Korpusfil: Diplomatarium Norvegicum, Samling 12, Christiania 1888

Digital corpus and dictionary of Norwegian Medieval Latin texts

Nasjonalbiblioteket 2019

Publiseres som del av digitalt tekstkorpus.

[1 aar1146] 
DIPLOMATARIUM NORVEGICUM
Pave Eugenius III udgiver til Abbed Orm og hans Medbrödre i St. Michaels Kloster af Benediktinerordenen i Bergen et Beskjærmelsesbrev, hvorved det stadfæstes i Besiddelsen af det Jordegods, det allerede eier eller maatte blive eiende, og hvorved forskjellige andre Rettigheder tilstaaes samme.
Efter Afskrift fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Additam. No. 98 in 4to p. 14-15). - (För trykt i P. A. Munchs Udgave af Brevbogen p. 14-15 og i Thorkelins Dipl. Arn. Magn. II p. 1-3. Jfr. ogsaa Langes Klosterhistorie 2 Udgave S. 85).
Eugenius episcopus seruus seruorum dei dilectis filiis Ormo abbati monasterij sancti Michaelis Bergensis eiusque fratribus tam presentibus quam futuris regularem uitam professis in perpetuum Ad hoc vniuersalis ecclesie cura nobis a prouisore omnium bonorum deo commissa est ut religiosas diligamus personas et beneplacentem deo religionem studeamus modis omnibus propagare Neque enim deo gratus aliquando famulatus impenditur nisi ex caritatis radice procedens a puritate religionis fuerit conseruatus Oportet igitur omnes christiane fidei amatores religionem diligere et loca venerabilia cum ipsis personis diuino seruicio mancipatis attencius confouere ut nullis prauorum hominum inquietentur molestiis uel angariis importunis fatigentur. Eapropter dilecti in domino filij uestris iustis postulacionibus clementer annuimus et prefatum beati Michaelis archangeli monasterium in quo diuino mancipati estis obsequio sub beati Petri et nostra proteccione suscipimus et presentis scripti priuilegio communimus In primis siquidem statuentes ut ordo monasticus secundum beati Benedicti regulam perpetuis ibi temporibus inuiolabiliter conseruetur. Quascumque preterea possessiones quecumque bona in presenciarum iuste et canonice possidetis aut in futurum concessione pontificum liberalitate [2 aar1146] regum largicione principum oblacione fidelium seu aliis iustis modis prestante domino poteritis adipisci. firma uobis vestrisque successoribus et illibata permaneant jn quibus hec propriis duximus exprimenda uocabulis monasterium ipsum beati Michaelis cum terris possessionibus. decimis. pratis. nemoribus piscariis et aliis pertinenciis suis. jnsulas que dicuntur Aumas cum ecclesia sancti Clementis ecclesiam sancti Nicholai de Hardla cum insulis ad illam pertinentibus et cetera omnia quecunque sunt eiusdem monasterij. summi. clauigeri sub proteccione et nostra in euum conseruentur. Prohibemus insuper ut nullus post factam ibidem professionem. absque abbatis et fratrum suorum licencia de eodem monasterio recedere presumat Ad hec adicientes statuimus ut quociens uobis necesse fuerit adeundi sedem apostolicam facultatem liberam habeatis Obeunte uero te nunc eiusdem loci abbate uel tuorum quolibet successorum nullus ibi qualibet subrepcionis astucia seu uiolencia preponatur. nisi quem fratres commvni consensu uel fratrum pars consilij sanioris secundum dei timorem et beati Benedicti regulam prouiderint eligendum Decernimus ergo ut nulli omnino hominj liceat prefatum locum temere perturbare aut eius possessiones auferre uel ablatas retinere minuere seu quibuslibet vexacionibus fatigare. sed omnia integra conseruentur eorum pro quorum gubernacione et sustentacione concessa sunt vsibus omnimodis profutura salua sedis apostolice auctoritate et dyocesis episcopi canonica iusticia et reuerencia Si qua igitur in futurum ecclesiastica secularisue persona huius nostre constitucionis paginam sciens contra eam temere venire temptauerit secundo tercioue commonita si non reatum suum congrua satisfaccione correxit, potestatis honorisque sui dignitate careat reamque se diuino iudicio existere de perpetrata iniquitate cognoscat et a sacratissimo corpore et sanguine dei et domini redemptoris nostri Iesu Christi aliena fiat atque in extremo examine districte ulcioni subiaceat Cunctis autem eidem loco sua iura seruantibus sit pax domini nostri Iesu Christi. quatenus et hic fructum bone accionis percipiant et aput districtum iudicem premia eterne pacis inueniant Amen Datum Laterani per manum Roberti sancte Romane ecclesie presbiteri cardinalis et cancellarij vij idus Januar. jndiccione viiij jncarnacionis dominice anno m o. c o. xl o. v o. pontificatus uero domini Eugenij pape iij anno primo.
[3 aar1223] 
Biskop Bjarne (Kolbeinssön) af Orknö skjænker Munkelivs Kloster i Bergen Holand i Dalsfjord for sine Forældres og Slægtninges Sjæle, dog skal Agnes i sin Levetid oppebære noget aarlig deraf.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98 4to p. 83). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 83).
bref om Holand i Dalsfyrde vij
Biarne biscop i Orknøyom sendir Q. allum gudz vinom oc sinom er /th/etta bref sea edhir høyra g. oc sina Ek uill idhir kunnykt gøra at ek heui gefuit iord /th/a Holand heitir i Dalsfirdhe til Munkliuis i Biorgwin gudhi till dyrdhar oc hinom helgha Michiæle firir salu fadhur mins oc modhur oc brødra oc frenda minna oc vina. medh /th/eim hætte at Agneis scall taka /th/ar af viij manada mate huart haust ef at swa myklu byggiæst. en /th/o at minna gange af /th/o se her hennar skardh. en ef at dyrra byggizst /th/a take /th/at munkar Nu sculu #/th/eir hafua vardueizlu oc bygningh a /th/essare iordhu medh /th/enna hætte sem nw er mælt æ mædhan Agneis lifuir En eftir hennar dagha skall stadharen eigha iordhena frialsa firir huariom manne En ef nakor madhir uill hona vndan stadhe ryfta /th/a se sa i gudz bannæ oc allra heilaghra manna valete.
Kong Magnus Haakonssön tager St. Michaels Kloster (Munkeliv) i Bergen tilligemed dets Beboere og Eiendomme under sin kongelige Beskyttelse og forbyder enhver at gjöre det nogen Skade eller Fortræd.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98 4to p. 5-6). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 5-6, i Suhms Hist. af Danmark X p. 982 og i Thorkelins Dipl. Arn. Magn. II p. 252. Jfr. ogsaa Langes Klosterhist. 2 Udg. S. 86).
Magnus konungir son Hakonar konungs sendir ollum gudz vinom oc sinom værandom oc uidhir komandom /th/eim sem /th/etta bref sea ædhir høyra Q. g. oc sina Wer uiliom at /th/er uitid at wer hafuom tækid stadh hins heilagha Michiæls at Munkalifue i Biorgwin. herra abota oc brødhir /th/a sem /th/ar æro. egner stadharens skogha oc fiskistadhe einkanligha /th/ær eigner er om siolft klaustrid liggia. Nordnæss oc Sunnes medh upp satom oc ueidheskapp oc [4 aar1264] annor lunnende /th/au sem /th/ar eigha till at liggia brødhir oc systir er /th/ar hafua sith godz in gefuid i gudz hegnad oc uart uald oc konungligt traust till allra retra maala firirbiudhom wer huariom manne at mistyrma /th/eim. sweinom /th/eirra ædha /th/ionosto monnum ædha nokoro /th/ui gotze sem /th/eim edha stadhenom vardhar En huær er /th/at dyruist /th/a uithi sanligha at sa skall sæta af oss reidhe oc refsingom oc hardhom afuar kostom oc ofuan a /th/at swara fullo brefue bruthi En hiner sem till /th/erra oc /th/es sem /th/eim uardhar gøra uæll oc vinattosamligha skulo odlazst af oss aast oc vinatto medh sannom godhuilia. /th/at biodhum wer oc eenkanlegha syslomonnum oc allum adhrum ombudzmonnum at /th/eer styrkir stadhen oc /th/a /th/ui frammari till allra rettra maala bædhe om loghlighar skulda hemtingar /th/erra oc om adhra luti uidhir hwat manne sem /th/eir eighu /th/at at skifta. at /th/eir hafua /th/etta uart bref. oc latid /th/a swa /th/es niota sem /th/eer uilid hafua vara vinatto oc halla syslonum oc /th/eim sømdom sem /th/eer hafuid af oss Var /th/etta bref gort /th/a er lidhner varo fra burdh uars herra Iesu Christi m. vættra oc cc oc lx. oc fira uættir annan uætren rikis uars. herra Erlendir kanzalær incigladhe P. ritadhe
Biskop Arne (Thorlakssön) af Skaalholt skjænker med Erkebiskop Jons Samtykke St. Nicolai Kirke paa Kirkebö paa Vestmannö (Island) til St. Michaels Kloster i Bergen (Munkeliv) med Forbehold af Bispens og Sogneprestens Rettigheder.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 99-100). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 99-100).
bref om Kirkiubø i Uestmanna øyom a Islande .v.
Universis sancte matris ecclesie filis tam prelatis quam subditis presentes litteras inspecturis uel audituris Arnisius dei gracia Scalothensis episcopus salutem in domino sempiternam Caritatem vestram nolumus ignorare. nos ecclesiam beati Nicholai archiepiscopi et confessoris in loco qui dicitur Kirkiubør i Vestmanna øy fundatam auctoritate et consensu venerabilis patris Johannis dei gracia Nidrosiensis archiepiscopi monasterio sancti Michaelis circa Bergensem ciuitatem constituto cum omnibus pertinenciis canonice contulisse perpetuis temporibus possidendam [5 aar1280] saluo pontificali iure in omnibus et parrochiali In cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus duximus apponendum Datum Bergis anno gracie m o. cc. o lxxx. pridie kalendas Augusti
Audun Hugleikssön (Hestakorn) overdrager Munkelivs Kloster i Bergen fem Maanedmatsbol i Unnarseter i Stafanes i Sundfjord (Askevold) til Sjælehjælp for sig, sin Hustru Gyrid, sine Forfædre og Efterkommere.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 166-67). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 166-67 og i Thorkelins Dipl. Arn. Magn. II p. 95 - 96).
bref om Vnnarsætir i Sundfiordhum vj
Ollum gudz vinum oc sinum /th/eim sem /th/etta bref sia edha høyra sendir Audun Hugleiksson q. g. oc sina Ek gerir ollum monnum kunnykt at ek gefuir oc afhendi ek mer heill oc osiukir gudhi til lofs. fadir minum oc mer. Gyridhe husprøiu minne oc mino foreldri oc af springe til salo hialpar. oc euinligha skøtte ek firir mik oc mina erfuingia alna oc oborna on allra aftir kalla heilagra kirkiu lagha edha landzens vndir stadhin at Munkliue i Biorgwin er mer oc minom forældrom hefuir iafnan verit oc æ uera scall kiær oc hug/th/ekkir i gudlikre ast .v. ma ta boll j Vnnar sætre a Stafuanæsi i Sunfiordhum. scal /th/essi eigh er mith hefuir værith odhall her til uerdha hædhan af odhall firir sagdz stadhar firir huariom manne. Red ek oc aminnir ek alla mina frender oc vini at /th/eir halde oc halladz late /th/esso mina helsamligha giof oc skipan obrygdheligha uidh stadh hins helgha Michials. vtan sa er sek dyrfuir till annars vm (dvs vili) swara slikom sakom firir gudhi sem logh seghia /th/eim a hendir ær ræna heilagha kirkiu En /th/etta bref uar gort oc mith incigle firir seth anno dominj m o. cc. lxxxj o. jn festo sanctorum Cosme et Damiani martirum
Erling, Brodersön af Biskop Peter (af Bergen), Prest ved Mariekirken (sammesteds), kundgjör, at han til Abbed Erik af Munkeliv har solgt 3 Maanedmatsbol i Rossanes og 1/2 Maanedmatsbol i Thornsey som Klosterets Eiendom.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 132). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 132 og i Thorkelins Dipl. Arn. Magn. II p. 96. Jfr. Dipl. Norv. II No. 58). [6 aar1282] 
bref om Rossanæss oc /TH/ornsøy t viij
Ollum gudz vinum oc sinom verandom oc vidhirkomandom /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir Erlingir brodhir son Peters biscops person af Mari kirkiu q. g. oc sina pater noster. Ver gerom idhir kunnykt at ver seldom Eiriki abota at Munkalifui eign /th/a er Rossanæss heitir. iij ma ta boll firir iij merkir brendar medh ollum lunnendom oc tilloghum vtan garz oc innan skøyttu ver /th/essa iordh vndir sthadhin i Munkliui til allra odhals so sem een frials kaupande en annar seliande. gerdho ver honum /th/essa iordh heimola sem han oss aura. seldu wer honum en fyrmeir halfs ma ta boll i eign /th/erri er /TH/orns æy heitir oc at /th/etta /th/urfui engi madhir /th/or/th/ryggia /th/a gerdho ver her firir vart bref medh varo incigle anno domini m o.cc o. lxxx. secundo /th/essom monnum hia verandom Sighurdhe i Myklagardhe Endridhe klerk Gunnare raudh Eiriki Ionssyni Gudrune Eilifs kono Steinoro dottir hennar
Biskop N(arve) af Bergen kundgjör, at Nonneseter Kloster gjorde Mageskifte med Munkelivs Kloster saaledes, at Abbed Erik fik Fjerdedelen af Skeid paa Kormt (Karmöen), som Aasa Eilifsdatter havde givet Nonneseter, og hvoraf Munkeliv för eiede Resten, hvorimod til Vederlag blev givet 5 Maanedmatsleie Jord i Loduthvet og 5 Mark norsk Sölv.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98 4to p. 144-45). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 144-45 og i Thorkelins Dipl. Arn. Magn. II p. 103).
bref om Skæidhi j Kormt xj
Ollum gudz vinum oc sinum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra. sendir brodhir N medh gudz miskun biscop i Biorgwin q. g. oc sina ver gerom idhir kunnykt at stadren at Nunnosætre skifti eignom uidh Munkliui tok herra Eirikir abote at Munkliui fiordhung /th/an i Skæidi i Kormt er systir Asa Eilifsdottir gaf til Nunnosætir af /th/ui at Munklif atte /th/ria luthi adhir i /th/eirri samre eign En han fek i mothi v. ma ta leigho iardhar i Lodhu/th/ueit oc /th/ar til v. merkir brendar i Noreno sylfri Kunni oc nokor brigdhi her a verdha /th/a sculu huarir/th/ueggia ganga aftir til sins gotz Oc til sanz vitnisburdar at /th/esse var skipan oc sam/th/ykt scall vbryg [7 aar1285] dheligha haldast gafuo(m) ver huarom tueggia stadenom bref vart medh varo incigle Var /th/etta bref gort /th/a er lidnir varo fra burd vars herra m cc. lxxx oc v. vætir manadaghin i dymbildagha uiku
Mag. Erik, Provst p. Lister, kundgjör, at han for 15 Mark Sölv har solgt til Abbed Erik i Munkeliv Gaarden Auridadal paa Lister, som han kjöbte af Amund i Fatten og Roars Sönner.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 38). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 38 og i Thorkelins Dipl. Arn. Magn. II p. 103-4).
bref om Auridhadall a Lista
Uærendom oc vidhirkomandom ollum gudz vinom oc sinom /th/eim sem /th/etta bref sea ædhir høyra sendir Eirikker mæistare oc prowostir a Lista q. g. oc sina Ek gørir idhir kunnykt at ek seldi herra Erikki abota at Munkliui j Biorgwin iord /th/a er Auridha dalir heitir. oc ek kaupti af Amundi i Fattænom oc /th/eim Roar sonum firir xv. merkir brendar. mædhir ollum /th/eim lunnendom sem /th/ar hafua til lighat bedhi fra forno oc nyiu. lauk herra abote mer firir iardhena xv. merkir brendar i nyiom Enskom pæningom einom. En i moti /th/ui ger ek honom iafn heimola iordh sem han gørir mer aura oc akalla lausa firir mer oc minom frendom af /th/essom dæghi Varo /th/esser vattar her hia. Gutthormir gafe Pall Hiæltir. Erlandir maghe. Andress røydhar sweinar herra abota. Simun oc Kolbein oc margt annat godhra manna Till sanz vithnisburdhar setti ek incigli mith firir /th/essu brefui oc korsbrødhir at Postola kirkiu incigle sith oc sira Erlandir prouostir sith incigle var /th/etta bref gort /th/a er lidner varo fra burdhar tiidh vars herra Iesu Christi m. cc lxxx oc v. vætir Haluardz messo aftan
Gaut den unge (af Hatteberg), Kong Eriks Baron, kundgjör, at han til Abbed Erik af Munkeliv har skjödet sit Odel, 20 Maanedmatsleie i Hoigaland, hvoraf hans Söster Ulfhild för har solgt de 10 Maanedmatsbol og han selv nu de andre 10.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 81-82). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 81-82 og i Thorkelins Dipl. Arn. Magn. II p. 109). Jfr. fölgende No. [8 aar1287] 
bref om Hoighaland
Ollum gudz vinom oc sinom lifuandom oc uidhir komandom /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra sendir Gautir vngi barun herra Eiriks konungs q. g. oc sina Wer gerom idhir kunnykt at a /th/ui are er lidhnir varo fra burdhar tidh vars herra Iesu Christi m o vettra. cc. vettra lxxx vettra oc vij vætir aa /th/uatdæighenom i pascha viko /th/a skøttom wer herra Eiriki abota at Munkalifue odhall vart tutugha ma ta leigho i Hoighalande. tiiu ma ta boll /th/at er han køypte af Uluildi systir varre oc /th/at annat tiiu ma ta boll er ver seldom honom. /th/a scall /th/etta efuinligha liggia vndir Munkliui firir oss oc varom erfuingiom ollnum oc vbornom til alda odhals medh ollum /th/eim lunnendom er /th/ar hafua til lighat fra forno oc nyiu vttan gardz oc innan oc bættra er at hafua en onn at væra. firirbiodhum wer huariom manne /th/etta at ryufua edha rofsmen til at fa swa sem /th/eir vilia ottazst af gudhi hæmd oc af rettom landz høfdhingiom hardha ræfsingh Till sanz vitnisburdhar gafuum wer vart incigle firir /th/etta bref oc cyrographo varo /th/esser kaupuattar her i hia. Helgi prior brodhir /TH/orgils brodhir Petir brodhir Olafuir Gutthormir gafwe Pall Hialtir Arne griotmestare Geualdir abota frende Rane griotsmidhir oc Kolbein kalfuir oc margt annara godhra manna
Abbed Jon i Lysa og hans Konvent kundgjör at have mageskiftet, hvad Hr. Finn Gautssön gav i Provent for sin Sön Hr. Jon i den övre Gaard i Haugaland paa Framnes, til Abbed Erik af Munkeliv og hans Brödre mod det ene Mandsverk i Nederhus af de to, som vare kjöbte af Hr. Gaut den unge.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 79). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 79 og i Thorkelins Dipl. Arn. Magn. II p. 112-13). Jfr. foregaaende No.
bref om Haughaland a Framnæse j
Lifuandom oc vidhir komandom ollum gudz vinom oc sinom sendir Joon abote i Lysa oc oll conuent q. g. oc sinar pater noster Wer gerom ollum monnum kunnykt at wer gerdhom iordha skifte vidhir herra Eirik abota at Munkalifui i Biorgwin oc brødhir hans j iordhu /th/erre a Framnæsi ær Haughaland heitir oc herra [9 aar1288] Finnir Gauzson gaf till var i prouento firir herra Joon son sin i øfra bønom En /th/er fengo oss i mothi nædre hwss /th/at manzuerk er /th/er køypto af herra Gauta vnga Scall /th/etta kaupp oc skifte vbrygdalegha standa stadhanna i mellom om aldir oc æfwe /th/ui at herra Gauth hefuir skøyt oc trygkt twau manzuerk æuenligha vndir Munkalif swa sem bref hans vattar En ef her kunno nakor brigdhi i at verdha /th/au sem nw vitha men eighe von till /th/a sculu hwar aftir at snuazst till sinnar eignar var /th/etta bref gort /th/a er lidhnir vorw fra burdhar tiidh vars herra Iesu Christi m cc lxxx oc viij vætir Till sanz vitnisburdhar settom wer vart incigle firir /th/etta cirografo Fabiani oc Sebastiani messo dagh
Magnhild Hallkelsdatter kundgjör, at hun til Abbed Erik af Munkeliv har overladt 10 Maanedmatsleie i Sem i Sogn paa 5 Aar for 45 Mark i norsk Sölv, som efter den Tid skulle blive ham tilbagebetalte efter forudgangen Opsigelse
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 138). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 138 og i Thorkelins Dipl. Arn. Magn. II p. 113-14). Jfr. nedenfor No. 13.
bref om Seem i Sogne ij
Ollum gudz vinum oc sinum /th/eim sem /th/etta bref sia edha høyra sendir Magnildir Halkels dottir q. g. oc sina Ek uill at allir men vithe at ek seldi herra Eiriki abota at Munkaliui .x. ma ta leighu i Seme i Sogne firir half fimta tighi marka i Noreno sylfri gengo /th/a iij merkir fire mork brenda. scall ek edha mine erfuingia iamgoda pæninga upp luka til brendz silfuirs at vyrdha. scall han fylia /th/esse iardhu fim vætir oc abirgiast at huss se /th/a iomgodh sem nu er han takir medh En /th/a er /th/esse time er lidhin /th/a scall ek edha mine erfuing(i)ar hona aftir lausa oc seia honum firir iardhu firir noth hina *helhelghu varo /th/essir men her i hia /TH/iodolfuir Asolfssonr Pall Haltir Andres raudir Arne griotsmidhir sueinir abota Geualdir oc Kolben oc til sanz vitnisburdar setti ek incigle Olafs mins firir /th/etta bref a freadaghin firir j gangs fostu anno gracie m o. cc o. lxxx. viij o.
[10 aar1290] 
Kong Erik Magnussön og hans Broder Hertug Haakon tage efter Begjæring af Abbed Erik, der har været i deres og deres Faders og Farfaders Tjeneste, Munkelivs Kloster, dets Abbed, Brödre og Eiendomme under sin Beskyttelse og forbyde enhver at gjöre dem nogen Skade.
Efter Afskr. fra 1427 af Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 6-7). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 6-7 og i Thorkelins Dipl. Arn. Magn. II p. 127-28).
Erikir Magnus medh gudz miskundh Noregs konungar oc Hakon medh /th/essi samri miskund Noregs hertoghe synir Magnus konungs hins koronadhe senda ollum monnum verandom oc uidhir komandom /th/eim sem /th/etta bref sea oc høyra q. g. oc sina /th/at er flestom godhum monnum kunnykt om /th/an hin mykla kerleika oc ælsku er uart forældre hafua haft til Munklifuis i Biorgwin /th/ar sem vyrdhelighir herra Øystein konungar efldi /th/an hin helgha stadh at upphafui. oc gaf /th/ar till odholl konungdomsens. at renlifuis men skildu /th/ar reenligha gudhi /th/iona oc honum dyrd ueita. elskadhe oc fadhir uar oc fadhur fadhir mykeligha /th/enna helgha klaustra i margfalleghre astsæmd till gudz tignar Oc af /th/ui at wer uiliom i ollu /th/ui sæm gudz vyrdhing oc sømd er mest medh /th/eim mætte er gudh lofuar oc stadfastlegha fylghia /th/eirra godhum eftirdømom af mildleika uars herra Iesu Christi oc bønastadh herra Eiriks abota er uar forn /th/ionosto madhir fadhur oc fadhur fadhur vars oc okkar brødrannar hollir oc heimeligær /th/ionostu klerkir Tokom uith stad hins helgha Mikiæls at Munkalifui oc herra abota oc alla hans brødhir oc hans eftir komande oc /th/erra, oc alla /th/a men er /th/ar æro heimelis fastir oc /th/eim helgha stadh /th/iona. huart sem /th/eir æro heldir i ærandom stadharens ædha herra abota ædha heima oc allan stadharens varnadh odholl oc eighner skogha oc skipp hwalluagha oc fiskistadhi oc oll /th/au lunnende sem /th/ar hafua till lighit fra forno oc nyu. oc till kunno at leggiazst. vndir gudz uald oc okkart hofdhingialægt traust oc uernd /th/ar medh firirbiudhom wer ollum monnum oc eenkanligha uarom monnum nokors kyns afdrat edha aleitni at ueita /th/eim hinom helgha stadh edha hans varnadhe monnum edha /th/ui gotze er han aa. umfram logh edha rettinde En huæruithna sem askilnadhir uærdhir /th/erra manna sem heimilisfastir æro at stadhenom uidh adhra men. /th/a skulo /th/eir bøta uidh /th/a sem /th/eir hafua brotid uidh eftir loghum. en engom manne swara sæktom til konungdomsens nema siælfwm oss /th/ar til sem wer uiliom aftir kalla /th/etta uart bref. Stadfestom [11 aar1290] uith /th/au konunga bref oc annara godra manna sem retligha æro gifuin stadhenom at Munkalifwe. Biodhum wer oc fulkomligha allom uarom ombudzmonnum at /th/eer seet vegnir oc miskunsamir landzsætom stadharens swa sem /th/eer uilid hafua ambwn af gudhi oc a(f)wsu af oss En ef nokor madhir dyruizt /th/enna okarn bodhscapp i nakrom luth at talma /th/a scall han sæta af oss oc uarom eftirkomandom refsing swa sem /th/eir hafdho /th/at uidh sialfua oss oc varn varnad gort. Datum anno domini m o. cc o. xc o. i Biorgwin a xj are okkors rikis herra Bardhir kanzalær uar oc herra Erlendir Gudhbrandzson incigladho en Olafuir ritadhe
Magnhild Hallkelsdatter kundgjör, at hun til Abbed Erik af Munkeliv har overdraget 14 Maanedmatsbol i Sem i Vik i Sogn for 12 Öre brændt Sölv for hvert Maanedmatsbol med Ret til at indlöse samme efter 5 Aars Forlöb og efter forudgangen Opsigelse.
Efter Afskr. i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 140-41). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 140-41 og i Thorkelins Dipl. Arn. Magn. II p. 118). Jfr. ovenfor No. 11.
Jtem bref om Seem j Sogne .v.
Ollum gudz vinum oc sinum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir Magnildir Halkels dottir q. g. oc sina Ek uill at /th/er vitith at ek selde iordh mina i Sogne i Viik ær Sæimir heitir. xiiij ma ta boll herra Eiriki abota at Munkliui firir xij aura brenda huart ma ta boll. Scall stadren at Munkliui eigha /th/essa sammu æign v. vætir akalladalaust oc /th/a er gud gefuir Magnilde edhir hennar loghlighom arfwm /th/essom vætrom lidnom vth at løysa /th/a scall seia firir iordhenne nottena helghu at loghum oc medh iamgodhum pæningom aftir løysa swa at iij merkir Norenar gange firir eina mork brenda scall herra abote oc hans vmbodzmen frialsligha byggia oc bæla huariom manne at førsagdhom tima oc landskyld af lata taka. scal herra abote lata vyrdha husen a iordhenne før en han uidh take oc ef /th/au vesna edha bætir uerdhe vndir hans hendi /th/a scal fram fara eftir retto fiartale var /th/etta kaupp køypt oc bref gort anno dominj m o. cc o. xc o. Er her til vitnis herra Aslakir maghir min oc herra Villialmir oc frw Brynildir dottir min
[12 aar1291] 
Kong Erik Magnussön, der har taget alt Munkelivsklosters Jordegods under sin Beskyttelse, forbyder alle under streng Straff at drive Jagt paa Sæl og Oter eller tage Æg paa Klosterets Öer Laagö og Fæö blandt Solundöerne.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 63). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 63 og i Thorkelins Dipl. Arn. Magn. II p. 128-29).
Varnadha bref konung E. Magnus om Laghøy oc Fæøy .l. Laghøy
E. Magnus medh gudz miskun Noregs konungr son Magnus konungs hins koronadha sendir ollum gudz vinum ok sinum værendum oc vidhir komandom /th/eim sem /th/etta bref sia edha høyra q. g. sina wer hafuum idhuligha hørt kerth firir oss at marghir men fara hellir vspakligha vm bø /th/an er Laghøy heitir. oc addra /th/a iordh ær Fæøy heitir. oc gera bondonom ær /th/ar abua margha luti medh myklom auarkostom bædhi om sæluer otir rodir ægwer oc addra veidhi stadhar /th/ær sem /th/ar hafwa till leghat fra fornu oc nyiu. ædha annara /th/erra iardha er stadharen a at Munkliui i Solundom. viliom ver at aller men viti at ver hofuom tækit stadhin oc alt /th/at gotz er han a huart /th/at er laust edha fast nær edha fiærre sem han a edha eghande vardhir loghligha vndir gudz vald oc vart konungleikt traust /th/eim till styrks oc heilaghre kirkiu til sømdar. En hwar sem swa fær om at mistyrmir kappellona er gudhi er gor edha /th/ui sem hon hefuir at vardueita i ser oc /th/at alt gotz sem /th/eir bøndir egha sem a fire sagdhom iardhom bua i huariom lutom sem /th/ar er. at /th/eim se i engom luth mis/th/yrmt vtan aat sielfra sinna vilia /th/eir men sem dyruazst at briota /th/etta vart bref skulo sæta af oss reidhi oc ræfsingom oc hordhom auarkostom i huarre tighund ær hwar er. swa sem /th/eir hafua siælfra varra varnadhe mis/th/yrmt. biodhum wer ollum varom monnum at /th/eer styrkit /th/essa vara gæf /th/eim heilagha stadh till uppe heldis ok frelsis swa sem /th/eer vilith hafua godha ombwn af gudhi ok afwso af oss huar eftir sinom verdleika var /th/etta bref gefuith a xi are rikis vars i pascha viku herra Bardhir kansalær var incighladhi .P. ritadhi
[13 aar1293] 
Odd Jorunsson og hans Hustru Ulfhild skjænke en Del Jordegods og Penge til Munkelivs Kloster i Bergen mod senere at erholde Provent i Klosteret.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 102-3). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 102-3 og i Thorkelins Dipl. Arn. Magn. II p. 138-39).
bref om Krangøya Sælta Milliostna oc Nestaøyiu s. m. oc .n. .ix.
Ollum gudhes vinum oc sinum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra sendir Oddir Iorunnarson oc Vlfuildir husprøya hans q. g. oc sina With gafuom okir oc prouentor okrar vndir stadh hins helgha Michials i Biorgwin oc i fulkomith brødra lagh oc bøna hald at Munkliuii medh /th/y skillordhe at vith gafuom xx ma ta boll i swa heitande iardhum i Sælltum ma ta leigha i Milliostnum halfs iij ma ta leigha i Krangøyenni ix ma ta leigha i Næstøyiu iiij ma ta leigha oc /th/ar medh till x. marka brenda. sculo vith taka af xv ma ta bole landskyllena /th/ar er uith gangom i prouentona okra afhenda mith okir allar /th/essar eignir oc vndir stad hins helgha Michials. /th/o at gud kalle annat huart okart til siin adhir ædha bædhi uith komu til før dar prouento. oc af /th/ui at vith eghom eighe incigle /th/a badho vith herra Bardh abota at Ionskirkiu oc meistara Eirik setia sin incigle firir /th/etta bref okar till sanz vithnisburdhar var /th/etta bref gort /th/a er lidner varo fra burdh vars herra Iesu Christi m o. cc. xc. uætir oc iij vætir /th/orsdaghin firir midfostu setti oc /TH/iodulfuir i Englagardhe okar husbonde sith incigle firir /th/etta bref
Abbed Erik i Munkeliv og hans Konvent kundgjör at have bygget sine Eiendomme i Hvitingsö til forskjellige Personer mod en bestemt Afgift og Forpligtelse til at vedligeholde Gaardenes Huse og at skaffe Kirken Lys.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 85-86). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 85-86 samt i Thorkelins Dipl. Arn. Magn. II p. 137-38).
bref om gozith j Hwitingx øy. .x.
Lifuandom oc uidhir komandom ollum gudhz vinom oc sinom /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir Eirikir abote at [14 aar1293] Munkliui i Biorgwin oc oll conuent q. g. oc sina pater noster Wer uiliom ollum monnum kunnykt gera at wer bygdhom /th/essom monnum eignir vara i Huitingsøyom Reidhare Midlingh firir vij pund. /TH/oralde oc Audunne Nørdsta bøø firir xi pund. Hauardi Haland firir væth minna en halfua lest Eirike Ystabø firir [væst væt. oc v. pundh Birni Rossøy firir halft fiordha pundh medh /th/ui skilordhe at Munkliui eignæzst oll hwss i øynne i firir sagdhom eignom bædhi sma oc stoor oc engi dyruizst hædhan af seer at kanna. Sculo /th/eir allre abudh upp halda a sinom koste. oc at huss se /th/a eigi verri ær /th/eir skiliast uidhir en nw æro iattadhom wer. oc ef /th/eir eghu eftir sek skilgetna sonu /th/a scall sa af /th/eim ein edha tweir er abota synizst oc brødhrom bæzst til falleth taka abudh eftir fadhur sin ef /th/eir æro eighe orægher Sculo /th/eir oc halla uppe alla lysingh at kirkiunne æftir iordhar magni Leggiom wer oc holma /th/an er Hæggeitill heitir at grase till Midlings oc Halandz Var /th/esse var allra sam/th/ykt gor a /th/ui are er lidnir varo fra burdh vars herra m. uettra .cc. xc. vætir oc /th/riir vætir. /th/irsdaghin firir midri fosto Oc til sanz vitnisburdhar settom wer incigle firir /th/etta cyrographo varo /th/esser men her i hia herra Clæmith i Herøyom herra Pætir a Æidi. sira Simon at Postola kirkiu Petir a Sandom Amundir Krøkidans. Bardhir Birghi sonr Styrkar Asbiarnar sonr Daghir i Bø oc margt annat godhra manna
Abbed Erik i Munkelivs Kloster kundgjör, at han med Forbehold af Odelsmændenes Gjenlösningsret af Halvard Bolles Sön Gudthorm, paa Grund af hans store Nöd, idet han manglede Julekost, og for Mag. Eriks Böns Skyld 20 Decbr. (1292) har kjöbt 2 Maanedmatsbol i Gaarden Odrin paa Lister for 9 Mark Sölv og 14 Februar (1293) 91/2 Maanedmatsbol, som han endnu eiede deri, for 41/2 Mark for hvert Maanedmatsbol, hvilket ogsaa Gudthorm i sin Banesot bekræftede.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 123). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 123 og i Thorkelins Dipl. Arn. Magn. II p. 141).
bref om Odrina a Lista .Ja.
Lifuandom oc vidhirkomandom ollum gudz vinom oc sinom sendir Eirikir abote at Munkalifui q. g. oc sina wer gerom ollum monnum kunnykt at aa /th/ui are er lidnir varo fra burdh vars [15 aar1293] herra m vætra .cc. xc. oc /th/rir vætir. køyptom wer af Gut/th/orme syni Haluardz Bolla firir bønastadh meistara Eirikx oc sialfs hans mikillar naudsyniar ij. ma ta leighu a bø /th/eim sem Odrin heitir. a Lista firir ix merkir gangs sylfuirs a Thomas messo aftan af /th/ui at han hafde seer eighe iola kost. oc Ualentini messo dagh eftir iolen køyptom ver af honom /th/at halfs .x. ma ta boll er han atte /th/ar meira j. firir halfua v. mork huart ma ta boll oc lukom wer honom /th/a upp hwan pæning heilan oc halfuan. oc er /th/etta halfs xij ma ta boll. varo /th/esse vitni /th/ar i hia at ver køyptom /th/essa iordh eftir rettom landz loghum at rættir odhals men scula aftir lausa af oss /th/ui at hon var kaupi iordh fadhir hans Olafuir prestir archibiscops swein Ræppis brodhir. Anstein raudir. Arne brattir. natfare. Arne galuita. Sighurdhir stuttupp oc margt annat godhra manna. /TH/essu samma iattadhi Gut/th/ormir i bana soth sinne firir herra Arna i Grasgardhe Eirike loghmanne Jon krok /TH/orbirni klæpp oc odhrum godhum monnum Oc til sanz vitnisburdar setto /th/eir stadharens incigle oc sialfra sinna firir /th/etta bref a førra sagdhu are Tiburti et Ualeriani messo dagh
Abbed Einar (dvs Erik) af Munkeliv kundgjör, at han af Klosterets Ombudsmand Jon Kar har kjöbt 5 Öresbol i Rydseter paa den Betingelse, at Jon i de förste 6 Aar skal bo der mod at betale Landskyld og vedligeholde Husene, men hvis Jorden ikke er indlöst inden de dernæst fölgende 4 Aar, tilhörer den uigjenkaldelig Klosteret; Jon stiller 5 Öresbol i Mo til Sikkerhed for Overenskomsten.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 112-13). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 112-13 og i Thorkelins Dipl. Arn. Magn. II p. 144).
bref om Mo oc Rydsætir. Iiij
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra sendir Einar abote at Munkaliue q. g. oc sina ver viliom at /th/er vitidh at ver køyptum af Ione kar fim aura boll j Rydsætre firir marka sylfuirs Norena medh /th/ui mote at /th/essi iordh scall liggia vndir Munkalifue vi vætir oc scall Ion edha hans erfuingia ef hans misser vidh firir landskyld vera oc husom oc allom vmbotom vppi halda a /th/eim vi vætrom en a iiij vætrom neestom /th/ar eftir scall Jon vtlausa /th/essa iard medh sealfs sins pæningom med logleigre fore sokn En ef /th/a verdhir eighe vttlaust /th/a scall Rydsætir euen [16 aar1293] ligha akallalaust liggia vndir Munkaliue Ok at /th/etta kaupp se medh /th/ui meire stadfesti oc falslaust /th/a setti Jon vmbodzmadhir var oss till fulla vardzslu v. aura boll sitt i Moom at ver sculom /th/ar til ganga ef hiit brægdhist medh hinu samma skillordhe Oc til sanz vitnisburdhar setto /th/eir Bardhir laghe oc Sighurdir a Allualdz næsi er hia varo /th/esso kaupi siin incigle firir /th/etta cyrographo anno gracie m o. cc. xc o. tercio jn die Katerine virginis.
Abbederne i Utstein og Halsne samt Erkedegnen paa Hjaltland kundgjöre, at Abbed Erik i Munkelivs Kloster kjöbte af Ingeleif Anbjörnsdatter med hendes Mands Thjostolfs Samtykke 6 Maanedmatsbol i Straumahvarv, 4 Maanedmatsleie i Vederaas og 3 i Sigridseter for 30 Mark Sölv.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 143-44). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 143-44 og i Thorkelins Dipl. Arn. Magn. II p. 162).
bref om Straumahuarf Vædhirass oc Sigridusætir .ix.
Ollum gudz vinum oc sinum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra senda Arnfin abote i Wtstein Jon abote i Hosno Sighurdir arkidiakn a Hietlande q. g. oc sina ver gerom ydhir kunnykt at a /th/i are er lidhit var fra burd vars herra m. vettra. cc. xc. oc fim vætir varom ver /th/ar i hia oc marghir adrir godhe men at herra Eirikir abote at Munkliue i Biorgwin køpte af Ingeleifue Anbiarna dottir vi ma ta boll i Straumahuarue. iii. ma ta leigho i Vædhirase oc annarra iij i Sigridhusætre medh sam/th/ykt /TH/iostolfs bonda hennar firir xxx marka gangs sylfuirs er /th/a gengo firir vj merkir brendar scall hon gera abota iamheimola iardh sem han gerdhi henni aura medh ollum sinum lunnendum oc lausa eftir. aftir med sealfs sins pæninga Ok til sanz vitnisburdhar settom ver var incigle firir /th/etta bref jn crastino sancti Iacobi anno supradicto
Asbjörn Gyrdssön og Ingrid Thorsteinsdatter kundgjöre, at de solgte til Abbed Erik af Munkeliv, hvad de eiede i Aspeseter, nemlig 71/2 Maanedmatsbol, for 101/2 Mark for hvert Maanedmatsbol, dog med Gjenlösningsret efter forudgaaet lovligt Varsel.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 124-25). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 124-25 og i Thorkelins Dipl. Arn. Magn. II p. 177-78). [17 aar1296] 
bref om [Ospu]sætir
Ollum /th/eim monnum sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir Asbiorn Gyrdzson oc Jngrid /TH/orssteins dottir q. g. oc sina vith gerom idhir kunnykt at uith seldom herra Eirike abota at Munkliui iord okra /th/a er Ospusætir heitir swa mykit sem vith attom /th/ar vth i halft viij ma ta boll [h]uert ma ta boll firir halfua xi mork gangs .s. gengo /th/a [iij] merkir firir mork brenda scal han eigha før da iordh [oc l]andskyld af taka medh ollum /th/eim lutom oc lunnendom sem /th/ar liggia till oc bættra /th/ykkir at hafua en at missa. En /th/eghar er gudh gifuir okir sua fæ oc pæninga at eighu en eighi at lane at uith mæghom aftir at løysa /th/essa iord. /th/a sculo vith luka herra abota iamfn margha aura edha /th/at sem /th/a vyrdhist iamgot /th/uilikom aurom sem vith tokom af honom. sculo uith oc honom firir iordhu sighia firir nottena helghu varo /th/esser men vattar hia /th/esso kaupi. Kolbein bonde at Munkalifue. /TH/orgils blanda Eirikir son hans. /TH/oraldir smidir. Ion suartir oc mart annara godra manna Oc till sanz vithnisburdhar at /th/etta uar okart beggia kaupp oc iakvædi firir herra abota /th/a fengom vith honom /th/etta bref inciglat medh okrum inciglum var /th/etta bref gort a Lafranz voku aftan anno domini m o. cc o. xc sexto
Nikolas Lagmand og to andre Mænd kundgjöre, at Hr. Peter Gudleikssön overdrog Helge Hvit 14 Maanedmatsbol i Eid i Nordfjord for 21 Mark Sölv, der skulle være tilbagebetalte til 3 Mai, hvis ikke skal Helge have Landskyld deraf den fölgende Höst.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 57). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 57 og i Thorkelins Dipl. Arn. Magn. II p. 248).
bref om Eidh i Nordfiordhum
Ollum monnum /th/(e)im sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir Nicholas loghmadhir Alfuir i Kroke Endridhir Hwitir q. g. oc sina wer gerom idhir kunnykt at wer varom /th/ar i hia oc saom kaupp /th/erra oc honda tak herra Petirs Gudhleiks sonar oc Helgha Hwitz køpte Helghe af herra Petre xiiij ma ta boll i Eidhi i Nordfiordhum firir eina mork oc xx. brenda scall Helghe fylghia /th/essari iordhu /th/ar till er herra Petir hefuir alla /th/essa pæninga [18 aar1298] upp lokit i sen i brendo sylfri oc scall lokit væra om krosmesso om varith ella scall Helghi taka landskyld af om haustidh Var /th/etta bref gort oc kaupp /th/etta a Mario messo aftan fyrra om summareth oc a xix are vars ens vyrdheligha herra Eiriks konungs ens koronadha Oc till sanz vithnisburdar setto wer var incigle firir /th/etta bref
Ivar Straum og hans Hustru Jarthrud kundgjöre, at de have solgt til Abbed Erik i Munkeliv 4 Maanedmatsbol i Gaarden Reidasvoll, paa Lister og oppebaaret Betalingen, 5 Kjör for hvert Maanedmatsbol.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 131). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 131 og i Torkelins Dipl. Arn. Magn. II p. 266-67).
bref om Reidhasuoll [paa Liste vj
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyre sendir Jwar Straumir oc Iardrudir husprøya q. g. oc sina vith gerom idhir kunnykt at uith seldom herra Eiriki abota at Munkaliue iiij ma ta boll i iord /th/eirri er heitir Reidhas uollir. huart ma ta boll firir v. kyr oc tokom upp /th/eghar i hendir alla aura medh godhum greidskapp. /th/essom monnum i hia verandom meistara Eiriki brodhir Petre brodhir Iware sira Jone presti Pale skæif Berg/th/ore klerk Andrese radara Herdisi. oc af /th/ui at uith attom eighi incigle /th/a badhom uith herra Bardh abota at Ionskirkiu settia sith incigle firir var /th/etta bref gort /th/a er lidhit var fra burd vars herra Iesu Christi m. cc. xc. oc niio vætir
Kong Haakon V tager Munkelivs Kloster i Bergen, dets Abbed, Brödre og Gods under sin Beskyttelse og forbyder enhver at gjöre dem Uret eller Skade.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 7-8). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 7-8).
Hakon mædhir gudz miskund Noregs konungir son Magnus konungs sendir ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edir høyra q. g. oc sina Wer uiliom at /th/eer uitith at wer hafuom takit stadh hins helgha Michiæls at Munklifui i Biorguin herra abota oc brødhir /th/a sem /th/ar æro. eigner stadharens skogha oc fiskistadhi oc oll annor lunnende /th/au sem /th/ar egha till at liggia brødhir oc systir er /th/ar hafua sith godz iin gefuit i gudz hegnad oc uart uald oc [19 aar1300] konunglikt traust til allra rettra mala, firirbiodhum wer huariom manne at mistyrma /th/eim. sweinom /th/erra ædha /th/ionusto monnum edha nokro /th/ui gotze sem /th/eim edha stadhenom uardhar En huar er /th/ess dyruizt /th/a uithi sanligha at sa skall sæta af oss reidhe oc refsingom oc hordhom afuarkostom oc ofuan a /th/at swara fullom brefua brute En hiner sem till /th/erra oc /th/es sem /th/eim uardhar gøra uæll oc uinatsamligha skulo odlast af oss ast oc vinatto medh sannom godhuilia. /th/at biodhum wer oc eenkanliga syslomonnum uarom oc allom adrom ombudzmonnum at /th/eir styrkit stadhen oc /th/a /th/ui frammare til allra rettra mala bædhe om loghlighar sculda hemtingar /th/erra oc om adhra luthi uidh huat manne sem /th/eir egha /th/at at skifta at /th/eir hafua /th/etta bref Oc latid /th/a swa /th/es niota sem /th/eir uilith hafua vara vinatto oc halla syslonum oc /th/eim sømdom sem /th/eir hafuit af oss Var /th/etta bref gort a Foghaberghe halfuum manadhe eftir kyndilsmesso a fyrsta aare rikis uars. herra Ake kanzalær uar inciglade Jon notarius ritade
Peter Gudleikssön kundgjör, at han har solgt til Abbed Ronolf af Munkeliv 20 Maanedmatsbol Jord i sit Odelsgods Strjon i Eid for 12 Öre Sölv for hvert Maanedmatsbol og med Ret til Gjenlösning efter 6 Aars Forlöb.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 146-47). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 146-47).
bref om Striona xiiij
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir Petir Gudleikxson q. g. oc sina Ek uil at godhum monnum se kunnykt at ek seldi herra Ranolfue abota at Munkliui xx ma ta boll iardhar i Strionom odhal mit i Eidi huert ma ta boll firir xij aura brenda. Lauk herra abote mer huern pæning /th/eghar i hendir xv merkir brendar i skiru sylfri iamgodho bezstom Enskom pæningom oc til adra xv. marka i Noreno sylfri medh /th/ui skillordhe at /th/etta xx ma ta boll scal liggia vndir Munkliui vj vætir medh ollum sinum lunnendom. gerir ek honum iamheimola iard sem han ger mer aura En at lidnom vj uetrom scal ek lata firir siia abotanom at Munkliue firir noth hina helghu /th/a er ek uill aftir lausa oc /th/a i /th/olikom pæningom sem ek tok i brendo sylfri oc Noreno upp luka. gengo /th/a /th/riar merkir huitar firir mork brenda till sanz vitnisburdhar gaf ek herra abota /th/etta bref medh minu incigle oc sua bad ek herra Nicholas loghman setia sit incigle firir [20 aar1300] varo /th/esser men i hia fear upp greizlu herra Oddir /TH/oruardzsonir sira /TH/orstein prestir i Scalaholte Erlandir sæua /TH/orgeir Haconasonr Ion huitir Ber/th/or klerkir Kolbein oc mart annat godra manna var /th/etta bref gort /th/a er lidhit uar fra burd vars herra Iesu Christi m. ccc o. uetra a sunnodaghin nestom eftir helgha /th/orsdagh
Jon Ragnvaldssön (Smör) sælger til Munkelivs Kloster og Abbed Ronolf forskjellige Gaarde i Sundfjord nemlig Askrod, Sund, Espeseter, Nes og Rossanes (alle formentlig i Kinns Prestegjæld), hvilke han har Ret til at indlöse efter 5 Aars Forlöb.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 60-61). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 60-61 og efter en Original-Dentur i Dipl. Norv. II No. 58). (Jfr. ovenfor No. 6).
bref om Espisætir Osskrodh oc Sundh .o. oc .s.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir Joon Rangwalzson q. g. oc sina Ek uill idhir kunnykt gøra at ek seldi herra Ronolfwe abota vndir stadhin at Munkliui iardhir minar i Sunfiordhum halft xiiij manadha mataboll oc xx i Osskrod. Sund oc Espisætir. xi ma ta boll i Næss i Brua halft vij ma ta boll. Rossaness i Brimangri vi ma ta boll budhin firir tueiggia ma ta leigho i skreid edha i lysi. skærith firir lx. skreidhar flora firir vij ma ta leigho Kunnu /th/essar eignir at bathna at husom sidhan /th/e taka vidhir batne firir /th/eim vesnar se /th/erra skadhe. skulu /th/essa førnempdar iardhir oc eignir liggia vndir stadhin v uætir En fim vætrom lidhnom /th/a scall ek aftir løysa oc seigia firir nottena helgho. selde ek /th/eim hueria ma ta leigho firir mork brenda. greiddu /th/eer meer i /th/essom aurom upp tl(?) tighi marka veighinna i nyum Enskom pæningom En firir halfua iiij mork brenda xviij laupa smiørs oc halfuan annan dekor hudha. gerir ek /th/eim /th/essar eignir frialsar firir hueriom manne vedhir lausar oc vaurhlu /th/essom monnum hi(a)verandom brodhir /TH/orghilse brodhir Arna brodhir Hakone. Halwardhe nazerk Sighurdhe bratt Botolfue Sweinssyni. Kolbeine. Berg/th/ore klerk oc margt annarra godhra manna Oc til sanz vithnisburdhar /th/a setti ek mith incigli firir /th/etta bref /th/a er lidhit var fra burdh vars herra Iesu Christi m o. ccc o. vettra a odhru are rikis mins herra. H. Norexs konungs jn festo Luce ewangeliste Sculu minir erfuingiar /th/etta skillordh hafua ef min missir vidhir
[21 aar1300] 
Abbed Ronolf og alle Brödrene i Munkelivs Kloster kundgjöre, at Uthyrms Kone Bergljot gav en Eiendom ved Navn Hofland paa Framnes (Os Sogn), som er 6 Maanedmatsbol, til Klosteret for sin Broderdatter Sigrids Ophold og Kost sammesteds, hvad enten hun vil forblive der eller drage bort igjen.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 82-83). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 82-83).
bref om Hofland a Framnæss vj
Ollum gudhis vinom oc sinom /th/eim /th/etta bref sea edhir høyra sendir Ronulfuir abote oc aller brødhir at Munklifui q. g. oc sina Wer gerom idhir kunnykt at Bergliot V/th/yrms kona gaf eign /th/a er Hofland eitir vi ma ta boll hæghat till stadharens medh /th/ui skillordhe at Sigrid brodhir dottir hennar scall egha hær heimilis hwss vidh smidha bord oc halfua maldrykkio. scall hon oc gøra /th/at alt stadhenom till nytsemdir sem hon orkar oc kan. likar henne ei at vara hær at stadhenom edha fær hon nokrom vradhom fram /th/a scall stadharen /th/o eigha iardhena at hon fari borth /th/essom godhum monnum hia verandom til sanz vitnisburdhar Stein prestir Gydha husprøya oc Helgha oc Steinuor oc Hakon klærkir
Gyrid Bratsdatter kundgjör, at hun for Provent i Munkelivs Kloster har skjænket samme sin Gaard Vik i Hardanger, der udgjör 19 Maanedmatsbol, paa en Del nærmere angivne Betingelser.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 164-65). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 164-65 og i Suhms Hist. af Danmark X. p. 1014-15).
bref om Viik i Hardangre .iij.
Ollum gudz vinum oc sinum /th/eim sem /th/etta bref sia edha høyra sendir Gyrid Brasz dottir q. g. oc sina Ek ger ollum monnum kunnykt at ek hefuir gefuit i prouento mina til Munkliuis i Biorgwin iordh /th/a er liggir i Hardangre. oc Viik heitir. xix ma ta boll mer til salo hialpar oc stadhenom til alda odhals mædhir /th/ui skillordhe at ek scall hafua af stadhenom huarn dagh bolla mungatz oc ha(l)ft annat pund miøls iij laupa smørs. nautfall slatirs a huariom xij manadhom. /th/ar medh scall ek hafua leghstadh firir Mikials altari i kirkiunne. forbydhir ek huariom manne skyldom [22 aar1300] oc oskyldom at ryufua /th/essa mina skipan i ordhe ne uerki edha fyliara till fa mædhir nokoro domrofue. oc af /th/ui at ek atte ekki incigle /th/a badh ek herra abota lia mer sith incigle firir /th/etta bref oc /th/essa mina skipan /th/essom monnum hia verandom Fæitabianna Nicholase oc Iartrudhi værsystir minne. Øysteine raudh Pale skæif Gydhu Skiags kono Stæinoro oc mart annara godra manna er hia varo /th/essare minne framferdh
Abbed Ronolf og alle Brödre i Munkelivs Kloster kundgjöre, at de kjöbte 2 Maanedmatsbol i Bruland i Utvik Sogn af Kaare Thorsteinssön, der efter 10 Aars Forlöb skal have Ret til at gjenlöse Jorden.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 42-43). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 42-43). Jfr. No. 30 nedenfor.
bref om Bruarland i Wtuikom
Ollum gudhis vinom oc sinom /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir Ronulfuir abote oc aller brødhir at Munkliui q. g. oc sina pater noster wer gerom idhir kunnykt at wer køyptum af Kara /TH/osteins suni ij ma ta boll i iordh /th/erri er Bruarland (heitir) i Wtuikom firir ix merkir huitar oc iij laupa smors genga /th/a iij merkir hwitar firir mork brenda En viij ørtoghom smørs. gerdhi han oss iafn heimola iordh sem wer honum aura medh /th/ui skillordhe at hon scall liggia x vættir vndir Munkliui En sidhan scall han aftir løysa medh /th/uilikom aurom sem han tok forsagna laust vttan alz hindirs Till sanz vitnisburdhar settom wer uart capituli incigle firir /th/etta bref varo /th/essi vitni i hia Clemettir brodhir hanss Andres gamber Swein skyrta er sin incigli settu her firir. oc mart annarra godhra manna var /th/etta bref (gort) annan dagh pascha anno domini m o. ccc o. primo.
Amund Aaleifssön kundgjör, at han til Abbed Ronolf og alle Brödre (i Munkeliv) har solgt Gaarden Aarbakke, der udgjör 4 Maanedmatsbol, for 6 Mark Sölv og med Gjenlösningsret efter 10 Aars Forlöb.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 37). - (För trykt i P. A: Munchs Udg. af Brevbogen p. 37). [23 aar1301] 
bref om Aarbakka
Ollum monnum /th/etta bref sea edhir høyra sendir Amundir Alhleifuar son q. g. oc sina Ek uill idhir kunnykt gera at /th/a er lidhit var *frw burdh vars herra Iesu m o. ccc o. vættra oc ein vætir seldi ek herra Ronolfue abota oc ollum brødrum iordh /th/a er Aarbakki eitir iiij ma ta boll firir vi. merkir brendar. luku /th/eir mer huan pæningh /th/æghar i hendir. scall /th/essir førnempd iordh vndir stadhenom liggia x vætir almagha laust firir huariom manne En x vætrom lidhnom /th/a scall ek aftir løysa medhir sialfs mins pæningom en einskiss math annars Varo /th/esser kaupu vattar Øystein raudhir Sighurdir styttupp Jon smidhir Berg/th/or klerkir oc margt annarra godha manna. Oc af /th/ui at ek hafdhe eighe mith incigle /th/a badh ek herra Bardh abota at Ions kirkiu oc herra Nicholass loghman settia sin incigle firir /th/etta bref
Baard Kaaressön kundgjör, at han har givet 9 Maanedmatsbol i Bruland (i Utvik) til Munkelivs Kloster for Provent sammesteds.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Adit. No. 98. 4to p. 43). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 43). Jfr. No. 28 ovenfor.
Jtem om Bruarland annat bref
Ollum gudz vinum oc sinum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir Bardhir Karason q. g. oc sina Ek uill at /th/eir vitith at ek hefuir gefuith i Brualande ix ma ta boll i profento mina till Munkalifs er mith er alda odhall til odalz oc /th/ar medh stufwo mina er stendir i nedra flo Oc til sanz vithnisburdhar at /th/esse miin iattan uill ek eingen talme nær sem gudhi likar at ek fær or heiminom badh ek herra Petir abota at Ionskirkiu settia sith incigle firir /th/etta bref a /th/ui are er lidhit var fra burdh vars herra Iesu m vettra. ccc vetra oc ij uetir sunnodaghin nest eftir Haluarsmesso /th/essom monnum hia verandom Bionne Stazsin Pale skeif Østein raudhir Bardhar søner Omundir kampir oc mart annarra godhra manna
[24 aar1303] 
Thorleif Ljotolfssön ? (Botolfssön) kundgjör, at han har solgt til Abbed Ronolf og Brödrene i Munkelivs Kloster 9 Maanedmatsbol i sit Odel Skeidbrekke, hvert Maanedmatsbol for 5 Mark, med Gjenlösningsret efter 10 Aars Forlöb.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 148-49). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 148-49).
bref om Skeidbrekko xvij
Ollum gudz vinum oc sinum sendir /TH/orleifuir Liotolfssonr q. g. oc sina Ek uil at idhir se kunnykt at ek selde herra R. abota oc brødrum i Munkliui ix ma ta bol i odhale mino er Skeidbrekka heitir huert ma ta boll firir v merkir huitar. gengo /th/a iij merkir firir mork brenda medh /th/ui skillordhe at /th/esse iord scall liggia x. vætir vndir Munkliui akallalaust en sidhan scal ek aftir lausa medh iamgodhum pæningom ek tok medh oc seia firir iardhu /th/eim firir not hina helghu. sculu /th/eir oc ekki at husom abyriast nema /th/at sem leidleningum hørir till vmbota eftir loghum oc til sanz vitnisburdar fek ek /th/eim annat bref swa uattande sem /th/etta a /th/ui are er lidnir uaro fra burd vars herra m vetra .ccc. vetra oc iij uetir Ambrosii messu dagh /th/essom monnom i hia verandom /TH/iodolfue brodhir minum sira Vigfuse at Postola kirkiu sira Odde preste i Ose Jone syni hans Gamle /TH/orgeirssyni Sigurdhe stuttupp oc morghum adrum godhum monnum Oc mer till vitnisburdar sette herra abote her firir sit incigle
Abbed Peter i Jonsklosteret i Bergen kundgjör, at Thorkel Ogmundssön bekjendtgjorde, at han med Samtykke af sin Hustru Ragnhild havde solgt 3 Maanedmatsleie i Kallestad i Oster (Haus Prestegjæld) til Abbed Ronolf og Brödrene i Munkelivs Kloster.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 97). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 97).
bref om Kallastadhir i Ostir .j.
Ollum gudz vinom oc sinom /th/eim sem /th/etta bref sia edha høyra sendir Petir abote at Ionskirkiu i Biorgwin q. g. oc sina wer uiliom at /th/er vitidh at a /th/ui are er lidhit var fra burdh vars herra m. vættra ccc. vættra oc iij vettir a skira/th/orsdagh komo /th/eir til var brodhir Petir at Muncliui oc /TH/orkel Ogmundason lyste [25 aar1303] /TH/orkel /th/a firir oss oc brødrom varom Erlande oc Sighurdhe at han hafdhe selda /th/rigia ma ta leigho i bø /th/eim i Ostir er Kallastadher heitir herra Ranolfue abota oc brødrom i Muncliue firir xij kyyr var Reinildir kona hans i handsalom om /th/etta kaup /th/ui at hon ærfdhi /th/essa iardh eftir barn sith oc af /th/ui at han hafdhe ekki incigli siælfuir badh han oss settia vart incigle firir /th/etta bref til sanz vitnisburdhar varo /th/esser vattar i hia kaupe /th/eirra Hauardir a Refskridu fadhir Ragnildar Ellingir a Blom Jon huitir Alfuir a Hafra Berdhor klerkir Kolbein fadir hans oc mart annat godra manna a førra sagdhu are oc dæghi
Kong Haakon V stadfæster sin Broder Kong Eriks Dom, hvorved denne tilkjendte Hr. Ivar Lodinssöns Söster Ingegerd to Trediedele af Hr. Ivars Gods og hans Hustru Fru Gudrun en Trediedel, dog deri iberegnet de 30 Maanedmatsbol, som hörte til hendes Medgift, og som Hr. Ivar havde solgt uden hendes Vidende; da Munkelivs Kloster var kommet i Besiddelse af en Del af dette ulovligt solgte Gods, som det derfor ikke kunde beholde, skulde det have Erstatning i Arven efter Hr. Ivar.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98 4to p. 93-94 og 133-37). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 93-94 og 133-34).
bref om at klaustret scall ganga til skiftis i arfuin eftir herra Iwar Lodhinsson iiij
Hakon medh gudz miskun Noregs konungir son Magnus konungs sendir ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edha høyra q. g. oc sina wer saom opith bref vyrdhulegs herra Erikx konungs brodhirs vars hins kiærasta i huariu han seghir sek dømt hafua Ingegerdhe systir herra Iwars Lodhins sonar tua luthi af /th/ui gotze sem herra Iwar oc frw Gudhrwn husprøy hans atto En frw Gudrunu /th/ridiungen. /th/o medh /th/eim hætte at frw Gudrwn skilde ganga til /th/es /th/reatiio ma ta bols sem hon hafdhe heiman till herra Iwars oc han sælde henne vuitande Nu af /th/ui at oss syndist domir brodhir vars rettir oc loghlighir om /th/etta mall /th/a stadfestom wer han medh /th/esso varo brefue. forbiudhande huariom manne han at riufua edha rofs men til fa nema sa en /th/at gerir uile sliku firir swara sem logh vatta /th/eim a hendir er ryfuir logsamda /th/a sem konungir sialfuir dømir oc stadfestir sidhan medh sino brefui oc incigli En af /th/ui at munkar at Muncliuis kirkiu i Biorgwin hafdho aat komest [26 aar1303] nakrom iardhum af /th/ui /th/reatighi ma ta bole sem herra Iwar hafdhe vloglegha sælt oc /th/eir matta eigi medh loghum at halda /th/a sculu /th/eir oc klaustret at Michials kirkiu ganga in i arfuen herra Iwars til swa mykils godz sem /th/eim brestir oc /th/eir matto eighi medh loghum halda /th/ar till sem /th/eir hafua sith medh fulnadhe /th/etta var gort i Biorgwin fim nattom firir Margretto messo a fiardha are rikis vars herra Snara Aslaksson insigladhe Ingulfuir Dagfinzson ritadhe
bref om Wthæigna oc Rygg .xj.
Hakon medh gudz miskun Noregs konungr son Magnus konungs sendir ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra q. g. oc sina ver saom opith bref vyrdhulegs herra Eiriks konungs brodhir vars hins kiærasta i huerio han sighir sek dømt hafua Inggerdhi systir herra Iwars Lodhins sonar ij luthi af /th/ui godz sem herra Iwar oc frw Gudrwn husprøy hans atto en frw Gudrwn /th/ridiungen /th/o medh /th/eim hætte at frw Gudrwn skildi ganga till /th/es /th/reatighi ma ta bols sem hon hafdhe heiman til herra Iwars oc han sældi henni vuitande Nu af /th/ui at os syndist domir brodhir vars rettir oc loglighir vm /th/etta mall /th/a stadfestom wer han medh /th/esso varo brefue forbiudhande hueriom manne han at riufua edha rofsmen til fa Nema sa er /th/at gerir scal sliku firir suara sem logh vata /th/eim a hendir er ryfuir logh /th/au sem konungir dømir sialfuir oc stadfestir sidhan medh sinu brefui oc incigli En af /th/ui at munkar at Michials kirkiu i Biorgwin hofdhu at komest nakorom iardhum af /th/ui /th/reatighi ma ta bole sem herra Iwar hafdhe vlogligha sælt oc /th/eir matte eighe medh loghum halda. /th/a sculo /th/eir oc klaustret at Michials kirkiu ganga in i ærfwin herra Iwars til swa mykils godz sem /th/eim brestir oc /th/eir matto eighi medh loghum halda /th/ar till sem /th/eir hafua sith medh fulnadhe /th/etta bref var gort i Biorgwin v. nattom firir Margaretta messo a iiij are rikis vars herra Snara Aslaksson incigladhe
[27 aar1303] 
Jon Lodinssön kundgjör, at efter Kong Haakons og Nikolaus Lagmands Domme skulde han tilbagebetale Fru Gudrun det Jordegods, som hans Frænde og hendes Mand, Hr. Ivar Lodinssön, havde solgt til Abbed Erik af Munkeliv uden hendes Vidende, skjønt det tilhörte hende, nemlig 171/2 Maanedmatsbol i Fjallanger og 71/2 i Hafra; han overdrog nu Abbed Ronolf og Brödrene i Munkeliv 9 Maanedmatsbol i Utegne og 81/2 i Ryg, hvilket Gods senere skulde vurderes og kunne indlöses af Jon.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 134-35 efter Vidisse af 6 Septbr. 1303 nedenfor). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 134-35).
bref om Vthæigna oc Rygg
Ollum gud(z) vinum oc sinum /th/eim sem /th/etta bref sia eda høyra sendir Jon Lodhinsson q. g. oc sina Ek uill idhir kunnykt gera eftir /th/ui sem bref vatta virdhulegs herra Eiriks konungs oc Hakonar konungs oc herra Nikulas loghmadhir dømde a log/th/ingi at ek skilde aftir luka /th/ær iardhir sem herra Iwar Loduir son frende min sælde Eiriki abota at Munkaliui oc frw Gudrwn atte /th/a er /th/au komo samman var /th/at halft xviij ma ta boll. x. i Fiallangre oc halft viij i Hafra. Lauk ek herra Ranolfue abota oc brødrom i Munkaliui iardhir iamfngodhar at rettre virdhingu. ix ma ta boll i Wthægnum oc halft ix i Rygg medh /th/ui mothe at /TH/essar eignir sculu fara til virdhinga a huaratueggia halfw oc iamna sidhan landskyldinnar eftir iomnum leighu budir scall ek /th/esser odholl miin aftir løysa /th/eghar meer likar oc firir seia nottena helghu. Oc til sanz vitnisburdhar setti ek mit incigle firir /th/etta bref a /th/ui are er lidhit var fra burdh uars herra m o. ccc o. vættra oc iij vettir /th/rimmir nottom firir Lafranz uoku varo /th/essir men i hia oc sao handatøko okkar herra abota Grimir bonde i Dalo. Jon hæigir Loduid kollir Eirikir /th/rønske Sygndir fonnir Endridhi klerkir. Arne kollir oc mart annara godhra manna
Thorleif Botolfssön kundgjør, at han har solgt til Abbed Ronolf og Munkelivs Kloster 7 Maanedmatsbol i sit Odel Skeidbrekke, hvert Maanedmatsbol for 5 Mark, med Gjenlösningsret for sig eller sine Arvinger efter 9 Aars Forlöb.
Efter Afskrift fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Additam. No. 98. in 4to p. 147-48). - (För trykt i P. A. Munchs Udgave af Brevbogen p. 147-48). [28 aar1303] 
bref om Skæidbrekku .xv.
Ollum gudz vinum oc sinum sendir /th/olleifuir Botolfsson q. g. oc sina Ek uill at idhir se kunnykt at ek seldi herra Ranolfue abota oc stadenum i Munkliui vij ma ta boll i odhale minu er Skæidbrekka heitir huart ma ta boll firir v. merkir huitar gengo /th/a iij merkir firir mork brenda medh /th/ui mote at /th/esse iordh scall liggia viiij vætir vndir Munkliui medh /th/esso skilordhe at ek scall aftir løysa edha min erfuingi hafuir han igh pæninga /th/a løyse sa sem skyldastir er till oc seia firir iordhu firir noth hina helghu skulu /th/eir slika iordh aftir fa sem /th/eir toku oc till sanz vitnisburdhar fek ek stadhenom /th/etta cyrographum a /th/y are er lidhit var fra burd vars herra m uætra .ccc. vetra oc iij vetir dagh eftir Olafs uoku sidhare /th/essom monnum hia verandom /TH/iodolfue brodir minom sira Vigfusi korsbrodhir at Postola kirkiu sira Odde i Osso Joni syni hans Gambla /TH/orgerssyni oc morghum odrum godhum monnum
Abbed Ronolf og alle Brödrene i Munkeliv bede 6 Mænd i Nordfjord, at de i Forening med Sira Sigurd paa Vinreid og Sira Steinar paa Austerheim ville tilvurdere Munkelivs Kloster 171/2 Maanedmatsbol af Jon Lodinssöns eget Gods istedenfor det, som Abbed Erik kjöbte av Hr. Ivar Lodinssön og Jon overdrog Klosteret, men som dette ikke maa beholde.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No 98. 4to p. 95). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 95).
Jtem vj
Ranolfuir abote oc allir brødhir at Munkaliue senda vitrom monnum oc skilrikom Iware bonda a Lote i Gloppa firdhi Sighurdi prestsyni Orme a Fitiom Rikarde a Gæmlastadhom Gunnare a Andanæse Bardhe a Heitnom q. g. oc sinar pr. nr. af /th/ui at Jon Lodhinssonir lauk stadh varom /th/at h. xviij ma ta boll er herra Eirikir abote køypte af herra Iware Lodhinssyni oc mer mattom halda medh eingo mote eftir /th/ui sem bref /th/au vatta sem wer sendom till ydhar bidhiom wer i aflat synda ydharra at /th/er latidh vyrdha Muncliue aftir at fulnadhe /th/ær iardhir sem Jon hafuir sialfuir til skilda medh annarra skilrikra manna dome medh idhir Oc til sanz vitnisburdhar at wer sculom /th/at halda er /th/er gerit af [29 aar1303] varre halfuo fengom wer sira Sighurdhe a Vilreidhi oc sira Steinare a Austirheimi /th/etta vart bref oc loglikt ombudh at fulgera /th/etta medh idhir af uare halfuo. Var /th/etta bref giort a iiij are rikis Hakonar konungs freadaghin nesta firir Maria messo dagh
Markus i Ellevik kundgjör, at han som Fuldmægtig for sin Frænde Jon Lodinssön har ladet vurdere det Jordegods, som Kongerne Erik og Haakon have tildömt Fru Gudrun af det Gods, som hendes Mand Hr. Ivar Lodinssön (Lodverssön) havde solgt til Munkelivs Kloster; de 10 Maanedmatsbol i Fjolanger i Straumahverv bleve vurderede for 20 (15) Mark Sölv og de 71/2 (11/2) Maanedmatsbol i Hafra i Oster for 12 Öre for hvert Maanedmatsbol foruden 12 Öre for Husenes Forbedring.
Efter Afskr. fra 1427 af Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 94-95 og 135). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 94-95 og 135 ).
Jtem v
Ollum gudhis vinom oc sinom /th/eim sem /th/etta bref sia edha høyra sendir Markus i Elleuiik q. g. oc sina Ek uil at idhir se kunnykt at Jon frende min Lodhins son fek mer sith loglikt vmbodh at lata virdha iardhir /th/ær sem vyrdhulighir herra Eirikir konungir oc Hakon konungir brodhir hans døymdo aftir frw Gudhruno kono Iwars Lodhinssonar oc herra Eirikir abote hafdhe kaupt undir Muncliui. x ma ta boll i Fiolangir i Straumahuerue. en halfs viij ma ta boll i Hafra in i Ostir. leth ek /th/essar iardhir vyrdha hina skilrakasta men er i /th/essom bygdhom varo hia verandom brødrom i Munkaliui af Munkalifs halfwo vart virt Fialangir firir xx merkir brendar swa sem Eirikir abote kaupte En af /th/ui at huss varo nu myklu bætre /th/a vyrdhust /th/auk ekke /th/ui at abote hafdhe /th/ar latidh hogga miok i skoghenom En Hafra vyrdhist en xij aurum brendom huart ma ta boll. oc husa vmbot er nw er bætre vyrdist firir xij aura brenda /th/ui at abote leth hogga allan uidhen i Muncliuis skoghom /th/ar till husanna Nu af /th/ui at Ion Lodhinsson scall lata vyrdha /th/eim aftir iamgodhar iardhir /th/ar sem han hafuir loket /th/eim eftir /th/ui sem bref hans uattar Sette ek mith incigle firir /th/etta bref anno dominj m o. ccc iij ij o. nonas Septembris
Jtem ut supra
Ollum gudz vinum oc sinum /th/eim sem /th/etta bref sia edir høyra sendir Markuss i Elliuik q. g. oc sina Ek uill at idir se kunnykt [30 aar1303] at Jon frende min Loduirson fek mer sit loghlikt vmbodh at lata vyrdha iardhir /th/ær sem vyrduligir herra Eirikir konungir oc Hakon konungir brodhir hans dømdo aftir frw Gudrunu kono Iwars Loduirsonar oe herra Eirikir abote hafdhe køypt vndir Munkliue x ma ta boll i Fialangir i Straumahuerui oc halft ij i Hafra i Ostir leth ek /th/essar iardhir vyrdha hina skilrikasto men er i /th/essom bygdhom varo hia uerandom brødrom i Munkliui af /th/eirra halfuo var virt Fiallangir firir xv. merkir brendar swa sem Eirikir abote køypte en af /th/ui at huss varo bættir nu myklu /th/a virdhust /th/au ekke /th/ui at abote hafde /th/ar latid hogga miok i skoghenom En Hafra virdhist en xij aurom brendom huart ma ta boll. oc husa vmbot er nu er bættir virdhist firir xij aura brenda /th/ui at abote leth hogga allan vidhin i Munkliuis skoghom /th/ar til husanna Nu af /th/ui at Ion Loduirson scal lata vyrdha /th/eim aftir iamgodar iardhir /th/ær sem han hefuir lokit /th/eim eftir /th/ui sem bref hans vattar setti ek mith incigle firir /th/etta bref anno domini m o. ccc o. iij. ij Nonas Septembris
Abbed Peter ved Jonsklosteret i Bergen udsteder efter Begjæring af Abbed Ronolf og Brödrene i Munkelivs Kloster Vidisse af 3 Breve angaaende Gaardene Fjolanger og Hafra.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 133-36). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 133-36).
Ollum gudz vinum oc sinum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir Petir abote at Ionskirkiu i Biorgwin q. g. oc sina. Ek uill at idhir se kunnykt at Ranolfuir abote oc brødir at Munkliui tedhe mer bref vars vyrdhuligs herra Hakonar konungs oc annor ij bref om iardhar medh hangandom inciglom swa mælandom [Her følger Brevene No. 33 b. og 34 ovenfor]. Nu af /th/ui at mer saom /th/esser bref swa ordh eftir ordhe. eftir bønastad herra R. abota oc brødranna at Munkaliui setti ek her firir mith incigle anno dominj m o. ccc o. tercio feria vj proxima ante diem natiuitatis beate Marie virginis
[31 aar1304] 
Abbed Ronolf og alle Brödre i Munkelivs Kloster kundgjöre, at de i Anledning af Peter Bondes Krav paa nogen Jord i Skadsem kom overens med ham om, at han af Klosteret skulde erholde 7 Maanedmatsleie i Stadhem for 5 Mark Sölv.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 145-46). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 145-46).
bref om Stadheim oc Skaseem xiij.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir Ranolfuir abote oc allir adrir brødhir at Munkliue q. g. oc sina Ver gerom idhir kunnykt vm akerslo /th/a er Petir bonde hafdhe a stadhenom at Munkliue firir iordhena j Skaseme. gerdhom brødhir oc vmbodz madir Petirs medh godhra manna radhe /th/ersa sam/th/ykt at ver fengom honum vij ma ta leigho i Stadheme firir v. merkir brendar medh /th/ui skillordhe at førsagdhar v merkir sculo loknar vera at Olafs uoku forfalla laust En /th/a er /th/esser pæningar æro eigh loknar i førnempdan tima sculu brødir taka landskyld af i haust oc er /th/o Petirs iordh /th/eghar /th/essir /th/æningar ero loknir hwærn tima sem /th/at er. skall /th/esser skildaghe vera akiærolaust af huarstueggia hende stadharens oc Petirs bonda ok hans erfuingia oc eftirkomanda vm iordhena Skaseme oc Stadheime sem mer fengom honum hædhan af var /th/etta skillord gort i Breidu stufw i Biorgwin a v. are rikis virdulegs herra Hakonar konungs /th/erssom monnum hiauerandom herra Biarna Ellingssyni herra Aslake Rogualdz syni herra Sæbirne Helga syni herra Serk Samsyni Jone bultat Iuare straum Øysteine klerk /TH/ronde Ionssyni Ogmunde /TH/orsteinssyni oc morghum odrum dughande monnum Oc til sanz vitnisburdar oc obrygdheligar stadfesto sette ek Ranolfuir abote mit incigle firir /th/etta bref oc medh /th/eirra godhra manna incigle er før nefnazt i brefueno
To Mænd kundgjöre, at Jon Lodinssön betalte Abbed Einar i Munkeliv 12 Mark Sölv for 8 Maanedmatsbol i Ryg i Gloppefjord, hvorhos han lovede at betale Klosteret al ubetalt Landskyld af denne Gaard og Uteigne, indtil han fuldt ud har indlöst de övrige 91/2 Maanedmatsbol.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98 4to p. 133). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 133). [32 aar1305] 
bref om Rygg j Kloppa firdhi .x.
Ollum gudz vinom oc sinum senda Pall skæif oc Martein Bardason q. g. oc sina Mith gerom idhir kunnykt at a /th/ui are er lidhit var i fra burdh vars herra m. vætra .ccc. vætra oc fim vætir a /th/uatdæghenom nestom eftir uætir noth varom wer /th/ar i hia er Ion Lodhinssonr lauk herra Einare abota i Munkliui xij merkir brendar firir viij ma ta boll i Rygh i Kloppa fyrdi. jattade Jon /th/a herra abota medh handsælom at han scall luka stadhenom at Munkaliue allar /th/ær landskyldir sem profuast at vloknar varo edha vardha af Rygh edha Vtheidnom /th/ar til er han hefuir laust /th/at halft .x. ma ta boll aftir medh fulnadhe ær eftir liggir oc swa /th/at sem verdhir laukt til husa oc till sanz vitnisburdhar settom vith okkor incigle firir /th/etta bref a før du are oc dæghi
Fire Mænd kundgjöre, at Ivar Straum vedgik, at han havde solgt Abbed Ronolf og Munkelivs Kloster 15 Maanedmatsbol i Straumsland paa Lister, hvert Maanedmatsbol for 5 Kjör eller 5 Mark, og oppebaaret Betalingen, men da Straumsland kun var 12 Maanedmatsbol, gav Ivar endnu 3 Maanedmatsbol i Gaarden Neringskor med Ret til Gjenlösning efter 6 Aars Forlöb, ligesom nærmere Aftale blev truffen i Anledning af Afgiften for den forrige Sommer og Stadfæstelse given paa Ivars tidligere Salg af 4 Maanedmatsbol i Reidarsvold.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 117-18 og 115-16). - För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 117-18 og 115-16 samt i Suhms Hist. af Danmark XI S. 900-1).
bref om Næringskor Straumsland oc Reidharsuoll [paa Liste iiij
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edha høyra senda Biarne Ellingsson Ellingir Amundzson Sorkuir Andresson Haukir lagmadhir q. g. oc sina ver uiliom at idhir se kunnykt at a /th/ui are er lidhit var fra burd vars herra Iesu m. ccc. vætra oc vj vætir a manadaghin nestan eftir trinitatis messo i mallstufuonne i konungs garde i Biorgwin at Iwar straumir gek uidhir firir oss oc morghom godhum monnum at han hafdhi sælt herra Ranolfue abota oc stadenum at Munkaliue i Biorgwin xv. ma ta boll i Straumslandi a Lista. huart ma ta boll firir v. kyr. edha v. merkir /th/ær er iij se firir mork brenda oc hafdi tækit af stadhenom huarn pæning. oc at [33 aar1306] Straumsland var ekki meir en xij ma ta boll. lauk Iwar /th/a medh handsali herra Einare abota oc stadhenom at Munkaliue til eignar iij ma ta boll i /th/eirri iordhu ær Næringskor heitir. scall stadren /th/essar iardhir eigha huartuæggia frialsar firir huariom manne om vj vætir. en at lidnum vi vætrum scall Iwar aftir lausa før sagdha eignir medh swa godhum aurum sem han tok i oc før skill i brefuinu Scall Iwar halda ollum husom leighoførom a før dom eignom En /th/eir xv. laupa sem af gengo iordhenni i fyrra summar scall han luka herra abota i Biorgwin i summar aat Olafs voku En ef /th/a kømir eighe fram /th/a lauk en Iwar herra abota oc stadhenom ij ma ta boll i før dre iardhu Næringskor til aftir lausnar firir v. kyyr. scall oc stadren taka /th/ar /th/aghar landskyld i haust af frialst a oc Munkalif /th/at iiij ma ta boll i Reidars velle sem herra Eirikir abote køypte af Iware oc Iardrudu husproyiu hans eftir sialfs hans vidhirgongu oc logligho skillordhi Till sanz vitnisburdhar settom wer var incigle firir /th/etta bref a førra sagdhom tima oc dæghi
bref om Straumsland Næringsskor oc Reidshars voll a Lista - r oc s .ij.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra senda Biarne Erlingsson Erlingir Amundason Sørkuir Andresson Haukir loghmadhir q. g. oc sina wer uiliom at idhir se kunnykt at a /th/ui are er lidhit var fra burdh vars herra Iesu Christi m o. ccc o. vætra oc vi vætir a manadaghin nesta eftir trinitatis messo i mallstufuonne i konungs gardhe i Biorgwin at Iwar [smidhir straumir gek uidhir firir oss oc morghum godhum monnum at han hafde sælt herra Ranulfue abota i stadenom at Munkaliue i Biorgwin xv. ma ta boll i Straumslande a Lista huart ma ta boll firir v. kyr edha v. merkir /th/ær ær iij se firir mork brenda. oc hafde tækit af stadhenom huarn pæning oc at Straumsland uar ekki meira en xij ma ta boll lauk Iwar /th/a medh handsæli herra Einare abota oc stadhenom at Munkalifue til eignar iij ma ta boll i /th/eirri iordhu er Næringsskor heitir. scall stadren /th/essar iardhir eigha huartuæggia frialsar firir huariom manne om vj vætir En at lidnom vi. vætrom scall Iwar aftir løysa førsagdhar eignir medh swa godhum aurum sem han tok i oc fyr skill i brefueno Scall Iwar halda ollum husom leighoførom a før dom eignom En /th/eir xv laupar sem af gingo iordhinni i førra summar scall han luka herra abota i Biorgwin i summar at Olafs voku. en ef /th/a kømir eighe fram /th/a [34 aar1306] lauk en Iwar herra abota oc stadhenom ij ma ta boll i før de iordhu Næringsskor till aftir lausnar firir .v. kyr. scall oc stadren taka /th/ar /th/æghar landskyld af i haust frialst a oc Munkaliue /th/at iiij ma ta boll i Reidharsuelli sem herra Eirikir abote køypti af Iware oc Iardrudhi husprøiu hans eftir sealfs hans vidhirgangu oc logligo skillordhe Oc till sanz vithnisburdar settom wer uar incigle firir /th/etta bref a fyrsagdhom tima oc dæghi
Erling Amundssön og Lagmanden Hauk (Erlendssön) bevidne, at Baard Slatusvein paa sin Hustru Sigrids Vegne vilde gjöre Abbed Erik og Munkelivs Kloster Gaarden Havebrekke i Strandebarm stridig, idet han formente, at hun havde arvet den efter sin Moder Thora og dennes Söster Sigrid, men at Abbeden med Vidner beviste, at Thora havde givet den til Klosteret for Provent sammesteds for sig selv og for Klæder til Sösteren i hendes Levetid, da hun var blind.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 79-80). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 79-80).
bref om Hauabrekko i Strandarbarme ij
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta breff sea edhir høyra sendir Ellingir Amundason oc Haukir loghmadhir q. g. oc sina herra Einar abote at Munkalifue i Biorgwin kom till okkar eftir budhi oc brefui vyrdhuligs herra Haconar Noregs konunghs oc af annare halfw Bardhir slatu swein oc Sigridh kona hans oc kerdhe Bardhir af hendi konu sinnar at herra Eirikir abote oc stadharen at Munklifui hafdhe tækit aflogleigha vndir sek iordh /th/a er Hauabrekka heitir i Strandarbarme er han sagdhe at Sigridh husprøya hans atte at erfua eftir /TH/oro modhir sina oc Sigridh systir henna oc baud /th/ar fram ij manna vithni at /TH/ora atte a /th/ui are iardena er hon andadist oc af /th/ui at vitnin kunno eighe at greina medh hueriom hætte er hon atte nema hon hafdhe sakt /th/eim at hon atte. /th/a leidde herra abote fram Kolbein muuzsa oc Astriid Sigualda dottir firir herra /TH/oruald /TH/oresson herra Au/th/da Olafsson sira Berghi korsbrodhir a Cristkirkiu i Biorgwin oc okkor oc margha adhra godha men oc sworo fullan bokar (eid) at /th/au varo /th/ar i hia oc sa oc hørdhu at /TH/ora Styrkaars kona oc Sigrid systir hennar heldo j hand herra Eiriki abota a /th/ui førsta hausti er /TH/ora kom till prouento sinnar til Munklifuis at /TH/ora oc systir hennar [35 aar1306] gafw i vald fyrra nempda iardh herra Eiriki abota oc stadhenom at Munklifui til euenlighrar eignar. sua /th/o at /th/ar firir skilde herra abote oc stadharen klædha Sigridhe æ mædhan hon lifdhi af /th/ui at hon var synlaus /th/a er hon kom til Munklifuis oc af /th/ui at Bardhir hafde engi loghligh motikost /th/essom vitnom /th/a dømdom wer stadenom at Munklifui fyrrasagdha iardh frialsa firir huariom manne /th/ar till er hon verdhir loghlegha brigdha/th/ vndan stadhenom Oc till sanz vithnisburdhar settom veer var incigle firir /th/etta bref er gort var Mariemesso aftan Magdalene i Biorgwin a vij are vars vyrdhulegs herra Hakonar Noregs konungh hins koronadha
Gudrun Thorkelsdatter sælger til Erling Amundssön 2 Maanedmatsbol i Hjorteland med Samtykke af sin Mand Thrond, samt 11/2 Maanedmatsbol i Brekke i Mauranger og 1 Maanedmatsbol i Rosaas paa Refnastrand, som hendes Sön Halle havde faaet af hendes Broder Thore.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 41-42). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 41-42). (Se No. 46 nedenfor).
bref om Brekku i Maurangre, oc Hiortuland, oc Rosaass a Refnastrondh - .h. oc .r.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edha høyra senda Erlingir Amundason oc Gudrwn /TH/orkels dottir q. g. oc sina Wer gørom idhir ollum kunnykt at /th/etta var kaupp okart Gudrunar at hon seldi meer Erlingi ij ma ta boll i Hiortulande medh iayrdhi oc sam/th/ykt /TH/rondar bonda sins firir iij merkir brendar till aftir lausnar Jtem seldi hon ein medh sek halfs annars ma ta bols i Brekku i Maurangre firir xviij aura brenda Jtem j Rosase ma ta boll firir mork brenda er /TH/orer brodhir hennar gaf Halla syni hennar a Refnastrond var /th/etta kaupp gort a .x. are rikis vars vyrdhelikx herra Hakona konungs. æro /th/esser kaupp uattar Bardhir a Modhaberghe Magne a Øyrum Amunde i Drotninga gardhe /TH/orir i Tanna gardhe. Eirikkir Færøyske Eilifuir Helghason af Biorgwin Jon lagx Oc till sanz vitnisburdhar at /th/æir sa hansal /th/erra oc høyrdhu ord /th/erra gafwo /th/eir siin incigle firir
[36 aar1309] 
Abbed Peter i Jonsklosteret i Bergen og 3 andre Mænd kundgjöre, at Audun Gudthormssön og hans Hustru Ingeborg solgte til Abbed Einar og Munkelivs Kloster 7 Maanedmatsbol i Medalheim i Aardal i Sogn for 28 Mark til Bryllupshold med Ret til Gjenlösning efter 8 Aars Forlöb.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 111). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 111).
bref om Mædhalhæim .j.
Ollum monnum /th/eim sem petta bref sea edha høyra senda Petir aboti at Ionskirkiu Gun/th/iofuir frassi Einar Gotneski Siguatir Kolbeinsson q. g. oc sina Ver viliom at idhir se kunnykt at a /th/ui are er lidhit var fra burd vars herra Iesu Christi m. ccc. vætir oc ix vætir a /th/orsdaghin nesta firir alla heilaghra messo dagh i nyiu stufuo abota at Munkliui i Biorgwin at ver varom hia oc høyrdhom skilord /th/eirra Einars abota fyrnempdz stadar /th/a ær Audhun Guttormsson oc Ingeborgh kona hans seldi honum vndir stadhin vij ma ta boll iardhar i Aardall i Sogni i bø /th/eim er heitir Mædhalhæimir medh /th/ui skilordhe at /th/au toko til bryllaups gerdar sinnar till viij marka oc xx. alt i smiorui oc miølui sua sem iij. laupa smiørs væri firir huaria mork Skall herra aboti oc stadren fylia iordhu viij vætir oc landskyld af taka /th/egar a /th/ui hausti er kaupp /th/eira var gort til førnemdz daghs vij laupa smørs a huario hausti Ekki scall han til husa leggia /th/ui at Audhun sagdi honum iord swa godha vera at hon husar sek siolf En at lidnum viij vætrum /th/a scal herra aboti taka vid jafn fegodhum aurom eda /th/uilikom sem han lagde i War /th/etta kaupp giort a førnempdo are dæghi oc stadh Oc til sanz vitnisburdhar settom ver var incigle firir /th/etta bref
Steingrim paa Skjalanes og hans Hustru Birgit overdrage til Abbed Einar i Munkeliv 3 Maanedmatsbol i Brekke i Strandebarm for 5 Mark Sölv med Ret til Gjenlösning.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 42). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 42).
bref om Brekko i Strandarbarme
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sendhir Steingrimir a Skialanesi oc Birgit husprøy hans q. gudz oc sina [37 aar1312] En /th/a uar kaupp okart medh herra Einar abota a Munkliui at mith seldom honom iij ma ta boll i Brekko i Strandarbarme firir v. merkir brendar. Sculom mith honom /th/essa iordh frialsa gøra firir huariom manne stadhenom till eignar /th/ar till er mith hafwom lokit honom .v. merkir brendar i Enskom pæningom sem mith tokom Er okar iordh. en hans pæningar Oc till sanz vitnisburdhar setti ek Steingrimir mit incigle firir /th/etta bref er gort var drottens daghin eftir Olafs uoku fyri a xiij are rikis vars vyrdhelikx herra Hakonar konungx hins koronadha
Sæbjörn Helgessön og Gulathingslagmanden Thrond Hallvardssön kundgjöre, at Gudrun Thorkelsdatter for 12 Öre Sölv for hvert Maanedmatsbol og med Ret til Gjenlösning overdrog Abbed Einar af Munkeliv 6 Maanedmatsleie i Rossaas og 21/2 i Balheim.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 41). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 41). (Se No. 43 ovenfor).
bref om Balheimar oc Rossass .r.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra senda Sæbiorn Helghason /TH/rondir Haluardzson Gula/th/ings loghmadhir q. gudz oc sina Mith viliom idhir kunnykt gøra af vidhirgongu Gudhrunar /TH/orkels dotter /th/a uar /th/etta kaupp /th/erra herra Einars abota at Munklifui at Gudhrwn seldi honum h. ix ma ta leighu firir xij aura brenda huart ma ta boll till aftir lausnar vi. i /th/erri iordh er Rossass heitir En halfs iij i /th/erri er Balheimar heitir. scall Gudhrwn gera herra abota iord frialsa en han henne aura Oc till sanz vithnisburdhar settom mith okkor incigle firir /th/etta bref er gort uar /th/orsdaghen nesta firir Gregorij messo a xiiij are wars vyrdheligs herra Hakona Noregs konungh
Solveig i Bugaarden og hendes Sön Haakon afhænde til Abbed Einar i Munkeliv 41/2 Maanedmatsbol i Vilin paa Voss for 41/2 Mark Sölv med Gjenlösningsret efter 5 Aars Forlöb.
Efter Afskrift fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Additam. No. 98. in 4to p. 165). - (För trykt i P. A. Munchs Udgave af Brevbogen p. 165). (Jfr. Dipl. Norv. I No. 97-99 og 103, II No. 71 samt VI No. 580). [38 aar1313] 
bref om Vilini a Voss .iiij.
That se ollum monnum kunnykt vm kaupmala /th/eirra herra Einars abota oc Soluæighar i Buagarde oc Hakonar sonar hennar at /th/au seldo herra abota halft .v. ma ta boll i Vilini a Voss firir halfa .v. mork brenda medh /th/ui skillordhe at herra abote skilde taka uidh leighoføre iordh oc egha v. vættir. lidnom v. vætrum scall Solueigh edha henna eruinge lata mæta edha aftir løysa medh /th/eim aurum sem herra abote lagdhe j /th/essom monnom hia verandom sira /TH/orsteine preste. Siguate abota brodir. er kaupit giorde. afhende herra abota Sigmundir a Azte Arne klerkir. oc til sanz vitnisburdhar settum ver var incigle firir /th/etta bref anno dominj m o. ccc o. xiij friadaghin nesta efter pascha uiku
Erlend og hans Hustru Disa sælge 11 Maanedmatsbol i Soleda#l i Öystu syns Sogn til Vigdis, Ods(?) Kone, for 2 Mark Sölv for hvert Maanedmatsbol og med Gjenlösningsret efter 10 Aars Forlöb.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 142). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 142 og i Suhms Hist. af Danmark XI S. 919-20).
bref om Soladall i Austasynia sokn .vii.
I namfne gudz er /th/etta kauppmale /th/eirra Ellanz oc Disu husprøiu hans oc Vigdisar Odurs kono oc handaband /th/eira at Ellendir seldi Vigdisi xj ma ta boll i iord /th/eirri er Soladalir heitir i Øistasyniu sokn ij morkom brendom huart ma ta boll. scall /th/etta kaupp standa x vætir En at x vætrom lidnom scall ek sialfuir aftir løysa edha minir erfuingiar Var /th/etta kaupp gort tiisdaghin nesta eftir lauppars messo a xv are rikis vars hins virdhulegs herra Hakonar konungs hins koronadha Ero /th/esser aurar i loknir xj merkir brendar xiiij merkir gangs pæninga oc til vj marka brenda i varninge oc til iij laupa vm fram er nu alt i lokit ij merkir brendar oc xx /th/essom monnum hia verandom Eskili prest syni Ysake raudh Birni a Gøn Lauk ek huaria mork brenda ix laupom iamgot. oc til sanz vitnisburdar setto /th/essir men siin incigle firir /th/etta bref /TH/olleifuir i Holmadalenom Berdor klerkir Pall mørke Olafuir kæm maghir
[39 aar1314] 
Grim Ormssön, Chorsbroder ved Apostelkirken i Bergen, og hans Broder Thorgeir Pilz kundgjöre, at de pantsatte til Abbed Einar og Munkelivs Kloster 4 Maanedmatsbol i Spertadal i Gronvins (Gravens) Sogn for 4 Mark Sölv.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 150-51). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 150-51). (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 131 og 133-36).
brev om Spertadall .xx.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra senda Grimir Ormsson korsbrodhir at Postola kirkiu j Biorgwin oc /TH/orgeir Pilz brodir hans q. g. oc sina Mit gerom /th/at ollum monnum kunnykt at a Margretto messo aftan vedsettu mit brødhir herra Einare abota oc klaustreno at Munkliue i Biorgwin iiij ma ta boll i Spertadale er liggir i Gronuinia sokn i Angre firir iiij merkir brendar a /th/en haat at herra abote oc klaustret scal fylghia iordhu oc landskyld af taka /th/ar till er mit brødir løysom aftir firir iiij merkir brendar edha viiij laupa smiørs edha ix hudhir firir huaria mork brenda megho mit oc brødhir /th/essa iord aftir løysa . . . . . . forsagna laust Oc til san(z) vitnisburdhar settum mith inciglæ var firir /th/etta bref er gort var a før dum dæghi xv. are rikis mins vyrdhulegs herra Haconar konungx hins koronadha
Erlend Bonde paa Skeidbrekke kundgjör, at han har gjort Mageskifte med Abbed Einar i Munkeliv og hans Konvent saaledes, at Erlend erholdt 7 Maanedmatsbol i Skeidbrekke for 3 Maanedmatsleie i Almdal og 2 i Reidarsvoll samt 6 Kjör, som han skal betale, for hvad der endda mangler af Jord fra hans Side.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 35-36). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 35-36). (Se ovenfor No. 31, 35 og 41).
bref om Almdall oc Reidharsuoll .r.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra sendir Ellendir bonde a Skeidbrekko q. g. oc sina Ek geri idhir kunnykt at /th/a er lidhit var fra burdh uars herra Iesu Christi m. ccc. oc xvi vætir in festo Philippi et Iacobi gerdhom wer /th/etta iordha skifte vyrdhulighir herra Einar medh gudz miskun aboti at Michiels klaustre i Biorgwin oc allir conuentus i /th/eim samma stadh [40 aar1316] at /th/eir fingo meer vij ma ta boll i /th/erri iordhu er Skeidbrekka heitir. En ek fek /th/eim iiij ma ta leigho i /th/erri iordh er Almdalir heita oc ij ma ta leigho i /th/erri iordh er Reidhars vollur heitir. medh /th/ui skillordhe at ek skall luka /th/eim .v. kyr firir /th/a ma ta leigho er /th/erra iordh ær meire en minar oc hina settu ku firir /th/at at hon virtizst bætri. scall ek ok luka landsculd af /th/esse mama ta leigho till /th/es er ek hefuir førnempda aura alla lokith oc leigho af kunne. scall ek gera /th/eim iamfrialsar /th/ær iordhir sem ek fær /th/eim. sem /th/eir gera meer /th/a er /th/eir fa meer En ef ei verdhur swa /th/a sculo hwarir tuæggia ganga till sinna iordha soknarlaust Oc till sanz vithnisburdhar settu Swein klerkir Bardhir a Haughom siin incigle medh mino incigle firir /th/etta bref er gort var a førnemdum dæghi oc are gøymi var gudh nw oc iafnan
Svein Brynjulfssön kundgjör, at han overdrog Abbed Einar og Munkelivs Kloster 3 Maanedmatsleie i Rud i Öystusyns Sogn og lige saa meget i Trod i Samnalandshered for 27 Mark i Penge og Varer med Ret til Gjenlösning om 5 Aar.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98 4to p. 154-55). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 154-55).
Jtem bref om Rud oc Trodh .iiij.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir Suein Bryniolfsson q. g. oc sina Ek uill idhir kunnykt gera at a xvij are mins virdhulegs herra Hakonar konungs hins koronadh a a miduikudaghin i hwita sunnu uiku selde ek herra Einare abota oc stadenum at Munkliui i Biorgwin iij ma ta leighu i Rudhi i Øystusynia sokn oc annat iij i Trodh i Samnalandzhærade lagde han i huart ma ta boll xij aura brenda. lauk herra abote /th/essa aura alla upp i smørui hudhom skarpuoru oc Norenum pæningom til vij marka oc xx scall klaustret fylia før dom iardhom v vættir oc landskyld af taka nu i haust oc iamfnan vskerda /th/ar til er ek hefuir lokit iamfegodha aura sem ek tok Ek scall oc sakt hafua herra abota vm varith hit senzta laghi at Haluardzuoku /th/a er ek uill iardhinnar aftir løysa Oc til sanz vitnisburdhar sette ek mit incigle firir /th/etta bref er gort var i Biorgwin a førnempdu are oc dæghi
[41 aar1316] 
Abbed Einar og Konventet i Munkelivs Kloster mageskifter 10 Maanedmatsbol i Vambheim i Ulfviks Sogn til Hr. Peter Peterssön mod 11 Maanedmatsbol i Bakke i Jondals Sogn paa en Del nærmere angivne Betingelser.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 40-41). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 40-41 og i Suhms Hist. af Danmark XI S. 928-29).
bref om Bakka i Ionadals kirkiu sokn i Hardhangre
Jn nomine domine amen Se /th/at ollum monnum kunnykt /th/eim er /th/etta bref sea ædha høyra at a /th/i are er lidner varo fra burdhar tiidh vars herra Iesu Christi m. vættra. ccc. oc xvi vætir. a Thomas messo aftan firir joll i mallstufwonne i biskups gardhen i Biorgwin gerdizst /th/etta iardha skifte millom herra Einars abota oc conuentunnar at Munkalifue af einne halfw oc millom herra Petirs Petirs sonar af annarre. at herra abote tok klaustrenu til euenlighar eignar af herra Petre ellifw ma ta boll i bø /th/eim er Bakke heitir oc liggir i Ionadals kirkiu sokn En herra abote fek honom i mothi tiiw ma ta boll i bø /th/eim er Vambheimar heitir oc liggir i Wlfuiika kirkiu sokn frialsa firir huariom manne innan gardz oc vttan Nw ef Bakke wyrdhizst sidharmeir lettare en herra Petir sagdhe nw oc iattadhe at husan oc landzskylda lyktt. /th/a scall herra Petir edha hans eruingia so till leggia at klaustrit se skadha laust af /th/ersso skifti Verdhir oc iordhin Bakke eighe frials klaustreno til euinleghar eignar /th/a scall herra Petir edha hans eruingiar skylldughir till væra at fa klaustreno annat goth tiiw ma ta boll sem i Vambhæimum vyrdhizst nw Swa kom /th/at oc i skillordh /th/erra at till /th/essa ellifua ma ta bolls i Bakka er nw eignadhiz klaustrit. skall ekki meira nytazst or skoghom /th/eim er herra Petir a /th/ar. en till husa oc eldingar Verdha oc herra Petre edha hans erfuingiom /th/eir skoghar falir edha upp sætir er han a /th/ar till Bakka. /th/a scall fyrst biodha herra abota oc klaustreno Gerdhizst /th/etta iordha skifte oc kaupmale eftir førra skillordhe medh handabondum herra abotha oc herra Petirs før sagdha firir oss Audfinne medh gudhz miskun biskupi i Biorgwin hia verande herra /TH/ronde Haluardzsyni Gula /th/ings loghmanne Oc till sanz vitnisburdhar oc efuenlighar stadfestw /th/essa skiftis settu /th/eir herra abote conuentan oc herra Petir siin incigle medh varo oc herra /TH/rondar inciglum firir /th/enna cirographum er gor var i Biorgwin a fyrnempdum dæghi oc are
[42 aar1316] 
Hr. Peter Peterssön paa Spaanheim kundgjör, at han udenfor den tidligere Aftale med Abbed Einar af Munkeliv endvidere har overdraget Klosteret Skoven og alle Tilliggelser til Bakke (i Jondal) med Undtagelse af Saltkognings-Pladsen.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 41). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 41). (Jfr. foregaaende Brev og Dipl. Norv. V No. 92).
annat bref om Bakka
Ollum gudz vinum oc sinom /th/eim sem /th/etta bref sea ædhir høyra sendir Petir Petirsson a Spanhæimi q. g. oc sina ydhir se kunnykt at /th/etta var satmale okkar herra Einars abota at Munkalifue vmfram før gorwan skillmala mædhal okkar at klaustrin at Munklifui scall fylgia skoghe oc ollum lunnendom /th/eim sem liggia til Bakka edha fra forno hafua leghit /th/ar till vndan tækni saltketils upp sath. er herra abote ma kaupa /th/æghar han uill eftir godhra manna mætordhe Oc till sanz vitnisburdhar setti ek mith incigle firir /th/etta bref er gort var in profesto beati Siluestri pape anno domini m o. ccc o. sextodecimo
Svein Brynjulfssön kundgjör, at han har overdraget Abbed Einar og alle Brödrene i Munkelivs Kloster 3 Maanedmatsleie i Rud og lige saa meget i Trod i Hardanger for 41/2 gammel Mark for hvert Maanedmatsbol, samt desuden 7 Maanedmatsbol i Trod for 11 Mark Sölv og 11 Örtuger samt med Ret til Gjenlösning, naar han selv vil
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 153-54). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 153-54). (Jfr. de 2 fölgende Breve).
R - bref om Rudh oc Trod j Hardangre iij
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir Swein Bryniolfsson q. g. oc sina Ek geri idhir kunnykt at a xviij are rikis vars virdhulegs herra Hakonar Noregs konungs ens koronada a Botolfs uoku dag selde ek herra Einare medh gudz miskun abota at Michials klaustre i Biorgwin oc ollum brødrum i /th/eim samma stadh jord /th/a er Rudh heitir iij ma ta leighu oc iij i /th/eirri er Trodh heitir i Hardangre firir h. v. mork forna huart ma ta boll luku /th/eir mer /th/ridiung i smørui annan i hudhum oc hin /th/ridia i skarpuoru Jtem selde ek /th/eim vij ma ta boll i før de iord Trodh firir xj merkir brendar oc x ørtogar brendar i godhum skirom [43 aar1317.] Enskom pæningom medh /th/ui skillordhe at ek scall /th/eim frialsar gera førnempdar iardhir medh ollum /th/eim lunnendum er til hafua leghit af nyiu oc fornu vtan gardz oc innan sem /th/eir meer aura scal ek aftir løysa /th/essar iardhir /th/eghar mer likar vtan allra logsokna oc seia firir aftrlausn fire nottena helgha oc /th/a slika aura uppluka sem ek tok oc til sanz vitnisburdhar setti ek mit incigle firir /th/etta bref er gort var a førnempdu are oc dæghi
Svein Brynjulfssön kundgjör, at han har solgt til Abbed Einar og alle Brödrene i Munkelivs Kloster Jorden Thveit i Odde Sogn (Hardanger), 5 Maanedmatsbol for 8 Mark og 1 Öre Sölv samt med Ret til Gjenlösning, naar han selv önsker.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 155). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 155).
bref om /TH/ueit i Odda – v
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edir høyra sendir Swein Bryniolfsson q. g. oc sina Ek geri idhir kunnikt at a xviiij are rikis vars vyrdhulegs herra Haconar konungs hins koronadha selde ek herra Einare abote a Michials kirkiu i Biorgwin oc ollum brødrum i /th/eim samma stadh iord /th/a er /TH/ueit heitir in i Odda v. ma ta boll firir viij merkir brendar oc øyre brendan i godhum skirum Enskom pæningom medh /th/i skillordhe at ek scall /th/eim frialsa gera før da iord medh ollum /th/eim lunnendom sem til hafua leghit af fornu oc nyiu vtan gardz oc innan sem /th/eir mer aura. scall ek oc aftir løysa /th/essa iord /th/eghar mer likar vtan allra logsokna oc seia firir nottena helghu oc /th/a slika aura upp luka sem ek tok til sanz vitnisburdhar setti ek mit incigle firir /th/etta bref er gort var a Mariu messo dagh førra a før du are
Svein Brynjulfssön kundgjör, at han har solgt til Abbed Einar og alle Brödrene i Munkeliv Jorden Kexiskor, 3 Maanedmatsbol, hvert for 41/2 Mark, som han har modtaget i Penge og Varer, med Ret til Gjenlösning, naar han selv önsker.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit.No. 98. 4to p. 99). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 99). (Jfr. de 2 foregaaende Breve). [44 aar1318] 
bref om Kexisskor – iiij
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir hoyra sendir Suein Bryniolfsson q. g. oc sina Ek gerir idhir kunnykt at a xx are rikis mins virdulegs herra Hakonar konungs sældi ek herra Einare medh gudz miskun abota at Michials klaustre i Biorgwin iordh /th/a er Kexiskor heitir /th/riggia ma ta boll oc huart ma taboll fire halfua .v. mork vegna. lauk meer før dir herra abote halfua vj ta laupp smørs oc xxvij. hudhir godar. iiij ørtoghar oc xx aura i gangs pæningom. gerir ek honom /th/essa iordh frialsa fire skyldom oc oskyldom vttan gardz oc innan medh ollum lunnendom /th/eim sem til hafua lighit at forno. scall ek /th/eghar mer likar aftir løysa før da iordh oc slikan øyri at ollu upp luka sem ek tok Oc til sanz vithnisburdhar setti ek mith incigle fire /th/etta bref er gort Thomas messo aftan fire ioll a før do are. gæte var gudh
Eirik Andressön paa Fit kundgjör, at han af Abbed Einar i Munkeliv har modtaget 65 Löber, som skulle være betalte förstkommende 3 August; i modsat Fald skal denne have 3 Maanedmatsbol i Vinöyardal i Sogn, hvorhos han ogsaa har et Sölvkar i Pant for Laanet.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 165-66). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 165-66 og i Suhms Hist. af Danmark XII S. 339-40).
bref om Vinøyardal i Sogne .v.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir Eirikir Andresson a Fit q. g. oc sina Ek gerir idhir kunnykt at ek tok af virdhulighom herra Einare medh gudz miskun abota at Munkliue i Biorgwin fim laupa oc lx. scall ek luka honom i summar at Olafs uoku sidhare fim i hudhom oc alt annat i smøre medh /th/i skilordhe. en /th/a er ei fram kometh /th/a scal han hafua iordh mina iin i Vindøiardall iij ma ta boll so mykit sem /th/at mert (dvs mezt). /th/ar till hefuir han eith sylfuirkær i pant /th/at sem stendir medh knappenum af lokeno xv. pæninga oc ij merkir brendar. scall før dir abote en /th/a er ei /th/essor sculd fram komen egha /th/essa iordh byggia oc bøla huariom sem honum likar /th/ar till en han hafuir alla sina sculd oc til sanz vitnisburdhar sette ek mit incigle firir /th/etta bref er gort var drottens daghin nesta firir Botolfs uoku a fyrsta are rikis mins virdhulegs herra Magnusar Noregs konungs Suia oc Gota
[45 aar1321] 
To Mænd kundgjöre, at Thofe pantsatte 1 Maanedmatsbol i Sauraas til Sighvat Kolbeinssön for en Mark Sölv med Ret til Gjenlösning naarsomhelst, hvorhos ogsaa Thofe erkjendte sin Forpligtelse til at betale Sighvat 8 Lispund Uld.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 138). - För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 138).
bref om Saurass .j.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia eda høyra senda Erlendir Arnafiordhir oc Gønabiørn q. g. oc sina Vith gerom idhir kunnykt at /th/ar varom vith hia er Thofue sette Sioguate Kolbeinssyni eith ma ta boll i Saurasi firir eina mork brenda medh /th/ui skilordhe at Thoue scal samu iord a huariom dæghi sem han uill aftir løysa. en Siuguatir scall fylia iordhu /th/ar till han hefuir pæninga sina. gek oc Thoue uidh at han atte at luka Siguate ser i laghe viij linspund vllar Oc til sanz vitnisburdhar settom uith okor incigle firir /th/etta bref er gort var vij nattom eftir Haluardzmesso a /th/i are er lidhit var fra burd vars herra m. ccc. vættra oc j. vætir oc xx
Sigurd Ormssön i Löfsöy kundgjör, at han har solgt til Abbed Ivar i Munkeliv 41/2 Maanedmatsbol stint i Vatsland i Ryfylke for 12 Öre Sölv for hvert Maanedmatsbol, og hvis Abbeden, naar han kommer sydover, finder, at Jorden efter gode Mænds Vurdering er mere værd, skal han betale ham Forskjellen.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 163). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 163).
bref om Vazland i Ryiafylke – j
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir Sighurdhir Ormsson i Løfsøy q. g. oc sina Ek uill idhir kunnykt gera at ek selde herra Iware medh gudz miskund abota i Munkalifue i Biorgwin halft fimta ma ta boll hit stinna er liggir i Ryiafylke er Vatzland heitir medh /th/i skillordhe at han lauk mer i hond xij aura brenda i huart ma ta boll til /th/es er han kømir sudhir sialfuir i Ryiafylke edha hans loghlighir ombudzmadhir. seer han /th/a at iord er meira verd medh godhra manna sam/th/ykt /th/a scall han luka mer /th/a er han kømir sunnan. var /th/etta kaupp gort in [46 aar1321] octauis sancti Michaelis a iij are vyrdhulegs herra Magnusar Noregs Suia oc Gota konungs oc til sanz vitnisburdhar setti ek mith incigle firir /th/etta bref er gort var i Munkliue a før do are oc dæghi
Jon Thorgeirssön kundgjör, at Björn Eirikssön for ham klagede over, at han ikke kan erholde de 4 Maanedmatsbol paa Lerdalsören frie, hvilke Michaelsklosteret (Munkeliv) i Bergen eiede, og om hvilket Gods to Mænd under Ed forklarede, at det af Thorald Bjarkleif og Ulfhild var skjænket Klosteret.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 101-2). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 101-2). (Jfr. de 2 fölgende Breve).
bref om Øyrana i Læradali viij.
Theim godhum monnum sem /th/etta bref sia edha høyra sendir Jon /TH/orgeirsson q. g. oc sina. Biørn Eirikxson kom firir mik a Eyruna i Læradali a kyndelsmesso aftan a fiordha are rikis vyrdhulegs herra Magnusar Noregs konungh hertogha Eiriks sonar oc kerdhi at han nar eighi iordhu /th/eirri frialsri er Michials klaustir i Biorgwin a /th/ar i Øyrini fiora ma ta boli. baro vithni firir meer /th/ar vm Erlendir paski oc Ostabiorn toko /th/e swa till bokar oc soro aat fullan eidh at /th/ar varo /th/eir i hia oc høyrdhu a er /TH/oraldi biarkleifuir oc Ulfuildir lagdhi vndir kirkiuna at Munklifui i Nordnæss i Biorghwin fioura ma ta leighu iardhar i Eyrinni j i(!) Lærdali /th/a saumo er Oddir i Eyiu atti oc Biorn kierdhi om Oc til sanninda her om setir Gudbrandir gestir her firir sith incigle oc Eirikir Augmundason medh minu incigle
Jon Thorgeirssön kundgjör, at Sigmund i Aasgaard vedgik, at han lod borttage Laaskrampen til den Stue, han solgt(?) til Björn Eirikssön, og deraf udtage 2 Boller Öl, samt at Björn fremförte 2 Vidner for, at han havde stevnet Sigmund til at möde for Lagmanden i Bergen om en Maaned i Anledning af Munkelivs Klosters Jordegods, som Sigmund havde siddet inde med.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 103). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 103). (Jfr. foregaaende og fölgende Brev).
Theim godhum monnum sem /th/etta bref sia edha hoyra sendir Jon /TH/orgeirsson q. g. oc sina Ek geri kunnykt at ek var [47 aar1323] i hia er Sigmundir i Asgardhi gek uidh at han leth dragha burth keing or stofw /th/eirri er han hafdhi . . . . . . Byrni Eirikxsyni oc tok wt twa bolla mungatz. Biørn Eirikxson leeth bera stefnu vitni firir meer at han stemdi Sigmundi i Asgardhi til Biorgwinar a kyndils messo aftan til loghmanz manada stefnu baro /th/eir vitni Øystein reitir oc Erlingir frikir stemfdi han honum firir iord abota at Munkliui i Nordnæss oc kirkiunar eftir /th/eira logligho ombudhi. hefuir Sigmundir haft /th/a iord suma. en Biorn lokit landskyld firir oc til sanninda her om setir Gudbrandir gestir oc Eirikir Augmundarson her firir siin incigle /th/etta bref er gort var a Øyrinni i Læradall a iiij are rikis herra Magnusar Noregs Swia oc Gota konungs
Gulathingslagmanden Ivar Arnessön tildömmer Björn Eirikssön som Ombudsmand for Munkelivs Kloster i Bergen de 4 Maanedmatsbol Jord i Nedstöre i Lerdal, som Odd (Jorunssön) i Öye og hans Hustru Ulfhild samt deres Svigersön(?) Thorald Berkleif havde overdraget Munkelivs Kloster, men som Sigmund i Aasgaard havde tiltaget sig at tilsaa og höste, hvorfor han skal betale Björn Gröde og Abbeden Landnam samt Kost og Tæring for ei at være mödt i Bergen til paastevnt Tid.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 104-6). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 104-6 og i Suhms Hist. af Danmark XII p. 357 f). (Jfr. No. 15, 60 og 61 ovenfor).
bref om /th/at samma sem før sighir oc hengia /th/au all iiij bref til samman – xij
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edir høyra sendir Iwar Arnason Gula/th/ings logmadhir q. g. oc sina Biørn Eirikxson i ombudhi klaustirsens at Munkalifue i Biorgwin oc sinu kom a stefnu firir mik i konungs gardhi i Biorgwin oc tedhi mer bref /th/at sem her er uidhir fast i huariu er vattar at vitnat var at han stemfdi Sigmundi i Asgardi lagha stemfnu till loghmanz om iordh /th/a i Nedzstuøyri er klaustrit at Munkliui a oc han tok af honom vuitnadha oc vdømda oc adhir hafdhe klaustirsens ombudzmadhir honum bygth. oc af /th/ui at Sigmundir sadhi /th/a iord /th/a uar /th/at min lagha orskurdir at han scal luka Birni Eirikxsyni auoxt af /th/ui sem han sadhi oc /th/ui er han slo eda sla leth a /th/a iordh er klaustrenu vardhadi oc landnaam abotanom at Munkliui eftir /th/ui sem han (a) framazst at taka eftir loghum eftir auerka mati halfw [48 aar1323] meira ef loghwart er. skall oc Sigmundir sueria at auoxtir førsagdhar iardhar var eighi meire a /th/ui are en han uill vndir sin eid skillia. /th/ar medh dømdi ek klaustreno at Munkliui /th/at iiij ma ta boll iardhar i Nedzstuøyri i Læradall sem at uphafui vattar bref herra herra(!) Bardhar abota at Ionskirkiu meistara Eiriks oc /TH/iodulfs i Englagarde at Oddir i Øyiu oc Ulfuildir kona hans gaf vndir Munkliui oc seer afhendi Oc sem annat bref /th/at sem her er uidhir læst vattar at førnempd Vlfuildir oc /TH/oraldi berkløifir vmbodzmadhir dottir sinnar er erfuinge var Odz i Øyiu stadfestu at førsagd giof skildi standa dømi ek klaustreno /th/a iord frialsligha at eigha oc firir radha til /th/es er medh loghum verdhir af /th/eim sooth. /th/ar medh sagdhi ek Birni Eiriks syni fim aura forngilda firir kost sin er han hølt till Biorgwina at sinni /th/ui at Sigmundir kom eighi moti honum at sinni oc engin hans loglighir vmbodzmadhir Oc till sanz vitnisburdar setti ek mith incigle firir /th/etta bref er gort var friadaghin nesta eftir midfostu a iiij are rikis mins herra Magnusar Noregs konungs dottur sonar Hakonar konungs
Abbed Thord i Jonsklosteret i Bergen og to andre Mænd kundgjöre, at Eindrid Jonssön solgte 12 Maanedmatsleie i Audnuland i Steindarfjord til Abbed Ivar i Munkeliv for 18 Mark Sölv og med Ret til Gjenlösning efter 6 Aars Forlöb.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 37-38). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 37-38).
bref om Audnulond i Steindar fyrdhi
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra senda /TH/ordhir abothi at Ionskirkiu i Biorgwin. Swein klerkir Pall a Lydhi q. g. oc sinar veer gerom idhir kunnykt at a /th/ui are er lidnir varo fra burd vars herra Iesu Christi m. ccc. uettra .xx. oc /th/rir vættir in festo Iacobi apostoli. varom wer i hia er Endridhir Ionsson seldi herra Iwari abota at Munkalifwi i Biorgwin oc klaustrena tolf ma ta leigho i iordh /th/erri er Audnulond heitir i Steindar firdhi. firir xviij merkir brendar i godhum skirom Enskom pæningom medh /th/ui skilordhi at herra Iwar aboti scal fylia oc klaustrit adhirnempde iordhu vj uættir byggia oc bola till fa Oc nw i haust er kemir landscylld af taka En at sex vætrom lidhnom scall Ein [49 aar1323] dridhir løysa aftir iord sina /th/eghar han vill firir iafn margha oc iafn fegodha peninga sem han tok oc luka alt at einom dæghi oc hafua lokit firir nattena helghu Oc till sanz vithnissburdhar settom (veer) var incigle oc Endridhir sith incigle firir /th/etta bref er gort var a /th/ui are oc dæghi sem før sighir
Presten Thorgeir Ormssön kundgjör, at han har solgt 5 Maanedmatsbol i Skaptadal i Gronvins (Gravens) Sogn i Hardanger til Abbed Ivar i Munkeliv og hans Kloster for 2 Pund Malt og 1 Pund Mel samt med Ret til Gjenlösning efter 8 Aar Forlöb.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 144). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 144).
bref om Skaftadall i Hardangre .x.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir /TH/orgeir prestir Ormsson q. g. oc sina Ek geri idhir kunnykt at a /th/ui are er lidhit var fra burd vars herra Iesu Christi m. ccc o. xx. oc /th/rir vætir in festo sancti Luce ewangeliste seldi ek herra Iwari abota at Munkliui i Biorgwin oc klaustrenu v ma ta boll j jord /th/eirri er Skaftadall heitir j Grøyniniar sokn j Hardangre firir ij pund maltz oc pund miøls medh /th/i skilordhe at klaustret scall fylghia /th/esse iordhu viij vætir byggia oc bola til fa. en /th/eim lidnum scall ek før da iordh aftir løysa firir sliika aura sem ek tok j ef meer likar Oc til sanz vitnisburdhar setti ek mit incigle firir /th/etta bref er gort var a før du are oc dæghi
Abbed Arne i Lysa og Hall, Prest paa Fane, kundgjöre, at Orm Bonde i Löfsöy med sin Hustru Jorons Samtykke solgte 2 Maanedmatsbol i Aker i Varalsöy til Abbed Ivar og Munkelivs Kloster for 4 Mark Sölv i Penge og Varer.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 35). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 35).
bref om Akir i Varalz øy
Ollum monnum /th/eim sem (/th/etta) bref sea edhir høyra senda Arne medh gudz forsio abbote i Lysa oc Hallir prestir a Fana q. g. oc sina ver gerom idhir kunnukt at a /th/ui aare er lidhit [50 aar1325] var fra burd vars herra Iesu Christi m. ccc. xx. vettr oc fim vætir a ellifta dagh iola varo vith i hia oc hørdhom a er Ormir bonde i Løfsøy selde herra Iware abbota at Munkalifue i Biorgwin klaustreno till eignar medh sam/th/ykt Ioronnar husprøyu hans /th/ueggia ma ta boll i iordh /th/erri er Akir heitir i Varalzøy medh ollum /th/eim lunnendom er till hafua leghit edha till kan at falla firir iiij merkir brendar i /th/essom øyri halfua lest korns. ix laupa smørs oc halfua fimta mork pæninga medh /th/ui skillordhe at herra abote scall førnempda iordh byggia oc bola oc landsculd af taka ok klaustrit akallo laust ewinlegha firir /th/eim oc /th/erra eruingiom førnempda iordh egha Oc till sanz vithnisburdhar settom mith okor incigle oc førnempd hion siin incigle firir /th/etta bref er gort var a førnempdo are oc dæghi
Gulathingslagmanden Baard Peterssön tildömmer Munkelivs Kloster det Gods i Sælte, Milliostne og Krangöy, som Odd Jorunssön og hans Hustru Ulfhild gave Klosteret for Provent, men som Thorald Berkleif, der ikke mödte efter Stevningen, paa sin Datters Vegne som Arving efter disse Ægtefolk gjorde Klosteret stridigt.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 103-4). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p 103-4).
Jtem om Krangøya etc. xj
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra sendir Bardhir Petirsson Gula/th/ings logmadhir q. g. oc sina /th/at se ydhir kunnykt gort at brodhir Boduar i fullo vmbodhe herra Iwars abota at Michials kirkiu i Biorgwin oc /th/es samma [stadar eftir /th/ui sem bref herra Iwars abota vattade kom a stefnu firir mik i konungs garde i Biorgwin laughardaghin nesta eftir osku odensdagh a setta are rikis mins vyrdhuleks herra Magnus Noregs Swia oc Gota konungx kiærande a /TH/oralda Berkloyf at han heldir oc hindrar i vmbodhe dottir sinnar er arf tok eftir Odd Iorunnarson oc Ulfuilde husprøyiu hans iardhir /th/ær er /th/au Oddir oc Ulfuildir gafuo vndir stadh hins helgha Michials i Biorgwin i prouentor sinar oc sua heita i Sæltum v. ma ta leigha i Milliostnum halfs iij. i Krangøynni ix ma ta leigha vndir inciglom herra Bardar abota at Ionsskirkiu meistara Eirikx oc /TH/iodulfs i Engla garde /th/at er her medh fest uattar Baro /th/eir Haluardir rygir oc Haraldir Orkneyski vitni vm firir mer medh suornom eidhi at brodhir Boduar stemfdi [51 aar1325] /TH/oralda Berkløyf til min man(a)dar stefnu firir oskuodensdagh oc /TH/oraldir kom ekki i /th/a stemfnu oc engi værnd loghligh edha andsuor af halfuu /TH/oralda kom firir mik En brodhir Bodhwar tedi firirsakt bref /th/a setti ek medh fullom lagha orskurd stad hins helgha Michials at Munkliui i hæfd oc eighu firirsagdra iardha /th/eirra sem /TH/oraldir hellir oc hindrar firir stadhenom ospiltom ollum verndom oc malefnum /TH/oralda vndir lagha orskurd vm /th/ær somo iardhir /th/æghar /TH/oraldir uill /th/ær medh loghum søkia oc til sanz uitnisburdar setti ek mith incigle firir /th/etta bref er gort var i /th/eim stadh dæghi oc are sem før sighir
Fem Mænd, der ere eller have været Lagmænd, kundgjöre, at Striden mellem Munkelivs Kloster paa den ene Side og Orknö-Lagmanden Sighvat (Kolbeinssön) og hans Broderdatter Gudrun Olafsdatters Mand Sörkver paa den anden Side angaaende 5 Maanedmatsbol i Thveit i Odde Sogn i Hardanger, forligtes saaledes, at Klosteret beholdt det omtvistede Gods.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 155-57). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 155-57). (Se fölgende No. og ovenfor No. 55 og 58).
Jtem bref om Thueit j Odda vj
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edir høyra senda Gutthormir Kolbiærnarson logmadhir i konungs gardhe /TH/rondir Haluardarson Eindridhir Simonarson loghmadhir i Biorgwin Bardhir Petirsson Gula/th/ings logmadhir oc Kolbein Ionsson Frosto/th/ings logmadhir q. g. oc sina /th/at se idir kunukt gort at herra Iwar abote at Michials kirkiu i Biorgwin oc brodhir Boduar firir sek oc alla brødir at Michials kirkiu af einne halfw En Sigwatir logmadhir i Orkneyium firir sik oc Sørkuir maghir Olafs langs firir sek oc Gudruno Olafs dottir husprøiu sina af annare halfw komo a log/th/ing firir oss oc alla loghretto men j konungs gardhe i Biorgwin Ions uoku aftan a vj are rikis vars vyrdhulegs herra Magnusar Noregs Suia oc Gota konungs kerdho /th/eir herra Iwar abote oc brodhir Bodwar at /th/eir brødhir Siguatir oc Olafuir hofdu tækit vndir sek orætligha /th/at v ma ta boll i /TH/ueith er liggir i Odda kirkiu sokn i Hardangre er herra Einar abote køypte af herra Sueini Bryniolfssyni vndir stadhen oc brødhir at Michials kirkiu i Biorgwin eftir /th/ui sem bref herra Sweins vattadhe oc om landskyld a førsagdhri iordhu er /th/eir kalladhost mist hafua vm v aar En [52 aar1325]  /th/eir Sigwatir oc Sørkuir veittu /th/au answor at herra Einar abote at Michials kirkiu hafdhe at gøyma i klaustreno hundrod marka forngilt er Sighurdhi *deuolsyni herra Einars abota høyrdhi till huærn er /th/eir Siguatir oc Olafuir erfdhu firir ij vætrum adhir en herra Einar abote andadiszt oc firir sakt hundrad marka sogdu /th/eir herra Einar abota oc brødhir til siin snuith oc /th/eim enga grein adra firir gort En /th/eir vendoszt Siguatir oc Sørkuir vitnum till at herra Einar abote hafdhe /th/ui lyst at førsogd iord hafde komit i før da sculd Oc af /th/ui at huarum /th/ueggia /th/otte sem bædhi myndi vardha vant oc seint oc /th/rættouent ef /th/eir skildu siin malefni medh rettom lagha vægh enda /th/a somdo /th/eir swa oc sættozst siin a millom at fullo handsæli at herra Iwar abote oc brodir Boduar firir sek oc alla adra brødir at førsagdhum stad oc Siguatir firir sek en Sørkuir firir sek oc Gudruno husprøiu sina swa /th/o at hon sam/th/ykte adhir medh /th/eim hætte skillordhe at herra Iwar abote oc brødhir at Michials kirkiu skildu frialsligha egha førsakt v. ma ta boll i /TH/ueit. en landskylder allar /th/ær er /th/eir kalladhost mist hafua skildu nidhir falla oc upp uæra gefna eftir godra manna bønastadh En /th/eir Siguatir oc Sørkuir gafuo upp alla /th/a till tolo oc akiæro sem /th/eir hafdhu a stadhenom oc brødronom at Mikials kirkiu oc varo /th/a allsattom sattir vm firir sogd mallempni huarir uid adra at vitni allra logretto manna Oc till sanz vitnisburdar settom ver uar incigle firir /th/etta bref er gort var i /th/eim stad are oc dæghi sem før sighir
Sighvat Kolbeinssön, Lagmand i Orknöy, kundgjör, at han har testamenteret Michaelsklosteret i Bergen (Munkeliv) 5 Maanedmatsbol i Lydin i Sogn og 1 i Sauraas til Bedste for sin Sjæl.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 108-9). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 108-9).
bref om Lydhini i Sogni oc Saurass - .s. iij
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edir høyra sendir Siguatir Kolbeinsson logmadhir i Orkneium q. g. oc sina. Ek gerir idhir kunnykt at /th/a er lidhit var fra burd vars herra Iesu Christi m o. ccc. xx. oc fim vætir gaf ek til Michials klaustirs i Biorgwin i testamentum mith vj ma ta boll i iordhum /th/eim sem swa heita i Lydini i Sogni .v. oc i Saurasi eith eftir /th/y sem kaupa [53 aar1325] bref min vatta /th/au sem /th/eir hafua. af syfiar ek /th/etta mer oc vndan minum erfuingom vndir stad hins helgha Michials abotan oc brødirna i /th/eim samma stadh æ mædhan /th/eir halda /th/at uidh mik oc mina sall sem bref /th/eirra vattar firirbydhir ek huariom manni /th/etta ryiufua edha rofs men till fa /th/y at /th/etta er min afli eftir /th/y sem gudh hafuir gefuit mer en i engar erfdir tækit Oc till sanz vitnisburdhar setti ek mith incigle firir /th/etta bref er gort var a Seliamanna voku aftan a før du are
Gudmund Baardssön kundgjör, at han har solgt Eystein Bergthorssön 4 Maanedmatsbol i Nederhus i Söndfjord for 12 Mark Sölv og med Gjenlösningsret efter 10 Aars Forlöb.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 116-17). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 116-17).
E - bref om Nædra Husa j Sunfiordhum – iij
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edha høyra sendir Gudmundir Bardarsson q. g. oc sina Ek gerir idhir kunnykt at ek seldi Øysteini Ber/th/orssyni iord /th/a er atti i Sunfirdhi i Nædrom Husom iiij ma ta boll medh skoghum alnauaghom oc allum lunnendom /th/eim sem til liggia fra forno oc nyiu vttan gardz oc innan firir xij merkir brendar var /th/a sua god mork brend nyiu laupom smiørs medh /th/wi skillordhe at Øystein scall fylgia tiiu vætir amalgat laust firir mer oc minom erfuingiom En tiiu vætrom lidnom ef ek uill førsagdha iordh aftir løysa /th/a scall ek Øysteine firir iordhu sighia firir nottena helgo /th/essom monnum hia verandom /th/esso okro kaupi oc skilmala sira Sighurdhi Iwarssyni Snorra /TH/orbiarnasyni Olafue cabæini /TH/ostæini Finzsyni huerrir en siin incigle medh mino incigle setto firir /th/etta bref er gort var a laughardaghin nesta eftir assumpcionem beate Marie uirginis a vij are rikis mins vyrdhulegs herra Magnusar medh gudz miskun Noregs Suia oc Gota konungs
Abbed Arne i Lysa og 2 andre Mænd kundgjöre, at Amund Thorkelssön gav Abbed Heming og Munkelivs Kloster 2 Maanedmatsbol i Dal i Rennesöy i Ryfylke, som han selv havde faaet i Betaling for et Skib.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 47). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 47). [54 aar1328] 
bref om Dall i Rennis øy i Ryia fylke
Allum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra senda brodhir Arne abothe i Lysa /TH/ostein oc Amundir Amunda#f q. g. oc sina wer viliom at /th/er vitith at wer varom i hia saom oc hørdhom a er Amundir /TH/orkelsson gaf stadhenom at Munkliui i Biorgwin oc helt i hond herra Hæmingx abbota tweggia ma ta boll hit stinna i Dale er liggir i Rennisøy i Ryiafylke er Ellendir fek Amunde firir halfwa fimtando mork er han atte at luka førnempdom Amunda i skipuerdh Oc till sanninda /th/essar skuldar lyktan hefuir Amundir /TH/orkelsson bref rasmanna i Borgwin En till sanninda at han gaf førnempda iordh abotanom oc munkom at Michiels kirkiu i Biorgwin settom wer var incigle firir /th/etta bref er gort var tweem nattom firir Gregorij a niiunda are Magnusar konungx Noregs Swia oc Gota
Kong Magnus tager Munkelivs Kloster i Bergen under sin Beskyttelse og stadfæster de af hans Morfader Kong Haakon og dennes Broder Kong Erik Klosteret meddelte Værnbreve.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 8-9). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 8-9).
Magnus medh gudz miskund Noregs oc Swia oc Gota konungr sendir ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea ædhir høyra q. g. oc sina Wer oc radh uart saom oc ifuir lasom opith bref vndir inciglom wyrdhelighra herra agetar aminningar herra Eirikx konungs oc herra Hakonar konungs modurfadhurs vars hins kærasta er /th/a var hertughe uattande at /th/eir hafua tækit stadh hins helgha Mikials at Munklifui i Biorgwin. herra abota /th/an sem /th/ar er føre oc hans brødhir medh allom /th/eirra heimildar monnum oc alt gotz stadharens laust oc fast i konunglikt traust. /th/ar medh saom wer oc radh vart verndar bref /th/at sem modhurfadhir uar hafuer særligha gefuit førnempdom stadh oc herra abota sidhan han uar till konungs tækin /th/ui gerom wer idhir kunnykt at wer takom medh sama hætte førnempdan stadh herra abota oc brødhir oc alt gotz laust oc fast fornt oc nyth /th/at sem stadhenom vardhar i gudz uald oc uart konunglikt traust till allra rettra mala, oc stadfestom før nempda [55 aar1328] herra Eriks oc herra Hakonar modhur fadhurs uars Noregs konunga bref i allom greinom oc articulis ord fra ordhe sem /th/au vatta oc forbiudhom fulkomligha hueriom manne huerrar stettar edha tighundar sem huar er. at ueita nokrar rangar ranglighar agangor adhir nempdom stad hins helgha Mikials. herra abota brødrum hans. uarnadhe /th/eirra oc heimildar monnum ædha gotz stadharens edha at riufua i nokoro /th/etta uart verndar oc stadfesto bref Nema huar sem /th/at gører uili swara oss i brefua broth atta morkom. oc a ofuan sæta uarre sanre vblidho Oc til sanz uitnisburdhar at radh uart hefuir so sam/th/ykt setti medh uaro incigle herra Erlingir Vidkunnarsson drotsæti uar sit incigle firir /th/etta bref er gort uar i Biorgwin Gregoresmesso dagh a niunda are rikis uars herra Paall Bardarsson kancelær var incigladhe Jwar Audhunnarson ritade
Abbeden i Jonsklosteret, Officialen ved Christkirken og Gulathingslagmanden kundgjöre, at Thorbjörn, Chorsbroder ved Christkirken i Bergen, gav Abbeden og Brödrene i Munkeliv 5 Maanedmatsbol i Vear i Stafnes Sogn i Oster og 4 Maanedmatsbol i Sexin i Ullensvangs Sogn, senere at indlöse for 40 gamle Mark, til Provent for Benedikt Romfarerssön samt desuden 25 gamle Mark i Brödrelag.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 141-42). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 141-42 og i Suhms Hist. af Danmark XII S. 372-73). - (Se nedenfor No. 7980[sic] ).
bref om Veho(m) i Ostir oc Sægsen i Hardangre – vj
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra senda brodhir /TH/ordhir abote at Ions kirkiu i Biorgwin Arne Kolbensson officialis at Kristkirkiu i Biorgwin Bardhir Petirsson Gula/th/ings loghmadhir q. g. oc sina Jdhir se kunnykt at a Thomas messo dagh a x. are rikis vars virdulegs herra Magnusar Noregs. Syia oc Gota konungs varom mer i hia oc saom handarband /th/eirra herra Hemmings abota at Munkliue oc brødranna af einne halfw oc sira /TH/orbiarnar korsbrodhir at Kristkirkiu i Biorgwin oc Benedictz Rumfarasonar af annare vndir /th/i kaupi oc skilordhe at sire /TH/orbiorn lauk /th/a oc afhendi ser herra abota at Munkaliue i prouentu firir Benedict v. ma ta boll i Vehom er liggir i Stafnæss kirkiusokn i Ostir. oc iiij ma ta boll i Segsin er liggir (i) Vllisuangs kirkiusokn firir xl. marka forna /th/ar til scall han luka før dom herra abota [56 aar1328] v. merkir oc xx fornar i brødralagh. scal herra abote radha bygging oc bolom a før dom iardhum æ til /th/es er /th/ær verdha firir slika aura aftir løysta sem før seghir En ef førnempdar iardhir edha lausa gotz uerdha eighi klaustreno frialst edha heimolt at loghum sem før er skilt /th/a scall sire /TH/orbiørn swara klaustreno ollum /th/eim skada sem /th/ar kan af at verdha Scall Benedict her i moth hafua frialst bordh at Munkliui vm alla sina dagha a /th/an haat at han scall hafua half bolla af brødra mungati a huariom dæghi en braud oc budharuardh oc allan annan ræth slikan sem adre leikbrødhir haft hafua at forno at Munkliui Kan oc so til at bæra at Benedict mælir edha gørir nakora /th/a luti sem herra abotæ uil eigh(i) /th/ola /th/a scall /th/at firir officiali kerast ef /th/eir vilia ei sialfuir heima sættastzt Oc til sanz vitnisburdar settom wer var incigle oc sira /TH/orbiørn sit incigle medh incigli herra Hemmings abota firir /th/etta bref er gort var a før dom dæghi oc are
Helge Ivarssön kundgjör, at Læderöy, der udgjör 10 Maanedmatsbol, og som Abbed Heming og Brödrene i Munkeliv havde overladt ham for 221/2 Mark Sölv til Pavetiende, igjen er indlöst af dem for samme Sum.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98 4to p. 108). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 108). (Se No. 75 nedenfor).
bref om Lædhirøy - .j.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edha høyra sendir Helghi Iwarsson q. g. oc sina Ek geri idhir kunnykt at iordh /th/a er Lædhirøy heitir. xv ma ta boll er herra Hemmingir medh gudz forsio aboti at Munklifui i Biorgwin oc brødhirner hofdhu selt mer firir halfua iij mork brenda oc tutugho till pauatiwndar. hafua /th/eir af mer aftir løyst firir iamgodha aura sem ek i lagdhi. er /th/eim /th/essi iord frials firir mer oc minom eftirkomandom vtan allrar akiærslu Oc til sanz vitnisburdhar fek ek /th/eim /th/etta bref medh minu incigle er gort var in festo Vrbani a x are rikis vars virdhulegs herra Magnusar medh gudz miskund Noregs Suia oc Gota konungs
[57 aar1329] 
Abbed Thord i Jonsklosteret i Bergen og tre andre Mænd kundgjöre, at Svein Jonssön overdrog Abbeden og Brödrene i Munkelivs Kloster Reidolfsthveit i Hardanger med Ret til Gjenlösning.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 130-31). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 130-31).
bref om Reidholfs/th/ueit j Hardangre – iiij
Ollum monnum [/th/eim gudz vinom oc sinom /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra senda /TH/ordir abote at Ionskirkiu i Biorgwin Rampn Ionsson Jon Biarnason /TH/osteen prest son [q. g. oc sina wer gerom idhir] kunnykt at wer varom i hia oc . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . dz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . a . . . . . . . . . . . . . s dall . . . . . . . . . . medh ollum /th/eim lunnendom er . . . . . . . . . . . [l]iggia oc til kunnu at koma firir . . . . . . . . . . . [merkir b]rendar vegnar i godhum skirum Enskom [peningom medh] /th/i skilorde at før dir herra abote oc klaustrit s[call førnempda io]rd eigha byggia. bola till fa oc landskyld af [taka] . . . ij vætir samfasta tiiu laupa smørs a huario are s[call] førnempd iord husa sek siolf vtan alla klaustirsens tillæghu. verdhir nakot ofrialst i /th/essare iordhu scall herra abote oc klaustrit taka af hans kaupøyre fyrsta er gudh gifuir han vtan af Islande koma at sinni hundrad vadmala firir hueriar ij merkir pæninga er nu ganga so mykit sem førnempt iardhar verd vinzt oc mætzt. scall før dir Swein Ionsson /th/essa iordh aftir løyst hafua i før dan tima oc firir seghia firir nottena helgha oc /th/a slika aura upp luka alla i einu sale sem han tok var /th/etta kaup gort at Michials klaustre i Biorgwin a x. are rik[is va]rs vyrdhulegs herra Magnusar medh gudz mi[skun No]regs Suia oc Gota konungs jn festo apostolorum beati Petri et Pauli Oc til sanz vitnisburdhar settom wer (war) incigle oc før dir Swein Ionsson sit incigle firir /th/etta bref er gort var a sagdhom dæghi oc are
Helge Ivarssön kundgjör, at Læderöy, Lidarland og Löyning, tilsammen 31 Maanedmatsbol, som Abbed Heming og Brödrene i Munkeliv havde overladt ham for 461/2 Mark Sölv til Pavetienden, igjen ere indlöste af dem for samme Sum.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 108). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 108). (Se ovenfor No. 73). [58 aar1323] 
Jtem om Lædhirø Lidhaland oc Løningar – ij
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edha høyra sendir Helghe Iwarsson q. g. oc sina Ek gerir idhir kunnykt at iardhir /th/ær er swa æita Lædirøy Lidarland oc Løyningar eith ma ta boll oc xxx er herra Hemmingir medh gudz forsio abote at Munkalifue i Biorgwin oc brødhirnir hafdu selt mer firir ha(l)fua vij mork brenda oc fioratighi till paua tiundar hafua /th/eir af mer aftir løst firir iamgodha aura sem ek i lagdhi Ero /th/eim /th/essar iardhir allar frialsar oc lidhughar firir mer oc minom eftirkomandom vtan allrar akiærslo Oc til sanz vitnisburdhar fek ek /th/eim /th/etta bref medh mino incigle er gort var in uigilia sancti Thome apostoli a ellifta are rikis mins virdhuleghs herra Magnusar medh gudz miskun Noregs Suia oc Gota konungs
Tre Mænd kundgjöre, at Ogmund Thorkelssön erkjendte at have givet Mi chaelsklosteret i Bergen til Provent for sig 4 Maanedmatsbol i Stufarjod og lige saameget i Skore, begge paa Voss, samt 3 Maanedmatsbol i Drag i Hardanger.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 50). - (För trykt i P. A. Munchs Udgave af Brevbogen p. 50).
bref om Dragh i Hardhangir oc Stufuariod oc Skoorwm upp a Voss - s. oc s.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra senda Sigwatir Kolbeinsson Benedikt Rumfarason oc /TH/orleifuir Odzson q. g. oc sina Wer uiliom idhir kunnykt gera at wer varom /th/ar i hia oc hørdhom vidhirgongu Oghmundar /TH/orkelssunar at han hafdhe gefuit i prouentu sina till klaustirs hins helgha Michiæls i Biorghwin till euinleghar eghnar */th/assar iardhir a Voss i Stufa riodhe iiij ma ta boll j Skoorwm iiij ma ta boll Jtem i Hardhangre i Ionardals sokn halfs iij ma ta bols i Draghe Oc till sanz vithnisburdhar settom wer var incigle firir /th/etta bref er gort var a fyrsta sumars dagh a ellifta are rikis vars vyrdheligx herra Magnusar medh gudz miskundh Noregs Swia oc Gota konungs
[59 aar1330] 
Orm Ogmundssön i Kappen kundgjör, at han 25 Marts solgte 2 Maanedmatsbol i sin Gaard Svineland paa Varalsö til Abbed Heming i Munkeliv for 12 Öre Sölv i Engelske Penge for hvert Maanedmatsbol og med Ret til Gjenlösning.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 148). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 148).
bref om Swinaland i Varalsøy – xvj
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir Ormir Ogmundarson i Kappanum q. g. oc sina Ek uill idhir kunnykt gera at a Marie messo dag i longa fostu a /th/ui are er lidnir varo fra burdh vars herra Iesu Christi m. ccc o. oc xxx vætra seldi ek herra Hemmingi abota at Munkliui i Biorgwin ij ma ta boll i iordh minni /th/eirri er Swinaland heitir er liggir i Varalzøy firir xij aura brenda i skirom Enskom pæningom huart ma ta boll medh /th/i skillorde at førnempdir herra Hemmingir abote scall /th/essare iordh fylghia oc landskyld af taka nw j haust oc æ /th/ar till er ek hefuir aftir løyst før da iordh medh iamgodhum pæni(n)gom sem herra abote før dir lagde i oc til sanz vitnisburdhar setti ek mit incigle firir /th/etta bref er gort var a krosmesso dagh hin førra a /th/ui are sem før sighir
Hauk Erlendssön og to Lagmænd udstede Transscript af Brevet No. 41. b ovenfor.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 115-16). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 115-16).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra senda Aukir Erlendzson Bardhir Petirson Gula /th/ings logmadhir /TH/rondir Krakason logmadhir i Biorgwin q. g. oc sina wer viliom idhir kunnykt gera at wer saom oc ifuir lasom bref heilt oc oskauet medh hangandom inciglom heilum oc oskaddom herra Biarna Erlings sunar herra Erlings Amundarsunar herra Sørkuirs Andressunar herra Hauks logmanz adhir nempdz swa vattande ord fra ordhe [ Her fölger Brev No. 41. b ovenfor ]. Oc til sanz vithnisburdhar settom wer før dir men var incigle firir /th/etta [bref transcriptum er gort var in festo sancti Swituni a xj are rikis vars vyrdhulekx herra Magnusar medh gudz miskun Noregs Swia oc Gota konungs
[60 aar1331] 
Abbed Heming og alle Brödrene i Munkelivs Kloster kundgjöre, at de solgte til Arnbjörn Svarte 31/2 Maanedmatsbol i övre Mjelde i Oster for 4 gamle Mark for hvert Maanedmatsbol og med Ret til Gjenlösning efter 10 Aars Forlöb.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 123-24). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 123-24).
bref (om) øfsta Miølde j Ostir
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir brodhir Hemmingir medh gudz forsio abote oc allir brødhir at Mikials kirkiu i Biorgwin q. g. oc sina pater noster ver uiliom idhir kunnykt gera at a xij are rikis vars vyrdhulegs herra Magnusar medh gudz miskund Noregs Swia oc Gota kon[ungs] seldom wer Anbirni swarta iord uara halft iiij ma ta bo[ll] er liggir i Ostir oc øf(s)ta Miølde eitir. iiij morkom fornom [firir] huæria ma ta leigho mædhir /th/ui skillordhe at førsagdhir Anbiørn scall fylghia x vætir førnempde iordh. byggia bola til fa oc landskyld af taka En x vætrum (lidnum) er var huærs dagh iord til aftir lausnar medh slikom aurom sem adhir nempdir Anbiørn [lagdhi i før da iordh En /th/at varo viij pund miøls. vij laupar smørs .v. hudhir xl. alna hafnar vadhar Oc til sanz vitnisburdhar settom ver var incigle firir /th/etta bref er gort var in die sancti Gregorij a /th/y are sem før sighir
Thrond Krakessön, Lagmand i Bergen, tilkjender Broder Hogne paa Munkelivs Abbeds og Klosters Vegne de 4 Maanedmatsbol i nedre Sexin, som Benedikt Romfarssön havde givet Klosteret i sin Provent, men hvoraf Brynjulf paa Sexin i 2 Aar havde forholdt samme Landskylden i Henhold til Sira Paal Styrkaarssöns Forbud.
Efter 2 Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 120-21 og 139-40). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 120-21 og 139-40). (Se ovenfor No. 72).
bref om nidre Sexin – vij
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra sendir /TH/rondir Krakason loghman i Biorgwin q. g. oc sina kunnykt gerande at a xiij are mins virdhulegs herra Magnusar medh gudz nadh Noregs Swia oc Gota konung a miduiko daghin nest eftir [61 aar1332] Selio uoku komo /th/eir a stefno firir mik brodhir Hogne a vægna herra abota oc klaustirsens af Munkalif af einne halfuo oc Bryniolfuir a Sexin af annare kerdhe brodhir Hogne at Bryniolfuir hafde olokit tuenner landskyldir af iiij ma ta boll af nidre Sexin er Benedict Romfarsson hafde lokit i prouento til Munkalifs firir sek. gek Bryniolfuir /th/a uidh at /th/at var sat oc sagde at sire Pall Styrkarsson hafde forbudhit honum nakrom at luka /th/a landskyld vtan sek. Oc af /th/y at so profuadizst firir mik at herra abote hafdhe ath oc fylgt før dom iiij ma ta bol oc landskylda af tækit oc Bryniolfuir før dir uidhgek /th/esso ollo oc /th/at at han hafde lokit herra abota landskylda af før de iord om iiij aar swa at /th/uænnir landskyldir varo /th/a olokna /TH/ui uar /th/at min logligh orskurd at Bryniolfuir skall luka herra abota landskyld so mykla sem eftir stendir oc at herra abote scall egha frialsligha firir rada oc landskyld af taka før dre iord til /th/es at hon verdhir medh loghum soth af honum Oc til sanz vitnisburd setti ek mith incigle firir /th/etta bref er gort uar i Bergwin a dæghi oc are sem før sighir
bref om *Seæm – iij
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra sendir /TH/rondir Krakason loghman i Biorgwin q. g. oc sina kunnykt gerande at a xiij are mins vyrdhulegs herra Magnus medh gudz nadh Noregs Dana oc Gota konungs a miduikudaghin nest eftir Selia uoku komo /th/eir a stefnu firir mik brodhir Hogne af uegna herra abota oc klaustrens af Munkaliue af einne halfw oc Brynniolfuir a Sexin af annare Kerdhe brodhir Hogne at Brynniolfuir hafdhe vlokit tuennar landskyldir af iiij ma ta boll af nidre [Sexin Seem er Benedict Romfarsson hafdhe lokit i prouentu til Munkliuis firir sek gek Bryniolfuir /th/a uidh at /th/at uar sat oc sagdhe at sire Pall Styrkarsson hafdhe firirbudhit honum nakrum at luka /th/a landsculd vtan sek Oc af /th/ui at so profuadhist firir mik at herra abote hafdhe aat oc fylgt førnempdu iiij ma ta [boli vm iiij ar oc landskyld af tækit oc Bryniolfuir førnempdir uid gek /th/essu ollu oc /th/y at han hafdhe lokit herra abota landskyld af oft du ma ta bole vm iiij aar swa at tuennar landskyldir varo /th/a oloknar /th/ui uar /th/at miin loghligh orskurd at Bryniolfuir scall luka herra abota landskyld swa mykla sem eftir stendir oc at herra abote scall egha frialsligha firir radha oc landskyld af at taka før dre iord till /th/es at hon uerdhir medh loghum soth af honum
[62 aar1333] 
Endrid Simunssön kundgjör, at han har solgt til Baard Jonssön og Jon Ivarssön et Stykke Jord (i Bergen) med 2 Ildhuse, hvorfor de have overdraget ham 2 Maanedmatsleie i Honborstad, indtil de have betalt Kjöbesummen som er 15 Mark i gangbar Mynt.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 83-84). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 83-84 og i Suhms Hist. af Danmark XII S. 386-87).
bref om Honbora [sætre stadhom – viij
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra sendir Endridir Simunarson q. g. oc sina Ek uill idhir kunnykt gøra at ek hefuir salt Bardhe Ionssyni oc Jone Iwarssyne vttan fra kiællara /th/eim er /th/eir atto adhir oc iin till kiællara mins /th/es er innan stendir at gardlidinu oc /th/ar medh ij eldhuss. tuftir oc swa longt fran sem iamgengt /th/uer husonom /th/eim er stodho ifuir /th/uæran gardhin nidri mote grasgardenom oc fram i veitena oc at han scall hawa frialsa wtførslo oc inførslo i gardhen oc halla uppe halfwo gardlidheno uidh okkir oc sculo mith sialfuir husa ifuir gardhlidhenom oc hafuom uith skilt honum firir /th/essar tuftir xv merkir pæninga /th/essar sem nw ganga /th/ar til hafuom uith set honom till eignar tuæggia ma ta leigho i Honbora stadhom oc skulom vith luka honom landskyld /th/ar till er uith hofuum loket honom xv. merkir oc till sanz vitnisburdhar setti ek mith incigle firir /th/etta bref er gort var Suitunar messo aftan om haustit a xiiij are rikis vars vyrdhuligs herra Magnusar Noregs Swia oc Gota konungs
Erlend Arnefjord kundgjör, at han har givet i sin Provent til Munkelivs Kloster i Bergen 11 Maanedmatsbol i Eik i Jondals Sogn i Hardanger mod at erholde sædvanlig Underholdning som andre Proventfolk.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 57-58). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 57-58).
bref om Eik i Hardhangre
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir Erlendir Arna fiordhir q. g. oc sina Ek uill idhir kunnykt gera at a xiiij are rikis mins vyrdheliks herra Magnusar medh gudz miskund Noregs Swia oc Gota konungs gaf ek i prouento mina till Munkaliuis i Biorgwin ellifwo ma ta boll i iordh /th/erri er heitir [63 aar1333] Eik i Hardhangre i Ionardals sokn medh ollum /th/eim lunnendum sem liggia oc leghit hafua at fornw oc nyiu medh /th/ui skillordhe at ek scall hafua presta maldrykkiu i hwart mall huern dagh oc /th/uiligha vttaku hafua sem haft hafua adre prouentu men gerir ek før sagdhu klaustreno frialsa oc ledhugha /th/essa iordh firir ollum minom erfuingiom oc akalzsadha lausa Oc till sanz vithnisburdhar setti ek mith incigle oc /th/essir men er hia varo /th/esso kaupi Petir bonde. Eirikir snopir Margreta husprøya sin incigli firir /th/etta bref er gort var a Marghretto messo dagh a førsagdhu aare
Arnbjörn Guldsmed kundgjör, at han med Samtykke af sin Hustru Gunhild har solgt til Abbed Heming i Munkeliv 10 Maanedmatsbol i Indretun i Eid i Hosangers Kirkesogn i Oster for 12 Öre Sölv for hvert Maanedmatsbol, hvilket Gods skal være Klosterets fulde Eiendom, hvis det ikke er gjenlöst om 10 Aar.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 89). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 89 og i Suhms Hist. af Danmark XII S. 395). - (Se nedenfor No. 85).
[Eidh inretunet brev om Inritwn i Ostir - .j.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta brev sea edha høyra sendir Anbyon gulsmidhir q. g. oc sina Ek uill idhir kunnykt gøra at ek seldi herra Hemmingi medh gudhs forseo abota at Munkliui i Biorgwin iordh mina er Æidar Inritwn heita tiu ma ta boll medh sam/th/ykt oc handarbande Gunildar kono minnar er liggir i Ostir i Hosangir kirkiu sokn tolf aurom brendom huart ma ta boll i /th/essom auraloghum tiu merkir brendar i Enskom pæningom. fim merkir brendar i hudhom oc smøri. ix laupa #f firir mork brenda ix hudhir firir mork brenda medh /th/esso skillordhe at herra abothe førsagdir oc klaustret scal fylgia iordhinne førsagdre tiu vætir landskyld af taka. byggia oc bola till fa. en at lidnum tiu vætrum scall ek aftir løysa medh /th/uilikom oc iamgodhum pæningom sem ek tok i oc sighia firir iordhu at loghum er ek uill løyst hafua En ef /th/a er eighe aftir løyst /th/a scall klaustret adhir sakt egha til alda odhals /th/essom monnum hia verandom herra Hauki Erlendzsyni. Petre bonda. Gudbrande j Skegginom Oc til sanz vitnisburdhar sette ek mith incigle oc før sagdhir men siin incigle firir /th/etta bref er gort var a fimtande are rikis mins vyrdheligs herra Mag [64 aar1335] nusar medh gudz miskun Noregs Suia oc Gota konungs a Haluardz uoku dagh o(m) varith
Gudmund Baardssön, Chorsbroder ved Christkirken i Bergen, kundgjör, at han har solgt 2 Maanedmatsbol i Reidseter i Ullensvangs Sogn til Hustru Margrete Stefnisdatter for 3 Mark Sölv, som han har oppebaaret.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 131). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 131).
bref om Reidsætir j Hardangre .v.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra sendir Gudmundir Bardharson korsbrodhir at Krist kirkiu j Biorgwin q. g. oc sina Ek gerir idhir kunnykt at ek selde Margrete husprøyiu Stefnis dottir ij ma ta boll j Reidsætre er liggir i Vllinuangs sokn firir iij merkir brendar til euenlighar eignar hueriar iij merkir brendar er hon lauk meer /th/eghar i hond /th/essom monnum hiauerandom /TH/osteine Finzsyni Fridreki Arnasyni oc til sanz vithnisburdhar sette ek mith incigle oc førsagdhir men siin incigle firir /th/etta bref er gort var a laughardaghin nesta firir Perpetue et Felicitatis a xvi are rikis vars vyrdulegs herra Magnusar medh gudz miskun Noregs Swia oc Gota konungs
Besse i Stopper kundgiör, at han har solgt til Abbed Heming i Munkeliv 1/2 Maanedmatsbol i Eid i Oster for 6 Öre Sölv med Ret til Gjenlösning.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 57). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 57). (Se ovenfor No 83.)
[Eid I bref om Eidh i Ostir
Allum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra sendir Bessi i Stoppom q. g. oc sina Ek gerir idhir kunnykt at ek seldi herra Hemmingi abota at Munkalifwe h. ma ta boll i Eidhom er liggir i Ostir firir sex aura brenda medh /th/esso skilordhe at herra abote scall /th/essa iordh eigha oc landsculd af taka alt /th/ar till er ek løysir hona aftir medh iamgodhum aurum sem ek tok firir /th/essom monnum hia verandom /th/osteine Finsson Fridreiki Arna#f [65 aar1336] Oc till sanz vitnisburdhar setti ek mith incigli firir /th/etta bref er gort var in festo Agathe a xvij are herra Magnusar medh gudz miskundh Noregs Swia oc Gota konungs
Eystein Bergthorssön kundgjör, at han har solgt til Abbed Hogne i Munkeliv og hans Klosterbrödre 4 Maanedmatsbol i nedre Sundfjord i Strandviks Sogn med Skov og Makrelfiske for 12 Mark Sölv i Penge og Varer.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Additam. No. 98. in 4to p. 143). - (För trykt i P. A. Munchs Udgave af Brevbogen p. 143).
bref om Sundfirdhi i Stranduikar sokn viij
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir Øystein Berdhorsson q. g. oc sina Jdhir se kunnykt at ek seldi herra Hogna abota at Munkliui med sam/th/ykt brødranna at før do klaustri iiij ma ta boll i Sunfyrdi i nædrum husom i Stranduikar kirkiu sokn medh skogom oc alna uoghom oc ollum lunnendom /th/eim til liggia edha leghit hafua fra forno oc nyiu vttan gardz oc innan firir xij merkir brendar a /th/an hat at herra abote lauk meer iiij merkir brendar i Enskom pæninghom oc iiij merkir brendar i vadmalom oc iiij merkir brendar i smøre oc hudhom var /th/ar i iiij hudhir oc xx. oc xij laupa smørs /th/essom godhum monnum i hia verandom /th/esso okro kaupi Bassa Eirikxsyni Andrese Sebiarnar syni Katle Halzsyni Birni Bingsa Oc til sanninda her om setto /th/eir sin incigle medh minu incigle firir /th/etta bref er gort vart a friadaghin nesta firir Symonis et Iude a xix are rikis vars virdhulegs herra Magnusar medh gudz miskun Noregs Suia oc Gota konungs
Erling Vidkunnssön kundgjör, at han har givet Halvard Asmundssön Fuldmagt til at sælge det Jordegods, han eier i Hardanger.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 67). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 67). (Jfr. fölgende Brev).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edha høyra sendir Erlingir Vidkunnarson q. g. oc sina Ek gerir idhir kunnykt at ek hefuir fengith Haluardhe Asmundarsyni mith fult oc loglikt [66 aar1337] vmbodh at selia iardhir minar /th/ær sem ek a i Hardhangre. Oc till sanz vithnisburdhar setti ek mith incigle firir /th/etta bref er gort var i Biorgwin friadaghin nesta eftir alla heilagra messo a nitiande are rikis mins vyrdhulegs herra Magnusar medh gudz miskund Noregs Swia oc Gota konungs
To Lagmænd og fire andre Mænd kundgjöre, at Halvard Asmundssön som Ombudsmand for Hr. Erling Vidkunnssön solgte dennes Gaarde i Hardanger, nemlig 121/2 Maanedmatsbol i Olvik, 61/2 i Medalthveit, 2 i Geitskaseter og 11/2 i Fors til Abbed Hogne i Munkeliv for 110 gamle Mark og traf en Del andre Foranstaltninger i Hr. Erlings Anliggender.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 65-67). - (För trykt i P. A. Munchs Udgave af Brevbogen p. 65-67 og i Suhms Hist. af Danmark XII S. 408).
bref om Forsa Olluikar Medhaltuæith Geitzskasætir i Hardangre .o. m. oc g. Oluik Medhaltueith Geitzskasætir
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra senda Iwar Andresarson Gula /th/ings loghmadhir Sighurdhir Sigwatzson loghmadhir i Orkneiom. Hakon Iwarsson. Hiarande /TH/oraldarson Kolbein Andresarson oc Fridhekir Arnason q. g. oc sina wer gerom idhir kunnykt at a Mathie postola messo dagh a nitiande are rikis vars vyrdhulegs herra Magnusar medh gudz miskun Noregx Swia oc Gota konungx varom wer i hia i stufuo herra Hogna abota at Munkalifui i Biorgwin oc saom a at adhirnempdir herra abote af ænni halfw oc Haluardhir Asmundarson vmbodes madhir herra Erlings Vikunnar sonar af annare eftir /th/ui sem ombudz bref hans vattadhe /th/at sem wer saom oc ifuir lasom oc her er mædhir fest. toko hondom samman mædhir /th/ui skillordhe at Halfuardir sældi herra abota /th/ersar iardhir af halfw herra Erlings i Olluikom halfs /th/rettande ma ta boll. i Medhall/th/uæith halfs seaunda ma ta boll Jtem i Geitzskasætre tueggia ma ta boll oc i Forse halfs annars ma ta boll sem han sagdhe at herra Erlingir atte i Hardangre medh ollum lunnendom fornom oc nyium till æwinlighar eignar oc frials forrædhis firir ællifw tiio marka forngilda medh /th/essare upp lykt at herra Hogne abote førnempdir lauk /th/æghar a. adhirnempdom dæghi Haluardhe vidhirtakandom fimtan mærkir vegnar brendar i Enskom pæningom oc fim mærkir brendar vegnar i smidhado sylfri oc /th/ar till /th/rettan hundrodh pakka vadmals oc attatighi alna [67 aar1338] hafnar vadhar En medh herra abota oftnempdom stodho heima firir eith stettar kær lokat gylt vttan oc innan sem honom var i panth sæth adir firir tuttugho laupa smiørs oc firir ein gulring sem honom var en adhir settir i panth firir pund Enskt af uegna herra Erlings ellifw mærkir forngildar æftir /th/etta sculd skøytti Haluardir Fridiki Arna syni adhirnempdom till herra abota om atta merkir forngilda /th/ær sem Haluardhir atte at luka honom firir strengh /th/an sem han køypti af honom till Islandz fars herra Erlings. oc herra abota takande vidhir /th/erssare sculd skøyting jattade Haluardir medh handabande at luka Fridhiki fulkomligha /th/ersar adhir nempdar atta merkir Oc till sanz vithnisburdhar setti Haluardhir medh varom inciglom sith incigle firir /th/etta bref er gort var i stad dæghi oc aare sem før sighir
Broder Jon, Abbed i Selje, og 3 andre Mænd kundgjöre, at Thorkel Bergulfssön solgte til Abbed Hogne i Munkeliv 6 Maanedmatsbol i Vervik i Bonster (Vormster) Sogn i Ryfylke for 9 Mark Sölv, om hvis Betaling nærmere Aftale blev truffen.
Efter Afskr. fra Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 163-64). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 163-64).
bref om Væruikar
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra senda brodhir Jon medh gudz forsio abote i Selio Omundir Bergulfsson Biørn Eilifsson Bardhir Iwarsson q. g. oc sina Wer uiliom idhir kunnykt gera at a daghin nesta eftir Olafs voku sidhare a xix are rikis vars virdhulegs herra Magnusar medh gudz miskun Noregs Suia Gota konungs varo wer i hia (i) stufuo herra Hogna abota i Munkliui i Biorgwin oc saom a at /TH/orkell Bergulfsson seldi herra abota iordh /th/a er Veruikar heita er han atte sex ma ta boll er liggir i Bonstrar kirkiu sokn i Ryiafylke medh ollum lunnendom fornom oc nyiom till euinleghar eignar oc frials forrædhis firir niiu merkir brendar i /th/essare upplykt at herra Hogne abote før dir lauk /th/eghar a adhirnempdom dæghi /TH/orkile vidhirtakandom fim merkir brendar i smidadho sylfri En medh herra Hogna abota oftnempdom stodo heima halfuir niunde skildingir Enskir oc tuttugho firir sculd /th/a er han var skullughir klaustreno eftir /th/etta skulskøytti /TH/orkill Biarnarde vilrebok til /th/ueggia marka brenda er [68 aar1338] /TH/orkill var skyldugir hanom oc herra abota taka vidhir /th/essare skuldskøyting Oc iattadhe /TH/orkill mædhir handarbande at luka hanom Oc til sanz vitnisburdhar setti /TH/orkil sith incigle medh varom inciglom firir /th/etta bref er gort var i stad dæghi oc are sem før sighir
Tre Mænd i Ullensvang kundgjöre, at de i Kapellet paa Oppedal i flere andre Mænds Nærværelse optegnede de Gaver af Jordegods i Hardanger og paa Voss, som af forskjellige Personer vare givne til Ullensvangs Kirke, for at der altid kunde være en Leieprest.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Ullensvang). Brevet har kun havt 2 Segl, der mangle. (Se Bjørgynjar Kalfskinn, udg. af P. A. Munch, S. 79-80 og Dipl. Norv. I No. 123 og 126; II No. 559; III No. 153 og 161; IV No. 6).
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sia æda h/oe/yra senda Juar j Oppudale, Erlingr a Lofthusum Bærghliot a Agha q. g. ok sina y/edd/r se kunnight at /th/ar varo mer j hia j bönhusinu a fyrnæmfdom b/oe/ er Arne Aulfirs son Thorer Kolbiarnar son j vmbode /TH/ostæins Skarfs ok huspr/oe/y sinnar Juar a Blæidin firir sik ræiknado ok anæmfdo sua marghar jar/edd/er sem gæfnar varo kirkiunni a Wllinswanghe till /th/ess at læighu præstr skilldi væra æfenlægha at fyrsaghdre kirkiu var /th/at ia ok sam/th/ykt fru Raghnu Martæins dottor a Jasto/edd/om, Thostæins Skarfs ok allra /th/æira er sinar jarder haf/edd/u gæfet a/edd/r næmfdri kirkiu at /th/æir skilldi /th/at allt hallda ok hafa er fyrnæmf/edd/r Arne ok Thorer gærdo af /th/æira væghnade var ok /th/a anæmfdar huar laghu oft næmfdar jarder ok afhænde huær /th/æssa sina giof a /th/ui sama are till æfenlæghrar æighnar vn/edd/ir oft næmfda kirkiu, Item gaf fyrnæmfd frv Raghna ix manada mata bool j Lidarhusum jtem j Lofthusum hallft vij jtem j Mula .ij. manada mata bool ligghia /th/æssar anæmfndar jardar a Wooss, jtem gaf oftt næmf/edd/r Arne v. manada mata bol j /TH/uæitt er liggr j Vik/oe/yia kirkiu sokn jtem iij j Ræidsætre jtem gaf Bærghliott husspr/oe/yia hans, v manada mata bol j Enghiasætre, ligghia /th/æssar jar/edd/r j Wllinsswanghs kirkiu sokn jtem iij j Solbiorghum, jtem Oghmon/edd/r a Æidi gaf ij manadamata bol j Torfblam, ligghia /th/æssar jarder j Wlluikar kirkiu sokn, jtem j Gudmundar /TH/uæitt i manadarm a bol, j Jonadalls kirkiu sokn, jtem Hærborgh husspr/oe/yia hans gaf, viij, manadamata bol j Asæimi j Skodinvikar sokn, jtem Marghretta a Æidi gaf vij manadamata bol j Esspini [69 aar1340] jtem fyrnæmf/edd/r /TH/ostæin Skarfr gaf iij. m a bol, j Hualsnæsi ligghia /th/æssar jarder j Wllinsswanghs sokn jtem gaf fyr næmf/edd/r Juar a Blæidin m a bol j Fr/oe/ymi iii bol j Manzs akre m a bol j Hiordalee. ligghia /th/æssar jarder j Odda kirkiu sokn, Jtem gaf Brynilldr Arnadotter ii m a bol jtem gaf Asslaugh a Sæxin, ij, m a bol, jtem gaf fyr næmf/edd/r Juar j Oppudale ok hans husspröy æit m a bol, skall nu lukazst iamfnan halft, en sidan allt er han er allr, skall læighu præstr sa er til er skipa/edd/r [taka xx j læighu sina, En sa er a kirkiuna skall hafa fioritighi firir bor/edd/halld hans, varom mer fyrnæmfder men hia /th/essare ræikni(n)gh ok gærd /th/essom monnom hiauærandom Olafi a Sexin /TH/ostæin /TH/orkiells syni ok morghum adrum godom monnum hiauærandom, ok till sannynda her vm settom [mer fyrnæmfder] men okkor insighli firir /th/etta bref er gortt var j Oppudali a /th/ossdaghin j paska [wikunne a] /th/ui are er lidit war fra burdar tid vars herra Iesu Christi /th/usshundrat ara ok ccc ok xl
vm iarder kirkiunnar i Vllinsuange
Hoffuit breff om thenn iord som till Wllitzwangs prestebol [ligger]. - 1. Hoffvet breff om adskillige jorder Ullensvangs presteboel gifven oc tillagt. - Bleff mig leffueret dette breff aff Marite S. H: Jacob Grims (Grøns?) daatter boendis paa Acher 15 jn Januar. 1624. And: Joan: C: Past. Kindzerw. m. m. jtem en schreffuen bog samme tijd, huorudj findes antegnet, prestens jorder. - Lest for Rette for 6 mennd paa Meeland denn 25 Aprilis 1626: Niells Rijs. Egenn haandtt.
Lest for Rettenn paa Wllennsuanngs waartinng denn 10 Aprilis 1627, - Lest paa Melland den 3 Nouemb. 1631. Jens Tomesen Ehdtsss. - Lest for Retten paa Wllensuangs schibredtz waaring den 12 Aprilis Anno 1632. Hans Brock. E. handh. - Lest paa Meland den 21 May, Ao: 1634. Jens Søffrensen. E. haand.
Broder Hogne, Abbed i Michaelsklosteret i Bergen, og hans Konvent kundgjöre, at de have tilladt Eirik Einarssön at oprydde og bebygge Klosterets Jord Herfangsdal, som er 5 Maanedmatsbol og ligger i Bruviks Sogn i Oster; han skal eie Halvparten af Jorden, der har ligget öde i 10 Aar og er stærkt bevoxet med Skov, og forövrigt svare en passende Landskyld og Aabod samt vedligeholde Husene.
Efter Afskr. fra Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 81). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 81). [70 aar1340] 
bref om Herfangsdall i Ostir – iiij
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra sendir brodir Hogne mædhir gudz /th/olomodhi abothi at Michials kirkiu i Biorgwin oc aller conuentu brødhir /th/es samma stadhar q. g. oc sina pr. nr. Wer gerom idhir kunnykt at a Benedictz messo dagh om sumareth a /th/y are sem lidhit uar fra burdh vars herra Iesu Christi m. vættra ccc oc xl vettra var /th/essi kaupmali millim varr oc Eiriks Einars(sunar) om eina iordh fim ma ta leighu er liggir i Bruuikar kirkiu sokn i Ostir oc Herfangsdalir heitir er /th/a hafdhe audh lighit om tiiu vætir oc miok skogh vaxen at wer fengom honum /th/essa iordh aa /th/an haat at adhir nempdir Eirikir skildi rydia hena oc huss upp gera a sin kost vndir /th/y skilordhe at han oc hans erfuingiar skildu /th/essa iordh eigha halfua /th/ar i mote skildi han oc hans erfuingiar swara allre abudh oc allum husom leighoførom uppe halda a førsagdhre iordh æuenligha. skildi herra abothe oc brødhir taka /th/rea laupa smørs a fysta are /th/æghar sem førnempdir Eirikir køme till adhir nempdar iardhar oc iamnan sidhan æ /th/y meira sem iordh wrdhi meire eftir skynsamra manna mathe loghligha til kallodhom skildi iordh firir badhom vaxa til land skyllar oc konunge till leidhangirs Oc til sanz vitnisburdhar settom ver var incigle firir /th/etta cirographum er gort uar a dæghi oc are sem før sighir
Finn Ogmundssön kundgjör, at han har givet Munkelivs Kloster i Bergen det Maanedmatsbol, som han eier i Rud i Hardanger, til Sjælehjælp og Bönnehold for sig.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 132-33). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 132-33).
bref om Rudh i Hardangre – ix
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir Finnir Ogmundarson q. g. oc sina Ek gerir idhir kunnykt at ek hafuit (dvs hafuir gefuit) klaustreno at Munkliui i Biorgwin /th/at ma ta boll sem ek a i Rudhi oc liggir i Hardangre til euinlighar eignar mik til salo hialpar oc bøna hallz Oc til sanz vitnisburdhar sette [71 aar1340] ek mith incigle firir /th/etta bref er gort var a laughardaghen nesta eftir Andresmesso a ij are oc xx. rikis mins virdhulegs herra Magnusar medh gudz miskun Noregs Swia oc Gota konungs
Haakon Gunnarssön kundgjör, at han til Provent og Sjælehjælp for sig og sin Hustru Thora har skjænket Michaelsklosteret i Bergen 50 Maanedmatsbol i 4 Gaarde paa Lister samt 7 Mark Sölv, hvorhos der er truffet nærmere Aftale om Kostholdet.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 100 f). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 100 f.).
bref om Skeimin Kollaland Viluistoda oc Vagha a Lista s. v. oc v. .vj.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir Hakon Gunnarsson q. g. oc sina Ek uill idir kunnykt gera at a Gregorij messo dagh a xx ta oc adhro are rikis mins virdhulekx herra Magnusar medh gudz miskun Noregs Swia oc Gota konungs gaf ek fire mik oc /TH/oro husprøy mina i prouento til Michials klaustirs i Biorgwin gudhi til heidhirs oc hinom heilagha Michiale. okir til euinlegs bordhaldz oc salom okrom til hialpar fimtighi ma ta boll i /th/essom iordhom sem her sæghir frialst oc akiærolaust fire huariom manne til alda odals. først i Skeimini atian manadama ta boll er liggir a Lista i Vannesyns kirkiu sokn Jtem i Kollalande nitian ma ta boll er liggir i Rosthnæse i Avmdstadar sokn Jtem i Viluistodhum tiu ma ta boll er liggir a Spind i Hælkhna kirkiu sokn Jtem i Vaghe /th/riggia ma ta boll i /th/erre samre sokn /th/ar medh gaf ek førnempdo klaustri till seau marka brenda i adhir nempda prouento Jattadhe herra abote oc allir brødhir hans okir her i mothi slikam math oc dryk sem prestbrødhir hafua i conuento oc /th/eghar pitenz oc bior sem /th/eir hafua oc luttakande verdha alz /th/ez godz er gerizst i adhirnempdo klaustri a nattom oc a daghom. /th/ar medh sculom vith vttaka till huaria til manadha pund miøls oc twa laupa smørs huart okart till kostar vtan mith viliom i abota husom æta En /th/æghar sem gudh kræfuir andar okrar /th/a eignast klaustrit beggia okra seng swa sem annarra prouento manna En ef swa kan till bæra at ek kome eighi till oft nempdar prouento ædha adir nempd /TH/ora husprøy min /th/a scal /th/o før sakt klaustir adhir nempdar iardhir æigha at swa fastu oc frialsu fire hua [72 aar1341] riom manne sem mith hafdhom iafnan a før dri prouento setidh Oc til san vithnisburdhar setti ek mith incigli fire /th/etta bref er gort var a dæghi oc are sem før sighir
Vidisse, dat. Marts 1346, af et paa Aga udstedt Brev, hvorved tre Mænd kundgjöre, at Eilif paa Berven (Ullensvang) og hans Sön Helge solgte til Helge Thorstenssön 7 Maanedmatsbol i nedre Berven for 7 Kyrlag for hvert Maanedmatsbol og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Afskr. af 9 April 1627 i norske Rigsarkiv (fra Ullensvang). Seglene, undtagen No. 2, vedhænge utydelige. (Se Dipl. Norv. IV No. 302, 481 og 939).
Allom mannom theim sem tetta bref, sia eder høira, senda Odder och Suend Halla synner, och Brynniollffr Brynniollffrsønni, q: g: och sina, yder see kunnungt, at a to[rs]dagen i annare wicku faste, a syaunde are oc tutyuga rigis vars verdulags herra, Magnusar, med guds meskunnd, Norgis, Suea och Skaana Konungs, a Wangenn aa Wos, saom wir, oc fyrrirlasom bref terrand Arnnbiarner oc Arna à Agge, och Asolf a Sexsenj, vnnder oskader jnndseiglum, terrand so vattende ord efter ord, som her fyllger, Allum monnum teim sem tetta bref sia eder høyra, senda Arnbiørnn Ogmundarsønn, Arne i Age och Aasollffer Hallduardasøn, q: guds och sina wir willium huar kunnugt, at tar varum wir hia, och hørdum aa, a, Aga, er ther kopteest, vider Eiliffuir a Beruina, och Hellghj Torstennsønn, och Hellghj Eiluffsønn, a Beruina, met thj skielorde at terra for ne fegar, Eiluffer och [Hellghj søn hans, sellde Hellga Torstensynna, syau, mamataboll i nedra Beruina, met inra lutanom, fyre syau [mamataboll kyrlaug, huart mamataboll, sellda for ne Eilluffer och Hellghj tetta for ne vij mamataboll, æffuennleghia, vndan seer och sinnum efterkommandom, vnder Hellghja Torstenssøn, och hans efterkomenda, wider tilleghium och tilloghum, och ollum lunnendom, theim som till haffua liggit at forno, genngo terann Eilloffer, och Helghj sønn hanns vider, at tha hafde ter[ann] huerie pending, heilan och halluan, af Hellgj Torsstensyni, efterthj sum i kaup terran kom, och till sant widnnisbyurdar, settom wir fornefnnder mennd var jnndseigle fire tetta breff, och till sannt vitnnisbyurdar, settum wir varum jnseiglum fyre tetta vdschrifft, er giort var i stade och aare fyrneffndom, Beckiennder wij efterskr ne Niells Rijs, sorenschriffuer vdj Harannger lehnn, Hanns Christoffersönn paa Luttrumb, lennsmannd i Kindtzeruig sogenn, Omund [73 aar1346] Loffthus, lennsmannd i Wllennsuangs sogenn och skibrede, Mickell Hougser, Thomis Jostadt, och Jonn Jostadt, at wij haffuer seet och for os er lest it gamelt pergamends breff, nogit musskorenn, met tre wskade jnndseigle vnnderhennggendis, lydenndis ord fra ord, som forschreffuit staar, thet bekreffter wij for ne mennd, met voris zigneter till ydermere widnisbyrd wnndertrugte, som er offenntlig lest och forkynnt till Wllennsuanngs waartinng som er holdenn thenn 9 Aprilis anno 1627,
Kiöbe bref paa siu mamatteboel j nedre Berfven j Vlensvang sogn Tes(t)er (et ulæseligt Navn).
Thore Flik, Lagmand i Bergen, og to andre Mænd kundgjöre, at Sira Einar Jonssön, Provst paa Vansyn paa Lister, kjøbte af Abbed Hogne i Munkeliv Landskylden for det indeværende Aar af Klosterets Jordegods paa Agder samt paatog sig at bebygge Gaarden Amdal paa Lister.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 36). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 36).
bref om Amdall a Lista
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra senda /TH/orir Flikkir loghmadhir i Biorgwin Øyuindir uicarius a Wannesyn a Lista. Olafuir Asulfsson q. g. oc sina kunnykt gerande at a manadaghin nesta firir helgha /th/orsdagh a seaunda aare oc xx ta rikis vars vyrdhulegs herra Magnusar medh gudz nadh Noregs. Swya oc Skane konungs varom meer i hia kaupe /th/erra herra Hogna medh gudz /th/olomodhe abota at Munklifue i Biorgwin oc /th/ueggia brødra førnemdz klaustirs sem swa heita Teitir oc Aslakir af einne halfw En af annare halfw sira Einar Ionsson profastir a Vannesyn a Lista Var /th/etta /th/erra kaupp at profasterin keypti allar /th/ær landskyllir sem /th/eir eighu a Ogdhum firir attatighi manadhamata sin /th/ridiungen i hueriu smøre hudhom oc voro oc geldu bu. oc upp luka nw i haust er kemir at Michials messo i Biorgwin oc /th/annegh till abyrgiazst. scall oc profasteren husa iordhena Amdaler swa at hon se væll bøll eftir godra manna mate Er /th/etta kaupp /th/erra ekki lengir en /th/etta eith aar sem nw er inne Oc till sanninda her om settom mer førnempdir men var incigle firir /th/etta bref er gort. dæghi oc are sem før sighir
[74 aar1347] 
Svein Gudthormssön kundgjör, at han har stillet Abbed Hogne i Munkeliv 3 Maanedmatsbol Jord, som han eier i Kyrvik paa Lister, til Sikkerhed, om han skulde komme tilkort i sit Regnskab for hans og Klosterets Ombud paa Lister, ligesom ogsaa Amund Arnfinnssön yderligere er gaaet i Borgen for ham.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 101). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 101).
bref om Kyruik a Lista – vij
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir Swein Gutthormsson q. g. oc sina Ek uill idhir kunnykt (gera) at ek hafuir vedsæth herra Hogna abota at Munkalifui /th/riggia ma ta boll iardhar er ek a oc Kyruik heitir swa framt sem mer brestir nakot i rækningh i vmbodi /th/ui er ek hafuir a hans vægna a Lista edhir klaustreno verdhir mith vmbodh til skada edha missu. swa oc hefui Amundir Arnfinzson borgat alt /th/at er mer brestir meira mædhir klaustrit en førnempd iord swarar Oc til sanninda her om setti han sith incigle medh minu incigle fire /th/etta bref er gort var at Munkaliui i Biorgwin Olafs uoku dag føra oc viij are oc xx. rikis okars virdhulegs herra. herra Magnusar medh gudz nadh Noregs Swia oc Skane konungs
Fire Mænd kundgjöre, at de overvare en Overenskomst mellem Sira Halvard Helgessön, Prest ved Ullensvangs Kirke, og Salomon Sigurdssön, hvorefter den sidste skjænkede Prestebordet sammesteds 2 Maanedmatsbol Jord i Aartun i Hjordal i Odde Sogn (Hardanger) for Aartidehold for hans Forældre og to Brödre paa visse nærmere angivne Betingelser.
Efter Transscript af 19 August 1355 i norske Rigsarkiv (fra Ullensvang). Brevet har kun havt 4 Segl, der mangle. (Jfr. Dipl. Norv. V No. 119).
Allum gu/edd/s vinum ok sinum /th/eim sem /th/etta bref sea eda h/oe/yra senda Amundr Arnbiernarson Iuar /TH/orgyls son Ellingr Askels son ok Sigfus Halla son q. gu/edd/s ok sina ydr se kunnight at manadaghen nesta eftir Maria m/oe/sso dagh sidre a xx ok niunda are rikis vars virduleghs (herra) Magnusar med gu/edd/s nad Norex Sya ok Skane konunghs, varom mer j. hia j. setstofonni .j. Maugu saom ok h/oe/yrdum a. so vattande ord eftir ordde sem her seghir. er /th/eir heldo hondum saman sira Haluardr Helgha son prestr at Vllinsuanghs kirkiu, af einni halfuun en af annare Salomon [75 aar1347] Sigurdar son med /th/ui skillorde at fyrnemfdr Salomon gaf kirkiunni .a. Vllinsuanghe till prestbordsens .ii. m a bol iardar er liggr .j. Artuninu .j. Hiordale .j. Odda kirkiu sokn .j. Hardanghre till evenleghrar eignar .a. /th/an haat at prestr eftir prest at Vllinsuanghs kirkiu skall halda artid fadur hans ok modor badar saman .a. /th/an dagh sem stendr skrifuat artid fadur hans /th/ar med skal ok haldaz, artidir Aslaks ok Orms br/oe/dra hans a. /th/an dagh sem huar stendr ritad j. bokenne skulu /th/essar aminningar vbrigdilegha halldaz efenlegha med salotidum m/oe/sso ofre ok ringingh .j. ofnemfdri kirkiu, en ef prestr fellir nidr fyrnemfd artida hold eit ar eda tuau /th/a skall lanzskyldena sua mykla sem /th/a feller af fyrnemfdri iordu, taka Salomon sialfr eda hans erfingiar ef han er allr En ef fellir .iij. ar .j. sampt sua at ei verda haldnar, /th/a skall fyrnemfd iordh falla aptr til eignar vndir Salomon eda hans arfa, skal ok prestr sa rada byghd ok bola a ofnemfdri iordu sem /th/a er ofnemfda kirkiu eigand[e], verdr ok /th/esse iord eigi frials kirkiunni ok med lagha dome af henne tekin, /th/a skal Salomon eda hans arfar fa kirkiunni addra iord iamgoda ok sva mykla, verda ok einiir huarir odals men /th/es[s]ar iardar lidughir at l/oe/ysa hana aptr firir fulla aura /th/a skulu fyrnemfdir aurar l[egg]iaz jn .j. iord adra kirkiunni till eignar ok til sannenda her vm settu fyrnemfdir men sin insigli Amundi Anbiernarson ok Gautr Sigurdarson ok Ivar /TH/orgylsson Hauardr Sigurdarson Sighfus Hallason firir /th/etta transkriptum er gort var .a. Vllinsuanghe miduikudaghen nesta eftir Maria m/oe/sso dagh en fyrra a .xvj. are ok xx rikis vars virduleghs herra Magnusar med gu/edd/s naad Norex Sya ok Skane konunghs
Breff vm ij matabol j Artuninu j Hiordale.
No. 2. - No. 11. - Dette breff er om 2 mammatte boel i Hiordal i Odde Kirche Sogn.
Gulathingslagmanden Paal Knutssön og Peter Brynjulfssön kundgjöre, at Eindrid Asbjörnssön solgte 3 Maanedmatsbol Jord i Skaaladal i Birkelands Sogn paa Nordhordland for 1 Mark Sölv for hvert Maanedmatsbol til Ivar Andressön med Ret til Gjenlösning og med Sikkerhed i Alvisaker i Kintserviks Sogn.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 149-50). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 149-50). (Jfr. Dipl. Norv. II No. 295, III No. 275 og X No. 33). [76 aar1348] 
bref om Skaladall i Birkjlandz sokn – xviij
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra senda Pall Knutzson Gula/th/ings logmadhir oc Petir Bryniulfsson q. g. oc sina Mith gerom idhir kunnykt at a Olafs uoku dagh sidhare a ix are oc xx rikis vars virdhulegs herra Magnusar medh gudz nad Noregs Swia oc Skane konungs varom mit i hia i Krist kirkiu i Biorgwin saom oc høyrdhum a er Endridir Asbiørnason selde Iware Andressyni medh fullo handabande iij ma ta bolls iardhar i Skaladall sem liggir i Birkilandz kirkiu sokn a Nordhordhulande medh ollum lutum oc lunnendom fornom oc nyium sem /th/ar til liggia oc leghit hafua fra fornu oc nyiu vtan gardz oc innan honum oc hans erfuingiom till frials forrædhis firir mork brenda huart ma ta boll Vidhirgek /th/a førnempdir Endridhir i samma handabande at adhirnempdir Ifuar hafde lokit honum hwan pæning heilan oc halfuan firir førnempda iordh eftir /th/ui sem i kaupp /th/eirra kom verdhir Ifware oftnempdom nakot vfrialst j /th/esso iij ma ta bole /th/a scal han iin ganga i iordh førsagdz Endrida sem Aluisakir heitir er liggir j Kinzarauika sokn i Hardangre till swa mykils sem han lauk firir adhirnemft iij ma ta boll scall oc oftnempdir Endridhir adhirsagdha iordh aftir løysa a huariom dæghi sem han uill firir /th/uilika verdaura sem Ifuar lagdhe i Oc till sanninda her om settom mit incigle okar firir /th/etta bref er gort var i Biorgwin a dæghi oc are sem før sighir
Ingeborg Munansdatter vælger sig Gravsted i Munkelivs Kloster ved Siden af sin Mand Nikulas (Plogpenning) og testamenterer Klosteret til Sjælehjælp for sig 10 Löbsbol i Hvam i Hvamsö Sogn samt en blaa Silkekaabe og et guldindvævet Hovedklæde.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 84). - (För trykt i P. A. Munchs Udgave af Brevbogen p. 84). (Jfr. fölgende Brev samt Dipl. Norv. I No. 300 og II No. 312).
bref om Hwam i Hwamsøyar kirkiu sokn i Sogne – ix
Jn nomine domini amen Ek Ingeborgh Munans dottir gerir /th/etta mith testamentum gudhi till heidhirs oc ollum helghum monnum oc meer till salo hielpar først at ek kyss mer legstadh hia brødhronom i sancta Michiæls klaustre firir varrar frw altare hia [77 aar1349] Nikulas minom. gefuir ek /th/ar till tiu laupa boll iardhar i /th/erre sammu sem adhir var idhir gefuin er Hwam heitir er liggir i Hwamsøyar kirkiu sokn i Sogne medh ollum lunnendom sem till hennar liggia oc leghit hafua fra forno oc nyiu vndir /th/i skillordhe at brødhirner skulu minnazst salo minnar i huarre varrar fru messo en /th/eir hafua hwart hon er lesen edha sungen daghligha oc ewinligha ero oc brødhir skyldughir at halda alltiidh mina medh /th/eim samma hætte sem før seghir gefuir ek idhir brødrom ein blan silke mottull medh skillmala /th/eim at /th/er halle xxx. sala mesna firir saall mina oc eith gulrænt skauth om at hafua vars herra likam Oc til saninda her om setti ek Ingeborgh Munans dottir mith incigle firir /th/etta mith testamentum er gort var i Biorgwin laughardaghin nest eftir krossmesso om haustith a xx ta. oc elliufta are rikis mins vyrdheliks herra herra Magnusar medh gudz nadh Noregx Swia oc Skana konungs
Nikulas Plogpenning vælger sit Gravsted i Munkelivs Kloster og testamenterer det med Samtykke af sin Hustru Ingeborg Munansdatter 11 Löbsbol Jord i Hvam i Hvamsö Prestegjæld i Sogn for sin Sjæl.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 84-85). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 84-85).
Jtem bref om Hwam
Jn nomine domini amen Ek Nikulas ploghpæningh gerir /th/etta mit testamentum gudhi till heidirs oc iomfrv sancte Marie oc ollum gudz helghom monnum oc mer til salo hiælpar heill at samuitzsko /th/o at se krankir i likam minom. først at ek kyss mer legstadh at sancta Michiæls klaustre i Munkliui fire varar frw biliate gefuir ek /th/ar till medh sam/th/ykt Ingebiorghar Munans dotter medh hennar handarbande oc sam/th/ykt tiu laupa boll iardhar i Huamme er liggir i Hwamssøyar kirkiu sokn i Sogne vndir /th/ui skiil[male ordhe at brødhirne sculu minnast salo minna i huarre varar frw messo en /th/eir syngia oc læsa euenligha. Ero /th/eir oc skyldughir at halda mina altiidh euenligha Oc till sanninda sette ek mith incigle Ingebiorgh Munans dottir firir /th/etta Nicolasar mins testamentum er gort var i Biorgwin medh sam/th/ykt minne a laughardaghin nest eftir krosmesso om haustith a xx ta. oc ellifta are rikis mins vyr [78 aar1349] dhulegs herra herra Magnusar medh gudz nadh Noregs Swia oc Skane konungs
Thorgeir Thorsteinssön kundgjör, at han har valgt sig Begravelsessted i Munkeliv i Bergen, hvortil han for sin Sjæl testamenterer, hvad han tidligere havde lovet i Provent for sig, nemlig 20 Maanedmatsbol i Vik i Söndfjord, samt skjænker derhos Klosteret 21/2 Maanedmatsbol i Sviaslok i Lindaas Sogn og 1/2 Löbs Leie i Dale i Halsna samt en Sölvskaal for Bönnehold.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 49-50). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 49-50).
bref om Dall i Hosnu oc Viik j Sundfiordhum oc Swiaslok i Lindass sokn - .v. oc .s.
Jn nomine domini amen Gerir ek /TH/orgeir /TH/ors/th/einsson ollum godhum monnum kunnykt at a laughardaghin nesta firir Michials messo gerdhi ek /th/etta testamentum firir saal minne heill at samuizsku /th/o at krankir i likama /th/essom monnum hia verandom Joni Sighurdz syni oc Iwari Erlingssyni at ek kyss mer leghstadh at Munkliui i Biorgwin at ek gifuir nw /th/a sammu iordh til klaustirsens firir sall mina sem ek hafdhe adhir iattadh firir mik i prouento oc swa heitir .xx. ma ta. boll i Viik er liggir i Vikir bygd i Sundfiordhum til æuinleghar eignar medh ollum lunnendom sem till liggia. /th/ar medh gifuir ek førnempdo klaustre halft /th/ridia ma ta. boll i Swiasloki er liggir i Lindass kirkiu sokn oc halfs laups leigho j Dale er liggir i Hosnu /th/ar medh eina sylf skall er stendir ellifw aura mer till artidhar halz Sculu /th/esser lutir allir frialser Munkliui firir mer oc minom erfuingiom til euinleghar eignar Oc till sanninda her om sette ek mitt incigle medh førnempdra manna inciglom firir /th/etta bref er gort var at Munkliui i Biorgwin a førnempdo dæghi a ellufta oc tutughta are rikis mins vyrdheligx herra. herra Magnusar medh gudz nadh Noregs Swia oc Skane konungs
[79 aar1361] 
Kong Haakon VI stadfæster og udvider de Breve og Privilegier, som hans Fader Kong Magnus og de tidligere norske Konger Haakon V og Erik samt disses Fader Kong Magnus have meddelt Munkelivs Kloster i Bergen.
Efter Transscript af 28 Juni 1392 (se nedenfor), indfört 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 9-10). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 9-10. - Jfr. ovenfor No. 3, 12, 23 og 71).
Hakon medh gudz nadh Noregs konungir son Magnus konungs sendir ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea ædhir høyra q. g. oc sina. wer uiliom at /th/eer uithir. at wer oc radh uart. saom. ifuirlasom oc inuyrdheligha skodhadhom bref Magnusar konungs Eriks oc Hakonar suna hans konunga oc Magnusar medh gudz miskundh Noregs Swia oc Skane konungs fadhur uars /th/au sem /th/eir hafua gefuit stadhenom hins helagha Mikials at Munklifui. abotanom oc munkom /th/es samma stadhar oc ollum /th/erra varnadhe gotz oc hemildar monnum til styrks verndar oc frialses Oc af /th/ui at wer vndirstodhum i /th/eim samma brefwm at varir foreldra konungar i Norighe hafua klaustret upp bygt at upphafwi oc krununnar oc konungdomsens eignir fengit /th/eim till uidhirlifuis er /th/ar veita oc uppehalda gudz embete. /th/a stadfestom wer medh /th/esso uaro brefwi oll før sagd vara forældra bref oc priuilegia i ollum greinom oc articulis ord fra ordhe sem /th/au vatta euinligha gudhe til heidhirs oc herra abota oc klaustrens varnad ollum til /th/arfuinda Oc leggiom /th/etta /th/ar til af varom nadhom. at vi firirbiudhom at nakor dyruist vera ifuir biodhande herra abotan edhir nakro /th/ui klaustreno vardhar edha nakrar /th/yngslur klaustrena til at biodha vskaddo pafualigho ualde oc heilagrar kirkiu loghum j andlighom lutom. skulu oc aller /th/eer sem mistyrma edhir rangar agangor ueita herra abota oc klaustersens sweinom oc uarnadhe swara oss fullu brefuabrote atta ørtoghom oc /th/rettan morkom oc /th/eim ræth sin eftir loghum halfw aukin sakir /th/essa vars brefs. /th/ui firirbiodhum wer fulkompligha ollum monnum adhirnempdra varra foreldra priuilegia oc frelse oc /th/essar varar nadhir oc stadfesto at hindra edhir talma firir /th/eim i nokrum luth. ne riofua edha rofsmen til at fa Nema huar sem /th/at gøri uili swara oss før nempdo brefua bruthi oc a ofuan sæta af oss reidhe refsingom oc hordhom afuar kostom Var /th/etta bref gort i Bergwin Ionsuoku aftan a sætta are rikis vars. herra Petar Eriks son cancelær vaar incigladhe oss siælfwm i hia verandom
[80 aar1366] 
Broder Alf, Biskop af Grönland, kundgjör, at efter det edelige Vidnesbyrd, han har aflagt for Erkebiskop Olaf af Nidaros, Biskop Gisbrikt af Bergen, Drotseten Hr. Ogmund Finnssön og Apostelkirkens Provst Thorstein, eier Munkelivs Kloster de Tomter, som ligge omkring Kirken paa Nordnes (Bergen) udenfor Kirkegaarden, hvorfor de af ham selv med Klostrets Hjælp der opförte Huse atter skulle tilfalde Klosteret, efter at hans Söstersön Tideke Nikolassön har benyttet dem, saalænge han vil.
Efter Transscript af 28 Juni 1392 (se nedenfor), indfört 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 12). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 12).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea ædhir høyra sendir brodhir Alfuir medh gudz nadh biscopp i Grønlande q. g. oc sina kunnukt gerande at wer uitom medh rettom sannindom uarom oc eidh /th/en sem wer sworedh hafuom heilagre kirkiu oc herra Olafue medh gudz nadh erchibiscope i Nidaross firir erlighom herrom. herra Gisbrikte medh gudz nadh biscope i Bergwin herra Oghmunde Findzsone drotzsæta i Noreghe. oc herra /TH/orsteine profasta at Postola kirkiu. at /th/au tuft er liggir om kirkiuna j Nordnæse vttan at kirkiugardenom. eghir gudh sancte Mikiall oc klaustrit at Munklifui. En /th/au hws er /th/er standa hafua wer uppbygt af uarom eignom pæningom medh /th/erre hielpp er wer fengom af klaustreno. /th/y medh radhe oc sam/th/ykte førnempdra herra gerdhom wer /th/essa skipan a i erkebiscops gardhenom i Bergwin at /th/au adhirnempd hws skal Tidhekir Nicholassun var systursun hafwa swa lenge sem han uil. en sidhan falli vndir klaustrit Oc till sanninda her om settom wer uart incigle fire /th/etta bref er gort uar i Bergwin Olafs uoku aftan fyrre anno domini m o. ccc o. lx o. sexto
Martin Svenssön erkjender, at han har overdraget Abbed Sigurd af Munkeliv og hans Kloster 5 Maanedmatsbol i Haukanes i Varalsöy paa Sundhordland mod ligesaa meget i Eikeland paa Hatlestrand.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 80-81). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 80-81).
bref om Haukanæss i Varalzøy – iij
Ek Marteen Sweensson kennizst medh /th/esso mino brefwi at ek hefuir fengith oc selt heidhirlighom herra herra Sighurde medh gudz forsio abota at Munkliui i Biorgwin oc klaustreno till [81 aar1369] eignar fim ma ta boll i Haukanæse er liggir i Varalzøy a Sunhordalande i moti fim ma ta boll i Eikilande er liggir a Hatlastrondh frialst oc ledhukt oc akalzlaust firir huariom manne kan honom edhir klaustreno nakot i at bresta om /th/au fim ma ta boll er ek fek honom i Haukanæse /th/a scall han edhir klaustret ganga aftir till fim ma ta bols i førsogdhu Eikilande Oc till saninda her om sette ek mith incigle firir /th/etta bref er gort var i Eikilandz voki freadaghin nesta firir Michials messo a fimtande are rikis mins vyrdhuleks herra herra Hakonar medh gudz nadh Noregs konunghs
Sigurd Greipssön kundgjör, at han har mageskiftet indre Takhvam (i Haus) til Abbed Sigurd i Munkelivs Kloster mod Gaarden Landrod.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 153). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 153).
Jtem om /TH/akkuam – ij
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir Sighurdhir Greipsson q. g. oc sina kunnykt gerande at ek hefuir skift iordhum medh herra Sighurd medh gudz nad abota at Munkliue i Biorgwin ek fek honum oc klaustrenu #iord mina er innri /TH/akkuammir heitir til euinleghar eignar medh ollum /th/eim lunnendom sem till liggia oc leghit hafua fra forno oc nyio vtan gardz oc innan frialsa oc lidhugha oc akiæro lausa firir huarium manne. kan nakorar loghlighar akiæror koma till før dar iardhar so at hon verdhir igh frials /th/a scal oftnempt klaustir ganga aftir till /th/eirra iardhar er han fek meer oc Landrod heitir til euinleghar eignar oc til sanninda her vm settu /th/essir men siin incigle medh minu incigle firir /th/etta bref er so heita Anfinnir Brazson Jon Vidarsson oc gort var i Biorgwin miduikudagh nest eftir festum Scolastice a xvj are vars virdhulegs herra Haconar medh gudz nad Noregs k.
Thjoste Ormssön kundgjör, at han har modtaget Betaling af Sigurd Greipssön for Gaarden Thakhvam, som denne har afkjöbt ham.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 153). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 153). (Se foregaaende Brev). [82 aar1371] 
bref om /TH/akkuam – j
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir /TH/iostar Ormsson q. g. oc sina kunnykt gerande at iord /th/a sem ek seldi Sighurdhi Greipssyni er /TH/akkuamir heitir hefuir før dir Sighurdhir /th/ar firir lokit huærn pæningh oc allan gerir ek før dir /TH/iorstar adhirnempdan Sighurdh kuittan oc ledhughan firir adhirnempda iordh af mer minum erfuingiom oc eftirkomandom Oc til sannunda her vm sette ek mit incigle firir /th/etta bref sem scrifuat var a Hause in festo sancti Gregorij pape a xvj are rikis vars virdhulegs herra Hakonar medh gudz nadh Noregs oc Suia konungs
Tre Mænd kundgjöre, at de 24 Septbr. vare paa Flatatun i Gaupne i Sogn, da Thorkel Sigurdssön spurgte Frederik Arnessön, om han var Apostelkirkens Ombudsmand med Hensyn til nævnte Gaard, idet han klagede over, at denne havde nedbrudt et Gjerde og saaet i Uskifte til Skade for Munkelivs Kloster, men Frederik negtede at være rette vedkommende; Thorkel stevnede ham alligevel til at höre hans Prov 30 Septbr. næstefter paa rette Thingsted, hvor ogsaa Thorkel fremæskede Jordens Eier eller Ombudsmand, men ingen mödte, og heller ikke kunde han formaa Kongens Ombudsmand Thore Karlssön til at afhöre hans Vidner, hvorfor han paabyrdede denne den Skade, Munkelivs Kloster derved kunde lide.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 64-65). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 64-65).
bref om Flatatwn i Sogne
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea ædha høyra senda /TH/rondir Hærbrandzson Lodhin /TH/orkilsson oc /TH/orghils Ellingxson q. g. oc sina kunnykt gerande at /th/ar varo meer i hia a Flatatuni i Gaufna i Maræimskipreidho i Soghne a miduiku daghin nest firir Mikkials messo a xvij are rikis vars vyrdhuligx herra Hakonar medh gudz nadh Noregx oc Swia konungx er /TH/orkæll Sighurdarson veitte til tolv Fridhek Arna syni oc spurdhi att han væri nokot loghlegher ombudhesmadhir a Postola kirkiu vegna ifuir Flatatuni i Gaufna En han duldi oc kuazt eighe /th/at ombud hafua. krafdhi /th/a førnempdir /TH/orkill eignar manz edha loghlægx ombudhis manz. gaf /th/a adhirnempdir /TH/orkill. Sighurdhason sculd a Fridhek Arna syni at han hafdhe upp brotith twngardhæn oc saat [83 aar1371] vskiftan oc hafdhe hwss oc heimeli oc spurdhe engan aat a klaustirsens vegna at Munkaliui i Biorgwin oc gaf honom sculd a. a holfuom hyliar akrænom at han hafdhe saat i aar før en logh hefdhi ifuir gengit. gærdhi /th/a oftnemfdir /TH/orkill. Fridhek Arnasyni stefnw i retta /th/ingstodh a tiisdaghen næst eftir Mikkiæls messo medh profui oc skilriki en han være loghlighir vmbodhes madhir a Postola kirkiu vegna oc lydha sino profue oc skilriki firir /TH/ore Kalzsyni en han være konungs ombudhes madhir edha einhuærn loghretto man en han væri eighe. kom /th/a oftnemfdir /TH/orkell i Maræims fiorw a rettan stefnu dagh i fornemfdan /th/ingstodh. krafdhe /th/a /th/rat nemfdir /TH/orkell eignar manz edha loghlegx ombudzmanz a Postola kirkiu vegna oc fexst huarghe. baud /th/a oftnemfdir /TH/orkill vatta sina /th/a en /th/at uildu bæra oc sweria at aldri vissu /th/eir a ollu Flatatunj en risla skiftæ. /th/a er so eita /TH/yrgils Karason oc Peruss kotkalss mager. en elsto men en i hafua uarith sognenne. krafdhe /th/a /TH/orkell /TH/ore Kalzson at taka /th/essa vatta. kendizst /TH/orir Kalzson at han var i kongxombudhi a Postola kirkiu vegna oc uilde æi taka /th/essa vatta. abyrdhe oft nemfdir /TH/orkell førnemfdom /TH/ore Kalzsyni allan /th/an scadha sem klaustrit at Munkaliui af fere at han toki ei førnemfda vatta Till sanninda her om setto mer var incigle firir /th/etta bref er gort var a dæghi oc are sem før sighir
Margrete Viljamsdatter i Skapten erkjender, at hun skylder Thomas Buknam 1920 gode Helgelandske Skreid og 6 Pund Engelsk, hvorfor han aarlig skal oppebære af Husleien af hendes Gaard Duvehus i Skapten 1 Pund Engelsk, ligesom hun derhos skal betale ham ligesaa meget aarlig, og hvis dette ikke sker, kan han tage Gaarden til Brug for den Værdi, forstandige Mænd vurdere den, indtil Pengene ere betalte, idet dog hun skal vedligeholde den.
Efter Transscript af 14 Febr. 1389 (se nedenfor), indfört 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 51-52). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 51-52). - (Jfr. Dipl. Norv. II No. 409 og 498).
Jtem om Dufwo huss
That se ollum godhum monnum kunnykt at ek Margrett Villiams dottir i Skaftanom kennis medh /th/esso mino brefue at ek a luka Thomas Buknam nitian hundradh skreidhar oc tuttugho fiska medh godhe oc gilde Halløyske skreidh oc sex pund Ensk [84 aar1375] i Enskom pæningom Scall han upp bæra af gardhe minom Dufwo hws i Skaftanom af husa leighonne eith pund Enskt huart aar oc serdelis scall ek luka honom eith pund huart aar /th/ar till ær /th/essor sculd se upp lokin Er /th/at so at ek lykir eighe /th/essor /th/uau pund Ensk huart aar /th/a scall han taka gardhin till siin upp a so margha pæninga sem skynsammom monnum /th/ykkir han verdhan uæra a huart aar oc till /th/es er /th/esser pæningar æro upp loknir scall ek /th/o medh minom pæningom om lata bøta gardhin alt /th/at honom /th/arfuazst kan miin medh missa /th/a sculo mine erfuingiar alt /th/etta halda oc hafwa sem her vattar oc engin scall upp bæra nakora pæninga af førsagdhom gardhe vttan han /th/ar till han hefuir alla sina pæninga Oc till sanninda her om settæ ek mith incigle firir /th/etta bref er giort var i Biorgwin Iacobs voku aftan a tuttugta are rikis mins vyrdheligx herra Hakonar medh gudz nadh Noregs oc Swia konungs
Ivar Sigurdssön erkjender, at han har givet Munkelivs Kloster i Bergen 6 Maanedmatsbol i Thjodaflaar i Kintserviks Sogn i Hardanger, Gud til Ære og ham selv til Sjælehjælp.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl i Kbhvn. (Addit. No 98. 4to p. 157). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 157).
bref om Tiodhaflaar i Hardangre – vij
That se ollum godhum monnum kunnykt at ek Iuar Sigurdarson kennis medh /th/esso mino opno brefui at ek hefuir gifuit klaustreno Munkalifue i Biorgwin vj ma ta boll iardhar sem liggir i Kinzaravika sokn i Hardangre er /TH/iodaflar æitir till euerdheligha eignar gudhi til heidirs oc mik till sala hiælpar medh ollum lutum oc lunnendom sem til liggir edhir leghit hafuir fra forno oc nyiu med ollum auerka sem vmbodes madhir klaustrens kan upp at spøria Til sanninda her vm setti ek mith incigle fire /th/etta bref er gort var i Biorgwin a freadaghin nesta fire Margaretto messo a iij are oc xx rikis mins virdhulegs herra herra Hakonar medh gudz nad Noregs konungs
[85 aar1380] 
Anvid Sighvatssön, Lensmand i Hardanger, kundgjör, at Hermod Anvidssön udbetalte Paal Arnessön det ene Kyrlag, der stod tilbage paa Kjöbet af Ystaas i Gravens Sogn i Hardanger, hvilken Gaard Paals Fader Arne tidligere havde solgt til Hermod for 5 Kyrlag.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Ullensvang). Seglet mangler.
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sia ed/th/a heyra sendr Anvidr Sigvazsson q. guds ok sina kunnit gerande ad ek uar /th/ar j hia a Havsum en /th/eir toko hondom saman Paal Anna son ok Hermodr Anvidson ok var /th/at j handabande /th/eira ad um jord /th/a er Ystaase eitir er liger j Gronviniar kirkiu soks j Harangre ad Anne fa/th/er Paals haf/th/e selt fyr(nemdom) Hermo/th/e fyrnemda jord Ystaas fyrir .v. kyy(r)log ok sto /th/a eptir eit en Anne andaes en /th/at kyyrlag lauk Hermodr Paalle so at /th/a uaro /th/eir (sater) ok allsater um alla jardar avra frialse /th/a opt nemdr Paal en opt [nemdom Hermode opt nemda jord Ystaas jnnan gars ok vtan millim fials ok fioru (med) fisski ok fylli ok ollom /th/eim lunnendom sem til /th/eirar jardar haf/th/e leged fra fonno ok nyu fiorauega, mozs med adra men fyrir sik ok sina eptir komanda ok til sanzs uidnis bvrd/th/ar setti ek fyr nemdr Anvidr leensmadr j Harangre mit jnsigli fyrir /th/etta bref en gord var a Klemezs messo dag a [sidasta are rikis miins vyr/th/ulex herra herra Hakonar med guds naad Norex konungs
Svein Botolfssön erkjender, at han for Begravelse og Gravsted og sin Hustru Elins Sjæl har pantsat til Munkelivs Kloster i Bergen Jorden Strand ved Sævarbakke i Ryfylke, hvilken det skal beholde, indtil det af Landskylden har oppebaaret 17 Löber; dör han, inden han kommer hjem fra sin Reise til Haalogaland, skal Klosteret beholde Jordegodset mod at holde hans og hans Hustrues Aartid.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 150). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 150). (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 195).
bref om Strond i Ryiafylke – xix
That se ollum godhum monnum kunnykt at ek Swein Botolfsson kennist /th/es medh /th/esso mino brefui at ek hefuir seth Michials klaustre Munkliui i Biorgwin firir vtferd oc legstad iord [86 aar1381] /th/a er Strond heitir i Ryiafylke er liggir medh Sæfuarbakka firir sall Elinar kono minnar a /th/an haat at munkanner at før dom stadh skulo fylia landskyldinne /th/ar til ek hefuir lokit /th/eim xvij laupa Kan miin medh missa adhir en ek kome aftir af /th/essare reiso er ek fer till Halogholandz /th/a scall adhirnempt klaustir eigha førsagdha iordh a /th/an haat at /th/eir sculu halda artid mina oc førnempda Elino kono minnar a huariom xij manadhum Til sanninda her vm setti ek mit incigle firir /th/etta bref er gort var i Biorgwin manadaghin nesta firir Margarette messo anno domini m o. ccc o. lxxx. primo.
Fire Mænd kundgjöre, at de vare tilstede, da Sigurd Halgeirssön gav Ogmund Ogmundssön og Begga Baardsdatter begge Eikelandgaarde i Moster Sogn i Kaareviks Skibrede samt Trodaas paa Bastaasskoven med alle Tilliggelser.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 59). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 59). (Se nedenfor No. 115.)
Jtem om Eikilond bædi i Mostir sokn oc Trodass a Bastass mork .t. Trodass
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edir høyra senda Sighurdhir Haldorsson Sixtein Siughurdharsson Haluardhir Knutzson Bardhir Helghason q. g. oc sina kunnykt gerande at /th/ar varom mer i hia saom oc hørdhom a er Sighurdir Halgeirsson gaf Omundi Ogmundarsyni oc Beggo Bardzdottir Eikilond bedhi i Mostrar sokn i Kararviku skippreidho oc Trodass a Bastass mork medh eighn oc odle. latrom oc lunnendom sem till liggir oc leghit hefuir fra forno oc nyiu till euinlighar eignar honom oc hans eftirkomandom Oc till sanninda her om sette førnempdir Sighurdhir sit incigle medh varom inciglom firir /th/etta bref er gort var a Lafranz voko dagh i loftenom a Fitium areno eftir frafall vyrdheligs herra Hakonar Noregs oc Swia konungs
Amund Ivarssön erkjender, at han har givet Munkelivs Kloster 7 Maanedmatsbol i Romareim i Mo Sogn i Eikangers Skibrede.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 131-32). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 131-32). [87 aar1382] 
bref om Romareimi i Eikangre – vij
That se ollum godhum monnum kunnykt at ek Amundir Iwarsson kennist medh /th/esso mino brefue at ek hefuir fengit klaustrenu i Munkliui vij ma ta boll i Romareimi er liggir i Moskirkiu sokn i Eikangra skipreidhu frialst oc akiæro laust firir huariom manne førsagdhu klaustre til euinleghar eignar medh ollum lunnendom sem til kan at falla oc til hafua leghit fra fornu oc fra nyiu Oc till sanninda her om sette ek mith incigle firir /th/etta bref er gort var i Biorgwin manadaghin nesta firir passionem domini anno dominj m o. ccc o. lxxx. secundo
Kong Olaf stadfæster, indtil han bliver myndig, sine fem nærmeste Forgjængeres Breve og Privilegier for Munkelivs Kloster i Bergen.
Efter Afskr. fra 1427 af Transscript af 28 Juni 1392 (se nedenfor) i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 10-12). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 10-12).
Olafuir medh gudz nadh Noregs Dana oc Gota konungir sendir ollum monnum /th/eim sem (/th/etta) bref sea ædhir høyra q. g. oc sina wer uiliom at /th/eer uitit at wer oc drotsæti uar herra Oghmundir Finzson oc fleire uarer godhe men saom oc inuyrdheligha ifuirlasom bref Magnusar konungs. Eriks oc Hakonar suna hans konunga oc Magnusar medh gudz miskun Noregs. Swia oc Skane konungs forfodhurs vars. swa oc fadhurs vars hins kiærasta godrar aminningar herra Hakonar medh gudz nadh Noregs oc Swia konungs stadfestubref er /th/etta vart bref er medh fest sem /th/eir hafwa gifuit stadhenom hins helgha Mikials at Munklifuj abotanom oc munkum /th/es samma stadhar oc ollum /th/eirra varnad. gotze oc heimoldar monnum til styrks. verndar oc frialsis. oc af /th/ui at wer vndirstodhom i /th/eim samma brefwm at varer forældra konungar i Norighe hafua klaustret uppbygt at upphafui oc krununnar oc konungdomsens egnir fengit /th/eim til uidhirlifuis er /th/ar veita oc uppe halda gudz embete. /th/a stadfestom wer medh /th/esso uaro brefwi oll førsogdh varra foreldra bref oc priuilegia i ollum greinom oc articulis ord fra ordhe sem /th/au vatta efuinligha gudhi til heidhers oc herra abota oc ollum klaustersens varnadhe til /th/arfuinda. oc swa sem fadhir uar hin kæraste sighir i adhirnempdo sino brefwi. /th/a firirbiodhom wer at nakor dyruist at uæra [88 aar1382] ifuirbiodhande herra abota edhir nakro /th/ui sem klaustreno vardhar. edha nokora /th/yngslur klaustreno til at biodha. vskaddo pafualigho ualde oc heilagrar kirkiu loghom i andelighom lutom. skulo oc allir /th/eir sem mis/th/yrma edha rangar agangor ueita herra abota oc klaustersens sweinom oc uarnadhe swara oss fullo brefua brote atta ørtoghom oc /th/rættan morkom oc /th/eim ræth sin eftir loghom halfw aukin sakir /th/essar vars brefs /th/wi firirbiodhom wer fulkomligha ollum monnum adirnempdra varra foreldra priuilegia oc frealse oc /th/essa varar nadhir oc stadfesto at hindra edhir talma firir /th/eim i nakrum luth ne riofua edha rofsmen til at fa Nema huar sem /th/at gøri uili swara oss førnempdo brefua brote oc a ofuan sæta af oss reidhe refsingom oc hardhom afuar kostom Viliom wer oc at herra abotæ i Munkalifui klaustri munka hans oc varnadhir skulu oll /th/essa priuilegia oc frealse niotande verdha eenkanligha till /th/es at gudh gifuir oss till vara loghligha aara at koma Var /th/etta bref gort j Biorgwin medh radhe oc sam/th/ykt adhirnempdz drotzæta vars oc fleire uara godhra manna. odrum deghi nest eftir Ionsuoku a førsta are rikis uars Noregs vndir uaro oc oftnempdz drotzsæta vars inciglom. herra Henrik Henrikxsun profastir at Marie kirkiu i Oslo cancelær var incigladhe medh varo incigle
Abbed Jon i Munkeliv og hans Konvent kundgjör, at Ogmund Ogmundssön har givet 7 Maanedmatsbol i Eikeland i Mosters Sogn af 20 Kyrlags Værdi samt endnu 20 Kyrlags Værd i Kvæg og 211/2 Kyrlag i andre Gjenstande tilligemed Trodaasskoven, alt til Provent og Sjælehjælp for sin Hustru Bergljot Baardsdatter, der optages i Klosterets Brödrelag paa en Del nærmere angivne Betingelser.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 58-59). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 58-59). (Se ovenfor No. 112).
bref om Eikilond i Mostrar sokn oc /TH/rodass a Bastassmork t – Trodass
Allum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea ædha høyra senda brodhir Joon medh gudz nad abote at Munkalifwe i Biorgwin oc allir conuentu brødir /th/es samma stadhar q. g. oc sina bøn pater noster kunnykt gerande at a /th/ui are er lidhit var fra holdgan var [89 aar1385] herra Iesu m o. ccc o. lxxx. oc fim aar gaf Ogmundir Ogmundarson prouentu firir Berghliotu Bardhar dottir husprøyu sina gudhi till heidhirs oc helgha Michiale oc hans klaustre til sømdar en henni till salu hialpar oc ævinlegs bordhalz i /th/essum aurum sem her sighir Jn primis siaw ma ta bols iardar er Eikilond heitir firir tuttugho kyrlogh er liggir i Mostrar kirkiu sokn i Kararvikar skippreidho til euinleghar eignar medh ollum lunnendum sem til hafwa leghit fra forno oc nyio Jtem siautian kyr gangande kyrlogh i kalfum tuau i geitum oc wlsaudum er /th/etta alt saman xx kyrlogh hest oc ross. halfua lest korns firir x. kyrlagh Jtem ein kiætill er tækir x bolla eina nyia noth oc sæxæringh firir half tolfta kyrlag i moti adhirnempdum pæningom oc aurom. tokom wer førnempdo Bergliotu i vart brødhralagh oc iattadom henni mat oc maldrykkiu slikan sem hafua prestbrødhir konnu mungatz til huarar malltidhar pitenz at hatidhom en /th/ess meire mungat en pitenz er eighe till scall hon vt taka til tolfmanadha halft annat stykke miols oc /th/ria laupa smørs mædhir /th/esso scall hon hafua so margh hwss loft medh klæfuom sinom i kellara /th/ar vndir oc høgsæti i stufuo so at henne se vall sæth at sitia skall hon medh leigho førom taka oc medh leigho føør skiliast medh /th/essu scall hon luttakari vara alz /th/ess godha bønahaldz sem geriz i førnempdu klaustre huart sem /th/at er i messom edha i bønahaldi i vokum fostum almoso gerdhum oc odrum miskunnar verkom sem /th/ar gerist arla oc sirla. her i moti iattadhi hon oss sinne hollozstu i ordhi oc i verki huar sem hon er stadh scall oc klaustret eigha eina seng eftir hona eftir fornom ræth stadharens En eftir lidna oftnempda Bergliota scall adhirnempdir Ogmundir ollum husom fylgia medh /th/erri grein at han taki medh leigho førom oc medh leigho føør scall han skiliast. hæfuir han oc gefuit /th/ratnempdo klaustre skoghin Trodass a Bastas mork till euinleghar eignar her medh iattar han sinni hollozstu i ordhi oc i verki huar sem han er staddir. Oc till sanninda her om settom wer var incigle firir /th/etta bref er gort var a huita sunno aftan a /th/ui are sem før sighir
Drotseten Agmund Finnssön kundgjör, at han har skjænket Abbederne i Munkelivs Kloster den ham tilhörende Holme Ramsholmen ved Hardsjö söndenfor Framnes med Sælleie og Fiskeri.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 129-30). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 129-30). [90 aar1386] 
bref om Ramsholman – iij
Ollum monnum /th/eim som /th/etta bref sea edhir høyra sendir Amundir Finzson konungs oc rikens drozete i Norighe q. g. oc sina Kungør ek /th/at allum at ek hafuir i heidhir uidh gudh oc /th/e helgha kirkiu i Munkaliue. gefuit heidirlighom herra. herra abota /th/ar samma stadhar /th/eim som nu er. oc hædhan af koma kan till /th/etta klaustrit. ein min holma som Ramsholmen eitir er liggir uidh Hardsio sudhir af Frammness medh sæll latre fiski oc ollum adrom luthom oc lunnendom som till /th/an holma liggir [edhir till] lighit hafuir fra forno oc nyio /th/eim abota[nom till euerd]helighar eignar oc alz afrædhis Oc til sanninda her om sette ek mith incigle firir /th/etta bref er gort var i Bergwin miduikudaghin nesta eftir kro(s)messo om hausten a setta are rikis mins vyrdhuleghs herra herra Olafs mædhir gudz nadh Noregs Dana oc Gota konungs
Ivar Sveinssön, Lagmand i Ryfylke, kundgjör, at han dömte mellom Abbed Jon af Munkeliv og Thormod Halvardssön angaaende Gaarden Straumsland i Vansyns Sogn paa Lister, for hvilken Abbeden fremlagde et Kjöbebrev, beseglet af 3 Lendermænd og en Lagmand, medens Thormod kun havde Ingemund Uthyrmssön som Hjemmelsmand; Gaarden blev derfor frakjendt Thormod, hvis han ikke inden et Aar kunde fremlægge bedre Beviser.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 118-19). - (För trykt i P. A. Munchs Udgave af Brevbogen p. 118-19). (Jfr. Dipl. Norv. III No. 384 og IV No. 457).
Jtem bref om /th/at samma - .v.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sendir Iwar Sweinsson loghmadhir i Ryiafylke q. g. oc sina kunnykt gerande at /TH/ormodhir Haluardharson kendist hafua lakt til logh/th/ings firir mik oc alla loghrettona medh ollo sino profue oc skilrike sem han hafdhe firir iardhena Straumsland sem liggir a Lista i Vannisyn sokn medh erlighen herra herra Ion abota at Munkliue i Biorgwin at lydha /th/ar /th/a profue oc skilriki /th/ui sem herra abote firir før da iordh Straumsland hafdhe oc vndir endeligan dom oc oskurd. tedhe /th/a fram herra abote siin bref med heilom oc hangande inciglom /th/riggia lendra manna oc eins logmanz /th/erra en [91 aar1388] swa heita herra Biærna Erlingssonar Erlings Amundzsonar Sorkuir Andressonar oc Hauks loghmanz /th/at er swa vattar at herra Ronulfuir abote godhrar aminningar køypti iardhena Straumsland eftir /th/ui sem /th/etta bref vattar sem her er mædhir fest Oc af /th/ui at herra Jon abothi krafdhe før dan /TH/ormod alz profs firir iardhena oc hafdhe ekki annat prof vtan /th/at at han hafdhe køypt af Ingemundi V/th/yrmssyni /th/ui dømde ek medh laghar orskurdh oftnempdom herra Jone abota aftir /th/ratnempda iord Straumsland oc klaustreno til /th/es en annat profuast sannare medh landskylda burd. er /th/at swa at /TH/ormodhir finnir /th/at prof innan tolf manadhar at iordhen Straumsland var aftir løyst fra klaustreno /th/a scal /TH/ormodir hafua /th/ratnempda iord Straumsland aftir eftir /th/ui sem hans kaupa bref vattar. en finzst eiighe innan tolfmanadar aftir lausna bref edha prof at aftir uar løyst af klaustreno /th/a hefuir /th/ratnempdir /TH/ormodhir /th/ers malls vpreiss aldri Oc til sanninda her om sette ek mith incigle firir /th/etta bref er gort var i Stafwangre a Ionsuoku aftan anno domini m o. ccc o. lxxx o. octauo
Sigurd Unassön erkjender, at han har overladt Thomas Buknam, Kjöbmand i Bergen, til fri Raadighed sit Hus Duvehus i Skapten med Tilliggende for den Gjæld, hvori hans Frændkone Margrete Viljamsdatter stod til Thomas.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 50-51). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 50-51). (Se ovenfor No. 108 og nedenfor No. 122-24. - Jfr. ogsaa Dipl. Norv. II No. 772 og V No. 490).
bref om Dufwohuss gard oc tuft
Ek Sighurdhir Wnason kennizst medh /th/esso mino brefui at ek hefuir vnth oc lathith Thomas Buknam kaupmanne i Biorgwin i sina sculd hwss miin i Skaftanom er Dufwohwss heita oc tuftena vndir husunom siau stikkor oc tutugho longa oc fiortan breidha oc eldhuss tuftena /th/ar beint ifuir af Pals eldhuse tiiu stikkor longh oc viii stikkor breidha oc kiellona medh oc bryggiona medh nidri firir Skaftanom skipa upp oc wt swa mykit sem gardhenom er till nytta oc folkeno /th/y sem i er gardhenom frialsligha skipa upp eftir gardhenom oc nidhir oc ollum till gongom sem till førnempdra husa oc tufta hafwa leghit fra forno oc nyiu før [92 aar1388] nempdum Thomas edhir hans erfuingiom edhir eftir komandum til euerdheligha eignar gifua edhir gelda oc selia hwem er honom uæll likar frialsligha firir mik oc minom erfuingiom oc ollum minom eftir komandum firir /th/a sculd sem hustrw Margaretta Vilialms dottir frendkona miin vardh Thomase skyldugh Oc till meire sanninda setto Arnulfuir Gunnarsson oc Gunnar Biørnsson sin incigle medh mino incigle firir /th/etta bref er giort var i Biorgwin Olafs messo dagh sidhare anno domini m o. ccc o. lxxx o. octauo
Fire Raadmænd i Bergen udstede Transscript af Hustru Margrete Viljams datters Brev om Duvehus (ovenfor No. 108).
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 51-52). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 51-52).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra senda Anbiørn Vemundarson Gunnar Biørnsson /TH/orkill Kolbiarnason oc Hiarrande Beinteimsson radmen i Biorgwin q. g. oc sina kunnykt gerande at meer saghum oc hørdhum ifuirlæsith opith bref hustrv Margretto Viliams dottir medh hennar heilo hangande incigle so vattande ordh eftir ordhe sem her sighir. [ Her følger Brev No. 108 ovenfor]. Oc til sanninda her om settom mer vaar incigle firir /th/etta transcriptum er gort var i Biorgwin halfwm manadhe firir fastolauent anno domini m o. ccc o. lxxx o. nono
Harald Kolbjörnssön, Lagmand i Oslo, kundgjör, at han frifandt Brödrene Gudmund og Gunnar Halvardssönner for Haldor Haavardssöns Krav paa Visöre af noget Gods, som Jon Ketilssön gav sin Faster Ingerid Eriksdatter.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Biskop O. Irgens´s Saml.). Nederste Kant af Brevet med Seglene bortklippet. Nu næsten ganske ulæseligt; udfyldt efter Biskop Irgens´s Afskr. i Mscr. No. 255. 4to No. 95 i Univ. Bibl. i Christiania.
Ollom [monnom /th/æim] sæm /th/ættæ bref sia æddær høy[ræ sænder Haraldær Kolbiornæson] logmaddær j Oslo q. g. ok sinæ [kunnikt gerande at a vættræ]mosso æftan ok a oddru are mins [vyrdulægs herræ] herræ Erikær med guds nad Noriks [konungs komo a stømfnu firir] mik j nordræ lutanom j Hialparæ [garde j Oslo] af æinæ [halfu Ha]ldor Hauard son lænsmaddær [a Hada [93 aar1390] lande en af annæræ] halfu Gvdmundær ok Gvnnær [Haluardzsynyr at] /th/a [war /th/æiræ] rætær stømnu daggær kiærde [/th/a addær]næmdær Haldor til fyrnæmdæ brødræ [at /th/æir hafdæ æi] gort visøyræ af /th/i gozze sæm Jon Kiættiulsson gaf Ing[ridi] Eriksdottor favdvrssystor sinni nu øyfftir /th/i prove ok skilrike sæm /th/æir mik [fram tedæ ok . . . . . ludær vm sik /th/a dømde ek /th/æim sakla]usæ [vm /th/ættæ mal] Til sanninde sættæ ek [mit insigle firir /th/ettæ ]
Jakob, Biskop i Bergen, kundgjör, at han har gjort Mageskifte med Abbed Jon i Munkeliv og hans Konvent, saaledes at Klostret skal have 2 af Christkirkens Gaarde nemlig Hope i Opdals Sogn og Fonneland i Vikör Sogn i Hardanger mod Seljevik ved Eidsvaag i Hammer Sogn.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 65). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 65).
bref om Fonnoland oc Hopp j Hardangre
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra senda Iacob medh gudz nadh biscop i Biorgwin q.g. oc sina. ydhir vilium wer /th/at kunnykt gera at medh radhe oc sam/th/ykt vars capituli /th/a hafwm wer giort iardha skifte medh heidhirlighom manne herra Jone medh gudz miskun abota at Munkliue i førnemfdom stad oc hans conuento brødrom upp a so matto sem her sighir scal klaustrit hafua twær iardher af Kristkirkiu er so eita Hopp i Vppdals kirkiu sokn ok Fonnoland i Wiikøya kirkiu sokn i Hardangre medh ollum /th/eim lutom oc lunnendom er /th/ar till liggir edha lighat hafuir fra forno oc nyio vttan gardz edhir innan till euindleghar eignar En kirkian scall hafwa eina klaustrens iordh er Seliouiik eiter sem liggir sem nest Eidzuagh i Hammars kirkiu sokn. eftir /th/y sem bref /th/ar om giort vattar vndir abotans incigle oc conuentsens Oc till meire uisso oc stadfesto her om /th/a sette capitulum sith incigle medh varo incigle firir /th/etta bref er giort var i adhirnemfdom stad die sancti Luce ewangeliste anno domini m o. ccc o. cx o. primo
[94 aar1391] 
Thomas Buknam erkjender at have meddelt Thomas Spir Fuldmagt til at sælge hans Gaard Duvehus og at oppebære Betalingen.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 52). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 52). (Se ovenfor No. 108 og 118 samt No. 123 og 124 nedenfor).
Jtem om Dufwo huss
Thes kennist ek Thomas Buknam med /th/esso mino brefui at ek hefuir fengith Thomas Spira mith fult oc loghlight ombudh at selia Dufwohuss min gardh a mina uegna oc upp at bæra verdhit firir scall ek alt /th/at halda oc hafua sem han gør loghligha i /th/esso mino ombudhe at ollu iafnfullo sem ek sielfuir nær var Oc til sanninda her (om) setti ek mith incigle firir /th/etta bref er gort var i Biorgwin a Katrino messo dag anno domini m o. ccc o. xc o primo
Arnulf Gunnarssön, Gulathings og Bergens Lagmand, og Jon Geirmundssön, Foged sammesteds, bevidne, at Thomas Buknam tilböd Fehirden og Hirdstjoren i Bergen Haakon Jonssön Gaarden Duvehus tilkjöbs, uden at denne dog vilde kjöbe samme paa Grund af Husenes Bröstfældighed, hvorimod han paa Kongedömmets Vegne tillod Thomas at sælge den, til hvem han vilde.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 52). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 52).
Jtem om Dufwohuss
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra senda Arnulfuir Gunnarsson Gula /th/ings oc Biorgwina loghmadhir oc Joon Geirmundarson fouite /th/es samma stadhar at vith varom i konungs gardhenom i Biorgwin saom oc hørdhom a er Thomas Buknam baudh upp erlighom manne oc vællbornom Hakoni Ionssyni fehirdha oc hirdstiora i Biorgwin til solu gardh /th/an oc tuftir er Dufhuss heita. en Hakon sagdhe /th/eim sek igh vilia kaupa firir sakir nidhir fellingh husa /th/erra sem a stodhu oc Hakon lofuadhi Thomasi ath selia frialsligha huariom manni a konungs domsens vegna /th/ratnempda hws oc toft Oc til sanninda her om settom vith førnempdir men oker incigle firir /th/etta bref er gort var i Biorgwin tiisdaghen. nesta eftir purificationem Marie anno domini m o. ccc o. *lxxcx secundo
[95 aar1392] 
Tre Mænd kundgjöre, at Thomas Spir i Henhold til Thomas Buknams Fuldmagt solgte Gaarden Duvehus til Erik Rogvaldssön for en Læst Islandsk Fisk og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Afskrift fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ Bibl. i Kbhvn (Additam. No. 98. in 4to p. 52-53). - (För trykt i P. A. Munchs Udgave af Brevbogen p 52-53). (Se ovenfor No. 108, 118 og 122-23 samt Brev af 9 Oktbr. 1410 nedenfor).
Jtem om Dufwohuss
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra senda Joon Geirmundarsson fouete i Biorgwin Erlingir Halwardzson hirdman oc Olafuir Ionsson radman /th/es samma stadhar q. g. oc sina kunnykt gerande at mer varom i hia saghum oc hørdhum a medh ia oc fullo handarbande er Thomas Spir selde Eirike Rogwaldzsyni hwss oc tuft sem Dufhwss heitir fire eina lest flatningh medh gildan Islenzkan fisk i fullo oc loghligho ombudhe Thomas Buknam eftir /th/eim forordhum oc brefwm sem her er medh fest oc /th/ar om gort vattar medh ollum sinom greinom oc articulis før nefnd hwss Eiriki Ragwaldzsyni till euinlighar eghnar oc frials forrædhis honom oc hans erfuingium oc ollum hans eftirkomandom gefwa edhir gialda oc selia hueriom sem honom likar medh ollum /th/eim lutum oc lunnendom sem till førnempdz gardz hefuir leghit fra forno oc nyio frialsa oc akiæro lausa firir huariom manne firir Thomas Buknam hans ombudz monnum oc erfuingiom oc ollum hans eftir komandum, serligha kendizst Thomas Spir firir oss at han hefuir uppborith j ombudhe Thomas Buknam /th/rat nempdz heilan pæning oc halfuan oc alla /th/ar i mellom eftir /th/ui sem i kauppmala /th/erra kom firir førnempdan gard Dufhwss Oc till meire sanninda her om sette Thomas Spir sit incigle medh varom inciglom firir /th/etta bref er gort var i Biorgwen laughardaghin fysta i fostu anno domini m o. ccc o. nonagesimo secundo
Tre Mænd kundgjöre, at Margrete Endridsdatter frelsede Hermod Bjarnessön og Ingebjörg Haakonsdatter 11/2 Teig i Espiol i Hammers Sogn i Arne Skibrede paa Nordhordland og erkjendte at have oppebaaret Betalingen derfor.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 60). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 60). [96 aar1392] 
bref om Espiole i Hammars sokn
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea ædhir høyra senda Joon Geblason korsbrodhir at Kristkirkiu i Biorgwin Sighurdir Serkwersson oc Andress Gunnarsson q. g. oc sina kunnykt gerande at /th/ar varom wer i hia saom oc hørdhom a at Margretta Endridha dottir frialsadhe Hermodhe Biarnasyni oc Ingebiorghe Hakonar dottir halfuan annan teigh i Espiole er liggir i Hammars sokn oc i Arna skipreidho a Nordhordholande frialsa oc akerolausa firir seer oc sinum erfuingium Hermodhe oc Ingebiorghe oc /th/erra erfuingiom til efuinlighar eignar. kendist oc hon at hon hafdhe fulla pæninga upp borith firir førnempda iordh Till sanninda her om settom meer var incigle firir /th/etta bref en gorth var i Biorgwin fredaghin nestan eftir pascha dagh anno domini m o ccc o. xc o ij
Arnulf Gunnarssön, Gulathings og Bergens Lagmand, samt 2 Raadmænd udstede Transscripter af en Del Privilegiebreve for Munkelivs Kloster.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 5 og 12). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 5 og 12).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra senda Arnulfuir Gunnarsson Gula /th/ings oc Biorghuinar loghman Olaf Jonsson oc Michiæll Pallsson radhmen j førnempdom stadh q. g. oc sina kunnykt gerande at wer skodhadhom oc inwyrdheligha ifuir lasom bref oc priuilegia wyrdhelighra hofdhingia oc hinna agetazsta Noregs konunga sem her eftir nempnast i sinom brefwm huærrir er styrkt hafwa medh gudhlighri ast Munkalifwe klaustir i Bergwin medh førsaghdom priuilegiis medh /th/erra heilom oc hangandom inciglom oc swa vattande ord eftir ordhe sem her sighir [Nu fölge Brevene No. 3, 12, 23, 71, 102, 114, og 103 ovenfor.] Oc til sandz vitnisburdhar her om settom meer var incigle firir /th/etta transcriptum er gort uar i Biorgwin. In uigilia apostolorum Petri et Pauli anno dominj m o. ccc o. xc o. secundo
[97 aar1392] 
En Mand og 2 Kvinder bevidne, at de vare tilstede paa ytre(?) Eide i Nedstryn 6 Novbr. 1391(?), da Steinvor Eysteinsdatter gav Munkelivs Kloster i Bergen 2 Maanedmatsbol i Langaker i Vilreid i Gemlestads Skibrede i Nordfjord.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 109). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 109).
bref om Vilreidh oc Langakir i Nordfjord – iiij
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir hoyra sendir Olafuir Erlenzson Jngeborgh Ions dottir oc Ingeborgh Amundadottir q. g. oc sina kunnykt gerande at /th/ar varom wer i hia saom oc høyrdhom a a ystra Eide sem liggir i Midstriona skipreido i Nordfiordhum manadaghin nesta eftir alla heilagra messo at Steinwor Østeins dottir gaf klaustreno at Munkliui i Biorgwin till euinlighar eignar tueggia ma ta boll iardhar i Vilreidhe oc Langakir heitir sem liggir i Gemlastada skipreidho i Nordfiordhum frialst oc ledhukt fire huariom manne oc ollum minom loghlighom erfuingiom oc eftirkomandom Oc til sanninda her om sette ek mith incigle fire /th/etta bref scrifuat i Kirkiu Eidhe nesta dagh fire festum vndecim milium virginum a iiij are rikis vars virdhulegs herra Eiriks medh gudz nadh Noregs konung Oc til sanninda sette ek Haukir prestir Karlsson mith incigle fire /th/etta vitnisburdhar bref scrifuat dæghi oc are sem før sighir
Peter og Jon Ogmundssöner kundgjöre, at de have overdraget Munkelivs Kloster Gaarden Naus i Daviks Skibrede i Nordfjord, fordi deres Fader og Jon selv uden Hjemmel have beboet Gaarden Avalaker.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4 to p. 115). - (För trykt i P. A. Munchs Udgave af Brevbogen p. 115).
bref om Nauss j Nordfiord - .j. a.
Thet gørir ek Petir Augmundarson oc Jon Augmundarson brodhir han(s) godhum monnum kunnykt at mith kennompst medh /th/esso okkro brefue at vith hafuum lokit klaustreno at Munkaliui iard /th/a som Nauss heitir sem liggir i Dhauika [stadha skipreido i Nordfiordhum fire rangan abunadh iardhar Aualakir sem fadhir okkar oc Ion adhirnempdir hafua abuadh. frialsa oc lidhugha fire okkir oc okkrom erfuingiom til euinleghar eignar Oc til sanninda [98 aar1392] her om settum vidh okkar incigle fire /th/etta bref scrifuat a Languina nesta dagh *dagh fire festum sancti Leonardi confessoris anno domino m o. ccc o. xc o. secundo
Arnulf Gunnarssön, Lagmand i Bergen, og Eilif Thorsteinssön, Skriver, udstede Transscript af Lagmanden Thrond Krakessöns Orskurd angaaende Sexin (se ovenfor No. 80. b).
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 139-40). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 139-40).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra senda Aurnulfuir Gunnarsson loghman i Biorgwin oc Eilifuir scrifuare /TH/orsteinsson q. g. oc sina kunnykt gerande at uith saom oc hoyrdom opit orskurdhar bref herra /TH/rondar godhrar minningar er /th/a uar loghman i Biorgwin medh heilu oc høllnu hans hangande incigle swa latande ord fra orde sem her sighir [ Her følger Brev No. 80. b ovenfor. ] Oc til sanninda her om settom vith før dir men okkar incigle firir /th/etta transcriptum er gort var i Biorgwin tiisdaghin nesta firir festum apostolorum Symonis et Iude a viij are rikis okkars virdhulegs herra herra Eiriks medh gudz nad Noregs konungs
Pave Bonifacius IX tilstaar de bodfærdige, der paa St. Sunnivas Dag (8 Juli) og de 2 følgende Dage fra förste til anden Vesper besöge Bergens Domkirke og Munkelivs Klosters Kirke og bidrage til disses Vedligeholdelse den samme Indulgents og Aflad, som aarlig er tilstaaet Kirken St. Maria de Portiuncula ved Assisi 1 og 2 August, hvorhos Kapitlet og Konventet erholde Ret til at vælge de dertil nödvendige Skriftefædre.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 90-91). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 90-91). Jfr. m. Brudstykke af en Afskr. i Mscr. Barth. IV (E) p. 26-27 og Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn., hvorfra de nedenstaaende Varianter ere tagne, og hvorefter Brudstykket er trykt i Suhms Hist. af Danmark XIV S. 663.
De indulgenciis Porciuncule circa Asisium datis cathedrali ecclesie Bergis et monasterio Muncliffue – ij
Bonifacius episcopus seruus seruorum dei vniuersis Christifidelibus presentes literas inspecturis salutem et apostolicam bene [99 aar1399] diccionem Licet is de cuius munere venit vt sibi a suis fidelibus digne et laudabiliter seruiatur de habundancia sue pietatis que merita supplicantis excedit et vota bene seruientibus sibi multo maiora retribuit quam valeant promereri. nichilominus tamen desiderantes domino populum reddere acceptabilem et bonorum operum sectatorem fideles ipsos ad complacendum quasi quibusdam allectiuis muneribus indulgenciis videlicet et remissionibus inuitamus vt exinde reddantur diuine gracie apciores cupientes igitur vt Bergensis necnon monasterij in Munkliue ordinis sancti Benedicti Bergensis dyocesis ecclesie congrvis honoribus frequententur et vt Christifideles eo libencius caussa deuocionis confluant ad easdem et ad conseruacionem ipsarum manus prompcius porrigant adiutrices. quo ex hoc ibidem dono celestis gracie uberius se conspexerint infectos de omnipotentis dei misericordia et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius auctoritate confisi. omnibus vere penitentibus et confessis qui a primis vesperis vsque ad secundos vesperos festiuitatis sancte Sunniue et per duos dies ipsam festiuitatem immediate sequentes dictas ecclesias deuote visitauerint annuatim et [ad conseruacionem huiusmodi manus porrexerint adiutrices. illam indulgenciam et remissionem peccaminum tenore presencium auctoritate apostolica concedimus quam deuote uisitantes ecclesiam beate Marie de Porciuncula alias de Angelis extra muros Assisinat. primo et secundo diebus mensis Augusti annuatim quomodolibet consequntur et nichilominus vt fideles ipsi ad [ipsas ecclesias in eisdem festiuitate ac diebus pro tempore caussa deuocionis huiusmodi confluentes indulgencie predicte participes fiant et eas consequi possint. dilectis filiis capitulo Bergensi (vt) quatuor in Bergensi et abbati pro tempore existenti ac conuentui dicti monasterij vt eciam quatuor in monasterij ecclesiis prefatis ydoneos confessores eligendi ac in festiuitate et diebus antedictis annuatim deputandi pro tempore. qui confessiones eorundem fidelium qui tunc Bergensem et monasterij ecclesias huiusmodi pro tempore visitabunt et ibidem sponte sua peccata confiteri audire et ipsorum confessionibus huiusmodi diligenter auditis pro commissis debitam eis absolucionem impendere et eciam valeant iniungere pro modo culpe pe-nitenciam salutarem. nisi forsan talia fuerint propter que sedes apostolica sit merito consulenda. eadem auctoritate de vberioris dono gracie plenam et liberam tenore presencium concedimus facultatem. Volumus autem si alias visitantibus dictas ecclesias uel ad *eorum fabricam seu conseruacionem manus porrigentibus adiu [100 aar1399] trices uel inibi pias elemosinas erogantibus uel alias aliqua alia indulgencia perpetuo uel certum ad tempus nondum elapsum duratura per nos concessa fuerit illas exnunc cassamus et irritamus ac nullius esse uolumus roboris uel momenti Datum Rome aput sanctum Petrum xvij kal. Februarij pontificatus nostri anno decimo
Biskop Jakob af Bergen udsteder et Transscript af Pave Bonifacius IX.s Privilegiebrev for Bergens Domkirke og Munkelivs Klosterkirke.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 89-91). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 89-91). Jfr. m. Afskr. i Msscr. Barth. IV (E) p. 26 og Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn., hvorfra Varianterne, og hvorefter Brevet er trykt i Suhms Hist. af Danmark XIV S. 663.
Transscriptum jndulgentiarum ecclesie Bergensis est sigillatum in Munkaliff
Uniuersis Christifidelibus presentes literas visuris seu audituris Jacobus diuina miseracione episcopus Bergensis necnon canonici capitulum [ecclesie sancte trinitatis ciuitatis eiusdem salutem in uirginis filio gloriose Vniuersitati vestre presentibus innotescat nos literas sanctissimi in Christo patris nostri domini Bonifacij pape noni de indulgenciis et remissionibus ecclesie nostre et monasterio Munclif concessis aput nos habere repositas ac bene conseruatas eius vera bulla et cordula serica more Romane curie sigillatas suspicione et vicio carentes tenorem qui sequitur continentes [ Her fölger Brev No. 130 ovenfor. ] Jn huius rei testimonium ac euidenciam cerciorem sigilla nostra presentibus duximus apponenda
Den Schwerinske Geistlige, Notaren Peter Hogedorp, meddeler en bekræftet Betænkning om Pave Bonifacius IX s Brev angaaende Portiuncula-Afladen, og udtaler sig om, hvilken Udstrækning den har for Biskop Jakob af Bergen og Abbed Jon af Munkeliv.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 91-92). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 91-92). [101 aar1399] 
Jtem de eisdem
Jn nomine domini amen Anno natiuitatis eiusdem m o. ccc o. xcix o jndiccione septima mensis Julij die tredecima hora quasi sexta in cameneta seu cubili reuerendi in Christo patris et domini domini Jacobi episcopi Bergensis pontificatus sanctissimi in Christo patris et domini nostri dominj Bonifacij diuina prouidencia pape noni anno decimo Ego Petrvs Hoghedorp clericus perpetuus vicarius in ecclesia Tribusesensi Zwerinensis dyocesis ac imperiali auctoritate notarius publicus coram religioso patre videlicet domino Johanne abbate monasterij Munkliue ordinis sancti Benedicti extra et prope Bergas Bergensis dyocesis in presencia testium infrascriptorum personaliter constitutus dicto quoque religioso patre de et super indulgenciis et remissionibus peccaminum per sanctissimum in Christo patrem dominum apostolicum in ecclesia beate Marie virginis de Porciuncula alias de Angelis extra muros Assisinat. primo et secundo diebus mensis Augusti assignatis deputatis et misericorditer indultis hesitante ipsum certificaui et quantum in me fuit fidem creditiuam exhibui sufficienter. ei dicendo prefatas indulgencias et peccatorum remissiones ad relaxaciones penarum et *et culpe in domino pie fore extensas Jn cuius certificacionis noticiam euidentem presens publicum instrumentum signo meo solito et consueto vna cum appensione mei proprii sigilli signaui fideliter . . . . . . et communiui Acta sunt hec anno indiccione mense die hora loco et pontificatu quibus supra presentibus antedicto reuerendo in Christo patre et domino domino Iacobo episcopo Bergensi et honorabilibus viris dominis Johanne Swan dominj nostri pape capellano et Johanne Nicholai dicti domini episcopi cancellario presbiteris Bergensis et Camynensis dyocesum testibus ad premissa vocatis specialiter et rogatis Et ego Petrus dictus Hoghedorp clericus Cammynensis dyocesis publicus imperiali auctoritate notarius quia omnibus et singulis premissis in presenti publico instrumento contentis dum scilicet vt premittitur per me in presencia dictorum testium fierent et agerentur (interfui) jdeoque hoc presens publicum instrumentum per me eciam conscriptum exinde confeci quod signo et nomine meis vsitatis ut prefertur signaui in euidens testimonium omnium *premissiorum
[102 aar1399] 
To Mænd kundgjöre, at de vare tilstede, da 2 Konventbrödre i Munkeliv paa Abbedens Vegne gjorde Mageskifte med Endrid Haldorssön, saaledes at denne fik 18 Maanedmatsbol i Austreim i Austreims Kirkesogn i Sogn mod hele nedre Aafjorden i Peters Kirkesogn (i Bergen) med Tilliggelser.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 30-31). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 30-31). (Se fölgende No. og Brev af 23 Oktbr. 1410 nedenfor).
bref om Afiordhin
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra senda Herman klaustirman oc Hanis Westhof q. g. oc sina kunnykt gerande at /th/ar varom [wer mith i hia sagom oc hørdhom a Katerine messo dagh i Munkalifwe i herra abotans lofte er /th/eir toko hondom saman af eino hallfwo brodhir fan Aken oc brodhir Petir conuento brødhir at Munkalifwe i fullo oc logligho ombudhe abotans En af annarre Endridhir Haldoorsson skildiszt /th/at /th/a vndir *vndir handar bande /th/erra at klaustrit skifte medh førnempdom Endridhe i attian ma ta boll i Austremi i Austrems kirkiu sokn i Sogne till euerdheligha eignar honom oc hans erfuingiom medh allu /th/y sem till liggir oc leghit hafuir fra forno oc nyio vttan gardz oc innan frialsa oc akiæro lausa fire klaustreno oc /th/es eftirkomandom ombudzmonnum oc huariom manne adhrom her i mote gaf adhir sagdhir Endridhir Haldorsson klaustreno /th/en allan luten i Afiordhenom nidra væghin sem liggir i Petirs kirkiu sokn fire nedhan /th/en luthin sem Gudhrwn Gud/th/orms dottir a. oc fiordhungen i sætzstofwnne yttra uæghin. slikt samma i eldhuseno oc bryggiorumena medh husom oc tuftom oc ollu /th/y sem /th/eim lutha till høyrir engo vnda skildo klaustrena till euerdheligha eignar æ mædhan hwss mugha upp a standa frialst oc akiærolaust fire huariom manne. medh /th/esso at Endridhir scall taka landskyldena af adhir sagdhe iordhu nw i haust nest komande. en herra aboten scall taka husa leighona af før sagdhom luta i Afiordhenom at adrom paschom nest komandom Oc fire beggias /th/erra bøn sculd sem marghir godhir men høyrdhu /th/a settom mith okkar incigle fire /th/etta bref er gort var i Biorgwin a Katerine messo dagh anno domini m o. ccc o. xc o. nono
[103 aar1400] 
Tre Mænd kundgjöre, at de hörte Olaf Haldorssön love Abbed Jon i Munkelivs Kloster at holde den Overenskomst, som hans Broder Eindrid Haldorssön havde sluttet med 2 Konventsbrödre angaaende Gaarden Aafjorden i Bergen.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 31-32). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 31-32).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra senda Biærnardhir fan Borken Herman klostir man oc Haniss Westhof q. g. oc sina kunnykt gerande at /th/ar varom mith i hia i stufwnne Hermanz klostir manz i Afiordhenom nidra væghin hørdhom oc sagom a handarband /th/erra erligx herra herra Jons abota at Munklifwi oc Olafs Haldorssonar so vndir skildo at førnempdir Olafuir lofuadhe herra abota at han scall alt /th/at halda oc hafwa sem Endridhir hans brodhir hefuir skift medh brodhir Biærnardhe oc brodhir Petir a førnempdz herra abota vegna oc Munkalifuis klostir eftir /th/y sem /th/etta bref vattar sem /th/etta vart bref er medh fest scall /th/etta før nempt skifti standa oc haldazst obrigdheligha a Olafs vegna oc allungis akiærolaust blifua fire honom oc allom hans eftirkomandom Oc till sanninda her om settom mer var incigle fire /th/etta bref er gort var i Biorgwin feria quinta proxima post festum assumpcionis beate Marie virginis
Jörund Arnessön kundgjör, at han har givet hele sin Gaard og Tomt Kannen i Martins Kirkesogn i Bergen til Munkelivs Kloster, mod at Abbeden og Brödrene skulle bede for hans Sjæl og holde hans Aartid.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 98-99). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 98-99). (Jfr. Dipl. Norv. I No. 426, 445, 580 og 631; II No. 442, 453, 466, 571, 576 og 611; V No. 296-98, 417 og 419).
bref om Skinnara strætit tuften heitir Kannen – iij
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra sendir Jorundir Arnason q. g. oc sina kunnykt gerande at ek kennist /th/es medh /th/esso mino opno brefui at ek hafuir vnth oc gifuit Munckalifs klostre i Biorgwin gardhen oc tuftena allar i Kannenom sem liggir i Marteens kirkiu sokn i førnempdom (stad) a /th/en matha [104 aar1401] at aboten oc brødhirne i førnempdo klaustre skulo bidhia fire minne saall oc førsta er /th/eir spyria mith andlath /th/a sculu /th/eir halda artiidh firir mina saall efuerdheligha oc sculu /th/eir nw i haust taka gardleighona af adhirsagdhom gardhe oc efuerdheliga sidhan frialsligha oc akiærolaust fire mik oc minom erfuingiom oc fire huariom manne. klaustreno oc brødronom til efuerdheligha uppheldis forbydhir ek huariom manne /th/essa mina gerd at hindra edha ryufua lata. bidhir ek alla goda men sem i adhirsagdhum gardhe sithia at /th/eir luki adhir sagdhu klaustre oc brødrom væll oc greidheliga /th/a gardleigho sem /th/ar af ganga eftir /th/y sem /th/eir vilia swara fire gudhi Ok til sanninda her om sette ek mith incigle fire /th/etta bref er giort var at Munkalifue i oftnempdom stadh a Lafranz messo aftan anno dominj m o. cd o. primo
To Mænd kundgjöre, at Eilif Arnessön paa sit Yderste men ved fuld Bevidsthed testamenterede Munkelivs Kloster et Par Huse i Vilborgluten i Arnegaard, næstved Söhusene, som han gav St. Hanskloster, mod at der holdes Aartid og 30 Sjælemesser for ham hvert Aar.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 39). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 39). (Jfr. Brev af 4 April 1412 nedenfor).
bref om eith par husa i Wilborghalutanom i Arna gardhe
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra senda brodhir Steinar Aslakxson at Ionskirkiu i Biorgwin oc Aruidh Ingelzson radman i samma stadh q. g. oc sina kunnykt gerande at mith varom /th/ar i hia oc hørdhom a oc markt annat goth folk at Eilifuir Arnason heill at samuithi /th/o at krankir i lichamanom i sin ytarsta tima gaf vndir Munkalifs klostir i sith testament gudhi til heidhirs oc sek till salo hielpar eith par husa. loft oc budh i Wilborgha lutanom i Arna gardhe som nest er ofuan at sioar husenom sem han gaf till Ionskirkiu medh ollum /th/eim luthom oc lunnendom sem /th/eim husom oc tuft /th/ar vndir till liggir oc leghit hafuir fra forno oc nyio eingo vndan skildo. fra sek sinom eruingiom oc eftirkomandom oc Munkliifs klostre till euerdheligha eighnar frials oc akiæro lauss fire huariom manne i swa matu. at /th/eir halla hans artiidh ein tima huart ar oc xxx salo messor Til san [105 aar1402] ninda oc rettan vithnisburdh her om settom mith okkar incigle fire /th/etta bref er gort uar i Biorgwin in festo sancti Georgij martiris anno dominj m ocd oij o
To Lagrettemænd i Hardanger kundgjöre, at Elin Ellingsdatter bevidnede for Abbed Jon i Munkelivs Kloster, at medens hun og hendes Husbonde 6 Aar boede paa Tjosaas, da leiede de Nösttomten i Indrevik i Öystusyns Sogn i Hardanger for en Löb Smör om Aaret, saalænge de tiltrængte den, ligesom ogsaa Thordis Thorkelsdatter forklarede, at medens hun leiede Vik, havde Beboerne af Tjosaas kun Nösttomt der tilleie.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 92-93). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 92-93).
bref om naust tuftena i Insta Uiik oc Tiosaas i Hardhangre – iij
Ollum monnum /th/eim som /th/etta bref sea edha høyra senda Øyuindir Kiætilsson oc Iwar Sighurdhason loghretto men i Har dhangre q. g. oc sina kunnukt gerande at /th/ar varom mith i hia saghum oc hørdhom a er Elin Ellings dottir kendist /th/es firir heidhirlighom manne herra Jone medh gudz nadh abota at Munclifue i Biorgwin mædhan henna bonde oc hon bygge a Tioosase upp a sex aar at pau leigdho naust tuftena i Insto Viik i Øystosyn kirkiu sokn j Hardangre firir laup smørs upp a hwart aar so lenge sem /th/au /th/urfto /th/at, serdelis kendist /TH/ordiis /TH/orkels dottir medh handabande firir førnempdom herra abota oc firir oss at mædhan hon bygdhe Viik /th/a hafdhe Tioosass folk enga naust tuft i Insto Viik vttan medh leigho. /th/etta vilia /th/essa godha kono sweria om /th/es kan vidhir /th/urfua Oc til sanninda her om settom mith okkor incigle firir /th/etta bref er gort var i Vikøyom freadaghen nesta eftir alla heilaghra messo dagh anno domini m o cd. o secundo
To Mænd bevidne, at de hörte Thjodilda Helgesdatter skjænke Abbed Jon i Munkeliv Tomten Karatuft, og hvad hun eiede i Kringlen i Peters Kirkesogn i Bergen, samt Gaarden Hammer i Hjaltland, som hun havde faaet efter sin Fader Sira Helge.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 97-98). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 97-98). [106 aar1403] 
bref om Karatuft sem Tiodhilla gaf klaustrit oc annat gotz - .ij.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra sendir Arnulfuir Gunnarsson sem fyrmeir var logmadhir i Bergwin ok Ormir Ysaacsson radman i adhirnempdom stadh q. g. ok sina kunnykt gerande at mith varom /th/ar i hia saghom ok høyrdhom a at /TH/iodilda Helgha dottir gaf medh fullo ia ok handarbande heidhirlighom herra herra Jone medh gudz nadh abota at Muncliui i Bergwin tuft /th/a sem Karatuft heitir ok liggir innan at Slæpalangenom ok so mikit sem hon æghir i Kringlunne i Petirs kirkiu sokn ok /th/ar medh so mykit gotz sem han eghir i Hietlande eftir sira Helgha fadhir sin jordh sem heitir Hamar sem liggir firir nordhan Mæfeid i minna luth edhir meira hwar sem hans ombudzmen kunno /th/et upp spøria ok /th/a men till lagha søkia sem medh hennar peningom hafua vloghligha farith sidhan hennar fadhir dødhi Ok till saninda her om setti mith okkar incigle firir /th/etta bref er giort var i Bergwin atta daghom firir krosmesso om varin anno dominj m o. cd o. tercio
Hammar i Hietland
Tre Mænd kundgjöre, at Hustru Gudrun Thordsdatter og Jomfru Gyrid Thorbergsdatter paa egne og sin Söster Sigrids Vegne gave Thord Throndssön sit fulde Ombud til at handle angaaende deres fædrene Arv ganske som de selv.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Ullensvang). Alle 3 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. X No. 207).
Ollom monnom /th/em sem /th/ætta breff se ædr høyra sendir *Askakar Wlfsz sun ok Sighurdher Bardar sun ok Helghe Ions sun q. g. ok sina ver villium ydr /th/et kunikt giora at mer varom /th/er .j. hia sam ok høyrdum aa at hustrw Gudrun /TH/orde dotter ok iv(m)frw Gyridhe /TH/orberghs dotter fe(n)gho /TH/ordhe /TH/ronde synni sit fult, ok loglikt wmbodh ok systur sinne Sighridho vm /th/æira fadur arf sem /th/em til høyrir at suara ok giora at allu iamfullu sem mer sialf vare skullu mer ok haldha ok hafua huat sum han giore j logleghe vare vmbodhe ok til sannydhe her vm settom mer var in sigli forer /th/etta breff er giort var a Andanesse a tystaghen nestha forer helghe likams daghe aa xiiii are rikis vars vrdelex herra herra Æiriks medr gudz nadh (Noregs konongs)
[107 aar1405] 
Abbed Jon i Munkeliv kundgjör, at han har overladt Arne Andressön og hans Hustru Ingeborg Einarsdatter for Levetid de Huse i Fedje, som Klosteret fik af Thore(?) Subtilis med Ret til Skovhugst og Græsgang for Faar.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 67). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 67).
bref om huss i Fediom
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra sendir brodhir Jon aboth at Munkliui medh gudz nadh q. g. oc sina kunnykt gerande at wer hafwm sælt Arna Andressyni oc Ingibiorghu Einarsdottir hans konu /th/au hws sem klaustrit fek af . . . . /TH/ori subtilis gudh hans saall hafui a sa dan matw at Arni oc kona hans Ingibiorgh sculo fylgia husonom swa lengi sem /th/au lifua badhi huart /th/erra sem lengir lifuir scal skiliazst medh husen leigho føør framleidhis hafuom vi lofuat /th/eim timbir at hugga i varom skogh huar sem han kan varn skogh upp spøria til førnempdra husa. swa oc hafuom vi lofuat /th/eim tw kyrlagh i smala at ganga i varom klostirsens øyom i førnempdom stad Fediom kennoms wer oc /th/es at ui hafuom upp borith af førnempdom Arna oc hans konu heilan pæningh oc halfuan oc alla /th/ar i melli eftir /th/y sem vart kaupp vattar Oc til sanninda her om settom vi vart incigle fire /th/etta bref er gort uar i Bergwin a Selio voku dagh anno domini m o. cd o. quinto
Olaf Dagssön testamenterer, hvis han ikke efterlader noget ægte Barn, til Fagabergs Kirke, hvad han eier i Rindedal og Bakken, halvt til Kirken og halvt til Presten, til Sjælehjælp og Bönnehold for sine Forældre, hvorhos han til Röyne Kirke skjænker, hvad han eier i Gelleberg, dog at hans Hustru Gunhild beholder Jorden i sin Levetid, om hun overlever ham.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Biskop O. Irgens´s Saml.). Alle 3 Segl mangle, idet det nu vedhængende Prestesegl er vilkaarligt tilknyttet. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 925; III No. 354; V No. 375; IX No. 194, 250 og 313).
Ek Olafuer Dagzsson kiennes /th/ers med /th/esso mino opno brefue at ek hafuer vnt ok gefuet Faghabergs kirkiu so mykit sæm ek eiger j Rindædali ok j Bokkomæ eftir minæ dagha so framt vm [108 aar1408] ek eiger ei skilgetet barn efter mik : halft kirkunnæ til vpheldezs en halft preste huorium efter annen til bordheldezs : gudi til heiders ok mer ok minom foreldrom til salæ hialpper ok bønæhals j adernefdom stadh Faghabergie : En til Rønesz kirku so mykit sæm ek eiger j Gellobergie henær til vpheldezs eigo ok alzs afrædezs lifuir Gunildæ min eigin konæ mino lifue lenger /th/a vildhe ek at hun fylgdhe jordomæ j sinæ dagha en sidænæ sæm ader er skilth Til sanzs vitnesburder her vm setto /th/esser goder men er ner varo /th/a ek /th/etta gørdhe Siugurder Ogmundæson ok Dager Hakonæson sin insigle ok ek mit firi /th/ettæ bref er giorth var kirkuuigslo daghen j Røne a xix are rikis vars virdolix herræ herræ Eiriks med gudzs nadh Norex konungs.
Kong Erik (af Pommern) udstæder et Værn- og Beskyttelsesbrev for Munkelivs Klosters Abbed og Konvent og tilstaar dem de samme Friheder og Privilegier, som hans Forgjængere have givet Klosteret.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 16). (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 16).
Ericus dei gracia regnorum Dacie Swecie Norwegie. Sclauorum Gothorumque rex et dux Pomeranie omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino sempiternam Constare uolumus vniuersis nos dilectos nobis dominum abbatem et conuentum monasterij Munkaliui Bergis sub nostra pace et proteccione vnacum omnibus bonis suis et familia eisdem attinente suscepisse defendendos concedentes eisdem omnes libertates et gracias quas a progenitoribus nostris regibus Norwegie liberius habuisse dinoscuntur. ac easdem tenore presencium confirmamus Quare sub obtentu gracie nostre inhibemus ne quis aduocatorum nostrorum eorundem officialium seu alius quisquam cuiuscunque condicionis aut status existat predictis dominis abbati et conuentui uel ipsorum alicui contra tenorem presencium et graciam ipsis a nobis indultam inferat directe uel indirecte iniuriam. molestiam dampnum uiolenciam impedimentum aliquod seu grauamen prout maiestatem regiam cum sequela vindicte diligere voluerit inoffensam Jn cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus duximus appendendum Datum Nicopie anno domini millesimo quadringentesimo viij o. mensis Octobris die vicesima nona
[109 aar1409] 
Jens Olafssön erkjender at have solgt til Botolf Alfssön paa Ersgaard hele Bue i Aal i Fagabergs Sogn og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 386. - Synes kun at være en slet, senere Afskrift af det nedenfor ved 1509 trykte Brev).
Thet se [alle ollom godhom monnom kunnekt them sem thetæ bref see ædher h/oe/ræ kienest ek Jans Olaffzsson at jak hæffuir selt Bottolf Aluersson a Ærtzgardom alt Bue er liger j Aall j Ffaaghebergh soken med allom sinom luthom ok lunændhom wthan gardz ok jnan ffraa ffornom ok nyom thel ligier (ok legit) heffuir, Thet bekennisz jak hæffuir wpburit minste pening ok mestom som j okkart kiøp kom, Till yttermæjre wisan her wm tha hængier beskiænlikom menom sinom jntzeglom med *monom som saaghæ thesso Thordr Anfinorsson ok Jon Æffuindzsson anno domini m o cd o ix.
Hr. Amund Bolt og Bjarne Amundssön kundgjöre, at de have solgt til Biskop Aslak (Bolt) i Bergen, hvad de eiede og arvede efter Halsten Jonssön i Gemblastad i Nordfjord, og erkjende at have oppebaaret Betalingen derfor.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 69). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p 69). (Se nedenfor Breve af 9 Juli 1418 og 28 Januar 1419, der ligesom nærværende Brev ere gjennemstregede). - Jfr. Dipl. Norv. III No. 504 og 562; IV No. 596, 619, 735 og 743; V No. 731).
bref om Gæmblastadha i Nordfiordh
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea ædha høyra senda Amundir Bolt riddare oc Biarne Amundzson q. g. sina kunnykt gerande at mith hafwm sælt ærligom herra Aslake medh gudz nadh biskopr i Bergon swa mykit sem mith eigom oc ærfdom eftir Halsten Ionsson i Gæmblæstadhom er liggir i Nordfiordhenom till euerdheligha eigho medh ollum lunnendom oc kennomst hafua upp borith huærn pæningh eftir /th/y sem i kaupp varth kom Oc till sanninda settom mith okkor incigle fire /th/etta bref er gort var i Oslo a helgha /th/orsdagh a eino are oc xx. ta rikis okkars herra Eriks medh gudz nadh Noregs konungs
[110 aar1410] 
Biskop Aslak (Bolt) i Bergen tilkjender Abbed Stein og Munkelivs Kloster 18 Maanedmatsbol i Gaarden Vang i Hoprestads Kirkesogn i Sogn, som Sigurd Björnssön har havt i Værge i 14 Aar og paastaar at have tilbyttet sig af Biskop Jon af Skaalholt, medens denne var Abbed i Munkeliv, for hans Tomt Grisen i Martins Kirkesogn i Bergen, hvorpaa han dog erkjender ei at have faaet Biskoppens Brev, ligesaa lidt som han efter Stevning fremförte de Vidner, han have paaberaabt sig.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 71-72). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 71-72). (Se Breve nedenfor af 14 Februar 1413 og 21 August 1425).
bref om Gulsmidhastrætith tuftena som Grisen heitir
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra sendir Aslac medh gudz nadh biscop i Bergwin q. g. oc sina kunnukt gerande at verdhe(li)kin fadhir oc reenlifuis man herra Stein medh gudz nadh aboth i Munklifue arom eftir gudz byrdh /th/usanda fyra hundrada upp a tiwnda are freadaghin nest fire Marie messo sidhirmeer kerdhe fore oss oc varo capitulo at Sighurdh Biørnsson hafuir haft i sinne væriu i xjjjj ar eina klostrens iordh i Munklifue som heitir Vangh xviij ma ta boll er liggir i Opprestadha kirkio sokn i Sogn bygt hona oc bølt oc landskyllir af taghit vttan lof oc minne abotans edhir nakors hans ombudz manz var /th/a førnempdir Sighurdhir Biørnsson nær staddir fire oss hia verande aboth Stein oc varom kanunkom oc fleirom androm godhum monnum spurdhum ver /th/a han hwat beuiisning han hafdhe fire sek till førnempda iordh klostirsens. sagdhe /th/a werdhe(li)kin herra Jon biscopp i Scalaholt hafdhe giorth eith skifte medh honom /th/a han aboth var i Munklif i /th/esso matho at han gaf honom /th/e førnempda iordh fire eina tuft som Griisen heitir oc liggir i Marteins kirkiu sokn i Bergwin. spurdhom wer /th/a han framleidhis om han hafdhe abota(n)s bref oc conuentzens i Munkalif om /th/etta skifte. sagdhe /th/a han engo bref hafua om /th/etta iordha skifte vttan lifuande vatta kom en /th/aghar adhir nempdir aboth Stein oc kerdhe annat sin om /th/ratnempde iordh var /th/a /th/ratnempdir Sighurdhir Biørnsson loghligha fore oss stemfdir oc vart capitul medh varo brefue medh /th/renne loghlikom aminningiar at koma oc swara till /th/essa akiæro. nw /th/a komith var at /th/enne stefno daghom /th/a var han krafdhir /th/re dagha hwar eftir annan j biscops gardhen i Bergwen oc kom /th/a huarke han edhir hans ombudzman edhir nakor annar a hans vegna at swara til /th/essas maals oc var /th/ogh i Bergwin staddir [111 aar1410] upp a /th/an tiidh han stempdir var. /th/ykte oss /th/a medh varom vitzmunom oc vars capitæls radh oc sam/th/ykt skælighast vara oc rætferdhoghast at klaustrit i Munklif scall hædhan i fra følgia sinne adirnempde iordh till /th/es dagh at fornempdir Sighurdhir kan beuisa medh prof oc skiæll at han /th/e førnempda iordh hafuir fengit medh fullo ia oc handarbande abotans i Munkalif oc sam/th/ykkio conuentzens førsagdha stadz oc so oc medh atspørning biscopsens i Bergwen oc hans lofue antinge i skifte edhir kopmalom loghligha. /th/ui forbiudhom vi førnempd biscop Aslak /th/essa førnempda iordh hindra edhir talma fran klaustreno i Munkalif. forbiudhom oc wer /th/eim sem upp a iordhinne byggir nakrom landskyld at luka edhir swara fra /th/enna dagh vtan aboten j Munklif vndir helghra kirkiu næfst oc ræfsing Var /th/enne gerd giord i Bergwin a arom oc dæghi sem adhir sighir oc til sanninda her om settium wer vart incigle fire /th/etta bref
Sigurd Ivarssön erkjender, at han har givet Abbed Stein i Munkelivs Kloster 3 Maanedmatsbol Jord i Sælfal i Stord paa Söndhordland i Aabod for Husene paa Hauge, som han har beboet
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 140). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 140).
bref om Sællfall a Stordh – iiij
Thet se ollum godhum monnum kunnykt at iek Sighurdhir Iwarsson kennis /th/et medh /th/esso mino brefue at ek hafuir lokit herra abota Steine i Munkalifue iij ma ta boll iardhar i Sællfalle er liggir i Stord a Sunhordhalande i Arlandz sokn i husa vmboth firir Hawghi er ek hafdhi a buith scall herra abote oc stadhren i Munkalifue /th/essare før de iordh fylghia frialsligha til euerdheligho oc alz forrædhis vndan mer oc minom arfuom oc vndir klaustret oft nempt Munkalif vm alder oc æfue Oc til sanz vitnisburdhar vm /th/enna satmala /th/a setto /th/essir godhe men siin incigle er so heita Haldor Omundason oc Sighurdhir Gautzson loghretto men i Framness skipreidho medh mino incigle firir /th/etta bref er gort var a j are oc xx rikis uars vyrdhulegs herra herra Eirikx medh gudz nad Noregs konungr
[112 aar1410] 
Jon Eirikssön, Chorsbroder i Nidaros, erkjender, at hans Fader Eirik Ragnvaldssön med Abbed Jon af Munkeliv, nu Biskop i Skaalholt, havde aftalt Salget af Gaarden Duvehus i Martins Kirkesogn i Bergen for 7 Pund Engelsk og en Gjenstand af Sölv, men da Faderen er död för Salgets endelige Fuldbyrdelse, har Jon Eirikssön paa egne og sin Broder Michel Eirikssöns Vegne eftergivet Klosteret de 3 Pund Engelsk og Sölvet, mod at deres Forældres Navne skulle indföres i Aartidebogen.
Efter Afskrift fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ Bibl. i Kbhvn. (Additam. No. 98. in 4to p. 53-54). - (För trykt i P. A. Munchs Udgave af Brevbogen p. 53-54). (Se ovenfor No. 124).
Jtem om Dufuohuss
Allum gudz vinom oc sinom /th/eim som /th/etta bref sia edhir høyra sendir Jon Erikxson koorsbrodhir i Nidrose q. g. oc sina kennist ek medh /th/esso mino opne brefue at om kaupp /th/at som min fadhir Eirikir Ragualdzson gudh hans sall hafue giordhe vidh erlighin herra oc andelighan fadhir herra Jon medh gudz nadh biscop i Scaalholte a Islande næruerandom brødrom a Munkliui oc androm godhum monnum a Munka(lifs) klostirs vegna om tuft /th/a er heitir Dufwohuss oc liggir i Marteens kirkiu sokn i Bergwin i /th/essa matw at aboten a Munkalifue sculle gifwa minom fadhir Eirike adhir nempdom vii pund Engilsk oc /th/ar till ein gripp som væghir eina lødhogha mark i lødhukt sylfuir Nw sakir /th/es at minom fadhir rekte ekke lifuith at han giordhe her naghon enda om edhir pæninga upbar af /th/esso kaupe /th/a hafuir ek fore mik oc min brodhir Michiæll Erikxson i hanz loghligho ombudhe giort een enda swa at fire gudz sculd oc fire mins fadhirs sall oc modhir hafuir ek upp gefuit klaustrena a Munkalifwe iij pund Engilske oc /th/an gripp som førre wt skyrir medh /th/esso forordhe at aboten scall lata inscrifua /th/erra nampn i klaustrens aaltidha bok oc iiij pund Engilsk scula /th/e mik luka hulka pæninga ek kennist fulkomligha hafua uppborith af klostrena fire /th/y afhendir ek førnempda tuft fra mik oc minom erfuingiom frelst oc heimolt fire huariom manne vndir klaustrit i Munkalifue till euerdheligha eignar Var /th/enne stadge giordhir at Munkalifue i Bergwin godhum monnum næruærandom a beggias varra halfw Till meire visse oc sanninde her om setto /th/esse men som her nempnast sire Joon Ioarsson oc Haniss Vesthof siin incigle medh mino incigle fire /th/etta bref er gort var i Bergwin a santa Dyonisij dagh anno domini m o. cd o. decimo
[113 aar1410] 
En Raadmand, en Lagrettemand og to Kjöbmænd ved Bryggen i Bergen kundgjöre, at Olaf og Endrid Haldorssönner frelsede Abbeden i Munkeliv, Broder Stein, og alle Brödrene sin Tomt af Aafjorden i Peters Kirkesogn i Bergen, ligesom disse havde frelset Olaf og Endrid Klosterets Jord Hvamme i Hvamsö Kirkesogn i Sogn.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 28-29). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 28-29). (Se ovenfor No. 133 og 134 nedenfor No 167.)
bref om Afiordhin [P. k. sogen
Ollum monnum /th/eim som /th/etta bref sea edhir høyra sendir Ormbir Ysacsson radman Anfindir Amundason laghretto man Radheka Kædhingh oc Hænika Wlf køpmen vidh Bryggiona i Bergwin q. g. oc sina kunnukt gerande /th/at wer varom i hia saghom oc hørdhom a handaband oc skillmala /th/erra brodhir Steens medh gudz nadh abotha i Munkalifs klostre oc Endridz Haldorssons i stukonne fire Michiels altara i adhir nempdo klostre i Munkalifwe a sancta Seuerini dagh frelsadhe Olafuir Haldorsson oc Endridhir Haldorsson adhir nempdom brodhir Steene oc /th/rat nempdo klostre i Munkalifwe medh fullo ia oc handabande /th/erra eigna tuft /th/rea oc firatiio stikkor longa oc atta breidha medh niio husom i Afiordhenom i Bergwin i Petirs kirkiu sokn nidra væghin i siowarhusunom medh ollum /th/eim lutom oc lunnendom som /th/eim husom till høyrir i førnempda gardhe i minna luth edhir meira fiærdhung i sætstufwnne oc annan fiordhung i eldhuseno oc fierdhung i bryggiomen engo vndan skildo swa frelst abotanom brødromen oc Munkalifs klostre till euerdheligha eighnar fra sek oc ollum /th/erra eruingiom oc eftir komandom som aboten oc brødhrene i oft nempdo klostre hafua frelsat /th/eim førnempdom brødrom Olafwe oc Endridhe klostrens iordh j Sogne som heitir Qwam i Qwamsøya kirkiu sokn fire /th/an samma gardhin Oc till sannind oc rettan vitnisburdh her om settom wer vaar incigle medh beggias /th/erra brødhra inciglom fire /th/etta bref er gort var i Bergwin anno domini m o. cd o. x. die supra dicta
[114 aar1412] 
Orm Isakssön erkjender, at han allerede tidligere har givet men særlig nu i sit Testamente skjænker Munkelivs Kloster det bedste Par Huse i Arnegaard med tilhørende Tomt paa den Betingelse, at Abbeden skal holde hans Begravelse og Aartid.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 38-39). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 38-39). (Se ovenfor No. 136 og Dipl. Norv. IV No. 800).
bref om eith par husa i Arna gardhin
Ollum godhum monnum /th/eim som /th/etta bref sea edhir høyra [send helsar iak Ormir Ysacsson medh varom herra kennis iak /th/at medh /th/esso mino opno brefwi /th/at iak hafuir gifuit longo till Munkalifue serdelis nw i testament /th/at bezsta par hwss i Arnagardhe ær oc star vid sion uppa yttra sidhona /th/at som Ion koponothe hafuir haft medh tuft som husen sta uppa medh allum till loghum som /th/ar till liggia i vato oc i /th/ørro i nyio oc i fonno fran mik oc minom arfwm oc klostreno till euerdheligha eigh /th/ar moth scall herra abothe i førnempda klostir halla mik wtferdh medh vax oc /th/y som /th/ar till høyrir. framledhis salatiidhir i huariom xij manadhum medh vax oc /th/y som adhre godhe men hafua før giort medh gudz retuiso oc sinne Till meire visso sætir iak mith incigle fore /th/etta bref framledhis bedhis iak godhra manna incigle brodhir Steinars incigle. Haldans Magnusasonar Erlendz Iønassonar Datum Bergis anno domini m o. cd o. xij die sancti Ambrosij
Sigurd Björnssön, Raadmand i Bergen, og Thorgils Sveinssön Rostung, Lagrettemand i Sogn, kundgjöre, at de nu begge stadfæste den af Sigurd paa deres begges Vegne 9 Juni 1412 i Kristkirken indgaaede Overenskomst med Abbed Stein af Munkeliv, hvorved et af dem med den tidligere Abbed Jon, nu Biskop i Skaalholt, aftalt Mageskifte fornyedes, saaledes at Klosteret fik Tomten Grisen i Martins Sogn i Bergen, hvilken Thorgils havde arvet efter sin Broder Botolf, der atter havde arvet den efter Paal Anfinnssön Guldsmed, medens Sigurd og Thorgils skulde have 18 Maanedmatsbol i Vang i Hoprestads Sogn i Vik, der dog efter deres Död atter skulde tilfalde Klosteret.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 75-76). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 75-76). (Se ovenfor No 145 Dipl. Norv. I No. 1068 og III No. 510). [115 aar1413] 
Jtem bref om Griisen
Ollum monnum /th/eim som /th/etta bref sea edhir høyra senda Sighurdir Biørnsson radhman i Bergwin oc /TH/yrgils Sweinsson Rostungir sworen loghretto man i Sogne q. g. oc sina kunnykt gerande at /th/en satmale oc stadfesta som ek adhirnempdir Sighurdir Biornsson giordhe a *selafs mins uegna oc i fullo oc logligho ombudhe førnempda /TH/yrgils Sweinssonar Rostung frenda mins a Krist kirkiu i Bergwin anno dominj m o. cd o. duodecimo attunde daghin nest eftir helgha likama dagh medh vyrdhelighom fadhir herra Steine medh gudz nadh abota i Munkalif ofuir eino vardh om /th/et iordha skifte som longo adhir giort var mellom vyrdhelikx fadhirs biscop Joons i Skallholte a Ijslande som /th/a abothe var i adhir nempdo klostre oc varra beggia om tuft /th/a er Grisen heitir er liggir i Marteens kirkiu sokn i Bergwin mellom Skinnara strætith oc Skidhagardz tuft nest nædhan at gatunne som førnempdom /TH/yrgilse Sweinssyni i rettom arfwe eftir sin brodhir Botolf loghligha till fallen var oc førnempdir Botolfuir *Botolfuir hafdhe adhir loghligha erft eftir Pall Andfinzsson gulsmidh som atte adhir nempda tuft Grisen oc klaustirsens iordh eina er Vangh heitir attian ma ta boll er liggir i Viik j Sogne i Hopprestadha kirkiu sokn i Arna fiordha skipreidho j swa matw at klaustret aboten oc brødhirne i Munkalifue sculo eigha adhir nempda tuft som Grisen heitir fire hueriom manne frialsa oc akiærolausa fra okkir oc okrum eruingiom medh ollum /th/eim luthom oc lunnendom som /th/erra tuft liggia oc leghit hafua fra forno oc nyio i minna luth oc meire til euerdheligha eignar oc freals forrædhis eingo vndan skildo En eftir okkra beggia frafall /th/a scall adhir nempda iordh Vangh aftir falla till førnempt klaustir Munkalifue swa frealsligha fire hueriom som hon var klaustirsens adhir en /th/etta skifte giort var /th/et stadfestom mith nw badhir medh fullo iaordhe oc handarbande oc sculom mith halda husen all uæll leigho før a førnempde iordh Vangh Oc till sanninda oc ytarmeire beuiisning her om settom mith okkar incigle fire /th/etta bref er gort var i Bergwin a sancti Valentini martiris dagh anno domini m o. cd o. xiij
[116 aar1413] 
Eirik Erlingssön, Bonde paa Norderhof, erkjender, at han har givit en Mandslod i Kjærvarpet i Logen til Presterne paa Fagaberg for Sjælemesser og Aartidhold for sin Hustru Gudrun Eyvindsdatter og sig selv, naar han er död.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Biskop O. Irgens´s Saml.). Seglet mangler. (Se Dipl. Norv. I No. 660 og VIII No. 230).
Ek Eiriker Erlinghson bondhe a Nørdrofue kiænnezs med /th/esso mino opno brefue at ek hafuer vnth ok gefuet firi sal Gudruno Eiuindædottor minne hustru manzsluth j Kiærwarpeno er ligger j Logænom til Faghabergs kirk(i)u presthe huorium efter annen til eigo ok alzs afrædezs a /th/en matæ at hun wørdhe skrifuet /th/er j altidæbook ok ek /th/en timæ min vidermiisser ok gudh kræfer minne ander j so matæ at prester skal vera skylduger at hafua messo j huorn ockarn altidæ dagh med ollum salætidom firi beggizs ockars sall ok ockræ varnædæ Til sannyndhe her vm setthe ek mit inzsigle firi /th/ettæ bref er giorth var in dominica sexagesime anno domini m o cd xiii
firir Kierwarpeno
Brynjulf Gunnarssön erkjender, at han til Bordhold for Presterne paa Fagaberg har givet saa mange Togfester, som Simon Mester havde overladt hans Fader, og det Teinelag oppe ved Dalen, som denne havde faaet af Sigurd paa Dal.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Biskop O. Irgens´s Saml.) Seglet mangler. (Se Brev No. 160 nedenfor).
Ek Brynnilfuer Gunners(son) kiænnezs /th/ers med /th/esso mino opno brefue at ek hafuer vnth ok gefuet til Fogabergs kirk(i)u ok /th/o presthe huorium efter annen til bordheldezs so marger togfestor sæm Simon mestæræ hafdhe fengit fadir minom ok so /th/et teinælagh er han hafdhe fengit af Siugurdhe a Dali vppe fori Doluinnæ til eigo ok alzs afrædezs med lutom ok lynindom sæm /th/er hafuer til leget fra forno ok nygio til sanzs vitnesburder her vm setthe ek mit inzsigle firi /th/ettæ bref er giorth var in octaua pasce anno domini m o cd o tredecimo
1413 om Tenlaget ved Dalen givet af Brynilfr Gunnersen.
[117 aar1413] 
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Ragndid Ogmundsdatter med Samtykke af sin Husbonde Thore Brynjulfssön stadfæstede Brynjulf Gunnarssöns Gave til Fagabergs Kirke af et Teinelag ved Dalen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Biskop O. Irgens´s Saml.). Alle 3 Segl mangle. (Se foreg. No. og No. 160 nedenfor samt Dipl. Norv. IX No. 280).
Ollom monnom /th/eim sæm /th/ettæ bref se æder høræ sændæ Barder Ogmundzson [Ha]kon . . . . . æson ok /TH/[or]gæir Gud/th/ormsson lagrettis men q. g. ok sinæ kunnik[th] gerandæ at meer varom j [F]osetom er ligger j Iædrædali tysdaghen nesth efter Hal[w]ars messo a iiii are ok xx ta rikis vars virdolix herræ herræ Eiriks med gudzs nadh Norex konungs, sagom ok hørdom a at Rangdit Ogmundz dotter stadfesthe giof /th/a er Bryniulfwer Gunnersson hafdhe gefuit til Faghabergs kirkiu teinalag [/th/et] vppe [fi]ri Doluinnæ med lutum ok lunnyndom sæm hænnær forfæder fylgdo giørdhe hun /th/ettæ med ia ok handarbandhe ok sam/th/ykth sins bondæ /TH/ores Bryniulfssonar /th/oo j so matæ a[t] mod[er] fyrn[æmfd]ar Ra[ngdid]o skal /th/er skrifwezs i altidæbook a Faghabergie ok prester /th/æn er /th/er sætæ skyldhe hafua . . . . . . . hænnær altidæ dagh Til sannyn[dæ] her vm settom meer voor inzsigle firi /th/ettæ bref er giort var a /th/eim timæ ok deighi sæm fyr seighir.
Sex Lagrettemænd kundgjöre, at de efter Begjæring af Broder Nikolaus paa Munkelivs Klosters Vegne og Viking Erlendssön vurderede Aaboden paa 4 Klosteret tilhörende Huse paa dettes Gaard Austreim i Sogn, hvis Mangler Viking paalagdes at betale med 10 Kyrlag i Jordegods og Varer, som bleve erlagte; ligesaa blev der truffet Aftale om to afbrændte Huse paa Gaarden, hvortil Viking skulde fremskaffe Tömmer og Tilbehör inden förstkommende 8 Juli.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 119-20). - (För trykt i P. A. Munchs Udgave af Brevbogen p. 119-20).
bref om Nædraby i Austreems sokn i Sogne – vj
Ollum monnum /th/eim som /th/etta bref sia edhir høyra senda Endridhir Haldorsson Sighurdir Erikxson Erikir Ionsson Bardhir Kolbeinsson Ion Amundason Sighurdir Olafsson q. g. oc sina kunnykt gerande at vi før dir loghretto men varom a Austreme i Sogne a klaustirsens iordh i Munkaliue j Bergwin krafdhe /th/a brodhir Ni [118 aar1413] choloss a einne halfuo oc andro halfwo Vikingir Erlendzson krafde før dar loghretto men vndir sin eidh. eftir /th/y /th/e motw /th/eir fiowr hwss. ladho. tu fioss. eina bodh. /th/a matho /th/e halft .x. kyrlagh a husen at /th/e uaro eigh leigho før Jtem ij ma ta boll or Uikom i nædra by i Austreme kirkiu sokn frelsa oc heimola firir honum oc hans erfuingiom firir fim kyrllogh Jtem vij stikkor klædhe firir halft iij kyrlogh Jtem vj stikkor silfar firir iij løpa j hofdhalag firir iij løpa Jtem /th/es kennis ek brodhir Nichulos at iak hafuir upp borith af Vikinge Erlendzsyni a klostirsens vegna /th/essa pæninga af /th/au iiij hwss Jtem framdeilis /th/a giordhe vi kaupp firir /th/au huss som upp gingo i Austreem at han sculle lata føra timbr a tuft med ollum reidskapp som /th/eim /th/reim husom til høyrir setstufuo oc matstufuo som xij alna long oc timbir till sætstufuo oc sculde /th/esse til fange framkoma at Selio uoku i summar komande. at /th/eim framkompna til fonga til før da iord ærom mith sattir oc aalsattir Oc til sanninda her om settom wer var incigle firir /th/etta bref er gort var i Austreme a sancta Margaretta dagh anno dominj m o. cd o. terciodecimo
Tre Mænd kundgjöre, at Sigurd Thorgeirssön fremförte to Vidner, der under Ed forklarede, at Halvard Knutssön for dem og flere Personer lyste, at han havde givet Sæbjörn Sigurdssön Smed Jorden Dal i Aarlands Kirkesogn i Betaling for Penge, han var ham skyldig.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 47-48). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 47-48).
bref om Dall i Stordh
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra senda Joon Arna(son) oc Knutir Gunnarsson swornir loghrettto men oc Jon Haluardzson q g. oc sina kunnykt gerande at /th/ar varom mer nær saom oc hørdhom a i Fæøy a rettre /th/ingstodh a laughar(daghen) nesta eftir Mario messo i longa fostu a fimta are oc xx rikis vars vyrdhulighs herra Eirikx medh gudz nadh Noregx konungs er Sighurdhir /TH/orgeirsson ledde fram ij skilrik vitni er swa heita Kolbyorn Ogmundason oc Gunnar Eriksson er sworo at fullan bokar eidh at Haluardhir Knwtzson lysti /th/ui fire /th/eim oc flerom godhum monnum at han lauk Sæbiørne Sighurdzsyni smidh iordhena Dall er liggir i Arlandz kirkiu sokn medh ollum /th/eim luthom [119 aar1414] oc lunnendom sem till førnempda iordh Dall liggir oc leghit hafuir vttan gardz oc innan fra forno oc nyiu till euerdheligha eignar adhir nempdom Sæbiørne smidh oc hans eruingiom. fire /th/a omagha pæninga sem adhir nempdir Haluardir Knwtzson hafdhe lenge haft oc haldit Oc till sanz vitnisburdar her om setto /th/esser godhe men herra Solue Erikxson prestir i Mostir oc /TH/orbyørn Gauthzson sin incigle medh varom inciglom fire /th/etta bref er giort var i stadh dæghi oc are sem før sighir
Kong Erik (af Pommern) giver Munkelivs Kloster i Bergen af St. Benedikts Orden al kongelig Rettighed over dets Gods, Landboer og Tjenere.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 16-17). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 16-17).
Wy Erik medh gudz nadh Danmarks Swerighis Norghis Uendes oc Godhes konungh oc hertugh i Pomeren helsa alla thøm som thetta breff se ælla høra læsith kærlica medh gudh oc war nadh Oc gørom vitherlikit medh thetta wart breff at wi aff sønnerlika nadh gunst oc willia vnna oc gifua sancte Michels kloster i Munkalifue i Bergwin sancti Benedicts orden all konungxlik ræt ower alt thes goz landbo. hyon oc thiænara. æ huar thet helzt ær i ware righe Thy forbyudhe wi hardhelika alla varæ embetzmæn foghata oc alla andra som fore ware sculd gøra oc lata vilia før de kloster i nakro matw hindra æller oforrætta a moth thessa ware nadhe oc uilia vndir ware wredhe oc konungxlica hæmfd Datum Kalmarie anno domini m o. cd o. xiiij o. tercia dominica post pascha nostro sub secreto presentibus appenso
To Mænd kundgjöre, at de have hört, at den gamle Skyld af nordre Holen ved Bleken er 2 Spand Smör om Aaret til Presten paa Fagaberg, hvorimod de aldrig have hört, at der tilkommer ham Bygsel deraf.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Biskop O. Irgens´s Saml.). Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 571).
/TH/et se godom monnom kunnigt at mit Sindre /TH/orgylsæsson ok Asmunder Palsson hofwm hørth at /th/et er gomull skyldæ in j nørdræ gardhen a Hole er ligger vider Blekiene ii spon [120 aar1415] smørs æder /th/eiræ verdh a huoriu areno prestenom a Fagabergie en ei howm mith hørt at honom ber nokor byghin vtthen taka sinæ skyldo ii spon smørs til sanzs vitnesburdar her vm settom mit ockor insigle firi /th/ettæ bref er gorth var in dominica secunda ante(?) penteco[stes anno] domini m o cd o xv o
Om Holen. - Breff om Holen. - Ligger ifölge Biskop Irgens´s Optegnelser nu under Faabergs Prestegaard.
To Mænd kundgjöre, at Gunnar Thorstenssön har givet Gaarden nedre Oppem i Skoneviks Sogn i Akre Skibrede for Provent i Munkelivs Kloster i Bergen.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 124). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 124).
bref om Oppem i Akra fiord - iij [offuen fore preste gaarden i Skonewijken oc presten fyllier then
Ollum monnum /th/eim som /th/etta bref sia edhir høyra sendir Roar Aslaksson /TH/orgils Halzsteinsson q. g. oc sina kunnykt gerande at Gunnar /TH/osteensson hafuir gifuit iordh /th/a som heitir Oppem /th/e nædre i Skodnauika sokn liggir i Akra skipreidho som vi ma ta boll er medh lutom oc lunnendom som till liggia oc leghit hafua fra forno oc nyio vtan gardz oc innan heimola oc akiærolausa fire huariom manne fran sek oc sinom erfuingiom oc vndir helgha stadhin Munkalifs klostir i Bergwin til euerdheligha eign fore sek i sina prouento Oc til meire sannindo her om settom ver var incigle fire /th/etta bref er gort var løghardaghin nest eftir alla helghona dagh anno dominj m o. cd o. quintodecimo
To Mænd kundgjöre, at Gyrid Sigurdsdatter har givet, hvad hun eiede i Gaarden Radastad paa Lister (Raastad i Vanse) til Munkelivs Kloster i Bergen for Gravsted sammesteds.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 128). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 128).
bref om Radasta a Lista - .I.
Ollum monnum /th/eim som /th/etta bref sea edhir høyra sendir Philpus Fartignson oc Fartegn Filpusson q. g. oc sina kunnykt [121 aar1415] gerande at Gyridh Sighurdha dottir hafuir gifuit iord /th/a er heitir Radasta sa mykit som hon atte /th/ar i oc liggir a Lista som iij hudhir gengir af vm arith til hin helgha stadhin Munkalifuis klostir i Bergwin firir hennar læghirstad fra henni oc hennar erfuingiom oc klaustreno til euerdheligha eignar medh luthom oc lunnendom som til liggia fran forno oc nyio Jtem bidhiom vi Einar a Lunde van vmbodzman at greina brødromen af klostre huar hon ligir Oc till meire sanninde /th/a settom vi var incigle fire /th/etta bref er gort var a tiisdaghen nest eftir sancta Marteens dagh anno dominj m o. cd o. quinto decimo
To Lagrettemænd bevidne, at Gunnar Brynjulfssön, der var Chorsbroder i Hammer og Prest paa Fagaberg, baade medens han var her og efter at være kommen til Thoten, som Eier brugte Teinelaget oppe ved Dalen sammen(?) med Sigurd paa Dal, der för havde havt samme.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Biskop O. Irgens´s Saml.). Begge Segl mangle; et Stykke af Brevet afrevet. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 503 og 504; II No. 510; III No. 480 og Breve No. 152 og 153 ovenfor).
/TH/et se godom monnom kunnigt at mit Asmunder Palsson [ok] . . . . . . . [son] swarner logrethomen vitum /th/et firi gudhi sat at . . . . . . . . . Gunner Bryniulfsson er korsbroder var j Hamre ok pre[sther at kirkiunne] a Foghabergie at han fylgdhe teinælagino her med [Siugurdhe a Dali] vppe firi Doluinne ok fiskthe sæm eigoman bædhe m[edan han var presther] a Foghabergie ok so sidænæ er han kom a /TH/otn lifzs l[engi med Siugurdhe] a Dali er fyrræ hafdhe fylgt ok ei hø(r)dom mit han /th/[er hafua nokot] vankuædæ firi fyrnemfdom sire Gunnær Till sanzs v[itnisburdar her] vm settom mit ockor inzsigle firi /th/ettæ bref er gorh[t var a . . . . dagen] nest firi Johannis baptiste anno domini m ocd oxvi
vm tæyno logh
om Teinelaget ved Dalen.
To Mænd kundgjöre, at Söstrene Ragnhild og Gudrid Anundsdötre erkjendte, at de for 18 Aar siden havde givet Ragnhilds Datter Gudrid Hallsdatter Bodtomt i Gaarden Tuft i Korskirke Sogn i Bergen, som de havde arvet efter deres Söster Gudrun paa Tuft.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 157-58). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 157-58). (Jfr. Dipl. Norv. I No. 527). [122 aar1416] 
bref om Tuft i Cross kirkiu sokn – viij
Ollum monnum /th/eim som /th/etta bref sia edhir høyra sendir Bryniolfuir Natulfsson oc Nisse Ionsson q. g. oc sina kunnykt gerande at a /th/orsdaghin nesta fire Mario messo sidhare anno domini m o. cd o. xvj varom mith j abota gardhe a Strond i Bergwin oc høyrdum a at Ragnildir Anunda oc Gudridh Anunda dottir systir henna kendozst fire okir medh fullo ia oc handarbande at /th/ær hafde gefuit firir atian arom Gudridhe Halz dottir. dottir før da Ragnilda tuæggia budha rwm a Tuft indra væghin nest stræteno swa langt oc breth som /th/et hafuir værit at fornu er liggir i Kros kirkiu sokn j Bergwin som /th/ær erfdo eftir systir /th/erra Gudrune a Tuft frij oc frialst oc akiærolaust fire huarium manne før de Gudridhe Hals dottir oc hennar erfuingiom til euerdhelighar eignar oc frials forrædhis oc til sanninda her vm settom mit okar incigle fire /th/etta bref er gort var i stad dæghi oc are som før sighir
Biskop Aslak (Bolt) af Bergen skjænker sin Söster Elsebe Harviksdatter til den Del, hun selv eier i Gemblestad i Nordfjord, ogsaa den Del, han har kjöbt af sin Frænde Hr. Amund Bolt og sin Maag Bjarne Amundssön, og som disse havde kjöbt efter Hallstein Jonssön, der havde tjent Biskoppens Fader i mange Aar og stod i Gjæld til denne.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 69). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 69). Brevet er gjennemströget.
Vy Aslak medh gudz nadh biscop i Bergwen kungerom at sakir /th/es at herra Amund Bolt riddare och Biærne Agmundzson køptho ein arf eptir Halstein Ionsson som varom fadhir i mangh aar thiænte och hafdhe hans skipp at føra i mangh aar oc bar hans skipp leigho upp oc stodh fore hans godz som /th/er inne var. och blef uarom fadir mykin rækinscapp /th/er fore skillughir Oc af /th/y at vi villom eigh /th/et mellom herra Agmund var frenda oc Biærna var magh sculle nokor twædrekt vara /th/a foræinadhom vi oss medh /th/eim om /th/en gardh som Gemblastadha heitir oc i Nordfiordhum liggir och owan uppa førnøgdo vy /th/eim medh vara peninga eftir /th/y som /th/eim væll at nøgdhe. eftir /th/y som /th/et bref wtuisar som /th/etta bref vidhir fest ær /th/y vnna vy waræ systir [123 aar1418] Elsebi Haruikx dottir war deill i /th/e iordh till /th/en deell henne sielfwe till bør till euerdheligha egho medh allum /th/eim grenom oc articulis som /th/et bref wtuisar som bebrefuat oss ær uppe førscrifne gard Oc till sanninda her om sættia vi vart incigle fore /th/etta bref Datum Bergis crastino sanctorum in Selio anno domini m o. cd o. decimo octauo
Fru Margrete Eilifsdatter skjænker Abbed Stein af Munkeliv og hans Kloster sit Gods i Akrefjord (Skonevik) og paa Hjaltland, mod at der holdes en bestandig Sjælemesse for hende selv og hendes Forældre ved Vor Frue Alter i Choret i Klosterkirken.
Efter Afskr. fra 1427 af Vidisse af 30 April 1424 (se nedenfor) i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit No. 98. 4to p. 32-33). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 32-33).
bref om gotzith i Akrafiord som frw Marghitta gaf oc i Hietland
Ollum monnum /th/eim som /th/etta bref sia ellir høyra sendir Margaretta Eilifs dottir q. g. oc sina kunnukt gerande at iek medh godhum vilia heill oc wsiugh badhe till samuith og lifs hafuir iak gifueth heidhirlighom herra oc andelighom *oc andelighom fadhir herra aboth Steen medh gudz nadh aboth i Munkalifwe mith iordha goz swa mykit som iak aghir i Akrafiordh oc i Hietlande medh allum /th/eim luthom oc lunnendom som till /th/at førnempda goz liggir ellir lighit hafuir fran forno oc nyo wttan gardz ellir innan. rørande oc wrørande i minna luth ellir meire i huario som hwart helzst vara kan gudhi till lofs oc hans signadhe modhir Marie oc sancta Michiele till heidhirs oc hughnadh oc minna forældra siæla oc mina till roo oc nadhe i swa dana matw at førnempdir aboth Steen ellir hans loghlighir ombudz man skall hafua a huario aare af Akra fiors gotze .v. laupa smør oc af /th/at Hietlenzska gotz iij stykke Hietlenzskan varningh medhan iak lifuir oc eftir min dødh scall førnempt Munkalifs klostir fulkomligha oc wbrygdheliga egnaz /th/etta førnempda goz till euerdheligha egnar frelsligha oc akiærolaust at fylia fire huariom manne i swa matw at aboth eftir aboth oc brodhir eftir brodhir sculo latha halla eina euerdheligha messo fore mina siæll oc mina foreldra siæla swa lenge som førnempt klostir ma standa oc /th/e messa scall standa oc hallaz fore Varra Frv altara oppe i korith. fore /th/y forbiudhir iak huariom manne [124 aar1418] moth /th/essom minom godhum vilia oc gerdh moth at væra ellir hindra ellir hindra latha i nakra handa matw vnder gudz hemd sancta Pædhars oc sancta Pawyls ban oc sancta Michiels wredhe Oc till meire visso oc beuiisningh at /th/essin miin gerdh oc godhir vilie blifuir stadhughir oc fastir medh allom sinom grenom oc articulis /th/a hafuir iak bidhith /th/essa godha men som swa heita heidhirliken herra oc fadhir aboth Lawrenz at Ionskirkiu oc Hermannus langh hengia siin incigle medh mino incigle fire /th/etta bref giort var i Bergwin anno domini m o. cd o. xviij freadaghin nest eftir assumpcionem beatissime Marie virginis
Abbed Stein af Munkeliv og hans Konvent kundgjöre, at de have optaget Fru Margrete Eilifsdatter i Klosterets Broderskab og forpligte sig til Gjengjæld for hendes Gaver af Gods i Akrefjord og paa Hjaltland til at give hende Provent, medens hun lever, og efter hendes Död at holde en evig Sjælemesse for hende og hendes Forældre fire Gange om Aaret.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 33-34). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 33-34),
prouento bref frv Margaretho
Ollum monnum /th/eim som /th/etta bref sea edhir høyra sendom vi brodhir Steen medh gudz nadh abote i Munkalifue sancti Benedicti lifnadh i Bergwin oc allæ conuentu brødhir i samma stadh q. gudhis og sina kunnykt gerande at vi hafwm takit i vara oc vars klostirs friheith oc brødhara scapp heidhirlika oc uællborna frw. frw Marghitto Eilifs dottir i swadana matw at hon scall vara luttakande af ollum /th/eim godhum oc gudhlighom verkom som her gøras som er i messom aftansongom ottosongom fastom oc godhum bønom oc af allo andro som her gøris fore henna godha vilia som hoon *haf oss oc varo klostre ofta oc margfalleligha giort oc serdelis fore /th/essa gafwir som hon hafuir oss oc varo klostre nw einkanligha giort som er /th/etta hennes godha goz swa mykit som hoon aghir i Akrafiord oc Hiedlande eftir /th/y som hennas bref om sek giort vattar hwilkit henne gudh oc sancta Michiell løne badhe till lif oc siell scall oc førnempd frw Margharetta fulkomligha fylia var huss i varo klostre swa lenge hon lifuir for oss oc vara eftirkomanda som ær ij kiellara ij stuwor j bodh j kofwe medh stora loftena oc j kofwe mellom fadhaburit og lille [125 aar1418] stufwonne oc skulom vi oc vare eftirkomande halda henne ij kyyr oc j hest till fodhirs swa lenge som hoon lifuir framdeilis sculom vi oc vare eftir komande latha halla eina ewigha messo eftir frv Marghareto fra fall oc sculom vi oc vare eftir komande begangha førnempda frv Margharette oc hennas foreldra fira resor om huart aar in perpetuum Oc till meire visso oc stadfestilse at /th/etta blifuir stadhukt oc fast medh allom sinom grenom oc articulis /th/a hengiom vi var incigle medh vare conuentus incigle fire /th/etta bref giort var i Bergwin anno domini m o. cd o. xviij freadaghin nest eftir assumpcionem beatissime Marie virginis
Fire Mænd kundgjöre, at Hustru Elin Jonsdatter og Sigrid Haldorsdatter for dem afgave Forklaring om, at den Gaard, som afdöde Sira Jens Nikulassön havde, og som tilhörte Laurentii-Kirken og kaldtes Slæpalangen, efter gamle Folks Sigende egentlig hed Skallagaard, medens Tomten udenfor hed Slæpalangen og Tomten indenfor Karan.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 145). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 145).
Vitnis bref om Slæpalangen Skallagard oc Karan – xij
Ollum monnum /th/eim sem */th/eim bref sia edha høyra senda Olafuir Ionsson prebendatus at Mario altare i Kristkirkiu i Bergwin Hannes Tydhekasson prestir at Katerina kirkiu Petir Ienisson radman i samma stad oc Hanis Eintwintigh q. g. oc sina kunnykt gerande at a manadaghin nesta eftir sancti Nikulas dagh anno domini m o. cdxviij warom meer i Mario kirkiu i Bergwin saom oc høyrdhom a at beskeida quinnor hustrv Elin Jons dottir oc Sigridh Haldors dottir festo fullan vitnisburd loghlighum ombudzman at Munkalifue medh fullo ia oc handabande eftir /th/y sem /th/e uilia sueria oc bæra ef /th/es kan medh /th/urfua at /th/eir hafdo høyrt af gamblo folke at /th/an gardhen sem sira Jenis Nikulasson korsbrodhir var at Kristkirkiu i Bergwin hafdhe gudh hans sall hafue oc Slæpalongen var kalladhir oc sancti Laurentii kirkiu till høyrdhe han heitir at retto nafne Skalla gardhir oc /th/e toften sem /th/er liggir nest vtan fire hon heitir Slæpelangen oc /th/e tofte sem liggir nest innan fire hon heirir Karen Oc til sanninda her vm settom mer var incigle fire /th/etta bref er gort var i Bergwin a dæghi oc are sem før sighir
[126 aar1419] 
Johan Molteke paa sin Hustru Elsebe Harviksdatter (Bolts) Vegne erkjender at have gjort Mageskifte med Abbed Stein i Munkelivs Kloster i Bergen og hans Konvent, saaledes at Klosteret fik 20 Maanedmatsbol i Gemblastad i Gloppefjord i Nordfjord for en Tomt paa Stranden i Bergen nedenfor Klosteret mellem Erkebiskopsgaarden og de nye Huse, Thorbjörn i Bildö har opfört der.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 69-71). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 69-71). (Se ovenfor No. 162).
bref om Gemblastadha i Nordfiordhum
Thet se ollum godhum monnum kunnykt at iak Johan Moltheche kennes /th/et medh /th/esso mino opno brefwe at iak hafuir giorth iordha skifte medh heidhirlighom herra herra Steine medh gudz nadh abotha i Munkalifs klostre j Bergwin medh radh oc sam/th/ykt hans conuentu uppa minna hustrv vegna Elsebe Haruikxdottir i swa matw som her eftir sighir Hafuir iak fengit forscrifnom herra abota til klaustrens behof eina iordh som Gæmblastadha heitir oc xx ma ta boll er oc nw vj laupa i landskyld gifuir medh ollum luthom oc lunnendom som till henna liggir oc leghit hafuir fran forno oc nyio vttan gardz oc innan frialst oc heimolt fore huariom manne fran mik oc minne hustrv och varom arfwom oc vndir adhirnempt klostir til euerdheligha æigho hulka forscrifna halfua iordh minna hustrv fadhir oc modhir fingo af Halstein Ionssyni som fordhum /th/erra swein var oc halfdelen løste vyrdhulighir herre oc andelighir fadhir herra Aslakir medh gudz nadh biscopr i Bergwin brodhir minna fornempda hustrv af herra Amundh Bolt riddara oc Biærna Amundzsyni som bref /th/ar vm giort vattar . Liggir oc forscrifna iord i Gæmblastadha sokn i Gloppafiordh i Nordfiordhum Hafuir tiitnempdir herra abothe mik uppa (minne) hustrv vegna her a moth fengith medh sam/th/ykt hans førnempda conuente eina twmpt som liggir strax nidhir fran Munkalifne ouir a Strand i Bergwen mellom erchibiscops gardhen oc /th/e huss som /TH/orbiørn i Bildøø /th/ar ny hafuir lateth upp gøra fioratiio alna breidha mælande fran forscrifna /TH/orbiørns husom som han nw upp sæth hafuir oc hendir erchibiscops gardhen Scall oc forscr. twmpt swa lankt wt i sion byggias som andre godhe men a Strandenne bygt hafua oc medh loghum framerst lofuas oc swa longt upp i fran som er iæmpt af /th/eim husom som Torkill timbirman /th/ar a Strandenne wpp bygt hafuir *hafuir oc fornempdir herra abothe oc [127 aar1419] hans conuenta forscrifna twmpt mik upp a minne hustrv vegna friæth frelsæth oc heimhollath fore hwariom manne oc till euerdheligha eigho fengith fran klostreno oc vndir mina hustrv oc henna arfwa Oc til sanninda her om /th/a sætir førnempd vyrdhulighir herre biscop Aslac fore huers bønastadh /th/etta skipte giorth var oc medh hans sam/th/ykt af /th/y at han mykit klostreno til vinscapp varith hafuir her til oc en alt goth her eftir till honom hopoms at han /th/y en til godhu vara ma sith incigle medh mino fore /th/etta bref Oc till vithnisburdh her om /th/a sæthir herra Olaf Pethirsson canunc i Bergwin oc Ma(r)ten Hakonsson radhman /th/ar samma stadz oc /th/erra incigle fire /th/etta bref Datum Bergis die Agnetis secundo anno domini m o. cd o. decimo nono
Tre Mænd kundgjöre, at Olaf Haldorssön solgte en Tomt i Aafjorden i Peters Kirkesogn i Bergen med paastaaende Bygninger til Abbed Stein og Konventet i Munkeliv og erkjendte at have oppebaaret Betalingen derfor.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 27-28). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 27-28). (Se ovenfor No. 148 og nedenfor No. 171).
bref om Afiordhin - [P. k. s.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea ædhir høyra sendir Hanus Eyntwintigh Hænika Wlfot Bardir Amundzson q. g. oc sina kunnykt gerande at mith varom /th/er i hia saom oc hørdhom ia oc handarbandh af eyne halfwo heidhirlighen herra oc andelighen fadhir brodhir Steen medh gudz nadh aboth i Munkalifue oc conuento brødhir /th/er samma stadh en af adhre halfwo Olaf Haldorsson var /th/et /th/a i /th/erra ia oc handarbande at adhirnempdir Olafuir selde adhir(nempdom) aboth Stein oc conuentonne i før nempdo klostir eyna tuft tyiw alna longa oc nyio alna breidh i yttre veghin i Afiordhin sem liggir i Pædhars kirkiu sokn i Bergwin medh sætstufuo kællaræ oc eldhwss vndan *sekn oc sinom erfwingiom oc vndir førnempdan aboth Steen ok conuentonne oc /th/erras eftirkomande till euerdhelighar eignar frealsligha at følghia oc akiærolaust for hwariom manne. Kenniszt oc adhirnempdir Olafuir at han hafuir upp borith førsta pæninge oc efsta oc alla /th/er i mel [128 aar1419] lan eftir /th/y sem i kaupp /th/erra kom swa at honom væll at nøgdhe Till meire visso oc stadfestillse her om /th/a bidhir iak /th/essa godha men hengia siin incigle medh mino incigle fire /th/etta bref giort var i Bergwin anno domini m o. cd o. xix o jn vigilia Johannis baptiste
Eindrid Erlendssön, Ridder og Hövedsmand paa Tunsberghus samt Foged over Ryfylke, kundgjør, at han har mageskiftet sine Gaarde Stensland i Aarlands Sogn i Samnanger og Raknes i Hammers Sogn i Oster samt en Tomt i Mariekirkens Sogn i Bergen til Abbed Stein i Munkeliv og hans Konvent mod Klosterets Jord ovenfor Erlendsgaard i Korskirkens Sogn i Bergen.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 128-29). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 128-29). (Se nedenfor No. 169 og Dipl. Norv. II No. 170).
bref om Steinsland oc Rakness oc toftena - s. ij. bref om iardha skifte medh herra Endride
Ollum monnum /th/eim som /th/etta bref se ellir høyra sendir Endridhir Erlendzson riddare oc høuitz man ofuir Tonsbergs hws oc fowte ofuir Ryiafylke q. g. oc sina kunnykt gerande at iak hafuir giort iordha skifte medh heidhirlighom herra brodhir Steen medh gudz nadh abota at Munkalifue i Bergwin medh ia oc sam/th/ykkio hans conuento brødhra i swa matho som her eftir sighir at iek hafuir vnth oc latidh klaustreno at Munkalifue i Bergwin oc abotanom /th/uær minar iordhir som swa heita først Stensland er liggir i Samnangre i Arlandz kirkiu sokn som nu af ga fiora laupa i landskyld en annor heitir Rakness er liggir i Ostir skippreidho i Hammars kirkiu sokn som af ga /th/re løpa. swa margh ma ta boll som huar /th/erra hafuir v[ar]ith at forno oc /th/ar medh eina toft som liggir ofuan [stræti]t at Systragardhe i Mario kirkio sokn i Bergwin niio [oc] xx. stikkor longa oc atian stikkor breidha. /th/es[sar] iardhir oc toft frialsar heimola oc allungis akiærolausar fire huariom manne medh ollum /th/eim luthom oc lunnendom som /th/ar till liggir oc leghit hafuir vtan gardz oc innan i mindra luth hellir meire engo vndan skildo vndan mik oc minom erfuingiom oc eftirkomandom klostrena at Munkalifue oc abotanom til euerdheligha eignar Her j mothe hafuir før dir herra abote medh sam/th/ykkio hans conuento brødhra vnth oc latith mik klaustrens iordh [129 aar1419] ofuan at Erlendz gardhe er liggir i Kroskirkiu sokn i Bergwin tiio stikkor oc hundradhe . . . . . . . . . . . . . . stikkor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . hwat so . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . nyttelighit oc swa vnd . . s . . . . . . . . . . . . . . vithscapp scall /th/eim enkte wma . . . . . . . . . . . . . Til /th/es meire visso oc sanninde her vm [/th/a setto /th/essir] godhe men siin incigle med mino incigle [firir /th/etta bref] som er Einar Endridhason loghman i Berg[win] . . . . . . sson Olaf Sighurdzson oc Marten Hakonsson radmen [/th/er sam]ma stadh er gort uar i Bergwin miduikudaghin ef[tir] sancte Marteens dagh anno domini m o. cd o. decimo nono
Einar Endridssön, Lagmand i Bergen, og 3 Raadmænd sammesteds kundgjöre, at de efter Begjæring af Broder Stein, Abbed i Munkelivs Kloster, besaa og opmaalte den Tomt ovenfor Systergaarden i Bergen, som Hövedsmanden paa Tunsberghus, Hr. Endrid Erlendssön, havde overladt Klosteret i Mageskifte, hvilken Tomt befandtes 29 Alen lang og 18 Alen bred og nu af Abbeden fredlystes ligeoverfor den ulovlige Bebyggelse, som fandtes derpaa.
Efter Afskrift fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Additam. No. 98. in 4to p. 160-61). - (För trykt i P. A. Munchs Udgave af Brevbogen p. 160-61). (Se ovenfor No. 168).
bref om tuftena sem liggir ofuan at Systragarde her j Bergwin
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra senda Einar Endridason loghman i Bergwin Olafuir /TH/orisson Eina(r) Magnusson oc Hakon Griotgardzson radmen i samma stad q. g. oc sina kunnykt gerande at a manadaghin i fastalauent fra gudz burd m. aar. cd oc xx ar varom mer til bidnir af erlighom manne brodir Steine medh gudz nadh abota at Munkaliue i Bergwin at skudha oc mæla /th/a tuft sem erlighen man oc uæll boren herra Endridhir Erlendzson riddare høfuitzman a Tonsberghs huse oc sysloman i Ryia fylke hafuir vnth oc lateth klaustreno oc abotanom at Munkalifue j Bergwin i iordha skifte medh ollum /th/eim luthom oc lunnendom sem /th/er til liggir oc leghit hafuir fra forno oc nyio i minna luth edhir meira frialsa oc akiærolausa firir huariom manne er liggir nest ofuan at Systra gardhe i Mario kirkiu sokn i Bergwin meldom mer /th/a /th/e tuft hia verande loghlighom [130 aar1420] ombudz man herra Endridz oc uar hon /th/a niio oc tuttugho stikkor longh oc atian stikkor breidh eftir /th/y sem herra Endridz bref til seghir sem han hafuir (fengit) klaustreno oc abotanum vndir sit incigle. Anamade /th/a adirnempdir herra abote /th/a tuft medh ollum /th/eim lunnendom sem /th/er liggir vndir /th/et frialse oc hægn sem vyrdhulighe pafua oc adrir godhe herra hafua gifuit abotanum oc klaustreno at Munkalifue j Bergwin oc /th/eirra gotze till nadha oc styrkilse loghuarde /th/a samstundis adhirnempdir herra abote swa mykit sem vlogligha er bygt upp a /th/erre sammo tuft vtan herra Endridz lofwe edhir hans ombudz manz her till Oc til sanninda her om settem mer var incigle firi /th/etta bref sem gort var i Bergwin a dæghi oc are sem før sighir
Hans Borkvord gjör vitterligt, at han af de to Klosterbrödre Jon og Hans Ingjaldssön af St. Birgittes Orden, der fungere for Abbeden i Munkeliv, har leiet en Tomt ved Vandet vestenfor Borniskjær for 4 Mark Lybsk i aarlig Afgift og med Ret for Klosteret til at udvælge et Par af ham der opförte Huse som sin Eiendom, ligesom han ogsaa testamenterer Klosteret et Par Huse efter sin og sin Hustrues Död for Bönnehold.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 43-45). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 43-45).
bref om Bornia skiærs tuft Haniss Borquordh
Alla /th/e danda men som thetta breff se ellir høra læseth helsar iak Haniss Borquordh euerdheligha medh varom herra Thet scall allom vithirlikit væra swa efftir komandom som nw warandom at arom efftir gudz burdh m o. cd o. tiwghande areno om sancti Nicholai aftan i Munkalif conuento stuwo tha leghdhe iak aff ærlighom brødhrom brodhir Jon oc brodhir Haniss Ingeldzson brodhir af sancta Byrghitto orden i abota stad standande i fornempda Munkalifue ena tompt xxxviij alna breidha oc fæmtighi alna longa oc thar medh swa breidhan tompta stadh a vatneno iæmpt aff samme tompt oc swa langt wt som iak forma at byggia vestan fore Borniskiær medh swa forordhom at iak oc mine eruingia æfftir mik sculu giffwa fornempdo Munkliffs clostir fyra Lybisch mark gilt oc gængt mynth betalande huart aar hælfftena om pascha oc andra hælfftena om sancti Michiels dagh Oc thar medh scall førnempda klostirs formæn wtuelia eith par hwss hwil [131 aar1420] kit them bezst thekkis aff them husom som upp a vatnit standa tha iak hafuir bygt thry hwss upp a fornempda vatn medh swa foreskildo at tharff fornempda klostir thet førnempda par hwss tha ær thet i thes valde tharff thet oc ey thes vidh siælfft tha scall iak ok mine eruingia efftir mik vara nest at leghia thet fornempda par hwss eftir thy som oss asæmbir oc tho radhe klostrit som husen aghir Jtem thy varo som lengir liffuir minne ækta husfrw ellir mik fylghe gardh oc goz en eftir beggias varra dødh erfwe begges varra rette eruingia Jtem giffuir iak nw medh beradhit modh oc godhum vilia heill oc *oc osiwkir eeth par hwss eftir min dødh fore mina oc minna husfrw siæla til testamentz gawo førnempdo Munklifs klostre til æwinlegha egho medh swa skell at før nempt klostir hafue oss sinom bønom som klostirs bref beuisar oc vitnar medh thessens brefs forscriffnom articulis Till huilkens stadfestilse oc mere visso hengir iak dande manna incigle medh mino fore thetta breff som ofuir thessa daghthingan kalladho varo som er Jon Petirsson Nisse Magnusson Thorir Thorsteensson radhmen i Bergwin oc Petir Ionsson byman ther samma stadh Datum et actum anno loco et die ut supra
Olaf Haldorssön og Sigurd Endridssön kundgjöre, at de have solgt en Tomt i den nordre Del af Aafjorden med tilhörende Bygninger i Peters Kirkesogn i Bergen til Abbed Stein i Munkeliv og hans Konvent, hvorhos Olaf erklærede, at hans Halvbroder Jon ingen Ret havde til at befatte sig med denne Tomt.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 27). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 27). (Se ovenfor No. 167).
bref om Afiordhin [Peters kirke sogen
Ollum monnum /th/eim som /th/etta bref sea ædhir høyra sendir Olafuir Haldoorsson ok Sighurdhir Endridzsson q. g. oc sina kunnykt gerande at mer hafwm gort kaupp oc satmaala medh andelighom oc heidhirlikom fadhir abothe Stein oc hans brødhrom i Munkalifwe clostir i Bergwin om eina thwmpt i Bergwin som xx stikkor longh er oc ix stikkor breidh oc halfdelin i steenkiellarenom oc swa mykith rwm i skytingx stufwonne som till høyrir oc swa i eldhusenom som bihøfwir i nørdræ sidhonne i Afiordhenom i Petirs kirkiu sokn ok i førnempdom stadh frialsa ok allungis [132 aar1420] akiærolausa fire oss oc hwariom manne fran oss oc allom varom eruingiom oc eftir komandom oc vndir før nempt clostir i Munkalifwe oc førnempdom abothæ Steen ok ollum hans eftir komande till euerdheligha eignar medh ollum /th/eim lutom oc lunnendom som till /th/erra thomt liggir ellir lighit hafuir fra forno oc nyo i mindra luth ellir meiræ engo vnda skildo Jtem skilde oc swa før nempdir Olafuir fire /th/a /th/etta kaupp var giort oc brodhir hans Ion wilde selia førnempdom herra abothe Stein half deilden i før nempde thompt i Afiordhenom at han /th/er engit reth till hafdhe hwarkit i mindra luth ellir meira fire /th/y at førnempdir Jon var æy meer en halfbrodhir oft nempdz Olafs oc /th/y matthe han æy medh laghom ellir nakrom ræth sek medh trat nempde tuft nakoth medh bewara Oc till meira visso oc sanninde her om /th/a sette /th/essir godhe men sin incigle medh mino fire /th/etta bref som swa heyta Aslak Byornsson
Pave Martin V paalægger i Henhold til Kong Eriks Begjæring Biskop ( Aslak Bolt) af Bergen ved Munke fra Maribo Kloster at anlægge et Marie- og Birgitte-Kloster af St. Augustins Orden istedenfor det tidligere Benediktinerkloster Munkeliv i Bergen, hvis dette ikke kan vedligeholdes efter den forrige Regel af Abbeden og de faa gjenværende gamle Munke, der, om de önske det, kunne optages i det nye Kloster.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 17-19). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 17-19).
Martinus episcopus seruus seruorum dei venerabili fratri episcopo Bergensi salutem et apostolicam benediccionem Piis et deuotis supplicancium uotis libenter annuimus illaque fauoribus prosequimur oportunis Exhibita siquidem nobis nuper pro parte carissimi in Christo filij nostri Erici Dacie Swecie et Norwegie regis illustris peticio continebat quod licet in regno suo Norwegie a progenitoribus suis quondam Norwegie regibus multa monasteria diuersorum ordinum fundata et honorifice dotata fuissent. eorum tamen ad que populi illarum partium maior uiget deuocio videlicet sanctarum Marie et Birgitte ordinis sancti Augustini sancti Saluatoris nuncupati nullum monasteriorum hactenus habuerint Jam enim ad gloriam dei omnipotentis beateque uirginis Marie et sancte Birgitte honorificenciam lacius ampliandam ipsiusque regis spirituale gaudium ceterorumque in ipso regno Norwegie degencium salutaris edificacionis exemplum locum [133 aar1421] dicto ordini congruentem licet a nonnullis prelatis dicti regni et eciam a dilectis filiis fratribus monasterij in Marienbo dicti ordinis sancti Augustini sancti Saluatoris nuncupati Ottoniensis dyocesis ad eiusdem regis instanciam diligenti inquisicione prehabita (non inuenerint) locum apciorem quam Muncliui appellatum Bergensis dyocesis in quo loco eciam per progenitores eiusdem regis monasterium sancti Benedicti dudum fundatum erat et in quo iam propter guerrarum turbines frigescenciam(!) deuocionis populi quasi nulla nisi per duos videlicet per abbatem et vnum monachum iam senio grauatos ipsius ordinis sancti Benedicti religionis obseruancia celebratur Quare ne locus ipse ad prophanos usus redigatur sed ibidem Christi fidelium reuiuiscat deuocio et feruor deuocionis eorundem alcius suscitetur pro parte eiusdem regis nobis fuit humiliter supplicatum quatenus locum Muncliui et monasterium sancti Benedicti predicta in monasterium sanctarum Marie et Birgitte ordinis sancti Augustini sancti Saluatoris nuncupati commutare dictumque ordinem sancti Benedicti et nomen abbatis ibidem supprimere et in eodem loco monasterium sanctarum Marie et Birgitte cum omnibus necessariis officinis erigere de speciali gracia dignaremur Nos igitur ipsius regis supplicacionibus inclinati qui eciam diuinum cultum adaugeri nostris temporibus intensis desideriis affectamus, fraternitati tue per apostolica scripta committimus et mandamus quatenus si est ita specialiter si monasterium ipsum sancti Benedicti per prefatos abbatem et monachos non poterit reformari. locum et monasterium ordinis sancti Benedicti predicta in monasterium sanctarum Marie et Birgitte ordinis sancti Augustini sancti Saluatoris nuncupati. suppresso dicto ordine sancti Benedicti et nomine abbatis. ibidem erigas et commutes ita quod locus et monasterium huiusmodi. monasterium sanctarum Marie et Birgitte ordinis sancti Augustini sancti Saluatoris nuncupati perpetuis futuris temporibus nuncupetur et appelletur vbi per personas inibi instituendas regularis obseruancia secundum ordinaciones et instituta regularia supradicti ordinis sancti Augustini sancti Saluatoris nuncupati prout in aliis monasteriis ipsius ordinis sancti Augustini sancti Saluatoris nuncupati obseruari consuetum est inuiolabiliter obseruetur. quodque prior et fratres prefati monasterij in Marienbo locum et monasterium in Muncliui per te ut permittitur in monasterium sanctarum Marie et Birgitte erectum et commutatum cum omnibus et singulis bonis. fructibus redditibus prouentibus iuribus et obuencionibus suis ubicunque situatis extunc recipere et apprehendere [134 aar1421] libere. ac in eodem loco de omnibus officinis necessariis necnon de personis inibi recipiendis et profitendis secundum ordinaciones et instituta predicta huiusmodi ordinis sancti Augustini hac prima uice licite disponere ualeant ac possint. ac quod abbatem et monachos siqui supersint ipsius monasterij Muncliuj ordinis sancti Benedicti absque aliqua contradiccione et anno probacionis si hoc pecierint in dicto monasterio sanctarum Marie et Birgitte recipere possint et ualeant Demumque dictum sit erectum monasterium sanctarum Marie et Birgitte cum omnibus bonis iuribus fructibus. redditibus prouentibus ac personis suis omnibus et singulis immunitatibus exempcionibus priuilegiis indulgenciis. libertatibus et graciis vti et gaudere libere debeant et ualeant quibus alia monasteria dicti ordinis sancti Augustini sancti Saluatoris nuncupati quomodolibet gaudent seu eciam pociuntur auctoritate apostolica concedas facultatem constitucionibus apostolicis necnon statutis et consuetudinibus ordinum et monasteriorum predictorum et aliis contrariis non obstantibus quibuscumque Datum Rome aput sanctum Petrum vi kal. Decembris pontificatus nostri anno quinto
To Lagrettemænd kundgjöre, at de efter Begjæring af Sira Thorald Hallsteinssön vare tilstede i Fagabergs Prestegaard for at vurdere det Inventarium, som Sira Ulf Peterssön sagde tilhörte Gaarden.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Biskop O. Irgens´s Saml.). Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 625, 660 og 715; III No. 571 og 753; V No. 405).
/TH/et se ollum godhum monnum kunnik verandhe ad ek Osmundher Paals son oc Olafuer Aslaker son swarner logrettho men varum mit j prestgardum a Faghaberghe daghen etther kyrvisledagen i sama stad anno domini m o cd o xx primo varo mer til kalledho oc sam/th/ykter af sire /TH/oraldz wegne Halstein sonar ad vyrde /th/a peningher er Vluer Peter son sagdhe ad gardhenum til hørdhe var /th/et fyr(s)t æin kyr oc vj sald korn æit palklædhe er vert var v aure ein ketil half mark gildhe var j stogunne bord a lange vegenum oc æit forsathe kanne stol mædher grindhum omfiol mædher iii jarnhakum æit ringhabord gaf sire Vlfuer j /th/esstamen er hangher j anuegenum var oc j burenno ein stor byrdhe oc iii ker er korn ma j vera j loptheno lithin hvsbuneder oc ii sengher mædher fiolium giorder j liopstofuvne ii sengher af fiolium oc [135 aar1421] lithin konne stol /th/essum /th/inghum afrendhum sagde sik sire Vlfuer swa got atther fenget (sem) han . . . . . . . firir sannindhe [her vm settom] mit okkor jnsigle firir /th/etta [bref er gort var degi oc are sem fyr sigir]
Jon Peterssön, Raadmand i Bergen, og to Lagrettemænd sammesteds kundgjöre, at Heine Henrikssön erkjendte at have solgt til Gudrun Anundsdatter en Tomt i Korskirken Sogn i Bergen ved Navn Tuft, 12 Alen lang og 11 Alen bred, og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 158). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 158). (Se ovenfor No. 161 og nedenfor No. 175).
Jtem bref om Tuft - .ix.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra senda Ion Petirsson radman i Bergwin Lasse Marteensson oc Østein Kringir logrettomen /th/er samma stad q. g. oc sina kunnykt gerande at arom eftir gudz burdh xiiij c oc xxij a sancte Martens dagh varom vi i hia oc høyrdhom at Heine Henrikxson heill oc osiukir kendist /th/es at han hafde sælt Gudrune Anunda dottir eina tuft j Krosskirkiu sokn er Tuft heitir xij alna longa fram medh stræteno oc xj alna breidha frelsa oc akiærolausa fire huariom manne fra sek oc sinum erfuingium adhir nempde Gudrune oc hennar erfuingium til euerdheligha eignar oc frials forrædhis Jtem kennes oc før dir Heine Henrikxson at han hafde upp borith heilan pæningh oc halfuan alla /th/a sem (j) kaupp vart kom swa at mik væll at nøghir Oc til sanninde her vm sette vi var incigle medh førnempdz Heina incigle fire /th/etta bref er gort var i Bergwin dæghi oc are sem før sighir
Einar Endridssön, Lagmand i Bergen, og 5 Raadmænd sammesteds, dömme i en Sag mellem Thorkel Halgrimssön paa egne og Hustrues Vegne samt Hall Arnessön angaaende en Tomt, som Söstrene Gudrid og Ragnhild Anundsdötre havde givet Thorkel (og hans Hustru Gudrid Hallsdatter). og som nu tilkjendes disse Ægtefolk.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 158-59). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 158-59). (Se ovenfor No. 161 og 174). [136 aar1423] 
Jtem bref om Tuft - .x.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edha høyra senda Einar Endridhason loghman i Bergwin Jon Iwarsson Petir Ionsson /TH/orir Ionsson Jon Euindzson oc Endridhir Halfdansson radmen i Bergwin q. g. oc sina kunnykt gerande at a laughardaghin nestan fire palm sunno dagh fra gudz burd m. are cd o. xx. oc iij arith kom a stefnu fire oss oc fleire adra godha men i stefno stufuona a Breidha almenningen i Bergwin /TH/orkill Halgrimsson a sina vegna oc kono sinnar vegna af einne halfw en af annarre Hallir Arnason. kerdhe /th/a førnempdir /TH/orkill upp a Hal Arnason eftir /th/erri tuft sem Gudrid oc Ragnildir Anundz døttrir badha /th/ær systir hafdho honum gefuith kendost /th/eir /th/ar loghligha fire kompnir medh ia oc fullo handarbande a badhar halfuor swa uidhir skildo at /th/e sculdo alt halda oc hafua vbrigdheliga sem ver gerdhom /th/erra millem at /th/erra brefuom læsnom oc iinuyrdheligha ifuir skodhadhom oc /th/eim vitnom sem fire oss kom er so heita Thomas Ietmundzson oc Ragna Ions dottir oc swora fullan bokar eidh at tuften nidhir fra Marquard bakara glugga oc nidhir till strætit swa longa oc breidha sem førnempd bref til seia medh ollum /th/erra (greinum) oc articulis sem her ær medh fæst. dømdom ver førnempdum /TH/orkele oc hans konu adhir nempda tuft til euinleghar eignar oc /th/erra erfuingium oc eftirkomandom eftir /th/y sem fire oss kom oc til annat finz sannare oc til sanninda her om settom ver før dir men var incigle fire /th/etta bref er gort var i stad a dæghi oc are sem før sighir
Fru Margrete Eilifsdatter overdrager Abbed Stein i Benediktinerklosteret Munkeliv i Bergen, hvad hun eier i Vik i Fjelberg Sogn og Midlid i Fuse, for 141/2 Pund Engelsk, hun skylder Klosteret, samt for Bolig, hun har havt.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 111-12). - (För trykt i P. A. Munchs Udgave af Brevbogen p. 111-12). (Se ovenfor No. 163 og 164).
bref om Midliid oc Viik a Sunhordhalande – iij
Ollum monnum /th/eim som /th/etta bref sia edhir hoyra sendir Margareta Eilifs dottir q. g. oc sina kunnykt gerande at ek hafuir [137 aar1424] vnt oc gifuit heidhirlighom herra oc andelighom fadhir herra Steine medh gudz nadh aboth i sancta Benedictus lifnad i Munkalif i Bergwin gudhi oc Michiale till heidhirs oc før do klostre till styrkx oc uppheldis mith iordha gotz som swa heitir Viik som liggir i Fylbergha sokn oc Midliid som liggir i Fusa sokn swa mykit som ek i /th/em før dom iordhum æghir medh ollum /th/eim luthom oc lunnendom som til /th/erra før da iardha liggir oc leghit hafuir fra forno oc nyio vtan gardz oc innan till fialz oc til fiæro fire half femtande pund Engilst som ek klostreno skyldog oc før dom aboth Steene fire hwss oc maak som ek hafuir /th/ar haft. vndan mik oc minom arfwm oc eftirkomandom oc vndir førnempd aboth Stein oc Munkalifs klostir till euerdheligho eigho frealsligha at bruka oc fylghia akiærolaust fire huariom manne Jtem vare /th/et at /th/essa før da iardhir kunna klostrena ekke frealsar vardha /th/a vndir bindir ek mik oc mina erfuingia til at faa klostreno adhra iampngodha iardhir af mino gotze edha swa manga pæninga som før sighir i brefuit Oc till sanninda her om hengir ek mith incigle fire /th/etta bref gort i Bergwin anno domini m o. cd o. xx o. quarto die sancti Mathie apostoli
Arvid Ingjaldssön og Martin Haakonssön Djekn, Raadmænd i Bergen, udgive et Transscript af Fru Margrete Eilifsdatters Gavebrev til Munkelivs Kloster.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 32-33). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 32-33).
Ollum monnum /th/eim som /th/etta bref sea edhir høyra senda Aruidh Ingelzson oc Marteen Hakonsson radmen i Bergwin q. g. oc sina kunnykt gerande medh /th/esso varo brefwe at vi saom oc inuyrdheligha ifuir lasom opith bref heidhirlighra oc vællborna quinno frw Margaretta Eilifs dottir medh /th/es heilom hangandom oc oskaddom inciglom swa vattande ordh eftir ordhe som her sighir [ Her fölger Brev No. 163 ovenfor .] Oc till sannind oc rettan vithnisburdh her om settom wer førnempdir Aruidh Ingeldzson oc Marteen Diækn okkar incigle fire /th/etta bref som giort var i Munkalif anno domini m o. cd o. xxiiij fferia quinta proxima post dominicam qua canitur officium oculi mei
[138 aar1424] 
Roland Thorkelssön erkjender, at han har overdraget Evert Mekilman, som Ombudsmand for Munkelivs Kloster, en Mark i nordre Ey i Vaage (Gudbrandsdalen), hvoraf han skal betale aarlig Leie, saalænge han formaar.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 121). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 121).
bref om half mork saudha i nordhir Eyom i Vaghi – viij
/TH/et kennist ek Rollant /TH/orkelsson medh /th/esso mino opno brefui at ek hafuir seth Euerth Mækilman i ombudhi Munkalifs klostir i Bergwin half mork saudha i nordhir Eyom heitir j Vaghi. klaustreno til euinlighar eignar oc leigho fire luka so lenge som ek er føør at leigha Oc til sanninda her om sette ek mith incigle fire /th/etta bref er gort var festo Iohannis episcopi anno domini m o. cd o. xx o. quarto
Tre Raadmænd i Bergen kundgjöre, at der fandt en Aftale Sted mellem Broder Stein, Abbed i Munkelivs Kloster, og Sigurd Björnssön, Raadmand i Bergen, hvorved det tidligere Mageskifte angaaende Klosterets Gaard Vang i Oprestads Sogn i Vik og Tomten Grisen i Martins Kirkesogn i Bergen, der fandt Sted mellem Abbed Jon paa den ene Side og Sigurd Björnssön og hans Frænde Thorgils Sveinssön Rostung paa den anden, stadfæstedes, saaledes at Vang efter deres Död skulde tilhöre klosteret til Sjælehjælp og Bönnehold for dem.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 72-74). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 72-74). (Se ovenfor No. 150 og nedenfor No. 182).
bref om Griisen
Ollum monnum /th/eim som /th/etta bref sea ædhir hoyra senda Aruidh Ingelzson /TH/orgeir Kiætillbiør(n)sson oc Marteen Hakonsson radmen i Bergwin q. g. oc sina kunnikt gerande medh /th/esso varo opno brefwe at arom eftir gudz burdh /th/usanda fira hundradha tuttugho aar oc upp a fimta arith tiisdaghen nesta eftir Marie messo førre varom wer i hia i conuento stufwonne i Munkalifue saom oc hørdhom a handarband oc skillmala andeligx fadhirs brodhir Steins medh gudz nadh aboth i Munkalifue af einne halfwo. en af annare halfwo Sighurdz Biørnssonar radhman j *i Bergwin om /th/et iordha skifte som adhirnempdir Sighurdir Biørnsson fire morghom arom gort hafdhe i fullo oc loghligho ombudhe /th/yrghilsa [139 aar1425] Sweinssonar er Rostungir er kalladhir medh aboth Ion gudh hans saall nadhe. om eina klaustirsens iordh som Vangh heitir attian ma ta boll som liggir i Opprestadha kirkiu sokn i Arnafiordha skipreidho i Viik. fire eina tuft som Anfinnir gulsmidhir atte gudh hans sall frealse. som Griisen heitir. som liggir i Martens kirkiu sokn i Bergwin medh ollum /th/eim luthom oc lunnendom som till /th/e førnempda tuft liggia oc lighit hafua fra forno oc nyio Var /th/a /th/et kaupp i førnempda aboth Steins oc Sighurdz Biørnssonar handarbande oc skilmala fulkomligha upp nyiat oc stadfest eftir /th/y som bref adhir /th/er om gorth vattar i allom sinom greinom oc articulis Oc lofuadho /th/e upp a badha sidhor hwar adrom at aboten oc klaustrit i Munkalifue scula euerdheligha egha oc følgia førnempde tuft frealsligha oc akiæro laust fire huariom manne oc /th/rat nempdir Sighurdhir Biørnsson oc /th/yrghils Sweinsson scula sammo leidhis fylgia førnempde klostirsens iordh medh ollum /th/eim luthom oc lunnendom som till henna liggia oc leghit hafua fra forno oc nyio oc egha hona frealsligha om alla sina lifdagha akiærolaust fire huariom manne En /th/a som /th/rat nempdir Sighurdir oc /TH/yrgils fra falla /th/a hafua /th/e vnt oc gifuith førnempda iordh som Vangh heitir klaustrena igeen medh allum sinom lunnendom frealsa oc akiæro lausa fire sinom erfuingiom oc eftirkomandom oc fire huariom manne sek till salahielpp oc euerdhelikt bønahald Till sanninda oc rettan vitnisburdh her om oc at /th/essin gerd blifwe /th/es fastare /th/a sette tiitnempdir Sighurdhir Biørnsson sith incigle medh varom inciglom fire /th/etta bref er gorth var i stadhe deghe oc are som før sighir
Tre Lagrettemænd i Sogn kundgjöre, at de efter Begjæring af Broder Stein tidligere Abbed i Munkelivs Kloster, paahörte en Samtale mellem ham og Sigurd Eindridssön, hvorved denne erkjendte, at han for noget over 2 Aar siden havde solgt til Abbeden og Klosteret en Tomt med paastaaende Huse i Aafjorden i Peters Kirkesogn i Bergen, som han havde arvet efter sin Fader Eindrid Halldorssön, og oppebaaret Betalingen derfor.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 29-30). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 29-30). (Se ovenfor No. 148 og 171). [140 aar1425] 
bref om Afiordhin [P. k. s.
Ollum monnum /th/eim som /th/etta bref sea ædhir høyra sendir Aslakir Bardha son Aslakir Amundason oc /TH/orkill Hermanzson sworne loghretto men i Soghne q. g. oc sina kunnykt gerande at tiisdaghen neesta eftir sancti Marteens dagh varom wer till bidhnir af renlifuis manne brodhir Steine som førra abothe var i Munkalifue at høra samtalen før nempdz [aboth brodhir Steens oc Sighurdz Endridha son var /th/a /th/at først i /th/erra samtalan at adhir nempdir brodhir Steen spordhe førnempdan Sighurd Endridha son om han mintis edhir viste medh sinne rette sannind at han hafdhe nw fire twem arom edhir meer. salt honom ok klaustrena i Munkalifwe eina tuft tiio stikkor longa oc nyio breidha neest nædhan at steenkellarenom oc ein fiordhung i /th/eim samma steenkellarenom ein fiordhung i skytingx stufwonne ein fiordhungh i eldhusena oc ein fiordhungh i bryggio gagnom i Afiordhenom upp a yttra sidhonne som liggir i Petirs kirkiu sokn i Bergwin som honom i rettom arfwe eftir sin fadhir Endridh Haldorsson loghlegha till fallit var kendis /th/a /th/rat nempdir Sighurdir oc sagdhe medh sinne bezste sannind /th/at alt sant vara oc stodh oft nempdom [aboth brodhir Stene till at han hafdhe tiith nempdom brodhir Stene i klaustrena i Munkalifue loghligha oc retteligha salt hafdhe till euerdheligha eignar oc freals forrædhis før nempda tuft i Afiordhenom medh ollum /th/eim lutom oc lunnendom som till hona liggir oc legghit hafuir fra forno oc nyio i minna luth edhir meire fra sek sinom eruingiom oc eftir komandom oc /th/rat nempdo Munkalifs klostre till euerdheligha eighnar friith oc frealst oc akiærolaust fire hwariom manne Jtem kendis oc /th/a /th/rat nempdir Sighurdhir Endridha son sek fulkomligha upp borith hafwa heilan pæningh oc halfuan oc alla /th/ar i mellom eftir /th/y som i kaupp /th/erra kom fire sagdha tuf(t) swa at honom uæll at nøgdhe Till sanninda oc rettan vitnisburdh her om setto vi var incigle fire /th/etta bref er gort var i Munkalifwe anno domini m o. cd o. xxv o. a dæghi som før sighir
[141 aar1426] 
Pave Martin V stadfæster efter Kong Eriks Begjæring den af Biskop Aslak (Bolt) i Bergen i Henhold til et tidligere Pavebrev (af 26 Novbr. 1421) foretagne Forandring med Munkelivs Kloster, der fra et Benediktinerkloster er overgaaet til et Marie- og Birgitte-Kloster af St. Augustins Orden, som er overdraget til Brödre og Söstre fra Maribo Kloster, medens den tidligere Abbed Stein har nedlagt sin Værdighed og er optaget i den nye Orden.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 19-22). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 19-22).
Martinus episcopus seruus seruorum dei ad perpetuam rei memoriam Desiderantes statum ecclesiarum et monasteriorum quorum cura nobis imminet generalis salubriter dirigi et augeri. ea que monasteriorum vtilitate diuini cultus augmento et religionis propagacione prouide facta sunt. vt illibata persistant libenter volumus cum a nobis petitur apostolici roboris firmitate muniri Dudum siquidem nobis pro parte carissimi in Christo filij nostri Erici Dacie Swecie et Norwegie regis illustris exposito quod licet in regno suo Norwegie a progenitoribus suis Norwegie regibus multa monasteria diuersorum ordinum fundata et honorifice dotata forent. eorum tamen ad que populi illarum partium maior vigeret deuocio videlicet beate Marie et sancte Birgitte ordinis sancti Augustini sancti Saluatoris nuncupati nullum monasteriorum hactenus habuissent ac tunc ad gloriam dei omnipotentis beateque virginis Marie et sancte Birgitte honorificenciam lacius ampliandam ipsiusque regis spirituale gaudium ceterorumque in ipso regno Norwegie degencium salutaris edificacionis exemplum locum dicto ordini congruentem licet a nonnullis prelatis dicti regni et eciam a dilectis filiis fratribus monasterij in Marienbo dicti ordinis sancti Augustini sancti Saluatoris nuncupati Ottoniensis dyocesis ad eiusdem regis instanciam diligenti inquisitum (dvs inquisicione) non inuenerint locum apciorem Muncliffui appellatum Bergensis dyocesis in quo loco eciam per progenitores dicti regis monasterium sancti Benedicti dudum fundatum erat et in quo tunc propter guerrarum turbines frigescencia deuocionis populi quasi nulla nisi per duos videlicet abbatem et vnum monachum tunc senio grauatos ipsius ordinis sancti Benedicti religionis obseruancia celebraretur. ac pro parte eiusdem regis nobis supplicato vt locum Munclifui et monasterium sancti Benedicti predicta in monasterium sanctarum Marie et Birgitte ordinis sancti Augustini sancti Saluatoris nun [142 aar1426] cupati commutare dictumque ordinem sancti Benedicti et nomen abbatis ibidem supprimere et in eodem loco monasterium sanctarum Marie et Birgitte cum omnibus necessariis officinis erigere de speciali gracia dignaremur. Nos tunc venerabili fratri nostro episcopo Bergensi eius proprio nomine non expresso nostris literis dedimus in mandatis quatenus si esset ita ipsumque monasterium sancti Benedicti per prefatos abbatem et monachos non posset reformari locum et monasterium ordinis sancti Benedicti predicta in monasterium sanctarum Marie et Birgitte ordinis sancti Augustini sancti Saluatoris nuncupati dicto ordine sancti Benedicti et nomine abbatis ibidem suppressis erigeret et commutaret jta quod locus et monasterium huiusmodi monasterium sanctarum Marie et Birgitte ordinis sancti Augustini sancti Saluatoris nuncupati perpetuis futuris temporibus nuncuparetur et appellaretur vbi per personas inibi instituendas regularis obseruancia secundum ordinaciones et instituta regularia supradicti ordinis sancti Augustini sancti Saluatoris nuncupati prout in aliis monasteriis ipsius ordinis sancti Augustini sancti Saluatoris nuncupati obseruari consuetum est inuiolabiliter obseruaretur. quodque prior et fratres prefati monasterij in Marienbo locum et monasterium in Munkaliue per eundem episcopum ut premittitur in monasterium sanctarum Marie et Birgitte erectum commutatum cum omnibus et singulis bonis fructibus redditibus prouentibus iuribus et obuencionibus suis vbicunque situatis extunc recipere et apprehendere libere ac in eodem loco de omnibus officinis necessariis necnon de personis inibi recipiendis et profitendis secundum ordinaciones et instituta predicta huiusmodi ordinis sancti Augustini illa prima vice licite disponere valerent ac possent. ac quod abbatem et monachos siqui superessent ipsius monasterii Muncliui ordinis sancti Benedicti absque aliqua contradiccione et anno probacionis si hoc peterent in dicto monasterio sanctarum Marie et Birgitte recipere possent et valerent demumque sit erectum monasterium sanctarum Marie et Birgitte cum omnibus bonis iuribus fructibus redditibus prouentibus ac personis suis vt omnibus et singulis immunitatibus exempcionibus priuilegiis indulgenciis libertatibus et graciis vti et gaudere libere deberent et valerent quibus alia monasteria dicti ordinis sancti Augustini sancti Saluatoris nuncupati quomodolibet gauderent seu eciam potirentur auctoritate apostolica concederet facultatem Postea vero sicut exhibita nobis fuit pro parte eiusdem regis peticio continebat venerabilis frater noster Aslacus episcopus Bergensis ad execucionem [143 aar1426] literarum huiusmodi procedens monasterium Muncliui predictum personaliter accessit. et quia duos duntaxat abbatem videlicet et alium monachum ibidem repperit vtrisque senio et valitudine grauatis adeo quod per eos idem monasterium in spiritualibus et temporalibus dampna et incommoda non modica passum verisimiliter reformari non posset dilectum filium Stenonem abbatem dicti monasterij hoc petentem et consencientem resignata et renunciata per prius in manibus ipsius episcopi abbatali dignitate a voti et professionis obligacione tam regule quam ordinis sancti Benedicti absoluit jpseque Steno habitum ab eodem episcopo suscepit regularem ac professionem de nouo secundum regulam et statuta beate Marie et sancte Birgitte ordinis sancti Augustini sancti Saluatoris nuncupati sollempniter emisit. prefatumque monasterium Muncliui cum omnibus suis possessionibus redditibus bonis et pertinenciis mobilibus et immobilibus quibuscumque censerentur nominibus in monasterium beate Marie et sancte Birgitte ordinis sancti Augustini sancti Saluatoris nuncupati commutauit fratres et sorores monasterij de Marienbo inuestiendo et introdvcendo in corporalem possessionem sepedicti monasterij Muncliui omniumque locorum directe uel indirecte quibuscumque nominibus censerentur dependencium ab eodem et vt gauderent et potirentur iuribus frvctibus et redditibus supradatis necnon immunitatibus exempcionibus priuilegiis indulgenciis libertatibus et graciis quibus alia monasteria dicti ordinis sancti Augustini sancti Saluatoris nuncupati quomodolibet gauderent et potirentur plenam et liberam concessit facultatem prout in prefatis et ipsius episcopi inde confectis literis plenius continetur. Quare pro parte ipsius regis nobis fuit humiliter supplicatum vt absolucioni commutacioni inuestiture introduccioni et concessioni prefatis ac aliis omnibus et singulis in dictis literis ipsius episcopi contentis robur apostolice confirmacionis ad [dere de] benignitate apostolica dignaremur. Nos igitur huiusmodi supplicacionibus inclinati absolucionem commutacionem inuestituram introduccionem et concessionem ac literas ipsius episcopi prefatas ac omnia contenta in eisdem rata habentes et grata illa auctoritate apostolica tenore presencium confirmamus et presentis scripti patrocinio communimus, supplentes omnes et singulos defectus siqui forsan interuenerint in eisdem Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam nostre confirmacionis communicionis et supplecionis infringere vel ei ausu temerario contraire Si quis autem hoc attemptare presumpserit indignacionem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum [144 aar1426] eius se nouerit incursurum Datum Rome aput sanctos apostolos xvij kal. Julij pontificatus nostri anno nono
Thorgils Sveinssön Rostung, svoren Lagrettemand i Sogn, kundgjör, at han atter stadfæster det mellem hans Frænde Sigurd Björnssön og Abbed Stein i Munkeliv (i 1425) fornyede Mageskifte om Tomten Grisen i Martins Kirkesogn i Bergen og Gaarden Vang i Oprestads Kirkesogn i Sogn, foranlediget ved at Tomten en Tidlang efter den förste Aftale med Abbed Jon (i 1413) ikke kom i Klosterets uhindrede Besiddelse.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 74-75). - (För trykt i P. A. Munchs Udgave af Brevbogen p. 74-75). (Se ovenfor No. 179).
Stadfesta bref /TH/yrgylls Rostung om Griisen
Ollum monnum /th/eim som /th/etta bref sea edhir høyra sendir /TH/yrgils Sweinsson sworen loghretta man i Sogne q. g. oc sina kunnykt gerande medh /th/esso opno brefue at iak fore morghom arom mith fult oc loghlikt ombudh fek minom frenda Sighurdhe Biørnssyni om eina tuft som Grisen heitir er liggir i Marteens kirkiu sokn i Bergwen som mik i rettom arfue eftir min brodhir Botolf till fallen var oc han hafdhe adhir laghligha erft eftir Pall Anfinsson gulsmidh som atte adhir nempda tuft Grisen hona borth at selia edha at skifta i nakra iordh /th/e som mik bætir belegheligh var. giordhe /th/a førnempdir Sighurdhir Biørnsson kaupp oc skifte medh andelighom fadhir brodhir Jone medh gudz nadh abota i Munkalifue gudh hans saall hafue. at han oc klaustrit i Munkalifue scula /th/e samma tuft førnempda Grisen frealsligha oc akiærolausa fire huariom manne egha medh ollum /th/eim luthom oc lunnendom som /th/er till liggia oc leghit hafua fra forno oc nyio engo vndan skildo Oc /th/er a moth /th/a gaf aboten oc hans brødir mik oc førnempdom Sighurdhe eina klaustirsens iordh som Vangh heitir attian ma ta boll som liggir i Viik som liggir j Opprestadha kirkiu sokn oc i Arna fiordha skippreidho i Sogne medh ollum /th/eim luthom oc lunnendom som till henna liggia oc leghit hafua fra forno oc nyio engo vndan skildo vttan gardz edhir innan. framleidhis giordhe oc førnempdir Sighurdhir Biørnsson en her eftir aat oc i mino fullo oc loghligho ombudhe kaupp oc skifte om /th/e /th/ratnempda tuft oc før sagdha iordh medh andelighom fadhir aboth Steine medh samma skillordhe som nu er fore sakt [145 aar1426] Nw sakir /th/es at oftnempd toft hafuir uarith oc er en fore abotanom oc klaustrena hindradh oc becumbradh olaghligha i swa matw at han oc klaustret kan henna ekke nyutande vardha oc til /th/es at klaustret oc aboten tiitnempde tuft framleidhis nyutande vardha matte bætir *bætir en før. /th/a hafuir førnempdir herra aboth Stein oc Sighurdir Biørnsson i godhra manna næruæro /th/a samma iordha skifte upp nyiat oc fulkomligha stadfest i alla matw som før sighir eftir /th/y som bref /th/er om gort vattar oc wtuisar. oc fore /th/y /th/a sam/th/ykkir iak oc stadfestir upp af nyio /th/et samma kaupp oc skifte a mina holfwo som /th/e gort hafua allungis som ek sielfuir /th/er i hia varith hafdhe Til sanninda oc ytarmeire stadfesto her om sette ek mith incigle fire /th/etta bref er gort var j Biorgwin anno dominj m o. cd o u(i)cesimo sexto die sancti Luce ewangeliste
To svorne Mænd i Bergen kundgjöre, at de hörte Vidner under Tilbud om Ed forklare, at Sigrid Sæbjörnsdatters Sön Sigurd Thorgeirssön erklærede sig vel tilfreds med, at Moderen skjænkede Munkelivs Kloster, hvad hun eiede i Dal i Aarlands Sogn paa Stord til Sjælehjælp og Bönnehold for dem selv og deres Forfædre.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 48-49). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 48-49). (Se ovenfor No. 155 og nedenfor No. 184).
Jtem bref om Dall i Stordh
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea edhir høyra senda Eriker Einarsson oc Ion Gerikxson sworne men i Biorgwin q. g. oc sina kunnykt gerande medh /th/esso okkro brefwe at anno domini m o. cd o. vicesimo sexto die sancti Seuerini varom mith i Munkalifue klaustre oc komo /th/ar fram fire okkir oc annat goth folk twau skilriik vithni er swa heita Aslakir Bardhason loghrettoman oc Sologh Afla dottir er swa flutto oc villo sweria ef /th/es kan medh /th/urfua at /th/au varo /th/ar i hia sagho oc hørdho upp a at Sigurdir /TH/orgeirsson sam/th/ykte oc fulkomligha stadfeste medh ia ordhe oc handarbande vidh Sighridhe Sæbiørna dottir modhir sinne at ef hon ville vnna oc gifua Munkalifs klaustre swa mykit sem hon atte i iordh /th/erri er Dalir heitir er liggir i Arlandz kirkiu sokn a Stordh i Kara uika skipreidho badhom /th/eim oc /th/erra foreldrom til sala hielpar oc bøna halz /th/at sculle honom væll /th/ykkia [146 aar1426] uæra oc allrek sculle han edha hans erfuingia /th/a giof aftir kalla Till sanninda oc rettan vithnisburdh her om settom mith okkar incigle fire /th/etta bref er gort var i stadh dæghi oc are sem før sighir
En Raadmand og en Lagrettemand i Bergen kundgjöre, at de omkring 8 September 1426 i Munkelivs Kloster hörte Sigrid Sæbjörnsdatter med sin Söns Samtykke skjænke Klosteret og afhænde til Forstanderen sammesteds, Hr. Hannes, Gaarden Dal i Aarlands Sogn paa Stord til Sjælehjælp og Bönnehold for sig og sine Forfædre.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 48). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 48). (Se ovenfor No. 155 og 183).
Jtem om Dall
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea ædhir høyra senda Aruidh Ingeldzson radhman i Biorgwin oc Aslakir Bardhason loghretto man i samma stad q. g. oc sina kunnykt gerande medh /th/e okkro brefui at anno dominj m o. cd o. uicesimo sexto circa festum natiuitatis sancte Marie uirginis varom mith /th/er i hia uppe i Munkliui vestan fire kirkiune saom oc hørdhom a at Sighridh Sæbiorna dottir gaf vndir Munkalifs klostir oc afhende heidhirlighom manne herra Hanisse forestandara i Munkalifs klostir medh fullo ia ordhe oc handarbande iordh /th/a er Dalir heitir er liggir i Arlandz kirkiu sokn a Stord i Karauika skippreidho a Sunhordhalande medh ollum /th/eim lutum oc lunnendom sem till /th/a førnempda iordh Dall liggir oc leghit hafuir fra forno oc nyio till fialz oc till fiæro vttan gardz oc innan engo vndan skildo fra sek sinom erfuingom oc eftir komandom oc før sagdho Munkalif klostre till euerdheligha eignar oc frials forrædhis firi huariom manne sek oc sinom foreldrom til sala hielpar oc bønahalz medh fullo ia ordhe oc sam/th/ykkio sonar sins eftir /th/y sem /th/etta bref her ær medh fest /th/er om gort vattar Till sanninda oc rettan vithnisburd her om settom mith okka incigle fire /th/etta bref er gort var i Biorgwin a sancti Martens dagh are sem før sighir.
[147 aar1426] 
Kong Erik (af Pommern) kundgjör, at han har taget Abbedissen og Prioren med deres Konventer i Munkelivs Kloster af Augustinerordenen i Bergen under sin Beskyttelse og bekræftet de Friheder og Privilegier, der ere dem tilstaaede af tidligere Konger i Norge.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 24). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 24).
Ericus dei gracia regnorum Dacie Swecie Norwegie Sclauorum Gothorumque rex et dux Pomeranie omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino sempiternam Constare uolumus vniuersis nos dilectos nobis religiosas personas abbatissam et suum conuentum necnon priorem cum suo conuentu ordinis sancti Augustini sancti Saluatoris nuncupati monasterij Muncliff Bergis sub nostra pace et proteccione vna cum omnibus bonis suis et familia eisdem attinente suscepisse defendendos concedentes eisdem omnes libertates et gracias quas a progenitoribus nostris regibus Norwegie liberius habuisse dinoscuntur ac easdem tenore presencium confirmamus Quare sub obtentu gracie nostre inhibemus ne quis aduocatorum nostrorum eorundem officialium seu alius quisquam cuiuscunque condicionis aut status existat predictis personis vtriusque conuentus presentibus et futuris contra tenorem presencium et graciam ipsis a nobis indultam inferat directe uel indirecte iniuriam. molestiam. dampnum violenciam impedimentum aliqud seu grauamen prout maiestatem regiam cum sequela vindicte diligere uoluerit inoffensam Jn cuius rei testimonium secretum nostrum presentibus duximus appendendum Datum
Kong Erik tilstaar Munkelivs Kloster i Bergen af St. Birgitteordenen al kongelig Ret over alt dets Gods, Landboer og Tjenere.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 24-25). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 24-25).
Uy Erik medh gudz nadh Danmarks Swerikis Norghis Wendis oc Godhes konungh oc hertugh i Pomern helsa alla thøm som thetta breff se ællir høra læsith kærlica medh gudh oc ware nadhe Oc gørom witherlikt medh thetta vart breff at wi aff sønnirlike nadh. gunst oc wilia vnna oc gifua sancti Michiæls kloster i Munk [148 aar1426] liue i Bergwin sancte Birgitte orden all konungxlik ræth ower alt thes goz landbo. hyon oc tiænara æ huar thet helzt ær i ware righe Thy forbyudhe wy hardhelika alla vara embetzmen foghata oc alla andra som fore uara sculd gøra oc lata vilia førnempde kloster i nakra matw (hindra) ællir oforrætta a moth thessa vare nadhe oc uilia vndir ware wredhe oc konunxlica hæmd Datum
Thorkel Halgrimssön giver med Samtykke af sin Hustru Gudrid Hallsdatter til Birgittinerordenen i Munkeliv en Tomt ved Navn Tuft i Korskirkesogn i Bergen nordenfor Kirken, idet deres Datter Ragnhild indgives i Klosteret.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 159-60). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 159-60). (Se ovenfor No. 161, 174 og 175).
Jtem bref om Tuft – xi
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edhir høyra sender /TH/orkel Halgrimsson q. g. ok sina kunnykt gerande medh /th/esso mino brefue at ek medh sam/th/ykkio oc godhum vilia Gudridhar Halzdottir eghin kono minnar. hafuir vnt oc gefuit medh beggia okra dottir sem Ragnilda heitir iin till sancta Byrghitto orden i Munkalifue eina tuft sem liggir i Kroskirkiu sokn nordhan at kirkiunne i Bergwin oc Tuft heitir sem liggir nest vttan at Marquard bakara hwss xij stikkor longs fram medh gatonne en xj stikkor langt upp i fra gatunne medh ollum /th/eim luthom oc lunnendom sem til /th/e før da tuft liggir oc leghit hafuir fra forno oc nyio engo skildo fra okkir hionum oc varum erfuingiom oc eftirkomandom oc før sagdhom orden oc klostir til euerdheligha eignar oc frials forrædhis fire huariom manne Till sanninda oc ytarmeira stadfesto her om sette ek mith incigle fire /th/etta bref er gort var i Bergwin anno domini m o. cd o. vicesimo septimo vigilia annunciacionis sancte Marie
[149 aar1427] 
Den pavelige og keiserlige Notar, Klerken Peter Simonssön af Vegsjö Stift, meddeler en med Notarialmærke bekræftet Bevidnelse om, at de ham af Generalconfessor og Konvent i Munkelivs Birgittiner-Kloster til Gjennemlæsning og Afskrivning overleverede Breve angaaende Klosterets Privilegier og Eiendomme ere af en anden Person, da han selv var hindret af Forretninger, rigtigen indförte i en Bog.
Efter Afskr. fra 1427 i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to p. 2-3). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 2-3).
Jn nomine domini amen Anno natiuitatis eiusdem millesimo quadringentesimo vicesimo septimo jndiccione vj ta die tercia mensis Julij hora. ix na vel quasi pontificatus sanctissimi in Christo patris ac domini domini nostri Martini digna dei prouidencia pape quinti anno decimo jn mei notarij publici testiumque infrascriptorum presencia personaliter constituti religiosi viri et deuoti confessor generalis omnesque fratres conuentus beatarum Marie virginis et Birgitte ordinis sancti Augustini sancti Saluatoris nuncupati in Munkliff Bergensis dyocesis diuersas literas videlicet confirmacionum ordinis priuilegiorum apostolicorum atque regum cum nouis seu antiquis bonorum fundorum seu prediorum collatorum non rasas non cancellatas nec in aliqua sui parte viciatas sed omni prorsus vicio et suspicione carentes bullis et sigillis firmiter *confirmitas in quadam cistula porrigebant quas quidem literas de verbo ad verbum in presens volumen ingrossantes michi tradiderunt efficaciter perlegendas. quibus perlectis atque diligenter examinatis tenores cum originalibus repperi totaliter concordare in nullo penitus articulo deuiantes supra quibus omnibus et singulis me notarium publicum debita cum instancia requirebant petentes vt eis supra predictarum presentacione. examinacione et leccione publicum seu publica conficerem instrumenta quociens eis oportunum et expediens videretur. Ego vero notarius subscriptus dignum duxi instancia(!) et peticionibus eorundem promptum in hac parte prebere assensum presens confeci publicum instrumentum. Acta et facta est huiusmodi presentacio examinacio atque leccio. anno jndiccione mense. die. hora. loco. pontificatu quibus omnibus vt supra. presentibus ibidem honorabilibus viris ac discretis videlicet dominis Matt. Karoli perpetuo vicario ecclesie sancte Crucis et Villichino presbiteris. Berone diækn. Aruido Ingeldzson Aslaco Vlffson et Petro Kietilsson consulibus Bergensibus testibus ad premissa vocatis specialiter et rogatis
[150 aar1427]  Petrvs auctori bus publicus notarius sacris apostolica et imperiali Petrus Simonis
Et ego Petrus Simonis clericus Vexionensis diocesis publicus sacris apostolica atque imperiali auctoritatibus notarius quia premissarum literarum presentacione examinacione et leccione dum sic fierent et agerentur. vnacum prenotatis testibus presens interfui eaque sic fieri repperi vidi et audiui Jdeoque hoc publicum instrumentum ad specialem peticionem et instanciam eorundem per alium scriptum me negociis aliis occupatum sed per me in publicam tabellionis formam redactum signo et nomine meis solitis et consuetis signaui rogatus et requisitus in fidem et euidens testimonium omnium premissorum
Henvisninger og Notitser i Munkelivs Klosters Brevbog.
Efter de originale Indförsler i Munkelivs Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. 4to) paa de nedenfor angivne Steder. - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen ibid.).
bref om Hiortuland
p. 86:Bref om Hiortuland /th/et finz her framman fore i /th/ridhia brefueno wt af B Breff vm Hopp i Wpdals sokn findz framman aff F tercio
bref om Laghøy - .v.
p. 109: bref om Laghøy finz her framman fore wt af F i fyrsta brefueno
bref om Mædhal/th/ueit. – ij
p. 111: bref om Medhal/th/ueit finz framman fire i iiij brefuit wt af F
bref om Milliostna
p. 112: Bref om Milliostna /th/et finz framme i ix brefueno wt af K Bref om nedsta Øyu /th/et finz framman fore i ix brefuit wt af K p. 121:
bref om Osskrodh
p. 125: Bref om Oskrodh finz fore scrifuat i vij brefueno wt af E
bref om Oluika
Bref om Oluika finz fore scrifuat i iiij brefuit wt af F
bref om øyrana j Læradali
Bref om Øyrana i Læradali finz fore scrifuat i viij brefuit wt af K [151 aar1427] 
bref om Reidharsuoll
p 136: Bref om Reidharsuoll finz fore scrifuat i x. brefuit af A
bref om Rosass
Bref om Rossass finz i annat brefuit af B
Jtem Rosass
Jtem om annat Rossass i iij brefuit af B
Bref om Rydsætir
Bref om Rydsætir finz i iij brefuit wt af M
bref om Reidharsuolla
Bref om Reidharsuolla a Lista fins fore scrifuat i annat brefuit wt af N
Jtem om Saurass
p. 138: Jtem annat bref om Saurass finz fore scrifuat i iij brefuit wt af L
bref om Sælta
Bref om Sælta finz i ix brefuit wt af K
bref om Skeimin
p. 145: Bref om Skeimini finz fore scrifuat i vj brefuit wt af K
Bref om Skorw oc Stufuariodh
Bref om Skorw oc Stufuariodh finz fore scrifuat i vj brefuit wt af D
bref om Swiaslok
Bref om Swiaslok i v. brefuit vt af D
bref om Straumsland
p. 147: Bref om Straumsland finz fore scrifuat i annat brefuit wt af N
bref om Trodass
p. 160: Bref om Trodass a Bastass mark finz fore scrifuat i iiij oc v brefuit vt af E
bref om Vagha oc Uiluistadha
p. 163: Bref om Vagha oc Viluistadha finz fore scrifuat i vj brefuit vt af K
bref om Viik
Bref om Viik i Sundfiordhum finz fore scrifuat j v brefuit vt af D
bref om Viik
Bref om Viik a Sunhordhuland finz fore scrifuat i ij brefuit vt af M [152 aar1427] 
bref om Vilreid
p. 163: Bref om Villreid finz oc fore scrifuat i iiij brefuit wt af L
bref om Vædhirass
Bref om Vædhirass finz fore scrifuat i ix brefuit vt af S
Anno dominj 1561 thenn 5 Octobris bleff thenne bog mig anttuordet aff Balltzer Lundt
Ewind Gutormsson ok Maghnildh Toralz dotter
Jordebog for Munkelivs Kloster, forfattet Aar 1427 og forsynet med en Del Tilføielser fra det femtende Aarhundredes anden Halvdel og fra Midten af det 16de .
Efter Orig. p. Perg. i Munkelivs Klosters Brevbog i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Addit. No. 98. in 4to p. 171-190). - (För trykt i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 171-90).
A.
p. 171: Jn nomine domini amen Anno natiuitatis eiusdem millesimo quadringentesimo vicesimo septimo xxiij Audnorlond j Longadall b for viij 1 xij Auridhadalir b fore iij 1 J Straumahuarue vij Aluidhar øfre twn b fore iij 1 i Lygrisfiordh xijij Audnulond i Steindarfiordhe vij Ædhisæidhar i Straumahuarue xix Akir fore vij 1 i Varalzøy vi Aungul/th/ueit b fore #j 1 i Sothir xviii Austirheimar i Sogne v Aspusætir b fore j 1 i Sundfiordh Apallasætir i Sundfiordh xxiii Amdalir a Lista b Auridhadalir a Lista b iiii Almdalir a Agdhum oc Lista viii Aarbakke j Iardharlagh h. mark Afleinar i Nordfiordhe iiii Axar i Sundfiordh x Aluidhar nedre twn i Lygrisfiordh Akir i Hardangre [153 aar1427] i#j Akranæss a Lista iiij Ass j Afyrdhe x Auspusætir i Sogne Jtem aff Austhwsom liggher j sama sokn som Sæfwerbakka Jtem Alffnæs som laa for nordan før æn ælfwen brøth sigh wth ok nw liggher for swnnan
B.
p. 172: v Bakke j Lindaas a Slettonne xv Bloar hoc est Blom i Straumahuarue vi Birkeland a Asenom xiiij Blindernar oc /th/ar a Asenom iij Biernadalir i Steindarfirdhi Baldesheim vj Balheimir [Balassæimir] a Refnastrond xv Bakkar i Hardangre i Ionadals sokn viij Bielkerøy i Grøninga sund xxjjj Beinanæss i Nordfiordh xi Bruarland i Nordfiord j Wtuikom viij Bioruikar i Sundfiord i Dals fiordh v Birkiland oc i Dals fiord vi Bergstodhull j Sundfiord i Afirdhe ii Bruarass oc /th/ar i Afirdhe iiij Borgheimir i Sogne ytra fylke Vos [iiij v. Bierghar upp a Uoss xxxiiii Borgarhaughir a Lista h. vij Biorgheimir a Hauldastrond a Ryia fylke vi Brekka i Strandabarme i#j Brekka i Maurangre xii Bør i Sogne i Uikabygdh iiij Byrness i Sothir iiij Bergh ytra i Afyrdhe iij Bergh indra oc /th/ar vi Bierghar i Ostir Vos [iiij Biorguin upp a Uoss] [Steinwor gaf firj sall sina Munkaliifwe som saladis j Room]
D.
p. 173: ii Dall i Ryiafylke i Rennisøy Dall i Stordh ii#j Dall i Hausnunne [154 aar1427] x Dall i Ostir xvj Dalir i Sogne i Arna fyrdhi iij Dragh i Viikøyiar sokn [ællar i Jonadals ssokn]
E.
p. 174: j Eidh i Ostir xv Eik i Ionadals sokn vj Eidhartwn i Straumahuarue vij Eikiland bædhi i Mostir v. Espisætir i Sunfiord i Askrodh xx Espiland i Grøningasund xij Ellisætir dvs Ordeseter i Naustdalsfiord iiij Espilandzdalir i Sundfiord i Dals fyrde viii Espiland i Afyrdhe vii#j Eikiar i Sogne indra fylke iij Edhrin i Ardall xij Edrin a Lista v Eminissætir Naustdalfiord v Elda i Dals fyrdhe vij Eidhar i Afyrde xij Ellrisætir vel Erichseter [i Bruar sokn ) iij Eminisnæss j Halssøn i Hausnunne xiiij Eidh i Nordfiordh h. ij Espiole i Ostir v Emenæss Stafuangirs sokn xxij Eidh i Nordfiordhum [xx Espeland i y] xv Edhiseidhar i Ostir x Eikiland i Hardangre iij Edrin i Krachøyn niden for Edrim j Læradall x Eikiland i Quinnahæradh
F.
p. 175: x Fedhiar huus i Fediar i Rodhinne ii#j Forsdalir i Fiends fiordhe x Forss Ffossa i Lygrisfiordh x Fylinge i Ostir iiij Fylingir øfra offuen for i Steindarfyrde iij Fylingir nædhra Haastein oc i Steindarfirdhe [155 aar1427] i#j Forss i Østirsynia sokn xv Fiisthamar i Nordfiord i Wtuikom alias Tisthammar iiij Flatatwn i Sogne i indrafylke ij Fresuere i Ardall [Ardal] iiij Fennar uppa Uoss Vos vj Fløkesandir i Hallsønne iiij Fleka/th/ueit uppa Asana xiiij Firirbergh a Lista j Spind vj Færøy i Solundum iii#j Frøyiusatir i Nordfiord j Wtuikom vj Fæøy vj Fonnoland [i Hardangre j Wikøyarssokn och Eiulssaxinn] [x Fediar i Rodh x Fialangir Straumahuarue nihil vij Furusætir i Sundfiordh i Stafuangirs sokn
G.
p. 176: vij Gerdhe a Slættonne iij Gausareidh sydhre Lygrisfiordhir iij Gausareidh nedre twn oc /th/ar xiij Geirskahiallir j Øystirsynia sokn ix Gripni i Iardhalogh xij Glesnæss i Sothir [xx Gemblastadha i Nordfiordhum Bønder vij Gerdhe i Sogne i Eldirdali ij Geitzskasætir i Hardangre Grafdall xx nædsta myllna v af annare mølno vi af /th/ridia mølno iiij af fiardha mølno vij Gerdhi i Soghne i Elridale
H.
p. 177: xij Hia dvs Iden i Halssøøn i Hausnunne iij Heftdalir oc i Hausnunne xiiij Hwaleem i Rodh xiiij Helghaland oc j Rodhinne iiij Holmanæss a Slættunne iii#j Haukanæss oc a Slættonne wnder Midling [156 aar1427] vi Hefrisdalir i Straumahuarue xvj Hellir oc /th/ar samma stadh iij Herfangsdalir oc i Straumahuarue viij Haughaland upp a Asenom Birkeland v Hellar i Steindarfyrdhe oc Adstad(?) viij Hasteinar oc i Steindarfyrdhe vj Hiartnæss a Refnastrondh xij Hawss i Hardangre vi Hafuabrekka i Strandarbarme xiiij Haukanæss i Varalz øy xiij Hillestodh vid Halsno klostir xij Haughr a Framnes ix Halgheimir a Framnæss xviij Haughaland a Framnæss vj Hofland a Framnæss x Haukanæss i Huft xiij Hildin i Nordfiord i Inuikom x Hegdalir oc /th/ar v Heguik i Bruar sokn iiij Heguikir i Stafuangirs sokn vj Hofland i Dals fyrdhe b viij Holand oc /th/ar presten iiij Haspaar i Afyrdhe ij Holmosætir oc samma stadz p. 178:vj Hialmaland i Afiordhenom [ss] xx Hwam war byt i Aafiorden med Bryggien i Sogne v#j Hundære i Lærdall [ss] xxij Hellilandh i Eldirdale i Sogn [ss] x Haspusætir i Viik [ss] xx Holmastadha vel Holstad vel Hwalstod oc i Viik [ss] Jens Spliet xiij Hellar i Arnafyrdhe Haland i Huitingxøy xx Hoighaland alias Haugeland paa Framnes Jens Spliet iiij Haughir vid Halsno klostir ij Hiortuland iiii Haukland i Ryiafylke i Bukn vij Hwal b i Sogn i Nios [157]  p. 179:
I.
vj Jnstabø a Slettone x Jnritwn j Ostir Eide ix Jnritwn j Samnøy iij Indrabergh i Afyrdhenom baade j ls smør iiij Ytrabergh oc i Afyrdhe xij Jnritw i Samnangre Samnøn forte vj Yttratwn oc par v Ira j Ardall i Soghne [ss] x Iorungar indrafylke i Sogn [ss] p. 180:
K.
vij Kollastadhir alias Kolstad j Rodhinne x Kollass a Slættonne i Lindaas Lindaas v Kleif i Straumahuarue som man iii Kallastadhir her Peder i Haus i Straumahuarue far til Helle iij Kegxisskor i Hardangre vij Klyufua a Framness x Kirkiu eidh j Instrion i Nordfiord Nordfiord iij Kallastadhir i Dals fyrde i Sunfiord iij Klæpp i Afyrdhe [ss] iiij Kalfhaghi indrafylke i Sogn Jens Spliet ix Kynnastadhir i Sogn i Soluorn Jens vi Kalfshaghi i Annar fyrdhe Spliet iii Kyruiken a Lista xix Kollaland a Lista ix Krangøyia p. 181:
L.
vj Longaland j Hausnunne j Halsøen v Liidh i Ostir v Liidh ii Straumahuarue ij Lyngder i Steindarfyrdhe viij Leeruiik i Stordh Helten fyllier Jens Jens Spliet men Spliet men the giffue nw j ls ther for baade ther for baade ij Laugharskardh i Samnangre xv Lædhirøy i Grøningasund viij Landrodh er i Sothir igen wunnet viij Lidharland i Grøningasund v Laghøy i Solundom iij Lundh i Instrion i Nordfiord [158]  i Longhakir i Vilreidh i Nordfiord vj Lærdalir i Aardall i Sogn xi Leirdalir upp a Voss Vos vjj Løningir i Grøninga Sund [iiij Lidh] alias litle [i Fwsa sokn] Lijd vel Midlijd v Lydni i Sogn i Erdal alias Løn p. 182:
M.
Halssøyn iiij Midpueit som the plaga kalla Walla j Hausnunne x Midlingir a Slættonne x Magnusuollir alias Magnusstad i Lygrisfiord vij Mikialsuollir øfre j Seim i Lygrisfiord vi Mikialsuollir nedre i Lygrisfiord vi Myølluikar i Straumahuarue xvj Mystir oc par iiij Midhdalir ): Mydal upp a Asønum alias Litlelijd Midliidh [b fore ij l smør] i Fusa sokn v Mædhallpueit i Hardangre i Østirsynia sokn xx Moor ): Moo i Viikøyar sokn ij Massaa i Nordfiord i Instrion iij Milliostna alias Mylrede byggis nw wtten fore Tisthammer iij Markusar i Afyrdhe viij Myklibolstadh oc par [ss] vij Mædhalheimir i Ardall i Sogn [ss] viij Miølldar j Lærdall i Sogn [ss] xij Myrlangir i Viik i Sogn vos iiij Myklauinia upp a Uoss vij Midlingir i Hwitinxøy h.lest Minzstauollir Alias Ystebø oc par v Midass i Odda [vi Midass i Grofwinassokn] vij Mycletun i Dal Gaff Amund Torleiffzon Koggenagle oc ligger strax offuen for prestegaarden halffua oc andre halffue til stictet anno 1483 p. 183:
N.
viij Notpueit i Rodhinne x Næss i Lygrisfiord iiij Næss i Longadall Jens Spliet .x. Næss i Midhusom i Kuinnahæradhe [159]  iiij Nedzstefiordhir i Solundom Nauss i Nordfiordh iij Nædzstaøyin [j Sogne j Læirdalle] xj Nordhbø i Huitingxøy vi (iij?) Næringxskor a Lista ij Nædrabø i Austremssokn i Sokn [ss] iiij nædre Sexin [ssom liggir j Hardangre j Wllingxwangx ssokn h.] v Nørdra sund i Soter p. 184:
O.
x Oo wtten for Herlaa j Rodhinne iiij Onanæss j Halssøn a Slættonne xiij Oluikar i Oysirsynia sokn i Hardangre v Oskrod Espeseter i Askraa i Sundfiordhum v Ottarsætir alias Ottaraas i Afyrdhe Ostirhuss i Kormt Okland (Vkland?) i Bukn xij Odhrin a Lista Øyarhofdha a Lista Vos [vi Oppeim a Wos] xix Oppeim a Sinistrand a Wos Vos viij Oppeim jbidem
P.
iiij Plettir a Slættonne
R.
p. 185: ij Rossass ligger i Yden i Hausnonne Halssøyn v Ryggialand nædre twn jbidem vj Ryggialand yttra twn ibidem iij Reyarsætir ibidem iij Rossanæss a Slættonne iij Refskridha i Straumahuarue viij Raskland jbidem vij Romareim ibidem vii Rørland i Longadall viii Ripill i Steindarfiordhe i Birkelandz sogn vi Rossass a Refnastrond iiij Rudh i Øystirsynia sokn v Reydsætir i Viikøyar sokn v Redulfspueit ibidem [160]  iij Rudh øde part i Samnangir iiij Rakkar alias Raaka i Solundom ante aliquot annos j lauper j saud viii Raak eller Raka i Loda i Vtuikom j Nordfior vii Rossanæss i Bruar sokn kirken v Rutlauotn i Afyrdhe Runestadhir i Ryiafylke iiij Redhisuoll a Lista h. ix Rygh i Nordfiordh i Inuikom [Rakness j Hamarssokn j Ooster, b. fore iij laupa] p. 186:
S.
iij Sigridhasætir a Slættonne i Lyndaas iij Skaladall i Birkilandzsokn xij Sæliuuiik er byt med stictet upp a Asaana i Hoep etc. iij Saurass ibidem iiij Sunfiardhir a Refnastrand iiij Spertadall i Hardangre i Odda v Skæftadalir ibidem iiij Segxsen ibidem ij Sæluiik j Ionadals sokn xv Soladalir i Øystirsynia sokn vij Swinaland i Varalzøy iij Sælfall i Stordh ii Steinsland [b fore iiij l] i Samnangre Sampnøy haffuer warit twitynt a Framnæss ij Setnadalir øde part i Huft iij Sanduiik ibidem vi sydra Sund i Sothir Swaruastadh iij ma. ma. j d. i Smøluer hwalz kobba weidi i Solundom iij Swarfuastadir i Instrion xlj Skarfsteinar i Norodfiordh vij Stahamar ): Staffuanger oc j ped for j lauper i Sundfiordhum forte alias Tonsøn Sund nota j waag fisk k ls i Stafuangirs sokn Stictet xij Stawam ): Staffuanger ibidem iiij Sill i Afyrdhe i Sæluiik ibidem iiij Syrisfiordhir oc ibidem [ss] xij Sæll i Eldirdall i Sogn Nils Ionzon [ss] xiiij Seemir i Viik Swardalir [j lauper] ibidem [161 aar1427] Vos iiij Stufuariodh upp a Voss iiij Skerfuar oc ibidem [v Sseimir i Ssogn i Viik b fore ij laupa] xxiiij Skeimini ofre a Lista p. 187: Seuarbakke i Ryafylke xix Strand i Hwitingxøy xx Skeidh i Kormt xvi Skeimin nædre medh Holman a Lista iiij Slora medh Staudlenom ibidem ix Skreidbrekko(!) paa Lista i Sælta vi Straumahuarf i Straumahuarue xx Striona xij Straumslandh a Lista
T.
p. 188: iiij Myr Thueit (xv Tweit j Hausnonne viij /TH/ueit j Rodh vi /TH/uerbergh i Frændzfiordh viii /TH/orsland yttra i Seim i Lygrisfiordh viii /TH/orsland indra Seim ibidem viij /TH/akhwammir i Straumahuarue vi /TH/akhwammir ibidem /TH/otland i Steindarfyrdhi v /TH/orsland ibidem v /TH/ueit i Hardangre j Odda iij /TH/ueismin i Angre x /TH/raud i Ionadals sokn h.viii /TH/ueitardall ibidem iiij Teigland [#j l smør] i Strandarbarme Jens Spliet iiij /TH/yrneuiik alias Tunnewijken iiij /TH/orssøy vel Tonsøy i Askrod vij /TH/yfwin i Lodhe i Nordfiord kirken iiij Teighar i Afyrdhe [ss] iiij /TH/rodheimir i yttra fylke i Sogn [ss] xviij /TH/yrin i Eldirdali i Sogn [ss] vi /TH/aklar j Brecke sogn i Annarfyrdhe xiij Taugir i Ryafylke vi Tiodhaflar i Hardangre /TH/rodass a Bastasmork [162 aar1427] 
V.
p. 189: viij Vlfuauotn j Rodhinne ii#j Vedrarass a Slettonne v Vadzell i Ostir iij Vaar ibidem vi Veiar ibidem xx Vaxdalir oc ibidem vii Valastrond Er byt med stictens iord etc. ibidem v Vehom ibidem Viik vidh Fylbergh Jens Spliet iiij Vernd øde part i Huft ij Vanbergh i Nordhfiord i Inuikom i Nordfiord xxiiij Vallakir i Wtuikom xvj Væfringar i Naustdals sokn v Vnnarsætir i Stafuangirs sokn vii#j Vindøyardalir i Eldirdall i Sogn xviij Vangh i Viik [ss] viij Volluruiik i Annarfyrdhe in med Taclaa [ss] h. v Vilin upp a Uoss Vos ii Vglaliid i Ryafylke vj Veruikar ibidem h. v. Vatzland oc ibidem x Viuilstadha a Lista ix Wthegna [vij Vpsalir i Arlanda kirkiosokn] [Vpsaler j Fusa sokn] xx Wiik som liggir j Wiiker bygd j Swndhfiordom xix Wiik j Hardangre xx Wiik
Y.
p. 190: x Ystabø a Slettonne Ystabæær i Hwitingxøy
[163 aar1427] 
Jtem swa mykit godhz agher Munkaliis kloster j Hiæltlandh p. 167: Primo Hamar iiij mærker jardar Lanskylden ar ij skill. j Hialthlenzsko godze Thet ær i gyllene j thetta landh Jtem Munæs vj mærker Ok Frawda mark wan herra Hendrik Thorwalzson med laghom lanskylde ær iii#j skill. Thet ær nær oss j gyllene ok ix skill. Jtem Hundagerdhe ii#j mark lanskylden ær xiiij d. Thet ær ij Hiælta skill. Jtem Lwndh i#j mark lanskylden ær ix d. Thet ær #j gyllene Jtem halfua Hafskodzøy xj mærkir brænda som syster Gudhrwn ærfde æpter sin fadher Ærlend Jonsson Ther gor aff vj skill. Thet ær iij gyllene Jtem ij mærker brenda j Grønøy som syster Gudhrwn ærfde æpter sinne modher Haldora Eynars dotter Ther gor aff ij skill. Thet ær j gyllene Jtem Borgh som Torwaldh Hendrikrson wan j gen hon ær x marker brædda Ther gaar aff v skill. Thet ii#j gyllene nær oss Jtem aff Hafnawogh iiij mærker Ther gaar aff ij skill. Thet p. 168: ær j gyllene Jtem forscrifna lanskyldhen ær xj gyllene ok i#j skill. aarligha aars Jtem een mark brænda j Sandhwiik gaff Olaff Gæwaldzson til wort kloster Jon Robertzon siier han haffuer intet paa Gerwaldz wegne boret ther vp aff ____ Jtem swa mykit godz agher Munkkaliifs kloster j Førream Primo Waaghe xiiij mærker jardar Ok gaar aff hwarghe mark x alna wadhmaal Primo Waaghe j Nordhøyiom xiiij mærker jardar ok gaar aff hwarghe mark x alna wadhmaal Ok iij mærker saudhe renther vi gyllene vm aaret Jtem øyre xij mærker jardar aff hwarghe mark x alna wadhmaal Ok j mark saudhe renter ij gyllene Jtem marken dyra ____ (Med Haand fra 16de Aarhundrede:) Register paa Hieltland p. 169: iiij Hammar vj Munes [164 aar1427] ii#j Hundagerde ij Lund xj halffua Haffskogzøy ij Grønøy x Borgh iiij Haffnawog j Sandwijch p. 170: Fferoy Anno 1548 xiiij marc Vaaga oc iij march i saud xij marc Oyre. oc j march i saud j marc Sundbø #j marc j Einars iord #j marc j Mørnarkeldo
Efter thesse jorder maa spyriast p. 190: Jtem Swiasloch i Lindaas Jtem Dal i Hosnu Jtem Wijch i Sundfiord i Wijker bygd j bref d: v. Jtem Dal i Rennisøn ij mab. hit stinna hun byggist nw – fyllier Vtstein Jtem Dal i Storden god breff men Halsne kloster haffuer then Jtem Selfal i Storden Jtem Trodaas a Bastamørch q. hoes Eijcheland i Moster sogen Jtem Hoffland i Dals fiorden i Sundfiord Krangøya Jtem Selia Jtem Wanberg i Inuich ij m am a Jtem Wederaas paa Sletten ii#j m am a Annafiord Jtem Wallerwijch i Annerfiorden viij pa Sygne Jtem Sil Selwijch Sirefiord i Afiorden strand Jtem Spertedal i Odda Jtem Rossanes i Bruzogn vij kirken Jtem Raak i Wtwijk [165 aar1427] Jtem Raskland Reffscrida i Straum hwærwi Jtem Rossanes paa Sletton Jtem Mylanger i Wijch Jtem Laangaaker paa Breidheim i Nordfiord Jtem Lund i Instrion i Nordfiord Effter thesse jarder maa spyriast p. 191: Nordfiord |Sundfiord Sogn Fylke Apalle |Apallaseter Borgerheim i ytre fylke 4 |Aas i Aførde 16 Daler i Arnesi 8 |Biorwijkar i Dalsfio 2 Ffresuer i Aardal 5 Birkeland ibidem 7 Gerde i Elderdal 6 |Bergstodul i Aafiord 13 Hellar i Arnef. 4 |Espelandhdaler i D : f: Raa i Aard. 8 |Espeland i Aafiord 5 |Elda i Dals fiord heimth 4 |Hegwikar i Bru : s: 6 |Hoffland i Dals f. 4 |Haspaar i Aafiord 8 |Høland i Dals f 2 |Hielmesetr i Aafi, 6 |Hielmeland i Aaf. 3 |Kallastad i Dals fior 3 |Klep i Aafiord Hardhanger 4 |Ssijl i Aafiorden 4 |Teigar i Aafiord kirken i#j Brecka i Mauranger 20 | Wiich i Wijker bygd i Sunfiord (3die Kolonne:) Nordhordeland Fordaler i Fiaane Gausereid i baade tunenom Gripne i Leirkinnen i Sunhor 4 Holmenes paa Sletten 4 (31/2?) Hauckanes vnder Midling 3 Biernadaler i Steindarfiord P. 198 staa fölgende Linier (för trykte i P. A. Munchs Udg. af Brevbogen p. 191): Thesse jorder fyllier Jens Spliet til Nunneseter gotzet Jtem Wijch som ligger fraa Fielberg zundet Jtem Tunnewijken i Soter 4
[166 aar1429] 
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Ronnog Alfsdatter og (hendes Sön) Gudthorm Haakonssön erkjendte, at Ronnogs Husbonde Haakon Arnulfssön havde solgt, hvad han eiede i Asle-Heneim i Thrandeby Sogn i Lider, til Halvard Jonssön, og at Betalingen nu var erlagt.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Lier). Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 720 og 723, IV No. 752 og 760 samt VIII No. 764).
Ollom monnom /th/eim som /th/ettæ bref sea æder høyre sendæ Kolbiorn Gunnærsson Alfuer Roaldzsson ok Øystein Gudbrandzsson logrettis men q. g. ok sinæ kunnikt gerande at meer varom a Upsalum j nædre gardenum ok j øystre stofwnne som ligger j Trandeby sokn j Lidhum a løghurdaghen nest efter Michiels messo ok a eino are ok xxxx rikis vars vyrdeligx herræ Eirigx med gudz nadh Noregx konongx saghum ok høyrdum a at Ronnogh Alfs dotter ok Guttormer Hakonsson viderkendis thet med jæ ok handerbande at Hakon Arnwlfsson hennæ eghin bonde hafde sælt Haluarde Jonssyni Asle Hæneim swa mykit ær han attæ /th/er vt j ok hans bref /th/er vm visar med lutum ok lunnindum jnen gardz ok vtten fran Hakonnæ ok Ronnogh ok /th/eire arfuingæ ok vnder Haluardh ok hans arfuingæ til æuærdelighu eighu ok alz afrædhis, kendis ok Ronnogh ok Guttormer j sama handerbande at /th/aw hafde upboredh fyrstæ peningh ok sidherstæ efter /th/y som j kawp /th/eire kom fire fyrnemt Asle Heneim, Til sanindæ her vm settum meer vaar jnsigle fire /th/ettæ bref ær giort var a dei ok are som fyr seghir
Breff om Asle Hennomb,
Germund Ogmundssön erkjender at have solgt til Grim Ogmundssön 2 Maanedmatsbol mindre end 1 Spand i Gaarden Viknes i Ulfviks Sogn (Graven) i Hardanger og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Bu i Kinservik. Begge Segl mangle.
Ollum monnum /th/em sem /th/etta bref se ædher høyra sender Germunder Ogmundason q. g. ok sina kunnukt gerande at ek hefuer selt Grime *Ogmandasyni spanne fat j twægia mamata bol j Viknæse j Vluika kirkiu sokn j Hardangre frelsa ok akærolousa firir huarium manne honom ok hans erfingium til æuenlegre ægn med lutom ok lunnendom sem til ligger æ(dher) læget hefuer (fra) [167 aar1430] forno ok nygiu engo vndan skildo kænnes ok Germunder at han hefuer (vpboret) fystan penigh ok æfstan ok alla /th/er j millom firir fyrnæmda jord til sanninda sette Sigurder Daghsson sit in(si)gle med mina insigli firir /th/etta bref er gort var a Haeme anno domini m o cd o xxx o cathedra sancti Petri
Breff omm Vygnesz po ij mamate bol. -
Lest paa Wluigs schibredtz waar ting den 9 Aprillis 1632 som Iffuer Wiicknes fremlagde i rette. Leest for retten paa Wicknes den 18 7bris anno 1632. - Litr. Q.
Fire Mænd kundgjöre, at Godman Halvardssön og hans Hustru Astrid Undsdatter ligeoverfor Thore Pederssön stadfæstede Astrids Faders Salg til Gunnar Alfssön af hele nordre Eng i Stiklefjerdingen i Öyamark, hvorfor Thore i Overgave endvidere betalte 2 Kjör.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Selsk. f. Norges Vel). Af 4 Segl vedhænge No. 1 og 3, utydelige Bomærker. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 781, IX No. 284 og X No. 159).
Ollom monnom thøm sæm thetta breff sæ ældher høra sendher Smyth Torgeson Orm Tolffson Vlff Amundhson och Kære Olaffson q. g. och sina kunnokt gørandhe ath mith varum j Volin j Øyamarksokn meduikudagen ffor vynther nether a iiij are och xl rykis vars verdelix herra, herra Erik med gudz nadh Norgis och Swergis konung sagom vi och hørdum a ath the huldo handum saman aff ene [#j halfuo Thører Pædher son en aff andre halffuo Godman Haluardhson och Astryth Vndz dotther egin kono Godmanz vidher kændis tha Godman oc Astryt ath Vndher ffadher Astryde ath han haffde salth Gunnar Alffsonj allan norda gardin j Eingh som liger j Øyamarksokn j Stikklafferdungenum och rudhit som liger nest offuon fføre jtem vidher kændis tha Astryth en ffor d ath hon haffde vnth Thore Pædhersonj sith retha [olale odale ffrelsth oc hemolt ffran sik oc sinum æruingium och vndher han och hans ærwinga varo the tha sethe och alsate vm alth thera ffiorskipthe som thera mellan var som Thorer bør ther til ath swara æpther Gunnar j Eingh jtem gaff tha Thører en ffor de#r ij kør j offwer gioff och til sannynde tha setiwm vi var jnsigle ffor thetta breff giorth var dægi oc aræ som ffor er sakth
bref fire Eingh -
Nordere Eng
[168 aar1434] 
Tolv Lagrettemænd kundgjöre, at de efter Opnævnelse af Lensmanden i Odinsöy, Thorstein, i Henhold til en Lagmandsdom fastsatte Delet og Gjærdet mellem Krosnes, Stuverud og Ufsavik i Odinsöy.
Efter Orig. p. Papir. i norske Rigsarkiv (fra Selsk. f. Norges Vel). Af 7 Segl vedhænge Levninger af No. 2 og 5. (Se Dipl. Norv. I No. 735 og III No. 682).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea æder høyra sender Ammunder Assarzsson /TH/order Pæd(e)rsson Elifuer Amundzsson Eriker /TH/orgeyrsson Mikel Hakonnason Eriker Aslaxsson Pæder Olafsson Øyulfuer Simunsson Arne Odzsson Jon Biornsson Eriker Jonsson ok Arne Palsson logretomen q. gudz ok sina kunnikt gerande at mer warum j Krosnes gathu j Odins øy skipredho a /th/osdagin nest fore kros messo wm waren a v ta are (ok) xl rikis wars wirdulikx herra herra Erikx med gudz nad Norekx konnokx warum mer /th/a xij j dom nemder af /TH/orsteine sæm /th/a war lens man j Odins øy efter lagmans orskurdh at skadha ok se huilkin gardin med lagum bar standha øystan eller westan i fyrnemde Krosnes gathu war /th/et /th/a |wa]r domer, ath /th/en øystre gardin j gathune sæm suoren ok boren er ok bref /th/er wm wattar skal standa ok wppe haldas sæm granhæft er ok skylla lid a wæræ at komber wasz nodh til Wfssauik /th/a skal /th/en a Vfssauik siter hafua af /th/eim sæm a Krosnesse siter wasz wægh med hans lofue øsster j ginum fyrnemt lid, ok Krosnes sina fiardrift vester j samæinuna sæm /th/et a ginum ader nemt liid ok sagdum wj /th/en westra gardin j gatune wgildan wæra ok skal af lægias ok skal Krosnes ok Stuuarud æinas gatuna huart efter sino boltalle [wm /th/e kunna æi med ok [skal Krosnes haldha wppe ij lutina af merkis gardin auster j ane mællan Stuuarud ok Krosnes ok Stuuarud /th/ridiungin ok huar /th/etta ryuer hafue rofueit xij manna dom ok lagmans orskurd Til saninde hei(n)gia wi w[ar] insigle fore /th/etta bref er giord var a dægi ok are sæm fyr sægir.
breff wm Krosnes delesgang -
delsz ganng paa Krosznnesz y Onsøn -
[169 aar1435] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thord Arnessön erkjendte at have solgt 17 Öresbol Jord i Aulven paa Velong i Ringsaker, og hvad han eiede i det nærliggende Seljuaas, til sin Broder Harald Arnessön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Ulven i Ringsaker 1833). Alle 3 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. III No. 472 og X No. 220 samt Brev af 24 April 1443 nedenfor).
Ollom monnom theim som thette bref seia eder høyre sende Olafwer Ormsson oc Sigwrder Thorersson logretto men q. g. oc sine kunnigt gerande ad mit warom a Medaleme som liger a Broteime a tosdagen nest fire kiyndis møsso a vj are oc xl rikis konong Eirikx sagom oc høyrdom a ad thæir heldo hondom saman Torder Arnesson oc Haralder Arnesson broder hans med teim skilmalle ad fyr næmder Torder kiændz thet ad han hafde sælt adernæmdom Haralde xvij øyres bol jærder jh Awluene som liger a Wellongie jh Riggiesaker sokn aa Hædmarkene oc sua mykit som han atte jh Seliwase som tær liger ner frialst oc hæimalt fire hwariwm mane meder ollom theim lvtwm oc lunnindom som til hewer leget at fonno oc nygio wttan gardz oc innan fra ser oc sinom ærwigiom oc wnder han oc hans ærwingie til æwerdeleger æigo oc fire tekit alle penige som jh kawp tæire kom, oc til sanninde hær om sette oft næmder Torder Arnesson sit insigle med ockrom insiglom fire thette breff er giort var a degi oc are som fyre segir
Breff for Vlffuen -
Lest paa Skappells Tinngstuffue vdj 6 Laurettismends neruerellse der sammestedzs den 3 Aprilis 1619. Knud Fredrichssen med egen haandt
Gunnar Tharaldssön, Prest ved Valle Kirke paa Seter (Setersdalen), og en Lagrettemand i Raabyggelaget kundgjöre, at 2 Mænd for dem afgave edelig Forklaring om, hvorledes Orm Björnssön og Thorgeir Arnessön kom overens om Arven efter Thorgerd Gunnarsdatter, der var sidstnævntes Hustru og Orms Söskendebarn (Farbroders Datter).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 375).
Ollom monnom /th/eim sæm /th/etta bref seia æder høyra sender Gunnar /TH/oralzsson prester at Vallar kirkiu a Sætre oc Ion Salvason svoren logrettoman j Robyggilagom q. g. oc sina kunnigt [170 aar1437] gerande, at Anbiorn /TH/olfsson oc Stein Gunnulfsson svoro fullan bokar eidh firir okkar at /th/eir varo /th/er j hia sago oc høyrdo a en Ormar Biornsson oc /TH/orgeir Arnasson skipto arfve sin j mellom efter /TH/orgerdo Gunnarsdottor oc var /th/et /th/eira semia oc sannar vili oc handarbandh, at Ormar fyrnemdar skildi taka vp iii luti af vskiptom peningom, af arve /TH/orgerdo brødhrong sinni sem egin kona var fyrnemdz /TH/orgeirs, hellar sem hanom /th/øtte wyrdiligazste vera oc seer bæzst falla, var /th/et ein sylia sva godh sæm iiii kyr ein ketil firir iiii kyr eit rabbandh firir iiii kyr oc sidan halft hvar /th/eira j lausa peningom firir ollo xv mamata leigo jardar j Rikino sem liger j Vallar bøø, /th/et fek fyrnemdar Ormar j sin lut en fyrnemdar /TH/orgeir fek ei meira j sin lut en vi mamata leigo sæm han hafde køyp(t) af Gro a Heglande oc halfva odro mamata leigo sæm han hafde køypt af Gro a Brotto/th/veit, oc Viik sæm liggar j Findalenom, oc var /th/a alt kuit oc ivir giort /th/eira jmellom, sva at /th/eim badom vel at nøgde, æidhlaust oc akærolaust firir hvariom manne, firir /th/eim oc /th/eira ervingiom oc ollom logligum efter komandom vm /th/essa fyrnemda semio oc arfskifti sæm /th/eir hofdo sin j mellom, til sanninda her vm /th/a settom midh okkor jnscigle firir /th/etta bref er giort var a Sannesi laugardagin nestan efter Kross møsso vm varen jn anno dominj m o cd o xxx o vii o
Gunnar Tharaldssön, Prest ved Valle Kirke (Setersdalen), og en anden Mand kundgjöre, at Anund Sneressön erkjendte at have solgt 9 Maanedmatsleie i Besteland i Hyllestads Sogn til Helge Tholleifssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
/TH/ess kenniss ek Gunnar /TH/aralzson prester at Vallar [kirkiu /TH/orgeir /TH/aralzson med /th/esso okkro brefe at midh varom j hia sagom oc høyrdom a en /th/esser heldo hondom saman sem sva heita, af einne halfvo Anondar Sneresson, en af annare halfvo Helgi /TH/olleifsson var /th/et vnder /th/eira handar bande skilt, at Ononder fyrnemdar kenniss /th/eess, at han hafde sælt jordh sina ix mamata leigo j Bestalande sem ligar j Hyliostadar kirkiu sokn fyrnemdom Helga med ollom /th/eim lutom oc lunnendom sem /th/er til /th/eira jardar ligar oc leiget hevir j fra fonno oc nyio vttan garz oc jnnan iiii honstava j mellom oc engo vndan skildo frælst oc [171 aar1437] akærola(u)st firir hwariom manne firir sig oc sinom ærwingiom oc ollom logligom agongom, sva kenniss oc Onondar /th/et at han hefvir heimpt oc vp boret, af ofnemdom Helga hvon pening heilan oc halvan fyrsta saal oc øfsta oc oll /th/er j mellom efter /th/y sem j kaup /th/eir(a) kom, firir /th/y gifvar ofnemdar Onondar /th/ratnemdan Helga han oc hans ervingia kuittan lidugan oc ollungiss akærolausan vm /th/essa fyrnemda jordh til sanninda her vm /th/a sættom midh okkor jnscigli firir /th/etta bref er giort var at Vallar kirkiu a Sætre, fredagin nestan firir Trinitatis møsso jn anno dominj m o cd o xxx o vii o.
Björn Ranessön og hans Hustru Brynhild Sigbjörnsdatter erkjende, at de have solgt 11/2 Löbsland Jord i övre Ugleberg i Holmheims Sogn i Sigdal, til Helge Thormodssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i nordiska Museet i Stockholm (fra Reistad i Sigdal). Levninger af begge Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 205 og 292).
/TH/æt skal ollum godhum monnum kunnikt wara at ek Biorn Ranasson kænnis /th/æt med mino opna brefue at ek [hefuer selth ok Brynild Sigbiærna dotter egin kana min hafuom selth Helga Thormodzssyni halft annath lopalandh jerdar i øfra gardenom a Wglabergom sem liger [j Sig j Singadale j Holmhemxssokn friælst ok hemolth fore huariom manne akiærlaust fran mik ok minom arfuingom ok wnder fyr dan Helga ok hans aruingom til æuerdelika egho ok alzskonz afræde med lutom ok lunandom sem til theira jerdh liger ok liget hafuer fra forna ok nyio wtan garz ok innan med fiske ok fygle ok allom vegdestadom, ok alla pænigana hafum mer fyr da hion opburith æfter thy som j kopp ok(a)rth kom, [th til sannande her om tha sette thennæ gode man sit insigle med mino for thetta bref som sua eiter Andris Biernasson som ner var thentid thetta koopp giorth var jtem war ok thetta jerdakoopp giorth a Baashem j Singedale sem liger j fyr da sokn manadagin nest efter Brittiua messo dagin anno domini m o (cd o) xxx viij o.
[172 aar1438] 
Thorgrim Tholleikssön erkjender ligeoverfor sin Brodersön Tholleik Tholleifssön, at han havde solgt til dennes Fader (sin egen Broder), Tholleif (Tholleikssön), 1 Markebol Jord i Haukaas og 1 Löbsland i Dalen i Atrod Sogn paa Tinn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Kleverud i Rollag 1882). Begge Segl mangle.
Ollum monnum /th/æim sæm /th/ettæ bref sia ædhær høyræ kunnit gerande at a .l. are rikis mins vyr(d)hulix herræ herræ Eirikx med guds nadh Norekx konungx var egh /TH/orgrimer /TH/olleixson vidh loghen ij minom egnom garde er ligger ij Rollax sonnk ij Nomodali ij Skidhu syslu sunnodaghen nest firir Marteinsmessu ogh kendis egh /th/et med ija ogh handerbande vid /TH/olleik /TH/olleifsson at egh hafdhe sælt /TH/olleifui brødhær minum fædhær fyrnæmdo /TH/olleix mærkbool iærder er ligger ij Haukasum laupsland ij Dalenum nordhan firir er ligger (ij) Atrodhu sonnk a Tinni frialst ogh heimholt firir huarium manne vttan gards ogh innæn (medh) fiski ogh fygli lutum ogh lunnindum sem tiil ligger ogh leghet fra fonnu ogh nyghiu [vtten gars ogh ii tiil sannindæ sætær egh mit incigli firir /th/ettæ ogh Æiuinder Paalsson sit incigle med mino incigli er giort var a deghi ogh are sæm fyr sæghir
Gunnar Tharaldssön, Prest til Valle Kirke (Setersdalen), og en Lagrettemand i Raabyggelaget bevidne, at Egil Neridssön paa sin Moders, Gro Björnsdatters, Vegne overdrog og frelsede Steinar Gunnarssön de 24 Maanedmatsleie i i Valle Sogn (Setersdalen), som Steinars Fader, Gunnar Steinarssön, havde kjöbt af Thorvil Staalessön.
Efter Afskr. fra 20 Mai 1605 i norske Rigsarkiv (fra Sognepr. L. C. Arup i Flesberg 1844). Et paatrykt Segl. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 848).
Dett kienndes ieg Gunnar Taraldszenn, prest till Walle kircke, oc Torgier Ollufsenn, suorenn lagrettemanndt i Raabygdelagh, medtt thette wortt opnne breff: att wj ware ihosz, saage och hørdde, paa: att dissze toge huer anndre i hender sammenn, som saa hederr, paa denn eenne side, Æigill Neridszønn, enndt paa denn anndenn side, Steinuor Gunnarsønn: war dett wnnder deris hanndebandt skiltt: att, for ne Eigill, vdj fulde och loglige vmbodt, Gro Biørnsdotter moder sinn, gaff Steinnor for de, quit, [173 aar1439] ledig, och aldelis vklageløst, de 24 mamattaleigu i Bøø, som ligger y Walle kirckesogenn, som Gunar Steinersen, fader till for ne Steinnar hafde køptt, aff Toruildt Staalesønn. saa frelsede, och, for ne Æigell, for ne Steinnuor, for ne jordt Bøø, medt alle dj lutter och lundder, som der tilliget och liget haffuer, ifraa fornne, och nye, vdenn gordts och inndenn, 4 haandtstøffuer emellom, och jnthed vnnden skiltt, for alle loglige aagannge, for sigh och sinne arfuinge, och epter komerre: Till sandingen her om, da setter wj woris jnndsegle, for dette breff som giortt war, paa Walle kirckegordt, in cathedra, sanctj Petrj, apostolj dag : in anno: dominj, m: cd xxxix: War och saa quitt och klar giortt, altt dett som dennom (Gunar Steinnarsenn, oc Toruildt Staalesenn) emelom war, om deris køb och sall: Bekenndis ieg Benndix Olufsenn, lagmandt paa Agde, att dette er enn rett, fordannskidt copie, aff ett gamiltt pergamenntzsbreff, vnnder 2 henngenndis indsegle, som er gamill schrifft: dett widnner ieg met mitt beseghlinng, och egen hanndt: Actum Holim i Mandal thenndt 20 Maij Anno 1605.
Sex Lagrettemænd kundgjöre, at de opgik Delet mellem Austby, Huseby Laufvin og flere Gaarde i Thjölling Sogn, efter som det var fastsat for 50 Aar siden.
Indtaget i en Deleforretning af 25 Oktbr. 1703 i norske Rigsarkiv (fra Thjöllings Prestegaard). Ogsaa indtaget i Thingprotokol for Laurviks Sorenskriveri 1703-4 i Rigsarkivet No. 1515, fol. 57. b-60. b, der kun i Orthographien afviger fra nærværende Brev).
Allum manum dem som dette bref see eller høyra, sender Toralder Halvorson Toralder Tosteinsøn, Niclas Ormsøn, Gyllich Biørnsøn, Halvarder Torlagsøn og Rejder Aslofsøn, ædsorne laugrettis mend, q: gud(s) og syne, kunnich giørande at tysdagen nest efter Crosmissa aar 1439 vare mee i schougang[æ] tilkra[f]dæ af samejene mannum laulicha, fyrst imellem Ousby og Husaby, byriadæ mer ta ganga og siuna klippenom, og grinda steinen som norden ligger ved wejen og i furrunæ som hyggen var i krosviis i norder ved vejen oethethan (dvs: oc thethan) og mit i Mourækilæ, og saa i schiæret som ligger ousten for tiernet, og saa i hællenæ som i vejen ligger, og oust efter Limvejen, og merchestejnen som ligger i Limvejen, og saa i Ryfnæ stejnen, og saa i fieldenden, som ligger ved Vichgarstæden, og i grindestædet, og saa ouster i Helgefield, schillrissa (dvs -rika) merchæ Ousby og Wittersyn schieret, og hellen j [174 aar1439] vejen, end merchestejnen som ligger i vejen schil Ousby og Lyfinæ, end Ryfnestejnen schil adt Vich og Ousby. var dissæ dælæ gangen for 50 aar af 70 og 80 aar gamble mannum, til sandingæ sette vj vore insigle for dette bref som giort var aar og degj som for siger.
Fire Mænd kundgjöre, at Orm Gudbrandssön paa Eyvind Thormodssöns Vegne og Ivar Jonssön mödte efter Stevning i Anledning af Braarud i Ingedals Skibrede (Skjeberg), samt at Orm for Lensmanden Thomas Sveinssön förte 2 gamle Mænd som Vidner for, at Gaarden var Eyvinds rette Odel, hvilket ogsaa Ivar erkjendte.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Fuldm. Thorv. Olsen, 1846). Alle 4 Segl mangle. (Se Brev nedenfor af 1 April 1447).
Ollom monnom /th/æim som /th/ætta breff sea æder høyra sendher Tomass Suensson Arfuit Andresson Gløder Haluarsson oc Ifuar Siugursson q. g. oc sinæ kunnikt gørande at mer vorum a Gudislu(n)dh j øfra gardene j Jggadals skipreido oc a palm sunno æftan a eino are oc fæmtiunde rikis herra Eirix med guds nadh Norex konongx oc a *retet bygdha stemno theira j mellum Orm Gudbransson j fullo vmbode Æiuende Tormossonar en af annare halfo Jfuar Jonsson kendes /th/a adher nemder men at /th/a var theire reten stemno dagher vm Brarudh som liger j fyr de skipreido leide /th/a fyr Orm ij skilrik vitne er sua heita Grim Arnasson oc Jon Arnasson oc a bok suoro med fullum eistaf at Brarudh er fyr de Æiuinss reth odalh oc /th/æt sama vidher kendis oc /th/a Ifuar at /th/æt var hans odall Eiuinde hafde oc fyr de vitne /th/æt j eide sinum at their hørde fadher sin seghia at /th/æt er Æiuins odall oc ero /th/esse vithne meir en sextio ar gamller oc vp fødher j samre sokn Jtem tok Tomas Sueinsson lenssman j fyr de skip reidho /th/esse vithne ok til sanende her vm sete mer vor incigli firir /th/ætta breff er giorth var a deghi oc are som fyr seghir
Brarødth.
[175 aar1440] 
Lagrettemanden Jon Salvessön erkjender, at han har solgt sin Gaard Flateland i Valle Sogn (Setersdalen) til Ulf Thorkelssön og derfor oppebaaret Betalingen.
Efter beskadiget Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Setersdalen, 1878). Alle 3 Segl mangle. (Se Brev af 1515 nedenfor, jfr. med Dipl. Norv. IV No. 893).
/TH/ess kenniss ek Jon Salvasson svoren logr[etto man j Rabyggiala]gom med /th/esso mino brefæ, /th/et ek hevir selt iordh mina h. viii mamataleigo . . . . . . . . . . . . . . . Flatalande sem ligar i Vallar kirkiu sokn Vlfve /TH/orkelssyni frælst oc akærola[ust firir hueriom m]anne med ollom /th/eim lutom oc lunnendom sem /th/er til /th/eira iardar ligar oc leget he[vir fra fon]no oc nyio vttan garz oc innan iiii honstava j mellom oc ængo vndan skildo sv[a kenniss e]k oc fyrnemdar Jon /th/et ek hevir heimpt oc vp boret af fyrnemdom Vlfve huarn p[ening h]eilan oc halvan fyrsta sal oc øfsta oc oll /th/er j mellom efter /th/y sem i kaup ok[kar]t kom, firir /th/y givar ek fyrnemdar Jon adar nemdan Vlf han oc hans ervingia [kvitt]an lidugan oc ollungis akærolausan firir mek ok minom æfter komandom oc okk[rom] logligom agongom firir /th/essa fyrnemda jordh til sanninda her vm /th/a sette sira Gunnar /TH/aralzsson prester at Vallar kirkiu oc Eirikar /TH/orgeirsson svoren logrett[o] man i Robyggialagom, siin jnscigli med mino jnsigli [sem nerverande okkro handarbande varo firir /th/etta bref er giort v[a]r at Vallar kirkiu a Crossmøsso aftan vm varen jn anno dominj m o cd o xxxx
1593 den 28 Augustus lestt paa Bache laugting
Arvid Lauritssön, Leieprest i Onsø, og 5 andre Mænd kundgjöre, at de vare paa Yrmen og hörte, at Jon Thorbjörnssön og Thollef Rolfssön forligtes saaledes, at Jon skulde betale 8 Mark i to Terminer, fordi han havde taget Vand i Thollefs Brönd og kjört over hans Eiendom, hvorhos Beboerne af den nordre Gaard (paa Yrmen) aldrig mere skulde gjöre Fordring paa den omtvistede Hage.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Selskabet for Norges Vel fra Major Werenskjold). Alle 6 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. I No. 929 og 933).
Ollom mannom them som thetta breff see ælla høra senda Aruidh Laurisson leghoprester ij Odhenssø Sighurdh Haluardhson Amundh Biarson Biern Jonson Asbiorn Arnulfson oc Tiostulf [176 aar1440] Botolfson q. g. oc syna kvnnukt gørande at vi varom aa Yrmene som ligger ij Odhensø skipredhe sancta Olafz aptan øfre aa xj are oc xl rikis var(s) verdhelix herra herra Ericz med gudz nadh Nor(e)ghs konunger saghum oc hørdhum aa at Jon Torbiernson oc Tolleff Rolfson heldo handom saman oc giordhe ena vinleka sæmio æpter godha manna radhe fore thet kløstradh Jon fornempder hadhe giort Tollefue Rolfson ij thy han hadhe vatnat ij hans brvne oc kørt ofuer hans egho som [doms breff oc laghar orskvrdh om vattar æpter doms breffuene Var thet tha ij handa bonde therra at Jon Torbiernson skulle gifua Tollef Rolfson ij samo sæmio viij mark swa dana bittalan ena koo oc en kætil ella gryto om ij marker ij førsta sal bittala om Mikielz messo aptan the adhra iiij mark ij kætil ællo grito at bittala om Krosmesso aptan nu nest komande ij var skal oc alrik then ij nordgardhenom syther jnga til talo thil then haghan hafua huaske med enom stykkiom ælla adhrum Til sannindh hengia vi var jnsigle fore thetta breff som giort var aa deghe oc are som fire sigher
To Lagrettemænd kundgjöre, at Hr. Anders Mus (Provst ved Mariekirken i Oslo?) meddelte Sigurd Simonssön(?) Kvittering for alt, hvad denne maatte være ham skyldig i Anledning af sin Leie og Beboelse af Gaarden Hefren (i Öier).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Biskop O. Irgens´s Saml.) Begge Segl mangle. (Den forreste Halvdel af Brevet er borte).
([Thet skal ollom godhom monnom k]unnigt wæra som thetta breff læsa ædher høra at iak . . . . . . . . . [och] . . . . . . [lagre]tto mæn warom j nædra gardenom a Hæfrena nw . . . . . . . . . . . . . . . [sagom och] hørdom a at herra Anders Mws helt [j hond Sigurdz Sy[munarsonar(?) och gaf honom kvittan oc li]dhoghan och allungis akærolausan firir sik och allom [sinom eftirkomandom vm then a]dhernæmpdan nædra garden j Hæfrena badhe wm abwd [landskyld och wm jær]dar awero som Sigurd hafde ther warit och al . . . . . . . . . . . . . [firir mer]a sannind skuld her wm settom wi waar jn[cigle firir thetta bref som] scrifuad [war sancte Agate dagh anno domini m o cd o lx o primo
[177 aar1441] 
Jon Thordssön, Klerk, Lensmand i Heggen, og to Lagrettemænd sammesteds kundgjöre, at Solmund Tofessön, Hustru Ulfhild Brynjulfsdatters Ombudsmand, i Nærværelse af Kongens Ombudsmand fremförte 4 Mænd, der vare opvoxne i Bygden, og som aflagde Vidnesbyrd angaaende Grændserne mellem Gaardene Tokerud, Bjernerud, Tuturen, (Pyt og Berger) i Eidsberg, hvilke Eierne vedtoge.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Farsund 1879). 3 Segl vedhænge. Brevet er falskt og skrevet, formodentlig ved Midten af 17de Aarhundrede, over den udskrabede Skrift af det Brev, hvortil Seglene oprindelig have hört.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bræf sea ædhr høyræ senda Ioin Tordorson klærk, lænsmandr j Hægom Torulfa Torstænson Suæin Ionson lagreto mannæ samastadr q. g. ok sina kunnukt gærandæ at mihr warom ok mangho odro godær monnom mit okkor a Lækuangho rætto stæfnustadhr j Æitsbærgom sonk a Haluarsmøso daghj anno domini tausænde fiugræhundrade xxxxj logligher til krafdr at taku Solmunder Tofuason uættaburdr ombudtz mannæ velbornæ quinnæ hustru Vluildæ Brønulfsdattær konongs vmbutz manæ hiauærandom j Jsabagha framlæita Solmundr firnemdær fiugra skilrikær manæ vitnj ær sua æitta Frogmundr Ionarson Vlfr /TH/aralson Ogmundr Ogmundhrson ok Tririkæ Bænediktærson sæm vpuaxto varo hia j bygdenom suora a bok mæidær fulom æitstaf sinom at deir visto sanærnæ fyrj gudj vtoor fædri tæirom ordom ok mange odro godær manæ ok konors ordom sua sæighæ at dæilinj mællo Tutullænom Biærnarudj ok Togærudj begyntæs tha /th/ær i hogstæ bærgæbrotæno nordan austær fran Tutulænom ok genger sua dedan vtj væst nordruestr at Biærnarudj myrona ok /th/ædan ifra sua lighr stæin mit a myranom ok fylga sua bækædragænom væst at nordaruæst vtj æiin longom stæin sæm vntær ligha odro sma stæinj sydar vidhr bækkænom sua skillias dæilinj mællo Torgærudj Biærnarudj ok Tutullænom ok Pytom ægior strækkar sydar vp j bærghæbrottænom sæm stæinj ok roysanæ vtpægha mællo Tutullænom ok Pyttom fyrnæmdær sydar at Bærghom ægio motæ takku ok varom ollom malægiandar ok odalsmannæ hiauærandom laglikar fyrstæmtær thæir thisso findær vitnj ginghj ok samtukto ollom malægiandhr ok odalsmannæ at /th/æilinj ok vtrastom sua skulle haldas ok stænda æuærligho sæm profuænæ hæfu suorat ægiornæ mællo sæm fyrsæighær j brefuono. Thill sannærnæ hir vm hængiom mihr okkor inciglj fyrj thætta bræif ær gort varo a /th/æghj ok aræ sæm fyrsæighr [178 aar1441] 
Werit vdj rette paa aasteden jmellom Thogerud Biørnerud paa dend nordre, och Tuturen paa dend syndre side, dend 12 October anno 1649. vidner Hans Pederssøn. Egen haand.
To Lagrettemænd i Ringsakers Sogn kundgjöre, at Bergsvein Olfssön og hans Hustru Astrid Arnesdatter erkjendte at have solgt til (hendes Broder) Harald Arnessön 81/2 Öresbol i Aulven og en Sösterlod i Seljuaas paa Velong i Ringsaker, hvorfor Betaling var erlagt.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Ulven i Ringsaker, 1833). 1ste Segl (Bomærke) vedhænger. (Se ovenfor No. 195).
Ollom monnom /th/eim seem /th/ette breff see æller høyre kwngerom wi Hakon /TH/orbiorn sson oc Siwgurdhe /TH/ore sson swarnæ logretthes men j Ringgæsakær sokn warom a Alme midwikw dagin j paaska wikwne anno dominj m ocd oxl tercio Sagom oc høyrdom a, aff einæ halwo Berswein Olff sson oc Asstrid Arnæ dotter eigin kona hans, En aff adro halffwo Haraldher Arnæ sson med fullo jaa oc handhrbande, kendes /th/aa fyrnemd hion Berswein oc Asstrid j fwlle widdhr gawngæ ad /th/aw haffde selt fyrnemdom Haralle h. ix øyres bool j Awluene oc syster lut j Seliwaase sem ligger j samlæge som ligger j Wellungæ j Ringesakær sokn frialst oc heimolt fore hwarium manne oc akersle lawst med allum lutum oc lunindom som til liggia eller legit haffwer fraa forno oc nyo wtan gaarsz oc inan til alsz affrædis oc wp booret fyrste peingh oc øffste oc alle /th/ee som j kauph /th/ere koom oc fraa titnemde Astrid oc henne erwingiom oc til æwerdiligha eigo Haralle titnemdom oc hans erwingiom Oc til sanninde heingiom mit ocor *incligle fore /th/ette breff som giort war deigi oc are som fyrseegir
Lest paa Schappells tingstuffue den 3 Ap: 1619 Knud Fredrichsen
Gunnar Ivarssön og Haldor Roarssön bevidne, at de vare i Paul Andressöns og Rannog Larensdatters Bryllup, samt at Niklis Paulssön er disses Barn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Biskop O. Irgens@s Saml.). Begge Segl mangle.
Ollom monnom them som thetta breff sæya æller høra sænder Gunnar Yvarsson oc Hallor Roarsson [sworne] lagretis mæn [179 aar1444] kwædhe gudz ok sina kunnungh gørandhe ath mær varom j Kwsa gardhe [som] liggher j All j *Fanbergx sokn som liggher j sydra lutthynum j Gulbrandz dallum sath[om mær j] brøllop Paval Andres#f oc Rannughe Laurens dottor han haffde honna fest ok fænghi[t] med [gudz] laghom ok helga kyrkyo ær Niclis Pavalsson beggis therra *bran ey vithom mær sanna[re fore] gudhe til saningh oc mera visso sættiom mær okor insiggle fore thetta (bref) som giort [var a] manadagen nest æpther *fwytha (dvs hwytha?) sænodagh anno dominj *mcccdxljjjj o
Ketil Björnssön sælger som Ombudsmand for flere Personer 4 Markebol Jord i Bergstuen i Thufdal med Seter og Fiskevand til Gunnulf Gunnulfssön og erkjender at have modtaget Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ. Bibls. Dipl. Saml. 1846). Begge Segl (Bomærker) vedhænge.
/TH/et kennes iek Kethil Bionson i wmbode Anne synir oc Gunnilde Haraldz dottor, at iek heffuer selth Gunnuffe Gunnuff syni iiii marka bool ierdær i Berghastagu, er ligger i Thuffdale oc stodladaal sethredaal oc ffiske watn med ollum luthum oc lunnendum som ther thil heffuer leghet ffra ffonno oc nyo engo vnden skilt ffrelst oc heimolt ffiri hwarivm manne oc kennes iek at iek heffuer up bored aff adernemdom Gunnuffue swa marga peningha som i kaup okkort kom, thy giffuer iek han oc hans erwingiæ qwittæ oc lidhuga ffiri meer oc minom erwingiom oc ffiri ollom them ther chan uppa at thale, ffiri sanninde skuld her vm tha sether Eirik Thoreson sith insigle med myne ffyre breff thetta er gort war a deghi oc are (som ffyr) sigher Anno dominj m o cd o xliiij
Jon Niklissön, Lagmand i Throndhjem, bevidner, at han 18 Juni 1446 paa Frostething i Forening med flere andre Mænd dömte Sigurd paa Flaa og Jon paa Birkaker imellem angaaende en Jordepart i Skaumfarar (i Rennebo), som Jons Söster i Hjemmenfölge havde tilbragt sin Mand Sigurd, og fra hvem Jon kjendtes berettiget til at gjenlöse samme Jordepart, hvilket ogsaa skede efter 6 Mænds Vurdering.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Skamfær i Rennebo). Huller efter 4 Segl, der mangle. [180 aar1446] 
Thes kennest ek Jon Niclisson laghman ij Throndem med thesso [mino brefe [mino opnno brefe at jak war a Frosto thingstad rettom, laughardagen efter sancte Botulfs dagh komo ther thweir men er swa eitha Sigurder aa Flam ok Jon [a Berkirakre ok krafde mik doms, sagde jak theim sex manna dom Olaf Ionsson lenzman ij Gauladal Esbiorn Thoreson ok Endrider Clem(e)tsson ok samastund samangengo vm ein jordapart [then som Skaumfarar heittha [som fornend Ionz syster hafde heiman fran fadir sin som Sigurder henne bonde fylde war tha thet sex manna domer [swa ok min lagar oskurder at Jon skal leysa ater til sigh af Sigurd af Flam med fullom aurum [swa mykit som henner fadher gaf henner jordenna ok systerluthin medher [efter thi sem goder men wyrde honom ok hafuer fornemder Jon bythalad Sigurd a Flam epter sex manna dome ok logmansinz oskurdh. Til mere visso her vm sæter ek mitt jnsighle med thessom fornemdom mannom, fore thetta bref er giort var laugardagin efter sancti Iohannis baptiste anno domini m o cd o xl vj
Kong Christopher (af Baiern) giver ved Kantsleren Hr. Gunnar Holk Landsvist til Anund Sælissön, der uforsætlig dræbte en Mand ved Navn Björn, samt til Evind Esteinssön, Niklis Thorkelssön og Jon Throndssön, der vare Atvistemænd ved Drabet, mod at de betale Drabsböder til den dræbtes Arvinger samt Thegn og Fredkjöb til Kongen inden et Aars Forlöb.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Biskop O. Irgens´s Saml.). Seglet mangler. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 733; V No. 816; VI No. 472; VII No. 417; VIII No. 373).
CRistoffer med gudz nadh Noriges Sweriges Danmarks Wenda oc Gotha konunger palantzgrefue vppa Riin oc hertuger j Beyærn sender ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea æder høyra q. g. oc sina wer wilium at /th/er withir at wer hafuum j heider wider gud ok sakar godra manna bønastadar oc efter /th/ui profue sæm her fylger gifuit Anunde Sælissyni er einom sæm Biorn heit wart at skada wforsynio Ewinde Esteinssyni Niclisse Torkelssyni oc Jone Trondzssyni er atwistomen wordo at /th/ui drape [181 aar1446] landzwist med /th/æim hætte at han bøthe wider gud oc erfwingiæ hins daude sæm draparin er oc luke oss eina halfua /th/egn oc eit halft fridkaup en atwistomennene Ewinder Niclisson oc Jon fyr de luke oss hwar /th/eira eit halft fridkaup en annor hælftene falle af sakar misgerningar oc abrot hins daude oc hafue lokit jnnan tolf manadhe fra /th/essom deighi aller ellighe hafua /th/æj jngha landzwist Biodom wer erfuingiom hins daude at /th/aka sætter oc bøther af hanom draparenom oc /th/es likess af atwistomannom eftir /th/eira bestamanna lagardome sæm syslomannen til nemfner af hwario /th/weiggia halfuonne En fulkomlige firibiodom wer hwarium manne wandræde at auka æder auka latha wider /th/æim hedan af wm /th/etta maall Nema hwar sæm /th/et gerer wilj hafua firigiort fee ok fridi oc werde aldre bothamader sidan War /th/etta bref giort j Oslo daghen nest efter warfrwmesso dagh assumpcionis a fimtho are rikis wars Norigis herre Gunnar Holk profuest at Marie kirkio j Oslo canceler war jnciglade
Anno dominj m o cdxl sexto
To Lagrettemænd kundgjöre, at Ivar Jonssön ligeoverfor (sin Fætter) Thore Eyvindssön fremförte to Vidner, der forklarede, at Ægtefolkene Thormod og Joron gave sin Datter Sigrid Halvdelen af Braarud (i Ingedal) i Medgift, da Jon Oddssön fæstede hende, men da hun under hans Fraværelse i Rom havde indladt sig med en anden Mand og Jon derfor ikke vilde ægte hende ved sin Hjemkomst, gave Forældrene hende ogsaa den anden Halvdel af Gaarden, for at han skulde tilgive hende og tage hende tilægte.
Efter Orig p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Fuldmægtig Thorv. Olsen, 1846). Af 4 Segl mangler förste, de övrige utydelige Bomærker. (Se ovenfor No. 202).
Ollom monnom theim som /th/atta breff sia ædher høyra sendher Thormodhe Æyuinsson oc Salmundhe Siugursson logrethiss men q. g. oc sina, kunniktgærande at mit vorum a Vissur som liger i Borgha sokn i Abyghia skipreidho a palmsunno æftan anno dominj m cd xl vij : leidhe tha Ifuar Jonsson ij skilrik vithnæ oc a book suoro med fullum æistaf at Jfuar hafdho stemth Thorer Æyuinsson til fyr de Vissur a fyr de dagh at lydha vathum sinum leidhe æn fyr de Ifuar eith skilrik vithne ær sua æither Thorborgh Siugurss doter oc a bok suor med fullum æistaf fadhur sinss ordhum at Thormodhe oc Jorondh æighen kona hanss gofuo Sigridho doter sinne halft Brarudh til gifthingar oc Jon Odsson [182 aar1447] gek til Rum som hænne hafdhe fæsth oc ta tok hon sek man med han var til Rum oc tha Jon kom heim i gen : tha vilde han ekki thaka vidh hennæ fore then sakh gofuo /th/augh tha hennæ andhra hælfthena til at han skuldhe thaka vidh hennæ oc gæfua hennæ til /th/et mystyke oc fra sek oc sinum arfuingum oc vndher theim oc theira arfuingha til alss odhalss oc jakuæde tha Æyuinde oc Olafuer fyr de Thormossynir brødher fyr de Sigridho jtem vithnar jak Eigil Siugursson med mith jnsigli at sua ær som i breffuet star jtem vithnar jæk Arnulfue Gunnarsson med mith jncigli orddh fadher minss at sua er som fyre skrifuath starh oc til sanende her om sæthe mith okkor jncigli firir /th/atta breff er giort var a deghi oc are som fyrseghir
breff wm Brarudh
To Mænd kundgjöre, at Bergulf Olafssön som Ombudsmand for Olaf Thorgrimssön betalte Thore Ketilssön 5 gilde Mark for Olafs Drab paa Thores Fader Ketil Amundssön, eftersom Olaf havde aftalt med Thores lovlige Ombudsmand.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Lensmand Mandt, 1848). Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 740 og 744).
Ollom mannom /th/hem sem (/th/hetta) bref siæ æder høre sænder Stenor Eyvlfson oc Sven Andotson q. g. oc sino kunnit gørendhæ at vy varum a Siderbø som ligger j Morgædal j Brukæberghæ sogn Haluorzs messo dagh m o cd xl vij sagom ok hørdom a at Bergvlf Olafson løgh Torær Kætilson fim mark gillæ j bøther æpter Ketil Amonson father Thorær fir som Olaf Thorgrimson vart at skadhæ vforsinio kændis tha Thorær fir dz firir oss at han hafdhæ vp boræt af Bærgvlf Olafson ok af Olaf Thorgrimson firstæ sæl ok ofstæ ok allæn ther j mellom æpther thi satmalæ som Olaf Thorgrimson hafdæ gørt med Thorær Ketilson(s) ombos man laglighæ i /TH/orærs fvllæ ombothæ ok tha gaf Thorær for dz Bergvlf adernæfdom ok hans ærfuinghæ quitten ok allongis akære løsæn firir seer ok sino ærfuinghæ firir fir drab til sanindhæ her om tha setter mit okkor jnsigle firir /th/hetta bref som giørt var degi ok ar som (fir) sigir
[183 aar1448] 
Gaute Erikssön, Lagmand i Skidesyssel, og 3 Lagrettemænd kundgjöre, at Thore Gunnarssön mageskiftede et Markebol i Bjaanes i Thjödlings Sogn til Halvard Thordssön for et Markebol i Asdal i Skeids Sogn i Bamle, hvorhos den sidstnævnte endvidere solgte til Thore 5 Öresbol og 1 Örtugsbol i Asdal for 27 Kyrlag og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1822, G. Schönings Bo). Af 5 Segl vedhænge Levninger af No. 2. 4 og 5 (Bomærker). (Jfr Dipl. Norv. I No. 919; II No. 119 og III No. 1050).
Ollom monnom theim som thetta breff sia ædher høyræ sendæ Gowte Eriksson loghman j Skydesyslo Kolbein Ærlendzsson, Thorir Thordzsson oc Thorir a Rafnænæsi logrettismen q. g. ok sinæ kunnicht gørande at meer warom j Gardz gardhe j Skidhe mydwikodagen nest efter Marteins messo anno dominj m o cd o lxviij saghom ok høyrdum a at thessir men Thorir Gunnerson ok Haluardh Thordesson kiendozst giort hafua jordhæbyte sin a millom swa j mathæ at før der Thorir Gunnerson kiendizst gifuit hafua adher d. Haluardh Thordeson mærka booll j Byanes j Thiodlings sokn for mærkæboll j Asdall som ligger j Skeidessokn j Bambla jtem kiendis ok før d. Haluardh Thordesson yttræmeira sælt hafua adhernempdom Thorir Gunnersson fym auræ boll oc ørthogha boll j sambræ jordh Asdala fore xxvij kørlag ok vpborit huorn peningh til nøgio som lofuat war, borghadhe tha huar adhrom før jardher frælsæ ok heymholla wara huorium fore sik som a anners lutskipte kom mæd allom them lutum ok lunnindom som til huorie ligger ok leghit hafuer fra forno ok nyio vtten gardz ok jnnen, huorium fore sik til eigho oc altz afrædhis, wordhe ok annet theiræ nokrom vfrelst tha skulde huert theiræ wiikæ til sins Ok til sannen witnes burdh her vm tha sæthiæ meer war jncigle fore thetta breff som giort war j Skido deghi oc are som før seghir oc Thorir Gunnerson sijt jncigle mæd hengiende etc.
To Lagrettemænd i Follebu kundgjöre, at Brödrene Haakon og Ivar Paalssönner 2 Februar 1449 have overdraget sin Frænde Amund Ellingssön hele Rykrudstad i Musedal i söndre Gudbrandsdalen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv, 1822). 2det Segl mangler, Levning af 1ste (Bomærke) vedhænger.
Thet [se] allum godhum mannum kunnokt som thetta breff se hellir høyra ath mith Jon Guttormson ok Anbiørn Sighordzson [184 aar1449] lagrettamen j Follobu warum a Langsether a kyndhermessa dagh anno domini m o cd xl nono saghum ok høyrdhum a ath their hella handum saman Hakan Palsson ok Jwar Palsson aff einne halua en aff andhra hallua Amundher Ellingzson kendhas tha fornemdher brødher ath their haffdha giwith Amunde adhernemdhum frenda sinom alt Rykrudhstadha som ligher j Musadall ok j sudhre lutenum Gudbrandzdalum frelst ok hemalt fore huarium manne med allum theim luthum ok lunnindhum som til fornemdan Rykrudhstadh ligher hellir liget hafuer ffra forna ok nya wtan gardh ok jnnan ffran [Ha]kane ok J[wa]re ok theirra eru[ingum] ok w[n]dher Amundh ok hans eruinga til euerdhelika egh[u ok] alz afredhes [til sannin]dher hengdhum mit akar jncigle fore thetta breff giort war manada[ghen ne]st fore helgha likama dagh a sama are som fore sigher
Breff paa Ringxstadt i *Gudbrundtsdall
Fire Lagrettemænd kundgjöre, at Arne Sigurdssön solgte, hvad han eiede i Grjotliden i Berg paa Neset (Hedemarken), til Umod Jonssön og hans Hustru Ragnhild Narvesdatter og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv, 1822). Af 4 Segl vedhænge Levninger af de 3 förste (Bomærker).
/TH/æt sæ ollom godhom mannom kunnith som /th/ætthæ bræff sæia hællær hæræ at mith Lækær Ærlænsson Vilæamær Haluorsson Paal Ællingsson Bæiorn Ihonsson svornæ logræthæs mæn vaarom a Wllænsofz vangænom a Næsæ a sunnædaghæn næsth æpthær Krosmæssæ anno dominj mcdxlix o saghom oc hærdhom a handhærbandh aff ænnæ halwæ Arnæ Sæivgvrdhæsson æn af annær halwæ Wmodhær Ihonsson oc Ragnildhæ Narvædothær æghinkona Wmodhz oc fyrnæmdh Arnæ haddhæ saalth fyrnæmdh Wmodh oc *Radnildæ fyrnæmdh swa mikklæ ioordh soom ffyrnæmd Arnæ atthæ j /oe/fræ Grotlidhonnæ oc /oe/stræ ok kwærnæ st/oe/dhæt som ligghær j Bærgh a fyrn/oe/mdh Næsæ wtthæn /oe/æj tvæegha avræ bool fraan Arnæ thitnæmd ok hans æruinghom ok thil Wmodh ok Ragnildhæ ok thæræs ærvinghæ mæd ollom /th/hæm lvthwm ok lvnnindhvm som thil thæræ ioordh hævær laghæt fra fornæ ok næyghæ vtthæn gaardz ok inææn fræildhz ok hæmalth firi huoræiwm mannæ ok firithæ [185 aar1449] kit j fyrstæ pæning ok /oe/fstæ ok allæ /th/ær j mællum æfter /th/i sæm j kvp /th/æræ koom ok ønæ maark pæning j [ifir ivirgæiof thil sannindhum hær wm sætthom mith *ollor insiglæ firir /th/ætthæ bræf a dæghi ok aræ som j firæ saghær
Breff om øffre Grotleyone oc ostre quernestod
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thorsten Evenssön og hans Hustru Gunbjörg Björnsdatter erkjendte at have solgt hele Fagerlid i Hoflands Sogn i Eggedal til Besse Hallessön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Afskr. i en Domsakt p. Papir af 5 April 1682 i norske Rigsarkiv.
Ollum man szom dete bref see eller høre helszom me John Kittelszøn och Tarahler Kitelsøn laug rætesz mend quie gud och sine kum giørendesz at med varum aff Thegum om sante Jacobsz afften anno domminj : 1450 : hørdum och sagum a handerband derror aff enno halfuor Torsten Effvenszøn och Gunbiørgh Biørumbsz daatter aff andre halfue Besza Halleszøn, med dj schielorde at Tosten fornn nne och Gunbiørg, da hafde selt atternefnda Besza alle Fagumlide som liger j Eggedal j Hofland sogen frelst och hiemholdt for hueriom mannum, med lutter och lunder som der till ligger och liget hafuer fra forno och nye, Kiendesz och Taasten och Gunbiørgh forn e hion, at de hafde opborret af offte nefnde Besza førsta penning och øfsta och alle de som j kiøb derrisz kom. Till merre vissza och sanning da hengiom med vort jndszegle for dete bref giørt var aar och dax som for siger,
Tolv Lagrettemænd bevidne, at de efter Opnævnelse af Kongens Ombudsmand Klemet Thordssön hörte de Prov, som fremförtes af Simon og Ketil Gudmundssönner samt Helge Björnssön angaaende Erik Arnessöns Drab, hvorefter Ketil kjendtes berettiget til selv tolvte at aflægge Ed paa, at han var udelagtig deri, samt at han strax gjorde dette.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv, 1851). Huller og Remme efter 10 Segl, der mangle; Resten bortrevet.
Thet see ollom godhom monnom kunnycht them som thetta bref sea [ella høra sendher] ek Hafthoor Berdorsson Holthe Gun [186 aar1451] narson Andres Bassason Lodhen Wikyngson(?) Thordher . . . . . . Palne langh Swenson Grimer Audhilson Torgardher Thoreson Tystiolfwer Sighurdson Ellinger Ellingson(?) Audhen Jonson oc Esbiørn Eskilson sworne laghrettis men kennoms j thesso brefwe [ath] tors[da]ghen nestæ efter Olafswakudach sidhare anno domini mcdlj warom meer a Gudhakre j Skoghn a rættom stemfnoby oc flere adhre godhemen loghlichen tilkrafder af Clæm(e)th Tordson konungswmbodzman at høra prof Symons oc Kætils Gudhmundzsyner oc Helghe Biørnsons som thaa hafdho taghit konungsdach wm afthach Eriks Arnasons hwes sall gudh nadhe, nw sakar thæs at swa lydde thera dachsbref at hwilken af them som dolafør ware efther skilrike prof firigangen thaa schulle han thæs niwtande wardha thy tikthe oss swa tilfallith waræ [a]t thy profwe som thee ther alle lætha thaa gaa [at for] ne Kætildh Gudhmundson matte well gøra [si]na vndanførsle wm firnemfda saak af thy . . . . . . . alle Symon Kætild oc Helghe firnemfder [v]psaghdes at allo profwe thy war thet oc waar fuller domer at for ne Kætildh sculle sw[e]ria aa book med fullom eidstaf sielfwer tholfte ath han ey war wallande ella radhande j for ne Erik Arnasons dødh oc thet giordhe han ther samstwndis och thee dull anamadhe Clæmitter Tordson konungs wmbodzman, till sanninda her wm settom wy war jnsigle firi thetta bref ær giort war dach stadh oc aar som firi seghir
To Lagrettemænd gjöre vitterligt, at Olaf Jörundssön solgte 30 Maanedmatsbol i Harsthveit i Gevedal til Björn Thjostolfssön og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. (Fra Univ. Bibls. Dipl. Saml. 1846). Af de to Segl vedhænger andet (en Öxe). (Se fölgende Brev).
Thet see allvm manum vithelikith wara ath wi waram a Gewalandhe Orm Anundsson Ewinde Aslaksson sworne logrættæ mæn hærdom ok sawm handhaban ther(e)s ath Olawer Joransson saldhe *Biron Twstolsson xxx mamatha bol j *Harstdh ligær j Gæwadale mædhr lwthwm lvdwm fran fornom ok nywm fran sigh ok sinwm arwigom wndhr Byorn hans arwigwm kænis ok for(n)æmdhr Olawr Joransson hawar opborith hellan pennigh ok halwan ok allæ ther j millan Till sannynde her vm sættæ (wi) wara [187 aar1452] jnsceglæ for thetta bref som giort war j Amliidh l/oe/gurdaghen (fore?) vig(i)lia ascensionis domini anno dominj mcdl secundo.
To Lagrettemænd i Raabyggelaget kundgjöre, at Thorgeir og Tholleif Lidvordssönner erkjendte at have solgt 30 Maanedmatsleie i Harsthveit i Asklands Kirkesogn (Gevedal) til Olaf Jörundssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ. Bibls. Dipl. Saml. 1846). Levning af 1ste Segl vedhænger, 2det mangler. (Se foregaaende Brev).
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref seia ædar høyra sender Ormar Anonzson Øyvindar Aslaxsson logreto men j Robyggialagom q. g. oc sina kunnigt gerande, /th/et midh varom j hia sagom oc høyrdom a handarband /th/eira sem sua heita /TH/orgeir /TH/olleivar Lidvorzssynir af eine halfvo en af annare halfvo Olafvar Iorunzsson, var /th/et j /th/eira handarbande skilt, at /TH/orgeir oc /TH/olleivar fyrnender kenniss /th/ess at /th/eir hafdo sælt jordh sina xxx mamata leigo j Harx/th/ueit sem liggar j Asklanz kirkiu sokn fyrnemdom Olafue med ollom /th/eim lutom oc lunnendom sem /th/er til ligar oc leget hevir j fra fonno og nyio vttan garz oc innan iiii h[on]stava j mellan oc engo vndan skildo frelst oc akærolaust firi huariom manne, Sua kenniss oc fyrnemder /TH/orgeir oc /TH/olleivar, /th/et /th/eir hofdo heimpt oc vp boret af fyrnemdom Olafve huarn pening heilan oc halvan fyrst[a pening] oc øfsta oc ol /th/ar j mellom efter /th/y sem j kaup okkart kom sva at okkor vel oc fulkomliga at [nøgde] /th/y gifvar fyrnemdar /TH/orgeir oc /TH/olleivar fyrnemdan Olaf han oc hans ervingia kuittan lidugan o[c allungi]s akærolausan firi seer oc sinom ærvingiom oc ollom logligom agongom oc æfter komandom firi /th/essa fyrnemd[a jord] Harx/th/ueit til sannynda her vm /th/a setiom midh okkor inscigle firi /th/etta bref er giort var at Vall[ar kirki]u fredagin nestan efter Olafss møsso øfre in anno dominj m o cd o lii
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Ulf Einarssön og hans Hustru Gudrun Olafsdatter erkjendte at have solgt til Ruald Niklessön hele Huskalsgaarden (nu Huslegaarden) i Gjesaasen i Aasnes Sogn i Solör tilligemed et Kværnstöd i Bakaaen og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Selsk. for Norges Vel). Alle 4 Segl mangle. [188 aar1453] 
Ollom monnom them som thettæ breff see æder høra sender Halwarder Arnæson Haralder Jonson oc Ottar Aslakson logretes men q. g. oc sinæ kunnik gørande at mith warum j Asnes kirkio garde j Soløom vm sunnædagin nest [fore efter helgæ *torsdsdagh anno dominj m cd liii sagom hørdom aa jaa oc hander bandh thera j mellom Vlffuer Enarson oc Gudrun Olaff doter eigen kona hans, En aff adra Rwalder Niclesson med thy skylorde at fyr d hion Vlff oc Gudrun kendes thet tha at thaugh haffde selt fyr dom Rwalde allan Hws kalz garden som liger j Geissasen j Asnes sokn j Soløom med lutom oc lundom som ther til ligia oc leget hawer fra forno oc nyo vtan garz oc innan frialst oc *hemholst oc a kærælaust firir hwariom manne vndan sek oc sinom ærwingom oc vnder fyrnemdan Rwaldh oc hans ærwingæ til æwerdeligæ eigo oc ther med thet qwarnæstødet som ther til hawer leget aff forno j Baak ane, [oc kendes och tha fyr d hion Vlff oc Gudrun at thaugh haffde vp boret af fyr dom Rwald fystæ penigh oc øsstæ oc allæ ther j mellom epter thy som j kaup thera kom firir fyr jordh til fullæ nøgio, som woro xij marker fongildæ Til mera visso sæte fyr der Vlff sith jnsigle med varum firir thettæ breff Scriptum vt supra
To Mænd kundgjöre, at Rolf Steinarssön erkjendte at have solgt 1/2 Markebol i Klunderud i Fraunebygd i Aas Sogn paa Follo til Peder Audunssön og at have oppebaaret Betalingen, hvorhos Haavard Halvardssön og hans Hustru Inga Anbjörnsdatter gave sit Samtykke til Salget.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Christiania Bispearkiv). Begge Segl mangle.
Ollum monnum /th/æim sem /th/ettæ bref sea æder høyræ senda Pædher Aslaksson ok /TH/orer /TH/araldsson q. g. oc sinæ kunnikt gerande at mith varom aa Lidh j Hobøls sokn a midhuikodaghen nest firir Helgonæ messo anno dominj mcdlv sagom ok høyrdhum a at /th/æir heldo handum saman af einæ halfuo Rolfver Steinersson en af annare halfuo Pædher Audhunsson med /th/y skilorde at fyrnemdher Rolfver Stæinærson kendiz at han hafver sælt adernemdum Pædher Audu(n)ssyni halfth marka bol j Klundorudi [189 aar1455] som ligger j Fraunæbygd j Aas sokn a Follo frialst ok heimolt firir hwariom manne meder ollum lutum ok lunnindum som /th/ær til ligger oc legheth hafver fra forno oc nyo vttan gardz ok innan vndan sægh ok sinom erfuingom ok vndir fyrnemdan Pædher Audhunsson ok hans erfuingha til æuerdheligha eigho ok alz juirædis, jtem jakuæde Hafuarder Haluardsson ok Ingha Anbionss dotter eghin kona hans med jaa oc handerbande fyrnemth half markæ bol j Klundorudhi fra segh oc sinom erfuingom, ok vndhir fyrnemdan Pædher Audhunsson ok hans erfuingæ friælst oc heimolt firir huariom manne som fyr seghir, kendiz ok fyrnemder Rolfuer Steinærsson j sama handerbande at han hafver vp boreth af optnemdum Pædher Audunsson fyrsta pening oc øfstæ ok alla /th/ær j mellom eptir /th/y som j kaup /th/æira kom firir fyrnemt half marka bol j Klundorudi til sannynde setium mith okor jnsighle firir /th/ettæ bref er giort var a deghi ok aare som fyr seghir
Clunderud i Tranebygd i Aas sogen
Tre Lagrettemænd i Gloppens Skibrede bevidne, at Gudthorm Gudbrandssön erkjendte at have solgt til Andres Isakssön 31/2 Maanedmatsleie i Brunnestad i Alda (Oldens) Skibrede (Indviken, Nordfiord) og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum (No. 440). Levninger af 1ste og 3die Segl vedhænge, utydelige.
Thes kennest wii Olaff Hakonsson Markus Ellingsson oc Joon Styrkarsson sworne logretto men i Gloppa skipreidho med thesse woro opno breffue at wii vorom thar nære sunnodagh næst fore sancte Halwards dagh sogom ok hørdom vppa. at Guttorm Gudbrandsson var bekender fore oss oc andre flere godha men. at han haffde saalt. Andres Jsaaksson halff iiij momataleigæ liggiandis j Alda skipreidho. huilken gard heitir Brwnnæstadher :, Ok serdelis kendest han tha fore oss at han haffde vpborit fyrsta penning oc siiderste oc alt thar jmellom fore adersagdæ jordh swa at honom vell atnøgde. Till sanninda her om hengom wii vore jncigle fore thetta breff giort var j Berguen anno domini m o cccc o .l. o sexto. feria vj pentecostes
[190 aar1456] 
To Mænd kundgjöre, at Haavard Haakonssön gav sit Samtykke til det Salg af 2 Öresbol i söndre Rud paa Asmalöen blandt Hvalöerne i ytre Borgesyssel, som hans Moder Borghild havde afsluttet med Bjerne Gudbrandssön, og hvorfor hun havde oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Selsk. f. Norges Vel). 1ste Segl mangler, 2det (Bomærke) vedhænger, utydeligt.
Allom monnom them som thetta bref see eller høra sender Torbrander Jonson ok Tore Siurdh son loghretthe men q. g. ok sinæ kunnikt gørande ath mith worom j Sannasundh vppa xii skipredhe tinghe fredaghin nesth epther sancta Birgitta dagh anno dominj m o cd l vi soghom ok hørdom aa handerbandh thera of eno halfuo Hafuardh Hakonson en of andre halfuo Biærne Gudhbrandh son kendisth tha fornempdh Hafuardh med sama handarbande ath Borghilde modher hans selde fornempdom Biærne twæggiæ øris booll j Rudhi j sydhre gardenom ær ligger j Asmalom j Hwala sokn j ytralutanom j Borghesyslo med allom them luthom ok lunnindom som til ligger ok lighit hafuer fra forno ok nyo wtan gards ok jnnan mellan fiæls ok fiære ok ingo vndan takno fra sigh ok sinom arfwnggom ok vnder for d Biærne ok hans arfwnggom til æwærdelighæ eighnar Jtem samtykte ok for d Hafuarder fornempth jorde kaup vndan sigh ok sinom arfuunggom ok vnder for d Biærne ok hans arfuungom til æwærdelighæ ægho Jtem framdelis kendist ok for d Hafuard ath modher hans hafde vpborith jordeuerdith fyrsta peningh ok øfsta ok alle ther j mellom epther thy som j kaup thera kom Til thesse brefs mere visso tha henggiom wi for d war incighle fore thetta bref som giorth war stadh deghi oc are som fyrre sigher etc.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Gunleik Olverssön(?) og hans Hustru Thurid Reidarsdatter erkjendte at have solgt 2 Öresbol i östre Verp i Heidenstads Sogn i Sandshverv til Gudmund Jonssön og at have modtaget Betalingen i Korn, Mel og Klæder.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ. Bibls. Dipl. Saml. 1846). Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 932).
Ollom monnom them som thetta bref sia ædher høyræ sændher Østen Helgeson Byørn Jonson logrete mæn q. g. ok sinæ kunnigt gørande mer varom a Verppe j østre gardenom a sumars [191 aar1457] dagin anno domini m cd quinquagesimo vii *sagam ok hørdom a, ath the hældo handom saman af eno halfuo Gudzmunder Jonson af andro halfuo Gunleker Alfuerson ok Turidh *Redardars doter eyen kana hans med thy skilorde ath fyrnemdh hion kændis fyre okær ath thog hafdo sælt Gudmunde Jonsyne ii øris boll j Verpe j østre gardenom j *Heydendenstada sokn j Sanzuerfue med ollom them lutom ok lunidom som thil lygher ok lyæth hæfuer thil æuerdelika æyga friælst ok hemholt fore hwariom manne vndan fyrnemdom hionom tharas arfuegom ok vnder Gudmundh Jonson ok hans aruega thil æuerdelika eygo jtem kændis fyrnemdh hyon Gunleker ok Thurid ath the hafdo vpbaret af Gudmunde thw kyrlag j korn ok i myøl ok halft thridia kyrlag j klædnath som uell ath nøgde ok tha var lukin fyrste penig ok øfsthe som i kop thera kom Ok thil sannynde her vm sættiom meer akar incigle fore thetta bref som giordh var are ok deye som fyr sigher
bref fore thwægia øris boll j Verppe j østre gardenom
Ridderen Thorgaut Benktssön bevidner, at Hr. Olaf Haakonssön (Stumpe), Ridder, ligeoverfor Henning Guttormssön erkjendte, at han havde undt og opladt Peter (Prest?) paa Skedager 11/2 Gaard ved Navn Viker i nordre Gudbrandsdalen (Lom), som Lucie (Sigurdsdatter) paa Skedager för havde overladt denne uden Afgift, samt den halve Gaard Myting i söndre Gudbrandsdalen (Ringebo).
Efter 2 bekræftede Afskrifter fra 1611 og 1612 (a. og b.) p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Loms Prestearkiv 1847). Den förste har 2, den anden 3 paatrykte Voxsegl (Bomærker). (Se Dipl. Norv. I No. 90 og II No. 711).
Thes kendes jck Torger Benkesen rider med dette mit obne breff at tridie dag nest epther kyndelszmesse dag anno domini mcd lviij war jck j Nessø saa jck och hørde oppaa at the helde handom sammen aff ene halffue erlige mand och welborn her Olaff Hagenszen ridder aff andre halffue Hennig Guttormszen met de skilord at for ne her Olaff kendisz och fullelig till stod j samme hander band der hand vnte och oplod Peder aff Skedagger i#j garde som hand haffde hafft aff Luciæ som szad paa Skedagger och jntet for giffuit er som eieeta Wiger som ligger j nørdre lottum j Gulbrandszdallen och en halff gaard ær Myding heder och ligger j søndre lottum j Gulbrandszdallen, kaldisz for ne her Olaff [192 aar1458] sin kappelan ther vd offuer eskider sire Hansz och flere aff sina tienera. Ther med och lyste disse same ord som forskreffuit staander Och till sandingen her om setter jch mit jnszegle for dette breff som giort war dag och tima som for siger : Kendis wi eptherskreffne mend H : Christoffuer Erichszen sogne prest j Wage prestegield Jffuer Sandbu laugrettisz mend der szamestedsz at wi haffuer seett och hørd jdt gammelt breff hosz Stener Sandbu som lyder ord fra ord vdi alle mader [som forskreffuit staar Dett widner wi met vorisz signeter her nedden vnder [Anno 1611 den 25 Aprilis
Jordebreff om i#j gaard i Viger och #j gaard heder Myting ligger thill prestebolett
Kendis wi effterskreffne mend Johans Gesser Erich Anduord Hauor A(n)duord edszuorne mend j Lumbs prestegield ad wi haffuer seet och hørt jdt breff hoes hederlige mand her Joen Lauretzszen sogneprest der samestedz som denne copie iuder ord fra ord vdi alle mader det vidner wi med woris signetter her nedden vnder den 5 April : Ao 1612
Om Wiger
Den Osloske Biskops Official tildömmer (med Samtykke af Biskop Gunnar (Holk), Hr. Iver, Prest ved Mariekirken, og Lagmanden Haavard Askessön) Sira Gudbrand Pederssön, Prest paa Nannestad, paa Prestebolets Vegne 1/2 Markebol Jord i Brautestad (i Holters Sogn), som Jon Gunnarssön og hans Hustru Ragnhild Alfsdatter med sin Datter Thorlofs Samtykke havde skjænket Prestebolet i sit Testamente, men som Thorstein Frodessön ulovligen sad inde med.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra det oldnordiske Museums Arkiv i Kbhvn. 1881). Nederste Rand af Brevet med Seglet er afklippet.
Veer officialis herre biskups j Oslo kungore med thesso waro ofne breffue at anno domini mcdlviii tysdaghen oc mitvikudaghen nest firir Thome appostoli komo a stempno firir oss j commune korsbrødre j fyrnempdom [stad heidrlighen man sire Gudbrandr Pedhersson prester a Nanestadhom aff eino haffuo en aff annare haffuo Tostein Frodesson kærde tha adrnempdr sire Gudbrandr at Tostein fyrnempdr heffdadhe vlaglige aff Nannestadis kirke prestbole h. mrk. bol jardar j Brautestadhom som Jon Gunnarsson oc Ragnilda Alfsdotter eighin kono hans haffdo geffuet [193 aar1458] med samtykt Tollofue beggias theire [dottr seer till salar hielpar j testament till fyrnempt prestbooll nw aff thy at optnempdr sire Gudbrandr ledde firir oss skilrikt [proff vm fyrnempde gioff oc Tostein opnempdr haffde æi ther till nokot laglighet motekast, tha med rade oc samtykt wyrdeligs ffader med gud biskups Gunnar j Oslo herre Jwers prester a Marie kirke Hauardz Askes#f logman samastads med flerom godhom mannom dømdom weer Nanestadhis kirke prestbole opnempden jorda part j Brautestade [affter æfftr thy oss syntes at han wart laglige geffuen till æuerdelige eigo oc altz affrædhis oc till saninde her vm settom weer [wart embetis incigle firir thette [breff som giort war deghi oc are som (fyr) segir
bref vm #j mark j Brautestad. -
Brøustad. - No. 34.
Stein Thorleifssön , Hr. Gests Foged paa Österagder, og 6 Lagrettemænd dömme Thorlak Björnssön og Gunnar Gunnarssön imellem angaaende 12 Maanedmatsleies Jord i nordre Skamadal i Byglands Sogn i Raabygge- laget, som i Henhold til de fremförte Beviser tilkjendes Thorlak.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Laupdal i Bygland). Af de 7 Segl mangle No. 5 og 7. (Se Dipl. Norv. IV No. 893 og 946).
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea ædher høyra sendher Stein /TH/orleifson herre Gest fauuth vppa Austragdher ok Jorundher Gunnarson Halvardher Gunnarson Olafver /TH/ordhason Eifvindher Sighurdha son Ketiill /TH/oresson Byorn Gutthorm son suorner logrettismen q. gudz ok sina kunnikt gørandhe varom meer a Nidhanesse a Mickials møsso eftanen a rette stemno stofwo a Austraghdhom varom meer j dome xii *samam, mellom /th/eira manna er sua heitha /TH/orlackar Byornson ok Gunnar Gunnarson fyrir xii mamathaleigho jardha j nørdhra gardhenom j Skamadhale er ligher j Byglandz sokn j Robygialaghom, hefvir /th/esse fyrnemdh jordh været bygdh ok bøølt æwyrdhulagha som /TH/orlackar fyrnemdher hefwir a kærth ok hans fadher fyrir honom, suaradhe /th/a Gunnar ok fyrnemdher /th/u eigher j synnare gardhenom j eydhe jardhenne, genghom meer /th/a saman skodhadhom ok ransakadhe efthir brefvom ok withnom /th/eira, funno meer /th/a sua fyrir med [194 aar1459] dome ok sam/th/ygth vare, at /TH/orlackar ti(th)nemdher skuldhe fylghia xii mamataleigho j nørdhra gardhenom j Skamadale som hans gamalt odhaall er, fra heidhnom haugh, ei funno meer annath sannare, at /th/et var med vretto fra honom genghit, kom ikke Gunnar tithnemdher tiill Nidhanes a sancte Marteins eftan med eldhrom bref ok witthne er /TH/orlackar hefvir /th/a hafwom meer sagth honom jordhena tiill æwyrdholagha eigho. Tiill sannindha *sesto meer var jnsigle fyre /th/etta bref er giort war a Nidhanesse j fyrnemdhom stadh anno dominj m o cd o l ix
To Mænd kundgjöre, at Björn Thorgerssön erkjendte at have oppebaaret fuld Betaling af Olaf Jonssön, for hvad han havde eiet i Thollefsrud, Brunnebakke og Rökehalsen, samt for Flöstad.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ. Bibl. Dipl. Saml. 1846). Begge Segl mangle.
Ollom monnom theim som thetta breff seer eller høre helse wy Biørn Haworsson Eluff Arnesson q. g. oc sina cunnugth giørende med thetta vorth opnebreff ath wy varom j hio oc sagom handherband theire Olaff Iønnsson oc Biørn Torgersson jtem war thaa Biørn Torgersson vederkender ath han haffde op boret førstæ peningh oc effstæ oc allæ kop ther j kom ffore Tollæfsruth oc Brwnnæbakkæ oc for Røkæhalsin for saa møget som han ther j attæ oc for Fløstade oc saa med løth oc lundom som liget hawer fraa fwdne oc aff ny Till mere vissæ oc ydhermere vidnesbyrdh tha hengom vy varom jnsiglæ for thetta breff Datum Nessow anno dominj m o cd o lx o feria quinta ante festum Michaelis archangeli
Halvard Jörundssön erkjender at have solgt 3 Maanedmatsleie Jord i Hafstad i Thrume Sogn i Strengereids Skibrede til Gamal Paalssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (afg. fra Kirke-Dept.). Begge Segl vedhænge.
/TH/et kennidzsth ek Haluardher Jorundhsson medher /th/esso mino brewe at *ath ek hefuer selth skellighom manne Gamall Paallsson medher iaa oc handherbandhe iij momatha leigho j jordh [195 aar1462] /th/æiræ som Hafstadher æither som ligger j /TH/rwmmo sokn oc j Streingreidhæ skipreidho frialsth oc akæralausth firir ollom loglighom aaghonghom medher luthom oc lunnindhom som til hefuer legheth (fraa) forno oc nyghio æingho fraa skildho fraa seer oc sinom erwinghiom, oc vndher Gamall oc hans erwinghæ til æuerdhæligho æigho oc allzs afredis kendiszt oc Haluardher at han hafde oppeboreth firstæ sall oc øfsthæ oc oll /th/er j mellom efther /th/y som (j) kaup /th/eiræ kom ok til sannindhæ her wm bidher (ek) skellighen man sire Olauer aa Øyæst(od)hom sethia sith insigle medher mino insigle firir /th/etta bref er giorth war aa Øyæstodhom aa salæ daghen anno dominj m o cd o lxij o
. . . . sson Haluardher Gunnersson ok Kietil -
Halduardher Jorundsens skiöde till Gammal Paalszen paa iij motha leigo j jord liggendis j Trummo sogen j Strengerid skiprede Anno etc. 1462. - E. M. N. 31
Tre Mænd kundgjöre, at Brödrene Halvard og Thord Baardssönner 25 Juni 1462 fremförte to Vidner for, at (deres Fader) Baard Amundssön overlod Thorleif Eysteinssön paa hans Begjæring et Lövhug söndenfor Tunet paa Sundheim i Ulnes Sogn i Valdres, af hvis nedre Del 6 Löbsbol og af hvis övre Del 8 vare de nævnte Brödres gamle Odel.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Valders, 1881). Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 429).
Ollum mannum /th/em sæm /th/etta bref sæa æder h/oe/yra sænder Magnus Nicholasson Arne Rolandsson ok Nichulas Grægorsson q. gudz ok sinæ kunnicht g/oe/rande at a frædagen nestan æfter sancte Johannes dagh anno dominj m o cd o lxii warum a Syndæimæ j Wlnæs kirkiu sokn a Waldræssæ j jærdhar ganggo mæder wars nadhix herra konungs wmbozmannæ ok margum adrum godum manum ner wærandum sagum ok h/oe/rdum a at Haluarder ok /TH/order Baardsynir læto gangha /th/er skilrik witnæ Olafuær /TH/orstensson ær a (bok) swor mæder fullum æistaf at han gæk sunnan af stæinenum mæder /TH/orlæifuæ /OE/ystæinssyny ok Bardhæ Amundsyny ok h/oe/(r)dhæ a at /TH/orlæifuer bath Bardh lena sæær lauf hogh wp fra /th/æira slettonæ sæm liggær wp fra dammenom fyri sunnan /th/uuone sæm hær wattar j /th/æsso brefue som hær ær mæder fæst ok /th/en dande man wittnadhæ Gæster /TH/orgæirsson som fyr /th/iæntæ /TH/orlæiuæ ok sidan budhæ a samaræ jordh sæm Barder attæ ok lauf [196 aar1463] hoggæt lentæ ok hafdhæ /th/et Olafuer j æidhæ sinom at Barder le(n)tte /TH/orlæiuæ lauf hogstæn ok liggær /th/en lauf haugher j millum fyrnæmdræ br/oe/dhræ akær ok ængh ok annæ ær ok vi laupa booll j nædræ *Symdæim ok viii j /oe/fra Syndæm gamalt odhall fyrnæmdræ br/oe/dræ Halwardz ok /TH/ordz ok gæn lighæ tæighar huar wm annan j /th/æssum jordum til sannind hær wm sættum war jnsigli firir /th/etta bref ær giort war manadagen æfter lauparsmesso dagh
Jordebog for Munkelivs Kloster, forfattet Aar 1463.
Afskr. m. Arne Magnussens egen Haand i Mscr. Barth. 23 (C), S. 522-535 i Univ. Bibl. i Kbhvn., jfr. m. to Afskrifter, den ene med Arne Magnussens Haand, den anden rettet af ham, i Univ. Bibl. sammesteds (Addit. No. 99. 4to). Originalen, der tilhörte Landsdommer Holger Parsberg, kjendes ikke.
Anno domini m. cd. lxiij. o
Swa manga joorder aagher Munkaliifwes kloster uppa Lista
Jn primis
Jtem aff Borgarhoff gaar ----------- xij hudher. Jtem aff Amdall ---------------------- vj hudher. Jtem aff Reidharswol --------------- iiij ængilska. ø Jtem aff Straumhlavo --------------- iiij hudher. Jtem aff øfre Skeenum -------------- vj hudher. Jtem aff nædhre Skenum ----------- v hudher. Jtem aff Raadha stadha ------------- ii#j hudh. Jtem aff Odhrin ---------------------- ij hudher. Jtem aff /OE/yarhofda ---------------- j hudh. Jtem aff Kollalande ----------------- j l/oe/p smør. Jtem aff N/oe/ringxskor -------------- vj ængilska. ø Jtem aff Wiuilstadha --------------- viij ængilska. ø Jtem aff Firibærgh ------------------ vj ængilska. ø Jtem aff Kørnewiik ---------------- ø Jtem moghen i wita ath iak hafwer betaladh saa got som iij gyllene Amunde som waar vmborzman ær uppa Lista for thet ath han skal føra landskyldena hiit til klostret nw i aar Jtem Aakranæss ø Jtem Auridha dall ø Jtem Almdaler a Agdom ø Jtem Slora med stodhlenom. [197] 
J Rya fylke.
Jten aff Sæwarbakka gaar iiij pund korn Jtem aff Thawgh Jtem aff Uglaliidh - - - gaar een weet korn. Jtem aff Biorgheem - - - xj span korn. Jtem aff Strand - - - - vij wetter korn. Jtem aff Runastadhom - - j løp smør. Jtem aff Vkland i Bukn - viij span korn. Jtem aff Værmkom - - - j pund smør. Jtem Austrud - - - - - - j pund korn ij manz wærk.
J Hwitingxøy.
Jtem aff Nordhby - - - gaar viij pund korn. Jtem aff Haland - - - v pund korn. Jtem Midhline - - - - fæm pund korn. Jtem aff Yzstabø - - - iij pund korn. Jtem aff Rossæy - - - - ij pund korn. Jtem aff Nawall Jtem aff Skeidh i Kormpt - v pund korn.
J Hardangre.
Jtem aff Midhaass - - - gaar j løp. Jtem aff Hawss - - - - ij løp. Jtem aff Trodh - - - - ij løpa. Jtem aff Bakka - - - - iiij løpa. Jtem aff Swafwa sande - gaar vj løpa. Jtem aff Sælwiik Jtem aff Dragh - - - - gaar een løp. Jtem aff Ølvikar Jtem aff Geitzskahialle - gaar iij. Jtem aff Fors Jtem aff Wiik - - - gaar viij. Jtem aff Soladall Jtem aff Hellistweit - - - iij løpa. Jtem aff Moo - - - - - ix løpa. Jtem aff Fonnoland - - - ij løpa. Jtem aff Eik - - - - j løp smør. Jtem aff Tiodhaflaa - - - j løp. Jtem aff Twæsmæn - - - iij span. Jtem aff Thweit - - - - j løp. Jtem aff Mædhaltweit - - j løp. Jtem aff Ræidhulfstweit - j løp. [198]  Jtem aff Rwd - - - - j pund. Jtem aff Eywlfsaas - - j pund. Jtem aff Kæxiskor - - - j span. Jtem aff Øffrewiik - - j span. Jtem aff Tiældstudh - j span. Jtem aff Sæxen - - - - j span.
J Waralzøy.
Jtem aff Aakre - - - - gaar .vij. løpa. Jtem aff Haukanæss - - iij løpa. Jtem aff Swinalande - - iij løpa.
J Strandabarme.
Jtem aff Hafwa brækko - gaar ij løpa. Jtem aff Teighlande - - gaar j løp.
J Samanger i Samæy.
Jtem af Jndretwn - - - - gaar iiij løpa. Jtem aff Stemslande - - iiij løpa. Jtem aff Liidh - - - - - ij løp. Jtem aff Rwdh - - - - - -j pund.
J Rafnastrand.
Jtem aff Baldisheim - - gaar j løp. Jtem aff Hiartnæsse - - ij løpa. Jtem aff Aarbakka - - - - j løp smør. Jtem aff Sundfiord - - - gaar j løp smør. Jtem aff Gvipiu Jtem aff Lwndh Jtem aff Rosass - - - - j pund smør.
Thessa joorder liggia nær Holsnø kloster.
Jtem aff Hildestodh - - - gaar .v. løpa smør ok een hwdh. Jtem aff Wiik - - - - j løp. Jtem aff Skarfqalande - - j løp. Jtem aff Haughe - - - - j løp. Jtem Vdhagher - - - - j løp. Vpper j laup.
J Mostr.
Jtem aff Eikelande - - - gaar j løp.
J Stoord.
Jtem aff Køywiik - - - gaar j løp.
J Ræxster.
Jtem aff Hoop - - - gaar iij løpa. Jtem aff Wærn - - - - ij løpa. [199] 
J Soter.
Jtem aff Wordulande - - gaar iiij. løpa. Jtem aff Thørnawiik - - gaar j. løp smør. Jtem aff Gleesnæse - - -gaar .v. løpa. Jtem aff Birnæff - - - gaar j. løp smør. Jtem aff Angultweit - - gaar j løp.
J Huptenne.
Jtem aff Haukanæss Jtem aff Værnd - - gaar half fempte løp. Jtem aff Sandwiik Jtem aff Sætnadall
A Framnæse.
Jtem aff Haughalande - - gaar .viij. løpa. Jtem aff Halgeime - - - iij. løpa. Jtem aff Kliffwa - - - - iij løp. Jtem Hofland - - - - - - ij løp smør. Jtem aff Laxavaaghenom i Haughe gaar eet aar .j. tunna lax oc annat aarit j tunna.
J Fana sokn.
Jtem aff Aspelande - - - gaar vi løpa Jtem aff Lidharlande - - iiij løpa. Jtem aff Løninge - - - - ij løpa.
J Grøningasunde.
Jtem aff Læderøy - - - gaar iiij løpa. Jtem aff Biælkerøy - - - j løp smør. Jtem aff Sydhresund - - j løp smør. Jtem Nørdhrasund.
J Birkelandz sokn.
Jtem aff Thotlande - - - gaar j løp. Jtem aff Ripel - - - - - j løp. Jtem aff Hælnar - - - - - j løp.
J Laugadall.
Jtem aff Aannaland - - - gaar viij løpa. Jtem aff Røyrlande - - - iij løpa. Jtem aff Næss - - - - - ij løpa.
Uppa Aasonom.
Jtem aff Blindemire Jtem aff Birkelande - - gaar iiij løpa. Jtem aff Flokatweit Jtem aff Haughalande - - ij løpa. [200] Jtem af Æspiol - - - - - j løp. Jtem aff Mydall - - - - j span. Jtem aff Sauraas - - - - j span.
J Ooster i Hamars sokn.
Jtem aff Fyligne - - - - gaar iiij løpa. Jtem aff mknæss(!) - - - iij løpa.
J Hausanger sokn.
Jtem aff Eidhartwn - - - gaar half fæmpte løp. Jtem aff Eidhom - - - - gaar v løpa. Jtem aff Wadhzel Jtem aff Biærger - - - gaar half fempte løp. Jtem aff Eidhiseidhar Jtem aff Hælle - - - - gaar half fempte løp. Jtem aff Dale - - - - ij tunna lax. Jtem aff Vaxdale - - - - gaar j tunna lax ok iiij løpa. Jtem aff Ræfskridha Jtem aff Takqvam Jtem aff Hærfangxdall - - gaar iiij løpa. Jtem aff Takqvam Jtem aff Blom - - - - - vj løpa. Jtem aff Miældeim - - - - iiij løpa. Jtem aff Liidh - - - - - ij løpa. Jtem aff Roomareim - - - gaar j løp. Jtem aff Nottweit Jtem aff Anridhadaal - - - hsst j punf. Jtem aff Miolwikar Jtem aff Tværbærgh - - - j pund smør. Jtem aff War - - - - - - j span smør. Jtem Mystri. Jtem Kolastadher. Jtem Eidh. Jtem Weiar.
J Holsnonne.
Jtem aff Na (Iia?) - - - - gaar iij løpa. Jtem aff Rosaass - - - - - j pund. Jtem aff FLøkesand Jtem aff Ryaland - - - -- gaar iiij løpa. Jtem aff Langalande - - - iij løpa. Jtem aff Myklatweit - - - j løp smør. [201]  Jtem aff Røyrsætter - - - j løp smør. Jtem aff H æstadall - - - j løp smør ok .j. h. Jtem aff Myrtweit - - - - j løp smør ok .j. h. Jtem Onænnesnæss (Onæim-?).
A Voss.
Jtem aff Myklawm - - - - - gaar ij løp. Jtem aff SKærff - - - - - - j løper. Jtem aff Biorghom - - - - - j pund smør. Jtem aff Upheim som kallas Jtem aff Fennar - - - - - - j pund smør. Jtem aff Vilen - - - - - - j pund smør. Jtem aff Stufworiodher - - ij løp. Jtem aff Upheimi - - - - - j løp. Jtem Leirdall ødhe - - - - ij løpa smør. Jtem Lwnd - - - - - - - - - j løp smør.
A Slettone.
Jtem aff Inzstabø - - - - - iiij løpa. Jtem aff Plættenom - - - - - ij løpa. Jtem aff Midhlinge - - - - - iij løpa. Jtem aff Yzstabø - - - - - - iij løpa. Jtem aff Gærde - - - - - - - iij. løpa. Jtem aff Næss - - - - - - - - j løp smør.
A Radhenne.
Jtem aff Hwaleim - - - - - - gaar half fempte løp. Jtem aff Waaghanæss - - - - - iiij løp. Jtem aff Hælghalande - - - - vj løp. Jtem aff Thwæit - - - - - - - iij løpa. Jtem aff Nottweit - - - - - - iiij løpa. Jtem aff Kolastadhom - - - - j løp smør. Jtem aff O - - - - - - - - gaar j tunna torsk ok iiij skill. Jtem aff Vlfwawatn - - - - j løp. Jtem aff Hwss i Fædhiom - - iij løpa
J Lindaass sokn.
Jtem aff Onanæss - - - - - - gaar ij løpa. Jtem aff VÆdheraass - - - - j pund. Jtem aff Rossanæss - - - - - j løp. Jtem aff Kolaass - - - - - - j løp. Jtem aff Haukaass - - - - - j løp. Jtem aff Holmanæss - - - - - j span. [202]  Jtem aff Skawffwar - - - j løp smør. Jtem aff Sighridhe Sæter. Jtem aff Haughe.
J Seim sokn.
Jtem aff Næss - - - - gaar iiij løpa. Jtem aff Thotland ytre Jtem aff Magnuswaller - gaar aff iiij løpa. Jtem aff Thotland indre Jtem aff Michialswaller øfre iij løpa. Jtem aff Michialswall nædhre iij løp. Jtem aff Smørdal
J Alwidhra sokn.
Jtem aff Thweit - - - - - - gaar aff iij løpa smør. Jtem aff Alwidhra - - - - - iij løpa. Jtem aff Fossom - - - - - - iiij løpa.
J Sundfiord.
Jtem aff Furosæter - - - - - gaar ij løpa. Jtem aff Eidhom - - - - - - ij løpa. Jtem aff Myklabolstadh - - ij løpa. Jtem aff Axar - - - - - - - ij pund smør.
J For . . . . .
Jtem aff Rwtlawatn - - - - j løp smør. Jtem aff Teighar - - - - - - j løp smør. Jtem aff Myklabolstadh - - - j løp smør. Jtem aff Aasanæs - - - - - - ij løpa. Jtem aff Hagha - - - - - - j løp smør. Jtem aff Wiik - - - - - - - j span smør. Jtem aff Myrmæle - - - - - j pund smør. Jtem aff Qwam - - - - - - - j løp. Jtem aff Wæfringom - - - - iij løpa. Jtem aff Tonzøy - - - - - - j løp smør. Jtem aff Æspesæter - - - - ij løpa. Jtem aff Hægwiik - - - - - j løp smør. Jtem aff Næss - - - - - - - j løp smør. Jtem aff Stafwom - - - - - j løp smør ok iij kalfskin. Jtem aff Fyrisfiord - - - - j løp smør ok iij kalfskin. Jtem aff Færøy - - - - - - gaar aff j. tunna sælspæk. Jtem aff Laaøy Jtem aff Smørwær - - - - - - j tunna sælspæk ok j. gyllen. [203] Jtem Vnnasæter - - - - - - j span. Jtem Emmissæter - - - - - - j pund smør.
J Noordfiord.
Jtem aff Bruarlande - - - - gaar ...... løpa. Jtem aff Vala aaker - - - - fæm ...... Jtem aff Tiisthamar Jtem aff Frøwisæter - - - - -gaar ij løpa. Jtem aff Meliosna Jtem aff Hildenne - - - - - vij løpa. Jtem aff Hagdall - - - - - - ij løp. Jtem aff Eidhom - - - - - - gaar vj løpa. Jtem aff Beinanæss. Jtem aff Skarffsteinom - - - viij løpa. Jtem aff Afleinar - - - - - j pund. Jtem aff Rake - - - - - - - ij løp. Jtem aff Kirkioeide - - - - iij løpa. Jtem aff Lund - - - - - - - j løp. Jtem aff Thyffwen - - - - - iiij kringlor bast. Jtem aff Massaas - - - - - - j span. Jtem aff Swarfwastadhom - - j span.
J Sogn.
Jtem aff Austrøyme - - - - - gaar vj. løpa. Jtem aff Holmastadhom Jtem aff Vagne - - - - - - - vj løpa. Jtem aff Fanreite - - - - - vj løpa. Jtem aff Hællelande - - - - iiij løpa. Jtem aff Jorungom - - - - - ij løpa. Jtem aff Eikiom - - - - - - ij løp. Jttem aff Hundrede - - - - - ij løp. Jtem aff Moo - - - - - - - - ij løp. Jtem aff Studhna - - - - - - ij løp. Jtem aff Seim - - - - - - - iij løpa. Jtem aff Waldzwiik - - - - - ij løpa. Jtem aff Kønstadh - - - - - j løp. Jtem aff Moldar - - - - - - j løp. Jtem aff Thyren - - - - - - j løp. Jtem aff Lydhin - - - - - - ij løp. Jtem aff Bøø - - - - - - - - gaar iij løpa. Jtem aff Seim - - - - - - - j løp. Jtem aff Qwale - - - - - - - j løp. [204] Jtem aff Kalfhagha - - - - - j løp. Jtem aff Flatatwn - - - - - j løp. Jtem aff Sandiordh - - - - - j løp ok j pund. Jtem aff Liosnom - - - - - - j løp ok j span. Jtem aff Thaklar - - - - - - j løp smør. Jtem aff Raa - - - - - - - - j span. Jtem aff Øren - - - - - - - j span. Jtem Ædhren - - - - - - - - j pund. Jtem aff Myrlaugh - - - - - j span smør. Jtem aff Aspusæter - - - - - j span smør.
A Waldress.
Jtem aff Høffrestadh - - - iij løpa. Jtem aff Massaaker Jtem aff Sydhrabø - - - - - j løp. Jtem aff Raneim - - - - - - j laup. Jtem aff Fylkene i Slidhra sokn xvij mamatabool.
J Jslande.
Jtem aff Væstmanna øyom - - gaar j stykke klædhe. Jtem aff Færøyom - - - - - - gaar iij pakke vadhmaal.
J Hiætlande.
Jtem aff Hamar - - - - - - gaar vj span vll. Jtem aff Haffskopsøy - - - - gaar eet aaret j tunno smør ok annat aaret xxx alna wadhmaal Jtem aff Hundagærde - - - - vj alna wadhmaal.
Ræntan hær i Stadhenom.
Jtem Bærtel Viinbærgh xx - skill. Ængilska. Jtem Kort Kumrugh - - - - v Lybiska mark. Jtem Henning Timberman - xx skil. Ængliska. Jtem Hanes Rødhekrans - - - ij Lybisk mark. Jtem Azor Niklisson - - - - iij skil. Ængilska. Jtem Ewært Swrbiir - - - - - viij skill. ok iiij gyllene. Jtem Hænriik Ærnst - - - - - j gyllene. Jtem Sauder kok sælskap - - ij gyllene. Jtem Hanes fan Borken - - - j gyll. Jtem Brun Brinkelman - - - - iij gyllene ok j stykke miol. Jtem Hanes Tærsil - - - - - iij gyllene ok fæmptan liispund miol. Jtem for the thopt Østen Bagge haffde ij gyll. Jtem Hanes Krøfwer - - - - - iij gyllene. Jtem Evært van Riisen - - - iiij gyllene. [205 aar1463] Jtem Arent Pauk - - - - - - - - iiij gyllene. Jtem Evært Kampen - - - - - iij gyllene. Jtem Aslak Ordræksson - - - j gyllene. Jtem Godhike scrifvare - - - iij gyllene. Jtem Christian Kiætlæ . . . . #j gyllene. Jtem Jones Kærnhof ok Heinrik giffwa ix gyllene. Jtem . . . . . . . . . . . - - - - - - ij gyllene. Jtem Værnik Diakn giffver for topter xv skill. Lybiska. Jtem Nikles Dyreksson - - - xv skill. Lybiska. Jtem for the topt som . . . . . . . haffde ii#j gyllene. Jtem Steen Bærgh giffwer - j stykke warning for the topt som han haffver. Jtem aff Steensgaard gik - - j stykke warning. Jtem aff the topt som Hænrik Kranz hafde gaar j stykke warning. Jtem aff the hwss som Hænrik fan Høpen hafde j stykke warning. Jtem Erik Thorsteinsson j stykke warning i miol æller malt. Jtem Hænrik fan . . . . . . j stykke om aaret i miol æller malt. Jtem gulsmidhine giffwa hwart aar ij stykke miol æller malt. Jtem aff Haldans gaard j stykke om aaret i miol æller malt. Jtem Hustru Sunniva giffver j stykke om aaret i miol ok malt. Jtem Besse Hakonsson giffver #j stykke i miol æller malt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
To Lagrettemænd paa Valdres kundgjöre, at Thorstein Ellingssön og hans Hustru Ingeborg Jonsdatter erkjendte at have solgt 3 Löbsbol i Midbrekke og en liden Teig i Hammeren i Öye Sogn i nordre Valdres til Geirmund Jonssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. paa Gaarden Holi i Öie Sogn (Valders). Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 753).
Ollom mannom theim sem thætte bref see æder høre sendher Eriker Lædhessøn ok Ellingher Haluardzsøn swarne logrættis men a Waldresse q. gudz ok syne konnokt giørende med thesso vpne brefue at wy warom ther j hia saghom ok hørdom a at their hildhe handom samen af eino halfue Torstein Ellingxsøn ok *Jnghebrwgh Jenssdotter eighen kono hans, en af andra halfue Hiærmundh Jonssøn, skildhes wnder handerbandh theire at for der Torstein Ellingxson ok Jnghebwrgh Jonssdotter seldhe Hiærmundh triggiæ lope boll j Mydbrekkom ok ein lidhen theigh j Hammarom [206 aar1464] som ligger j Øyæ kirko sokn j nordra lwtten a Waldresse frelst ok heimolt fore hwariom manne, wndhan seir oc synom erfwinghom, ok wnder for der Hiærmundh Jonsson ok hans erfwinghæ til ewerdhelighe eigho, med allom lwttom oc lwnnendom som til for de jordh ligger oc ligghet hafuer fra forne ok nyo. kendes ok for de hion Torstein oc Jnghebwrgh at the hafde wpborit firste penningen oc sisthe oc alle ther j mellom æfter thi som j kopp theire kom. Til saninghe her om sættom wy okker incigle fore thætte bref er screfuit war swnnedaghen nest fore sancte Marghrette dagh virginis et martiris anno dominj m o cdlxiiij
Lest paa Wannge then 7(3?) Martij Anno 99 (dvs 1599). Hanns Amundszonn Egenn hanndt
Lafrans Pederssön, Prest paa Hof, og en Lagrettemand kundgjöre, at Gunhild Thollaksdatter erkjendte at have solgt 2 Öresbol Jord i söndre Löken i Hillestad Sogn (Botne) i Vaale Skibrede til Stein Björnssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Selsk. for Norges Vel). Begge Segl mangle.
Ollom monnom them som thetta breff sea ædher høra sende Lafrans Pedersson prester a Hoffue oc Iwar Tiodulfsson logrette man q. g. oc sina kunnikt gørande at a sanctæ Mariæ Magdalene epthen tha worum meer a Løkene synste garden som ligger j Hildestade sokn anno dominj mcdlxv saghom oc hørdom a med ja oc handebande af eina halfua Stein Biornsson en af adra halfua Gunnilda Tollaksdotter med them skylordom at Gunnilda wor widerkend fore okkor at hon hafde selth Stein Biornssyni ij øris bool jorda j synste Løkene som ligger j før d Hillestade sokn j Wala skipræidhe med allum them luthum oc lunnindum som ther til ligger ædher lægith hafuer fra forno oc nyo vttan gardz oc jnnan frelsth oc heimholth fore hwario manne, fra før d Gunnilda Tollaksdotter henne oc hennis ærfwinghe oc wnder Stein Biornssyni honum oc hans ærfwinghe til ewerdelighe ægha oc alth afrædis kendis oc Gunnilda titnemp d j sama hande tøkæ at hon hafde wp borit af Stein Biornssyni fyrste penninga oc høpste oc allen then j mellom war æpther thy som j kaup theire kom fore førnempd. ij øris bool jarda j Løkene Til saninda her wm tha [207 aar1465] hengiom meer warth jnsigle fore thetta breff som giorth war deghi oc aare som før sigher.
To Lagrettemænd paa Thoten kundgjöre, at Halvard Sigurdssön og hans Hustru Borghild Ellingsdatter erkjendte at have solgt til Broderen Thorsten Sigurdssön og hans Hustru Aase Throndsdatter et Hefseldebol Jord i Osby (Olsby) i Balke Sogn paa Thoten, hvilket (deres Fader?) Sigurd Anundssön för havde eiet, og derfor oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Osby paa Thoten. Af to Segl vedhænger en Levning af 1ste (utydeligt). - (Se Dipl. Norv. X No. 237 og 238).
Ollom monnom theim som thetta bref sia æder høræ, sende Torgeir Sigurdson oc Gaute Amundson sworne logretes men a Tothne q. g. oc sine kunnicth gørandhe ath mith varom a Trogestadom manedaghen nest efther Aghate messe dagh anno domini m o cd lx vi o saghom oc hørdom a ord oc handerband, af einæ halwo Halword Sigurdson oc Borgildh Ellinsdotter en andhre halwo Torsten Sigurdson oc Ase Trondsdotter hans eighin konæ, wæite ta Halworder firnempd fulle viderganghe ath han hafde sælt Torstenne Sigurdsini oc Ase Trondedotter theim badom hi(o)nom eith hefselde booll ierder j Osby som liggher i Balke sokn a Tothne som Sigurder Anundherson hafde aath frialst oc heimalth firir sek oc hwariom manne med ollom lwtum oc lunnendhum som ligher ædher leegith hawer till adersagdhom jord *mwm fra forno oc nigyo fra sek oc sinom ærfwingiom oc vndher Torsten opnempder brodher hans oc hans erwingiæ till æwerdeligha æigu oc alz afredis. Jtem kiendes oc Halvorder trathnempder ad han hafde opboret fyrsta peningha oc øfstæ af opnempdom hionom Torsteine oc Ase oc aller teir som i kaup teire kom so ath theim wel ath nøgdhæ ok till sannid her om heingyom meer okkor jnsigle fore thetta bref som giorth war a deghy o(c) are som firir seger
breff om Ollesby.
Tre Mænd kundgjöre, at Jon Steffenssön og hans Hustru Sigrid erkjendte at have solgt til Aslak Halvardssön hele Gaarden G rov i Rödenes Sogn paa Marker, hvoraf dog 2 Gange 15 Penningebol tilhörte Rödenes Preste bol, samt at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Bispearkivet). Alle 3 Segl mangle. Brevet er sterkt musædt. (Jfr. Biskop Eysteins Jordebog, udg. af H. J. Huitfeldt, S. 149). [208 aar1467] 
Ollum monnum som thette bref see æder h/oe/re s[e]nder Niclis Haralso[n] . . . . r Hakonson oc Olaf Lafrand[z]son q. g. oc sinæ kun[nikt] g/oe/rande at vi v[a]r[um a] Kinnen som ligher i R/oe/dhenes son[kt] a Morkum sancti Botolfz [dagh] anno domini m cd lx vii [s]aghum oc h/oe/rdum ja oc handerband [Ion]z Stefænz s/oe/ni oc Sigrid G . . . . . dz dotter æighin kon[a hans] a æino halfuo æn af [a]ndre h[alfuo]ne Aslag Haluardz son v[iderkendes] tha fyrnempd hi[on Io]n oc Sigrid at the hafde [se]lt adernempdom Aslaghe alt Grof so[m ligher] j fyrnempd sonkt [som er] . . iii marka bool med thy [tue]gghe xv penig[ha bo]ol som prestb[olet] ther s[ammastad æigher] fore viii k/oe/rlag oc . . . . eighe oc . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [be]thalning frældz oc [a]kærelaust fo[re huerium man]ne [med] lvt[um oc lvnnindum som till]igher æder lighet hafuer v[ta]n gardz æder jnnan [fra] forno oc [nyio] fra seek [oc sin]um [aruing]hum oc vnder fyrnempd Aslaghe oc han[s a]ruinghe til æuerdelighæ [æighæ v]iderkendis tha s[amstundis] fyrnempd hion Ion oc Sigrid at the [vp] bare fyste penig oc /oe/[fste oc] alle ther j mellum ef[ter th]y i kaup tæire kom som them væl [at]n/oe/gde i godum penig[um oc] tha thette kaup [var gio]rd var tidnempd [iord?] huslaus oc skogga . . . . n. varder oc adernemp[d iord] af Aslaghe [æder han]s aruinghæ med [laghum] af s/oe/gd tha skule the ga æfter s . . . . . te til saninde [hengium] vi vaar jncigle [firir] thette bref som giord var deghi oc are so[m fyrseghir]
. . . . [G]raff ligen[d]is vdj Marker som [er] solt oc affhendt.
Alf (Thorgardssön), Biskop i Stavanger, kundgjör, at han med Samtykke af to tilstedeværende Medlemmer af Kapitlet, Sira Arnulf og Sira Magnus, samt af alle Sognebönderne meddelte Tilladelse til, at Sognepresten i Soknedal, Sira Thorleif Gunnarssön, gjorde Mageskifte med beskedelig Mand Sigurd Thorleifssön saaledes, at Prestebordet fik 6 Maanedmatsbol i Skaraas (nu under Sogndals Prestegaard) af Sigurd mod 6 Maanedmatsbol i Leikvang.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Sogndals Prestearkiv). Huller efter 3 Segl, der mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 917). [209 aar1468] 
Wy Alff med gudz nadh biscuper j Stawanger helsom ollom monnom them som thetta breff see eller høra kerlegha med gwdh och vare andelighe bledzan kunnykt gørande ath vi varom j Soknadall ipso die Prothi et Jacincti martirum anno dominj mcdlxviiij kom thaa fore oss biskedelighen man syre Thorleiff Gunnarson soknaprest j fornept Soknadall sporde oss vm han matte gøra jardha skipte med biskedelighen man Sigwrdh Thorleiffson, j swa matto ath prest bordit fenge swa godha jordh igen och heller bætre, loffwadhe wi tha och til stodhom med radhe och samtykt vart capitell som tha ner varo, som var hedherleghe men syre Arnulff och syre Magnus och alle soknabønderne samtykte j swa matto ath prest bordit skulle fylghia vj mamataboll j Skaraass til æwinneligha æignar, och fornempder Sigwrdh skulle fylghia vj mamataboll j Leikwanghen med luthum och lunnidhom som til ligger och legat haffwer vtan gardz och jnnan ath hwar fylgher fyske och vedhestadh fore sino lande effter fonno fare. Til saninda her vm lather vart capitulum henghia sit jnsigle med varo fore thetta breff som giort var j Soknadall deghi och are som for segher
Bytes breff om Leiguam och Skaraas
Olaf (Klaussön), Prior i Varne Johanniter-Hospital, og hans Konvent optager Asgerd Olafsdatter i Ordenens Broderskab og gjör hende delagtig i Ordenens Fortjenester og Privilegier.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Gudim i Rakkestad. Seglet mangler.
Vniuersis Christifidelibus presentes litteras inspecturis frater Olauus prior sacre domus hospitalis ordinis sancti Johannis Jerosolimitani in Wernæ totusque conuentus ibidem dilectionem in domino cum salute. Nouerint vniuersi nos exigentibus suis meritis et beneficiis nobis et ordini nostro pie impensis et imposterum per dei graciam impendendis discretam feminam Asgerdh Olaffsdotter jn sanctam confraternitatem ordinis nostri beniuole recepisse statuentes et facientes ipsam participem omnium benefactorum nostrorum spiritualium videlicet matutinarum missarum horarum vigiliarum psalteriorum vesperarum et aliorum diuinorum officiorum [210 aar1469] factorum et faciendorum in predicti ordinis nostri domibus capellis ecclesiis et oratoriis a prima fundacione ordinis et sic ad finem eiusdem per ambitum tocius mundi vniuersum gracia diuina largiente hanc sibi graciam addentes quod vbicunque interdictum fuerit generale siue speciale clausis ianuis missas audire valeat et diuinis interesse ipsa autem mortua ecclesiastica sepultura minime sibi denegetur nisi quod deus auertat publice sit excommunicata vel nominatim interdicta. Jtem Johannes papa, xxii us xxx annos et totidem karenas ei in domino relaxat. Jtem Gregorius magnus dat ei remissionem omnium peccatorum nostrorum oblitorum. Scriptum Wernæ anno dominj mcdlxix
To Lagrettemænd kundgjöre, at Nikolas Ormssön erkjendte at have solgt, hvad han eiede i Arnbjörnerud i Kraakstads Sogn paa Follo, til sin Broder Audun Ormssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Rigeshem i Haaböl 1853). Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. V. No. 79.)
Ollom monnom theim ssæm /th/etta bref sea ædher høra ssændhæ Ssigwrdher Haldorsso(n) oc Helghæ Awdwlsson swor(n)a logrettis man q. g. oc sinæ kunniktgerandæ at mjt warom a Ejnærzhawgh ssæm liger j Skædæssokn a Follo ssagom oc hørdom a jaa oc handerbandh theiræ at Nicholos Ormson sseldhæ honom Awdon Ormsson broder sinom swa mykyn jardmon ssom [han atte j Anbjonnæ Rudh sæm liger j Krakæstadh sokn a Follo friælst oc hemholla akæralawst firir hwariom mannæ mædher lutom oc lwnnyndom sæm til ligia oc legætth hafwer fra forno oc nygio wttan gars oc jnnan fra honom oc hans arfwa oc wnder fyrnemdæn Awdhon oc hans arfwa til æwærdæligh ejgho widerkændis fyrnæmder Nicholos j samo handerbandhæ at han hafdhæ wpp boræth fyrstæ peningæ oc øppstæ (oc) allæ ther ijmellom æppter thy *sam j kawpp thejræ kom firir fyrnæmd Anbionnærudh Til sanyndæ sættæm mjt war jnciglæ firir /th/ettæ bref ær gjort war degj oc are sæm fyr segjr, etc.
[211 aar1471] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Narve Herleikssön og hans Kone Aasa Eiriksdatter solgte til Rolf Salvessön to Gaarde af Navnet To samt Hvammen i Veglid Sogn i Numedal og oppebare Betalingen derfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra S. E. Bugge 1851). Levninger af begge Segl vedhænge.
Ollom monnom thøm som thetta bref see edher høyra sendæ Ketil Torgrimsson ok Steingrim Lidwardzson laghrettis men q. g. ok synæ kunnicth gørande at mydh warom a Vpgarden Wamboom er ligger j Rollakxsokn j Nomadale a sunnadaghen nest efter Halwa(r)dhz wkw anno dominj mcdlxxi saghom ok hørdom vppa ath the heldo handom saman af enne halfuo Narfue Helleksson ok Asa Erikxdotter egyn kona hans æn af adro halfuo Rolf Saluesson med thy skilordhe ath for d. Narfue kendis selth hafua ader d. Rolf thwa Thoo garda ok Hwamen liggia tessa iordher i Weglidasokn j forsagdan daal skal for d. Rolf filgia for d. iordum frialsa ok akeralwsa fire hwrim manne med lutom ok lunnindom som til thera jordher ligger ok legith hafuer fra forno ok nyo vttan gardz ok innan j mellom gambla Twndro ok Gassthyen vndhan for d. hionom Narfua ok Aso ok theras erwingia, ok vndher Rolf ok hans erwingia til ewerdeligha eygo ok alz afredis jtem kendis ok for d. hyon vp hafua boreth firsta pening ok øfsta ok alla ther j mellom efter thy som j koop thera kom ok til sanninde her vm tha hengia mydh okkor jnscigle fire thetta bref som gorth war dagh ok aar som fire segher.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Dyre Haavardssön, Amund Dyressön og Helge Halvardssön erkjendte, at Thord Evindssön havde fri Vei til Soteseter (i Sandshverv) i en nöiagtigt angiven Retning.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra det oldnordiske Museums Arkiv i Kbhvn. 1857). Begge Segl mangle.
Ollom monnom them som thetta bref sia ædhr høra sænder Olaf Pedharson ok Enar Æui(n)dhersson logretes mæn q. g. ok sina kunnigt gørande meer warom a Hostwethom a rethom stefnobø som lygher j Sanzuerfue a Halluars messo afthan anno domini mcdlxxii o sagom ok hørdom a ok marger adrer dande mæn nerwarande ath ther hældho handom saman af eno halfuo Thordher Eui(n)dherson af andro halfuo Dyre Hawarsson ok Amunder [212 aar1472] Dyreson ok Helge Halfuardson ath ther waro vidher kændher ath fyrnemdher Tho(r)dher athte friælsan vegen thil Sothasætther j fra Hostwetha gothu ok jfuer æidin a Langa myr ok swa j Nøtha vaded j Norgardz dalenom j Hwabax hagan ok sua vm Huck . . . st ok swa j nedzstha kleuena fore afuan øfre Hwamsal ok swa friælsan vegen thil Sothasæther thil ok j fra. Jtem var ok Folkvarder Enarson ok Gudthormer Niculassason ner[waran]de (som) kyrkiu vmbudz mæn waro ok thil sænnide her vm hængom meer var *imsigle fore thetta bref som gyordh var are ok dye som fyrsigher etc.
bref fore sæther vegh thil Sotha sæther etc. - Anno 1618. thenndt 25. Junij læst paa Thuuftt almindelig stefne stue laugrættedt paahørenndes. - Ochszaa lest paa Tunszberrig raadstuffue Corsmøsse laugtinng 1624. - Weret j rette paa nedere Huambsal d: 16 Junj anno 1712. Test. N. Jensen. - bref for østre Hostuet sæter vey til Soter sæter. Copien liger hosz.
Hr. Alf Knutssön (af tre Roser) mageskifter med sin Hustrues Samtykke Lunder paa Lein i Hofs Sogn paa Thoten til Arne Gudmundssön og hans Hustru Bothild Gislesdatter mod Myr paa Nes i Ullenshofs Sogn (Hedemarken).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Lade p. Thoten 1877). Af 4 Segl mangler 3die. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 861 og II No. 734).
Alle men thetta breff se heller høra kun gør jak Alff Knutson riddare med thetta vpna breff, ath iak war pa Grepsem kærelse synnedagh j fastona anno dominj m o cd o lxx3 o, ok giorde jorder skipte med minne hustrv ja ok samtøkt med beskedelik man Arne Gudmundson oc hans hustrv Botil Gisle dotter sa at the skule æga, ok haffwa Lundar, som liger a Leyn j Hoffs sokn a Thothen til æwærdelik æga, Ok the satthe mik j gen ok minne hustrv Myr som liger a Ness. j Wlneshoffsokn med allum luthum ok lundidum som til teyra jorder liger, til æwærdelika æga, Ok til mera wissa her om tha henge tesse gode men som sswa hetha Torsten Wlfson, Sywerdh Guttormson, Pawl Halstenson, som nær ware ok a hørde thetta warth wider skipte, sin insigle med mino før thetta breff som giorth war aar oc dagh som førre sægher
[213 aar1474] 
Tre Mænd kundgjöre, at Gunnar Jonssön og Ingeborg Roarsdatter bevidnede, at Eylof Iversdatter gav sin Fader Kvittering for Hjemmenfölge og Mödrenearv.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851, G. Schönings Bo). Alle 3 Segl mangle.
Allom monnom som thette breff sea edher hoyre helser jek Estein Gottormson Pawl Steinerson Gunnar Jonson q. gudhis ok syne kunnikt gørendhe ath myth hordhom aa ath Gunnar Ionson ok Jngeborg Roersdotter wore this widherkendh athe hørdhe ath Eyloff Jwersdotter gaff fadher syn qwith ok altighes akære lawss fyre the penninghe som henne burdhe bodhe himen fyldh ok saa i modher arff ok takkedhe hwer anneth fyre goth skypthi til ythermere sanningh her wm henghe wy wore jnsegel fyre thette breff er giordh wor anno dominj lxxiiii o feria 3 a pasce
qwitthense breff for hemenfyld oc modher arff
To Lagrettemænd kundgjöre, at de hörte Anund Peterssön og hans Hustru Astrid erkjende, at de havde solgt 10 Öresbol Jord i Midgaarden i Eikthveit i Vivestads Sogn paa Vestfold til Amund Halvardssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ. Bibl.s Dipl. Saml. 1846). Af de 2 Segl vedhænger 2det (Bomærke, en Öxe).
Ollom monnom them ssom thetta bref sse hælder høra ssender Erlander och Gester Hawardz ssynir lagretis men q. g. oc ssina kunnikt giørande ath meer vorom a Ssiavghom er ligger j [Haagird Hwgird ssookn j Rabygghe sskipredhe a Wesstefollin vm Olaf messodaghin fyrræ anno dominj m ocdlxxv o ssoghom och høyrdom a ath thaugh heldo handom ssaman af eine halfuo Anunder Pederssun och Astridz egin kana ha(n)s en af andro halfuo Amundhæ Halwardzsson kændis *thua tha fyr os fyr d hion [Pæder [Anunder och Astridz ath thau hafdhe sselt fyr dom *Amundom x (aura) bool iarder j midgardenom i Ektwettom ssom ligger j Viuistadhe ssookn a Vestefollin med ollom luthom och lunnundom ssom til ligger och *æder læghit [hwa hafwer fra forno och nyo vtan gardz och jnnan frialst och akærelausth fra them och thæris erfuingom och vnder Amunder opnempnder och hans erfuinger til [214 aar1475] æuerdeligh eigo och alz aafredis jtem kændis fyre [os tidnempde folk hawa vpboritz af Amundæ tiid de fyrsta peningh och øfsta och alla ther j møllom eftir thy ssom j kaup thære kam vm fy(r)nempnth x aura bool j Eiktueithom Och til ssaninde her vm ssettom meer vaar jncigle fyr thetta bref ssom giorth var dei och are som fyr siger
To Lagrettemænd kundgjöre, at Brödrene Aslak og Skorre Gudthormssönner efter Begjæring af Tholf Thoressön forklarede, at Halvparten (20 Öresbol) i östre Öiestad i Thrykstads Sogn (Borgessyssel), som havde tilhört Tholf Salmundssön og hans Hustru Aasta efter et Mageskifte med Brand, der erholdt Grof og 1 Markebol i Smidstad, nu var Tholf Thoressöns rette Odel og aldrig paatalt förend af Gunnulf Halvardssön og hans Sönner, af hvilke Anund Gunnulfssön nu paahörte Provene.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (kjöbt 1881). Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 701, III No. 1157 og VI No. 533).
Ollom monnom theim som thetta breff see eller høire sendher Trondh Ionsson och Torer Nielsson logrettis men q. g. och sinæ kunnicth gørandhe ath meer varom a Øygestadom som ligger i Trygstadesogn logurdagen i fulle vikæ fasto a retthæ proffsteffno Anwndhæ Gunnwlffsson leiddhe tha Tolff Torersson ij skilrik vitnæ som sa heithæ Aslaker och Skorre Guttor(m)synir och a bok suoro med fullom eidstaff segn fader sins ath *ath fader theiræ sagdes varæ vp fødder a Øigestad[o]m och buddhæ ther i mongh aar och hørde han eingen amage eller a kære i lxx ar vppa then helten som Tolffuer Salmwnsson fylgde och Aste egin kona hans som var xx aureboll i østre gardenom i Øigestadhe fyr eller Gunnwlffuer Haluardsson och syner hans. Jtem haffde och fyrnemde brødher i eidhe sinom at the hørdo fader sin segia at Brander oc Tolffuer haffdo giort jorde skipte at Brander skulde haffua Groff och markeboll i Smidstadom en Tolffuer xx aure boll i fyrnemth Øygestadhe och var Groff vestre garden henner Asto eign. Jtem vitnede fyrnemder brøder at fader theire sagde i sin yterste tiidh at fyrnempth Øigestade xx aure boll er Tolffs och Tordhz reth odal och eighæ nar the och faa thet jgen oc thenne vitnesburdh sta vi fullelige til. til ytermere saninde hengiom mer vor insigle fore thetta breff som giort var anno dominj m cd lxx vii o
Jtem breff om Groff oc Øystad awstegardom.
[215 aar1478] 
Jens Christenssön, Prest i Fyrisdal (Moland), og en Lagrettemand sammesteds bevidne, at de 1586 paa Snerteland (i Moland) have seet 2 ægte og velbeseglede Breve, af hvilke det ene (udaterede?) angav, at Tholf Björnssön solgte begge Omlidgaardene i Skafsaabygd til Torgiuls Ledulfssön, det andet (fra 1478) lød, at Thormod Stenssön solgte en Del af Omlid i Skafsaa til Nerid Thorissön (Thorgiulssön?).
Efter Uddrag p. Papir af 27 Oktbr. 1586 i norske Rigsarkiv (fra Snarteland i Fyrisdal, Moland). Med 2 paatrykte Segl.
Wij effter ne Jennis Christennszenn prest i Fiirisdall oc Olaff Haluordtszenn lagrettis manndt i samestedt kenndis oc giør for alle vitterliig att vij haffue seet thuinnde redelig oc velbeseglede breff paa Snerthelanndt saa liudenndis att Tolff Biørnnszenn selde Torgius Leuffszenn buode gaardine i Omeliidt i Schaffsaabiudt legenndis. Thenn anndenn breff liuder, att Tormouer Steennszenn selde Neriidt Toriiszenn xij [#V boll oc vij momathalegie i Omliidt i Schaffsaa sogenn anno dominj mcdlxxviij. Til vindis biirth vnnder vor siignetter skreffuit paa Moelandt denn 27 Octobris anno dominj 1586
Botulf Einarssön kundgjör, at han har solgt halve Otaasen i ytre Rendalen i Aamot til Reidar Björnssön og derfor oppebaaret i Betaling et engelsk Aaklæde saa godt som 21/2 gilde Mark.
Efter Orig. p. Perg. fra Rendalen. Af de to Segl vedhænger Levning af 1ste (utydeligt).
Ollum monnum them som thetta breff see hellir høyra sendir Botuluir Enasson helsa med gudh kunnokt gerandis at ek hafuir selt Redhare Biørsson haluan Othasen som ligher j ytre Rendalin j Amoth frelst ok hemalt fraa mek ok minom eruingum ok wndir Redhar Biørsson for dum (ok) hans eruinga med allum theim lutum ok lunnidum som til ligia hellir lighat hafuir ffra *forma ok nya. jtem kennes jak hafua vpburit werdøra som j kauph okorth kom j Engist akledhe swa goth som halftrydia mark giillæ. jtem war thetta breff giorth a Kersla sønnadagh wndir godha manna jncigle Sighordha Tørkilson oc Asle Aslaksson sakar thes ek hafuir ey sieluir jncigle scriptum anno domini m o cd lxxx [216 aar1480] 
Breff for Aataass i Nedre Reindallen. - Fremwist til den almindelig gaarde besigtelsze effter Kong. Commission forretted d: 20 Augustj 1667 testerer J. J. Bang m. propria.
Elsebe Eggertsdatter, Abbedisse, og Broder Ketil Beinktssön, Confessor, samt Konventet i Munkelivs Kloster optage ærlig Mand Thorleif Björnssön i Broderskabet og gjöre ham delaktig i Ordenens gode Gjerninger og Privilegier.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra det oldnord. Museums Arkiv i Kbhvn. 1881, för bl. Dipl. Arn. Magn.) Begge Segl vedhænge. (Trykt i Finni Johannæi Historia ecclesiastica Islandiæ IV S. 172, jfr. m. C. A. Lange, de norske Klostres Hist. 2 Udg. S. 304 samt Dipl. Norv. III No. 931 og V No. 915 og 918).
Jn nomine domini amen. Wy syster Elsebe Egerdz dotter abbatissa brodher Ketil Beintzson confessor generalis ok alle syster oc br/oe/dher j Munkalifs kloster, vidherkennas oss in Christo Iesu med thesso waaro næruarandis brefue ath wi vppa gudz tr/oe/st, hans milde nadh ok store miskun, hafwom anamat ærlighin man Thorleiff Biornsson j fulkomplighit br/oe/dhralagh med oss j gudh, besynderligha fore then kærleek ok troo ok tr/oe/st akt ok wilia, ok gudhlighit begerilse som han hafwer til waara hælgha ordens patrona fru sancte Birgitte skal thy for de ærlighin man wara luttakande aff allo thy godho som g/oe/res j waarom heilagha stadh nath ok dagh Thet er fyrst j ottosanghom aptansanghom nathsanghom ok allom daghtidhom j psaltarom sælatidhom ok messom j almosogerdhom vakom ok fastom ok allo thy godho aflate som helagher pafwar kardinaler ok biscupar hafwa gefwit til waar orden ok allo andro godho som hær g/oe/res ok swa widha som waar orden æro j cristen domen Gudh fore sina werdugha naadh gifwe han luttakande wardha thetta sambandh tha han bezst beh/oe/fwer badhe thessa heims ok annars Til sanninde hær vm hengia wi waar insigle fore thetta breff som giort war aarom æpter guds byrdh mcdlxxx
Hans Pederssön, Kannik i Hammer, erklærer, at Thore paa Fillinsö har tilfredsstillet ham paa hans Herres, Biskoppen (af Hammers), Vegne for det Rygte, hvori han var kommen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Det bagpaa trykte Voxsegl affaldet. [217 aar1482] 
Thet kenness jek Hanss Pedherson caniker i Hambre ath Thore a Fyllensø haffuer waret i myn nøghe fyre thet rykte som han war kommen vti effther myn nadughe herre bispenss befalingh Thi giffuer jek hanom quit ok (fry) fyre alt ythermere til tal a myn herre bispenss wegne ok hanss wmbodzmen [ok konnogss wegne Til ythermere saningh herwm trykker jek mith jntzegel fyre thette breff er giort war a Waghe anno dominj lxxx secundo feria quarta post dominicam letare
Væbneren Nisse Perssön og to Lagrettemænd kundgjöre, at de havde hört Ulf Nilssön paa Södave (Hollen) beklage sig for afdöde Herlaug Perssön, Foged i Skidesyssel, over at Hr. Thorgils Thorleifssön, Prest paa Hollen, havde bygget et Nöst paa hans Grund og vilde nu tilegne sig denne; Herlaug tillod derfor Ulf aabenbart at flytte Nöstet hjem til sig, og da Hr. Thorgils beklagede sig over, at dette var skeet ved Nattetid, oplystes det, at det virkelig var gjort om Dagen.
Efter Orig, p. Perg., tilhörende Gr. O. Nordbö i Bö i Thelemarken. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 905; VII No. 462).
Ollom monnom them som thetta breff see eller høræ sendher Nissa Person a vapn Holte Reidarson och Torbion Person logrettes men q. gudz och sina kwnnukt gørandhæ ath myth vorom ner sagom och hørdom a [at VIff Nielson a Sødæwe kerdhæ fore Herlaugh Person fowth j Skydasyslæ gud hans saall nadhe ath her Torgiuls Torleifson prester a Hollenæ haffdhæ bygth etth naust vppa hans eighæ med loffuæ och sagdæ for dhæ Vlff fore Herlaugh ath for dher her Torgiuls haffuer nw kannat sek thet som han thet forscre(ff)næ [naust vppa bygdh haffwer vttan myth loff eller mynnæ hwilket for dhæ Herlaugh swaradhæ honum och sagdhæ haffuer thu breff fore egnen som naustet stor vppa sagdæ Vlff iaa som thee breff sialff vm sek vattæ. Tha vill jek til stedæ tek och faa tek mynæ swenæ och f(l)øøt thet naust heim til tek oppenbarligæ med thet folk som jek tek faat haffwer, Och haffwer for dhæ her Torgiuls thet nw nyligæ kerth ath Vlff skall thet vm natter tiidh [aff foræ hwilket vy fulkomligæ til sta med vorum inciglæ ath thet var aff førth vm dagen openbarlige som [fir sigir [j breffueno . Och til sanynd her vm settæ vy vor inciglæ fore [218 aar1482] thet breff som giort var a Merdænæ annan dagh pascha anno domini mcdlxxx secundo.
Asmund Thorgerssön, Kannik i Oslo og Prest i Bamle, samt en Lagrettemand kundgjöre, at Olaf Anundssön solgte 1/2 Markebol Jord i söndre Tyrines i Herekseids Sogn (Drangedal) paa Grenland til Olaf Niklessön og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ. Bibls. Dipl. Saml. 1846). Af de to Segl vedhænger Levning af 2det (Bomærke med en Öxe).
Ollom monnom thøm som thettæ breff se eller høyra sender Asmund Thorgerson kannuk j Oslo oc prester j Bamble oc Stooff Mattesson logrettes man q. g. oc sinæ kunnikt gørande at mit warom a Lindærygh j Bamblom helghæ kors [messo aftan anno dominj mcdlxxxiij saghom oc hørdom a at their høldo hondom saman aff enne halfuo Olafuer Anundson en aff annare Olaffuer Niclesson med thøm skillordom oc førne(m)der Olaff sælde oc afhende fyrnemdom Olaffue Niclessyni halft markæ bool jordæ j Tyriness j syddhræ gardeno som ligger j Hæreseidh sokn a Græland frielst oc hemholt fore hwariom manne med allom thøm lutom oc lunyndom som til ligger oc legit hefuer fra forno oc nyo vttan gardz oc jnnan fra seg oc sinom erfuingom oc vnder fornemdan Olaff Niclesson oc hans erfwingæ til æuerdæligho eigho oc als afrædis kendis oc fornemder Olaffuer Anundsson at han hafde vp boret aff adernemdom Olaff Niclessyni fyrstæ peningh oc øffstæ oc allæ ther j mellom som j kaup theire kom fore førnemt halft markæ bol j Tyreness, til sanynde her vm settæ mit var jncigle fore thettæ breff er gort var dagh oc aar som fyrsegir
breff wm halff markæ booll j Tyriness
Svein Ormssön, Lensmand i Midtlenet, kundgjör, at han af Gisle Steinssön, Hr. (Svein) Galles Underfoged i Skidesyssel, har faaet Paalæg om at indkræve og oppebære den af Hans Mortenssön og Erik Christiernssön indsamlede Sagöre, hvorfor han nu meddeler Alf Thorbjörnssön Kvittering for Resten af den Thegn, han var skyldig at betale for sit uforsætlige Drab paa Helge Ölverssön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Groven i Aamotsdal). Seglet mangler. [219 aar1486] 
Ollom monnom them som thetta breff see eller høræ sender Swein [lens Ormson lensman j Mytlæneth q. gudz och sinæ kwnnukt gørandæ ath mek var beffallet aff Giislæ Steinson her Gallis vndhæfowth j Skydæsyslæ ath jek skullæ vpp beræ och vt kraffuiæ allen then saker oyræ som vt var sampth vid Hans Mortenson och Erich Cristiernson badhæ thet som j gen stod aff tegn oc anen saker fall och ther quittenciæ vppa ath geffuæ Nw aff thy ath mek var saa befallet thy kennes jek thes med thetta myth opnæ breff ath jek haffuer vpp boret aff Alff Torbionson alt thet som igen stod aff then tegn som han varth skyldug fore afftak Helge Oluerson vforsynnio Ther fore geffuer jek for den Alff quitten och allungis lidugen vppæ myn herra kungens vegnæ honum och hans arwingæ fore mek och mynæ epter komandhæ fore alt yttermerræ til tall vm thetta mall Och til sanynd her vm tha henger jek myt jncigle fore thetta breff som giort var tostdagen nest fore Micaelis archangeli anno domini mcdlxxxvj
To Lagrettemænd paa Brøtheim (Ringsaker) gjöre vitterligt, at Brödrene Ingjald og Thorgrim Thorgeirssönner solgte til Gunnar Gudthormssön Halvparten af Gaardene Bjuge, Beinerud og Bergmark paa Birid og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ. Bibls. Dipl. Saml. 1846). Begge Segl vedhænge, 2det itu.
Allom godhom mannom them som thette bref see eller høre gørom meer vitherleghet Tordh [Euindsson Bottolf son ok Euindhe Bottolf son suorne logrettes men a Brøteime varum a øffwre Tiær[n]e her sama stadh, hørdom vy a ath Ingel ok Torgrim Torgeir synir selde Gunnar Guttorm syni halft Biughe som ligher a Biridhe, Beinerudh halft, Bergmark halft med allom lutom ok lunendom at forne ok nye vthen gars ok innen fra sek ok sinom æruingiom ok vndher fornemden Gunnar Guttorm son, ok hans æruinghe til æuerdeleghe eighe ok als afrædes, kendhes ok førnemde brøder, Ingel, ok Torgrim, thei hafde vp boret fyrste pæningh ok siderste, af Gunnar, som i kaup theire kom firi før de iorde partthe, for sanindhe skul hengiom meer vor insigle firi [220 aar1487] thette bref skriuet var laurdagen nest fore palme sunnedagh anno domini m o cd o lxxxvii.
breff om Biuge.-
Ole Biuge paa Biuge - No. 2.
Tre Mænds Vidnesbyrd angaaende tidligere Udtalelser om, at Rud ved Hvitsten, hvoraf det er et Rydningsbol(?), aldrig har eiet Havn eller Hugst vest i Haugs Eier (alt i Haaböls Sogn).
Efter Afskrift fra 17de Aarhundrede p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Univ. Bibls. Dipl. Saml. 1846). Uden Segl. (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 703).
: Jhs : Kiendis jeg Oluff Klemmetsszøn, med dette mit obnne breff : att jegh hørde min fader, sige for migh, att Rudt, som ligger vidt Huidtstheenn, aldrig aatte, haughnn, eller hug, vester y Hougs eigier nogenn thidt : Jthem kiendis jegh Erland Joennszønn och med dette mitt obnne breff, att jeg hørde, Halffuor Sthennebøell seigge, att for : ne Rudt, icke aatte, haughnn, heller huugh vester i Hougs æighier nogenn thidt : Jthem, vidtnner RedulffSimonszønn, och thill stodt, med sit mercke, och vill suerie om behoff giørris, att handt hørde, sin moder sighe, som aatte Huiddestheenn nordre, att for : ne Rudt, var augierrids boelle, aff for ne Huidestheenn, och aatte icke, haughnn eller hugh vester i Hougs æigier nogenn thidt, Att saa i sandhedtt er, hengge vij vorre jndseiglle nedenn for dette vortt opnne breff : som giortt var, nest effter Korsmøsze dagenn, om vaarrenn : Anno : 1488:
Enn richtig Copiæ aff dette breffs formeldingh och jndeholdt, dett bekiender jegh : Hanns Dall - Egenn handtt. - :1:-
Copie af Profs bref, - Anno: 1684: d: 22 Septembris: er dene Copie med sin hosfølgende *Prergamentz-Original anuist af hederlige och vellærde Mand Her Michel Mogensøn paa Haabbell, jmellomb, Gusztued, och Røds ejger, som der da och for 6 Mand och Parternis Bjvær, blef oplæst, Testor Jngvord Hansszen. m. propria.
Halvard Asbjörnssön og Halvard Thollakssön erkjende, at de have solgt 12 Maanedmatsleie i övre Straume i Thvets Sogn og Ve Skibrede til Martin Andorssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Christianssands Museum 1847). Alle 3 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. III No. 788 og V No. 437). [221 aar1489] 
Ollom monnom som thetta breff see æller (høre) kennis jek Halwordh Asbyørnson ok Halvardh Tollakson, thet vi hafwom selth Marthen Andorsyni xii mamethalegho j *j øffra Strøme, som ligger j Tweth sogen ok j Veess skepredhe med allom lotthom ok luninnom vtan garss ok innan [frælsth ok frith for allom olaglegwm akærarum Ok fra segh ok sinom eærvingiom Ok vndher opnemdhan Morthen ok hans ervingia Ok hawom vi [boreth opboredh then minstha pæningh med them mestha, sasom j warth kop kom Thel ytter mera visso ok sanindh tha hengia beskedheleghe men sin insegle nedhon for thetta bref som saa hetha *Gwnvadl Tollakson Havardh Hakonson Gvnsthen Hakonson som giordh var a Tweth die Perpetue et Felicitatis anno domini mc(d)lxxxix o
Kiöbe bref for Strømme j Tvedsogn. No. 6 Raffos.
Arne Jonssön erkjender at have solgt til Gudmund Halvardssön sin Broderlod i sin fædrene Odelsgaard Gilleseter i Holtaalen og derfor at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Selskabet for Norges Vel). Seglet (Bomærke) vedhænger, utydeligt.
Thet kendes jech Arnæ Jonssøn meth thætæ mith opnæ breff ath jech wor aa Staffzengh som liggher i Løffthænæ saangh aa Hetmarkien och andre flere godhe men meth megh anno dominj m cd l xxx ix hørdhæ meer och swawæ ath for nd Arnæ Jonssøn saaldhæ Gutmud Halworssøn sin brodher luth i Gillæsætther som liggher i [Halt Aall som for nd Arnæ erffdhæ effther sin ffadher som wor mith retthæ odalss gooss ffra megh ffor nd Arnæ och minæ erwingghæ och wndher for nd Gutmud och hans erwingghæ tiil ewerdhæligh eyiæ for vtthen allt affrædis och meth alth luttum och lundennom som tiil for nd gaard liggher och lieth haffwer fran fornæ och nyø i wadhæ och tørre wtthen gaarsst och jndhen och kendes och jech for nd Arnæ ath haffwe opbaarith førsthæ pennigh och øwersthæ och alle the som i koff worth kom for ffor nd bro [222 aar1489] dher [luth i Gillæsætther Tiil mere wissæ och sannigh her om henggher jech mith yngcille nædhen for thætæ breff
breff vm Gillesæter
Jordebog for Munkelivs Kloster fra Slutningen af det 15de Aarhundrede.
Efter Orig. p. Perg. i Univ. Bibl. i Kbhvn. Additam. No. 99. in 4to). Slutningen mangler. (För trykt i P. A. Munchs Udgave af Munkelivs Klosters Brevbog, S. 193-211). Tilföielserne fra 16de Aarhundredes Midte ere satte med Petit.
Herra Magnws konungher son Haconar konungx gaff til p. 1. Munkaliifwis, vj, mamatabool j iordo theire ær Knarra wiik heither Aff Steinauaghe j mamatabol oc ij aurar sylffuers Aff Heir iiij mamatabol oc #j mark oc wet miolss Aff Straume xij mamatabool Aff Rikisheimj viij ortuger Aff Ose iiij mamatabool Aff Vpsolum j mamatabool Aff Tiouanese half mark Thetta ær fyrir nordan Stadh Aff Dumbasteine xiiij mamatabool Nordfiord p. 2. Her Larens Aff Glodaføyke wtten for Rugsund Aff Diupuik v mamatabool Brimmanger Aff Suaruastodum v mamatabol rex Aff Ongulsuik iij mamatabol her Per her Larens vel Frøseter Aff Swinasætre i#j mamatabol i Barmen i Selie sogn Aff Tistame xi mamatabol Aff Eidi viij mamatabol in i pollen aff prestegard Thetta ær j Aldafirde i Selie Aff Bioruik xvij mamatabol i Quam sogn i Holmedal Aff Miclabolstadh iiij mamatabol Nordfiord p. 3. Aff Berhem vj mamatabol paa Breidheim Aff Bruarase v mamatabol vel Bruland i Wtwijch ligger Wtten for Naustdal Aff Hiolmusætre v mamatabol øde iord Aff Stodlum v mamatabol Aff Birkelande x mamatabol [paa Breideim i Quam sogn i Holmedal [223 aar1490] Aff Gili vj mamatabol Aff Tognenge j mamatabol Aff Biarliastodlum iii#j mamatabol øde i Aafiorden i Hille i Quam sogn i Holmedal Aff Hiolmulande ix mamatabol Aff Colgroff j mamatabol i fiorden innen for Sanenes i Hillestad Thommos thet mer er J Lindaas J Seim sochn p. 4. Thetta ær fyrir nordan So paa Aasene vel i Seim Aff Sæuarase ix aurar Aff Haucase iii mamatabol Aff Coloase vij mamatabol Aff Brunzlande ij mamatabol Thetta ær j Straumahuerue i Seim Aff Nese Aff Torslande ij mamatabol i Seim Aff Hiolmulande iij mamatabol Aff Gotastadum ij mamatabol p. 5. Aff Hornom ij mamatabool Aff Leornalande Aff Scarde Thetta ær i Lydrisfyrde Aff Sviasloke j Lindaass Aff Hælgalande Raden xiiij, Aff Hualheimi xiiii mamatabol i Raden xviij mamatebool Aff Midlinge ij mamataboll Aff Stokkasæle offuen for Haugeland med watnet i Bø sogn Aff Forse J Alwidru J Raden J Herlo p. 6. Aff Huamme ij mamatabol Aff Tueit Aff Aluidro Aff Kumbløy Aff Saby Aff Colstodum Raden Aff Nottweit vj mamatabol Aff Hærdluueri Aff O Aff Hærdlu [224 aar1490] J Halsön oc Herlaa p. 7. Aff Skeluingum circa Iden et Rosaas etc. Aff Ju iiii mamatabol Idhen Aff Fløkeslande Aff Tweit Aff Røyrsætre iij mamatabol Aff Hestadale ij mamatabool Aff Æspitweit her Simon haffuer henne Aff Lonom ii mamatabol Aff Haslande i Giristad sogn Aff Lostodum ij mamatabol i Giristade sochn J Halsøn J Eide fiorden p. 8. Aff Langalande Aff Fylinge Aff Vatcele ij mamatabol Aff Atesheiti vj mamatabol Edisheim Aff Biorluim (Biorlium?) ij mamatabol Aff Mylstri xiiij mamatabol Aff Eikimo v mamatabol habeo Aff Carlastodum v mamatabol habeo wtten fore Staffnes Jens Spliet Aff Vimboldauik iiij mamatabol Aff Reitstodom nihil Aasana p. 9. Aff Hordauihi iij mamatabol nihil Aff Moruik nihil Jons kirke aager then Aff Myrdale Aff Aluildarsætre j mamatabol nihil Jons kirke Aff Birkelande Aff Sourase j span Aff Blindærnum xij mamatabol Aff Hawalande x mamatabol hoc est Haugalande Aff Haucadale nota Nw ær alt talt fyrir nordan Biorhvin Listaa Qwitisöy p. 10. Aff Iatuni vj mamatabol Aff Syrlande ij mamatabol Aff Vidrini Aff Berliheimi [225 aar1490] Aff Hwitingxøy Aff Oumum Aff Midlinge Aff Yztabø Aff Oumum ollum Aff Gronase iij mamatabol Vos p. 11. Aff Hildistod j Holsnu vj mamatabol hoes Halssøn Aff Suauosande j Hardangre xvj mamatabol Aff Haeimi viij mamatabol Aff Haeimsdale iiij mamatabol vppa Woss j Wangs kyrkia sokn xxiij mamatabol, Kwipner bygt fore iiij løpa iij mamatabol Rwdh ær j ødhe h v mamatabol Wiilin j span h iij mamatabol Nedraliid #j løp smør ok j saudh quere iiij mamatabol Skærff j løp smør h Vos p. 12. Truels hoc in Øffragrandar ær ij tynt, ok tweggia atian bygd fore ecclesia omni- xij løpa um sanctorum Truels xvj mamatabol Fioos v løpa Truels vj mamatabol Myklawin halft kyrlag øfra twnit ij mamatabol Nedra twneno j løp iiij mamatabol Stuwarioder #j løp smør h iiij mamatabol Fennar #j løp smør h nidre tunet iii#j mamatabol Biorg som Steinwor gaff Munkalifwe fyrir saal sina haffuer ieg breff ther paa iij mamatabol Løykwin j løp ix mamatabol Bauthus som ligger i Brekka j lop smør h vj mamatabol, Wppeim hart nædan fore j lop smør h Seim p. 13. Ændewin pundzbool ok iij bygt, fore j løp smør quere viij mamatabol Skiolder iij løpa bønder viij mamatabol j Flaghom Ok ii mamatabol j Hylenom, bygt fore iiij løpa smør [yh: bønder] vii#j mamatabol Røytin #j løp her Aruet Lygrisfiorder J Seim sogen Nes x Torsland ytre viij [226 aar1490] Jnritwn vij Magnwswoller x vel stader Alwidraa p. 14. Mikials woller øffre vij Mikials woller nedre vi Nota Smerdal vi hoc est Smørdal Foss x Tueit vij Aluidra nedretun vj Øffre tun x Nota Gausareid sydretun iij Nørdretun ii#j Costrarfiorder (Ostrarfiorder?) Hammar p. 15. Fylinger x Maluiker vj Vazsel v Ædiseidar xv Biarger vi Lidh x Aurridadaler xij Notthueit vii Høsuisdal vi i Eikisfiorden Mystri xvi Haus p. 16. Kallastader iij in med Staffnes Hellir xvi dvs. i thet Euan- geliare som er Supra etiam Hetnne(?) Wimboldawijch finst i thet elste register met koperbende prima(?) met koper beslaget Daler x Refkrida iij Vaxdaler xx Blomer xvii#j Takhuamer vi Nota Mioldi iii#j forte j ødegaard Herfangxdaler iij Valastraund vij vnder biscop stolen [227 aar1490] Halsøn p. 17. Riskland viij vnder stolen Haulsna hoc est i Halsøen kirke sochn Jha xij dvs Jden Rosas ij hart hoes Iden Ryialand nedretwn vi Øffretwn v Oneimsnes ij Fløkesander vi Mytweit iiij som nw med ranga naaken tijd kallest Valla Hestadall vi Langedalen p. 18. Røysæter vi Tueit xv vnder henne laag Mittweit Langaland x Langadal Mioldheim x Røyrland vii Nes vi Audnuland xij Asar dvs paa Aasane Haugaland viij Asene Bircheland p. 19. Blindernar xiiii Birkland vi war wørd til j ls j t emalt 1552 Sauraass war wørdat 1552 #j lp. oc j quarter malt Fløkatweit iiij 1552 war wørd til #j ls oc j quartel malt annet slict her Hans Espiol er wørdet for #j ls #j t nemalt Myrdaler iij Seliuuik xij war byt i Fonneland oc Hoep Stolen fyller then Steindarfiorder Birkeland Ripil viij Tosland v Hellar v vel Hellnar Hasteinar viij ska(l) nw byggiest twert fraa Munkalijff Twert fraa Munchelijff Strandwijck p. 20. Øfre Fylinger iii#j offuen for Haastein Nedre Fylinger ii#j ibidem Nota Biarndal iij Sunnen for Graffdal Nota Lyngar ij ibidem [228 aar1490] Refnastrand i Strandwijch bygd Rosas vj j pund modo igen wunnit 1542 Balheimar v #j løp i smør modo igen vunnet 1542 Hiarthnes v ibidem Hardangre j Odda Tweit v Hardanger p. 21. Hauss xij Midhaas vi Skaptadal iiij Jonardals sokn Traud x Eeik xv Bakkar xi Suauusander xx Seluik v Tueitardal vii#j J Østusynarsokn Strandebarm p. 22. Solardal xi Vik xix Rud iij J Vikøyiarsokn Moor xx J Kindzaruikarsokn Kexirskor iij J Strandarbarme Brekka vi Hafwabrekka vi Teighland iiij Varaldzøy Waraldzøn Qwinherad, Lauffzund p. 23. Haukanes x Aker xiiii Swinaland vij J Kuinhæradesokn Eykeland x Stictet Hialmaland x Nota J Niardarlaugh Sunnen Lauffzundet Arbakke viii [229]  Gripni ix Hildistad xij Kenuk (keuiik?) viij ther welder seg Jens Spliet in Nota Samnanger p. 24. Haugher iij Jens Spliet i Storden Samfnanger f. Samnanger Steinsland iij Nota Vpsalir vij Rud iij Laugarskard ij Lyritun xij ): Samnøen Yttretwn vi Klufa vii Haugher xij paa Fframnes i Oos j t e lax j eit aar annet j t e modo j t e 1540 cetera er byt i Hilden i Nordfiord vt patet in literis Fframnes, Bucken p. 25. Halgheimer Haughaland xviii Hofland vi Grøningiasund ): med Bucken Bialkarøy viij Lædherøy xv Espeland xx Løningher viij Lidharland viij Huft Krabba kirke Haukanes x Hufften i Sund sogn p. 26. Sandwik iij Setnadal ij Soter ): [Krabbe kirke vtten for Sund Byrnes iiij Nørdrasund v bytte i Eid oc Sydhrasund vi Nota Tyrnawiik v Vorduland ix Glesnes xij Aungulstweit vi Jens Spliet [230]  p. 27. med Steins und och Sundfiord Landrod viij thet er igen wunnet Jens Spliet Oo vii Soundir Nestafiorder iiij Rakar iiij Nota Twerangersfiorder iij Laøy v Færøn vi SMyluer j Askrod p. 28. Tornsøy iiij Espisæter v I Nordhfiordum i Alda Beinanes xxiij Eidh xxij Skarfsteinar xliij Afleinar j iiiij matabb. J Lodha Tyfin xiiij J strion p. 29. Kyrkiweidh xviij Suarfastader iij almagen j pd. i Inwijch Massa j almagen offuer for Rakæ J Manuikum (): Inuikum?) Hildin xiii Lysilo v (v?) almage er fraa kommen for 90 aar i ful heffd oc er intet i andre register Hegdaler ix J Vth wikum Valaker xxij Bruarlandh xi p. 30. Frøyiusæter iiij Tistamrar xv van ieg igen er nu bygd Mollreide oc bygd J Gloppa J Ryg skettinger J Sundhfiordum j Hesnisdale Hoydals fiord Hegwikar iiij then haffuer her Seuerin fylt etc. Oos iij Ellend i Brymanger er igen wunnet oc bitalet [231]  Stafwamer habeo heiter modo Stauanger Selieseter j øde gaard oc er ther j merkelig skog oc er nw bygd I Nausdalsfirde Elrisæter xij hoc est Ordeseter ligger wtten for Gryten p. 31. Vefringar xvi ij ls j h j buchskin Ordaseter j ls j h oc j buchskin J Brua Nes vi the kalle thet Erichstad men then hører Kin til ligger paa Brulandet bygist nu 1544 I Stafangersfirde Vnasæter v Eminesæter v Hegwiker iiij ): Høywijch som Smølwer røctar Furusæter vij Dalfiorder ytre Aasnes j lp. smør j hud Bioruiker viij hun bygist nw oc fru Margaretha wil formerka thet modo j lp. smør. Birkeland v j lp oc j hud p. 32. Murmele ij pund smør hun ligger vn- Espidal iiij Espeland byggest der hielmeland myn iord pro j buch Breff i boken Hofland v i Nota Wallastader j lp. smør Soleim Keiestad wnder Wallastad Katlastader Kallastader iij i Guledal ligger vnder i Wijch Vallastad oc Soleim Vlfwadal Elda v j lp. smør j hud Hagha j ls smør Loftheimer xij hun haffuer waret bygt oc Eliff stodler ther J Afiorde Eidhar vi j lp. smør j hud øn. Gil iiij helten vnder Eide helten c helten vnder Vlwijch p. 33. Ytrabergh iiij j lp smør i Hillestad Jndrabergh iij Morch j lp. smør Markusar iij modo j lp. smør i Hillestad Selsuik vnder Syrefiorden i Hillestad Syrisfiorder iiij j lp. smør. [232]  Axar iiij i Hille Holt j lp. smør Espiland viij i Lunge gaard i Hille Lodeseter xviij march Hiolmusæter ij Knut Hielmeland Thommoss Koch Bruaraas ii Bergastaudul ij wnder Askeualdz prest p. 34. 1553 i Bygstade sogn byggest nw xviij mark oc 2 kip Hielmaland vj modo j løper smør nota Ecclesia virginis etiam habet .1. (ibi?) i Helle i byg Aass iiij vnder Espeland i Hille som her Vincentius fyllier vnder prestens i Askeuold bygd h Ottars aas v j løper smør j hud bygd Kleifar iij j løper smør bygd Miklibolstadh viij j løper smør j hud Skifufiordher Miklibolstadher viij øn Rudlauothn v j ls j h øn Theighar iiij ligger vnder Rutla komer kirken till Soghn p. 35. Astrimer xviij A folki ytra j Riupheimer iiij Borheimer iij A Indra folki Jorungar x Marheims fioru Flatatwn iiij Eeikiar viij Tønstadher ix J Ardal Medalheimer vij p. 36. Rar vi Edrin iij Moldar x Hunderi vj J Nestuøyri iiij J Elridali [233]  Tyrin vxiij i fiellet - Sel xij ingen Gerdi vij bruker Hellilandh xx til x(?)ij - Vindøyiardal viij skog ij J Frøysuik kippe neffer Lyghin v j lp. smør iiij mele korn p. 37. J Vikebygdi Auspusæther x Mylangher xj j ls j h j sold Bør xij Holmstadher xx Vanger xiii Seimer xiiij Swardaøer x Nota Olaff Arnezon J Arnafirde Valuik xvi p. 38. fru Mar. Daler xvi bonden Hellar iiij Vullurwiik viij Nota jnnen for Sunduordeness aarligh iarss j bu(k)skin. J Risnafirde Taklar vj Voss Leirdaler x Vilin v Myklawin vj Biarghir v
Sveinung Rolfssön erkjender at have solgt 4 Markebol i Unnedal i Mo Sogn paa Skatlandet til Ölve Nilssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ. Bibl Dipl. Saml. 1846, för tilh. P. A. Munch). Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 489 og X No 271).
Thet kænæs eg Suenvggæ Rolfson at eg haver solt Olver Nielsson jjjj markæbol j Vnnædal er leger j Mo sogen o Skatlandh fralst oc hemholt føræ huere mannæ jtem kænæs eg ok hauæ op [234]  borit forstæ pænig oc øuæstæ oc allum them ter jmellum efter thi j kop vort kom til ytermeer visæ oc vinnæs b urd bedes jeg dandæmannæ jnseylæ som so hedæ Orm Kolbenson oc *Ketik Ormson føræ thetæ bref som gort var løverdag nest føræ Jonsvogu aræ efter gudhs byyrd medlxxxx
To Lagrettemænd kundgjöre, at Östen Jonssön og hans Hustru Atlaug Germundsdatter solgte en Sösterlod i Middal og Lidargaard (i Eggedal) til Gudulf Ketilssön og modtog Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Nordiska Museet i Stockholm (fra Stenset i Eggedal). Begge Segl mangle.
Allom mannom them som thetta breff ssia ader høre sendher Biørn Haluordhson ok Halkel Kætilson lagretis men med q. g. ok sina kunnikth gørande ath meth varom a Koppsingh er ligher j Hofflanz sokn j Eggiadall freadagen nesth efther Katerine ssaghom ok hørdom a ath Østen Jonson ok Athlogh Germundadotther egen kona hans stodhe j fwllo ok laglegho vmbudhe ok seldhe Gudhwlffue Ketillsyni saa mykit som han athe j Mydale ok j Lydagardhe j systher dell ffro sik ok sina erwinga ok ather vndher fforne(m)dh Gudhulffh ok hans erwinga til everdelika ega med luthom ok lundom som till thera jordher ligher adher legheth haffuer ffra ffornæ ok nyo vthan garsz ok innan ffrelsth ok homulth for hvariom manne ok alstinis okæreløsth ok føre betalath forstha peningh ok yssta ok saa manga som j kop thera kom til ssaningh herwm tha setthom mer okkor insigle ffor thetta breff som giorth var a Kopsingh anno domini mcd primo etc.
Breff for Mydalen ok Lydhegardæn
Jon Neridssön, forhen Prest paa Thrygstad, og en Lagrettemand kundgjöre, at Brödrene Gunner og Kolbjörn Ormssönner erkjendte at have solgt til Gaute Olafssön, Prest paa Asim, hele Olberg i Askims Sogn med Undtagelse af de 2 Öresbol, som Prestebolet eier deri, hvorhos de erkjendte at have modtaget Betalingen i Sölv, Kobber m. m.
Efter Orig. p. Perg., tilhörende Agent T. Bennett, Christiania. Alle 3 Segl mangle (Jfr. Biskop Eysteins Jordebog S. 143).
Ollom monnom theim som thetta breff see eder høræ sender Joon Neridsson fordom prester a Trygstad Olaff Arnesson logrettis man q. g. oc sinæ kunnokt gørande ath wi varom j Askeim [235] presthegarde sagom oc hørdom aa handerband theire aff eino halfuuo Gunner oc Kolbiorn Ormsyni en aff andro halfuuonne Gaute Olaffsson prester aa Askeim varo the viderkende fore oss ath the haffdo selt fornempdom sire Gaute alt Olbergh for vtten tueggie auræ bool som prestbolet eiger a Askeim ffraa theim oc theire æruinge og vnder Gaute Olaffsson oc hans æruinge til æuerdeligo eigo oc als affredis med lutum oc lunnindom som til ligger oc legit haffuer fraa forno oc nyio vtten gards oc jnnan Varo the oc viderkende for oss ath the hadhe vpboret halff vxx mark j sylffuer oc kaper ein bulster oc ii aclæde j the sama penigh theim vel til nøgies fore fornempt Olbergh som ligger j Askeim soken jtem ein sylff skal om xii lod eith sylff korss [jx halff ix lod iii lod skeid halff tridie pund kaperketil ii pund kaperketil ii kaperkannor til xi mark oc ein xvi mark kaperketil saadaan penigh bitalade for nempd sire Gaute Olafsson. Til sanninde hengie wi var insigle for thette breff som giort var anno domini mcdxc secundo jtem [trykker henger ec Gunner Ormsson med iaquæde beiggie varom brødrom mith incigle fore thettæ breff med tessom godom monnom som før stha i breffuenom
breff wm Olberghi
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Asger Rollefssön gav sin Frænde Asger Aslakssön 6 Markebol Jord i Hafsten (i Grandshered) med Samtykke af sin (Halv)söster Margrete Olafsdatter, som derfor fik 2 1/2 Markebol i Mjöddeland (Mjelland) sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Selsk. for Norges Vel). Alle 3 Segl (Bomærker) vedhænge, utydelige. (Se Dipl. Norv. III No. 706).
Ollum monnom them som thettæ breff seer eller hører lesses helsser Asger Rollefsson Torkel Symonson Thordh GUdbrandh(son) swornæ lagrettes men q. g. ok sinæ kwnnocth gørendæ med thettæ vorth offnæ breff at vy warom vppa Haffsteinnæ vii dagh jwlæ qweldh anno domini mcdxc 3 0 saghom ok hørdom vppa handerbandh theræ at Asger Rollefson gaf Asger Aslacson frendæ sin, vi markæ bool jarder j Hafstenæ frelsst ok hemelt for hwerye mannæ med lwtom ok lwnnandom fiskom ok føglom ok allæ vedestadom som tiil for jordh ligger ok liggit haffwer fra fornæ och ny vthen gardsz ok innen fraa for Asger Rolleff son ok hans [236 aar1492] erwingæ ok vnder titnemdæ Asger Aslacson ok hans erwinghæ tiil erwerdeligæ eigæ ok odal ok all affredes jtem war ther nerwerendes fordæ Asgers ærwingæ Margrettæ Olaffsz dotther ok hennæ lagligæ ombods man Torkel Symonson ok fwlkomeligæ tiil stodæ med samæ handerbandæ jtem samstwndis gaff Assger Rolleffson sister sinæ Margrettæ iij marchæbool j Myøddælandh som ligger i Grannesheradh at hon skwldæ aldræ røgghæ tessæ gaffwer som Asger hafdæ giiffuit frendæ sin tiil sanningæ hinghæ vy warom indseglæ for thettæ breff som giort war aar ok degæ som foræ seger
Amund Sigurdssön, Lagmand i Skiden, dömmer i en Sag mellem Jon Rafnssön paa sin Værmoder Olof Ivarsdatters Vegne, Steinulf Björnssön paa sin Hustru Thurid Drengsdatters Vegne samt Halvard Borgarssön angaaende den efter Ölve Amundssön faldne Arv; af disse var Olof og Ölve Börn af to Fuldsöster, Thurid og Ölve af to Halvbrödre med samme Moder, medens Halvard vel var af Mandslinien, men et Led fjernere end Olof; den hele Arv ble tilkjendt Olof.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Graver i Hofvinbygden paa Tinn, 1882). Seglet vedhænger. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 501 og X No. 302 og 313).
Ollum monnom them som thetta breff see eller høræ sendher Amundh Sigurdson lagman i Skiden q. gudz och sine kwnnikt gørande ath jek var i Karls garde i Skeden lugerdagen nest epter Botulswokw a almannaligæ logtings stempno mædher xij logrettis monnom anno dominj mcdxc sexto kom fore mek oc logrettæt aff ennæ halfuuo Jon Ramson j fullo och lagligæ vmbode Oloff Iffuars dotter en aff andræ halffuo Steinulff Bionson i fullo och lagliga vmbode Thurid Drengs dotter egnæ kono sinnæ en aff tridiæ halffuonnæ Haluardh Borgarson mædher them skilordom at tessa forscriffnæ regnadæ sek alle til en arff som tomdis epter Ølffuer Amundson gud hans siel nadæ sagda tha Jon Ramson ath hans vermoder Oloff Iffuarsdotter och Ølffuer Amundson voro komen aff sina systernæ hwert theiræ aff samfeddom systron och sammødom. En Steinulff sagda ath Thuridh egen konæ hans och Ølffuer vore fødder aff ij brøder sammødher brøder. En Haluard Bargarson sagdis vare aff karmannæ leggen och tho eno knæ fremeiræ skylder for dom Ølffuer en Oloff sagdæ fordæ Steinulff ath han vildæ ikkæ geffuæ arffuen j fra sek før en han haffdæ sworen vitnæ fore [237 aar1496] skyldabandet leiddæ for Jon Ramson a Oloff vermoder sinna vegnæ ij skellig vitnæ som sa heithæ Kall Tolleifson och Jon Tofson och sworo a bok mædher fullum eidstaff ath Oloff oc Ølffuer voro fød aff ij syster samfed och sammødæ. En Twrid och Ølffuer voro fødder aff ij brøder sammøder och Haluardh Borgarson var sialffuer bekender ath han var eno knæ fiermeiræ skylder Ølffuer en Oloff Domlagdæ for folk vm thettæ mall Var thet myn domer oc lagar ordskurd epter goda mannæ radæ och samtyk ath Jon Ramson a vermoder sinæ vegnæ Oloff skal f(r)ielsligæ eigæ och nytæ allen then arff som tømdis epter Ølffuer Amundson badæ laust och fast hwaræ the kwnnæ thet helst vppæ spyriæ Och skal for Steinulff then arff fram leggiæ mædher eidæ sinom vm ther kommer nokan trettæ, them i mellum, bada laust oc fast alt epter thy som the haffda vp boret epter for den Ølffuer Amundson gud hans siel nadæ Och til sanynd her vm henger jek myth inciglæ fore thetta breff som giort var degj och are som fyr segir
Gunvald Arnulfssön erkjender, at han med Samtykke af sin Hustru Gro Nilsdatter har solgt 3 Markebol i övre Bakke i Hofvinbygden paa Tinn til Evind Ketilssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (tidligere tilhörende Östen Sigurdssön Skibdalen i Tinn). Alle tre Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 960 og X No. 503).
Ollom monnom them som thetta breff se eldher høre kennes jak Gunual Arnolfson med thetta mith øpnæ breff at jek hauer med radhe oc samtyk min hustru Gro Nils dotther selth iij markæ bool j øffre Bakke som liggher j [Hawinebydh j Tinsgel(d) beskedhlich man Ewindh Kætiulsson friæls oc hemholt oc akerelause fyri huarie manne vndhan aas fornemdhe hion oc vare arwinghe oc undher for nde Euindhe Kiætiulsson oc hans aruinghe til euerdeligh egho och alt affredis med allom luthom oc lunindhæ som ther tiil ligher oc lighet hæffuer fra forno oc nyo vthan gordhz oc innan. Tyl yther mer uissen bedher jæk tesse gode men som sa hethe Torsten Gunnesson oc Anundh Simonsson lagrettis men at hænghie syn insigle med mino fore thetta breff som giort var logherdaghen nest fore vorfru messe sydermær aa Ballestade som liggher i Gerppen sokn. Jtem kendis oc for nde Gunual Arnolsson oc Gro Nils dotther i samma handherbandh at togh haffde up [238 aar1498] burith aff Euindh Kiætiulsson første pennigh oc øffstæ oc alle ther i mellom effther ti som i koup theræ kom anno domini mcdxcvij o
Paa öffre Backe y Hoffuinbygd paa Tind vor dette breff læst for vj mendt kongens lensmender y Hiærtdaels prestegield oc paa Thind Olluff Goudstad oc Anders Lune den 2 Junj anno dominj 1593. Balthazar Joannis manu propria. - Fremlagdt oc lest paa Busnes wdj 6 mendz neruerelze then 7 Junij anno 1604.
Andres Nilssön, Prest i Hjertdal, og to Lagrettemænd kundgjöre, at Thorbjörn Peterssön og Jon Andorssön erkjendte, at de ved et Skifte vare forligte baade om Penge og fast Gods, hvoriblandt flere Gaarde i Thelemarken
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Thelemarken 1852). Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. X No. 314).
Ollom monnom them som thettæ breff seer eller hører lesses hellsser Andress Nielsz son prester i Hierdal Orm Gwnleck son Tolff Ranff son lagrettis men q. g. ok wara kwnnocth gørandæ at mith saghom jaa ok handerbandh aff enæ halffwæ Torbyorn Pether son ok andræ halffwæ Joon Andor son at the kendis bodhæ at the waræ all sottæ skiptæ badhæ om løssæ penningæ ok fastæ godsz. jtem skal Torbyorn Pether son ffrelseligæ her øffther følgæ thessæ jarder j øffstæ Bøø for vthen i kuernæ stædæ som Torbiørn gaff Joon. Jtem skal Jon Andor son eigæ halff gardhen i Hiolen som ligher i Saudæ heradh j Swndsz grendh jtem eth markæ bool i Wlff oss skal han eigæ tessæ jardher med lwtum ok lwnnandom til ewerdeligæ eigæ odel ok all affredis. til sanninghæ her om hingæ mith ocker indseglæ for thettæ breff som giort war i Suderland imbræ fredag fwr jollen anno dominj m cd xc viij
Øfstebøe
Andres Nilssön, Provst og Prest i Hjertdal, erkjender at have solgt til Amund Thorevildssön 2 Markebol i Midtbön i Lysedal i Höidalsmo Sogn fra Domkirken i Hammer, hvilke 2 Markebol vare ham pantsatte af Thorgils Tholfssön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Thelemarken 1871). Uden Segl, da den nederste Kant af Brevet er afklippet. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 971). [239 aar1499] 
Ollom monnom them som thettæ breff seer eller hører leses kenniis jak Andress Nielsz son presther i Hierdal ok prowast ther samæstadsz med thettæ mith offnæ breff ath jak haffwer solth Amwndh Toræwildh son ij markæ bolh i Mitbøn i Lysedal som ligger i Hødalsz moo kirkæ soghen frelstz ok hemholt for hueriæ mannæ ffra domkirken i Hamar ok opp vndher adernemdæ Amwndh Torewildh son ok hans ærwingæ tiil ewerdeligæ æighæ ok al affredis. kennis jak at jak haffwer opp boreth førstæ penning ok senestæ och allom ther i mellom som i køpp ockert koom. tiil sannengæ her om bedis jak beskeligh mans indseglæ for thettæ breff Torielsz Tolff son som mek setthæ før tweggæ markæ bool war thettæ breff giort a Raudelandh mondaghen nest øffther krossmessæ om haustit anno dominj m cd xc ix o
Lovprisning af (Hymne til?) den hellige Dorothea og Christi Kors, vistnok benyttet som Trylleformular eller Amulet.
Efter Orig. p. Papir (Fragment) i norske Rigsarkiv (fra Thorpe Kirke i Hallingdal, 1880). Uden Segl; bagpaa findes et skrevet Mærke. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 441).
. . . . . . . virtuosa Dorathea vernans rosa mundi vita patens . . . . . . . pro nobis speciosa interuentrix graciosa ora pro nobis beata . . . . . . . . vt digni efficiamur gracia Christi omnipotens sempiterne . . . . . . . [beate] Dorathee virg(i)nis tue tantam gloriam contulisti . . . . . . . . ssum vt eius *intersseteptibus et meritis (ad) misericordiam peruenir . . . . . . . . . . . . . . . . domini nostri amen Crux Christi sit mecum [et ecclesia nostra crux Christi est enim quam . . . . . . . adoro crux Christi est vita salus crux Christi superat gladium crux Christi . . . . . . . nt vincula mortis crux Christi admirabile signum crux Christi sit mihi . . . . . . crux Christi sit mihi via virtutum *cuper cruciem Christi aggrediar omne . . . . . . . . . . r crux Christi expandit omne bonum crux Christi aufferat a me omne . . . . . l . um crux Christi saluet me *se et hodie super me ante me post . . . . . . . . ante me et post me et vbique me viderit antiquus hosttis . . . [fu]giat a me jn nomine domini nostri Iesv Christi benedicat me Ihesus . . . . [sem-] piternus rex Judeorum . . . . per medium illorum ibat . . . . . s Ihesus Christus crucifixus et filius dei viui benedicat me erigat [240 aar1500] . . . . . studiat Christus defendat me et dominus auertat a me omne . . . . . . . . . . um jn nomine patris et filii et spiritus *sanctus amen
Ivar Throndssön i Aspe forklarer, at han i sin Tid har kjöbt en Jordepart i Kvernes Sogn ved Navn Sævik af en Kvinde Sigrid, hvis Mand Jon Baardssön havde kjöbt den af Baard paa Hyllenes i Romsdalen, og som siden havde arvet den efter si Sön; da Ivar Baardssön senere vilde paatale dette Salg, blev Jorden paa Lagthinget tilkjendt Ivar Throndssön, der med fire Vidner kan godtgjöre det, uagtet han ikke har noget Brev derom.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1822, G. Schönings Bo). 4 paatrykte Voxsegl (Bomærker).
Des kennes iak Iwar Trondesson [med tette mith opne breff ad iak war pa lagtingith til rette med *fformemdæ Iwar Bordsson vm en iorde parth ssom liger i Qwernes sokn som eiter Ssiehewich ssom iak keppte aff ene kwinne ssom eit Ssigrith Ions kona hans ecte husstrv ok [han ffornemdæ [Ion Ion Bordhsson kepte [af einom manne ssom heith Bordh pa Hyllie nes i Romss dal ok tenne her kwinne erffde sin sson til als løssæ goz ok wore wi til rette vm tennæ ssame iorde parth ssom iak keppte aff Ssigrith Ions kana ok var ta dømth i fra fornemde Iwar Bardhsson fra [hanom honom ok hans erwingom ok til mik ok minom erwingom til als eigho der vil iak antwarde gwdh badhe lif ok sel der pa Ok det villie ok tesse dandemæn som ssa heite Jngwl Toresson Haldor Ions sson Magnus Torgeirsson ok Gertrwd Bionssdotter ad te hawe heirth aff gamle men ssom da vore *pak tingith ssom nw ere ifra ffalne gwdh teris ssel nadhe villie vi bere honom fful vitnisbwrd med ordh ok med eidh ath te hermde ssa i ffra tesse ssama ordh som forsskriwat sstar dær ffor badh iak tessæ dandemen ssettie ssin insigle med mith Ok war tet min glemsske iak loth ekke gera ter breff der pa ffor dy iak kwnne ekkæ fformaghe adh nakon sskulde der pa kere ssom han laweth for dandemen Anno domini m o etc. Skriwath i Asspa om vigilia ssancti Colbani etc.
[241 aar1502] 
Lagmanden i Bergen, Erland Andressön, kundgjör, at Anne Albrektsdatter paa Tilspörgsel af Broderen Peder Albrektssön erklærede at ville overholde det af deres Fader mellem dem gjorte Skifte, som angik Gaardene Nordthorp söndenfjelds i Valdres (Slidre), Vogsnes i Sogn, Strome paa Nordhordland og Halvdelen af Salten (Saltödegaarden) i Bergen.
Efter Orig. p. Perg. paa Gaarden Nordthorp i Slidre (Valdres). Seglet mangler. Brevet er falskt og skrevet med samme Haand (fra Midten af 16de Aarhundrede) som No. 272 og 801 i Dipl. Norv. VIII. (Se Dipl. Norv. VII No. 785 og IX No. 768).
Ollom mannom som thette breff ser helder hører ssender Erlland Andresson lagmand i Beron q. gud ok ssiine kund gørindis att kom for megh ok raad paa r(aa)dstouen ttyss daghen effter s. Ollaffss (dag) anno dominj mdij da ffram kom Ped(e)r Albrettson ok ttiill taletd Anne Albretes dotter [om hun vell [tiil latte ssegh nøghe [med]h tthet bytte ssom deress ffader dem giort haffuer *dem jmelom me[dh] gode mens raad baade j lost ock ffast ssom for skrevetth star j dere[ss] bytte breff da ssvar(e)d atter nd Anne egen søster hans ia hvad myn ffader haffuer gjorth thet vell jegh gerne holde ttiill yvegh ttyd ssom er en jord hetter Nordttorp lyger ssønen ffiielss j Valderesse ok en jord heter Vogessness liiger j Ssogen en jord hetter Strome liiger paa Nord Horl(a)nd ock helten j Ssalten ssom liiger i Beron ffrit ok (ffrelst) for hva(r)ie mane okerlovst vnder mytt jnssegell giortt j ffor nd Beron aare ock die ssom fføre ssiiger
aff skurd ffor Nordtorp ok mere goss ssom Peder Albretthson ttiill komer
Lagmændene i Oslo og Tunsberg samt Borgermestrene i Oslo gjöre vitterligt, hvad der bevistes at være forefaldt i og ved Oslo för det aftalte Möde mellom Hr. Knut Alfssön og Besætningen paa Akershus paa den ene Side samt de danske og norske Rigsraader paa den anden, efter hvis Begjæring nu Lagmændene og Borgermestrene i Forening med 3 Tylvter frelse Mænd afgave den Kjendelse, at Hr. Knut og hans Medfölgere selv havde forbrudt sit Leide, hvorfor de dömtes fredlöse og deres Gods under Kongen, der ogsaa skal have Magt til at bestemme, hvad der skal gjöres med Hr. Knuts Lig.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Norge, No. 65) Af 4 Segl mangler No. 2. (Trykt hos A. Huitfeldt i Kong Hans's Krönike T. VI. 4. S. 189-91 og i Danm. Riges Krönike Fol S. 1042-43. Jfr. Dipl. Norv. V No. 990). [242 aar1502] 
Vij efftherskreffne Eric Erickson logman i Oslo Tormod Jonson logmand j Twnsbiergh Henningh Kock, Hælyæ Biørnson burgemestere j Oslo gøre vitherligt met thette wort opne breff ath fredagen nest fore sancti Egidij dagh anno domini m d secundo wore wij forsamlede pa torget j Oslo oc monge dandemend met oss, komme tha foræ oss erlige och velbyrduge mend Henrick Krvmedige riddere Henric Agesson Hermen Flemmengh Eyler Stygge Tømme Stygge Knud Knutzsson oc Matthes Oelsson aff vapn oc bewiisde ther fore oss hwor her Knud Alffson oc the swæne som pa Agershuss loe hadde begæred et venligt modhe aff werdugh fader met gudh Johan Ieipson biscop i Roskilde Herløff met samme nade biscop j Oslo Jon Pauelsson prouest j Marie kircke och Norges riges canceler Henric Krvmedige riddere Henric Agesson Hermen Flemmengh Eyler Stygge Tømme Stygge Norges och Danmarkes righens radh oc mendh hwelcket them wor vndt oc tilladet dogh j swo madhe ath her Knud ey skulle komme met fleræ end met hundrede personer oc ther fore nædhen. Thesligest the aff slotthet skulle bliffue pa slotthet och enghen wdaff gaa inden thet modhe wore slidhet. Skulle ey her Knud eller noghen hans metføllere arge eller arge ladhe j noger madhe indh pa the gode herrer eller noghen som met them holdt pa kongens wegne, eller noghen wor nadige herres vndersotthe met ordh eller gerninger jnden then thiidh som hans leyde inde holt. Skullæ hand ey sawnæ nogen almwe eller haffue ordh eller taal lønlighe eller openbare met noghen almwe eller andre pa wor nadige herres argeste eller noghen hans nades vndersotthe som met wor nadige herre och oss ville wære pa hans nades wegne fra then thiid hand fick wor leyde oc ind til then dagh wdh som wort leyde breff inde holder. Bleff tha bewiist fore oss strax fførst greff for de her Knud bispend i Hammer, j hans nades eghen gardh røffuede och togh hannom hans godz aff i then leyde. Andet greff hand endh wor nadige herres godhe mandh som hedher Anders Amwndson, oc holdt hand oss wor breffdragere fore swo at wij ey motthe faa hannom ighen før hand kom selff och foor met hannom som ey tilbørligt wor, ydermere røffuede och hans thienere end hest fra Matthes Oelsson oc kaste en qwinne wdaff hannom pa marken i samme leyde. Giorde hand oc samlyngh met bønderne hiit indh paa wor nadige herres wort och byssens argeste och dreff wore [243 aar1502] hollere ind i byend tiil oss. Wor och Niels Rawesson oc hans metfølgere her fore byend met eth taal falck oc pa wort argeste oc acthede ath brent byend wtoffwer oss. Redh och her Knud her ind i byendh met i#j c heste och dogh met eth taal bønder fodgengere som strax bleffue ligendes her fore byendh. Haffde oc for ne her Knud monge vnyttelige ordh om wor nadige herre oc om hans nades righe ther hand tiil tals wor. Ginghe the och aff slotthet som ther woræ wpa med swodan loffue och løffthe som tha loffuet oc sagt wor, pa alle thesse for ne puncthe och articklæ som tha bewiisligt wor som skedæ woræ modh leyden. Worde wij tha tiil kraffde aff thesse for ne gode mendh som foreskreffuet stoor at sighe them swo meget som reth wor oc Norges logh indeholler om her Knud oc hans metføllere hadde holled och giort sin leyde tha fuldt som tiilbørligt wor eller henne brwdhet. Toghe wij tha tiil oss tre tylther frelsse mendh och ginge j dom oc randsagede Norges beskreffne logh, ffwnde wij thet swo fore retthe effther logh boghen at for ne her Knud oc alle hans metfføllere haffde selffue forbrwdhet theres leyde werlighe oc dømde hannom oc alle hans metffølgere wdslæghe oc aldt theres godz løst och fast j konghens wære oc them alle qwiit som hannom wort ath skade oc ey skulle lyde ther ythermere skyld eller skade foræ i noghen maadhe. Oc fore hans vmillæ oc verlige gerningher dømde the ath wor nadige herre skal haffue macht wtoffwer hans liigh och gøre aff hwess hans nades velge er. Till sanninghen her om at swo er gonghet oc fareth som foreskreffuet stoer henge wij wore indcegle fore nædhen thette wort opne breff som giffuet war j Oslo aar och dagh som foreskreffuet stoer.
thette breff lydher paa eth moede som vor taget imellom her Knudt Alsingh oc the som loge paa Agershws oc bescop Jehan aff Roschilldh och her mett er her Knudt Alssen dømptt fra szin halsz oc hans gods j kronens were.
Sivert Gunnerssön, Kannik i Oslo og Prest paa Nes paa Romerike, samt 2 Lagrettemænd sammesteds kundgjöre, at Olaf Gudthormssön og hans Hustru Ulfhild Alfsdatter solgte 4 Öresbol i vestre Spikkeseter (Ullern Sogn, Odalen) til Björn Thorgilssön og erkjendte at have modtaget Betalingen, 12 Kjörlag i gode Penge.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Selsk. for Norges Vel). Af 3 Segl vedhænge Levninger af de to sidste. Skrift og Orthographi gjöre Brevets Ægthed tvivlsom. [244 aar1505] 
Ollm mannom /th/em som thete bref see eder høire sende Siuer Gunerson kan(i)k j Oslo oc prest a Nes a *Raunrik Bernardh(?) Gutormson oc Halwor Aslefson laugretmen dersamastas quædie gud oc sine kunnikt gerand at me vorum a Hofuine i Næsogen a Raumerikt die sanctorum martirum Fabianj et Sebastj anno dominj m od ov o sagm oc hørdm me at /th/eire høldm hanum sama af ena halfwo Biørn /TH/orgulson en af andre halfwo Olif Gutorson oc Vlfvila Alfsdtr eigna kona hans med /th/e skilorde at Olif firnde selde Biørn titnde iiij aurabol jerder i væstra gard Spikkesetra fra firnd Olf oc Vluila oc /th/ers arvinga oc vnder titne(m)de Biørn oc hans aruinga til auerdeliga æiga oc alt afradis bad med lutum oc lundum som til hafwa liggit af forno oc nya vten gaards oc ina it(em) kindis oc opne(m)d Olaf oc hans arfuing op hafa boret firsta peng oc øfiste som vaar xii korlag i gode peng vordar oc nokot vfrelst j firnd iiij aurabol /th/a skal firnd Olaf frelse hanom det oc til sand her om hengum me okkort insiglum neden fore thete br(e)f er giort vaar degha are sem fyrseger
Iver Helgessön, Kannik i Hammer og Sogneprest paa Stange, samt en Lagrettemand i Skaun kundgjöre, at Jon Gestssön i fuldt Ombud for sin Hustru Sigrid Throndsdatter og sin Stifdatter Cecilia Ellingsdatter gjorde Mageskifte med Aslak Haakonssön paa hans Hustru Inga Eilifsdatters Vegne, saaledes at de sidstnævnte fik hele Vaale i Nytle (Nötilstad) Sogn i Skaun, medens Cecilia fik hele Valeberg paa Nes.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra G. Faye, resid. Capell: til Stange, 1843). 1ste Segl vedhænger, 2det mangler.
Ollom monnom them som thette breff see eller høre sender Jwer Helgesson kanik i Hammer ok sogneprest a Stange ok Dale Siwndesson sworen lagrettes man i Skogn q. g. ok sino kwnnokt gørende thet wij worom a Stange [anno domini m d sexto sagom ok hørdhom at the helde hondhom samman aff eno halffwe Ion Gestsson i fwlle wmbode synne quinnæ Sigrid Trondssdotter ok synnæ stiffdotterss wegne Cecilia Ellingsdotter en aff andre halffwe Aslak Hokonsson i fwlle wmbwss synne quinness Inga Eliffzdotter med thi skilorde at the widerkendiss thette iordebythe saa at Aslak ok for de Inga skwlle frelselige fylge alt Waale som [245 aar1506] ligger j Skown j Nytlesogn fra them ok theres erwinge ok wnder for de Aslak ok Inge ok theres erwinge tiil ewerdelig egie, en Cecilia ok henness erwinge skwlle frelselige fylge alt Waleberg liggendes paa Ness tiil ewerdelige egie en fynness ther nokwt wfrelst wti thaa [wika huar til sith gos igen Tiil ytermere sannind henge wij wor insigle for thette breff som screffwit war a Stange [die viscitacionis Marie anno vt supra
Lest paa Oslo Raadtstue 2 søgne for S. Hans Bapt: anno 1593(?) - No. 8.
Lagrettemændene Kollung Amundssön og Redar Perssön kundgjöre, at de have givet alt, hvad de arvede efter Thorborg Bjermodsdatter og Sigrid Throndsdatter i Gaarden Vadeland i Konaksmo Sogn i Foss Thinglag, halvt til Valle Kirke og halvt til Prestebolet sammesteds, til hvilken Gave ogsaa Kollunges Söster Gunlof Amundsdatter og hennes nærmeste Arvinger have givet sit Samtykke.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Undal 1878). Huller efter 6 Segl, der mangle. (Jfr. Dipl. Norv. V No. 941-42, 957 og 964; VI No. 603; VIII No. 425).
Allom monnom som thetta breff seer eller høræ læsæ heilsser jag Kullungher Amundsson oc Redher Persson swornæ laurettis men q. g. oc sina kunnuch gørende med thetta vort opne breff ath vi haffwom giffwat alt then parth j Vadelan som oss tiil retthæ erffde faal øffther Torborghæ Biermossdotther oc Sigrit Tronsdotther huas siol gudh nadhæ, helthen tiil Valle kirkio oc helthen tiil prestebolit oss oc them sielle gaffn. Vor oc for de jord Vadelan giffwæt med godh villie Kullungher for de oc syster hans Gwnloff Amundsdotther oc samtingher Toræ hwessæ oc Sigrit Redherssdotther som nest tiil arffs stodh øffther for de Gwnloff. Jtem *gaffdæ thi oc for de Kullungher oc Gwnloff for de jord Vadelan som liggher j Konacsmo sokn oc j Fos tingstod antinghæ ther lefdhæ lenghæ eller skemd then helly kirkio oc prestebolith Vallæ tiil euerdelig egn. Tiil itthermera visso oc sanningh her om bedhe vi beskedelig men her Jens Henriksson prester j Odnedal oc Torsten Anundson oc Toræ Hwghesson henghæ sit insciglæ med vore nædhen foræ thetta breff som giort vor aa Valle j Odnedall dominica infra octauas ascensionis anno domini m d vii o
Valand i Konesmoe sogn. - gaffue breff for Valandt A o 1507.
[246 aar1508] 
To Mænd bevidne, at Bernt Pederssön kjöbte 3 Öresbol Jord i övre Klövestad i Hedenstad Sogn i Sandshverv af Halvard og Gaut Thorgerssönner(?) samt deres Moder Marit og erlagde den aftalte Betaling og Odelslösen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Selskabet for Norges Vel). Begge Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. III No. 902, V No. 386 og VIII No. 492).
Ollom monnom som thetta breff see æller høra kannæs jagh Tord Gowtarson Olaf Benson vare vii hia a Hellenæsi i scidregardenum i Hvarvanæsisokn anno domini mcd octauo saom ok hørdum ia ok handerban theræ af enne halvo Halvard Torkerson Gawtar Torkerson Mariet moder dera en af adra haluo Bern Pædarson med ti skilord ad fornemde Bern Pædarson køpte trighe øra bol iorda i Klouestad i øfre garden i Hede(n)stade sokn i Sansverve frelst ok hemhalt før hvarium manne med lvtum ok lvnnindum som til liger ok *æller legat hivir fra forno ok nio vtan gards ok innan odel ok odels lousn betalet feste pænig ok øpssta ok allæ der i mellum som i kop theræ kom. [Her met henge mjd wor jnssygle nean ffør thetta breff
breff ff/oe/r iii /oe/ryz bool j offre Klawssthadom. -
Olfuer Hælleiksson. -
Anno dominj mcdxxxnono
Jens Olafssön erkjender, at han med sin Hustrues Samtykke har solgt Ersgaard i Aal i Fagabergs Sokn til Botolf Alfssön og Stenor Hansdatter (hans Datter?), Halvdelen til hver, og derfor oppebaaret Betalingen.
Efter Afskr. af Biskop O. Irgens i Mscr. No. 255 in 4to No. 68 i Univ. Bibl. i Christiania. (Se ovenfor No. 143 og Brev af 30 Marts 1539 nedenfor).
Ollom monnom /th/em sæm /th/etta breff see eller høre kennisth jech Jenss Olafsson at jech hawer sæælth Ervesgaard med myne qwenness samtyckth *sa m Botolff Alffson oc Stienor Hans dotther hællthen hvær dæara oc ligger for de gard i Aall i Fagabergz sockn med ollom lwthom oc lwnendom som ligher oc lighet hawer fra fornom oc nyghom wthan gardz oc innan til everdel. eygæ *offrielssth oc heimalth oc aakerelaust foor hware manne oc fraan for de Jenss Olafson oc hanss erwinge oc under for de [247 aar1509] Botolff oc Sthienor oc [dæra] erwinghe. Kennis iech for de Jenss Olafson, at iech haver upborith fyrsta pening oc øwersthe effther thet som i koupp vorth kom. Til yter meyra bevisning oc sanind tha bydder jech /th/esse gode men at sette sin insigli for /th/etta breff med minæ insigli som hæthæ Tord Anfinnson oc Jon Amundson anno domini m o d o ix o
Gunnar Monssön, Kannik ved Mariekirken i Oslo, bortskjænker i sit Testament sit Gods til Mariekirken, dens Kommune og Altre, Nonneklostret og Hellig Legems Gilde i Oslo, Kannikerne og Præbendaterne ved Mariekirken samt forskjellige geistlige og verdslige Personer, foröger Kannikegaardens Inventarium og udnævner til Executorer af sit Testament Kanniken Hr. Benkt Nilssön og Provstens Kapellan Hr. Haavard Nilssön.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Justitiarius J. C. Berg 1831). Spor af 3 paatrykte Segl. (Jfr. Dipl. Norv. V No. 1023 og 1121).
Jn nomine dominj amen. Effther thet ath dødhen er wiss oc dødzenss time owiss oc iegh Gwnner Mongsson canic at Marie kirkie j Oslo, kenness megh krank oc siwck ware till mith likamme, togh er iegh wiiss oc fwluetigh till mith sinne och samwetthe, Och acther iegh at giffwe oc skicke then dell som gwdh haffwer megh wnth oc forlønth jtem først giffwer (iegh) till *ionffro Marie kirke myn hest jtem myn herre proosthen en skeidh om #v lodh, [til commvnet en skeidh jtem till Korssalther in lecturio en messe serk, jtem till sancte Anne cappelle et stycke maledh bonedh jtem till nwnnekløsthreth iij norske mark fore bege(nge)lsse systhrene at skiffthe segh emellom jtem till hellighe likamme gille en kisthe swa godh som en renskgl. jtem alle canickene, mine medbrødhre myn betzsthe kiortell oc en renskgl: jtem alle prebendati myn sworthæ kaape oc en book Lumberticam jtem her Thorer (a) Sødrem en book exposiciones ewangeliorum dominicalium oc eth pund malt som Anderss hanss maagh er megh skyllogh jtem her Bencth en skeidh om quintin mindre en iij lodh jtem her Hoffwordh en book *vacabularius biblie oc xxiiij sk: jtem myn systher Ælin j skeidh om quintin oc v lodh en Renss : gl : oc en pastolatz gyllen jtem Benct Clawesson min breffwer oc canonem om han will bliffwe presther, eth bereth en taske och en stenmess jtem Mongss Gwnnerson en reidh sengh medh eth norst senghekledhe oc en skinfell, ij gryther som weghe ij mark mindre eller pund jtem Ienss Gwnnersson en reidh sengh medh eth Engelst [248 aar1510] senghekledhe oc en skinfell, en grythe en ketell en tynthe om eth pund oc en skeidh [om quintin oc v lodh skwle the bodhe haffwe jtem medh thenne dell forbetther iegh inuentarium till gardhen jtem en ketell en grythe iiij øøll faath ij hyendhe eth kaar eth brødiern et par laken oc en brodpanne jtem malt miell hwmble oc alt anneth hwadh som offwer er befaller iegh oc bider mine testamentarij, her Benct Nielsson canic at Marie kirkie i Oslo oc her Hoffwordh Nielsson myn herre proostens capellan ther sammestedz at skicke oc betale mine skyller medh oc giøre fore mijn [siell om ther nogheth offwer løper, som myn godhe tro [er] till them Och till sanindhen her om [sa at thetta er myn ytthersthe wilie setther iegh mith incigle fore thetta mith testament oc bider iegh mine for ne testamentarios settie syn incigle medh mine her fore som giort war [som gio dagen nest effther sancti *Alauj dagh anno dominj m o dx mo.
Olaf Gudleikssön (Hr. Henrik Krummediges Foged) melder sin Herre, at han sender ham 28 Mark og 81/2 Lod Sölv, og at han selv ligger færdig i Marstrand med hans Landgilde; flere Penge har han ikke kunnet skaffe, da han ikke har faaet solgt en Del Öxne og Kjör, som han sidder inde med.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. dan. Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. (Se Dipl. Norv. X No. 301).
Venligh oc kærligh helssen nu oc altydh tilforne send met gud. Myn ødmøgh oc tro teneste edher nu oc altydh hedher til rede være. vede moy thette kære herre at jegh sendher edher xxviij mark oc viii#j lod selff vede moy at jegh hauer haffth stor nød før en jegh kundhe ffaa skyb oc skybmand oc lyger jegh nu redhe i Masstrand met edher land gyldh oc kunne jegh jnthet komme flere penningh aff stad pa then tydh oc haffuer jegh øxsen oc kyør som edher til høre oc kundhe jegh jnthet faa solth them thette gelt jnthet nar skybeth kommer ta skal j vel fa hwadh ighen stor. ther met edher gud befalendes oc sancte Olaff konni(n)gh sscreffuet dagh efter vor frve dagh
Olaff Gulixssen
hedherligh oc velbørdogh mand herre Henrigh Kromdigh sendes thette breff.
[249 aar1511] 
(Otte) Holgerssön (Rosenkrantz's) Foged i Skide-Syssel meddeler Hallvard Thorbjörnssön Kvittering for Thegn, Fredkjöb og Drabsböder i Anledning af hans Drab paa en udenlandsk Mand ved Navn Söfren.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Capt. G. Munthe 1860). Seglet mangler. (En Del af Brevet er afklippet. - Se Dipl. Norv. I No. 1029).
[Ieg Ieppe Sconing Otte] Holgersøns ffogit i Skydesysle giør wettherlicth meth thette mith obne breff ath [beskedelig man Haluor]d Torbiørssøn, haffwer bettaleth meg thegen fridkiøp och bøtherne effther Ssøffrijn . . . . . [ssøn som han] warth ath skadhæ, och war ffor de Søffrijn en wdlensk man, och bar ieg op xv [marck gwlz i bøt]her then sextenne marck gwlz gaff ieg til ffor gwdz skyl oc dannemens bøn skyl. [Jtem gaff ieg] . . . . aff fornempde xv marck gwlz ffor hans siel som feel til kyrker oc closther [oc resten stod] . . . . iii wegher oc i ar til rettis, ther effther annamede ieg them pa war nadig herris [wegne. Thy giffwer ieg] ffor de Haluord oc hans borgedzmen och therris arffuinge quith fry ledig och [kraffwesløs ffor al t]iltal om ffornempde tengn eller bøther ffor meg oc mine efftherkommende och [war hederlig och fornum]stig man Lydkie Gwdlegsson lagman i Skydhen meth lagrettit offweruerendis then tid ieg [annamede ffor de thegn och bøt]her ath sa er i sanhet hengher ieg mith incigle nedhen ffor thette mith obne [breff som giort war i Sky]dhen medffaste løgerdag anno dominj md xi mo etc.
Christiern (II), ret Arving til Norge og udvalgt Konge til Danmark og Sverige, udgiver ved Kantsleren Jon Paalssön Landsvistbrev for Asle Ellingssön, der uforsætlig dræbte Jon Gunnarssön, mod at han inden et Aar skal betale Fjerdeparten af en fuld Thegn og et fuldt Fredkjöb uden yderligere Omkostninger, da han begik Drabet i Nödværge.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra det oldnord. Museums Arkiv i Kbhvn. 1881). Seglet mangler.
Vii Cristiernn med gudz nade rett arffwingh till Noregis riighe wtwaldh konungh til Danmarck och Swerick hertugh j Sleszwigh Holzsthen Stormaran och j Dytmersken. greffwe j Oldenborgh och Delmenhorsth sender ollom monnom them som thetta breff sea ædher høyre q. g. och sine. Weer williom ath theer widher ath weer haffwom j heider widdher gudh saker gode manne [250 aar1511] bønistadher och effther the prooffwe som her følgher giffuit Assle Ellingsson som Jonn Gwnnarsson warth ath skade oforsynio landzwisth med them hette ath han bøther widdher gudh och erffwingie hinzss dawde och lwke ein fierdongh aff ein fwll tegnn och ein fierdongh aff eith fwlth fridkawp en alth anneth falle aff saker bane tillredis hinzss dawde med swa manghe atwikum som han weith hanom badhe med ordh och gerningh och retzle han haffde fore hanom etc. och haffwe lwkath jnnan tolff manede fra thessom degi ædher haffuer han eingha landzwisth. Byodum weer erffwingie hinzss dawde ath taka setther och bøther aff honom effther theyre bezsthe manne lagardomme som syslomanne tillnempner aa hwario tweggio halffwonne. En fulkommalighe forbyodum weer hwariom manne wandrade ath awke ædher awke latha widdher han hedhen aff om thetta maall. Nema hwar som thet gørar willi haffwe forgiorth ffee och fridi och werde aldre bothamader sidhen. War thetta breff giorth j Oslo die sancti Jacobi apostoli anno domini m d vndecimo. Her Jonn Polsson proosther ath Marie kirkio j Oslo canceller waar jncigladhe.
Michel Matssön, Prest paa Heggen og Provst over Tverdalen, paalægger Gudulf Andressön (paa Ringenes?) i 3 Aar at indkræve Olbergs Kirkes Indtægter og at aflægge Biskoppen Regnskab derfor samt gjör ham ansvarlig for den Skade, Kirken kan lide, hvis han ikke paatager sig Ombudet.
Efter Orig p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Univ. Bibl.s Dipl. Saml. 1846). Med et paatrykt utydeligt Voxsegl. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 1076).
Thet kennes jeg Mikiel Mattesson prester a Heggennæ ok proster a Thuerdallen med mit opnæ breff at iek seter Guduluer Andresson Olbergæ kyrke ombod [i iii aar skal han wt krewiæ oc wpbera alle kyrkendes skylder myn herre byskoppen honom tiil ein rett regnesskap oppa then helgæ kyrkendes vegnæ vil ei fornemde Guduluæ Andresson vidh takæ ta aberiær ieg honom allen den skadhe som den helge kirke kan der aff ffangæ til meira viissæ oc sanynde ta sæter iek mit incigle for tthetta breff som screuit var a Heggenna laurdagh(e)n nest fore sancte Tomas dag anno domini m o xl o (dvs d o?) xii o
[251 aar1514] 
To Lagrettemænd i Hiterdal kundgjöre, at de paa Saude sammesteds hörte, at Sven Thollefssön solgte hele Ingulfsrud i Hiterdal til Avald Olafssön og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ. Bibl.s Dipl. Saml. 1846). Begge Segl (Bomærker) vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 952 og X No. 316).
Ollom monnom them som thette breff see eller høre helsser Haraldher Gudleycksson och Helghe Petharsson lagrettes men j Heytherdaal q. g. och sine kwnnocth gørandhæ ath mith warom aa Sawdhom som liggher j samma sockn anno domini m d xiiij saghom och hørdhom ath Swen Tolleffsson soldhæ byskelighom manne Awaldher Olaffsyni alth Jngwlffzrudh som liggher j for nd stadh med ollum lwthom och lwnnindhom som tiil liggher och leyghet haffwer ffraa fforno (och) nygha wtthan gardz och jnnen (tiil) alth offredes j ffraa Swen och hanss erwinghe och wndher Awaldher och hanss erwinghæ tiil ewerdelighæ æyghæ frelsth och akerelausth ffor *hywaryom mannæ kiendes thaa atter nd Swen segh wpp haffwæ boredh mynsthæ penninghæ och mesthæ och alle the ther j mellom effther thy som j kawp theyre kom effther begges thæyres samthaal Tiil ytthermeyre sanninghen henghæ wy ware incigle ffør thette breff som giorth war [aa Hæresseydh feria 4 ta in capite jejunij aar och dagh som føre seygher.
breff om Jngulzrød i Hederdael
To Lagrettemænd i Raabyggelaget bevidne, at Thorgils Herbjörnsson solgte den Del, hans Hustru Aasa Olafsdatter arvede efter sin Fader Olaf Ulfssön i Flateland (i Valle Sogn), til hendes Söster Ingeborg Olafsdatter og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg i norske Rigsarkiv (fra Setersdalen 1878). Begge Segl mangle. Synes ved en Seglrem at have været forbundet med et andet Brev. (Se ovenfor No. 203, jfr. m. Dipl. Norv. II No. 904 og IX No. 361).
Allom monnom them som thetta breff se eller høre sender Gwnsten Torgilsson Bywff Wlffsson lagrettis men j Robyggelagom quede guds ok sine at mitt witum ffor gudi at sant wæra ad Torgilss Herbyønson selde saa mikyn lut som Asa konna hans atte j Fflatalande Jngeborgho Olaffs dotter systher sinne oc ffor d Asa laut epther ffader syn Olaff Wlffson j ffra kono hans ffor de Aso [252 aar1515] Olaffs dotter ok henne ærwinger oc wnder ffor d Jngeborgo Olaffs dotter til ewerdelica ego med lutum oc lunnindum som ther til lyger eller leget haffuer ffra ffonno ok nio vtan gardz oc jnnan med ffyske ok ffygle oc alle vedesteder ffrit oc ffrelst ffor horium manne oc ffore betalat xix lodh sølff oc ena gangande koo oc j treskefft tiældh oc j løps gryto oc j v mark hest oc j pancer sa god som iii kyrlagh i iwer gaffuer ok tha war loket fførstæ sal oc øfste (oc) all ther j mellum som j køp thera kom ok ytter mere saningh her wm trikker mitt okkor jnsygle ffor thetta breff anno dominj mdxv.
Sivord Brogland, Lensmand i Nedenes, og flere Dannemænd opgik Dele mellem Svenung Öy (i Aamlid) og Björn paa Felle (i Threungen, Nissedal), hvorved Vandet Drangen tilkjendtes Björn, som dog tilstod Svenung Steglelag paa Vestsiden, saa længe han ikke gjör ham Fortræd.
Indtaget i en Sexmandsdom af 28 Oktbr. 1624 (2 lidt yngre Kopier) i det Deichmanske Bibliothek i Christiania.
Paa aaesteden laad Knud Fælle oplæse jt gammel pærgamentz bref wnder ij. hængendes zeigle. lydendes udi sin meening at Sifword Brogland. lensmand til Neenis. Andsteen Ollufsszön Aslach Odensszön. med fleere danemend, war paa een markegang anno : dominj. m : d : xv. jmellumb Swening Öy og Biörn [paa Fælle og [schelder de deelle . omb Drangen. da war Biörns deelle ræt(er) end Swenings. da sambtychte wi at Biörn schall beholde Drangen. Itemb wndte da Biörn. Suening [steglelafuen paa wester siden at fölge. for danemends bön schyld. omb hand giör Biörn ingen fortræed. men giör [Suenings börn noegen fortræed. da er gangen omb jndtedt. ald Drangen kommer Biörn til som er nedlaug. stegle lag. og theinelag og schowen. med widdere pærgamentz brefuitz indhold.
[253 aar1516] 
Peter Jakobssön, Sogneprest paa Finnö og Kannik i Stavanger, samt to Lagrettemænd i Ryfylke kundgjöre, at Brynhilde Thoresdatter solgte ( paa Fogn ?) til Halvard Olafssön, der er gift med hendes Broderdatter Ingeborg Halvardsdatter, for 10 Mark i Lösöre, dog med Gjenlösningsret for Brynhilde og hendes Börn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851, G. Schönings Bo). Alle 3 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. I No. 917, 918, 1022 og 1027).
Ollom mannom som thetta bref sæa æller høre helssor jec Pether Jacopsson sokne prest paa F[ønnøen ] oc canuk y Stawanger Sten Jwarsson oc Niels Jensson lagrættis men y Ryafylke kerlige med gud kvnnvcth giørende ath mith vorom paa Bøø y Fogn anno domini m : d : xvi jn die sancte Gertrvdis och hørdom aa ath beskedelig quinne Brynielda Tora dotther salda beskedelig man Halward Olafsson sin mog som Jngebiorga Halwars dotther eghen høspreæ ær oc for de Brynialda Jngebiorgos fadher sisther er for x merker y slygo pæninghe iij lodh skedh j pund kopper j svin for i mark #j f. smør ii kiør iiii alne defventh med slige velkor om for de Bryniel æller hennis barn villia y gienløse for slige pæninge som nv ero nempdhe til saninghen her om hengom midh forscrifne men vor jnsigle føre thetta bref som føre sigher
Olaf Iverssön, Præbendatus ved Domkirken i Oslo, gjør vitterligt, at han har solgt til beskedelig Mand Gunner Gudmundssön saa megen Jord i Ödegaarden Enger i Hemnes Sogn i Höland, som han har arvet efter sin Moder, og oppebaaret Betalingen derfor.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Bergsjö i Höland. Seglet vedhænger.
Ollom monnom them som thette breff see eller høre helser Olaff Jffversson prebendatus ath domkirken j Oslo kerligh met gvd giørendes vitherligth ath jegh haffver selth beskedeligh mannæ Gwnner Gvdmwntzsson saa mykyn jordeparth i Engher ødegardhen liggendes i Hempness sokn i Hølandh som jegh fek effther min modher i arff gvd henness seel nadæ, fra megh oc mine erffvinghe och vndher for de Gvnner oc hanss erffvinghe tiil everdeligh eighæ met allom lvtom och lwnnindom som ther tiil liggher och leghet haffver fra fonno och nyghe, haffver jegh oc vpbaredh [254 aar1520] alle the peninghe som i kavp varth kom. Tiil sanindh her om hengher jegh mith jnsigle for thette breff som giorth var j Oslo vigilia purificacionis Marie anno dominj mdxx
Breff om Enger ödegaard.
Olaf Thordssön, Lensmand i Numedal, og 5 Mænd kundgjöre, at Audun Audunssön og Nerid Halvardssön forligtes i Anledning af de Hug, som Nerid gav Audun i dennes egen Gaard, hvorpaa Audun og hans Sönner Thorkel og Olaf gave Nerid fri for al videre Tiltale.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Haukaas i Tinn 1869). Alle 6 Segl mangle.
Ollom mannom theim som thette breff see eder høyræ kennes jack Olaff Tordson lensman i Nomedal. Halword Helieson Torkiel Rolffson Gwnnar Torsthenson Gredgard Germwndsson ock Swen Olaffson [lagrettes men ther same stadh q. g. ock sinæ kwngiørendes med thette vort opnæ breff at mit varom a Alstadh i Rollaghz sogn rethe stempnæ stwghe sancte Barbare dagh anno dominj m d xxi saghom ock hørdhom a ath their bleff sathe ock alsathe Awdhun Audhunson ock Nerid Halwordson om the hoogh som Neridh sloo Awdhun i sin egne gard jtem lysthe tha ffor de Awdhun Owdhunson ath var thet saa ath han liffdhe stackit heller lenghe tha skwlle atther de Neridh ock al hans erwinghom vare qwit ffrij ock ledwghe ock ol akiære løøs ffor hanom ock al hans erwinghom bodhe fføddher ock vfføddher jtem stadhffeste tha Torkiel Awdhunson ock Olaff Audhunson theres ffadhers ordh med ja ock handhe bandh at saa er saningh henghiom medh ocker jnsigle nedhen ffor thette breff som giorth war a Rollagh dagh ock ar som ffor sigher
To Lagrettemænd i Nes paa Romerike bevidne, at Thorstein Thordssön solgte 71/2 Öresbol i Lomsnes i Urskog paa Romerike til Arne Amundssön og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levning af 2det Segl vedhænger.
Allum mannum them som thette breff seer eller hører lessis kendis vij effther ne mendh som er Lauris Øwdensson oc Amwn [255 aar1523] Toffwesson sworne lagrettismendh wdij Nes sogen paa Romerighe medh thette wort offne breff anno domini mdxxiii o sogum wij oc hørde paa, att Torstin Torsson solde Arne Amwnsson vii#j ørisbol vdii Lomednes som ligher i Vgerskoff paa Rommerige ffra seg oc sinne arffwinge oc vndher ffor de Arne Amwntsson tiill ewerdelicghe eye oc haffwer ffor ne Arne Amwntsson bettallett ffor de Torstin Torsson mynste penyng och meste som i therris køff kom. Tii skall ffor ne Arne Amwnsson oc hans arffwynge haffwe nyde brwge oc beholle the ffor ne vii#j øris bol vdij ffor de Lomesnes indhen gordz och vdhen vkert oc vklageløst ffor ffor de (Torstin) Tordsson oc hans arffwinge tiil ewerdelig eye. Tiil ittermere vissen oc bedre fforwaring att saa i sandhet er som for uit stor henghe wij ffor ne mendh vore indsegle her nædhen for thette wort offne breff som er giortt paa nørdre Bodongx gorden then torsdag nest ffore sancti Pauli dagh som kommer i fasten anno dominj vt supra
Lomsnes.
Kurfyrst Joachim af Brandenburg meddeler sin Gemalinde Elisabeth (af Danmark) Efterretninger om et keiserligt Gesandtskab til hendes Broder Kong Christiern II, hvilket er opsnappet af Lübeckerne og Hertug Frederik af Holsten, om Decanen Dr. Georg Blumendals Sendelse til Spanien i Kongens og Kurfyrstens egne Anliggender, om Kong Christierns Rigdom, om sin egen, sin Svigersöns og Höimesterens Beslutning personlig at komme ham til Hjælp med Krigsfolk, om den Bistand, han vil erholde fra andre Lande, samt om Forholdene i Danmark og Holsten.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 224). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (neppe Vaaben). (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. I S. 64-66).
Hochgeborne furstin freuntliche hertzallerliebste gemahel mir seint drey d. l. schreyben kurtz auff einander zukommen, darauff lasz ich dieselb [wissen das Key : M t ein stattlich bottschafft ausz Brabant hatt jn Lubegk auch zu d. l. bruder vngeferlich funffzigk pferde stargk geschigkt die haben die von Lubegk gehortt darnach auff einen wagen gesetzt vnd dem hertzogen von Holsteyn zugeschigkt der sie noch bey sich also gefengklich entheldett, Darnach haben sie dem regiment zwen reyttende Key : botten nyddergeworffen vnd berawbt, Solchen gewalt vnd schympff so sie [256 aar1523] K. M t erzeygt han ich auff bericht er Crystoffen von Tawbenheym vnd Moritzen von Feylitz ryttere als verordenten des regiments dem statthaltter vnd regiment angezeygt aber nichts fruchtbars erlangen mugen, Dar durch bin vervrsacht worden solchs Key : M t auch dem Ferdinando durch die post anzuzeygen hofflich es werde jn gross zu hertzen vnd gemute gehn, Ferner soltu wissen das sich meyn handel mit Pommern gestossen hatt vnd gar an ende zergangen ist, Derhalben auch zufurderung deins bruders sach han ich doctor Blumendal eylends nach Hyspanien geschigkt daselbst fur dein bruder vnd auch mich zu solicityren, Jn dem als ich nu hab wollen hinweg zyhen von Nurenbergk ist zu mir kumen Bastian Krantschartt eyn edelman der von Key : M t zu deynem bruder geschigkt gewest der hatt mich bericht das deyn bruder zwen mergkliche schetz hab von gold vnd sylber die er noch nie angegryffen die hab er jm gezeygt, vnd beger ein zehentawsent knecht dan er wolle sich vnderstehnn kurtzlich geldt herausz zemachen, also haben mein vetter der hoemeister her Albrecht meyn sun vnd ich beschlossen dein bruder jn eygner person zuretten, vnd solchs Key : M t bey dem selben jrem diener vnd dem techent anzeygen lassen hofflich Key : M t werd vns solchs auch zuthun befhelen vnd dein bruder mit ettlichem gelde vorlegen als dan wollen wir drey vns vnderstehn deynen bruder vnder schwebenden des reychs vnd Key : M t fhanen zuretten vnd stragks vor Lubegk vnd furder nach Holstein zu zyhen vns vnderstehn, wue vns aber von deynem bruder ehr gelt zukumbt wollen wyr gleych wol fhortt zyhen, Er sagt auch weytter derselb K. M t geschigkter das dein bruder hab bey sich bisz jn zweytawsent pferd vnd funfftawsent knecht auch werden jm Engelant Schottland Portigal vnd Frangkreych stattlich zu wasser zuhylff zyhen *werden vnd sint jm bereytt bey xiiij schyffen zukommen, So han ich zu Frangken Schwaben vnd am Bodensehe auch Schwartzwold hawblewt vnd knecht gnugk besprochen vnd bestalt bisz jn zehen oder zwelfftawsent woe man jr bedarff etc. mir ist dein vnd vnser kind schwacheit trewlich leydt hoff aber zu gott es werde kein nott haben sunder bald besser werden, vnd bin von hertzen erfrewtt das es wie du schreybst besser mit dir sey worden, den brieff da von du meldest han ich von dem von Nawgartten entpfangen, des Denische reychs ratt vnd die ander lanttschafft haben deynem bruder zugesagt bey jm festigklich zubleyben vnd hatt mit jnen gar keyn nott, Reynszpurgk vnd Flenszburgk seint verlorn vnd ettlich ander kleyne stettlein [257 aar1523] jm landt zu Holsteyn, mit Pomern vnd andern wirtt durch Key: M t mandata ernstlich gehandelt vnd gepotten werden styll zustehn, die post gefelt mir wol auff Jorgen von der Wisch wan es uortt sicherlich gescheen mochte, so han ich meynem sun auch geschryben Jorgen von der Wisch ein buxemeyster auff Segebergk zuschigken nemlich Hansen von Darmstede vnd wyll also abgottwyl hewten vber virzehen tag nemlich den suntag Cantate bey dyr sein solchs wolt ich dir nit bergen vnd befelch dich damit dem allmechtigen der helffe vns mit frewden vnd glugk zusamen schyr vnd bald, Wyltu deynem bruder ettwas sichers zuschreyben so schigk die botten jn Prewssen vnd das sye von dar zu wasser jn Dennemarken schyffen, auch werden meyn vetter der hoemeyster vnd ich eyn eylende bottschafft durch Prewssen hinein schigken vnd k. w. alle gelegenheyt vnd bescheyd anzeygen lassen etc. Datum Holfhelt am suntag Misericordias domini daran du den ersten stich erlyden hast 1523.
Joachim M. z. B. Kurf. etc. manu propria sss.
[Der hochgebor]nen furstinne frauen [Elisabet geboren] aus ko em stam zu [Dennemargken etc. m]arggreuin zu Bran[denburgk Stettin] Pomern etc. hertzogin [der Cassuben vnd Wenden burggreuin zu Nur]emberg vnd [furstin zu Rugen] vnser freuntlichen [hertzallerlie]bsten gemahell [jn jrer] lieb aigen handt
Des Kurfursten von Brandenburgk brieff - 1523
Adolf af Burgund, Herre af Beveren og Veere etc. lykönsker Kong Christiern II til hans Ankomst med Ægtefælle og Börn og meddeler ham Leide til paa ubestemt Tid at færdes inden hans Territorium med Familie, Fölge og de 16 eller 17 Skibe, han har medfört fra Kjöbenhavn.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 193). Brevform; Pat. med et nedenfor paatrykt stort Segl.
Adulfus de Burgundia dominus de Beueris de Veeris de Torndhem de Flissinges etc. Congratulamur aduentuj Jllustrissimj ac potentissimj Regis ac dominj Christiernj dei gratia Regis Datie Noruegie Suetie etc. Jllustrissimeque Conjugis ac Liberorum eius, Quamobrem eius Regie maiestatj coniugi, liberis familieque concedimus libere ac sponte quo maius valemus. tutum liberumque [258 aar1523] commeatum ac saluumconductum veniendi jn portum nostrum moram trahendj ac jnde exeundj tam pro personis prescriptis quam familiaribus ac comitiua vnacum nauibus que cum eo ex portu Copenhauen soluerunt quas jntelligimus esse numero sedecim vel sepetendecim ac cum bonis jn eisdem existentibus vsque ad reuocationem nostram et tempus quindecim dierum post eandem reuocationem. Datum ex Veeris sub nostro sigillo die prima mensis May anno xv c vicesimo tercio,
breff aff frve Margareta till K. M t paa Frantzose screffne [oc Tiusske
Kong Henrik VIII af England udtaler for Kong Christiern II sin sorg over hans Ulykke, som han har meldt ham ved sin Vaabenherold, og sit Haab om en snar Forandring til det bedre; angaaende de skotske Anliggender vil den engelske Orator hos Regentinden Fru Margareta give udförlig Besked.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 432). Brevform; Pat. med udenpaa trykket Segl.
Henricus dei gracia Rex Anglie, et Francie, fidei defensor, ac dominus Hibernie Serenissimo principi Domino Christierno eadem gracia Dacie, Suecie, Noruegie, Gothorumque Regi, Duci Sleswicensi, Holsacie, Stormacie etc. Comiti in Oldenborg et Delmenhorst, fratri, et consanguineo nostro carissimo Salutem. Ex litteris, quas vestra Serenitas die quarta presentis mensis ad nos dedit, ac ex suo Armorum Rege ad nos misso calamitatem, aduersamque fortunam suam percepimus, quam ob antiquam nostram co[mmun]ionem grauissime indoluimus, speramusque in consolationem aliquam breui ab omnipotenti Deo uersum . . . . . id autem, quod vestra Serenitas de rebus Scotie ad nos scribit, deque alijs compluribus per nostrum apud Jllustrissimam Dominam Margaretam oratorem, presentiumque exhibitorem eidem vestre Serenitati copiose respondemus, cui ut fidem indubiam habere uelit, impense rogamus. Et felicissime ualeat. Ex Regia nostra Londini die. xix May. M. D. xxiij.
Henry. R. Petrus Vannes.
Serenissimo atque Jllustrissimo principi Domino Christierno Dei gracia Dacie Suecie, Noruegie, Gothorumque Regi, Duci Sleswicensi Holsacie, Stormacie etc. Comiti in Oldenborgh, et Delmenhorst, fratri, et consanguineo nostro carissimo. - 1523
[259 aar1523] 
Jost Blanckwalts Regnskab over Omkostningerne ved Indkjöbet og Transporten af 15 Heste med Tilbehör for Kong Christiern II.s Regning.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 188). Helark uden Forsegling; anden Side ubeskreven.
Laus deo 1523 ad. 27 Majo jnn Annttwerp
p. 1. Hier nach volgt wasz jch Joest Blanckwalt auszgeben vnd zalt hab vonn wegen kunglich Maygestatt, van Dennemarck Schweden, Norwegen etc. Jtem kofft van Jan van Bree j praun j morer, j graw perdt, ende kostenn jn soma to samen . . . . . . /pund/ xviij /skilling/ - d Jtem kofft van Jorisz die reutteren ij preunen j telle end ein graw perdt Soma kosten die iiij perdt . . . . . . . . . . . . . . . . /pund/ xiiij /skilling/ - d Jtem kofft van einem herschapp ein graw witt L vii/-j/ /skilling/ - d Jtem kofft ein schwart tell kost . . . . /pund/ iij /skilling/ - d Jtem kofft van Lodwig van Dussell j schwart j graw j preun kosten to samen /pund/ xiij /skilling/ - d Jtem kofft vann Gerkenn j grot preun kost. /pund/ vii/-j/ /skilling/ - d Jtem kofft ein witt graw . . . . . . . /pund/ ij /skilling/ - d Jtem kofft ein klein prun van Petter tagloner /pund/ iii/-j/ /skilling/ - d Soma /pund/ lxviii/-j/ /skilling/ - d Somma thutt fl. jn golde ij. c lxxiiij Somma souil kosten die xv *fperdt
Laus deo 1523 ad. 27 Mayo jnn Annttwerpp
p. 3. Hier nach volgen die vnkost so auff die xv pferdt gangen sein Jtem kofft vij new sadells met vorder vnde achter rett vnd stegrep houfftstudell vore yder stuck xj /skilling/. L iij /skilling/ xvij d Jtem kofft viij new gebett kosten to samen /pund/ - /skilling/ ix d Jtem kofft ix haltern jn somma . . . . /pund/ - /skilling/ ix d Jtem kofft ein preytt getuch kost /pund/ - /skilling/ vj d Jtem kofft ein Tutschen sadell mett alle reytschap . . . . . . . . . . . . . /pund/ - /skilling/ vj d Jtem betalt van ij alden sadels to to richten /pund/ - /skilling/ ij d viij Jtem betaelt van iij hoffstudel iij togels ij rymen . . . . . . . . . . . . . . /pund/ - /skilling/ vj d iiij Jtem betalt dem sadelmacker van lapen vnd tringkgelt . . . . . . . . . . . . /pund/ - /skilling/ j d viij [260 aar1523] Jtem betaelt vore iiij alt sadels end iij gebetten jn Somma . . . . . . . . . . /pund/ j /skilling/ xij d Jtem betaelt vore rossz vnde mannenkam /pund/ - /skilling/ j d Jtem betaelt van den perden to tolleren oeckgengder(?) . . . . . . . . . . . . /pund/ - /skilling/ j d Jtem betaelt den ryders vnde macklers jn Somma . . . . . . . . . . . . . . /pund/ - /skilling/ xiij d vj Jtem betaelt iiij jungen mede to rydenn thutt /pund/ - /skilling/ ij d Jtem betaelt vber to furen xvj perde . . /pund/ - /skilling/ - d viij Somma thutt dessz vnkost L viij /skilling/ vij d x Somma thut fl. jnn golde xxxiij st. xvij Jtem mer hebben die perde ende wie vertert ende denn knecht ende mede tringkgelt jn Somma to Antwerp . . . . . . . . . L j /skilling/ iij d Jtem mer betaelt vore iij leinen ende wullen flashart kosten . . . . . . . . . . L - /skilling/ iij d Jtem mer betaelt vore ij jungen die die perde gereden haden . . . . . . . . . L - /skilling/ j d Jtem mer vertert jn Somma to Mechell . L - /skilling/ vii/-j/ d Somma /pund/ x /skilling/ ij d iiij Somma thut die vnkost tosamen jn golde fl. xl st. xiiij p. 4.Jtem so heb jck ontfanngenn van Thomas Gramen menth(?) master to Antwerp v c fl. karent thut . . . . . . . . . . . . /pund/ lxxxiij /skilling/ vj d viij Dar van gan die perdt kosten jn Somma /pund/ lxviii/-j/ /skilling/ - d Rest /pund/ xiiij /skilling/ xvj d viij Hier van gatt vnkost vnde tering jn Somma /pund/ x /skilling/ ij d iiij Rest jch noch /pund/ iiij /skilling/ xiiij d iiij Jtem hier van betaelt jungker Symon /pund/ j /skilling/ ij d /pund/ iij /skilling/ xij d iiij
Jost Blanckfelds Register paa xv heste køpte i Androp til K. M ts behoff e - ther til met sadelle oc anden redskab anno mdxxiij - Jtem opborit aff mønthen vti Androp ther til - v c gilden korrentte facit lxxxiij p d vj /skilling/ viij d
[261 aar1523] 
Erkehertuginde Margrete, Statholderinde i Nederlandene, underretter Kurfyrst ( Frederik) af Sachsen om , at Kong Christiern II, fordreven af sine oprörske Undersaatter, med Ægtefælle og 3 Börn nylig er ankommen til Nederlandene, og anmoder ham paa Kongens Vegne om Hjælp til at gjenvinde hans Riger og undertrykke Opröret.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 505). Brevform; Halvark uden Segl.
Jllustrissime excellentissime ac prepotens princeps consanguinee carissime salutem etc. Applicuit paucos ante dies serenissimus Danie rex nepos vester cum jllustrissima sua coniuge domina et nepte nostra carissima tribusque liberis a proprijs subditis eiectus qui nonnullorum episcoporum et procerum Juthie et Suecie jnstigati seditione jn proprium Regem nepharia arma jnduerunt, quod quidem non ambigimus Cesaree maiestati fore molestissimum Orauit vero nos vt pro regnorum suorum recuperatione et rebellium oppressione ad ferendas sibi suppetias ceteros principes Christianos paris discriminis exemplo admonitos jmprimis excellentiam vestram prouocare et adhortari vellemus, cui eo libentius acquieuimus quod adeo vecors et effrons populorum tumultuantium temeritas jmpunita per principes jnultaque relinqui non debet, ne alios ad jdem vel plus audendum stimulet et jnuitet Quare Excellentiam vestram rogamus ut pro solita sua cirumspectissima prudentia consilio et ope dicto Regi sibi affini et consanguineo adesse suffragarique consilio et auxilio jta velit vt dedecus contra jus et phas sue maiestati jnflictum aboleatur adiganturque populi factiosi et rebelles ad pristinam et debitam reuertj obedientiam queque justa sunt suo Regi prestare qui nichil non sanctum nichil non rationi et equitati consentaneum est jpsis jmpositurus jn quo excellentia vestra vt rem sua gloria et debito dignam jta sacratissimo Cesari gratissimam efficiet que sit felix Mechlinie pridie kalendas Junias M D xxiij
Margareta archiducissa Austrie ducissa et comitissa Burgundie regens et gubernatrix R Arduenna
Jllustrissimo excellentissimo prepotentique principi Saxonie ducj sacri Rom. Jmp. Principi Electorio consanguineo nostro carissimo,
breff aff frue Margrete til kørførsten aff Saxen vti K M ts sag
[262 aar1523] 
Statholderinden Margareta af Österrige opfordrer Hertug Erik af Braunschweig til at hjælpe Kong Christiern II, der af sine oprörske Undersaatter er fordreven fra sine Riger og med Gemalinde og 3 Börn har taget sin Tilflugt til Nederlandene, til at gjenvinde sine Besiddelser og standse de oprörske Bevægelser, der ogsaa kunne blive andre Fyrster farlige.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 506). Brevform; Halvark uden Segl.
Jllustrissime prepotensque p(r)inceps consanguinee carissime salutem. Efficit locorum et finium propinqitas famaque ocissime vbiuis gentium presertim tristibus jn rebus peruagata vt pro comperto habeamus Excellentiam vestram pridem resciuisse Serenissimum Danie Regem cum Jllustrissima Regina domina et nepte nostra cum tribus liberis nepotulis nostris carissimis suorum perfidia ac rebellione proprijs e regnis et principatibus eiectum jn prouincias citeriores pro consilio captando et alijs oportunis gerendis refugisse cuius jniuria et oppressio eo vehementius aliorum principum animis jnsidere debet, quod populi longe promptius mala consilia et speciem libertatis amplectantur quam quibus debeant parere studeant et subesse legibus Eapropter cum ceteris Germamanie principibus vestram quoque excellentiam duximus jmprimis esse requirendam et adhortandam vt regi consanguineo contermino per scelus et flagitium eiecto quem sacratissimus Cesar nosque sua causa jn justa tam violentis fortune turbinibus obrutum deserere non possumus jn regno recuperando, consilio et auxilio adiuuare velitis ne eiusmodj rebellum et factiosorum licentia det alijs ansam et occasionem pretextu libertatis deteriora etiam jn suos principes moliendi Jn quo vt vestra excellentia rem sue virtuti non jndecoram jta Cesaree Maiestati effecerit acceptissimam qui sit felix Ex Mechlinia pridie kalendas Junias M D xx iij
Margareta archiducissa Austrie ducissa et comitissa Burgundie regens et gubernatrix etc. R. Arduenna.
Jllustrissimo Excellentissimo Prepotentique Principi Eryco Duci Bruynswicensi consanguineo nostro carissimo.
[263 aar1523] 
Statholderinden, Erkehertuginde Margareta, tilskriver Kurfyrst Joachim af Brandenburg angaaende Kong Christiern IIs Ankomst til Nederlandene paa Grund af hans Undersaatters Oprör, til hvis Undertrykkelse hun paakalder Kurfyrstens Bistand, som hun paa Grund af Svogerskabet ikke betvivler, at han jo villig yder.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 507). Brevform; Halvark uden Forsegling.
Jllustrissime excellentissime ac prepotens princeps consanguinee carissime salutem. Plus minus constare scimus Excellentie vestre que fortuna Serenissimum Danie Regem Jllustrissimam Reginam jpsius vxorem dominam et neptem nostram carissimam pusillosque liberos exceperit suorum defectione ac rebellione populorum per episcopos et terre Juthie alios proceres excitata et jta passim popularium animis jmpressa vt ei necesse fuerit jn citeriores prouincias confugere quod malum scimus sacratissimum Cesarem egerrime laturum cuius Regis periculum cum ad reliquos omnes principes Christianos equaliter pertineat quorum populi non leuiora si libuerit jn ipsos et machinabuntur et audebunt et propterea sit jlli tamquam communj jncendio accurendum nec dubitamus vobis eque dolere ac nobis et quem sacratissimus Cesar nosque jn fluctuum jstorum desperatione sua justa jn causa deserere non decreuimus Excellentiam vestram rogamus et quantum nobis licet hortamur vehe(me)ntissime vt pro mutua nostra cum prenominato Rege affinitate et necessitudine aliquid efficacis consilij et auxilij dispicere velitis. quo rebelles jn ipsius obedientiam et potestatem redigantur. Jpseque Holsatie dux qui caput factionis esse predicatur suis se limitibus contineat et ab alieni regni jnsectatione absistat. quo quiescente reliqui vt sperandum est duce carentes vel ad propria dilabentur vel si pergant facilius opprimentur. super quo minus vrgemus quod speramus *excellentissimam vestram etiam tacentibus nobis sponte jd ex naturalis amicitie vinculo effecturam que sit felix Mechlinie pridie kalendas Junias M D xxiij
Margareta archiducissa Austrie ducissa et comitissa Burgundie regens et gubernatrix etc. R Arduenna.
Jllustrissimo excellentissimo prepotentique principi Joachimo marchioni Brandenburgensi sacri Rom. Jmp. Principi Electorj consanguineo nostro carissimo - 1523
[264 aar1523] 
Kong Frederik I opfordrer Indbyggerne i Norge og Sverige til at vælge ham til Konge, ligesom det allerede er skeet i Danmark, hvorved Rigernes Forening kan vedblive, saaledes som den har været siden Dronning Margretes Tid. Han vil overholde deres Rettigheder, hvis de slutte sig til ham, men straffe dem, hvis de holde ved Kong Christiern II. Breve af dette Indhold angives sendte til Kongelf og Marstrand, Almuen og Adelen i Sverige, til Hans Erikssön paa Baahus samt til det nordenfjeldske Norge med Hr. Vincents Lunge, (der dog först senere paa Aaret drog derhen).
Efter samtidig Afskr. i en Registrant S. 5-7 i Geheimearkivet i Kjöbenhavn (Dan. Kongers Historie fasc. X).
Thesse two breffwe kam tiill Noriigh thet enæ tiill Konnghelff och thet andhenn tiill Marstrandt
Wij Frederiich etc. Helsze etther alle oss elskeliighe werdwghe federne mett gud biscoper prelather strenghe riiddher riiddhermendtz mendt kopstettmend bøndher oc menwgh almwgh som bogghe oc baa wttj vart [arffue riighe Norghe kerlige met gud oc var nadhe, kere wenner widher atwj nw i nogher forledhenn aar haffwer hordt oc j sanninghen forfaeret thet wchriistheliigt oc wskeliighe reghement som hogborin fürst koningh Chrestiernn haffwer haffdt oc bedrøffwet sidhen hand kam tiill riighinss reghementt her i Danemarck oc Norghe mwed then allmegtwsthe gwdt then heliighe kyrcky rijginss radt oc theres indbøghere andheliigh oc werdzligh mwed hanss eedt handfestningh oc recessz opnne besegijllt breff hand segh paa hanss chriistheliigh traa oc loghe loffwit oc forplijcthet haffwe fast oc wbrødheligen atholdhe Danemarcks oc Norges riiges indbøghere hwilket gud kendhe at oss aff ald vaer sind oc herthe haffwe liedt werett sijdhen wij thet forst aff hordhe oc spwrdhe at Danske oc Norske mendt skwlle saa wmijlleligen oc wskeliighenn mwed gud oc all skell wbrødheligen tractheris oc mett fariss, tha paa thet at Danske oc Norske mendt matthe helpis oc frelssis aff saadann ewighe forderffwills som thenom alle paa hendhe haffwer oss elskelige Danemarcks riigis radt riiddhermendtz mendt køpsthet meendt bondher oc menwghe landzsenss indboghere wttj Nøriudland nw vttj thet heliighe treffollighedtz naffuen tiill Vyboriigh landz tijngh oc Fynbaa [oc Sielands landztingh oss hyllet keest oc koret tiill herre oc koningh i Danemarcks rige [oc prelather riddherskabit bøndher oc menwg almwgh vttj Sellandt ere oss tiill handhe wndher taghen Kopind [265 aar1523] haffnn ene hwilken met gudz help wij snarlig fanngindes wordher oc saa haffue vij wdhenn alle suerdslagh vnder vor voldt komedt alle slotthe stedher oc land som hogborin forsthe koningh Chriisthernn hafdhe wttj Sleswig Holsthen fyrsthedom Thi bedher wij etther alle oc hwer serdelis kerligen attj ville betencke oc besindhe thet wchristhelig reghement wskell skadhe oc forderffwe som etther alle haffuer wedherfariss oc paa henght aff for ne koning Cristiern sidhen hand først ettherss herre oc koningh bliiff oc ind tiill thenne dagh, oc sameledes betencke besyndhe oc grandgiiffweligen offwerweghe huess skadhe oc forderffwe ther wille affkome ther for ne Danemarcks oc Norges riigher bliiffwe attskiildt offwer then contract som emellwm for ne riighe giort bliff vttj droning Margretes tiidt attj ther fore ville alle ladhe etther finndes velwillighen atgiiffue etther vndher oss som tiill ettherss retthe herre oc koningh vij ville met gudz help holle then helighe kyrckj etther alle andheliigh oc versliigh fattiigh oc riigh wedt sanctj Olwffz konings logh skell oc retth preuilegher friihedher oc gwodhe gamle sydwaner som enn cristhen herre oc koningh bør atgøre sine kere wndhersaett Oc wille wij forsware etther for waldt oc wret sparindes ey ther paa wor eghen personn lyff gwodz landt oc fiirsthedwm tiill hwilket i mwe etther visseligen forladhe Ther som i ville giiffwe etther vnder oss, tha ville vij besørghe attj mwe hanthere oc besøghe etthers beringh met the Swenske oc sameledes mett the Lybske oc andre Vendiske stedher hwor thet etther behoff gøriss oc hwor i thette ickj giøre wille oc endheligen bliiffwe hwss hogborin fiirste koningh Cristiernn tha acthe vij thet met herres oc fiirstes venners oc vore tiilhengheres oc Danemarcks riiges indbogers vore kere vndhersattes help oc trøst straffwe etther som tiilbørliigh ere atstraffwe thenom vort obenbarliige fyndes hogborin furstes kon(i)ngh Christierns vndhersatthe Thi ladher ether fyndes velwillighen e mwed oss saa frampt i ville vidhe etthers alle ewighe gaffnn oc besthe oc ladher thet inghen lwndhe, giiffwindes oss etthers scrifftheliigth andwordt her paa hwor tiill vij oss forladhe skwlle fyndes oc noghen aff for ne koning C: fogitther eller embitzmen som etther vill hyndre eller hyndre ladhe thet i ickj skwlle giiffue etther vndher oss som tiill etthers herre oc koningh Tha bedhe wij etther alle oc huer serdeliss attj ville skycke oc forware thenom saa the huerkenn hyndhre etther eller oss wndher øghenn were thet wille vij nadhelighen mett etther forskylle oc hues the haffue mett atfare som j saa hyndhre [266 aar1523] kwnne ville vij giiffwe etther qwit oc friit at nydhe brughe oc beholle i alle madhe som thet for fyndes Giiffuet i var kopstet Roskiildt tiisdag nest effther gwdz legwmsdagh ar mdxxiij two breffwe lydendes som thette kam tiill Swerigh itt opne tiill almwenn oc ett lwct till adelenn
Hans Gamper, Michel von Rottenburg, Wolf von Bomberg og Hans Peck underrette Kong Christiern II om, at de Knegte, som de have underhandlet med i Köln, og som tidligere have tjent mod Kong Frants (af Frankrige), nu tildels er gaaede fra hinanden af Mangel paa nærmere Bestemmelse og have taget Tjeneste, nogle i Frankrige og nogle hos Hertugen af Geldern, hvorfor de nævnte Underhandlere bede Kongen om at maatte blive anvendte andensteds og i et andet Öiemed.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 404). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Durchleuchtigister grossmechtigister khunigkh allergenedigister her Ewr kunigklich Mayestadt sein vnnser willig gehorsam diennste, allezeit mit aller vnndertenigkheith zuuoran beraydt etc. vnd geben eur kn. M t hierinen zuerkhenen nach dem wir jn eur knn. M t abschidt [in beuelich erlanngt vnns alhie zw Mechel etlich zeit biss auf Eur kn. M t wider zukunfft auf zuenthalten, so habben wir dye zeit, Hannsen Gampper vnd Michel von Rottenburgk zu Cöllen, bey den hauptleuten von den knnechten so bey den dreyen fursten, wider Franciscus gediendt habben, gehabt vnd alle gelegenhayt zuerfarn Eur kunigklich M t verstenndigen wellen, des sich etlich hauptleut guet willicklych erzeygt Eur kn. M t dis zeit fur all annder fursten vnd hern, zue diennen geneigt sein wollen, deweyl aber niemandts mit ainicherley beuelh von eur kn. M t wegen vorhannden gewessen vnd sych der gannts hawffen zertrendt vnd zue erlauffen habben muessen, so haben, etlich zway taussendt von den selben knnechten dem Francossen geschworn zudienen zuziehen, [267 aar1523] so haben auch, etlich vendlein dem hertzogen von Gellern geschworn, zue diennen, die her Lienhardt von Swartznburg angenomen, vnd gelt auf die hanndt gegeben hat weiter so sein noch zwelf hundert, von den selben knechtn die jr amasathen vnd hawptleut, an mein genedige fraw Margaretha, dienst begert haben, Sy haben aber kurtzen beschaidt erlanngt, das sy dem nechsten hern zu ziehn wollen von den sy diennst vnd gelt vber khomen khunden etc. Allergennedigister herr, deweyl wir dann alhie jn swerer zerung ligen vnd kleine vertrostung habben wes wir vns halten sollen, vnnd wir eur kn. M t, oder den genigen, daruon wir auszgeschickt kein nutz oder prouit sonnder grosz versaumnus der zeit auszrichten, oder schaffen mögen, alls wir alle geneygt wern Eur kn. M t jn dem vnd allem war zue myr zu prauchen dawgenlichen oder fuegklichen wern alle zeit als eur kn. M t vndertenig vnd gehor#samen diener erzeigen vnd befinden wollen lassen gern thuen wolten, so kunden wir ermessen das wir Eur kn. M t, oder den annder die jn eur kn. M t diennste sein alhie nicht nutzlichs oder fruchtparlichs auszrichten solicher massen schaffen kunden oder mögen etc. Jst derhalben an eur kn. M t abbermals vnser aller vndertenig bit vnd begern Eur kn. M t welle vnns noch mallen, an ander end vnd ort verschaffen, da wir eur kn. M t nutz vnd fuderung schaffen vnd awszrichten mögen vnd kunden war zue vns dan eur kn. M t verordnet oder zuegebrauchn willens ist welle vnsz, das selbig verstendigen, dem wellen wir getreulichen vnd fleisecklichen nach khomen vns wie bis herr jn eur kn. M t diennste, dienstlichen vnd guet wilig befinden lassen, Beuelhn vns eur kn. M t alls vnnserm allergenedigisten hern mit gennediger antwurt, vndertenig jn genaden, zubedenckn beuolhn haben. Allergennedigister her Hanns Stammel ist selb drit von Lubickh bis an den Reinstram khomen, zugedenckhen, das er vmb water knnecht an zunemen auszgeschickt sey worden, des haben wir eur kn. M t jm pesten anzeigen nicht wellen verhalten etc. Datum zu Mechel am mitwochen des xvij tag Junij anno etc. jm xxiij jar
Hans Gamper Michl von [Bomberg Rottenburg Wolf von Bomberg Hans Peckh
Dem durchleuchtigisten groszmechtigisten fursten vnd hern hern Cristiern zw Denmarckhen Sweden Norwegen der Wenden vnd Gotten etc. kunig hertzog zw Sleszwickh Holstein Sturmarn vnd Detmarschen, grauen zu Aldenburg vnd Delmanhorst vnserm genedigisten hern. [268 aar1523] 
1523 - Hans Gamper Michel van Rottenburg - Wol van Bamperg - Hans Peck
Regentinden Margareta tilskriver Kong Christiern II angaaende Processen om et i Amsterdam arresteret Skib, som Kongen önsker indbragt for det store keiserlige Raad, og hvis Paakjendelse Regentinden forelöbig har udsat i to Maaneder, samt omtaler det hende tilsendte Brev fra Markgreven af Brandenburg angaaende de övrige tydske Fyrsters Skrivelser.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml No. 508). Patent med udvendig Forsegling.
Serenissime Excellentissime ac Potentissime Princeps Domine consanguinee noster carissime officiosam commendationem. Serenissime Princeps Binas de data decime et vndecime mensis huius ex Calesio Regie vestre dignitatis accepimus litteras : alteris petebat ut litem super naui et cineribus Amsterdammis arrestata. ventilandam ad magnum Cesarense consilium euocaremus: cum alteris vero etiam ab Jllustrissimo Marchione Brandeburgense alias ad nos consignabat : vnde plurimam Regie vestre dignitati habemus gratiam. nichil aliud porro contendebat ipse Marchio nisi ut quas se accepisse scribit Germanie principum litteras : tuto consignaremus : que quum ad manus peruenerint jam non est quod vltra respondeamus. Super euocatione vero cause jllius Amsterdammensis prosequente ita Reuerendo Archiepiscopo Lundensi vestre R. D. nomine scripsimus ac jussimus eisdem ut ab omnimoda cognitione et vlteriori litis progressu ad [menses duos menses supersederent quos hauddubie scimus parituros : quocirca super eo censuimus pro nunc jnnouandum: desyderijs R. V. D. alijs jn rebus pro virilj gratificature que sit felix. Mechlinie die decimanona Junij M D xxiij
Vostre hunble cousine Marguerite
Serenissimo Excellentissimo Potentissimo Principi Christierno Dacie Suedie Norwegie Juthie etc. Regi Duci Holsatie Sleswicensi etc. Domino et consanguineo nostro carissimo 1523
[269 aar1523] 
Wolf v. Bomberg, Hans Gamper, Michel v. Rottenburg og Hans Peck bede Kong Christiern II om Besked i Anledning af de 8000 Landsknegte, som gjennem dem have tilbudt ham sin Tjeneste, da de intet Svar have erholdt paa tidligere Henvendelser.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 405). Helark, Patent, udvendig forseglet med Hans Gampers Signet (Vaaben uden Hjelm).
Durchleuchtigister Grossmechtigister kunig. aller gennedigister her. Nach dem wir vormallen. eur kunigklich Maiestadt. auf vnser aygen kosten vnnd zerung. zuuerwarn vnnser Er. auch anngesehen Eur kn. M t nutz zubetrachten. zwo posten. der lanndtsknecht des wir selbst jn aygnner personnen gruntlichen. erfaren zuegeschickt habben, vnd Eur kn. M t der warheit nicht wellen verhalten. So ist wol zugedenckhen wo wir bey eur kn. M t nicht wolten das peste thuen darum wir auszgeschickt worden das durch die anndern Eur kn. M t dienner jn sollichem val wenig auszgericht wurde etc. Deweyl aber vnns nochmallen kein anntwurdt auf vnser gruntlich warhafftig verschreyben, des wir auf vnnser aygen, kosten vnnd zerung, Eur kn. M t jm pesten angezeigt habben nicht wellen verhalten, zue khomen ist, so haben wir abermallen gegenwertige briefs zaiger Hannsen Graffen, vnd Wilhalm Talhamer die mit warrer vrckhundt, auch brief vnd sygel von ainem ganntzen erlichen hauffen acht taussendt lanndtsknnechte, von den obristen vnd annder haubtleuten wie dan Eur kn. M t vernemen wirdt, an eur kn. M t geschickt vnnd abgeuertiget worden sein haben wir die selbigen auf vnnser costen vnnd zerungen, Eur kn. M t zum pesten. auch nicht wellen verhindern, sonnder nach vnnserm. verstanndt vnd pester mainung zuschickhen abgeuertiget, damit durch vnnsz alls jn namen eur kn. M t dienner solicher massen, auch die jenigen, die eur kn. M t, willenns geneigt sein, zu diennen fur ander fursten vnd hern so auch der selben genueg vorhannden nicht versaumbt oder verhindert werden mag zuegeschickt haben, ist vnnser vnndertenig bit an eur kn. M t soliche post gennedigklichen, zuuorhoren, den selbigen vnnd vnns wie vormallen vnser vndertenig bit vnnd begern, ann eur kn. M t gethan, gennedigklichen abuertigen welle vnd jn sonnderhaidt vnns verstenndigen, wes wir vnsz weiter halten sollen, das wellen wir mit aller vnndertenigkeit vmb eur kn. M t zuuerdiennen geflissen sein, der wir vnnsz hiemit eur kn. M t, vnndertenig, mit gennediger antwurt jn genaden zubedenckhn beuelhn thuen [270 aar1523] Datum zu Mechel, am tag Petre vnd Paulj anno dominj etc. jm xxiij jar
Eur kn. M t vnndertenigiste diener Wolf von Bomberg Hanns Gamper Michel von Rottenburg Hanns Peckh schulthes
Dem durchleuchtigisten grossmechtigisten fursten vnd, hern, hern Cristiern, zw Denmarckhen Sweden Norwegen der Wenden vnd Gotten etc. khunigen hertzogen, zw Sleszwick Holstein Stormern, vnd der Ditmarschen grauen zw Aldenburgkh vnnd Delmanszhorst, vnnserm, allergenedigisten herrn etc. - 1523
Biskop Magnus af Hammer beretter Biskop Lage Urne af Roskilde om den hemmelighedsfulde Maade, hvorpaa Kong Frederik I.s Brev med Opfordring til at tage ham til Norges Konge, er kommen ham til Hænde, hvorpaa endeligt Svar ikke kan gives, för det hele Rigsraad kommer sammen, medens dog de söndenfjeldske Rigsraader have svaret forelöbigt; han udtaler sig imod Kongens antagne Titel "ret Arving til Norge" og udbeder sig Raad med Hensyn til Kongevalget samt Hjælp til at erholde det Skib tilbage, som Sigbrit det foregaaende Aar fratog ham i Kjöbenhavn.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. X No. 59). Helark med spor af udvendig Forsegling.
Premissa debita reuerencia cum intimo affectu complacendj Kiere herre oc brodher mwge i withe thet wii haffwe foeth høgboren førstes hertug Fredericks breff som hanss nade screff hiid till landett och fiinge wii thet saa behendelighe till hendher att wii en nw ey withe hwæden thet sidesthe wdkom eller hwem thet framførde och war thet gandske lenge paa wægen Thet war wdscreffuett sanctj Marcj ewangeliste dag Och sancte Botulffs dag war thet antwordett en aff wore landss prester med en bonde dreng huilket oss och the gode mend flere her wtj landett storlige forwndre hwij høgboren første hanss nade icke selff haffde [siitt hanss nades egett wisse bwd hiid wtj rigett med samme breff effther saadan merckelig och storæ ærende som nw paa ferdwm er Och for saadan beleglighedh skild haffwer thet dragett saa langtt wdh att wii med flere gode herre rigens raad och indbyg [271 aar1523] gre kwnne icke att giffwe hanss nade nogen endelig swar før en wii alle haffwe warett till talss med menige almwges samtøcke Thii rigett er wiitt som edher well wittherligtt er Haffwe wii nw och the gode herre her Oluff Galle och her Gauthe Galle som her nerwarende ære screffwet the gode herre till Norden fiældss her biscop Hodskold aff Staffwangher her Nielss Henricksen med flere rigens raad och gode mend ther Norden fiældss ett møthe paa en belegligh tiid och stædh med oss och wii med them och ther wii alle fyrst kwnne forsambles och tha beraade oss paa en endigtt swar att giffwe for de høgboren første Kiere herre och brodher mwge i withe att hanss Nade giffwer oss till kiende wtj samme breff hwarlund wor herre och konning konning Cristiern er giffwen segh med hanss nades førstinde och barn fra land och rige som oss wittherligtt er Och begierer att wii medh menige Norges raad och indbyggere skulle anname hanss nade for en herre og konning igen som i *hørt haffue wtj Danmarck huilket wii med flere thesse gode herre her wtj Norge begiere gerne edherss och flere the gode herress wtj Danmarck gode raad her till hwad wii skulle paa slaa wtj for ne ærende att wii kwnne lengst wtj framtiden bliffwe beswaren medh Thii wii haffwe icke en nw att screffwett for de wor herre och konning hwldskab och mandskab wp Kiere herre och brodher Sammelund mwge i withe att høgboren første hertug Frederich scriffwer wtj hanss nades breff som hiid kom att ware rætt arffwing till Norges rige huilket i och flere gode herre skulle withe att wor norske lag, och alle konningers recesser och priuilegier her wtj Norge modh sigher och besundherlighe hanss egen herre fadherss konning Cristiernss breff hwess siell gud nade thet wdwiser att hanss nade kiendes ther ingen rætt haffwe till then tiidh han bleff her kryntt wtj rigett med flere artickle som Norges rige paa rørende er Thii att Norge er och haffwer wærett aff hedhenhøøss eth friitt kaarett konnings rige saa well som Danmark och Swærige som hanss nade well fongher att withe nar hanss nade her kommer wm gud will och saa beskicket haffwer att hanss nade her kommer wtj the mothe Kiere herre och brodher haffue wii nw skicket thenne breffwiser wor tiener Sewren Iwde till for de høgboren første med wort och flere thesse gode mendss breff och gienschriffwelse saa att hanss nade skall ey tencke att wii her wtj rigett wilge att sithe hanss nade offwerhøreg och ey ackthe hanss nades bwdh Till thess gud will att wii med flere gode mend fonge ytthermere beraadt oss [272 aar1523] som forscreffuett staar Kiere herre och brodher hwad best och nøffwest raad oss nw behoff giørss wtj saadan store och merckelige ærende som nw oss och rigett swarlige paa rørende er er wor store tro och kierlige bøn till edher athi withe oss the beste raad i kwnne och ther forlathe wii oss fwllelige till forthii the gode werduge herre och gode mend her wtj rigett er nw saa hastelig affgangen ther wii skulle haffue raad medh och trøst och bestandt aff huilket gud bætre Kiere herre och brodher er her ingen annen dell paa thenne tiidh ther wii haffwe edher till att biwde wthen hwar wii kwnne ware edher till wilge och kierlighet effther wor formwgen wtj thenne landss ende skulle i altiid haffwe oss welwillege till rede som edher gode wen och kiere brodher Cum hiis statum V: R: F: dignissimum altissimus deus de bono in melius iugiter faciat prosperarj Ex residencia nostra Hammarensi die Margarete virginis et martiris anno dominj mdxxiij
Magnus eadem gracia episcopus Hammarennsis.
Kiere herre och brodher teckes edher att withe thet wii sende wort skiff wtj fior till Kiøbenhagn paa wort beste Tha lodh Cibrett taghe thet fra oss wthen all skell och redelighet som thet logh med last och tackell, bede wii edher gerne att faldher edher saa beleglighet med edher gode raad och scriffuelse och samme skiff er till stæde athi wilde behelpe oss att wij motthe fonge thet igen wii wilge thet gandske gerne forskilde medh wtj hwad mothe wij besth kwnne Och skeyr thet saa ath wii kwnne faa thet igen tha haffue wii befalt thenne wor tiener att anname thet och føre oss thet till hendher igen Kiere herre och brodher thette er wor store och kierlige bøn till edher Iterum v : p : v : r :
Reuerendo in Christo patrj ac domino domino Lagoni diuina prouidencia episcopo Roschildensi domino et confratri nostro charissimo
(Kong Frederik I) anmoder Archielectus i Norge ( Olaf Engelbrektssön) samt Electus i Bergen ( Olaf Thorkelssön) og Biskop Hoskold i Stavanger om at slutte sig til hans Parti og paavirke Indbyggerne i Norge, saa at de vælge ham til Konge, saaledes som allerede er skeet i Danmark; de skulle i saa Fald beholde sine Bispedömmer og faa yderligere Forleninger.
Efter samtidig Afskr. i en Registrant p. Papir S. 29 i danske Geheimearkiv (Danske Kongers Historie fasc. X). [273 aar1523] 
Breff till archielectum i Norge
Premissa reuerencia etc. Kiere her oc fadher widher at som etther oc alle rigens indbyggere well vittherligt er thet vskelighe oc vchristelige regimente som hogborne første k : Christiern haffuer ford vdi noger aar siden han kam til rigzens regemente her i Danmarcks oc i Norges riiger emod gud then hellige kircke rigzens raad oc tess indbyggere andelig oc wertzlige emod hans kongelige troo oc loffue opne besegl(d)e breffwe oc recessz Tha paa thet at Danske oc Norske mend motthe hielpes oc frelses aff sodan æwige skade oc forderffwe som thenom haffuer alle paa hengt haffuer oss elskelige D R R riddermentz mend, kiøbstedmend bønder oc menige almwe rigzens indbyggere i Danmarcks riige nw i the hellige trefollighetz naffn till alle lantzting keest hillet oc koret oss til teres rette herre oc koning offuer Danmarcks riige Thij bethe wij etther kerligen athi lade edher welu(i)lligen findes till at giffue etther till oss oc kesse oc kore oss till etther herre konning oc vnderwiise etthers vndersaatthe andelige oc wertzlige hues skade oc forderffue ther ville aff komme nar Danmarcks oc Norges riigher bleffue adskild emod thet forbwnd som te tilsammen forbwndne som the mett gamble breffue oc recesser sammen bwndne ære Wij ville ramme oc wide etthers gaffn oc bestand saa i skulle bliffue ved samme etther stigth som wor hilligeste fadher pawen etther tiilskicket haffuer oc ydermere besørge etther met kronens len i framtyden oc were etther for en naadig oc gwnstig her saa i oss tacke skulle Jn Christo valete ex ciuitate nostra Rosk. 4 a feria proxima post beati Petri ad vincula anno etc. mdxxiij nostro sub signeto Slicteth samme breff till electum Bergensem, Oc till bispen aff Stawanger
Indbyggerne i Oddevald besvare Hr. Henrik Krummediges Brev til dem angaaende Hertug Frederiks Valg til Konge og sende nogle af sine Medborgere til ham for at underhandle med ham derom; de klage over sin store Fattigdom og anmode om Stadfæstelse paa de af Kongerne Hans og Christiern II erholdte Privilegier.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. X No. 74). Spor af udvendig Forsegling. [274 aar1523] 
Wor ydmiykelighedh oc welvilighed ederth herredøme ok herlighed nw ock altydh gerne redebonedh Jtem wetherlighet maa eder were kere her Henryck Krummedycke adh wy haffue well fforstandhet edert breff ssom y oss ffatyghe mendh tyl skryffue paa høegeboren fførstes wegne herre hertugh Ffrederick etc. Jtem heer ffore sende wy tyll edher nokre aff wore medborgere adh hanle ock offwerlegge medh eders werdighedh lygewys ssom wy alle sielffue tyl stedhe wore Jtem wele eders herredømme werdis tyll adh wythe wor store brøsth ock ffatigdom ssom oss ffatighe mendh offwer gongeth eer vthen skyldh ock brøthe ssom dysse wore sendebudh yttermere eder vnderuisse kunne Jtem wele ock eders herredømme gøre ffor gudz skyldh ock *ock offwersse wore prewilegie ssom werdighe herre koningh Hans oss nadelighe giffwidh haffuer gud hans siell naedhe ok hogeboren fførste konungh Kristiern stadffesth haffwer huylketh alless wore kerlighe bøen er tyll edher adh j wele gøre ffor gudz skyldh ock wor store ffatygdom skyldh ock rame worth *worth besthe y dysse fforskreffne artyckele paa hogeboren fførstes wegne herre hertugh Ffrederick huylkith wy ffatyghe mendh ffortiene wyle gerne ssom ffatighe tro vndersotte børe adh gøre moth [syn teress retthe herre effther wore ffatighe macth och fformoghe y alle motthe Jtem welle edhers herredømme gøre ffor gudzskyldh adh rame worth besthe dhet eer woer store tro ock kerlighe bøen tyl eder her medh eders herredøme perssone och lyff den allssommectigesthe gudh beffalendes ock rydder sancte Iøren skreffwet y Oddewaldh den søndagh nesth ffore helige korsses dagh anno dominj m d xxiij
Menighethen y Oddewaldh
Hederligh herre ock strenge ryddere her Henryck Krummedike ydmiukelyghen sendendes thette breff
[275 aar1523] 
Hr. Thure Jenssön (af 3 Roser) svarer Hr. Henrik Krummedige, at Kong Gustav ved St. Hansdags Tid gav ham den Besked, at Vaabenstilstanden mellem Rigerne skulde vare til 29 Septbr., men beder om en Kopi af hans Brev, hvis han senere har faaet Besked om, at den skal udstrækkes til 11 Novbr., samt opfordrer Hr. Henrik til i Forening med ham og flere i begge Riger at søge Freden opretholdt. Han anbefaler sin Sön Erik, der for Tiden er hos Hr. Henrik, til dennes Hjælp, saa han maa nyde sin Faders Odelsgods i Norge.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. X No. 65). Brevform; Halvark med udvendig Forsegling (Vaaben).
Venligh oc kerlig helssen før sent met waar herre. Kiære her Henrig som i skrifue meg tiil om then store skadhe oc forderffh som desse iij righe och theres jnbyggere j mellom varit haffwer sydhen konungh Cristiern radendes bleff, gud see forclaghet at i met flere godhe rigens raadh aff Danmark och Norghe, thet saa forsymet haffue ath saa skeet ær och afftræth the godhe gamble *resesser paa alle theres inbyggeres besthe giort var som monge righe oc fattighe oskylle vngwllit haffue tiil liiff och godz oc velfferd thet en nw høghelighet och raadhelighet ær at førware tiil tesse iij riges inbyggeres bestaa och bestand at saa icke tidere ske skal saa vel paa edher sidhe som paa thenne etc. Som i oc skrifue om meg vitherlighet ær om then handling nw snimen ginghen ær mellom homegtigh forsthe vaar kieriste nadige herre her Gøstaff met gudz nade vtuald konung tiil Swerighe oc Gøthe righe oc høgborne forsthe hertwgh Frederiig vtuald konung tiil Da(n)mark etc. hertiig Saa thet skulle staa i dagh oc frid mellom righen tiil sancti Mortens dagh, oc hwar skiifte met annen the varer godhe vare paa baadhe siidher tiil theres fordeel Saa fiik iag icke annen befalningh aff før ne vaar kæreste nadighe herre: sancti Iohannis baptiste tiid sist forlidhen i Stockholm en iag skulle holle fred met alle righe oc fattighe som før ne høgboren første hertiig Frederig etc. handgangne vare tiil sancte Mikils dagh Thet haffwer iag wppenbarlighe lyst paa bwrsprakit santi Laurencii dagh her i Lødhosse oc the andre borghere oc almoghe aff Norghe haffue ther mit breff vppa saa lenge iach faar ytermere eller annen befaling aff før ne wor nadige herre som iach daglighe venter Haffwer i nogher coppie aff saadane handling pa noghen ytermer dag ther viil iag gerne besyne meg vdj om edher teckes at sende meg then coppie Som j oc røre j vele vare veluilig tiil at al be [276 aar1523] stand semmye oc endract kan blifue met righe oc fattygh tesse iij righe emellom alsmegtig gud see loffwet met alle Sweriges helie patroner som oss haffwer holppit met syne helge nade aff then omilde konung Cristierns hender, vele j wij och flere j tesse iij righen her effther icke gøre vort beste tiil en ewiig kerligh oc endracth tha raadhe gud hwru thet lyctes Tiil thet menige besthe skal iac vare veluilig saa lenge iac leffuer thet gud kenne, then iac edher befaller tiil ewig tiid Hastelige aff Elssborg helie korss dagh anno dominj mdxx3 o vnder mit insigel etc.
Twre Jensson ridder
Kære her Henrigh, som i skrifue at myn son Erich ær ther hoss edher Saa bedher iac edher kerlighe at j vele acthe hans besthe før høgborne forstes skyld som han tiener j hwes matte iach kan paa myn sidhe forskyllet gør iach altid gerna Thet han matte for sin fortieniste skyl nydhe the godz oc odeel iac haffuer j Norges righe som tilbørlighet ær Hwes j vdj slig motte omagh eller skriffue paa hans beste skal icke blifue forgeth tiil thet beste thet gud kenne etc.
Erlig oc velbyrdig mand oc strenge riddere her Henrigh Krwmedighe paa Vallen venlighe sendes thette breff
Hr. Henrik Krummedige beretter Kantsleren M. Klaus Gjordssön, at han har thinget Almuen i Baahuslen under Kong Frederik og vil nu strax drage til Akershus i samme Erende; han anbefaler sig til Kantslerens Hjælp og tilbyder ham sin Gjentjeneste samt oversender til Kongen et Brev fra sig selv, et, han har modtaget fra Hr. Thure Jenssön, og et fra Anders i Ringen.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. X No. 64). Halvark med udvendig Forsegling (Ringsignet med Vaaben).
Wenligh kerligh helssen fforsænth met var herre Kære her kanceler suager oc sønnerligh gode ven maa j vide at jeck hauer nw værredh her j Bahuslen oc thinget met denne almuge saa de alle haue lauedh oc sayt megh hulskab manskap oc thro thiænist paa vor kære nadigh herres veyne at ville leffue oc dø ffar hans nade oc hauer jeck lauedh dem at var nadigh herre skal halle dem vidh ræth Naries lagh som hans nades herre ffar [277 aar1523] oc kungh Hans giorde dette hauer jeck skreuidh hans nade til oc vil jeck nw sthrax til Agershus len oc vil vide hans besthe som jeck vil haue hans nades hyllesth j alle made oc beder kerligh at (om) nagendel kammer hans nade ffor at j daa ville vide myt beste som myn thro er tiil eder jeck vil kerligh ffarskyllet etc. rader auer megh som auer eder ven oc fflir megh altidh suar ffra var nadigh herre paa huat jeck skriuer hans nade til oc kiære her kanceler tager megh ey til mystycke at jeck biuder eder saa diærffligh tiil eller j bide saa lenge effther eder rettighedh jeck vil jcke fforgietedh oc er her nageth til ffangs j denne lans enne j vil haue daa biuder megh til j skul altid ffinne megh villigh Her met eder gud beffallendes. Ex Mastran tamper onsdagh mdxxiij
Henrick Kromdick ridher
Kære mesther Klaues senner jeck eder skriuilsse til var nadigh herre oc en skriuelsse som her Tur Jenssen hauer skreuet megh til beder jeck eder kerligh at j vil ffaa dem hans nade Senner jeck oc eder et breff aff Anderes j Ringen de gaff megh #j lest jern paa myn herres veyne fflir at myn herre gør der ey annet paa
Hederligh oc velbyrdigh man mesther Klauis Giørssen var kære nadigh herres kanceler kerligh
Hr. Henrik Krummedige beretter Kong Frederik I, at Indbyggerne i Baahuslen have svoret ham Troskab, hvorimod han paa Kongens Vegne har lovet, at de skulle holdes ved Norges gamle Lov og befries for nogle ulovlige Paalæg; hans Nærværelse har forhindret et Indfald fra svensk Side til Gjengjæld for et, Hans Erikssöns Foged gjorde ind i Sverige, af hvilken Grund Hr. Henrik först nu kan begive sig til Oslo og Akershus, hvor Almuen er meget ulydig mod M. Hans (Mule).
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. X No. 75). Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben). Egenhændigt.
Myn ydmyghe pliytigh wnnerdanligh thro thiænist edr nades høymeytighedh altidh rebon værre ffarsænth met var herre Høgbarren fførsthe, kæristhe *kæristhe nadigh herre vil eder nade verdes at vide at jeck hauer nw været tiil tals met mennigh almue oc køpstesmen her j Bahuslen oc haue de alle lauedh megh oc [278 aar1523] sayt oc sorredh megh til hulsskap manskap oc thro thiænisth paa eder nades veyne at ville leue oc dø met eder nade Jeck hauer oc lauet oc sayt dem til paa eder nadis veyne at eder nade skal halle dem alle vidh sancte Olleff kungs oc ræt Naries lagh oc at de skul nyde sadan ræt oc syduan som de nytte j eder nades herffars oc j eder nades herre brors tidh kungh Hans gud beges deris sel nade der met er de alle til ffres dem var mygen thynge paa layt auer lagen oc mer en de hade i kungh Hansses tidh oc er altings ffararmet met roff oc suar beskattingh Jeck hauer lauet dem gat paa eder nades veyne nw jeck kam var de Suænske rede vj c hamen oc bønner oc ville væridh jnne j Narrie oc vergiort at Hans Erickssens ffoget løp jn j Suærrigh oc røuet en bonne nageth ffææ aff nw men Hans var nedre hoss eder nade men der de ffarnam jeck kom til almugen met edr nades ffalk daa vende de om j gen oc skildes at Hade jcke deth værredh jeck ffick budh aff almugen at jeck skulle kam dem til hiælp daa hade jeck løbet sthrax til Opslo nw løbr jeck paa væien j dagh oc skal eder nade sthrax ffaa bud huar der sthar til almugen er mesther Hans mygeth wlidigh oc vil jnthet giue til slatthet Jeck vil gøre eder nades beste som jeck vil haue eder nades hyllesth aff al myn ydersthe mayth Jeck skreff her Turre thil sthrax jeck kam hith senner jeck eder nade den skriuelse jeck ffick j gen Her medh eder nades høymeytighedh den almeythiste gud oc sancte Olleff beffallendes ex Mastran thamper onsdagh mdxxiij
Eder nades tro thiæner Henrick Kromdick.
Høybarren fførssthe oc meytigeste herre her Ffredrick met gus nadh wdualdh kungh til Danmark ræt aruingh thil Narrie hertogh j *Halssen etc. myn kæriste nadigh herre
Hr. Henrik Krummedige melder Kong Frederik I, at Marstrands Indbyggere have svoret ham Huldskab paa Kongens Vegne, at Hans Erikssöns Foged har gjort Indfald i Sverige, hvorfor de Svenske true med Gjengjæld, at at han selv derfor ikke endnu kan drage til Oslo, hvor Forholdet mellem M. Hans Mule paa den ene Side og Olaf Galde og Almuen paa den anden er meget spændt; Hr. Henrik vil meddele sikrere Underretning, naar han kommer derhen og forsöge at vinde Michel Blik, af hvis Folk han sender en Mand til Kongen, der af denne kan faa nærmere Besked om Sagernes Tilstand.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. X No. 67). Halvark med Spor af udvendig Forsegling. [279 aar1523] 
Myn ydmyghe pliytigh wnnderdanligh thro thiænisth eder nades hoymeytighet altidh rebon ffarsænth met vor herre. Høgbarren fførssthe kæristhe nadigh herre tøckes eder nade at ville vide at jeck kam vel hith til Massthran met edr nades skib oc ffalk oc hauer jeck anamedh byn paa eder nades veyne oc haue de sorredh megh hulskab oc manskab oc sayt megh thro thiænist paa eder nadis veyne oc giuedh megh der alles deris breff paa at de alle skulle leue oc dø ffar eder nade Oc maa eder nade oc verdes at vide at meden Hans Erickssen var nedre hoss eder nade daa var hans ffogeth met nageth hans ffalk op j Suærrigh oc røuedh der naket ffææ oc dreff her nidh oc sælde her j lænnedh nw gør de Suænske (sig) rede oc er vid v eller vj c oc vil hith nidh j Bahus len oc røue her j gen dy thøuer jeck her til saa lenghe jeck ffar komet almugen til hiælp oc thingeth met dem oc anamet dem paa eder nades veyne som jeck ffarmoder daa bleff de megh villigh paa eder nades veyne oc er gladh at jeck nw kam dem tiil hiælp Jeck maa sthrax jn j lannedh tiil almugen met eder nadis breff ellers hade jeck sthrax løbeth nordh j dagh tiil Opslo tiil messther Hans Mulle, oc maa eder nade vide vist at almugen er giorth willigh ffar mesther Hans Mulle en sthor del, oc hans nades ffalk kan jnthet kamme blant almugen oc skyller han Olleff Galle der ffar oc sie de at han ville drage dem til de Suænske Om sua er vedh jeck ey at biude eder nade til ffør jeck komer nordh daa skal eder nade sthrax ffaa vis skriuelsse der om Jeck ffan her oc nogre aff de bosmen som kam aff Selan met Mykil Blik de sye at kungh Kristhiern hauer jnthet ffalk oc men de at han kamer hit jnthet j dette ar Jeck ffarmoder at Mykil Blick er kedh aff kungh Kristier(n)s ørløgh Skien ffarmoder jeck at han hauer kungh Kristierns breff paa Jeck vil ver om at drage ham tiil eder nade Vil jeck vær paa eder nades besthe aff al myn mayt som jeck vil haue eder nades hyllesth Her met eder nades høymeytig(hed) den almeythisthe gud oc sancte Olleff kungh beffallendes skreuet j Masthran ffredag nesth effther helli kars dagh mdxxiij
Eder nades thro thiænr Henrick Kromdick R
Høgbarren fførssthe oc meytistte herre her Ffredrick met gus nadh *vduadl kungh tiil Danmark ræth aruingh til Narrie hertigh j Slesuick Halssen Starmer oc Ditmersk greue j Oldenb(o)rgh oc Delmenharsth myn kærissthe nadigh herre ydmygligh sendes
Hedemarkens Bönder og Almue berette Hr. Henrik Krummedige, at de c. 24 August paa Akersthing ligeoverfor Biskop Mogens af Hammer og Hr. Olaf og Hr. Gaute Galde erklærede at ville slutte sig til Kong Frederik, ligesom Danmarks Indbyggere have gjort; da nu Mester Hans Mules udsendte Folk have rövet, brændt og plyndret paa Hedemarken og stadig undsiger dem paa Livet, bede de Hr. Henrik om Raad og Hjælp i deres Nöd.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. X No. 76). 6 paatrykte Segl (Bomærker).
Vii menige bøndher ok almuge som bygge ok boo paa Hedemarken helse edher her Henrik Krummedyke med gud ok sancte Olaff konning muge i wethe kere her Henrik ath the gode herrer her biscop Moens aff Hammer med gudz nade her Olaff ok her Gaute Galle riddere tingede med oss her paa Hedmarken Akersting sancte Bartholomei tiid ok lothe læse ok forkenne for oss then mectuge ok høgbørne førstes ok herres breff hertogh Ffredricks huarlund ath the godhe verdige herrer Danmarkx rikis raad ok menige Danmarks inbyggere haffue hans nade handgengit ok samtycth ffor herre ok konning offuer Danmark Ta sporde the for de gode herrer oss att paa samme ting huad heller vii vilde vare lenger vndher konning Cristiern, eller vii vilde giffue oss vndher hertog Ffrederick Tha effther thii ath Danmarks riges inbyggere ville haffue hans nade ffor herre ok konning Ta goffue vii swar fra oss att vii vilde ok saa gerne att vare vndher hans nade ok samtycke tha samme tiid hans nade ffor vor herre ok konning ffor hans nades gode milde riichte skiild och holle oss vedh sancte Olaff konnigs lagh och icke pladze ok forderffue oss [281 aar1523] som the vmilde konning Cristierns fogether her tiil giort haffue Kære her Henrik muge i wethe ath sidhen vy haffde handgengit hans nade som forscreffuet staar sendet mesther Hans Mule siith folk hiid vp tiil Hedmarken ok looth brende her Olaff Galles gord Hoffviin ok looth røffue gripe ok *ok slaa hans folk i heel ok sidhen sendet han siith folk hiid annen tiid ighen til Hedmarken ok looth brende røffue ok skende bode prester ok bøndher ok sloge ii bøndher i hiel oc haffue the samme tiid acth att giort her mere ont gud tess loff haffue att the finge icke ther tiil macth Oc en nw daglige vnsige oss oc acthe seg hiid vp ighen ok gøre mere ont kære her Henrik haffue vy hørt, att then gode herre ok første haffuer sent edher hiid tiil oc anamme landet paa hans nades vegne vide i oss nogen hielp eller trøst tha bede vii edher mennig man ther vm gerne, att vy ey skulle vndgielde thet att vii haffue handgengit hans nade oc wdgiffuet vaare breff ok inzegle med andre flere oc ther for løbe vy nw i skug ok i skiwl oc ære vndsagde paa voor liiff ok godz oc ey hethe vii nw annet aff hans selskaff en skalke tiwffue ok forredere huilket som vii vilge vedergiøre vm vii nokeledes kunne vethe i oss noken god raad paa hans nades vegne tha begære vii thet gerne aff eder med thet aller første Her med edher gud beffallendes ok sancte Olaff konning Til sannind her vm tricke vii vore inzegle for thette breff
Biskop Magnus af Hammer og Hr. Gaute Galle beretter Kong Frederik I, at deres paatænkte Reise til Danmark blev forhindret derved, at de efter at være komne til Værmeland ikke kunde faa Leidebrev uden at begive sig til Rigsforstanderen Hr. Gustav Erikssön i Stockholm; anden Vei kunne de ikke heller komme for M. Hans Mules og hans Folks Skyld, hvilke have brændt Hr. Gautes Sædegaard og de bedste Bönders Gaarde paa Hedemarken; de omtale Michel Bliks og Lydeke Mules Ankomst til Landet og Foretagender der samt sende Adelsmændene Laurens Thorstenssön og Ketil Thordssön til Kongen med nærmere Besked og bede, at Kongen vil sende en Mand, der kan modtage Landet paa hans Vegne.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. X No. 63). Helark med Spor af 2 Segl, et i rödt og et i grönt Vox.
Vor ydmygelighe och kerlighen helssen edherss nades høgmectigheth nw och alletiide tiil foren senth met gwd och the hellighe trefoolligheth kæriste nadigste herræ och høgboorne første Verdes edherss nade ath vidhe ath wij woore nw paa woore fa [282 aar1523] rende reysse tiil Danmarck tiil edherss nades høgmectighet som wij lenghe haffwe acktet oss och woore wij en halff myel ind wdi Swerige wdi Vermeland och begærede wij ther the Swenskes leyde breeff i gennom Swerige, tha finge wij ther geenscriffwelsse ath, ville wij først giffwe oss tiil Swerige tiil then gode herræ Sweriges rigess forstandher her Gøtzstaff Erickssen, tiil Stoockholm dha skwlle wij faa leyde. icke ellerss, thy maatte wij vende om i ghen och var thet hwndret myel och mere aff woore veey Och ey heller kwnne wij ath giffwe oss thenne geneste vey i gennom Norighe tiil edherss nade hwercken tiil siøess eller tiil landzsz foore fryckth och fare som wij haffwe aff me#ster Hanss Mwle och hanss foolck thy the ære wdi veey ffoore oss, Kæriste nadige herræ thet weed then alsszommectigeste gwd veel ath wij gerne ville lenge sidhen i sommer haffwe varet hoess ederss nade met flere gode mend her wdi Noorige sønden fieldz som oss alle och riget mackth paa liggher och skwlle wij ther inghen forsømmelse haffwe taget ffoore thet effter saadanne velwilleligh tiil scriffwelsse och gode tiil bwd som ederss nade haffwer giffwet oss tiil kende och saa desligeste the gode herrer ederss nades elskelige raad paa ederss nades vegne haffwer och giffwet oss tiil kende hwicket wij alle met menige Nooriges rigess indbyggere gerne tacke ederss naade och myket bedie ther om ath Norske mend maa her effter yddermere ath nyde lagh och ræet fatige och righe och ey saa ille skwlle tracktheress aff tyranner och skalcke som wij endnw haffwe daglighe offwer hoffwet paa oss och haffwe ther tiil haffth alle landenne och lænenne inde ath inghen skal ath haffwe nooghen mackth ath sige emod theress wretuisheth Kæriste nadige herræ verdes ederss naade och ath vidhe ath mester Hanss Mwle haffwer nw nylige sidhen wij haffwe sagth ederss nade hwldskab och mandzskab, sæenth hiit tiil *Hyndmarcken i ederss nades land eth tael foolck och lode brende her Oluff Galless sædhegaard och grebe och sloge hanss foolck i heel wthen ald forvaringh, sidhen forsterckede the thenom och droge andhen tiid hiith wpi landet ighen och røffwet och brende the bæste bønderss gaarde som her woore wdi landet wthen ald saegh, och ære the samme bønder ederss nades tromend och woore the myget behielpeligh ther tiil ath almwghen skwlle handgaa ederss naade Kæriste nadige herræ er thet alless woore store tro och begærelsse tiil ederss naade ath ther maa effter saadanne mord roeff och brand som her er skeed wdi ederss nades fry rige gaa hemfn effter och the gode mend maa faa vandher [283 aar1523] foore theress store skade och forderff, Hadhe wij intet andet tenckth end mester Hanss Mwle, haffde hoollet Agershus tiil eders nades hand ind tiil saa lenge ath hand lod saa skende och brende som hanss foolck haffwe sielffwe tiil kende (giffwet) then tiid ath the ville straffe alle som icke ville vare wnder konningh Kristiern och haffde hand giffwet landet tiil skøylingh hwilcket gwd teess looff haffwe ath the icke end nw finge mackth ther tiil doock haffwe the faest wnt sagth oss och alt landet Kæriste nadige herræ maa ederss nade ath vidhe thet Michel Bleeck och Lydicke Mwle komme aff Vesterlandhen i høst fraa konningh Kristiern tha haffde the met siigh, tiil mester Hanss Mwle saa myget klæde som hand skal (klæde) thet foolck met i thette aar paa konningh Kristiernss vegnæ Kære herræ thet er ffoore visse tydende thy er thet ederss nade myget raadelicth ath ederss (nade) veel besynner hweem som ederss nade antwordher ederss nades sloot och læen ath the ey hoolle thenom konningh Kristiern tiil hande ath wij ey ther alle ederss nades vndersatte bliffwe ther offwer forderffwet om hanss nade fangher her mackt i ghen och haffwe saa menige Sweriges rige paa halssen om konning Kristiern eller hanss ombotz mend skwlle lengher ath regere, thy bedie wij ederss nade ath verdes tiil ath fynne ther raad tiil met thet aller første, ellerss bliffuer thet tiil fare hwad almwghen slaar paa effter saadanne roeff och brand som her er skeed. Kæriste nadige herræ kwnne tesse [breffuisere [gode (men) yttermere wndervise ederss nade met mwnnen om alle ærende end wij kwnne skriffwe paa thenne tiid kæriste nadige herræ bedie wij ederss nade gerne om ath ederss naade vil verdes tiil ath forlene oss och tesse gode mend met, Lawrenss Torstenssen och Kedil Tordssen paa tieneste som the kwnne sielffwe ath giffwe ederss naade met mwnnen hwad som the ære begærendes paa woore och syne eigne vegnæ thy her gøress behoff ath hoolde foolck wdi landet mædhen saa stor som nw staar Och haffuer icke ederss nade end nw sæent hiith nooghen fwlmectigh paa ederss nades vegnæ ath anammet landet ind dha bedher [iegh [wij edherss naade ath ederss nade verdes tiil ath scicke thenom hiith met thet første och haffwe veel foolck met siigh som mackt paa liggher Kæriste nadige herræ edherss nades høgmectigheth nw och ewinneligh befallendes gwd och the hellighe *trefolliligheth met lieff och met siæel Screffwet i Soløygher sancte Franscisse dagh anno dominj mdxxiij
Magnus aff Hammer Gawtæ tiil Gwd riddere edherss nades cappellan Gallæ [284 aar1523] 
Høgbooren første och mectwgh herræ her Frederick met gwdz naade *naade wtwold konningh tiil Danmarck och Norrige hertwgh wti Slæszwigh och wti Hoolsten Stormaren och Ditmersken greffwe wti Ooldenboorigh och Delmenhoorst woore kæriste nadighe herræ ydmygelige och kerlige sendis
Kong Christiern II anmoder Hertug Johan af Sachsen om at indfinde sig til den Sammenkomst, han önsker at holde 16 Oktbr. i Jüterbogk med sine Venner og Slægtninge for med dem at raadslaa om sine Anliggender.
Efter samtidig Udkast p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 317). Halvark uden Segl.
Wir Christiern von gots gnadn der reich zu Denmark Schwedn Norwegn der Wendn vnd Goten konig, hertzog zu Schleszwig Holstain Stormarn vnd der Ditmarszen graf zu Aldenburg vnd Dalmahorst entbietn dem hochgebornen furstn vnserm liebn vetern, hern Johansen hertzogen zu Sachszenn vnser lieb vnd frundschaft, mit vermogen [lieb alles gutn zuuor hochgeborner furst lieber vetter wir geben E. L. fruntlicher meynung zuerkennen, das wir [vns, mit etlich vnser frunde, vnd blutsverwante, in vnsern obligenden beschwerungn, auf sanct Galln tag schirsten zu Juterbok einzukomen beschriben [vnsen vn jn meynung vns, in angezaigt vnsern obligen vnd beschwerungen, beratn zusein, Bitten demnach [fr E. L. wolln, vf denselbn tag Gallj, als [dan zu Juterbok, auch in aigner person [einkomen bey vns erscheinen, vnd nit aussn bleibn, als wir vns zu E. L. [ver gentslich verhoffn, das wolln wir vmb denselb E. L. fruntlich beschulden vnd vergleichn, Datum zu Lochow, am montag nach Franciscj anno domini xxiij
An hertzog Johansen zu Sachsen etc.
Copia - Huorledes myn herres nade scriffuer til herrer oc førster til dage vti Gyterbach
[285 aar1523] 
Udförligere Udkast til M. Hans Mules Forpligtelsesbrev, hvorved han tilsiger det danske Rigsraad paa Kong Frederiks Vegne sin tro Tjeneste og opgiver ham Akershus Slot, som han den fölgende Dag atter modtager af Hertug Christiern med Forpligtelse til at holde det til Kongens og Rigsraadets Haand, hvorimod han erholder Stadfæstelse paa sit Bispedömme og Len samt Fritagelse for alt Ansvar for, hvad der er forefaldt under den forlöbne Feide.
Efter et musædt Udkast p. Papir i danske Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. X No. 61). Halvark uden Segl. (Jfr. Orig., der er trykt i Dipl. Norv. II No 1075).
Jeg Hans Mule electus till Oslo domkir[cke kundgiør oc] bekenner mett thette myt obnebreff att [jeg haffuer] nogle forledne dage siden fore merkelige [bryst oc sager] skylld opscreffuit hogboren første koning Cristi[ern huldskap oc] mandsk[a]p oc troo thieniste etc. saa haffuer ieg i [dag vdi] the hell[i]ge trefolligheds naffn giffued meg till w[erdige herrer] biscoper strenge riddere oc gode men Danmarcs riges r[aad her vdj] leyrett fore Køpnehaffn oc fuldbyrdt oc samtyck[t aff all] myn macth then erlig[e] oc cristeliige feyde som [Danmarks] riges road oc flere rigens indbygere haffue fo[retaget] emod koning Cristiern oc ther fore tillsiger oc [loffuer] Danmarcs riges road poa hogboren oc hogmect[igste førstes oc] herres her Frederiks vduald konings till Danma[rck hertug] i Sleszuig Holsten etc. vegne i hans nades [frauerelsze] huldskap mandskap oc [tro] thieniste, oc tisl[igeste paa hogboren] førstes vegne antwordett thenom slotzlogen [till Agershus] Oc haffue hende siden strax [annen dagen anammet igen [aff hogboren] første her Cristiernn hertug i Holsten etc. for ne m[yn nodigste herres] konings Frederiks etc. ellste søn, hwilken slotzlog [oc Agershus] slott ieg beplicther mig poa myn ære oc redelighet at [holle til] for ne [hogboren førstes her Fredericks myn nodige herres hand oc Da[nmar]cs kro[ne] Oc inggen anden, Oc vill ieg effter thenne dag, v[o]we liiff godz oc all myn velfartt fore hans nades oc Danmarcs roads skyld, dog mett swoa skell att [for ne meg holles hwes vilkoer som meg loffued oc tillsagd er aff Danmarcs road swoa att ieg foer myt sticth friitt och myn confirmatz oc . . . . . . ved i alle moade soa att myne wwenner icke [stra]ffue meg mett offuer vold, [som i]eg nw haffuer fongged [fore] Danmarcs krone skyld, s . . . . . . . . . . ke, Sameledes [att i]eg skall beholle Agershus [slott oc] læn s[om ieg thet n]w i være haffuer, Sw[oa lenge ieg le]ffuer . . . . . . . . . . . nydder the friiheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . k . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [286 aar1523] [Sa]meledes att ieg icke skall være tilltalet, eller igen [giff]ue hwes dell som ieg eller myne thienere haffuer taged oc handlett i thenne her langge feyde [mett roff brand aff Swenske Norske Danske Tyske Hollender, ehwad thet wære kand, till land eller vatn oc hwor att for ne puncthe meg icke holles, vill ieg ingen beplicttilsze holle, som ieg selff personlige tilsagdt haffuer hogboren første o[c] Danmarcs road som forscreffuet stoer men holler [meg ved [t]hen cristelige rædelige oc ærlige leyde som hogboren første her Frederik oc Danmarcs road meg besegltt haffuer
Peder Fynbo forklarer Hr. Henrik Krummedige, at han ikke behöver at komme til Oslo for at thinge Almuen til Kongen, da han selv allerede har gjort dette paa Romerike 14 Oktbr., ligesom han ogsaa efter Begjæring af Lagmanden paa Thoten har sluttet Stilstand med Almuen paa Hedemarken indtil 3 Uger efter M. Hans Mules Hjemkomst; Hr. Henrik behöver saameget mindre at komme, som han jo har truffet M. Hans paa Baahus, og Proviant neppe er at erholde i Oslo, som er brændt, ligesom Almuen er forarmet ved Svenskernes Indfald; Norge vil sandsynligvis tage den Konge, der faar Magten i Danmark.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. X No. 70). Halvark, udvendig forseglet med Bomærke.
Wenlig helsen forsentt mett vor herre Kiære her Henrich Som i scriffue atj ville faare hiidt at tinghe oc stille almwenn, Tha giørss thet aldelis inthet behoff thij ieg var nw Calixtj paa Romeriighe oc tingedhe ther vtj baadhe lænnen oc swaredhe almwen meg gantze vell oc skickede ieg ther fogeder vtj lænnen Jtem nw vtj daghe var lagmanden her aff Todenn oc beghiærede dag paa thet ny emellom almwen paa Hedmarchen oc meg paa mestir Hanses fo(l)cks vegne Tha gaff ieg thenom dag met obne beseglde breff met Lytkes oc mitt signete Sammeledes lagmandhens i Oslo, burgemesteres oc raads ther sammesteds, frij och feeligh at staa fraa thenne dag oc tiill iij vgher nest effter at mesther Hans er hiem kommen, Oc er thet saa meghet myndre behoff atj komme hiidt om hand er paa Bahuss som i scriffue, Oc icke heller faa i fitalge eller biæring tiill folckett thij at byenn er opbrendt oc almwen er gantze suarlige vtskattet oc arm giortt aff the Suenske her om kring, Oc huilkenn herre oc koning som raadendes [287 aar1523] bliffuer offuer Danmarch handt raader oc vell offuer Norge mett, Saa haffuer ieg oc tingett, thij er ey behoff at besware almwen ytthermere, Her mett etther gud befalendes Screffuitt paa Agershus mondagenn nest effter sancti Luce ewangeliste dag aar etc. mdxxtertio
Pæder Fynbo
Erligh oc velbyrdugh mandt her Henrich Krommedicke strenghe riddere sendes thette breff
Kurfyrst Joachim af Brandenburg forbyder enhver paa hans Vegne at gjöre Kong Christiern II.s Tjenere og Folk, der staa i hans personlige Tjeneste, noget Hinder eller Afbræk paa deres Reiser inden hans Gebet, og befaler at skaffe dem fornødent Fölge, hvor dette maatte være nödvendigt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 221). Brevform; Halvark med nedenunder paatrykt Ringsignet.
Wir Joachim von gotts gnaden marggraue zu Brandemburg vnd churfurst zw Stettin Pommern etc. hertzog burggraue zu Nuremberg vnd furst zu Rugen, bekennen vnd thun kunth offentlich mit diesem brieue vor vns vnser erben vnd sunst jdermenniglich, das wir oder vnser erben, noch nymandts von vnsern wegen, des durchleuchtigsten hochgebornen fursten, hern Cristierns zw Denemarcken Schweden Norwegen etc. konig hertzog zw Schleszewig Holstein Stormarn, vnd der Ditmarsschen, diener, die sich stets bey seiner koniglichen wirden weszentlich. erhaltten auff die verschreibung so vns sein konigliche wird gegeben, vnd aus crafft derselben nicht bekommern, auffhaltten, oder arrestiren. sonder. sie sicher vhelich, durch vnser land vnd churfurstenthumb, jrer gelegenheit noch. reitten vnd passiren. lassen, sie auch auff jr. ansuchen. an den ortten, do wir zugleitten haben, mit gnuglichem gleit versehen wollen solchs wie obstett, bewilligen vnd verpflichten, wir vns vor vns vnser erben. vnd alle der so wir vngeuerlich mechtig sein hiemit jncrafft vnd macht dits brieffs. doch wollen wir vns jn allewege. das diese vnser bewilligung den andern, artickeln. so vnser verschreibung von koniglicher wird jnhalt vnd mitbringt. gantz vnschedlich vnd abbruchlich sein soll, vorbehaltten haben. treulich vnd gantz on geuerde zuurkunth mit vnsrem. hirvnden [288 aar1523] auffgedruckten secret. versigelt vnd geben zw Gutterbock. am dinstage nach Gallj anno etc. jm. dreyvndzwantzigsten jare Under Seglet, egenhændigt: manu propria subscripsi
leyde breff - 1523 -
Nu uden Udskrift.
Nils Svenssön (Befalingsmand paa Olsborg i Viken) besvarer en Skrivelse fra Hr. Henrik Krummedige angaaende Fred mellem Rigerne og erklærer sig enig med ham, men önsker dog först at höre den nu forsamlede svenske Herredags Bestemmelse; han omtaler sit Forhold ligeoverfor Hans Erikssöns Foged Nils Fynbo, hvilket han ikke antager kan lægges ham tillast, og lover ingen Hindringer at lægge Hr. Henriks Sendebud i Veien, naar de komme i hans Len, samt udbeder sig hans Medvirkning til at erholde en Karl udleveret, som M. Hans (Mules) Folk har fanget i Viken.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. X No. 73). Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl (3 Klöverblade).
Venlige oc kerlige helsen met gudt kiere her Henrich som i scriffue meg till atj haffue anammet meste delen lenet søndenfiels oc att høgborne første hertog Frederich, oc myn nadigste herre her Giøstaff Erisen er gonget breff oc handlinge mellom om god endregt rigene mellom huilket jeg gerne saa, oc vil gerne hielpe til met hues ieg i magt haffuer, nar som then herredag som nw forhandles i Suerige er endt at jeg ved huat ieg scal rætte meg effter Thj ieg haffuer end nw engen scriuelse fot aff myn nadige herre om nogen handlinge, Som i scriffue om Hans Erisens foget oc thienere Tha haffde hand tilsagt meg at inthet arge eller beffatte seg met Vigen eller nogen Suensche mandt oc ieg sculle ey heller arge ind i Bohus leen ther offuer foer hans foget Nils Fønbo her ind i lenet oc tog wdt scat oc bruget seg wredelige modt [frij hantzes breff ther for lodt ieg gribe thenom at meg holtes ey ord oc scriuelse thi hobes meg at myn scyld findes ther ey wdj, meden jeg vil holle thenom vel oc redelige saa the inthet sculle scylde meg, Som i oc røre om nogen gode mend och quinner var hos eder oc begerede at the ville haffue theres gotz, hues meg stor icke giøre nar som ieg for wede hues handlinge som scal wære, huat ieg siden kandt giøre i the made eller andre vill ieg gerne giøre Tisligeste kiere her Henricke haffuer Oluff lensmandt ladet meg forstoet atj begere at eder budt scal fare vhindret her genom lenet met hues the met fare huilket eder inthet tørff tuiel [289 aar1523] paa ieg vil forschicke thenom til alle gode met huat ieg kand, oc haffuer eder tiener Anders Torlesen verit her hos meg ij eller iij gong i tisse dage, hobes meg hand scal ey scylde meg, Sammeledes om eder landboer vil ieg gerne haffue thenom i hegn oc oc forsuar met huat ieg kand wære thenom til gode for eder scyld oc vil ieg ey noget befatte meg met eder landgille wden lade bestaen quer til ieg for scriuelse neder fra myn herre hues handlinge paa er eller aff Nils Olsen thi ieg tørff ey andet giøre ther wdj Oc beder ieg eder atj ville scriffue meg til strax igen om i ville noget arge paa meg eller her indt i lenet at ieg ved hues ieg scal rætte meg effter vil i handle got met meg tha vil ieg giøre eder igen tisligeste Oc hues ieg tilsier eder met myn scriuelse sculle i enthet tuiele paa ieg scal ey holle fast i alle made sammeledes formuger ieg aff eder igen Sculle i altiidt finde meg eder vilge met hues ieg met lige giøre maa Her met eder gud beffalindes Screffuit paa Oelsborg xi m jomfrvers dag anno domini mdxxiij.
Nils Suensen
Jtem maai vede her Henricke at her electj folck mester Hanstzes grep en karl her i Vigen heder Biørn beder ieg eder atj ville forhandle met then gode herre at han motte nyde sin hals at ieg kunne foen igen enthen for penninge eller for en the fonger ieg haffuer hos meg ther beder ieg eder kerlige om
Velbørdige mandt oc strenge riddere her Henrich Kromdige kerlige sendindes
Nils Svenssön forklarer Hr. Henrik Krummedige, at han allerede har besvaret hans tidligere Skrivelse, og formoder, at Budet nu maa være hos ham; han har endnu ingen Underretning om Herredagens Beslutninger men foreslaar, at de skulle underrette hinanden om, enten der skal blive Fred eller Feide mellem Rigerne, samt udbeder sig Underretning om, til hvilket Parti M. Hans Mule hörer, samt om Kong Christiern II.s Folk.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. X No. 69). Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Venlige helsent forsent met gudt Som i scriffue meg till her Henrick nw met eders eyget budt atj engen scriuelse hade [290 aar1523] foet igen om the ærenne i screff meg til met Hans Erisens suend Tha maai vede at jeg screff eder strax swar igen met myn lensmand Oluff i Kieluig oc formoger ieg at hand er nw hoss eder Jtem i maa vede at jeg end nw wed engen handlinge huat emellom rigene ære. Dog sculle i inthet andet formoge eder aff meg eller nogen som i myn befalninge er end got Oc haffuer ieg hørt aff eder breffdragere om kongens folck thet sculle wærit i Mastrand haffn er thet saa i fornemme the wil giøre eder nogen andfalinge wil jeg giøre eder hues bistandt oc hielp jeg kandt oc stor ther nw i Suerige en herredag bliffuer ther wdj forhandlet om nogen god fridt wil ieg gerne hielpe till hues ieg i magt haffuer, skeer thet oc at ther bliffuer ey sodan handlinge tha scal ieg scriffue eder till huat i sculle rætte eder effter oc beder ieg eder atj scriffue meg eder vilie til igen om i vil giøre meg tisligeste oc om ieg scal venthe meg got aff eder eller feyde Sammeledes beder ieg eder her Henricke atj ville giffue meg at kiende om mester Hans huat bog hand holder paa om han vil høre then gode første hertog Fredericke till eller hure ther om at jeg vedt i the ærenne hues jeg scal rætte meg effter Jtem jeg haffuer screffuit met Oluff lensmand bode om eder landboe oc om alle andre ærende som i begerede aff meg Hues jeg kand oc maa met lige giøre vil ieg for eders scyld altiid gerne giøre Her met eder gudt beffalindes Screffuit paa Oelsborge torsdagen effter the elffue tusinde jumfrues dag anno dominj mdxxiij
Nils Suenssen
Velbørdige mandt oc strenge riddere her Henricke Kromdige kerlige sendindes
Hr. Henrik Krummedige erkjender Modtagelsen af en Skrivelse fra det danske Rigsraad, dateret 22 Septbr., hvori han anmodes om at komme tilbage til Kjöbenhavns Beleiring, da det norske Rigsraad söndenfjelds har berettet, at Akershus og omliggende Lene have sluttet sig til Kong Frederik, hvilket Hr. Henrik dog ikke anser som fuldbragt, da M. Hans Mules Folk samt Olaf Galde og Hedemarkens Bönder endnu ligge i Feide; han oversender de sidstnævntes Skrivelse og beretter om Kong Christierns Skibe, der ligge under Kysten, hvorfor han ikke finder det raadeligt endnu at forlade Landet, omtaler sin Virksomhed i Norge, oversender Skrivelserne fra ( Nils Svenssön) paa Olsborg og beretter om Michel Bliks og Kong Christierns Folks Foretagender m. m.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. X No. 66). Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet. [291 aar1523] 
Myn ydmyghe kerligh helssen altidh ffarsænth met var herre kære herrer oc sønnerligh gode venner maa edre herdøm verdes at vide at jeck ffick j dagh edr skriuelsse wtskreuen sancte Mauricius marters dagh lydendes at edre herdøm skriur at j haue ffat rigensras skriuelsse sønnenffiels oc ffaruide eder met dem at de haue jntageth al Agerhus len oc andre ffarlæninger til var kære nadigh herres han oc at j thrygligh vith at fforlate eder der tiil oc at jeck der ffar skal gør dem hiælp oc bisthan met budh oc skriuelsse oc ver den samme de var oc at jeck skulle stherke dem met nagre de skytter hoss megh er oc at jeck sel skulle giue megh indh til Københauen til eder til den besthallingh dy j haue megh der nw behoff kære venner som jeck merker daa er eder herdøm ey ræt wnnr uisth om denne hannel her er nw j lannedh dentidh j haue skreuet dette breff, daa maa j vide ffar uisth at lænnen som lige til Agershus dem hauer mester Hans Mules ffalk jnne oc ride der i fforingh mer en met hundredh hesthe oc jngen aff rigens radh eller Olleff Galle komer der, Nagre bønner paa Hedmark haue sæt dem op modh mester Hans oc holle dem til Olleff Galle de erre en del røuidh oc brendh oc somme slagen oc somme beskattedh oc Olleff Galles ffalk en parth slagen oc hans gardh brendh met nagre ffler garde dette er mest giort siden Mester Hans ffor til vor nadigh herre oc eder herdøm oc gaff mester Hans megh til kenne at han ville til var nadigh herre oc bliue met hans nade oc ffaruanle der slaslauen til hans nades han, nw iij dage ffarleden ffick jeck skriuelsse ffra samme bønner j Hedmarken huilken skri-uelsse jeck senner eder oc skreff dem til der paa at er dem nageth arriyt sketh der ffar de haue gat var nadigh herre til han daa vil jeck voge liff oc goss met dem oc affuæri deris skade oc farderff oc tøckes megh radliyt værre at ffar der visligh met dy kungh Kristierns ffalk er her wnner lannedh met v skib oc jayt(e)r oc arri paa lannedh huar de kunne dy arbeder jeck j at ville kamet j dagh mellom eleytis ffalk oc radet oc almugh j Hedmarken oc men jeck at driuet der til at de skul lyde megh at paa alle syder dy vedh jeck ey om radliyt er at jeck giuer megh her aff lannedh ffør deth komer i bæder made oc jeck ffar eleytis anslagh at vide han er en jcke j lannet Jeck vil gøre her j alle made som jeck vil haue vor nadigh herres oc alles edre hyllesth her met eder [292 aar1523] gud oc sancte Olleff beffallendes ex Salsbargh sancte Simen Judes dagh mdxxiij
Henrick ridher Kromdick
Kære venner maa j oc vide at jeck hauer nw thingeth mest lannedh auer her sønnenffiæls oc hauer al lannet gat megh til hanne oc sayt megh til at ville leue oc dø met megh paa var nadigh herres veyne om jeck kun ffli dem ffridh oc at de matte købe oc sælli met de Suænske oc ville ffarsuar dem daa sk(r)eff jeck til Olsbrg til den slattedh hauer jnne hur ham løster at halledh met megh oc mynne oc de megh hauer gat til hanne oc hauer jeck siden ffat disse ij skriuelser ffra hannem huilke jeck senner edr oc hauer jeck skreuet til Bahus oc Agershus vil de hauedh j dagh daa vil jeck kamme dem der j medh tiil disse iij riges radh samles da søge huar sin ræth Jeck gøredh paa eder trøst oc effther dette lans leylighedh dy de aff Olsbargh haue giort sthor skade her jn paa rigeth j ar ffør jeck kam oc der sthar jngen skade at gør der wthen at ffardere lenedh og deth hør Narrie til Oc maa j vide at Mikil Blik var paa Agershus som j vel viste oc eleytis sade ffar megh han var leydeth nw rytte kam at kung Kristierns skib var wnner lannedh daa ruyte han wth met en jayt kam han til dem eller ey vet jeck ey Tansbergh hauer kungh Kristierns ffalk wnsayt der hauer jeck layt var nadigh herres ffalk oc jayt bariern oc lannedh til hiælp kungens ffalk lade rytte gaa at de vil lige vinterlagh j Narrie et skib aff Hambarg haue de tageth ladh met bærenffisk oc en krauel brende de j Ayde syden gud kenne jeck hauer hafft her sthor komer syden jeck kam hit oc hauer ennw ffar alth jeck skal haue dy lannedh er alt ffararmet oc wtskatthet Huæs j biude megh til j gen gør jeck gerne effther deth j myn mayth er huæs jeck kan ydermer ffarffarendes *vorder vil jeck biude eder tiil om jeck tøuer her nagen sthun etc.
Verdige ffædre herrer oc godmen Danmarks riges radh som nw ffarsamledh er j leyredh ffar Københauen sinne kære medbrødre ydmygligh
[293 aar1523] 
Hr. Henrik Krummedige beretter Hertug Christiern, at han har thinget med Almuen i Norge, saa langt han havde Befaling, og at den har tilsagt ham Huldskab og tro Tjeneste paa Kong Frederiks Vegne, naar den beholder sine gamle Love og Privilegier, hvilket er bleven lovet. Han beretter om Feiden mellem M. Hans Mules Folk og Indbyggerne paa Hedemarken, hvori han arbeider paa en Stilstand, indtil han faar nærmere Besked om Forhandlingerne mellem Kongen og M. Hans; Akershus Slot önske to at erholde, i hvilken Anledning han tilraader Forsigtighed. Han beretter endvidere om Forholdene i Viken, om Kong Christiern II. s Skibe og Folk, om Michel Blik, Nils Keldssön, Joachim Gris og Erik Thuressön (af 3 Roser) m. m.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. X No. 68). Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Myn ydmyghe pliytigh wnnerdanligh thro thiænisth eder nades hoymeytigh altidh rebon ffarsænth met var herre Høgbarren fførssthe aller kæriste nadig herre vil eder nades høymeytighedh verdes at vide at jeck ffick nw j dag eder nades høymeytighes skriuelsse lydendes at jeck skulle giue hans nade thil kenne huæs her er ydermer hanledh siden daa maa eder nade verdes at vide at jeck hauer nw thingeth met menigh man j lannedh saa laynth oc vith hans nade hauer megh beffalledh at handle Huar jeck jcke hauer væridh der hauer jeck haffth myn visse budh met myn skriuelsse oc ffat vis skriuelsse oc budh j gen menig man hauer sayt megh hulskab manskab oc thro thiænisth paa eder nades herffars veyne oc at ville leue oc dø met megh paa hans nades veyne huar de maa nyde sancte Olleff kunges lagh oc ræth som de giore j edr nades herre ffarfars tidh oc j eder nades herre ffarbrors tidh kungh Hans gud deris sel nade der paa hauer jeck lauedh almugen paa eder nades herffars veyne paa myn gode thro oc sannen at de skul bliue hallen vid sancte Olleff kungs lagh oc nyde alle gode gamle nader oc ffriheder oc ffarbæris j alle made oc der auer hauer sayth dem til at ville leue oc dø met dem paa eder nades herffars veyne Kære nadigh herre her er oc sthor wsæmme mellom nagr ridderskap oc almuge som halle sammen modh mesther Hans Mulles ffalk jeck ffick deris skriuelsse huilken jeck senner eder nade jeck hauer skreuet almugen til oc bispen oc riderskabet oc arbeder j at kamedh j dagh til alle sagr kan kamme j rætte oc habis megh jeck vil ffaa radh der met dy deth er rad ath ffar der visligh met som nw er ffat j lannedh dy jeck ey vedh huat enne oc hannel eder nades herre ffar eder nade oc mesther [294 aar1523] Hans er gangen j mellom siden han kam til eder nade dy kan jeck ey nw skriue eder nade til ræt grn (dvs grun) der om ffør jeck ffar budh j gen jeck vil gøre j de made oc alle andre paa eder nades veyne som jeck vil haue eder nades herffars oc edert hyllest oc gunst oc vil der auer vage liff oc gos oc alt j myn mayt er deth er jcke alt Agerhus len som er opsat modh mester Hans jcke er heller alt binamet ham moth deth er wnnerligh wrdeth der er ij sennebudh paa vey til eder nade der om det er alt slotthet der gas effther dy rader jeck eder nade j rade eder nade far han betenker oc rader medh dem der hauer ffarstan paa huæm deth slot skal haue j værre Her met eder nades hoymeythighedh den almeytiste gud beffallendes oc sancte Olleff skreuet j Barsysle *ffradagen ffar alle helln dagh mdxxiij
eder nades thro thiænr Henrick Kromdick
Kære nadigh herre der er oc sthor thrætte mellem dem paa Bahus oc de Suænske som hauer bydh deth slat j Vigen Olsbargh oc haue de Suænske stædiyt giort stho(r) skade her jn paa lannedh oc de ffaa jngen skade j gen som aytndes er nw siden lannedh var megh gat til hanne skreff jeck dem til paa Olsbargh at jeck hade anamet lannet paa eder nades herffars veyne oc ville vide om de vil arri paa megh eller myn eller dem som *medh hauer gat til hanne paa eder nades herre ffars veyne der paa sende han megh thuenne skriuelser huilke jeck sennr eder nade oc der auer hauer jeck skreuet Hans Ericksen til oc mester Hans Mulles ffalk at vil de hauedh j dag oc tidh tiil saa lenge disse iij riges radh kamme til mode met eder nades herre ffar oc hanle om disse iij *rigest nyth oc bryst daa vil jeck kamet der til vil de ey daa vil jeck ffar der saa medh at myn skyl ey skal ffinnes oc jeck men deth er radliyt Jnthet kan jeck heller merke de er villigh at arrie her jn siden de hade ganget megh til hanne paa eder nades veyne. Kære nadigh herre maa eder nade verdes at vide at kungh Kristierns skip oc ffalk er her wnner lannedh iiij skip oc nagre jayter oc røue oc tage megh haue de suarligh wnsayt oc alt myth oc giff megh skyl at jeck hauer thalledh oc hylledh lannedh ffra kungh Kristiern en myn ffoget sel iij eller sæl ffiærde ffick de grebeth ffra eder nades herffars hoffsin Nils Kelssen oc jeck hauer ey annedh hørt en han sel wnkam oc at skogen nw haue de sayth at de skul brenne Tansbrgh oc myn gard oc ffarderue almugen [295 aar1523] som halle met eder nade dy hauer jayt edr nades skytter medh jayten ffar Tansbrgh almugen oc lannet til hiælp oc var almugen hal ffarsoffedh ffar dette ffalk oc skip *jnck ffar och thrøster almugen paa ni til jeck vedh huart de skip vil paa enthen vester j gen eller oc bliue her j lannedh j vinther Saa snart Mykel Blick ffick vide at kungh Kristier(n)s skip var her ffar lannedh gaff han segh aff Agershus oc wt til dem med en jayt Siden hauer jeck jnthet hørt aff ham et skib aff Hambargh ladh met ffisk haue kungens ffalk tageth. Kære nadigh herre maa eder nade verdes at vide at megh ffølr ij gode men paa eder nades herreffars veyne en heder Erick Turssen her Tures søn j Suærrigh den annen heder Jakm Gris de fføllue med paa eder nades ffars veyne som thro danne suæn bade lønligh oc obenbar beder jeck eder nade ydmyg(l)igh at eder nadhe ville verdes at giue eder nades herre ffar deth til kenne at hans nade betenker dem der j der met ffar hans nade villiyt ffalk saa vide deth spørs Jeck hauer oc ydermer beffalledh denne breffuisser at giue eder nade til kenne her er sthor armodh j lannet Saa er lannedh vtskatthet met beskattinger beder jeck eder nade ydmyghligh eder nade ville verdes oc skriffue hit j lannedh til almugen ac tacke dem ffar de haue suarredh megh vel paa edr nades veyne oc trøster almugen der met bliue de villigh eder nade
Høgborren fførssthe oc meytighe herre her Cristiern met gusnadh ræt aruingh til Narie hertigh til Slesu(i)ck etc. myn kærist nadigh herre ydmygligh
Kong Christiern II.s Betingelser og Indrömmelser til Brug ved Fredsunderhandlingerne med Lübeckerne, Hertug Frederik af Holsten og hans egne frafaldne Undersaatter.
Efter samtidig Afskr. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1280). Læg paa 3 Ark, hvoraf Halvparten beskreven. Uden Forsegling. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. I S. 101-105).
Artickell wesz konigliche wyrd zw Denmarcken etc. von den von Lubeck vnnd jrem anhanngk zehaben begert etc.
Erstlich vnnd vor allen dingen begert konigliche wird, das die von Lubeck die reych Denmarcken Sweden Norwegen etc., welche sie jrn koniglichen wirden durch jr zuthun abfellig gemacht, darob sein vnnd verfuegen, das konigliche wird dieselben konigreych, [296 aar1523] zusambt den furstenthumben Schleszwick Holstain etc., souil desz jr koniglich wird jn geruglichem gebrauche vnnd besytzung gehabt, vor dieser vhede vnnd jren ko n w entwandt, wiederumb on allen schaden, geburlichen tytteln, herligkaytten, vnnd gerechtigkaytten, auch nutzungen derselbigen eingesatzt werden mocht, Zum andern begert ko e w :, das die von Lubeck allen auszgelegten expensz, vnnd erlytten schaden, darein sie jr k. w. vnnd derselben vnderthonen mutwilliglichen gefurt, jtzund nicht allain jren koniglichen wyrden, sunder auch derselben jrer ko n w gehorsamen vnderthon vnnd verwandten, welche auch ko r w. jn vnderthenigkaytt gehorchen, wiedervmb on alle mittel erlegen vnnd betzalen solten, Zum drytten begern ko e w das die von Lubeck, alles das gellt vnnd gutter, so sie ko r w vnnd jrn vnderthonen nach vermogen aufgerichter recesz, bryff vnnd sygyl, die vor der vhed vfgericht synnd, wie sich das erweysen mog zuthun schuldig, wiederumb on alle myttel entrichten vnd bezaln sollen, Zum vierten wollen auch konigliche .w., das die von Lubeck, die zugesengten tyeff, vnnd strome, vor Koppenhagenn, vnnd andern orten, durch die von Lubeck vnnd jren anhanng versengt, statlich wieder aufgerycht werden, damit die schyffart gemaynem kaufman geoffent, vff der von Lubeck vncosten vnnd expensz, an alle myttel jnn vorigen wyrden gebraucht werden mogen Zum funfften, wollen auch ko. w. das der hertzog von Holstain vnnd die von Lubeck, sambt jrem anhang, vnd den abgefallen reychs rethen alle jre schmehliche schryfften so sie wieder jr ko e w gedruckt oder sunsten haben vszgeen lassen, vnuertzogenlichen, an allen orten wiederruffen sollen, vnnd ko e w der bylligkayt nach entschuldigen, Zum sechsten sollen auch der hertzog die von Lubeck vnd jre anhenger, alle vfgelegte schatzung vnnd scheden, so jren koniglichen w vnderthonen, jn jren reychennn vnnd lannden jn dieser vhed vffgelegt, entwandt vnd zugefugt, wiederstatten, entrichten, vergnyegen, vnnd betzaln lassen, Beschlyszlich ob diese mittel vnnd furschleg zum tayl den von Lubeck vnnd jrem anhang, nit annemblich sein wolten, so erbitten sich ko e w nach gescheener restitucion, vnnd einsetzung, jn jr konigreych, vmb die vberigen jrrigen artickel sich kay r Mayestat, oder derselbigen volmechtigen camyssaryen, so mit verwilligung vnd wissen jrer ko n w dartzw verorden(t), gutlich oder rechtlich zuerkennen, aller billigkaytth weyssen zw lassenn, [297 aar1523] 
Artickell vnnd furschleg was koniglich wird zw Denmarcken, von jrem vettern Hertzog Fryderichen von Holstain zehaben begert,
Erstlich sollen der Hertzog zw Holstain, die von Lubeck, vnnd die mutwilligen abgefallen reychs rethe, sambt jren anhengern, vor allen dingen vnnd zum furderlichsten, das leger vnnd beschwerd vor Koppenhagen, Elnpogen, vnnd andern orten, reumen, vnnd die jrn von dar wiederumb abfordern, damit der gemain kaufman vnnd jnwoner derselben belagerten stetten, vnnd vnderthonen der konigreych, vhelich passyrn, raysen, handlen vnnd wandlen mogen, Zum andern so wollen k w das Hertzog Friderich zw Holstain alle konigreych, zw sambt den furstenthumben Schleszwick Holstain Stormarn etc., auch alle andere stett flecken vnnd dorffer, zw sambt allem geschutz, vitalien, vnd ander notturfft, so darjnn gewest, vnnd er k w wieder alle bylligkaytt jnn dieser vhed eingenomen, vnnd entwandt, mit allen jren freyhaytten, gerechtigkaytten, vnnd nutzungen, wie dann jr k w, dieselbigen hiebeuor jn geruglicher besytzunge gebraucht, vnnd jnnegehabt, ko r w wiederumb on alle mittell eintzugeben, vnnd jn alle jre vorige koniglicke ere, vnnd wirde, wiederumb zw restituirn, vnnd eintzusetzen, alles one argelyst, vnnd geuerde, Zum drytten so soll sich auch der obbemelte Hertzog zw Holstain aller tyttell, vnnd wyrdigkaytt, so er koniglicher wird abgetzogen, on alle myttel abthun, vnnd sich alain der seinen tyttell, wie er zuuorn gehabt vnd nicht weyttergebrauchen, Zum vierten soll gedachter Hertzog zw Holstain, oder seine beuelhaber, vnnd ambtleuth, alle renth, zynsz, zoll, vnnd wesz er jnn den entwandten koniglicher wird reychen, furstenhumb, vnnd lannden, vff schlossen, stetten, flecken, vnnd dorffern, vfgehoben, alls das jnteresse k w, on allen vertzuck wiederumb erlegen vnnd vergnugen, wie dann solchs alles jn registern, mit guetem grundt mag angetzaygt werden, Letztlich sollen der Hertzog zw Holstain die abgefallen reychs rethe die von Lubeck sambt jren anhengern, aller jrer schryfften vnnd scheltwort, so von jn auszgegangen damit sie k w an jren koniglichen eren, vnnd wirden groszlich zubelaydigen vermaindt, vnnd die warhayt doch vilfeltig darjnn gespart, wiederumb reuocirn, vnnd wiederruffen, vnnd jr k w solche vfgelegte jniurien, vnnd malediction, wiederumb abtylgen, vnnd auszleschen dann jr k w dartzw jn warhaytt nie vrsach gegebenn, haben, mit beschlyszlicher erbyttung wie jn der von Lubeck artyckeln auszgedruckt, [298 aar1523] 
Dieser artickeln will sich konigliche wird gein jrem vettern dem von Holstain, den von Lubeck, sambt jrem anthang, vnnd den abgefallen stenden, jrer konigreych wiederumb begeben, vnd betaydingen lassen,
Anfencklich so wollen konigliche wird jrn vettern Herzog Friderichen zw Holstain, bey allen seinen schlossern, stetten, flecken, vnnd dorffern, mit allen jren zubehorungen so er vor dieser zeytt ehe dann sich dye vhede angefangen jngehabt, vnnd gebraucht geruglich, vnuerhindert, jn besytzung bleyben lassen, auch alles das jhenige so k w jme nach vermoge bryeff vnd sigell, zuthun schuldig jst, vergnugen vnnd betzalen, Zum anderm so will k w, den von Lubeck vnnd den andern stetten nach verwilligung kay r M t gnediglich vergunnen, jre freye segellacion, vnnd hantirung, jn ko r w reychen, furstenthumben, vnnd landen, nach byllichen zynsen vnnd zollen, frey vnuerhindert zugebrauchen, auch bey jrn briuilegien vnnd gerechtigkaytten, souil sie der von k w vnnd andern hochgedachts jres Herrn vnd vatters zw Denmarcken gehabt, zwbleyben lassen, doch das damit k w vnderthone vnnd verwandte, jnn den reychen an jren briuilegien vnnd gerechtigkaitten vnuerkrenckt bleyben, auch das sie sich zustundan aller verpuntnus entledygen losen vnd freymachen, vnnd zw ewigen zeytten, kain verpuntnus mer wieder konigliche w., oder dye kron zw Denmarcken, noch dero verwandten, vnnd vnderthonen, weder durch sich selbs noch jren anhangk, zemachen oder vfftzerichten vndersteen, Zum drytten so wollen k w allen bischoffen, prelaten, rytterschafften, edelleutten, burgern, vnnd gemaynden, jnwonern, der konigreych, auch der hertzogthumb Schleszwick Holstain Stormarn, vnnd anderer anhangenden lanndt, gnediglichen vertzeyhen, vnnd nach lassen, all das jhenigen, so sie jn dieser vfrure vnnd vhede, wieder k w gehandelt, vnnd gethon haben, auch solichs niemermer jn kaynen wegk gein jenen oder jren erben, jn vngutten gedencken, auch mit kainem gewalt vberfarung noch aynichen thetlichen furnemen beschedigen, vnnd sich auch gein jen jn allweg, wie einem loblichen, erlychen, crystenlichen, konig, getzymbt, geburlich halten, so ferne sie sich auch wyederumb gein k w vndertheniglich vnnd gehorsamlich ertzaygen, Jr ko e w wollen auch jn den reychen, ein gottlich, erlich, gut loblich, regiment furn, vnd haben, auch nichts one der reychs rethe gutbeduncken vnnd rath, wesz die konigreych belangende beschlyssen vnnd auszgeen lassen, dargegen sollen auch [299 aar1523] wiederumb die reychs rethe oder nyemandt von den jnwonern, der reych an k w wyssen vnnd willen, vulwort gantz kain haimbliche verpuntnus, mit nyemands beschlyssen, vnnd auszrichten,
Articuli ad concordiam deseruientes
Kong Christiern II underretter den tydske Ordens Höimester Markgreve Albrekt af Brandenburg om, at hans Sendebud Hans v. Rebitz ikke efter hans Löfte har villet modtage Klenodier for de 2000 Gylden, Kongen skulde betale ham til Mortensdag (11 Novbr.).
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 337). Patent uden Segl. (Trykt i N. J. Ekdahls Christiern II.s Arkiv S. 575-76).
Wir Cristiern von gots gnaden kunig zu Denmarken Sweden Noruegen etc. hertzog zu Slesswigk Holstein etc. Empieten dem hochwirdigen vnnd hochgebornen fursten vnserm lyben Ohmen hern Albrechten Deutzsch ordens hohmeyster Marggrauen zu Brandenburgk zu Stettin Pommern der Cassuben vnd Wenden hertzogen burggrauen zu Nurnbergk vnnd fursten zu Ruegen vnser lieb vnd freuntschafft zuuorn Hochwirdiger hochgeborner furst lyber Oheym, [Nach dem wir ewer lieb zugesagt auch der vorlasz vnd abschiedt dermassen gewesen, das wir e, l, vff zukunfftigen S, Mertens tag etlich geldt zustellen solten, wollen wir E, l, nicht bergen das wir derselben geschickten vnd dyner etlich kleynoth furgeschlagen vnd vberantworten wollen, [Jn ansehung das sich e, l, kleynoth vnd anders jrer bezalung halben von vns zuepfahen erp(ot)en, [Jst aber sulchs [ist von demselben E, l, geschickten gewegert vnd [nicht anzunehmen [kein wyllens gewest. [Derwegen wir vns gein e, l, vff diszmal dweyl wir vns vnser zusagung dyser zeit gehalten fruntlich wollen entschuldigt haben, Das haben wir e, l, als fruntlichem Ohmen guther meynung nicht mugen vnuorhalten wissen, Geben zu Wyttenbergk am dorstag nach omnium Sanctorum anno dominj etc. xxiij o Wir geben e, l, zuerkennen, wie einer e, l, dyner Rebitzen gnant bey vns erschynnen [vnd [vnd zwey tausent gulden [angezeigt das wir e, l, vff zu kunfftigen S. Merten tag zubezalen [solten zugesagt haben denselben von e, l, wegen an vns gefordert [vnd begert Demnach wolden wir E l nicht bergen das wir dar zu gantzwillig gewest vnd denselben E, l, geschick(t)en vnd dyner [300 aar1523] 
Antwurt dem Hohmayster der claynodien halben so jm K. M t vbergeben wolten
Regentinden Erkehertuginde Margareta erkjender Modtagelsen af et Brev fra Kong Christiern II gjennem Kantsleren Klaus Pederssön og Ridderen Antonius v. Metz og söger at tröste ham i hans nuværende ulykkelige Stilling med Udsigten til, at Keiseren, naar roligere Tider intræde, vil hjælpe ham til Gjenindsættelse i hans Riger, samt udtaler sin Tilfredshed med den Lærer, Kongen har valgt for sin Sön.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 509). Helark, Patent, med udenpaa trykt Segl.
Serenissime Jllustrissime atque excellentissime Princeps Domine et consanguinee noster charissime. Reddidere nobis vestr#e serenitatis literas Dominus Nicolaus Petrus eiusdem Cancellarius et Anthonius de Mets eques auratus Ex quibus rerum ac negociorum vestrorum statum intelleximus, quem sane prosperiorem, successusque potioris esse ex visceribus intimis cuperemus. Verumtamen quia mortalium omnium et presertim regum fortune et casus ex diuino pendent nutu et arbitrio, cuius uoluntati. uoluntatem nostram conformem reddere, par est et necessarium, Non dubitamus prudentiam uestram presentes casus ut fortuitos ac temporis beneficio in melius postmodum sarciendos ferre, et fortiter, et equanimiter. sperareque ut dei clementiore aspectu propediem cursu f#eliciore dirigantur presertim ubi sacratissimus C#esar Dominus et nepos noster charissimus negocijs suis arduissimis atque urgentissimis anchoram iecerit, et solidiorem profligatis suis hostibus, portum, sibi suisque populis affinibus et conf#ederatis ope diuina obtinuerit, Tum enim commodius, atque potentius uestrõ serenitatis restitutioni, et hostium vestrorum subiugationi incumbere, consilioque et uiribus iuuare valebit, prout hauddubio sperandum est, nihilque ad hoc ex diligentia nostra desyderabitur vestrum uero super Jllustrissimi Principis filij vestri : nepotis nostri charissimi. institutione atque educatione maximopere commendamus atque approbamus iudicium ac decretum, preceptoremque ab serenitate vestra consulto designatum gaudemus, Jn nobis uero et [301 aar1523] ipse, et uestra serenitas maternum perpetuo experientur affectum quam deus optimus maximus tuetur incolumem Mechlini#e xviii a Nouembris M. D. xxiii o
vostre hunble cousine Marguerite
Serenissimo Jllustrissimo excellentissimo Principi Christierno Daci#e Sueci#e Norwegi#e etc. Regi Domino et consanguineo nostro charissimo.
Anno xxiij frue Margretes scriffuelsse til K M t
Biskop Mogens af Hammer og Hr. Gaute Galde takke det danske Rigsraad for dets Skrivelse og beretter, at Hr. Henrik Krummedige nu har thinget med Almuen i hele det söndenfjeldske Norge og bilagt Uenigheden mellem M. Hans Mule, Electus i Oslo, samt Ridderskabet og Almuen.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. X No. 87). Kvartark, udv. forseg. m. 2 Segl, et i rödt og et i grönt Vox, hvoraf 1ste affaldet.
Vor wenlig oc kierlig helsen altiid forsentt (med) wor herre Kiere herrer brødre og besunderlig gode wenner Tacke wii eder herredom kierlig for ederss kierlige schriffuelse huilket wii altiid wilge kierlige forskilde oc altiid forlade oss till Oc maa i withe att her Henrick Krwmmedige haffwer nw wærett her i Hedmarken oc tinget med menige almwge paa wor kiere nadige herres wegne thesligest offwer alt landet synden fiælss oc bewiste seg ther j alle mothe som en tro danne mand Thesligest wtj then wwilge som war mellom her electus i Oslo, ridderskabet oc menige almwge saa nest guds hielp thet skall snart komme till en godh endhe saa att wii alle endrecthelig wilge wære wor kiere nadige herre oc riget till tienest oc bistandt som tro mend j alle maade effther all wor yttherste macth Raader altiid oc biwder offwer oss som offwer edre gode wenner Her med eder gud befalendes the helge trefoldighet Ex Hammaria feria 6 ta proxima ante Andree apostolj anno etc. mdxxiij
Moens med gudss nade biscop wtj Hammer Gauthe Ridder Galle [302 aar1523] 
Verdugste werduge fædre, herrer oc gode mend Danmarks riges raad wore kiere medbrødre oc gode wenner
Biskop Mogens af Hammer og Hr. Gaute Galde erkjende i Brev til Kong Frederik I Modtagelsen af hans og Rigsraadets Breve samt berette, at Hr. Henrik Krummedige nu har thinget hele det søndenfjeldske Norge under ham og bragt alle Ting i god Orden.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. X No. 86). Halvark, udvendlg forseglet med 2 Voxsegl, af hvilke det röde er ganske affaldet; Levning af det grönne findes.
Kiereste nadige herre werdiss ederss nade wide att wii fynge ederss nades budh oc schriffwelse oc saa thesligest the gode herress ederss nades oc Danmarks riges raadz schriffwelse, saa ludendes, ath ederss nade oc the gode herrer haffwe hiid sentt till Norige her Henric Krommedige riddere ederss nades raad, i ederss nades fwlle macth oc befalning Kiereste nadige herre effther then befalning som hand haffde aff ederss nade haffwer hand nw wæret her paa Hedmarkenn i Hammer, oc fwldkommet ederss nades breff oc befalning for oss, oc menige almwge, oc menige almwge her samstæds haffwer nw paa nytt anden tiid sagtt ederss nade huldskaff oc mandskaff till Oc wilge gierne att haffwe ederss nade fore herre oc konning paa thet at the oc Norges riges indbyggere mwge her effther at nyde Norges lagh oc gode gamble sedwane Oc haffwer her Henric wæret her nw paa ederss (nades) wegne wdj landett oc flytt alle tingest till thet beste made som en god herre saa att wii tacke ederss nade gierne oc er thet oss wittherligt thet hand haffwer tingett landet wnder ederss nade fra Baahus oc hiid till Hedmarkenn saa att ederss nade er nw handganget alt landet synden fiælss fra Bahus oc till Doffrefiæld Huad ytthermere beleilighet som her er paa ferde wdj landet kan her Henric wnderwise ederss nade wtj alle maade ytthermere en wii schriffwe kwnne Schreffwet i Hammer sancte Andree apostolj affthen anno etc. mdxxiij
Moens aff Hammer eder nades ydmige capelan till gudh Gauthe ridder Galle [303 aar1523] 
Hogborne første oc mectugste herre her Frederic med gudss nade wdwald konning till Danmark oc Norge hertog j Sleswick Holsthen Stormaren oc Dytmersken greffue j Oldenborg oc Delmenhorst wor kiereste nadige herre
Hans Erikssön, Befalingsmand paa Baahus, tilskriver Kong Frederik, at Hr. Henrik Krummedige nylig har besögt ham og derfor kan berette om alle Forhold; Slottet er meget forfaldet men kan ikke bringes istand igjen, af hvad der tilligger samme, da de fleste, der have Gods i Lenet, ere forlenede med de kongelige Rettigheder, hvad ogsaa flere agte at anholde om, hvilket han fraraader Kongen at bevilge, om han ikke vil se Slottet ödelagt; Almuen er utilfreds med Mynten, hvorom Hr Henrik yderligere kan meddele.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. X No. 72). Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Myn ødmyghe vndherdanlig til plectigh tro tienest edher nades høgmegtighed altiid fforssendh met vor herre. Høgborin fførsste kære nadighe herre verdes edher nades høgmectighet ath vidhe ath her Henrik Krumedige vor hooss megh pa sslotthet och kand hand vndheruiisse edher nadhe huess leylighet her pa fferdhe er sslotthet er gandsske fforffallet och er ther fføghe hielp til ath opphielpe thet met aff thet ther nw liggher til ffor thij the godhe mend ssom ther godz i lænidh haffue, (haffue) sselffue theriss tiener met al kongeligh rættighet besspen her Henrick Krumedighe Otthe Holgerssen ssa ackthe och the andre gode mend ssom haffue ther godz i lænidh ath fforffare thet met edher nadhe ath ffa ssadan ffriiheth ydhermer kan her Henrick vndheruisse edher nadhe all læyelighet ther vdhij och er och ssa manghe s#8om haffue breff aff koningh Crisstiern pa teriss gordhe ffor en fføghe affgifft thet er edher nades sslotth til en sstor lemmelsse liggher och ssa tw herre klosster Draxmark och Kasstille the ackthe och ath beghere aff edher nadhe ffriiheth pa alt deriss godz Kære nadige herre thij er thet icke radelicth ath edher nadhe giffuer thenom ssodan ffriiheth vdhen edher nadhe vel haffue sslotthet fforderuith Kære nadige herre ma edher nadhe och vidhe ath her er en sstor twedreckt bland almoghen met the kleppingh ssom her Henrick vedh ath vell edher nadhe the sskulle ga tha er thet gotth ath edher nadhe sskriffuer i landhet ath then menighe mand thagher [304 aar1523] thenom Kære nadighe herre er her inghen andher tiende i thenne landz endhe ssom jek kand biwde edher nadhe til her Henrick kandh vndheruisse edher nadhe ydhermer al landzenss leylighet och haffuer hand sskiicket altingh her i landhet vel pa edher nades vegne ssom en danne mand ssa ath edher nadhes vndher[dane [ssotte tacke ham al goth kære nadige herre vil edher nadhe verdes til ath giffue mygh edher nades villie til kendhe huar jek sskal rætte mygh effter kære nadige herre huor ssom jek kandh være pa edher nades gaffn och besste met liff och mackt sskall edher nade ffyndhe mygh veluilligh ssom mygh bør ath være myn rætte herre och konghe Her met edher nades høgmecktighet then alssommectigsste gud och ssancte Oluff beffallendes til ewigh tidh ex Bahuss ffemthe dagh jule anno dominj mdxxiij
Hanss edher nades Erickssen ødmygh tro tiener
Hogbaarren første oc meghtigh herre hertwg Frederigh met guds naade vdwald koning til Danmark ret arwing til Norghe hertwg i Slessvig Holssten Stormaren greve i Oldenbørrigh oc Delmenhorst myn kære nadige herre ydmygelige sendes thette breff etc.
Melchior de Germania beretter Kong Christiern II om den keiserlige Gesandts, Johan Hannarts, Ankomst 25 Januar samt om de Underhandlinger, han selv og Hr. Jörgen v. Minckwitz siden daglig have fört med denne, og hvorpaa de have faaet godt Svar, dog vil den egentlige Forhandling af Kongens Sag ei kunne foregaa för ved Paasketid; de til Hr. Jörgen oversendte Artikler ere meddelte Kurfyrsten af Sachsen og Erkehertug Fer-dinand; Hannart kan ikke komme til Berlin men vil paa Reisen til Hamburg söge at træffe Kongen mellem Berlin og Magdeburg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 923). Halvark, udvendig forseglet med Gemmesignet over Seglgarn. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker I S. 141-45).
Hogborenn første oc mechtugh konig kiereste nadige herre myn fattige troo vorplichtug thienste ære ether nades hogmechtugheit altiidt redeboden och forsendt medt vor herre Kæriste nadige herre ether nades hogmechtughedt verdus at hwiide ath her Hannarth medt biskopen aff Trier corførsten ære kommene Sant Poels dagh nest gangen och ære nogre førster redet vdt emodt [305 aar1524] thennom synderligh Ertzhertugh Ferdinand [hoff hochmesteren aff Prwssen och margreff Cazimirus och the ii forster aff Beyrenn och swo haffuer her Jorgen aff Mynckwitz och ieg strax om anden dagen werith hoessz hannom oc giffuet hannom tiill kende[n ether nades villie oc beger *bedendens han wille offuerueye ether nades leylichedt och forfølge thet same medt en hast som han hadde befaling aff key : M t :, ydermer haffuer ieg giffuet hannom tiill kende anden beualing ether nade hadde giffuet meg, haffuer han ganske vel swarith och sacht han wille giøre ther wthij som key : M t hadde hannom befalit och som han wille haffue ether nades tack oc willie sydhen haffuer her Jorigen och ieg weriith hwer dag tiill hoffe och wille gernne hafft ende paa ether nades saag kunne wy ey foæ for en the haffue begynt thee ærende som riighet paa røer doch haffuer Hannarth paa keyserens vegne oc Ertzhertugh Ferdinand oc corforsten aff Sassen besluttet at dagen skall begynnes wthi ether nades ærende wthii poske hellie dage thet haffue thet (dvs thee) fundet i radh at han ey kan for were och ære thee alle velwillige och giffue gudh trost thii hobes megh ether nades ærende skulle fange gwdh ende paa alle ærende haffue thee loffuet osz snarligen swar swo tiidelig wy kwnne thet foæ wil ieg strax offuertoffet giffue meg tiil ether nade Jnthet mehr paa thenne tiidt en ether nades hogmechtughedt gwdh alsommechtugste befalendes Skreffuet i Norenberg vor frwe dagk kindelmesse aær etc. xxiiij
E K N jdmidige troo oc plichtug thiener Melchior de Germania
Alsomkiereste nadige herre ether nad e verdus ath hwiide at her Jorgen von Myngkwitz haffuer foent eth [ether nades breff paa Lateyn, som ware nogre article wthii, hwilke han haffuer giffuet meg ath lese, szo haffue wy jdermer ladet andwordhe thet hertwgen oc corførsten aff Sassen, oc begeret ther wthj, hans chwrfurstelich nades radh, haffuer alle article wthen then [samticket ath hertwgh Ferdinand wille skriffue tiil førsternne szom skulle haffue giffuet seeg till thee Stedher ether nades fiender etc. ther haffuer han sacht skelig orsage tiil, Hannarth kan jngelunde kumme fran rigsdagen at komme tiil ether nade tiil Berlin, Skulle oc ether nade i stor farliched begiffue seeg hiidh nerwerendes, men han, skulle icke heller were stor wishedt, thii achter han naer han skulle fare tiill Hamborg som han vel beger, wille han nogensteedt [306 aar1524] emellom Magdeborg oc Berlin taale medt ether nad e thii han haffuer och muntliche befaling tiil ether nad e aff key M t Thee andre ærende haffuer her Jorgen och ieg offuerandwort høgboren forste Ertzhertzog Ferdinand oc hans radh oc hobes ossz at wy wille foæ gwde swar wel ath wy ere nødh tiill ath bidhe liidet, som ether nades hogmechtughedt [wil h kan vel betencke, ether ko nad e skal doch altiidt formercke myn troskab oc vellwillichedt medt gwdh alsommechtugste hielp hwilken szom wille forware ether nad e for all vndt, och forlene ether nad e all then deel samme ether nad e kan were nyttelicht tiill liiff oc siel Datum ut supra
Høgborenn første och mechtugh herre herre Christiernn Danmargk Sweriiges Norges Vendes oc Gotes konigh hertugh i Sleswick Holstenn etc. myn kæriste nadige herre jdmideligenn
1524.
Kong Frederik I underretter Biskop Henrik af Ratzeburg om, at han ikke kan lade nogen afgive Möde ved de af denne og Hertug Albrecht af Mechlenburg foreslaaede Forhandlinger med Kong Christiern II, da hans Raader for Tiden ere optagne med sine private Anliggender, men erklærer sig villig til paa en anden og beleiligere Tid at deltage i saadanne Underhandlinger.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 905. a). Helark uden Segl. (Jfr. de 2 fölgende Breve).
Dem hochwirdigen jn gott vnnserm freundt herrn Hainrichen bischoffen zw Ratzennburgk
Friderich von gotts gnaden erwelter konig zw Denmarcken, erbneme zw Noruegen, Hertzog zw Schleszwick, Holstain, Stormarn vnd der Dytmarschen, Graue zw Oldenburg, vnd Delmanhorst etc. Vnnsern freuntlichen grus zuuor Hochwirdiger jn gott freundt, ausz jtzigem vnnd vorigem Eurm schreyben, vmb gutliche verhandlunge zwyschen vnserm veyand, Herrn Cristiern, vnnd vnns vnd vnsern anhangern, verwandten zuuervolgend, vermercken wir desz hochgebornen fursten herrn Albrechten zw Meckelburg Hertzogen etc., vnsers lieben ohaimen vnnd swagers, vnnd Eurm maynigfaltigen vleys, vnd getreue wolmaynunge, dezs wir Euch sambtlichen vnd besondern freuntlich bedancken, auch wiederumb zuuer-gleychen vnnd beschuldende freuntlicher maynunge vnuergessenn [307 aar1524] halten wollen, Weren auch Eurm ansynnen mit verordenung etzlicher vnserer rethe zuuolgend, mit allem willen genaigt, aber die jhenigen vnser rethe, welche solcher vnser handlunge enbynnen seyn, jtzunder mit jren aygen geschefften, desz vmmeschlags so beladen vnnd verhindert, das wir der zw solcher eylle, one jren verderblichen schaden nit gebrauchen mogen, dieweyll dann die hendel treffendlich durch alleman, vnnd sunderlich die, der sachen vnd hanndlung nit entbynnen, nit nutzsam zuuervolgende, synnen wir freuntlich, jr vnns desz bey gemeltem vnserm ohaim vnnd swager, auch bey Euch solcher masz entschuldigt, wollen haben, zw dieser zeytt, wann wir nach endunge solcher vnserer rethe, obliggen, zum furderlichsten auff vnsers ohaim vnnd Eur gefallen gerrn dartzw verordenen wollen, auch Eur bayder seytz, alls der betreutten freunde rath, vnns zw guthe darjnne vnuerdrossen haben, welchs wir Euch dem wir mit freuntlichem willen genaygt, also jn antwurt zwfugen, vrsach der aufhaltung dieses botten, jst, wir vnns bevleyssigett haben, zw dieser zeytt Eur wolmaynunge zw lebende, wo wir desz durch angetzaigte vrsachen nit verhindert, datum Gottorpp am tag Blasij Anno etc. xxiiij o
Borgermestere og Raad i Lübeck oversende Biskop Henrik af Ratzeburg Kong Frederik I.s Skrivelse, indeholdende Undskyldning for, at han ikke for Tiden kan deltage i Underhandlinger, hvorfor de altsaa maa lade Sagen bero indtil videre.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 905 b). Skrevet paa samme Papir som foregaaende Brev.
Dem Hochwirdigen jn gott herrn herrn Hainrichen Bischoffen zw Ratzenburg etc. vnserm gnedigen Herrnn
Vnnse freuntwillige dinste sind jwen H vnd f g stets voran berayt, Hochwerdige jn gott gnedige Herr, wy senden jwen Hoch : vnd f g de andtworde, erwelten ko Jrluch t vp jwer H vnd f g, schryuen, alls nw ore ko Jrleuch t, vnns dersuluen aueschryfft togeschickt, moten wy jdt darby berouwen laten, Wyllen nichtesztoweniger, derhaluen wider anreginge, nicht vnderlatten, wesz vnns ock beiegentt, jwen H vnd f g, ock dem jrluchtigen hochgebornen fursten vnnd hern, hern Albrechte Hertogen to Meckelenborch etc., vnsern g. Herrn vnuertogert, vermelden, densuluen [308 aar1524] Gade allemechtig to wilfarn willich, Schreuen myt jle, vnder vnserm signeth, Mandages jm grote vastelauent anno etc. xxiiij
Burgermayster vnnd Rathmanne der Stat Lubeck
Entschuldigung vnd auszzug desz Hertzogen von Holstains vnd dero von Lubeck die gutlichen handlungen gein hertzog Albrechten von Mecklburg etc. vnd dem bischoffen von Ratzenburg betreffend -
1524.
Hertug Albrecht af Mecklenburg oversender sin Svigermoder Markgrevinde Elisabet af Brandenburg de Breve fra den udvalgte Kong Frederik af Danmark og fra Staden Lübeck, der ere komne til Biskoppen af Ratzeburg og angiver Grunden til de danske Gesandters Udeblivelse fra det til Lübeck foreslaaede Möde i hans og Kong Christiern II.s Anliggender, hvilke Breves Indhold han beder hende meddele Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1021). Halvark med Spor af udvendig Forsegling. (Se de to foregaaende Breve).
Hochgebornne furstin, freuntliche liebe fraw mutter, Auf jungstlich, vnderhandlung, so jnn geinwertigkeit, ewr lieb, derselbigen son, meins freuntlichen lieben oheims, vnd swagers, auch des bischof von Ratzenburgs, alhier zur Wisszmar, jnn der groszwichtigen jrrigen sachen, zwischen hernn Cristiern, khonig. zu Tenmargken, etc, ewr lieb herrn, vnd bruders, auch meins lieben herrn oheims, vnd swagers, vnd seiner khoniglichen wird, widderwertigen, bescheen, jst bald darnach, beyliggend, des erwelten khonig Friderichs, vnd derer von Lubeckh, schreiben, bemelten bischoff von Ratzennburgk, zukhommen, welchs sein lieb vorther, mir, meins abwesens, nach der Wisszmar zugesanndt, das jch also, zu meiner ankunfft verlesen, daraus ewer lieb, welhermassen, erwelter khonig, entschuldigung, vnd verhinderung, von wegen der schickung, seiner rethe, gein Lubeckh, anzeigt, zuuernemmen haben, freuntlich bittend, ewr lieb, wollen solhs koniglichr wird anbringen, vnd auch verlesen lassen, vnd nach verlesung, mir dieselbigen brieue, vnd originalia, die beym handel, haben zugeprauchen, sampt koniglichr wird, vnd ewr lieben rath, vnd gutduncken, schriftlich zuuerstendigen, widerumb zufertigen, mich darnach haben zurichten, das jch also ewr lieb (die jch hiemit dem almechtigen beuelhend) mit erzeigung freuntlichr willfarung, jm bessten guter wolmeynung, [309 aar1524] nicht wolt verhallten, datum Wisszmar, montags nach Jnuocauit, anno etc. xxiiij o
A H zu Mecklenborgk etc. manu propria ssss.
[Der hochge]bornnen furstin frawen [Elisabeth ge]born aus koniglichem [stam zu Ten]margken, margrefin [zu Brandenbu]rgkh zu Stetin Pommern, [der Cassuben vn]d Wenden, hertzogin [burgrafin z]u Norinberg vnd [furstin zu R]ugen. vnser freunt[lichen] lieben fraw mutter jn jrer lieb eigenn hanndt
1524
Hr. Olaf Galde forklarer Kong Frederik I, at han for M. Hans (Mules) Skyld har maattet ty til Sverige, idet denne har brændt hans Gaard og rövet paa Hedemarken, medens han selv thingede med Almuen paa Kongens Vegne; han beder denne om Akershus eller en anden god Forlening og vil, naar han faar Leidebrev, strax indfinde sig hos Kongen og gaa ham tilhaande.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11. a No. 15). Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Myn odmykeligh oc valuiligh tro tieneste altiid ffor ssantt met var hære. Kiareste naadighe hære vardiiss edherss naade att viitte att iægh ær oppaa vægen ind tiil Norghe hade iægh giarne giiffuitt migh neder tiil edherss naade ffrycthet iægh ffore att mester Hanss æller hanss partygh hauer fforfførtt migh ffor edherss naade som migh hoppes nast guss hiælp att min skul skall eckie ffinness mott edherss naade i nocken motte naar edherss naade ffor ssaninghen att viitte kiareste naadighe hære vardiiss edherss naade att viitte att dæn tiidh iagh tinghet paa Hedmarken met edherss naadiiss breff hade messter Hanss ssiitt ffolk dær oppe ok lott brænne min gaardh aff i en ffrii ffeligh dagh oc nocken tiid tær effter hade han ssiitt ffolk ter opp i giæn oc lott brænne ok skiænne røffue oc taghe i ffraa menigh almogh oc var han migh taa fforstærk ok motte iægh taa giiffue mig ter aff landhet oc indh tiil Svarigh oc fforhoppendes tær att ffaa nocken hiælpp emott mester Hanss ok kongh Kriistiiærnss party paa edherss naadiiss vagne som iægh haffuer tænne gode høgmectigh fførstiiss Giiøstaff Eriikssens breff oc vndhæn fførlss att iægh thet eckie giorde aff [310 aar1524 ] nocken annen menigh att iægh gaff migh ter ind tiil Sværigh, Kiareste naadughe hære bedher iægh edherss naade att edherss nade viil værdiiss tiill att fforlaane migh met en god fforlæningh anten Akerss huss eller en annen god fforlæningh, saa migh gud tiil hialp som iagh viil vare edherss naade hul oc tro oc giøre edherss naade ssaa god tienest som nocken annen oc ær dhet stor ffare om mester Hanss haffuer Akerss huss længher att han holler dhet tiil kongh Kristiiarns hand Kiæreste naadighe hære værdiiss edherss naade att viitte att naar iægh haffuer ffoiitt edherss naadiiss skriiffuilsse i giæn som iagh kan vette migh fforuariitt met taa viil iagh offortøuett komme tiil edherss naade oc ræcke edherss naade min hand ther met edherss naade then alssommectigste gud beffallændes oc sancte Knutt kongh tiil euigh tiid skriiffuitth i Iennekiöppingh onsdagh nast effter sancte Sseffryde dagh anno dominj mdxxiiii
Olaff riiddher Galle
Hogboriin hære oc mactighe fførste hær Ffreriik met guss naade vtuol koningh tiil Danmark Norge hartigh vtii Slæssuig Holsten Stormeren Diitmærsken greue vttii Olanbrogh oc Dylmenhorst sin kiareste naadige hære
M. Melchior de Germania beretter Dronning Elisabeth, at han og Hr. Jörgen v. Minckwitz have forladt Nürnberg, hvor de have ordnet Kong Christierns Sager efter bedste Evne, og agte nu atter at begive sig did, da Kongen skal være paa Veien derhen; de forskjellige Fyrsters Gesandter ville indfinde sig i Hamborg 10 April til Underhandlingerne med Hertug ( Frederik) af Holsten, det danske Rigsraad og Lübeckerne, hvorom M. Melchior nærer gode Forhaabninger, da Hannart paa Keiserens Vegne og Erkehertug Ferdinand synes vel stemte for Kongens Sag; den sidstnævnte har paa Grund af en ved Turnering erholt Blessure i den höire Haand ikke selv kunnet skrive.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 924). Halvark, udvendig forseglet med Gemmesignet over 2 Lintraade.
Tresillustre tresnoble et trespuissante princesse et royne a vostre tresnoble grace me, comme petit et leal seruiteur treshumblement recommande en auertisant vostre tresnoble dignite, que messire Jory de Mynkwitz et moy, sommes parti de Norembergk le xiiij e jour de Feburir, et auons despeiche, les affaires du [311 aar1524] tresillustre prince et roy de Dennemarce vostre seigneur et mari, et voz affaires en si bonne maniere comme il nous a este posyble, et les ambasadeurs de limperialle Ma te et larchiduc dAustrie voz tresnobles et treschier frerez, aussi lambasadeur du pape du roy dEngleterre et des aultres princes viennent a Hamborg le x. e jour dauril pour parler au duc de Holsten et ceulx de conseil du royaulme de Dennemarce et ceulx de Lubecq et iay trouue vostre bon frere et messire Hannarth de par limperialle Ma te quilz sont prest et appareilles de bien bon cuer vous ayder sicomme vous verrez bien en lettres lequelles il vous escript Car vostre bon frere Ferdinand il est vng peu blece au tournoy en sa mayn dextre et pour cela il na peu escripre a vous, sicomme ie vous diray bien au loing quant ie viendray, et iay bon espoir que les affaires de vostre tresnoble dignite tournera tout au bien, tost, Enoultre tresillustre princesse et royne il plaise a vostre tresnoble dignite asscauoir que messire Jorj et moy sommes venu sur nostre chemin pour retourner a vous a Torga et icj auons entendu que le roy nostre sire sa mis sur le chemin pour aller a Norenbergk et pour cestuy il nous fault aller apres sa royalle dignite hastiuement, car il nous fault estre present quant ie me retourne ie recompteray tout le cas deuant vostre tresnoble dignite Nostre seigneur vueille garder autant vostre tresnoble dignite et a icelle donner tout ce que vostre tresnoble dignite desire auoir escript en grand haste a Torga le xxij jour de Feburir lan etc. xxiiij
Bien petit treshumble et leal seruiteur Mestre Melchior de Germania
A tresillustre tresnoble et trespuisante princesse et royne ma dame la royne de Dennemarce ma dame et bonne maistresse - treshumblement
1524.
Licentiaten Benedictus Pauli, der i Forening med Dr. Johan Scwertfeger i Kong Christiern II.s Erende har begivet sig til Zinna og Jüterbogk samt oversat den vidtlöftige Forhandling med Söstæderne paa Tydsk, udbeder sig af Kongen en Erstatning for deres udförte Arbeide.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1113). Halvark med Spor af udvendig Forsegling. [312 aar1524] 
Durchlauchtigster groszmechtiger konig. E. Ko n D. sint meine vnuordrossen dinst jn vnderthenigkeyt zuuoran willig Gnedigster herre E ko n D. wissen das vff jr etwan erfordern Doctor Johan Schwertfeger vnd jch myt wagen vnd pferden vnser eigen : kost jhen der Zcynna gezcogen alda ein nacht vnd volgend den gantzen tag jn der stad zu Guterbock jn einer herberg nach abgeschickter vnser potschaft E. ko n. D meynung erwarttet volgend auch den grossen handel myt den sehe stetten von jren henden entpfangen vnd jn einer erste jns Deutzsche gebracht e ko. n D jhen Guterbock nach geschickt Weyl wir dan das alles vmb vnser belohnung der vns E. ko. n D. gnediglich vortrostet Szo bit jch gantz vndertheniglich E ko n D. wollen sulcher vnser gethanen arbeyt ein gnediges bedencken haben vnd vns dieselb nach jren erkentnusz jtzund [wo etwo myt vorgleichen diesser erjnnerung auch kein vngenediges misfallen tragen Das bin ich vmb dieselb e. ko. n D. der ich hiemit vndertheniglich befhill myt grosser dangsagung zuuordienen schuldig Datum Wittembergk dinstags nach Oculj Anno etc. xxiiij
E. ko n. D Vndertheniger Benedictus Paulj Licentiatus
Dem durchlauchtigsten groszmechtigen fursten vnd herrnn herrn Cristiern der reyche Dennmarcken Schweden Norwegen etc. koenigk Hertzogen zu Schlesswigk etc. meinem gnedigsten Herren
Benedictus Pauli licent - 1524
Danmarks Riges Raad underretter M. Hans Mule, Electus til Oslo, om, at Kong Frederik I.s Forsög paa fra Rom at skaffe ham Stadfæstelse paa hans Bispedömme forelöpig er strandet paa Grund af Pave ( Hadrian VI.s ) Död, ligesom Biskop Anders Mus endnu ikke har givet endeligt Svar angaaende fornyet Resignation paa Bispestolen, men dette antages at ville blive ordnet paa den til Pintse (15 Mai) sammenkaldte Herredag i Kjöbenhavn, hvortil de begge forhaabentlig ville indfinde sig; M. Hans anmodes om at gjöre sig Umage for at formaa Michel Blik til at slutte sig til Kong Frederik.
Efter samtid. Kopi p. Papir i dan. Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. Xi. a No. 11. b). Uden Segl. [313 aar1524] 
Norge tiill mester Hans Mwle aff Danmarcks R R mwnd
Sincerissimis nostris dilectionibus in domino premissis Kiere her electe synderlige gode wen wii giffue ether kerligen tiill kiende thet erlig welbyrdig mand oc streng riidder her Henrick Krommedige wor kiere metbroder haffuer giffuet oss tiill kiende at wii schulle tiilhielpe hoss wor kiereste nadige herre thet i kunde fange ethers confirmatzs aff Rom huilkett gud kiende wij haffue oc giort wort ytherste flytt tiill oc haffde hans nade thet forschreffuet tiill Rom oc ther hans nades breff ther kom tha wor wor helligste fader pawen dødt som ether vthen twiffuell well vitherligt er oc haffue wij altiidt giort wor fliidt oc en daffligen gøre hoss verdige fader met gudt biscop Anders Muess at han schulle gøre en ny resignatzs paa thet at tha engen gensigelssze kunde ware paa ethers ærinde wtj Rom dog haffue wij en nu engen endelige swor fangett aff hanom thij giffue wij ether kierligen tiill kiende thet wor kereste n herre haffuer forscreffuet høgmegtig herre her Guste Erickssen vtuold koning tiill Suerige oc Da(n)marck Sueriges Norges riiges raadt oc sammeledes the Ven#diske steder tiill en almyndig herre dag at stande i Køpenhauffn nu pintzedag nest komendes at forhandle oc beslutte thessze iij rigens nytte gaffn oc bestand oc hans nade haffuer forscreffuet ether oc for ne biscop Anders Muess met alle andre Norges riiges raadt at finde hans nade for ne tiidt oc stedt, huilkett wij oc kerligen bethe ether atij oc visszeligen gøre thij at oss twiller enthett at nar wor kiereste nadige herre kommer for ne biscop Anders Muess selff personligen tiill ordzs tha fanger hans nade met hanom all hans villie oc twiller ganske enchtett ther paa ethers ærinde schall altingest gaa effther ethers vilie som wij wtij leyerett for Køpenhaffn paa wor kiereste nadige herres vegne ether loffuede oc tiilsagdt haffue Kiere her electe bethe wij ether kerligen atij som wor kiereste nadige herres tro mand vele gøre ethers største fliitt hoss Mickell Blick thet han wiill som en Dansk indfødt mand giffue seg tiill wor kereste nadige herre oc DRR wor kereste nadige herre schall ware hanom en nadig oc gunstig herre oc besørge hanom met hans nades oc kronens len saa han hans nade tacke schall
[314 aar1524] 
Hertug Albrecht af Mecklenburg oversender sin Svigermoder Kurfyrstinde Elisabeth af Brandenburg et Brev fra Biskoppen af Ratzeburg (Henrik Bergmeiger) angaaende Sagernes Stilling i Lübeck samt beretter om et modtaget Brev fra Greven af Helffenstein, indeholdende Opfordring til, at Kong Christiern II snarest muligt maa sende Gesandter derhen; Markgrevinden opfordres derfor til at formaa sin Broder dertil, eller hvis hun ikke ved at finde ham, da selv at fremsende en eller to anseelige Mænd.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1023). Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Hochgebornne furstin, freuntliche liebe Fraw Mutter, Jch schickh ewer lieb, hierin ein brieff, so Mir heut dato, aufm abent spät, vom Bischoff von Ratzenburgkh, zukhommen ist, Daraus Ewr lieb vernemmen werden, wie die sachen, itzt zu Lubeckh, steen#, Dweil dann der Graff von Helffenstein, Mir auch diss abents spät, sunderlich von sein, vnd der andern Mitgesandten Oratorn, vnd Commissarien, geschrieben, das sie jnn jrem nehstgethanen schreiben, vergessen, Mich zuerjnnern, khonig Cristiern zuschreiben, das sein khoniglich wird, eylends sein geschickten, auch zu jnen, gein Lubeckh, verordnen wollt, siecht Mich fur vasst gut ane, vnd ist mein getrewer rath, vnd freuntlich bitt, Ewr lieb, wollen ihe, mit hochstem vleiss, bey jrer lieb bruder, khonig Cristiern, souil verfurdern, vnd empssiglich anhallten, das sein khoniglich wird, jre geschickten, aufs eylenndst, auf das, die Oratores, nicht langk aufgehallten, oder dardurch, verdriesszlich werden, dahien gein Lubeckh abfertig, Oder wo Ewr lieb, sein khoniglich wird, jnn der nehe, nicht sobald anzutreffen wüssten, Ob nun Ewr lieb, jnn dem zuuor, von seiner khoniglichen wird, beuelh entphangen hetten, oder sich des, sunst von wegen sein [lieb koniglichen wird, mechtigen wollten, das alsdann, Ewr lieb, ein, oder zwen tapffere, geschickte, ansehenliche personen, vnseumlich gein Lubeckh, verordenten, damit desshalben khein verzugkh, abslagk, ausflucht, oder behelff, vom widdertheil, möcht furgewendt werden, das jch also, Ewr lieb, die jch hiemit dem almechtigen beuelhend, jm bessten, guter freuntliche wolmeynung, nicht wollt bergen, Datum Newennbrandenburgkh, sontags spat, nach Sixtj, anno etc. xxiiij o
A H zu Mechlenborgk etc. manu propria sss.
Ock eist meit meinneirsz brwodeir geimalgk leigkdeir war e l [315 aar1524] eist geistorbeinn amme freigktage eumme x [nack vor mit dage deir alle meigktige e l gneideigk vnnd bar(m)herzu sei
Der hochgebornen furstin, frawen Elisabeth, geborn, aus koniglichem stamme. (zu) Denmargken, Margrefin, zu Brandenburg, zu Stetin, Pommern. der Cassuben, vnd Wenden, hertzogin, Burggrefin zu Norinberg, vnd furstin zu Rugen, vnser freuntlichen lieber fraw mutter - jnn jrer lieb eigen handt - 1524.
Hertug Albrecht af Mecklenburg tilskriver Electus af Lebus (Georg Blumenthal) angaaende nogle ved Mödet i Jüterbogk fremlagte Artikler, som hans Svigermoder Kurfyrstinde Elisabeth af Brandenburg önsker at erholde, og hvilke han haaber, nu maa blive benyttede, hvis de kunne være Kong Christiern II.s Sag til Gavn paa det forestaaende Möde.
Efter samtidig Afskrift p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1025). Halvark uden Segl. Har ligget inde i fölgende Brev.
Vnser freuntlich diennst zuuor Erwirdiger jnn gott, besonnder lieber freundt, vns hat die hochgeboren furstin vnnser freuntliche liebe fraw Mutter, ytzt kurtzlich abermals von wegen ettlicher artickell, so aufm gehaltenn tag, zw Jutterbach gestelt sein etc. geschriben, Nun haben, wir, jrer lieb hiuor derselbigen souill vnnsz der wissendt abschrifft zugeschickt, dieweill Sie vns dann jnn yetzigem jrem schreiben angetzeigt wie Hansz vonn Besenradt, jrer lieb nechstmals zur Wiszmar, ander handlung vnnd artickell soll furgetragen, vnnd verlesen habenn, Wissen wir vns gar nichts weithers zuerjnnern anders dan dasz etwan zw Perlin durch den hochgebornen fursten vnnsern freuntlichen lieben hern vatter vnnd oheimen, etliche lange vnd vill artickel, jnn solicher sachen, begriffen, die wir nicht bey vns haben, sunder vnnsers versehens dieselbigen noch bey seiner lieb oder jnn der cantzley befunden werden Wir achtens aber gentzlich darfur dasz alle gestelte artickelle Romischer key r M t vnnsers allergenedigsten hern befelh, nachgangen nichts furtreglichs so nun E l als der jhenig, der die sachen bey hochgedachter key r Ma t mit fleisz vnnd ko r. w. zum besteen gehandelt allenthalben, gut wissens tragen, werden sie beneben andern geschicktenn wesz zw der handlung dienstlich nach beuelch bemelts vnsers hernn vnnd vatters, auch wesz sie fur sych selbs derhalben zum nutzlichsteenn bedencken wole wis [316 aar1524] sen zuhalten dasz wir also Euer lieb mit ertzeigung beheglicher wilfarung gutter freuntlicher meinung nicht wolten verhalten Dattum Eckxsen montags nach misericordias dominj anno etc. xxiiij
Von gots genaden Albrecht Hertzog zw Megkelnburgkh Furst zu Wennden Graff zw Swerin Rosstockh vnd Stargardt der lande herr Ann Erwelten von Lubus
1524
Hertug Albrecht af Mecklenburg forklarer sin Svigermoder Kurfyrstinde Elisabeth af Brandenburg, at han formener at have sendt hende Afskrift af de ham i Vinter af Kong Christiern II.s Gesandter overleverede Artikler fra Mödet i Jüterbogk, medens han ingen Afskrift har af de hende af (Hans v.) Besenrade forelæste Artikler, der maa findes i Kurfyrstens Kantselli, og hvorom han har tilskrevet Electus af Lebus, hvad medfölgende Kopi udviser, men som han neppe tror, nu kunne være Kongen til nogen Nytte.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1024). Halvark, med Spor af udvendig Forsegling.
Hochgebornne Furstin, freuntliche liebe fraw Mutter, Als Ewr lieb, Mir itzt abermals, der artickel halben, so aufm gehallten tag, zu Jütterboch, gestellt sein etc. geschrieben, hab jch jnnhalts verlesen, vnd derselbigen jungstlich, solhe artickele [die Mir jm vergangen winther, zu Gadbusch, von koniglicher wird geschickten, vnd doctor Kethwigen behandet, souil Mir dere wissennd, vnd jch gehapt, ewr lieb abschrifft zugeschickt, Aber dere artickel, die Besenrade, newlich ewer lieb, zur Wisszmar furgetragen, vnd verlesen haben soll, weiss jch mich nicht anders zuerjnnern, wann das es die artickell sein, die der Hochgebornn Furst, mein freuntlicher lieber herr vatter, begriffen, vnd die, bey seiner lieb, oder derselbigen cantzley, befunden werden, dere jch gar kheine, noch einich abschrifft, oder copey, dauon hab, aber jch auch solhs, dem Erwelten von Lubus, wie Ewr lieb, aus jnnligender copey vernemmen werden, geschrieben, vnd angezeigt hab, Wurauff Mich die handlung, furzunemmen, koniglicher wird, zum bessten, fur gut ansehe, vnd das berurte artickele, seiner koniglichen wirde, gar nichts, auff diesem tag, dinstlich, oder furtreglich, dann wo jch etwas weither, vonn solhen artickelln oder vorslegen, den tag zu Jutterboch belanngend, bey Mir hette, sollten die jnn warheit, [317 aar1524] koniglicher wird, zum bessten, ewr lieb, vnuerhallten pleiben, Das jch also ewr lieb, hinwidder auf jr schreiben, mit erzeigung freuntlicher willfarung, jm bessten guter wolmeynung, nicht hab wollen verhallten, Datum Eckssen, montags, nach Misericordia dominj, anno etc. xxiiij o
A H zu Meckleinb(o)rgk etc. manu propria sss.
frawen mutter.
Ved en Sammenkomst mellem Kong Christiern II.s Sendebud, Hr. Jörgen v. Minckwitz, og Höimesteren Markgreve Albrecht af Brandenburgs Repræsentanter, Herman v. Roden og Bastian Sturtz, erklære de sidstnævnte, at deres Herre paa Grund af Kongens Misligholdelse af Overenskomsten i Jüterbogk kun vil fremlægge en Erindringsseddel og intet Regnskab angaaende deres Mellemværende og herefter kun holde sig til deres tidligere Aftale, hvortil fra Kongens Side svaredes, at han ikke modtog Opsigelsen af den trufne Aftale.
Efter orig. Notarialdocument p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 44). Uden Forsegling, men forsynet med Notarialmærke. (Et andet Expl. afg. t. Danmark).
Jm nahmen Christi vnszers herren amen Jm jhare noch der geburt desselben vnszers herrn tausent fimhundert vier vnd zcwantzig, jn der zcwelften roemertzahl jndiction zu Latein gnant, am dreivndzcwentzigsten tage des mondes Aprilis, babstum des allerheiligsten jn got uaters vnd herrn, herrn Clementis, aus gotlicher vorsehung des siebenden babsts im ersten jhare seiner regirung der durchleuchtigst hochgeboren furst vnd herre. herre Christiern, der reiche Dehnemargk Sweden Norwegen der Gotten vnd Wendn konig, *Herre zu Sleswigk Holstein Stormarien vnd der Dithmerszen Graue zu Oldenburg vnd Dehlmenhorst meyn gnedigster herre, durch den ernuehsten vnd gestrengen ern Gorgn von Minckwitz ritter, seiner koniglichen maiestet worthelder, vnd in irer beiweszen, des durchleuchtigsten hochgeborn fursten vnd herrn, herrn Albrecht, des Deutzschn ordens zu Preuszen hoemeisters margraffn zu Brandenburg, zcw Stettin Pommern der Cassuben vnd Wenden Hertzogen, Burckgraffn zu Nurnberg vnd fursten zu Rugen, geschickten, aldo entgegen, mit nahmen, den erbarn hernn. Herman von Roden vnd Bastian Sturtz. jn meyner Notarij vnd gezceugen hienachgeschriben szo von koniglicher wirde wegen, do zu geruffen, ge [318 aar1524] genwertikeit, vff ire der selben geschickten fur hochgedachter koniglicher maiestet eine furgetragene, vbirgebene protestacion vnd bedingung, nochuolgende antwort welche in ein schrifft gestelt, gegeben vnd jne die do mit nicht geirret, mit vernemlicher stymme geleszen, welcher der geschickten protestacion, szo mir notario hie, zu inseriren vbirreicht vnd hochgedachter koniglicher wirde gegeben antwort jnhalt, nochenander volget
Der geschickten, Protestacion jnhalt
Die geschickten meynes gnedigsten herrn Hoemeisters, Herre Herman von Roden vnd Bastian Sturtz, solln in all wegen zuuoran ehe vnd sie koniglicher wirde von wegen meynes gnedigsten herrn die raytung anzcaign, ader vorlegen, disse nochgemelthe protestacion anzcaygen, Solln sie von wegen vnd aus beuehl, meynes gnedigsten herrn des Hoemeisters hiemit offentlich protestiren vnd betzeugen, das sein furstlich gnad in die vorschreibung vnd vortrag zu Juterbock vorschynner zceit auffgericht, die weil dem selben weder mit erster, noch letzter betzahlung von koniglicher wird, volzcihung gethan sey, keynes weges bewilligen woll, es wolthe dan sich konigliche wirde yetzo hiemit sleuniger betzahlung derselben gnyes beweiszen, vnd dissen furgelegten scheyn, vnd glaubwirding anzaigenn, nicht in crafft einer rechenung, wie auch sein furstlich gnad, des zuthun vnschulding, sonder allein zu einer ersehung vnd erjnnerung gethan sich auch hinfur in gar keyn weitter rechnung noch fehrner disputacion, adder erklerung deshalben einlassen ader begeben sonder allein zum beschlus hiemit bedingt vnd offentlich der selben ehafften notturfft koniglicher wird zum besten anzcaigt habn woll sich erster vorhyn auffgerichter koniglicher wird vorschreibung vnd schadlos brieff, ane mittel, auch an all fehrner vortrag, rechnschafft ader anders zuhalten, warhafftige copie der instruction szo vnz vnszern gnedigsten herren, den hoemeister beuehlen, koniglicher wirde zu Dehnemarck anzutragen. Bekennen wir Herman von Roden vnd Bastian Sturtz yetzlicher mit vnszern bitzscher hievnden auffgedruckt zu endt disser copie,
Koniglicher wirden, gegebener anthwort inhalt
Lieben herren vnd freundt, meyn gnedigster herre, der konig aus Dehnemarck etc. hiezuentgegen, hat die vormeynliche protestacion vnd bedingung etc., szo yr aus sonderlichin beuehl vnd an stadt meyns gnedigsten herrn, des hoemeisters aus Preuszen etc. seiner koniglichn durchleuchtikeit vbirgeben, verleszen vnd vorstanden. Vnd dieweil dan sein durchleuchtikeit darjnne befunden [319 aar1524] das die selbige dem schiedt vnd vortrage, szo zcwischen seiner durchleuchtikeit an einem, vnd meynen gnedigsten herrn dem khurfursten von Brandenburg vnd Hanszen von Rebitz, als beuehlhabern vnd geschickten, hochgedachts meynes gnedigsten herrn des hoemeisters, noch seiner koniglicher Durchleuchtikeit vorschreibung, seiner furstlichen gnaden zu Juterbock dinstags noch Gallj jm dreivndzcwantzigsten jhare vbirantwort, volgend am tage Barbare, desselbign dreivndzcwentzigsten jhars zw Kohln an der Sprehe auffgerichtet volzcogen vnd bewilligt, gantz vnd gar widder vnd entgegen ist. Wie aus vbirleszung gedachts vortrags vnd vormeynter protestation offentlich zubefinden, szo wolln sein konigliche durchleuchtikeit mehrgedachte, vormeynliche vnerhebliche protestacion vnd bedingung nicht annehmen noch belieben, noch angenommen, ader beliebet haben. Es wolln aber gleichwol sein konigliche wird, die selbigen bei sich behaltn, mit offentlicher vnd herlicher bedingung vnd protestacion, das sie darmit, die nicht belieben annehmen ratificirend bewilligenn, ader darjnnen helent sonder allein darumb, wo sein konigliche durchleuchtikeit, einerlei fohrteyl, fromen ader nutz. noch vormoge der recht, widder hochgedachten meynen gnedigsten herrn den hoemeister, dodurch erwachssen ader zukommen, das sich seine konigliche durchleuchtikeit der selbign nicht vertzeihen wiel, sonder der zw irer gelegenheit vnd notturfft, widder sein furstlich gnad zugebrauchen, furbehalten haben vnd anders nicht daruon sein konigliche wirde, offentlich bedinget vnd protestirt, vnd requirire derhalben an stadt, seiner koniglichen durchleuchtikeit euch offenwarn schreiber vnd notarien hieuber eines ader mehr offentliche jnstrument etc. zubegreiffen Welcher gegebener, hieuorzceichnter anthwort bemelthe geschickten jnen ein abschrifft vnd copeien zugebn gebeten, die jne zugeben vnd zuzustelln zugesagt Gescheen zu Wittenberg Brandenburgisch bistumbs in des vorsichtign Tuo Dehnen behausung jm jhar jndiction tag mond vnd babstum wie oben, jn beiweszen des wolgelerten ern Johan Reyffenstein, der freien kunst magistri vnd des vleissigen Michaelis Dornaw studentn beid leyhn Mentzisch vnd Magdeburgisch bistumbener gezceugen hiezugeruffen Vnd wan ich Nicolaus Sybeth Neumburgisch bistumbs. bebstlicher vnd kayszerlicher gewalt offenwarer notarius, bei obuorzceichnter anthwort, dan do sie von hochgedachter koniglicher wirde zw Dehnemarck etc. wegen vnd in irer gegenwertikeit, den obgnanten geschickten (wie berurt) gegeben vnd geleszen vnd an [320 aar1524] dern (wie vorzceichnt) gescheen, sampt benanthn gezceugen personlichn gegenwertig geweszn bin, das alles, wie vormeldet, gescheend, gesehen vnd gehort, hab hirumb dis gegenwertig jnstrument meyner eign hantschrifft hiruber begriffn, vnderschrieben, publicirt vnd in disse offenware jnstruments form gesetzt, mit meynen gewonlichn zceichn vnd nahmen vorzcaichnt zu glaubwirdiger vrkund, sonderlichen dozu requirirt
M. Hans Mule beder sig undskyldt hos Kong Frederik I for at komme til Herredagen i Kjöbenhavn ved Pintsetid (c. 15 Mai) paa Grund af den fra svensk Side truende Fare, hvorhos han anmoder om Kongens Medvirkning til at erholde pavelig Confirmation paa sit Bispedömme, da Biskop Anders Mus nu har erklæret sig villig til at rette sig efter det danske Rigsraads Önske; han lover at være Kongen en tro Tjener, hvilket ogsaa Michel Blik, som nu er dragen til Danmark, vil blive, naar han har tilsagt Kongen sin Tjeneste.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11. a No. 8). Halvark, forseglet med Vaabensegl (Ringsignet).
Myn ydmyge plictuge oc troo thienisthe ederss nades hogmectughet altiid forsentt mett then evige gud, Hogboren første nadigste herre werdes ederss nade att wiide, tha fick ieg eder nades scriiffuelsze att besøge en herredag nw pintzedag i Køffuenhaffn, Kæreste nadige herre er ieg altiid redeboen ehwor ederss nade meg tillsiger, tha kand ieg nw icke giffue meg aff landett fore rigens fiende, the Swenske, thii thet er till fare at foa the ydermere raaderøm end the haffue, tha befæste the seg saa att the ville være onde att affdriffue igæn thet gud forbiwde, the soa macth foa som villien er, ieg vill nest gudshielp giøre mytt besthe, ehwor soa behoff giøres ther skal ederss nade intet twile poa, Kæreste nadige herre nw i høstes ieg wor i Danmarc hwos eder nades søn, høgboren første her Chriistiern oc Danmarcs raad, loffuede the meg poa eder nades vegne att beskiche myne ærende tiill Rom om myn confirmatz Saa haffuer nw biscop Anderss Mwssz oc ieg værrett tiill ords poa ny, om samme handlinge, oc haffuer hand loffuit att ville være effther eder nades villie oc som Danmarcs road hanom foresige Thii beder ieg ydmygeligen eder nades hogmectighett fore guds skylld, ville nw endeligen forscriffue [321 aar1524] till Rom att ieg motthe foa myn confirmatz som meg loffuit wor mett flere andre artickle, fore then store loffue ieg haffuer satt till ederss nade, Schall eders nade haffue en fasth troo thienere i thenne landzende soa lengge ieg leffuer Jtem er Michill Blick nw nedfaren tiill ederss nade, poa ederss nades leyde, oc ther som hand siger eder nade thienesthe, er hand en troo man oc nytteg ehwor ederss nade hanom haffue viill, kiære nodigste herre ingen synderlig e andre tiende ære her, end som myn broder Lycke Mwle ederss nade kand vnderuise, ther som ederss nade vill haffue hanom tiill ords, her mett eder nades hogmectighett, statt liiff oc siell then almectigste gud befalindes evindelig e Screffuit poa Ierssøen die Marcj ewangeliste anno mdxxiiij
Eder nades tro oc ydmyge capellan Hans Mule
Hogboren oc hogmectigste første oc herre her Frederick mett guds nade wduald koning till Danmarc oc Norge, hertug i Sleszuig Holsten Stormaren oc i Dytmerschen, greffue i Oldenburg oc Delmenhorst sin kæreste nodige herre
Secretairen Christern Vinter meddeler Kong Christiern II Beretning om Begivenhederne under Mödet i Hamborg, blandt andet om Vanskelighederne for Electus ( Johan Weze) ved at erholde særskilt Leide, om Underhandlingerne angaaende Restitutionen og Forslaget om Prins ( Hans's) Antagelse til Konge istedenfor Faderen, om Anvendelsen af paveligt Ban og Achtserklæring, om de kongelige Sendebuds Pengeforlegenhed, da Electus ei har medbragt de lovede Penge, om Hannarts Udeblivelse og Dommen derover m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1258). Brevform, 2 Helark, hvoraf 11/2 beskrevet. Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt.
Ether nadis hogmechtighed myn ødmyge tro plichtug thienneste althidt tilforn met friid vtj Jesu Christo allernadeste herre werdis ether nade at wiide at nw paa friidag kom pawens budskab oc Electus, hiid til Hamborg, oc wii begerede leyde for Electus oc her Henrick Gøye, tha sagde borgemester oc raad oss thet til om afften om morgen giingge the til raads ther om, worte thet forwendt met the Lubsker oc the Danskes raad, at ingen [322 aar1524.] kunde fange besunderligen leyde, men wille Electus komme ind paa thend leyde som wij haffde tha motte hand thet giøre, men hand skulle tage seg ware, at Hamborger øl worte icke gangendis om affthen, eller om hand haffde nogit met the Dansske, thet wiste the inthet aff, ther motte hand selffuir tencke til, Tha begeret hand wii skulle gange til Greffuen aff Helffersteen, oc giffue hannom tilkende, at hand war indkommit hiemeligen vtj staden, at hand wille fly hannom leyde, Tha radit hand oss entteligen [at met en anden bannerherre som hand haffde met sig, at Electus skulle giffue oss hues befaling oc breffue hand haffde oc fouge seg hiemeligen [wj vtaff staden, oc bad wij skulle holle thet hiemeligen Thet samme screff wij alle tre Electo til vtj siin herberge, oc tuorde icke for fare gange til hannom om dagen, men om natten gick hand selffuir til Greffuen hiemeligen oc bad hannom hand wille giffue [thet alle sendebudene tilkendne, at hand motte fange leyde, met flere ourd som hand selffuir wiid at giffue ether nade til kende etc. Om anden dagen til niie slet komme wij til raad met thennom, oc finge leyde for [leyde Electo, met stuor besuaringe som the sagde for oss, Om efftir middag komme wii igen til raad, oc Doctor Carstannus suarit Greffuen ther hand talit til om wij haffde fangit nogen ny oc wiider befaling, andre end om restitution, oc begynte aff første oc fortelle huad hand haffde holt thennom for paa ethers nadis wegne at indføre vtj ethers nadis land oc rigj igen efftyr key li: maiestat mandat oc willie, oc huor at wore befaling war icke anden end al ene om restitution, oc at key : M tz breff som hand haffde scriffuit til wor nadeste herre lydde szo oc icke andeledis oc ethers nade skulle indføris entteligen igen oc ther vppaa wille key : M tz wouge land riigj guods oc penning, szodanne befaling haffde oc [keyser Pauens sendebud, at efftir key m tz forførdering haffde hand aleneste befaling at ether nade skulle ind settis igen, oc ingen anden middel, ligeszo oc koning aff Engelandz sende bude oc margreffuens, at huad key : M tz sende bud beslutet thet skulle oc the oc fuldburde oc beslute, met flere ourd, Efftir szodannen en mergkelig fortrøsting, oc tilsage, haffuir wor nad e herre icke formwdit, at nogle andre middil skulle forgiffuis, oc ther for haffuir hans nade ingen anden mandat giffuit oss end paa indførsel, Oc efftir the at the haffde szolenge giffuit samme [middil handling for oc kunde icke fange anden suar en stundom, at the wille for alle dø end the wille indstede ether nade igen oc [323 aar1524] wille før tage tilhielppe Rysser Tartar Turcker, oc szo haffde the suarit, at thet war icke møgeligt the wille indtage ethers nade igen, før om the haffde strax feyde vtj en skiød oc friid vtj en anden skiød tha wille the eller anname feyde, end indtage ethers nade, met flere andre ourd, Oc efftir the wor befaling war icke anderledis end om indførsel, paa [thet thendne dag kundne were nogit fructbar, oc the wille icke tilstede indførsel, [bade the oss at wii wille scriffue wor nad e herre til om thend middil at handle, om wor nad e herris arffland oc [my [wor nadeste frues morgengaffue eller liiffdinge, oc at hans nade kunde fange en aarlige pensionem, oc hans nadis hersøn vduælis til koning etc. Then samme mening haffue wij screffuit hans nade til oc achtir oss dag fran dag met post bud igen Ther for war wor flitig bøn oc begere, at the wille forwende alle theris fliit at vpholle wor wederpart til wij fange bud fran wor nadeste herre, men om Her Electus haffde andre befaling, thet finge the aff hans werdighed selffuir athøre Thesse oc flere ourd suarit Doctor Carstannus Greffuen Oc greffuen suarit ther til, ther hand haffde tilforne berad seg met the andre, vtj wor frauerelsze, oc wii indkomme igen at the haffde giort oc brugit theris fliit ther til oc stadeligen forhollit thennom at the skulle indføre ether nade wnder keyserlige acht oc offuiracht, oc pauens band, Tha haffuir wor wedirpart altiide giffuit it suar som forscriffuit staar Ther efftir gaff Electus sin [mandat [taale for efftir som hans instructio ethers nade haffuir antuordit hannom, oc sagde hand haffde ingen befaling andre end wij vtj thend mode anden end ethers nade skulle bliffue restituert, met flere ourd Ther efftir begerit doctor Carstannus at the wille end nw [hol raadslage huad nytteligt war efftir key m tz mandat efftir the wor wederpart wille icke fuldtgiøre thet at the motte komme vtj band oc acht, Ther til suarit Pauens budskab at hand haffde ingen befal at komme thennom iband, før end key : m tz haffuir forkyndt thennom vtj acht, for key: m t haffuir forførdirt thend sag til pauestelig hillighed Ther for bør achten at gange for, Tha stude key mtz budskab til at the haffde thet vtj theris instruction, om the icke wille indsette ethers nade [Ther [Oc skude [the vppaa, at Hannart haffde samme mandat til Norrimberg Oc theris jnstruction lydde fuldner szo efftirsom ieg kunde mercke, At ther som the icke wilde indsette ethers [324 aar1524] nade tha skulle [the wor wederpart møde inden xv dage vtj Nørrimberg oc om the icke end tha wille were hørsame szo skulle the komme vtj acht paa thend første eller andre søndage ther nest efftir Samme afften screffue wij her Henrick Gøye til at wij kunde ingen leyde foruerffue for hannom oc Niels Lycke, ther motte hand rette seg efftir huad hannom tuckte selffuir got wære for wij finge ingen scriffuelsze aff ethers nade om hannom anden end ieg skulle betale for hannom oc her Electus oc Niels Lucke, aff the hundre gyllen ethers nade sende meg met Electo, Men nadeste herre Electus siger at (hand) fick ingen penning met seg, forthij kand ieg icke betale fore hannom jeg befrycter meg nadeste herre ieg mo *selffue myn kledir eller sette thennom til pande for Doctor Charstannus oc prosten oc meg, met heste fudir oc the met oss ere vthen wii fange raad aff ethers nade etc. Samme afften sende Pauens Budskab bud efftir Electus oc en aff oss tre, tha bade the at ieg skulle gange met Electo Ther wii theer komme gaff hand oss til kende at efftir wii ware gangne aff radit fran thennom, offuirsae til (dvs the?) alle sammen oc tilhobe theris mandat tha sagde hand at ingen aff thennom haffde nogle middel som the skulle holle wore wederpart for, andre end the skulle indsette ethers nade igen [dog liguel sagde the tilforn the haffde thet vtj theris instruction Haffde oc samme thiidt key : M tz Budskabe offuirantuordit hannom ligeszodant it breff som ieg sende ethers nade, ocszo vnderscriffuit [fuldner lige som thet war key: [hand [M tz haand, dog liguel erit icke Ther [til er thet breff szo vforstandige screffuit oc vskickelige at Pauens [breff bud sagde thet war werd at ther worte comment giort vppaa, oc luode thennom alle lesse samme breff, Therfor bad ieg hannom at hand wille giffue meg en copie theraff Huilkit hand oc giorde, Electus befalit oc meg *oc at ieg skulle scriffue ether nade til om terpenning til seg oc xxiiij Rinsk gyllen som hand haffuir tærit hiid, oc lent aff pawens sendebud, Jeg haffuir icke penning at betale for hannom vthen ethers nade sendir meg thennom Jeg wiil giøre ethers nade met guds hielp guod regenskab aff thet som ieg haffuir vpborit Jtem nw vtj dag søndage Philippi oc Jacobj gaff Greffuen oss til kendne om Hannart at hand haffde ilde bedragit ethers nade at hand haffuir tilsagt at komme hiid til thendne dag oc icke heller send [oss [thennom hiid key : M tz [mandat, Oc ther som hand end [325 aar1524] kom hiid, tha skulle hand mere were ether nade emod end met, oc meente at thet skulle bade hannom aff ethers nades wederpart fem eller sex tusind gyllen huad ieg skal sige ther til wiid ieg icke Ther til gaff hand for, om wij finge icke suar szo snart aff ethers nade, om oss tyckte got were, tha wille the holle wore wederpart thend meninge for, som wij haffue screffuit ether nade til, paa thet thenne dag skulle icke were forgeiffs, dog liguel wille the icke thet giøre met andre wilkoor, end om key : Mtz thet szo szamtyckit, oc wor nadeste herre war til friidz, Tha holt the liguel først fore, at thet war got ethers nade heller annamit nogle wilkuor, end alle handel skulle slet affslaes, fforthj the Dantske oc Lubsker mene om the fange ingen wederstand vtj *vtj thette aar, tha wille thij siden szo bestercke thennom oc her forinden, forbinde seg met andre frembmede førster oc the wille intthet frøchte, jcke kand oc key : mtz. for thend Franckerigs feyde hielpe ethers nade vtj thette aar jcke eller Fardinandus, for thend Turckeske feyde vtj Hungeren oc Østerrigj Thertil suarit wij at wij kunde intthet giøre eller raade offuir thend befaal wij haffde, wille the tøffue til wij finge suar aff ethers nade, tha wille wij giernne giffue thennom ethers nades mening tilkende Vtj efftirmiddag war pauens sendebud huoss bispernne oc wille giffue thennom aluerligen for, om band oc thend hillige kirckes forfølning, naar wij fange suar aff hannom, wiille wij vfortøffuit scriffue ether nade til Ytther mere end ieg haffuir screffuit, kunde ether nade fange at wiide aff Doctor Carstianus scriffuelsze Gud alsommechtigeste ethers nadis hogmechtighed stad siel liiff thend alsommechtigeste gud befallendes
E N K Mtz ødmyge tro plichtuge thiener Christiern Winter Secretarius
Siger oc her Electus at pauens sendebud er hundrit gyllen [skyldig tilsagt her til Hamborg, wille ethers nade werdis til at giffue oc suar ther vppaa huarefftir hand skal rette seg etc.
Till K M : sin allernadeste Herre :
Anno mdxxiiij [fredagen [torsdagen fore pijnsse dag om afftennen vij sloo kom thette breff til Vittenberg [326 aar1524] 
Hamborrigs Hand[linge 73(?)
Secretairen Christiern Vinter beretter Kong Christiern II om sine Forhandlinger med de engelske Gesandter, efter at Kongens tre övrige Sendebud vare afreiste fra Hamborg; han har erfaret, at Hertugen af Holsten (Kong Frederik I) for Tiden har Sendebud i England, hvorfor han tilraader Kongen ogsaa at sende en Gesandt derhen for at modvirke hine, skjönt Kardinalen ( Thomas Wolsey), efter hvad Englænderne have forsikret ham, er Kongens Sag hengiven; han tilraader at söge at vinde Greven ( Helffenstein) ved Löfte om en aarlig Pension, hvis Kongen bliver gjenindsat, og at tilskrive Biskoppen af Lebus med Tak for hans Virksomhed samt ligeoverfor Paven, Keiseren, den engelske Konge, Erkehertug Ferdinand og Regentinden Fru Margrete at fralægge sig Beskyldningen for at være Lutheraner.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1260). Brevform; 11/2 Ark med Spor af udvendig Forsegling.
Ether nadis hogmechtighed myn ødmyge tro plichtuge thiennest althiidt til fornn met friid vtj Christo Jesu Allernadeste herre werdis ether nade at wele wiide, at siden Electus Doctor Carstianus oc prouesten bortfuore gingge ieg strax om anden dag til thend Biscop aff Engeland, oc begerit aff hannom bethendis hand wille giffue meg en copie aff hans jnstruction paa Latiin som ieg kunde sende ether nade, efftir the at ether nade haffde nw fangit alle the jnstruction som the andre Oratores haffde Hand suarit meg, at hand wiste icke om hand motte giffue meg szodanne vtscrefft aff siin jnstruction eller ey, for end hand haffde taalit met mester Backer Haffde the oc endnw nogle artickle vtj theris commission huilke the haffue icke end nw foorhollet, Huilke the wille aldelis fuldkomme, Thertil sagde hand, mester Backer kommer nw til wor nad e herre koning Christiern, Tha skal hand wisseligen giffue hannom muntligen til kendne alle wor befaling, thi ieg wiid hand er koning Christiern szo beuant szom nogen chresten mand kand were Jtem sagde hand, at hand haffde hørtit vtj sandningen at Hertugen aff Holsten haffde send siin Oratores til koning aff Engeland men tha sagde hand, at han tuilfflet intthet vppaa thet at Cardinalen skulle io brugge siin beste at the skulle intthet theer skaffe [327 aar1524] oc hand kunde icke fuldsige aff thend fliit som Cardinalen giorde oc tilwende vtj ethers nadis sag, fforthi [om] ether nade tycktet radeligt were, war it got at skicke æther nadis egen bud til koning aff Engeland thend stund hertugens sendebud ware ther som kunde strax afflegge oc til intthet giøre theris løgenafftige forgifft, met huilken the haffue skiøt aff[legt skild fran ethers nade alle ether nadis wenner, for ethers nade haffue icke lagd vtgange scrifftlige antsuar igen, Thi (the) brugge alle the liste the kunde paa thet the kunde holle ethers nade fran laand oc riigj, Huor for er thet nytteligest at ether nade giffuir seg indderligen ind til gud om the beste raad Hand er thend som alle vretferdigers oc vmilde menniskis tancke oc raad kand omkuldkaste Vtj dag otthensdag hørtte ieg wiisse thidende [vtj som ware screffne fran Lubeck at two Swenske iacther oc en Lubsk iacht haffde *haffde tagit two Hollendir skiibbe vtj szøen, oc ther er andre Hollendir skibbe kommit til mode met oc tagit alle tre iachtir igen, oc wilde kastit folckit offuir buorde Tha war ther en Suenske ritter som the sagde paa en iacht, hand bade thennom at the skulle wel betencke seg, huad the giorde offuir thennom, thet skulle the wentte offuir seg igen, oc ther met bleffue the wiid liiffuit, men alt thet the haffde vtj iactene bysser oc andet toge the fran thennom oc luode thennom fare, oc samme iactene ruggit ind for Lub(e)ck, Sameledis ligger oc heer the Hollendir sendebud aff Amsterdam, oc wille gierne segle egennom vtj Østerszøen, oc the Lubsker wil ingenledis tilstedit, for thi ær thet møgeligt at thet bliffuer en feyde emellom thennom Jtem vtj dag torsdag war ieg til gæist met mester Backer Tha haffde hand oc indbedit en gamble Inggelfaar, Thend samme gaf seg vp, at hand [wille et]hers nade wel aff [hie]rte, liguel sagde hand ieg haffuir fangit en tusinde gylden [skade aff hans nades her fadirs oc hans vdligger tha wiid gud at ieg vndte hannom thet hand motte komme til sin land oc riigj igen, oc nw war ther rede inde igen oc thet haffde kost meg aff mit hundrit gyllen, ffor alle the sagir the giffue hannom, ere icke nøgsame at fordrifue hannom aff siine riigj, før ther war gangit dom oc ret offuir Oc thet samme sagde hand, hand sagde for borgemester oc raad, ocszo at thet war retten, Huer som war røffuit skulle igen indforis vtj thet som hannom war franrøffuit, for hannom burde at stande nogre til rette, met fliere ourd etc. Tha spurde hand meg om mange *artickde som the haffde [328 aar1524] scriffuit paa ethers nade, om the ware sandnunge, Tha gaff ieg hannom szodanne wnderuisninge oc fortelinge ther vppaa, at hand sagde, Meg forwundrer oc mange andre thess ligest, at ther er icke szodanne scrifftlige antsuar lenge siden giffuit ther vppaa, Tha haffde almugen vmøgeligen sambtycket til lengir feyde, forthij the wiide icke andit end the mon sigis for, Oc therfor skulle ingen sige en andens sag were ret før end hand fick hørt begge parte Sagde hand och at hand haffde vtj dag hørt ny thyende, oc talit met thend szom thet breff haffde [scriffuit seet the stunde scriffuit vtj, at nw for fem vigger vforferlige, haffuir keyserens folck oc koning aff Franckeriges werit sammel oc the haffde midst suart folck paa begge sider, dog liguel haffde keyserens heer fangit offuirhaand, oc koningen aff Franckerige haffde midst wiid xxx m mend, oc ther til haffuir keyserens folck indtagit paa ny en stad, aff the *fastede vtj all Franckerige ere oc en anden ringe staad som mester Bac[ker kan]d ytthermere wnderuise ether nade Jtem ieg haffuir oc møgit snackit om ethers nade met mester Backer, om the ny fund som the gaar om met, met ethers nade, oc wille met liist oc behendighed drage ethers nade fran land oc riigj, Jeg haffuir icke forstand ther vppaa vthen til thet werdst, at the wille dagetinge wor nad e frue ind igen met ether nadis herbørn, oc ether nade skal *skal bliffue vthen fuore, Oc thersom thet skeer szo wille the *joc skille echteskab ad, huor kand ether nadis husfru were vtj riigit oc ether nade vthen riigit, Hindnes nade kand icke komme ther ind vthen ethers nadis sambtycke, Jeg wiid ingen bedre raad at ethers nade giffuir seg inderligen til gud, at hand for siin stuor barmhertighed oc gudlige mildhed wiil giffue thend hilligaand vtj ethers nadis hierte, hand er thend som bruster ingen raad, oc giffuer alle the som hannom hierteligen oc trøsteligen vppaa kaller the beste raad, thi hand wiid huad beslutet er aff gud euige raad oc huad skee skal om huer menniske, oc the hand lieder the kunde icke fare wiild, oc the hand radir, thennom gaar altingest wel vtj hende, forthi guds wilie skeer vtj thennom Haffuir Gud almechtigeste forsetit at ethers nade skal komme til ether nadis land oc riigj igen tha skeer thet vthen tuiffuel, dog liguel alle mennisken forladir ether nade, thersom ether nade tuilffler ther intthet vppaa, forthi gud wil wij skulle haffue en sterck loffue til hannom, oc tha skal altingest were oss møgelige, men wii skulle liguel tillegge alle wore fliit til guds hielp, thi hand haffuir ther for sagd vtj Genesi, Vtj dit anleds sweed skal thu ede thidt brød [329 aar1524] Ther[fore tyckte meg got were om ethers nade szo tyckte, at ethers nade wille forscriffue strax Greffuen en aarlige sold at vpbere naar ether nade kom vtj ethers nade land oc riigj Thesligeste hans suagir thend [ba]nnir herre som met hannom ere for som meg tyckis tha standir sagen faast vtj hans hendir, oc vthen tuilffuel haffuir hand enchten vpborit aff hertugen en sum penning eller hannom er en aarlige sold til sagt, for Hertugens Canceller war altstede huoss thennom buode oc the huoss hannom huad sandingen [ther om (er) thet wiid ieg icke, Ther som ethers nade wilde thet samme giøre viid mester Backer tha bleff hand oc thess williger Sameledis at ethers nade wille giffue margreffuens raad oc Orator Biscopen aff Lebuuds guode ourd oc tacke hannom at hand haffuir fliteligen arbedit vtj ether nadis sag, dog liguel at thet icke er wordit fruchtbaar Thet samme siger oc mester Backer at ingen aff the andre haffue szo troeligen arbedit som hand, Jtem at Ethers nade wille oc were fortengt ther vppaa atscriffue ethers nadis aarsage til Pauen key : Mtz. koning aff Engeland Her Fferdinandus [oc til fru Margarete om thet the haffue fanget at wide at ether nade skulle were Luterian Tha mue (ether) nade wel sige ney at ether nade haffuir aldrj werit Luterian icke wil were, men wil bekendne at were en Christne oc smurd koning [oc were hørsamme oc lydige thend hillige almenege Christne kircke oc Pauestlig hillighed vtj alle tilbørlighed, Oc ther som thet kand Christeligen kendis at ether nade haffuir farit wiild, tha wiil ethers nade gierne lade seg wnderuisze szosom en Christen mand bør at giøre, Ligger ieg oc heer nadeste herre oc fortøffuir teerpenning at betale her vtj herberge, Oc ieg tørff icke gange vd siden werten haffuir kraffuit meg at ieg skulle giøre regenskab Tha haff[uir ieg] fangit hannom szo møgit ieg haffde paa regenskab Ther som ether nade wille end nw sende meg xxiiij gyllen tha troer ieg will betale her aff i herberget oc komme til bage igen til ether nade, vthenn ether nade ladir meg ligge altforlenge, skal ieg oc selge myn kledir oc thet fattighed jeg haffuir oc komme til ether nade, tha wil ieg thet giernne giøre Ether nadis hogmechtigheds staad liiff siel thend alsommechtigeste gud befalendis Scriffuit vtj Hamborg friidag nest for Pintzedag aar etc. mdxxiiij
S E K M øydmyge tro willig thiener Christiern Winter Secretarius [330 aar1524] 
Hogbornne først oc stuormechtigeste herre Her Christiernn met guds nade Danmarckis Suerigis Norgis Wendis oc Gotthis koning hertug i Slesuig Holstenn Stormarnn oc Ditmerscenn Greffue i Oldenborg oc Delmenhorst siin allernadeste herre
1524 - Hamborg 6 Maij
Hr. Vincents Lunge beretter Kong Frederik I, at han nu har fuldfört, hvad der var ham paalagt, og ladet forkynde Kongens Breve for Norges Indbyggere fra Lindesnes til Vardöhus, hvilke alle have givet Troskabslöfte; selv önskede han nu helst at vende hjem til Danmark, men da man begjærer hans Nærværelse i Norge, har han lovet at forblive der under Forudsætning af, at han i 10 à 12 Aar faar Kongsgaarden i Bergen med en Del underliggende Lene, hvoraf han i saa Fald tilbyder at give 1000 Mark i aarlig Afgift. Han beretter, hvad han har foretaget mod Nils Kelssön, som havde faaet Kongens Brev paa Ryfylke Len, og som derfor nu har udtalt sig om ham paa en saadan Maade, at Hr. Vincents paakræver Kongens Indskriden, stötter den Bergenske Biskops Henvendelse til Kongen i Anledning af Degnedömmet i Bergen og omtaler Michel Bliks Forhold.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11. a No. 17). Halvark med Spor af Gjennemstikning efter Forseglingen. Kun Indlægget er egenhændigt. Har ligget inde i følgende Brev.
Mynn ydmyg plictug tro tieneste ethers nades kongelige maiestet altiid tilfforne Hogboren ffurste kereste nadige herre Verdes ethers Nade atwide at ieg nw tess gwdt loff haffue haffuer myn befalning fuldgiort i swo made at ieg haffuer lath lese oc fførkynne beseglede copier vnder rigens radtz indtzegle aff ethers nades breff i alle the land oc lend som ligge norden ffore Lindesnes oc indtill Wordehus ffor menige almwge edle oc wedle gysthelige oc weltelige ere ethers nade gangne till hande oc meg pa ethers nades vegne loffuet oc tilsagt hwldskaff oc mandskaff oc skald gwd wide jeg aldrig kwnne gøre yttermere flijt till at komme ald ting wtj gode mode pa ethers nades wegne endt ieg giort haffuer vden aldt swerslaw oc blodstørtning thet en anden till ewentyr icke swo lettelig skulle bekommet haffue Nw ville ieg gerne hiemfarit till mit federneland ffrender oc venner oc antwordet ethers nade huess land oc lendt ieg haffde pa ethers nades vegne vwnnet oc indtaget besynderligen ffortij ieg fformerker meg stor ting atwære kommit till acthers pa Krogen siden ieg affdrog [331 aar1524] oc regner meg møget geld till fformedelst sthor tering som ther i myn ffrawerelsse varet haffue tha ville rigens raadt Tyske Danske oc Norske jngelunden tilstede ieg skulle komme her aff riget etc. swo fremt som ethers nade skulle beholle landene Ther fore nøges ieg till ffor ethers nades og rigens gaffn oc bestand skyld at bliffue her i Norige fremmit oc elendig ffran arff oc eyge gotz oc peninge slect oc wenner hwilcket ieg oc motte loffue rigsens radt oc indbyggere ffor end the wille gange ethers nade tilhande dog met sligt skell at ieg skulle foo her i riget kongs garden met thesse effter ne øder oc lendt : Ryffølcke oc Jederendt Sognn oc Ferøer Syndhordeland oc Nordhordelandt met hwilcke lendt ieg neppes skald kwnne holle garden met øell oc madt Thertill met skulle ieg haffue alt Helgelandt inthet vndentaget wden Nwmmedallen oc Trwmssen till clede oc penninge till halffannet hwndrit karler ieg holler Huess ether nade ville verdes till at vnde meg oc gunsthelige fforlenne for ne kongsgarden met for ne lendt vtj x eller xij samffelde aar tha vill ieg giffue ether nade ther aff arligen twsend marck i sølff oc gode penninge oc alligewell bygge oc fforbetre garden som wel behoff gøres oc holle wiid mact met ffolck prowant bøsser krud oc werie swo hand skall till gudtz hielp bliffue forwariit ethers nade till hande oc skald ethers nade ingen foo slict eth rwnd bwdt skald biwde Men huess ieg ey for ne gard oc lend fange kand tha kand ieg ingeledes bliffue her lenger vtj Norige men fare strax hiem till Krogen kommer ther noget andet effter i thenne landtzende tha vill ieg ingen skyld haffue ther vtj jeg wiid vell ethers nades kongelige maiestet er icke myn skade begerendes rigens rad er ewentyrlige noch om at nogre riddermensmend besiddendes wtj Danmarck skulle haffue the besthe lend her i Norige hwilcke som dog haffue gud oc nock vtj Danmarck hwilcket the jngeledes ville tilstedhe Kereste nadige herre for end ieg fuldkom myn befalning tha ieg loffue rigszens radt twenne puncte fførst at ingen skulle haffue slot eller lendt i Norige vden then som ville bliffue besiddendes her i riget Thet andet at ingen breff skulle pa lend her i riget holles wiidt mact som wdgiffne wore for endt riget gick ethers nade tilhande Siden kom Niels Kelssen oc sagde seg at haffue ethers nades breff pa thet beste lend her ligger till garden Ryffølcke oc war hanss breff screwffet lenge for end ieg fordt aff Danmarck. Ther po swarede ieg hanom garden jngelunden at kunde ombere samme lend som hwer mand er vitterligt Thii wille ieg thet beholle indtill swo lenge ieg haffde [332 aar1524] antuordet ethers nade myn beffalning igen met alle the slot oc lendt som ieg haffde indtaget Tesligeste wnderwist ether nade landtzens leglighet oc eget gaffn etc. Swo oc for then tilsawning skyld ieg haffde giort raadet oc acthede jeg icke at antworde ethers nade alleene kalc oc sthen mend oc land oc lend Ther vtoffuer bødt ieg hannem it andet lendt oc gaff hannem xx marc till there penninge oc loed hannem fare Haffuer hand ther wtoffuer sagt nogre ord pa meg beder ieg ethers nade ydmydeligen at werdes till at lade fore slig ordtz skyld tage borgen aff hannem at bliffue tilstede oc sware her Iehan Oxe thertill paa mynne wegne efftertij ieg ey selff kand tilstede komme tha skall ethers nade siden altiid fynne annenss wlemper oc løindt vtj mange made begerendes ther offuer ganske ydmydeligen en tilbørlig straff Jeg vill skiwde mit skeeld till Noriges riges raadt edlinger oc menige indbyggere the Tyske her wiidt bryggen the wide well hwre troligen oc well ieg haffuer tallet om ethers nades kongelige maiestet oc ilde om kong Christiern wtj alle mode Beffalendes ethers nades siell liiff stat oc gode vprettelige lygsalige regemente gud oc sancte Oluff kong Datum pa Bernehus die Veneris ante penthecostes anno etc. mdxxiiij
Ethers nades ydmyg tiennere Vincenssz Lunge
Kere nadige herre haffuer mind herre byspen her aff Bergen sendt ethers nade en aff sith capitel som heder her Monss met merchelige ærinde oc befaling besunderligen om thet degendømme her i byen som war giorth aff kronens capel imod byspens oc capitels samtycche thennem alle til sthor skade och fortrydh Er mind ydmig bøn ethers nade vil werdes til at giffue hannem breff so lydendes at then som nw degen er skald bliffue ved macth i sind liffs tidh mend effther hans død skal her aldri noget degendømme were byspen oc capitel imod i noger mode Oc Alle hellens capel skal bliffue eth kronens oc kongens capel som thet tilffornn werith haffuer etc. Mind herre bispen her aff Bergen haffuer werit oc er ethers nade ganske welwillig oc tro i alle mode Thij verdes ederss nade til at giffue hannem gunstige scwar ederss nade er thet aldeles ynthet til skade i noger mode stycthet for. moer iche atholde twenne prelater po capitels commune etc. Kere herre ieg wed iche fwlleligen hwre tro the ere ethers nade syndenfels her i landet Michel Blich oc flere ved ieg ich(e) heller hwad [333 aar1524] handling eller contracth the mot ethers nade hafft haffue Jeg haffde mind iacthe oc folch ther heend sthacchet tid forleen tha flyde Michel Blich til Agersshws Ther som ethers nade skriffuer meg sind vilie til ther wdi vil ieg gøre mith besthe hand iche wndkomme skald Oc haffde hand verid i mind be then landtz ende som ieg haffuer befaling skwlle wij lenge siden werit ther om fo(r)ligthe Ethers nade skald aldeles ynthet twiffle po meg i nar ieg komme kan vil ieg were tomhendet til gwtz hielp
Hogborne hogmectugeste ffurste oc herre her Ffrederic met gudtz nade wduold kong till Danmarck oc Norige hertug vtj Sleswig Holsten Stormaren oc Ditmersken greffue wti Oldenborg oc Delmenhorst [sin ker]reste nadige herre
De Tydske Kjöbmænds Oldermænd i Bergen, der tidligere have sluttet sig til Kong Frederik I i Anledning af den af Hr. Vincents Lunge til dem gjorte Henvendelse, udtale for Kongen sit Önske om, at denne maa erholde Brev paa Bergens Kongsgaard med de nödvendige underliggende Len.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11. a No. 17). Helark med udvendig Forsegling. ( Foregaaende Brev ligger indeni dette).
Alderdorchluchtigeste grothmechtigeste koning hochghebarne forste gnedigeste here vnse ghehorsame vnderdane vorplichtede denste myt allenn guden synn Jwer koninglikenn Maiestat stede vorann, Grothmechtigeste forste gnedigeste here, wy twiuelenn nicht sunder jwer koningliken M t, sy vth vnsenn vorigenn scrifftenn ock lofflikem ghehore bewust wo wy vns vp jwer forstlikenn gnade ansokent, wo ghehorsame vndersatenn etc. in denn weruen vnnd bouelenn wo de ghestrenge ernnstueste vnnd hochghelerde her Vincentius Lunghe doctor vann gemelten jwer Ko : M t ghehath ertogeth vnnd bevlitigeth vnses vortrostendes jw forstlike gnade werde sodanes vnses cleynen vlytes vth anghebarner mildicheyt in allen gnadenn weddervmme ghedenckenn etc. De wyle denn wy vns in den ghescefftenn in nicht weynighe moye vnnd fruchtenn des grothmechtighenn hernn Cristierni koning hebbenn moten setten, so is vns nu dorch etlike redere dusses loffwerdighenn rikes by ghekamen wo gemelter her doctor an jw Ko : M t in etlikenn siner vnnd des rikes Norwegen weruen wegenn etliker lene ghesinneth gheweszenn, dorch welke lene jwer forstlikenn gnade gardenn all [334 aar1524] hir thokamen sunder welcke ock sine strengicheit denn suluighenn myt nichten kone edder moghe vp holdenn angheseenn dat de nastendighenn lene tho sodaner vnkost wo jarlikes de garde vp tho holdende gansz gheringhe, vnnd nu etliken anderenn ghestren#genn vnnd eddelenn hernn schole hebben gnedichlikenn vorlent, hefft doch sodant gemelte rikes redere nicht weynich neuenst vns de wy des affschedendes gemelten hernn Vincentij nicht weynich vnnd so he nu erste by vns ghekamen vth veleme bowaghe ghemoyeth gheweszenn, wy ock nu weddervmme de wy vns in fruchtenn vnnd vare ghesetteth so elendeliken sine strengicheyt scholdenn vorkeszenn worvmme is tho jwenn gnaden vnse gansz demodighe ansinnent vnnd boghere ghedachten hernn Vincentij ansokent sodaner lene vnnd wes de loffwerdigenn rikes redere denn de heyl vnnd woluarth dusses rikes hertlikenn leff, vnnd bewust, an j : f : gnade gheschreuen, gnedichlikenn wylle botrachtenn, vns ock sodaner vormaninghe alse ghetruwe vn(der)danighe jwer forstlikenn gnade vorwanten de ock der suluigen victorie vnnd woluart gansz thogheneget myt nichten vordencken, vorhapen vnd vortrostenn vns ock jw koninglike M t vnser vnnd des gemeynenn schamelenn copmannes vp vnser vrunde vnnd factorenn ansokent in allenn gnaden oldenn lofflikenn priuilegien vnnd vryheydenn wo eynn milde here vnnd forste so wy vns des mogenn tho beromende hebbenn gedencken vnnd vns weddervmme alles ghehorsames vnd denstes myt liue vnnd gude wyllen erbadenn hebben dorch hulpe des almechtighenn deme wy jwe koninglike Maiestat tho langheme regimente heylsamiger victorie suntheyt vnnd woluart wyllen boualenn synn Screuen vnder vnses gemeynen copmans jnghesegel die Veneris ante Pentecostes anno 1524
Jwer koningliken Maiestat ghehorsame vndersate Olderlude des gemeynen copman jn jwer gnade stadt Bergenn vnnd rike Norwegen residerende
Denn dorchluchtigestenn grothmechtigestenn hochghebarnenn forstenn vnnd hernn hernn Ffredrick erwelter koning to Dennemarckenn rechte erffname des rikes Norwegenn hertogenn to Sleswick Holstenn Stormarnn vnnd der Ditmerschenn grauen to Oldenborch vnnd Delmenhorst vnseme gnedigestenn hernn denstlikenn.
[335 aar1524] 
Optegnelser af Kong Christiern II.s Sendebud til Mödet i Hamborg, Provst Hans Hanssön, Dr. Christian Bayer og Secretairen Christiern Vinter, angaaende de Forhandlinger, som fra Dag til anden förtes mellem dem og de övrige Gesandter fra Paven, Keiseren, Erkehertug Ferdinand, Fru Margrete, den engelske Konge m. fl. fra 19 April til 9 Mai, da de forlod Hamborg, hvorefter de 13 Mai kom til Wittenberg og 19 Mai droge til et nyt Möde i Brandenborg 21 Mai.
Efter samtid. Afskrift i et Hefte in folio, bestaaende af 5 ulige store Læg, i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1277). Uden Bekræftelse eller Forsegling.
Hanndlung zw Hamburgk vnnd Brandenburgk etc.
p. 1. []. Hanndlung koniglicher wird geschicktenn vffm tag zwp. 3. Hamburg am dinstag nach Jubilate gehaltenn Anno etc. m. d. xxiiij o
Die geschicktenn synnd gewesenn Herr Hanns Hannsenn brobst Cristiann Bayer doctor vnnd ordinarius zw Wyttembergk Cristiernus Wynnther secretarius
Nachdem der Graff von Helffennstein ausz bericht herrnn Hannarts gein Hamburg geschickt den angesatzten tag zwerstreckenn bysz solanng kayserlicher Maiestat vnd Bebstlicher Heyligkeyt bothschafften erscheynen möchten derwegenn konigliche durchleuchtigkeyt von Denmarcken mit schickung jrer bothschafft vertzogenn vnnd vff acht tag damit verharret vnnd synd obgemelte geschickten dinstag nach Jubilate vff zwu meyl gegen Hamburgk vff den Ochssen-Werder an der Elb gekomen daselbst sie nach dem geleyth vff dem drytten tag geharrett vnnd synnd erst donnerstags zwnacht horen einkomen daselbst sie sich allsbald bey dem Graffen vnnd andern geschickten Ertzhertzogs Ferdinandj der Churfursten vonn Sachssenn vnnd Branndenburgk angegebenn den ein stundp. 4. vmb zwolff hor bestymbt vor welchen die konigliche geschickten angetzaigt wie sie von koniglicher wird wegen zw diesem tag zwkomen verordent wernn mit beuelh vff der wiedereinzetzung vnd restitucion der entwenthen konigreych vnnd landt zuhandeln nach jnnhalt kayserlicher Maiestat manndat dem konigliche wird zugeleben vrbuttig Es begerten auch .k. w. bey den geschickten moglichen vleys furtzuwenden damit die ding zuguetem ende gefuget vnnd gefurdert wurden vnnd wolten desz vertzugsz keinen verdryesz habenn dann k. w. hetten byszher vff kay r M. t vnnd Bebstlicher [336 aar1524] Hey. t botschafft gewartet vnnd versehe sich der teglich hierumb jr k. w. vnns abgefertigt alles das zuthun wesz sie mit vnns aynig wurden vnnd wolten vnns was wir thun solten bey jenen erlernen das aber vnnser person etwasz langsam erschinnen wer durch den vertzuck desz raths welcher vnns mit dem geleyth jnn den drytten tag vertzogen geschehen mit erbittung vnnd bitten wie gewonlich Darauff sie sich vnderredt vnnd vnns diese maynung furgehalten alls weren dye graffen vnnd herrnn von Helffenstein vnnd Geroltzeck von wegen ertzhertzog Ferdinandj am montag nach Misericordias dominj einkomen deszgleychen die andern geschickten p. 5.bey welchen sich desz hertzogen von Holsteins der Dhenen der Dytmarschenn vnnd der von Lubeck verordenten angegeben wer jen angetzeygt das man sich kay. r M. t Bebszlicher Hey. t k. w. von Engellandt vnnd frawen Margarethen ausz Nyederlandt bothschafft versehe mit bith zuuertziehen bisz sie einkomen wurden alls aber von jen bysz vff donnerstag nach Jubilate vertzogen vnnd mit vngedult geharret, hetten sie vff heut donnerstag jren abschied genomen vnnd doch erbetten wo die geschickten souil der vorhanden zwischen jen gutlich handeln wolten wern sie begirig sich jnn handlung zulassen doch mit diesem beding vnd protestacion das sie der hertzog vnnd die Dhenen nicht anders in gutliche vnderhandlung einlassen wolten dann ausz freuntschafft jnn bedenkenn das sie kay e M t nicht zw einem oberherrn erkennten vnnd wern alle konigreych vnnd was dartzw gehorig on alle mittell frey, allem was das hertzogthum Holstein belanngett dauon were der hertzog vrbuttig zuthun was jm alls einem fursten desz reychs gebureth wu aber solichs nicht geschehen mochte, so sollten die geschickten ein andern tag vff Michaelis vor oder nach ansetzen alszdann mocht ergehen vnnd wiederfarnn was villeycht jtzt het mogen erlangt werden welchs sie nicht bewilligten sie sagten es auch nicht zwe sie wolten aber vleys anwenden vnnd versehen sich solichs zu p. 6.erlangen vnd wer jen vnmoglich lenger dann zwen tag zuuertziehen dann es wer ein gemeyner reychstag zw Koppenhagen angesetzt da wurden alle stend der dreyer konigreych erscheynen zw rathschlagen von wolfarth vnnd gedeyen jrer land vnnd leuth vnnd cristlich ordnung auftzurichten die jenn zw grossem aufnemen wachssen mochten hetten also jren abschied genomen vnnd gesagt, es wurd durch konig Cristiern mit vleys gesucht das die handlung vertzogen wurde wie es dann zuuorn zw Möllenn auch gescheenn Vff welliches anbringenn haben die geschicktenn erzthertzog [337 aar1524] Ferdinand vnnd der Churfurstenn abermals gesonnen sie wolten lenger vertziehenn vnnd liessen es jnn seinem werth ob die Dhenischen kay e M t vnnd das Romisch reych erkennen oder nit aber das der Hertzog von Holsteyn ein glyd desz heyligen reychs wer an jm selbszt vnnd hetten koniglich wird entschuldigt etc. Aber das sie sich jnn abwesen kay r M t bothschafft jnn handlung einlassen sollten hetten sie keinen beuelh etc. Darauff wir gesagt wir vermercktenn jren gehabten vleys der wir vnns von k w wegenn hochlich bedannckenn vnnd möchten es nicht andern das die wiedertheyll vff jrem trutz verharretthenp. 7. das sie aber die schuld k w auflegtenn wer vnbedechtig gescheen das sein k. w. den tag zw Möllen durch doctor Khethwig vnnd den Brobst hietzugegen hat besuchen lassen, wir wolten vnns auch willig ertzeygen jnn allem dem was sie fur gut ansehen vnnd jres raths gelebenn Wir hetten auch ein beuelh zw handeln vnnd zw tractirn nach jnhalt kay r M t beuelh dem wir zugeleben willens darumb wir hieher gefertigt vnnd k w wurden andere mer mit kay r M t vnnd Bebstlicher Heyligkeyt bothschafft schicken Es wer auch k. w. genaygt vnnd furgesatzten willens jnn aygner person den tag zwbesuchenn darumb auch k w vmb geleyth bey den von Hamburg ansucht Es wer aber mit einer behendigkeyt vnnd per indirectum abgeschlagen So wer vnnser geleyth auch nicht altzw starck vnnd weren damit lanng vertzogen versehen vnns aber k w jm styfft zw Bremen jn der nehe sich enthalten wo es von notten sein wurd seiner jegenwertigkeyt zwhaben wir wolten aber auch nicht bergenn das kay r M t mandat mitbrechte das der Hertzog jnn aygner person erscheinen solte etc. jn dem key r M t beuelh auch nit gelebt Desselben tags sind Herr Friderich Thun geschickter desz Chur-p. 8. fursten zw Sachssen vnnd der Herr von Geroltzeck jrer schwacheyt halben weck getzogen gesagt sie wolten zw Lunenburgk vertziehen bysz jen der Graff von Helffensten schreyben wurd alszdann wiedertzekomen ader den Churfursten zuuermelden sein vermöglicheyt vnnd zw bytten ein andern an sein stat zwschicken Vff den abent sind vffm wasser ein Bischoff vnd zwen rytter von k. w. zw Engellandt geschickt einkomen vnnd jr herberg gehabt bey den Parfuser monchem Jn derselben zeyt ist vnns vom rath ein vererung von achttzehen kannen weyns geschehen mit empfahung vnnd erbittung durch zwen desz raths [338 aar1524] (22 April)
Freyttags nach Jubilate
Synnd einkomen kay r M t bothschafft ausz Niederlandt (23 April)
Sonnabenth
Haben wir vnns bey den [geschickten selben angegeben welche vnns gesagt wir solten vff morgen vmb acht hor bey jen erscheinen p. 9.Deszgleychenn haben wir vnns auch bey den Englischen angegeben die vnns vff den abent beschayden vnnd doch darnach ausz vrsachen abgekundigt darvmb wir Mayster Backhart den Englischen ambasiaten haben am sontag besucht vnnd jem dancksagung von wegen k w gethon vnnd allerley mit jm geredt das k w zw guetem erschyessen möcht mit byth er wolt vnns neben dem Bischoff ein zeyt vnnd orth ansetzen dahin wir komen vnnd etzlich gewerb jm nomen k w an sie zw tragen (24 April)
Suntags Cantate
Haben wir bey den geschickten kay r M t alls einem abt vnnd doctor Herman Fryesz nachuolgende maynung furgetragen, erstlich weren wir von wegen k w von Denmarcken danckbar gegen kay r M t alls dieselb zw hinlegung dieser jrrung jre person abgefertig welchs k. w. zw sunderlichem gefallen gereychet wurdens auch gegen kay r M t alls jrem freuntlichen lieben schwager brueder vnnd ohaimen verdienen vnnd jren personen jnn gnaden erkennen so wolten wir es vmb sie dinstlich beschulden mit byeth sie wolten moglichen vleys ankern vnd furwenden damit diese p. 10.sachen zw guetem ende gelangeten vnnd zw gemuth furen mit wasser vnbilligkeyt vnser gnedigster Herr zw sambt seiner lieben Gemahell vnnd kynder etzlich konigreych vnnd land jemerlich vnnd erbermlich verjagt vnnd vertryebenn Es wer auch vnsers gnedigsten Herrn wyll vnnd maynung kay r M t commission mandat vnd willen zwgeleben souil es die restitucion belanget, sie wolten vnns auch entschuldigt haben das wir sie nit er angeredt hetten so wir erst am sunabent jnn erfarung komen wern das sie alls beuelhaber kay r M t ankomen wern mit gewonlicher erbittung vnnd biet etc. Darauff haben sie geantworth wie sie nicht alein von wegen kay r M t sunder auch fraw Margarethen ein beuelh hetten alhie zw handelen wolten auch kein vleys sparn souil an jen vnd liessen vnnser entschuldigung zw etc. Vmb zw hor sind wir jnn das Prediger closter gefordert vnnd ist vnns diese nachuolgende maynung furgehalten wie sie sich ausz jrenn jnstruction allenthalben ersehen hetten vnnd ein maynung [339 aar1524] gestalt zw Lateyn vnnd Teuthsch die vff den abent den wieder-p. 11. theyllen solt furgehalten werden vnnd also Das kayserliche .M t ko e wird. zw Engellandt Churfursten vnnd Fursten sich nicht versehen das sie die wiedertheyll vnerkanths rechtens wieder jr eyd vnnd pflicht konig Cristiern seiner konigreych vnnd erblandt entsetzt vnnd verjagt vnnd die vnderthonen jrer ayde loszgetzelt solten solichs billich an kay r M t oder an das regimenth haben gelangen lassen da möcht den dingen rath gefunden sein worden vnnd ab gleych konig Cristiern vrsach dartzw gegeben als nicht gestanden wyrth so solten sie dannicht aygner gewalt nichts wieder jen furgenomen haben vnnd zuuorderst vnser genedigste fraw die konigin ein naturliche schwester kay r M t jrer leybgedings nicht entsetzt haben vnnd wiewol kay e. M t k. w churfurstlichen vnnd furstlichen gnaden getzymbt k w zw Dennmarck mit heres crafft wiederumb eintzusetzen so wer doch solichs ausz angeborner myld vnnd thugent zuuerhuttung verners bluthuergyssens byszher verplyeben darumb kay e. M t. ko e w. chf. vnnd f. g. bedacht erstlich gutlich zuhandelnn vnd zubegern das k w zw Den-p. 12. marcken wiedervmb jnn sein vorigen standt wurd gesatzt vnnd wo etwas jnn der guthe [wurd gehandelt besprochen vnnd beredt das solte von konig Cristiern steett vhest vnnd vnuerbruchlich gehalten werden vnnd desz zw merer sicherheyt wolten kay e M t k w Churfursten vnnd fursten sich dargegen verpfllichtenn vnnd verschreyben vnnd wo es von notten so solt sich Babstlich Heyligkeyt auch verschreyben Es solten auch die von Lubeck vnnd jre anhangk gewysz gemacht werden das sie mit newen zollen vnd beschwerung ferner nicht beladen solten werden etc. Welchs wir nicht angefochten sonder allein vermeldung gethon das nicht vnguth sein solte das auch mit eingetzogen wurde das die von Lubeck jre brieff siegell vnnd zusag auch hielten mit anhang das sie nie nicht gehalten vnnd alweg vrsachenn zw vheden vnnd vnwyllen gegeben etc. Alls vff den abent der antrag schryfftlich vber antwurth worden myt beger sie wolten schryfftlich jr antworth einbringenn
Montags am tag Marcj
p. 13. Jst vnns angetzeygt was die Teuthschenn Holsteinschen vnnd Lubec-(25 April) kyschen fur antwurth gegeben die gestalth Das sie sich mit langen reden erbotten haben kayserlicher Mayestat koniglicher wird Churfursten vnd Fursten zugefallen zw sein vnd vnderthenige dinst zuleysten vnd von vnnotten geacht [340 aar1524] vnd angesehen das jr vrsach oder antwurth in schryfft wurde gebracht so dasselb gereyth jnn druck komen mocht ein jtzlicher dasselb wen es gelustet lesen so wer die schycht offenwar vnnd notorium vnnd hetten nichts mynder eingefhurt vil vrsachen warumb sie konig Cristiern nicht zw einem konig haben wolten zw letzt darauff verharret dasz sie vil lieber alle jr leyb vnnd guth verlyeren wolten dann sein k w wiederumb zw einem khonig einnemen vnnd zw jrer sterck den Turcken Soldann vnd andere zur hylff ansuchen damit sie sich gegen jm aufhalten mogen Dieweyl sie dann spurn das die Restitucion nicht mocht erhalten werden so weren sie bedacht lauths jrer jnstruction vff andere myttell zugedencken vnnd nemblich also das k w mit einer p. 14.redlichenn pension jnn Denmarck oder nahe dabey versorgtt vnnd der jung Herr seiner k w son zw eim konig erwellett wurde vnnd das die konigin zw jrem leybguth ein zutryet hette Wo wir aber mittel wusten so mochten wir dieselben furschlagen damit nicht allszdann von seiner k w gesagt wo dieselb solche myttell gehabt das sie dieselben nit auszgeschlagen Vff das haben wir also geantworth wir hetten vns versehen die vom wiedertheyl wurden dem gestrigen antragen nachgegangen vnnd jr antwurt jnn schryft gestallt vnnd vbergeben haben dieweyl es aber nicht geschehen konnen wir nicht andersz achten dann das sie kay e M t k w zw Engellandt Churfursten vnnd Fursten vnnd jre bothschafft verachten weren auch bey jen jnn keinem ansehen oder achtung vnd vermercken darausz dasz sie willens synnd allem k w jnn jrem glympf ehr vnnd geleumbd zw jnjurirnn vnnd zw schmehen dess sie sich byszher hohesz vleys vfs stengst beflyssen haben vnnd noch nicht aufhornn hetten wir vnns aber besorget das sie jr schmahe vnd lesterung muntlich vnd mit einem jubel hetten auszgiessen wollen vnnd wir mit gleychem p. 15.gleych versorgt wern gewest so wolten wir vnnser antwort auch muntlich gethon haben vnnd solichs nicht vnderlassen haben ob wir gleych darob einenn verdryesz nemen sollen so wir aber wissen wie wir hie vnder den feynden synd vnnd vnser ein clein antzal haben wir solichs gedulden mussen vnnd jn seim werth beruen lassen Bitten aber vnns dieselben artickell zwvbergeben wollen wir geschickt sein vnuerweyszlich antwurth darauff zugeben darausz befunden sol werden das vnser gnedigster herr konig Cristiern nicht also bösz vnnd arck ist wie er vom jegentheyl gemacht vnnd was von jen furgebracht ist vff .s. k. w. erdychtett [341 aar1524] vnnd mit vnwarheyt aufgeleyt mit byth wollen derselben nicht stath geben bysz vff k w verantwurtung die one vrsach byszher nicht vertzogen damit nicht gesagt sein k w thet solichs ausz einer rachsall vermaynend sein gedulth solt etwasz guths vnnd nutz schaffenn dieweyl es aber nicht geschehen musz man der zeyt erwartenn Dasz aber die wiederwertigen die Restitucion nicht zulassen wollen vnnd die vnglaubigen darumb anruffen mussen wir gesthen lassen Es jst aber wunderlich zuhorn zuflucht bey vnsern hoch-p. 16. stenn feinden zusuchen gleychsam hetten wir jn der cristenheyt nicht konige Churfursten vnnd Fursten die solche jrrung entschayden vnnd vertragen möchten so wern auch got lob jn Teuthscher nacion menner vnnd nicht allein weyber mocht mit der zeyt durch Gottes gnad der sachen wol gerathen werden, Dieweyl sie aber darfur hielten es wurde schwerlich die Restitucion zuerheben sein alls doch dieselbig billich gescheen sollt vnnd must Cum spoliatus eciam prede ante omnia sit restituendus et reintegranda sint omnia deiectis et spoliatis etc. so achten wir es von vnnötten ferner vff andere weg zuhandeln wir hetten auch keinen andernn beuelh vnnd willen zuhandeln wo sie es aber fur nutz ansehen wollten wir jen gefellig sein vnnd solichs an vnsern genedigsten herrn gelangenn lassenn wir verhofften aber sie wurden keinen vleysz sparn vff die Restitucion zwarbeytten vnnd wann die geschehe wolt k w alle pact halten vnnd die burgen ab got will freyen vnnd wer k w ansprach nicht erlassen, wolte, sie vor kay r M t k w allenn Churfursten vnnd Fursten auch vor feyndenn desz rechtenns gewarten dauon wir offenlich protestirt vnnd getzeugt haben gebetten wolten solichsp. 17. antragens kein beschwerd tragen dann es fordert vnsers gnedigsten herrn desz konigs notturfft Haben auch furter angetzeygt vff den vhal wo die guth entstunde so wer vnser bethe sie wolten kay r M t beuelh mit vleys vbersehen vnnd demselben nachgehen der dann vermöcht quod omnem operam pro restitucione Regis promiserat Cesarea Maiestas se impensurum si suis saluberrimis consilijs velit acquiescere des k w geneygt so aber von kay r M t geschryben vnd s. k. M t maynung vnnd beger wo die guth entstunde so solt ein jtzlicher mit voller macht geschickt sein antzutzeygen vnnd furtzunemen wasz hylff vnnd beystandt jtzlicher berurtem konig zw eroberung seiner konigreych vnd land thun soll zusagen vnnd beschlyssen damit jr koniglich .w. wissen wesz sie sich gegen kay r M t. k. w. vnnd andern Churfursten vnd Fursten trosten sollenn etc. [342 aar1524] Nach diesen reden hat der Graff von Helffenstein geantworth mit wenig worten vnnd doch nach langem bedacht sie wusten nyemands der vnder jen wer der do willig vnd gern höret k. w. zuschmehen vnnd versehen sich k w wurd sich zw jrer gelegenheyt wol wissenn zuuerantwurten alls einem loblichen konig zustund p. 18.vnnd wo sie seiner k w er vnd lob mochten furdern wern sie vnderthenigs willens vnnd sehen fur guth an das wir solichs alles an sein k w liessen gelangen damit sie nicht wurden verdacht als hetten sie nicht genugsamen vleysz furgewenth sie hetten aber nicht jn beuelh sich jn aynige dysputacion zulassen ob die vrsachen so von wiederteylen furgewanth genugsam wern vnnd wurden allein ander myttel verhindern die sie furschlagen wurden doch wo wir jn schryfften vnser antwurt vbergeben wurden wern sie vnbeschwerth dieselben zwlesen dieweyl der wiederparth auszschreyben an allen orten befunden, sie wolten vnns aber nicht bergen das sie keinen beuelh hetten mit wasz hylff sie k w zw eroberung jrer land vnnd leutthe komen möchten auch k w nicht darauff vertrosten sunder wolten allein dauon rathschlagen wie .k. w. möcht geholffen werdenn es wer mit dem bann der acht oder andere wege welchs wir k w auch zuschreyben solten damit sich sein k w nicht darauff dorfft verlassen vnnd hoffnung tragenn p. 19.Nach dieser antwurth haben wir wiederumb angezeygt das wir nicht andersz wissen dann das key r M t willens sey das die Restitucion geschehe darauff sie bald gesagt sie hetten auch jnstruction darausz sie sich ersehen musten sie dorfften nichts beschlyssen entlich aber wol dauon rathschlagen sie wolten auch noch nicht ablassen vff die Restitucion zudringen die andern myttel solten wir jnn geheym halten Bytten vnns auch k w zuschreyben das sich sein k w gein Hompurg jm land zw Lunenburg begeben solt da er gereyth geleyth erlangt vnnd sicher were etc. Vnder diesen reden jst von einem vnder anderm gesagt wir hetten ein gutte sach wann sie vor Babstlicher Heyligkeyt zw Rom oder dem kayser solt gehandelt werden aber wir jnn diesem vhall da das konigreych mit dem schwerth eroberth vnnd auch sagt k. w. were mit weyb vnnd kynd selbst geflohen got het es also geschickt vmb seines verdinsts willen vnnd wo er gleych wiederumb hinein kome so wurd er doch nicht fryed habenn etc. Jtem k wyrd hetten die zehen taussent marck nicht betzalt vnnd den thurn vff Segebergk auffbrechen lassenn p. 20.Darauff geantwurth das solichs beuolhen wer worden zubetzalen [343 aar1524.] aber jnn dem auflauff wer es verseumbt worden hetten sich aber erbotten burgen zusetzen vnnd schlosz eintzusetzen bysz solang der Hertzog betzalt Es weren auch die sach also gelegen gewesen das man vber wasser die zeyt nit hette komen mogen vnd ob wol jm thurn gemein bryeff gelegen so synd doch dieselben nicht entwanth sunder jn ein ander schlosz gefurth daselbst hat man sich aller notturfft vff den zukunfftigen tag ersehen wollen vnd wo gleych solichs gescheen were mit erbrechung desz thurns alls nicht geschehen sunder aufgeschlossen dartzw k w die schlussell gehabt alls zw seiner k w aygen verwarung vff .s. k. w. schlosz so hette demnach der Hertzog nicht genugsam vrsach gehabt ein vhed wieder jen zuerheben wieder den koniglichen landtfryed vnnd kay r M t geboth vnnd verboth so hette der vertrag mit dem compromisz kein gemeinschafft vnnd alls k w demselben hett wollen nachkomen vff pfingsten so hat Oculj zuuorn der Hertzog seiner k w ein vhedszbrieff zugeschickt Haben lanng dyszputirt de restitucione et eciamsi Torquin(iu)s Superbus et Tyrannus *Stranisanus viueret et esset spoliatus ante omnia deberet restituj Hab jenn auch zubedencken eingefurt vff Latein dato quodp. 21. iuste fuisset priuatus per sentenciam tamen non debeat priuari suis bonis hereditarijs neque castissima vxor victalicijs et liberj sua successione ne ex delicto defunctorum et ne filius pro patre et frangentj fidem fides frangatur eydem quia [eydem ipsj Lubecenses nunquam seruarunt fidem semper primo fregerunt etc. obtulimus nos ad probandum quod regis pater rex Johannes fuit a fratre Fryderico ab omnibus delicijs et racionibus et administracionis liberatus et quietatus etc. das aber k w geflohen wer ausz bedrenckhnus der feyndt vnnd verretherey geschehen Desselben obberurthen tags haben vnns die Engellischen ein stund er wir zw den andern geschickten gegangen ernanth die wir besucht vnd erstlich haben wir jnn Latein angetzeygt das wir jrer zwkunfft hochlich erfreuet weren welichs wir vnserm gnedigsten Herrn zw gutem zwerschyssen trostlich hofften Wolten auch den tag mercken Bedanncken vnns gegen k. w. zw Engellandt mit ertzelung jrer tyttell von wegen vnsers gnedigsten Herrn mit erbittung sein k w wurd solichs zur zeyt wo das geluck sich andertp. 22. nach gottes willen freuntlich verdienen vnnd der gut that nyemer mer jn vergessen stellen mit vleyssiger byth wolten moglichen vleys furwenden damit k w restituirt wurd vnnd bedencken was die wiederwertigh heuth gegen jr furgenomen mochten sie vff ein [344 aar1524] ander zeyth gegen andern herschafften ertzaygen vnnd das sie vnns wolten entschuldigt haben das wir vnns nicht er angegeben hetten, so wir bedacht das sie mud wern vnnd byllich auszruhen solten mit erbittung etc. Darauff hat der bischoff gesagt das sie den andern tag nicht ruhe gehabt haben vor den Holstenyschen die hetten sie vberfallen vnnd nicht jr gemach lassen haben hetten vnsers vertzugs gutten gefallen zum andern hetten sie ein beuelh dasz sie vleyssig [arbeytten handeln solten welichs sie auch sine dyssimulacion thun wolten vnnd angefangen jren konig zwloben von der thugent der erbarkeyth et quod non simularet esset verus et sincerus quod lusisset eum Francus sed speraret Cesarem esse bonum et integrum vnd wo fraw Margaretha wol wolte so stund vnser sach dester besser wie dann Cristiernus weyter dauon jn sein schryfften ein vertzeychnus p. 23.gemacht Haben auch angetzeygt das jen die handlung nicht gefiele sie weren bedacht die von Lubeck fur sych zw bescheyden vnnd zwsagen was jres herrn gemuth vnd maynung were vnnd sie vor schaden der nicht clein were zw warnen wie wir wol konten abnemen vnnd wern vff den heuttigen tag gehalten worden wie asinj coronatj simie et bestie Weren aufgehalten mit vil Teuthschen worten vnnd alls der Holsteinsch Cantzler lang geredt het der Lubeckysch angefangen welchs jnn die schryfft hette sollen gebracht werden wie von den geschickten angetragen vnnd fur guth angesehen lyessen sich beduncken jr eins tayls wern treg oder wolten nichts zw der sach thun desides ignorantes aut pigrj aut beneuolj nolentes vnnd hetten nicht lust dartzw das k w wurd eingesetzt Wo vnns auch solichs nicht wer angetzeygt so hetten wir vnns darnach nicht wissen zurichten haben vnns doch gesagt wir wolten es jnn geheim halten wo wir es aber eroffenten so lög jen auch nicht viel darann Alls sie aber vnns von den Bischoffen so verbranth gesagt haben wir Lateinisch vnderricht gethon daran sie auch ein genug gehabt haben sich viel erbotten vnnd beschlyszlich gesagt sye wern mit vns eins quod deberet restituj p. 24.Desselben tags haben wir die geschickten besuchen lassen mit byth vnns antzutzeygen jren getreuen rath was wir vnserm gnedigsten Herrn schreyben solten da haben sie nichts rathen wollen vnns vff den dinstag frue zw acht horen abermals beschayden (26 April)
Dinstags nach Marcy
Jst vnns vermeldet worden wie wir bey jne eins teyls an [345 aar1524] suchung gethon derwegen sie zwsamen gekomen vor welchen wir angetzeygt das es nicht an were das wir sie vmb getreuen rath gebetthen wesz wir vnns doch jnn diesen sachen halten solten so wir vermerckenn das die wiedertheyl die einsetzung nicht zulassen wolten vnnd wo dieselb bey jen nit zuerheben so achten wir es von vnnötten lenger damit zuuertziehen sunder sehen fur gut an das sie kay r M t beuelh vnnd mandat nachgingen damit die wiedertheyl den ernst sehenn mit antzeyg wo wir gewust das nichts mer solte gehandelt sein worden so wer diese muhe vnnd vncost wol verhuttett wordenn. Darauff der Graff geantwurth sie wusten vnns nicht zurathen wolten vnpartheysch vermerckt sein aber geselliglich wolten siep. 25. vns nit verhalten dasz sie gut deucht das wir vnserm g sten herrn dem konig schryben, bey s. k. zuerkunden ob jr gelybt wer diese mittel antzenemen also das k w mit einer redlichen pension jn oder ausserhalb Denmarcken versorgt vnnd der jung hertzog erwelt vnnd dem ein regimenth bestelt vnnd die konigin vnser g ste fraw ein zwtryet zw jrer gnaden leybgeding hette vnd wo sie solichs verstendigt versehen sie sich etwas guts zuhandeln vnd das dysz vffs schirst geschehe solt auch nicht bosz sein das sein k w sich vff die nehe begöb Dargegen von vnserntwegen geantwurth wir wusten vnns wol selbst zwweyssen das wir sie nicht rathfragten wo die sach sich zw der guth rychtet vnnd das mittel wurd furgeschlagen, aber jtzo mochten sie dennost jr gut beduncken wol antzaygen wie sie dann gethon das sie aber fur nutzlich achten das wir vnserm g sten herrn schreyben wolten wir jn jr bedencken gestalt haben ob es furderlich wer oder nicht so wir nicht wusten ob es dem gegentheyl gefellig hierumb angetzaygt das wir kein andern beuelh hetten dann vff die einsetzung zugehen wolten derwegen vnser mandat nicht vberschreytten dieweyl wir aber beuelh hetten vnns nach kay r M t mandat vnnd gemuthe zurichten vnnd vnns gentzlich versen es were kay r M t maynung das k w vor allen dingen restituirt Sy haben aber angetzeygt wue sie nicht erstlich von k wp. 26. verstendigt wurden wesz jr k w bedacht zuthuen so wer es ein nychtig handlung vnnd man must alszdann wieder zuruck gehen Sie wolten vnns auch nicht bergen das solichs jr jnstruction mitbrechte wo die Restitucion entstunde dasselb mittel furtzenemen Sind also miteinander zw vilen reden komen vnnd vns erbotten [346 aar1524] vff alle zuspruch vnnd anclag vnser anthworth zuthun desz sie beschwert gewesen gesagt sie hetten es jnn jrer jnstruction nicht die sach zuuerhorn sunder allen zw arbaytten die partheyen zuuertragen Haben aber also viel erlangt dasz sie gesagt wo wir es schryfftlich vberantwurten wern sie nicht beschwerth zulesen versehen sich auch der konig wurde sich zw seiner gelegenheyt wol wissen zuuerantwurten darumb wir gebetten dem jegentheyl keynen glauben zugeben byszsolanng wir auch gehort wurden haben also (26 April)vyl bey vnns erlangt das wir k w geschryben dinstags nach Cantate Dinstags haben wir Johans gein Lunenburg gefertigt mit beuelh sich zuerkundigen wo der konig antzutreffen Haben gein Wulfelput geschryben deszgleychen gein Wittemburg was vnns furgehalten lauts derselben schryfft etc. p. 27.
Mytwoch
(27 April)Synnd wir abermals bey den Englyschen gewest vnnd mit jen gerathschlagt was jr gutduncken vnnd maynung were Haben sie vnns abermals angetzaygt das sie keinen vleys spurten bey den henndlern hetten sich desz nicht vermutthet vnnd hetten sich horn lassen in der ersten session, sie wollten von wegen jrer herrn hulff vnnd furderung zusagen aber es gebrech am beuelh kay r M t Nun khonten wir achten was sie thun solten Haben abermals vil entschuldigung k w furgewandt daran sie gesettigt es ist vnns aber gesagt worden von den geschickten Ertzhertzog Ferdinandj das die Englyschen vnns nit helffen konten dysz jar (29 April)
Freyttag zw abennth
Jst Babstlicher Heyligkeyt Bothschafft einkomen mit dem Electo Lundensj welcher hat schwerlich geleyth bekomen wiewol wir aber vil arbeyth vnnd muhe angewendt Herrn Heinrich Goyde vnnd Niclaus Glucken gleyth zuerwerben so ist [es vnns doch solichs entstanden (30 April)
Sunabenth
Haben wir abermals k w bey zufelliger bothschafft geschryben laut derselben schryfft die hieher soll referyrt werden p. 28.
Suntags Philippj Jacobj
(1 Mai)Haben wir Bebstlicher Hey t Bothschafft Hieronimum Rorarium Cubicularium Sedis Apostolice enpfangen mit geburtlicher dancksagung vnnd erbiten Haben jen alles das was byszher gehandelt ertzelt vnd darneben den handell summarie angetzaigt mit furwendung k w vnschuld vnnd gebetten das er vff die Restitucion arbaytten wolte vnnd sich daran nichts verhindern lassen welchs er vnns zugesagt [347 aar1524] Desselben tags haben wir dye Englischen ersucht vnd dieselben gebetten wie zuuorn auch gescheen Zw zweyen horen sind wir jnn rath gefordert vnd ist von vnns gesonnen wo der Electus einen sunderlichen beuelh hette denselben wolten wir eroffnen Darauff von wegen k w durch den doctor furgewanth das wir keynen andern beuelh hetten enpfangen dann das wir mit vleys k w einsetzung suchen vnnd furdern solten nach jnhalt kay r M t beuelh vnnd willen dem wir allain nachgehen wolten vnnd nicht andersz zuuersichtig daszselb werd mit vleys von jren g vnd g gehandelt wir haben aber nachmals vff vnser erst schreyben an k w gethon kein antwurth erlanget mit bythe wolten dysz kein beschwerung tragen Wir haben auch vff den vhal gebetten es keme der both oder nicht dassie nichts deszmynder kay r M t beulh nachgehen wol-p. 29. ten die Bebstlich vnnd kayserlich acht censuras ecclesiasticas vnnd bannum jmperiale wieder die vngehorsamen promulgiren vnnd fallen vnnd nichts nachlassen das zw der Restitucion dinstlich mit erbittunge das k w wolte kay r M t. k. w. vnd andere khurfursten vnnd fursten jrer zusag vnnd verschreybung pro fide interponenda schadlosz vnnd frey halten vnnd alles das was wieder k w gehandelt nymmer mer jnn vngnaden gedencken effern oder rechen vnnd wer k w ansprach nit erlassen wolt sie vor Bebstlicher .Hey t. kay r. M t. k. w. vnd andern Churfursten vnnd fursten desselben geburlichen ausztrag gewarten Was aber der Electus fur einen beuelh erlang das wurden sein genad selbst eroffnen darauff hat er kurtzlich angetzaygt das er kein andern beuelh hette dann was wir andern jnn mandat hetten neben herr Heinrichen vnnd Niclausz Glucken Dye oratores haben vnns geanthwurth jn der gmein Es were nicht an das sie beuelh hetten mandatum wieder de Hertzogen von Holstein vnnd die von Lubeck wo sie k w jnwendig xv tagen nicht einsetzen das sie alszdann *das sie alszdann jnn xxx tagen darnach erscheynen geschlickt zusehen das sie jnn die Acht gefallen sie hetten aber dasselb mandat nicht wer zw Nurnbergk bey Hannarth welchs der graff gefordert oder nicht erlanget vnnd jst vnns von dem kay n doctor vnnd orator derselb artickel gelesenp. 30. mit antzayg das er clausulam justificatoriam mitbrecht wurd langsam vertzogen vnd wo die statliche execucion nicht volgtt mocht es mer zw einem schymff dann zw einer frucht gedeyen sie wolten vnns auch nich verhalten das Lubeck jn diesen landen allein ein [348 aar1524] rechstat die altzeyt gehorsam jn den anlagen vnnd wo jchtes wieder sie solten furgenomen werden mochten dye stende desz reychsz sagen der keyser hette von wegen seiner schwester vrsach gegeben das sich solche stat vom reych gewendet dartzw wusten wir wol wie es jtzo mit kay r M t gelegen were so wolten sie k w nicht trösten mit einer hylff allain dauon rathschlagen Dargegen wir gesagt das wir vnns gentzlich vff kay r M t vertrostung zusag vnnd beuelh verlyesen vnd bötten sie wolten derselben geleben vnnd setzten jnn kein zweyuel wu die acht ergyng sie wurden mit jren burgern nicht jnn ein gerynge forcht fallen die von Lubeck könten auch nyrgenth hynfallen Es solt auch darumb der vngehorsamb nicht vngestrafft bleyben vnd wir konten nicht andersz achten sie verschmeheten Babstliche Heyligkeyt kay e M t alle konig Churfursten vnnd Herrn wo mann auch die weysz vnnd form hyelthe mit der acht wie man gehalten heth gegen dem pfaltzgraffen vnd andern so wurd die sach ex *planitudine potestatis nicht vertzogen Es wurden sich auch vyll finden die sich der acht annemen vnnd wern nicht so gewaltig sye möchten p. 31.zwgehorsam gebracht werden, dieweyl dann zugesagt das sie bey jren priuilegien pleyben sollen wo sie wiederumb jr zusag halten so wissen wir nicht was jenen die sach zwschaffen gybt allein das sie jren mutwillen gegen den konigen vnnd fursten vbten vnnd was heut k w begegnet das mag vff morgen einem andern wiederfarn Nuncius Apostolicus hat gesagt wie er keinen andern beuelh hette dann zw drauen excommunicacion vnnd wo kay e M t bannum jmperiale wurd fulmynirn so wurd der Babst alszdann auch verfarn wurde leychtlich nit procedirn ad privacionem beneficiorum wie wir gebetten vnnd haben die andern von Lubeck dysse worth gesagt sie hetten sich horn lassen gantz Germania wer Lutherysch allein sie nicht vnnd wo sie myt der excommunicacion verfolgeth so mochten sie sich gleych den andern halten Sind also mit einander zw einer dysputacion komen de excommunicacione et proscrypcione et alijs (3 Mai)
Crucis am dinstag
Hat vnns Nuncius Apostolicus gesagt wy er allerley mit den bischoffen geredt vnnd jen die sach beschwerth were da haben jm die wiederwertigen geantwurth sie verwunderten sich seer ob der furbyth Bebstlicher Hey t, so konig Cristiern der groste ketzer vnnd Lutherisch were Es het auch sein gemahel sub vtraque specie [349 aar1524] communiciert welchs wir verantwurth vnnd sunderlichen der Electus vnnd gesagt das der feyndt nichts guts mocht reden von dem sie wieder weren Baccarth hat auch ein verdryesz gehabt das Nuncius Aposto-p. 32. licus solichs den andern vermeldet vnnd angetzaygt Der byschoff von Engellandt hat auch dauon geredt gedacht Eraszmj vnnd desz drucks zw Wyttemberg jst auch verantworth worden die Euangelia weren gedruckt nach der sprach Eraszmj
Mitwuch
(4 Mai) Haben wir abermals vnserm gnedigsten herrn geschryben aber er wir den botten weckgefertigt ist Wilhelm komen mitt einem andern mandat vnnd bryeff mit X verzeychent Solichs haben wir den geschickten vermeldet die vnns vff freytag ein stund ernandt Aber zuuorn synd wir bey allen gewesen vnnd haben vnsernn beuelh auszgericht lauts k w beuelh vnnd die jnstruction von den kay n Ertzhertzog Ferdinand vnnd Marggraffen erlangt vnnd darnach haben wir angetzaygt vnsern beuelh vnnd gefragt wye vnser genedigste fraw solt wiederumb komen zw dem jren Quomodo venire possit ad sua vnnd das k w gentzlich vff die einzetzung sich vertröstet vnnd konth nicht glauben das kay e M t maynung geandert werde wolt sich darauff verlassen Abermals gebetten sie wolten antzaygen womit sie bedacht wern ko r w zwhelffenn was sich sein k w gegen kay r M t vnnd andern vertrosten möchten vnd das sie stracks kay r M t mandat lebten dann sein k w were bedachtp. 33. nichts andersz zuthun dann was kay r M t maynung were vnnd gebetten das sie k w nach geanthem tag besuchen wolten Darauff haben sie gesagt sie hetten vleys genug furgewanth mochten die Restitucion nicht erheben vnnd wolten nochmals darauff handeln, Sie mochten vnns aber nicht verstendigen welchermasz vnser gnedigste fraw wiederumb solt eingesatzt werden bysz so lanng sie jnn erfarung komen ob k w bedacht die andern mittel antzenemen Das sie aber alle zw s k w sich solten begeben wer jen vngelegen, dweyl sie nicht alle zw lannd weren komen darumb wolten sie ausz jrem mittel drey auszschlyssen alls nemblich von wegen kay r M t doctor Hermanum von wegen k w von Engellandt mayster Backharth vnnd von wegen Ertzhertzog Ferdinanden den graffen von Helffenstein die solten k w zw Stendel besuchen daselbst mit jr ferner von diesen sachen zw rathschlagen welchs wir sein k w vffs schyrst antzaygen solten das wir zugesagt jnn aygner person solichs ausztzurychten [350 aar1524] Jtem die hendler haben vffs vleyssigst darvff gearbayt jnn maynung vnns eintzupylden das k w die furgeschlagenen myttell p. 34.sollt annemenn vnnd darauff zwhandeln bewilligen vnd furgegeben wie sich die leufft schwer von wegen der pestile(n)tz zw Hamburgk anlyessen Hierumb weren sie bedacht den tag zuerstrecken bysz vff freyttag nach Corporis Cristj zw Lubeck eintzukomen vnnd wiewol sie furgehabt gein Lunenburgk zutziehen so vermerckten sie doch das eins tayls beschwerung hetten dahin sich zubegeben vnnd wiewol sie solichs mit den jegentayln geredt vnnd sie gesagt sie hetten es keinen beuelh dennost hetten sie getröstet solichs an jren herrn zwtragen vnnd zwerlangen Aber es wurd vnns gueter maynung angetzaygt wo wir gesynnet den tag zubesuchen solten wir mit clopper eintziehen damit die gemain nicht gereytzt wie dann zuuorn auch gescheen were Sie wern auch jrer gemayn nicht alweg mechtig mit dem glayth het es keinen mangell etc. Darauff wir geantwurth wir hetten keinen beuelh den tag zuerstrecken lassen vil mynder ander stette zubesuchen was aber vnserm g sten herrn dem konig gefellig dasz stelleten wir jnn seiner k w bedencken wolt vnns nit geburn ausz vnserm beuelh zutretten wir hetten aber desz ein myszfallen das wir mit kloppern eintziehen solten vermerckten sie besorgten das von vnserm gnedigsten hernn p. 35.erlich vnnd redlich dyener mochten geschickt werden vor welchen sie schew habenn möchten jrer handlung Haben also zw Latein vnd Teuthsch dancksagung gethon Bebstlicher Hey t kay r M t vnd Churfursten vnnd fursten mit erbyttung zuuerdienen vnnd vnsern abschied genomen Zw letzt hat Nuncius Apostolicus geratthen das konigliche w sich jnn kein handlung lassen solte damit sein k w nit jnn die mittell so vns furgehalten geholt sundern liesz die andern dar auff handeln Vom Engelleser haben wir die jnstruction gefordert Hat er gesagt sy sey Engellisch gestalth wolle die maynung s k w selbst antzaygen (9 Mai)
Am Montag nach Exaudj sind wir auszgetzogenn
(13 Mai)Freyttags nach Exaudj zw Wittemberg einkomen desz abents relacion gethon (19 Mai)Donnerstags nach pfingsten wiederumb auszgetzogen nach Brandenburgk.
[351 aar1524] 
Optegnelser af Kong Christiern II.s Sendebud angaaende det först i Hamborg holdte og siden til Neubrandenborg forlagte Möde mellem dem og de övrige Potentaters Gesandter til Overveielse af Kongens Stilling og Anliggender, hvorved paa sidstnævnte Sted især forhandledes om hans Gjenindsættelse i sine Riger og den dertil nödvendige Hjælp, Anvendelsen af Achtserklæring og Ban mod de gjenstridige og Keiserens mangehaande Forhindringer.
Efter samtidig Afskrift i et Hefte in folio, bestaaende af 5 ulige store Læg, i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1277). Uden Bekræftelse eller Forsegling.
Hanndellung zw Brandenburg sunabents nach pfingstenp. 37. jm viervndtzwentzigsten jare
Es haben desz durchleuchtigsten Groszmechtigsten Hochgebornen Fursten vnnd Herrn Herrn Cristiern konigs zw Denmarcken etc. meins gnedigsten Hernn geschickten so vffm gehalten tag zw Hamburg gewesen jn beuelh gehabt an Euch [zutragen vnnd andere verordente Bebstlicher Heyligkeyt kay r M t k w von Engellandt vnd anderer Churfursten vnnd fursten Legaten oratores vnnd geschickten diesse maynung zutragen wo vff die gebettene Restitucion vnnd wiedereinsetzung ko w. konigreychen vnnd erblanden nicht fruchtbars gehandelt wurd bey jnen vnnd Euch zubegern das sie sich neben Euch jnns Churfurstenthumb zw Sachssen die Marck zw Brandenburgk oder Styfft zw Meydeburgk an ein gelegen ort begeben wolten dahin sich k w oder derselben gemahel mein g ste fraw die konigin oder andere jrer k w verordenthe Rethe verfuegen wolten mit jen ferner zw handelnn dieweyl aber die geschickten alle sich weytter von Hamburgk ausz etzlichen vrsachen zubegeben beschwerth vnnd doch Euch ausz jrem mittel auszgeschossen mit beuelh gein Stendel zw zyehenn vnnd daselbst k w zuerwarten desz haben k. w. ein gnedigst gefallen willens solichsp. 38. vmb die vnd andernn vnnd Euch die gnaden zuerkennen das aber k w Euch von Stendel hieher haben fordern lassen jst one bewegende vrsach nit gescheen vnnd jst s k w beger wollen ob dem weytter hieher verrucken keinen vnwillen tragen, Dann wo k w bey denen von Hamburg ein strack frey sicher geleyth het mogen bekomen darumb .s. k. w. geschickten vleyssig gearbayth vnnd doch nicht erlanget so soltet jr es darfur halten sein k w hetten euch alls die geschickten dieser muhe ausz gnediger wolmaynung gerne verschonth, dieweyl es aber dieser zeyt also gelegen wollen sein k w dysz vnnd andersz jnn gottes willen stellen [352 aar1524] Vnnd beuelhen sein k w mir Euch diesse maynung nachuolgend antzutzaygen Nachdem kay e M t vnser aller gnedigster Herr k w von Denmarcken vff jr cleglich ansuchen vnnd ertzelen jres anlyegends vnd zugefallen vnglucks freuntlich vnnd trostlich zugeschryben wo k w seiner kay n M t gueten vnnd heylsamen rathe volgig sein wurden wolten s kay e M t alle jre vermogen vnnd wolfarth zw wiedereinbrengung vnnd Restitucion k w konigreych vnnd erblanden daran setzen vnd an keinem moglichen vleys erwynden lassen vnnd haben zuuolg solcher bruederlichen vnnd freuntlichen vertrostung mit k w von Engellandt rathe ausz kayserlicher thup. 39.gent vnnd myldigkeyth fur guth angesehen das zuuorn zwyschen den partheyen gutlich gehandelt wurde er jehts mit werlicher hanndt vnnd heresz crafft gegen den abtrunnygen vnderthonen den Hertzog von Holstein vnnd die von Lubeck wurd furgenomen darumb haben kay e M t dem konig von Engellandt vnnd andern Churfursten vnnd fursten so k w mit syp vnnd schwagerschafft zugethon vund verwanth schreyben vnnd vermanen lassen das jr k w khurfurstlich vnnd furstlich gnad jr statliche bothschafft gein Hamburgk daselbst Babstlicher Hey t Legat vnnd jrer kay n M t oratores auch erscheynen wurden vff Misericordias dominj negsten (10 April)erschinnen fertigten mit beuelh vnnd gewalth zwischen k w zw Denmarck der abgefallen Denmarckernn dem Hertzogen von Holstein vnnd den von Lubeck vff die Restitucion gutlich zuhandeln damit s k w wiederumb eingesatzt wurd mit diesem anhang so fernn solichs jnn der guthe nicht bescheehen mocht weytter furtzunemen wasz hylff vnnd beystanndt jtzlicher berurthem konig zw eroberung seiner konigreych vnnd land thun soll zutzusagen vnnd zubeschlyssen vff das je s k w mocht geholfenn werden vnd nicht also jrer land vnd leuth vertryben bleyb p. 40.Vff diesse freuntlich schwegerlich vnnd bruderlich vertrostung hat k w erstlich drey s k w Rethe vnd diener darnach die Erwirdigen Hern Johann Weze Electum der ertzbischofflichen kyrchen zw Lunden vnnd gestrengenn ernuesten Herrn Heinrichen Geyden Rytter vnnd Niclas Glucke auch k w Rethe vnnd getreue diener vff angesatzten tag mit gnugsamen mandat auff die Restitucion nach jnhalt kay r M t beuelh vnnd maynung zu handeln Es jst aber Herr Heinrich vnnd Nyclausz Glucken das gesonnen geleyth versagt vnnd der herr Electus schwerlich vnnd sorgklich zum handel [komen gelassen so haben die andern durch eine vnnd ander vnderhandlung nichts nutzlichs erlangen mogen vngeachtet das sie sich jm [353 aar1524] nomen konig r w nach bekomener einsetzung erbotten vor kay r M t allen cristenlichen konigen Churfursten vnnd Fursten desz heyligen Ro n reychs gegen meniglich der s k w ansprach nit erlassen wolte schleunigsz rechtens zusein vnnd zwgewarten Alls sich sein k w nochmals thuen erbitten zuuersichtig es were k w nicht abgeschlagen so doch heyden vnnd vnglaubigen schweyg Cristen jn allen naturlichen vnnd geschryben rechten nachgelassen vnd vergonst wyrth jnn ansehnung das alle recht vermogen das der so wieder alle bylligkeyt vnerkanth desz rechten entsatzt vor allen dingenp. 41. soll vnnd musz restituirt werden Haben auch bewilligt vnnd zugesagt die von Lubeck bey jren alt hergebrachten begnadungen so ferre sie jr verschreybungen halten wurden vnweggerlich bleyben zulassen vnnd gegen den myszhendlern solcher jrer vntrew vnnd vergessenheyt jn vngnaden nicht effern noch gedencken auch alles wasz darauf gehandelt beredt oder besprochen wurde steet vhest vnnd vnuerbrochlich zuhalten desz zw merer sycherheyt haben sich kay e M t. k. w. zw Engellandt vnnd andere Churfursten vnnd fursten auch neben Babstlicher Heyligkeyt so es von nötten solichs zuuerburgen vnnd zuuerschreyben erbotten gentzlicher zuuersicht die wiedertheyl hetten sich jnn ansehung dieser verpflichtung der obersten vnnd gewegsten heubter der Cristenheyt vnnd k w dargegeben vnschuld von jrem hartmuttigen synn weyssen lassen sy sind aber vff jrem trotz vnnd mutwillen verharret jnn maynung Turcken vnnd andere der Cristenlichen kyrchen vnnd desz heyligen Ro n reychs wiederwertigen zw jrer hylff antzuruffen welchs Bebstlicher Hey t kay r M t vnnd allen Cristlicher konigen Churfursten vnd Fursten nicht zw einer geringen vercleynung vnnd verachtung gereycht Alls aber die guthe allenthalben vnuersencklich entstan-p. 42. den haben s k w geschickten wesz der jnn Hamburgk sicher gewesen jm nomen k w begerth das ein jtzliche bothschafft jres Herrn gemuth vnnd beuelh wo mit derselb jrer k w zw eroberung jrer lannd vnnd leuth zw helffen bedacht damit sich k w dester gwysser vnnd entlich jrer zusag trosten mochte vnnd ob wol solichs zum dyckernmal vernewet vnnd sunderlich gebetten das wieder die jegenteyl alls vngehorsamen wo sie jnwendig xv tagen k w nicht restituirn wurden mit der kay n Achte vnnd Babstlichen Banne ausz volkhomenheyt jrer hoheit vnnd gewalts vffs schirst verfaren wurde vnnd zuuorderst jn diesen sachen die am tag offenwar vnnd richtig sein durch die gantze welth wie dann solichs die kayserlich jnstruction zum theyl mitbrengt Es jst aber ko r w [354 aar1524] verordenten kein ander anthwurth byszher gegeben worden dann das jr neben den andern geschickten wol jnn beuelh hettett von der hylff zw rathschlagen aber entlich nicht zubeschlyssen noch aynich vertrostung oder zusag darauff zuthun sunder solchs zuuor an jre herrschafft wiederumb zugelangen lassen mit weytter bemeldung das jr das kay e mandat auff die Achte nicht hettet sunp. 43.der were bey kay r M t obristem secretario Herrn Johann Hannarth zw Nurnberg verhalten vnnd angetzeygt das jr ein besorge trugt wo der Achte kein thetlich Execucion volget vnnd one das jm rechten vertzogen mocht werden das es .k: w : wenig zutragen solte was aber alweg darwieder von wegen k w aufbracht vnnd gesonnen desz tragt jr guth wyssen Hyervff jst seiner k w gnedigs gesynnen vnnd begern jr wollet alle nochmals vnnd sunderlich neben Herrn Hannarth alls mit geschickten kay r M t Oratorn durch Germanyen vnd furnemblich zw dieser handlung abgefertigt eur gemuth vnnd beuelh eroffnen womit kay e M t ko r w zw Engellandt vnnd ander Churfursten vnnd fursten so zw dem gehalten verschryben vnnd erschynnen sind dem konig von Denmarcken meinem g sten Herrn beholffen sein wolten damit s k w zw jren landen vnnd leutten komen mochte vnnd das jr allenthalben kay r M t erster maynung beuelh vnnd jnstruction desz mandats halben nachgehenn vnnd geleben wolten dann one das wurden k w ausz dringender noth vervrsacht solichs an kay e M t p. 44.gelangen lassen dieselb grunthlich desz ergangenn handelsz zuberichten dann jr k w je nit glauben können vilmer fur vnmuglich achten ausz voriger empfangner vertrostung das kay r M t erster wille vnnd maynung solte sein verenderth vnnd will keinszwegsz von derselben zugesagten vertrostung abgewiesen sein sonder zweyuel wo solchs wie oben berurt von euch voltzogen Es gereycht kay r M t zw sunderlichem gefallen so werden es koniglich wird vmb Euch allen jnn gemaynn jnn sunderheyt jnn gnaden vermercken Dieweyl auch E g vnnd g souil der vff gehaltenem tag zw Hamburg gewesen mit den andern mit geschyckten fur bequem angesehen vnnd geacht auch bey k w geschickten vnnd den jegentayln gemutthet jr notturfft vnnd furwenden zw Latein vnnd Teuthsch jn schryfft zwstellen wie dann anfengklich E g vnnd g neben den andern Hern jr antragen jn bayderlay sprach schryfftlich gebracht welchs koniglich .w. geschickten angenomen bewilligt vnnd darauff willens gewest nach derselben maynung zuuerfarn [355 aar1524] wo es bey den wiedertheylen nicht erwunden vnd verechtlich abgeschlagen so solt es k w ermessen nach zw dyeser [zeyth handlung furderlich sein alles dasz wasz vff heut muntlich furgetragen auch jnschryfften zuvbergeben mit g beger gleychs falls zw wyederfarn wywol auch zuuor gruntlich vnnd aufrichtig antwurth vonp. 45. wegen k w gegen der wiedertheyl vnerfindtlich vnuerschembt vnnd schmehlich auflag in schryfften auszgegangen furgewanth vnd E g vnd gunst souil der jnn voriger handlung gewest sein k w jnn jegentheyl entschuldigt vnnd jn kein zweyuel gesetzt s k w wurd sich zw gelegner zeyt alls einem Christlichen vnnd fromen konig geburth wol wissen zuueranthwurthen vnnd sie die einred vnnd etzlich beweyssung angehort vnnd aufgenomen dennost dieweyl E g vnnd gunst eins tayls nicht darbey gewesen so erbitten sich doch s. k w vff derselben erfordern kurtz vnnd summarie vnderricht zuthun daraussz meniglich spurn vnnd befinden soll das die abgefallen vnderthonen der doch ein geringe zal ist jrer aufrurh emporung vnd anreytzung der andern wieder k w kein bestendig vrsach gehabt jren naturlichen Herrn vnerkanths recht(e)ns vnermanth vnnd vnbeclagt zuuerjagen vnnd das es dem Hertzogen von Holstein wieder sein aygen verpflichtung vnnd verschreybung vber den aufgerichten compromysz nicht zugestanden vngeacht der kay n landfryeds vnn verpoth sich in ein mutwillig vhed zubegeben vilmynder den von Lubeck k w zubekryegen die sich an gleych vnndp. 46. recht dartzw k w vor kay r M t allen Churfursten vnnd Fursten vnnd dem Regimenth, sich altzeyt erbotten haben nicht wollen benugen lassen wie dann solichs mit mer auszgebreytten worten kurtzlich ausz dem druck gehen wurdt Vff koniglicher wirden muntlich vnnd schryftlich antragen Sunabent nach pfingsten jnn xxiiij jarnn zw Brandenburg geschehen(21 Mai) haben Ro r kay r M t k w jnn Engellandt vnnd annder Churfursten vnnd fursten gesandte vnnd bothschafften diesse vngeuerliche maynung sontags [nach Trinitatis nach der messe angetzeygt vnnd also(22 Mai) Dasz sie k w gestreng antragen vermerckt vnd von vnnötten achten das solichs wiederumb erholt so es die zeyt verlengert Es wurden aber s k w jnn der antwurth vermercken dasz sie nichts vergessen vnnd wer on noth gewesen das sich k w gegen den geschickten het beduncken lassen dieweyl sie wusten das solichs jren Herrn zugefallen gereycht so erkenten sie sich fur jre person schuldig das vnnd ein merers ausz vnderthenigkeyt zuthun mit erbittung woe sie vil guts zu erlangung .k w. Restitucion vnd hinlegung [356 aar1524] dieser sach thun konthen wolten sie keinen vleysz sparn aber die haubtsach belangend het Ro kay M t k w jnn Engellandt vnd p. 47.ander Churfursten vnnd fursten oratores k w beth vnnd begern vff zwen artickell vermerckt vnnd erstlich wo mit kay e M t k w jnn Engellandt vnnd ander Churfursten vnnd fursten willens s k w zw eroberung seiner k w konigreych vnnd landt vff derselben vorigen erbittung zuhelffen damit sich k w jtzt zurzeyt vertrosten mochte darauff hetten die oratores kay r M t ko r w jnn Engellandt vnnd Ertzhertzog Ferdinand Graff Vlrichen von Helffenstain beuolhen diese vngeuerliche maynung wiederumb anzwtzaygen vnnd also es were nicht wenigersz vnnd westen sich zuerjnnern das von kay r M t k w jnn Engellandt vnnd Ertzhertzog Ferdinand k w ein hylff zugesagt vnnd weren jr kay e M t k w vnnd f durchleuchtigkeyt desz willens nochmals sein k w nicht zuuerlassen Sein k w wolten aber betrachten wie beschwerlich sich jtzo die leufft anlassen mit dem Turcken vnnd das Romisch kay e M t gegen dem Frantzosen jnn Welschlannden grosse kryege furth vnnd wie sich desz Hertzogen von Gellern wiederstandt jnn Nyederlanden ereuget so must man sich jnn hoher Teuthscher nacion emp. 48.porung besorgen darumb kaye e M t vnnd Ertzhertzog Ferdinand ausz dieser vrsach s k durch t kein statlich hylff thun konthen wo sich aber die ding zw besserung schickten wie zw hoffen vnnd k w ein zeyth gedulth haben wollen jr kay e M t vnnd f d t sein k w mit hylf vnnd beystandt zw eroberung jrer konigreych vnnd landt nicht verlassen Der Churfursten von Sachsen vnd Brandenburgk geschickten hetten gesagt dieweyl jtzo kay M t ko e w jnn Engellandt vnd Ertzhertzog Ferdinand mit hylff zuerschyssen verhindert konnen s k w leychtlich abnemenn das jr Churf. g desz vermogens nit wern so grossemechtige konigreych den vermaynthen erwelthen konig vil grosse stette mit jrem anhang zubekryegen vnnd k w wiederumb eintzusetzenn wo aber Ro e kay e M t ko e w jnn Engellandt vnnd furstlich d t zw Osterreych koniglicher w zw hylff komen wurden werden sie vngetzweyuelt jre gne ste Herrn die Churfursten von Sachssen vnd Brandenburg werden sich alls die nahe gesybten vnnd plutsverwanthen freundt dermassen ertzaygen daran k w freuntlich vnnd guts gefallen haben Aber vff das ander das k w desz mandatshalben bey den oratorn gesucht vnnd begert die wyedertheil jn die Acht zuerclern p. 49.hetten k w ausz der copien desselben mandats von Herrn Hannarth kay r M t oratorn wol vermercken mögen ob dasselb s k w dinst [357 aar1524] lich sein wurde, Dieweyl kay e M t ambtshalben wieder die wiederwertigen mit der acht nit verfarn darff anderst dann nach ordnung desz reychs dieweyl kay e M t nicht jm reych so stehet auch solchs jnn desz Ertzhertzog Ferdinanden alls kay r M t stathalter macht nicht wo dann das mandat gegen den wiederparthen auszgehen vnnd sie vngehorsamblichen aussenbleyben wurden so were es dester besser wo sie aber furkomen so konten sein k w wol abnemen das sich die sach etwo jnder rech(t)fertigung vertziehen wurd welchs sie k w vnangetzaygt nit wolten lassen mit diesem anhang das sie ein jnstruction von den andern jren mitgesandten zw Hamburg empfangenn die sie sein k w vberantwurten daraussz sich dieselb ersehen mocht was vnnd wie weyth byszher gehandelt were, myt erbyttung wo s. k. w. darvber ander wege vnnd mittel wusten furtzuschlahen die zw dieser sach furderlich wolten sie gern anhorn vnnd keinen vleysz sparn vff die wieder einsetzung zw arbaytten vnd an dem wasz zw hinlegung dieser sach nutzlich nichts vnderlassen wiewol k w begerth jr antwurth jnn schryfft zwstellenp. 50. so haben sie doch solichs ausz der vrsachen alls weren sie nicht parth so vermöcht es jr jnstruction nicht gewaygert Aber es jst von vns jn die feddern gebracht vnnd jen furgehalten haben sie dieselben zugelassen mit veranderung etzlicher worth
Sonntags Trinitatis furgetragenn
(22 Mai) Edlen wolgebornen gestrengen ernuesten achtbar hochgelarter gnedig vnnd gunstige herrn die durchleuchtigst groszmechtigst hochgeborn fursten vnd fraw fraw Elisabeth zw Denmarcken Sweden Noruegen etc. konigin geborn ausz koniglichem stamen zw Castillyen etc. Ertzhertzogin zw Osterreych Hertzogin zw Burgundj etc. mein g ste fraw hat mir beuolhen E g vnnd g alls kay r M t vnser allergnedigsten Herrn vnnd Ertzhertzog Ferdinand infants vnd printz jn Hyspanien jrer ko n d t freuntlichen naturlichen lieben brueder neben ko r w zw Engellandt jrer ko n d t ohaim geschickten jrer k d t beschwerlich anlygend zweroffenen vnnd also Wiewol jr ko e d t sunder rhum [vnnd [zw reden den erst ab-p. 51. gefallen vnderthonen den von Lubeck vnnd jrem anhang vil gnad vnd guts durch furbyth vnd aygner wolthat ertzaygt vnnd gegen dem Hertzog von Holstein alls jrem schwager gantz freuntwillig gehalten der zuuersicht sie solten jn ansehung der ertzaygten gnaden vnd wilfarung nichts in vnguthem gegen jrem freuntlichen lieben herrn vnnd gemahel jr vnnd jren kyndern mit aygner gwalth thurst vnnd freuel werlicher handt begunst oder furgeno [358 aar1524] men haben vnnd ob wol die wiedertheyl jnn jrem beschwerlichen auszschreyben jr koniglich, d t erstlich mit thugenth vnd eren betzyrth hochgepreysset vnnd erhoben so haben sie doch vnbetrachtet desselben lobs jr k d t nit wenig an jren ko n eren vnnd guetem gerucht vnuerschembt mercklich angerurth vnnd beschmytzt jnn dem sie jrer gnaden freuntlichen lieben Herrn vnd gemahel konig Cristiern an s k w koniglichem standt vnnd wesen vilfeltig haben anruchtig machen wollen vylleycht darumb jr k d t kay r M t ertzhertzog p. 52.Ferdinand vnd frawen Margarethen vnnd anderer jrer gnaden freundt gegen k w jrem freundtlichen lieben Herrn vnnd gemahel zuuerdryesz vnd vnwillen zwbewegen dahin es ab got will nyemer mer soll oder mag gereychen dieweyl jr k d t der feinden gyfftig zungen nicht stat gibt, vnd weysz k w die sie altzeyt mit rechter trew gemaint wol entschuldigt. vnnd will dieselb alls jren aygen leyb ausz einsatzung gotlicher vnd Cristlicher ordnung nyemer mer verlassen vnnd vyl lieber jm elend leben dann dasz jr durchleuchtigkeyth der wiedertheyl rath vnd conspiracion so sie einhellig vber jrer gnad lyeben herrn vnnd gemahel vnnd sie wieder got vnnd alle er gefast vnnd gemacht bewilligen oder nachgehen wie dann solich jr practica am tag vnnd vnuerholen die ausz gotlicher vorsichtigkeyth jr wyrckhung zunemen verhindert, darann nicht genugig sunder haben jrer k d t leybgeding mit gewalth vnnd vnrecht eingenomen desselben leybgedingsz nutzung vnnd aufhebung gebraucht vnnd genossen vnd heuttigsz tags genyessen vnnd brauchen wieder aller kryegszleuth gewonheyt die der frawen heyreyth oder p. 53.leybguth mitten jm kryeg verschonen haben auch zwauszgiessung jres neyd vnnd hasz jrer ko r d t achttzehen zeltner wolgerust vnnd andersz so jrer ko n d t alls ein mechtigen konigin hinder jr gelassen spolirt vnnd sich ausz demselben alls einem raub getaylt dauon gefrolockt vnnd gegeudet welchs wie zu bedencken jrer k d t nicht wenig zw hertzen vnnd gemuth gehet mit gnedigen beger E g vnd gunsten wolten solichs auch zw synn nemen vnnd solichs jrer k d t lieben Herrn brueder vnd ohaimen vnuermeldet nit lassen vnnd darauff mit hohem vleys trachten das jrer g Herr vnnd gemahell jnn jr konigreych vnnd land gesetzt wurde vnd bedencken was jrer gnaden Herrn gemahel vnd jr ausz verhengknysz gottes ausz vntrew vnd verrheterey jrer eins tayls vnderthonenn vnnd wiederwertigen begegent das es andern auch wiederfarn möchte welchs got genediglichen behutte vnnd an nichts was zw wiedereinsetzung der konigreych vnd landen dyenth bey euch erwinden [359 aar1524] lassen dass will sie vmb jr lieben Herrn brueder vnd ohaim freuntlich beschulden vnnd vmb euch jnn gnaden erkennen begerende desz euer schryftlichen antwurth
Montags nach Trinitatis
(23 Mai) Hat k w zw Denmarcken vff der geschickten antragen gesternp. 54. muntlich geschehen diesse antworth thun lassen [Nachdem wiewol dieselb von den geschickten jr [gegeben antwurth jn schryfften vff vilfeltigsz anhalten nicht hat bekomen mögen ausz diesser vrsach dass jnn jrer jnstruction nicht verleybt so erschynnen sie nicht alls parth sunder alls rathgeber welchs k w hat mussen an seinem orth bleyben lassen vnnd die antworth jnn ein schryfft brengen lassen vnd jen zwvbersehen behendigt damit sie sehen solten wasz zuuyl oder zw wenig wer eingenomen die auch fur allen von den geschyckten verlesen vnnd dabey haben wenden lassenn Konigliche wird hat gestern E g vnnd .g. von wegen kay r M t k w jn Engellandt vnd ander Churfursten vnnd fursten anbrengen auff jr k d furtragen jn antworts weysz gehort vnnd nachdem daszselb jnn schryfft bracht were von vnnotten solchs wiederumb zuuernewen vnnd s k w gebenn jen zuuersteen das dieselb nochmals von kay r M t erster vertröstung vnnd beuelh abtzustehen nit bedacht bedenckend das .s. k. w. auf kay r M t zuschreyben entlicherp. 55. maynung vnd willens wern derselben nachtzugehen vnnd zwleben zuuorderst das kay e M t schreyben vermocht wo sein k w derselben getreuem rathe geuolgig sein wurd wolten s kay e M t s. k w keiner weysz verlassen vnnd alles das wasz jm got verlyehen zw eroberung k w konigreych vnnd landen furtzustrecken derwegen s k w von kay r M t beuelh vnnd jnstruction nit absteen noch darausz furen lassen vnnd desz souil mer das kay e M t dem konig zw Engellandt vnnd andern Churfursten vnnd fursten schreyben Isssen das sie getreuen vleys auffm tag zw Hamburgk durch jre treffenliche botschafft mit voller macht furwenden lassen damit der konig zw Denmarck wieder eingesetzt vnnd seiner konigreych vnnd landen nicht also vertryben bleybe wie dann solichs ferner das auszschreyben vermag welchs neben kay r M t Lateynischer epistel offentlich verlesen ist worden mit antzayg das kay r M t jnstruction vnder anderm jnn sich beschleust neben gedachtem auszschreyben wo dye guth entstunde vnnd auff die Restitucion nichts frucht-p. 56. barzs gehandelt alszdann ferner furtzwnemen womit ein jtzlicher k w helffen wolt solichs zutzusagen vnnd zubeschlyssen damit sein k w wiederumb eingesatzt wurde hierumb s k d t trostlich zuuer [360 aar1524] sicht kay r M t wylle sey nicht veranderth vnnd solichs geschehen sein vnmoglich achten vnangesehen was gestern durch jr gnad vnnd gunst vermeldet worden alls solten kay e M t vnnd Ertzhertzog Ferdinandus vom Turcken jnn Osterreych jnn Hyspania vom Frantzosen vnnd Burgund durch den Hertzog von Gellern bedrengkt werden dweyl jr kay e M t vnnd f d t an berurten ortern von gemelten wyederwertigen in einer grossern bedrengknus gewesen dieser zeyt dasz sie k w bestimbt vertrostung gethan dann jtzt zurtzeyt sein mag derwegen s k w gnedig begern sy wolten allenthalben kay r M t beuelh vnnd auszschreyben genugthun vnnd jrer Herrn gemuth vnnd maynung die hylff belangend eroffenen vnnd ob wol jn kay r M t jnstruction die clausel wer angehangen die beschlossen hylff k w nicht zutzesagen Es were dann fraw Margap. 57.retha theylhafftig solt werden damit were dennost der jnstruction jr maynung nicht benomen das man vff dye hylffe nicht beschlyssen solte. Aber der mandathalben begerten s k w dieselben nach jnhalt kay r M t [gegeben jnstruction den wiedertheylen zw jnsinuirn vnnd exequiren damyt die wiedertheyl in die Acht vnnd aberacht gebracht sunder zweyuel wo solichs geschicht sye werden jren trotzigen mutwillen vnnd gefasten hasz zum theyl fallen lassen jnn betrachtung das k. w. erbuttig jst desz rechtens zw sein vnnd ausztzwwarthen Dye vbergebne jnstruction von den dreyen abgefertigten belangend westen sich sein k d t ausserhalb kay r M t erstenn beuelh vnnd jnstruction in kein myttel eintzwlassen es begerten aber s k w von jnen derwegen jren getreuen rath mittzwtayln etc. Nachdem k w sich desz ersten tagsz erbotten vff jr erfordern vff der wiedertheyl schmelich vnnd vnwarhafftig auszschreyben vnd p. 58.bereden warhafftig vnderricht summarie zuthun wie dieselb zw Hamburg nach der leng vnd volkomlich wer dargethon so beuelhen sein k w nochmals von wegen der andern so nit zur stet gewest bestendig vnderricht zuthun mit erbittung dasselb allenthalben mit bryeffen sygeln vnd lebendigen getzeugknussen zubecrefftigen [darauff Darauff ein entschuldigung geschehen mit furlegung der brieff furnemblich desz compromis vertreg erbtayllung quittanzen erbuerpflichtung vnnd aynung sich mit nyemands an desz andern wyssen zuuerpinden auch der gehalten procesz von Bebstlicher Heyligkeyt vnd andern mit beger das sie dem jegentheyl jres furbringens nicht [361 aar1524] glauben oder stat geben vnd s k w entschuldigen wolten dieweyl jr mit warheyt nyemant mocht auflegen das s k w jemands weder bylligkeyt beschwert vnnd das die begangen handlung mit vorgehender rechtfertigung geschehen sie hetten auch desz kein beuelh von wegen derselben person aynich clag zwerwecken dieweyl sich k w alweg erbotten vnd noch erbeuth denselben wo sie jn rechtlicher ansprach nit erlassen wollen desz rechtens zusein etc. Darauff sie angetzaygt sie wolten sich hiervff bedencken vnndp. 59. mit der Englischen bothshafft dye mit schwacheyt beladen vmb ein hor antwurth geben aber der gethonen vnderrycht desz handelsz vnd niederlegung bryeff vnnd procesz hetten sie sein k d t vff vnuerwanthem fuesz alweg verantworth mit antzaygung das sie keinen zweyuel trugen das s k w erlich vnnd furstlich gehandelt vnnd wo es auch dahin gelanget so wurden sich sein k w nach aller notturfft wol wyssenn zuuerantworthen vnnd glaubten alles das wasz furgetragen was jn den bryeffen verleybt alls hetten sie es von worten zw worten verlesen Vmb zwey hora nach myttag haben die oratores nachhuolgende maynung ang(e)bracht vnd erstlich der hylffhalben das zw dertzeyt do dieselb von kay r M t ko r w jst zugesagt haben k w noch etzlich flecken(!) Coppenhagen jngehabt darumb die hyllff desterleychter hette geschehen mogen vnnd zur selben zeyt kay e M t Ertzhertzog Ferdinanden vom Turcken dem Frantzosen vnnd Gellern wiederstandt gehabt wie jtzt aber sich die beschwerung tyeffer eingelassen so wer k w jn Engellandt auch mit denselben kryegen einge-p. 60. flochten das aber sein k w gebetten nach jnhalt kay r M t jnstruction von einer hylff zw rathschlagen vnnd sich zuueraynigen vnnd jr zutzesagen so betten sie sein k w wolten jen zuuersteen geben was sie fur hylff bedörfften mit wieuil personen zw land vnd zw wasser wyelang vnnd was sein k w selbst fur hylff thun wolte Aber sie hetten nit macht dieselben zutzesagen musten dieselb an jr herrn gelangen lassen wie dann k w sich desz ausz jrem von kay r M t empfangen jnstruction ersehen möchten Aber der mandathalben were kay r M t general orator willens dieselben zwexequirn sy sehen aber nicht fur guth an das damit verfarn wurde bysz solang sie jr sachen bey den jegenteyln nach vermög jrer jnstruction auszrichten vnnd alszdann die jegentheyl vff die drey mittel nicht bewilligen wurden hetten sie dester mer fug die mandata zwprosequirn vnnd vff die Acht vnnd Aberacht zuuerfarn dieweyl aber bey jen ein rath gesucht so wolten sie s k w nicht ver [362 aar1524] halten das jre jnstruction von den andern hern zw Hamburgk auszgangen solchs vermocht wasz sie zuuorn fur guth angesehen p. 61.das gefiel jnen noch vnnd Herr Hannarth het es jm jtzt auch gefallen lassen vnnd wer jrer jnstruction gemesz es solten auch s k w jtzt bedencken wie schwerlich sych die leufft anlyessen jm heyligen reych vnnd woe s k w vff die drey mittel zuhandeln bewilligt wolten sie keinen vleys sparn die sach vff guete weg zurichten doch also das sie es wiederumb an sein k w vnnd jre Herrn wolten gelangen lassen vnnd wer jres achtens nit guth das der handel so bald zuruckt wurde so die bothschafften leychtlich vnd so bald nit wiederumb zusamen zubringenn
Koniglicher wyrden etc. antworth.
Vff den ersten artickel der hylffhalben wer es nicht an das sein k w etzlich flecken vnd sonderlich Coppenhagen jnnegehabt vnd wo sein k. w. hylff gehabt mit drey oder vier tausent knechten so solt es mit gotlicher hylff zw diesen nötten nit komen sein p. 64. Es het auch s k w zwerretthung vnd hylff vmb jr gelt jnn Nyederlanden nit knecht bekomen mogen ausz dieser vrsach das man solichs sunder kay r M t beuelh nicht het dorffen verhengen dieweyl es aber jtzo kay r M t will vnd erlaubnus wol ist were seiner k w begern jr mit hylff zuerschyessen vnnd möcht dieselbe mit cleyner antzal auszgericht werden er sie sich ferner sterckten dann k w westen zum besten der land geschickligkeyth vermogen vnnd gelegenheyt Mann bedorfft auch nicht so einer grossen macht wie man villeycht darfur hyelte zu eroberung derselben landt wo man aber lenger damit verzyehen wurde so mochten die sach zw ergerung gedeyen vnnd ist s k w nicht entgegen vnd sehe es fur guth an das Eur einer zwen oder drey nach Eurm gefallen zw s k w verordent wurden von einer masz der hylff zw reden vnnd zw rathschlagen alszdann sollt jr s k w gemuth auch vermercken etc. Der mandathalben hat s k w gut gefallen vnnd sehen fur nutzlich an das damit nicht vertzogen wurd dieweyl sie sich hetten p. 65.horn lassen sye wolten Turcken vnd Heyden anruffen so wern sie nach kay r M t ordnung vnd landtfryed die wiedersetzigen gereyth jnn die acht nach jnhalt desz landtfryeds im ersten artyckel bestimbt gefallen mochten leychtlich durch vorgehende Citacion jn dieselb gefallen zusein declaryrt vnnd erclert werden Aber vff die furgeschlagen myttel hetten sein k w ein grosz bedencken vnnd zyehen zw gemuth vnnd hertzen vnnd achten die ere gut gerucht vnnd leumbd hoher dann alle guther die jm be [363 aar1524] schert vnnd zubesorgen wo sich k w dartzw einlyesz es wurd s k w kyndern vnnd der gantzen freuntschafft zw grossem spoth schympff vnnd verweyssung gereychen welchs s k w gern verhutten wolten vnnd wo es dahin gelangen solte das s k w wurd zugemessen er het sich dermaszsen jm reych gehalten das er vnerlich were wolte sie lieber gestorben [sein vnnd nicht geborn sein etc. Jst sicher das er sich dermassen gehalten das es jme vor der welt gegen dem menschen vnuerkerlich sein zuuorderst so s k w dieses erbyttens ist meniglich desz rechtens sein vnd auszzw warthenp. 66. vnnd begern ausz diesen vrsachen jme nochmals Eurn gueten rath mittzutaylen vnnd mogent denselben so jr zw dem anschlag einer hylf beuelh geben Eur gutbeduncken zueroffnen Hiervff haben sie, Hannart Baccar Graff vom Helffenstein vnd doctor Kethwig verordenth
Dinstag nach Trinitatis
(24 Mai) Haben die oratores dysse antwurth einbracht vnnd anfengklich vff die hylff dasz sie fur gut ansehen das k w erstlich antzaygt wo mit vnnd lang s k w zw wassen vnnd lande geholffen sein dartzw das s k w sie verstendigt wo mit dieselb bedacht wer jr selbst zw helffen vnnd wasz jr k w noch jm land fur flecken vnd trost hetten Darauff k w angetzaygt dieweyl sie ausz jren jnstruction hetten das sie von einer hylff rathschlagen solten so were s k wp. 67. beger sie wolten erstlich jren rath entdecken wasz aber sein aygen hylff belanget mochten sie achten das s k w all sein vermogen vnnd wolfarth daran strecken wurden vnnd nichts daran erwynden lassen das jr selbst zw aufnemen vnd besserung mochte reychen Es hetten sein k w noch jnn Denmarck denn gemaynen man die mit jren hertzen s k w nicht verlassen dartzw ein landt Gothlandt geheyssen darjnn Seuerin von Norbw were welcher vmb hylff geschryben vnnd retth(e)nn begerth wo derselb entsetzt wurde mocht die sach dester er gefertigt werden Vff dysz hat Herr Hannarth geredt mit vermeldung das er dysputatiue dauon reden wollt so k w hylff begerten so must *so must s k w erstlich nach vermög vnnd gelegenheyt desz volcks vnnd landes anzaigung thuen wieuil volcks er zw eroberung land vnd leuthe bedorfft Darauff der konig gesagt wo man mit dem ernst dartzw thun will vnnd kay M t willens s k w zuhelffenp. 68. sonth es one schwertschlege zugehen dann wo die Acht erging so konthen die stette nicht werben vnd wurden sich leychtlich [mit [364 aar1524] von den andern mituerpunden abtronnen vnnd wo k w zw Engellandt vff die Acht die wiedertheyl allein bekomert vnnd arestiert so wern sie verarmbt Darauff sie geantwurth kay e M t mocht jtzund auszerhalb desz reychs die Acht nicht ergeen lassen sunder es must gescheen mit ordnung desz reychs so möchten die andern konigreych nicht jn die acht gebracht Es were dann de facto Welchs verantwurth mit antzayg das Kayser Maximilian die Sweden jnn die Acht gethon Es wer auch mit der Acht gegen dem byschoff von Hyldeszheim vnnd andere nicht lang vertzogen Welchs sie verantwurth gesagt Es were durch vorgehende Citacion geschehen Syckinger wer geladen worden zw einer purgacion vnnd wer ein fryd brecher gewesen so wer es noch ein zweyuel ob die von Lubeck wieder den landfryed gevbt wo sie wieder k p. 69.w gehandelt hetten ausserhalb dem furstenthumb Holstein darumb weren sie nicht de facto jn die Acht gefallen nach jnhalt der Reformacion vnnd Landfryed Darwyeder gesagt das sie w(i)eder den konig nicht alein jm konigreych sunder auch durch die verpunthnysz so sie hetten mit dem Hertzog von Holstein wieder die stett vnnd landt so dem konig jn Holstein erblich zustendig weren gehandelt hetten wie sie dann weren besichtigt worden derwegen hetten sie ein vorsorg solt man jtzt die mandat wieder sie auszgeen lassen so wer es zw achten das es lange zeyt erfordern wurde Darwieder jst ein lang ertzelung gescheen von dem ersten gehalten procesz vor dem Regiment zw Nurnberg wieder die wiedertheyl da jen von kay r M t ist gebotten wieder den konig nichts thetlichs zuhandeln darauff ist gehandelt worden byszhieher Dieweyl aber von vnordnung desz Regiments excipirt alls wer es nit volkomlich besetzt must man beysorg tragen es möcht ein nichtigkeyt einfurn zum andern so solt Vttenhoffer das mandat p. 70.nit exequirt haben so doch derselb k. w. jr mandat vberantwurth haben zuuersichtig Er solt desz Regiments beuelh nachgegangen haben so were kay r M t both beraubt vnnd geschlagen Alszballd sie das gehort haben sye [ge ausz vil bedencken gesagt sie westen nicht ab es gut sein solte das die andern drey Mandat auszgehen solten doch wo man es haben wolte wern sie willens demselben nachtzugehenn Darauff ist fur gut angesehen worden das man es mit den Mandaten beruhen liesz vnnd mit denn geschickten doctoribus [365 aar1524] berathschlagt ob sie zw gleych gehen mochten oder nicht vnnd was zum nutzlichsten were Vnnd jst von einer maynung geredth wo der erst procesz tuglych so wer es besser das man vmb die erclerung bey dem stathalter anreget damit mann dester eher zw einer erclerung der Acht komen mochte vnnd were gleych eins wie einer jnn die Acht kome es were propter contumaciam oder ob non restituendum Jst jen die erst Citacion furgelegt die sie beyp. 71. jenen bewogen das sie solten verfolgt vnnd prosequirt werden Jtem habenn gesagt wo die erst Citacion were exequirt so were es guth wo nicht so wurd sein k w die expensz verlieren alszdann must man andere Citacion ausz gehen lassen Dieweyl auch clausula justificatoria in der ersten vnnd andern wer angehangen so must man vff bayde rechtfertigen ob sie jres beginnens fug vnnd vrsach gehabt dieser artickel jst nit beschlossen vnnd haben fur guth angesehen das jen die gelarten geschickten nochmals berathschlagen Vff die hylff haben sy allerlay vnderrede gehabt vnnd doch darauff beschlossen k w solt jr maynung antzaygen alszdann wolten sie jr gutbeduncken auch eroffnen Darauff jst jen ein vertzaychnusz vbergeben volgends lauths Herr Seuerin Norbw zum furderlichsten zuentzetzen dieweyl er vmb vyer tausent knecht geschryben vnnd so die Acht ergehet wie dann die hylff solt furgenomen werden stellet k w jn derp. 72. oratorn bedencken das der wiederparth anhangk so sy mit gelt an sich getzogen abgewant werden vnnd den vmblygenden fursten jm reych mandirt werde das dem wiedertheyll nyemandt zutziehe oder stercke deszgleychen die konige von Schotlandt Hungern Beheim vnnd Polen gebetten sich nicht zugebrauchen lassen wieder k w noch zugestatten das jr volck den feynden zutziehe Vertzeychnus was kn : w. hylff begern zw der Restitucion vff gefallen der Oratornn
Erstlich
Zehen oder zwolff tausent gueter gemusterter kryegszknecht Vier tausent gemusterter pferde vngeuerlich Dartzw notturftig geschutz kugeln puluer sambt desselben zugehorunge genugsam versehen Drey monath sold wann gemelth kryegszuolck gemustert ist vnnd vff die Elbe bracht dysz alles mit profiant vnnd aller notturfft versehen solche hylff solte zw lande furgenomen werden vffs furderlichst vnd vff diesen summer er sie sich weytter stercktenn [366 aar1524] p. 73.
Zw schyff
Sechsvndreyssig wolgeruster kryegszschyff mit profiandt vnnd aller notturfft wol versehen sunderlich mit geschutz vnnd volck also das sie darausz auch ein landt fullen mogen schlosz vnnd stet belegern vnnd die schyff bemanth bleyben auch mit velt geschutz das kryegszvolck so zw schyff sein wurdet wol versorget mochten auch drey hundert leychte pferd dabey verordent werden jnn ander claine schyff were fast nutzlich Aber vff den gebetten rath der andern mittell so von jen ausz vermog jrer jnstruction wie sie sagen fur gegeben haben sie gesagt sie wolten nicht gern etwas furnemen rathen oder handeln das k w derselben kynder vnnd freuntschafft zw nachtayl jrer eren vnnd gueten gerucht gelangen solte vnnd jr furschleg komen ausz jren jnstruction wolten auch solichs wiederumb mit den andern berathschlagen vnd wern bedacht nochmals vleyssig zuhandeln damit s k w mocht eingesetzt werden vnnd kein vleys vnderlassen wo aber dasselb abermals entstunde so wolten sie andere mittel fur sich nicht jnn maynung alsz hetten sie es jnn beuelh furgeschlagen p. 74.vnnd darauff handeln doch also das sie nichts beschlyszsen wolten sunder was sie bey jenen erlangten alls an s k w zuuorderst kay r M t vnnd andere jre konigen vnnd herrn gelangen lassen Vnnd was alszdann jr k w kay r M t vnd andere herrn fur erlich bequem vnnd guth ansehen wurden dasselb mocht alszdann verfugt werden damit sein k w mitler zeyt sich zw der hylff dester basz schicken mocht vnnd sich ab got will die kryg mit dem Turcken vnnd Frantzosen andersz anlassen mochten, so mochten sich k w mitler zeyt bey dem Regiment erkundigen wye es mit dem procesz so byszher gehalten vnnd sunderlich der Jnsinuacion Citacion aut Mandaten ein gelegenheyt were ob darauff zw bauen oder ab man vff andere weg mocht gedencken jm vall aber wue die wiedertheyl alle mittel abschlagen wurden weder k w noch derselben sone oder mein g ste fraw haben wolten so wern alszdann kay e M t k w vnnd ander dester hytziger vnnd begyriger E k w zwhelffenn An diesem rath s k w ein genug gehabt vnnd liesz jm nicht entgegen sein das sie vff die Restitucion nochmalsz handelten vnd p. 75.wasz sie ferner jnn *in beuelh hetten demselben mochten sie fur sich selbs auch nachgehen zuuersichtig sie wurden nichts handeln oder furnemen das s k w zw aufruck oder derselben kynder oder freuntschafft erwachssen möcht dieweyl kay e M t Ertzhertzog Ferdi [367 aar1524] nand vnnd andern freunden nicht weniger daran gelegen dann s. k w vnd wo sie die furschlag an jen den konyg wurden gelangen lassen wolten sich s k w nach jnhalt kay r M t jnstruction vnnd erster maynung mit vnuerweyszlicher antwurth vernemen lassen vnnd wolten vor allen dingen jn g ten herrn frawen vnnd der kynder bests zw handeln nicht vnderlassen vnnd bedencken k w vnschuld vnnd erbitten zum rechten vff kay e. M t. welchs sein k w nochmals thet erbytten Sunderlich jst an Herr Hans Hannarth von wegen m g ten frawen jrer gnaden leybguth belangend antzaygung geschehen das jr vnbillich dasselb furgehalten wyrth mit beger darauf zuhandeln dasz sie desselben habhafftig gemacht damit jres gefallens dasselb zuuerwalthenn Haben vnns auch desz vernemen lassen das k. w.p. 76. keins wegsz vff die andern mittell zuhandelnn geholen wolten noch darein consentirn darumb sie dieser worth gebraucht sie wolten fur sich dieselben myttel furschlagenn Hyervff jst vff der geschickten sunderlich bythe der Herr Electus Lundensis abgefertigt mit gewyssem Mandat welchs zuuornn Herr Hannart gestheen vff die Restitucion nach maynung kay r M t zw handeln lassen doch also das er vff die andern mittel sich nicht jnn die handlung einlasz vnnd jst jm ein gepunden wo die suhn vff die Restitucion vnuerfencklich sein wurden sein abschied zwnemen Wiewol k w erstlich schwerlich ist vermocht vber die erst handlung jemands ferner abtzwfertigenn Die Jnstruction hat der Electus etc. empfangenn Von wegen Seuerin Norbw jst von k w bewilligt jnn zweyenp. 77. monatten zw oder abtzwschreyben ob sein k w bewilligen wolte mit den wiedertaylen vnnd dem gedachten Seuerin ein anstandt zumachen [bewilligt vnnd wo der anstandt bewilligt denselben vff den ersten tag jm Apryll antzunemen doch das mitler zeyth jm rechten mochte verfarn werden Aber die geschickten haben gesagt sie wolten es gern bedingen vnd also abreden wo das wiedertheyl darein gehelen wolte Mytlertzeyt konth man dennost jm rechten verfarn bysz zw der Acht.
[368 aar1524] 
Secretairen Christern Vinter beretter Kong Christiern II, at Keiserens og den engelske Konges Gesandter ere dragne til Mödet i Lübeck; Electus ( Johan Weze), Dr. Carsten (Beyer) og Provsten (af Assens) have forladt Hamborg og sagt Verten, at de kom tilbage, men da Chr. Vinter ikke kan betale i Herberget, tör han ikke sige, at dette ei bliver Tilfældet; han skylder for Tiden 23 Gylden og beder, at Kongen ikke vil lade ham blive liggende i Hamborg, han vil heller sælge sine Klæder og betale, saa langt det rækker, om det paalægges ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1261). Halvark, udvendig forseglet med Gemmesignet.
Ether nadis hogmechtighed myn ødmyge tro plichtuge thienest altiide til forn met friid vtj Christo Jesu Allernadeste herre werdis ether nade at wille wiide at keyserens budskab oc koningens aff Engelands thend biscoppe fuore heer aff nw paa otthensdag heen til Lubk[e] thend dag theer at besøge, Szo wiid ieg ingeledis huad ieg kand ytthermere heer bestille, men huor ether nade wiil haffue meg ther wil ieg gierne were, Electus oc Doctor Carstannus oc prouesten sagde wertin til heer vtj herborgen at the wille komme heer tilbage igien oc wertiin wille rede seg paa høy oc haffre oc andnet som behoff giordist, oc ieg tørff icke sige hannom vtaff at the icke kommer for ieg haffuer icke atbetaale hannom met ieg haffuir fangit hannom alle the penning ieg haffde oc bliffuer hannom tre oc xx gyllen skyldig for vthen thet ieg skal heer efftir tære, allernadeste herre ieg bether ether nade for gud skyld at ether nade ladir meg icke ligge heer lengir men sendir meg szo møgit at ieg kand komme her aff herberge met oc en ringe tæring ther til at ieg kand komme til ether nade met Oc ther szom ether nade biuder meg til, tha wil ieg gierne selle myn kledir oc betale ther met szo langt som thet kand recke oc see til huor ieg kand komme heer aff, Allernadeste herre the siger heer at the Hollendir ere lobne til Baruaass met trehundrit skiib, oc wille strax som the komme til bage igen løbe met macht egemmen Sundnit, Ther mene the klarligen at thet skal slaa til en apenbarlige feyde met thennom, Sameledis sige the at thet skal were wiist at koning aff Franckerige skulle taabit thend slag emod keyseren, ytthermere haffuir ieg screffuit ether nades til met mester Backer om alle ærende Ether nadis høgme(c)htighed staad liiff [369 aar1524] siel thend alsommechtigeste gud befalendis Screffuit vtj Hamborg løffuerdag nest efftir pintzdag aar etc. mdxxiiij
S E N H ødmyge tro plichtige thienner Christiern Winther Secretarius
Hogbornne først oc stuormechtigeste herre Her Christiern met guds nade Danmarckis Suerigis Norgis Wendis oc Gotthis koning Hertug i Slesuig Holsten Stormarn oc Ditmerschenn myn allernadeste herre
breff aff Christiern Vinther fran Hamborg - 1524.-
Ether fore then store sorge
Kurfyrst Frederik af Sachsen erkjender Modtagelsen af Kong Christiern II.s Brev med Begjæring om at mægle i Sagen mellem ham og Høimesteren af Preussen, fra hvem han ogsaa har modtaget en lignende Opfordring, ledsaget af Önsket om, at Möde kunde holdes i Jüterbogk allerede den fölgende Dag (26 Mai), men da dette af flere Grunde ikke lader sig gjöre, foreslaar Kurfyrsten Mandag 30 Mai til Sammenkomsten, hvortil han selv vil möde, hvis han er frisk, og i alle Fald sende nogle af sine Raader.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1168). Helark, Patent, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtiger Konig, Vnnser freuntlich willig dinst, vnnd was wir liebs vnnd guts vermogen zuuor, besonnder lieber Herr Oheym, vnnd Bruder, Von Ewer konigklichen wird, jst vnns yetz ein schrifft, sambt copie einer Jnstruction, was vnnser Oheym der Hohmeister zu Prewssen, an Ewer konigklich wird, hat werben lassen, zukomen, die haben wir allenthalb horen lesen, vnnd daraus vermargkt, das Ewer konigklich wird dieselbig sach, so sich zwischen Ewer lieb, vnnd gemeltem vnnserm oheym dem hohmeister jrrig heldet, zu vnns als henndler stellen, vnnd wo wir zwischen beiden Ewern liebden, als vnnsern herrn vnnd freunden, etwas guts hanndeln kondten, dadurch Jr miteinannder gutlich vertragen werden mochtet, wolten wir mit willen gern thun, vnnd wollen Ewer konigklich wird nit bergen, das vnns gemelter vnnser Oheym der Hohmeister, jn dieser stund, auch geschrieben, vnnd jnmassen Ewer konigklich wird gebeten, vnns mit der sach zubeladen, vnnd [370 aar1524] das wir auff morgen dornstag, gein Jutterbock, derhalb tag ansetzen wolten, Weyl vnns dan die brieff von seiner lieb aller erst heut, vmb acht vrh vor mittag zukommen, haben wir seiner lieb widerumb lassen schreiben, Er hette zuachten, wie es wol moglich den tag auff morgen anzusetzen, dan er wuste zu gutter masz, wie wir vnnser personhalb zu wanndern geschigkt, so hetten wir auch nit Rethe bey vnns, die wir hiertzu zugebrauchen bedurfftig, zu dem wusten wir auch nit, wo Ewer konigklich wird, so eylennds anzutreffen, Wo aber die hanndlung bis auff negsten Montag [des abends zu Jutterbock einzukommen anstannt haben mocht, wolten wir vnns der muhe gern beladen, zwischen Ewer beiderseits liebden zuhandeln vnnd ob wir auss zufalh, vnnsers leibs blodigkeit halben, solchs aigner person zuthun verhindert, wolten wir doch nichts wenigers, vnnsere Rethe dartzu verordnen, das wolten wir Ewer konigklich wird, des wissens zuhaben, nit verhalten, dan derselben dinst zuertzeigen sein wir willig vnnd geneigt, Datum Lochaw mitwoch am abent Corporis Christj Anno etc. xxiiij o
Fridericus K manu propria
Dem durchleuchtigen Fursten, Herrn Cristiern, zu Denmargk Sweden, Norwegen etc. Konig, Hertzogen zu Sleszwig Holstein, Stormarn etc., Grauen zu Aldenburgk, vnnserm besondern lieben herr Oheymen vnnd Bruder- 1524
Johannes Weze, Electus af Lund, erkjender at have modtaget af Kong ( Christiern II.s) Secretair Mag. Lambert Anderssön 50 Gylden i Reisepenge til Lübeck samt 24 Guldgylden, som den pavelige Gesandt havde laant ham paa Reisen til Mödet i Hamborg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1249). Kvartark uden Segl.
Ego Joannes de Weze electus Lundensis fateor me recepisse a magistro Lamberto Andree Serenissimj Regis mei Secretario pro viatico meo ad Lubecam florenos quinquaginta computatis viginti *vnum grossis pro singulo floreno Jtem similiter fateor me recepisse ab eodem Secretario, *florenis viginti quatuor in auro computatis viginti duobus grossis pro singulo floreno pro expensis in quibus obligatur Nuntio apostolico qui eosdem cum Rex me [371 aar1524] miserat ad dietam Hamburgensem pro expensis et equo empto amicabiliter mutuauit Jn cuius fidem hanc recognitionis cedulam manu nostra propria scripsi et subscripsi Peltz prope Wittenbergam die xxv Maij Annj 1524
Jta est Jo. Weze qui supra manu nostra propria subscripsj
: Joannes Weze ele(c)tus Lunden. quitantz 74 fl.
(Kong Christiern II) tilkjendegiver (Höimesteren Markgreve Albrecht af Brandenburg), at han netop har modtaget Underretning om, hvad der er forhandlet i Juterbogk, og at han af Hensyn til sin Morbroder Kurfyrst ( Frederik) af Sachsen er villig til af indfinde sig förstkommende 5 Juni paa et bekvemt Sted, hvis Höimesteren vil gjöre klart Regnskab, eller til at sende befuldmægtigede derhen, om han er forhindret fra personlig at möde.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 820). Halvark uden Forsegling. (Med Georg v. Minckwitz's Haand).
Wyr geben E L zw vornemen das wyr nechtes spatt den abschydt [szo zw Juterbogk vornommen haben vnd wy woll wyr vns des nicht phlychtigk achten wollen wyr doch jn ansehunge das [sych der Churfurst zw Sachssen, vnszer freunttlich lyber ohem vnd vetter jn den handell geschlagen vnd seyntt [wyr genegeytt vff nehsten sontagk zu abentt an eyn [gelegen ortt zw erfuegen [szo doch das hochgedachter Churfurst pershonlich auch da selbst seyn woltten das dan E. L. bey seyner lybe *vnd gezweyffeltt woll werden zw vorarbeytten wyssen, vnnd szo vern .E. L. vns da zw mall genugksame [vnd klare rechnunge [daselbst thun wollen [vnd [auch darbey guttliche handellinge zw der byllikeytt gedulden [vnd [andder wo das enttstunde verner zw geburlich ern rechten zw vorfassen gestaten seyntt wyr geneygett vns pershonlich [szo verre wyr (doch (auch von .E. L. mitt beschwerlichen vordryslichen warten (wy dan hy vor geschehen jst) vortrag haben mogen zw fordderunge der sachen darzw zw begeben, doch vnszerm rechten vnd gethaner protestacion vnschedelich, ab vns aber mittler zceytt mergkliche vorhynderrunge pershonlich zw kommen vor vyle wollen wyr doch szo vern wyr von .E. L. wy obstehett vorgewyst werden [dy vnszern mitt gnugksamen gewaltt darzw vorordennen [372 aar1524] Solchs haben wyr E L nicht verhaltten wollen vnd begern des [von E schryfftlich zw vorlessige anttwortt Datum Wyttenbergk mittwoch nach Corporis Cristj Anno dominj xv c xxiiij
Instruktion for de fire Gesandter, som fra det resultatlöse Möde i Lübeck besluttedes sendte til den udvalgte Konge af Danmark ( Frederik I) og det forsamlede Rigsraad i Kjöbenhavn; det paalægges disse Gesandter (Abbed Markus af St. Bernhards Kloster i Brabant, Ridder John Baker, Grev Ulrik v. Helffenstein og Dr. Herman Suderhusen) navnlig at underhandle om Kong Christiern II s Restitution under forskjellige Former, og först hvis denne ikke kan sættes igjennem, at fremsætte forskjellige mindre vidtgaaende Forslag til Fordel for Prins Hans og Dronning Elisabeth m.v.
Efter samtidig Afskrift p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1277 S. 81-99). Hefte in folio uden Bekræftelse eller Forsegling.
Jnstruction vff dy vorordenten Oratores zu dem reychstag gein Koppenhagen
p. 81.Als sich jtzt dy Durchleuchtigen Hochgebornen Hochwirdigen Erwirdigen Wolgebornenn Gestrengenn Hochgelerten Edlen vnd Vehsten Jeronimus Rorarius bepstlicher Hey t Marcus abbtt S. Bernharts gotshaus jn Brabant Johann Hannartt Burggraff zu Lumbegk ritter Sanct Jacobs ordenn, Hermannus Suderhuszen der recht Doctor key M t Heinrich Bischoff zu Asentz vnd Johann Backarr ritter k. w.von Englants Albrecht hertzog zu Megklenburgk etc. Heinrich Bischoff zu Ratzenburg Wolffgang Kettwigk der rechten Doctor Marggraff Joachims zu Brandenburg etc. Vlrich graff zu Helffenstein Ertzhertzogs Ferdinanden zu Osterreych Stadthalders jm heyligen Romischen reych potschafften vnnd vorordenten auff dyszen gutlichen tagk, so gedachte key. M t zu ableynung der wichtigen jrrung vnd spen, so sich zwischen dem durchleuchtigsten Groszmechtigsten fursten vnd hern hern Cristiern kunig zu Denmarcken, p. 82.Swedenn Norwegen etc. an eynem vnd dem durchleuchtigen hochgebornen Fursten vnd hern, hern Fridrichen hertzogen zu Holstein etc. als vormeinten Erwelten kunig zu Denmarken anders teyls haltenn, angesetztt vnd von Hamburg hieher gein Lubegk verrugkt ist, heer verfuegt, vnnd doruff den beuehl jrer hern angedachts [373 aar1524] vonn Holsteins gesanten so hier erschynnen sein, auch an dysze keyserliche Stadt Lubegk angebracht habenn der meynung sulchem jrem beuehl nach, dy handlung mitt den partheyen anzufahenn, Dweyl aber vorbemelts von Holsteins gesantenn sich alsbald vormergken lassen das sy keynen gewalt entlich zuhandeln vnd zubeschliessen, Sundern allein beuehl hetten, was man an sy langen oder furhalden wurde, dasselbig wydervmb hindersich an jre hern zubringenn, Haben dy furgedachten Oratores vnd vorordenten fur das nutzligst vnd best bedacht vnd angesehen, Nach dem ein mergklich zeitt ehe man wydervmb antwortt darauff erlangen mocht, vorlauffen wurde, dorzu das jenen aller andrer jrer herrenn treffen-p. 83. lichen geschefften halbenn auff dyszelb antwortt zuuorzyhenn, oder wydervmb eynenn andern tagk anzusetzen beschwerlich were, Auch dweyl jtztt ein gantze versamlung aller reych vnnd land Denmarken Swedenn Norwegen etc. sampt jren mitt verwanten bey hertzog Fridrichenn als vermeynten Erwelten kunig, zu Koppenhagen beyeinander were, do dann derhalbenn ehr etwas fruchtbars dan an andern orternn, ausgericht mug werdenn, dorzu sich dan vorgedachts von Holsteins gesanten auch dy von Lubegk ausserhalb der Restitucion jn allenn andernn mittelnn hilfflich vnd furderlich zusein erbotten, etlich aus jenen als nehmlich furgemelter abbtt S. Bernharts Closter jnn Brabannt, Johann Backar ritter, Vlrich graff zu Helffenstein, Herman Suderhuszen doctor zu gedachtem hertzogen Fridrichen vnd der landtschafft Denmarken zuuorordnnen, vnnd zuschickenn, Auff vorgedacht jr hieigk schrifft-p. 84. lich anbringen antwortt zubegernn vnd noch weyttern moglichenn vleysz anzukehrenn ob dy restitucion auff nochuolgende mittell erhebt werden mocht, Solt aber solche Restitucion nicht erlangt werdenn, So haben sy darneben etlich ander nachuolgenden mittell vnd weg bedacht vnnd begriffenn, Dy sy als dan weytter bestimpten Hertzog Fridrichen vnd Stenden der reych Denmarken furschlahen soltenn doch nit anders dan als jr, der vorbemeltenn Oratorn vnd vorordenten person selbs Vnnd wo sy der eynen annehmen oder bewilligen doruff begernn, das sy dieselb bewilligung jnn schrifft auffrichten vnd besiegeln, so wollen sy solchs an jre hern, deszgleichen an kunigp. 85. Cristiern langen, vnnd jn eyner benanten zeitt als nehmlich jnn vier oder sechs monatenn, vngeuerlich, ap sy der alszo einzugehen vnnd anzunehmen willigk sein, zu oder abschreybenn vnnd das mittler zeit, kein teyl gegen dem andern mitt der thatt gegen den [374 aar1524] flegken vnd landen so sy jnnhabenn nichts furnehmen noch handeln solten Vnnd erstlich dweyl dy furbemelten Hertzog Fridrichs gesanten rethe angezeigt, das sy keynen gewalt oder beuehl hettenn eynich mittell oder weg, sonderlich dweyl auch dy gesanten von dem reychsrath Denmarkenn nit ankohmen wehren furzuschlahenn, sondern wo sy dy oratores eynich anzeigen oder thun wolten, sy dieselbenn gern anhoren vnnd hindersich bringen, Dorvmb solten dy verordenten wy vorangezeigtt wydervmb mitt allem vleysz auff dy restitucion dringen wo aber dyselb jhe nochmals abgeschlagen p. 86.wurde, ander mittell vnnd wege zu hinlegung solcher schweren wichtigenn zwytracht von jenen begern, so sy aber das auch wegern wurdenn, jenen als dan wy vorgemelt dysze hiernach volgende wege nach einander furzuschlahenn, doch mitt dyszer bedinggungen vnnd protestacion das solchs alles kunig Cristiern, auch seiner ku, w, kegenteyl allerseits, wo dy guthe nicht verfahen woltte, vnuerfengklich vnnd keynem teyl zuuorfangen oder zubehelff seins rechtenns reychen soll,
Der erst furschlagk
Nehmlich das kunig Cristiern wydervmb jn sein kunigreich vnnd land eingelassen, vnnd jn denselbigen ein Regiment auch nach gefallen der key M t, ein Furst Graff oder ander treffenlicher vom adell als Stadthalder mitt zimlicher vnderhaltung, dorzu verp. 87.ordennt wurde, darneben des Reychsrath gewaltt vnnd macht haben vnter gedachts kunig Cristiern nahmen vnd tittell zuregiren, vnnd gedachter kunig Cristiernn soltt jnn keynerley weg noch sachen an obgemelts Stadthalders vnd regiments wissen vnnd wyllenn nichts mandieren noch regieren mogen, welchs key, M t, sampt Bepstlicher Hey t, koniglicher wirden von Englandt, furstlicher durch t Ertzhertzog Ferdinanden zu Osterreich etc. vnnd andern Curfursten vnd Fursten so auff dyszem tagk erschynnen vnnd geschigkt habenn, denselben stenden vnd landtschafft der gedachten reych gnugsam versichern, vorgewissen vnnd denselbenn kunig Cristiern dermassen dorzu haltenn, das er dem alszo nachkomen, volge thun vnnd geleben wurde, vnnd das dorauff alle jrrige artickell nach jnhalt des vortrags durch den Curfursten von Brandenburgk Hertzogen Albrechten von Megklenburgk vnd den Bischoff vonn Ratzenburgk p. 88.zwischen kunig Cristiern vnnd desselben vettern hertzog Fridrich vonn Holstein auffgericht furderlich vnnd entlich vertragen, vnnd den vnweigerlich volge gethan vnd gelebt werden soll Fernner das denen von Lubegk vnd andernn Stettenn alle jre [375 aar1524] beschwerung vnd spen, so sy biszher mitt dem reych Denmarken gehabt, auch hingelegt vnnd vortragen, alszo das sy bey jren alten freyheyttenn vnnd zollen bleybenn, vnnd darwyder vber jr altherkohmen nit mehr gedrungen oder bekommert solten werdenn, Auch weytter doneben szo gnedige vnnd guthe fursehung bescheenn das sy hienfur mitt den kunfftigen konigen desselben reychs Denmarken wol jnn guter eynigkeytt vnnd nachtbarschafft bleybenn, vnnd dyselben kunigreich zu wasser vnnd land, mitt aller jrer kauffmanschafft vnnd gewerb fridlich vnnd sicher, wie sy des von alterp. 89. hergebraucht vnd gethan haben, an einich weytter molestacion oder beschwerung handeln vnnd wandeln mochtenn, Jtem das ein jeder vnderthan weltlichs hohes oder nyder stands der nicht vnter kunigk Cristiern wohnen wyll, macht haben soll seyne hab vnnd guther nach seinem wyllen vnnd gefallenn zuuorendern vnd zuuorkeuffen vnnd dy geistlichen mitt eyner pension nach vermog stieffts oder lehns aus dem land zuzyhen vergennt vnd nachgelassen werden,
Der ander furschlagk
Das kunig Cristiern vnd sein vetter von Holstein dy konigreych furstenthumb land vnnd leuth zu gleich teylten, mitt allem einkomen nutzung vnd gefellen nichts ausgenohmen vnd das jeder [teyl den kuniglichenn tyttell mitt weytterm anhang sein leben-p. 90. lang behielte, Vnnd was von den Stenden vnter dy kunigen jn der teylung fallen wurde, das dy oder der vnuorhindertt macht habe sein guth zuuorkeuffen, vnd sich mitt allem andern seins wyllens vnd gefallenns vnter den andern zuwenden, Dergleichen sollen sich auch dy geistlichen wy jn dem ersten furschlagk hieuorn angetzeigt ist, halten mugen, Vnnd das nach totlichem abgang hertzog Fridrichs kunig Cristiern, ader wu sein ku, w, auch mitt todt verfiele, sein sohn jn dy kunigreych furstenthumb vnnd land jn allermassen wy kunig Cristiern dyselben zuuorn vnd ehe der emporung jnngehabtt als bestetigter kunigk einkuhmen, dy einnehmen geruglich besitzenn vnnd gebrauchenn mugen, doch das dem hertzogen zu Holstein das kunigreich Noruegen zu gleich mitt aller nutzunge zusamptp. 91. dem landt von Holstein, das er vor der emporung jnngehabt volgenn vnnd zustehenn soll, Vnnd wo des kunigs Cristiern sun nach tottlichem abgang seins vaters vnnd desselbigenn vettern hertzog Fridrichen von Holstein noch nicht mundig sein wurde zuregieren, das als dan ein [376 aar1524] nutzlich Regiment aus den Stenden vorordent wurde, bissolang sein ku, w, zu volkuhmen jaren dy regierung thun vnnd annehmen muge, Vnnd das dy von Lubegk vnd ander stedt vmb jr spen vnd jrrung wy jn dem erstenn furschlagk gemeltt vortragen vnnd versichert sollen werdenn,
Der dritt furschlagk
p. 92.Das alle jrrung kriegk auffrur vnnd emporung, vnnd was sich dorunder vorloffen vnnd begeben von allen teylen jn ein entlichen schleunigen austragk domitt alle krigs vehd vnnd wyderwertigkeyt auffgehabenn vnnd abgethan vorfast werde, dorzu dy benanten vorordenten von kunig Cristiernn seytten dy Curfursten Sachssen Brandenburg vnnd hertzog Georg zu Sachssen furschlahen sollen, vnnd solch compromisz must nehmlich auff ein bestimpte zeitt, an alle eyniche auszug oder vorlengerung bey verlyrung des teyls so solchen auszuck suchen wurde gerechtigkeitt oder eyner mergklichen peen gewiszlich auszutragenn gesteltt werdenn, Mogen sich auch dorauff eins vnpartheylichen obmans, als p. 93.nehmlich bepstlich Hey t key, M t, person oder Stadthalder vnd regiment jm heyligen reych oder kuniglich wird vonn Englandt samptlich oder sonderlich voreynigenn vnnd alles was durch beyderteyl vorordent eintrechtigk, oder durch zufall des obmans erkant oder jnn der guthe mechtiglich gesprochenn wurde, das solchs vnwyderrufflich angenomen, gehalten vnnd vnweygerlich volbracht werde,
Der vierdt furschlagk
Das sy dy Stende kunig Cristiernns sun jtzo von stundan zum kunig erwelen woltten vnnd mitler zeitt bisz er sein manbare jar erreycht, der kunigin seiner mutter dy regierung aller reych vnd land neben eim tapffern regiment so man nach rath jr der landtschafft auffrichten wurd geben vnnd zustellen, Vnnd das dy spen vnd jrrung kunig Cristiern mitt hertzog p. 94.Fridrich von Holstein des kunigreich Noruegen hertzogthumb Holstein Schleszwig Stormarm vnd aller ander sachen halbenn biszher gehabt vortragen oder jn ein compromisz gestelt wurde, vnnd szo sy alszo jn ein compromisz eingehen wolten mogen dy vorordenten von ku, w, wegen, dy drey Curfursten vnd Fursten so jn dem compromisz hieuorn gemelt sein furschlagen So soll es auch abermals der von Lubegk vnd ander Stedt jrrung halben, wy jm ersten furschlagk begriffen gehalten werden [377 aar1524] 
Der funfft furschlagk
Das dy kunigin jn jr leipgeding eingesetzt vnnd alles das so jren ku, w, zustendig wydervmb vberantwortt zugesteltt vnnd das kunig Cristiern ein redliche pension als der halb teyl aller nutzung vnd einkohmen, oder ein benant geldt darfur als nehmlich jerlichp. 95. sybenzig tausent gulden aus den reichen furstenthumben vnd landen, damitt sich sein ku, wird nach seinem stand mitsampt seiner gemahell vnd kindernn erhalten muge gegeben werde, Vnnd das nach absterben hertzog Fridrichs alsdan derselbig kunig Cristiern wydervmb jnn sein reych als regierender kunigk eingelassen, doch das seiner ku, w, sun wo er den fall erlebtt jtzt zu kunig erweltt vnnd bestetigt, vnnd wo er seyne volkomen jare nach nicht erraichett, aus den stenden ein regiment vorordent vnd gesetzt werde, bissolang sein ku, w, zu volkumen jarenn dy regierung thun vnd annehmen muge,
Der sechst vnd letzt furschlagk
Das sy ku r wirden sun jtzt von stundan zue kunfftigem kunigp. 96. nach abgang hertzog Fridrichs zusein erwelen vnd darvmb gnugsame vorsicherung thun, Auch daneben kunig Cristiern fur sich sein gemahell vnd kinder zu vnderhaltung jres ku n stands ein ehrliche vnd dapffere pension als der halb teyl der nutzung vnd einkohmen aller kunigreych vnnd lande oder jerlich darfur achzigk tausennt guldenn zugebenn, vnnd darvmb gnugsame vergwissung thun, dyselb summa alle jar zu zweyen oder dreyen fristenn zubezalenn, Vnnd von solcher pension soll alles der funfftteyl auff der kinder vnderhaltung so bey fraw Margrethenn jm Nyderland sein gewendt werdenn Wo aber dy vorordente pension nehmlich auff sybenzigk oder achzigk tausent guldenn gestelltt nit alszo erheben mochten sop. 97. sollen sy doch nit destminder allen vleisz furkerenn, domitt sy es auff das hogst, als jenen muglich ist, bringen, Doch sollen sy es vnter dreyssig tausent guldenn nicht annehmen, Vnnd wo alszo solcher vorangezeigter furschlagk einer angenohmen vnd bewilligt wurde, so solle derselb solcher massen vnnd wy menschen synn erdengklich vnd moglich ist, versichert vnd gemacht, das er konne vnnd mussz gehalten werden, Wu aber dy wyderteyl dyser furschlege keinen eingehen wolten, so sollen nichts destweniger dy gesanten handeln, doch vnuorgriffenn kunig Cristierns vnd seins suns vnd tochter zuspruch vnnd gerechtigkeytt das sy der kunigin jr leipguth vnuorzihen vnnd [378 aar1524] p. 98.vnbeschedigt wydervmb eingeantwortt vnd restituirtt werden, Vnnd das sulchs jr ku, durch ten besitzen gebrauchen, auch doraus vnd dorein sampt denen so jrer durch ten mitt jr zuhabenn gefallenn nach allem jrem wyllen wyssen vnnd wandelnn mugen, dweyl sy sulchs jnn kein wegk vorschuldt oder vorwurgkt hadt, dorzu auch das jenen den wyderteylnn allen rechten vnd krigsvbungen nach nit geburt oder gezimbt dy einzunehmen vnd alszo furbehaltenn, Das sy auch jr ku, durch ten alle abnutzung so biszher solch jr leipguth ertragen vnd sy empfangenn sampt allen jren entwerten guthernn vnnd wyderlegung aller schedenn entrichten vnd bezalen, Vnnd wo aber dy gedachten vorordenten ander leidliche mittell dy doch nit minder oder weniger fruchtbarer dan dy oberzelten p. 99.werenn funden, so sollen sy dyselbenn auch noch jrem besten vnd hogstenn verstandt handeln vnd tractierenn, Wy sy dan noch lauth der beuehl vnd jnstruction so sy von jren hern haben wol zuthun wissen Des zu vrkundt haben wir vnser secreth hirvnden auffgedruckt vnd vnsere nahmen mitt eigner hant dartzu vnterschryben der geben ist zu Lubegk am 14 tag Junij anno etc. jm xxiiij ten Jeronimus Rorarius - Johan Hannart - Bischoff von Asentz hertzog Albrecht zu Mecklenburg etc.
Kong Christiern II sender sin Dronning en Beretning om Forhandlingerne i Hamborg, som hun skal lade Cornelius (Scepper) læse og meddele (Regentinden) Fru Margrete paa Fransk eller Latin, naar Dronningen kommer til hende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 863). Kvartark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Kiere husfrue sender wii ether thendne handling som skeede nw til Hamborg oc keyserlige maiestatz breff haffue i selffuer huoss ether eblant the breffue som ere om thend Nørrimberg handling oc i haffue huoss ether Bethe wii ether atj anname thendne samme handling oc lader Cornelius lesen offuer, at hand kan giffuen frw Margarete[n til kendne nar [han j ther kommer enchten paa Francois eller Latiin, oc ladern wel forware vtj ether skriin Befalendis ether gud Screffuit vtj Wittenberg etc.
Cristiern [379 aar1524] 
Hogbornne førstinndne frowe Elizabeth wor kiereste husfrwe etc. -
1524.
Kong Frederik I paalægger Hr. Henrik Krummedige at udruste 4 Karle indtil Udgangen af September for efter Rigsraadets Bestemmelse at anvendes til Understøttelse for Hr. Severin Norby paa Visborg, som Kong Gustav beleirer i den Hensigt at faa Overmagten i Östersöen.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 10). Halvark med udenpaa trykt mindre Segl.
Ffrederiick met gudts nadhæ vdtuoldt konning tiill Danmarck ock Norigæ hertug vthii Sleszuig Holsten
Vor synderlig gunst thiillfornn Kære her Henrick mue i vithe att oss er nu forekommet ock tiill vitthendis vorden atth her Gøstaff som nu vdtuoldt konning ær thiill Suerige skall være jnddragenn paa Gullandt mett eth stoert tall falck och belagt ther Seueren Norbyæ paa Viisborig slott, bemene seg thet attwindee oc vndhertuingee Sueriges kronne, Oc siden framdeles attundertage seg then magt (i) Østersøen som Danmarcks krone her tiill hafft haffuer, mennige Danmarcks jndt byggere thiill stoer betrygning ock euige skade etc. Szaa ære wij nu ther fore thiill ænss vorden mett oss elskelige Danmarcs raadt saadant aff attstille vore kære vndersotte thiill godhe och euige bestandt och vthii the hellige threfoldighes naffn tiidt attskickæ eth thall folck for ne her Seueren Norbyæ landet och slottet thiill vndersettning effther som hand selff screffuitt oc begeret haffuer Thii bethe wii ether kærligen athii strax welee rette ether effther att vdtgiøre oss och riiget tiill tieniste iiij veragtuge karle mett harniske och verige kosth och spisning jndtiill sanctj Michils dag næst kommendes och lader them ther mett i dag xiiij dagee att alderseneste være her vtij Køpennhaffn vthen ald forsømmelsee, wii vele lade them her besørges mett skiib, Och lader samme ethers suenne vnder wiisze huor effter thii thenum rette skulle, Lader ether her vdt jnden veluillegenn findes som vii ether tiilltroe, ther giøre i oss synderlig tiill velge mett och vele thett nadelegen mett ether forskyldee befallendes ether gudt Screffuit paa vortt slott Køpenhaffuen sanctorum Petrj et Paulj apostolorum dag aar etc. mdxxiiij vnder vortt signete [380 aar1524] 
Oss elskelige her Henrick Krummediighe riddere wor mandt och raadtt
Biskoppen af Sjællands ( Lage Urnes) og Hr. Tyge Krabbes Bemærkninger ved Udkastet til den norske Haandfæstning, der er bleven Kong Frederik I forelagt af Biskop Mogens af Hammer paa större Del af det norske Rigsraads og den söndenfjeldske Almues Vegne
Efter Orig. p. Papir i dan Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 10 No. 71). Helark uden Forsegling, lidt musædt. (Se Dipl. Norv. VII No. 580 og 584).
Thessæ ære the puncthe oc articlæ som bispen aff Sielland oc her Tyghæ Krabbæ riddere Danmarcks marsk haffwe betracthet oc besyndet paa wor naadigste herres egen behaffwe oc gode tycke i then Norskæ handell Fførst at effterthii at bispenn *at Hammer haffwer fwldmacth paa erckebispens aff Trwndhiem oc synæ egnæ wegnæ, Sammeledes [paa] her Gwde Galles her Oluff Galles oc Joachim Grissis ridderes Erich Ericsens [Kiel] Tordsens, Daniel Grots oc Laurentz Torstensens webneres wegnæ t[hesligest] paa menige almwes kiøpstademends oc bønders wegnæ paa To[ten] Hedemarcken Gwdbrandzdall oc Østerdall oc i noghre omliggendes sogner Oc effter the pwncthe oc articlæ som Norges raad haffwe foregiffwet Tha giffwer bispen oc her Tyge wor naadigste herræ tilk[ende] i then beste mening paa hans naades egen forbeyring oc gode tycke Om then førsthe artichell at wor naadigste herræ skal werdes til oc icke scriffwe seg arffwing til Norge effter the priuilegher oc friheder som riget ther paa haffwer etc. swarer wor naadigste herræ at hans naades høgmectighed wil gernæ lade sig sighæ effter Norges riges raads egen sighelsæ oc effter all børlighed Om then anden artichel som lyder at jngen skal haffwe forlæning i Norge wden han er jndfødder eller jndgiffter etc. tyckes oss goth wære at saa holles oc skier wden wor naadigste herræ kan thet fange met Norges raads wilge oc samtickæ paa thet at adelen oc ridderscab[et] kan forsterckes i riget at staa emod rigens fiende oc at the th[a] bliffwe wor naadigste herræ thess willighere met tienesthe oc troskaff at hans naade wnder thenom theres friheder [Eller oc then som forle[ning] haffuer bliffuer steds vtj riget vthen han er vtj wor n h tieniste eller for [faldt] Om then trediæ artichel, som begyndes om *norgher wore [381 aar1524] af[f riget] aar oc dag wden righens oc koninghens mynde skal han haff[ue] fortafft synæ læen moo saa bliiffwe som han lydder [vthen han er vtj wor n h tieniste eller forfaldt Then fierde artichel at righens raad i Norge skal ey steffnes wden riget etc. samtycker wor naadigste herræ gernæ wden begge partherne, som tretthe tilsammen welæ welueligen giffwe thenom hijd i retthe for hans naade [Eller oc (om nogen t(ycker) thenom icke kan wederfares loff oc rett for Norges riges radt och tha ffeyder Then fæmthe artichel som begyndes, alt thet gotz, som kommet er wndher kronen fran ridderscaff eller andhræ met wretthe etc., seer wor naadigste herræ gernæ at saa skier effter Norges riges raads egen samtickæ [loff rett oc oc dom [Oc hues gots oc friiheder fran kronen er kommet kommer til kronen igien Om then siætthe artichel at prelater oc domherrer i Norges rige mwæ nyde oc haffwe liberam electionen effter kirckelagen at keysæ oc koere erckebisper bisper oc prelater exceptis prelaturis [et prebendis existentibus de jure patronatus regie Majestatis etc. skwllæ the haffwe oc nyde thelig frihed wbrødeligen saa wel i Norge som i Danmarck [vthen hues hans n kan haffue met Norges riges rads vilie oc samtycke Then sywennæ artichel at jnthet prowesthij [tog wor k n h jus patronatus vforkrencket eller lagmandzdømæ skal forlenes eller forsees nogher i hender wden Norges riges raads raad willæ oc samtickæ nordhen fiældz eller synnen samtijcker wor naadigste herræ [Dog at then som radet samtycker skal forskickes til wor n h oc suerer h n oc thet h n thet stadfester epter gamble sedwaner Then otthende artichel Hwo som skal haffwe slot oc læen i Norge han skall haffwe skiolld oc hielm oc wære baaren ther til bode paa færnæ oc mørnæ wndertagnæ biscoper oc prelater etc. samtycker wor naadigste herræ Om then nyende artichel at jngen køpmand Tysk Hollender eller hwad som helst wdlænsk mand thet er moo seylæ eller fare til Norlandene bruggendes ther theres kiøpmanskaff wnder skiiff oc gotz fortawelse som mange herrers oc konninghers breffwe ther paa giorde indeholde oc wdwissæ thij at thet er menighe rigens jndbiggere til en wsigelligh skad[e oc] forderffwe, wil wor naadigste herræ hollæ Norges indbiggere [wed] gamblæ priuilegher oc friiheder [stedernes priuileger vfork[rencket] Then tyende artichel [nar nogen herrædag skal staa at hans naade wil werdes oc giffwe oss thet tilk[ende] en fiærde part eller [382 aar1524] eth halt aar tilforne at wij haffwe tid a[t be]schicke oss ther effter etc. samticker wor naadigste herræ Then ælløpthæ artichel at trælæ oc wdlendighæ skwllæ ickæ haffwe beffal[ing] i Norge offwer bisper prelater ridderscaff oc menig almwæ thenom at trenge oc forderffwe som her til skiet er etc. samticker wor naadigste herræ giernæ [som forskreffuit staer vtj then annen artikle Om then tolthe artichel at wor naadigste her wil lade seg krwnæ i Trwndhiem wil hans naade giøre ther wdi effter Norges oc Danmarcks raads raad oc samtickæ Then trætthende [artichel at kronens fogeder oc embitzmend icke befatte thenom met kirckens tiende (eller) renthe som the her til wællelige giort haffwe etc., swarer wor naadigste herræ at thet ey skee skall her effter Tiil then fiorthende oc systhe artichel som er at hwilken [herrits foget [lagmandt som for gunst gaffwe eller wild formener noghen mand fattig eller rig log eller reth oc giffwer nogen wretfærdig dom tha skal han strax aff sættes oc aldrig siden side i dommers stædh etc., swarer wor naadigste herræ at thet skal saa skee och holdes wbrødeligen The andhræ pwncthe oc articlæ paa kirckens wegnæ willæ wij giernæ føre ind for wor naadigste herræ oc paa thet at hans naade kan fange reth obedientia oc hørsomhed i riget tyckes oss got wære at hans naade schicker i syn frawerelse wdi hans naades stædh erckebispen af Trwndhiem bispen aff Berghen bispen aff Staffuanger oc her Vincents ridder Norenfiældz oc bispen aff Hammer bispen [electus aff Wpslo oc her Gwde Galle ridder syndenfiældz til stathollere som skwlle haffwe fwld macth at lade oc giøre paa hans naades wegnæ thet som hans naade oc [Danmarcks [Norges rige er gaffnligt oc bestandeligt etc. [Jtem at Norges riges radt forskicker skrifftlig til wor k n h hues rente som [ligge laa til fadburdt oc [alle *afftgifte [aff ther pleyet atga aff kronens leen vtj koningk Hanses tiidt [oc rade h n hues han(s) nade kan vmbere fra regenskap slotten oc hans n kan faa then afgift oc rente met thet aller furste [Oc [ther giore h n oc kronens gaffn nytte oc beste ther vtj som h n thenom fuldkommeligen tiltroo tha wil H N giore Norges rige hielp trost oc bistandt emod alle Norges rigis fiende [huat thennom [Jtem om skatten
[383 aar1524] 
Kong Frederik I overdrager Biskop Mogens af Hammer at takke det norske Rigsraad for hans Valg og overbringe Kongens Svar paa de ham forelagte Artikler med Begjæring om at erholde Oplysning om Lenene i Norge og Forholdene i Bergen samt med Opfordring til at bevilge ham Hjælp til at betale den Gjæld, hvori han er kommen ved Rustningerne mod Kong Christiern II.
Efter Orig.-Concept i dan. Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 10 No. 85). (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 584 og VIII No. 523).
Thesse epterscreffne article ere thii werff oc erinde som hygboren furste oc hygmectugste her her Frederick vduoldt koning til Dannemark oc Norge etc. haffuer befalet werduge herre oc father her Mogens biscup til Hammer til Norges raadt Furst tacker hans konglig maiestet Norges riges radt kerligen for thii met Norges riges indbyggere haffue koret [kest oc vdualdt h n til herre oc k offuer Norges rige huilket h n wil met thenom alle oc huer serlestes met sonderlig gunst oc nade forskylde oc holde thenom oc alle Norges riges indbyggere [andelig oc wertzlig [wedt sanct [wedt Norges loff priuilegier friheder oc gode gamble siidwaner Haffuer hans k m giffuit forscreffne werduge father oc herre biscup Mogens tilborlig suar paa alle thii erinde oc article som forscr e biscup Mogens hans n forgaff paa Norges riges rads oc thess indbyggers vegne som thii article hanom ther pa giffne ere ythermere indholder oc vduiser Begerer hans n at Norges riges radt ville offuer wege oc skrifftlig forskicke til h n hues [rente slot leen oc garde som Norges krone til horer ther vtj riget oc [huat thii renter oc huilke [leen h n icke kandt vmbere fran slotten oc garden oc fadburet oc huat affgifft ther pleyet atgaa aff kronens len vtj hygboren furstes koning Hanses tiidt hues sel gud nade etc. pa thet hans n thess ythermere kan giore Norges rige [oc thess indbyggere help trost oc bystandt [om noget emodt theres finder Lader hans nade oc gunstligen giffue Norges riges radt tilkende thet h n vtj thenne lange feide krig oc orlog [emodt k Crestern er kommet vtj stor penings tab oc vdgifft [oc ther for haffuer sat sig vtj stor gieldt sa wel for Norges riges oc thess indbyggers beste gaffn oc bestandt som for Dannemarks riges som hans n forscreffne werduge father biscup Mogens [vt o til Hammer ythermer vnderwist oc tilkende giffuit haffuer [384 aar1524] Ther for begerer h n at Norges riges radt ville dele met hans n theres gode radt oc giore hans n help trost oc bistandt thet hans n motte komme aff saaden gieldt pa thet h n ma thess bedre giore koning Crestern oc hans tilhengere modstandt som er h n oc Danmarks oc Norges riges oc h n furstedommers obenbarlig finde [Ther for sadaen forscreffne [wor n leilighet haffuer h n giffuit forscreffne werduge father biscup Mogens tilkende at handle met Norges riges radt om en fuldt vdfarleding oc hues andre help oc trost som Norges riges radt vide h n best oc lempeligest atkomme aff forscreffne gieldt Oc [hues [at Norges riges radt [vele beslutte [hans n ther vth innen til trost oc help vtj thenne nest kommendes herredag vtj Bergen om forscreffne fuldt vdfarleding oc andre help oc trost oc alle andre forscreffne article, saa h n met thet allerfurste matte fange ther suar paa [oc huess hielp h n kand fange mott wdtkomme indhen sancti Morthens dag nest komendes Begerer h k m thet Norges riges radt vil tage alle forscreffne article oc andre [befalinger [erinde werduge father biscup Mogens vtj befaling haffuer vtj en godt meninge oc lader thenom ther vtj [oc alle findes weluillig thet wil h n met thenom alle oc huer serlestes met sonderlig gunst oc nade forskylle [Haffuer hans k m oc forfarett att kiobmenden wtii Bergen paa bryggenn haffue ladet mwre en mwer emellom kongens gorden och bryggen Tha ladher hans n kierligenn bethe Norges riiges raadt at the wille granske oc offueruege om samme mwer kwnde komme h n eller Norges riige till hinder skade eller forderff i noger maade
Hertug Albrecht af Mecklenborg meddeler Dronning Elisabet, at en Del af Commissarierne ved Möderne i Hamborg og Lübeck, hvoraf der intet er kommet ud, have begivet sig til et nyt Möde i Kjöbenhavn, hvor man vil forsöge at opnaa det for Kong Christiern II og hans Familie gunstigste Resultat, idet först Restitutionen og siden de övrige Forslag ville blive bragte paa Bane; i Hemmelighed underretter han hende om, at hans egen Broder, Hertug Henrik, staar paa det Holstenske og Lübeckske Parti, for at der kan tages Forholdsregler i den Anledning.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. (Münch. Saml. No. 1029). Helark, Patent, udvendig forseglet med Ringsignet. [385 aar1524] 
Durchleuchtigste khonigin, wes wir liebs, vnd guts vermögen, mitt freuntlicher, vnd dinstlichr erpietung, allzeit ewr koniglichen wird zuuor, Freuntliche liebe frawe, vnd muhme, Wir zweiueln nit, ewr koniglich wird, haben numals, der handlung, beider gehallten tag, zu Hamburgkh, vnd Lubeckh, khonig Cristiern, zu Denmargken etc., ewr koniglichen wird gemahel, vnsern lieben herrn. oheim, vnd swager, vnd derselbigen widerteil, belangend, aller gelegenheit, wurauff es itzt steht, bericht entphangen, so wir dann, beneben. dem Erwirdigen in gott, vnserm besondern lieben freundt, dem Bischoff von Ratzenburg, jnn denselbigen sachen, zu Lubeckh gewessen, vnd souil, ann vns, allen muglichen vleiss, furgewendt, vnd aber (dweil die Holsteinische geschickten, sunderlich meher, dann die von Lubeckh, vnd anderer Stette, auf jrem gewalt, vnd furnemmen, mit geswinder antwort, beruhen, vnd jnn die Restitution, koniglich wird, widerumb einzusetzen, nicht willigen, noch des einich vollmacht haben wollten) gar nichts fruchtparlichs, gehandelt, sunder die verordenten Oratores, vnd Commissarien, etzlich, aus jnen, mit Credentzen, vnd Jnstruction, erstlich, nochmals, auf die Restitution, oder wo die ye khein volg. haben wollt, auf andere vorslege, vnd mittel zuhandeln, gein Coppenhagen abgefertigt, der tröstlichen zuuersiecht, sie werden als die hochuerstendigen, die auch diser sachen allenthalben genugklichen vnderricht, etwas nutzlichs, vnd furtreglichs, auszrichten, Was wir auch ferner, auf Romischer keyserlichr Ma t, vnsers allergnedigsten hern, beuelh, damit wir itzt, jnn den sachen beladen, vnd sunst, wie wir hiebeuor, gutwilliglich gethan, können, oder wissen, zuhelffen, vnd zurathen, das ewr koniglichen wird, derselbigen gemahel, vnd jungen herschafft, zuehren, wolfart, vnd gedeyhen, khommen, oder gereichen magkh, Erkennen wir vns, gegen hochgedachter key n Ma t, jnn allervnderthenigkeit, gehorsamlich, schuldig, vnd sindt, nach vnserm höchsten vermogen, solchs ewr koniglichen wird, mit dinstlichr willfarung, gutwilliglich zuthun, geneigt, vnd vnuerdrossen, Das alles, wir also ewr koniglichen wird, die wir, hiemit, dem allmechtigen, jnn gluckseliger gesuntheyt, beuelhen, jm besten, guter freuntlichr wolmeynung, nicht wollten vnangezeigt lassen, Datum Newenbrandenburg, am tag visitationis Marie virginis, Anno etc. xxiiij o
Von gots gnaden, Albrecht, hertzog zu Megkelburgkh, furst zu Wenden, graf zu Swerin, Rosstockh vnd Stargarden, derer lande, herre manu propria ssss.
[386 aar1524] 
Wir wollen auch ewr khoniglichen wird, jnn vertrawlicher geheym, nicht bergen, das wir, jnn diser handlung, souil vermerckt, das vnser bruder, hertzogk Heinrich, dise widerwertigkeit, wider ewer koniglich wird, derselbigen gemahel, vnd junge herschafft, aus sunderlichem bösen, gifftigen, vnd *hesslischem gemut, zugericht, auch nachfolgend sich, vnd andere, mit Holstein, den von Lubeckh, vnd jrem anhangkh, jnn buntnus, bracht hatt, vnd des noch teglich, [weither jnn grösser vleissiger vbung, vnd arbeit steth, woman nun dargegen, vnd widder, mit ernnst, trachten, vnd etwas volg, haben wollt, were vnzweifflich, solh buntnus, wole zertrennen, das wir also ewer koniglichen wird, aus verwandtnus, damit wir Romischer keyserlichr Ma t, vnserm allergnedigsten hern, vnd dem heiligen Reich, verhafft, nicht haben können, oder mögen verhallten, solhs forther, nach ewr koniglichen wird, willen, vnd bedenncken, gelangen zulassen, datum vt supra
manu propria sss.
Der durchleuchtigsten furstin, frawenn Elisabeth, geborn aus koniglichem stamme. zu Hispanien, der Reiche. Tenmargken, Sweden, Norwegen etc., Konigin, Ertzhertzogin. zu Osterreich, Hertzogin zu Burgundi, zu Sleszwigk, Holstein etc., vnser freuntlichen lieben frawen, vnd muhmenn jnn jrer khoniglichen wird, eigen handt
1524
Kong Frederik I indbyder Hr. Henrik Krummedige til sin Kroning, der er berammet til 7 August i Kjöbenhavn.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11 a No. 28 b). Halvark med Levning af Seglet.
Ffrederiich mett gudts nadhæ vduoldt koning tiill Dannemarck ock Norrige hertug i Sleszuig Holstenn Stormaren
Vor synnderlig gunst thiillfornn Kiere her Henrick wither attwij effther oss elskelige Danmarcks riiges raads raadt acthæ wthij thee hellige threefoldiighets naffn att anamme wor kroningær her vthij vor stadt Køpennhaffnn then søndag nest efftær Sanctj Pethers dag ad vincula nest kommendes Thii bethe wij ether kierligen athij welæ paa szamme tiidt wmage ether hiidt thiill oss och giøræ ether glade mett oss och for ne oss elskelige Dan [387 aar1524] marcks riiges raadt och flere wore kære venner och wnndersotter som oss hobes hær thaa attfindes Ther mett giøre i oss synnderligenn thiill vilgæ mett Och velæ wij thett altiidt nadeligen och kierligen mett ether forskylde befallindes ether gudt Screffuidt paa vortt slott Køpennhaffnn løuerdagen nest effther sancte Marie Magdalene dagh aar etc. mdxxiiij vnnder wortt signete
Oss elskelige her Henri[ck Krummedige] ridder wor mandt [och raadt]
Biskop Henrik (Bergmeier) af Ratzeburg anmoder efter Begjæring af de pavelige, keiserlige, kongelige m. fl. Gesandter, der intet have udrettet (i Kong Christiern II.s Sag) i Kjöbenhavn og derfor nu have forlagt Mödet til Lübeck, Hertug Albrecht af Mecklenburg om at indfinde sig her og hjælpe til at bringe Underhandlingerne paanyt i Gang.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1145). Noget mere end Halvark, pat. Udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Vnnser beraitwilligen diensten stets zuuornn Hoichgeborner Furst besonnder gunstiger herr, Wir mugen ewer furstlichen durchleucht nit bergen. das die Babstlichen kayserlichen vnd Chuniglichen, auch ander Curfurstliche vnd furstliche gesanten Comissarij vnd oratores jn Dennemarcken, gar nichts ersprieszlichs haben mugen handeln, darumb haben sie soliche handellunge von Kauffmanshagen, bis widder hieher gen Lubegk, vorreckt vnd vorweyset, die Denschen vnd Holteschen Rede hieher beschaiden, dartzu die anderen Commissarij so alhir zu Lubegk jm anfange bey der handellunge gewest sein, zuuersichtig das alhie ain anlasz muchte gemacht werden, alsze wir vns wol verhoffuen dardurch man ainen besseren ingangk zu berichtunge der sachen gewinnen muchte Nhun haben vns die Oratores vnd Commissarij dis alles ewern gunsten zuschreiben auffgelecht vnd verheiszen, Hoffuen vnd bitten ewer gunst werden sich wedderumb personnligh hie bey der handellunge gleich wie vor, fugen, vnd die handlunge auffs sleunigiste hilffen widder angreiffen, Mit dinstlicher bitt ewer furstliche durchleucht well solich vnnser schreiben jm besten vnd nit vor vngudt auffnemen, dan derselben jn vielen wilfherige behegliche dienste zuerzeigen. sein wir erfrewet vnd thuns warligh gern Datum Lubegk am dorndtag negst Petrj ad vincula anno etc. xxiiij o
Heinrich von gots gnaden Bischoff zu Raceburgh [388 aar1524] 
Dem hoichgebornen fursten hern Albrechten hertzogen zu Meckelnburgh fursten zu Wenden Grauen zu Swerin Rostock vnd Stargardt der lande herre vnserm besonndern gunstigenn hernn
*1525
Beretning fra de pavelige, keiserlige og fyrstelige Gesandter, om hvad der er passeret og underhandlet angaaende Kong Christiern II.s Gjenindsættelse og dermed forbundne Sager paa de forskjellige Möder i Hamborg, Altbrandenborg, Lübeck, Kjöbenhavn og atter i Lübeck (mellem 10 April og 21 August 1524).
Efter Orig. eller samtidig Kopi p. Papir (51/2 Ark) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1278). Uden Bekræftelse eller Segl. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. I S. 280-89).
p. 3.Handlung, der Bepstlichen. Keyserlichen, Koniglichen. Churfurstlichen, vnd Furstlichen Gesanndten Oratorn, vnd Commissarien, Nemlich Bepstlicher Heiligkeit, Jeronimus Rorarius Keyserlichr Ma t, Marcus. abbt zu Sant Bernhart in Bra bannt, vnnd Hermannus Suderhusen, der Rechten, doctor, Koniglichr wird in Engellandt, Heinrich, Bischoff Vonn wegen Assauensis, vnd Johann Baker, Ritter Des Churfursten zu Branndenburgk, Georg Bischoff zu Lubus, vnd Gebhart von Jagaw, Ritter Ertzhertzogen Ferdinanden, in Osterreich, Vlrich Graue zu Helffenstein, vnd Gangolff, Freyher zu Geroltseckh, So auff Romischer keyserlichr Maiestat, tagsatzung, den zehenden tag Aprilis, Anno etc. xxiiij o, jnn den irrungen, die sich, zwischen dem durchleuchtigsten, groszmechtigsten Fursten, vnd Hern. Herrn Cristiern, der Reiche Tenmargken, Sweden. Norwegen etc. khonig, zu Sleszwigk, Holstein etc., Hertzogen, ann einem,vnd dem Durchleuchtigen. Hochgebornnen fursten, auch zu Sleszwigk, Holstein etc. Hertzsogen, vermeintem erwelten khonig, vnd denen von Øubeckh, sampt jren anhengern, vnd bundtsverwanndten, am anderntheil, erhallten, gein Hamburgkh, ausgeschrieben, welhe sich aber erst, auf den vierundzweintzigsten tag, obberurts monats, daselbst angefanngen p. 4.Vnnd haben also, obbemelte Oratores, nach vermöge, jrer jn [389 aar1524] struction, solh handlung, jnn zweien schrifften, Lateinisch, vnd Teutsch, dweil die sach, etwas hochwichtig, auch ettlich Oratores, vnd die partheien, der Teutschen zungen, vnerfaren, gestellt, vnd die, abwesens khönig Cristierns Geschickten, dem gegentheil, als nemlich Gotschalckh, Bischof. zu Sleszwigk, Auo Bischoff zu Arhawsen, Nicolao Heck, Petro Lick, Wolffen Bowisch, Heinrichen Ranntzaw, Gerharten von Holte, Wolfgangen von Vttenhofen canntzlr, Heinrichenn Saltzpurgk, Diderichen Hohusen, burgermeister zu Hamburgkh, Henningus Ossthusen, doctor, domprobst, vnd Thomas von Wicken, burgermeister zu Lubeckh, sampt andern jren anhengern, vnd bundtsverwandten, vorgehallten, vnd verlesen, den jnnhallt man, aus den copeien, mit, A, bezeichent, zuuernemmen hat, vnd wiewole, die oratores, von jnen begert, das sie gleichermasss, jnn schrifften, Lateinisch, vnd Teutsch, jre antwort, widder darauff thun sollten, haben sie sich doch. [des solhs geweigert, vnd angezeigt, das sie, des, von jrem herrn, vnd den jhenigen, von denen sie abgefertigt, kheinen beuelh hetten, sichp. 5. mit einichen schrifften einzulassen, auch jm heilgen Rhomischen reich, anders, wann Teutsch zuredden, nicht vblich sein sollt, vnd endtlich sich, auf manichfeltig, hin, vnd widder disputiren, jnn schrifften, oder anders, dann Teutsch zuredden, gar nicht begeben wollen, vnd nach genommenem bedacht, nachgeends tags, jre mundtlich antwort, mit langwirigen, vnd zum theil, vnuernemlichen redden, gethan, jnn der substantz, wie die hiebeyligenden gedruckte copeien, von den reichsstenden jnn Denmargken, vnd denen von Lubeckh auszgangen, auszweisen, mitt disem anhangk, das sie khönig Cristiern, nicht freuenlich, oder mutwillig, wie man villeicht sie, des, bezciehen wollt, vertrieben, sunder. jne allein, seiner administration, aus angezeigten vrsachen, nach vermoge jrer alten freyheiten, entsetzt, vnd eher sie, jne, widerumb, zu regirendem khonig, annemmen, eher wollten sie alle, auf ein tag, sterben, vnd villieber, den Frantzosen, Poln, Rewssen, Preussen, Moszkowitter, oder Thurcken, annsich zciehen, oder sich, denselbigen vnderwerffen, Dergleichen sich die von Lubeckh, auch haben hören lassen, sie hetten sich also, mit ytzigem newen erwelten khonig, den khonigreichen, vnd andern, dermassen vereynigt, verpflicht, vnd ver-p. 6. bunden, das sie dieselbigen bey jren allten freyheiten, hanthaben wollten, auch kheins wegs könnten dulden, oder leiden, das khonig Cristiern, widerumb restituirt werden sollt, noch sich, von jnen, [390 aar1524] nicht trennen lassen, sunder, bey jnen todt, vnd lebendig pleiben, sterben, vnd verderben Und nachdem, jnn solhen redden, khonig Cristiern (wiewole, mit vorgeender protestation) merglichen angetasst, also, das es, seiner khoniglichen wirden, seele, ehre, leip, vnd gut, berurt, so haben, die oratores, alsbald, solhs notdurfftigklich verantwort, sunderlich, das sie, gantz. kheins wegs glauben wollten, das sein khoniglich wird, dermassen (wie sie anzeigen) gehandelt, der zuuersiecht, wann solhs, ann sein khoniglich wird, gelange, dieselbig werd sich des wole, mit grundtlichen guten vrsachen, wissen zuuerantworten, welhs wir also vorther, khonig Cristierns gesandten (dweil wir die partheien, nicht vnder awgen angehört) haben gelanngen lassen p. 7.Vnd auf solhs nichtsdesstweniger, nach vermöge, vnser jnstruction, nicht vnderlassen, vnd mit den partheien, ad partem, ob wir sie, trennen, oder zum allerwenigsten, die von Lubeckh, vnd andere Sehe, vnd Reichstette, stillzusitzen, vermöchten, gehandelt, Aber derhalben, auch nichts, bey jnen, erlanngen, oder erhallten mögen, vnd alsbald, wiederumb die Restitution, begert, mitt erjnnerung, das jnen, ye nicht wole gezimpt habe, jren rechten naturlichen khonig, vnd herrn, on vorwissen bepstlicher heiligkeit, vnd keyserlichr Ma t, als oberisten heuptern, der gantzen Cristenheit, also zuentsetzen, vnd zuuertreiben, Wir hetten auch, nochnit, grundtlichen, oder bewerlichen, aus jrem vortragen, vermerckt, das, das konigreich Denmargkh, electiuum were, oder das khonig Cristiern, widder sein jurament, wie dann solhs, von jnen, jnn einem zettel, furbracht, gehandelt hette, vnd sollten die hauptere, der Cristenheit, vns auch, als jre gesandten, derhalben nicht verachten, sunder, das, so vormals, durch vns schrifftlich angetragen, bewilligen, dann p. 8.woe solhs nicht beschee, wurden erstlich Bepstlich heiligkeit, vnd Keyserlich Ma t, widder sie, mit jren sweren Bannen, Achten, [vnd Aberachten vnd straffen, procediren, vnd handeln, des wir doch, villieber, vermutten, [stehen vnd meher gern sehen, das die sachen, [gutlichen , nach vermöge, vnser jnstruction, jnn der guete vertragen, vnd hingelegt wurden Auff solhs, sie widerumb, ein lange verdrossene redde, repetirt, dere wir abermals, jnn schrifften zugeben, oder die, die Secretarien, aufzeichen zulassen, von jnen, begert, aber es, wie obberurt, nicht von jnen erlanngen, mögen, Doch letzstlich, nach langehapter handlung, der canntzlr, Wolffgangk von Vttenhofen, vns, ein arti [391 aar1524] culirte schrifft, hiebeyligend, mit, B, bezeichent, denckzeddelsweisze vberantwort, Dweil dann alle mittel, so die partheien, zu der Restitution, khonig Cristierni, bewegen, ad partem, vnd sunst, versucht, haben wir, nach vermöge, vnser jnstruction, auf andere mittel, ausserhalb der Restitution, handeln wollen, Doch zuuor khonig Cristierns gesandten, das angezeigt, welhe darin (dweil sie, des, von khonig Cristiern, khein gewallt hetten) nicht bewilligen wollten, sunderp. 9. liessen dasselbig, schrifftlich, ann sein khoniglich wird, gelangen, Aber er khonig Cristiern, begert, das alle Oratores, sich jnn stifft Meidburgkh, die Margkh, oder Sachssen, ann gelegene malstat [zu jme verfugten, vnd zuuor, jme copias, aller, vnd ytzlicher vnser jnstruction, zuschickten, Damit nun solhs, glimpffig, bey dem gegentheil, vnd die sach, nicht gar, dardurch zerslagen, wurde, beratslagt, das ettlich vnder vns, als nemlich, von wegen, keyserlichr Ma t, Hermannus Suderhusen, doctor, koniglicher wird, jnn Engelland, Johann Baker ritter, Ertzhertzogen Ferdinanden, Vlrich, graue zu Helffenstein. zu khonig Cristiern, jnn die Margkh, gein Altenbrandenburgkh, zciehen, vnd nach vermöge, einer jnstruction, auf credentzbrief, mit seiner koniglichen wirde, handeln sollten, Wie dann solhs, aus derselbigen jnstruction, mit .C. bezeichent, zuuernemmen ist, vnd [sollten sich, die andern Oratores, der sterbendenleuff halben, so zu Hamburgkh eingebrochen, gein Lubeckh, dweil sich, dieselbig Statt, meher, fur ein keyserlich Reichstatt, wann Hamburgk, bekennen thut, zuverfugen, daselbst jnen, was wir, bey khonig Cristiern befunden, zu referiren, dahin weren auch,p. 10. des Hertzogen von Holsteins geschickten, vnd sein anhenger, diser handlung weither zugewarten, vertagt, die das also gutwilliglich angenommen, Aber als wir gein Brandenburg ankamen, bald darnach, ist alda, khönig Cristiern, sampt seiner gemahel, auch keyserlichem Oratorj Johann Hannart, erschienen, vnd morgens jst die handlung, jnn gegenwertigkeit keyserlichen Orators, der gesandten, beider Churfursten, Sachssen, vnd Brandenburgk, auch vnser, angefangen, vnd alda achttage, hin, vnd widder, wie man khonig Cristiern, mit kriegszuolckh, zu lande, vnd wasser, zuhilff khommen wollt, wie dann das, vnd anders, sein koniglich wird, vnd derselbigen gemahel belangend, so dazumal beratslagt, aus ettlichen schrifften, mit. .D. E. F. vnd G. bezeichent, zuuernemmen ist, vnd beslieszlich hatt khonig Cristiern, souil bewilligt, das wir widerumb, mitsampt keyserlichen Ma t Oratori, Johann Hannart, [392 aar1524] nach Lubeckh, zu den andern Oratores, verruckten, daselbst die Restitution, von newem, vom gegentheil zubegeren, Aber andere mittel, ausserhalb der Restitution, möchten wir wole handeln, doch on wider hindersich bringen, nichts entlichs zubesliessen p. 11.Als nun die Oratores, zu allentheilen, ankhommen sein, haben wir, auf beuelh khonig Cristierns, wie obbemelt, die Restitution, von newem, von den Holsteinischen, Dennischen, vnd Lubeckischen, jnn geschrifften, mit H. .I. vnd K. bezeichent, begert, mit disem anhangkh, das sie vns, widerumb darauf jnn schrifften, antworten sollten, etc. Solhs aber alles, bey jnen, nicht erlangen mögen, sunder angezeigt, sie hetten nicht beuelh, sich jnn einichen wege, mit schrifften einzulassen, noch auf die Restitution zu handeln, sie wollten aber solhe schrifften, gern widerumb, ann jren khonig, vnd die Reichstende, so itzo zu Coppenhagen versamelt, gelangen lassen, jnn hoffnung, es sollt, jnn acht oder zehen tagen, aufs lenngst, widderumb derhalben gewallt, was sie, darin thun, oder mehr, aus den Reichsstenden gesandten, zu jnen ankhommen, Aber die von Lubeckh, (wiewole jnen, solhs hindersich zubringen, nicht von nöthen) wollten sie doch, auf villfeltig, aller keyserlichen, vnd sunst Oratorn, die mit jnen ad partem, vnd jnn offener verhör, mit vill persuasionibus, dauon gehandelt, wedder schrifftlich, noch mundtlich antwort, wes man sich derhalben, von wegen keyserlichr Ma t, zu jnen, versehen sollt, geben, sunder sie wollten sich, mit jren bundtsverwandten, derwegen zuuor vnderredden, on die, khein antwort thun, sich auch, von jnen, nicht trennen lassen, So dann die Oratores befunden, das sie ytzt langezeyther, zu p. 12.Hamburgkh, vnd Lubeckh, von Hollsteinischen, Tennischen, vnd Lubeckischen, also mutwilliglichen, vnd schimpfflichen, vmbgefhurt, haben sie fur gut angesehen, das ettlich, aus jnen, gein Coppenhagen, da dann, der vermeint khonig, hertzog Friderich zu Hollstein, itzt mitsampt andern Stenden, vnd Bundtsverwandten, versamelt, geschickt wurden, darzu sie dann, den abbt, ausz Brabant, graff Vlrichen, zu Helffenstein, Johann Baker, ritter, vnd doctorem Hermannum, Suderhusen, mitt credentz, vnd jnstruction, mit .L. bezeichent abgefertigt, Ausz welhr jnstruction, klerlichen, befunden wirdet, was die Oratores, zu solhr schickung, auch daselbst fur mittel, die da billich. zu hinlegung diser streittichen sachen, dienlich, vorgeslagen worden sindt. Als aber die ytztbenanten gesandten, zu Coppennhagen ein [393 aar1524] khommen, vnd morgens, die verhör, vnd handlung, angefangen, vnd jm furtragen, auch das, auf den credentzbriefen, khein khoniglichr tittel, befunden, hat Er. vermeinter khonig, sampt den Reichsstenden, vnd jren Bundtsverwandten, vns weither, nicht hören wollen, sunder angezeigt, woe wir, mit jme, als hertzogen zu Holstein, zuhandeln, beuelh hetten, wollt Er sich bedenncken, ob Er vns, als Hertzog zu Holstein, hören, oder nicht hören wollt, Hetten wir aber, ann jne, als khonig. zu Tenmargken, vnd die Reichsstende, etwas zuwerben, so sollten wir jme, sein khoniglichen tittelp. 13. geben, dann Er sessz itzo, jnn seinen khonigreichen, jnn koniglichem standt, Were auch. nach vermöge, des konigreichs, alten freyheiten, vnd herkommen, zu solhem khonig von den Stennden, erwehlt worden, Darauff wir die geschickten angezeigt, das wir das zuthun, nicht jnn beuelh, hetten, sich des auch wole zuerjnnern, das jme, solhr tittel, wedder zu Hamburgkh, noch Lubeckh, nye gegeben, mitt angeheffter bitt, er wollt vnsere personen, darin nicht verdencken, wann wir könten ye nicht anderst, dann souil wir jnn befelh entphangen, redden, vnd handeln, Darentgegen vermeinter Khonig, vnd Stende, repetiren liessen, solhs were jm heiligen Rhomischen Reich, sunderlich. zu Lubeckh, jnn einer Reichstatt bescheen, Darwidder sie allwegen protestirt hetten, jnn meynung, solhr khoniglichr tittel, sollt jme, jnn seinen khonigreichen, vnbillich versagt, sunder gegeben werdenn Aber, nach lanngem, hien, vnd widder disputiren, haben die gesanndten, jme, mit nichten, den khoniglichen tittel, geben wollen, sunder den abscheidt, begert, Hierauff sie geantwort, Der Khonig, vnd die Stennde, wolltenp. 14. sich daruber beratslagen, vnd vns, noch desselbigen tags, oder morgens, antwort wissen lassenn, ob Er vns, als hertzogk zu Holstein, hören, oder nicht hören wollt, Aber noch bemelts tags, jst Wolff von Vttenhouen, cantzler, zu vns khommen, sich, mit vns, jnn geselligkliche disputation, eingelassen, aus welhem gefolgt, das zu beidentheilen, bewilligt worden, der khonig, vnd die Stende, sollten ettlich, von seinen Rethen, vnd Stenden, zu vns, jnn vnser herbergk, verordnen, vor denselbigen, sollten wir, vnser werbung, furbringen, die auch, alle sachen, mit vns, notdurfftiglich zuhandeln, vnd zu disputiren, beuelh haben sollten, das also bescheen, aber auf alle mittel, jnn der jnstruction, begriffen, auch vberantwort libell, oder schrifften, haben wir, bey [394 aar1524] jnen, nichts erhallten mögen, dann souil, das sie, khonig Cristiern gemahel, vnd derselbigen kindern, ein jerliche pension, doch nicht sohoch, auch den Reichstenden, leidlich, das dardurch jre vheinde, nicht gesterckt, welher pension sie doch. nochzuzeit, kheinen nammen, geben wollten, Aber nach absterben, ytzigen khonig Friderichs, wo des itzigen khonig Cristierns son, furstlichen, vnd tugentlichen erzoggen, vnd nicht. jnn die fuesstapffen, seins vatters, trette weren sie alsdann, nicht vngeneigt, jne, zu khonig zuerwhelen, vnd jne p. 15.seins vatters thatt, vnd handlung, nichts entgellten lassen, Souil der khonigin heuratgelt belangend, were sie erstlich, aus dem khonigreich, von jnen, vnuerursacht geflohen, Zum andern, so were khonig Cristiern, noch jnn leben, derhalben sie khein fall, nochnit erlebt, Zum dritten, were das heuratgelt, jnn Denmargken nicht angelegt, derwegen sie, jrer khoniglichen wirden, jchts vermeinten schuldig zusein, Welhs alles vns, wie oberzcelt, jnn gegenwertigkeit, vermeinten khonigs, der Reichsstende, vnd Bundtsverwandten, mit Repetirung, wes grawsamer, erschröcklicher, vncristlichr handlung, vnd thatten, die khonig Cristiern, geubt, angezeigt worden, Auff solhs wir, diser vnser aller handlung, von jnen, schrifftliche Recess begert, damit wir dasselbig, jnn vnser Relation, an, vnd furbringen möchten, Darzu sie geantwort, sie weren, von vns, bericht, wie wir itzt. zu Lubeckh, vnsern andern Mitcommissarien, Relation, diser sachen, thun wurden, vnd hier, khein endtlichen abschidt zumachen, beuelh hetten, dahin dann, jr khonig, vnd die Stende, jre gesandten, auch schicken, denselbigen wollten sie, beuelh geben, die pension zuernennen, auch den abschidt, wie die sachen, zu Coppenhagen, gehanp. 16.delt, verfertigt vnd versigelt, mitbringen alda auch Recess, vnd anders, helffen machen, vnd so keyserlichr Ma t, oder vns, ander tag, darin anzusetzen, oder ein anstandt zumachen, gelegen sein, wollten sie des, gern anhören sich auch aller pillichkeit, vnd willfarung, darin, bevleissigen Also sindt wir die Gesandten, von Coppenhagen, abgeschiden, vnd zu Lubeckh, den andern vnsern Mitcommissarien, Relation gethan, jrer ankunfft zuerwarten, Als wir nun, zu solhr jrer ankunfft, alda zu Lubeckh, ferner zur handlung gegriffen, haben wir befunden, das sie, von jrem hernn, noch den Stennden, khein sunderlichen beuelh, mit vns, wie dann zu Coppennhagen, abgereddt, zusliessen gehapt, Sindt wir Commissarien, einhelliglich. zu rath worden, das wir kheiner, oder weither handlung, von jnen, gewarten woll [395 aar1524] ten, Wann nicht verhöflich were, ettwas, das khonig Cristiern, desselbigen gemahel, vnd kindern, annemlich sein möcht, zuerlangen, vnd jnen zu antwort gegeben, das wir hertzog Albrechts zu Megkelburgk etc., als keyserlichr Ma t, jnn diser sachen, Oberisster Commissarj. zukunfft, ettlich tage, erwarten, Möchten sie dann, mitlerweile, beuelh, dem abschidt, zu Coppenhagen, gemesz, erlangen, wollten wir. alsdann, mit jnen sliessen, Woe aber nit, wussten wir vns, mit jnen jnn einich ferner handlung nicht einzulassen, sunderp. 17. also, hiemit diser sachen vnd handlung, jre endtschafft, geben Als nun. zu ankunfft, Hertzogk Albrechts, haben wir sie, widerumb erfordert, vnd abermals befunden, das sie khein, weithern bescheidt, oder beuelh, erlangt noch gehapt, sunder vns, hinderlisstiglich, keyserlichr Ma t, auch andern khonigen, Churfursten, vnd fursten, zuuerkleynerung, schimpff, vnd schmahe, noch lenger vmbtreiben, vnd aufzciehen wollten, vnd von jnen begert, ein wissens zuhaben, wes sich keyserlich Ma t, zu Hertzogk Friderichen, als hertzogen zu Holstein, auch allen seinen landen, vnd leuthen, jnn Teutscher Nation, vnd jm heiligen Rhomischen Reich, gelegen, auch gegen denen von Lubeckh, mit andern, Sehe. vnd Reichstetten, die auch dem heilgen Rhomischen Reich, zugehörig, vnd darin gelegen, jnn diser sachen, zu jnen, versehen sollt, dann sein keyserlich Ma t, sey seins Bruders vnd Swagers, khonig Cristierns etc., vber dise gnedige gehapte vnderhandlung, zu gleich, recht, vnd aller pillichkeit, mechtig, vnd ob die Holsteinische, jnn nammen, jres Hertzogs, auf die schrifft, so jne keyserlichr Ma t Orator, Johann Hannart, vbergeben, auch die von Lubeckh, auf derselbigen gleichen schrifft, schrifftlich antwort, geben wollten, oder nit, Darauf sie die Holsteinische geantwort, Sie hetten, das, von jrem herrn, zuthun, nicht jnn beuelh, Wollten aber solhs, ann jne,p. 18. gelangen lassen, vnd wes jnen begegnet, dasselbig vns gern zuwissen thun, Hierauff wir, jnen, endtlich, den abschidt gegeben, sie sollten. jnn monatsfrisst, Hertzog Friderichen von Holstein gemut, wes sich keyserlich Ma t, jnn disem fall, zu jnen, versehen sollt, mitsambt der antwort, auf dise schrifft, hertzog Albrechten von Megkelburg zuschreiben, vnd also. diser sachen, auch handlung jre endtschafft gegeben, Aber die Gesandten, der Statt Lubeckh, begerten sich des, mit jren Ratsfreunden, zu vnderredden, vnd nach gehaptem bedacht, [396 aar1524] zeigten sie vngeuerlich, ein vermeinte beschönung ane, wes sie. zu disem kriege, vhede, vnd verbuntnus, getrungen, hetten sich auch des lang, vnd zum dickermale, bey keyserlichr Ma t, auch desselben Regiment, jm heilgen Rhomischen Reich, beclagt, jnen were aber nye, khein hilff oder retthung, bescheen, das sie dann, zur gegenwehr, geursacht, derhalben sie verhofften, keyserlich Ma t, wurde khein vngnad, gegen jnen, darumb tragen, vnd souil die schrifften betref, wollten sie sich, mit jren Bundtsverwandten, derwegen vnderredden, vnd vns. furderlich antwort geben, Auf solhs wir geantwort, Es were, auf vnsern vortrag, nochnit beslieszlich geredt, konten auch nochnit vernemmen, wes sich keyp. 19.serlich Ma t, zu jnen, auf vbergeben schrifft, versehen sollt, Derhalben wollten wir wole zulassen, das sie, ann andere jre Bundtsverwandten, das gelangen liessen, vnd jnn monatsfrisst, wie die Holsteinischen, auch Hertzog Albrechten, antwort geben, wann sie die von Lubeckh, weren fursichselbs, jnn jrer Statt, bedörfften kheins weithern gewalts, derwegen wir nochmals, wie obangezeigt, von jnen schrifftlich antwort, begerten, des sie sich, jnn allwege geweigert, vnd hinder jren Mittbundtsverwandten, khein antwort zugeben wüssten, Auff solhs, wir, mit jnen, den abscheidt gemacht, wir wollten das alles, wie wir es, gehört, vnd befunden, hochgedachter keyserlichen Ma t, andern khonigen, Churfursten, vnd Fursten, neben anderm, referiren, vnd anzeigen, Ausserhalb diser handlung, haben sich. die Holsteinische, mitsampt ettlichen, aus dem Rath, zu Lubeckh, gegen Hertzog Albrechten, zu Megkelburgkh etc., vnd dem Grauen. zu Helffenstein, hören lassen, Ettlich, vnder jnen, hetten auf die mittel, so letzstlich zu Coppenhagen, die pension, vnd erwhelung khonig Cristierns son, belangend, wege gedacht, die sie verhofften, es sollt beiden partheien, annemlich sein, p. 20.Darauff wir vns vereynigt, dieselbigen. jnn ein schrifft, mit .M. bezeichent, zustellen, die sie sollten, ann jren herrn, vnd die Stende, gelangen lassen, vnd was jnen begegnet, dasselbig, jnn monatsfrisst, auch Hertzogk Albrechten. zu Megkelburgkh etc, zuwissen thun, des sich also, hertzog Albrecht, ann khonig Cristiern zubringen, bewilligt hatt, Doch yedentheilen, ann seinen gerechtigkeiten, vnd kriegszvbungen, vnuerfenglich, Actum Lubeckh, am einundzweintzigsten tag, Augustj, Anno etc. xxiiij o [397 aar1524] 
Hanndlung der Oratorn vnd verordenten Commissarien, zwischen Konig Cristiern, zu Denmargken, eins, vnd seinen widdertheilen anderstheils, zu Hamburgk, Lubeckh, Coppenhagen, vnd widerumb zu Lubeckh, gehallten,
Hertug Albrecht af Mecklenborg oversender Kong Christiern II de fra Kong Frederik I og Staden Lübeck modtagne endelige Svarskrivelser, der efter Aftale skulde afgives en Maaned efter sidste Sammenkomst, og udbeder sig nu Kongens Bestemmelse, om han vil beramme et nyt Möde, samt tilbyder sin Tjeneste i alle Tilfælde.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1030). Helark, pat., udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigster Khonig, vnnser gutwillig, vnd freuntlich dinst, seindt ewer khoniglichen wird, allzeit zuuor, Lieber her Oheim, vnd Swager, Wir zweiueln nicht, Ewer koniglich wird, seien numals, aller handlung, vnd gemachten abschidts, gehalltener tage. zu Hamburgk, Lubeckh, vnd Coppenhagen, sunderlich. das vermeinter khonig Friderich, souil das Hertzogthumb Holstein, auch die von Lubeckh, als ein Reichstatt, beruret, auf Rhomischer keyserlichr Mat, vnsers allergnedigsten herrn, mundtlich, vnd schrifftlich begern, jnn nehster monatsfrisst, endtlich antwort geben sollten, gnugksamlich bericht, Darauf wir auch, als deputirter keyserlichr Commissarius, gewartet, vnd bisher, von jnen, khein ander antwort, bekommen, dann wie ewr khoniglich wird, hiebeyligend, beneben den copeien, welhrmassen wir jnen, widerumb geschrieben, allennthalben zuuernemmen haben, Dweil wir nun nicht wissen, wes ewr khoniglich wird, jnn dem allem, zuweither handlung. tag, anzusetzen, oder sunst zuthun, gesintt, oder geneigt seien, haben wir, solh jre schreiben, Ewr ko n. w, aus sunderlichen, beweglichen vrsachen, vnd bedencken, sich darnach wissen zurichten, jm bessten guter wolmeynung, nicht wissen zuuerhalten, Wann womit wir ewer ko n. w, derselbigen Gemahell, vnd jungen herschafft, jnn dem, vnd anderm, vnsers höchsten vermögens, dinstlich, hilflich, vnd furderlich sein können, oder mögen, derhalben erkennen wir vns hochgedachter key r. Mat, als ein gehorsamer furst, des Reichs, schuldig, [398 aar1524] vnd gegen ewr ko n : w, gantzwillig, vnd vnuerdrossen, Datum Strelitz, dinstags Crispini, vnd Crispiniani, anno etc. xxiiij o
Von gots gnaden Albrecht, hertzog, zu Megkelburg, Furst zu Wenden, Graf zu Swerin, Rosstockh, vnd Stargarden, der Lannde. her A H zu Meckleimborgk etc. manu propria s.
Dem Durchleuchtigsten, herrn Cristiern. der Reiche. Tenmargken. Sweden. Norwegenn, der Gotten, vnd Wennden, Konig, zu Sleszwigk, Holstein, Stormarn, vnd der Ditmarschenn, Hertzogen, Grauen zu Oldennburgk, vnd Delmenhorst, vnserm lieben herrn oheimen, vnd Swagern jnn seiner ko n : w, eigen hanndt
Belangt antwurt desz wiedertheyls mit beger noch einen gutlichen tag antzesetzen damit sie der konigin jr enntschafft machten etc. -
1524.
Georg Spalatinus anbefaler en tyveaarig Yngling, der er dygtig i Latin og Græsk samt i "Evangeliet", til Tjeneste hos Kong Christiern II.s Sön og beder om hurtigt Svar; han beretter om en Del Begivenheder ved den Sachsiske Churfyrstes Hof samt om de Arbeider, hvormed Dr. Martin Luther for Tiden er sysselsat.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1621). To Halvark, hvoraf det sidste har Udskrift og Forsegling med Ringsignet 3 vedlagte Smaasedler.
Gottes gnad vnd frid zuuor. zusampt meinem armen dienst, Durchlauchtigster Groszmechtiger Her Konyg. Gnedigster Her. Wiewol. E. Ko. Ma t. ich hieuor vnterteniglich angetzeigt hab, das der knab den ich vorbeten hab. zu .E Ko. Ma t son. ob xx jaren vnd fast verwachssen sey. so bedenckt doch der frum Paulus villeicht, als wolten .E. Ko. Ma t nit gern ein so verwachssen knaben haben. Darumb bitt ich in aller vntertenickeit .E. Ko. Ma t wollen mir so gnedig sein vnd entweder benanten Paulo oder aber mir in kurtz ehr sie sich auf die reyse geben gnediglich schreiben lassen, ob der knab kummen soll, Dann ich hoff je ob er wol angetzeigter jar vnd gewechssz. er werd doch .E. Ko. Ma t son nichts dester vndienstlicher, noch .E. Ko. Ma t vngefelliger sein. Jst im Lateyn vnd Kriechischen geschickt zuschreiben reden vnd versteen. Sonst auch frum zuchtig vnd des Euangelions fast wol bericht. [399 aar1525] Darumb bitt ich dess .E. Ko. Ma t gnedig antwort. das bin ich vnterteniglich zuuerdienen willig. Damit befil E. Ko. Ma t jr gemaheln. vnd kinder Gottes ewigen schutz secrete(?) vnd gnaden zu einem seligen newen jar Amen. Datum Mitwoch nach Circumcisionis. 1525.
.E. Ko. Ma t. Vnterteniger diener G. Spalatinus.
Gott lob mein Gnedigster Herr der Churfurst zu Sachssen ist itz in zcimlichem gesundt. Doctor Martinus liseth itzo den propheten Amos. Schreibt auch wider den Karlstat. Man will sagen das der Karlstat wider zum creutz kriechen will. Man schreibt mir das man zu Wittemberg alle winckelmessz vnd vngotliche cerimonien durchaus abgethun hab. vnd nichts anders hinfur halden welle denn das man mit Gotes wort erhalden kann. E ko. W. wissen nun freylich von der furstlichen hochtzeit zu Dresden. auf der etlich vber xx fursten gewesen seind. Doctor Martinus machet itzo an dem alden Lateynischen testament. Jst berayt im druck. Schreibt zum teil auch an der postillen. Wirt villeicht auch dem Roterdam von dem freyen willen antworten. Darnach will er an die verteutschung der propheten. Gott gebe vberal sein gotlich gnad. Amen. .E. ko. W. bitt ich je vnterteniglich vmb ein gnedig vnuortzuglich antwort. des knaben halben. vns darnach zurichten.
Dem Durchlauchtigsten Groszmechtigsten fursten vnd Hern, Hern Christiern, Konyg zu Denemarck, Sweden, vnd Norwegen, etc. meinem gnedigsten Hern,
Georgius Spalatinus Mdxxv 1. Mein Gnedigster Herr der Churfurst, hat sein geste noch all bey einander, Wirt auch vngetzweifelt .E. ko. w. nicht vergessen, wen die geste iren abschid genummen haben. Jn dess stercke der Ewig Gott .E. ko. w. mit seinem heiligen gnadenwort Amen. 2. Eur konyglichen Durchlauchtickeit schick ich auch hie neben wider Her Jorgen von Minckwitz brief etc. 3. Wo .E. ko. Ma t mir wurden zu weiln schreiben lassen. so kunten mir die schrifften durch Christannus goltschmid zu Witemberg feyn werden.
[400 aar1525] 
Antegnelse om Modtagelsen af 40 Pund for Bösser ved Henrik v. Lit paa Klaus Kniphoffs Vegne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1457). Seddel uden Segl. (Jfr. Dipl. Norv. X No. 440 og 444-47).
Jtem daer syn xlvi anghelotten is xxv lb. vi #f Jtem nach xiiij lb. xiiij #f an pameent
Summa - xl lb.
for ne er Klaues Kniphoffes eigene handscrifft
mdxxv Aff Henric fan Litte paa Klaues Kniphoffes vegne - for bøsser - opborit och thette er Klaues Kniphoffes eygene handscrifft
Kong Christiern II anbefaler Hans Gamper, der i nogen Tid til hans fulde Tilfredshed har tjent ham som Mönsterskriver, til Grev Floris Egmont og beder denne skaffe ham en passende Stilling, indtil Kongen atter maatte tiltrænge hans Tjeneste.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1340). Fol. pat. med Spor af udvendig Forsegling. Vistnok ubenyttet. (Jfr. Dipl. Norv. X No. 452).
Cristiern von gots gnaden zu Denmarken Swedenn Noruegen kunig, hertzog zu Slesswig Holstein etc.
Vnsern freuntlichen grusz vnd wesz wir allezeitt mehr lybes vnd guthes vermugen zuuorn Edler wolgeborner besonder lyber freundt, Wyr geben e, l, zuerkennen wy das vns jegenwertiger vnser dyner vnd lyber getraner Hans Gamper ein zeitlangk fur eynen musterschreyber gedynett vnnd sich jn solchem beuel vnd andern vnsern geschefften vnd dinsten wyr jen gebraucht allezeit gantz getreulich auffrichtig vnd ehrlich wy dan eynem redlichenn man geburth erzeigt vnnd bewyszen hadt des wir jme jn gnaden bedancken, vnd wir jen jtzo jn [seynem anl dysem vnserm anlygend seyner gelegenheit noch nicht wol vnderhaltenn mogen, vnd sunsten bey andern fursten vnd hern gern gefordert sehen, bissolang vnser sachen wydervmb zu besserung sich erreichten, Dweil wir vns dan zu e, l, viel fruntschafft versehen, bitten wir gantz freuntlichs vleysz e. l, wolden jen vmb vnsernt wyllen jn gnedigem vnd gunstigem beuehl, vnnd jen fur andern souiel [401 aar1525] moglich mitt eynem ehrlichen beuelh oder ehrlicher vnderhaltung gnediglich vorsehen vnd bedenken des verhoffens dweyl er an das ein berumbter ansehlicher vnd ehrlicher gesell beym hauffen knecht ist, er werde sich dermassen von e, l, gebrauchen lassen vnd beweysen, das e, l, zu guthem gefallenn reychen soll, e, l, wolden sich jn dem guthwillig erzeigenn, vnd jmen dyser vnser furbitt gnediglich genissen lassen, Das wollen wyr wydervmb e, l, freuntlich verschulden vnnd vergleichen Geben zu Lyra am mitwoch nach dem suntag Reminiscere anno dominj etc. xxv o,
Cristiern
Dem Edlen wolgebornen hern Florian von Egmunt Grauen zu Buerenn Lordam vnd zu Jsselstein etc. Romischer key, Mat. obristem Capitan Generall, vnserm besondernn lyben freundt.
Herren aff Fere - Greffuen aff Byren - Herren aff Hochstrat - 20
Kong Christiern II meddeler sin Kapellan Hr. Hans Arildssön et Fölgebrev (til Michel Blik) og beder denne have samme Tillid til Hr. Hans's Ord, som om han talte med Kongen selv.
Efter samtidig Kopi, indfört i Brevet No. 361 nedenfor (fra danske Geheimearkiv).
Christiernn met gudz na : Dannemarks Sueriges Noriges Vendes etc. konningh
Wor synnerlig gunst til fornn Viidt wii haffue befallet thenne breffujsszer oss elskelige her Hans Arildtzsen vor capellann nogle wore erende oc werffue til teg Thi bette wii teg gerne attu wilt haffue hanom ther vti betroetth ligeruiss szom wii teg selffuer perszonligen war *teg til oerdtz thet gør tw oss synnerligenn til villie met oc wii thet met naade oc gunst altiidt met teg forskylle troligenn saa tw oss tacke skal Befalendis teg gudt. Screffuit vti Lyre metffaste sondag aar etc. mdxxv Vnder vorth signete och egenn handtschriffth
[402 aar1525] 
Regentinden af Nederlandene, Erkehertuginde Margrete, takker Kong Christiern II for den gjennem Greven af Hochstraten meddelte Underretning om de forsamlede Landsknegtes Plan i samlet Skare at drage til Frankrige, hvorom ogsaa Beretninger fra andre Kanter foreligge, og hvorfor Foranstaltninger ere trufne til at forhindre Iverksættelsen, medens man ikke har villet aabne Underhandlinger med dem om at træde i Keiserens Tjeneste, för man bestemt ved, hvorledes Keiseren vil stille sig ligeoverfor Frankrige.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1485). Helark, med Spor af udvendig Forsegling. Patent.
Durchleuchtigister Groszmechtiger Furst. Freundtlicher lieber Herr. vnnd Schwager. vnnsern freundtlichen grus. vnnd was wir liebs. vnnd guts vermugen. sein Ewr lieb altzeit zuuor, Wir haben das schreiben vnnd antzeigen. so Ewr lieb gestern nachts zu zehen vrn. dem wolgebornen vnnserm lieben besonndern dem Grauen zu Hochstraten etc. der versamelten knecht halben. das sy beyeinander zubeleiben geschworn. vnnd jnn Frannckreich zutziehen vorhaben. gesehen. vnnd vernumen. Sagen Ewr lieb solhs jres freuntlichen antzeigenns vnnd eroffnen. hohen freundtlichen dannckh. vnnd haben solhs hieuor gleicherweyse von anndern orten auch bericht emphanngen. Vnnd nachdem Ewr lieb weiter dar jnn vermelden. wo wir dieselbigen knecht hernyden behalten. vnd jr ain summa gelts darauff zuschickhen wolten. vermainten sy dieselben wol widerumb wenndig zumachen. vnnd in kayserlicher Mt. vnnsers lieben herren. vnnd vetern diennst zubringen. Darauff geben wir aber Ewr lieb freuntlicher mainung zuuernemen. das wir diser zeit mit souil anndern schweren. vnnd mercklichen obligennden ausgaben vnnd geschefften beladen sein. das wir solhs nit thun mugen, zusambt dem das wir von kay. Mt. noch kheinen beschaid. oder wissen haben, was jr Mt. ferrer gegen Franckreich furzenemen willens ist. Sein aber des alle tag wartenndt, vnnd haben alsbald wir solher berurter knecht furnemen eroffennt gewest. in disen lannden allennthalben auffbieten lassen. vnnd dermassen bestellung auff sy gethan. vnnd gemacht. das wir verhoffen. sy werden nit gar nach jrem willen hinvber in Frannckreich. sonnder jren grossen schaden. passiern mogen, wolten wir Ewr lieb freuntlicher mainung auch nit verhalten. Vnnd warjnnen wir derselben liebs vnnd freuntschafft beweysen khonnen. des sein wir alzeit zethun ganntz genaigt vnd willig [403 aar1525] Geben zu Prussel am neundten tag Apprillis. Anno etc. im funffundtzweintzigisten. Margret von gots gnaden Ertzhertzogin zu Osterreich. Hertzogin vnnd Grefin zu Burgundien. doyagiera zu Sauoyen. Regente. vnd Gouuernannte etc.
Marguerite.
Dem Durchleuchtigisten Groszmechtigen Fursten. vnnd Herren. Herren Cristiern zu Denmarck. Sweden. vnnd Norwegen. Kunig etc. vnnserm freuntlichn lieben Herren. vnnd Swager.
Olaf Galde tilsiger Kong Frederik I at ville ordne alt med Hensyn til Akershus Slot efter Kongens Befaling men udbeder sig i saa Fald at maatte faa de tidligere dertil liggende Len : Hallingdalen, Österdalen og Solör tilbage under Slottet, som vanskelig kan holdes under de nuværende Forhold med dets ringe Indkomst; han beretter derhos om Vanskeligheden ved at erholde den paabudne Landehjælp, om Lydeke Mule og Oslo Kapitel samt om Anfaldet paa Kongsgaarden i Bergen af Kong Christiern II.s Folk, som dog bleve drevne tilbage.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11. a No. 8). Halvark, udvendig forseglet med et större Vaabensegl.
Miinn ydmyge plictuge vnderdanige oc tro thiennste ederss naades höcmegtugheedt altiidt redeboen tiilscheeffuen met wor herre. Högboren oc höcmegtugeste fförste kiæreste naadige herre tacker jeg eders naade ydtmygeligenn for kierlige tiillschriffuelsze eders naade meg nw tiilschreeff hues jeg altiidt vnderdanligenn oc villighe forthiene will aff liiff oc macth e huor oc naer eders naade megh tiilsiigendes worder Som ederss naade meg igien tiilbödt om Agerszhws oc thee leen ther wnder will ieg nest gudz hielp bewiisze meg ther wdinden szom en fattige tro mandt wsparendes ther wdoffuer liiff oc wellfardtt natt oc dag ehuor ieg kandt wiide oc ramme eders naades oc rigenns gaffn oc beste etc. Som eders naade meg tiilforen tiilbödt om harnische werge oc dwelige karle atholle will ieg wære ther wdinden fortenckte thet yterste miin mackt tiilsiiger Dog kiæreste naadigste herre beder ieg gansche gierne eders naade wille tiilstedæ at thee leen som tiilforen haffue lighet vnder Agershws thee matte ther igien wnder komme som eræ Hallingedalenn Østerdalenn oc Solløyger Thii her er gansche liden renthe tiill atholle meget folk [404 aar1525] wdaff som ieg nw dagligenn holler j c vergactighe karle oc ther tiill at besørge bösser krudhtt oc werge met annet huess ther tiilhörer som nw well behoff giøres baade for konnung Cristiernn oc flere andre eders naades oc riigenns ffiiende etc. Item som ederss naade meg tiilbødtt om then landhielp haffuer ieg arbeidet ther poa oc end nw dagligenn met then største fliidt ieg kandt Dog werdes eders naade atwide at her er gansche vanscheligt atfange sölff eller guldh ther wdj thii her er föge tiill oc landet meget wdttarmede Men jeg will giöre mitt beste thet ytherste ieg kandt Jtem som eders naade meg befalet om Lytke Mwlæ haffuer jeg wæret cannickerne tiill ordzs tha haffue thee forskuddet thet ind tiill thess then gode herre som *her wijgdt her tiill stickted oc bispen i Hammer her tiilstede komme tha will ieg gierne giöre thet beste ther wdinden ieg kandt szo hanom schall skee rætt oc skiell Kiereste naadige herre huor ieg kandt wære eders naades höcmegtugheedt tiill wilie oc thienniste met liiff oc mackt lather ieg meg altiidt findes plicthugh och redeboen Eders naades höcmegtugheedt staett siell oc liiff gud almectugste oc sancto Olaff konning befalendes ewinneligen Schreffuet poa eders naades slott Aggershws sanctorum Philippi et Iacobi apostolorum dag aar etc. mdxxv. Vnder mitt signete
E: N: k Mtzs ydmyg thiener Olaff Galle
Hallingedal Mogens Trwelsen xx marc ij karle Osterdal Keldt Tordsen xx marc ij karle Sollier Dyre lagman xx marc ij karle
Jtem werdes eders naade atwithe at konnung Cristiernns folck ware indhe for Bergenn oc ware thee tiill slags met them poa kongsgaarden, Matthe thee römme tiilbage oc finge store hugh Item komme skibbene en partt hieem her aff Oslo oc matthe wende igien for fiender wti siöen haffde thee for tiidendæ at ther bleeffne vj eller vij skiib tagne her aff landet etc. Kiereste naadige herre wille eders naade werdes tiilstedæ at thee fattige karle som her laage i slotsloffuen effter bisp Hans hues siell gud naade matte faa theres löen som them loffuede war före end thee gaffue op slotthed oc ieg matte giffue them then wdaff thenne landhielp thii thet er en ringe sagh thet beder ieg eder naade gerne om etc. Iterum sit regia maiestas vestra altissimo commendata [405 aar1525] 
Högborenn oc höcmegtugeste förste oc herre her Frederich met gudtz naade Danmarckes Vendes oc Gottes konnung vdualdt konnung till Norge hertug i Sleszuig Holsten Stormaren oc Ditmerschen greffue i Oldenborg oc Delmenhorst siin kiæreste naadigeste herre.
Instruction for Kong Christiern II.s og Dronning Elisabeths Underhandlere, Grev Johan af Oldenborg samt deres tre Raader Wilcken Klencke, Klaus Hermeling og Georg v. Wittmersdorff ved deres Forhandlinger med Hertug Henrik den yngre af Braunschweig og Lüneborg angaaende Hjælp til at gjenerobre Kongens Riger og Lande, i hvilken Anledning 40,000 Gylden skulle deponeres hos Greve Johan til Brug, naar det paatænkte Tog mod Kongens Fiender kommer istand.
Efter samtidig Afskrift p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1347). 2 Helark uden Bekræftelse eller Forsegling.
Jnnstruction vnnd werbung so wir Cristiern etc. vnd Elisabetp. 1. dem wolgebornen [vnd gestrengen vnserm Vettern vnd Ohmen Johansen grauen zu Oldenburg vnd Delmenhorst vnd den gestrengen vnsern Rethen vnd lyben besondern Wylken Klenken Claus Hermling vnd Georgen von Wyttmerszdorff vermocht vnd beuolen an den hochgebornen fursten vnsern freuntlichenn lyben ohmen hern Heinrich den Jungern hertzogenn zu Brunszwig vnd Lunenburgk jnn gantzer geheym [vnnd [samptlich vnd sunderlich zutragen vnd zugelangenn wy volgett,
Anfengklich S, 1, vnsern freuntlichen grusz vnd wes wir allezeit mehr lybes vnnd guthes vormugen anzuzeigen vnnd so es S, 1, vnd derselben gemahel jn jrer regirung vnnd sunst allenthalben mitt gesuntheyt vnd wolffart glugkseliglich zustund, das weren wir zuhorenn vnd zuuernehmen hertzlich erfreuet nicht minder ap sulchs vnser eygen person belangte, Vnnd nachdem Seyner lieb sunder zweyffel fur allen andern vnsern hern vnd freunden wol bewust, [wy wy vnd welchergestalt vnser vnd vnser kinder nothsachenn vnd beschwerlich anlygend belegenn, achten wirs von vnnothen, dasselbig hirmitt zueroffnenn, Dweyl wir vnns aber negst gott zu S, 1, fur allen andern vnsernp. 2. freunden vnnd blutsuerwanthen viel hoher freuntschafft vnd alles guthenn vertrosten, auch des glaubhafftig wissenn, das vnnser beschwerung vnd grosse vnbillickeit mehr dan jmands anders [Sei [406 aar1525] ner, 1, getreulich leydt ist, auch sein lieb sulch vnser notsachen noch seinem hegsten vnd besten vermugen [zu mitt darstreckung leibs vnd guts zufordern bereythwillig vnd hochgevlyssen sein, wie wir auch biszher von S, 1, nicht anders gespurth vnnd befunden, des wir vnns auch gein S, 1, als vnserm lybenn Ohmenn freuntlich vnd vleyssig bedancken mitt erbytung vmb S, 1, wydervmb freuntlich zuuerschuldenn vnnd zuuorgleychenn, [Vnnd [Vff solche trostliche zuuersicht wollenn [alszo [wir mitt allem freuntlich vleissz gutlich gebethen haben, Sein lieb wolten [behertzigen vnser vnd vnser kinder mergklich beschwerd vnnd vnbilligkeit vns wyder gott ehr vnd recht bestheen getreulich behertzigen, auch dobey ansehen der hohen freuntschafft vnd blutuorwantnisz [zugethan domit wir der Ro. key, M t, zugethan, vnd Seiner key, M t, vnser gantzen freuntschafft zu sunderlichen eren vnns vnd vnsern kindern zum besten vnd wolffart sich nochmals als der getreuest freunt vnnd Ohmen mit rath hulff vnd forp. 3.derung guthwillig beweysen, vnd sich vff einen erlichen zugk vnd [fur gewaltig furnehmen gegen vnsernn veynden vnd vngehorsamen wyderwertigen, von reutern vnd knechten auch notdorfftigem geschutz vnd ander krigswahre dorzu gehorend befleyssigen vorarbeyten vnd vffzubringen, vnnd alszo vns vnd vnser kinder wydervmb zu vnsern kunigreichen furstenthumben erblanden vnd leuthen mitt ehren vnd gewalt oder aber mitt eyner ehrlichen zimlicher handlung vnd vereynung, dy vns vnd vnsern kindern belybett vnd auch anzunehmen wol geburen wolt, [vnd erlich anzunehmen were helffen fordern vnd ansetzenn, zu hulff nutz vnd forderung dyses furnehmens vnd zugs so wollen wir vns mitt hulff vnd trost vnser hern vnd freund vff das aller vsserste vnd hogste vorarbeyten vnd bevleyssigen ein summa gelts vngeuerlich bisz jn virzig tausent gulden zuwegen zubringenn, vnd dyselb sum gelts mitt dem aller ersten so jmmer muglich nachgeschrybner gestalt form vnd weyse bey dem wolgebornen vnsern lyben vettern vnd ohmen Johan graffen zu Oldenburg vnd Delmenhorst vnd seyner kinder [zu [gein Oldenburgk zu getrauer hant vnd vorwarung zur stett jnlegenn, wan [als dan [nuhn demselben [volge geschicht [nachkomen , vnnd obgedachter vnser lyber Oheym hertzog Heinrich zu angezeigtem zug vnd furnehmen mitt dem ersten komen kan, dorp. 4.mitt geschickt vnd bereyt ist, vnd S, 1, alsdan vnns vnnd vnser kinder mitt geloffden segeln vnd briuen durch vnsern vettern vnd Ohmen den grauen zu Oldenburg hiuor gemelt vnd seynen son [407 aar1525] Graue Hansen Wylkenn Klencken vnd ander glaubwirdige gnugsamlich versichern, das sulcher zuck vnd furnehmen durch vorleyhung des almechtigen nicht zurugk besundern eynen gewyssen vnd entlichen fortganck erreychen vnd haben sall, als dan sollen vnd welle vnser Vetter vnd Ohmen der graue zu Oldenburg vnd sein son, zu dem behoff vnd nutz anzeigts zugs vnnd nit anders bemeltem vnserm lyben ohmen hertzog Heinrich sulch obgemelt summa gelts zuhanden stellen vnd vberantworthenn, Wu es sich aber der gestalt wy jtzt berurt nicht begeben wet, das der almechtige gnediglich vorhuten vnd abwenden welle, alsdan solle sodann suma gelds bey vielgedachtem vnserm ohmen dem grauen zu Oldenburgk vnangegriffen vnzurteylt zu getreuer hant vnd verwarung vns vnd vnsern kindern zum bestenn gantz beyeinander [wol verwart [vnd lygend bleybenn vnd forder vns nach allem vnserm willen [vnd gefallen wydervmb zu vnsern handen gestellet vnnd vberreycht werdenn, Vnnd wan alszo mitt hulff vnd verleyhung des almechtigenp. 5. dysze furgeschrybene handlung vnd furnehmen vonn vnns vnd ferner von vnserm lyben Ohmen hertzog Heinrich bewilligt angenohmen vnd gnugsamlich vnd entlich volzogen wirdt, vnd wir sampt vnsernn kindern dardurch vnsere entwante kunigreych furstenthumb erbland vnd leuth wydervmb erobernn erlangen vnd derselben restituirt werden als durch gnad vnd barmhertzigkeyt. gots wol gescheen [magk [kan Als dan soll vnd magk offtgnanter vnser lyber Oheym hertzog Heinrich zu Brunszwig der Junger sampt den rittmeystern gemeynen reute(r)n vnnd knechtenn, so zu dyszem zuck gebraucht werdenn vnd wir sampt jnen sulche vnser [eroberte kunigreich furstenthumb land vnd leuth stedt vnd schlosz jnnehaben vnd behalden doraus nicht reyssenn noch zyhenn, bissolang sein lyb sampt jrenn rytmeistern gemeynen reutern vnd knechtenn jrer nachstendigen schuldt vnd besoldung nach lauth vnd jnhalt jrer bestallung sygell vnd briue vff dyszen vortrag vnd handlung wy hir jnn angezeigt gegeben vnd gemacht, wes sy des ander brantschatzung oder andern gewinst das vns zukumbt vnnd sunsten von vns nicht bezalt werden vnd nachstendig blyben gantz vnd gar bezalt vnd entricht sein vnnd szo dan sulche bezalungp. 6. bescheen ist so sollen vnd wyllen vnser freuntlicher lyber Oheym hertzog Heinrich sampt den ritmeystern hauptleuten gemeynen reuthern vnd knechten [vns berurter vnser kunigreich furstenthumb land vnd leuth nicht entsetzen furenthalden ader dy ge [408 aar1525] meynheit vnd arme leuth daruber mit jhren beschweren noch beschedigenn sundern dy gantz vnd gar frey [vngehindert [vnbekummert an allen hinderung wydervmb zu vnsern handen vnd regirung stellen vnd reychen es were dan sach das wir offtgnantem vnserm lyben ohmen hertzog Heinrich oder jmands anders vnter den junckern reutern vnd knechten aus sunderlicher freuntschafft vnd gnaden [jhres eyniche belenunge vnd verleyhung vnd das mitt vnsern briffen vnd sigelnn versichern wurden, sein lyb wolten sich hir jnn vns vnd vnsernn kindern zu guth angesehen der grossen vmbilligkeit vns begegnet guthwillig vnd vnbeschwert erzeigen vnd beweyszen wy wir vns zu S, 1, als vnserm lyben Ohmen gentzlich getrosten, das wellen wir [wyder vmb S, 1, wu der almechtig gott vnser anlygend wydervmb zu besserung p. 7.vnd gluckseligem end schicken vnd vorleyhen wirdt, dermassen vorschulden vorgleich vnd [vns alszo erzeigen das es derselben S 1 jren kindern landen vnd leuthen vnd dem gantzen hausz zu Brunszwig zu grossen ehren nutz gedeyen vnd aller glukseligen wolffart gereychen vnd komen soll, Zu warer vrkund haben wir vnser kuniglich secreth zu end dyszer schrifft wissentlich drucken lassen vnd mitt vnsern eigen handen vnterschriben Datum zu Lyra am andern tag May Anno etc. xxv o p. 8.
En Kopie aff noger opgiffne artickle som K M t sender til hertug Henric aff Brunsuig met Claues Hermelijn anno mdxxv then trediie dag in Mayo
Michel Blik oversender (Kong Frederik I) en Kopi af et Brev fra Kong Christiern II, som er ham bragt af Presten Hr. Hans (Arildssön) Lollandsfar, för Kannik i Mariekirken i Oslo, der opfordrede ham til at fölge med tilsös og blive Hövedsmand for de 2 Skibe, han der havde, hvilket han imidlertid negtede og erklærede herefter at ville være Kong Frederiks tro Mand, hvorhos han beretter nogle Nyheder fra Frankrige og Holland.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11 a No. 29). Halvark uden Segl og Udskrift. (Se ovenfor No. 357).
Myn ydmyge bepligtuge redeboenn vnnderdanige tro tienniste etthers naadis *hogmegtuhedt altiidt forsent met gudt Hog [409 aar1525] bornne første kiereste naadige herre verdis etters hogmegtughedt at wiide at ieg sender etters n : enn copia aff koning Christierns breff, oordt fraa oordt saa lydenndis szom hanndt meg nu nyligenn tilschriiffuit haffuer met enn prest her Hanns Lolandtzfar szom war canick i Marikircke i Opslo etc. Var hanndt begerende aff meg att ieg skulde giiffue meg vdt til the skiiff szom handt haffuer (vti) søen och bliiffue ther høffuitzmandth oppaa huilcket ieg gaff hanom for swar igenn, at hoffuitzmandt eller hans tiennere wil ieg icke her effter bliiffue men hals liiff oc helbrede emodt hanom och hans folck ville ieg szaa troligenn woffue szom ieg til fornn haffde giorth met hanom och hanns folck, ther motte hannd fullelig sla synn liidt til Spurde ieg hanom at huad magtth handt haffde eller forwiste seg, Sagde hand hanom icke mere magt at haffue en nu, end the ij skiibe szom hand nu haffuer vti søenn Men hand sagde at hand ventte seg en suor magt i søen nar oc the schulle alle først løbe her vnder Norges syde och fittallie thenom oc siidenn til Dannemarck oc arge paa etters naadis landth oc riige ydermere kunde ieg icke spøre eller forfare aff hanom. Trededags leide til och fraa [gaff ieg vti synn beholdt gaff ieg hanom før en handt wille komme til meg, nu strax som ieg haffde talet met hanom foer hand synn vei igenn Siiden kunne ieg icke spøre til hanom annet en handt schulle were komen strax syn wey met en Hollander Verdis etters n : att wiide for tyend at hogborne førstes konningens aff Franckeriigis moder haffuer forsamblet en swor magth oc wil en nu liberere keyszeren en slag Och kom her ind en Hollender Sancte Valburgis dag hand sagde at thet schulle ware i dag met keiszerenn och the Franszoser ind til sancte Walburgis dag Om thet schulle lenger vere thet wiste hand icke Och v skiibe haffde nu nylegenn weret vnder Hollandtz siide och weret i lanne røffuet oc taget huadt eller the wore Frantzøyszer eller Skotter thet wiiste hand icke Jngen annen tyender er her szom ieg wed vtaff at scriffue etter n : till Men huess tyender ieg yder mere kand forfare i fremtiiden som magt paa ligger wil ieg strax biude etters n : til Oc schulle ieg lenge siiden weret i Dannemarch hoess etter n : haffde icke thenn feide weret szom her er vnder Norgis siide Her met ett : n : hellie trefolligheth befalendis euindelig Ex Brasbiereg sexta feria post Iubilate anno etc. mdxxv
Etter nadis ydmyge tro tiennere Michel Bleck
[410 aar1525] 
Georg Spalatinus meddeler Kong Christiern II Underretning om hans Morbroders, Churfyrst Frederik af Sachsens, Död 5 Mai og Begravelse i Allehelgens Kirke i Wittenberg den paafölgende 9 Mai.
Efter Orig p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1622). Helark med en indlagt Seddel. Spor af udvendig Forsegling.
Gottes gnad vnd frid zuuor. Durchlauchtigster Groszmechtiger konyg Gnedigster Herr. Wiewol ich vngetzweifelt bin Eur konyglich Ma t. wissen nu meines Gnedigsten Hern loblicher vnd seliger gedechtnus Hertzogen Fridrichs zu Sachssen Churfursten etc. todtlichen abgang, so hab ichs doch aus vntertenickeit keyns wegs wissen zuvnterlassen E. Ko. Ma t. auch zuuermelden. Der ewig barmbhertzig Gott sey seiner seelen vnd allen glaubigen in ewickeit gnedig vnd barmbhertzig. Amen. Jst wol erschrecklich das der Allmechtig Gott vns gleich in disen ferlichen aufrurischen zceiten vnd leufften disen fridsamen Churfursten genummen hat, Nu weil es Gott so gefallen so ergeben wir vns billich auch darein. Sonst haben wir je vrsach genug disen todt zubeweynen. Gott weissz je das ich meins teils mer ein trewen vatter, denn gnedigsten fursten vnd hern verlorn hab. Vnd nach dem es Gott also hat wellen haben. so ist das je hoch trostlich das hochgenanter mein gnedigster Herr. bis in sein todt vest an Gottes wort gehangen ist. Hat etlich wochen vor seinem absterben alle vnchristliche cerimonien zu hoff lassen abgeenn. Hat gebeicht, vnd das hochwirdig Sacrament nach Christi vnsers lieben Hern vnd seligmachers ordnung vnd anssatzung mit grosser andacht entfangen. Hat der freunde vnd feyndt auch der armen leut vberaus wol christlich gnediglich vnd freuntlich gedacht, Am freytag nach Misericordia domini den letzten tag seines lebens nach entfahung des Sacraments hat er zu seinen cammerdienern gesagt. Lieben kindlen ich bitt euch alle vmb Gottes willen wo ich eur eynen jndert mit worten oder mit wercken ertzorneth hett, ir welleth mirs vmb Gottes willen vergeben. Welleth auch alle menschen bitten vmb Gottes willenn ob ich jndert eynen mit worten oder wercken ertzorneth hett, es mir vmb Gottes willenn zuuergeben. Dann wir Fursten thun den armen leuten allerley beschwerung vnd das nicht taugt. Vnd mit disen worten [411 aar1525] seind seiner C. G. die augen vberlauffen. vnd haben die cammerdiener alle ser geweyneth. Aus welchen worten menniglich zuuermercken. das je ein christlichs gemut vnd hertz musz vor handen gewest sein. vngetzweifelt .E. ko. Ma t werd als seiner .C. G. angeborner freundt. vnd der sie in irem leben geliebt. seiner .C. G. auch nach diesem elenden vnseligen leben hie auf erden die ewig selickeit treulich vnd von hertzen wunschen. dann ich weissz je das ers mit .E. ko. Ma t freuntlich, wol vnd treulich meyneth. Wie die leufft in disen landen mit der paurn aufrur steen wirt freilich her George von Minckwitz Ritter .E. ko. Ma t mit vleis antzeigen. .E. ko. Ma t befil ich Gottes ewigen schutz. vnd .E. ko. Ma t. mich als iren vntertenigen diener. Datum Wittemberg dienstag nach Vocem Jucunditatis Anno domini xv c xxv. .E. ko. Ma t.
Vnterteniger diener .G. Spalatinus.
Mein Gnedigster Herr loblicher vnd seliger gedechtnus ist hie zu Wittemberg in Aller Heiligen Stifftkirchen donnerstag nach Jubilate mit christlichen kurtzen cerimonien begraben worden vor dem hohen altar.
-
[Georgius] Spalatinus present. dominica xviij Junij a o xxv
Hr. Tyge Krabbe beretter Kong Frederik I, at han efter Befaling har underhandlet med Hr. Henrik Krummedige og fundet ham villig til, naar han efter Kongebrevet kan faa sit Gods og Len tilbage, at opsætte sin Feide mod det norske Rigsraad, indtil Kongen og Danmarks Rigsraad kan afgjöre Sagen.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 11 a No. 19). Enkelt Blad med udvendig Forsegling med Ringsignet (Vaaben).
Mynn ytmige veluellige plechtige thro thieniste ethers nades høymechtighet altiid forszentt mett vor herre Høgborenn første kiere nadigeste herre jeg fick ether nades scriffuelse att jeg skulle handle oc talle mett her Henrick Krwmmedige att hand schulle lade altiing opstaa mett then feyde oc vwillig szom er [412 aar1525] emellom Norriges riige oc hanom tha haffuer hand giffuet mig szaa for swor ther oppaa om hand kan kome tiill szitt len oc sitt gods igien effter then scriffuelse szom ether nade haffuer screffuet the gode herrer tijll och viill hand gierne lade szagen opstaa tijll gud vill hwn komer foor ethers nade och Danmarks raadt Kiere nadigste herre haffuer her Henrick weret ganske villig oc haffuer *haffuer hafft stoor vmage kost och thering poa thenne reijsse mett skyttett Thij hand er vor *alckemijmester kiere nadigste herre vill [jeg [ethers nade jnthet forsziige aff thet gods szom riiddermentz mend haffuer forbrutt emodt ethers nades høymechtiighet før gud vill jeg komer ethers naade tiill ords att jeg kand vnderwise ethers naade leijlighetden ther oppaa Vedt jeg jnthet szynderligt atscriffue ethers nade tijll paa thenne tiidt Her mett ethers nades koninglig maiestat the helligtrefoldighet beffalindes bode siell och liiff Screffuet i vortt leijer fore Landskrone octauen ascentionis dominj anno dominj mdxxv
Ether nades thiener Tyge Krabbe riidder
Høyborenn førstæ oc megtige herre her Frederiick met gutz nade Danmarks Vendes oc Gottes koning wduald koning tijll Norrig hertug i Slesuig Holsten Stormarn oc Dytmersken greffue i Oldenborrig oc Delmenhorst szin kiere nadigste herre ytmigeligen szendes
Robert Barton underretter Kong Christiern II om, at han udruster en liden Flaade, der skal forene sig med Kongens Flaade til Bekjæmpelsen af hans oprörske Undersaatter, og takker for Löftet om at erholde Resten af Betalingen for Skibet Löven (Leo).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1307). Halvark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker I S. 348-49).
Jllustrissime potentissime et serenissime princeps Post humilimam commendacionem, Quas ad me litteras vestra dedit sublimitas per suum armorum regem Denemarche simul et que jdem vestro nomine enarrauit mandata plenius intellexi Vnde maiestati vestre me plurimum *deberi censeo vt eidem omne meum deuoueam seruicium, et profecto animum meum vestram erga serenitatem prope diem facto comprobare non dubitauerim Paruam siquidem in presens molior classem : que in aduersam vobis gentem [413 aar1525] vestra cum armata classe congrediatur et vestre serenitati inseruiet. Ceterum qum duo millia quingenta florenorum auri ex resta solucionis pro naui pridem mea. (cui Leoni nomen est) adhuc insoluta remaneant, et vestra Serenitatis per eundem vestrum armorum regem *sposponderit sese iamjam facturam michi integram et gratam solucionem: cui scilicet solucioni firmiter licet crediderimus semper vestra tamen quoniam Serenitas est dignata nos desuper suum per armorum regem admonere: Eapropter serenissime princeps me facultatesque meas omnes vestra sibi divinxit celsitudo cui prosperos in aduersam gentem ab altissimo belli precamur euentus Ex Edinburgo oppido quarto nonas Junij anno a sesquimillesimo vigesimo quinto
Celsitudinis vestre humilis seruitor Robbert Ba(r)ton controllar of Schotland
Jllustrissimo potentissimo et Serenissimo Principi Cristierno, dei gracia Dacie Suecie Noruegie Slauorum Gothorumque regi Holsacie Stormarie et Ditmarie duci Comiti in Oldenborg et Delmenhorst etc.
1525
Georg Spalatinus tilskriver Kong Christiern II angaaende forskjellige Sager, som Kongen har overdraget ham at besörge, samt giver Meddelelser om Bondekrigen og Dr. Martin Luthers Bryllup med Katharina v. Bora 13 Juni, hvilket han 27 Juni vil feire med et Gilde, hvortil Spalatinus er indbuden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1623). Helark, med en indlagt Seddel; et andet Helark m. Spor af udvendig Forsegling danner Omslaget. (Trykt i Allens Breve og Aktst. I S. 350-53).
Gottes gnad vnd frid zuuorn. Durchlautigster Groszmechtiger Her Konyg Eur koniglichen durchlaucht t seint mein arme geringe dienst meins wenigen vermugens berayt Gnedigster Herr, E. k. Durchl t. bitt ich vnterteniglich zuwissen, das .E. ko d. zwey schreiben. der eyns vns das erst am xvij ten tag Maij vnd das ander den ersten Junij, bede zu Lyr halten, in nechstvergangen tagen zukummen sind. Darauf ich erstlich .E. ko. Durchl t brief gin Wittemberg an den christlichen Doctor Martinus Luther vnd andere lautend treulich bestellt, wie ab Gott will .E. k. durchl t erfaren sollen. [414 aar1525] So erbeutt sich auch doctor Martinus in seinem nechsten schreiben an mich fur .E. ko. durchl #t. so vil er kan zubeten vnd bitten. Welchs auch von mir vnd allen Christen billich aus vil vrsachen so vil Gott verleihet beschiedt, Nach dem auch .E. ko. durchl t begern ir die Testament so itz im druck sind zuschicken kan ich nicht wissen was .E. ko. durchl t fur Testament wellen haben Teutsch oder Lateynisch, alt oder new, Sechsisch oder in gemeyner sprach Dann die Lateynischen Testament geen lancksam von stat vnd sind wie .E. ko. durchl t durch den Paulum freylich bericht. ehr sie gar auszgedruckt nicht wol zubekummenn Wo aber berurte Lateynische Testament verfertigt wurden vnd kunt so dann E. ko. durchl t domit dyenen so thett ichs je billich. Das .E. Ko. durchl t schreiben, das sie sich verwundern das jr von mir so lang nichts zugeschriben, mag .E. Ko. durchl t ich mit warheit schreiben das ich kurtz nach des Pauli wegzciehen aus der Lochaw, vnd folgends vmb ascensionis domini .E. ko. durchl t ich sonderlich aus Wittemberg von des frummen christlichen Churfursten zu Sachssen meines Gnedigsten liebsten Hern Hertzogen Fridrichs todtlichem abschid. dem Gott in ewickeit gnedig vnd barmbhertzig sey. vil vnd mancherley geschribenn hab. Hoff auch solche meine schreiben beyde sollen .E. Ko. durchl t nu zceitlich worden sein. vnd nun mer mich gnediglich entschuldigt haben. Des konygs von Engellandt bucher weissz ich weder zubekummen noch zuerkunden. So weissz doctor Martinus auch nichts doruon. Sonst solten E ko. durchl t mich auch als den vntertenigen willigen diener finden. Weissz auch eben so wenig als doctor Martinus was es fur bucher sein sollenn, Mein Gnedigster Hertzog Hans zu Sachssen Churfurst ist itz in Francken, der hoffnung sein .C. G. werden allenthalben zur sone vnd frid, zu vertrag vnd richtung zwischen. der oberickeit vnd aufrurischer paurschafft helffen raten vnd mitteln. Wie ich dann hore das sein .C. G. vber aus ein grossz vertrawen bey den leuten haben. Haben bey xiiij c pferden vnd etlich tausent zu fussz als ich hor ein fast wol gerustets folck. Jn disen landen steets Gott lob zcimlich wol. Muntzer vnd etlich sein gesellen sind enthaubt. Mulhausen zu gnaden genummenn, vnd vil aufrurischer paurschafft feyn gestillt. Jn Sachssen vnd Messen ist noch nicht sonderlicher aufrur gewest. [415 aar1525] Jn Duringen fast gar abgelegtt Gott gebe weiter gnad. Wirtzburg, Bamberg vnd Margraf Casimirus haben harte puffe erliden. Gott helffe vberal. Jch hab ein register gehabt da seind jnnen vertzeichent gewesen j c lxxj schlosser auszgenummen etlich treffliche closter alle von den paurn zerissen, geblundert vnd auszgebrandt. Jst je ein jammer vnd grosser zcorn Gottes. Am dienstag nach Trinitatis hat Doctor Martinus sein eelichs beylager mit Katharina von Bora zu Wittemberg in gegenwart funff person als nemlich des probsts, des Pomern, doctor Apels, meister Lucas vnd seins weibs gehabt, vnd wird auf nechsten dienstag nach Johannis Baptiste ein mal zu einem zceugnus seynes eelichen standts geben, dartzu er mich gestern auch gebeten hat. Gott gebe disen newen eeleuten sein gotlich gnad vnd segen. Amen. Wenn dise vnrwe (nicht) thet so wurd freilich Doctor Martinus .E. ko. durchl t. widergeschriben haben Wirts aber vngetzweifelt noch treulich thun, wie er dann sich in seinem nechsten schreiben an mich zuthun erboten hat. Der ewig Gott hab .E. ko. durchl t vnd alle die jren in gnedigem schutz vnd schirm. Datum Torgaw donnerstag den achten des heiligen fronleichnams vnd bluts vnsers lieben Herrn Jhesu Christi Anno domini xv c xxv.
E. Ko. durchl t. vnterteniger diener .G. Spalatinus.
Aus .E. Ko. durchl f schreiben an Doctor Martinus hab ich hertzlich gern vernummen, des gleichen auch aus Her Georgen von Minckwitz Ritters trewem antzeigen das .E. ko. durchl t vntertanen so grosses verlangen bitt vnd beger widerumb nach ir haben. Gott helff weiter. E. ko. durchl t stell mir all ir sachen. in rechten glauben vnd vertrawen. dann do steet Gotts vort das wirt vns nicht liegen. Ps. 37. Nunquam vidi iustum derelictum nec semen eius querens panem. Do verlassen sich . E. ko. w. kecklich auf. Wenn einst aus Gotts willen ich auch ein eeman wurd vnd ein weib nome, so will es .E. ko. durchl t als meinem gnedigsten Hern nicht verhalten.
[Dem] durchlauchtigsten Grosz[mecht]igen fursten vnd Hern [Hern Chr]istiern, zu Denemarcken [Schweden] vnd Norwegen konyg etc. [mey]nem Gnedigsten Hern. [jnn] seyner ko. durchl t eigen handen - Lyr.
Churfursten zu Sachssen briff vnd antwort - Jorg von [416 aar1525] Minkwitz briff vnd sein sachen anlangend -
Georgius Spalatinus -
Hertog Hans aff Sachssen - Hans Edler van der Plawn - Cristoff van Taubenheim Ritter - Georgius Spalatinus - 13
Georg Spalatinus oversender Kong Christiern II Breve fra Dr. Martin Luther og Christoph Blanck, beretter om den förstes Virksomhed, der er lige stor efter som för hans Ægteskab, samt om Churfyrst Johan af Sachsens Foretagender.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1624). Halvark med indlagt Kvartark; udvendig forseglet med Ringsignet (Gemme).
Gottes gnad vnd frid zuuor. mit erbietung meiner armen dienst Durchlauchtigster Groszmechtiger Herr Konyg. Gnedig(s)ter Herr. E. Ko. Durchlauchtickeit schick ich hieneben schrifft vom christlichen Doctor Martinus Luther, vnd vom Blancken, daraus .E. ko. d t vermercken werden das ich irem begeren nach jr briefe, treulich vberschickt hab. Doctor Martinus predigt vnd liseth im eestand Gott lob eben so christlich vnd wol, als vor dem eestandt. Mein Gnedigster Herr Hertzog Johannes zu Sachssen Churfurst etc. hat itzo vier Fursten bey im, als nemlich seyner .C. G. son. Hertzog Philippus. Hertzog Otten vnd Hertzog Franciscus zu Braunswig vnd Lunenburg. vnd xvj c pferd vnd .j. m knechte. versehenlich seiner .C. G. werden inwendig acht tagen hie zu Wittemberg seinn die erbhuldignng zunemen. Gott lob haben noch guten frid. .E. ko. D t vnd alle die iren befil ich Gottes ewigen schutz zu vnterhaltenn. vnd bitt vnterteniglich mein Gnedigster Herr zusein. Datum dornstag den achten Petrj vnd Paulj Anno domini xv c xxv.
.E. ko. durchl t vnterteniger diener .G. Spalatinus
Doctor Martinus Lateynisch Biblien sind noch nit fertig. So haben wir hie zu Wittemberg gar keyn buch des konygs von Engellandt. .E. ko. D t werden ab Gott will dem Blancken bald wider gnediglich schreiben lassen. Ich wie er sich erbeutt vnterteniglich zuertzeigen. Mein geuatter Tyl Dene wirt vngetzweifelt wie er mich bericht auch wider schreibenn.
1525.
[417 aar1525] 
Peter (Monssön), Biskop af Vesteraas, beretter Erkebiskop Olaf (Engelbrektssön) af Throndhjem Nyheder fra Bondekrigen i Tydskland samt om Severin Norby, Bernhard v. Mehlen, Gotland og Kalmar, hvorhos han anmoder Erkebispen om at understötte Domprosten Knud (Erikssön) og (den forrige Biskop af Vesteraas) Peter (Jakobssön Sunnanväder), der have taget sin Tilflugt til ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1297). Halvark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Ekdahls Christiern II.s Arkiv (III) S. 937-41)
Sinceram in domino dilectionem et salutem, Reuerendissime pater habita opportunitate nolo graciam vestram esse sine litteris meis jntimatoriis nouitatum hic occurrentium, jtaque jn primis scire velit gracia vestra me recepisse litteras ex Lybeca qualiter in Alemania est quidam exercitus rusticorum procedens de ciuitate in ciuitatem, de castro in castrum armata et valida manu, qui exercitus continet ducentena millia pugnantium, habetque xxv doctores, ac plurimos illustres, jn vexillis deferunt dumtaxat crvcifixi ymaginem in vna, et ex altera parte gladium, Et ad quamcumque ciuitatem siue castrum venerint premittunt quatuor nobiles, et totidem doctores, atque sex rusticos, quj offerunt eis articulos et doctores disputacionibus probant, Et siqui non sponte articulis consenserint, ipsi non parcunt sexuj nec etati, prophano non deo dicato, omnia igne atque ferro deuastant, Qui autem jureiurando articulis consenserint nihil mali eis jnferunt, Et si scriberem per singula prout accepi ex scriptis vix fides adhiberetur, Et forte hec non sunt apud graciam vestram noua, cum Bergenses mercatores ea diu gracie vestre retulerunt Preterea de aliis nouitatibus huius patere scripsi alias gracie vestre qualiter Seuerinus Norby fuerat obsessus jn oppido Landzcrono, Nunc autem scire velitis eundem Seuerinum homagiatum regi Dacie Ffrederico et ab ipso recepisse castrum in Skania atque certas contractas assecutum in Blekingia, Sed qualiter est de Gotlandia vsque modo latet, quamuis dominus reuerendissimus Electus Vpsalensis jstis temporibus est ad Lybecam, vt lis que vertitur jnter regna de Gotlandia via juris et justicie determinetur, Jtem hactenus Serenissimus rex noster dominus Gostauus obsidet castrum Calmarnense, a quo dominus Bernardus van Mælen recessit jnponendo jbi quendam Dacum, Jnsuper jntellexj prepositum et decanum ecclesie nostre Arosiensis dominos Canutum et Petrum ad graciam vestram peruenisse, Et cum eis in nullo possum succurrere quemadmodum ex officio deberem merito [418 aar1525] in necessitatibus constitutis, Quare hoc solum mihi superest exorare et gracie vestre Reuerendissime supplicare, quatenus eosdem collectos benigne fouere velit, non sinentes eos in rebus aut personis a quoquam jndebite molestarj, Et si quid est in quo possum gracie vestre Reuerendissime vice versa complacere, ero jndefessus, Ex Arosia anno 1525 die prima mensis Augusti
Petrus episcopus Arosiensis
Reuerendissimo in Christo patrj ac domino domino Olauo dej gracia Episcopo Nidrosiensi fautorj et amico sincere dilecto
Georg Spalatinus forklarer Kong Christiern II i Anledniug af dennes Klage over, at han ikke paa lang Tid har hört fra ham, at han siden Paaske har skrevet mindst 3 Gange, og beder Kongen naadig höre hans Tidender, som han selv har modtaget dem, og være forvisset om hans Taknemmelighed.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1625). Halvark med indlagt Seddel; udvendig forseglet med Ringsignet (Gemme).
Gottes gnad vnd frid zusampt meinem armen willigen dienst allezeit zuuorn Durchlauchtigster Groszmechtiger Konyg Gnedigster Herr. Eur Konyglichen Durchlauchtickeit bitt ich vnterteniglich zuwissen. das jr schreiben des datum heldeth zu Lyr, am eilfften tag Julij mir in disem monat Augusto zukummen ist. Welchs ich vnterteniglich entfangen vnd verlesen hab. vnd nach dem .E. ko. D t schreiben meldeth, das sie grosz verwundern tragen, das ich sie so gar aus meinem gemut verlassen. vnd ir bisher so gar keyn schrifft solt zugeschickt haben, mit anhangenden gnedigen ansynnen vnd begern jr zuschreiben etc. Derhalben mag .E. Ko. D t ich mit gutem grundt antzeigen das .E. Ko. D t ich seyder Ostern vnder dren maln freilich nicht geschriben vnd mancherley angetzeigt hab. Dann .E. Ko. D t haben vil merer vntertenickeit vnd danckparckeit vmb mich verdient denn das ich ir so bald vergessen solt. vnd wolt Gott das ich .E. ko. d t nur gefellige dienst wust zuertzeigen .E. Ko. d t wollen meine zceitung wie ich sie entfangen gnediglich vernemen, vnd mein Gnedigster Herr sein. Gott sey mit .E. Ko. d t vnd allen den iren. Datum Mitwoch nach decollationis Johannis Baptiste Anno domini xv c xxv.
E. Ko. Durchlauchtickeit Williger diener Georgius Spalatinus [419 aar1525] 
.E. Ko. d t schick ich auch hieneben ein druck, daraus sie vormercken werden, wessz ich mich bey meinen Chorbrudern dem Capitel hie zu Aldemburg bearbeyt hab. Gott gebe jnen allen vnd mir sein gotlich gnad in den dingen recht vnd christlich zuhandeln.
Dem durchlauchtigsten Groszmechtigen Fursten vnd Hern Hern Christiern Konyg zu Denemarck Norwegen vnd Schweden etc. meinem Gnedigsten Hern.
1525
Mirari regem Spa : sui obliuiscj
Georg Spalatinus (Kannik i Altenburg og Kong Christiern IIs Korrespondent i Sachsen) sender Kongen to Breve fra Dr. Martin Luther, hvoraf et til ham selv og et til Kongen af England, hvilket bedes besörget til denne, beretter om Luthers Skrift mod Erasmus Roterodamus samt om Churfyrsten af Sachsens og hans Börns Tilstand.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1626). Halvark uden Spor af Forsegling.
Gottes gnad vnd frid zuuor, zusampt meinem armen dienst, Durchlauchtigster Groszmechtiger Her konyg Gnedigster Herr .E. Ko. D t schick ich hie zwo schrifften von Doctor Martinus Luthern, eyne an E. ko. D t. vnd die ander an ko. d t zu Engellandt, vngetzweifelter hoffnung .E. Ko. D t werden ko. d t zu Engellandt die iren wol treulich vnd schleuning zufertigen, dann ich hoff je Gott werd des orts aus sein gnad vnd segen geben. Doctor Martinus hat dise wochen angefangen dem Erasmo Roterdamo von dem Freyen willen zuantworten vngetzweifelt es werd mit Gottes hulff ein vberaus christlichs buch werden. Gott lob es geeth meinem gnedigsten Hern dem Churfursten zu Sachssen vnd seyner .C. G. kinden noch wol. Gott gebe weiter gnad. Seyn .C. G. thun gnediglich bey der Christlichen Vniuersitet zu Wittemberg. Domit befil .E. Ko. D t ich mich als meinem Gnedigsten Hern. Datum Freytag nach Mathei Anno domini xv c xxv.
.E. Ko. D t. williger diener Georgius Spalatinus. [420 aar1525] 
1525
Mittere binas litteras D. M.
Biskop Lage Urne af Roskilde anmoder Hr. Henrik Krummedige om at indfinde sig i Kjöbenhavn til den 18 Oktbr. for der med en Del andre Rigsraader at forhandle om Rigets Anliggender og om de Forholdsregler, der bör tages i Anledning af Kong Christiern II.s Rustninger tilsös.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11 a No. 52). Kvartark med Spor af Segl.
Lagho dej gratia episcopus Roschildensis
Sincerissima et am[i]cabili salutatione premissa Kiære her Henrick synderlig gaadhe wen mwj vidhe at wij j nest forledne daghe finge vor kæreste nadige herres breff oc scriffuelse om merckelige werffue oc ærinde hans nade oc riget stor mackt paa ligger Sammeledes finge wij bud oc scriuelse aff nogre aff the gode herrer Danmarcks rodt j Jwtland at wij vtj raadswiiss schwlle handle met eder om at konning Christiern bestercker seg fast tiil skiiffs, oc om anden leylighed oss tilscriffues wor nadige herre oc oss alle ligger stor mackt paa hwilcket wij icke nw saa kwnne scriffue eder tiill Bedhe ther fore kerlighen atj vele vmaghe eder j thelige merckelige verffue oc ærinde hans naade oc oss alle anrørindes ære til Kiøpenhaffn saa i ære ther visselighen Sancti Luce euangeliste dag nest kommendes ther at widhe oc radhe hans nades oc mennige rigens gaffn oc velferdt thet vele wij kerlighen met eder fo(r)skylde giørindes altid gierne huess eder lefft oc till velige er Jn Christo valete Ex curia nostra Bestrwp altera die beatj Dionisij anno dominj mdxxquinto
Erligh welbirdig mandh oc streng ridder her Hienrick Krwmmedige wor synderlig wen
Kong Christiern II anmoder Hans Michelssön om at formaa sin Vert Henrik v. Lit til at sige god for en Del Penge, for at Kongen kan faa betalt Halvdelen, af hvad han skylder Cornelius (Scepper), der ellers ikke vil drage til Herren af Bergen i Anledning af Pengelaanet til Kongen, hvorhos det paalægges Hans Michelssön med det förste at indfinde sig hos Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1378). Kvartark med Spor af udvendig Forsegling (Trykt i Allens Breve og Aktst. I S. 382-83). [421 aar1525] 
Node oc fried af gud vor fader oc vor herre Iesu Christo
Vider at Mester Cornelius hafuer nu giort sit rege(n)skab oc bliffuer ieg hanum skyldig ofuer alt bode fore sit solt oc tesligelse thet som hand siger seg at *haffuer lent af en køfmand vti Androp [som han siger v c och iiij c lxxxx gylden oc en styere oc er han vel til freds at han kand faa half delen thet andet er han met til freds oc vel bide meg end tid Thi beder ieg ether ati ville giøre *met saa meget til ville ati ville bede ethers verdt at han vel sie guod ther forro Huad thet icke kune ske tha vell han icke fare mit erende til herren af Bergen om the penninge som han hafuer lofued at lende *met oc myn frue gud hafue lof szo velligt er falcked Nu beder ieg ether ati ville met thet første komme til meg her met ether guod befallendes Screfuet paa Suinnarde then xxii dag vti Decembres ar etc. MDxxv
Christiern
Os elskelig Hans Mekelsen vor mand oc rodh etc.
Mdxxv - K. M t scriffuer om v c gilden mester Cornelius skall haffue aff Henric fan Lijt paa k M ts wegne datum Swinardt
Broder Germund erkjender at have oppebaaret 50 danske Mark i Guld, Sölv og Penge af Abbed Matthis (Henrikssön) i Hovedö Kloster.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3148). Seddel uden Forsegling. (Jfr. C. C. A. Lange, De norske Klostres Historie, 2 Udg. S. 420).
Kennes iæk brodher Germwndh ath haffue opboreth aff hederligh oc renliffuet man her abbot Mattis j Hodø closter #j c Danske mark j gwld sølff oc rede pænninghe
[422 aar1526] 
Hans Michelssön beretter Kong Christiern II om sine Samtaler med M. Cornelius (Scepper), navnlig angaaende de Underhandlinger, som denne og M. Melchior (de Germania) have fört ved det keiserlige Hof i Kongens Anliggender, og hvormed Kongen formenes at være utilfreds, hvilket gjör M. Cornelius ondt; Kongen anmodes derfor om at stille ham tilfreds, da han dog er en nyttig og i Kongens Sager vel kjendt Mand. Statholderinden, Fru Margrete, skal være syg af "Podagel" i Hænder og Födder, Efterretningerne om Peter van Höll ere endnu usikre, der bebudes Fred mellem Keiseren og Frankrige o. s. v.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1892). Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Nade oc friid vti Christo Jesu vor frelssere Hogborne første nad e herre verdes ether k M t at viide hellitrekongers affthen kom mester Cornelius hiid til byen, oc gaff jeg hannom fore thet som ethers nade befol meg om herren aff Bergen etc. thaa sagde hand seg sadant villigen at ville gøre ther som hand kommer hiid til staden, jeg forstod oc aff hannom at frwe Margrete skall vare sywg aff podagel bode vti hender oc fødder oc kand vel skee mauelsske aff gwds forsywn athwn kommer hiid aldag etc. Jtem forstod jeg oc aff mester Cornelio, at ethers nade skal haffue sagt til hannom athand oc mester Melchior haffue szoo got som inttet giordt vti ethers nades sag hoss key M t, thet legger hand møget paa hiertte, oc skylder ther fore her electum och mener athan skal vti szoo made haffue screffuet ethers nade ther til om, oc farstaes at hand icke gerne soge at her Electus skulle haffue then ere athand skulle kunde driffue ethers nades sag ythermere end hand oc Melchior haffue giordt ther ebland Jtem jeg sagde hannom oc at ethers nade ville oc giffue hannom noger artickle vti befal at solicitere paa ethers nadis vegne hoss key M t absentte Electo etc. thet techtis hannom icke vel, oc formentte ther som ethers nade haffde her Electum bedre betrod end hannom thaa giordis ethers nade hannom icke behoff, met flere ord vii ther om haffde tilsammens, oc gaff fore huorledis hand haffde met ald trohed thient ethers nade, oc haffuer nw skwdt siit skel, vti frue Margretes oc Hogstrates neruerelsse, om thee haffde hørdt eller forfarit nogit ondt røchte om hannom, athand skulle haffue thient ethers nade anderledes end erligen oc vel etc, thette maa ethers nade nw haffue soo ved seg selffue, oc forføge ald ting met hannom til thet beste, effther thii hand haffuer nw for [423 aar1526] farenhed vti ald ethers nadis sag oc haffuer varit ethers nadis secretelige raad vti mange sager etc. Jeg forstod oc aff hans ord, at Hogstrate oc hand haffue haffdt møgen talle om ethers nadis sag, oc besønderligen vti soo made, athand vore gandske nøttelig vti key M ts thienste effther thii hand ved sagsens legelighed, thaa kunde key M t sende hannom fran seg oc til Danmarckis Rigxsens Raad at forhandelle met thennom soo at thee keysde oc vtualde ethers nades szøn til konge effther hertug Fredericks død etc., ther paa gaff ieg hannom soo for swar, Huor skal thaa fader oc moder bliffue, oc huor skal thaa Lantteholsten bliffue, for sodan handel tarff keysseren ingen vtsende, thii at thee Dansske haffue thet samme offte noch framsat och tilbudet, sodan handel kand ethers nade vel bekomme for vthen keysserens hielp Jtem norsom ethers nade nw kommer hannom selffuer til ordz at ethers nade thaa modererer seg selffuer oc lader som ethers nade inttet her aff haffuer forstandit, Jtem ieg ville viide aff hannom huad orsage hand haffde ther til athand haffde Electum soo mystenchter, ther om gaff hans soo for swar vti Seland haffde ethers nad e ladit hannom lesdt ith aff her electi breff, oc ther vti stod then twedracht oc vvillge som then store Cancellere herren aff Nassow prouesten oc Brantener haffue hafft til sammens oc hand sagde ther stod siden screffuet nogit met syfrer som hand icke kunde lesse, oc ther aff athand rosser Cancelleren oc prouesten soo møgit oc icke doctor Brantener, ther aff tog hand thenne tancke athand skulle screffuet ethers nade nogit om theris forsømmelige brøst vti ethers nadis sag etc. Jesu Christi nade vare met ether screffuet i Androp then viij dag vti Jannuarij manet anno Mdxxvj Jtem ingen nye tydinge er here vti besønderlighed vthen thet røchtis fast at thet skal vare i friid oc bestand melløm key M t och the Franssozer Jtem electo haffuer jeg oc screffuet om Cornelio at hand kand viide huorledis hand skal handle met hannom Jtem tidingen om Peiter fan Høl forfolger seg flux men jeg kand icke fonge ret sandhed ther om at viide Jtem her vor ingen trapper falle i dag eller smaa høns Norsom the komme falle haffuer jeg thet bestyret Jeg reysser och i dagh eller i morgen til Lyre
E K M ts thienere Hans Michelssen [424 aar1526] 
Tiil K M t aff Danmarck syn nad e herre
1526 - 1526 - Nota
Herolden Hans Jylland tilskriver Kong Christiern II med Melchior (de Germania) og beklager sig over sin fattige Stilling paa sine gamle Dage; om han faar Raad, vil han begive sig til Kongen, som han havde haabet at træffe i Nederlandene, hvor han tror, at denne helst bör opholde sig. Han tilraader Kongen stadig at skrive til det burgundiske Hof, hvor han dog har en Del Venner, og hvor hans Börn behandles vel.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1840). Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Myn arme tro tenste aler kerste nadigest here eders nades løcke och sunthed hører ieg gerne aler kerste nadigeste here sam eder nade wel fartencker ieg skrref eders nade myn brest tel med mester Melcker ieg lyger her i Meckelen sam en der ingen here hauer her er icke en de mege gyuer et støcke brøde wden ieg seter dem pant gwde wede dete er megh swart pa myne gamel dawe ware de gode herer her til stede sam ieg hawer tenth i myne onge dawe da welde ieg wel fa sa møget brøde ieg gade eth sa leng ieg weste hwad eders nades wele ware der wel ieg gerne rete mege efter dete wed gwde ieg welde ingen stede were heler en hos eders nade mege er lawede nogen help af nogen gode wener far ieg rad da wel ieg med dete aler først kame tel eders nade ieg haude ment ieg skold hawe fonde(t) eders nade her i dese lande aler kerste her och konenge eders nade skal alt beske fa ade wyde af eders tener Melch(er?) ieg hawer sath em myn brøst och eders nades gawen aler kerste nadegst her werer wel tel frede meg habes tel gwde ad alt eders handel skal kame tel en gode ende gwde lade keserlyg magestat leuen met iu gnaden den werden de bende wal los ieg hade wel gerne skrewede eders nade mer tel da tørte icke far dete star nv sa ile i werden gwde far lade dem hwor de hawe lecht mede eders nade dach er myn arme bøn tel eders nade ade i wel gywe eder tel gwde altengh skal blywe gat mede gwde hans help gwde bedere dete eders nade icke blef her i dese lande ach gwde for lade dem eder rade dete doch er her rade mede gwd hans help kere her ieg beder eders nade ade i altyde skryue hyde tel garden tel frawe Margret de ere icke ale eders nades [425 aar1526] vwener her i dese lande om eders nades børn gwde des lof hawe de holdes i stor ere och werdegehede dete wede gwde aler kerst nadegest here ieg beder eders nade for gwde skwlde ade i icke tage megh tel vvily dete iegh skrywer eder *made sa graft tel gwde wede ade welen er gode her mede befaler iege eders nade de helyge trefoldeghedeh skrewen to Mechelen den løwerdawe efter de helyg tre koneng
Iotland
Høbaren forste och mechte here her Kresterne kon. in Danmarck myn alerkerst na(degeste) here etc.
Hans Michelssön tilskriver (i noget forblommede Udtryk) Klaus Hermeling med Wolf v. Bamberg og Hans v. Halberstadt og anmoder ham paa Kong Christierns Vegne om at udstrække Aftalen om Landsknegtene til 6 Uger efter Paaske og imidlertid i Forening med Hans v. Halberstadt at holde dem samlede i Frisland og imidlertid selv ved Palmesöndags Tid at indfinde sig i Wittenberg for at erholde nærmere Besked om det paatænkte Tog.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1898). Halvark uden Bekræftelse eller Forsegling.
Myn willige denste mit vermoege alles gudes Ersame lewe Clauis Hermelin gunstige gode vrynt alsse gy nw iwen kopmanne vnde gode vrunden tho geschreffuen vnde geboden hebben by bryngere dysses breffues huo alle ding bereit is na demme contracte wnde affskeide des de solffue iwe vrindt sere bedanckedt jwes willigen denstis wnde steit tho vordenen, wnde ich na siner beuel scriffue iw, huo iw wol bewost is don gy am lasten by emme weren, hefft he iw toerkennen geffuen, huo dat man sine vrue wolde tho Gentte inthen vnde mit em sprecken, szo was hee dar vp alles dinges szo vorsekerit mit dem besten dat dee Genttenere, emme gierne helpen wolden, mit szodanne summe geldes vnde mere wen hee tho dem thoge brucken solde etc szo is iw och wol endechtig huo hee iw thoscreff bynnen Mechkelen mit Greger bode, dat gy tho emme kommen solden dar hee lag by Gentt ere gy van lande afftogen, dan wolde hee iw tho kennen geffuen hebben, dat hee sin vrue dar tho nicht brynggen kunde dat see tho Gent infaren wolde, wnde dar mede vordt de handlinge forsymmet, vnde is sine vorsumenisse offte skult nicht geuesen Jtem lewe Claues [426 aar1526] wolde gy nw omme synent willen szo wol doen, vnde handelin mit demme erlicke kopmanne Henrick genant dat de breffue vnde forseglinge allse dysse kopman wnde syne vrwe wtgegeffuen hebben alszo ludende, huo he dat gelt nicht entkrege tyssken der tiijdt vnde possken szo solde he nicht vorphlichtit syn tho demme toge etc. dat he noch stan wolde in demme solffuen voruillinge vnde vorplichtinge beet vj wecken naa passken, wnde hwo hee szodannes ingan wil, is den dysses kopmannes vryntlike bede vnde begere an jw, dat gy iw willen finden lathen tho Wittenberrig in egener persone palme sondage nest thokomende offte etlicke dage vore offte naa dat tho vorbiedende dar skulle gy my fynden vor enen wissen boden wnde tho vorlate mit allemme affskeide dar gy iw tooforlaten skullen mit allemme forderinge alszo ich dyssen solffuen Wolff van Bamberge och en wenick widere berichtit hebbe jw vorthokonde wnde huo disse handele tyssken frwe Margrete vnde emme steyt etc. Jtem oc is syne vrintlike begere an iw dat gy myt Hansken van Halberstadt villen handelen dat de knechte mochten tho hobe bliffuen bet szo lange alsze forgeschreffuen steyt in Freslandt by Grøniger landt dar hebben see wol leffueringe noch alsze gy mit emme dosses handels beet vorstan vnde vorstandt hebben in dem besten the radende alsze ich jw scriffuen kan, wnde forsummet nicht de reysse tho Wittenberrig tho komende dar skolle gy mit gades hulpe vore iw vinden all den beskeide dar gy mede nogen skollen, hir mede syt gade beuolen, wnde bedet stede offuer myn denste, gescreffuen tho Androp den vj dag Marcij manet Anno etc. Mdxxvj
Jwe willige Hans Michelsen
Anno Mdxxvj - En kopia aff it breff som jeg scriffuer Claues met Volff van Bomberg oc giffuer hannom til thering xij gilden karentt e vj st r - Jtem effter samme form it breff til Klaues met Hanssken van Halffuerstad
Markgrevinde Elisabeth af Brandenburg anmoder Hertuginden af Jülich, Cleve og Berg om hos sin Gemal at udvirke, at det Leidebrev, hvorom hun har tilskrevet ham, i Stilhed maa blive meddelt hendes Broder Kong Christiern II, hvorhos hun beretter om sine to Dötres nylige Nedkomst med en Datter og en Sön.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1700). Halvark med indlagt Kvartark; Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt. [427 aar1526] 
Was ych aus angeborner freuntschaft liebes vnnd guttes vormagk czuvorn Hochgeborne Furstyn freuntliche hertzliebe fraue unnd mum E l gesuntheyt vnnd gluckselyge wolfart wer ych czu vornemen hochlych erfreut ych wyl E l aus freuntlycher meynung nyt bergen das ych ytzunt habe an E l hern vnnd gemahel bey dysem meym dyener geschryben vnd seyn liebe von wegen meyns freuntlychen hertzlyeben hern vnnd bruder Kunygliche wyrde czu Denemarcken etc. ersucht vmb eyn schryftlych geleyt das seyn lyebe meym hern vnnd bruder sampt myr czu freuntlichem gefallen nyt wegern noch abschlan wollen dan myr mercklych vnnd treflich daran gelegen yst derhalben yst meyn gantz freuntliche bet an E l sye wollen forderlich bey yrem hern vnnd gemahel anhalten damyt myr sulch geleyt bey kegenwerdygen meyn dyener czu geschickt mucht werden vnnd sych hyrynne myr czu sundern freuntlychen wyllen vnnd gefallen bemuegen vnnd allenthalben darab seyn das dys thuen yn eyner geheym mucht czu gen E l wollen sych auch meym hern vnd bruder von meynt wegen freuntlych lassen bevolen seyn des alles wyl ych mych vngetzweyffelt czu E l vorsehen erbyete mich sulchs myt sampt meym freuntlichen hertzlieben hern vnnd bruder des gleychen meyn hertzliebster her vnnd gemahel yn gute legen E l nymer czuvorgessen vnnd yn aller freuntschaft czu vorschulten dan E l wyl freuntliche wylfarung czuantzeygen fynden mych E l hochlych geneygt vnnd thuen E l hyemyt yn die gnade gottes des almechtygen bevelhen datum Munden am montag nach Yudyca anno etc. xxvj yar
Elysab(e)t marggraffyn czu Brandenburgk meyn hant
Hochgeborne Furstyn freuntlyche hertzliebe fraue vnnd mume ych gebe E l yn freuntlicher meynung czu erkennen das got der almechtyge durch seyn gutte vnnd vetterliche barmhertzygkeyt meyn freuntlyche hertzliebe tochter Fraue Elysabet Hertzogyn czu Braunschwyck etc. yrer freulichen geburt entledyget hat vnnd yr liebe am mytwoch czu nacht nach Letary czwyschen eyn vnnd czwey myt eyn yunge tochter genedygklych begabet das yrer lieben vnnd auch das kyndt gott habe lop vnnd er yn czymlicher gesuntheyt enthalten seint der trostlyche czu vorsycht E l werden dem almechtygen danck sagen vnnd sych des myt myr als myt yrer freundyn erfreuen auch wyl ych E l [428 aar1526] nyt bergen das meyn freuntlyche hertzlyebe tochter Fraue Anna hertzogyn czu Meckelburgk eyn yungen sun hat got der almechtyg sey gebenedeyt yn *ebykeyt
[Der hochgeborn]en, furstin, vnnser . . . . . . [fraue]nn muhmen . . . . . . . . [hochge]bornen, herzogin . . . . . [zu Gulch] zu Cleue [vnd Berge] . . . . gin Grefin [zu Marck vnd] Rauenspurg . . . . . . . . [Ka]tzen Elnbogenn [in seiner lieb] aigen hant
1526 - Brevet er sandsynligvis ikke afsendt.
Markgrevinde Elisabeth af Brandenborg anmoder Hertug Erik af Braunschweig, Biskop af Osnabrück og Paderborn, om Leide og Underholdning for sin Broder Kong Christiern II, naar han passerer hans Stift paa den Reise, han i Stilhed foretager for at træffe sammen med hende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1699). Helark, Pat. med Spor af udvendig Forsegling.
Was wir guts vormogen. zuuorn, mit freuntlicher erbietung, Erwirdiger jn gott, vnnd hochgebornner furst lieber oheim, Wir geben Ewer lieb. jn gutem zuuorsichttigem, vortrawenn. vnnd gantzer geheim, freuntlich zuuornehmen das wir den durchleuchttigsten groszmechttigsten fursten herrn, Cristiernn zu Denemarcken Sweden Norwegen, der Wenden vnnd Gotten konig etc. vnsernn freuntlichen lieben herrn vnnd bruder, (weill wir vnns auff die nehe hieher begeben) zu freuntlicher vntterredung, zu vns gefurdert, jn zuuorsicht Sein ko. e wirde werdenn, sich zu vnns, vorfugen, weill dann Sein ko. e w. E. l. stiefft jres wegs, zum teill, ruren vnnd durch ziehen mochten demnach auff gutte freuntlich zuuorsicht, so wir zu E. l. tragen, bitten wir freuntlich E l. wollen solichs jn stiller geheim, bey sich. bleibenn lassen, vnnd sein kog. e, w, zu solicher reissz. E. l. schrifftlich gleit gebenn, vnnd bey gegenworttigem vbersenden, vnnd [durch die jren Sein Konig. e, w, jrem weittern zuschreiben vnnd anzeigen nach, hin vnd herwidder, durch die jren, gleitlichen annehmen, durch bringen vnd notturfftiglichen, vorsehen lassen, vnnd solichs seiner ko. n w. vnnd vns nicht weigern als wir vnns beiderseits, zu E. l. getrosten, das wollenn wir vmb Ewer lieb freuntlich vnnd gerne beschulden, vnnd wiewoll wir vnns, des keins abslags zu E. l. vorsehen, bitten wir dannoch [429 aar1526] Ewer freuntlich antwort, Datum Munden am Montag nach Judica Anno etc. xxvj o.
Elisabet von gots gnaden geborn aus Konig n. Stammen zu Dennemarcken etc. Marggrefin zu Brandemburg zw Stettin Pommern der Cassuben vnnd Wendenn Hertzogin Burggrefin zu Noremberg vnnd furstin zu Rugen Elysabeth marggraffyn czw Brandemburgk mein handt etc.
Dem Erwirdigen jn gott vnd Hochgebornnen Fursten, vnnserm freuntlichen lieben ohmen Herrn Erichen Bischoffen zu Osznabrug vnd Paderbornn, Hertzogen zu Brunschwig jn seiner lieb aigen hant
Kong Christiern II tilsiger Hertug Albrekt af Mecklenburg for den Hjælp, denne skal yde ham til Gjenerobringen af sine Riger, en Sum af 10,000 Rhinske Gylden, som udbetales 2 Aar, efter at Kongen igjen er kommen i Besiddelse af sine Lande, hvorhos Hertugen erholder Slottet, Byen og Amtet Segeberg til Forlening paa Kongens Levetid mod at være forpligtet til at gaa i Borgen for Kongen paa et Aar for en Sum Penge.
Efter samtidig Kopi i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1750). Helark uden Bekræftelse eller Forsegling.
Wir Cristiern von gots gnaden kunigk zu Dennemarck etc. Bekennen vnd thun kundt offentlich fur vns vnser erben erbnemen vnd nachkommen. vnd sunst jdermenniglich das wir dem hochgepornen fursten hern Albrechten hertzogen zu Meckelenburgk etc. vnserm freuntlichen lieben ohemen vnd swager, vmb manchfeldiger seiner *vnd wilfarung, auch neulicher handelung, so seine Lieb. vns zum besten gethan ertzeigt vnd furgewant, auch aus sunderlicher freuntschaft vnd gneigtem willen, so wir zu seiner Lieb tragen, zehentaussent Reinisch gulden an muntz, wie zu Lubeck. Hamburg, vnd jm land zu Holstein genge vnd gebe ist, von stund nach ausgang, der nechsten zweier jare, so wir mit gotlicher hulff. zu vnsern kunigkreichen landen vnd leuten kommen. vnd widderumb erlangen werdenn, geben vnd entrichten, vnd doch mitteler zeit, vnd so bald wir vnser land zum teil oder gantz erobert, seiner lieb. so vil an erbgutern, jm land zu Holstein nahere seiner Lieb furstentumb gelegen, einthun, sollen vnd wollen, darvon seine [430 aar1526] Liebe von solchen zehen tausent gulden, zinse, als sechshundert gulden. jerlich geniessen haben. vnd bekommen mugen, so lang wir seiner Lieb die summa solcher x m gulden, nach ausgang der zweier jar. entrichten vnd vorgnugen, Dartzu wollen wir seiner Lieb das slos stedt vnd ampt Segeberg mit aller ein vnd zugehorungen nichts ausgenommen, wie von alters. bej zeiten vnd leben. vnsers lieben hern vnd vaters konig Johans seligen, darbej gewesen, von stund vnd so bald wir dasselbig erobert haben, seine lieben, vnser lebenlang jnnetzuhaben zugeniessen vnd zugebrauchen, zustellen, vnd so jmand von vnsern nachbarn fursten oder stette, vns abesagen vnd befeiden, das also, solch haus zubesetzen vnd zubestellen, not sein, wurde, alsdann sollen wir funfvndzweintzig kriegsknecht doselbs vf dem slos zuerhalten. verplicht sein, was auch seine Liebe an solchem ampt vnd slos bawen vnd bessern wurde, sollen vnd wollen wir oder vnser erben, seiner Lieb oder seiner L. erben ehr vnd zuuor. sie dasselbige. vns oder vnsern erbenn widderumb abetreten. gnugliche widderstattung vnd betzalung thun, Herwidderumb vnd vor solch woltat wil vnd sol, seine Liebe. vns mit rath vnd forderung nach seiner Lieben besten vermugen. vorwant sein, Auch ob wir nach angenommen vnd erlangeth vnsern landen geldes behuff haben wurden, vnd also die grosse notturft erforderte, das wir seiner lieben darjnne nicht vorschonen mochten, so soll vnd will seine lieb vor eine summa geldes ein jar lang, vor vns geloben vnd burge werden, darfur sol seiner l. gemelt slos stadt vnd ampt Segeberg. sampt seiner zugehorungen vorhaft vnd seine l. damit vorsichert sein, vnd also derhalben jn allewege schadelos gehalten werdenn, Aber nach ausgang des jars, sollen vnd wollen wir seine lieb solcher burgeschaft benemen vnnd entledigen, vnd dasselbig slos stadt vnd ampt mit seiner zugehorungen wy obstett frej one einiche beswerung vnd vorhindernus vnser lebenlang geniessen vnd gebrauchen lassen, Solchs alles wie also stette vheste vnd vnuorbruchlich bej vnsern konignichen wirden vnd dem wort der warheit, zuhalten, hiemit zusagenn geloben vnd vns verpflichten jn kraft vnd macht dis briues getreulich vnd vngeferlich, zu vrkundt haben wir vns mit eigener handt vnderschrieben, vnd mit vnserm anhangenden, jnsigel. besigelt, vnd bekreftiget Gescheen vnd gegeben am freitag nach den heiligen pfingsten, zu Coln an der Sprew jm sechsvndzweintzigsten jare. [431 aar1526] 
1526 - Nota bene - En copia aff it breff K M t giffuet haffuer hertug Albrit aff Meckelborg
Klaus Hermeling tilskriver Kong Christiern II angaaende sine Underhandlinger med Hertugen af Braunschweig og om Udförelsen af Kongens Befalinger bl. a. i Anledning af Hvervingen af Folk til Kongens Krigsforetagender.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1817). Lidet Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Dorch luchtygheste grotmechtygheste konyngk alder gnedygheste here myt mynem plychtyghen wylghen denste bydde yck juwe k l w denstlyck weten dat yck na juwer k l w beuele der breue haluen myt mynem g h van Brunswyck vnd ock sus ander juwer k l w beuele so vele hyr moghelyck hebbe vorhandelt vnd vtgherycht nu beuallen de antwert an keyserlyker magestat synen f g gans wal de artykel de Lattyn vnd Dudesck geschrn. syn heft syne gnade dat Dudeske beholden vnd wyl dat ock yn Lattyn vp dat schonste vtsetten laten vnd beyde mede hen senden vnd syne f g secht de artykel syn ock ser guth de anderen breue beuallen synen f g ock ser wal vnd wyl de ock yn orem lude so laten vnd wel alle dat genne dat van noden vnd tor sake denstlyck vnd gut syn schulle dar by schryuen alle ander beuele vnd afschede wyl yck myt allem flyte na kamen so drade yck by de lude kame vnd juwe k l w myt dem alder ersten so my jummer mogelyck vp alle artykel wedder beantweren myt gades hulpe deme yck juwe k l w alle tydt ghesunt beuele g. myt hast am fryegdaghe na sante Erasymus etc. anno xxvj
alle tydt juwer k l w wylge dener Clawes Hermelynck
An konychlyke werde to Denemarken etc. mynem alder gnedygheste hern denstlyck gheschrn.
Kong Christiern II anmoder Fyrst Johan af Anhalt om at indfinde sig hos ham til Forhandling om en Del magtpaaliggende Sager.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1753). Patent med Spor af udvendig Forsegling . [432 aar1526] 
Cristiern von gots gnaden zu Denmarken Sweden Noruegenn etc. kunig hertzog zu Slesswigk etc,
Vnser freuntschafft vnd alles gut. Hochgeborner lyber Oheym, Wir geben e, l, guther meynung zuerkennen, wie das vns etlich sachen furgefallen doran vns merklich belegen, dorvmb wir vns mit e, l. gantz gern vnderreden wolten, so wir vns dan zu e. l. viel ehr vnd guts vorsehen, Bitten wir e, l, gantz freuntlichs vleysz, Sie wolden vns zu sunderlicher freuntschafft vnbeschwert sein, vnd sich vffs aller forderligst mit etlichen kloppern erheben vnd zu vns alhier erfuegen berurter sachen halbenn freuntliche vnderredung mit vnns zunehmen, E. l, wolden jn dem gutwyllig sein, vnd yhe nicht aussenbleyben, als wir vns dan zu e, l, viel freuntschafft getrosten, Das wollen wir hinwydervmb dyselbig e, l, jn allwegen gantz freuntlich zuuorschulden gneigt sein, Geben zum Perlin am sybenden tag des monats Julij anno etc. xxvj
Christiern
Dem hochgebornenn vnserm lybenn Ohmenn hern Johansen Fursten zw Anhalt Grauenn zw Ascanien vnnd hernn zw Bernburgk - jn s. l. eigen hant
Kong Christiern II giver Hertug ( Albrecht) af Preussen gjennem hans Underhandler Antonius v. Schönberg den Besked, at han er villig til fremdeles at underhandle med ham, naar han opfylder den tidligere i Berlin trufne Aftale om Fremlæggelse af klart Regnskab, hvilken endnu ikke er opfyldt.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1754). Helark, hvoraf kun förste Side beskreven, uden Forsegling. (Se Dipl. Norv. XI No. 350).
Antwort so ku, w, zu Denmarkenn etc. Anthoni vonn Schonberk vff sein [werbung vnd antragen [vnd furbringen nach vbergebener credentz vnd noch jnhalt seiner jnstruction [szo er von wegenn des [hertzogen zu Preussen etc. an ku, w, gethan gegebenn wy volgett,
Erstlich ein freuntliche dancksagung vnd hinwydervmb ku, w, freuntlich zuentpiethen nach gewonlicher weysz s. f, g, anzutragen [vnnd nach dem [ku, w, hetten sein antragen dergleichen [433 aar1526] dy jnstruction angehort vnd verleszen wolten yme darauff nit bergen das s, f, g, [zu Preussen sich auch gnugsamlich zuerjnnernn wusten welcher massen ein recesz vnd beredung vom Curfursten zu Brandenburk vnd Hansen von Rewitz, alhier zum Perlin auffgericht vnd beschlossen worden, das ein klare gruntliche gnugsame rechenschafft alles entpfangen auffgebrachten vnd ausgelegten geldes. s. ku, w, solt furgetragen werdenn [das aber biszher [jn dem aber der abrede noch nit volge gethan were das ku, w, jn seynem werdt bleyben liessen, aber wy dem allen domit [nie gespurt noch befunden werden soll das [einicher ferner [kein vnfreuntlicher wylle bey ku, w, nit soll gespurt noch befunden werden, vnd das yhe ku, w, des handels gern [freuntlich entscheiden sein wolten, so wollen sich ku, w, [noch erpotten haben Wo f, g, jn Preussen jn eigner person jrer gelegenheit noch, aber durch [gedachten v. Schonberk oder andere yre geschickte vnd beuelhaber zu gelegener zeit vnd frist nochmals klare gnusame [rechenschafft lauts des auffgerichten [recesz vnd beredung, wolten thun vnd furlegenn lassen so wollen sich als dan ku, w, der gebur vnd billigkeyt dorauff auch freuntlich vnd vnuorweyszlich [zu erzeigen vnd [zu haltenn, wissen, das f, g, jn Preussen darob kein mangel haben noch befinden sollen, das wolten s k w vff dyse seine werbung zur antwort nicht vorhalten, dan wormit, ku, w, jrem lyben Oheym dem hertzogen zu Preussen [viel lieb vnd freuntschafft bezeigen mochten weren sy zuthun gneigt Actum Perlin am freitag nach Jacobj jm xxvj ten
Klaus Hermeling beretter Kong Christiern II om sine Underhandlinger med Erkebispen af Lund ( Johan Weze), samt med forskjellige Hövedsmænd for Landsknegtene, der kunne erholdes, naar det kun ikke drager for længe ud med Kongens forestaaende Tog, da de ikke i lang Tid kunne holdes samlede; han omtaler nogle Forandringer, der önskes i Vilkaarene, og anbefaler Heyneke Woldek, der för har tjent Kongen, til at gjenhverves eller midlertidig anbringes i Churfyrsten af Brandenborgs Tjeneste.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1818). Halvark med et indlagt Kvartark; udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Dorchluchtygheste groth mechtygheste konyngk gnedygheste here myn wylghe plychtyghe berede denste syn juwen konychlyken [434 aar1526] werden alle tydt voren bereyt gnedygheste konyngk so juwen konychlyken werden vnghetwyuelt wes de byscop van Lunden allent haluen myt my vnder redet vnd yn allen dynghen vnd saken jn afschet vorhandelt wol berychtet vnd noch bewust ys so hebbe yck juwen k l w by Benedycktes van der Wysck vnd Wulfe van Bomborch wes my do beyegent ock allenthaluen geschrn. se hebben ock wo dat vmme de knechte vnd sust allen handel steydt wol berychtet so jck juwen k l w den ock gheschrn. dat my Borchhart van Salder vnd Frans van Halle vnd ytlyke der anderen junckheren dar dat gelt by ys wente yn dat closter to Locken vorschreuen vnd bescheden hadden so byn yck vp sunte Margreten dach to Locken by on ghewesen vnd allent dat my moghelyck ghewesen ene vorgheslaghen vnd vorghestelt dat gelt van on vnd vp to bryngende den yck hebbe ynt ende nycht anders erlanghen kunnen vnd mogen den dat se dat gelt also de achteyn dusent gulden nycht anders van syck vft vt don wyllen alse vp gulden vnd sulueren pande vnd lof werdyge borghen bynnen landes so dat ock vor ghelut heft vnd we vyf dusent gulden vt dede dem scholde me sex dusent wedder vor waren so dat yck wol vorstundt vnd vor markede dat dar anders nyn rat to en ys den wen juwe k l w des myt hartygen Hynryck etc. konde handelen vnd weghe vynden dat de dar wolde to raden to denken vnd ghelouen vor don helpe wo na dat dar nu ys vnd wes de byscop van Lunden des der weghen behandelt heft ys my vnbewust den yck vor marke wol so vele dat vp allen orden alle dynck vp vorlettent steydt wor vt vnderset vnd wor her ys gade bekant etc. also wy nu vt dem closter van Locken ghereyset hebbe yck ghefresket dat myn g h hartyghe Hynryck etc. Borcharde van Salder vnd Franse van Halle yllych by syck to kamen de vorschreuen heft den my ys narghen van to wetende gheworde nu hapede yck wol dat de elexsyes van Lunden dar ock sy vnd dat men yn den dynghen wes vorderlykes vort handelen wylle wo dem nu alle ys so vorlanghet my doch gans sere wo doch de dynghe stan vft juwe k l w mynen rat kunne vynden dat wy myt den knechten myt der ylle vp en toch kamen kunnen den yck werde alle daghe van Hans van Halberstadt vnd den anderen houet luden gheuordert vnd hore se vast vp wat yck kan vnd mach vnd wet doch vor war dat se syck nycht lenck by en ander kunnen holden vnd blyuen gnedygheste konyngk der vnd ander marcklyke orsake haluen hebbe yck Heyneken Woldeken myt ytlyken heymyghen [435 aar1526] muntlyken weruen vnd beuelen an juwe konychlyke werde gheschycket der yck ock juwen konychlyken werden nycht schryfttlych vorwytlyken konde denstlyck byddende juwe k l w one gnedyghen horen vnd ghelouen ghenen den he wart juwen k l w veles dynghes vnd gheleghenheyt beyde van den knechten vnd anders berychten dar juwe kanychlyke werde den allent haluen wol yn raden vnd to ghedenken wyllen gnedygheste konyngk yt begyft syck ock dat dysse jegenwardyghe Heyneke Woldeken nu ytlyke jar vnd langhe tydt her syck myt syner rustynghe knechten harnsche vnd perden synt dat se vth Copenhaghen toghen vp juwe k l w yn groter terynghe kosten vnd schaden entholden heft dat em den ock de lenghe nycht mogelyck ys to donde vnd de wylle yck nu weyt dat he syck alle tydt yn juwen k l w saken vor sweghen vnd truwelyck bewyset heft vnd vordan yn juwer k l w denste syck ghern ghebruken lete vnd by juwen k l w ghern bleuen wole vft yt syck den jo so begheue dat juwe konychlyke werde nu na ghelegenheyt so ylych vor der handt to nynem toghe kamen konde so seghe yck one nycht ghern by wedder partygesken heren vnd steden yn denste den ghetruwe denstlude stadt nu mer yn noden to sokende dem na seghe yck gherne vft des jo so to donde worde dat juwe k l w one by den korforsten to Brandenborch myt ver perde vnd enen clopper ene tydt langk yn denst bedegedynghen wolde dat he syck dar juwen k l g tom besten ene tydt lanck entholden mochte den he ys gans rustych van knechten harnsche vnd perden so he ock syner gheleghenheyt juwen k l w alle wol berychtende wart dat yck juwen k l w de got dem almechtyghen yn ghelucke vnd ghesuntheyt alle tydt beuelen syn alle denstlyck to erkenende gheue g. myt hast am sunauende na sunte Annen etc. anno xxvj
alle tydt juwer k l w vnderdenyge wylge dener Clawes Hermelyngk
Ock gnedygheste konyngk ys Ludelef Clenke by my ghewesen vnd de leste vorhandelynge vnd afschede so he van weghen der forsten van Luneborch myt juwen k l w ghemaket vnd ghenomen heft alle berychtet so beuynde yck ock by hartyghen Ernste to Luneborch nycht anders den dat syn her broder vnd he al der vorhandelynghe wol to vrede syn vnd myt juwen k l w fullen ten wyllen behaluen twyger artykel dat ene wen juwe konychlyke werde to oren konychryken forstendum lan [436 aar1526] den vnd luden wedder ghekamen dat se also den vp oren kosten vnd schaden vt oren landen yn juwer k l w landen denen scholden wer one beswerlyk ock wen juwe k l werde orer forstendume vnd lande myt dor toghe vnd to vor ghebruken wolden dat sulck en vp oren vnd der oren schaden gheschen scholde wer on ock beswerlyck de beyden artykel mosten ene clene vor anderynghe hebben sus weren se alles dynghes yn allen artykelen wol to vrede nu ys hartyge Ernst etc. myt dem coruorsten van Sassen ylych vp den rykes dach ryden moten so juwe k l w ock vnghetwyuelt en gnedych weten heft so drade he wedder bynnen landes kumpt wel syne f g by juwe konychlyke werde wor juwen k l w dat ghelenet kamen vnd den alle saken myt juwen konychlyken werden na wyllen fullen ten so dunckt yt my ock rat syn juwe k l w syck an enem gherynghen. dar anne nycht schelen late vnd de dynghe tom ende vorderen vnd fullen togen worden den men kan leyder na ghelegenheyt der frunde nycht to vele hebben vnd de syn ock juwen k l w ghelegen etc.
Dem dorchluchtyghen grothmechtyghesten forsten vnd hern hern Crysteren to Denemarken Sweden vnd Norwegen der Wende vnd Gotten konyngk hartyg to Sleswyck Holsten Stormeren vnd [der Dy]tmerschen graue [to Oldenborch vn]d De[lmenhorst etc.]
Hertug Albrecht af Mecklenborg lover i Brev til Kong Christiern II og hans Söster Markgrevinde Elisabeth af Brandenborg at gjöre sig Flid for at skaffe de Forlovere, hvorom han er anmodet, til Borgen for den Pengesum, Kongen önsker at laane.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1881). Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Durchleuchtigster kunig vnd hochgeporne furstin gnedichen vnd freuntlichen lieben ohem swager vnd fraw mutter. Vnser willig vnd freuntlich dinst, sein E. ko. w. vnd L. alletzeit zuuor an, Wir haben Ewer ko. w. vnd L. schreiben, die burgen, so vor dy summa, E. ko. w. vnd L. bewust, geloben sollen, belangen, jnhalts vernomen, vnd wywol wir es darfur halten, das dieselbigen burgen, so ewr. ko. w. hieuor angetzeigt, fur solch vnd vil grossere summa gewis gnug, wie auch E ko. w. sie vor gnugsam an [437 aar1526] genommen, vnd bewilligt darauff wir auch vnsern abeschied genommen, vnd also, das derwegen die jenigen, von denen E ko. w. solch geldt bekommen mugen, [derhalben ausflucht vnd weigerung zunemen, kein fug noch vrsach hetten, Aber nichts desteweniger, E. ko. w. vnd L. so vil moglich dinstlich vnd freuntlich zuwilfaren wollen wir zu denen, so wir hieuor vortzeichent E ko. w. vnd L schreiben nach, die jenigen, so vnser vnderthanen vnd jn voriger zedel nicht begriffen sein, burge zuwerden, vns bevleissigen, das aber fur ein jtzlichen selbschuldigen. zehen burgen weiter gesatzt werden solten, achten wir von vnnöten, Es wurde auch schwerlich zugeen. vnd die sache gantz weitleuftig werden, darumb wir solchs nicht wol noch bekwemlich, zuwegen bringen mugen, Es wil auch not sein, das .E. ko. w. vnd L. vns vormelden, gegen weme. sie burge. werden sollen, dann one das. wurden sie swerlich zuuormugen sein. Wann vns aber. dasselbig angetzeigt wirt, wollen wir zum forderlichsten dartzu thun. vnd an vnserm vleis gar nichts erwinden lassen, Dann E. ko. w. vnd L. als vnsern freuntlichen lieben hern ohem. swager vnd fraw mutter, vnsers vormugens willig vnd freuntlich zudienen, sein wir zuthun, alletzeit begirig vnd geflissen Datum Gustrow am Sonabend nach Petrj ad vincula anno etc. xxvj to.
A H zu Mecklemborgk etc. manu propria sss.
[Dem durc]hleuchtigsten fursten hern Cristiern [der reiche Denma]rgken. Sweden. Norwegen. der [Gotten und] Wenden. konig, zu Sleszwig. Holstein [Stormarn vnd] der Ditmarschen hertzogen. Gra[uen zu Oldenburgh], vnd Delmanhorst, vnd der [durchleuchtigsten furst]in, frawen Elisabeth geborn [aus koniglichem stamme zu] Denmargken, Margrefin [zu Brandenborgk zu Stet]tin, Pommern der [Cassuben vnd Wenden], hertzogin, Burggrefin [zu Norinberg vnd fu]rstin zu Rugen. vnserm [lieben hern oheimen] vnd swager, vnd vnser [freunt]lichen lieben fraw mutter [jnn seiner kon.] wird, vnd jrer [lieb] eigen handen
[438 aar1526] 
Klaus Hermeling tilskriver Kong Christiern II.s Söster, Markgrevinde Elisabeth af Brandenborg, angaaende Hverving af Landsknegte til Kongens paatænkte Tog for at gjenvinde sine Riger og Lande, hvortil Brevskriveren og flere Hövedsmænd med sine Folk ere villige at medvirke, naar de snart og betimelig faa Underretning og Sold.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1819). Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Dorchluchtyghe hochghebaren Coruorstyne alder gnedygeheste frouwe myt mynem vnderdenygen plychtyghen wylghen denste bydde yck juwe korvorstynlyke gnade denstlyck weten dat yck jwer forstynlyke gnade schryfte ock muntlyke werue vnd beuele so juwe forstynlyke gnade nu junghest by Hyneken Woldeken my to geschycket vnd berychten laten heft entfanghen vnd allenthaluen wol vorstan hebbe nun twyuel yck nycht den juwe ft l g hebben yn afwesende k l w vth mynen corten schryften de yck ock na ghelegenheyt nycht deper yn schryften vormelden dorste myne ghetruwe wol menynge wol vormarket etc. de wyle yt den leyder jo so gheleghen dat k l w vnd oren clenen kynderen saken so vervorfen vorsumet vnd ghekamen syn vnd so vele bosheyt wedder got ere vnd recht kegen syne konychlyke werde ghebruket vnd noch dachlykes myt heymyger vor rederyge vnd fynansyge bauen vth grundent vnd denkent ghebruket wart dat syn got Adam schop nynem heren so groflyck mach wedder varen syn etc. gnedygheste korforstyn wet syck den jo so begyft dat doch leyder clegelyck ys dat k l w nyne heren forsten vft frunde de des doch synen k l w na vor wantnyse vnd woldat wal schuldych vnd plychtych weren [ytsunt syner k l w ghelegenheyt [na dar to nycht beweghe vft vp brynghen konde vft mochte dat se vf syne k l w wes vorhengen vft don wollen dar mede syne k l w to landen vnd luden wedder kamen mochte vnd wo den syne k l w so gheschycket vnd dat by syck to bryngende vnd dar mede myt der ylle fort to varende wuste dar men de ruter mede vp bryngen ock de knechte ytlyker mate bewylgen mochte so wer noch myn vtterlyke rat vnd menynghe dat syck syne k l w dar yn auer wunne vnd syne sake an got stelde vnd vp brachte myt der ylle den gansen helen hupen der armen ruter vnd landes knechte vnd flux ok vort na synen k l w landen vnd luden wedder toghe vnd lete alle de ryken vnd fynansyer heren dar van blyuen vnd wo wy so myt der ylle to samende vnd auer de Elue ghehulpen vnd [439 aar1526] myt on vp den ertbadem quemen so wolde yck an got vnd an den erlyken guden gesellen [edde(l) vnd vnedel nycht twyuelen so vorretlyck boslyck vnd lychtlyck also se de lande vnd ryke yn ghecreghen vnd syne k l w dar vt ghebracht so lychtlyck vnd erlyck wolde wy syne konychlyke werde myt ere vnd bate dar wedder yn brynghen den yck hebbe van anbegynne der sake gheweten vnd noch schal synen k l w vnd oren kynderen erlyck batlyck vnd selychlych ghehulpen werden so moth dat dorch de armen ruter vnd knechte gheschen anders kan yck [ock noch nycht louen Gnedygheste korforstynne hyr vff vnd alle den saken tom besten bydde yck juwe korforsttynlyke gnade denstlyck weten dat de hop landes knechte noch by en ander vnd to rugge yn Gronyngher lant [wedder ghetoghen vnd vor hape vnd vorse my genslyck dat se noch ene corte tydt by en ander blyuende werden vnd Wulf van Bombarch ys ock dat yck nycht anders wet wol by se ghekomen yck hebbe ock ander bodesschup vnd Heyneken mynen dener so drade he by my ghekamen dar vort hen gheschycket vnd werde myt gades hulpe des wol gude tydynghe cryghen vnd wen na dysser wyse k l w myt der ylle wor to kamen vnd de ruter so vel syne k l w der behouede vp brynghen konde so moste men na rade noch ander dynghe vorderen vnd ock breue vt gan laten so yck ock artykels wys hyr yn vortekent hebbe dar konychlyke werde juwe korforstynlyke gnade sampt dem elexsyes vnd byscop to Lunden wol gnedygen yn raden vnd toghedenken wyllen den der knechte *draf syck k l w nycht befruchten de settet ore leuent vor syne k l w vnd sloghen vele leuer vele ander lude dat ys al or beger dat se dar by mochten kamen vnd ghebracht werden etc. gnedygheste korforstynne de wyle yck nu wet dat juwe korforsttynlyke gnade konychlyke werde mynen gnedygesten hern bauen al myt gansen truwen beleuet vnd myt synen k l w vnd oren kynderen yn orem bedruck vnd anlyggende en grot medlyden draghen vnd de saken gern tom besten gheuordert vnd synen k l w to syner k l w konychryken forstendumen landen vnd luden wedder ghehulpen seghen hebbe yck dyt alle yn de lenghe vnd yn heyme juwen korvorstynlyken gnaden de got dem almechtyghen yn gheluck selygem reygmente vnd ghesuntheyt alle tydt beuelen syn myt vnderdenyger beuelynge denstlyck to erkennende gheuen Datum am hylgen auende vnser leuen frouwen hymmelvart etc. anno xxvj
alle tydt vnderdenyger wyllege dener Clawes Hermelyngk
[440 aar1526] 
Jtem erstlyck wen men der sake ghewys were dat men vp vnd vort wolde moste men hemelyke bodesschup by Hans Halberstadt vnd den houet luden van den knechten hebben vnd on ytlyck heymych gelt to schycken dar se ytlyke knechte hemlyck mede vt maken konden vnd yn alle orde senden de knechte alle wedder by den hop to vorsamlende de van kummer dar af ghelopen syn Tom anderen so drade de knechte gheswaren vnd ym ede stadt dat den k l w de keyserlyke mandat vnd breue an hern vnd stede dar se an holden se syn olt vfte nyge vt gan late ock an al syne heren vnd frunde dar he syck gudes to vorsut vnd synen k l w vaken denst ghelauet vnd to ghesecht hebben vnd vmme hulpe vnd starckynge gheschut vnd luden bydden to helpen Jtem tom drydden an alle heren ryt mester vnd ghemene ruter de synen k l w beyde vor vnd na ghedent ock vp dem lesten af gheslagen toghe vnd al de syck dar van noch schaden vft schult by synen k l w bespreken yn dat alder formlykeste schryue vnd vormane vnd vorderen se myt ernste wedder to denste vp en toch vnd wyl one [na syner vormogenheyt vp de hant geuen vnd wen syne k l w wedder to syner k l w konych ryken forstendumen landen vnd luden wedder ghekamen vnd ghehulpen syn wyle syne k l w wes one nastendych myt dem nygen betalen laten des syne k l w ane sulke hulpe na ytsyger ghelegenheyt doch nyne macht hebbe vnd na der wyse bestellynghe to schycke dat se dar vp mede by de knechte sweren vort ten vnd wente to der betalynge sampt den knechten yn den landen blyuen schullen vp dat syck hen furder numment to entschuldygende vft k l w wydder to manende hebbe vnd we de bestellynge vnd ytlyck gelt vp de hant nympt de mot wol ten Jtem ock yn k l w namen vnd van syner wegen yn alle orde vnd lande beyde osten westen Sassen vnd Westfalen bestellynge vnd afentlyke [gemene mandat dar by an alle ghemene ruter vnd knechte deme vmme denst ere vnd gut to ghewynnende to donde vnd begerende syn dat de nu syne k l w vp dat hogeste vor mane vnd myt der ylle to ten wyllen syne k l w wyl se ghelyck ander erlyck holden vnd tom ghelucke myt groten gnaden belonen vnd bedenken vnd late den hop van den knechte vnd de negesten ruten vnd wene men dar by bryngen dach vor dach so vort ten so wart syne k l w myt der tydt starck ghenoch werden vnd se werden den schycken vnd helpen deme dat nu nycht af kopen kan vnd alle arme ruter vnd knechte werden to tende so dat wy myt [441 aar1526] gades hulpe dat houet recht wedder yn de dor crygen so wyl wy wyder rat crygen vnd dat ock jo to gheschut vnd stychledderen ghedacht werde
Der dorchluchtyghen hochghebarn forstynnen vnd frouwen frouwen Elysabet gheboren konyngyne to Denemarken Sweden vnd Norwegen etc. korvorstynne vnd marckgrau[ynne to] Brandenbo[rgk myner g]nedy[ghesten frouwen denstly]ck
Klaus Hermeling beretter Kong Christiern II om sine Underhandlinger med Hertug Henrik af Braunschweig samt forskjellige Junkere og Hövedsmænd, dels angaaende et Laan paa 18000 Gylden, dels om Hverving af Lands-knegte og Ryttere, hvilket han alt antager at kunne skaffe Kongen paa Betingelser, som han nærmere angiver.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1820). Helark med indlagt Seddel og Spor af udvendig Forsegling.
Dorchluchtygheste grotmechtygheste konyngk gnedygheste here myt mynem wylghen bereden denste bydde yck juwe konychlyke werde denstlyck weten dat yck juwer konychlyke werde beuele vnd dem afschede to Tangermunde na by al den luden wo juwen k l w bewust fast allen flyt vnd vorderynghe vnvorsumet anghewent vnd ghedan hebbe vnd sunderghen by Franse van Halle vnd Borchhart van Salder der achtteyn dusent gulden haluen dat men de vp den louen vnd borghen so my juwe k l w vp schryft ghegeuen van den luden dar de by syn vnd juwen k l w ton handen brynghen mochte nu heft Frans van Halle de namen vnd schryfte alle van my ghenomen vnd wolde de ver junckhern de dat gelt by syck hebben by en ander vorderen vnd vp dat alder vtterste myt on handelen vnd wes he des erlanghen konde wolde he my vnghesumet daghes vft nachtes wedder by syck kamen laten vnd my den entlyck vorstendyghen wor syck juwe k l w der wegen to vorlaten mochte de wyle yck nu des antwerdes swarlyck erbeydet vnd my de tydt to lanck wart hebbe yck Franse van Halle dorch mynen knecht vp velen enden soken laten vnd de sulue heft one nerghen vynden kunnen so yck den myn antwort konde crygen byn yck vp gheseten vnd na dem lande to Brunswyck to mynem g h Hartyghen Hynryck etc. ghereden vnd hadde my vorhapet dat yck Franse dar ghefunden vnd antwert van om ghecreghen nu was he dar by mynem g h Hartyghen Hynryck etc. ghewesen [442 aar1526] vnd synen f g ghesecht dat he de junckheren by en ander ghehat vnd so vele om jummer moghelyck ghehandelt den he hadde by on nycht anders erlanghen vft vynden kunnen den wo dat alder erst yn der schryft ghelut heft de yck juwe k l g van Borchherde van Salder vnd Franse van Halle ghebrocht hebben dat se sodane gelt nycht anders den vp lofwerdyghe borghe de dar vmme her bynnen landes gheseten syn ock gulden vnd sulueren pande der werde dar vor to settende vt don vft van syck staden wyllen vnd de borghe de on anghetekent syn one afgheseten vnd gar vnbekant se syn ock gar nycht gheneget dar jenych gelt vp vttodonde de wylle yck nu sulke antwert van Franse van Halle by Hertyghen Hynryck etc. ghefuden vnd ock vorstan dat Frans strack van dar furder buten landes ghereden ys hebbe yck dyt juwen k l w vnvorwytlyket nycht laten doren den gnedygheste konyngk yck hebbe myt Hartyghen Hynryck der sake haluen vmme dat gelt van der stede to brynghende tor grunt ghesprake vft dat nycht moghelyck were dat syck syne f g van juwen k l w vnd van ytlyken juwer k l w frunden vnd anderen borghen vor waren lete vnd syne f g vor de xviij dusent gulden wedder ghelauen vnd borgesschup dede dar mede men to der summen kamen mochte gnedyghester konyngk nu hebbe yck des van synen f g nyn entlyck antwert erlanghet den syne f g heft my ghesecht vft juwe k l w ock to merem gelde to kamende wusten so moste men sen wo men dat dar vmme makede dat men de xviij dusent gulden ock vp vnd van der stede brochte de wyle yck nu de antwert vorstan vnd de xviij dusent gulden by den luden noch by en ander syn wen den juwe k l w wor auer to kamen konde so wer nutte dat juwe k l w den Elexsyes van Lunden de nu by juwer k l w ys myt der ylle wedder by mynem g h Hertyghen Hynryck hadden vnd vp dat alder vtterste myt synen f g handelen leten dat syne f g vor de xviij dusent gulden den louen don wolde vnd laten syck van juwer k l w wedder vor waren vyllychte lete syck syne f g dorch den Elexsyes van Lunden van juwer gnade wegen dar hen wysen vnd beweghen wo sus mer geldes vorhanden were dar juwe k l w na ghelegenheyt wol gnedyghen to ghedenken wyllen vnd yck wyl van stundt Franse van Halle na vnd ock by de anderen ryden vnd besen wes yck dar wyder yn handelen kan den got ym hemmel mote dat entfarmen dat yt jo so ys dat wy narghen to kamen [kunnen wo wo] vs vele lude ghern hulpen ock gnedygheste konyck de hop landes knechte syn her vt dorch dat stychte to Munster [443 aar1526] vnd stychte to Osenbrugge vnd dorch de herschup to Dekelenborch vnd dorch de lande so vmme her ghetoghen vnd de graue van Freslant wolde se den junghen hern van Oldenborch ynt lant ghekoft hebben vnd hadde one de lande Butyader vnd herschup van Oldenborch to vorn gheuen wat se dar ynne ghewynnen konden behaluen stede vnd borghe vnd grof gheschut wolde he vor syck beholden dyt hebben nu ytlyke houet lude vnd venlyn annemen vnd don wyllen vnd ytlyke nycht dar syn se partygesck vnd vnwyllych auer ghewurden vnd hebben syck vnder malck ander gheslagen so dat ytlyke knechte ghewundet vnd dot ghebleuen synt vnd Hans van Halberstadt vnd de houet lude synt dar so vele on mogelyck vor ghewesen vnd tusken ghekamen dat se se jo to lesten wedder ghestylt vnd van ander ghebracht hebben vnd Hans van Halberstadt vnd ver houet lude dar to synt dar auer ghewunt wurden etc. den dar ys ynt ende so vele rades ghefunden dat de knechte vnd houet lude to samende wedder vor enyght synt vnd hebben syck verteyn daghe wedde to samende by en ander to blyuende ghesworen vnd de heren van Oldenborch hebben se yn Butyader lant vnd yn de herschup myt wyllen vor lecht vnd se hebben noch alle hopen vnd trost vp juwe k l w vnd hapen noch alle juwe k l w werden noch rat vynden vnd ruter dar by vnd vp brynghen vnd myt on vort tende edder konden se to water hen yn kamen dat se schepe cryghen konden dat wer one ghelyke vele vnd wusten se dat juwe k l w noch ghewys wor to kamen konden so wurden se noch en gans mant na juwe k l w beyden den ore vtterste trost steydt alle vp juwe k l w vnd se synt wol by seuen dusent starck wen se by en ander syn de vmme her lyggen dar vmme were grot van noden wen juwe k l w jergen wor to kamen konden vnd myt Hertyghen Hynryck wyder to handelende dachten vnd one vp brynghen wolden dat denne juwe k l w den Elexsyes van Lunden mynen hern vnd frindt myt den alder ylygesten wedder by om schyckeden vnd wat juwe k l w yn alle dyssen dynghen don kan vnd mach dar wyllen juwe konychlyke werde nycht yn sumen den de knechte stadt noch alle yn juwen handen ock gnedygheste konyngk hat my Hertyghe Hynryck beualen dat yck juwen k l w schryuen scholde dat juwe k l w synen f g de twe tymmerlude vt Hollant de de brugghe maken kunnen auer water myt dem ersten wente to Wulffenbuttel myt orem resschup synen f g senden wolden se scholden synen f g water bruggere vnd ock stych ledderen maken [444 aar1526] dat yck juwen k l w alle denstlyck to erkennende gheue myt gades hulpe deme yck juwe k l w yn gheluckselyghen reygmente vnd ghesundtheyt alle tydt beuele g. myt hast des anderen dynxtedaghes na Marygen hemmel[var]t etc. anno xxvj
alle tydt juwer k l w vnder denyghe wylge dener Clawes Hermelyngk
Ock gnedygheste konyngk hebbe yck de junckhern alle by en [ander] yn dem stychte to Bremen de vnder Dannel van Botmer [to Copen] Haghen gheleghen syn de hebben sych alle by hant tastyngh [vorbunden] yn juwer k l w saken juwen konychlyken gnaden besten [to donde] vnd vp juwer gnade denst to warende wen juwe k l w . . . . . kunnen ock wolden se vor juwe k l w wen yt mochte . . . . . dat se ghewys vp en toch kamen mochten vor enen sum [geldes] lauen helpen wen se schadelos konden vorwart werden vnd der ys verteyn de my sulck en to ghesecht hebben den twe van den junckhern de to Copen Haghen ghelegen hebben syn af gheuallen de wolden syck narghe to vorplychten dar heft Clemens van der Wysck mede ghehandelt etc. yck hebbe ock vnvorsumet allen flyt ghedan vft yck nycht houet lude dar to brynghen vp bene konde de also vp syck suluest ruter vp brynghen mochten so dat [se] twe dusent reysyge perde by de knechte brynghen mochte de syck to den knechten sworen de sake vp dat ghelucke myt on vt [to] rychtende vnd wo wol der ruter hyr vele vmme her yn rustyn[ghe] vnd vp schaden lygghen vnd wol ytlyke ghern vort weren kun[de yck] doch nyne houet lude vynden vft dar to beweghen de dat s . . . . hern vnd ouersten wyllen an nemen vft vorheng . . . de . . wen men gelt hadde so mochte men sen wo men dat m . . . . sus hebbe yck nycht ghesumet noch by den knechten ock anderen wo wol yt my leyder nycht vele helft den wusten de knechte enyge ruter by syck to crygende vnd auer de Elue to komende so weren se noch wol to male wyllych den yck byn kortlyck twe mal by se ghewesen
Dem dorchluchtyghesten grotmechtyghesten forsten vnd hern hern Crysteren to Denemarken Sweden vnd Norwegen der Wende vnd Gotten konyngk hartyge to Sleswyck Holsten Stormaren vnd der Detmerscen graue [to Ol]denborch vnd [Delmenhors]t etc. m[ynem gnedygen hern denstly]ck g.
[445 aar1526] 
Herolden Hans Jylland underretter Kong Christiern II om, at han efter Klaus Hermelings Paalæg opholder sig i Bremen, og beder om nærmere Forholdsregler, hvorhos han advarer Kongen mod en Person i Lübeck, der siges at have paataget sig at udlevere ham levende eller död.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1841). Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben med en Tverbjelke).
Myn armen trwen denste so lange ik lewe alder gnedest leue here ik wet iv gnaden nycht to skrewen swnder ale man is iv gnaden elende let vnde hyr es manegen erlyge man de iv gnaden gerne wolde denen met lyf vnde got wan gat wolde sek ower iv gnaden furbarmen fort mer alder gnedeste here so lege ik hyr to Bremen op Klawes Hermelyn syne befelenge he sede dat he haede de befelengen dat ik my hyr ent holde skolde so lange dat ik ander tydenge krege fan iv gnaden so ben ik hyr noch to Bremen, op de swlweste befelenge de my Klawes Hermelyn befalen heft so were myn wt modege bede vnde bogere dat iv gnaden wolde my en klene bref skryuen wat ik skolde anslan vnde wat iv gnaden wele were dat ik machte iv gnaden enegen denste dan dar skal iv gnade my fenden nv alse for en trwen armen dener so lange ik lewe dat gat hwo gat wil in wat my gat to foget altyde skole iv gnade my fenden by iv gnaden frwnde gat wet dat ik hebe en groter kranckhet gewest dat ik se dat de werdelt so bedreglege es ik bede vnde bogere dat dw wal to dyn egen lyf en op sen heben ik hebe ge hort dat dar es en to Lybesk he heft sek for meten dat he wel dy leweren lewende eder dath dat es my ges(e)cht fan en trw man dar om so bede ik dy dat dw dynes dengh en op sen heft dat es myn armen rat ik wolde wal mer heben geskrewen men de tydh felde my sere kort hyr met set gade befalen met *met ale dyn selskop datem Bremen ame dage wnser leuen frowen ime iar xxvi
Ivtlant
an myn alder gnedest here k Kresterne desen bude schal heben achte stwer
Aff her Hans Hærold then 2 dag in Decembri, oc giffuet buddet viij st r
[446 aar1526] 
Robert Jonssön (Lektor i Prædikebrödreklosteret i Throndhjem) takker Hr. Peter i Tautra for Laanet af hans Stövler, der have lidt Skade i det slemme Före, hvorfor han vil erstatte dem med Penge eller et Par nye; han beder at hilse Abbeden, hvem han takker for beviste Velgjerninger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1834). Kvartark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Salutem et sancti spiritus consolationem Venerabilis domine amicorum singularissime takker iegh edher for all goodheett ære och dygdh som i haffwen mik bewisth baadhe med oordh och gierningar serdelis for edhræ støfflar som i mik lonthen Jak hadhe them edher giernæ i ghen senth om iak hadhæ faath lathith bøth och forbæthrath them Thæ ffaaræ illa i thet orenæ fæærith iak them hade Thy wnnen mik them kære her Pedher med alle iak will edher fornøya med redha penningar swaa manghæ som thæ ære werdhæ effther edher æghin wilie man kunnen i inghæ ledhis them wara for wthan thaa will iagh edher them sendhæ seghændis edher aff hierthans grwndh tak for laanith helsth gaaffwæ iagh edher likæ for them kæra her Pedher lathen mik faa wethæ edher wiliæ her wtj j qwerss motthæ iegh kan edher wara till wiliæ thet skall iegh ganskæ gierne gøra swaa lenghæ iegh liffwaa maa Cum hiis in Christo Iesv feliciter viuite et valete Et nomine meo (quamquam plurimum exiguo) reuerendum dominum meum abbatem salutate cui immensas gratiarum refero actiones pro michi exhibitis beneficiis Ex conuentu nostro Nidrosiensi anno etc. 1526 in octaua omnium sanctorum personali meo sub signeto
ffrater Robertus Iohannis etc. vestra ad vota paratissimus
Honorabili necnon religioso patri domino Petro .N. monasterij Tute Insule amico suo sincerius hoc
Jörgen Henrikssön (Tydsk) erkjender at være Erkebiskop ( Olaf Engelbrektssön) 44 Bergergylden skyldig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1829). Lidet Kvartark uden Underskrift og Segl. [447 aar1526] 
Och bekennes ick Jorgen Hynrickson widh myner eghen hanthscryffth dat ick sy schuldich mynem genedychsten heren ersebysschøp xliiij Berger gl gelenth gelth jnt jar mdxxvj
Jorgen Henricsson Tyskes
Georg Spalatinus beretter Kong Christiern II, at Dr. Martin Luthers Skrift til Kongen af England og dennes Svar netop ere udkomne i Trykken i Dresden, begge paa Latin, af hvilke det sidste betegnes som fornærmeligt, og hvoraf Brevskriverens tydske Oversættelse medfölger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2236). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Gottes gnad vnd frid in Christo zuuor Durchlauchtigster Grosmechtiger Herr konyg Gnedigster Herr. E. Ko. Ma t. wessz ich demutiger meinung in keyn weg zuuorhalten. wie das mir in nechst vorgangen tagen doctor Martinus schrifft an konyg zu Engellandt vnd sein antwort darauf bede Lateynisch zu Dresden gedruckt mir zukummen sind. darjnn warlich der konyg von Engelland gegen dem frummen man doctor Martinus fast vnglimpich ertzeigt. Wie .E. ko. Ma t aus hirneben bewarten antzeigung durch mich verteutscht vernemen werden. vnge#tzweifelt E. ko. Ma t. werden sich diser grossen blindtheit vnd verstockung der welt auch erbarmen vnd Gott vmb erleuchtung helffen bitten. Wolt auch Gott in ewickeit das ich einst gute froliche zceitung .E. ko. Ma t christlichen trostlichen vnd gluckseligen wolfart erfaren mocht dann .E. ko. Ma t wolt ichs aus vil vrsachen von hertzen wol gunnen. Hiemit befil .E. ko. Ma t. ich hiemit zusampt allen den jren Gottes ewigen gnad, trost vnd schutz. Amen. Datum Aldenburg Mitwoch nach Vincentij Anno domini xv c xxvij.
.E. ko. Ma t. demutiger diener .G. Spalatinus.
Dem Durchlauchtigsten Groszmechtigen Fursten vnd Hern Hern Christiern zu Denemarck. Norwegen vnd Schweden etc. Konyg. zu Holsteyn etc. Hertzog, zu Oldemburg etc. Graue, meinem Gnedigsten Herrn. -
1527
[448 aar1527] 
p. 1.Des konygs von Engellandt wort an doctor Martinus Luther vom Cardinal in Engellandt. verteutscht. 1 Ferner das du, mit der vergifften zcungen so lotterpubisch den Erwirdigsten in Christo Vatter, den Cardinal von Eborack, vnsern furnemen vnd nechsten Rat : vnd Cantzler in Engellandt, so mir sein sonderliche clugheit vil bekanter, dann das ich glauben solt das er sich durch diser zcungen holhiplische lesterwort bewegen liessz, welche zunge die gantz kirchen holhippelt, welche die heiligste vetter lestert, welche alle heyligen verlestert, welche die Aposteln Christi verschmeht, welche die allerheyligste mutter Christi vnereth, welche Gott selbs als ein haubtsacher brunnen vnd erreger aller vbeltaten lestert, welcher vnlustiger hauff allenthalben augenscheynlich offenbar ist, nicht allein in allen stucken deiner verderblichen bucher, die du mit so grossem schaden des Christp. 2.lichen folcks geschriben hast, sonder auch aus dein hendeln die hin vnd wider in Teutschen landen, die paurn durch deine ketzereyen so wild gemacht so vnsynniglich vben vnd treiben, Derhalben derselb erwirdigst in Christo vatter, wiewol er vns nu lange zceit ist von wegen seiner furtrefflichen tugent fast lieb gewest, so soll er vns doch itz vnd furtmer von tag zu tag so vil lieber sein, so vil mer wir sehen jhn von dir vnd deines gleichen gehast werden, dann das du jhn nennest ein pestilentz meines reichs, do bin ich nicht bedacht einem munchen rechnung zugeben, was grosser nutzung wir vnd vnser reich aus desselben mans sonderlicher clugheit, glauben, muhe, arbeyt, vnd haylwertigen vleis erlangen, doch ob ich gleich das ander alles vbergienge, so gibt das allein antzeigung genug, wie heilsam er vnsern landen ist, das er das ampt so wir im befolen haben, nach vnserm willen vnd wolgefallen auszricht, vnd vnser raich stetigs reyn macheth von dem p. 3.pestilentzischen anhafften eurer ketzereyen, daran etlich ser krancke zu weilen in Engellandt kummen, Dann die von den enden kummen die das schedlich anhauchen deines vnheilbarn mundts vergifft hat, welche wir auf vleissige nachforschung erfaren, durch den heilwertigen vleis desselben Ernwirdigsten Vatters nicht allein verweiseth, sonder auch bequemlich vnd mit grosser lieb heilen, vnd widerumb zu rechtem christlichen glauben gebracht haben, Dann so vil die vnsern belangt, sind wir zu Gott der hoffnung, das sie cluger sind vnd im christlichen glauben vil vester, denn das jhnen eur secten die nicht weniger gottlosz denn vnschicklich ist gelie [449 aar1527] ben vnd wol gefallen mochte, Wie grosse hoffnung der entweder ein boshafftiger wescher oder ich ehr glauben will ein abtrunniger munch oder zwene, meiner lande vnd des christlichen glaubens fluchtige gemacht haben die bey dir im saussz vnd vnkeuschen wollust leben, Nu halt ichs dafur das mein reich durch iren abschid so reyn vnd ir so wol losz sey werden, das wo er dar jnnp. 4. dergleichen noch mer weren, als ich doch hoffe, das ir nicht vil mer darjnn sind, Dennoch wo ir noch mer weren, das ich dir wunscheth, das du sie alle bey dir hettest, _______ Der konyg von Engellandt nenneth in seiner antwort auf doctor Martinus Luthers schrifft, baldt in der vberschrifft den Luther ein *ertzkertzer, Spricht darnach das fast alle seine bucher nichts anders denn die allerschendtlichste jrthumb vnd allervnsynnigste ketzereyn lernen, Nenneth doctor Martinus hausfraw sein huren, vnd spricht sie besitzen keyn er, lobt Babst, Cardinel, Concilia Vetter Lerer, Ro-p. 5. misch kirchen etc. Parisz, vnd alle die Luther verdampt haben, Legt jhm vil vermeinter ketzereyen auf, vnter welchen die erst ist das keyn freyer will sein soll, Folgend das er wider die Sacrament schreibe, Jtem wider die Orden, Jtem wider die Messen, Jtem das er keyn fegfeur welle lassen seyn, Jtem das er soll vnser Lieben Frawen, jtem das Creutz Christi geschmecht haben, Jtem sagt das der paurn aufrur aus seinen buchern verursacht vnd das er ob lxx. M. paurn vmb leib vnd leben vnd sonst on zcal seelen vmb ire selickeit gebracht habe etc.,
Dem Durchlauchtigsten Groszmechtigen Fursten vnd Herren Herren Christiern, zu Denemarck, Schweden vnd Norwegen Konyg etc. meinem Gnedigsten Herren, zu seiner ko. Ma t eigen handen
Jan van Nymwegen, Guldsmed i Antwerpen, erkjender at have modtaget af Wilhelm van Zwolle paa Kong ( Christiern II.s) Vegne 7 Pund 6 Skilling Flamsk for en forgyldt Sölvkop (til en Bryllupsgave).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2192). Seddel uden Segl. (Jfr. Dipl. Norv. XI No. 456). [450 aar1527] 
Jc Jan van Nymmegen goltsmit tot Antwerpen beken dat ic ontfangen heb van mynem gnedigen .k. m. by handen van Wilm van Zwol die somme van soeven #u ses #B Vlems toecomende van aen vorgult kopken in oerconde der waerheyt heb ic Jan vorscr. myn hantteyken hiee onder geset xxvij dach jn Februwary anno xxvij
J Z
1527 - quittancie aff mester Johan fan Nymmegen for en forgild nap til k m t forskencket i Iacop Anrads dotters brillop for summa vij pd. vj #B - folio - 143
Cornelius Duplicius Scepper sender Kong Christiern II Keiser ( Karl V.s) Svar paa hans og Markgreve Joachim (af Brandenborgs) Breve, der ankom i November 1526, takker for Löftet om Penge og omtaler i stærke Udtryk den Flid og Dygtighed, som M. Melchior de Germania efter sin Ankomst til Spanien har vist i Kongens Anliggender.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2227). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Serenissime atque jnuictissime princeps Domine gratiosissime Post humillimam exhibitionem seruitiorum meorum omnium. Accepi mense Nouembri litteras Regi#e maiestatis vestr#e scriptas in Anghermunde cum litteris Jllustrissimj principis Domini Joachimi Marchionis quas C#esare#e maiestati presentaui desuperque litteras responsiuas habui quas ad eamdem Serenitatem vestram transmitto. Postea superuenit eiusdem Serenitatis vestr#e consiliarius et secretarius D Melchior à Germania qui negocia eiusdem tanta diligentia obiuit vt nihil existimem adiici posse, siue diligentiam in sollicitando, et constantiam in perurgendo siue finem negocii eadem Serenitas vestra spectare velit. Sane tandem eruit nucleum negocii perplexi sane et intricatj et per eum Serenitas vestra intellectura est quid sibj sperandum quidue non sperandum sit. Jd quod forsitan alii alio modo, nemo sane hactenus aut tam expresse intellexit, aut tam retulit expresse quam hic relaturus est. Neque per eum vero stetit quo minus prosperiores res Serenitatis vestr#e fuerint. Ego breui dicam optare me tales multos aut illius similes maiestati vestre adesse. Quo minus prius redierit non per eum [451 aar1527] sed per fortunam stetit, qua factum est vt vbi primum aduenisset, nos ex Granata solueremus ituri Vallemoleti leucis Hispanicis magnis plus minus centum et decem et intempestiuissimo anni tempore per montes et rupes nempe Decembri, quo intermedio tempore ad C#esaream maiestatem nullus aditus fuit. Serenissime et jnuictissime princeps qui mihi semper animus fuit erga maiestatem vestram is adhuc est, integer et incolumis optarem fortunam eidem arridere, vt ego verum dicere me testarj aliquando officio possem. Profecto inuentura est in me eadem, fidum inseruitorem et qui nihil sim omissurus quod ad conciliandam maiestati vestr#e aut authoritatem aut commoditatem faciat. Sed h#ec et alia ex prefato suo consiliario et secretario huberius intelliget. Serenissime princeps Nuperrimis suis ad me litteris Serenitas vestra scripsit viaticum aliquando promissum nec datum tamen mihi integrum seruarj, idque ad me aliquando peruenturum. Si is animus est Regi#e Maiestatis vestr#e ego sane oblationem à tanto principe factam minime existimo refutare me debere ne eadem serenitas vestra ex hoc colligere posset, in animo mihi non esse amplius, illius rebus inseruire jd quod ab animo meo perquam est alienum. Proinde si Maiestas vestra id mihi elargirj dignetur: det Melchiori prefato secretario et consiliario suo, cui in negociis dedi nonnulla particularia mea debita cum eo ipso viatico impetrando persoluendj fretus promissione maiestatis vestr#e cuius obseruand#e ego illam arbitror esse studiosissimam. Alias forsitan à maiestate vestra non peterem nisi arbitrarer eandem, id interpretaturam esse in superbiam arrogantiamque, vtque eadem cum me sciat sibj deuinctum esse et fidius et liberius officio meo vti non dedignetur. Qu#e hic sunt noua longe copiosissime rescire poterit Serenitas vestra per eum ipsum suum secretarium consiliariumque qui vt aliis in rebus omnibus ita sane in his expiscandis et studiosissimus fuit et diligentissimus Jtaque ad eumdem omnia remitto: orans et summa humilitate petens Maiestas vestra me semper sibi fidelem inseruitorem et credere et existimare velit. Vbicumque sane futurus sum visura est eadem nihil omissurum quod ad res illius promouendas pertinebit. Serenissime atque jnuictissime princeps Deus opt. max. Serenitatem vestram diu incolumem conseruet. Ex Valledoleto xiiii a mensis Martij A o M D xxvii
Eiusdem Regi#e Maiestatis vestr#e Humillimus inseruitor Cornelius Duplicius Scepperus [452 aar1527] 
Serenissimo et potentissimo principi et domino D. Christierno Dani#e Sueti#e Noruegi#e etc. Regi Duci Holsati#e Stormari#e etc. Comiti in Oldenborg et Delmenhorst, Domino suo clementissimo.
Licentiaten Christoph Blanck i Wittenberg beder Kong Christiern II, at det Drikkekar, hvorpaa han efter Begjæring af Hr. Georg v. Minckwitz og Magister Lambert (Anderssön) har laant Kongen Penge, i Henhold til de mange ham givne Löfter nu endelig maa blive indlöst.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2013). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (en Löve).
Durchleuchtigster, Groszmechtiger Her konigk, E, ko : wirden, sein mein arm vnuerdrossen vnd gantz willig dienst, mith vngespartem vnd hochstem vleyssz, zuuoran altzeit. Gnedigster konig vnd Herr, Nachdem E, ko : w, mich vor eyn(e)r zeith, von ablosung wegen, des bey mir vorsetzten trinckgeschirs hath lassen anreden, heth jch mich zur selben zeith, gern nach gnedigem E, ko : w. begern ertzeigt, wo nit verhindernissz meyns diensts halben, domith jch meynem g sten hern dem churfursten zu Sachssen verwandt, vnd sunderlich e. ko. w, schnelles vnnd vnuersehens wegk eylen wer furgefallen, derhalben gnedigster konigk vnnd Herr, dieweil auch, lanck zuuor jm verschinen herbst, ein jhar vergangen, e, ko : w, jn eynem brieff, szo von Lyr auszgangen, dermassen begert, genants trinckgeschir, dem Tylo Denen, alhie burgermeyster, auff widerlegung meyns vorgestrackten lehen geldts folgen zulassenn, des jch mich dan zuthun, solcher vergeblicher weyssz, bey mir nit hab wissen zuberathen, vrsach, das der gnedigen zuesag, mir, von E. ko : w. wegen, durch Magistrum Lambertj, vilfeltiglich geschehen, jm selben brieff, nicht gedacht, wy dan E, ko, w, aus diemuetiger meyner zugeschribnen anttwort, szo jch, durch verordnung Ern Georgen Spalatin, zur selben zeith, e, ko : w, zuegeschickt, klerer werden vernumen haben, darin jch dan E. ko : w, deutliche vnderricht gethon, wye vnnd welcher weisz, mir das trinckgeschir, durch den gestrengen Ern Georgen von Minckwitz vnnd Magister Lambertj, jn meyn gewarsam gekomen, nemlich das jch aus betlichem begern vnd teglichem vnableszlichem anlauffen, beder Ern Georgen von Minckwitz, vnnd Magister Lambertj dorneben, aus sunderlichem vnd aygnem mitleyden, so jch, [453 aar1527] mith E, ko : w jn jrer widerwertigkheith, vnnd betrubnisz, getragen, mich, mith furstreckhung eins lehen geldts darauff doch, al meyn vermogen gestanden, ein monath langk, zu vnderthenigem gefelligem dienst, gegen E. ko : w, erbotten, mith vilfeltiger vnnd klarer einbildung, das jch solchs lehen geldts, vber monats frist on meinen grossen schaden nit entberen mug, auff welchs, mein ernstlichs furhalten, bede, Er Georg von Minckwitz, vnd Magister Lambertj, mir, mith mundt vnd handtgelubdt zuegesagt, das mir mein geldt vber monats frist nit sol auszligen, des mir dan zu mehrer vergwissung Er Georg von Minckwitz sein aigne handtgeschrifft vnder seynem bettschafft zu handen gestelt, Als jch aber nach verloffnem monath, Ern Georgen von Minckwitz vnnd sunderlich Magister Lambertj vmb dy ablosung offtmals angeloffen, hath mich Magister Lambertj, von E. ko. w. wegen, mith anbiettung grosser gnaden auffs hochst ermant vnnd gebetten E. ko, w, jn jrer trubnisz vnd noth nit zubedrengen, vnnd ferner gedult zutragenn, welchs jch, szo es, on meynen schaden heth sein mogenn willig vnnd gern gethan hette, Es hath auch vilgenantten Magister Lambertj dyweil jch mich meins schadens, an meynem ausstehenden geldt, szo vhast beclagt, mich von E, ko : w : gnediglich vertrost. Jch werd meins verseumbten frummen, an dieszem auszligendem geldt keinen nachteyl befindenn, Sunder .E. ko : w. werde sich jn solchen gnaden gegen mir ertzeigen, das jch, bey Euer ko. w. einen gar gnedigen danck werde spurenn, dan E, ko, w, konne, jrer hohen vernunfft nach selb wol ermessenn, das jch, als ein armer gesel, mir, vnnd meynen armen freunden, solch gelt, jn vyl weg nach frommen heth mugen anlegenn, welchs alles jch E, ko. w, hiemith vndertheniger maynung hab wellen erinnern der diemuetigen vnnd trostlichen zuuersicht, sy werde mich, jn bedencken meyner gutwillighait, jr also, gnediglich befolhen haben vnnd das trinckgeschyr, bey mir lenger nit stehn lassenn, welchs aber, so es geschech wnnd jch verursacht, das selb feyl zubietten, vnnd zuuerkauffenn, Bitt derwegen auffs diemuetigst, dyweil jch E. ko. w. solch kleynodt, mith meynem grosszen schadenn so lange vorgehalten, mich gnediglich vnd endtlich zuuerstendigen, wes jch mich weytter dormith sol haltenn. datum Montag nach Letare, anno etc. xxvij o
E. ko : w. vnderthenigster Christoff Blanck Licentiat. [454 aar1527] 
Dem durchleuchtigsten Groszmechtigen Fursten vnnd Herrn, Herrn Christiern zu Dennemarckt, Sweden vnnd Norwegen konig, zu Sleswick Holsten, vnd der Ditmars etc. Hertzog, [Grauen] zw Oldenburg meynem gnedig[sten] Herrnn.
1527 - Aff Cristoffer Blancke i Vittenberg
Markgrevinde Elisabeth af Brandenborg anmoder Landgreve Philip af Hessen om at höre, hvad hendes Broder, Kong Christiern II af Danmark, i Hemmelighed vil meddele ham angaaende nogle hende magtpaaliggende Sager (Forholdet til hendes Ægtefælle), og meddele sit Raad desangaaende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2014). Patent med udvendig Forsegling med Ringsignet.
Vnnsern freuntlichen grus, vnd wes wir jnn swesterlichen treuen alzeit mehr ehren lybes vnd gutes [ver]muegen zuuorn, Hochgeborner Furst, freuntlicher lyber Oheym, Euer liebden geben wir freuntlicher meynung zuerkennen, das wir denn Durchleuchtigsten fursten hern Cristiern zu Denmarken Sweden Noruegen etc. konig etc. vnsern eynigen leyplichen hertzlybsten hern vnd bruder gebethen vnd vermocht, etlicher anlygend vnd notsachen vnser eygen person betreffend, jn gantzer geheym mit e, l, freuntlichen zuunderreden vnd sy derselben zuberichten, wie dan e. l, ab seiner ku, w, gnugsamlich vernehmen werden, Jst hirvmb vnser gar freuntlichs hochvleyssigs bitten, e, l, wolden hochgnanten [vn]sern hertzlyben hern vnd bruder freuntlichen anhoren, vnd sich jn denselben vnsern oblygend [na]ch vormeldung seiner ku, w, gantz freuntlich bruderlich vnd wnbeschwerdt erzeygen vnd befinden [la]ssen, wie wir dan [de]sz fals ein sunder hohes vertrauen vnd zuuorsicht bey e, l, haben, das wollen wir hinwydervmb dyselb e, l, als vnsern gelybten Ohmen Swager vnd Bruder vnsers vormugens jn zeyt vnsers lebens jn alwegen gantz freuntlich zuuorschulden vnd zuuorgleychen gneigt sein, Geben zum Perlin am dorstag nach Exaudj anno etc. xxvij ten.
Von gots gnaden Elisabet gebornne aus kuniglichem stam zu Denmarkenn Marggreffin zu Brandenburk, zu Stettin Pommern etc. hertzogin etc. Elisabet meyn hanschrifft etc. [455 aar1527] 
Dem Hochgebornen Fursten hern Phillipsen Landtgraffenn zu Hessen, Graffen zu Katzen Elnbogen zu Dietz, Zygenhayn vnd zu Nydda etc. vnserm freuntlichen lyben Ohmen Swager vnd Bruder, - jn S. l. selbs eigen hant
Hans Michelssön beretter Kong Christiern II om Hr. Electus ( Johan Wezes) og sine egne Underhandlinger med Herren af Bergen og forskjellige Hövedsmænd for Landsknegtene, som Kongen uden Vanskelighed vil kunne erholde, naar noget alvorligt virkelig skal foretages; han fraraader derimod alle overilede Foretagender af upaalidelige Personer og tilraader Kongen mest at stole paa Hr. Electus's Raad, beretter en Del Nyheder og advarer mod at anvende Hr. David Herold i vigtigere Sager, da han begynder at blive slöv.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2181). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Gemmesignet.
Nade och friid aff gud vor fader och vor herre Jesu Christo, met myn vnderdanige plictuge troo thieneste altiid forscreffuen kereste nadige herre verdes eders k M t at viide huorledes her electus haffuer varit thee købmend til ordz som eders nade vell ved Och er alle ting bereydt och beskicket, ved samme made och meinung som eders nades affskeyde vor met thennom etc. sammeledes haffuer hand och nw varit herren aff Berghen til ordtz fynder hand hannom sammeledes villig i allemade som affskeiden vor emellom eder oc hannom til forne, och narsom hand hører och formercker at : E : N : nogit begynder met nogen merckelige begrijb och fornemme, som : e : n : Restitucion kand haffue en framgang vti, thaa viil hand sammeledes syne medehielpere gøre theres tilsagen dwbelt mere end tilsagt er, hand vill i dag drage til hannom aff Ysselsteyn och szaa till hannom i Fere, men ieg forstaar och herren aff Bergen vill forscriffue thee andre twenne til seg, och szoo ville thee alle endrectigen giffue swar som forscreffuit staar Efftter thii eders nade haffuer thennom szoo villige, er thet eders nade fuldkommeligen at raade och paa szee at her efftter ingen vilde anslege eller fornemme bliffuer fortagne, aff noger letferdige folck som tog inttet kwnde vtrette til eders nades Restitution men mere ther vti søge och achte theres egen profit e oc gaffn, som eders nade dagligen formercke maa, Jeg beder ødmy [456 aar1527] geligen och raader eders nad e at alle ting bliffue staendes vti then beslutning som eders nade och Electus haffue samdrecteligen forhandlit och beslwttit til saa lengge hand kommer till eders nade igen met viiere boskedt huessom hans beslutning er here met thesse herrer, thee sette sammeledes stoor loffue til hannom, athuessom hand thennom tilsiger eller scriffuer, skall saa fast findes och holdes thennom i alle made etc. Jtem meg vor screffuit aff nogre merckelige købmen aff Hertug van Bwsk huorledes Volff fan Bomber skulle varit ther vti eders nades befall och hans heste stode i Graffue men hand vor vti Busk nw fyre vger syden etc. Kereste nadige herre, ther som then mand, eders nad e ved vel huem ieg mener, tager seg eders nades handel at driffue, vden alle twiffwel eders nades sag skall vell komme til en god ende, och efftter hans raad ville ieg ødmøgeligen gerne eders nade skulle met hans raad skicke thee høffuestmend som hannom och behagde och tilstunde, fyølde løcken anderledes thaa lagdes ald skylden och brøsten ing hoss eders nad e selff, som eders K M t selff bedre forstaa kand end som jeg nw scriffue kand, thii rader jeg eders nade, ath eders nad e ingen ansleger gører met sodanne lethferdige høffuesmend, som tock inttit andit søge, vden theres pung at forsamble och opfille, thet vill tock icke vare giordt met sodanne letferdige høffuesmend, Eders nad e skall ingen twiffuel haffue narsom eders nade beginder nogit alffuerligen, fonger eders nad e saa mange knechte som eders nad e gøres mest behoff, och for vden noger penninges spildelsse skulle thee selffue forsambles och besøge then steed som thennom bliffuer fore stemmit, thet samme kand eders nad e vel affmercke aff then scriffuelsse Pels oc Pyle van Ammesfardt scriffue meg som jeg forsende til eders nad e, Pels och Pylle haffue nw forsamblit ij m vell røstede knechte som thee ligge for Ytrecht mede, thette orlog vil icke lengge staa Jeg haffuer forscreffuit Pels och Pyle paa en hemmelig steed som her electus skall komme thennom til ordtz, thee soge ingen ting heller end at thee motte komme i eders nades thieneste, her Electus skall gøre all beslwt met thennom, oc føre eders nade ald boskeed, Jeg beder ødmogeligen och raader eders nade fuldkommeligen eders nade følger hans raad och holder hannom stesse hoss eders nade foor raad och trøst skyld eders nade haffuer gandske faa som eders nade kand raade i sodanne sager vden eneste thenne mand, Jeg siger eders nad e thet till ved myn troo [457 aar1527] och christelige loffue, Jeg formercker inttit andit end hand troligen som en troo mand driffuer och handler eders nades sag here, szoo ath formiddelst hans skickelige forsette och talle som hand bruger met thennom gør hand eders nade folckit altingeste villigt, och vti sodanne made loffuer jeg hans troskab oc handel, Jacob Anrodt haffuer hand och tallit met altingest er bereyt sammeledes Henric Lijt etc. oc fast ythermere som staar at bekomme narssom thet viiseligen bliffuer begynt Jngen tidinge haffuer jeg aff mester Gotskalch huorledes hans handel tilstaar siden thee sijste breff jeg sende eders nade fran hannom Jtem her Dauid staar meg thenne reysse at afferdige mere end xl gilden, men jeg scriffuer nw som førre, eders nade kand ingensteds sende hannom som eders nade kand haffue gaffn eller ere aff thii athand er møgit falden til barndomheden ighen fore hans allders brøst skyld, Huadsom eders nad e herefftter vti sodanne made voger paa hannom er aldtsammens spylt och fortapt Jtem jeghaffuer och fongit hannom it breff met seg til biscop Gotstaffue som hans fader scriffuer och vordt sendt til Henric van Lijt, then 10 dag Septembris anammede jeg samme breff etc. Jtem her er kommen viisse tydinger at thee Fenecianer met kongens folck aff Franckerige haffue ingtagit then stad Jannua, her met eders K M t gud befalendes bode til syell och lyff, och Jesu Christi nade vare met eder screffuit vti Lyre then 12 Septembris anno mdxxvij
E K M ts villige troo thienere Hans Michelssen
Tiil K M t aff Danmarck syn nad e herre - 1527
Robert Barton erkjender at have modtaget af Mag. Gotskalk Erikssön paa Kong Christiern II.s Vegne en Del Krudt og Vaaben, som han forpligter sig til at opbevare, indtil det hele igjen affordres ham af Kongens Udsendinge mod Tilbageleverelsen af denne Kvittering og Betalingen af en Pengesum, han har udlagt for Kongens Folk.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2010). Lidet Halvark med Spor af et paatrykt Segl.
Ego Robertus Bartown recognosco per presentes deposita esse apud me et sub fidelj mea custodia tradita ab magistro Gotschalco [458 aar1527] Ericj Serenissimj domini mej Cristiernj Danie Suecie Noruagie etc. regis cancellerio nomine serenissime regie maiestatis *infrascripto bona videlicet, vnam tunnam melioris pulueris corle kruth dictj et decem tunnas cum dimidia eciam pulueris bombardicj, lanceas peditum cum mucronibus nongentis et octo, Sarissas siue hellebardas quinquaginta octo, et tricentas bombardas manuales cum requisitis suis duabus magnis cupis inclusis Que omnia ego promitto in fide bonj virj conseruare et rursum ad vsum atque profectum eiusdem Serenissimj domini mej regis restituere nunciis et commissariis ipsius quicunque huc cum litteris et mandato sue maiestatis talia recipiendj aduenerint et michi presentes meas litteras restituerint vna cum pecunia quam pro his liberandis nautis et rectoribus exposuj videlicet vigintj septem libras Scocie et quinque solidas, Jn quorum fidem has litteras manu mea subscripsi et sigillo muniuj datas Leith vicesima tercia mensis Septembris anno dominj etc. m, quingentissimo xxvij o
Robbart Barton of Olwfferbarton(?)
Anno 27 then 30 Septembris fonger meg mester Gotschalch thenne inglagde quittancie til foruaring som lywder paa thet krud oc verge som kom til Skotland
Hans Michelssön forespörger sig hos (Hr. Electus Joh. Weze? ), om han for at skaffe Katharina de resterende 25 Gylden af hendes Lön bör tilskrive Gerhard Starcke med Wilhelm (v. Zwolle) for at faa dem udbetalte af Kongens Pension, eftersom han selv ingen Penge har under Hænder paa Kongens Vegne og ikke heller vil handle paa egen Haand.
Efter Orig(?) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2182). Kvartark uden Spor af Forsegling.
Mynen villigen denste vnde alles gudes toføran, gunstige vnde genediger here alsso juer genade vol beuost yss, huo koninglecker mag t Katerina beclagit sick fan er densteloen van iij jaren - lx gilden vnde daar fan gebørit xxv gilden, nw volde szee dat hynderstellige gelt gerne hebben, alsso szee gode rede too hefft vnde ick hebbe keyn geldt dat ick er van dess koninges veghen betallen mach, sødder dath man mot szoo velle nemen van Gerhart Starcke vaan k m ts pension dat szee betallit verde, vffte juer [459 aar1527] genade szoo godt døncket szoo vil ick Villom tot emme forscriffuen vmme szoo vele geld. van emme thobørende mit juemme rade, in demme ick hebbe k M t toforne gescreffuen, naa demme dat ick keyne koste hiir holde van sinere genade vegen, szo viil ich och van synere genaden pension nicht børen, sødder bofell vffte scriffuinge van synere genade dat hebbe ick emme offthegenoch gescreffuen, daar vmme bogere ick hiir ynne jwen goden raadt huess ick doen sall, ick viill ane juer genaden raadt nicht doen, Hiir mede siit demme almechtigen gode befalen toot ewigen tiiden gescreffuen tot Lyre den 4 Octobris anno 1527
Juer genaden villige Hans Michelssen
her vti 5 quittancier af Villom fan Swolle
Klaus Hermeling melder Kong Christiern II, at han med Mauritz af Oldenborg har modtaget Brev og Befaling, som han gjerne vil udföre, og er derfor reist for at træffe den omskrevne Person; imidlertid sender han Heyneke Woldek til Kongen med mundtlige Hverv og beder, at han maa blive vel modtaget og troet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2101). Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Dorchluchtyghe grotmechtyghe hochgebarn konyngk gnedygeste here myt mynem vnderdenyghen wylghen bereden denste bydde yck juwen k l w denstlyck weten dat yck juwer k l w schryfte vnd beuele van Marysyes van Oldenborch vnderdenygen entfanghen vnd al de ghelegenheyt tor grundt wol vorstan hebbe etc. nu wolde yck ock gans ghern to der stede dar hen my juwe k l w vorderen let sampt anderen tor stede ghekamen syn so konde yck doch der anderen so juwe k l w ock begerde vnd dar gans nutte mede by weren so ylych nycht cryghen edder bekamen vnd byn dar doch ytsunt na ghereyset dat yck on to worde wyl so hebbe yck jegenwardych juwer k l w dener Heyneken Woldeken to juwen k l w myt muntlyken heymyghen waruen vnd beuelen de he ock vp lofte vnd ede entfanghen gheschycket vnd der yck ock nycht wol na ghelegenheyt juwen k l w schryftlyck vor wytlyken kan der haluen wyl yck juwe k l w gans denstlyck [460 aar1527] bydden juwe k l w one synes beueles vnd andragens gansen ghelouen gheuen gnedych horen vnd myt gnaden wedder vmme afferdyghen vnd yck wyl ock yn al dem dat my Marysyes van Oldenborch beualen vnd van juwen k l w berychtet heft nycht sumen den ytsunt vnd alle tydt allen moglyken flyt don vnd wolde got dat syck ander dynghe recht schycken wolden so scholde dat to rechter tydt by den luden dar my Marys van ghesecht ock by my vnd vp dyssem orde nynen mangel hebben sunder wol recht vort gan dat yck juwen konychlyken werden de got dem almechtyghen yn ghelucke vnd ghesuntheyt alle tydt beuelen syn so alle denstlyck to erkennende gheue datum myt hast to Hannouer donredages na sante Galle etc. anno xxvij
alle ty(dt) juwer k l w wylghe dener Clawes Hermelynk
Dem dorchluch[tyghesten] hochgebarn fo[rsten] vnd hern he[rn] Crysteren to [Denmar]ken Swede[n vnd Nor]wegen de[r Wende) vnd Gotten [konyngk] hartyghe to [Sleswyck] Holsten Storme[ren vnd der] Ditmerschen etc. [mynem] g h denstlyck [g.]
Junker Mauritz af Oldenborg erkjender af Hans Michelssön gjennem Wilhelm Furer (v. Zwolle) at have modtaget 40 Courantgylden fra Kong Christiern af Danmark.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2196). Seddel med paatrykt Vaabensegl (2 Bjelker, hvorover en Skraastreg).
Jck Mauris Oldenborch bekenne mit dusser miner hantscriefft dat ick entfangen hebbe van weghen k. n m. t to Denemarcken xxxx karentten gulden de suluighen my Hans Michelszenn heft lathenn auer geuenn doerch Wilhelm furerer orkunde myn singnet hir vnder ghedrucket am mitweckenn nach Simonis et Jude anno M D xxvij
1527 - En quittancie aff juncker Mauritius Oldenborg - folio 159
[461 aar1527] 
Kilian Reytwiser, Borger i Leipzig, udbeder sig Kong Christiern II.s nærmere Besked med Hensyn til en Udbetaling af 4000 Gylden, som fra Hochstetters Handelshus er ham paalagt at udrede 27 Novbr. paa Kongens Vegne til Markgreve Joachim (af Brandenborg).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2206). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben uden Hjelm) ). - (Jfr. Dipl. Norv. XI No. 484 og 491).
Durchlauchtigster grosmechtigster furst vnd Herre Herre mein vnntterdenig willig vnd gehorsame dienst, sindt E Kunglichn Mayestatt zwuor boreidt, genedigster furst vnd herre, ich habe vor ettlichen dagen k. w. zwerkennen geben, wie das ich van [wegen Ambrosy vnd hausz die Hochstetter beuel hette, K. w. vierttaussentt gulden zw ennttrichtten nemlich taussentt fl. Joachimstaeler, sechs hundertt fl. an pfenningen zw xxj g., vnd vier vnd zwentzigk hundert fl. an gantz vnd halb gr., auch xxj g. per fl. gerechnett. Suliche betzallung solltt doch auff xxvij Nouenb. boscheen Schick derhalben k. w. dissen potthen vnntterdeniglich bittende mich verstendigen, was k. w. hirin zw thun bodacht vff das wue es k. w. gelegen vnd solicher betzallung auff obgenanthe zceitt gewerttig, ich mich mitt dem gelltt darnach hette zwrichtten vnd kein verzwgs ader hinderung befunden .k. w. wolle mir dis meyn schreiben nicht zwm argen messen, vnd mich mitt zceiger wissen lassen wes ich mich hinfuro halltten solle, dan kuniglichen wirden zw dinen bin ich alzeitt willig Domytt gott bey vns alln Dattum Leiptzk am xxxj dag Octtobris jnt xxvij jar
K Mayest. vnnterdeniger vnd gehorsamer diner Kylliann Reytwieser zw Leiptzk burger
Dem durlauchtigsten grosmechtigsten furstenn vnd herrn herrn Kristiern zw Denmarck, Schweden. Norwegen, der Wenden, vnd Gotten etc. konig, hertzog zw Schlesszwigk vnd Holstain etc. meinem genedigen herrenn.
1527 - Kylian Retwitz breff oc scriffuelsse til K M t om iiij m gilden hand fornøget margreffue Joachim paa K M t vegne
[462 aar1527] 
Johan, Herre til Bergen op Zoom, samt Herrerne af Buyren og Bevern udstede hver en Obligation paa 6000 Gylden til Gerhard Stercke at betale i Marts Maaned 1528, da de gamle Obligationer, der ei ere blevne udbetalte, skulle ombyttes med de nye paa samme Sum, hvorefter Mr. Joachim Hochstetter skal udgive en Contraobligation paa intet at kræve för et Aar, efter at Kong Christiern II har faaet Pengene udbetalte.
Efter Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2012). Helark uden Bekræftelse eller Forsegling. (Jfr. fölgende Brev).
Copie vanden nyen obligatien der heren van Buyren, Bergen, vnd Beueren
Wy Johan here toe Bergen op die Soome, bekennen gegeuen te hebben, ene vnse obligation gemaeckt op Geraerdt Stercke, toebetaelen nu jn Meerte moneth naest komende, van der summe van vj. m gulden van xl groet Vlaems, voer welke obligatie belouen wij den seluen Gerart Stercke offte den brenger vnser obligation, ene andere obligatie tegeuen van gelycker summe van vj m gulden, ende alsulke tebetaellen jn Meerte anno vyfftienhundert achtende twyntich, vns leuerende die olde obligatie van gelycker summe, ende dat vp conditien dat Missyr Jochim Hochstetter vns een contre obligation geuen sall, niet te maenen van alsulke obligatie, ten sij een jaer nae dat die koeninck van Denmercken offte jemant van synent wegen ontfangen sullen hebben alsulke vj. m gulden ende dan beloeuen wij to betaellen alsulke vj m gulden gelyck vnse eygen schult jn sulken penninghen als die koeninck ontfangen sall hebben Jn kennysse der waerheit hebben wij dyt doen schryuen ende ys geteickent myt vnser eygen hant Datum toe Mechellen den xxij ten dach van Nouembri jnt jaer vns heren duysent vyffhundert seuenende twyntich
J. d Berghen ss.
Des gelycken, luyden die ander twe obligatien oick, te weten, des heren van Bueren, vnd des heren van Beueren oeck mit yrer beyder hant onderschreuen Ende dese drie obligatien syndt jn handen van Mysser Jochim Hoechstetter
Nota bene - Copiier aff then nye obligation aff herrene aff Byren Bergen och Beffueren
[463 aar1527] 
Kong Christiern II udsteder nye Obligationer til Herrerne af Buyren, Bevern og Bergen, der hver have lovet at udbetale 1000 Pund Flamsk til Gerhard Stercke i Antwerpen til Brug ved Kongens Foretagender, hvilket ikke efter Aftalen er skeet i 1526, hvorimod han nu snart vil tiltrænge Pengene.
Efter Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2064). Halvark uden Segl eller Bekræftelse. Samme Haand som foregaaende Brev.
Copie van der nye obligatien myns g sten heren des koeninx, den heren van Buyren, Bergen, vnd Beueren gegeuen
Wy Christiern van gaets gnade tot Denmercken Sweden, ende Norwegen koenunck, harthoge toe Sleeswyck, Holstein Stormarnn, ende Dietmerssen greue to Oldenborch etc. doen te wetene mit kennysse der waerheit enen jegelicken, dat alsoe vnse lieue getruwe ende guet willig, die heeren, van Buyren, Beueren ende Bergen tot vnsen ernstigen versuecke hen verbonden ende verobligiert hebben elx van hem, voer die summe van duysent ponden groten Vlaems, an Gerart Sterck koepman wonende toe Antwerpen daeraff wij den seluen herren vnsen vrienden geloefft hebben kosteloes ende schaedeloes tehoudene, ende vnse opene besegelde brieue gegeuen hebben vander dath sestiene jn Meerte anno vyfftienhundert sesentwyntich nae styll van schryuen schoeffs van Brabant Nu, ist alsoe dat wy die penninghen indie voersz. obligatien begrepen, bynnen den jare van xxvj niet opgeboert en hebben, naer die obligatien vanden seluen behouden Ende want wij die vorgenon. penningen kortelinge noet hebben op te boeren tot onsen, onser erffgenaemen ende kinden groeten oerbare ende profyte soe hebben wy die selue onse guede vriende ander werff versocht hare voersz. obligatien tot henwart te nemen, ende vns andere obligatien van nyewer daten te geuen, Dwelck sy tot onser begeerten gerne gedaen hebben Soe gelouen wy in alre manyren. gelyck wy in die andere brieuen gedaen hebben, die voergenoemde heren van Buyren, Beueren, ende Bergen, van huerlieder nyewer obligatien kosteloes ende schaedeloes te houden ende tontheffen bynnen jaers, nae dien wy die voersz. pennynghen zelen opgeboert ende vanden voergenom. Gerart Sterck ontfangen hebben, gelyck sy oeck in sulken vueghen hoere voergenom. obligatien geuen zelen ende gegeuen hebben, daer voern. wy noch boeuen die vorsz. obligatien jn andern vnsen voergenom. brieuen begrepen, verbonden hebben, [464 aar1527] onse ere ende trwe Ende jn kennysse van desen hebben wy dese voergenom. onse nyewe brieuen, doer onse voersz. jerste brieuen den heren van Bergen gegeuen, zoe well in synen naemen als inden naemen vanden anderen heren, te wetene, Buyren ende Beueren doen transfigijren ende onse grote segele hier aen doen hangen, Gegeuen tot Berlyn int jaer ons heren als men schreeff duysent vyffhundert seuen entwintich op den seuensten dach der maent Decembris
Christiern
Erkedegnen Jesper Brochmann tilskriver Kantsleren Klaus Görtze om forskjellige Sager, deriblandt om Breve til Kong Gustav i Sverige angaaende (den falske) Hr. Nils Stenssön (Sture), om den forestaaende Reise til Norge (i Anledning af Kong Frederiks Kroning) m. m.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11. b No. 14). Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl (Ringsignet).
Cum omni officiorum promptitudine salutem Kere her canceller i forfare well alt leiglighedt aff wor nadigiste herres schriffuelsse thij giørs icke behoff at jeg schriffuer ether tiill ko. M tt sende strax Wulffgangum tiill bispen i Aars och her Mogens Gøye met copier liige saadann som nu forskickes tiill ether Och tycks meg raadeligt were at wor nadigste herre sende the twende breff op tiill her Gøtstaff som then her Niels Stensen haffuer vdschreffuit fore mange sager som i well sielff besindne kunde her Holgerd Gregersen schall well wiide sanningen ther om Thet er meg sieldsampt at gambelt wist folck slar siig vdj saadan handell met nogen vdhen befall etc. Jeg sender ether her hoes een vdschrifft aff nogle ærende her [Vincents Offue Lunge gaff fore ther aff i och kunde formercke alt leilighedt kere her canceller forglemmer icke myne ærende hoes electum Lundensem och hans wenner etc. och bether jeg ether gierne atj wille forskicke her Laurents hiid ighen tiill faste thij at meg ligger stoer magt paa at were vdj Jutland thaa, jeg skulde haffue nogle penninge fore øxne och andet at holde paa i thend Norske regsse, Jtem jnghen tidinge ere her endnu komen fran førsterne, dog formoder myn herres nade at hans nade huer stund skall fange tidinge och wor hans nade icke well tilfriidts at bisperne icke møtte effther hans nadis schriffuelsse Jnghen synderlige tidinge ære her ther jeg [465 aar1528] kand schriffue ether tiill om Jtem fick Peder Willatsen her stadfestelsse paa een jordt i Kiøpnehaffnn hand haffuer køpt ther ieg haffuer schreffuit hannum tiill hand schall were vdj ethers mynde ther fore och thale met ether sielff Kere her canceller hielper meg heden i ghen at faste meg ligger større magt ther paa end jeg kand *schriffuer ether tiill jeg will forskyldet Jn Christo valete Ex castro Gottorpp feria 3 a post purificationis anno etc. mdxxviij
Jasparus Brochmann archidiaconus Arhusiensis
Nobilj et magnifico viro domino Nicolao Gørdze cancellario regio et ecclesie [R]ipennsis archidiacono [domi]no et amico suo colendissimo.
at Stedernes handel oc forpligtels skulle were entth nar min her andle(!) blifuer beslutet b Huem thii vele nefne af radet a Suar endelig pa then furste handel Om then Gulleske handel Om then regse til Norge tidt oc stedt Vincentius Lunge x ars breff Erick Vggerup Tonsberg j pant hafuer ny ars breff for affgift et non satisfecit Om her Nils Stensen
Hr. Johan Björn tilskriver Secretairen Johan Friis til Hesselager angaaende den forestaaende Reise til Norge (i Anledning af Kongens paatænkte Kroning), hvortil han gjerne vil slippe for at medtage mere end to Karle, da han kun har Kost liggende til dette Antal og ikke til fire.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11. b No 17), Halvark med Spor af udenpaa trykt Segl. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 645-48, 650, 652, 655-58, 660 og 664).
Wenlig ock kerliig helssen altitt ffore sendtt mett wor herre Kere Iahan Ffriis sønderliig gode wen tacker ieg teg gerne ffor altt gott hwilcket thw skalt ffynde meg [well]wiliighe till att ffor skildhe Kere Iahan bedher ieg teg gerne ommett aff thw wilt well gøre ock skriffwe meg till hwadt thw haffwer fforffarett y [466 aar1528] resse till Norry om hwn skall gaa ffor seg eller ey ock hwad tydtt thw kandtt thrøste ieg skall haffwe mynne swendhe thytt mett kost ock theringh ock om thw kandt thrøsthe att ieg kandt icke kome ringher aff en mett thy ffyre karlle licher her kwn liighe hallt saa møgiitt kødtt skall till thenne giordtt som thy skwlle haffwe mett thenom ock inthet mere. kere Iahan Ffriis motthw widhe att ieg wille ssellwff *haffde werett ock thallett meth tegh ther skalt thw widhett att ieg haffwer saa swartt wtj mynne øghen att ieg kandt inghen stedtt kome wt aff gordhen kere Iahan Ffriis om thw kandtt tenckett att myn herris nodhe bliffwer her noghiitt lenghe ock ber in thiitt godhe rodtt till kansseler myn frendhe om ieg kandtt kome aff mett thy thaa karlle ffor myn leylighet er nw saa att ieg kandtt icky holle manghe karlle ffor myn ffor lenningh hwn wiss thet wtt will ieg well fforskildett mett edher wmagh y hor som ieg kandt kere Iahan nar som myn herres nodhe draffwer her aff att hwrtt han ackther seg thaa kere Iahan bedher ieg teg gerne att thw tagher meg icky till mysstycke att ieg rodher ssaa wmille offwer teg ther som ieg icky throdhe teg well *well aff hiarthett thaa wille ieg icke gorett Her mett teg gwd beffalle(n)des Sy myn ffrendhe kandsseleyer manghe thwsindhe gode natt Screffwit paa Droningholm
Jahan ryddher B(i)ørn
Erlig ock welbiwrdig swen Iahan Ffriis till Hesselager gard kerlig sendiis thette breff
Klaus Hermeling, der i lang Tid med sine Folk har ligget og ventet paa, at Kong Christiern II skulde tiltrænge hans Hjælp til et större Foretagende, önsker endnu engang at underhandle med Kongen, om hvad der bör foretages, da han nu har Tilbud om Hverving fra andre Kanter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2410). Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben uden Hjelm).
Dorchluchtyghe grot mechtyghe hochgebarenn konyng[k] gnedyghe here myt mynen wylghen bereden denste bydde yck ju[we] konychlyke gnade denstlyck wethen dat yck vp den sondach vor vastelauende sampt anderen wo juwen k l w bewust by Br[un]swyck vp de naheyt vorborghen ghewesen vnd doch de stede to Lyndem by Wulffenbuttel dar hen my juwe k l w vorschreuen [467 aar1528] vnd bescheden hadde yn geheyme waren laten de wylle nu nyne bodeschup quam so yck ock do naghelegenheyt wol erdenken konde byn jck wedder na hus ghereden nu heft yt syck synt der tydt begheuen dat yck vnde ander myt ylle gar hart vnd ser schryftlyck vnd muntlyck vmme de[n]st vnd rydent buthen landes gheuordert synt so ock juwe k l w vnghetwyvelt wol yn eruarynghe heft de wylle yck nu sampt ytlyken anderen erlyken luden hyr vmme her langhe tydt vp juwer k l w sake gheleghen ghewardet ock al vse armot dar vmme vorlaten vnd vorterdt vnd nycht egentlyck ghewethen vft sulck rydent juwer k l w saken denstlyck edder vndenstlyck syn mochte hebbe wy vs noch tor tydt yn dat rydent nycht begheuen wyllen etc. den gnedygheste konyngk yt begyft syck vth su(n)derghen groth bewechlyken orsaken dar yck nycht van schryven kan vnd doch juwen k l w grot vnd vele anghelegen [ys] mer also der vedderen wyl to vortruwende syn dat yck juwer k l w myt ganser ylle vnd so drade dat jummer mogelyck g . . . . . . to muntlyker vnderredynghe vnd to worde were der hal[uen] gans denstlyck byddende juwe k l w syck nycht wyllen . . . . ren vnd myt dem alder ersten wente to Tang[ermu]nde . . . edder Solt wedel so na juwe k l w jummer k[ond]e we . . . . teghen my kamen dar mede juwe k l w al der dynghe grontlyck mochten vorstendyghet werden also denne wolde yck yn gansem gheheyme ytlyke lude vp de naheyt by my . . . . dar juwe k l w ock hemlyck mede to vnder redynghe kame[n] scholde dar ock juwe k l w sunderghen vnd vele anghele[gen] js so juwe k l w den gunt got wol vormarkende wer[de] vnd wes juwe k l w nu dysses jummer don konnen vn[d] gheneghet syn bydde yck juwer k l w gar hemlyke schry[ft]lyke antwert vnd jo so langhe tydt dat yck tor stede kam[en] konde yck werde ock nummende de dynghe opende de juwe k l w suluest myt gades hulpe deme yck juwe k l w yn ghelucke vnd ghesuntheyt alle tydt beuele datum Verden sunauendes vor Remynysere etc. anno xxviij
alle tydt juwer k l w ghetruwe wylge dener Clawes Hermelyngk
[De]m eddelen vnd [wo]lghebaren hern . . . . tonges grauen [to Old]enbo(r)ch vnd Del[men]horst ytsunt [to] Barlyne denstlyk geschr.
[468 aar1528] 
Kantsleren Gotskalk Erikssön (Rosenkrantz) beretter Kong Christiern II om sine og Hr. Electus ( Johan Wezes) Forhandlinger med Hochstetterne og Lazarus Tucker angaaende Kongens Pengesager, bringer ham Regentinden Fru Margretes Tak for hans Tilbud om personlig Deltagelse i Krigen mod Frankrige eller Hertugen af Geldern, hvilket hun dog ei for Tiden vil modtage, samt meddeler Underretning om Krigsbegivenhederne i Italien og Nederlandene m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2337). Helark. Omslaget med Seglet mangler. Egenhændigt.
Prima Aprilis
Høgboren høgmechtige furste oc koningh kieriste nadigste herre efftir myn welwillige redebwen troo tieniste werdis edher ko : Ma t wijde at her Electus oc Jeg ere komen hiit till Mechelen then torsdagh nest efftir mydfaste Om fredagen strax droge wij till Antuerpen oc dijd kom till oss Hans Michelsen Tha efftir thij Joachim Hochsteter som wij skulle synderligen haffue mett handlet icki war hære tillstede men nogen tijd haffuer werit oc end nw er i Engeland dog the formode hannwm hiit igen till pasche tha haffuer her Electus dog wore nærwerilse handlet met Lazarus Tucker oc met Hogsteters tienere Angaende then første artikel at Jeg skulle poa edher nades wegne met poa høre oc forwijde hworledis her Electus kunde worde offuereens oc edher nade till beste forhandle met kiøpmænden om then jnteresse som ganghen er oc end nw will gonge poa then swm pendinge till thess thee vpbæris saa men tha boscheedligen motte wijde hwore møget the fore jnteresse wille affkorte i hoffuitswmmen Swarede Lazarus oc Hochsteteris tienere at the haffde jngen bofalinge ther vti handele men thet stoed vti Jochim Hochsteters hænder allene dog fortrøste the oss at han ther vdinnen well skulle lade seg finde saa tillbørligen at edher ko : Ma t ther met skulle nøghes, Her Electus sagde oc framdelis at han ther om saa flijteligh wille scriffue till Hochsteter at han well ther vdinnen saa skulle bowyse segh (at) edher ko : M t skulle haffue at tacke hannwm Poa then anden artikel haffuer her Electus sagdt them at pendingen moo well bliffue staendis hoes [them till Maij monath er at ende Oc jndhen thess skulle the well fonge ythermere at wijde edher ko : Ma tis wilie oc hanss schriffuelse ther hoos, Ther ware thee met till friids [469 aar1528] Poa then tridie artikel at edher ko : Ma t motthe wære aldelis wisse poa sodane swm pendinge at vndfonge nar edher nade ther om endeligen loedt førdere saa ther tha jngen forhinderinge skulle komme eblandt, Swarede Lazarus Tucker at han forhober thet skall ingen feyl haffue sønderligen the [kiøpmænd ere jnthet forplichtet ey hellir haffue behoff atgiffuet herrerne tillkenne, nar pendingen vdgiffues the kunde ther efftir met quitancien well bowise poa hwad tijd pendingen ere vdgiffwen oc vpborit etc. Ther till haffuer oc Jochim Hochsteter taget till seg alle obligatien breff oc then sag saa men jngen ther aff tørff sighe hwerken Gerart Sterke eller anden nar pendingen vdgiffuis skulle men allene them førdere oc vpbære aff Hochsteter saa at Lazarus oss endeligen fortrøstet at huilken tijdt edher ko : Ma t them loed tillsige fyortæn dage tillforn tha skulle edher nade vden all twyffuel oc vden all hinder ellir brøst till gode rede vpfaa sodane pendinge Kieriste nadigste herre efftir thij Jochim Hochsteter som all thenne sag poa hænger icki war tillstede tha kunde ieg jnghen ythermer fasthed wijde ellir forarbede i thenne sagh Jeg talede well fast mere i thenne sagh oc wille efftir edher nades befalningh haffue ythermer boscheed oc tilsagn Poa thet siste sagde her Electus som Hans Michelsen well hørde Jeg torffde icki saa hart forfølge poa then artikill Jeg skulle scriffue edher ko : Ma t for swar ther om at siden ieg haffde foæt then bofalninge oc affskeed tha haffde han Her Electus giffwit edher ko : Ma t ther om en anden meninge fore Ther met edher nade well war till friids Sagde dog alltijdt at han haffde jngen twyffuel paa kiøpmænden Om mester Melchiors affærdinge kunde wij hellir inthet forhandle førre end Hochsteter selff hiem kommer dog wij haffue M Melchior welwilligh till then reyse efftir edher nades bofalinge Efftir som ieg jnthet twyffler Her Electus well selff haffuer screffuit edhers ko Ma t all boscheed Han reed here aff poa mondagen efftir Judica betimeligen Siden haffuer jeg efftir edhers ko Ma tis bofalinge i gaær wærit frwe Margrete till oords oc hwn togh storligen edher nades recommendatien oc at edher ko Ma t saa loedt giffue henne syn leylighed till kenne met manghe oord oc langh taale som hwn well kand Angaende at edher ko : Ma t loedt seg tilbywde om hwn poa keys : Ma tis wegne wille bruge edher nade till hanss Ma tis ære oc beste nu the Francoser Gelrisch oc andere poa thesse lande bogynde [470 aar1528] at jndføre krigh oc orlogh tha wille edhers uade wære willigh oc redebwen at giøre keys : Ma t all møgeligh vryntlich oc broderligh tienste oc saa bewyse seg ther vdinnen at edher nade forhober at forwerffue aff keys: Ma t oc henne tack oc ære Swarede frwe Margrete at thet icki end nw saa hartt giørdes behoff at the wille vmage edher ko : Ma t, hwn haffde gode tidinge aff Jtalien oc saa aff Engeland ther the baare størst faare fore, hwn forhoebte at thenne krigh skulle oc snarligen foa een god ende, hwn wille icki tillsige ellir bruge edher nade met myndre thet giørdes harder behoff Tackede dog edher ko : Ma t for syn gode broderligh tilbudt at edhers nade icki wille forlade henne oc thesse lande vden trøst Oc hwn wille then same edher nades gode wilie oc tilbudt forschriffue till keys : Ma t som vden twyffuel skulle wære edher nade ther fore tacknemeligh Angaende at hwn ville recommendere keys : Ma t edher nades sagh oc anliggende troligen Sagde frwe Margrete at hwn thet ideligh haffde giord oc end nw wille giøre met all flijt Edher nade skulle haffue een goed moet, keys Ma tis sagh waare nw poa weyge till een goed ende Oc ther efftir wiste hwn wæll at hanss Ma t icki wille forglømme ellir forlade edher nade vden trøst oc staetlich hielp met mange oord etc. Angaende then ratificatien poa then tractat i Lire etc. Sagde hwn at then war hiit owerschicket Nar edhers ko : Ma t giørde nogen fuldmechtige then ratificatien at anname oc giffue henne igen recognitien at edher nade met then ratificatien nøgdes oc antworde henne frwe Margrete hennes oc herrens breff igen tha skulle ratificatien alltijd wære tillstæde Siden sagde ieg bispen aff Palarme oc till audientiere at fore eth aar siden tha war oc hiit schicket fran keys : Ma t sodan ratificatien, huilken frwe Margrete tha selff sagde icki at wære nøghafftigh, kunde oc wellichte i thenne ratificatien aff schriffuers forsømmelse wære nogen brøst oc bogerede jeg ther fore at jeg motte faa at see sodan ratificatien oc faa en vdschrifft ther aff Tha the sagde frwe Margrete thette, bofalede hwn audientier at vpleede ratificatien oc giffue meg ther aff en copie Nar jeg then kand foa will ieg vfortøffrit schicken edher ko : Ma t till hande Angaende M Christiern Pedersen Christiern Tomesen oc Jens camerdreng haffde edhers ko : Ma t inthet screffuit till Hans Michelsen wille edher nade end nw werdis atgiffue hannwm syn wilie till kenne om them [471 aar1528] Siden sagde frwe Margrete efftir the ko: Ma t giffwer meg syn leylighed till kenne tha skulle jeg (scriffue) edher nade thesse gode tidinge till igen Først at hun wiste well the tidinge haffde werit fore fyortæn dage vti Frankerige at theris folk skulle wære forslagen vti Jtalien Siden haffde hwn foæt poa søndag nestforleden wisse breff oc nw i dag andre breff lydendis at keys : Ma tis folk som loghe vti Rom oc Neapolis haffde bostærket them tillsamen oc droghe poa the Francoser vti Jtalien looghe oc poa skarmyssell ware nederlagt aff Francoserne v c cørrhiser oc v ellir vj m foedfolk oc monss r Lotrecht generael capitane war met Francoserne trængd jnd poa en passage ther han icki kunde affwyghe, han skulle slaes mot keyserns folk, hwn haffde oc tidinge ath vti thenne skærmyssell skulle wære bleffuet marckgrewen aff Salucien oc Monseur Woymont, hertugen aff Lothoringes brodere oc mange flere eddelinghe Siden sagde hwn seg at haffue faæt eth breff saa lydendis, moj wijde myn frwe at Mons r Lotrecht met the Francoser vti Jtalien ware ere forslagen oc ther er icki mere boscheed hoes Thij wijdt icki frwe Margrete om han meener then for ne skærmøssell ellir om howetslacht er skeed ther efftir Poa then anden side ere keys : Ma tis folk som loege i Melan vddragen poa the Venetianer och haffue slaget them aff wedt iij m mænd oc jægit them i fluchten forbij Bergomum oc indtaget Bergomum oc nogen anden stæder oc flæcker som the Venetianer till hørde Aff Engeland kom i dag M Wiliom de Bares Secretarius som frwe Margrete till koningen schicket haffde oc sagde frwe Margrete at koningh aff Engeland som the haffde meest faare fore, han tilbywder seg selffwilligh at wille wære en goed mydler emellom keys : Ma t oc koningen aff Frankerige Ther offwer wille dogh adelen oc menigheden vti Engeland jnghen krigh oc orlogh haffue emod keys : Ma t oc thesse lande ehwad Cardinalen ther vti bryggher Om krigh i thesse lande wijdt jeg end nw liden boscheed The Burgondische giøre stoere flijt om knechte the knechte som kome forwyses først om kring Busch Ther i byen ligger grewe aff Buren Her Florijs, ther mwsteris the oc forschickes saa nedher i stycktet om kringh Vtrecht oc poa grensen aff Holland Ther er statholder aff Fresland Her Jurgen Schenck oc han skall nw haffue wedt iiij m gode knechte, ryther haffue the som the sighe wedt ij m, eth blockhuse haffuer Schenck wundet wedt Campen oc slogh i hiell [472 aar1528] hwad ther poa war Schyttet er oc skijbet till hannwm men thet er icki end nw owerkommet till hannwm Siden wille the giøre theris flijt som ieg kand forstande at nederlegge the blockhuse slotte oc fæste som hertugen aff Gelren haffuer vti stychtet oc at boleghere Vtrecht nar the worde noget stærker Hertugen aff Gelræn haffuer well fyortæn hundert ryther oc ij m knecte fore vden sith eiget folk Nogen tijdt førre wij hiit komme ware the Gelresche owerdragen i Holland oc nogen knechte som herren aff Castor haffde liggende wedt Goudt, them sloghe the med iij eller iiij c oc droghe saa vforwarnet ind i Haghen oc haffue thet allt plundert oc vdpucket, jnthet er fore vdførd oc faa aff folket vndkommet Ther haffue the leghit i tree daghe oc siden brandskattet byen poa xxx m gyllen oc taget met them fonger oc gisel qwinner oc mænd, gud bethret the fattige folk, Herren aff Hochstrate Statholder aff Holland er strax draget ther jnd Tha haffue the aff Rottherdam luchte porten fore hannwm oc roobte slaa doet then forræder Till Dørth haffde han acht Tha haffue qwinner truwet there, thee wille slaa hannwm døøt fore theris foodt The bleff han vdhe oc ligger nw stille vti Delfft, gud wijdt hanss bedrøffuede hiarte, frwe Margrete ere oc saare fore hannwm bekummert Thesse Burgondische schicke them fult till krigh som Gerart Sterke sagde meg tha forwijde the them wist poa otthehundert twsend gyllen bode till hielp oc saa poa keys : Ma t renthe oc dominie som the haffue forsatt ther fore Cardinalen aff Lydick haffuer wist loenth keys Ma t lx m crooner oc will end mere hielpe, han er vti hoffit The knechte som bispen aff Vtrecht haffde liggende vti Wigk ere oc dragen offuer i landto Gelren poa bythe oc brantskatt, hartt indtill Arnom vti Bethon tha the wille tilbage ower Læcken ighen ware alle skiib them botagen oc ther ere the alle slagen wedt Høssen, saa at faa eller inghen er vndkommen aff vj eller vij c oc j c heste Ther ere bleffuen Pelts van den Busch Pijl van Amersford Jacob van Essen Wynolt van Mechelen oc mange andre ieg well kendhe Vulff van Bomberg ligger vti Leyden met eth venle knechte Hansken van Haluerstad vti Busch I dag drager ieg poa weigen till Busch at tale met herren aff Buren efftir edher nadis befalninge oc met Hansken van Haluerstad [473 aar1528] som Her Electus meg haffuer bofalet efftir thij han icki selff kom Hansken till oordz Hwes ieg ythermer kand forfare edher ko : Ma t macht poa ligger will ieg vfortøffrit schriwe oc retthe meg alltijd ydmygeligen oc trooligen efftir ethers ko Ma tis wilie thet ytherste vti myn forstand oc macht er, Then alsommechtigste gud beware edher ko Ma t ewindelighe Datum Mechelen then første dag Aprilis anno etc. MDxxviij
Ether ko Ma tis vnderdanige troo tienere Gotschalk Erickssen
Kong Christiern II medgiver sin Marskalk Benedikt von der Wisch en Anbefalingsskrivelse til Hertug Ferdinand af Österrige, til hvem han sendes med vigtige mundtlige Hverv fra Kongen.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2302). Helark uden Underskrift og Forsegling.
Durchleuchtiger kunig, Vnser freuntlich gutwillig dienst vnd wes wir jn bruderlichen treuen alzeit mehr lybes vnd gutes vormugen zuuorn, Freuntlicher lyber herr Bruder vnd Swager, Wir haben jegenwertigen den erbarn vnsern Marschalgk vnnd lyben getrauen Benedictus von der Wisch mit etlichen gewerben doran euer ko n, wirden vnd vns merklich belegen, jn geheim muntlich an euer ko n, wird zutragen beuohlen vnd abgefertiget, wy sy vngezweyffelt von jme vernehmen werden, Demnach bitten wir freuntlich E. ko, wirden wolten gedachten vnsern Marschalk seines furbringens vnd empfangen beuels gnediglich anhoren, vnd yme vff diszmal gleych vnser selbs eigen person gantzen guthenn glauben geben, mitt freuntlicher vnd bruderlicher erzeygen, wy wir vns gentzlich vnd vngezweiffelt zu e. ko, w, getrosten, das alles wollen wir hinwydervmb dyselb e. ko. w, als vnsern lyben hern vnd Swager vnsers vormugens willig vnd freuntlich vordynen, Geben zu Torgaw am xiij tag des monats Aprilis jm xxviiij ten jare.
Dem durchleuchtigen fursten hern Ferdinandenn zu Hungern Bohaim Dalmatien Croatien etc. konigen, Printzen vnd Jnfanten zu Hispanien ertzhertzogen zu Osterreich, Hertzogen zu Burgundien Brabant jnn Slesien vnd Lutzemburk etc. Marggraffen [474 aar1528] zu Merhernn vnd Lausitz Graffen zu Habszburk Flandern vnd Tyrol etc. Romischer key. n Mat. jm heiligen reich Stadthalter, vnserm freuntlichen lyben hern Bruder vnd Swager. - Jn S. ko. w eigen hant
Her Ferdinandus hertog aff Østerrige
Kantsleren Gotskalk Erikssön tilskriver Kong Christiern II angaaende sine og hr. Electus ( Johan Wezes) Underhandlinger med Hochstetterne om Kongens Pengeanliggender og angaaende sine Samtaler med Regentinden Fru Margrete og Hans v. Halberstadt, beretter en Del politiske Nyheder og Krigsbegivenheder samt omtaler M. Melchior (de Germanias) og M. Cornelius Sceppers Sendelser m.m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2338). Helark, udvendig forseglet med Ringsignet over Seglgarn (Vaaben uden Hjelm).
Høgboren oc høgmæchtige furste oc koningh kieriste nadige herre efftir myn ydmyge plichtige troo tieniste werdis edher ko Ma t wijde at som ieg sistes schreff edher nade till, hworledis her Electus drogh here aff then mondag nest efftir Judica oc wordte inthet endeligen besluttet om the ærinde ieg haffde bofalninge at forwijde meg vti, poa edher nades wegne om vpbøringe aff then swm pendinge om jnteresse ther aff etc. thi at Hochstetter war oc end nw er i Engeland som all then handel sønderligen oc allene i hænder haffuer, dog Lazarus Tucker oc Hochsteters factore, gaffue oss goed fortrøstinge at ther skulle ingen brøst komme eblandt Saa sagde her Electus them at pendingen motte bliffue staendis till enden aff Maij moneth oc indhen thess skulle the foa wijder boscheed ther om fran edher ko. Ma t oc fran hanwm fore thenne same sag kunde wij ey hellir afferdige M Melchior efftir edher nades bofalinge dog han er willigh till sodane reyse, nar Hochstetter igen er komen oc will giffue hanwm claer vnderwisinge Jeg haffuer end nw inghen breff ellir budt foat aff Scotland, thet meg storligen forwunderer Som ieg oc schreff edher ko. Ma t. till at ieg war frwe Margrete till ords oc hwn togh storligen till tacke edher nades recommendatien oc gode tilbudt oc sagde hwn wille thet same forschriffue till keys Ma t som well skulle wære edher nade ther fore tacknemeligh Hwn befoel oc audientier same tijdt atgiffue meg en copie aff keys Ma tis ratificatien poa then handel i Lire dog ieg icki end [475 aar1528] nw haffuer kund foæt then aff audientiere Nar edher ko: Ma t then haffde seet, kunde edher nade botænke seg, atschicke hiit fuldmacht at anname sodan ratificatien oc giffue them ther poa recognitien at edher nade ther met nøges oc lewerer them igen hennes oc herrern(e)s breff som edher nade haffuer, thenne meninge giffue the fore Jeg haffuer oc taledt met herren aff Buren vti Busch Tha sagde han at wilde strax forscriffue først edher nades bogeringe om then ratificatien oc saa edher nades gode tilbudt till frwe Margrete oc til herren aff Bergen Dog haffuer ieg ingen anden swar foæt end som forschreffuit er Siden talede ieg vti Busk met Hansken van Halu rstat efftir her Electus bofalinghe Tha haffuer han trøstlich tilsagt meg at nar han kand først fonge at wijde sandeligen at thenne krigh will haffue een ende tha will han thet vfortøffrit giffue Hans Michelsen oc meg tillkende Oc nar thee end haffue foreløff tha forhober han met Wulff van Bomberg Cort Penninge oc andre som edher ko : Ma t welwillige ere, end tha at holde till hobe eth fænle knechte eller otthe, bosynderligen thesse Owerlændische knechte fyortan dage ther efftir at thet mynste at han thess for jndhen motte foa boscheed fran edher nade oc Electus, Oc nar wij thette fonge først atwijde wele wij icki forsømme vfortøffrit atgiffue edher nade oc her Electus tillkende efftir wor bofalinge Kieriste nadige herre meg tyckis saare ilde wære at edher ko : Ma t oc Markgreffwen ere soa at skilde Dog gud almechtigste kand føge allting till thet beste wij haffde hoobt hanss nade skulde efftir syn ord oc tilbudt, haffue giord edher ko : Ma t een stoer hielp met rythere skytt oc annendeel Edher ko : Ma t wære alwerligen fortænkt vti oc forwijde seg staetlich met herrer oc furster edher nades wenner om heste oc ryther nar thenne krijg haffuer en ænde Meg hobes poa knechten skal inghen brøst wære om the botymeligen kunde faa at wijde hwore till the them skulle forlade oc at thet moo endeligen gaa fore segh Kiereste nadig herre, hære kommer hart røckt fran Franckford at Churfursten aff Sassen Paltsgrewen lantgrewen aff Hessen, andre furster herrer oc rijkstæder forsamble stoer macht oc siges at the wele keese en Romsche koning etc. Thij bedher ieg fore gudzskyld oc raader at edher ko : Ma t will botænke oc wijde keys : Ma tis oc koningh Fernandj æere oc bæste oc sodan anslach hielpe at affwende, thet ytherste i edher nades macht er oc bowise seg ther [476 aar1528] vdinnen som keys : Ma tis gode broder oc wæn som edher nade seg alltijd haffuer tillbudit oc aldrig er andit bofundit i sandhed, met gudz hielp tha skall dog keys : Ma tis sagh loff oc ære gaa fore seg at thet siste Nu i dømmel vghe komme hiit ower fran Hispanien prouesthen aff Waltkirche M Cornelius Sceppere oc flere andre the haffue lengi wærit i syøen oc ther fore er inthet sønderlige nytidinge met them Dog haffuer M Cornelius nogen trøstligh bofalinge fran keys : Ma t till edher nade som han haffuer loffuet atscriffue edher nade nw noget aff Han schickes indtill kongen aff Polen poa keys : Ma tis wegne dog tager han her i hoffit syn meeste jnstructien oc vnder wegen haffuer han loffwit atgøre syn flijt at komme edher nade selff till ords Om then bofalninge met Jørgen schriffuer, formoder ieg at Hans Michelsen well scriffuer edher nade all boskeed, Jeg haffuer inthet hørd Jørgens anslag, andit end aff Hans Michelsen etc. Om thenne feide kand ieg end nw liden boscheed schriffue The Burgondische met bispen aff Vtrecht haffue well xxviij fænle knechte i theris besoldinge oc ther vnder well x m knechte wisseligen vti Holland wedt Gow ligge wedt iij m knechte Statholder aff Fresland, ligger i Owersticket fore Hasselt met iij m knechte eller mere Dog haffue the Gelrische nw poa palme søndagh vndsætt Hasselt oc lodhe ther indhen bliffue two fænle knechte Siden er komen til Statholderen then vnghe grewe aff Emden met hundert heste oc two fænle knechte oc tiener the Burgondische The andre knechte, Hansken van Haluerstadt, fire Owerlendische fænle som siste kome oc andre ligge om kringh Busk The Burgondische haffue ther om kringh, wedt viij c eller ix c heste Thesse sige at the haffue budt vdhe oc formode mere folk bode ryther oc knechte saa the kunde giøre een wældigh twch ellir bolach [i landto Gelren oc dog forware theris vmmeliggende lande Meg sywnes the bofrychte them at drage the nw till hobe nogen steds ind i lanto Gelren tha er hertugen ind i Holland, drage the fore Vtrecht tha er han ower i Brabant etc. Hertogen aff Gelren haffuer wedt iij m knechte well rust met harnisk oc werge oc xiiij c eller xv c gode rythere Menigheden haffue end stoere frøcht fore the Engelsche, herren aff Røøs er dagligen formodendes met nogen Buskayer skijb, som er schicket aff keys : Ma t met iiij m Spaniger oc forware syø [477 aar1528] siden fore Flandern oc Seland, han haffuer lengi wærit i syøen, met thette østen oc nordost Kieriste nad e herre Jeg bedher ydmygeligen edher ko Ma t icki tager myn schriffuelse till nogen mystøcke gud skall wijdet ieg giør allting aff eth gott hiarte oc will efftir all myn forstand och macht rette meg efftir edher ko Ma tis wilie som en troo tienere, then stwnd ieg leffwer Edher nades hogmechtiched gud alsommechtigste bofalendes Datum Mechelen then xx dag Aprilis 1528
Edher ko Ma tis plichtige troo tienere Gotschalk Erickssen
An Koninchliker werde to Dennemarken Sweden Norwegen etc. mynem aldergnedigsten hern denstlich - zu Torgaw jn eigenen handen
Zu Leipzik jn Cunts kokenesteren hwse
Kantsleren Gotskalk Erikssön tilskriver paanyt Kong Christiern II angaaende Forhandlingerne om hans Pengesager, Statholderindens Ytringer, Landsknegtene, Rygterne om Valget af en Romersk Konge, M. Cornelius Scepper og Jörgen Hanssön, beretter om Krigsbegivenhederne i Italien og Nederlandene m. m. samt oversender fra Johannes Dionysius (Jean Denis) to Billeder af Kongen af Frankriges Börn, udförte af Mester Bernt i Brüssel.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2339). Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben) over Seglgarn.
Høgboren oc høghmechtige koningh kieriste nadige herre efftir myn ydmyge plichtige troo tieniste werdis edher ko : Ma t wijde at som ieg sistes schreff edher nade till, hworledis her Electus drog her aff then mondag nest efftir Judica oc wordte inthet endeligh bosluttet om the erinde ieg haffde bofalinge poa at forwijde meg vti, poa edher nades wegne om vpbøringe aff then swm pendinge om jnteresse ther aff etc. Thij at Hochstetter som then handell sønderligen oc allene haffuer i hænder icki war hære tillstæde Dog gaffue oss Lazarus Tucker oc Hochsteters factoere goed fortrøstinge at ther skulle inghen hinder komme eblant Saa tilsagde her Electus them ath pendingen motte bliffue staendes till ænden aff Maij moneth oc indhen thess, skulle thee foæ wijder boscheed ther om fran edhers ko Ma t oc fran hanwm [478 aar1528] For thenne sag at Hochstetter icki end nw er igen komen, haffue wij icki kundth afferdige M Melchior efftir eder nades bofalinge Dog han er willig till then reyse nar han foar claer vnderwisinge aff Hochsteter Jeg haffuer end inghen breff ellir budt fornwmmet aff Scotland thet meg storligen forwunderer Som Jeg oc schreff edher ko : Ma t at ieg war frwe Margrete till ords tha tog hwn saare till tacke edher nades recommendatien oc gode tilbudt oc sagde hwn wille thet same forschriffue til keys : Ma t som wel skulle wære edher nade ther fore tacknemeligh, Hwn bofalede oc samme tijdt audientieren at han skulle giffue meg en warafftich copie aff keys : Ma tis ratificatien poa then handel i Lire, huilken ieg ey end nw haffuer foæt Nar edher ko : Ma t then haffde seet kunde edher nade siden botænke seg, om at schicke hiit fuldmacht poa nogen som then ratificatien skulle anname oc giffue frwe Margrete recognitien igen at edher nade sodan breff haffde annamet oc [giffue lade antworde them igen hennes oc herrern(e)s breff som edher nade haffuer, Thette begere the oc giffwe saa fore Jeg talede oc efftir eder nades bofalinge met herren aff Buren vti Busk Tha sagde han seg strax at wele forschriffue till frwe Margrete oc til herren aff Bergen, edher nades bogeringe poa then ratificatien thesligest oc edher nades gode tillbudt Dog haffuer ieg inghen anden swar foæt end som forschreffuit stander Siden talede ieg med Hans van Haluerstad vti Busch efftir her Electus bofalninge Tha haffuer han trøstlich tilsagt meg at nar han kand fonge atwijde i sandhed at thenne krijg will tage en ænde tha will han vfortøffrit giffue thet Hans Michelsen oc meg tillkende oc nar knechten end haffue foreløff tha forhober han met Wolff van Bomberg Cortt Penninck och andre som edher ko : Ma t welwillig ere, end tha atholde till hobe eth fenle knechte ellir otthe bosunderligen met the fire Owerlendische fænle, vti fiortæn dage ther efftir wisseligen at the thess for jndhen motte fonge ythermere boscheed fran edher nade oc her Electus thære haffuer han sagt at edher nade moo wisseligen forlade seg till Nar wij thette fonge at wijde tha wele wij inthet forsømme wore bofalninge at schicke edher nade bud natt oc dagh Kieriste nadige herre meg tyckes saare ilde være at edher ko : Ma t oc Markgreffuen ere saa atskilde Dog gud almechtigste kand føghe allting till thet beste wij haffde hoobt at hanss nade [479 aar1528] skulle efftir syn ord oc tilbudt haffue giord edher ko Ma t stoere trøst met ryther skøtt och annendeel Edher ko : Ma t will wære alwerligen fortænkt vti oc staetlich forwijde seg met herrer oc furster edher nades wenner om ryther nar thenne krijg er at ende Meg hobes at poa knechten skall inghen brøst wære om the botymeligen kunde faa atwijde hwor till the them skulle forlade oc at thet motthe gaa fore segh etc. som Schram ythermere skal vnderwise edher nade Kieriste nadige herre, hære er hart røckt kommet fran Franckfort aff at Churfursten aff Sassen Phaltzgrewen lantgrewen aff Hessen oc andre furster oc rijckstæder forsamble stoere macht oc somme sighe the wele keese en Romsch koning etc. Thij bedher ieg fore gudzskyld oc raader at edher ko : Ma t will botænke oc wijde keys : Ma tis oc koningh Fernandj æere oc beste oc sodane anslagh som theris Maiestat till nadeel kunde komme, hielpe at affwende, thet ytherste vti edher nades macht er oc bowise seg ther vdinnen som keys : Ma tis gode broder oc wæn som edher nade seg alltijdt haffuer tilbudet etc. Nu i dømmel vghe komme hiit ower fran Hispanien Prouesthen aff Waltkirch M Cornelius Scepperus oc flere andre The haffue lengi wærit i syøn oc haffue ther fore inghen sønderlige nytidinge M Cornelius haffuer nogen trøstligh bofalinge fran keys : Ma t till edher nade som ieg formoder han well selff schriffuer edher nade noget aff Han schickes aff keys : Ma t indtill koninghen aff (Polen) Dog skal han here i hoffit tage syn jnstructien oc vnder wegen førre han jnddragher will han giøre syn flijt at komme edher nade selff till ords Om then bofalninge poa Jørgen schriffuers wegen aff Bergen, formoder ieg at Hans Michelsen well schriffuer edher nade all boskeed Jeg haffuer inthet hørdt Jørgens eigen ordt oc anslag men som Hans siger tha wijdt Jørgen, hwerken raad till skiib ellir folk, men haffde edher nade mackt, ther men kunde bostaa met tha wille han gierne were met oc giøre sijt beste etc. Jeg haffuer oc met Hans Michelsen talet till the Hochsteters factore om the pendinge till Lipzik ware forschreffuen etc. Tha swarede han at fore then feigell the haffde fwndit i then sag, hoos Kylian Reytweisere tha wille hanss herrer thage Randerath till theris factore igen Dog wiste han icki om the end nw clarligen ware affskild, fran Kylian, førre end Ambrosius Hochstetter som [480 aar1528] dagligen er formodendes er kommet tha wille the strax poa thet ny forscriffuet at edher nade inghen feigell skulle haffue ther vti Kieriste nadige herre jnghen wisse tidinge ære hære aff Jtalien som ieg kand schriffue aff. Vti gaer kom offwer fran Engeland M Johan de la Saux keys : Ma tis secretarie oc gaær røchtet at poa then side aff the Engelske er jnghen frøcht fore feigde Dog gaa the grote hansser fult till raads saa meg tyckes at thet staer poa nogen puncter, koningen aff Engeland bogerer anthen poa syn botalinge forsecheringe hues keys : Ma t hanwm er skyldug, ellir oc anden forplichtelse etc. Aff thenne feigde kand ieg liden boscheed schriffue The Burgondische met bispen aff Vtrecht haffue well xxviij fænle knechte i theris besoldinge oc ther vnder well x m knechte wisseligen ellir mere Vti Holland wed Gowde ligge mere end tree m knechte Dog haffue the Gelresche i thenne forledne paske vghe wærit ther indhe igen oc brændt omkringh Leyden iij ellir iiij schøøne bygder oc bortt førdt møgit folk oc dragit tillbage vden schaade Ther fore haffue the Hollender strax affsætt herren aff Castor som herren aff Hochstrate haffde ladit them till een Statholder oc haffue igen indtaget, greffwen aff Rennenbergh som er i then Gulichsche hoff, till een høwitzman Herren aff Lignes søn then vnghe karll hære pleigde atwære i hoffuet som haffuer taget till hustro Herren aff Wasseners dotther oc nw kalles then vnghe herre aff Wassener, han haffuer bofalinge ower theris ryther i Holland oc han talede hardeligen till herren aff Hochstrate thij at hanss hustroo oc han, myste all theris cleder pendinge oc clenodie vti Hagen tha the Gelrische thet vdpuckede, Herren aff Hochstrate haffuer oc hardeligen forbudit them aff Hagen at vdgiffue then brantskatt som war beloffuet the Gelrische xxxviij m golt gylden Statholder aff Fresland her Jorgen Schenk ligger fore Hasselt i sticht van Vtrecht oc haffuer nederlagt tree blockhuse som the Gelresche haffue bygt emellom the steder Campen Swolle oc Dewenter, han er well iij m sterk aff knechte oc mere oc ther i stichtet ere wedt ij c heste Dog ware the Gelresche ther ower palme søndag oc vndsette Hasselt oc lodhe bliffue ther indhen ij fænle knechte Siden skall oc wære kommen till Statholderen then vnghe grewe aff Emden met j c heste oc ij fenle knechte oc tiener oc the Burgondische The andre knechte the Burgondische haffue som ere iiij Overlendische fenle, Hansken van Haluerstadt oc andre wedt iiij m ellir [481 aar1528] mere ligge om kring Busch oc well vij c heste aff garnizoner oc andre, Jeg fornymmer icki at mange fremmede ryther hiid wele komme thij at the Burgondische wele icki staa them fore schade Dog giøre thesse røcht at the haffue budt vdhe oc formode dagligen mere ryther oc knechte saa the bode kunde besette theris græntzer oc giøre en wældugh twch ind poa hertogen aff Gelren som the sige, Nw sywnes meg the bofrychte at drage the till hobe oc ind i lanto [Holste Gelren tha drager hertogen ind i Holland ellir andenstæd, drage thesse oc nedher at Vtrecht ellir i stichtet tha er hertogen ower Masen indh i Braband oc forsambler seg met the Francoser som ligge om kringh Maseer met her Robert van Arenborch oc ther ere wore Ostersche knechte Claues van Brandenborch Francs Holste Dirik van Helmwnt Steffen schriffuere etc. Hertugen aff Gelren haffuer well iij m knechte well rust met harnisk oc werge bode aff then bythe i Holland oc saa aff the knechte the sloge met Pelts van dem Busch oc haffuer han xv c gode ryther the haffue oc tagit stoere bythe aff kiøpmænde wogen som Schram well kand sighe edher nade Thesse lande haffue willigh consenteeret en stoere hielp the aff Flanderen two mael hundert twsend gylden the aff Holland met Zeeland oc saa møget, hwad the Brabander skulle giøre haffuer ieg icki hørd bosluttet Cardinalen aff Ludick lonthe reede aff handen lx m crooner, dog formoder ieg han wijdt syn forwaringe vti keys : Ma tis dominie oc herlighed Thesse ere hwer dag formodende herren aff Røøs som er schicket fran keys : Ma t met nogen Spansche skijb oc iiij m Spaniger at boware siø siden vnder Flanderen oc Selandt Nu modt afften kom hastich ridende markees aff Aerskatt, oc siger at the Francoser them fast sterke offwen Walencyen oc haffue indtaget two ellir tree smoa kasteel The bofrychte at the skulle fallde her ind i landen Kieriste nadigste herre saa lengi haffuer ieg soliciteret om then copie, nu at afften sagde meg herren aff Palarme oc audientier sameledis at the haffde søgt then ratificatien aff keys : Ma t eblant then døde presidentis brewe, oc kunde then icki finde Thet haffde the giffwit frwe Margrete tillkende oc the wiste inghen anden raad end at forschriffue till keyserlige Ma t om een ny ratificatien [482 aar1528] Kieriste uadigste herre ieg bedher ydmygeligen edher ko : Ma t will icki tage myn schriffuelse oc mange oord till nogen mystøcke, gud skall kennet at ieg meen edher nades sag met eth troo hiarte oc will gierne rette meg effter edher nades wilie aff *aff all myn forstand oc macht Gud alsommectigste beware edher ko Ma t ewindelig Datum Mechelen sancti Marcj euangeliste dagh 1528
Edher ko Ma tis ydmyge troo tienere Gotschalk Ericksen
Kieriste nadige herre wij sende till edher nade end nw sex quitancier poa thette aar vdt oc the tree quitancier poa thenne moneth April, Maij oc Junio som edher nade haffuer tegnet oc Hans Michelsen oc Jeg haffde twiffuel poa Them siger receptor atwære gode oc nøghafftich saa the inthet giøres behoff at forandres The andre sex poa Julio Augusto Septembrj Octobrj Nouembrj Decembrj, kand edher ko : Ma t fortegne oc met første wissebudt forschicke till Hans Michelsen ighen Oc sender ieg till edher ko Ma t two tafferele contrefect aff koningh aff Frankriges børn som ere i Hispanien huilke Mester Bernt schilder vti Bruxel, haffuer giord effter contrefecten oc Johan Dyenis schenker edher ko : Ma t them met syn vnderdanige tieniste, bedendis edher ko e Ma t will wære hanss nadige oc gunstige herre Datum vt in litteris
An koninglicher werde to Dennemarken Sweden Noruegen etc. mynem aldergnedigsten hern - zu eigen handen
Kantsleren Gotskalk Erikssön beretter Kong Christiern II om sine, M. Melchior (de Germanias) og Hans Michelssöns vidtlöftige Underhandlinger med Hochstetterne om Pengesager og M. Melchiors Reise til England og Skotland, omtaler Jörgen Hanssön Skrivers og M. Cornelius Sceppers Foretagender, Markgreven af Brandenborgs Gesandt ved det Burgundiske Hof, der beskylder Kongen for at have fört sin Söster bort fra hendes Ægtefælle, samt meddeler Efterretning om den Gelderske Feide, om Electus ( Johan Wezes) Underhandlinger med Hövedsmændene for Landsknegtene, om Georg Holstes Pengekrav m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2340). Helark, udvendig forseglet med Vaaben (Ringsignet) over Seglgarn. [483 aar1528] 
Høgboren oc høghmæchtige koningh kieriste nadige herre myn ydmyge troo tieniste edher ko Ma t alltijdt foresendt met wor herre Jesu Christo Som edher koninglige Ma t schriffuer meg till om M Melchior at han skulde haffue strax dragit ind i Engeland till Hochstether oc saa ind i Scotland etc. Tha werdis edher nade wijde at siden Joachim Hochtester war ighen kommen aff Engeland som war then xxviij dagh Aprilis tha foore Hans Michelsen oc Jeg met M Melchior till hannwm och haffue siden then tijdt tillsammen wærit tøøser hoos hannwm bode i Antuerpen oc vti Mechelen oc alltijdt met thet flitigste giffwit hannwm till kende at edher ko : Ma t war welwilligh hannwm oc hanss selschapp till gode oc wille indschicke vti Schotland syn Secretarius M Melchior som ther redebwen war met edher nades credentie oc jnstructien at forhandle met all flijt om then mynth at forwerffue efftir som her Electus thet hoos edher ko Ma t poa theris wegne haffde forarbedit Oc bogerede wij ther fore at han met første wille ther poa giffue M Melchior syn ythermer wilie oc jnstructien oc afferdige hannwm tha haffuer han swaredt at nar han war leddigh aff anden handell tha wille han snart giffue syn jnstructien och meninghe till kenne, wij haffue noch gaet oc faaret hannwm efftir dog sywnes meg at han icki war poa then handell i Schotland saare hastich ellir boghirigh, kand well skee fore annen stoere handell som han haffuer poa slaget met koninghen aff Engeland oc fore then clammer han er vti kommet met thette hoff aff Burgondien The haffue lagdt hannwm manghe artikele schrifftelige oppa, ther met skulle sywnes at han skulle haffue handlet emod keyserlige Ma t oc thesse lande Dog hober meg han skall well forantworde segh etc. Hans Michelsen oc Jeg haffue oc alltijdt flitigh formaent hannwm poa the pendingen som the skulle offuerschriffue till edher nade oc edher nade dogh icki ther saa redelighen kunde foa thesligist oc om then gamble swm aff the iij m g. Tha haffuer bode han oc broderen Ambrosius altijd swarit at theris register ware nw i Berghen thet første the komme till Antuerpen wille the lade theris contoer holder vdschriffue eth claert register aff then handell edher nade poa rørendis om the offuerscreffne pendingen oc hues edher nade tha findes icki at haffue foæt wele the well saa boschicke oc forschriffue at thet skall fornøges edher nade vden [484 aar1528] all brøst Edher nade skall bofinde i sandhed at Hans oc Jegh inghen forsømmelse haffue taget fore thesse sagher Nu poa fredagh forleden drogh M Melchior till Antuerpen oc Jeg befool hannwm at formaane Hochstetther poa then handell etc. Tha schreff han meg tilbaghe efftir som oc Hochstetter myndligen haffuer sagt meg hære i dag, xxv Maij at wille M Melchior noget snart skywnde seg till bage ighen oc saa strax giffue seg till hannwm ower i Engeland, som han nw snarligen ower achter tha sywntes hannwm radeligt oc gott wære at han drogh først till edher ko : Ma t om nogen breffue oc jnstructien som Joachim Hochstetter selff wille scriffue edher nade all boscheed om, bode till koninghen aff Engeland, ther trøste han well at retthe noget vdt till edher nades beste oc siden motthe M Melchior framdelis faare ind i Schotland, met koninghen aff Engelands commendation hoos edher nades breffue, saa Jeg formerker han haster icki saare met syn handell i Schotland etc. Som edher ko : Ma t befoel meg at sighe Hans Michelsen om Jurgen scriffuers handell thet haffuer jeg giord lige saa, vden forsømmelse Ther war her Electus hoos Men hwad Hans Mychelsen siden haffuer giffwit Schram tillkende om same handell, formoder ieg han haffuer well vnderwist edher nade Oc saa haffuer ieg efftir Hans Michelsens vnderwisinghe, ther om clarligen noch schreffwit om edher ko Ma t haffde ladit læse myt breff fore segh Om the breffue met her Electus till Lazarus Twcher wijdt ieg inghen boscheed Keyserlige Ma tis ratificatien breff poa then handell i Lire haffuer ieg haffdt i hænder oc læest oc sender jeg edher nade ther aff een copie, Moo edhers ko : Ma t well forstaa aff then siste artikele efftir ratificatien hworledis nogen aff thesse schrifft læerde meene edher nades sagh etc. Audientier sagde meg till at nær edher nade loodt antworde vti hanss hænder ighen frwe Margretis oc herrens breff tha haffde han bofalinghe ighen till edher nades hænder at antworde thenne ratificatien Jeg holder hære hoos meg then copie som han gaff meg, saa lengi ieg foar ythermere edher nades wilie at wijde Kieriste nadige herre Jeg schreff edhers nade sistes boscheedligh noch om edher nade haffde ladit læse myt breff at M Cornelius Sceppere, haffde breff oc bofalinge fran keys Ma t till edher nade Oc nar han hære i hoffit haffde foat syn jnstructien till koningh [485 aar1528] aff Polen tha wille han poa weigen førre han drogh ind Polen, giffue segh till edher nade och giffue syn bofalinge till kende Nu er M Cornelius met M Melchior dragit till Holland at forfare om skiib ther aff till Bremen poa Wesere ellir poa Emsen som ieg forstander oc saa giffue the them vfortøffrit till edher nade Jeg haffwer aldelis inghen tidinge hellir breff foæt fran her Electus siden han drogh here vdaff Ey hellir nogen breff fran Schotland thet meg storligen forwunderer Markgreffwen aff Brandenborgs camerswend wor here i thesse dage oc førde fullt breffue till frwe Margrete till herren aff Hochstraten oc andre Dog kand ieg icki foa at wijde hanss bofalinge dog han haffwer giffwit noch vnøttigh oord oc vnderwisinge vdt som thesse frwer oc qwinner taale om at edher ko Ma t skall haffue vndføred markgreffwen syn furstinne etc. Kiere nadige herre aff Jtalien ere here jnghen wisse tidinge ey hellir sønderlige aff Engeland Statholder aff Fresland haffwer nw foat Hassell met dægtinge, herren aff Buren er draghen fran Busch met allt krigsfolk, nedher emodt Vtrecht, The haffue i sind at først windhe ighen Reen [en stad oc ander fæste som the Gel- riske haffue, noget næer om kringh Vtrecht saa the skulle inthet *skulle kwnde foa till them ind oc siges at ther er all reede stoere brøst oc dywrtyt vti Vtrecht The Burgondiske drage nw alle till hobe oc ere poa then side emodt the Gelriske well xij m knechte oc wedt ij m heste met Burgondisch oc biscopens Jeg kand end jnthet fornymme hwad ende thet will slaa till om thesse wele ind poa land to Gelren ellir ey Here er nw wisse tidinge ighen at herren aff Røøs er poa weigen oc skall wære here indhen faa dage om han kand haffue windt met een Hispansche floode skijb oc iiij m Spaniger krigesfolk Kieriste nadigste herre Goris Holste i Stokholm scriffwer meg end nw hardeligen till at ieg will formaane edher nade at edher nade will fore gudzskyld botænke hanss gode willighed oc troo hiarte ther met han haffwer forstræckit edher nade syne pendinge oc godz, saa han met hustroo oc børn icki skulle nw trængis fran hws oc hiem vti armodt poa syn gamble daghe etc. Kunde edher ko : Ma t noget haffue schicket hannwm till hande aff thesse lande anthen sallt wijn ellir annendeel oc thet alwerligen till Hans Michelsen forscriffue at besørge, tha wære thet well tilbørligt fore gud oc skulle formeere edher nades gode røcht. Jeg haffuer seet [486 aar1528] hanss welwillighed ther fore kand ieg icki ladit at formaane edher nade ther poa Kieriste nadige herre myn vnghe herre princen oc princesserne ere aldelis well till passe gud thess loff haffue, huilken som aff syn stoere myldhed wille spare edher ko : Ma t oss alle till trøst sundt oc ewigh saligh Screffuit i Mechelen then 27 dag Maij aar etc. mdxxviij
Edher ko Ma tis ydmyge troo tienere Gotschalk Erickssen
Kieriste nadigste (herre) om knechten lader jeg aldelis bestande poa then boskeed som Hans van Haluerstadt haffwer sagt meg oc Jeg sistes haffwer ladit giffue edher nade tillkendne bode met Schram oc vti myn breffue Jeg haffwer oc wedt then same meninge forscreffuit till Cort Penningk met edher nades eghen tienere, Hans van Bergen, Dog Hans Michelsen nw sende meg eth breff fran Wolff van Bombergk, poa huilket ieg icki kand forstaa meg ey hellir tørff giffue nogit swar vden jeg haffde anden boskeed fran edhers ko : Ma t oc Her Electus Jeg haffwer well vti sindt selff at drage ther heden till them hemeligen nw the komme tillhobe at ieg motte fullelighen wijde theris meninghe, dog tæære pendinge ere met meg well korthe oc ieg kand inthet komme till them vden bokostinghe, dog thet første ieg fonger nogen wisse tidinge fran Electus tha will ieg giffue meg poa thet snariste till knechten om nogen gode tidinge poa færde er datum vt supra
Kieriste nadigste herre Om the pendinge aff Hochstettere oc kiøpmænden wille thesse tree herrer nw haffwe hafft theris obligatien ighen oc sagde dog saa at the wiste well edher nade kunde jnthet vdrette emedhen thenne feide i thesse lande poa stander oc ther fore wille the i thenne periculose tijdt haffue theris breffue ighen, dog nar edher nade kunde poa een anden tijdt komme till syn acht oc giøre ther met profijt tha wille the fuldgiøre thet same the haffue tillforn loffwit, Joachim Hochstether haffuer dog saa lengi oc flitigh handlet met them at the poa thet ny haffue consenterit oc vnderscreffwit, Hochsteter siger well som ieg hannwm oc fuldkomeligen till troer at ther skall jnghen brøst bliffue poa thee pendinge, nar han wijdt the kunde komme edher nades sagh till gode oc end mere at hielpe edher ko : Ma t met, efftir som han her Electus poa edher nades [weghne haffuer tillsagt, Dog will han inthet sware meg ther till thij at ieg haffwer aldrig [haffwer aldrigh haffd breff eller bofalninge fran edher nade [487 aar1528] till hannwm at handle met hannwm ther om ey hellir haffwer han noget tillsagt meg poa edher nades wegne som ieg edher nade sistes clarligen schreff thij han war here icki tillstede tha Electus hiit [meg kom Thij hænger all edher nades sagh i then handell poa Her Electus ther wille wij gerne giøre wore flijt till at forschriffue hannwm nedher, nar som behoff kand giøris at thenne feide will tage een ænde Datum vt supra
An koninglicher Werde toe Dennemarken Sweden Norwegen etc. mynem aldergnedigsten hern
thette bref feck ieg then fiortende dag Iunij
Kantsleren Gotskalk Erikssön melder Kong Christiern II Fru Margretes Svar paa Tilbudet om at skaffe Keiseren Leietropper, som man for Tiden ikke mener at tiltrænge, beretter om Underhandlingerne med Hochstetterne, om M. Melchiors og M. Cornelius's Reiser, Klaus Hermelings og de övrige Hövedsmænds Villighed til at tjene Kongen, naar han kan skaffe dem Penge, om Krigsbegivenhederne i Nederlandene, de kongelige Börns Befindende, om Keiser Karl V og hans Sön etc.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2342). Brevform; Helark med indlagt Seddel, med Spor af udvendig Forsegling.
Høgboren oc høghmæchtige koningh kieriste nadige herre myn vnderdanige plichtige troo tieniste edhers ko. Ma t forsendt met wor herre Jesu Christo, kieriste nadigste herre Jeck fick edher nades schriffuelse then 13 dag Junij som ware schreffuit vti Weynmer oc gick ther met strax till herren aff Hochstrate oc gaff hannwm poa frwe Margretis oc hoffis wegne tillkende edher nades schriffuelse oc gode till bod om thet krigs folk ryther oc knechte som lantgreffwen aff Hessen haffuer oc formodendes er at snart skulle fonge forløff etc. Tha swarede han at frwe Margrete haffde then dag tillforn oc foat sodane tidinge aff andre, han wille dog giffue henne edher nades gode meninge raad oc till bud tillkenne, Siden same dag at afften sagde han meg fore swar at frwe Margrete haffde then dag tilforen fonget sodane tidinge at thet skulle wære i bestandt emellom lantgrewen oc hanss wederpartij saa formodendes war at thet krigesfolk skulle there snarligen fonge forløff. Oc hwn haffde screffuit ther poa swar saa at keys: Ma t icki [488 aar1528] haffde poa thenne tijd behoff ellir kunde bestyre i thesse lande mere kriges folk end the haffde, Hwn tackede dog poa keys Ma tis wegne edher nades høgmechtighed gerne fore syn gode meninge raad oc tilbod, at edher ko Ma t wille keys : Ma t oc thesse lande til gode, lade seg selff willighen bruge oc handele met same krigesfolk om thesse them haffde behoff oc thet bogherede, Hwn wille oc forschriffue til keys : Ma t sodane edher nades gode wilie oc till budt som vden twyffuell skulle bliffue edher nade ther fore tacknemmeligh, Jeg haffuer oc forsendt till herren aff Bnren edher nades credentie oc giffuit hannwm sodane edher nades gode meninghe tillkende om han kand foa breffuit weigen er langh ind till Hattom oc fullt budt leggis nedher vnder weigen Kieriste nadigste herre Jeg haffuer inghen tidinge foat aff Jtalien vden thet ene breff aff Peskara vdscreffuit then 21 dag Maij som ieg sende oc screff edher nade om till Jngen wisse tidinge ere hære hellir aff Jtalien Joachim Høchstetter er ighen ower vti Engelandt oc fortøffwer ther een monath ellir nogit mere oc wij affærdiget M Melchior strax till hannwm ind poa then reyse at Scotland, som ieg schreff edher nade sistes clarligen Jeg talede oc siden met Ambrosius Høchstetter om the pendinge oc gaff hannwm nogit tillkende edher nades wilie etc. Tha sagde han at then swm som the haffde obligatien poa oc haffde vdloffwit ther skulle jngen feigl bliffue poa, Nar the bliffue nogit tillforen tillsagt oc høre at edher nade kand giøre ther met profijt oc sagde at edher nade haffde all reede vptagit aff them iiij m gyllen oc foat nw syn fiænde i hænder, dog them oc her Electus war ythermer handell emellom poa edher nades wegne Nar nw Electus kom tilstæde oc behoff giøres om same pendinge tha wille the well saa bowise them at edher (nade) skall ther inghen mangell finde eblant Oc tyckes meg gott wære at edher nade ther met lader aldelis bestaa poa Her Electus thij at ieg icki seer anden middel ellir meninge ther edher nade kand handell poa met kiøpmænden i then sagh efftir thij Electus systes icki kom kiøpmænden till oord sambledis met Hans Michelsen oc meg End nar wij kunde foa wisseligen at wijde at thette orlogh will tage een ænde tha wille wij giøre wore flijt till, thet vfortøffrit at forschriffue till edher nade oc her Electus Kommer tha her Electus nedher som meg inthet poa twyffler oc tager sodane pendinge vpp till edher nades [489 aar1528] beste tha kand edher nade well lijde then skaade om jnteresse efftir som Electus met them om kand fordrages End nar edher nade icki tager ellir will bruge theris pendinge tha æske the hellir inghen jnteresse ther aff ehwore lengi the haffue holdet them edher nade till gode Thij tyckes meg inghen bedre læmpe, end edher nade setter loffue till folk oc lader saa bestande som førre handlet er Oc nar edher nade lader scriffue Høchstetter till at edher nade alltijdt lader giffue them nogit syn meninge oc foresaet tillkenne oc bofaler scriffueren atgiffue them gode oord oc loffue them thet beste ighen verba honoris in generalj non obligant Meg hobes at Høchstetter skall end rette nogit vdt i Engeland til edher nades beste etc. M Cornelius drog her aff Antuerpen vj Junij till Amsterdam oc wille lade seg ther aff sætte met skib till Bremen oc saa giffue seg till edher nade poa weigen jnd at Polen Jeg fick oc breff fran her Antonie van Mets som ere screffwen vti Ments tridie pintze dagh oc scriffuer han at han nest daghen ther efftir will giffwe seg vpp efftir hertoch Henrik ind i Jtalien oc er skildes aff met prouesthen aff Waldkirke som han nogenstund haffwer efftirfuldt ther i Tyskeland Claues Hermelingk haffde vti gaar forscreffwit meg till seg till Tywrnholt oc gaff meg till kende hworledis han haffde giffuit seg hiit i keys : Ma tis tieniste och ligger nw hære i Brabant vti Enhoffwen met ijc heste well rust meest Bremmer juncker, icki sunderlinge fore syn fordeel ellir besoldinge then han well bedhre kwnde haffwe foat aff andre etc. Men fore han wille wære wedt handen hoos thette folk, nar hære war endt, Hanss ryther ware the yperste som slooge the Gelrische vti kampen her i Brabant, dog war han selff then same tijd hoos herren aff Buren fore Vtrecht oc tha thee wontne thet slot Tremten, Han sagde meg at howitzmænden fore knechten Hans van Haluerstat Wulff van Bomberg Cort Penningk oc then owerste fore thee Owerlendische knechte, haffde foroordit them till hobe oc haffde oc dageligs met forlubne vdgiorde fonger, budt aff then Gelrische hoob at nar thenne krigh fore een ende tha wille thee drage vti een hob, oc bliffue till hobe oc icki lade them atskilies oc deeles poa garde at bijde efftir theris botalinge oc siden i smaa deele at vphænges oc forjeghes etc. Nar ij m løst folk oc vnytte fran them løbe oc *fran them løbe tha wele thee end dog bliffue x m gode well ruste landzknechte Oc sagde han at them storligen forwundere at ether nade [490 aar1528] icki nw haffuer budt hoos them oc lader tage ware poa syn sagh, Jeg haffwer betroed oc sagd hannwm edher nades leylighed, at wij haffde aff edher nade bofalninge saa snart wij kunde i sandhed forfare at thenne krigh will tage en æude tha skulle wij thet forscriffue till edher ko Ma t oc till her Electus oc twiffueler oss inthet at Electus joo tha will skynde seg hiit till oss met postt natt oc dagh Thij at all edher nades handell om pendinge oc annendeel, hænger poa hannwm etc. [Tha haffwer Oc at edher ko : Ma t ickj wijd wisseligen hwore poa edher nade kunde handele, førre end han er kommen tilstede ighen Thij at edher ko : Ma t icki gerne wille forhaale oc føre nogen vdt poa løse trøstinghe, Tha bokænde han well thenne vndskyldinge ythermere end ieg kand schriffue oc meenthe thet skulle inghen mangell haffue, høvitzmen skulle well forbijde oc forholde hooben edher nade till gode, saa lengi at wissebudt kunde well komme fram oc tilbage ighen fran edher nade oc Electus oc skulle end well bliffue hoos hoben saa lengi v c eller wedt vj c heste, aff hanss rythere Godert Brobergen som ligger i Deuenter Maurits som ligger i Ammesfordt oc andre Claues Hermelink haffuer oc loffwit atgiøre syn flijt oc giffue oss wissebudt nar han kand vti sandhed forfare at thenne krijg will haffue een ænde, Ther till will han bruge nogen practijk met herren aff Buren Herren aff Buren oc Statholder aff Fresland ligge fore Hattom well xx m sterke met x m knechte oc well ij m heste The skywde fast, dog gaer feigden sagt fram, emedhen thesse lande oc stæder end willigh vdgiffwe pendinge Ther met gaer sommeren bortt oc landen bliffue trætte wedt then sware vdgifft Dog vden twyffuel the foa fran the Gelrische Hattom Harderwick Drelborgh oc all then syøsijde, vti mydler tijdt trængis oc Vtrecht till at springe saa at all then streeg egønnom, langs fore Holland oc Brabant Vtrecht Ammerfort Renen Harderwik Hattom Deuenter Zwolle Campen saa egønnom till west Fresland oc poa anden siden indtill stichtet aff Mønster bliffwer Burgondische oc wellichte Tijle oc Bommell met, wille landen end framdelis willigen giffwe pendinge oc winteren icki komme poa handen tha skulle well hertogen aff Gelren stande till at for jæge fonger han icki i mydler tijt vndsettinge tha foar han siden atgiøre appunctament oc bogere nade Thette er myn fantasie bedher ieg ydmygeligen edher nade icki tager meg till mystøcke [491 aar1528] Aff Hispanien er meg sagt at the Spanier skulle haffue huldet oc annamet keyserns søn Philippus fore theris koning oc at the nw skulle haffue consenteret hannwm x mael C m ducater till hielp at ende then feide emodt Francosen oc at keys : Ma t lader giøre stoere redskab vti Ciuilien oc Barcelone fore at komme personligen ower i Jtalien først i Septembrj oc wille ther fore gerne haffwe ower i Hispanien vj m ellir viij m landzknechte poa same reyse, som mand siger Kieriste nadige herre myn vnghe herre princen oc princesser ere gantzwell till passe gud thess loff haffwe, huilken ieg edher ko Ma t ewindeligen bofaeler till liff oc siæl Screffuit vti Lire then 17 dagh Junij anno etc. M d xxviij
An koninglicher Werde to Denmarken Sweden Norwegen etc. mynem aldergnedigsten hern.
Kieriste nadigste herre Claues Hermelingk haffwer bedit meg at schriffue edher nade till, at edher ko Ma t will nw alwarlighen oc met all flijt besøge Churfursten aff Sassen, oc alle the wenner edher nade haffuer poa jorden, saa edher nade kunde wære selff mæchtigh oc haffwe i syn eygen hænder, nar nw behoff kunde giøres een føghe swm pendinge xij m eller x m golt gulden om thet icki mere kwnde wære om nogen brøst kom poa, anthen then eene icki kwnde komme tillstæde, ellir the andre icki tha wore tillstæde ellir anden mangell ther eblant, Meg hoobes ether nades wenner mwe aldrigh forlade edher nade fore saa føghe en swm, her vdinnen moo edher nade strax met all flijt sekerlige forwijde oc thet giffwe meg hellir Claues met syn eighen hantschrifft tillkendne, nar edher nade ther poa fast er tha will Claues Hermelink met høwitzmænd ther till tenke oc arbeide saa snart thenne krijgh er ændt at thesse hoobe x m knechte oc v ellir vj c heste, the wele oc skulle drage at edher nades land ighen met edher nade wære seg leeff hellir leet alle the om kringh oss sidde hære poa jorden, oc skulle well worde hulpen ower Elffwen aff the nw aller sist met edher nade loed handle, Oc poa weighen skall edher nade oc wisseligen foa v c ellir vj c heste aff the gode gamble wenner. Jtem Claues Hermelink will end ther till flij edher nade aff seg oc the andre gamble wenner iiij m golt gyllen, till then deel som forscreffuit staer at edher nade skulle selff vpkomme oc haffue i hænder, jtem xij ellir xiiij stycker feltgeschyt met krudt oc lodt, [492 aar1528] kand edher ko : Ma t here poa worde wisse, poa folkit skall inghen brøst bliffwe Oc rett poa wore weigh, tha er end een ickj wore fuldgoed wæn, som skall føde folket xiiij dage ellir længer, kiæriste nadigste herre tænker here till alwarligen, met gudzhielp edher nade skall komme well till lande oc righe ighen Jeg bedher oc ydmygeligen edher nade lader boware selff sodane scriffter soa the icki komme edher nade selff oc andre vnder øghen ighen oc lader them icki ligge oc flyde poa boorde oc bænke, gud alsommechtigste beware edher ko : Ma t till lijff oc siæl
Gotschalk
Kieriste nadigste herre læser selff thenne schrifft oc jngen anden
Kong Christiern II befaler Kammertjeneren Thomas Holste at fordele de 200 Gylden, der sendes ham, mellem Kongens Folk og at affærdige David (Herold) til Nederlandene, hvor han skal faa nærmere Besked, samt at berette Markgrevinden af Brandenborg, at Hans Michelssön, Henrik (Smit) og Peter (fra Köln) ere frigivne, medens Wilhelm (v. Zwolle) endnu er fængslet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2312). Brevform; lidet Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Christiern met gudz naade Danmarks Sueriges Norges Vendes oc Gotes koning hertug i Slesuig i Holstenn Stormaren etc.
Vor gunst tilforn Vid ath wij nw sende dig det breff paa de ij c gyldene meth Vrban Lipskiss bud som dw skalt anamme Der aff moth dw forstrecke wort folk til redelighed saa ath de icke lide for megen nodh Jtem er det saa ath her Dauidz hest er kommen til bage igen da moth dw afferde hannem meth thære penninge saa ath han kand komme hid til oss i Nederlandene Er det saa ath wij drage her aff før en han kommer hid da skall mester Godskalk vnderwise hannem om alle erende paa vaare vegne oc sige hannem huor effter han skall rætte sig Jtem dw moth wnderuise vor søster ath Hanss Michelsen oc Henrik oc Peyter ere vdkomme men Viliem sider en nw Ramme vort beste hwor dw kant som wij dig til tro, Huorledes deth haffuer sig met dette orlogh, det kan denne breffuisere sige dig Jn Christo [493 aar1528] vale Ex Lire den xix dag i Augusto aar etc. Mdxxviij Nostro sub signeto.
Christiern
Oss elskelighe Thomes Holste vor kammer tienere
Gudthorm Nilssön, Lagmand i Bergen, og Jens Hallandsfar, Raadmand sammesteds, gaa i Borgen hos Kong Frederik I for Hr. Hans Knudssön, Degn i Bergen, for at han vil være Kongen tro og holde den Ed, han har svoret ham.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11. b No. 13). Halvark med 2 paatrykte Segl (et Vaaben og et Bomærke). (Jfr. Dipl. Norv. XI No. 501).
Vij effter ne Guttorm Nielsen lagman y Bergen Iens Hallandsfader rodman ibidem kendes oss met thette wort opne breff at ar effter gudz biird mdxxviij sancti Calixtj martiris dag wore wy paa Flensborg slot wtij Lanteholsen louit oc tiillsagde høyboren første wor kiereste nadige herre koning Ffrederiick oc met thette wort opne breff samdrechteligen beplichte oss oc loffue for hederlig man her Hans Knutsen degen y Bergen at han skall bliffue wor kiereste nodige herre koning Frederiick en trofast danneman oc holle sin edt wbrødelig som han hawer sorit for ne wor kiereste nodigste herre at were hans node oc hans nodes børn holl oc tro sza lenge hand leuer oc at hand aldeles ingen hanling skall haue meth koning Chresten eller hans anhenger met scriffuelse budt eller breff lønlig eller obenbarlig som wor kiereste nodige herre koning Frederick Danmarcks eller Norges riges radt eller indbøgere kan were tiill skade eller forderffue y noger mode oc hawer for ne her degen louit oss paa sin cristelig tro oc loue ath holle oss thette wbrødelig oc skadesløst oc hues for ne her degen her emodt gøre y noger mode tha beplichte wy oss at stande ther tiill rette ffore fore wor kiereste nodige herre koning Frederiick for alle thij sager som han ther wtij brødelig kan findes. At sza y sanden er trycke wy wore indsegelle neden ffore thette wort opne breff. Screffuit ar stet oc dag som forscreffuit stor
Her Hans Knutzen degen i Bergen
[494 aar1528] 
Kong Frederik I stevner efter Begjæring af Hr. Holger Rosenkrantz, som Værge for sin afdöde Broders, Hr. Otte Rosenkrantz's, Börn, Hr. Vincents Lunge og Fru Ingerd Ottesdatter, Hr. Nils Henrikssöns Enke, til at möde paa förstkommende Herredag i Norge i Anledning af de nævnte Börns Gods, som de sidde inde med.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 11. b No. 46). Halvark med Spor af Kongens bagpaa trykte, mindre Segl.
Wij Frederich mett guds naade Danm(ar)ks Wenndis och Gottis koning wdtuold koning till Norge hertug vdj Slesuig Holstenn Stormarenn oc Ditmerschenn greffue vdj Oldennburg och Delmennhorst helsze etther oss elskelige her Vincencius Lunge ritther wor mand raad och embitzmand paa wortt slott Bergenhussz oc oss elskelige ffru Inngierd Ottessdatther her Niels Hienrickszens ritthers efftherleuerske kerligen med gud oc wor naade wider at oss elskelige her Holgierd Rosennkrantz ritther wor mand tienner oc embitzmand paa wortt slott Nykiøping haffuer ladett beretthe fore oss at hand haffuer tiltall till etther paa hanns broderbørnns wegnne fore nogitt gaads sølff guld oc pendinge szom i skulle haffue tagett till etther, szom hanns broderbornn her Otte Holgierdszenns børnn wore aff rett arffs wegnne tillfallenn som hand er rett werge for Thij betthe wij etther kerligen oc wille athij oc for ne ffru Ingierd eller hindes rette we(r)ge, retthe etther effther att møde for oss oc wortt elskelige Danmarcks oc Norgis rigers raad, nu først almindig herredag szom stannde schall vdj wortt rige Norge, vdhenn all ytthermere hinder eller forhaling vdj noger maade och ta lyde oc wnndgielle paa bode sider huessz etther for retthe affsigis. Och lader thet ingenlunde szaa frampt att ther icke schall dømes effther the beuisninger szom tilstede komme Befallindis etther gud Giffuit paa wortt slott Fflennsborg torsdagenn nest effther sanctj Dionisij dag aar etc. mdxxviij o vnder wort signette
Steffningh offwer Vincentius oc ffrve Jngerdt
Hr. Vincents Lunge lover Kong Frederik I at overlevere Bergenhus Slotslov til den, som Kongen med sit Brev sender til ham til förstkommende Paaske, og i Tilfælde af Kongens tidligere Död at holde Slottet til den af hans Sönners Haand, som Danmarks Riges Raad vælger til Konge.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11 b. No. 12). Halvark med paatrykt Ringsignet (Vaaben) paa Folden. Egenhændigt. [495 aar1528] 
Jeg Vincensz Lunge kendes oc gør vittherligt met thenne mind eigen handskrefft at haffue loffuit och tilsawt høigmectigste høigborne furste och herre her Frederich met gutz nade Dannemarchs Vendes och Gottes kong vdualt kongh til Norige hartug i Slesuig Holstein Stormaren och Dithmersken greffue i Oldenborg och Delmenhorst mind kereste nadige herre po mind ære och relighet thend at offuerantuorde och leffrere sloslogen til Bergenhws som hans nades kongelige høigmectighet til meg met hans nades breff oc thenne mind handskrefft skycchendes vorder nw til poske nest kommendes Och hues hans nade thet gud forbiude tess for inden fore stacchet vorde tha vel ieg holle slottet hans nades kongelige ma ts herre søn tilhande som Dannemarch riges rod ther til keysendes vorder huilchet for ne løffte och tilsawn ieg hans nades kongelige ma t po mind ære relighet christelig tro och loffue fasteligen oc vbrødeligen ved macth holle vil vden ald arg oc lyst i allehonde mode Til ydermere vyndesbyrdt her om tryccher ieg mith signete neden fore thenne mind handskrefft. Datum i Flensborg løuerdagen nest effter Calixti anno dominj mdxxviij
Vincentz Lunge
Markgreve Georg af Brandenborg, der af Kong Christiern II er anmodet om at mægle mellem Broderen, Markgreve Albrecht af Brandenborg, Hertug i Preussen, og Kongen, tilbyder i Forening med sin Svoger, Hertug Frederik v. der Liegnitz, at forsöge dette paa et Möde i Krossow, der allerede er bestemt at skulle holdes förstkommende 6 Januar til Bilæggelse af Stridighederne mellem Hertug Albrecht og Markgreve Joachim af Brandenborg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2286). Fol. pat. med udvendig Forsegling.
Durchleuchtiger könig, vnnser willig freuntlich dinst zuuor. Lieber herr vnnd Oheim. Nachdem vnns eur konigcliche wird. dauon schriftlich auch durch derselben diener Heino Doberitz muntlich ersuchen. vnnd bittenn lassen haben, vnns jnn die jrrung, zwischen E. ko. n wird, an einem, vnnd vnnserm freuntlichen lieben bruder Marggraff Albrechten, hertzogen jnn Prewssen anndersteils, zeschlahenn, vnnd vleis zethon, euch zu bederseits jnn der guet, [496 aar1528] mit einander zuuertragen etc. gebenn wir E. ko n wird, dinstlicher vnd freuntlicher maynung zuerkennen, das wir derhalben, obgedachtem vnnserm bruder, Hertzog Albrechten geschriebenn, vnnd vmb gutliche vnderhanndlung zepflegen, gebettenn, vnnd derwegen vonn seiner lieb. bewilligung erlanngt, Dieweil dann, der hochgebornn furst vnnser freuntlicher lieber Oheim vnd Schwager, hertzog Fridrich vonn der Lignitz, auch wir, zwischenn dem hochgebornnen, fursten vnnserm freuntlichenn lieben vettern, Marggraf Joachim Churfursten, ains, vnd dem mergemelten, vnnserm bruder. hertzog Albrechten, jnn Prewssen, anndersteils. jrer bederseits habenden jrrung halben, one das, einen tag. nemblich vff, der heilligen dreier konig tag schirst zu abend, zu Crossaw. einzekomen, ernennt vnd angesetzt haben, so ernennen wir eur ko n wird, hiemit solchen tag auch, vnnd darvmb. damit eur ko e wird nach jrem gefallenn, vor, gedachtem vnnserm Oheim vnnd Schwager hertzog Fridrichen vonn der Lignitz, vnd vnns, bestimbter zeit zu Crossau. erscheinen, was dann wir bede. zu hinlegung eur bederseits. habenden jrrung halben. hanndeln vnd furnemen können, das seien wir zethon geneigt Wollen auch solchs. an vnnserm, gutem getreuen vleis nit erwinden lassenn, Dann eur koniglichen wird, dinstlichen vnnd freuntlichen willenn zuerzeigen sind wir geneigt, Datum Onoltzbach sambstags nach Omnium sanctorum Anno etc. xxviij ten
Vonn gottes gnaden Georg Marggraue zw Brandenburg, zu Stettin. Pommern. der Cassuben vnd Wennden. auch jnn Slesienn zu Rattibarnn hertzog. etc. Burggraue zu Nurinberg vnnd furste zu Ruegenn etc.
Dem durchleuchtigen furstenn. herrn Christiernen der reich Thenmarckh, Schweden, Norwegen, der Wennden, vnnd Gotten, konigen, hertzogen zu Slesawickh vnd Holstain, Stormarn, der Dietmarischen etc. Grauen zu Aldenburg vnd Tholmanhorst vnnserm lieben herrn vnd Oheim.
Empfangen zu Lyr am 6 tag Decembris anno xxviij
Kong Christiern II medgiver sin Marskalk Benedictus von der Wisch en Fölge- og Anbefalingsskrivelse til Nicolaus v. Minckwitz paa Sonnewald, til hvem han sendes med vigtige mundtlige Hverv.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2314). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet. [497 aar1528] 
Von gots gnaden Cristiern zu Denmarkenn Sweden Noruegen etc. kunigk etc.
Vnser gnad vnd alles gut zuuorn, Ernvehster lyber besonder, Wir haben jegenwertigen vnsernn Marschalk vnd lyben getrauen Benedictus von der Wisch mit etlichen gewerben doran vns merklich belegen jn geheim muntlich an euch zutragen vnd zuberichten beuohlen vnd abgefertigt wy Jr vngezweyffelt von jme vornehmen werden, Demnach ist an euch vnser gar gnedigs ansynnen Jr wollet gedachten vnsern Marschalk seins berichtens vnd empfangenn beuels gutlich anhoren vnd jme vff diszmal gleych vnser selbseygen person gantzen glauben geben, mitt der gutwilligen erzeygung als wir vns gentzlich zu euch versehen, Das seint wir hinwydervmb euch mit besondern gnaden vnd allem guthen zuuorgleichen gneigt Datum zu Lyr jn Brabant am xxj tag Nouembris anno dominj etc. xxviij. o
Christiern
Dem Ernvehsten vnserm lybenn besondern Nickeln von Minckwitz vff der herschafft Sonwald etc.
Thomas Holste beretter Kong Christern II, at hans Söster Markgrevinde Elisabeth har modtaget Markgreve Jörgens (Georgs) Brev, som hun har læst og lovet at ville tilsende Kongen; hun fraraader denne at indfinde sig til det foreslaaede Möde (i Krossow) paa Grund af Kongens Forhold til sin Svoger (Markgreve Joachim) men foreslaar at söge at formaa Fru Margrete eller Kurfyrst ( Johan af Sachsen) til at tage sig af Sagen, oversender et Brev fra Provsten af Waldkirch og takker for den tilsendte Brasiliekat.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2422). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Gemme).
Eders K : M : myn willig thienist til foren Aller nadigste herre werdis eders nade at wide at eders nadis hierte kieriste suster er komen Margraff Jurgens etc. breff til hande eders k : m : til komendes oc haffuer hindes nade lest thet oc giffuet, sware ther paa sza at eders k : m : jcke til stede war wiiste jcke heller huor eders nade ware wilde jnd dog beflit sig at breffuet skulle komme til stede, Beder eders nades suster igeen at eders k : m : wil bringhe ther eth gudt rat vti at Margraff Jurgen met thet [498 aar1528] furste konde faa sware, oc tockes hindes nade, at jcke radelight were at eders nade skulle schicke ther noger aff eders nades thiener i thet malsted effter thend legelighett som nu er i mellen eders k m : oc swager etc. men konde eders nade forarbeydt hosz frwe Margrette eler hosz kurfursten at the wilde eders k. m : til falde handel i szame szag, ware tet gantzsche got Oc szender hindes nade eth breff som prowisten aff Walkyrch haffuer szende hindes nade pa thend vndertalinge som hand talit met hindes nade, oc weedt hindes nade jcke andet jndt hand er dragen til Spyr til here dag, Beder vdermer eders nades suster at eders k : m : jcke tage, til mistuck at hindes nade haffuer lest breffuet, oc jcke paa thende tyt scriuer eders k : m : ti, Hindes nade tacker eders k : m : for thend Brisilij kat, vdermer buder hindes nade eders k : m : hindes willig thienist met manghe gode nat, screuet met hast thend 22 Nouembris vti Winmar Anno etc. m : v c xxviij
E K M Thiener Tho : Holste
Jllustrissimo Regj Danie etc. domino meo clementissimo ad manus proprias cito
Kong Christiern II forklarer Kurfyrst (Johan) af Sachsen, hvorfor han ikke kan indfinde sig til det af Markgreve Georg af Brandenborg foreslaaede Möde i Krossow til Bilæggelse af Stridighederne med Hertug (Albrecht) af Preussen, men anmoder Kurfyrsten om at söge istandbragt et Möde til beleilig Tid og Sted, hvortil Kongen selv eller ved Gesandter kan indfinde sig, ligesom han ogsaa gjennem Markgrevinde Elisabeth og Provsten af Assens vil tilstille ham en Forklaring over sit Forhold til Hertugen.
Efter Orig.-Concept i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2315). Helark.
An den Curfusten zu Sachssenn
Lyber vetter vnd Bruder [E. l. wissen sich onzweiffel freuntlich zuerjnnern Als wir vorgangner zeyt mit E. l. freuntliche vnderredung gehabt, wes wir jn habenden jrrung mitt dem hertzogen zu Preussen noch vnuortragen stehen, mitt vormeldung das vnser Oheim Marggraff Georg von Brandenburk vff vnser bitten sich jn handlung schlahen vnd bevleyssigen wolt, vns zu beyderseits obberurter gebrechen halben zuuorgleychen [Vnd [So [499 aar1528] [Nuhn hadt vns demnach S. l. eynen tag nehmlich der heyligen dreyer kunig tag schirsten genn abend zu Crossow einzukohmen ernent doselbst freuntlicher handlung gewertig zusein etc. Hirauff geben wir E. l. bester meynung zuerkennen das wir jn dem S. l. zuwilfahren wol gneigt weren Es ist vns aber S. l. schriefft nicht ehr dan am vorgangnen Sanct Niclas tag alhier zu Lyr zukohmen vnd vberantwort worden, So stehen wir auch one das (wie e. l. bewust) mit vnserm swager Marggraff Joachim jnn solchen jrrungen, vnd tragen sich auch vnser sachen alhier dermassen zw, das wir aus ehafften vrsachenn vns von hiraus [zu dyser zeit nicht bogeben [komen , vnd dardurch vmb vnsicherheyt vnd ferne des weges, vnd vmb kurtz willen der zeyt gehindert vnd vns gantz vngelegen an bestimpten platz vnd benanten tag nicht erscheynen oder dy vnsern dohien abfertigen konnen, domitt aber bey vns nicht befunden das wir solche handlung *schleuen vnd flyhen, sundern gern vertragen sehen wolten, so haben wir gedachtem Marggraff Georgen vff solch S. l. schreyben geantwort, das wir aller vnser sachen jn dysem handel vff e. l. volmechtiglich zuhandlen vnd zuerkennen volmechtiglich gesatzt vnd gestalt haben, vnd doruff S. l. gebeten sy wolten sich bey Jrem Bruder [bevleyssigen [vorarbeyten das sy dergleychen bewilligung von S. l. auch erlangen mochten, Wu dasselbig geschege sich als dan mit E. l. eynes geraumen tags [vnd wolgelegen *vnd platz zuuoreynigen, dy sachen furzunehmen vnd zubevleyssigen jn der guthe oder zu rechte beyzulegen vnd zuuortragen Domitt aber E. l. ein kortzen bericht des handels gehaben muge, vbersenden wir e. l. hierjn verwart wy es gelegen vnd worauff wir entlich beruhen, Summarie verzeichent , als e. l. vernehmen werden, Dweyl wir vns dan zu e. l. aller ehren vnd guthes getrosten, Demnach ist an E. l. vnser gar freuntlichs vleyssigs bitten, Sie wolten vns zu sonder [lieb vnd freuntschafft vnbeschwert sein, solch vnser sachen e. l. bruderlich vnd getreulich beuohlen sein lassen, obgemeltem Marggraff Georgen disz vnser betlichs anlangen zuerkennen geben, dorneben sich mit S. l. eynes geraumen vnd wolgelegen [tags vnd orts vereynigen, dy handlung furnehmen vnd vns, vnser beyderseits jrrung halben jn der guthe oder zu recht vergleychen, dan wir seint erpotig was e. l. jn solcher sachen fur billich zimlich erhlich vnd gleichmessig erkennen mugen, das wollen wir getreulich annehmen vns auch dorjn aller gepur vnuorweiszlich halten vnd weyszen [auch an vns gar nichts erwinden lassen [E. l. [So hab Wir haben auch vnser freunt [500 aar1528] lichen lyben Swester der Marggreffin vnd eynem von *vnsernt rethen dem Probst von Aszintz zugeschryben vnd beuohlen e, l, ferner gelegenheit des handels wie der ergangen jn schrifften vorzeichent, dy sy bey jenen haben furzutragen So seindt auch herr Georg von Minckwitz Ritter vnd Doctor Cristannus Beyer zu mehrmahlen bey dysem handel gebraucht worden, dy auch douon vngezweyffelt noch gut wissen tragen, mitt abermaln freuntlichem bitten E. l. wolten den bericht von vnser lyben Swester vnd dem probst vff jr anregen gutlich anhoren vnd dy schrifften vbersehen dorneben auch von Minkwitz vnd Doctor Cristanus gnugsamen boricht vorhoren lassen, zweyffeln wir gar nicht e. l. werde als dan klerlicher vermerken wy es gelegenheit jn dyser jrrung [haben hadt E. l. geruche sich hir jnn bruderlich vnd gutwillig zuerzeigen vnd an jrem guten getreuen vleysz nichts erwinden zulassen, Wie wir vns gentzlich zu E, l, versehen Das wollen wir noch allem vnsern vormugen hinwydervmb dyselb e. l. gantz willig verdynen vnd jn viel grossern freunttlich zuuorschulden gneigt sein Datum Lyr den 8 Decembris anno 28
Cedula
Vnd szo e. l. gneigt sich des handels zubemuhen vnd tag anzusetzen bitten wir freuntlich e. l. wolten vns solchs verstendigen domit wir vns mitlerzeit dorzu geschickten wo wir eigner person nicht dorzu kohmen mochten vnser statlich potschafft nicht desminder dozu zuuorordnen
Kong Christiern II takker Markgreve Georg af Brandenborg for hans Tilbud om at mægle mellem Broderen, Hertug (Albrecht) af Preussen, og Kongen paa det til 6 Januar fastsatte Möde i Krossow, til hvilket denne dog dels paa Grund af Tidens Korthed og dels paa Grund af sit Forhold til sin Svoger Kurfyrst (Joachim) af Brandenborg hverken selv kan komme eller sende nogen Repræsentant; derimod beder han Markgreven paa Hjemreisen at mödes med Kurfyrst (Johan) af Sachsen, hvem han har bedet at underhandle med ham paa sine Vegne.
Efter Orig.-Concept i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2317). Helark.
An Marggraff Georgen
Lyber Oheim [Wir hab E. l. schreyben [des datum steht Onoltzbach sambstag nach omnium sanctorum negstuorschynen [501 aar1528] so sy an vns von wegen der tagleystung vnd handlung zwischen e. l. Bruder dem Hertzogen zu Preussen vnserm lyben Ohmen vnd vnns furzunehmen gethan mit vormeldung das e. l. von gemeltem jrem Bruder dorauff auch bewilligung erlangett vnd vns volgends derwegen einen tag nehmlich der heyligen dreyer kunig tag schirst zu abend zu Crossow einzekohmen ernent [vnd aus haben wir am sechsten tag dyses monats empfangen vnd alles seins jnhalts horen lesen, Thun vns anfencklich gegen E. l. jrer getreuen wolmeynung vnd furgewanten vleysz, hochlich bedancken wollens auch hinwydervmb E. l. noch vnserm vormugen jn alwegen freuntlich vorgleychen vnd geben e. l. dorauff bester meynung zuerkennen, das wir diszfals e. l. zuwilfahren wol geneigt weren, [so ist aber vns [disz ist e. l. schreyben [spahst [zu spaht zukohmen vnnd vberantwort worden, so [haben [tragen auch e. l. vngezweiffelt gut wissen wes jrrung sich zwischen vns vnnd vnserm Swager dem Curfursten zu Brandenburg erhalten, Vnd tragen sich auch vnser sachen alhier dermassen zu, das wir aus ehafften vrsachen auch vmb vnsicherheit, vnd ferne des wegs vnd kortz willen der zeyt [das wir gehindert [vnd vns gantz vngelegen an angezeigten platz vff berurten tag den vns e. l. [angezeigt [angesatzt nicht erscheynen oder dy vnsern dohien haben abfertigen mugen, freuntlich bittend e. l. wolten vnns diszfals [gutlichen vnd aus obberzelten [billichen vrsachen gutlich entschuldigt nehmen, domit aber E. l, yhe befinden das wir solche handlung nicht scheuen sondern von hertzen gern vertragen sehen, wollen wir e. l. nicht verbergen das wir derwegen mit dem hochgebornen Fursten vnserm lyben Vettern vnd Bruder dem Curfursten zu Sachssen etc. freuntlich vnderredung gehalten vnd vnser sachen jn berurten jrrungen gantz vnd gar volmechtiglich vff sein lieb gestelt haben, Demnach bitten wir freuntlichs vleysz e. l. wolten sich dem handel zu gut vnbeschwert gutwillig erzeygen vnd bey jrem Bruder dem Hertzogen zu Preussen mit allem vleysz verarbeyten vnd verhandlen das er berurten [handel [jrrungen vff e. l. [auch volmec dorjnn zuhandlen zuthun vnd zulassen auch volmechtiglich lassen vnd stellen wolt, Vnd wo e. l. solchs erlangen vnd jn jrem wyder zuruck reyssen jren wegk durch das Curfurstenthumb zu Sachssen nehmen oder aber jn der nehend dorbey ruren wurden, so bitten wir E. l. wolten solchs gnanten vnserm lyben Vettern dem Curfursten zu Sachssen eroffnen vnd zuerkennen geben, auch forder sich mit S. l. obberurter jrrungen halben eines geraumen tages vereynigen, vnd als dan dy [502 aar1528] selben handlungen mit vleysz furnehmen, vnd wes alszo vnser Vetter von Sachssen jn angezeigten gebrechen beyde [zur gu jn der gute oder zu recht erkennen handlen voreynigen vnd [an beschliessen wirdt, dorjnn wollen wir [vns aller gepur vnd der billigkeyt [gemesz *allenthalten vnuorweyszlich halten vnd erzeigen, zweyffeln auch gar nicht e. l. werden solch vnser erpieten freuntlich annehmen vnd wes bey e. l. Bruder zubeforderen vnd sunsten der sachen zu guth bescheen mog, an yr nichts erwinden lassen das alles wolten wir e. l. zur antwort nicht vorhalten, Vnd wormit wir E. l. vnsers vermugens viel freuntschafft vnnd guthes beweysen mugen thun wir willig vnd gneigt
(Kong Christiern II) beretter (Kurfyrst Johan af Sachsen) Gangen i Forhandlingerne mellem ham selv og Markgreve Albrecht af Brandenborg, Hertug af Preussen, angaaende Hjælp til Gjenindsættelsen i hans Riger; Kongen anser Aftalerne misligholdte og det belovede Regnskab utilfredsstillende, men lover at rette sig efter, hvad Kurfyrsten i denne Sag maatte finde rimeligt og billigt.
Efter Orig.-Concept i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2318). 2 Ark, hvoraf 5 Sider beskrevne.
Als wir vorgangner zeit vnsern Ohmen Marggraffen Albrechten von Brandenburk Hertzogen zu Preussen etc. dy zeyt Hochmeyster jn vnsern dinst vnd besoldung bestalt vnd angenohmen [mit bedingung das er vns ein treffliche anzal landsknecht sampt etlichenn reutern jn vnsern dienst zu wydereinsetzung vnser entwanten kunigreich landen und leuten vffbrengen vnd zufuhren solt doruff wir S. l. dozumal zu guther rechenschafft bisz jn xviij m goldtgulden verantwort und zuhanden gestelt, Volgends aber als bemelter vnser zug vnd furnehmen gegen vnsern veinden durch verwarlosung vnd ander vngetreue meynung wyder zuruck gangen vnd abwendig worden, Sein lieb auch mit der anzal landsknecht wy villeicht vorlassen nicht [vffs beygebracht, vnd wir hirnochmals vff dem gehalten tag zu Gutterbock gantz beschwerlich dohien gehalten das wir S. l. ein vorschreybung vff etlich viel tausent gulden zubezahlen lautend haben geben mussen, dy wir doch angehnds [nicht mit vnsern jnsygel vnd gewonlichen handtzeichen [503 aar1528] nicht befestigen [vorfertigen vnd volzyhen wolten, doruff hadt [sich vnser Swager Marggraff Joachim von Brandenburk Curfurst sampt eynen Hansen von Rewitz gnant als volmechtigen beuehlhaber und geschickte des hertzogen dy zeit hochmeister zu Preussen, vns angelangett, vnd zu letzt ein beredung vnd recesz zwischen vns vnd [de Marggraffen Albrechten hiuor gemelt beschlossen vnd auffgericht der gestalt das vns S. l. ein klare bestendige gnugsame rechenschafft von allem empfangen vffgebrachten vnd ausgelegten gelden thun vnd furlegen solt, vnnd wes vnbillichs [dorauff dorjnn befunden solt an der haupt summa abgekortzt bleyben etc. [vnnd das wir derwegen [dorenkegen solten wir dy vorschreybung volzyhen vnd verfertigen [vnd doch S. l. keine bezahlung zuthun pflichtig es were vns furgelegt [wolten das wir alszo gewilligt vnd dan wy jtztberurt ein klare [gnughafftig rechnung [zuuorn gethan vnd vorschreybung gegeben, auch doruber noch etlich tausent gulden an kleynodien S. l. durch jren geschickten hirobengemelt haben verantworten lassenn, so ist auch beredt vnd besprochen nach dem dy rechnung vff das new jarstag solt furgelegt werden das wir derwegen acht tag vngeuerlich vor weyhnachten bey vnser lyben Swester der Marggreffin solten vorordnen wo wir vff berurter zeit zu Torgen oder Perlin sein vnd dy rechnung anhoren wolten, so haben wir zwelff tag zuuorn vngeuerlich Hansen von Redwitz als geschickten des Hertzogen zu Preussen durch dy vnsern zuerkennen geben, das wir vff dy besprochne zeit zum Perlin sein vnd die rechnung anhoren wurden, dabey auch fragen lassen ap er beuel hetten von seynem hern vns als dan dy rechnung furzulegen, doruff er dozumal beantwort wy er des von seynem hern gnugsamen beuel empfangen vnd verordern, wolt auch dy rechnung wy jm recesz vorleybt vnd beredt klarlich furtragenn, als aber dy zeit herbey kohmen, vnd auch ein tag zwen oder drey vngeuerlich dorzu vergangen haben wir yen abermals bey den vnsern fragen lassen, dy zeit were vorhanden vnd doruber etlich tag vorschynnen ap er seinem anzeigen noch kein rechenschafft thun wolt dan vnser nottorfft nach musten wir auch anderszwo hinreyssen, doruff er wyder geantwort wiewol er sich verhofft vor angang der zeit [wolt gnugsamen bescheidt vnd bericht der rechnung von seinem hern zuentpfahen des hett er aber noch biszanher noch nicht erlangen mugen, vnd ist alszo von der zeit an bisz dornach [nach Ostern vmb dy pfinsten vngeuerlich nachblyben, aber dornach bey e. l. bruder vnserm lyben vettern szeligenn wy [504 aar1528] dervmb anderweyt anregung gescheen, das entlich gedachter e. l. bruder szeliger vns zu beyderseits gegen [Torgaw [Jutterbock vortaget daselbst [wir her Georgen von Minkwitz Ritter an vnser stadt abgefertigt vnd der Hertzog zu Preussen gar ein vngeschickte vnd auch vntuchtige rechenschafft vns furgetragen dorob wir nicht gesettigt vnd auch keins wegs haben annehmen wollen dan kein sonderliche anzeig der rechtschaffenen ausgab sondern allein dy anzal der sold vff hauptleut fendrich vnd dergleychen hohen empter vnd beuelsleuth dorjn gemelt vnd furgetragen wurden, dorjn aber der gemeynen landsknecht dy doch vnter ein jglich fenlein wy gewonlich bisz zu 500 gehorend gantz geschwygen blyben, dorvmb vnd aus solchen vnformlichen furlegen haben wir vns [der dy annehmung der rechenschafft vnd auch dy bezahlung gewydert, vnnd vns der vffgerichten beredung vnd vortrag wy hiuor offtgemelt alwegen vnd biszanher noch gehalten, Wiewol aber das hirnochmals [mehr tag [nehmlich gein [Gutterbock [Jutterbock [Torgen angesetzt vnd gehalten jst doch alles [vber vnser vberfluszig erpiten vnuerfengklich gewest vnd vnfruchtbarlich zergangen, vnd alszo biszanher noch vnuortragen blyben [dan der Hertzog von Preussen vff seinen vnformlichen furnehmen verharret vnd [dor wir gemeint vns von obgedachter gescheenen beredung nicht abweysen zulassen, vnd doruber [aber [noch mals vehstiglich beruhen wollen aber alles das jenige das e. l. jn dyser sachen [doch fur zimlich ehrlich vnd billich erkennen mugen, dorjn wollen wir vns aller gepur getreulich weysen lassenn,
Handlung mit dem Hertzogen zu Preussen betreffend -
1528 - Handelling emellom k m t oc hertugen aff Pryssen
Kurfyrst Johan af Sachsen erkjender Modtagelsen af Kong Christiern II.s Brev med Forklaringen, hvorfor han ikke kunde komme til det af Markgreve Jörgen af Brandenborg foreslaaede Möde i Krossow til Bilæggelse af Stridighederne med hans Broder Markgreve Albrecht af Brandenborg, Hertug af Preussen; Kurfyrsten erklærer sig villig til efter Kongens Begjæring at söge anden Tid og Sted aftalt, hvis Önske derom ogsaa fremkommer fra den anden Side.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2873). Helark, udvendig forseglet med Ringsignet. [505 aar1528] 
Durchlauchtiger konig, Vnnser freuntlich willig dienst' vnnd was wir liebs vnnd guts vormugen altzeit zuuor, Besonnder lieber Her, Vetter vnd Bruder Vnns ist gestern, vonn Eur koniglichen wirden ain schriefft zukomen der datum heldet zu Lyr am achtenn tag dits monats Decembris belangendt die sach zwischenn Eur lieb vnnd dem Hochgebornnen Fursten Hern Albrechten Marggrauen zu Brandennburg, jn Breussenn Hertzogenn, etc. vnnserm liebenn ohemen, die habenn wir alles jnhalts vernomen, Vnnd als Eur lieb vnnther anderm antzaigen, aus was vrsachenn, Sie denn tag vf trium regum zu *Trossaw gnanttem vnnserm ohemen, Marggraf Jorgen von Brandenburg abgeschriebenn, vnnd seiner lieb darneben vormeldung gethan, das Eur konigliche #[wirde dennselben handel auf vnns mechtiglich vnd volkomlich, gesatzt #[vnnd gestalt hettenn, vnnd sein lieb darauf gebetten, das sich sein lieb, bey jrem Bruder dem hertzogenn jn Breussen bemuhen wolten, solche bewilligung bey seiner lieb auch zuerlangen, darauf wollenn wir Eur ko. e wirden nit pergen, das von gemeltem vnnserm ohem Marggraf Jorgen derwegenn noch nichts an vnns gelanget, so konnen wir auch nit wissenn, was villeicht vnserm ohemen, dem hertzogenn jn Breussen auf solch E. L. erbiethenn vnnd hinstellen gelegen sein wil, wissen derhalbenn Eur koniglichen wirden das wir die sach zu vnns nemen vnnd darjnnen ainen gerawmen tag, vnnd malstadt ansetzenn sollenn nit zuuortrostenn, So aber vonn gemeltem vnnserm ohemen Marggraff Jorgenn derwegenn ichtes an vnns gelangen wirdet, wollen wir vnns gegenn seiner lieb wol wissenn zuuornemen lassenn, das habenn wir Eur ko. e w. freuntlicher meynung nit vorhaltenn wollen, vnnd sein derselbenn zudienen willig vnnd gneigt, Datum Weymar am xxvij tag Decembris, Anno dominj etc. xxix o.
Von gots gnaden Johans hertzog zu Sachssen des heylingen Romischen reichs Ertzmarschall vnd churfurst, Lantgraf in Doringen vnd Marggraf zu Meissen Johans K
Dem durchleuchtenn Fursten Hern Cristiernn zu Dennemargk, Schweden, Norwegen der Wenden vnd Gotten konig, Hertzogenn zu Schlesswig Holstein etc. Grauen zu Oldenburg vnd Delme(n)horst vnnserm sondern liebenn hern vetter vnd Bruder zu eigen handen
[506 aar1529] 
Klaus Hermeling melder Kong Christiern II, at han ikke for det förste efter hans Önske kan indfinde sig hos ham og meddeler Efterretninger om de andre Hövedsmænd og deres Hvervinger af Landsknegte til Kongens Tjeneste.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2782). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben: en Hermelin).
Dorchluchtyghe groth mechtyghe hochghebaren konyngk gnedygheste here myt mynem vnderdenyghen plychtygen wylghen denste bydde yck juwe konychlyke gnade denstlyck wethen dat yck juwer k l w schryfte entfangen vnd allen ynholt sampt ynghelechten sedelen yn allen artykelen wol vorsthan hebbe ock tom delle der sedelen de hant wol kenne nu were yck gans wyllych juwer k l w beghere na nu vort myt ylle by juwe k l w to kamende so begyft syck myt warde dat yck ytsunt yn notsaken ryden vnd ene tydt langk van hus wesen mot vnd wes dorch junckher Eryck den grauen tor Hoyge Cordt van Breynke [Barwert Barner Benedycktes van der Wysck my vnd anderen junckheren teghen den hartyghen van Holsten ghehandel ock wes om van juwer k l g weghen ghebaden wart dat sulue ys alle de to mer malen yn schryft gheset vnd alle by juwen k l w ghebleuen des suluen wart ock van den suluen grauen van der Hoyge vnd den andere bauen gheschrn. junckhern to machhelde vor myner gnedyghen frouwen etc. vnd al den heren vnd gansen hof so bekant vnd apen bar tuchnysse ghegeuen dat ock alle yn schryft gheset vnd by juwen k l w ghelaten wart nu syn my der dynghe noch wol den meren del enbynnen vnd der mach my ock dorch vnlede wol welke entgan syn so dat yck ytsunt vp de ylle nycht bestendyghes dar [vp [van schryuen kan vnd vorhaffe my vnd wet vor war juwe k l w hebbe vnd wete de vnd der ghelyken vorhandelynghe yn al yn schryften vnd gudem ghedenke wol by syck sus wyl yck my na juwer k l w beghere by den cop man vnd al de anderen myt dem alder ersten voghen vnd so vele jummer mogelyck vnd donlyck de dynghe allenthaluen bekunden vnd vth rychten ock de schryfte to wege brynghen vnd so drade my jummer mogelyck befruchte my doch ser nycht er den ynt erste yn der vasten gheschen kan Wyl yck myt der hulpe van goth parsonlyck vft ghewysse bodeschup myt al der vthrychtynge by juwen k l w hebben dar vth juwe k l w allenthaluen wal schullen vorstendyghet werden gnedygheste konyngk yck hadde juwen k l w tydynge vnd ghelegenheyt dysser lande wol vele to schryuende dat der vederen yn al [507 aar1529] nycht wyl to vorten wende syn etc. den yt heft sych begheuen dat hyr ytlyke knechte [knechte vorsamlet vnd vorgadert syn ghewesen vnd ock enen marcklyken antal ruter bespraken syn vnd nu tom delle wedder van ander vnd men secht hyr se samlen syck yn Vr(i)slant ock vp anderen enden weder nu js my ock vast allenthaluen van den dynghen beyegent vnd hebbe ock na der ghelegenheyt ernarynghe vnd vt to rychtende ghedan hebbe auer nycht ermarken kunnen dat de ansleghe wo hyr noch vorhanden juwer k l w saken konden batlyck syn wo wol syck ytlyke hebben horen lathen de vorsamlynghe der knechte scholde juwen k l w tom besten schen vnd komen wen yck nu des wes ermarkede dat yck besynnen edder bedenken konde scholde juwen k l w vnvorsumet wol vorwytlyket werden dat yck juwen k l w de yck goth dem almechtyghen yn allem ghelycke heyl vnd ghesuntheyt alle tydt beuele denstlyck to erkennende gheue Datum Bremen saterdages na den hylgen dre konynghe etc. anno xxjx
alle tydt juwer k l w vnderdenyge wylghe dener Clawes Hermelyngk
Dem dorchluchtyghen groth mechtyghen [hochgebarn forsten [v]nd hern hern Crysteren [to] Denemarken Sweden [vnd] Norwegen der Wen[den v]nd Gotten konyngk [harty]ghe to Sleswyck Hols[ten] Stormeren vnd der [Di]tmarschen graue to Oldenborch vnd Delmenhorst etc. mynem g h denstlyck gescrn.
1529 - Anammit aff Mattis kammersuend then 18 Ianuarij som Claues Hermelin scriffuer k M t
Kong Christiern II medgiver sine Raader, Johan Weze, Electus i Lund, og Kantsleren M. Gotskalk Erikssön, en Anbefalingsskrivelse til Hr. Johan, Herre til Bergen op Zoom, med hvem de paa Kongens Vegne skulle underhandle.
Efter Afskr. (med Johan Wezes Haand?) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2613). Halvark uden Spor af Forsegling.
Cristiern van goets genaden Coeninc tot Dennemarken
Edele ende Welgeboerne heere Jck gebiede my zunderlinge tot v l. alsoe jc der seluer, geerne zekere saken soude doen [508 aar1529.] apenen ende vercleren, soe eest dat jc v tegewoerdelic scick myne lieue ende getrouwe raden heeren Johan Weze electus to Londen, ende meesteren Goedscalc Erix mynen cancelir, Biddende de selue te willen verhooren ende gelooue ende credentie [geuen van tgene dat zij v l. van mynen weegen seggen ende vercleeren zelen, ende tselue hem aenbringen hulpen vorderen ende promoueren so jc my des gansselic vt v l. betruwe, ende oic geneigt ben tegen de selue te verdienen jn tyden ende wilen metter hulpen van god die v Edele ende Welgeboerne bezundere goede heere ende vrient lancliuich ende gesont gespare, te Lyere xvi Ja rij xv c xxix
Den Edelen ende Welgeboeren Heere Heere Jan Heere tot Bergen opten Zoom etc. mynem bezunderen goeden heere ende vrient.
Erkebiskop Olaf af Throndhjem gjør vitterligt, at Almuen i Meldal under hans Visitats sammesteds beklagede sig over, at et Register paa deres Sognedele, som havde staaet i Kirkens Messebog, var bortkommet, hvorfor 5 gamle Mænd nu afgave Forklaring om, hvad Registeret havde indeholt.
Efter bekræftet Afskr. p. Papir. i norske Rigsarkiv fra c. 1630-40 (fra Univ. Bibls. Dipl. Saml. 1846). Uden Segl.
Wi Olluff med Gudtz Naade, Erich. Beszp : wdj Thrundhiemb, och Paffuelligh Sædis Legatt, gjör witterligt for alle, at aar effter Gudtz byrdt, 1520. paa denn 9. löffuerdagen, nest for Könndelmessze daugh. wdj Meldall i wor visiterinng, komme for os mennige allmugh, beklagendis sig haffue mist aff kierckenns messzebogh idt register paa deris marckeron mellum 2. flecke, och begerenndis at wj wille derforre, höre gamble mendtz herming, effter for ne: regesteris lydelsze, komme daa fremb .5. beskedlige menndt, som hette som effterföllger. Hallduordt Erichszönn paa Fytiöm, Biörn Joenszenn paa Myszbrynn, Biörnn Madtzöen, paa Bergh, Olluff Jöstenszenn paa Hyllestadt, och Thörris paa Rychstadt, och regnendis marchron ordt fraa ordt som her epterföllger, Begynndt först fraa Hegennycke for norden neff, och till Suorttehambre, fraa Sorttehambre och till Fynnelycke, som er ein hollme i Hollmssziö, som liger thredungen till Soffn[e]dall, thredungenn till Renndbu, och thredungenn till Melldall, fraa Fynneniuke, jnndt i höygste Giordefielldt, fraa höigste Giordefielldt, och ind Ramnebergh, fraa [509 aar1529] Ramnebergh och ind i Suarttehette, synnlj for Jullewatnedt, fraa Suarttehette och wdj höygeste Rödefielldt, fraa Rödefielldt och i Giordeberigh Reffill, fraa Giordebergh Reffill och i höygste Synnszhoffde, fraa Synnszhoffde och i Slumsagh, fraa Slumsagh, och i Bustadtkleff, fraa Bustadkleff och i Roudebergh, fraa Roudebergh, och i Backebrudt, fraa Backebrudt och i Hynnomur, saa naa Melldallinger 3 nodekast, i Suorkio siöe fraa Hynnenne och i Hogeniuke igienn Nos Olabe quj super, manu mensa supra subsriphj, Dette at were enn rechtigh, gienpart, wdaff marckeskellerne, wdj Ørckedallen, Melldallen, och Renndebou, som denn förrige suorenschriffueren, Söffrenn Blaas, haffuer vddragen aff Melldallens kierckebogh, effter gammell menndtz, hermingh. dette bekender ieg Peder Thruelszen medt eigenn hanndt.
Anders Glob, Provst i Odense, gjör paa Kongens Vegne Regnskab med Hr. Vincents Lunges Fuldmægtig Nils Gjordssön for Bergenhus Slot og Len for Aarene 29 Septbr. 1526 til 29 Septbr. 1528 samt for en Del underliggende Len for Aaret 1528, hvorefter det angives, hvad han beholder paa Slottet, og hvad Kongen er ham skyldig.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 11. b No. 8). Halvark med paatrykt Vaabensegl. (Jfr. N. Rigsreg. I S. 19 f. og Dipl. Norv. V No. 1057).
Jeg Anders Glob prouest i Othenss giør vittherligt met thette mith obne breff at ieg pa wor kiereste nadige herres wegne haffuer seddeth oc wæreth ower regenskab met fornomstig swendt Nielss Giordzssen pa velbyrdug mantz her Vincencies Lwnges wegne om all visse oc vwisse rentte hwes for ne her Vincencies vpboreth igen vdgiffuit oc forthæreth haffuer, pa Bergerhuss slot oc aff the len han ther vp vnder liggendes haffuer, vdi rede peninge oc i fitalie korn smør flesk oxene kiør faar, lam, bucker, hwder skindt, thallig, wild werck och andre waare met nogen adderstade han indkreffdt haffuer siden sancti Michels dag ther gudz aar skreffuis mdxxvj tha han siistes regenskab giorde och so framdelis vdi tw sambfelde aar ind till sancti Michels dag mdxxviij oc ther met indregneth hwes han skyldug bleff aff nest førmere regenskab Sameledes giorde han rede fore affgiffts peninge aff Sogen, Liste len, Trwmszen Nordfiordt Rwmssdalen Swndmøre Ffoeszen oc Edøen fore thet aar mdxxviij som beløb seg vii#j c xiij marck Oc so ther met hans vdgifft beregneth oc lagdt efftir hans regenskabs [510 aar1529] ludelse emod hans vpbøringe bliffuer han skyldug oc er igen beholdendes pa slottit thette efftirskreffne først xi#j lodt sølff, x#jx pund i#j marck kobber, j c xvi#j pund iærn jtem vii#j alne i qwarteer oc ith stycke Engelske fitz, jtem viij stycker iii#j alne Leydist, x stycker vij alne i#j qwarteer Deffuentirst, xxxiiij alne Skottsk jtem v stycker v alne i qwarteer waare clede oc vij alne Oszenbrygges, jtem ij c xv#j alne Iiszlandz vadmell oc iiij alne Vplandz vadmell, i#j alne sardug jtem xl alne minus i#j qwarteer bolth læreth jtem iij lester v tønner smør, viij tønner thallii, ij pund #v marck wox jtem xviij tønner Norske salt oc ij lester Baye szalt, jtem xx tønner thiære, jtem xj lester oc iiij stycker malt ther till xiiij stycker mell, x lester rwg jtem lxx lubber, lxiij sæle speck jtem iij nødz fald #j tønne oc #j lem kockiøth jtem aff faar lam oc bucke kødt j tønne iiij krope oc ij lemer jtem iii#j c xxxi#j sider flesk, i tønne kallwnde oc xxij gess jtem lxx degger gedz skindt oc iij skindt jtem lx degger kalffskind, risbiskindt iij degger j skindt jtem ij elffues hwder ther till xiij andre dywrsshuder jtem xxxiiij morskindt jtem iij c iij ottherskindt, lxiiij reffskind, xxxiiij grawerck skind, iij biørn hwder jtem lv bencke bulster, xv riin kalff skindt, vij par Lappe støffle, iiij tønner traffuen oc i tønne køckenfeeth, Oc so bliffuer wor kiereste nadige herre her Vincencies hær emod igen skyldug forst aff rede peninge j c ij marck iiij #B vij d., #j alne Deffuenterst pøgk, xvj alne sølffar clede, lxxxii#j alne foderdug, i stycke oc xviij alne Oszenbrygges oc so war wor nadige herre hanom tilforne aff thet annet nest førmere regenskab skyldug i#j c xl alne Skotzk hwer alne fore ix #B, jtem xv packer Hetther vadmell vdi hwer packe lx alne ther till ii#j pack oc vij alne Færøøs vadmell jtem iii#j c xli#j alne westuerdz læreth, jtem Skotzske salt #v lester v tønner v løbe, jtem i skippund #v lispundt hwmble jtem ii#j c xxxv woger raaskiær dog siiger han seg at haffue pa slottit som wor nadige herre haffue skall som hanom skenckt er oc han foeth haffuer till ower wecht i#j c x woger raaskiær, i tønne broth mad oc xij woger recklinge jtem iii#j lester i#j tønne i quarter mackrelle, vj oxe oc kohuder, v#j degger iij skiindt bucke skind, lxx#v degger faarskind oc iij skind jtem iij tønner gryn iiij tønner edicke oc i hatth so godt som vj #B Ther met qwiitterer ieg for ne her Vincencies pa wor kiereste nadige herres wegne ind till nw for ne Nielss Giordzssen komer till hans nade oc fanger hans nades egen qwiittantze Giffuit oc skreffuit i Køpnehaffn sancte Dorothee virginis dag mdxxix meo sub sigillo
[511 aar1529] 
Kantsleren Klaus Görtze underretter Esge Bilde paa Hagenskov om, at han har sendt hans Breve til M. Jesper (Brochmann) med Begjæring om at söge hans Önsker opfyldte hos Kongen, som ikke har Inventariet paa Ber- genhus hos sig, hvorimod Degnen i Bergen, Hr. Hans Knudssön, som nu er i Odense, bedst kjender Sagen og kan fölge ham til Norge.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11 b. No. 19). Halvark med Spor af udvendig Forsegling. (Jfr. foreg. og fölg. Brev samt Dipl. Norv. X No. 569).
Wenlig kerlig helsen fforsentt mett vor herre Kerre Esgii synderlig gode ven som i schriffue att ieg skulle bestill noger ethers erinde huess k m thaa maaj wide att ieg fick icke ethers breffue for en i Fflensborg daa sennde ieg mester Jesper ethers breffue oc *lad hannom bede att hand will bestelle thennom houss k m haffde ieg werritt till stedde daa wille ieg gerne haffue bestillitt thennom Som i schriffue om thett jnventarium paa Bergen thaa maaj vide att myn herriis naade haffuer thett icke her huss seg oc vid ieg i(n)gen ther ved beder rede ther paa vden her Hans Knudsen thij hand antvorditt hussitt fran seg som er nu i Othens oc er degen i Bergen, som y schriffue om y maa tage hannom op mett ether thaa maaj vell tage hannom mett thij hand haffuer myn herriis naadiis loff Som y schriffue om Knud ride smaasvendtt daa er hand icke kommen till bage igen Som y schriffue om then mode som skall stande i Aarss att ieg skulle schriffue myn her bispen om Erck Skrams brølopp daa maaj wide att thett staar meg icke till att giøre dhij hand haffuer iicke fangett nogen endelig svar ther paa om hand skall haffue [pigen [jomfrune eller igy beder ieg ether gerne huad y kunde werre hannom behelpelig ther i attj vill thett giørre oc ther som dett vaar forsett aff gud daa waarre thett baade Ercks oc hendis beste, att broløppitt kunde stande anthen [samme tid der eller [en anden sted mett thett første Som y schriffue om den dom ffruue Elsze Laxma(n)dz skulle haffue daa ved ieg aldeliis jntitt aff then dom at sige som y schriffue om her Henrck Krumedigis errinde daa tallde ieg mett *mett myn herriis naade oc tallde her Henrck Nielsen meg till [daa saude ieg hannom daa kunde ieg i(n)ggen svaar faa for end her Henrick Krumdig komm myn herriis (naade) sielff till ords Her mett ether gud beffalendis. Screffuitt paa Soluiigh aar mdxxviiij
Clauis Giorze [512 aar1529] 
Erlig oc welbyrdig mand Esgij Bille till Hageskoff kerligen sendis thette breff
Kong Frederik I sender Esge Bilde, Befalingsmand paa Hagenskov, til Underretning en Kopi af den Kvittants, som Hr. Vincents Lunge sidst erholdt paa sit Regnskab.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11. b No. 16). Halvark med udvendig Forsegling med det mindre Segl. (Jfr. No. 425).
Frederich met gudts nade Danmarcks Wendis etc. koning vduald konning tiill Norge hertug i Slesuig Holsten etc.
Vor sønnerlige gunst tilfornn. Kere Esgy som ether well dragis tiill mynde om thend affsked i finge aff oss ther i droge fran oss fran Gottorpp om her Vincents Lunges regenskap etc. thaa sende wij ether nu her hoes een copie aff thend quittantie hand nu fick aff oss ther aff i haffue at formercke alt leiglighedt huor siig om samme hans regenskap forløbet er ther effther i mwe ether wiide at rette ther met giøre i oss sønnerligen tiill wilge met och forskyldet gierne. Befalendes ether gud Schreffuit paa wort slot Gottorpp fredagenn nest effther Oculj søndagh aar etc. mdxxix.
Vnder wort signete.
Oss elskelige Esgy Bilde wor mand raad och embitzmann paa Hagenskough
Kong Frederik I paalægger Rigsraaden Esge Bilde, naar han kommer til Bergen, at indkalde for sig Hr. Vincents Lunge og Fru Ingerd (Ottesdatter), Hr. Nils Henrikssöns Enke, samt paa den anden Side Hr. Holger Rosenkrantz, Befalingsmand paa Nykjöping Slot, eller hans Fuldmægtig og at give en skriftlig Afgjörelse i Sagen mellem dem angaaende det Gods i Norge, som Hr. Holger klager over, at de uretteligen forholde hans Broderbörn.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11. b No. 50). Halvark med bagpaa trykt mindre Kongesegl.
Vii Frederiich mett guds nade Danmarcks Wendes oc Gottes konning wdtwoldt konning tiill Norge hertug i Slesuig [513 aar1529] Holsten Stormaren oc Ditmerschen greffue i Oldenburg oc Delmenhorst helsze ether oss elskelige Esge Biille wor mand oc raadt kerligen mett gudt oc wor nade Wiider att oss elkelige her Holger Roszenkrans riidder wor embesmand paa wortt slot Nykøping haffuer berett fore oss att oss elskelige her Vincencius Lunge oc frue Jngerdt her Niels Henricksens riidders epterleuerske haffue nogett godz rørendes och wrørendes wtij wortt riige Norge fran hans brøderbørn oc thet holdes hannom oc thennom fore mett wrette Thij bethe wij ether kerligen beffalle oc mett thette wortt obne breff fuldmagt giffue at nar i tiill Bergen først kommendes worde kalle fore ether for ne oss elskelige her Vincencius Lunge oc fru Jngerd paa then ene oc her Holgerdt eller hands fuldmegtuge paa then anden siide hørrer thennom then szag emellom oc skielier thennom at met rette Oc hues i wtij then szag gørendes forfarendes oc thennom aff siigendes worde epther begges theres bewisninger attij thet giffue bescreffuett fran ether som i vele andsware fore gudt oc wære bekiende fore oss Thesligest bethe wij kerligen begge parthenne som samme szag anrører oc forscreffuit staar attij mett begges ether bewisni(n)ge møde fore for ne oss elskelige Esge Biille nar han tiilsiigendes worder oc nyde oc wndgiellde hues ther om log oc rett er Giffuett paa wortt slott Gottruppe fredagen nest epther søndagen Judica aar etc. mdxxix vnder wortt signete
Ad mandatum domini regis proprium
Her Holger
Allart Boelzon og Cornelis Banninck, (Rentemestere) i Amsterdam, tilkjendegive Erkebiskop Olaf af Throndhjem, at de efter hans til nogle Bergefarere udtalte Önske sende et Skib med Kjöbmandsvarer, fört af Skipper Simon Glasemaker, til Throndhjem for derfra at bringe norske Varer tilbage samt erklære sig villige til at bygge og aarlig sende ham endnu et lignende Skib, hvori han, om han önsker, kan blive Medeier for en Fjerdepart eller omtrent 570 Gylden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2594). Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Eerwairdichste vader jn Goode, Grootmoghende, Waelgheboren Eedele vroome wijse Ghenadighe Heere, Wij gebieden ons tot uwe .E. G. zoo wij onderdanichlicxte moghen, doende den zeluen guetlijcken te wetene, hoe wij van eenige coopluijden ende Bergheruairders deser stede verstaen hebben dat uwe E. G. wel van [514 aar1529] meeninghe zouden zijn ende begheeren dat jairlicx jn uwer .G. lande van Dronten, van hier coomen zouden twee schepen ofte een, geladen mit diuerse coopmanscappen ende waren omme de selue aldair te lossen ende wederom mit visch, huijden ende andere coopmanscappen, aldair wesende, te laden, ende dat wij omme tselue te versoecken, ende op hoope dat [ons sulcx sal mogen gebeurren, aldair tegenwoordelick zenden een schip geladen mit diuerse coopmanscappen ende waren, dair scipheer off is Sijmon Glasemaker brenger van desen, zeer oitmoedelick biddende ende vruntlick versouckende uwe .E. G. willen den seluen scipper ende coopluijden mit hem wesende verghunnen ende toelaten zij hoere goeden jn uwer G landen ende gebieden mogen vercoopen, ende wederom coopen ende jn tvoorscr. scip laden ende herwerts ouer brengen alsulcke goeden ende coopmanscappen als hen gelieuen ende goetduncken sal gelijck uwer .G. ondersaten alhier dagelicx doen, dat verschulden wij nair onsen vermoghen tegens uwen .G. ende hoere ondersaten altijt gairne dienstlijcken wederomme, Ghenadighe heere jndien onsen voorscr. scipper ende coopluijden zulcx ghelijck voorscr. staet, ghebeuren mach, soo zijn wij van meeninghe alhier een nyeuw schip te laten bouwen ende maken ende jndien uwe Ghenaden jnt schip ende goet een vierdepairt beliefden te hebben dair zouden wij wel mede te vreeden wesen ende willen alsoo doen dat uwe .G. onser wel souden te vreeden weesen, Hoopen oick dat wij wel een goede penninck jairlicx winnen zouden, jn zoo verre God behouden reysen verleende des wij hoopen. Ghenadighe Heere, dit nuwe scip mit de coopmanscappen, zoo wij dat rekenen ende ouerleggen zoude costen omtrent drie ende twintich hondert gouden gulden beloopende een vierdepairt omtrent vijff hondert ende tseuentich gouden gulden, waeromme jndien uwe .E. G. een virde pairt begheerden te hebben zouden ons alsdan zoo veel ghelts mogen zenden, ofte uwe .G. zouden zoo veel visch tot Berghen jnde coopsteuen mogen vercoopen ofte doen vercoopen, den coopluijden ende Bergeruairders van Aemsterdamme die de voorscr. penningen dair off tot Aemsterdam [jn onsen handen wel vuijtkeeren ende betalen zouden omme uwer .G. vierde pairt dair mede vuijt te reeden Ende wairt sake dat uwe .G. van meeninghe waren te doene gelijck voorscr. staet, ende tot Berghen visch zenden wilden omme dair toe vercoft te werdden, soo zoude ons goet ende geraden duncken dat uwe .G. hoore dienare schic [515 aar1529]  ten an onsen dienair genoomt Gherit Dirckx zoon, tot Berghen leggende, omme van hem te weten, wye de sekerste coopluijden van Aemsterdamme zijn, omme de penningen tot Aemsterdam vuijt te keeren, ten eijnde dat uwe G dair bij gheen schade en ghecregen, welcke Gherit Dircx zoon wij van als jnformatie gegeuen hebben, Ende jn geualle dat uwe .G. belieuen een vierde pairt te hebben soo zouden wij wel begheeren dat uwe .G. tot Berghen jnde coopsteuen zenden een goet stuerman die goede kunde ofte kennisse hadde op de hauene van uwer .G. landen, ende den seluen verscrijuen an onsen voorscr. dinair tot Bergen leggende die hem voort jn dese lande brengen zoude. Ghenadighe Heere oft uwen .G. nijet en belieffden ofte an en stont een vierdepairt jnt voorscr. scip ende coopmanscap te hebben gelijck vooren verhaelt is, soo zouden wij nochtans wel van meeninge wesen, gelijcke wel tvoorscr. schip tedoen maken ende bouwen ende tselue aldair jn uwer G lande te zenden jn zoo verre onse scipper ende coopluijden aldair vry souden moghen coopslagen, Ende want uwe .G. van onse persoonen gheen kennisse en hebben, zullen de selue tot Berghen jnde coopsteuen nair onse persoonen conditie ende handelinghe mogen doen vraghen, dairmen dair off wel onderrechtinghe gecrijgen sal, Oick mede sal uwer G dienair die mit onsen scipper ouer comt, uwen .G., van ons, een weynich onderrechtinge doen, Zeer oitmoedelick ende dienstlick versouckende ende biddende ons desen onsen scrijuen jndien besten ende jn gheenen onghenaden te willen of neemen ende ons van als een guetlick bescreuen antwoordt bij desen te willen ouersenden dair nair wij ons zullen moghen weten te rechten, dat verschulden wij nair onsen crancken vermogen altijt gairne dienstlijcken wederomme Tkenne God almachtich onsen Heere die uwe .E. G. gesparen wille langhliuich salich ende gesont Ghescr. tot Aemstelredamme den ix en dach Aprilis a#nno etc. xxix.
De al uwe guetwillighen Cornelis Bannicnk Allart Boelezooon m. pp. m. pp.
Eerwairdichsten vader jn Gode, Grootmoghende waelghebooren Eedelen Vroomen wijsen, ende voirsienighen Heere Oloff bijder gracien Gods Archibiscop van Tronden Pauwestlichen Settis Legaet etc. onsen zeer wairden ende genadigen Lieuen Heeren. [516 aar1529] 
Breff fraa Borgemisteren i Amsterdam.
Angivelse paa hvad Christiern Perssön har oppebaaret under sit Ophold i Norge, og paa hvad han og hans Karl har forbrugt i samme Tid.
Efter samtidig Optegnelse p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 11. b No. 13). Halvark, lidt musædt og uden Segl. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 659-60 og N. Rigsreg. I S. 20 f.)
Thet som Christiern Persen haffwer vppeboreth i Norge paa thenne regze løber altsammen tiilhoue regnet - xv m j c xviii#j marc iiij #B for vdhen j lest hualspeck som her Vincents skicketh tiil Lupke Ther emod haffuer hand antuordhet fran seg - xiiij m vij c xviij marc oc iiij #B So beløber hans thering som hand haffuer fortherith tiil Norge oc tiill bage eghen och ther vdhj landhet - iij c xlii#j marc Oc en karll som hand hagde i tieniste ij aar paa k maiestats regze xlviij marc Summarum paa vdgiifth xv m j c #jx marc iiij #B [Th]a bliffuer hand skyllig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Henning Walckendorff, anmoder (den kgl. Secretair) Johan Friis til Hesselager om at oversende og, om han önsker, læse det Brev til Erkebiskop Olaf af Throndhjem, som han sender ham, og hvori han söger Underretning om den hans Broder, Erkebiskop Erik Walckendorff, tilkommende Indtægt af Throndhjems Bispestol fra den Tid, han forlod Throndhjem, og til han döde i Rom, endvidere om de 800 Gylden, der sendtes efter ham til Rom, men som Erkebiskop Olaf oppebar efter hans Död, om Afgiften af hans Len efter hans Bortreise fra Landet samt om hans Sölvtöi og Kister, som han havde deponeret i et Kloster i Amsterdam men Erkebiskop Olaf har ladet afhente, m. m.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 11. b No. 10). Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben). (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 558 og 604).
Venligh keærlig helssen tiil forne skriffwit met vor herre keære Iehan Friis synderligh gode ven taker ieg edher gerne for [517 aar1529] megit goth som i meg altiid giord haffwer hwilkit ieg vel altiid gerne forskylle met edher i alle the mode som ieg kan som ieg edher plitig er keære Iehan sender ieg edher et breff som ieg haffwer skriffwit ærkebisspen tiil aff Trwnhiem ati ville vel gøre och haffwe then vmaghe oc beskike ham thet oc ville i brydit op och læssit tha moi ther rode for, ieg haff(uer) skriffwit ham tiil om then del som myn broder bisskop Erick haffdhe ther oc om then rænte som gigh aff *stidtidh fra then tiid han for aff Trwnhiem oc tiil han døde i Rom jtem om viij c gylden the sende ham tiil Rom ther the kom ther tha *vro myn broder døøth them tog bisskop Oluff tiil sine breff i Rom jtem om then rænthe som gigh aff the læn han haffdhe aff konghe Krisstiern hwad the rentith men han vor aff landit jtem om thet søluff som myn broder førdhe herre aff landit ther han for tiid fø(r)st som vor en skøn søllkande oc vj skøne sølstoff alle met logh jtem for the iiij eller v kisster som han lod hewe i Amsterdam i eth closster som myn broder sæthe ther i mod biisp Oluffs egit breff han skreff meg tiil at vi skolle lade henthe, thet breff haffwe i och ther vorth bud kom effther same kisster hade han ladit hent them mod hans breff jtem er vos och saud at ther myn broder vd for aff Trwnhiem beseglit han tw kisster then ene vor stixtens clenodii och then anden hans egit thet som han ville vnde sine arffwinge och siden anden del som ther met føller som i konne vel sæluff ydermere pa finde som edher liger sæluff ma(c)th pa met vos som talit er oc ther fore bydher han vos inthet andith en ien langh skriffwelse oc po finder ther oc thar som han vel vnsky(l)de seg met Hwad haffwer hans arffwinge met at betalle then bygningh som the bygde pa Trwnhiems kircke siden myn broder foor vd etc. hadhe han fordeærwit *stittigh och kirken i bunden, tha konne han icke byde hans arffwinge mynde goth en the gøre ramer vorth besste herre i bland som edher liger ma(c)th pa met vos keære Iehan Hans stryger vor i gord i Æsskeris *telglade och lærde edher stryger at stryge dwuelth tagh och feck ham formen och skal han fylle ther en ovn sten pa mandag Hermet edher gud beffalendes skriffwit tissdag for sancte Erassmus dag mdxxix
Henningh Valkenndorff
Eærligh och velbyrdigh mand Iehan Friis tiil Hess(e)lager gord keærlige sendes thette breff
[518 aar1529] 
Markgreve Georg af Brandenborg beretter Kong Christiern II, at hans Broder Markgreve Albrecht af Brandenborg, Hertug af Preussen, er villig til at slutte Forlig med Kongen, naar denne vil betale, hvad han skylder ham, hvorfor Markgreve Georg anmoder om at faa endelig Besked om Kongens Villie.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2602). Helark, Patent med udvendig Forsegling.
Durchleuchtiger Konig, vnnser willig freundtlich dienst zuuor lieber herr Oheim vnnd Schwager Nachdem sich zwischenn Euer koniglichen Wird an einem vnnd dem Hochgebornnen Fuersten. vnnserm freuntlichen lieben brueder herrn Albrechtenn Marggrauen zu Brandenburg hertzogen jnn Preussen etc. anndersthails, etlicher schuld halben, die Euer konigliche Wird seiner lieb zethun seien, jrrung halttenn, darjnn Wir auf Euer koniglichen Wird bescheen ansuchen, bisher allerley hin vnnd wider geschrieben haben, vnnd finden genantten vnnsern lieben brueder des gemuets, wann sich Euer konigliche Wird jnn betzalung gemeltter schulden schickenn werden, das wir hoffen, zwischen Euer koniglichen Wird, vnnd gedachtem vnnserm lieben brueder einen zimblichen vertrag zefinden. Welchs auch volgends Euer ko : n wird, vnnd derselben kinden jnn annder weg, zu guttem kumen mocht, Das wolttenn wir Euer ko : n Wird gantz freundtlicher gutter maynung nit verhalttenn. Vnnd was nun hierauf entlich Euer ko : n Wird zw gemuet. ist oder sein wil, des mogen vnns Euer ko : e Wird vffs ehest wider berichtenn, so soll bey vnns kein mangel sein, zu gutlichem vertrag. vnnd was allenthalbenn, den sachen zu guttem gedeihen mag. zuhanndeln, Vnnd thun Euer ko e wird hiemit dem almechtigen jnn sein gnad vnnd barmhertzikayt beuelhen, Datum Blassenberg am sontag nach Medardj Anno etc. xxix
Von gotts gnaden Georg Marggraf zu Brandenburg zu Stettin Pomern der Cassuben vnnd Wenden auch jnn Schlesien zu Ratibarn Jegerdorf etc. hertzog. Burggraf zu Nurinberg vnnd Fuerst zu Ruegen.
Dem durchleuchtigen Fuersten herrn Cristiernen der Reich Tenmarck Schweden Norwegen der Wenden vnnd Gotten konigen. hertzogen zw Schlesawick vnnd Holstain. Stormarn der Dietmarischen etc. Grauen zu Aldenburg vnnd Tollmanhorst, vnnserm lieben hernn Oheim vnnd Schwager.
R. am 10 Julij a o 29
[519 aar1529] 
Kong Christiern II udtaler i Brev til Cornelius Scepper sin Glæde over hans Meddelelse om, at Herren af Beveren er villig til at understötte Kongen med 12000 Gylden til hans Restitution, samt paalægger M. Cornelius at anmode denne om at anvende sin Indflydelse hos Herrerne af Bueren og Bergen for hos dem at erholde lignende Summer, hvorfor fuld Sikkerhed skal stilles; Kongen haaber ogsaa, at der sörges for, at ledige Landsknegte ikke hverves til Frankrige for at anvendes mod Keiseren.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2630). Helark uden Segl.
Von gots gnaden Cristiern kunigk zu Denmarken Swedenn Noruegen etc.
An Cornelius Scepperus
Vnser gnad vnd alles gut zuuorn, Gestrenger lyber besonder, Wir haben euer schreyben so yr jtzo an vns gethan empfangen, vnd doraus vernohmen wie das der wolgeborn vnser sunder guther freundt der herr von Beueren gewilligt vns mit eyner summa gelds als nehmlich zwelfftausent gulden zuwillfahren vnd dauon gutzusagen, etc. der vnd aller guttat so vns S. l. jn vnserm oblygend erzeigt vnnd bewysen hadt, Thun wir vns gein S. l. vffs hogst vnnd vleyssigst bedancken, [mit erpietung solches alles vmb S. l. noch allem vnserm vermogen zuuorschulden vnd jm besten nymmer vergessen vnd sagen auch euch hirmitt euers furgewanten vleysz gnedigen dangk, vnnd begern dorneben an euch mit sonderm gnedigem vleysz jr wollett [mit [den [hern von Beueren von vnsernt wegen mit allem vleysz bitten mit den andern *den andern zweyen herren als Bueren vnd Bergen vffs aller getreuligst vnd vleyssigst [zu verhandlen vnd [zu verarbeyten das sy vns mit dergleychen summa gelds oder etwas hocher szouiel bey jenen zuerhalten were gutwilligk verstrecken vnd entsetzen wolten, so seindt wir bereyt vns gegen jenen zu obligieren vnd zuuerpflichten solch geldt nicht anders zugebrauchen, dan das vns dormitt zu wydersetzung vnser kunigreich land vnd leuth soll gedient vnd verholffen werden, vnd dorneben bey dem von Beueren zubefordern das vns S. l. dy oblygatien vnd aller nottorfft deszen gehorend [vff vnser ansuchen zuschicken wolten so seint wir willig vnd *vnd bereyt S. l. dy altten verschreybung auch forderlich zuubersenden [vns wy hieuor gescheen vnd nach lauth vnsern oblygatien zuuberschreyben vnd dorauff S. l. gnugsamlich versicherung zuthun [vnd vnd begern gnedigh vleisz an euch jr wellet allen moglichen [520 aar1529] vleysz hirjnn furwenden das vns zu guth gereichen mocht das wollen wir gegen euch jn gnaden vnd allem guthen zuerkennen gneigt sein vnd zum besten vnuergessen haben Datum Lyr am 14 Junij anno 29.
Cedula
Auch wollen wir euch nit verhalten das wir von dem Graffen von Bueren [als gestern vernohmen das etlich knecht dem kunig von Frankreich [vngeuerlich bey achten zu guten wyder key. M t solten angenohmen werden derhalben volhoffen wir vns gentzlich wo vns jn dyser sachen mocht gehelffen werden das wir noch allem vermugen wollen dauor sein das solch furnehmen keinen fortgank soll erlangen Vnd bitten aber als wyuor jr wollet alles vleysz furwenden das vns jn vnserm oblygend zum besten mocht gedient werden das wollen wir wy obstedt alzeit jm besten gegen euch zuerkennen gneigt sein vtsupra
Kong Frederik I paalægger Hr. Henrik Krummedige at paatage sig Hr. Holger Rosenkrantz's Broderbörns Sag mod Hr. Vincents Lunge og hans Svigermoder (Fru Ingerd Ottesdatter) angaaende det dem tilkommende Gods, hvormed disse sidde inde, da Hr. Holger ikke for Tiden kan drage til Norge.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 11. b No 15). Halvark med Kongens bagpaa trykte Segl (Jfr. No. 428 ovenfor og Dipl. Norv. IX No. 637).
Wij Frederich met gudts nade Danmarcks Wendis och Gottis koning vduald koning tiill Norge hertug i Slesuig Holstenn Stormern och Ditmerskenn greffue vdj Oldenborg och Delmenhorst helsse ether oss elskelige her Henrich Krummedige ridder wor mand och raad kierligenn met gud och wor nade Wiider at oss elskelige her Holgerd Rosenkrandts ridder wor mand tiener och embitzmand paa wort slott Nykiøpinge haffuer berett fore oss thet oss elskelige her Vincentius Lunge wor mand och raad och hans husfrues moder haffue taget noget arff vdj løssøre och jordegodts och thet haffue anammet och vppebaaret och thet endnu holde hoes thennom met vrette huilckenn arff for ne her Holgerdts brødrebørnn er aff rette tilfalden Och hand nu er forhindret here vdj wort forfaldh saa at hand icke kand giffue siig ther om ind vdj Norge och thale thennom ther paa thenne tiid paa hans brødre [521 aar1529] børnns weigne vdj rette Thij bethe wij ether och befale atj paa hans weigne thale for ne her Vincentius Lunge och hans hustrues moder om samme arff tiill och esker begerer och anammer aff thennom fylleste ther fore indtill saa lenge at sagen kommer vdj rette och hand thaa ther om fanger dom fore siig effther loffwen Giffuit paa wort slott Kiøpnehaffn sanctj Hans baptiste affthen aar etc. mdxxix Vnder wort signete.
Relator her Magnus Gøye ridder och hoffmesther
Her Holgerd Rosenkrandts - miin herres beffalingh om Ottis børn
Hr. Mogens Gyldenstjerne, Befalingsmand paa Agershus, beretter Kong Frederik I om Indbyggernes Uvillighed i 12 Skibreder til at betale den paabudne Gjengjerd, hvorfor han 16 Juni har holdt Thing med Almuen, hvis Svar han oversender; det norske Rigsraad tilraader at lade Sagen bero indtil Kongens eller hans Fuldmægtigs Ankomst til Norge, men Hr. Mogens tilraader Straf for Exemplets Skyld og udbeder sig tilsendt en Jagt med 50 Karle. Han beretter derhos om 2 Skibe, der ere löbne ud fra Veere og skulle agte sig til Island eller Bergen, samt om 3 andre Fartöier, der ligge under Norges Kyst.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 11. b No. 6). Helark, udvendig forseglet med Vaabensegl (Ringsignet).
Miinn ydtmig vnnderdanig plictug oc troo thienneste eders naades hogmectugheedt altiidt redebonn tilschreffuen met gud. Kiereste naadigste herre werdes at wide at effter ederss naades befalning om then giengierdt som thee besønnderligen vtoffuer xij skiibrede fortrycke seg met oc indholde, tha loed ieg strax effter at ieg hiid tilbage kommen war aff Danmarch opskiære almenning th[in]gh vtoffuer alle xij skiibrede oc loedh thinge met them sanctj Botulphs afftenn thii thet kunde ey førre w[ære] for theris aenfridt, men hues swar almwenn gaffue meg påa ederss naades breeff tog ieg beschreeffue[tt] Sender ieg eders naade en wdtscript ther wtaff, Haffde ieg strax raadt met thesse gode mendt N[or]ges raadt som tiilstede war huorledes ieg schulle befatte meg ther vdinden effter slige whørsome oc wlydelsæ, tha gaffue the meg fore at them tycthe raadeligest wære for mange hande orszager schiildt atlade aldeles bestaa ther met indtil szoa lenge Eders Naade eller eders Naades fuldmectigh hiidt i riiget kom som visseligenn forwen [522 aar1529] thenndes er, Oc ther met haffuer ieg ladet aldeles bethæmme indtil ieg fonnger ederss naades wilie oc schriffuelse ther om ther will ieg aldeles som ieg plictug er retthe meg effter dog tycker meg raadeligest wære at ther io gaar haardeligen straff effter poa thet at thee schulle ey giøre flere wlyduge met seg thii almwenn giøres fast wuilige oc ther som icke thette straffedes tha war till fare at andre schulle fordriiste segh atgiøre thet samme, tecktes eders Naade atskicke hiidt en iacth met #j c karle tha bleff ther well raadt at tage nogre aff thee riigeste och yppe(r)ste wed halsszenn oc siden schulde well menigheedenn falde till føygæ etc. Jtem som ieg schreeff eders naade siist tiill om thet folch her vnnder landet kommen war, tha kunde mitt folch som ieg haffde wdtsendt inthet fornemæ eller formerche aff them, Schreffues meg tiill wtaff mitt eyget bud aff Amsterdam at ther løebe ii skiib wtaff Fæer met folch fetalie bøsser krudh oc werge wdtstaferede och siiges at thee acktede seg at Franckerigæ, Engelandt oc Schotlandt om yttermere hielp oc bestanndt end huortt wdt the acthe sidenn wiidh ieg icke dog schriffues meg tiill at Sewrin Norby er icke høffuitzmandt ther paa oc at thee acthe seg att Iislandt eller oc at Bergenn om thee fonnge bestanndt, kom meg oc nu nyeligenn for tiidennder at heer ere kommen iii skiib oc jacther vnnder landet Siiges at then jacth som thet folch war heer nu siist vnder landet met schulle wære ther met end huad thet er for folch ther met er, wiidht ieg icke oc ligge thee stille oc inthet befatte seg met nogenn wten betale huess the taghe thette badh meg bispenn i Oslo at scriffue eders naade tiill som han sagdæ seg haffuæ hør[t] oc forfaret etc. kiereste naadige herre wilde eders naade werdes atwære fortencthe wti thesse ærennde huess [yder] mere tiidender ieg kannd forfare wti fremtiiden will ieg altiidt schriffwe eders naade tiill oc er t[het m]eget nytteligtt for gantzsche riiget at eders naade eller eders naades fuldmecthug hiidtkom for mange me[ctii]ge brystes schiildt som riiget paahenger Huor ieg kanndt wære paa ederss naades gaffn oc beste scall e[ders] naade altiidt finde meg som tilbørligt er villig oc thiennestacthigh befalenndes her met ederss naades ho[g]mectigheedz liiff sieell oc lyksommelig staett gud almectigeste ewinneligen Schreeffuet paa Aggershus søndagenn nest effter sancte Hans baptiste midsommers dag aar etc. mdxxix
Eders Naades Ko : Mts villig oc plictug thiener Mogens Giildenstierne [523 aar1529] 
Hogbornnste oc hogmectigste fiirste oc herre her Frederick met gudz naade Danmarchs Vendes oc Gottes konning vdtualdt konning till Norrige hertog i Sleszuiig Holsten Stormarenn oc Diitmerschen greffue i Oldenburg oc Delmenhorst sin kiereste naadige herre ydtmig[eligen]
Klaus Hermeling tilskriver Kong Christiern II i forsigtige Udtryk angaaende de Hverv, han paa dennes Vegne har havt hos (Biskop Frantz) af Minden, Wilhelm Klencke og andre, og henviser til Hr. Antonius v. Metz, der sendes til Kongen, med Hensyn til de nyeste Begivenheder, Rytterne etc.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2783). Brevform; lidet Halvark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Dorchluchtyghe grotmechtyghe [hochgebaren konyngk alder gnedygeste here myt mynem wylghen bereden denste bydde yck juwe konychlyke gnade denstlyck wethen dat yck na beuele vnd aueschede juwer k l w aller sake haluen so vele my jummer moghelyck myt vlythe ghedacht vnd vthgherycht erstlyck der breue haluen so my juwe k l w mynem g h van Mynden [etc. belanghen mede ghegeuen dar juwe k l w enen vorsegelden reuorsal bref van wedder hebben schal den yck alle Wylken Clenken behandet vnd nu yn en kort den reuersal bref my ghewys weder ton handen schyken weyl vnd wen dem so gheschen wyl yck den vnghesumet by juwen k l w hebben ock de anderen heymygen beuele an vfgedachten Wylken Clenken syn myt gotlyker hulffe vnd dancknamychheyt wal bespraken vnd vthgherychtet des juwe k l w myt vorlenynghe van goth yn en kort wol warachtygen wyderen beschet crygen werden och hebbe ych de lude tom meren del bespraghen de by der vorhandelynghe mede an vnd auer ghewesen so yn vorganner tydt tusken juwer k l w vnd den olden hartygen to Holsten gheschen etc. de werden syck to der tydt wen dat nodych vnd batlyck syn mach erer ere vnd do erer plycht wol rychtych holden vnd befunden werden wes hyr ock yn dyssen landen vor nuge tydynghe vor handen vnd sus myt ruter warke to donde ys kan yck na ghelegenheyt juwen k l werden vf dyt mal nycht al dorch de vederen vor wytlyken der haluen hebbe yck kegenwardyghen Ern Antonyes van Metzse ytlyke dynghe vnd der saken so vele my der noch ytsunt bewust an juwe k l w to dra [524 aar1529] gende beualen so juwe k l w yn gansem gheheym vt om wol vorstendyget werden dat yck juwen k l w yn vnderdenygem flyte denstlyck to erkenende gheue myt gades hulpe deme yck juwe k l w yn allem ghelucke heyl vnd ghesuntheyt alle tydt beuele datum Bremen am hylgen auende Maryen heymsohen etc. anno xxjx
alle tydt juwer k l w gans wylghe dener Clawes Hermelyngk
Dem dorchluchtygen grotmechtyghen hochghebarn forsten vnd hern hern Crysteren tzo Denemerken Sweden vnd Norwegen konyngk etc. mynem g h denstlyck gheschrn.
Kantsleren Gotskalk Erikssön meddeler Kong Christiern II Efterretninger fra Fredsunderhandlingerne i Cambray og nævner de ankomne fyrstelige Personer og Gesandter; de Herrer, han paa Kongens Vegne har henvendt sig til, have forsikret ham, at det i Fredstraktaten vil blive Kongen af Frankrige paalagt ikke at stötte Kong Christierns Fiender men at hjælpe til hans Restitution; hvis Fred ikke opnaaes, vil man benytte Kongens og andre Fyrsters og Herrers Hjælp mod Frankrige.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2708). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Høgboren furste oc mæchtige koningh kiereste nadigste herre efftir myn ydmyge troo tieniste werdis edher ko : Ma t wijde at ieg haffuer taledt met thesse herrer efftir edher ko : Ma tis bofalninge tha haffue the swaredt staetlich at edher nade skall icki bliffue forglømt i thenne handell oc tractat The haffue stellet een artikel at konningh aff Frankerigh inghen hielp ellir trøst skall giøre edher nades fiender hertogen aff Holsten ellir Stederne emod edher nade men hielpe edher nade till syne lande oc rige igen, Framdelis sagde the, bliffuer thette well bosluttet som the forhobe tha wele the endeligen finde raad edher nade skall bliffue hulpen vden twyffuell Men bliffuer thet icki frijd hære tha wele the saa bogyndet at the wele bruge bode edher ko : Ma t oc alle andre herrer oc furster the wele haffue een ænde, Handelingen gaer end nw langsom till, hwer poa syn side stelle end nw theris artikele oc høre theris partijes klagemael boswaringe och bogeerte, siden wille the komme ther om till sammell [525 aar1529] Regenten aff Frankerige er hære met een stoer staet, hennes dotther drotningen aff Nauarre oc hennes broder Conte de Geneue then stoere mester aff Frankerige oc mange andre store herrer oc eddelmænd Cardinalen aff Frankerige met een stoere staet som regerer bode koni(n)gen regenten oc riget som here siges oc flere biscoper met hannwm The Engelsche botschaff kom hiit poa torsdag nest forledhen, bispen aff Londen oc koningens Cancellere met .l. personer till hest Pauens legat oc Cardinal Saluiatus, kom met regenten oc the sige alle at han er goed poa keysers side oc raader allt till en bostandige frijdt The Venetianer theris botschaff een saare gammell mand oc the Florentiners komme vti gaer hiit ind oc the ginge i dag nest fore regenten oc fore hennes dotther till kirken met stoer triumph aff herrer eddelmænd frwe(r) oc jomfrwer The Francoser ere alltijt dubbelt ellir tredubbelt saa sterke hære vti Cammerach som the Burgondische, dog ere borgeren gode keysersche oc holde sterke wacht nat oc dag vti alle stræder oc alle porte The wele inghen regiment ellir bofalninge lijde ower them men haffue taget them ower at wele boware allting oc straffe then ene soa well som then anden vden nade, Ther met er end nw stoer frijd oc endrecht here i byen oc som men formeener, kom nogen vplob ellir forrederije fore hænde aff the Francoser tha skulle the inghen Francose lade leffwe ellir vdkomme aff thenne by Kiereste nadige herre Jeg fick vti dag først edher nades breff som er screffuit then v dagh Julij oc ieg haffuer inthet fornwmmet till then karll Sigmwnd Jeg will end nw fortøffue een dag ellir two oc see hwad hære will fore tages oc siden giffue meg till edher nade ighen vden ieg foar anderledes edher ko : Ma tis schriffuelse Here er møgit folck oc swaere tæringe Edher ko Ma t gud alsommechtigste bofalendes Screffuit vti Camerach then elloffte dag Julij aar etc. Mdxxix
Edher ko Ma tis [ydm
Oc som edher ko : Ma t well haffuer hørt at the Francoser ere slagen vti Jtalien so kom vti jafftes post hiidt at the Hispaner oc keysersche, haffue end siden owerhalet the Francoser oc Venetianer som sistes vndwigdhe oc rømpde oc them poa thet ny slagit oc saa at grewen aff sancte Pouel som war greben i thet slacht, er død vti Melan poa slottet aff the saar han fick vti første slach [526 aar1529] tinge Oc ere thesse Francosere saare bedrøffuit oc sige dog met schempt koningen haffde tillforen tabet flyss poa carten nw haffuer han satt resten medt till
ydmyge troo tienere Gotscalk Ericksen
An koninchliker Maiestat toe Denmarken Sueden Noruegen etc. mynem gnedigsten heren
Gotskalk Erikssön beretter Kong Christiern II, at de Franske Herrer den foregaaende Dag forlode Cambray, og at Regentinden af Frankrige beredte sig til at fölge efter, men at hine idag ere vendte tilbage; Frankriges Underhandlere have staaet paa "Hertug" Frederiks Side, medens de keiserlige forlange, at de skulle stötte Kong Christiern, hvem de dog ellers ogsaa formene selv at ville kunne hjælpe til sin Ret.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2709). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Høgboren furste kiereste nadigste herre efftir myn ydmyge troo tieniste werdis edher ko : Ma t wijde at vti gaer efftir myddagh droghe thee Francoser herrer hære aff byen met stoere tall oc regenten lod packe allt siit tingest poa mwler oc lodh giøre reede syn wogen oc rossbaer vti thenne dag botijden giorde the thesligest oc war ingen hoob till frijd dog frwe Margrete oc wore herrer lode them thet inthet bekomme Vti dag fore myddagh komme the Francoser herrer hiit ind ighen saa x saa xx saa xxx heste oc ieg gick i fore myddag till herren aff Buren oc Beweren oc wille tage met them myn affscheit om the nogit wille scriffue edher ko : Ma t till Tha befoel meg Buren først oc siden Beweren at ieg skulle end nw fortøffue saa lenge the haffde boslutt Tha wele the met meg giffue edher nade ythermere till kenne oc sagde meg herren aff Buren at thet wist skall nw worde frijdt etc. Francosen haffuer hardt holdet poa hertog Frederikes side at han icki kunde forlade hannwm, han wille gierne met keys : Ma t wære een middeler emellom edher ko : Ma t oc hertog Frederich Dog thesse wele endeligen han skall forlade hannwm oc the lade them høre the wele endeligen finde raad at hielpe edher ko : Ma t [527 aar1529] Then skellinge som meest war vti gaer er thette at the Francoser bogerede strax at haffue koningens børn quith oc siden skulle alltinges som here apponteert er, om frwe Leonore brullop om pendinge fore Burgondie oc fore koningens fængsell bliffue fuldgiord oc meenthe at mæn burde atstelle then loffue till them oc betroo them ther vdinnen poa theris tractaet breffue oc forscriffwinge Thesse sige kortt aff allt thet som hære apponcterit er, skall først fuldgiøres førre end koningens born komme aff keys : Ma tis hænder Thet første ieg hører endelige boslutt som ieg troer vti dag ellir morgen skall skee, siden will ieg giffue meg till edher ko : Ma t ighen, huilket gud alsommechtigste boware Datum Camerach then xxiiij dag Julij anno etc. Mdxxix
Edher ko : Ma tis ydmyge troo tienere Godscalk Ericksen
An koninchliker werde to Denmarken Sueden Noruegen etc. meynem gnedigsten heren
1529
Gotskalk Erikssön erkjender Modtagelsen af Kongens Befaling gjennem M. Melchior (de Germania) om at forblive i Cambray, indtil noget endeligt bliver besluttet, som antages snart at ville ske; Herrerne af Bueren og Beveren have ogsaa raadet ham til at vente nogle Dage, da den förste tror at skulle faa Besked om Forbindelserne mellem Franskmændene og "Hertugen af Holsten".
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2710). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Høgboren furste oc koningh kiereste nadigste herre Jeg fick i dag edher ko : Ma ti#s bofalninge atwijde met M Melchiors breff, saa ieg skulle hære fortøffue saa lengi nogit wordt endeligen bosluttet Tha werdis edher ko : Ma t wijde at ieg inthet andit formerker end thet bliffuer endeligh frijdt oc the Francoser wille indgaa thet som thesse haffue framsætt, dog om thet bliffuer fuldgiord kand ieg icki wijde Jeg forstaer at koningens børn bliffue till thess at altingh fuldgiord er vti keyserens hænder, koningen er here widt handen oc then grande mestre er vti dag reden vdt till hannwm, Herren aff Buren oc Beueren haffue end vti jafftes bedit [528 aar1529] meg forbijde hære nogen dage saa wille the met meg giffue edher ko : Ma t ythermere leylighed till kende Oc Herren aff Buren sagde meg at the Francoser haffde loffuedt at wele giffue hannwm till kendne all then handell oc skalkheed the haffde egønnom dreffwit met hertogen aff Holsten, The Engelsche som ieg forstaer bliffue met indtagit i thenne frijdt dog the Venetianer oc Florentiner ere vden lucht oc the droge hære vtaff poa fredag nest forleden, Men siger at koningen aff Frankerige skall komme hære ind nar bosluttet er, Jeg will fortøffue saa lengi thesse herrer giffue meg een endeligh affscheidt oc giøre myt beste vti edhers nades sag som en troo tienere børr atgiøre Edher ko: Ma t gud alsommechtigste bofalendes Screffuit i Camerach then xxv dag Julij anno 1529
Edher ko Ma tis ydmyge troo tienere Godscalk Erycksen
Gotskalk Erikssön beretter Kong Christiern II, at Fredsunderhandlingerne i Cambray endnu stadig föres mellem Keiseren samt Kongerne af Frankrige og England, men at Freden dog ventes at blive forkyndt förstkommende Thorsdag; Herrerne af Bueren og Beveren önske, at han endnu skal forblive der nogle Dage for at kunne bringe Kongen endelig Besked.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2711). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Høghboren furste hogmæchtige koningh kiereste nadigste herre werdis edher ko Ma t wijde at jeg icki andit kand høre end thet bliffuer een stadige frijdt emellom keys : Ma t koningen aff Frankerige oc Engeland er met ther vti begreben Dog the haffue end nw noghen particulere sager som the nw dagligen om foreenes Men siger at frijden skall forkyndes hære poa torsdag nestkomendes oc tha skall bispen aff Camerac sywnge syn første messe oc meene mæn wist at koningh aff Frankerige skal personligen komme hiit vti morgen at afften dog han bogerer athaffue een port jnde met sijt folk bowaerdt oc borgeren wille thet inthet tillade Herren aff Buren oc Beweren haffue bedit meg end nw at [529 aar1529] fortøffue hære nogen dage saa wele the bywde ellir scriffue edher ko : Ma t boschedeligen till met megh Erchibispen aff Capua skall rijde per post till Rom saa snart thette er ændeligen bosluttet om confirmation poa sodane tractaet Hwad ythermere tidinge hære ere kand her Anthonius van Mets well vnderwise edher koninglige Maiestat, huilken ieg gud alsommechtigste ewindeligen bofaeler Datum Cameracj then xxvj dag Julij anno etc. Mdxxix
Edher ko : Ma tis ydmyge troo tienere Godscalk Erycksen
Gotskalk Erikssön underretter Kong Christiern II om, at han i Anledning af dennes Dagen forud modtagne Brev strax henvendte sig til Herren af Bueren, der imidlertid ikke for det förste kan komme til Kongen, hvorfor denne anmodes om at give ham sine Ønsker skriftlig tilkjende; alle Fredsartiklerne ere ikke endnu fastsatte, dog antages Freden at blive proklameret förstkommende Mandag, hvorefter M. Gotskalk vil vende tilbage til Kongen. Frankrige har efter lang Modstand endelig lovet at opgive "Hertug" Frederiks Parti.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2712). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl (Ringsignet).
Høchboren furste oc koningh kiereste nadigste herre Jeg fick vti gaer edher ko : Ma tis breff oc antwordet strax herren aff Buren sijt breff tha wiste han jngen boscheed at sige meg andit end han kunde icki komme here heden førre end thette er eendt etc. Nu i dag sagde han meg thesligest jeg skulle scriffue edher ko : Ma t till at han ingenlunde kunde komme hære aff førre end thette war bosluttet Oc thet skulle end nw well waare een dag sex hellir othe Thesligest nar frwe Margrete drager hære aff, twyffler hannwm han skall icki faa foreløff, at drage fran henne, fore poa weigen om han end wille gerne komme nogenstedz till edher nade førre end the komme till Brussel Ther fore sagde han om sodane ærinde haffde stoere hast tha kunde edher ko : Ma t well scrifftlich giffue hannwm all meningen till kendne vti artikell, Oc wille han tha saa well raade ther vti oc sware ther poa, som edher ko : Ma t war selff hoos hannwm, fore thet andit sagde han, [530 aar1529] ieg motte scriffue edher ko : Ma t at han hoober ickj andit end thenne frijd skall bosluttes oc bliffue bostandigh dog ther ere end nw nogen artikell som the handele om The Venetianer oc Florentiner som ware borte hoos koningen, ere igien hiidt kommen oc han haffde them gierne met vti thenne tractaet Jtem then artikell som war stellet edher nade anrørendes er sambtyckt Dog de Francoser at thet første, woore ther hart emod at the icki kwnde forlade hertogen aff Holsten etc. Men siger end nw at koningen skall komme hiit dog meg twyffler ioo lenger jo mere Saa snart thenne frijd er bosluttet oc bosworen som the nw sige at skulle skee poa mondag nestkommendes tha will ieg giffue meg till edher ko : Ma t ighen, huilken gud alsommechtigste boware till lijff oc siæl ewindelige Datum Cameracj then siste dag jn Julio aar etc. Mdxxix
Edher ko : Ma tis ydmyge troo tienere Godscalk Ericksen
1529 - Aff mester Gotskalch
M. Melchior de Germania oversender Kong Christiern II et Brev, der har ligget inde i en fra Kantsleren M. Gotskalk Erikssön samme Dag modtagen Skrivelse; Freden siges at skulle kundgjøres den fölgende Dag.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2755). Brevform; Kvartark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Kæriste nadigste herre : ether kong : Ma t verdus at wiidhe at ieg fick i daag eth bref af ether nadis Cantzeler mesther Gotsckalk wilken sender meg eth bref : luckt y myth : thet som ieg sender ether kong : Ma t her medt Jngen nye tiidender weed ieg idermere at skrifue en er Kong : Ma t tiilforn sielfuen wiidhe : [skrifue weel ath man syer ath freeden skall y morgen kundt giores Skrefuet y Mechlen then xxxj daagen Julij Anno etc. xxix
Ether Kong Ma ts Jdmidige troo thiener M Melcior von Germania [531 aar1529] 
Kw er Ma t zw Dennemarcken Sweden Norwegen etc. meynem aller gnedigistenn herrenn
1529
M. Melchior de Germania beretter Kong Christiern II om den Samtale, han efter Befaling gjennem Erkebiskop ( Gustav Trolle) har havt med Gerhard Stercke og Lazarus (Tucher) angaaende Kongens Pengeanliggender, samt om Freden, der siges sluttet sidst forledne Tirsdag, og af hvis Artikler han nævner nogle saaledes, som de ere ham berettede.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2756). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Kæriste nadigste herre Ether konglich Mat. verdus at wiide som ether nade loodh befale meg medt Erckebispen aff Vpsall at ieg skulle verhøre om Gerhart Stercke etc. Tha verdus ether kong : Mat. at wiidhe at Gerhart Stercke oc Lazarus hafue nw weriith herr nogre daage och hafue haft so møget at giøre som ether nade aldrj skulle troo : forthij thee hafue weriit ther vdofuer at sende penige aff steedt tiil thee reysener ther skulle faare tiil Italia Jeg hafuer taled medt Gerhart Stercke och Lazarus thee riide reeth nw aff stedt tiil Andwerpen : och blifuer Gerhart Stercke y morgen och paa søndag och mandags tiil myddags y syt huys y Antwerppen : och hafue thee bode talet medt meg : och ære weel begerendes at ether nade kommer sieluen : eller och sender nogen man kan giore ende paa ether nadis ærende: thee beklage thennom worlundes thee hafue haft vmage : och beskicker ether nade alle penige : och the hafue sieluen ey werith betrudt tiil xij m gilden af theris egene penige naer thee hafue bedet om som thee tiidt giort hafue forthj the [sye Hochstetter hafue altiidt swaret : [ath] thee ære thee same som hadde paa ether nadis vegne befalinge ath holde penigen hoes thennom Nw begere thee samme Gerhart Stercke och Lazarus : om ether nade wille nw holde thennom scadesløs at thee matte kumme tiil theris wil thee ey lade ether Mat. paa en anden tiidt medt en xl m fl : och hafue thee eblant andet sacht meg andre ordh: om nogre: wilke ieg ey kan skrifue : men naer ieg kommer och ether nade thet begerendis ær wil ieg ey vorholde for ethers Mat : Wij hafue heer vor visse tiidende ath then friidt bleff besworenn y tiisdages negst forleden [532 aar1529] och Key : skall hafue twenne million af Croner thee xij mal hundert twsent skall han nw strax inden vj vger anname : och viij mall hundert twsent skall man konigen aff Engelant betale : och skall therr paa konigen aff Engelant ladhe ofuerandworde Keyseren syne clenodia inden sex vger : oc Key : Mat. hafuer alle condicions och artickle for seeg (vdhen alt einste Burgundia) som thee ware beslutet y Madrill Jdermehre skall Key: Mat. beholde Konigens aff Franckriicks børn : eth aaer ennw [p]aa thet hans Key Mat. kan blifue thy bether forwaret Jeg skrifuer ether Kong : Mat. som heer sies : bedindes om ey saa err : ether Mat. wille meg ey her vthj holde for logener: thij gudh skall kiende ieg wille ey gerne liuge : her medt ether Kong : Mat. gudt befalendis Mechlen then vij dagen Augusti Anno etc. xxix
Ethers Kong : Mat. Jdmidige troo thiener M Melcior von Germania
Kw er Ma t zw Dennemarcken Swedenn Norwegen etc. meynem gnedigsten herren zw eigenn handenn.
Accepit .6. dies Augusto. Anno etc. 29.
M. Melchior de Germania underretter Kong Christiern II om, at han har talt med Hr. Antonius v. Metz, som er villig til at udföre, hvad Kongen önsker, og vil indfinde sig hos Herren af Beveren, saasnart denne kommer hjem, samt tilbyder Bud til Hertug Erik af Braunschweig, til hvem hans Tjener Philip snart skal drage.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2757). Brevform; Kvartark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Kæriste nadigste herre : Ether Kong : Mat. verdus at wiidhe at herr Anthoni aff Metz hafuer weriith heer : och talid medt hcrtug Erick aff Brunswick som er her nw y syen stedt som man kaller Pitzenburg : och hafuer ieg talet met same herr Anthonj om alt thet ether nade befalede meg : wor wdj hwes deel hannom muglicht ær nogen stedt wil han giøre ether Kong : Mat. all theen thienste y syn yderste macht ær : och wil han seeg finde hoes herren af Beueren : thet første han kommer : ther som ether Kong : (Mat.) som hannom och meg tickes och venthendes ær : och ther [533 aar1529] ydermer vere redebodhen tiil all then deel ether Kong : Mat. begerendes ær : War thet oc saa ath ether Kong: Mat. wille hannom andet noget serdelis : wille ieg skrifue hannom tiil : tha er han ganske velwillig tiil at komme tiil ether Mat : wor ether nade thet begerendes ærr : och sender han nw thenne briefweiser Philip syn thiener tiil hertugen aff Brrawnswick om ether Kong : (Mat.) wil skrifue noget ther hedhen y thenne eyen. Man sier herr at frw Marguerite kommer ey ennw y thenne vge Waat andet nyet forfaller wil ieg gerne gifue ether nade tiil kiende Datum Mechlen then xv [Jul Augusti Anno etc. xxix
Ethers Kong : Mat. jdmidige thiener Melcior
aller mangler.
M. Melchior de Germania beretter Kong Christiern II, at den Befaling, som Erkebiskop Gustav (Trolle) bragte til Electus ( Johan Weze), har M. Melchior tilskrevet denne, der var paa en Lystreise udenfor Staden, og faaet hans Svar, som han beretter Kongen; Herren af Beveren skal fra Cambray være reist hjem til Zeeland, medens Herrerne af Bergen og Bueren med Statholderinden Fru Margrete siges at komme til Brüssel i Slutningen af Ugen, hvor M. Melchior vil söge dem, om det er Kongens Villie.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2758). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Kæriste nadige herre Ether kong : Mat. verdus at wiide at verdugiste herre Erckebispen aff Vpsal hafuer weriit heer y gaar twenne reiser och gifuet meg tiil kiende wees deel hann hadde y befaling af ether kong : Mat. ath sie herr El(e)ctus etc. och efter thij han war vdtfaren aff Mechlen paa eth huys en miell eller ij hedhen at giore seeg glad medt syne venner tha skref ieg hannom tiil y alle maade som forskrefne herr erckebispen gaf meg tiil kiende : wor paa han skrifuer meg igen och beder meg at gifue ether nade tiil kiende: ath all then deel han hafuer sacht ether [nade Kong Mat. och andre gode mend tiil : y then saag Benedictus anrørrendis ær : ath hafue forlenget then daag wiil han holde som en erlich man boer ath holde : och skrifuer han seeg. at. forundere ther paa : ath ether kon : Mat. vele lade besøge hannom om sodant ydermer : och ath han war om aftenen hoes ether nade : och als inthet blef talet om. Sidhen hafuer han sendt meg [534 aar1529] ether kong : Mats bref och skrefuet meg ydermehre tiil wees ether nadis villie warr y thet iey skulle tiil Bryssel gifue oc ther thee herrer forbiede : worr paa ether kong : Mat. verdus at wiide først at eth budh err løben herr *egemmom aff Brugge wilken kam fraan Camerick och sagde meg ath herren af Beueren err faren fran Camerick tiil Seelande : och thee andre herrer som er Berghen och Buren skulle weere medt frw Marguarete paa fredag eller løerdag ath thet seneste y Brissel. sodant sie frw Marguerites egenne thiener och en dorswend som er kummen : men thet kan doch weel vendes : och tyckes meg ther fore ath gifue meg tiil Brissel skulle ieg ey andet kunne giøre vden at forthere penige : doch ether kong Mat. wille verdus tiil [at] gifue meg idermehre syn wille tiil kiende waath han wille hafue giort will ieg gerne som en troo thiener rethe meg efter doch kan ether Mat. vel besynde ath paa then gulden ether nade hafuer sendt meg wilken ær xx st. kan man ey lenge there : man skall hafue viij st. for vogen bort och igen waat och en forterer en daag kan ether Mat. sieluen well achte Skrefuet y Mechlen then xvij daag Augusti Anno etc. xxix
Ether Kong : Mat. jdmidige troo thiener M : Melcior von Germania
eigenn mangler.
1529
M Melchior de Germania meddeler Kong Christiern II, at ingen ret ved, naar Statholderinden Fru Margrete og de hende ledsagende Herrer komme til Brüssel eller Mecheln, hvorfor M. Melchior, da han ingen Befaling modtog fra Kongen, ikke reiste til Brüssel, men hvis dette önskes, er han villig til at drage derhen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch Saml. No. 2759). Brevform; Kvartark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Kæriste nadigste herre : ether Kong : Mat. verdus at wiide : ath ieg ingen reth besked : weed at skrifue ether Mat : naer frw Marguarite : eller och nogre the ander herrer kommer : enthen tiil Bryssel eller hiidt man sier vel at hun skulle komme tiil Brussel medt alle herrene doch weed man thet ey for wist Ther ære och : [535 aar1529] som sie ath ther ær en herredag y Bergen y Henegaw : och ther fore skulle hun fortøfue ennw y nogre daage: saa hun skulle ey kunde komme tiil Brussel for en paa loerdagen nest komendes. och efter thij ether kong Mat. hafuer inthet ladet gifuet meg swar paa myt skrifuelse war [paa [efter ieg skulle rette meg : om ieg skulde faare tiil Brussel eller och ey : och ieg sieluen hafuer formerckt : ath man ey andet kunde giore en spille penigen y Brissel : hafuer ieg ladet: ath gifue meg ther hedhen om ether kong : Mat. vil ydermer hafue her wthj giort : och verdus tiil ath gifue [meg ether kong: nadis villie tiil kiende: wil ieg altiidt gerne rethe meg som en troo thiener bor : efter syn gode villie skrefuet y Mechlen then xxij Augusti Anno etc. xxix
Ether Kong : Mats. Jdmidige troo och plichtug thiener M Melcior von Germania
M. Melchior de Germania underretter Kong Christiern II om, at han har opholdt sig nogen Tid i Brüssel, hvor Herren af Bueren endelig er indtruffen den foregaaende Dag; idag har han lovet M. Melchior at begive sig til Lier til Kongen iovermorgen og selv forhandle med denne; Herren af Bergen har endnu ikke været i Brüssel, og om Statholderindens Ankomst ved man heller intet vist.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2760). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Kæriste nadigste herre Ether kong : Mat. verdus at wiidhe at ieg hafuer biidt so lang tiidt y Brissel effter thee herrer : till y gaard myddags xij slog tha kom herren aff Buren først saa gick [han ieg strax tiil hannom oc gaff ether kong Mats ærende tiil kiende baadh han meg biidhe y affthens ofuer : y daag gick ieg tiil hannom igen vij sloog gaff han meg endelige for gode swarr: at han will ofuer morgen kumme sielf tiil ether kong : Mat. y Lire och therr wiil han giffue ether kong: nade all leylighedt tiil kiende : och ydermer berotslage wees idermere godt kan were y ether kong Mt. ærende : herren af Bergen hafuer ey wereth y Brissel : och torde ieg ey faare efter hannom : thij ieg war reedt: [536 aar1529] men ieg skulle faare efter hannom skulle herren aff Buren ontgoæ meg : Jnthet weet man visseligen naer frw Marguerita kommer hiidt : ey weed ieg och andre nye tiidender paa thenne tiidt : ether kong : Mat. her medt gudh alsommechtugste befalendes Mechlen then xxvij Augusti Anno etc. xxix
Ether kong: Mats. Jdmidige troo thiener M Melcior von Germania
Hr. Mogens Gyldenstjerne (Hövedsmand paa Akershus) sender Kong Frederik I Besked om Begivenhederne i Norge siden Hertug Christians Ankomst samt om Akershus Slot og Len med Hr. Mogens Lauritssön (Lövenbalk) og sin Broder Otte og udbeder sig Kongens skriftlige Svar og Befaling desangaaende.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11 b. No. 9). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Miin ydtmig wnnderdanig plictug oc troo thienneste eders naades hogmectugheedt altiidt villigh oc redeboenn tilschreffuen met gud Hogborennste oc hogmectigste ffiirste kiereste naadige herre om huess handell oc leiligheedt seg heer nu begiffuet haffuer siidenn eders naades hogmectugheedtz søn hogborenn oc hogmectughe fiirste hertog Carstenn hiidt i riiget kom oc om eders naades slotth Akerszhus oc thess leenn szom ther nu wnnder ligge huess ieg haffuer kunde offuerweigæ eders naades gaffn oc beste atwære haffuer ieg bedet oc befaledt her Mogenns Lauritssen oc miin broder Otthe atgiffue tilkiende oc clarligenn vnnderwisze eders naades hogmectigheedt altingest huorledes ther om er ydtmigeligenn bedenndes oc begiærenndes at eders naade wilde werdes slige myne ærennde oc werff som thee eders naades hogmectugheedt foregiffuenndes worde gunsteligen offuerhøre oc annamme giffuendes meg eders naades wiliæ oc fuldmening scripteligen igien ther om Ther ieg altiidt (som ieg plictugh er) will flictheligenn oc aldeles fuldkommeligen retthe oc skicke megh effter, Oc schall eders naades hogmectugheedt altiidt befinde meg vdinden eders naades befalning troligen oc flicteligenn atforarbeide paa [537 aar1529] eders naades gaffn oc beste vforsømmeligen i alle maathe Befalendes eders naades hogmectugheedtz liiff sieell oc staett gud almectigste ewinneligenn Screffuet paa eders naades slotth Akershus sønndagen nest for worfrue dag natiuitatis anno etc. mdxxix o
Eders Naades Ko : mtz ydtmig oc willigh Mogenns Giildenstierne
Hogborennste oc hogmectigste ffiirste her Frederich met gudz naade Danmarchs Wenndes oc Gottes konning vdtualdt konning til Norrige hertog i Sleszwiig Holstenn Stormarenn oc Dytmerschen greffue i Oldennborg oc Delmenhorst sinn kiereste naadigste herre ydtmigeligenn
Peder Svenssön beretter Kong Frederik I, at han selv og Almuen (i Viken) med Glæde havde tilsagt Hr. Henrik Krummedige paa Kongens Vegne Huldskab og Troskab; Svenskerne har taget alt, hvad han eiede, fordi han ikke vilde gaa dem tilhaande, men Hr. Henrik har atter gjort ham til Lagmand, som han för var, og lovet at hjælpe ham til nogen Erstatning for sit Tab.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11. b No. 7). Brevform; Levning af udvendig Forsegling med et stort Segl.
Myn ydmygeligha vnderdanligha veluillige pligtige tro tiæniste altiit ydmygeliga met wor herre. Hogboren første alderkereste nadige herre verdiges eder nadhe vede thet her Henrik tingade met almogen oppa eder nades vegna tha bleff almoghen ganske gladh ad eder nade verdiges til ath tagha them wdij eder nades forstelige tiæneste aff wmille hender, som er te Swenske Och hade iak meget talet met almogen til fornet tet te skulle kerligen hondh gaa eder nade ther te meget wore twilactige ath her war inghen them kwnne trøste men tha war almogen och iak viidher i rath tet vij ville frelssa lannith met wore egna peninga tet skulle vare wrøffuet och wbrenth aff te Swenske och eder nade til honde Alldher kereste nadige herre Haffuer iak saukt her Henrik Kromedige myn hwlla tro tiæneste oppa eder nades vegna och then vil iak wbrudlighen holla met liffh och halz som j tro vndersatte bør gøræ modh sin rette herre. Oppa [538 aar1529] tet iak ville inghen gaa til honde før eder nades makt breff kom her i lanith tha røffuade te Swenske alth tet iak otte saa iak er bloth arm man før Nørgis rigis skull Kereste nadige herre hade iak lougbogen her i Bahuslen aff kongh Kristiern, ligger ther j føge rente til then rente toge te Swenske opp och iæk bleff røffuet aff them ffortij iak ville ey anworde te Swenske laugbogen til honde vnder Swæriges krwne Kereste nadige herre anwordade her Henrik Kromedige miig laubogen som iak til fornet haffde oppa eder nades vegna tet iak skall sigha laugen mellom fattigh och righ och iæk tet gøræ vil som iak vil haffua tak aff eder nade Och loffuede her Henrik migh tet han skulle ware migh hielpigh til edernade tet edernade ville gora før gudskull tet iak motte fonge nogen opretningh for myn store skade Kereste nadige (herre) tøffuer iak nogen stwnd i Nørge effther thenna breffuisare huess tiande iak fongher fra her Henrik aff Opslo ter effther vil iak straux skynde mig til eder nade her met eder nade ydmyugelighen then almektigeste gud och sancti Oleff beffalendes ex Marstrand feria 4 a proxima sancti Mathej anno dominj mdxxix
Eders nades fattig tro tiænare Peder Swenssen
Høboren fførste och stormectigeste herre hertik Frædrik vdualdh koningh til Danmark reth arffinge til Norghe hertig i Slessuigh i Ho(l)sthen greffue i Oldhenborg myn alder kereste (nadige herre)
Markgreve Albrecht af Brandenborg, Hertug af Preussen, meddeler sin Broder Markgreve Jörgen af Brandenborg, at han er villig til efter Kong Christiern II.s Forslag at lade före Underhandlinger om deres Mellemværende med Markgreve Jörgen som Brevskriverens og Hertug Hans (Johan) af Sachsen som Kongens Befuldmægtigede, uagtet han finder dennes Ord om sin Gjældsforpligtelse noget uklare.
Efter samtidig Kopi i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2601). Halvark uden Forsegling.
Als auch mer ein schreibenn vonn E. l. mitbringt, wes weilanndt, ko e wirdt aus Dennamarck, konig Cristiernn, E. l. der schuldennhalbenn, so vnns dieselb zwthun pflege, fur antwurt gebenn, dieser gestalt, so sein ko e wirden von E. l. verstendiget wurdt, welcher massenn wir dieselb gevolmechtigt, als dann wollen [539 aar1529] sein ko e wirden, hertzogk Hannsenn von Sachssen, andernn gleich-messig volmechtigenn etc. Nun wollenn wir E. l. nit vorhaltenn, dass wir gantz vnbeschwerdt, E. l. gentzlichen zuuolmechtigen Wir wiessenn aber nit, wes wir vnns aus dem schreibenn ko e wirden getrostenn mogenn, dann sein ko e wirden mit duncklenn wortten gar nichts zw sagenn, sonndern die gemaine wordt, setzenn, das sie sich als dann, vnuerweiszlich. vnnd recht schickenn, wollenn, [andern vnd anzaigenn, als sey es ein vormeinte schu(l)dt, so wir doch seiner ko e wirden schuldverschreibunng daruber habenn, Dieweil vnns dan solche brieff, vnnd sigill vnlaugbar, wir [andern auch nit zweiffelnn, das ko e wirden nit ains andern gemuts sey, dann sich freuntlich gegen vnns zwschickenn, so wollenn wir E. l. hiemit souernn, es zwr hanndlunng kumpt, gentzlich vnnd jar, doch souernn es ko e wirden, wirdt hertzog Hannsz, auch thun, die sachenn aller billigkait, nach zw handlenn, geuolmechtiget habenn, vnnd weitter mit schriefftenn andern volmechtigenn Doch dieser gestalt, was E. l. vnnd hertzog Hannsz beider seits erkennet, das solchs vonn baiden tailenn, *vnuerprolichenn gehaltenn, vnnd welcher tail, dawidder handelt, anders vorpeent, werde, das wolltenn wir E. l. auff derselbenn bruderlich, vnnd freundtlich schreibenn, jn eyll nit pergenn, Datum Konigsporg den vj tagk Octobris Anno dominj etc. xxix o Von gots gnaden Albrecht, Marggraffe zw Brandenburgk etc. jn Preussen etc. hertzogen Ann meinen gedigen herrn marggraff Jorgen zw Brandeburgk etc.
Des Hertzog zu Breussen schrifft, so er margraf Jorgen seinem bruder vnder anderm gethan hat etc.
Erkebiskop Olaf af Throndhjem takker Esge Bilde for hans Opmærksomhed mod ham ved hans Besög i Bergen om Sommeren og senere udviste Velvillie mod hans Ombudsmand Jon Teiste samt forklarer ham sit Forhold til Fru Ingerd (Ottesdatter) og Hr. Vincents Lunge tilligemed Sammenhængen med Skibet Bergergrip og lover nærmere Besked senere angaaende Renten af Helgeland og Restantsen af Finmarken.
Efter samtidig Kopi p. Papir i danske Geheimearkiv (Danske Kongers Hist fasc. 11. b No. 12). Halvark uden Forsegling. [540 aar1529] 
Olauus dej gratia archiepiscopus Nidrosiensis et apostolice sedis legatus
Premissa amicalj salutacione cum nostro sincero fauore kiere her Eskill besynderlig gode wen tacke wij ether kierligen for ære och dygdt szom i oss beuiste i sommers tha wij wore i Bergen och thesligest for gynst oc weluillighett szom i siiden haffue beuist wor wmbutzmandt Jon Teiste huelchett wij wille gerne mett ether forskylde Framdelis kiere her Eskill som i schriffue oss tiill begerindes att then twedrecht oc messemie szom er frue Inger her Vincencis oc oss emellom motthe komme i ein wenlig forlikning eller oc i ein felig dag Ther om giffue wij ether kierligen tiill kiende att høgborne første hertug Cristiernn etc. vor kiereste nadugste herres kiere søn mett Danmarcs oc Noriges raadt som i thenne forledne sommer forsamblith war i Oslo, wdskieckede werduge fader biscop Hans i Oslo oc erlige welbyrdige mendt her Oluff Galle ridder och Peder Hanssen och eblanth andre werff och ærinde hade the i beffaling att forlicke oc aff stelle for ne twedrecht, och haffue wij for for ne høgborne førstes oc Danmarcs oc Noriges raatz schriffuelsze oc begere skyldt ind rymt all then dell som oss mweligt war i then handling saa thett motthe staa i felig dag thenom oc oss emellom indtiill thett herre møde som beraamett er att stande i thenne tiilkomendes sommer huadt wij her for inden icke kunde fo(r)ennes tha staa huer anden paa samme herre møde tiill retthe mett nogere andre puncther oc articler som wij formwe attj well forstoendes worde aff then screffne oc beseglde instructione som for ne gode herrer biscop Hans oc her Oluff tiill Bergen forskickede Kiere her Eskill som i oc schriffue oss tiill om thett skiib Bergergrip tha mwe i wiide att i then screffne instructione oc mett her Wincentis jndsegle besegldt som the gode herrers beffaling vppaa lyde som hiidt forskickede wore stoed ther wdj att han kaller thett siith skiib oc esker thett igen for siith oc for hans skiib haffue wij thetth anammitt Thij kunde wij ther tiill igenn sware wden hanum Nar wij bliffue forlichte enthen mett mynde eller rett tha bliffue wij well forligte och forenthe om skiibith Framdelis kiere her Eske som i scriffue oss tiill om then renthe aff Helgelandt tha mwe i wiide att hues wore thienere ther [541 aar1529] aff vpbaarith haffuer oc ether ennw icke tiill hande kommith er thet skullj gierne fange tiill gode rede Wede wij ther endnw engen beskeedt vppaa før wore thienere komme tiill stede szom nu ære wde i wore werff och ærinde Nar the komme heim tha scall thett komme tiill stede oc sziiden framdelis ether tiill hande, Om then actherstade aff Fyndmarcken wiide wij ennw indthet beskiedt Thij wij haffue ennw engen breff eller affskedt faatt theden Nar wij faae wiide ther beskedt vppaa, tha skulle i then gierne faae tiill gode rede, Then scriffuer som i oss om tiilscriffue heder Matz er han nu vppaa wegen mett the andre fanger tiill Bergenn Kiere her Eskill i alle maade som wij kunde wiide oc ramme wor kiereste nadugste herres konning Freidrichs och thesse twende riigers gangn beste oc bestandt Ther schulle (wij) findes weluilligen oc redebon tiill som hans nades tro wndersotte bør oc plectug er Thett kiende gudt alwoldigste, Och i hues maade wij kunde were ether tiill willie oc kierlighett bode for ether eigen skiildt oc saa for ether kiere werfaderss her Henricks skyldt som altiidt haffuer thalith wortt beste for wor kiereste nadugste herre oc Danmarcs raadt, tha skulle j altiidt finde oss ther weluilligen tiill In Christo valete Ex curia nostra archiepiscopalj Nidrosiensi ipso die vndecim milium virginum anno dominj mdxxix sub nostro signeto
Copia aff erchebespenn meg tiilschreeff
Kantsleren Klaus Görtze tilkjendegiver Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, at Kong Frederik har forlenet den forrige kgl. Secretair Thomas Köppen, nu bosat i Hamborg, med Færö og har meddelt ham en ny Skrivelse til Esge Bilde, til hvem ogsaa Kantsleren anbefaler ham.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 11. b No. 1). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben). (Jfr. Dipl. Norv. X No. 594 og 676-78).
Wenlig och kerlig helszenn alldtiidt forsendt met woer herre Kere Esgy sunderlig gode wenn giffuer ieg ether kerligenn tillkende at kongelige Maiestatt voer keristte naadige herre haffuer forleentt Thomis Koppenn vdi Hamborg met Ffeerøe huilckenn Thomis nogenn kaart tiid forledenn, voer kongelige maiestats secreterer som ieg och formuer i sellffuer vellkende, Och haffuer [542 aar1529] handt nu paa thet nye forhuerffuet kongelige Maiestats forscrefft till ether om samme Ferøe Thi beder ieg ether kerligenn atj ville vellgøre och lade samme Thomis nyde thende myn forscrefft gaatt att Thet vill ieg kerligenn met ether igenn fortienne vdindenn hues maade ieg aff myn formue entthenn her eller ander stedtzs kandt vere ether till villig och tiennistacttighedt Thesligistte vill och samme Thomis Koppenn vere ether till villig och tiennistacttighedt vdi Hamborgi ther som handt boendes er, och ligerwiiss anderstedes huor i hannum behowff haffue att handt noget paa ethers vegne kandt gøre eller bestyre som ether till tiennistte och leffuit kandt vere Her met ether gudt alldmectigistte till ewiig tiidt beffallendes Screffuit vdi Sleswiig søndagenn nest epther sancte Catharine jomffrues och martiris dag gutzs aar mdxxix
Claus Gørtze
Erlig och welbiurdig mandt Esgi Biillde høffwitzsmand paa Bergenhwss kerligenn sendis thette breff
Markgreve Georg af Brandenborg sender Kurfyrst (Johan) af Sachsen en Afskrift af sin Broders, Markgreve Albrechts, Svar i Anledning af Forhandlingerne med Kong Christiern II af Danmark, til hvem han beder, at Underretning derom maa blive sendt, samt anmoder Kurfyrsten om Hjælp til senere at faa Tvistighederne bilagte.
Efter samtidig Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3067. a). Paa samme Ark, som fölgende Brev. Uden Forsegling.
Vnnser freuntlich diennst vnnd was wir liebs vnnd guts vermogenn hochgebornner furst, freuntlicher lieber oheim vnnd bruder Wie vnns jtzt der hochgepornne furst, vnnser freuntlicher lieber bruder, herr Albrecht marggraffe zw Brandeburgk hertzog jnn Preussenn, etc. nebenn anderm geschrieben, vnnd auff konig Cristiernns aus Tennemargk, vnnsers liebenn herrnn vnnd *ohemeis koniglichen wirde, gethann, erbiettenn anttwurtt gegebenn, auch die sach mit angezaigter masz, zw vnns gestelt hatt, vernemenn E. l. ob jnligenden abschriefft , das wolltenn wir E l freuntlicher maynung, vnnd darumb nit vorhaltenn, das E. l. solchs widderumb auffs ehest, an konigliche wirde, zw Tennamargk, gelangen lassenn, vnnd vnns desselbenn fernner gemuthe berichtenn, vnnd helffenn mogenn, domit die berurtenn jrrungen, guttlich [543 aar1529] vertragenn vnnd entschieden werdenn, Was wir dan zw demselbenn, neben E. l. furdernn, vnnd thun konnen, soll bey vnns kein mangel *erschiemen, Hiemit gottes gnadt, schutz vnnd schirim beuolhenn, Datum Onoligrach dornnstags nach Thome apostolj Anno dominj etc. xxix o Von gots gnaden Georg marggraff zw Branden(burgk) jn Schlesien, zw Ratibar vnd Zegerndorff (dvs Jeg-) etc. An denn churfursten zw Sachssenn etc.
Kurfyrst, Hertug Johan af Sachsen erkjender Modtagelsen af Markgreve Georg af Brandenborgs Skrivelse med indlagte Kopi af hans Broders, Markgreve Albrechts, Brev angaaende Tvistighederne mellem denne og Kong Christiern II, til hvem han lover at oversende Afskriften; selv ser han vistnok gjerne Striden bilagt men önsker dog ei at indblandes yderligere i samme, end at han i Forening med Markgreve Georg vil være villig til at före venlige Underhandlinger derom.
Efter samtidig Afskrift p Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3067 b). Paa samme Ark som foregaaende Brev. Uden Bekræftelse eller Forsegling.
Antworth des churfursten zw Sachssenn etc.
Vnnser freuntlich diennst, vnnd was wir liebs vnnd guts vormogenn, hochgepornner furst freuntlicher lieber oheim vnnd bruder, Als vnnd iungsten E. l. nebenn anderm, der sachenn halbenn zwischen denn durchleuchtenn [hochgepornnenn furstenn [vnnd herrn Cristiernn konigk zw Dennamargk etc. vnnd herrn Albrechtenn marggrauen zw Brandeburg hertzogenn jn Breussenn, etc. E. l. brudern baidenn vnnsernn freuntlichenn lieben herrn vetter vnnd oheim geschriebenn, solchs habenn wir sampt der zwgeschicktenn copie, seiner lieb, schriefte so sye derhalbenn ann .E. l. gethann, vorlesenn vnnd jnhalts vornohmenn, vnnd wiewoll wir hieuor gedachter koniglichen wirde, als vnns dieselb vmb auffnehmung der sachenn gebeten derhalb kain vortrostung zw thuenn gewust, so wollenn wir doch, seiner koniglich wirden, bey negster bottschafft, so vnns zw derselbenn furfallenn wirdet, solch .E. l: bruders, vnnd vnnsers ohemis der herzogenn jn Breussenn, volmechtigunng vnnd hinstellunng, so sein lieb, auf E. l. gethann, E. l. biete nach zwerkennen gebenn, Wo vnns nuhn sein koniglich wirden, gleicher masz jres tails auch volmechtigen, vnnd die [544 aar1530] sache, zw vnns stellen wurdenn, So weren wir alsdan nit vngenaigt, baidenn vnnsern herrn vettern vnnd ohemen, zw freundtschafft, vnns neben E. l., jn die sache, zwschlagenn, also, das wir neben ewer .l. gernn freuntlich handlenn vnnd vleis furwendenn wollenn, domit jr koniglich wirden vnnd lieb, jrer jrrungen halbenn, guttlich entschaiden mugen werden, Als wir auch nit zweiffelnn, wie E. l. vnnd wir berurte sache, vortragenn, die konigklich wirden, vnnser lieber herr vnnd vetter, werde sich dermasz, zwschickenn wissenn, das solchem volge beschee, das wir vnns aber etwas ferner, dann wie angezaigt, als nebenn .e. l. ain freuntlicher vnderhendler, jn diese sache lassenn, sollenn, wil vnns als .e. l. freuntlich [zw bedenncken mugenn, nit gelegenn seynn, des auch zutun nit gemeint, das haben wir E. l. hinwider freuntlicher maynung nit vnangezaigt wollen lassenn Datum Torgaw den vierzenden tag Januarj Anno dominj etc. xxx
Johans hertzog zu Sachsszen vnnd churfurst etc. Ann marggraff Jorgen zw Brandeburgk etc.
Copey marggraf Jorgen von Brandenburgs schrift, an churfursten zu Sachssen etc. vnd dy antwurt darauff etc.
Hr. Mogens Gyldenstjerne (Hövedsmand paa Akershus) sender sin Fætter Hr. Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, nogle (Konge)breve til Adelen i Nordlandene (dvs nordenfjelds) til hans videre Besörgelse; de antages at angaa den til 8 Dage efter St. Hansdag i Kjöbenhavn berammede Herredag.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 11. b No. 22). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Vennlig kierlig helszenn altiidt met gud forsenndt Kiere ffadersøsterssøn tacker ieg kierligenn eder for altt gott thet altiidt gerne forschuldenndes wti hues maathe ieg kanndt Sennder ieg eder nogre breeffue till thee gode menndt ther i Nordlanden bedenndes gerne ati wile forskicke them som i [widhe [sielff well forstaa huortth thee schulle huert for segh Fformoder ieg at thee beszønnderligen lydhe om en herdag som er berammet wti Kiøbnehaffnn viij dage effter sancti Hans dagh Wiidh ieg inthet annet besønnderligtt atschriffue eder tiill paa thenne tiidt Er nogenn deell wti thenne landzende som i withe atbruge meg wdindenn [545 aar1530] tha biuder meg tiill schulle i finde meg altiidt veluileligen til alt hues eder liifft er. Siger ffrue Sopie mange gode natther befalenndes eder gud Schreffuet paa Akershus søndagen nest for sanct Poelssdag conuersionis aar etc. mdxxx.
Mogenns Giildennstierne ridder
Erlig velbiirdug manndt oc strennge ridder her Esge Biilde høffuitzmandt paa Bergenshus synn kiere fadersøsterssøn kerligen tilschreffuet
Kurfyrst, Hertug Johan af Sachsen tilsender Kong Christiern II Kopier af to Skrivelser, vexlede mellom ham og Markgreve Georg af Brandenborg, angaaende Kongens Tvistigheder med dennes Broder Hertug Albrecht af Preussen, da der nu fra denne Side, ligesom tidligere fra Kongens, er udtalt Önske om Kurfyrstens Mægling, hvortil han ogsaa er villig paa visse Betingelser. Han beretter derhos, at Lübeckerne have antaget Evangeliet, og udtaler Haab om, at de övrige Hansestæder ville gjöre ligesaa.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3013). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Dur(ch)lauchtiger Konig, Vnnser freuntlich willig diennst vnnd was wir liebs vnnd guts vormögenn, zuuorr, Sunder lieber herr vetter vnnd bruder, E, K, W, haben vnns, vor etlichenn, vorganngenn wochenn, vonn Lir aus, der sachenn halbenn, so sich zwuschenn, E, K, W, vnnd dem Hochgebornnenn Furstenn, vnnserm liben Oheim, Hernn Albrechtenn, Marggrauenn, zu Branndenburg, hertzogenn jnn Breussen etc., vnuortragen halttenn, geschriebenn vnnd vnnder anndrem, erbit(e)n getann, das, E, K, W, dieselbig sach mechtiglich, zu vnns wolttenn gestalt habenn, Dorauff wir dann, E, L, widerumb anngetzaigt , das wir nit wissenn möchtenn, was villeicht vnnserm Oheym dem hertzogenn jnn Breussenn, auff solch, E, L, erbietenn, vnnd hinstellung gelegenn sein wolt, zudeme das auff dieselbig zeitt, vonn vnnserm Oheim Marggraue Jorgenn, derhalbenn nach nichts, ann vnns gelanngt wordenn were, Wie nu dieselbig vnnser anntwurt, vnngefarlich weitter jnneheldet, Doruber wissen wir, E, K, W, nit zubergenn, das vnns vonn ehegedachtem, vnnserm oheim, Marggraue Jorgenn, vonn Brandennburg, vor wenigen vorganngenn tagenn obberurter sa [546 aar1530] chenn halbenn, ain schrift zukommenn dorjnnenn seiner lieb bruder, der hertzog, jn Breussen dieselbig sach, auff E, K, W, vorigs getanes erbieten zu seynner Lieb stellenn thut, douonn wir, E, K, W, auch was wir vnnserm Oheym, dem Marggrauenn dorauff, zu anntwurt gegebenn, vnnd vnns erboten haben hiemit allennthalbenn, copeienn vbersenndenn thun , doraus werdenn, E, K, w, befindenn, mit was mas wir bewilligt, vnns jnn diesenn hanndell, nebenn vnnserm Oheim, Marggraue Jorgenn, E, K, w, vnnd vnnserem Oheim, dem hertzogenn, jnn Breussenn, zu freuntschafft auff, E, K, w, forder volmacht, vnnd hinstellenn, eynnzulassenn, Das habenn wir E, K, w, freuntlicher maynung, nit vorhalten woll(e)n vnnd seynndt derselbenn, als vnnserm libenn hernn, vetternn, vnnd bruder, zudienenn willig, Datum Torga denn, funffundtzwanntzigistenn tag January, Anno etc. xxx o Vonn gots gnadenn, Johans hertzog, zu Sachssenn vnnd curfurst etc., Landgraue in Doringenn vnd Marggraue zu Meissen,
Johans K
Dem durchlauchtigenn Fursten, Hern, Cristiernn zu Denemarck Schwedenn, Norwegenn der Wend(e)n vnd Gotten, konig, Hertzogen, zu Schleswig Holstain Stormarn vnd der Ditmarsen, grauen zu Oldenburg, vnd Delme(n)horst, vnserm sonderm liben hern vett(e)rnn vnnd brudern - zu aigenn hanndenn
Euer koniglich wirde, wollenn, wir auch nit bergenn, das die vonn Lubeck, gotlob, das hailig, Euangelion, angenommen, habenn auch als wir bericht, geschickte, gelertte vnnd cristliche prediger bey jnenn, hoffenn, got der almechtige werd gnad gebenn, das sein hailigs wortt, bey anndern, dergleichenn Stet(e)n auch angenommen, vnd erhalten werd, datum vt supra
Kong Christiern II erkjender Modtagelsen af Kurfyrst Johan af Sachsens Skrivelse, dateret Torgau 25 Januar, takker for hans Villighed til i Forening med Markgreve Georg af Brandenborg at söge et mindeligt Forlig istandbragt mellem ham og Hertug Albrecht af Preussen, hvortil han meddeler ham Fuldmagt og vedlægger en Fremstilling af Sagens Sammenhæng.
Efter Concept p. Papir med Melchior de Germanias Haand i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2951). Helark, sammenlagt i Octav. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker I S. 566-69). [547 aar1530] 
Wir haben e lieb schreiben des datum steht Torgaw den xxv tag Januarij negstvorschienen an vns gethan entpfangen vnd als seyns ferren inhalts horen lesen : vnd aus beigelegten copien wes der hochgeborn furst herr Georg marggraf zw Brandenborg etc. in der handlung zwuschen vns vnd dem hochgebornen fursten herren Albrechten Margraf zw Brandenborg etc. hertzog zw Prewssen seinem brwder e l zwgescrieben vermerkt auch daneben .e. l. guete vnd freuntliche wolmeynung gespurt : in dem die selbig sich die speen vnd jrrungen zwuschen vns vnd gedachtem hertzogen zw Prewssen etc. wollen eynlassen vnd beneben vorgenantem Margraf Georgen in der freuntschaft vertragen : des wir .e. l. als vnsern freuntlich lieben vettern vnd brudern grossen vnd hohen danck sagen : vnd wollen darauf .e. l. im besten nicht [ver bergen, das wir darzw wol geneigt vnd des begirig seindt damit dieselben in der guete mogen vertragen vnd beygelegt werden : der halben wir hiemit e. l. eyn volkomene macht vnd gewalt zwsenden : mit allem vleis bitten vnd begeren E l wolten vnbeswerdt seyn sich in obgemelten sachen zwbemwhen [vnd dieselbigen in der guete vnd freuntschaft beyzwlegen vnd vergleichen : doch wolde sich vorhin ewre lieb aus eyngelegter information vermeinter rechenschaft : vnd [al der des kumernus brieue copeien erlernen [wie mit [vnbillicheit furnehmen et [was billicheit [vor [genanter hertzog zw Prewssen an [etwan der hochgebornnen furstinen [weylant etwan vnsere libste gemahel vnd *kwnigen zw Denemargken etc., vnd all vnserm hofgesindt [er so [grossen [freuentlichen hochmut hat begangen : die er in ewer lieb [brwders loblicher gedachten geleit das doch zuuorn nyet erhort [mit durch seinen diener hat wollen [lassen arrestieren mit was recht [vnd billigkeit er auch [vnser gelt entpfangen [eyne mergkliche suma bis yn die xxj m gulden [vngeuerlich entpfangen vnd noch [grosse etlich tawsent fur rest von vns thwt erfodern wollen wir in .e. l. gutbeduncken gestalt haben : nichs deste mynder wollen wir .e. l. abermals bitten dieselbig wolde an irem gueten getrewen vleis nichs lassen erwinden vnd die sachen ym besten helfen verhandlen das seindt wir hinwider vmb .e. l. alles vnsers vermugen freuntlich zuuordienen vnd verschulden gantz willig Datum Lire xj Februarij anno etc. xxx [548 aar1530] Jnformacion an dem Churfursten von Sachssen in der handlung den fursten von Prewssen belangend Freuntlicher lieber vetter vnd brwder wir wollen ewer lieb nit bergen : [das wiewol wir vnsers bedunckens [vermeynen dem hertzogen zw Prewssen mit recht nichs schuldig [zw aus der vrsach : das wir zwsein vermeynen [so woll dan [er vergangner zeit zw eroberung vnser kwnigreich yn dem zwg so wir vorhanden hetten gnanter hertzog zw solchen furnehmen vnd aufbrengung einer anzall *kresglewt eyne mergkliche summa gelts auf die hant [hat entpfangen [geben haben : als aber derselbig zwg abwendig ist worden : vnd wir vns zwr selben zeit eyne grosse wichtige summa geldes [dem gedachten hertzogen zw Preussen schuldig zwsein vnd zwgeben haben verplichten mussen haben wir vns der selben vil mals geweigert bis so lange [darauf durch den hochgebornnen fursten herren Joachim Margraf zw Brandenborg vnd Chwrfursten vnd Hansen von Redwitz als volmechtige beuelhaber vnd geschickten des hertzogen zw Prewssen eyn beredung vnd recesz beschlossen vnd aufgericht ist worden, das wir s lieb [keyne noch zweytawsent gulden keine bezalung thun aber geben solten Es het vns dan .s. l. zuuorn [von allen auf eyne bestimpte zeit von allen entpfangnen aufgebrachtem vnd ausgelegtem gelde eyn klare volkomene bestendige vnd gnughaftige [rechnung gethan vnd furgetragen : was auch in solcher rechnung vngeburlichs befunden wurd solt an der hawbt summa gekurtzt vnd abgezogen werden : des selbig wir alles bewilligt vnd angenommen vnd dem gnantem hertzogen zeit vnd platz die rechnung zw [thwn ernent vnd angesetzt Es ist vns aber von seiner lieb gar kein rechnung inhalt der aufgerichten beredung beschehen : sunder lange zeit hernach hat vns s lieb [zw Torgaw yn bewesen Er Hansen von Plawnitz vnd doctor Christian jtzundt [der selben ewer lieb Cantzler vnd Georgen von Mingwitz gar eynen weitleuftigen furschlag villeicht fur eyn rechnung furgelegt worab wir E. lieb eyn glaw(b)hafte [copie [abschrift zwsenden : die vns keins wegs geburen wil anzw(ne)men aus welchen wir achtcn [die weil [.s. l [gedachter hertzog zw Preussen den vertrag vnd beredung durch den Chwurfursten zw Brandenburg vnd Hans von Redwitz als seyner .l. geschickten zwuschen vns aufgericht [nicht ist worden [nicht hab gehalten sollen wir keins wegs pflichtig fallen : etzwas hinnach zwbezalen : sunder das gnantem hertzogen zw Prewsen [vns [vor alles das so er [von vns entpfangen [widerumb [vns rechenschaft [549 aar1530] zw thun [vnd widerumb zwbezalen [schuldig soll [zw erkant werden Wie [wol dem allen : so [dannocht gedachter hertzog zw Prewssen [vns das jenig, so er vns mit Anthonj von Schonberg [vnd [yn beywesen Georgen von Myngwitz hat lassen [zvm Berlin ansagen, das ist das .s. l. [vns widerumb volkomelig in vnsere kwnig reich vnd erbfurstethumb wolde [widerumb eynsetzen weest vnd vermocht zwhalten [wolde solcher massen helffen verhandlen das wir [widerumb in vnsere kwnigreich widerumb gentzlich solten eyngesetzt werden wollen wir vns [gutwillig [in aller billigkeit von ewer lieb yn seiner lieb rechenschaft lassen weisen vnd was alsdan dieselbig kundt erkennen dem wolten wir gut [in vermug werd zw halten Wir Christiernn von gots gnaden zw Dennemargken Sweden Norwegen etc.
Swar paa kørførstens breff e aff Saxsen vtscreffne thend 10 Februarij anno 1530
Hans Müller i Hainecken (Sachsen), hvis søn Valentin tidligere har tjent Kong Christiern og hans Sön Prins Hans, ansöger Kongen om i Henhold til et naadigt Löfte atter at antage ham i sin Tjeneste i en ringe Bestilling, hvortil han kan ansees skikket.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3002 jfr. m. No. 3003 ibid.). Brevform; lidet Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Jfr. ovenfor No. 354).
Durchlauchtigster Grosmechtigster konig Ewrn ko. n Mat. seyn meine arme vleiswillige, gantz unuordroszene gehorsame dinste yn aller vnderthenickeit zcuuoran bereytt, Gnedigster herr Nachdehme meyn sohn Valentin etwan yn Ewr ko. n Mat. vnd derselben sohn, m, g, hern des printzen dinst gewest, wehr ehr widderumb E. ko. n Mat. so sie yhn zcubrauchen wist yn aller vnderthenickeit getreulichs vleis zcudienen willens, Dweil ich dan von E: ko : Mat. gnedige vortrostung erlangt. Sie wolde sich mit der zceit gnedigs willens gegen mir vnd die meynen erzceigen, Jst meyn vnderthenige gantz demutige bitt, so genanter meyn sohn zcu etwa eynem geringen Ewr ko : n Mat. dinst tuglich sein kunde, Ewr ko : n Mat. wolde yhn aus angeborner furstlicher mildickeit vnnd [550 aar1530] gnaden, domit gnediglich vorsehen : Vorhoff Ewr ko : e Mat. sol yhn vleiszig vnd getrew spuren vnd finden trostlicher zcuuorsicht Ewr ko : e Mat. werde sich gegen mir armen yn aller gnaden erzceigen. den lohn von got dem almechtigen, wilcher nichts vnuorgolden lest, reichlich widderumb entpfangen, gegen wilchem ichs auch neben den meynen vmb hochgedachte Ewr. ko : e Mat. der ich mich zcudienen alles meynes vormugens yn vnderthenickeit vnderwerffe zcuuorbitten nummermehr wil vorgeszen. Gegeben [zcum Haynichen am sechsten tage des monats Martij Anno [dominj 15 xxx o
Ewr ko : n Mat. vndertheniger Hans Muller
Dem durchlauchtigsten Hochgebornenn Fursten vnd hern hern Christiern, von Gottis gnaden zcu Denmarcken Sweden Noruegen, der Wenden vnd Gotthen konig Herzcog zcu Sleswig, Holstein, Stormahr vnd Ditmersch Graffen zcu Oldenborg vnnd Delmenhorst, meynem gnedigenn vnd gnedigsten hernn.
Kantsleren Klaus Görtze takker Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, for en ham tilsendt Tönde Hvalspek og meddeler, at Esges Tjener Hans Schöneberg har faaet saa snar Besked som mulig paa de omskrevne Sager, samt at Kongen har sat sig ind i de oversendte Registre og Breve.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 11. b No 12). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Wenlig och kerlig helszenn alldtiidt forsendt met voer herre Kere Esgi sunderlig gode venn tacker ieg ether kerligenn for alltt gaatt szom i meg bewiist haffue och besunderligenn for thendt thønne huallspeck i meg nu sende huilcket thet och andet mere gaatt meg aff ether bewiist er ieg met ether kerligenn fortiene vill vdindenn huess meg mugeligt kandt vere kere Esgi giffuer ieg ether och kerligenn till kende att ethers tienner Hanss Schionebergi, epther ethers begering i meg tilscreffue haffuer met allder furstte mugelig vaar, fanget swaar paa the erinde i screffue [551 aar1530] om och kongelige M t haffuer forstandet samme registtere breffue, och ther till met ethers mening och begering ther vdindenn och huess magt hans naade ther paa ligger etc. kere Esgi baade vdi the och andre maade ieg aff myn formwe kandt nogerledes vere ether till villig och tiennestte, ther till vill ieg lade meg beffindes redebon och velluillig och raader och biuder alldtiidt offuer meg som offuer ethers gode troefastte venn Her met ether gudt alldmectigistte ewindeligenn beffallendes Screffuit paa Gottorpp odensdag[e]nn nest epther sancti Ambrosii confessoris dag aar epther gutzs biurdt mdxxx
Claus Gørtzsze
Erlig och velbiurdig mandt Esgi Biilld[e kongelige] M ts høffuitzsmandt paa Bergenhwss [kerligenn] t[ill screffuit]
Kantsleren Klaus Görtze takker Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, for tilsendt Bergerfisk og Hvalspek, omtaler Hr. Henrik Krummediges Död og hans Enkes Breve paa nogle af hans Len, hvilke Kongen agter at stadfæste, ligesom han ogsaa var vel tilfreds med de fra Esge nedsendte to Sæt af Breve.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 11. b No. 21). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Venlig och kerlig helszenn alldtiidt forsendt met voer herre Kere Esgi sunderlig gode venn tacker ieg ether kerligenn for alltt gaatt i meg bewiist haffue besunderligenn for ethers Berger fysk och hwaalspeck i meg sendt haffue huilcket icke behowff giordis, dog vill ieg thet och andet mere ethers mangfulldelig gode gerne met ether fortienne vdindenn huess meg mugeligt kandt vere Kere Esgi giffuer ieg ether kerligenn tillkende att kongelige M t voer naadigste herre er till viide vordendes att her Henrick Krumedighe skall vere dødt [huess seell gudt haffue och hanss naade och saa forfaret haffuer att her Henricks haastruff skall haffue breffue paa nogre the leenn effther her Henricks dødt som handt haffde vdi forlening ther vdi Norge och hwn attligwell icke skall haffue breffue paa allde sammell the leen effther her Henricks dødt som handt ther vdi forlening haffde Och ther fore sender kongelige Maiestatt voer naadigeste herre ether fyllgebreffwn till tiennerne szom boendes ere vdi nogre samme leenn ati the leene [552 aar1530] skulle anamme till slotthet Dog mwe i viide att thet er kongelige Maiestats villig att hanss naade icke vdi noger maade vill gøre hinde nogenn vreett paa the leenn som hwn haffuer breff oppaa epther hindes kere haasbundis dødt Och vdindenn huess ieg aff myn formwe kandt vere baade ether och hinde till villig och tiennistte vil ieg alldtiidt gerne vere. Her met ether gudt alld megtigeste ewindeligenn beffallendes. Screffuit paa Gottorpp ffierde paasche dag gutzs aar mdxxx
Claues Gørtzsze.
Kere Esgi som i och schreffue meg till begerendes ieg viillde gøre ethers vndtskylding hoess kongelige M t ther fore atj sende thesse breffue saa dubillt neder tha mue i viide hanss naade tog thet till tacke och tycktte saa thet vaar gantzsze nyttygtt. Men vdindenn huess maade jeg aff myn formue kandt vere ether till villig och tiennistte ther till schulle i beffinde meg velluillig. Ether gudt alldmectigeste ewindeligenn beffallenndes Screffuit szom forscreffuit staar
Erlig och velbiurdig mandt Esgi Biillde kongelige M ts høffuitzsmandt paa Bergenhwss kerligen sendes
Kong Christiern II anmoder den polske Gesandt Johannes Dantiscus (Biskop i Culm) om at stötte Erkebiskop Johannes Weze, der sendes til Keiseren for at erholde Hjælp til Kongens Restitution.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2952). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med et större Segl. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker I S. 591-93).
Christiernus dei gratia Danie Suetie Noruegie etc. Rex Dux Slesuicj et Holsatie etc.
Salutem cum nostro sincero fauore Magnifice Orator honorande et sincere dilecte quod nullis a nobis prouocatus beneficijs, omnia tamen in nos, nostrosque humanitatis officia, vltro contuleris causamque nostram vbique prouehas : merito tibi, quando nunc referre vix liceat, gratiam habemus, quo etiam propensiori te erga nos animo esse audimus, eo magis tibi debere et deuinctos esse placuit Atque hec ratio est te, tanquam amicum et nominis nostri studiosum, compellandj : vt Reuerendo D. Joannj de Weze Electo [553 aar1530] in Archiepiscopum Lundensem, supremo nostro Consiliario, quem ad Cesaream Maiestatem restitutionem nostram, toties et literis et nuncijs constanter promissam, sollicitaturum mittimus, quibuscunque poteris modis, quo commissa negotia digne quamprimum obire possit, consilio patrocinioque adsis. Pollicemur nos dej benignitate ad regna et dominia nostra restitutos, tuorum officiorum futuros perpetuo memores et gratos Jnterea si quid est, quo dignitatj tue possimus gratificarj cura vt sciamus, animum nostrum tibi beneuolum comperies Vale ex Lira vltima mensis Aprilis Anno 1530
Christiernus
Magnifico nobis sincere dilecto Joannj Dantisco Serenissimj Polonie Regis etc. Oratorj
Erkebiskop Gustav Trolle af Upsala tilskriver Kong Christiern II udförligt angaaende sin Samtale med Pompeius Occo om de Planer til Giftermaal mellem Fyrstehusene af Ostfrisland, Esens, Jever og Oldenborg, som dels Kongen og dels andre have udkastet; han meddeler derhos, at Johan Geritson bestemt negter at kunne skaffe de 1000 Gylden, hvorom han anmodede ham paa Kongens Vegne, at Henrik Krummedige er död, og at "Hertugen af Holstens" store Skib med 600 Knegte er i Söen, Söfolk udskrives, og at et Angreb paa Erkebispen af Throndhjem antages at være under Forberedelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3032). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Min plictuge trotienest kæreste nadige herre vel eder nades k ma tt verduges ad vede æn tog at jagk i gaar var heer for byn for æn porterne vplestes, kunne jagk ecke kome Pompeio Occo tiill orde før æn i japtens sylle [kloc nær kloccan var mellen otte ock nye, Nær som han hade leest eders k ma tts breff saa gaff jagk hanom tiill kenne the article ock befalninger [jagk tiill hanom hade ther froeken tiill Gewer anrørendes vore etc. Then forste articell som jnne holt att greffinnen tiill Ostfrislandt skule medt lemppe drage tiill siigk, hossz siigk hollendes, froeken tiill Gewer etc., thenne articell behaffde Pompeio ganske well Jtem then anden articell som lyer pa at greffen tiill Ostfryslandt skole tiill stedie at froecken [aff Gewer tiill Graffe tiill thett moede [motte kome etc. Heer om mener Pompeius at greffe Enno tiill Ostfrislandt steder henne thett jngelunde, Man kan vell ske [554 aar1530] mener Pompeius, at aff thett moede som skall staa i Graffe, tiill steder greffen tiill Ostfrislandt, at nogre [secretarij aff pa eders k matt, ock herens tiill Byrens vegne, tiill for ne froeken tiill Gewer, tiill skickedt vorde, som jagk [nu kan for sta [paa aff Pompeio henne stedes jnthett komme nogre ther forstandt haffue tiill orde, huilckedt henne gud bætre, Jtem tiill then tridie articell som rører pa thett at Greffe Etzardt vtj sin lifftiidt haffuer [besel besegeltt froechen tiill Gewertt at henne [geffe geffue en aff sine søner etc. seger Pompeius at thett breff ær medt thette velchor giortt, om nogen aff hans søner faller ther hug tiill, Ock seger thett Pompeius at then yngste son tiill Friislandt, actter henne jngelunde at haffue, then elste som ær greffue Olreck, steder ecke greffe Enno heller menige [landet aff Ostfriislandt, at han tager [henne heller nogen tiill siigk tiill husfru froechen tiill Gewer, tiill husfru, heller nogen anden, propter jus [primogeniturj primoge primogenitj, [ock mercker jagk ret aff Pompeio at the ackte huasken Greffe Olrick pa thett atj framtiidenn skall ecke bliffue opror vtj landet, at somme skole falle Greffe Olrick heller hanssz barn tiill, som aff then elste son etc., Jtem seger Pompeius at vtoffuer then contract som bleff [giord nær Greffue Etzardt drog velleliige i froechentz land tiill Gevert, ock hon gaff siig aldeles i greffe Etzardts hender, tha svor ganske landett [altiit for ne greffue Etzardt, at ewinnelige at bliffue vnder Ostfriislandt, ock nu pa nytt vtj [Ytrect Vtrect aff greffuen aff Oldenburg etc. ær beslutett at for ne froechene tiill [Geff Gever landt, skall bliffue vnder Ostfriislandt etc. Jtem mener Pompeius at greffe [till Enno skall bethre vare tiill friitz at froechen tiill Gever giffther siigk vtan landtz, ock ther tiill skall vell hielpe ett stycke peninge, heller æn jnnen landtz Jtem seger ock Pompeius at then elste froechen tiill [Gef Gever ær ock skemptt etc. [Jtem [tyck tykthe Pompeio raadt vara at thenne eders nades k matt breff ock article jngelunde forskickedes hid tiill greffe Enno Jtem mener Pompeius at huar som sadane eders k matt breff ock article faar greffue Enno tiill [Ost friislandt, tha bade han ock menige adelen vtj Ostfriislandt ther skole turberets aff, thij tyckte hanom ecke raadt vare at the skole fram sendes, Eders k mtt affskedt var saa at [huar Pomp [jagk skall i den sagk rette huar som Pompeio synttes at the for ne breff ock article skole fram [555 aar1530] sendes, ock han ville medt følge tha skole the framføres, ock ther som Pompeio synttes at the skole ecke framføres tha [sk tiillsagde jagk e k matt at jagk vilde e k matt them igen [leffue at sende, ther fore sender jagk nu medt thette breff for ne breff ock article beseglde igenn tiill eder nade Jtem [sagde ock Pompeius at beste adelen vtj Ostfriislandt altiitt raadde greffe Enno at han skulle inthett bestandt gøre medt the Oldenborsker forster, for Butjongerlandt etc. skuld, man han bedreff thett allene hossz greffuen aff Ostfriislandt Jtem sagde ock Pompeius at greffen tiill [Osfriisl Ostfriislandt hade hanom tiill budet huru joncker Baltzar hade forstandt med hertugen tiill Gelren emot [hannom siigk, etc., thette sagde siigk Pompeius hade e k matt tiill budett medt e nades cammerlin Thomes Holste, Jagk suarede ther tiill at e k matt var ther ecke vel tiill friitz om, ock ecke kunde thett heller letteliige at tro etc., Jtem leett och Pompeius høre siigk at thet vare betre [tiill bestandt at e k mtt ther handlede vtj at joncker Baltzar toge en aff greffe Enno syster, heller geffue the hanom greffen syster tiill Ostfriislandt, then i kloster haffuer varet, æn then yngste, som ær nu hossz heren [tiill Iselstein, her om, medt [sagde Po siigk, sagde Pompeius, at nogre aff joncker Baltzar vndersatte, hade ord omhafftt, ock mentte the at joncker Baltzar toge henne vell vten brudeskatt Jtem leett Pompeius siigk høre at joncker Baltzar skulle tage sin landt i førlening aff greffuen tiill Ostfriislandt etc. Jagk mener at Pompeius [heer medt sielff skriffuer yterligere e k matt tiill om alle ærende Jtem mener Pompeius at greffe Enno ær ecke i [landet vtj Ostfriislandt Jtem Pompeius torde ecke vell tale medt migk, Jagk kan ecke andett mercke pa hanom, æn han drager kaapen pa bade syder, Jtem haffuer jagk ock talett [nu vidt medt Joan Gerison [i gaar ock i dagk om ett tusentt gillen, som e nade migk befalte, gud skall kennedt at jagk haffuer giortt min yterste flitt ther om hossz hanom, han seger siigk nu ecke [vare vidt kunne kome sliken summe astedt, for thij at [han epter hanssz hustrues dødt [haffuer han ær hanom aff deltt helfftene aff gossett, ock aff then halffdelll han behultt skall han geffue hustruns ærffuinge xv c golt gillen, nu i pinsdags marckett, ther fore kan han ecke pa denne tiidt e k matt vnsette, sa framtt han skall bliffue en beloffuet [556 aar1530] mandt hossz køpmennen etc., han seger ock sin syster vare dødt [ther (ock godsett i ander mentz hender) ther hanom opthe plegede vnsette medt peninge, ther fore ock ecke kunne pa denne tiidt e k matt vnsette, Jagk gaff hanom ock fore, at then hustru som han nu haffuer, ær vell sa rigk, som then anden kunne haffue varett den tiidtt hon leffde etc., ther suarade han migk tiill, at nær hennes fader dør [(som æn nu (huilken æn nu hossz siigk alt [got siitt gotz ock peninge haffuer) tha bliffuer han [nu vell sa rigk som medt then forre hustru, ock ther fore ecke heller nu kan han vnsette e k matt, medt for ne summe peninge, Jtem var jagk begerendes aff hanom at [han epter thett att han kan ecke nu strax legge sadane summe vtt, at han tha ville, tha [geff forvise [med sin breff e k matt tiill Villam Bornwatter, heller Henrick van Lett, heller tiil n(o)gen anden i Antdorp, [ther [hossz huilcken e k matt motte faa for ne summe, tha suarade han siigk thett jngelunde kunne at gøre, for the sager skuld, som [for uit forskreffuet staar, nemere kenne gud haffuer jagk ecke kunne giorthett Her Henrick Krumedyge ær dødt, Hertugentz aff Holsten thett store skib medt vj c knechte ær tiill siøs, the Danske tage batzmen vp aff alle køpstederne. och segs heer at the vele søge erchibispen tiill Tronhem Hær medt e k matt gud befalendes, hastelige skriffuit vtj Amsterdam viij Maij 1530 [Jagk
E k matt tro Capellan G archiepiscopus Vpsalensis
Hogmechtugiste Hogborenn forste ock Herre Her Christiernn Sueriges Danmark ock Norges etc. konning sin kæriste naduge herre
[557 aar1530] 
Erkebiskop Olaf af Throndhjem meddeler Kong Frederik I, hvorledes han Söndag för Pintse, da han laa rede til at drage til Herredagen i Kjöbenhavn, modtog hans Befaling om i Forening med Esge Bilde at paase Rettens Overholdelse og forsvare Indbyggerne nordenfjelds i Tilfælde af fiendtligt Anfald, hvorfor han har thinget med Almuen i Nærværelse af Hr. Nils Lykke og Kongens Sendebud og modtaget dens Troskabslöfte; da der derhos gaar Rygter om Angreb fra svensk Side, har han opgivet Reisen til Herredagen men erklærer sig enig i, hvad det danske og norske Rigsraad maatte beslutte, forsikrer Kongen om sin Troskab og udbeder sig Throndelagen og Guldalen i Forlening paa nogen Tid.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 11. b No. 7). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben). Intet egenhændigt. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 673 og 676 samt IX No. 660).
Høgbaarneste ffiirste kæreste naadugste herre nest myn plychtigæ vnderdaanigæ trotieneste Werdes eder kwngeligæ Maiestat ath witte ath synnedagenn nest ffor pyngzdag tha ieg laag reide ath giffue meg paa weegen tiil then almennygæ herredag som eder kongelige maiestat tiil foren fforscreffuidt haffde som stonde skulde i Køpenhaffnn etc., ffic ieg eder naades høgmechtugheidt(z) scriffuelsze lydendes ath ieg met erlig oc welbørdug mand Eskel Bylde skulde paa eder kwngelige Maiestats wegne hær Nordenfieldz skicke hwar mand lag oc rett och affuergie eder naades høgmectugheidtz och riigens skade och forderff meth meinigæ riigens jndbyggeres hielp oc trøst hwar som naaget andffal giordes her ind paa riigedt aff eder kwngelige Maiestadtz och riigens fiendher hwikkidt jeg gærnæ aff al myn fformugæ oc macht gøre wiill, Och ther vppaa haffwer jeg nw tyngedt paa almennelig laffting som almugen aff meste delden alle fylke hær Nordenfieldz paa thenne siide Stad naager aff hwert fylcke paa alle the anders wengnæ forsamblet wore offwerwerendes erlig welbørdug mand och strenge riidder her Niels Lycke och ther hoss haffwendes eder naades eigedt bud Staer Tha haffue the alle som ther forsamblet wore paa meynigæ almwgens wegne loffuedt och tiilsacht ath were eder kwngelige Maiestat ffore ffatigæ willigæ plictigæ och vnderdaanygæ tro vndersaathe met liiff godz och alt hwess the formuæ och altiidt ydmygæligæ och gerne ath wille ware reidebone ath affwergie eder naades høgmectugheidtz och meynigæ riigens skade och forderff aff al theres formugæ och macht som the skyldugæ och plyctigæ ære i alle maathe Och ganger her nw ganske wwnderligt rychtæ och thale om the Swenske som her [558 aar1530] nest grensze ind vppaa Saa jeg veit icke paa hwikkenn syde jeg ffyrst skal thagæ ware ffør ieg ffonger encket beskeyd hwor effter jeg meg rettæ maa och skal Kæreste naadugste herre ffor slyg beleliigheidt skyld haffwer jeg offuergiffuidt then reisze som jeg hade rett meg effter tiil forscreffnæ herredag Hwes eder konggelige Maiestat meth the werdugste werduge ffæder strengæ riiddere erligæ herrer oc gode mend thessze twennæ Danmarcs och Norges riiges raadh eder kunggeligæ høgmectugheidt och beggæ rykennæ tiil welffærd gangn och bystand beslutendes worde, wiil jeg gernæ samtycke bewille och fulgøre oc altiid befindnes eder kongeligæ Maiestat ffor ein welwilligh vndersaathe som meg bør oc jeg plychtig ær, Ther skal eder naades høgmechtigheidt fulkommelig fforlathe seg tiil, Ther som meg annet vppaa førdes eller vtj fore tydenn vppaa ført wore beder jeg eder naades kongeligæ Maiestat ydmygeligen thet jnggen tro eller loffue ath wille giffue Och skal thet met gudz hielp aldryg i sanning beffindnis Thii wilde eder kwngeligæ Maiestat werdes ath were meg eyn gynstyg herre och konning Saa ieg meg ther tiil fulkommeligæ forlathe maa. Thet wiil ieg vti al weluilligheydt oc troheyt ydmygæligen och troligen gerne ffortiene begærendes och ganske ydmygeligen eder kongelige høgmechtighedtz naadigæ och gynstigæ scriffuelsæ och swar Tesligeste, kæreste naadugste herre ær och myn ydmygæ bøn ath eder kwngelige Maiestat wilde werdes framdelis ath forlæne meg tiil naagen beskeideligæ tiid med Trondelagen oc Gouldalenn ffor then wonlig affgifft som ther pleger aff ath giffuis och ieg her tiill giffuidt haffwer Wiil jeg gerne saa yderligæ gøre eder kwngelige Maiestatt oc kronen ther tieneste aff som naagen annen skal gøre. Hær meth eder kwngelige Maiestattz sæl liiff och lyksammeligæ regemente then alswoldugste gud beffaller ieg tiil ewigæ tiid Ex curia mea archiepiscopali Nidrosiensi in vigilia Joannis baptiste anno domini mdxxx Sub meo signeto
E K M ydmyge cappellan Oluff erchebysp i Trondem
Høgbornestæ ffyrstæ och megtigste herre hær Ffræderich med gudz naade Danmarcs Wendes och Godes konnung vtwold konnung till Norie hertig i Sleswich Holsten Stormeren och Ditmarsken greffwe i Oldenborg och Delmenhorst sin kæreste naadugste herre
[559 aar1530] 
Hr. Nils Lykke beretter Kong Frederik I, at han med Erkebiskop Olaf har været paa Botolfi Lagthing, hvor denne paa Grund af udspredte Rygter först bevidnede sin Troskab mod Kongen og derpaa modtog Almuens Troskabslöfte, hvorfor han tilraader at give Erkebispen et godt Svar paa hans Skrivelse; selv agter han sig snart til Danmark, da han ikke ret ved, hvad han skal foretage, omtaler sit Len Tromsö, som hans Svigermoder Fru Ingerd (Ottesdatter) har opladt ham, og udbeder sig Numedals (Namdals) Len, da Hr. Henrik Krummedige er död.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 11. b No. 9). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben). (Jfr. foregaaende Brev og Dipl. Norv. IX No. 660).
Stormectigste koning alder naadigste herre myn wnderdanige weluillige skyldige oc *pryctige thro tyæniste ether kongelige Mtt alder ydmygeligste fforscreffuit med wor herre. Høffborniste furste alder naadigste koning oc herre wærdes ether kongelige Mtt att wyde at jeg screff ether kongelige høffmectighet till med werdigste ffader med gud oc herre her Oluff erchebiscop till Trundhems tyenere saa hans naade haffde giffuitt mig till kenne oc loedh mig see eth ether kongelige Mtt obet beszegltt breff lydendes att hans naade oc Eske Bylle skulle haffue ether kongelige Mtt beffallning her Nordenn fyeldtz att hielpe hwær mand lag oc rett oc att alle bysper prelater ridder riddermendz mend oc menige almwe skulle wære thenom hørige lydige oc ffyllactige om nogett vppa komme aff ether kongelige Mtts oc rigens ffyender thet att affwerghe etc. oc wed jeg jcke om szamme bud oc breff ære ffram kommen Saa wille ether kongelige Mtt werdes oczaa att wyde att jeg effther slyge breff oc leylighed gaff *jeg mig till handels med for ne her erchebiscop ether ko ge Mtt till throhed oc tyæniste at framdelis handle ether ko ge Mtts gaffn oc beste hoes menige almwe som till almenduge lagtyng forsamlindes nogre fuldmectige aff alle mestedelenn the landskaff herritt eller fylke her Norden fieldtz jnd till Stadt Saa haffuer for ne her erchebisp nw sistis forgongen sancti Botels dag oc jeg med samtt hans naade weritt paa for ne almenige lagting tyngett och handled med almwen oc haffuer forsc ne her erchebisp først ffore menige almwe merchelige giordtt syn orszage oc wndskylling ffor møgen saffn oc snach som hans naade sagde sig att haffue hørdt oc spurdtt han num skulle wære paa fførdtt att hand annett skulle haffue haffd eller haffue y wyllie eller synne end wære ether kongelige Mtt hwld oc thro som hannum burde att wære syn rette herre oc [560 aar1530] koning oc sagde hans naade ffyrst ffore syn persone oc saa ffore alle syne att wille wære ether kongelige Mtt ffor en hørssom plyctig wnnerdan oc thro mand med liiff oc godtz som hanum bør, oc emodstaa ether kongelige M tts oc rigens ffyender oc affwærge thes skade oc forderff aff synn høgeste macht oc fformwe Tesligeste haffuer all for ne almennige almwe saa loffuid oc tilszagt i alle maade som jeg oc haffuer forffaritt att forsc ne her erchebiscop selff well ytermere haffuer screffuitt ether kongelige Mtt till om Thy wille ether kongelige Mtt werdes mylldelige gunstelige oc naadelige altyngest vp att taghe oc for ne her erchebiscop med gunstige oc naadelige gienszwar att betencke hwilked hans naade wdy all weluillighett oc throhed haffuer loffuid oc tillsagd att wille ytmygelige och trolige jmod ether kongelige Mtt fortyæne gud almectigste skall oc kenne at ehwor jeg kand wære paa ether ko ge Mtt gaffn oc beste will jeg aff all myn fattige ringe macht oc formue flytig vdjnnen all throhed weluillig beffyndes som jeg doch skyllig oc plyctig er i alle maade Alder naadigste koning oc herre jeg haffuer nw three eller fyre gonge ether kongelige Mtt til screffuid om thenn leylighett som her paa ffærde wor oc anden myn leylighed oc ydmyge begær oc att jeg nw j thenne sommer selff personlige wille giiffue mig till ether ko ge Mtt huor effter jeg haffde aldelis rett mig tha effter slyge handell oc scriffuelze som ether ko ge Matt nw haffuer forscreffne her erchebisp till screffuit oc ffore fforscreffne leylighett skylld wed jeg aldri hwad jeg skall tage mig ffore Thy jeg oc jngen genscriffuelze eller swar aff ether ko ge Mtt ffonget haffwer Menn alder naadigste koning oc herrc mig hobes jho wtwylindes att ether ko ge Mtt will wære oc blyffue mig en mylld gunstig naadig herre oc koning som ether kongelige Mtt mig loffuid oc tillsagt haffuer huilkid jeg fulkomelige forlader mig till oc kand jeg ether ko ge Mtt aldry till ffulle betacke men then almechtigste gud wille ether ko ge Mtt all then mylldhed naade gunst hielp oc trøst som ether ko ge Mtt mig her till bewyst oc giordt haffuer ewyndelige beløne Alder naadigste konning oc herre jeg haffde well alle honde ærinde att giffue ether ko ge Mtt till kenne om Tromssøn som ether ko ge Mtt mig fforlendtt haffuer och thee andre ether naades høffmechtighedz leen som erligh welburdig quinne ffrw Jngerd myn kere husfrw moder mig vpladt haffuer doch med synderlig besked oc møgen anden handell oc leylighed som sig her begyffuer huilkid jeg jcke nw scriffue kand Thy will jeg beflythe mig thet furste som mig mwligt er oc tyd [561 aar1530] oc leylighet sig begyffuer, att komme personlige till ether kog e Mtt thed ydermere att berette gud kenne jeg fynder her stor elendighed oc mynder proffytt eller gaffn ffor myn person end jegh haffde throett eller scriffue kand Alder naadigste koning oc herre ther som ether kog e Mtt haffuer mig i thenne landtz ende i noger maade att bruge tha skall ether ko ge høffmechtighet fynde migh for en willig thro tyænere aff all myn fattige fformwe oc macht Alder naadigste koning oc herre haffuer jeg spurdt att wor herre haffuer kallet her Henrich Krommedige gud hans syell haffue oc haffde hand eth ether ko ge Mtt leen som lygger her nest vp till Ffoszin leen och hedher Nommedall bedher jeg ether ko ge Mtt gantz ydmygelige att ether kongelige høffmechtighet will wærdes att wnde mig samme leen, Jeg will gerne gøre ether kongelige Mtt all then affgyfft oc thyeneste ther aff saa yterlig som nogen skall gøre oc ytermere oc nar gud will jeg selff kommer till ether kongelige høffmechtighet tha will jeg ther om handle oc besluthe effther ether ko ge Mtt egenn willye Alder naadigste koning oc herre ether ko ge Mtt wille werdes ffor gudtz skylld gunstelige oc naadelige her vdinnen att rame oc wyde mitt beste oc y alle andre maade scriffue mig till paa then deell som jeg till fforn oc nw haffuer screffuit ether ko ge Mtt till om trøstige gunstiige oc naadelige swar Thet will jeg med myn skyllige plyctige thro thyeniste wdjnnen alder høgeste ydmyghed oc throhed weluillige och throlige ffortyene Her med ether ko ge Mtt till syæll lyff stadt ære oc koniglicht salicht regemente then almechtigste gud till ewyg tyd beffalindes Datum paa Ffoszin then 29 dag jn Junio anno dominj mdxxx
E K Maiestatte vnderdanige schuldige och plychtuge ydmige tro thienere Niels Lucke m p
Stormechtigste høffborneste ffurste oc herre her Ffrederick Danmarcs Wendes oc Gotes koning wduold koning till Norge hertig i Sleswich Holstenn Stormaren oc Dytmersken greffue j Oldenborg oc Delmenhorst myn alder naadigste herre i høgesthe ydmyghett sendindis
[562 aar1530] 
Kantsleren Klaus Görtze beretter Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, at han efter Begjæring har forebragt Sagen om hans Svigermoders (Fru Anne Ruds) Len for Kongen, der har tilstaaet hende for Livstid Vorfrue Kloster i Roskilde uden Borgeleie samt Numedals Len baade nordenfjelds og söndenfjelds, hvorimod han ikke kunde skaffe hende Lister og Midsyssel, hvorpaa hun ikke havde noget Brev.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 11. b No. 11). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Wenlig och kerlig helszenn aldtiidt forsendt met woer herre Kere Esgi sunderlig gode wenn tacker ieg ether kerligenn fore altt gaatt i meg bewiist haffue huilcket ieg gerne aff myn formwe kerligenn met ether forskullde will vdindenn huess ether kandt were till willig och tiennistte Kere Esgi som i screffue meg till att ieg skullde were ethers kere hustrues moder behielpelig hoess kong e M att hwn maathe behollde the leenn szom hwn haffde breffwe oppaa szin liiffs tiidt Tha giffuer ieg ether kerligenn tillkende att ieg och szaa vdi thendt bestte maade allder yttherstte meg mugeligt waar thet och szaa giordt haffuer, vdi szaa maade at hwn schall behollde Ffrwer claastter vdi Roskyldt vdenn borgeleye vdi szin liiffs tiidt endog hindis liiffs breff liude oppaa twinde borgeleyge hestte Thesligestte haffuer ieg forhandlet hoess kongelige Maiestat att hwn schall behollde Nummedall Nordennfieldtzs och Nummedall Sundennfieldtzs vdenn alldt affgifftt szyn liiffs tiidt Men Liist(er) och *Myst syszell haffde hwn ingenn brefue oppaa, ther fore kunde ingenn forhandling ther om bestyris eller bestillis Men kere Esgi haffde thet werit vdi min magt eller formwe att ieg the forscreffne och andre erinde paa ethers kere hostrues moders vegne haffde kundt bedre bestyret och forhandlet haffde ieg thet weluilligenn och gerne giordt som i meg ther till betroede Her met ether gudt alldmectigeste ewindeligenn beffallendis. Screffuit vdi Køpenhaffn octaua domini Chanuti regis et martiris aar epther gudtzs biurdt mdxxx
Claus Gørtzsze
Erlig och welbiurdig mandt Esgi Biillde kongelige Maiestats høffuitzmandt paa Bergenhwss kerligenn tillscreffuit
[563 aar1530] 
Esge Bilde (Hövedsmand paa Bergenhus) beretter Kong Frederik I om de Kapere, som have taget et med engelsk Klæde ladet Skib under den norske Kyst, og som siges at have Leidebrev af Greven af Ostfrisland, lover at sende Kongen Fisk, Spæk og andet med förste Leilighed og beder, at hans Svigermoder maa beholde de Len, hvorpaa hun har Livsbrev.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11 b. No. 8). Brevform; Helark med Spor af Forsegling. Intet egenhændigt.
Mynn ydmyge weluillige oc plectuge thro thieniste ether nadis kongelige M t altiidt tiilfornn szendt mett wor herre Kiereste nadige herre wedt ieg nu ingenn sønderlige tiidinger att ieg kandt scriffue ether nade tiill paa thenne [tiidt anderledis end her er kommen for tiidinger saa att the schalcke som her wnder landit wore er aff løbne oc att the toge ith skiib tha the aff løbe war ladt mett Engelst clæde etc. oc siigis att the haffue leide aff greffuen i Friieslandt Kiereste nadige herre werdis ether nadis kongelige M t att wiide att nu mett the første skiib som her aff løbe och [indtiil Lubcke eller igiemen Swndit well ieg for skicke ether nade huess fisk spech och anden dell tiill ether nadis eigit behoff som ieg kandt aff stedt [komme och beder ieg ether nade ydmygeligenn och gierne att ether nade well werdis att forhandlith hoess mester Anders Glob och her Iahann Wrne att hues dell som ieg forszender tiill ether nade oc thenum tiilhende kommer att the thet forscriffue oc forskicke tiill ether nade mett goed fordelsze [tiill ether nade att thett ey nogen stetz paa [weigen skulde neder leggis saa ether nade kandt ther wdj wforsømmett bliffue oc ieg wdenn tiiltall Kiereste nadige herre som ieg i sziistis schreff ether nade tiill om the lenn som myndt fader her Henric Krwmmedige huess siell gudt nade oc myn moder i forlening haffue och liiffs breff ther wppaa etc. Szaa beder ieg ether nade endt nu ydmygeligen oc gierne att ether nade well werdis tiill att anszee for ne mynd faderss myn moderss oc alle wore wennerss thro thieniste Sammeledis forhobis meg oc ingenn twiffuell paa haffuer att ether nade icke well forglemme myn thro thieniste (som ieg fran thett første ieg i ether nadis thieniste kommen er) ether nade giortt haffuer och her effter dagligenn oc gierne giøre well Thesligeste att ether nade well annszee myn schade oc for sømmelsze som ieg her hafft haffuer huilchet ieg klarligenn beuisze kandt nar gudt [564 aar1530] well ieg tiill ether nade komindis worder oc ether nade well werdis tiill att wnde for ne myn moder the lenn som hun liiffs breff paa haffuer effter samme hennessz breffs lydelsze well hun oc ieg giøre oc giffue ether nade ther aff slig thieniste oc aff giifft som ther aff nogen tiidt goedt eller giortt er [oc ytter mere och well hun ieg oc alle wore wenner thett altiidt gierne ydmygeligenn oc throligenn hoessz ether nade forthiene oc forskylle aff aldt wor macht som wij och thesplectuge ære etc. Och schall ether nade ingen twiffuel haffue att ether nade schall bliffue forsømmett wdj nogenn the maade som i myn forstandt eller macht er. Her mett ether nadis kongelige M tt then aldmectigste gudt beffalindis tiill ewig tiidt Screffuit paa Bergenhussz anden dagen sancti Iacobj apostolj aar etc. mdxxx
Ether Nadis Kongelige Maiestets tro thienere Eske Bille.
Hoigborne første oc mectug herre her Freidriich mett gudz nade Danmarcs Vendis oc Gottis konning wdualdt konning tiill Norige hertug i Sleswich Holsten etc. greffue i Oldenborg oc Delmenhorst syn kiereste nadige herre ydmygeligenn senendis thette breff
Erkebiskop Gustav (Trolle) af Upsala tilskriver sin Slægtning Hr. Klaus Bilde, Hövedsmand paa Baahus, med hans Skib, som han hörer er i Amsterdam, og forsikrer ham, at han, om nogen Ufred paakommer, vil være uden Fare, da han selv har virket til Gavn for ham og mange af deres Slægtninge af Familerne Trolle, Ulfstand, Gyldenstjerne, Rosenkrantz, Bilde og Krabbe samt for Biskop ( Jens Anderssön) af Odense (hos Kong Christiern II). Sören Norby er skudt for Florents.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11 b No. 35). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Vaabensegl.
Min tienest tiill forene medt gud sent, kære her broder suager ock [gode ven eders eders kære husfrue ock børn venners ock slectings velfartt ock sundhett hører jagk altiitt gerne, kære herbroder suager ock gode venn kommer nogett skørll paa ferde sa bliffue i aldeles vedtt en godt trøstt, Jagk haffuer førarbedett [565 aar1530] eders, [Joachim her Joachim Trolles, her Jøns Holgersens børn etc. hues siell gud nade, minne moder brøders, fru Karine her Henrick Knutsents ock hennes børn, [min herre bispen tiill Odense mester Knutt Henricksents, [Knutt Persents min broder ock suager Knutt [Persens Pedersens, mester Torbørns Bylle, Olaff Nielsens, her Henrick Nielsens, ock her Tyge Krabbes beste gangn ock bestandtt, i sa mode atj ock the alle skule mercke ock befinne at jagk haffuer giortt [som migk en vens tienst huar som i ock the vile setie tro ock liitt tiill migk, ock vell jagk gaa [emellen ock setie migk emellen sagen ock eder ock andre flere venner ock aldriig vare migk sielff fry ock fulmecktiig huar eder ecke bliffuer hollett all then dell eder ock them alle jagk tiill segiendes vorder etc., gud haffuer medt then [mandtt mand latett skine synnerliige sine nader ock almecktiighett, i fa vell snartt spørie huadt her handles i den sagk i denne landsænde, jagk ma jnthett mere skriffue i denne [tiidtt , akter jngen [tynt rumor, Eders ock Knutt *Perdersens førleninger skule førbetres ock ecke førarges, jagk ligger her i Alckmar v mile neden før Amsterdam i Hollantt, sagen kunne i vell tencke, jagk skriffuer jngen tiill i thette sinne mere æn eder, for dy jagh haffuer sportt eder skeb ær i Amsterdam denne dag, eder min kære broder Knutt Pedersen, ock flere [venne for ne venner vill jagk kortt her efter yterlige [medt lempe [hemmeliige tiill skriffue, beder jagk eder kære her broder atj tage denne min skriffuelse vtj then beste mening, rader ock biuder offuer migk som offuer eder egen son kære her broder ock tacker jagk eder [ock tesligis min broder Knutt Pedersen odmiukelige før then ære i gøre minne etc. i skule forlade eder bade ther tiill at jagk skall haffue hug ock vilie att førtienedt medt eder bade sa lenge jagk leffuer, Her medt eder eders kære husfrue ock børn gud befalendes. Skriffuedt hasteligen i Alkmar løgerdagenn nest for Var frue dag dyre, mdxxx. [Helser Beder jagk eder atj helse eder k. husfrue ock børnen medt mange gode nætter. Her Søffrin Norby bleff skoten før Florents tuertt igenem [medt en aff en halff slange.
Eders broder ock tienere Gostaff erchebisp tiill Vpsale etc.
Erlig velburdug mand ock strenge riddere her Claes Bylle houitzmand pa Baa hussz kerliigenn sendes (thette) breff Vti hanssz egenn handtt
[566 aar1530] 
Kong Frederik I tager Erik Bentssön med Familie og Gods under sin Beskjærmelse og forbyder enhver at gjöre ham nogen Hinder eller Skade.
Efter Vidisse p. Papir af 25 Februar 1531 (se nedenfor) i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 11. b No. 17).
Vii Fryrigh met guds nadhe reth arffwing til Norrighe hertwg y Sleswig Ho(l)sthen Stormeren y Dytmersken greffue y Aldhenborig ok Delmenhorst, giore alle vittherligt at vy aff wor sønnelig gwnsth oc nadhe haffwer taghet oc anammet ok vnfonghet, ok met thette worth opne breff *taget annammet ok vnfonget thenne breffwisser oss elskelig Eric Bentssen, hans hion thienner gotz rørind ok vrørindh jnthet vndhen taget vd indhen wor førstelig [hieffn verndh [høgenth vernd , fryt ok beskermelsse bysøndelig at forsware beskerme ok fordegtinghe til alle retthe Thy for bydhe vy alle e hoo the helst ære heller ware kwndhe serdeles vor fawther embesmen oc alle andhre ffornemdhe Eric Bentssen her e modh vppa person gootz teiner hion eller noget som hanum til hører hindre eller hindre lathe mødhe platze feydhe eller y noghen mathe forfong ath giøre, Ere vy hans retter oc inghen andhen *vndhen vort førstelig heffnn ok vredhe, screffwet po wort sloth Haffwenskog mdxxx vor frve affthen dyre
*regen proprium
Gustav (Trolle), Erkebiskop af Upsala, tilskriver Hr. Klaus Bilde, Hövedsmand paa Baahus, hvis Svend Peder Skriver han traf kort efter, at han havde skrevet sit sidste Brev, og sender med denne Syböger til 3 af Hr. Klaus's Slægtninge, forudsiger snart gode Tider for denne og sig selv (naar Kong Christiern kommer) og sender Hilsener til hans Hustru og Börn samt Knud Pederssön (Gyldenstjerne) med Familie.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11. b No. 33). Brevform; Kvartark med udvendig Forsegling (större rundt Vaabensegl).
Min tienest altiitt fær sent medt gud kære herre broder ock suager seden jagk hade skriffuedt thett andett breff. kom jagk tiill tale medt *medt eder suen Peder skriffuere medt huilcken jagk sender Elizabet en sybogk Syssele then anden ock Beate ther hossz Syssele ær then trydie, kære herre broder tacker jagk odmiukelige fær then store ære ock kerliighett i migh medt them etc. [567 aar1530] beuist haffue jagk skall thett odmiukelige medt eder færtiene saa lenge jagk leffuer [Var eders min ock alles vare ploge skall snartt gaa vtj huede [Haffuer jack Hær medt eder eders kære husfrue, Margarete, Beata, Sten, Cissele, ock thett andre, huilkes nampnff migk obekendt ær then alsommecktugeste gud befalendes. Skreffuedt hastelige vtj Amsterdam logerdagen nest epter sancti Bartholomej appostell dag 1530. kære her broder ock suager ther som i kunne bekommedt so helser Knudtt Pedersen Cissele ock theres vnge dotter medt mange gode nætter.
Gostaff erchebiscop tiill Vpsald eders tienere
Erliig velburdug mand ock strenge riddere her Claes Bille houitzmand pa Bahussz sin kære herre broder ock suager odmiukelige sendes thette breff.
Michel van Brunsberg, Thruls Jude og de övrige Medlemmer af Slotsloven paa Bergenhus berette Esge Bilde, hvorledes Hr. Vincents Lunge, der kom til Bergen 31 August, stevnede dem 1 Septbr. til at möde den fölgende Dags Morgen Kl. 8 i Graabrödre Kloster, hvor han opfordrede dem til at opgive ham Slotsloven, da han paastod at have faaet Kongens Brev paa Bergenhus med underliggende Lene i 10 Aar, hvilket han dog ikke vilde lade dem höre, hvorimod han lod læse et Brev paa Sogn samt angav at have faaet lignende paa Jæmteland og Vardöhus; der svaredes ham, at de ikke kunde opgive Slotsloven, för Esge Bilde efter Löfte kom tilbage, hvis den ikke blev dem fratagen med Magt. De anmode derfor Esge om snart at komme hjem og imidlertid sende dem alle de danske Karle, han kan afstedkomme.
Efter samtidig Afskr. (m. Esge Bildes Skrivers Haand) p. Papir i dan. Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 11. b No. 3). Uden Forsegling. (Ligger sammen med Kongebrevet af 2 Novbr. 1530 nedenfor).
Wor ydmyge oc tiilplictuge thro thieneste altiidt tiilfornn szendt mett wor herre Kiere Eske maaj wiide for tiidende att her Vincentz Lunge kom hiidt tiill Bergenn ottende dagenn sanctj Bartholomej oc haffde reisdt offuer landt oc igemmen Sognn Torsdagen ther nest effter han hiemkommen war som war sanctj Egidij dag schiickede han hiidt tiill slotthet Thordt Roedt oc her Søffuerin oc war begierindis att saa mange som wij wore wdj slotzlougenn *stode wille møde hanum om morgenen nar viij sloge wdj Graabrøder closter Ther wille han lade oss høre kongelige maiestats [568 aar1530] breff oc thesligest huess beffaling han aff hanss nade foith haffde oc forhuerffuit Swarith wij tha hanss sendebudt att wij komme wille. Liith ther effter finge wij ether breff oc schriffuelsze mett Niels Ipsszen lode wij strax sige laugmandt oc raadith tiill att the schulle komme her op paa slotthet om morgenen tiidelige som the och giorde : lode wij tha strax lesze ether breff wdj borgestuen for thenum oc menige karle paa Bergenhuss før end wij ginge tiill her Vincentz Swarith the alle samdrectheligen att ligerwiss som the haffde ether tiilsagt wdj ether nerwerelsze wille the holle wdj ether frawerelsze wougindis ther offuer liiff oc halss Strax the haffde oss thette tiilsagt ginge wij effterschreffne Michiill van Brunsberg, Ernst Vresze, Bernnt van Kofarde mett ij andre knechte ther tiill laugmanden Ionn Ellingssen : Iens Hallentzfaer : Iørgen Vinther : Søffuerin Offuerskier oc Laurits Nielssen ether capellann tiill Graabrøder closter Kom tha her Vincentz oc gaff oss fore huorledis kongelige Mat wor kiereste nadige herre koning Frederich haffde giffuit hanum x aarss breff paa Bergenhuss mett huess leenn ther wnder liggindis ære Men wor nadige herris breff ther paa wille han oss icke høre lade Ther nest tog han fram ith breff som han haffde forhuerffuit paa Sogn oc loedt læsze fore oss att almwen ther inde schulle sware hanum oc ingen anden oc sagde, att then tiidt han ther inde war haffde han sielff tingith mett almwen. Sammeledis gaff han oss tiilkiende att han haffde oc forhuerffuit kongelige Mats. breff paa Iempteland oc haffde ther indskickith Iørgen Pederssen mett x karle Thesligist loedt han oss forstaae att han haffde breff paa Vardehuss wdj synn liffs tiidt#. Ther effter spurte han oss tiill huess beffaling wij haffde om then slotzloug oc om wij wille henne opgiffue for wor nadige herris breff oc segell, Tha sagde wij att wij ingen anden beffaling haffde end henne att holle oc forware wor nadige herre oc rigith tiill thet beste oc ingen anden henne opgiffue eller forantworde tiilhande før endt i sielffue tiilstedhe komme, Sagde tha her Vincentz att ther som i sielffue haffde werith tiilstede tha haffde han wor nadige herris lugte breff tiill ether attj schulle hanum then antworde Nu effter thij attj wore aff stedt dragen oc tiill wor nadige herre sagde han att thett war saa beslutthet wdj Danmarc thett første i komme tiill wor nadige herre schulle hanss nade strax eske aff ether samme slotzloug oc then antworde paa her Vincentz wegne en riddermandz mandt wdj Danmarc oc thesligest en aff hanss nadis eigene besworne secretarier som henne schulle hiidføre [569 aar1530] tiill her Vincentz Oc spurde han om wij wille tha paa then tiidt opantworde hanum samme slotzloug, Swarith wij hanum szaa att kongelige Mats wor nadige herris breff wille wij icke foragte wdj nogen maade men wij wille ingen antworde thenne slotzloug før end i sielffue tiilstede komme oc wij faae antwordit ether henne saa frij igen som i oss henne antwordith haffde, Tha sagde her Vincentz : ia Eske Bille myn frende haffuer sielff schreffuit kong e maiestat tiill begierindis att hanss nade wille werdis tiill lade hanum bliffue wdj Danmarc forthij han trøster icke att fordrage thenne fremmede lugt oc thet war han oc begierindis aff meg før endt ieg neder drog att ieg schulle ther wdj wære hanum behielpelig Thij maae han well haffue loffuit ether huadt han loffue wille oc løffte syn handt wdj høgt Nar han her kommer igen tiill ether Tha wiill ieg giffue ether thenne Ether fortencker well en partt aff ether huorledis Iørgen schriffuer loffuede att komme igenn Ther her Vincentz haffde oss thette framszett swarith wij ther tiill att ther nogith hinder eller forfaldt ether paa kunde komme thet gudt forbiude attj icke sielffue tiill oss komme kunde som i oss loffuith haffde Tha haffde wij her sielffue well folch noch neder att szende tiill wor nadige herre oc ether her om Oc wille ther fore thenne slotzloug icke opgiffue all then stwndt wij leffde oc lidde well før end wij wiste oss wdj thesse maade well forwarith Tha sagde her Vincentz att wij motthe well holle thette slott saa lenge att oss sculle sielffue kiedis ther mett Ther nest rørde han om ether fogether som i haffue wdj Sognn oc Iempteland att wij schulle forschriffue tiill thenum att the schulle ther wd wige Huess the icke thett giøre wille tha wille han tencke ther raadt tiill att the thett schulle giøre Thij han haffde sielff fogether oc folch noch att szende wdj syne leen Thessze for ne ordt oc mange andre flere haffde han wdj kiøbmends oc mange andre fleris ahørelsze som wij icke nu schriffue kunde oc bekom tha ingen anden swar aff oss endt wij wille holle thette huss ligerwiss som forschreffuit er oc lenene her vnder liggindis ære all then stundt the bliffue oss icke fra tagne mett macht Thij er thette wor ydmyge bønn tiill ether attj wille giffue oss ether schrifftlige swar om thette for schreffne Oc nar gudt wiill attj komme neder tiill Danmarc oc faae forhandlith ethers werff hoess kongelige Mat. etc. attj tha mett thett første wille giffue ether hiidt op tiill oss igenn thett er wor store thro tiill ether oc ingen tuiffuell paa haffue Thesligest er wor store begiere attj wille mett thett aller første hiemskicke tiill [570 aar1530] oss the meste Danske karle som i kunde afflade att wij paa ether wegne kunde sende them wdj lenene som i sielffue well bettencke kunde att wij haffue her inthet folch som wij wd kunde sendhe Sculle i ingen tuiffuell paa haffue huor wij kunde wære paa ether gaffn oc beste schulle i altiidt finde oss weluillige. Her mett ether gudt beffalindis. Screffuit paa Bergenhuss løgerdagen nest effter Egidij mdxxx
Michill van Brunsberg oc Truels Iude mett alle the andre wdj slotzlougenn ære
Hr. Vincents Lunge minder Kong Frederik I om det Löfte, han ved sidste Herredag i Kjöbenhavn fik, om at beholde Bergenhus Slot og Len i 10 Aar mod en aarlig Afgift af 1000 Mark, det halve Sagfald, 200 Voger Raaskjær samt at holde et godt Orlogsskib til Kongens Tjeneste; da han kom hjem til Bergen, var Esge Bilde 14 Dage forud dragen til Danmark, og Landsknegtene i Slotsloven negtede at opgive denne för hans Tilbagekomst, og da han sagde dem, at denne neppe vilde finde Sted, have de sendt 2 Landsknegte til Kongen i denne Anledning. Han anholder nu om Breve fra Kongen og Esge Bilde til Medlemmerne af Slotsloven om, at den skal overdrages ham, og beder om at maatte sende en Del af de unyttige Landsknegte ned til Danmark; sine Len Sogn og Jæmteland har han igjen annammet og sender Kongens Secretair M. Johan Friis en Fortegnelse paa alle övrige Hverv og Erender
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 11. b No. 6). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben). Intet egenhændigt.
Mindh ydmigh wnderdanigh plictiigh traa tienesthe ethers nades konng e ma t altiid tilffornn sendth med wor herre Høighe stormectige konngh kereste nadigste herre wdhen aldh twiffuell kand segh end nw ethers nades kongelige høighett erindre hwes [tilsawn ethers nades kongelige ma t megh nw y systhe herredagh i Kopinhaffn giorde paa Bergenhussz slott oc leen y fforleningh atbeholde vdij x samffelde aar med sligh fforordh iegh skulle giiffwe ethers nades kongelige ma t ther aff arligen m mark halfftt sageffall ij c woger roskeringh och ther till holle etth gott orloff skiiff ethers nade oc riigett till tienesthe, Saa werdes etthers nade ville viide ath then tiid iegh hiidh till Bergen kom tha war Eske Bille xiiij dage tilfforn aff draghen paa vegen neder till [571 aar1530] Dannemarch szaa gaff iegh megh tiltals mett the dannemend aff Bergen rodh och lantzknechte szom j sloslogenn loe mett hwad vilkor och beskeitt the beffalingh haffdhe slotthet atholle eller vpgiffwe skulle Tha gaffue the megh szaa ffor swar the wille holle slotteth ethers nades kongelige ma t och riget till besthe ind till szaa lennge Eske Bylle igenkomme Tha lodh iegh them fforstaa at Eske Bylle neppeliige tessz syns var att hand igenkomme ville, Ther ffore giorde the twenne landtzknecte neder till etthers nades kongelige ma t met beffalningh ethers nades eigne *oridh och villie, at forffare Thii er mind ydmige bønn ethers nades kongelige ma t vill verdes till at anamme till segh sloslogen aff Eske Bille oc then antworde Pedher Hanssen eller end anden riddermanss mand eller end aff ethers nades secretarier megh tilhande oc skriffwe alle the y sloslogend liigge strengeligen till hwes the segh efftther retthe skulle Sammeledes thet szaa forskaffwe att Eske Bille och skriffwer thenum till the segh effther ethers nades kongelige ma ts skriffwelssze retthe skulle medh syth forfald, fformidelsth hwilchett hand iche igenn komme kwnne, Tisligeste skriffwe them till y sloslogen liigge och ffogederne y lenitt alle vdj eth offuit breff the ingend rentte eller rettighett vppebere aff Bergenhussz leend effther thenne dagh eller tager ethers nade skade ther vdhii saa ethers nade iche till then affgiifft och tienesthe szom ffør berørtt er vdj thette aar komme kand, The lantzknecte thiene gandske fføye vdj tessze bagge lannd, Tii the wille sthedze ligge stille slwmme dwmme och ffortere oc inghen tiid ffare vd y lenene sleffwe raa och trelle effther lantzens leilighett, ethers nade vill ther fore setthe thet hossz megh selffwer hwre mange iegh aff them beholle vill och the andre till Dannemarch ther szom the beyre tiene ffare lade. Myne eigne lend Sognn och Iemptheland haffwer ieg nw paa ny ighen med ethers nades kongelige ma ts breff anammett Mendh Bergenhwssz lend vill iegh aldeles vere vbewarett ind till saa lenge iegh ethers nades kongelige ma ts skriffwelssze ydermere vndffangendes vordher, Jegh haffwer arthiculerett och giffwett paa skriffther ethers nades sworne secretario mesther Iehand Ffriis alle verff oc erinde szom iegh paa thenne tiid till ethers nades kongelige ma t haffwer szom alth fforlangt vare vdj ethers nades kongelige ma ts breff at ffortelle, Allernadigste herre ald then dell iegh ethers nades kongelige ma t loffuit och tilsawtt haffwer vill iegh met ald vnderdanighet tryghett oc tienistligh trohett vprectteligen oc tilbørligen vid macth holle ydmidligen bedendes ethers [572 aar1530] nades kongelige ma t vil megh nw Bergenhus slotth och lend aff noger vwendss vrangh vnderwissningh iche ffran honde forwerue lade, Thi iegh haffwer aldeles redt megh effter at giøre ethers nades kongelige høghetz wille tilsawn [oc beffalingh fyllesth y alle mode och skall ingen findes ther ethers nade oc riget ther aff ydermere affgifftt och tieneste giøre eller bekomme skald, Beffalendes ethers nades kongelige høgmegtighet liiff sielld statt och godhe cristelige lychsalige regimentthe gwdh allerueldigysthe Datum paa Lungergordh tridie dagen Egidij abbatis anno dominj mdxxx mo
E. n : k. m. vndertanigh villig tro tienere Vincenssz Lwnnghe
Høigmectigste høigborne herre och ffursthe her Ffrederich met guttz nade Danmarchs Vendes oc Gottes konngh vdwald konngh till Norge hertwgh i Sleswigh Holstein Stormaren oc Dithmerskend greffwe i Oldenborgh oc Delmenhorsth sind kerijsthe nadige herre ydmideliighen
Hr. Vincents Lunge anmoder Kongens Kantsler M. Klaus Görtze om hans Medvirkning til at erholde Bergenhus og underliggende Lene, som Kongen har tilsagt ham i flere Rigsraaders og Adelsmænds Nærværelse for 10 Aar og mod en aarlig Afgift, hvorhos han i en Skrivelse til M. Johan Friis har optegnet en Del yderligere Hverv, han önsker udförte. Han beder om at maatte faa Slottet inden Faste og Brev til dem, der ligge i Slotsloven, om at opgive ham samme; det vilde geraade ham til stor Foragt, om han ikke faar Slottet, da Rygtet længe, før han kom fra Danmark, havde gaaet, at han skulde erholde det.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 11. b No. 5). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Venlig kerlig hilssen altit tilffornn sendt met vor herre Kere mester Claws sinderlige gode vend ether lycche sundhet och velffart gud vnde meg at høre spørie och forfare betaccher ieg ether ganske høgeligen oc kerligen for ald gunstig ville och venleg førdring som i meg altit vdi myne sager hoss kongelige ma t giort haffue hwilchet ieg effter mind macth gerne fortiene vil Kere [573 aar1530] her cantzeler vel drages ether til mynde hwrledes kong e ma t nw sist i Køpinhaffn loffuide och tilsawde meg Bergenhus met alle the lend ther vp vnder ligger vdi x samfelde aar offuerwerendes her Mons Gøye her Tyge Krabbe her Iehand Rantzo mester Anders Glob och mester Iehand Friis met slig forord ieg skulle ther aff giffue hans nade arligen twsind march halfft sagefald ij c voger roskiering oc holle hans nade och riget til tienste eth goth orloffs skyff met ald synd tobehøringh So moe i viide at Eske Bylle var affdragen til Dannemarch xiiij dage før end ieg hiemkom Thii sender ieg nw thenne breffwisere Iacop Bundmagere neder met breff til kongelige ma t om sloslogen po Bergenhus och andre ærinde som ieg haffwer sendt mester Iehand Friis en instrwxe po thii ieg toore iche bescware ether ther met Ther som mester Iehand Friis iche tilstede er, begerer ieg ganske høgeligen och kerlighen i ville vpbryde thette breff ieg hanum tilskriffuer och offwersee then instrwxe ther inde ligger forhandlendes meg alle myne ærinde til en lychsalig gode ende Thet vil ieg gerne effter mind macth tilbørlighen oc kerligen forskylde Kere her canceler lader iche mind handling goo tilbage som kong e ma t meg bode met hand och mwnd til sawth haffuer hwad deel som i for breffwene haffue skulle skriffwer meg til met budet thet skald vel vere ether vyst mere och iche myndere ther skald neppeligen then fyndes som skald gøre hans nade thet skeld aff Bergenhws som ieg hans nade ther aff atgøre meg forplicthet haffwer Kere her cantzeler ther som Eske Bylle behindred bleffwe so hand iche so snart neder til kong e ma t komme kwnne beder ieg eder gerne i ville fly thet so kong e ma t vpsender hid til Bergen Peder Handssen en andhen riddermansmand eller och en aff cantzelerit met sloslogen meg tilhande, och met strenge breff til Michel van Brundssberge Albreth Fendler oc alle andre Tyske Norske och Danske i sloslogen ligghendes so the meg po hans nades vegne slottet vpgiffwe och iche fore holle Thii at ther som ieg iche slottet inden faste vndffangendes vorder tha tager hans nade twsind march skade och mere ther vdj, thet vare forre thii rodeligt ieg finge følle breff [met til almwen i alle lenene met thet snareste Kere her cantzeler gør her nw vdi som mind sthore tro er til ether ieg vil thet i alle erlige vprictige oc tilbørlige mode fortiene och ville ieg iche for halt thet ieg aager then handling om Bergenhws skulle slas tilbage ighen thii thet vare meg stor foracth siiden menig mand haffde mwndene fwlle ther aff ieg skulle haffue slottet ighen lenge før end [574 aar1530] ieg aff Dannemarch hiemkom, befalendis ether gwd och gerne gørendes hues ether lefft er Datum po Lungergordt fiere dagen Egidij abbatis anno domini mdxxx
Vincenssz ritther Lunge
Erlig och velbyrdig mand mester Claws Giordze, kongelige maiestatz canczeler och degenn i Køpinhaffn kerligen
Esge Bilde beretter Kong Frederik I, at han allerede var paa Reisen til Danmark med sit Regnskab, da han paa Grund af Uveir og sin Hustrues Tilstand efter söfarne Mænds Raad maatte vende tilbake; han mödte da Albrecht v. Geisker, som af Michel v. Brunsberg m. fl. var sendt efter ham for at underrette ham om Hr. Vincents Lunges Fordring paa, at de skulde oplade ham Bergenhus Slotslov, hvorom han ogsaa siden Esges Hjemkomst har fört Underhandling, uden at dog denne har villet overgive samme i andres end Kongens egen Haand, da han derom ikke har modtaget nogen Befaling. Han sender nu Bernt v. Kofarde til Kongen og vil, saasnart det paa Foraaret lader sig gjöre, selv fölge efter og da overgive Slottet, om det er Kongens Villie. Han omtaler Vanskeligheden ved at undvære Sogn og Jæmteland fra Bergenhus Len samt Forholdet med Olaf Isakssön og Vardöhus Slot, benegter at have bedet om at skilles ved Bergenhus Slot, oplyser om en Sendelse af Rekling til Kongen gjennem Henrik Skieping i Lübeck samt omtaler Lenene Lister, Midsyssel og Mandal.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 11. b No. 2) Brevform; 2 helark med Spor af Forsegling; 7de Side ganske ubeskreven.
p. 1.Mynn ydmyge wnderdanlig willige oc plictuge thro thieneste ether nadis kongelige Mat. altiidt tiilfornn szendt mett wor herre Kiereste nadige herre som ether nadis kong e maiestat well wittherligt er att ieg schreff ether nade tiill att ieg wille giffue meg neder tiill ether nade att forclare myne register oc regenschab huilchet ieg war wdj samme acht oc mening oc haffde ieg giffuit meg paa weigenn neder att mett en iacht etc. Tha fore wederssz woldt oc for myn hustrues leilighets oc skrøbelighets skyldt effter wisze søøfarne mentz raadt som mett meg wore thorde ieg icke for effuentyre reiszenn framdelis saa szeenth wdt paa aarith etc. Tha ieg war paa weigenn tiill bage igenn kom tiill meg en ether nadis thienere som heder Albreth van Geisker oc førde meg ith breff som Michiill van Brunsberg høffuitzmandt for [575 aar1530] lantzknechtene fogeden paa slotthet oc alle the wdj slotzlougen wore meg tiilschreffue oc menige mandt som paa slotthet wore wdszende effter meg lydindes huorledis her Vincentz wdj the samme dage som han hiemkom loedt tiilbiude alle the som i slotzlougenn wore att the skulle møde hanum wdj Graabrøder closter huilchet the oc saa giorde oc tha wdj myn frawerelse handlede han met thenum om thette slott oc slotzlougen effter som ether nade ytthermere formerche kandt wdj thenne sande copia som ieg nu sender ether nade aff theris breff som the meg tiilschreffue huess hwn ytthermere formelder endt ieg nu schriffue kandt Sammeledis siidenn ieg hiemkom loedt han oc handle mett meg om slotzlou-p. 2. genn formedelss twenne ridder mentz mendt som war Tordt Roed oc Iens Spliidt Ther tiill iiij raadmendt oc borgere her i Bergenn szaa szigindis att ether nadis kongelige Mat. haffde wntt oc tiilszagt hanum thette slott mett handt oc mwndt wdj x aar samfelde och wore the ther fore aff meg begierindis att ieg wilde neder szende tiill Danmarc twenne fuldt myndiige mett slotzlougenn tiill ether nade paa huilchet ieg gaff thenum saa fore swar att ieg haffde en slotzloug aff ether nade huilchen ieg ingen mandt opgiffue wiill encthen fore blich eller papir før endt ieg ether nade then sielffuer personligenn antwordindis worder : Wdj huess ach#t oc mening han thett giortt haffuer wedt ieg icke helst forthij ieg haffuer thett icke formercht i nogenn ether nadis breffue som ether nade meg tiilschreffuit haffuer Thij beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne att ether nade wiill werdis tiill att høre thenne ether nadis thienere Berntt van Kofarde sielffuer tiill ordz Thij han war ther offuer oc wedt ther bætre beskiedenn paa endt ieg nu schriffue kandt Sammeledis att ether nade icke tager meg tiill mistøcke att ieg icke nu kandt neder komme ieg wiill mett thett aller første i foraarith meg mweligt er att reisze eller szegle giffue meg neder tiill ether nade att forclare myne register oc regenschab Oc ther som ether nade tha framdelis icke wiill bethro meg tiill thenne slotzloug Tha wiill ieg then sielff personligenn antworde ether nade Dog raader oc beder ieg ether nade ydmy-p. 3. geligenn oc gierne wedt myn eedt ære oc thro thieneste som ieg ether nade sworith haffuer Ther som ether nade framdelis icke wiill bethro meg her tiill slotthet att ether nade faaer thett ingenn wdenn then som well iordfaster er i Danmarc oc wederhefftiig Kiereste nadige herre som ether nade schreff meg tiill att ether nade haffuer wntt her Vincentz Sognn oc Iemptelandt i for [576 aar1530] lening igenn huilchet ieg altingest indszetther wdj guds oc ether nadis eigne hender oc lader thett well skie End dog att thenne renthe som her nu wnder liggindis er icke formoer eller tiill recker att holle thette ether nadis folch mett Sammeledis att aff bettale then store gieldt mett som ieg haffuer szett meg her wdj paa ether nadis wegne Thij ieg haffuer nu her liggindis paa slotthet ether nade oc rigith tiill thett beste mell : malt : krudt oc lodt salt : homble oc andenn ware for ith twszen Rinsk gyllenn oc fast mere som ieg nu schyldug er her paa bryggenn Oc ther som slotthet icke er bespiszett oc bemandith (thett gudt forbiude nogith paa komme) Tha haffuer ether nade well sielffuer att bettencke huad schade oc forderff ther wille aff komme ether nade : ether nadis børnn oc thessze twenne riger etc. Kiereste nadige herre som ether nade framdelis schreff meg tiill att ieg schulde igenn giffue her Vincents huess renthe som ieg p. 4.haffuer opborith wdj for ne leenn, szidenn ieg thenum anammede och sammeledis the iij c wouger roskiering vij wouger myndre som ieg anammith aff hanss fogith Oluff Ysachssen etc. Tha werdis ether nade att wiide att ieg haffuer inthet opborith aff Iemptelandt men aff Sognn haffuer ieg foith nogith smør oc nogen skindt oc huder som beløber szeg føige huilchet ieg haffuer effter ether nadis breff oc beffaling opborith oc siiden en partt ther aff wdgiffuit wdj ether nadis gieldt oc en partt er liggindis her paa slotthet ether nade tiill thett beste Thesligest om for ne iij c wouger fisk som ieg wdj fiord anammith oc ieg ether nade ther om tiilschreff : weste ieg ingenn att haffue ytther mere rett tiill samme fisk endt ether nade helst forthij for ne Oluff Ysachssen haffde affhendt ether nade ith slott her i rigith som er Vardehuss huilchet han eller nogenn then som thett i beffaling haffde aldrig bliffue mendt tiill att opretthe igenn Ther fore haffuer ieg effter ether nadis breff oc beffaling behollith samme fisk oc then wdgiffuit wdj ether nadis gieldt som ieg clarligenn mett myne register beuisze kandt oc aldrig war meg tiill talith om samme fisk før endt nu Och kiende gudt att ether nade haffuer lidith noch for ith slot oc ith helt leenn som ether nade war aff hendig fore thij beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne forhobindis oc throer att ether nade wiill her wdinden anszee myn thro thieneste oc icke wiide mynn schade ther wdj att p. 5.ether nade wiill werdis tiill oc wnde meg ether nadis obne breff ther paa att ieg motthe ther for wden tiiltall bliffue thij ieg haffuer thett altingest giortt ether nade tiill thett beste Och haffuer ieg [577 aar1530] her paa ether nadis wegne (thett gudt kiende) mere wdt att giffue endt ieg well aff stedt kandt komme Kiereste nadige herre werdis ether nade att wiide att meg er tiill widindis wordith huorledis att her Vincentz haffuer sagt fore ether nade att ieg war aff hanum begierindis att han schulle thale fore meg tiill ether nade att ieg motthe skillies her wedt slotthet oc ether nade wille wnde hanum thett igenn huilchet ieg aldrig tenckte eller gaff samtycke tiill saa santh hielpe meg gudt Thesligest haffuer han oc ladith syne ordt gaae her i Bergenn att ieg schulle schreffuith ether nade tiill samme mening huilchet ether nade wedt best sandingenn paa oc myne breffue thett well ytthermere formelder Kiereste nadige herre Beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne att ether nade wiill werdis tiill oc wnde meg ether nadis breff tiill thessze ether nadis lantz knechte att nar som ieg her aff drager tiill ether nade att the bliffue her igenn paa slotthet forwarindis thett ether nade tiill thett beste indtiill saa lenge ieg hiidt op tiill thenum igenn kommendis worder Kiereste nadige herre werdis ether nade att wiide att ieg sender ether nade nu xxiiij kippe recling tiill Henric Skiepings i Lypcke oc haffuer ieg tiilfornn forskickith bode fisk oc spech tiillp. 6. ether nadis eigith behoff Bedindis ether nade ydmygeligenn oc gierne att ether nade wiill lade thett anamme hoss for ne Henric Skieping ther som thett er ether nade icke tiilhande kommith Kiereste nadige herre schall ether nade ingenn tuiffuell haffue att huor ieg kandt wære paa ether nadis gaffn oc beste schall ether nade icke bliffue forsømmith saa langt som wdj myn macht oc forstandt er Her mett ether nadis kongelige Mat then aldmectigste gudt beffalindis tiill euig tiidt Schreffuit paa Bergenhuss torsdagen nest effter hellige korss dag exaltacionis aar etc. mdxxx
Ether Nadis Kongelige Maiestats ydmyge thro thienere Eske Bille
Kiereste nadige herre werdis ether nadis kongelige Matt att wiide att then tiidt thette breff war schreffuit tha war thett meg for wissze sagt huorledis ether nadis kong e Mat haffuer forlenth her fra slotthet Liiste oc Midsyszell oc Mandall etc. [578 aar1530] 
Høigborne første oc mectug herre her Frederich mett guds nade Danmarcs Wendis oc Gottis konning wdwaldt konning tiill Norige hertug i Sleszwig Holsthen etc. greffue i Oldenborg oc Delmenhorst wor kiereste nadige herre ydmygeligenn s[en]ndis thette breff.
Esgi Bilde oc her Vincen. om slotzlofuen pa *Bergernhusz oc om alle bor(?) oc vd gifft pa Bergenhusz oc bekost . . . . . oc Esgis qu[ittantz]
Esge Bilde beretter Kantsleren M. Klaus Görtze om sin begyndte Reise til Danmark, paa hvilken han dog ikke kom længere end til Karmsund, hvorfra han var nödt til at vende hjem, og traf da Albrecht v. Geisker med Brev om Hr. Vincents Lunges Bestræbelser under hans Fravær for at komme i Besiddelse af Bergenhus, som dog ingen bör faa, der ikke er "jordfast i Danmark og vederheftig". Han vil tidlig paa Foraaret indfinde sig hos Kongen med sit Regnskab og beder Kantsleren sörge for, at han faar gunstigt og skriftligt Svar paa alle de Ting, hvorom han har tilskrevet Kongen.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 11. b No. 4). Brevform; Spor af Forsegling. Esge Bilde Skrivers Haand.
Venlig och kierlig helszenn altiidt tiilfornn szendt medt wor herre Kiere her canceller sønderlig gode wenn tacker ieg ether gierne for alt thett gode som i meg altiidt giortt oc beuist haffue oc besønderligenn for myne breffue oc ærinde som i hoess kong e Mat forhandlith haffue huilchett ieg altiidt gierne forthiene oc forskylle well Kiere her canceller som ether well fortencker att ieg haffwer tiilfornn tiilscreffuit kong e Mt oc ether att ieg wilde giffue meg neder tiill Danmarch att forclare myne register oc regenskab Tha mue i wiide att ieg war her aff dragenn mett en iacht oc loug ieg wdj Karm swndt i xiiij dage oc icke kunde lenger komme Tha for wederss woldt oc mynn hostrues leilighets oc skrobelighetz skyldt effter wiise søøfarne mendz raadt som mett meg wore thorde ieg icke for effuentyre reiszenn framdelis saa seenth wd paa aarith Ther ieg war paa weigenn tiilbage igenn kom tiill meg Albrett v : Gieisker mett ith breff som war udscreffuit aff them alle som slotzlougen i beffaling haffde oc wdszendt aff menige mandt paa slotthett lydindis huorledis att her Vincentz wdj myn frawerelsze handlede mett thenum om slotthet oc slotz [579 aar1530] lougen effter som i well ytthermere forme(r)ckæ kunde wdj thett wor nadige herris breff som ieg hans nade nu ther om tiilscriffuitt haffuer hues handell oss er emellom goith bode før ieg hiem kom oc siidenn : kand ieg icke wiide i hues mening han thett giortt haffuer helst forthij ieg haffuer thett icke formercht wdj wor nadige herris breffue som hans nade meg tiilscriffuith haffuer Och rader oc beder ieg ether wedt mynn ære eedt oc thro thieniste som ieg kong e M t wor kiereste nadige herre sworith haffuer attj thett raade hans nade att hans nade ingenn faaer thette slott wdenn then som iordfester er i Danmarc oc weder hefftug Kiere her canceller beder ieg ether gierne attj wille wndskylle meg hoess kongelige mat att ieg icke nu kunde neder komme ieg well mett thett første j foraarith meg mweligt er att reisze eller segle komme tiill hans nade att forclare myne register oc regenscab soo hans nade schall ther wdinden wforsømmett bliffue. Sammeledis attj wille were meg behielpelig tiill hans nade att ieg motthe faae hans nadis gunstige oc screfftlige swar paa alle the ærinde oc article som hans nadis breff indeholler att ieg motte wiide huor effter ieg meg paa hans nadis wegne rette schall Thett well ieg altiidt gierne mett ether for skylle och huadt ieg kand were ether tiill willie oc thieniste i thenne lantzende oc i wille scriffue meg tiill skulle j altiidt finde meg weluillig oc redebon tiill Her mett ether then aldmectigste gudt beffalindis Scriffuitt paa Bergen hussz altera die exaltationis sancte crucis mdxxx
Eske Bille
Erlig och welburdig mandt mester Claus Giørtsze kongelige M ts canceller synn sønderlig gode wenn kierligenn sennendis thette breff.
Hr. Klaus Bilde oversender Kong Frederik I et Brev fra Erkebiskop ( Gustav Trolle), som en af hans egne Svende har bragt med hjem fra Amsterdam, og som han selv har vist Hr. Tyge Krabbe. Han udtaler sin Misfornöielse med de Betingelser, hvorpaa Jörgen Stenssön har faaet Kastelle Kloster i Forlening, hvilke stride mod hans eget Lensbrev, samt omtaler Baahus Lens ringe Rente, siden Viken kom derfra, og Slottets forfaldne Tilstand, skjönt han stadig har bygget derpaa.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 11. b No 36). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben). [580 aar1530] 
Eders nades høcmecteghet min wnderdannegh plegtege tro tienesth ydmygelegh forsend met wor herre. Hocborne første kareste nadigh herre werdes eders nades høcmegteghet ath wide ath nw i tese dage senne end mind swend megh eth bref ned fra Bahws som hannom war antwordhet i Amsterdam af erkebespen af Swæregh hwelked bref som ieg lod her Tyge Krabbe se strax ieg feck dhet oc ma ieg eke forbære samme bref mod eders nade hwelke bref ieg senner eder nade met thette her Tyges bwd i hwlked eders nade kand formerke naged af deres anslaw. doch dhet enne anslaw kand ieg saa fformerke ath di met sadan løse skriwelse [acte ath bedrage bade di andre gode mend och meg fra wor ære och releghed och siden ydermer forfølle wos paa alyderst løke och welfarth hwelked hannom och alle hans rad giwer dend ewege gwd skal forbyde forhabendes til dend ewige gws hilp och trøsth och eders nades ath sadan deres onne meningh som di acte forattage bade met macth och leste met gws hilp ingen fremgang skal faa der som ieg och nw gen (dvs nogen) [far ydermer skriwelse der om fangendes worder daa skwlle di och wden al forsymmelse komme eders nade til hanne och i ællegleghet (dvs al leg-) skeke meg der i som ieg eders nade och meth færne rige plectog er. Kæreste nadige herre feck ieg eders nades skriwelse och br(e)f nw to dage siden lydinnes ath eders nade hade forlenth Iøren Stensen Kastelle klaster met alle kwngelege sager och gæsteri wndertagen ledingen och [ath hand skwlle holle eders nade och riged der iiii heste af til tienneste Saa ma eders nade wide ath hand eller ho som hawer giwed eders nade dhet fare di hawe eke giwed eders nade dend ræte menning til kenne di ath hand er meg doch plecteg ath wære til rede paa eders nades wegne nar som hand har halforingen som ieg gaf hannom welwelleg awer dhet første hand feck klastered och hawer iegh eders nades br(e)f paa al dend kwngelig rente som der laa til dend tid ieg annamede slathet forhawendes ath eders nade wille [ath eder nade *wille ware meg saa gwnstegh och nadig en herre ath eders nade meg dhet eder nades bref wed macth wel holle der skal ingen met nagen skel bewise for eders nade ath samme *rante nagen tid hawer leyed fra slathet wden end tid men her Henreck Krwmmedige hade slathet daa holth hand her Henreck viij heste derwd af dend som dhet paa dend tid hadhet och gar der och [581 aar1530] forrøcte af gamle mend ath hwem som skwlle hawed frith daa skwlle hand holle hwer tred hesth wed dend som slathet hawer eke er Iøren heller dend ath ieg acter nagentid ath hawe inden portene met meg om naged apaa *konne kæreste nadige herre hawer ieg ladhet giwed eders nade til kenne met mester Iessper i ma(n)ge made hwor Bahws rente forkorthet er och hwor gans ringe rente der liger til siden Wiging kom der fraa skal dhet nw yder mer forkortes paa renten daa er dhet eke meg *nwlecth eller nagen annen *hem eders nade wel wnne samme slath ath holled wed macth met folck och bygning efter sadanth eth forfalled slath som dhet er dher er fallen fem sware støker ned af mwren sin ieg feck dhet och hawer ieg ladhet bygth der mer apaa i tese ij ar end der har wæred bygth til forne i xx ar och der til ladhet opførth al min rente ieg har her i Danmarck Kæreste nadige herre ber ieg eders nade ydmygeleg ath eders nade wille wnne meg ath ieg ma bliwe wed dend rente och friheder som ieg har annammed slathet met och der har af ærel tid til leyed nar ieg kommer met Iøren Stensen til ors for eders nade daa wel ieg bewise hannom dhet awer ath hand hawer førth eders nade dhet wranth farre Kæreste nadige herre ieg wel met gws hilp gøre eders nade i dend lans ende och anderstæd al dend tienneste meg mwclecth er saa yderleg som hand eller nagen annen eders nades høcmegteghet her met di hille trefaldeghed beffallendes bade til lif och sil Sk(r)ewed paa Lynxgar løwerdagen efter di xi m iomfrors dach anno 1530
E. N. ydmyge wnderdanniger Klaws ridder Bille
Hogborne første och mectegh herre her *Fradrick met gws nade *Danmarsk Wendes och Gattes etc. konning wdwolth konning til Norge hartig i Sleswig etc. grewe i Oldenbo(r)ge sind kæreste nadige herre *ydmygelge etc.
Nota bene her Clawes Bilde. Erchiepiscopus Gustaff. R. Gottorp xxx Simonis et Jude uel circiter
[582 aar1530] 
Kong Frederik I underretter Hr. Tyge Krabbe om Hr. Vincents Lunges underlige Foretagender i Bergen, saaledes som de berettes i vedlagte Kopi af Slotslovens Brev til Esge Bilde, samt udbeder sig hans Raad i denne Sag. Kongen mener, at han ikke længer kan beholde de Len, han har, samt meddeler yderligere, at Esge Bilde ved Hjemkomsten til Bergen beskikkedes af Hr. Vincents's Udsendinge, der skulde forhandle med ham om Slotsloven.
Efter samtidig Afskr. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 11. b No. 3). Uden Forsegling. Ligger ved No. 470 ovenfor.
Frederich etc.
Wor sønnerlige gunst tilfornn Kere her Tyge wiider at oss ere nu vdj thesse dage kompne nogle fremmede tidinger tiill hendner om her Vincentz Lunge huilcke i haffue at formercke aff thenne copie aff thet breff som slotsloffwerne paa Bergenhus haffue schreffuit oss elskelige Esgy Bilde tiill etc. Forwundrer oss storligen at hand saadant tager siig fore, och kunde icke wiide huad hans agkt och meninge er eller aff hwem hand thet haffuer at hand saadant begynder, effther thij at hand saadant haffuer giordt wdhen wor wilge och widskap och vdhen alt wor befalning Thij bethe wij ether kierligenn atj wille strax schriffue oss till och giffue oss ether gode raad huorledis wij schulle foretaget met hanum effther slege handell som hand saa vdhen wor befalning och oss vuidendis begyndt och foretaget haffuer Oss tycke och at hanum bør forthij vdj jnghen maade at nyde eller beholde wore och kronens læen lenger, som wij hannum met forlændt haffue kere her Tyge biwder oss her om strax tiill ther met giøre i oss sønnerligh tiill wilge Och wille thet kerligen ighen met ether forskylde. Befalendis ether gudh Schreffuit paa wort slot Gottorp alle christne siele dag *aaar etc. mdxxx. Vnder wort signete Kiere her Tyge maa i och wiide at siiden at oss elskelige Esgij Bilde kom till Bergenn ighen, thaa beskickede her Vincents hanum met ij riddermendts mend och iiij borgere och lod handle met hanum om samme slotzlowg, huilcket alt wij giffue ether hemeligen vdj raadzuise till kiende och begære her paa ethert gode schrifftlige raadh
Copie aff her Tyge Krabbis breff in negotio domini Vincentij Lunge - Copia literarum regie maiestatis ad dominum Tychonem Krabbe in negotio Vince(n)tij Lunge
[583 aar1530] 
Kantsleren Klaus Görtze takker Esge Bilde for tilsendt Fisk og Spæk; han har forhandlet hans Sager hos Kongen og forsikrer ham, at saalænge han selv vil beholde Bergenhus, faar ingen anden Slottet.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 11. b No. 16). Brevform; Kvartark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben), dog ei Kantslerens (maaske Mogens Göyes, da Bogstaverne M. G. staa over Skjoldet, hvis Vaabenmærke dog nærmest ligner Brades).
Venlig och kierlig hielsszenn mett wor herre kære Esky Bylde ieg tacker ether for thennd fysk och speck som y sende meg oc hwor som y meg vdj ghen behoff haffuer will ieg gierne forskylled Haffuer ieg nu bestyrdt ether ærende hosz koninglig maiestadt som y ydermere selffuer kunne forfare leilighedhenn vdi hans nadis breffue Thiisligeste haffuer ieg bodhe vdi Kiøpenhagenn och heer forhandle(t) ether szag hosz koniglig maiestat vdi her Magens Giøes nerwerelsze om Bergehus tha mue y frydt forladhe ether ther till att all thennd stwnd y wille haffue oc beholle samme Bergehus : tha fanger thett hwercken thennd eene eller thennd andhen etc. oc framdelis gaff ieg k : m : tilkiendhe y war ein skrøbelig mand och dog giorde hans k : m : till wylge och droo thiid hen vdi landet. [Oc ther thenne man skulle trenge ether ther fra tha skede ether wret tha sagde hans nade thet skulle entet skee etc. kære Esky vdi thiissze maade oc alle andhre hwor ieg kann wære ether till wylgie will ieg gierne Beffallendis ether gud Screffuid paa Gottrop alle christene seele dag aar etc. mdxxx o
Clawes Gørtze cantzeler.
Erlig oc welbyrdig mand Eske Bylde høffuidzmand paa Bergehusz wenligen sendes thette breff
Fire Lagrettemænd udgive Vidisse til Kong Frederik I.s Beskjærmelsesbrev for hæderlig Mand Erik Bentssön.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 11. b No. 17). Halvark med 4 paatrykte Bomærker.
Alle danne mend, som thette breff see eller høre helse wy effther screffne laurettes mend Pawel Haldorssen Olaff Ericssen Askild Gwnnarssen oc Salue Bertorssen giør vitteliigt met thette [584 aar1531] wort opne breff oc insigel. at wy haffwe seet ok hørth lesæ at hederlig mand Eric Bentssen haffwer wor nadigste herres konning Ffrederickz beskermelss breff liundes ordh fra ord ok beseyledh, som her offwen forscreffwen stander Til yttermere sandhen her om tricke wy wort insigel pa thette breff, screffwet war sancti Mathie dag anno domini 1531
Hr. Mogens Gyldenstjerne beretter Kong Frederik I, at Erkebiskop ( Gustav Trolle) har besögt Biskop Mogens af Hammer, hos hvem han har faaet anden Dragt og Fölge til Throndhjem, medens Biskoppen kun har forklaret, at en Del fremmede Bergfolk, der skulde bese nogle Sölv- og Kobberanvisninger, ere dragne derigjennem. Erkebispen har allevegne berettet om Kong Christiern II.s snare Ankomst til Akershus med 4000 Mand, og Biskop Mogens lader ved sine Sædesvende og andre underrette Bönderne derom, som glæde sig over denne Tidende, hvorfor Hr. Mogens ikke ved nogen anden at stole paa end Michel Blich og udbeder sig derfor nogen Forstærkning af Kongen. En Del Sörövere fra et i Peder Hanssöns Len forlist Skib ere fangne og tildels henrettede, medens deres Hövedsmand og Skipper undkom men senere ere fangne ved Karlsborg.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 12. a, A). Brevform; udvendig forseglet med Ringsignet. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 678 og 681).
Mijnn vnderdanige willigh troo thienest eders nades konninglige maiestatt nw oc altiidt ydmygeliigenn till schreffuett mett wor herre. Hogborenn første stormegtigeste konning kereste nadige herre eders nades konningliige hogmegtighedh wille werdes siigh att widde thet ieg nw wist haffuer forfaredt att then erchibiscop vdaff Sueriig drog heer ind i landett oc drog then weg opp ath Hammer bleff saa ther vndfangenn oc opkledett igenn thi hand waar vdj bodtzmendts kledere till forne Ffich hand ther x eller xij karle som hanom fuldhe att Trundhem Oc lodt hand seg saa høre alle stedts ther hand fremfoer att konning Crestern wille personligen komme for Agershus mett fiire tusind folch inden sancti Michels dag, oc forwidh(e) segh mett erchibispen oc bispen aff Hammer. Som ieg formercker er meste parttenn glade widh tesse same tidinge Oc schreff biscop Mogenns meg till att ther droge en vj frembde karle ther gennom oc waare kommen fraa westenn Oc sadhe att konning Crestern laa ther mett xv eller xvj tusind folch oc wille drage ind paa Danmarck oc Sueriig ther mett Oc [585 aar1531] lodh bischop Mogenns segh saa høre att tesse same karle skulle were berssmend som skulle besie nogenne sølffberge oc kobberberge heer opp i landett. Schreff ieg oc saa biscop Mogenns till att ieg oc saa haffde hørdt aff tesse same karle oc then erchibiscop skulle haffue werett ther medh att hand kunde forfare i sandhedh huor ther om waar haffuer ieg ingenn swar kundh fonge igenn aff hanom ther paa. Werdes eders nade att widde thet biscop Mogenns lader tinge allestedts saa hiemmeliigenn mett sijne sede suenne oc andre att thi giffue bønderne till kendhe saa konningh Crestern wist kommer hiidt Oc giøre thi almwgenn skiøtt galendhe allestedts oc vlydenn Oc huilche som sliigtt røcth haffue anderstedts end i hanss egett stigtt drage thi saa strax till Hammer saa att thi meg vndkommer oc kand ingen forhinder giøre thenom, Wdenn ther giøris andhet till forraadher hand eders nade thette riige i fraa ehuor lenge hand ther mett om gaar, ther skall ett liistigtt raad till, thi hand haffuer en fast gaardh, oc icke heller kand well komme nogenne skiøtt for Oc haffuer biscop Mogenns ladhe tage alle kalckene aff landts kirckerne Er thet nw saa heer nogen indfaldh skeer, er heer ingenn som ieg wid att haffue nogenne biistand vdaff vdhen Michell Blich huad hand ther till giøre kand er hand meg well altiidt wellwilligh oc till redhe, Oc widh ieg meg ingenn deell till biistand eller fortrøstinge vdhen thet som ieg haffuer heer paa slottet meg selff oc mitt egett folck som ieg haffuer indhenn portene aff nogenn andre heer i landett wentther ieg meg ingenn hielpp vdaff Wille eders nades konningliige m t skicke hiidt ett hundrett folch eller myndre mett en iacth eller ett skib att ligge winttherlege heer i tesse klostere kiøbstedher oc huoss presterne almwgene till en fordriistinge oc fienderne till en forschreckelsse tøcthe meg att were raadeligtt, thi att ieg kand icke tencke huad ther vnder er menn thenne erchibiscop haffuer saa giffuett seg hiidt ind i landett Oc kommer konning Cresternn mett ett hundrett folck eller too som ieg formercker troer ieg icke andhet end thet andhett folch altt sammenn gaar hanom *i till handhe Oc haffue thi Suenske icke forfaldh troer ieg att thi arge heer ind paa landett thenne wintther for thenne same erchibiscop som heer er kommenn. Will ieg giøre mitt betste aff myn formwge som gud will giffue meg løcke till. Werdes eders nade att widde att heer bleff ett skib i Peder Hanssens leenn heer i riigett mett nogenne siørøffuere, fich ieg xv ther aff oc haffuer ladett thenom rette meste partt. Somme aff thenom [586 aar1531] lodh ieg tage well xx miile hedenn oc somme fich ieg heer i Oslo by, theres høfftzmand hetthe Iens [Skaaning [Teckeler oc waar hiemme vdi Malmø oc skipperenn hetthe Peder Anderssen oc waar hiemme i Riibe oc thi vndkomme bodhe oc bleff siidenn fangene till Kar(l)sborg Oc haffuer ieg schreffuet ther hedenn att thi icke skulle vndkomme mere, end som tesse andre haffue Wragh oc godtzett thet haffue thi som leenen haffue oc er thet well xx eller xxx wiggesiøes fraa meg Oc haffuer ieg icke andhet kundhe forfare i sandhedh end som heer forschreffuett er Oc ladher ieg forhøre alle stedts hues ieg ytthermere forfarendes wordher skall ieg mett thet første meg møgligtt er giffuett eders nadhe till kendhe Skall eders nade nest gudts hielpp befindhe myn fliidt i alle thi maadhe meg møgligt er ehuor ieg kand giøre eders nades gaffn oc wende eders nades skade Heer mett eders nades konninglige maiestatt siell oc all welfardt the hellige trefoldighedh nw oc ewindelighe befalendes. Schreffuett paa Agershus tiisdagenn nest effther Bertolomej apostoli anno etc. mdxxxj
Eders nades konninglige maiestats ydmygelige tienere Mogenns Giildensternn Ritther
Hogborenste første stormegtigeste herre her Ffrederich mett gudts nade Danmarcs Wendes oc Gottes konninge wdwoldh konning till Norge hertug i Sleswiigh Holstenn Stormarenn oc Ditmerschenn greffue i Oldenborg oc Delmenhorst synn kereste nadige herre ydmygeligenn
Joachim Rönnow, udvalgt Biskop i Roskilde, og 8 verdslige Rigsraader sende Kong Frederik I Hr. Tyge Krabbes Brev, der beretter, at Kong Christiern II har 3 Skibe i Baahus Len, 1 i Varberg Len og flere andre under Agdesiden og den norske Kyst, hvorfor de tilraade ham at kalde til Sjælland alle Lensmænd, som indehave Kronens Slotte og Gaarde der og i Skaane, samt at paalægge Bisper og Prælater i Jylland og Fyn at sende Krigsfolk did for at forsvare Landet.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12 a, A). Brevform; Helark med 9 Segl, hvoraf No. 6, 7 og 9 ukjendelige; de 5 förste i den Orden, hvori de nævnes i Brevet, No. 8 viser Lunge-Vaabenet. [587 aar1531] 
Vor welueliige wnderdanige pliictug oc throo thieneste altiidt eders kon : M tt forsendt ydmygeliigen mett wor herre Høgboren oc høgmectigste første kiereste naadige herre giiffue wij eders kon : M tt ydmygeliigen tiillkende, at wij nw haffue fongett her Tyge Krabbes breff oc schriiffuelsze at konning Christiern liigger mett iiij skiib, thee iij wtj Bahussz leen, oc thett ene wtj Mønster sundt wtj Warbergs leen, och at thee andre hans skiib liigge wnder Awesiide, oc anderstedz wnder Norges siide, Saa wiide wij icke huadt helder hand wiill hiidt ind i Swndett, eller andenstedt szom eders kon : M tt ther om ydermere aff for ne her Tyges schriiuelsze werdes at forfaare, Kiereste naadige herre saa tyckes oss ther foore goodt (och poo eders naades egen forbeydring) raadeliigt wære, at eders naade werdes at laade forschriiffue, oc skiicke hiidt tiill landett mett thet aller første alle thee gode mendt szom eders naades oc kronens slott oc goorde her wtj Sielandt ock Schone gods eyedom oc selffue wndholdning oc wphold haffue, Oc eders naade wiille forschriiffue tiill alle biscoper oc prelater i Jutlandt oc Fyen, at thee och effter gammell seduanne skiicke hiidt reysetøy at liigge tiill landewern, szom thee tiillforn boode wtj Warberge oc andenstedt giort haffue, oc seg selffue wpholde kwnde eders kon : M tt wden koost eller beszuaaring, Thij samme gode herrer [oc gode mend wtj Jutland och Fyen haffue ingen hielp eller wndsettning giort her i Sielandt eller Schone enthen emodt her Seuerin Nordby eller nw i nogre andre moode, wndertagen bispen aff Aarss aleneste szom haffde hans skiib fore Landzkrone, Kiereste naadige herre eders kon : M tt werdes her wtj poo eders naades egen forbeydring och gode behaffue altingest at besinde oc offuerweye, som eders kon : M tt selff, mennige Danmarcks riige, oc oss alle magt poo liigger Thett wele wij altiidt ydmy(ge)liigen hooss eders naades kon : M tt mett all throoscab forthiene szom wij pliictiige ære, Her mett eders naades kon : M tt gudt almectigste beffallendes euindeliigen Schreffuet i Køpenhaffuen woor ffrue afften presentacionis anno etc. Mdxxxj.
E : N : Kon : M ttz ydmyge oc thro thienere Joachim Rønnow wdualt biscop tiill Roschilde, Hans Bilde, Mattz Byllie Anders Bilde, Johan Wrne, Johan Biorn Oluff Roszenkrandz, Knudt Rudt riiddere, och Niels Lunge Danmarcks riiges raadt her nw forsamblede. [588 aar1531] 
Høgboren oc stormectigste første oc herre her Frederick mett guds naade Dannmarcks Wendes oc Gottes konning wdualt konning tiill Norge hertug i Scleszuig Holsten Stormaren oc Ditmerschen greffue i Oldenborg oc Delmenhorst woor kiereste naadige herre ydmygeliigenn
Hr. Mogens Gyldenstjerne tilskriver den kongelige Secretair Johan Friis og beklager sig over al den Skade, han har lidt, hvorfor han har maattet slutte en Aftale med Kong Christiern II om at opgive Akershus, hvis han ikke faar Undsætning inden Midfaste (7 Marts 1532). Han beder nu Johan Friis at tale hans Sag hos Kong Frederik og give ham nöiagtig Besked om alle Ting.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. a, A). Udvendig forseglet. (Se Dipl. Norv. IX No. 684-85).
Jesus
Kere Iohan Friis besiinderlige gode wen som altyng seg nw begyffuer i tenne lands ende haffuer ieg pa tet neste forscreffuet tyl k. m t. oc iidermer beffallet budet at sijge tijg kand ieg icke helder tijl fuld scryffue teg sa dij haffue nw taget tijl met meg bade prester borger bønder haffue røffuet meg i tenne tijd ieg kand troet tet er et af dij tegn skee skal for domet oc huor slemmeligen ieg er bedragen ter forbarme seg gud offuer, ieg har gat nogen dagtyngen ind met k. Crystiern sa ieg ma scryffue myn hers n. tijl om vndsettnijng fanger ieg icke ten *ingen midfaste da haffuer ieg loffuet at opgyffue slottet ieg hafde icke ander rad efter ten leglighet seg begyffuer for meg tet er icke sket af welliist ieg haf(ue)r fonget en stor skade bade af ten del som ieg skule haffue pa kronens wegen oc tet som meg selluf tijl hørde oc alle som hos meg ere : ter haffuer fanget skade har ieg loffuet tenom at oprette tet igen. Huad oprettnyng ieg fanger tet star nw tijl mijn hers nade gade Iohan Frys for ald ten loffue ieg setter tijl tijg rijd for mijn skiild tijl mijn hers n., oc vnderwys hans nade ald tijng, for ieg har befallet tette mit bud Lasse hand skal først ryde tijl teg før hand drager tijl mijn herres nade oc vnder wysse teg ald belegenhet som tet seg begyffuer met altyng tw wylle for mijn skiildt fremdelles forhandelle mijn sag hos mijn hers nade oc flij meg et wyst suar igen pa ald tyng huor ieg ma forlade [589 aar1531] meg tijl ieg trøster nw icke at gyffue afgijft wyl mijn herre haffue regenskab tet wyl ieg were tyl fryds met ieg førchter en alssom mest for vgwnst oc sagen i ald sag Hafde ieg beder wen en teg i ten egen da begerde ieg tet icke af teg som ieg sa drijstijgen biuder offuer teg dij gør nw i altyng *tyng, som ieg tyg foldkomeligen tijl troer oc gyf meg nw dij beste rad huad teg tiickes met meg ieg skal sla pa i tenne handdel tet guords meg alder behof før nw oc scryf meg ald besked tijl igen ieg har ingen broder i werden ieg setter stør loffue tijl en teg ter wyl ieg nw haffue besluttet altyng met tyk tenne tijd oc befallet teg gud oc vnderuijs mig i ald sag som tw er beder aff fforstandt en ieg met hast pa Agershus 23 dag Nouember anno 1531.
Mogenns Guldenster(n) rither
Synd gode wen Iohan Frys tyl egen hand
Joachim Rönnow, udvalgt Biskop til Roskilde, og 8 verdslige Rigsraader sende Kong Frederik I Hr. Mogens Gyldenstjernes Brev angaaende Kong Christiern II.s Beleiring af Akershus, hvilket de have brudt, da de ikke vilde tro den Beretning, som bragtes af hans Sendebud, der för havde tjent Hr. Söfren Nordby, men som dog har vist sig rigtig.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. a, A). Halvark med 7 udenpaa trykte Segl; Oluf Rosenkrantz´s og Knud Ruds mangle.
Vor welueliige wnderdanige pliictiige oc throo tieneste eders kon: M tt altiidt ydmyliigen forsendt mett wor herre høgborne oc stormectigste første, kiereste naadige herre, werdes eders naades kon: M tt at wiide at i dag søndagen nest effter sancte Catharine dag kom her Mogens Gyllenstierns budt hiidt tiill oss, giiffuendes tiilkende at koning Christiern schall være wtj Wpslaa oc haffuer bestollett Agershus, huilcket wij dog icke wiille throo (thij samme budt haffde tiilfornn tientt her Seuerin Norby) før hand wdtog oc loodt oss besee eth for ne her Mogenses breff eders naades kon: M tt tiilscreffuett, som wij her wpbrøde, oc fandz ther wdj liigeruiss, som samme budt foore oss berett haffde, huilchet breff wij nw sende eders kon: M tt beseglt her indelugt, oc kandt eders naade ther wtj ydermere forfaare, hues leyliighedt seg ther wtj landett begiiffuer, Her mett eders kon: M tt gudt almectigste beffalendes euindeliigen. Screffuett i Kiøpenhaffnn søndagen nest [590 aar1531] effter sancte Catharine jomffrues daag aar effter guds (byrd) mdxxxj.
E: N: Kon: M tts ydmyge oc thro thienere Joachim Rønnov wdualt biscop tiill Roschilde Hans Bilde, Mattis Byllie Anders Bilde, Johan Wrne, Johan Biørn, Oluff Roszenkrands Knudt Rudt riiddere oc Niels Lunge Danmarcks riigis raadt her nw forsamblede
Høgboren oc stormectigste første oc herre her Ffrederick mett guds naade Danmarcks Wendes oc Gottes koning wdwalt koning tiill Norghe hertug i Sleszuig Holsten Stormarn oc Ditmerschenn greffue i Oldenborg oc Delmenhorst wor kiereste naadige herre ydmyliigenn.
Kong Christiern II underretter Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergens Kongsgaard, om sin Ankomst til Norge, hvor Indbyggerne söndenfjelds ere gangne ham tilhaande, og begjærer, at han vil tilkjendegive, om han vil slutte sig til ham, i hvilket Tilfælde han ingen Skade skal lide, da Kongen ikke vil nogens Fordærvelse, eftersom han nu "har annammet Guds Ord".
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12 a, B). Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Christiernn met gudts nade Danmarcks Sueriges Norges etc. koning hertugh etc.
Vor gunst tilfornn. Wiidt at wy aff gudts aldmectigestes forsynn oc nade ære nw kommen til wort land oc riige igen Norge, oc samme Norges riiges raadt bisper prelater riddhere, riddherments mend, køpstæde mend, met then menige almuge her sønden fielts ære oss til hande gongne, oc effther thij at tw for gudt oc ald werdtzens skel oc ret met alle Danske oc Norske mend ære wore indfødde oc borne wnderdanne, oc leglighedhen giffuer segh nw saa at wy selffue personligen icke kunde komme tegh til ordts saa bede wy tegh oc begære at tw giffuer oss met thet aldherførste met breff oc segil thyn mening oc willigh til kende huad wy skulle formode oss aff tegh, Gud aldmectigeste weedt thet, atwy begære icke thynn eller noghens woriss kære indføddes Danske eller Norske mendts skade eller forderff, paa liiff gots eller welfart, ther som the icke selffue offuenbære tuinge oc trenge oss [591 aar1531] ther til, Endogh at mange ære ebland them som theligt aff oss wel fortiænt haffue. Dogh wille wy icke løne *ønt met ont men stille thet gudt hiem, oc beuysze gudts ordt, huicket wy nw anammidt haffue met wduorttes gerning, oc ware them alle nadigh oc gunstigh, som wille komme, wende them til oss, begære nade, oc her effther ware oss *her effther hulde och tro. Her met tegh gudt befalindes. Giffuidt i Opsloo then xxvj dagh Nouembris aar etc. mdxxxj wnder wort signete
Welbyrdigh mand Esge Bylde høffuitsmand paa konings gorden wdj Bergen
Det danske Rigsraad underretter Kong Frederik I om, at Hr. Mogens Gyldenstjernes Bud Lage ikke er at stole paa, hvorfor det tilraades at sende Breve eller Undsætning med en anden paalidelig Mand eller at overdrage det til Rigsraadet at besörge Sagen.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12 a, A.) Halvark med 7 Segl (Rönnow, Bilde, Bölle, Bilde, Urne, Lunge(?) og Lunge).
Vor welueliige wnderdanige pliictuge oc throo tieneste eders kon: M tt altiidt ydmygeliigen forsendt mett wor herre, Høgborne oc høgmectigste førsthe, kiereste naadige herre, giiffue wij eders naades kon: M tt ydmygeliigen tiilkende, at thett her Mogens Gyldenstierns budt Laghe, som hand nw tiill eders kon: M tt oc oss forschiicket haffuer er icke (szom wij forfaarett haffue) fuldeliigen saa tryg oc faast, at mandt kandh sætte nogen loffue tiill hanom, eller wtj hans werffue aldeles hanom bethroo Saa raade wij eders kon. M tt (wtj en goodt mening som wij eders naade pliictuge ære) at hues eders naade mett breffue, schrijffuelsze, wndsættning eller i andre moode for ne her Mogens Gyldenstiern giøre wiill, at eders kon: M tt ere fortenckt at giiffue en anden huem eder naade selff tyckes oc ther wtj betroo wiill en myntliig beffalling, eller mett breffue oc schriiffuelsze, Ther szom eders kon: M tt will oc forschriiffuett tiill oss hues eders naade ther om tyckes best ock bestandeliigt at wære, wele wij gierne skaffe oc bestiille effter eders naades egen vilge, szom wij eders naade *pluctiige ere, then wij gudt almectigste beffalle euindeliigen tiill langsompt oc saliigt regemente. Screffuet i Kiøpenhaffn tiisdageu nest effter sancte Catharine dag anno dominj mdxxxj
E: N: Kon: M tts ydmyge oc thro thienere Danmarcks riiges raadt her nw forsamblede [592 aar1531] 
Høgboren oc stormectigste første oc herre her Frederick mett guds naade Danmarcks, Wendes oc Gottes koning, wdualt koning tiill Norge, hertug i Sleszuig, Holsten, Stormaren etc., greffue i Oldenborg oc Delmenhorst, wor kiereste naadige herre ydmygliigenn.
Hans Reff, Biskop af Oslo, beretter en dansk Biskop ( Joachim Rönnow?), at han paa sin Hjemreise fra (Herredagen i) Danmark og under sin Visitats i Viken fik Underretuing om Kong Christiern II.s Ankomst til Oslo 10 Novbr. og Beleiringen af Akershus, som han af Hensyn til Hr. Mogens Gyldenstjerne ikke har villet storme, ligesom han ogsaa ved Underhandling kom i Besiddelse af Bispegaarden i Oslo, der ikke kunde have holdt sig i 4 Timer. Paa Kongens Befaling har Bispen indfundet sig hos ham og er med Raadet og det hele Land söndenfjelds gaaet ham tilhaande, hvorom de have underrettet Kong Frederik I; den tilskrevne opfordres ligeledes at slutte sig til Kong Christiern og forsöge at formaa andre dertil for at undgaa Blodsudgydelse.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan Kongers Hist. fasc. 11. b No 10). Helark uden Segl og Udskrift.
Syncera fraternaque salutacione jn Christo premissza Kiere herre broder oc besynderlig gode wen Tacke wii edher gantske gerne for langsommeligt gammelt kundskab venlig oc broderlig omgengelsze oc serdeles for stoer ære mandom oc velgerning i beuisthe ossz nw i Danmarck will gud szaa beskicked att wii nogertiid kwnne gøre oc beuisze edher szaadant oc ydermere ighen ther ere wii retthelig veluillig till i alle the maadhe szom wii mwe oc kwnne gøre mett lighe Kiere herre ware wii i Wighen i wor retthe wisitering po hiemreyszen op aff Danmarck icke end tha nærmere hiemkommen end xvj store mile nær Oslo Ther finge wii spørgie att hogborne ffursthe konning Christiern Norges Danmarcks Sueriges Vendes oc Gottes konning etc. wor kereste nodigste herre war kommen hiid vnder landhett mett sware oc mange orloff skiiff oc meghed faalck oc att hanss nodhe personlig var kommen hiid jnd i Oslo fiord mett xiiij skiiff Steg hanss nodhe i land sancte Morthens efften mett krigs folcked togh ind strax Oslo by oc strax bestollede Agershus slott till land oc wand szaa krafftelige att om hanss nodhe haffde icke ladhett thett for blodz wdstørting aff kongelige barmhertighed oc mæst fore att hanss nodes kongelige M t icke ville haffue her Moghens Gyllen [593 aar1531] stiern for thet slott skyll forderffued, tha forplictede knecthene segh wnder forlesning theres saald att wille jndtaghe thett jndhen fierdhe storm szom the oc visszeligen giordt haffde Oc samme tiid for gudz skyll oc thette fattige stichtz oc domkirckes bæsthe skyld forydmygede hanssz nodhes kong e M t sig att ladhe seg dagtinge ind oppo wor biscops gaard i Oslo end doch att thett icke var mweligt att holle hanom hanss nodhe emod offuer fire thimer Onsdagen ther nest effter finge wii mett en wor tiænere hanss nodes gunstige lucthe breff oc obne beszegelde leyde breff att wii skulle giffwe ossz till hanss nodhe szom wii oc giordhe oc for merckelige oc laglige orsager szom wii mett gudz hielp ville redeligen bestaa for all retuisze werdhen, ere wii mett menige raadhett her syndenfieldz oc landhett falled hanss nodhe till hende mett huldskab troskab oc mandskab, huilcke orsager wii doch till forn haffue screffued hogborne ffurste konning Frederich till oc forsendt thett vort breff till her Clawes Bille po Bahus. Kiere herre oc broder wille wii altiid gerne forplicted være att raadhe oc attware edher oc alle vore venner ederss gagn oc welfærd then erlige skick oc biscopelige stadt szom gud haffuer nw føged edher vdj till en ewig bestand szaa raadhe wii edher nw fuldkommeligen attj gud till ære ederss sticht domkircker oc menig klærckerij till frihed oc beskermelsze edher selff oc alle ederss erlige slectt oc wenner till gode oc glæde gagn oc nytthe optæncke oc beszinde huorledes i mett thennwm kwnne giffue edher till kongelige M t for de hogborne ffurste konning Christiern etc., samtyckendes raadslaendes oc tilhielpendes att hanss nodhe fredsommelig oc goduillig vden orlog oc swerdslag kommer ind i sith righe Danmarck ighen, Saa frembt attj ville edher selff oc edhers wenner vell oc oppo thet att mangen ærlig ædell oc wædell mand Danmarcs riges indbyggere ther fore icke forspilles skall offuertænckendes att nar skaden er skeed tha nødes i doch ligewell till att taghe hanss nodhe ind ighen oc om hanss nodhe ther offuer forstacked wordhe thett gud forbiude, tha haffuer Danmarcs rige keyserlig M t oc hanss kiere søsthersøn mett all theres furstelige tilhæng till fiender ederss gode herre konning Frederich oc hanss nodes furstelige børn then hellige kircke menig adell riged oc thess jndbyggere till wbodelig wsigelig oc wwoprettelig euig skade oc forderff huilcked alt sammen i kiere herre mett Danmarcs raad ederss eghen slæcth oc byrd ere snille wisze oc noch forstandelige till att affstille om i ville. Oc om icke szaa skeer tha er well befryctendes [594 aar1531] att gudz retuiszhed will æske thett wskylduge oc menløsze blod aff eder alle ighen szom for alles ederss genstridighed oc haardheed bliffuer i thenne feyde her effter wdgydett, po then gode tro och loffue szom wii noger tiid haffue sæth till huer andhre sighe wii edher sandeligen at wii icke andhett formercke end att hanss nodhe jo wisszeligen bliffuer gud tæckelig, alle sinæ land oc rige en profitelig oc gagnlig ffurste then hellige kircke edher oc alle hennes prelater oc clericie riddere riddhermendzmend then erlige adell oc menige indbyggere alles hanss nodes riger en retwissz gunstig nodelig oc miskundelig herre oc konning hollendes wbrødelig vden all tuiffwel alt thet hanss kongelige M t ossz alle oc huer szerdeles i alle sinæ righe wordher mundeligen oc mett breff oc szegell forsækrendes Oc wii formercke oc wisszeligen tro att inghen kand haffue szeg szo grwmmelig oc groffuelig forseeth imod hanss nodhe att for en tilbørlig føge ydmyge bøn hanss nodhe giffuer thett gerne till aff hiærted oc bliffuer then baadhe gunstig oc nodhelig gud almectigste mett sin helliandz nodhe røre opliusze alle ederss hug oc hiærte till freed roo oc christelig samdrectighed till for ne wor oc alles edhers oc thesse righers retthe herre oc konning Hogborne ffurste konning Christiern etc. szom gud haffuer skinbarligen her till bewared oc beskermed oc nw bestyrcked oc retsindigh giordt att komme till eth ffursteligt christeligt regementhe i sinæ egne righe och land ighen mett wold, macht oc weldig hand om i oc flere szom raadhe, ville att thett icke annerledes met gode skee kand Oc er thett hanss nodhe well witherligt att ieg haffuer besynderlige screffued edher thette breff till Jn Christo valeat vestra magnifica dominatio Ex Asloya vigilia beatj Andree apostolj anno etc. mdxxx primo nostro sub signeto
Johannes dei gratia episcopus Asloensis
Kiere herre oc broder po thett attj icke skulle bliffue mistenckte hoss kongelige m t i Danmarck oc hoss Danmarcs raad for thenne vor scriffuelse skyll tha bede wii edher attj henne icke hoss eder allene fordylge oc thesligeste thenne jnneluchte copie bedendes gerne attj ville doch thale oc legge oss thet besthe till huor behoff gøres som wii edher broderligen tiltro
Thette breff besa jech Erik Banner
[595 aar1531] 
Hr. Tyge Krabbe beretter Kong Frederik I, at en Karl ved Navn Lave, der har tjent Hr. Sören Norby, kom til ham med Hr. Mogens Gyldenstjernes Pas samt Breve fra denne til Kongen, Kantsleren, Mogens Göye, M. Johan Friis etc. og berettede forskjellige lögnagtige Ting om Kong Christiern II.s Magt og Akershus´s Overgivelse m. m., hvorfor Hr. Tyge tror, at Brevene kunne være falske og skrevne for at skaffe Sendebudet sikkert gjennem Danmark til Tydskland; tilraader at sende Svar med et andet Bud samt anmoder om at faa Underretning, om Hr. Mogens virkelig er beleiret.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 12 a, A.) Brevform; Helark med Vaabensegl (Ringsignet).
Mynn ydmyge weluilig plichtuge tro tienst ethers nodes kongelige Maiestat altiid ydmygeligen forszent met wor herre. Høyborenn første aller kereste nodigste herre maa ethers nodes høymegtighet wiide at nu y løwerdags kom her en karll tiill meg heder Laffue som tienthe her Søren Norby oc sagde seg at tiene her Mogens Gyllenstiern oc haude han her Monsis weybreff thet ieg icke retter sij kunde oc haude han her Monsis scriffuelsze tiill ethers node oc tiill ethers nodes canseller tiill her Mons Gøe oc tiill mester Iahan Ffriis oc tiill her Monsis moder oc kunde ieg icke retther sij end ther stodt her Monszis indszegelle oc segneter for samme breffue dog hawer ieg stor tuill paa at thet skulle were skalchet han ffuer met at koning Cresten skulle ladet scriffue samme breffue wt oc ladit graffue her Monsis indsegelle wt paa thet at han kunde komme karlen her egemmell landene oc ind wtij Tiistland tiill hertug Albret oc flere hans wenner om mere hielp eller om fetaliiss tiillføring Thij samme karll haude mange løsze oc løgenachtige tale huor hand fuer ffram oc løg han en stor løgen for meg thij han sagde at koning Cresten haude v m drabetøy oc saler suerd oc glaffwinde ther tiill oc sagde han bode wtij Helsingør oc y Engellholm ffor ethers nodes borgere gode achte dannemend som skulle staaet tiill wtij hans øgen at koning Cresten haude ix eller x m ffolck saa at thet wor wmølicht, at ethers node eller koningen aff Suerig kunde gøre hanom nogen modstant oc sagde han bode for købstet mend oc bønder huor han drog fram at thet wor wmøelicht at kunde staa emodt then macht som koning Cresten haude Sammeledes sagde hand wtij Helsingør at hand wiist sandelig at her Mons Gyllenstierne haude giuit koning Cresten Agersshus op paa thenne dag kereste nodigste herre fick ieg icke at wiide fførend y goer at hand haude sodanne skalcke tale [596 aar1531] kereste nodigste herre sagde han oc saa at hertug Hans skulle were hoess thij Brunsuigske herre oc at keyszeren skulle screffuit thøm tiill at thij skulle tage ryttere op tiill at drage ind wtij lante Holsten met then stwnd koning Cresten fald her ind wtij rigit och sagde hand at koningen aff Engeland oc koningen aff Schotland skulle were y forbwnt met koningh Cresten saa at ingen skulle kwnde staa hanom emodt kereste nodigste herre tuill meg paa at hand skall ffare met skalckhet oc ther som ethers node scriffuer met hanom tiill bage igen tha tør hand well fare tiill koning Cresten met breffuene thij tøckte meg rodelicht were at sende breffuene ffram met eth andit budt och lade hanom bliffue tiill stede kiere nodige herre wille ethers node werdes tiill at scriffue meg tiill om her Mogens er bestallet som hand sagde for meg kereste nodigste herre wiidt ieg inthet sønderlicht at scriffue ethers node tiill men meg tøckes ganske rodelicht were at ethers node lodt gøre all then største macht wt tiill siøyss strax fastelagen ethers node kan aff stet komme bode aff Stederne oc ethers nodes egen wndersotte her met ethers nodes kongelige maiestat gudt almechtigste befalendes bode sell oc liiff. Ex Helsingborg vigilia Andree apostolj ar mdxxxj
Ethers nodes tienere Tiige Krabbe R
Høyborenn fførste oc megtuge herre her Frederiick met guds node Danmarcks Wendes och Gottes koning wtwald koning tiill Norge hertug y Sleszuig och Holsten sin kereste nodige herre ydmygeligen
Kort Penning, överste Hövedsmand over Kong Christiern II.s Krigsfolk, opfordrer dem af Indbyggerne af Konghelle og Marstrand, der nu ligge paa Baahus, til at rette sig efter det Brev, han nylig lod tilstille Hr. Klaus Bilde, da denne lod Vindebroen afbrænde, og paalægger dem nu at indfinde sig hos ham i Konghelle inden et Dögn, i hvilket Tilfælde han tilsiger dem Kongens Tilgivelse; samme Opfordring stilles til Besætningen paa Baahus Slot.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 12. a, B). Halvark med bagpaa trykt Ringsignet (Vaaben).
Jagh Korth Peningh øffuerste høffuitzman for alle hogborne hogmectigeste forstes koningh Christierns Danmarcs Sueriges [597 aar1531] Noriges etc. kungh orlugs folck geffuer eder tiil kenne friborne frelszmen lensmend bønder borgere baade her aff Kungelle och Marstrande som nu stadde ære pa Bahws. thet iegh i fredagx nest forliden screff eder tiil eth obeth breff oc vorth antuordet her Claus Bille nedre vidh vindebroen then tidt, han henne loth aff brenne. forundrar megh storligen, athi foracte saa dane scriffuelse. oc vele eder settie vdi modt eders rette herre oc konge. vor kiereste nadige herre ther kommen ær eder oc alle sine land oc rige for en mild oc gunstig herre. oc vil gerne offuerse medh eder oc alle them. segh moth hans kongelige maiestat forbruted oc them tage igien til nade oc venscab. huar j oc the segh bekenne vele. Saa esker oc affkaller iagh eder alle en nu pa nydt oc huer aff eder serdeles for segh oc vedh sijt naffn oc geffue eder wth aff Bahuus oc her in til Kongelle tiil meg oc disse gode herrer medh megh paa vor kereste n : herres konnglige maiestats vegne her vdi desse beffalingh ære strax innan eth dygn. sa framth j vele nydendes varde ederth frelse arff gotz oc egedhom oc beholde nogen den del j aghe j disse iij rige. huadt dhet ær mere løst eller fast. oc ther til vnduijge halsfare. huar j varde offuerwndne oc komme j nogens hendher. ther vil giøre oc lade for vor kiereste nadige herris konnglige maiestats vegne etc. Desligeste oc medh thette samme breff affesker iegh alle them medh for ne her Claes j tieniste ære som fødde oc borne ære j disse iij konge rige eller j nogre hans konnglige maiestats rette hertugedøme oc arffueland. athi medh the annen affalle j fra honum vnder eders ære lijff oc hals tiil giørendes. oc vele nogen tiidt bliffue j hans n : land oc rige epter thenne dagh. Jegh tiilseger eder alle oc huar serdelis vedh sith naffn. friborne frelszmen. lensmen. bønder oc borger : sa mange pa Bahws ligge oc eder ingeffue vele tiil oss pa for ne hogborne forstes kong Christierns vegne vor kiereste n : herres en frij christelige leigde. for megh, disse gode herre. oc mend. oc alt hans konngelige maiestats krigsfolck medh hester haffuer oc hues deel j haffue medffare ffrijdt oc frelst beholle oc nyde. tieniste suene tiene. huem them teckes ther icke ære eller bliffue vor kiereste nadige herre j modt eller vnder øghon, Besinner huadt reth oc skel ther medhfølger ath forholle en reth herre oc kong siith sloth oc feste. thet icke noghen tiidt giors then minste bondhe medh nogen skel vdhen medh magt oc offueruold. som nu foretaget ær. Her vdinnan. besinner eder oc fulkommelige retter epter tesse scriffuilse ther epter thenne [dagh beneffnde och forscreffuen dagh [598 aar1531] ingelunde stor lenger til lidende. Screffuit vdi Kongelle sancti Nicolaj affthen aar epther gudz byrd mdxxxj vnder mith signete.
Kong Christierns Hövedsmand Kort Penning forklarer Hr. Klaus Bilde, Befalingsmand paa Baahus, Forholdet med de fangne Kvinder, som intet Leide havde begjæret, og som han har beholdt til deres eget Bedste og holder i Dyd og Ære, idet han stadig har haabet paa en Overenskomst med Hr. Klaus; han omtaler ogsaa de omskrevne Fanger og sender det begjærede Leide for Hr. Klaus til at möde ham den fölgende Dag Kl. 10 eller 11 Formiddag ved Ladegaarden ved Broen med 10 à 12 Mand eller flere.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. a, B). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Gude frundt nha gelegenheyt, ick hebbe vwe schrifften gelesen vnd woill verstayn, beroerende ayngaynde der frouwen halffen oick dess gefangens halffen etc, Moegen ghy weten die frouwen hebben geyns geleydens van my beghert, hebbens oick nyct behoifft, wend sy dan sulx van my begerden offt te doyn hadden wold ick als dan sulx hoer nyct affslayn, vnd den getrouwlicken halden all so veir als myn lieff wert, werden hier oick anders nyct gehalden dan jn eren vnd dueghden, dat ick sy watt vertoefft hebbe dat is geschyet, jn den beisten. Dat ick verhaipten myt v end sampt die anderen op ten huyss enen erlicken handell to treffen, wair myt vwens schadens vnd dess gemeynen landess voir komen vnd aff gestalt moeght warden, Beghere sy off nymants to schenden to verderffen offt to branden wy v schrifften vermelden dan sy to beschuedden vnd te beschermen van wegen coniglicher Ma t nha mynen beuelich etc. weder dess gefangens halffen, geue ick v selffern to bedencken, weis dem dess to behoert die weder synen reghten natuerlicken heren kright oder stryet, weiss dem to behoert vnd wy my hem halden sall, Sall hem guedlicker geschyen dan enen nha allen reghten geboert wider so ghy onsser bevarynght begheert, schick jck v vnsseren vryen seceren vasten bescreuen geleyde, sall v als dan sulx trouwlicken vnd opreght gehalden warden, hier op moege ghy v by vnss fuegen, so veir v all sulx belyefft ayn den lahoffen ayn die brueghe selff x offt xij offt so voell v selffs belyefft Moergen to voir myddaghe omme [599 aar1531] trynt x offt xj vren dair willen wy onss als dan by v fuegen vnd v dair bejegenen. Datum Kongell dem ix ten dach [Nouembris Decembris anno etc. xxxj o.
Cort Pennynck Co r Ma t auerster
Ayn Clais Bill op Bahusen
Michel Blich beretter Kong Frederik I, hvorledes 2 af Kong Christiern II.s Skibe i Begyndelsen af November kom ind i Langesundsfjorden og fik Borgere og Bönder til at tage dennes Parti; hans Gaard blev derpaa plyndret, og han selv maatte holde sig i Skoven, dog har han faaet Kong Christierns Leide til Oslo og Sikkerhed indtil førstkommende Fastelavns Söndag (11 Februar 1532), inden hvilken Tid han beder om Undsætning baade for Akershus og for sig selv, da han ellers maa gaa Kong Christiern tilhaande. Han beretter endvidere om det store Tab af Folk, Kongen led paa Overfarten fra Holland og anbefaler (Silvester) Francke, der vil give nærmere Besked.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 12 a, A). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Mynn vnderdanige willige troo thienest eders nades konninglige maiestat nu oc altiidt ydmygeligen till schreffuett mett wor herre. Hogboren første stormegtigeste konning kereste nadige herre eders nades konninglige hogmegtighedt wille werdes sigh att widde att then mandag for sancti Martins dag kom ther ett hogborne førstes konning Crestierns skib ind i Lange sund oc waar ther paa ii c oc xiiij lands knecthe oc xvj botzmend Om tiisdagen ther effther reygste ieg ii c borgere oc bøndere oc droo saa vdt till bodtz till same skib Och waar knecthenne møgett forschreckett vdaff then haffws nødh som thj haffde werett vdj oc gick oss tha nogen handell emellom som thenne breffuisere Ffrancke eders nade ytthermere vnderwiise kand, kom tha en konning Crestierns iacth ind løbende till same skib, oc waar paa iacthen #j c lands knecthe for vdhen botzmend, tha finge thi en fortrøstinge paa skibbet, saa att ieg icke kunde fuldkomme mit anslagh Oc fald meg saa strax alle borgerne oc bønderne fraa Sidhen ther effther komme thi opp till myn gaard oc røffuede oc skendett huad ther paa waar Oc bleff thi end tha liggende som ieg troer thi end nu giøre bode mett iacth oc skib oc holtte ieg altt wedh [600 aar1531] schowgen, kunde ingensteds vnd komme huercken till land eller wand Ffich ieg saa hogborne førstes konning Crestierns leygde breff att motte frij ind komme till hans nade till Oslo, kunde ieg ingen andhen middell eller raa bekomme, end satte thet j en frij feylige dag mellom hogborne første koning Crestiern oc meg, indtill fastelaffwens søndag nu nest kommendes Thi bedher ieg eders nades hogmectighet att wille vndsette eders nades riige Norge : Agershus slott oc meg, hues eders nade thet icke giøre will, tha nødes ieg till att till falde oc bliffue hogborne førstes k : C : thienere, huilckett ieg vdhen nød icke gerne giøre will Werdes eders nade att widde thet konning Crestierns folck waare xj fennicker ther thi ginge till skibs j Hollandh Oc gaar her saa røcth aff att ther er drognett ix c for vdhen thi som er andhen stedtz hen kommen, Wille eders nade werdes att betroo thenne breffuiser Francke vtj alle erende oc handell, som ieg hanom befalett haffuer att skall ytther mere vnderuise eders nade, end som ieg nu till thenne tiidt schriffue kand Skall eders nade nest guds hielp befinde myn fliidt i alle maade som meg møglicth er ehuor ieg kand giøre eders nades gaffn oc wende eders nades skade Heer mett eders nades k : m t sell oc all welfardt thi hellige trefoldighedt nu oc euindelig befalendes Schreffuett paa Agershus lordagen effther Lucie virginis anno etc. mdxxxj :
Eders nades k : m ts ydmygelige thiener Michell Blich
Hogborennste første stormegtigeste herre her Ffrederich mett guds nade Danmarcs Wendes oc Gottes konning vdwold konning till Norge hertug i Sleswiig Holstenn Stormaren oc Ditmerschen greffue j Oldenborg oc Delmenhorst syn kereste nadige herre ydmygeliigenn
Kong Christiern II tilsiger Erkebiskop Olaf af Throndhjem samt hans Kapitel og Tilhængere et stadigt Venskab og fuld Tilgivelse, fordi de under hans Landflygtighed have sluttet sig til Hertug Frederik af Holsten, lover at overholde den norske Kirkes Privilegier og tilsiger Erkebispen og Kapitlet at beholde Domkirkens Gaard Stenviksholm, som Erkebispen nu har opbygget.
Efter Koncept p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. a, C.) Helark uden Forsegling. (Udkast til Brevet af 1 Jan. 1532 i Dipl. Norv. VIII No. 662, jfr. med No. 659 sammesteds). [601 aar1531] 
Vij Cristiern etc. gøre alle wittherlict [met thette vort obne breff at wij nw aff wor sonderlige gunst oc nade haffue loffuit oc tillsagd oc met thette wort obne breff loffue oc tilsige oss elskelige werdugste fader her Olaff erchebiscop till Trwndhem [hanss effther re [domkircke oc hanss ærlige capittell ther samestatz [och hanss oc theres effter re erchebiscoper, capittell och anhengende wenner och tiennere, bode lege oc lærde som oss nw vdj thenne framgaende wor elende encthen met ord [raad eller gerninger [till vand eller land oss j noger made emod warett haffue all gunst [oc nade och it stadict vennskab for oss wore børn oc effther de konninger her j wort rige Norge. Och aldrig skall betenckes eller forekastes for ne her Oluff erchebiscop, hanss effther re erchebiscoper capittell [j Trwndhem theres anhengere oc tiennere, till ontte, eller vgunst j noger made huess handling [oc forbund for ne her Oluff erchebiscop oc hanss capittell, emod oss [oc wore anhengende venner met hogboren første hertug Frederich [etc. hertug j Holsten aff Holsten oc hanss anhengere wore fiende oc vhorssomme vndersattæ, indganget oc giort haffue wdj wor frawærelsse men skall aldeles ware oc bliffue en klar afftalen sag till ewige tiid om althet her till emod [oss met raad eller daet giort er [till land eller vand aff for ne her Oluff erchebiscop oc alle hanns, som forscreffuit star. Jtem wele wij [oc holde then hellige kircke her i wort rige Norge och hennes personner prelater [och tiennere oc gotz wed theres [the gamle [gode retferdige och christlige friiheder, priuilegier och [gode gamble sedwennie vbrødelige j alle maade, som them aff wore forfædre Norges riges framfarne koninger nadelig vnt oc giffuene ære som icke mod gud oc christlige lowg skell eller rett ware kunnæ Sameledes loffue wij oc tilsige for ne [her Oluff erchebiscop [verdugste fader oc hanss capittell j Trundhem at mwæ oc skulle nyde bruge oc beholde till ewige tiid, then domkirckens gaard kallendes Stenwicholm som for ne werdugste fader [nw opbygd haffuer oss och wore børn arffuinge oc efftherkomende konninger her j wort rige Norge till hielp [bistand oc tienneste fforbiwdende alle ehwo the helst ære
[602 aar1532] 
Anders Hanssön i Elfsborg beretter Hr. Trud Ulfstand, Hövedsmand paa Varberg, at der paa Hisingen er bleven dels dræbt og dels fanget et Snes Stykker af Kong Christierns Folk, der berette, at de have 4 Maaneders Sold tilgode og ingensteds ville drage, för den er betalt, og at de navnlig ikke mere i Vinter ville tilsös; Kongen siges at lade slaa Mynt i Oslo og at understöttes af Bisperne i Norge med Penge; paa Skydevaaben er der stor Mangel.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Venligh helsze altijd tilførn sendt med wor herre kære her Trwd nabo ock gode besynnerlige wen geffuer iack eder tilkenne att nw j går war wårtt folck jnne på Hysingen landt och fongede ther nogere vtaff konungh Christierns parthy szå att the ware xx karle als szom fongede ock slagne bliffue och vndslope nogre szom komme j espinger och ind til Kongelle etc. Szå kann iak inthet annedt forfare aff them før thidenne vthen att the vele legge szå stylle j Kon(g)elle szå længe the fa theris såldt och stå the til backe medt iiij manede såldt och wele the ingestædz drage med konngh C : før æn the få szamme theris pæninge anthen før slott eller stæder och v veker ære æn til backe szom the haffue suarett theris eedtt Segie the och att then største trøst the haffue ær icke på anned en the steng(e)r the føre med segh jngen skøtt haffue the vthen v c halffue haker, och rør the trøste vppå Ock ær them føregeffuit att kong C : lather mynthe j Opslo och mene att the bisper j Norige skole vndsette honom en swmme pæninge och vele the ingeledis til siødz j thenne vinther, før vele the segh lathe slå hwar man Kære her Trud jngen annen tidenne kan iak forfare vtaff thenne fonge æn szom j nw hørtt haffue huad iak framdelis kan forfare vil iak oforswmlige geffue eder thet tilkenne gør iak altijd gerne thet eder lefft ær gud eder beffalendis Vtaff Elssborgh fredagen nest før trium regum anno etc. 1532.
Anders Hansen
Erligh welbyrdigh man ok strenge ridder her Trudt Wlffztan høffuitsman på Varbergh k.
[603 aar1532] 
Hr. Trud Ulfstand beretter Rigsmarsken Hr. Tyge Krabbe, at Kong Christierns Folk ligge stille i Konghelle og neppe tör vove en Storm paa Baahus, da Hr. Klaus Bilde har faaet Forstærkning og stadig kan faa mere Hjælp baade fra dansk og svensk Side; han oversender Efterretninger fra Elfsborg og beretter, at Kong Christierns Hövedsmænd have til Hensigt at trække sig tilbage til Norge igjen, om der kommer Overmagt mod dem, da de antage ei at kunne forfölges did, og love stadig Betaling fra Oslo, hvor der myntes Penge. Han medsender nogle Breve, som Kong Christern har indsendt i hans Len.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Wennligh kierligh hielssen nw och altiidt forsendt mett wor herre Kiere her Tygge Krabbe frennde och syndherlige gode wen moy wiide att fynnerne ligge alt szaa stiille y Kongell och haffuer ieg fangett wyssze tydinger fraa her Claus Biille och the Swenske och kand ycke retther forstaa end siidhen her Claus Biille feck the landtzknechte och folck ynd, tha trore ieg ycke the skulle tørffue woge en storm paa Bahus, och her Claus er wedt ett friitt modh och wed thet well att hand fanger kortteligen vndsetning thij her ganger bud huer andhen dag mellom hanom och meg, och the Suenske gøre hanom al then hielp hand begerendes er, endog hand thager yngen aff theres hielp ynd mere end thij budh thenom ganger emellom, nw iiij dage siidhen tha flyddhe the Suenske her Claus Biille ynd xxx las høø, thij hand haffuer nogre klypper och køøer ynne, och szennder ieg etther ett breff som mit budh kom hiem mett i affthens fraa Elsborg szom y fynne the sandiste tydinger y, och haffuer ieg fangett en wyssze kundskabere fraa fynnerne, ther er stor twylff eblant fynnerne saa att the beffrychte seg sielff att skulle blyffue slagen, thij att the Swenske forsterckes alle dage och bede gud att wort folck skulle komme fram, och ere the dog ycke stercke att bestaa fynnerne, Jeg haffde Andhers van Lubecke y Nyløsze nw iij dage siidhen, och bødh tiil met the Sue(n)ske som ieg screff etther tiil tha suarett the Suenske att met then macht som the och ieg her tiil stede haffuer, wylle the ycke tiilslags mett fynnerne, førre wy finge mere macht paa bode siidher, och wiide the Suenske wel att wor naadige herres folck kommer dragendes, gud giiffue the wore fremme førre fyndherne fynge theres betthalning, och holle høuitzmennene fynnerne wp, och siige att kommer offuer macht paa thenom, tha wylle the drage tiil bage y Norge ygen, och siige att [604 aar1532] the store klypper och store aare skal wel forsuare thenom for wore store Frysze heste och køritzszer och beffrychter ieg meg att thoge fynnerne then wigning for att wy skulle ycke komme epther thenom, och gaffue wy oss epther thenom ynd paa the skoffue met wore heste tha waare thet beffrychtendes att wy waare slagett folck, Jeg wedt ycke om wore høuitzmennene huilcke her wp kommer om the thage scrifftelige beffalninger wp mett seg paa alle anslagher szom ieg etther tiilscreffuit haffuer huad wy skulle gøre och y alle maade forthage mett fynnerne, haffue the ycke saadane scryfftelige beffalning mett seg, tha begere ieg myns part att wy muge faa scryfftelige beffalning paa alle erennde som ieg haffuer screffuit etther tiil som y wel sielff forstaa wor kieriste naadige herre stor macht paa ligger, Ere the scrifftelige befalning ycke mett, the kunde wel komme epther mett thet snareste y kunde wel sielff mercke, nar wy komme paa weye och tiil handels mett fynnerne, tha kand wel fynnerne thage the stycker for szom wy enthet aff wiide, och wort egett folck soge att ther waare hart paa att gaa tha skulle the siige at wy haffude ther yngen beffalning paa, thij er oss screfftelige beffalning ganske nytteligt, Holler oc høuitzmennene wp och siiger att the Norske bisper haffue holpett konning Cresthen en suogher szwm pendinge och att konning Cresthen ladher daglige mynte pendinge y Wpsloff szom hand strax wyl bethale theres szold mett gud giiffue att folckett motte komme met thet snarest alt thet ieg kand hielpe tiil thet besthe wyl ieg altiidt were ganske weluillige tiill och skulle y spørie met then euige gudtz hielp att thet skal gaa fuluell tiil och y skulle faa fulgode tydinger fraa oss etc. Her met etther altiidt gud beffalendes. Screffuit paa Wardberg mandagen nest epther the hellige tre konger dag aar etc. mdxxxij
Trwdh Wlffstandh Ritthere
Kiere her Tyge szender ieg etther nogre konning Cresthens breffue som ere kommen y mit leen, haffue y yngen fott tha wyl ieg vnne etther myn partt aff thenom
Erlige welbyrduge mand och strenge ritther her Tyge Krabbe Danmarcks riighens marsk kierligenn szenndis thette breff
[605 aar1532] 
Erkebiskop Gustav (Trolle) forespörger, om Hr. Klaus Bilde vil komme til Samtale med ham ved Slotsholmen samme Dag og tilsiger ham i saa Fald fuld Sikkerhed.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B). Brevform; Kvartark med udvendig Forsegling.
Mijn venllighe kerlliighe hellsse altiid fförsent med gudt kere suoger oc gode bessiinerliighe ven om eder teckes belleffuet vare med mig j dagh wed slotzsshollmen tiill wenlighe talle oc orde, thå giffuer migh thed mett eders scriiffuellse oc thette budt tiill kenne thå wiill jak på eders scriiffuellse oc loffuen mötte medt edher jngen fare eller bedragerii sculle i på thesse side beffructe på miine äre sannigh oc kristelige gode troo Eder her mett gudt beffallandes skriiffuit j Kongella tiisdagen nest för purificacionis Marie Anno dominj M dxxx ij
Gostauus a Deo vocatus archiepiscopus s. ecclesiæ Vpsalensis
Erlligh oc welbyrdigh mand oc strenghe riidare her Clauus Biille på Båhus siin kere [broder oc suager etc.]
Kort Penning, Kong Christiern II.s Krigsöverste, tilsiger Hr. Klaus Bilde frit og sikkert Leide til et Möde samme Dag ved Högebro med Erkebiskop Gustav af Upsala.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B.) Kvartark med paatrykt Ringsignet (Vaaben).
Jegh Korth Peningh øffuerste offuer hogborne forstis konnings Cristierns Danmarcs Sueriges Noriges etc. konnings krigs folck. giør alle vetherliget met thette mith opne breff. ath iegh haffuer geffuit velbyrdigh man her Claus Bille en frij sæker oc christelige lægde, ath møte i dagh. tiil tals oc orde met verdugeste fader i gudh her erchebiskop Giøstaff tiil Vpsale etc, vedh Høgebro met vj personer. for megh oc alth vor kiereste nadige herris krigs folck. met hues deel han oc the haffue met ath fare. vth och in pa slottet j gien ath komme. pa mine ære sanning oc christelige gode tro. Geffuit j Kongelle odhensdagen nest for purificationis Marie virginis anno dominj mdxxxij vndher mith signete
[606 aar1532] 
Biskop Olaf (Thorkelssön) af Bergen samt Esge Bilde og Hr. Vincents Lunge, Hövedsmænd paa Bergenhus og Vardöhus, tilkjendegive de Söndenfjeldske Rigsraader, at de have modtaget Kong Christiern II.s og deres Breve om, at de ere gangne denne tilhaande med Opfordring til at gjöre det samme, hvilket Brevskriverne imidlertid negte at efterkomme og erklære at ville holde den Kong Frederik I tilsagte Troskab, hvorom de anmodes at underrette Kong Christiern.
Efter samtidig Afskr. p. Papir (m. Esge Bildes Skrivers Haand) i dan. Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B).
Premissa decentj fraterna salutacione cum debito gratificandj affectu Kiere herrer werdis ether att wille wiide att nu fastelauentt Søndag war oss tiilhande skiickit aff Bergenhuss Høigborne førstes konningh Christierns oc ethers breff oc schriffuelsze schreffne wdj Oslo xxvij Nouembris wdj huilche schriffuelsze wij forstode attj gode herrer ære gangne koning Christiernn tiilhande oc ære begierindis oc raadindis att wij thett samme wille Hwor fore forsamblendis oc tiill tals komme konglige M ts høigborne førstis koning Fredriichs høffuitzmendt her Eske Bille paa Bergenhuss: her Vincents Lunge paa Wardehuss oc wij forwndrendis storlige att ordt oc ære: sworne beszeglde breff ey mett macht hollis schulle (som ether well dragis tiill mynde) giordt war her wdj Bergenn wdj Sworte brødre closther then tiidt i alle opscreffue oc opsaugde for ne høigborne første koning C: huldscab oc thro mandscab som i hanum loffuit oc sworit haffde oc mett oprechte hender weluillige tiilsaugde wor nadigiste herre høigborne første koning Fredriich huldscab oc mandscab oc mett christelig eidt beswore oc wdwalde hanss nade for en herre oc en koning haffue oc beholle woffuendis ther offuer liiff halss gods arff oc eige szaa att oss alle schulle gaae ith offuer oc inthit annitt beskiickis wdj riigit wtthen wij alle endrechtelige samtychte oc atspurde wore Nw effter thij attj haffue alt her twertt emoedt gaaith oc giortt: haffue wij wdj the hellige trefollighets naffn beraadt oss mett thessze gode herrer oc the wore mett brødre mett oss att wij ingelunde thett samtycke oc giøre wiilge som i samtycht oc giortt haffue huilchit wij heller inthit mett ærenn forsware kunde: wtthenn wille holle effter wor ytterste macht then thro ære huldscab och mandscab som wij loffuit oc sworit haffue wor nadigiste herre høigborne første koning Fredriich oc affwerge hanss nadis landz scade oc forderff oc forsware wor ære effter som gudt giiffuer [607 aar1532] oss nadenn Meenn thett i schriffue om Jørgenn schriffuer kunde wij tencke mett guds hielp then tiidt kommer thett fulle forliges paa hanss sware beffaling oc tiilllidt: paa hanss tiilszegnn ligger oss føige macht paa Menn wij bede ether kiere herrer attj wille well giøre att wnderwissze høigborne første konning Christiernn thenne alles wore wiilge oc menning att han maa wiide huadt tiilliidt oc bestandt handt kandt aff oss wenthe Ether gudt beffalindis Schreffuit paa Mickelsberg i Bergenn Anno mdxxxij Aske odensdag wnder alles wore samtykte signetter
Olaus e: g: episcopus Bergennsis Eske Bille Vincents Lunge
Copie aff thett swar paa theris breeff som handgangne ære k: C: Søndenfieldtz
Erkebiskop Olaf af Throndhjem beretter Biskop Olaf af Bergen og Esge Bilde til Svar paa deres Brev, at han virkelig har været i Oslo og hyldet Kong Christiern II, hvilket han har gjort, fordi Kong Frederik I ikke har holdt de Löfter, han gav, da Erkebispen tilsagde ham Troskab i Flensborg, men har ödelagt og bemægtiget sig Kirker og Klostre, fordrevet geistlige Personer og krænket givne Friheder og Privilegier.
Efter Vidisse af 6 April 1532 (nedenfor No. 497) i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6 No. 62).
Olauus dej gratia archiepiscopus Nidrosiensis et apostolice sedis legatus.
Premissa condigna salutatione cum debito gratificandi affectu. Kiere herrer finge wij nw i gaar ethers kierlige tillschriffuelsze wdi huilcke j røre att thett gaar for ith almindeligt røcthe att wij schulle haffue wærett i Osloe oc handgoitt høigborne første konning Christiernn etc. Tha giiffue wij ether ther om tilkende att for mangfoldelige offwerfaldt szom kircker closther oc theris perszoner skeedt er i noger thesse forledne aar: emodt løffthe beseglde breff oc christelige sidwæner wpschreffwe wy høigborne første konning Frederich huldschab mandschab oc troskab szom wij hannom tillsagde først paa Fleinsborg mett sodanne forordt att wi wilde wære hans nade thro oc huldt aldt thenn stundt hann hiølde kircker closther oc theris personer mett theris begiifftige preuilegier: friihetther oc macht: szom wij wille beuisze mett baade hans [608 aar1532] nadis cancelerer och her Jahann Randszow szom tha nerwærendis wore oc thett hørde: oc hans nade siidenn oss alle mett hans obne beseglde recess loffuede oc tillsagde thenn tiidt wij alle endrectelige hans naade hyllede: Nw som gudt bedrett er her langt wdoffuer thræett: thij en partt kircker oc closther ere nedher brøttne i grwndt: theris clenodier oc eigedeeler ere aff liigmendt forskinngrett clostermendt oc closther jomfrwer szom till gudts thienneste wore skickede ere fordreffne: Somme closther ere oc mett gots oc eigedeler løst oc fast giiffne i liigmendts hender: thennom oc theris arffwinge atth haffue till ewerdelige eye Castelle oc closther szom sanctj Oluffs *domkircker tilhører oc rolige alltiidt naatiidt haffuer er oss fratagitth: och wij sodanntt thiitt oc offthe haffue schreffuitt for de høigborne første konning Frederich till oc dog ingenn retthebøtther ther paa fongett haffue Gudt allwoldugste scall thet wiide att hagde for de høigborne første konning Frederich holdenn hans nadis obne beseglde recess wbrøttelig wij schulle aldrig haffue thrætt hans nade fra Men effther thij att saa icke skett er tha handginge wij wdi Oslo høigborne første oc herre her Christiernn mett gudts nade Danmarchs Norigis Suerigis kaarede oc kronnthe konning etc. wor kieriste naduge herre oc wille wære hanss nade thro oc huldt aff wor formwe och macht oc aldrig atth træde hanss naade fraa enthen for scade eller fromme Oc ther ether gode herrer techtis att høre wortt raadt: willde wij well raade ether att i tenckte paa ethers welfartt oc langsommeligt bestandt oc handginge for de høigborne første konning Christiernn wor kieriste nadugiste herre: huadt i thet icke welluilligen giøre: kandt well skee att i dog paa thet seneste nødis till att giøre thett. Kiere herrer som i oc schreffue ossz till begerendis atth wiide met thette ethers budt huadt hellder i skulle forlade ether till gott eller ontt aff oss etc. Tha mwe y wiide att for ether eigne personer wille wij ey andett bewiisze ether endt gott thett wij kunde oc wstraffelige mwge: Men i thett athy ere høigborne første konning Christiernn wor kieriste nadugste herre modstandige och wnder øgenn kunde y gode herrer well selffuer besinnde huadt wy ther wdi kunde oc mwge. Jn Christo valete. Ex curia nostra archiepiscopali Nidrosiensi feria quarta post dominicam palmarum anno mdxxxij. Sub nostro signeto.
[609 aar1532] 
Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, samt Lagmændene paa Stegen og i Stavanger udgive en Vidisse af Erkebiskop Olafs Brev til Biskop Olaf af Bergen og Esge Bilde.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6 No. 62). Med Spor af 3 paatrykte Segl. Med Esge Bildes Skrivers Haand.
Wy effther ne Eske Bille høffuitsmandt paa Bergenhuss Hans Bagge laugmandt paa Stegitt: Niels Clauszønn lawgmandt wdi Staffwangher kendis for alle mett thette wortt obne breff att wij haffue szeett oc offuerleest ith breff szom erchebischop Oluff wdj Trondem werduge fader mett gudt bischop Oluff i Bergenn samptligenn for ne Eske Bille tillschreffuitt haffuer lydendis ordt fra ordt szom her effther føllgher: [ Her følger Brev No. 496 ovenfor .] Till thess ythermere wittnesbyrdt oc betther stadfesstning att for ne breff er indeholdendis oc lydendis i alle maade szom for uett stander trycke wij wore signeter nedenn for thette wortt obnebreff Schreffuitt paa Bergenhuss første løffuerdag effther posche anno vt superius.
Kong Frederik I udtaler sin Tak og Tilfredshed med den Maade, hvorpaa Hr. Mogens Gyldenstjerne, Befalingsmand paa Akershus, har forsvaret Slottet og i det hele forholdt sig ligeoverfor Kong Christiern II, hvorfor han senere vil vise ham sin Erkjendtlighed; Admiralen Tile Gisler, som han har sendt til hans Undsætning, ligger i Oslofjorden med Flaaden uden at kunne komme ind til Akershus for Is, men har taget 5 af Kong Christierns Orlogsskibe. Skipper Oluf Olufssön er opsendt med Proviant, og Knud Gyldenstjerne, Electus til Odense, vil snart fölge efter med yderligere Undsætning og mundtlig Besked; Hr. Mogens skal bringe de danske og tydske Knegte Kongens Tak og Löfte om Belönning og, om muligt, forhandle med Kong Christierns Landsknegte om at drage af Landet for at undgaa den Blodsudgydelse, der ellers vil paafölge.
Efter Orig. p. Papir i dan. Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 12. b, A). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Kongens Segl.
Frederich mett gudts naade Danmarcks Wenndis och Gottis konningh etc.
Wor gunst tilfornn Wid att wii finge thin schriffuelse vdi winter nu nest forganngenn, lydindis att tw haffde giortt nogenn hanndell och contract mett koning Chrestiernn aff huilkenn tw schickede oss enn vdtschrifft och worst begerindis vdi samme thin [610 aar1532] schriffuelse att wij wille schicke teg xl wore lanndskneckte till vndsetning, tha wille tw holle oss thed slott till godhe till paa foraared att wanndett bleff obnnett, och om wii tha wille schicke teg folck fitallig tha wille tw thage lanndett ind ighenn saa att wii skulle ingen forsømelsze eller skade fannge for hues tw kunde giøre Som samme thin schriffuelse wider vduiszer och formelder Tha er oss tilkiennde giffuitt att sidenn tw haffuer indfanngett till teg paa slotted samme xl wore lanndskneckte, tha haffuer tw manigfoldeligenn och erligenn beuist teg emod wore och riigenns fiennder, Saa well szom tw oh tilforcnn giortt haffuer ffor huilkenn thin manigfoldig och willig troskab wij teg kierligenn tacke och wille thed szaa mett teg forskylde och bekiennde att bode tw och thine wenner oss tacke skulle Giffue wij teg och tilkiennde att stragx wij hid komme till wortt slott Kiøpnnehaffnn tha vdtferdigett wij oss elskelige Tile Gisler wor omerall mett nogre wore orlogs skiibe som vdtløbe her aff hagnen thennd mandag nest for Midfaste sønndag, szom skulle vnndsette teg om thed wor thennom mugligt, Nu haffue wii vdi tisse dage fanngett tidinge och schriffuelse frann samme wor omerall Tile Gisler att hand mett wor skibs flode ligger for Vpslaa fiord och icke kannd indkomme till slotted for yes Och haffue the thagett fem aff koning Chrestiernns orlog skibe huilke the haffue bemanndett hoss thennom till the anndre the tilfornn haffde, Och haffue wii nu i dag auferdigett wor schipper Oluff Oluffszenn och ladett anntworde hannom sex lester malt sex lester rug mett annden prouant och fitallie att føre till teg till wortt slott Aggersszhus Och skall samme skipper bliffue hoss wor skibs flode till szaa lenge wanndett obnnes och the kunde vnndsette teg Sameledis giffue wij teg tilkiennde att wij mett allerførste wille afferdige oss elskelige werdughe herre her Knud Gyldennstiernn electus till Otthennsze wor tro mannd och raad, mett enn annden wor skibs flode att besøge the anndre wore orlogs skibe och komme teg till vnndsettning, och haffue wij giffuett hannom wider beskeed och befaling mundtligenn att forhanndle mett teg och giffue teg tilkiennde bethindis teg att tw wilt vdi alle maade wide och ramme wortt gaffnn beste och bestannd som wij teg fuldkomeligen tiltro och ganntske ingen twiffuell paa haffue Sameledis betthe wij teg att tw wilt paa wore wegnne bethacke menige knecktenne bode Dannske och Tyske szom tw haffuer inde hossz teg paa slotted, for att the haffue erligenn vpregtigenn troligenn och well beuist thennom emod teg paa wore [611 aar1532] wegnne som erlige och vpregtige karle, huilkett wij wille mett thennom alle och huer besønnderligenn mett all gunst och naade forskylde och bekiende, saa the oss tacke skulle Befalindis teg gud. Schreffuitt paa wortt slott Kiøpnnehaffnn tisdagenn nest effther sønndagenn Quasimodogenitj aar etc. mdxxxij o Vnnder wortt signnette
Sameledis giffue wii teg tilkiennde att wii nu agthe mett wore orlogs skibe att indschicke wore lanndskneckte och kriigsfolck vdi Norge saa att wii kunde nederlegge koning Chrestiernns krigs folck och lanndsknneckte, Dog paa thed att gudts fortørnelse mett saadann enn ynnckelig christine meniskes blod størting motte och kunde bliffue tilbage och at wij icke skulle agtis och regnis och legge oss saadannt ett rygthe paa att wij were szaa blodgirig och stannde effther saa mannge arme meniskes blods vdtgydelse, tha sege wij giernne att ther szom koning Chrestiernns lanndskneckte wille giffue thennom till nogenn hanndell saa the muge frij felig seckere och vbehindrede drage och passere egemen wore lannde och forstenndomme ind vdi Tyskelannd, att tw tha giffuer teg vdi hanndell mett thennom och huessz thw vdi the maade mett thennom hanndlindis och tilsigindis worder wille wij fast och vbrødeligenn holle Dog att tw ingenn penndinge tilsiger thennom Datum vt in literis
Oss elskelige her Mogenns Gyldennstiernn ritter wor tro mannd tienner och embitzmand paa wortt slott Aggerszhussz.
Rigsraaderne Biskop Hans Reff af Oslo, Hr. Trud Ulfstand og Hr. Klaus Bilde, underrette Hr. Gaute (Galde) og Erik (Gyldenstjerne) om, at de af Kong Frederik I og det danske Rigsraad ere udsendte for at underhandle med Norges Indbyggere og bede dem derfor at tilsige Daniel Grot og andre gode Mænd i Borgesyssel tilligemed 4 Dannemænd fra hver af de 12 Skibreder snarest muligt at indfinde sig til Forhandling med dem i Oslo samt at give andre, der maatte tiltrænge det, Leide til at komme sammesteds hen.
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B), hvis 3 förste Blade ere lidt mölædte, S. 1-4. (Se Dipl. Norv. VIII No. 694). [612 aar1532] 
p. 1.Register och formulare paa alle breffwe nu wdgiffne y thenne reysze paa konglige Ma tis och *Darmarks Riiges Radtz wegnne och effter theres fuldmyndiige fuldtmachtt etc. [aff] Hanns Reff bischop tiill Opslo Trwdtt Wlffstandtt Claffuis Bylde Danmarcks Rigis Radt fulmyndiigh wdskiickte
p. 3.Jn nomine [domin]j Amen
Syncer ris nostris fauore et am[icabi]lj salutacione jn Christo premissis Kiere Her Gude och Erich, syn[derli]ge gode wenner mw y wide att Konninglige Maiestatt Høgbarnne furste wor kerystæ nadigiste Herre Koning Ffrederich oc menige Danmarcks Rigis Raadtt haffue oss nu hydtt indskycket y Riiget met theris fuldmachtt och beffalnyng tiill rigszens prelater raadtt adell gode mendtt och menyge Norgis yndbigere att handlle mett thenwm och etther alle pa[a] for ne Kongelige Ma tis wegne oc menige Danmarcks Riigis Raadtz wegnne om Rigenns, theris och alles etthers merckeliige gaffnn och bestandtt szom nu besynnderligen riigett thennwm och etther alle stor machtt apaa ligger Thy bede wy etter kierlige paa K e Ma tis wegnne att y wille lade tilsyge Daniell Grott och alle andre merckelige godemendtt boendes y Borgeszysle thesligest fulmyndiige iiij acthe dannemendtt paa menighedzszens wegne aff huertt thy tolff skybrede attj mett thet allerførste i och the kunde bekommedt wilge jndkome och beszøge oss y Opslaa atthøre och forstaa szamme fuldmacht och beffalnyng tha skulle y alle mett gudtz hielp befynde ther wdj rygszens och alles etthers gode gaffnn trøst och bestandtt som oss haabis tiill att etther oc thenwm alle skall bliiffue langsommeligt och ewigtt nytte och gaffn Thy bede wy etther att y wille her wdj betencke och giffuindis oss tiill Opslaa wiszeligenn forwentte mwe fortj szo att wor beffalnyng stræcker siig szaa well Nordenn szom Szønnden p. 4.fyelds, ffor huilcke wy her y Opslaa ickie lenge kunde fortøffue, [wiid]e y oc nogre godemendt eller andre, som haffue nog[en] fare paa sig for thenne kriigs handell som nu paaferde weret haffuer huess leydtt som y baade sige thenwm tiill paa wor Kieriste Nadige Herris wegnne oc paa wore wegne atkomme tiill oss oc [613 aar1532] fra igen, thend wille wy thenwm fast oc wbrødeligen holde Kiere wenner thett aller iligste y kunde forhandlle thesze ærynde saa att wy kunde forkortte wor reysz ther mett ther bede wy giernne om Etther gud allermectigeste beffalindis Skreffuit pa[a] wor kieriste nadige Herris skyb Swan van Dam Tamper Otthensdag y høsth, *lyngindis huoss Rorøen Aar etc. Mdxxxij o wnder wore jndsegller
Biskop Hans Reff af Oslo, Hr. Trud Ulfstand og Hr. Klaus Bilde, Hövedsmænd paa Varberg og Baahus, paalægge Indbyggerne i Borgesyssels 12 Skibreder at udvælge 4 Dannemænd af hver Skibrede og sende dem til Oslo til Forhandling om deres egne og Rigets Anliggender, for at alt atter kan bringes til Fred og Enighed efter den af Kong Christiern II begyndte Feide.
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B.), S. 4-5.
Vy Hans Reffu met guds nade bischop y Opslaaffu Trudtt Wlffstandtt Høffuitsmand paa Warberg Claffuis Bylde Høffuitzmand paa Bahuss Riidder oc Danmarcks rygis raadt, hielsze etther alle Riddere Riddermendtz mendtt, frii mendtt Lagmendtt, borgemestere radtt oc alle menige almue wdj tolff skybrede ting offuer all Borgeszyslæ kierligen mett gudtt och Sancte Oluff konning Kiere Herer oc wenner maj wiide att Konninglige Maiestatt Herre och Stuormectiste ff: oc H: Ff: mett guds naade Danmarks konning vor kieriste nadige Herre oc menige Danmarcks Riges radtt haffue besindet oc offuerwægett thend store skade oc forderffue som k: C: nu y thenne forgangne tiidtt bode etter oc oss oc thesze twenne ryge mett woldt och weldig machtt haffuer indtrengtt oc paa førdtt och haffue k: M t, wor kieriste nadige Herre och menige Danmarcks rigis radtt ther for beskicket och wdsend oss hydtt jnd y rigett mett en beseglt fulmacht oc beffalningh tiill atthandlle och thallep. 5. mett bisper prelatter Riiddere riddermendsmendtt frimendt kiøbstedsmendtt oc alle menige almue wtj Norgis rige om fredtt oc enighedtt oc att nidlegge all twesth oc twedracht som aff szodan k: C: onde miening och *stemgling opkomen er och sammeledis att fordrage och forlige alle wsæm wwenighedtt och onde miening som menig rigens indbyggere kandt emellom were for for ne krigs [614 aar1532] handell skyld oc alle andre szager som oss mueligt er som thette rige kand were tilgaffnn och bestandtt, paa thett att thesze trynne riger kunde komme och bliffue wdj enn rolig oc fredeliig oc wenligh forening oc besziddelse igen att blods wdgydelse brand, mordt, och forderffue motte her effter affstilles som nu theswer skadeligenn werit haffuer thend m[e]nige fattiige almwge till rolighedtt fredtt gaffn och bestand Thy bede wy etter giernne paa Kongelige Ma tis wegne att y for ne menige tolffu skypredes almuge wille wfortøgredtt indskicke tiill *y Opsla aff hwertt skypredtt iiij achte wysze mendtt fulmøndige paa alles etther wegne athandlle och thalle mett osz om for ne ærinde, tha wille wy met guds hielp saa handlle thalle oc giøre att thett skall komme thysze rigens indbyggere etther, etthers børnn och effter kommere tiill ewigt gaffn oc bestand och langsommelig fredtt och rolighet, Thy kiere wenner giører her wdj som y wiide att rigett och etther alle stuor mackt paa liigger oc y wille met thet allersnareste thette szaa bestyre att wy kunde mett thet iligste fremmermer kome ind y rygett vdj same erinde saa att wor beffaling och reysze och rigens stuore gaffn och bestandtt skall yckj forhalles och forsømmes for etthers skyldtt Her mett etther alle gudtt beffalindes och Sancte Oluff konning. Datum vtsupra
Kong Frederik I.s tre Underhandlere paalægge Almuen söndenfjelds i Norge at sende 4 Dannemænd af hver Skibrede til Oslo for at underhandle med dem paa Kongens Vegne om atter at tilveiebringe Underkastelse og Fred i Riget efter Tilendebringelsen af Feiden med Kong Christiern II.
Samtidig indfört i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 6.
p. 6.War for ne exemplar wdskreffuett tiill almuen Sanctj Mathej apostolj oc ewangeliste affthenn tiill effterscreffne fogedij Synndenfields Medszyszell Nødenes oc Raabygelaw Skyeszeszell Brunlau och Nwmmedall Tunsberg by oc lænn Egher Lider Hallingedall Modem Hudrem och Rogen szogen Touthen Hadeland Ringerige oc Walders [615 aar1532] Hedemarcken Solleyer oc Østerdall Tiill alt Romme ryge Medszøszell
Kong Frederik I.s tre Underhandlere bede Hövedsmanden paa Bergenhus Esge Bilde, at han vil möde dem paa Hedemarken eller i Gudbrandsdalen for at deltage i Underhandlingerne med Erkebiskop Olaf af Throndhjem og Biskop Mogens af Hammer samt alle andre, der have taget Kong Christiern II.s Parti, hvorhos de ogsaa anmode ham om, hvis det lader sig gjöre, at formaa Biskop Olaf af Bergen til at fölge med ham.
Efter samtidig Afskr. i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 6-7. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 708 og 710).
Synceris nostris fauore et amicabilj salutacione in Christo premissis. Kiere Esky synderlig gode wen mwe y wiide att Konglige: M t: H: ff: k: Ff: etc. wor kieriste nadige herre oc thesligest Danmarcks ryges radtt haffue beskicket oss hiidt indt y ryget met skrifftelig beszegldt fulmacht atthandlle besynnderlig mett werdugeste fader Her Erchybyspenn y Trondhiem Her bispen y Hammer oc alle andre som er wor nadige Herre efran falne y thenne krigs handell mett k: C:, oc thesligist mett menig almwe oc att nidlegge oc affstille twedracht oc wwenighedtt som rigszens radtt oc jndbyggere kand emellom were saa wytt som oss mueligt er Haffue wy ochsaa wdj beffaling att thage tiill oss huilcke som oss tyckis att wor nadige Herre kandt were nyttig oc gaffnlig i samme ærinde Thy bede wy etther kierligen paa k: Ma tis wegne att yp. 7. wille rette etther her effter att møde oss paa Hedemarcken eller y Gulbrandsdalen paa weyn oc syden fremdelis følge mett oss tiill erchybiispenn y Trundhiem som en fulmøndig oc fulmectug y samme wore ærinde oc beffaling wy ære nu nyes komen ind y Riget oc yckie wiide hurledis lelighedenn begiffuer seg ther Nordennfyelds, thy wy haffuer spurtt att Her Vincentius oc Her Nils Lycke er dragne tiidtt hen mett macht oc wy her yckie kunde forfare *her nogenn tydinge eller leylighedtt huess the ther bedreffuit haffue, thy kunde wy ingen radtt eller anslag gøre paa samme wor ærinde før end (y) komme tiill oss, thy bede wy etther kierlige paa konglige Ma tis wegne att y ingen forsømmelse wille thage ther fore att wille wisseligen komme tiidt tiill oss delendis met oss eters [616 aar1532] gode radtt som y syelff well yder mere kunde betencke att wor kieriste nadige herre oc riget macht apaa ligger Oc paa thett att y kunde haffue tiidtt tiill att følge mett oss tha wille wy tage oss her for y samme wore ærinde oc beffaling saa møgett, som wy *strøste att bestyre kunde her wdj x eller xij dage før end wy giffue oss her aff paa reyszenn Om byspenn y Bergenn er etther szaa ner wedtt handenn, tha bede wy etter gernne att y szaa wille forhandlle mett hanwm att hand will følge mett etther tiill osz att dyelle syne gode rad met osz y samme wore ærinde oc beffalingh Her mett etther gudtt beffalindis Skreffuit y Opsloo Sanctj Mathej apostolj et ewangeliste affthend aar etc. mdxxxij wnder wore indsegller
Kong Frederik I.s tre Underhandlere anmode Biskop Olaf af Bergen om at ledsage Esge Bilde, som de have bedet om at möde dem under Dovrefjeld, for at de kunne forhandle med ham dels om hans egne Anliggender og dels om deres, der have taget Kong Christiern II.s Parti og nu skulle söges bragte tilbage til Kong Frederiks.
Efter samtidig Afskr. i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 8.
p. 8.Ad Reuerendum dominum Episcopum Bergennsem
Syncera fraterna et amicabilj salutacione jn Christo premisza Kiere Herre maj wiide, at K: M: t: wor kieriste nadige herre K: Ff: etc. oc Danmarckis rygis radtt haffue beskiicket oss hiidt indt y riget met *sckrifflig besegldt fulmachtt att forhandlle mett Her Erchybispenn y Trundhiem oc alle andre som er hans naade efran faldne y thenne forledne krigs handell met K: C: etc. oc haffue wy wdj fuldmacht oc beffalning att radsla ther om met huilke wy wiide som wor nadige herris hulde oc tro mendt ere, thy haffue wy schreffuid Eske Bylle tiill att han will møde oss wnder Daare fieldt oc følge met oss y samme wore ærinde oc beffaling som hand etther well sielff ydermiere wnderuiszendis wordher Saa bede wy oc kierlige etther att y will følge mett hannwm tiidt tiill osz att deelle etthers gode radt oc mening met oss y samme ærinde paa en natt eller tou atgiøre, wy haffue oc synderlig wor nadige herris beffaliing atthalle mett etther om andre *æringe som etther kand sielff komme tilgaffn oc gode Jn Christo valete Ex Opslaa vigilia Mathej apostoli et ewangeliste Anno etc. nostris sub sigillis
[617 aar1532] 
Kong Frederik I.s tre Underhandlere udstede et Leide for Kammersvenden Mats Eggertssön til frit at komme ind i Riget igjen og strax at begive sig til Kongen og Rigsraadet for at erholde Tilladelse til Ophold sammesteds samt, hvis dette ikke opnaaes, til atter frit at drage bort.
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 8-9. (Se Brev No. 534 nedenfor).
Leyde breff tiill Matz kammersuendtt
Vij etc. gøre witterligt met thette wort opne breff att nu endrectelig alle tre aff thend fuldmøndige fulmacht, wy haffue aff konglige Ma t k: Ff: etc. wor kieriste nadige herre haffue giffuet oc nu met thette wortt opne breff giffue beskiedelig suend Mattis Eggerdsen enn fry sæcker tro oc christelig leyde att komme hiidt indtt y righene igen, giffuindis seg strax tiill konglige Ma t: H: ff: k: Ff. wor k: n: H: oc Danmarcks rigis radt om attforhøre oc forhuerffue mwe hans nadis gunst oc Danmarcks raadz wilge at bliffue oc were her fredeligenn y landhenne oc thersom hanwm ey wnnes maa nor hand hans nade och Danmarcks raadtt tilthals wæritt haffuer tha schall oc maa hand drage wdj sytt frye beholdt igen met huesz hawuer hand mett sig haffuer wden all argelisthp. 9. swiig nyfwndt hielperedhe eller bedrag y nogre made Tiill yder mere sandingen oc bæthre forwaring her om trycke wy wore indszegle etc. Datum Asloye die Beatj Mathej apostoli etc. mdxxxij, nostris sub sigillis
Kong Frederik I.s tre Underhandlere, der ere sendte til Norge for paa hans Vegne at forhandle med Erkebispen, Biskop Mogens af Hammer og alle andre, der have taget Kong Christiern II.s Parti, anmode Biskoppen om snarest muligt at indfinde sig hos dem for at forhandle om fornyet Tilslutning til Kong Frederik, om han vil undgaa Skade og Fordærv for sig selv og sit Bispedömme, og tilsende ham i denne Anledning et frit Leide
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 9-10.
Breffu som wii skreffu Bischop Mogens tiill
Reuerentiam et honorem cum amicabilj jn Christo salute premissz. Kiere herre maj wiide att konglige Maiestat hogbornne :ff: k: Ff: wor kieriste nadige Herre oc menige Danmarcks rigis [618 aar1532] radtt haffue nu beskicket oss hiidt ind y riged mett theris sckrifftlige beszeglde fuldmacht attgøre oc lade ligeruisse som hans konnglige Ma t oc Danmarcks rigis raadtt war sielff personnligen tilstede om att forhandlle mett werdugeste fader Her erchibispenn y Trundhiem met æder oc met alle andre thette riigens indbyggere som ere faldne Hans koninglig Ma t efra y thenne krigs handell som her nu war wdj riigett mett konning C:. Thy bede wy etther oc fulkommelig raade for etthers eghet gaffnn oc bestandt atty wille giffue etther strax hiidt tiill oss atthandlle och thalle met oss om samme wbestandt som nu forhende er paa thet att guds fortørnelsze blods wdgydelsze skade oc forderffue motte affstillis och thesze trynde rige motte komme tiill en wenlig oc rolig besyddelsze igen Tha forhaabis oss att wy wille szaa forhandle met etther att y oc etthers sticht kunde bliffue wed macht och wdenn skade oc forderffwing som well befricthendis er att ther wiill effter følge ther som thet nu met thett snariste yckj met raadtt eller læmpe affstillis oc paa thet atj skulle wiide etter thess triggere oc bethræ foruaridh, tha sende wy etther wor frye fellige oc christelige leyde tiill huilken y maa etter sæcker triggelige oc fast well forlade wden all swig oc argelist. Raade wy etther attj ickie p. 10.tage fortøgelsze eller nogen forsømelsze her for, fortj edher ligger ther ydermere macht apaa end wy etter skriffteligen kunde tilkinde giffue paa thenne tiidt kierligen bedendis etter for then menige fattige mandz gaffn oc beste skyldtt att y wille mett thet aller jligste oc snariste vforsømmeligen kome hiidt paa thett att wy motte met thett aller jligste oc snariste fremme wor nadigste herris reysze oc ærinde paa thett att rigett oc fattige indbyggere skulle yckie lyde lenger oc ydermiere skade oc forderffu szaa well Norden som Sønden fyelds, som nu dagligenn forhennde er oc ydermiere formodendis er ther som thett met wilge oc lempe icke affstillis Jn Christo valete Ex Asloya die beatj Mathej apostolj et ewangeliste 1532, Nostris sub sigillis.
Kong Frederik I.s tre Underhandlere og Erik Gyldenstjerne udstede Leidebrev for Biskop Mogens af Hammer til at indfinde sig med 40 Personer eller færre i Oslo til Underhandling med dem paa Kongens Vegne og siden frit at drage bort.
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 10. [619 aar1532] 
Leydebreff tiill bisp Mogens
Vii Hans etc. Trudtt etc. Claffus etc. oc Erich Gyldennstiern etc. giøre witterligt mett thette wort opne breff att wy aff then fulmacht oc beffalingh som wy haffue aff konglige Ma t H: ff: k: Ff: wor k: n: herre oc Danmarcks rigis radtt giffue nu werdige fader oc Herre mett gudt Her Mogens bischop tiill Hammer mett xl personer och ther fornæden wor kieriste nadige Herris fry sæcker oc christeliig leyde for oss oc for alle andre som wille oc skulle giøre oc lade for Hans naadis skyldtt hydtt atkomme tiill oss y Oslaa athandlle oc thalle mett osz paa kongelige Ma t wegnne och sydenn fry sæcker wbehindrett hanwm oc alle hans metfølgere met alt huess the haffue mett atfare wdj theris frye beholdtt oc forwaring atkomme wden all swiig oc argelist Tiill ydermiere wiszen och bethræ forwaring att sza fast oc wbrødeligen holdis skall trøcke wy samdrectelige wore indsegller nedhenn for thette wortt opne breff Giffuit y Oslaa Sanctj Mathej apostolj et ewangeliiste dag Aar etc. Mdxxxij o
Kong Frederik I.s tre Befuldmægtigede underrette Erkebiskop Olaf af Throndhjem om, at de ere udsendte for at bilægge den i Norge herskende Uro efter Feiden mod Kong Christiern II og at forhandle om fornyet Underkastelse af dem, der havde sluttet sig til dennes Parti; de ville med det förste begive sig paa Veien til Throndhjem og anmode Erkebispen om at möde dem paa Veien til Forhandling og tilsende ham derfor et Leidebrev; Peder Hanssön (Litle) skal imidlertid bevæge Kongens Krigsfolk til at forholde sig rolige under Underhandlingerne, og hvis man kommer til Enighed, skulle de blive sendte ud af Riget.
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 11-12. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 705).
Breff som wij skreff Erchibyspenn tiill
p. 11. Cum reuerentia et honore synceram et amicabilem jn Christo salutem Werdugiste fader och Herre Som etther well fortencker om then wbistand och wlelighedt, som her haffuer wærit y riget y thenne forledne krigshandell met k: C: oc end nw er, Tha paa thett att guds fortørnelsze blods wdgydelse skade och forderff motte endrectelig *besiddelsze ighen then menige almuge [620 aar1532] tilgaffn och bestandt haffue the gode herer y Danmarcks rigis raadt mett raadt och bøn forhandllet oc flyttlige forarbeydet samme erinde huoss konglige Ma t H: ff: k: Ff: etc. wor k: n: herre att hans naadis konglige Ma t wille nadeligen ansze thenne wlycke och wlempe szom nu paa ferde er oc mildeligen och nadeligen wille lade ther om forhandlle, att hans naadis landt rige oc thend menige fattige almwe och wndersatte yckie skulle ydermiere forderffuis end som thet end nu er met krig och Orloff som etthers nade kandtt sielff ydermiere betencke att ther will wiszeligen efftherfølge ther som thet mett radt oc lempe ickie snarligen affstyllis, Saa giffue wy etthers naade tilkiende att kong e ma t wor k: n: herre aff hans naadis koninglige mildhedt oc dygdt for hans naadis rigens radtz radt oc bøn skyldt haffue nu affferdigedt oc hiidt indskicket oss met hans naadis och Danmarckis rigis radtz fuldmacht och beffaling atthandlle met alle thette rigens indbyggere bysper prelater Riidder oc Riddermentzmendtt oc menige almwe som ere hans naade frafaldne y thenne for ne krigshandell att alle the som wille welluiligen och ydmigligen bekennde sig, oc giffue sig tiill hans naade jgen tha haffue wy beffaliingh oc fuldmacht athandlle met them ther om, som wortt beffalings breff oc fuldmacht indholler och wdduiszer, Thy acthe wy nu mett thett allersnariste atgiffue oss paa weyn wp tiill etthers nadhe om samme ærinde och handell kierlige bedendis etter att y wille møde oss paa halffweyen eller hur langt etter nade teckis paa thet att wor nadige herris wilge oc wore erinde beffalingh oc reysze motte ther p. 12.mett forkortis oc om saa skye kandt oc y blyffue well fordragne met oss paa kong e Ma t wegne tha wilde wy met thet aller jligste kalle hans naadis krigsfolck igen her aff ryged att eders nade etthers oc thend menige fattige almwe kunde thess snarere komme tilfredt bestandt oc rolighet, befricthendis att ther som thenne handell oc gode miening ickj saa jliig eller snarligen for seg goer att kong e Ma t met hans nadis forwante wenner will sig ther om langt ydermiere besware lade, thette fattige rigie tiill euige skade oc forderffu och paa thet att etthers nadhe schall wiide seg thestriggere oc fast forwarid sennde wy etthers nade wor christelig leyde huilcken etters nade ma syg fast oc wiszeligen tiill forlade wthen alt swig oc argeliist Och apaa thett att etters nade maa wiide seg end thess fasthere bewaredt tha sennde wy etther wor kieriste nadige herris eghenn leyde huilckenn wy szamptlickenn met Danmarckis rigis radtt haffue forhuerffuet etthers nadhe [621 aar1532] oc andre rygens indbyggere tiill thett beste Ther som etthers nadhe will giffue sig tiill osz paa samme leyde tha haffue wy beffaledt wor kieriste nadige herris hoffsynndt Per Hansen athandle met kong e Ma tis krigsfolck att the skulle were stylle y saa lang tiidtt som etthers nade kand met hannwm samdrecteligen forenis om Och huess hand ydermiere handller met etther paa wore wegne ind tiill saa lenge wy sielff met huer andre tiill thalss komme, tha maj hannwm ther wdj well betro, Kiere herre effter thy att the gode herrer Danmarcks rigis radtt oc wy haffue bewegedtt kong e Ma t wor kieriste nadige herre ther tiill, att hans nade wilde tilstede samme handell, Tha schall etthers nadhe wiide att huadtt wmage wy kunde ther offuer thaale oc huadt radt oc lempe som wy kunde ther tiill finde oc betencke att etthers nade oc thette rigens jndbyggere kand bliffue wedtt macht oc komme tilgaffn och bestandt, ther wille wy ladhe oss befynnde ganske weluilige tiill Bedindis etters nade giernne att y wille giffue oss etters nadis meining oc wilge her om sckriffteligen tilkiende mett thet allerførste, saa wy ma wiide att rette oss ther effther Jn Christo valete E Asloya feria 2 a post Mathej apostoli et ewangeliste, Anno etc. mdxxxij nostris sub singnetis
Kong Frederik I.s Befuldmægtigede underrette Hr. Vincents Lunge og Hr. Nils Lykke om, at de ere sendte til Norge i Kongens Erinde, og bede dem, hvis de allerede have begyndt paa nogen Beleiring, at forblive liggende der, til Brevskriverne komme derhen, ligesom Kongens andre Krigsfolk, som maatte være nordenfjelds, skulle indstille alle Fiendtligheder mod Indbyggerne. Hvis der bliver sluttet Forlig med Erkebispen, skal ogsaa deres Mellemværende med ham blive forhandlet; Kong Christiern II vil ikke foraarsage mere Uro, og hans Sön er död i Regensburg 25 Juli.
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 13-14.
Vennlig kierlig hielssen nu och altiidt forszent mett wor herre kiere Her Vincentius och Her Nils Lycke synderligen gode wenner maj wiide att kong e Ma t H: ff: k: Ff: wor k: n: herre oc Danmarcks rigis radtt haffue schicket oss her indtt wdj rygee met fulmacht och beffaling att forhandlle hans naadis merckelige [622 aar1532] *eringe oc werff, och haffue wy forfaridt attj ere affstedt dragne met nogedt aff wor nadige herris krigsfolck ind tiill Erchibispenn aff Trondhiem, Er thet sza attj haffue ladet indhe och bestalledtt hannwm thaa bede wy eder paa kong e Ma t wegne attj bleffue ther szo beliggende met samme bestolding ind tiill wy sielff personligen komme tiill etther, ligge y och nogenn andhensteds ther nordennfields met samme wor nadige Herris kriigsfolck attj tha och ther bliffue beliggensz oc effter thenne dag ingen ydermiere skadhe eller forderffu giøre paa wor nadige herris wnderszatte føre end wy komme etther sielff tilords, wthend huesz y kunde haffue etther opholning aff, Och ther som wy komme tiill nogen handell eller ende met Erchibispen, tha haffue y och wy beffaling aff kong e Ma t att forhandle etthers szager emellom Erchiibispen och etther, p. 14.huilcket wy wille mett guds hielp forhandlle effter wor kieriste nadige herris beffalning thet yderste som oss mweligt er att alting skall kome tiill en godtt ende, oc maj wiide att kong e C: giør osz effther thenne dag inghen hynder i thesze riige Och thesligist maj wiide forwist att k: C: søn bleff dødt y Rinsborg om Sanctj Iacobs dag oc sende wy etther nogre breffue som kong e Ma t haffuer eder tilskreffuit y wiide ther att rette eder effter, thet allersnariste wy kunde bestyre kong e Ma tis ærinde her Sønden fields tha wille wy strax giffue oss paa weyen att Trondhiem, thy wor beffalning strecker szoo well her Synden fields som Nordhenn, och kunde wy ickj komme her aff end nu wdj x eller xij dage Her met etther gudt beffalindis Skreffuit y Osloo Mandagen nest effter Sanctj Mathej apostoli ett ewangeliste dag Aar etc. mdxxxij o, wnder wore singneter
Kong Frederik I.s Underhandlere underrette de i Throndhjem værende Landsknegte om, at de ere sendte til Norge i hans Erinde, hvorfor de sende hans Hofsinde Peder Hanssön (Litle) til dem med Kongens Brev og medgive ham sin Anbefalingsskrivelse.
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 14.
Breff tiill thee landskneckte y Trondhiem
Premisis nostris synceris fauore et amicabilj in Christo salutatione Kiere wenner giffue wy etter tilkiende att wor kieriste [623 aar1532] nadige Herre H: ff: k: Ff: etc. oc Danmarcks rigis raadt haffue affferdigett och beskycket oss hydt ind y rygett att handlle hans nadis merckelige och stuore ærinde met Norgis rigis radtt oc menige rigens indbyggere, Thy haffue wy beffaledt oc tiiltrodt konglige Ma tis hoffsyndt thenne breffuiszer Per Hansen attfare tiill etther antwordindis etther Hans nadis breff, oc ydermere atgiffue etter nogre æringe oc wor menyng tilkiennde, bedindis etther attj hannwm ther wdinden betroo wille liggeruisz som wy ware etther sielff personligen tilkomne tiill ordtz oc ther tilstede, Thet wille wy gierne mett edher forskille Jn Christo valete Ex Asloya feria 2 a post Mathej etc.
Kong Frederik I.s Underhandlere medgive Peder Hanssön (Litle) et Kredentsbrev til Kapitainer og Hövedsmænd over Kongens Krigsfolk, der have fulgt Hr. Vincents Lunge og Hr. Nils Lykke nordenfjelds.
Efter samtidig Notits i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 14.
Credentze breff tiill kong e Ma tis krigsfolck met Per Hansen Erlige oc welforsichtige godemendt Capiteyner och Høffuitzmendtt for kong e Ma tis kriigsfolck som nu ære forskyckede met Her Vincentio och Her Nils Lycke Nordennfields
Kong Frederik I.s tre Underhandlere medgive Kongens Hofsinde Peder Hanssön (Litle), der i Kongens Erinde skal drage til Erkebiskop Olaf i Throndhjem og tilbage igjen, et Fölge- og Anbefalingsbrev til alle Fogder, Lensmænd etc. om at forskaffe ham Underholdning og Befordring, saa at han snarest muligt kan gjöre Reisen.
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 15.
Viaticum tiill Per Hannssenn
Vii Hans etc. Trudtt etc., Claffuis etc. Gøre witterligt metp. 15. thette wortt opne breff att aff thend fulmacht oc beffalning som wy haffue aff kong e Ma t H: ff: wor kieriste nadige herre k: Ff, oc Danmarcks rigis radt atthandlle hans nadis æringe oc werffu her wdj ryget Norge, Thaa haffue wy nu wdszend thenne breff [624 aar1532] uiszer hans nadis hoffzindt Per Hansen att ferdis her aff och tiill Erchibispen y Trondhiem och hiidt tilbage igen tiill osz mett nogre wor nadige herris merckelig ærinde, Thy bede oc biwde wy paa kong e Ma tis wegne alle fogeder, embetzmendt, lensmendt, oc alle andre yhuem som hanwm hender fore attkomme nu paa thenne reysze fram och tilbage igen att y forde oc fremme hanwm tiill thett beste *beste met øøll madtt skydsheste oc all andhenn fordelsze huesz handtt behoff haffuer att hand hasteligen fremkomme natt och dag wthend all forszømelsze att handtt yckie for etthers skyldtt forhaledtt eller fortøffuit bliffuer wnder wor kieriste nadige herris hyldiist oc naade Skreffuit y Osloo Mandagen nesth effther Sanctj Mathej etc.
Kong Frederik I.s tre Underhandlere paalægge Kongens Hofsinde Peder Hanssön (Litle) at drage til Erkebiskop Olaf af Throndhjem og söge at formaa denne til at möde dem paa Halvveien med deres Leide, eller, om dette ikke lykkes, at raade ham til at forlange, at de skulle komme til ham med hans Leide, medunderskrevet af Esge Bilde. Han faar ligeledes Forholdsregler om, hvorledes han skal forhandle mellem Erkebispen, Hr. Vincents Lunge og Hr. Nils Lykke samt Krigsfolket nordenfjelds m. m.
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 15-16.
Copie aff Peder Hansens Jnstructz
Thesze effther ne æringe och werffu haffue wy Hans etc. Trudt etc., Claffuis etc. beffalled welbyrdiig suendt Per Hansen wor nadige herris hoffsyndtt att werffue och bestylle paa kong. ma tis wegne
Først att handt skall drage tiill Erchibiispen oc føre hanwm wore breffh och skryffuelsze szom wy haffue antuordet hannwm, oc tha handlle mett Erchibiispen att hand wiill møde osz paa halffweynn ther som wy kunde faa wnderholning szaa lang tiidtt att wy handlle tilsammen och ther som hand yckj kand sza forhandllet att Erchibispenn wiill ryde emodtt osz paa wor leyde, tha skall handtt raade Erchibiispenn att hand wille begæredt aff osz att wy wille ryde tiill hanwm paa hans leyde, Och tha sende osz Erchiibispens leydhe och schryffuelsze wnder øghen p. 16.settendis Eskye Byllis naffn met y samme leydhe Jtem att thalle [625 aar1532] met Her Vincenc. och Her Nils Lycke om the haffue bestolledtt Erchi : och haffue ladhet indtagett, att thy lade Per Hanssenn handlle emellom Erchi : och thennwm att thett kommer i dag oc tiidt emellom thennwm tiill iiij dage effther wor tilkomst, Doch szo att Erchi : skall ingen indføring eller wdføring haffue indenn for ne tiidtt, Om Her Vincencius och her Nils Lyckæ ligge andhensteds ther y landet szoo ner wedtt handen thaa skall Per Hansen oc forhandlle thet y samme dag, eller forskreffuidt tiill thennwm att hand haffuer tagett thet y sadan dag effter wor beffaling, och sende thennwm wor nadige herris breffh att thæ mue wiide att rette thennwm ther effther atholle samme dagh, Jtem att handtt siiger Her Vincenc. och Her Nils Lycke att thæ och wor nadige Herris krigsfolck effter thenne dag ingen skade eller forderffu gøre paa nogenn rygens indbyggere y for ne dag oc tiidtt som for ne er, før end wy fange ydermiere giffuet thennwm wor nadige Herris wilge tilkiennde Och att krigsfolcket bliffuer lyggendis stille szaa lenge paa enn redelig genngierdt Jtem Per Hansen wedtt nu wor wilgæ, oc om hand kand ydermiere forfare thett wor nadige Herris gaffn oc fordeell er end som wy haffue nu giffuidt hannwm y beffaling tha skall hand ther tiill fulmacht haffue att wiide wor nadige Herris gaffn oc fordeell som wy hanwm tiltro, Skreffuit y Oslaa mandagen nest effther Sanctj Mathej apostoli dag Aar etc. mdxxxij o, wnder wore Singnetther
Kong Frederik I.s 3 Underhandlere udstede Fölgebrev for Kongens Hofsinde Peder Hanssön (Litle) til Indbyggerne i Raabyggelaget, som de i Henhold til kongelig Fuldmagt have overdraget ham til Forlening.
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B.) S. 16-17.
Vii Hans etc. Trudtt etc. Claffuis etc. fulmectige appaa kongelige Ma tis H : ff : wor kieriste nadige herris wegne k : Ff : etc. Hielsze etther alle bønder och menige almwge som bygge och boo wdj Raabygelagenn kierligenn mett gudt Kiere wenner wiider att effther thenne fulmacht och beffalingh szom wy haffue aff for ne kong e Ma t, Tha haffue wy nu tiltrodtt och beffelledtt Erligh welbiirdiig suendt Pedher Hansen wor nadige Herris Hoffzindtt for ne wor nadige Herris lænn Raabygdelaffu, Thy bede wy etther alle [626 aar1532] p. 17.attj sware och giffue hannwm etthers retthe skatt oc andenn kong e renthe oc rettighet hues som y wor kieriste nadige herre aarlige plictuge ere Hand skall igenn holle edher alle oc huer serdelis wedt Sancte Oluff konning(s) lag och gode gamlle sedwannier och ingen aff eder wforrette y nogre madhe, Thy retter etther alle her effther tiill szaa lenge attj ydermiere fange wor kieriste nadige herris breff och wilge attwide ther om Etther alle gudtt och Sancte Oluff konning beffalindis Giffuit y Oslaa mandagen nest effther Sanctj Mathej dag, Aar etc. wndher wore indszegle
Kong Frederik I.s Befuldmægtigede udgive Leidebrev til Nils Erlandssön, der under Kong Christiern II.s Ophold i Norge har været Befalingsmand over noget Hr. Nils Lykke paa Kronens Vegne tilkommende Gods nordenfjelds, og meddele ham et Beskjærmelsesbrev, indtil de selv komme derhen.
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 17-18. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 673 og 680-81, IX No. 693 samt Brev No. 529 nedenfor).
Vii Hans etc. Trudtt etc. Claffuis etc. gøre witterligt met thette wortt opne breff att thenne breffuiszer Nils Erlandsen haffuer nu weret for oss oc giffuit tilkinde hurledis hand werett en beffalingsmandtt paa koning C : wegne wdj Nordlandhene, offuer noget gotz her Nils Lycke tilkomindis paa kronens wegne y thenne forledne krigs handell, oc ther for er nu aff oss begierindis paa kong e ma tis H : ff : koning Ff : etc. wor kieriste nadige Herris wegne [oc Danmarcks rygis radz at nu komme tiill nade fredtt oc rolighedtt igenn Tha aff thend fuldmøndige fulmacht oc beffaling wy haffue paa wor kieriste nadige Herris oc Danmarcks rigis radtz wegne att anname alle tiill nadhe som seg emodt hans naade y thenne forgangne krigshandlle forseett haffue och syg sielff bekienne begierindis naade och fredtt, Haffue wy giffuit oc nu met thette wort opne breff giffue for ne Nils en frye fellig sæcker och christeliig leyde och hanss løst oc fast ehuad helst were kandtt, attwere wbehindret (w)offuerfalledt oc wmaget y alle made for alle thennwm som for wor kieriste nadige Herris skyldt gøre och ladhe wille, Och haffue wy widere annammet hanwm aff for ne beffall wdj konglige ma tis: hægenn och beskørmelsze att fordedinge tiill alle rettemalle indtiill wy sielffu personligen y Norlandhene tilstede komme, forbiudendis alle ehuo thy helst ere som wille gøre oc lade for wor [627 aar1532] kieriste nadige herris skyldt att the hannwm her emodtt ey hindre, hindre lade dele platze, vmage eller y noger made forfang gørep. 18. wnder konglige Ma t wor kieriste nadige Herris wgunst hyllest straff oc wrede Giffuit y Oslaa tisdagenn nest effter Mathej, wnder wore indsegller
Erkebiskop Olaf af Throndhjem forpligter sig til lige over for Kong Frederik I.s fuldmægtige Krigshövedsmænd, Ridderne Vincents Lunge og Nils Lykke, at holde sig til Aftalen i Oslo og at erkjende Kong Frederik for sin rette Konge, om ingen anden Overenskomst træffes, at holde Almuen i sine Len til at vise samme Lydighed og lade 6 Mænd af hvert Skibrede eller Thinglag aflægge Ed paa Almuens Vegne, sörge for Indkrævningen af den i Bergen bevilgede Landehjælp, 2 Lod Sölv eller 2 Voger Raaskjær af hver Mand, samt drage Omsorg for Proviant til Kongens Krigsfolk; disse Forpligtelser tiltrædes ogsaa af Geistligheden i Throndhjem.
Efter samtidig Afskr. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, fasc. 1, Afd. 6, No. 83). Uden Segl. (Jfr. m. Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv - Münch. Saml. No. 3988 - 2 Ark uden Segl, hvorfra Varianterne. - Jfr. ogsaa Dipl. Norv. VIII No. 695-700 og 702-4).
Wii Oluff mett gudz naade erchebisp i Trundhem oc paffwelig sedis legatt kennis oc gøre vitterligtt mett thette vaartt obnebreff fore alle, att effther szomm erlige velburdige mend oc strenge riddere her Vincencius Lunge oc her Niels Luche stormectigste høgborne furste oc herris, her Fredrik mett gudz naade Danmarks Vendis oc Gottis koning vtwolld koning thiill Norge hertug i Sleswig Holsten Stormaren oc Dyttmerskenn greffue i Oldenborg oc Delmenhorstis fuldmectige paa hans k : maitte. vegne oc øffuerste høffuitzmend fore hans k. høgmectighetz krigs folch her nordenffieldz i Norge, ere begerindis aff oss paa for ne k. maittz. vegne paa tesse effther ne artichle waar farplichtelsse huilke wii bewillgett oc samtychtt haffue oc mett thette vaartt obnebreff indgaa bewillge oc samtyche tagendis thiill vittnisbyrd then alzwoldigiste gud oc vnder hans guddommelig høgiste straff thiill siell oc liiff oc paa vaar cristelig thro ere oc loffwe, thennom alle oc hwer serdelis aff hierthe oc hwg tryggeligenn oc troligenn att ville mene vbrødeligen oc vffarkrenchtt aldelis att fulldkomme oc hollde i alle maade, furst att som for ne herrer alworligen begere att ville viide aff oss om vii ville bliiffue vnder thend handell oc con [628 aar1532] tract som i Oslo emellom kongelige maiesteter koning Cristiernn waar keriste nadigste her(r)e oc for ne høgborne furste koning Fredrik giortt oc beslutt bleff oc om vii ville hollde for ne kongelig maitt. koning Fredrik fore menige Norgis indbyggeres købstatmendtz oc almwges retthe koning oc herre mett ord oc gerninger thennom troligen tilhollde hemmeligen oc obenbareligen att være hans k. maitt. thro och hwlld som thennom bør att vere theris rette koning oc herre hwilkit vii bekenne effther for ne k. maitt. waar naadigste herre koning Cristierns egett samtyche contractz lydelsse oc i alle maade saa i sandhett att vere, Och ville vii ydmygeligenn oc gerne hollde for ne k. maitt. koning Fredrik som forscriffuitt er fore Norgis retthe koning oc herre Oc ville wii hollde all then almwge rige oc fattige szom besiddendis ere vtj the leenn som vii vtj beffalning haffue och tesligiste aff all vaar machtt och formwe offuer hele Norgis rige att the mett ord oc gerninger hemeligen och obenbarligen skulle vere for ne k. maitt. høgborne furste koning Fredrik thro och hwlld szom thennom bør att vere theris retthe koning oc herre oc alle the i for ne waare leenn besiddindis ere oss hørige oc lydige alleniste paa hans k. maittz. vegne i alle the maade hans kongelig høgmectighett kand komme thiill velffartt bistand oc gode oc tesligiste ville vii vere for ne Osloske handell gantz oc aldelis vndergiiffuen i alle syne artichle puncthe oc ord, synderlige i saa maade att ther som for ne kongelige maitt. waar keriste naadigste herre koning Cristiernn iche mett venlig oc kerlig handell kand hekomme och forhandle seg for ne Norgis rige thiill aff for ne koning Fredrik och for ne k. høgmectighett koning Fredrik seg for ne Norgis rige selff forbehollder tha ville vii strax vii ther vpaa beskedt fonge igenn jndgonge i hans k. maitt. hwldskaff mandskaff oc thro tienste mett vaar eidt oc farplicthellsse att ville vere hans k. maitt. thro oc hwlld aff siell hierthe oc hwgh som oss bør att vere waar retthe koning oc herre i alle maade oc ville vii ocssaa ydmygeligen tha indgiiffue oss i hans k. maittz. naade oc mildhet fore alltt hwes vii kunde haffue veritt brødelige imod hans k. maitt. oc alle andre hans k. høgmectighetz vndersatthe i noger maade thiill mindne eller retthe. Och ville vii altiid vere hans k. maittz. mandatt beffallning breff oc scriffuelsse vndergiiffuen hørsam och lydig ihwar som hans k. maitt. oss haffue will oc oss paa hans k. maittz. vegne tilsiigis . Och ville vii skiicke oc hollde oss i alle cristelige erlige redelige oc tilbørlige maade effther gudz och Norgis logh Och ville vii oss igenn forhobis oc fuldkomme [629 aar1532] ligen tilffarlade som hans k. maitt. oss oc alle her i rigett tilscreffuit haffuer naade oc milldhett att ville bewise oc hollendis vidt cristelig Norgis logh skell retth preuileger oc frihedher szom en cristenn milld herre oc koning i alle maade, Jthem haffue vii oc szaa troligen loffuit oc tiilsagdt oc vnder for ne farplichtelsse loffue oc tilsiige strax vffartøffuit att ville forscriiffue oc beskiiche offuer alle the lenn szom vii i beffalning haffue vj mend aff hwertt skiibrede eller tiinglagh mett fulldmachtt paa menighetzens vegne att tiilsiige for ne herrer paa for ne k. maitt. koning Fredriks vegne hwlldskaff mandskaff oc thro tieniste och hwes landehielp som the tha aff thennom paa for ne k. maitt. koning Fredriks vegne begerindis ere som aff Norgis rigis raadt i Bergenn szamtychtt oc menige rigens jndbyggere ther forsamlit vedt tagett bleff szom er hwer mand ii lodt sølff eller ii voger roskering skulle waare fogedther oc ombutzmend mett theris egett sendebudt vere troligen flyttigen behelpelig thenn vth att kreffue oc thennom thiill handhe att skicche oc saa vffortøffuitt mett thett aller fursthe wille vii ocssaa farscriffue oc beskiicke att the vj mend vdaff huertt skibrede kommendis thiill thennom skulle føre mett seg thil fittallie thiill for ne koning Fredriks folcks vpeholle(l)se saa megett i szmør oc i szmaler som #j øris verd oc ville vii vtj middler thiid intill saa lenge att vii bud oc beskedt aff Danmark fonge hwor effther vii oss paa begge siider retthe skulle hollde oss fredelig vprichtigh redelig oc erlig forde oc fremme for ne herrer paa for ne k. maitt. konung Fredriks vegne oc alle the i theris beffalning ere mett thett beste oc i all vaar handell vere oc skiicche oss cristeligen erligen oc tilborligen vdthen all argelysth badhe hemelige oc obenbare i alle maade, Alle for ne artichle puncthe oc ord, loffue vii oc tilsiige tryggeligen throligen fas(t)ligen vbrødeligen oc fuldkommeligen att hollde ville vnder for ne forplichtilsse oc vilkor i alle maade. Tesligiste vidt waar erchebisps doms frihett preuilegers, landz lens, och eigendoms fartabelsse. Thiill vittnisbyrd haffue wii ladit hengdtt vaartt jndzegle nedhen fore thette wartt obnebreff och thet vnderscreffuitt met waar eigenn haandh och vii effth(e)r ne degenn cantor oc menige capittell i Trundhiem loffue oc tilsiige mett for ne her erchebisp waar kere herre alle for ne artichle ord och puncthe vbrødeligen vdthen all argeliist troligen att holle skulle i alle maadhe. Oc haffue vii for ne Oluff mett gudz naade, degen, cantor oc menige capittell tilbeditt tesse effther ne erlige fornwmstige danemend Hogen paa Egge Oluff Mogenssen jthem [630 aar1532] aff Trundhems raadmend tesse effth(e)r ne Niels Arnessen, Hogenn Perssen, Simon i Strutzgaard, Jacob mønthemesther Niels Engelbritzssenn oc Niels Laurissen byffogedt thette waartt obnebreff att besegle mett oss. Giiffuit oc screffuit paa waart slott Stenwicholm onsdag nest fore sancti Michels dag aar effther gudz byrdt mdxxxij o.
Olauus qui supra manu propria subscripsit.
Tiiltal oc gynswar som ginge emellom Her Wincencium Niels Liicke och oss
Kong Fredrik I.s tre Befuldmægtigede tilstaa Erik Reff den Restants, der maatte tilkomme ham af Mossedal, hvormed Kong Christiern II havde forlenet ham, og paalægge Lensmanden og Almuen ikke at gjöre ham noget Hinder heri.
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 18.
Vii Hans etc. Trudt etc. Claffuis etc. giøre witterligt met thette wortt opne breff, att thenne breffuiszer fornwfftig suend Erich Reffu haffuer nu berettet for oss hurledis K: C: haffde forlent hannwm mett ett læn hedendis Moussedall for noget arbiedt hand giorde for hannwm oc bleff y for ne læn nogenn attherstadt igenn staendis aff thend rettighedt som ther bør aff attgaa, Huilcken hand aff oss paa kong e Ma tis wor kieriste nadige Herre k: Ff: wegne begerindis er att mwe nyde och beholde, Thaa aff thend beffall oc fulmacht wy haffue aff for ne kong e Ma t wor k: n: h: oc menige Danmarcks rigis radtt, haffue paa hans nadis wegne wnt hannwm att maa beholle for ne atterstadt, Thy bede och paa kong e maiestat wegne biude wy lensmanden oc menige almue y for ne læn attj hannwm paa hues rentte oc rettighet som hand tiill thenne dag stoendis haffuer ther apaa yckie hindre eller forfangh gøre y noger made Etther alle gud allermectigiste beffalindis Giffuit y Osloo fredagen nest fore Sancti Michels dag Aar etc. wnder wore singnether
[631 aar1532] 
Memorial for Erkebiskop Olafs Underhandler (M. Henrik Nilssön?) indeholdende de Punkter, der endnu staa Kong Frederiks Befuldmægtigede (Hr. Vincents Lunge og Hr. Nils Lykke) og Erkebispen imellem; denne sidste er nu villig til i det væsentlige at indgaa paa, hvad der forlanges, og vil atter tilsige Kongen Huldskab og Mandskab.
Efter Orig.-Udkast p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3176). Helark uden Segl.
Memoriale
Ffyrst skall wor orsegtt gøris hwi wii kwnne ecke [strax p. 1. intræde till høgbornæ ffyrstæ konnung Ffræderich primo allegando litteras regis Cristierni Jtem om hielp till fferskmatt will myn herre lade seg ffinne wælwillig vdi med thette ffyrstæ Jtem ath the willæ raame myn herris bestæ i theris skriffwelse efther ty ath hans Naade will i alle maade ware then Osloske handell vndergeffwin efther h(ans) egnne breffz lydelse Jtem ath myn herre ecke kand komme them till tals ffør en h. N. ffaar beskeid aff Danmarck etc. Jtem om then landhielp ær bestelt med breff och bud efter theris begærelsæ Jtem Eskell Bille will myn herre skriffue till med thet ffyrstæ hær stædis bud Och seier H. N. ath hwes rentte som ecke ær kommen till Bergen hwn ær till stæde i lænen och the som hade wor beffaling boo i lænen och haffwe registeren paa intecktt och vthgift Jtem om landhielpen will h. N. inthet beffatte seg med [siden hær efther och ey helder haffwer giortt siden [the ffyrst the breff komme iffraa Oslo iaar etc. Jtem om then landhielp ath fforlegge will h. N. hielpæ danemend ther vdi som *ihelp ære begærendis Jtem affgiften ffor ij aar aff Trondelagen och Gouldalen beløper seg ij c och xxx R. g(yllen) ther sende thee eder ffore iiij c och lx lod sylff begærendis ther ffore theris qwittancie Jtem vppaa thet ath all ting kand kommæ snarligen till einp. 2. wenlig ende tha will H. N. lade her Wincenc. ffylgæ then iegtt med all then deld som ther vppaa ær saa wæll h. N. som kronens myn herris will h. N. lade wæge honnom till ty then som haffwer thet i beffaling han ær ennw ecke kommen iffraa iecktten [632 aar1532] Jtem Birie och Arne wede hwad ffolk ther ær vppaa Jtem the papirs breff ære besigld [Jtem graawerch Jtem ath her Wincencius wilde geffwe oss paa ein skrifft hwad hær [Wincencius [han haffwer oss ath kreffwæ ther will [eder Hans Naade geffwe honnom swar vppaa med thet ffyrste enten till mynne eller rettæ _________ Jtem om her Nils Lycckis tienere innen ein dag eller ij Jtem om Lasse Bagge Jtem om Jens Ffindbo skall skee efther hans wilie Jtem om Towtren swar _________ p. 3.Ath efther myn herris besigldde breff tha will H. N. paa dag och stwnder gøre them skell ffor vskell och efther saadant lyfthe fforlater hans naade seg till them som till sine wænner och will efther theris raad intredæ i then huldskaff och mandskaff som the begærendis ære paa høgbornæ ffyrstis konnung Ffræderichz wegnnæ
Erkebiskop Olaf af Throndhjem tilsiger Ridderne Vincents Lunge og Nils Lykke oprigtigen at ville rette, hvad der nu lægges ham til Last, efter at hans Underhandlere M. Henrik Nilssön og Olaf Mogenssön paa de nævnte Herrers Vegne have lovet, at disse ville behandle ham redelig og vel, naar han vil forholde sig tilbörlig lige over for Kong Frederik, hvorhos han lover at udstede et med det ham tilsendte Udkast stemmende Brev.
Efter Orig.-Udkast p. Papir (med Erkebispens Skrivers Haand?) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3987). Halvark uden Segl.
Premissa amicabili salutacione cum nostro sincero fauore Kære herrer geffwe wii eder kerligen till kenne ath efther som Mester Henrich Nilson och Oluff Maagnson haffwe [ladid oss [fforstaat [vnderuist ati haffwe latid them fforstaat thet i wille handle cristeligen rædeligen troffasteligen och wenligen vden altt argelist med oss ther som wii wille lade oss tesligest [tilbørligen beffinnes emod høgbornæ ffyrste konnung Ffræderich och eder gode herrer Tha vppaa thet ath then alzwoldugeste gud motte bliffue oss alle [633 aar1532] mild och barmhertig och hans ffortørnelsæ hatt och awnd motte [affwendes och nederlegges och wilie wenskaff [oc kerlig naaberskap [oss emellom motte wpweckkes och ffornyes oss alle och menigæ mand till langsamelige wælfferd nytte och gagn wille wii ffulkommeligen [fforlade oss till aff alt wortt hiertæ acht och meni(n)gh rettlede oss emod gud och mennisken i hwes wor brøst ffindst fforlatendes *hoos hær efther altt gott till eder Och the breff som i begære aff oss efther the copiers lydelse som i oss sende wille wii skicke eder them besig(l)d till hande med thet ffyrstæ och ehwor wii hær efther kwnne ware eder till wilie och kerligheit ther skulle i altid ffinnæ oss wælwillig till Jn Christo valete Ex Steinwicholm etc. Erligæ wælbørdigæ mend och strenggæ riddere her Wincenc. Lwnggæ och hær Nils Lycke Høgbornæ ffyrstes konning Ffræderichz ffulmectigæ sendebud kerligen tilskreffwid
Kong Frederik I.s tre Befuldmægtigede gjöre vitterligt, at dengang de holdt Thing med Indbyggerne söndenfjelds i Norge paa Oslo Raadstue, begjærede Erik Hak Gyldenstjerne, Hövedsmand paa Akershus, et Vidnesbyrd om sit og sine Undergivnes Forhold lige over for Almuen, hvortil svaredes, at man intet andet end godt havde at sige derom og önskede, at han fremdeles vilde forholde sig som hidtil.
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 18-19.
Ett windisbiirdt Erich Hack fiick paa Radtstwenn i Oslo
Vii etc. gøre witterligt mett thette wort opne breff att Otthensdagen nest effter Sancti Michelsdag nu forledne wy ware paa radstuen y Oslo och tyngede mett Ridderre Riddermentzmendt lagmendt kiøbstedmendtt her syndenn fields oc menige almuge aff tolff skybredhe och Rommæryge, tiidt tha forskreffne paa høgborne ffurstis konning Ffredericks wor kieriste nadige herris wegne aff fulmacht och beffalingh hans nadis och Danmarcks rigis radtz war paa samme tiidt Erlig oc welbiirdiig mand Erich Gyldenstiern wor kieriste nadige Herris høffuitzmandt paa Agershusz oc atspurde tha wnder goder lywdt menige almuge ther tha forsambledt, hurledisp. 19. hand sielff hans fogeder ombutzmendt oc thienere paa kronens wegne [634 aar1532] haffde handllet oc holdet seg emodt thenwm tiill then dag, och om thij haffde hanwm eller nogen hans attskylle y noger madhe, Swarede thæ tha alle tilsamen welberaade att the yckj haffde hanwm andett attskylle end gott oc erligt Oc ther som hand szaa fremdelis wille her effter beuisze siig emodt thenwm, som hand nu tiill thenne dag giortt haffde, tha wille thæ giernne were hanwm hørig och lydiige, gørindis oc giffuindis hanwm alt huess the hanwm paa kronens wegne mett rette plictuge ære oc were hanwm tiill wilge och thiæniste huar the kunde, Tiill ydermiere etc. wnder wore jndszegller.
Indbyggerne söndenfjelds i Norge, der ere sammenkaldte i Oslo, tilsige og sværge Kong Frederik I.s tre udsendte Fuldmægtige Biskop Hans Reff, Hr. Trud Ulfstand og Hr. Klaus Bilde Huldskab og Troskab, efter at de atter ere tagne til Naade paa det danske Rigsraads Bön.
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 19.
Copie paa the breffue som almuen wdgaffue oss szom swore oss igen paa kongelige Ma tis wegne etc.
Vii efftherskreffne etc. fulmyndiige aff :N: bekienndis met thette wortt opne breff att wy ware forskreffne oc tilsammen kallede aff werduge fader oc Herre met gudt Her Hans Reffu etc. Trudt etc. Claffuis etc. fulmectuge wdskichte aff Hogborne ff: k: Ff: etc. wor kieriste nadige herre oc menige Danmarcks riigis radtt oc haffue y dag hørtt theris beseglde fulmacht och beffaling och ther paa haffue wy nu paa menige almugens wegne y dag sworet loffuit oc tilsagt thennwm paa for ne kong e ma tis wegne, H: ff: k: Ff: etc. huldskab, troskab oc mandskab huilcken wy wille fast och wbrødeligen holde effter thenne dag ydmigeliigen tackenndis hans nadis kong e Ma t att wy ere nu for guds skyld och Danmarcks rygis raads bøn skyldt igen kallede oc annammede tiill gunst fredt och nade, Huilcken wy wnderdanligenn mett all muelig oc tilbørlig thieniste ydmigligen forthienne saa lenge wy leffwe Skreued etc. wnder wore jndszegller
[635 aar1532] 
Kong Frederik I.s Befuldmægtigede træffe en Aftale med Biskop Mogens af Hammer, hvorefter alt, hvad han og hans Geistlighed have foretaget sig under Kong Christiern II.s Ophold i Norge, skal være glemt, og han fremdeles beholde sit Stift med alle tidligere Friheder og Privilegier.
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 20-21.
Copie aff thett breff som wy gaffu bispp Mogens
Vii etc. gøre witterligt att wy aff thend beseglde fulmacht och beffaling som wy haffue aff Høgborne ffurstæ och Herre Her Ffredrich etc. wor kieriste nadige herre oc thesliigest aff Danmarcks rygis radt hiidt indskiickede y Norges ryge athandlle mett bisper prelatter riddere och ryddermends mendtt Norges riges radtt och menige rigens jndbyggere om fredtt och rolighedtt met alle thenwm som war gangne hans nadhe efra och indfaldne met høgboren ffurste k: C : wdj thenne krigs handell som hand nu y thette neste forledne aar forde hydtt ind y rygeth Tha ere wy nu paa kong e Ma tis wegne wenlig och well fordragne och forligtte metp. 21. werduge ffader bysp Mogens tiill Hammer for alth huess handt, hans clerckerij och thienere ingen wndertagen haffue her tiill forseth seg giortt och handllet y thenne for ne krigs handell mett k : C: oc emodt wor kieriste nadige herre, saa ath thett schall wære en affthallen sag oc aakiereløst for alt ydermiere tilthall effter thenne dag wtj alle madhe lygeruisz som thett haffde aldrig skedtt eller giortt weredtt, Och hand hans clerckerij oc thænere effter thenne dag skulle haffue wor kieriste n : herris hylliist gunst och wenschap oc nyde sytt styckt mett alle syne fryheder och preuilegier som hand thett bæst oc friest nydett haffuer wdj wor nadige herris tiidtt sydenn hans naade bleff wduoldt konning y Norge Thiill ydermiere beuisning och wiszer forwaring att saa fast och wbrødeligen hollis schall y alle made szom forskreffued staer giffue wy for ne bisp Mogens en wdskrifftt aff wortt beffalings breff som er hengt wedt thette wort breff och beslutedt wnder samme wore jndseglle Giffuit y Oslaa Sanctj Franciscj dag aar etc.
Copie aff thet breff Erchibispenn y Trundhiem fyck paa thend krigs handell som giort war skall wære affthallenn szagh; dette er efter Orig. i Münch. Saml. trykt i Dipl. Norv. VIII No. 708; Afvigelserne ere uvæsentlige.
[636 aar1532] 
Kong Frederik I.s Befuldmægtige udgive et Beskjermelsesbrev for Laurens Thorstenssön, Lagmand i Sarpsborg, der befrygter Tiltale, fordi han forleden Vinter efter Kong Christiern II.s strenge Befaling oppebar Indtægten af den Hr. Vincents Lunge tilhörende Gaard Seierstad i Borgesyssel (Borge Sogn, Frederikstads Grund).
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 19-20.
Beskørmelsze breff tiill Laurens Tostesen lagmandenn y Sarpsburg
p. 20.Vii etc. giøre witterligt met thette wor(t) opne breff att thenne breffuiszer erlig oc forstandig mandt Laurens Tostessen lagmandt y Sarpsburg haffuer nu werit huoss oss oc giffuit tilkinde hurledis hand befricter seg for wwilge feyde oc tiltall for nogen rentthe hand opbar nu wdj winthers forledhenn effter k: C: skriuelses lydelsze oc harde beffall aff Seyrstadt oc Seyerstadt gotz y Borgeszøslæ ligindis Her Vincentius Lunge tilkomindis Tha effter thii at alle sadanne sager ware affthalne oc nederlagde før k: C: heden aff rigett oc tiill Danmarck drog haffue aff fulmacht oc fulkommelig befall H : ff : etc. k : Ff: och menig Danmarcks rigis radtz annamet oc nu met thette wort opne breff anname for ne Laurens hans hostrue hion *biorn oc alt andet løst oc fast ehuad he(l)st were kand hanwm tilkommindis wdj kong e Ma tis for ne wor kieriste nadige herris fredt beskørmelsze heghen och forswar att fordedinge hanwm oc alt hans for ne tiill alle rette maalle, saa att huo *haffnwm haffuer noget tiill atthalle y szadanne wysz oc made, tha skulle the søge oc tiltalle hanwm for kong e Ma tis tilskickede rette oc tilbørlige dommere, Thy forbiude wy alle ehuo the helst ere eller were kunde som wille gøre oc lade for wor kieriste nadige herris skyldtt attj hanwm eller hans her emodtt ey hindre dele platze vmage eller y noger made forfang giøre saa frempt thæ yckj wille wære, befyndes oc regnes thy samme mendt som theris rette Herris oc konings oc Danmarcks rygis radtz beseglde fulmacht oc beffaling forkrencke wilde och oss alle trey vforrette och foracthe wille Giffuit y Oslaa loffuerdagenn nest effther Franciscj etc.
[637 aar1532] 
Erkebiskop Olaf af Throndhjem frasiger sig lige over for Kong Frederik I.s Krigshövedsmænd Hr. Vincents Lunge og Hr. Nils Lykke al Forbindelse med Kong Christiern II og tilsiger og sværger Kong Fredrik Huldskab og Troskab, som han lover at bevare under Tab af Erkebispedömme, Len og Eiendom, hvorhos hans Kapitel ogsaa lover at holde, hvad Erkebispen har indgaaet.
Efter to samtidige Afskrifter p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6 No. 84 a og b), uden Segl, begge med samme Haand som No. 515 ovenfor.
Hulldskaffs och mandskaffs breff aff her erchebisp Oluff aff Trwndhem
Vii Oluff mett gudtz naade erchebiscop i Trwndhem oc paweligh sedis legatte kennes oc giøre vittherligtt for alle att efftther thii stormectigste høgborne furste och herre her Ffredrich met gudtz naade Danmarchs Vendis oc Gottis konningh vdwalld konningh tiill Norige hertugh i Sleswiigh Hollstenn Stormarnn och Dyttmerskenn greffue i Olldhennborgh oc Dellmenhorst haffuer oss och menige Norigis riigis jndbyggere nw gwnsteligen tiillscreffuit och eskendis ighenn att jndgange vdj hans kong e maitte. hwlldskaff mandskaffs eedt och fo(r)plicthellsse hans k : maitt. att ville alltingis mylldeligen oc naadeligen vptage och behandle lade i thet att vii oss tiill hans kong e maitt. ighenn bekere oc retthlede ville Ocszaa vill hans kong e maitt. oss oc menige Norigis riigis [jndbyggere bisper prelather riddere gode mend kiøpstetz mendt oc menige jndbyggere holle viid alle cristelige preuilegier friihedher recesser Norigis logh skell oc retth hwor fore vii tacche och loffue thenn allsommectigste gudt ther oss som vii nw klarligen forstaa mett hans kong e maitt. forseett haffuer tiill konningh oc herre att vere och tacche vii ochsaa hans kong e maitt. ganske ydmygeligen oc gerne fore sliige hans k : maitte. naadelige och myllde scriffuellsse Thesliigiste mynthelige tiilbud och handell paa hans k : maitte. vegne som erlige velbyrdige mend oc strenge riddere her Vincencius Lwngge och her Niells Lycche hans kong e maittz fulldtmectige oc øffuerste høffuitzmend for hans nadis høgmectighetz kriigsffolch her nordhennffielldtz i Norige oss nw tiillsagtt haffue Saa affsiige vii oss nw høgborenn furste oc herre her Cristiernn fordom Danmarchs Swerigis oc Norigis konningh etc. oc alle hans nadis tiillhengere och som vii vdj dagh haffue for ne herrer her Vincenc. oc her Niells paa for ne kong e maitt. stormectigste høgborne furste konning Fredrichs vegne sworett loffuitt och tiillsagtt [638 aar1532] hwlldskaff mandskaff oc trohett saa loffwe oc fulldkommeligen tiillsiige vii met thette vortt obne breff att vii her efftther aff alldt gansk vortt hierthe siell hug oc sind ville vere hans kong e maitt. vnderdenige tro oc hulld baade met raad oc daadt hemmeligen oc obenbarligen viidhe hans k : maittz. gaffnn och beste, affwende hans k : maittz. forderff och skade aff vor ydherste macth och formwe mett liff och godtz hans k : maitt. alldriigh att vndtfalle menn oss saa tryggeligen oc troligen imod hans k : maitt. som imod vor retthe konningh och herre ocszaa vortt fedh(e)r ne riige Norige att skicche oc hollde i alle cristelige erlige tiilbørlige maade. Och ville vii och ydmygeligen oc gerne retthledhe oss imodt hans kong e maitt. oc indgiffue oss vdj hans k : ma te naade oc mylldhet Som vortt breff vii for ne herrer paa hans k : maitte. ther paa giffuitt haffue ydhermere forclarer. Alle for ne arthichler puncther oc ordtt forplicthe vii for ne Oluff met gudtz naade etc. oss vndher thenn allsommectigste gudtz høgste straff tiill siell och liiff och paa vor christelige tro ære och loffue alle och hwer serdelis aff hiærthe oc hwg tryggeligen oc troligen ville mene och vbrødeligen och vfforkrencth alldelis att ville hollde i alle maade Thesligiste vndher vor erchebispsdøms landtz leenn oc eigendoms forthabellsse. Tiill vidnesbyrdt haffue vii ladhet hengtt vortt jndzeylle nedhenn fore thette vortt obne breff oc vndherscreffwenn mett vor eighenn hand och vii efftther ne deghenn cantor oc menige capittell i Trwndhem loffue oc tiillsige met for ne her erchebiscop vor kerre herre alle for ne arthichle ordt oc puncthe vbrødeligen vdhen alld argelist troligen att holle skulle i alle maade. Och haffue vii forne Oluff mett gudtz nade deghenn cantor oc menige capitthell tilbede(t) thesse efftther ne erlige [oc fornumstige dannemend Hoghenn paa Egge Oluff Mogenssen jtem aff Trwndhems raadmend thesse effther ne Niells Arnissen Hoghenn Perssen Symonn i Strwtzgordt Jacop mønthemesther Niells Engelbrittssen oc Nielss Lawrenssen byffogett thette vortt obne breff att beseylle mett oss. Giffuitt oc screffuitt vdj Trwndhem søndagen nest efftther F(r)anciscj anno domini mdxxxij.
Olauus qui supra manu propria subscripssit
[639 aar1532] 
Ridderne Vincents Lunge og Nils Lykke berette Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, hvorledes de i Henhold til Kong Frederik I.s Fuldmagtsbreve have forhandlet med Indbyggerne nordenfjelds samt Throndhjems Borgere og Geistlighed og bevæget dem til atter at sværge Kongen Troskab, ligesom de ogsaa udförligere meddele Gangen i Forhandlingerne med Erkebispen, der til Slutning ogsaa udgav et Hyldingsbrev, hvoraf de medsende en Afskrift.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6 No. 82). Helark, udvendig forseglet med 2 Vaabensegl.
Wenligh kerligh hiillssenn alltiid tillffornn send mett vor herre. Kerre her Eske besyndherlige gode venn efftther som etther vell fortencher att wy aff Berghenn paa kong e maittz. vegne och verff hans na[dis] beffallningh mett nogett hans nades kong e høgmectighettz kriigsff[olck] vdj thess acth och meningh som etther efftther vor f[w]lldmacths [breffs] oss alle sampteligen och besyndherligen aff hans kong e ma tt metth giffuett oc tiillskicchet indheholl och lyellsse nochsommeligen vell sellffuer vittherligtt er Tha maa i vidhe att vii lychsaligen och vell framkomme thess gud vere loffuitt thette efftther ne paa hans naades kong e maittz. vegne forhandlett vdretth och bekommitt haffue. Fførst att menige allmwe i thesse landtzender haffue paa ny skiccheligen och statteligen hyllett och sworett hans naade hwlldskaff troskaff hørsamme vnderdanighet oc tieniste met saa storenn høighenn eedt forplicthellsse och theres framffarne bryszthiis paamyndellsse som then allerhøigiste och mest thennom fore staffuis kwnne. Jtem haffue vii ther nest forhandlett forskaffett och bekommitt att hwer mand i thesse landtzender skall giffue vor nadigste herre i landhiellp ij voger rotsz e eller ij lott søllff hwilchenn skatt menige mand haffuer viidtagett bewillgetth vndhergangett och enn stoer partth ther aff allerede vdgiffuett och bethalett er. Jtem Trwndhems prelatther capitthell borgere och menige allmwe syndherlige i the leenn som erchebispenn sellff i forleningh haffde ere oc goede oss tiill hande ighenn och skiccheligen [oc prengeligen och stattheligen hyllett och sworett oss paa hans nades kong e ma tz vegne. Jtem verdigste fadher her erchebisp Oluff efftther mange scriffuellser och langh forhandlingh oss imellom haffue vii met raad och lempe paa thet flittheligste methfforhandlett och forarbeydett och paa thet siiste først ther henn bewegett och bewillgett paa vor aller nadigste herris koningh Ffredrichs vegne att giffue oss siitt obne be [640 aar1532] seyllde parmentz breff vndher siitt eigett hans capitthells nogre knabers och raadmends her aff Trwndhem jndzeylle fo(r)seyllett mett mange høige och merchelige arthichler eedher och forplicthellsser etc. vdaff hwilchet vii etther enn varafftiigh copie send[er]. Noger faa dager ther efftther gaffue vii oss formidellst nogre hans ypperste raadt viidere i handlingh sammen raaddendes och begerendes hand vyllde affsiige segh høgbornn furst kongh Cristiernn oc alle h[ans] anhengere och strax [indkreffue indtræde ighenn i vor nadigste herris hwlldtskaffs mandskaffs eedt oc forplicthellsse ighenn . Tha beswarede hand seg fast ther vdj och menthe thet saa hasteligen icche skee kwnne. Jcche var hand heller fortencth vdj sliigh vor begere att bewiillighe paa then thiid andtegnendes mange orsager. Fførst att then recess som kong e maitt. vor keriste nadige herre hannom och menige riigens raadt edlinger och jndbyggere i riigett gwnsteligenn vndth giffuitt och beseyllgtt haffde vdj mange syne merchelige och drabelige arthichell thennom icche holldhen bleff . Andhen orsager att efftther then contracths lyellsse som var giortth i Oslo begge kong e maiestether imellom tha var thet hannom ffriitt fore att bliffwe bestaendes vdj høgborne førstes hans alldher nadigste herre kongh Cristiernns hulldskaff oc mandskaff etc. indtill saa lenge hand thess vdaff for ne synd herre och koning viidere beskeedt finghe. Tredie att hand endeligen villde tiillffornn forviidhe segh hwrledes kong e maitt. vor aller nadigste herre oc høgbornn furste koningh Cristiernn forenthe och fordragne vare. Her vppaa met etth berodt modt strecchet vii hannom enn langh thale fore met forbeneffnde hans endskylldingers orsagers och beswaringers manigffolldig forclaringh bea(n)tthwortthningh och mange hans eigne brøsters tiilkenne giffuelsse. Och hwes hand thenn vor begere jcche saa strax indrømde oc fulldbyrde, thess effttherfføllgende fare skade och forderffue som icche alleniste tiill hannom menn tiill menige riigett recche och strecche villde forhollendes oc fortellendes etc. mett sliigh forhandlingh thet tha saa viidt kom att hand gaff oss som och aff Noriges riiges raadt oc indgiffthe mend vare then loffue att kwnne raade segh her vdj hwes hand erligen giøre och foranthwordhe motthe. Raadde vii hannom tha thet som vor beffallingh paa vor nadigste herres vegne ligefformmigtth var. Efftther hwilche villigh beffindes. Beffallendes etther gudtt oc allti[ingest] . . . . . . . . . . . . . . hwes etther lefftt er. Dattum i Trwndhem sanctj [Luce euangeliste dagh anno domini mdxxxij]. [641 aar1532] Jtem hwes deell som vii skicche etther tiill baghe ighenn paa etthers skiiff ville vii ther vppaa ladhe antworde skipperen registher etc.
Vincencius Lung[e] Niells Lycche riddhere.
Erligh velbyrdig mandt oc strenge riddher her Eskee Bylle høffuitzmand paa Bergenhus vor besyndherlig gode venn.
Hr. Vincents Lunge beretter sin Frænde Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, at de kongelige Underhandlere, Biskop Hans Reff og Ridderne Hr. Trud Ulfstand og Hr. Klaus Bilde nu ere komne til Throndhjem, efter at Erkebiskop Olaf allerede havde tilsagt ham selv og Hr. Nils Lykke Huldskab og Troskab paa Kong Frederik I.s Vegne, ligesom de ogsaa selv og deres Svigermoder (Fru Ingerd Ottesdatter) vare blevne enige med Erkebispen. De tre kongelige Underhandlere have tilsagt ham fuld Tilgivelse og ere idag hans Gjæster paa Stenvigsholm, men skulle om faa Dage igjen reise sydover, medens Hr. Vincents af Hensyn til sin Hustrues Tilstand vil forblive paa Östraat til over Jul, da han agter sig ind i Jæmteland.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6, No. 85). Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl. Egenhændigt. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 712-25).
Venlig kerlig hiilssen altiitt tilffornn sendt met vor herre. Kere her Eske frende och sunderlige gode vennd moe i viide ath mind broder her Niels och ieg skreff ether til xiiij [dage siiden met the ethers thienere som fwlgde Otthe Stiigsen hiid och skicchede ether met thennom vorafftiige copier til vdaff ald thend deell som vij met erchebispen po kong e maits. vor allernadigste herris vegne forhandlet haffde, Sammeledes giorde vij ocsoo til bispen aff Bergenn fforhobendes oss ath the breff ere ether io viist tilhande komne, Och moe i viide att erchebispen hade scworitt [och loffwitt och bebreffwitt oss hwldskaff och mandskaff po vor nadigste herres kong Frederichs vegne oc forplictet seg och met ald vnderdaniighett giiffwit vdi hans nades kong e maitts. nades och mildhedtz hender vdi hwar hans nade hannom haffwe vilde førre end the gode herrer biscop Hans Reff och vore frender her Trwett och [642 aar1532] her Claws hiidkomme, Vore och vor høstrwes moder och vij met erchebispen ganske och aldeles fordragne tilffornn. Mend the gode herrer effter therres befaling haffwe nw po kong e maits. vegne ald vngenade vgwnst och vhyllest forsognett och forgiiffwet her erchebisp soo thet er nw en ewig afftalen sag for hwes deell hans nades kong e høigmectighet erchebispen kwnde atbeskylde haffwe , vdi dag ere the gode herrer her erchebispens geest po Stendwigholm etc. Ethers skyff ere her i elffwen indelagde och vel forwarde ind til poo forarid nar ether tecches atskycche bwd effter thennom, inden fire eller vj dage acthe the seg offwer fellit tilbage ighen, inghen andhen sunderlige tyende ved ieg nw atskriffwe om. i ville vel gøre och haffwe vmage atsye mind fenche frw Sophie mange twsinde gode netter po Margrettes, alt thette gode selskaffs och po myne vegne och retthelig stoor tach for ald ære dyd tilsiwnd och aldt andhet gott som then dydelige gode qwinne imod vore barn ydelige och stedtze bewiser och vij met alt hwes vij gott formoe kerligen och gerne aff ald vor formwe och macth forskylle ville. Nøges ieg til for Margrettes lelighettz och vfføre skyld atforbye po Østroott ind til effter iwll om ieg tha kand komme ind i Iemptheland, ieg haffwer dog største parther aff mitt folch ther inde for meg, befalendes ether gwd och altiid gerne gørendes hwes ether lefft er. Datum i Trundhiem allehelgene dag anno etc. mdxxxij.
Vincencius Lunge ritther.
Erlig velbyrdig mand och strenge ridderre her Eske Bylle høffwitzmand po Bergenhws synd kere frende tilkommendes.
Kong Frederik I.s tre Underhandlere tilsige Erkebiskop Olaf af Throndhjem, at han i de 3 nærmeste Aar skal beholde sine Len Throndelagen, Throndhjems By, Guldaten og Sparbo med al kongelig Rente og Rettighed for den sædvanlige Tjeneste og Afgift.
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 22-23. [643 aar1532] 
Copie aff thett breff Erchebiispenn fyck paa szynne lænn
Vii etc. gøre witterligt och kiendis met thette wort opne breff att wy effter thend beffaling oc fulmacht som wy haffue aff kongelige Ma t H: ff: k: Ff: etc. wor allernadigeste herre oc Danmarcks raadt haffue loffuit oc tilsacht oc nu met thette wort opne breff loffue oc tilsige werdugeste fader oc herre her Oluff Erchebiisp y Trondhiem paffwelig sædis legate att hand paa kong e Ma tis wegne skall nyde oc beholle y thesse neste trey samfeyld efftherkomindis aar met all kong e renthe oc rettiighedt thesse effterskreffne lænn Trondelagen Trondemb by, Guldalenn oc Sparebo dog saa att hand skall gøre oc giffue wor kieriste nadige herre ther aff szadane thieniste oc affgiffth som ther aarligen pleyerp 23. aff atgaa effter kong e ma tis breffs lydilsze som han ther paa tilforen forhue(r)ffuet haffuer Thiill ydermere wiszenn och foruaring her om lade wy wtaff for ne wor beffaling oc fulmacht henge wore jndszeglle neden for thette wort opne breff Giffuit y Trondhiem Otthensdagen nest effter alle helgenne dag etc.
Copie aff thett breff wy skreffwe tiill almuen paa Erchebyspens wegne. Dette er efter Orig. i Münch. Saml. trykt i Dipl. Norv. VIII No. 709; Afvigelserne ere uvæsentlige.
Kong Frederik I.s tre Underhandlere tilskrive Raadet i Amsterdam angaaende et Erkebiskop Olaf tilhörende Skib, som denne havde laant Kong Christiern II, og som nu er arresteret i Amsterdam; Raadet anmodes om atter at lade Erkebiskopen erholde det tilbage, da han og Norges Indbyggere have forladt Kong Christierns Parti og atter sluttet sig til Kong Frederik.
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 24-25. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 692-98 og VIII No. 671 og 678).
Copie aff thett breff wy skreffue tiill radhet wdj Amsterdam for Erchibispenn om hans skiib
Syncerissimis nostris honore fauore et amicabilj salutatione jn Christo premissis Kiere Herrer och synderlige wenner muj wiide att høgborne ffurste Her Ffredrich Danmarcks Wendis och Gottis konning etc. wor aller naadigeste herre oc menige Danmarcks rigis raadt haffue forskicket osz hiidt indtt y hans nadis [644 aar1532] ryge Norge atgiøre fredt rolighet oc enighedtt her y ryget oc att forhandlle hans nade alle thenwm tilhande igen som war faldne hans kong e Ma t efra oc indtill hugborne ffurste koning Christiern wdj thenne kriigshandell som hans nadhe førde her indt wdj fiordt høstis som etther well witterligt er, Thaa ere wy nu wenlig well fordragne oc forenthe paa for ne wor allernadigiste herris wegne met werdugiste fader i gudt Her Erchebisp Oluff y Trondhiem paffuelige sedis legate oc met alle andre her wdj Norgis rygie, szoo att thet er en ewig affthallen sag alth huesz hans nadhe oc hans nadis tiænnere oc anhengindis wenner oc andre, haffue giordt y thenne for ne krigshandell met for ne høgborne ffurste k: C: oc emod kong e Ma t wor kieriste nadige herre h: ff: k: Ff: etc. oc Danmarcks ryge, Thær paa haffuer for ne Her Erchebisp giffuit oss tilkinde ath etth hans nadis skiib som hand wenligen laanthe k: C: etc. ligger nu for Amsterdam och haffuer spurdtt att thet p. 25.er ther aff eder besætt oc aresteredt for for ne k: C: hande(l) skyldt, Thij bede wy eder kierligen paa kong e Ma tis wegne wor aller nadigeste Herris attj wille lade hannwm følge sytt skiib oc gotz wbehindret effter thenne dag nar hans budt tiidt tiill etter ther om kommindis wordher Thett wille wy giernne paa kong e Ma tis wegnne forskylle met etther wdj alle the madhe som wy kunde Jn Christo valete ex Nidrosia feria 4 ta post festum omnium sanctorum etc,
Kong Frederik I.s tre Underhandlere meddele Erkebiskop Olaf af Throndhjem Kvittering for de 6000 Mark Danske, han har betalt af de 15000 Mark, han har forpligtet sig til at erlægge til Kongen.
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 32. (Se Dipl. Norv. IX No. 726).
Copie aff thend qwyttans som wy gaff Her Erchebispenn i Trondem paa thii vj m marck.
Vii Hans met guds nadhe biscop i Opslo Trudt Wlffztandt høffzmandtt paa Warberg Claffuis Bylde *høffzuitzmand paa Bahus Riddere Danmarcks rigis radtt gøre witterligt oc kiendis met thette wort opne breff att wy nu haffue opboret och annamet aff werdugiste fader i gudt Her Oluff Erchebiscop y Trondhiem paffwelig sædis legate sex twsynnde marck Dansk wdj sølff som ware fyre [645 aar1532] twsynde lodtt sølff Norsk wecht paa thenn Contracht aff the femthend twsindtt Danske march penninge som wy paa kong e Ma tis wor kieriste nadige herris wegnne haffue handllet och giortt mett hanwm for huilken for ne swm vj m marck regnendis thenwm vdj the for ne iiij m lodt sølff wy lade hanwm hans effterkommere Erchebisper i Trondem oc hans elskelige Capittell aldelis qwytt oc klageløsz paa for ne kong e ma tis wor aller nadigiste herris wegne oc alle anders y alle made som ther paa noger tiidt met rette thale kunde Tiill yddermere witnesbiirdt lade wy trycke wore indszegle nedenn fore thenne wor qwyttans giffuen oc skreffuenn wdj Trondhiem Otthensdagenn nest effter alle helgene dag aar effter guds biirdtt Mdxxxij o
Kong Frederik I.s tre Befuldmægtigede efterlade i Henhold til den kongelige Fuldmagt beskedelig Mand Nils Erlandssön alt, hvad han og hans Tjenere have forseet sig under Kong Christiern II.s Ophold i Norge, og tilsige ham atter Kongens Hyldest og Venskab.
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 25 (Se ovenfor Brev No. 514).
Vii etc. giøre witterligt met thette wort opne breff att thenne breffuiszere beskedeligen mand Niels Erlandsen haffuer nu handllett och affthallet met osz for huess hand, oc alle hans thienere paa thend tiidt haffue forsett siig emodt kong e Ma t Høgborne ffurste konning Ffrederich etc. wor kieriste nadige herre wdj thenne forledne krigs handell met konning C : Tha effther thend fulmacht som wy haffue wtaff for ne kong e Ma t wor kieriste nadige herre haffue wy tilsagt hannwm hans nadis hyldist oc wenskab for huess som hand, oc hans wtj for ne krigs handel giort oc handllet haffuer Thy bede wy kierligen oc strengeligen biude paa wor kieriste nadige herris wegne alle hans nadis troo wndersatte besynderligenn lensmendt fogeder oc ombutz mendt oc alle andre som skulle oc wille giøre oc lade for hans nadis skyldt for ne Nils Erlandsen her emodt mødhe eller platze eller forfang atgiøre y nogre hande made wnder wor kieriste nadige (herris) hyllist och wenskab Giffuit po Driffuestuen Odensdagenn nest effther Sancti Morthens dag etc.
[646 aar1532] 
Kong Frederik I.s tre Underhandlere paalægge Almuen i Hammers Stift at svare Biskop Mogens de Rettigheder, der af gammel Tid ere Bispestolen tilsagte, og hvorpaa denne har pavelig, kongelig og erkebiskoppelig Stadfæstelse samt Rigsraadsdom; især gjælder dette Fjerdeparten af Tienden, den saakaldte Bondelod, som navnlig Bönderne paa Thoten, Hadeland og Ringerike i nogle Aar have vægret sig for at erlægge.
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 25-27. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 727).
Vii etc. Hielsze eder bønnder och menige almuge offuer alt Hammers sticht kierlige met gud oc Sancti Oluff konning kiere wenner mwe i wiide att nu wy ware wdj Hammer, lodt werduge fader i gudt Her Mogens bisp tiill Hammer oss grandeligen besee och læsze for oss ett breffh som y alle all menige almuge haffue p. 26.giffuit hans nadhe lydendis attj haffue loffuit och tilsagtt och beplicthet eder alle oc alle eders effterkommere atgiffue hans nadhe oc hans nadis effterkommere bisper y Hammer met en godt wilge oc forudenn genstridelsze thend fierde part aff tiendenn som y kalle bonde laadhenn, och lodt hans nadhe osz besee och beskwe oc forelæsze Norgis rigis radtz dom som hans nadhe haffuer forhuerffuet paa samme bondelaadt oc eders egne beszeglde breff Sammeledis helligiste faders pawens stadfestelsze, werdugiste faders Her Erchebispens Erich Walckendorffs aff Trondhiem stadfestelsze oc ther offwen apoo høgmectige høgborne ffurstis och Herris Her Ffredericks Danmarcks etc. k : wor kieriste nadige Herris stadfestelsze paa for ne bondelaadt, Her emodt oc apaa beclagede for ne werduge fader her biscop Mogens for oss att nogre bønnder her y s(t)icthet serdelis wtj Tothen Hadeland oc Ringerycke haffue nu y nogre aar giort oc end nu gøre hans nadhe modstand oc gensielsze paa for ne bondelaadt emodt theris egne beszeglde breff, emodt Norgis rigis radtz dom, oc emodt alle thesze høgste stadfestelsze breff besynderlige etters egen rette herris och konnings paa huilcket oss stuorligenn forundrer attj enthen ere sielff szaa wforstandelige oc wlydiige eller och y gøre thett aff onde Her bispens awindtzmends radtt, wy etther fulkommelige oc aff thend fulmacht som wy haffue aff for ne høgborne ffurste k : Ff : etc. wor kieriste nadige herre och aff Danmarcks rigis raadt athandlle oc skaffe y wor beffaling mett alle Norgis rigis radtt menige almuge oc indbyggere ligeruisz som hans kongelige Ma t sielff personlige her tilstede wære oc thet sielff personligenn giorde biude wy etter [647 aar1532] paa hans kong e ma tis wegne att y her effter retthe eder allsammen och huer serdelis effter eders egett breff oc Norgis rigis radtz dom och alle thee stadfestelsze breff serdeliis kong e ma tis wor nadige Herris att i oc eders effterkommere giffwe for ne biscop Mogens oc hans effterkomere thend fierde partt aff tiendhen tiillgode rede oc foruthen all modstandt oc gensielsze y nogre madhe saa well som the andre trey partther aff tiendhen Hans nadhe skall sielff syden thend partt som thy andre tiill guds loff kiirckins opholdt och fat-p. 27. tiige clerckeries diegnes oc fattige folcks hielp oc trøst och behoffu szom hans nadhe well bekiendis oc forsware, Thii lader thet ingenlunde wnder wor nadige herris høgste breffbrudt for huer gang her effter oc wnder then straff som Norgis loffu ther om swarliligenn indholler oc wduizer Her met beffalindis wy etther alle gudtt och Sancti Oluff konning Skreffuit y Hammer loffuerdagenn nest effther wor frwes dag presentacionis etc.
Kong Frederik I.s 3 Underhandlere gjöre vitterligt, at beskedelig Mand Mogens Thrulssön (Handingmand) har forligt sig med dem paa Kongens Vegne, saa at han igjen har faaet dennes Hyldest og Venskab og Tilgivelse for, hvad han har forseet sig under Kong Christiern II.s Ophold i Norge, hvorhos han skal beholde de Gaarde, han havde faaet dennes Breve paa, för hans sidste Ankomst til Norge.
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B.) S. 27.
Vii etc. gøre witterligtt mett thette wortt opne breff att beskedelige mandtt Mogens Truelssen haffuer forenigedtt och forligt siig met oss poo kong e Ma tis wore kieriste nadige herris wegne k : Ff : for huess hand siig forseeth haffuer emodt forneffnde kong e ma t wtj thenne forledne krigs handell oc feyde att hand indfaldt met kong e C :, effter thij att samme szag er nu fordragenn oc forenedt Tha aff thennd fulmacht som wy haffue wtaff for ne kongelige Ma t haffue wy tilsagt hanwm wor nadige Herris hyllyst oc wennskab och thesligist appa kong e Ma tis wegne haffue wy wntt oc tilladett att for ne Mogens Truelsen skall nyde oc beholle thii gardhe som hand haffde før k : C : nu siiste gangh hiidt indt y rigett kom effther the breffs lydelssze som hand ther appaa haffuer och aff k : C : forhuerffuett haffde føre then feyde sig met k : C : begiøntte, doch saa att hand sckall lade finde siig huldt oc troo emodt wor [648 aar1532] kieriste nadige herre oc hans nadis embetzmendt apaa Agerhusz och wære thennwm tiill thienniste oppaa K : Ma tis wegne och affwerge wor nadige herris och rigens skade oc forderff wtaff syn yderste macht huar hanwm ther om tilsies Giffuit paa Edzuold Søndagen nest for Sancti Andree apostoli dag etc.
Kong Frederik I.s tre Underhandlere tilstaa erlig og velbyrdig Mand Johan Kruckow og hans Medarvinger at beholde det Gods, som tilhörte Kel Thordssön, der blev slagen for Karlsborg, og som bestaar i Gaardene Dyne i Viken samt Tjerne og Ingeberg paa Hedemarken (Ringsaker).
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 28.
p. 28.Vii etc. Giøre witterlig mett thette wortt opne breff att effter thend fulmachtt och beffalingh som wy haffue aff høgbornne ffurste k : Ff : wor kieriste nadige herre haffuer erlig och welbiirdigenn mandtt Johann Kruckou thallet y wore mynde paa hans nadis wegne for hues rettighet hans nadhe haffuer i thett godz Kieldt Tordssen tilhørde som slagenn bleff for Karlsborg oc for Kieldt Tordssen haffde szaa seett sig op emod hans nadhe och Johan Kruckou er nu paa synn (husfrues) wegne Kieldtt Tordssens arffwinge som er enn gardtt hedher Dyne y Wiighen en gardtt heder Tiernne och Ingeborg paa Hedemarcken huilcke garde oc gotz for ne Johann Kruckow oc hans metarffwinge effter for ne Kieldtt Tordssen skall nyde och beholle thenwm tiill ewindelig eye Oc skall were enn affthallen szag tiill ewiig tiidtt thet Kieldt Tordssenn sætte sig op emodt hans nadhe, giffuit paa Edzualldt Sancte Katherine affthennd
Kong Frederik I.s Befuldmægtigede tilskrive Ridderne Vincents Lunge og Nils Lykke samt (deres Svigermoder) Fru Ingerd (Ottesdatter Römer) angaaende det Gods, som tilhörer Jomfru Karine (Alfsdatter af tre Roser), og som hun klager over, at de have bemægtiget sig; de anmodes nu om at lade hende beholde sin Arv og Eie eller at lade Sagen afgjöre ved Dom, hvortil ogsaa hun er villig.
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 28-29. [649 aar1532] 
Szennde breff tiill Nordlandenne paa jomffrue Karines wegne aff Greffsede
Syncera et amicabilj salutatione jn Christo premissa kiere Her Vincentius Her Nils Lycke oc ffrwe Ingierdt synderlig gode wenner maj wiide syden wy thalede iomffru Karine tiill om etthers handell som wy skreff etter tiill, tha kom hun tiill oss, thalede oss tiill, oc hardeligen formanet oss paa thend beffaling och fulmachtt som kong e Ma t haffuer sendt oss her indtt wdj rigettp. 29. met att nederlegge all twist och twedrecht och hielpe huermandtt tiill loffu oc rett begierede hun aff osz att wy paa szamme beffaling wille hielpe hende tiill att hwnn matthe nyde sytt rette arffu oc eye, attj mett woldt welde oc offuermacht ickie saa wille tage hende sytt rette arffu oc eye efran Huilckedt wy hænde jngenlunde kunde forsyge effther thennd beffaling szom wy ere her ind sendt met andett end skriffue etther tiill Szo bede wy eder kierlige aff thend macht oc beffaling szom wy haffue aff kong e Ma t attj wille ladhe hennde nyde syn retthe arff oc eye, oc yckie tage hende thett fraa met waldt och weldhe, Skader eder nogett paa hende eller hendis gotzs, y wille thaa thalle hende tiill met Norgis law ind for Norgis rigis radtt, Hun haffuer sagt hun will weluiligen staa etter tiill retthe, huar y wille hende tilthalle. Kiere wenner betencke etter wisligen her wdj, som etter sielff alsomstørst macht appaa ligger huilcket wy giernne skylle wille Jn Christo valete Ex Edzualdtt profesto Sancte Chatarine virginis etc.
Kong Frederik I.s Befuldmægtigede give i Henhold til sin Fuldmagt Mats Kammersvend Tilladelse til at færdes frit i Norge og Danmark ,efter sin Bjering".
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 29. (Se Brev No. 504 ovenfor).
Vii etc. gøre witterligt met thette wortt opne breff att aff thend fulmachtt som wy haffue aff kong e Ma t wor kieriste nadige h(e)rre koning Ffrederich Tha haffue wy nu wnt och giffuit thenne breffuiszer Mattis kammersuendtt fredtt och frii atuere y wor kieriste nadigste herris egeth landtt atfare effter synn biering y Norge [650 aar1532] och y Danmarck hware hannwm løster som andre wor kieriste nadige herris thienere oc tro wndersotthe Thij bede wy och biude paa kong e Ma tis wegne se(r)delis fogeder oc embetzmendt attj hanwm yckj hindre hindre lade eller y noger made forfang atgiøre wnder wor nadige herris hyldiist och nade Giffuit y Opsloo Torsdagenn effter Sancte Katherine dag etc.
Kong Frederik I.s Befuldmægtigede paalægge Almuen i Oslo Stift ikke at forholde Kirken og Geistligheden den dem rettelig tilkommende Rente og Rettighed.
Efter samtidig Notits i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 32.
p. 32.Jtem ffich Bisp Hans etth breff tiill almwenn om atth wtgiffue och jckie forholle kiirckenn eller hendis personir huess retteghet oc rentthe hende och thenwm tilkomer aff retthe Sancti Andree apostoli affthennd y Oslo.
Kong Frederik I.s Befuldmægtigede give Jesper Jörgensön, der fra Tydskland kom til Skaane med Nils Brade uden at kjende dennes Forhold og blev fangen med ham, men senere undkom og drog til Kong Christiern II, med hvem han siden er kommen til Norge, Fred og Tilladelse til at færdes, hvor han vil i Norge og Danmark ,efter sin Bjering".
Efter samtidig Afskrift i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 30.
p. 30.Vij etc. Giøre witterligtt mett thette wortt opne breff att thenne breffwiser Jesper Iørgennsen haffuer giffuit oss tilkinde hurledis hand kom wdj følge oc selskab mett Nils Bragde aff Skaane then (tid) hand drog aff Tysklandtt och tiill Skaane oc yckj wiiste hurledis for ne Nielsszs sag seg wdj Danmarck begaff eller oc hurledis ther om mett hannwm war y nogre madhe och ther offuer bleff mett hannwm greben oc y fængszell sætt saa att hand ey wiiste nor hand skulle myste sytt lyuff ther fore Och y samme dage wdtkom hand aff fengszell, och drog tiill konning C: oc følgde hannwm siidenn hiidtt indt y rigett, Nu effter thij hand haffuer sworett huldskab och mandskab paa kong e Ma tis Høgborne [651 aar1532] ffurstis konning Ffredrecks wor kieriste nadige herris wegnne, oc will wære hans nadhe, Danmarcks och Norgis krone huldt oc troo och affwerge hans nadis och rigszenns skade och forderffu hwar hand kand aff synn macht och formwe, Thaa aff thend fulmachtt oc beffaling szom wy haffue aff for ne kong e ma t och Danmarcks raadtt, haffue wy hannwm thett tilgiffuedt oc skall were enn affthallen szagh och wntt hannwm fredtt och fry atuere i wor kieriste nadige herris egett landtt atfare i Danmarck Norge oc andhen steds huar hannwm løster effter syn biering szom andre wor kieriste nadige herris tiænnere oc tro wnderszatte. Thij bede wy oc biude paa kong e Ma tis wegne serdelis fogeder ombutzmendtt oc alle andre attj hannwm yckie hindre, hindre lade eller y noger made forfangh giøre wnder (wor) nadige herris hyldiist och naade, giffuett y Oslaa Søndagen nest effter Sancti Andree apostoli dag etc.
Kong Frederik I.s Befuldmægtigede forbyde Almuen i Hammer Stift at forholde Bispen eller Geistligheden deres Rettigheder efter gamle Sedvaner.
Efter samtidig Notits i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 30.
Jtem ffiick byspen aff Hammer ett breff tiill almwen wdj sytt stickt, attj yckj skulle forholde hanwm eller hans prester theris rettighet paa kiirckens wegne effter gamlle sedwanner lige szom thet Erchibispen fick oc staer her fore tiill jndscreffued loffuerdagen nest effter presentacionis Marie etc,
Kong Frederik I.s Befuldmægtigede erkjende at have oppebaaret af Biskop Mogens af Hammer 2000 Lod Sölv af de 2500 Lod, han har forpligtet sig til at betale for sin Forseelse under Kong Christiern II.s Ophold i Norge; Resten skal betales förstkommende 11 Novbr. til Kongens Rentemester i Kjöbenhavn.
Efter samtidig Afskr. i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 31. (Se Dipl. Norv. IX No. 730). [652 aar1532] 
p. 31.Wii etc. giøre witterligt mett thette wortt opne breff att wy nu haffue annamet och oppeboredt aff werduge fader i gudt Her Mogens bispenn i Hammer syttenhundrett oc xvj lodtt sølff Norsk wechtt och ther tiill szo mange penninge wdj alle hande mynth szo swmmen bode vdj sølff oc penninge gør tou twsinde lodtt regnendis xxiiij #B Danske emodtt ett lodtt sølff wtaff thy halff trydie twsyndtt lodt sølffu som hand loffuede oss po kong e Ma tis wor kieriste nadige herris wegnne, for hwess brøst som hand kandt haffue forsett seg emodtt wor kieriste nadige herre wdj thenne krigs handell szom her nw war y riget met konningh C: oc i alle andre madhe jntiill thenne dag oc staa igen ett halff twsynnde lodtt sølff szom hand skall bethalle och lade fornøge wor nadige herris rentthemestere wdj Kiøpnehaffnn thiill Sancti Marthens dag nest kommindis Thii giffue wii for ne werduge fader biscop Mogens oc alle hans effterkomere bisper y Hammer och hans Erlige Capittell qwijtte och frij for wor kieriste nadige herre hans nadis arffwinge oc effter komminde konningher wdj Danmarck oc Norge oc alle andre paa hans nadis wegne for alt ydermiere kraff tilthall och beswaring wdj nogre madhe for thesze for ne ij m lodtt sølff som hans nade oss nw fornøget haffuer Thiill ydermere windisbiirdt oc bedre foruaring ladhe wy henge wore jndszeglle nedhen for thette wortt opne breff. Datum Asloye dominica j ma Aduentus domini etc.
Kong Frederik I.s Befuldmægtigede gjöre vitterligt, at de have meddelt Daniel Grot Tilgivelse for hans Forhold under Kong Christiern II.s Ophold i Norge, da han nu atter har svoret Kong Frederik Troskab.
Efter samtidig Notits i et Hefte i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b, B) S. 31. (Jfr. ovenfor No. 499 og 531).
Jtem ffiick Daniell Grotte ett breff ligge szaa lydendis som Mogens Trwelssens breff lyder her for stander paa hulskab och mandskab hand haffuer sworett kong e Ma t Datum Werne Closter tysdag post Andree apostoli dag aar etc. mdxxxij o
[653 aar1533] 
Erkebiskop Olaf af Trondhjem takker Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, for Brev og Gave, erklærer intet at have imod Biskop Olaf af Bergen i Anledning af sidste Feide, at have eftergivet Kaspar Bogbinder 100 Mark for Esges Böns Skyld og anholder om senere at faa den af Esge omskrevne Beretning om Forholdet mellem Keiseren og Tyrken, som han hidtil ikke har modtaget; han har af Esges Tjener Nils Ibssön kjöbt det Skib, som blev frataget Kanniken Olaf Reidarssön, for 450 Bergensgylden, hvilke han har anmodet Morten Prang om at udbetale, og takker for de til Kapitlet oversendte Messesager.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 7. a. No. 12. a og b). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Olauus dei gratia archiepiscopus Nidrosiensis et apostolice sædis legatus.
Premissa amicabili salutatione cum promptissimo gratificandi affectu. Kiere her Eske besynnderlig godhe wenn Tacke wii ether och ethers kiere husszfru kierligenn for altt gaatt besynnderligenn for ethers skennck och ether wenlige och kierlige scriffuelse huilkidt wii mett all weluillighedt gherne ville mett ether forskiilde: Kiere hær Eske som j vti ethers scriffuelsze kierligenn begerendis ære aff oss att wii vilde offwergiffue hwes mystiicke som wii kwnne haffue tiill werduge fadher bysp Oluff aff Bergen etc. tha mwge i fulkommeligenn forlathe ether ther tiill ath wii haffue aldelis slagiidt [thet aff syndnydt hwes som oss ymoedt giort ær j thenne fyenntligh hanndel paa høgbaarne fiirstis konnwng Ffredericks wor kieriste naadugiste herris vegne, menn haffue wii then gode herre naagit annett tiil ath thale eller skiilde, tha ville vii thale honnom tiill for hans naade eller Norgis riigis raadh vthenn all haedt eller vuilgie. Kiere her Eske for ethers scriffwelse och bønn skuld haffue wii raamett Caspers bogebynndhers beste saa wii haffue honnom tiilgiffuidt hwndrede mark som oss aff honnom war tiildømptt, och ville gherne altiidh lathe oss findnis veluilleligenn for ethers scriffuelse skuld, och ther som gudh hade thet saa forseett att wii bwddhe ether naagit nermeren en wii gøre, tha vilde wii saa skicke oss ymoett ether ati skulde oss tacke, Kiere her Eske som j berøre vti ethers breff ati sennde oss ein scrifft om then handel som ær emellom keyserlige maitt. oc Turkenn Wii haffue spoort effther samme scrifft hoos alle the som [654 aar1533] oss breffwe haffue førth fraa ether och haffue doch inthet faatt henne. Thij bede wij ether kierligen ati ville ennw betencke oss met samme scrifft och annen nyge tyende som komme kwnne, wii wille thet met ether kierligenn forskiilde Kiere her Eske giffue wii ether kierligenn tiilkenne att ether tiæner Niels Ybsson solde oss thet skiip som thagit bleff fraa wor cannick her Oluff Reydhersonn, och worderet thet dannemend paa baadhe siidher met then føghenn reydhskaff som ther tiill war ffor halff femthe hwndrede Bergen gildenn, och samme penninge ether ath bethale, haffue wij tiilscreffuit wor køpmand Morthenn Prangh tiill gode reydhe, och vti hues andre maathe wii kunne ware ether tiill vilgie och kierlighet, wille wii gherne gøre oc altiidh [och reydeboenn tiillfindnis, Her met ether then alswoldugiste gud ewynneligenn beffallenndis bedenndis ether kierligenn ati wille helsze ether kiere husfrv oc barnn met mange twsenne gode netther paa waare vegne. Screffuit paa wort slott Steinuicholm worfrue dag annunciationis i faste anno dominj mdxxxiij nostro sub signeto.
Kiere hær Esge goffue hær degnn oc hær cantor oss scriffteligenn tiilkenne j thesse daghe ati som ein cristenn herre oc dannemand haffde skiicket thennom tiilhande ein kalk met pathene oc naager messe kledher, ffor huilkit ether then alzommegtigste gud oc herre sancte Oluff konning Norgis patrone ether tiill euige tiidh løne skulle, och wii kierligenn met ether forskylle wille:
Erliigh welbørdiig mannd och streng ridder hær Eske Biilde høffuidzmand offwer Bergennhws waar beszynnderlighe gode wenn
[655 aar1533] 
Hr. Nils Lykke beretter Hr. Anders (Bilde), at han i Februar modtog Kong Frederik I.s Brev om personlig at indfinde sig hos ham, i hvilken Anledning han ogsaa fik Breve og Erinder til Besörgelse af sin Svoger Hr. Vincents Lunge; da han kom til Bergen, erholdt han imidlertid Underretning om Kongens Död (10 April) og sender derfor nu, efter Biskop Olafs og Esge Bildes Raad Kongens Folk og den sorte Jagt, som han har beholdt hos sig i Vinter, med Begjæring til Hr. Knud Gyldenstjerne, Electus i Odense, og sin Frænde Hr. Peder Lykke at overgive samme til Danmarks Riges Raad, medens han selv begiver sig hjem igjen. Gjennem Hr. Peder Lykke vil Hr. Anders og hans Frue, Pernille (Krognos), modtage Breve og andre Sendelser, og Hr. Anders anmodes om at hjælpe til at istandbringe et Forlig mellem Hr. Holger Rosenkrantz paa Otte Holgerssön Rosenkrantz@s Börns Vegne og Hr. Nils@s Svigermoder Fru Ingerd Ottesdatter (Römer).
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Khbvn. (D. Adels Hist. fasc. 45, Lykke). Brevform; 2det Halvark borte; beskadiget. Uden Segl.
Myn gantz welwillig och kerlig helssen mett hwes jeg gott formaa altiidt for(s)creuett mett wor herre. Kere her Anders gynstig og besynderlig godhe wen giffuer jeg etther kerligen tilkenne att noghet fore fasthe fiik jeg kongelige ma tte wor keriste nadige herres skriffuelsse att jeg personlligen skulde giffue meg til hans k: matt. etc. hwor efftther jeg meg y all wnderdanigh hørsamhett som jeg tyenstlig skuldig och plychtig war, (at) rette etc. gaff och erlig welbyrdig mand och streng rytther [her] Vincenc. Lunge myn kere beswagerde broder meg nogen [bre]ff oc ærinde mett, breff och skriffuelsse till etter och flere hans wenne, kerligen y beffalning att wdretthe hwilket jeg och gerne willde haffue gyordt etc. tha jeg hiidt till Bergen kam møtthe meg thesse jammerlige sørgende och beklaglige thyender att kong e matt. wor keriste nadige herre war affgangen och dødt, hwes syell then alsswoldigste gud wnde och giffue then ewige rho oc glede, tha effther sliige leylighett och effther werdigeste herre her bisp aff Bergen och her Eske Bylles gode radh haffuer jeg sendt konglige matte. folk och then swortthe jachtt som jeg her y wyntther hoss meg vphaldett haffuer tiill Danmark och tilskreffuett werdige herre her Knudt Gyldenstierne wdwold bisp til Ottenze som meg thenum pa for(s)creffne k: matte. wegne och effther hans konglige høffmechtighetz befalning offuer anttwordede och leffuerede ocza tilskreffuett erlig welburdig mand och streng rytther her Per Lucke myn kere frende mett for ne her bisp pa myne wegne for ne folk [656 aar1533] och jachtt werdigste werdige herrer edtle welburdige strenge rytther och gode mend Danmarkes riges raedh att offuer antworde som myne breff ther om ytthermere forklarer och giffuer jeg meg selff tillbage hyem igen her y riigett til stæde att bliffue. Kere her Anders sza sender jeg nw thet breff som for ne her Wincenc. etther tilskreffuett haffuer, mett andett som hand etther kere husfrw frw Pernylle tilsendt haffuer, til for ne her Per Lucke som etther thett well framdelis tilhande skaffe will, y hwes made hand etther tilskreffuett haffuer wille j thet beste rade och handle som hans gode thro er till etther Om then kerlige handel hand skriffuer etther till, att byude erlig welbyrdig mand och streng rytther her Holger Roszenkranssz oc thes anhang ther som the gode herrer och gode mend pa Otthe Holgerssens børns wegne wille thet komme lade pa en mwelig summ guld, sølff och peninge mett erlig welburdig qwinne frw Ingerdt Ottes dotther myn kere hustrw moder och a[ndre flere pa] alle siider, kunde slettes och nederlegges oc [komme] till en godh kerlig forlignilsse, y hwe[s made jeg her]wdiinen kand tyene och tillhyelpe e[ther will jeg] gerne welwillig beffindes, kere her Anders be[der jeg ether] kerligen och gerne attj wille thale raade [oc handle till thet] beste hwor som thet stad haffuer thet [will jeg] aff all myn formwe gerne forskulle [oc wederlegge] ehwor jeg och nogen tiidt kand wære [ether til] kerligen tyenste will jeg alti[idt welwillig beffindes] gører well och helsser etther ke[re hustrw fru Pernille] mett m#ange tusind gode netther paa m[yne wegne] etther till syell liiff och all welffa[rtt then alsswoldigste] gud beffalendes. Datum Bergen then syf[fuende dag vdj May?] maanett anno etc. m d xxxiij.
Nil[s] Lucke
Kere her Anders haffuer Jøren Perssen sen[dt ethers] hustrw [fru Pernille en posze mett hwes ther wdj e[r then haffuer] ieg och sendt her Per Lycke til hande so[m] etther then well til hende skicker.
Morten Krabbe, der netop har tiltraadt Provstiet i Oslo, anmelder dette for Erkebiskop Olaf af Throndhjem, tilbyder sin Tjeneste, i hvad han formaar, og udbeder sig hans Befalinger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3219). Brevform; lidet Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben). [657 aar1533] 
Obsequium suum paratissimum cum reuerentia et humilitate semper exhibendis Reuerendissime jn Christo pater ac domine R(euerende) v(estre) p(aternitati) voluj non latere cum ego nactus preposituram Asloensem jn parochia R(euerende) p(aternitatis) v(estre) personaliter apud eandem statuj deo opitulante residere deo et p(aternitati) v(estre) R(euerendissime) pro mea virilj semper seruire Quare R(euerendissimam) p(aternitatem v(estram) exoratam humiliter habeo quatenus dignetur me vtj michj precipere meosque labores (si quouismode seruire R: paternitatj v: poterim) non *respuerere, bonam valitudinem prosperumque successum R p v jn omnibus agendis atque gerendis regiminis p v R a deo optimo maximoque semper oro *exopte atque cordetenus desidero valeat p R v ffelix jn annos plurimos Ex Aslauia 3 a die post ascensionis dominj anno mdxxxiij
R p v Humilis Capellanus Martinus Chrabbe prepositus Asloensis etc.
Reuerendissimo jn Christo patrj ac domino domino Olao dej et apostolice sedis gratia jnsignis Metropolitane ecclesie Nidrosiensis archiepiscopo eiusdem sancte sedis apostolice legato domino suo et prelato gratioso et semper obseruando
Mag. Thorbjörn Olafssön (Brat, senere Superintendent i Trondhjem,) tilskriver Erkebiskop Olaf af Trondhjem og forklarer sin lange Taushed lige over for denne sin Velynder med de politiske Forhold; han har selv af Mangel paa Understöttelse hjemmefra maattet antage den ham tilbudne besværlige Stilling hos Hertug Hans, hvorved han havde haabet at opnaa senere at kunne fortsætte sine Studier, men de Löfter, Kong Frederik I havde givet ham, ere nu tilintetgjorte ved hans Död. Hvis Hertugen vælges til Konge og han ei kan beholde sin nuværende Stilling, tænker han at söge Plads i det kongelige Kantseli, da han der vilde kunne være Erkebispen til Nytte, skjönt han ogsaa er villig til at vende hjem, om dette önskes. Stemningen lige over for Erkebispen er nu god hos de fleste, der kjende Begivenhedernes Gang, med Undtagelse af de demoraliserede Holstenere, som han forhindrede fra at sætte sig fast i Norge til Fortrængsel for Landets Börn. Nogle Nyheder om Keiseren, Tyrkerne og Lübeckerne meddeles.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3203). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling med grönt Vox. (Trykt i Kirkehistoriske Samlinger 3 R. I S. 519-23, jfr. med S. 503-19). [658 aar1533] 
Salutem ac f/oe/licitatem in Christo Iesu humillime annunctiat. Quod tanto iam tempore nullæ contigerunt Vestræ Paternitati ex me litteræ Pater ac Domine Reuerendissime. horum me temporum iniuria. bellici tumultus. ac reip(ublicæ) immo totius patriæ nostræ euersio. qu#e me non tantum animi reddidere dubium. sed et consiliorum ac studiorum rationem interturbarunt omnem, excusant. quod huic dolori apta non suppetebat materia. quo tempore nulla aptior uisa est. quam lugubris et consolatoria. qua re mihi defui totus. Ita me totum obsederat miserandæ patriæ nostræ calamitatis luctus, cui nunquam satis condolere potui: quandoquidem uastandi. prædandi. incendiorumque finem audiui uix tandem. Et quod hunc casum. damnum. ac internetionem (qu#e anno elapso sensit patria) nulla diutina aut tam f/oe/lix fortunæ potest restaurare prosperitas Tum uero alterum me a scribendo deterruit. cum hic ego Principis Iunioris ministerio astrictus. Vos autem hostes iudicati. adeo ego suspectus. ut ne ad parentes quidem scribere sim ausus. Nunc uero, quando eo res deuenerunt, ut post omnium rerum exhaustus. atque expilationes. uos in gratiam receptos audio, non sum ausus nihil ad uestram Paternitatem dare litterarum, ne non integra appareat mea fides. aut V. P: meritorum in me oblitus. ac offic#io deesse uidear. aut a V: P: alienatus censear, Satis compertum habeo Pater ac domine Reuerendissime. quo in loco et statu res meæ sunt et uersantur hodie. uestram P: percepisse dudum. ut (hijs) de rebus plura scribere non sit necesse. Verum, qua ratione coactus huic me seruitio deuinxerim, indicare. Paternitati V: hoc persuasum esse non uelim. me hanc prouinciam suscepisse relicturum patriam. dulcesque penates. Nunquam enim me huic intolerabili ac duro ministerio deuinxissem, nisi me tam ursisset parentum proteruitas amicorum parcitas. qui plus auxilij meis contribuere studijs detrectabant. quo diutius hanc floridam iuuentæ maturitatem. disciplinis aptam. honestis studijs exercitijsque conterere liceret. ubi nulli me esse adhuc usui patriæ potuisse. aut utilitati parentibus comperi. Nam meum seruitium. operam et offitium cupere aut uelle, neminem intellexi. Nec quisquam erat. qui ad meorum studiorum profectum addere quicquam uoluit. preter Reuerend: uestram P: a qua, cum multa deberem, plura petere erubescebam, et impudens uidebatur Cui non cogitandam quidem gratiam habere possum. nedum debitas ac plenas gratias agere. [659 aar1533] Quapropter parentum et cognatorum subsidio mea studia ultra progredi posse diffidens. et aliorum istic spe tantum iactatus inani et frustratus, hanc adolescentiam ualidam promptam beneuolam. humanitatis ac litterarum studijs assuetam, otio et torpore inarcescere crapulæ et illecebris assuescere, pati non potuit animus. Ad maiora semper prospitiens quicquid aliud experiri ac pati. nec ullos recusare labores, quam ad ullam segnitiem et illiberalia otia conniuere. suasit ac imperauit. Animo sic fluctuante, nihilque magis. quàm otium et uoluptates uanas respuente. hæc oblata est ministerij conditio, quam ego non cunctatus lubens non alia ratione. neque alio intento. acceptaui, quàm ut aulicos et principum mores perdiscerem. cum studia litterarum exequi non dabatur. et reditus in patriam ob temporum et bellorum iniurias interceptus erat. Quandoquidem igitur. huic me prouinciæ fortunæ reseruauerit benignitas. certum erat apud me, hijs meis laboribus. regis gratiam ac fauorem demereri. Cuius liberalitate id tandem impetraturum me non diffidebam, cuius subsidio rursus ad litterarum studia redire liceret, intermissa maiori diligentia. absque amicorum impendijs compensare, quos iamdudum tedet et piget maiores sumptus meorum studiorum usui *suppetitare, Potuissetque id mihi mea facillime elargiri patria. modo domini patriæ (de V. P. nihil dubito) beneuolos se mihi exhibuerint. Quam mihi semper spem f/oe/licis recordationis R(egia) M(aiestas) magnis pollicitis auxit, ac diu sustentauit, Verum ea mihi omnis Serenissimi Principis Danorum etc. regis Ffrederici f/oe/licissime in Christo quiescentis, morte adempta est, Quæ ut publica. priuataque in incertam fortunæ aleam, consilia certa, Ita me quoque ex tranquillo et securo animo, in ancipitem coniecit deliberationem, Atque eo magis, quod nihil nunc certi, ante huius Reip(ublicæ) tranquillitatem (quæ nunc tota sine principe et rectore. m/oe/sta. turbataque iacet) statuere queam. Non enim certus sum, an nos uelit Regni senatus, si hunc Principem iuniorem (cui nunc seruio,) elegerit, futuros illi itidem posthac ministros, quorum ministerio et opera nunc utitur, Neque istos labores et molestias diu queam perferre, qui mihi posthac intolerabiliores erunt multo, quàm antea unquàm. Iccirco quid mihi ipse suadeam, quid inceptem, ante hunc rerum dubiarum euentum, incertus sum, nisi amicorum uti consilio Quicquid a regni senatu statuetur. ad id omnia mea consilia adaptabo. Vt si hic noster Princeps iunior in Danorum regem [confirmatus fuerit designatus, ut uulgaris fama promittere uidetur, cuiusque breui certiores erimus, [660 aar1533] sique hoc ero defunctus officio, statui me in numerum scribarum regis, si sic uestræ uisum fuerit Paternitati, conferre, modo amici pecuniam subministrare non grauarentur, qua pro honestate uestitum commercari queam. Scribis enim cancellariorum, a rege nihil preter uictum datur, ut V. P: cognitum est satis. Nusquàm alibi posse maiori esse usui uestræ P: uideor. quam illic. Neque ego unquam spectabo aliud. quàm patriæ quomodo potissimum prodesse et inseruire queam, Proinde mearum rerum conditio, horum temporum rationes, et quæ P: uestram omnibus commendant, summa uestræ Paternitatis humanitas, precipua benignitas, et prompta in omnes liberalitas, Ea me omnia hoc maxime necessario tempore meo, hortantur et admonent. ut confidenter ad V : P scribere. et *uestra p : operam auxilium expetere, nihil reuerear. Vestræ P: consilium humillime deuotissimeque cupio, quid factu mihi esse optimum ac utilissimum existimat, hic manendum, an domum redeundum. Si istic uestræ p : mea opera usui esse potest. Idque quamprimo quoque tabellario ut rescribere Vestra P : ne dedignetur. humillime etiam atque etiam efflagito, Quod V : suaserit P: deuotissime amplectar. et exequi pro uiribus conabor. Me. meaque omnia uestræ P : patrocinio committo atque commendo. totumque Vestræ paternitati obedientem, atque in omnibus obsequentem offero. Vtatur V : P. me mancipio. imperet. diu noctuque omnes labores, periculaque omnia contemnam P : uestræ commodis. quoquo modo. quaque uia ac ratione ut inseruire queam, Quæcunque uestræ paternitatis nomine per me hic curari queant, tuto P : V : committat. ea omnia tanta fide. tantaque sedulitate agam atque curabo. pro uestræ p : erga me fide, ut uestr#e P: spem de me non frustrabor. uincam uestr#e p: opinionem. In nouis Domine Reuerendissime. qu#e ut scribam, digna duco, plane nulla sunt, quæ uestra P : non multo certius a presente tabellione. intelliget. De V. P. omnes audio hic et precipue magnates proceresque regni huius, honorificentissime et sentire et loqui, et uestram uirtutem omnes laudare, Nisi sint Nebulones quidam. uani nihilique homines, qui, quam fidem uestra p : pollicita sit. R : M. ignorantes, eam non pr stitisse, incusant. Nec moueat uestram P : quod ea male audit apud Holsatos, quod illorum aliquos sues bonis regni deuorandis non admiserit. Porci sunt. heluones, ganeones, bonorum perditores, qui cum scortationibus. lusu atque luxu patria obliguriuissent bona. reliquam (qu#e parua remansit) rem uendidere omnem. Apud uestram p : aurum et argentum cudere et ingentem thesaurum effodere persuasi [661 aar1533] et certo arbitrantes, Qui si apud nostrates grunnire occepissent, omnes nostratium. non tantum sues. porcos et uerres sed armenta omnia arcuissent a pascuis. Sique rodere c/oe/perint, non tantum glandes et fruges [est depascentur uerum etiam auri uenas omnes deuorabunt, Quorum indolem natura intus prospiciens. uerum aptumque indidit cognomen. quod illi non moribus, sed et natura referunt. Alter iam uita functus est. Valeat. pereat alter. Non habet Noruegia glandes. O rem miseram et indignam. Non satis est mulos et lupos hactenus dissipasse et lacerasse oues, nisi et suibus demum. porrigantur filiorum panes una cum micis de mensa dominorum. Dabit deus hijs quoque funem. De Germania nihil preter uetera nuntiantur. Cæsarem rediisse in Hispaniam. Et Bonnoniæ a summo Pontifice. exceptum magnifice et honorifice vnaque cum illo. magna cum solennitate, ecclesiæ sacra peregisse. Audioque illi cum Pontifice sic conuenisse ut breui futurum consilium generale speremus, Cæsaris uirtutem contra Turchos mirum in modum. augeri et corroborari. Alia post alia a Turchis trophæa. ac spolia ampla referre, regiones eorum uastare. urbes arcesque diripere. vt iam creditur totam Macedoniam et Peloponessum Græciæ, su#e ditioni subegisse, De bello Lubecensium contra Batauos facile præsens tabellio docebit. Hijs paucis. Vestram P : Deo opt: max : cum corporis animique bonis deuotissime commendo. Ne obliuiscatur V : P : pauperis Torberni. serui humillimi. Datum Nyburgi pridie Pentecostes. Anno incarnati Christi 1533.
V: P: Humilis atque deuotus Torbenus Olaui
Reuerendo in Christo Patri et Domino Olauo Nidrosiensi Archiepiscopo necnon Apostolicæ sedis legato, Domino suo colendissimo :
M. Torbernj Olauj
Det danske Rigsraad anmoder det norske om at hjælpe Biskop Anders Mus tilrette med Hensyn til Gods og Penge, som Biskop Mogens af Hammer har lovet ham paa M. Hans Mules Vegne, samt Lenene Tunsberg By og Nedenes, hvorpaa han siger sig at have Livsbrev, men som Erik Hak (Gyldenstjerne) og Peder Hanssön (Litle) have berövet ham tilligemed en Del Gods.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3241). Patent med 20 Segl i 2 Rader, 10 i hver, de 9 förste röde, Resten grönne . [662 aar1533] 
Vii Jwer Mwnck thiill Riibe Stygge Krompen thiill Borglom Awo Biilde thiill Aarhuss Jørgen Ffriis thiill Wiborgh mett guds nadhæ bisper Torbern Bilde Archielectus tiill Lundt, Joachim Rønnow Electus thiill Roschiildæ, Knudt Gylle(n)stiern Electus thiill Odhens, Henrich abbett i Szoræ Eskiild prior i Andworskoff Niels Arnfeldt Riighens Canceler Moghens Gøyæ Danmarcks Riiges hoffmestere Tyggæ Krabbe Danmarcks riges marsk, Prøbern Podebusk, Hans Biilde, Peder Løckæ Mattis Bøliæ, Offuæ Lungæ Moghens Mwnck Erich Banner Olwff Roszenkrants, Otthe Krompenn Johann Oxæ Johan Wrne Johan Biørn Andhers Biilde Axell Bragdæ Niels Lunge. Knudt Bilde Holger Wlffstandh Knud Rwdt Erwet Wlffstand Claus Podebusk Claws Biildæ Axell *Vgorp, Erich Kromedighe Niels Broch Eyler Rønnow, Knudt Gyllenstiern Danmarcks riiges raadtt hiilsze edher Norges riiges raadtt kerligæ mett gudt Wiider kiere herrer och godhæ wenner att biscop Anders Mwss haffuer nw wærett her fore oss kertt och berett huorledes biscop Moghens wdj Hammer haffuer loffuett och thiilszagt hannwm noghett guldt sølff och andhett godts paa mesther Hans Mwles wegne Sammeledes haffuer hand bekerdt oc klaghedt swarlighen att Erich Hack och Peder Hanssen haffue taghett hannwm møghet godts fraa och haffuer hans leen fraa hannwm Tonsberghe by och Neddernes leen szom hand siigher segh liffs breff ath haffue paa Thj bedhe wii edher kerlige och gierne athij wiille steffne thennom fore edher wdj retthæ och andre fleræ szom hand haffuer tiltall paa beggæ szidher och skilyæ thennom att mett retthæ szom y wiille antsware fore gudtt huilckett wii k ge forskylle wiille Befalendes edher allæ thenn ewigæ gwdtt Giiffwet y Kiøpnehagen ffredaghen effther wor frwe dagh visitacionis Mdxxxiij wnder wore jncegle oc signeter
[663 aar1533] 
Ni geistlige og fire verdslige danske Rigsraader gjöre vitterligt, at de have tilkjendt Biskop Anders Mus alt det Gods og andet, som uretteligen er ham frataget i Danmark og Norge, hvorfor det forbydes enhver at gjöre ham nogen Hindring heri.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3245). Patent med 9 paatrykte röde Segl i överste Række og 4 grönne i nederste .
Vij Juer Mwnck tiill Riibe Stygge Krompen tiill Borglom Offue Bilde tiill Aarhus Jørgen Friis tiill Viiborg mett gudz naade biscoper, Torbern Bilde archielectus tiill Lund, Joachim Rønnow Electus tiill Roschille, Oluff Mwnck Electus tiill Riibe, Henrich abbett i Szore Eschill prior j Anduorskoff, Tygge Krabbe Danmarks riiges marsk mett menige Danmarks riiges raadtt Gøre alle widerliigt mett thette wortt obne breff att wij haffue nw endregtiligen tiilfundet verduge fader biscop Anders Mwss, altt thet gottz widerlig geld, och altt andhet som hannwm met wretthe er fraa taget her wdj Danmark och Norghe, Thij forbiwde wij alle ehuo the helsth ware kand her emodt hindre, hindre lade eller j nogher maade forfang att giøre eller wforretthe, Giiffuit wdj Køffuenhaffn tysdagen nesth for Sancte Margarete dag Anno dominj Mdxxxiij wnder wore insegler och signeter.
Hr. Tyge Krabbe anmoder efter Paalæg af Danmarks Riges Raad det norske Rigsraad om igjen at lade Biskop Anders Mus for Livstid erholde St. Olafs Kloster i Tunsberg, hvor han med Priorens Hjælp vil holde Messer og Gudstjeneste ved Magt; ligeledes anholdes om, at Erik Ugerup maa faa Tunsberg By til Lenet, hvormed Biskoppen har erklæret sig tilfreds, uagtet han har Livsbrev derpaa, naar han kun faar Klosteret.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. no. 3223). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling..
Mynn ydmige veluilliig kiarliig helsen Etther Herredomme alle oc huer serdeliisz ydmigeliigen forscreffuett medt vor herre Verdiigeste verdiige feder oc Herrer Riiddere oc godemendt Norges riiges raadt giffuer jeg etther alle ydmigeliigen oc k en tilkiende att [664 aar1533] verdiige fader oc herre medt gudt Her Anders Mus biscop vdij Opslo haffuer nu værett her for Danmarks riiges raadt begierendes att vij ville scriffue for hanom till i gode Herrer att hans nade matte faa i gien S te Olluffs closter i Tonsberg oc thet nyde thet stackede stundt som gudt haffuer forseett hans nade liiffuedt Tha vill handt medt priers help i Closter helpe till att holle vedt mactt miesser oc guds tieneste Kiere herrer saa haffuer Danmarks riiges raadt beffallett meg att scriffue Etther Herredomme alle oc huer serdeliss till ther om atj ville thet vnde hans nade till gode Sambledes atj gode Herrer ville være fortencktt att helpe till att Eric Vgervp motte faa Tonsbergs bij tiill lænett Tha kunde handt tes yttermere formue att holle riigens tynge Oc er thenne gode Herre bispen vell till freds att handt beholder byen alliigeuell hans nade haffuer ther lijffs breff paa dog medt saa skell att hans nade foer Clostrit Kiere Herrer Rammer hans nades beste vdij alle maade som vij etther alle fuldkommeligen tiltroffuer Her medt etther Herredomme alle gudt alm te beffalendes till euiig tiidt Ex Vegholm dagen effther Marie Magdalene mdxxxiij
Tiige Krabbe Riidder
Verdiigeste verdiige feder : Strenge riiddere oc godemendt Norges riiges raadt ydmigeligen oc kiarliigenn tiilscreffuett.
De norske Rigsraader Erkebiskop Olaf af Throndhjem, Hr. Nils Lykke og Johan Kruckow bemyndige, om de ikke selv kunne komme til Herredagen i Kjöbenhavn ved St. Hansdags Tid, de norske Rigsraader, der maatte være tilstede, tilligemed Ove Bilde, Biskop i Aarhus, og Rigens Hofmester Mogens Göye, hvem de derom have anmodet, til at udvælge en god Herre og Konge, som ogsaa Danmarks Rigsraad vælger, og som vil overholde Rigets Recesser og Privilegier.
Efter samtidig Afskrift p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3272). Helark uden Segl. (Trykt i C. Paludan-Müllers Aktst. til Nordens Hist. II S. 23-24).
Wij Oluff mett gudz naadhe erchebisp y Trundhem och pauelige Sedis legatt, Nils Lucke ritter och Johan Krucke Norgis rigis raedt kennis och gøre wiitterlichtt mett thette wortt obne breff fore alle efftter the nødtzssager som paa ffærde er och om seg framdelis begaffue att wij jngelunde komme kunde thyll then almyndelige riigis dag som nw Sanchtj Johannis baptiste dag nest [665 aar1534] kommende for(s)c t er y Kyøffmanhaffnn att stande etc. Tha paa thetth atth fore wor skyld, ingen vpholdelze, bryst, eller forszømelze wære skall, haffue wij y the hellige threffoldughedz naffn fulle machtt giiffuett, och mett thette wortt breff (giffue), erwerdughe fædre erlige strenge ritthere Herrer och godemennd menige Norgis riigis raedt, wore kere medbrødre som till for ne riigis dag till Købmanhaffn kommende worde, thagende till thenum tyll yttermere raedt, thrøst, och bestandt, thette riige Norgis och thes menige jndbyggeres geystlige och werdtzlige, till wellffardtz forwaring och besthe, erwerdug y Christo fader och Herre Her Offue Bylle biscop i Aars erlig welburdig mand oc streng riitter Her Mogens Gøyde Danmarkis riigis hoffmester, wore besynderlige godwillige Herrer och godhe wenne, Som wij gantz flyttligen ther om tilskreffuet haffue, atth wille y alle maadthe thett beste raedhe och daedhe Och efftter en beseyglett jndstrux som wij theris Herredømme samtlige att paa handlle war thro godhe raedh [och mening tilskicke, gantz fullmachtt giiffue, till en Christen koning och Herre vprichtig, rettfferdug throffaste vdwelelze och som høffuerdugste erwerduge werduge fæderre, erlige strenge ritthere Herre och godhe mend menige Danmarkis riigis raedh metth thenum och the mett theris Herredømme endrechteligen keesze, wdwelle, samtycke, och fuldbyrde, wille wij fuldkommelige holle, haffue, och fultgøre, doch szaa atth thette riige Norge och thes menige indbyggere geystlige och werdzlige paa alle Cristelige resesser, fryheder, och preuilegier, forwarett bliffuer och som wor instrux yttermere indeholler och forklarer Och att for(s)c ne vdwolde koning[lige M tt will wære oss en gunstig nadig koning och Herre, wij igen wille fuldkommeligen wære Hans kongelige matt. y alld godwillighed ydmyge, wnderdanige, plychtige thro tyenere [och wnderssatte , hwær y syn stadt som oss bør att wære wor retthe koning oc herre, Alle for(s)c ne article forplychtte wij oss for(s)c ne Oluff etc. erchebisp y Trundhem etc., Nils Lucke, och Johan Krucke, paa wor gode Christelige throo ære och loffue vbrødeligen wforkrenchtt throffastlige att holle wille y alle maadte till yttermere wittnissbyrd haffue wij hengdt wore indzeygle wnder thet(te) wortt obne breff som giiffuett och schreffuett er y Bergen then xxiij dag y Junij maanetth Anno Cristj M d xxx iiij.
[666 aar1534] 
De norske Rigsraader Erkebiskop Olaf af Throndhjem, Hr. Nils Lykke og Johan Kruckow udgive, om de ei selv kunne indfinde sig til Herredagen i Kjöbenhavn, en Instrux for de andre fremmödende norske Rigsraader, der formentlig blive faa og derfor bemyndiges til at supplere sig med Biskop Ove Bilde af Aarhus og Rigshofmesteren Hr. Mogens Göye, hvorefter de i Forening med det danske Rigsraad gives Fuldmagt til Kongevalg, hvortil Brevskriverne ville slutte sig, naar alle hidtil bestaaende Recesser, Privilegier og Lensbreve etc. overholdes og Rigets Indtægter forblive i Landet.
Efter samtidig Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3275). 2 Ark, hvoraf de 3 sidste Sider ubeskrevne. Uden Forsegling. (Trykt i C. PaludanMüllers Aktstykker t. Nordens Hist. II S. 24-27).
p. 1.Jnstrux thiil Erwerduge ffedre Strenge ritthere herrer och gode mend ware kere metbrødre Norgis rigis raadt som i Køpenhaffn fforsamblit bliiffue samptliken tiilskickitt aff oss Oluff mett gudz naade Erchebisp i Trondem och paffueligs sedis legatt etc. Nils Lucke ritther, oc Iohan Kruko och saa Norgis rigis raadt, Fførst effther the nødtz och sande fforfald som paa fferde ær som Erlig welbiirdug mand och Streng riddere her Eske Bilde høffuitzman paa Bergenhus wor kere metbroder oss kerlighen loffuit haffuer, at vntskiilde och eders herredøme ath berette och fforklare wille, Taa paa thet at jnghen vpholdis oc ffor wore skiild fforsømis skulde om leiligheithen seg fframdelis begoffue saa wij ingelunde personlighen betimeligen komme kundne Thaa i the hellige treffoldigheitz naffn sende wi eder herredøme wort obett besiglde ffuldmachtz breff och eder herredøme thiil yttermeire rad trøst och bystandt thette rige och thess meinigs indbiggers geistligh och werdzlig welferdz fforførdringh, och effter tii wi beffrichte eders herredøme ther ffaa ath ware skulle thaa haffue wi j same ffuldmachtz breff indraget Erwerduge ffader och herre her Offwe Bilde biscop i Aars Erlig welbiirdug mand ock Streng riddere her Mogens Gøide, Danm(a)rchz riges hoffmeister, wore godwillige herrer och gode wenner, paa thenne jnstrvx waar troe grund oc gode p. 2.meining eder herredøme alle samptlig paa vare wegne gantzfuldmacht giffuende tiil ein Christen konung och herris vpryctigh rettfferdug throffast wdwellelse som høgwerdugste Erwerduge ffedre Erlige Strenge ritthere herrer och gode mend, menig Danmarks rigis Raadt mett ether oc i mett theris herredømme, endrechteligen, keise wduelle samtycke och ffuldbyrde, wille wii throligen och stadfesteligh holle som wort machtz breff och yttermere fforklarer, [667 aar1534] Jtem at Norgis Rige och thess menige indbyggere geistlige och werdzlige edell och wedell, bliiffue fforuarith bystandelig mett breffwe oc segell, paa alle Christelige Erlige redelige och behøffuige nødtszame preuilegier, Recesser, ffriheder, herligheder, Statuter, breff, Segell, fforleninger, laug och reth, som Norgis rige och the mett begoffuit befriett benadett och fforlent ære aff arildz oc tiil thenne tiidt. Jtem at alle Slotzloger land leen och alt huess ther tiil behørendis ær som Norgis krone tiilkommer, muge komme ighen ffrij och ffrelssz thiil menige Norgis Rigis radz hender ath the thenom szelffue oc jnghen annendt, ffor ne wtvolde kong e Matt., wdi slige tiilbørlige vnderdanig throhedt offwerantworde som them bør aat gøre Norgis och theris rette konung och herre Doch the godep. 3. herrer, och gode mend, som Slotzlogerne och lenenne aff Stormectugste hogborne ffiirste och herre, her Frederick mett gudz naade, Danmarks Wendis oc Gottis konung wdvoldt konnung tiil Norge etc. allis wor keriste nadigste herre, høglofflig och saligh i hugkommelse, i beffalning och fforlening haffde, och effter hans kong e Matt. affgang aff Norgis Raadt i Bud fforsamblett samtykt ær, theris fforlenings breffue ath nydte, effter som te vdwyse och indeholde wforkrenchte i alle made och samme Slotzlog i sliige troerhand, som fforscreffuit ær, ath beholle. Jtem ath them som aff gud allswoldugste fforset ær cch vdwold kong e Matt. bliiffuer, wille verdis mett ffor ne Norgis rigis raadt, offuer eins at worde om tiidt oc stedt her ind i Norgis rige ath komme, thette Rige oc thess menige jndbyggere geistlig och werdzlig, thenne fførste ffor ne artyckell ffuld at gøre nadelig ath fforsørgie, oc fforsee, som fforscreffuitt ær, mett christelige och nydtsamme preuilegier, ffriheder, herligheder, Statuter, breff, Segell, fforleninger, laug, och retth, at fforskaffe, ffuldtgøre, och ffuldkomme, szom eyn christen konung och herre bør ath gøre, och (wi) oss och menige Norgis Rigis radt, och jndbyggere effther athp. 4. retthe kundne hans kong e Matt. i all troehedtt och tienestafftigheit ydmygeligen och tiilbørligen att anamme entffange hylde och ffuldgøre, thet szom oss i alld Christlig tiilbørligheitt bør at gøre, wor Norgis retthe konung och herre, alle bade geistlige och werdzlige i alle made, Jtem att alle Rigens Renther wpkomst landehelp och annett hwad thett helsth ær, som Norgis krone tiilkommer mue bliiffue her i rigitt tiil stede, hoss huer, szom thet i beffallingh haffuer, [668 aar1534] ffor ne wdtwolde kong e Matt. thiil troerhand, och menige, Norgis rigis radt thett hans kong e Matt. mett riget Slotthe fester, och alltt righens tiilbehøring ath offuerantworde nar hans kong e Matt. Rigeett anammindis worder, som och i Bud aff menige fforsamblit Norgis rigis raadt samtyckt och beslutitt bleeff, Och thaa for ne vduold kong e Matt. met menige Norgis rigis raadt och beste mend i Rigeett, paa kallinde gudz trøsth oc nade at handle alle bryster anliggende nødtzsammehedt, tiil ydermere thette Rigis oc menige rigens Jndbyggers langwarinde welffardt bystandt oc beste, som ffor ne wdvold, kong e Matt. oc thee alle ffor gudh och werden thette Rigee och thess menige indbyggere geistlig oc werdzlig skiilduge och plyctuge ære i alle p. 5.made, och at ffor ne vduolde kong e Matt. will were oss en gunstig naadig konung oc herre, vij igen wille ffuldkommelig vere hans k: matt. i ald godwillighedt ydmyge vnderdanyge plycthige thro thienere, oc vndersate hwer i sind stedt som oss bør ath were wor retthe konung och herre, Jtem at ffor ne Erwerduge ffedre Strenge Ritther oc gode mend Norgis rigis raadt wor kere metbrødre, och ffor ne gode herrer mett sampt høgwerdugste Erwerduge werduge ffedre Streng Ritther herrer oc gode mend menige Danmarcks rigis raadt wille thesse ffor ne artyckle fformere oc fforbetre oc i alle andre maade som thette Rige oc thess menyge Jndbyggere kand komme tiil langwarinde welffaerdtt bestandt och gode, aff then nade som gudh allsswoldugste theris herredømme fforlener, raade handle och all Christelig fforewende, tiil thette Rigis och allis voris gaffn: och besthe som wii theris herredøme ffuldkommeligen tiiltroo, Thett wille vi alle och huer [serdelis i sind stedt tiilbørligen kerligen oc gierne fforskylde och ffortiene,
(De norske Rigsraader Erkebiskop Olaf, Hr. Nils Lykke og Johan Kruckow) forklarer det danske Rigsraad, at de efter at have ligget 6 Uger paa Reisen mistvivle om at kunne komme til Herredagen i Kjöbenhavn, hvorfor de afsende Hr. Jens (Olafssön Brat), Kannik i Throndhjem, med Fuldmagt og Instrux for de övrige fremmödende norske Rigsraader til ogsaa paa deres Vegne at deltage i Valget paa en ny Konge, ihvorvel de endnu altid ville bestræbe sig for at indfinde sig personlig.
Efter Udkast p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3271). Helark uden Segl, jfr. med 2 paabegyndte Renskrifter ibid. (No. 3276 og 3277 - a og b -), hvorfra Varianterne. (Trykt i C. Paludan-Müllers Aktst. til Nordens Hist. II S. 27-29). [669 aar1534] 
Wor gantz gudwillige kerligenn hellssenn mett all tiilbørlig æres erbeding oc alltt hwes gott wii formwe altiid fforscreffuit mett wor herre, Erwerduge fæddre [oc Erlige Strenge Ritthere [oc godemend, bessynderlig godwillige herrer, oc gode wenne, Wii giiffue etthers herredømme kerligen tiillkende, att fore merchelige szande fforffalld skylld, ære wii forhindrit szaa wii icche fram komne ære tiill then allmyndelig riigis dagh, szom aff thesse twenne riigis Raadt, Danmarkis oc Norgis szamtychtt oc beleffuett er att stande thenne neste Sanctj Joannis Baptiste dag i Køpnehaffnn, haffue wii doch werret [nw paa [vj e [syette weger paa reyszenn oc kenne gud, gantz gerne wille haffue fframdragett oc er oss gants høgligen imod att førdelssen icche szaa haffuer willtt føigett seg, Szom wii erlig welbyrdig mand oc Streng Ritther her Eske Biille høffuitzmand paa Bergenhwss wor kere mett broder, kerligen bedet oc [tesse [thenne breffwiisere hederlig mand her Jens kanick i Trwndhem [och Trogelss Jute wortt szendebudt beffalet haffue etther herredømme ydermere att berette wille, kerligenn bedindis etthers herredøme thennom att wille bethro [huer j syn stett besunderligen liigerwiiss szom wii personligen tiill stede wore, och vpaa thett att jngen tesse ffor ne twenne riigis handelle oc anliggende tiill en christenn koning [oc herris koer oc wdwelellze skall nogett ffore wore bryster skylld vphollis i noger maade, Tha haffue wii sendt [etther herredøme Erwerdug fedre, Erlige Strenge Ritther herrer och godemend Norgis Rigis Raadt wore kere mett brødre szom komen ere eller komendis worde tiill ffor ne riigis dagh Och etther herredøme [mett samt erwerdug father i Christo och herre her Offue Bylle biscop i Aars erlig welbyrdig man och streng ritter her Mogens Goyde Danmarcks rijges hoffmester wore besunderlige godwillige herrer och wenner szamtligen wortt obett beszeglet breff och ffullde machtt mett en jnstrux waare gode raadt grwnd oc mening [paa att handle formeere och fforbedre effther som gud giffuer naade tiill szom [och same wortt obet breff oc jnstrux ydermere forklarer Szaa er wor gants kerligen bønn, hwer i sind statt, i alld æres erbedning oc tiill etthers herredømme wor gants fforthrøstning thro oc loffue stillindis att etthers herredømme wille thette riigis oc thess menige jndbyggers geistlig oc werdzlig langwerinde bestand oc beste wiide, handle, raade oc daaede, hwar wii oss fuldkomelig oc throlig tiill etthers [670 aar1534] herredømme [vdinnen forlade, och wille thett gants gernæ hwer i sind stedt i all tiilbørlighed kerligen fforskyllde, oc willelig fforthiene, Oc wii wille doch end nw all wor høgiste fflyett fore wende selffue personligen att komme, hwilchet i sandhet gud skall kennde, Then szame allsswoldugiste gud wii etther herredømme tiill siæll liiff oc all lucksalighetz welffartt beffale Datum Bergenn then xxiij dagh mensis Junij Anno Christi mdxxxiiij wnder wore signeter
Hoffwerdug e erwerduge werduge feddre erlige strenge rittere och godemend [Danmarckis menige Danmarckis rijgis raett wore besunderlige godwillige herrer confidereret brødre och goede wenne kerliigen.
Med her Jens Oluffsson - Actum Bergis, Anno dominj M D xxxiiij
Erkebiskop Olaf af Throndhjem bemyndiger Biskop Hans (Reff) af Oslo og sin Kannik Hr. Jens Olafssön (Brat) til at modtage af Hr. Trud Ulfstand, Hövedsmand paa Varberg, en Guldkalk og saamange Rhinsgylden, at det tilsammen udgjör 600 Rhinsgylden, samt til at udstede Kvittering derfor og kassere det af Hr. Trud Ulfstand og Hr. Klaus Bilde derpaa udgivne Brev.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1822). Halvark, Patent med Levninger af det bagpaa trykte Bispesegl.
Wii Oluff mett gudz naade Erchiebisp i Trondem oc paffuelig sedis legatt gøre witterligt ffor alle mett thette wort obne breff at wi haffue beffallet och tiiltroet, och mett thette wort obne breff beffalle oc tiiltroo verduge ffader, i gud bysp Hans i Oslo och heiderlig mand her Jens Oluffson wor Canick ath annamme och vpatbere aff Erlig welbiirdug mand oc Streng Riidder her Trwdh Vulffztand høffuitzmand paa Wordberg ein guldkalck och saa mange reinsgl e thertiil som fforløper seg mett kalcken paa sex hundrede reinsgl e, och naar som ffor ne werduge ffadher och heiderligh mand her Jens haffue anammett the sex hundrede Reinske gl e thaa skulle the haffue ffuldmacht att giffue her Trudh ein quittantz vppaa ffor ne peninge Oc i samme quittantz skall her [671 aar1534] Trudh oc her Clauss Byldes breff som the oss ther vppaa samptligen giffuit haffue gøris machtløst Tiil yttermeire wissen och sandhet herom lathe wii tricke wort jndsigell bagh paa riggen paa thette wort obne breff Datum ecx Curia nostra Archiepiscopali Bergensi xxiij die mensis Junij Anno Mdxxxiiij.
Fortegnelse paa de Gaver, Erkebiskop Olaf af Throndhjem fik og bortskjænkede under sit Ophold i Bergen i Aaret 1534.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3279). Halvark, sammenlagt efter Længden, uden Segl. Mindst med 3 forskjellige Hænder
Skenck Jørgen Hessp. 1. Jtem Eske Bilde skencte j te win iiij øxner j lest øll j fat mumme ij t r tueback xxx j ame win j t e Prysk torsk j lest øll j t e herszegryn j t e bohueitegryn Her Vincencius Lunge Johan de Quode j lest øll j te Rinst win xv j ame win j t e Camper tueback Marthen Prang De xviij mend j lest øll j fat Rinst vin ij tr tueback xxx ij t r miød ij tr hueiteueggen j lest Lybst øll ij t r Rostocker øll ij t r hueitemiøll Jon Botolffzon Tuo quinfolck paa Askp. 2. ij ferske laxer ij lamb iij lamb lagmannen j Bergen Abothen i Lyze ij øxner j t e raff j t e spec iiij lamb ffru Jngerd iiij laxer Eyn t e smør, j t e fru Elin Elin Bønderne paa Tosken Her Nils i Bergen Bergen ij saauder j t e tueback ij t r øll [672 aar1534]  Jon Ellingsszon Jomffru Magdelen j oxe j oxe v saauder j (?) rot j t e j slag smør raff j t e spec v smaloste p. 3.Jtem Morthenn Prang xxx woger fisk Jtem Jørgenn :xxx: voger fisk Jtem Johann de Quaade xxx woger fisk [Jtem lagmanden i Bergen j t ne raff och i t ne spek [Jtem Jomfru Magdelen j t ne rotsker j t ne raff oc j t ne speck Jtem i Graabrøder j t ne raff j t ne speck Jtem naagenn andnenn fisk Jtem ij nødzfalkøtt Jtem vj faarekropper Jtem naagenn penninge Jtem Abbadissenn j stycke miøll j t ne twibagh smør oc i vxe ij woger fisk Jtem almus folk tiill Sancte Jørgenn och Sancte Karin [Jtem mester Geble x tymmer graawerk 11 p. 4.
Skenck j Bergghen Anno Mdxxxiiij.
Erkebiskop Olaf af Nidaros bekræfter Broder Gunnar Björnssons Valg til Prior i Helgeseter Kloster efter den afdöde Prior Olav Throndssön samt stadfæster alle af hans Formænd Klosteret tidligere tilstaaede Friheder og Tilliggelser, forsaavidt Klosteret fremdeles skal henhöre under Erkebispens Jurisdiction, men i modsat Fald tilbagekalder han samme.
Indført i Throndhjems Kapitelsbog No. 2 p. Papir i d. kgl. Bibl. i Kbhvn. Ny kgl. Saml. fol. No. 998, fol. 3. a. (Trykt i Langes Klosterhist. 1 Udg. S. 773-74 efter en mindre god Afskrift i danske Geheimearkiv).
Confirmatio Reuerendj patris dominj Gunnarj Beronis ad prioratum domus communis vite Sancte Sedis
Olauus dei gratia Archiepiscopus Nidrosiennsis et apostolice Sedis Legatus vniuersis et singulis presentes visuris audituris et lecturis Constare volumus quod quia monasterium nostrum Sancte Sedis, per mortem felicis recordationis, domini Olaui Tordonis vltimi et immediati prioris pastorissue solatio destitutum sit de persona [673 aar1534] dilecti filij fratris Gunnarj monasterij Sedis sancte canonice electi, ob suorum exigentiam meritorum prouidimis ipsumque jn nomine jndiuidue Trinitatis illi prefecimus et presentibus eum auctoritate ordinaria priorem patrem et pastorem predicti monasterij Sancte Sedis preficimus confirmamus et declaramus finaliter per presentes curam et administrationem illius monasterij, jlli in spiritualibus et temporalibus plenarie committendo Jnsuper omnes libertates et commoditates a predecessoribus nostris Archiepiscopis Nidrosiennsibus monasterio concessas, ac res et bona alia ad dictum monasterium et mensam prioratus quomodolibet spectantia sicut ea omnia priores qui pro tempore fuerunt juste et pacifice possederunt tibi venerando patri ac priori Gunnaro et per te monasterio et mense predictis conferimus et confirmamus et presentis scripti patrocinio communimus, dummodo monasterium prefatum jn nostra jurisdictione patrocinio et regimine sicut hactenus fuerat permanserit Alioqui omnia a predecessoribus nostris Archiepiscopis Nidrosiennsibus et a nobis illi monasterio preffato quoquo modo concessa, presentibus retrahimus reuocamus et cassamus Strictissime igitur precipiendo mandamus omnibus et singulis prefati monasterij canonicis regularibus, personis inibi professis vel profitendis sepedicto patri et priori Gunnaro visis presentibus vt professiones suas rite faciant, humiliter obediant omni occasione friuola semota obtemperare non omittant Jn quorum omnium et singulorum maiorem euidentiam et firmius robur secreti nostri appensione fecimus communirj Datum ex Steinuigholm jpso die Lucie virginis Anno 1534
Erkebiskop Olaf af Throndhjem og Hr. Nils Lykke erkjende, at de 18 April have modtaget Kongens Brev af 16 Februar og endnu tidligere det danske Rigsraads, hvortil de for Tiden ikke kunne svare andet, end at det norske Rigsraad samles til Herredag i Throndhjem 23 Mai, hvorefter de haabe, at önskelige Svar skulle fremkomme; paa Breve fra Grev Christopher af Oldenborg og andre har Erkebispen ikke agtet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3291). Helark, Patent, udvendig forseglet med Erkebispens Segl i rödt Vox og Hr. Nils Lykkes i grönt. (Trykt i C. Paludan-Müllers Aktstykker til Nordens Hist. II S. 72-74. Jfr. Dipl. Norv. X No. 681-93).
Stormechtugeste konning naadigeste herre, Nest alld kongeligh oc Ffurstlige æres erbedning mett wor gantz ydmyge tiilbørlig thienstlig helssen ydmygeligeste forscreffuit mett wor herre, [674 aar1535] Werdis Etther kongelige Maiestat willindis wiidthe att nw Søndagen Jubilate kom oss twenne Etther kong. e Matte. breffue tiilhande som wdgangen och screffne ware, paa Etther kong e Matte. Slott Hadersløff tysdagen effther første Søndag i Ffaste siist forledhenn, ett obet tiill Norgis riigis raad adell, køpsted mend, oc menige allmwe Norden fieldz, annett luchtt ochsaa thes ligeste Norgis riigis raad norden fieldz tiill screffuit, hwilche Etther kong e matte. breffue, wii wdj all tilbørlig ydmyghet oc ære, wntffangett haffue, oc wii for wore personer Etther kong e matt. for samme naadeligen och gunstligen tiill scriffuelsse, gantz ydmygeligen betacche, Giiffuindis ochsaa Etther kong e matt. ydmygeligen tiilkenne, att wii tiilffornn haffue wntfangett nogen scriiffuelser, fra nogen høfflofflig Danmarks riigis raad, formelldindis om samme grwnd och mening som Etther kong e matt. oss nw tiilscreffuit haffue, hworledis thessze høgberømte lofflige gamle try konning riigers Norge Danmarks oc Swerigis oeldes ffyende thee Lybsche, och theris anhanger formidelst Edell welborenn herre greffue Christoffer aff Oldenborg haffde jndførtt en obenbarlig forderfflig kriig och feyde, tiill alle Biscopers, prelathers Ritther gode mends, menige adelsens gantz fordelgelsse och ødeleggellsse, och tiill menige riigernis jndbyggeris all wertzlige tiids wnder theris treldom och eigendøms wndertrycchelsse, hwor fraa och tiill al slig theris aff ariilds tiids langwarende begere och effther stilling oss alle then alswoldugiste gud formidelst hans w endeligen store barmhertighetz schylld beware wille, oc wnde thennom aldrig thes machtt att faa, etc. Haffue wii theris herredømme oc gunster paa samme theris tilscriffuelser, wore gode welmeninde raad swar och kerligen besched igenn tiilscreffuit, som wii oss fuldkommeligen forsee Ether kong e matt. well forwittligett er, och seg naadeligen och gunstlig ther effther och wdinnenn schicche oc retthe wille, Thii wii alle for ne raad oc welmeninger i en gantz thro godh achtt Etther kong e matt. oc riigerne, tiill thett beste, theris herredømme tiilscreffuit haffue, Oc wille wii till thenn herredag som i Trwndhem hellig trefoldighetz Søndag nest kommende forscreffuen er att stande, mett then alswoldigiste guds hielp mett werduge fedre Strenge ritther herrer och gode mend menige Norgis riigis raadz och beste mendz her i riigett, gode raad oc willie i alle Christelige, Erlige, oc tilbørlige maade, paa Etter kong e matte. ochzaa Danmarks riigis raadz tilscriffuelser, raade hande oc beslute, Och tha endeligen giiffue Etther kong e matt., theris herredømme oc [675 aar1535] gunster wore godhe ydmygeligeste Erlige kerlige oc tiilbørligiste swar, som oss forhobes Etther kong e matt. enn gunstlig welbeffall i haffue schall, i alle maade, Och wiide wii, oc fulkommeligen oss tilforlade att Etther kong e matt. aff syn kongelige høige, dybe forstand, Ffurstelige dygd oc godhett ydermere besinde kand oc will, att oss fore wore personer allenniste, wdthen andre menige Norgis riigis raad etc. jcche tiilstaar nw andhen endeligen swar att giiffue, Menn gud kenne wii doch Etther kong e matt. all lycksalighetz welffartt tiill siell och liiff gerne bede gud om oc wille, Oc end doch her mange baadhe raad och scriffuelser fra for ne Edell welborenn herre greffue Christoffer oc andre, till oss vpkommen er, hwilche wii Etther kong e matt. tiill thett beste haffue alle fare ladet och ey tiilstedt wiidere att komme, Och saa wiidt som wor machtt reccher, ey heller anamme eller tiilstede wille Ther schall Etther kong e matt. seg fuldkommeligen tillfforladhe, Oc i alle thee mwelige Erlige oc tilbørlige maade wii Etter kong e matt. kwnne tiill ydmyghett, willie oc thienstlig welbeffelighet were, wille wii aff alle wore formwe gantz godwillig tiil beffindis, Her mett Etther kong e matt. tiill alle kongelige lycksalighetz gode regemente syelss och liiffs welffartt then alsommechtugeste gud ewindeligen beffallindis Screffuit paa Stenwigholm Sanctj Georgij martyris Dag anno Christi Mdxxxv wnnder wore jndzegle.
Etther kong e matte. gantz ydmyge godwillige thienstlige Oluff aff guds forsynn Erchebiscop i Trundhem etc. Niels Lucke ritther
Stormechtigeste høffborne Ffurste oc Herre, Her Christiernn thenn tridie mett guds Naade tiil Danmark Wennden oc Gottis wdwold konning etc. Hertug i Sleswich Holstenn Stormarnn och Dytmerschen greffue i Oldenborg och Delmenhorst Naadugeste Herre gantz ydmygeligen
[676 aar1535] 
Hr. Vincents Lunge medgiver sin Tjener Lasse Skaaning en Instrux, paa hvad han skal udföre for ham i Danmark, navnlig hvad han skal forebringe den unge Kong Christiern om Erkebiskop Olafs Forhold og om Bergenhus Slots Overdragelse til Hr. Vincents, endvidere Erender til forskjellige danske Adelsmænd, især vedkommende hans Gods i Baahus Len og Danmark, Besked til Erik Gyldenstjerne om Akershus, til Jens Splid, Nils Krag, Sander Leyell m. fl.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3361). Helark, sammenlagt efter Længden, alle 8 Sider fuldt beskrevne. Uden Omslag eller Forsegling. Har været stærkt sammenlagt, hvorved det, der har ligget yderst, har lidt af Væde og Slid. Hr. Vincents Lunges Haand. (Tildels trykt i Paludan-Müllers Grevens Feide II S. 79-81).
p. 1.Jnstruxe som mind thienere Lasze Schoning schall haffue met seg neder til Danmarch anno domini mdxxxv løwerdagen post decollacionis Ioannis ewangeliste (dvs baptiste)
Jtem Ffurst at syge tisse ordt til vor naadigiste herre vnge kong Kriistiern, hoigboren furste kereste nadige herre, mind herre och hosbonde her Vincentius Lunge ethers nadis kongelige ma tts tro mand och raad lader tilbiwde ethers nadis kongelige høigmectighet synd gansk ydmyge vnderdanige hørsame tro villige plictig thieneste ethers nadis kongelige ma tt altiid mett liiff och gotz redebon atwere, Och haffwer hand ethers nadis kongelige høigmectighet ydmydeligen thette breff tilschreffwit, Nw leffris breffwit Jtem nar hans nade haffwer lest breffwit Saa adspørier hans nade teg vden twiffwel om thw noger andhen del atwerffwe i befaling haffwer, Saa schalt thw trede, ind til hans nade och hemmeligen tesse effterschreffne ord siige Allernadigiste herre, mind herre haffwer befalt meg hemmeligen ethers nadis kongelige ma tt p. 2.at giiffue tilkende, hurledis at erchebispen aff Trundhiem end nw iche haffwer samtycth ethers nade for kong i Norige, mend er hannwm imod bode aff hiarte hwg och synd ethers nade schall ther i landet kong vorde Rigssens raad syndenfels haffwer tiidtt och offte schreffuit hannwm til om siitt samtycche paa ethers nadis vegne, och mind herre bød seg til gerne at ville vere theris sendebud neder til ethers nadis kongelige maiestatt riiget beffalendis etc. mend thend erchebisp haffwer dag fra dag tiid fra tiid, sthwnd fran sthwnd forhalet thennom och ingen alwerlige scwar villet giffwe fra seg Thend tiid ther norder til erchebispen var kommet the tyender om [677 aar1535] thet slag vdtj Fyenn stod tha var thet io so forwendt oc ther i Trundhiem offwerlawt sawtt, at greffwen aff Oldenborge haffde wwnnit slawget, Tha stod thet kostelige til en halff lest tystøll bleff vplawtt vdtj borgestwen, och gamle kong Kristierns [skold schoell fortacth drucchet Thw foer eth gott Ooer thet er Christiernn Føndbo scholl Haffde ther lenge siiden verit ambasatte aff riiget neder hoss ethers nadis kongelige ma tt haffde iche erchebispen thet voldet, mind herre handler end nw idelige met bud och breff [hoes erchebispen schall gange ethers nade tilhande Ochp. 3. nw ieg affdrog haffde lawgt hannwm fore en bescheydt tiid och ther som hand thet inden thend tiid *thet iche giorde tha villde hand met the andre gode herrer riigssens raad syndenfels were fortencth i at haffue syne bud besynderlige neder til ethers nadis kongelige maiestatt Jtem Bergenhwss erchebispen och ald Nordlandene holde end nw mellom tw och siw och ere iche ethers nade handgangne vndertagne Vordehwss Slott och the leend som mind herre haffwer, the ere indtyngede wnder ethers nadis kongelige ma tts vold oc macth Jtem bad mind herre framdelis sye ethers nade at thersom ethers nade vilde giffue hannwm ethers nadis obne beseylde befalings breff lyendis at indtage bekreffte och forhandle schulle ethers nade tilhande Bergenhwss slott met alle Nordlande, hwre som hand kwnde beste enthen met macth handel dagtinge eller andre lemper, met eth offuit breff til menige almwe nordenfels tha vil hand nest gutz hielp gøre thet beste saa thet schullde ingen mangel haffue Hand haffwer vel sligt hyllest aff mange mendp. 4. ther i rigett saa hand forhober ethers nadis kongelige maiestatz vilge vel at forfremme och bekomme Jtem eth breff til her Axell Brade met gode natt hanss hustrvff sønner och dotter iomffru Margrette och begere the penninge som fru Kyrstine paa her Trwetz vegne och fru Hylle paa her Holgers vegne for eth skønt stycche Damask meg skyldige bleffue effter the handschriffters lyelse som ieg hannwm ther paa sende Dog vdtj Norsche penninge iiij #B stycche syslinge fire huide eller Dansche hwide som her i riget kwnne gangeberge were Jtem at antworde her Claws Bylde eth breff met gode natt oc at hand vil vel gøre och vere mind fogett Nielss Tybo som ieg haffwer seedt paa Moland altiid behielpelig och bistandig til thet beste for mind schyld Oc syge hannwm at ieg ved meg vel for [678 aar1535] wart om Moland for alle the Scwendsches tiltale i vatsomhelst the meg tilthale ville for tilbørlige dommere offwerbødig at scware thennom Norigis lawg p. 5.Jtem at antworde her Tyge Krabbe ett breff och syge hannwm hans hustruff och barn mange twsinde gode netther paa mind hustrues och myne vegne och at ieg begerer hand vil ramme och viide mitt beste hoss vor nadigiste herre om Bergenhwss etc. Jtem at vnderwise her Tyge, och her Axell Brade [och her Claus Bylde hemmeligen om for ne erchibispes sag Jtem breff til Erich Gyllendstierne met gode natt paa frwernes och myne vegne tesligest gode natt til Erich Vgerup Ienss Spliit Peder Schram Hans Bysterfeldt oc Ioachim Strach som haffwer sind fader her Jtem at wnderwise Erich Gyldenstierne hwre alting stoor til her po slottet om bygning slachter och anden dell, begerendis atwiide nar gud vil ieg schall forwenthe hannwm hiem igen, och at thette slott schall hannwm frij och vforplicthet hiemkommendis fuldkommeligen offwit for stande Schulde ieg end fortørne en gansche furste ther vdoffuer ther maa hand seg fuldkommeligen och aldelis til forlade p. 6.Jtem [at drage eth breff til Iens Spliitt och at syge hannwm ieg haffwer ganske och aldelis ingen schriffuelse foott fran hannwm siiden vij schyldis att hwilchet meg gansk storligen forwwnder och Iesper Folcgordtt hade helder ingen scriffuelse fran hannwm oc at ieg vilde helder giffue en karld en Rynss gylden for hwert breff at schriffue for hannwm før end ieg vilde mystet, Weyen er lang och forlangen effther tyender vdtj tesse tyder faste lengere Jtem ther som Ienss Spliitt haffwer noger penninge behoff tha mw hand haffue the penninge ieg schall haffue aff her Axell Brade fore thet damasch som hand selff ved best regendschaff po Thii hand solde thet poo myne vegne Jtem at syge hannwm och alle the gode karle meg met tro och ære thiene mange gode netter po myne och mind hustruis vegne Jtem at drage til Loland til fru Metthe her Iehannd Oxes met breff och begere aff hynde at ville lade sind schriffuere forclare thet regendschaff och vpbørsel aff mitt mørne gotz i Loland Falster och Sieland som her Iehan Oxe hues siel gud nade wppebar och hwnd selffwer tesligest effter mind kere mooderss død p. 7.Jtem at hwnd vil gøre som en god fenche at fornøge och bethale teg paa myne vegne vdtj gode penninge for ald for ne vpbørsell tesligest for sagefald effter(ty) jeg saa vell som andre gode [679 aar1535] mend offwer ald Danmarch haffwer mitt gotz friitt met kongelige renthe mend [gesterij och fornødtz holding och arbeyde mwe the haffue for therris wmage Jtem endeligen at wpspørie hwar boo och boschaff met sølff och andhen deel er bleffwit effter mind moder och flye meg ther wppo clare register Thii at ieg haffwer mind moderss breff paa alle løsøre som hwnd effter seg lod meg aleneste tilkomme schulle Jtem och at for ne fru Metthe vil samme løsøre och boschaff meg til gode och truerhand i forwaring anamme ind til saa lenge gud vil vij findis giffwendis meg siitt breff paa hwre meget hwnd anammer Jtem foer ieg teg met eth register paa alt mitt mørne gotz Jtem altiid athaffue blech och papir hoss seg at andtegne met alle tyender etc. Jtem at tegne meg and hoss scriffueren paa Bahus ho somp. 8. thend Molande gordt i pant haffwer och hwre dyre och hwad ther aff goer Jtem endeligen at wpspørie hwar mind laboch och andre myne schøne bøger bleffue som vore i thet store skrynd greffwen fich och handle meg thennom til løsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . Jtem hemmeligen at forfare om hues [som] ieg haffde i Vorberge Jtem end . . . . . . . . . . . naffn paa alle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Danmark haffuer . . . . . . . . . . . . . Jtem [Niels Krach at] tage seg alt mitt mørne gotz and saa lenge gud vil vij findis och sender ieg hannum ther vppo mitt obne befalings breff Jtem ther som Niels Krach iche findis eller seg sliig befaling offwertage vil tha at forhandle met for ne fru Metthe at hwnd thet framdelis vil i befaling haffue ind til saa lenge gud vil ieg til Danmark kommer Jtem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . nar vnge kong Kristierns krøning schall stande Jtem at thale til Sander Leyell om thet . . . . . . . . . . om rwg so och nogre twsinde tachsten hand meg skyldig er jtem til tale hannwm om jth(?) twsinde tachsten ieg och hannum betalt haffuer
[680 aar1535] 
Erkebiskop Olaf af Throndhjem tilkjendegiver Biskop Hans Reff af Oslo og Hr. Vincents Lunge, at han, da det norske Rigsraad ikke kan komme til Throndhjem, har sluttet sig til de söndenfjeldske Rigsraaders Valg af Hertug Christiern til Konge, hos hvem han beder sig anbefalet af dem.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3292). Brevform; Helark, med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet i rödt Vox. (Trykt i Paludan-Müllers Aktst. til Nordens Hist. II S. 136-37).
Olauus dei gratia Archiepiscopus Nidrosiennsis Et apostolice sedis legatus,
Premissa fraterna et amicabili salutatione cum promptissimo gratificandi affectu kere herrer brøder oc besynderliigen gode wenner giffue wii ether kerliigenn tiilkenne at effter thii at werduge ffedere strenge Riddere oc gode mend Norgis rigis rod wore kere metbrødre oc i, icke ffor lagliig fforffald skiild kunne komme hiit tiill Trondem, Thaa ere wii nu saa aluorliigenn tiill syns att wii samtycke och ffulbyrde ffor wortt huffuit thenn karyngen som i werduge ffedre oc strenge ritter Sunnendffieldz giort haffue, i the hellige Treffoldiighetz naffnn hogborne ffurste oc mectugiste herre, hertug Cristiern etc. thiill wor herre oc konung at ware wppaa thet at thesse twenne høgloffliige konge riige som i langsam tiidtt wnder eyn konung endrecteliigenn sammen woritt haffue ei skule bliiffue wenig oc atskiilde aff huilkenn wenigheett mangffold gudz ffortørnelse stoor skade oc fforderff aff komme kunne Tij bede wii ether kerliigen atij wille fførde och ffremme oss hos hans kong e Matt. oc Danmarcks Riigis raedtt thiill thet beste wii wille mett gudz hielp fflij hans Nade wortt Stychtt i hender wttann alld jttermeyre kostnett eller beswaring oc ware hans nade hold och troo som wii wille fforsware ffor gud och ware bekend ffor hans kong e Matt. wii wille thet och kerligenn mett ether fforskiille och i hues maathe wii kundne ware ether tiill willie och kerlighet skule i altiidt ffynne oss ganske weluillige Jn Christo valeant fraternitates vestre eique ac Sancto Olauo quam felicissime semper recommendate Ex Curia nostra Archiepiscopalj Nidrosiensi feria sexta proxima post diem natiuitatis Mariæ Anno Mdxxxquinto nostris sub signetis
Reuerendo in Christo patri domino Joanni Reff dei gratia Episcopo Asloensi Strenuoque equiti aurato domino Vincentio Lungio confratribus et amicis nostris charissimis.
[681 aar1535] 
Den Throndhjemske Kannik Hr. Jens Olssön (Brat) meddeler Erkebiskop Olaf af Throndhjem, hvad der i de sidste Dage er forhandlet inden Rigsraadet i Oslo, hvor Biskop Hans Reff og Provsten ( Morten Krabbe) paa Erkebispens Vegne have sluttet Forlig med Hr. Vincents Lunge, der nu skal drage til Danmark og forhandle Erkebispens og Biskop Mogens af Hammers Sag hos Kongen, hvorfor Erkebispen bör vise ham Tiltro; Hr. Jens vil efter Begjæring fölge med til Danmark, hvor han antager at kunne være Erkebispen til Gavn, i hvilken Anledning denne med det allersnareste maa sende de nödvendige Penge og Breve om sin Tilslutning til den unge Kong Christiern, der upaatvivlelig bliver den seirende, da de til Hertug Albrecht (af Mecklenborgs) og Greven af Oldenborgs Tjeneste ved Elben samlede Tropper ere adsplittede. Hr. Klaus Bilde, der siges at skulle have "Bergens Stift", samt Biskop ( Hans Reff) og Hr. Vincents Lunge komme sandsynligvis til Throndhjem.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3335). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Vaabensegl (Ringsignet) i grönt Vox. Egenhændigt. (Se fölgende Brev).
Myn ydmyghe willighe plictughe tro tieniste eder naadhe altid tillfforn Kære herre werdis eder naadhe att widhe att iegh nu her till dags haffuer wæritt vpholden hær y Opslogh huickett eder naadhe well behaghe skall att saa skett ær Kære herre werdis eder naadis hoguerdughett attwidhe att i lørdagx bleff ieg inkallett y byspens mack fforraadhett gaff da myn her byspen meg till kenne att kongelig maiestatt haffuer vdskyckett och afførdrett her Clauus Bille mett drabelig merkelighe och wictigheHer Clauus erendhe och werffh att skulle draghe till Trondheim till eder naadhe spordhe the godhe herrer meg aatt vm iegh hadhe eder nadis secrett eller insegell att thett kunde besegles huatt szom hær fforhandlett och beslutett bleffue effther thi att eder naadhe haffuer sett all tro och loffue till dem vm all handell gaffh iegh dem daa till kenne att iegh hadhe eder naadis insegell hoss megh, Tyctis dem daa alle raadelictt were, paa thett att thii icke skulde bekaasthe eder naadhe eller almugen paa wegen, att altt rigens raad sunnen ffiels skulde her fforscriues och fforsamles att raadslaa och handle vm rigens och eder naadis beste etc. eder naadhe kan dog berede seg der paa vm her Clauus Bille icke will giffue seg till ffrijs mett mindre en han kommer till Trondhem Kongelig maiestatt haffuer screffuid bysp Hans till och her Vincentio atthebysp Hans skulle drage till Trondheim mett her Clauus etc. Kære herreher Clauus werdis eder naadis hoguerdighett att widhe att bysp Hanss och prowesten haffue ganske møkitt fforarbeitt ffor en dhe kundhe [682 aar1535] stelle [hanum her Vincentium till ffrijs och gøre hanum till eder naadis wenn, J gaar bleff ieg inkallett ffor raaditt stood tha her her VincenciusVincentius vp oc *beglagett seg att ord breff och segell icke holdis mett machtt giffuendis til kenne att han hadhe vdskickett y szummer till eder naadhe sitt sendebud Hans scriffuere och war begerendis att eder naadhe wilde giffue hanum peninghe ffor dhe tusene j m woge fiskwaghe ffisk etc. Swarede tha eder naadhe att y wilde gøre breffwid ffyllist och giffue hanum ffiskin y Beren Skickett han sitt bud till Beren och tit och offte loott fformane eder naadis wmbesman, suare han att han hadhe der paa ingen beffalling och ffec han icke daa mere en j c waage ffisk huickett hanum hordelegen till hierthett gangett haffuer och møkitt annitt ontt haffuer hanum weritt ffore sactt, dog paa thett att slig tuedractt icke skulde fforhindre den fforligelse mellom kongelig maiestatt och eder naadhe och effter byspens och prowestens langsamelig beger gaffh han dem syn hand der paa att han will were eder naadis wenn affh hierthett och fforffyrdre eder naadis sack hoss kongelig ma : och Danmarcks raad till thet besthe mett saa skell att breff och segel szum hanum och ffru Ingerd giffne ere skulle holdis wid machtt Att thet saa skee skall wbrøteligen haffuer myn her byspen och nota beneprouesten ractt hanum handen paa eder naadis wegne Och war her Vincentius y same fforligning begerendis att huicken szum ffyrst aff brøtt skulle dhe gode herrer ffalle y mott och der paa racthe byspen och prouesten hanum handen cum iuramento daa till sadhe her Vincentius dem paa eder naadis wegne eitt gott och Oraciocristelictt wenskap begynthe han daa att lese eyn orass sum han skall haffue paa Danske ffor kongen ganske skøn der vdhi gør han ganske erlegen och merkelegen eder naadis och byspens aff Hammer vndskyldingh och acther han thet saa att begaa hoss Danmarcks raad hanss wenner att the skulle strax indffalle och bedhe ffor eder naadhe saa att thet bliffuer endeligh fforlictt mellom kongen Danmarcks raad och eder naadhe ffør en han naagett handler vm rigens erendhe etc. Kære herre eder naadhe staar ganske ille mett kongen och eyn partt aff Danmarcks raad den euighe gud haffuer synderlig beuarett eder naade till denne tid ffraa eder naadis wuenner, kære herre iegh raader at eder naadhe nu synderlegen beuiser seg gunstelegen och well mod her Vincentium Han beklagett seg y gaar att han haffuer till fforne giortt suaare reiser till Danmarck paa rigens wegne och inthitt ffaat sum hanum haffuer bleffuid loffuidh Nu er han begerendis [att [683 aar1535] och dhe andre gode herrer paa rigens wegne att eder naade wildhe sende hanum iij c Rens gyllen anten y gull eller sylff affh kro-iij c r. g. nens peninge och affgifft eller aff her Nils Lyckis peninghe Jeg raadher eder naadhe y sandhett att eder naadhe thette ingelunde fforsømer *ey huatt raad paa fferdom kan bliffue ffordi iegh kan inthitt annitt middell tencke vten att eder naade nu brukær her Vincentio och gøre hanss och dhe godhe herris willie her vdhi Thet same raader bysp Hanss ganske ffulkommelig vm eder naadhe will bliffue mett machtt Och haffuer bysp Hanss raatt att edernota specialiter naade scriffuer her Vincentio till ganske kerligen saa att eder naadhe setter all handell tro och loffue till hanum mellom konge. ma. och eder naade Jtem raader och bysp Hanss att eder naade skulde vm same handell scriffue her Clauus Bille till eitt breff och her Vincentio eitt och saa baadhe till hobe eit etc. ffordi dhe draghe strax neder naar handelen er besluthitt Jtem haffuer iegh till sachtt dhe godhe herrer vden all fforfaldh att eder naadis bud skall wære her ygen innen Lucie mett hyllings breffuid credentzennota hyllingsbreff och andre eder naadis breff Her vdhi kan nu eder naade seg besinne vm eder naadhe nu sielff will scriffue kongen till eller setthe thet y bysp Hansis hender sum till fforne till saa lenghe att handelen er beslutitt Hanss naade seg daa weitt att rette effter leligheten The godhe herrer haffue thet saa besluthett att ieg skall draghe mett her Vincentio till Danmarck Huickett ieg ganske gerne ffor edher naadis besthe och welfferd samtycker iegh kan derher Jens møgitt ffaa att høre och widhe szum eder naadhe eller ieg icke till fforne weitt och hoppis megh nest gudz hielp att iegh skall fføre eder naade wisse tidinder huar effter eder naade seg retthe skall nar gud will ieg kommer ygen Her vm kan eder naadhe ytermere giffue meg all syn willie till kenne, Kære herre will eder naadhe werdis att skicke strax budett till bage ygen anten thette samme eller eitt annett sum seg mett breffuen skynde kan vm herrene icke skulle drage till Trondheim pæningene kan ederNota om penningen naade skicke mett eyn annen eller ij sum visse ære och eder naade well betror, den sum breffwen ffører maa inthitt fforsøme seg Kære herre eder naadhe will werdis att betencke seg well saa att inthitt bliffuer fforglømtt synderlig att eder naadhe inthitt fforsømer vm her Vincentio etc. Jtem vnge koning Christiern ffaar wisselig fframgang hær er nu inthitt annett middell till Huatt sum sactt war vm *plasgrøwin war alsamen løgen Jtem der war naagett ffolck fforsamlett paa Eluen sum skulde kommitt hertug Al [684 aar1535] brectt och greffuen till hielp de ere slett fforiagett och fforslagne Jtem kongens canceller haffuer screffuid prouesten till att nar sum her Clauus Bille kommer skall han ffaa breff paa Beren stictt Her mett eder naadhe till liffs och siels welfferd den almectegiste gud beffallendis screffuid vdhi Opslog mondagen nest effter Martini Anno 1535
Eder naadis ydmighe tro tienere Jens Olsen
Werdigiste ffader och Herre Her Oleff mett gudz naade Erkebysp till Trondheim och Paueligs sedis legatt myn gunstighe och naadighe Herre.
Her Iens Oluffzonn
Kanniken Hr. Jens Olssön beretter Erkebiskop Olaf af Throndhjem Indholdet af et Kongebrev til Biskop Hans (Reff) af Oslo angaaende hans og Hr. Klaus Bildes Reise til Throndhjem, for at Erkebispen kan tage sine Forholdsregler; Brevskriveren og Hans Bisterfeldt tilraade at benytte Hr. Vincents Lunges Mægling hos Kongen, hvorfor han bör tilskrive ham venligt og love at overholde, hvad der er blevet lovet paa hans Vegne af Biskop Hans og Provsten i Oslo; Begivenheder fra Krigen og andre Nyheder fra Danmark meddeles.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3336). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Vaabensegl (Ringsignet) i grönt Vox. Egenhændigt. (Se foregaaende Brev).
Premissa debita reuerentia cum omni honoris ac seruitutis obsequio Kære naadige herre werdis eder nadhe att widhe att kong ma screffh bysp Hans till saa lydendis Wi haffue nu afferdighet her Clauus Bille till raadett norden ffiels etc. der er slettiste eder naade inthitt benemnd Jtem att handle effter wor instruxis lidelse etc. der staar inthitt y att han haffuer wor ffulmacht eller ey maa well skee der sum eder naade icke will ingaa [oc effter instruxens lidelse skall han drage lige god till bage ygen och kan den instrux wære suar etc. jtem Thj bedhe wi eder att j wille ffyllie her Clauus till Trondheim att wi kunne haffue nogre wenner innen døren naar han bliffuer wist ffor døren etc. Kere herre thet giffuer och naakott att tencke paa etc. Thette er [685 aar1535] screffuid i den maathe att eder naadhe kan dissbetre were her fforsyntt vdhi etc. Kære Herre eder naadhe screff megh till mett her Vincentij budh att edher naadhe skulde wisseligen bliffue fforuarett effter tidzens leiglighett kere herre saa weid ieg icke mellom gud och meg bære maathe och middell en sum ieg haffuer screffuidh y thet andre breff ieg weitt ingen der eder naadhe kan nu bære bruke en her Vincentio Kere Herre Hanss Bisterffeltt gaff meg till kenne att eder naadhe skulde bruke alle dhe wenner eder naade kunde mellom kong ma och eder naade di raader iegh eder naadhe ffulkommeligen att eder naadhe gør de gode Herris och her Vincentij willie vm dhe peninghe vm eder naadhe will bliffue wid machtt Jtem kere herre den tid her Vincentius racte byspen och prowesten handen att han [kunde skulde wære eder naadis wen aff hierthitt war thet och eyn articell at han begeritt att huatt han handlett mett kongen och Danmarcks raad paa Norgis och rigis raadz beste etc. att Norgis raad wille staa ffast mett hanum och icke ffalle hanum y ffraa sum te till fforne giort haffue Der ere y Danmarck maa well ske mange Holster och andre sum wille haffue fforlening her vdj rigitt ieg weitt att her Vincentius icke will dett till stedhe och annett mere slictt etc. Saa raader ieg eder naade aff mitt fføgett fforstand att eder naade will scriffue her Vincentio till att eder naadhe icke wiste han war eders naadis wuen etc. huickitt onde fførere haffuer giortt etc. och tacke hanum att han wilde late seg seie och att eder naadhe will holde hanum al den deell sum bysp Hanss och prouesten haffuer till sactt hanum fforuentendis dett same aff hanum ygen etc. Jtem eder naade wilde scriffue hanum till och beffalle hanum alle rigens erende och till seie hanum att huatt han handler [will eder paa rigens beste och wegne att eder naade will staa bi och ffast mett hanum etc. Jtem ieg screff eder naade y thet andre breff att eder naade skulde scriffue hanum och Her Clauus till til hope dett meiner ieg eder naadis handel alleine mett, mellom kongen och eder naade, rigens erende will her Vincentius alleine haffue y beffalingh etc. Kære herre iegh kan fformerke paa thet breff sum Her Clauus screff bysp Hans till att han will ffulnær till Trondheim saa att eder naade kan der och were ffortenctt vdj etc. skicker budditt till bage ygen thet snareste eder naade mugelictt ær oc scriffuer meg all beskeid till vm ieg skall antuorde dem breffuen eller ey sum eder naade hijtt sender [eller ey vm de drage nord paa etc. Jtem hær er ffor wisse tidinder att alle [yh: Noua] [686 aar1535] Stederne ere tredde ffraa the Lybske saa ner sum Wismer Jtem Landskrone och Wordberg by ere vpgiffne Jtem de aff Malmø handle nu ffast mett konge ma : Jtem y Køpenhaffn gelder eyn tunne smør xx marck oc hundret de aff Køpenhaffn gøre dem stoor skade vdj legeritt et econtra Jtem hær ær ffor tidinder att Erick Wgrup skall haffue Wordberg læn Her Trud ligger ffor Wordberg slott Hans ffrue ligger y barseng paa slotthitt Jtem Lange Herman er nu bestallitt paa Kallenborg och haffuer han giortt stoor skade dette aar etc. Jtem Krogen holder ennu ffast etc. Hijs paucis sitt vestra pa(ternitas) optimo maximoque deo commendata ex Anslogia feria 2 proxime post Martini anno 1535
Vestre pa(ternitatis) Humilimus Joannes Olaui
Reuerendissimo in Christo patri ac domino domino Olauo dej gratia ecclesie metropolitane Nidros(i)ensis Archiepiscopo necnon apostolice sedis legato domino meo colendissimo.
Erkebiskop Olaf af Throndhjem takker Biskop Hans Reff af Oslo for den Aftale, han og Provsten (M. Morten Krabbe) paa hans Vegne have truffet med Hr. Vincents Lunge, om han end havde ventet sig mindre strenge Vilkaar; han vil snart sende de begjærede 300 Rhinsgylden, hvorimod han sender Hyldingen, Kredentsbrevet og Instruxen ubeseglede tilbage, da han ikke har noget Medlem af Rigsraadet hos sig, men erklærer sig enig i alt, hvad de i Oslo værende Rigsraader beslutte. Smaasvenden, der kun med Vanskelighed og paa Skid er kommen til Throndhjem, har han kun beholdt i 2 Dage, og sender ham nu tilbage igjen til Oslo, medens Brev og Penge til Hr. Vincents snarest mulig skulle fölge med et andet Bud. Hvis Bispen og de andre Herrer ville komme til Throndhjem, hvorom han i saa Fald beder sig underrettet, skulle de være velkomne, men Rigsraadet nordenfjelds lader sig paa denne Aarstid ikke samle med kort Varsel.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3293). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben) i rödt Vox. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 717-22 og VIII No. 730-32).
Olauus Dej gracia Archiepiscopus Nidrosiensis Et apostolice Sedis legatus
Premissa fraterna et amicabilj Salutacione cum promtissimo gratificandj affectu Kiere herre Broder och besynderligen [687 aar1535] gode wenn tacke wij eder kierligen for all ere dygd och broderlige trofastheitt szom y oss altitt giortt och beuist haffue och besynderligen for then merkelige handel szom y mett samptt her prostenn paa waare wegne handlett mett Erlige velbyrdige mand och Strenge Riddere Her Vincencio Lunge om eyth trygd och fast vendskap huilkett vij gerne mett eder forskylle ville Vij haffde doch jnthet saadantt formodett oss aff hans Strenghett szom her Jens scall vell ytermere geffue eder thill kiende Doch ville vij mett gudz hielp saa skicke thett att jcke skall finnes brøsth paa waare siide Gud geffue thett att hand wille holle oss thett szame baade lønligen och openbarligen szom wij nu fulkomligen forlathe oss thill Och paa thett att alting maa bliiffue wid syn form och skick och faa eyn lyksamligen framgang ville vij effter eders raad och begerelsze sende honum thill hande mett thett fiirste mett vort eigett bud iij c Rins gl. aut equivalens till terepenninge paa Riigens och alless waaress wegne och er oss well behageligen at her Jens følier honum ned thill Danmarck och om thett saa skeer at her Clauus Bille jcke drager hiitt thill Trondem szom hand j befalling haffuer aff kong e Matt. alles waar kieriste naadigste herre Tha forlathe wij oss nu som thill forne fuldkommeligen till eder at alting bliiffuer besegeld och skickett y beste form och meining paa rigens och alles waares wegne, Copien aff hyldingen credencz breff och jnstrvxenn szende wij nu eder mett thet(te) vort bud vbesegeld ygen effter thij att wij jngenn nu haffue her hoess oss aff vaare kiere mettbrødre Norgis Riigis Raaedtt etc. Ffulkomligen samtykkendis och beuiliendis huad szom Verduge ffedre prelater Strenge Riddere och gode mend Norgis Riigis Raaed vaare kiere mettbrødre nw y Oslo forsamblett eyndrecteligen beslutendis worde Waar Smaasuend kom hiitt thill oss Dominica 2 da Aduentus med alles eders gode herris breeff och haffde hand hafftt eit ganske swaartt føre saa att hand motte løpe paa skiid offuer Doffre ffield och alle skoger ther nordhen fore Och paa thett att jnthett sculle bliffue forszømett afferdett Vij honum paa ij dager jgen suder thill Eder Och eytt andett bud mett penningenne ville Vij lathe følgie effter mett thett snareste Ock tha wille vij szom wij ock nw giortt haffue scriffue mett yterste lempe och fliitt forbenemde her Vincencio thill saa att oss forhoppess att honum skall well falle thill willie etc. Kiere herre Broder Ther som leiligheithen icke andeledis wille begeffue seg end y gode herrer scule drage her vp tha ock scule y ware oss ganske velkommen Och vij ville [688 aar1535] mett Gudz hielp skiffte mett eder alle och huer serdelis huad szom Gud oss best forlentt haffuer Och bede wij kierligen och gerne att vij motte faa eitt bud vførtøffuid ther aff Vij ville thett gerne forskylle etc. Riigens Raaett heller nogre ypperste mend her norden fiels trøste wij jcke paa nogen kortt thiid kunne forsamble saa aars szom nw ær szom y well sielffue merke och ytermere besynne kunne Kiere herre Broder effter szom handlenn esker och leiligheiden seg begiffuer raamer Riigens och vort beste och gaffn szom vij Eder fuldkomligen tiltro Vii ville thett kierligen forskylle och y hues maathe vij kunne vare eder thill vilie och kierligheitt skule y finne oss altid veluiligen ock redeboenn Cum his paucis valeat ffraternitas vestra Deo diuoque Olauuo ad annos Nestoreos recommendata Ex curia nostra archiepiscopalj Nidrosiensi jn profesto Concepcionis Marie Anno Christi Mdxxxv Nostro Sub Sigueto
Reuerendo jn Christo patri ac domino domino Johanni Reeff Dej gracia Episcopo Asloensi fratrj et amico nostro charissimo
Erkebiskop Olaf af Throndhjem underretter Biskop Mogens af Hammer om, at han fra Biskop Hans af Oslo, Provsten (M. Morten Krabbe) og Hr. Vincents Lunge har faaet Besked om, at Hr. Klaus Bilde omkring 13 Decbr. vil komme til Oslo for paa Kongens Vegne at underhandle om Hyldingen og en Sölvskat, hvorfor Biskop Mogens og Hr. Gaute Galde ere kaldte til Oslo for at raadslaa, saa Hr. Klaus ikke behövede at drage til Throndhjem, hvilket kun vil ske, om de ei kunne enes der, i hvilket Tilfælde Erkebispen har givet Hr. Jens Olufssön (Brat) Besked til Biskop Mogens.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3295). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben) i rödt Vox.
Olauus Dej gracia Archiepiscopus Nidrosiensis Et apostolice Sedis legatus
Premissa fraterna et amicabilj Salutacione cum promtissimo gratificandj affectu Kiere herre broder och besynderligen gode wen geffue wii eder kierligen thill kienne att Bysp Hans prostenn och Her Vincencius haffue screffuit oss thill att Her Clauus Bilde er foruentendis thill Osloo Sancte Lucie tiidt mett nogen drapelige erende oc werff fraa kong e Matt. och jnd thill meynige Norgis Riigis Raaett vm hans naadis hylding och ein stoer landzhielp heller [689 aar1535] sylffskatt Och att the ther fore haffue forscreffuett eder och Her Goute Galle thill Osloo vnder then meyning at the wille tha geffue seg y handell mett her Clauus saa att hand skulle jcke haffue behoff att drage hiitt thill oss och the mett honum, kiere herre broder gaar then handell for seg vdij Osloo tha biide wij eder kierligen atj wille raame och wiithe Norgis Riigis waartt och alle andre beste saa at jcke blifuer nogett besegeltt szom schadelicht eller vlidelicht kan ware, Er thett saa att the gode herrer jcke kunne giøre her Clauus vilie y Osloo tha formerke Vij veell ath the well komme oss sielffue til tals her j Trondhem etc, Her Jens Oluffzon haffue wij geffuit y befallingh att giiffue eder naagett thill kenne om herren drage hiit nord paa bedendis atj wille betro honum ther vdij som wij wore Eder sielffue thill talss Vij wille thett gerne mett eder forskylde Och y hues maade vij kunne ware eder thill vilie och kierligheitt scule y finne oss altiidt veluillige Cum his Reuerendissima paternitas vestra Deo et Diuo Olauo regj semper sit recommendata Ex curia nostra archiepiscopalj Nidrosiennsi profesto concepcionis Marie Anno Christj Mdxxxv nostro sub signeto
Reuerendo jn Christo patri ac domino Domino Magno Episco(po) Hamarensi ffratri et amico nostro charissimo
Erkebiskop Olaf af Throndhjem forklarer Hr. Klaus Bilde, at han af Biskop Hans af Oslo, Provsten og Hr. Vincents Lunge har hört, at han i Kongens Erende kommer til Oslo, og da Rigsraadet söndenfjelds har Fuldmagt at handle paa det hele Raads Vegne, vil det neppe være nödvendigt, at han drager til Throndhjem, hvor han dog i Tilfælde skal være velkommen til Forhandling, skjönt Rigsraadet ikke snart vil kunne samles paa denne Aarstid; reiser han umiddelbart til Kongen igjen, beder Erkebispen ham tale hans Sag hos denne og det danske Rigsraad.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3296). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben) i rödt Vox.
Olauus dei gracia Archiepiscopus Nidrosiensis Et Sedis apostolice legatus
Premissa amicabilj salutacione cum sincero cordis affectu Kiere her Clauus besynderlige gode wenn geffue wij eder kierligen til kienne att Verduge fader bysp Hans Reff, prowesten, och [690 aar1535] erlige velbørdige mand och strenge Riddere her Vincencius Lunge haffue geffuit oss scriffteligen thill kienne atj ere aff ferdett aff kong e Matt. waar kieriste naadugiste herre hiitt ynd y Riigett at drage thill meynige Raadett mett nogere drapelige erende ock werff Och effter tij att the haffde mett sampt the andre gode herrer sunden ffielss fulmachtt aff oss at handle baade om hyllingen och andett szom Riigett anrørendis wore Wille thee geffue seg thil handell mett eder y Oslo och ther szom the ther kunde effter eder gode behag och wilie giiffue Eder nogafftige swaer paa eder befalling och jnstrvcxion meynte the att thett wore jcke van noden att y och the skulle drage her vp till oss Kiere Her Clauus er thett saa att y drage strax aff Oslo och thill bage jgenn nid thill vaar kieriste naadugiste herre Tha bidie wij eder ganske kierligen atj wille thale vortt beste hoes hans kong e mt. och Danmarcks Riigis Raaedtt huor szom helst behoff kan gøris Vij ville thet ganske gerne mett eder forskylle, Men skeer thett och saa atj ville drage hiid till oss tha skule y ware oss ganske wel kommenn och wille gerne skiffte mett eder huess deld szom oss Gud gott forlentt haffuer, Nogre aff Riigens Raadt eller andre mange ypperste och beste mend aff landzens jnbyggere her norden fiels trøste vij jcke kunde forsamble saa tiid vp paa aarett som vij ville vell geffue eder sielffue thill kienne Naar Gud will at wij komme eder till tals Och y huess maathe Vii kunne ware eder thill vilie ock kierligheitt scule y finne oss altid veluiligen redeboenn Beffallendis eder her mett then alzuoldugiste gud och Sancte Oluff konunch Ex curia nostra Archiepiscopalj Nidrosiensi Vor fru affthen concepcionis Anno Christj mdxxxv Nostro sub Signeto.
Erliig Velbørdigh mand och Strenge Riddere Her Clauus Bille Høwitzmand paa Baahwssz waar besynderlige gode wenn
[691 aar1535] 
Erkebiskop Olaf af Throndhjem meddeler Kanniken Jens Olssön (Brat), at han med sin Tjener Ambrosius, der kom hjem fra Holland 23 Novbr., har modtaget et Brev fra Keiser Karl V, om at han har givet sin Sösterdatter Dorothea, Kong Christiern II.s Datter, til sin Frænde Pfaltzgreve Frederik, som han vil hjælpe til at erholde hendes Faders Riger, og fra hvem Erkebispen ogsaa har modtaget Brev, hvoraf Kopi oversendes; M. Henrik (Nilssön) skriver fra Amsterdam, at Regentinden af Nederlandene, Dronning Maria, har fört sin Sösterdatter med stor Pragt fra det burgundiske Hof til Köln, hvor Churfyrsterne vare forsamlede hos Pfaltzgreven, hvem alle Hansestæderne undtagen Danzig have lovet Hjælp ligesom ogsaa Hertug Albrecht (af Mecklenborg) og Grev Christopher (af Oldenborg). Markgreve Joachim (af Brandenborg) er död, og hans Sönner, der have hentet sin Moder ( Elisabeth af Danmark) hjem fra Meissen, ville ligeledes understötte Pfaltzgreven.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3300). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben) i rödt Vox. (Trykt i C. Paludan-Müllers Grevens Feide II S. 83).
Olauus dej gracia Archiepiscopus Nidrosiensis Et Sedis apostolice legatus
Premisso nostro sincero fauore maa i withe kiere her Jens at nu jn die s : Clementis kom vaar tiener Ambrosius heim mett waar Boyer aff Hollantt och førde hand oss, for eder at siige, kieserlich mts. breeff vtscreffuet j Hispanien quinta Aprilis och er meyningen ther aff saa at hans keiserlich mat. haffuer geffuit syn frende Frederico palsgrewen till Riin etc. Dorotheam syn systerdotter konunck Christierns elste dotter och will ther fore hielpe forbenemde syn frende till the Riige szom høgborne fiirste konunch Christiern haffde etc. ffinaliter talis est sensus, Aff pals-greuens breff sende wij eder veram copiam och then foruarer oss per jgnem, Meister Henrich screff oss och till aff Amsterdam att Drotninck Maria førde konunc Christierns dotter Dorotheam mett stoer staaett *niden aff Burgundiske hoffuit vp thill Colne och ther wore tha forsamblett mett palsgrewen kurfiirsterne och mange andre och screff han och saa att alle Henszesteder vndentagen Dansken wore paa ny forbunden och giorde alle eitt mett palsgrewen Hertuc Albrect och grewe Cristoffer och att Marchgrewe Jochim var død och hans szøner haffde hemtet syn moder aff lanto Mitzen heim igen och ville jntrede mett palsgrewen moett Lantoholtzen och Danmarck, Nota at palsgrewens breff war screffuit y ein hans Stadt wid Riin xxvj Augustj Thii kan jcke meyre vare foruentendis end nu Homo proponit Deus autem disponit [692 aar1535] 
Honorabili viro Domino Joanni Olaui alme nostre Nidrosiensis ecclesie Canonico nobis sincere dilecto
Erkebiskop Olaf af Throndhjem takker Biskop Hans Reff af Oslo samt Provsten og Kantsleren M. Morten Krabbe for deres til Danmark sendte Underretning om hans Samtykke til Hertug Christierns Valg til Konge, og bemyndiger dem til paa hans Vegne at underhandle med Hr. Klaus Bilde, saa han ikke skal behöve at drage til Throndhjem, men kunne de ei komme overens, önsker han dem alle velkomne til sig. De 300 Rhinsgylden til Hr. Vincents Lunges Reise til Danmark vil han med det förste oversende, ligesom han vil sörge for snar Betaling til ham af den resterende Raaskjær, som han först ganske nylig har faaet at vide endnu var ubetalt.
Efter Orig.(?) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3298). Brevform; Helark uden Forsegling.
Olauus Dei gratia Archiepiscopus Nidrosiensis Et apostolice sedis Legatus.
Premissa fraterna et amicabili Salutatione cum promptissimo gratificandi affectu, Kere herrer, Brødre och besynderlige godhe wenne, Tacche wii etther kerligen och gerne ffor ære dygh willie wenschaff och altth gotth szom i oss bewiist och giortt haffwe, besynderligenn ffor then throhett oss bewiisendis, forschriffwendis tiill nogre etther wenner wdj Danmarch waar welwillig jndgangh och jndtredt szaa atth wii wille holle och haffwe Høigborne Ffwrste Hertwgh Christiernn ffor Norgis Riigis och alles waar konning och herre, etc. hwilchit wii och altiid kerligenn gerne metth etther forschylle wille, Kere herrer som i foregiiffwe wdj etthers schriiffwelsse, Erlig welbyrdug Mand och Strengh Ridder her Claus Biille, aff for ne kong e matt : wor allernaadugiste herre atth wære afferdiget hiid tiill oss, och Norgis Raadt, metth hans kong e. mattz. merchelige werff och ærindhe etc. Tha ffor mange orszagers och landzens leylighedtz skiilld, fformoendis och achtindis etther ther paa waar trøsth, for ne Her Claus gørendis och giiffwendis ænn erligh godh affskedt, paa syne werff och errinde, szom hand (effther synn jnstruxes lydelsse) paa for ne kong e mattz. wegne haffwer atth beretthe, saa thett ey schulle were aff nødhenn atth draghe hiid tiill Trondhem, Tha ther som for e Her Claus [693 aar1535] metth etther, och J mett hannom offwereins komme kwnde, och hand seg ther wiill benøige ladthe, etc. Tha hwes hans Jnstrux formelder esker och wdkreffwer, och thette arme Riige Norge och thes menighe jndbyggere kand wære lidtlichtt drechtlich och møglicht for e k : matt. tiill ydmygdt godhe, hielp trøst och bistand, wille wii ffore waar personn bewillge och i alle maadhe samtycche, Och effther thenn fuldmachtt szom wii etther tiilffornn metth waar Cannick och sendebudt Her Jens Olsonn tiilschreffwet och tiilbetrodt haffwe, bethro wii etther fwldkommelig och giiffwindis ffwlld machtt effther thenn leylighedt szom nw wdj riigsenns erinde och anliggende nødz handell segh begiiffwer, mett sampt wdj thesse her Claus Billis Jnstruxes jndeholelsse werff och erinde paa waare wegne atth raadhe handle [och gøre ladthe beslute bebreffwe och besegle ligerwiis som wor eigenn personn tiilstede wore, Doch ther som for ne Her Claus ey hoss etther seg will benøighe ladthe, och hand ey mett etther, eller J metth hannom wdj syne erinde offwereins komme kwnde, menn will ylendis draghe thenne sware weg och reysze hiid tiill Throndhemm, Tha skwlle J och hand were oss gantz welkomne och etther gørindis thett beste i alle maadhe, Kere herrer som J tiilffornn och saa nw wdj etthers schriiffuelsse tiillkenne giiffwe atth i haffwe handlit metth Erligh welbyrdug mand och Streng Ridder Her Vincencio Lwnge om ein reyse atth wille ned draghe tiill Danmark tiill Høigborne Ffurste wnge konning Christiernn alles wor Naadugiste konningh och herre, ther riigssens och alles wores anligginde erindhe och werff tiill thett beste och langwarande welffardtt hoss hans kong e matt. atth forffordre och forhandle, ffor huilchenn reysze tiill enn erligh wnderholling hand eskindis och begerindis er try hwndrit rinsgyllene y gul sølff och penninge, Tha paa thett atth thette Norgis riigis tiilffallinde skadhe *fordreff angsth nødt kwmmer kriig orloff feide och wffredt maathe affwendis, och thes endrechtighet gaffnn beste och languarende fredsommelighedt maathe tiilfføgis och fforøgis haffwe wii oss besindit atth wii wille sende for e Her Vincencio iij c rinsgyllene y guld sølff och penninge saa atth riigssens erinde och werff ey ther wdoffwer wdj noger maade forsømes skall etc. Kere Herrer som i och framdelis giiffue oss wdj etthers schriffwelsze tiilkenne atth Her Vincencius hemmeligenn haffuer ffor etther beklaget sigendis segh icche atth haffwe faaett the ix c woger rosker som wii hannom gieldskylduge ere, huilche wij wdj [694 aar1535] sandingen ey annett wiste end thee nw wdj thenne neste forledne køpsteffne wdj Bergenn betalde bleffue før end nw kortt fforledhenn att wortt ffolck hiem kom aff Bergenn, betackendis etther kerligenn ffor then throo loffwe och handtasting som i hannom ffor wore skiilld wdj the maade giortt haffwe, huilchenn wii etther wdj alle maade skadissløs holle wille, och wortt breff hannom ther paa giiffuit fuldkommeligenn wed machtt holle wille, och hannom mett thett ffurste bethale, och i alle maade kerligenn fornøghe saa hand oss altt gott betacche skall i alle maadhe, Kere Herrer wdj hues madhe wii kwnde were etther tiill willie och kerlighedt wille wii oss altiid gantz godwillige beffinde ladthe, Her metth etther gud alsommectugiste ewindeligenn beffallindis, Ex Nidrosia Die Conceptionis beate Marie virginis Anno Domini mdxxxquinto nostro sub Signeto
Reuerendo jn Christo patri ac domino domino Joanni Ræff dei gratia Episcopo Asloensi Nobilique ac egregio viro domino Magistro Martino Krabbe preposito ac Regnj Noruegie Cancellario fratribus et amicis nostris charissimis
Erkebiskop Olaf af Throndhjem bemyndiger de samme(?) Rigsraader, hvilket han allerede för gjennem Kanniken Jens Olssön har meddelt dem, til at forhandle med Hr. Klaus Bilde, naar han kommer til Oslo, angaaende Kongevalget, saaledes at han ikke behøver at drage den besværlige Vei til Throndhjem; kunne de ikke komme til Enighed, skulle de imidlertid alle være velkomne hos ham til yderligere Forhandling.
Efter Orig.(?) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3299). Brevform; Helark uden Forsegling og Udskrift.
Olauus dei gratia archiepiscopus Nidrosiennsis et apostolice sedis legatus
Premissa fraterna et amicabili Salutatione cum promptissimo gratificandi affectu, Kere herrer Brødre och besynderlige godhe wenne, wii tacche etther kerligenn ffor ære dygd willie och wenschaff som i oss bewiisth och giortt haffwe, synderligenn wdj thenne etthers kerligenn schriiffwelsse, hwor ffore wii och etther gerne betacche, och mett etther kerligenn forschulle wille, Kere herrer som i wdj etthers samme schriiffwelsse giiffwe tiill kenne, hwrledis Stormectugeste Høgborenn Ffurste wnge konning Christiernn wor [695 aar1535] aller Naadugeste Herre, forordineret och afferdigedt haffwer, Erligh welbyrdigh Mand och Streng Ritther her Claus Bille, hiid tiill Throndhem metth nogenn hans Naadis mercheligenn werff och erinde allermesth hans Naadis kong e mattz. kaaers och wdwe(le)lsse etc. anrørindis Tha ffor mange landtzens leylighedtz orsagers skylld, och wintherens sworhedtz siwntis etther intit aff nødhenn were then lange sware reysze hiid att draghe, Fformoendis etther ther, paa wor trøsth, for e her Claus enn erlig godh affsked giiffuendis, paa syne werff och erinde som hand effther synn jnstruxes lyelsse paa ffor e kong e mattz. wor naad e herris wegne haffuer att vptecche och beretthe, ther som hand metth etther, och J metth hannom offwereins kommendis worder och hand segh will nøghe ladhe etc. hwor vpaa i begerindis ere wortt obne beseglde ffuldmactis breff och ther mett (wdj alle thee riigssens erinde som hand effther [syn instruxis lyelsse haffuer att beretthe) gørindis etther fwldmyndughe och fuldmechtuge paa wore wegne att gøre ladhe, raade handle och beslute moe, Tha giiffwe wii etther ther vpaa tiilkenne atth ther som for de her Claus mett etther offwereins komme kwnne, och segh ther will ladhe benøghe etc., Hwes tha hans Jnstrux esker formelder och wdkreffwer, som och thette arme Riighe Norge och thes menighe Jndbyggere kand were lidtlichtth drechtlichtth och møgelichtt for e k : matt wor naadugeste herre tiill ydmygdt tienniste hielp trøsth bestand och godhe, wille wii ffor wor persone bewillge och wdj alle maadhe samtycke, Och effther then ffuldmachtt som wii etther tiill ffornn mett wor Canick och fwldmynduge sendebud her Jens Olsson tiilschreffuit, och tiilbetrott haffwe, betro wii etther endnw fwldkommeligenn, giffuendis etther fuldmachtt (effther thenn leylighedt som segh nw wdj riigsszens erinde och anliggende nødzsager begiiffuer, mett sampt wdj thessze nw tiilkommendis k : mattz. wor naadugeste herris werff och erinde som for e her Claus Billis vpmelte Jnstrux jndeholler och formellder) paa wore wegne riigssens och alles wors besthe, atth gøre ladhe forhandle bebreffue besegle och beslute liigerwiiss som wii personligenn nerwerindis ther hoss etther tiill stedhe wore, Doch ther som for e her Claus metth synne instruxes werff och erinde hoss etther icche offw(er)eins komme kand, menn will strachs endeligenn, effther wor naadugeste herris breff och beffalning draghe thenne sware reyse hiid tiill Trondhem, tha skulle i och hand were oss i alle maadhe gantz wellkomne, Ker(e) herrer wdj hues maadhe wii kwnne were etther tiill willie och kerlighet wille wii [696 aar1535] altiid welwillige beffindis Beffallindis etther then alsommectugiste gud ewindeligh, Ex Nidrosia Die Conceptionis Marie virginis Anno domini mdxxxv, Nostro sub Signeto.
Optegnelse paa Madvarer, der dels bleve forærede til og dels kjöbte af Erkebiskop Olaf i Throndhjem i Aaret 1535.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3364). Halvandet Ark, sammenlagt efter Arkets Længde. Skrevet med 4 forskjellige Hænder.
p. 1.Skenck som Mynn Herris Naade bleff scenct primo
Jtem Aslack Engelbrigtzonn xii t r saltffysk Jtem cxij skather Jtem xxiij raffwer Jtem skiipper Engelbrigt xx skater oc kiippe regling Jtem Trond Benckestogh iij t e saltt fiskh Jtem Per Gauttesson ein t e saltth fisk Jtem Handss Bagge ij t ner saltt fisk p. 5.
Thette efftherscreffne ær skenct och køfft Aff Nordmør
primo her Peer paa Quernes j oxe Jtem her Gudmund i Stan(g)uicken j oxe ij buckar Jtem Anders paa Bremsnes j oxe Jtem Benedict paa Ekielsø j oxe Jtem Nils Bentson paa Follan j oxe Jtem Jffuer paa Stocke j oxe Jtem Torris paa Halsseby j buck Jtem Nils paa Vallen j buck Jtem Endret paa Halleset j buck Jtem Peer paa Gemnes j buck Jtem Joen paa Blacstad j buck Jtem Oluf paa Hegghen ij buckkar for j vog roskelling som hand skuldde giffue j goduillie for syn jord ------
Aff Neessett
primo vj bucker smaa Jtem iiij vngge souder Jtem iij gess [697 aar1535] Jtem xv hønss Jtem v c lxxx egg
Aff Strinddhenn
p. 6. primo v vngge sauder oc bucker Jtem ij gess Jtem iij hønss Jtem xl egg
Aff Ytterøyenn
primo xvj gedher oc souder Jtem viij gess Jtem xxxv hønss
Tilddre
Jtem iij hønss xl egg
Aff Beistadhenn
primo ij vxer Jtem viij bucker Jtem j vedher
Aff Mosseuicken
Jtem x sauder oc geiter
Aff Skongn
Jtem xiiij sauder Jtem iij gess Jtem j vxe hoess her Siurd
Aff Verdalenn
Jtem xxj sauder oc geither Jtem j gaess
Jtem mett Oluff Andresson
p. 7. Jtem ij øxne Jtem iij sauder Jtem iiij bucker Jtem vij giess Jtem xxxv høns Jtem xl och x c henseg och goss eg Jtem ii#j pund humle Jtem elsshuder Jtem naghen raff mesther Peer sender till edhers nade
Thette kom heim met Erick Bagge
primo vij t e salt ffiisk [698 aar1535] Jtem v hiortter j hind Jtem x ffaer oc geither Jtem ix hønss j smalt hunddret eg Jtem j vog vld
Anno dominj Mdxxxv skenck j Trondeim
Eske Bilde underretter Erkebiskop Olaf af Throndhjem om, at han snarest muligt agter at hylde Kong Christian, da nu det hele norske Rigsraad, i alle Fald med Undtagelse af Biskop Hoskuld af Stavanger, om hvem han intet ved, har valgt ham til Konge, hvorfra han selv, som Erkebispen bekjendt, hidtil har været forhindret. Han vil ikke beholde Bergenhus Slot eller forblive i Norge, hvis han ikke faar Rigsraadets Bemyndigelse til at holde det til Kong Christians Haand.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3366). Helark, der har ligget i Convolut. Esge Bildes Skrivers Haand. (Trykt i C. Paludan-Müllers Aktstykker til Nordens Hist. etc. II S. 271-73).
Mynn ydmyge weluillige oc Kierlige Heelszenn Ethers nadis werdughet altiidt tiilfornn sendt met wor herre Kiere Herre Bettacker jeg ether nade ydmygeligenn høigligen oc gierne for then ethers nadis gunstige affskieedt oc gode forfurdring nw seeniste fran et : na : oc hiidt hiem att : Huilchet ieg met huess ieg gott formaar som ether nade tiill wilge oc beste kandt were : ydmygeligenn kierligenn oc gierne igenn forskylde wiill : Kiere Herre er Ether nade fortenckt oc wdenn ald tuiffuell well wittherligt : om then et : na : fulde macht oc beffaling met et : na : obne beseglde breff oc jnstruction: som (et : na : tha i seeniste wore her j Bergenn) meg beffalde oc metgaffue tiill Danmarcks oc Noriigis riigis Raadt : om enn herre oc konning att kieigsze : Tha haffuer ieg samme fulde macht beseglde breff oc jnstruction : et : na : tiill ære oc beste offuer antwordit myn broder Biscop Oue Biilde sampt her Mogens Giøie : Att the framdelis schulde forøffre oc leffuere thenum Høigborne første oc mectug herre : Her Christiann met gudts nade : wdualdt konning tiill Danmarck : som er then Cristenn milde konnings høiglofflige j gudt affgangenn konning Fredericks høigsalige ehugkommelse søn Kiere Herre Haffuer ieg oc wdj sandingenn forfariit huorledis att menige Noriigis riigis raadt : (wndtagit hues werduge Fader [699 aar1536] Biscop Oschuldt i Staffanger giortt haffuer weedt ieg endnw for sandingenn ey att scriiffue) haffue hyllit kaariit oc kieigsdt : forbeneffnde Høigborne første konning Cristiern then wnge for enn herre oc konning tiill Noriigis krone : Oc haffuer ieg seett et : na : breff oc schriiffuelse : lydindis huorledis ether nade samme theris kaar oc hylding wdj liige maade beuilgit fuldburdit oc samtyckt haffue etc. Sammeledis er ether nade oc well fortenckt om then handell som nw giick oc skieede wdj Trondem emellom et : na : oc the gode herrer: Biscop Hans Reff tiill Oslo : her Claus Biilde oc meg : huilchet the breffue som oss emellom ther wppaa giortt oc wdgiiffne ere : thet ytthermere formelde oc wdwisze kunde : Tha effter thij ether nade sampt alle andre the gode herre(r) Noriigis riigis raadt : haffue wdwaldt kaariit oc kieigsdt thenum enn herre oc konning : oc jeg formiddels feigde kriig oc orloug: oc sammeledis fengsell oc anholding : som (ether nade well wittherligt er) ieg haffuer weriit wdj behindriit oc behefftigit : att ieg ey er kommenn wdj mytt friig beholdt oc wilkaar før endnw : Szaa giiffuer jeg ether nade ydmygeligenn tiilkiendne att meg ey staaer effter saadann leylighet : oc ey heller kandt eller wiill aldeene her wdj Riigit lenger were wdenn herre oc konning: eller siiddie wdj saadann periicul oc fare : som ieg nw paa nogenn tiidt her tiill giortt haffuer : Ther fore acther ieg nw wdj the hellige trefoldighets naffnn : strax att tiilscriiffue forbeneffnde Høigborne første Kong e Matt. Konning Cristiann : høigsalige konning Fredericks Sønn mytt huldscab mandscab oc tro thieniste etc. For saadanne for ne orsager oc andre leylighetther : som (ether nade well sielffuer ytthermere haffuer att bettencke) meg myn husfrue oc børnn wdj Danmarck anrørindis er oc macht wppaa ligger : acther ieg her ey lenger att fortøffue : eller staae for thette Slott oc Slotzloug : menn wiill thet aller første meg mweligt oc forswarligt kandt were : besøge hans nadis Kong e Matt. oc mytt federne riige : giørendis thenum then tiilbørlige throskab oc thieniste : som en Erlig mandt bør att giøre oc jeg thenum plectug er : wdenn saa met skiell : att ether nade wiill thet forscriiffue : oc saa forhandle : hoess menige Norigis riigis raadt: gieistlige oc werdlige : bode søndenn oc nordenn fieldts wdj saa maade: att et : na : met thenum oc thet met et : na : samptligenn wille meg forware met alles ethers obne beseglde breff: meg ther met beffale oc fuldmacht giiffue : att holde thette Slott Bergenhuussz oc thets slotzloug: [700 aar1536] offteneffnder Kong e Matt koning Crestiernn then wnge: (som saa wppaa Noriigis krones wegne : for herre oc Konning hyldit kaariit oc samtyckt er) tiill throer hande oc Noriigis krone tiill beste : Dog wiill ieg wdj thenne midler tiidt schicke meg emoedt Noriigis krone oc riigens Raadt : oc sammeledis haffue meg wdj for ne thenne Slotzloug som enn erlig mandt bør att giøre : Szaa oc att ieg maa wiide meg forwariit tiill herre oc konning: oc sammeledis tiill trøst : hielp wndsetning oc myn scades wpretning: om gudt forbiude nogit (formiddelss feigde : kriig : orloug : belag : bestalding eller andenn fforderff) paa kunde komme : Oc haffuer ieg thenne myn alffuerlig mening tiilscreffuit mennige Norigis riigis Raadt bode sønden oc nordenn fieldts : ydmygeligen begierindis Et : na : werdughett wille werdis : sammeledis tiill thenum att forscriiffue saa jeg met thet første maa faae ith enckit alffuerligt screfftligt swar her wppaa for ne ærinde huor ieg maa wiide att rette meg effter : Jeg wiill thett ydmygeligenn kierligenn oc gierne igenn met ether nade forskylde : oc huor ieg met Slecht wenner oc wenners hielp : raadt : daadt : trøst oc bestandt: kandt were thette riige oc thets menige jndbyggere : tiill ære oc thieniste : wiide oc ramme theris gaffn welffartt oc beste : myn ære oc lempe wbescadigit : wiill ieg meg ther aldelis weluillig offuerbødig oc wspardt tiilbefinde lade : Her met Ethers nadis werdughett then aldmectugiste gudt beffalindis Schreffuit paa Bergenhuussz Mondagen Jubilate Mdxxxvj
Ethers nadis werdughets willige Eske Biilde
Esge Bilde beretter Erkebispen om Kong Christian III.s Forlig med Hansestæderne og Erhvervelsen af alle Slotte og Kjöbstæder i Danmark med Undtagelse af Kjöbenhavn og Varberg, af hvilke dog den förste allerede antages at have overgivet sig, beretter om Söndmörsbaaden, som Christopher Trondssön (Rustung) har faaet tilbage, at den oprindelig af Hr. Nils Lykke er bleven bygget til Esges eget Behov, hvorfor han haaber, den atter bliver ham overladt, samt beder om hurtigt og bestemt Svar paa Brevet til Rigsraadet, for at hans Tjener Peder Skriver snarest muligt kan bringe det videre til de söndenfjeldske Rigsraader. Peter Bartskjær og Erkebispens Folk have fulgt og opfört sig vel mod Brevskriveren paa Reisen fra Thronhjem.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3367). Helark med Spor af udvendig Forsegling. Intet egenhændigt. (Trykt i C. Paludan-Müllers Aktstykker til Nordens Hist. etc. II S. 273-75). [701 aar1536.] 
Mynn ydmyge Weluillige oc Kierlige Heelszenn ethers nadis Werdughedtt altiidt tiilfornn sendt met wor herre : Kiere Herre : Giiffuer ieg Ether nade ydmygeligenn tiilkiendne: att jeg haffuer nw wppaa ny tiilscreffuit Kong e Matt. sampt oc Danmarcks Riigis oc thet Holste Raadt : om ethers nadis oc riigens anliggende oc merchelige ærinde oc werff : oc sammeledis flere aff myne Slecht oc wenner : wppaa thett alder fliittigeste meg mweligt er : om [tiill theris [gode raadt hielp oc trøst tiill bestandt oc eenighett: huilchet meg forhobes : the wille seg ther wdindenn fliittigenn oc weluilligenn befinde lade : oc huor ieg framdelis wdj nogenn maade wedt eller kandt were thette fattige Riige oc thets menige jndbyggere tiill thieniste oc wilge : hielpe raade forfurdre scriffue eller thale som thenum kandt komme tiill samdrecht eenighett ald welffartt oc bestandt : wiill ieg (saa sant hielpe meg gudt) thet altiidt gierne giøre Framdelis giiffuer jeg Ether nade ydmygeligenn tiilkiendne att Høigborne første Kong e Matt wnge koning Cristian wdwaldt tiill Danmarck : er nw wenlig oc well forligt met Stæderne : thett haffuer ieg i sandingenn forfariit : Sammeledis haffuer hans nadis kong e høigmectughett [oc bekommit alle Slottene oc Kiøbstæderne wdj Danmarck : wndtagenn Kiøbnehaffnn oc Warbiergs Slott : oc stoedt [thet wdj dag mett Kiøbnehaffnn : forhobendis thet er hans nade tiill beste paa thenne dag : Kiere Herre som Ether nade well fortencker : om then Swndmørss baadt : som Cristoffer Trondssen hiidt met seg haffde : then haffuer jeg ladit hanum (met skiøtt : oc aldt hans thobehoring) offuer antwordit oc igen leffuereriitt : wdj liige maade som mytt folck then anammit haffde : Oc haffde ieg gierne ytthermere thalit met hanum : Tha foer han her aff meg wwiidendis : ellers wilde ieg hanum besørgit met madt oc øll : oc andit hues han behouff kundt hafft saa han schulde ingenn nødt hafft : Oc haffuer Petther bardskier paa ethers nadis wegne fuldt meg som erlig goedt thro mandt : oc hans metfølgere som gode karle : oc wore the weluillige wdj alle maade : Kiere Herre som jeg gaff tiilkiendne wdj thett andre mytt breff : att jeg haffuer tiilscreffuit menige Noriigis riigis Raadt : ther fore haffuer ieg afferdigit oc wdsendt thenne myn thienere Peder scriiffuere : som scall wfortøffuit : effter han foer ether nadis [702 aar1536] aff skieedt : giiffue seg offuer fieldit tiill the gode herrer søndenn fieldts : anammendis swar aff thenum paa samme myn scriiffuelsze : Thij beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne : att Ether nade wille werdis mett thett alder første att giiffue hanum enn gunstig oc mildt aff skieedt : mett ith enckit alffuerligt screfftligt swar wppaa alle myne ærinde : huor ieg fasteligen maa wiide att rette meg effter : att ether nade oc wiill besørge hanum mett ether nadis gunstige pasbordt : saa han wdenn forhindring maa redeligenn fram komme effter som ether nade ytthermere haffuer att bettencke meg macht wppaa ligger : Jeg wiill thett ydmygeligen kierligenn oc gierne igenn mett ether nade forskylde Her met ether nadis werdughett then aldmectugiste gudt beffalindis : Schreffuit paa Bergenhuussz tiisdagenn post Jubilate aar etc. Mdxxxvj
Ethers Nadis werdughetts willige Eske Biilde
a. Kiere Herre sender jeg ether nade enn halff thønne Støre ydmygeligenn bedindis ether nade wiill thette føuge icke forsmaa : Jeg wiill thet i framtiidenn gierne forbethre b. Kiere (Herre) Om for ne Swndmørssz baaedt giiffuer jeg Ether nade ydmygeligenn tiilkiendne : att ther er mange wdj ethers nadis thieniste : som wiide at her Niels Lycke gudt hanss siell nade loedt samme baaedt bygge tiill mytt behouff : oc anammit han her enn jacht aff meg for samme baaedt : som Niels Lauritssen wdj Trondem well wittherligt er : Thij beder ieg ether nade ydmygeligenn : att ether *ether nade wiill meg samme baaedt følge lade : oc tiilhande igenn leffuerere : Thet wiill jeg ydmygeligenn kierligenn oc gierne igenn forskylde
Verdugiste Fader met gudt oc herre : Her Oluff Erchebiscop tiill Trondem oc pawelige Sedis Legate ydmygeligenn sennendis thette breeff
[Betackning ffor Scriff : om Stederne : [Slett : pasbort. baaden: #j tønne Størie.
[703 aar1536] 
(Kong Christian III) underretter Esge Bilde om, at han i Anledning af Erkebiskop ( Olafs) Utroskab og fornyede Henvendelse til Pfaltzgreven sender Jens Splid til Bergen med Folk og Skibe for der til Vinteren at afværge Rigens Skade og, om det findes hensigtsmæssigt, strax i Fasten drage til Throndhjem for at hindre Erkebispen i at undkomme; Kongen paalægger Norges Indbyggere at adlyde Esge Bilde og beder Lagmanden og Raadet sörge for Folkenes Betaling, som Eske skal paase.
Efter "Tegnelser over alle Lande" i danske Geheimearkiv, No. 1 fol. 202 a-203 a. Concept med Rettelser. (Uddrag i Norske Rigsregistranter I S. 49-50).
Erkebispen i Trundhiem anl(angende)
Jtem et breff till Eske Bille ath effther thij kongl. mait. forffar at Erche bisp aff Trundhem vender seg vtj all vtroskab oc nu paa thet ny haffwer skicket sit bud til Palss greffuen tha haffwer k. mait. nu send tiil Bergen Iens Split med i#j c danske skytther oc #j c lantzknecte med en krauell oc en boiert som skulle ligge ther j vinther at affuerge righens skade oc forderff huor Eske thennom tilsiigendis vorder och ther som Eske saa tyckis got vere tha skulle the løbe strax i ffasthe *løbe til Trundhem ath nederlegge Erchebispens skiib eller affuerge at Erchebispen iche vnd kommer. Oc kongl. mait. sender Eske breff til almugen edell oc vedell at the skulle vere Eske fylagtige Oc at Eske vil strax skicke sith bud hiidth om hannom ydermere behoff er til same tug. Oc tesligeste at Kongl. Mait. sender Eske et breff til laumand oc raadmend i Bergen ath the forlegge samme folck och Eske vill fly skyttherne theris penghe som er huer x #V til sancte Michels dag theris klede oc penghe till poske er thennom betalet. Och knectene ere och betaled oc haffuer her foet en monit paa handen, som (Iens) Split ydermere kand vnderuise hannom at Eske ther fore beuiser sig etc. Ex Roskilde die Egidij 1536.
Hoskuld, Biskop af Stavanger, Geble Pederssön, Stigtens Formynder i Bergen, Jörgen Hanssön, Abbed i Utstens Kloster, Guttorm Nilssön og Nils Klaussön, Lagmænd i Bergen og Stavanger, samt Bergens Raad gjöre vitterligt, at de i Anledning af Forholdet mellem Kong Christian og Erkebiskop Olaf have paalagt Hr. Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, at holde Slottet til Kongens Haand.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norske Saml. 4 Afd. fasc. 9 No. 36). Brevet har havt 5 Segl, der mangle. [704 aar1536] 
Wij efftherscreffne Oschuldt mett gudts nade Biscop wdj Staffuanger: Gieble Pederssønn Stiicktens formyndere wdj Bergenn : Iørgenn Hanssønn abbeth wdj Wdstene closter Guttorm Nielssønn laugmandt wdj for ne Bergenn Niiels Claussønn laugmandt i Staffuanger mett menige raadett i Bergenn Giøre wittherligt fore alle att mondagenn nest effter Catharine wore wij tiillhobe forsamblede wdj Bergenn wdj wortt biscop Oschuldz eigett herberg och tha fore then leilighett som seg begiiffuer emellom høigborne fiirste konning Cristiann høigsalige i gudt affgangenn konning Frederiichs sønn wor aller kiereste nadiige herre oc erchebiscop Oluff tiill Trondem haffue wij alle samptligenn oc endrecteligenn beffallith oc tiillthroit erlig welbiirdig mandt oc strenge ridder her Eske Biilde høffuitmandt paa Bergenhuuss paa Noriiges k(r)oness oc wore wegne att holde for ne slott Bergennhuuss oc thets slotzloug forbe de kongelige Matt. Koning Cristiann then wnge tiill beste oc troerhande oc hans nadis kongelige høigmectiighett then sielff personligenn att forøffre : leffuerere oc offuer antworde oc ingenn andenn. Tiill yttermere witnesbyrdt haffue wij wore yndsigle her wnder henge ladett som er schreeffuitt wdj Bergenn dag som foresiiger Mdxxxvj
Optegnelse angaaende Kirkeindvielses-Dagene for Nes (i Bjugn) og Aafjordens Kirker samt angaaende nogle andre kirkelige Festdage.
Efter Notitser i et Exemplar af Missale Nidrosiense i Univ. Bibl. i Christiania. (Jfr. Norsk Hist. Tidsskr. IV S. 493).
Hoc die est dedicacio ecclesie sancti Andree jn Neess
Hoc die solent celebrare festum terre hic in parrochia
Hoc die est dedicacio ecclesie sancti Iohannis baptiste in Aaffiorden
Gloria inexcelsis non dicitur neque Ite missa est sed Benedicamus domino, In duplicibus dicitur Gloria et Ite missa est etc.
vt in natiuitate dominj
[705 aar1537] 
Jn simplicibus festis.
om den vtro huszholdere Luc. 16; ved 16 August: Jesus gred offuer Jerusalem. ny o; ved 23 August: de publica: lucis; ved 31 August: plena luna.
Erkebiskop Olafs Gaardsskrivers Regnskab over Udgifterne paa Erkebiskopsgaarden i Throndhjem i Dimmelugen 1537.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. no. 3372). Helark uden Segl.
Thette ære te karle som ieg haffuer anammit i tienestp. 1. dominica palmarum Anno Mdxxxvij Morthen Morthenson ffic v marc pa handen Peder Erichson fic oc v marc Niels Hakonson fic oc v marc Swend Engelbritson fic v marc Jøren Jonson fic v marc Peder Jonson fic v marc Siurd Roaldson fic v marc Hemning Kock fic viij marc Robert Skott fic iiij marc Jon Rolson fic v alen gult deuenter, Jon Nilson fic ij alen deuenter Siurd Steinhogger fic #v alen deuenter j hy[llebard] til wergie Clemett Steinhogger fic #v alen deuenter j hy[llebard] v marc penninge Eleiff smid fic iiij alen blaet skog t . . . . . vj marc penninge Peder Nilson sameleidis Arnold Swendson sameleidis oc j hyl[lebard] Oluff Herdal sameleidis oc j hyllebard Torgard kelderswend sameleidis oc j hylbard [Engelbret Stabbe ij marc Jon brigger iiij alen skog t ij alen deuenterp. 2. Clauus bager iiij alen blaet ij alen deuenter,
Thesse komme mett Oluff Teiste
Engelbrit Stabbe ffiic ij marc penninge viij alen *alen xij #B j wett malt j wett miøll #j span smør Erlend Olson fic ij alen deuenter iij marc penninge [706 aar1537]  Rolff Engelbritson ffic vj alen deuenter pa reginskap oc i aff myn herris hyllebarder Knutt arbeisdreng fic ein hyllebard j par skoo _______ Oluff Pederson Swenske iiij alen til ij alen deuenter j hyllebard [Si]militer Peder Jonson Anders Torkilson similiter Jon dukeswend fiic iiij alen deuenter Eric Jonson fiic ij alen deuenter, Oluff Jonson fic iiij marc p. 3.¬ Arnold ix [vj marc fic Siurd kockedreng iij marc fic ¬ Oluff Herdal xij marc fic ¬ Peer Nilson vij marc fic ¬ Torger Suenson ix marc fic ¬ Elyff smed vj marc aff Gaute noc vj marc habet totum ¬ Clemett Suendson iij marc fic ¬ Jon brygger xj marc fic ¬ Jon Anderson iiij marc fic ¬ Anders Torchilson x marc fic j Hørnisk gl. Per Jenson vj marc fic ¬ Oluff Peerson vj lott ij marc fic ¬ Eric Jonson vj marc fic ¬ Tommes Jonson vij marc fic ¬ Gregus . . . . . . vij marc fic ¬ Morthen Morthenson v marc fic ¬ Siurd Roaldson v marc fic ¬ Per Jonson v marc fic ¬ Oluff Jonson v marc fic ¬ Jørren Jonson v marc fic Mattis Guttormson v marc fic ¬ Suend Engelbrechtson iiij marc fic p. 4. Oluff Gudmundson badzman vj marc fic Jon Gulbrandson viij marc fic Jon Rolffson ix marc fic Jon Nilson iiij marc fic Erik glasmeisters dreng vij marc fic Nils Haghensonn v marc fic
myn vtgiift i te seneste dage heyme wpa Sanctj Oluffz gard i dymle wike Anno Mdxxxvij
[707 aar1537] 
Fortegnelse paa nogle af Erkebiskop Olaf Engelbrektssöns Folk, af hvilke i alle Fald en Del skulde blive paa Stenviksholms Slot, da Erkebispen forlod Landet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4197). 1 1/2 Ark, sammenlagt efter Længden men ikke sammenheftet.
Her deken p. 1. Her Torffyn Søffryn Mortensson Jøren Persson k Ener Tyeld k p Anders Swenske Cristoffer Nielsson Cristoffer Raffuelsson Niels Jonsson Tord Engebritsson k p Bentt Swenske Per Selandzffar
Tesse efftter ne karle bliffue wed slotthett
Her Mykell Erik schriffuer Oluff Olsson k p Byørn hossmand Nils Wyntther Mykell koch Halward Herdall Gøstaff Hallendzffar Guthe Byørnsson Knudt Østherdall k p Pouell Juthe Erick smedh Mykell Fynne Gudmwnd Jemtt Niels Selandzffar k p Trond Erlandsson [Lasse Swenske Knudt Tiøstelsson Monss Jemtt [708 aar1537] p. 2. Halward Torgersson Morten Helsing Hanss Hansson Knudt Syurdsson Oluff Andersson Joen skomager Monss bysseskytte Claus Fransous Tøris Hemingsson Anders Jonsson Oluff Jonsson Oluff Gudmwndsson k p Henrik Tysk [Oluff Fynbo Søffryn bardskere Tomes Skotte k p Erik Bagge p. 3. Aslach Gaute Taraldson k Heer Peer, Pether bardsker [Ambrosius Nils Bertilson, [v reider Oluff Teisthe, Hans Mongson. p, [v reider Arne Gunnerson, Oluff Ericson p, Gaute Symonsson, Oluff Fyndbu, Jffuer Torsthenson, Jon Tybo Per Judte Hans kock Trond Oluff Haluord Hans kock j stop vm xx lot i syn løn oc j kæde vm iiij lot gratis(?), [oc ein skeid iij lot oc hans hustrw j gulring vm j lot Ancilla iij kopmansgl. j løn oc ii#j lot gratis(?). [709 aar1537]  o k p Oluff Torgersonp. 4. o k Michil Juthe k Mads glasmeister - Gudmund *Elskilson o k Søffrin Sielensffar o k Oluff Romsdall - Jens Waerdde o k Arent Rotuall o k Anders Oluffson o k Hafftoer o k p Torbyørn Gauteson o k Nils Søffrinson Mongs Sundmør o k Jon kock Jacop Sundmør Nils Beinchtson Oluff Godtte Knudt badzman Byrrie badzman Jens Herdall o k Peer Bagge - Christiern Gregusson o k Anders Nilszon bager o k Heyne kock - Henrich Madszon Lasse Storm o k Jon Gregusson Oluff [Asmundsson Jon Gauteson - Christoffer Holst -p. 5. o k Knudt Nordmør Reynold bysseskydt o k Gunner schriffuer o k Peer Botolffson k Haluord Taraldson k Trond Aslacson o k Lasse Suenske k Nils Anderson Oluff Gauttes dreng Oluff Jempt [710 aar1537]  Nils schriffuer Alff badzman Syurd pycker
xxij - xxv - [xxxvj alen kledhe alnen viij st r
Skibsartikler for Baadsmændene (paa Erkebiskop Olaf s Skibe).
Efter samtidig Afskrift i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4200). Sammenlagt Helark uden Forsegling; en Sjettedel af Papiret bortrevet. (Jfr. m. en anden Afskr. ibid. No. 4199 med Erkebiskop Olafs Skrivers Haand, hvorfra Varianterne).
Vanden eersten zullen die boetschessellen vrocost hebben voirde hoeflu metden anderen naede scaerwaeck Den tweesten zulen die hoeflu middichmael hebben voirde boetsc(h)eesellen Den derden zullen zij net meer broedts vuijlmaeken dan zij thevens eeten willen ofte bier des ghelicks van sturten ofte kuijsten op die correxie vanden meesterman Den vierden en zullen zij gheenen twuyst ofte kyvaege ofte twedracht maeken op die correxie vanden oversten ofte raedt Oeick datter niemant zyn sufflet varslaep ofte zyn quartier vanden boet op die correxie datter toe staet Oeick datter niemant [zyn selft veroeveren en zel aenlant toe slaepen op die correxie voirde mast Oeick datter niemant hem vervorderen zal op enich tocht op landt ofte opden sceepen yiet toe neemen op consendt vanden zyn rotmeester zoe oift hem bevolen sal warden opdie verboerte van zynen boeyt Voert naede scaerwaeck dat hem oick niemant vervorden en zal dair op toe coomen droncken ofte derten op die punijtie vanden kiel onder doir Voirdt datter niemant met kaersen by avondt loepen opt scip en mach op die correxie ofte ten wair van noede, ses slaeghen voirde mach [711 aar1537] Voirt datter niemant jeeken en mach met messen bynnen sceeps boert ofte wythaelen dair mede toe slaen op onderde kyel doir Oeick datter niemant anden bossudts dinghen vanden proppen ofte cloeten ofte enich dinck datter thoe behoert coomen ofte tasten en zal opdie cor(re)xie voirde mast Voirdt ist datmen jiemant zet tot enich werck van thoe vollen ofte cruydt [of ofte aenthoe draghen ofte tgheen dat hem bevoolen wardt vant quartier dat thoe bewaeren op die verboerten lyf ende goedt Voirdt ist datter jiemant ghequest wert ghescooten ofte gheslaeghen voirde vianden dat zynen zoudt gaen sal alle zoe landck as zynen eedt streckt blyft hy gheslaeghen dooedt dat gheen dat hy verdiendt heeft zal hy hebben Ofte ist datter jiemant ghescooten wert ofte doet gheslaeghen vanden boscudts zoe zal die helper in zynen zoudt gaen als hy van thoe voeren gheweest is Ofte waert zacke dat wy jenijghe vianden goeden naemen tsy toe water ofte thoe lande scep van oerlof ofte prijsen onser vianden wyt wysen onser bestellinck dat thoe boeyten ende toe paeirten wyt wysen de artykelen des keyserlicke maiesteidts
Artichel som bodzmend holde skule
Jtem omnia probate quod -
Dem Ersamen vorsictigen Oluff - Dem wolgelarten achtbaren wnd wiisen Meister Torberno Olauj - Premisso nostro sincero fauore - quoniam tu solus Sanctus - tu solus dominus Ihesus Christus
Fortegnelse paa en Del Baadsmænd, der dreve Forræderi i Throndhjem, og hvoraf nogle döde dels der og dels i Hammersund paa Nordmöre.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4196). Halvark, sammenlagt efter Længden, uden Forsegling. [712 aar1537] 
p. 1.Thesse bodzmen dryue thet fforrederij i Trondem
Skipper Sorg Mester Hans barbeir Juncker Jacop Abell Duson Rosendal [exspirauit Nidrosiæ Henrich van Delpt Køk van Delpt Claes trummeslager Herman buskutte [exspirauit i Ham: sund 8 paschatis Kock Willem Kock Herman [ibidem 9 dag pascatis Hansken buskutt [Nidro: exspirauit Peter van Amffort Horneer Herman buttilier [remansit dubius Peter Farson quartermeister Willem Claesson Paulus buskutt [requies: in pace ante judicium edictum Jan Leu Michael Gall Claesson p. 2.
Thesse effterscreffne sade wpa them
Gaute Taraldson Oluff Torgerson Michel Jute Junge Johan skipper ‹…› [712]  [713 aar1537] Simon van Quadig Cornelius Hodemaker Kynt vander Hell Martken skipman Jan de skipman Albrit van Skagen Tomos Willemson Salem van Damp. 3. Cornelius quartermeister Gerit Claesson Spaniert Jan van Mønickdam Peter Lutter,
Thord Roed, Jens Splid, Peder Pederssön og Herman Oldekok love Befalingsmanden paa Bergenhus Esge Bilde at rette sig efter hans samme Morgen i Memmesund (Mjömensund) modtagne Skrivelse og sende ham med Oluf Skriver Kanniken M. Elling (Pederssön) og de 2 throndhjemske Borgere, der senere paa Dagen ere komne ombord til dem og have berettet, at de 6 April vare paa Erkebiskop Olafs Skib, som da laa veirfast paa sin Flugt, og som de nu ville söge at finde; hvis dette ikke lykkes, ville de drage videre og gjöre Erkebispen störst muligt Afbræk.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). Helark; Brevform, udvendig forseglet med Thord Roeds Segl. Beskadiget af Fugtighed.
Wor ydmige weluillige tilplictuge tro thieniste oc kierlige helszen ether nu oc altiid for it met wor herre Kiere Eske finge wy ethers schriuelsze nu fredag at morgenn wdy Memme szundt, och wille wy tiltencke at gøre effter szamme ethers schriuelsze szaa wiith oc szaa møgiit szom [wor største macth oc formue tillstoer oc konde forsuore for wor k te nad e herre [oc ether [oc huer erligh mand, szaa y wdy szandingen beffinde skulle, szaa [at wor skylt ey wdy noger maade beffindis skall etc. Kiere Eske som wy hade lesth ethers breff oc wore till szeigelss goen, komme ossz roende om bordt Mester Elling chanick, Nielss Laurisszønn oc Tomiss Tørchilsønn borger wdy Trondhiem wden all leygde eller nogen schriuelsze szaugde the szeg oc szoo at haffue weriit dag viij dage wdy skiibiit hoiss for ne Erchebisp, oc effter szodane orszager oc [schriuelse leyligheder haffue wy them anholdiit for wore fiende [714 aar1537] oc szende nu Oluff schriuer met them till ether, at ij konde yttermere bespørge oc forhanle met them effter som ether tyckis godt were, Goffue the oc szaa tilkende at for ne Erchebisp laa trossze paa flycthenn paa windt, Huilchet om gudt giiffue lycke oc winden føige will, wille wy tet forszøge szaa met guds hielp ij tett spørge sculle at wor skylt ey wdy noger maade beffindis skall Jtem om gud will giffue oss szeiger, eller wy for ne Erchebisp ey fynde konde wille wy giffue osz framdeliis vyere oc ther gøre hanom then største affbreck osz mueligt er, oc alle andre stede szom wy wiide oc konde ramme wor k te nad e (herris) tessze twende Rigers oc menige fatuge jnbyggers gauffn besthe oc bestandt, skulle ij ossz altiid weluilligen, redeboenn och ganske wsporth met liiff godtzs raedt och daeth tilbeffinde szaa met guds hielp wor skylt wdy szandhet wdy noger maade icke befindis Her met eter ten almect e gudt beffalindis Gør well oc helszer frue Sophia met mange M gode netter paa wore weigne Datum Stenszund Aar 1537 ffredagenn post quasimodogenitj etc.
Tor Roedt Jens Spliidt Peder Pedersszøn Hermen Oldekock
Erliig welbyrdiig Mand Eske Billde Hoffuitzmand paa Bergennhuiss [k yd[my]geligen sendis
Fortegnelse paa nogle af Erkebiskop Olafs Baadsmænd, der döde paa Skibet Christopher, nemlig 2 i Sveggesund (paa Nordmöre) 8 og 9 April samt 2 til Sös 12 og 17 April.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4198). Sammenlagt Halvark uden Forsegling.
Thesse bodzmend bliffue døde wpa Christoffer
Herman buskut dominica j a post pascatis in Hammer Sweggesund feria sequente proxima Hubert skipmand ibidem mortuus est Simon van [Eremøen [Thessell buskutt torsdagen ther nest i siøenn Henrich Fføterson [tor tisdagen i then andre vike effter pasc.
[715 aar1537] 
Knut Pederssön, Dekan i Throndhjem, Thorfinn Olafssön, Kannik sammesteds, Slotsfogden Söfren Mortenssön og Væbneren Jörgen Pederssön tillige med den övrige Slotslov paa Stenviksholm svare Thord Roed og Peder Pederssön, der paa Kong Christiern III.s Vegne indtrængende have opfordret dem til at overgive Slottet, at de af Erkebiskop Olaf kun have faaet Bemyndigelse til at holde samme til hans Haand, hvorfor de ikke saa hastig kunne opgive det, især da de ere forsynede med alle Fornödenheder, og da Erkebispen ved sin Afreise snart haabede at komme til en god Forhandling i Sagen.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 2 p. Papir i det kgl. Bibl. i Kjöbenhavn, Ny kgl. Saml. fol. No. 998, fol. 4. b - 5 a.
Aff Stenuigholm till Tordt Rott och Per Person vdy legriidth Suar
Vennlig helsenn effther som leglighedhenn seg nw begiffuer forscreffuit mett wor frelsermandth Jesu Christo Som i screffue huorledz atti vdtskicket ere paa Hogborne Furstis konung Christierns saliige hugkommelse koning Frederiks Sønns vegne att thinge hans nadis k. matt. Nordlanden till hande oc ære ther fore begerenndis att wii ville for mange merckelig e aarsage schuld vppgiffue thette huuss som werdugiste fader mett gudt och herre Her Erchib'p Oluff till Trondhem oc paffuelige sedis Legatt wor gunstige kiere herre oss strengelige vdj befaling giffuidt haffuer att holle hans nade till troer oc trygge hand aff ald wor yderste formoge och magth Giffue wii ether till kienne førsth att hans nade haffuer icke giffuit oss vdy befaling naagedt att skicke eller handle k Matt eller Noriigis krone anrørenndis er vdj naager maadhe och icke heller att handle met naagenn fatig heller riigh Noriigis krones [och *indbyggeres oc skatte bønder, vtten erligen cristeligen oc vpricteligen vdj alle christelige och tilbørlige maadhe saa skaffæ i well paa k matts. vegne effter ether fuldmyndige befalings breffs lydelse Jtem om thette huus Stenuigholm vpgiffue ether paa k matts. vegne thette fatiige Riigis indbyggere till gaffn oc besthe oc wor eigenn langsamlige beste welfartt och bestand etc. Saa och att wii for then forderffuelig e forredelige handling wloffactig e oc forgifftig e weesen som i screffue att Verdugiste fader oc herre for de Her Erchibiscopp Oluff wor kiere herre haffuer beuisth mott .K. Matt. Hans Nadis rette herre och koning, att then euige gudt will ther offuer straffe etc. Ther fore raadhe i oss for wor eigenn langsomlig welfart beste och bestandth, att wille affstanndhe ffraatrede och aff seyghe for de wor kiere herre och hosbonde Her Erchib'p [716 aar1537] Oluff och giiffue oss vnder k. matts. naade och mildhedt Szaa wille i samptligen paa K Matts. (vegne) tilsiige oss en mild herre och koning och tilstedhe oss alle oc huer serdelis besynnerlig e paa ether cristelig e tro ære oc segell mett hallennde haffue aff att gaa Men ther wij thett icke giøre wille, skule foruenthe oss end grwm och wgunstig herre etc. vdj sin form och att wii skule offueruegæ Marchus Meyers affgang etc. Kiendne gudt wij icke wiide aff naagenn slig forskyld som han er belønt fore huess seell gudt were nadigh och barmhartige ewinneligenn Effter thij i scriffue oss wennlige till och giffue oss attwarelse paa wortt eigit gagnn nytte och beste betacke wii ether alle gierne saa giffue wij ether till kiendne att then thiid verdugiste fader for de wor kiere (herre) drog her aff Stenuigholm gaff hans Nade oss i befaling att holde hans Nade for de Steinuigholms Slott till hande och ingen annen emedhenn hans Nade er met sitth liiff och helbrigd effther som hans Nadis och wore besegllde breff formelde i seg sielffue Thij kwnne wij thett for ingen dell saa hastelige vppgiffue Er her och skytt kruudt klodth och ald annen krigs tilbehøring och gode duuelige hoffmend saa att wij ingen bryst haffua paa naagen deell thess gudt were loffuett Er oss thett och alle well witterligt att hans nade drog her aff i then act oc mening att wille komme till en Cristelig god handell och dedingh mett thett allerførste och snarligere en wij heller i kwnne tencke Saa bede wii ether gierne atti wille Cristelig e handle mett the fatiige mend som nw giffue seg vnder ether wold och macth och betrøsthe them till gode troo och loffue och icke ladhe them vnndgelde eller nyde ontth then deell som icke er vdj theris fornuffth eller magth att sware till. Huadt Verdugiste fader wor kiere herre Erchibiscop giortt haffuer eller ladith giortt, er hans Nade altiid fortenckt att sware till for tilbørlige dommer Her mett ether alle och huer synnerlige gud befalenndis ewinnelig e Hasteligenn screffuidth paa Stenuigholm Tisdagenn nest effter Sanctj Georgij martiris dag Anno domini Mdxxxvij
Knutt Persson Dekenn vdj Tronndhem Torffind Oluffson Canick ther samestedz Søffrin Morthensson Slotzfougett och Jørenn Persson aff wabenn mett sampt alle the hoffmend som skickede (ere) vdj slotzlogenn pa Stenuigholm.
[717 aar1537] 
Thord Roed og Peder Pederssön opfordre for tredie Gang Medlemmerne af Slotsloven paa Stenviksholm til at opgive dem Slottet paa Kong Christian III.s Vegne og bede dem betænke det Ansvar, de paadrage sig ved fremdeles at holde med Erkebispen, der har vist sig som en Forræder baade mod Kongen og hans Fader Kong Frederik I.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 2 p. Papir i d. kgl. Bibl. i Kbhn., Ny kgl. Saml. fol. No. 998, fol. 4. a.
Tordh Rottz och Peder Persons breff screffuit vdj legrett for Steinuigholm Anno 1537 :
Helsenn forsendth mett wor herre etc. Wiide i well alle samen och well fortencke som wij mett wor scriffuelse till kendhe gaaffue ther mett raadendhe ether effter thiidsens leiglighedt som oss tycthis vdj fremthiiden ether att wære bestandeligiste oc wij i ghen finge ether scrifftelig e genswar att i ey till sindz wore thett hwss wor kieriste nadige herre till hande wpp atgiffue men i haade kruddth och lodt same huuss mett att beskerme som Erchibiscopenn ethers herre och hosbondhe, ether seg till troer hande befallett haffde och i ey wille offuerwegæ thett mangfoldelige forrederij som forscreffne Erchibiscopp, først emodt Hogborne furste i gudt affganngen kon(u)ng Frederich sitt fæderne Riige och konung Cristiarnn Fredrichson alles wor kieriste nadigste herre øffuit och bedreffuit haffuer effther som for ne Erchibispp offte mett sin obne beseyglde breffue for de wor kieriste nad e herre konung Cristiann for herre och konungh offuer thette Riige Noriige samtyckth hylledt och sworiidth haffde och i ther offuer ære hanum metholdig e ethers rette Herre och konung oc oss paa hans Nadis kungelig e Matts. vegne vnder øgenn, forhollenndis hanum slott och festhæ fore vdj hans Nadis kwngelige federne Riige, Giffue wij ether sielff effterkommen att betencke Tesligeste om ther nagenn aff ether er acthenndis thesse trenne høglofflige konung Riiger Danmark Sueriige och Noriig naagen thiid att besøge att hand wdtkommer sin retthe herre och koningh till hannde och ey lenger methollenndis en forreder sin retthe herre och konung vnder øgenn saa framtth han nagen platze vdj for ne Riiger haffue will Oc sa wiidere giffue wij ether att betencke thett som wij ether twenne [ganghe reeiser tilbudett haffue, skeer indnen kortt thiidt attj thett begerenndis worde, och ey wiiderfaris som mett Wordtberg Kiøbenhaffnn Malmø [718 aar1537] Krogenn och flere steder skeett er Her wiide i alldelis rette ether effther Datum altera die Crucis Aar etc. mdxxxvij
Tordt Roott Per Persson
Knut Pederssön, Dekan i Throndhjem, takker Hr. Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, for al bevist Godhed mod ham selv og mod Thruls Jyde samt for det nylig med Henrik Vilhelmssön modtagne Brev, omtaler den Skade, han har lidt for Erkebispens Skyld, der til sin egen Ulykke ikke har fulgt hans og Kapitlets Raad, samt udbeder sig et Brev til Esges Foged Bertel Jenssön, om at han maatte beholde, hvad der ikke allerede er borttaget paa hans Gaard Throndenes eller andensteds i dette hans Gjæld.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra dan. Geheimearkiv 1851, Regist. 77, Afd. 5 fasc. 15 No. 150, fra Schönings Bo). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling med rödt Vox.
Myn ydmyge kerlig helsen altiid met hues gode ieg naagen tiid formaa kand, Kere gunstig Herre Streng Riddere mett aller største ydmygt betacker ieg ethers strenghett for aller største ere dygdher oc mangfallige welgerninger, som i meg altiid oc ideligen kerlige beuist haffwe, tesligist mine venner besynderligen Truels Judte wdi Berghen i ffiord mett gunstig gaffuer, met all annen merckelige welgerninger som han meg selff til kenne giffuid haffuer, ffor huilkit alt then himmelske gud ether strenghett oc ethers kere husfrue euinneligen beløne och Jeg meg bekenner ath wille mot ethers strenghett beuise met min fatige tienist och ydmyckhett i men Jeg leffuer, synderligen betacker Jeg ethers strenghett ffor then gunstige oc kerlige ether scriuelse, som ieg nu fich met ethers tiænere Henrich Willemsson then himmelske gud beløne ether wdi himmerigis riige for then hugsualelse i meg ther met giorde, och gøre ether saa glad naar i haffue thet mest behoff, Kere Herre forlather ieg mig nu till min gunstige Herre ydmykelige begerendis for gudz skuld och hues Jeg naaghen tiid fortiene kand at i wille anse hues offuerfall oc skade ieg haffuer fott for Erchiebispens skyld, huad ingen brøthe haffuer waritt ther wdi setther Jeg wdi gudz hendher oc huar Christen mand, Hade han giort effther mine raad oc hans Cappittels, tha hade thet wærid fast bedre for hanem oc os alle, gud wære loffuid ffor thet som [719 aar1537] nu er, paa wor sidhe Saa er thet myn aller største ydmyge begere till ether strenghett at J ville giffue meg eit gunstigt breff til Bartil Jensson ether fogett wdi mit geld Trondeness, at Jeg motte nydhe och beholde hues icke war wptagett byt eller partered paa min gord Trondenes eller anner steds min renthe ther i geldit paa thenne tiid, thet er min aller største tro till ether strenghet och ydmyge begære eller oc naager andre aff edert folk haffua ther befalling offuer, Tet setter Jeg i gudz och ethers strenghetz hendher, at J for gudz skyld wille vidhe och raamæ mit beste, at thenne breffuisere min dreng Niels Person motte faa thet breff met seg nu strax, thet beløne ether strenghet then euige barmhartige gud, huilkin Jegh ether oc ethers kere husfrue met barn oc all lycsalig welfard euinnerlig befaler, Hasteligen screffuit paa Stenuicholm Octaua corporis Christi Anno eiusdem Millesimo quingentesimo tricesimo septimo
Eder ydmyge ffatige wen oc tienere til gudh Knudt Persson Deken i Trondem
Erlig welbyrdig mand och streng Riddere Her Eske Bille Danmarcks oc Norgis Riigis raad Høffuidzmand paa Berrenhuss sin gunstig kere Herre met aller største ydmygt tilscreffuitt
Lagmanden i Oslo, begge Borgermestere og Raadet sammesteds gjøre vitterligt, at Hr. Trud Ulfstand, Hövedsmand paa Varberghus, for dem klagede over, at en Del Jordegods Söndenfjelds i Norge er frakommet hans Hustru Fru Görvild (Fadersdatter) og hendes Forfædre, især medens Jomfru Karine Alfsdatter (af Tre Roser) paa Grefsheim levede, hvilket Gods han nu agter at söge tilbage.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv, 1851). Af de 3 Segl vedhænge No. 1 og 2 (Bomærker).
Wii effterschreffne Peder Herlogsson lagmand i Oslo Biørn Gunnersson Peder Fynbo burgemes[tere oc] raad ther sammesteds giøre for alle vitterligt met thette wort *obennbrerff att tiiszdagen nest fore s[ancte] Hans baptiste dag Anno domini Mdxxxvii o kom paa raadzstwen i for e Oslo for oss oc flere dannemend s[om] tha [720 aar1537] ther nærwærendis ware erlig velbiirdug mand oc strenge Ridder her Trwdh Wlffstand høffesmand paa Varbergshus klaget oc kierde ther att hand haffde forspurdt oc forfaret om noget iordegotzs her Syndenfieldz i Norrig som hanss hustrue erlig oc velbyrdug qwinde ffrue Giørwell er rett arffwinge till oc er fra hende oc hendes forreldre wretteligen frakommen vdj nogre forledne aar beszønderligen vtj velburdugs jomcfrues iomcfrue Karine Alffsdatters tiidt paa Greffszinn huilche arff oc goetzs paa sin hustrues vegne hand haffuer heer wmaget i dag oc will thet igienszøge baade hoes edle oc wedle, lerde oc leghe wære sig encthen i kiøbstad eller paa landsbygden huad helder thet er bortkommen met kiøb, gaffuer eller i nogre andre maade encthen for pendinge eller vten pendinge effter som Norriges lag ther om wdtwise kand att hand maa met rette till syn for e hustrues arffuegoetzs igienkomme. Tiill yttermere vissen her om att wij thette for e seett oc hørdt haffue henge wii wore jndszigle neden thette breff som giffuit er aar dag oc sted som foresiger
et breff her Trwit var pa rathwssit i Opslog gaff last at hans høstrwff gotz war ham vlofflig ffrakommet
Cornelius Scepper underretter Erkebiskop Olaf om, at Dronningen (Regentinden Maria) har modtaget hans Undskyldning og indrömmet hans gjennem Gotskalk Erikssön fremsatte Begjæring om Toldfrihed for sit Gods til Lier og Tilladelse til at udsende et Skib mod Franskmændene, samt spörger, om hans Samtaler med Pfaltzgrevens Secretair, og om han kan sælge Dronningen Zobelskind.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3371). Brevform; Helark, med Spor af udvendig Forsegling.
Reuerendissime jn Christo pater et domine domine obseruandissime et honoratissime premissa humili oblatione obsequiorum meorum. Magnificus et strenuus vir dominus Godtscalcus Erycus scripsit ad me ex Sancto Audomaro qualiter Reuerendissima paternitas vestra cuperet apud Reginalem maiestatem excusari quod eam prius non salutarit sed Lyr#e decreuerit moram trahere vsque ad reditum eiusdem maiestatis, deinde quod litter#e jndemnitatis sibi traderentur quibus posset bona et victualia libere et absque theoloneis ad se Lyram perferri curare. Tertio vt posset nauim armatam cum satellitibus suis in mare contra Gallos emittere; petens [721 aar1537] vt ista maiestati jpsius Reginali exponerem: quod et feci perquam libenter. Nec minus gratanter maiestas sua Reginalis intellexit Reuerendissimam Dominationem vestram saluam Lyr/,e/ applicuisse neque opus esse dicit vt sese eadem Reuerendissima Dominatio vestra molestet adhuc sed potest libere manere Lyr/,e/ et alibi vsque ad reditum maiestatis su/,e/. Quantum etiam ad theolonea attinet maiestas sua consentit, cuius consensus litteras desuper, per latorem presentium transmitto. Jnsuper sunt vn/,e/ litter/,e/ ad dominum de Beueres admiraldum quibus Reginalis maiestas illi iubet vt seruitoribus Dominationis vestr/,e/ Reuerendissim/,e/ volentibus militare contra Gallos litteras det retentionis et alias necessarias prout sine dubio facturus est quare Reuerendissima Dominatio vestra mittat has litteras cum aliquo famulo suo vel det eas Guilielmo Bornewater et erunt omnia bene. H/,e/c sunt qu/,e/ ad petitionem Domini Godtscalci quanta potui celeritate effeci jnseruiturus libenter Reuerendissim/,e/ Dominationi vestr/,e/ jn alijs si qu/,e/ occurrant Cui me humiliter commendo et eandem felicissime valere cupio. Ex oppido Jnsula xxviij o Junij xv c xxxvij
Eiusdem Reuerendissim/,e/ Dominationis vestr/,e/ Humilis jnseruitor Cornelius Scepperus eques auratus
Reuerendissime domine. Si Reuerendissima Dominatio vestra aliquas pelles sabellinas habet qu/,e/ sunt precios/,e/ et bon/,e/, non vendat eas nisi prius sint Regin/,e/ demonstrat/,e/ quia maiestas sua libenter eas videbit, et plus soluet quam alij Jtem Reuerendissima Dominatio vestra bene faciet si ad me scripserit ea colloquia qu/,e/ cum eadem habuit Dominus Hubertus Leodius secretarius jllustrissimi Comitis palatini quia Regina intellexit eum fuisse apud Reuerendissimam Dominationem vestram. Et hoc postremum seruet Reuerendissima Dominatio vestra secrete et de singulis scribat.
Reuerendissimo jn Christo patri et domino Domino Olauo Nydrosiensi archiepiscopo et apostolic/,e/ sedis in jnclyto Noruegi/,e/ regno Legato domino meo obseruandissimo.
[722 aar1537] 
Ti danske og svenske Adelsmænd, beskikkede af Kongerne i Danmark og Sverige, afsige den Kjendelse i Sagen mellem Hr. Trud Ulfstand paa sin Hustru Fru Görvild (Fadersdatters) Vegne og Brödrene Johan og Laurens Thuressönner (af tre Roser) angaaende deres fælles Forfædres norske Gods, at da ingen Breve ere fremlagte til Bevis for deres Paastande, skulle begge Parter möde 25 Januar 1538 i Oslo for 8 Samfrænder, hvoraf hver Part har valgt fire, hvilke tilligemed de Lagmænd, som dertil kunne erholdes, skulle dömme Parterne endelig imellem.
Efter beskad. Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv, 1851). Af 10 Segl er nu kun No. 7 tilstede (tverdelt Skjold), löstliggende.
Wij efftherschreffnne Matts Bølye Holgerdt Karlsson Knud Bilde Ture Trolle Clawes Podbusk Karll Erickson Magnus Johanson Riddere Clawes Vrne Christoffer Rauensberg och Jochim Beck aff begge koninglige maiesteter vdj Danmarck och Suerige wor nadigiste Herrer vdj thenne sag forordnede och tilskickede dommere Gøre alle wittherligt at aar effther gudts byrdt Tusindefemhundretetrediu paa thet siuende fredagen nest effther decollationis Johannis Baptiste dag vdj Halmstade vdj Graabrødre closter wor skicket fore oss Erlig welbyrdug mand och Strenge Ridder Her Johan Turson paa thend ene och haffde met konunglige maiestadts vdj Danmarck wor nadigiste Herris steffning vdj rette steffnndt erlig och welbyrdug mand och strenge Ridder Her Truedt Wulffstandt høffuitzmand paa Wordbergh paa thennd anden siide om trette thennom emellom wor om arff godts och eyendom vdj Norgis Riige beliggendis som er en fuld broderdell for ne Her Johan Turson och hans broder Laurents Turson siige thennom at were tilfalden effther theris faders fader Jens Knudson och effther Jomfru Carine Alluffs dotters død huilcken arff for ne Her Johan sagde at for ne Her Truedt haffuer indhe hoes siig och beclagede at aldrig wor komet vdj skiffte och at Hand och Hans fader fore hannum haffde vmbaaret thet vdj halfftrediesindtstiuge aar och mere met vrette som Hand mentte Ther tiill swarede for ne Her Truedt Wulffstand Riddere at the two brødre her Alff Knudson och Jens Knudson erffde theris fader Her Knud Alffson och at thet godts som [the erffde] effther theris fader thet anammede Jens Knudtson hues som vdj Suerige beliggendis war och en partt vdj Norge Och Her Alff Knud[tson an]ammede thet godts som vdj Norge beliggendis wor Och sagde for ne Her Truedt at Hans Hustru fru Gørwell er neste arffuing t[iill He]r Alff Knudsons godts Och sagde Her Truedt at hand kendis [723 aar1537] Her Johan Turson och Hans broder Laurents Turson inghen dell eller rettig[hed at h]affue vdj for ne Her Alff Knudsons godts Ther till swarede for ne Her Johan Turson Riddere och sagde at thennom war ingtet skiffte ganget [emellom] och at hand eller hans broder icke haffue en stage godts vdj theris we[rge] effther theris faders fader vdj Norge men at her True[dt] haff[u]er sa[mme] godts endnu indhe hoes sig met mange flere ordt och tale thenno[m] ther[om] e[me]llom war paa bode siider och inghen ann[d]re b[r]effue eller beuisninger frambaris fore oss aff nogen partt vdj rette ther effther wij kunde dømme vdj noger maade vdj samme sag Thaa effther thij at thet er jordegodts som the trette om och huilcken som jordegodts winde will thend schall thet windne met breffue och beuisnin[ger o]ch inghen saadanne breffue komme paa thenne tiid fore oss vdj rette, thaa sette wij samme sag fran oss och ind fore beggis theris sambfre[n]der huilcket the paa bode siider wedertoge vdj saa maade at huer thennom skulde tage fire gode mend paa syn siide och ther till met [saa man]ge lagmend som the ther till kunde beuillige och møde fore samme otte gode mend och fore for ne lagmend Sanctj Paulj Conuersionis [nu nest] komendis vdj Vpslo vdj Norge och ther met hues breffue och beuisninger skiffte breffue och andre breffue som the paa bode siider [wille] lide och vndgielde met vdj then sag giffue thennom vdj rette och lide och vndgielde hues for ne otthe gode mend och lagmendene fin[de thennom] fore tiill myndne eller tiill rette effther Norgis lag Och schulle the icke ther aff samme stedt atskilyes førre endh the vdj samme sag ere fordrag[ne tiill] en fuldkomelig endnelig endne engten till myndne eller till rette effther som the thennom nu paa bode siider her fore oss bepligtet [haff]ue s[am]me tiid och sted at møde tilstede vdhen alt vndskyldinge saa frampt at thend partt icke schall møste syn rett som bortte bliffuer dog her met vndertaget om noger partt bliffuer krencket aff gud eller fanger noget andet lageligt och skelligt forfaldh aff syn herre och konning och ther fore icke møde kand Och ther met skall were en klar afftalen sag om hues trette och vuilgge som for ne Her Johan Turson och her Truedt Wulffstandts swenne och tienere her till kand haffue weret emellom vdj thene sag vdj noger maade. Tiill ydermere widnesbyrdt lade wij henge wore indseigle och signeter met wilge och widskap neden fore thette wort opnne breff som giffuit och schreffuit [e]r aar dag och sted som forskreffuit staar.
Her Johan Turson oc her Trwit oc her Trwitz dom
[724 aar1537] 
Oluf Svort, Foged over Brunlaglen, og fire svorne Lagrettemænd paa Neset (Brunlagnes) gjöre vitterligt, at Almuen paa Forespörgsel af Hr. Trud Ulfstands Svend Falentin erklærede aldrig at have hört, at Hr. Alf Knutssön (af tre Roser) med Magt havde drevet sin Broder Hr. Jöns Knutssön fra Norge og sit Arvegods, men at denne af sin fri Villie drog til Sverige for der at modtage sin Arv; ligesaa erklærede Almuen og navnlig to gamle Mænd, at der aldrig havde fundet nogen Paatale Sted med Hensyn til Manvik og Manviks Gods i Hr. Alf Knutssöns og hans Arvingers Tid för nu af Hr. Johan Thuressön.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv, 1851). 5 paatrykte Voxsegl (Bomærker). (Se Dipl. Norv. III No. 1152.)
Thette bekenndis jeg Oluff fogitt offuer Brunlaglen met flere gode mend som er fforst Siort Ffolwig: Nielss Berge: Mattis paa Ewdsten och Swend Narem suorne lagrettismend paa Nessit: giøre alle wittherlict met thette wort offne breff ath wij worom paa Hoffwene steffne stwe Sanctj Thome apostolj affthen. aar. etc. MDxxxvij Hørdom wij och sogom ath erlig och welbyrdig mandz Her Trwedt Wlffstantz suend Fallentyn forspwrde seg met mennyg mandt som tha tiill stede wore: vm nogre aff the dannemendt wittherlicth er eller hørt haffde: ath Erligh och welbyrdigh mandt Her Alff Knudson hwess siell gud node: hagde dreffuit syn[d broder] Her Jens Knudson hwess siell gud haffwe wd aff Norge oc[h ind vdj] Swerige met wold oc macth ffra sitt retthe arff och odell. Ther tiill swarede mennyg mandt paa siell och sandyngen ath the thet aldryg hørt hagde ffør enn ffor ne Ffallentyn gaff them tha tiill kenne och aldryg hør(d)e andit enn ath Her Alff och Her Jenss Knudson anderledes fforlictis en som kodelige brødre bwrde ath giøre: oc[h] ffor ne Her Alff aldryg dreff synd broder aff Rigitt met wold och macth och ath for ne Jenss Knudson drog aff landit met syn egen ffry willyæ och samtycke och skulle ther haffwe synd arff: och tha fforspwrde for de Ffallentyn vm thet wor wittherlicth: eller nogen tiidt hagde hørt ath nogen hagde nogen tiidt tallitt eller vmagit Manwig och Manwigz godz: Ther tiill: swarede mennyg mandt och serdellis tiisse tho gam(l)e dannemendt Orm Aschee och Thystell Sandher som myndis halff threyæsynsthywe aar tiill baghe oc mere: och haffwer tient Her Alff Knudson och hanss Sønner swore paa bog siell [och] sannyng ath Manwig oc Manwigz godtz wor aldryg vmagitt aff nogen mandt wthen landz eller indhen landz andit enn Her Alff Knudson och hans arffwinge hagde thet aldellis wthen alt thrette ffor theris rette odell oc arff [725 aar1537] aff heden hwg: och haffwe tiidt oc offthe hørt for ne Her Alff Knudson och hans Sønner lode lagwerge Manw(i)g [och] Manwigz godz effther Norgis lag oc besynderlighe jomffrv Karyne Alssdotther hwes siell gud node then stund hun leffde, lod lagwerge Manwig och Manwigz godz ffor syn rette odell och arff och aldryg bleff ther vm talidt eller vmagit wdj noger mode: ther emod ffør enn Halff Olsson kom och talede paa samme godz paa Her Iohan Twresons wegne Ath saa y sanhet er och tiill ytermere widness(byrd) tricker wij for ne mend wore indzegle nødhen ffor thette wort offne breff som giort er aar dag sted och stund som ffore syer etc.
E[t w]itne att Her Alff Knutson aldrig dreff syn broder aff la[nd]ett oc att Manduig [oc] Manduigs gotzs wor lagfest for then rette arffu
Throndhjems Kapitel erklærer sig i Brev til Kong Christian III udelagtig i Erkebiskop ( Olafs) Frafald, der foranledigedes ved Breve fra Pfaltzgreve ( Frederik) og det burgundiske Hof, hvilke ikke bleve Kapitelet meddelte, hvorfor dette med Taknemmelighed modtager Kongens Tilbud gjennem Hr. Trud Ulfstand og Christopher Huitfeldt om Tilgivelse, for hvad der er skeet, og udbeder sig Bekræftelse paa sine Privilegier, hvorom dets Repræsentant M. Thorbern Olafssön (Brat) er bemyndiget nærmere at underhandle.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 4a-5a. (Trykt i Dan. Magazin 1 R. VI S. 290-92). (Ogsaa indfört i Kapitelsbogen No. 2 fol. 7 med uvæsentlige Afvigelser. Brevviserens Navn nævnes her ikke).
Supplicatio ad Serenissimum Dominum nostrum Regem Cristianum Fridericj filium oblata a Capittulo Ecclesie Nidrosiennsis [per M. Torbernum Electum Decanum
Stormegtigeste Herre Hogborne furste Allerkiereste Nadugeste Herre Vor ydmygeste vnderdaanige och plictige tro tieniste Ether Nadis kongelig e Hogmectigheedt altiid till forne bereedd Allerkiereste Nadugeste Herre och konung Verdes ether Nades kongelig e Hogmectighed wiide att then thiid ether .K. Matts. fuldmegtighe øffuerste Høffuitzmend for ether Nades krigxfolch forskickede aff Ether Nades k. matt. til Noriige Erlige oc Welburdige mennd Her Truudt Wlffstannd Ridder och Cristoffer Huitfeld hiidt komme finge wij E N k matts. gunstige och milde scriffuelse lydendes att huilke ther wille veluilleligenn *wille hanndgaa ether K. Hog [726 aar1538] megtighed och giffue seg fran Erchibispenn Tha wille E. k. matt. nadeligen och mildeligenn thaage hanum till nadhe oc wenskaff och offuersee mett thennom hues the seg forseett haffde emott E. k. matt. For huilket E. N. k. matts. gunstige scriffuelse och milde tilbudt Vii allesamen E. k. matt. met aldsomstørste ydtmygheedt betacke, giffuendes oss till gud och E. N. k. matts. mildheed, kenne gud att wij fatige mend alle thiidt tilraadde Erchibispenn att handgaa och samtycke E. k. matt. for Noriiges Riiges och alles wor Herre och koningh att wij oc andre Noriiges indbyggere icke skulle komme vdj naagen skade och fforderff for hans forhaling och forsømelse schuld, Huilket hand och giorde vttskickendes sitth sendebudth en aff Capittellet till Oslo til Noriiges Raad som thaa ther forsamblede wore, ther wiidere om sama hylding att forhandla Vdj huilken midler thiid fich hannd naagre breffue aff Paldzgreffuen fran Vesterlandenn och thett Borgundske hoff mett huilke breffue hand lott seg affwende och fraadrage fra thend hylding och handgang som han till fornn E. N. k. matt. loffuit och tilsagtt haffde, Oss wattsporde och wuittherligt i alle maadhe Saa bestaa wij och bekenne for gud och ether N. k. H. vdj sandheedt att wij icke visthe att saadane breffue wore hanum till hande kommen før end then same dag hand saa weldelige och wchristelige lodt i hiell slaa och fange E. kongelige Matts. forskickede ambazatther Huilket han saa hemelige hoss seg och naagre sine daglige tienere beslutted haade som wij thaa siiden formerckte Och therfore boodhe wij fatige mend och ydmygeligen begerede aff for ne Her Truudt Wulffstand att hand wilde giffue ether K. matt. wor vndskylding store skaadhe oc forderff tillkiendne som wij vdj thenne feygde ledit haffua och forarbedhe hoss E. k. H. att ether Nades k m. wille werdes till for gutz schuld att were oss en mild gunstig Herre och koning [Huilcket wy dagligen tiill E. K. Ma tis mildhedt wisseligen forhaabe Szo bede wy nu ydtmygeligen att E. K. H. aff syn sunderlige gunst och mildhedt wille naadeligen giffue oss E. N. K. Ma tis stadtfestning paa huess friiheder som framfarne Herrer och koninger oss paa thenne kirckens rentte naadeligen vndt och giffuit haffue. att wy motte nydhe och beholde wor fattige rentte och rettighedt som wy her tiill dags nydeth och hafftt haffue Wy wille ydtmygeligen och gierne schicke oss epther E. N. K. H. wilge och budt. som E. N. ydtmyge willige och tro vndersaatte och capellaner bør att giøre vtj alle maatthe. Ythermere wor fattige lelighedt och begere som wy haffue tiill [727 aar1538] E. N. K. H. Haffuer thenne breffuiser Erlig och velburdig mandt Meister Torbern Olaffson att giffue E. K. M. tiilkendne. Bedendes for gudzs skyld ydtmygeligen att E. N. K. H. wille verdes tiill att høre hannum E. N. K. H. thend alsommegtugeste gud met ett langvarigth regementthe och lychsalighed tiill liiff och siell euindeligen befallendes Screffuit i Trondhem octaua Epiphanie domini Anno eiusdem Mdxxxviij o
E. N. K. H. ydtmyge och tro tienere och Capellaner Menige Capittell vtj Trondhiem
Kontrakt mellem Hr. Knut Pederssön, Degn i Throndhjem, og Mester Thorbjörn Olafssön, hvorved den förste overlader M. Thorbjörn en Del af Degnedömmet, nemlig Throndenes og Nordöerne, mod den samme Afgift, som Kapellanen Hr. Nils för har svaret.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 2 p. Papir i d. kgl. Bibl. i Kbhvn., Ny kgl. Saml. fol. No. 998, fol. 10. b.
1538. Contractth mellom Knudt Persson Degenn vdj Tronndhem och Mester *Torberg Oluffson
JEg *Torberg Oluffson aff wabenn giør alle witterligt att effther thij Erlig och welburdig mannd Her Knudt Persson Degenn vdj Tronndhem haffuer mett sin frij vilie och wilkaar veluilligenn vpplatt och offuergiffuit meg naagen deell aff degen dømmett som er Tronndenes och Nordøyerne quitt och frij mett all sytt gots rennthe och rettugheddh som ther nu till ligger och affgaar att nyde bruge och beholde for same affgiffth som hans Capellan Her Niels hanum nw ther vtaff giffuer hans oc myn liiffs thiid oc effter hans affgang all annen rennthe och rettughed som till samme Degenn dømme ligger saa beplicther jeg meg paa myn gode tro. loffue ære och relighedth att jeg icke will eller scall begere merre aff same Degendømmes rennthe eller rettugheed. thennd stund for ne Her Knut leffuer en for ne Tronndenes och Nordøerne mett hues gots och rennthe ther till ligger och affgaar Till ydermere wissenn haffuer jeg tryckt mitt signett neden for thette mitt obne breff och eigen handscrifft Giffuit vdj Tronndhem Prisce virginis dag Aar etc. Mdxxxviij. o
[728 aar1538] 
Kantsleren Morten Krabbe, Provst ved Mariekirken i Oslo, tre Væbnere, fem Lagmænd samt ti Borgermestere og Raadmænd dömme i Sagen mellem Laurens Thuressön paa egne og hans Broder Hr. Johan Thuressöns Vegne paa den ene Side og Hr. Trud Ulfstand paa sin Hustrues, Fru Görvild (Fadersdatters), Vegne paa den anden angaaende sidstnævntes Arvegods i Norge, hvoraf de nævnte Brödre formene at have Ret til en Del; uagtet de tilstedeværende svenske Herrers Protest tildömme de norske Dommere i Henhold til de fremlagte Breve Fru Görvild Retten til det omtvistede Gods, indtil bedre Beviser kunne fremlægges.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra dan. Geheimearkiv, 1851). Alle Seglene mangle, idet den störste Del af Brevets nederste Rand er afreven. (Se Dipl. Norv. II No. 1124-25 og III No. 1150).
Wij effther ne Morthen Krabbe prouest i Marikirke i Oslo Norges Riges Canceller Magnus Truelssøn Hans Krwkw Hermandt Matzssøn aff wapen Peder Herlogssøn lagmandt i Oslo Laurens Tosthenssøn lagmand i Boresyssell: Dyre Sewaldssøn lagman paa Hedmarcken Nielss Jonssøn lagmand i Wighen: Peder Anderssøn lagmand i Tonsbergh Byørn Gwnderssøn och Peder Ffynbo borgemestere i Oslo Erich Pederssøn oc Oluff Bentssøn borgemestere Anders Bwrmand Raadtmand i Tonsbergh: Byørn Hallintzffar Hans Ffynbo Jenss Ffratt Sewrin bwntmager och Hans Mynthemester Radmendt i Oslo: Gør alle wittherligtt met thette wortt obne breff att aar effther gwds biirdh Twsinde ffemhwndrede tretiwe paa thet otthynne odensdaghen neest effther Conuersionis Sanctj Paulj dagh: war skyckett oc kom y retthe ffor oss Erligh oc welbyrdigh Mand Lawres Twrissøn paa syn eghen: oc paa erligh oc welbyrdigh Mands oc strenge Ridders herre Jahann Twrisøns wegne paa then ene: oc Erligh oc welbyrdigh Mand oc Strenghe Ridder her Truidt Wlstand høffwitzman paa Worberg: paa welbyrdigh qwynnes ffrw Gørwelss hanss hosfrwes wegne paa then andhen sidhe: om tretthe thenom emellom war om noghen arff oc eigedom oc gaffue the segh i retthe paa bode syder ffor oss: oc the andre Erlighe oc welbirdighe Strenghe Ridder oc gode mendt som paa bode sider vdj systhe herremode wdj Halmsta war taghen: Tha fførst fframlagde Laurens Twrissøn wdj rette Hogboren Ffyrstes oc koningligh Maiestatz koningh Christians aff Danmarck oc Norrighe etc. wor kereste naadige herres obne beffalings breff *liidyndes tiill oss lagmend att wy mett the andre gode mend oc herrer tiill skyckede oc ffor ordenerede wdj Halmsta skulle aname then sagh tiill oss met samme gode mend oc skiille thenom endeligh att anthen tiill mynde eller rett: Thesligesth fframlagde ffor ne Lawres Twrissøn [729 aar1538] itth domsbreff wdgyffuitt vdj Halmstad aff noghen tiill skyckett domere oc skeds herrer som tiill skyckett waare aff badhe koningligh Maiestether aff Danmarck oc Swerige som thet samme breff fforclarer oc wduiser att the paa bode sidher haffde ffor plicthet thennom att møde her i Oslo met begges theres bewisningh att lide oc wndgelde effther Norges logh hwess thenom ffor retthe aff sagtt worder: oc ey ther ffraa skilles ffør thenom blyffuer endeligh dømtt i mellom: som thet domsbreff wdj Halmsted wdgyffuitt ytthermere fforklarer oc wduiser: oc fframsetthe thaa Lawres Twrissøn paa syn oc syn broders her Jahan Twrissøns wegne hwrledis att all then arff effther theres ffader ffader Jenss Knuttssøn war thenom ffraa komitt oc ey the wiste thenom noghet gotz att haffue effther ffor ne Jenss Knutssøn antthen i Norrighe eller i Swerighe oc meentthe the att her Truidt paa syn hosfrwes wegne skwlle haffue then arff indh hoess segh: oc sagde att her Alff Knutssøn haffde dreffwett syn brodher Jenss Knutssøn aff landt oc rige ffraa syn arffuedeell met woldh oc welde: Ther tiill swarett ffor ne her Trude att hand kendes ffor ne her Jahan Turissøn oc Lawres Twrissøn ingghenn lodt deell eller anpartt heller noghen *retttighett att haffue wdj nogett thet gods som ffor ne her Trwde wdj were haffde ffongett met ffor ne hanss hosffrwe: oc sagde att alth thet gods som hand haffde met hynne ffonghet war hennes retthe odell oc haffde thet i roligh besitning haffdt wdj tree langffeeders tiidt oc nw er komen wnder then ffierde som er hans hosfrv: oc aldrigh haffde wærett ther paa thalett heller kerdh ffør en nw nylighen stackett tiidh sidhen fforledhen wedh halff andhet aar her Jahan Twrissøn oc Lawres Turissøn ther oppo talett haffue: Oc beretthet her Trude att ffrw Gørwells fforellder haffde haffth all hennes arff oc odell wdj tresins tyffue samfeldh aar oc mere: oc meentthe ther met att wille thet nyde effther Noriges *beskereffne logh: Oc fframdeles suarett her Trude att thet aldrigh skwlle bewisses att her Alff Knutssøn dreff syn broder Jen[ss] Knudtssøn aff land: Oc beuisthe her Trude thet strax ffor oss met gamle dannemend att saa war som her Trude sagde: och fframlagde her Trude itth sendings breff beseglett met [Her] Ture Jensens signett screffuitt tiill jomffrv Karine Alff(s)dotter lydyndes att hwn wilde gøre ffor begges there ffrinkes jomffrv Gøruelss skyld ffare tyll Oslo oc haffue mett segh hwess breffue eller skriffther som hwn kunde fforsuare Gyske gods mett thy her Vincentius Lwnghe Ridder weldeligh fforholdt oc acthede att opbryde tiill nytt skiffth[e] [730 aar1538] thet som Jomffrv Karines oc her Turj Jenssens *ffredre oc fflere theres syskenne laglige ffor ffem thy aar giortt haffde wdj Bergen: Oc beuisett her Trude met fflere skellighe [me]nd szom seett oc hørdt haffde samme skifftes breff som gyortt war i mellom her Alff Knudtssen oc Jens Knudtssen: Thesligest fframlagde Lawres Turissen itth Jomffrv K[arine] Alff(s)datters b[re]ff som war her Turj tiill screffuitt lydyndes att hwn ycke en tha haffde ffwndett thet skyfftes breff som gangitt war mellom her Allff Knudtssen oc [Jens] Knudtssen: En fframlagde Lawres Turissen en beseldt copie aff itt skyfftes breff som gyortt war i Bergen aar effther gwds byrd Twsinde ffyre hwndrett helffemthesins [tywe] lydyndes om then arff som ffallen war effther Juncker Hanss Segerdssen: oc wiille ther mett bewissze att han oc hanss broder haffde mere arffuegoes jnne hoess her [Tr]ude oc ffru Gørwell: Thy att samme Copie beseglett lydde att her Alff Knudtssen haffde anammett tiill segh paa syn och syn søskynnis wegne tridie parthenn aff samme arff effther ffor ne Jwncker Hanss Segerdssen: Ther emodt fframlagde her Trude itth hoffwitt breff lydyndes paa samme skyffte effther ffor ne Joncker Hanss: oc war datum y thet breff Twsinde ffyrehundrett oc tresins tywe: Sydhen lodt the henthe itth andhet hoffwitt breff: hoess welbyrdigh qwynne ffrw Jnggerd Ottes datter lydyndes paa ffor ne arff: oc datum Twsinde ffyre hwndrett halffemthesins tywe lighe met ffor ne Copie oc war ther fflere *begeglde Copier fframlagde oc alle lydde ensz paa datum: fframdeless lagde her Truidt en dom ffram som war gyffuitt tiill etth herre møde i Oslo millom ffor ne Jomffrv Karine oc her Vincentius lydyndes att biscop Hanss Reff met flere herrer oc gode mendt haffde paa then tiidt tiill dømpt Jomffrw Karine Alff(s)datter att nyde oc beholdhe all then arff hwn wdj wære haffde tiill saa lenghe bedre bewisningh kom: fframdelis sagde ffor ne Lawres Twrissen att ther war noghen breffue wdj en kysthe wdj Berghen som hanwm ffor hobedes att ffynde ther wdj noghen breff som hannom helpe kunne wtj then sagh Ther tiill suarett her Trude att then kysthe wdj Berghen hører hanom tiill paa synn hosfrwes wegne oc alle the breff her wdj ære: Thaa opstod Erligh oc welbyrdygh mand oc Strengh Ridder her Holgerd Kaarllssen oc spurde her Trude om hand wiille trede ffr[aa then] heffdh som Norges lagh gyffuer effther szom hand skwlle haffue loffwett oc tiilsagtt wtj Halmstedt att hand wiille ycke fforsware thenn arff the tretthe om: met [n]oghen heffd men met breff oc bewisningh Ther tiill swarett her Trwde att hand [731 aar1538] thet aldry samtycth haffde att hand wiilde treede ffraa syn heffdh: menn stodh ffwlkommelighen paa syn heffdh effther Norges lagh: Thaa ther alle breff oc bewisningh ware leest som the fframlagtt haffde paa bode sidher: opstodh ffor ne her Holgerd Karlssen her Christoffer Anderssen Riddere: oc Erich Staghe som tiiltaghen ware tiill domere aff Swerighe oc Lawres Turissen teslygest oc sagde segh ycke wiille were wndher noghen dom wdj tynne sagh paa thynne tiidt: ffor thesse effther ne saghers skyldh: Fførst ffor then heff(d)h som her Trude ycke wiilde gyffue segh i ffraa: Saa ffor the twenne hoffwidt breff ycke lydde enssz men skylles att paa tretiwe aar wdj datum: oc sagde att the ycke kwnne rettlede segh effther samme breffwe paa tynne [tiidt : Theslygest ffor the haffde ycke seett the breff som thee ffor hobedes att skwlle were wdj then kysthe wdj Berghen: thy thee meenthe ther att ffonghe noghen behelpen wtj theres sagh: oc ffor thesse benemffnde tree sagers skyldh giorde thee theres skodsmaall indh ffor begghe kongelige Maiestather tiill Danmarck oc Swerighe ther syn sagh ytthermere att wiille fforfølghe Tha fframgygh ffor ne her Trude nw szom tiilfforn oc bødh segh wdj alle retthe oc begerede aff oss att wy wiille dømme effther then beffalingh oc the beuissningh som ffor oss fframlagtt war wdj retthe, Thaa war thet saa aff sagtt ffor en endeligh dom att ffor ne her Truidt Wlstandt paa syn hossffrwes wegne Ffrw Gørwelss maa oc skaall haffue: nyde brwge oc beholdhe altt thet arffgods som hand met henne anamett ffanghet oc wdj syn haffwindes wer haffuer ssaa her effther som tiillforn wbehindrett ffor hwer mandt wdj alle maade jndh tiill saa lenge thet wordher hanom aff wunnen met lagh oc dom Att szaa er y sanhett som ffor uit staar haff[ue] wii ladhet henghe wore jndsegle nedhen ffor thette wortt obne breff gyffuit aar oc dagh oc stedh som ffor uit staar.
Hr. Holger Ulfstand, Kantsleren Morten Krabbe, Erik Ugerup, Hövedsmand over Tunsberg Len, samt to Væbnere og Lagmanden i Oslo tilligemed Borgermestere og Raad sammesteds dömme Hr. Trud Ulfstand og Peder Hanssön (Litle), Hövedsmand paa Agershus, imellem angaaende Ageröens Gods (i Höivaags Sogn paa Agder), som efter de fremkomne Oplysninger tilkjendes Hr. Trud paa hans Hustrues Vegne.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). Alle 8 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. I No. 878 og II No. 864). [732 aar1538] 
Vij effther ne Holgerdt Wlstandt Ridder: Morthen Crabbe prouest tiill Marikirke y Oslo Norges Riges Canceller: Erich Wgervph høffuitzmand offuer Tonsbergleenn: Yffwer Jenssen aff Hoffwyn Herman Matzssenn aff wapen: Peder Herlogssen lagman y Oslo Byørn Gwnderssen Peder Ffynbo boremestere met altt Raadhet i ffor ne Oslo: Gør alle wittherligtt mett thette wortt obne breff att aar effther gwds bird mdxxxviij fferia sexta post festum conuersionis sancti Paulj appostolj i ffor ne Oslo paa Radstwenn tha kom wdj retthe ffor oss Erligh oc welbyrdigh mand oc Strengh Ridder her Trudt Wlff(s)tandt oc tiiltalett Erligh oc welbyrdigh mand Per Hanssen høffuitzmandt paa Agershwss om en gardt som kalles Agerøen och fframlagde ett breff att her Alff Knudtssen haffde køpth Aggerøenn Sandoen oc Kalfføen mett alle the *feelweder ther tiilligher som thet breff ytthermere jndholdher oc wdwisser: oc lagde her Truitt itt wor nad te herres koningligh Ma tz obne beseglett beffal breff tiill alle hanss Nades ffogder oc embetzmend att the skwlle hielpe ffor ne her Trude saa møghet som lagh oc rett er att hand maa komme tiil syn hosffrues retthe goetz oc arff: Ther tiill suarett ffor ne Per Hanssen att samme gotz mett mere Karl Knudtssøns gotz war taghet wnder kronen wdj en ffyntligh handell mellom Norge oc Swerigh: som skedh wdj Lycke Mwless tiidt oc sagde ffor ne Per Hanssen att høgborne fyrste gammell koningh Christ(i)ern gaff altt Karl Knudtssøns godtz ighenn oc wntthe thet wnder retthe arffwingie oc ey hand haffde nogett aff Karll Knudtsøns mere en Agerøenn oc then haffuer ffwld hanom met Nødenessleenn sydenn hand ffyck samme leenn wdj were oc befalningh: oc gaff thenom wtj retthe paa [bode sydher ffor oss Tha effther tiiltale och genswar saghens beleylighett breff oc bewisningh som ffor oss war lagtt: bleff saa aff sagtt ffor retthe att ffor ne her Trude maa oc skaall anamme ffor ne Aggherøenn tiill segh oc then nyde oc beholde paa syn hosffrues wegne lighe som andher hennes jordgotz, att saa er y sandhett lade wy henghe wore jndsegler nedhenn ffor thette wortt obne breff som gyffuit war aar oc dagh oc stedt som ffor uit staar.
enn dom szom gick emelom Per Hanssen oc meg liwdindes paa Aggerøø som bløff her Trwdtt Vlstandtt till dømptt
[733 aar1538] 
Kong Christian III tager Hr. Knut Pederssön, Degn i Throndhjem, under sin Beskyttelse og efterlader ham hans Forseelse under den forledne Feide i Henhold til den Aftale, der er bleven truffet med Hr. Trud Ulfstand og de övrige kongelige Befalingsmænd i Norge.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 2 p. Papir i d. kgl. Bibl. i Kbhvn., Ny kgl. Saml. fol. No. 998, fol. 9. a.
Priuilegium Serenissimi Regis Cristiani filij Frederici datum Canuto Petri Decano Nidrossiennsi Anno 1538
Wij Cristiann mett guts nade Danmarckis Noriigis Venndis och Gottis konung Hertug vdj Sleszuig Holsten Stormarnn och Ditmersken Greffue vdj Oldenborg oc Delmenhorst Giøre alle vitterligt att wij nw aff wor synnerligen gunsth oc naade haffue taget annamet och wnndfanget och mett thette wort obne breff taage anname och vnndfange oss elskeligenn Her Knudt Persønn Degen vdj Trundhiem hannum hans gots renthe rørenndis och vrørenndis ehuat thett helst er (eller) være kannd indtiidth vndertagiidt vdj naager maade vdinnen wor koningliige hegenn wernn friidt och beskermelse besynnerligen att wille forsuare och fordetinge till alle retthe Sammeleiidis haffue wij aff samme gunst och naadhe vndth och omdragiit och nu mett thette wortt obnæ breff vnndhe och ombdrage met for ne Her Knudt Persønn hues hannd seg vdj thenne neste for [gangnne ledne feigde emod oss oc Riigit forseett haffuer effter thennd Contracts lydelse som nw sisth emellom Oss elskeligenn Her Trude Vlffstand Ridder och andre wore befalingsmend vdj Noriige ther om giorde och paa wore vegne ganngnæ ære Thij forbiudhe wij alle ehuo the helst ære eller were kunnæ serdelis wore fogeder ombudzmend och alle andre for de Her Knudt Persønn her emodt paa personn heller gotz rørenndis eller vrørenndis effter som forscreffuith staar att hindre hindre laade møye platze feigde wmage eller vdj naager maadhe forfang att giøre vnder wortt hyllest och naadhe Giffuit paa wortt Slott Gottrupp Onsdagenn nest effter Søndagenn Jnuocauit Aar etc. Mdxxxviij o vnder wortt signett.
Johann Friis ssz tt
[734 aar1538] 
Kong Christian III paalægger Bönder og menige Almue i Norge at udgive sin Korn- og Fisketiende saaledes, som de fra gammel Tid have pleiet at gjöre.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 2 p. Papir i d. kgl. Bibl. i Kbhvn., Ny kgl. Saml. fol. No. 998 fol. 8. b.
Hogborenn Furstes Konung Cristierns breff Frederichssøn till almwgen Norden fieldz om Thienden
Vij Cristiann met guts Nade Danmarckis Noriigis Wenndis oc Gottis Konung Hertug vdj Sleszuiigh Holstenn Stormarnn oc Dithmersken Greffue vdj Oldenborg och Delmennhorst Helse ether alle bønder och menighe almwe och landboer ehuem som helst i thiene eller tilhøre som ligge och boo Norden fieldz vdj wort Riige Norige kierligenn mett gud och wor Nade, Witther att oss er till vitindis wordett attj sittie forherde och fortrycke etther och icke wille vtt giffue ethers thiend huerken kornntiende eller fiske tiende effter gamel siidwane Thij bede wij ether alle oc huer serdelis strengeligenn biwde attj her effter retthe etther att rettelige wtt giffue hues tiende baade korn tiend och fisketiend effter som i vdaff gammell thiidt plege att giffue Her wiider aldelis att rette ether effter och lader thett jngelunde Screffuit vdj wor kiøffsted Niigemønsther Thiisdagenn nest effter Swndagen Reminiscere Aar effther guds byrd Mdxxxviij o vnder wortt signett.
Notits om M. Thorbern Olafssöns Indsættelse som Dekan og Hr. Olaf Solles som Kannik (i Throndhjems Domkapitel) 28 Oktbr. 1538.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 6. a. (Trykt i Dan. Mag. 1 R. VI S. 290, Noten).
Anno domini Mdxxxviij jntroducti sunt M. Torbernus Olauj decanus et d. Olauus Solle canonicus die sanctorum Simonis et Iud/,e/
[735 aar1539] 
Ansten Jonssön, Prest paa Ringsaker, og 6 Lagrettemænd sammesteds gjöre vitterligt, at Olaf Eriksgaard og Erik Saud bleve forligte angaaende Eriksgaard (Ersgaard) i Aal i Faabergs Prestegjeld, som Eriks Fader Jon Björnssön havde eiet, men Olafs Fader kjöbt af Jens Krakeby (Kraby) paa Thoten, til hvem Erik derfor havde at holde sig om Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Ersgaard 1860). Alle 8 Segl mangle. (Se ovenfor No. 143 og 274).
Vij effther ne Ansthen Jonsson prest paa Ringsacker oc Canick at Hammars domkircke, Siugurd Lilleringsacker, Arne Bergh, Atther Vlffwenn, Gwnner Herebergh, Hakoon Herebergh oc Amund Dwsgord sworue lagrettesmen vtj Ringsackers prestegeld bondes giøre viterligth oc met thette vort obne breff for huariom manne fwlkomlige bekiennes at wij vore vtj Ringsackers prestegord palme sønnedagh fore messann aff beskelige mend Olaff Ericksgord oc Erich Saud tiilkraffde oc laglige biidner effthersom the syn vtj mellom førmeire tiith samme tiid før dannemen met begges theres breff oc bewisningh lagth haadhe Høirdhe wij theres samtall paa baade siidher vm en gord Ericksgord heitendes liggendes vtj Aall vtj Ffobergs prestegeld som beskelige mand Jens Krakeby paa Tothen bondes haade solth Olaff Eriksgordz faadher huess sell gud haffwe effther som for de Olaffz kiøpebreff ther vm vtwisser oc jnneholler oc Erich for de tycktes nockon aklaghen oc tiiltall paa haffwe Sporde wij tha for de Erich samstundes huad bewisningh oc breff han haade for for de Ericksgord Haade han tha huilketh erffwe kiøpe eller panthe breff oc inghen andhen yttermeire bewisningh ther vm vtthen all eineste ein quinnes vitnesburd ludendes at Joon Biørnsson for de Ericks ffaadher baar landskyld vp aff samme Ericksgord Høirde wij thaa samme tiid at for de Erich Saud met hans eighen frij gode villiæ oc samtyckth vploth for segh, syn systher Bergitte Eidwangh paa Tothen synn hustrv Ingeriid theres barn oc for alle theres skaper erwinge nw ere eller vorde kwnne all then tiiltall som honom tøcktes haffwe tiill Olaff Ericksgord oc hans erwinge vm for de Ericksgord skall aldeles vare hereffther døth oc ein afftalenn sack saa at Olaff hans hustrv Asthe theres barnn oc skapere erwinge samme Ericksgord [ei]ge oc skole her effther vtthen oc jnnan gordz mett egnn oc alle synn tilliggelsse frelslige niwthe oc fylgie till ewerdeligh eigo Saade oc Erich for de samme tiid huad breff eller bewisningh som kaand fynnes y hans egn oc verge: som kan røre eller lwde paa Ericks [736 aar1539] gord skole aldeles for honom oc hans erwinge her effther vare mactløs oc met al kierlighet vskaddhe antwordes fulkomlige Olaff Ericksgord vtj hendher ighen Meenn huad tiiltall Erich Saud tøcktes haffwe vm the try oc tiwge kiørlagh som var giiffwet for Ericksgord saade vij honom at Jens for de paa Krackebyy som them vpbar byr tiill sware oc Erich ighen betale met myndre han kaan segh vndwergie at han them effther for de Ericks faadhers døødh vtj viterlig geld oc laglige skuller haffwer vtlackth oc betaled Oc her met var Erich for de aldeles vell tiilfriidz hollendes vtj Olaff Ericksgordz hand sigendes at han thenne(!) som nw giort er oss vtj mellom skall vbrytelige stande oc haffwe macth Gaff tha Olaff Ericsgord vtj samme handerband for de Erich icke for nockon sack skull eller reth meen tiill en god villia oc kierlighets tegenn effther vor tillagu en try lod skeid oc ein gongendhe koo Her meth vore (the) venner oc aldeles vell forlickthe paa baade siidher saa at Erich for de jemwell tackede oss alle samme(n) for god tillagw som Olaff At saa i sannindhen er lathe vij for de meen henge vore meth for ne Ericks jnsigle nedhen for thette vort obne breff datum Ringsacker dominica palmarum anno Dominj millesimo quingentesimo trigesimo nono.
Breff vm Ericksgord liggendes vtj Ffabergs socken v[tj] Aall
Notits om den Throndhjemske Dekan Hr. Knut Pederssön (Skankes) Död 1 April 1539.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 6. a. (Trykt i Dan. Mag. 1 R. VI S. 290, Noten).
Anno domini 1539 Kalendis April: obiit d. Canutus Petri felicis recordationis. decanus Nidrosiensis.
Lagmanden paa Stegen Hans Bagge sælger paa Ægteparret Engebrets og Anne Olufsdatters Vegne til Hr. Trud Ulfstand til Giske 15 Maanedmatsbol Jord i Melstre i Guldfjerdings Otting paa Voss, der aarlig giver 3 Löb i Landskyld, hvilket Gods var blevet tildömt Gudthorm Nilssön paa Fru Kristines Vegne paa Fit istedenfor Gaarden Nytteland.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851, Registr. 77, Afd. 3. fasc. 1 No. 35). Alle 3 Segl mangle. [737 aar1539] 
JEg Hans Baggæ laugmandtt paa Steg kiennes oc giøre wittherligtt mett thette mitt obne breff att ieg paa Engilbrets i . . . ig oc hans hostrues wegnne Anne Oluffsdatther Jacop Anderszens efftherleffuerske hæmler [oc fræl]szer oc nu mett thette mitt obnne breff hemle oc frælsæ Erlig welbyrdiig mandt oc [st]renge ridder Her Trudt Wlstandt tiill Giske fæmpthend mametteboll jordtt i Melstre som ligger i Guldfierdings otting paa Woss som aarligenn skilder iij løbe y landskildt huilken for ne jordt som war fornomstiig mandt Gotthorm Nielsen i Bergen tilsagtt oc tildømpt for [en] jordt som hedher Nyttelandt paa frue Kiirstines wegnne paa Fiidth huilken for ne jo[rdt] oc eyændom for ne her Trudt oc hans arffuinge schall her effther nyde brugæ oc beholde tiill ewerlig eyæ, Och haffuer for ne her Trudt Wlstandt nu bettallet oc fultgiortt for ne Gotthorm Nielszen lagmandt i Bergen tiugæ Jachimsdaller oc sex lod sølff i skeyr, Huor saa skier att for ne jordt oc eyædom bliffuer her Trudt Wlstandt eller hans arffuinge affwondenn mett nogenn retgang thaa beplicther ieg mig oc mine arffuinge att fornøge her Trudt Wlstandt eller hans arffuinge saa gott gotzs oc rentte oc saa well beleygett eller saa mange penninge tilguode rede som for ne her Trudt nu wdtgiffuit haffuer indenn xij månedt ther nest efftherkomendis och holde hanom oc hans arffuinge thett aldeliis wdenn skade Tiill yddermere witnisburdt och bedre foruaring att saa er i sandhedt som for ne stoer hennger ieg mitt singnnett nedenn paa thette mitt obnne breff Och beder ieg kierligenn Erliig fornomstiig mendt Trund Benckestock tiill Meløøn oc Niels Clauitsen laugmandt i Staffuanger att thæ och ladher henge theriis jndsegller for thette breff huoss mitt som er giffuit och schreffuit i Bergenn wor frue dag assumpcionis anno domini mdxxxix
Hans Bagis breff pa en gard pa Vos - Thette breff hører them bode tiill, i/-j/ løb pa huer
Inventarium paa Degnegaarden i Throndhjem, optaget efter Hr. Knut Pederssöns Död i Nærværelse af 3 Kanniker, Lagmanden, Hr. Knuts Moder, Hustru Christine, og en Borger i Throndhjem.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 2 p. Papir i d. kgl. Bibl. i Kbhvn., Ny kgl. Saml. fol. No. 998, fol. 11. b. [738 aar1539] 
Jnuentarium tiill dechengaarden vtj Trondhiem som bleff giordt epther Her Knudt Persson salige hukomelsse (til) foren degen i Trondhiem. neruerendis Her Olaff Villemson Meister Hinrick. och Her Hans Symensson Canicker. Olaff Moensson Lagmand. Hustru Cristyn. for e Her Knutzs moder och Truels Iuthe borger ther szamme stedt. 1539 Natiuitatis Marie
Førsth ij muletynckanne. ij stennicker. viij tinfadt smaa och store. vj talericke. ij bordringe. iij salseer. j saltkar. j lang duck. j skiffuedugk. iij handklæde. j liuse stage aff messing met iij piber. j vaskar. j mullugh. j vpred seng met Colnisk bo(l)ster ry och Engelst aaklede. j vpred seng aff hampewær och skinfeld. j bardskers becken och j lideth. iiij skindyne. ij lange och ij stackede. iiij firekanthet høgende. j lithen morther. j eicke arck j gammell brygge panne. j gammel quarters kethell. ij smaa ketle gamble och bøtte. iiij smaa brende gryther. j riisth. iij brygge kar. ij stycke Tyskt malt. ij stycke meell Tyskt. j tønne smør. iiij flesk iij nødzfald kiødt. iiij faare kraappe. j tønne salt. j vog smeltet talg. j tønne meelske. ij tønne mungath. j tønne saltfisk. iiij vogher seidt. ij vogher bunfisk. /-j/ tønne lax. ij gamble heste. i ko. i galte och i purcke. ij pund humble
Det Throndhjemske Kapitel træffer en Del Bestemmelser angaaende Bestyrelsen af Communets Gods og Indtægter, om 6 Kannikers stadige Ophold ved Domkirken, om disses Bespisning paa de 3 store Höitider istedenfor det för brugelige Gilde 17 Decbr. samt om Kannike-Residentsernes Bebyggelse.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 6. b - 7. a.
Anno Christi Md39 4. Idus Septembris hæ infrascript/,e/ Constitutiones conscript/,e/. consensæ et sancitæ sunt ab omnibus fratribus canonicis Nidrosiensibus pr/,e/sentibus. exceptis paucis legittima necessitate absentibus. qui tamen omnia a pr/,e/sentibus constituta. bona fide rata se habituros prius promiserant Primum igitur de procuratorio reddituum mens/,e/ communis constitutum est et consensum vt singulis ternis annis eligatur vnus de fratribus. qui sic per voces electus absque vlla tergiuersatione [739 aar1539] procuratoris officium suscipiat. et curam colonorum et bonorum mens/,e/ communis fidelem agat. Hic pro muneris sui molestia et labore subleuet sibi redditus ex Suenegaard et Vagnberg. marcam pro singulis span ærario nostro communi dependens. Similiter vectigall Olaui (quod Olaffs told dicitur) y herredeth et pro singulis tunnis frumenti dabit ærario octo solidos. Reddetque rationem omnium perceptorum. quæ patronis agrorum dari solent munuscula. pro locatione agrorum. landbouetle. et neglectu ædificiorum. dabitque duos florenos Bergenses pro singulis span De Residentibus consensum est. vt singulis annis apud templum catedrale adsint sex canonici. qui per integrum annum in vrbe Nidrosiensi: residebunt preter patrem familias domus communis. quo res nostræ communes redditusque pr/,e/bendarum. integri nobis fratrum pr/,e/sentia et vnione maneant seruati. Et ut sacellanorum et choralium paucitas ad horas canonicas decantandas repensetur. nostra siue fratrum presentiæ assiduitate. duo ex parochiis septentrionalibus. duo ex australibus. et duo ex orientalibus. Jnchoabiturque residentium annus tempore veris. admoneanturque capituli litteris autumno pr/,e/cedenti. vt interim rebus domi dispositis hic certo adsint die Haluardj vsque inuentionis crucis sequentis anni permansuri sub p/,e/na De expensis et verius symposio. quæ tempore O sapientia celebrari solent. sic omnium consensu constitutum est. vt qui expensas communes sustentat. pro eo conuiuiolo. quod tempore O sapientia celebrare debuisset anno priore. posthac eodem anno quo communes expensas facit. omnes canonicos qui eo anno resident pr/,e/sentes. in domo nostra communi liberalibus ac solitis expensis alere debeat per omnes dies festorum Natiuitatis Christi. paschatis et pentecostes. quibus diebus hactenus archiepiscopi mensas inuitati adire solebant De domibus siue residentiis constitutum est vt singuli suæ habitationis fundum menibus clausum circumsepiat et intra duos annos extructas curet tres vtiles domos aestuarium siue c/,e/naculum. coquinam. et tertiam penum æsculentis et frumentis recondendis adaptatam. quam Stabur vocant. Sub p/,e/na decem marcarum Residentes singulis annis omnium consensu sic adnotati. qui ordo tertio quoque anno perpetuo seruabitur.
[740 aar1539] 
M. Morten Krabbe, Provst i Mariekirken i Oslo og Norges Riges Kantsler, gjör vitterligt, at han efter Overenskomst med Hr. Trud Ulfstand for sin Levetid skal beholde det Gods, som laa til Hellig Lösens Alter i Mariekirken, der var stiftet af hans Hustrues, Fru Görvild Fadersdatters, Forfædre; da Tjenesten derved er nedlagt, skulle de senere have Ret til at gjöre med Godset, hvad de maatte önske.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). Brevform; Helark med nedenfor paatrykt Vaabensegl (Ringsignet). - (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 771).
Jeg Morthenn Krabbe prowest y Mariiekiircke Norgiis Riigiis Canceler gør wiittherliigtt oc kendiis met thette miitt obne breff att ieg er nw saa offwer ens wordhenn met erliig welbyrdyg mandt oc Strenge riidher her Trwiitt Wlstanndtt om thet godtz her laa tiil Helliig løszyngs altere y Mariie kyrche som her war stiicthet aff forneffnde her Truid Wlstanndtz høstrw frw Gørwel Fadhers dotthers forelderne hwes siælle gwd node och effther thii att tyenniiste er aff lagdtt tha haffwer her Trwijdtt nw for wylly och wenskaff skyll forlenntt miig met samme rente myn liiffz tijdt Kendiis ieg miig och mijne effther komere att haffwe samme rente aff forneffnde her Trwiidtt paa synn høstrws wegne oc aff inghen annen Oc nor gwd miig kalle wiill ieg død oc aff goenn er tha kendiis ieg miig oc myne efftherkommere prowest y Mariie kiirche ther tiill inghen annen rettiighedt haffwe tiill forneffnde godtz en som nw for skreffwiitt stor oc tha skall forneffnde her Trwiitt paa syn høstrus wegne fwldtt magtt haffwe sielff nijde oc beholle samme rente eller hwem han then wndne wiill att saa y sanningen er som for skreffwijtt stor thet wiidner ieg met miitt indsiigle nedhenn for thette miitt obne breff screffwytt y Opslaa Mandaghenn nest effther Sancte Mattis dag M D xxxix
Mesther Marthenn Krabbessz breff om thet altere godtz jeg haffuer forlenth hannum
[741 aar1540] 
Jakob Brockenhus, Landdommer i Fyn, gjör vitterligt, at dengang han tjente sal. Hr. Thure Jönssön (af tre Roser) i Sverige, blev han af denne sendt til Norge for at modtage noget Jordegods for ham, men dette befandtes da rettelig at tilhöre Jomfru Görvild (Fadersdatter), der havde arvet det efter sin Morfader Hr. Knut Alfssön (af tre Roser) og sine Morbrödre Karl og Erik Knutssönner, hvorimod Hr. Thure havde Ret til at være hendes Lagværge; han paalagde derfor Jakob Brockenhus at drage Omsorg for Jomfru Görvilds Gods, ligesom han selv ved sin Ankomst til Norge vilde forsvare hendes og Jomfru Karine Alfsdatters Gods, hvorefter denne gav sine og Jomfru Görvilds Tjenere Befaling alene at svare Hr. Thure eller Jakob Brockenhus paa hans Vegne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv, 1851). Halvark med paatrykt Vaabensegl (Ringsignet) i grönt Vox. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 1079 og IX No. 634).
Jegh Jacob Brockenhws lantzdommere y Fynn gør vittherligt met thette myt opnebreff att noggen aard scyden forleden ta tientthe iegh her Twre Ienssen y Swerrige (hwes siel gud naade) men scyden han kom fran Swerrige och tiil Danmarck sende han meg tiil Norge att skwlle annamme nogett gotz paa hans vegne then tiid ieg kom tiil Norge tha fanstz thet j sanhett att samme gotz hørde en Erligh och velbyrdigh iomffrw, jomffrw Giørwel tiil och hinne vor tiil arff kommen efftther hinnes morffader her Knwtt Alssens och efftther hinnes morbrødre Kal Knwtssens Eric Knwtszens dødt, (hwess sielle gud haffwe) och thet screff ieg her Twre Jenssen til fran Norge och [til Danmarck att thett gotz som ieg skulle annamme paa hans vegne thet hørde hannom icke tiil paa arffs vegne, men att væræ jomffrw Giorwels lagge væræ thett tiil kom hannom efftther loggen Scyden screff her Twre Ienssen meg til bage ighen att hwess gotz som ieg kwnne opspørrie som her Knwtt Alssen tiilhørde och han vtthj væræ hade then stwnd hand leffdhe thet skwlle ieg forsware paa for ne jomffrw Giørwels vegne, en tiil saa lenge att gud ville att han motthe komme tiil Norge thil sin farbroders dotther jomffrue Karine Alssdotther, sscyden villæ han forsware och fordawtinge hinnis och iomffrue Giørwels gotz saa att the hannom tacke skwlle Scyden for ieg tiil for ne iomffrue Karine Alssdotther och laad hinne se samme scriffwelsse som her Twre Ienssen screff meg tiil Saa gaff hun megh etth breff lyendis att alle hinnis och iomffrue Giorwels tienere skwlle sware [meg paa theris vegne och ey noggen andhen vtthen her Twre Ienssen selff paa theris veremaals vegne Att saa er y san [742 aar1540] hett som fforsscreffuit staard trycker ieg myt singnetthe neden thette myt opnebreff, screffwit Ottensse sancte Lauris afftthen aard efftther gudtz hyrd mdxl
Jackop Brockenhws breff pa thet ffogedi han pa her Twris vegne hade i Narge
Fortegnelse over Kannikerne i Throndhjems Kapitel samt deres Beneficier tilligemed nogle senere Tilföielser om enkeltes Död.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 2 p. Papir i d. kgl. Bibl. i Kbhvn., Ny kgl. Saml. fol. No. 998, fol. 11. a. (Trykt i L. Daaes Throndhj. Stifts geistl. Historie S. 218-19).
Canonici Nidrosienses secundum senium dignitatis jnstallati et beneficiatj Anno 1540
Torbernus Olauj decanus Olauus Siguardj Archidiaconus Olauus Karoli Hytren Asmundus Ingemari Andenes vita functus est anno Olauus Vilhelmi Vestraalen Olauus Raffn Alstehough Petrus Petri Ørgenn Henricus Nicolai Jnderøen Nicolaus Siguardi Borgenn Petrus Ioannis Quernes obijt die Siguardus Petri Skogn Torfinnus Olaui Stiørdalen vita functus est anno 1546 8. Iulij Andreas Aslaci Loffothenn vita functus est Anno 1546 Siguardus Eschilli Herrøy Ellingus Petri Rødthøen Ioannes Olauj Auræ Ioannes Symonis Saltenn Petrus Haquini Thinguald obijt die Olauus Solle Brøniøen Siguardus Amundj. Verdalen
[743 aar1540] 
Lagmanden (i Tunsberg) dömmer i en Sag mellem Evind Evindssön paa Thale Paalsdatters, Lagmand Jon Pakkes Hustrues, Vegne paa den ene Side samt Nils og Baard Aslakssönner paa den anden angaaende Arven efter hendes Morfader Amund Baardssön, dennes Broder Aslak (Nils´s og Baards Fader) samt hendes Morbroder Baard Amundssön; Sagen vises tilbage til fornyet Behandling af 6 uvillige Mænd paa Arvetomten, hvor Nils og Baard Aslakssönner under Ed skulle fremlægge alt det löse og faste Gods, der bör komme til Skifte.
Efter samtidig Kopi i en Pergament-Codex i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Ny kgl. Saml. No. 1642 in 4 to p. 336) - (Jfr. Dipl. Norv. II No. 1130, IV No. 1120 og XI No. 653).
Ollom mannom etc. sender N. lagman j N. q. g. oc sine kunnoct gørende ath a N. anno domini etc. Tha kom for meg oc radet Ewind Ewindson Nielss oc Bard Aslacssøner vm teris lange trette vm arff som tømdis efter Aslac och Amund Bardssynir. Sagde tha for ne Ewind ath Tale Poels dotter som Amunds dotter dotter at hon skulle vare mishallen bade j løse och faste som henne burde hafue efther sin moder fader Amund och sin moder broder Baard, lagde tha for ne mæn breff j rette Niels och Baard, ludendis at the hafde vd lagt alle løse peninge, och huess ther kunde finnes mere, vilde the vd legge met danemæns rade. Tha efter tilltall och genswar breff och bewisning, var thet sa for rette aff sacth at for ne mæn Ewind Niels och Baard skule hem pa arff tupten vnder sex vwilde mæn oc skule the sex, mæthe legge och ofwer regne alt thet gods som for ne brødre atte baade j løse och j faste odals breff och alt annet som laglige bør at komme till skiftis och tyckes for ne Ewind ecke alt laglige fram boret vare tha skule for ne mæn Niels oc Baard thet fram bere met teris eedh oc ij dannemæn sanne teris eed som lagen vdwise Till ydermere bewisningh etc. Nota her vdj thenne ordskurdt tager dotter dotter arff for æn faderbroder som star j lagen etc.
Kong Christian III udsteder ved Kantsleren M. Morten Krabbe Landsvistbrev for Olaf Östenssön, som uforsætlig dræbte Anders Finnkelssön, mod at betale fuldt Thegn og Fredkjöb.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Nordthorp i Slidre (Valders). Seglet mangler. [744 aar1541] 
Vij Christiann met gwds naade Danmarckis Norgis Wendis oc Gottis koningh hertogh y Sletzwigh y Holsthenn Stormarnn oc Dytmerskenn greffue y Oldenborgh oc Delmenhorst sender allwm mannom thenom szom thette breff szea eder høria q. g. oc sine wer wiliom att er wittha att weer haffwom y heyder weder gwds sacker gode manne bønestader oc effther the prouff szom her ffølgher gyffuitt Oluff Østhenssøn landsuist szom Andhers Ffynkylsszønn wortt at schade wfforsynio mett them hetthe att hand bøtther weder gwd och arffwingie hints dowde och schall hand lowcke oss ett ffwldt teghenn oc itt ffwldt ffridkouph ffor sytt werck att haffue lowckett jnnan tolff maanede effther thesszo degj eder haffuer hand jnghenn landsuist. Byodom wer arffwingie hints dowde att thaghe szetther och bøtther effther hannom effther there twegio halffwenne. End fwldkommelighenn fforbyodom wer hweriom mannom wandrotthe attowcke eder attowcke latthe weder hand hedom aff om thesse maale. Nema hwer szom thet gører att wiille haffue fforgyortt ffæ och ffridj och aldrj werde botamader sedann. War thette breff gyortt y Oslo sanctj Matthie apostolj dagh aar etc. mdxlj o. Mester Marthenn Crabbe proust tiill Marikirke y Oslo rigis canceller jndceglindis.
24 Lagrettemænd i Sogn gjör vitterligt, at de paa Spörgsmaal af Hövedsmanden paa Bergenhus Thord Roeds Foged i Sogn, Anders Sjællandsfar, og Mats Störssön, Bergens og Gulethings Lagmand, i Jon Teistes Nærværelse forklarede, at der aldrig havde ligget noget Gods under Erem (Ædrin i Leirdal), som skulde være kaldet Erems Gods, i den Tid, Jomfru Karine Alfsdatter eiede Gaarden; men hvad der i Hr. Vincents Lunges Tid laa under Erem, kaldtes ikke Erems Gods men Hr. Alf Knutssöns og Knut Alfssöns Gods, hvis Odel det var, medens Erem var Kjöbegods.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv, 1851). Helark, Patent med 23 paatrykte Segl i grönt Vox, af hvilke 3 ere helt affaldne. (Se Dipl. Norv. III No. 716, IV No. 1114, V No. 112 og 226).
Vii effter ne Lassze Jonnszon Tostenn Olszonn Haldor Niilszon Baerde Siurdszon Botolff Torrysszon Torris Gonnerszon, i Lerdalskibreidæ Jngebregtt Monszonn Laurentz Gonnersonn Enar [745 aar1541] Olsonn Halffuer Haldorszonn, i Sognedalsk e: Pedher Olszonn Jffuer Skwlesszonn Gonner Torbiørnson i Sælffwarnn skibreide Oluff Anffindszon Enar Torlefszon Laurentz Ericszonn Pedher Tordsonn Ystenn Olsszonn Hellie Olszonn, i Marryffiereskiffrede, Alff Torrysonn Niils Erlendszonn i Dalsskiprede, Oluff Torryszonn Tosten Torryszonn Jffuer Biørsonn i Aardallskiffrede sworenn laugrettis mendt i Soghen kiendis occ giøre witterligtt her mett for alle att aar effter Gudz bordt M: d: xlj: o Loffuerdagenn nest effter Sancte Birgittedag wore wy tilskickitt occ fforszamlett paa Tingstedt i Leerdall mett menige almwge som ther tilstede wore offuerwer(e)ndis occ aahorendis Erlig welbørdig Mandt Jonn Theiste: Vpstodt thaa Erlig occ welbørdig Mandz Tordt Rodh høffuitzmandt paa Bergennhwssz tiener Anders Szielandzffar ffogitt i fforbenempde Soghen occ Mattis Størszonn Bergenn occ Gwlletings Laugmandt occ attsporde oss effter kong e Ma: tts wor kiereste nad te herris occ fforbenempde welbørdig Mandz Tordt Rodhz beffalling att sige paa siell occ szannyngen om Erem liggenndis i ffor ne Leerdall om nogre fflere gaarde occ godz hadhe legitt aff arildz tytt vnner for ne: Erem szom skulle kallis Erems godz som jomffrw Karynn Alffzdotter huessiell gudt nadhe otte Thaa effter wor samwitt szom os witterligtt er occ sandelige hørdt haffue aff wore fforeldre att ther jnthet anditt legitt haffuer vnner fforbenempde Erem endt samme gaardt met lwtom occ lonnom er i seg sielff breett occ lang till Mendt huess godz Erlig occ welbørdig Mandt occ Strenge Ridder her Vincennssz Lwnnge (huessiell gudt nadhe) følde vnner for ne Erem effter fforbenempde jomffrw Karinss dødt occ affgang kaldis aldrig tilffornn Eremssgodz mendt kaldis fordom occ altytt her Alff Knudszons godz occ Knudt Alsszonns godz occ witte wy icke andhen sandher ffor gudt endt thet war her Alff Knudsons rette odall vnnertagendis thenn fforbenempde gardhen Erem som war kiøbegodz. Till witnisbyrdt occ yttermer szannyngen her om att wy ey anditt witte emellom gudt occ oss end fforskryffuitt staar thaa trycke wy ffor ne laugrettis mendt wore jndszigle nedhenn ffor thette breff som giffuitt occ schreffuitt er aar: dag: occ stedt som forsiger.
Her Trudt breff pa Ederrøø oc Ederrøø gotz i Ssagen
[746 aar1542] 
Tolv Lagrettemænd paa Eker, Modum, Sandshverv og Numedal kundgjöre, at de afsagde Dom imellem Grjotgard Geirmundssön paa den ene Side og Ketil Gunnessön samt Reidar Olafssön paa Kongens Vegne paa den anden angaaende Grændserne mellem Arnestad og Ödeberg (i Flesberg), eftersom de nu og tidligere ved Vidnesbyrd ere blevne bestemte.
Efter Orig. p. Perg. fra Numedal 1868. Alle 12 Segl mangle.
Ollom mannom *then som thette breff ser eller hører sender Trycke *Enggelbrercktson Hellie Halvordson Torkyll Vdonson Torsten Børnson Amvndh Olaffson Torsten Anbiønson Tarall Kellson Erek Syuordson Hellogh Germwndson Hellegh Toreson Syuatd Syvordson och Giortd Roarson sworne lagrettis mend aa Eiker Modem oc Sandzwer och Nommedal Q. g. och sine kwnnogh gørandis att vy och flere gode mend med os vaarom paa Sattekleven j millom Arnestade oc Ødebergh dagen nesth for sancte Bottolffs aftan Anno domini M d xlij til bedner aff Redar Olaffson i fwllo vmbod paa ,k, magestas vegne och Kittill Gunneson aaff eino halffvo en aaff andro halffwo Grødgardh Germwndson egandis mand for Arnestade att skoda och ransake rett delle och endemerke jmillom Arnestade och Ødebergh Samstvndis tock Per Nilson lensman j Nommedall *tock ij skilrike vittne som saa hetter Sigriidh Godbrands dotter Vlff Ledvardson oc aa bock swore med fwllan estaff och hade saa i eide sine att the hørde titt oc offtæ aff Ledvard Gunneson oc Jngaleff Gudbrandz dotter som vaare ii gammoll folk sagde ffør them att rett delle thet begynner j Sledastienen fraa hannom och i nedre kleff fraa heinne och saa i kleffwen j fraa kleffwen och j pallana som ær j berget ffraa pallana och j Tingx miren i fraa henne och j Tidwholmand som liger j Strande vattnett Samstwndis vittnatt oc Kittill Halkillson oc Olaff Kittillson med vaare jngsegle att en gammell mand Gvnlecke Evindson (sagde) att førskriffne delle som sworid oc vittnad ær ær rettdele Arne stade och Skardh paa ten eine sine en Ødebergh paa then andresy samme hermingh oc vittnesbord som føre skrifvad staar hermde och svor Biritte Biørndz dotter och [Groo Amwndz dotter ffør rett delle efther tesse vittne som nw swore oc till førende swored hafde oc j førre aarett dømtt var dømde vy och all tesse førskrifne vittne oc dom ved syn *fwllmactk med saa skæll att nw skall vere rett delle som vy sette j tødvegen som stienæn vtt visser och vbregdelige holles skaall aff alle syder alle gamble fførskri(f)ne delle och endemerke vttan alth jttermere till tall och ther sagde the alle [747 aar1542] jaa tyll saningh her om taa hegge vy varom ingsegle nedan ffør thette breff som giortt var dagh oc aar som føre seger
Oll(o)m mannom /TH/hem som /TH/hetta bref see heller høræ helswm meer Swenvnggher Andressson prester aa Holmeime Haraller Salasson Ormer Swensson Biorn Halvardzsson Dyre Olafsson Gwnnar Halvardzsson Ketil Jonsson Arnwider Laurensson Vidhar Gislasson Biorn Øøvindhsson ok Solwe Anvndhsson lagrøtis men q. g. ok sino kvngørandhe ath meth varvm aa Vadhe a rettum stemnoby j Sig[dal] j Holmems *skonk wm xx e dagh joola anno m o cd o lxxvj hørdwm ok sagwm ath Benth Benthsson lensman ofver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kanniken Jens Olssön (Brat) beder Hr. Esge Bilde om i Henhold til et tidligere Löfte at være Broderen M. Thorbern Olssön behjælpelig hos Kongen, saa Hr. Jens maa erholde Stiftens Rente i et lidet Gjæld i Nordlandene ved Navn Vesteraalen, hvoraf den visse Rente kun er 20 Spand, Tienden ringe, naar der ikke fiskes godt, og Kirkens Sagefald undertiden intet.
Efter Orig. p. Papir p. d. kgl. Bibl. i Kbhvn. (Br. t. D. Adels Hist. fasc. 9, Bilde). Brevform; med udv. Forsegl. (Trykt i Dan. Magazin 1 R. VI S. 299-300).
Mynn willige och kerlighe helsenn fforsendh mett wor herre kere her Eske Bilde tacker iegh edher ganske kerlegenn och gerne ffor all den store ære och dygdh y megh vdhi mange maadhe beuistt haffue och synderligh ffor eders godhe och kerleghe tillbudh y megh tilbødhe dett seniste iegh war vdhi Danmark att y megh wilde were behelpeligh hoos kongelig matt. vm iegh edher y naagen maade hade hafftt behoff, ffor altt gott och eders kerlege tilbud will ieg gerne were fforplictigh att ffortiene mett hues godhe wdhi myn ffatige mact och fformuge were kand, er nu megh fforseendis och fforhaabendis altt gott till edher bedendis och ydmygelegen aff eders strenghedh begerendis att y nu trolegen wille were myn broder mester Torben behelpeligh paa mine wegne hoos kongelig matt. att iegh motte nyde myn vmmack och tro tieniste gott adh vm eyn fføgen och ringe tingh sum er stictens rente y eitt lititt geld y Nordlanden sum heder Westeraalen att y der vdhi wille megh behelpe att iegh motte ffaa hans naadis breff der [748 aar1542] paa y myn liffs tiidh och will iegh gerne betencke hans naadhe mett eyn erligh skenck kere her Eske gører her vdhi sum myn godhe tro och loffue er tiil eder iegh setter all myn tillidh till eder fforhaabendis wisselegen och ffast altt gott til edher wiss rente y samme geldh er icke vden xx span tidinden er och ganske ringe vden dett ffiskis des betre kirkenes sageffall ere szomme aar aldelis ingen kere her Eske ieg hade stoor vmmag y iiij eller v aar och eyn suar reise till Danmark mett kongelig mats. peninge etc. att ieg nu motte dett nydhe naagett att beffallendis eder till liffs och siels welfferdh den euige gudh aff Trondem den xx dag Octobris Anno 1542
Iens Olson
P. S. Kere her Eske myn brodher mester Torbenn kand wiidere vnderuise eders strenghed myn willie och meningh vm samme stictens rente forhaabendis altt gott till edher att y det beste forhandle och forarbeyde hooss Hans Naadis Kongelig Maiestet paa mine wegne
Erligh welbyrdigh mand och strenghe riddher her Eske Bille till Wallenn kerlegenn tilscreffuit
Tre Lagrettemænd i Overhalvens Prestegjeld i Numedalen bevidne, at Olaf Olssön solgte en Jordepart ved Navn Bjermelid i Rumstads (nu Höilandets) Sogn i Overhalvens Prestegjeld til Östen Berdorssön i Öye sammesteds og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Björnlid i Höilandets Annex til Grong. 1ste Segl mangler; No. 2 og 3 (Bomærker) vedhænge utydelige; et skrevet Bomærke.
Bekennis wy efftherscriffne Andhers Olsson paa Halrim, Gioordh Olsson paa Rodhym och Ellendh paa Swalijdh sworne lagrettis men j Øffrehalffz presthegeld j Nummedalen med thette worth nærwarendis opne breff och gørom wittherligith før allom ath Olaff Olsson j aar j Foldhen j Næærdøøns presthegeldh soldhe en ioord parth som hether Biermelijdh j Rumstadz kirke sockn liggiendis j for de Øffrehalffz presthegeldh hulkin iord pantløøs ær [749 aar1543] erligh man Østhen Bardoorsson som boor j Øye i forscriffne Rwmstadz kirke sokn fran segh och syne ærwinghe och vndher fornempde Østhen Bardhoorsson och hans æruinghe till ewerdelige æghe och soldhe forscriffne Olaff Olsson for de ioordh med lwthom och lundhom som dher tilliggher och tilligeth haffwer j fraa forno och nyo incteth wndhan thagandis. Theslikis bekennis wy forscriffne ath for de Olaff Olsson j aar wpbaar aff for de Østhen Bardhoorsson minsthe penningh och mesthe som i kaup theris kom saa ath the baadhe wæll aathnøydis, Till ythermere wissan och sandheeth ath saa ær som forscriffuith star lathom wy henghe ware insigle med fornempde Olaff Olssons, mercke nedhan for thetta breff som giort och scriffuith ær i for de Øffrehalffz presthegeldh aar effther gudz byrdh m d xliij sancte Morthens affthen. Och haffwer fornempde Østen Bardoor(r)sson giffuith forscriffne Olaff Olsson i noren marck j festhepeningh.
Sex Lagrettemænd paa Söndmöre bevidne, at Askel Aslakssön med Samtykke af sin Broder Olaf Aslakssön solgte til Hr. Trud (Ulfstands) Ombudsmand paa Giske, Jens Jyde, hele Heggebakke (i Skodin Sogn) og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). Alle 6 Segl mangle.
Tesz bekiendis vy effterskriffne sworne laurettis mend paa Synmør Oluff Tostenson Amun Eleffson Per Siuurdson Elling Jonsson Iffuer Jonson Oluff Iensson medt tette vort offne breff att vy vore paa Mørkesetter Anno domini mdlxiiij lurdaghen ffor sanctj Haluord hørdde och soghe a handeband teris att Askield Aslagson soldde Jens Jydhe Erlig oc ve(l)byrdigh mand her Trudis vmbudzmand paa Gidske med sin broder Oluff Aslagsons samtyckie altt Heggiebacke med all luttum och lundnom till ffiels och ffiere som ter tel ligger och leghet haffuer ffra seg och syne arffuinge och vnder ffor de her Trude och hans arffuinge ffritt och ffrelst oc oklaghe løst ffor huerie manne tel euerdelig egen oc odall oc kiennes ffor de Askield seg och syn broder opboret haffue mynste pening och mesthe som i deris kiøp kom j godhe iord øyre saa tenom vel att nøyier oc tacket ffor de Jens ffor god bettalning Att saa er i sandhet hengie vy fforskriffne mend vore [750 aar1544] inselg nedhen ffor tette breff som giort var arr och stedt som fforskriffuet stor
Breff paa alltt Heckebacke ligendis paa Szundtmør, er sold her Thruidt - Lagdt for iij mele
Tre Lagrettemænd paa Söndmöre bevidne, at Elef Hermanssön paa egne og sine Söstres, Birittes og Marittes, Vegne solgte til Hr. Trud (Ulfstands) Befalingsmand paa Giske, Jens Jyde, to Trediedele af Lade inderst i Sikifle og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). Alle 3 Segl mangle.
Tesz bekiendis vy effter skreffne suorne laurettis mend paa Synmør Oluff Engelbregtson Knudt Jonson Oluff Jensson med tette vort opne (breff) att Anno domini mdxliiij pinsdag vore vy paa Gidske hørde oc soghe paa handeband teris att Eleff Hermenson solde Jens Jydhe Erligh oc velbyrdig mand her Trudis beffalings mand paa ffor de Gidske paa sine vegne oc taa syn systre vegne som Birette hedhe oc en som Marette heder taa delen vdhj Ladhe liggendis innerst i Sikieffle ffra tem oc teris arffuinge oc vnder ffor de her Trudet oc hans arffuinge tel euerdelig egen och odall ffritt och ffrelst oc oklageløst ffor huerie manne oc kiendes ffor de Eleff at opboret haffue paa sine oc sin systris vegne minste pening oc meste som i deris kiøp kom saa att hanom vel att nøyiest i alle modhe Att saa er i sandhet hengge vy fforskreffne mend vore jnselg nedhen ffor tette opne breff som giort var arr oc dag som fforskreffuet stor
Breff paa en del vdhi en øddegordt hedder Lade ligendis paa Swndtmør:
Thorkel Knutssön erkjender at have solgt 11/2 Melelags Leie i Huse paa Haröen sydligst i Romsdalen til Hr. Trud Ulfstand og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra det danske Geheimearkiv 1851). Alle 3 Segl mangle.
Thet bekiendis ieg Torkiel Knudson med tette myt offne breff att solt [haffue Erlig oc vel byrdig mand Her Trudtt Vlstandt [751 aar1544] i/-j/ melelax leghe vdhi Huse liggiendis paa [Har]øn synnest i Rumsdall som med rette tell hørde so . . . ffra meg oc mine eruinge oc vnder ffor de Her Trudtt och hans arffuinge tel euerdeligh egn oc odall ffritt ffrelst oc oklageløst ffor huerie manne oc kennis [ieg] aff haffue opboret sidste pening oc fføsthe som i kiøp kom saa meg vel adt neyies oc tacket ha[nom] ffor god betalning att saa er j sandhet beder ieg [Elling?] Jonsson oc Knut Ionsson att the hengge teris insegl m[ed] myt inselg nedhen ffor tette offne breff som er skreffuit paa Harnes vorffrv affthen dyre Anno domini Mdxliiij
Jttem breff paa i/-j/ meliis leye ligendis y Husse y Romsdall:
Arne Engelbrektssön erkjender, at han paa Agathe Andersdatters Vegne har solgt en Öres Leie i Fiksdal i Vestnes Otting i Romsdalen til Hr. Trud Ulfstand og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). Brevet har havt 5 Segl, af hvilke Levning af 5te vedhænger.
Tette bekiendis ieg Arne Ingielbrigtson med tette myt opne breff att ieg haffuer paa Agatte Andersdotter vegne solt en øris leghe vdhi Ffixdall liggiendis vdhj Romsdall j *Vetsnes otting som ffor de Agatte meg ffulmackt giffuet haffuer att sielie ffra seg oc sine arffuinge oc vnder Her Trudit Vlstand oc hans arffuinge tel euerdelig egn och odall ffrit oc ffrelst och oklage løst ffor huerie manne oc kiendes ieg paa hennis vegne att haffue opboret sidste pening och fførste som [i] vort kiøp kom der ffor beder ieg effterskreffne mend Lodend paa Vestre Laris paa Giellesten oc Morthen Ingelbrigtson oc henge teris insel nedhen ffor tette offne (breff) med myt insel som neruerendis var then tid hun beffallet meg att selie sammer iord som er skreffuet paa Gidske vorffrv dag dyre M D xl iiij o
Breff paa [en øris leghe] y Fixsta ligendis y Romssdall.
[752 aar1544] 
Tre Lagrettemænd paa Söndmöre bevidne, at Jon paa Valle solgte til Hr. Trud Ulfstands Befalingsmand paa Giske, Jens Jyde, 2 Trediedele i Valle i Skodin Sogn paa Söndmöre, som hans Bedstefader havde kjöbt af Elling Klip, og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter samtidig Afskr.(?) p. Papir i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). Kvartark uden Segl.
Alle mend thette breff szeie eller høre bekenndis effttherschreffne suorne lauerettis mendt y Synmør Rodmod Jonson Oluff Ingelbregttson Knudt Jonson, att wy wor paa Gieske sanctj Nicolay dag anno dominj mdxliiij hørde och soge paa handeband therris, att Jonn paa Walle solde Jens Jude Erlig och wiilbyrdige [mand Her Trud Wlffstands beffalningsmand paa for ne Gieske ij diellenn wdj Walle y Skodin sogien paa Synmør som hans gudffader kiøfftte hade aff Ellenge Klip, fran seg och siine arffuinge och wndder for ne her Trudt och hans arffuinge tiill, euerlig eeghen, odall friitt och frelst och wklage løst for huere mandt, och kendis for ne Jonn seg att h[affue] opborett siiste *pennindhe och første som y therris kiøb kom saa att hanom *wiill att nøgis y alle mode och tackett for gud betalinge, att saa er y sandhet henger wy forschreffne mend wore jndszeglle neden for thette obne breff som er schreffuit paa Gieske dag och aar som for schreffuit stor.
breff paa ij deller y Valle y Schodin sogen
Mats Nilssön, Lagmand i Viken, og 6 Lagrettemænd i Baahuslen, kundgjöre, at de i Nærværelse af Hövedsmanden paa Baahus, Hr. Klaus Bilde, samt Væbnerne Peder Störle til Gaasevad (i Halland) og Jörgen Stenssön til Kastellet (Kastellekloster) dömte imellem Anders Jonssön i övre Thyreby og Anders Björnssön i Tollethorp angaaende 15 Agre, der efter de fremlagte Prov tilkjendtes Tollethorp, hvorunder de havde ligget i over 100 Aar.
Efter Orig. p. Perg. i Götheborgs Museum. Brevet har havt 6 Segl, der mangle.
Allom mannom thenom som thette breff see eller hørre sender Matzs Nielsson logmandt y Wigen Symen Eskildsson Hillie Germwndsson Torbiørn Maghensson Esbiørn Maghensson Oluff Andersson oc Lauritz Hilliesson swornne lagrettismendt wtj Bahuslen q. g. oc sine kongiørendis at wij worum paa Bahuslagting the thre søgner nest effther wor ffrwe daig visitationis anno domini mdxlvj [753 aar1546] offuer werendes erllig welbiirdig mandt oc strenge ridder her Claus Bilde høuitz mandt paa Bahuss Peder Størlog tiill Gaassewaidt Jørgen Stensson tiill Castellett webnere kom ther thaa wdj retthe for oss oc m[eni]g lagretthett aff ene halff Andhers Jondsson y øffre Thywrrebij endt aff andre halff Andhers Biørnsson i Tolletorp Oc wor thaa therres retthe steffne daig om xv aggre som ligger emellom for ne Thiwrebij oc Tolletorp Thaa effthertij at samme xv aggre haffuer ffrelselig legett tiill for ne Tolletorp hunderiit aar oc mere oc effther thee proff oc skell som her paa thwindhe lagting wdij [rette haffuer weriit bleff thett saa forretthe aff sagdt at for ne xv aggre skall her effther som tiilforn ligge oc were tiill for ne Tolletorp tiill ewig thiidt vden andett kandt sandere findes en som for oss wdj (rette) kom. At saa wdj sanningen er tiill witnisburd hinge wij wore indsegle neden for thette wortt obne bref datum vt supra
Baard Svenssön og Olaf Jonssön erkjende, at de have solgt to Melelagsleie i Ringstad i Vatne Skibrede paa Söndmöre til Fru Görvhild Fadersdatter (Gyldensparre) og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). Begge Segl vedhænge.
Alle mend som tette breff ser *herller høre bekiendis vy effterskreffne Bord Suendson oc Olaff Ionsson medt tette vort opne breff adt vy haffue solt Erligh oc welbyrdigh quinne ffrv Giøruel Ffars dotter tel Gidske ij melagx leghe vdhj Ringstat liggiendis i Vatne skipredhe i Sund ffiord paa Syndmør ffra osz oc vore arffuinge oc vnder ffor de ffrv Gieruel oc hennes arffuinge tell euerdelig egn oc odall ffrit och ffrelst och oklageløst for hueri manne kiendis vy och haffue opboret minste pening oc mesthe alt som i vort kiøp kom som osz vell att nøyier oc tacke vy henne ffor godh bettalning At (saa) er i sanning henggie vy vore insel nedhen ffor tette breff som giort oc skreffuet var paa Gidzske ffastelaghnens syndag Anno domini M d xl vij
Jndoms breff paa Ringstadt
[754 aar1547] 
Christopher Galde, Hövedsmand paa Stenviksholm, Olaf Sigurdssön, Erkedegn i Throndhjem, og 8 Kanniker sammesteds gjöre vitterligt, at de efter de fremkomne Oplysninger kjendte Thord Östenssön og Birgitte Lybbertsdatter fri for hinanden, saa at de nu kunde gifte sig, med hvem de vilde.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 10. b.
Wij effterskreffne Christoffer Galle høffuidzmand paa Steinwigholm Olaff Siwrdsson Erchedeken i Trondem Olaff Willamsson Olaff Redharsson Pedher Pedhersson Henrich Nielsson Nielss Siwrdsson Ellingh Pedhersson Olaff Andhersson och Pedher Autlefson Canicker ther samme steds, kennes och gøre witterligt ffor alle medt thette wortt obne breff att aar effther Gwdz børd Mdxlvij tijsdagen nest effter midffaste Swndagh bleff for oss sætt i retthe att wy ransage skulde om thet war rett echteskaps band emellom Tord Østhensson och Biritta Lybbersdotther eller om the maatthe laglighe skilyes aatt tha effther the witne proff och skell som wy till foren hørtt hade och ennw hørde saa att prosten lade for nde Tord thet fore thet han enthen skulle ecthe for nde Birgitta Lybbersdotther eller och wdtgiffue ein halff mandsboodt thy honnom sagdis vppaa att wære hennes møyemand hwilkitt sijden beffans att han icke war som hwn sielff bestod och wilde inghen paa eith sett tingh att swerye medt henne thet hwn war ecke beleeghen till foren Och beblandett han segh aldre medt henne meire en eitt sinne Och efftherthy att prosthen gick saa hartt paa honnom att han enthen skulle giffue ffor nde penninghe wdt, eller echte henne, hwilke penninghe han ecke formotthe wdtgiffue Och ey heldher wilde hans ffadher eller wenner hielpe honnom ther till saa raadde nogre andre honnom att han skulle echte henne Tha swarett for nde Tord thet maa saa bliffue och bleff ther inthet meire tilgiortt och inthet handeband kom ther paa Strax ther effther ffoor han till Berghen medt ein annen qwinne och noghen tijd ther effther ffoor hwn til Nordlanden och lagdis ther medt ein annen mand medt hwilken hwn aatthe barn *medt Effther saadantt skell som fornempdt staar ffwnne wy thet saa fore att thet war ecke ectheskap them emellom Thy sade wy them iffraa hwær andre, att hwer motthe giffthe segh hwar them tychtis Till yttermere wissen hær om trycke wy wore signether næden ffor thette waartt obne breff som geffuedh och skreffuedh ær i Trondem aar och dagh som fforskreffwidt staar etc.
[755 aar1547] 
Peder Hanssön (Litle), Hövedsmand paa Akershus, Væbneren Thrond Benkestok til Melöen, Peder Herlogssön, Lagmand i Oslo, og 7 Raadmænd sammesteds gjöre vitterligt, at Hr. Lage Brade forespurgte sig, om den Landskyld, der faldt det Aar, Hr. Trud Ulfstand döde 18 Novbr. ( 1545 ), efter Norges Lov tilkom (hans Enke) Fru Görvhild Fadersdatter eller hans Börn af förste Ægteskab med Fru Ide (Lagesdatter Brock), hvortil svaredes med en Henvisning til Kong Haakons Retterbod, hvis Bestemmelser gjengives.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). Med 2 paatrykte Vaabensegl og 8 Bomærker.
Vij epther ne Peder Hansen høuitzmandt pa Agghershus Trondt Benckestock tiill Melløen wepner Peder Herlogsen lagmandt i Oslo Gulbrand Jonssen Seueryn buntmagher Biørn Pedersen Sigurdt Jonsen Niels Stub Peder Nielssen och Michell Hallessen Radmendt ther samestadz Giøre alle witherligt met thette wort obne breff at aar epther gudz byrdt 1547 then eleffthe dagh Julij pa Oslo Radstuffue kom Erlighe welbyrdige Mandt och strengh Ridder Her Laghe Brade och atspurde segh for retthe om en landskyldt som tilfaldt thet aar salighe Her Trude Wlffstand døde otthe dage epther sancti Martinj dagh om same landskyld fald frue Gøruell Fadersdotther tiill epther Norgis lagh eller och for ne Her Trudis børn som frue Yde otthe met hanom Ther tiill suarede wij alle som hygborne førstis salighe koningh Hakons retthebott indeholder ord fran ord ther om som her epther fylgher Sua haffuom wer och skipat eff misdaude werder hiona millum, ther som icke er felagh, och feller annett huert at somer molum, oc huer tyme a summeren, frammen tiill Michelsmesso, tha skall syne landskyld huert haffue, tha som indkomer om haustett, End annet huert feller i fra at Michialss messo, at jolum, eller kendelssmesso, eller huer tyme, thet er vm wetren, tha skifftis landskyldt szo sem wnøyt er, epther jorder meigin, szo sem tala renner tiill etc. Tiill witnesbyrdt trycke wij wore jndzegler nedhen pa thette breff Datum vt supra.
Thette er thett breff jeg togh y Opslo paa thenn lanskyll som faldt y mellum her Truitz børnn oc fru Gørrell epther her Truitz dødt
[756 aar1547] 
Vidnesbyrd af Hövedsmanden paa Akershus Peder Hanssön (Litle), Væbneren Thrond Benkestok samt Lagmanden og 7 Raadmænd i Oslo om, at Hr. Lage Brade tilböd sig at gaa i Rette efter Norges Lov med enhver, der havde Tiltale til hans Hustrues, Fru Görvhild Fadersdatters, norske Gods, naar han stevnes efter norsk Lovs Lydelse og ikke har lovligt Forfald.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). 2 Vaabensegl og 8 Bomærker paatrykte. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 1164-65).
Vij epther ne Peder Hanssen *ab waben høuitzmandt pa Agghershus Trondt Benckestock tiill Melløen wepner Peder Herlogsen lagmand i Oslo Gulbrand Jonssen Seuerin buntmagher Biørn Perssen Sigurdt Jonssen Niels Stub Peder Nielssen oc Michell Hallessen [giør Radmendt ibidem giøre alle wittherligt met thette wort obne breff at aar epther gudtz byrdt 1547 then eleffthe dagh Julij pa Oslo Radstuffue kom erlig welbyrdige mandt och strengh ridder Her Laghe Brade och bødt segh tiill alle retthe epther Norgis lagh met alle them som hanom kunde tiiltale pa hanss høstrues frue Gøruels Fadersdotthers wegne om hues godtz hun ogher oc i nw i were haffuer i Norghe nar han bliffuer steffnt epther Norgis lags liudelsse oc han er wthen laglig forfaldt som Norgis lagh formelder och indholder Tiill witnesbyrdt trycke wij wore jndzegler nedhen pa thette breff Datum vt supra
Thette er thett breff som jagh tog y Opsloo att jagh bød megh j retthe paa alt mytt gotz paa myn høstres wegnæ offuer all Norge huoo som hadde meg tiiltalæ
Peder Hanssön (Litle), Thrond Benkestok samt Lagmanden og 7 Raadmænd i Oslo gjöre vitterligt, at Hr. Lage Brade tilböd at bevise Adkomst og Hævd for sin Hustrues, Fru Görvhild Fadersdatters, Odelsgods i Norge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). 2 Vaabensegl og 8 Bomærker paatrykte.
Vij epther ne Peder Hanssen *ab waben høuitzmandt pa Agghershus Trondt Benckestock tiill Melløen wepner Peder Herlogsen lagmand i Oslo Gulbrandt Joenssen Seueryn buntmagher Biørn Perssen Sigurdt Jonssen Niels Stub Pedher Nielssen oc Michell Hallesen Radmend ibidem Giøre alle wittherligt met thette [757 aar1547] wort obne breff at aar epther gudz byrdt 1547 then eleffthe dagh Julij pa Oslo Radstuffue kom erligh welbyrdige mandt oc strengh Ridder Her Laghe Bradhe oc bødt fønd och heffdt for alt syn hostrues frue Gøruell Fadersdotthers odals godtz som hun ogher oc haffuer wtj Norghe Tiill witnesbyrdt trycke wij wore jndzegler nedhen pa thette wort obne breff Datum vt supra.
Thette er thett breff som jagh togh y Opsloo paa myn heffdt som jag gorde offuer altt mytt gotz y Norge
Christopher Huitfeldt, Hövedsmand paa Bergenhus, Erik Rosenkrantz, Thrond Benkestok og Jon Theiste, Væbnere, Lagmændene i Stavanger og Bergen, Befalingsmanden over Utstens Kloster samt Borgermestrene med Raadet og Lagrettet i Bergen gjöre vitterligt, at Hr. Lage Brade paa sin Hustru Fru Görvhild Fadersdatters Vegne forespurgte sig om Forholdet med Landskylden i det Aar, Hr. Trud Ulfstand döde, og fik det Svar, at efter Kong Haakons Retterbod skulde den deles mellem Fru Görvhild og Hr. Truds Börn, da han döde mellem Michelsdag og Paaske.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). Af 9 Segl vedhænge No. 4 (Vaaben) og 7 (Bomærke).
Wij effterscreffne Christoffer Huitfeld Høffuitzmand paa Bergenhuuss: Eriich Rosenkrantz: Trondt Benckestock oc Jon Teiste Ridderemendzmend: Niels Claussøn laugmand wdj Staffuanger: Mattis Størssøn laugmand y Bergen: Trond Jwerssøn beffallingsmand offuer Wdstene closter: Anders Hanssøn aff waben oc Jon Thomessøn borgemestere wdj Bergen sampt mett menige Raadet oc laugrettet ther sammestedz Giøre witterligt for alle oc bekiendes met thette wort obne breeff, att aar effter gudz biirdt Mdxlvij then 30 dag Julij waare wij paa Raadmandestuen i for ne Bergenn Jndkom ther fore oss Erlig welbiirdig mand oc strenge Ridder Her Laghe Brade paa siin hustrues fru Gierwell Faders dotters weigne seg forspurde huorledes rentten oc indkumpsten som tiilfald wdj samme aar som salige her Truedt Wlstandt affgiick schulde skiifftes effter laugen, Kunde wij ther inttet anderledes om att siige endt som Hoghen konungs retteboot ther om formelder, att ther som ein bliiffuer døødt emellom sommer dag och Michels møsse: scall huer følge siin fulde landskiild som er tiilfallen: Men ther som the døør effter Michels møsse oc thet [758 aar1547] fram tiill posken Tha scall landskiilden aff thet godz her wdj Norige deeles wdj two partter emellom fru Gerwell oc her Truedz arffuing e om henne kand skie skiell y saadanne maade wdj Danmarck, Tiill yttermere beuisning haffue wij wore jndsegler oc signetter her wnderhenge ladet som er giiffuet oc schreeffuet wdj forscreffne Bergenn Aar oc dag som forscreffuit staar
Tette er thet breff som iegh thog i Berghen som er en beuisningh som ffaldt myn hvstrv tell som saligh her Trudhe Vlffstand dødhe om then landskyldt
Christopher Huitfeldt, Erik Rosenkrantz, Thrond Benkestok og Jon Theiste, Væbnere, Lagmændene i Stavanger og Bergen, Thrond Iverssön samt Borgermestrene med Raad og Lagrette i Bergen gjöre vitterligt, at Hr. Lage Brade paa sin Hustru Fru Görvhild Fadersdatters Vegne lagværgede alt det Gods i Norge, han havde faaet med hende og besværede sig over det Gods, der uretteligen forholdtes hende, samt böd sig i Rette med enhver, der kunde have nogen Tiltale til ham herom.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). Alle 9 Segl vedhænge.
Wij effter ne Christoffer Huitfeld Høffuitzmand paa Bergenhuuss: Eriich Rosenkrantz: Throndt Benckestock oc Jon Teiste Ridderemendzmendt: Niels Claussøn laugmand wdj Staffuanger: Mattes Størssøn laugmand wdj Bergen: Trond Jwerssøn beffalingsmand offuer Wdstene closter: Anders Hanssøn aff waben oc Jon Thomessøn borgemestere i Bergenn sampt mett menige raadet oc laugrettet ther samme stædz Giøre witterligt fore alle oc bekiendes mett thette wort obne breeff att aar effter gudz biirdt Mdxlvij then 30 Julij waare wij paa Raadmandestuen i for ne Bergenn Kom ther ind for oss Erlig welbiirdig mand oc strenge Ridder Her Laghe Brade och paa siin hustrues frw Giøruell Faders dotthers wegne lagwærede alt thett godz som han mett henne her wdj Noriige haffuer, Thesligeste amagede han oc paa alt andet godz huor som helst thet wdj Norige findes eller opspørges kandt som for ne hanss hustrwes fru Gierwell Faders dotthers rette odall er oc henne mett wrette forholdet oc frankommet er, Och ther offuer stod for ne Her Laghe Brade offuerbødig paa for ne sin hustrues wengne att ther som nogen haffde hanom wdj thesse maade eller andre noget met rette tiill att thale Tha wiilde han pleige huer [759 aar1547] mand rætt oc skiell effter Norigis laug Tiill yttermere beuisning haffue wij waare jndsegler oc signetter her wnderhenge ladet Schreeffuet wdj forscreffne Bergenn Aar oc Dag som forscreffuet staar
Tette er thet breff som ieg tock j Berghen adt ieg lauguergiet alt myt godtz nordhenffieldz i Norghe
De samme Mænd gjöre vitterligt, at Hr. Lage Brade forespurgte sig paa sin Hustru Fru Görvhild Fadersdatters Vegne, hvorledes der skulde forholdes med det Jordegods, som hun og hendes forrige Husbonde Hr. Trud Ulfs-tand havde kjöbt, tilpantet sig eller indlöst, hvortil svaredes, at hvad der deraf var Fru Görvhilds Odel skulde tilfalde hende, men Halvparten af Værdien efter skjönsomme Mænds Vurdering udbetales Hr. Truds Arvinger; hvad der derimod ikke var hendes Odel, skulde deles lige mellem begge Parter, om hun nöd lige Skjel paa sit Jordegods i Danmark.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). Af de 9 Segl vedhænge 7 hele, men af No. 2 og 7 kun Levninger.
Wij effterscreffne Christoffer Huitfeld Høffuitzmand paa Bergenhuuss: Eriich Rosenkrantz: Trondt Benckestock och Jon Teiste Ridderemendzmendt: Niels Claussøn Laugmandt wdj Staffuanger: Mattis Størssøn Laugmandt wdj Bergen Trond Jwerssøn beffallingsmand offuer Wdstene closter: Anders Hanssøn aff waben oc Jon Thomessøn Borgemestere wdj Bergen sampt mett menige Raadet oc Laugrettet ther sammestadz Giøre witterligt fore alle oc bekiendes mett thette wort obne breeff att aar effter gudz biirdt Mdxlvij then 30 dag Julij waare wij paa Raadmandestuen y for ne Bergenn, Kom ther tha ind fore oss Erlig welburdig mand oc Strenge Riddere Her Laghe Brade oc seg paa siin hustrues frw Giørwell Faders dotthers wegne forspurde: Huorledes thet faste godz (som salig wdj gudt affgangen her Truedt Wlstandt hennes førre husbonde oc hwn wdj her Truedz liiffs tiidt sampt tiilhobe haffde kiøpt: panttet oc indløsdt) schulle skiifftes lauglig emellom for de fru Giørwell Faders datter oc salige her Truedz børnn oc arffuinge och ther paa aff oss begierede ith swar effter Noriges laug oc weig saa fore dørren, Forhandlede: tracterede oc offwerweigede wij tha thet spørsmaall oss emellom, Oc effter thij att ther war ingen wederpartt som samme sag anrørendis war kunde wij inttet [760 aar1547] ther om att dømme Dog effter forscreffne her Laghe Brades spørsmaall oc begiære swarede wij saa ther paa som wij yderste forstode effter Norigis laug om thet faste godz her wdj Norige liggendes, att alt thet godz som salig wdj gudt affgangen her Trued oc frw Giøruell kiøpte panttet oc jndløsde tiilhobe som frw Giørwels odall war, scall falle wnder frw Giøruell oc hennes rette arffuinge dog halffue peningene effter skiønsamme dannemendz wwrdning wnder her Truedz arffuinge, Men huess andet kiøpe godz oc pantte godz som icke er fru Giørwels odall schall falle huart thennom halffpartten tiill, Om henne wdj liige maade skier skiell wdj huess som the samptligenn tiilhope wdj Danmarck panttet oc kiøpt haffue, wiide wij ey sannere ther som wij endt ther paa dømme schulde, Tiill yttermere beuisning oc tryggere forwaring haffue wij wore jndsegler oc signetter her wnderhenge ladet Schreeffuit wdj Bergenn Aar oc dag som forscreffuit staar
Tette er thet breff som iegh togh i Berghen som er en beuisning om thet kiøp oc pant som ssalighe her Trude Gregerssøn kiøffthe, i mellom ffrue Giøruell oc her Trudes arffuingee
De samme Mænd gjöre vitterligt, at Hr. Lage Brade paa sin Hustru Fru Görvhild Fadersdatters Vegne paatalte en Del Grunde i Bergen nemlig Hr. Alf Knutssöns (af 3 Roser) Gaard, Brynjulfstomten og Galgen, samtlige i Dreggen, Hogenhus i Korskirke Sogn, Ottersgaarden i Mariekirke Sogn, Boklergaard, Asketingsgaarden og Gylten, hvilke alle han paastod tilkom hans Hustru, og hvorfor han sagde at have Breve og Beviser.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). Med 9 paatrykte Segl, 5 Vaabensegl og 4 Bomærker. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 1131).
Wij effter ne Christoffer Huitfeld Høffuitzmandt paa Bergenhuuss: Eriic Rosenkrantz Trondt Benckestock oc Jon Teiste Ridderemendzmend: Niels Claussøn Laugmand i Staffuanger Mattes Størssøn Laugmand i Bergen: Trond Iwerssøn beffalingsmand offuer Wdstene closter: Anders Hanssøn aff waben oc Jon Thomessøn borgemestere i Bergen sampt mett menige Raadet oc Laugrettet ther samme stædz Giøre witterligt for alle mett thette wort obne breff att aar effter gudz biirdt Mdxlvij then 30 dag Julij waare wij paa Raadmandestuen wdj forscreffne Bergenn Kom ther tha indt fore oss erligh welbiirdig mandt oc Strenge ridder her Laghe [761 aar1547] Brade oc paa sin hustrues fru Giøruell Faders dotters weigne gaff clauge oc kiere paa thesse effter ne grunder her wdj Bergenn liggendes oc sagde seg haffue breeff oc beuisning saa att the komme hanss hustrue tiill rette: Huilche grunder saa heede: Her Alff Knudsøns gard i Dreggen: Brynulstofften i Dreggen: Galgen i Dreggen: Hogenhuss i Kaarskircke sognn: Boclær: Asketingsgard i Bergen: Otter gardt i Bergenn wdj Marie kiircke sogn: Gyltenn wdj Bergenn: Tiill yttermere beuisning haffue wij waare jndsegler oc Signetter her wndertrycke ladet Schreffuit i Bergen aar oc dag som fore siiger
breffue paa nogre grunder i Beren som ere amaghet
Barbara Johansdatter (Kruckow) til Fit gjör vitterligt, at af de 100 Rhinsgylden, som hun i Aaret 1544 laante Throndhjems Kapitel til Betaling af Skatten, ere 40 samme Aar tilbagebetalte til hende selv og 60 til hendes Husbond Hr. Jens Olufssön (Brat), men da det af Erkedegnen og tre Kanniker udstedte Gjældsbrev er bortkommet, erklærer hun samme magteslöst, hvis det atter skulde findes.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 11.
Copia
Jeg Barbra Johans dotter till Ffijtt kennis oc gør vitterligtt før alle medt thette mitt obne breff att then tiid mand skrieff tusen ffemhwndrett firæ oc ffyretie lenthe ieg Capittelett vtj Trondeim eit smalt hundrett rensgyllein y gwll att vdlegge y skatt in till sa leinghe att flære aff Capittelett oc klerkeriitt bleffue forsamlet strags naagen stwnd ther effter att noger aff samme klerckeriitt bliffwe forsamlet antwordett the migh ffyretie rensgyllein ighen aff samme gwll etc. Samme høst strax ther effter dett samme aar vpbar myn husbund Her Jens Olufson i gwll oc daler dhe sexti rensgyllin ygein stode aff klerckeriit som til Berghin komme samme forscriffne aar oc høst: och haffwer ieg ighen ffoott och vpboret samme forskriffne hwndrett rensgyllin till gode riede Och geffwer ieg forskriffne Capittell *hwitt oc ffrij før all yttermiere kraffd oc tiltall y alle maathe før megh och alle dhe arffwinge som dher pa tale kwnne naaghin tiid der effter oc betacker ieg diem ffør godt betaling y alle mothe Och bekennis ieg [762 aar1547] att hederlighe mend Mester Oluff Siurdsson Erckedekin Her Asmwnd Jngemarsson Her Oluff Redarson och mister Hendrick Nielsson Canicker i Trondem goffwe megh eit aapett breff besigeltt wnder deris jnsigler oc signether lydendis om same forskriffne :c: rensgyllin pa meinigtt Capittels vegne som anthen er swnder reffuit eller forkommet hwlkitt besigelde breff iegh dømer thet oc *och ga(n)ske magttløs att were om dett naaghin stettz kwnde fynnis effter thene stwndh och dagh anthen hoos nogræ arffwingæ som pa samme forskriffne peningge kunde tale eller hoos nogre andræ indnen ein stackett tiid eller lanctt her effter: att sza i saninghen er och bliffwe skall haffwer iegh tilbiedett thesse effterskriffne beskedeligh mend Oluff Monsson lagmand: Niels Larensson och Adrian Falkener borgemestere i Trondem att besiglæ thette mitt obnebreff som skriffuitt er y forskriffne Trondhiem Sancte Karins affthen aarett effter gwdz børdt: M d xlvij o:
Kong Christian III afsiger paa Retterthinget i Rigsraadets Nærværelse Dom mellem Befalingsmanden paa Varberg Lage Ulfstand og hans Söskende paa den ene Side og Lage Brade til Vitsköl paa den anden angaaende en Del norske Kjöbe- og Pantebreve, som Gregers Ulfstand og hans Söskende ved Dom, dateret Lund 4 Novbr. 1546, tilpligtedes at udlevere Fru Görvhild Fadersdatter mod at erholde Kopier deraf; disse havde de ikke erholdt, idet Fru Görvhilds Husbonde Lage Brade beviste, at han endnu ikke havde kunnet bekomme Brevene, som fandtes hos Klaus Urne til Belteberg, hvorfor det atter paalagdes ham inden 6 Uger at levere Kopierne, hvis ikke Lage Ulfstand og hans Söskende skulde erholde Originalerne og kun meddele Lage Brade Kopier.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). Patent med bagpaa trykt större Kongesegl. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 1105).
Wij Christian mett guds naade Danmarcks Norigis Wendis oc Gottis Konning Hertugh wtj Sleszuig Holsten Stormaren oc Dytmerscken Greffue wtj Oldenborig och Delmenhorsth, Giøre alle wittherligtt mett thette wortt opne breff att aar epther guds byrdtt mdxlvij Sanctj Nicolaj dag wtj wor eygen neruerelsze paa wortt Slott Kiøbenhaffn neruerendis osz elsckelige Jahan Friis wor Cantzeler Erick Banner Danmarcks Riigis marsck, her Axell Bragde her Anders Bilde her Claus Bilde ritther Knutt Gyllenstiern her Otthe Krumpen, her Magens Gyllenstiern, ritther, Per Ebbessen her Per Sckram ritther Byrge Trolle Erich Byllier, och Taghe Tott, wore [763 aar1547] tro mendtt, och Raadtt wor sckickitt fore osz, paa wortt rettherting osz elsckelige, Laghe Wulffstandtt, wor mandtt och thienere, och embitzmandtt paa wortt Slott Wardbierg, paa szyne egne, och szyne metszysckindis wegne och hagde wtj retthe steffntt oss elsck e Laghe Bragde tiill Widsckildtt wor mandtt, och thienere och tiltalitt hannom fore nogre Norscke kiøbebreffue, och panthebreffue, som handtt sckulle holde thennom fore, och icke will giffue thennom nøyagtige och beszeglitt copier ther aff, epther then wor doms lydelse szom thennom emellom gangen er, wtj wor kiøbstadtt Lundtt och wtj retthe lagde szamme wor dom, wnder dat. mdxlvj, torszdagen nest epther alle heligens dagh, lydendis att Gregorius Wulffstandtt, och hans szysckinde, sckulde strax antuorde, frue Gørildtt, alle the breffue, som lyde paa thet Norscke gods, huilcke hun icke fott hagde dog att for ne frue Gørildtt sckulde strax giffue thennom nøyactiige copier, aff samme breffue och were forpligthett Sanctj Hans dag mitszommer ther nesth komendis wtj Opszlaa, atlade szamme breffue komme tilstede, och tha szamme szag, ther atkomme j retthe, fore laugmendtt, och andre szom rett sziide ther szamme tiidtt, och ther szom szuo findis kunde, att for ne Gregorius Wlffstandtt, och hans metszysckinde hagde nogen lodtt och dell j szamme gods wtj Norge tha sckulle samme breffue, komme thennom szuo well tiill guode, szom for ne frue Gørildtt etc. som szamme wor dom ther om ythermere wduiszer och jndeholler, Ther tiill szuarett for ne Laghe Bragde, att handtt endtt nw paa szyn høstrues wegne, er offuerbødigh, att wille fultgiøre szamme wor dom, och szagde szeg athaffue esckett the szamme for ne breffue tiill Sckoninge landstingh, och icke kunde komme hosz thennom, som handtt och giorde beuiszligtt mett breff och sigell, huilcke for ne Norscke breffue nw findes beszeglitt, hosz osz elsck e Claus Wrne till Beltebiergh, mett flere ordtt och thale thennom ther om, emellom wor, Tha epther tiltall gienszuar, och szaggens leglighedtt, sagde wij ther szuo paa fore retthe, att eptherthj for ne wor dom er icke endtt nw fultgiordtt, tha bør for ne Lage Bragde then atfultgiøre, jnden sex wgger, och giffue for ne Laghe Wlffstandtt, och hans szysckinde nøygactige copier aff samme breffue, och hues for ne Lage Bragde thet icke giøre will, tha sckulle for ne Lage Wulffstandtt och hansz sysckinde szamme breffue tiill thennom annamme, och giffue for ne Lage Bragde ther aff nøygagtige copier, datum vtszupra nostro ad causas sub sigillo teste Anthonio Bryscke justitiario nostro dilecto. [764 aar1547] 
Laghe Bragde. -
Jtem er thette thenn dom som gyck y Køpnehaffnn paa thee Norske panthee breffue
Thrond Halvordssön erkjender at have solgt 31/2 Melelags Leie i Miklebostad i Sövde (Vanifle) paa Söndmöre til Hr. Lage Brade til Giske og hans Hustru Fru Görvhild (Fadersdatter), ligesom Gudleik Engelbrektssön erkjender at have solgt dem 1 Melelags Leie i samme Gaard, hvorfor de begge erklære at have oppebaaret Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). 1ste Segl mangler, de övrige 5 (Bomærker) vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 1049).
Tette bekiendis ieg Trondt Haluordson, medt tette myt offne breff adt ieg solth haffuer erlig oc velbyrdig mandt streng ridder Her Laue Bradhe tel Gidske en iorde part som er iii#j melags leghe i Miklebostadt liggiendis i Sødue paa Synmør ffraa megh oc mine arffuinge vnder ffor de Her Laue Bradhe oc hans hustrv ffru Giøruel oc deris arffuinge tel euerdelig eghen oc odall ffrit oc ffrelst oc oklagheløst ffor huarie manne och kiendis ieg meg adt haffue opboret meste pening oc mindzste som i vort kiøp kom i gode iordøre som meg vel adtneygiest i alle modhe oc tacker ieg samme fforskriffne godhe Herre ffor godt bettalning Jtem bekiendis ieg oc Gudleik Ingelbrigtson adt iegh solt (haffuer) samme godhe Herre her Laue Bradhe it melags (leghe) i fforskriffne Mykelbostat ffra meg oc myne arffuinge oc vnder ffor de Her Laue oc hans hustrv ffrve Giøruel oc deris arffuinge tel euerdelig eyner oc odall ffrit oc ffrelst oc oklageløst ffor huarie manne oc kiendis ieg meg adt haffue opboret mesthe pening oc minsthe som i vort kiøp kom j gode iordøre som meg vel adt nygiest i alle modhe oc tacker ieg samme fforskriffne godhe herre ffor godt bettaling adt saa er i sanning daa tel bedie vy tesse effterskriffne mendt Olaff Ingelbrigtson Knudt Ionsson Olaff Solueson Per Rodmodson adt hengge deris insel medt vore inselg nedhen ffore tette offnebreff som screffuet var j Gidszske Hellig treffoldighedtz syndag anno domini M d xl viij
[765 aar1548] 
Otte Brockenhuus gjör vitterligt, at han har pantsat sin Broder Klaus Brockenhuus til Söndergaard sit Arvegods i Fyn for 500 Rigsdaler, og lover ikke at sælge det til nogen anden end ham, om han skulde blive tilsinds at ville afhænde samme Gods.
Efter samtidig Kopi p. Papir i svenske Rigsarkiv (Acta miscell. Palmsköld., Norige). Uden Segl.
Jeg Oatthe Brockenhusze kendiis och gør wittherligt mett thette miitt obne breff adt jeg mett myndh ffrii willig jpandt seetther erlig wellbyurdigh mand Claus Brochenhusze thiill Søndergaardhe mynd kerre brodher [fire myne gaardhe liggin szaa megiit arruffgodtz szom jeg nuff y hand haffuer y Fyn for fem hundredhe daler szom jeg nuff haffuer oppeborett effther myne nøiighe och skall for ne Claus Brockenhusse mynd kerre broder haffue szamme mydt godz medt szoadanne forordt och welkoor adt strax neer jeg eller mynd fuldmegtige forantuordher for ne Claus Brokenhusze szamme for ne femhundrede daler jghen tha skall mydt godtz komme megh och myne aruinge thell handhe jghen wdhen ald dele treetthe eller skadhe y nogher moade och skall ey helldher for ne Claus Brockenhusze mynd kerre brodher lade huge eller fordervffue myne skouffue, och ey heldher skall Claus Brockenhusze taghe aff tiennerne andet end theres retthe landgiildhe oc theres arbeiidz penninge och ey skall beszuare them mett arbeiidhe men thage sliig penninge ther fore szom jeg her thiill giordt haffuer. jtem skall mynd kerre brodher och beholdhe goardsteeningh och szagefaldh hues ther kand faldhe mett retthe jtem ther szom jeg trenges thiill adtt szelliige myt godtz arruff eller eiigedomme tha beplegter jeg meg jinghen adt szellige skødhe eller affhendhe for ne mytt arruffgodz andre end for ne Claus Brockenhusze mynd kerre broder. Thiill ydhermere witnesbyrdt och beiidre foruaring trycker jeg mytt zingnethe nedhen for thette mytt obne breff och thiilbeder jeg erliige mend Mikell Nilszen deiighen thiill Røiirope szoaghen oc Anders Ibszen y Heckibøll adt beszeiile mett meg. screffuit y Szøndergaardhe dominica trinitatis anno dominj mdxlviij
Copij åff Åtte Brockenhuses breff mæd huilcked han pan(t)sætter Klas Bråckenhus sitt godz ffør 500 dalar.
[766 aar1548] 
Den udvalgte Konge, Frederik (II), bestemmer i Anledning af en Klage fra Bönder og menige Almue (i Throndhjems Len), at der med Jordbygsel skal forholdes efter Norges Lov, og hvor yderligere Jordemuter forlanges, skal Lensmanden hjælpe dem til Rette, samt at der i Norge, ligesom fastsat i Danmark, kun skal bruges kölnsk Vegt til Sölv, hvorimod han ingen Forandring kan gjöre med den fra gammel Tid paabudne Olafsog Michelstold, da han har svoret at holde Norges Lov.
Efter samtidig Afskr. i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 15. b. Notitserne i Marginen med en senere Haand. (Jfr. Paus, Gl. kongl. Forord. (III) S. 307 f.).
Wij Ffrederick mett Gudz naade wdwoldh konungh til Danmarck och Norige Hertug wdj Sleswijck Holsten Stormaren och Ditmersken Greffue wdj Oldenborg och Delmenhorst Giøre alle wittherligt mett thette wort obne breff att effther thy wore kiære tro wndhersaatter menige bønder och almuge aff :N: wdj wort rijge Norige haffue nu hafft theris fulmectige sendebud her hoss oss mett nogre klagemaal och brysther mett huilke (the) bemues och beswores wiider end andre wore wndersaatte wdj wort rijge Norige etc. Thij paa thet wore kiære wndersaatte ther sammestedt muge och kunne thes yttermere bliffue wed macht och theris neringh forbedrett haffue wij mett wort elskelige raadtz raadt her nu hoss oss forsamlet ther beuilget och samtyckt att ther mett saa holdis skal som her efftherfylier intil saa lenghe wor kiære Herre och Ffader eller wij landsens leilighed wijder forfare kunne och ther om andherleides til segendes worde Fførst om Jordemuter er saa beuilget och samtycht att effther thy Norigis laugbogh klarleghe bemelder om Jordebygsel skal ther mett aldeles holdes effther Norigis laugh, men ther som nogen man ther wtoffuer giøris nogen wskeel offuer laughen tha skal han thett geffue wor leensman wdj hues leen han besittendis er til kenne Och wor leensman skal hielpa honnom infor Norigis laugh och tha att gaa om saa møgith som Norigis laugh er Om Olafftz toll och Michelss toll haffuer til wæridt wtaff gammel tijdh som konnungh Oluffs och Michels told*Mongsens breffue och Chris(t)neretten klarlighen bemelder Saa effther thy att wij haffue sworidt att wilde holde Norigis laugh, kunde wij thett icke sønder rijffue Jtem thesligest om sylffuecthen etc. effther thy høgbørde første wor kiære Herre och Ffader mett menige Danmarckis rijgis raad eendrechtelige beuilget och beslutet haffue att offuer alt Norigis rijghe saa wel som wdj Danmarck [767 aar1548] then rette Kolniske sylffuecht brugis skal, och icke noghen anden Kølensche Sølfvect wecht Thij haffue nu befolditt (dvs wij befallitt) oss elskelige Christoffer Galle wor man tiænere och ombodtzman paa wort slott Steinwijckholm att skulde forskaffe att hues sylff wor kiære wndersaatte Norigis rijgis inbyggere jnkøbe skule att thett them mett Kolnisk wegt til wegis skal saa att thett skal were for nde wore kiære wndersaatte wden besweringh Her wijder aldelis att rette edher effter, ladendis thett ingelunde Giffuit paa wort Slott Akershwss then xviij Julij aar effter Gudz byrd Mdxlviij vnder wort Signet.
Menige Adel og Lagmænd i Norge andrager for den udvalgte Konge Frederik (II) om Stadfæstelse paa ældre Privilegier og Forbedring deri.
Efter en noget mutileret samtidig Afskrift p. Papir i norske Rigsarkiv (fra dan. Geheimearkiv 1851). 3 Folioark, hvoraf kun 7 Sider beskrevne. (För trykt efter d. orig. Concept med den udvalgte Konges Bemærkninger i Dipl. Norv. VIII No. 598 men der henfört til 1529).
Hogbornniste Furste och Stoermechtugiste Herre Heerrp. 1. Frederick metth gudz Naade Vdtwold Konningh till Dannemarck och Norrighe etc. Herttugh vdj Sleswigk. Holstenn Stormarenn och Dytmarschenn Greffue vdi Olldennborgh och Delmenhorsth wor aller kieriste naadigiste Herre. Effter thi Ett: N: Hogmechtughedth aff then allsommechtugiste Gud ere kallet hijdth vdj thette lannd till enn Herre och konningh langsamelig tydt atth were the Menige Jndbyggere till enn Christelig regementh [och] welf[far]dth enn Naadigh och Gunstig Herre. Etters N: Høgmechtughedtz vnderdanighe willige troe tiennere och vnndersotte Adell och lagmenn herr vdj thette riighe Norrighe ydmiukeligenn tilkenne giffuendis thesse effther ne brøster punckter och artickler. hobenndis till gudth aff Ett. Naadis Hog-p. 2. mechtughedth ett Naadugd och gunstigtth swar ther paa fforwenntendis ere. Først att wii ere begerenndis paa menighe Norrigis rigis jnndbyggeres wegnne atth ett: N: kong e Matt. wille naadelighenn vnne och tillade atth Norrigis laugh preuilegier herlligheder. rettebøtter ffryheder vdtgiffnne aff framfarnne konninger Herrer och ffurster motte bliffue widtth theris ffulmagkt vforkrencket och vforkortteth [768 aar1548] i alle motte szom ett: N: Herreffader och anndre framfarnner Herrer och kon[ni]nger thette riigket loffuet och tilsagd[t h]affue Dogh saa atth ther som Norrigis laugh och preuilegier icke nu i nogle artickler brugkis kann ffor thenn leilighedt som seg nu j rigket begiffue kann, motte reformeris effter ett: N: konning e Mtts. gode willie och raadz raadth och mett rijghenns indfødde edlynnges villie och samtycke p. 3.Thett anndre er atth wii alle samplichen begerenndis ere aff Ett: K e Mtt. att :ett: N: wille gunstlichenn tillatha, att alle Riddere riddermenndzmenndth edlynger frymenndth och lagmenndth motte worde nydendis theris gamble ffryheder och herlligheder som the aff arelztydt hafft haffue och fforsee thenom huer effter syn statt metth erllig och tilbørlig vnderhollingh aff kronens godz och lænn szaa atthe kunne holle folk riigkett oc ett: N: till tienniste vdenn theris skade och fforderff och her mett affholle riigkens fiennder. Thenn tridie att jnngenn motte steffnis ffraa synn rette logsognn och huem ther haffuer tiltall till noghen om godz eller eyedele atthett motte søgis j thenn same lagsognn som thett ligger effter loghenn. p. 4.Thetth fierde atth huess prebender som stigtett ere aff wore forelldre och icke nu oppehollis med tilbørlig tienniste, att wj motte søge same wort godz jgenn effter som huer kann beuise mett segell och leffuendis røsth. Tetth ff[emtte] att Ett: N: wille vnne och [till]ade att ffatticke och riighe motte igenn ffaa panthegodz och allt annett szom taget och vlaglig er kommeth till kircker och kloster och att ett: N: will vnne och tillade att alle befalnings menndh schule were p. 5.plichtughe att giffue seg i rette for alltt pannttegodz och altt thet som vlagligenn er tagett och nu er vnnder kronenn szom bisper abbatter och anndre geistelige ffør haffue hafftt och ther offuer lide huess loug och rætt kanndth befyndes. Thett sætte att formiddelst stoer trette och v(e)nighedth her er j rygett om k[iøb]egodz szom laugenn th[et]t m[ett saa] mange wilckor fforklarer [att th]et sælies och købis schal ere wii begerenndis atther motte gøris enn lidelig hanndell om atthett icke schulle henge vdj szaa mange wilckor szom her till weretth haffuer Thill enn bedre samdrechtighedth p. 6.Thett siunde att huar som noger riddermenndzmend eller laghmenndh haffue nogle sategaarde eller wille bygge seg nogre sate [769 aar1548] gaarde atthe maa nyde thenom ffry vdenn al k e tynge Och ther som kronenn eller kirckenn haffuer noget godz thenom liggenndis beleylig atthett motte mage skifftis vdj lige rente ther emoeth Thesligisth huar v[ii] haffue noghenn gaard i kopste[derne] sz[om wi]i selffue beside och [b]rughe att wii maa thenom nyde vdenn all tynge Thet ottennde att Adelenn och lagmennernne her vdj rigket muge nyde the ffryheder om tyender szom ordinantzenn lyder vdj Dannemarcks righe Nyennde er thett om saa skeer att noghenn tynge eller skattep. 7. skule kome paa menighe righett ffattik almughe landzenns indbyggere att thett motte thaa offuer weyes aff the Herrer och gode menndt szom Norrigis rigis leilighed wide huad huert landis ortt fformuendis er. Thesse f[or ne pu]nckter och artickler ere [wii ett : N : hogm]echtughedth ydmiukeligen till kenne giffuenn[dis] till att fformere och *fformere [och ff]ormyndre effter ett : N : gunstige tycke oc Dannemarckis rijgis raadz raadth.
Ett : N : Hogmegtughedtz vnderda(n)ige horsame plictuge tro tiennere Menige Adell oc lagmen vti Et : N : Rigke Norige
Peder Hanssön (Litle), Hövedsmand paa Akershus, meddeler Otte Brockenhuus, Hövedsmand over Raade Skibrede, Kvittering for 1411/2 Daler, som han har oppebaaret af den i forlöbne Sommer udbetalte Gjengjerd, samt for 10 Daler af samme Gjengjerd, som han udgav for Öl, Smör, Kjöd og Flesk, som Kongens Skipper Anders Hög modtog.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv (Acta miscellan. Palmsköld., Norige). Med paatrykt Segl.
Jeg Pedher Hannssen høuitzmandtt paa Agershusz kienndes oc giør for alle wittherligh met thette mitt obne breff att erliigh oc welbyrdiigh mandtt Otthe Brockenhusz høuitzmandth offuer Raade sciiperedhe haffuer nu jndførdtt oc andwordett megh paa kong e matts. wengne met claare regiisther ett hwndrett fyrrethwyffue halff anden daler szom hanndt haffuer obpeborenn paa [770 aar1548] for ne kong e matts. wengne, aff then giengierdtt nu y szommer wdtgiick epther for ne kong e matts. [breffz liidelsze Oc tesliigeste haffuer hanndt giortt megh godhe reedhe oc regenskaff for thij daler aff for ne gierdtt szom hanndt wdtgaff paa for ne kong e matts. wengne for vi#j t e øll vij pundtt smør oc xxv pundt kiødtt oc flesk szom for ne kong e matts. sciipper Annders Høgck annamedhe, thij ladher ieg for ne Otthe Brockenhusz oc hans arffwinge qwitt oc kraffdesløsz for ythermere tiillthaall fore for ne j c xli#j daler oc regenskaff, epther hans regiisters liidelsze aff meg oc alle andre paa for ne kong e matts. wengne wthij alle maadhe. Att szaa y szandheidtt er szom foresk(r)iiffuet staar tricker ieg mitt singnett nedhenn for thette mitt obne breff. Datum Agershusz thenn 26 dag Octobriis aar etc. 1548
qujtandz for kongeskatt.
To Lagrettemænd i Setersdal kundgjöre, at Gunnar og Audun Steinarssönner erkjendte at have solgt til Thorgrim Olafssön 3 Markebol i Myrum i Valle Sogn for 36 Kyrlag og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Flesberg 1844). Begge Segl vedhænge utydelige. Seglremmerne ere skaarne af et latinsk Manuscript med Noder.
Ollum monnum them som thettæ breff see eller høre sender Haluar Wuersson och Roall Salueson suorne laugrettis men y Settersdall que gudz oc sine kunnugt gørende med thette wortt obne breff thet wij sogum och hørdum ia oc handerband theira emillum, aff eino haluo Gunnar Stenarsson oc Wdund Stenarson aff andre #j Torgrim Olaffson. kendis Gunnar oc Wdundh haffua selt Torgrim før dum iij marke boll iord ij Myrom ij Walla sogun før xxxvj køørlag frest oc akerlaust for huariom monnum før fødum oc *oc vfødum vnder Torgrim Olaffson oc hans eruingum oc effter kommandum till euerdelig ego. kendis for de Gunnar oc Vdund haffua opborit første sall oc sijste som j thera koop kom. Till yttermere vissen her wm henge wi wore insigle neden fore thette breff som schriffuit war i Settersdal Sante Olaffz affton Anno domini 1549 :
[771 aar1549] 
Lensmanden og to Lagrettemænd i Sigdal kundgjöre, at de vare tilstede ved Arveskiftet paa Hoffar mellem Klemet Amundssöns Enke, Lif Geirmundsdatter, og hendes Börn og Stifbörn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra By i Sigdal 1866). Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 156).
Ollum mannom them som thette breff seer eller hører sender Haluord Torgersson leensman y Sigdal Torer Gudbrandsson, oc Gunnar Eleffson sorne laugrettismen ibidem kunnich giørendis att myd vorom a Haffar tisdagen nest ffor Andree aa rett arffueskipte som tømdis effter Klemet Amundsson emellom Liff Germundzdotter oc hennes barn oc stiffbarn fick tha Liff y syn helning ij marckebol iorder vti Haffar oc v. settingzlaug vti Støuren, y faste godz, men y sit bestæting oc benckegaffuer then bestæ seng som ther var, men barnen fick ther emod oc helten y Haffar oc v. settingzlag y Støuren, En samestundis gaff Liff oc hennes medarffuinger Amund Klemmetsson stiffson syn saa mange penning igen som hand haffde vdlagd aff syne penning ffor en gordt heder Grenien ligger y Røkenssogen som han igen løste oc ther med vorte saater oc alsaater om fornemffde arffd [ved løst oc fast oc tha gaff Margit, Gudbiørg, Ingerid, Amund for ndr Liffs stiffbarn henne quit oc ledugen bodt ffor theris fader oc moders arffd oc alt hues thennom emellom var oc ther med toge the handom samman oc bleff forlicte y gode moodhe. Till sanden her om henger vy vore indseg(l)er neden ffor thette breff som giort var aar oc dag som føresziiger etc. Anno domini M D xl ix.
Inventarium over hvad Biskoppen M. Hans Gaas modtog paa Degnegaarden i Throndhjem af sin Formands, M. Thorbjörn (Olafssöns), Arvinger.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 2 p. Papir i d. kgl. Bibl. i Kbhvn., Ny kgl. Saml. fol. No. 998, fol. 12. a.
Jesus Jnuentarium som M : Hans Gaas anamet i degengorden aff Salig Mester Torberns arffuinge Sabbato post festum Clementis anno dominj M D xl nono neruerindis Mester Eling oc her Per Otleui Canicker oc Nis Lauridsen Borgemester oc Troels Iude [772 aar1549] Primo ii maal tinkander, en stenicke ‹…› [772] 
[773 aar1549] 
Erkedegnen, Kantoren, 3 Kanniker, 2 Raadmænd og Hospitals-Forstanderen i Throndhjem afgive efter Begjæring af Superintendenten M. Hans Gaas Forklaring om, hvorledes der har været forholdt med Throndhjems Domkirkes Bygning lige siden Erkebiskop Gautes Tid.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv med 8 paatrykte Segl.
Vii efterskriffne Oluff Siwrdson Erchedægen Peder Pederson cantor Henrich Nielsson Siwrd Eskelson och Oluff Solle Caniker vdi Trondem Simon Swendson Amwnd Henniingson raadmend ther samestedz och Anders Iensson fforstandere till Hospitaled kennes och gøre weterligtt ffor alle med thette waartt obne breff ath wii wore tilkraffde aff Erlig och wælbørdig Mand Mester Hans Gaas Superintendent offwer Trondems stigtt ath wii skulde seie och bestaa saa myged som wii wistæ emellom Gud och oss rett och sandt war om ther laagh naagen rentte eller egedom i ffordem tiid till Trondems domkirkes bygning eller ey Saa ær oss alle fforbeneffnde i sandheidt weterligtt ath vdi Erchebysp Gowtes tiid war ein Canich som hedt Hær Iens Iacopson som war kirkewerie och bygde paa domkirken och vpbar same kirkewerie till domkirkens bygning all bysp tiende i Gowldals læn tesligest alle kirkens sager och all Stictens landskyld i same læn Och tha fforskreffne Hær Jens bleff aff med kirkeweredømid bleff tha ein anden strax kirkewerie igen i hans sted som hedt Hær Anders Benckestoch han vpbar all fforskriffne rentte och bygdde paa domkirken med same rentte Och efter honnom bleff ein kirkewerie som heidt Hær Jon Oluffson han vpbar all fforskreffne rentte i siin tiid och bygde ther med paa domkirken Nogre aar efter Erchebysp Erich Walkendorp Salig i hwgkommelse wor kommen hiidt till Trondems Stigtt døde same Hær Jon Oluffson, fformercktte tha Erchebysp Erich ath domkirken hade mere bygning behooff en then renttæ kwnde segh fforstrecke ty togh han kirke vmbudid och wæredom till segh och tesligest then rentte som kirke werierne till fførne vpbore i then mening ath hwad then rentæ kwnde segh ecke fforstrecke till kirkens bygning tha wilde han bygge aff Stictens som han och bewiste med gerninggen och ennw wæll synligtt ær och ffylde han same kirkerente med Stictens i siin tiid Siden anamede Erchebysp Oluff baade kirkens och stictens rentæ like som then andre sleptte thet Nw ær ffor de kirkerente och godz kommen ffraa kirken alt samendz och haffwer hær inggen kirkewerie waret till domkirken siden Hær [774 aar1549] Jon Oluffson døde vden bysperne ther ffore ær nw same kirke fforffallen Till ydermere wissen hær om ath saa i sandheidt ær som fforskreffwid staar trycke wii wore Signeter næden fore thette waartt obne breff som geffwid oc skreffwid ær vdi Trondem Maanedag nest ffaare Jwle dagh Aar etc. Mdxlix
om domkirkens bygning
Vidnesbyrd om at Erkebiskop Olaf (Engelbrektssön) i Aaret 1533, da han blev forligt med Hr. Nils Lykke, overlod denne Gaardene Varnes, Terningen med Laxevarp og Heg, alle i Vatsbygden, hvilke tilhörte Kapitlets Kommune, som til Vederlag af Erkebispen fik Stavreseter i Hasleviken, der havde tilhört Erkebispestolen, saalænge nogen kunde erindre, og hvorpaa Tuterö Kloster aldrig för vidstes at have gjort Paastand.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 10. a.
Anno dominj Mdxxxiij
Jtem then tijdh then førlikelse och composicio war giordh i mellom Erchebiscop Olaff och Her Niels Lycke beggis theris siæl gudh naade tha feck Her Niels Lycke thetta efftherskreffne godz aff erchebiscopen som liggher i Watzbygden fførst Warnes som renther j span aarlighe Jtem Terninghen j øre medt eith laxewarpe som ther ligger wndher och gaar wtaff #j tønne lax Jtem Hegg #j span, thetta for nda godz laagh alth til Communeth til foren, och bewilyade saa Erchebiscopen Capittelet til ath bythe godzeth til segh, then godhe Herre for nde Her Niels Lycke til wilye och gaff han them ther imoeth til Communeth eyn stickthens iordh som heither Stawresetther och liggher i Haslewiken renther aarlighe ij span ath the skuldhe then frijth och frelselighe følye nythe och beholdhe til ewerdelighe eign, lijkerwijsth som han och hanss forfædher framfarne Erchebiscoper haffde thett ffrijth, rolighe och frelselighe hwar effther annan følyeth wtthen alth tiltall eller paa klaghen Jtem witnesbyrdh och bewijsningh paa Stawresetther som ligger i Haslewiken och nw hører Communeth til som Canickerne finghe aff Erchebiscopen i moeth Warnes, Terninghen och Hegg, ath inghen man er saa gammel i Haslewijken eller i Rijssan ath the haffue noghen tijdh hørth ath thett skulde høyre Twtrøyen til eller noghen aff Twtrøyens førmen, haffue omageth thet eller taleth [775 aar1550] ther wppaa wtthen Erchebiscop effther Erchebiscop i ælsthe manne mynne haffue thett frelselighe følyath och bwreth ther wpp ij span i landskyldh aarlighe meire en i :lxx: aar Och thet kan ein gammel man bewise som heither Torsthen paa Haarberg och er meire en :lxxx: aar gammel och manghe andre gamble men medt honnom och gamble qwinner Jtem førsth satt ther ein man som heith Gwnnar Biørsson :xv: eller xvj: aar, Sedhan satt ther ein annan heith Pawl Asmundsson all syn aldher som war meire en i xxx: aar Jtem saa satt Torsthen paa Haarbergh ther :x: eller xij, aar Jtem Jon paa Stawresetther som ther nw sitther haffuer sitthet ther y eith aar mindre en xx: och alle haffue giffuet syn landskyldh till Erchebiscops stolen och altijdh tagith bygningh aff Erchebiscopens wmbodzmen och aff inghen annen, Thetta wilye the alle y Haslewijken boo, baadhe bære och sweryæ, naar the bliffue til kraffde etc.
Tolv Mænd gjöre vitterligt, at de paa Meldals Kirkebakke 22 Marts 1573 hörte de Svar, som gamle Mænd gave paa Sognepresten Nils Povelssöns Spörgsmaal, om Budum i Meldal fra gammel Tid har ligget under Kongen eller Prestebolet, hvilke alle gik ud paa, at Jorden tilhörte sidstnævnte, og at Befalingsmanden Christopher Galde (c. 1550) igjen henlagde den dertil, efter at Fogden i Orkedalen Anders Svenske havde bygget den under Kongen.
Efter Orig. p. Papir i Meldals Prestearkiv. Af 11 paatrykte Voxsegl ere kun No. 1 og 2 (Bomærker) bevarede.
Wy effterskreffne Eryck Joennsenn paa Quam Joenn By[ørn]ssenn paa Stocke Joenn Ollufsenn [pa Ryssell Erlanndt Tuordtsenn p[aa] Ryckestedt Joenn Arnesen paa Aaum Olluff Joennsenn paa Ryckstedt Arnn Ødensenn paa Dumbo Joenn Andersenn paa Fycke Gullyck pa[a] Husell Olluff Enderesenn paa Styenn Eryck paa Jerpestedt Syffu[er] paa Jerpestedt kyndys och vytterlyg gør for alle att vy ty[ll]stede vor denn 22 dagh Martii paa Meylldals kyrcke backe den[n] tydt Nyells Pouellsenn sogne prest y Meylldall attspurde mennyge mandt och allmue som thenn tydt tyllstede vor om der vor nogenn mandt som vytterlygt vor eller affuist vdy sandthett att Budenn som lyger vdy Meylldall haffde aff gamell tydt verrytt medt retthe vnder kongenn eller vnder preste buell y Meylldall som detth nu vnder lygger der [tyll] suaritt mennyge all [776 aar1550] mue att dy alldryg anndit haffde [hørtt] vdy sanndthett eller affuist jndt for ne Budenn haffuer leigenn oc brugitt verritt vnder prestegardt y Meylldall aff gamell tydt efftter gamell manndtz ordt och hermyngh Ther nest fram kom enn gamell mandt vydt naffnn Joenn Byørnsenn paa Stocke oc sagde jegh haffuer hørtt paa syell oc sandthett vdaff mynn fadyrs ordt att der lyger xv (pe)ndyngh tyll prestebooll y Meylldall vdy Jttherbuoden oc Hymenn menn atth konggenn skullde haffue der nogenn partt vdy dett kanndt jeg alldryg syege vdy sanndthett Her nest sagde Joenn Olluffsenn paa Rydtssill atth hann vyllde same ordt bestaa paa synn hymerygs partt atth hann dennom haffde hørtt y Meylldalls kyrcke paa enn lang Fredag aff enn gamyll manndt vydt naffnn Byørnn paa Mossbrønn huys sell gudt naade Framdellys attspurde for ne Nyelss Pouellsenn sogne prest y Meylldall om der vor nogenn manndt som haffde hørtt eller vyttherlygtt vor vdy sanndthett atth Budenn vor nogenn tydt medt loff dom eller retth fraa prestegardenn oc vnnder kongenn vundenn Ther tyll suarritth denn mennyge mandt som der tyllsteede vor atth dy alldryg hørtt detth eller kandt detth syege Ther nesth framkom Eryck paa Quam oc bestodt dett paa synn seell oc sanndthett atth her Nyells Fryss som denn tydt vor sogne prest y Meylldall kom tyll hanom oc beklagitt sygh hurledys atth Andyrs Suenske som vor foggitt offuer Vrckedalls leenn haffde tagenn for ne Budenn fraa prestegardt oc byegit denn vnder kongenn oc sagde segh jcky kunde besyede prestegarden vdenn hann kunde beckomme [den]n ygienn vnder prestegardenn som andre gudtz [ordtz tyenner haffde brugitt for hannom Dernest drogh jeg tyll Trundthiem medt her Nyells hans quynde oc berretthe for Krystoffer Gaallde hanns klagemall hurledys atth for ne Budenn haffuer lyggitth oc verit tyllforn brugitt vnder prestebooll oc vor begierryndys att h[an]n vylle gøre for gudtz skyelldt oc [rett]ferdyg hett skylldt oc laade denn øde gar ygenn komme [tyll] prestebooll daa suarit Krystoffer Gallde oc sagde h[un] skaall vere vnder prestegardt som hun haffuer veritt [før] Att saa y sanndt heedt er som forskreffuitt staar t[rycker] vy worys jnndt segell vnder dytthe breff som e[r giort] paa Meylld[alls] kyrcke baack y lenndtzmandens oc [menny]ge allmue derys nerueryllse den xxij Marttij som forskreffuitt staar Anno domini 1573 [777 aar1550] 
Budum til prestegaard. -
i hr. Niels Povelsens Tid at det Enge Slette Buan hör Prestegaarden til. -
Irettelagt paa Gaarden Buum, udi en Aastedssag imellem Knud Ericson Buum og Hr. Provst Parelius den 26 Juni 1807 Testerer A. Rambech.
Egenhændige Optegnelser af tre Prester i Holtaalen, Peder Nilssön Skytte, Michel Jakobssön og Michel Jonssön, angaaende Inventariet i Holtaalens Prestegaard omkring Midten av det 16de Aarhundrede, tilligemed en Notits om Hr. Michel Jonssön af Biskop Peder Jensen Skjelderup.
Efter den originale Opskrift paa Indsiden af Permerne i Missale Nidrosiense i det Deichmanske Bibl. i Christiania. (Jfr. (Norsk) Hist. Tidsskr. 1 R. IV S 491-94)
Thette annæmede ieg Perr Nielssen y for ne Holtollens preste gaardt Jnuentarum till prestegaarden y Holteoollen iiii *kører, i gott hors [eller i gammell hest , i halslittitt bolster, j hallslitten rye oc houittbolster ond, ii pundt kopper : j gammell saa : iii kager : iii dalle. iii melketru i tratt : i børde, sadell och bettzell for i mark penninge j offuen tangh, itt brade spidt, i ryue jern, i gamell nauer, och i heste bielle mett kloouen, och i peperquern, oc iii lodt sølff ii pund koper i senepz quernn - - - - [Thette er thet som ieg Perr Nielsen y Holtaalen anamede y for ne: Holtaalens prestegaard Jtem iiii kiør, i siudt en halffsliden bolster oc it ont hiynde : en halffsliden rye, oc ii pund kopper, en gammel saae, iii kager, iii dalle iii melche tru
Gabriel, Erick Gystesen
Deus optimus meus notus est michi in ore matris mej - - - -
Landskyldt tyl Holtaalens prestebordt
Kyrkevoldt j span. Dygre ii øre. Ramaas j øre, Rødt x mark Eggom #j øre. Vindznes #j øre, Gyllesetter xx marklag, Grønsetter ii øre, Kyrkehus j span. Heggeset #j øre. Vorhus #j øre Skordal j øre och #j mark Grafftaas #j øre:
[778 aar1550] 
Thette efftherskreffnne jnuentarium bleff wdtaget och antuordet Jon Guttormsen som stod for her Peders tingist thill kors misse om vaarenn først iiij kiør ejn døde aff kalff y Jons verre. och de tre bleffue thill prestegaardenn huilke jeg Michil Jacobssen haffuer annammet Jtem ein gamel hest. Jtem ein vdslit bolst(er) met en graat vaar, ij pund kaaper j vdslit ry. ij kagger. j gamel saa iij daille. iij tru. j trat j braspiidt. j om tang j gamel nauer. j riiffiernn - - - Anno 1572 then 23 dag Augusti lodt ieg Michil Jonsen skode och see jnuentarium till Haaltaalens prestegaardt som her Michil Jacobsen opsette till ffornemde prestegardt vty erlighe velbyrdige Erich Nilsen kong. matz. ffougett offuer Guldals leen och flere dannemendz neruerelse Fførst: iij køør, j gammel hest saa godt som ii#j lodt silffuer: en vdslitten och sundt bolster, ein vdslitthen och sunder ryghe, ein gammel hoffuit dyne, xiiij merker spunnettt vlgaren ii pun brum, . . . . . . . . . . . ., eit vaxen suin, j bradt spydt iij trugh - - -
Denne her Michil Jonsszøn døde 1629. in Martio : der hand hafde leffuitt hundrede och femthen aar : oc er dette i sandhed at referere : at der handt lang thidt haffde veret vden tender : da, nogle aar før handt døde, vduoxte der nogle vdj hans mundt spitze lige som smaa griise tender. Lectori vera narro.
Scripsi in curia parochiali Holtaalen 1630. 11. Februa. ipso die visitationis P. I. S. S. N.
Amund Kortssön erkjender at have solgt 1 Melelags Leie i övre Övrebostad i Stordals Sogn i Örskogs (nu Strandens) Prestegjæld paa Söndmöre til Hr. Lage Brade til Vitsköl og hans Hustru (Fru Görvhild Fadersdatter) og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1822?). Af de 3 Segl mangler 1ste. [779 aar1551] 
Tesz bekiendis ieg Amundt Kortson. adt ieg haffuer soldt Erligh och velbyrdigh mand oc streng ridder Her Laue Bradhe tel Viskiøl ett melelax leghe j øffre Øffrebostadt j Stordals sogn j Ørskou prestegieldt paa Synmør ffraa megh oc mine erffuinge oc vnder ffornemde herre oc hans kiere hustru och deris erffuinge tel euerdelegh egen oc odall ffrit och ffrelst oc oklageløst ffor huerie manne oc bekiendis iegh megh att haffue opboredt minste pening oc mesthe som i vort kiøp kom saa megh vel adnoyies adt ieg tacker then godhe herre ffor godh betalning tel mere vitnesbyrdt tel beder ieg Rodmodt Ionsson oc Olaff Ingelbrigtson hengie teris indselg medt myt nedhen ffore tette breff som screffuet var paa Gidske sancte Iacobs dagh anno Mdlj
Kong Christian III udsteder efter Begjæring af Gregers Ulfstand til Estrup og hans Söskende Stevning til Hr. Lage Brade til Vitsköl om at möde i Oslo förstkommende St. Hansdag for paa sin Hustrues Vegne at svare til det Kjöbe-, Pante- og Vicarie-Gods i Norge, som de mene at tilkomme dem efter deres Fader, hvorom der er paalagt en Del Gode Mænd, Lagmænd etc. at dömme.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv, 1851). Halvark med Kongens bagpaa trykte mindre Segl. (Se fölgende Brev og No. 639 nedenfor).
Wij Chriistiann mett gudzs naade Danmarckis Norgis Wendis oc Gottiis koning hertug vdj Slessuig Holsten Stormarnn oc Ditmersken greffue vdj Oldenborg oc Delmenhorst, Helsze teg oss Elsk e her Lage Brade till Widskell Ridder wor mand oc tienner kierligen mett gud oc wor naade Wiidtt att oss Elsk e Gregers Vlstandtt till Estrup wor mand oc tienner paa sin egin oc paa sin søskendis wegne haffuer kerett for oss, huorledis att the haffuer tiltall till teg paa thin hustrues wegne, for kiøbe godzs pantte godzs oc vicarij godzs vdj wortt riige Norge liggendis som thennom holles fore som the teg sielff ydermere berette kandtt, oc haffue wij nu ladett wortt obne beffallinge vdgaae till godemend oc laugemendtt som skulle skellie etther att om samme trette oc forsamblis vdj wor kiøbstedtt Oslo till Sanctj Hans midsommers dag først komendis Thij bede wij teg oc biude att thu retter teg epthir att møde ther om mett thennom eller theriis fuldmectige [780 aar1551] till samme tiidtt vdj rette for for ne godemend og laugemend mett hues breffue oc beuiszning som thu ther paa emod thennom haffuer oc tha att lide oc vndgielde hues ther om loug oc rett er, ladendis thett ingelunde Screffuitt paa wortt slott Kiøpnehaffn mandagen nest epthir Sanctj Gallj Confessoris dag Aar etc. Mdlj Vnder wortt signett.
Kong Christian III befaler den norske Kantsler Peder Huitfeldt, Hövedsmanden paa Akershus Jesper Friis, Erik Ugerup, Klaus Huitfeldt, Peder Rosenkrantz, Otte Brockenhuus, og alle Lagmændene söndenfjelds samt Borgermestere og Raadmænd i Oslo til förstkommende St. Hansdag i Oslo at undersöge og dömme i Sagen mellem Gregers Ulfstand og hans Söskende paa den ene Side og Hr. Lage Brade til Vitsköl paa den anden angaaende Kjöbe-, Pante- og Vicarie-Gods i Norge efter Hr. Trud Ulfstand.
Efter Orig p. Papir i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). Patent med Kongens bagpaa trykte mindre Segl. (Jfr. m. Afskr. i Tegn. ov. alle Lande i dan. Geheimearkiv III 435. b., hvorfra Uddr. i Norske Rigsreg. I S. 144. Jfr. ogsaa Kancelliets Brevböger, udg. ved C. F. Bricka I S. 85).
Wij Christiann mett guds naade Danmarckis Norgis Wendis och Gottis koningh herttugh vdj Slesuigh Holstenn Stormarnn och Dyttmerschenn Greffue vdj Oldennborgh och Delmennhorsth Helsse etther oss elsk e Peder Huittfeldt Cantzeller vdj wortt riige Norge Jesper Friiss Embitzmandt paa wortt slott Aggershuss Erich Vgerup Claus Huittfeldt Peder Roszenkrandzs Otte Brockennhuss wore mendt oc tiennere, alle wore laugmendt søndennfieldzs vdj wortt riige Norge och borgemestere och raadmenndt vdj wor kiøbstedt Oslo kerligenn mett gud och wor naade Wiider att oss elsk e Grers Vlffstandt till Estrup wor manndt och tienner paa synn egenn och syne medsydskens wegne haffuer berett for oss huorledis att ther er trette emellom thennom paa then ene och oss elsk e Her Lauge Brade till Widskyll ridder paa hans hustrues wegne paa then andenn siide om kiøbegodzs panttegodzs och vicarij godzs som the effter theris fader kende thennom lodt och deell vdj liggendis vdj wortt riige Norge och hollis thennom for som the eller theris fuldmegtige etther sielff ydermere berette kandt Och haffue wij ladet wor steffningh vdgaa offuer for ne Her Lauge Brade saa hand paa Sancti Hans mittszommers dagh førstkommendis skall mett syne breffue och beuisninge møde for etther vdj rette vdj for ne wor kiøbstedt Oslo Thij bede wij etther befalle och [781 aar1551] nu mett thette wortt obne breff fuldt magtt giffue attj till for ne Sancti Hans mittszommers dagh førstkommenndis etther forsamble vdj for ne wor kiøbstedt Oslo grandskendis och forfarenndis aldt leyglighedenn om samme købegodzs panttegodzs och vicarii godzs och siidenn endeligenn døme thennom emellom och skillie thennom att mett rette Och hues i ther om for rette affsiigenndis worder attj thett giffue frann etther beschreffuitt som j wille andsuare for gud och were bekenndt for oss. ladenndis thett jngennlunde Giffuitt paa wortt slott Kiøpnehaffnn mandagenn nesth effter Sancti Galli Confessoris dagh Aar. etc. mdlj vnder wortt Signett.
Jahan Friiss Cantzeler
Thette breff har her Laffue Brade ladett lest for meg Per Rossenkrantz hielle legoms (dag) -
Befalingh som wdgick emellom the Trudsønner oc her Lauge Brade:
Det Throndhjemske Kapitel takker Kantsleren (M. Johan Friis) for den Hjælp, han har ydet, da M. Hans (Gaas) paa dets Begjæring blev Superintendent, og anmoder ham om at være denne behjælpelig hos Kongen til at erholde Understöttelse til Bygning paa den nu meget forfaldne Domkirke, samt til at faa Bekræftelse paa det til Kommunet og Præbenderne m.m. liggende Gods, da Adkomstbrevene tildels ere brændte og tildels bortrövede, hvorhos der med M. Hans sendes Kantsleren "en fattig Villighed", som han bedes ei at forsmaa.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 12. a. (Trykt i Dan. Mag. 1 R. VI S. 302-3, og i G. Schönings Beskr. over Throndhj. Domkirke, Anhang S. 85-86).
Wor ydmyke och willig tieniste nu och altiid tilførn sendt med gudt Kere her Canceller, schreffue wi fatige mend eder till før naagre aar sedhen, begerendis att j wilde ware oss behielpelig hooss Kongl. Matt. om ein superintendent, Oc tacke wi gud, Konninglig matt. och eder som dertill hielpte, att wi haffue fott ein god erligh mandt mester Hans som her haffuer skicked seg j sin befalling som ein erlig och christelig herre wdi alle maade saa wi honnom gerne tacke, Szaa haffue wi ydmykelige begerid aff honnom att han wilde flitelige forarbeide hoes Kon : Matt. wor keriste nadigste herre att denne fatige Domkircke som nu er paa fallende foott, motte faa naagen hielp mett bygning, mett det første, [782 aar1552] eller er befryctendis att hun staaer icke till vpretning. Och bede wi eder ydmykieligen, att j før gudz skyld och wor fatige bøn wille ware for ne mester Hans behielpelig i dette hans erende, saasom wor store och gode tro er till eder : Sammeleidis kere her Canceler giffue wi edher ydmykieligen till kenne, wor bryst och skade som wi haffue fott, synderlig paa wore breffue aff eldzskade och seden aff roff som lydendis wore paa wore eigedeilder, liggende till worth Commun och prebender och annen prestelig renthe, Haffue wi inggen till at fly vtten till gud och Konninglig Maiestatt det hans Naade wilde werdis till att naadelige vndne oss hans Naadis breff lydendis, att hues eigedelder och rente som wi frii och frelselige fylde før en brand och roff her skedde, att wi dett hereffter rolige och frelselige nyde bruke och beholde muge Derføre er wor ydmyke bøn till eder, att j før gudz skyld wille ware oss behielpelig hoes Kon : Matt., att hans høgmectigheitt wilde naadelig vndne oss eith saadanth breff der wi kundne beskytte och beskerme wore eigedelder mett Och sende wi eder mett for ne mester Hans ein fatig villighet bedendis eder ydmykelig att i dette ringge icke wille forsmaa Her mett eder till siell och liiff den almectigste gud befallendis till æuig tiid Schriffuit i Trondhem 20 dag Jull Aar 1552
Det Throndhjemske Domkapitel anmoder sin Superintendent ( M. Hans Gaas), der opholder sig i Danmark, om hos Kongen og Kantsleren paa bedste Maade at virke til, at den nu meget forfaldne Domkirke maa erholde Hjælp til sin Restauration, da ogsaa Klokketaarnet, der er af Træ, siden M. Hans's Afreise er blevet saa skröbeligt, at Ringningen, der var forbunden med Livsfare, har maattet indstilles. Da Superintendenten formodes at forblive i Kjöbenhavn under den til St. Hansdag fastsatte Herredag, hvortil Lensmanden Christopher Galde m. fl. ere nedkaldte, anmodes han om at hjælpe til, at Kapitlet kan erholde de kongelige Beskjærmelsesbreve, hvorom man ogsaa har tilskrevet Kantsleren, da mange nu söge Kirkens og den geistlige Stands Skade og tragte efter sammes Gods.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 13. a. (Trykt i Dan Mag. 1 R. VI S. 303-5).
Humili obsequio nostro tibi semper parato et cum Christo vnico Saluatore premisso Gratias tibi immensas agimus humiliter et benigne Magnifice domine noster Superrattendens propter eximiam probitatem tuam, ac virtutem necnon multiplicia vere humanitatis [783 aar1552] officia que nobis omnibus ac singulis impense exhibueras postquam primo ad huius terre fines vocatus et electus appulisti, vsque in presentem diem Que quidem nos vicissim, apud te tuosque vndecunque nacta occasione, libenter omni et quocunqne humilitatis obedientie ac gratitudinis officio pro nostris viribus promereri studebimus ac recumpensare Ceterum rebus ecclesie magna necessitate laborantibus et iam presentaneum subsidium requirentibus, duximus opereprecium fore imo necessarium esse tibi paucula quedam per litteras transmittere ac significare primo quod minime diffidamus necquicquam dubitemus quin omnem operam tuam summamque diligentiam adhibens vt possis efficere ac impetrare apud Regiam maiestatem eiusque dominum Cancellarium dignentur ac velint, ad huius Cathedralis ecclesie miserrime desolate restauracionem et edificationem manus adiutrices porrigere seque id velle seria tandem approbatione et effectu declarare propera namque ac matura subleuatione opus habet idquod ipse pro tua sapientia amplius intelligere possis quam nos tibi verbis exprimere nec te fugit quam debilis fuerit quamque corrupta vetustate turris illa lingnea in qua tintinabula suspensa pulsarentur que scias post tuum discessum perpetuo silentio intermissa fuisse eoque nemo ausus est propter *et manifestum vite periculum ad ea pulsanda sese conferre Jnsuper vero cognoueramus conscripta et citata esse Comitia seu generalia Concilia que Haffnie ad festum diui Joannis baptiste peragentur quia Christophorus Galle princeps noster acceperat jam pridem Regie maiestatis litteras vt ipse vna cum legifero nostro et aliquot ex huius ciuitatis consulatu viris ibidem prefinito tempore comparerent et adessent verum quia arbitramur te tam diu mansurum illic donec consultationes ille finite sint Humiliter et obnixe petimus vt digneris propter deum nutabunde ecclesie Clericorum omnium ac nostro commodo vtilitatique consulere et prouidere in huius regionis extremo Quoniam perpendimus et non sine dolore persentiscimus permultos esse hodie quj vbique affectent et inquirant occasionem opprimendi ecclesiam et ecclesiasticum statum et hic sicuti alibi interuertere ecclesiastica bona idcirco nos omnes etiam atque etiam et suppliciter precamur vt ne intermittas impetrare nobis litteras illas protectorias a Regia maiestate quas te presentem rogauimus et de quibus meminimus in epistola domino Cancellario missa nomine Capituli Postremo autem scias Ch(a)rissime domine presul tuos sub(missos) et tenuis fortune amicos quotquot hic sunt bene valere faxit deus omnipotens [784 aar1552] vt similiter de te tuaque valetudine audire et interrogare possimus teque (rebus ex sententia peractis) in primis ad nos reuertentem letum incolumemque consalutare Vale in domo nostra Communj 4to die post Pascha Anno dominj 1552:
Iver Jenssön (Jernskjæg) til Fresje, Hövedsmand paa Akershus i Jesper Friis's Fraværelse, Erik Ugerup til Aulen, Lagmændene i Oslo, Tonsberg, Skien og Oplandene samt Borgermesteren Rolf Olssön og 5 Raadmænd i Oslo gjör vitterligt, at Hr. Lage Brade til Krogholm indfandt sig paa Oslo Raadstue 22, 23 og 25 Juni og böd sig i Rette med enhver, der paa hans Hustrues, Fru Görvhild Fadersdatters, Vegne havde nogen Tiltale til ham i Anledning af hendes Gods i Norge, hvilket han nu lovfæstede, samt klagede derhos over, at en Del Gods var hende frasolgt mod hendes Villie.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra det danske Geheimearkiv 1851). Alle 12 Segl (4 Vaaben og 8 Bomærker) vedhænge. (Se foreg. og fölgende Breve).
Vy effter ne Jffuer Iensszenn tiil Frisie Høffuitzmand paa Aggershus y Erligh och welbyurdighe mandtz Jesper Friisses frauerrelsse Erick Vggerop tiil Vlfuen Nils Lystrop aff vabbenn lagmand y Oslo Per Ande(r)sszenn aff Tonsberre Nils Andersszenn aff Skieenn Benth Hord aff Opland laghmend Rold Olsszenn borghemester y Oslo, Søuren Iensszenn Biøurn Persszenn Nils Stub Tammes Busk och Olloff Nilsszenn Raadmend, giør alle vitterligth medtt thitte vorth obne breff, att aar effter gudtz byurd mdlij Løffuerdaghenn effther sancti Hans medsommers dagh, kom for oss y retthe paa Oslo Raa(d)stuffue, och hadhe tiilfornn onsdaghen och torsdaghenn nesth forleydenn och verrith sammestedtz, Erligh och welbyrdigh mand Her Laffue Bradhe tiil *Kroghollenn, lydelighenn och obenbarlighenn bød seg y alle retthe, medtt alle och huer serdellis y Norre, som hannom kunne eller hadhe paa sin kierre hustrues erligh och welbyurdighe quinne fru Giøruel Fadersdatters veghne tiil att thalle, paa huis godtz som hun oggher och haffuer y Norghe, Thaa wille hann thennom tiilsuarre huis Norres laugh reth och skiell kand findis, framdellis laufesthe for ne her Laffue Bradhe alth for ne hans hustrues godtz y Norghe tiil alle retthe, Jtem ydermerre amaghett och paaklaffuede her Laffue, huis land godtz eller kiøbstedtz godtz som fraa hans hustru er soldth och affhendtt emodtt hinnes iaa viilli och samtycke, och mientthe hand ville ther medtt haffue en frii tiiltalle, nar tiiden och leylighedenn [785 aar1552] segh begyffue kand huilke for ne her Laffuis berethningh att haffue høurth, bekienne vii medtt vorre jndsegler och signetter hengendis nedhenn for thitte breff Datum vt supra.
En Del Adelsmænd og Lagmænd söndenfjelds samt Borgermester og Raad i Oslo afsige efter kongelig Befaling Dom i Sagen mellem Christen Munck, Hövedsmand paa Hammer (Hr. Trud Ulfstands Svigersön), paa egne og Medarvingers Vegne paa den ene Side og Hr. Lage Brade til Krogholm paa sin Hustru Fru Görvhild Fadersdatters Vegne paa den anden angaaende 2 af hendes Forfædre stiftede Vicarier i Oslo og Hammers Domkirker, hvis Gods tilkjendes Hr. Lage paa sin Hustrues Vegne; Fru Görvhilds Odelsgods, der er indlöst i Fællesskab af hende og Hr. Trud Ulfstand, skal hun beholde mod at betale Hr. Truds Arvinger Halvparten af Indlösningssummen, hvorimod Kjöbe- og Pantegods, der ei var hendes Odel, skal skiftes lige mellem hende og hans Arvinger.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv, 1851). Af 16 Segl mangle No. 1, 6, 7, 8, 10, 12 og 13; de övrige vedhænge. (Se ovenfor No. 634).
Vy effter ne Jffuer Iensszen tiil Frisie høffuitz mand paa Agershus y erligh och velbyurdigh mandtz Jesper Frises frauerrelsse, Erick Vgerop tiil Vlffuen, Benth Bille høffuitz mand offuer Thunsberre lenn, Nils Lystrop aff vabbenn lagmand y Oslo, Erick Kiil tiil Ellin, Olloff Challips tiil Kalsøen vebner, Peder Andersszenn af Thonsberre, Benth Haar aff Oplandum, Nils Andersszenn aff Skienn och Nils Suensszen aff Salsborre, lagmend, Roll Olsszenn borghemesther y Oslo, Søffren Iensszenn Biøurn Persszenn Nils Stub Thammes Busk och Olloff Nilsszenn Raadmend Giør alle vittherligth, medtt thitte vorth obne breff, att aar effther Gudtz byurd Mdlij, mandaghen effther Sanctj Hans medsommers dagh paa Oslo Raadstuffe kom y retthe for oss Erligh och welbyurdigh mand Chresten Munck høffuitzmand paa Hammer paa sin och sin medarffuinghes veghne medt theris fuld magtis breff, och framladhe hann, eth kon: matts. vor naad te herris steffnebreff, medtt huilket hann tiiltallede erligh och velbyurdigh mand och strengh Riider Her Laffue Bradhe tiil Kroghollem paa hans kierre hustrues erligh och welbyurdigh quinne fru Giøruel Fadersdatthers veghenn for thuinne vicarier, then enne y Oslo then andenn y Hammers domkirke, och sadhe att salligh her Trud Vlstand hadhe thennom aff kon: matt. forhueruith vnder segh och sinne arffuinghe, och framladhe Chresten Munck førsth ett kon: matts. befallingz breff, att [786 aar1552] vii skulle annamme then sagh imellom for ne her Laffue och Chrestenn Munck paa sinne medarffuinges veghne tiil oss och endelighen dømme om for ne thuenne vicarier, thisligesthe om kiøbe godtz och pantte godtz, szom Chrestenn kune medtt retthe her Laffue tiiltalle, gyffuindis frann oss bescreffuith, som vii ville anthsuarre for Gud och verre bekienth for hans kon: matt. Framdelis y retthe laudhe Chresthenn Munck en copie aff kon: matts. breff vdgyffuith ther mand screff mdxxxix lyindis att salligh medt Gud her Trud hadhe bereth for kon: matt. hurledis hans kierre hustruis fru Giøruels forrelder haffdhe stigthet och funderet for ne tuienne vicarier, och huis messer och tienesther ther for hollis skulle varre nu niderlagth, och thii perssonner som rentthe y forlenningh hadhe, var dødhe och affganghenn, och begierrede for thii her Trud aff kon: matt. att han viille effther hans naadis Receses lydelsse vnde hannom sin hustrues odell igienn, och thaa haffuer kon: matt. naadeligen vnth och tiillath, att her Trud motthe igienn annamme for ne rentthe, tiil sigh och sinne arffuinghe att nydhe och beholle, effther hans naadis Recesis lydelsse Och y retthe setthe Chrestenn om Nils Vlstan for ne her Trud och fru Giøruels egthe barn burdhe sin anparth att arffue y for ne godtz, och siidenn hans brødre effther hannom, som er her Trud och fru Iidhe Brockis datthers børnn effther Norgis laug, och framdelis y retthe satthe Chresthen om kon: matt. var thess megthig att vndhe och gyffue for ne rentthe huilkenn hans naadhe viille, om thett skulle verre fraa kirkin effther saaligh konningh Maghnus retthebøderss lydelsse, Ther tiil suarrede for ne her Laffue Bradhe, att hann veluillighenn och gierne viille verre kon: matts. breff hørigh och vndergyffuith, henne och haffue huis vii hannom ther medtt aff sighe kunne, och begierreth aff oss en endeligh dom effther kon: matts. beffallings breff och y retthe satthe hann, att effther thii Nils Vlstand for ne fru Giøruels søn ey heller fru Giøruell finghe noghen arffue godtz y Danmarck effther her Trud som han saudhe, att contragt ther om giøurth var, medhen skulle nyffuis medtt nhi tønner smør och ølffue hunder Vngers gyllen, som her Trud hadhe hinne gyffuith y morgengaffue och sielgaffue, burdhe att indtredhe y hans hustrues fru Giøruels odell, huilken contragts breff vii thaa vdy retthe eskett, och her Laffue thett strax for oss framlaudhe vnder kon: matts. Secret, lydindis att beggis therris fellis venner haffuer giøurth thennom en contragth imellom, att Nils Vlstand skall inghen arff thage medtt sin halffue brødre effther sin fader for ne her Trud medt [787 aar1552] flerre ordtt som samme kon: matts. breff indholth, framdellis y retthe satthe her Laffue om odels godtz burdhe att viighe tiil retthe odels mend och arffuinghe, eller ey effther Norgis laug, och om her Trudis førsthe børnn bør att arffue Nils Vlstand (som) nu er død och aff ganghenn, och dogh leffdhe sin fader her Trudis lyff, som inghenn arff opbar effther sin fadher, men skulle alenne nøffuis medt for ne nhi t r smør och ølff hunder Vngers gyllen, om Nils hadhe leffuith sin moders lyff, Framdelis tiil tallede Chrestenn Munck, paa sin och sin medarffuinges veghen, for ne her Laffue for pantthe godtz och kiøbbe godtz som her Trud och fru Giøruel hadhe bodhe sampthliigh indløst kiøffth och panttet her y rigith, och framlaude han manghe bode pantthe breffue och kiøbe breffue ther paa, begierrindis att han motthe komme tiil sin anparth paa sin och sin medarffuinges vegen aff for ne pantthegodtz och kiøbegodtz, Ther tiil suarrede her Laffue, att han icki visthe segh noghet godtz att haffue paa sin hustrues veghen antthenn kiøbegodtz eller pantthe godtz, som Chresten eller hans medarffuinghe kunne haffue lod eller diell vdy effther thii att hun inghenn anparth hadhe faaeth y thett godtz som her Trud och fru Giøruel hadhe kiøffth och pantthet tiilhobe y Danmarck, medtt flere ord thennom paa bode siider imellom var, Thaa effther tiiltalle giensuar beuisningh och begis therris breffue paa bodhe siider, grandgyffuelighen randsaghett, och effther saggens leylighet saudhe vii alle endregteliigh saa for retthe att effther thii for ne fru Giøruels forrelder, hadhe stigthet och funderreth for ne thuinne vicarier, och en effther en andhenn haffde haffth Jus patronatus tiil att forlenne huem thii ville, och icki konninghen eller biscopenn haffuer thennom noghen tiid forlenth och beuistis fru Giøruels odel att verre, och thiennesthen er nu niderlagth, skal her Laffue Bradhe effther kon: matts. breffuis och Receses lydelsse, paa sin hustrues fru Giøruels veghen thesligesthe effther som Norgis laug formelder sisth y fierde arffue capittel, att thenn skall viighe tiil odell, som tiil odells er borren nyde brughe beholle och frelslighenn følghe for ne thuinne viicarier, som hanns hustrues fru Giøruels retthe odel er, tiil euerdeligh eindom Jtem om pantthe godtz och kiøbe godtz var saa for retthe aff sagth, att huis godtz her Laffue kand beuisse hans hustrues fru Giøruels odel att verre, entthen kiøffth panttet eller indløsth aff for ne salligh her Trud, skall her Laffue och fru Giøruel nydhe och beholle tiil eyndom, och gyffue Chresten Munck och hanss medarffuinghe halffue pendinge som ther for gyffuith er, eller som [788 aar1552] vj skønsommer mend metthe kand, halffpartthen ther aff verd att verre, End huis andeth godtz som kiøffth eller panttet er aff her Trud och fru Giøruell, och icki er fru Giøruels odell, thett skall diellis och skyffthes y thou lighe partther, halffparthen tiil fru Giøruel och hennis arffuingher, och anden halff partthen tiil Chrestenn Munck och hans medarffuingher Thiil vindisbyurd att saa y sandhed ganghet och farreth er som for uit staar, henghe vii vorre Jndsegler och Signetther nedhen for thitte vorth obne breff som giøurth var aar dagh och stedtt som for uit staar.
Sex Adelsmænd og en Raadmand i Oslo gjöre vitterligt, at de efter Begjæring af Hr. Lage Brade til Krogholm paa den ene Side og Christen Munck paa egne og Medarvingers Vegne paa den anden i Henhold til den for 3 Dage siden afsagte Dom skiftede det Jordegods (mest paa Söndmöre) mellem dem, som Hr. Trud Ulfstand og Fru Görvhild Fadersdatter havde kjöbt, tilpantet sig eller indlöst, hvorved en Del efter Lodkastning tilfaldt Hr. Lage, en Del Christen Munck og en Del begge i Forening.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). Alle 7 Segl vedhænge.
Vy effter ne Jffuer Jensszenn tiil Fresie Høffuitzmand paa Agershus y erligh welbyurdighe mandtz Jesper Friisses frauerrellsse høffuitzmand paa Agershus, Erick Vgerop tiil Vlffuen, Benth Bille høffuitzmand offuer Thunsberre lenn, Nils Lystrop aff vabenn lagmand y Oslo, Erick Kill tiil Ellin Olloff Kalipz tiil Kalsøenn Nils Stub raadmand y Oslo, kiendis och giør vitterlight medtt thitte vorth obne breff at aar effther Gudtz byurdt mdlij, Torsdaghen effther Sanctj Pers dagh, var vii forsamlet paa Oslo Raastuffue, tiilbedeth aff erligh och welbyurdigh mand och strengh riider her Laffue Bradhe tiil Kroghollem paa thenn enne, och erligh och welbyurdigh mand Chrestenn Munck høffuitzmand paa Hammer, paa sin och sin medarffuinges veghenn paa then andhen siidhe, om retthe skyffthe, thennom imellom, om hues godtz, verre segh kiøfft eller panttet, aff Salligh her Trud Vlstand, och Erligh och welbyurdighe quinne fru Giøruel Fadersdatter som thii bodhe hadhe, sampthligh kiøffth panttet och indløsth y Norghe, esketh och begierreth tha Chresthenn Munck paa sin medarffuinges veghenn, sin anparth aff for ne godtz, effther thenn doms lydelsse som godhe mend hadhe nu y mandags sisth forleden vdgyffuit effter kon: matts. befalings breffues lydelss, Ther tiil suarredhe her Laffue [789 aar1552] paa sin kierre hustrus fru Giøruels veghne att han ville verre offuerboden och veluilligh, samme dom att fulth giørre, Thesligesth hans bepligtels ther paa giøurth, Thesligesthe framladhe han viid hans hellens eyd, huis breffue hann ther paa haffdhe, Begierreth thii thaa paa bodhe siider, att vii ville ligne och legghe thennom imellom, som oss tygthe retthes(t) verre godtz och breffue lagth y thuinne parther, och effter lodtt var paa lagth, falth thitte effter ne tiil her Laffue och fru Giøruel, bodhe breffue och godtz, førsth iij melle y Farrestaa y ytthergord, alth Heggebacke, en ørris leghe y Fixdall, end nu en ørris leghe y Fixdal, i#j meele leghe y Husø, tho delle y Ladhe, y Sikieffle #j ørris leghe y Fixdal, #j melle y Lysholth paa Sundmør y Sikiøffle, Jtem feck Chrestenn Munck paa sin och sin medarffuinges veghen, førsth tho delle vdy Valle, y Skoddin sogen, iij mellelax (leghe) y Ytterfarresta, iiij mellelax leghe y Vllenn, ij melle leyghe y Berrigh, y Fladensø paa Sundmør, ij mellax leye y Skoddin, ij melax leghe y Ekeroll, helthenn y Thendøen y Vatthne soghenn iii#j mammetthe bool y øffre Bolsta, vj linspund skyld y Nordestheliid Jtem thitte effter ne godtz kommer thennom bodhe tiil, och thisligheste breffuen, och er her Laffue tiilskyffth effther loddenn, førsth, bodhe Østhens gordhe och skyller huer iiij huder, ther imod feck Chrestenn førsth Aruigh ij huder, Doluen iij huder, Hollim iij huder, paa tisse for ne gordhe haffuer Chresten Munck breffue tiil begis therris gaffnn, Jtem framdelis finghe her Laffue paa sin hustrues veghne Roolstad rentther ij skippund malth och en løb smør, Ther imod finghe Chrestenn Munck paa sin och sin medarffuinges veghenn, xij linspundt malth y Greagher, vj linspundt y nørdre Liidt, Thønøenn ij linspundt Bolstad i#j løb som forstaar, Jssenes j hud Jtem Hans Bagis lagmands paa Stegs breff, haffuer her Laffue hoss segh lydindis paa iij løbbe, och kommer ther aff her Laffue i#j løb, och Chresten och hans medarffuinghe i#j løb tiil, Jtem eth breff som her Laffue haffuer hoss segh lydindis paa i#j skippund y Skoddin y Nes soghenn, szom huer kommer tiil vdaff xv linspundt, huilkenn gord her Laghe sadhe att verre hans hustrus odhell, och ther som her Laghe icki thett kand beuisse inden aar och dagh, Thaa skal Chrestenn och hans medarffuinghe følghe ther vdy for ne xv linspundt, end kand her Laffue thett tiil medler tiid beuisse, for ne gord Skoddin att verre hans hustrues oddell, Thaa skall her Laffue gyffue Chrestenn och hans medarffuinghe, for halparthenn som er for ne xv linspundt, xx marck Danske och i#j lodt sølff, som salligh her Trude och fru [790 aar1552] Giøruel thett indløsth haffuer, effter som breffueth ther om formelder, framdelis kunne vy ey ligne parthe eller dielle for ne godtz och breffue ytthermere end som for uit staar, thii huer finghe effther som hans lodtt var paa lagth, medtt huilkenn skyffthe och jaffningh thennom paa bode siider vel ad nøgdis, om for ne godtz och breffue, end huilken ther haffuer hin anden siidenn nogheth thiil att talle, Thaa skall han thett giørre medt laugh och reth, Att thenne skyffthe giøurth och ligneth er effter for ne her Laffuis och Chrestenn Munckis vilie samtycke och begier, Thaa henghe vii vorre Signetter tiil vindisbyurd neden for thitte breff som giøurth er aar dagh och sted som *forscreffuisth staar.
Kong Christian III, der har erfaret, at Throndhjems Domkirke er meget forfalden og ikke kan restaureres uden en betydelig Hjælp, bestemmer, at 2 Kanniker og 2 andre Mænd aarlig skulle besigtige alle Sognekirker og henlægge al Indtægt af dem, der ikke tiltrænge nogen Reparation, til Domkirkens Bygning, alene med Undtagelse af Prælaturerne Thron-denes og Tromsö; ligeledes skal alt Cathedraticum i Stiftet indtil videre anvendes til samme Brug, undtagen hvad der medgaar til Vin og Oblater, samt de forfaldne Kirker i Throndhjem nedrives og Materialierne bruges til Domkirken.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 2 p. Papir i d. kgl. Bibl. i Kbhvn. (Ny kgl. Saml. fol. No. 998) fol. 12. b-13. a, jfr. m. Afskr. i Throndhj. Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 8. b-9. a , hvorefter Aftrykket i Dan. Mag. 1 R. VI S. 307-8 er taget, samt med Afskr. i Regist. ov. alle Lande i Dan. Geheimearkiv V 548, hvoraf Uddrag i N. Rigsreg. I S. 152-53. Ogsaa jfr. m. Vidisse af 11 Aug. 1568 (se nedenfor) i Throndhj. Kapitelsbog No. 2 fol. 17. b-18. a og i Reg. over alle Lande fol. 535.
Jesus
Sequentes litteras accepit a regia Maiestate Joannes Gaas Nidrosiensis Episcopus nomine capituli et religionis Anno :1552: (Först er indfört det i Dipl. Norv. XI No. 681 efter Orig. aftrykte Kongebrev, der ogsaa er trykt i Dan. Mag. 1 R. VI B. S. 305-6 efter Afskrift i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 fol. 6. a).
Om hielp aff kircherne till domkirchen i Trundhiem, Besee infra Konning Friderichs stadfestelsze. -
De reditibus cathedralis templi: ex aliorum templorum bonis residuis. - Dette breff er siden specialiter preuilegerit och stadfest aff Kong. Frederich thend anden. -
Frid 2 Confirm. paa Domkirchensz biugning aff de andre Kirchers overschud. -
Om Throndhjems Domkirkes Bygning.
Kong Christian III forbyder Kirkeværgerne i Throndhjems Stift at lade bygge andet paa Kirkerne, end hvad der forlanges af Sognepresten i Forening med 4 af de fornemste Sognemænd, og paalægger Lensmanden og Superintendenten i Throndhjem at overveie, om ikke en Del Kirker og Kapeller i Stiftet uden Skade kunne nedlægges, og i saa Fald at lade dem afbryde og henlægge deres Indkomst til nærmeste Sognekirke.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 2 p. Papir i d. kgl. Bibl. i Kbhvn., (Ny kgl. Saml. fol. No. 998) fol. 13. a.
[Vii Christian etc.] Giøre alle viitterligtt ath wij fforffare ath ther byggis mangestedtts paa kirker wdij Trondhem stygtt liggendis som wnder tiidenn icke ffornødhenn waare, eller och komer kirkenn tiill naagenn gaffn eller hiellp wdenn allenisthe kirkee wergernne, ther medtt att søge theris eghenn ffordell, Samelediis fforffare wij att ther er mange smaa kiirker, och Capeller wdij Trondhiem stiigtt som icke wore ffornødhenn, ath gioris nogenn thienest wdij, och samme kirker och Capeller kwnde well ødeleggis wore wndhersotther, wdenn besweringh, Ta haffue wij giortt ther sliig skiick paa, ath wdj hwertt prestegelld, skall tiillskiickis, fire aff the fforneffnste songnemendtt, som skulle mett songne prestenn, offwerveye huadtt bygniing theris songnekirke haffuer behoff atth fforbedres mett, och hwes for ne iiij mendtt mett songne prestenn tiillsyger kiirke weriie, att skulle byggis paa theris kiirke, thett skulle the lade bygge, oc icke ydermere, och hwer (dvs hwor) kirke werger skulle lade thecke, paa kiirkerne, tha skulle the thett ladhe suetecke, Sammeledis skall wor Lennszmandtt, och Superintendenthenn, wdij Trundhiems stiigtt, fforfare ath hwor smaa [793 aar1552] kirker och Capeller ere, oc the kwnde offuer weye, icke ffornødhenn waare at the vedtt magtth bliiffue, ta skulle the ffwll magtt haffwe, samme kiirker och Capeller at lade affbrydhee, och theriis renthe ath legge, tiill thenn nesthe rett songne kiirke, och songnefolckiidtt tiidtt atth søghe, tiill kiirke som renthenn bliiffwer tiillagtt, Fordristheer siig naagenn kiirke werge her emodtt, ath bygge paa nogenn kirke, eller och, noghenn wor vndersotther, som bliiffwer theriis kircker, och Capeller ødhelagtt, at søge tiill nogenn kircke, eenn som thennom aff wor Leenssmandtt, och Superintendent wdj Trundhiem stiigtt tiillsagtt: ta skwlle the therffore straffiis, som wore breffwe och budtt icke agtthe wiille Giiffwiidtt paa (wortth) slootth Kiøpnnehaffn Anno vt supra:
Kircherne uden egen fordeel at byggis - Unødvendige Capeller afschaffis.
Kong Christian III befaler Kirkeværgerne over hele Throndhjems Stift at udlægge fra hver Kirke et lidet Stykke Jord, der ikke renter mindre end et Spand, til et Degnebol, da det har vist sig, at der ingen Sognedegne findes, som kunne hjælpe Presten med at synge, ringe Klokker, holde Kirken ren m. m.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 2 p. Papir i d. kgl. Bibl. i Kbhvn. (Ny kgl. Saml. fol No. 998) fol. 13. b, jfr. m. Afskr. i Reg. over alle Lande i dan. Geheimearkiv V 544, hvoraf Uddrag i N. Rigsreg. I S. 151 og hvorfra Varianterne.
Vij Christian mett gudz naade: (etc.) Giør alle wiitterliigtt at epter thii vii forfare then store wskiickelighett som findiis vtj Trundhiemsstiigtt, att ther ingenn Sognedegnne findiis hoss naagenn kiircke , szom kann hiellpe prestenn atth siunge, at ringe klocker, at hollde kirckenn reenn, eller i andre maade giøre sliig thienesthe szom enn Sogne degne bør at giøre: Ta paa dhet att ther maa giøriis enn andhenn skiick paa, och huer prestegielld maa haffue szynn sogne degenn, haffue wij beuillgett oc samtycktt, at ther skall wdleggiis aff huer preste gielld, ett føye boell, frann huer kircke, som inthett minder kann renthe, endh enn spanndh, huilckett boell szom skall altiid, vere *were och bliiffue tiill itt degne boell, och ther szom nogne aff songnefolckett, wiill komme theriis szognne degenn noget tiill hiellp for hans thieneste oc wmage, Tha skall thet stande tiill thennom szeellff, Dog skall ther ingenn nødiis eller trengis tiill: Bedendis och biuendis alle [794 aar1552] kircke verge offuerallt for ne Trundhiems stiigtt, atj tiilltencke strax mett thett allerførste, at wdlegge frann etther, sliig kircke boell tiill szognne degens verellsze epther szom forscreffuit staar: Giiffuidtt paa wortt slott Kiøbnehaffnn : vt supra:
Om degne spandt
Kong Christian III paalægger Sogneprester og Sognemænd over hele Throndhjems Stift at holde de dem vedkommende Huse paa Prestegaardene vedlige, som gammel Sedvane har været, saa de ikke forfalde, hvorfor Lensmændene hvert tredie Aar skulle lade dem besigtige og lade gjöre den nödvendige Aabod derpaa, medens Kirkeværgerne skulle före Opsigt med Kirkernes Jordegods og sammes Bortbygsling.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 2 p. Papir i d. kgl. Bibl. i Kbhvn. (Ny kgl. Saml. fol. No. 998) fol. 13. b-14. a, jfr. m Afskr. i Reg. over alle Lande i dan. Geheimearkiv V. 547. b-548. a, hvoraf Uddrag i N. Rigsreg. I S. 152 og hvorfra Varianterne.
[Vij Christian etc.] Gior alle wiitterligtt att wij forfare att preste gaardene wtj Trundhiems stiigtt mangesteds storliigenn fo(r)ffalldes och epther gammell seduanne haffuer werett enn skickellsse ther paa giørtt, szaa sogne follckene viste huilke husse paa prestegaardenn the skulle holle fferdige, och presthenn synne husse, och ther mett bleff prestegaardenne alltiidtt holledtt vedtt god heeffd och bygningh Tij bede vij etther alle sognne prester oc menige sognemend offuer alltt ffor ne Trundhiemstigtt, attj retthe etther alltingist epther ath holle huer synn husse, [oc sogne folckenn welbygget och vedtt magtt, paa huer prestegaard, prestenn synne husse oc sogne folckenne syne epther som huer thennom tillskiifftt ere, oc som y aff gamell tiidtt giortt haffuer: wij haffue beffallet wore lenszmend, at skulle haffue fulmagtt huer treiie aar att lade besiigtthe samme preste gaarde: om the vedtt magt holles, som andett goetzes bygningh i landett, och giøre ther aaboed huertt treiie aar szom lougenn wdttuisser, och ther szom ffindes och nogen seg fortricker och icke viill fulltt giøre samme bygning, tha skall vor lenssmand lade straffe ther offuer som veed bør, Sammeledis viille wij att alle kirckee vergere skulle bygge alle kirckes jorder epther som beuilgiit och samtiicktt bleeff, thenn tiid hogborne Første Hertug Frederiigh wor kiere sønn bleeff wduolld [795 aar1552] koniing wtj waar kiøbstedtt Osloe, och tesligist epther thenn skiick och ordning som oss e(l)sk e Her Claes Bille Riidder vor mandtt och raadtt, och her Trud Wulffstand riidder tiillfornn paa samme kirkes jordes bygniingh, giorde ther the mett wor fullmagtt ther vpskiickett vorre, och huor nogenn jorde eller andenn eyedom er kirkenn frann taghenn Tha skall vor leennszmandtt thett lade komme tiill kirkenn egenn, och huem ther skader naaget paa, thaa tale segh tiill mett rette, och sydhenn gaa ther saa møgett som loug och rett er, Bedendes och biuendes alle wore fogetther och lenssmendtt huer wdy synn leenn, attj haffue fliittiige vpseende atth thesse for ne artickler wedtt magtt holles, saa preste gaardenne bliffue byggett och viidtt magtt holldenne, oc kircke jordenne bygtt, oc kirckens eyendom som thennom ere frann taget kommer tiilbage egenn, epther som fforscreffuit staar, Ladendes thett jngelunde: Giiffuitt paa wortt Slott Kiøbnehaffnn: vt supra:
Bønderne at holde de vanlige huse paa prestegaarderne vedlige
Kong Christian III tillader, at Elgeseter Kloster herefter, ligesom tidligere har været Sædvane, maa være et Fristed for dem, der ved uforsætligt Manddrab eller anden ærlig Sag have bragt sit Liv i Fare, saalænge deres Sag ikke er paadömt.
Efter samtidig Afskr. i Throndhjems Kapitelsbog No. 2 p. Papir i det kgl. Bibl. i Kbhvn. (Ny kgl. Saml. fol. No. 998) fol 14. a, jfr. med Afskr. i Reg. over alle Lande i dan. Geheimearkiv V. 543. a, hvoraf Uddr. i N. Rigsreg. I S. 150, og hvorfra Varianterne.
Wij Christian: Giøre alle vitterligtt att vij fforfare ath aff gamell tiidtt haffwer werett seduonne vdij vortt Riige Norge, att nar nogenn kommer for skade och ihiell slagett nogenn eller giortt nogenn andenn gierniing som hand paa hans liiff vor vfeyelig ffor, saa hand motte rømme: Tha hagde nogenn steeder som the hagde tiillflugtt tiill, och ther vore sekere, och ingenn motte thennom hindre Tij haffwe vij aff wor synderlig gunsth och naade vndtt och tiilladeedtth, och nw mett thette vortt obne breff vnde och tiillade, att naar nogen kommer ffor skade y Trundhiem stiigtt och giør mandttsletth: eller ffor nogenn [andenn erlig sagh bliiffue wfeyligh, Ta maa thenn haffue synn tiillflu(g)tth tiill [796 aar1552] Ellesetther closther y Trondhiem stiigtt, och ther were ffry och secher vdenn alltt hinder tiill saa lenge ther bliiffuer dømbdtt paa hans sagh och gierninger Forbiuendis alle vore fogetter, Embettzmendtt och alle andre her emod thee personer som erlige sager giortt haffue, och for ne Ellesetther closter vdhij saa mode besøgendis worder som fforscreffujt staar att hindre eller wdy nogree modhe fforfang att giore, wnder wortt Hylleste och Naadhe: Giiffuit paa vortth slotth Kiøbnehaffnn: datum vt supra:
Elsetter Closters Asylum.
Kong Christian III paabyder i Anledning af den Uskikkelighed, der finder Sted i de mange Gilder, der holdes i Throndhjems Stift, at Lensmændene og Superintendenten M. Hans Gaas skulle gjöre en Forandring dermed efter den Skik, som er gjort i Bergens Stift, og hvorefter Undersaatterne derpaa have at rette sig.
Efter samtidig Afskr. i Throndhjems Kapitelsbog No. 2 p. Papir i d. kgl. Bibl. i Kbhvn. (Ny kgl. Saml. fol. No. 998) fol. 14 a, jfr. m. Afskr. i Reg. ov. alle Lande i dan. Geheimearkiv V. 543, hvoraf Uddrag i N. Rigsreg. I S. 151 og hvorfra Varianterne.
Wii Christian: Giøre alle viitterligtt, att epther the vij forfare, att wtij Tronhiems stigtt holldis mange gillder, som brugis vtij stor wskiickelighedtt: Gudtt *allmesth e tiill wannere, och mange wore wndersotthe, tiill itt wnndtt Exempell: Tha paa thet att sliigh vskickelighett kann nederleggis: haffue wij beffallett vore lennszmendtt, oc oss ellsk e Mester Hans Gaaess Superintendent wthij Throndhiem stiigtt, att huor the kunde forfare att slyge vskiickeliige giiller hollis, som fforsc uit staar. skulle thennom fforendre, epther thenn skiick som ther paa giortth er, wtj Bergenn Stiigtth Bedendis och biuendis ther alle wore wndersotthe som sliige giillder besogher, ath y retthe etther alltingiste eptther atth holle samme giillde, efftter thenn skiick och maade, som vore lenssmendtt och fforsc ne Mester Hans Gaaes ther paa giørendis worder, Ladendis thet ingelunde : Giiffuitt paa wortt slott: vt supra:
De Conviviis. -
Om giller att holle.
[797 aar1552] 
Kong Christian III befaler Bönder og menige Almue i Throndhjems Stift at indfinde sig ved Sognekirkerne, naar Superintendenten Hans Gaas besöger dem, samt at skaffe ham Befordring til Lands og Vands fra det ene Sted til det andet efter gammel Sædvane, da han har klaget over, at Forsömmelse heri finder Sted.
Efter samtid. Afskrift i Throndhjems Kapitelsbog No. 2 p. Papir i d. kgl. Bibl. i Kbhvn. (Ny kgl. Saml. fol. No. 998) fol. 14. a-b, jfr. m. Afskr. i Reg. over alle Lande i dan. Geheimearkiv V 543, hvoraf Uddrag i N. Rigsregistr. I S. 150-51, og hvorfra Varianterne.
Wij *Chriastian: Hellser etther alle vore vndersotte bønder och menighe allmue, som bygge och boe offuer alltt Trondhiem stiigtt euindeligen mett gudh och vor Naade, Wiider att nar oss Ellsk e Mester Hans Gaaesz Superintende(n)tt i Trondhiemstiigtt, beszøge sognekirckerne y for ne stiigtt, Ta kann hann icke fulkomme synn reysse, for hand ingen god ffordellsse kann bekomme: Sammeledis ther tiill mett att nar hand besøger eder sognekirke, Ta viille y icke komme ther tiill stede och høre gudz Helliig ordtt och Euangelium och lade eder vnderviisse tiill eders sells saliighedtt som huer allsomstørst magtt paa lygendis er, Thij bede wij ether och huer serdelis strengeliigen byde atthj tiill tencke att nar fforsc ne Superintendent besøger ether sognekircker attj tha ere till stede och lade edher wnder viisse tiill etthers sells salighedtt, Sammeledis attj forder och fremmer bode tiill landtt och wandtt ffo(r)sc ne Superintendentt thet enne sted fraa thet annett saa tiidtt och offthe som hann [wdrager och besøger sognekirckerne paa siitt Embettz vegne epther som aff gammell tiidtt seduanligtt veritt haffuer Ladendis thet jngelunde vnder thenn straff som vedtt bør, datum vt supra:
Om Foringskab. till Bispen.
Mester Hans Gaaes superintendent vdj Trundhiems stigtt fick breff som effter følger.
[798 aar1552] 
Paa Grund af Klage fra Borgermestre og Raad samt menige Borgere i Bergen og Throndhjem over det store Kjöbmandsskab, der drives omkring deres Byer, især blandt Bönder, Prester og Fogder, befaler Kong Chris-stian III, at ingen under Straf af Böder og Confiscation maa drive Handel paa Landsbygden i Norge med andet end sit hjemmefödte Kveg og eget avlede Gods til sit Huses Ophold.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 12. b, jfr. m. Afskrift i Reg. over alle Lande fol. 545, hvoraf Uddrag i N. Rigsreg. I S. 153 f., og hvorfra Varianterne. (Trykt i Paus's Gl. kongl. Forordn. etc. (III) S. 312 f. og Krag og Stephanius, K. Chr. d. III s Hist. II S. 475 f.).
Wij Christian met Gudz naade Danmarckis Norgis Vendis och Gottis konnungh Hertug i Slesuig Holsten Stormaren och Dithmersken Greffue i Oldenborg och Delmenhorst Giøre vitterligt att effther thij wore wndersaatte Borgmester Raadmen och menighe borgere vdj wor kiøbstedt Berghen oc Trondhem haffuer hafft deris fuldmectige her hoess osz och them høgelige beklagit huorledis att ther brugis stoer kiøbmanskaff om kring theris Byer besynderlig j blanth Bønder Presther och Ffaugder huor mett [the ere storligh behindrit paa theris neringh och bierningh Tha haffue wij laditt giort ther slighen skick paa som her effter fylger att inghen skal bruge kiøbmanskaff paa landzbyerne vdj wort righe Norge wden mett theris eigitt hiemmefødde queg och eigitt afflett goedtz [dog icke enthen til theris eigitt huses och [gaardetz opholdelsseffee Ffordristher sigh nogen til att bruge nogen kiøbmanskaff til fforprang then skal haffue fforbrottet goedtzett som han handler mett och ther til mett aatthe ørthoger och xiij marck men [huilken som wil bruge kiøbmanskaff y for ne Norge tha skulle the flytthe til kiøbstederne och ther bruge theris kiøbmandskaff och inghen anderstedis Bedendis och biudendis alle wore faugder och embitzmend huer udj sitt leen att haffue flijttelig opseelse att thenne for ne skick holdis widt macht saa att inghen kiøbmandskaff brugis anderledis en som for uit staar ladendis thett ingelunde Giffuit paa wort Slott Kiøbenhaffn die Marie Magdalene anno dominj Mdlij vnder wortt Signett
Borgemester Raadmennd oc menige Borgere wdj Trundhiem finge breff som eptherfølger.
[799 aar1552] 
Throndhjems Kapitel udsteder efter Begjæring af Christopher Galde, Høvedsmand paa Stenvigsholm, Vidnesbyrd om, at han som saadan har forholdt sig som en ærlig og oprigtig Riddersmandsmand fra det förste, han kom did, og til det sidste, hvorfor det bevidner ham sin Tak.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 13. b.
Wij efftherschriffne Pedher Pedher(sson) Cantor wdj Trondhem Henrick Nielsson Siurd Eskildsson och menighe Capitel ther sammestedes kennis och giøre wittherligt for alle mett thette wort obne breff att Erligh welbyrdigh mand Christoffer Galle aluorligh tilspurde oss och huer besynderligh och skødt sitt skodtzmaal til oss och begerde eitt sandt standtactigt witnisbyrdh aff oss huor lædis och wdj huadt maade och skick som han hagde werith wor øffrighedt och høffuitzmandh paa Steinwigholm (paa) høgborne fyrstis och Stormectigste herris Konnungh Christian Ffredericsson wor naadigste herris wegne eller om nogne hagde hannom eller hans wmbodtzmendh faugder eller tienere nogit attbeskylle enthen mett ordt eller gierninger Tha tilbødh hand sigh att wille staa til rette och sware oss eff(ter) Norgis lagh Ther til suaritt wij alle och huer serdelis och wdj sandhed thet bestaa for alle att for ne welbyrdigh mand Christopher Galle haffuer weritt her hoss oss y Kongeligh maiestatz befallingh som ein Erligh wprictigh riddermanssmandh och wdj alle gode tilbørlig maade skickett sigh emott oss saa att wij hannom ganske ydmygeligh paa Kon: m tts wegne betacke fraa thet første han fick her befallingh och til thet sijsthe huilkett witnisbyrdh wij framdelis bestaa wille om yttermere paa kreffuis Till yttermere wissen och sanninghen haffue wij trycth wort menighe Capittels Jndzegell wnder thette wortt obne breff som schreffuit ær y Trondhen Maendagen nest effter Martinj anno dominj Mdlij,
Det Throndhjemske Domkapitel afslutter en Overenskomst med et af sine Medlemmer, Hr. Kornelius (Klaussön), om at overtage Læsemesterens Bestilling, hvorfor han skal nyde Thomas af Canterburys Præbende og 16 Daler aarlig samt være fri for at holde Kommunet, saalænge han indehaver nævnte Stilling og et Aar derefter.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 14. a. (Trykt i Dan. Magazin 1 R. VI S. 301-2). [800 aar1553] 
Compacth som wor giordh y Communith Tisdagen post trium Regum Erligh och welbyrdugh mand Mesther Hans Gaas Superintendens till Trondhems Stijgt offueruerendis och raadt och samtycke till leggendis aat saa wbrødeligh holdis skulle, emelle(m) Capitell wdj Trondhem oc her Cornelius som er ein aff samme Capitels metbroder att samme for ne her Cornelius loffuit och fuldkommmeligh tilsaugde wdj alle forscriffnes neeruerelse att han skulle ganske flitteligh taghe wore paa att were læsemester wdj Trondhem in theologia saa att thet nest gudtz hielp skulle bliffue wpaataldt Ther emodt loffuith alt forschriffne Capittel hannom wdj Trondhem att samme her Cornelius forschriffne læsemesther skal haffue aff thennom aarligh saa lenghe som han thet embith erliigh och troligh forstaar ein prebent som kallis Thome Cantuariensis och ther til: xvj: daler til gode rede att anamme ein sindhe y huert aar Och efftherthij han samme tijdt gaff for att Communith wille bliffue hannom suaart att holle then stund han wor forhindrith y then thienniste Tha bleff ther om saa beslutet att for ne Her Cornelius skal were aldelis frij och icke holle for ne Communith all den stund han er y samme embith, men naar han opsiger thet, tha skal han effther han skiller sigh wijdh samme embith och er ther aff medt, were frij ther effther eith hielth aar for att holle Communith och sidhen anammith och hollit lighe som ein andnen haffner giorth for hannom,
Tre Lagrettemænd paa Hadeland gjöre vitterligt, at Staffan Halvardssön paa sin Hustru Estrid Halstensdatters Vegne og med Samtykke af sine Börn Halvard, Sigurd og Olaf Staffanssönner samt Ragnhild Staffansdatter solgte til Anders Ellingssön al deres Andel i vestre Bjunevatn (Bjonevand) for 8 Kölnske Lod Sölv, 2 Markstykker i Sölv og 1 Daler, hvilket erkjendtes at være oppebaaret.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Biskop O. Irgens's Samling). Alle 3 Segl mangle.
Vij effther ne Haluard Trulssoen Lasse Trulsson oc Torer Søffrinsson suorne lagretis menner paa Hadaland kennes oc vittherligt gør met thette vort opne breff at vij vore paa Helmene mid [801 aar1553] faste lugurdag Aar etc. m d liij Sogom oc hørdom at te heldo han(d)um samman aff ene halffuo Staffan Haluardsson paa syn quynnes vegne Estrid Halstens dotther, en aff andre halffuo Anders Ellingsson Kendis tha for de Staffan Haluardsson paa syn quynnis vegne oc [paa met beggis theris barns samticke som er Haluardt Staffanson Siugurd [oc Oluff Staffansyner oc Ragnille Staffan(sdot)ter, at han haffuer sold for de Anders Ellingsson al den deel oc part som han otte j vestre Biwne vantnet som ligger j odals egedel for viij Kolnes lodt sylffuer oc ij marck stycke j sylffuer oc /-j/ daler Olaff oc /-j/ daler Siugurd Staffansyner, frii frelst oc akerelaust for huarie manne met al dhen egedel ther til ligger oc legit haffuer fra forno oc nygio fra for de Staffan Haluardsson oc hans arffuinge oc vnder for de Anders Ellingssons oc hans arffuinge til euerdelige eye, oc kendis for de Staffan Haluardsson at haffue opboret alle penynge som j kaup teris kom saa at honum vel at nøgdis oc tackede han hannum for goodt betalnyng, til ytthermere viissan her om henge vij vore jnsigle nedhan fore thette vort opne breff som giort var aar oc dag som fore sigher.
Breff ahnlangende Bionne vadten.
Tre Lensmænd og ni Lagrettemænd i Thelemarken erkjende, at de efter Stevning af Klaus Huitfeldt, Hövedsmand over Skidesyssel, vare tilstede paa Thveten i Lardal for at bestemme Grændserne mellem Kongens og Bondens Del af Gaarden, i hvilken Anledning der i Antoni Bryskes Tid var opgaaet en Delegang, som dog hverken fandtes fastsat ved Brev eller Mærker; det bestemtes nu, at Kongen herefter skulde have en velveiet Löb Smör aarlig i Landskyld, og ifölge et fremlagt Brev skulde Bonden eie syv Markebol i Gaarden.
Efter Orig. p. Perg., tilhörende Handelsfuldmægtig A. Larsen i Christiania. Alle 12 Segl mangle.
Allom manddom thøm som dette breff see eller høræ, beckennis vy efftersckreffnæ Vddin paa Døllen lenssmand y Førissdall, Torckell paa Aalangly lenssmandh y Lauuerdall, Olaff paa Kleffven lenssmandh y Selegiordh, Loduordh paa Huestadh, Thollack paa Bardisssckar, Pæder paa Høuuen, Thorgrim paa Beriæ, Olaff paa Norbøø, Keell paa Oppsun, Thyøstoll paa Vasszennæ, Olaff paa Berghe, Bærull paa Subttisstadh sorne laurettismen y Telle [802 aar1553] marcken, bekennis met dette vortth offne breff, att vy vaaræ y Lauuerdall, paa en gordh hetter Thuetten, anno domini m o d o liij o løffuerdaghen, nesth faare Laurenttii, effter som vy vaare stømffdæ och tilkallidæ aff erligh och velburdigh [mand Cklass Huitthfell, høuuissmandh offuer Sckyesysslle, att ranssaghe och grangiuelighe actte, y mellum ckonghenss partt, och bondens partt, y fornemde iordh Thuetten, effter dendh delegongh som laurettis men gingghe y mellum [kongens partt och bonnens partt y erlighe och velburdighe mandss Anthony Bruessckis thydh, och funnæ vy huercken pelle eller heller, eller nocken mærckestaff y mellom fornemdhe iorder, konghens, och bondens, och funne vy ey heller breff eller nocken beuissningh om landtall, *huormegigh konghen sckulle eiæ y samme iordh Thuetthen, och vor deer icke heller, paa setth nocken lanssckyll den tidh de giinghe delegongh seniste, Men effter [som] os synttis retth att være, da haer icke konghen faaitt all tinggis sin rette lanssckyll som hannum burde att haffuæ til denne tid effter den delegongh som vor gaain tilforn, Men effter vortt vidssmon och samuittighed da sckall bonnen som sydder paa Thuetten gyffuæ konghen en godh vel vædh løff smør y landssckyll effter denne thydh aff fornemdæ kongens partt y Thuethen, men kommer heer nocken som rettere kand finnæ effter dennæ dagh ded see vy gerne, och kom for os [att ett breff att bonnen sckulle eyæ vij marcckebol y Thuetthen att saa y sandhed er som forsckreffuitt staar da henghe vy vaare inseghle næden under dette breff som gyortth er dagh och oord som faare staar etc.
breff for Tuet[en] j Lardall j Tellemarken.
Notits om, at 500 Daler til Throndhjems Domkirkes Bygning, indsamlede fra andre Kirker i Aaret 1553, i Nærværelse af Biskoppen (M. Hans Gaas) og flere geistlige nedlagdes i et Skrin under Opsigt af Sacristanen Magnus.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 15. a. (Trykt i Dan Mag. 1 R. VI S. 306).
Anno Dominj 1554 quinto Die Penthecostis reponebantur in scrinio quingentj thalerj ad structuram Cathedralis ecclesiæ, collectj ab alijs ecclesijs anno 1553 sub fideli custodia Dominj Magni sacristanj præsentibus Domino Episcopo, Domino Magistro [803 aar1554] Petro Domino Magistro Ellingo, Domino Olauo Solle, Domino Cornelio et [Domino Martino Siguardo.
Erkedegnen, Kantoren og 7 Kanniker af Throndhjems Kapitel fastsætte paa kgl. Majestæts Behag og i Henhold til en tidligere lignende Foranstaltning, at en Trediepart af Kannikerne aarlig under sin Stillings Fortabelse selv skulle residere ved Domkirken eller holde en anden der i sit Sted, da Superintendenten Mag. Hans Gaas har klaget over Forsömmelser, og Ordinantsens Paabud, at samtlige Kanniker skulle bo ved Domkirken, ikke uden store Vanskeligheder kan overholdes.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 7. a-b. (Trykt fi[sic] Dan. Mag. 1 R. VI S. 309-11).
Primo Anno
Kanutus Henrici Archidiaconus Siguardus Amundi Siguardus Eskilli Michael Olaui Ellingus Petrj Christopherus Henrici
Secundo Anno
Petrus Petri Magnus Olaui Nicolaus Siguardi Cornelius Nicolai Siguardus Petri Petrus Olaui
Tertio Anno
Henricus Nicolai Anphinnus Andree Olauus Andree Solle Llaurentius Nicolai Petrus Autleuj Joannes Nicolai
Wij efftherschriffne Canutus Henrici Erckedeken Pedher Pedhersson Cantor Henrick Nielsson Nielss Siurdsson Ellingh Pedhersson Olaff Andhersson Pedher Awtlefson Cornelius Clauesson Siurd Symonsson wore forsamblede y Sacristijet y Trondhems domkircke anno 1554 vndecimo Octobris Daa gaff Erlig oc welbyrdig Man Mesther Hans Gaasz wor Superintendent oss alle thette fore att honnom totthe att ther fandtz stoor bryst paa Coorgangh att han war icke holden som det segh bordhe effther Kongeligh M ttis wor naadugiste Herris Ordinandz och sagde ther som ther icke bleffue giordt ein beder skijck paa tha nøddiss han til paa sijtt Embedz wegne att geffue Kongeligh M tt thet till kiende och sagde segh att wille effther denne dagh orsaghe segh thet han wille icke haffue skyld ther wdj wm ther komme noghen tiltall y framtijdhen wm [804 aar1554] samme Coorgangh Och effther thij wij haffue forfaridt det wdaff Kongelig m ttis wor naadugiste Herris Ordinandz att alle Canicker skulle flytte til domkircken och giøre der tynghe och tieneste effther forschriffne Ordinandz lydelse wnder samme Canickedoms och Prebendis ffortabelse saa haffuer gamble fforffedre offuerwegeth landtzens lelighedh saa att wden kirckens och almogens stoor fforderwelse kan icke alle Canicker aarlighe residere Derffor haffuer der werit giordh ein gammel skijck y saa maathe att tredie parten aff alle Canicker skulle hwer tredie aar were til stedis och residere hooss domkircken hwilken skijck oss tycker paa Kongeligh m ttis gode behag rett och nytteligt att were Men ther som nogle aff fforschriffne Canicker som borde att residere och de icke kunde ffor lagligh fforffall skyld komme tha skal hwer aff dem fflij segh ein y sijn stedh som er duueligh att gaa til Coorgangh ffor honnom til saa lenghe att han sielff kunde komme til stede y samme aar att vdffylle sijn aars Residens Och ther til mett then tijdh han er borthe fflij ein Canick y sijn stedh som holder hans horistrije y kircken och haffuer hanss vocem in Capitulo Och ther som nogen ffordrister segh til att han hwercken holder segh effther Kongeligh m ttis Ordinandz eij eller effther denne her skijck tha were segh affskijld ffraa Capittel ffraa Prebende och geldh Och ther til mett sware samme sijn sagh sielff hooss Kongeligh m tt Till ytthermere sandhed oc stadfestelse her wm att saa wbrødeligh holdis skal haffue wij bedeth Erligh och welbyrdig mand Mesther Hans Gaas wor Superintendenth som war mett att giøre denne skijck att besegle thette obne breff mett oss som giortt er y Trondhem aar och dagh som forschriffuet staar
Canutus Henricj manu propria Petrus Petri manu propria Henricus Nicolai manu propria Nicolaus Siguardi manv propria Ellingus Petri manu propria Olaus Andree Solle manu propria Petrus Autleuj manu propria: Cornelius Nicolaj manu propria: Siguardus Simonis manu propria
[805 aar1554] 
Evert Bild til Ravnholt, Hövedsmand paa Stenviksholm, erkjender at han af Kapitlet i Throndhjem har modtaget til Bevaring 1000 Daler af den til Throndhjems Domkirkes Opbyggelse bestemte Kirkerente, hvoraf Kantoren M. Peder (Pederssön) har leveret ham 510 Daler og M. Henrik Nilssön 490 Daler, hvilke Penge han lover at tilbagebetale, naar Kapitlet forlanger dem til Domkirkens Behov.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 16. a. (Trykt i Dan. Mag. 1 R. VI S. 306-7).
Jeg Effuert Bildt til Raffnholt høffuijdtzmand paa Stenwigholm kendis och giør wijtherligt for alle mett thette mitt obne breff att ieg haffuer anammet aff the erlig mend wdj Capittelet eit Tusinde daler fem sijns tiuffe daler wdj huert hundret som giøre tyie hundret daler som war aff the penninge som war tilfforne anammet aff kirckerenthen aff Trondhems stijgt, til Trondhems domkirkis opbøgelse effther kongeligh maiestadtz wor nadijgiste Herre konningh Chrijstian Ffrederickssons breffuis lydelse att han hadde fforschriffne renther aff kirckerne naadeligh och gunsteligh til for ne Trondhems domkircke wnt och tillagt till forbetringh Saa haffuer Mesther Pedher Cantor antwordett megh aff forschriffne daler fem hundrett och tyie daler och Mesther Henrick Nielsson haffuer antwordett meg halff femthe hundrett och fyre tiuffe dale(r) till trore hende hwilcke forschriffne daler iegh forplicther megh och mine retthe arffuinghe om gud forbiudhe megh forstackett bleff att igien fornøghe och till gode rede att betale wden all modsijgelse wdj nogre made hwad tijdt och stundh att forschriffne Capittel paa kreffuer till for ne domkirckis behøffue Och wil iegh tage thennom alle och hwer besønnerligh for thenne Summ skadeløst wdj alle made, hwar som helst ther paa tallis kandt, ind till the bliffue betallett Till ytthermere witnesbørd henger iegh mitt indsegel wnder thette mitt obne breff som giffuitt och schreffuit war wdj Communett then 24: dagh Octobris Anno dominj Mdliiij
Vnder schreffuitt mett min egen hand Effuert Bijldt
Her paa annammedt af Efuert Billd - iij c daler noch - xl noch xxiiij Restant vj c xxxvj daler. [806 aar1554] 
Er endnu til stede aff Mester Peders lefuerering vdi kisten ij c xxi/-j/ daler. j ort, noch v scheider voge xv lodtt, och xx schelling p. e Vor och lefuereret Efuert Billd til forn af Mester Peders regenskap v c daler och x. Jtem er til stede ennu vdi kisten af Efuert Billdz och mester Henricks lefuerering femhundrede, och halfsextende daler die Andreæ Anno dominj 1558. Annammede Mester Elling, och Her Peder Oluffson v/-j/ c. daler xxi/-j/: ein ort iij scheider voge vii/-j/ lodt i/-j/ quintin. som Erchedeken, och her Peder Autleui leuereret fraa seg.
Evert Bild til Ravnholt, Hövedsmand paa Stenviksholm, M. Hans Gaas, Superintendent over Throndhjems Stift, Jörgen Pederssön, en Kannik, Lagmanden og en Borgemester i Throndhjem udgive Vidisse af Kong Christian III.s Brev angaaende Hjælp af Kirkerne til Throndhjems Domkirkes Bygning.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 8. b - 9. a. (Trykt i Danske Mag. 1 R. VI B. S. 307).
Wy eptherschreffne Effuertt Bild til Rhaffnholtt høffuidzman paa Steinuigholm, Mester Hanns Gaas Superintendent offuer Trundhiems Stifft, Jøren Pedersenn boendis i Trundhiem, Mester Henrich Nielssenn Canich i Trundhiem, Søffrenn Pedersenn Lagmand ibidem och Adriann Falkeneher Borgmester i Trundhiem kendis och giøre wittherligt for alle, att wy haffue sehett, hørtt och offuerlest eeth Kong e Matts. obitt besegltt breff lydendis ordt fraa ordt som her eptherfølger,
Christopher Throndssön (Rustung) til Ebelholt meddeler Rigskantslerens Skriver Michel Jenssön Fuldmagt til at indtale og oppebære 16 Daler med Kost, Tæring og Skadegjæld af Jörgen Bryske efter dennes udgivne Haandskrift.
Efter Orig. p. Papir i d. kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve til danske Adels Hist. fasc. 57, Christopher Thrundssen). Med paatrykt Vaabensegl. [807 aar1555] 
Jeg Christoffer Trundssen till Ebeloltt kiendis och giør witherligtt for alle met thette mytt opne breff att jeg nw haffer fuldmyndig giordtt och fuldtt magtt giffitt, erlig och fornumstige suendtt Michell Jenssen rigens cantzelers skriffuer, paa minne veg(n)e att jndtalle och oppebere xvj daller, aff Jørgen Bryske medtt kosth thering och skadegieldtt som jeg haffer hans handskrifftt paa och att giøre och lade j alle maade lige som jeg perszonligen tilstede vore. schreffuit wtj Kiøbinghagen løgerdagen nesth epther sanctj Michels dag anno 1555.
Christoffer Trundssens magtebreff,
Evert Bild til Ravnholt, Hövedsmand paa Stenviksholm, erkjender, at han i Nærværelse af velbyrdig Mand Jens Thillufssön (Bjelke) og Adrian Falkener, Borgermester i Throndhjem, af Kapitlet sammesteds har modtaget til Forvaring der paa Slottet en velbeslagen Kiste med 3 Hængelaase, indeholdende 1309 Daler, 30 Lod og 1/2 Kvintin Sölv samt 20 Skilling i Penge, hvilket er af den Rente, Kongen har henlagt til Domkirkens Bygning, og som paa Forlangende, eller om Lensmanden maa opgive Slottet, atter skal udleveres til Domkapitlet.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 16. a-b. (Trykt i Dan. Mag. 1 R. V I S. 309).
Jeg Ewertt Bild till Rhaffnholdt, Høuidzman paa Stenuigholm kennis och giør witterligt for alle med dette mit obne breff, att de Erlige menn vdj Trondhiems Capittel, haffue ladit inførtt, och til tryg foruaring domkirchen till gode, paa K. M. Slott och feste Steinuigholm, indsettidt, j tusinde iij c nie daler, xxx lodt /-j/ quintin sølff, xx schelling peinge, som var aff den rente, som K. M. haffuer vndt och tillagt tiill Trundhiems domkirches bygning, vdj ein welbeschlagen kiste, med iij stercke hengelaasz foruaridt, det middelste fuldt med bly støbt: Erlig welbiurdig man Jens Tiellefsen Adrian Falkener borgemeister vdj Trundhiem och meg offueruerende tha for ne peinge bleffue inlagde. Hui(l)cke peinger skulle were vdaff meg och mine, vbehindret och vforholdne, naar die til same kirchis bygning eskis eller wdtkreffuis. Och der som Jeg, vdaff min Herris naad (thet gud forbiude) bliffuer fraa denne befaling kallidt, tha schal førbemelde Capittel tilsigis vdaff meg, i tid och i time, att the same peinge lade igen kalle vdaff for [808 aar1555] schreffne Steinuigholm, och sidenn framdelis vdj deris foruaring. Tiill yttermere wissenn och bedre foruaring, att saa vdj sandheidt er som forschreffuidt staar, och vbrødeligenn holdis schall, henger Jeg mit jnsigle nedenn for dette mit obne breff som giffuidt och schreffuidt er denn xiiij dag Nouembris, Aar etc. Mdlv.
Rolf Thorsteinssön erkjender, at han har solgt til Bergulf Olafssön 1 Löbsland i Brenne i Lundehered og oppebaaret 3 Daler og en Ko i Betaling.
Efter Orig. p. Perg. fra Thelemarken (H. N. Tvedten, 1877). Alle 3 Segl mangle.
Ollom monnom tem sæm thette breff see eller høre kenes jag Roleff Torstensson at jag haffuer sælt Berwlff Olaffzon j lopland j Brennæ som ligher j Lundherrett frelst och hiemholt fore hwarie mannæ medt lwtom (och) lundom som til ligher och leghet haffuer fro forno och nyio vttan gardz och jnnen fro meg och mynom arffuyngh och vndher forn d Berulff Olaffzon och hans ærffuingiæ till euerdelighæ eigho och alz affredhis. jtem kennes och jag for d Roleff Torstensson vp haffue boret aff optnemdom Berulff Olaffzon førstæ [pening oc øffsthæ och allæ ther imillom alt effther ty som i kaup varom kom som var iii daler och [j ko fore forn d lopsland i Brennæ oc til sannindæ her om bedher jag tessæ godhæ mend her Jens presther a Bø Torgrim Gwnnærsson lagrettis mand ther samestedz at settæ theræ jnseglæ medt mynno fore thette breff som giort [var a Bø deghi effther Haluord sok dag anno domini mdlvj.
Evert Bild (Befalingsmand i Throndhjem) advarer mundtlig og underhaanden Throndhjems Kapitel mod det Kjöbmandsskab, som Domkirkens Geistlighed driver i Nordlandene, og som Kongen ikke vil tillade.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 16. b. [809 aar1556] 
Anno dominj Mdlvj denn 16 dag Octobris wore wy epther ne aff Capittelidt. Her Knudt Henrichsenn Erchiedegenn, Henrich Nielssenn, Siurd Pedersenn Oluff Solle, Siguardus *Anundsenn, Peder Autleffsenn, Mognns Oluffsenn, Cornelius Clauessenn, Christoffer Henrichsenn, Siurd Simenssenn, Petter Holt, och Hanns Anderssenn, aff Erlig welbiurdig Mannd Effwert Bild kallidt y Sacrestiet och tha gaff *hanns osz till kenne lige som vdj hiemlighedt vdenn K. M. befaling som hannd sielff bekennde, att K. M. war vdj forfaring komin huorledis att klerkeriet vdj Trondhiems domkircke bruger møginn kiøbenskaff vdj Norlandenn, hui(l)ckid hanns Naade jngelunde wilde tilstede, Derfore gaff Effuert osz alle som tha tilstede wore (til kenne) att wy tage osz tilware for saadant paa dett wy vdj framtidenn icke skulle komme osz til skade etc.
Tre svorne Lagrettemænd i Bergs Thingsted bevidne, at Brödrene Thjodolf og Anund Steinorssönner paa Bjelland (i Austad) gjorde et Bytte med sin Farbroder Steinar Anundssön, hvorved de erholdt forskjellige Gaarde i Austad, Valle og Vanse Sogne.
Indtaget i orig. Lagthingsdom p. Papir af 11 Septbr. 1638 (efter en Orig. p. Perg. med 3 Segl og en lös Spectant) i norske Rigsarkiv (fra Farsund 1887). (Se fölg. Brev samt Breve af 25 Juni 1561 og af 6 Decbr.? 1566 nedenfor).
Tette bekiennder wij effterschreffnne Mennd, som saa heeter, Larenns Fredrichsen, Erich Saluesszen, ock Suenung Omundsen, Suorne Lauretiszmend, i Bergsz tingstad, med dette wort opne breff, tet wij ware paa Biellannd, fastelaffnns Søndag, aar effter gudsz byrd 1557. ware wij dertill bedne, i Jordebytte, mellom Thidoff, och Omunda Steinorsyner, ock Stenar Onundsen, derisz faderbroeder, Bytte mid saa, med Stener Onundsens Samtyche, ad Thiooff ock Onund Stenarsynar, skall behallæ, /-j/ Steennszland, som er x mamataleio, /-j/. i. iij Ödegaarde, som heter, Tuetenn Rymteland, ock Vdland, som ligger i Walle Kircke Sokenn, ock i Fossz tingstad, /-j/. i Kaluelannd, som ligger i Öwestad kirckie socken, ock iiij. mamatteleio i Skiedbrock, som ligger aa Liste i Wanssæ Kirckiesockenn, met lutum och lunenum, skog och marck, fischewannd, waat och tiurtt, vtann giordis och indan, 4. handstaffuer jmellom, intit vndan schiullth i nokre mode, aff dessæ Jordepar [810 aar1557] ter, i fro Steiner Onundson ock hans æruia, ock vnner Thioff ock Onund Stenarsynne, vnnar derisz æruigæ, til æuerdelie eignar, bode Egn ock Oddel, till ytermere beuisning, trycker Jeg Stenar Anundsen mit indsigle, med tessa forschreffne mend, med derisz indsigler, nedan for tette breff, som giort er paa Biellannd, daghj ock aar, som fore staar.
Tre Lagrettemænd i Listerlen kundgjöre, at de overvare et Jordebytte mellem Steinar Anundssön og hans Brodersönner Thjodolf og Anund Steinarssönner, hvorved Farbroderen erholdt 10 Maanedmatsleie i Bjelland og Halvparten i Kaaveland (begge i Austad Sogn).
Indtaget i orig. Lagthingsdom p. Papir af 11 Septbr. 1638 (efter en Orig. p. Perg. "med 2 hængende trykte Vox og 2 löse Spectanter") i norske Rigsarkiv (fra Farsund 1887). (Se foregaaende Brev).
Wij effterschreffne mend, som saa heida, Larenndz Fredrichsen, Erick Saluesen, Suenong Anondsen, Sorne lagrettiszmend i Listerlehnn, konnegörandis, at wij ware bedne till Biellannd fastelaffnnsz Söndag, aar effter gudsz byrd. 1557. hörde der aa Ord, och sago, aa handaband, aa dere manna, som saa heida, Steinar Anondsen, byte met sin Brodersöner, som saa heida, Tiodolff Steinarsz(e)n, och Anon Steinærsen, nogre Jordeparta, som dem aate tilhaaba, da byte dem wenlige, huer met een anden, saa at Stenar fick x. mamatte leigo i Biellannd, som er dennd nedre huszlenden, och heltenn i Kouelannd, met lottom och londom, och watne och wejesta, som ligger, och liet haffuer, fra fodnom, och nyom iiij. handstaffer, jmellom, baade vtan gaards, och innan, dermet togo, dem handom sama, met saadan skell, thi giffer Jeg Tiödolff och Anon Steinersöner, quith och frj, for Oss och wore, Eruige och alle laglige aaganga, for föd och v-föd, Egnn och Odall, bade for Bellannd och al Kouelannd, fra Oss och andre Steinar Anonsen och hansz ærffuinger, euerdelig till Egnn, vten atterskiullt, saa at huer frelsa sit, effter denne dagh, tröcher Jeg Tiödolff, mit jndsigle, med dem flere derisz indsigle, nedan for tette breff, som giort war, aa det aar och dag, som schreffuett ehr.
[811 aar1557] 
To Lagrettemænd i Tanum Sogn (Viken) bevidne, at Thosten Björnssön solgte sin Broderlod i Ödegaarden Holt ved Herslet i Vettehered til Ingeborg Gautesdatter og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Gaarden Krog i Rödenes 1885). Begge Segl mangle.
Olle men som thette breff seer eller høre bekendes wy eff[ter] skreu(n)e men Amu(n)d Sandersson Oluff Oluffsson lagr(e)tes men y Tonne sogh que gud syne ath wy wore y Røruiken femte dagh iull anno domini M d l v ii sogom oc hørde ath the helde handom samman eno /-j/ Tosten Børnsson en andro /-j/ I(n)geborgh Gote doter kendes oc fornemde Tosten Børnsson ath han hauer selth fornemde J(n)geborgh Gote doter [all t]hen ege del som han otte y en øde gord som heter Holth liger weder Herssleth y Vetehere som er en broder [parth] mett syne søster, fra segh oc syne arui(n)ge och vnder fornemde J(n)geborgh Gote doter oc hender arui(n)ge tyl euerdeligh ego bode met lutum och lu(n)dom som ter tyl ligh(er) och ligeth hauer fra forno oc nyo vthan gord oc indan frelssth hemho(l)th aklakelost forr huare manne kendes oc fornemde Tosten y the samme handerban at han haue(r) opboreth fø(r)ste penigh oc syste alth effter som y kopp ter[e] kom och tyl veness børd oc betere foruari(n)gh trike wy vor inzile neder ffor worth oppne breff skreueth var aar o(c) dagh som fore stor
Optegnelse angaaende Inventariet i Ringebo Prestegaard i Aaret 1557 i Sognepresten Thorsten Söfrenssön Morsings Tid.
Efter Optegnelse paa forreste Perme i et Exempl. af Missale Nidrosiense (fra Ringebo) i Univ. Bibl. i Christiania (Jfr. Norsk Hist. Tidsskr. 1 R. IV S. 493 f.)
Inuentarium anamit i Ringbo anno m d lvij offueruerindis Asmund Elsta, Joen Odlo, Siuor Hoen,
En gamel kedelbrom ij pund, ij smo kiedel en liden gamel gryde, en gamel dynne en hodla x vnde fad x true vnde oc gode viij vnd talerchen iiij kiør xii sold korn iiij border iiij kar it til suinmad en trispent quern med iarn . [Augu: Aristotiles
De futuris contingentibus non est determinata veritas.
[penitentiam agite [812 aar1557] Resipiscite, instat enim regnum celorum Mat. 4. Nisi enim resipueritis similiter omnes peribitis Lu: 13.
Tostanus Seuerini Morssianus Nycopiensis [dominus gregis(?) manu propria. anno 57.
Optegnelse angaaende Kirkemessen paa Eid samt Inventariet og Landskylden til Ytteröens Prestegjeld i Aaret 1557 i Sognepresten Hr. Anders Svenssöns og Superintendenten M Hans Gaas´s Tid.
Efter Opskrift p. Permerne i et Exemplar af Missale Nidrosiense fra Ytteröen (fra Suhms Bibliothek kommet til Univ. Bibl. i Christiania). (Jfr. Norsk Hist. Tidsskr. 1 R. IV S. 493 f.)
Jesus.
Thette effterscreffne Jnuentarium bestod Her Anders seg at haffue anamet j prestegorden paa Vtterøen, for meg
Hans Gaas Superintendent
ix kør - j *vngmøde - vij søuder - vij suin - j hest - j skydt j folle - j opred seng - j liden benckedyne - j game(l)t bonete iiij alne lang - v fadt - v bordeske - j vaskekar aff messing j tint - j tin kande - iij buløxer - j dug - iij arbetz greer iij leyer - ij gryder - /-j/ vog keel - j bolle paa i/-j/ kande nesten j tynne smør - ald korn seden: dett ær viij pund ix tynner korn tind - j voge oste - j gamelt kar paa ii/-j/ tynne - ij tome øltynder - ij skeringer - ij naffre - j bedsel,
Landskyld til Eedz prestegaa(r)d paa Ytreøen aarlig anno salutis 1557 offueruerendis tesze effter schriffne men som tett wete och besta Arne Karesøn paa Gildeberg: Tolluff: Arneszøn paa Weraasz: Jøns paa Boruich:
primo paa Ytreøn:
Øffrewatnsuich geffuer ij span: - Kiølsuich iiij g: øre Felestad: g: j span - Norduich: g: ij ortiger Asen: g: j ortig: - Barkestad: g: vj peninger [813 aar1557] 
aff Moszeuich
Grande: g ii/-j/ span - Lillegrande: g iiij øre Breduich /-j/ g: øre: - Brattesetter: g: j ore: Dukleter: g: ij øre - Skaffle: g: ii/-j/ øre
aff Jndreøn
Wluestad: g j øre: och vj peninger Himberg: g: ij øre vtj Werende Nesz wtj Skaang: g: /-j/ øre:
kiørkemesse vdi Æydæ
Hic obit dominus Andreas Suenonis anno salutis 1558
Paa disze dagedøde Joenn myn søn Anno dominj 1566 døde Birritthe min dotther anno dominj 1566 pestelentz aff pestelze
Superintendenten i Throndhjem, M. Hans Gaas, indgiver under sit Ophold i Danmark den af Kong Christian III befalede Forestilling angaaende forskjellige geistlige Forhold i Stiftet, navnlig om Presternes Underholdning, Sognedegnene, Bondelodden, Tienden, Flaks Laxeverp, Kannikegjældene, Kommunet, en ny Kirkeordinants og Misbrugene i Lade Kirke.
Efter Orig. p. Papir med Hans Gaas´s Haand i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). Helark med Omslag, uden Segl. (Trykt i Dan. Mag. 1 R. VI S. 322-25). (Jfr. Norske Rigsregistr. I S. 243 og 249 samt Dipl. Norv. IV No. 1140 og 1141).
Jesus
Thesse effterscreffne artickel haffuer Superintendent i Trondhemstigt foratgiffue vor kæriste nadigste herre ko: Mat: Her Christian Danmarckis Norgis Vendis koning etc. paa Trondhems Capitels oc menige klerkeriis vegne ibidem Fick ieg ko: Mat. scriffuelse at hans nadis leensmand i Trondhem oc ieg skulle forfare huor Sogne prester vdi Trondhemstigt icke haffde theris tilbørlig vnderholling aff deris sogne bonder oc giffue hans nade det tilkende, Sameledis om Hospitaler oc scoler ibidem Therfor haffuer ieg paa guds trøst, personlig giffuet meg [814 aar1558] hiid til Danmarck til vor keriste nadigste herre ko: Mat. forhoffuindis (met gudz hielp) met betræ lempe at kunde tilkende giffue mundelig landzens leylighet, end scrifftelig thete for hans naade kundgøre oc der hoss høre hans naadis egen befaling oc gode ville der paa Først fraa Tromsen gield oc til Vorehuss som er vedt /-j/ c vggesøss, faaer huerken kirkernæ, eller presternæ nogen thind, eller vtferd. Men ko. mat. leensmand tager bode kongens, prestens, oc kirkernes thind, saa presternæ fanger there icke mere vden huadt værimend vil seluillig hielpe huer sin prest oc Capel aff theris egett, huadt ko. mat. vil selff naadelig her till tencke hollis skal Jtem paa Andeness i Norland er ingen prestegord till sognen, vden then som presten schal giffue aarlig landskyld aff, huem som Andeness haffuer aff ko: mat. vor naadigste herre i forlening, Sameledis i Biørnø giffuer oc presten aarlig landskyld aff syn prestegord, Jtem Ko: mat: samtycthe at huer sognediegen i Trondhemstigt skulle aff kirkens jorde haffue sit degne bolig Saa findis mangestedz i samme stigt at kirkens jorde lige langt fraa kirken oc prestegorden, derfor er ieg ytmygelig begerendis at ko: mat: ville naadelig samtycke at huor Cronen, Canicker, prester, eller andre haffuer iorde ligendis nær preste gorde eller kirker at the motte maglege oc tage lige fylleste aff kirkens jorde igeen effter lensmands och Superintendentis sielse at diegenen motthe være dis nermer hoss presten eller kirken oc almuen i huert gield motthe noget hielpe deris sogne diegen effter landsens leylighet, Sameledis at huor sogne prester i Trondhem stigt giffue riddermendz mend eller andre landgillæ aff jorde parter som bruges til prestegorden som the i boo, at the motthe maglege aff the eindome jorde som ligger til preste borden, lige got mod andhet, effter lensmendz oc Superintendent tycke Jtem alle mand i ald Trondhems leen (som kallis Trondelagen) beholler bonden selff fierde parthen aff ald korn tind, oc kaller thet bonde lodt oc ko: mat. vil samtycke oc giffue befaling at same bonde lod motthe fremføris oc skiffthes som andhen thind eller vtdeles en part til fatige i gellet, andhen part fatige scole diegne oc tredie part til Trondhems hospitall, eller sogne diegen Sameledis thindes offuer ald Trondhem stigt inthet aff kallu, lam, grisse etc. Jtem thet laxe verp som ieg Hans Gaas haffuer hafft til myn [815 aar1558] prebende i Trondheim oc mynne forfarne, bode salig Mester Torbern Superintendent oc andre degen for hannum, bleff meg i aar :1558: fraa dømpt, der for vore ieg ytmygelig begerindis aff ko: mat. at hans naade ville vnde meg igeen eth andhet laxe *verck sem heder Flacke met gorden som hoss liger som giffuer vi spand Jtem om ko: mat. vil samtycke at the kirker som Canicker haffuer hafft aff gamel tiid at the Canicker som rettelig vtuelles met leensmandz oc Superintendentis samtycke maa end nu heer effter beholle same kirker oc gield, til deris prebender, oc giøre tieniste i samme gield, Jtem at Communes gods oc renthe motthe delis i bland the Canicker som daglig resider(e) hoss domkirken som giord er i Obslo oc thi som residere motthe vide huadt tieniste the skulle giøre i domkirken, Ellers komme the kun huer tredie aar til domkirken oc stundom tage i scole diegen i theris stedt, Men huadt vfyrm som skeer i samme Commune huss kand ieg icke scriffue, Jtem at ko: mat: vor nadigste herre ville nadelig samtycke at i hans nadis rige Norge motthe giøres i ordinatz aff dennum som vedt landens beleylighet, huem hans naade vil selff der til tro, at ther motthe hollis en god endrectighet vdi the stycker som nyttiglig eræ De electione Canonicorum De præpositorum officiis et eorum electione, De sacerdotum hospitalitate De collatione ecclesiarum De offertoriis trium festorum De nuptiarum, cenatorum, et aliorum inutili sumptu De Danicis Bibliis, De pauperum scolasticorum adminiculo, De leprosorum ac aliorum infirmorum sustentatione, De moneta, Om ko: mat. vor nadigste herre vil samtycke at then tieniste, som gøres i Lade kirke motthe gøres i Hellisetter kirke, oc Lade kirkes thind oc rentte motthe ditt tillages, at then mesbrug som skeer i Lade kirke motthe neder legges,
Mester Hanns Gaasis Berettningh for Kong e: Matt: Religionen, hospitaller skoller och anndre Erennde, wdj Trundhicm stigt anrørendis etc. 1558
[816 aar1558] 
Edsformular for Kannikerne i Throndhjems Kapitel, egenhændigt underskreven af Kapitlets Medlemmer fra 1558 til Midten af det 17de Aarhundrede.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 3.
Forma Juramentj sexto Octobris confecti. Anno Dominj 1558
Ego .N. confiteor et protestor coram Omnipotenti Deo me ipsi primo spontaneam obedientiam pro extrema virium mearum facultate præstiturum [et Serenissimæ Regiæ maiestatj ac magistratui meo ecclesiastico et politico debitam subiectionem exhibiturum , Deinde toti Capitulo Nidrosiensi omnibus et singulis fidelem futurum, omniumque et singulorum vtilitati ac commodis, cum meis studiosè consulturum, omnia insuper onera vltrò subiturum, jncommoda et damna capituli pro viribus auersurum, Et si quid secreti in Capitulo peragitur id fideliter sine eliminatione retenturum, Postremo si quid aduersum aliquem in Capitulo querimoniarum habuero, de eo primum coram Capitulo ipsum alloquar, Sic me Deus, eiusque Euangelium adiuuet.
Canutus Henricj archidiaconus subscribit manu propria Henricus Nicolai Nicolaus Siguardi Siguardus Petrj Siguardus Eschilli Ellingus Petrj Olauus Andree Solle Siguardus Amundi Petrus Autleuj Michael Olauj Anphinus Andree Cornelius Nicolaj: Christophorus Henricj Guld. Laurentius Nicolaj. Siguardus Simonis. Petrus Holtenius Petrus Olauj Henricus Olaui Kilianus Gaas. Olauus Andreæ. Torbernus Brat: Michael Siguardj Hugo Laurentij, Christophorus Siguardi Johannes Siguardj Richardus Adriani: Georgius Olauj. Christiernus Michaelis. Iohannes Iohannis Laurentius Pascha: Nicolaus Georgij, Nicolaus Georgij Suenb. Joannes Andreæ: Iohannes Petrj Johannes Magnus Ns. Christiernus Michaelis. Laurentius Clementis [ob: 16 Stephanus Olai Canutus Iohannis Joannes Nicolaj Iohannes Andreæ. A o 91. 17 Martii. Petrus Olaj Jsogæus. [ob: 1619. Patricius Theodoricj, A o 95 [ob: 1620 Samuel Laurentij Laurentius Petri Lessø Martinus Beronis F: Nidros: Magnus Johannis, past. eccl. cath. [817 aar1558] [Super: Isahac Gronbeccius Coagius [ob: 1617. Petrus Holk Michaëlis f. A o 97. Daniel Petri Nidrosiensis. [1606 Amphion Olai f: Soëpius. Aggæus Martinj Scanus (1)600 Petrus Ivarus Borrichius 1600. [ob. 1627. Henricus Andreæ. Olaus Nicolaj Magnus Laurentius Jemptilandus 1611. [obiit pastor in Schoegn. 1640. [ob. 1629 26 Dec: Andreas Christiani [Superint: Jacobus Georgii Arøensis. 1618. [abiit 1622: Anno 1619 [ob: 1635. Laurentius Holgerj. Andreas Erasmi A o 1620. [ob. 1629. Anno 1620. [ob: 1629. Johannes Severini Superint: M: Petrus Schielderup. 1622: Anno 1627. [obiit 7 Dec. 1660. [dimittitur ob senium 1642, obiit 1646. D. Michael Wilhadii Malm: 1629. Mentzerus Christophori Nid: 1629. [fatis concessit 1656 [fato defunctus est 9 Dec. 1657. D. Georgius Petri Schielderop. 1635. D. Augustinus Jani. Ward. 1630 [animam Deo reddidit 24 Dec: 1657 [vitam cum morte commutavit 17 Jan: 1657 Superintend: M. Ericus And: Bredal: D. Nicolaus Petri Schield: 1641 1642 . [in Domino obdormjvit 3 Oct. 1652
Juramentum Dominorum Canonicorum Capituli Nidrosiensis conceptum 6 Octob. Ao. 1558 vide fol. 2. nunc iteratò transscriptum. Ego N. N. confiteor [o. s. v. som ovenfor indtil:] Evangelium adjuvet!,
Fidem (hisce vigesimo anno conservatam) qvà fas et jura sinunt, juramento alligavi. pridie Olai. 1662. Ericus Bredalinus, Superintendens, et Decanus Capituli Nidrosiensis, teste manu propriâ. Hocce jurejurando nos quoque nostram adstrinximus fidem Prid. Olai 1662. Christianus P. Schioldborg, Severinus Joh. Severinius Petrus Bredalinus Pastor SS. Theol. Rect.& Cantor Cap. Pastor Templi Cathedr. & ad Ædem D. Virginis, Nidrosiensis, m. m. Canon. m. m. et Canonicus m. propriâ. Magnus Johann. Bl: Olaus Christophori Diacon. templ. Cath: Diaconus ad Æd: D: Virg. & et Canon: propria manu: Canonicus m. propria.
[818 aar1559] 
Kong Frederik II henlægger Halvparten af Tienden i Thingvolds Prestegjeld paa Nordmöre til Underholdning for Skolemesteren i Throndhjem og Halvparten af Tienden i Vedö Prestegjeld i Romsdalen til Hörernes Underholdning sammesteds.
Efter Afskr. i Throndhjems Kapitelsbog No. 2 p. Papir i d. kgl. Bibl. i Kbhvn. (Ny kgl. Saml. fol. No. 998) fol. 24. b, jfr. m. Afskr. i Reg. over alle Lande i dan. Geheimearkiv X fol. 488, hvorefter Aftrykket m. alm. Orthographi i N. Rigsregistr. I S. 255 f., hvorfra Varianterne.
Wi Frederich dend anden med Guds Naade wdvolt Konning till Danmarck och Norge, hertuge udj Sleszvig Holstind, Stormaren och Dytmerskend, Greffue udj Oldenborg, och Delmenhorst, giøre alle witterligt, att wi aff wor synderlig gunst och Naade, saaoch paa dett att skolen udj vor Kiøbsted Trundhiemb, saa megitt dis bedre maa bliffue ved mact, och skolemesteren och hørerne der samesteds kunde haffue nødtørfftige vnderholding, haffue undt och tilladett, och nu med dette vort aabne breff vnde och tillade att skolemesteren der samesteds, den som nu er, eller her effterckommendis worder, maa och skall her effter aarligen opbære, halffparten aff den tinde vdj Tingvold prestegield, i Normøers lehn, som presten der nu samesteds opbærer, och hørerne, udj for ne Trundhiembs schole, skall aarligen mue opbere halffparten aff thinden, som presten udj Vedøens [præste gield i Romsdallen nu opbære, och for ne sckolemestere och hørere siden att haffue, nyde, bruge, och beholde, for ne thinde, thill deris wnderholding, dog Presternis Rettighed i for ne prestegield, effter Christen retten her mett uforckrenckitt. Thi forbiude Vi alle ihuo de helst ere, eller were kunde, serdelis wore fogeder, Embidsmend och alle andre for ne skolemestere, och hørere, derszom (dvs de som) nu ere eller her effterckommendis worder, her imod paa for ne thiende effterszom foreskreffuitt staar, att hindre eller udj nogen maade forfang att giøre, wnder wor hyldist och Naade. Giffuett paa wor gaard udj Othense den 19 dag Februarij. Aar M. D. LIX.
Wnder Wort Zignet. Friderich.
Om halfflotten aff Tingvoldz och Vedøens kirketiende. til Schollen. -
Skolen udi Throndhjem.
[819 aar1559] 
M. Hans Gaas, Superintendent i Throndhjem, giver paa Begjæring Kannikerne i Throndhjems Domkapitel det Vidnesbyrd, at de siden hans Ankomst til Throndhjem i Lære, Liv og Adfærd have vist sig, som det sömmer sig Mænd i deres Stilling.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 56. a. (Trykt i Dan. Magazin 1 R. VI S. 312).
Testimonium Magistrj Joannis Gaas Superintendentis Capitulo Nidrosiensj datum 1559
Ego Magister Johannes Gaas Nidrosianæ Dioecesios Superintendens his patentibus literis omnibus palam facio ac testor, quod Anno a Christo nato sesquimillesimo 59: postero omnium Sanctorum, Venerabiles Virj canonicj Nidrosienses verum doctrinæ, vit/,e/ ac conuersationis Testimonium sibj a me perhiberi petiuerunt, qualiter in iis, ab eo tempore quo Nidrosiam venirem, et Superintendentis officio apud eos perfungerer, sese in hanc vsque diem gesserant, quod sane ipsis denegare non potuj. Omnes itaque et singulj ad Normam Sacris Bibliis præscriptam ac promulgatam in docendj ministerio se pie ac syncere conformarunt, Ordinationisque Regiæ Maiestatis exigentiam ac tenorem in ceremoniis ecclesiasticis decenter expresserunt, ipsa insuper vitæ honestate et laudabilj conuersatione se mihj commendarunt, vt præclaros viros et eximios apprime decuit: Atque adeo debitam obedientiam pro officij ratione mihj semper præstiterunt: Vnde haud scio, quod de iis conquerar, neque etiam coram aliquibus quicquam contra eos peregj, verum omnibus ac singulis merito gratias ago, In euidentius autem dictj testimonij argumentum, maioremque certitudinem has literas appenso Sigillo communiuj Datum Nidrosiæ Anno et die vt supra
Erkedegnen Knut Henrikssön, M. Henrik Nilssön og Kantoren Sigurd Amundssön tilligemed hele Domkapitlet i Throndhjem meddele paa Begjæring Superintendenten M. Hans Gaas det Vidnesbyrd, at han lige fra sin Ankomst til Stiftet har været ustraffelig i Lære, Liv og Adfærd.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 56. b. (Trykt i Dan. Mag. 1 R. VI S. 311-12).
Nos infra scripti, Canutus Henricj Archidiaconus, Magister Henricus Nicolai, Siguardus *Anundi Cantor cum toto Capitulo [820 aar1559] Nidrosiensi, coram vniuersis et singulis palàm fatemur, simulque his patentibus literis contestamur, quod Anno à Saluatoris Natali quinquagesimo nono supra sesquimillesimum, sexto die mensis Nouembris, Reuerendus vir, eruditione, pietateque conspicuus, et generis Nobilitate clarus, Superintendens noster vigilantissimus Magister Johannes Gaas, in consuetum conuocationis locum Sacrarium nimirum, nos conuocari permisit, atque inibi verum doctrinæ, vitæ et conuersationis hic transactæ testimonium sibi a nobis perhiberi postulauit, Nos autem tale ei responsum dedimus, quod et nunc Sigillo Capituli constabilitum confirmamus et corroboramus, eum ab hoc tempore, quo Episcopus creatus, huius Nidrosianæ Di/oe/cesios præsulatum adeptus est, in doctrina se inculpabilem exhibuisse, jta vt purè, rectè et syncerè verbum Dei in Propheticis et Apostolicis libris contentum, nullisque humanarum traditionum corruptelis deprauatum indefesso studio promulgauerit, diligentiam in officij vocatione vrgenda præstiterit, et in ecclesiasticarum cæremoniarum sacrorumque rituum obseruatione præscriptam Regiæ Maiestatis Ordinationem imitatus sit, jn vita insuper, prout Diuini verbi præconem maxime decet, piè honeste ac condecenter se gessisse, inque conuersatione se nobis affabilem et fauorabilem exhibuisse, vnde ipsum non incusamus, sed vnusquisque et quilibet nostrum sigillatim ei, pro bona qua vsi sumus consuetudine gratias condignas agimus, atque in euidentiorem firmioremque horum omnium certitudinem præsens Testimonium Sigilli Capituli appensione communiri fecimus. Datum Nidrosiæ Anno et Die vt supra.
Testimonium Magistro Joannj Gaas Superintendentj a Capitulo Nidros: datum 1559
Superintendenten i Throndhjem M. Hans Gaas forklarer Kong Frederik II, at han har modtaget Befalingen til at indfinde sig i Odense til St. Hansdag i Anledning af sin Klage over Lensmanden Evert Bild först nu, 11 Dage efter St. Hans, paa sin Visitats i Nordlandene, hvor han har opholdt sig hele Sommeren, og hvorfra han nu agter sig til Finmarken. Med Hensyn til sin Klage henviser han til 2 tidligere Breve og stiller Sagen forövrigt ganske i Kongens Haand.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1822). Helark med Spor af udvendig Forsegling med grönt Vox. (Trykt i Dan. Magazin 1 R. VI S. 329-30). [821 aar1560] 
Jesus
Myn veluillig vnderdanig oc plictig tro tieniste eders nadis Kongelig Maiestat altiid vtmygelig forsend met vor Herre, Aller keriste Nadiste Herre fick ieg eders nadis villi at vide at ieg skulle møde for eders naade i Odensse Sti. Hans dag medsomer met Effuert Bild, oc eders nade tha ville høre myn anklage Saa giffuer ieg eders nade ytmygelig til kende at ieg fick same eders nadis ville icke at vidhe før then xi dag effter samme Sti. Hans dag medsomer vor forgangen Men der som ieg haffde fanget hinde betiiden skulle ieg ingen forsømelse taget der for, saa viit then almectiste gud hade vnt meg styrke oc førlighet till, Ther for beder ieg eders Kongelig Hoffmectighet for guds skyld at eders nade ville icke tage meg thet til vuillighet at ieg icke fremkom selff, Jeg haffuer reyset thenne ganske somer i visitering til eders nadis kirker, i eders nadis land Norland mere end lx vgge søss, paa hin side eders nadis købstedt Throndhem Jeg kunde end nu icke videre kome for stor storm oc gudz vederlig Oc acther ieg meg met gudz hielp fremdelis mod Findmarcken, som strecker seg mod Rysland Thi setter ieg ald myn sag oc anklage i guds hond oc eders nadis koniglig vellighet oc villi Ald then klagemaal som ieg paa thenne thiid hade mod then gode mand Effuert Biild haffuer ieg vti ij myn scriffuelse tilfornæ vmaget eders nade met, Oc skal thet findes i sandhet som ieg scriffuet oc beklaget haffuer, Effuert kand thet selff icke met en god samuittighed necthe, Jeg haffuer ingen anden vden gud oc eders Ko: Maiestat til fforsuor oc beskermere, huadt eders Hoffmectighet vil selff nadelig vnde meg, i thenne myn tieniste enthen den deel eders nadis salig Herre fader haffde meg bebreffuet oc vnt och ieg i være haffde eller andhet effter eders nadis gode behagelighet, effter thenne lands leylighet, thet setther ieg vtj eders nadis egen Kongelig samtycke oc gode villi Oc vor ieg vtmygelig begerindis aff eders nade at ieg motthe fange her paa eth gunstig oc nadigt scriffthelig suor paa Her medt eders nadis Ko: Maiestat liiff seel, Stat oc koninglig regemente then almectiste euige gud befalindis til euig tiid Scriffuet i eders nadis rige Norge i Norland :9: die Julii Anno Domini MDLX
Eders nadis Kon. Maiestats vtmyge oc vnderdanig tro tiener Hans Gaas Superintendent j Trondhem stigt [822 aar1560] 
Stormectiige Hogborne furste oc Herre Her Frederick met guds naade Danmarckis Norgis Vendis oc Gottis koning Hertug vti Slesuig Holsten Stormaren oc Dytmersken Greffue i Ollenborg oc Delmenhorst myn kæriste nadiste Herre vtmygeligen.
Christopher Throndssön (Rustung) beretter Hr. Mogens Gyldenstjerne til Stjernholm, Statholder paa Kjöbenhavns Slot, at Grev Johan af Ostfriesland og hans Fölge har opholdt sig hos ham en Nat og udtalt sig med stor Ros om den Modtagelse og Behandling, de have nydt i Danmark; om de svenske Forhold mente han, at "Hertug" Erik (XIV) og hans Brödre ikke længe vilde forblive enige, og at han ikke vilde opnaa at faa Frökenen af England (Elisabeth) tilægte.
Efter Orig. p. Papir p. d. kgl. Bibl. i Kbhvn. (Br. t. d. dan. Adels Hist. fasc. 57. Christopher Thrundsen). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Mynn vennliig kierliig helsenn tiill fornne senndtt med vor herre Jesu Chriisto kiere her Moghenns synderliige guode venn nest min vennliig tacksyelse for alt godt som y meg giordt och beuist haffuer huilckett ieg kierliigen och giernne for skulle vyll aff mynn ringe formoffue. Kiere her Moghenns giffuerr ieg eder vennliigen tiill kiennde ad greue Johann aff Ost freeslandt vaar her huos meg enn nath och giorde seg megtich glaad och tackede gud ad hann vaar kommen y Danmarck kunde hann aldriig fuld syge meg aff thenn store ere som hannom vaar wyder faaren y Kiøbing haffn huos eder och drack hann tøszer eders skaell her loffuede hann och Skulenbierg och alle de anndre ad de vylde føre konng: M: vor naadiste herris priis och loff for alle forster och aff thenn ere hann vaar wyder faarenn aff eder Om thenn Suenske hanndell vyste hannd jntet andett ennd de Suenske twyelde selffuer ther paa ad hannd skulde naagenn tiid faa thet froickenn y Engelanndtt och mente hand vist ad hertoch Erick med hans brødre skulde icke lenge for drage siig med hiin annden. Kiere her Moghens ther som y naagenn tiid vnde meg ad bruge som eder kannd komme tiill ere och gaffnn vill ieg altiid findest vyllich her med vyll ieg haffue eder och fru Anne gud alsomegtigeste befalyndis.
Ex Trøgge weld sanctj Martinj anno 1560. Chriistoffer Thrundssen Lader Karrine och ieg helsze eder med mange m guode netthe(r). [823 aar1560] 
Erliig welbiirdiig mannd oc strenge ridder Her Magnus Giildennstiernn tiill Stiernnholm. Konng. Maatt. mynn nadiste herris staadt holder paa Kiøbing Haffuens slaadtt min synderliige guode venn ganndtske vennliigenn tiill schreffuit
Kongeliige senduge breff
Fortegnelse over det Throndhjemske Kapitels Böger (optagen i Biskop Hans Gaas´s Tid).
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 1. b-2. b. (Trykt i G. Schönings Beskr. over Domkirken i Throndhjem S. 38-41).
Titulj librorum, sacræ scripturæ.
Bibliorum volumina duo conscripta in membrana. Prima pars bibliæ, Lyra interpræte. Secunda pars bibliæ eiusdem authoris Tertia pars biblyæ ejusdem authoris super libros Job. Lyra super Epistolas Paulj Cantica canticorum Salomonis. Quarta pars bibliæ, Lyra interp: super libros Jesaiæ Quinta pars, Lira interp: super Euangelia. Sermones quadragesimales Pomerij. Sermones estiuales de tempore. Tabula legendarum. Opus sermonum de Sanctis. Duo volumina Teophilacti super Euangelistas Prologus Arriani super Matteum. Duæ concordantiæ maiores super bibliam. Origo conciliorum generalium Rationale diuinorum. Expositio beatj Ambrosij super psal: Beati immaculatj Epistola S. Hieronimj. Sermones M. Nicolaj de tempore. Scholastica hystoria. Registrum omnium punctorum Gregorij Euangelia Mattei scripta in membrana. Canones Apostolorum. [824 aar1560] Manipulus Curatorum in papyro scriptus. Sermones Jnnocentij papæ. in membrana scripti Legenda Sanctorum. Tres sermones de passione Christi. Seruatiarium Virtutum. Calendarium vna cum computu in pap: scriptum Sermones dominicales, & de tempore. Confessionale Consolatorium Conscientiæ. Processionale scriptum in [papyro membrana. Manuale sacerdotum scrip: in membrana. Summa prædicantium Epitome vel breuiarium script. in memb: Psalterium in quatuor linguis Missale, secundum Rhomanam Ecclesiam. Missale. secundum Nidrosiensem Ecclesiam. Tabula Schoti. Calendarium scriptum in membrana.
Titulj librorum Juridicorum.
Decretalium copiosum augmentum. Duo decreta Gratianj. Decretalium Gregorij Nonj. Sextus Decretalium liber à Bonifacio Sexti librj materia cum capitulorum numero. Constitutiones Clementi(s) quinti. Duo volumina de probationibus Juris Proh/,e/mium Gregorij Episcopi. Summa Euangelica Expositiones titulorum Iuris. Duo volumina de sponsalibus matrimonij. Vocabularius Juris Rubricæ Juris Casus longi Bernhardi super Decretales. Institutiones Jmperiales. Rubrica Bonifacij siue Dinus de regulis Juris. Compilatio (Gregorij noni) decretalium. Guilhelmus. Put/,e/us. Tabula Nicolaj de Tudeschis. [825] 
Titulj librorum historicorum.
Cronica vna cum figuris Cronica hystorica. Logica Pet. Huspani in papy: scrip: Titus Liuius Tabula de smilitudinibus rerum Cornucopie Perottj. Aurelius Prudentius. Marcellinus Ficinus. Opera Virgilij. Epistolæ familiares Coceronis. Jacobus Henrichmannus. Cicero Tuscula: quæstionum Epistola ad Carolum Cesarem. Valerius Flaccus. Salustius de bello Jugurtino. Folium populj Collectanea adagiorum Erasmi. Lactantius Firmianus Plinius secundus Cornelius Tacitus. Tomus primus omnium operum Eusebij ex schola Tomus tertius Epistolarum Eusebij Liber Discantus in scholis.
Testamentum M. Torbernj Andenj.
Primus Sedundus Tertius } Tomus Chrysotomj Quartus Quintus Index operum Augustinj 2us & 3us tomus in vno libro 4us. 5us. 6us & 7us tomus in vno libro. 8us. 9us. 10us tomus. 1us 2. 3. tomus Ambrosij. 4us tomus Ambrosij. Tertulianus. Hylarius.
Jn nomine Jesu Christj Register paa Salig Mester Hans Gaasses Bøger, Biblia Hebraica Concordantiæ Bibliorum Ciceronis officia, paradoxa Epistolæ, Oc Horatius wdj en bog bunden Homerus Grece & Latine
[826] 
Kong Frederik II tager Throndhjems Domkirke og Kapitel med Tjenere og Gods under sin Beskjærmelse og stadfæster alle de Privilegier, som hans Fader Kong Christian III har givet dem.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 21. b-22. a, jfr. med Uddrag i Reg. over alle Lande i danske Geheimearkiv VII 531, trykt i N. Rigsreg. I S 310.
Ein Copie aff Kong Frederichs stadfestelse breff.
Wii Frederich then Anden med Gudz Naade, Danmarckis, Norgis, Wendis oh Gottis konning Hertug cdj Slesuig, Holsten, Stormarenn och Dytmersken, Greffue vdj Oldenborg och Delmenhorst Gøre alle witterligt, at wii aff wor synderlig gunst och naade, haffue tagit anamid, och vndfangit, och nu med thette wort obne breff tage, anamme och vndfangge, Trundhiems domkirke, med menige Capittel ther sammestedz theris tienere, goedz, rørendis och wrørendis, vdinden wor kongelige hegen, wernn fred och beskermelse, besynderligen at wille forsuare och fordagtinge tiill alle retthe. Sammeledis haffue wii aff samme gunst och Naade fulbyrd, samtyckt och stadfest, och nu met thette wort obne breff, fulbyrde, samtycke och stadfeste, alle the friiheder och priuilegier som Stormectigiste Hogborne første Her Christian den tredie Danmarkis Norgis Wendis och Gottis konnung etc. wor kere herre fader salig och hoglofflige ihugkommelse, thennom naadeligen giffuit, och stadfest haffuer, wed theris fulle magt at bliffue, wed alle theris ord, puncter och artickler, som the y alle maade wduise och indholde, epter hogmelte wor kere herre faders stadfestelse breffuis lydelse. Thii forbyde wii alle ehuo the helst ære eller were kunde serdelis wore fougtter embidzmend och alle andre forne Trundhiem(s) Capittel her imod paa theris friheder och priuileger, epter som forscreffuit staar, at hindre eller vdj naagre maade forfang at gøre, wnder wort hylliste och naade. Giffuit paa wort sslot Nyborg den tredie dag Aprilis Aar etc. Mdlxj vnder wort Signet
Friderich
[827] 
To Lagrettemænd paa Hadeland gjöre vitterligt, at de vare tilstede ved et Skifte paa Jolid mellem Engelbrekt Sivordssön og Arvid Elefssön, der hver efter sine Forfædre skal have 1 Fjerding i denne Gaard, tilsammen 6 Öresbol for begges Vedkommende.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Biskop O. Irgen's Saml.). Alle 4 Segl mangle. Tildels udfyldt efter Irgens's Afskr. i Mscr. No. 255 in 4to No. 97 i Univ. Bibl. i Christiania. (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 628).
[Wij effterschreffne Karll] Toresszenn och [Thara]ll Gut tormsszen sorne laurettes mend paa Hadlandt kiiendis och giør viittherligtt for alle mett thette vort obne breff och v(d)skoren schrifft att vij vore ved Røgene i Bra[nda-9bo paa Hadelandt løffuerdagen nest epther trinitatis anno [1561 ] paa eeth skiffte om Ioelidt mellom fornumstige mendt Engilbrett Siuorsszen och Aruett Elufszenn Tha bleffue thi saa forlicte at for ne Engilbrett och Aruett schall huer dennom haffue j fierding i for ne Ioelidt som thennom tilkommitt er epther theris forfedre och er thett sex øritz boell som them begge tilkommer som theris breffue vduiser Tiill vitnisbyrd at saa i sandhet er som forschreffuit staar trycker vij vore indzegler mett for de Engilbrett och Aruett for thenne vd-skoren schrifft datum vt supra
Jon Simonssön, Lagmand paa Agder, afsiger i Nærværelse af Fru Sophie Lykke, (Jakob Hardenbergs Enke), Orskurd mellem Laurits Fredrikssön og de Gislevaags Drenge (Spangereid) paa den ene Side samt Steinar (Anundssön) Belland (i Austad) paa den anden, angaaende 12 Maanedsmatsleie i Kalveland (Kaaveland) og 3 i Feröy (i Austad), hvilket Gods tilkjendes Steinar i Henhold til hans fremlagte gamle Breve, hvis ikke Modparterne kunne skaffe bedre Beviser.
Indtaget efter beseglet Orig. i orig. Lagthingsdom p. Papir af 11 Septbr. 1638 i norske Rigsarkiv (fra Farsun 1887). (Se ovenfor No. 661-62 og nedenfor No. 683).
Alle mend thette breff, see heller høyra, sender Jon Simensön, logmandh aa Agdher quedie gudz och sina kunnochtgörande at aar effter Gudsz byrd 1561. Onn(s)dagen nest effter Sancte Hannsz dagh, paa almeneligt logtingh aa Hussebye, offueruerrenndis Erlig och welbyrdige quinne, frue, Frue Sophie Löckis [828]  dotther, och fleire gode mend, kom i Rette, Lauritz Frerickssonn och de Giszleuaghs drennge, och tiltalett Steinar Bellanndh, om xij. mamataleigo. i Kalfuuelannd, och iij mamataleigo i Ferøy, ligger i Oudestad sogenn, ænd Steinar framlagde, gamle breff, at thet haffde werid i hanns forelders lagaheffd, efftersom hans breff derom vduiszer, saa er thet min laga Orskurd och meinige logrettismend, Ja Ord och Samtycke, at Steinar skall bliffue i sin laghaheffd och roelig besitingh, till for ne xij. mamataleigo i Kalffuelannd, och the iij mamataleigo, i Feröy, jndthill saa lenge, Lauritz Frericksonn, oc the Giszlewaghs drenger, beuiser sin Oedals witniszbreff, och at godzet haffuer werid aamagat, jndan Steinarsz lagaheffd, thet sanner Jeg met mit zignett, datum tilfornn,
Bergens Domkapitel gjör vitterligt, at det har leiet til Maritte Cornelisdatter en Grund paa Stranden ved Navn Gassegrund, som Lagmanden Mats Störssön har havt tilleie för Branden, og hvoraf hun aarlig skal give 4 1/2 Bergergylden i Grundleie.
Efter Orig. p. Perg. i Bergens Museum (No. 428). Seglet mangler. (Se Dipl. Norv. IX No. 796)
Wij capitulum oc canicker til domkircken y Bergen, gører wittherlicht for alle med dette wort obne breff, att wy haffue bygt beskedelig quinne Marite Cornelis dotter oc hennis barn oc aruinger ein aff wore capitels grunder liggendis paa Stranden oc kallis Gasze grund, huilken hederlig mand Matz Størzen laugmand y Bergen besitt oc leigtt haffde aff os for branden, oc nu weluilligen til forsc ne Marite haffuer wpladit, oc ligger samme grund mellem Sellie grund oc Klecks grund, streckendes sig y lengden tre oc tretie alne, fra gaden oc ned adt til ein stoer stein oc y bredden til gaden xiiij alne, men neden til xij alne med sadane forord, at for ne Marite hennis barn oc aruinger effter henne skulle giffue oss wore effterkommere canicker y Bergen arligen huer S: Michils tiid halff fempte Berger g. til grundelege wden all hinder eller motemele al den stund de for ne grund besidendis worder, Oc der med skal for ne Marite med sine barn oc aruinger frelselig fylge nyde bruge oc beholde samme grund saa lenge de os oc wore effterkommere capittils forstandere god skel der aff gøre, Thill ydermere wissen oc sandheit her wm henge wij wort capittels jnd [829]  zigle neden for dette breff schreffuit y Bergen den 26 Aprilis aar etc. m d lxiij
indlagt d. 11 Martj 1718 paa aastedet i Madamme Boel Gaarmans huusz test. H. C. Gartner.
Formentlig en Fortegnelse paa dem, der mellem 1553 og 1563 beskikkedes til, to hvert Aar, at före Opsyn med Throndhjems Domkirkes Midler og Bygning.
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 79. a.
[Primo Anno
Dominus Canutus Archidiaconus cum domino Petro Atleuj
Secundo
Primo Anno. Anno Dominj 1553 Magister Petrus cum Domino Martino.
Secundo Anno.
Euerhardus Biilldt cum DOmino Magistro Henrivo. Anno 1554 1554.
Tertio Anno
Dominus Canutus Archidiaconus cum Domino Anno 1555 Petro Autleuj
Quarto Anno.
Dominus Siguardus Petri cum Domino Magno Anno. 1556
Quinto Anno
Dominus Siguardus Eschilli cum Domino Anno 1557 Anphinno Andreæ
Sexto Anno
Dominus Magister Ellingus cum Domino Cornelio Anno 1558
Septimo Anno
Dominus Olaus Solle cum Domino Magistro Chri- Anno 1559 stophero
Octauo Anno
Domunius Siguardus Amundj cum Domino Petro Olai Anno 1560
Nono Anno
Dominus Michael cum Domino Johanne Morsiano Anno 1561 .
Decimo Anno
Dominus Laurentius cum Siguardo. Anno 1562
Vndecimo
Dominus Petrus Johannis cum Chiliano Anno 1563 [830 aar1563] 
Anno domini Mdxxx primo Omnia sunt hominum tenuj pendentia filo Et subito casu que valuere ruunt
Optegnelse paa Landskylden til Beitstadens Prestebord i Aaret 1563.
Efter Optegnelse i et Exemplar af Missale Nidrosiense fra Beitstaden (fra Rector S. S. Monrads Bibl., nu i Univ. Bibl. i Christiania). (Jfr. Norsk Hist. Tidsskr. 1 R. IV S. 493).
Thenne bock komer Beedstadt prest/,e/ gaardtt tiill eller kyrcken ---- Anno domini M: D lxiij landskilden som liger til prestebolett po Bedstadenn primo Hommenes /-j/ span Jtem pa Westherhws /-j/ øresleyghe Jtem Kuckedall . . . . xvi /mark/ [them bytte ieg met Ion Andorson paa Hommnes och fick j øre igen ligendes y Vngdalen y øster Sked met saadanne for ord at prestebolet skal raade bigzelen y /-j/ gaarden som er then vestre deel Jtem Lautun fordom j span, men er icke betre en øre nu Jtem Klett . . . . /-j/ øres leie Jtem Kalberigh . . . j øre Jtem Landzem . . . . /-j/ øre Jtem Lyd . . . . viij /mark/ verd them bytte ieg bort met Sten po Sande och fick prestebolet igen x /mark/ verd vdj Elden po Ede Jtem Suarue . . . . /-j/ ore Stiøren . . . . . /-j/ øre Øster Vige . . . /-j/ øre Vester Vige . . . /-j/ øre bytte ieg mett Trund Ionson ibidem och fick prestæbolett xvj /mark/ vdj Skede y Vngdalen Foetznes . . . . . /-j/ øre Søndre Elden . . /-j/ øre Haldaassen . . . /-j/ øre Tessem . . . . . /-j/ øre Lille Hielde . . . /-j/ øre Øffuersaas . . . . /-j/ øre och 8 /mark/ [831 aar1563] Horlyden . . . . /-j/ øre Rødt . . . . . . . j ortug Gullunge . . . . . /-j/ øre Tecksetter . . . . ij øre part løst Holuigen . . . . . /-j/ øre Velde . . . . . . . /-j/ øre [aager prestebordet nock /-j/ øre i Velle som bleff tilbyttit for Bu, med Tammis Kurff, dog med de forord att naar hand oc hans quinde døer saa skall forschreffne Bu høre prestebordit till igien foruden aruingernis paatale j noger maade Enderberig . . . . /-j/ span Malme . . . . . . ij øre Røseg nedre . . /-j/ øre Støruall . . . . . /-j/ øre Suorte . . . . . . /-j/ øre Denne /-j/ øris leie i Sorte i Muredall bytid ieg bort 1609 then 14 Aprilis paa Ronis varting, met Andfind paa Bartnes, oc fich /-j/ øris leie igi[en] i Westerhus for byxelen skyld. Daniell Jonnszøn Remon . . . . . . j ortug [then h: ørtug bytte iegh met Trund Jonson och fick prestebolet j ørtug igen i Skede y Vngdalen hos Glasøøy Huerving . . . . . /-j/ øre Moo . . . . . . . . /-j/ ortug Brandzaas nilige dørckett j øre Mørchuedt . . . . j ortug [then /-j/ ortug bytte ieg mig til met Matz Clauson fogit vdj Quelstedt som kyrcken fick igen /-j/ ortu[g] Bortnis . . . . . . /-j/ ortug Stamnes . . . . . /-j/ ortug Vanebue . . . . . /-j/ øre Øffuerskogen Grøtu . . . . . . . ij øre Oerstabe . . . . . j ortug Girrestedt . . . . j øre Jnderøen Gran . . . . . . . j ortug Ede sogen Biørge . . . . . . /-j/ span Lydt . . . . . . . /-j/ span Grøtmoo . . . . . /-j/ span Hannemoo . . . . ij øre partløs Trebostad nilig dørchet j øre Kolstedt . . . . . /-j/ øre ---- [832 aar1563] Klockerens Pessering . . . . . ij øre Brecke . . . . . . j øre
Huer Mand eit lads vedh til Juledagh. omnia conando docilis solertia vincit.
En forhenværende Lensmand og fire Lagrettemænd i Fanne Otting gjöre 1596 vitterligt, at de for henved 32 Aar siden vare blandt de 24 Lagrettemænd af Nordmöre og 12 af Romsdalen, der gjorde Markebytte mellem Heggim og Gudseaas i Osmarken (i Öre Annex til Thingvold), og hvoraf mange nu ere döde. Grændserne beskrives og bekræftes af 7 Mænd, hvis Fædre have deltaget i den tidligere Forretning.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. No. 194. Af 12 Segl mangle No. 7, 10, 11 og 12 ganske.
Wy effter[schreffne] . . . . . . . . . Olssen paa Otterholm fordom lensmand y Fande otting Gulbrand Arne[ssen paa] . . . . . Torbiørn Olssen paa Eyde, Erick Lauridsson paa Lønsett, oc Arne Olsson paa Hegnes, sorne lau[rettismend y F]ande otting, kendis oc witterlig giørre for alle med dette wort obne breff, ad wi wore :24: laugrett[is mend] aff Normør, oc tolff aff Romsdall, (af huilcke mange ere hensoffuit y herren, vdi it marcke bytte, he[nn]vid en tolff oc tiuffue aar forleden siden jmellom en jord wid naffn Heggim oc en anden jord wid naffn Gudze aas, liggendis y Ousmarcken, da wor saa bytte giort jmellom for: ne jorder, fra Gudze aas oc y Wetteaae fra Wette aae oc y Fouster ous y medie elffuen, y for ne Fouster aae, siden derfra oc y Fanne watne, fra Fanne watne oc y Pick hogæn oc icke de der offuen for boer, maa bruge lenger end y Fouster aae y medie elffuen med mindre end di haffue y minde med de der neden for boer, oc skal dem icke paa Heg [833 aar1564] gim kende sig lenger synder end y bytte becken, som haffuer werrid aff arilz tid det wille wi baade berre oc suerre om widere der om behoff giøris. Til ydermere winnis byrd, oc bedre foruaring haffue wi wenlige ombedit disse eptersk ne mend, ad di wille stadfeste deris faders ord, som fra er falden, som er Biørn Knudssen, Oluf Olssen, Jens Anderssøn, Per Olsson, Endre Olssen, Jacop Olssen, Erick Siffuorssøn, ad henge sine jndsegel med wore neden for dette wort obne breff, som giffuit oc skreffuit er paa Berri som ligger y Tinguold gield: den: 1: Augusti, anno dominj 1596:
Knud Asgrimssön paa Ve i Aardals Skibrede i Sogn gjör vitterligt, at han med Samtykke af sin Hustru Berete Thoresdatter har solgt 5 Löbsbol i nederste Erin i Tönjums Sogn i Leirdals Skibrede i Sogn, der aarlig renter 1/2 Löb Smör og 2 Meler Korn, til erlig og velforstandig Mand Christopher Anderssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (indk. 1858). Alle 4 Segl mangle. (Se ovenfor No. 600).
Jeg Knud Asgrimsønn paa Veæ i Ordall schiiprede i Sogenn kienndiz och giør for alle witherliigtt mett thette mitt obnne breff att ieg nu wdy dagh aff welberaade raad och mett minn kiere høstrues rad och samthøcke wed naffnn Berethe Thorisdatter haffuer soltt skoditt och affhenndt och nu mett thette mitt obnne breffs krafftt och magtt selger skiøder och affhennder fra mig och alle minne och minn høstruez arffuinnger och thiill erliig och wellfforstanndiige Mannd Christoffer Anndersønn och hanns arffuinger enn jorepartt i nerste Erinn [som er fem løpe boll i Thonnum kircke sogenn leginndis wdy Lerdalls schiiprede wdy Sogenn rennther aarliigenn enn halff løp smør och tho meller kornn thenn att haffue nyde bruge och beholle thiill euig arff och odell tiill euerliige eygh, eyghe skullenndis mett alld synn rennthom oc rettom tiilligelse, ager enng skoff mark wannd och weystad feskery och fægangh tiill fields och fieren innthett wnderthagitt wdy nogenn maade som nu tiilleger eller aff arillsthiidt mett rette tiillegett haffuer Thii ieg kienndis att haffue fonngitt annamitt oppeboritt fyllest fulduer och god bethalliingh for for ne jordepartth j ffor ne Erinn siste penndinge och første som i wort kiøb kom och wy om forliigthe bleffue, Och offuer alld fyldest fulduer och god bethalling haffuer hannd giffuitt mig skøthings øre effter minn egenn [834 aar1565] willge och nøge och thacker hannom for god redelige bethalliingh och for skøthings øre och for well mett hanndlitt wdy alle maade, Thii kienndis iegh mig och minn høstruez arffuinger ingenn ydermere lood dell annpartt eller rethiighed att haffue i eller tiill for ne jordepartt i for ne Erinn effther thenne dag [wdy] noghenn m[aade] menn beplegther mig och minne och minn [høstruez arffuinger] atth frii [hie]mlle och fuldkommeligen tiillstar for ne Christoffer Anndersønn och hanns arffuinngger for ne jordepartt [wdy] for ne Erinn for huer mannds tillthall som ther paa thalle kannd mett retthe skede thet och saa att for ne iordepartt eller nogitt aff for ne jordeparttz renntthe och rette tiillegellse och eynndom bleffue eller waare for ne Christoffer Anndersønn eller hanns arffuinger mett nogenn retherganng affuunndenn eller frakommenn ennthenn mett kirckelaug lanndzlaug eller nogenn annden nypaaffunnd formedelst mig eller minne arffuinngers himmellz bryst skylld, eller och om for ne iordepartt icke rennthede aarliigenn saa møgitt, som forschreffuitt staar tha beplichther ieg mig och minne och minn høstrues arffuinger att wederlegge for ne Christoffer Anndersønn eller hans arffuinger saa godenn jordepartt igienn aff rennthe skylld och beleyliighed wdy alle maade inndenn sex wegers dag ther nest effther thenn hannom eller hanns arffuinger affuundenn eller frakommenn bliffuer och althiid will forplighthett werre att holle honnom och hanns arffuinger thette for ne aldelis skadesløst effther hannz egenn willge och nøge Och wor thett laugliig laugbodenn tiill ting aar och dag effther Norigis laug Att saa fast och ubrødeliigenn holldis skall haffuer ieg mett willge och wiidskaff wennligenn tilbeddett thiisse efftherschriffnne dannemend som er Jorenn Anndersønn tiill Fedtt aff wabenn Annders Nielssønn i Krogenn Rollff i Nattuigenn oc Oluff i Amlle att besegle for mig thette mitt obnne breff som er giiffuitt och schreffuitt i Kopannger thenn ix dag Octhobris Anno mdlxv
Kong Frederik II lover Throndhjems Domkapitel, at det Gods, der tilhörer samme eller Domkirken, skal forblive derved, og at de Hindringer, hvorover der gjennem Hofprædikanten M. Nils Nilssön har været klaget, skulle fjernes, hvorimod Kapitlet skal være Lensmanden behjælpelig til at modstaa og bekjæmpe Fienderne (de Svenske).
Indfört i Throndhjems Kapitelsbog No. 1 p. Perg. (Arn. Magn. No. 332 in fol. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) fol. 23. a, jfr. m. Afskrift i Tegn. over alle Lande i dan. Geheimearkiv IX 26, trykt i N. Rigsreg. I S. 520, ogsaa trykt i Paus´s Gl. kongl. Forordn. etc. (III) S. 350. [835 aar1566] 
Frederich thenn Anden med guds Naade, Danmarckis Norgis Wendis och Gottis Konungh Wor gunst tilforne, wiider at som y os wedt wor Hoffpredicker, och (dvs os) Elsk e hederliig Mandt, Mester Niils Niilssenn lader giiffue tiilkende, Ethers besuerringh och eblandt andiit, ath eder schal giøris forhindring paa naagiit goedtz som hører tiill domkirckenn, Huorfore y wnderdanigst begier att wij ther wdinden wille haffue ith naadigt indseende. Tha eptherthj wij icke ere tiilsindtz ath beuilge naagit kirckers eller Capittels goedz, ath skulle foruendis fran kircken eller Capittelit. men thet der hoes atth skulle bliiffue. wille wij eder therweedt beskytte, och handhaffue, och eder for offueruoldt och wreth forsuare, dog saa at y igen skicke och holde eder ymoedt os, vdi all wnderdanig liudighed som y eders retthe herre och konung plictiigh ere, och troligen aff eders formue, tilhielppe at giøre fienderne moedtstandt. och nederlaug, naar eder af wor Lenzmand tilsigis och behoeff giøris, thette wij eder icke ville forholde, schreffuit paa wor Slot Kiøpenhaffnn then xxvij Augusti Aar M. D lxvj wnder wort Signet Friderich
Fire svorne Lagrettemænd i Foss Thingsted, kundgjöre, at de 13 Oktbr. 1566 paa Vestre Remme (i Spangereid) overvare et Skifte mellem Brödrene Thjodolf paa Stensland (i Austad) og Anund paa Remme, hvorved de delte det Jordegods, der var dem tilfaldt efter Forældrene Steinor Anundssön og Thorgerd Björnsdatter, og som bestod af Gaarde i Spangereid, Austad, Valle og Vanse Sogne.
Indtaget efter Vidisse i orig. Lagthingsdom p. Papir af 11 Septbr. 1638 i norske Rigsarkiv (fra Farsund 1887). (Se ovenfor No. 661-62 og 676).
Frembdelisz indlagde, forbe te Sagsöger, Hanns Ramszlannd, eenn Vidisse, aff eet pergamentis Schifftebreff, som bewitnisz aff Jonn yttre Waage och Peder Christensönn, med derisz zignetter, at ded scall were lige liudenndis, med Originalen, som schall findis paa Wester Reme, och dett formelte, som effter fölger. Ollum manne dennem som dette breff, see eller höre lesze, helszer effter ne: Mennd, Olaff Halduorsönn paa Ougstad, Aszlagh Aszlachsönn, paa Øster Remme, Olaff paa Swineuiig, Ellenn Gujlo [836 aar1566] sønn, paa Wigelannd, Sorne Laugrettiszmend, i Foss tinngsted, giöre wij alle Mannd, kunnunck, at wij tilstede waare, paa wester Remme, Søndagenn nest effter Birittemese, Anno Domminj 1566. hörde wij och saage, at tuennde Brödre Thiödolff paa Steennszland, och Anund paa Remme, Steinors Sönner, at de nu wilde adschille deris Jordegoeds, som dennom ejnast, effter deris fader, Steinor Anundssönn, och Moder deris Targier Biørnns daatter, och huer wjde sit, nu er deris goeds, wester Remme, och eenn ödegaard heder Fælannd, heltenn i Steennszland, Tueden, Römtelannd, och Vdlannd, heltenn i Kouffuelannd, heltenn i eenn Ödegaard heder Förreberg, och j löbszleje i Skidbrocke, aa Liste, nu war Tiödolff for ne eldste broder, nu bytte hannd, och gaff dennd andenn Kaarit, toge huilchet hannd wilde, först sette hand, for ne alt wester Remme, met eenn Ödegaard heder Fælannd, som ligger i Spangereidsz Soegenn, och Foss tingstad, helten i Kouffuelannd, och i eenn Ödegaard heder Førreberg, som ligger i Ougstad Kircke Sogenn, och Bergs tingstad, och j Löbsleje, i Schiedbrocke, som ligger i Heluigs tingsted, och i Wandsöe Kirckesoegenn, nu maatte Anunnd for ne tage huilchet hannd willde, da kaarit hand sig alt wester Remme, met eenn Ödegaard heder Fælannd, at wilde det behollde, och Tiödolff for ne tog de andre Jordeparter, och gaffue de huer andre ja och hanndebaannd, at saa were schulde, vbrödeligt i alle maade, wenligenn och well forligte, at huer schulle nyde, bruge och beholde, det hannd fengit haffde, till euerdelig tid, met holte och hage, waten och wejsteder, huad som tilligger, och ligget haffuer, vtenn gaards, och inden fijre handstauffuer, jmellom, aa fodne höffue, vtenn alt atterkald, at saa er gangenn och farenn, i Sandhed, henge wij for ne mend, woris Jndsegler, nedenn for dette wort obne breff, skreffuit aa Steennszlannd, dagenn for Marimissze afftenn, ut supra.
Kong Frederik II paalægger Christen Munck, Befalingsmand paa Throndhjems Kongsgaard, og Lagmanden i Throndhjem Jörgen Pederssön at undersöge en Dom angaaende Arven efter Erkedegnen Hr. Knut Henrikssön der er afsagt af Axel Gynthersberg samt Borgermestere og Raad i Throndhjem, men som Superintendenten M. Hans Gaas anser urigtig, og derefter stadfæste eller forandre samme.
Efter samtidig Afskr. i Throndhjems Kapitelsbog No. 2 p. Papir i det kgl. Bibl. i Kbhvn. (Ny kgl. Saml. fol. No. 998) fol. 15. a. [837 aar1568] 
Wii Frederich then anden met gudz naade Danmarckis Norgis, Wendis och Gottis koning, hertug vdj Slesuigh, Holsten Stormaren och Dyttmerschen, Greffue vdij Oldenborgh och Delmenhorst, Helser ether oss Elskelig Christen Munck, wor mand, thiener och Embidzmand paa wor gaard vdi Trondhiem, och Jørgen Pederszenn laumand wdj wor kiøbstedt ther sammestedz etc. met gud och wor Naade. Viider at oss Elsk e hederligh mand Mester Hans Gaas, Superintendent wdj Trondhemsstiigtt, haffuer beret for oss, huorledis at hand haffuer tiltale tiill oss Elsk e Axell Gynthenberg och Borgemestere och Raadmend vdj wor kiøbsted Trondhiem, for ein dom the nogen tiid siden forleden dømpt haffuer om ein arffue som wor falden effther her Knud Henrichsenn, fordom Erkedegen wdj Trondhiems domkircke, som hand meen met wrett, och ether selff ydermere berette kand. Thij bede wii ether, befale, och nu mett thette wort obne breff ful macht giffue, atj mett thett allerførste ether forsamble, tagendis tiill ether nogne godemend, och siiden kalder then sagh for ether vdj rette, grandskendis och forfarendis ther om all lelighedenn, och siiden dømer ther paa, om for ne dom findis saa nøigachtige att were, att then bør wed macht att bliffue eller icke, Och hues j ther om grandskendis, forfarendis, saa och for rette dømendis och affsigendis worder. ati then giffue fran eder beschreffuit som i ville antsuare for gud och bekiende for oss Ladenndis thett ingelunde Giffuit paa wort Slot Kiouenhaffnn then xj dag Augustj aar etc. Mdlxviij. Vnder wortt Signett.
Kong Frederik II stadfæster det af Superintendenten i Throndhjem M. Hans Gaas fremlagte Kongebrev fra Christian III.s Tid angaaende Udlæggelsen af et Degnebol af ikke mindre end et Spands Rente i hvert Prestegjæld, hvorhos det fastsættes, at 12 fattige Personer af Throndhjems Skole herefter skulle have sin Underholdning paa Kongsgaarden uden derfor at maatte paalægges noget Arbeide af Lensmanden.
Efter samtidig Afskr. i Throndhjems Kapitelsbog No. 2 p. Papir i d. kgl. Bibl. i Kbhvn. (Ny kgl. Saml. fol. No. 998) fol. 15. b-16. a. jfr. m. Afskr. i Reg. over alle Lande i dan. Geheimearkiv X. fol. 536, hvoraf Uddrag i N. Rigsreg. I S. 603 og hvorfra Varianterne.
Vy Frederick then anden med gudzs naade Danmarckis, Norgis Wendiis och Gottis konungh, herthug wdj Slesuig, Holsten, [838 aar1568] *Stormain oc Dytmersken, greffue wdj Oldenbaarig och *Delmemhorstt, giøre alle wittherligtt. att osz Elskelige hederliig mand mester Hans Gaas superintendentt wdj Trondhiem stigtt. haffuer Om degne spandt.nu hafftt for osz, [och wore kiære herre fader, salig och høgloffliig jhukommelses breff, indhollindiis, att ther skulle wdleggiis aff huertt prestegield. offuer aldtt Trondhiem stigtt, eitt føye boliig frann huer kircke, som inthet mindre kand renthe end ein spand, huilckett boell, som skall altiid were och bliffue, thiill eith degne boell. och ther som *nogem aff sognefolckitt, wylle komme theriis *sognedegem nogitt tiilhielp for hans thienisthe och wmage. tha skall thett stande tiill thennom selff. effther som samme breff ydermere indholder. huilckitt breff wy aff wor synderliig gu(n)stt och naade, haffue fuldbyrdtt, samtycktt och stadfestt. och nu mett thette wortt obne breff fuldbyrde. samtycke, och stadfesthe wiid sin fuldemagtt att bliffue, wdj alle sine ord, puncther och artickler, som thett y alle maade wduiser och indholder. Sammelediis haffue wy aff 12. Personer Kost paa gaardenn.samme gunstt och node, wndtt och tillatt, och nu mett thette wortt obne breff wnde och tillade. att paa waar gaard wdj Trundhiem altiid her effther skall wnderholdiis xii personer aff scholen, the ther fattige, och widtørfftiig ere, the ther och er hob tiill, att wylle mett fliid studere, och legge wind paa thennom, saa att the wdj framtiden kunde [thiene Religionem. och skall samme xii personer, ingen arbeid eller [treldom paa leggiis aff wor lensmand ther sammestedtz eller andre ther paa gaarden, men att the [altingstt mett fliid tilholdiis att studere, och ware theriis bogh. Religionem thiill forfremmelsze. Thii bede wy och biude wor lensmand paa for ne wor gaard wdj Trundhiem then ther nu er, och her efftherkommendiis worder. atti aarligen ther paa gaarden, forskaffer for ne xii personer aff Trundhiems skole, nottørfftige wnderholden thiill øll och madtt, effther som forskriffuitt staar och lader thett ingenlunde, giffuit paa wortt slott Kiøbenhaffn then xi dagh Augusti aar M D: lxviii wnder wortt signett
Frederick
[839 aar1568] 
Kong Frederik II stadfæster Kong Christian III.s Brev angaaende Hjælp til Throndhjems Domkirkes Bygning af Sognekirkernes Indtægter, af Cathedraticum og af nedrevne Kirkers Materialier.
Efter samtid. Afskrift i Throndhjems Kapitelsbog No. 2 p. Papir i d. kgl. Bibl. i Kbhvn. (Ny kgl. Saml. fol. No. 998) fol. 17. b-18. a. jfr. m. Afskr. i Reg. over alle Lande i dan. Geheimearkiv X fol. 535, hvoraf Uddr. i N. Rigsregistr. I S. 602-3.
Wij Frederich thenn Anndenn met Guds Naade Danmarckis Norgis Wenndis oc Gottis koning Hertug wdj Slesuig, Holstenn, Stormarnn, oc Dytmerskenn Greffue wdj Oldennborg oc Delmenhorst, Giøre alle witterligt, at oss Elskelige Hæderliige Mannd, Mester Hanns Gaas, Superintendent vdj Trundhiems Stifft, haffuer nu for oss beuist, huorledis Høgborne Første, wor kiere Herre Fader, Salig oc Høglofflige ihukommelse noger Aar sidenn forledenn skall haffue wndt oc giffuit Trundhiems Domkircke Hanns Matts. breff. lydendis ord fra ord som effterfølger. [ Her følger en Afskr. af Brevet No. 641 ovenfor .] Huilcket breff wi aff wor synnderlig gunst oc Naade, haffue fulbyrdt samtyckt oc stadfest, oc nu met dette wor obne Breff fuldbyrde samtycke oc stadfeste, wdj alle sine ord puncter och article, efftter som det wdj alle maade wduiser oc indeholder, wed sinn fulde mact att bliffue. Giffuet paa vort Slot Køpnehaffnn thenn xj dag Augusti Aar MDlxviij. *Wndert wor Signit
Torgjus Raudland kundgjör, at han har overladt Brødrene Knud Thveten og Nils Hegthvet 3 Markebol i sit Odelsgods Hagedal i Vinje Sogn og derfor oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Papir (lagt dobbelt) i norske Rigsarkiv (fra Thveten i Vinje 1881). Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 418 og XI No. 734).
Ollum mannum them som ditthe breff seer eller hører kundgørinde at jeg Torgius Røulandt haffuer medt myn fri wilge oc samtøcke vnt oc till ladtth *Knund Thueten oc Nyls Hegthuedt sambrødre trey /mark/ boll jorder j Hagedall [myn retthe oudals gots y Venye sogn med luuder lundum fisk oc fougle oc alle vederstade som till forne trey /mark/ boll ligger eller liggett haffuer fra forno oc nye jnden gords oc vthenn fri frels oc hiemholtt for huer mand y fra mig myne arffuinger fødde oc vfodde oc vnder Knud oc Nils [840 aar1569] thieris retthe effter komminde arffuinger frelselig at nyde till euerdeligh egne oc oudall kendis oc jeg Torgius for ne at haffue opboritt for oudals løsen oc till gaffuer fire lodt sølff saa ther skall aldrig ydermere paa talis y nogre maade at saa y sandhet er till beder jeg sorne laures mendt Brat Storckhordsen Tolleff Tiøstolffsen oc Halduord Halduordsen at besegle detthe oudals breff for meg som giord var paa Røuland dominica palmarum anno 1569.
Asgaut Jakobssön, der i 50 Aar har boet paa Homsthvet i Herlandskroken (Eidsberg), bevidner, at han aldrig har hört andet, end at Kjeseruds Rove gik ned mellem Ramstad og Hallingthorp til Bangsrudbækken og derfra til Aaen udenfor Ramstadfossen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Christiania Bispearkiv). Begge Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 455 og V No. 358).
*Bieknedes iegh Asgott Iacopson metd mytt yndsigiel att att iegh haffver booyd hier y Herlandskrogh paa Hamsttved y halff l or och aldry hørdie ieg andijtt en Kysceruds roffve atth hunn gyck ey (en?) ned ij mellom Ramstadt oc Hallyngttorp och vdy Bangnsrud beckin dedin och sa vdij aaen ffor vttin Ramstad ffossin dettte haffuer dhv Ion Thorckielson hiørtt mijtth vyttne bedr iegh digh att dv vyllie hienngie dytt yndsegyl metdh mytt nedenn ffor thet(te) mytt obne breff dytte vyttnie vor eigh lagliyg thyl kraffde aff kongins ombods mandh atth saa y sandhetd er heing mee vortt yndsegyl nedin ffor dettt vortt obne breff som gyort vor ar och dhagh som ffore sygir
Breff om delle i melom Kieszerud och Ramsta rouffuer - H. Mule - m. propria.
No. 3 - No. 29.
[841 Sag-Register] 
Sag-register over de mærkeligste Materier. (Ved Kr. Bassøe).
Aabod. 11. 14. 29 f. 69 f. 111. 117. 794.
Aaklæde. 215. 235.
Aanfred. 521.
Aartidebog. 112. 116 f.
Aartidehold. 74 f. 77 f. 85 f. 103 f. 114. 116.
Abbeder. 1 ff. 5-11. 13-25. 27-45. 47-61. 63-70. 73 f. 80 f. 88-91. 93. 100-8. 110-15. 123-34. 136-41. 143 ff. 372 f. 388. 421. 446. 662 f. 671. 703 f.
Abbedisser. 147. 216. 672.
Achtserklæring. 321. 323 f. 347 f. 351. 353 f. 356 f. 360 f. 363 ff. 367. 390.
Adel. 381. 544. 767 ff.
Admiraler. 609 f. 721.
Advarsel. 445. 808 f.
Afgifter. 32 f. 130. 330 f. 382 f. 509 f. 570. 572 f. 576. 580 ff. 631. 747 f. 774.
Aflad. 98-101.
Alder, höi. 778.
Altar. 21. 76 f. 113. 123. 125. 247. 740.
Amulet. 239.
Anbefalingsskrivelser, se Fölgeskrivelser.
Ansættelse. 657 ff.
Ansögninger. 549 f. 767 f.
Arkelimester. 412.
Arrest. 649 f.
Arv. 25 f. 34. 50. 106. 109. 114 f. 121 f. 139 f. 144. 163. 169 f. 213. 236 f. 240. 245. 251. 253. 555. 648 f. 678 f. 719 f. 732. 741. 765. 836 f.
Arvetvist. 494. 512 f. 520 f. 648 f. 722-25. 728-31. 743. 779 f. 785-88.
Atvistemænd. 180 f.
Baade. 89. 700 ff.
Baadsmænd. 710-14.
Ban. 321. 323. 325. 347. 351. 353. 390.
Baroner. 7 f.
Befalingsmænd, se Hövedsmænd.
Begravelse. 85. 114.
Beleiring. 379. 588 f. 592 f. 595-600. 603. 609 f. 686. 715 ff.
Beneficier, Kannikers. 742.
Bergefarere. 513 f.
Besiddelse, ulovlig. 192.
Beskjærmelsesbreve. 1-4. 10. 12. 18 f. 54 f. 108. 566. 583 f. 626. 636. 733. 826.
Besætning paa Slotte. 430. 707 ff.
Betaling. 7. 14-20. 22-25. 27 f. 31 ff. 35-40. 42-45. 48 ff. 53. 59 f. 62-67. 75 f. 95. 112. 118 f. 136 f. 167. 190 f. [842 Sag-Register]  215. 234 f. 252. 653 f. 736 f. 800 f. 808. 839 f.
Bibler, danske. 815.
Biskopper. 3-6. 41. 80. 93. 100 f. 109-12. 114 f. 122. 126 f. 132 f. 141 ff. 192 f. 208 f. 216 f. 242 f. 270-73. 280 f. 283. 301 f. 306 ff. 312 ff. 320. 326. 329. 332. 338. 344. 348 f. 364. 368. 372. 380. 382-85. 387 ff. 417 f. 420. 428 f. 464. 472. 522. 528. 540. 552. 564 f. 584-87. 589 f. 592. 602. 604. 606 f. 609. 611 ff. 615-19. 634 f. 641. 646 f. 650-53. 655. 661-66. 669 f. 680-89. 692. 698 f. 703 f. 771. 777.
Bomærker. 167. 178 f. 181. 183 f. 190 f. 213. 218. 221. 235. 340. 251. 280. 286. 445. 450. 493. 583. 719. 724. 748. 755 ff. 760. 764. 784.
Bondekrig. 413 ff. 417.
Bondelod. 646 f. 813 f.
Bordhold (mensa communis). 69. 89. 108. 116. 738 f. 799 f. 815.
Borgeleie. 562.
Borgen. 74. 420 f. 429 f. 436 f. 493.
Borgermestre. 241 f. 389. 719. 728. 731 f. 757-60. 771. 784 f. 806 f.
Brevbrud. 79. 88.
Brevvexling. 268. 270 ff. 275 ff. 288-92. 300. 314 ff. 369 f. 410 f. 413-19. 450. 464 ff. 511. 516 f. 542-46. 562-67. 579 f. 586-91. 595. 603 f. 606 ff. 653-61. 673 ff. 691. 718 f. 725 f.
Bryllup. 36. 415. 450.
Bryllupsgave. 450.
Bursprog. 275.
Byfogeder. 630. 638.
Bygninger. 117 f. 124. 127. 131. 139 f. 739. 773. 781 ff. 790 ff. 794. 802. 805 ff.
Bygsel. 9. 11. 13 f. 766.
Bænkegave. 771.
Böder. 182. 249. 644 f. 651 f. 744.
Böger, Skrifter. 247. 349. 399. 414. 416. 447 ff. 679. 811 f. 823 ff.
Bönnehold. 13. 70. 89. 107 f. 130 f. 145 f.
Bösser. 400.
Cantor. 629. 638. 654. 773. 799. 803 ff. 817. 819.
Cathedraticum. 790 f. 839.
Chorgang. 803 f.
Chorsbrödre, se Kanniker.
Christenretten. 766. 878.
Christi Kors. 239.
Confessor. 216.
Datering, sjelden. 255.
Degn (Dekan). 149. 255 f. 493. 511. 574. 629. 638. 654. 715 f. 718 f. 725. 727. 733 f. 736. 738. 742. 765. 793. 813 ff. 817. 838.
Degnebol. 793. 814. 837 f.
Delagtiggjörelse i geistlige Ordeners Fortjenester. 209. 216.
Dele, Delesgang. 168. 173 f. 252. 508 f. 746. 801 f. 832.
Dokumenter. 730 f. 762 f.
Domme. 25 ff. 34 f. 90 f. 110 f. 135 f. 192 f. 236 f. 240. 728. 731 f. 746. 752 f. 762 f. 785-88. 836 f.
Domprovst. 417.
Drab. 180. 182. 185 f. 218 f. 249 f. 726. 743 f. 795.
Drotsete. 55. 80. 87. 89 f.
Dödsfald. 312 f. 410 f. 551. 553. 556. 561. 564 f. 621 f. 655. 657. 659. 691. 714. 736. 742. 755. 757. 778. 813. 817.
Ed. 34. 46. 80. 118. 136. 169 f. 174. 177. 181. 185 f. 195. 214. 237. 493. 724. 746.
Edsformular. 816.
Erkedegn. 16. 464 f. 742. 754. 761 f. 773. 803. 806. 809. 816. 819. 836 f.
[843 Sag-Register] 
Erstatning. 296 f. 311 f.
Fadebur. 124. 382 f.
Falske Diplomer. 177. 241. 243 f. (?)
Fanger, Fangenskab. 598. 699. 713.
Fehirde. 94.
Feide. 290 f. 293 ff. 411.
Festdage, Kirkelige. 704 f. 739.
Fisk, Fiskevarer. 83. 95. 160. 199 ff. 510. 551. 563. 570. 574. 576 f. 583. 627. 629. 639. 671 f. 682. 692 f. 696 f. 702. 738.
Fiskeri. 89 f.
Fiskevand. 179. 252.
Flugt. 713 f.
Fodring. 580.
Fogeder. 94 f. 128. 193. 217. 248 f. 288 382. 569. 571. 575 f. 677. 718 f. 724. 744 f. 775 f. 778. 831.
Forbud. 12. 60 f. 287. 651. 798.
Forhandlinger, se Underhandlinger.
Forklædning. 584.
Forlening, se Len.
Forlig. 51 f. 175 f. 254. 635. 647. 681 f. 685. 687. 700 f. 735 f. 774.
Forræderi. 711 f. 717.
Fredlysning. 129 f. 725. 741. 758 f. 784.
Fredlöshed. 241 ff.
Fredslutning. 531 f.
Frifindelse. 92 f.
Frigivelse. 492.
Fristed. 795 f.
Fuldmagt. 65. 94 f. 380. 546 f. 611 ff. 615-21. 623. 625. 627. 630. 633-37. 639 f. 643. 645-51. 664-70. 692-95. 698. 794 f. 806 f.
Fæstepenge. 649.
Fölgeskrivelser, Anbefalingsskrivelser. 398. 400 f. 473. 496 f. 507 f. 622-26.
Gaver. 4. 6. 13. 46. 54. 68 f. 86 f. 89 f. 97. 105 f. 116 f. 120 ff. 148. 235 f. 245. 497 f. 671 f. 696. 702.
Geistlige Forhold 813 ff.
Gesandter, Sendebud. 256. 304 f. 310 f. 317. 321-27. 335-68. 370. 372-78. 385. 387-97. 476. 479. 485. 524 f. 552 f. 557.
Giftermaal. 553 ff.
Gilde (Fest). 738 f. 796.
Gilder. 247.
Gjeld. 67. 83 f. 91. 119 f. 122. 136 f. 299. 329. 368. 383. 420 f. 446 f. 518. 538 f. 548. 576.
Gjengjerd. 521. 769 f.
Gjenlösningsret, se Indlösningsret.
Gjerder. 83. 168.
Gjesteri. 580.
Gods, geistligt. 247. 738 f. 768. 774 f. 781 f. 794. 815. 834 f.
Gravsted. 21. 76 ff. 85. 120 f.
Grændsetvist. 177. 801 f.
Guldsmed. 449 f.
Haandfæstning. 380 ff. 640. 666 f.
Handel. 381. 513 ff. 798. 808 f.
Helgener. 124. 239 f. 276. 279 ff. 332. 404.
Herold. 412 f.
Herredag. 288 ff. 312 f. 320. 381. 384. 494. 540. 544. 557 f. 570. 664-69. 672 f. 782 f.
Heste. 259 f.
Hevd. 230. 730 f.
Hirdmænd. 95.
Hirdstjore. 94.
Hjemmenfölge. 179 f. 213.
Hofprædikant. 834 f.
Hofmester. 521. 662. 664 ff. 669.
Horistrie (?) 804.
Hospitaler. 209. 813 f.
Humle. 248. 510. 697. 738.
[844 Sag-Register] 
Husleie. 83 f.
Hvalfiske. 160.
Hveitevegger (Heitevegger). 671.
Hverving. 431. 433. 438-44. 466 f. 475. 478. 491. 506. 548.
Hylding. 285. 291 ff. 302. 330. 537. 590. 592 f. 606 ff. 627 f. 637-41. 683. 686 ff. 698 f. (jfr. Troskabsed).
Hymne. 239.
Hörere. 818.
Hövedsmænd, Lensmænd. 128 f. 303. 494. 512 f. 520 f. 536. 541 f. 544 f. 550 ff. 562-67. 583. 590 f. 598. 602. 606. 609. 611. 613. 615. 633. 638. 641 f. 644. 653 f. 666. 669 f. 690. 703 f. 713 f. 718 ff. 722. 728. 731 f. 744 f. 752-60. 762 f. 766 f. 769. 780. 782-85. 788. 791 f. 794 ff. 799. 801 f.
Ildhuse. 62. 91. 102. 127. 131. 140.
Indberetning, Optegnelser af Gesandter. 321-29. 335-67. 388-96.
Indlösningsret. 9. 11. 14-17. 19 f. 22 ff. 27 f. 31 ff. 35-38. 40. 42-45. 48 f. 53. 55-60. 63 f. 75 f. 179 f. 785. 787. 790.
Indtægter, geistlige. 789.
Indtægter, Norges. 666 f.
Indulgents. 98-101.
Instruktioner. 322 ff. 372-78. 405-8. 624 f. 631. 666 ff. 676-79.
Inventarium. 134. 247. 509 f. 737 f. 771 f. 777 f. 811 ff.
Jordebog. 150-65. 196-206. 222-33.
Jordemuter. 766.
Julekost. 14 f.
Jurisdiction. 672 f.
Kanniker i Altenburg. 419.
Kanniker i Bergen. 7. 28. 34. 39. 55. 64. 96. 125. 127. 332 f.
Kanniker i Hammer. 121. 216 f. 244. 652. 735.
Kanniker i Nidaros. 112. 600 f. 629. 637 ff. 645. 653 f. 668 ff. 684. 686-95. 713. 715. 718. 725 f. 734. 737 ff. 742. 747. 754. 761 f. 771-74. 781 f. 791. 799 f. 803-9. 813-17. 819. 829.
Kanniker i Oslo. 218. 244. 247 f. 403 f. 408 f.
Kanniker i Stavanger. 208 f. 253.
Kannike-Residentserne i Nidaros. 738 f. 803. 815.
Kantseli. 657. 660.
Kantslere. 4. 11 f. 19. 55. 79. 88. 180 f. 242. 249 f. 276 f. 300. 329. 344. 389 f. 393. 448. 464 ff. 468. 474. 477. 482. 507 f. 511. 524 f. 530. 541. 548. 550 f. 562. 572 ff. 578 f. 583. 595. 608. 662. 728. 731 f. 740. 743 f. 762 f. 780-83. 806 f.
Kapeller. 68. 792 f.
Kapellaner. 192. 247 f. 401. 568. 727.
Kapere. 563. 720 f.
Kardinaler. 326 f. 448. 471 f. 481. 525.
Kassation af Breve. 122. 126 f.
Kirke, den norske. 600 f.
Kirkebolker. 832.
Kirkeindvielses-Dage. 704.
Kirkekalke. 585. 654. 670.
Kirkelov. 381.
Kirkelys. 13 f.
Kirkeordinants. 813. 815.
Kirkerente. 773. 805. 807.
Kirkers Nedlæggelse. 791 f.
Kirkeværger. 773. 792 ff. 829.
Kjedel. 89. 134. 170. 176. 235. 808.
Kjöbegods. 744 f. 768. 780 f. 785-88.
Kjöbmænd. 91. 113. 333 f. 381. 384. 417. (jfr. Bergens Kjöbmænd, Hansestæderne.)
Klager. 34. 46. 82. 110. 217. 424. 719 f. 722. 766. 784. 797 f. 803. 820 f. 834 f.
Klerkr, heimiligr. 10.
[845 Sag-Register] 
Klippinge. 303.
Klostre. 1-37. 39-67. 69 ff. 73 f. 76-90. 93. 96-108. 110-15. 117. 119 ff. 123-34. 136-50. 152 f. 156. 163. 196. 198. 216. 222. 224 f. 227. 247. 303. 338. 372 f. 388. 421. 434. 446. 562. 567 f. 575. 579 f. 606. 608. 663 f. 671 ff. 703 f. 722. 754-60. 774. 795 f.
Klostres Forandring. 132 ff. 141 ff.
Klæde. 38. 57. 60. 65 ff. 118. 163. 204. 253. 510. 563. 677 f. 705 f.
Klæder. 76 f. 190 f. 247.
Kommune, se Bordhold.
Konfiskation. 732.
Kongebreve. 3 f. 10 ff. 18 f. 54 f. 79. 87 f. 108. 119. 147 f. 180 f. 264 f. 272 f. 306 f. 379. 383 f. 386. 494. 512 f. 520. 544. 566. 582. 590. 600 f. 609 ff. 703. 733 f. 762 f. 766. 779 f. 790-98. 818. 826. 835. 837 ff.
Kongevalg. 264. 270-74. 383. 423. 606. 664-69. 680. 692-95. 698 f.
Kongsdag, se Landsvist.
Kontrakt. 727. 786. (jfr. Overenskomst.)
Kopier. 173. 220. 748. 761 ff. 826.
Kosthold for Proventfolk. 71. 89.
Kredentsbreve, se Fölgeskrivelser.
Krig. 278-83. 286. 404. 409. 471 f. 476. 480 ff. 485. 490. 537 f. 599. 602 ff. 609 f. 713 f.
Kroning. 382. 386. 464 ff.
Krudt. 457 f.
Krænkelse af Privilegier. 607 f.
Kvernestöd. 184 f. 187 f. 238.
Kvittering. 176. 213. 219. 249. 400. 421. 449 f. 457 f. 460. 644 f. 651 f. 769 f. 805.
Laan 370. 420 f. 441 f. 452 f. 472. 481. 488. 531. 555 f. 761.
Laan, Forbud mod Indlösning ved. 17.
Lagmænd. 15. 17. 19. 23. 27. 32 ff. 37. 41. 46 f. 50 f. 55. 59 ff. 66. 73. 75 f. 90 ff. 96. 98. 106. 129. 135 f. 173. 179 f. 183. 192. 236. 241 f. 249. 286. 382. 404. 493. 537 f. 568. 609. 636. 671 f. 703 f. 719. 722 f. 728. 731 f. 736 ff. 743 ff. 752. 755-60. 762. 767 ff. 780. 784 f. 788. 806. 827 f. 836 f.
Lagthing. 27. 51. 240. 557. 559. 752 f. 827.
Landbo. 147 f. 289.
Landehjælp. 403 f. 627. 629. 631. 639.
Landgilde. 248. 765. 814.
Landnam. 47.
Landsdommer. 741.
Landsknegte, se Soldater.
Landskyld. 13. 15. 17 f. 36. 57. 60 f. 69 f. 73. 85 f. 119 f. 126. 128. 152-65. 196-205. 222-33. 736 f. 755. 757 f. 773. 775. 777. 789. 801 f. 812 ff. 830 f. 833.
Landsthing. 264. 763.
Landsvist. 180 f. 186. 249 f. 743 f.
Laxefiske. 199. 774. 813 ff.
Leding. 580.
Leide. 241 ff. 257 f. 281 f. 321 f. 324. 346. 409. 426 ff. 547. 563. 593. 598 ff. 605. 611 f. 617-21. 624. 626. 649 ff.
Leie. 105. 130. 138. 176. 828.
Leieprest. 68 f. 175.
Lektorer. 446.
Len, Forlening. 285. 288. 303. 309 f. 330-34. 380-83. 403 f. 411 f. 429 f. 509 f. 541 f. 551 f. 555. 557-64. 567-76. 579-83. 625. 630. 639. 642 f. 661-64. 667. 685. 732. 768.
Lendermænd. 90 f.
Lensmænd (Bondelensmænd). 72 f. 85. 92. 168. 174. 177. 180. 218 f. 238. 252. 254. 288. 290. 746 f. 771. 801. 832.
[846 Sag-Register] 
Liv geding. 323. 339 f. 343. 345. 358. 367. 377 f. 394. 786.
Lov, Norges. 243. 271. 276 ff. 302. 628 f. 637. 647. 649. 720. 723. 729 ff. 755 f. 759. 766. 784. 786 f. 799. 834.
Lov, St. Olafs. 265. 278. 280. 293. 626.
Lægbrödre. 56.
Læsemester. 799 f.
Löfter. 570. 572 f. 575. 607 f. 632 f. 637 f. 834 f.
Lön. 799 f.
Lösagtighed. 181 f. 754.
Lösöre, Indbo. 134. 235. 247 f. 253.
Lövhug. 195 f.
Mageskifte. 6. 8 f. 39 ff. 81. 93. 102 f. 110. 114 f. 126. 128. 138 f. 144 f. 156. 160. 162. 183. 208 f. 212. 214. 244 f. 769. 809 f. 830.
Makrelfiske. 53. 65.
Marsk. 380. 603 f. 662 f. 762.
Medgift. 25 f. 181 f.
Messe. 77. 663 f. 812 f.
Messebog. 508.
Messeserk. 247.
Michelstold. 766.
Missale Nidrosiense. 704 f. 777. 811 ff. 830.
Morgengave, se Livgeding.
Munke. 1 ff. 8. 18. 20 ff. 24-31. 41-43. 50-53. 55-58. 60 f. 65. 69 f. 73. 88. 93. 102 ff. 108. 113. 115. 117 f. 121. 124. 126 ff. 130. 132 ff. 141 ff. 216. 421.
Mynt. 6 f. 9. 11. 13-17. 19 f. 22 ff. 27-33. 35-40. 42-45. 48 ff. 53-60. 62-67. 71. 75 f. 79. 83 f. 88. 112. 130. 136 f. 163. 175 f. 182. 196. 202. 204 f. 215. 222. 247 ff. 252 f. 259 f. 299. 324 f. 329-32. 368. 370. 400. 405 f. 413. 421. 426. 429 f. 434. 441 f. 445 ff. 449 f. 457 f. 460-63. 472. 480 f. 483. 488. 491 f. 502 f. 509 f. 513 f. 516 f. 519. 531 f. 547. 553. 555. 570. 573. 576. 627. 629. 631. 644 f. 651-54. 670. 677. 683. 686 f. 692 f. 703. 705 f. 737. 739. 748. 761. 765. 769 f. 786 f. 789. 799-802. 805-8. 828. 840.
Mynting. 602 f.
Myntmester. 630. 638. 728.
Myntverdi. 16 f. 19. 22. 24. 28. 38. 163. 652.
Mægling. 495 f. 498. 500 f. 540. 542 ff. 545 ff.
Möder. 241 f. 284. 308. 310 f. 315 f. 321-25. 335-72. 384 f. 387-97. 495-505.
Mölle. 155.
Mönsterskriver. 400.
Nedkomst. 426 f.
Notarialbekræftelser. 149 f.
Notarius, Kongens. 19.
Notarius, pavelig og keiserlig. 149 f. 319.
Notarius publicus. 100 f.
Næver. 233.
Nöst. 217.
Nösttomt. 105.
Oblater. 790 f.
Obligationer. 462 f. 486. 488.
Odel. 5. 7 f. 14 f. 19. 23 f. 27 f. 167. 174. 194 ff. 214. 221. 275. 724 f. 729. 744 f. 756. 759 f. 785 ff. 789. 839.
Odelslösen. 246. 840.
Offer. 75. 815.
Officialer. 55. 192.
St. Olafstold. 739. 766.
Ombudsmænd. 29 ff. 48. 50. 65 f. 68. 106. 121. 177. 179. 182. 195. 236. 244. 749.
Ombudsmænd, Erkebiskoppens. 539 f.
Ombudsmænd, Kirkers. 82 f. 212. 250.
Ombudsmænd, Klostres. 15 f. 47. 50. 61. 74. 102. 138. [847 Sag-Register]  196.
Ombudsmænd, Kongens. 82 f. 177. 185 f. 746.
Ophold i Kloster. 21. (jfr. Provent.)
Oprydning af Ödejord. 69 f.
Oprör. 261 ff.
Opsigelse af Aftale. 317 ff.
Opsigelse af Huldskab og Troskab. 637.
Optagelse i geistlige Ordners Broderskab. 124. 209. 216.
Optagelse i Kloster som Nonne. 148.
Orskurd, Lagmands. 47 f. 50 f. 61. 90 f. 98. 168. 176. 180. 237. 241. 743. 827 f.
Oterjagt. 12.
Overenskomst. 31. 74 f. 114 f. 169 f. 640. 740. 799 f. (jfr. Kontrakt.)
Overgave. 167. 252.
Oversættelse. 311 f.
Paatale. 760 f.
Panser, Rustning. 252. 595. 706.
Pant, Pantsættelse. 15 f. 39. 44 f. 56 ff. 67. 85 f. 238 f. 430. 452 f. 465. 679. 765. 780 f. 785-88.
Pas. 595. 702. (jfr. Leide.)
Patronatsret. 381. 787.
Pavebreve. 1 f. 98-101. 132 ff. 141 ff.
Pavetiende. 56 ff.
Penge, se Mynt.
Pension. 323. 326. 329. 340. 345. 377. 394. 396.
Pest. 350. 391. 813.
Pilgrimsreiser. 153.
Pitentz. 71. 89.
Plyndring. 242. 281 ff. 291. 309. 599. 608.
Post. 256. 323. 490. 525. 529.
Prestebord. 74 f. 208 f. 777. 830 f.
Prestegaarde. 775 ff. 794. 811.
Prior. 8. 147. 209. 662 ff. 672 f.
Priser. 20. 36. 39. 54. 57. 63. 686. (jfr. Verdi.)
Privilegier. 79. 98 f. 119. 147 f. 381. 767 ff.
Proces. 236 f. 268. 722 f. 728-31. 785-88.
Provent. 8 f. 13. 21. 23. 34 f. 50. 55. 58. 60-63. 71. 78. 88 f. 120. 124 f.
Provster. 7. 73. 80. 88. 176. 181. 238 f. 242. 250. 324. 335. 368. 423. 476. 479. 489. 497 f. 500. 509. 656 f. 681 f. 684-89. 692. 728. 732. 740. 744. 777.
Præbende, Thomas af Canterburys. 799 f.
Rádare. 18.
Raadmænd. 92. 96. 104. 106. 113 ff. 125. 127. 129. 131. 135-39. 146. 149. 493. 568. 575. 630. 638. 728. 755 f. 773. 784 f. 788.
Ratifikation af Traktat. 470. 474 f. 478. 481. 484.
Ravbaand. 170.
Reces, se Haandfæstning.
Reformationen, Lutheranere. 326. 329. 348. 398. 545 f.
Register. 508.
Regnskab. 74. 259 f. 502 ff. 509 f. 576. 705 f.
Reiser (Reiseomkostninger). 85 f. 281. 304 ff. 310 ff. 329. 368. 370. 411. 428. 464 ff. 482-85. 488. 516. 533. 557. 567. 574. 578. 584. 592. 683. 687. 692 f. 822.
Rente, se Afgifter.
Renter. 430.
Restitution. 261 ff. 296 ff. 321-24. 335. 338-43. 345 ff. 349. 351-56. 358 f. 362. 365 ff. 372 ff. 377. 384 f. 388-92. 405 ff. 429. 433-36. 438 ff. 455. 502. 519. 530. 548 f. 552 f. 584 f. 590-93. 691.
Retterböder. 755. 757. 767. 786.
Retterthing. 762 f.
Riddere. 109. 122. 126. 128 f. 191. 212. [848 Sag-Register]  242. 274. 276 f. 280. 283. 287. 289 f. 292. 300 ff. 310. 352. 372 f. 380. 382. 387 f. 391 f. 411 f. 415 f. 420. 466. 494-500. 504. 520 f. 540. 545. 567. 575. 581. 586 f. 589 f. 602. 604. 611. 613. 627. 632 f. 637. 639. 641 f. 644. 648. 654 ff. 663-70. 680. 687. 690. 692 f. 695. 704. 718 ff. 721 ff. 725. 728-33. 737. 740. 745. 753. 755-60. 762. 764. 768. 779 f. 785. 788. 795.
Rigsraad, det danske. 241 f. 271. 275. 280. 285 f. 290. 292. 301 f. 310-13. 320. 372 ff. 379. 382. 386 f. 411. 420. 423. 493 ff. 540 f. 557 f. 586 f. 589 ff. 593 f. 611 ff. 615-21. 623. 626. 630. 633-36. 643 f. 646. 651. 655 f. 659. 661-66. 668 ff. 672 f. 680. 682. 685. 690. 698. 701. 762. 766. 769.
Rigsraad, det holstenske. 701.
Rigsraad, det norske. 241 f. 270 f. 275. 290 f. 313. 330 ff. 334. 373. 380-84. 411. 493 f. 521. 540. 557 f. 592 f. 606 f. 611 f. 615. 623. 629. 640. 646 f. 649. 653. 661-69. 672 ff. 676 f. 680 f. 684-90. 692. 698-701. 703. 726. 766.
Rigsraad, det svenske. 313.
Rigsraadsdom. 663.
Ringning. 75. 782 f.
Rytteri. 587. 604.
Saaning i Uskifte. 82 f.
Saar. 310 f.
Sagefald. 570. 573. 580. 678. 747 f. 765.
Sagöre. 218 f.
Sakristan. 802.
Salg. 5-9. 11. 14-20. 22-25. 27-30. 32-38. 40. 42-45. 48 ff. 53. 59 f. 62-67. 72 f. 75 f. 85. 91. 95. 109. 112. 122. 127. 131 f. 135 f. 139 f. 166 f. 169-72. 175. 178 f. 183-91. 194 f. 205-8. 210 f. 213. 115. 218-21. 233 ff. 237-40. 243 f. 246. 251. 253 ff. 653 f. 735 ff. 748-53. 764. 770. 778 f. 800 f. 808. 811. 833.
Salg, ulovligt. 25-28.
Saltkoging. 42.
Secretairer, kongelige. 450 f. 516. 541 f. 568. 570 f. 588.
Segl (Sigiller). 186. 255. 269. 275 ff. 281. 287 f. 290. 293. 301. 309. 314. 320. 368 f. 378. 384. 387. 397 f. 403. 411. 416. 418. 433. 445 ff. 452. 454 f. 460 f. 464. 466. 474. 477. 482. 491 f. 493 f. 496 f. 504. 506. 509. 516. 521. 523 f. 526-36. 541. 545. 549. 551. 557. 559. 564. 566. 570. 572. 579. 583 f. 586. 589. 591. 595 f. 598 f. 605. 639. 641. 653. 656. 661 ff. 673. 680 f. 684. 686. 688 f. 722. 729. 740 f. 744. 755 ff. 760. 784. 806.
Sendebud, se Gesandter.
Seter. 179.
Sjælegaver (Sjælehjælp). 3. 5. 21. 52 f. 70 f. 74-78. 84. 88 f. 103 f. 107 f. 116. 123 f. 138 f. 145 f. 153. 192 f. 786.
Sjælemesser. 75. 77. 104. 116. 123 ff.
Skatter. 688 f. 769. (jfr. Landehjælp.)
Ski. 686 f.
Skibe, Skibsfart. 268. 291 f. 327. 366. 412 f. 422 f. 513 ff. 521 f. 539 f. 553. 556. 563 ff. 570. 573. 599. 610. 613. 643 f. 653 ff. 703. 714.
Skibsartikler. 710 f.
Skifte. 25. 238. 241. 722. 730. 755. 757-60. 771. 785. 788 f. 827. 835 f.
Skindvarer. 509 f. 576. 697. 720 f.
Skippere. 586. 609 f. 712. 769 f.
Skjöde. 7 f.
Skjödningsöre. 833.
Skolemestre. 818.
Skoler. 813 ff. 818. 837 f.
Skove, Skovhugst. 41 f. 69 f. 89. 107. 231. 233. 765.
[849 Sag-Register] 
Skriftefædre. 98 f.
Skyds, Skydsheste. 624. 797.
Skytningsstue. 131. 140.
Slotsfoged. 715 f.
Slotslov. 285. 291. 404. 494 f. 567-75. 578. 582. 667. 699 f. 704. 715 ff.
Slotte. 579 ff. 715 ff.
Smör. 786 f.
Sold. 703.
Soldater. 256. 266 f. 269. 365. 402. 425. 433. 438-44. 455. 475-78. 480 ff. 486-91. 506. 570 f. 577. 593. 599 f. 602. 609 ff. 622 f. 703.
Sorenskriver. 72. 509.
Spedalske. 815.
Spæk. 200. 510. 516. 550 f. 563. 577. 583. 671 f.
Stabur. 739.
Stadfæstelsesbreve. 1 f. 25 f. 54 f. 79. 87 f. 114 f. 117. 138 f. 144-47. 672 f. 837 ff.
Stadfæstelse af Kjöb. 465.
Stadfæstelse paa Bispedömme. 312 f.
Statholder. 382.
Steglelag. 252.
Stevning. 46 f. 50 f. 83 f. 110. 175. 381. 494. 512 f. 722. 779 f. 785. 801 f.
Straffe. 710 f.
Stænder, de danske. 373. 375 f. 389. 392 ff. 396.
Stövler. 446. 510.
Superintendenter. 773. 781 ff. 790 ff. 796 f. 800. 802 ff. 806. 812-15. 817. 819 ff. 836 ff.
Syböger. 566.
Sygdom. 422.
Sysselmænd. 129. 250.
Sædegaarde. 768 f.
Sædesvende. 584 f.
Sæljagt, Sælleie. 12. 89 f. 160.
Sökampe. 327.
Sölv, Sölvtöi. 44. 66 f. 78. 112. 235. 247 f. 449 f. 510. 516 f. 627. 639. 708. 737. 766 f. 777.
Sörövere. 584 ff.
Tagsten. 679.
Takskrivelse. 402. 446. 500 f. 539 f. 550 f. 583. 609 f. 781.
Teglverk. 517.
Teinelag. 116 f. 121. 252.
Testamente. 52. 76 ff. 104. 107 f. 114. 130 f. 134. 192 f. 247 f. 825.
Thegn og Fredkjöb. 180 f. 218 f. 249 f. 743 f.
Thing. 69. 73. 175. 280. 521. 633.
Thingstue. 169. 178.
Tiender. 382. 646 f. 734. 747 f. 773. 813 ff. 818.
Tilbagebetaling af Jordegods. 27.
Tilbagekaldelse af Smædeskrifter. 296 f.
Tilgivelse. 600 f. 641 f. 645. 647. 652. 725 f.
Tjeneste, Tjenestelön. 398. 458. 549. 705 f. 708.
Toldfrihed. 720 f.
Transscripter, se Vidisser.
Troskabsed. 276-80. 557-60. 634. 639. 650 ff. (jfr. Hylding).
Trykning. 349. 399. 414. 447.
Turnering. 310 f.
Tvebakker. 671 f.
Udgifter. 705 f.
Uld. 45.
Underfoged. 218 f.
Underhandlinger, Forhandlinger. 295-98. 304-7. 310 f. 321-27. 335-67. 388-96. 423. 431-35. 441-44. 468 f. 474. 477. 482 ff. 486 ff. 502 ff. 524-30. 639 f.
Undskyldningsskrivelse. 320. 725 f.
Undsætning. 379.
[850 Sag-Register] 
Vaaben. 457 f. 595. 602. 705 f.
Vaabenstilstand. 275. 286.
Valg, Geistliges. 381. 815.
Vegt. 766 f.
Veiret. 211 f.
Vidisser. 30. 59. 72. 92. 96. 98. 100. 137. 583 f. 609. 806. 835.
Vidnesbyrd, Vidner. 34. 46 f. 82 f. 97. 105 f. 118. 121. 125. 136. 145. 172 ff. 177-81. 185 f. 189. 191. 195. 213 ff. 237. 240. 246. 254 f. 633 f. 724 f. 735. 746. 750. 752. 774 ff. 799. 819 f.
Vikarier. 73. 780 f. 785 ff.
Vin. 671. 790 f.
Visitats. 508. 592. 597. 820 f.
Visöre. 92 f.
Vrag. 586.
Væbnere. 217. 242. 380. 715 f. 727 f. 731 f. 752 f. 755-60. 784 f. 788. 834.
Værdi, Vurdering. 29 f. 117 f. 134. 170. 215. 227. 576.
Ægteskab. 754.
Ægvær. 12.
Ödegaarde. 69 f. 160. 162. 222 f. 226. 231. 253 f. 750. 809. 811. 836.
Öl. 21. 46 f. 56. 71. 89. 322. 671 f. 677. 738. 769 f.
[851 Navne-Register] 
NAVNEREGISTER (Ved Kr. Bassøe.)
Aa, Gaard i Meldalen. 775.
Aabygge Skibrede i Borgesyssel. 181.
Aafjord i Söndfjord. 153. 156-61. 164 f. 223. 231.
Aafjorden, Gaard i Peters Kirkesogn i Bergen. 102 f. 113. 127. 131 f. 139 f. 156.
Aafjorden Kirke i Fosen. 704.
Aake (Ove) Bilde, se B.
Aake, Kantsler. 19.
Aake (Ove) Lunge, se L.
Aake Mortenssön (Scanus), Kannik i Nidaros. 817.
Aakre, Gaard i Varaldsöy. 198. (Jfr. Aker).
Aal i Fagabergs Sogn. 109. 179. 246. 735 f.
Aalangli (Aalandslid) i Lardal. 801.
Aamlid i Raabyggelaget. 186 f. 252.
Aamot. 215.
Aamotsdal i Thelemarken. 218.
Aarbakke i Söndhordland. 22 f. 152. 198. 228.
Aardal. 154 f. 165.
Aardal i Sogn. 36. 157 f. 232. 745. 833.
Aarhus. 389. 464. 511. 587. 662-66. 669.
Aarlands Sogn i Söndhordland. 111. 118. 128. 145 f. 162.
Aartun i Hjordal i Odde Sogn. 74 f.
Aas, Gaard i Aafjord. 153. 165. 232.
Aas, Gaard i Beitstaden. 830.
Aas Sogn p. Follo. 188 f.
Aasa Eilifsdatter. 6.
Aasa Olafsdatter. 251 f.
Aasa Throndsdatter. 207.
Aasanes, Gaard. 202.
Aasene i Nordhordland. 153. 155 f. 158. 160. 199. 223 f. 227.
Aasgaard, Gaard. 46 f.
Aasheim, Gaard i Skodinvik Sogn i Söndhordland. 68.
Aasmund p. Elstad. 811.
Aasmund Ingemarssön, Kannik i Nidaros. 742. 762.
Aasmund Paalssön. 119. 121. 134.
Aasmund Thorgeirssön, Kannik i Oslo. 218.
Aasnes, Gaard i Dalsfjord. 231.
Aasnes Sogn i Solör. 187 f.
Aasta, Olaf Eriksgaards Hustru. 735.
Aasta, Tholf Salmundssöns Hustru. 214.
Aasulf Hallvardssön. 72.
Abbedsgaarden p. Stranden i Bergen. 122.
Abotanes, Gaard p. Refnastrand. 198.
Abel Duson. 172.
Adolf af Burgund, Herre af Bevern og Veere. 257. 401. 462 ff. 519. 526 ff. 532 ff. 721.
Adrian Falkener, Borgermester i Throndhjem. 762. 806 f.
[852 Navne-Register] 
Adstad (?), Gaard. 156.
Afleinar, Gaard i Nordfjord. 152. 203. 230.
Aga, Gaard i Ullensvang. 68. 72.
Agathe Andersdatter. 751.
Agder. 73. 152. 173. 193. 196. 292. 731. 827.
Agdesiden. 586 f.
Ageröen i Höivaags Sogn p. Agder. 731 f.
Agmund, se Ogmund.
Agnes. 3.
Agvaldsnes. 16.
Ahlefeldt, se Ale-.
Aken, van, Munk. 102.
Aker i Hardanger. 152.
Aker i Ullensvang. 69.
Aker i Varaldsöy. 49 f. 152. 228.
Akershus. 241 ff. 276 ff. 280. 283. 285 ff. 290-95. 309 f. 333. 403 f. 521 f. 536 f. 544 f. 584. 586. 588 f. 592. 595. 599 f. 609 ff. 633. 676. 678. 731 f. 755 f. 766 f. 769 f. 780. 784 f. 788.
Akersthing. 280.
Akranes (Aakranes), Gaard p. Lister. 153. 196.
Akre Skibrede i Söndhordland. 120.
Akrefjord i Söndhordland. 123 f.
Albrekt af Brandenburg, Höimester. 255 ff. 299 f. 305. 317 ff. 369. 371. 432 f. 495 f. 498. 500-5. 518. 538 f. 542 f. 545-49.
Albrekt Fendler. 573.
Albrekt v. Geisker. 574. 578.
Albrekt, Hertug af Mecklenburg. 306 ff. 314-17. 372. 374. 378. 384 f. 387 f. 395-98. 429 ff. 436 f. 595. 681. 683 f. 691.
Albrekt van Skagen. 713.
Alckmar. 564 f.
Alda (Olden) Skibrede i Nordfjord. 189. 230.
Aldafjord i Nordfjord. 222.
Alefeld, Gotskalk, Biskop af Slesvig. 389.
Alf Baadsmand. 710.
Alf, Biskop af Grönland. 80.
Alf p. Hafra. 25.
Alf Knutssön af tre Roser, se K.
Alf i Krok. 17.
Alf Roarssön. 166.
Alf Thorbjörnssön. 218 f.
Alf Thorgardssön, Biskop i Stavanger. 208 f.
Alf Torryssön (Thorgilssön). 745.
Alfnes, Gaard. 153.
Allart Boelzon, Rentemester i Amsterdam. 513. 515.
Allehelgens Kapel i Bergen. 332.
Allehelgens Kirke i Wittenberg. 410 f.
Alm. 178.
Almdal, Gaard p. Lister. 39 f. 152. 196.
Alstad i Rollag. 254.
Alstadhaug. 742.
Altbrandenburg. 388. 391.
Altenburg. 418 f. 447.
Alvidarseter, Gaard p. Aasene. 224.
Alvidra, Gaard i Lygrisfjord. 152. 202. 223. 226.
Alvidra Sogn i Nordhordland. 202. 223. 226.
Alvisaker, Gaard i Kinserviks Sogn. 75 f.
Ambrosius Hochstetter, se H.
Ambrosius, Olaf Engelbrektssöns Tjener. 691. 708.
Amdal, Gaard p. Lister. 73. 152. 196.
Amle i Sogn. 834.
Ammesfordt i Holland. 490.
Ammesfordt, Peter v. 712.
Ammesfordt, Pylle v. 456. 472.
Amphion, se Arnfinn.
Amsterdam. 268. 327. 489. 513-17. 522. 553. 556. 564-67. 579 f. 643 f. 691.
Amund Aaleifssön. 22 f.
Amund Amundssön. 54.
Amund Arnbjörnssön. 74 f.
Amund Arnfinnssön. 74.
Amund Assarssön. 168.
Amund Baardssön. 743.
Amund Bolt, se B.
Amund Bjarssön. 175.
Amund i Dronningsgaarden. 35.
Amund p. Dusgaard. 735.
Amund Dyressön. 211 f.
Amund Eilifssön. 749.
Amund Er [853 Navne-Register]  lingssön. 183 f.
Amund i Fatten. 7.
Amund Hallvardssön. 213.
Amund Henningssön, Raadmand i Throndhjem. 773.
Amund Ivarssön. 86 f.
Amund Klemetssön. 771.
Amund Kortssön. 778 f.
Amund Krökedans. 14.
Amund, Munkelivs Ombudsmand. 196.
Amund Olafssön. 746.
Amund Sanderssön. 811.
Amund Sigurdssön, Lagmand i Skiden. 236.
Amund Thofessön. 254 f.
Amund Thorevildssön. 238.
Amund Thorkelssön. 53 f.
Amund Thorleifssön Koggenagle. 158.
Andanes, Gaard i Gloppen. 28.
Andenes. 742. 814.
St. Andreas Kirke i Nes (Bjugn). 704.
Andres, Andreas, Anders. 247.
Andres Amundssön. 242.
Andres Aslakssön, Kannik i Nidaros. 742.
Andres Bassessön. 186.
Andres Benkestok, Hr. 773.
Andres Bilde, se B.
Andres Bjernessön. 171.
Andres Björnssön. 752 f.
Andres p. Bremsnes. 696.
Andres Burmand, Raadmand i Tunsberg. 728.
Andres Christenssön Arrebo, Superintendent. 817.
Andres Erasmi, Kannik i Nidaros. 817.
Andres Erlingssön. 800 f.
Andres Finnkelssön. 743 f.
Andres Gamber. 22.
Andres Glob, se G.
Andres Gunnarssön. 96.
Andres Hanssön i Elfsborg. 602.
Andres Hanssön, Væbner. 757-60.
Andres Hög. 769 f.
Andres Ibssön. 765.
Andres Isakssön. 189.
Andres Jenssön, Hospitalsforstander i Throndhjem. 773.
Andres Jonssön. 708. 752 f.
Andres Jonssön (Johannis), Prest i Kinservik. 69.
Andres van Lübeck. 603.
Andres p. Lune. 238.
Andres Mus, Biskop, se M.
Andres Mus, Provst ved Mariakirken i Oslo (?) 176.
Andres Nilssön, Bager. 709.
Andres Nilssön i Kroken. 834.
Andres Nilssön, Prest i Hjertdal. 238 f.
Andres Olafssön. 709.
Andres Olssön p. Halrim. 748.
Andres Rádare. 18.
Andres Raudr. 7. 9.
Andres i Ringen. 276 f.
Andres Sjællandsfar. 744 f.
Andres Svenske. 707.
Andres Svenske, Foged i Orkedal. 775 f.
Andres Svenssön, Prest til Ytteröen. 812 f.
Andres Sæbjörnssön. 65.
Andres Thorkelssön. 706.
Andres Thorlefssön. 289.
Andvord, Gaard i Lom i Gudbrandsdalen. 192.
Angermunde. 450.
Angr (eller Graven) i Hardanger.161.
Anna Albrektsdatter. 241.
Anna, Hertuginde af Mecklenburg. 428.
Anna Olufsdatter. 736 f.
Anna Rud, se R.
St. Anna Kapel i Mariakirken i Oslo. 247.
Anrodt, Jakob. 450. 457.
Ansbach. 495 f. 500. 542 f. (?)
Anton, Hertug af Lothringen. 471.
Antonius Bryske. 763. 801 f.
Antonius v. Metz, se M.
Antonius v. Schönberg. 432 f. 549.
Antwerpen. 259 f. 400. 421-23. 425 f. 449 f. 463. 468. 483 f. 489. 531. 556.
Antvorskov. 662 f.
Anund Gunnulfssön. 214.
Anund Peterssön. 213.
Anund p. Remme. 835 f.
Anund Simonssön. 237.
Anund Sneressön. 170 f.
Anund Steinarssön. 809 f.
Anund Sælissön. 180.
Apallaseter, Gaard i Söndfjord. 152. 165.
Apalle. 165.
Apel, Dr. 415.
Apostelkirken i Bergen. 7. 14. 24. 28. 39. 80. 82 f.
Archot, Marquisen af. 481.
Arenborch, Robert v. 481.
Arenfeldt, Nils. 662.
Arent Pauk. 205.
Arent Rotvold. 709.
Arnbjörn Guldsmed. 63.
Arnbjörn Ogmundssön. 72.
Arnbjörn Sigurdssön. 183.
Arnbjörn Svarte. 60.
Arnbjörn Tholfssön. 170.
Arnbjörn Vemundssön. 92.
Arnbjörnerud, Gaard i Kraakstad Sogn p. Follo. 210.
Arne. 85. 179 (?).
Arne, Abbed i Lyse Klo [854 Navne-Register]  ster. 49. 53 f.
Arne p. Aga. 72.
Arne Amundssön. 254 f.
Arne Andressön. 107.
Arne Aulvirssön. 68.
Arne Baadsmand. 632.
Arne p. Berg. 735.
Arne Brattir. 15.
Arne Engelbrektssön. 751.
Arne Galvita. 15.
Arne i Grasgaarden. 15.
Arne Grjotmestare. 8 f.
Arne Gudmundssön. 212.
Arne Gunnarssön. 708.
Arne Jonssön. 221.
Arne Kaaressön. 812.
Arne Kolbeinssön, Officialis ved Christkirken i Bergen. 55.
Arne Kollir. 27.
Arne Magnussön. 196.
Arne Munk. 20. 38.
Arne Oddssön. 168.
Arne Olssön. 832.
Arne Paalssön. 168.
Arne Rolandssön. 195.
Arne Sigurdssön. 184.
Arne Thorlakssön, Biskop af Skaalholt. 4.
Arne Ödenssön. 775.
Arne Skibrede p. Nordhordland. 95 f.
Arnefjord. 45. 62. 115. 139. 144. 154. 156 f. 161 f. 164 f. 233.
Arnegaard i Bergen. 104. 114.
Arnem (Arnheim) i Geldern. 472.
Arnestad, Gaard i Flesberg. 746.
Arnfinn, Abbed i Utsteins Kloster. 16.
Arnfinn Amundssön. 113.
Arnfinn Andressön, Kannik i Nidaros. 803. 816. 829.
Arnfinn p. Bartnes. 831.
Arnfinn Bratssön. 81.
Arnfinn Guldsmed. 139.
Arnfinn (Amphion) Olafssön Soepius, Kannik i Nidaros. 817.
Arnold Svenssön. 705 f.
Arnstein Jonssön, Prest p. Ringsaker. 735.
Arnstein Olafssön. 252.
Arnstein Raudr. 15.
Arnulf Gunnarssön. 182.
Arnulf Gunnarssön, Lagmand i Bergen. 92. 94. 96. 98. 106.
Arnulf, Sira. 208 f.
Arnvid Laurentssön. 747.
Arnvid Sighvatssön, Lensmand i Hardanger. 85.
Arvid, Hr. 225.
Arvid Andressön. 174.
Arvid Elefssön. 827.
Arvid Ingelssön, Raadmand i Bergen. 104. 137 f. 146. 149.
Arvid Lauritssön, Leieprest i Onsö. 175.
Arvid (Erved) Ulfstand. 662.
Arvik, Gaard. 789.
Asar, Gaard p. Aasene. 227.
Asbjörn Arnulfssön. 175.
Asbjörn (Esbjörn) Eskelssön. 186.
Asbjörn Gyrdssön. 16 f.
Asbjörn (Esbjörn) Mogenssön. 752.
Asbjörn (Esbjörn) Thoressön. 180.
Asdal, Gaard i Skeids Sogn i Bamle. 183
Asen (Audsen) p. Ytteröen. 812.
Asgaut Jakobssön. 840.
Asgeir Aslakssön. 235 f.
Asgeir Rollefssön. 235 f.
Asgerd Olafsdatter. 209.
Ask. 671.
Aske, Gaard p. Brunlagnes. 724.
Askel Aslakssön. 749.
Askel Gunnarssön. 583.
Askel (Eskil), Prest. 38.
Askel (Eskil), Prior i Antvorskov. 662 f.
Asketingsgaarden i Bergen. 760 f.
Askevold Prestegjeld i Söndfjord. 5. 232.
Askim i Borgesyssel. 234 f.
Asklands Kirkesogn (Gevedal) i Raabyggelaget. 187.
Askrod i Söndfjord. 20. 150. 154. 159. 161. 230.
Aslak. 708.
Aslak Amundssön. 140.
Aslak Aslakssön. 835.
Aslak Baardssön. 140. 145 f. 743.
Aslak Björnssön. 132.
Aslak Bolt, Biskop, se B.
Aslak Engelbrektssön. 696.
Aslak Gudthormssön. 214.
Aslak Haakonssön. 244 f.
Aslak Hallvardssön. 207 f.
Aslak, Hr. 11.
Aslak, Munk i Munkelivs Kloster. 73.
Aslak Odenssön. 252.
Aslak Ordrekssön. 205.
Aslak Ragvaldssön, Hr. 31.
Aslak Sigurdssön. 75.
Aslak (Askakar) Ulfssön, Raadmand i Bergen. 149.
Aslaug (Atlaug) Germundsdatter. 234.
Aslaug p. Sexin. 69.
Asle Erlingssön. 249 f.
Asle-Heneim, Gaard i Thrandeby Sogn i Lider. 166.
[855 Navne-Register] 
Asmalöen (Hvalöerne). 190.
Aspe. 240.
Aspeland (Espiland), Gaard i Fane Sogn. 154. 199.
Aspeseter, Gaard. 16 f. 152. 204. 232.
Assisi. 98 f. 101.
Aste. 38.
Astrid, Anund Peterssöns Hustru. 213.
Astrid Arnesdatter. 178.
Astrid (Estrid) Hallstensdatter. 800 f.
Astrid Sigvaldsdatter. 34.
Astrid Undsdatter. 167.
Atesheiti (Edisheim), Gaard. 224.
Atlaug, se Aslaug.
Atrods Sogn p. Tinn. 172.
Aude Olafssön, Hr. 34.
Audfinn, Biskop i Bergen. 41.
Audnorland (Audnuland), Gaard i Langedal. 152. 199. 227.
Audnuland, Gaard i Steindarfjord. 48. 152.
Audun Audunssön. 254.
Audun Gudthormssön. 36.
Audun Hugleikssön (Hestakorn). 5.
Audun Jonssön. 186.
Audun p. Nördstabö. 14.
Audun Ormssön. 210.
Audun Steinarssön. 770.
Augustinerordenen. 132 ff. 141 ff. 147.
Augustinus Jonssön (Wardalensis), Kannik i Nidaros. 817.
Auke Erlendssön. 59.
Aulen, Gaard ved Tunsberg. 784 f. 788.
Aulven, Gaard p. Velong i Ringsaker. 169. 178.
Auma (Omö ?) i Ryfylke. 2.
Aumstad Sogn p. Lister. 71.
Aungulthveit, Gaard p. Sotr (Sartor). 152. 199. 229.
Aure. 742.
Auridadal, Gaard p. Lister. 7. 152.
Auridadal i Straumahvarv. 152. 196. 200. 226.
Auspuseter, Gaard i Sogn. 153.
Austad, Gaard p. Lister. 835.
Austad Sogn. 809 f. 827 f. 835 f.
Austby, Gaard i Thjölling Sogn. 173 f.
Austhus, Gaard i Ryfylke. 153.
Austreim, Gaard i Austreims Sogn i Sogn. 102. 117 f. 152. 203. 232.
Austreim Sogn i Sogn. 102. 118. 159.
Austreim Sogn i Nordfjord. 28 f.
Austrud, Gaard i Ryfylke. 197.
Avalaker, Gaard. 97.
Avald (Agvald) Olafssön. 251.
Axar, Gaard i Söndfjord. 152. 202. 232.
Axel Brade, se B.
Axel Gynthersberg. 836 f.
Axel Ugerup. 662.
Azzor Niklissön. 204.
Azzor (Atther dvs Ottar ?) p. Ulfven. 735.
Baahus. 264. 266. 286. 294. 302 ff. 564-67. 580. 593. 596-99. 603. 605. 613. 644. 679. 690. 752 f.
Baahuslen. 276 f. 279. 288. 292. 538. 579. 581. 586 f. 676. 752.
Baard, Abbed i Jonskloster. 13. 18. 23. 48. 50.
Baard Amundssön. 127. 195 f. 743.
Baard Aslakssön. 743.
Baard Birgerssön. 14.
Baard p. Hauge. 40.
Baard p. Heitne. 28.
Baard Helgessön. 86.
Baard p. Hyllenes. 240.
Baard Ivarssön. 67.
Baard Jonssön. 62.
Baard Kaaressön. 23.
Baard Kantsler. 11 f.
Baard Kolbeinssön. 117.
Baard Lage. 16.
Baard p. Modaberg. 35.
Baard Peterssön, Gulathingslagmand. 50 f. 55. 59.
Baard Sjurdssön. 744.
Baard Slatusvein. 34 f.
Baard Svenssön. 753.
Baasheim i Sigdal. 171.
Baat, Knut Knutssön, Ridder. 242.
Bagge, Erik. 697. 707.
Bagge, Eystein. 204.
Bagge, Hans, Lagmand p. Stegen. 609. 696. 736 f. 789.
Bagge, Lasse. 632.
Bagge, Magdalene. 672.
Bagge, Per. 709.
Baiern. 305.
Bakaaen i Solör. 187 f.
Baker, John, Ridder. 326-29. 338. 349. 363. 368. 372 f. 388. 391 f.
[856 Navne-Register] 
Bakke, Gaard i Hofvinbygden. 237 f.
Bakke, Gaard i Jondals Sogn. 41 f. 153. 197. 228.
Bakke, Gaard p. Sletta i Nordhordland. 153.
Bakke Lagthing. 175.
Bakkebrud. 509.
Bakken, Gaard. 107.
Balheim, Gaard. 37.
Balheim (Baldesheim) p. Refnastrand. 153. 198. 228.
Balke Sogn p. Thoten. 207.
Ballestad i Gerpen Sogn. 237.
Baltasar Johannis. 238.
Baltasar, Junker af Esens. 555.
Baltasar (Baltzer) Lund. 152.
Bamberg. 415.
Bamle. 183. 218.
Bang, J. J. 216.
Bangsrudbæk. 840.
Banner, Erik. 594. 662. 762.
Banninck, Cornelius, Rentemester i Amsterdam. 513. 515.
Barbara Johansdatter Kruckow. 761.
Barcelona. 491.
Bardiskard i Thelemarken. 801.
Bares, Villiam de. 471.
Barfodmunke i Hamburg. 337.
Barkestad (Barstad) p. Ytteröen. 812.
Barmen i Selje Sogn. 222.
Bartnes i Beitstaden. 831.
Barton, Robert. 412 f. 457 f.
Baruaas. 368.
Barwert Barner. 506.
Basse Eirikssön. 65.
Bastaasskoven. 86. 88 f. 151. 161. 164.
Bastian Krantschart. 256.
Bastian Sturtz. 317 f.
Bauthus, Gaard p. Voss. 225.
Beate. 566.
Beate Bilde. 567.
Beck, Joachim. 722.
Begga Baardsdatter. 86.
Beinanes, Gaard i Nordfjord. 153. 203. 230.
Beinerud, Gaard p. Birid. 219.
Beitstaden. 697. 830. 832.
Belteberg i Skaane. 762 f.
Benedikt p. Ekjelsö. 696.
Benedikt (Bendix) Olafssön, Lagmand p. Agder. 173.
Benedikt Pauli, Licentiat. 311 f.
Benedikt Romfaressön. 55 f. 58. 60 f.
Benedikt v. d. Wisch, se W. (Jfr. Benkt).
Benediktinerordenen. 1. 119. 132 ff. 136 f. 141 ff.
Benkestok, Hr. Anders. 773.
Benkestok, Thrond. 696. 719. 737. 755-60.
Benkt (Bent) Bilde, se B.
Benkt Haard, Lagmand p. Oplandene. 784 f.
Benkt Klaussön. 247.
Benkt Nilssön, Kannik i Oslo. 247 f.
Benkt (Bent) Svenske. 707. (Jfr. Benedikt).
Berete, se Birgitte.
Berg, Chorsbroder i Bergen. 34.
Berg, Gaard i Aafjord. 153. 156. 231.
Berg i Meldal. 508.
Berg p. Neset p. Hedemarken. 184.
Berg (Bjergar) i Oster. 153. 200.
Berg p. Ringsaker. 735.
Berg p. Söndmöre. 789.
Berg Thingsted p. Lister. 809. 836.
Bergamo. 471.
Berge p. Brunlagnes. 724.
Berge i Thelemarken. 801.
Bergen, Hans v. 486.
Bergen, Johan, Herre af. 420 ff. 455. 462 ff. 475. 478. 507 f. 519. 533 ff.
Bergens Abbeder. 1. 5-11. 13-25. 30-45. 48-61. 63-71. 73. 80. 90 f. 93. 100-8. 123-32. 136-41. 143 ff.
Bergens Abbedsgaard. 122.
Bergens Almenninger. 136.
Bergens Biskopsgaard. 41. 110.
Bergens Bispedömme. 5 f. 41. 80. 93. 100 f. 109 ff. 122. 126 f. 132 f. 141 f. 149. 272 f. 320. 332. 382. 540. 606 f. 609. 615 f. 641. 653. 655. 694.
Bergens Borgermestre. 757-60. 798.
Bergens Brygge. 113. 156. 332. 384. 576.
Bergens By. 3-13. 15-28. 31-52. 54-65. 70 f. 73. 76 f. 79 ff. 83-96. 98. 101-7. 110 [857 Navne-Register]  15. 120-31. 135 ff. 145 f. 148. 189. 224. 241. 333. 383 f. 479. 512-15. 521 f. 539 ff. 567. 570. 577. 582. 606 f. 627. 629. 631. 639. 655 f. 664 ff. 669-72. 682. 698. 703 f. 718. 730 f. 737. 754. 757-61. 778. 828 f.
Bergens Degne. 149. 330. 332. 493. 511.
Bergens Domkirke. 93. 96. 98 ff. 114 f. 125. 828.
Bergens Erkebispegaard. 126.
Bergens Fogeder. 94 f.
Bergens Gaarde. 6 f. 13. 15. 31. 35. 37 f. 48. 50. 59. 63. 83 f. 91 f. 94 f. 102-6. 112-15. 121 f. 125. 127 ff. 131 f. 139 f. 156. 241. 760 f.
Bergens Kapeller. 832.
Bergens Kapitel. 1. 28-34. 39. 55. 64. 93. 96. 98 ff. 110 f. 125. 127. 332. 828.
Bergens Kirker. 5 ff. 14. 24. 28. 34. 39. 55. 64. 76. 80. 82 f. 100. 125. 148 f. 232. 828.
Bergens Kjöbmænd. 91. 113. 333 f. 384. 417.
Bergens Klostre. 1-37. 39-67. 69 ff. 73 f. 76-90. 93. 96-108. 110-15. 117. 119 ff. 123-34. 136-50. 152 f. 163. 196. 216. 222. 224 f. 227. 567 f. 575. 606. 672.
Bergens Kongsgaard, se Bergenhus.
Bergens Lagmænd. 15. 17. 19. 23. 27. 32 ff. 46 f. 51. 59 ff. 73. 94. 96. 98. 106. 129. 135 f. 241. 493. 568. 671 f. 703 f. 737. 744 f. 757-60. 828.
Bergens Oldermænd. 33 f.
Bergens Provster. 7. 80.
Bergens Raadmænd. 92. 95 f. 104. 106. 113 ff. 125. 127. 129. 131. 135 ff. 146. 149. 493. 568. 571. 575. 703 f. 757-60. 798.
Bergens Raadstue. 241. 757-60.
Bergens Stift. 681. 684. 703 f. 796.
Bergens Strand. 122. 126. 828.
Bergens Stræder. 103. 110. 115.
Bergens Söhuse. 104. 113.
Bergens Tomter. 80. 91. 95. 103. 105 f. 110. 112-15. 121 f. 125-28. 131 f. 135-40. 144. 148. 760 f. 828.
Bergen i Hennegau. 535.
Bergen op Zoom. 483.
Bergenhus. 32 f. 47. 50 f. 330-33. 384. 403 f. 494 ff. 509. 511. 541 f. 544 f. 550 ff. 562 f. 567 f. 570-74. 577 ff. 582 f. 590 f. 606. 609. 615. 639. 641 f. 653 f. 666. 669. 676 ff. 698-704. 712 f. 718 f. 744 f. 757-60.
Berger, Gaard i Eidsberg. 177.
Bergergrip, Skib. 539 f.
Bergljot p. Aga. 68.
Bergljot Baardsdatter. 88 f.
Bergljot, Uthyrms Hustru. 21.
Bergmark, Gaard p. Birid. 219.
Bergmeier. Henrik, Biskop af Ratzeburg. 306 ff. 314. 372. 374. 385. 387.
Bergsjö, Gaard i Höland. 253.
Bergstodul i Aafjord i Söndfjord. 153. 165. 232.
Bergstuen i Thufdal. 179.
Bergsvein Olfssön. 178.
Bergthor Kolbeinssön, Klerk. 18. 20. 23. 25. 38.
Bergulf Gidstenssön. 808.
Bergulf Olafssön. 182. 808.
Bergulf p. Subtistad. 801.
Berhem (Bjarnarheim ?), Gaard i Breidheim. 222.
Berliheim, Gaard. 224.
Berlin. 304 ff. 315. 432 f. 454. 463 f. 467. 503. 549.
Bernhard Gudthormssön. 244.
Bernhard v. Mehlen. 417. (Jfr. Bjarnard).
St. Bernhards Kloster i Brabant. 372 f. 388.
Bernt v. Kofarde. 568. 574 f.
Bernt, Mester. 477. 482.
Bernt Pederssön. 246.
Bero (Björn), Degn. 149.
Bertel Jenssön, Esge Bildes Foged. 718 f.
Bertel Vinberg. 204.
Besenrade, Hans v. 315 f.
Besse Haakonssön. 205.
Besse Hallessön. 185.
Besse i Stopper. 64.
Besteland, Gaard i Hyllestad. 170.
Bethon (Betune) i Holland. 472.
Bevern, Herren af, se Adolf af Burgund.
[858 Navne-Register] 
Beyer, Dr. Karsten (Christian). 322-26. 335. 368. 500. 548.
Bild, Evert. 805-9. 820 f. 829.
Bilde, Aage, Biskop af Aarhus. 389. 464. 587. 662-66. 669. 698.
Bilde, Hr. Anders. 587. 590. 655 f. 662. 762.
Bilde, Beate. 567.
Bilde, Benkt. 785. 788.
Bilde, Cecilie. 566 f.
Bilde, Hr. Esge. 511 ff. 539-42. 544 f. 550 ff. 557. 559. 562 ff. 567. 569 ff. 573 f. 577 ff. 582 f. 590 f. 606 f. 609. 615 f. 624. 631. 639. 641 f. 653 ff. 666. 669. 671. 698. 700. 702 ff. 713 f. 718 f. 747 f.
Bilde, Hr. Hans. 587. 590. 662 f.
Bilde, Hr. Klaus. 564-67. 579. 581. 593. 596-99. 603. 605. 611 ff. 619. 623-26. 630. 634. 641 f. 644. 662. 670 f. 677 f. 681. 683 ff. 687-95. 699. 752 f. 762. 795.
Bilde, Knut. 662 f. 722.
Bilde, Margrete. 567.
Bilde, Sten. 567.
Bilde, Thorben, Electus til Lund. 464. 565. 662 f.
Bildø. 126.
Birge (Byrge), Baadsmand. 632. 709.
Birge Trolle. 762.
Birgitte. 813.
Birgitte Björnsdatter. 746.
Birgitte p. Eidvang. 735.
Birgitte Hermansdatter. 750.
Birgitte Lybbertsdatter. 754.
Birgitte Steingrim p. Skjalanes´s Hustru. 36.
Birgitte Thoresdatter. 833.
Birgitte Kloster, se Maria Kloster.
St. Birgittes Orden. 130. 147 ff.
Birid. 219.
Birkaker, Gaard. 179 f.
Birkeland, Gaard i Aasene i Nordhordland. 153. 156. 199. 224. 227.
Birkeland, Gaard i Dalsfjord i Söndfjord. 153. 165. 222. 231.
Birkeland Sogn i Nordhordland. 75 f. 159 f. 199. 227.
Bisterfeldt, Hans. 678. 684 f.
Bistrup ved Roskilde. 420.
Bjaanes, Gaard i Thjöllings Sogn. 183.
Bjalkarey, se Bjelkerey.
Bjarger, Gaard i Hammer Sogn. 226.
Bjarger p. Voss. 233.
Bjarliastöl, Gaard. 223.
Bjarnard v. Borken. 103.
Bjarnard Vilrebok. 67. (Jfr. Bernhard).
Bjarndal, Gaard. 227.
Bjarne Amundssön Bolt, se B.
Bjarne Erlingssön p. Giske, Hr. 31 ff. 91.
Bjarne (Bjerne) Gudbrandssön. 190.
Bjarne Kolbeinssön, Biskop af Orknö. 3.
Bjelke, Jens Thillufssön. 807.
Bjelkerey, Gaard ved Gröningasund i Nordhordland. 153. 199. 229.
Bjelland, Gaard i Austad Sogn. 809 f. 827 f.
Bjermelid i Overhalven. 748.
Bjernadal (Bjarnardal), Gaard i Steindarfjord. 153. 165.
Bjernerud, Gaard i Eidsberg. 177 f.
Bjorgheim, Gaard p. Hauldastrand i Ryfylke. 153. 197.
Bjorgvin, Gaard p. Voss. 153.
Bjorluim (Bjorlium ?), Gaard. 224.
Bjorvik, Gaard i Dalsfjord i Söndfjord. 153. 165. 222. 231.
Bjuge, Gaard p. Birid. 219 f.
Bjugn. 704.
Bjunevatn (Bjonevand). 800 f.
Björ-, se Bjor.
Björge, Gaard. 831.
Björge (Bjorg) p. Voss. 201. 225.
Björn. 180. 289.
Björn Bingse. 65.
Björn Eilifssön. 67.
Björn Eiriksssön. 46 ff.
Björn Eyvindssön. 747.
Björn p. Felle. 252.
Björn Gudthormssön. 193.
Björn Gunnerssön, Borgermester i Oslo. 728. 732.
Björn p. Gön (Gönabjörn). 38. 45.
Björn Haavardssön. 194.
Björn Hallandsfar, Raadmand i Oslo. 728.
Björn Hallvardssön. 234 747.
Björn Hosmand (Hofmand ?). 707.
Björn Jonssön. 175. 184. 190.
Björn Jons [859 Navne-Register]  sön p. Mysbryn. 508. 776.
Björn Knutssön. 833.
Björn Matzöen (Matssön). 508.
Björn Pederssön, Raadmand i Oslo. 755 f. 784 f.
Björn Ranessön. 171.
Björn i Rossö. 14.
Björn Stazsin (Baardssön ?). 23.
Björn Thjostolfssön. 186 f.
Björn Thorgeirssön. 194.
Björn Thorgilssön. 243 f.
Björn, Hr. Johan. 465 f. 587. 590. 662.
Björnlid, Gaard i Höilandets Annex. 748.
Björnör. 814.
Blaas, Söffren, Sorenskriver. 509.
Blakstad p. Nordmöre. 696.
Blanck, Christoph, Licentiat. 416. 452 ff.
Blanckwalt, Jost. 259 f.
Blassenberg. 518.
Bleidin, Gaard i Ullensvangs Sogn i Hardanger. 68 f.
Bleken, Gaard i Fagaberg. 119.
Blekinge. 417.
Blik, Michel. 278-81. 283. 290. 292 f. 295. 312 f. 320 f. 330. 332 f. 401. 408 f. 584 f. 599 f.
Blindernar, Blindemire (?), Gaard i Aasene i Nordhordland. 153. 199. 224. 227.
Bloar (Blom), Gaard i Straumahvarv. 153.
Blom, Gaard i Haus. 25. 226.
Blom i Hosanger Sogn. 200.
Blumenthal, Dr. Georg, Biskop til Lebus. 255 f. 315 f. 326. 329. 388.
Bod (Bud) i Romsdalen. 667 f.
Bodensö. 256.
Boding, nordre, Gaard i Nes (Romerike). 254 f.
Bodvar, Munk. 50 ff.
Boel (Bodild) Gaarman, Madame. 829.
Boklergaard i Bergen. 760 f.
Bolstad, Gaard. 789.
Bolt, Hr. Amund. 109. 122. 126.
Bolt, Aslak, Biskop i Bergen. 109 ff. 122. 126 f. 132 f. 141 f.
Bolt, Bjarne Amundssön. 109. 122. 126.
Bolt, Elsebe Harviksdatter. 122 f. 126.
Bomberg. Wolf v. 266-70. 425 f. 434. 439. 456. 472. 475. 478. 486. 489.
Bommel i Holland. 490.
Bonifacius IX, Pave. 98. 100 f.
Bononia (Bologna). 661.
Bonster (Vormster) Sogn i Ryfylke. 67.
Borchart v. Salder. 434. 441 f.
Borg, Gaard p. Hjaltland. 163 f.
Borgarhaug (Borgarhof), Gaard p. Lister. 153. 196.
Borge i Borgesyssel. 181. 636.
Borge i Lofoten. 742.
Borgesyssel. 190. 214. 293 f. 611 ff. 636. 728.
Borgheim, Borgerheim, Gaard i Sogn. 153. 165. 232.
Borghild. 190.
Borghild Erlingsdatter. 207.
Borken, Bjarnard v. 103.
Borken, Hanes v. 204.
Borkvord, Hanis. 130.
Borniskjær. 130.
Bornwater, Wilhelm. 556. 721.
Borrichius (Borch), Peter Ivarssön, Kannik i Nidaros. 817.
Bortnes (Bartnes) i Beitstaden. 831.
Borvik (Björvik) p. Ytteröen. 812.
Bothild Gislesdatter. 212. (Jfr. Boel).
Botmer, Daniel v. 444.
Botne Prestegjeld p. Vestfold. 206.
Botolf Alfssön. 10. 246 f.
Botolf Einarssön. 215.
Botolf Sveinssön. 20. 114 f. 144.
Botolf Torrissön. 744.
Braarud, Gaard i Ingedals Skibrede. 175. 181 f.
Brabant. 255. 372 f. 388. 392. 463. 476. 481. 489 f.
Brade, Axel. 662. 677 f. 762.
Brade, Hr. Lage. 755-64. 778-81. 784-90.
Brade, Margrete. 677.
Brade, Nils. 650.
[860 Navne-Register] 
Brand (i Thrykstad). 214.
Brandbo p. Hadeland. 827.
Brandenburg, Klaus v. 481.
Brandenburg. 335. 350 f. 391.
Brandsaas i Beitstaden. 831.
Brandt, Styrmand. 712.
Brantener, Dr. 423.
Brat Störkaarssön. 840.
Bratt, H. Jens Olafssön, Kannik i Nidaros. 668 ff. 681. 684. 686-89. 691-95. 747 f. 761.
Bratt, Mag. Thorbjörn Olafssön. 657. 661. 711. 725. 727. 734. 742. 747 f. 771. 816.
Bratsberg. 408 f.
Bratteseter (Brasæt) i Mosvik. 813.
Brattethveit, Gaard i Valle i Setersdal. 170.
Braunschweig. 466.
Brautestad, Gaard i Holter Sogn p. Romerike. 192.
Bredal, Erik, Superintendent. 817.
Bredal, Peter, Prest. 817.
Bredvik i Mosvik. 813.
Bree, Jan. v. 259.
Breida-Almenning i Bergen. 136.
Breidastuen i Bergen. 31.
Breidheim i Nordfjord. 165. 222.
Brekke, Gaard. 832.
Brekke i Mauranger. 35. 153. 165.
Brekke i Strandebarm. 36 f. 153. 228.
Brekke p. Voss. 225.
Brekke Sogn i Sogn. 161.
Bremanger i Nordfjord. 20. 222. 230.
Bremen. 337. 444 f. 485. 489. 506 f. 523 f.
Bremsnes p. Nordmöre. 696.
Brenken, Kort v. 506.
Brenne i Lundehered. 808.
Brinkelman, Brun. 204.
Brjotheim p. Hedemarken. 169.
Broberg, Godert (Gotthart). 490.
Brochmann, Jesper, Erkedegn. 464 f. 511. 581.
Brock, Hans. 69.
Brock, Fru Ide Lagesdatter. 755. 786.
Brock, Nils. 662.
Brockenhus, Jakob. 741 f.
Brockenhus, Klaus. 765.
Brockenhus, Otte. 765. 769 f. 780.
Brogland (Brogeland) i Nedenes. 252.
Bruar Sogn i Söndfjord. 20. 154. 156. 160. 164. 231.
Bruaraas, Gaard i Aafjord i Söndfjord. 153. 232.
Brügge. 534.
Bruland, Gaard i Utvik Sogn. 22 f. 153. 203. 222. 230.
Brulandet i Söndfjord. 231.
Brun Brinkelman. 204.
Brunestad, Gaard i Alda Skibrede i Nordfjord. 189.
Brunkebergs Sogn i Thelemarken. 182.
Brunlag. 614. 724.
Brunnebakke, Gaard. 194.
Brunsberg, Michel v. 567 f. 570. 573 f.
Brunsland, Gaard. 223.
Brüssel. 402 f. 482. 529. 533 ff.
Bruviks Sogn i Oster. 69 f.
Brynhild Arnesdatter. 69.
Brynhild, Magnhild Hallkelsdatters Datter, Frue. 11.
Brynhild Sigbjörnsdatter. 171.
Brynhild Thoresdatter. 253.
Brynjulf Brynjulfssön. 72.
Brynjulf Gunnarssön. 116 f.
Brynjulf Natulfssön. 122.
Brynjulf p. Sexin. 60 f.
Brynjulfstomten i Bergen. 760 f.
Bryske, Antonius. 763. 801 f.
Bryske, Jörgen. 806 f.
Brönö. 742.
Brötheim p. Ringsaker. 219.
Bu, Gaard. 831.
Bu i Kinservik. 166.
Budum i Meldalen. 775 ff.
Bue i Aal i Fagabergs Sogn. 109.
Bueren, Herren af, se Egmont.
Bugaarden i Bergen. 37 f.
Bugenhagen, Joh. (Dr. Pommer). 415.
Bukken, Ö i Nordhordland. 220.
[861 Navne-Register] 
Bukn i Ryfylke. 156. 159. 197.
Burgund. 360. 527. 532.
Burmand, Andres, Raadmand i Tunsberg. 728.
Busk, Pels v. d. 456. 472. 481.
Busk, Tammes, Raadmand i Oslo. 784 f.
Busk, se Hertzogenbusch.
Busnes, Gaard i Hjertdal. 238.
Bustadklev. 509.
Butyader (Butjadingerland i Oldenburg). 443. 555.
Buyren, Herren af, se Egmont.
By i Sigdal. 771.
Byglands Sogn i Raabyggelaget. 193.
Bygstad Sogn i Söndfjord. 232.
Byrnes, Gaard i Sotr (Sartor). 153. 199. 229.
Byulf Ulfssön. 251.
Bö, Gaard. 14.
Bö p. Fogn. 253.
Bö i Sogn. 203.
Bö i Thelemarken. 217. 238. 808.
Bö i Valle Sogn. 172 f.
Bö i Vikabygd i Sogn. 153. 233.
Bö Sogn i Nordhordland. 223.
Bölle, Erik. 762.
Bölle, Matthis (Mats). 587. 590. 662. 722.
Börglum. 662 f.
Calais. 268.
Cambray. 524-30. 533 f.
Cambray, Biskoppen af. 528.
Camin. 101.
Capua, Erkebiskoppen af. 529.
Carondeletus, Johan, Erkebiskop af Palermo. 470. 481.
Castor, Herren af. 472. 480.
Cecilie Bilde. 566 f.
Cecilie Ellingsdatter. 244 f.
Christian (Christiern, Christen) Gregussön. 709.
Christian Guldsmed. 399.
Christian Kietle. 205.
Christian I, Konge. 271.
Christian II, Konge. 249. 255-71. 273. 275 f. 279 ff. 283 ff. 287. 289 ff. 293-301. 303 f. 306. 308-12. 314-17. 321. 326. 330. 332 f. 335 f. 338 ff. 343. 345-78. 383-92. 394. 400-5. 408-16. 418-29. 431-45. 447. 449-64. 466-70. 473 ff. 477 ff. 482-93. 495-98. 500. 502-7. 517 ff. 523 f. 526-36. 538 f. 542 f. 545-50. 552-55. 564. 566. 584-90. 592-609. 611. 613-19. 621 f. 626. 628. 630 f. 635 f. 640. 643 ff. 647. 650. 652. 677. 691. 732.
Christian III, Konge. 285. 293. 295. 320. 536. 540. 673-76. 679-83. 692 f. 698-701. 703 f. 715. 717. 722. 725. 728 f. 731-34. 743 f. 762. 779-83. 790-99. 805 f. 813 ff. 826. 837 ff.
Christian Michaelssön, Kannik i Nidaros. 816.
Christian Munck, se M.
Christian Pederssön, Mag. 470.
Christian Perssön, kgl. Skriver. 516.
Christian Schjoldborg. 817.
Christian Thommessön. 470.
Christian Vinter, se V.
Christine, Fru, p. Fit. 736 f.
Christine, Hustru. 737 f.
Christine (Kirstine) Ulfstand, Fru. 677.
Christkirken i Bergen. 34. 55. 64. 76. 93. 96. 98 ff. 114 f. 125. 828.
Christopher Anderssön. 833 f.
Christopher Anderssön, Ridder. 731.
Christopher af Baiern, Konge. 180.
Christopher Blanck. 416. 452 ff.
Christopher Eirikssön, Prest i Vaage. 192.
Christopher Galle, se G.
Christopher, Greve af Oldenburg. 673 ff. 677. 679. 681. 684. 691.
Christopher Henrikssön, Kannik i Nidaros. 803. 809. 816. 829.
Christopher Holst. 709.
Christopher Huitfeldt, se H.
Christopher Nilssön. 707.
Christopher Ravelssön. 707.
Christopher Ravensberg. 722.
Christopher Sigvardssön, Kannik i Nidaros. 816.
Christopher v. Taubenheim. 256. 416.
Christopher Throndssön Rustung, se R.
Christopher, Skib. 714.
Clemens (Klemet). 22.
Clemens Amundssön. 771.
Clemens, Hr. i Herö. 14.
Clemens VII, Pave. 317. 326. 329. 335. 339. 342. [862 Navne-Register]  347 f. 350 f. 353. 360. 374. 376. 388. 390.
Clemens, Stenhugger. 705.
Clemens Sveinssön. 706.
Clemens Thordssön. 185 f.
Clemens v. d. Wisch. 444.
St. Clemens Kirke (p. Aumö ?). 2.
Cornelius Banninck, Rentemester i Amsterdam. 513. 515.
Cornelius, Hodemaker. 713.
Cornelius Klaussön, Kannik i Nidaros. 799 f. 803 f. 809. 816. 829.
Cornelius Kvartermester. 713.
Cornelius Metz. 712.
Cornelius Scepper, se S.
Dag i Bö. 14.
Dag Haakonssön. 108.
Dal, Gaard i Aarlands Sogn. 118 f. 145 f.
Dal i Fagaberg. 116.
Dal i Gravens Sogn. 158.
Dal p. Halsna. 153.
Dal i Oster. 154.
Dal i Rennesöy. 53 f. 153 f. 164.
Dal p. Stord. 153. 164.
Dal Skibrede i Sogn. 745.
Dale Sjundessön. 244.
Dale, Gaard. 27.
Dale p. Halsna. 78.
Dale i Hosanger. 200.
Dalen, Gaard i Atrods Sogn p. Tinn. 172.
Dalen i Fagaberg. 116 f. 121.
Daler i Arnefjord. 154. 165. 233.
Daler i Haus Sogn. 226.
Daljunkeren (Nils Stenssön). 464 f.
Dall, Hans. 220.
Dalsfjord i Söndfjord. 3. 153 f. 156 f. 164 f. 231.
Dam, Salem v. 713.
Daniel v. Botmer. 444.
Daniel Grot, se G.
Daniel Jonssön, Prest til Beitstaden. 831 f.
Daniel Peterssön, Kannik i Nidaros. 817.
Danmark, Dansker. 255 ff. 261. 263 ff. 271 ff. 280 ff. 286 f. 295. 298. 320 ff. 325. 330 f. 336 f. 345. 352. 363. 373. 375. 379. 382 f. 387. 392. 409. 521. 559. 568-75. 578 f. 581. 584. 587. 590. 592 f. 595. 610. 629. 631. 636. 649-52. 655. 663. 674. 676. 679. 681 ff. 685. 687. 692 f. 699. 700 f. 717. 741. 747 f. 759 f. 766. 769. 782. 786 f. 813 f. 822.
Danzig. 691.
David Herold (Danmark). 412 f. 455. 457. 492.
Daviks Skibrede i Nordfjord. 97.
Dekelenburg. 443.
Delft. 472.
Delft, Henrik v. 713.
Delft, Kök v. 712.
Deventer. 480. 490.
Digre, Gaard i Singsaas Sogn. 777.
Diderik (Dirik) v. Helmunt. 481.
Diderik Hohusen, Borgermester i Hamburg. 389.
Disa, Erlends Hustru. 38.
Djupvik, Gaard. 222.
Doberitz, Heine. 495.
Dolven, Gaard. 789.
Dornaw, Michael, Student. 319.
Dorothea, Christiern II.s Datter. 691.
Dortrecht. 472.
Dovre. 302. 616. 687.
Drag, Gaard i Hardanger. 58. 154. 197.
Dragsmark Kloster. 303.
Drangedal. 218.
Drangen Vand. 252.
Dreggen i Bergen. 760 f.
Dresden. 399. 447.
Drielburg i Geldern. 490.
Drivstuen. 645.
Dronninggaarden i Bergen. 35.
Dronningholm. 465 f.
Duklet i Mosvik. 813.
Dumbastein, Gaard i Daviks Sogn. 222.
Dumbo, Gaard i Meldalen. 775.
Dusgaard p. Ringsaker. 735.
Duson, Abel. 712.
Dussell, Ludvig v. 259.
Duvehus i Skapten i Bergen. 83 f. 91 f. 94 f. 112.
Dyne, Gaard i Viken. 648.
Dyre Haavardssön. 211.
Dyre Olafssön. [863 Navne-Register]  746.
Dyre Sevaldssön, Lagmand p. Hedemarken. 404. 728.
Döllen i Fyrisdal. 801.
Ebeltoft. 806 f.
Ecksen. 315 ff.
Edinburg. 412 f.
Ediseid (Eidiseidar) i Oster. 154. 200. 226.
Ediseid i Straumahvarv. 152.
Edisheim. 224.
Edrin i Aardal. 154.
Edrin (Erem) i Lerdal. 154. 204. 232. 744 f. 833 f.
Edrin p. Lister. 154.
Edö. 509.
Egge. 629. 638.
Eggedal. 185. 234.
Eggen, Gaard i Singsaas Sogn. 777.
Egil, se Eigil.
Egmont, Floris v. 400 f. 455. 462 ff. 471 ff. 475. 478. 485. 488 ff. 519 f. 526-29. 533-36. 554 f.
Eid. 14. 229.
Eid i Oster. 63 f. 154. 200.
Eid i Nordfjord. 17. 19. 154. 203. 230.
Eid i Söndfjord. 202.
Eid p. Ytteröen. 812 f.
Eidartun, Gaard i Straumahvarv. 154. 200.
Eide. 157.
Eide, (Eidar) Gaard i Aafjord. 154. 231.
Eide i Fanne Otting. 832.
Eide i Hardanger. 68.
Eide i Nedstryn. 97.
Eide i Nordfjord. 222.
Eidet (Namsdalseidet). 830 f.
Eidfjord i Hardanger. 224.
Eidsberg i Borgesyssel. 177. 840.
Eidsten, Gaard p. Brunlagnes. 724.
Eidsvaag i Hammer Sogn i Nordhordland. 93.
Eidsvold. 647 ff.
Eidsvang p. Thoten. 735.
Eigil Neridssön. 172 f.
Eigil Sigurdssön. 182.
Eik i Jondals Sogn. 62 f. 154. 197. 228.
Eikanger Skibrede i Nordhordland. 86 f.
Eikeland i Hardanger. 154
Eikeland p. Hatlestrand. 80 f.
Eikeland i Kvindhered. 154. 228.
Eikeland i Moster Sogn. 86. 88 f. 154. 164. 198.
Eikimo, Gaard. 224.
Eikisfjord i Sogn. 226.
Eikjar, Gaard i Sogn. 154. 203. 232.
Eikthveit, Gaard i Vivestads Sogn p. Vestfold. 213 f.
Eiler Rönnow. 662.
Eiler Stygge (dvs Rosenkrantz), Ridder. 242.
Eilif. 231.
Eilif Amundssön. 168.
Eilif Arnessön. 104. 194.
Eilif p. Berven. 72 f.
Eilif Helgessön. 35.
Eilif Hermanssön. 750.
Eilif, Smed. 705 f.
Eilif Thorsteinssön, Skriver. 98.
Einar, Abbed i Munkelivs Kloster. 31 ff. 36-44. 51 f.
Einar Eindridssön, Lagmand i Bergen. 129. 135 f.
Einar Eyvindssön. 211.
Einar Gotneske. 36.
Einar Jonssön, Provst i Vannesyn. 73.
Einar p. Lunde. 121.
Einar Magnussön, Raadmand i Bergen. 129.
Einar Olssön. 744 f.
Einar Thorleifssön. 745.
Einar Tjeld. 707.
Einarshaug i Ski Sogn p. Follo. 210.
Einarsjord p. Færö. 164.
Eindhoven i Brabant. 489.
Eindrid Asbjörnssön. 75 f.
Eindrid Erlendssön, Hr. 128 ff.
Eindrid Halfdanssön, Raadmand i Bergen. 136.
Eindrid Halldorssön. 102 f. 113. 117. 139 f.
Eindrid p. Halleset. 696.
Eindrid Hvide. 17.
Eindrid Jonssön. 48 f.
Eindrid Klemetssön. 180.
Eindrid Klerk. 6. 27.
Eindrid Olssön. 833.
Eindrid Simonssön. 62.
Eindrid Simonssön, Lagmand i Bergen. 51.
Eintwintig, Hanis. 125. 127.
Eirik, Abbed af Munkeliv. 5-11. 13-18. 27-30- 33 ff.
Eirik Andressön p. Fit. 44.
Eirik p. Andvord. 192.
Eirik Arnessön. 185.
Eirik Aslakssön. 168.
Eirik [864 Navne-Register]  Bagge, se B.
Eirik Banner, se B.
Eirik Bentssön. 566. 583 f.
Eirik Bredal, Superintendent. 817.
Eirik Bölle. 762.
Eirik Christiernssön. 218 f.
Eirik Einarssön. 69 f. 145.
Eirik Eirikssön, Lagmand i Oslo. 242.
Eirik Erlingssön. 116.
Eirik Færöske. 35.
Eirik Glasmester. 706.
Eirik Gyldenhorn. 380.
Eirik Gyldenstjerne, se G.
Eirik Gystenssön. 777.
Eirik, Hertug af Braunschweig. 262. 532 f.
Eirik, Hertug af Braunschweig, Biskop af Osnabrück og Paderborn. 428 f.
Eirik p. Jerpestad. 775.
Eirik Jonssön. 6. 117. 168. 706.
Eirik Jonssön p. Kvam. 775 f.
Eirik, Junker. 506.
Eirik Kil. 785. 788.
Eirik Knudssön af tre Roser, se R.
Eirik XIV, Konge af Sverige. 822.
Eirik Krummedige. 662.
Eirik, Lagmand i Bergen. 15.
Eirik Lauritssön. 832.
Eirik Lædessön. 205.
Eirik Magnussön, Konge. 7 f. 10. 12. 18. 25 ff. 29 f. 54 f. 79. 87.
Eirik Nilssön, Foged i Guldalen. 778.
Eirik Ogmundssön. 46.
Eirik Pederssön, Borgermester i Tunsberg. 728.
Eirik af Pommern, Konge. 92. 97 f. 106. 108 f. 111. 117 ff. 132. 141. 147. 166-69. 172. 174. 176.
Eirik, Provst p. Lister. 7. 13 ff. 18. 48. 50.
Eirik Ragnvaldssön. 95. 112.
Eirik Reff, se R.
Eirik Rosenkrantz. 757-60.
Eirik Salvessön. 809 f.
Eirik Saud. 735 f.
Eirik Sivordssön. 746. 833.
Eirik Skram. 511.
Eirik, Skriver. 707.
Eirik, Smed. 707.
Eirik Snoper. 63.
Eirik Stage. 731.
Eirik Thoressön. 179.
Eirik Thorgeirssön. 168. 175.
Eirik Thorgilssön. 17.
Eirik Thorsteinssön. 205.
Eirik Thrönske. 27.
Eirik Ugerup, se U.
Eirik Walckendorff, se W.
Eirik p. Ystabö. 14.
Eiriksstad, Gaard p. Brulandet. 231.
Eker. 614. 746.
Ekjelsö p. Nordmöre. 696.
Ekrol i Skodin Sogn p. Söndmöre. 789.
Elben. 335. 365. 438. 444. 491. 683.
Elda, Gaard i Dalsfjord. 154. 165. 231.
Elden p. Eidet (Namdalseidet). 830.
Eleonore, Dronning af Portugal. 527.
Elfsborg. 275 f. 602 f.
Elin (Eline) Erlingsdatter. 105.
Elin Jonsdatter, Hustru. 125.
Elin, Kannik Gunnar Nilssöns Söster. 247.
Elin Nilsdatter Gyldenlöve. 671.
Elin, Svein Botolfssöns Hustru. 85 f.
Elin (Elingaard) i Onsö. 785. 788.
Elisabeth, Chr. II.s Dronning. 310 f. 323. 328. 338 ff. 343. 345. 348 f. 351. 357 f. 367. 372. 376-79. 384 ff. 391. 394 f. 397 f. 405. 421. 547.
Elisabeth, Dronning af England. 822 f.
Elisabeth (Elsebe) Eggertsdatter, Abbedisse. 216.
Elisabeth Harviksdatter Bolt. 122 f. 126.
Elisabeth, Hertuginde af Braunschweig. 427.
Elisabeth, Kurfyrstinde af Brandenburg. 255. 257. 308 f. 314 ff. 426-29. 436-41. 454. 482. 485. 492. 497 f. 500. 503. 691.
Elisabeth Ulfstand. 566.
Ellenbogen (Malmö). 297.
Ellevik i Stamnes Annex. 29.
Elliseter (dvs Ordeseter), Gaard i Naustdalsfjord. 154.
Elridal (Erdal) i Sogn. 155 f. 158. 160 ff. 165. 232.
Elriseter (Erikseter ?), Gaard i Bruar Sogn. 154. 231.
Else Laxmands, Fru. 511.
Elstad i Ringebo. 811.
Emden, Greven af. 476. 480.
Emenes, Gaard i Stafang Sogn i Söndfjord. 15 f.
Eminiseter (Emmiseter), Gaard i Naustdalfjord. 154. 203. 221.
Eminisnes, Gaard p. Halsna. 154.
Ems. 485.
Eng, Gaard i Stiklefjerdingen i Öyamark. 167.
[865 Navne-Register] 
Engelbrekt. 736 f.
Engelbrekt Monssön. 744.
Engelbrekt Sivordssön. 827.
Engelbrekt, Skipper. 696.
Engelbrekt Stabbe. 705.
Engelholm. 595.
Engenseter, Gaard i Ullensvang Sogn. 68.
Enger, Ödegaard i Hemnes Sogn i Höland. 253 f.
England, Englændere. 256. 326. 338. 343. 346 f. 350. 361. 448. 468. 470 f. 474. 476. 480. 482-85. 488 f. 522. 525. 528.
Englegaarden i Bergen. 13. 48. 50.
Enno, Greve af Ostfrisland. 553 ff. 563.
Erasmus Rotterdamus. 349. 399. 419.
Erlend. 38. 54.
Erlend Andressön, Lagmand i Bergen. 241.
Erlend i Arnefjord. 45. 62.
Erlend i Bremanger. 230.
Erlend Gudbrandssön, Hr. 11.
Erlend Gudlaugssön (?). 835.
Erlend Haavardssön. 213.
Erlend Jonssön. 163. 220.
Erlend Jönassön. 114.
Erlend, Kantsler. 4.
Erlend Mage. 7.
Erlend, Munk i Jonsklostret. 25.
Erlend Olssön. 705.
Erlend Paske. 46.
Erlend, Provst ved Apostelkirken i Bergen. 7.
Erlend p. Skeidbrekke. 39.
Erlend p. Svalid. 748.
Erlend Sæva. 20.
Erlend Thordssön. 775.
Erlendsgaarden i Bergen. 128 f.
Erling Amundssön, Lendermand. 32 ff. 91.
Erling Askelssön. 74.
Erling p. Blom. 25.
Erling Erlingssön (?). 186.
Erling Frikr. 47.
Erling Hallvardssön. 205.
Erling Hallvardssön, Hirdmand. 95.
Erling Jonssön. 749. 751.
Erling Klip. 752.
Erling p. Lofthus. 68.
Erling Pederssön, Kannik i Nidaros. 713. 742. 754. 771 f. 803 f. 806. 816. 829.
Erling, Prest ved Mariakirken i Bergen. 5 f.
Erling Vidkunssön, Drotsete. 55. 65 ff.
Ernst, Hertug af Lüneburg. 435 f.
Ernst Vresze. 568.
Ersgaard (Eriksgaard) i Fagabergs Sogn. 109. 246. 735 f.
Esbjörn, se Asbjörn.
Esens, Baltasar, Junker af. 555.
Esge Bilde, se B.
Eskil, se Askel.
Espeseter, Gaard i Söndfjord. 20. 154. 159. 202. 230.
Espiland (Aspeland), Gaard i Aafjord. 154. 165. 232 f.
Espiland i Gröningssund. 154. 199. 229.
Espilandsdal, Gaard i Dalsfjord i Söndfjord. 154. 165. 231.
Espin, Gaard i Ullensvang Sogn i Hardanger. 68.
Espiol i Aasene. 200. 227.
Espiol i Hammer Sogn p. Nordhordland. 95 f. 154.
Espithveit, Gaard p. Herdla i Nordhordland. 224.
Essen, Jakob v. 472.
Estrid, se Astrid.
Estrup. 779.
Eugenius III, Pave. 1 f.
Evert Bild, se B.
Evert Kampen. 205.
Evert, Mekilman. 138.
Evert van Riisen. 204.
Evert Surbir. 204.
Ey-, se Øy-.
Eylof Iversdatter. 213.
Eystein Bagge. 204.
Eystein Bergthorssön. 53. 65. 748 f.
Eystein Gudbrandssön. 166.
Eystein Gudthormssön. 213.
Eystein Helgessön. 190.
Eystein Jonssön. 234.
Eystein, Klerk. 31.
Eystein Kringir. 135.
Eystein Magnussön, Konge. 10.
Eystein Olssön. 745.
Eystein Raude. 22 f.
Eystein Reilir. 2. 47.
Eyulf Simonssön. 168.
Eyulfsaas, Gaard i Hardanger. 198.
Eyulfsaxen. 155.
Eyvind Aslakssön. 186 f.
Eyvind Botolfssön. 219.
Eyvind Eysteinssön. 180 f.
Eyvind Eyvindssön. 743.
Eyvind Gudthormssön. 152.
Eyvind Ketilssön. 105. 237 f.
Eyvind Paalssön. 172.
Eyvind Sigurdssön. 193.
[866 Navne-Register] 
Eyvind Thormodssön. 174. 182.
Eyvind, Vikarius i Vannesyn. 73.
Ezard, Greve af Ostfrisland. 554.
Fagaberg (Faaberg) i Gudbrandsdalen. 18 f. 107 ff. 116 f. 119 ff. 134. 178 f. 246. 735 f.
Fagerlid, Gaard i Hoflands Sogn. 185.
Falentin, Trud Ulfstands Svend. 724.
Falster. 678.
Fane Prestegjeld i Nordhordland. 49. 199.
Fanne Otting i Romsdalen. 832.
Fanreite, Gaard i Sogn. 203.
Farrestad, Gaard. 789.
Farson, Peter. 712.
Farsund. 177.
Fartegn Filippussön. 120.
Fatten, Gaard i Bergen. 7.
Fedje, Gaard p. Radö i Nordhordland. 107. 154 f. 201.
Feitabjarne. 22.
Feland i Spangereid. 836.
Felestad (Falstad) p. Ytteröen. 812.
Felle i Threungen i Nissedal. 252.
Fendler, Albrekt. 573.
Fennar (Fenne), Gaard p. Voss. 155. 201. 225.
Fensfjord i Nordhordland. 154. 161. 165.
Ferdinand, Erkehertug af Østerrig. 256. 304 ff. 310 f. 325 f. 329. 335 ff. 346. 349. 356 ff. 360 f. 367. 372. 374. 388. 391. 473 ff. 479.
Feröy i Austad Sogn. 827 f.
Fike, Gaard i Meldalen. 775.
Fiksdal i Vestnes Otting i Romsdalen. 751. 789.
Fillinsö. 216 f.
Findal. 170.
Finmarken. 539. 541. 820 f.
Finn Gautssön, Hr. 8 f.
Finn Ogmundssön. 70.
Finnelykke. 508.
Finnö. 253.
Firirberg (Fyreberg), Gaard i Spind p. Lister. 155. 196.
Fisthamar (Tisthamar), Gaard i Utvik i Nordfjord. 155.
Fit (Fet). 44. 736 f. 761. 834.
Fitje. 28. 86.
Fjallanger, Gaard i Hosanger Prestegjeld. 27. 29 f. 155.
Fjelberg Sogn i Söndhordland. 136 f. 165.
Fjos, Gaard p. Voss. 225.
Flaa, Gaard. 179 f.
Fladensö p. Söndmöre. 789.
Flage, Gaard p. Voss. 225.
Flandern. 477. 481.
Flatatun, Gaard i Gaupne i Sogn. 82 f. 155. 204. 232.
Flateland, Gaard i Valle Sogn i Setersdal. 175. 251.
Flaks Laxevarp. 813 ff.
Flekathveit, Gaard i Aasene i Nordhordland. 155.
Flemming, Herman, Ridder. 242.
Flensborg. 256. 493 ff. 511. 607.
Flesberg. 172. 746. 770.
Flokathveit, Gaard p. Aasene i Nordhordland. 199. 227.
Florents, Florentinere. 525. 528. 530. 564 f.
Floris v. Egmont, se E.
Flökesand (Flöisand), Gaard i Halsna. 155. 200. 224. 227.
Flöstad, Gaard. 194.
Fogn. 253.
Folden i Nærö Prestegjeld. 748.
Folkvard Einarssön. 212.
Follebu i Gudbrandsdal. 183 f.
Follan p. Nordmöre. 696.
Follo. 188 f. 210.
Folvik, Gaard p. Brunlagnes. 724.
[867 Navne-Register] 
Fonneland, Gaard i Vikör Sogn i Hardanger. 93. 155. 197.
Fors, Gaard. 223.
Fors i Hardanger. 66. 155. 197.
Fors i Lygrisfjord. 154. 226.
Forsdal, Gaard i Fensfjord i Nordhordland. 154. 165.
Forset (?). 117.
Fosen. 509. 559. 561.
Foss Thinglag. 245. 809. 835 f.
Fossum (Fosse ?), Gaard i Alvidra Sogn i Nordhordland. 202.
Fotsnes (Fosnes) i Beitstaden. 830.
Fousteraa og Fousteros. 832.
Framnes i Söndhordland. 8. 21. 89 f. 111. 156 f. 160. 199. 229.
Francke, Silvester. 599 f.
Franken. 256. 414.
Frankfurt. 475. 479.
Frankrig, Kardinalen af. 525.
Frankrig, Franskmænd. 256. 266. 325. 328. 344. 356. 360 f. 366. 389. 402. 408 f. 422 f. 468 f. 471. 481. 491. 519. 522. 524-30. 720 f.
Frants, Biskop af Minden. 523.
Frants v. Halle. 434. 441 f.
Frants, Hertug af Braunschweig-Lüneburg. 416.
Frants Holste. 481.
Frants I, Konge af Frankrig. 266. 328. 368. 457. 471. 477. 482. 520. 524. 527 f. 530. 532.
Frat, Jens, Raadmand i Oslo. 728.
Frauda p. Hjaltland. 163.
Fraunebygd (Fron) p. Follo. 188 f.
Frederik (Fridik) Arnessön. 64. 66 f. 82 f.
Frederik, Hertug af Liegnitz. 495 f.
Frederik I, Konge. 255. 263 f. 270-81. 283. 285 f. 288. 290 f. 293. 295-98. 302 ff. 306-13. 320 f. 326 f. 329 f. 333 f. 336 f. 343. 347. 352. 355. 357. 364. 372-77. 379. 383 f. 386. 388. 391-95. 397. 403 ff. 408. 411 f. 417. 423. 464 ff. 493 ff. 506. 512. 520 f. 523 f. 526-30. 536 ff. 541 f. 550-53. 556-64. 566-96. 599 ff. 606-9. 611-53. 655. 657. 659. 667. 698 f. 715. 717.
Frederik II, Konge. 766 f. 791 f. 794. 818. 820 ff. 826. 834-39.
Frederik, Kurfyrste af Sachsen. 261. 304 f. 335. 337. 356. 369 ff. 376. 391. 399. 410 f. 414.
Frederik Pfalzgreve. 683. 691. 703. 720 f. 725 f.
Frederik Thun, Ridder. 337.
Frederiksborg. 826.
Frederiksstad. 636.
Fresje. 784 f. 788.
Fresjuseter (Fröseter), Gaard i Utvik i Nordfjord. 155. 203. 222. 230.
Fresver, Gaard i Aardal. 155. 165.
Freym (Freim), Gaard i Odde Sogn i Hardanger. 69.
Friis, Dr. Herman, se Suderhusen.
Friis, Jesper. 780 f. 784 f. 788.
Friis, Johan. 465 f. 516 f. 570-73. 588 f. 595. 733. 762. 781 ff.
Friis, Jörgen, Biskop i Viborg. 662 f.
Friis, Nils, Prest i Meldalen. 776.
Frisland. 425 f. 490. 507.
Frisland, Greven af. 443.
Frogmund Jonssön. 177.
Frostathing. 51. 179 f.
Fröysvik, Gaard i Sogn. 233.
Furuseter, Gaard i Stafanger Sogn i Söndfjord. 155. 202. 231.
Fuse Sogn i Söndhordland. 136 f. 158. 162.
Fylberg. 162.
Fyling, Gaard. 227.
Fyling i Halsna. 224.
Fyling i Oster. 154. 200. 226.
Fyling i Steindarfjord. 154.
Fylkene, Gaard i Slidre Sogn i Valdres. 204.
Fyn. 586 f. 677. 741. 765.
Fynbo Landsthing. 264.
Fynneniuke (?). 508. (jfr. Finnelykke).
Fyrisdal. 215. 801 f.
Fyrisfjord, Gaard. 202.
[868 Navne-Register] 
Fytie (Fike ?), Gaard i Meldal. 508.
Færö. 163 f. 204. 331. 541 f.
Fæö (Færöy) blandt Solundöerne. 12. 155. 202. 230.
Fæö i Stavanger Amt. 118.
Förreberg, Ødegaard i Austad Sogn. 836.
Gaarman (Garmann), Madame Boel. 829.
Gaas, M. Hans, Superintendent. 771. 773. 781 f. 790. 796 f. 800. 802 ff. 806. 812-15. 819 ff. 823. 825. 836 ff.
Gaas, Kilian (Kiel), Kannik i Nidaros. 816. 829.
Gaasevad i Halland. 752 f.
Gaastjern. 211.
Gabriel Gystessön. 777.
Gadebusch. 316.
Galde, Christopher. 754. 767. 775 f. 782 f. 799.
Galde, Hr. Gaute. 271. 280 f. 283. 301 f. 380. 382. 611 f. 688 f.
Galde, Hr. Olaf. 271. 278-82. 290 f. 309 f. 380. 403 f. 540.
Galde, Hr. Svein. 218 f.
Galgen, Gaard i Bergen. 760 f.
Gall Klassön. 712.
Galt, Per Ebbessön. 762.
Gamal Paalssön. 194 f.
Gamal Thorgeirssön. 24. 28.
Gamper, Hans. 266-70. 400.
Gangolf, Friherre til Geroltzeck. 336 f. 388.
Gardsgaarden i Skiden. 183.
Gartner, H. C. 829.
Gassegrund i Bergen. 828.
Gauldal. 180. 557 f. 631. 642 f. 773. 778.
Gaupne i Sogn. 82.
Gausareid, Gaard i Lygrisfjord. 155. 165. 226.
Gaute Amundssön. 207.
Gaute (Gute) Björnssön. 707.
Gaute Erikssön, Lagmand i Skidesyssel. 183.
Gaute, Erkebiskop af Nidaros. 773.
Gaute Galde, se G.
Gaute Olafssön, Prest p. Askim. 234 f.
Gaute Sigurdssön. 75.
Gaute Simonssön. 708.
Gaute Tharaldssön. 706. 708. 712.
Gaute Thorgeirssön. 246.
Gaute, den unge af Hatteberg, Baron. 7 ff.
Gebhard v. Jagaw, Ridder. 388.
Geble Pederssön, Mag. 120. 164. 672. 703 f.
Geirmund Jonssön. 205 f.
Geirmund Munk. 421.
Geirmund Ogmundssön. 166 f.
Geirskahjallir, Gaard i Öystusyn Sogn. 155.
Geirthrud Björnsdatter. 240.
Geisker, Albrekt v. 574. 578.
Geitskaseter, Gaard i Hardanger. 66. 155. 197.
Geldern. 472. 476. 480 ff. 485. 489 f.
Gelleberg, Gaard. 107 f.
Gemblastad, Gaard i Nordfjord. 28. 109. 122. 126. 155.
Gemblastad Skibrede. 97.
Gemnes p. Nordmöre. 696.
Genéve, Greven af. 525.
Gent. 425.
Genua. 457.
Georg Blumenthal, Biskop til Lebus, se B.
Georg, Hertug af Sachsen. 376.
Georg Holste. 482. 485.
Georg, Markgreve af Brandenburg. 495-500. 504 f. 518. 538 f. 542-47.
Georg v. Minckwitz, se M.
Georg Olafssön, Kannik i Nidaros. 816.
Georg, (Jörgen) Peterssön Schjelderup. 817.
Georg Spalatinus, se S.
Georg v. Wittmersdorff. 405.
Gera, Holger Karlssön. 722. 730 f.
Gerde, Gaard i Elridal i Sogn. 155. 165. 233.
Gerde p. Sletta i Nordhordland. 155. 201.
Gerhard v. Holte. 389.
Gerhard Stercke, se S.
Gerit (Gert) Dirckszon. 515.
Gerit Klassön. 713.
Gerken. 259.
Geroltzeck, Gangolf, Friherre til. 336 f. 388.
Gerpen Sogn i Thelemarken. 237.
[869 Navne-Register] 
Gerrestad (Gjerstad), Gaard. 831.
Gesser (Gessarf), Gaard i Lom i Gudbrandsdalen. 192.
Gest, Hr. (Kolbjörn). 193.
Gest Haavardssön. 213.
Gest Thorgeirssön. 195.
Gevald. 8 f.
Gevedal (Askland Sogn) i Raabyggelaget. 186 f.
Geveland. 186.
Gil, Gaard i Aafjord. 231.
Gildeberg p. Ytteröen. 812.
Gili, Gaard i Nordfjord. 223.
Gilleseter, Gaard i Holtaalen. 221 f. 777.
Giristad (Geirastad) Sogn i Nordhordland. 224.
Gisbrikt. Biskop af Bergen. 80.
Giske. 729. 736 f. 749-53. 764. 779.
Gisle Steinssön, Underfoged. 218 f.
Gisler, Tile. 609 f.
Gislevaag p. Spangereid. 827 f.
Gjellesten. 751.
Gjesaasen i Aasnes Sogn i Solör. 187 f.
Gjord (Gyrd) Olssön p. Rodheim. 748.
Gjord Roarssön. 746.
Gjordeberg-Reffil. 509.
Gjordefjeld. 508.
Glasöy (Gladsjö i Solberg Sogn). 831.
Glesnes, Gaard p. Sotr. 155. 199. 229.
Glob, Andres, Provst i Odense. 509. 563. 573.
Glodaföyke (Glofök), Gaard i Nordfjord. 222.
Gloppefjord i Nordford. 126.
Gloppen i Nordfjord. 28. 31 f. 189. 230.
Glöder Hallvardssön. 174.
Godert (Gotthart) Broberg. 490.
Godike, Skriver. 205.
Godman Hallvardssön. 167.
Gotastad, Gaard. 223.
Gotland. 363. 379. 417. 465.
Gotskalk Alefeld, Biskop af Slesvig. 389.
Gotskalk Erikssön (Rosenkrantz), Kantsler. 306. 308 f. 311 f. 316. 330. 379. 386. 388. 398. 413. 416. 419 f. 447. 457 f. 468. 474. 477. 482. 486 f. 492. 507 f. 524. 526-30. 720 f.
Gottorp. 306 f. 464 f. 512 f. 550 ff. 582 f. 733.
Gouda i Holland. 472. 476. 480.
Goudstad (Gautestad), Gaard i Tinn. 238.
Graabrödre-Kloster i Bergen. 567 f. 575. 672.
Graabrödre-Kloster i Halmstad. 722.
Grafe. 456. 553 f.
Graff, Hans. 269.
Graftaas, Gaard i Aalens Sogn. 777.
Gramen, Thomas. 260.
Gran p. Hadeland. 800.
Gran p. Inderöen. 831.
Granada. 451.
Grande i Mosvik. 813.
Grandshered i Thelemarken. 235 f.
Grasgaarden i Bergen. 15.
Gravdal. 155. 227.
Gravens Sogn i Hardanger. 39. 49. 85. 158. 166.
Greager. 789.
Gredgard, se Grjotgard.
Grefsheim p. Hedemarken. 212. 649. 719 f.
Gregers, Bud. 425.
Gregers, (Gregor) den store, Pave. 210.
Gregers Ulfstand, se U.
Gregus (Gregorius). 706.
Grenin, Gaard i Röken Sogn. 771.
Grenland. 218.
Grim (Grön ?), Jakob. 69.
Grim Arnessön. 174.
Grim Audilssön. 186.
Grim i Dale. 27.
Grim Ogmundssön. 166.
Grim Ormssön, Kannik ved Apostelkirken i Bergen. 39.
Gripni, Gaard i Jardarlag i Söndhordland. 155. 165. 198. 229.
[870 Navne-Register] 
Gris, Hr. Joachim. 293. 295. 380.
Grisen, Tomt i Bergen. 110. 114 f. 138 f. 144.
Grjotgard (Gredgard) Geirmundssön. 254. 746.
Grjotliden, Gaard i Berg p. Hedemarken. 184 f.
Gro Amundsdatter. 746.
Gro Björnsdatter. 172.
Gro p. Brattethveit. 170.
Gro p. Hegland. 170.
Gro Nilsdatter. 237.
Grof, Gaard. 214.
Grof (Grov) i Rödenes Sogn. 207 f.
Gronaas, Gaard. 225.
Grong. 748.
Grot, Daniel, Væbner. 380. 611 f. 652.
Groven i Aamotsdal. 218 f.
Gryten. 231.
Grækenland. 661.
Grönbek, Isak (Coagius), Biskop i Throndhjem. 817.
Gröney, Gaard p. Hjaltland. 163 f.
Gröningasund i Nordhordland. 153 f. 157 f. 199. 229.
Gröningerland. 426. 439.
Grönland. 80.
Grönseter (Grönset), Gaard i Holtaalen. 777.
Grötmo, Gaard. 831.
Grötu (Grötan i Kvams Sogn). 831.
Gudaker i Stange. 185 f.
Gudbjörg Klemetsdatter. 771.
Gudbrand Arnessön. 832.
Gudbrand Gest. 46.
Gudbrand Jonssön, Raadmand i Oslo. 755 f.
Gudbrand Pederssön, Sira p. Nannestad. 192 f.
Gudbrandsdalen. 179. 183 f. 191. 380. 615.
Gudim, Gaard i Rakkestad. 209.
Gudleik Engelbrektssön. 764.
Gudleik p. Husel. 775. (jfr. Gyllik).
Gudmund Baardssön. 53.
Gudmund Baardssön, Kannik i Bergen. 64.
Gudmund Eskilssön. 709.
Gudmund Hallvardssön. 92 f. 221.
Gudmund, Hr. i Stangviken. 696.
Gudmund Jonssön. 190 f.
Gudmund Jæmte. 797.
Gudmundsthveit i Jondal. 68.
Gudrid, se Gyrid.
Gudrun Arnesdatter. 135.
Gudrun, Eilifs Hustru. 6.
Gudrun Erlandsdatter. 163.
Gudrun Eyvindsdatter. 116.
Gudrun Gudthormsdatter. 102.
Gudrun, Hr. Ivar Lodinssöns Hustru. 25 ff. 29 f.
Gudrun Olafsdatter. 51 f. 187 f.
Gudrun Thordsdatter. 106.
Gudrun Thorkelsdatter. 35. 37.
Gudrun p. Tuft. 121 f.
Gudseaas i Osmarken. 832.
Gudslund, Gaard i Ingedals Skibrede. 174.
Gudthorm Gafe. 7 f.
Gudthorm Gudbrandssön. 189.
Gudthorm Haakonssön. 166.
Gudthorm Hallvardssön. 14 f.
Gudthorm Kolbjörnssön, Lagmand. 51.
Gudthorm Nikolassön. 212.
Gudthorm Nilssön, Lagmand i Bergen. 493. 703 f. 736 f.
Gudulf Andressön. 250.
Gudulf Ketilssön. 234.
Gulathing. 37. 41. 47. 50 f. 55. 59. 66. 75 f. 94. 96. 744 f.
Guldfjerdings Otting p. Voss. 736 f.
Guldsmedstrædet i Bergen. 110.
Guledal i Dalsfjord. 231.
Gulland, se Gotland.
Gullunge (Gulling i Solberg Sogn). 831.
Gunnar Alfssön. 167.
Gunnar p. Andanes. 28.
Gunnar Björnssön. 775.
Gunnar Björnssön, Prior i Helgeseter Kloster. 672 f.
Gunnar Björnssön, Raadmand i Bergen. 92.
Gunnar Brynjulfssön, Kannik i Hammer. 121.
Gunnar Eilifssön. 771.
Gunnar Eirikssön. 118.
Gunnar Gudmundssön. 253.
Gunnar Gudthormssön. 219.
Gunnar Gunnarssön. 193 f.
Gunnar Hallvardssön. 92 f. 747.
Gunnar p. Hereberg. 735.
Gunnar Holk, se H.
Gunnar Ivarssön. 178.
Gunnar Jonssön. 213.
Gunnar Monssön, Kannik ved Mariakirken i [871 Navne-Register]  Oslo. 247.
Gunnar Ormssön. 234 f.
Gunnar Raude. 6.
Gunnar Skriver. 709.
Gunnar Steinarssön. 172 f. 770.
Gunnar Tharaldssön, Prest i Valle. 169 f. 172. 175.
Gunnar Thorbjörnssön. 745.
Gunnar Thorsteinssön. 120. 254.
Gunnbjörg Björnsdatter. 185.
Gunnhild, Arnbjörn Guldsmeds Hustru. 63.
Gunnhild Haraldsdatter. 179.
Gunnhild, Olaf Dagssöns Hustru. 107 f.
Gunnhild Thorlaksdatter. 206.
Gunnleik Eyvindssön. 746.
Gunnleik Olverssön (?). 190.
Gunnlof Amundsdatter. 245.
Gunnstein Haakonssön. 221.
Gunnstein Thorgilssön. 251.
Gunnthjof Frasse. 36.
Gunnulf Gunnulfssön. 179.
Gunnulf Hallvardssön. 214.
Gunnvald Arnulfssön. 237.
Gunnvald Thorlakssön. 221.
Gustav Hallandsfar. 707.
Gustav I, Konge af Sverige. 275. 281 f. 288. 309. 313. 379. 417. 464. 595. 722. 729. 731.
Gustav Trolle, se T.
Gusthvet, Gaard. 220.
Gustrow. 436 f.
Gyda Husfru. 21.
Gyda, Skegs Hustru. 22.
Gyldenhorn, Erik Erikssön, Væbner. 380.
Gyldenlöve, Eline Nilsdatter. 671.
Gyldenlöve, Fru Margrete. 231. 233. 641.
Gyldenlöve, Hr. Nils Henrikssön. 271. 494. 512 f.
Gyldensparre, Fru Görvild Fadersdatter. 719 f. 723. 728-32. 740 f. 753. 755-64. 778 f. 784-90.
Gyldenstjerne, Erik Hak. 611 f. 618 f. 633. 661 f. 676. 678.
Gyldenstjerne, Henrik Knutssön. 565.
Gyldenstjerne, Karl Erikssön. 722.
Gyldenstjerne, Knut Henrikssön, Electus til Odense. 565. 609 ff. 655. 662.
Gyldenstjerne, Hr. Knut Pederssön. 565 ff. 662. 762.
Gyldenstjerne, Hr. Mogens. 521 f. 536 f. 544 f. 584. 586. 588 f. 591 f. 595 f. 609 ff. 762. 822 f.
Gyldenstjerne, Otte. 536.
Gyllik (Gudleik) Björnssön. 173.
Gylten, Gaard i Bergen. 760 f.
Gynthersberg, Axel. 836 f.
Gyrid (Gudrid) Anundsdatter. 121 f. 135 f.
Gyrid, Audun Hestakorns Hustru. 5.
Gyrid Bratsdatter. 21.
Gyrid (Gudrid) Hallsdatter. 121 f. 135 f. 148.
Gyrid Sigurdsdatter. 120 f.
Gyrid Thorbergsdatter. 106.
Gön, Gaard i Bergens Stift. 38. 45.
Gönabjörn. 45.
Görvild Fadersdatter Gyldensparre, se G.
Göye, Hr. Henrik. 321. 324. 346 f. 352.
Göye, Fru Mette. 678 f.
Göye, Hr. Mogens. 464. 521. 573. 583. 595. 662. 664 ff. 669. 698.
Haaböl Sogn. 188. 210. 220.
Haaeim i Graven i Hardanger. 166 f. 225.
Haaeimsdal i Hardanger. 225.
Haag. 472. 480.
Haakon. 117.
Haakon Arnulfssön. 166.
Haakon p. Egge. 629. 638.
Haakon Grjotgardssön, Raadmand i Bergen. 129.
Haakon Gunnarssön. 71.
Haakon p. Hereberg. 735.
Haakon Ivarssön. 66.
Haakon Jonssön, Fehirde. 94.
Haakon V, Magnussön, Konge. 10. 18. 20. 25 ff. 29 ff. 34-40. 42 ff. 54 f. 79. 87.
Haakon VI, Magnussön, Konge. 79-82. 84-87.
Haakon, Munk. 20 f.
Haakon Paalssön. 183 f.
Haakon Perssön, Raadmand i Throndhjem. 630. 638.
Haakon, Solveigs Sön. 37 f.
Haakon Thorbjörnssön. 178.
Haarberg, Gaard i Throndhjems Stift. 775.
Haard, Benkt, Lagmand p. Oplandene. 784 f.
[872 Navne-Register] 
Haastein (Hastein), Gaard i Steindarfjord. 154. 156. 227.
Haavard Andvord. 192.
Haavard Askessön, Lagmand i Oslo. 192 f.
Haavard Haakonssön. 190. 221.
Haavard p. Haland. 14.
Haavard Hallvardssön. 188 f.
Haavard Nilssön, Hr., Kapellan. 247 f.
Haavard p. Refskrida. 25.
Haavard Sigurdssön. 75.
Hadeland. 92 f. 614. 646. 800. 827.
Haderslev. 674.
Hadrian VI, Pave. 312 f.
Hafnarvaag, Gaard p. Hjaltland. 163 f.
Hafra, Gaard p. Oster. 25. 27. 29 f.
Hafskodsey (Hafskogsey), Gaard p. Hjaltland. 163 f. 204.
Hafstad, Gaard i Thrume Sogn. 194 f.
Hafsten, Gaard i Grandshered. 235.
Hafthor. 709.
Hafthor Berdorssön. 185.
Haga, Gaard. 202.
Haga, Gaard i Söndfjord. 231.
Hagedal i Vinje Sogn. 839.
Hagenskov. 511 f. 566.
Hainecken i Sachsen. 549 f.
Hak, Fru Helle. 677.
Haland (Haaland), Gaard p. Hvitingsö. 14. 156. 197. (jfr. Holand).
Halberstadt, Hans v. 425 f. 434. 440. 443. 472-76. 478. 480. 486. 489.
Haldaasen i Beitstaden. 830.
Halfdan Magnussön. 114.
Halfdansgaard i Bergen. 205.
Halgheim, Gaard p. Framnes. 156. 199. 229.
Hall Arnessön. 135 f.
Hall, Prest p. Fane. 49. (jfr. Halle).
Halland. 752.
Halldor Haavardssön. 92 f.
Halldor Jonssön. 240.
Halldor Nilssön. 744.
Halldor Ogmundssön. 111.
Halldor Roarssön. 178.
Halldora Einarsdatter. 163.
Halle Gudrunssön. 35. (jfr. Hall).
Halle, Frans v. 434. 441 f.
Halleset p. Nordmöre. 696.
Hallingdal. 239. 403 f. 614.
Hallingthorp i Herland Sogn. 840.
Hallkel Ketilssön. 234.
Hallstein Jonssön. 109. 122.
Hallvard. 708.
Hallvard Arnessön. 188.
Hallvard Asbjörnssön. 220 f.
Hallvard Asleifssön. 244.
Hallvard Asmundssön. 65 ff.
Hallvard Baardssön. 195 f.
Hallvard Bolle. 14 f.
Hallvard Borgarssön. 236 f.
Hallvard Erikssön. 508.
Hallvard Gunnarssön. 193. 195.
Hallvard Halldorssön. 745.
Hallvard Hallvardssön. 840.
Hallvard Helgessön. 254.
Hallvard Helgessön, Prest i Ullensvang. 74.
Hallvard Herdal. 707.
Hallvard Jonssön. 166.
Hallvard Jörundssön. 194 f.
Hallvard Knutssön. 86. 118 f.
Hallvard Naserk. 20.
Hallvard Olafssön. 253.
Hallvard Rygir. 50.
Hallvard Sigurdssön. 207.
Hallvard Staffanssön. 800 f.
Hallvard p. Stenneböl. 220.
Hallvard Tharaldssön. 709.
Hallvard Thorbjörnssön. 249.
Hallvard Thordssön. 183.
Hallvard Thorgeirssön. 246 (?). 708.
Hallvard Thorgeirssön, Lensmand i Sigdal. 771.
Hallvard Thorlakssön. 173. 220 f.
Hallvard Thrulssön. 800.
Hallvard Ulverssön. 770.
St. Hallvards Kirke i Oslo. 253.
Halmstad. 722. 728 ff.
Halrim, Gaard i Overhalven. 748.
Halseby p. Nordmöre. 696.
Halsna. 78. 153 ff. 157 ff. 161. 200. 224 f. 227.
Halsne Kloster. 16. 156. 164. 198.
Hamburg. 292. 295. 304 f. 310 f. 321. 325 f. 329 f. 335. 337. 350-54. 357. 359 f. 362. 368-72. 378. 384 f. 388 f. 391 ff. 397. 429. 541 f.
Hammer. 270. 280. 283. 301 f. 584 f. 646 f. 785. 788.
Hammer Biskopper. 216. 242. 270. 272. 280 f. 301 f. 380. 382 ff. 404. 584 f. 615. 617. 635. 646 f. 651 f. 661 f. 681 f. 688 f.
Hammer Domkirke. 238 f. 735. 785.
Hammer Kan [873 Navne-Register]  niker. 121. 216 f. 244. 652. 735.
Hammer Stift. 645. 651.
Hammer, Gaard p. Hjaltland. 105 f. 163. 204.
Hammer Sogn i Nordhordland. 93. 95 f. 128. 160. 200. 226.
Hammeren, Gaard i Öye Sogn i Valdres. 205.
Hammersund i Nordmöre. 711 f.
Handingmand, Mogens Thrulssön. 404. 647. 728.
Hannart, Johan, Greve. 304 f. 310 f. 321. 323 f. 335. 347. 354. 356. 362 f. 367. 372. 378. 391. 395.
Hannemo, Gaard. 831.
Hannover. 459 f.
Hans. 227. 517.
Hans Amundssön. 206.
Hans Anderssön, Kannik i Nidaros. 809. 816.
Hans Arildssön, Chr. II.s Kapellan. 401. 408 f.
Hans Bagge, se B.
Hans, Barber. 712.
Hans v. Bergen. 486.
Hans v. Besenrade. 315 f.
Hans Bilde, se B.
Hans Bisterfeldt, se B.
Hans (Hanes) v. Borken. 204 f.
Hans (Hanis) Borkvord. 130.
Hans Brock. 69.
Hans, Chr. II.s Sön. 321. 323. 340. 345. 372. 375 ff. 394. 396 f. 486 f. 491. 549. 596. 621 f.
Hans Christopherssön, Lensmand. 72.
Hans Dall. 220.
Hans v. Darmstadt. 257.
Hans Edler v. d. Plaun. 416.
Hans Eintwintig. 125. 127.
Hans Erikssön, Befalingsmand. 264. 266. 277 ff. 288. 290. 294. 303 f.
Hans, (Hanis) Forstander i Munkeliv. 146.
Hans Fynbo, Raadmand i Oslo. 728.
Hans Gaas, se G.
Hans Graff. 269.
Hans, Greve af Oldenborg. 407.
Hans v. Halberstadt, se H.
Hans Hanssön. 708.
Hans Hanssön, Provst af Assens. 324. 326. 335. 337. 368. 498. 500.
Hans, Hertug, Frederik I.s Sön. 657 ff.
Hans Ingjaldssön, Munk. 130.
Hans Jylland, Herold. 424 f. 445.
Hans Knutssön, Degn i Bergen. 493. 511.
Hans, Kok. 708.
Hans, Konge. 273 f. 277 f. 293. 343. 382 f. 430.
Hans Kruckow, Væbner. 728.
Hans Kröfwer. 204.
Hans Michelssön. 258. 260 f. 268. 284. 288. 301. 325. 369. 371. 400. 408. 420-23. 425 f. 431. 445. 450. 454 f. 457-62. 468 ff. 475 f. 478 f. 482-86. 488. 492. 504. 507. 530. 549.
Hans Monssön. 708.
Hans Mortenssön. 218 f.
Hans Mule, se M.
Hans Müller. 549 f.
Hans Myntmester, Raadmand i Oslo. 728.
Hans Peck. 266-70.
Hans Peterssön. 178.
Hans Peterssön, Kannik i Hammer. 216 f.
Hans v. Plaunitz. 548.
Hans p. Ramsland. 835.
Hans Rebitz, se R.
Hans Reff, se R.
Hans Rödekrans. 204.
Hans Schöneberg. 550.
Hans Sigurdssön, Junker. 730.
Hans Simonssön, Kannik i Nidaros. 738. 742.
Hans, Sira. 192.
Hans, Skriver. 682.
Hans Stammel. 267.
Hans (Hannes) Tydekessön, Prest. 125.
Hans (Hanis) Tærsil. 204.
Hans Westhof. 102 f. 112. (jfr. Hansken).
Hansestæderne. 311 f. 381. 390. 395. 465. 524. 545 f. 596. 686. 691. 700 f.
Hansken, Bueskytte. 712.
Harald Arnessön. 169. 178.
Harald Gudleikssön. 251.
Harald Jonssön. 188.
Harald Kolbjörnssön, Lagmand i Oslo. 92.
Harald Orknöske. 25.
Harald Salessön. 747.
Hardanger. 21. 41 ff. 49. 51. 55. 57 f. 62 f. 65 f. 68. 70. 72. 74 f. 84 f. 93. 105. 152 f. 155 ff. 159 ff. 165 f. 197. 225. 228.
Hardenberg, Jakob. 827.
Harderwik i Geldern. 490.
Hardsjö i Bergens Stift. 89 f.
Harnes. 750 f.
Harsthveit, Gaard i Gevedal. 186 f.
Haröen i Romsdalen. 750 f.
Hasland, Gaard i Geirastad Sogn i Nordhordland. 224.
[874 Navne-Register] 
Hasleviken. 774 f.
Haspaar, Gaard i Aafjord. 156. 165.
Haspuseter, Gaard i Vik. 156.
Hasselt i Holland. 476. 480. 485.
Hatlestrand i Söndhordland. 80 f.
Hatteberg i Kvindherred. 7.
Hattem i Geldern. 488. 490.
Haug (Hauger) p. Framnes. 156. 199. 229.
Haug i Haaböl Sogn. 220.
Haug i Lindaas. 202.
Haug p. Refnastrand. 156. 198.
Haug p. Stord. 229.
Haugaland p. Aasene. 156. 199. 224.
Haugaland i Bö Sogn i Nordhordland. 223.
Haugaland (Hoigaland) p. Framnes. 7 f. 156. 199. 229.
Haugaland i Langedal. 227.
Haugane. 724.
Hauge, Gaard. 40. 111.
Haugen i Ringebo. 811.
Haugser (Haugse), Gaard i Kinservik. 73.
Hauk Erlendssön, Lagmand. 32 ff. 59. 63. 91.
Hauk Karlssön. Prest. 97.
Haukaas, Gaard i Lindaas Sogn. 201. 223.
Haukaas i Tinn. 172. 254.
Haukadal, Gaard p. Aasene. 224.
Haukanes, Gaard i Huft (Hoftem) i Söndhordland. 156. 199. 229.
Haukanes p. Sletta i Nordhordland. 155. 165.
Haukanes i Varaldsöy. 80 f. 156. 198.
Haukland, Gaard i Bukn i Ryfylke. 156.
Hauldastrand i Ryfylke. 153.
Haus, Gaard i Hardanger. 156. 197. 228.
Haus Prestegjeld p. Oster. 24. 81 f. 157. 226.
Hause. 85.
Havabrekka, Gaard i Strandebarm. 34. 156. 198. 228.
Hedemarken. 169. 184. 212. 221. 280 ff. 286. 290 f. 293. 301 f. 309. 380. 615. 648. 728.
Hefren, Gaard i Öyer. 176.
Hefrisdal, Gaard i Straumahvarv. 156.
Heftedal, Gaard. 155.
Heg, Gaard i Vatsbygden. 774.
Hegdal, Gaard i Indvik i Nordfjord. 156. 203. 230.
Hegennikke (Hogenykke). 508 f.
Heggebakke, Gaard i Skodin Sogn. 749 f. 789.
Heggen i Borgesyssel. 177. 250.
Heggen p. Nordmöre. 696.
Heggeset (Hægset), Gaard i Aalens Sogn. 777.
Heggim i Osmarken. 832.
Hegland, Gaard. 170.
Hegvik, Gaard. 202. 230.
Hegnes i Fanne Otting. 832.
Hegthvet i Thelemarken. 839.
Hegvik i Bruar Sogn. 156. 165.
Hegvik (Höivik) i Stafangs Sogn. 156. 231.
Heidenstads Sogn i Sandshverv. 190 f. 246.
Heine Doberitz. 495.
Heine Henrikssön. 135.
Heine, Kok. 709.
Heir. 222.
Heitne (Henden ?), Gaard i Gloppen. 28.
Hekkebölle i Fyn. 765.
Helffenstein, Ulrik v., Greve. 314. 322 ff. 326. 329. 335 ff. 342. 345. 349. 356. 363. 372 f. 388. 391 f. 396.
Helga. 21.
Helgaland, Gaard p. Radö i Nordhordland. 155. 201. 223.
Helge Audulfssön. 210.
Helge Björnssön. 185 f.
Helge Björnssön, Borgermester i Oslo. 242.
Helge Eilifssön. 72.
Helge Germundssön. 752.
Helge Hallvardssön. 211 f. 746.
Helge Hvit. 17 f.
Helge Ivarssön. 56 ff.
Helge Jonssön. 106.
Helge Olssön. 745.
Helge Peterssön. 251.
Helge, Prior i Munkeliv. 8.
Helge, Sira. 105 f.
Helge Thorleifssön. 170 f.
Helge Thormodssön. 171.
Helge Thorsteinssön. 72.
Helge Ölverssön. 218 f.
[875 Navne-Register] 
Helgefjeld i Thjöllings Sogn. 173.
Helgeland. 331. 539 f.
Helgeseter Kirke. 815.
Helgeseter Kloster. 672 f. 795 f.
Hell, Kynt van der. 713.
Hellar (Hellen) i Arnefjord. 156. 165. 233.
Hellar i Steindarfjord. 156.
Helle Hak, Fru. 677.
Helle. 157. 232.
Helle i Haus. 226.
Helle i Hosanger. 200.
Helle i Straumahvarv. 156.
Hellenes, Gaard i Hvaranes Sogn. 246.
Hellig Legems Gilde i Oslo. 247.
Hellig Lösens Alter i Mariakirken i Oslo. 740.
Helliland (Helland), Gaard i Eldirdal i Sogn. 156. 203. 233.
Hellisthveit, Gaard i Hardanger. 197.
Helmen i Gran. 800.
Helmunt, Dirik v. 481.
Helnar, Hellar (Henne), Gaard i Birkelands Sogn. 199. 227.
Helsing, Morten. 708.
Helsingborg. 595 f.
Helsingör. 595.
Helvik Thingsted p. Lister. 836.
Heming, Abbed i Munkelivs Kloster. 53-60. 63 f.
Heming, Kok. 705.
Hemnes Sogn i Höland. 253.
Henike Ulf. 113.
Henike Ulfot. 127.
Hennegau. 535.
Henning Gudthormssön. 191.
Henning Kock, Borgermester i Oslo. 242.
Henning Osthusen, Dr. 389.
Henning Timbermand. 204.
Henning Walckendorff. 516 f.
Henrik. 205.
Henrik Aagessön Sparre, Ridder. 242.
Henrik Andressön, Kannik i Nidaros. 816.
Henrik Bergmeier, Biskop, se B.
Henrik, Biskop af St. Assaph. 326. 338. 372. 378. 388.
Henrik v. Delft. 712.
Henrik Ernst. 204.
Henrik Föterssön. 714.
Henrik Göye, se G.
Henrik Henrikssön, Provst i Oslo. 88.
Henrik, Hertug af Braunschweig. 405-8. 431. 434. 441 ff. 489.
Henrik, Hertug af Mechlenburg. 384. 386.
Henrik v. Höpen. 205.
Henrik, Kjöbmand (?). 426.
Henrik Knutssön Gyldenstjerne. 565.
Henrik VIII, Konge af England. 258. 311. 322. 326 f. 329. 335 ff. 339 f. 343. 349. 351-56. 359. 361. 364. 368. 372. 374. 376. 388. 391. 414. 416. 419. 447 ff. 471. 480. 483 f. 528. 532. 596.
Henrik Kranz. 205.
Henrik v. Lit, se L.
Henrik Matssön. 709.
Henrik Nilssön, Kannik i Nidaros. 631 f. 691. 742. 754. 762. 773. 799. 803-6. 809. 816. 819. 829.
Henrik Nilssön Rosenkrantz, se R.
Henrik Olafssön, Kannik i Nidaros. 816.
Henrik Rantzau. 389.
Henrik Salzburg. 389.
Henrik Skieping. 574. 577.
Henrik Smit. 492.
Henrik Thorvaldssön, Hr. 163.
Henrik Tornekrantz, Abbed i Sorö. 662 f.
Henrik, Tydsk. 708.
Henrik Vilhelmssön. 718.
Herborg, Gudmund Thveits Hustru. 68.
Herdis. 18.
Herdla i Nordhordland. 2. 159. 223 f.
Herdluver (Herlövær), Gaard p. Herdla. 223.
Hereberg (Herberg), Gaard p. Ringsaker. 735.
Herekseid Sogn p. Grenland. 218. 251.
Herfangsdal p. Oster. 69 f. 156. 200. 226.
Herlandskroken i Eidsberg. 840.
Herlaug (Herlog) Germundssön. 746.
Herlaug Perssön, Foged i Skidesyssel. 217.
Herlaug (Herlog) Thoressön. 746.
Herluf, Biskop i Oslo. 242.
Herman, Bueskytte. 712. 714.
Herman, Buttilier (?). 712.
Herman Flemming, Ridder. 242.
Herman, Klostermand. 102 f.
Herman, Kok. 712.
Herman Lang. 124.
Herman Lange. 686.
Herman Matssön, Væbner. 728. 732.
Herman Oldekok. 713 f.
Herman v. Roden. 317 f.
Herman Suderhusen, Dr., se S.
[876 Navne-Register] 
Hermeling, Klaus. 405. 408. 425 f. 431. 433. 435. 438 f. 441. 444 f. 459 f. 466 f. 487. 489 ff. 506 f. 523 f.
Hermod Anvidssön. 85.
Hermod Bjarnessön. 95 f.
Herrö. 14. 742.
Herslet i Vettehered. 811.
Hertzogenbusch. 456. 471 f. 475 f. 478. 481. 485.
Hesnisdal i Söndfjord. 230.
Hess, Jörgen. 671.
Hesselager i Fyn. 465 f. 516 f.
Hestadal, Gaard p. Halsna. 201. 224. 227.
Hetne (?). 226.
Heyneke Woldek, se W.
Hieronymus Rorarius, Dr., se R.
Hildesheim, Biskoppen af. 364.
Hildin, Gaard i Indvik i Nordfjord. 156. 203. 229 f.
Hildistad, Gaard. 229.
Hildistad p. Halsna. 225.
Hille. 223. 232.
Hillestad ved Halsne Kloster. 156. 198.
Hillestad Sogn p. Vestfold. 206.
Himberg p. Inderöen. 813.
Hisingen. 602.
Hiterdal. 251.
Hiteren. 742.
Hjalmaland i Kvindhered. 228.
Hjalmaland (Hjolmuland) i Seim. 223.
Hjalmaland (Hjelmeland) i Aafjord. 156. 165. 223. 231 f.
Hjalparegaarden i Oslo. 92.
Hjaltland. 16. 105 f. 123 f. 163. 204.
Hjarrand Beinteimssön, Raadmand i Bergen. 92.
Hjarrand Tharaldssön. 66.
Hjartnes, Gaard p. Refnastrand. 156. 198. 228.
Hjelde i Beitstaden. 830.
Hjelmeseter, Gaard i Aafjord. 165. 222. 232.
Hjertdal Prestegjeld i Thelemarken. 238 f.
Hjolen, Gaard i Saude Hered. 238.
Hjordal, Gaard i Odde Sogn i Hardanger. 69. 74 f.
Hjorteland, Gaard i Söndhordland. 35. 150. 156.
Hochstetter, Handelshus. 461. 468 f. 474. 477. 479. 482 ff. 486 f. 489. 531.
Hochstetter Ambrosius. 461. 479. 483. 488.
Hochstetter Joachim. 462. 468 f. 474. 477 f. 483 f. 486. 488 f.
Hochstraten, Herren af, se Lalaing.
Hof Prestegjeld p. Vestfold. 206.
Hof Sogn p. Thoten. 212.
Hoffar i Sigdal. 771.
Hofland, Gaard i Dalsfjord. 156. 164 f. 231.
Hofland p. Framnes. 21. 156. 199. 229.
Hofland Sogn i Eggedal. 185. 234.
Hofvin (Hovindsholm) i Nes p. Hedemarken. 281. 732.
Hofvin i Nes p. Romerike. 244.
Hofvinbygden i Thelemarken. 237 f.
Hogenhus i Bergen. 760 f.
Hogne, Abbed i Munkelivs Kloster. 60 f. 65-70. 73 f.
Hohusen, Diderich, Borgermester i Hamburg. 389.
Holand, Gaard i Dalsfjord. 3. 156. (Jfr. Haland).
Holen, Gaard i Fagaberg. 119 f.
Holger Karlssön Gera. 722. 730 f.
Holger Gregerssön Ulfstand, se U.
Holger Parsberg, Landsdommer. 196.
Holger Rosenkrantz, se R.
Holi, Gaard i Øye Sogn i Valdres. 205.
Holim i Mandal. 173.
Holk, Gunnar, Kantsler. 180 f. 192 f.
Holk, Peter Michelssön, Kannik i Throndhjem. 817.
Holland, Hollændere. 286. 327. 368. 381. 408 f. 443. 471 f. 476. 480 f. 485. 490. 565. 599 f. 661. 691.
Hollen i Thelemarken. 217.
[877 Navne-Register] 
Hollfeld. 255. 257.
Hollim, Gaard. 789.
Holman p. Lister. 161.
Holmanes, Holmenes, Gaard p. Sletta i Nordhordland. 155. 165. 201.
Holmastad (Holstad, Hvalstad), Gaard i Vik. 156. 203. 233.
Holmedal i Söndfjord. 222 f.
Holmedalen, Gaard i Bergen. 38.
Holmheims Sogn i Sigdal. 171. 747.
Holmoseter, Gaard i Aafjord. 156.
Holmsö. 508.
Holst, Christopher. 709.
Holste, Frants. 481.
Holste, Georg. 482. 485.
Holste, Thomas. 492 f. 497 f. 555.
Holsten, Holstenere. 255. 257. 265. 296 ff. 336. 339. 343. 364. 373. 375 f. 384-87. 392. 395 ff. 423. 429. 493. 596. 657. 660. 685.
Holt, Peter, Kannik i Throndhjem. 809. 816.
Holt, Gaard i Aafjord. 232.
Holt Ödegaard i Vettehered. 811.
Holtaalen. 221. 777 f.
Holte Gunnarssön. 185.
Holte Reidarssön. 217.
Holte, Gerhard v. 389.
Holter Sogn p. Romerike. 192.
Holviken (Holmvik) i Beitstaden. 831.
Homburg. 342.
Homnes i Beitstaden. 830.
Homsthvet i Herlandskroken i Eidsberg. 840.
Honborstad, Gaard. 62.
Hop. 160.
Hop, Gaard i Opdals Sogn i Hardanger. 93. 150.
Hop, Gaard i Rexster. 198.
Hoprestad Sogn i Sogn. 110. 114 f. 138 f. 144.
Hordavik (Horvik), Gaard p. Aasene. 224.
Horlyden (Holien i Bjartnes Sogn). 831.
Horn, Gaard i Nordhordland. 223.
Hosanger Sogn i Oster. 63. 200.
Hoskuld, se Höskuld.
Hosthveit, Gaard i Sandshverv. 211 f.
Hovedö Kloster. 421.
Hovindsholm, se Hofvin.
Hoya, Jobst, Greve af. 506.
Hubert Leodius. 721.
Hubert, Skipmand. 714.
Hudrum. 614.
Huft (Hoftem) i Söndhordland. 156. 160. 162. 199. 229.
Hugo Laurentii, Kannik i Nidaros. 816.
Huissen i Geldern. 472.
Huitfeldt, Christopher. 725. 757-60.
Huitfeldt, Klaus. 780. 801 f.
Huitfeldt, Peder, Kantsler. 780.
Huk . . . (?) i Sandshverv. 212.
Hundagerde, Gaard p. Hjaltland. 163 f. 204.
Hundere, Gaard i Lerdal. 156. 203. 232.
Huse p. Haröen i Romsdalen. 750 f.
Huseby. 827.
Huseby i Thjölling Sogn. 173.
Husel, Gaard i Meldalen. 775.
Huskalsgaarden (Huslegaarden) i Aasnes Sogn i Solör. 187 f.
Husö. 789.
Hvabaxhagen (?) i Sandshverv. 212.
Hval, Gaard i Njos i Sogn. 156.
Hvale (Qvale), Gaard i Sogn. 203.
Hvalem (Hvalheim), Gaard i Radö i Nordhordland. 155. 201. 223.
Hvalsnes, Gaard i Ullensvangs Sogn i Hardanger. 69.
Hvalöerne i Borgesyssel. 190.
Hvam (Quam), Gaard. 202.
Hvam p. Radö. 223.
Hvam i Sogn. 76 f. 156.
Hvam Sogn i Söndfjord. 222 f.
Hvamme i Hvamsö Sogn i Sogn. 113.
Hvammen, Gaard i Veglid Sogn i Numedal. 211.
Hvamsal i Sandshverv. 212.
Hvamsö Sogn i Sogn. 76 f. 113.
Hvaranes Sogn p. Vestfold. 246.
[878 Navne-Register] 
Hverving (Qvarving i Solberg). 831.
Hvestad i Thelemarken. 801.
Hvitingsö. 13 f. 156. 158 f. 161 f. 197. 224.
Hvitingsö, Gaard p. Hvitingsö. 225.
Hvitsten. 220.
Hylen (Hyllin, Gaard p. Voss ?). 225.
Hyllenes i Romsdalen. 240.
Hyllestad (Hilstad), Gaard i Meldal. 508.
Hyllestad Sogn i Setersdalen. 170.
Hyllestad Sogn i Söndfjord. 223. 231.
Hymen i Meldalen. 776.
Hynnomur (Hynnene). 509.
Hæggeitil, Holme ved Hvitingsö. 14.
Hælkne Sogn p. Lister. 71.
Höffrestad (Höverstad), Gaard i Valdres. 204.
Hög, Anders. 769 f.
Hög, Nils. 389.
Högebro. 605.
Höidalsfjord. 230.
Höidalsmo Sogn i Thelemarken. 238 f.
Höilandets Sogn i Overhalven. 748.
Höivaag Sogn p. Agder. 731.
Höland, Gaard i Dalsfjord i Söndfjord. 165.
Höland p. Romerike. 253.
Höpen, Henrik v. 205.
Höskuld, Biskop af Stavanger. 271 ff. 382. 698 f. 703 f.
Hösvisdal, Gaard i Eikisfjord. 226.
Höven i Thelemarken. 801.
Ide Lagesdatter Brock, Frue. 755. 786.
Ihi (Iden), Gaard i Halsna. 155. 159. 200. 224. 227.
Inderöen. 742. 813. 831.
Indreberg i Beitstaden. 831.
Indretun i Eid i Hosanger Sogn i Oster. 63. 198.
Indstryn i Nordfjord. 157 f. 160. 165.
Indviken i Nordfjord. 156. 160. 162. 164. 189. 230.
Inga Arnbjörnssön. 188 f.
Inga Eilifsdatter. 244 f.
Ingeberg, Gaard i Ringsaker. 648.
Ingebjörg Amundsdatter. 97.
Ingebjörg, Audun Gudthormssöns Hustru. 36.
Ingebjörg Einarsdatter. 107.
Ingebjörg Gautesdatter. 811.
Ingebjörg Haakonsdatter. 95 f.
Ingebjörg Hallvardsdatter. 253.
Ingebjörg Jonsdatter. 97. 205 f.
Ingebjörg Munansdatter. 76 f.
Ingebjörg Olafsdatter. 251 f.
Ingebjörg Roarsdatter. 213.
Ingebret, se Engelbrekt.
Ingedals Skibrede i Borgesyssel. 174. 181.
Ingegerd Lodinsdatter. 25 f.
Ingegerd (Ingerd) Ottesdatter Römer, se R.
Ingeleif Arnbjörnsdatter. 16.
Ingeleif Gudbrandsdatter. 746.
Ingemund Uthyrmssön. 90 f.
Ingerid Eiriksdatter. 92 f.
Ingerid, Eirik Sauds Hustru. 735.
Ingerid Klemetsdatter. 771.
Ingerid Thorsteinsdatter. 16 f.
Ingjald Thorgeirssön. 219.
Ingulf Dagfinnssön. 26.
Ingulf Thoressön. 240.
Ingulfsrud, Gaard i Hiterdal. 251.
Ingvar Hanssön. 220.
Inritun, Gaard i Oster. 157.
Inritun i Seim Sogn. 226.
Inritun i Samnanger i Söndhordland. 157.
Inritun p. Samney i Söndhordland. 157.
Instabö, Gaard i Sletta i Nordfjord. 157. 201.
Ira, Gaard i Aardal i Sogn. 157.
Irgens, Ole, Biskop. 120. 827.
Isabag. 177.
Isak Grönbek (Coagius), Kannik i Nidaros. 817.
Isak Raude. 38.
Island. 4. 57. 67. 112. 115. 204. 521 f.
Issenes, Gaard. 789.
Italien. 468. 470 f. 477. 480. 485. 488 f. 491. 525. 531.
Ivar, Abbed i Munkeliv. 45. 48-52.
Ivar Andressön. 75 f.
Ivar Andressön, Gulathingslagmand. 66.
Ivar Arnessön, [879 Navne-Register]  Gulathingslagmand. 47.
Ivar Audunssön. 55.
Ivar Baardssön. 240.
Ivar Björnssön. 745.
Ivar p. Bleidin. 68 f.
Ivar Helgessön, Kannik i Hammer. 244.
Ivar Jenssön (Jernskjeg) af Hofvin og Fresje, Væbner. 732. 784 f. 788.
Ivar Jonssön. 175. 181. 749.
Ivar Lodinssön, Hr. 25-30.
Ivar p. Lote. 28.
Ivar Munck, Biskop til Ribe. 662 f.
Ivar, Munk. 18.
Ivar i Oppedal. 68 f.
Ivar Paalssön. 183 f.
Ivar, Prest i Oslo. 192 f.
Ivar p. Sandbu. 192.
Ivar Sigurdssön. 84. 105. 174.
Ivar Skulessön. 745.
Ivar p. Stokke. 696.
Ivar Straum. 18. 31 ff.
Ivar Sveinssön, Lagmand i Ryfylke. 90.
Ivar Thjodolfssön. 206.
Ivar Thorgilssön. 74 f.
Ivar Thorsteinssön. 708.
Ivar Throndssön. 240.
Ivar p. Viknes. 167.
Jaastad, Gaard i Hardanger. 68. 73.
Jagaw, Gebhard, Ridder. 388.
Jakob Anderssön. 737.
Jakob Anrodt. 450. 457.
Jakob, Biskop af Bergen. 93. 100 f.
Jakob Brockenhus. 741 f.
Jakob, Bundtmager. 573.
Jakob v. Essen. 472.
Jakob Finbo. 632.
Jakob Georgssön, Kannik i Nidaros. 817.
Jakob Grim (Grön ?). 69.
Jakob Hardenberg. 827.
Jakob, Junker. 712.
Jakob V, Konge af Skotland. 365. 596.
Jakob, Myntmester. 630. 638.
Jakob Olssön. 833.
Jakob, Skipper. 712.
Jakob Söndmöre. 709.
Jamt, Peter Olssön, Kannik i Nidaros. 816.
Jan v. Bree. 259.
Jan v. Leu. 712.
Jan v. Mönickdam. 713.
Jan v. Nymwegen, Guldsmed. 449 f.
Jan, Skipmand. 713. (Jfr. Johan).
Jardarlag (nu Tysnesö) i Söndhordland. 152. 155. 228.
Jarthrud. 22.
Jarthrud, Ivar Straums Hustru. 18. 33 f.
Jatun, Gaard. 224.
Jens Anderssön. 833.
Jens Anderssön, Biskop af Odense. 564 f.
Jens p. Borvik. 812.
Jens Christenssön, Prest i Fyrisdal. 215.
Jens Frat, Raadmand i Oslo. 728.
Jens Gunnarssön. 247.
Jens Hallandsfar, Raadmand i Bergen. 493. 568.
Jens Henrikssön, Prest i Undal. 245.
Jens Herdal. 709.
Jens Holgerssön Ulfstand. 565.
Jens Jakobssön, Kannik i Nidaros. 773.
Jens Jyde. 749 f. 752.
Jens Knutssön af tre Roser, se R.
Jens p. Krakeby. 735 f.
Jens Nikolassön, Sira. 125.
Jens Olafssön. 109. 246 f.
Jens Olafssön Brat, se B.
Jens, Prest p. Bö. 808.
Jens Split, se S.
Jens Söffrenssön. 69.
Jens Teckeler. 586.
Jens Thillufssön Bjelke. 807.
Jens Tomessön. 69.
Jens Varde. 709.
Jensen, Nils, Sorenskriver. 212.
Jeppe Skaaning, Otte Holgerssön Rosenkrantz´s Foged. 249.
Jernskjeg, Iver Jenssön til Fresje. 732. 784 f. 788.
Jerpestad (Jærpstad) i Meldalen. 775.
Jersöen. 320 f.
Jesper Brochmann, se B.
Jesper Folkgordt (Folkvard ?). 678.
Jesper Friis, se F.
Jesper Jörgenssön. 650.
Jever, Frökenen af. 553 f.
Joachim Beck. 722.
Joachim Gris, se G.
Joachim Hochstetter, se H.
Joachim, Kurfyrste af Brandenburg. 255. 257. 263. 268. 287. 319. 322. 329. 335. 337. 349. 372. 374. 376. 388. 391. 433. 435. 450. 454. 461. 475. 478. 482. 485. 495-501. 503. 548. 691.
Joachim Rönnow, Biskop, se R.
Joachim Strach. 678.
Joachim Trolle. 565.
Johan (John) Baker, se B.
Johan af Bergen, se B.
Johan Björn, se B.
Johan, Bud. 346.
Johan Carondeletus, se C.
Johan Friis, se F.
Johan Fyrste af Anhalt. 431 f.
Johan [880 Navne-Register]  Geritson. 553. 555 f.
Johan Gesser. 192.
Johan, Greve af Oldenburg. 405 ff.
Johan, Greve af Ostfrisland. 822.
Johan Hannart, se H.
Johan Jepssön (Ravensberg), Biskop af Roskilde. 242 f.
Johan Junge, Skipper. 712.
Johan Kruckow, se K.
Johan, Kurfyrste af Sachsen. 284. 305. 414 ff. 419. 436. 452. 475. 479. 491. 497 f. 500 ff. 504 f. 538 f. 542-49.
Johan Molteke. 126.
Johan Oxe, se O.
Johan de Quode (Quaade). 671 f.
Johan Rantzau, se R.
Johan Reyffenstein, Mag. 319.
Johan de la Saux. 480.
Johan Schwertfeger, Dr. 311 f.
Johan Thuressön af tre Roser, se R.
Johan Urne, se U.
Johan Weze, se W.
Johannes Dantiscus, Biskop i Culm. 552 f.
Johannes Dionysius (Jean Denis). 477. 482.
Johannes Johannessön, Kannik i Nidaros. 816.
Johannes Magnus, Erkebiskop af Upsala. 417.
Johannes Magnus Ns., Kannik i Nidaros. 816.
Johannes Morsing, Hr. 829.
Johannes Nicolai. 101.
Johannes Nilssön, Kannik i Nidaros. 803. 816.
Johannes Olafssön, Kannik i Nidaros. 742.
Johannes XXII, Pave. 210.
Johannes Peterssön, Kannik i Nidaros. 816.
Johannes Sigurdssön, Kannik i Nidaros. 816.
Johannes Swan. 101.
Johannes Söfrenssön, Kannik i Nidaros. 817.
St. Johannis Baptiste Kirke i Aafjorden. 704.
Jolid p. Hadeland. 827.
Jon. 114. 131 f. 813.
Jon, Abbed i Halsne Kloster. 16.
Jon, Abbed i Lyse Kloster. 8.
Jon, Abbed i Munkeliv. 88. 90 f. 93. 100-8. 110. 114 f. 138 f. 144.
Jon, Abbed i Selje Kloster. 67.
Jon Amundssön. 117. 247.
Jon Andorssön. 238.
Jon Andorssön p. Homnes. 830.
Jon Andressön. 706.
Jon Andressön p. Fike. 775.
Jon Arnessön. 118. 174.
Jon Arnessön p. Aa. 775.
Jon Baardssön. 240.
Jon p. Berkaker. 179 f.
Jon Bjarnessön. 57.
Jon Björnssön. 168. 735.
Jon Björnssön p. Stokke. 775 f.
Jon p. Blakstad. 696.
Jon Botolfssön. 671.
Jon, Brygger. 705 f.
Jon Bultat. 31.
Jon, Dugesvend. 706.
Jon Eirikssön, Kannik i Nidaros. 4.
Jon, Erkebiskop af Nidaros. 4.
Jon Erlingssön. 672.
Jon Erlingssön, Lagmand i Bergen. 568.
Jon Eyvindssön. 109.
Jon Eyvindssön, Raadmand i Bergen. 136.
Jon Finnssön, Hr. 8 f.
Jon Gautessön. 709.
Jon Geblessön, Kannik i Bergen. 96.
Jon Geirmundssön, Foged. 94 f.
Jon Gerikssön. 145.
Jon Gestssön. 244.
Jon Gregussön. 709.
Jon Gudthormssön. 778.
Jon Gulbrandssön. 706.
Jon Gunnarssön. 192. 249 f.
Jon Hallvardssön. 118.
Jon Heigir. 27.
Jon Hvit. 20. 25.
Jon Ivarssön. 62.
Jon Ivarssön, Raadmand i Bergen. 136.
Jon p. Jaastad. 73.
Jon Joarssön, Sira. 112.
Jon Kar. 15 f.
Jon Ketilssön. 92. 185.
Jon Kok. 709.
Jon Koponote. 114.
Jon Krok. 15.
Jon Lax. 35.
Jon Lauritssön, Prest i Lom. 192.
Jon Lodinssön. 27-32.
Jon, Munk. 130.
Jon Neridssön, Prest i Thrykstad. 234.
Jon Niklissön, Lagmand i Throndhjem. 179 f.
Jon Nilssön. 705 f.
Jon, Notarius. 19.
Jon Oddssön. 24. 28. 181 f.
Jon p. Odlaug. 811.
Jon Ogmundssön. 97.
Jon Olufssön, Hr. 773 f.
Jon Olufssön p. Ryssel. 775 f.
Jon Paalssön, Kantsler. 242. 249 f.
Jon Pakke, Lagmand. 743.
Jon Peterssön, Raadmand i Bergen. 131. 135.
Jon Rafnssön. 236 f.
Jon Ragnvaldssön Smör. 20.
Jon Robertssön. 163.
Jon Rolfssön. 705.
Jon Salvessön. 169. 175.
Jon Simonssön, Lagmand p. Agder. 827.
Jon, Sira. 18.
Jon, Skomager. 708.
Jon, Smed. 23.
Jon p. Stavreseter. 775.
Jon Steffenssön. 207 f.
Jon Styrkarssön. 189.
Jon Svarte. [881 Navne-Register]  17.
Jon Teiste, se T.
Jon Thomassön, Borgermester i Bergen. 757-60.
Jon Thorbjörnssön. 175 f.
Jon Thordssön, Klerk. 177.
Jon Thorgeirssön. 46.
Jon Thorkelssön. 840.
Jon Throndssön. 180 f.
Jon Tofssön. 237.
Jon Tybo. 708.
Jon p. Vaage. 835.
Jon p. Valle. 752.
Jon Vidarssön. 81.
Jondals Sogn i Hardanger. 41 f. 58. 62 f. 68. 153 f. 160 f. 228.
Jones Kernhof. 205.
Jonskirken (St. Johannes Kloster i Bergen). 13. 18. 23 f. 30. 36. 48. 50. 55. 57. 104. 124. 224.
Joris, Konstabel. 712.
Joris, Rytter. 259.
Joron, Orm i Löfsöys Hustru. 49 f.
Joron, Thormods Hustru. 181.
Jorungar, Gaard i Sogn. 157. 203. 232.
Jost Blanckwalt. 259 f.
Jost, Greve af Hoya. 506.
Jülich. 480.
Jülich, Hertuginden af. 426 ff.
Jullevandet. 509.
Jüterbogk. 284. 287 f. 311 f. 315-19. 369 ff. 502. 504.
Jylland. 420. 464. 586 f.
Jæderen. 331.
Jæmteland. 567-71. 574 ff. 641 f.
Jödrudal (Bödal) i Gudbrandsdalen. 117.
Jönköping. 309 f.
Jörgen. 672.
Jörgen Bryske. 806 f.
Jörgen Friis, Biskop af Viborg. 662.
Jörgen Hanssön, Abbed i Utstens Kloster. 703 f.
Jörgen Hanssön, Skriver. 476 f. 479. 482. 484. 569. 607.
Jörgen Henrikssön (Tydsk). 446 f.
Jörgen Hess. 671.
Jörgen Jonssön. 705.
Jörgen v. Minckwitz, se M.
Jörgen Pederssön. 568. 656. 707. 806.
Jörgen Pederssön, Lagmand i Throndhjem. 836 f.
Jörgen Pederssön, Væbner. 715 f.
Jörgen Schenck, se S.
Jörgen Stenssön, Væbner. 579 ff. 752 f.
Jörgen Vinther. 568.
Jörgen v. d. Wisch. 257.
Jörgen (Jfr. Jörund).
St. Jörgens Hospital. 672.
Jörund (Joren) Anderssön til Fet, Væbner. 834.
Jörund Arnessön. 103. 193.
Kaare (Kære) Olafssön. 167.
Kaare Thorsteinssön. 22.
Kaarevik Skibrede. 86. 89. 245 f.
Kalberg i Beitstaden. 830.
Kalfshage, Gaard i Arnefjord i Sogn. 167. 204.
Kalföen i Höivaags Sogn p. Agder. 732.
Kalips, Oluf. 785. 788.
Kallestad, Gaard i Dalsfjord i Söndfjord. 157. 165. 231.
Kallestad i Oster (Haus Sogn). 24 f. 157. 226.
Kallundborg. 686.
Kalmar. 119. 417.
Kalveland (Kaaveland), Gaard i Austad Sogn. 809 f. 827 f. 836.
Kampen, Evert. 205.
Kampen, By i Holland. 471. 480. 490.
Kannen, Gaard i Martins Kirkesogn i Bergen. 103.
Kappen, Gaard i Bergen. 59.
Karan, Tomt i Bergen. 125.
Karatuft, Tomt i Bergen. 105 f.
St. Karin (Katharine) Hospital i Bergen. 672.
Karine Bilde, Fru. 565.
Karine Alfsdatter af tre Roser, se R.
Karine Knutsdatter Skanke. 822.
Karl Egmont, Hertug af Geldern. 266 f. 356. 360 f. 468. 472. 476. 481. 490. 555.
Karl Erikssön Gyldenstjerne. 722.
Karl V, Keiser. 300. 310 f. 326. 328 f. 335-42. 344. 346-61. 363 f. 366 ff. 372. f. 376. 385 f. 388. 390. 392. 394-97. 402. 406. 409. 422 ff. 431. 450 f. 470 ff. 474 ff. 478-81. 483 f. 487 ff. 491. 519 f. 526 ff. 532. [882 Navne-Register]  552 f. 593. 596. 653. 657. 661. 691.
Karl Knutssön af tre Roser, se R.
Karl Thoressön. 827.
Karl Thorleifssön. 237.
Karlastad, Gaard. 224.
Karlsborg. 584. 586. 648.
Karlsgaarden i Skiden. 236.
Karlstadt, Dr. (Andreas Rudolf v. Bodenstein). 399.
Karlsö i Skjeberg. 785. 788.
Karmsund. 578.
Karsten Beyer, Dr., se B.
Kasimir, Markgreve af Brandenburg. 305. 415.
Kaspar, Bogbinder. 653.
Kastelle Kloster. 303. 579 f. 608. 752 f.
Katharina, Tjenerinde. 458.
Katharina af Bora. 413. 415. 449.
Katharina Hospital i Bergen. 672.
Katharina Kirke i Bergen. 125.
Katlastad, Gaard i Vik i Söndfjord. 231.
Katle (Ketil) Hallssön. 65.
Keiestad, Gaard i Dalsfjord. 231.
Kempe, Paulus Petrus. 398. 414.
Kenuk (Kevik ?), Gaard. 229.
Kernhof, Jones. 205.
Kethwigen, Wolfgang., Dr. 316. 337. 363. 372.
Ketil. 195.
Ketil Amundssön. 182.
Ketil Beinktssön, Confessor. 216.
Ketil Björnssön. 179.
Ketil Gudmundssön. 185 f.
Ketil Gunnessön. 746.
Ketil Hallkelssön. 746.
Ketil Jonssön. 747.
Ketil (Kjeld) p. Opsund. 801.
Ketil Ormssön. 234.
Ketil (Kjeld) Thordssön, Væbner. 281. 283. 380. 404. 648.
Ketil Thoressön. 193.
Ketil Thorgrimssön. 211. (Jfr. Kilian).
Kexiskor, Gaard i Hardanger. 43 f. 157. 198. 228.
Kil, Erik. 785. 788.
Kilian (Kjeld) Gaas, Kannik i Nidaros. 816. 829.
Kilian Reytweiser, Borger i Leipzig. 461. 479.
Kinn Prestegjeld i Söndfjord. 20. 231.
Kinnen i Rödenes Sogn. 208.
Kinservik i Hardanger. 72. 75 f. 84. 166. 228.
Kirkebö p. Vestmannö. 4.
Kirkeeid, Gaard i Indstryn i Nordfjord. 97. 157. 203. 230.
Kirkehus, Gaard. 777.
Kirkevold, Gaard i Singsaas Sogn. 777.
Kirstine, se Christine.
Kjeld, se Ketil, Kilian.
Kjelvig. 290.
Kjeserud Rove. 840.
Kjærvarpet i Logen. 116.
Kjöbenhavn. 257 f. 264 f. 270. 272. 285. 290 ff. 296 f. 312 f. 320. 336. 361 f. 372 f. 379 f. 383-88. 392. 394-97. 420. 435. 444. 465. 509 f. 520 f. 544. 557. 562. 570. 573 f. 582. 587. 589. 591. 609 ff. 651 f. 662-66. 668 f. 686. 700 f. 717. 762. 764. 779-83. 790-98. 807. 822 f. 835. 837 ff.
Kjöbenhavn Universitet. 826.
Kjölsvik p. Ytteröen. 812.
Klaus Bilde, se B.
Klaus v. Brandenburg. 481.
Klaus Brockenhus. 765.
Klaus Franzos. 708.
Klaus Gjordssön, Kantsler. 276 f. 464 f. 511. 541 f. 550 ff. 562. 572 ff. 578 f. 583. 595. 608.
Klaus Hermeling, se H.
Klaus Huitfeldt, se H.
Klaus Kniphoff. 400.
Klaus Pederssön, Kantsler. 300.
Klaus Podebusk, se P.
Klaus, (Klas) Trommeslager. 712.
Klaus Urne, se U.
Kleif, Gaard i Straumahvarv. 157.
Kleifar (Kleive), Gaard i Aafjord. 232.
Kleks Grund i Bergen. 828.
Klemens, Klemet, se Clemens.
Klencke, Ludelef. 435.
Klencke, Wilcken. 405. 407. 523.
Klep, Gaard i Aafjord. 157. 165.
Klet i Beitstaden. 830.
Kleven i Sillegjord. 801.
[883 Navne-Register] 
Kleverud, Gaard i Rollag Sogn. 172.
Klunderud, Gaard i Aas Sogn p. Follo. 188 f.
Klyfa (Klyve), Gaard p. Framnes. 157. 199.
Klövestad, Gaard i Sandshverv. 246.
Knarravik. 222.
Kniphoff, Klaus. 400.
Knut Alfssön af tre Roser, se R.
Knut, Arbeidsdreng. 706.
Knut Asgrimssön. 833.
Knut, Baadsmand. 709.
Knut Bilde, se B.
Knut, Biskop i Hammer. 242.
Knut Eirikssön. 777.
Knut Eirikssön, Domprovst i Vesteraas. 417.
Knut p. Felle. 252.
Knut Fredrikssön. 169. 178.
Knut Gunnarssön. 118.
Knut Henrikssön, Erkedegn i Nidaros. 803 f. 809. 816. 819. 829. 836 f.
Knut Henrikssön Gyldenstjerne, se G.
Knut p. Hjelmeland. 232.
Knut Johannessön (Hanssön), Kannik i Nidaros. 816.
Knut Jonssön. 750 ff. 764.
Knut Knutssön Baat, Ridder. 242.
Knut Nordmör. 709.
Knut Pederssön Gyldenstjerne, se G.
Knut Pederssön Skanke, se S.
Knut, Ridesvend. 511.
Knut Rus, se R.
Knut Sjurdssön. 708.
Knut p. Thveten. 839.
Knut Thjöstelssön. 707.
Knut Österdal. 707.
Koch, Thomas. 232.
Kock, Henning, Borgermester i Oslo. 242.
Kofarde, Bernt v. 568. 574 f.
Kolaas, Gaard i Lindaas Sogn. 157. 201. 223.
Kolastad, Gaard i Hosanger Sogn. 200.
Kolbein Kalf, Abbed Eiriks Svend. 7 ff.
Kolbein Andressön. 66.
Kolbein, Bonde i Munkeliv. 17. 20. 25.
Kolbein Erlendssön. 183.
Kolbein Jonssön, Frostathingslagmand. 51.
Kolbein Musa. 34.
Kolbjörn Gest, Hr. 193.
Kolbjörn Gunnarssön. 166
Kolbjörn Ogmundssön. 118.
Kolbjörn Ormssön. 234 f.
Kolding. 813.
Kolgrav, Gaard. 223.
Kollaland, Gaard p. Lister. 71. 157. 196.
Kollastad (Kolstad), Gaard p. Radö i Nordhordland. 157. 201. 223.
Kollung Amundssön. 245.
Kolsted, Gaard i Elden Sogn. 831.
Kongelf. 264. (jfr. Konghelle).
Konghelle. 596-99. 602 f. 605.
Konnaksmo Sogn. 245.
Kopanger. 833 f.
Kopseng i Eggedal. 234.
Kormt (Karmöen). 6. 159. 161. 197.
Korsaltret i Mariekirken i Oslo. 247.
Korskirken i Bergen. 149.
Korskirke Sogn i Bergen. 121 f. 128 f. 135. 148. 760 f.
Kort v. Brenken. 506.
Kort Kumrug. 204.
Kort Pfenning, se P.
Kostrarfjord (Osterfjord ?). 226.
Kraakstad Sogn p. Follo. 210.
Krabbe, Morten, Provst i Oslo. 656 f. 681 f. 684-89. 692. 728. 731 f. 740. 743 f.
Krabbe, Tyge, Hr. 380. 411 f. 565. 573. 579 f. 582. 586 f. 595 f. 603 f. 662 ff. 678.
Krabbe Kirke. 229.
Krag, Nils. 676. 679.
Krakeby (Kraby), Gaard p. Thoten. 735 f.
Kraköen ved Edrin i Lerdal. 154.
Kranach, Lukas. 415.
Krangöy, Gaard i Sogn. 13. 50. 157. 164.
Krantschart, Bastian. 256.
Kranz, Henrik. 205.
Kringlen, Gaard i Peters Kirkesogn i Bergen. 105 f.
Krog, Gaard i Rödenes. 811.
Krogen (senere Kronborg). 330 f. 686. 718.
Krogholm i Skaane. 784 f. 788.
Krognos, Fru Pernille. 665 f.
Krok, Gaard. 17.
[884 Navne-Register] 
Kroken i Sogn. 834.
Krosnes, Gaard i Odinsey. 168.
Krossow. 495-501. 504 f.
Kruckow, Barbara Johansdatter. 761.
Kruckow, Hans, Væbner. 728.
Kruckow, Johan. 648. 664-68.
Krummedige, Erik. 662.
Krummedige, Hr. Henrik. 242. 248. 273-81. 286-94. 301-4. 313. 379 f. 386 f. 411 f. 420. 511. 520. 537 f. 541. 551. 553. 556. 559. 561. 563. 580.
Krummedige, Sophie. 545. 642. 714. 718 f.
Krumpen, Otte. 662. 762.
Krumpen, Stygge, Biskop til Börglum. 662 f.
Kröfwer, Hanes. 204.
Krökedans, Amund. 14.
Kukedal i Beitstaden. 830.
Kumblöy, Gaard i Nordhordland. 223.
Kumrug, Kort. 204.
Kuntz, Kjökkenmester. 477.
Kusagaard i Aal i Fagabergs Sogn. 179.
Kvernes Sogn p. Nordmöre. 240. 696. 742.
Kvindhered i Söndhordland. 158. 228.
Kvipner, Gaard p. Vossevangen. 225.
Kynnastad, Gaard i Solvorn i Sogn. 157. 203.
Kynt v. d. Hell. 713.
Kyrvik, Körnevik, Gaard p. Lister. 74. 157. 196.
Köyvik, Gaard p. Stord. 198.
Kök v. Delft. 712.
Köln. 266. 691.
Köln an der Spree (Berlin). 319. 429 f.
Königsberg. 538 f.
Köppen, Thomas, kgl. Secretaire. 541 f.
Laagö, (Lagen) blandt Solundöerne. 12. 150. 157. 202. 230.
Laaland. 678.
Lade, Gaard i Sikifle p. Söndmöre. 750. 789.
Lade, Gaard p. Thoten. 212.
Lade Kirke p. Strinden. 813. 815.
Lafrans Pederssön, Prest p. Hof. 206. (Jfr. Laurentius, Laurits, Lasse).
Lage Brade, se B.
Lage (Lave), Mogens Gyldenstjernes Bud. 591. 595.
Lage Ulfstand. 762 f.
Lage Urne, se U.
Lalaing, Anthonius v., Greve af Hochstraten. 401 f. 422 f. 472. 480. 485. 487.
Lambert Anderssön, Mag. 370. 452 f.
Landrod, Gaard p. Sotr (Sartor). 81. 157. 230.
Landskrone. 411 f. 417. 587. 686.
Landsem i Beitstaden. 830.
Langaker, Gaard i Gemlestads Skibrede i Nordfjord. 97. 158. 165.
Langaland, Gaard i Halsna. 157. 200. 224.
Langaland (i Langedal). 227.
Langedal i Nordhordland. 152. 158 f. 199. 227.
Langemyr i Sandshverv. 212.
Langesundsfjord. 599.
Langseter i Gudbrandsdalen. 183 f.
Langvin i Nordfjord. 97 f.
Lardal i Thelemarken. 801 f.
Lars, Larens, se Laurentius.
Lasse Bagge. 632.
Lasse Jonssön. 744.
Lasse Martinssön. 135.
Lasse, Mogens Gyldenstjernes Bud. 588.
Lasse Skaaning. 676.
Lasse Storm. 709.
Lasse, Svenske. 707. 709.
Lasse Thrulssön. 800. (Jfr. Laurentius, Laurits).
Lateran. 1 f. 98. 132.
Laufsund i Söndhordland. 228.
Laufvin, Gaard i Thjöllings Sogn. 173 f.
Laugarskard, Gaard i Samnanger i Söndhordland. 157. 229.
Laupdal i Bygland i Raabyggelaget. 193.
Laurentius (Laurens, Lars), Abbed i Jonskirken. 124.
Laurentius Eirikssön. 745.
Laurentius Fredrikssön. 809 f. 827 f.
Laurentius p. Gjellesten. 751.
Laurentius Gunnarssön. 744.
Laurentius [885 Navne-Register]  Holgerssön, Kannik i Nidaros. 817.
Laurentius, Hr. 222. 464. 829.
Laurentius Klementssön, Kannik i Nidaros. 816.
Laurentius Nilssön, Kannik i Nidaros. 816.
Laurentius Paaske, Kannik i Nidaros. 816.
Laurentius Peterssön Lessö, Kannik i Nidaros. 816.
Laurentius Thorsteinssön, Lagmand. 636. 728.
Laurentius Thorsteinssön, Væbner. 281. 283. 380.
Laurentius Thuressön af tre Roser, se R.
Laurentius-Kirke i Bergen. 125.
Laurits Audunssön. 254.
Laurits Frederikssön. 809. 827 f.
Laurits Helgessön. 752.
Laurits Matssön, Prest. 808.
Laurits Nilssön, Kapellan. 568.
Laurviks Sorenskriveri. 173.
Lautrer, fransk Generalcapitain. 471.
Lautun (Laugtun) i Beitstaden. 830.
Lazarus Tucker, se T.
Lebus, Biskoppen til, se Blumenthal.
Lech, Arm af Rhinen. 472.
Leikvang i Eidsbergs Sogn. 177.
Leikvang i Soknedal. 208 f.
Lein i Hofs Sogn p. Thoten. 212.
Leipzig. 461. 477. 479.
Leirkin i Söndhordland. 165.
Leith. 457 f.
Leodius, Hubertus. 721.
Leornaland, Gaard. 223.
Lerdal i Sogn. 47 f. 154. 156. 158 f. 744 f. 833.
Lerdal, Gaard i Aardal i Sogn. 158.
Lerdal, (Leirdal) Gaard p. Voss. 158. 201. 233.
Lerdalsören. 46 f. 150.
Lervik, Gaard p. Stord. 157.
Leu, Jan v. 712.
Leyden. 472. 480.
Leyell, Sander. 676. 679.
Lid, Gaard. 48. 789.
Lid i Beitstaden. 830.
Lid i Elden Sogn. 831.
Lid (lille Lid eller Midlid) i Fuse Sogn. 158.
Lid i Haaböl. 188.
Lid i Oster. 157. 200. 226.
Lid i Samnanger. 198.
Lid i Straumahvarv. 157.
Lidagaard i Eggedal. 234.
Lidarhus, Gaard p. Voss. 68.
Lidarland, Gaard i Gröningasund. 57 f. 157. 199. 229.
Lider. 166. 614.
Lidken Evertssön, Höibaadsmand. 712.
Lidvard Gunnessön. 746.
Lidvard p. Hvestad. 801.
Liegnitz, Hertug Frederik v. der. 495 f.
Lienhardt v. Schwartzenburg. 267.
Lier i Nederlandene. 400 f. 405. 413. 418. 423. 452. 455. 457 ff. 470. 474. 478. 484. 487. 491 ff. 496-500. 502. 505. 507. 519 f. 535. 545 ff. 552 f. 720 f.
Lif Geirmundsdatter. 771.
Ligne, Herren af. 480.
Lille. 720 f.
Limveien i Thjöllings Sogn. 173.
Lindaas Sogn i Nordhordland. 78. 153. 157. 160. 164. 201. 223.
Lindem ved Wolfenbüttel. 466.
Linderyg i Bamle. 218.
Lindesnes. 330.
Lister. 7. 14 f. 18. 32 f. 71. 73 f. 90. 120 f. 151-55. 157. 159-62. 196. 224. 509. 562. 574. 577. 809. 836.
Lit, Henrik v. 400. 420 f. 457. 556.
Litle, Peder Hanssön. 540. 571. 573. 584 f. 619. 621-25. 661 f. 731 f. 755 f. 769.
Ljosne (Losna), Gaard i Sogn. 204.
Lochau. 284. 369 f. 414.
Locken. 434.
Loda i Nordfjord. 160 f. 230.
Lodeseter, Gaard i Aafjord. 232.
Lodin Thorkelssön. 82.
Lodin p. Vestre. 751.
Lodin (Loden) Vikingssön (?). 186.
Loduthvet, Gaard. 6.
Lodvid, Koller. 27.
[886 Navne-Register] 
Lofoten. 742.
Loftheim, Gaard i Dalsfjord. 231.
Lofthus, Gaard i Hardanger. 68. 73.
Logen. 116.
Lom i Gudbrandsdalen. 191 f.
Lomsnes, Gaard i Urskog p. Romerike. 254 f.
London, Biskoppen af. 258.
London. 258.
Lone i Geirstad Sogn. 224.
Lostad (Laastad) i Geirstad Sogn. 224.
Lote, Gaard i Gloppen. 28.
Lotrecht (Lautrer), fransk Generalcapitain. 471.
Louise af Savoyen, Regentinde af Frankrige. 525 f.
Lübeck, Lübeckere. 255 f. 265. 295-98. 307 f. 310 f. 314. 321. 325. 327. 336. 339. 343 f. 347 f. 350. 352 f. 355. 357. 364. 368. 370. 372 ff. 376. 378. 384-89. 391-97. 417. 429. 445. 516. 545 f. 563. 574. 577. 657. 661. 674. 686.
Lucie Sigurdsdatter p. Skedaker. 191.
Ludelef Klencke. 435.
Ludvig v. Dussell. 259.
Ludvig II, Konge af Ungarn og Böhmen. 365.
Lukas Kranach. 415.
Lund, Baltser. 152.
Lund, By. 762 f.
Lund Erkebispedömme. 464. 662 f.
Lund, Gaard p. Hjaltland. 163 f.
Lund i Indstryn. 157. 165. 203.
Lund p. Refnastrand. 198.
Lund p. Voss. 201.
Lunde. 121.
Lundehered. 808.
Lunder, Gaard i Hofs Sogn p. Thoten. 212.
Lune (Loner), Gaard i Hjertdal. 238.
Lüneburg. 337. 342. 346. 350.
Lunge, Nils. 587. 590. 662.
Lunge, Hr. Ove. 464. 662.
Lunge, Hr. Vincents. 232. 264. 266. 330. 332 ff. 382. 465. 494 f. 509 f. 512 f. 516. 520 f. 539 f. 567-70. 572. 574-78. 582. 606 f. 615. 621. 623 ff. 627. 630-33. 636 f. 639. 641 f. 648 f. 655 f. 671. 676. 680-90. 692 f. 726. 729 f. 744.
Lungegaard. 232.
Lungegaard i Bergen. 570. 572. 574.
Luther, Martin. 398 f. 413-16. 419. 447 ff.
Lutter, Peter. 713.
Lüttich, Kardinalen af. 472. 481.
Luttrum, Gaard i Hardanger. 72.
Lydin (Lön), Gaard i Sogn. 52. 158. 203.
Lydeke Gudleikssön, Lagmand i Skiden. 249.
Lydeke Mule, se M.
Lygin, Gaard i Sogn. 233.
Lygrisfjord. 152. 154 f. 158. 161. 223. 225.
Lykke, Hr. Nils. 324. 346 f. 352. 557. 559. 561. 615. 621. 623-27. 630-33. 637. 639. 641. 648 f. 655 f. 664-68. 672. 675. 683. 700. 702. 774.
Lykke, Hr. Peder. 389. 655 f. 662.
Lykke, Fru Sophie. 827.
Lyngar, Gaard. 227.
Lyngder, Gaard i Steindarfjord. 157.
Lyngsgaard i Skaane. 580 f.
Lyritun, Gaard p. Samney. 229.
Lyse Kloster. 8. 49. 53 f. 671.
Lysedal i Thelemarken. 238 f.
Lysholt p. Söndmöre. 789.
Lysilo, Gaard i Indvik. 230.
Lystrup, Nils, Væbner. 784 f. 788.
Læderöy, Gaard i Gröningasund. 56 ff. 157. 199. 229.
Lækær (Leik ?) Erlendssön. 184.
Lödöse. 275.
Löfsöy, Gaard. 45. 49 f.
Löften (Lauten), Sogn p. Hedemarken. 221.
[887 Navne-Register] 
Löken, Gaard i Hillestad Sogn. 206.
Lönset i Fanne Otting. 832.
Löven, Skib. 412 f.
Lövenbalk, Hr. Mogens Lauritssön. 536.
Löykvin, Gaard p. Voss.
Löyning, Gaard i Gröningasund. 57 f. 158. 199. 229.
Maas. 481.
Madrid. 532.
Magdalene Bagge. 672.
Magdeburg. 304. 306. 319. 351. 391.
Magne p. Öyre. 35.
Magnhild Hallkelsdatter. 9. 11.
Magnhild Thoraldsdatter. 152.
Magnus, Biskop af Hammer. 270. 272. 280 f. 283. 293. 301 f. 380. 382 ff. 404. 584 f. 615. 617 ff. 635. 646 f. 651 f. 661 f. 681 f. 688.
Magnus, (Mons) Bösseskytte. 708.
Magnus Eirikssön, Konge. 44. 46 ff. 50 f. 53-67. 71-79. 87.
Magnus (Mons) Gunnarssön. 247.
Magnus (Mogens) Gyldenstjerne, se G.
Magnus (Mogens) Göye, se G.
Magnus Haakonssön, Konge. 3. 79. 87. 222. 766. 786.
Magnus Johannessön, Prest. 816 f. 829.
Magnus Johannessön Natt och Dag, Ridder. 722.
Magnus (Mons) Jæmte. 707.
Magnus, (Mons) Kannik i Nidaros. 532.
Magnus Laurentius Jæmte, Kannik i Nidaros. 817.
Magnus Lauritssön Lövenbalk. 536.
Magnus (Mogens) Munck. 662.
Magnus Nikolassön. 195.
Magnus Olafssön, Kannik i Nidaros. 803. 809.
Magnus, Sakristan. 802.
Magnus, Sira. 208 f.
Magnus Söndmör. 709.
Magnus Thorgerssön. 240.
Magnus Thrulssön Handingmand, se H.
Magnusvollir (Magnusstad), Gaard i Lysgrisfjord. 158. 202. 226.
Mailand. 471. 525.
Mainz. 319. 489.
Makedonien. 661.
Malme i Beitestaden. 831.
Malmö. 586. 686. 717.
Malviker, Gaard i Hammer Sogn. 226.
Mandal. 173. 574. 577.
Mansaker, Gaard i Odde Sogn i Hardanger. 69.
Manvik (dvs Invik ?), 230.
Manvik, Gaard i Brunlagnes. 724 f.
Margrete (Marit). 246.
Margrete Bilde. 567.
Margrete Brade, se B.
Margrete (Maritte) Cornelisdatter. 828.
Margrete, Dronning af Navarra. 525.
Margrete p. Eide. 68.
Margrete Eilifsdatter, Frue. 123 ff. 136.
Margrete Endridsdatter. 95 f.
Margrete (Maritte) Hermansdatter. 750.
Margrete, Hustru. 63.
Margrete, (Maritte) Jakob Grims (Gröns ?) Datter. 69.
Margrete (Margit) Klemetsdatter. 771.
Margrete Nilsdatter Gyldenlöve, se G.
Margrete Olafsdatter. 235 f.
Margrete, Regentinde af Nederlandene. 258. 261 ff. 267 f. 300 f. 326. 329. 335 f. 338. 344. 358. 360. 377 f. 402 f. 422. 424 f. 468-72. 474 f. 477 f. 481. 484 f. 487. 497 f. 526. 529. 533-36.
Margrete Stefnisdatter, Hustru. 64.
Margrete Valdemarsdatter, Dronning. 264 f.
Margrete Viljamsdatter. 83. 91 f.
Maria, Regentinde af Nederlandene. 691. 720 f.
Maria Altar i Christkirken i Bergen. 125.
Maria Kirke i Bergen. 5 f. 125. 132.
Maria Kirke i Nidaros. 817.
Maria Kirke i Oslo. 88. 176. 181. 192 f. 242. 247 f. 250. 408 f. 728. 732. 740. 744.
Maria Kirkesogn i Bergen. 128 f. 760 f.
Maria de Portiuncula, Kirke ved Assisi. 98-101.
Maria og Birgitte Kloster. 132 ff. 141 ff.
Maribo Kloster. 132 f. 141 ff.
Marifjæren (Mareims Skibrede) i Sogn. 82 f. 232. 745.
Marit, Maritte, se Margrete.
[888 Navne-Register] 
Marker i Borgesyssel. 207 f.
Markus, Abbed i St. Bernhards Kloster i Brabant. 372 f. 388.
Markus i Ellevik. 29.
Markus Erlingssön. 189.
Markus Meyer. 716.
Markusar, Gaard i Aafjord. 158. 231.
Markvard, Bager. 136. 148.
Marstrand. 248. 264. 276-79. 290. 537 f. 596 f.
Martin Andorssön. 220 f.
Martin Baardssön. 32.
Martin Björnssön, Kannik i Nidaros. 816. 829.
Martin (Morten) Engelbrektssön. 751.
Martin Haakonssön Djekn, Raadmand i Bergen. 127. 129. 137 f.
Martin Helsing. 708.
Martin (Morten) Krabbe, se K.
Martin Luther, se L.
Martin (Morten) Mortenssön. 705 f.
Martin V, Pave. 132. 141. 149.
Martin (Morten) Prang. 653 f. 671 f.
Martin Sveinssön. 80.
Martins Kirkesogn i Bergen. 103. 110. 112. 114 f. 138 f. 144.
Martken, Skibsmand. 713.
Massaa (Massaas), Gaard i Indstryn i Nordfjord. 158. 203. 230.
Masaaker, Gaard i Valdres. 204.
Matthis (Mats) Bilde, se B.
Matthis Bölle. 722.
Matthis Eggertssön, Kammersvend. 507. 617. 649.
Matthis p. Eidsten. 724.
Matthis, (Mats) Glasmester. 709.
Matthis Gudthormssön. 706.
Matthis Henrikssön, Abbed i Tautra Kloster. 421. 446.
Matthis (Mats) Klaussön, Foged. 831.
Matthis (Mats) Nilssön, Lagmand i Viken. 752.
Matthis Olssön, Væbner. 242.
Matthis, (Mats) Skriver. 541.
Matthis Störssön, Lagmand i Bergen. 744 f. 757-60. 828.
Matthæus Karlssön, Prest ved Korskirken i Bergen. 149.
Mauge i Ullensvang. 74.
Mauranger i Söndhordland. 35. 153. 165.
Maurekilen i Thjölling Sogn. 173.
Maurits. 490.
Maurits (Moritz) v. Feylitz. 256.
Maurits af Oldenburg. 459 f.
Maximilian I, Keiser. 364.
Mecheln, Wynolt v. 472.
Mecheln. 260-63. 266-70. 300 f. 424 f. 462. 468. 473 f. 477. 482 f. 486. 530-36.
Medalheim, Gaard i Aardal i Sogn. 36. 158. 232.
Medalheim i Brjotheim p. Hedemarken. 169.
Medalthveit, Gaard i Hardanger. 66. 150. 158. 197.
Mehlen, Bernhard v. 417.
Meissen. 414. 691.
Meland i Ullensvang. 69.
Melchior de Germania. 304 f. 310 f. 422. 424. 450 f. 469. 474. 482-85. 487 f. 527. 530-36. 546.
Meldal. 508 f. 775 f.
Melstre i Gulfjerdings Otting p. Voss. 736 f.
Melöen i Rödö. 737. 755.
Memmesund (Mjömensund). 713.
Mentz, Simon. 712.
Mentzerus Christophori (Darre), Kannik i Nidaros. 817.
Merden. 217 f.
Mette Göye, Fru. 678 f.
Metz, Antonius v. 300. 489. 523. 529. 532.
Metz Cornelius. 712.
Meyer, Markus. 716.
Michael (Michel). 712.
Michael, Hr. 707.
Michael Augustinussön, Prest i Beitstaden. 832.
Michael Blik, se B.
Michael v. Brunsberg, se B.
Michael Dornaw, Student. 319.
Michael Eirikssön. 112.
Michael Finne. 707.
Michael Haakonssön. 168.
Michael Hallessön, Raadmand i Oslo. 755 f.
Michael p. Haugser. 73.
Michael Jakobssön, Prest i Holtaalen. 777 f.
Michael Jenssön, Skriver. 806 f.
Michael Jonssön, Prest i Holtaalen. 777 f.
Michael Jute. 708. 712.
Michael, Kok. 707.
[889 Navne-Register] 
Michael Matssön, Prest p. Heggen. 250.
Michael Mogenssön, Prest i Haaböl. 220.
Michael Nilssön, Degn. 765.
Michael Olafssön, Kannik i Nidaros. 803. 816. 829.
Michael Paalssön, Raadmand i Bergen. 96.
Michael v. Rottenburg. 266-70.
Michael Sigvardssön, Kannik i Nidaros. 816.
Michael Wilhadii Malmogius, Kannik i Nidaros 817.
St. Michaels Altar i Munkeliv. 21. 113.
St. Michaels Kloster i Bergen, se Munkeliv.
Midaas, Gaard i Gravens Sogn. 158.
Midaas i Hardanger. 197. 228.
Midaas i Odde. 158.
Midbrekke, Gaard i Öye Sogn i Valdres. 205.
Middal, Gaard i Eggedal. 234.
Midhus i Kvindhered. 158.
Midlid, Gaard i Fuse Sogn i Söndhordland. 136 f. 158. (jfr. Lid.)
Midling (Meling), Gaard p. Hvitingsö. 14. 158. 197. 225.
Midling p. Sletta i Nordhordland. 155. 158. 165. 201. 223.
Midsyssel. 562. 574. 577. 614 f.
Midtbön, Gaard i Höidalsmo Sogn. 238 f.
Midthveit (eller Valla), Gaard p. Halsna. 158. 227.
Midthveit i Langedal. 227.
Midtlenet. 218 f.
Mikjalsvollir, Gaard ved Lygrisfjord. 158. 202. 226.
Miklebostad i Sövde p. Söndmöre. 764.
Mikligar/edd/r i Bergen. 6.
Milliostne (Mylrede), Gaard i Nordfjord. 13. 50. 150. 158. 203.
Minckwitz, Jörgen v. 304 ff. 310 f. 317. 371. 399. 411. 415 f. 452 f. 500. 504. 548 f.
Minckwitz, Nikolaus v. 496 f.
Minden. 427 ff.
Minstavollir (eller Ystabö), Gaard p. Hvitingsö. 158.
Mjelde (Mjolde), Gaard i Oster. 60. 200. 226.
Mjoldheim, Gaard i Langedal. 227.
Mjöddeland (Mjelland), Gaard i Grandshered. 235 f.
Mjöldar, Gaard i Lerdal i Sogn. 158.
Mjölvik (Molvik), Gaard i Straumahvarv. 158. 200.
Mo, Gaard. 15 f.
Mo i Beitstaden. 831.
Mo i Hardanger. 197.
Mo i Sogn. 203.
Mo Sogn i Eikanger Skibrede. 86 f.
Mo Sogn i Thelemarken. 233.
Modaberg, Gaard. 35.
Modum. 614. 746.
Mogens, se Magnus.
Moland i Baahuslen. 677 ff.
Moland i Thelemarken. 215.
Moldar, Gaard i Sogn. 203. 232.
Mollreide, Gaard. 230
Molteke, Johan. 126.
Mons, se Magnus.
Mor (Mo), Gaard i Vikör Sogn. 158. 228.
Morgedal i Thelemarken. 182.
Moritz, se Mauritz.
Mork, Gaard i Aafjord. 231.
Morsing, Hr. Johannes. 829.
Morsing, Thorsten Söfrenssön, Prest. 811 f.
Morten, se Martin.
Mosvik, Gaard p. Aasene. 224.
Mossedal. 630.
Moster Sogn i Söndhordland. 86. 88 f. 120. 154. 164. 198.
Mosviken. 697. 813.
Mühlhausen. 414.
Mule, H. 840.
Mule, M. Hans. 277-83. 285 f. 288-91. 293 f. 301. 309 f. 312 f. 320 f. 382. 404. 661 f.
Mule, Lydeke. 281. 283. 286. 321. 403 f. 732.
Mule, Gaard p. Voss. 68.
Müller, Hans. 549 f.
Müller, Valentin. 549.
Munck, Christen. 785-90. 836 f.
Munck, Iver, Biskop til Ribe. 662 f.
Munck, Mogens. 662.
Munck, Oluf, Electus til Ribe. 663.
[890 Navne-Register] 
Munes, Gaard p. Hjaltland. 163.
Munkeliv Kloster i Bergen. 1-37. 39-67. 69 ff. 73 f. 76-90. 93. 96-108. 110-15. 117. 119 ff. 123-34. 136-50. 152 f. 163. 196. 216. 225. 227.
Münster. 443. 490.
Münzer, Thomas. 414.
Muredal. 831.
Mus, Hr. Andres (Provst ved Mariekirken i Oslo ?). 176.
Mus, Biskop i Oslo. 312 f. 320. 661-64.
Musedal i Gudbrandsdalen. 183 f.
Mydal (Midal), Gaard p. Aasene. 158. 200.
Myklabolstad, Gaard. 202. 222.
Myklabolstad i Aafjord. 158. 232.
Myklabolstad i Söndfjord. 202.
Myklathveit, Gaard p. Halsna. 200.
Myklatun, Gaard i Dal p. Voss. 158. 201.
Myklavinja (Myklavin), Gaard p. Voss. 158. 225. 233.
Mylrede (Milliostne), Gaard i Nordfjord. 158.
Mylstre, Gaard. 224.
Myr, Gaard p. Nes p. Hedemarken. 212.
Myrdal, Gaard p. Aasene. 224. 227.
Myrlangir, Mylanger (Millang), Gaard i Vik i Sogn. 158. 165. 204. 233.
Myrmæle, Gaard i Dalsfjord. 202. 231.
Myrthveit (eller Valla), Gaard p. Halsna. 161. 201.
Myrum, Gaard i Valle Sogn i Setersdal. 770.
Mysbryn (Mosbryn), Gaard i Meldal. 508. 775.
Mystir, Gaard i Straumahvarv. 158. 200. 226.
Myting, Gaard i Ringebo i Gudbrandsdalen. 191 f.
Möllen i Tydskland. 336 f.
Mönickdam, Jan v. 713.
Mönstersund i Varberg Len. 587.
Mörkeseter. 749.
Mörkved i Beitstaden. 831.
Mörnarkelde p. Færö. 164.
Na (Iia ?), Gaard p. Halsna. 200.
Nannestad p. Romerike. 192 f.
Narem, Gaard. 724.
Narve, Biskop af Bergen. 6.
Narve Herleikssön. 211.
Nassau, Herren af. 423.
Natt och Dag, Magnus Johannessön, Ridder. 722.
Natviken i Sogn. 834.
Naugarten (Neu-). 256.
Naus, Gaard i Daviks Skibrede i Nordfjord. 97. 159.
Naustdal Sogn i Söndfjord. 162. 222.
Naustdalsfjord i Söndfjord. 154. 231.
Naval p. Hvitingsö. 197.
Neapel. 471.
Nedenes. 193 f. 252. 614. 661 f. 732.
Nederhus, Gaard i Söndfjord. 53.
Nederlandene. 261 ff. 336. 338. 356. 362. 377. 424. 468. 471 f. 476 f. 480 f. 487. 490. 492.
Nedrebö, Gaard i Austreim Sogn i Sogn. 117 f. 159.
Nedrelid, Gaard p. Voss. 225.
Nedretun, Gaard p. Voss. 225.
Nedstaöy, Gaard i Sogn. 13. 159. 232.
Nedstefjord, Gaard p. Solundöerne. 159. 230.
Nedstryn i Nordfjord. 97.
Nedstöre, Gaard i Lerdal. 47 f.
Nerid Hallvardssön. 254.
Nerid Thoressön (Thorgiulssön ?). 215.
Neringskor, Gaard p. Lister. 32 ff. 159. 196.
Nes. 789.
Nes i Bjugn. 704.
Nes (eller Eirikstad) p. Brulandet. 231.
Nes p. [891 Navne-Register]  Hedemarken. 184. 212. 244 f.
Nes i Kvindhered. 158.
Nes i Langadal. 158. 199. 227.
Nes i Lygrisfjord. 158. 202.
Nes p. Romerike. 243 f. 254 f.
Nes i Seim Sogn. 223. 225.
Nes i Skogn. 813.
Nes p. Sletta. 201.
Nes i Söndfjord. 20. 202.
Neset (Byneset). 696.
Nessow (?). 294.
Nesö. 191.
Neubrandenburg. 314. 351. 385.
Neumburg (Naumburg ?). 319.
Neumünster. 734.
Nidarnes, se Nedenes.
Nidaros Borgermestre. 762. 771. 798. 806 f. 836 f.
Nidaros Byfogeder. 630. 638.
Nidaros Cantorer. 629. 638. 654. 773. 799. 803. 805. 817. 819.
Nidaros Degn. 629. 638. 654. 715 f. 718 f. 727. 733 f. 736. 738. 817.
Nidaros Degnegaard. 737 f. 771.
Nidaros Domkirke. 517. 600 f. 608. 738 f. 773. 781 ff. 790 ff. 802-9. 815. 817. 826. 829. 834 f. 839.
Nidaros Erkebispedömme. 4. 80. 380. 382. 417 f. 446 f. 508. 513. 515 ff. 539 f. 553. 556-59. 600 f. 607. 615. 618 f. 621-25. 627. 629. 632. 635. 637 f. 642-45. 653. 656 f. 664-75. 680-86. 688-92. 694. 715. 720 f. 773 f.
Nidaros Erkebispegaard. 705 f.
Nidaros Erkedegn. 742. 754. 761 f. 773. 803. 809. 816. 819. 836 f.
Nidaros Gaarde. 630. 638.
Nidaros Hospital. 773. 814.
Nidaros Kanniker. 112. 600 f. 629. 637 ff. 645. 653 f. 668 ff. 681. 684. 686-89. 691-95. 713. 715 f. 718. 725 f. 734. 737 ff. 742. 747 f. 754. 761 f. 771-74. 781 f. 791. 799 f. 803-9. 813-17. 819. 823. 826. 829. 834 f.
Nidaros Kirker. 790. 817.
Nidaros Klostre. 446.
Nidaros Lagmænd. 179 f. 737 f. 762. 806. 836 f.
Nidaros Lektorer. 446.
Nidaros Raadmænd. 630. 638. 640. 773. 798. 836 f. (jfr. Throndhjem.)
Nikolaus (Nikolas, Niklis) Dyrekssön. 205.
Nikolaus Gregerssön. 195.
Nikolaus Haraldssön. 208.
Nikolaus Jörgenssön, Kannik i Nidaros. 816.
Nikolaus Jörgenssön fra Svendborg, Kannik i Nidaros. 816.
Nikolaus, Lagmand i Bergen. 17. 19. 23. 27.
Nikolaus v. Minkwitz. 496 f.
Nikolaus, Munk. 117 f.
Nikolaus Ormssön. 173. 210.
Nikolaus Paulssön. 178 f.
Nikolaus Peterssön Schjelderup. 817.
Nikolaus Plogpenning. 76 f.
Nikolaus Sigvardssön, Kannik i Nidaros. 742. 754. 803 f. 816.
Nikolaus Sybeth, Notar. 319.
Nikolaus Thorkelssön. 180 f.
St. Nikolaus Kirke p. Herdla. 2.
St. Nikolaus Kirke p. Kirkebö. 4.
Nils Anderssön. 709.
Nils Anderssön, Lagmand i Skiden. 784 f.
Nils Arenfeldt. 662.
Nils Arnessön, Raadmand i Throndhjem. 630. 638.
Nils Aslakssön. 743.
Nils Benktssön. 709.
Nils Benktssön p. Follan. 696.
Nils p. Berge. 724.
Nils, Hr. i Bergen. 671.
Nils Bertelssön. 708.
Nils Brade. 650.
Nils Brock. 662.
Nils Engelbrektssön, Raadmand i Throndhjem. 630. 638.
Nils Erlandssön. 626. 645. 745.
Nils Friis, Prest i Meldalen. 776.
Nils Fynbo, Foged. 288.
Nils Gjordssön. 509 f.
Nils Haakonssön. 705.
Nils p. Hegthvet. 839.
Nils Henrikssön Gyldenlöve, se G.
Nils Hög. 389.
Nils Ibssön. 568. 653 f.
Nils Jenssön. 253.
Nils (Nisse) Jonssön. 122. 707.
Nils Jonssön, Lagmand i Viken. 728.
Nils, Kapellan. 727.
Nils Keldssön. 293 f. 330 f.
Nils Klaussön, Lagmand i Stavanger. 609. 703 f. 737. 757-60.
Nils Krag. 676. 679.
Nils Larenssön, Borgermester i Throndhjem. 762. 771.
Nils Lauritssön. 702. 713.
Nils Lauritssön, Byfoged i [892 Navne-Register]  Throndhjem. 630. 638.
Nils Lunge, se L.
Nils Lykke, se L
Nils Lystrup, Væbner. 784 f. 788.
Nils (Nisse) Magnussön, Raadmand i Bergen. 131.
Nils Nilssön, Hofprædikant. 834 f.
Nils Olssön. 289.
Nils Pederssön. 719.
Nils (Nisse) Pederssön, Væbner. 217.
Nils Povelssön, Prest i Meldalen. 775 ff.
Nils Ravessön. 243.
Nils Riis, Sorenskriver. 69. 72.
Nils Sjællandsfar. 707.
Nils, Skriver. 710.
Nils Stenssön (Sture), ("Daljunkeren"). 464 f.
Nils Stub, Raadmand i Oslo, se S.
Nils Svenssön, Befalingsmand p. Olsborg. 288 f.
Nils Svenssön, Lagmand i Sarpsborg. 785.
Nils Söfrenssön. 709.
Nils Tybo. 677.
Nils Ulfstand. 786 f.
Nils p. Vallen. 696.
Nils Vinther. 707.
Nissedal i Thelemarken. 252.
Njos i Sogn. 156.
Nonneseter Kloster i Bergen. 6. 165.
Nonneseter Kloster i Oslo. 247.
Norby, Severin, Ridder. 363. 365. 367. 417. 522. 564 f. 587. 589. 595.
Nordbö, Gaard p. Hvitingsö. 159. 197.
Nordbö i Thelemarken. 801.
Nordenfjeldske Norge. 264. 271. 381 f. 544. 557. 559. 562. 612. 615. 618. 621 ff. 626 f. 637. 639. 649. 674. 677. 686. 688. 690. 699 f. 715. 734. 747. 754. 759. 808 f. 820 f.
Norderhof. 116.
Nordey (Færöerne). 138. 163.
Nordfjord. 17. 28. 97. 109. 122. 126. 152-62. 165. 189. 203. 222. 229. 230. 509.
Nordgardsdalen i Sandshverv. 212.
Nordhordland. 75 f. 95 f. 165. 241. 331.
Nordland. 814.
Nordmöre. 696. 709. 711. 714. 818. 832.
Nordnes ved Bergen. 3. 46 f. 80.
Nordresund, Gaard i Gröningasund. 199. 229.
Nordretun, Gaard i Alvidra Sogn. 226.
Nordsöen. 714.
Nordthorp, Gaard i Slidre i Valdres. 241. 743.
Nordvik p. Ytteröen. 812.
Nordöerne. 727.
Norge. 373. 375 f. 638. 649 ff. 665. 667.
Nothveit, Gaard i Hammer Sogn. 226.
Nothveit i Hosanger Sogn. 200.
Nothveit p. Radö i Nordhordland. 158. 201. 223.
Numedal i det nordenfjeldske. 331. 559. 561 f. 748.
Numedal i Skidesyssel. 172. 211. 254. 562. 614. 746.
Nürnberg. 256. 304 f. 310 f. 323 f. 347. 354. 364. 378.
Nyborg. 516. 658. 661. 826.
Nyköping. 108. 494. 512 f. 520.
Nylödöse. 603.
Nymwegen, Jan v., Guldsmed. 449 f.
Nytle (Nötilstad) Sogn i Skaun. 244 f.
Nytteland, Gaard. 736 f.
Nærö Prestegjeld i Numedal. 748.
Nördstabö, Gaard p. Hvitingsö. 14.
Nörrejylland. 264.
Nötavad i Sandshverv. 212.
O, Gaard p. Radö i Nordhordland. 159. 201. 223. 230.
Occo, Pompejus. 553 ff.
Ochsen-Werder ved Elben. 335.
Ocker v. Amsterdam. 712.
Odalen. 243.
Odd Hallessön. 72.
Odd Jorundssön i Öye. 13. 46 ff. 50.
Odd, Prest i Os. 24. 28.
Odd Thorvaldssön, Hr. 20.
Odde Sogn i Hardanger. 43. 51. 69. 74 f. 158. 160 f. 164. 228.
Oddevald. 273 f.
Odense. 509. 511. 609 f. 655. 662. 741 f. 818. 820 f.
Odense Bispedömme. 133. 141. 564 f.
[893 Navne-Register] 
Odin p. Döllen, Lensmand i Fyrisdal. 801. (jfr. Audun).
Odinsey (Onsö). 168. 175 f.
Odlaug i Ringebo. 811.
Odrin, Gaard p. Lister. 14 f. 159. 196.
Oerstabe (?). 831.
Ogmund Bergulfssön. 67.
Ogmund p. Eide. 68.
Ogmund Finnssön, Drotsete. 80-87. 89 f.
Ogmund Kampir. 23.
Ogmund Lofthus. 72.
Ogmund Ogmundssön. 86. 88 ff. 177.
Ogmund Thorkelssön. 58.
Ogmund Thorsteinssön. 31.
Okland (Ukland), Gaard i Bukn. 159.
Olaf. 11. 708.
Olaf Aasulfssön. 73.
Olaf i Amle. 834.
Olaf Andressön. 697. 708. 752.
Olaf Andressön, Kannik i Nidaros. 754. 816.
Olaf Anundssön. 218.
Olaf Arnessön. 233 f.
Olaf Arnfinssön. 745.
Olaf Aslakssön. 134. 749.
Olaf Asmundssön. 709.
Olaf Audunssön. 254.
Olaf Bentssön, Borgermester i Tunsberg. 728.
Olaf p. Berge. 801.
Olaf p. Bjuge. 220.
Olaf Cabein. 53.
Olaf Christopherssön, Kannik i Nidaros. 817.
Olaf Dagssön. 107.
Olaf p. Eiriksgaard. 735 f.
Olaf Eirikssön. 583. 708.
Olaf Endressön. 775.
Olaf Engelbrektssön. 750. 752. 764. 779.
Olaf Engelbrektssön, Erkebiskop af Nidaros. 272 f. 380. 382. 417 f. 446 f. 508 f. 513. 515 ff. 539 f. 553. 556-60. 584. 600 f. 607. 609. 615. 618 f. 621-25. 627. 629-32. 635. 637-45. 651. 653. 656-61. 664-78. 680-86. 688-92. 694. 696. 698. 700-7. 710. 713-18. 720 f. 755 f. 774. 813 (?).
Olaf, Erkebiskop af Nidaros. 80.
Olaf Erlendssön. 97.
Olaf Finbo. 708.
Olaf Galle, se G.
Olaf, Gautes Dreng. 709.
Olaf p. Gautestad. 238.
Olaf Gevaldssön. 163.
Olaf Godte. 709.
Olaf Gudleikssön, Foged. 248.
Olaf Gudmundssön. 706. 708.
Olaf Gudthormssön. 243 f.
Olaf Haakonssön. 189.
Olaf Haakonssön, Konge. 87. 90.
Olaf Haakonssön Stumpe, Ridder. 191.
Olaf Halldorssön. 103. 113. 127. 131 f.
Olaf Hallvardssön. 215. 835.
Olaf p. Heggen. 696.
Olaf Herdal. 705 f.
Olaf Isakssön, Foged. 574. 576.
Olaf Iverssön, Præbendatus ved Domkirken i Oslo. 253.
Olaf Jenssön. 749 f.
Olaf Jonssön. 194. 706. 708. 753.
Olaf Jonssön, Lensmand i Guldalen. 180.
Olaf Jonssön, Præbendatus ved Maria Altar. 125.
Olaf Jonssön, Raadmand i Bergen. 95 f.
Olaf Jonssön p. Rykstad. 775.
Olaf Jæmte. 709.
Olaf Jörundssön. 186 f.
Olaf Jöstenssön. 508.
Olaf Kalips. 785. 788.
Olaf Karlssön, Kannik i Nidaros. 745.
Olaf Ketilssön. 746.
Olaf i Kjelvik, Lensmand. 288. 290.
Olaf Klaussön, Prior i Varne Hospital. 209.
Olaf Klemetssön. 220.
Olaf p. Kleven, Lensmand. 801.
Olaf Kæiumaag (?). 38.
Olaf Lafranssön. 208.
Olaf Lang. 51.
Olaf Mogenssön, Lagmand i Throndhjem. 629. 632. 638. 738. 762.
Olaf Munck, Electus til Ribe. 663.
Olaf, Munk. 8.
Olaf Niklessön. 218.
Olaf Nilssön, Kannik i Nidaros. 817.
Olaf Nilssön Jamt, Prest til Beitstaden. 832.
Olaf Nilssön, Prest til Beitstaden. 832.
Olaf Nilssön, Raadmand i Oslo. 784 f.
Olaf Nilssön Rosenkrantz, se R.
Olaf p. Nordbö. 801.
Olaf Olafssön. 707. 748 f. 811. 833.
Olaf Olafssön, Skipper. 609 f.
Olaf Ormssön. 169.
Olaf Peterssön. 211. 706.
Olaf Peterssön, Kannik i Bergen. 127.
Olaf Peterssön Svenske. 706.
Olaf, Prest. 15.
Olaf Rafn, Kannik i Nidaros. 742.
Olaf Reidarssön, Kannik i Nidaros. 653 f. 754. 762.
Olaf Romsdal. 709.
Olaf p. Sexin. 69.
Olaf Sigurdssön, Erkedegn i Nidaros. 742. 754. 762. 773.
Olaf Sigurdssön, Raadmand i Bergen. [894 Navne-Register]  129.
Olaf, Sira p. Öyestad. 195.
Olaf, Skriver. 713 f.
Olaf Solle, Kannik i Nidaros. 734. 742. 773. 803 f. 809. 816. 829.
Olaf Solvessön. 764.
Olaf Staffanssön. 800 f.
Olaf p. Svinevik. 835.
Olaf Svort, Foged. 724.
Olaf Teiste, se T.
Olaf Thordssön. 193.
Olaf Thordssön, Lensmand. 254.
Olaf Thoressön, Raadmand i Bergen. 129.
Olaf Thorgeirssön. 709. 712.
Olaf Thorgrimssön. 182.
Olaf Thorkelssön, Biskop i Bergen. 272 f. 332. 540. 606 f. 609. 615 f. 641. 653. 655.
Olaf Thormodssön. 182.
Olaf Thorsteinssön. 195 f. 749.
Olaf Throndssön, Prior i Helgeseter Kloster. 672.
Olaf Torryssön (Thorgilssön). 745.
Olaf Ulfssön. 251.
Olaf Villemssön, Kannik i Nidaros. 738. 742. 754.
Olaf Östenssön. 743 f.
St. Olafs Gaard i Nidaros (Erkebispegaarden). 705 f.
St. Olafs Kloster i Tunsberg. 663 f.
Olberg, Gaard i Askim Sogn. 234 f.
Olberg Kirke. 250.
Oldenburg. 406. 443. 555.
Oldenburg, Herren af. 443.
Olof Ivarsdatter. 236 f.
Olsborg i Viken. 288 ff. 292. 294.
Ongdalen (Ungdalen) i Sparbo. 830 f.
Olvik, Gaard i Hardanger. 66. 150. 159.
St. Omer (i Pas de Calais). 720.
Omlidgaardene i Skafsaabygd. 215.
Onanes i Lindaas Sogn. 201.
Onanes p. Sletta i Nordhordland. 159.
Oneimsnes p. Halsna. 201. 227.
Ongulsvik, Gaard. 222.
Opdals Sogn i Hardanger. 93. 150.
Opheim, Gaard p. Sinistrand (Sygnastrand ?) p. Voss. 159.
Opheim, Gaard p. Voss. 159. 201. 225.
Oplandene. 784 f.
Oppedal, Gaard i Hardanger. 68 f.
Oppem, Gaard i Skoneviks Sogn. 120.
Oppen, G. M. 188.
Oprestad Sogn, se Hoprestad.
Opsund i Thelemarken. 801.
Ordaseter i Söndfjord. 154. 202. 231.
Orkedal. 509. 775 f.
Orknö. 3. 51 f. 66.
Orm, Abbed i St. Michaels Kloster i Bergen. 1.
Orm Anundssön. 186 f.
Orm Aske. 724.
Orm Björnssön. 169 f.
Orm, Bonde i Löfsöy. 49 f.
Orm p. Fitje. 28.
Orm Gudbrandssön. 174.
Orm Gunnleikssön. 238.
Orm Isakssön, Raadmand i Bergen. 106. 113 f.
Orm Ketilssön. 234.
Orm Ogmundssön. 59.
Orm Sigurdssön. 75.
Orm Sveinssön. 747.
Orm Tholfssön. 167.
Os, Gaard i Söndfjord. 230.
Os Prestegjeld i Söndhordland. 21. 24. 28. 229.
Osby (Olsby), Gaard i Balke Sogn p. Thoten. 207.
Ose, Gaard. 222.
Oskrod, se Askrod.
Oslo Bispedömme. 192 f. 242. 522. 540. 592. 594. 611 ff. 634. 641. 644. 650. 661-64. 670. 680-89. 692. 699. 730.
Oslo Bispegaard. 592 f.
Oslo Borgermestre. 241 f. 719. 728. 731 f. 780. 784 f.
Oslo By. 109. 181. 192. 241 ff. 245. 247. 249 f. 253 f. 277 ff. 286. 404. 538. 540. 589-92. 594. 599-604. 606 ff. 611-19. 621-28. 630 f. 633-36. 640. 649-52. 656 f. 676. 681. 684. 686-90. 694. 719 f. 722 f. 726. 728 ff. 732. 740. 744. 755 ff. 763. 767. 779 ff. 784 f. 788. 795.
Oslo Domkirke. 285. 593. 785.
Oslo Gaarde. 92.
Oslo Kanniker. 192. 218. 243 f. 247 f. 403 f. 408 f. 815.
Oslo Kirker. 88. 176. 181. 192 f. 242. 247 f. 250. 253 f. 408 f. 728. 732. 740. 744.
Oslo Klostre. 247.
Oslo Lagmænd. 92. 192 f. [895 Navne-Register]  241 f. 719. 728. 731 f. 755 f. 784 f. 788.
Oslo Prester. 192 f. 656 f.
Oslo Provster. 242. 250. 681 f. 684-89. 692. 740. 744.
Oslo Raadmænd. 719. 728. 731 f. 755 f. 780. 784 f. 788.
Oslo Stift. 650.
Oslofjord. 609 f.
Osmarken i Öre Annex til Thingvold. 832.
Osnabrück. 443.
Ostabjörn. 46.
Oster i Nordhordland. 24 f. 29 f. 55. 60. 63 f. 69 f. 128. 153. 157. 160. 162. 200.
Osterfjord (?). 226.
Osterhus, Gaard. 159.
Ostfrisland. 554 f.
Ostfrisland, Grevinden af. 553.
Osthusen, Henning, Dr. 389.
Otaasen, Gaard i Rendalen. 215 f.
Ottar Aslakssön. 188.
Ottarsaas, Gaard. 232.
Ottarseter (eller Ottaraas), Gaard i Aafjord. 159.
Otte Brockenhus, se B.
Otte Gyldenstjerne. 536.
Otte Holgerssön Rosenkrantz, se R.
Otte Krumpen, se K.
Otte v. Staveren. 712.
Otte Stigssön. 641.
Otterholm. 832.
Ottersgaarden i Bergen. 760 f.
Otto, Hertug af Braunschweig-Lüneburg. 416.
Oume, Gaard. 225.
Ove, se Aage.
Overhalvens Prestegjeld i Numedal. 748 f.
Owersticket (Oweryssel ?). 476.
Oxe, Hr. Johan. 332. 662. 678.
Paal 91.
Paal Andressön. 178 f.
Paal Arnessön. 85.
Paal Arnfinnssön, Guldsmed. 114 f. 144.
Paal Asmundssön. 775.
Paal Baardssön, Kantsler. 55.
Paal Erlingssön. 184.
Paal Halldorssön. 583.
Paal Hallsteinssön. 212.
Paal Hjælt. 7 ff.
Paal Jute. 707.
Paal Knutssön, Gulathingslagmand. 75 f.
Paal p. Lid. 48.
Paal Mörke. 38.
Paal Skeif. 18. 22 f. 32.
Paal Steinarssön. 213.
Paal Styrkarssön. 60 f.
Paaske, Laurentius, Kannik i Nidaros. 816.
Pakke, Jon, Lagmand. 743.
Palne Lang Sveinssön. 186.
Parelius, A., Provst. 777.
Parsberg, Holger, Landsdommer. 196.
Patricius Theodorici (Patrik Dirikssön), Kannik i Nidaros. 816.
Pauk, Arent. 205.
St. Paul, Greven af. 525.
Paulus, Bueskytte. 712.
Paulus Petrus Kempe. 389. 414.
Peck, Hans. 266-70.
Peloponnes. 661.
Pels v. d. Busk, se B.
Peltz ved Wittenberg. 370 f.
Pernille Krognos, Frue. 655 f.
Perus (Petrus ?) Kotkals mágr. 83.
Pescara. 488.
Pessering (Pridsring i Solberg Sogn). 832.
Peter. 213.
Peter, Hr. 222. 708.
Peter, Abbed i Jonskirken. 23 f. 30. 36.
Peter Albrektssön. 241.
Peter v. Ammesfordt. 712.
Peter Anderssön, Lagmand i Tunsberg. 728. 784 f.
Peter Aslakssön. 188.
Peter Audunssön. 188 f.
Peter Audlefssön, Kannik i Nidaros. 754. 771. 803 f. 806. 809. 816. 829.
Peter Bagge. 709.
Peter Bartskjær. 700 f.
Peter, Biskop af Bergen. 5 f.
Peter, Bonde. 31. 63.
Peter Botolfssön. 709.
Peter Bredal, Prest. 817.
Peter Brynjulfssön. 75 f.
Peter Christenssön. 835.
Peter Ebbessön Galt. 762.
Peter Hr. p. Eide. 14.
Peter Eirikssön. 705.
Peter Eirikssön, Kantsler. 79.
Peter [896 Navne-Register]  Farson. 712.
Peter Fynbo. 286 f.
Peter Fynbo, Borgermester i Oslo. 728. 732.
Peter Gautessön. 696.
Peter p. Gemnes. 696.
Peter Gudleikssön, Hr. 17. 19.
Peter Haakonssön, Kannik i Nidaros. 742.
Peter Hanssön Litle, se L.
Peter Hanssön, Skipper. 586.
Peter, Hr. i Haus. 157.
Peter Herlogssön, Lagmand i Oslo. 728. 732. 755 f.
Peter Hogedorp, Notar. 100 f.
Peter Holt, Kannik i Nidaros. 809. 816.
Peter Huitfeldt, Kantsler. 780.
Peter p. Höven. 801.
Peter Ivarssön Borrichius, Kannik i Nidaros. 817.
Peter Jakobssön, Prest p. Finnö. 253.
Peter Jakobssön, Sunnanväder, Biskop af Vesteraas. 417.
Peter Jenssön. 706.
Peter Jenssön, Raadmand i Bergen. 125.
Peter Jenssön Schjelderup, se S.
Peter Johannessön, Hr. 829.
Peter Johannessön, Kannik i Nidaros. 742.
Peter Jonssön. 705 f.
Peter Jonssön, Raadmand i Bergen. 131. 136.
Peter Jute. 708.
Peter Ketilssön, Raadmand i Bergen. 149.
Peter, Hr. i Kvernes. 696.
Peter fra Köln. 492.
Peter Lutter. 713.
Peter Lykke, se L.
Peter, Magister. 829.
Peter, Mester. 697.
Peter Michaelsen Holk, Kannik i Nidaros. 817.
Peter Monssön, Biskop af Vesteraas. 417 f.
Peter, Munk. 8. 18. 24. 102 f.
Peter Nilssön. 705 f.
Peter Nilssön, Lensmand i Numedal. 746.
Peter Nilssön, Raadmand i Oslo. 755 f.
Peter Nilssön Skytte, Prest i Holtaalen. 777 f.
Peter Ogmundssön. 97.
Peter Olafssön. 168. 745. 833.
Peter Olafssön Isogæus, Kannik i Nidaros. 816.
Peter Olafssön, Kannik i Nidaros. 803. 806. 816. 829.
Peter Peterssön. 713 ff. 717 f.
Peter Peterssön, Kannik i Nidaros. 742. 754. 773. 799. 803-6.
Peter Peterssön, Hr. p. Spaanheim. 41 f.
Peter Prest (?) p. Skedaker. 191.
Peter Rodmodssön. 764.
Peter Rosenkrantz. 780 f.
Peter Simonssön, Notar. 149 f.
Peter Sjurdssön. 749.
Peter Sjællandsfar. 707.
Peter Skram, se S.
Peter, Skriver. 566. 700 f.
Peter Störle, Væbner. 752 f.
Peter Svenssön, Lagmand. 537 f.
Peter Tagloner. 259.
Peter, Hr. i Tautra. 446.
Peter Thordssön. 745.
Peter Thrulssön. 509.
Peter Vannes. 258.
Peter Villatssön. 465.
Peter van Höll, Skib. 422 f.
Peters Kirkesogn i Bergen. 102. 105 f. 113. 127. 131. 139 f.
Pfenning, Kort. 475. 478. 486. 489. 596-99. 605.
Philip, Antonius v. Metz@s Tjener. 532 f.
Philip (Philpus) Fartegnssön. 120.
Philip, Hertug af Braunschweig-Lüneburg. 416.
Philip II, Konge af Spanien. 491.
Philip, Landgreve af Hessen. 454 f. 475. 479. 487.
Pikhaugen. 832.
Pitzenburg. 532.
Plaun, Hans Edler v. d. 416.
Plaunitz, Hans v. 548.
Plettir, Gaard p. Sletta i Nordhordland. 159. 201.
Podebusk, Klaus. 662. 722
Podebusk, Preben. 662.
Pogwisch, Wolf. 389.
Polen, Polakker. 389. 485. 489.
Pommern. 256 f.
Pompejus Occo. 553 ff.
Prang, Morten. 653 f. 671 f.
Preben Podebusk. 662.
Preussen, Preussere. 257. 389.
Prædikebrödrenes Kloster i Hamburg. 338.
Prædikebrödrenes Kloster i Throndhjem. 446.
Pylle v. Ammesfordt. 456. 472.
Pyt, Gaard i Eidsberg. 177.
Quadig, Simon van. 713.
Quam (Hvam), Gaard i Meldalen. 775 f.
[897 Navne-Register] 
Quode (Quaade), Johan de. 671 f.
Qvelsted, Gaard. 831.
Raa, Raar, Gaard i Aardal. 165. 204. 232.
Raabygge Skibrede p. Vestfold. 213.
Raabyggelaget. 169. 172. 175. 187. 193. 251. 614. 625.
Raade Skibrede. 769.
Raak i Utvik i Nordfjord. 160. 164.
Radastad (Raastad), Gaard i Vanse p. Lister. 120 f. 196.
Radeke Kæding. 113.
Radö i Nordhordland. 154 f. 157 ff. 161 f. 201. 223.
Rafn Jonssön. 57.
Rafn, Olaf, Kannik i Nidaros. 742.
Rafnenes. 183.
Rafos i Kvinesdal. 221.
Ragna Jonsdatter. 136.
Ragna Marteinsdatter p. Jaastad. 68.
Ragndid Ogmundsdatter. 117.
Ragnhild Alfsdatter. 192.
Ragnhild Anundsdatter. 121 f. 135 f.
Ragnhild Narvesdatter. 184.
Ragnhild Staffansdatter. 800 f.
Ragnhild Thorkelsdatter. 148.
Ragnhild, Thorkel Ogmundssöns Hustru. 24 f.
Rakar (eller Raaka), Gaard p. Solundöerne. 160. 230.
Rake, Gaard i Nordfjord. 160. 203. 230.
Rakkestad. 209.
Raknes, Gaard i Hammer Sogn i Oster. 128. 160. 200 (?).
Rambech, A. 777.
Ramneberg i Meldalen. 508 f.
Ramsholmen ved Hardsjö i Bergens Stift. 89 f.
Ramsland, Gaard. 835.
Ramstad i Herlands Sogn. 840.
Ramstadfos. 840.
Randerath. 479.
Rane, grjotsmi/edd/r. 8 f.
Raneim, Gaard i Valdres. 204.
Rantzau, Henrik. 389.
Rantzau, Hr. Johan. 573. 608.
Raskland, Gaard i Straumahvarv. 159. 165.
Raudeberg. 509.
Raudland i Thelemarken. 239. 839 f.
Ravensberg, Christopher. 722.
Ravensberg, Johan Jepssön, Biskop i Roskilde. 242 f.
Ravnholt. 805 ff.
Rebitz, Hans v. 299. 319. 433. 503. 548.
Reff, Erik. 630.
Reff, Hans, Biskop af Oslo. 522. 540. 592. 594. 611 ff. 619. 623-26. 630. 634. 641. 644. 650. 670. 680-89. 692. 699. 730.
Refnastrand i Söndhordland. 35. 156. 159 f. 198. 228.
Refskrida, Gaard p. Oster. 25. 159. 165. 200. 226.
Regensburg. 621 f.
Reidar Aslofssön. 173.
Reidar Björnssön. 215.
Reidar p. Midling. 14.
Reidar Olafssön. 746.
Reidar Perssön. 245.
Reidasvoll (Reidarsvold), Gaard p. Lister. 18. 32 ff. 39 f. 151. 160. 196.
Reidseter, Gaard i Ullensvangs Sogn. 64. 68.
Reidulf Simonssön. 220.
Reidulfsthveit, Gaard i Hardanger. 57. 159. 197.
Reinold Bösseskytte. 709.
Reitstad, Gaard. 224.
Remme i Spangereid. 835 f.
Remon (Rennemo i Bartnes Sogn ?). 831.
Rendalen. 215 f.
Rendsburg. 256.
Rennebo i Orkedal. 179 f. 508 f.
Rennenberg, Greven af. 480.
Rennesöy i Ryfylke. 53 f. 153.
Rexter (eller Rexten). 198.
Reyarseter (Röseter), Gaard p. Halsna. 159. 201. 224.
[898 Navne-Register] 
Reydseter, Gaard i Vikör Sogn. 159.
Reyffenstein, Johan, Mag. 319.
Reytweiser, Kilian, Borger i Leipzig. 461. 479.
Rhenen i Utrecht. 485. 490.
Rhin. 267.
Ribe. 586. 662 f.
Rigeshem, Gaard i Haaböl. 210.
Riis, Nils, Sorenskriver. 69. 72.
Riisen, Evert v. 204.
Rikard Adrianssön, Kannik i Nidaros. 816.
Rikard, Biskop af Trier. 304.
Rikard p. Gemlastadir. 28.
Rikin (Rige), Gaard i Valle i Setersdalen. 170.
Rikisheim, Gaard. 222.
Rindedal, Gaard. 107.
Ringebo i Gudbrandsdalen. 191. 811.
Ringen. 276 f.
Ringenes. 250.
Ringerike. 614. 646.
Ringsaker, lille, Gaard i Ringsaker. 735.
Ringsaker Sogn. 169. 178. 219. 648. 735 f.
Ringstad i Vatne Skibrede p. Söndmöre. 753.
Ripill (Riple) i Birkelands Sogn. 159. 199. 227.
Riskland, Gaard p. Halsna. 227.
Risnafjord. 233.
Rissen. 774.
Rjupheim, Gaard i Sogn. 232.
Roald Anderssön, Prest til Ytteröen. 813.
Roald Niklessön. 187 f.
Roald Salvessön. 770.
Roar. 7.
Roar Aslakssön. 120.
Robert v. Arenborch. 481.
Robert Barton, se B.
Robert Jonssön, Lektor. 446.
Robert Presbyterkardinal. 2.
Robert Skotte. 705.
Roden, Herman v. 317 f.
Rodheim, Gaard i Ranums Sogn i Overhalven. 748.
Rodmod Jonssön. 752. 779.
Roed, Thord. 567. 575. 713 ff. 717 f. 744 f.
Rogöen i Onsö. 612 f.
Roland Thorkelssön. 138.
Rolf Engelbrektssön. 706.
Rolf i Natviken. 834.
Rolf Olssön, Borgermester i Oslo. 784 f.
Rolf Salvessön. 211.
Rolf Steinarssön. 188 f.
Rolf Thorsteinssön. 808.
Rollags Sogn i Numedal. 172. 211. 254.
Rolstad, Gaard. 789.
Rom. 1. 98. 100. 132. 134. 141. 144. 153. 181 f. 312 f. 320 f. 342. 471. 516 f. 529.
Romareim, Gaard i Mo Sogn i Eikanger Skibrede. 86 f. 159. 200.
Romerike. 243 f. 254 f. 286. 615.
Romerske Rige, det. 337. 353. 386. 389. 393. 395 f.
Romsdalen. 240. 509. 709. 750 f. 818. 832.
Rones i Beitstaden. 831.
Ronnog Alfsdatter. 166.
Ronnog (Rannog) Larensdatter. 178 f.
Ronolf, Abbed i Munkeliv Kloster. 19-25. 27 f. 30-33. 91.
Rorarius, Dr. Hieronymus. 335 ff. 346. 348 ff. 352. 370. 372. 378. 388.
Rosaas, Gaard p. Halsna. 159. 200. 224. 227.
Rosaas Gaard p. Refnastrand i Söndhordland. 35. 37. 151. 159. 198. 228.
Rosendal. 712.
Rosenkrantz, Erik. 757-60.
Rosenkrantz, Henrik Nilssön. 511. 565.
Rosenkrantz, Hr. Holger. 494. 512 f. 520 f. 655 f.
Rosenkrantz, Hr. Olaf Nilssön. 565. 587. 589 f. 662.
Rosenkrantz, Otte Holgerssön. 249. 303. 494. 655 f.
Rosenkrantz, Peder. 780 f. (jfr. Stygge).
Roser, af tre, Alf Knutssön. 212. 722-25. 729 f. 732. 744 f. 760 f.
Roser, af tre, Erik [899 Navne-Register]  Knutssön. 741.
Roser, af tre, Erik Thuressön. 275 f. 293. 295.
Roser, af tre, Jens Knutssön. 722. 724. 729 f.
Roser, af tre, Johan Thuressön. 722-25. 728 f.
Roser, af tre, Karine Alfsdatter. 648 f. 719 f. 722. 725. 729 f. 741. 744 f.
Roser, af tre, Karl Knutssön. 732. 741.
Roser, af tre, Hr. Knut Alfssön. 241 ff. 722. 741. 744 f.
Roser, af tre, Laurens Thuressön. 722 f. 728-31.
Roser, af tre, Hr. Thure Jenssön. 275-78. 295. 729 f. 741 f.
Roskilde. 242 f. 264. 266. 270. 272 f. 420. 562. 586 f. 589 f. 662 f. 703.
Rossanes i Bruar Sogn. 160. 164 f.
Rossanes p. Bremanger. 5 f. 20.
Rossanes i Lindaas Sogn. 201.
Rossanes p. Sletta i Nordfjord. 159.
Rossö, Gaard p. Hvitingsö. 14. 197.
Rostnes p. Lister. 71.
Rostung, Thorgils Sveinssön. 114 f. 138 f. 144. (jfr. Rustung).
Rottenburg, Michel v. 266-70.
Rotterdam. 472.
Rotvold. 709.
Rud p. Asmalöen (Hvalöerne). 190.
Rud i Öystusyns Sogn. 40. 42. 70. 159. 198. 228.
Rud i Haaböl Sogn. 220.
Rud i Samnanger. 160. 198. 229.
Rud p. Voss. 225.
Rud, Fru Anne Jörgensdatter. 551. 562 ff.
Rud, Hr. Knut. 587. 589 f. 662.
Rugsund Sogn i Nordfjord. 222.
Rumstads Sogn (nu Höilandet) i Overhalven. 748 f.
Runestad, Gaard i Ryfylke. 160. 197.
Rusland, Russer. 323. 389. 821.
Rustung, Christopher Throndssön. 700 f. 806 f. 822. (jfr. Rostung).
Rutla, Gaard i Aafjord. 232.
Rutlavatn, Gaard i Aafjord. 160. 202. 232.
Ryaland, Gaard p. Halsna. 200.
Rydseter, Gaard. 15. 151.
Ryfnestenen i Thjöllings Sogn. 173 f.
Ryfylke. 45. 53 f. 67. 85 f. 90. 128 f. 153. 156. 160 ff. 197. 253. 330 f.
Ryg, Gaard i Gloppen. 26 f. 31 f. 230.
Ryg i Indvik i Nordfjord. 160.
Ryggjaland (Rydland), Gaard p. Halsna. 159. 227.
Rykrudstad, Gaard i Musedal i Gudbrandsdalen. 183 f.
Rykstad (Rikstad), Gaard i Meldal. 508. 775.
Ryssel (Resæl ?), Gaard i Meldalen. 775 f.
Ræpp, Erkebispens Svend. 15.
Röd, Gaard. 220. 777.
Röd, Gaard i Beitstaden. 831.
Rödefjeld i Meldalen. 509.
Rödenes Sogn i Marker. 207 f. 811.
Rödö Sogn. 742.
Rökehalsen, Gaard. 194.
Röken i Brandbo p. Hadeland. 827.
Röken Sogn. 614. 771.
Römer, Ingerd Ottesdatter. 494. 512 f. 520 f. 539 f. 559 f. 641 f. 648 f. 655 f. 671. 682. 730.
Römteland i Valle Sogn. 809.
Rönnow, Eiler. 662.
Rönnow, Joachim, Biskop i Roskilde. 586 f. 589. 592. 662 f.
Rörland (Röyrland), Gaard i Langedal i Nordhordland. 159. 199. 227.
Rörup i Fyn. 765.
Rörviken. 811.
Rös, Herren af. 476. 481. 485.
Röseg i Beitstaden. 831.
Röyne (Rönne), Kirke i Faaberg. 107 f.
Röyseter, Gaard i Langedal. 227.
Röytin, Gaard. 225.
Saby (Sæbö, Gaard p. Radö ?). 223.
Sachsen. 351. 391. 414. 419. 440. 549.
Salder, Borchart v. 434. 441 f.
[900 Navne-Register] 
Salem v. Dam. 713.
Salmund, se Solmund.
Salomon Sigurdssön, 74 f.
Salten (Saltödegaarden) i Bergen. 241.
Salten i Nordland. 742.
Saluzzo, Markgreven af. 471.
Salve, se Solve.
Salviatus, Kardinal. 525.
Salzburg, Henrik. 389.
Salzwedel i Preussen. 467.
Samnalandshered i Hardanger. 40.
Samnanger i Söndhordland. 128. 156. 160. 198. 229.
Samney i Söndhordland. 157. 160. 198. 229.
Samuel Laurentssön, Kannik i Nidaros. 816.
Sandbu, Gaard i Vaage. 192.
Sande, Gaard. 830.
Sande i Bergens Stift. 14.
Sander Leyell. 676. 679.
Sander, Gaard. 724.
Sandesund. 190.
Sandjord, Gaard i Sogn. 204.
Sandshverv. 190 f. 211. 246. 746.
Sandvik, Gaard i Huft i Söndhordland. 160. 199. 229.
Sandvik, Gaard p. Hjaltland. 163 f.
Sandöen i Höivaags Sogn p. Agder. 732.
Sanenes (dvs Sauenes i Bö). 223.
Sannes, Gaard i Valle i Setersdal. 169 f.
Sarpsborg. 291 f. 636.
Sarpsborg, Lagmand. 785.
Sasker, Volkert. 712.
Sattekleven i Flesberg. 746.
Saude. 238. 251. 808.
Sauder Kok. 204.
Sauraas, Gaard i Aasene i Nordhordland. 35. 52. 151. 160. 200. 224. 227.
Saux, Johan de la. 480.
ceppe r, Cornelius. 378. 420 f. 422 f. 450 f. 474. 476 f. 479. 482. 484 f. 487. 489. 519. 719 f.
Schenck, Hr. Jörgen, Statholder af Frisland. 471. 476. 480. 485. 490.
Schjelderup, Georg Peterssön. 817.
Schjelderup, Nikolaus Peterssön. 817.
Schjelderup, Peder Jenssön, Biskop. 777 f. 817.
Schjoldborg, Christian. 817.
Schulenburg. 822.
Schwaben. 256.
Schwartzenburg, Lienhardt v. 267.
Schwarzwald. 256.
Schwerin. 101.
Schwertfeger, Dr. Johan. 311 f.
Schönberg, Antonius v. 432 f. 549.
Schöneberg, Hans. 550.
Segeberg. 257. 429 f.
Seierstad, Gaard i Borgesyssel. 636.
Seim (Sem), Gaard i Sogn. 9. 11. 160 f. 203. 233.
Seim Sogn. 158. 161. 202. 223. 225.
Selje (Selte i Lærdal). 164.
Selje Grund i Bergen. 828.
Selje Kloster. 67.
Selje Sogn i Nordfjord. 222.
Seljeseter, Ødegaard. 231.
Seljevik, Gaard i Aasene (Hammer) i Nordhordland. 93. 160. 227.
Seljuaas, Gaard p. Velong i Ringsaker. 169. 178.
Selvik (Selevik), Gaard i Aafjord. 160. 164. 231.
Selvik, Gaard i Jondals Sogn i Hardanger. 160. 197. 228.
Serk Samssön. 31.
Setersdalen. 169-72. 175. 251. 770.
Setnadal, Ödegaard i Huft i Söndhordland. 160. 199. 229.
Severin (Söfren). 249.
Severin, Hr. 230. 567.
Severin Bartskjær. 708.
Severin Blaas, Sorenskriver. 509.
Severin, Bundtmager, Raadmand i Oslo. 728. 755 f.
Severin Jenssön, Raadmand i Oslo. 784.
Severin Joh. Severinius, Prest. 817.
Severin Jude. 271.
Severin Mortenssön, Slotsfoged p. Stenviksholm. 707. 715 f.
Severin Norby, se N.
Severin Over [901 Navne-Register]  skjærer. 568.
Severin Pederssön, Lagmand i Throndhjem. 806.
Severin Sjællandsfar. 709.
Sexin, Gaard i Ullensvangs Sogn. 55. 60 f. 69. 72. 98. 159 f. 198.
Sicilien. 491.
Sidsel, se Cecilie.
Sigbrit. 270. 272.
Sigdal. 171. 747. 771.
Sigfus Hallessön. 74 f.
Sighvat. 38.
Sighvat Kolbeinssön. 36. 45. 58.
Sighvat Kolbeinssön, Orknö-Lagmand. 51 f.
Sighvat Sivordssön. 746.
Sigismund, Konge af Polen. 365. 476. 479. 485.
Sigmund. 525.
Sigmund i Aasgaard. 46 ff.
Sigmund p. Aste. 38.
Sigrid. 21. 34 f.
Sigrid, Baard Slatusveins Hustru. 34.
Sigrid Gudbrandsdatter. 746.
Sigrid Halldorsdatter. 125.
Sigrid, Jon Baardssöns Hustru. 240.
Sigrid, Jon Steffenssöns Hustru. 207 f.
Sigrid Sæbjörnsdatter. 145 f.
Sigrid Thorbergsdatter. 106.
Sigrid Thormodsdatter. 181 f.
Sigrid Throndsdatter. 244 f.
Sigridseter, Gaard p. Sletta i Nordhordland. 16. 160. 202.
Sigurd (Sigvard). 829.
Sigurd, (Sjurd) Hr. 697.
Sigurd, Abbed i Munkeliv. 80 f.
Sigurd p. Agvaldsnes. 16.
Sigurd Amundssön, Kannik i Nidaros. 742. 803. 809. 816. 819. 829.
Sigurd Anundssön. 207.
Sigurd Baardssön. 106.
Sigurd Björnssön. 144 f.
Sigurd Björnssön, Raadmand i Bergen. 110 f. 114 f. 138.
Sigurd (Sivord) Brogland, Lensmand i Nedenes. 252.
Sigurd Bratt. 20.
Sigurd Dagssön. 167.
Sigurd Dal. 116. 121.
Sigurd Devolssön (?). 52.
Sigurd Eindridssön. 131. 139 f.
Sigurd Eirikssön. 117.
Sigurd, Erkedegn p. Hjaltland. 16.
Sigurd (Sigvard) Eskilssön, Kannik i Nidaros. 742. 773. 799. 803. 816. 829.
Sigurd p. Flaa. 179 f.
Sigurd (Sjurd) p. Folvik. 724.
Sigurd Gautssön. 111.
Sigurd Greipssön. 81 f.
Sigurd Halldorssön. 86. 210.
Sigurd Hallgeirssön. 86.
Sigurd Hallvardssön. 175.
Sigurd (Sivord) p. Haugen. 811.
Sigurd Ivarssön. 811.
Sigurd Ivarssön, Sira. 53.
Sigurd (Syver) p. Jerpestad. 775.
Sigurd Jonssön, Raadmand i Oslo. 775 f.
Sigurd, (Sjurd) Kokkedreng. 706.
Sigurd i Mikligardr. 6.
Sigurd Ogmundssön. 108.
Sigurd Olafssön. 117.
Sigurd Ormssön. 45.
Sigurd (Sigvard) Peterssön, Kannik i Nidaros. 742. 803. 809. 816. 829.
Sigurd, Prestsön. 28.
Sigurd, (Sjurd) Pykker. 710.
Sigurd p. Ringsaker. 735.
Sigurd Roaldssön. 705 f.
Sigurd Serkverssön. 96.
Sigurd Sighvatssön, Lagmand p. Orknö. 66.
Sigurd Simonssön (?). 176.
Sigurd (Sjurd) Simonssön, Kannik i Nidaros. 803 f. 809. 816.
Sigurd, Sira p. Vinreid. 28 f.
Sigurd Staffanssön. 800 f.
Sigurd, Stenhugger. 705.
Sigurd, Stuttupp. 15. 23 f.
Sigurd Thoressön. 169. 178.
Sigurd Thorgeirssön. 118. 145 f.
Sigurd Thorkildssön. 215.
Sigurd Thorleifssön. 208 f.
Sigurd Unassön. 91. (jfr. Sivert).
Sikifle p. Söndmöre. 750. 789.
Sill, Sil, Gaard i Aafjord. 160. 164 f.
Sillegjord. 801.
Silvester Francke. 599 f.
Simon, Hr. 224.
Simon, Abbed Eiriks Svend. 7.
Simon Eskilssön. 754.
Simon Glasemaker, Skipper. 513 f.
Simon Gudmundssön. 185 f.
Simon, Junker. 260.
Simon Mentz. 712.
Simon, Mester. 116.
Simon, Munk. 25.
Simon v. Quadig. 713.
Simon, Sira, ved Apostelkirken i Bergen. 14.
Simon i Strutsgaarden. 630. 638.
Simon Svenssön, Raadmand i Throndhjem. 773.
Simon v. Thessell (Texel ?). 714.
Sindre Thorgilssön. 119.
Sirefjord, Gaard i Aafjord. 164.
Siver, Sivord, se Sigurd.
[902 Navne-Register] 
Sivert (Syvert) Gudthormssön. 212.
Sivert Gunnarssön, Kannik i Oslo. 243 f. (jfr. Sigurd).
Sixtein Sigurdssön. 86.
Sjuve, Gaard i Haagjord Sogn p. Vestfold. 213.
Sjælland. 264. 586 f. 678.
Skaaladal i Birkelands Sogn. 75 f. 160.
Skaalholt. 4. 20. 110. 112. 114 f.
Skaane. 417. 586 f. 650. 763.
Skadsem, Gaard. 31.
Skafle (Skaufl) i Mosvik. 813.
Skafsaabygd i Thelemarken. 215.
Skagen, Albrit v. 713.
Skallagaard i Bergen. 125.
Skamadal, Gaard i Byglands Sogn i Raabyggelaget. 193 f.
Skanke, Karine Knutsdatter. 822.
Skanke, Hr. Knut Pederssön, Dekan i Throndhjem. 715 f. 718 f. 727. 733. 736 ff.
Skappel p. Hedemarken. 169. 178.
Skaptadal, Gaard i Gravens Sogn. 49. 228.
Skapten, Gaard i Bergen. 83 f. 91.
Skaraas i Soknedal. 208 f.
Skard i Flesberg. 746.
Skarde, Gaard. 223.
Skarfaland, Gaard p. Refnastrand. 198.
Skarfstein, Gaard i Nordfjord. 160. 203. 230.
Skatlandet i Thelemarken. 233.
Skaufar, Gaard i Lindaas Sogn. 202.
Skaumfarar i Rennebo. 179 f.
Skaun p. Hedemarken. 186. 243 f.
Skaun i Nordre Throndhjems Amt. 697. 742. 813. 817.
Ske Sogn p. Follo. 210.
Skedaker i Gudbrandsdalen. 191.
Skeftadal, Gaard i Hardanger. 160.
Skeggen, Gaard i Bergen. 63.
Skeid, Gaard p. Karmöen. 6. 161. 197.
Skeid (Sked) i Ongdalen. 830 f.
Skeid Sogn i Bamle. 183.
Skeidbrekke, Gaard i Vanse p. Lister. 24. 27 f. 39 f. 161. 809. 836.
Skeimin, Gaard p. Lister. 71. 151. 161. 196.
Skelvinger (Skjelanger), Gaard p. Halsna. 224.
Skerfar, Gaard p. Voss. 161. 201. 225.
Skibdalen, Gaard i Tinn. 237.
Skidagaard i Bergen. 115.
Skiden. 183. 236. 249. 279.
Skiden Gaarde. 183. 236.
Skiden Lagmænd. 236. 249. 784 f.
Skidesyssel. 172. 183. 217 ff. 249. 614. 801 f.
Skieping, Henrik. 574. 577.
Skifufjord i Aafjord. 232.
Skinnarastrædet i Bergen. 103. 115.
Skjalanes, Gaard i Varaldsöy. 36.
Skjeberg i Borgesyssel. 174.
Skjolder, Gaard i Seims Sogn. 225.
Skoddin, Gaard i Nes Sogn. 789.
Skodin Sogn p. Söndmöre. 749. 752. 789.
Skodinvik (Skonevik) Sogn i Söndhordland. 68. 120. 123.
Skordal, Gaard i Aalens Sogn. 777.
Skore, Gaard p. Voss. 58. 151.
Skorre Gudthormssön. 214.
Skotland, Skottere. 256. 258. 409. 458. 478. 482-85. 488. 522.
Skram, Christian. 479. 481. 484. 486.
Skram, Erik. 511.
Skram, Peder. 678. 762.
Skytte, Peder Nilssön, Prest i Holtaalen. 777 f.
Sledastenen i Flesberg. 746.
Slesvig. 265. 296 ff. 376. 389. 541 f.
Sletta i Nordhordland. 153. 155. 157-60. 162. 164 f. 201.
Slidre Sogn i Valdres. 204. 241. 743.
Slora, Gaard p. Lister. 161. 196.
Slumsag i Meldalen. 509.
Slæpalangen, Gaard i Bergen. 106. 125.
Smid Thorgeirssön. 167.
[903 Navne-Register] 
Smidstad, Gaard. 214.
Smit, Henrik. 492.
Smölvær i Solundöerne. 160. 202. 230 f.
Smör, Jon Ragnvaldssön. 20.
Smördal (Smerdal), Gaard i Alvidra Sogn. 226.
Smördal, Gaard i Seim Sogn i Nordhordland. 202.
Snare Aslakssön, Hr. 26.
Snerteland i Moland. 215.
Snorre Thorbjörnssön. 53.
So (Sjo ?). 223.
Soepius, Amphion Olafssön, Kannik i Nidaros. 817.
Sogn. 9. 11. 36. 44. 52. 76 f. 82. 102. 110. 113 ff. 117. 139 f. 144. 152-62. 165. 203. 232. 241. 331. 509. 567-71. 574 ff. 744 f. 833.
Soknedal i Sogn. 745.
Soknedal i Stavanger Amt. 208 f.
Solbjörg (Solberg), Gaard i Ulviks Sogn i Hardanger. 68.
Soledal, Solardal, Gaard i Öystusyns Sogn i Hardanger. 38. 160. 197. 228.
Soleim, Gaard i Dalsfjord. 231.
Solle, Hr. Olaf Andressön, Kannik i Nidaros. 734. 742. 793. 803 f. 809. 816. 829.
Solmund (Salmund) Sigurdssön. 181.
Solmund Tofessön. 177.
Sologh, se Solveig.
Solundöerne. 12. 155. 159 f. 230.
Solve Anundssön. 747.
Solve (Salve) Bergthorssön. 583.
Solve Eirikssön, Prest i Moster. 119.
Solveig (Sologh) Aflesdatter. 145.
Solveig i Bugaarden. 37 f.
Solvig, Gaard i Slesvig. 511.
Solvorn i Sogn. 157. 745.
Solör. 187 f. 281. 283. 403 f. 615.
Sonnewald i Tydskland. 496 f.
Sophie Krummedige, se K.
Sophie Lykke. 827.
Sorg, Skipper. 712.
Sorte i Beitstaden. 831.
Sorte Jagt, den, Skib. 655.
Sortebrödre Kloster i Bergen. 606.
Sortehammer i Meldalen. 508.
Sorö. 662 f.
Soteseter i Sandshverv. 211 f.
Sotr (Sartor) i Nordhordland. 152 f. 155. 157. 159 f. 165. 199. 229.
Sovndal i Stören. 508.
Spaanheim, Gaard. 42.
Spalatinus, Georg. 398 f. 410 f. 413. 415 f. 418 f. 447. 449. 452.
Spangereid. 827. 835 f.
Spanien, Spaniere. 255 f. 360. 450 f. 476. 479. 481 f. 485. 491. 525. 661. 691.
Sparbo. 642 f.
Sparre, Henrik Aagessön, Ridder. 242.
Speier. 498.
Spertadal, Gaard i Gravens Sogn. 39.
Spertadal i Odde. 160. 164.
Spikkeseter, Gaard i Ullern Sogn i Odalen. 243 f.
Spind p. Lister. 71. 155. 162.
Splid, Jens. 156 ff. 161. 165. 224. 229 f. 575. 676. 678. 703. 713 f.
Stadhem, Gaard. 31.
Stadt. 222. 557. 559.
Stafanes i Söndfjord. 5.
Stafang Sogn i Söndfjord. 154 ff. 160. 162. 231.
Stafangfjord i Söndfjord. 231.
Staffan, se Stephan.
Stafnes Sogn i Oster. 55. 224. 226.
Stafseng i Lauten Sogn p. Hedemarken. 222.
Stage, Erik. 731.
Stahamar (Stafanger), Gaard i Söndfjord. 160.
Stammel, Hans. 267.
Stamnes i Beitstaden. 831.
Stange p. Hedemarken. 244 f.
Stangviken p. Nordmöre. 696.
[904 Navne-Register] 
Staudlen p. Lister. 161.
Stavanger. 90 f.
Stavanger Biskopper. 208 f. 271 ff. 382. 698 f. 703 f.
Stavanger Kanniker. 208 f. 253.
Stavanger Lagmænd. 609. 703 f. 737. 757-60.
Stave, Gaard. 202.
Staveren, Otte v. 712.
Stavreseter, Gaard i Hasleviken. 774 f.
Stegen. 609. 736 f. 789.
Stein, Abbed i Munkeliv Kloster. 110 f. 113 ff. 123-32. 136-41. 143 ff.
Stein Berg. 205.
Stein Bilde. 567.
Stein Björnssön. 206.
Stein Gunnarssön. 170.
Stein Ivarssön. 253.
Stein. Munk. 114.
Stein, Prest. 21.
Stein p. Sande. 830.
Stein Thorleifssön, Foged. 193.
Steinar Anundssön. 809 f. 827 f. 835 f.
Steinar Aslakssön, Munk. 104.
Steinar Eyulfssön. 182.
Steinar Gunnarssön. 172 f.
Steinar p. Sandbu. 192.
Steinar, Sira p. Austerheim. 28 f.
Steinavaag. 222.
Steindarfjord i Nordhordland. 48. 152 ff. 156 f. 159. 161. 165. 227.
Steingrim Lidvardssön. 211.
Steingrim p. Skjalanes. 36 f.
Steinsund i Sogn. 230. 713 f.
Steinulf Björnssön. 236.
Steinviksholm, se Stenviksholm.
Steinvor. 21 f. 153. 225.
Steinvor Eysteinsdatter. 97.
Steinvor Gudrunsdatter. 6.
Steinvor Hansdatter. 246 f.
Stendel. 349. 351.
Stenneböl, Gaard. 220.
Stenset i Eggedal. 234.
Stensgaard. 205.
Stensland, Gaard i Aarlands Sogn i Samnanger. 128. 160. 198. 229.
Stensland, Gaard i Austad Sogn. 809. 835 f.
Stenviksholm. 600 f. 627. 630-33. 641 f. 653 f. 672 f. 675. 707. 715-19. 754. 767. 799. 805-8.
Stephan (Staffan, Steffen) Hallvardssön. 800 f.
Stephan Olafssön, Kannik i Nidaros. 816.
Stephan, Skriver. 481.
Stercke, Gerhard. 458. 462. 469. 472. 531.
Stiklefjerdingen i Öyamark. 167.
Stjernholm. 822 f.
Stjördalen. 742.
Stjören (Stjernen i Solbergs Sogn ?). 830.
Stockholm. 275. 281 f. 485.
Stof Mattessön. 218.
Stokkasæle, Gaard i Bö Sogn i Nordhordland. 223.
Stokke i Meldalen. 775 f.
Stokke p. Nordmöre. 696.
Stokkevand. 252.
Stopper, Gaard. 64.
Stord i Söndhordland. 111. 118. 145 f. 153. 157. 160. 164. 198. 229.
Stordal Sogn p. Söndmöre. 778 f.
Storm, Lasse. 709.
Stormarn. 297 f. 376.
Strach, Joachim. 678.
Strand, Gaard ved Sævarbakke i Ryfylke. 85 f. 161. 197.
Strandebarm i Söndhordland. 34. 36 f. 153. 156. 161. 198. 228.
Strandens Prestegjeld p. Söndmöre. 778.
Strandevandet i Flesberg. 746.
Strandviks Sogn i Söndhordland. 65. 227 f.
Straumahvarv i Nordhordland. 16. 29 f. 152-59. 161. 165. 223.
Straumahvarv, Gaard i Straumahvarv. 161.
Straume, Gaard. 222.
Straume i Thvets Sogn. 220 f.
Straumsland, Gaard p. Lister. 32 f. 90 f. 151. 161. 196.
Strelitz. 397 f.
Strengereid Skibrede. 194 f.
Strinden. 697.
Strjon (Stryn) i Nordfjord. 19. 161. 230.
[905 Navne-Register] 
Strome, Gaard i Nordhordland. 241.
Strutsgaard (Stutsgaard ?) i Throndhjem. 630. 638.
Stub, Nils, Raadmand i Oslo. 755 f. 784 f. 788.
Studna i Sogn (dvs Stönjum i Lærdal). 203.
Stufarjod, Gaard p. Voss. 58. 151. 161. 201. 225.
Stumpe, Olaf Haakonssön, Ridder. 191.
Sture, Nils Stenssön ("Daljunkeren"). 464 f.
Sturtz, Bastian. 317 f.
Stuverud, Gaard i Odinsöy. 168.
Styen (Steigen ?), Gaard i Meldalen. 775.
Stygge Krumpen, Biskop af Börglum. 662 f.
Stygge (dvs Rosenkrantz), Eiler, Ridder. 242.
Stygge Tömme, Ridder. 242.
Styrkar Asbjörnssön. 14.
Stödl, Gaard i Nordfjord. 222.
Störle, Peder, Væbner. 752 f.
Störvold i Beitstaden. 831.
Stövren i Sigdal. 771.
Subtisstad (Syftestad ?) i Thelemarken. 801.
Sudaland i Thelemarken. 238.
Suderbö i Morgedal i Brunkebergs Sogn. 182.
Suderhusen (eller Friis), Dr. Herman. 349. 372 f. 388. 391 f.
Sund, Gaard p. Sotr (Sartor). 159 f.
Sund, Gaard i Söndfjord. 20. 160.
Sund Grend p. Grenland. 238.
Sund Sogn i Nordhordland. 229.
Sundbö, Gaard p. Færö. 164.
Sundfjord, Gaard i Sogn. 53.
Sundheim, Gaard i Ulnes Sogn i Valdres. 195 f.
Sundvordenes. 233.
Sunnes ved Bergen. 3.
Sunniva, Hustru. 205.
Svafusand (Svaasand), Gaard i Jondal Sogn i Hardanger. 197. 225. 228.
Svalid, Gaard i Overhalven. 748.
Swan, Johannes. 101.
Swan van Dam, Skib. 613.
Svardal, Gaard i Vik i Sogn. 160. 233.
Svartehette. 509.
Svarvastad, Gaard i Indstryn i Nordfjord. 160. 203. 222. 230.
Svarve i Beitstaden. 830.
Sveggesund p. Nordmöre. 714.
Svein Andotssön. 182.
Svein Botolfssön. 85.
Svein Brynjulfssön. 40. 42 ff. 51.
Svein Engelbrektssön. 705 f.
Svein Galde. 218 f.
Svein Gudthormssön. 74.
Svein Hallessön. 72
Svein Jonssön. 57. 177.
Svein, Klerk. 40. 48.
Svein p. Narem. 724.
Svein Olafssön. 254.
Svein Ormssön, Lensmand. 218 f.
Svein Skyrta. 22.
Svein Thorleifssön. 251.
Sveinung Amundssön. 809.
Sveinung Andressön, Prest p. Holmheim. 747.
Sveinung Anundssön. 810.
Sveinung Rolfssön. 233.
Sveinung i Öy. 252.
Svenegaard. 739.
Sverige, Svensker. 261. 264 ff. 271. 277 ff. 282 f. 286. 288. 290. 292. 294 f. 309 f. 320. 327. 364. 373. 537 f. 557. 584 f. 603. 674. 678. 717. 722. 724. 728 f. 732. 741. 834 f.
Sviaslok, Gaard i Lindaas Sogn. 78. 151. 164. 223.
Svinaseter i Barmen i Selje Sogn. 222.
Svinaland (Svenland), Gaard p. Varalsöy. 59. 160. 198. 228.
Svinevik, Gaard. 835.
Svorkjosö i Meldalen. 509.
Svort, Olaf, Foged. 724.
Sybeth, Nikolaus, Notar. 319.
Syckinger. 364.
Sydrabö, Gaard i Valdres. 204.
Sydresund, Gaard i Gröningasund. 199. 229.
Sygnastrand. 159. 164.
Syngder fonner. 27.
[906 Navne-Register] 
Synshovde. 509.
Syrisfjord, Gaard i Aafjord. 160. 231.
Syrland, Gaard, 224.
Systergaarden i Bergen. 128 f.
Syver, se Sigurd.
Sæbjörn Helgessön, Hr. 31. 37.
Sæbjörn Sigurdssön, Smed. 118 f.
Sæl, Gaard i Eldirdal i Sogn. 160. 233.
Sælfal, Gaard p. Stord i Söndhordland. 111. 160. 164.
Sælte, Gaard. 13. 50. 151. 161.
Sævaraas, Gaard. 223.
Sævarbakke, Gaard i Ryfylke. 85 f. 153. 161. 197.
Sævik i Kvernes Sogn. 240.
Södave i Hollen. 217 f.
Söfren, Sören, se Severin.
Söndenfjeldske Norge. 270. 282. 288. 290 ff. 301 f. 380. 382. 562. 590. 592 f. 606 f. 612. 614. 618. 622. 633 f. 676 f. 680 f. 689 f. 699-702. 719 f. 780. 785.
Söndfjord. 5. 20. 78. 151-55. 157. 159 f. 164 f. 202. 230.
Söndfjord, Gaard i Strandviks Sogn. 65. 160. 198.
Söndhordland. 80 f. 111. 136. 146. 151. 165. 331.
Söndmöre. 509. 709. 749 f. 752 f. 764. 778 f. 788 f.
Söndergaard i Fyn. 765.
Sörkver (Sorkver). 51 f.
Sörkver Andressön, Lendermand. 32 f. 91.
Sörum p. Romerike. 247.
Sövde p. Söndmöre. 764.
Tage Thott. 762.
Takhvam, Gaard i Haus. 81 f. 161. 200. 226.
Talhamer, Vilhelm. 269.
Tangermunde. 441. 467.
Tannagaard. 35.
Tanum Sogn i Viken. 811.
Tartarer. 323.
Taubenheim, Christopher v., Ridder. 256. 416.
Taug, Gaard i Ryfylke. 161. 197.
Tautra Kloster. 446. 632. 774.
Teckeler, Jens. 586.
Teigar, Gaard i Aafjord. 161. 165. 202. 232.
Teige i Eggedal. 185.
Teigland, Gaard i Strandebarm i Söndhordland. 161. 198. 228.
Teiste, Jon. 539 f. 744 f. 757-60.
Teiste, Oluf. 705. 708.
Teiter, Munk i Munkelivs Kloster. 73.
Tekseter i Beitstaden. 831.
Tendö i Vatne Sogn p. Söndmöre. 789.
Terningen, Gaard i Vatsbygden. 774.
Tessem (Teseim) i Beitstaden. 830.
Thaklar, Gaard i Brekke Sogn i Arnefjord. 161 f. 204. 233.
Thale Paalsdatter. 743.
Tharald, se Thorald.
Thelemarken. 217. 219. 233. 238. 801 f. 808.
Thessell (Texel ?), Simon v. 714.
Thingsmyren i Flesberg. 746.
Thingvold p. Nordmöre. 742. 818. 832 f.
Thjodaflaar, Gaard i Kinserviks Sogn. 84. 161. 197.
Thjodilda Helgesdatter. 105 f.
Thjodolf Aasulfssön. 9.
Thjodolf Botolfssön. 24. 28.
Thjodolf i Englagard. 13. 48. 50.
Thjodolf Steinarssön. 809 f.
Thjodolf p. Stensland. 835 f.
Thjostar Ormssön. 81 f.
Thjostolf. 16.
Thjostolf Botolfssön. 175 f.
Thjostolf p. Sander. 724.
Thjostolf (Tystjolf) Sigurdssön. 186.
Thjostolf p. Vatsende. 801.
Thjölling Sogn. 173. 183.
Thofe. 145.
Thofe (Tue) Dehn. 319.
Tholf Björnssön. 215.
Tholf Rafnssön. 238.
Tholf Salmundssön. 214.
Tholf Thoressön. 214.
[907 Navne-Register] 
Thollef, se Thorleif.
Thollefsrud, Gaard. 194.
Thomas Buknam. 83 f. 91 f. 94 f.
Thomas (Tammes) Busk, Raadmand i Oslo. 784 f.
Thomas Gramen. 260.
Thomas p. Hillestad. 223.
Thomas Holste, se H.
Thomas p. Jaastad. 73.
Thomas Jetmundssön. 136.
Thomas Jonssön. 706.
Thomas Koch. 232.
Thomas (Tammis) Kurf. 831.
Thomas Köppen, kgl. Secretair. 541 f.
Thomas Münzer. 414.
Thomas, Skotte. 708.
Thomas Spir. 94 f.
Thomas Sveinssön, Lensmand. 174.
Thomas Thorkelssön. 713.
Thomas v. Wicken, Borgermester i Lübeck. 389.
Thomas Vilhelmssön. 713.
Thomas Wolsey, se W.
Thora, Haakon Gunarssöns Hustru. 71.
Thora, Styrkaars Hustru. 34.
Thorald Bjarkleif. 46 ff. 50 f.
Thorald (Tharald) Gudthormssön. 827.
Thorald Hallsteinssön, Sira. 134.
Thorald Hallvardssön. 173.
Thorald (Tharald) Ketilssön. 185. 746.
Thorald p. Nördstabö. 14.
Thorald, Smed. 17.
Thorald Thorsteinssön. 173.
Thorbjörn Andenus (Olafssön), Mag. 815. 825. (jfr. Brat).
Thorbjörn Bilde, se B.
Thorbjörn i Bildö. 126.
Thorbjörn Gautssön. 119. 709.
Thorbjörn, Kannik i Bergen. 55 f.
Thorbjörn Klep. 15.
Thorbjörn Mogenssön. 752.
Thorbjörn Olssön. 832.
Thorbjörn Peterssön. 217. 238.
Thorborg (Thorbjörg) Bjermodsdatter. 245.
Thorborg Sigurdsdatter. 181.
Thorbrand Jonssön. 190.
Thord. 186.
Thord, Abbed i Jonsklostret. 48. 57.
Thord Arnessön. 169.
Thord Arnfinnssön. 109. 247.
Thord Baardssön. 195 f.
Thord Botolfssön. 219.
Thord Engelbrektssön. 707.
Thord Eysteinssön. 754.
Thord Eyvindssön. 211 f.
Thord Gautessön. 246.
Thord Gudbrandssön. 235.
Thord Pederssön. 168.
Thord Roed, se R.
Thord Throndssön. 106.
Thordis Thorkelsdatter. 105.
Thore Brynjulfssön. 117.
Thore Eyvindssön. 181.
Thore p. Fillinsö. 216 f.
Thore Flik, Lagmand i Bergen. 73.
Thore Gudbrandssön. 771.
Thore Gunnarssön, 183.
Thore Hugessön. 245.
Thore Jonssön, Raadmand i Bergen. 136.
Thore Karlssön. 82 f.
Thore Ketilssön. 182.
Thore Kolbjörnssön. 68.
Thore Nilssön. 214.
Thore Pederssön. 167.
Thore p. Rafnenes. 183.
Thore Sjurdssön. 190.
Thore Subtilis. 107.
Thore Söfrenssön. 800.
Thore, Hr. p. Sörum. 247.
Thore i Tannagaard. 35.
Thore Tharaldssön. 188.
Thore Thordssön. 183.
Thore Thorkelssön. 35.
Thore Thorsteinssön, Raadmand i Bergen. 131.
Thorfinn, Hr. 707.
Thorfinn Olafssön, Kannik i Nidaros. 715 f. 742.
Thorgard, Kjeldersvend. 705.
Thorgard Thoressön. 186.
Thorgaut Benktssön, Ridder. 191.
Thorgeir Arnessön. 169 f.
Thorgeir Gudthormssön. 117.
Thorgeir Haakonssön. 20.
Thorgeir Ketilbjörnssön, Raadmand i Bergen. 128.
Thorgeir Lidvordssön. 187.
Thorgeir Olafssön. 172.
Thorgeir Ormssön, Prest. 49.
Thorgeir Pilz. 39.
Thorgeir Sigurdssön. 207.
Thorgeir Sveinssön. 706.
Thorgeir Tharaldssön. 170.
Thorgeir Thorsteinssön. 78.
Thorgerd Björnsdatter. 835 f.
Thorgerd Gunnarsdatter. 169 f.
Thorgils Blanda. 17.
Thorgils Erlingssön. 82.
Thorgils Hallsteinssön. 120.
Thorgils Herbjörnssön. 251.
Thorgils Kaaressön. 83.
Thorgils (Thorgiuls) Ledulfssön. 215.
Thorgils, Munk. 820.
Thorgils (Thorgjus) p. Raudland. 839 f.
Thorgils Sveinssön Rostung. 114 f. 138 f. 144.
Thorgils Tholfssön. 238 f.
Thorgils Thorleifssön, Prest. 217. (jfr. Thörris og Thruls).
Thorgrim p. Berge. 801.
Thorgrim Gunnarssön. 808.
Thorgrim Olafssön. 770.
Thorgrim Thorgeirssön. 219.
Thorgrim Thorleikssön. 172.
[908 Navne-Register] 
Thorkel p. Aalangli, Lensmand i Lardal. 801.
Thorkel Audunssön. 254. 746.
Thorkel Bergulfssön. 67 f.
Thorkel Hallgrimssön. 135 f. 148.
Thorkel Hermanssön. 140.
Thorkel Kolbjörnsön, Raadmand i Bergen. 92.
Thorkel Ogmundssön. 24 f.
Thorkel Rolfssön. 254.
Thorkel Sigurdssön. 82 f.
Thorkel Simonssön. 235 f.
Thorkel Tömmermand. 126.
Thorlak p. Bardiskard. 801.
Thorlak Björnssön. 193 f.
Thorleif Arnessön. 812.
Thorleif Björnssön. 216.
Thorleif Eysteinssön. 195 f.
Thorleif Gunnarssön, Prest. 208 f.
Thorleif i Holmedal. 38.
Thorleif Lidvordssön. 187.
Thorleif Ljotolfssön (Botolfssön ?). 24. 27 f.
Thorleif Oddssön. 58.
Thorleif Rolfssön. 175 f.
Thorleif Thjostolfssön. 840.
Thorleif Thorleikssön. 172.
Thorleik Thorleifssön. 172.
Thorlof Jonsdatter. 192 f.
Thormod. 181.
Thormod Eyvindssön. 181.
Thormod Hallvardssön. 90 f.
Thormod Jonssön, Lagmand i Tunsberg. 242.
Thormod Stenssön. 215.
Thornsey, Thorsey, Tonsö, Gaard. 5 f. 160 f. 202. 230.
Thorolf Thorsteinssön. 177.
Thorpe Kirke i Hallingdal. 239.
Thorsland i Lygrisfjord. 161. 225.
Thorsland i Steindarfjord. 161. 223. 227.
Thorstein Amundssön. 54.
Thorstein Anundssön. 245.
Thorstein Arnbjörnssön. 746.
Thorstein Björnssön. 746. 811.
Thorstein Erlingssön. 205 f.
Thorstein Evenssön. 185.
Thorstein Finnssön. 53. 64.
Thorstein Frodessön. 192 f.
Thorstein Gunnessön. 237.
Thorstein p. Haarberg. 775.
Thorstein, Lensmand i Odinsöy. 168.
Thorstein Olssön. 744.
Thorstein, Prest. 38.
Thorstein, Prest i Skaalholt. 20.
Thorstein, Prestssön. 57.
Thorstein, Provst. 80.
Thorstein Sigurdssön. 207.
Thorstein Skarf. 68 f.
Thorstein Söfrenssön Morsing, Prest. 811 f.
Thorstein Thordssön. 254 f.
Thorstein Thorkelssön. 69.
Thorstein Torryssön. 745.
Thorstein Ulfssön. 212.
Thorvald Henrikssön. 163.
Thorvald Thoressön, Hr. 34.
Thorvil Staalessön. 172 f.
Thoten. 121. 207. 212. 286. 380. 614. 646. 735.
Thotland, Gaard i Seim Sogn i Nordhordland. 202.
Thotland, Gaard i Steindarfjord i Nordhordland. 161. 199.
Thott, Tage. 762.
Thrandeby Sogn i Lider. 166.
Thraud, Gaard i Jondal i Hardanger. 161. 228.
Threungen i Thelemarken. 252.
Throdheim, Gaard i Sogn. 161.
Thrond. 35. 708.
Thrond Aslakssön. 709.
Thrond Benkestok, se B.
Thrond Erlandssön. 707.
Thrond Hallvardssön, Gulathingslagmand. 37. 41. 51.
Thrond Hallvardssön. 764.
Thrond Herbrandssön. 82.
Thrond Ivarssön, Befalingsmand p. Utstein Kloster. 757-60.
Thrond Jonssön. 31. 214. 830 f.
Thrond Krakessön, Lagmand i Bergen. 59 ff. 98.
Throndelagen. 557 f. 631. 642 f. 814.
Throndenes. 718 f. 727. 790 f.
Throndhjem. 382. 446 f. 513 f. 516 f. 540 f. 557. 584. 607 f. 619. 622. 627. 629 f. 637-45. 673 f. 677. 680 f. 683-96. 698 ff. 702 f. 705. 707. 711 ff. 725. 727. 734. 736-39. 742. 747 f. 754. 761 f. 771. 773 f. 776. 781 f. 791. 798 ff. 802-9. 816. 819 ff. 823. 829.
Throndhjem Kongsgaard. 836 ff.
Throndhjem Len. 766. 814.
Throndhjem Skole. 818. 837 f.
Throndhjem Stift. 773. 790-97. 800. 805. 813 ff. 838.
Throndhjem Superintendenter. 771. 773. 781 f. 790 ff. 802 ff. 806. 812-15. 819 ff. 836 ff. (jfr. Nidaros.)
Thruls. 225.
Thruls Jude. 567. 570. 718. 738. 771. (jfr. Thorgils.)
Thrume Sogn i Strengereid Skibrede. 194 f.
Thrykstads Sogn i Borgesyssel. 214. 234.
[909 Navne-Register] 
Thufdal i Thelemarken. 179.
Thun, Frederik, Ridder. 337.
Thure Jenssön af tre Roser, Hr. se R.
Thure Trolle. 722.
Thurid Drengsdatter. 236 f.
Thurid Reidarsdatter. 190 f.
Thüringen. 415.
Thveismin, Gaard i Anger i Hardanger. 161. 197.
Thveit i Alvidra Sogn. 202. 223. 226.
Thveit i Hardanger. 197.
Thveit p. Herdla. 224.
Thveit i Jondals Sogn. 68.
Thveit i Langedal. 227.
Thveit i Odde Sogn. 43. 51 f. 161. 228.
Thveit p. Radö. 161. 201.
Thveit i Vikeyjar Sogn. 68.
Thveit (Thvet) Sogn. 220 f. (jfr. Thveten.)
Thveitardal, Gaard i Jondal i Hardanger. 161. 228.
Thverberg, Gaard i Fjensfjord i Nordhordland. 161.
Thverberg, Gaard i Hosanger. 200.
Thveten i Lardal. 801 f.
Thveten i Valle Sogn. 809. 836.
Thveten i Vinje Sogn. 839. (jfr. Thveit.)
Thyfvin (Thuven), Gaard i Loda i Nordfjord. 161. 203. 230.
Thyreby, Gaard i Baahuslen. 752 f.
Thyrin (Thyre), Gaard i Elridal i Sogn. 161. 203. 233.
Thyrnevik (Tunneviken) p. Sotr. 161. 165. 199. 229.
Thörris (Thorris) Gunnarssön. 744.
Thörris (Thorris) p. Halseby. 696.
Thörris Hemingssön. 708.
Thörris p. Rykstad. 508. (jfr. Thorgils.)
Tideke Nikolassön. 80.
Tiduholmen i Flesberg. 746.
Tijle (Tiel) i Holland. 490.
Tildre (Tiller). 697.
Tile Gisler. 609 f.
Tinn. 172. 237 f. 254.
Tisthamar, Gaard i Utvik i Nordfjord. 155. 158. 203. 222. 230.
Tjeld, Einar. 707.
Tjerne p. Ringsaker. 219. 648.
Tjældstud, Gaard i Hardanger. 198.
Tjosaas, Gaard i Hardanger. 105.
Tjovanes, Gaard. 222.
To, Gaard i Veglid Sogn i Numedal. 211.
Togneng (Toning), Gaard i Nordfjord. 223.
Tokerud, Gaard i Eidsberg. 177 f.
Tollethorp, Gaard i Baahuslen. 752 f.
Torfblar (Torblaa) i Ulviks Sogn i Hardanger. 68.
Torgau. 310 f. 413. 415. 419. 473. 477. 503 f. 543-48.
Tornekrantz, Henrik, Abbed i Sorö. 662 f.
Torsken. 671.
Trebostad i Elden Sogn. 831.
Tremten, Slot i Nederlandene. 489.
Tribsee (?) i Schwerins Bispedömme. 101.
Tririke Benediktssön. 177.
Trod i Samnalands Hered. 40. 42. 197.
Trodaas p. Bastaasskoven. 86. 88 f. 151. 161. 164.
Trogsstad p. Thoten. 207.
Trolle, Byrge. 762.
Trolle, Gustav, Erkebiskop. 457. 531. 533. 553 556. 564-67. 579 ff. 584 f. 605.
Trolle, Joachim, Hr. 565.
Trolle, Thure. 722.
Tromsö. 331. 509. 559 f. 790 f. 814.
Trud Ulfstand, se U.
Trygge Engelbrektssön. 746.
Tryggevelde i Sjælland. 822.
Tucker, Lazarus. 468 f. 474. 477. 484. 531.
Tue, se Thofe.
Tuft, Gaard og Tomt i Korskirke Sogn i Bergen. 121 f. 135 f. 148.
Tuft i Sandshverv. 212.
Tundra. 211.
Tunneviken, se Thyrnevik.
[910 Navne-Register] 
Tunsberg. 292. 294 f. 465. 614. 661-64. 728. 743.
Tunsberg Borgermestre. 728.
Tunsberg Klostre. 663 f.
Tunsberg Lagmænd. 241 f. 728. 743. 784 f.
Tunsberg Len. 614. 731 f. 785. 788.
Tunsberg Priorer. 663 f.
Tunsberg Raadmænd. 728.
Tunsberg Raadstue. 212.
Tunsberghus. 128 f.
Tunö, Gaard. 789.
Turnholt (Turnhout i Belgien). 489.
Tuturen, Gaard i Eidsberg. 177 f.
Tverangersfjord, Gaard. 230.
Tverberg, se Th.
Tverdalen. 250.
Tydskland, Tydskere. 262. 268. 286. 331-34. 339. 341. 348. 354. 356. 381. 387. 395. 417. 448. 489. 573. 595. 610 f. 650. 661.
Tyge Krabbe, se K.
Tylo (Tile) Denen. 452.
Tyrines, Gaard i Herekseid Sogn p. Grenland. 218.
Tyrker. 323. 325. 356. 360 f. 366. 389. 653. 657. 661.
Tærsil, Hanes. 204.
Tömme (Timme) Stygge (Rosenkrantz), Ridder. 242.
Tönjum Sogn i Lerdal. 833.
Tönstad, Gaard i Sogn. 232.
Udager p. Refnastrand. 198.
Udland i Valle Sogn. 809. 836.
Ufsavik, Gaard i Odinsöy. 168.
Ugerup (Urup), Axel. 662.
Ugerup, Erik. 465. 663 f. 678. 686. 731 f. 780. 784 f. 788.
Uglalid, Gaard i Ryfylke. 162. 197.
Ugleberg, Gaard i Holmheims Sogn i Sigdal. 171.
Ukland (Okland ?), Gaard i Bukn. 159. 197.
Ulf Amundssön. 167.
Ulf Einarssön. 187 f.
Ulf Lidvardssön. 746.
Ulf Nilssön p. Södave. 217.
Ulf Peterssön, Sira. 134 f.
Ulf Tharaldssön. 177.
Ulf Thorkelssön. 175.
Ulfadal. 231.
Ulfavatn (Ulvatne), Gaard p. Radö i Nordhordland. 162. 201.
Ulfhild Alfsdatter. 243 f.
Ulfhild Brynjulfsdatter, Hustru. 177.
Ulfhild, Gaut den unges Söster. 7 f.
Ulfhild, Odd Jorunssöns Hustru. 13. 46 ff. 50.
Ulfos, Gaard i Thelemarken. 238.
Ulfstand, Erved (Arvid). 662.
Ulfstand, Elisabeth. 566.
Ulfstand, Gregers. 762 f. 779 ff.
Ulfstand, Hr. Holger Gregerssön. 464. 662. 677. 731 f.
Ulfstand, Hr. Jens Holgerssön. 565.
Ulfstand, Fru Kristine. 677.
Ulfstand, Lage. 762 f.
Ulfstand, Nils. 786 f.
Ulfstand, Hr. Trud. 602 ff. 611 ff. 619. 623-26. 630. 634. 641. 644. 670 f. 677. 686. 719 f. 722-26. 728-33. 736 f. 740. 745. 749-52. 755. 757-60. 780. 785-88. 795.
Ulfvik, Gaard i Aafjord. 231.
Ulfvik Sogn i Hardanger. 41. 68. 166 f.
Ullen p. Söndmöre. 789.
Ullenshofs (Nes) Sogn p. Hedemarken. 212.
Ullenshofsvangen p. Hedemarken. 184.
Ullensvang i Hardanger. 55. 64. 68 f. 72-75. 106. 159.
Ullern Sogn i Odalen. 243.
Ulnes Sogn i Valdres. 195.
Ulrik, Greve af Ostfrisland. 554.
Ulrik v. Helffenstein, se H.
Ulvin, Gaard p. Ringsaker. 169. 178. 735.
Ulvestad p. Inderöen. 813.
Umod Jonssön. 184.
Und p. Eng. 167.
Undal. 245.
Ungarn. 325.
Unnarseter, Gaard i Stafanes i Söndfjord. 5. 162. 203. 231.
[911 Navne-Register] 
Unnedal, Gaard i Mo Sogn. 233.
Upaker, Gaard p. Voss. 201.
Upper, Gaard. 198.
Upsal, Gaard. 222.
Upsal i Aarlands Sogn. 162. 229.
Upsal i Fuse Sogn. 162.
Upsal i Thrandeby Sogn. 166.
Urban Bud. 492.
Urne, Hr. Johan. 563. 587. 590. 662 f.
Urne, Klaus. 722. 762 f.
Urne, Lage, Biskop af Roskilde. 270 ff. 380. 420.
Urskog p. Romerike. 254 f.
Utegne (Uthegne) i Gloppen. 26 f. 31 f. 162.
Utenhof, Wolfgang v., Kantsler. 344. 364. 389 f. 393. 464.
Uthyrm. 21.
Utrecht. 456. 471 f. 476. 480 f. 485. 489 f. 554.
Utrecht, Biskoppen af. 472. 476. 480.
Utstein Kloster. 16. 164. 703 f. 757-60.
Utvik Sogn i Nordfjord. 22 f. 153. 155. 160. 162. 164. 222. 230.
Vaag p. Norderöerne (Færöerne). 138. 163 f.
Vaaganes, Gaard p. Radö i Nordhordland. 201.
Vaage i Gudbrandsdalen. 192. 217.
Vaage p. Lister. 71. 151. 835.
Vaale, Gaard i Nytle Sogn i Skaun. 244 f.
Vaale Skibrede i Vestfold. 206.
Vaar, Gaard i Oster. 162. (jfr. Var).
Vadeland, Gaard i Konnaksmo Sogn. 245.
Vadsel, Gaard. 162. 200. 224. 226.
Vagnberg. 739.
Valaker, Gaard i Utvik i Nordfjord. 97. 162. 203. 230.
Valastrand, Gaard p. Oster. 162. 226.
Walckendorff, Erik, Erkebiskop. 516 f. 646. 773.
Walckendorff, Henning. 516 f.
Waldkirch, Provsten af. 423. 476. 479. 489. 497 f.
Valdres. 195. 204 ff. 614. 743.
Valdsvik, Gaard i Sogn. 203.
Valeberg, Gaard p. Nes. 244 f.
Valenciennes. 481.
Valentin Müller. 549.
Valla (eller Myrthveit, Midthveit), Gaard p. Halsna. 158. 161. 201. 227.
Valladolid. 450 f.
Vallastad, Gaard i Dalsfjord. 231.
Valle i Setersdalen, 169-73. 175. 187. 251. 770.
Valle i Skodin Sogn. 752. 789.
Valle i Undal. 245. 809. 835.
Vallen i Halland. 276.
Vallen p. Nordmöre. 696.
Valvik, Gaard i Arnefjord. 233.
Vambe (?) i Rollags Sogn i Numedal. 211.
Vambheim, Gaard i Ulfviks Sogn i Hardanger. 41.
Vanberg, Gaard i Indvik i Nordfjord. 162. 164.
Vanebu i Beitstaden. 831.
Vang, Gaard i Hoprestads Sogn i Sogn. 110. 114 f. 138 f. 144.
Vang i Sogn. 203.
Vang i Valdres. 206.
Vang i Vik i Sogn. 162. 233.
Vanifle p. Söndmöre. 764.
Vannes, Peter. 258.
Vannesyn (Vansö) Sogn p. Lister. 71. 73. 90. 120. 809. 835 f.
Var (Vare), Gaard i Hosanger Sogn. 200. (jfr. Vaar.)
Varalsöy i Söndhordland. 49 f. 59. 80 f. 152. 156. 198. 228.
Varberg. 586 f. 602 ff. 613. 644. 670. 679. 686. 700 f. 717. 719 f. 722. 728. 762 f.
Vardöhus. 330. 567 f. 574. 576. 606. 677. 814.
Varne (Verne) Johanniter-Hospital. 209 f. 652.
Varnes, Gaard i Vatsbygden. 774.
Wassener, Herren af. 480.
Vatne Skibrede p. Söndmöre. 753. 789.
[912 Navne-Register] 
Vatnsvik (Vandsvik) p. Ytteröen. 812.
Vatsbygden. 774.
Vatsende i Lardal. 801.
Vatsland, Gaard i Ryfylke. 45. 162.
Vaxdal, Gaard p. Oster. 162. 200. 226.
Ve, Gaard i Aardal Skibrede. 833.
Ve Skibrede. 220 f.
Vear (Veiar), Gaard i Stafnes Sogn i Oster. 55. 162. 200.
Vederaas, Gaard. 16. 152. 162. 164. 201.
Vedö Prestegjeld i Romsdalen. 818.
Veere i Holland. 257 f. 455. 521 f.
Veere, Herren af, se Adolf af Burgund.
Vefring, Gaard i Naustdal Sogn i Söndfjord. 162. 202. 231.
Vegholm i Skaane. 663 f.
Veglid Sogn i Numedal. 211.
Vegsjö Stift. 149 f.
Weimar. 487. 497 f. 505.
Velde i Beitstaden. 831.
Velong i Ringsaker. 169. 178.
Velskland. 356.
Vendiske Stæder. 265. 313.
Venedig, Venetianere. 457. 471. 525. 528. 530.
Veraas p. Ytteröen. 812.
Verdalen. 697. 742.
Verden. 466 f.
Verende p. Inderöen. 813.
Vernd, Ödegaard i Huft i Söndhordland. 162. 199.
Verp, Gaard i Heidenstad Sogn i Sandshverv. 190 f.
Vervik, Gaard i Bonster (Vormster) Sogn i Ryfylke. 67. 162.
Weser. 485.
Vesteraalen. 742. 747.
Vesteraas. 417 f.
Vesterhus i Beitstaden. 830 f.
Westfalen. 440.
Vestfold. 213.
Westhof, Hanes. 102 f. 112.
Vestmannö ved Island. 4. 204.
Vestnes i Romsdalen. 751.
Vestre. 751.
Vetteaa. 832.
Vettehered. 811.
Veum, Gaard i Oster. 162.
Weze, Johan, Electus til Lund. 268. 321-26. 346 f. 349. 352. 367 f. 370 f. 422 f. 433 f. 439. 442 f. 455 f. 458. 468 f. 473 ff. 477 f. 482-87. 488 ff. 507 f. 533. 552 f.
Viborg. 264. 662 f.
Wicken, Thomas v., Borgermester i Lübeck. 389.
Vidar Gislessön. 747.
Vidrin, Gaard. 224.
Vigdis, Ods (?) Hustru. 38.
Vigeland, Gaard. 836.
Vigfus, Sira ved Apostelkirken i Bergen. 24. 28.
Wiik i Holland. 472.
Vik. 162. 202.
Vik i Findal. 170.
Vik i Fjelberg Sogn. 136 f. 151. 165.
Vik i Hardanger. 21. 105. 162. 197. 228.
Vik p. Refnastrand. 198.
Vik i Sogn. 11. 114 f. 118. 138 f. 144. 153. 156. 158. 160 ff. 165. 233.
Vik Bygd i Söndfjord. 162. 164 f. 231.
Vik Gaard i Söndfjord. 78. 151. 162. 164 f.
Vik i Thjöllings Sogn. 174.
Vike i Beitstaden. 830.
Viken. 288 f. 293 f. 537. 579. 581. 592. 648. 728. 752. 811.
Viker, Gaard i Lom i Gudbrandsdalen. 191 f.
Vikgarsteden i Thjöllings Sogn. 173.
Viking Erlendssön. 117 f.
Viknes, Gaard i Ulfviks Sogn i Hardanger. 166 f.
Vikör. 68. 93. 105. 154 f. 158 f. 228.
Vilborgluten i Arnegaard i Bergen. 104.
Wilcken Klencke. 405. 407. 523.
[913 Navne-Register] 
Vilhelm (Viljalm), Hr. 11.
Vilhelm (Viljam) de Bares. 471.
Vilhelm (Viljam) Bornwatter. 556. 721.
Vilhelm (Viljam) Hallvardssön. 184.
Vilhelm Klassön. 712.
Vilhelm Kok. 712.
Vilhelm Talhamer. 269.
Vilhelm v. Zwolle, se Z.
Vilin, Gaard p. Voss. 37 f. 162. 201. 225. 233.
Villichinus, Prest. 149.
Vilreid i Gemlestads Skibrede i Nordfjord. 97. 152. 158. (jfr. Vinreid).
Vilvistad (Vistad) i Spind p. Lister. 71. 151. 162. 196.
Vimboldavik, Gaard. 224. 226.
Vinberg, Bertel. 204.
Vincents Lunge, se L.
Vindöygardal, Gaard i Sogn. 44. 162. 233.
Vinje Sogn i Thelemarken. 839.
Vinreid Sogn i Nordfjord. 28 f.
Vinsnes, Gaard. 777.
Vinter, Christiern. 321. 325 f. 329. 335. 344. 368 f.
Vinther, Jörgen. 568.
Vinther, Nils. 707.
Visborg. 379.
Wisch, Benedikt v. d. 434. 473. 496 f. 506. 533.
Wisch, Clemens. 444.
Wisch, Jörgen v. d. 257.
Wismar. 308 f. 315. 686.
Visur i Borge Sogn i Borgesyssel. 181.
Vitsköl. 762 f. 778 ff.
Wittenberg. 295. 299. 312. 317. 319. 325. 335. 346. 349 f. 371 f. 378. 399. 410 f. 413-16. 419. 425 f. 452. 454.
Vittersyn i Thjöllings Sogn. 173.
Wittmersdorff, Georg v. 405.
Vivestads Sogn p. Vestfold. 213.
Vogsnes, Gaard i Sogn. 241.
Woldek, Heyneke. 433 ff. 438 f. 459.
Volen i Öyamark Sogn. 167.
Wolf v. Bomberg. 266-70. 425. 434. 439. 456. 472. 475. 478. 486. 489.
Wolf Pogwisch. 389.
Wolfenbüttel. 346. 443. 466.
Wolfgang Kethwigen. Dr., se K.
Wolfgang v. Utenhof, se U.
Volkert Sasker. 712.
Vollurvik, Gaard i Arnefjord i Sogn. 162. 164. 233.
Wolsey, Thomas, Kardinal. 326 f. 448. 471.
Wolter Albertssön. 712.
Vorduland (Vorland), Gaard p. Sotr. 199. 229.
Vorfrue Alter i Munkeliv Kloster. 76 f. 123.
Vorfrue Kloster i Roskilde. 562.
Vorhus, Gaard. 777.
Voss. 37 f. 58. 68 f. 153. 155. 158-62. 201. 225. 233. 736 f.
Vossevangen. 72. 225.
Woymont (Vaudemont ?), Monsieur. 471.
Vresze, Ernst. 568.
Würzburg. 415.
Værmeland. 281 f.
Værmkom, Gaard i Ryfylke. 197.
Værn, Gaard i Rexster. 198.
Værnik Diakn. 205.
Wynolt v. Mecheln. 472.
Yrmen i Odinsöy Skibrede. 175 f.
Ysselstein, Herren af, se Egmont.
Ystaas, Gaard i Gravens Sogn i Hardanger. 85.
Ystabö, Gaard p. Hvitingsö. 14. 158. 162. 197.
Ystabö, Gaard p. Sletta i Nordhordland. 162. 201.
Ytratun, Gaard i Samnanger. 157. 198. 229.
Ytteröen. 697. 812.
Zeeland. 279. 423. 477. 481. 533 f.
Zinna. 311 f.
Zwolle. 480. 490.
Zwolle, Vilhelm v. 349. 449 f. 458 ff. 492.
Zwynaerde. 421.
[914 Navne-Register] 
Ændevin, Gaard i Seim Sogn. 225.
Æskeris. 517.
Ödeberg, Gaard i Flesberg. 746.
Öier. 176.
Ölve Amundssön. 236 f.
Ölve (Olver) Herleikssön. 246.
Ölve Nilssön. 233.
Ölvik, Gaard i Hardanger. 197.
Öre Annex til Thingvold. 832.
Ören, Gaard i Sogn. 204.
Öresund. 368. 563. 587.
Örlandet. 704. 742.
Örskogs Prestegjeld p. Söndmöre. 778 f.
Östen (Östnes p. Harham ?). 789.
Österdalen. 380. 403 f. 615. 707.
Österrige. 325. 360.
Östersöen. 327. 379.
Östraat. 641 f.
Överskogen (Kvam Sogn i Stod). 831.
Övragraude, Gaard p. Voss. 225.
Övrebostad i Stordals Sogn p. Söndmöre. 778 f.
Övretun, Gaard i Alvidra Sogn. 226.
Övretun p. Halsna. 227.
Övrevik, Gaard i Hardanger. 198.
Öy i Aamlid. 252.
Öyamark. 167.
Öyarhofda (Öyhovd), Gaard p. Lister. 159. 196.
Öye, Gaard. 46 ff. 150.
Öye i Rumstads Sogn i Overhalven. 748 f.
Öye Sogn i Valdres. 205 f.
Öyestad i Nedenes. 194.
Öyestad i Thrykstad Sogn. 214.
Öyre. 35.
Öyre p. Færö. 164.
Öystusyns Sogn i Hardanger. 38. 40. 105. 155. 158 ff. 228.
[915] 
RETTELSER"
I første Samling.
Side 445, Lin. 12 nedenfra: oc . . . . . . læs: oor røysyna (efter Afskr. i et
Brev af 11 Septbr. 1637 i Rigsarkivet).
I anden Samling.
Side 52, Lin. 14 nedenfra: flora læs: Flora (Floröen)
Side 135, Lin. 12 ovenfra: Lavta læs: Bavta
Side 350, Lin. 14 ovenfra: B[orulutanom] læs: B[auta]luta[nom]
I tredie Samling.
Side 141 Lin. 3 ovenfra: Pardons-Thorsdagen er Christi Himmelfartsdag (meddelt af Provst J. Fritzner). Brevets Datering skal altsaa være: 12 Mai 1328.
Side 395, Lin. 4 ovenfra: . . . bøø læs: [Ø]fræ bøø
I sjette Samling.
Side 451, Lin. 13 ovenfra: (Etne) læs: (Bjelland), jfr. Dipl. Norv. XI No. 158.
Side 623, Lin. 12 ovenfra: Euinndzsson læs: Omundzsson
[916 Rettelser] 
I syvende Samling.
Side 117, Lin. 10 nedenfra: skiotlegar utgefuezst vida bör læses: skiotlega utgefuezst vida(ra) etc. (J. Fritzner).
Side 441, Lin. 1-9 ovenfra: jfr. P. A. Munch, Det norske Folks Hist. III S. 127, hvorefter enkelte Ord kunne rettes.
I niende Samling.
Side 448, Lin. 5 ovenfra efter Bigge tilföies: (dvs Bingen), se Biskop Eysteins Jordebog S. 251.
Side 685. i Brevet No. 672 er Hovedbrevet vistnok snarere fra 1470-80 og kun Vidissen af 1531.
I tiende Samling.
Side 117, No. 149 bör Dateringen være: 9 Mai 1428, idet afgiptuvika er det samme som gangdagavika (J. Fritzner).
I ellevte Samling.
Side 150: No. 169 er tildels trykt i Willes Beskr. over Sillejords Præstegield S. 284.
Side 452, Lin. 5 nedenfra: xx læs: x
Side 488 staar urigtigt Sidetal 884 for 488.
Side 743, Lin. 17 ovenfra: Knud læs: Klaus
Side 826, Lin. 2 ovenfra: solg læs: solgt
[917 Rettelser] 
I tolvte Samling.
Side 16, Lin. 12 ovenfra: 4 læs: nemlig 3
Side 19, Lin. 18 ovenfra: Strjon i Eid læs: Eide i Stryn
Side 20, Lin. 8 ovenfra: Rossanes ligger i Bremanger.
Side 20, Lin. 17 nedenfra: flora læs: Flora (Floröen).
Side 23, Lin. 8 nedenfra: flo læs: Flo (i Opstryn ?)
Side 24, Lin. 11 nedenfra: Haus læs: Bruvik
Side 27, Lin. 6 ovenfra: Utegne læs: Uthegne (Henden i Gloppen).
Side 29, Lin. 9 ovenfra: Straumahverv læs: Straumahverve
Side 31, Lin. 4 nedenfra: Uteigne læs: Utheigne (Utheidne)
Side 34, Lin. 11 ovenfra: Havebrekke læs: Haavabrekke
Side 53, Lin. 10 ovenfra: Nedenhus i Söndfjord læs: den nedre Gaard i Sundfjord (Strandvik Sogn, Fuse)
Side 63 (hvor der urigtigt staar: 93) Lin. 12 ovenfra og S. 64, Lin. 13 nedenfra Eid læs: Eide
Side 75, Lin. 5 nedenfra: Alvisaker læs: Almsaker (Alsaker), jfr. Dipl. Norv. II S. 70.
Side 76, Lin. 16 ovenfra: Aluisakir læs: Almakir
Side 77, Lin. 19 nedenfra: Prestegjæld læs: Sogn
Side 81, Lin. 5 nedenfra: Thjoste læs: Thjostar
Side 97, Lin. 3 nedenfra: Aualakir Feil for: a Ualakir (Valaker i Utviken), hvorefter Overskriften rettes.
Side 138, Lin. 2-3 ovenfra: i nordre Ey i Vaage (Gudbrandsdalen) læs: i Vaag paa Norderöerne (Færöerne)
Side 138, Lin. 10 ovenfra: nordhir Eyom læs: Nordhir eyom
Side 154, Lin. 8 ovenfra: Eidhartwn er Feil for: Edhar inritwn (jfr. S. 63)
Side 155, Lin. 6 nedenfra: Heftdalir er Feil for: Hestdalir (i Mæland).
Side 156, Lin. 2 nedenfra: Haukland (d. e. Aukland).
Side 157, Lin. 1 og 20 nedenfra: Instrion Feil for: Nidstrion.
Side 159, Lin. 19 nedenfra: Sinistrand Feil for Sygnastrand.
Side 164, Lin. 8 nedenfra: Selia Feil for: Selta (i Lærdal).
Side 166, Lin. 7 nedenfra: (Graven). læs: (Ulvik).
Side 175, Lin. 9 nedenfra: kjört læs: drevet Kveg
Side 176, Lin. 6 ovenfra: kløstradh læs: kløftradh
Side 198, Lin. 17 ovenfra: Stemslande Feil for: Steinslande.
Side 199, Lin. 9 nedenfra: Laugadall skal være: Langadall (Langedalen i Haus).
Side 199, Lin. 4 nedenfra: Blindemire skal være: Blindernne.
Side 201, Lin. 4 ovenfra: Onænnesnæss Feil for Onanes.
Side 203, Lin. 17 nedenfra: Vagne Feil for: Vange.
Side 203, Lin. 16 nedenfra: Fanreite Feil for: Fimreite.
[918 Rettelser] 
Side 203, Lin. 12 nedenfra: Hundrede Feil for: Hundære.
Side 203, Lin. 10 nedenfra: Studhna Feil for: Sturnium (Stönjum i Lærdal).
Side 209, Lin. 6 ovenfra: mcdlxviiij læs: mcdlxviij
Side 222, Lin. 13 ovenfra: Heir formodl. Feil for: Heiz (Hessen ved Aalesund).
Side 223, Lin. 5 ovenfra: Sanenes formodl. Feil for: Sauenes (Saagenes i Bö
Sogn).
Side 225, Lin. 17 ovenfra: Øffragrandar formodl. Feil for Øffragraudar (Graude i Voss).
Side 229, Lin. 11 ovenfra: Lyritun formodl. Feil for Inritun.
Side 230, Lin. 1 ovenfra: Steins und formodl. Feil for Steinsund (i Sulen).
Side 281, Lin. 12 nedenfra: Hr. Gautes læs: Hr. Olaf Galles