön. 128.
Jon Rafnssön. 241.
Jon Sigmundssön, Prest. 162.
Jon Sivertssön. 63.
Jon Stal. 114.
Jon Teiste, se T.
Jon Thjostolfssön. 127.
Jon Thomessön, Raadmand i Bergen. 654-57. 660. 670.
Jon Thomessön, lille, Raadmand i Bergen. 654-57.
Jon Thordssön. 156. 784 f. 807.
Jon Thordssön, Raadmand i Bergen. 135.
Jon Thorgeirssön. 252.
Jon Thorkelssön. 89 f.
Jon Thorkelssön, Raadmand i Bergen. 138.
Jon p. Upheim. 31.
Jon p. Ve. 21.
Jon Vigleikssön. 45.
Jondals Sogn i Hardanger. 35.
Jonshus i Salberg. 795.
Jores Diriksz. 399.
Jornevik (Jönvik) i Ytteröen. 798.
Joron Amundsdatter (Agmundsdatter?) 243.
Joron, Gudbrand Thorgeirssöns Hustru. 110.
Joron p. Haaböl. 82.
Joron Helgesdatter. 50.
Joron p. Holte. 58.
Joron Kolbjörnsdatter. 81 f.
Joron i Naustdal. 14.
Joron Ogmundsdatter. 177.
Joron Olafsdatter. 72 f.
Joron, Olaf Gunnarssön Hustru. 123.
Joron Thorgeirsdatter. 787.
Jost (Just) Blanckefeld, se B.
Jost Dirikssön. 261 ? 525.
Jost v. Owerbeck, Billedhugger. 552 f.
Jost Perssön, Foged. 652.
Jusse Gylta, Væbner. 98.
Jusse Jönssön. 148 f.
Jusse Peterssön, Raadmand i Tunsberg. 143. 175 f.
Jüterbogk. 289 f. 292 f. 298 f. 305 f. 353.
Jylland. 397.
Jæder i Solberg Sogn. 241.
Jæklaberg, Gaard i Vestergötland. 111.
Jæmteland. 44 f. 62. 206. 604-7. 620 f. 643 f. 654. 696.
Jölster i Söndfjord. 830 f.
Jöredal i Sogn. 206.
Jörgen Bilde, se B.
Jörgen Christiern II.s Tjener. 354. 402.
Jörgen Fickendorp. 385 f.
Jörgen Finbo. 562. 569.
Jörgen Hanssön, Chr. II.s Secretair. 258. 369. 386 f. 389 ff. 414. 425 f. 434. 436. 443. 447 f. 450. 452. 456. 458. 461 f. 492 f. 496 ff. 509 f. 528. 563 f. 599.
Jörgen Henrikssön, Hr., Kannik i Bergen. 654. 669.
Jörgen (Jürgen) Hesse. 674.
Jörgen v. Horden. 274 f.
Jörgen Kock. 602 ff. 643.
Jörgen v. Minkwitz, se M.
Jörgen Olafs [874 Navne-Register]  sön. 606.
Jörgen v. Ravensburg. 411.
Jörgen Rytter. 260.
Jörgen v. Saltzburg. 487.
Jörgen Sido (Szydof). 297. (354. 402 ?). 451.
Jörgen Stegentin, se S.
Jörgen Vinter, Raadmand i Bergen. 654-57. 660. 670.
Jörund Neridssön. 123 f.
Jörundland i Aamlid. 814.
Kaalstad, Gaard i Kraakstads Sogn. 124.
Kaare p. Bolseter. 830 f.
Kaareviks Skibrede p. Söndhordland. 158 f.
Kaarthorp p. Hedemarken. 239.
Kaas, Björn. 828 f.
Kaetser, Jan de. 501-5. 507 f.
Kafly (Kavlid) i Hen. 801.
Kalaker i Botne Sogn. 174 f.
Kalikut i Ostindien. 443.
Kalips, Olaf. 820. 830.
Kalldal (Kalddal) i Elden. 796.
Kallelands Skibrede. 769.
Kallnes (Kaldnes) i Elden. 796.
Kallundborg. 612. 615.
Kalmar. 65.
Kalsviken (Kalsvik) i Bo. 802.
Kampen. 425 f. 435 f. 450 ff. 456. 458. 462. 492 f. 497 f. 599 f.
Kane, Arild. 227 f. 493.
Kane, Hr. Gaute. 179.
Kaneström p. Nordmöre. 704. 706.
Kare, Andres. 107 f.
Kare, Jon. 107 f.
Karefossen i Rakkestad. 107 f. 552.
Karen Hack, Frue. 764-67.
Karen (Karine), Lasses Kone. 535.
Karl Egmont, Hertug af Geldern. 346. 355. 363. 365. 367. 385 f. 390 f. 506 f. 546. 560. 567. 574. 576 f. 584.
Karl V, Keiser. 205. 271 ff. 275 f. 297 f. 303 f. 309. 314. 316 f. 320-26. 335 f. 343. 346. 348. 350 f. 358 ff. 364. 366. 370. 373. 375. 378-82. 385. 388. 390 f. 411. 427. 438 f. 444-47. 453. 465-68. 470. 477 ff. 481 ff. 490 f. 499. 523. 525 f. 528. 531. 533 f. 539. 542. 547. 549 f. 560 f. 564 f. 572. 574. 577. 579-85. 593-96. 612 f. 630 f. 635. 642. 693. 716.
Karl Knutssön, Konge. 154 f.
Karl Knutssön af tre Roser, se R.
Karl Udssön, Hr., Degn. 95-99.
Karsten Beyer, Dr., se B.
Karsten Guldsmed. 554.
Kart, Sven. 740.
Kastellekloster i Konghelle. 729. 732.
Katharina Laurentsdatter. 111.
Katharina af Österrige. 359 f.
Kathorp i Rakkestad. 214 f.
Kaupang i Botne Sogn. 188. 222 f.
Kaupanger i Hol. 137 f.
Kaupmansnes Sogn p. Vestfold. 100 f. 140.
Kel, se Ketil.
Kempe, Paulus Petrus. 467. 475.
Kepken, Daniel, Secretair. 162.
Kerpichen, Henrik. 415.
Ketil 791.
Ketil Amundssön. 807.
Ketil Eirikssön. 167. 182.
Ketil Eyvindssön. 200.
Ketil Gulsvik. 827.
Ketil Haakonssön. 48 f.
Ketil Hallvardssön. 125. 210.
Ketil Jonssön. 60.
Ketil p. Kaupanger. 137.
Ketil Ketilssön. 216.
Ketil Kragssön. 80.
Ketil i Lid. 62.
Ketil Nordby. 187.
Ketil (Kel) Olssön. 724.
Ketil Ormssön. 254.
Ketil p. Sjuve (?) 237 f.
Ketil Th . . . . 54.
Ketil Thorgeirssön. 254.
Ketil Thorgrimssön. 185.
Ketil Thorkelssön. 112 f.
Ketil Thormodssön. 185.
Ketil Thorsteinssön. 141.
Ketil Thovessön. 104.
Ketil i Upsund. 780.
Ketil Vermundssön. 244 f.
Ketil Vigleikssön. 53.
Ketilsrud i Fron p. Follo. 186.
Kiel. 595 f.
[875 Navne-Register] 
Kieseby (Kisabu, Kjesbo) i Skognen. 794.
Kiland, Gaard i Vestergötland. 111. 218.
Kildegjordet i Kaarthorp. 239.
Kilene i Moland. 107.
Kinghorn, Dr. Alexander. 370 f. 422 f. 428. 431. 436 f. 454 ff. 459 ff. 464 f. 505 f. 515 ff. 519. 521. 524 f. 528-33. 535 ff. 541. 549. 554. 561.
Kinnudal p. Varteig. 67 f.
Kirkefjerdingen i Askims Sogn. 143.
Kirkesylte i Romsdalen. 805.
Kisen, Gaard i Oslo. 48.
Kiste i Slemdal. 816 f.
Kjerlingeklyven i Odalen. 53.
Kjersiem (Kjærseim) i Sylte. 805.
Kjos Sogn p. Vestfold. 66 f.
Kjos p Voss. 824.
Kjöbenhavn. 162 f. 227. 243 f. 257 f. 262. 299 f. 308. 310. 315 f. 319. 330. 344. 346. 348 f. 357. 363. 365. 368 f. 378. 397. 399. 432. 437 f. 450. 455. 569 f. 591. 596. 600 f. 603 f. 611 ff. 643 f. 647. 680 ff. 685 f. 692 ff. 697. 707. 715 f. 727. 729. 744. 776. 778 f.
Kjöbenhavn, Hans, Ridefoged. 785 f.
Kjöflebrumer (Rakkestad). 78.
Kjöge. 383 f.
Kjölberg i Smaalenene. 762. 820.
Kjöllebæk, Gaard i Rakkestad. 78
Klaus Berentssön, Borgermester i Tunsberg. 143.
Klaus Bilde, se B.
Klaus (Klas) Falkener. 757.
Klaus Görtze (Gjordssön), Kantsler. 626 f.
Klaus (Klas) Hanssön. 255.
Klaus Hermeling, se H.
Klaus Huitfeldt, se H.
Klaus Kniphoff, se K
Klaus Lydekessön. 56 f.
Klaus Oedszon, Skipper. 545.
Klaus Peterssön, Kantsler. 257 f. 265 ff. 269. 272. 279 f. 282 f. 285 f. 302 ff. 307 f. 310. 312-24. 328-31. 335-41. 344. 346. 349 f. 357 ff. 363. 366 f. 370-73. 378-84. 394 f. 407. 409. 412 f. 421.
Klaus v. Stendel. 651.
Klefve (Kleve) i Kleve Annex. 800.
Klefve (Kleiv) i Snaasen. 796.
Kleiven i Flaa Sogn. 21.
Klemet Alfssön. 112.
Klemet Helgessön. 704.
Klemet (Klement) Kok. 401 f.
Klemet (Klemens) VII, Pave. 482.
Klemet Reidarssön. 86.
Klemet (Klement) Skipper. 450 f. 453-56. 460 f. 464. 473. 476 f. 490 f. 498 f. 500 f. 505 f. 513. 589.
Klemet Thordssön. 151 f.
Klemet Thorgeirssön. 141.
Klemetsengen i Sandshverv. 175 f.
Klenck, Wilcken. 607. 609. 629 f. 633 f.
Klepland. 117.
Kleppe, Gaard. 55 249. 811.
Kleppestad i Gauldal. 806.
Klerk, Jon, Raadmand i Bergen. 670.
Kleverud, Ödegaard i Botne Sogn. 52.
Klevun Skov i Botne Sogn. 52.
Klifar i Saude Sogn. 75 f.
Kliverud i Fron p. Follo. 186.
Klofveseter (Klevsæt i Akerö?). 804.
Klunderud i Fron p. Follo. 186.
Klungenes (Klungnes) i Eid. 800.
Klyve i Solum Hered. 245.
Klævagjordet p. Vestfold. 85.
Knagenhielm, Niels. 159 f. 163.
Kniphoff, Klaus. 345. 383-87. 389. 393-97. 400 f. 403-6. 413. 425 f. 428-48. 450 f. 453 f. 501 f.
Knippan p. Thoten. 201.
Knold, Gaard i Rakkestad. 77 f.
Knut Alfssön af tre Roser, se R.
Knut Andressön. 238.
Knut Bilde, se B.
Knut Bogge. 803.
Knut Eindridssön. 241.
Knut Esvog. 803.
Knut, Frederik I.s Svend. 596.
Knut Frederikssön 171.
Knut Helgessön. 775.
Knut Hjelde. 776.
Knut Jenssön, Lensmand. 672 f.
Knut Jonssön. 777. 811.
Knut Odssön. 812.
Knut Pederssön Gyldenstjerne, se G.
Knut Sjurdssön. 830 f.
Knut Skriver, Foged. 626 ff.
[876 Navne-Register] 
Koburg. 287 f.
Kofrestad p. Thoten. 133.
Kol Helgessön. 220.
Kolandshered i Vestergötland. 111.
Kolbein Gudthormssön. 206.
Kolbein Kolbjörnssön. 246.
Kolbein Sigmundssön. 46 f.
Kolbein Thorgrimssön. 167.
Kolbein Thorlakssön. 252.
Kolbein, Vicarius p. Selje. 33 f.
Kolbjörn. 39 f.
Kolbjörn Darrebud. 40.
Kolbjörn Kolbjörnssön. 144.
Kolbjörn Thorgeirssön. 165.
Kolbjörn Thorleifssön. 48 f.
Kolbjörn Vemundssön. 704.
Kolbo Annex p. Thoten. 202.
Kolbotn i Oppegaard Sogn. 761.
Kolbranstad (Kulbrandstad) i Gauldal. 806.
Kolding. 569 f.
Kolding, Peter Hanssön, Prest i Aurdal. 776.
Kolling Mant. 781.
Kolnes i Jæmteland. 44 f.
Konghelle. 150. 218. 227 f.
Kort v. Brencken. 274 f. 290.
Kort Pfenning, se P.
Kossetied i Thelemarken. 225.
Kraakstads Sogn p. Follo 124. 820.
Krabbe, Morten. 704 f. 708 ff. 761.
Krabbe, Hr. Tyge. 680 f. 755 f.
Krabenes (Kroknæs i Rissen?). 792.
Krakau. 576.
Krake Andressön. 48.
Krakvik i Ringsaker. 62.
Kringstad i Bolsö. 800. (Krognos), Fru Pernille. 686.
Krogshus i Husstad. 795.
Kronen, Skib. 276 f.
Krosby, Gaard i Rakkestad. 77 f. 214 f.
Krukow, Hans. 494. 699. 727. 735 ff. 752. 758 ff.
Krummedige, Erik. 598 f.
Krummedige, Hr. Hartvig. 190. 764-67.
Krummedige, Hr. Henrik. 217 f. 227 f. 233. 240 f. 243. 294 ff. 437. 569 f. 591 f. 597. 601 f. 611. 614. 616 f. 624 f. 637 f. 647. 652. 662. 670 ff. 674. 730. 766 f.
Krummedige Sophie. 233. 631 ff. 636 ff. 641 f. 646-50. 680. 686 694. 696. 698. 759 f. 765. 768.
Krumpen, Hr. Otte. 611.
Krumpen, Styge, Biskop. 610 f.
Krödshered. 21. 210. 825.
Kumperud p. Modheim. 179.
Kunz, Kjögemester. 564. 566.
Kuper, Hans. 345 f.
Kupseng i Flaa Sogn. 21.
Kvanes (Kvan) i Botne Sogn. 72 f. 85.
Kvebergsberg i Botne Sogn. 52.
Kverndalen i Öyer Sogn. 170. 176.
Kvernes Sogn p. Nordmöre. 173. 200. 724. 763.
Kvindhered Skibrede p. Söndhordland. 159. 163.
Kvisberg i Östergötland. 68 f.
Kvitim (Kvitheim) i Vernes Sogn i Stördalen. 794.
Köln. 264-69. 272. 274 f. 281. 329. 355. 376. 566 ff. 580. 608. 629. 634. 789.
Köln an der Spree (Berlin). 283 ff. 287 ff.
Kölsdal p. Skorpöy i Söndhordland. 29.
Königsberg. 319.
Köppen, Thomas. 626 f. 734-37.
Köyseladen p. Lom. 130.
Laangrim i Romsdalen. 803.
Ladheim i Skipthveit Sogn. 184.
Lafrans p. Aarö. 725.
Lafrans (Lafrens) Björnssön. 149.
Lafrans Gunnarssön, Lagmand. 44.
Lafrans, Hr., p. Fosnes. 724.
Lafrans Niklissön. 189.
Lafrans Peterssön. 202.
Lafrans Peterssön, Prest p. Hof. 174.
Lafrans (Lafrens) Prest i Rafunda. 63.
Lafrans (Lafrens) Thordssön. 146 f.
Lafrans (Lafrens) Thorstenssön, Lagmand. 614. 747 f.
Lafrans Thorsteinssön p. Ulven. 724.
[877 Navne-Register] 
Lagardal p. Vestfold. 93. 121. 164. 782 f. 787. 819 f.
Lage Urne, se U.
Lagholm. 240 f. 243.
Lambert Anderssön, Mester. 258 f. 261 ff. 266 f. 273. 276 ff. 283. 303 f. 333. 337 f. 345. 348. 357. 364 f. 383-95. 397 f. 400 f. 403-6. 413. 421 ff. 426 ff. 436 f. 501-4.
Lamena, Raymund de. 32.
Lamsen (Lansen) i Salberg. 796.
Land. 60. 116.
Lande i Eids Sogn p. Söndhordland. 169 f.
Landskrone. 424 f.
Landsverk i Jæmteland. 62.
Landsverk i Sandshverv. 816.
Landvik p. Agdesiden. 675 f.
Langelökken i Rakkestad. 551 f.
Lardal i Thelemarken. 780 f. 785 f.
Lars, se Laurentius.
Lasse, Christiern II.s Tjener. 547. 557.
Lasse Jenssön. 724.
Lasse Olafssön. 219.
Lasse i Skeldbred. 807.
Laugadals Sogn i Holme. 116. 236. 252. 769.
Lauichz, Gynter, Bergmester. 495. 535.
Laukhammer i Söndhordland. 25-29.
Laurentius (Laurens) Andressön, Prest p. Vaage. 219.
Laurentius (Larens) Arnessön. 770. 784.
Laurentius (Laurits) Brun, Skipper, se B.
Laurentius (Laurits) Eirikssön, Underprovst. 824.
Laurentius (Laurits) Erlendssön. 830 f.
Laurentius (Laurents) Erlingssön. 127.
Laurentius (Laurents) i Grjotland. 807.
Laurentius (Laurents) Hanssön, Provincial-Vikar. 229 ff.
Laurentius (Laurits) p. Hof. 776.
Laurentius (Laurits) Jenssön. 69.
Laurentius (Laurits) Jenssön, Prest p. Ek. 780. 785 f.
Laurentius (Laurits) Lock. 669(?). 770. 772.
Laurentius (Lars) Nilssön. 64. 146.
Laurentius (Laurits) Paulssön. 815 f.
Laurentius (Lafris) p. Sieldt. 802.
Laurentius (Laurits) Skinkel, se S.
Laurentius (Laurents) Thordssön. 153.
Laurentius (Laurits) Thorsteinssön. 764 ff.
Laurentius (Lars) Throndssön, Hr., 704 f.
Laurentius (Laurits) Trygdal. 828.
Laurentsinn, die, i Antwerpen. 384.
Lausitz. 297 f.
Lauten Sogn. 157. 677.
Laxaa i Krödshered. 210.
Laxaadjuvet i Krödshered. 21.
Legvik (Lönvik, Lindvik?) i Ytteröen. 798.
Lehnin (Brandenburg). 290 f.
Leiddal p. Voss. 42.
Leidulf. 828.
Leidulf Thorsteinssön. 121 f.
Leikanger. 205.
Leikingos i Lider. 183.
Leipzig. 292 f. 311. 315. 317 f. 329. 333. 335. 349. 352 f. 356. 361. 372. 467. 469. 475. 529. 537 ff. 543. 549. 553 f. 558 ff. 563-68. 570 f.
Leireim i Vaale Sogn. 188 f.
Leith. 431. 433 f.
Leren p. Byneset. 793.
Leren i Saxhaug. 795.
Letset (Legdsæt, Lindsæt i Osen?). 797.
Leuwarden. 410.
Lexviken. 793.
Leyell, Sander. 672 f.
Lid i Bergs Sogn p. Hedemarken. 167 f.
Lid i Elden. 796.
Lid i Jæmteland. 62.
Liden i Hofs Sogn p. Thoten. 202.
Lider. 120. 182. 255. 786.
Lidum i Foldebo. 170. 176.
Lidvard Aslakssön. 216.
Lidvard Halgrimssön. 112 f.
Lidvard Helgessön. 185.
Lidvard p. Hvestad. 790.
Lidvard Thorleifssön. 815 f.
Lidvard p. Tufte. 774.
Lier i Brabant. 394 f. 411 ff. 416. 427. 440. 443 f. 452. 467. 470. 473-77. 483. 486. 488. 490 f. 495 f. 500 f. 503-17. 520 f. 525-28. 530. 536. [878 Navne-Register]  541. 543. 545-48. 550. 553. 556-59. 561 ff. 565. 568. 570. 572. 576. 580. 582 f. 589(?). 591. 613 f. 630 f. 636. 643.
Lif, (Liva) Aasmund Emundssöns Hustru. 225.
Lif, Aasmund Gunnarssöns Moder. 253.
Lif, (Liva) Aslak Thorgilssöns Hustru. 156.
Lif, Helge Bendiktssöns Hustru. 154.
Lif (Liva) Jonsdatter. 171.
Lif Roaldstad. 811 f.
Lif Solvesdatter. 815 f.
Lifland. 641.
Lillehammer i Viken. 637.
Limmen (Lemmen) p. Voss. 824.
Linaasen i Hedenstads Sogn. 770. 784 ff.
Lindaas Prestegjeld i Nordhordland. 659.
Lindem i Thelemarken. 811 f.
Linden (Lindhjem?) p. Brunlanes. 617.
Lindesnes. 477. 697.
Lindnes i Lider. 182 f.
Lindorm Jenssön, Væbner. 97.
Lingemsbygden i Thjödlings Sogn. 225 f.
Linland i Lövdal. 769.
Lislehered i Thelemarken. 469.
Lisleröd i Rakkestad. 165.
Lislevik i Romsdalen. 799.
Listebogstadt i Romsdalen. 800.
Lister. 87. 143. 437 f. 476 f. 765.
Listevik i Romsdalen. 800.
Lit, Henrik v. 261. 391. 395 f. 403. 467. 510 f. 513. 525. 528. 532. 555. 557. 564. (Litle), Peder Hanssön. 619. 624. 729. 742. 744. 764-68.
Litlehof i Hofs Sogn p. Vestfold. 174 f.
Litleholmen i Skogebygd. 95.
Litlesaude p. Voss. 824 f.
Ljomandsjö i Gudbrandsdalen. 181 f.
Ljot Hegland. 812.
Ljot Ivarssön. 127 ff.
Ljotarud i Heidinstad Sogn. 154. 248. 770. 784. 807.
Ljotolf Eyulfssön. 105 f. 115.
Ljoviken (Lövik, Leavik) i Akerö. 804.
Ljöstad i Molands Sogn. 79.
Lo (Löver) i Heidinstads Sogn. 784.
Lock, Laurits. 699? 770. 772.
Lodin Narvessön. 46 f.
Lodin Stenhugger. 728.
Lodin Sveinssön. 146 f.
Lodin Thorleifssön. 68.
Lodin p. Tunheim. 617.
Lodin Vikingssön. 151.
Lodin Villiamssön. 677.
Lodin Ölverssön. 156.
Loen i Stryn. 823.
Lofnen (Lövöen) i Aafjorden. 797.
Lofthus i Brunkebergs Sogn. 134.
Lofthus p. Voss. 824.
Loftsgaarden i Mo Sogn. 790 f.
Lom. 43. 55 f. 65 f. 70. 97. 99. 114 f. 117 ff. 129. 141. 160 f. 181 f. 219.
Lombardiet. 324. 584.
Lomen Gaard i Valdres. 653.
Lond (Lunde i Lardal?). 786.
Londer (Lone i Valle Sogn i Undal?). 87.
London. 358. 382(?). 396. 433. 542.
Loner i Tyrisdal. 219.
Loppen i Finmarken. 694 ff. 698.
Loraas i Salberg. 795.
Lotter, Melchior. 537 ff. 543. 549.
Loys de Praet, se P.
Lübbert v. Köln. 789.
Lübeck, Lübeckere. 265 f. 269. 279 ff. 302. 304. 311. 315 f. 318 f. 321. 337. 346. 353. 370. 373 f. 380 f. 390. 399. 425 f. 435. 446. 450 ff. 457. 474. 476. 491. 596. 598. 600 f. 637. 652. 674. 703. 706 f. 712 ff. 734 f. 739. 742 ff. 755 f.
Lucie Nilsdatter Gyldenlöve, se G.
Lucie Petersdatter. 141 f.
Luckau. 290.
Luder (Lur) i Vaale Sogn. 156.
Ludvig. 726.
Ludvig v. Dissel 260.
Ludvig Franck. 823.
Ludvig Söfrenssön, Prest i Aurdal. 775.
Lund, Baltser. 823.
[879 Navne-Register] 
Lund By og Erkebispedömme. 24 f(?). 310. 421 f. 477. 480 f. 483. 509. 629 ff. 634. 642 f.
Lund i Aurdal. 776.
Lund p. Thoten. 809.
Lunde (i Halshaug?). 202.
Lunde p. Hedemarken. 239.
Lunde i Salberg. 795.
Lunde i Thelemarken. 53. 244 f.
Lundehered i Thelemarken. 53 ff. 139. 244 f.
Lundem i Visedal (Gerestad). 828.
Lunden (Lunde) i Slemdal. 816.
Lunden i Thjödling Sogn. 225 f.
Lunder i Lider. 183.
Lundseter i Romsdalen. 800.
Lundevand i Setersdal. 812.
Lunge, Hr. Vincents. 368 f. 414. 417 f. 422. 449. 498. 599 f. 604-7. 619 ff. 624 f. 636. 643 ff. 653 f. 680 f. 690. 694 ff. 698. 700. 717. 727. 729. 739-42.
Lunner p. Hadeland. 826.
Lutande i Flaa Sogn. 21.
Luther, Martin. 375. 390 f. 555. 730.
Lutheraner. 354. 356. 384. 467 f. 508. 522. 542. 547. 579 f. 582 f. 716. 730.
Luxefjeld. 816.
Lydeke Mule, se M.
Lydem (Liden) i Vaage. 811.
Lykke, Helvig. 631 f. 646 f. 650. 664.
Lykke, Helvig Nilsdatter. 647.
Lykke, Johannes (Hans), Prest i Odense. 231.
Lykke, Karine. 631 f. 636. 646 ff. 650.
Lykke, Hr. Nils. 378. 554. 631 f. 636 f. 645-50. 662. 664 f. 683 ff. 689 ff. 699 f. 735 ff. 742. 745. 753 ff.
Lyneborg, Bernt, Raadmand. 140 f. 143.
Lyon. 1 ff. 24 f. 314. 466.
Lyse Kloster. 37. 414.
Lysiheimi. 12.
Lyster i Sogn. 118 f.
Lysszo (Lützow?). 476.
Lödingen i Nordland. 724.
Lödöse (Ljodhus). 111. 544.
Löfaasveien i Rakkestad. 78.
Löflid i Gran. 235 f.
Löken Sogn i Höyland. 179 f.
Löne p. Voss. 824 f.
Lövdal, se Laugadal.
Löven. 561. (Lövenbalk), Mogens Lauritssön. 428(?). 433(?)
Löykvin i Ulfviks Sogn. 40.
Magdalena Johannesdatter. 61.
Magdeburg. 284. 306. 610.
Mageröi (Magerö) i Akerö. 804.
Magnhild Andresdatter. 133.
Magnhild Anundsdatter. 815 f.
Magnus (Mogens) Bilde, se B.
Magnus (Mogens), Biskop af Hammer. 294-97. 601. 706. 709. 712. 714 f.
Magnus Eirikssön, Konge. 19-22. 30 ff. 40. 42-51. 53. 95-99. 181. 233.
Magnus Envoldssön, Prest p. Furnes. 239.
Magnus Gyldenstjerne, se G.
Magnus Göye, se G.
Magnus Haakonssön, Konge. 12. 19. 143.
Magnus (Mons) Hallessön. 824 f.
Magnus Haraldssön, Biskop af Skara. 612. 716.
Magnus (Mons) Jonssön, Kannik i Bergen. 368 f. 653. 656 f. 669.
Magnus Larenssön, Væbner. 154 f.
Magnus Lauritssön Lövenbalk, se L.
Magnus Magnussön Holst. 148.
Magnus Olufssön, Sira. 187.
Magnus (Mogens) Skriver. 757.
Magnus Thorbjörnssön. 111.
Magnus (Mons) Thrugilssön. 99.
Magnus Thrulssön (Hardingmand). 677.
Mainfeld, Diderik. 821.
Maintz. 102 f. 480 f. 484-89.
Malbo (Reins Kloster). 795.
Male i Husstad. 802.
Malen (Reins Kloster) 795.
Mallen (Reins Kloster). 796.
Malmö. 243 f. 262. 346. 533. 548. 591. 601-4. 637 f. 643. 645. 778.
[880 Navne-Register] 
Malroon, Hr. v. 505.
Manger Prestegjeld i Nordhordland. 658.
Le Mans Bispedömme. 104.
Mant, Kolling. 781.
Manvik p. Vestfold. 86.
Marcellus, Biskop af Skaalholt. 162.
Margrete. 165. 474. 476.
Margrete (Merete) Bosdatter. 65.
Margrete Eiriksdatter. 180 f.
Margrete (Marit) Erlingsdatter. 273.
Margrete Haakonsdatter, Frue. 50 f.
Margrete (Maritte) Hallstein Serepstads Hustru. 810.
Margrete Hallvardsdatter. 75 f.
Margrete Nilsdatter Gyldenlöve, se G.
Margrete Jonsdatter. 828.
Margrete Nikolasdatter. 121.
Margrete (Maritte) Ormsdatter. 244 f.
Margrete, Prinsesse af Skotland. 517. 519.
Margrete af Savoyen, Regentinde af Nederlandene. 263. 275. 280. 303. 307 f. 310-22. 328. 330. 340. 346-52. 363. 365. 367. 372. 374-81. 384 f. 392f. 406. 408. 410 f. 438. 440-43. 446 f. 466. 468. 470-78. 491. 495 f. 500. 519. 542. 549 f. 567. 574. 579-85. 588 ff. 613. 642 f.
Margrete p. Serepstad. 58.
Margrete Thjodolfsdatter. 145.
Margrete (Margit) Thordsdatter. 770. 784.
Margrete Thorleifsdatter. 53.
Margrete Thorsteinsdatter. 122.
Margrete Ulfsdatter. 254.
Margrete Valdemarsdatter, Dronning. 95 f. 98 f. 500.
Margrete p. Vangen. 67.
Marie, Skib. 308-16. 320. 329. 338 f. 346 ff. 350. 356 f. 363 f. 389. 392. 402. 421 f. 449. 451. 461 f.
Mariekirken i Oslo. 49. 73. 136. 177 f. 242. 662. 708. 722. 728. 730. 732. 761. 766.
Marine, Laurits Locks Hustru. 772.
Marine, Laurits Trygdals Hustru. 828.
Marine Olafsdatter. 808 ff.
Marius Prusze. 402.
Markvard Buk, se B.
Marstrand. 717.
Martin (Morten) Guldsmed. 401.
Martin Krabbe, se K.
Martin Olafssön. 810.
Marx Sittich v. Ems. 288.
Mategaarden i Lidum i Foldebo. 170. 176.
Matthias (Matthis, Mats) Brandt, Dr. 367.
Matthias (Matthis) Christiernssön, Mogens Gyldenstjernes Kapellan. 662.
Matthias Holmvidssön af Firgeland. 69. 83.
Matthias (Matthis) Michelssön, Borgermester i Sarpsborg. 592. 614.
Matthias (Matthis) Munk. 160.
Matthias (Mats) Nilssön, Lagmand. 781.
Matthias (Matthis) Sendebud. 293. 302 f. 315 f. 376. 510. 517. 521. 529. 534. 539 f. 542 f. 547. 549. 557 f. 576.
Matthias (Mats), Hr. i Örskog. 725.
Maurits Buccherin i Leipzig. 318.
Maurits Junker. 508. 514 f. 525. 555. 565.
Mecheln. 259 ff. 263. 276. 278-82. 303. 308. 310-15. 320. 322. 324. 328. 330 f. 338-41. 344. 346. 349. 357 f. 363. 367. 373. 375-79. 392. 394. 401. 403. 407. 409. 412. 504 f. 508. 517. 519. 534. 558. 563. 567. 573. 575. 582. 584-88. 590. 592 f. 643.
Mecklenburg. 343. 476. 555.
Medaas, Gaard. 18.
Medalaas i Hiterdal. 248 f.
Medalhaga i Aamot Sogn. 80.
Medalnes i Flaa Sogn. 21.
Medelby Gaard og Skov i Tune. 223.
Meiger, Hans. 789.
Meissen. 363.
Mels Sogn p. Tinn. 112 f.
Melchior de Germania, M. 303. 307 ff. 311. 314. 317. 336 f. 342. 351. 359 f. 370-74. 378. 474. 476. 500 f. 521. 536. 542. 557 f. 566 f. 572. 576. 578. 586. 650 f.
Melchior Lotter, se L.
Melchior (Melcher) Prusse. 651.
Meldalen. 793.
[881 Navne-Register] 
Melhus i Rissen. 792.
Melden (Mel i Vernes Sogn). 794.
Mellö, Gaard i Hedrums Sogn. 100.
Meltingen i Mosviken. 249 f. 807.
Mercurino de Gattinaria. 272 f.
Meren (Mære, Mædren) i Skatvold. 794.
Merete, se Margrete.
Mertens, Henrik. 789.
Mesing p. Nordmöre. 211.
Mette Rosenkrantz, Frue, se R.
Metthit (Mittet i Vedö?). 800.
Metz, Antonius v., Ridder. 259. 288 f. 299 f. 302 ff. 308-13. 315. 317-20. 328 f. 331. 337 f. 346 ff. 357. 363-66. 373. 495 f. 500 f. 505. 519. 521. 533. 557.
Metz Christiern v. 310.
Michel, Abbed i Lysekloster. 414.
Michel Blik, se B.
Michel v. Brunsberg. 651.
Michel Erckel. 513.
Michel Haavardssön. 832.
Michel Jyde. 675-79. 685 f.
Michel Lauritssön, Provst i Thelemarken. 790.
Michel Nilssön. 702.
Michel Olssön i Vesteraalen. 724.
Michel Vrijholt. 588 ff.
Michelsthorp, Christopher. 65.
Michelsthorp, Henrik. 65.
Michelsthorp, Otto. 65.
Middelburg. 387 f. 393. 402 f. 449. 535. 588 ff.
Middelfartsund. 744.
Midjo i Granunge (Grongs) Sogn. 273.
Midstue i Utbjod i Fjelbergs Sogn. 207.
Midsund i Akerö. 803.
Midsyssel. 437 f. 757.
Midtfjeldene i Setersdalen. 220.
Midthem i Thelemarken. 787.
Midthveit i Thelemarken. 221.
Mikande (Mien) i Frons Sogn p. Follo. 186.
Mikle i Romsdalen. 803.
Miland i Mels Sogn p. Tinn. 112 f.
Milano. 335 f. 366. 391.
Mildesfjerdingen p. Eker. 64.
Mildesviken p. Eker. 144.
Mildrid, Simon Sveinssöns Hustru. 249 f.
Minden. 609.
Minkwitz, Jörgen v. 297. 336 f. 342. 350 f. 354. 356. 360. 372. 406. 416. 419 f. 467. 469. 474 f. 534 f. 564 f.
Minkwitz, Nikolaus. 607. 610.
Minoriter. 1 ff. 102. 130. 190-98. 207 f. 229 ff.
Mjeldheim i Jæmteland. 45.
Mjelve (Mjælva) i Grytten. 800 f.
Mjerdelund i Aas Sogn p. Thoten. 202 f. 808-11.
Mjøsen. 49 f.
Mo i Lom. 97. 99 f. 114 f. 129 f. 161.
Mo i Numedal. 759.
Mo p. Ringerike. 81.
Mo i Rissen. 792.
Mo p. Vaage. 96. 108. 113 ff. 119. 777. 811.
Modal. 792.
Modeseter i Fylkeshaugs Sogn. 96.
Modheim (Modum). 39 f. 179.
Moen i Raudlands Sogn. 249.
Mogen (Moen) i Hen. 801.
Mogens, se Magnus.
Mogenstrup i Skaane. 638. 662. 671 f. 674.
Molands Sogn i Thelemarken. 78 f. 107. 156. 158. 172. 226. 790.
Molde i Bolsö. 800.
Molgedal (Morgedal) i Brunkebergs Sogn. 220. 790.
Monick, Rombout de. 409.
Mons, se Magnus.
Monteny, Herren af. 348 f.
Montmorency. 643.
Moor (Moor Park) i Hertfordshire. 380 f.
Mordal i Akerö. 804.
Mork i Lislehered i Thelemarken. 469.
Mork p. Lom. 97. 99 ff. 129 f. 161.
Mork i Sandshverv. 816.
Mort, Sigurd, Raadmand i Bergen. 654-57. 670.
Morten, se Martin.
[882 Navne-Register] 
Mosbö i Thelemarken. 241.
Moskenes (Moksnæs) i Frosten. 794.
Mossebruen i Orkedal. 793.
Mossedal. 177. 243.
Mosviken. 249. 795. 807.
Mour, Gerhard van der. 32.
Mule, M. Hans. 276 f. 294 ff. 373-76. 395. 397.
Mule, Lydeke. 277 ff.
Munk, Christiern. 820.
Munk, Ebbe. 218.
Munk, Ivar, Biskop af Ribe. 600.
Munkeliv. 204 ff. 414. 653 ff. 660 f. 668 f. 697. 730. 732.
Münster. 610.
Murray, Grev Jakob. 521. 523.
Mus, Jörgen Hanssöns Hest. 492.
Mus, Anders, Biskop af Oslo. 375.
Muskarud i Tunheims Sogn. 178 f.
Muskow. 281.
Myande, Bæk i Granunge Sogn. 274.
Mykines (Mikilnes) i Aas Sogn p. Thoten. 202 f. 808-11.
Myklebostad i Vistdal. 803.
Mylna, Wolf van de. 31.
Myrabostad i Vaagøy. 92.
Myre p. Hedemarken. 174.
Myre i Raade. 88,
Myre (Myr) i Skatvold. 794.
Myre (Myr) i Stadsbygden. 793.
Myre (Myr) i Ytteröen. 798.
Myreseter i Kvernes Sogn. 763.
Myrtsjö i Jæmteland. 62.
Mökinaa p. Eker. 145.
Namdalen. 238. 597 f. 601 f. 672. 682. 684. 689. 691. 699 f. 796.
Namdals-Eid. 796.
Nardim (Næreim) i Sylte. 805.
Nareim i Sigdal. 784.
Narve p. Berg. 46 f.
Narve, Biskop af Bergen. 15.
Narve Brynjulfssön. 170.
Narve Eyvindssön. 30.
Narve Sigurdssön. 50.
Narve Thorvidssön. 109.
Nassau. 643.
Nassau, Hertugen af. 542.
Natalis de Pomeret. 208.
Nattedal i Flatdals Sogn. 216.
Naumburg i Sachsen. 576.
Naustdal Kirke. 14.
Nauster i Lider. 182. (Jfr. Noste).
Navaren p. Neset. 105. (Se Rettelse).
Neapel. 584.
Nedenes Lagthing. 214.
Nederlandene. 298. 303. 318. 320. 322. 328. 354 f. 358. 360. 367. 373. 376 f. 385 f. 396. 410. 478. 481 f. 484. 486. 489. 515. 543. 546. 557 f. 563. 566 f. 570. 572. 576. 584.
Nedreaas (Neraas) i Erisfjord. 803.
Nedregaarden (Reins Kloster). 792.
Nedreland (Nerland i Hustad?). 802.
Nedreskog i Rissen. 792.
Neraas i Vestnes. 806.
Nerid Gunnulfssön. 220.
Nerid Haraldssön. 63.
Nerid Neridssön. 86 f.
Nerid Olafssön. 64.
Nerid Thorleifssön. 134.
Nerland i Vistdal. 803.
Nersö (Næsö) i Aasen. 794.
Nes. 20.
Nes i Flaabygden. 54.
Nes p. Hedemarken. 70. 167 f.
Nes i Kraakstads Sogn. 124.
Nes i Kvindhered. 163.
Nes i Romsdalen. 800 f.
Nes i Sandshverv. 816.
Nes Sogn p. Grenland. 59.
Nes i Strandebarm. 832.
Neset (Byneset). 793.
Neset p. Vestfold. 66. 86 f. 105. 178. 189. 616.
Nesheim p. Voss. 824.
Netedal (nu Neddal) i Kvernes Sogn. 173. 763.
Nidarholms Kloster. 607.
Nidaros By. 133. 200. 249 f.
Nidaros Domkirke. 200.
Nidaros Erkebispedömme. 133. 162. 200. 211 f. 217. 238. 249 f. 414. 417 f. 545. 604 f. 624. 644. 664. 666. 668. 682. 684 f 687 ff. 691. 695. 699. 704. 706. 708. 710 f. 715. 718. [883 Navne-Register]  722 f. 735 ff. 740 ff. 745. 747 f. 750 f. 755 f. 758. 778.
Nidaros Kapitel. 133. 250. 417. 778.
Nidaros Lagmand. 778. (Jfr. Throndhjem).
St. Nikolai Kirke p. Odde i Skaalholts Bispedömme. 162 f.
Nikolaus (Nikolas, Niklis). 612.
Nikolaus Alfssön. 56 f.
Nikolaus (Niklis) Amundssön. 188.
Nikolaus Askelssön. 45.
Nikolaus (Niklis) Aslessön, Lagmand. 116. 125. 134.
Nikolaus Assissii. 102.
Nikolaus (Niklis), Biskop af Skara. 98.
Nikolaus Dyressön. 134.
Nikolaus Eirikssön. 830.
Nikolaus Folkvardssön. 30.
Nikolaus Gautessön. 74.
Nikolaus Gysonis. 15 f.
Nikolaus Hallsteinssön. 44 f. 154.
Nikolaus Jokelssön. 93.
Nikolaus Jordani. 231.
Nikolaus, Lagmand i Bergen. 13.
Nikolaus Minkwitz, se M.
Nikolaus Nikolassön. 80.
Nikolaus Ormssön. 100.
Nikolaus V, Pave. 195.
Nikolaus Peterssön, Sysselmand. 44 f.
Nikolaus Salmonssön. 141 f.
Nikolaus v. Schönberg, se S.
Nikolaus Segeler (Ziegler), Hr., Kantsler. 285 f.
Nikolaus Sigurdssön, Prest. 93.
Nikolaus p. Sodheim. 100 f.
Nikolaus Thjostolfssön. 85. 90.
Nikolaus Thoressön. 64.
Nikolaus Thorkelssön. 110.
Nikolaus Thorlakssön. 79 f. 115.
Nikolaus Thormodssön. 139.
Nils Anderssön, Lagmand i Skiden. 811.
Nils Anundssön. 783.
Nils Arnessön. 214 f.
Nils Arnessön, Hr., Kannik i Bergen. 654. 669.
Nils Askelssön. 832.
Nils Björnssön. 237.
Nils, Hr., i Björöen. 724.
Nils Brade, se B.
Nils Enerssön. 779.
Nils Eyvindssön. 785.
Nils Gudbrandssön. 228.
Nils Gudleikssön. 819.
Nils Gulsvik. 827.
Nils Haakonssön, Lensmand. 776.
Nils Henrikssön (Gyldenlöve), se G.
Nils p. Hoffolt. 774.
Nils Hollim. 617.
Nils Ibssön, Foged. 597 f. 601 f. 672.
Nils Jenssön, Foged. 148.
Nils Jonssön, Lagmand. 738.
Nils Jude, Raadmand i Bergen. 654-57. 670.
Nils Jörgenssön, Prest i Hjertdal. 779.
Nils Klaussön, Lagmand i Stavanger. 625-28. 740 f. 779.
Nils Klementssön. 600.
Nils Klyve. 245.
Nils, Hr., i Kraakstad. 820.
Nils Lykke, se L.
Nils Matssön. 227.
Nils Olssön. 763.
Nils Paaske. 781.
Nils Peterssön. 241.
Nils Rasmussön. 551.
Nils Saxbjörnssön. 779.
Nils Sjurdssön. 728.
Nils Sjællandsfar. 417.
Nils Skave, se S.
Nils Skriver. 449.
Nils Skriver, Ridefoged. 780.
Nils Smit. 726.
Nils Solmundssön. 551.
Nils Sommer, se S.
Nils Stub, Raadmand i Oslo. 786.
Nils Thorbjörnssön. 215.
Nils Thordssön. 815 f.
Nils Thorgilssön. 254.
Nils Thorleifssön. 234.
Nils Thormodssön. 189.
Nils Thorsteinssön. 187.
Nils Thveten. 774.
Nils, Hr. i Vedö. 724 f.
Nissedal i Thelemarken. 158. 773. 813.
Njardarhof (Norderhof) p. Ringerike. 60. 109 f. 125.
Njos i Sogn. 205.
Noderaas (Neraas i Vestnes?). 806.
Nofne (Reins Kloster). 796.
Nokkem i Svarvstads Sogn. 782 f.
Nonneseter Kloster i Bergen. 40 f. 730 ff.
Norborg. 671. 734.
Norby, Hr. Severin. 309. 314 ff. 319. 330. 346 f. 349. 357. 395. 397 ff. 419 f. 424 f. 427 f. 430. 513. 599 f. 730.
Nordaker i Aurdal i Valdres. 30 f.
Nordal p. Hadeland. 235.
Nordby i Hofs Sogn p. Vestfold. 188.
Nordby i Rakkestad. 165 f.
Nordby i Thelemarken. 187.
Nordbygden (Nordenfjelds). 797.
Nordenfjelds i Norge. 437 f. 610 f. 624. 675 f. 692.
Nordengen i Mildesfjerdingen p. Eker. 64. 144 f.
Nordfjord. 36. 830 f.
[884 Navne-Register] 
Nordhered p. Vaage. 108. 113 ff.
Nordim i Romsdalen. 801.
Nordland. 699 f. 731 f. 740.
Nordmöre. 200.
Nordregaard (Nordengaard) i Romsdalen. 801. 804.
Nordrenes (Nordnæsje i Vedö?). 800.
Nordvik i Ytteröen. 798.
Noreim i Thesals Sogn. 762.
Normandie, Prinsen af. 535.
Noste (Nöste) i Erisfjord. 802.
Noste (Nöst) i Rissen. 792.
Noste (Naust) i Sparbo. 795.
Noste (Nöst, Naust) i Ytteröen. 798.
Notseter i Romsdalen. 803.
Numedal. 185. 759. 825.
Numelands Sogn i Setersdal. 220.
Nürnberg. 265. 279 f. 286. 296 f. 308 f. 311. 313 f. 319. 322 f. 325. 328. 331 f. 335. 337. 341 f. 349. 351. 360. 365. 373. 475. 560. 566.
Nyborg Slot. 716.
Nygaard i Tune. 721 f. 748. 750.
Nyhus i Heidinstads Sogn. 132.
Nyhus i Nes Sogn p. Grenland. 58 f.
Nyhus i Ringsakers Sogn. 61 f. 134.
Nyhuset i Axevall. 22 f.
Nylödöse. 728. 743.
Nörredal i Fron p. Follo. 186.
Nöteland. 730.
Nöting i Holme. 202.
Occo, Pompejus. 310. 318. 320. 335. 337. 349. 366. 389 f. 393. 398 ff. 405. 501-5. 509. 525.
Odalen. 52. 79. 240.
Odd Alfssön (af tre Roser), se R.
Odd Aslakssön. 207.
Odd Grimssön. 139.
Odd Hallessön. 44.
Odd Oddssön. 117.
Odd Thorleifssön. 818.
Odde (i Raabyggelaget?). 256.
Odde i Skaalholts Bispedömme. 161 f.
Oddevald. 813 f.
Odense. 231. 449 f. 597. 615 f.
Odin (Oden), se Audun.
Odinsey (Onsö). 127.
Odsnes. 781.
Oganes (ved Stavanger). 12.
Ogmund Berdorssön Bolt, se B.
Ogmund p. Drag. 38 f.
Ogmund Einarssön. 72.
Ogmund Eysteinssön. 114. 139.
Ogmund Eyvindssön. 57.
Ogmund Helgessön, Prest p. Saude. 58.
Ogmund p. Hugl. 27.
Ogmund p. Hundingsstad. 39 f.
Ogmund Ivarssön. 31.
Ogmund Karlssön. 58.
Ogmund Ormssön. 133 f.
Ogmund Peterssön, Hr. 704. 706.
Ogmund Sigurdssön. 97.
Ogmund Smidssön. 90.
Okeviken (Reins Kloster). 794.
Okseter (Akset) i Hiter. 797.
Olaf. 189.
Olaf, Abbed i Halsne. 158 ff.
Olaf p. Alstadhaug. 606.
Olaf Amundssön. 222.
Olaf Aslakssön. 40.
Olaf Asmundssön. 791.
Olaf p. Aulid. 52 f.
Olaf Baardssön. 81 f.
Olaf Bagge, se B.
Olaf Birke. 224.
Olaf Bjugssön. 254.
Olaf Bonde. 15.
Olaf Borgarssön. 84.
Olaf Eirikssön. 606. 724. 779.
Olaf Eirikssön (Gyldenhorn?). 217 f.
Olaf Elissön (dvs Eilifssön?). 701.
Olaf Engelbrektssön, Erkebiskop. 414. 417 f. 493 ff. 545 f. 596. 601. 604-7. 610. 619 ff. 624 f. 636. 643 ff. 662-68. 682. 684 f. 687-96. 699. 703-12. 715. 718. 721-25. 727. 729. 735-42. 745-58.
Olaf Erlendssön. 181.
Olaf Eysteinssön. 819.
Olaf Fausker. 96.
Olaf p. Forstaa. 802.
Olaf Garde, se G.
Olaf p. Galtestad. 224.
Olaf Grimarssön. 63.
Olaf Gudbrandssön. 174.
Olaf Gudleikssön. 228.
Olaf Gudleikssön, Foged. 240.
Olaf Gudulfssön. 826.
Olaf p. Gulsvik. 827.
Olaf Gunnarssön. 123.
Olaf Gunnessön. 256.
Olaf Haakonssön. 45. 726.
Olaf Haakonssön, Konge. 66 ff.
Olaf
[885 Navne-Register] 
Hallvardssön. 132. 701. 782. 818.
Olaf Helgessön. 187.
Olaf Helgessön, Raadmand i Tunsberg. 143.
Olaf Henrikssön. 140 f.
Olaf i Holten. 178.
Olaf Jenssön. 112. 228.
Olaf Jenssön, Væbner. 232.
Olaf Jonssön. 701.
Olaf Kalips. 820. 830.
Olaf Karlssön, Hr. 724.
Olaf Kusse. 724.
Olaf Lensmand. 30.
Olaf Monssön, Lagmand. 778. 791. 806.
Olaf Neridssön. 225.
Olaf Nilssön. 779.
Olaf Nilssön, Biskop af Bergen. 206.
Olaf Nilssön, Hr. 150.
Olaf Nilssön Skylestad. 53.
Olaf Ogmundssön. 36.
Olaf Olafssön. 91. 757. 773. 783.
Olaf Ormssön. 237.
Olaf Ottessön Römer, se R.
Olaf Paalssön. 99. 184.
Olaf Paalssön, Borgermester i Sarpsborg. 748.
Olaf Peterssön. 171. 175.
Olaf Peterssön, Raadmand i Bergen. 654-57. 660. 670.
Olaf, Prest p. Vaage. 811.
Olaf Ragnvaldssön, Biskop af Hole. 162.
Olaf p. Redestad. 786.
Olaf Salvessön. 63.
Olaf Siggessön, Prest p. Rakkestad. 232. 756.
Olaf Sigurdssön. 469.
Olaf Simonssön, Sira. 34.
Olaf, Skriver p. Baahus. 218.
Olaf, Skriver, Raadmand i Sarpsborg. 614.
Olaf Snaressön. 254.
Olaf Stenland. 817.
Olaf Svort. 686. 704-68.
Olaf Sæbjörnssön. 255.
Olaf Sæmundssön. 273.
Olaf Thjostolfssön. 52.
Olaf Thorbjörnssön. 220.
Olaf Thordssön. 241. 724. 751. 763. 810.
Olaf Thoressön. 759 f.
Olaf Thorevilssön. 156 f.
Olaf Thorgeirssön. 75.
Olaf Thorgilssön. 173.
Olaf Thorkelssön. 234.
Olaf Thorkelssön, Biskop af Bergen. 368 370. 414. 417. 604 f. 622. 648 f. 653-61. 668 ff. 684 ff. 687 ff. 696 f. 699. 710 f. 731. 771.
Olaf Thormundssön. 818.
Olaf p. Thornes. 802.
Olaf p. Thorshaug. 82.
Olaf Thorsteinssön. 174 f.
Olaf Thorsteinssön, Prest. 75 ff.
Olaf Thörrissön (Thorgilssön), Raadmand i Bergen. 654-57. 660 670.
Olaf Trykssön. 187.
Olaf Ulfssön. 127. 781.
Olaf Sira p. Valle. 48.
Olaf Vestenaker. 45.
Olaf Vigleikssön. 180.
St. Olafs Kirke i Nidaros, se Nidaros Domkirke.
St. Olafs Kloster i Tunsberg. 718 f.
Olberg i Krödshered. 210.
Olden (Aalden) i Aafjorden. 797.
Oldenburg. 650 f.
Oleifstad (nu Olumstad) i Vaale Sogn. 46 f. 69-73. 85.
Olmvik (i Hardanger?). 126 f.
Olof Erlingsdatter. 273.
Olof Finnsdatter. 89 f.
Olof Helgesdatter. 132.
Olof, Nils Thorbjörnssöns Hustru. 215.
Olsjö Vand i Valdres. 19 f.
Ome i Strandebarm. 832.
Onarheim i Söndhordeland. 25-29.
Oplandene. 50. 61 f. 125. 134. 168 f. 176. 181. 201. 810. 820.
Oppegaard i Mosviken. 249 f. 807.
Oppegaard Sogn p. Follo. 761.
Opstad (i Smaalenene). 68.
Opstads Sogn i Odalen. 52. 79.
Opsund i Hviteseid. 780.
Ordost i Baahuslen. 738. 781.
Ore (Aure i Vaagö?). 802.
Orgunvik, Gaard i Flaa Sogn. 21.
Orkedalen. 793.
Orknö. 390. 721 f. 731.
Orm Gudleikssön. 241.
Orm Haavardssön. 237 f.
Orm Jakobssön. 255.
Orm Jonssön. 223.
Orm Thorleifssön. 249.
Orm Vefald. 813. (Orm), Erik Ormssön. 625 f 741 f.
Ormerud i Oppegaard Sogn. 761.
Orrinseter (Arnesæt i Rissen?). 792.
Ortemburg, Greven af. 466.
Orthem (Orten) i Sandö. 802.
Os Fjerding i Rakkestad. 214. 733.
[886 Navne-Register] 
Osby (Olsby) i Balke Sogn p. Thoten. 183 f.
Ose i Austad Sogn. 812.
Osebakken p. Lom. 97.
Oselid (Reins Kloster). 796.
Osen (Audsen?) i Ytteröen. 798.
Oslo Bispedömme. 15. 18. 277. 619. 624. 675. 679. 704. 706 f. 715. 717 f. 720-23. 748 f.
Oslo Bispegaard. 61.
Oslo, Borgermestre. 820.
Oslo By. 23. 48 f. 57. 61. 67. 73. 82. 108 f. 131. 136. 154 f. 178. 240. 242. 276 ff. 294 ff. 373. 424. 610 f. 614 f. 624. 675. 677 ff. 686. 705 f. 708 f. 712. 714 f. 717 f. 720. 730. 733. 739. 761 ff. 766 f. 770 f. 810. 820. 829 f.
Oslo, Gaarde. 48. 57.
Oslo Kapitel. 109. 708 f. 761.
Oslo, Kirker. 49. 67. 73. 136. 177 f. 242. 662. 708. 722. 761.
Oslo, Lagmænd. 67. 131. 201. 227. 730. 762. 820.
Oslo, Lektorer. 23.
Oslo, Priorer. 24.
Oslo, Provster. 218. 704. 708 ff. 712. 714. 728. 730. 732. 761. 786.
Oslo, Raadmænd. 228. 679. 786. 820.
Oslo Raadstue. 827.
Oslo Stift. 704. 712 f. 718 f.
Osterems. 457.
Osthorp i Rakkestad. 63.
Osvald, Hans v. Halberstadts Skriver. 497.
Otterholm i Volden. 805.
Otternes. 172 f. 237.
Ottestad (Ottestad i Rödven) i Romsdalen. 799.
Ottesrud (Ottarsrud) i Fron p. Follo. 186.
Ottestads Sogn p. Oplandene. 168. 174.
Otto (Otte) Brade, se B.
Otto (Otter) Hallsteinssön. 129.
Otto (Otte) Holgerssön Rosenkrantz, se R.
Otto, Legat. 198.
Otto (Otte) Matssön Römer, se R.
Otto (Otte) Mester. 473.
Otto Michelsthorp. 65.
Ottobonus, pavelig Legat. 198.
Ottrond Tjern og Aa p. Skorpöy i Söndhordland. 29.
Oven i Lundehered. 139.
Overhalven i Naumdal. 238. 273.
Overbeck, Jost van. 592 f.
Oxe, Hr. Johan. 612.
Oxe, Thorben. 524.
Oxford. 104.
Paal Amundssön. 147.
Paal Anderssön, Kannik i Ribe. 397.
Paal Asmundssön. 791.
Paal Baardssön, Dr., Kantsler. 23 f. 27.
Paal Bergsveinssön. 141 f.
Paal, Borgermester i Veere. 401 f. 405. 501 f. 504.
Paal Eirikssön, Hr. 19 f. 40 f.
Paal Eyvindssön. 228. 239 f.
Paal Grimssön. 147.
Paal Hallvardssön. 117 f.
Paal Helgessön. 826.
Paal Hognessön. 141 f.
Paal Ivarssön. 701.
Paal Jonssön. 65. 108. 136.
Paal Jonssön, Hövedsmand. 545 f.
Paal Niklassön. 77.
Paal Ottessön. 224.
Paal Reerssön, Raadmand i Sarpsborg. 614.
Paal Reidarssön. 50.
Paal Sigurdssön. 52.
Paal Thorgeirssön. Raadmand i Tunsberg. 143.
Paal (Poul) v. Velde, Secretair. 474. 476.
Paaske, Nils. 781. (Pakke), Jon Jonssön. 703.
Palermo, Erkebiskop af, se Carondeletus.
Paris. 535. 546.
Pape Herman. 570.
Paulus Eliæ, Lector. 716.
Paulus Petrus Kempe. 467. 475. 541. (Jfr. Paal).
Payer, Christian, Dr. 265.
Pels v. Busk. 539.
Pernille Krognos, Frue, se K.
Perugia. 3. 11.
Peter Alemira. 367 f.
Peter Anderssön, Sorenskriver. 224
Peter Andressön, Væbner. 98.
Peter Ankerssön. 480. 485-90.
Peter Bagge, se B.
Peter Bilde, se B.
Peter Brockenhus, se B.
Peter Buck. 402.
Peter Bugge, se B.
Peter Engelbrektssön. 255.
[887 Navne-Register] 
Peter Erlingssön, Kannik i Bergen. 654. 669.
Peter v. Gelmuyden. 599.
Peter Gestssön. 702.
Peter Greipssön. 21.
Peter Gudulfssön, Prest. 112.
Peter Hanssön Kolding, se K.
Peter Hanssön Litle, se L.
Peter Hemingssön, Prest i Roskilde. 231.
Peter Herlogssön, Lagmand. 762 f.
Peter Hvidt. 390 f.
Peter p. Höven (Haugen?). 790.
Peter Ivarssön. 726.
Peter Jemte. 495.
Peter Jenssön, Foged. 224. 776.
Peter Jenssön, Kannik i Hammer. 235.
Peter Jenssön, Prest i Drangedal. 773.
Peter Jonssön, Raadmand i Bergen. 135.
Peter Ketilssön, Raadmand i Bergen, 135. 138.
Peter, Hr. p. Kvernes. 724.
Peter fra Köln. 580.
Peter (Per) Lauritssön. Skriver, Lagmand. 246.
Peter Matssön. 346. 349. 421 f.
Peter (Per) Monssön. 768 f. 824 f.
Peter Mortenssön. 258 f. 261.
Peter Nilssön. 236.
Peter Olafssön. 759. 810. 813.
Peter Olafssön, Lagmand. 140 f. 143 f.
Peter, Provst i Konghelle. 218.
Peter Rydzse. 675.
Peter, Hr. p. Sellö. 757 f.
Peter Simonssön. 90.
Peter (Per) Skriver, Foged. 648 f.
Peter Staller. 329. 349.
Peter Stephenssön. 101.
Peter Stub. 518.
Peter Taglöre. 260.
Peter, Hr. i Thingvold. 724.
Peter Thordssön. 77 f.
Peter Thorgunulfssön(!). 52.
Peter af Vicentia, Biskop af Cesena. 207 f.
Peter van Höll, Skib. 450 f. 453-57. 460 ff. 464. 473. 490 f. 495 f. 532. 559. 561.
Petersgaard (iTunsberg?). 71.
Peters Kirke i Stavanger. 12.
Peters Kirkesogn i Raumsdal. 127 f.
Pfenning, Kort 442. 513. 571 ff. 580.
Pfurt, Adam v. 487.
Philip, Biskop af Utrecht. 426.
Philip af Cleve og Ravenstein. 472.
Piro. 474. 476.
Placentia. 103.
Plain, Gerhard de. 272.
Poitiers. 103.
Polen, Polakker. 271. 547. 564 f. 607. 610.
Polle, Herman. 453 ff. 460. 490 f. 555.
Pommern. 271.
Pompejus Occo, se O.
Powisch, Henrik. 593 f.
Praet, Loys de. 521.
Prica, Gunne, Kannik. 97.
Pros Lauritssön (Hörby). 820.
Prædikebrödre. 16. 23. 108 f. 196 ff. 431. 703 f. (Puke), Hr. Erik Ketilssön. 68 f.
Pylle v. Ammefordt. 539.
Pötker. 402.
Qvante, Bernt. 814. 822 f.
Qvante Henrik. 822 f.
Raaby i Flatdal. 187.
Raabygge Skibrede p. Vestfold. 698 f.
Raabyggelaget. 48. 203. 213 f. 220. 256. 437 f.
Raade. 88. 137. 762.
Rafund i Jæmteland. 45. 63.
Rafundadal i Jæmteland. 63.
Rafundasil i Jæmteland. 62.
Ragna Vilhjalmsdatter. 76 f.
Ragnald (Ragnvald) Amundssön. 177.
Ragnald Thorkelssön. 177.
Ragndid, Glöder Thjostolfssöns Hustru. 66.
Ragnhild. 116 f.
Ragnhild Andersdatter. 738 f.
Ragnhild Arnesdatter. 214 f.
Ragnhild Eyvindsdatter. 214.
Ragnhild, Glums Hustru. 14.
Ragnhild Haavardsdatter. 772 f.
Ragnhild Laurentsdatter. 125
Ragnhild Olafsdatter. 235. 763.
Ragnhild Thomas´s Hustru. 106.
Ragnhild Thordsdatter. 253.
Rakastad i Heidinstads Sogn. 154.
Rakenes (Raknes) i Akerö. 804.
[888 Navne-Register] 
Rakestad i Höyland. 180.
Rakeviken. 50.
Rakkestad. 63. 77 f. 107 f. 119. 146. 153. 164 f. 187. 214. 232. 254. 551. 733. 738. 756 f.
Rakkestad p. Eker. 825.
Ramberg i Botne Sogn. 52.
Ramstad i Spydeberg Sogn. 251.
Ramsvig i Akerö (nu i Borgen p. Söndmör). 803.
Ramsöd (Ramsö) i Rissen. 792.
Ramsöy (Ramsöen) i Osen. 797.
Randerod i Leipzig. 571.
Rane Solvessön. 210.
Rane Steinulfssön. 100 f.
Raneim i Overhalven. 238. 273.
Rangaarvalle i Skaalholts Bispedömme. 162 f.
Ranveig (Rannog, Ronnog) Dyresdatter. 71 f.
Ranveig Eiriksdatter. 216 f.
Ranveig Ivarsdatter. 140.
Ranveig Jonsdatter. 104.
Ranveig (Ronny), Tofes Hustru i Kolnes. 44.
Rappe (Roppe) i Flaa Sogn. 826.
Rasmus. 402.
Rasmus Jenssön, Thingskriver. 148.
Rasmus Nilssön. 600.
Ratset (Rödsæt i Elden?). 796.
Raudhelle i Veldre. 50.
Raudlands Sogn i Thelemarken. 249.
Raudstad i Hofs Sogn p. Vestfold. 188.
Raumarike. 52. 79. 82. 149. 154 f. 228. (Ravensberg), Johan Jepssön, Biskop af Roskilde. 233.
Ravensburg. 264.
Ravensburg, Jörgen v. 411.
Raymund de Lamena. 32.
Re i Stördalen. 806.
Redalen. 224.
Redestad i Lider. 120 f. 182. 786.
Redestadholmen i Lider. 182 f.
Reff, Hans, Biskop. 619. 624. 675. 679. 704. 706 f. 714 f. 717 f. 721 ff. 748 f.
Reidar p. Barebjerg. 774.
Reidar Eirikssön. 131.
Reidar Gudthormssön. 69.
Reidar Helgessön. 151.
Reidar Ramfn, Raadmand i Tunsberg. 143.
Reidar Sveinungssön. 119. 122.
Reidar Thordssön. 738.
Reidar Thoressön. 154.
Reidasjo, Gaard i Thufdal. 126.
Reidt, Diderik v. 367.
Reins Kloster. 249. 662-67. 732. 791 f. 798.
Reinald Kolbjörnssön. 67.
Reine, Gaard i Sandshverv. 100 f. 785.
Reineaaen i Sandshverv. 100 f. 785.
Rekdal i Vestnes. 806.
Rekeby (Reins Kloster). 794.
Reknes i Bolsö. 800.
Remmen i Berg 106 f.
Rempe, Finn. 498 f. 500 f.
Ren (Over-Rein i Skeid?). 795.
Ren (Renden i Salberg?). 795.
Rendnen (Reins Kloster). 796.
Repp Gunnvaldssön. 75.
Restad i Holte Sogn. 241.
Restad i Romsdalen. 803 f.
Reuend i Romsdalen. 805.
Reval. 319. 379.
Rhinen. 351. 572.
Rhinprovinsen. 633.
Ribbenes, Herman. 43.
Ribe. 3. 397 f. 400. 405. 435. 600.
Richard, Borger i Skiden. 813 f.
Riga. 319. 379.
Rindal i Öyer. 215.
Rinde Sogn. 205 f.
Rinden i Molands Sogn. 226.
Ringenes i Krödshered. 21. 210 f.
Ringerike. 60. 81. 109 f. 125. 154 f. 771.
Ringsaker Sogn. 50. 61 f. 134. 170 f.
Rint v. Alleren. 506 f.
Ripdal (Rypdal) i Sylte. 805.
Ripegaarden i Romsdalen. 800.
Ris i Gerpens Sogn. 774.
[889 Navne-Register] 
Rising i Gerpens Sogn. 774.
Risteig i Blomskogs Sogn. 122.
Ritzart. 478.
Roald Helgessön. 133 f.
Roald Solvessön. 254.
Roald Tofssön. 172.
Roaldstad i Tyrisdal. 811 f.
Roar Amundssön. 121.
Roar Nilssön. 787. 819.
Robert Eysteinssön, Provst p. Gerpen. 18.
Robert Facke (Fogh). 517. 520. 536. 538 f.
Robert Robertssön, Borgermester i Sarpsborg. 748.
Robin Munk. 33.
Rochus, Adrian. 557.
Rod, Thord. 417. 696 f. 770 f.
Rodskjedt (Reins Kloster). 795.
Rof. 26.
Rof Botolfssön. 29. (Jfr. Rolf).
Rogar (Roger) Enge. 810.
Rogar Thorgeirssön. 221.
Rogar Thormodssön. 144.
Rogvik (Rødvik?) i Ytteröen. 798.
Roland Gotskalkssön, Prest. 117 f.
Rolandine Wille. 331. 333.
Rolf Lindem. 811 f.
Rolf (Rof) Botolfssön. 29.
Rolf Perssön. 751.
Rolf Sjofarssön Rosensværd, se R.
Rolf Solessön. 185.
Rolf Steinssön. 132 f.
Rolf Thorgeirssön. 255.
Rolf Throndssön. 179.
Rolfstad p. Lom. 129.
Rolid Thingstue i Redalen. 224.
Rollags Sogn i Numedal. 185. 759 f. 825.
Rollaug Thorolfssön. 116.
Rolleif Gunnulfssön. 54.
Rom. 83. 190. 199. 207. 209. 314. 329. 371. 375. 380 ff. 407. 482. 533.
Rombout de Monick. 409.
Romedal p. Hedemarken. 56 f. 88. 151 f.
Romsdalen. 92. 127 f. 682. 687-90. 692-96. 698. 701-4. 706 f. 710. 712. 721. 726-30. 791. 797. 799. 806.
Romundstad i Molands Sogn. 78 f.
Romynde. 584.
Ronnog, se Ranveig.
Ropsrud i Fron p. Follo. 186.
Ros, Severin, Borgermester i Skiden. 815. 822 f.
Ros, Hr. Ulf Jonssön. 95-98.
Rosenkrantz, Anne. 710 f.
Rosenkrantz Erik. 775 f. 821. 826 f.
Rosenkrantz Holger. 597 f.
Rosenkrantz, Fru Mette. 686.
Rosenkrantz Otte Holgerssön. 493 f. 710 f.
Rosensværd, Rolf Sjofarssön, Prest. 106.
Rosensværd (?), Sjofar Rolfssön. 251.
Rosensværd, Thjöstel Baardssön. 827.
Roser, af tre, Hr. Alf Knutssön. 179.
Roser, af tre, Karl Knutssön. 729.
Roser, af tre, Hr. Knut Alfssön. 233. 766 f.
Roser, af tre, Hr. Odd Alfssön. 216.
Roser, af tre, Hr. Thure Jenssön. 612. 729.
Rosevold (Rosvold) i Lexviken. 794.
Roskilde By og Bispedömme. 163. 229 ff. 233. 612.
Rosse, Herren af. 564.
Rossöen i Viken. 766 f.
Rostad p. Lom. 97.
Rostock. 601.
Rothem (Roteim) i Hevne. 797.
Rouen, Erkebiskopen af. 396.
Rud, Fru Anne Jörgensdatter. 233. 625. 647. 662. 670 ff. 674.
Rud (Röd) i Akerö. 803.
Rud i Askims Sogn. 143 f.
Rud i Flaa Sogn. 21. 827.
Rud p. Follo. 186
Rud i Gudbrandsdalen. 811.
Rud i Sognedal. 826.
Rudet i Rakkestad. 164 f.
Rudit i Thelemarken. 225.
Rudlof Heell. 288.
Rudseter i Romsdalen. 802.
Rudstad i Sandshverv. 248.
Rudstad i Skipthveits Sogn. 83 f. 86.
Rudstad p. Thoten. 808.
Rugerd (Rudgjerd) i Rödven. 799.
Rugland Gaard p. Vestfold. 91.
Ruk (Reins Kloster). 796.
Rukken (Rykken, Rökke) i Skatvold. 794.
[890 Navne-Register] 
Rukvaag (Rakvaag) i Akerö. 804.
Rumberud i Fron p. Follo. 186.
Rusaker (Rösok, Rydsaker) i Sandö. 804.
Rusland. 281. 732.
Rydzse, Peter. 675.
Ryen (Rioet?) i Höydalsmo Sogn. 786.
Ryen i Tune. 223. 247 f.
Ryfylke. 142. 627 f. 731.
Rygen. 429.
Rygge Skibrede. 721.
Rygifjord (Riksfjord) i Akerö. 804.
Rygin i Hiterdal. 18. 104. 153. 253.
Rygsgaardene p. Eker. 64. 144 f.
Rykkin i Öystusyn Sogn i Hardanger. 35.
Ryrviken (Rövik i Bolsö?). 800.
Röd (Reins Kloster). 793.
Röd, Thord, se Rod.
Rödberg i Valle. 121 f.
Röde Löve, den, Herberge. 511. 513.
Rödengen i Flaa. 21. 827.
Röiöe (Röd, Rjode i Röd?). 803.
Röken. 808. (Römer), Fru Ingerd Ottesdatter. 417 f. 493 f. 597 f. 604 f. 607. 619 ff. 624. 645 f. 662-67. 729. 791 f. 798 f. (Römer), Olaf Ottessön. 243. 493 f. (Römer), Hr. Otte Matssön. 243. 493 f.
Rönnow, Jacob, Biskop. 543. 546 f. 612. 715 f.
Rördal p. Vestfold. 174 f.
Röse i Sogn. 205.
Röstad Prestegaard i Lexvikens Sogn. 794.
Röyraas i Slagns Sogn. 188.
Röyse Bygd p. Ringerike. 39 f. 110.
Saalfeld. 350 ff.
Saarim p. Breim. 830 f.
Saatethvet i Sandshverv. 132 f. 175 f.
Sachsen. 308 f. 318. 321. 331 f. 340 f. 345. 349. 467.
Safvem i Romsdalen. 801.
Sagbo, Gaard i Vestergötland. 111.
Sakele af Handyk. 545 f.
Salamanca, Gabriel v. 356.
Salhus i Hammer. 631 f.
Sallat (Sallater, Sellaater) i Ytteröen. 798.
Salomon (Salmon, Salmund) Gautessön. 74.
Salomon Jenssön, Prest. 78 f.
Salomon Vikingssön. 148.
Salve, se Solve.
Samson. 13.
Sandbrekken i Rakkestad. 63.
Sande, Fjerding p. Eker. 255. 808.
Sande, Gaard i Romsdalen. 801.
Sande Sogn og Skibrede p. Vestfold. 100 f. 188 f. 212. 702.
Sande (Sandehered) Sogn. 151. 212. 225.
Sander Leyell. 672 f.
Sandnes i Gudbrandsdalen. 216.
Sandnes i Romsdalen. 799. 803.
Sandshverv. 100. 123. 132. 140. 154. 161 f. 171. 175 f. 213. 248. 770. 784 f. 807. 815 f.
Sandstad i Ytteröen. 798.
Sandvigen ved Bergen. 414.
Sandöy (Sandöen) i Roan. 797.
Sandöy i Romsdalen. 806.
Sandöyskoven i Fröland. 147.
Sannikedal. 91. 828.
Sarpsborg. 187 f. 247. 592. 614. 747 f.
Saude, Gaard i Hiterdal. 253.
Saude Sogn p. Grenland. 58 f. 75 f. 139.
Saudland i Valle Sogn. 121 f.
Saule, se Solve.
Saupstad p. Thoten. 810.
Savoyen. 584.
Saxe Gunnarssön. 240.
Saxe i Romsdalen. 801.
Saxland i Eikudal. 12.
Scepper, Cornelius. 363. 563 ff. 567. 572.
[891 Navne-Register] 
Schmiedeberg i Sachsen. 297.
Schult, Jakob, Myntmester. 675.
Schulte, Henrik. 623.
Schweitz, Schweitzere. 336.
Schönberg, Hr. Hans v. 289 f. 294. 297. 310 f. 314. 371 373.
Schönberg, Nikolaus v., Erkebiskop. 370 f. 373.
Sebastian Trange. 402.
Seby (Sæbö) i Vold. 805.
Sedeby (i Romsdalen?). 726.
Sedernes (nu Nes?) i Thrykstads Sogn. 245 f.
Segeler (Ziegler), Hr. Nikolaus, Kantsler. 285 f.
Sekkenes i Vedö. 805.
Selje Kloster. 33. 38. 215.
Selje Prestegjeld. 33 f. 757 f.
Seljugerde (Sillegjord) i Hiterdal. 18. 153.
Sellige (Sælen i Bartnes?). 795.
Selliesnes (Söllesnes i Vedö?). 800.
Selnes i Sævik. 796.
Senft, Johan Eytel, Dr. 265. 282.
Serepstad, Gaard p. Thoten. 58. 94. 810.
Serkver Ivarssön. 92.
Serkvid Steinfinnssön p. Mork. 99 ff. 129 f.
Sestein (Seiersten) i Fron p. Follo. 186.
Seter i Romsdalen. 792. 804 f.
Setersdal. 48. 220 f. 254. 256. 812.
Setnem (Reins Kloster). 795.
Setre (Reins Kloster). 792.
Setre (Sæter) i Stranden. 793.
Setre i Svadabu. 62.
Setternes i Romsdalen. 801.
Seveig Olafsdatter. 158.
Severin (Söfren) 550.
Severin (Söffren) Lessön. 591.
Severin (Söfren) Mortenssön. 725.
Severin (Söfren) Norby, se N.
Severin (Söfren), Overskjærer, Raadmand i Bergen. 645. 648 f. 654-57. 670.
Severin Pederssön, Prest i Sillegjord. 818.
Severin Ros eller Skriver, Borgermester i Skiden. 789. 815 f.
Sevilla. 477-81. 483.
Sido (Szydof) Jörgen. 297. 451.
Sieldt (Sylte i Vaagö?). 802.
Siem (Sieim) i Eid. 800.
Sieraa. 50.
Sigbjörn Thordssön. 618.
Sigbrit. 258 f.
Sigdal. 21. 784. 825.
Sigfrid Arnessön. 807.
Sigge Lafrentssön (Sparre?), Væbner. 98.
Sighvat Baardssön. 31.
Sigismund I, Konge af Polen. 564.
Sigmund Sigmundssön. 65 f.
Signy Nikolasdatter. 93.
Sigrid Bessesdatter. 79 f.
Sigrid p. Dysjaa. 104.
Sigrid Eyvindsdatter. 127 f.
Sigrid Gunnarsdatter. 39 f.
Sigrid Haakonsdatter. 108 f. 150 f.
Sigrid Helgesdatter. 154.
Sigrid p. Kaarthorp. 239.
Sigrid, Klemet Reidarssöns Hustru. 86.
Sigrid, Lodin Narvessöns Hustru. 47.
Sigrid (Sigre) p. Male. 802.
Sigrid Paalsdatter. 161.
Sigrid, Staffen Gudthormssöns Hustru. 235 f.
Sigrid Thorgeirsdatter. 61 f.
Sigrid Thorsteinsdatter. 653.
Sigrid Vigarsdatter. 148.
Sigtun i Kraakstad. 820.
Sigurd Aasulfssön, Vicarius p. Haug. 114.
Sigurd (Sivord) Arnessön. 63.
Sigurd Asbjörnssön. 807.
Sigurd (Sivord) Askelssön. 832.
Sigurd Birgerssön. 43.
Sigurd Björnssön. 42.
Sigurd Einarssön. 202 f.
Sigurd Eirikssön, Lagmand. 61 f.
Sigurd (Sjurd) Erlendssön. 830 f.
Sigurd Gautessön. 27 f.
Sigurd Gunnarssön. 56. 58.
Sigurd Hallvardssön. 21. 60. 142. 178.
Sigurd (Sjurd) Helgessön. 78 f. 826 f.
Sigurd i Herrö. 726.
Sigurd Jonssön. 92.
Sigurd Jonssön, Hr. 494.
Sigurd Jonssön, Raadmand i Oslo. 786.
Sigurd Jonssön (Strack). 96. 108.
[892 Navne-Register] 
Sigurd Josteinssön, Prest. 128.
Sigurd Lafrenssön. 167 f.
Sigurd Mort, Raadmand i Bergen. 654-57. 670.
Sigurd Niklissön, Raadmand i Tunsberg. 143.
Sigurd Olafssön. 80.
Sigurd Ormsteinssön. 126.
Sigurd Paalssön. 101.
Sigurd p. Rolfstad. 129.
Sigurd Sk ... 216.
Sigurd Skialgr. 13.
Sigurd Sveinssön. 160.
Sigurd Sygn. 38.
Sigurd Throndssön. 166.
Sigurd Ulfssön. 55.
Sigurd Upstad. 815.
Sigurd Ölmodssön. 779.
Sigurd p. Öxeset. 239 f.
Sigvercus. 16.
Silfast Thoraldssön. 129.
Siljuaas i Ringsakers Sogn. 170 f.
Sillegjord. 18. 811 f. 818 f.
Simon Askelssön. 781.
Simon Botolfssön. 29.
Simon Gense. 260 f. 297. 343. 451.
Simon Jonssön. 163.
Simon Nilssön. 783. 787. 819.
Simon Olafssön. 769.
Simon Olafssön, Prest p. Rollag. 759 f.
Simon Rolfssön. 246.
Simon i Stutsgaarden. 727.
Simon Sveinssön. 249 f. 791. 807.
Simon Throndssön. 167.
Sind (Reins Kloster). 792.
Sindre Kangse. 810.
Siredalen p. Lister. 12.
Sittich, Marx. 288.
Sivord, se Sigurd.
Sixtus IV, Pave. 190.
Sjofar Rolfssön (Rosensværd?). 251.
Sjogar (Sjuve) i Vatsaas Sogn. 237.
Sjurd, se Sigurd.
Sjugurstad, se Skylestad.
Sjælland. 30. 46. 56. 58. 112. 227. 611. 680 f. 715 f.
Sjörde (Sjölien i Rissen?). 792.
Skaale Skibrede p. Söndhordland. 158 f.
Skaalholt Bispedømme. 162 f.
Skaane. 83. 397. 612. 662. 672 f. 680 f.
Skaanö i Rissen. 793.
Skaaraadalsstölen. 97.
Skafse i Thelemarken. 790.
Skage Sogn i Naumedal. 238.
Skagen i Gerpen Sogn. 820 f. (Skak), Jon Nilssön, Væbner. 255. (Skaktavl), Thorbern Olafssön. 808 ff.
Skand (Reins Kloster). 797.
Skappel (Skapal) p. Hedemarken. 171.
Skara By og Bispedömme. 83. 95-99. 612. 716.
Skardthveit i Ryfylke. 142.
Skarpemo i Rollag. 825.
Skatlandet i Thelemarken. 469.
Skaun p. Hedemarken. 174.
Skaun Skibrede i Borgesyssel (Rakkestad). 146. 165. 232. (Jfr. Skognen).
Skave, Nils, Biskop i Roskilde. 229 ff.
Ske Sogn i Vettahered. 235.
Skeberg. 614. 721 ff.
Sked, Gaard i Rakkestad. 77 f.
Skede (Skeid) i Stadsbygden. 793.
Skedseter (Reins Kloster). 795.
Skegestad (Skeggjestad, Skjegstad) i Gauldal. 806.
Skeid Sogn p. Follo. 761.
Skeidsbö i Frøyland. 74.
Skeldbred p. Eker. 807.
Skelderud i Fron p. Follo. 186.
Skellings, Hans, Borgermester i Konghelle. 218.
Skepperud i Skipthveits Sogn. 184.
Skerfheim i Vardal. 167 f.
Skeringe Sund. 477.
Skerpin p. Veldre. 70 f.
Skerven, östre og vestre (Skjerfö i Osen?) 797.
Skettin i Rakkestads Sogn. 551 f.
Skiden Borgermestre. 789. 813-18. 820. 822 f.
Skiden By. 54. 74 f. 77. 86. 132. 139. 245. 714. 730. 764. 811 f. 820-23.
Skiden Byfoged. 789. 813 f.
Skiden Gaarde. 77.
Skiden Lagmænd. 227. 774. 811. 813 f. 820.
Skiden Raadmænd. 813 f. 820.
[893 Navne-Register] 
Skidesyssel. 53. 74 f. 77. 112. 139. 153. 216.
Skinkel, Laurits. 686.
Skinnes i Krödsherred. 825.
Skipland, Gaard i Vestergötland. 111. 218.
Skipthveits Sogn. 83. 86. 89 f. 92. 184. 243.
Skjaldulf Eirikssön. 122.
Skjalgsnes ved Stavanger. 12.
Skjedvik (Skedvik) i Solberg. 796.
Skjelbostad i Volden. 804.
Skjeldbred i Thelemarken. 786.
Skjerven (Skjerve) i Ytteröen. 798.
Skjoldunge i Auklands Sogn. 150.
Skörthorp (Skolethorp), Gaard i Rakkestad. 77 f. 146. 738.
Skobrautemyren. 53.
Skodin i Ignebakke. 81 f.
Skodin (Sköien) i Odalen. 240.
Skodin p. Vestfold. 783.
Skog Ivarssön p. Holte. 56. 58.
Skog (Skogar) Thorbjörnssön. 105.
Skog i Sande. 100 f.
Skog Skibrede. 78.
Skoge (Skauge i Ytteröen). 798.
Skogebygd p. Vestfold. 95.
Skoger Prestegaard p. Vestfold. 95.
Skognen i Strinden og Sælbo. 793.
Skognen (Skaun) i Stör- og Verdal. 794.
Skogseid i Strandvik. 832.
Skor, Gaard p. Vime. 68.
Skore, Gaard i Söndhordeland. 27 f.
Skorer i Edsberg. 214 f.
Skorer (p. Vestfold). 770.
Skoringarud, Gaard i Vestergötland. 111.
Skorpöy i Söndhordland. 25. 28.
Skorven (Skorgen) i Grytten. 799.
Skorvenes i Sillegjord. 818 f.
Skostrædet i Bergen. 728.
Skotland, Skotter. 371. 380. 395 f. 421-24. 428. 432 ff. 453-56. 458. 461. 464 f. 490 f. 495. 505 f. 515. 520-23. 528. 530. 533. 536. 542-49. 555. 561. 572. 576. 578. 684. 643 f. 727. 731. 739 ff.
Skotthveit i Brunkebergs Sogn. 220.
Skotthorp. 232.
Skovdalen i Rissen. 792.
Skraapsgaard i Veö. 128.
Skram, Christian. 562. 566. 569. 584.
Skrauthval i Valdres. 46 f.
Skrefven (Skrove i Stiklestad?). 794.
Skren (Skiri, Skrein i Kors Sogn?). 801.
Skreppen i Nordfjord. 831.
Skridaland i Tyrisdal i Thelemarken. 152.
Skrinde p. Lom. 161.
Skrogen (Skorgen i Sylte?). 805.
Skuderud i Aas p. Follo. 186.
Skuveland i Laugadals Sogn. 116. 236. 252.
Skylestad i Opstads Sogn i Odalen. 52 f. 79.
Skyrvig. (Skyrung?) i Flaa. 21.
Sköien i Ullerens Sogn. 240. (Jfr. Skodin).
Skönsby p. Birid. 224.
Skörengaard i Vestergötland. 218.
Slagns Sogn og Skibrede p. Vestfold. 188. 702.
Slemdal. 815 ff.
Sletten (Sletta) i Kors Sogn. 801.
Slidethorp, Gaard i Vestergötland. 111. 218.
Slidre i Valdres. 51. 59.
Sluys. 458.
Smaadalen i Gudbrandsdal. 99 ff.
Smaadalsvandene. 99 f.
Smedby i Hof p. Thoten. 201 f. 808.
Smid Einarssön, Prest. 150 f.
Smid Thorgeirssön. 123.
Smid Vifilssön. 234.
Smoge (Smaade) i Akerö. 804.
Smollen (Smullen) i Mære. 795.
Smyt, Henrik. 580.
[894 Navne-Register] 
Smörklep i Höydalsmo. 234.
Snaasen i Inderöen. 796.
Snervik (Reins Kloster). 792.
Snöggaheide p. Skorpa i Söndhordland. 25.
Sodheim i Kaupmansnes Sogn. 100 f.
Sogn. 41. 119. 202 ff. 418. 643 f. 654. 657. 760. 830 f.
Sogndal. 741 f.
Sognedal i Lunner. 826.
Sognedal p. Ringerike. 110.
Sokkebru i Rakkestad 78.
Sokkemyr i Rakkestad. 78.
Solabu Sogn i Valdres. 51.
Solberg ved Stavanger. 12.
Solberg Sogn i Baahus Len. 241.
Soleim (Solum) Sogn. 75 ff. 245.
Solestad i Lider. 182.
Soli (Solien) i Rissen. 792.
Solmund, se Salomon.
Solve Björnssön. 469. 779.
Solve Borge. 774. 815 f.
Solve (Salve) Eyvindssön. 212.
Solve (Saule) Halvardssön. 72 f.
Solve, Lensmand i Raabyggelaget. 48.
Solve Niklissön. 158.
Solve (Salve) Thorleifssön. 178 f.
Solveig Erlendsdatter. 830 f.
Solveig Erlingsdatter. 273.
Solvorn i Sogn. 760.
Solym (Soleim) i Rissen. 792.
Somernes i Vaagö. 802.
Sommer, Nils, Thingskriver. 224. 776.
Sonnewolde i Lausitz. 298.
Sophie Krummedige, se K.
Sordal i Austad Sogn. 812.
Sorte Jagt, Skib. 453 f.
Sorteberg i Krödshered. 210.
Sortebrödrekloster i Bergen. 643 f. 732.
Sosth, Henrik. 138.
Sosth, Herman. 138.
Soxulf Salmundssön. 117.
Spaanheim i Ulfviks Sogn. 40.
Spaken i Oslo. 61
Spanien. 324. 348. 365. 370 f. 380 f. 385 f. 391. 395 ff. 466. 477. 482. 490. 521. 542. 559. 577. 584.
Sparbo. 607. 795. (Sparre), Gyrvild Fadersdatter. 729. 766 f. (Sparre), Henrik Aagessön. 233.
Spegeluten i Sköien. 240.
Speier. 391. 484. 499.
Sporsem p. Nordmöre. 173.
Sporsim (Sporseim) i Akerö. 804.
Spydebergs Sogn i Borgesyssel. 251.
Spyss. 402.
Stabberud i Fron p. Follo. 186.
Staby (i Baahus Len). 652. 768 f.
Stadt. 620 f.
Stafdal i Brunkebergs Sogn. 134.
Stafeng i Rakkestad. 738. 756.
Staffen, se Stephan.
Stafhopt i Hiterdal. 104.
Stafvik i Vaagöy Sogn i Romsdalen. 92.
Stahlhof i London. 358 f.
Staller, Petrus. 329. 349.
Stamstad p. Lom. 97. 101. 129.
Stamstasnes (Stamnes) i Bartnes. 796.
Stange p. Hedemarken. 174.
Stangevik Prestegjeld p. Nordmöre. 200. 726. 763 f.
Stanholt (Stangerholt) i Ytteröen. 799.
Starehvarven p. Raumarike. 149.
Startz, Bastian. 570.
Starupgaard i Jylland. 828 f.
Staur. 96.
Stavanger Bispedömme. 12. 15. 142. 625-28. 699. 712. 714. 730. 739-42.
Stavanger By. 12. 83. 625 f. 628. 730. 739-42. 765. 779.
Stavanger Kapitel. 12. 625 f. 741 f.
Stavanger Kirker. 12.
Stavanger Lagmand. 625 f. 740 f. 779.
Stavanger Stift. 682 f.
Stavrust p. Lom. 118 f.
Steffen, se Stephan.
Stegentin, Jörgen. 375. 411. 413. 415 f. [895 Navne-Register]  419 f. 428. 430. 433 ff. 439 f. 442. 444. 446.
Stegher, Henrik, Borgermester i Konghelle. 218.
Stein p. Hakestad. 40.
Stein p. Skore. 27 f.
Stein Thorkelssön. 120.
Stein Ulfssön. 773.
Stein Ölvessön. 179.
Stein, Gaard i Ringsakers Sogn. 61 f.
Stein, Sogn p. Ringerike. 81.
Steinabjörg i Romedal p. Hedemarken. 56 f. 151 f.
Steinar Bergssön. 67 f.
Steinar Gudmanssön. 123.
Steinar Holmeid. 211.
Steinar Sigurdssön. 108. 113.
Steinar Thvet. 813.
Steinar p. Thveten. 817.
Steinar fra Vadstena. 83.
Steingrim Audulfssön. 101.
Steinsland i Tyrisdal. 817.
Steinsrud i Rakkestad. 164 ff. 254.
Steinulf Björnssön. 249.
Steinulf Nikolassön. 100 f.
Steinviksholm. 699. 701. 778.
Steinvor Monsdatter. 824 f.
Stenhoffuer, Herman. 518.
Stensull (Stensvold i Erisfjord?). 802.
Stenungegodset i Baahuslen. 788.
Stephan (Staffen, Steffen) Bergessön. 245 f.
Stephan Bergsveinssön. 99. 677.
Stephan, Biskop af Dole. 103.
Stephan Gudthormssön. 235 f.
Stephan Skriver. 513. 517 f.
Stercke, Gerhard. 409. 471. 495 f. 500. 512. 525. 540. 544. 555. 557 f. 560 f. 581. 586. 592 f.
Sterteland. 724.
Stig Gassessön Bagge, se B.
Stigande Thorgilssön. 254.
Stiklefjerdingen i Öyamarks Sogn. 123 f.
Stillaug Aslakssön. 179.
Stillaug (Styllog, Styrlaug) Dyressön. 618.
Stjertland (Reins Kloster). 796.
Stjonnafgerde (Stengjerde) i Sogn. 206.
Stjor i Eidsberg. 153.
Stockholm. 823.
Stode (Stodum) i Rissen. 792.
Stodt (Reins Kloster). 795.
Stokke i Aasen. 794.
Stokkevik (Stavik i Vaagö?). 802.
Stokstad i Tomter Sogn. 177. 243.
Stolpe, Jens. 631 f.
Stordöens Prestegjeld. 158.
Store-Brandvik p. Söndhordland. 158. 163.
Storeslid i Thelemarken. 790.
Storhöf i Strandebarm. 832. (Strack) Gudthorm Jonssön. 96. (Strack) Sigurd Jonssön. 96. 108.
Stralsund. 429.
Strand i Romsdalen. 798
Strande i Bolsö. 800.
Strandebarm i Söndhordland. 832.
Strandvik i Söndhordland. 832.
Strange i Vaale Sogn. 76 f.
Strassburg. 484.
Strengenberg, Hans, Foged. 789.
Strengenes. 83. 99.
Stryen i Söndfjord. 823.
Ström Sogn p. Raumarike. 52 f.
Ströme i Romsdalen. 800. 804 f.
Stub, Nils, Raadmand i Oslo. 786.
Stub, Peder. 518. (Sture), Algot Magnussön. 65. 95.
Sturren (Reins Kloster). 794.
Stutsgaarden i Throndhjem. 727.
Stygge Krumpen, se K.
Styrker Anderssön. Lensmand. 824.
Styrker Eindridssön. 173.
Styrlaug, se Stillaug.
Styrvold Sogn p. Vestfold. 782.
Stördalen. 606. 794. 806.
Sudlands Sogn (Sauland) i Thelemarken. 241.
Sudreim (i Lyster?). 759.
Sudreim p. Romerike. 155.
Sudvig. 726.
Suledal. 779.
[896 Navne-Register] 
Sulusöie i Orkedal. 793.
Sund i Vikör Sogn i Hardanger. 36.
Sundbu p. Vaage 117 f.
Sundbö i Flatdals Sogn. 779 f.
Sundbö i Hviteseid Sogn. 54.
Sunde i Bo. 802.
Sundre Reidarssön. 225. 251.
Sundseter i Gauldal. 806.
Sundseter i Mosviken. 249 f. 807.
Sunndal Prestegjeld p. Nordmöre. 200.
Sunniva. 205.
Svadabu i Ringsaker. 61 f. 134.
Svalarud i Öyamarks Sogn. 123.
Svalaug, Thorlak Thorgilssöns Hustru. 105 f.
Svanaugstovan i Atrod. 112 f.
Svanholm i Sjælland. 768 f. 776. 778. 789.
Svarvstads Sogn p. Vestfold. 93. 121. 164. 782 f. 787.
Svein. 75.
Svein Arnessön. 225.
Svein Audunssön. 140.
Svein Björnssön. 91. 824.
Svein p. Eide. 62.
Svein Gudthormssön. 210. 229.
Svein Hallessön. 44.
Svein Jerushvam. 780. 811 f.
Svein Kart. 740.
Svein Knutssön. 762 f. 767.
Svein Ormssön. 779.
Svein Peterssön. 128. 701.
Svein Sjurdssön. 218.
Svein Skriver. 668.
Svein Thorbjörnssön. 830.
Svein Thorgeirssön. 251.
Svein Thorleifssön. 78 f.
Sveinke Gunnulfssön. 220.
Sveinung. 813.
Sveinung Aasmundssön. 552.
Sveinung Aasmundssön, Raadmand i Tunsberg. 143.
Sveinung Helgessön. 469.
Sveinung Jonssön. 145.
Sveinung Rolfssön. 219.
Sveinung Thoressön. 63.
Sveinung Thorleifssön. 791.
Svemmervold (Sommervold) i Orkedal. 793.
Svennes Sogn i Valdres. 762 f.
Sverige, Svensker. 154 f. 217 f. 265 277 f. 375. 399. 501. 543 f. 547. 571. 607. 638. 706 f. 713. 731 f. 742 ff. 822 f. 828 f.
Svet i Osen. 797.
Sweten, Henrik v. 402.
Svidulands Sogn. 74.
Svinör i Undal. 740.
Svinöy (Svinöen) i Vaagö i Romsdalen. 801.
Switzer. 514.
Svort, Olaf. 686. 764-68.
Sylgsnes i Raumsdal. 127 ff.
Sylvius, Hr. Hans. 827.
Szinckler(?), Hans. 675.
Sæbjörn Styrmessön. 42.
Sæbjörn Throndssön. 762 f.
Sæbjörn Ulvadssön. 149.
Sæm, Gaard i Hiterdal. 18.
Sæm i Odalen. 53.
Sæm p. Vestfold. 698 f. 701 f. 704.
Sæmund Aasulfssön. 172 f.
Sæmund Eindridssön. 172 f.
Sæmund Throndssön. 773 f.
Södrenes (Sörnæsje i Vedö?). 800.
Södrestjörne (Reins Kloster). 796.
Södresylte (Sör-Sylte) i Romsdalen. 799. 806.
Sögne i Midsyssel. 757.
Sölen i Gerpens Sogn. 774.
Söndenfjelds i Norge. 154 f. 437 f. 624. 679. 683. 686. 690. 692. 700. 706. 708. 713. 715 ff. 743. 755 f.
Söndfjord. 657.
Söndhordland. 158 ff. 163. 818. 832.
Söndmöre. 227 f.
Sörby, Gaard i Rakkestad. 63.
Sörbön i Thorp Sogn p. Ordost. 738.
Sörren (Reins Kloster). 797.
Söydabö (Söby) i Vaale Sogn. 46.
Tautenburg, Georg Schenck v., Generalstatholder i Frisland. 410 f. 472. 574.
Tautra Kloster, se Tutrö.
Teckeler, Hans. 506 f. 510.
Teigelund i Strandebarm. 832.
Teiste, Jon. 668.
[897 Navne-Register] 
Tempelherrerne. 8.
Thalberg (Talberg i Veö). 799.
Thaklo i Eidsfjord i Nordfjord. 36.
Tharald, se Thorald.
Thehus, Hans. 735 ff.
Thelemarken. 75. 107. 112. 133 f. 152. 158. 172. 203. 219. 225 f. 233 f. 242 f. 245. 251 f. 469. 780 f. 785 f. 790. 818 f.
Thesals Sogn i Raade. 762.
Thierisviken(?) i Romsdalen. 802.
Thim i Jylland. 610.
Thingvalla. 68 f.
Thingvold Kirke og Prestegjeld p. Nordmöre. 200. 211. 724.
Thjelle (Tjælde) i Röd Sogn. 803.
Thjodalyngs (Thjödlings) Sogn. 91. 100. 135. 225 f. 234.
Thjodgeir Amundssön. 769.
Thjodgeir Eyulfssön. 220.
Thjodgeir Helgessön. 110.
Thjodolf. 72.
Thjodolf Arnessön. 158 f.
Thjodolf Linden. 617.
Thjodolf Niklissön. 156.
Thjostolf Asbjörnssön. 234.
Thjostolf (Thjöstel) Baardssön (Rosensværd). 827.
Thjostolf Bergssön. 60.
Thjostolf Eirikssön. 757.
Thjostolf Ketilssön. 591.
Thjostolf p. Selugerde. 18.
Thjostolf Thorgeirssön. 780.
Thjostolf Vaseng. 780.
Tho i Thelemarken. 234.
Thof (Tofe) Gunnarssön. 107.
Thof Gunnvaldssön. 76 f.
Thof Ketilssön. 153.
Thof i Kolnes. 44 f.
Thof Peterssön. 216.
Tholf Björnssön. 189.
Tholf Geirmundssön. 150.
Tholf Peterssön. 216.
Tholf Svenssön. 632 f.
Tholf Thorgeirssön. 204.
Tholf Valthjofssön. 53 ff.
Tholfsby i Rakkestad. 551 f.
Thom i Raade. 88. 92.
Thomas. 106.
Thomas Christenssön. 245.
Thomas Dreselhage. 826 f.
Thomas Holste, se H.
Thomas Jonssön. 12.
Thomas Köppen. 626 f. 734-37.
Thomas Olafssön. 80 f.
Thomas p. Sterteland. 724.
Thomas Wolsey, se W.
Thora Glödersdatter. 783. 787.
Thora p. Lunder. 183.
Thora Solvesdatter. 815 f. 820.
Thora Thordsdatter. 813.
Thorald. 48.
Thorald Aasmundssön. 237.
Thorald (Tharald) Aslakssön. 202. 236.
Thorald Bergulfssön. 142.
Thorald Eyulfssön. 132.
Thorald Hallvardssön. 174 f.
Thorald Olafssön. 50. 53.
Thorald (Tharald) Reidulfssön. 114.
Thorald Stenerssön, Raadmand i Bergen. 654-57. 670.
Thorald Thorlakssön. 220.
Thorberg p. Krakvik. 62.
Thorbern Olafssön (Skaktavl). 808 ff.
Thorbern Oxe, se O.
Thorbjörg Solvesdatter. 815 f.
Thorbjörg Thorbjörnsdatter. 223.
Thorbjörn. 120.
Thorbjörn Asgrimssön, Lagmand 67.
Thorbjörn Aslakssön. 817.
Thorbjörn p. Aulid 53.
Thorbjörn Olafssön. 158. 245. 273.
Thorbjörn Ranessön. 469.
Thorbjörn Sigurdssön. 27 f.
Thorbjörn Sundressön. 253.
Thorbjörn Sveinssön. 780 f.
Thorbjörn Thordssön. 152.
Thorbjörn Thoressön. 77.
Thorbjörn p. Vinje. 111. (Jfr. Thorbern).
Thord Amundssön. 69 f. 72. 85.
Thord Andressön. 141.
Thord Anundssön. 141.
Thord Aslakssön. 248. 770. 784 f.
Thord Aslessön. 86.
Thord, Biskop af Grönland. 14.
Thord Eirikssön. 216 f.
Thord Erlandssön. 255.
Thord Eysteinssön. 173.
Thord Eyvindssön. 210.
Thord Gardssön. 152.
Thord Gautessön. 213.
Thord Gudmundssön. 125.
Thord Gudulfssön. 210.
Thord Gunnarssön. 244 f.
Thord Hugleikssön. 142.
Thord Jonssön. 167. 177.
Thord Joramssön (dvs Jörund-?). 105.
Thord Karlssön. 818 f.
Thord Klemetssön. 114.
Thord Lurfver. 58.
Thord Narvessön. 185.
Thord Niklissön. 134. 140 f.
Thord Nikolassön. 119.
Thord Olafssön. 66.
Thord Roarssön. 213.
Thord Rod (Röd) 417. 696 f. 770 f.
Thord Rudstad. 808.
Thord Salmonssön. 131.
Thord Sigurdssön. 50.
Thord Thjodolfssön. 72
[898 Navne-Register] 
Thord Thorbjörnssön, Raadmand i Tunsberg. 143.
Thord Thorgeirssön. 131 f. 185.
Thord Thorleifssön. 84. 253.
Thore. 72. 244.
Thore Alfssön. 173.
Thore Arnessön. 53 ff. 219.
Thore Asbjörnssön. 808.
Thore Aslakssön. 777.
Thore Dagfinnssön. 56.
Thore i Djupevaag. 62.
Thore Einarssön. 216 f.
Thore Erlendssön. 51.
Thore Erlingssön. 52.
Thore Eyvindssön. 246.
Thore Farmodssön. 149.
Thore p. Gudislund. 82.
Thore Gudthormssön. 166 f.
Thore Hafssön. 202 f.
Thore Hallvardssön. 223. 247 f. 256 f.
Thore Helgessön. 698.
Thore Hugleikssön. 113.
Thore Jonssön. 46.
Thore Ketilssön. 187.
Thore p. Löykvin. 40.
Thore af Mesing. 211.
Thore Ogmundssön. 75 ff.
Thore Olafssön. 243.
Thore Peterssön. 123 f.
Thore Reidarssön. 219.
Thore p. Rinde. 206.
Thore p. Sem. 53.
Thore Sigurdssön. 160.
Thore Sveinssön. 82. 95. 117. 782.
Thore Thjodgeirssön. 87 f.
Thore Thoraldssön. 214.
Thore Thoressön. 144. 181 f. 701 f.
Thore Thorgrimssön. 134.
Thore Thorkelssön. 25. 27 f.
Thore Thorsteinssön. 94. 653.
Thore Throndssön. 207.
Thore Thrydrikssön. 88.
Thore Ulfssön. 773. (Jfr. Thure).
Thorethorp. 246 f.
Thorfinn Eilifssön. 229.
Thorfinn Hallessön. 824 f.
Thorgard Arnessön. 106.
Thorgeir. 48. 106.
Thorgeir Alfssön, Merkesmand. 50.
Thorgeir Andressön. 618.
Thorgeir Arnessön. 204.
Thorgeir Gamalssön. 30.
Thorgeir Grimstad. 808 ff.
Thorgeir p. Gulsvik. 20 f.
Thorgeir Hallvardssön. 84.
Thorgeir Ketilssön. 93. 114.
Thorgeir Nottongssön. 214.
Thorgeir Olafssön. 63. 200.
Thorgeir Saudulfssön. 187. 225.
Thorgeir Sveinssön. 251 f.
Thorgeir Thjostolfssön. 134.
Thorgeir Thorgilssön. 81.
Thorgeir Thorivilssön. 58.
Thorgeir Thorleifssön. 202.
Thorgeir Thorsteinssön. 121 f.
Thorgeir Throndssön. 99.
Thorgeir Thveten. 780. 786.
Thorgeir Trygvessön. 165 f.
Thorgerd Thorlaksdatter. 256.
Thorgils Aasulfssön. 60 f.
Thorgils Alfssön. 134. 149.
Thorgils Asgautssön. 78 f.
Thorgils, Biskop af Stavanger. 12.
Thorgils Gunnarssön. 153.
Thorgils Olafssön. 135.
Thorgils Reidarssön. 63.
Thorgils Sigurdssön. 135.
Thorgils Sveinssön. 59.
Thorgils Sæmundssön. 172 f.
Thorgils Thofssön. 221.
Thorgils Thoressön. 228.
Thorgils Thorgeirssön. 145.
Thorgils Thorsteinssön. 147.
Thorgils Viljamssön. 184. (Jfr. Thruls).
Thorgrim Aalandslid. 785 f.
Thorgrim Arnsteinssön. 166.
Thorgrim Berge. 780. 791.
Thorgrim Bonde p. Sæm. 18.
Thorgrim Helgessön. 156 f. 172.
Thorgrim Lodvardssön. 156.
Thorgrim Nilssön. 167.
Thorgrim Ormssön. 249.
Thorgrim Peterssön. 48.
Thorgunna Eyvindsdatter. 54.
Thorivil Andressön. 152.
Thorivil Ormssön. 53 ff.
Thorkel Buessön. 25-28.
Thorkel, Domprovst i Skara. 97.
Thorkel Eirikssön. 757 f.
Thorkel Eyvindssön. 151.
Thorkel Finnssön. 48. 225 f.
Thorkel Glöderssön. 67.
Thorkel Gunnarssön. 818.
Thorkel Haavardssön. 77 f.
Thorkel Hallvardssön. 21.
Thorkel Klemetssön. 84 f.
Thorkel p. Kvan. 72 f.
Thorkel Peterssön. 128.
Thorkel Sjurdssön. 207.
Thorkel Thorbjörnssön. 199 f.
Thorkel Thoressön. 158.
Thorkel Thorsteinssön. 146. 165 f.
Thorkel p. Thrumald. 21.
Thorlak. 119.
Thorlak Agvaldssön. 226.
Thorlak Bardisgaard. 790.
Thorlak Björnssön. 88.
Thorlak Eyvindssön. 173.
Thorlak Rolfssön. 131.
Thorlak Thorgilssön. 105 f. 115.
Thorlak Thorlakssön. 814.
Thorlak Ulfssön. 256.
Thorleik Tharaldssön. 126.
Thorleif. 20.
Thorleif Amundssön. 53 ff.
Thorleif Bagge, se B.
Thorleif Björnssön. 785.
Thorleif Eirikssön 46 f.. 128.
[899 Navne-Register] 
Thorleif Erlingssön. 125 f.
Thorleif Gudthormssön. 237.
Thorleif Haavardssön. 233 f.
Thorleif Haferssön. 21.
Thorleif Hallkelssön. 26.
Thorleif Hallvardssön. 216. 234.
Thorleif Helgessön. 85.
Thorleif (Thorlöl) Karlssön. 235.
Thorleif Matthissön. 141.
Thorleif i Odde. 256 f.
Thorleif Stenerssön. 817.
Thorleif Stianssön. 214.
Thorleif Sveinssön. 237.
Thorleif Tharaldssön. 183.
Thorleif Thorgeirssön. 93. 814.
Thorleif Throndssön. 787.
Thorljot Pakke. 241.
Thormod Aasmundssön. 551.
Thormod Alfssön. 104.
Thormod Arnessön. 137 f.
Thormod Aslakssön. 165.
Thormod Brynjulfssön. 821.
Thormod Gunnarssön. 189 f. 255 f.
Thormod Hallessön. 83. 86. 89 f. 92.
Thormod Jonssön. 551.
Thormod Jonssön, Lagmand i Tunsberg. 227.
Thormod Matthissön. 785.
Thormod Olafssön. 144.
Thornes, övre og nedre i Vaagö. 802.
Thorny Olafsdatter. 121 f.
Thorny Thordsdatter. 253. 784.
Thorny (Tone) Thorlaksdatter. 256.
Thoron. 12.
Thorp i Andebo Sogn. 60.
Thorp Sogn p. Ordost. 738.
Thorsby i Baahus Len. 788.
Thorshaug, Gaard i Ignebakke. 82.
Thorstein. 122.
Thorstein Alfssön. 188.
Thorstein p. Am. 50.
Thorstein Anundssön. 205.
Thorstein Aslakssön. 99.
Thorstein Baardssön. 143 f.
Thorstein, Biskop af Hammer. 15.
Thorstein Eirikssön. 724.
Thorstein Finnssön. 76 f. 100.
Thorstein Gems. 51.
Thorstein Gunnarssön. 162.
Thorstein Helgessön. 93.
Thorstein Hognessön. 141 f .
Thorstein Ivarssön. 36. 738.
Thorstein Kolssön. 653.
Thorstein p. Lund. 786.
Thorstein Narvessön. 46 f. 777.
Thorstein Nikolassön. 123.
Thorstein Ogmundssön. 201.
Thorstein Olafssön. 819.
Thorstein Ormssön. 698.
Thorstein Paalssön. 117 f.
Thorstein Peterssön. 48.
Thorstein Prest, Vicarius p. Vossevangen. 37.
Thorstein Reidulfssön. 779 f.
Thorstein p. Reine. 100 f.
Thorstein Sehvatssön. 166 f.
Thorstein Sigurdssön., 183.
Thorstein Simonssön Væbner. 97.
Thorstein p. Sjugurstad. 52 f.
Thorstein Skjoldulfssön. 133.
Thorstein Thjostolfssön. 113.
Thorstein Thorbjörnssön. 127.
Thorstein Thoressön. 148.
Thorstein Thorgeirssön. 87.
Thorstein Tofssön. 75.
Thorup i Skaane. 662.
Thorvard Björnssön. 81.
Thorvard Hallvardssön. 60.
Thorvard i Stafeng. 738. 756.
Thorviken (Thorvik) i Gryten. 801.
Thoten. 56. 58. 94. 112. 133. 154 f. 183 f. 201 ff. 808 ff.
Thotsviken i Balke Sogn. 183 f.
Thott, Aake Klaussön. 670 f.
Thrond Askelssön. 180.
Thrond Birgerssön. 43.
Thrond Eirikssön. 92.
Thrond Frederikssön. 70 f.
Thrond p. Gapatjörn. 21.
Thrond Hallvardssön. 64.
Thrond Narvessön. 70 f.
Thrond Nilssön. 173.
Thrond Olafssön. 234.
Thrond Paalssön, Prest. 88.
Thrond Thordssön. 188 f.
Thrond Thorsteinssön. 143 f.
Throndelagen. 607. 778.
Throndhjem. 154 f. 212. 249 f. 545. 598. 604 f. 619. 621. 636 f. 666. 675. 682 ff. 717. 729. 733. 739-43. 746-51. 753 f. 778. 791 f. 806 f. (Jfr. Nidaros).
Throndstad p. Hudrum. 217 f.
Thruls Amundssön. 591.
Thruls Olafssön. 782.
Thruls Sölen. 774. (Jfr. Thorgils).
Thrumeld (Tromald) i Flaa Sogn. 21.
Thrykstads Sogn. 147 f. 245.
Thrötten i Gudbrandsdalen. 215.
Thufdal i Thelemarken. 126.
Thure Jenssön af tre Roser, se R.
Thurid Haraldsdatter. 95.
Thurid Ivarsdatter. 108.
Thurid Thomasdatter. 782.
Thurid Thoresdatter. 86 f.
Thüringen. 334.
Thveit (Thveiten) i Drangedal. 813.
[900 Navne-Register] 
Thveit i Eidanger. 774.
Thveit i Hofvinsbygden p. Tinn. 199 f.
Thveit Kirke i Nissedal. 158.
Thveit i Lagerdal. 782 f.
Thveit i Rygin Sogn i Hiterdal. 104 f. 253.
Thveit i Thelemarken. 780. 790. 817.
Thörud i Veldre. 50.
Tidemand, Hr., Prest. 724.
Tidemand Lund. 776.
Tidemand Thoressön. 772.
Tile Deen. 578.
Tile Gysler. 447 f.
Timbrdal p. Skorpa i Söndhordland. 25.
Tinn i Thelemarken. 80. 112 f. 126. 199 f.
Tinnborgubö i Atrod (Thelemarken). 112 f.
Tjömö. 591.
Tofe, se Thof.
Tokle i Hen Sogn i Romsdalen. 801.
Tomren (Tomberen) i Vestnes. 803.
Tomter p. Follo. 186.
Tomter Sogn i Mossedal. 177. 243.
Tonberg i Sande Sogn p. Vestfold. 189.
Torgau. 305 f. 316. 337. 554. 565.
Totrön (Tauterö) i Akerö. 804.
Trange, Sebastian. 402.
Trebbin. 307.
Tre Roser, se R.
Treuenbrietzen. 345.
Trient. 573. 576 f.
Tristed (Trygstad, Thrögstad) i Ytteröen. 798.
Troder i Tyredal. 158.
Trolle, Gustav, Erkebiskop. 490 f. 512 ff. 521. 526. 544. 546 555. 571. 642 f. 716.
Tromsö Len. 648 f.
Truid (Troit) Beintssön. 673.
Truid Ulfstand, Hr., se U.
Trygdal i Gerestad. 828.
Trygve (Thrygge) Anundssön. 165 f.
Trygve Sveinungssön. 81 f.
Tufte i nedre Thelemarken. 774.
Tune Kirke. 68.
Tune Skibrede. 67 f. 223. 247. 721 f.
Tune Sogn. 614. 617.
Tunge i Stadsbygden. 793.
Tunheim (Tanem) Gaard i Svarvstads Sogn i Lardal. 164. 783. 787. 819 f.
Tunheim (Tanum) Sogn p. Vestfold. 66. 86 f. 90. 105. 178 f. 617.
Tunsberg Borgere. 703.
Tunsberg Borgermestre. 143. 820.
Tunsberg By. 61. 135. 143. 606. 685 f. 692. 703. 717 f. 764.
Tunsberg Klostre. 718 f.
Tunsberg Lagmand 21. 135. 140 f. 143 f. 227. 703 f. 820.
Tunsberg Len. 698. 701 f. 704. 828 f.
Tunsberg Raad. 135. 140 f. 143. 820.
Tutrö (Tautra) Kloster. 607. 732.
Tverdalene. 224.
Tydske Orden. 287 f.
Tydskland, Tydskere. 103. 283. 304. 307 f. 317. 320 f. 329. 382. 391. 417. 429. 479. 522. 542. 565. 572. 585. 606. 643 f. 682 f. 689. 728. 732. 747 f.
Tyge, Biskop i Ribe. 3.
Tyge Djekn, Kannik. 24 f.
Tyge Krabbe, se K.
Tyrisdal i Thelemarken. 152. 158. 219. 811. 813. 817.
Tyrkiet, Tyrker. 594.
Töger Christenssön, Foged. 148.
Tömme Jenssön, Foged. 652. 768. 776. 778. 788.
Tönne Jonssön. 818.
Töredal i Herekseid. 818 f.
Ufeig Thorleifssön. 236.
Ugelvik (Uglevik) i Akerö. 804.
Ugerup, Erik. 698. 701-4. 719. 740. 768.
Uglerud i Fron p. Follo. 186.
Uglestad i Rollag Sogn. 185.
Ukeberg (Ukelberg i Vaagö?). 801.
Uleteigen i Heggens Sogn p. Modheim. 179.
Ulf Andressön. 240.
Ulf Aslakssön. 87.
Ulf Eyvindssön. 781.
Ulf Grimssön, Prest. 83.
Ulf Haavardssön. 42.
Ulf Jonssön Ros, Hr. se R.
[901 Navne-Register] 
Jonssön Ros, Hr., se R.
Jonssön Lidvardssön. 825 f.
Jonssön Peterssön. 232.
Jonssön Thoraldssön. 256. 815.
Ulfhild. 12. 204.
Ulfhild Haakonsdatter. 150 f.
Ulfstand, Hr. Trud. 662. 675 f. 679. 745. 766 f. 770 f.
Ulfvik Sogn i Hardanger. 40.
Ulleren, Gaard i Haugs Sogn p. Eker. 255.
Ulleren Sogn i Odalen. 240.
Ullinsyn i Vaage. 142.
Ulrik Eysteinssøn. 775.
Ultramontanske Provinser. 207 f.
Ulven. 724.
Ulven i Saxhaug. 794.
Ulvinsaker i Sogn. 204.
Unadsstad (nu Onstad) i Valdres. 59.
Unaker i Valdres. 30 f.
Unas Kolbjörnssön. 106. 115.
Undal. 87. 121.
Unem (Reins Kloster). 795.
Ungarn. 297 f. 342 f.
Updal i Söndhordland. 29.
Updöl (Opdöla, Opdal i Kleve?). 799.
Upheim i Valdres. 31.
Upkvitne p. Voss. 824.
Upsala, 373. 375. 491.
Upsen (Upsund i Hviteseid?). 790.
Upstad (Opstad) i Akerö. 804.
Upstad i Hyllestad. 220. 815.
Urban Hesse 558. 570 f.
Urne, Hr. Johan. 596. 693.
Urne Lage, Biskop af Roskilde. 375. 612.
Urskog p. Romerike. 228.
Ursula i Christiern II.s Tjeneste. 474. 476.
Utanskogs Fjerding i Rakkestad. 107 f. 146. 232.
Utbjod i Fjelberg. 818.
Utbjoda-Vaag i Fjelbergs Sogn. 207.
Utengen i Rakkestads Sogn. 551 f.
Utenhof, Wolfgang v., Kantsler. 598 f. 640 f.
Uthöfund (Gerpen). 820 f.
Utrecht. 546. 553. 572. 574.
Utstein Kloster. 731.
Utterberg i Ytteröen. 799.
Vaag, Hans. 661.
Vaage, Gaard i Romsdalen. 806.
Vaage i Gudbrandsdalen. 96. 108. 113 ff. 117 f. 141 f. 181 f. 216. 219. 777. 811.
Vaagsbotn i Bergen. 826 f.
Vaagöy Sogn i Romsdalen. 92.
Vaale Kirke og Sogn p. Vestfold. 46 f. 69-72. 76. 84 f. 90. 156. 174 f. 188.
Vaale Skibrede p. Vestfold. 704.
Vads Thingsted. 769.
Vadeseter (Reins Kloster). 795.
Vadstena. 83.
Vadstena Sogn i Östergötland. 68.
Valaberg i Molands Sogn. 172.
Valbonde Fjerding p. Ringerike. 81. 109 f.
Valdemar Christopherssön, dansk Konge. 99.
Valdres. 19 f. 30. 41. 51. 59 f. 762. 772. 775 f.
Walkendorf, Christopher. 823.
Walkendorf, Erik, Erkebiskop. 249. 778.
Valland (Italien). 324.
Valle i Lider. 120.
Valle i Setersdal. 48. 254.
Valle (Vaalum, Vaarum i Stadsbygden?). 793.
Valle i Undal. 87. 121 f.
Valle p. Vaage. 108.
Vallen i Halland. 295. 592. 625. 766. 772.
Valsö i Skaane. 821. 826 f.
Wandelmann, Joachim. 448. 489 f. 572.
Vandsvik i Ytteröen. 799.
Vang p. Hedemarken. 239.
Vang i Romedal. 57. 88. 151 f.
Vang Sogn p. Voss. 229. 824 f.
Vang i Valdres. 59 f.
Vange (Vang) i Saxhaug. 795.
Vangen. 67.
Vangen p. Voss. 13. 37. 42. 44. 824 f.
[902 Navne-Register] 
Vangsbrek i Raade. 137.
Vangsnes i Sogn. 206.
Wanheila, Johannes. 32.
Vanneren (Reins Kloster). 795.
Varberg. 618. 675.
Vardal. 166 ff. 224.
Vardöhus. 620 f. 654. 694 ff.
Varne Kloster, se Vernekloster.
Varteig i Thune Skibrede. 67 f.
Vasseng (Vatsende) i Höidalsmo Sogn. 780.
Vatberg (Reins Kloster). 795.
Vatikanet, se Rom.
Vatnedalen i Raabyggelaget. 203.
Vatnegaard i Stadsbygden. 793.
Vatsaas Sogn p. Vestfold. 237 f.
Vatseim (Vassum) i Fron p. Follo. 186.
Vauldripont, Antoine de. 406.
Ve i Flaa Sogn. 21.
Vebrand Grimssön. 131 f.
Veden, Vær i Throndhjems Stift. 494.
Vedfald i Drangedal. 813.
Vedö (Veö) i Romsdalen. 128. 724 f.
Veene, Jan v. der, se Kaetser.
Veere. 262 f. 267. 364. 384. 391 ff. 395-98. 401-5. 449. 458. 501 f. 504. 531 f.
Veere, Herren af, se Adolf af Burgund.
Wefring, Anna. 480 f.
Wefring Johan. 411. 413. 415 f. 419 f. 453. 480 f. 485-511. 516 f. 519. 542. 557. 569. 612.
Weisser Ross, Vertshus i Maintz. 485 f. 488 f.
Vekaker, Gaard i Flaa Sogn. 21.
Veldre p. Hedemarken. 50 f. 70 f. 96.
Vele, Væle (i Skaane?). 673.
Velong i Ringsaker. 171.
Welsernes Handelshus. 468.
Velskland (Italien). 499.
Vemund i Beitstaden. 795.
Ven i Gauldal. 806.
Venaas i Volds Sogn. 805.
Wenden, Wendiske Stæder. 358 f. 492.
Wenlandt, Johan, Borgermester i Danzig. 476. 490 f.
Vendsyssel. 610 f.
Venedig, Venetianere. 391. 482. 561. 573.
Venes i Værran. 795.
Verdalen. 794.
Vermeland. 95. 98.
Verne Johaniter-Hospital. 221 f. 718. 720.
Verner, Læge. 514. 536. 540.
Wesel. 512.
Vestad i Veö. 805.
Vestby i Idde Sogn. 105 f. 115.
Vestby i Rakkestads Sogn. 551 f.
Veste (Vestad i Bo?). 802.
Vestenaker i Jæmtland. 45.
Vesteraalen. 724.
Westerems. 451. 457. 462.
Vestergötland. 97. 111. 217. 232.
Vesterhus i Ytteröen. 798.
Vestfold. 30. 52. 60. 69-72. 76. 84 f. 90. 93. 121. 150 f. 156. 174 f. 189. 212. 222. 237. 698. 701 f. 704. 783.
Vestnes i Romsdalen. 806.
Vestonces Bartholomæi de Vulterris. 209.
Vestreim p. Voss. 42.
Vestrheim p. Vestfold. 30.
Vetelöf Skeldbred. 786.
Veterlide Björnssön. 204.
Veterlide Helgessön. 54 f.
Veterlide Svenkessön. 58 f.
Vetingen p. Lom. 160 f.
Vettahered. 235.
Vetthriel (Vedul i Aasen?). 794.
Weze, Johannes, Electus. 329. 421 f. 477. 480 f. 483. 490. 507 ff. 511. 559 f. 563. 572. 574. 576 ff. 580. 584. 586. 607. 609. 629 ff. 633 f. 642 f.
Vicentia. 207.
Wichman (i Kjöbenhavn). 397.
[903 Navne-Register] 
Vidar Bonde. 29.
Vidar (Vye) Jonssön. 818.
Vidarak (Virak) i Siredal. 12.
Vide i Ottestad Sogn. 168 f.
Wien. 388.
Viflestad (Vistar) i Skipthveits Sogn. 83 f. 86.
Vigarsheid i Molands Sogn. 78 f.
Vigleik Anundssön. 248.
Vigleik Arnessön. 88.
Vik i Flaa Sogn. 827.
Vik i Romsdalen. 128.
Vik i Söndhordland. 207.
Vikaraa i Romsdalen. 128.
Vike i Romsdalen. 804 f.
Viken. 190. 227 f. 637. 670. 717. 729 f. 738. 766 ff. 781. 788.
Viken Gaard i Haugs Sogn p. Eker. 808.
Viker (Vik i Aremark?). 122.
Viker Otting p. Voss. 824 f.
Viking Bjernessön. 148.
Vikör Sogn i Hardanger. 36.
Wilcken Klenck, se K.
Vilde (Villa i Sylte?). 805.
Vilde Mand, den, Herberge i Lier. 508. 515.
Vilhelm de Bare. 477 f.
Vilhelm v. Busch. 431.
Vilhelm Franck, se F.
Vilhelm, Greve af Fürstenberg. 288.
Vilhelm (Viljalm) Sigurdssön. 201.
Vilhelm (Viljalm) Stenerssön. 187.
Vilhelm (Viljalm) Thordssön. 123.
Vilhelm v. Zwolle, se Z.
Wille, Adrian. 315. 317 f. 338 f. 347.
Wille, Rolandine. 331. 333.
Willefordt (Vilvorden?). 580.
Vime (Vinje?) i Mosvik. 807.
Vime Skibrede. 68. 86. 89. 243.
Vimy(?). 587.
Vincents Lunge, Hr., se L.
Windberg i Thüringen. 334 f.
Vinge. 111.
Vingesom (Vingsand i Osen?). 797.
Vinje Otting p. Voss. 824.
Vinje Sogn i Thelemarken. 204. 249.
Vinje Sædegaard i Mosviken. 249 f.
Vinold af Mecheln. 540.
Vinsand p. Voss. 13. 42.
Vinter, Christiern. 258 f. 291 f. 298-301. 305. 325 ff. 331. 333. 335 f. 342. 352 ff. 361 f. 385 f. 477. 514. 561(?). 589.
Vinter, Jörgen, Raadmand i Bergen. 654-57. 660. 670.
Wipperfort i Rhinprovinsen. 633 f.
Wisch, Benedikt v. d. 440. 508. 514 f. 525. 527 ff. 629 ff.
Visidal. 828.
Wismar. 600.
Viste (Vist) i Mære. 795.
Vistehered p. Vaage. 114 f.
Vistenakker, Hr. Diderik. 86 f.
Vitalis, Biskop af Toulon. 103.
Viterbo. 207.
Wittenberg. 291-94. 297-303. 305. 311. 325 ff. 331-37. 342 f. 345 f. 352. 354. 361 f. 372. 377. 385 f. 518 f. 521.
Vittiberget p. Eker. 64. 145.
Vittoria. 275.
Viviers. 102.
Vlisingen. 458.
Vold i Aas Sogn p. Follo. 246.
Vold i Flaa Sogn. 827.
Vold i Romsdalen. 797. 801. 805.
Volethveit i Saude Sogn. 58 f.
Wolf v. Bomberg. 415. 565. 571 ff. 580.
Wolf v. de Mylna. 31.
Wolf Schwabe. 419 f.
Wolfgang v. Utenhof, se U.
Wolsey, Thomas. 302. 310 f. 314. 323. 329. 338 f. 347 f. 357 ff. 366. 370-75. 379-83. 408. 542.
Volubu p. Valdres. 59.
Worms. 484.
Voss. 13. 42. 44. 148. 229. 696. 824 f.
Vossevangen. 13. 37. 42. 44. 824.
Vraadal i Thelemarken. 791.
Vrijholt, Michel. 588 ff.
[904 Navne-Register] 
Wullenweber, Joachim. 735. 737.
Vulterra. 209.
Würtemberg. 391.
Væting i Molands Sogn. 156.
Ylin, Gaard i Rygin Sogn. 18.
Ytter-Eyst i Vettahered. 235.
Ytteröen. 791. 798 f.
Yttrin i Dals Sogn i Lyster. 118 f.
Yxendal. 122.
Zeeland. 276 f. 310. 316. 347. 396. 425. 457. 558. 588. 590. 600.
Zeeland Rentemesteren af. 292 f. 395 f. 462.
Zinna Kloster. 291.
Zwolle. 600.
Zwolle, Vilhelm v. 346. 490 f. 539. 555.
Zwynaerde. 453 ff. 460 f.
Ægidius Correnbitter. 33.
Æreln (Erlend?) af Sköien, 240.
Æsen (Reins Kloster), 797.
Æthor(!) Vebjörnssön. 144.
Ö (Öy i Vraadal?). 791.
Ödsmaal p. Ordost. 738.
Öfstebö i Raudlands Sogn. 249.
Öfstestue i Utbjod i Fjelbergs Sogn. 207.
Öland, Gaard i Vestergötland. 111.
Ölver Eyvindssön. 779 f. 785 f. (?).
Ölver Thjostolfssön. 134.
Ölversekra (nu Övresekre) i Höidalsmo. 233 f.
Öresund. 318 f. 522. 694.
Örmiseim (Hyrmassyn, nu Ermesjö) i Frauns Sogn p. Follo. 177. 186.
Örskog p. Söndmöre. 725.
Österaat, se Austeraat.
Österdalen. 79 f. 84.
Östergötland. 68 f.
Östersöen, 318.
Östersöiske Stæder. 457.
Östgötalagen. 69.
Östrad (Östenaa?) i Brunkebergs Sogn. 134.
Östrad (Reins Kloster). 795.
Överland i Dals Sogn p. Tinn. 112 f.
Överstedal i Sylte. 805.
Övreaas i Erisfjord. 803.
Övreass i Vestnes. 806.
Övreby i Holmens Sogn. 825.
Övred (Övre) i Ytteröen. 798.
Övrelund. 775.
Övrerein (i Hardanger?). 126 f.
Övreskog (Overskoug) i Rissen. 792.
Övrestrædet i Bergen. 821.
Öxeset p. Hedemarken. 239.
Öyamarks Sogn. 123 f.
Öyar i Hole. 147.
Öye i Varaldsö. 832.
Öyer Sogn i Gudbrandsdalen. 170. 176. 215.
Øykre (Ekre?) i Flatdal. 251.
Öystusyn Sogn i Hardanger. 35.
[905 Rettelser] 
RETTELSER.
I første Samling.
Side 10, Lin. 7 ovenfra: Riati. læs: Rieti.
Side 48, Lin. 7 ovenfra: Rom. læs: Orvieto.
Side 123, Lin. 4 ovenfra: Andunar læs: Audunar
Side 133, Lin. 16 nedenfra: Svartes læs: Orm Svartes
Side 137, Lin. 14 nedenfra: Efter Jökelsgaard tilföies: (Tunsberg).
Side 163, Lin. 6 nedenfra: Thor, læs: Thore,
Side 178, Lin. 1 nedenfra: Hæimmum læs: Hæininium (dvs Henjum p. Systrand?)
Side 186, Lin. 1 ovenfra: kunin hetta læs: kuuin hetta
Side 190, Lin. 5 ovenfra: 8 læs: 7
Side 191 er Overskriften til No. 238 mindre nöiagtig.
Side 206, Lin. 13 nedenfra: iiii. ok nautæ læs: iiii. nautæ
Side 209, Lin. 16 og 17 nedenfra bør lyde: B. Haakon af B. byder Hr. Orm, Electus, eller Aslak, Prest paa Selje, at stævne Br. Erlend Josteinssön til at möde etc.
Side 213, Lin. 1 og 3 ovenfra: Ved-Veden, læs: Trælast-Trælasten,
Side 216, Lin. 19 nedenfra: Heggs Sogn læs: Hegge Sogn
Side 222, Lin. 3 ovenfra: Kroer læs: Hoböl
Side 227, Lin. 10 nedenfra: logloden læs: logboden
Side 227, Lin. 16 nedenfra: loghlaud læs: loghbaud
Side 228, Lin. 2-1 nedenfra: Skredakre er Skrivfeil for Skedakre
Side 250, Lin. 17 nedenfra: a Wozst en læs: awoxten
Side 275, Lin. 4 ovenfra: Sunvin paa Voss læs: Sunryn (Sønnereim i Aurland?)
Side 276, Lin. 11 ovenfra: Hof skal uden Tvivl være Haver i Fron Sogn paa Follo.
Side 282, Lin. 9 ovenfra: Baggar læs: Bogge
Side 291, Lin. 8 ovenfra: Stein læs: Steine
Side 293, Lin. 18 nedenfra: Hans læs: Hense (Hinze, af Henrik)
Side 300, Lin. 9 ovenfra: Vangar læs: Vang
[906 Rettelser] 
Side 305, Lin. 2-3 ovenfra: som Pant etc. læs: i Pant, hvad denne havde faaet i Medgift med sin Hustru Ragnhild af Gaarden etc.
Side 306, Lin 18 nedenfra tilföies efter Kamben: (Tunsberg).
Side 314, Lin. 6 ovenfra: Valders læs: Land.
Side 317, Lin. 6 nedenfra udgaar Ordet: af.
Side 318, Lin. 12 ovenfra: 416. læs: 417.
Side 333, Lin. 12 nedenfra: Videruæ kan ogsaa læses Vidernæ (maaske Vien?)
Side 341, Lin. 14 ovenfra: Gylden, læs: Nobler,
Side 354, Lin. 16 nedenfra: Jon læs: /TH/u.
Side 377, Lin. 6...ovenfra: Agre vistnok Skrivfeil for: Angre (dvs: Graven Sogn).
Side 388, Lin. 2 ovenfra: Bergs S. læs: Berger S. (i Brandvold)
Side 422, bør Dateringen i Brevet No. 585 læses: mcd iii o, men paa Grund af Skrift og Orthographi er dette vistnok en Skrivfeil for: mdiii o.
Side 440, Lin. 10 ovenfra: To læs: Tre
Side 451, Lin. 18 nedenfra udgaar Spørgsmaalstegnet.
Side 468, Lin. 8 nedenfra logmans læs: Logmans
Side 477, Lin. 9 nedenfra Hofsvaal, læs: Hafsvaal.
Side 481, Lin. 14 ovenfra: inhusa læs: Inhusa (nu Enhus).
Side 493, Lin. 10 ovenfra: Nedre Tunheim? læs: Nedre To?
Side 497, Lin. 9 nedenfra: Bö i Lom. læs: Böie i Skeaker.
Side 522, Lin. 4 nedenfra: Eilif læs: Eskild (Askell)
Side 596, Lin. 9 nedenfra: Setersdalen bör vistnok rettes til Moland
Side 600, Lin. 10 nedendra: Gunnarsrud læs: Gunnarud
Side 618, Lin. 3-4 ovenfra: Kaldaas læs: Kjeldaas
Side 632, Lin. 13 nedenfra: "hans Broder" skal udgaa.
Side 657, Lin. 12 nedenfra: Hofstav. læs: Hofstuen.
Side 658, Lin. 2 ovenfra: Gaarden Hjælpesten hörer nu til Aas Sogn p. Thoten, i Middelalderen til Fjelds Sogn.
Side 682, Lin. 2 nedenfra: Voss læs: voss (dvs: oss)
Side 712, Lin. 5 ovenfra: Tretten læs: Fjorten
Side 729, Lin. 10 nedenfra: Pykeno læs: Rykeno
Side 729, Lin. 14 nedenfra: Pyken læs: Rike, hvorefter Registeret rettes.
Side 731, Lin. 6 ovenfra: Fem læs: Fen (Fæn)
Side 745, Lin. 14 ovenfra: Bransberg. læs. Bratsberg.
Side 756, Lin. 2 ovenfra: för læs: efter at
Side 756, Lin. 3 ovenfra: Henrik læs: Hartvig
Side 757, Lin. 17-16 nedenfra: Skauswnd læs: Skanswnd (Skarnsund mellem Verran og Inderöen).
Side 803, Lin. 12 nedenfra: wygen læs: Wygen (Viken i Setersdal).
Side 805, Lin. 15-14 nedenfra: Hvalebö læs: Vadlebö
[907 Rettelser] 
I anden Samling
Side 94, Lin. 2 ovenfra: Stein læs: Steine
Side 106, Lin. 19 nedenfra tilföies efter Vikör (nu Vikebygden i Fjelberg).
Side 127, Lin. 11 ovenfra: Sundzuikr skal uden Tvivl læses: Smidzuikr (Smedsvik ved Skjold Prestegaard).
Side 184, Lin. 9 og 11 ovenfra: Skediof læs: Skediolf (Skjöl i Sande).
Side 231, Lin. 2 ovenfra: Ringstæini uden Tvivl Feil for Jungstæini (Jonsten i
Raade, se Den røde Bog S. 482).
Side 250, Lin. 13 ovenfra: Bukiægh uden Tvivl Feil for Birkiægh
Side 283, Lin. 5 ovenfra: 14 Mark og 20 Penninge. læs: 24 Mark i Penge.
Side 369, Lin. 18 nedenfra: Kraakebö læs Kraakeböl
Side 403, Lin. 15 ovenfra: Ramstad læs: Krokstad
Side 511, Lin. 10 ovenfra: Grjotanger læs: Grjothaug
Side 511, Lin. 16 ovenfra: Griotangher læs: Griotaugher
Side 579, Lin. 17 nedenfra: mydy læs: Mydy (Bygdenavn i Hedrum, jfr. D. N.
IV. S. 571 og Den Röde Bog, Reg.)
Side 579, Lin. 14-13 nedenfra: moteskat Skrivfeil for motekast
Side 636, Lin. 12 nedenfra: Rönnestad. læs: Rognstad. (Thoten, jfr. No. 879).
Side 730, Lin. 14 nedenfra: ved læs: tilhörende
Side 733, Lin. 7 ovenfra udgaa Ordene: ved Domkirken
Side 734, Lin. 6 nedenfra tilföies foran Ordet Foged: forrige
Side 734, Lin. 6 nedenfra begaar læs: begik
Side 743, Lin. 6 ovenfra: Grönnin læs: Grennin (Grini)
Side 745, Lin. 11 ovenfra: Hjevne læs: Jevne
Side 747, Lin. 15 ovenfra: Rögedal. læs: Röldal.
Side 794, Lin. 20 ovenfra: outh maa være Feil for onth
I tredie Samling.
Side 90, Lin. 18 nedenfra: 21 læs: 10
Side 103, Lin. 1 ovenfra: [ved 1315.] læs: [1319.]
Side 127, Lin. 1-2 ovenfra: Eriksdatter læs: Jonsdatter
Side 136, Lin. 9 nedenfra: Yrfini er formentlig Feil for Yrsini eller Yssini.
Side 269, Lin. 17 ovenfra: Nes i Sandegaard læs:
Sandegaard i Nes
Side 277, Lin. 8 nedenfra tilföies efter Reine (Rönne, Faaberg).
Side 294, Lin. 4 ovenfra tilföies efter Östergötland: (nu i Vestergötland)
Side 315, Lin. 1 ovenfra Elgtun. læs: Romerike.
Side 342, Lin. 19 og 16 nedenfra: Stang læs: Stange
Side 367, Lin. 14 nedenfra: Thorsvik, læs: Thorvik,
[908 Rettelser] 
Side 410, Lin. 6 ovenfra: da han selv ikke har læs: Hvis han ikke selv efterlader sig
Side 449, Lin. 15 ovenfra: Skarge læs: Skorge
Side 482, Lin. 16 nedenfra: Mushaug. læs: Musangen.
Side 482, Lin. 13 nedenfra: Musaughom læs: Musanghom
Side 484, Lin. 9 ovenfra: Svartheims læs: Svartsheims
Side 487, Lin. 12 ovenfra: gardhen læs: Gardhen (Gaarder i Östsinnen)
Side 502, Lin. 7 ovenfra: Lauko læs: Lanko (Lunke i Öyer)
Side 567, Lin. 4 ovenfra: Ramsaas læs: Romsaas
Side 581, Lin. 17 ovenfra: watnom læs: Watnom (Bygdelaget Vatneheien)
Side 612, Lin. 1 og 16 ovenfra læs: Miunærudh, Miunarudhi (Mjulnarud, Möllerud i Grue), hvorefter Overskrifterne og Reg. rettes.
Side 631, Lin. 8 ovenfra: Tosen. læs: Toksen. (i Södorp)
Side 672, Lin. 17 nedenfra: Telleraasen læs: Talleraasen
Side 690, Lin. 8 nedenfra: tilföies efter Gunhild: Einarsdötre.
Side 715, Lin. 16 nedenfra: Gaustad. læs: Gaukstad.
Side 735, Lin. 4 nedenfra: maa Aarstallet læses: 1549, hvorefter Dateringen rettes og Brevet burde staa S. 848.
Side 770, Lin. 2 nedenfra: Raneim. læs: Reine (Sandshverv).
Side 771, Lin. 2 ovenfra: Ranum læs: Rænum
Side 778, Lin. 4 ovenfra: Noreim. læs: Nore.
Side 779, Lin. 1 ovenfra: Mödersöster læs: Modersöster
Side 800, Lin. 3 nedenfra: Alter læs: Altere
Side 801, Lin. 2, 3 og 5 nedenfra: Kuol- læs: Knol-, hvorefter Overskrifterne i Lin. 8 og 11 rettes.
Side 804, Lin. 7 nedenfra: Stelerud? læs: Staalerud (Andebu).
Side 805, Lin. 12 nedenfra: Midhaathveit læs: Midthveit (Methveit i Kleivgrænden)
Side 822, Lin. 3 ovenfra: Samstad, læs: Stamstad,
Side 836, Lin. 7 ovenfra: Fede ? læs: Fitje (Sandehered)
I fjerde Samling.
Side 12, Lin. 14 ovenfra: hans læs: samt
Side 103, Lin. 19-18 nedenfra: Helgheims Sogn (Söndfjord), læs:
Holheims Sogn (Agder)
Side 103, Lin. 5 nedenfra: Helleims maa være feilskrevet eller feillæst for:
Holleims.
Side 106, Lin. 3 ovenfra maa i Originalen have staaet: i Angre (Sande Sogn) istedenfor i andre
[909 Rettelser] 
Side 148, Lin. 2, 12 og 16 nedenfra: Gardlæysn læs: Gardlæysu, hvorefter Da- teringsstedet rettes til Gardlaus (under Frons Prestegaard).
Side 155, Lin. 9 ovenfra: Skjolde læs: Paneling
Side 162, Lin. 5 ovenfra: Teglsten læs: Kalk
Side 174, Lin. 11 ovenfra: Bolsetolande læs: Holsetolande (Solvorn), hvorefter
Dateringsstedet rettes.
Side 183, Lin. 2 ovenfra: Brunvold (Hedemarken). læs: Brunsvold i Vangsbygden (Ringerike). (Jfr. Dipl. Norv. III No. 963).
Side 183, Lin. 9 ovenfra: sokgnenne læs: bygnenne
Side 195, Lin. 6 nedenfra tilföies efter Kverndalen: ( Oslo).
Side 197, Lin. 3 nedenfra Tinn læs: Tinne (Hiterdal).
Side 222, Lin. 19 nedenfra Eniu skal formentlig læses: Einu (Einum i Börsen).
Side 248, Lin. 17 nedenfra Hurdalen. læs: Oslo.
Side 267, Lin. 3 ovenfra: Biorgvm bör være: Biorgvin, hvorefter
Björge i
Overskriften rettes til Börven (Berven).
Side 279, Lin. 14 ovenfra: udgaa Ordene: Haaböls Kirke.
Side 331, Lin. 15 nedenfra: udgaar Spörgsmaalstegnet og tilföies: (Randklev i
Ringebu).
Side 360, Lin. 14 nedenfra: Lems maa være Luns, hvorefter Overskriften rettes.
Side 370, Lin. 2 nedenfra: Hjorteseter læs: Kjorteseter (nu Kjölset):
Side 371, Lin. 1 ovenfra: Hjorteseter. læs: Kjorteseter.
Side 381, Lin. 8 ovenfra: Vormstad læs: Vormster (Voster i Strand).
Side 394, Lin. 7 ovenfra: 4 læs: 31/2
Side 423, Lin. 2 nedenfra: maa Bosloysi være Skriv- eller Trykfeil for
Rosloysi.
Side 444, Lin. 4 ovenfra: 1392. læs: 1391.
Side 446, Lin. 16 nedenfra: D[elk]ini bör formentlig være: D[ell]ini (=Dolini, Dölen)
Side 528, Lin. 12 nedenfra: Bardesrud læs: Berdorsrud
Side 582, Lin. 18 nedenfra: 9 Maanedsmatsbol læs: 7 Maanedmatsleie
Side 619, Lin. 11 nedenfra: Molin læs: Mollin (Molle under Spydeberg Prestegrd.)
Side 626, Lin. 1 ovenfra: Bjore. læs: Bjoraa. (dvs Björaa i Evje).
Side 663, Lin. 1 nedenfra: Stjernen udgaar; Alro maa være den gamle Form for Aarre (i Klep).
Side 702, Lin. 5 nedenfra: Boo mon Feil for Too?
Side 711, Lin. 8 nedenfra: kan udfyldes saaledes: i Bryniolfs [tumpt j war
Frw] kirkio sokn nest vtan for Dr[eggen] i Bergin. (Se
Dipl. Norv. III No. 862).
Side 714, Lin. 19 nedenfra: Hole. læs: Hol (Nes Sogn).
Side 718, Lin. 19 nedenfra: Orig. læs: samtidig Vidisse
Side 718, Lin. 18 nedenfra: Gufenes. læs: Gufunes (Island).
Side 736, Lin. 1 ovenfra: Thunems formentlig Skriv- eller Trykfeil for
Thimens.
Side 750, Lin. 1 ovenfra: Ombudsmænd læs: Ombudsmand
[910 Rettelser] 
Side 755, Lin. 4 nedenfra: Aasa læs: Aasta
Side 755, Lin. 3 nedenfra: tilföies efter Vang: (Romedal)
Side 760, Lin. 4 ovenfra: Berg. læs: Berge.
Side 767, Lin. 17 nedenfra skulle Ordene: i Eidsborgs Sogn staa umiddelbart efter Grofin.
Side 805, Lin. 2 ovenfra sættes istedenfor Spörgsmaalstegnet: ( Rödven)
Side 820, Lin. 10 nedenfra sættes istedenfor Spörgmaalstegnet:( Hajum i Röken)
I femte Samling.
Side 97, Lin. 6 ovenfra udfyldes: Verpi ok Skreppini vider Diupuik a (etc.)
Side 97, Lin. 7 ovenfra sterligha skal være: sterkligha
Side 97, Lin. 8 ovenfra udfyldes: vatneflaumum /TH/er meder skal (etc.)
Side 112, Lin. 11 nedenfra og S. 113, Lin. 11 ovenfra: Haukavik læs:
Hakavik (nu Hagavik paa Ekerstranden)
Side 119, Lin. 7 nedenfra sua maa være: sira
Side 128, Lin. 7 ovenfra: Daseid læs: Dagseid
Side 132, Lin. 14 ovenfra: flatarens læs: Flatarens (jfr. S. 159, Lin. 2 nedenfra).
Side 136, Lin. 4 nedenfra: Kors læs: Koss
Side 142, Lin. 8 ovenfra: (i Sogn) læs: ( Bremanger)
Side 188, Lin. 15 nedenfra tilföies efter "Presten": (i Land), hvorefter som
Dateringssted kan anföres: [ Land.]
Side 279, Lin. 16 ovenfra: Aslakssöns læs: Sigurdssöns
Side 316, Lin. 5 ovenfra: Amundssön læs: Anundssön
Side 338, Lin. 5 ovenfra: Kolberg. læs: Kjölberg.
Side 369, Lin. 3 ovenfra: skal lyde: i Modstad i Bodstads Sogn i Borgesyssel og 5 Öresbol i Ulfsrud i Enebak
Side 370, Lin. 16 ovenfra: Sønner læs: Arvinger
Side 448, Lin. 12 nedenfra: Raadmand læs: Raadsmand
Side 499, Lin. 14 nedenfra: Randöy læs: Raudøy, hvorefter
Overskriften rettes.
Side 521, Lin. 8 ovenfra: Rikelandom maa være Skriv- eller Læsefeil for
Sikelandom.
Side 545, Lin. 15 og 17 nedenfra bör Gaardsnavnet læses: Mioluinnæ,
Miolfuinnæ, hvorefter Dateringsstedet bör skrives: Mjölvin (Mjelva i Gryten).
Side 569, Lin. 11 ovenfra: awthne læs: Awthne (Utne i Onsö);
Noten bortfalder.
Side 677, Lin. 10 nedenfra: Myklebor læs: Mykleborg (Storborg i Levanger
Landsogn).
Side 677, Lin. 7 nedenfra: Bor. læs: Borg. )
[911 Rettelser] 
I sjette Samling.
Side 812, Lin. 5 ovenfra udfyldes Lacunen med: [Halsoug] (se Dipl.
Norv. IX
No. 777).
Side 845, Lin. 11-10 nedenfra (2den Spalte): Ridder. læs: Kantsler.
I syvende Samling.
Side 428, Lin. 4 ovenfra: 1446. skal være 1556., hvorefter
Dateringen rettes og Brevet burde staa S. 830.
Side 533, Lin. 14-15 ovenfra: Borgevakudag kan maaske snarere betyde en
Festdag (Kirkemesse), der feiredes i Borg (Sarpsborg) eller Borgesyssel.
Side 840, Lin. 12 nedenfra: Thoos bör læses: Rhoos, hvorefter Overskriften og
Registeret rettes (jfr. Dipl. Norv. X No. 750-51).
I ottende Samling.
Side 422, Lin. 14 nedenfra: Kivestad læs: Kiverud.
Side 426, Lin. 10 nedenfra: Amund læs: Anund, hvorefter
Registeret rettes.
Side 766, Lin. 9 ovenfra maa Brevet, Dateringen uagtet, paa Grund af de omtalte Begivenheder være af Aar 1535.
Side 816, Lin. 6 nedenfra: Os læs: Aas
I niende Samling.
Side 255, Lin. 1 nedenfra: 287 læs: 288.
Side 262, Lin. 4 ovenfra: Stenar læs: Steine
Side 320, Lin. 12 ovenfra: tilföies efter (i Setersdalen?) og Heglands Sogn i Moland.
Side 450, Lin. 10 ovenfra: (Björkgaarden i Veglid?) læs: ( Bjørge i Rollag)
Side 762, Lin. 13 nedenfra tilföies: (Trykt i C. Paludan-Müllers Grevens Feide S. 410-11).
Side 846, Lin. 9-8 nedenfra Bothild Arnesdatter og Halvardsdatter udgaa men tilföies under Borghild Lin. 16 ovenfor.
Side 868, Lin. 6 ovenfra: Klef Karlssön udgaar og henföres under Eilif.
[912 Rettelser] 
I tiende Samling.
Side 13, Lin. 12 nedenfra: Fra tilskrevet læs: Fra [ tilskrevet
Side 19, Lin. 1 ovenfra: ( Haakonssön) læs: ( Eirikssön)
Side 23, Lin. 14 ovenfra: [Oslo.] læs: [ Halland.]
Side 29, Lin. 18 ovenfra: Einar læs: Eirik
Side 48, Lin. 16 nedenfra: t læs: til
Side 50, Lin. 2 ovenfra: Thord læs: Thorger
Side 61, Lin. 16 ovenfra: 639 læs: 604.
Side 105, Lin. 7 ovenfra: Navlum(?) læs: Navaren
Side 125, Lin. 3 ovenfra: som derfor læs: hvorfor Björn Gunnarssön
Side 156, Lin. 10 nedenfra: Arne læs: Olaf
Side 185, Lin. 5 nedenfra: [c. 1460-70.] læs: Förste Halvdel af 15de Aarhundrede, se Biskop Eysteins Jordebog, Fortale S. XV.
Side 185, Lin. 3 nedenfra: kan Lacunen udfyldes: nati[uit]atem domini
Side 221, Lin. 14 nedenfra: 455? læs: 495?
Side 248, Lin. 11 nedenfra: 16 læs: 11
Side 270, Lin. 5 nedenfra: Stjernen udgaar.
Side 308, Lin. 11 nedenfra: om læs: som
Side 344, Lin. 2 ovenfra: ( Mönbo?) læs: ( Herold)
Side 401, Lin. 4 nedenfra: sk. læs: st.
Side 671, Lin. 8 ovenfra: Ffanwy(?) læs: Falleby, hvorefter Dateringsstedet rettes (jfr. Dipl. Norv. IX No. 590).
Side 680, Lin. 1 nedenfra tilføyes: (Trykt i Dan. Samlinger 2 R. II S. 351 f.)
Side 681, Lin. 12 ovenfra: tilföies efter Mons:
Side 794, Lin. 3 nedenfra: tilföies efter Jttherøyenn: (dvs Inderøen)
Side 823, Lin. 14 nedenfra: Greorgius læs: Georgius