Korpusfil: Diplomatarium Norvegicum, Samling 18, hefte 1 og hefte 2 , Christiania 1907-1919

Digital corpus and dictionary of Norwegian Medieval Latin texts

Nasjonalbiblioteket 2019

Publiseres som del av digitalt tekstkorpus.

FORORD
Udgivelsen af attende Samling af Diplomatarium Norvegicum blev iverksat i 1903 af Diplomatariets daværende Hovedudgiver Rigsarkivar H. J. HUITFELDT-KAAS, som har redigeret Manuskriptet til de første 241/2 Ark, Nr. 1-386. Korrekturen paa de første 21 Ark er besørget av Huitfeldt-Kaas med Bistand af daværende Arkivar i Rigsarkivet CHR. BRINCHMANN. Efter Huitfeldt-Kaas´s Død 18. Mai 1905 overdrog Kirke- og Undervisnings-Departementet 15. Juni 1905 den fortsatte Udgivelse af Diplomatariets endnu uafsluttede syttende og attende Samlinger til Professor Dr. ALEXANDER BUGGE, hvem Departementet 19. Januar 1898 havde beskikket til Medudgiver af Diplomatariet efter Professor C. R. Unger, - i Forening med Arkivar, senere Førstearkivar i Rigsarkivet CHR. BRINCHMANN, der af Huitfeldt-Kaas var benyttet som Medhjælper ved Trykningen af saavel sekstende som attende Samling. Manuskriptet til Nr. 387-441 er redigeret af Bugge, Nr. 442-481 dels af Bugge, dels af Brinchmann, Nr. 482-617 af Brinchmann alene. Korrekturen blev i Begyndelsen læst af begge Udgivere, Ark 22-31, senere af Brinchmann alene, Ark 32-46. Registret er udarbeidet af daværende Rektor ved Christianssands Kathedralskole KR. BASSØE, som hermed efter eget Ønske har traadt tilbage som Medarbeider ved Diplomatariet efter at have forfattet Registre til i Alt ti af Diplomatariets Samlinger (IXXVIII). Korrekturen paa Registret er læst af Bassøe og Brinchmann med Bistand af Assistent (nu Førstebibliothekar) ved Universitetsbibliotheket cand. mag. Frk. Hanna Lund, som i 19171919 var Medhjælper hos Diplomatariets Udgivere. Trykningen af attende Samling har oftere været sinket og afbrudt af Udgivelsen af andre Dele af Diplomatariet og det dertil hørende Sigilverk, som samtidig har været i Arbeide. Attende Samlings forskjellige Ark er trykt til følgende Tider: Ark 1-3 i 1903, 4-19 i 1904, 20-21 i 1905, 22-24 i 1906, 25-27 i 1907, 28-29 i 1908, 30-34 i 1909, 35-42 i 1910, 43-45 i 1917, 46-49 i 1919. Heraf blev Arkene 1-27 udsendt i Boghandelen i 1907, betegnet som FØRSTE HALVDEL. Som Tillæg til Samlingens anden Halvdel var det Hensigten at føie en samlet Fortegnelse over Rettelser og Tillæg i de første 16 Samlinger af Diplomatariet. Udarbeidelsen af Manuskript hertil blev igangsat under Trykningen af Samlingens sidste Ark. Imidlertid har det under det stadig fortsatte Arbeide hermed vist sig mere hensigtsmæssigt at lade denne Fortegnelse udkomme særskilt. Kommissionen for Diplomatarium Norvegicum, som ifølge kongelig Resolution af 15. September 1922 er beskikket af Kirke- og Undervisnings-Departementet 15. November 1922 til at fortsætte Udgivelsen af Verket, har derfor besluttet at udsende attende Samlings ANDEN HALVDEL uden det planlagte Tillæg af Rettelser m. v., alene omfattende de i 1908-1919 trykte Tekst- og Register-Ark, 28-49, hvormed da denne Samlings Udgivelse tilendebringes. Kommissionen for Diplomatarium Norvegicum. Chr. Brinchmann. Alexander Bugge. Oluf Kolsrud.
[1 aar1300] 
DIPLOMATARIUM NORVEGICUM
Optegnelse paa det Jordegods, Kirken i Vesterhus (Jemteland) eiede Aar 1300, hvoriblandt Vesterhus efter Erkebiskop Nikolaus af Upsalas Brev.
Indtaget i Brev nedenfor af 17 Januar 1481 i svenske Rigsarkiv.
Kong Haakon, Søn af Kong Magnus, fastsætter efter Klage fra to navngivne Mænd Bestemmelser angaaende fremmedes Elgejagt i Jemteland.
Indført i Joh. T. Burei Collectanea ("Sumlen"), Mscr. i d. kgl. Bibl. i Stockholm, fol. 537.
Håkon mædr gudz miskun Norrigs konungr son Magnus konungs allum monnum i Iamtalande ok Rafundum /th/æim sem /th/etta bref sea edr h/oe/yra Q. G. ok sina Jon i Nærd ok Stephan sem bref vart hafa kærdi firir oss at sumir mæn hær af Jamtæ [2 aar1301] lande mæina ælgskot ok a/edd/ra luti /th/a sem at fyrnd hafa /th/æir haft bæde a skidum ok skote, ok /th/ui vilium ver at /th/er vitir at ver hafum sua skipat at aller mæn her firesagdh luti æftir /th/ui sem forn s[idu]ænia hæfir a værit, en firebiodom ver allum monnum af /oe/ystræ rikinu at /th/er væidir edr nokorn annan lut at gera j varo, . . . . framar æn forn siduænia hafir a værit ok varer mæn hafa j ydru riki, Sva framt som /th/er vilir æighi slikri pinu f . . . ara sem varom monnum liggir vidr. /th/ær mæ/edd/ firbio/edd/om ver at nokorer varer vmbodsmæn hafa længer duel j Rafundum æn vm (dvs viii?) [natt neter a huærium vætter æptir rettre si/edd/uæniu vttan ver edr landzsens naudsyn [framar kræfi framar. /th/etta bref var gort j Bergwin sunnudaghen næsta. firir Marie hinna fyrstu, a /th/ridia are rikis vars, herræ Juara Aslaks son insiglade Simon klærker rita/edd/e
Kong Haakon, Søn af Kong Magnus, sender Indbyggerne i Rafund et Ind segl for Landet, som skal gjemmes i Rafunds Kirke under 3 Laase, hvortil 3 navngivne Mænd skulle bevare hver sin Nøgel, og naar nogen af dem dør, skal en anden skjellig Mand sættes i hans Sted. Kun Breve, udstedte til Thinge, skulle forsegles med dette Signet, deriblandt Beretningerne om, hvad Skatten udgjør hvert Aar.
Indført i Joh. T. Burei Collectanea ("Sumlen"), Mscr. i d. kgl. Bibl. i Stockholm, fol. 537 b.-538 a.
Jt annat lijka tolkit
Hakon medh Guds miskun Noræghs konung son Magnus konungs sænder allum mannum i Rafundum q. g. ok sina ver letom gæra insigli /th/etta(?) sæm /th/er skulut hafa i Dalenom etc. etc. vilium ver at /th/etta se gæt i Rafunder kirkiu vndir /th/ræmme lasom, skal Biorn Jarundar son gæyma æin lykill annan Stæffan /th/ridia Olafer bræidhaus æn /th/æghar ær vm huær /th/æira kan [3 aar1305] fra at falla /th/a skal æin skilrikr madr i sta/edd/ hans koma Skal /th/ar ængi lutr mæ/edd/ insiglazt vttan /th/at som mæn taka til ra/edd/s a almænnilægo /th/ingi Sva /th/o ath uf(dvs up?) se lesit brefet firir /th/ingmannum a/edd/r æn s. . gilt se, Sva bio/edd/om ver oc at hvære tima sæm skattar varer takazt saman at bref gerezt huat j huærium tækzt ok sændizt /th/at bref til var vndir /th/æssi y/edd/ru insigli och /th/æira sæm skattana taka, Sua bio/edd/om ver oc at /th/er ritit os huat i huærium græiddizt i fior/edd/ j skatta vara var /th/etta bref gort i Biorgwin Andres mæsso dagh a vij are rikis vars, oc insiglat me/edd/ varo secreto
Sex Lagrettemænd i Eidsberg Sogn i Heggen Skibrede opgaa en Delesgang mellem Gaardene Mysen og Opsal i Eidsberg.
Indtaget i Lagmandsdom af 4 Januar 1679 (18 Oktbr. 1678) i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer. Eidsberg). (Jfr. Brev af 4 Juli 1471 nedenfor).
Och for det szidste fremkom Erich Myszen szom indgaf et gammelt pergementz delings bref, underhengende 4 Zegel medt der hosz følgende Copiæ lyder ord effter andet szom nest schrifves, Allum Mandum thene szom dette bref szeer eller høre, Qvide Guud och szine konogt giørande, Me varum i Jaar och i domb nembder à dellisz gang i mellem Myszen och Opszal er liger i Edtzberg Sogn à Frøland i øfre lutanum, à torsdagen for Helgemisz i det andere aare okors vyrdeligs Herra Magnuser meder Gudtz Miskund Norgies Konge, efter bref och prof, som for okor kom Wattne gaarden i Myren i Kafle broen i berget i en Sten Kild, j Moszen i becken i Hamsza er Aaszgaards eyer møtter à bode holfuom schall delisz gaarden op halla, till ytermere wisze hengium meer okor ind szegle for dette bref, szom [4 aar1320] hette Thorder Erichszen, Efvind Erichszøn Thore Olszen, Aszer Thordorszen, Joen Thoreszen, Alf Asgutszen laugrettes mend à Edtzberg Sogn à Heginn skibredom, dette gior war aar och dag som fore sziger,- Er en ret liige lydende Copiæ af Originalen ord effter andet, widner ieg med egen haand, met underschrifft,
Lauritz Nielszen
Erkebiskop Eilif af Nidaros tilskriver Kapitlet og Kannikerne paa Orknø angaaende deres uberettigede Fordring paa, at Fru Ragnhild (Hr. Ragnvald Aslakssøns Frue) skulde begraves i St. Magnuskirken sammesteds, hvorfor de ere belagte med Interdikt.
Efter et Blad af Erkebiskop Eilifs Kopibog (Perg. i British Museum, Add. 11,250, Finn Magn. Kat. 406). Se Dipl. Norv. IX No. 88.
Elaws etc. capitulo et canonicis Orkadie ibidem residentibus atque capellanis et vicarijs spiritum consilij saniorem quoniam circa relacione didicimus quod vos omnes in ecclesia sancti Magni pretencionem incuriosam funeris domine Ragnildis interdicti officiantes sentenciam canonis incurristis sicque ligati cele[brauistis?] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [pre]sumat Siquis vero hoc attemptare presumpserit [5 aar1320] indignacionem dei omnipotentis et beati Olawi regis et martiris se etc.
Kong Magnus udgiver ved Drotseten Erling Vidkunnssøn et Beskjærmelsesbrev for Sira Sigurd, Prest i Gerde (Etne), og Halvard Thorsteinssøn med Kone og Børn samt begge Brødres Eiendom i Jordegods og Løsøre.
To Mænds Bevidnelse af et Brødreskifte, hvorefter Evind skulde eie den øvre Gaard og nedre Mølle i Austenes (i Fet Sogn) og Jon den nedre Gaard og øvre Mølle sammesteds med Ret for den førstnævnte til Brug i Aasen og Almenningen.
Indtaget i Lagmandsdom paa Papir af 24 Januar 1601 (a) i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer. Fet). Med et paatrykt Voxsegl. Jfr. m. en anden Orig. (b) sammesteds, hvorfra Varianten. (Se Brev af 1570 nedenfor). [6 aar1328] 
Formularer fra Erkebiskop Eilifs Tid til forskjellige Slags Breve til Beskyttelse for geistlige Personer og Institutioner med Paalæg til disses undergivne at adlyde sine foresatte. Et af Brevene angaar Orknøernes Bispedømme.
Efter et Blad af Erkebiskop Eilifs Kopibog (Perg. i British Museum, Add. 11,250, Finn Magn. Kat. 406).
Elaws etc. qui disponente etc. Nos igitur etc. jnhibentes firmiter sub pena excommunicacionis omnibus in quibus *in quibus iurisdicionem auctoritate metropolitica exercere possunt ne quis iura bona et poss(ess)iones dicti *archiediaconi canonie et prebende perturbare wel inuadere seu alico modo minuere aut de super h[iis] iuri(bu)s et bonis et poss(ess)ionibus aggrauare aut indebite molestare wel predictam confirmacionem nostram presumat aliquatenus eneruar[e] siquis vero hoc attemptauerit etc. qui disponente etc. vsque perducatur effectum Nos na(m)que licet ex suscepto cure pastoralis officio teneamur commodis omnium nostrorum, intendere subditorum precipue tamen illorum qui remociores sunt et cum maiore difficultate se possunt nostro conspectui presentare cum de vniuersis nostre prouincie consueuerint tam layci quam clerici ad nos et predecessores nostros in suis grauioribus et magis arduis negocijs recurr[ere] pro consilijs et auxilijs optinendis exhibita etc. vsque concedere dignaremur prout litera quam vidimus super hoc confecta et sigillo ipsius episcopi [7 aar1330] vna cum sigillo cappituli Orkadensis communita testatur cuius tenor talis est Nos igitur etc. vsque in finem Eilifr (et)c. ver vilium at /th/er vitir at ver hafwm fengit N profastd/oe/me vart her æfter loghom ok [godom fornom si/edd/uanda skal han s/oe/kia ok setia oll /th/au maal sem kristinndomenum h/oe/yra her til ok han ma loghlegha ifirtaka hafwm ver bo/edd/et honum at tala ok gera vi/edd/ alla menn logh ok retyndi med leghd ok miskunn hueruitna sem /th/at h/oe/fer sua hitt sama biodom ver at /th/er see/edd/ honum lydnir greidir ok goduiliughir takande hans . . . . . stiornn fortolur ok loghleght jfirbod y/edd/r til gagns ok hugganar bæ/edd/e væraldliga ok andliga gerir [/th/etta(?) sem /th/er vilir suara firir gudi ok oss Weer vilium y/edd/r kunnight gera at /th/at hafwm (ver) fengit N starf ok vmsio her me/edd/ y/edd/r skal han proua ok æftir sea ollom /th/eim malom er her kunu til at falla ok heilaghre kirkiu ok kristinn rette h/oe/yra til hafwm ver bo/edd/et honum etc. ok af /th/ui bi/edd/ium ver ok bio/edd/om ollum y/edd/r [alla jæmsaman [at /th/er sed lydnir ok æftirlatir greidir ok goduiliughir ok latir han væl aat komazst ollum /th/eim lutum sem /th/er ero/edd/ gudi ok hinum helgha Olafe heilaghre kirkiu ok os skyldughir at gera,
Erkebiskop Eilif sender to Mænd fra sin Diocese til Pavens øverste Pønitentiarius og en til Pønitentiaren for Provinsen Dacia for at erholde Absolution for deres begangne kvalificerede Horsforbrydelser.
Efter et Blad af Erkebiskop Eilifs Kopibog (Perg. i British Museum, Add. 11,250, Finn Magn. Kat. 406).
Pro absoluendo in curia Romana ad summum penitenciarium
Reuerendo in Christo patri ac domino domino sanctissimi patris domini pape summo penitenciario Elawus etc. reuerenciam et honorem cum saltem exibitorem presencium laycum nostre dyocesis qui et frater suus vterque vxoratus in eadem villa cohabitabant tandem fratre mortuo superstites vt prius comorarentur bona habentes in communi Relictam ipsius cognouit carnaliter in occulto cum ea et vxore propria vicissim coeundo quod [8 aar1330] si fuisset notorium per leges patrie cogeretur exulare Nos uero cum ab eo in conffessione quasi intelligeremus ipsum timere fratris relictam impregnatam et per consequens crimen ipsius publicandum consulcius pro eo reputantes ad reconciliacionem promerendam si pro culpa correptus pocius quam in crimine deprehenderetur perseuerans gracie vestre mittimus absoluendum paternitati vestre supplicantes quatinus cum eo misericorditer agentes ipsum ad nos absolutum cum litteris vestris testimonalibus remittatis ,
de eodem.
Venerabili in Christo patri ac domino summo penitenciario Elawus etc. salutem in salutis auctore Jesu Christo. exibitorem presencium laicum nostre dyocesis qui dyabolica sugestione procurante tale crimen commisit ad sinum gracie vestre duximus destinandum paternitatem vestram implorantes humiliter et obnixe quatinus ex solita se(dis) ap(ostolice) benignitate eidem super huius(modi) reatu absolucio(nis) beneficium ac salubre prouisionis remedium dignemini misericorditer etc. Elawus (et)c. religioso viro N. super prouinciam Dacie in curia Romana peniten/,c/iario salutem in domino latorem presencium laicum nostre dyocesis qui etc. ad vos transmittimus absoluendum flr. vero circumstancias ipse cum ad vos venerit in foro penitencie viua voce apercius denudabit datum etc.
Efterat Biskop Gilbert af Sudrøerne var død, havde Kannikerne i Suisort og Geistligheden i Sky enstemmig valgt Kormak Kormakssøn til hans Efterfølger og ved to geistlige fra Suderøerne præsenteret og postuleret ham hos Erkebiskop Eilif i hans Kapel, Trinitatiskirken, i Bergen 6 Juli, hvorfor denne nu 12 s. M. paalægger to Kanniker i Bergen den følgende Dag i Bergens Domkirke at opfordre dem, der maatte have noget at bemærke ved den valgtes eller Vælgernes Person eller Valgets Form, til at fremkomme med sine Indvendinger inden en Maaned fra denne Bekjendtgjørelses Datum.
Efter Erkebiskop Eilifs Kopibog, hvoraf 2 Blade p. Perg. er bevarede i British Museum (Add. 11,250. - Finn Magn. Kat. 406). Skrevet med samme Haand som Dipl. Norv. I No. 139 og Dipl. Island. II No. 389. [9 aar1331] 
Elauus etc. dilectis filiis. dominis. Johanni Arnonis et Saluoni. Iwari. Canonicis ecclesie Bergensis. salutem in domino sempiternam. Significarunt nobis dilecti filij. canonici de Suisort et clerus de Sky. Sodorensis dyocesis. quod vacante ecclesia Sodorensi. per mortem pie memorie domini Gilberti episcopi Sodorensis. ipsi virum honorabilem dominum Kormacum Cormaci iudicis filium sibi et ecclesie Sodorensi concorditer electum in patrem et pastorem vnanimeter consenserunt in eundem. quam quidem electionem per discretos viros dominos. Johannem. Rectorem ecclesie sancti Cogani de Duranes in Sky et Michaelem perpetuum vicarium. ecclesie sancte trinitatis de Strasordal in Sky. procuratores suos. sexta die mensis Iulij. in capella nostra Bergensi anno domini. M o.ccc o.xxx o primo nobis presentatam instanter confirmari postularunt. nos autem in tanto negotio iuxta canonum statuta maturitate debita procedere cupientes. vt secundum apostolum nemini cito manum imponere videamur. vobis et. cuilibet vestrum in solidum auctoritate metropolitica demandamus. quatinus cler[o] et populo. in ecclesia cathedrali Bergensi svb missa beate virg[inis] crastina die conuocatis auctoritate presencium peremtorie citetis omnes et singulos obicere volentes crimina uel defectum in personam electi memorati uel eligencium seu contra formam ipsius electionis. vt coram nobis. [in]fra mensem .a. presencium pupplicacione compareant quod proponunt legittime probaturi. Jn signum autem exequcionis huius nostri mandati per vos facte has nostras literas vestris siggillis appensis nobis remittatis. Datum loco et anno supra dictis xij. die mensis iulij.
Erkebiskop Eilif meddeler 30 Dages Aflad til hver bodfærdig Synder, som ved Gaver bidrager til Gjenreisningen af Matthiaskirken i Borgund (Lærdal), der nu er faldefærdig.
Efter et Blad af Erkebiskop Eilifs Kopibog (Perg. i British Museum, Add. 11,250, Finn Magn. Kat. 406). (Se følgende Brev).
Eilifr med etc. sendir ollum gu/edd/zs vinum oc sinum etc. sua hefir gu/edd/ øylsku laght vi/edd/ mankynet /th/at sem han verdughadezst [10 aar1331] at l/oe/ysa fra eilifuum kualum me/edd/ sealfs sins blode at han hefir margfalda vegho til /th/ers gefuet at hialpa sinni salo til eilifs fagnadar, er sa ein hin /th/arfleghazste at æfla kirkiur ok /th/eim vpphallda gu/edd/i til dyrdar ok hans heilaghom monnum er nu Mathios kirkia. j Borghund at ni/edd/rfallæ komen. enn sa hefir iattat er ver hafwm gefuet hona vm at b/oe/ta sem han orkar mædan til ræcker hennar godz, nu /th/ar til at hennar vppgerd gange /th/i bættre til ok skiotare at fleiri godir menn veita til studning hafum ver gefuet af vallde heilaghrar kirkiu xxx. dagha til aflausnar alra skrip(t)borna synda huerium /th/eim mannæ sem sitt erfuede æda fearmuni leggia henne til vpreistar tr/oe/ystande a gudzs na/edd/er ok hins helgha Mathiosar b/oe/nasta/edd/ ollum y/edd/r iamsaman til hugganar /th/ersa heims ok annars ok til etc.
Biskop Eilif bortbygsler Jord, tilhørende Mathiaskirken i Borgund (Lærdal), paa nærmere angivne Betingelser.
Efter et Blad af Erkebiskop Eilifs Kopibog (Perg. i British Museum, Add. 11,250. - Finn Magn, Kat. 406). Dette Brev staar umiddelbart foran foregaaende Brev.
Ollum etc. sender E(ilifr) etc. ver vilium at /th/er vitid, at ver hafum bygt .N. jord Mathios kirkiu .j. Borghund. (j) Lyardal æftir fornom læiguburdh [/th/ar .a. .j. fulla bygging .a. hueriu are .a. /th/ann haatt at han skal /th/ar a vera ok vm sik bua. husa jordena. a sinn kost ok husum vpphallda æftir loghum sua lengi sæm han orkar skilum firir hallda. sæter han .j. væd ok uordzlu allt sitt godz at hallda /th/enna skilmala me/edd/ ollum sinum græinum ok til sanz etc.
Peder Knutssøn Aaros i Røken fremlægger 1599 et gammelt Brev angaaende et halvt Markebol i Setre og 5 Øresbol i Setremarken i Hof Sogn paa Hudrum.
Indtaget i en Tolvmandsdom p. Papir af 4 Oktbr. 1599 i norske Rigsarkiv. (2 Explr.).
Noch fremlagde for ne Peder ith andett pergamentz Breff, vdgiffuet y Oslo, vdj Koninngh Magnuszis threttende Regimentis [11 aar1332] Aar. den neste løffuerdag epther Kyndelszmesse, met thu hengendis Jnsigler vndertrøchtt som nu tilstede er, de andre thu ere bortte, lyendis j sin Jndeholdelse, om ith halfftt mercke boell, y Sætre, oc fem øriszboell y Sætremarck, liggendis y Hoffsogen paa Hudrum,
Simun, Prest i Alda, og to andre Mænd kundgjøre, at de overvare en Aftale mellem Kalf paa Kaarstad og Astrid Eiriksdatter, hvorved Kalf afkjøbte hende 1/2 Maanedmadsleie i det øvre Tun nedenfor Bjerget i Selsberg (Olden, Nordfjord) og betalte samme.
Efter Orig. p. Perg., tilhørende Anders N. Sølvberg (Utviken) 1903. Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 120).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia e/edd/a heyra sender Simun prestr i Allda /Th/orstæin kamr(?) Gunnar a Sundi .q. g. ok sina ver gerom y/edd/r kunnikt at /th/ar varv mer i hia ok saam a handa banda /th/æirra Kalfs a Karstade(?) ok Azstri/edd/ar Æiriks dottor lyanz um halfs manada [matar?] læigu i /oe/from tunum firir ne/edd/an bergh i Sellsberghum mæ/edd/r ollum lunnendum /th/eim sem till hafva leget at forno ok at nyiu k/oe/ypti Kalfr mæ/edd/r fullu kaupi ok fulri lykt af fyrnemfdu Astri/edd/ ok till sanenda her um settum mer fyrnemfde men var insigli firir /th/etta bref ok kaup ver gu/edd/ me/edd/ y/edd/r nu ok *iafmnan amen.
halff Manade Matta Læigu i Sølszbergh.
Harald, Prest paa Stødle i Etne Skibrede, og tre andre Mænd udgive et Transscript af Kong Magnus´s Beskjærmelsesbrev af 26 Apr. 1325 for Sira Sigurd i Gerde (Etne) og hans Broder Halvard Thorsteinssøn.
Efter Afskr. af A. Christie, pers. Kapellan til Sund (f. 1750 /kors/ 1786) i Mscr. No. 135 in 8 vo i Bergens Museum, meddelt af Skolebestyrer B. Bendixen, Janr. 1903.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta transscriptum sea æ/edd/a høyra senda Haralder prester a Stødlu j Etnes skipreidu Siugurdr a [12 aar1343] Steini Ormr a Sudreime Siugurdr a Hoflande q. g/edd/. ok sina ydr gerom ver kunnikt at ver saom bref vars verdulegx herra ok ifir lasom Magnusar med guds miskunn Noregs, Svia ok Gota konungs med heilum inseglum ok vskaddum. So vattande ord epter ord sem her seger. [Her følger Brev No. 6 ovenfor] oc till sannende herum settom ver var insigli firir /th/etta transscriptum er gort var a Stodlum a Gregoris messo dag a fiorda are ok xx ta rikis vars verdulegs herra Magnusar med guds miskunn Noregs Svia ok Skane konongs
Per og Vigleik Jonssønner erkjende at have modtaget af Sigurd i Bjørkedal de Penge, hvorom de vare forligte (for en Del af Bjørkedal i Volden Sogn).
Efter 2 Afskr. p. Papir fra c. 1800, den ene ved Sivert Aarflot, i norske Rigsarkiv (fra Univ.s Dipl. Saml.). Orig. har været fæstet til Brevet No. 124 i Dipl. Norv. V. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 423 og 680).
That the (dvs se) ollum mannum kunnikt gert at ek Peer Jonsson oc Vigleik Jonson vidar gieng them at mid hopfum so margar peninga af Sighurde i Biørkudale sem i koup vort kom oc her thatter (dvs vatter) i thesso Brefue er her met fest i thesso okro Brefue, oc al (dvs til) sanynda her um sette mid okkor sygli fyr thet Breff er gort var a fimta are och xx minas Herra Magnusar Konungar.
Kong Magnus og (hans Moder) Hertuginde Ingeborg skjænke for Syndsforladelse til St. Martins Kloster i Skeninge al sin Eiendom i Hammarö (i Vermeland), som de have arvet efter Hertugerne Haakon og Knut, og som disses Fader har kjøbt. Ligesaa give de til Sjælehjælp sit Gods i Farthæs, (nu Faurås i Halland), som de have erhvervet paa samme Maade; dog skulle deres Arvinger have Ret til at indløse sidstnævnte Gods for 200 Mark.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af de 9 Segl mangle 2. 7. og 9. ganske; 1. ligger knust i Posen. (Trykt i Hallands Fornminnes-Förenings Årsskrift 1868. Tillæg: Forn-Handlingar rör. Halland, saml. af P. v. Møller S. 75 f. Jfr. Svenska Riks-Archivets Pergamentsbref I S. 19 f. og Brev nedenfor No. 20).
Omnibus presens scriptum cernentibus. Magnus dei gracia Rex Swecie. Norwegie et Scanie ac Jngiburgis eadem gracia ducissa Suuecie et Samsø. Salutem in domino sempiternam. [13 aar1352] Paupertatem monasterij sororum apud sanctum Martinum Skæningie in remissionem peccatorum nostrorum ac nobis attinencium releuare cupientes eisdem sororibus omnia bona nostra in Hamærø per mortem dilectorum nostrorum Haquini et Kanuti ducum ad nos deuoluta que pater ipsorum emerat cum omnibus pertinenciis videlicet. agris. pratis pascuis. siluis. nemoribus. piscaturis. molendinis molendinorum locis et aliis vniuersis. in quibuscumque consistant. siccis. vel humidis et quocumque nomine censeantur conferimus legaliter pleno iure perpetuo possidenda. ac in easdem sorores transferimus omne ius quod nobis ac nostris heredibus qualitercumque competebat vel competere posset in eisdem. Jnsuper eisdem dimittimus et assignamus bona nostra in Farthææsæ similiter ad nos deuoluta cum singulis suis attinenciis. videlicet agris. pratis. pascuis. siluis. nemoribus. piscaturis. molendinis. molendinorum locis. et aliis vniuersis. jn quibuscumque consistant. siccis vel humidis et quocumque nomine censeantur conferimus legaliter. donec de predictis sororibus pro ducentis marchis puri argenti ponderis Coloniensis a nostris heredibus vel successoribus redimantur. sic quod ipse sorores. omnes redditus predictorum bonorum Farthææs singulis annis leuent donec pro predicta summa argenti recepta fuerint jn solucionem principalis debiti minime computandos. quia libere pro remedio animarum predictas obuenciones eis damus pro hac elemosina nominate sorores ad faciendum dici singulis diebus vnam missam de beata virgine cum nota ac alternis diebus vnam missam de beata Katerina sine nota in altari sancte Katerine quod apud eas constrvemus sint astricte Jn cuius rei testimonium sigilla nostra vna cum sigillis infrascriptorum scilicet venerabilis patris Thome dei gracia episcopi Vexionensis Karoli Nask(onungson) Anundi Sturæ Glysingh Nicholai Thureson Magni Niclæsson militum. ac Jone Cristinesson presentibus sunt appensa Datum Wardbyergh Anno domini .M o.ccc o. quinquagesimo secundo dominica passionis. Consilio nostro ad hoc specialiter conuocato
Hamar et Farthas
[14 aar1353] 
Pave Innocentius VI paalægger to Biskopper og en Abbed at drage Omsorg for, at Brevviseren, den pavelige Vaabendrager(?) Raimundus de Galancio, der sendes til de tre nordiske Riger i specielt Erende, hos de geistlige Personer, til hvem han maatte henvende sig, faar sikkert Leide og den ham tilstaaede Diet, 2 Floriner om Dagen, rigtig udbetalte. Abbed Gau celinus udgiver derpaa 1 Febr. s. A. en notarialiter bekræftet Afskrift af Pavebrevet og paabyder Geistligheden under kanoniske Straffe at efterleve samme.
Indtaget i Vidisse af 1 Februar 1353, samtidig Afskr. p. Perg. i svenske Rigsarkiv, uden Segl. (Jfr. Svenska Riks-Archivets Pergamentsbref I. S. 31, Celses Bullarium p. 124 og P. A. Munch, D. norske Folks Hist. VII S. 599).
Reuerendis in Christo patribus dominis. dei gracia Archiepiscopis. et episcopis Necnon Electis et abbatibus. ac venerabilibus Religiosis et circumspectis viris prioribus decanis prepositis. archidyaconis. archipresbyteris. plebanis. officialibus. Rectoribus et aliis ecclesiarum et Monasteriorum prelatis ipsorumque *vicesgerengentibus ac personis ecclesiasticis secularibus et regularibus. et ecclesiarum et monasteriorum ipsorum Capitulis et conuentibus. exemptis et non exemptis Cisterciensis. Cluniacensis. *Premonstracensis. Camaldulensis sanctorum Benedicti. et Augustini. et aliorum ordinum Necnon domorum hospitalis sancti Johannis Jerosolimitani. beate Marie. Theotonicorum Calatrauensium. et Humiliatorum Magistris prioribus et preceptoribus. ad quos presentes peruenerint. Gaucelinus eadem gracia Abbas Monasterii Psalmodiensis. Nemausensis. dyocesis Executor ad infrascripta. vna cum infrascriptis collegis nostris a sede apostolica in solidum deputatis salutem jn domino et Mandatis nostris immo verius apostolicis firmiter obedire Ad singulorum vestrum noticiam deducimus per presentes quod discretus vir Raymundus de Galancio seruiens armorum et familiaris sanctissimi patris et domini nostri. domini Jnnocencij. diuina prouidencia. pape vi tj. certas litteras veris bullis plumbeis ipsius domini pape more curie. Romane. cum filo canapis pendente. bullatas non cancellatas non viciatas. nec. in aliqua sui parte suspectas nobis presentare curauit. quas quidem litteras cum ea que decuit reuerencia recepimus. sub hac forma. Jnnocencius episcopus seruus *seruuorum dei. venerabilibus fratribus. Dertusensi et Politanensi. (dvs Spol-?) episcopis ac dilecto filio abbati [15 aar1353] Monasterii Psalmodiensis. Nemausensis dyocesis. salutem et apostolicam benediccionem. Cum dilectum filium. Raymundum de Galancio seruientem armorum et familiarem nostrum latorem presencium ad Swecie. Norwegie et Dacie Regna. ac eorundem regnorum partes pro quibusdam. negociis per nos sibi commissis presencialiter destinemus discrecioni vestre per apostolica scripta mandamus quatinus vos vel. duo aut vnus vestrum per vos vel alium seu alios eidem Raymundo diebus singulis a venerabilibus fratribus nostris. archiepiscopis. et dilectis filiis. electis abbatibus. prioribus decanis prepositis archidyaconis. archipresbyteris. plebanis officialibus rectoribus et aliis ecclesiarum et Monasteriorum prelatis ipsorum vicesgerentibus ac jpsis ecclesiasticis secularibus et regularibus et ecclesiarum ac monasteriorum ipsorum capitulis et conuentibus. exemptis et non exemptis Cisterciensis Cluniacensis. Premonstratensis. Camaldulensis. sanctorum Benedicti. et Augustini ac aliorum ordinum necnon domorum sancti Johannis. Jerosolimitani. beate Marie Theotonicorum. Calatrauensium et Humiliatorum Magistris. prioribus. et preceptoribus in duobus florenis auri pro expensis suis necessariis et de securo conductu cum ipsi super premissis (per?) Raymundum vel eius nuncium fuerint requisitj in eundo. morando et redeundo. faciatis auctoritate [nostra jntegre prouidere. contradictores auctoritate eadem appelacione pos(t)posita compescendo. non obstante si eisdem personis ecclesiasticis. secularibus et regularibus vel quibusuis aliis commvniter vel diuisim a sede apostolica sit indultum. quod nunciis sedis eiusdem. aut quibusuis aliis procuracionem aliquam exhibere minime teneantur et ad id compelli aut quod interdici suspendi vel excommunicarj non possint per litteras apostolicas [non facientes plenam aut de verbo ad verbum de indulto huiusmodj mencionem siue quibuscumque priuilegiis et indulgenciis quibusuis personis locis et ordinibus sub quauis forma vel expressione verborum ab eadem sede concessis. de quibus quorumque totis tenoribus de verbo ad verbum in nostris litteris similis mencio sit habenda. et per que presens mandatum nostrum valeat quomodolibet impediri. presentibus post nouem menses a data presencium computandos minime valituris. Datum Auinione vi. ydus Januarij. pontificatus nostri Anno primo Post quarum quidem litterarum apostolicarum presentacionem fuimus per dictum Raymundum seruientem armorum cum [16 aar1353] instancia requisiti vt ad execucionem debitam ipsarum litterarum iuxta earundem tenorem procedere dignaremur. Nos igitur abbas executor prefatus. volentes prout tenemur huiusmodi mandatum exequi reuerenter. Vos omnes et singulos supradictos quibus presens noster processus dirigitur Auctoritate apostolica qua fungimur in hac parte primo secundo tercio ac peremptorie requirimus et monemus ac vobis et vestrum singulis in virtute sancte obediencie et sub infrascriptis penis districte precipiendo mandamus quatinus infra trium dierum spacium a die presentacionis seu notificacionis presencium vobis facte immediate secutura seu postquam ab ipso Raymundo vel pro parte sua fueritis requisiti. quorum vnum pro primo. vnum pro secundo. et reliquum vnum vobis et vestrum singulis pro tercio et peremptorio termino. ac canonica monicione assignamus. ac eciam prefigimus dicto Raymundo vel eius procuratori seu nuncio nostras presentes litteras exhibenti. duos florenos. boni auri et magni ponderis et cunei Florentini. seu valorem eorundem in bona pecunia numerata. ita quod [idem Raymundus vel procurator suus seu nuncius predicti. de ipsis valeant contentari et debeant vna cum expensis dampnis interesse et sumptibus que quas. et quos. ipsj vel eorum alter pro ipsis duobus florenis auri exigendis et recuperandis a vobis. aut alias: ob *redardacionem seu defectum solucionis ipsorum. infra. dictum terminum non facte incurrerent. seu sustinerent integre soluere pro singulis diebus quibus dictum Raymundum eundo. morando et redeundo prosecucioni negociorum in dictis litteris apostolicis expressorum insistere contingeret. necnon eidem Raymundo de securo conductu cum a vobis pecierit fideliter prouidere curetis Monemus infr. modo et forma premissis. generaliter omnes et singulos cuiuscumque preeminencie dignitatis status. gradus. ordinis sexus vel condicionis extiterint. ne prefato Raymundo quominus dictos duos florenos auri quamdiu in huiusmodi prosecucione negociorum fuerit singulis diebus vt prefertur. eundo morando et redeundo. ac expensas. dampna et interesse ac sumptus huiusmodi recipere. recuperare. leuare. exigere, et habere valeat. impedimentum aliquod prestetis. seu prestent per vos per se vel alium seu alios directe vel indirecte publice vel occulte. nec ipsum impedientibus detis siue dent scienter super hiis auxilium consilium vel fauorem. quod si forte dictos florenos auri expensas dampna et interesse. ac sumptus huiusmodj [17 aar1353] soluere restituere et assignare Aut de securo conductu prouidere. infra seu per dictum trium dierum terminum recusaueritis seu neglexeritis. necnon vos et alii generaliter moniti ab impedimento. auxilio et fauore huiusmodj non destiteritis et desisterint. vobis dominis archiepiscopis et episcopis ingressum ecclesie. interdicimus in hiis scriptis. Jn vos quoque electos abbates priores decanos prepositos et archidyaconos. archipresbyteros plebanos Rectores officiales et alios ecclesiarum et monasteriorum prelatos vestras que [vices gerentes ceterasque personas ecclesiasticas seculares et regulares predictorum et aliorum quorumcumque ordinum ac domorum et hospitalium. consilium vel fauorem dantes. excommunicacionis jn capitula vero et conuentus suspensionis. et in ecclesias et monasteria. vestra. et ipsorum interdicti sentencias singulariter in singulos. dicta canonica monicione premissa auctoritate prefata. promulgamus et proferimus in hiis scriptis Si vero vos Archiepiscopi et episcopi per alios tres dies. prefatos tres immediate sequentes prefatum sustinueritis interdictum. canonica monicione premissa vos in hiis scriptis suspendimus a diuinis. Si uero ipsas interdicti et suspensionis sentencias per alios tres dies antedictos sex immediate sequentes quos vobis eciam pro monicione consimili prefigimus. sustinueritis animo indurato quod absit. vos in hiis scriptis auctoritate predicta excommunicacionis sentencia innodamus Preterea vt huiusmodj duorum florenorum aurj predictorum solucio. expensarum dampnorum interesse ac sumptuum Restitucio et satisfaccio liberius et expediencius fieri plenius et compleri. et omnia et singula premissa et in presen[tibus] contenta perfeccius adimpleri valeant vobis archiepiscopis et episcopis et aliis ecclesiarum curatis prelatis et vestrum cuilibet in solidum clerum vobis subiectum et vi . . . ac vicinum et personas singulas quaslibet in eisdem apostolicis nominatas ad contribuendum vobiscum in dictis duobus florenis auri vt est declaratum a[uctoritate] prefata per censuram ecclesiasticam appellacione postposita compescendo tenore presencium concedimus potestatem. et super hiis committimus vices nostras. do . . . . . eas ad nos duximus reuocandas. sed ne vltra partem huiusmodj eos contingentem pro rata de huiusmodj duorum florenorum auri pro qualibet die necnon . . . . . [ex]pensarum dampnorum interesse ac sumptuum predictorum fideliter et legittime imponere vt premittitur aliquatenus presumatis vobis et vestrum cuilibet [18 aar1353] in sol[idum] auctoritate predicta sub penis eisdem similibus tenore presencium inhibemus mandantes vobis eisdem archiepiscopis et episcopis et vicariis seu officialibus vestris ac vniuersis et singulis aliis ad quos littere presentes peruenerint quatinus statim postquam presentes nostre littere vobis fuerint presentate ipsas restituatis portatori earum integras et illesas absque aliqua preter portatoris ipsarum voluntatem detencione retenta. vobis si volueritis ipsarum copia. vestris tamen sumptibus et expensis Alioquin vos et ipsos nouem horarum canonicis monicionibus premissis. quarum tres pro vna et alias tres pro secunda et reliquas tres pro tercia peremptoriis terminis ac canonicis monicionibus gradatim et successiue vt est superius declaratum tenore presencium assignamus interdicti suspensionis et excommunicacionis sentencias auctoritate prefata incurrere ipso facto taliter premissis nostris [necnon jmmo verius apostolicis cum debita deuocionis promptitudine parentes mandatis quod negocia huiusmodi ob defectum prouisionis predicte seu *redardacionis solucionis seu solucionum earundem non recipiant aliquod detrimentum et vberius sedis eiusdem meremini graciam obtinere, absolucionem autem omnium et singulorum qui suprascriptas nostras sentencias aut earum aliquam incurrerint quouis modo, nobis vel superiorj nostro tantummodo reseruamus jn quorum omnium testimonium presentes litteras hunc nostrum processum continentes per Gauardum notarium publicum infrascriptum scribi et publicarj mandauimus. Ac nostri sigilli appensione muniri Datum et Actum Auinione in hospicio habitacionis Reuerendissimi in Christo patris et domini. domini Bertrandi diuina gracia episcopi Sabynensis sancte Romane ecclesie cardinalis die prima mensis Februarij jndiccione vi. Anno natiuitatis domini M occc ol o tercio pontificatus prefati. domini nostri pape Anno primo. presentibus venerabilibus et circumspectis viris. dominis. Jacobo de Dencio decretorum doctore ac sacrista ecclesie Auinionensis. Petro Sacardi precentore Regensi. Magistro Nicholao Auxinio canonico Reuenanensi ac Guillelmo Petrj de *Orbe vetere domicello testibus et aliis ad hoc vocatis et rogatis.
[19 aar1353] 
Nikolaus Pederssøn, Foged i Jemtland, og Farthegn fra Helsingland, der ønske at fornye et tidligere Forlig, overdrage til tre Riddere og Fogden i Stockholm at fastsætte, hvad der endnu er uklart, hvorfor de ville møde paa Erby 1 Januar 1354 og vedtage, hvad Voldgiftsmændene bestemme. - Ridderen Nikolaus Abjørnssøn udgiver 18 Marts 1354 en Vidisse af Brevet.
Efter Vidisse p. Perg. af 18 Marts 1354 i svenske Rigsarkiv. Seglet, der har hængt i en fra Brevet klippet Remse, er nu borte.
Omnibus presens scriptum cernentibus. Ego Nicholaus Abiornæson. Miles salutem in domino sempiternam Per presentes recognosco Me vidisse ac diligenter perspexisse. litteras. non rasas non abolitas non cancellatas nec in aliqua sui parte viciatas. tenorem qui sequitur de verbo ad verbum continentes Nouerint vniuersi quorum jnterest seu jnteresse contingat presens scriptum. nos Nicholaum Pætarson terre Jæmptaland aduocatum et Farthiegn de. Helsingia. amicicia et sedacione rixe. jnter nos hucusque mote. jterata. et. fauorabiliter nunc facta jn nobiles viros. dominos. Nicholaum Abiornæson. Magnum Gislæson Gregorium Styrbernason Milites et Thorstanum Styrbernj. aduocatum Stocholmensem. super estimacione [et ordinacione satisfaccionis et emende minus deliquenti faciende vnanimiter consensisse. promittentes per presentes firmiter et districte. quod in curia Erby. domini Magni Gislason predicti. festo circumcisionis domini proximo affuturo comparere debeamus vbi tunc statuendum sit. quorsum et quando. predictis viris nobilibus occursuri veniamus. opposituri. responsurique super premissis vt conuenit et condecet verbis gratis. gratum igitur et ratum nos habituros per presentes fide christiana compromittimus quicquid predicti nobiles. jnter nos fecerint in premissis. Sed fide et honore saluis. sinistra. quauis interiectione omnimode postposita et penitus circumscripta ammodo ornari volumus et hucusque Jn cuius testimonium. sigilla nostra presentibus sunt appensa. Scriptum Stocholm Anno domini M oCCC. l tercio vigilia beati Mathej. apostoli et ewang(e)liste. Jn cuius Rej euidenciam firmiorem Sigillum meum presentibus est appensum. Datum apud curiam meam Refstadha Anno domini M o. CCC o. l. quarto feria tercia [pr]ox[im]a post dominicam oculi.
[20 aar1358] 
Hertuginde Ingeborg af Sverige skjænker med Samtykke af sin Søn Kong Magnus sit Gods i Bjælbo i Linkjøping Stift til Nonneklosteret i Skeninge til Sjælehjælp for sine Forældre Kong Haakon og Dronning Euphemia, sine Ægtefæller Hertugerne Erik og Knud samt for sine Sønner Junkerne Haakon og Knud og endelig for sig selv og sin ældste Søn Kong Magnus, naar de ere døde. Derhos skjænker hun en aarlig Pengegave til Konventet i Roskilde for at underholde en Lampe i Choret.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Seglene (smaa) ere knuste i Lærredsposerne. (Jfr. Svenska Riks-Archivets Pergamentsbref I S. 108 f. og Brev ovenfor No. 17).
Omnibus presens scriptum cernentibus Jngeburgis dei gracia Ducissa Swecie, Salutem in domino sempiternam, Constare volumus euidenter. vniuersis. nos in remedium animarum, nostre et omnium nobis attinencium, Monasterio sororum Skeningie ordinis predicatorum bona nostra in Byælbo dyocesis Lincopensis. cum agris, pratis, pascuis, siluis, infra sepem uel extra, longe uel prope sitis, predictis bonis Byælbo ab antiquo attinentibus in sicco uel humido, colonis, jnquilinis, molendinis et molendinorum locis de consensu et voluntate karissimi primogeniti [nostri Magni Regis, dedisse legasse iure perpetuo possidenda et scotasse, Quapropter easdem sorores incorporamus in predicta bona et ipsis eadem secundum leges et consuetudines patrie appropriamus, ablata nobis nostrisque heredibus in perpetuum qualibet facultate nominata bona unquam repetendi seu quomodolibet impetendi, Sorores insuper ad infrascripta erunt obligate, videlicet, ad tenendum vnum an(n)iuersarium pro singulis personis infrascriptis, singulis annis, videlicet, patre nostro Haquino Rege, Matre nostra Eufemia Regina, Maritis nostris Erico et Kanuto Ducibus, filijs nostris, Haquino et Kanuto domicellis, primogeniti nostri Magni, et nostro, qum mortui fuerimus, atque vno pro omnibus quibus obligate sumus in quorum nomine quolibet debent inter sorores equaliter diuidi due marche monete Sweuicalis, Et Conuentui Roskildensi ordinis predicatorum singulis annis sex solidos grossorum Turonensium pro lampade eorum in choro sustentando soluere perpetuo teneantur, Reliquos uero dictorum bonorum in Byælbo redditus communitati et vtilitati conuentus dictarum sororum perpetuo deputamus Jn cuius Rei testimonium sigillum nostrum vna cum sigillo karissimi primogeniti [21 aar1358] nostri domini Regis Magni supradicti presentibus est appensum, Datum Skæningie Anno domini .M o. ccc o. l o. octauo die beate Agathe virginis gloriose
Byelbo
Dronning Blanka godkjender Heming Hemingssøns Bestyrelse af Verme land og meddeler ham Kvittering for Regnskab og Oppebørsel deraf.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Levning af Seglet vedhænger. (Jfr. Svenska Riks-Archivets Pergamentsbref I S. 567).
Blancha dei gracia Swecie Noruegie et Skanie Regina, omnibus presens scriptum cernentibus jn domino salutem sempiternam Nouerint vniuersi Hemingum Hemingsson, nobis de omnibus actis gestis leuatis erogatis et qualitercumque amministratis nostro nomine de terra Wermalandie vsque in presentem diem, nobis computum dil(i)gentem plenum et sufficientem prout nos contentas tenuimus, reddidisse, quapropter eundem [et et heredes suos, de premissis omnibus per presentes nostras litteras absoluimus penitus et quitamus, declarantes ipsum et heredes suos premissos, ad alium super premissis computum non teneri nec ad hoc vnquam aliqualiter astringendum jn premissorum euidens testimonium secretum nostrum presentibus est appensum. Datum Baghahus Anno domini M o. ccc o. l o octauo.
Latine breff quittencie
Kongerne Magnus og Haakon bekjendtgjøre for Indbyggerne af Upsala Stift, at de med sine Raadgiveres Samtykke i Lødøse have sluttet Fred og Forsoning, hvorfor de paalægge sine Tilhængere at indstille alle Fiendtligheder.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Svenska Riks-Archivets Pergamentsbref I S. 166).
Magnus et Haquinus dei gracia Swecie et Norwegie Reges Dilectis sibi omnibus et singulis dyocesim Vpsalensem inhabitantibus [22 aar1362] in domino Salutem Noueritis quod super omnibus dissensionibus inter nos homines amicos et fautores nostros ex vtraque parte, quocumque modo ventilatis et subortis Concordiam et sonam amicabilem ex conssensv consiliariorum nostrorum jam Ludhosie feceramus prout naturalis dileccio nos ad hoc jnuicem sollicitat et jnuitat Eapropter omnibus nobis attinentibus et subiectis firmiter prohibemus Ne quicumque Eorum contra alium Rerum depredacionibus seu personarum capcionibus quauis temeritate decetero intendere audeat vel presumat Non obstante si forsan vobis alias commissum fuerit in mandatis Datum Lydhosie Anno domini M occc o lx secundo feria quarta post octauas pasche
de concordia et amicabili sona [inter Regg. Suec. et Norw. 1362.
Reidar Darre erkjender at være Styrbjørn Jonssøn skyldig 24 Mark i den nye gangbare Mynt for 2 Heste, hvilke Penge han til førstkommende St. Hansdag lover at betale Styrbjørn eller hans Søster Christina.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Levning af Seglet i grønt Vox (Skjold, omg. af Buezirater; af Omskr.: S´ RE ...) vedhænger i en fra Brevet skaaren Remse. (Jfr. Svenska Riks-Archivets Pergamentsbref I S. 181).
Vniuersis ad quos presens pagina peruenerit. Redarus dictus wlgariter Darre Salutem jn domino sempiternam, Tenore presencium publice recognosco me nobili viro et honesto Styrberno Johannis jn viginti quatuor march nouorum denariorum monete nunc currentis pro duobus Equis ab ipso pro me veraciter comparatis. esse. ac omnino tenerj obligatum, Jn festo beati Johannis baptiste proxime jam futuro. sibi vel Cristine sorori sue per me vel heredes meos jn prompta pecunia. jmpedimento quocumque postposito vtique persoluendis Jn cuius Rei testimonium sigillum meum presentibus est appensum, Datum et actum anno domini M oc oc oc olx o tercio. jn vigilia beati Andree apostoli
[23 aar1366] 
Biskop Nikolaus af Skara paalægger Presten Jakob sammesteds at formane Hr. Jon Hafthorssøn paa 3 Festdage i Skara Kirke til inden 9 Uger under Straf af Exkommunikation at gjengive Dekanen sammesteds Godset Ham marø i Vermeland, som Kong Magnus har skjænket Dekanatet, men Hr. Jon nu har tilbagekaldt imod sit eget og sin Hustrus Brev.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Seglet affaldet. (Jfr. Svenska RiksArchivets Pergamentsbref I S. 210).
Nicolaus diuina Miseracione Episcopus Scarensis dilecto filio. domino Jacobo Curato Scarensi paternam jn domino dileccionem et salutem Quia dominus Johannes Hafthorsson miles. bona in Hamarø in Wermelandia. nostre diocesis mobilia ac immobilia. ad Ecclesiam nostram Scarensem pro decanatu ibidem per inclitum principem dominum Magnum dei gracia Swecie. Norwegie. et Scanie Regem legitime collata. ac per dominum Karolum quandoque decanum nostrum bone memorie et successorem suum dominum Magnum rite et pacifice possessa. in preiudicium literarum suarum patencium necnon consortis sue super hoc publice confectarum reuocauerat ac occupat et detinet violenter jure canonico vel legibus patrie. super hoc minime prosequtis. Mandamus tibi in virtute sancte obediencie. firmiter per hec scripta. quatinus eundem dominum Johannem in ecclesia nostra Scarensi predicta legitime moneas. tribus diebus dominicis vel festiuis vt infra nouem septimanas a data presencium continuas quarum sibi tres pro primo. iii pro secundo. et tres pro tercio peremptorie assignamus. eidem domino Magno. eiusdem nostre Scarensis Ecclesie decano. vel suo in hac parte procuratori eadem bona salua et integra. restituere non omittat Alioquin ipsum. quem in hiis scriptis si monicionem non paruerit excommunicamus. Extunc publice denuncies excommunicacionis sentencia innodatum Datum Scaris in presencia nostra anno domini M occc olx sexto sabbato ante dominicam quinquagesime sub sigillo nostro
Thorstein Bjørnssøn, Prest ved Peterskirken i Veey, og Eirik Baardssøn kundgjøre, at Margrete Sigurdsdatter gav Olaf Arnessøn 3 Øresbol Jord i Liavik (Akerø) mod at istandsætte alle Gaardens Huse, men af det fjerde Øresbol, som hun beholdt, skulde der svares Landskyld.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ.s Dipl. Saml. 1846, før i danske Geheimearkiv). Af 2 Segl vedhænger No. 1 (geistligt). Brevet er ved Seglremme forenet med Brev af 15 Februar 1429 nedenfor. [24 aar1368] 
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea æda h/oe/yra. sænda. /Th/orstæin Biornsson prester at Peters kirkiu j Vi/oe/y ok Æiriker Bardarson .q. guds ok sina mit gerom. yder kvnnickt at mit varom. /th/ar j hia j Marteins garde j Vi/oe/y .a. tyrsdaghen. fyrsta j vætre .a. fiugurtanda are rikis okkars wyrduligs herra Hakonar med guds naad Noreghs Suia kononghs er Olafuer Arnason ok Marghrett Siugurdardotter toko hondom saman. med /th/ui kaupi ok sk(i)llorde at Marghret fyrnemfd gaf Olafue adernemfdom /th/righgia aura boll iardar j Liavik .a. /th/an haat at Olafuer skal nu lata gæra oll hus læighu f/oe/r ok æigha fyrnemfda iord frialsa ok hæimola han ok hans ærfwinghiar med ollo /th/ui sæm til hennar ligger ok læghet hæfuir fra forno ok nyio. en sidan firir /th/at merkerboll. er hon. aa. i æfter /th/a skal han ok hans ærfwænghiar væra henne ok hennar ærfvinghium firir halfrar merker bols landskyld ok til sanz vitnisburdar settom mit okkor jnsighli firir /th/etta bref er giort var a deghi ok are sem fyr sæghir
tesse breff lyda pa Smogo oc Liaaviken j Romsdal
Eindrid Steinmodssøn kundgjør, at han har solgt 4 Maanedmatsbol i Dage stad i Vangens Sogn paa Voss til Orm Haldorssøn og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg., tilhørende Ole Thorstensen Hovland i Ullensvang. Seglet mangler.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea eda høyra sender Endridi S(t)einmordson q. g. ok sina kunugt gerande at ek hefuer selt Orme Haldorssyni half iiii mamataboll j jord /th/eiri er Daghastader heiter er liggher j Vanghs kirkiu sonk a Voss frialsa ok heimola firir huerrium manne vttanzs garz ok innan med allum /th/eim lutum ok lunendum sem till hefuer leghit fra *fra forno ok niu till efuenligrar eighnar vider ge(n)ger adernemfder [E]ndridi at han hefuer huarn peningh heilan ok halfuan [e]fter /th/[ui] sem j kaup /th/eira kom ok til sannynda her vm setti ek mit insighli firir /th/etta bref er gort var aa Vanghenum a [25 aar1369] adernemfdare Voss in festo Jeronimi presbiteri a xv are rikis mins vyrdulighs herra Hakonar med guds naad Noreghs konunghs.
Breff om Dugstad(?) paa Voss.
Halvard Arnessøn, Prest paa Tønjum, erkjender, at han har solgt til Philip pus Ingvarssøn 1 Maanedmatsbol i den nederste Stue i Røde Botolfs Tun i Dyrdal (Aurland) og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg., tilhør. Grdbr. Thorsten Johannessen Hovland i Ullensvang. Brudstykke af Seglet i brunt Vox vedhænger.
/Th/att se ollom godom mannom kunnikt at ek Halluardr Arna son prester a Tuninium kennest med /th/esso minu brewe at ek hewir selt Philippusi Inguars syni mamata bool iardar j nesto stowo j rauda Botholf tuni j Dyrdal frialsa ok heimula firi kuerium manne til ewenleghrar eighu honom ok hans erwingeum heiwir ek ok [fulla fysta penigh ok sidasta ok alla /th/er j millin firi ader nemda iord eftir /th/i sem j kaup okart kom ok til sannenda her vm setti ek mit in sighli firi /th/etta bref en gort var in (die) Scolastice virginis a /th/i are en lidit var fra burdar tid vars herra Iesu Christi M ara ok iii hundra ok siauthighi.
Abbed Gunnar i St. Olafs Kloster i Tønsberg sælger med Kongens Samtykke 4 Løbsland og 4 Øresbol i Linnerep (nu Korsene) i Stokke til Anders Gardssøn.
Indtaget i Lagmandsdomme p. Papir af 9 Janr.(?) 1576 og 16 Januar 1631 i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer, Stokke). (Se Biskop Eysteins Jordebog (Den røde Bog) S. 60 og 83).
. . Huor till Her Rasszmus Hiortt frem vdij Rette eskett huis Odalz och adkomst Breffue for ne Gaard (Solberg) haffde paa for ne Linnereb, daa skulle dij vduissze samme landskyld, oc nu vdij Rette fremlagde Gaard ett gamiltt Kiøbe Breff, vdgiiffuit aff Broder Gunner abette her paa S: Olluffs Kloster y Thøns [26 aar1370] beriig vdij Konning Magnusiiz regerenndiz Thiidt, lyudendiz att for ne Broder Gunner mett Konningenz villge haffde soltt Anderss Gaardneszøn iiij laupland oc iiij aurebol y forskriffne Linnerep thill euerdelig odall och eydom, [Se nedenfor ved Aar 1470.] Her ymod y Rette lagde Her Rassmus Hiortt ett besseglit Beuis aff thenn Rødebog att Skiedog Kiercke oc Kuodal agger tholff skielling arligenn op att berre vdij Linnerepe huilcke Gaard Solberig tillstod oc bekiennde Ennd nu frem lagde for ne Her Rassmus Hiortt en gammill Pergemenndz Bog oc ville beuisse att Kuodall oc Skiedog Kiercker agger viij aurebol y Linnerepe
Dernest i rette fremlagde forsch ne hederlige Mand, Mester Find Siffuerdzsønn en gammell pergements Jordebog schreffuenn Anno 1395. Huorudindenn blant andit formeldis att Skeede Kirche eiger i Linderep i Stockesogenn sex øriszboll oc Koedals Kirche eiger der sammesteds toe øriszboll, effter som samme bog ydermere vduiser etc. - Dette stadfæstes ved nævnte Dom. - En Lagmandsdom af 16 Januar 1631 (ibid.) kasserer igjen Dommen af 1625 og stadfæster ovennævnte af 1576, hvorved Skedogs og Kodals Kirker kun kjendes berettigede til 12 Skillings aarlige Afgift af Ødegaarden Linnereb, der igjen tildømmes Elluf Aarholt. - 14 Oktbr. 1649 tilskifter Sognepresten Hans Christophersen Stochmand Prestebordet en Huds Landskyld i Hans Huids Eiendomsgaard Korsene (før "Lingereb"). - 26 August 1650 anbefaler Consistoriet i Christiania Mageskiftet til kgl. Approbation. - Der tales da om to Bismerpund Smør i Korsene (fordum Linderep) med fuld Bygsel.
Ridderen Jon Danssøn pantsætter for 100 lødige Mark alt sit Gods i Sverige til sin Maag Harald Magnussøn.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. 1ste Segl mangler, 2det og Levning af 3die vedhænge. (Jfr. Svenska Riks-Arch.s Pergamentsbref I S. 357).
Allom mannom thætta bref se ællas høra helsar Jon Dansson riddare jnnarlika (jnu-?) mædh gudhi. Mædh thæsso næruarande breue kænnis jak mik hedherlikom manne ok ærlikom minom ælskelikom magh Harald Magnusson hundradha lødhoga mark skylloghom vara. fore hwilika pæninga jak honum til pant sætær alt mit goz i Swerike hwar thæt hælzt ligger. j Thiuust. j Kind. j Vidhbo ok j Østærgøtland. vp at bæra hwat thæt skyllar. til thæs honum beredde vardha the fornæmda pæninga som twa hans vine ok twa mine sighia [27 aar1375] at han fult hauer ok lika giort ær fore the pæninga som før æræ saghdha. honum ok hans aruom a miina væghna ok minna arua. vtan alt hinder ok forfal at thæt stadhught vara skal. som hær ær nu sacht. Jn cuius rei euidenciam firmiorem sigilla nobilium militum domini Vlfonis Hongersson. et domini Ranghualdi Philipsson vna cum proprio pecii presentibus anteponi. Datum Tunsbærgh anno domini m o ccc o lxx o v o dominica proxima post jnuencionem sancte crucis.
Jon Danson.
Aasulf Gunnarssøn, Prest paa Hommedal, og 2 andre Mænd kundgjøre, at de vare tilstede paa Landvik, da Thorald Ulfssøn gav Brynjulf Eilifssøn sin Datter Steinvor, hvorhos Aftale blev truffet om Medgift og Bænkegave m. m. Brynjulf stillede 20 Maanedmadsbol i østre His (Øiestad) til Pant for sine Forpligtelser.
Indtaget i Lagmand Augustinus Olufssøns Dom p. Papir af 2 Oktbr. 1641 i Arendals Museum. (Se Brev af 13 Marts 1400 nedenfor).
Ded anndet Adkomstbreff, som Thørisz fremblagde, fandtis paa pergamennt, vnder 3. hengendis trøchte wox, j løss Spectant, och j. war bortte, huilchett breff, in Originalj eller Copie deraff, iche befindis nogenn tid, tilfornn, at haffue werrit, vdj Rette, Och dett jnndehollt som følger: Ollum monnum, them sem tette breff, sæ edder høira, Senda Asulffuer Gunnarssen, prester a Hommedale, Bion Tallacks(e)n, och Ketill Leiffsenn, Q: G: ock sina, ythermere gerom mer kunickt, at a laugwerdagen, seni (siw?) nattom, fyre faste ingangh, a eine Are och xx Rikes *warx wirdulix Herra Hakonar, med guds Naade, Norix och Suia Konnigs, warom wer a Landeruig, i hia, och hørdum a, er Toralder Vlsen, gaff Steinuoro, dottor sina, Brynulffuer Eiloffsen, met thesum Skælmæle, eff te worde Barne eigende, da jade for ne Brynulffuer, Steinuoro doter hans, hælfnings fælag, och 3. /mark/ier guuls, i Benckiegioff, End eff han kunno eckie barn ad æigha, da schyllde fornemde Thoralder, annan ten skilmele, for Steinuoro dotter sinum, at for ne Brynulffuer, schulla geffue hinna vi /mark/ gulds, i ting sin, och 3. /mark/er guldsz i Benckiegoff, som moder hennes haffde, och for ne husprei Moder Moder hende hagde, End Toralder, schulle geffua, [28 aar1376] Stæinuorum, dotter sinnum, i hiemenfylgio, aatatio /mark/a, her for tetta aldsamman, ting och Benckiogoff, och heimanfylgio, Setter trotnembder, Brynulffuer, ter i wed, for xx. mamataboell i Øustragardenom Hijss, och till saninde her vm, setta Gunner Jonsen, och Gunnulff Søn hanss, som hansz fylgermend waro a tessom kaup, sin indsigle, med worom jndsigle, fyr thetta breff, er giort war, a degi och Are, som fyre seigor, Jon Galle skrivade.
To Mænd kundgjøre, at Amund Iverssøn og hans Hustru Aase under Ed bevidnede, at Baard Skegseter solgte 5 Ørtugsbol i Vestergaarden i Haug i Eidsberg Sogn til sin Broder Thrydike Haavardssøn og oppebar Betalingen.
Indtaget i Brev nedenfor af 26 Marts(?) 1447 i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer, Eidsberg). (Se Brev af 23 Aug. 1426 nedenfor).
Haavard Jonssøn, Prest i Aa Sogn (Lyngdal), og to andre Mænd kundgjøre, at Roald Peterssøn og hans Hustru Steinvor Eyulfsdatter overlod Gamal Thoressøn og hans Søn Bjørn 12 Maanedmatsbol i Høyland i Aa Sogn mod 7 Maanedmatsleie Jord i Birkeland sammesteds og 20 Mark i Løsøre.
Efter Orig. p. Perg. fra Mandal (Oktbr. 1901). Alle 3 Segl mangle. [29 aar1388] 
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sia ædir h/oe/yra sendir sira Hauardurr Jons son prester a Aam /Th/orer Osmundar son /Th/oraldurr /Th/orda son q. g. ok sina kunnict gerande ad merr varom /th/er j hia j kirkiugardenom a Berrghi ok margerr adrerr goder men a Mickialls messo dagh a fyrsta are en drottning Margareta var tekin til rikis stiorn j Norighe en /th/eir toko hondom saman Roaaldurr Petur (son) ok Steinuor Eiuulfs dotter kona hans en af annare haluo Gamall /Th/ores (son) ok Biorn son hans ok var /th/ett vndir handabandde /th/eira ad fyrnemdur Roaaldur kendist ad han hafde selt fyr nemdum Gamle ok Binni xii manadamata j Høylandde sem liggur j A kirkiu sokn fyrir vii manadamata leighu jardar [i Bi(r)clannd i A sokn ok xx mercur j lausu frialsa ok agonggolausa fyrir serr ok sinum eruinggium ok ollum logglegom agonggom ok med ollom /th/eim lunendum sem til liggur ok leghit havir fra forno ok nyiu iiii stafstodha j millum /th/a vidirr kenndist optne(m)dur Roaaldur ad han hafde heimt huen pening heilan ok haluan øfsta sall ok fyrsta ok oll /th/err j millum eptir kaupe /th/eira ok til sanynda her vm setto merr varr jnsiggli fyrir /th/etta bref en gortt va(r) a degi ok are sem fyr segir
Hyølandz breff
De af Fehirden i Bergen Erlend Philippussøn udnævnte Mænd, der sammen med Lagmændene i Bergen og paa Helgeland skulde undersøge Forholdet med de Mænd, der den foregaaende Sommer kom fra Grønland og Island, erklære for Dronning Margrete, at de frikjendte dem, efter at have hørt deres Forklaring og Ed, for Haakon Jonssøns Tiltale for at have seilet ulovlig og drevet Handel paa Grønland, da de kun af Nød havde maattet søge derhen.
Efter Orig. p. Perg. i danske Rigsarkiv (N. Perg. Br. No. 19). Af 13 Segl vedhænge No. 1, 8, 9, 11 og Levn. af No. 12. (Trykt i Grønlands Hist. Mindesmærker III S. 135-42 med Forklar., Molbech og Petersen, Dan. Dipl. I S. 19 f. og Arild Huitfeldt, Danm. Riges Krønike in fol. S. 588 f., in 4 to IV S. 81 ff.).
Høghborne førstinne vare werdulige frv frv Margrete med gudz naad Noregs Rikis stiorn ok Danmarks Retter erfvinge ok [30 aar1389] /th/es førstinna Senda Arnulfuer Gunnarsson Bergvinar logman Jon /Th/orgylsson logman a Halgolande Finner Gyrdzson sysloman a Lista Henrik Vilialmsson Hannes Ionsson hyrdman Harnit Hæmingsson Gunnar Biornsson. Anbiorn Vemundarson Helge Sigurdarson. Erinngiisl. Eilifsson. /Th/orstein Sveinsson Ormer Jonsson ok /Th/ormoder Vidarsson Radmen i fyrsagdom staad quædiu gudes ok sina ødmiuka /th/iænist kunniktgerande att a manadagen nestan efter Haluardz messo varom meer a almenneligre stemfno. j konungs gardenum j Bergvin Anno Dominj M occc o lxxx o ix o Er Erligen man ok vælboren Hakon Ionsson talade till. /th/eirra godra manna er komo af Grønlande ok Islande j fyrro somare ok gaf /th/eim /th/essar saker att /th/eir hafdo siglt till Grønlandz med retto forakt sam/th/ykt ok vilia. Ok adra /th/a saak att /th/eir hafdo køft ok selt a Grønlande vttan orlof konungsdoomssens. Ok /th/ridia /th/a saak att /th/eir hafdo køft krvnonnne godz a mote loghonum ok /th/eir sagdo nei firir alle fyrnempda saker meder so grein sæm her efter fylger. Nemfde /th/a erligen man Erlender Filpusson fæhyrde j fyrnempdom staad. oss fyrnemda j doom med logmannenum var /th/at vaar domer att styromen ok sveinar skuldo sveria fullan bokar eid huar fyrer sigh, huad naudsyn /th/eim till droogh att /th/eir komo till Grønlandz leiddo /th/eir /th/a fram twa skilrika men, er a Grønlande varo fyrer /th/eim ok so suoro med fullom bokar eide. att /th/eir varo a al/th/inge a Grønlande er almogen took samhellde att enger austmen sem /th/ar varo komfner skylde fa kost att kaupa vttan /th/eir kaupto annad Grønlendzskan varningh mæder. hafdo /th/eir ok /th/at j eidstaf sinom att austmen budo skip til at føra. krvnonne godz. vilde konungs vmbodz man /th/at eigi wt faa, saker /th/es att /th/eir hafdo /th/ar engen bref till. Komom meer /th/orsdagen nestan /th/ar efter j erchibiskops garden /th/ers sama stadar herra Erchibiscope fyriverende ok Hakon Jonssynj er Ellender Filpusson let sueria fyrnempda Grønlandzfara er so suoro med fullom bokar eide styromen ok sveinar att /th/eer varo j hafue j storom vanda ok vada ok liiffshaaska fyrer storum sio iaklum ok isom ok fengo storan skada a /th/eira skipom er brotnado ofuan sio ok lofuado sigh til heilagra stada fyr en /th/eir fengo land j /th/uilike store naudsyn hafdo /th/eir ok /th/at j eidstaf sinom att /th/eir køfto engkte konungs godz Ok kiændes /th/at Erlender at han hafdi takid sekkia gield af Grønlendzsko godze att allo iamfullo. sem af Islendzsko godze efter rette Rekningh [31 aar1389] Ok /th/y kundom wer enga logliga saker med /th/eim finna vm /th/etta maal. Ok till sanninda her vm settom meer vaar incigli fyre /th/etta bref, er giort (var) i staad a dæghi ok are sem fyr segher
Vm Gronlandzfare - Huro Hakon Jonsson talethe til noghræ som vpa Grønland hafdhe wæret oc skylder them ther fore oc huro the orsaghe sik at the giorthet fore nødh skyld oc ey met foreacht - 1389
Tyve geistlige og verdslige Rigsraader erklære, at de efter nøiagtig Granskning have fundet, at Kong Erik, Hertug Wartzlefs Søn af Pommern, er ret Arving til Norges Rige og fastsætte Arvefølgen inden hans Slægt; men Dronning Margrete skal styre Riget uden Regnskabsaflæggelse, indtil han bliver myndig.
Efter Orig. p. Perg. i danske Rigsarkiv (N. Perg. Br. No. 18). Alle Segl vedhænge, dog at Biskop Jakobs Segl, foruden paa sin egen Plads (No. 3), ogsaa hænger paa Biskop Olafs (No. 5). (Trykt i C. P. Paludan-Müllers "Observationes criticæ de foedere" etc. S. 108-111, Arild Huitfeldts Danm. Riges Krønike in fol. S. 587, in 4 to IV S. 78 ff. Suhms Hist. af Danmark XIV S. 235 ff., Taranger "Norges gl. Love" 1388-1604 S. 13 ff. og Rydberg, Sverges Traktater II S. 650 ff.). Jfr. Dipl. Norv. III No. 484.
Winalder met gudhz naadh erkibiscop innan Nitharos Hinrik Zinkler jarl j Orknøyom Jacop j Bergwin Øystein j Oslo Olaf j Stawanger met thæn samæ naadh biscopæ, herre Malis Sparre riddere Hakon Jonsson Otte Rømer, Erlend Philipusson Gauti Eriksson, Beynt Nicl(i)sson Amund Bolt Jon Darre Niclis Galle, Pæthær Niclisson Fin Gyurtzson Thorald Sighurthason Gudbrand Ellingsson Hærleik Ausulfsson ok Swale Rømer senda allom mannum them ther thætte bref se eller høyra q. g. ok sina Wer kænnetz thet met thætte waart opnæ bref thet wer hawa skodhat ok seet ok granligha ifuir leseth loghbøkænnæ i Norighe æftir thy som noren logh vtwisæ at konung Erik hertigh Wartzlefs son af Pomeren ær retter ærfwinge til at wæra kung ifuir rikit j Norighe ok thet at besitiæ ok aghæ ok beholdæ met allom ræt som konungæ innan Norighe bør ok høyrir at besitiæ ok aghæ thet fornefndæ riki Norighe, ok som konunga j Norighe foræ honum beseteth ok aat hawæ ok naar thæn før [32 aar1389] nefndæ konung Erik dør tha bør hans son at ærwa rikit Norighe, æder ok førnefnda konungs brother vm hans son ey til waræ ellegher ok thæssæ førnefnda konung Eriks fadhur brother vm engin ær til af thæssom førnefndom tweim, ær ok ey thæsse førnefnda konung Eriks son eder brother ellega father brother liwande tel, tha erfwæ thæn rikit Norighe æftir thøm som tha ær nestæ frænde æftir then optnefnda konung Erik ok af hans slekt nestæ frændæ ær at reiknæ fra adhernefndom kung Erik vm ey ær son æder brother eder fathur brother hans liwandæ tel som førre skriwet staar ok all thæsse foræ skrifnæ stykke ok artikel stadhfæsta wi førnefndæ erkibiscop ok jarl ok biscopæ ok ridderæ ok swenæ rikisins mæn i Norighe ok samthykke vppa allæ waræ wæghna ok vppa ganzæ rikisins wæghna j Norighe ok vppa thæssen foræ skriwen stykke tha anama wi ok vnfangæ thænne førnefndæ konung Erik ok hans rettæ erfwingiæ eftir honum som foræ skriwet staar til alla waara ogh rikisins j Norighe kung ok rettæ herra æftir thet at waare logh meth allom ret hafua os ok rikit j Norighe til thænne førnefnda konung Erik ok til hans rettæ arfwæ eftir honom som foræ skriwet staar wisath ok skal waar kæræ frw drotning Margret al hænne ræt innan rikit j Norighe wforsymeth wæræ ok nyuta hwath hon ræt tel hawer ogh serligha ok synderlighæ at besitiæ ok beholdæ hænne morghengafwæ j Norighe som ær Bahus ok alt som ther tel ligger som hænne bref ther vm luthæ ther hon thær vppa hafuer ok thet testamænt som waar kæræ fru drotning Margret giort hafuer thet skal holdæs ogh with sinæ fullæ makt bliwæ i allæ matæ som thet luther ok skal waar kæræ frw drotning Margret radhæ ifuir rikit j Norighe bathæ hus ok festæ ok land endelankt yfuir alt Norigh ok foghittæ ok syslomæn vp ok af at sætiæ ok fyrnefnd rike Norighe at skipæ æfter hænne wiliæ til thæs at waar førnefndæ konung Erik eder hans rettær erfwingiæ koma tel theræ rettæ lagha alder vtan al reikningskap, ok æftir thet at allæ forskrifnæ stykke so fulbordhat ok samthykt æræ ok at the sculo stadhugh ok fast bliwæ i allæ matæ som foræ skriwet staar vppa waræ wæghna ok vppa rikisins wæghna j Norighe tha hafwæ wi førnefndæ Winalder erkibiscop Hinric Zinkler jarl Jacop i Bergwin Østen j Oslo Olaf j Stawanger biscopæ Malis Sparre riddæræ Hakon Jonsson Otte Rømer Erlend Philipusson Gauti Eriksson Beynt [33 aar1389] Niclisson Amund Bolt Jon Darre Niclis Galle Pæther Niclisson Fin Gyurdhzsson Thorald Sighurdhason Gudbrand Ellingsson Hærleik Ausulfsson ok Swale Rømer vppa waræ wæghna ok vppa rikisins wæghnæ j Norighe meth godh wiliæ hængt waar inzighli foræ thætte bref ther giwet ogh skriwet ær æftir gudhz fødhelsæ aar thusend aar thry hundrat aar attatiu aar vpa thet niende
Righens radh j Norghe aname min her koning Erik, oc at hans ærffuinge ære rette arffue til Norges rike,
1389
Fire Mænd kundgjøre, at de paa Svarstad Prestegaard i Lardal hørte Thor leif Anundssøn fremføre 3 Vidner angaaende Prestegaardens, Gjerpelands, Sogns og Holes Ret til Vei, Fiske, Hugst m. m.
Efter ubekræftet, stærkt beskadiget Afskr. fra c. 1700 i norske Rigsarkiv (fra Univ.s Dipl. Saml. 1846). Jfr. Dipl. Norv. VI No. 775. Brevet er formentlig falskt.
Allom mannom dem som detta Bref siee eller høre, Sendr Gunnar Bo . . . . n, Haluorda[r] Boresen, Wiglei Karsen, og Sam . . . . [q]ueda gud og sina, mer vilum yder kun[nik]t [ge]ra at mer varum i Præstega[rdenum a] Suarstada i Lagerdale a Westfollene a lagerdagen nestom firir Botols woche a iiii ar Richis vors wirdelix Herra Hera Ericho med Guds Nad, Norges Kongz sogom mer og hørdom at Dolleifuer Annundasen spurde Drond Poulsen Andres Aszlachsen og Gunulf Doressen og fleir, da som athe j Gjerpelands gardom a paa alle vora (r)ettar lagedager till fyrnemb: gard at lyda der witnom sinom vm Marcha weigium(?) for ne garda, om dem sagde aller Ja, at szaa var Jtem(?) leide fyrnemdr Tolleifuar friigia (dvs /th/ri-) mannum vi(t)ne er sua heitha, Gunnar Haluarsen Dirgild Findsen og Aslakar Heiriulfsen og a booch sworo med fullom Eitstaf, af Songsgardar Preszgardaren: og Hollar atte, aller samman frialszan wegh till Marcharennar, till og i fra efter huarin tredes Ars lage En fimta huart ar *jur vestra Gierpelande frialst og akerelaust firir huarum Manum them svor Gunar fyr n xx arom firir stora Mandaedøen, En Dorgildr og Aslachar forn e sworo xii aro firir store Mandaedøen them hafdo deir j Eide sinom at Holle atte eignom, Sætter og [34 aar1393] Hog i Marcherne medar Gierplenningom dem hafdo og der j Eide szinom, at Holla Svennan fischer j . . . . . tangre med Gierpelendingom og iiij aar . . . . Jacobs Gæpelands hiu (dvs siu?) Efterdj som fyr . . . . . [m]annom, og till sannynda, herom s[ettom] mer vor indsegli firir detta bref er [giort] var a dage og aar som fore sziger.
To Mænd kundgjør, at Asle Askelssøn ligeoverfor Helge Hoskuldssøn 12 Juni fremførte 2 Vidner der afgave den Forklaring, at Gaardene Upsal, Rud, Herestad og Dyrerud i Kraakstad Sogn havde Ret til Hugst og Havn i Sameieskoven; Sagen havde tidligere staaet mellem Helges Fader og Amund ( Ogmund?) Berdorssøn ( Bolt?).
Indtaget i en Tolvmandsdom p. Papir af 5 Novbr. 1650 i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer, Kraakstad). Ogsaa indtaget i Lagmandsdom af 16 Oktbr. 1663 ibid., hvorfra Varianterne. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 275 og 730, II No. 653, IV No. 699 og 711, V No. 387 og 424 samt Breve af 28 Sept. 1435 og 1 Oktbr. 1526 nedenfor).
2. Allum Mann dem som dette breff see eller høra sender Arnulffuer Biørnszenn, och Joenn Haraldzen (q. g. och sina) Mer willemb eder kunugt giøra, at Mer waremb aa Steffnno aa Kroegstadumb Løffuerdagenn nest fyra Botolffsz wuku dag Saagumb och hørda at Helge Hafschulsen tallede till Aszle Aschildszenn kiendesz dee det at nu ehr wor Steffno dagh wm det samme thiltalle som [Anunder Bertorszenn haffde til fader dinn Suarede da for: ne Asle, er du saa fuld j Ombud at lyde paa minne breffue, som ægh ehr dinno, tha kiendesz ægh well, da sagde Helge sig fulder j Ombudet wehra aa der effter leidde Aszlæ theiga wittna, der saa heitta Thronder Thorstennszenn, och Thore [Laadneszdaatter saa suore aa boch medt fulde Eid staffue, at Upszalle och Rud och Herrestad och Dyerud at der gaar der eiga hug och haffnn hoer hiem at annars gierda, och jngen theira [gera fyrre haar annors Fæ, och det haffde dee eida sina at [Køuæi gabrunna liger i sam æigenoe, och de forschr: gaardar ferdug giøra, Haffde de och det j Eide sino att dend gaarden som ligger mellum Rudz Engh och Wpsall Engh, eiger halffua gaarden Rud och [halffua eiger Wpszalle at gierda, till Sannede her fyre settumb mer wore jndseiglede fyr deta bref som giordt [35 aar1395] wahr i Opsloe a Fredagen nest effter Joenszwukudagh, aa: 6 aare Rigesz waars wyrdeliga Herra Eriches med Gudtz Naade Norgesz Koningh etc.:
Harald Haakonssøn, Lagmand i Skidesyssel, og 3 andre Mænd kundgjøre, at Erlend Nikolassøn erkjendte at have solgt til Thomas sin Jord Stratte rud, som er 2 Markebol og ligger nordenfor Bjugne i Undreimsdal, samt at have oppebaaret en Del af Betalingen.
Efter beskad. Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). Af 4 Segl vedhænger 2. med Omskrift: S. Svenonis Viglaci. (Se Dipl. Norv. II No. 559 og IV No. 775).
Ollom monnom /th/eim sæm /th/[etta bref sea æda høyra se]ndæ Haraldær Hakonson logmadær ij Skydu syslu Gardær Gunu[aldson Svein Vighlæik]son ok Jon Giurdærson Q. guds ok sina ydher gerom meer kunikt at aa thysdagh[en nesta] . . . . . . dv (tii?) aa ix are wars wyrduleghs herra herra Eirikx med gudes nadz Norex konongr [warom me]er ij [Herra]ns(?) husom ij Skidu. saghom ok høyrdom aa at /th/eir heldo hondom saman af eini h[alfw To]mas . . . . . els sson æn af annære halfw Ællændær Niculas sson med /th/y skilorde at fyrnemdær Ællændær kendis /th/es firir oos at han hafde sælt adærnemdom Tomasse einæ jord sæm eitir Strattærudh tueigiæ markæ boll ær liggær firir nordæn Biugno ij Wndæreims dall frialst ok heim holt firir huoriom manne med ollom /th/eim lutom ok lunendom sæm til liggiæ ædher leghet heifwer fra forno ok nygio vttæn gards ok innæn frialst ok heim holt firir huariom manne ok okiæ(r)laust fra sik ok sinom erfwingiom ok til Tomasær ok hans erfwingiæ ok hans efter komande til als afrædes keindis ok oftnemdær Ællændær /th/ær vndir sama handær bande /th/et han hafde vp boret fyrstu peiningæ ok øfstæ (ok) allæ /th/ær ij mellom eftir /th/y sæm ij kaup /th/eiræ kom firir adr(næ)mpt Strattærudh firir vttæn halfwæ fimtæ markær forngildæ till sanyndo settom meer wor jnsigli firir /th/ettæ bref ær giort war aa deighi ok are sæm fyr seighir.
[36 aar1399] 
To Mænd kundgjøre, at Thorolf Biørnssøn erkjendte at have solgt til Thord Thoressøn 101/2 Maanedmadsleie i Eide og 8 Maanedmadsleie i Drange i Heskestad Sogn i Ekedals Skibrede for 20 gamle Mark og at have oppebaaret Betalingen.
Indtaget i Brev af 1469 nedenfor. (Se Dipl. Norv. II No. 748).
Halvard Jonssøn, Sysselmanden Hr. Jon Darres Ombudsmand paa Agder, kundgjør, at Brynjulf Eilifssøn fremførte Vidner, skjønt Hr. Gaute ( Eriks søns) Ombudsmand, Aslak Askelssøn, der var indstævnt, ikke mødte; der forklaredes, at dengang Andres Paalssøn og hans Hustru Ingegerd Anfinns datter gjorde Helmingsfelag paa Merden, blev det bestemt, at Hiserøen, Halshaug og Ime ikke indgik deri men skulde være hendes Særeiendom, hvorpaa Ingegerd skjænkede Halshaug til sin Frænde Eilif Brynjulfssøn, hvilket Andres bifaldt, fordi Eilif gav sit Samtykke til Helmingsfelaget, og da Hustru Ingegerd var død, overdrog Andres til Eilif Hiserøen med underliggende Ødegaarde i Øiestad samt Halshaug og Ime i Mandal.
Indtaget i Lagmand Augustinus Olufssøns Dom p. Papir af 30 Septbr. 1640 (efter en Afskr. fra 1599) i Arendals Museum. (Jfr. Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. III S. 593 ff. og Dipl. Norv. I No. 385 og 516 samt Brev af 2 Okt. 1453 nedenfor). [37 aar1400] 
Det første breff och Adkomst schulle were eenn Copie, aff Originalen, och fanntis vnnder 4. trøchte wox, paa papir, Ord fra Ord liudenndis. Ollum Maanum, theim som thetta breff, sea æda høyra, Sender Halvard Jonsen, Vmbodsmand, Herre Jons Darra Syszlu mands a Augdum, Q: gudzs: och sina, kunichtgerande, at aa lauguerdagenn, nest effter Gregorisz messo, aa æluffta are Rikes, minns wirdulexisz herra, Herra. Æirixsz, med guds Naadh Norexsz kongs, war æck a Nidanesze, och morghum godom monum, hia werandum, tock æck witnj Brynulffs Æileffssen, thau er sua heita, Gunar Sueinungsen och Arne Jørundersen, er sua suoro, at their waro i His, aa Midui(ku)daghenn, nest firir, ad ock høirdj aa, at Brynulffuer spurdj Asslack Askildsen, widerkennes tu, Aslacker, at thu ert Her Gautes vmbodsmand, iffuer theim Jordum, sem han ser kannar, ock her ligia aa Augdum, sa sem Halsaugha och Jminj, i Mandale, och Hauckszland, i Øigiastada socken, Ja sagde Aslacker, Brynulffuer spurdj end Aslach, wiltu halda, alt jamfult, at tu være heima at tin fir minum tiltalu, vm therser Jorder, Ja sagde Aslacker, stæindj (dvs stæmdj) ta Brynulff(u)er Aslacke till Nidanesz, aa fyrneffndann lauguerdag, ter at wera, at lyda ollum teim witnum, sem hand haffde, fir atterneffnder Jarder, efftertj vmbode, sem tu haffuer, widerkenisz och her ad suoro their, fulan bokeræid, war och Torer, Bonder aa Hauckszlande, logliga firkommen, aa tenna sama dag, kraffde ta Brynulffuer *Aslacksen, och han kom æckj, Let ta Brynulffuer gangha witnj sin, er sua heita Salffue Torgiulssen, och Torbiorgh Gutormsdoter, er sua helda a bock, met theima flutninghi, at tau woro a Merddine, och hørdj aa at Andresz Palssen och Jngigierdt Anfindsdoter kanna hans, laugdum hæilffnings fælag, sin aa millum, war tet lysning, och handarband fyrneffnda hiuna, at Hisarøynn, met allum lunendum, och Halsaugha, och Jminj, war fraschillt, allu hælffnings fælage, och schyldi det filgia hustrunj och hennar arffuingi, vtan alt skiffti, wid Andresz fraschillt honnum och hans æruingium, Serdelis gaff Jngigierdt, met Andresz Samtyckt, Æiliue Brynulffszen frænda sinum, *fyrneffmdam Jordt Halsauga, met allum lunendum, till æuerdeliga eighu, eff hann ette barn, effter sick, met Andresze, till sinum æruingium, firti at Æiluffuer jattade ta teira hæilffnings [38 aar1400] fælagh, hannom war logliker aruinge Jngigerdo, Jattade ta Andres thæri gioffuum Æiliffue, met handarbande, och her at suoro tau fullann bokeræidt, effter tetta let end Brynulffuer ganga tuegia manna witni, er sua heita Torgier Gunarsen, och Ormer Torgylsen, er sua lagdu hond, aa helga Bock at teir woro i hia i Hisz, at Andresz Pallsen, vpantuardade och affhendj ser, effter hustru Jngigierdo døda, Æiliffue Brynulffsyni, sem hennar arffuenghe war, Hisar-Øynn, och allu ti, som till hennar heffuir leget, fra forno ok nyo, tesse aaneffndom, Miolno, stodunum, aa Aszdølum, och Øyda Jarder, sem till Hisz, heffuir werrit vnnar met ængia slatto, och sua heita, Hauckszlannd, Amollt, Aszbø, Bijar, sem innan socknar lighia, widt Hiss, och sua ock Halsaagha i Mandalle, met Jmine, och allum Lunendum och Laxsafischi, och her at suor Ormer fulann bockar æidt, En Torgier setti set indsigli, firer breffuet, samfleit wider Orms flutningh, firti at han ehr suoren lagrettomann, och Æindride, Gunarszenn sit indsigle, met minum jndsiglj, fir thetta breff, er gaart war, a deigj och are sem fir sæigher. Och vnnder same breff, fanndtis denne paaschrifft, Wij effterschreffnne Gunar Bringszzuer, Oluff Mesell, Eleff Nersteenn, och Peder Mortensen tingschriffuer i Nedeneszlehnn, Kiendisz och giør witterligt, for alle, med dette wort obne breff, at wij haffuer seet och grandgiffueligenn offuerlæst, eet gammelt pergements breff, met 2. hengenndis jndsegler vnder, lydenndis Ord fra Ord, i alle maade, som forschreffuitt staar, till witnisbyrd, haffuer wij worris beseiglinger, her vnndertrøckt, Actum Aszdall, dend 18 7 br A o 1599. #
5: Belangennde dend Copie, aff ded gamble widniszbiurds breff, datterett vdj Konning Erichs elluffte Regimentis Aar, som formelder om Aszdalls och Hijserøesz goedsz, da att schall haffue tilhørtt, eenn wed naffnn Brønild Eiluffsønn, huisz Affkom Hustroe Sigrid, schall were kommen aff, Saa formener Christopher Giøe, at same breff, med huisz flere de Asdalsz mend, nu haffuer indlagt, ehre nogenn vnderdølte och fortaugde breffue, som tilfornne fra de ehre giorde, effter sex Opsettelszer, førennd laugmandenn Thiøstell Baardsønn, dømde enndelig i Sagenn, haffuer werrit benechtet, aff Jensz Andersønn, och Christenn Jensøn Aszdall, for loug och Rett, jngenn Adkomst breffue, for same godz, att haffue flere, hieme eller der, Och godszet da er dennom derfore bleffuenn fradømt, formener derfore, at de nu med saadanne fordulte och vrimelige Copier, som och icke offuer eensz stemmer, med Konningh Erichsz Regeringsz tid, som først begynnte sit Eneuolldsz Regimente 1413. och tilforne haffde regieret, med Høiglofflig Dronning Margreta vdj 16 Aar, och effter hinders dødelige Affgangh, vdj 26. Aar, effter Arilld Huitfelds Crønnickes formeldingh, iche at kunde holde dennom forbe te forlehningszgoedsz till, som dennom haffuer, aff forschreffne laugmand weritt fradømt. [39 aar1400] Dette Brev omtales ogsaa i Lagmand Augustinus Olufssøns Dom p. Papir af 2. Oktbr. 1641 i Arendals Museum men paa en noget afvigende Maade med Hensyn til Originalens Udseende: Fremlagdes dereffter, aff for ne Thørisz Assdall, paa sine och sine medarffuingers weigne, derisz och derisz forfedrisz gamble och nye Adkomst breffue, till det omtuistige goeds, som welb: Christopher Giøe, i Synnderlighed, haffuer steffnt dennom med, Ded første breff, fantis paa pergament, vnder eet hengendis wox, som nogenledisz siuffnisz, at haffue werrit trøcht, och tho løsze Spectanter, som schall were originalen, till ded breff, som vdj min Jndsettelsze, till Herredagenne findisz først indførtt, at were vdgiffuenn och datteret wdj Konning Erichis Elluffte Rigesz Aar, huilchet pergamentis breff, bleff confererett jmoed førige fremlagde Copie, saauellsom jmoed jndsettelsenn, och fantis lige vdj jndholdenn, vndtagenn om Seiglene, Copien siger att haffue werrit tuennde fore, som dog befindis 3. Spechtanter, och jckonn j. wox fore, Och derfore iche giørisz wjdere behoff, her at omrøris, effterdj desz jndholld, vdj henfindelsenn ut supra, widere er at finde och erfare: Huilchet breff och befanntis vdenn paaschreffuitt med disse Ord, Er lest paa Oslo Raadstoffue, thend 3. Søgne, effter Paulj A o 90. Maagens Baardssøn m. propria.
Vidisse af Røde Bogs Angivelse angaaende Hudrums Prestebols Ret til Kil lingstad (afvigende fra Biskop Eysteins Jordebog).
Indtaget i Dom p. Papir af 14 Juni 1636 i norske Rigsarkiv (Bispestolens Dokumenter, Hudrum). (Jfr. Udgaven af Biskop Eysteins Jordebog S. 106).
Bliff frembtlaugt enn Widis aff dennd Røde boegh, paa huis guodzs, som thill Huorumbs presteboell ehr beligendes wdj Killingstad, vt sequitur, Killingstadom øystra gardenom v aureboell, och serdiellis øy(r)eszboell, gaff Anders Bonda a. Houffue, Jttem i samme gaarde iij aureboll, som herra Agmunda Berdorsen setti prestinom aa Hordenom, Daterit wdj Biskop Østenns thidt, Anno Domminij M cd. *septuageitima et quadentitimo, 1402.
To Mænd kundgjøre, at Ketil Ormssøn og hans Hustru Thurid ( Haralds datter), overlode Lidvord Gløderssøn vestre Myklegaard i Andebo Sogn indtil Grevstenaaen (Svartelven) imod Arnbjørnsrud sammesteds.
Indtaget i en Tolvmandsdom af 26 Septbr. 1655 i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer, Sandehered). (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 207). [40 aar1404] 
Angaaende dits fornemste for ne Effuen Torp oc hans med Consorter, sig med tilholder, oc formenner vesten offuer Suartaaen, till Vestre Møchlegaards eigedeell oc eigendom, oc Jord at tilkomme, er it gammeldt pergamendts breffvnder tuende henggendis Zignetter, Ord fraa ord vdj sal: Laugmandz be te Clemmidt Søffrensszøns affsigt indførdt. huilchet Breff nest for ne domme vdj Rette bleff lagt lyder oc formelder som effterfølger. Ollum Manom them som deta Breff sea eder høyra, sender Ruuolder Tosteinsszøn, oc Giermunder Tolleiffssøn Queta Guds oc sina, Mitt vilium yder kunicht giøra, at mit varom i prestegaardenom i Moos sochen i Æidanger, nesta effter Martins Meso oc aa sextande are Riches ochars vyrdhulles Hera, hera Erichs, med Guds Naade Norgis konings, soom oc høyrdum aa, at their giorde Jorda Bytj sin i millom, bæde med iae oc handerbande, aaff aini halffue Kettill Ormsszøn, æn aff annare halffue, Lidhuordher Glødersszøn, med thuj schilorde att for ne Kætill seldj oc affhendj Vestra Mychlegaard, Vatno oc Elffue till Greuesten onne, ær liger i Andalboesochen a Vestfo(l)d, till ader ne Lidhuordhe, med ollum lutum oc lunidem som till liggia æder liget haffua fra forne, vtten gaardtz oc innan, fior ottan Aalegordine, thenom som ligger fior otten Stachs Vanten, i offuer ne Morch, Oc lagde tha Kætill Stamstød aa øyst Eluen affter till Torps, en det Stamstød som ligger millom bæide Vaatnom, dæt schill æn Kætill vndan, Toka tha æn offtnemder Kætill Turid, oc Lidhuorder hendum, saman, med thuj schilorde, at Kætill schall æigda ther motte Anbøøne Røds gardenom ær ligger i Andabusochen vnder Liotia Kleiff, frialsa oc heimholla fir huorum Mane, oc kyyr kendist tha Kætill oc Turid, at thaug haffde opboret fyrsta pening oc øffsta, oc alla ther imillom, Oc till sanynda herum, settj mit okar indsigli fir detta breff ær giort Aar, deighj oc Aare som fyr seighia. Noch fremlagt it lidet gammelt pergaments breff som melder alenne om Torp oc Møchlegaard, denne Sag intet vedkommende. Samt oc i liige maader fremlagt it gammelt papirs Breff, angaar schelnne imellem Vestre Møchlegord oc Odne, dits oc i liige maade denne sag intett vedkommende. I det Svar, som Fogden over Tunsberg Len, Iver Matssøn, gav paa Kong. Maits. Vegne imod Even Torp og Consorter udtales følgende om ovenstaaende Brev: Naar det pergaments Breff som Effuen Torp et Consortes mest paa staar, [41 aar1404] retteligen blifuer eragtidt oc effterseett, da schall vden tuiuell befindes, at de iche lengger bør gaae, med Vestre Møchlegaardts Eigedeeller, indtill Elffuenne østen for Greffuestenen, der till med befindes att samme breff er raderit, huad proffuenne der om proffuer, synnes iche heller lougmesszigen, der med nogit fraa Hellenes rette eigendom at frauinde Et andet Sted hedder det: Oc er it ordt nederst vdj vdraderit, Ved Dommen af 26 Septbr. 1655 fastsattes Grevestenaaen eller Svartaaen som Dele mellem Tunsberg Len og Brunlaug Len samt for de tvistende Parter (Hellenes og Vestre Myklegaard).
Eyvind Einarssøn erkjender at have overdraget sin Brodersøn Erlend Aas ulfssøn at indløse 12 Øresbol i østre Efterlød, som han havde pantsat til Eystein ( Thorstein?) Peterssøn for 10 Lod Sølv og 10 norske Mark paa nærmere angivne Betingelser.
Efter Afskr. p. Papir fra 1632 i norske Rigsarkiv (fra Sandsvervs Prestearkiv). Spor efter 2 paatrykte Segl i rødt Vox.
Jtem kienndis Jeg Ewinn Enarsønn, att Jeg haffuer befallett Erlanndt Oszulszønn, min broedersønn, att løsze 12. Auerboell i Øffterlød, i Østre Gaardenn, Och som Jeg haffde satt Østenn Pedersøn till panntt, for 10. lodt Sølff, och 10 Norsche Mark, Och med saadanne for ordt; Att faaer Erlannd sine pennge jgienn jnden Juell nu nestkommendis, da schall Jeg haffue heltten aff Lanndschyldenn, End forwenndis mig dett, da beholder hannd dett; Effter denn maade som Jeg haffuer panntsett Thostenn for dt dett; Till des widnisbyrd, och beuisning, da setter Jeg Salue Einersønn mit Jndseigle medt Eiuinds nedenn for dette breff, som giort var Anno 1407 etc. Wy efterschreffne Eilertt Whrne till Gunndisleffholm Kong e Maytts: befallningsmandt offuer Bradsberig Lehnn, och Thomas Jensøn Laugmandt wdi Skiedenn, Giør witterligt, Att wy haffuer seett och lest jtt pergamentts welforseiglede breff wnder tuennde hengendis heele och vschadde Signetter, Ordt, fra Ordt, lydendis som for ne Origenall jnndeholder; Och samme hoffuidtbreff nu att finndis hoes Gunder Kliffue vdi Solum herrett, her wdi Bradsberig Lehnn; dett bekiennder wy medt woris Signetter her vnder, Och medt egne hender vnderschreffuidt, Actum Skiedenn, den 27. Martij Anno 1632.
Jhm. Copie aff jtt wellforseiglede pergamentts breff wnder tuende hengenndis Jndseigle, daterit Aar 1407. -
Breff om Efttelød formeldende. etc.
[42 aar1410] 
To Mænd kundgjøre, at de paa nørste Bø i Gerpen overvare et Forlig mellem Halvard Reidarssøn og hans Søskende Tholleif Thordssøn, Anund Reidarssøn og Joron Reidarsdatter, hvorefter Halvard fik, hvad der var tilfaldt dem efter Moderen i i Styrvolds Sogn (Lardal), mod at give de øvrige Erstatning paa anden Maade.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ.s Dipl. Saml. 1846). Begge Segl mangle.
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea edher høyra senda Gunlæikar Rolfsson ok /Th/oralder Helghason q. g. ok sina mit vilium ydher kunnikt gera at mit varom aa Bøø j nørsta gardhenom ær liggar j Gerpina sokn j Skidhosyslo aa miduikodaghen nesta eftir kirk messo aa æino aare ok .xx. rikis okkars wyrdhaleks herra herra Eiriks med gudz naadh Noreks kungns saghom ok høyrdom aa æær /th/augh heldo hondom saman af æine halfuo Haluardher Ræidharson en af annare halfuo /Th/ollæifuer /Th/ordhason Anunder Ræidharson ok Joron Ræidharsdotter syskine adhernæms Haluardz med /th/y skilordhe at /th/au settosz vm arf /th/æn sem /th/æim bar ollom eftir modho(r) sina j sua mata at Haluardher skulde fylgha sua mykit sem /th/æim bar ollom eftir modhor sina j Bøø ær liggar j Styreualla sokn aa Vestfoldenne med ollom lutum ok lunnindom sem /th/ær till ligger ædher læghet hafua fra forno ok nyghio vttan gardz ok innan /th/oo j sua mata at Haluardher gaff syskinum sinom adra peninga /th/ær j mote sua at /th/æm væll at nøgde ok varo /th/aa saat ok aalsat vm alt vidherskipte sem /th/au hafdo efter modhor sina ok till saninda settom mit okkor incigle firir /th/etta br(e)f ær giort var aa deghi ok aare sem fyr sæghir.
To Lagrettemænd kundgjøre, at Olaf Pederssøn erkjendte at have solgt til Asle Thoressøn 1/2 Markebol i øvre Sand i Sands Sogn i Odalen og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ.s Dipl. Saml. 1846). To Seglremme vedhænge.
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref seia ædher høyra senda Heidhin Ommundhzson oc Haluarder Alfson logrettis men [43 aar1412] Q. g. oc sina kunnikt gærande at mit varum a Straume er ligger i Odall a Raumarike kyndilmesso dagh a iii ia aare oc xx ta rikis okkors vyrdaligs herra herra Eirikx medh gudhz naadh Norekx konunghs saghom oc høyrdom aa at /th/eir heildo hondom saman af einne halfuo Asle /Th/oreson en af annare halfuo Olafuer Pedherson medh /th/y skilorde at Olafuer fyrnemder kendis firir okker at han hafde sælt Asla fyrsagdom halfua marc bool i øfra Sandenum sem ligger i Sandz sokn i Odale friælst oc heimholt firir huarium manne medh lutum oc lunindum sem till ligger oc leghet hafuer fra forno oc nyo vttan gaardhz oc innan kændis oc Olafuer oftnemder i sama handerbande at han hafde vpborith af Asla fyrsta pening oc øfsta oc alla /th/er i mellom æfter /th/y sem i kaup /th/eira kom till sanende her vm settom mit okkor insighli firir /th/etta bref er gort var deghi oc aare sem fyr seghir
Alla the men sem thetta breff see eller høra sendir Hænik fan Deme syslo[man?]
To Lagrettemænd paa Hadeland kundgjøre, at Agmund Arnessøn i Klokkerstuen paa Granevolden lod Sira Palne Haakonssøn paa Gran læse et Brev, som de havde udfærdiget for ham, og som var ganske uforandret, som da det blev skrevet.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). Alle 4 Segl mangle.
/Th/et se ollom godum monnom kunnikt at mit Kaare Alfsson oc /Th/orgrimer Ammundsson logretto men. a Hadalande vaarum j klukare stofwonne a Granarvelle sagum ok høyrdum a er Ammunder Arnesson leet sire Palne Haconsson lesa siin bref sæm scrifwat vaar vndir okor jncigle sæm siælf brefuen vaatæ vm sik ok /th/ettæ okart bref er vidir fest, er ofalset ok sua lwdande sæm fyrstæ dagh ord fra orde æftir /th/y sæm tala ok giærd var hwatzke auket æder vanat Til sannynde her vm /th/a sette fyrnæmder sire Palne Haconsson ok B[aar?]der /Th/oraldsson siin jncigli med okrum jnciglum firir /th/ettæ bref er gort var a Magnus messo dag[h a] /th/ridiæ aare ok tyttugta Rikis vaars vyrdulix herræ herræ Eiriks med gudz naad [Noregs] konongs
[44 aar1413] 
Brynjulf Eilifssøn erkjender, at han har givet sin Datter Ragnhild i Medgift Gaardene Imen og Jabek i Mandal samt Thromastøl (? Thromestad?) i His (Øiestad Sogn).
Indtaget i Lagmand Augustinus Olufssøns Dom p. Papir af 2 Oktbr. 1641 i Arendals Museum.
Det tredje breff fandtis vnder tuende hengendis jndseigle, paa Pergament, liudenndis om Jmen och Jabeck, och mere goeds saaledis. Kennes æck thette Bryniulff Eleffsenn, met tesso mino opno breff, at æck haffuer gieffuet Ragnilde dater mine, Jmene, ock Jabeck, sem ligar i Mannadall, ock Thromastwll, sem liggar (i) Hijss, geffuar Eck henna tessa triar fyrnembder Jarder, frelsar fyr meer och ollum logligom epther kommandom, met ollum luttum och lunandom, sem till teira trigia Jorda haffuer leiget, fra forno, ock nyo, vtann gardsz och jnnan, ængo vndanschildo, frelszlega følgia, ti at eck, gewor henne, tet i hemanfylgio, til sannida, sætta Gunar Jonsøn Prestar a Øyeastadom set jndsiglo, med mino indsigle, fyre tette breff, ær giort war i Hij(s), lagerdagen, nest fyri midfasto Swnodag a fiorde Aar och xx ua Rikes wors wærdolicke hiæra Ericks med gudsz Naade, Norgis Konnings.
Harald Arnessøn, Prest paa Vang (Hedemarken), kundgjør, at han var paa Hjellum og gav Ogmund Paalssøn den sidste Olie, da denne ved fuld Bevidsthed lyste, at han havde givet sin Broder Iver Paalssøn hele Myr i Nashaugs Sogn i Ridebu med Undtagelse af, hvad Nashaugs Kirke eiede deri.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ.s Dipl. Saml. 1846, før i Christiania Raadhusarkiv). Seglet vedhænger. (Se Dipl. Norv. III No. 588 og V No. 959).
/Th/et se ollum godum monnom kunnikt at ek Haralder Arneson prester a Vangge: var a Hielleme /th/orsdakhen nest efter krosmesso vm varit a iiii are oc xx ta rikis mins wirdhelix herra herra Eriks mæder gudz naad Norix konunkx: /th/a ek oliadhe Ommund Paalson lyste han firir meer at han hafdhe geuit Iuere Paalsyni broder sinum alt Myyr sem ligger j Nasaugsokn j Ridebu vttan [45 aar1413] ei sa mykit som firnemd Nasaugs kirkie a /th/er j honum oc hans æruingum til æuerdelika eigho oc alz afrædis var oc firnæmder Ommunder hel atd samuiti sino /th/o at han var kranker a likamenum /th/a han /th/esso firir meer lyste til sannindhe her vm sette ek mit insigle firir /th/ette bref ær giort var de(g)hi oc are sem fir segher
Myr
Pave Martin V beklager sig til Kong Erik over Udtrykkene i et nylig fra ham til Pavestolen indløbet Brev, hvilke han dog ikke antager kan hidrøre fra Kongen selv, hvorfor han sender ham en Afskrift af Brevet, for at han kan se, hvilke Secretairer han har betroet sine Forretningers Udførelse.
Efter Afskr. fra c. 1500 i Biskop Magni Nicolai Kopibog i svenske Rigsarkiv, fol. 1. b. (Jfr. m. Afskr. i Langebeks Dipl. i dan. Rigsarkiv, tagen, medens Bladet var helt. Se Kr. Erslev, Erik af Pommern S. 139 og 459).
Copie bulle Martinj pape ad Ericum regem Dacie etc.
[Mar]tinus Episcopus seruus seruorum dei Carissimo in Christo filio Erico Regi Dacie illustrj, Salutem et apostolicam benediccionem Llicet nostrorum gestorum conscij, nostraque contentj consciencia prolaciones dicencium ut eis libere honesto silencio contempnere soleamus Nunc tamen arguimur contra iusticiam egisse, quod omnino a veritate alienum est, et tantam diffamacionis calumpniam tacite preterire non possumus, Sane cum legimus litteras tue serenitatis nomine nuper ad nos directas. plenas. inhonestate ac verbis minime regali dignitati conuenientibus nullo modo ex eiusdem tue serenitatis mente tam impudicam verborum congeriem. tamque inconsideratas et inconsultas sentencias emanasse credere valemus, Jn hiis siquidem nonnulla scripta sunt, ab omni reuerencia et deuocione erga nos et sedem apostolicam remota, Que quamuis detestabilia sint atque singulari supplicio punienda [Ea] omnia primum in domino confisi. deinde in consciencia nostra contempnimus [et pro] nichilo reputamus, Verum quia ut credimus huiusmodi literarum [noticiam] celerius ad nos peruenisse quam ad tuam celsitudinem, Cum [veluti dix]imus ex mente tue serenitatis deriuatas esse minime [putemus] Harum literarum copiam de verbo ad verbum presentibus interclusam [46 aar1419] [tibi destinandam] duximus vt intelligas quales secretarios [habes quibus] negocia tua exequenda committis, Ceterum [incedentes per vestigia] humilitatis quemadmodum proprius filius dei vnicus [dum in terris esset sua] predicacione sanctissima ac suis accionibus [nos docuit et memorat]arum literarum iniustam contumeliam negligentes [tueque celsitudini gratific]are volentes super hiis que a nobis [petis tamen tibi concedend]um esse duximus, quantum honestas et [recta racio persuasit Da]tum Florencie viij ydus Septembris
To Lagrettemænd kundgjøre, at Bjørn Iverssøn samt hans Søster Gertrud og hendes Maag Steinar gjorde Mageskifte med hinanden saaledes, at Bjørn overlod Gertrud Fjerdedelen af Thunnifle paa Lesje i Gudbrandsdalen, mod hvad hun havde faaet i Arv efter Forældrene i Skrydshol paa Ringsaker.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ.s Dipl. Saml. 1846, før i danske Geheimearkiv). Levning af 2det Segl vedhænger. (Se Dipl. Norv. III No. 620).
/Th/ett sæ ollom godom monnom kunigtt att mitt Joon Gudmundzsson ok Pæder Ræidærsson loggrettæmen varum a Skrydishole a /th/orsdaghen næstæ firir Gregorius mæsso *dadh a xi are ok xx rikis vars vyrdæliks herre herre Eiriks med gudz nadh Noreks konongs sagom ok høyrdom a att /th/au hældo hondom saman Biørn Jfuerssson ok Giærtthrudh syster hans ok Stæinær mager hænnæ med /th/æim skilmalæ att /th/au gærdæ jarddarskiftthæ sin millum att Biørn fæk syster sinnæ Giærttrudo fiorddonggæn j /Th/unnifllum er ligger a Læsium j Gudbranzdallum, en hon fæk honom after jmottæ sua mykit sæm hænnæ bar æfter fader sin ok moder j Skrydissholæ /th/er med skuldæ /th/au væra saatt ok aall saatt vm all /th/æire viderskifttæ bædæ vm fadur arf ok modur till sannyndæ her vm sættum mer vor jnzsiglæ firir /th/ettæ bref er giortt var a dæghi ok are sæm fyr sægir
breff vm Tynnilfwe som Biorn Iuersson bytte fra seg oc till synn søster Gertrvd for i iord heiter Skridishole
[47 aar1421] 
Tre Lagrettemænd kundgjøre, at Brødrene Haavord, Audun og Elling Jons sønner erkjendte at have solgt til Nikolas Paalssøn 20 Øresbol i øvre Stads berg paa Thrøtten i Stafs Thinghaa samt Ramnem og Krakebøl, som have ligget dertil, og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ.s Dipl. Saml. 1846, før i danske Geheimearkiv). Af de 4 Segl vedhænger nu kun Levning af No. 4 (Bomærke). De vedhængende Seglremme ved No. 2 og 4 sees at indeholde Udkast til Brevet. (Se Dipl. Norv. II No. 1012).
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea edher høyra sendar Jon Biorns son Alfuer Haldors sson oc Grimer Andres sson suarne logretthe men Q. g. oc ware /th/et se ydher kunigt at mer warum a Langhagarde a sunnedagen nest etther [kros mosso som ligger a /Th/røthene j sydreluthane Gudbransdalane a xii are oc ,xx, rikis wars vyrdeleeghs herra herra Eirexz med guds nad Noregs Dana ok Gøta konongs saom ok hørdom a at /th/eir heldho hondum saman af æino halfuu Hauorder Jons sson Auddun oc Ellingher samborne brøder hans en af annere Nicholas Paals son vnder /th/eim skylma(la) at fyrnemdher brødher kendezst at /th/eir hafdo sselt adersagdhum Nicholas xx aure bol j øfre Stadberghum som ligher a /Th/rotthene j Stafz /th/ingaa oc Ramnemer oc Krakabøll som fyr hefuer til øfre Stadbjer[ghum(?) leget skulu oc fyrnemder Hauorder, Audun oc Ellinger fralse fyrnemder Nicholas /th/en luthen som Ommunder broder /th/eire atthe /th/er j vm han nakar athalu vether fralse oc heimolle firir hwarium manne mædher luthum oc lunnildhum som lighet *hefuet fra forno oc nue wttens gars oc jnnen kendes /th/es /th/ratnemder broder Hafuorder Audun [oc Ellinger hafdhe wp boret a(f) fyrnemdhum Nicholas fyrste pening oc sydesste oc alle /th/er j millum som j kaup /th/eire kom firir sannindhe setthe ek Hauordhe fyrnemdher mit Jnsigle mædher /th/enum godhum monnum som fyr nemnes j brefue deghi oc are som fyr seghir.
Breff paa Stadzberg paa Trotne
[48 aar1422] 
To Lagrettemænd paa Hadeland kundgjøre, at Gudthorm Astesøn erkjendte, at han med Samtykke af sin Hustru Ronnog havde solgt 1 Øresbol i Søndregaarden i søndre Bleken i Kjos Sogn i Brandebu til Thord Ellings søn og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ.s Dipl. Saml.). De to første Seglremme ere skaarne fra Brevet, ved 2den hænger Seglet (en Øxe); efter 3die findes kun Snit til Seglrem.
/Th/et se ollom godom monnom kunnigt ad mit Amunder Ogmunderson oc Eliuer Andres sson logrette men a Hadalande q. g. oc sine meer wilium yder kunnigt gera ad meer warum a Rødeseme j /Th/ingelstadesokn a Hadelande a sunnedagen neste efter trinitatismesso a /th/rettande are oc xx ta rikis wars wyrdelikx herree [Erikx med gudz nad Norex konongs sagom oc hørdom a ad Gud/th/ormer Asteson kendis med jaa oc handerbande ad han hafde selt /Th/orde Elingesson med sam/th/y(k)t oc sa(m)rad Ronnoc egan kono sinne øres bol jerder j sydære gardenom j sydre Blekene j Kios sonk j Brandebu a Hadalande med allum lutum oc lunindom som til liger eder leget hafuer fraa forno oc nyo wtan *garsd oc innen keendis oc fyrnemde Gud/th/orme ad (han) hafde upbo(r)et *boret fyste peing oc (siste oc) alle /th/er j millum eftir /th/ui som (j) kof /th/ere kom til saninde her vm sette ek Gud/th/orme mit insile med flere godo manne firir /th/etta bref a (dvs er) giord var a dei som fyr segir
Pave Martin V, der tidligere har paabudt Ophævelsen af de for begge Kjøn indrettede Birgittiner- Klostre, tillader nu, at en Del saadanne i Norden og Nordtydskland maa forblive i den Stand, de hidtil have været, da en Ansøgning fra Kong Erik, Dronning Philippa og den høiere Geistlighed i Norden har oplyst, at Adskillelsen vil medføre store Vanskeligheder og Ordenens Tilbagegang.
Indført i en Vadstenacodex (Brevbog) fra 15de Aarhundrede i Upsala Univ. Bibl., Cod. No. 46 i 4 to fol. 51 f. (før 20 f.) samt i Wadstena Klosters Brefbok (A. 26) fol. 248 i d. kgl. Bibl. i Stockholm, der, fraregnet Udeladelsen af en Linie, næsten helt stemmer overens med denne Afskrift. - (Jfr. Celses Bullarium p. 177 No. 39).
vt fratres a sororibus separentur
Dxli. Martinus Episcopus seruus seruorum dei Ad futuram rei memoriam Romani pontificis prouidencia circumspecta nonnunquam [49 aar1423] gesta per eum dilucidat et declarat prout personarum et temporum qualitate pensata id in domino conspicit salubriter expedire. Dudum siquidem per nos intellecto quod ex regularibus institutis ordinis sancti Augustini sancti saluatoris nuncupati sub regula et secundum constituciones et instituta sancte Brigide alias Birgitte fundati et instituti et per sedem apostolicam approbati inter alia caueretur expresse vt Monasteria huiusmodi [eadem ordinis fundanda et construenda pro habitacione fratrum et sororum infra eadem septa sub diuersis tamen clausuris deberent esse duplicia. Et nonnulla monasteria dicta ordinis iam in diuersis partibus essent duplicia ordinata. Nos ex certis causis tunc expressis vniuersis fratribus et sororibus dicti ordinis tunc presentibus et futuris ecclesias monasteria seu loca quecumque secularia vel regularia seu eciam localia eis pia largicione fidelium seu alias quomodolibet concedenda recipiendi illaque ad monasteria simplicia et clausuras alias [tamen iuxta [tamen dicti ordinis instituta pro fratribus tantum vel pro sororibus dumtaxat reducendi et ordinandi ipsisque fratribus et sororibus ac aliis quibuscumque fidelibus monasteria de nouo in locis tamen ad id congruentibus et honestis vt prefertur simplicia tantummodo pro fratribus vel sororibus separatim alias tamen secundum instituta predicta cum ecclesiis campanilibus campanis cimiteriis claustris ortis ortalicijs clausuris et aliis necessarijs officinis construendi et erigeudi parochialium et aliarum quarumcunque ecclesiarum iuribus semper saluis motu proprio plenam et liberam per alias nostras literas concessimus facultatem. Et ne quis monasteria duplica extunc deinceps de nouo construere quouis modo presumeret nec alicui virorum seu fratrum in duplicia iam constructa intrare decetero nec professionem facere liceret districcius inhibuimus mandantes ac decernentes expresse vt quilibet loci ordinarius si vnum huiusmodi monasterium duplex esset in sua diocesi illo mulieribus relicto et assignato cogeret fratres aliud monasterium simplex construere. vel constructum recipere. si vero duplicia huiusmodi esse noscerentur separentur viri a mulieribus et in aliis monasteriis viri in aliis vero mulieres prout ordinarius ipse vtrique sexui. salubrius [esse conspiceret collocarentur. res vero quas haberent communes secundum jura eis competencia distribuerentur. Ceterum omnia monasteria et loca dicti ordinis necnon fratres et sorores. ac personas [50 aar1423] degentes in illis [inperpetuum illis dumtaxat quibus eadem sancta Birgitta ipsius ordinis fundatrix in suis regularibus institutis et constitucionibus expresse subiecit subiecimus voluimusque et ab omni jurisdiccione superioritate potestate et dominio cuiuscunque alterius quauis eciam apostolica auctoritate deputati eximimus et totaliter liberauimus omnes execucionis suspensionis et interdicti sentencias et processus quasuis penas et sentencias in se continentes quas et quos contra huiusmodj nostras exempcionem et libertatem promulgari contingeret vel haberi irritas et inanes ac carere viribus decernentes. Preterea vniuersis fratribus in eisdem monasteriis duplicibus commorantibus et ad monasteria siue [loca recipienda vel erigenda de nouo ut prefertur simplicia siue incepta siue de nouo fundata transire volentibus a superioribus huiusmodi monasteriorum duplicium vnde recedere cuperent. petita tamen licet non obtenta licencia transeundi per easdem literas concessimus potestatem volentes quod si qui quauis auctoritate ipsos impedirent vel inuitos detinerent excommunicacionis sentenciam ipso facto incurrerent a qua preterquam a Romano pontifice absolui nequirent nisi dumtaxat in mortis articulo constituti. Necnon fratribus vt fratres ad eorum simplicia monasteria de duplicibus transeuntes benigne reciperent et sincera caritate tractarent ac de communibus eorum monasteriorum simplicium redditibus et prouentibus sicud aliis ipsorum monasteriorum simplicium fratribus cum effectu responderent. Et insuper fratribus et sororibus antedictis quibuslibet videlicet singillatim postquam huiusmodi noua monasteria simplicia recepissent seu de nouo construxissent ut prefertur patrem priorem vel abbatem seu priorissam abbatissam vel prelatam aliam quocunque nomine juxta prefata instituta nuncupandum vel nuncupandam assumendos et eligendos de dicto ordine tantum per episcopum loci ordinarium juxta huiusmodi instituta per sedem ipsam confirmandos similem concessimus facultatem. Eisdem nichilominus fratribus et sororibus qui in huiusmodi simplicibus monasteriis pro tempore residerent vt omnibus et singulis priuilegiis jndulgenciis prerogatiuis immunitatibus exempcionibus libertatibus honoribus graciis et fauoribus eidem ordini a sede predicta vel alias quomodocunque concessis vel imposterum concedendis vti et gaudere valerent de vberiori gracia concedentes. prout in dictis literis plenius continetur. Cum autem sicud exhibita nobis [51 aar1423] nuper pro parte carissimi filij nostri Erici Swecie Dacie Norwegie Slauorum et Gotorum regis Et carissime in Christo filie nostre Philippe eorundem regnorum illustrium Necnon venerabilium fratrum nostrorum Archiepiscoporum Episcoporum et prelatorum regnorum predictorum peticio continebat huiusmodi monasteriorum separacio et diuisio precipue in dictis regnis vbi ipsa beata Birgitta traxit originem in totalem ipsius ordinis destruccionem et derogacionem regule et constitucionum predictarum vergere et redundare dinoscantur ex quibus grauia contenciones et scandala possent illis in partibus verisimiliter exoriri. pro parte regis regine et prelatorum predictorum qui ad dictam sanctam vt precipuam dictorum regnorum patronam eiusque religionem monasteria atque loca. in honorem et laudem ipsius nominis dedicata gerunt singularis deuocionis affectum nobis fuit humiliter supplicatum vt eciam ad obuiandum huiusmodj scandalum eiusdem ordinis conseruacioni et statui opportune prouidere de benignitate apostolica dignaremur. Nos igitur quorum interest monasteriorum et ordinum quorumcunque ac personarum religiosarum in illis pro tempore vacancium studio pie vite conseruacioni tranquillitati et statui de salubri remedio prouidere huiusmodj scandalis et inconuenienciis premissorum occasione in regnis predictis verisimiliter prouenire possent quantum cum deo possumus obuiare cupientes huiusmodi supplicacionibus inclinati auctoritate apostolica ex certa sciencia tenore presencium decernimus et eciam declaramus nostre intencionis fuisse. et eciam nunc existere prefatas literas necnon decreta inhibiciones sentencias et censuras. ac omnia et singula in eisdem literis contenta eciam si ad illorum exequcionem in Romana curia vel extra eciam per quoscunque iudices et commissarios eciam de mandato et auctoritate nostris hactenus deputatos quomodolibet sit processum quo ad separacionem et diuisionem predictas quo ad in Watzsteno per ipsam sanctam Birgittam fundatum vbi corpus suum venerabiliter conseruatur et requiescit, Et *ad in Marienbo in Mariendal. Marienwolde et in Mariencrone. Lincopensis Ottoniensis Reualiensis Razeburgensis et Zwerinensis diocesium dicti ordinis secundum regulam et constituciones predictas constructa et alia in regnis et dominiis dicti regis juxta constituciones huiusmodj decetero fundanda et construenda monasteria dumtaxat non extendi. sed illa in suo pristino [52 aar1423] et solito statu robore et vigore juxta regulam et constituciones predictas illibata permanere debuisse et debere. Perinde ac si prefate litere a nobis nullatenus emanassent. Statuentes ac eciam decernentes auctoritate predicta quod abbatisse et sorores necnon generales confessores et fratres in Watzteno et alijs monasteriis predictis in presenciarum degentes et que ac qui tam in illis quam in aliis monasteriis in ipsis regnis et dominiis [supradictis presentibus et futuris juxta constituciones et regulam dicte sancte Birgitte de cetero fundandis et erigendis pro tempore residebunt inibi regularem professionem emittere et in suis separatis clausuris habitare ingredi et manere. ac omnia alia agere disponere et ordinare secundum eorundem ordinis et regule instituta possint et valeant libere et licite sicud prius quibus eciam sororibus et fratribus dicti ordinis in regnis et dominiis supradictis presentibus et futuris quecunque monasteria ecclesias et alia loca pro sororibus et fratribus eiusdem ordinis juxta regulam et constituciones predictas constructa et construenda pro eorum usu et habitacione perpetuis recipiendi ingrediendi habendi et retinendi Jllaque aliis quibusuis Christifidelibus in regnis et locis predictis dumtaxat de nouo fundandi et construendi cum ecclesijs capellis altaribus cimiterijs campanilibus campanis et aliis neccessariis officinis auctoritate predicta plenam et liberam licenciam elargimur. Et nichilominus volumus et eisdem sororibus et fratribus qui in de(!) Watzsteno et aliis monasteriis predictis nunc resident et que et qui tam in illis quam in aliis monasteriis dicti ordinis in regnis et dominiis predictis vt prefertur constructis et construendis pro tempore residebunt Vt omnibus et singulis priuilegiis Jndulgenciis prerogatiuis jmmunitatibus excempcionibus libertatibus honoribus graciis et fauoribus eidem ordini a dicta sede vel alias quandocunque concessis sicud ipsum in Watzsteno seu alia monasteria dicti ordinis ante reuocacionem per nos factam de huiusmodi priuilegiis jndulgenciis prerogatiuis immunitatibus et aliis supradictis utebantur et gaudebant seu vti et gaudere poterant vti et gaudere libere et licite valeant auctoritate et sciencia predictis de vberioris dono gracie concedimus per presentes Non obstantibus constitucionibus et reuocacionibus ac premissis et aliis literis apostolicis sub quacunque forma vel concepcione verborum per nos factis seu concessis eciam si de illis eorumque totis tenoribus ac de verbo ad verbum [53 aar1423] in presentibus habenda foret mencio specialis ceterisque contrarijs quibuscunque Nos jnsuper exnunc irritum decernimus et inane si secus super hiis a quoquam quauis auctoritate scienter vel ignoranter contigerit attemptari. Nulli ergo omnino homini liceat hanc paginam nostre constitucionis declaracionis concessionis et voluntatis infringere vel ei ausu temerario contraire Siquis autem hoc attemptare presumpserit jndignacionem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum. Datum Rome apud sanctum Petrum xviii kal. Januarij pontificatus Anno Septimo.
Peder Evindssøn sælger til Ketil Gunnarssøn 4 Maanedmadsbol i Midtgaarden i Haugen i Gerestad Sogn i Strengereids Skibrede.
Indtaget i Herredagsdom p. Perg., dat. Skeen 9 Juli 1619, indlaant til Rigsarkivet af Overretssagfører J. Egeland, April 1902.
Fremdielis j Rette lagdes thuende Pergamends Kiøbebreffue dett første daterit .1.4.2.4. Onszdagen for Kyndellmissze lydendis ad Peder Euindszenn haffuer sold Kiettell Gunorszen fire Mamateboll jorder i mittgaardenn Hougen som ligger i Gierrestad sogenn i *Strengenis schibrede, med videre samme Kiøbebreffs jndholld, det andett Kiøbebreff daterit 1552. S: Margrette dagh [ Se nedenfor ].
To Mænd kundgjøre, at Amund Skorressøn og Karl Ingmundssøn edelig bevidnede, at Ivar Steinssøn solgte til Thridike Haavordssøn en Tomt fra Søndergaarden til Nordgaarden i Haug i Eidsberg Sogn for et Bondeskjold.
Indtaget i Underretsdom paa Papir af 5 Febr. 1613 (efter Afskr. i Dom af 29 Mai 1613) i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer. Eidsberg. 15 Febr. 1614). (Se ovenfor No. 31).
Noch i samme Domb (af 29 Mai 1613) fanttis en gammell pergementtis breff, lydde Ordt fra Ordt som effterfølger. Ollum Mand dem szom dette breff siaar eller hørrer sender Thorgiels Wicklickszen, Ragualdt Nerieszen Q: G: och sine Kund [54 aar1426] giørende at wij warum aa Hough Bartolemeij afftenn xvij aar och tiuffue her Erickis medt Gudtz Naade Norgis Konge Hørdum aa at Thridicke Houffuorsszen lydde en Mandtz wittne er saa hette, Amund Schoraasszen aa bock swordt medt fuld Eeidstaff at hand wiste at Jffuar Steensszen soldt en thombtt, Thridicke Houffuorsszen wdaff Syndergaarden och thill Nordergaarden och saa kiendis hand for ossz och thog for en Bunde Skioldt, Suor och Karll Jngmundszen aa bock medt fuld Eidstaff at Palme szøndagh afften der nest effter, at hand hørde widdergaa Jffuor Steensszen at hand haffte soldt Tridicke Houffuorsszen ett thompt fra Søndergaarden och thill Nordergaarden aa Hougen och thog for en bunde Skioldt och war da fore steffuen der dissze vittne lied var thill Sanding setter wij ocker Jndszegell for dette breff.
To Mænd kundgjøre, at Einar Thoressøn og Gunhild Gunnarsdatter vare komne overens om at fremføre Prov angaaende 3 Øresbol i Leaviken, og at Einars Vidne Sigurd Ogmundssøn under Ed forklarede, at Margrete Sigurdsdatter lyste for ham og hans Hustru Margrete, at hun med fuld Bevidsthed havde givet Olaf Arnessøn de 3 Øresbol, som heder Lodu aker, mod at istandsætte alle Gaardens Huse.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ.s Dipl. Saml. 1846, før i danske Geheimearkiv). Alle 3 Segl vedhænge, No. 1 utydeligt. Ved Seglremmerne forbundet med Brev No. 25 ovenfor.
Ollom monnom them som thetta bref siæ æller høyre sender Clemetter Anbiornason Olafuer Eirixson Q. g. ok sinæ kunnikt gerande mer varom a waknæ thinghi j Vagh eyne thystdagin nest efter osko odens dagh a xl are rikis vars wirdilix herra herra Erikx med gud(s) nad Norikx konungs Sagom ok hørdom a at ther kom Einar Thoresson ok Gunildæ Gunnarss dotter ok kendus bede thit lakt hafuæ at leida sit skel ok prof vm thriggiæ auræ boll j Lea vikine leidhe ther tha Einar Thoresson eit skilrik vitne er sva eiter Sigurder Ogmundsson ok sva svor a bok med fullom eidstafue at Margarethæ Sigurda [doter lyste firir mik ok Margrette kono minne *sinno heil at samfuiti sino siuk at likamæ sino at hon hafde vnt (ok) gefuit Olafue Arna sini iii aura boll j Leavike a then hat at Olafuæ skal latha gera oll huss leigo før ok eigæ fyrnemth thriggiæ aura boll frialst firir huorium manne som eitir Lodw akar lyste ok hermde ok jn [55 aar1429] sciglade Jon Ogmundson at sva var sat ok reth som Sigurder fyrnemder suor ok leste thetta bref Jon med sino jnsigli vider thetta bref, Ok til sanynda her vm settum mer vor jnsigli firir thetta bref er giort var a degi ok are som fyr sigir
Eilif Thordssøn og Ragnhild Gardsdatter sælge til Thorsten Ramundssøn 6 Øresbol Jord i Brataas i Slagens Sogn. Senere skjænkede Kjøberen til "Broder Albrekt" 1/2 Markebol i Vestgaarden i Brataas, fordi Husene sammesteds vare afbrændte.
Indtaget i Kontrakt af 22 Febr. 1625 i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer. Sem). (Jfr. Breve af 21 Oktbr. 1457, 18 Juni og 8 Sept. 1474 samt 3 Marts 1527).
[Hans Ouszby og Povel Aaserim fremlagde] Først et gammelt Pergementz Bref, liudendis at Eiliffue Thordasszøn , oc Ragnild Gards daatter, med Ja oc handerbonde och godom willia, haffde sælltt Thorsten Ramunderszøn vj auraboell Jordar i Brataase i Slaugen Sogen, Samme breff sub Dato Ewim i Røgen Sogen i Borga Syszla a midwichu dagen effter Calixti Papæ vdj det 44. Kong Erichis Regimentis aar. [Sognepresten paa Sem Hr. Laurits Halvorssøn] fremlagde Prestebolens Jordbog paa samme Brattaas, och andre Prestebolenns Jorder, som iblandt andet var formellende, først paa et Marcheboell, som Emunder a Brataase gaff fyr sigh och kono sina Gunno aa Borro. Derhos paa et hallfft marcheboell i Vestregaarden i Brataase, som Broder Albricht fich af Thorstein Romundszøn, fyre husa Brunna. a Brattaase, Och at saadant vdj forberørte maader lige ord fra ord fantes i dend gamle Kirche Bog hos hannom var liggennde, som skulde ved sin alder, wære 229 aar.
Tolv nordiske Biskopper, hvoriblandt 5 norske, forklare for det i Basel forsamlede Generalconcilium, at alle Augustinerklostre af Frelserens Orden (d. e. Birgittinernes) i de 3 nordiske Riger ere byggede saaledes, at der finder en fuldstændig Adskillelse Sted mellem Presternes Gaard og Søstrenes Kloster, ligesom de ogsaa hvert tredie Aar visiteres af vedkommende Biskopper.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 12 Segl vedhænge. (Trykt efter en mindre god Afskr. i Dipl. Norv. VI No. 455). [56 aar1434] 
Reuerendissimis jn Christo patribus ac dominis precipuo Honore venerandis pro Concilio generali celebrando jn spiritu sancto Basilee legittime congregatis Petrus Lundensis Aslacus Nidrosiensis dei gracia Archiepiscopi Naffno Ottoniensis Johannes Roskildensis Johannes Asloensis Siggo Scarensis Audoenus Staffangrensis Thomas Strengenensis Hermannus Wibergensis Petrus Hamarensis Gerardus Burglanensis et Seuerinus Farensis eadem gracia ecclesiarum Episcopi cum omnia humilitate deuocionis reuerenciali obsequio votis ac mandatis fideliter obedire Dignum arbitramur ad hoc vt salua sit bonorum fama et opinio vt omnis detraccionis calumpnia tollatur de medio et cuiuslibet sinistre suspicionis que contra, jnnocentes oriri posset remoueatur occasio veritati testimonium prohibere (dvs perh-) Jdcirco Reuerendissimis paternitatibus vestris notum facimus in hiis scriptis et in verbo veritatis protestamur quod omnia Monasteria ordinis sancti Augustini sancti saluatoris nuncupati jn tribus Regnis nostris instituta in suis edificiis et structuris taliter sunt distincta et separata jta quod Curia sacerdotum a monastrio sororum seorsum edificata est per quorum interuallum medium transit vna maceria fortis et firma alta et spissa cementis et lapidibus firmiter compacta et conglutinata et vtrumque illorum. scilicet tam Monasterium quam Curia sacerdotum suam habet clausuram murorum ambitibus circumseptam Cuiusmodi structure clausure maceria media et murorum ambitus per Dyocesanos Episcopos visitatores ipsorum Monasteriorum et locorum de triennio in triennium cum omni exacta diligencia et perspicuo scrutinio inuestigari solent perspici et inquiri Jn cuius rei testimonium Secreta nostra presentibus sunt appensa datum jn Opido Wordhingborg Roskildensis dyocesis Anno domini Mcdxxxiiij die secunda Mensis Julij
Sex Lagrettemænd kundgjøre, at de vare tilstede paa en Delesgang mellem Sameieskoven og Ruds Eng i Kraakstad, hvorved var interesseret paa den ene Side Sira Aslak, Prest paa Kraakstad, Asle Askelssøn, Dagfinn Olafssøn og Thord Gudthormssøn samt paa den anden Gunnar Kolbjørnssøn, Ombudsmand over Rud, og Olaf Rud, som havde opsat en Gjerdesgaard, der fandtes ugild, hvorhos Sagen indsattes for Lagmanden i Oslo til 16 Novbr. førstkommende.
Indtaget i en Tolvmandsdom p. Papir af 5 Novbr. 1650 i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer, Kraakstad). Ogsaa indtaget i Lagmandsdom af 16 Oktbr. 1663 ibid., hvorfra Varianterne. (Jfr. ovenfor No. 36 og Breve af 1 Oktbr. 1526). [57 aar1435] 
Dernest wdj Rette lagde for ne Andersz Dyerud tre gamble pergemendz breffue med hengende Seigle fore lydende som følger, Allum Mandumb dem detta breff see eller høre sennder Effuen Redulffszenn Sebiørn [Kiørnnszenn Haluord Thorkelszen Olle Gunderszen Helge Baarszenn och Tore Rolffszenn Q: g: och sina kunugt giørande att mee warumb med andre goede mend i delles gangh mellem Sameigeschough och Rudz Enngh, aa Michellmessza afftann aa [wij var och xl Rigesz waar wyrdelega Herre Eri(c)hes med Gudz Naade Norges Kongh, lagde their da [weder oes aff enno halffuo Sirre Aszlacker prester aa Krogstad, Aszle Aschildszenn, Dagfinnd Olluffszenn och Torder Guttormszen, en aff andre halffuo Gunder Kolbiørnsen Ombudzmand yffuer Rud, och Olleff Rud vmb dend gaard som Olleff haffde gierdt, mellemb for ne Sameige schough, och Rudz Engh, wardt da Olleff tilspurt om hand saa noegenn gaard der før stende eller noger Endemer(c)he, Sagde da Olleff Nej for, der effter ginge Meer att schoda och [at høegdom dømbdom Meer dennd gaard wgilder och aff føra, och haffde de jntet [derfor oesz om ret Endemer(c)he, der effter dømbte Meer da for ne Sameige mend, Gunder Ombudz mand och Olluff gaarden gierde dem jnd for laugmanndenn i Opsloe, den treide Søgne dagh nest effter Morttensmessze, nestkommende om alt det dee kunde till annonn [thola, thilsammende herom setter mehr waar jndzeigle for dette breff ,
Sognepresten paa Vaage, Hr. Christopher Erikssøn, fremlægger 1599 to Pergamentsbreve fra første Halvdel af 15de Aarhundrede, der viste, at Hustru Gertrud Paalsdatter havde givet Presten paa Ullensyn paa Vaage Søndregaarden i Sunde sammesteds.
Indtaget i Lagmandsdom af 15 Oktbr. 1599 p. Papir i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer, Vaage). (Jfr. Dipl. Norv. I No. 755, III No. 623, 694, 697 og 1106, VIII No. 259, 281, 287 og 311, X No. 151 samt nedenfor ved 1527).
Ther hues fremlagde for ne her Chriistoffer adtschillige gamle pergemendtz Breffue liudendis om for ne Sunde preste bollens [58 aar1435-36] Jord och Eygger først itt gamiltt pergemendtz Breff datterridt vdj kongh Errichis Rigimenthis Aaer xxix der nestt itt pergemendtz breff daterridt vdj konningh Errickis Regerrings Aaer xlvij liudendis y therris Besluttning adt Hustru Gierthrud Poffuils datter haffde giiffuidt prestind thill Vllennsøn paa Vouge Sødregaarden Sundum met Lhuttum och Lhundum thill euerlig Eygge:
Gyrd ( Bjertssøn), Prest paa Hobøl, og Bjert Thorbjørnssøn kundgjøre, at Tholleif Gunnarssøn erkjendte at have solgt til Tholleif Asbjørnssøn 6 Øresbol Jord i nordre Smørbrekke i Kraakstad Sogn paa Follo og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ.s Dipl. Saml. 1846, før i Christiania Bispearkiv). 2det Segl (Vaaben) vedhænger, utydeligt. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 588).
Ollom monnom them sæm thetta breff sea ædher høra Sendher Giurdher prester a Hobølle och Biærther Thorbiornsson q. g. oc sine kunnikt gørande at meer warom a Hobøle sunnodaghen nest æffther sancte Pethers dagh anno dominj M ocd oxl o Saghom oc hørdom a at thæir heldho handom saman aff eynno halffuo Thollæiffuer Gunnarsson, æn aff annaro halffuo Thollæiffuer Asbiornsson kændis tha ffyr der Thollæiffuer Gunnarsson j samare handherbande, at han haffde sællt Thollæiffue Asbiornsyni sex awræ boll jardhar j nørdræ gardenom j Smærbrækko, som ligger j Krakæstadh sogn a Follo ffrialst oc hæimholt ffyri hwariom manne, mædh ollo retto fare, oc mædh ollom luthum oc lunindum som till ligger oc læghit heffuer, ffra ffonno oc till nyyo, wttan gardz oc innan, ffra sæk oc sinæ ærffuinghiæ, oc till opnempdher Thollæiffuer, oc hans ærffuingiæ till awerdeligho æygo, kændis ok offtnempdher Thollæiffuer Gunnarsson, at han haffde vpboret, aff titnempdom Thollæiffue Asbiornsyni fyrstæ pæningh oc øffstæ oc alla ther j mellom, æffther thy som j kaup thæyra kom, ffyri fyrd. jordh, Till saninda her vm tha sættom meer wor incigle firir /th/etta breff, som giort war a daghi oc aare som fyr sæghir [59 aar1440] 
Smorbrek -
Smørbrekenn
Fem Lagmænd dømme 28 Januar 1583 imellem Thosten og Amund Kle metssønner samt Hr. Christopher Michelssøn, Sogneprest i Hobøl, angaaende en Del af Skistadskoven, der tilkjendes Prestebolet i Henhold til to Breve fra Kong Erik (af Pommerens) Tid, medens de to Brødres fremlagte Brev, der er raderet og overskrevet, kjendes magtesløst tilligemed den derpaa erhvervede Sexmandsdom.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer. Hobøl). Spor af 5 paatrykte Segl. (Jfr. Biskop Eysteins Jordebog S. 122 og Brev nedenfor ved 1543).
Wy efftterschreffnne Mogenns Baardtsøn till Østby Laugmand i Oslo Peder Christennsønn aff Agde. Mattz Harrilsønn aff Fredericksstadt Jurgen Laurittzsøn aff Thønnszbergh och Powell Anndersøn aff Oplanndenn Laugmenndt Kienndes och giør for alle witterligtt att Anno 1583 thenndt tride Søgen efftter Sancte Pouels dag paa Oslo Raadstuge Offuerwerindes Erlig och welbiurdig Mand Luduick Munck till Norlund konn: Matts: Stadtholder wdj Norghe och høffuitzmannd paa Aggerszhus Borgemester och Raad her samestedtz Kom for osz wdj Rette Tosten och Amund Clemidtzsøner i Hobels Prestegield och till thalede Hederlige Mannd Her Christoffer Mickelsønn Kircke Prouest och Sogen prest ther samestedtz. for en pardt och Eigedell som hand *som hand sig tillholdt paa Prestbolens wegnne wdj en skough kalles Skeestad Skough och sagde sig ther wdoffuer att skee wrett Effterdj the haffde ett gammeldt Pergamendtz breff liudendis om nogen wdweie och Marckedele i mellum forskreffnne Skeestadt och for ne Riser, huilckett breff thi nu her wdj Rette lagde och ther efftter haffde bekommitt en Sex Mandtz dom liudendes paa forskreffnne skough Och ther imod berettett forskreffnne Her Christoffer att Prestebolett till for ne Hobell haffuer wdj lanngsamlig tidt fuldt och brugtt sinn annpardt i for ne Skough huilckett hand her bewiszte met thuenne Pergamenntz breffue met hele och wskadde Jnnsegell begge wdgiffuenn i koning Ericks tidt Thaa effter tilthale och giensuar och effterdj forskreffnne Tosten och Amundtz breff som same Sex Mendtz dom wore dømbt efftter befandtz att were skrabett [60 aar1442] och raderet och wdj steden jgienn att were skreffuitt nogett anndett som mand ennu see maa Bleff saa for Rette affsagdt att forskreffnne Her Christoffer paa Prestbolenns Wegnne skall frelseligen nyde bruge och beholde same Skeestadt Skough saa widt som Prestbolens breffue formelder Och schall thend forskreffnne Sex Mandtz dom i thennd sag jnngen magdt haffue efftter thenne dagh och thennom ther for att stannde till Rette Enn Stadtholderen haffuer sielff loffuitt met 12 Mennd att wille grannske och forfare forskreffnne Marckeskell met thet aller første nar hannd kand offuer komme att were beleiligdt Adt saa i Sanndhet er wittner wij her wnnder met wore Siignett Actum vt supra.
Er lest vedtt delitt emellom Riszerschoug och Schiestadtz schoug then 19 och 20 Septemb: 1610
Evind Haraldssøn, Bisp (!) i Oslo kundgjør, at Hr. Jon Neridssøn, Prest i Relingen, og Alf Thorbjørnssøn i Henhold til Biskop Jøns´s Tilladelse forligtes angaaende den søndre Gaard Grini i Relingen, hvoraf Halvdelen var skjænket til Kirken og Halvdelen til Prestebolet, saaledes at Alf skulde faa Grini tilbage mod at give Kirken 6 Øresbol i Nes og Prestebolet 6 Øresbol i Thveter, begge i Relingen, samt endvidere en Ko til Prestebolet.
Indtaget i en Tolvmandsdom p. Papir af 18 Novbr. 1614 i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer. Fet). Se Breve nedenfor af 18 Juni 1564 og 29 Mai 1569. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 830 og 844, IV No. 862 og V No. 689).
Alle Menndt som dette Breff see eller høre, sender Effuenn Haraldsen Bisp i Oszloe quidie Gudtz och sine, kunndgiørende Thorszdagen for apostolorum Simonis och Judæ dagh Anno Dominj 1442, Da att vere kommen wdj rette for manghe gode Mend och Kaarszbrødre i Oszloe, Her Jonn Neridszen Prest aff Relingen paa den enne och Alff Thorbiørnsen paa then anden side, effter som de vaare forlagt att komme thiill Rette, om Jorden Grindi Sønndregaard aff Relingen, som giffuen vaar til Relinghe Kiercke, halff kiercken til Opholdt, och halff Presten thiill Presteboelsz, och for ne Alff paathallede och sagde, att [61 aar1442] wlouglighe fra hannom giffuen waar, och alligeuell vilde dett ey effter kalle, vdthen samme Jordenne Grindj effter til sig løsze mett anndit Jordegotz effter gode mendtz tillaug, och thennom att haffue vitterligt veritt, att theris her Bisp Jonas haffde vndt hannem dett effterløszen, emeden then Jordt waar hansz Oddell, Och samme Moell haffde offte for thenom veritt, Och thennom vaar en deell vittherligt ther om, Da paa dett, at dele och thrette ey schulle lenger vere thennom emellom, da bleffue thennom forligelszmoell emellom giortt effter gode mendtz tillaug i saa Maade, att for ne Alff sette och affhende thiill Relinghe kierckis opholdt, sex Øreboell i Nessz, och Presten aff Relingen thiill hannsz Presteboell, sex Øre boell i Thuetter som ligger baade wdj Relingen, och j Kou til Presteboelsz. Och der mett saaledis. samthøct, att for ne Alff schulle frelszligen igen haffue, for ne Grindj søndre gaardenn mett alle lutter och lunder til euindeligh Eye. Och for ne Kierckenn och Presten, sex Øreboell i Nesz och sex Øre boell i Thuetter mett samme schielordt, Enndt bleffue nogit wfrelst och mett lougen fradømpt kiercken eller Presten der i for ne Nesz eller Thuetter, Da sette for ne Alff wdj hansz arffue Kiercken eller Presten jaffn gode Jorder effter i steden, eller vighe huer effter til sitt, som samme Pergamentzbreff er i sig selff mett mere jndholdendis.
[62 aar1444] 
Lagmand Hans Olafssøn og Raadmændene i Bergen forhøre og optage Vidnesbyrd om en Skibshøvedsmand og 3 Kjøbmænd fra Rouen, som Høvedsmanden i Bergen Hr. Olaf Nilssøn har ladet arrestere i Karmsund som mistænkte for Sørøveri og Speideri, men som forklarede, at de skulde til London men vare af Uveir drevne til Norge.
Efter Afskr. fra d. 16de Aarh. i cod. chart. in fol. p. kgl. Bibl. i Stockholm No. 84 (Molbechs Kat. 43). fol. 100. (Jfr. Dipl. Norv. XVI No. 131 og N. Magasin I S. 570 f.).
Allom mannom thennom som thette breff ser eller hører sender Hans Olufsen lougmandt [i B: och menige Raadmendt vdj Bergen Quedie gud(s) och sine, Wy giøre alle mand vitte(r)lig mett thette wortt offne breff Att anno Mcdxliiij feria tertia proxima ante festum purificationis [*beatj Marie virginis kom for oss och mennige laugrettett i for ne stad nogen skiff folck aff Rotoromago: huis skiper och høffuitzmand sig lod kalle Johann de Samelssen och iij kiøpmend mett hannom aff for ne stadt som kallede sig Horti Gudfridssen Ricard Hossze och Gudfrid Geladt, huilcke som Erlig och welbyrdig och strenge ridder her Oluff Nielssen høffuitzmandt her øffuer Bergen haffde vdj Carmsundt laditt aristere och forhindre [och berette for oss att the wore aff gudtz wind och wedder dreffuen fraa Engelandt som the thennom actett haffde och hiid vnder landitt Att spurde tha for ne her Oluff thennom om the icke for then sag skyld wore hiid jnd vnder landitt komne her att giøre nogitt røffuerij eller spegerij paa tisse iij Konge Riger, til huilckitt the suaritt [och suorede paa thet hillige euangelium och atthe nu mett skiff godtz och liff wore komne hidt i konge. Ma tz land, forhobendis att handt som en mild och kristen koning och første thennom beuiste mildhed och naade Och wore begierende aff for ne her Oluff Nielssen att hand theris beleyglighed anse: wilde och thennom frij och løsz igienn giffue wilde: saa att the motte igien søge theris rette kiøpmand stratte till Lunden i Engeland som the thennom achtitt haffde, och att hand for gudtz skyldt wilde tilstede att the for theris pendinge motte kiøpe thennom her i B(ergen) huis thennom giordes behoff till segell ancker och toug Kom och tha fram *tha for oss ij lougactige windisbyrdt mett naffn Suend Bøøs och Anders Dan, som suore fuld bocker edt paa hellige euangelium, att the saae klarlige atthe for ne Skiff folck och kiøp [63 aar1444] mendt och theris mett følgere wore før actede till Engeland [thet sagde the att kunde see paa theris Skiff Jndstrumenter och ware, [the om the icke haffde weritt trengtt f[raa Eng]elandt. Till ydermere vindisbyrdt att s[aa er i sandhett] sette (wij) wortt stadz secrett her neden [fore thette breff som giort war i Ber]gen vt supra.
. . . . . . . . . schreffuit paa latine . . . . . . . . . stod saa schreffuit ij then . . . . . . . . . ff . . . . . . . . . fick her Oluff gyldinstycke . . . . . . . . . rteller well sie etc.
To Mænd kundgjøre, at Eirik Rikolfssøn erkjendte, at han havde solgt Ottendeparten i den øvre Æblehave paa Hofland i Ullensvang Sogn i Hardanger til Viking Ketilssøn og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg., tilhør. Ole Thorstensen Hovland i Ullensvang. 2 Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. I No. 430, IV No. 841, 908 og 910 samt V No. 265).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia ædher høyra Sender Halstein Biernason ok Ommunder Øyiolfsson sworner logretto men Q. G. ok sina kunnikt gerande at mid vaarom j hia sagom ok høyrdom a er Eiriker Rikolfson kendest /th/æs at han hefuer sælt Vikinge Ketilssyni aattonge partin j alden gardenom /th/eim øfra a Hoflande er ligger j Vllinsuangz kirkiu sokn j Hardangre vndan ser ok sinom eruingiom vidir (dvs vndir) fyrnemdan Viking [Ketilson ok hans eruingia ok efter komanda til æuerdeligrar eignar kennest ek fyrnemder Eiriker Rikolfsson at ek hefuer vp borid af fyr(nem)dom Vikinge Ketilssyni heilan pening ok halfuan (ok) alla /th/ar j milliom efter /th/y sem j kaup okart kom ok /th/i gefuer ek honom fyrnemdan oldengard kuittan ok lidugan ok akerolausan firi mer ok minom eruingiom ok efter komandum til sanenda her vm setiom mer vaar jnsigli firi /th/etta bref er giort var *friada dagen nestan efter Michæls messo Anno domini M ocd oxl quintto [64 aar1445] 
Breff om aldengarden aa Hoffland
Jon Lafranssøn og Amund Paalssøn afgive Vidnesbyrd om, at Thollef Kage kjøbte 1/2 Markebol Jord i Virestad (nu Vistad) paa Kvikne i Holleden, og at hans Hustru Ingeborg Botolfsdatter før eiede Del deri, ligesom Datteren Gudrun oppebar Landskyld deraf, og Veger Van sagde at være hendes Ombudsmand.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ.s Dipl. Saml. 1846). Brevet er beklippet, saa Seglhuller ikke kunne sees.
Thet se allom god(o)m mannom kunnoct som thetta breff se heller høyra ath ek Join Lafranson hørde min fadher ok mina *sighia ath modher sighia ath Tollefue Kaghe køpte halmarka boll jerde jn j Wirestada a Quiknom ok liger j Holledhenne viste ok min ffadher ok modher ath *Jngebordh eghen kona Tollefs atte thery /-j/ e (?) ffor jtem kenes ek Amw(n)der Palson som ek wet for gudhe sath wara ath Jngeborgh Botvlfs doter fornemdh ffulde ffornemt Wirestadha ok hwarke wistom mith thet giueth heller gulleth ok viste ek ath Gudrun doter henna ffor opta ok henta sina lanskyll af Virestadha ok Weger wan kwadhe ffor mek sswa meketh som Gudhrun atte j Virestadom ok sagde sek hawa henna vmbod Gudruna tidnemda til sanindh setter mith akor jncigle fore thetta breff giorth a Stegh tysdaghen nest ffore Klemeszmesso Anno domini m o cd xlvi
To Mænd udstede Vidisse af Brevet No. 31 ovenfor.
Indtaget i Underretsdom p. Papir af 5 Febr. 1614 (efter Afskr. i Dom af 29 Mai 1613) i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer. Eidsberg).
. . . . vdj huilcken domb (af 29 Mai 1613) fanttis jnddragen en gammell breff lydde Ordt fraa Ordt szom effter følger, Ollum mandom dem szom thette breff siae eller høre sender Berger Omundszen och Reder Erichsen .Q: G: och sine [65 aar1447] kundgiørendis at vij ware i Eidtzberigh Prestegaardt Søndagen nest effter Dominica festo domjno. M. C. D. quadragesima septimo saagen och hørdom wier lest breff, och mindeligom skodom med hengende och wskadde Jndszegell, som wattedt Ordt fra Ordt som effterfølger [Her følger No. 31.]
Bevidnelse om at Oluf Svenssøn havde solgt til Gyrd Byrgessøn 1/2 Markebol i søndre Grimstad i Thesal Sogn i Raade Skibrede og oppebaaret Betalingen.
Indtaget i en Sexmandsdom paa Papir af 6 Juni 1592, foræret til Rigsarkivet af Godseier J. R. Teilmann paa Thom, 1847. (Jfr. Dipl. Norv. XIII No. 159, 165 og 698 samt Breve af 1564 nedenfor).
Ennd it Copie, aff it kiøb breff wnnder ij m(e)nndz beseglinng daterid paa Woll y Thisall soginn paa hellj torsdag anno dominj mcdxlix. Sogum oc hørdum at Giurd Byrrison oc Olluff Suendson helde hanndum samin med thj skillordt, at for ne Olluff solde Giurd Byrison halffue marckeboll at skorronæ, y sønndergaardin paa Grimstadt som liger y Thisall soginn och y Raade skipprede frelst oc hiemholt for huer manndt med Lutum oc lundum fraa sig oc sine ærffuinge thill Euerdelige Egj, oc alt affredis kienndis oc for ne Olluff at haffue vp borit første pening oc øpste som y kiøb dieris kom, saa oc med begj dieris høstruers Raadt oc samtøcke som same breff wider med førrir,
To Mænd bevidne, at Betaling erlagdes for en Gaard i Herekseid (?) (Drangedal).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Roaldstad i Fyrisdal). Fragment uden Segl.
Ollom mannom them som thet[a bref se æder høre sendæ] Haluardh Tormotsson oc Th . . . . . . . . . [son] q. g. oc syna konnokth gør[ande at mit sagom a at] . . . . . . Thorbiornason betaladhe . . . . . . [son fore] . . . . . [som liger i Hereshed(?) . . . . ær(?) ty gefuer fornem[der] . . . . . [fyrnemdan al]lungis akerolausan for . . . . . . . . . . . agangom oc efterk[omandom. Til saninde settom mit] okor insighle fore th[etta bref som [66 aar1450] giort var in die] sanctorum Primi et Feliciani [anno domini mcd . .]
To Lagrettemænd i Kvindhereds Skibrede kundgjøre, at Nikolas Ragvalds søn fremførte 2 Vidner for, at han havde stevnet Baard Dagssøn paa Hokanes til førstkommende Botolfi Lagthing i Bergen i Anledning af dennes ulovlige Beitning og Indhegning i Hagen, der ligger til Store- Brandvik paa Huglerøen.
Efter Oversættelse p. stemplet Papir fra 1734 p. Store-Brandvik p. Huglerøen. Jfr. m. en Afskrift i en Lagmandsdom af 3 Oktbr. 1736 p. Nord-Huglen, der kun i enkelte orthographiske Uvæsentligheder skiller sig fra førstnævnte. (Jfr. Dipl. Norv. X No. 206-7 og 212).
Alle mænd, dem som dette brev see eller hører, sender Gauter Ionsen og Ellinger Thordasen, svorne laug rettis mænd udi Qvinnaherred skiibbreede, hilszen med gud og woris kundgiørende, med dette wort brev, at anno domini 1453, femte dagen nest for Palme søndag, udi stuen paa Næsse udi Quinnaherred, ware wii tilbedne af Nicolas Ragvaldsen, at høre og tage hans stevnewidner, som saa heeder, Symon Ionsen og Solde Ormsen, og swore fuld eed, at de ware der nærwærende og hørde paa, at Nicolas Ragvaldsen stevnede Bard Dagsen hiemme udi hans stue paa Hoganæs udi Huglarøen som ligger udi Sundhordalande, fredagen nest før Miid-faste søndag, til laug-tinget til Bergen udi Botolphi uuge (dvs voko) nu nestkommende, for laugmanden og alle laug-rettis mænd, med alle sine brefve og s(k)ilryke fyre der saa at hand haver beet og hægnet ulovlig hans hage som ligger til Store-Brandwiiken, uden hans forlov og jaord; for det andet paaklager at hand haver ladet nedfalde bøargaarden og at hand will dend ey opsette effter lowen som tilforne haver wæret: tredie, at hand haver giordt sig fylle- gaard op i hans hage og ingen gennelde (dvs hjemmel) for har hafft; fierde at hand haver giordt dette effter hans low fæsting, førend een endelig wey havde dem imellem; og det meere som hand haver [til ham at tiltale, effter lowen stewnede hand ham til ord og low-maal og til rette Gulatings log, og skiød til widne till os fornævndte Simon Ionsen og Solde Ormsen. Og [67 aar1453] til sandhed herom hænger wii fornævndte laug rettis mænd wore jndseigle for dette brev som er skeed dag og aar som tilforne sagt er.
Olaf Thorstenssøn, Prest paa Øiestad og Chorsbroder i Stavanger, samt 10 svorne Lagrettemænd og 8 andre "fuldkomne" Mænd kundgjøre, at de efter Begjæring vare paa His (i Øyestad Sogn) for at holde Skifte mellem Thor bjørn Halvordssøn og hans Hustru Elin Eilifsdatter paa den ene Side og Gunnar Ketilssøn paa den anden i Anledning af Arven efter hans Moster, hvorved der tilfaldt Gunnar 10 Maanedmadsleier Jord i Skardegrøym (nu Skaregrøm) i Fjærde Sogn, medens 21/2 Ødegaard, der var skovbevoxet og ikke kunde skiftes, tilfaldt Elin, der gav Gunnar 1 Tønde Lax.
Indtaget i Lagmand Augustinus Olufssøns Dom p. Papir af 30 Septbr. 1640 i Arendals Museum. (Jfr. Brev ovenfor No. 39).
Ded anndet Assdalsfolckis fremblagde Adkomst breff fanntis paa Pergament, vnder Elluffue Spectanter, 9. trøchte wox, och 2. som woxett ware, i fra, Och same breff, liude vforannderlig, som følger etc. Ollum monnum them som thetta breff see, ædder høire, Senda Olawer Torstensonn, Prester a Øyestadom, och Korsbroder i Stauanger, Kitell Suenungsonn, Aluer Biørnsenn, Ericher Gieruldsønn, Ormer Aslachsen, Ansteenn Bergulffsen, Kitell Torersen, Joenn Jngemundsen, Herlicker Herlicksen, Euinder Sigarson, och Olauer Euindsenn, Suorne logrettemend, ock viij. fullakomnæ mend, som meder Oss waro, Q. gudes ock sinæ, kunichtgerande, ath mith warum, i Hijss, som ligger i Øyestadesockenn, ock i Strengereids schipreidho, aa tiszdagenn fyre Beretv Messo, a o dominj Milesimo quadringentesimo, quinquagesimo tercio, warom mer tilkraffder aa Rettans wegna, at skiffte fyst aff eino haluo, Thorbiørnn Haluordson wegna, ock Ellinn Eiluffdoter, ægin kona hansz, End aff anor haluo, Gunar Ketelsons oppa Modersyster sinæ wegna, aff tuie for ne Hiise godsze, som Gunar till arffsz, effter Modersyster sine, och toka ta Torbiørnn ock Elin, ock Gunner hondom saman, at ther schulde stadfestelige halde och haffue, huat meer giordum, teim jmellom, om for ne godsz ok schiffte, ock ter effter gingom mer samman, ock recknadom swa godset affuer, tet yterste meer kunandom aa [68 aar1453] gudsz wegne och Retsens wegna tera jmellom, laut ta Gunar Ketelson, i sit retta Skiffte, i sin andeill, effter Modersyster sinæ, thigio manthaleigor i teira Jord, som Skardegrøym heitar, er ligger i Fiærdasokn ock i Bringszword Skipprido, Jtem waro saa en ii/-j/. Øydegaarder vskipter, swa som mer kunandom eckki schipte, forti tet war alt skoggiengit, gaff tha opneffnder, Gunar Ketilsonn, Elin Eileffsdoter, sin Anndeell i tessom Øydhægaardom, ter aa moth, gaff Elinn, Gunar, j tunno lax, ock termed waar tet quit, tera jmellom, vm taa øydagaardar, ock termed waro, Torbiørnn, Elin ock Guner saath ock aalsaath, om tet schiffte, som toug haffdo i Hiis, ock till mæræ wisso, ock sande her vm, tha settom meer wor jndsiglæ fyrj tetta breff, er giort war j Assdøllum, aa dægj och Aar, som fyr segher.
6: Angaaende, det breff datteret Hijssz, 1453. Saa schall och same breff, ey allene were fortaugd och vnnderdullt, mensz end och, der det Ord, (Strengereids,) staar, were raderet, och med anndet nyere blich schreffuet igienn, Och derforudenn dog aldelis, intet specificere, eller jndehollde noget om Assdall, och Assdalls goeds, men om Scharegrøm, och nogle Ødegaarde, Och megenn forandring, sidenn dend tid, at kunde were scheed, och derfore ded breff, intett heller at kannd haffue paa sigh,
Ded fierde Assdallszmends Adkomst breff, bleff och jndlagt, huilchett war eett schifftebreff, gangenn 1453. vnder 9. hengende wox och 2. løsze Spectanter, jmellom Elline Eiloffsdatter, och Gunder Kidelsønn, paa Modersøster sina weigne, liudendis om Hissegoedsett, Skarregrøm, och nogle Ødegaarde, de haffuer da bytt och schifft dennom jmellom; Och effterdj same Schifftebreff, findis jnndførtt, Ord fra Ord, vdj min Jnndsettelsze, for Kon: Ma: giordis dett ey behoff, her andenn gang, till witlefftighed, att jnnddrage;
Thore Arnessøn Lang, Kongens Ombudsmand i nordre Gudbrandsdalen, og Lagrettemanden Jon Alfssøn kundgjøre, at Ivar Roarssøn, i Ombud for sin Hustru Egeleif Ivarsdatter, solgte til Sigurd Dagfinnssøn alt, hvad hendes tidligere Mand Sigmund Dagfinnssøn eiede i Medaleim paa Stranden i Ringebo, om hvilket Jordegods Egeleif før havde truffet Aftale med ham, og som hun havde arvet efter sine Børn, hvorhos Ivar erkjendte paa sin Hustrus Vegne at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg., tilhørende Frk. Walnum i Throndhjem. Begge Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 348 og 859 samt XV No. 98). [69 aar1454] 
Thet (skal) allom godhom mannom kunigt ware them som thette breff læsa see ædher høyræ at wi Thorer Arnason Langh konongsins wmbodzman j nørdra luten j Gudbrandzdalum ok Joon Alfsson suorin logrettoman. warom a Mædaleime a Strandinne laugherdaghin næsta fore midfastosunnodagh. Anno domini M ocd ol oiiij o saghom ok hørdom a. at, Juar Roarsson selde Sigurde Dagfinzsyni med fullo jaa ok handerbande. allen then jordaluth som Sigmunder Dagfinzson atte j firnempdo Mædaleime som ligger a Strandinne j Ringaboo sokn med allom them lutum ok lunnendom som ther till ligger ædher leghit hafuer af forno ok nyio wtan gardz ok jnnan. eingo [wndan wndan skyldo: æpter thy som Ægheleif Juarsdotter honom før selde. hulkid hon ærfde æpter sin barn: æn thau æpter Sigmundh aptnæmpdan sin fadher: Jtem kendis ok firnæmpder Juar Roarsson j lagligo wmbodhe Egholeiuo adhernæmpde. eghinkono sinne: at han hafde wpboridh af Sighurde Dagfinzsyni alla wærdaura. till nøghis fore titnæmpt Mædhaleim æpter thy som j kaup thera kom Ok till mera sannind ok rettan witnisburdh hengdom wj waar jncigle fore thetta breff som scrifuadh war j Ringaboo: tridhia dagh pascha ok a are som før seghir
Mædellem - breff for Medellem y Ringbu paa Stranndenn
To Lagrettemænd kundgjøre, at de for omtrent 45 Aar siden vare paa Braker i Hofs Sogn i Land, da Jon Baardssøn holdt Bryllup med Ingegerd Throndsdatter, og hendes Fader Thrond Erikssøn gav hende halve Katte stad i Brostad Sogn (Vardal) i Hjemgift.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ. Bibl.s. Saml. 1846). Begge Segl vedhænge, 1ste utydeligt.
/Th/et se ollom godh(o)m monnom kunnickt ath mith /Th/orer Guttor(m)sson ok /Th/orer /Th/orgylsson swarne logrettes men warom a Brakum i Hofs sokn j Lande wist fore v arom ok xl sagum ok hørdum a ath Jon Baardsson giorde sith bryllaup till Jngge [70 aar1457] gerd /Th/rons dotter æighin kono hans ok war swo lyst i fyrnemde bryllauppe ath /Th/ronder Eiriksson (gaf) Jnggegerde dotter sine i hæimen fyld halft Kattestade er ligger i Brostade sokn frialst ok hemolt firi hworium menne ok hørdom mith æingghe anner jord getit wttan fornemde Kattastade ok till sannynde her wm sette mith okkar jncigle fore /th/etta bref er giort war a arom efter gudz bwrd M o cd l vii
Gunhild Sigurdsdatter bekræfter med Ed, at hendes afdøde Husbonde Orm Levordssøn havde solgt et Markebol i Vestregaarden i Brataas i Slagens Sogn til Gudbrand Halvordssøn.
Indtaget i Kontrakt af 22 Febr. 1625 i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer. Sem). (Jfr. No. 56 ovenfor).
Dernest et andet Pergementz Bref, liudendis at Gunilde Sigurds daatter, Suor aa Bog med fullum Eidstaf, at Ormer Liffuorszøn, som hindes egen Bunde war, Gud hans Sæll haffue, haffde sællt Gudbrande Halluorszøn, merche boell i Westregaardenom i Brataase, som ligger i Slaugen Sogen, Vdgiffuen paa Raadstuffuen i Thunszbergj Freddagen nest fyre Store (dvs sanctorum) Simonis (et) Iude dag, 1457.
To Lagrettemænd kundgjøre, at Thorger Germundssøn og Helge Thorstens søn gjorde Mageskifte, hvorved Thorger erholdt 2 Gaarde i Rugland i Hoflands Sogn i Eggedal og Helge fik Nore (?), Løvlid og Omlid i Sigdal(?).
Indført i to defekte Domsakter p. Papir af 1692-93 p. Gaarden Tales i Sigdal. De orthographiske Afvigelser uvæsentlige. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 521 og nedenfor No. 78).
Citanterne gedagte Biørn Halfuorszen Sollum, og Helge Sæbiørnszen Frøewold som paa egne og interesserendis weigne, producerte ett gamelt pergamentz Breff, wnder tvende hengende j woxsz paatrøchte Zignetter, saaledes lydendes, Ollum Mannum som detta Bref see eller hørra, Helszom meer Helge Ollaffszen och Giermunder Biørnszen laugrettesmænd Q: G: og sine, Meer willum Eder kunigt giøre, att Meer warrum [71 aar1458] a: Rouglanden j Eggedall i Hofflandtz Sogen, Tiiszdagen nest effter paasche wicha, Anno, domminij c. v: (dvs m) c: d: l: v: ii: i: hørdum och saagum a: handerbaand dere, a: enne halfue Torger Giermundszen en aff andre halfue, Helge Taastenszen med slig schiællord, att de giorde jorde schiffte, fich saa Torgier forn te: af attern te Helge 2: Gaarde j Rouglandum og j wdgaarden er, ligger i Eggedall j Hoffland Sogen frælst og hiemmult for huerjum Mannum, med lutte och lundum som tilliget haver fra forno og nyo, fich saa Helge attern: te jgien af Torger 3 lyttena i Nonnum(!) og i Loffljda Gaardena baade och alle Omlide Gaardene och halffierde Kiørlaug j aboedt, er ligger forn te Sich(!) med luttum og lundum, som tilligger og ligget hafuer fra forno och nyo frælst for hverjum Mannum, Till meera wissza och Sanunga henge meer okor jndszeigle for dette Bref, er giort war a: daug og aar som forresziger,
To Mænd kundgjøre, at de hørte Saxe Thorkelssøn tage Vidnesbyrd af 2 Personer, som Gudthorm Halvordssøn fremførte, angaaende Skovdele mellem forskjellige Gaarde i Strøm Sogn i Odalen (Fulubygden), af hvilke Hammer, Borgelstad og Lekvang ikke vidstes at have havt Brugsret i Skoven over den Vei, der gaar til Dælin.
Efter en Afskr. fra 1673 af Vidisse af 1595 i norske Rigsarkiv (Stath.-Ark.s Dokumenter 1673). (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 350).
Kiendis vi effterskrefne Peder Sørenszøn Thingskrifver ofver Næssogn oc Oudal Oluf Skarning oc Christen Ufvenes svorne laugrettismænd i Næssogn at vi hafve hørt oc seet et papijrsbref med 3 hengende Jndsegler læsze for os oc her er vedfæst liudendis ord fra ord som hereffter følger: Allum Mannum thennum som dette bref see eller høre sender Biørn oc Halfvord Tordsønner Qued. Gud oc sine kunuctgiørende at mitth vaarum à Skaarum som ligger i Bergesogn i Soløyenom xi dag Sommers Anno Domini MCDL octavo, Saagum oc hørdum att Saxo Torkelszen thog Prof om Skougedele imellom Hammer, Borgildstad, Leechkvang, oc Kydelberg Vesby, Tougl oc Berger, loede da Guttorm Halvordsen j skilricht vidne louglige forstefnt oc saa eito, Eline Svens daatter paa Book svur met fullum Eidstaf, at hun boede j Tollubygden i Strømsogn i Oudal à Rommerige xi aar oc xx: hun hørde aldrig nogen af dissze iij gaarder Hammer, Borgelstad, Leqvam, hafve nogen [72 aar1458] nydzlo ofver then veygen, som ligger j Tollubygdane thil Dælin, hafde end Elin titnefnte the i Eidum sinum, at Dælin eyger syder i lisla Klefvene norden til. Thet vidner Siffverd Haldordson med sine Jndsegel saalenge jeg var i Thulabygdene, hørde eck aldrig nogen aff disse iij gaardum Hammer, Borgeldstadum oc Leekvangh at hafve nogen Nydzlo ofver den veygn som foresiger, Hørde Eck och fader min sige det samme prof, mindtis vel lx aar tilrygger oc meere, Och til sanning herom sætter Sigurdt sit Jndszegel med vorum for dette bref, der giort, var dage oc Aar som foresiger, Och vi forskrefne Peder Sørenszøn Oluf Skarning oc Christen Vfenes lade voer Beseglinger henge oc vedfeste under disse bref til vidne og Stadfestning oc det andet Bref og Seglene til vijdere Sanding: Actum Ullenshoug Ting ibidem Anno 1595. L. S. L. S. L. S.
To Lagrettemænd i Ramnes Sogn paa Vestfold kundgjøre, at Ægtefolkene Olaf Asgautssøn og Gro Thorsteinsdatter solgte to Markebol i Lindeim med Valholt og Naus i Skogebygden til Brødrene Harald og Asgeir Se bjørnssønner og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg., indlaant fra Karl Aadne, Strømmen pr. Svelvig (April 1902). Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 331).
Ollom monnom them som thette breff se edher heyra sender Reydhulf Reyderson Niclis Finson logrettismen i Ramnes sokn a Vestfollene Q. guds oc sine kunnicht gerande at meer waarum a Leirsaker i midgardenom som ligger j Vndreimsdal a Westfollene fredaghen nest effther helghon messo Anno dominj Mcdlviij o saghum mit ok høirdum a at thau heldo handum saman af eino halffuo Olafuer Asgautson oc Gro Tosteins dotter eigin kona hans En af andre halfuo Asgeir Sebiornson fuller j vmbode a Haraldz broder sins wegne weithe tha tessin fornempd hion widergango sine for oss at thaug hafde selt for dom bredrum Harald oc Asgeir tweggie markebol j Lindeyme j samfegnom iordum j Jonslyndeime oc j Walholt oc j Naus warder nokot a talad a tesser jarder thet skal verde min skadhe oc ekky ider liggie thesse for de [hion jorder j *Skoghebydgh j Sande skipreide j Bergs fiordonge kendis thau for d hion at thau selde [73 aar1458] for dom brødhrum tessor jarder frelser oc heymholer oc akerelauser for hwarium manne med lutum oc lunindum som ther til liggie eder leghet haffuer fra forno oc nyo vttan gardz oc jnnan til ewerdeligo eigo ok alz afredis fra segh ok sinom erfwingiom oc vnder for bredher ok theres erfwingie ok war thet j theires kaup at annat øris boolet for v marker oc annet fore iiij marker kendis oc for d hion at thaug hafde vpboret første peningh oc øfste oc alle ther j mellom efther thy som j kaup theires kom for for nt ij marke bol j Lindeym jtem gafuo oc for der brøder ein silfskeydh vm iiij marker j jagefuo sagde oc Olafuer køpte j oc meire j tesse iord tha skuly ekki meyro jagefuo gefwe en nw er wtlakt Til meiro wisso oc stadfesto sether iegh Olafuer Asgautson mit inscigle med tesse godum monnom for thetta bref som giort war a degy oc aare som fore sigher.
bref for Lindem og Knoues Et Perg.-Brev af 4 Marts 1580, tilhørende samme Eier, indeholder, at Christopher Nilssøn af Vaaben (Tordenstjerne), Halvard Olssøn kgl. Maits. Lensmand i Sande Skibrede, Jon Nilssøn (Tordenstjerne) p. Knive (i Skoger) og 3 andre Mænd kundgjøre, at ovennænte Lensmand adspurgte menige Almue, om den ikke kjendte til, at 18 Øresbol i Lindum i Skogbygden var Gaut og Niri Hoflands rette Odel, hvortil svaredes, at Brevene derom, som nu vare brændte, tidligere vare oplæste.
Sex Lagrettemænd paa Vaage bevidne, at de aldrig have hørt andet, end at Presterne paa Vaage upaatalt have havt 30 Kjørleier Jord i øvre Hekne (Hekken), Foudenes og Sunde, alle i samme Sogn.
Indtaget i Brev af 22 Juli 1622 (18 Febr. 1623) i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer. Vaage). (Se Brev nedenfor No. 84).
Och till steffningens wiidere bestørchening, Er aff forbemelte Her Erick Christophersenn , fremblaugt, ett gammelt pergamends Proubs breff, aff sexs laugrettismender forseiglet i henngennde woxs, liudendis ord fra ordt som effterfølger. Ollum Mannum, dennom som dette breff seer eller hører, sender Amunder Nielsenn, Ziguorder Tostennsenn, Erich Joennsenn, Ouden Jffuersenn, Effuinder Joensenn, och Ziuffuor Ericksenn, Soernne laugrettiismennder aff Waage, quidie Gudt, och sinna, kundgiørennde att me haffuer ey annat hørt, och ey wistom [74 aar1459] annat sandere for Gudt, Att prester de som sidet haffuer aff Waagom huer effter andenn haffuer fuldt disze effterschreffne 30 kiørlager Joerder, Som saa hetter øffre Hechenn, Foudenes, Sunde, ligendis alle aa for ne Waagom ackerløst for huerie Mannum, Och aldrige hørde wy eller fedre for ockum att nogkenn mand amagett, annat quart aa Tinng eller steffne, fornemder Jorder, ad Sanningenn herom, setter me ockar Jndseigle, for dette breff, Som giort war, aa Waagom, opneffndom inn die Conuersi onis Paulij Apostolij Anno Dommenij 1459,
To Lagrettemænd kundgjøre, at Thorger Aslakssøn erkjendte at have solgt Løvlid og Omlid m. m. i Hofland Sogn i Eggedal til Thorger Germundssøn og at have oppebaaret Betalingen.
Indført i to defekte Domsakter p. Papir af 1692-93 paa Gaarden Tales i Sigdal. De orthographiske Afvigelser uvæsentlige. (Se ovenfor No. 74).
Noch af Knud Reersszen Omlien fremlagt et pergamentz wdweigs bref formeldende om Ombljen och Lofljens formaalsz Tiider tilhørige formercher schoug och march etc. wnder 3: de hengende i woxsz paatrøgte zignetter, Ollum Mannum som dette Bref see eller hørre helszen meere Biørn Halfuorszen Torder Evensen laugrettesmænd Q: G: og sinne, Meer willum eder kundt giøre, at mer warrum a: Hambrum i Eggedall j Hofland Sogen, Mandagen nest for Bottolszmæssze daug, A o Domminij *x: c: d: c: lix. Hørdum og saagum a: haanderbaand dere, af enne halfue Torger Aszlachszen, End af andre halve Torger Giermundszen med schiæll ord at Torger Aslachszen havde saaldt Torgier Giermundszen sinne halva Lofljda gaardenam, sampt alle Ombljda Gaardene i Stopololen i Homszøen aldt Omlid Tiønnet, och halv Grune Kindet adt Hougen i Haugefriszaaen, vr Haugefriisaaen i Talløssze Aaen, med luttum og lundum som tilliger og liget haver, fra fornoe og nye frelst og hiemelt for hueriom Naunne (dvs manne) tit æigum ancherløst for huerium Maunne Kiendes och Torger Aszlachszen med sinne haanderbonde, at hand haver oppe baared første penning og øffstae og alle dem imellom, Til meere wissze och Sanninge, henge Torger Aszlachszen mit jndseigle med dere goede Mandz jndseigle for dette Bref er giort var a: dage og aare som foresziger, [75 aar1459] Wden paa samme brev befindisz efftermelte 3 de Opschriffter, Anno 1670 dend 10 Junij weret j Rette paa Aasteden Hagefriisz aaen wed dend lange myr, Kiendes ieg Søfren Bendtzen Egen haand, - Læst paa Arfuetompten Sollum dend 18 September A o 1675 Testerer Jørgen Hansszen Nachschov,- Wered udj Rette paa Omljen dend 15 Augustij Anno: 1691 Testerer Jørgen Hansszen Nachschov,
Orm Evindssøn, Lensmand paa Eker og i Tverdalene, kundgjør, at han efter Begjæring af Presten paa Holmem (Sigdal), Sira Sveinung Anderssøn, tog Vidnesbyrd af to Mænd og en Kvinde angaaende Udrasten om Horgeseter, hvis Endemærker opregnedes efter tidligere Opgangsforretninger.
Efter ubekræftet Afskr. p. Papir fra 18de Aarhundrede paa Gaarden Halvorset i Sigdal (indlaant Aug. 1897).
Alle Mand hvem som dette bref seer eder hører bekiender ieg Orm Evensen Lensmand paa Modum og Tverdalen, Qvede gud og sine bekientgiørende at Ieg var paa Holmen Vobne Ting om Tisdagen næst faare Sancte Wallentin dag Kom derpaa Hederlige Mand Siri Svenong Andersen Prest paa Holmen og æskede mig louelig at tage vidne om udveien om Horgesetter op paa min Herre og Kongens veigne, Satte hand frem tvende skillige vidner som saa heder Anders Larszen og Taasten Petterszen og vidnede med sine zignetter, at de saag og hørde at deres Præst Peder Wilhelmsen Gud hans Siæl naade, havde bref med hengende zigneetter saalydende, om udveien eller udrasten om Horgesætter, og Ende mercke, som ligger i Holmen Kiercke Sogn saa ord fra ord som her efter siger Prim: i Linboe bekken i Skielaaen Tranastennen i Grimaszund i Grøtnæs i Mygge Vand, i Gaasze kiænd bekken i Bagakiænd og i Legodahlen, Stoed alle dissze Endemercke i fornemte bref item: vidnede Siri Gulbrandsdatter samme Tiid med Eeden sin om fornemte Endemercke, at hendes fader og faders fader bekiendt giøreide at de vare vidne om delle om fornemte Horgeszetter som her foresziger brevene, til mere forsickring og sanhed da henge dissze gode Men herom vidnede Anders og Tosten, med sine zignetter med mit er giort paa Holmen Anno dumino 1460 *Aaar og dag som foresiger
[76 aar1460] 
To Lagrettemænd kundgjøre, at de opgik Delet mellem de to Hønthorp Gaarde i Thrygstad Sogn tilligemed de to Eiere, Gudthorm Einarssøn og Vilhelm Thorgjulssøn. Hertil høre 2 Vidnesbyrd af 15 Marts 1577: a. om at Eieren af Thveten c. 100 Aar tidligere havde skjænket nederste Tange fos til Thrygstads Prestebol og b. Presteenkens, Anna Baltzersdatters, Vidnesbyrd om, at den i hendes Mands, Hr. Christierns, Tid hørte til Prestebolet, og 2 Lagrettemænds Bevidnelse, at Forholdet var saaledes for 40 Aar siden.
Indtaget i Underretsdom af 1-4 Juli 1709 i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer. Thrygstad). (Jfr. Dipl. Norv. III No. 828 og V No. 795).
Alle Mand dem som dette bref see eller høre sender Biørn Audonsøn og Tron Gulbrandsøn lavrettesmænd qvede Gud og sina, kundt giørende at mee var i dehlisgange imellum Hønetorps gaarder, som ligger i Trøgstadsougen a tiisdagen nest for Helge Torsdag A o D ni 1460 mig Gutorm Eignersøn af eene halve, en af anner halven Wilhelmer Torgiulsøn, som Eyermænd vare at begge for ne Hønetorp gaarder, med de Skielordom at Gutormer och Welelmer fornefnde Mend ginge fra den store Steenen som ligger nedre at weigen wider Nedre Hønetorps gaarden, och saa norder i dahlen, och oppaa den breede Sletten, och saa udt effter Rinden och i Aana i den store Steenen, som landlangs ligger, forutan Qvernestøbed, som ligger til Øffre Hønetorp, och der effter grinnde de for ne Mend dette dehle, och krosszede for rette Endemerke, och samtøchte de begge Eyermenderne at dette dehle och Endemerke schulle saa stande efwerdeligen og u-brødelige, og schal dehlisgaarden lige halve til hwer for ne jorder, och til Sandings henge wi wore indseigle for dette bref, som giort war dag och aar, som foresiger
(L. S.) (L. S.)
Dette at vere en ligelydende Copie effter originalen, som befindes under sine tvende u-schade hengende indseigler det testerer Ringsbye udj Rakkestad Prestegield d. 26 Junij A o 1709
a. Kiendis wi lavrettesmænd i Trøgstads Sogen, Osmund Trøgstad och Siver Franszwold, ware wi paa Trøgstads Stefnestue i for ne Sougen fredagen for Midfaste 77. Saage och hørde wi at [77 aar1460] Kongens lensmand Simen Hoel tog toe skiellige och samhermige prof som saa hedter, Herman Øyestad i for ne Sougen paa bog suor med fullum Eedstaf, och hafde hand i sin herminge, at hand war paa neste Tangefos i for ne Sougen nu i høst forleden at arbeide, da kom Steffen Tveten gangendis til mig, hand og sagde: der war en mand paa Tveten hede Ode, min Faders Gudfader, naar hand kom i Præstegaarden och fich en Kande øl eller toe, desligeste en Setting Mehl eller toe, da gaf hand neste Tangefos til for ne Præsteboelig derfor, det widner jeg Laurids Jørntved i for ne Sougen med mit indseigel, ord fra ord som forskreved staaer. At saa i Sandhed under woris indseigle, datum ut supra
(L. S.) (L. S.)
Wi effterschrefne Asmund Evensøn og Torgier Tronsøn Svorne Lavrettes mend udj Trøgstads Sougen, kiendis med dette wort obnebref at Aar effter Guds byrd 1577 d: 15 Martij ware wi paa Thrøgstad rette almindelige Stefnestue vdj Sogen, fremkrafde da bescheedlige mand Simen Aslachsøn lensmand os it schilligt witne med os wid nafn Ane Baltzersdatter Salige Hr: Christierns fordum Præstis paa Trøgstad Effterleverske, at bære wort rette widnisbyrd mellum Erlig och welforstandig Svend Søfren Jensøn Foged over Frølans Skibbrede och Staffen Tveten om en Qvernefos, som kaldis nedre Tangefos, liggende udi for ne Trøgstad Sogen, Er det os udi Sandhed fuld witterligt, at for ne Tangefos haver ligged og werid brugt till Trøgstad Præsteboel udi langsommelig tid, och wi aldrig haver hørdt nogen at tahle derpaa udi nogen maade, førend nu forschrefne Staffen samme Qvernefos sig tilhæfde will, og widner jeg Asmund Evensøn wel førgetiuge Aar tilbage, Jtem widnede for ne Ane Baltzers datter med en fuld Bogereed, at den tid hendes Salige Huszbonde og hun boede paa Trøgstad Præstegaard, at de brugte for ne Nedre Tangefos for it frit tilliggendis eyedom til Trøgstad Præsteboell, och aldrig hørde nogen at tale der paa, dette samme bestaaer och meenige Grander med os, At saa udi Sandhed trykke wi wore indseigle neden paa dette bref. dat: ut supra
(L. S.) (L. S.)
To Lagrettemænd i Ryfylke kundgjøre, at Ivar Degn for 50 Aar siden havde kjøbt af Hene Brunsvig, hvad denne eiede i Lindanger i Smidsvik Sogn (Skjold), og som var ham pantsat for Gjæld; det kjøbte var betalt, og ingen Paaanke havde siden fundet Sted.
Efter Orig. p. Perg. fra Skjold (indlaant Oktbr. 1897 af Lensmand L. Foss). Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. V No. 694).
Ollom monnom theim som thettæ breff sea eller høyræ sændæ Halward Geirmundsson oc Kolbiorn Halwardsson swornæ logrettes men j Ryiafylkæ Q. g. oc sinæ kunnikt giørandæ at oss ær thet witterligt at Jwar Diekn haffdæ kiøpt aff Henæ Brwnswiik swa mykit som han aatæ j Lindanger som ligger j Smidzwiikar sokn ok hanom war sæth j hans ret giordæ skuld, saghæ wij ok at fornempder Henæ bar vp aff for ne Jwar jardar auran for forscriffnæ jord Lindanger swa at hanom well at nogdæ ok ær thet wæl fæmtige aar siiden at for ne jord war kiøpt ok ey haffwæ wy høyrt at jorden war amaghat siiden eder nokor tilltalæ vppæ komæt Till sannyndæ her vm hængdæ wy waræ jnsciglæ for thettæ breff som giørt war a Redolstad fredagen nest før Dominicam letare Anno Dominj Mcdlx primo
Idet Thollef Hanssøn paa Holm i Skovbygden (Skoger) med Samtykke af sine 3 Sønner 1598 erkjender at have solgt Thollefsrud med 3 underliggende Gaarde i Flaa Sogn i Hallingdal til Knut Nubssøn for 80 gamle Daler, bleve 2 gamle Breve oplæste, der viste, at Thollefs Forfædre i 1463 havde solgt de samme Gaarde til Knuts Slægt.
Indtaget i Brev p. Papir af 23(?) Oktbr. 1598 i norske Rigsarkiv (fra Lensmand Gulsvik i Flaa, 1851). 4 paatrykte Voxsegl.
Bekiennis Jeg Tolleff Hanszøn Boendis paa Hollum y Skoffbygt och medt myne Sønners Ja oc samtycke, som er Troels Balzer oc Chresten for ne Tolleff Sønner, Haffuer solt oc affhendt fra os och vore Arffuinge, och vnder Knudt Nubszøn oc hans Arffuinge till Euerdelige eyge, som er Tolleffsrudt, Brunebacke, Flotstader oc Rekohalszen, oc ther for gaff for ne Knudt *fyuesindztyffue gamle daler, for for ne guodtz, oc nu heden aff skall for ne Knudt frelselige [79 aar1463] nyde, bruge och beholle same forschriffne guodtz, medt Luttum och Lundum vthen gaardtz och inden gaardz, frij och frelst for huerium manne, y vothe och tørre, inthet vndertagendis y nogre maade, Var och tuinne breffue lesset for os, det første lydendis y sin mining oc vnder tuinne mandz yndzegle vnder he(n)gendis lydendis att same breff bleff giort a Heldene y Haddingedalle a mandagen nest firir Jons voku dag Anno dominj m c d lxiij lydendis att Cristin Estensdotter oc Olaffuer Jonszon bonde hinners, hagde soldt Nupe Siuordszøn, same forschriffne gaarder, Tollefsrudt, Bruneback, Flottstade oc Rekohalszen legendis y Hallingdall y Fladesogen , Noch laugdes ith breff oc bleff lest same tidtt lydendis y sin mining, Att Tolleff Hanszøns foreldre, hagde soldt Nupe Siuordszøn same forschriffne gaarder, som gamle breffue der om formelder och vdtuiser, Kiennes och for ne Tolleff att iegh vedt ingen Anden odals mand end Knudt Nupeszøn, Effterdij det haffuer verrit y hans Ettlegh tilforen same forschriffne guodz Bleff och lest ith breff om Snidzrudt, Kiennis och for ne Tolleff oc hans sønner, at haffue opborrit minste pening oc mieste som y kob diera kom, Till ydermiere vinnisbyrdt och Bether foruaring Tilbeder Jeg for ne Tolleff, Gregorius Giuordszøn Richarius Morthenszøn, suorne schriffuer y Bragnes Leen, och Peder Jenszøn suorne Laugrettis mend y Sanden skipredt, att Bezigle thette breff medt meg, schriffuit paa Hollum y Skoffbygden, thend *33 dag Octobris Anno dominj 1598
Er lest paa Oslo Raadstue thendt 3 Søgne epter S. Hans dag Anno 1600 - Er lest paa Tunszberrigh Raadstuffue denn Anden Søgne epther Botolphj Anno 1606.
Henning Guttormssøn, Kongens Ombudsmand i nordre Gudbrandsdalen, kundgjør, at Thore Thoressøn efter hans Befaling hørte Vidnesbyrd af en Mængde Personer, som han havde stevnet til Thinge, og som alle forklarede, at Hjordalsvandet og Læmonsjøen altid havde tilhørt Vaage og ikke Lom, saa at Lomværingerne kun maatte fiske, naar de havde faaet Tilladelse dertil.
Efter en ubekræftet Afskrift paa Papir fra 17de Aarhundrede i norske Rigsarkiv. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 315, III No. 873, VIII No. 381 og X No. 235).
Ollom Monom, Them Som Dette breff see æder hora, sænder Hening Guttormsen, Maans (dvs mins) Her Konnings Om [80 aar1465] buds mand, a Nørdre Lutten a Guldbrandsdalen, befaltte Jeg Thore Toreszenn, tacka dette proff aff them som Jeg haffde steffnett aff Doffra, till Rette tingstad vpaa Vaage An(n)o dom(ini)j M cd lx quintto kamo da fram iiii beskedelige vittne, Loden Lodenszen Jngelder Endredersøn, Tore Allffsen Gunild Aszle daatter, vittnade suoro fula bockar Eyd, vnder sine Jndsegle, att Hiaardallz vattne, Læmonsiøn, Laago, aldre vnder Loom, vden vnder Vaaga, alle sina daga, Jtem komo ii biskiidelig vittne, Tronder Thoreszen, Olaff Alffsen, vittnade vnder sin Jnszegle, att Olluff Alffsønns Fader satt, a Loom, dett hand allder hørde eller viiste, anaris, vttan de vattne, laago thill Vaaga, ittem komo iij vittne, Erick Joinsen, Siurder Halckieldsen, Thronder Ericksøn, vittnade vnder sin Jnsegle, att Anders Joanszen var gifft aff Vaaga, vpaa Loom, Tha fiskade hand, for sin Jorde godz paa Vaaga, som hette Clæpe, da haffde hand sine vener och maaga med sig, ittem komo ii vittne Bersuend Salmunszen, Ollaff Arneszen, vittnade suoro fula Bockar Eyd, att de vare Bønder a Laom, de aldre hørde, æder viiste, att Nockar kom diett, vttan med Loffue, Jttem kiendis fornende Olaff Arneszen, att de fiskade, ey der med sinom Onglum, vtan med Loffue, dett de haffue Sidan Fiskade nu i marga Aar, Dett haffua de giortt vtan Laffue, Jttem vittnade for ne Gunild sins Faders Ord, att paa lyste Asszle, a Bargastada, goffue sitt Arbeyde, Nouster och Budastade, a Morkam(?), huar androm effter sina daga, dett de aldre hørde, att de Løne, aatte Nauster æder Budastada till der, j sina daga, Skreffuett a Vaaga, Aarum som føre sæger apo dei (dvs ipso die) Valentinj Dette er en Rigtig Copie aff dett, Gamle pergemens Breff, med vnder Hengende Otte Jnszegle, och Ord fra, Ord, som forskreffued staar etc.
To Lagrettemænd kundgjøre, at de 20 Novbr. 1463 paa Kleppe i Hjordal (Vaage) overvare et Jordeskifte mellem Botolf Bjørnssøn og Synneve Ivers datter, hvorved den sidstnævnte erholdt hele Hekne i Hjordal og Botolf hele Øvregaarden i nordre Bjerke paa Thretten i Stafs Thinghaa, som Sunnive og hendes Broder Gunner Iverssøn havde arvet efter Hustru Gertrud Paalsdatter paa Sundbo; hertil gav Gunner sit Samtykke.
Indtaget i Brev af 22 Juli 1622 (18 Febr. 1623 ) i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer. Vaage). (Se ovenfor No. 77 og Dipl. Norv. I No. 755, II No. 744, 750, 787, 848 og 874, III No. 623, 694, 698, 803, 923, 943, V No. 866, VI No. 303, VIII No. 259, 281, 287, 311, 326, 374, 377, 495 og X No. 151). [81 aar1465] 
Alle forbemelte Endre Knudsenns arffuinger och medeigere till for ne Kleppe, samptligenn her i for ne Waagesougenn boende och werennde, som till samme nu paasteffntte Sags ehrklerinng, och wiidere vnderetteningh, fremblaugde et gamelt Pergamendsbreff wnder tuennde wnderhengenndis Jndseigle liudendis som her effterfølger, Ollum mannum dennom som dette breff seer eller hører, sennder Dagfind Arnesenn, och Tore Arnnesenn, laughr(ettis) M(ennd), quidie Gud och sinne, kundgiørennde, att mee wara a Kleppe j Hiørdalle, søndaugenn nest fore Clemmetmøssze Anno dommenij 1463 Saagom och hørdom, aa, att Bottolffe Biørnnsenn, och Zinuwe Jffuersdatter giorde Jordschiffte siig emellom, med dem schelorde at Zinuue Jffuersdatter schall eige ald Hegne som liger i Hiordallenn, i Waagesougenn, Endt Zinuwa zette Bottolff Biørnnsenn der att emoed allom offre gaardenn i Nørdre Bierche som liger a Threttenn i Staxs tinngaa, allom den andeell, i for ne Bierche, som *Gundera Jffuerssenn och Zinuwa søster hanns, bar i arff effter hustru Giertrud Poffuelsdatter i Sundboe, Gud henndis siell naade, Jttem war och dette schiffte giort, med dj schelorde, att huer jordenn schall andra frelsa med allem derum lundum baade fornum och nyum, baade jndenn Gaards och wdenn, wnder for ne folck, och dere Erffuinga till eiga och alle affredis, Jttem war och Gunder Jffuersenn dette neruerendis och sambtøchte, dette Jordschiffte med Zinuwa søster sinne, och fulde handerbanndt, de medt Bottolffue Biørnnsenn, och till mere Saninge och wise herom, hengede Gunder Jffuersenn sit Jndseigle, med worom Jndseiglom, fore dette breff, som giort war a løffuerdaugenn nest fore kaarszmøsze, som war Anno Dommenij 1400 sexagesimo quinto,
Fire Lagrettemænd kundgjøre, at velbaarne Hustru Ulfhild Brynjulfsdatter tilskiftede sig halve Thuturen ved Gotu i Eidsberg af Rolf Halvardssøn mod hele Kumperud ved Kleven i Eidsberg Fjerding, hvorhos begge forpligtede sig til at udlevere sine Breve angaaende disse Jordeparter og Hustru Ulfhild at udslette Kumperud af sin Jordebog.
Indtaget i Lagthingsdom p. Papir af 1 Mai 1677 i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer. Eidsberg). Ogsaa indtaget i Underretsdom ibid. af 2 August 1676, hvorfra Varianterne. (Se Dipl. Norv. XII No. 206 og Brev af 2 Febr. 1514 nedenfor). [82 aar1466] 
Frembgaf och i Retten tuende Pergamens Brefue, huor med hand will beuisze at samme støche Schoug schulle ligge vnder titbem te Klefuen, och kaldes Kumperud, det første er med firre hengende Jndszeigle, och effter udcopinning af Magnus Magnuszen lydende som effterfølger Ollum Manne thenem som thette bref see elle hørre, Sender Omunder Vinaldszen Torgier Suenungszen, Gutorm Aszlachszen och Thiøstolfuer Jfuerszen Laugrettis mend Q: G:, och sinne kunningt giørende, at wij vare i Bagerumaas i Edsberg sogen S te Botholfs afften Anno: domminj 14 sexagesima sexto:, Saage och hørde paa haande baande, derre; af enne halfue Velbaarne quinde hustrue Vlduilde Brynulfs daatter, End af andre halfue Rolfuer Halfuorszen, med di schielorde, at di giorde, Jordeschiffte sin jmellum, effter begges derrisz Vilie Saa at hustrue Wlduilde, fech af Rolfuer i sit schiffte halfue Thuturen som liger vnder Gothu i Edtzberg Sogen, schal atternefnte Tuturen werre fra Rolfuer, ochsaa fra hans arfuinger. och vnder hustrue Wlvilde och hindis arfuinger, frelst hiemholt, och aakiereløst for huer Manne, med allem dem luhtum och lundum som tilliger Tuturen eller och ligged hafuer fra forna, och nya, vhten gaards och jnden, til Euerdelig Eye och alt afredis, End Rolfuer fech jmoed sin Jord Tuturen alt Krumperud af hustrue Wluilde; som ligger vnder Klefuen i Eidtzberig fierdinge, och i Edsberg sogen, j sit schiffte schal atte(r)melte Kumperud werre fra hustrue Vluilde, och hindis Erfuinger, och under Rolfuer och hans Erfuinger, frelst hiemholt och aakierløst for huer Manne, med allem dem luttum och lundum som tilliger Kumperud, Eller och liged hafuer fra forna och nye vttan gardz och inen til Euerdelig Eye, och alt aafreds, Lofde och welbaarne quinde hust(r)ue Wluilde i samme handebande Rolfuer; om hun hafde noget schiel eller bref som worder Kumperud, och Rolfuer wilde heller hafue end miste, Da lofuede hun Rolfuer, at hand schulle dem vel faa, Eller de kand verre jndschrefued i hindes Register, Da lofuede hun Rolfuer, at det schulle vdschrapisz titnefnte Kumperud, End Rolfuer gaf hustrue Vlduilde imotte gafue en Kue, Lofde och Rolfuer hustru Vluilde om nogen brefue kand werre innen werre hannem som vorder Tuturen dennem schal hun vel faa, til Saninde her om och merra Wisna da henge Wj [83 aar1466] worre Jndzeigle forre thete bref, der giort var dag och aare som foresiger, Dette at werre ret vdcopied ord fra ord som det gamble bref vduiszer kiendisz
Kolbein Eilifssøn erkjender med Samtykke af sin Søn Eilif at have solgt til sin Frænke Gislaug Erlandsdatter saamegen Jord, som hans Fader Eilif Pederssøn og (Farbroderen?) Haldor Pederssøn eiede i Fro ( Flo) i Opstryns Skibrede i Nordfjord, for 5 Mark, som ere erlagte.
Indtaget i Brev af 2 Februar 1543 nedenfor.
Fru Philippa Hansdatter, Hr. Sigurd Jonssøns Efterleverske, gjør vitterligt, at hun har skjænket sin "elskelige Datter", Jomfru Ingeborg Aagesdatter ( Thott), hendes afdøde Søn Hans Sigurdssøns Fæstemø, alt det Gods, som hendes Husbonde Hr. Sigurd gav hende selv i Morgengave, som er Fiske dim med underliggende Gods i Vestergötland.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 4 Segl vedhænge. (Jfr. med Vidisse af 15 August 1476 i Upsala Univ. Bibl. og C. G. Styffe, Skandinavien under Unionstiden, 2 Uppl. S. 125).
om frw Philpes gotz -
vm fru Philippas morgongoffuer - 1466 - f
Sex Mand kundgjøre, at de 1 April 1453 paa Holstad i Ullenshof (Nes) Sogn paa Hedemarken hørte, at Hustru Inge skjænkede sin og Roars ægtefødte Søn Olaf, hvis Bryllup med Helge Leiksdatter de da holdt, i Brudegave halve Holstad, en Gaard i Saud i Svadebu i Ringsaker Sogn, samt hvad hun eiede i nordre Holo sammesteds.
Efter Orig. p. Perg., indlaant fra Gaarden Rør paa Ringsaker (1894). Af 6 Segl vedhænge No. 3 og 5, utydelige (med Øxer?).
Ollom monnom them som thetta bref siæ æder høyræ Sendæ Thorer Guttormsson Kolbein Eriksson Endridh Olafson Gudbrand Olafson Rolf Audonsson och Peder Narwesson Qwediw gudz ok synæ kunnikth gøyrande at meer warom a Hoolstadhom j Wllensa sokn aa Hedmark swnnedagen j paascha wikunnæ wæl fyri fæmptan aar j bryllaup som hustrv Jngæ Roar och hvstrv Jngæ(!) giorde til sin son Olaf Roarsson skilge [85 aar1468] thin baadhe til fader ok moder medh Helge Leigxdotther, Høyrdom meer tha aa at fyrnempd hustrw Jngæ gaf aadernempdom Olafue syni synom till giptinge halft Hoolstadhæ ok annen garden j Sawdh j Swadæbw j Ringersaker sokn ok swa mykit som hoon aatte j *nordstræ Hoolo j fyrnempd Ringersaaker sokn til æwerdelighæ æigo frialsth ok hemmolth firi hwariom manne medh allom luthom ok lunendhom fornom ok nyom vthan gardz ok innan som till fornempdom gaardhom ok godzom ligger ok af aldher leghith hafuer Till thesses breefs ythermeire wissæ ok forwarningh heinghiom meer okkor jnciglæ fyri thetta bref er giort war oppa wanghen widh fyrnempdh Vllensa kirkio rettom stæpnæby laugurdagen nest æpther warfrw gethnedøge Arom afther gudz byrdh Millesimo Quadringentesimo Sexagesimo octaue(!)
bref vm Holstadh - Holstad - Breff (om) Holstad paa Ness sogen - Holstad
Fire Mænd udgive Transskript af Brevet No. 38 ovenfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ.s Dipl. Saml. 1846). Alle 4 Segl mangle, Remmerne til de 2 første vedhænge.
Ollom monnom thøm ssom thetta breff ssea ædher høra ssendher Tordher Tordasson Sivrdher Tolleiffson Gvnbyørn Tordason Karll Tyælaffson svorne logretismen q. gvds oc ssina kvnnicth gørandis ad mid hørdhom offvor læssid breff med heill oc hangandhe jnssiglle ssom her medher er festh ord ffra ordhe ssom her effther ffølgher [Her følger Brev No. 38 ovenfor.] Jtem conscriptum(?) anno dominj M o cdlxix
Med Samtykke af Biskoppen i Oslo og Hr. Bo Flemming, Høvedsmand paa Tønsberghus, indløse Brødrene Nerid og Gard Andressønner mod 4 Kjør de 4 Øresbol og 1 Løbsland i Linnerep (nu Korsene i Stokke), som deres Bedstemoder Gunbjørg Neridsdatter havde givet for sin Sjæl til Skedaug Kirke.
Indtaget i Papirbreve af 9 Janr.(?) 1576 og 16 Janr. 1631 i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer, Stokke). (Se ovenfor No. 28). (Jfr. Biskop Eysteins Jordebog, udg. af H. J. Huitfeldt, S. 60). [86 aar1470] 
Nils Ulfssøn, Borgethings Lagmand, kundgjør, at Hr. Eystein ( Thordssøn) i Eidsberg havde mageskiftet 1/2 Markebol i Store Løken til Thorgils Smids søn for den nedre Fos i Hamsa ved Mysen, hvilket 1/2 Markebol Eyvind Einarssøn nu besidder, medens Hr. Eystein siden ulovlig havde solgt Fossen fra Kirken, hvilket den nuværende Prest Hr. Bjørn ( Aslakssøn) paataler, medens Gudthorm Aslakssøn gjør Eyvind det halve Markebol i Løken stridigt; de enedes nu om, at Gudthorm skulde indløse Fossen til Kirken og Eyvind beholde Løken.
Indtaget i Lagmandsdom af 9 Janr. 1679 (18 Oktbr. 1678) i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer. Eidsberg). (Jfr. ovenfor No. 4).
Alle de Mend szom dette bref seer eller høre, Sende Nielsz Wlfszen Borgetings Laugmand Qvide Gud och szine Kunigt giørende, at paa Thorsdagen, nest effter Peders wgge Anno Domini 1471 Komme paa stefne for mig och ald Laugrette paa almindelige(!) i Sarpsborg af eine halfve Eivend Einerszøn, och af andre halfve Guttorm Adtzlachszen och war da deres rette stefne dager, om halfft. Rixboel(!) i Store Løchen ssom Thorguil Smedszen hafver faaet af Hr: Østen for neste Foszen ved Myszen i Hamszu, Effterdj som Evinds bref udviszer, och Evend følger det szamme /-j/ Rigsbol i store Løgen, Hr: Biørn i Edtzberg hand amager dete szamme /-j/ Rixboel, Thj Hr: Østen szom før hannem war hafver szolt Fosszen fra Kierken, Worde de da saa forenede, met alle wore tillegelszer at Guttorm Adtzlachszen, lofvede at ad løsze Foeszen, och frelsze Kierchen foeszen, som før war szolt, och der szagde Hr: Biørn Jae till paa Kierchens Wegne, Och lofvede Hr: Biørn Evend for ne /-j/ Rixbol i store Løchen frelst och angerløst, Effterdj som Evends bref udviszer om Foeszen igien [87 aar1471] at løsze, her med holt de haandom szamen, Hr: Biørn i Edtzberg och Evend Einerszen, och Guttorm Adtzlachszen och ieg med Laugrette szambtøchte och med loulige askur stafeste med dom deris forligelsze, Och at Guttorm schall at løsze foeszen for szaa mange penninge som for war gifvet, och en god peninge fordj Foeszen war w-lovlig szolt, och till szandingen her om henger ieg mit Jndszegle for dette bref, szom giort war aar och dag szom fore sziger
Dette ofven schr ne effter nøyeste grandschning at vere en lige lydende Copiæ af den pergementz dom Date: Sarpsborg ut Supra, och nu i Retten indlefveres, det Test:
Belangende det af H r: Christopher Jenszen i rette fremblagde gamble pergementz bref, szom for indført af fordumb Laugmand Sl: Nielsz Vlfszen i Sarpsborig wdsted Torszdagen nest effter Peder uge 1471, szom H r: Christopher Jenszen vnder szin haand fordanscher at schulle melde paa it halfft Rixboel i Store Løchen, szom Thorgiul Smedszen hafver faaet af H r: Østen i neste-Fosszen ved Myszen i Hamsza, och dog szamme bref findesz anderledisz forklaret och vdcopiet, at schall vere it halfft Marcheboel i Store Løchen szamme Thorgiul Smedszøn schall hafve faaet af H r: Østen for Fosszen i hvor vel i bemelte bref vdlofves at Foszen schulle igien frelszes til Kierchen, saa kand dog iche deraf eigentlig hafves eller wides, hworledis dermed i førrige tider hafver til szammen hengit, Alligevel den effter kommende prest H r: Biørn derpaa hafver urgerit paa Kierchens och ey preste boletz Weigne szom følger it halfft schippund i gaarden Opszal, och ey udj Fosszen, eller Myszen, och fordj forclares szamme bref w-lige, szaa om paa schadigesz for vedbørlig och ordinarie dommer desz eigentlig Jndhold och rettelig Forclaring heden remitteris, Thill Witterlighed vnder mit Zignet och egen haand, Actum Anno Die et Loco ut supra (9 Januarij 1679 Hellig Tre Kongers Laugting i Frederichstad). Christen Jenszen Ehd.
Arne Pederssøn, Arne Thorlefssøn og Peder Thorgerssøn slutte et Arveforlig med sine Slægtninge, hvorefter Arne Thorlefssøn skal have 7 Markebol i Huvestad (Brunkeberg) og 3 Markebol i Langeliden (Hviteseid), medens Peder Thorgerssøn skal modtage de 3 Søstres Arvepart og sørge for sin Vermoder hvorfor Arne Thorlefssøn ikke skal oppebære Arv efter hende, enten hun lever kort eller længe.
Efter Afskr. p. Pergament, dat. 4 Mai 1602, i norske Rigsarkiv (indkjøbt i August 1898). Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 506 og 749). [88 aar1471] 
Wij effterschreffne Matz Hanssøn soeren Landtzschriffuer ij Tellemarcken, Tiøstolff Tolleffssøn oc Torbiørn Østenssøn Laugrettismendt ij Huidesøis prestegieldt, giøre witterligt medt thette wortt obne breff, adt for oss haffuer fremkommedt Hacken Gunnarssøn paa Huffuestadt ij Brunkeberig sogen oc laditt lesze ett gammeltt papijrs breff som er sønderslitt midt opaa, saa adt thet er paa thet neste skildt adt wdj tho partter Oc er samme breff medt hele oc wforfalskede bogstaffuer oc wskraffuett, Oc er ett indzegell ther wnderhengendis, oc ett haffuer werritt ther fraa falden oc er nu Remmen igien ther widfest, oc er thet schreffuett wnder thet thredie indzegell oc thet findis der ecke men ickun alleniste i en løs Rem henger wdj thet stedt ther widfest, oc er samme breff liudendis oc formellendis ordt fraa ordt saa som her efftter følger. Ollom mannom them som thette breff siø ædher høre leszis kerlige medt Gudt oc thette wortt obne breff, att wij haffuom skifft *arg oc eye medt worum Slectinge Arne Pederssøn, Arne Torleffssøn, Peder Torgerssøn worde sammen sotte om thet for de Arne Tolleffssøn skulle haffue vij marcke boell ij Hustadum oc trigge marcke boell ij Langhelien(?), oc alle løsze penninge medt ij siin tijdt, oc ij køer, Enn Peder Torgerssøn skulle tage po the iij søstere wegne, huodt som them tilfaldt, oc han skulle giøre siin wermoder altt thet beste, oc forsuore thet oo Søsterne wegne huatt eller hun leffde lenge eller stackott Jtem Arne Torleffssøn skall icke *gande atther y arug medt them huatt heller hun leffuer stackott eller lenge, her till mere viso oc sandinge hengom wij worum [inc]egler for thette breff som er her Lauritz Holmstensszøn Testolff Iorde Ollo Oloff[ssøn End] her til mere wiso hengom wij worum incegle for thette breff som [schreffu]ett [wor] nest effter helgo messo etc. Anno dominj M c d l xxj. Adt wy [thette] breff seet oc hørdt haffue medt alle artickler oc wilckor lige som forschreffuit staar, haffuer wij ther om till widnisbyrdt laditt henge wore beseglinge her neden wnder thette wortt obne breff, som giffuitt oc giortt wor y Sundebygden ij Huidesøs prestegieldt thend 4 Maij Anno dominj 1602.
Tre Lagrettemænd (i Thelemarken) kundgjøre, at Gredgard Bjørnssøn og Gunnulf Sigvaldssøn underkastede sig en Kjendelse af 6 Dannemænd, der tilfandt Gredgard som den, der eiede mest, at indløse Jorden til sig efter Dannemænds Vurdering, hvorpaa han tilbød Gunnulf Pengene.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (indkjøbt 1884). Alle 3 Segl mangle. [89 aar1472] 
Ollom mannom thom(?) som thette breff sea eller hore kannes iak Vatteleff Bionson Halwardh Redharson och Olaff Hergulson svrne lagretthes men Q. g. och syna kunnugh gorandhæ ath mer varom j hia saghom och hordhom a ath the til doms lagdhe aff eno halffwe Gredhgardh Bionson en aff andhre halffwe Gwnuwer Syualson om kop theres fan thet vi dandhemen swa fore ath fornempdhe Gredhgardh skulle losæ jordhen tel sek fore liko piæningha effther dandemenne vorslo effther thy ath han atthe mero j jordhene bøth tha fornempdhe Gredgardh athernempdhum Gwnnuwe samsthyndhes the fornempdhe piæninghæ eff(ther) dandhemenno vorslo Tel meræ vissan och sanningh hænghum vii oker insigle fore thetta breff som giorth var a Ythrebønen a Berta anno dominj *millecimo quatrigentesimo septuagesimo secundo ipso die Petronille virginis
Thore Thorkelssøn, Lagmand i Stavanger, kundgjør, at han efter fremlagte Breve tilkjendte Aanund Olafssøn 1/2 Maanedmadsbol i Nordvedre i Vanse Kirkesogn og Helgavik Skibrede fra (Søsteren?) Sigrid Olafsdatter og hendes Mand Bileist ( Bjørnssøn).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Danske Geheimearkiv 1851, opr. fra Schønings Bo). Huller efter 7 Segl, der mangle. Seglremmerne tildels skaarne af et noget ældre Brev. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 910, IV No. 972 og IX No. 387).
Ollom monnom them som thetta bref se eller høra Sender Torer Torkelson logman j Stauangre Q. g. oc sina kunnikt gørande at kom a stempne for megh ok alla logretone j Arna(garde) j Stauangre tosdagen nest effter Botolsoko anno domini M cd lxx secundo Onund Olafson oc klagade pa Bileist j fullo oc loglige vmbode kono sinnar Siggrido Olafsdotter vm hl. mamataboll j Nordvedro som ligger j *Vanskirkio songh ok Helgauik sk(ibrede) thede tha Onundh for d bref oc skell for oss at thet var honom vretliga fra gengit var oc thet min fuller domer med alla logretone samptykt at Onnundh tratnemder skal frel(s)liga fyllgia hlt. mamatabol nema annat sannare kan finnas en nu er for oss komet til sans hengia thesir goder men sin insigle med mino for thetta bref som sa heita Erik Erikson Tore En [90 aar1474] dridson Sigurd Tosteinn(son) Helge Haluardhson oc Trond Torkelson som giort var stad dagh oc ar som for segir
Bref om Vædre
Halvard Gudbrandssøn og hans Søster Anbjørg Gudbrandsdatter sælge til Thorstein Alfssøn og Christine Thorleifsdatter et Markebol i Brataas i Slagen.
Indtaget i Kontrakt af 22 Februar 1625 i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer. Sem). (Se No. 56 og 73 ovenfor samt No. 96 nedenfor; jfr. ogsaa Dipl. Norv. V No. 832).
For det 4. et Pergementz breff formellende, at Halluor Gudbrandszen oc Anbiørgh Gudbrandsdaatter, Syster hans, sælde Thorstein Allffszen och Christin Thorleifsdaatter, march boell i Brattaase, samme breff daterit Slauge(n)s Kirchia gaard, thend 18 Iunij 1474.
Jakob Thordssøn sælger til Thorstein Alfssøn og Christine Thorleifsdatter 20 Øresbol i Brataas i Slagens Sogn.
Indtaget i Kontrakt af 22 Febr. 1625 i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer. Sem). (Se No. 95 ovenfor).
For det thredie i rætte lagde et Pergementz Breff, jndeholltt at Jacob Thordszønn haffde sælltt, Thorstein Alffszen oc Christin Thorleifsdaatter, xx øyreboell i Brataase i Slaugen Sogen, Daterit i Gudlaugs husom i S. Peders Kirchiom Sogen i Thunszberghj, in die Natuitatis Mariæ virginis 1474.
(Brødrene?) Thorkel og Halvard kundgjøre, at de have pantsat 10 Løbsbol i Skørningsjord i Sogn til Hr. Hartvig Krummedige, Høvedsmand paa Akershus, for 24 Gylden.
Efter defekt Orig. p. Perg i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle.
Ollom monnom thøm som thetta breff see eller høra Hilsar Torkell ok Halwar[d] . . . . . . Q. g. ok sinæ kunnoght gørandhe [91 aar1475] med tesso waro opno breffue ath wii [haffuom set] welbornom man her Hartwik Kromodik ridder ok øffuessman pa Akers h[us til pan]tha en iordh som er x laupa boll ær heyther Skørningx iordh ligger j Ho . . . . . . . . dalls skippredhe ligger i Sooghen fore iiii gillene ok xx ok scall her Hartw[ik hafua] forscriffna iordh fre(l)sligha til thes for der pæninger æra betaladhe swa a[t honom wel] at nøygher Til sannindhe her vm ok yther mera forwaringh tha bidiom [wii thessa] dandhe mæn Swen Halwardzson Ellingh Endrithson at hengia sin insigle fore thetta [breff med vor] insigle som giorth war fredaghen nest epter sancte Bartolomeus dagh anno domini [m cd] . . .
To Lagrettemænd paa Hadeland bevidne, at Thorgils Anstenssøn gav Gud brand Haraldssøn 3 Øresbol Jord i Hækle (Hække) i Bjørge Sogn (Gran).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ.s Dipl. Saml. 1846, før hos Selsk. for Norges Vel). Begge Segl mangle.
Ollom mannom them som thetta breff see eller høre kiænnis mer Vigher Kalson ok Cigurdh Olaffson lagrettis men a Hadelande ath mith warom a nordhgardhenom a Moldene liggiande i Biærghe sokn fredaghen nesth epter alla helgone dagh Anno dominj M cd o lxxv o saghom mer ok hørdom aa ath ther heldo handom saman aff ene halffwe Gulbrandh Haralson en aff andra halffw Torgiwls Anstenson med the skilorde ath fornempdh Torgiwls gaff honom fornempdhom Gulbrandh Haralson [iij bolz i Hækle som liggher i Biærge sokn frælsth ok hemolth fra sik ok sine ærwinghe ok vndher Gulbrandh Haralson ok hans ærwingh til æwe(r)delica æghe med allom lutom ok lundhom som til ligger ok til lighat hafwer fra forno ok nyo innen gardz ok vthen akærelawsth fore hwarghom manne. Til saningh her vm hæinghom mer war [incigle fore thetta breff er giorth war aa degi ok are som fore sigher etc.
breff vm Hækkæ j Biærga sokn -
Anno 1636 dend 14 Septembris wahr dete breff wdj Rette paa Øddeschouffs Øddegaardh udj Parternis och 6 mends Neruerelsze, Actum vt supra Jacob Hanszen Egen haandt. [92 aar1476] 
Biskop Hans ( Teiste) i Bergen, Iver Vikingssøn, Provst i Mariekirken i Oslo, Ridderne Erik Bjørnssøn og Henrik Jenssøn samt 3 Væbnere udgive Vidisse af Fru Philippa Hansdatters Gavebrev til hendes afdøde Søns Fæstemø.
Efter Orig. p. Papir i Upsala Univ. Bibl.s Dipl. Saml. 1. Segl (rødt Vox) nogenlunde tydeligt, de øvrige i grønt Vox utydelige, sidste ikke Vaaben.
Wij Epterscreffne Hans med gudz nade Biscop ij Bærffwen Jwer Wichingson prowest j Marie kirchie ij Oslo Erich Biør(n)son och Henric Jønson Riddere Anders wan Bæren Magons Pæderson och Elff Engelson wepnara Gøre witerligit Os haffwe seeth och owerlæsith eth *beselgth permentzbreff oskoreth och oskrapet ludendis ordh fran ordh som her epterscreffwet staar [Her følger Brev No. 87 ovenfor]. Datum in opido Calm[arne] Anno etc. lxxsexto jpso die assumpcionis Marie virginis nostris sub secretis et signeto
Notits om Indvielsen af et Alter (i Throndenes Kirke, Senjen) ved Erkebiskop Gaute til Christi Legems, Apostelen Andreas´s og St. Olafs Ære.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Oldnordisk Museum i Kbhvn. 1886, hidrørende fra et Sidealter i Throndenes Kirke). Erkebispens Segl i rødt Vox vedhænger. (Jfr. N. Nicolaysen, Norske Fornlevninger S. 696, Noten).
Consecratum est hoc altare anno dominj Mcdlxx sexto quarto die mensis Septembris per x m (venerabilem?) in Christo patrem Gautonem Archiepiscopum Nidrosiensem jn honore(m) Corporis Christi: beati Andree apostoli et sancti Olaui regis et martiris
Fire Lagrettemænd kundgjøre, at Ole Amundssøn og hans Hustru Ingeborg Sæbjørnsdatter gjorde Mageskifte med Gullik Ormssøn og hans Hustru Rønnog Arnesdatter, hvorefter de sidstnævnte fik Karlstjernshaugene paa Medheien i Hedenstads Sogn i Sandsverv, medens de førstnævnte erholdt 10 Øresbol i vestre Meskestad i Elftelød Sogn i Sandsverv.
Indtaget i Retsprot. 5093 fol. 365 b. - 366 a. i norske Rigsarkiv. I en noget anden Redaction trykt i Dipl. Norv. XIII No. 139. Brevet er falskt. [93 aar1476] 
Underskrewne Halvor Nielsøn Hoetved kiendes og hermed vitterligt giør, at ieg efter mine mange allerunderdanigste ansøgninger og Hans Kongl. Maitt s endelig derpaa fuldte allernaadigste Resolution, dateret 10. Decembr. 1738, hermed sælger, skiøder og afhænder fra mig, min Hustrue, mine Børn og Arvinger fødde og ufødde, med ævindelig Odel og Eie(n)dom, dend mig under Gaarden Hoetved i Hedenstad Annex og Sandsverd Præstegiæld, tilhørende Medhej Skov, til Hans Kongl. Maitt s Sølv-værk Kongsberg, med dend samme og sande rætt, som ieg og mine arvinger haver hafft til bem te Skov, efter medfølgende Originale Documente, saa lydende: Alle Mand, de som dette brev seer eller hører, sender Tosten Ostensen, Torger Biørnsen, Reyer Guttormsen og Halvor Torgrimsen, Laurættesmænd, hilsen med Gud; kundgiørende: At vii vare paa Hoetvedt østerste gaarden i Hedenstad Sogn 4de dag Juul, anno Dom. 1476 saae og hørde at de hulde hænderne sammen, paa dend eene siide Ole Amundsøn og Hans Hustrue Ingebor Sebiørnsdaatter og paa dend anden siide Gullich Ormsøn og hans Hustrue Rønnou Arnesdaatter, med de Skiel-ord, at fornevnte ægte Folk Ole og Ingebor vedkiendtes for os at de havde giordt Jorde bytte med atternevnte Gullich og Rønnou Hans Hustrue, i saa maade, at de fornevnte ægte Folk Gullich og Rønnou skal frelseligen eye Karls Kien Hougene, som ligger paa Medheyen i fornevnte Hedenstad Sogn i Sandsver, med Sætter og Sætter Stulle, Skov og Beede, Gildring og Veiderie med Fugle og Fiske, med alle Lutter og Lunde, som nu til atternevnte Karls Kien Hougene ligger, og af fordum og yngre tiid tilligget haver fra Bache stuen og Carls Kien bekken og Øxne vandet, og til Sogne moedet paa Wiebetoe Fieldet, og til Sandkien, fra Ole og Ingebor og deres arvinger til ævindelig eye og angerløs: Derimod skal atternevnte Ole og Ingebor frelseligen eye 10 Øresboel Jord i Vestre Mæschestad, som ligger i Efterlødt Sogn i Sandsverd med qværne Foss og alle Lutter og Lunder, inden og uden Gaards, som nu tilligger og ligget haver af fordum og yngre tiider fra fornevnte Gullich og Rønnaug, og til Ole og Ingebor og deres arvinger til ævindelig eye: Til Sandheds vidnesbyrd herom, hænger vii vores indseigle for dette brev, som er giordt aar og dag, som før er sagt.
(L S.) (L S) (L S) (L S)
som saaledes udi det nu brugelige Nordske Sprog er oversadt d. 18 Decembr. 1737 af afdøde Sorenskriver udi Nummedahl og Sandsverd, Jesper Glatved, [94 aar1478] det vedfølgende af hannem udfærdigede Documente under Hans Haand og Seigl bekræfter; og som mig for denne Medhej Skov, hvis strækning er saaledes, som forhen indførte Skiødebrev af aar 1476 det forklarer . . . . . . . . . Actum Kongsberg d. 12 Martii 1739. (12 Underskrifter)
Tre Mænd kundgjøre, at Gynt Halvordssøn erkjendte at have solgt Seljedal i Øiestad Sogn og Strengereid Skibrede til Hustru Eline Eilifsdatter paa Asdal og at have oppebaaret Betalingen.
Indtaget i Lagmand Augustinus Olufssøns Dom p. Papir af 2 Oktbr. 1641 i Arendals Museum.
Ded femte Adkomst breff, fantis och paa pergament, vnder 2. trøchte hengenndesz jnndsegle, liudendis om Selldall, att were sollt Hustroe Eline Eiloff dotter, och dett meltte saadann: Ollom Monnom, teim som tetta breff, see eddar høyra, Sender Barder Bionsen, Torder Tiodgiersønn, Bionn Gudlowgsen, Q: G: ock sina, kunnechtgerannde, at mit worum, a Asdølum, Blasmessodagenn, A o do: 1478. hørdum vppa, at Gynter Halduorsen, kendis tet for Oss ock mangwm adrom godom monnom, hiawærandwm, at hand haffde sælth, hustrw Elina Eiliffsdater, Sæliodall, som ligger i Øyestad Socken, i Strenger Eids Skipreide, frelst ock aakierrelaust for huerium manne, met ollum theim, luttum ock lunanndum, som ter till liggier ock lægit haffuar, fro forno ock nyo, ingo vndanskyldo, fra segh och sinom æruingiom, ock vndar fyrnembda Hustroe Ellinna ock hinnasz ærwingia, till æuerdeligo Ægio, kendis ock fornembder Gynter, at hand haffde opboret, aff fornembda Hustrue Elina fyrsta Sal ock sidsta, for fornembda Jord, effter thet som i kaup teira kom, Swa at hannum, well ock fulkomliga at nøgde, till meira wisso ock sanninde, hengia wi war indsigle, for tetta breff, som giort war deige ock Ar, som fyr seger.
Kong Christiern I, der til Sommeren skal gjøre en Reise til Norge, beder Høvedsmanden paa Tranekjær, Benkt Bilde, at indfinde sig med sit Skib med 15 bevæbnede Karle ved Kjøbenhavn eller Krogen senest 14 Dage efter Pintse for at ledsage ham paa Reisen; Proviant maa være beregnet til 10 August.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 2 No. 24). Kvartark med Levning af udvendig Forsegling i rødt Vox. [95 aar1480] 
Cristiernus dei gracia Dacie Suecie Noruegie etc. rex dux Slesuicensis ac Holsacie Stormarie et Ditmercie dux jn Oldenborgh etc. comes
Premisso nostro fauore With kære Beyncht at wij wele nw gøre een reyse i sommer jnd i Norge etc. Thi bethe wij tigh kerlige at tw gør tig rede till skiibs selff xvi verghende at følge oss for ne reyse til Norge, swo at tw est her fore Kiøbendehaffn eller fore Kroghen met thit skiib oc thienere oc met harnisk oc werge jnnen xiiij daghe effter pingesdagh at seneste met kost oc spiisning jn till sancti Laurentij dagh Her forlade wij oss visselige till Oc wele thet gerne meth [ether fors tigh forskylde Jn Christo valete Ex castro nostro Haffnensi dominica Jubilate Anno etc. lxx viij o Nostro sub signeto.
Dilecto nobis Benedicto Bilde aduocato Castri nostri Tranækær.
Tre Prester og Lagmanden i Skiesyssel samt 19 Lagrettemænd dømme i en Sag mellem Reidar Gunleikssøn, Prest paa Gerpen og Provst i Skiesyssel, som Ombudsmand for Abbedissen i Gimsø, Fru Birgitte, paa den ene Side og Brødrene Ulfhedin og Reidar Guttormssønner paa den anden angaaende nogle Vande "øster i Marken", der efter de fremførte Vidnesbyrd fandtes at høre under Klosterets Gaard Meen.
Efter ubekræftet Afskr. p. Papir fra 17de Aarhundrede i norske Rigsarkiv (fra Selsk. for Norges Vel og Univs. Dipl. Saml. 1846). En Trediedel af Brevet (efter Længden) mangler.
[Ollum m]onnum theim som thetta Breff see eller høyra Sender [Thorgiuls Th]olleffszønn prester aa Hollenne, Gutorm Pallneszønn pre[ster aa Mon]um(?), Hermann Rolleffszønn prester aa Solleim, Gundleck [Annderszønn] Laugmanndt i Skieszydsle, Thostenn Gundleckszønn, Mattis . . . . . . [szønn, D]yre Olluffszønn Anundt Arnneszønn, Thorgier Biønnszønn, . . . . . . ennszønn, Halluor Thollffszønn, Peder Laurennszønn, Biørnn . . . . [szønn], Biønn Suenungszønn, Thostenn Gunneszønn, Halluord [och] . . . . . . Grimszønner, Oudunn Wetelidszønn, Anundt Si [96 aar1480] mundszønn , . . . . . [B]iønnszønn, Annunndt Thorgiulszønn, Annundt Steenszønn, . . . .t Ormszønn, Laugrettis menndt, Quede Gudt och sina, [kunnigt ger]innde, at mit worum i Herrenns Gaarde i Skienne, aa [rette och lougl]ige Raadstuffue, Kom for osz aff Enne halffue, heder[lige mandt] Her Reidar Gunnleckszønn, prester aa Gierpene, [och prosthe]r i Skiesyszle, J fulde och Louglige Ombode Fru Birgi[tte] . . . undtzdatter, Abbadis i Gimszø Kløster, Enn aff [anndre ha]lffuonnne, Wlffueidenn och Reedar Guttormszønner, . . . . deillo och thrætte, som deim thill sammenn. Om . . . . . . . . . wattna, som ligger Auster i Marckenne, Och Beskee[delige m]ann, Gidsle Steennszønn, Her Gall(is) wnnder fouget [i Skieszysz]le, Offuerwerenndis. Kuadde och Kraffde for ne Gidsle . . . . . . . de, Her Reidare Breff eller widnne, aa Kløstrennes [wegnna] Om for ne wottnn, eller Enndemercke, som der thill hørde, [Framlede s]amstundis for ne H: Reidare it skillrickt wittnne, [er saa heit]ter, Wiuill Steinnarszønn, aa Bock suor medt fullann [eidsta]ff Ordum Olaffs, aa Skoutuetom, som fødder war [føre store m]annadauda, Att saa Byriade Enndemerckenn och der . . . . . Slemdall och Howedt och heiter thesze Enndemercke . . . . . . . ., Staffuebeckenn. Or Staffuabeckenn och i Midia [Skiesiø?] och saa thedenn i yttre Skiesiø. Or yttre Skiesiø, [och wdj G]allteryggenn, och saa thedenn i Aarudtznipenn, och Mø[tes ther] thrj Sougnner, Howedt Moosougenn, och Slemdall, [Framlede end] for ne Her Reidare iij. Samfløtte wittnne skilricke [som aa b]ock suore medt fullann Eidstaff, er saa heiter, . . . . . . . . . itte Gunnarsdatter Ronndoug Grunndedatter, . . . . . Biørnnsdatter och haffde thou i Eide sinumb, at aldrig [hørde de]ir anndett, Ennd wattnna laa ey thill Meenn, [som Kløs]tret aager, och ey fader for deim, Och Jngenn wiste . . . . . der i Nogenn aff Wnnestade monnom, och ey hørde thou ther sagt aff Nockrum sinum for[ældrum at wære aa] gennget før enn aff thesze for ne Brødre [Spurde enndt] Gidszle Steennszønn, aderneffnnde [Wlffueidenn och Rei]dare, Om de haffde Nogenn widnn[er eller breffue?] Om for ne wottnn, eller Enndemerck[e] . . . . . Leidum, eller wønntis de Nogenn prof[f aa theszo] Maall, huilcke for ne Brødre suar[ede icke at wita] Seer, ydermeire proff aa theszo Ma[all] . . . . . mennd haffde dømpt, deszo widnne g[ilde?] . . . . . . . saa ludennde at Houckaaszenn laa [wdj Ger]penn sougenn, Effter deszum wittnum och [lagdu deir thill] doms, Och dømdum [97 aar1480] midt for ne watt[ne wnnder] Meenn, thill Ewerdelige Eige, och for ne [proff wedt] Mact att bliffue, Om alleder och æ[ffue effter] thou suorenn waar, Och føre anneffn . . . . . Och saninde, her om, da hennger ieg [Gidzle Steennszønn] mit Jnndzigle føre dette Breff M[edt de dannemend] som føre ære neffnnde, i Breffuenne, [Datum] . . . . . Dagenn Neste føre Bottols wocku, [Anno domini Mcdlxxx?]
Tre Mænd kundgjøre et Forlig mellem Østen Raagerssøn, Østen Sverkerssøn og Asgut Amundssøn paa den ene Side samt Thore Halvardssøn paa den anden angaaende Jordegods, saaledes at denne skulde have Søderberg i Elverum med Undtagelse af Engen samt Solberg (i Lauten?), hvorimod de førstnævnte skulde have Hagen (i Elverum), Søderbergengen og et Kvernestød i Nordaa (eller: nord i Aaen?).
Indtaget i Papirsbrev af 13 Novbr. 1591 fra Løiten Prestearkiv (Novbr. 1901). Brevets Ægthed usikker. (Se Brev af 1505 nedenfor).
(Karenn Hogennsdother paa Hollmen i Sollør) møtte hun och hindis thuene Sønner och wdj Rette lagde først itt gamilltt papirs Breff, som bag paa war limitt itt nytt papir med iij henngendis Seg(l) for, lyudenndis ord fraa ord som her effther følger, Och øffuerst i Breffuitt stod saa schreffuitt,
Thisdagenn nest epther Michilszmøsso dag Anno dominj M: quadringentheszimo octogeszimo
Ollum Manum som thette Breff see eller hørre kienndis Yffuer Østensen oc Joduartt Andresen oc Hallvartt Herlogszenn, Thet Østenn Raagiersen Østen Suerckersen oc Asgudt Amundsen, att thj war i Hagenn som liger i Elluerims sogenn i Østerdallenn, thet wy sogum thj for ne mennd thieris hannder bannd, med Thuorer Haluorsen, Saalunnde lyudennde, thet for ne Thuorer skulle haffue Søderberig forudenn engenn, och Solberig med luthum och lundum, jnnden gaards oc wdenn Fraa fornne och thill nye, oc for ne Thuorer skall haffue alle løsze peninge, Jtem skull(e) oc for ne mennd Østenn Raagarsen Østenn Suerckersen oc Asgudtt Amunndsen haffue Hagenn oc thenn enng, som liger thill Søderberig, oc quernestødt som legger i Nordiaa med luthum och lundum jnndenn gaards oc wdenn, fraa for nne oc thill nye, for huerie manum, wnnder thennom oc thieris arffuinge thi(l) euerdeliig eige,
Nedenn paa thet gamble Breff stod saa schreffuit, [98 aar1480] Jtem alle di Breff som Thuorer haffuer latt giortt for Hagen thet skall werre om jntet, schreffuit i Eluerim aar oc dag som forsiger
Jovan Jonssøn, Kapellan i Sveg Sogn, bevidner, at hans tro Tjener Sverke Jovanssøn testamenterede 5 Sølvskeder til St. Birgitta og Eskilstuna Kloster samt til forskjellige Personer, ligesom han ogsaa betænkte Støde og Atmar Kirker (i Medelpad).
Efter Orig. p. Papir i Upsala Univ. Bibl. (Papperdokumenter 1451-1490). Liden Seddel med Spor af et bagpaa trykt Segl.
Allum danda mannum som met breff forre komandhe [warder helsar jak Iuuan Ioonson capellan j Swegger sokne ad jak vel thet swerria fore gwdei och fore danda mæn vm thet fore nempdhe testementhe som min troon thynnar gordhe som war Swerke Juuanson gwdh hans siel naddhe jtem saa gordhe han sith testemente af sid arbeth swetthe som woro v silverskedher som han haffdhe thyenth ijj [och a aff Symon j yenne [gaf til sancte Bergitthe och til Esskiltuna oc en mech oc en Jnggegæærdh her Andres forcige (forrige?) och j som han tooch fore sina jord j Vivisstadh i Tuna soken aff sinum brodher Eric Juuansson, och han gaff en keetil Stødha kirkia och [thetta eth arbertthe til Admanne kirkia jtem thetta testamenthe gaff han gudi til heder och fore sina fatik siel som han haffdhe j retthe swetthe och arbethe til hapa kommet och ena skyel(?) for mina iord och henne gaff iak fore mith baren op vnder mith incigil scriptum Sweg #
Olaf Jovansson sælger til Jovan Sverkesson 20 Mærk Jord i Vivestad 1460 die sti. Erici. (ibid).
#1. Brev, hvorved Eilif Brynjulfssøn giver sin Datter Elin Eilifsdatter i Medgift Gaardene Imen og Jabek i Mandal (c. 1450). #2. Brev, hvorved Elin Eilifsdatters Mand, Thorbjørn Halvordssøn giver sin Broder Roar Gaardene Imen, Jabek og Trommestad (Øiestad).
Indtaget i Lagmand Augustinus Olufssøns Dom p. Papir af 2 Oktbr. 1641 i Arendals Museum.
Noch jnndlagdes, eet beseigled sex mends widniszbyrds breff, datteret Jmenn, vdj Mandall, Thage Thiszdag, 1589. huorvdj [99 aar1480] Anund Bringsuer, Eluff Ryenn, Andersz Thingszagger, Anund Dalhollt, Hansz Natuig, och Hindrick Sandness, bekiender at da haffuer werrit steffnt, for dennom, vdj Kon: Ma: foeget, och Laugmandens neruerelse, Jakob Fris, och Christenn Assdall, om Jmenn och Jabeck, och er da bleffuenn lagt wdj Rette, aff Gulug Haalannd, Andersz Wæ, och Biørnn Høye, tuende gamble breffue, ded Ene lydendisz at Eiluff Brønnildsen, gaff sin dotter Elline Eiluffszdater, vdj heimafylgia, Jmenn och Jabeck, och det Andet breff at haffue jnndehollt, att Elline Eiloffsdaters mand, Thorbiørn Halduorsenn, gaff sin Broder Roar, Jmen, Jabeck, och Trommestad, effter same breffs wijdere vduiszningh, etc:
Sex Lagrettemænd i Fet og Skedsmo bevidne, at der 16 Juni 1581 sluttedes et Forlig mellem Sognepresten paa Fet, Hr. Rasmus Hanssøn, og Oluf Aamot i Relingen angaaende Gaardene Grini, Thveter og Nes i Relingen, hvorved Forholdet med disse Gaarde oplystes i sidste Halvdel af 15de Aarhundrede i Hr. Jon Neridssøns og Alf Thorbjørnssøns samt senere i Hr. Rasmus´s 3 Formænds Tid.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer. Fet). 6 paatrykte Voxsegl. Ogsaa indtagen i en Tolvmandsdom af 18 Novbr. 1614 ibid. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 830 og 844, IV No. 1011, V No. 689 og 902 samt XII No. 260). Se ogsaa No. 6162[sic] ovenfor.
Wy Effthirschreffne Madtz Morthennszønn, Eynner Suindall, Tholliff Annerudt, Bottill Ness, Alff Sørim, och Thordt Schiettim, Sornne lagrettis Mendt vdj Fijdt sogenn och Skieszmo sogenn, paa Nedre Rommerige, Kiendis, for alle, och giør witherlig, att Anno domminj Mdlxxxj, paa Grinndj Sødre gaardenn vdj Relligenn, fredagenn nedst for :S: Bottils affthenn, vore wy paa enn steffne: Jmelom hederlig mandt, Her Rasmus Hannszønn vor sogne predst paa Fijdt, och Oluff Anmodt i for ne Religenn, och sammethidt, hørde och saæ, att for ne Her Rasmus, medt Rigens Steffning, frem kraffde for ne Oluff Amodt, vdj Kon: M: lensmandtz Neruerilsze, och hannom till thallitt for Halff Jordt och schyldt vdj for ne Grinndj, och fram lagde breff, och godt beuisning, att for ne Jordt Partt, med sine skyldt som er et halff pundt . . . . giffuenn wor thill Relinge Predsteboels Opholdt, medt alle Lutum och Lundum som thilligitt haffuer, aff Arildtz [100 aar1480] Thidt, huilckitt enn Mandt widt Naffnn Alff Thorbiørnszonn mange Aar sidenn forledenn, haffuer beredt sit Oudall att vere, och wor thedt paa thaldt, och paa egdskt, Bliff da hannom samthøgt aff Bispenn, att hand mothe thill sig jgenn bytte samme Grinndj, och giffue Predstenn lige gott godtz igenn, thj bliff predstenn i for ne Relinge vid Naffnn Her Joenn Neridszønn, medt for ne Alff saa forligtt, att hand skulle giffue igenn thill Predstebolit for Predstens partt i Grinndj sex ørre boell, i Thuedir ligindis i for ne Religenn och Kierckinn sex ørre boll i Ness i Religenn huilckenn Jordt och schyldt for ne her Rasmus becklagitt sig, Ellir thj andre dannemendt som i langthidt for hanno(m) paa Fijdt siditt haffde icke heldir haffde faædt, effthir som byttidt wor først giortt, och var begierindis sinn fulle Skyldt i for ne Thuettir, Ellir och komme thill sinn rette schyldt y Grinndj, som thill fornn var giffuenn thill Predstebolit, Tha bestodt for ne Oluff Amodt som for ne Grindj tha otte, och Steffningenn paa lyde, att hand icke haffde breff och beuisz denn schyldt miere i Thuettir att were enn j f r maltt aarligenn, Och icke beuisze kunde, adt prestenn der jmodt andenstedtz haffde nogenn miere Jordepartt ellir schyldt, som hand i samme bytte giffuenn var, Och beuidste Her Rasmus att thrende Predstir for hannom haffde vmagitt paa samme Grinndj, dog der vor ingen Ende paa giortt, for breffuit var thennom fra kommitt, Tha bliff the vdj saa maade forligtt att for ne Her Rasmus schall thill Prestebolit haffue helthenn Grinndj, och sine Effthirkomere, lige som dett giiffuit vor, och Oluff Amodt medt sinne arffuinge, anname thill sig medt sinne arffuinge, fra prestebolit denn f r schyldt i Thuettir i Relligenn, dog med saadann forordt, att (om) Oluff ellir handtz barnn ville beside samme Grindj, tha schulle de ingen penndinng giffue prestenn [paa] Fijdt i thill gaffuer for dett halffue pundt, dj der i aagir, anditt enn ett godt ordt och rette landschyldt, Menn Prestenns partt, huertt Aarmoll thage effthir gamill Siduanne, och Norgis lough, Till ydermere vinisbyrdt vndir voris jndzigler vt supra.
Lest paa Grinj for 6 mendt vdj rette den 7 Octobr. 1614Den 18 9bris 1614 lest paa Grinj for 12 mendt for rette Anders Nielsen Egen haandt
[101 aar1481] 
Optegnelse paa Vesterhus Kapels Jordegods efter Messebogen, hvilket 6 Mand beregnede til 5 svenske Marks Rente aarlig.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 4 Segl vedhænge, kun første nogenlunde tydeligt.
Tesse iordhe parthe lighe til Vestrus kapella ssom star in scriuidh j messe bogen ssom kapella thil høra, ordh ffran ordh som her epther star [Her følger No. 1 ovenfor.] kennes vy her epter nemnis Olaff Stensson Magnus Nielsson Ienis Olaffson Erik j Tanden Olaff Eriksson Gregis j Hardskaua ath vy hawm offuer lak(t) huath fforscri(ff)ne iordhe parte renthe arlike kapellit thil renthe tha kan thet ei m(e)re rente en v suen(s)ke marker til mere sanningh henge tesse beskedelice men sin inssigle ffor thette breff Larens Illiansson kirke prester j Sundum Jon j Deghnes vnder fouthe j Iæmtelandh Marten Jonsson Magnus Nielsson scriptum anno dominj M cd lxxxj o Antoni abatis.
Helmeke Tange den yngre overdrager velb. Lage Brock al sin Rettighed til den Sum Guld og Penge, hvorpaa velb. Hr. Hartvig Krummedige har givet hans Fader, Helmeke Tange den ældre, sit Gjældsbrev.
Efter Orig. p. Perg. i danske Rigsarkiv (Pers. Saml., Perg., Brok). Seglet (Vaaben?) vedhænger, utydeligt. (Trykt i Kjøbenhavns Dipl. II S. 148 f.).
Jek Hielmeke Tanghe then wnghe gør vitherlicth for alle och kennes met thette mith opne breff ath jek hawer oplathet ok met thette mith opne breff opladher hederligh och welbyrdigh man Laghe Brock al myn rettighet wtii then swm gwldh ok penninghe som hederligh och welbyrdigh man her Hartwigh Kromedighe ridher wor myn fadher met retthe plectighe som thet howet breff jndholler som for de her Hartwigh myn fadher gamlle Hielmekæ Tanghe ther oppa giffuet haffuer och lader jek for de Hielmekæ for de Laghe Broch thet for ne howet breff op met velie och widskab som ther oppo lydendis ær j alle modhe for vdhen alth hinder eller hielpperedhe Thil ydermere stadfestelssæ hengher jek mith jnceyle nædhen fore thette mith opne breff Datum Haffniis Anno dominj mcdlxxxiij o
Helmeke Tang[he] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ham oblader . . .
[102 aar1484] 
Hans Larenssøn, Prest i Silegjord, og to Lagrettemænd kundgjøre, at Tof Neridssøn udredede 7 Markebol Jord i Akre i Brunkeberg Sogn til Løsning for Thorald Averssøn (for et Drab?), hvorimod denne og hans Søskende undte Tof 4 Markebol Jord i Bekkehus sammesteds; derefter overdrog Thorald de nævnte 7 Markebol i Akre til Ansten Bjørnssøn.
Efter Orig. p. Perg., indlaant fra Halvor Tvedten i Bø, Thelemarken, Juni 1893. Alle 3 Segl mangle.
Ollom mannom them som thetta breff see eller høra sender Hans Larensson presther j Seliogiord Anunder Olaffsson Kætil Kætilsson logrettis men Q. g. oc sina kvnnikt gørande at mit vora j Bekehwssum Arodrid (Ara-?) i Bruggaber sokn Anno dominj Mcdlxxx4 o swnnedagen effter hwitaswnnedag at Toff Næridsson grede vii marka bol jorder i Akre i for de sokn Toralle Auersson til løsne for gudi kært swa skulde henda kendes ta for der Toral Auersson oc all hans syskan med samma skilorde at the wnte for dom Toff Næridsson iiii marka bol jorder j Bekehussum fore ffor d Aker fran sina rette ærwinge oc til ffor dan Toff Næridsson oc hans ærwingæ oc takkwm vi honom kærliga at han grede føre vor broder for de jord oc annath hwat honom gorde bøhoff som en dan[ne]man Jtem selde ta for der Toral [Anst Ansten Biorsson for d vii marka bol jorder [j] for de Akre fran sig oc sina retthe ærwinge oc til for de Ansten oc hans ærwinge til æwerdeliga eigo oc til stod for der Toff med lutum oc *lvnngom som til leget haffuer med fyske oc fyglæ oc alle veidæstadom vttan gordz oc innan kendes ta for der Toral j sama handebande at han haffde vp boret førsta penig oc høuste oc alle ther i millum epter thy som i kop thetta kum til saninde her om ta hengom vi vor insigle fore thetta breff (giort) degi oc aar ffor sigher
To Lagrettemænd kundgjøre, at Gunne Thorleifssøn erkjendte at have solgt til Svein Thorgilssøn 6 Øresbol i nordre Skorden i Kaupmansnes Sogn i Sandshverv og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Sandshverv 1888). Begge Segl mangle.
Ollom monnom them som thetta breff see eller høyræ Sender Hierendh Haluardzson oc Steinbiørn Ormson suorner logret [103 aar1484] tis men Q. G. oc synæ kunnikt gyørande at mith worom aa Hontweithæ som ligger j Suarfuæstadæ sokn oc j Lagardall aa Vestfollen laugurdagen nersth efther helgie likamæ dag Anno Dominj Mcdlxxxiiij o saagom oc høyrdom aa jaa oc handerbandh theyræ j mellom Sweyn Torgylson oc Gunne Torleifson Var thaa viderkiender Gunne Torleifson firir oss at han hafdæ selth Sweyn Torgylsyni sex auræ boell j nørdræ Skordenæ som ligger j Kaupmanznes sokn j Sandzuerfue med luthom oc lunindom som till ligger oc leygith hafuer fraa fornoo oc nyo wttan gardz oc jnan fraa segh oc synæ arfuingæ oc vndir Swein oc hanss arfuingæ till ewerdeligæ eigæ oc altz afrædis Viderkiendis oc Gunne j sama handerbande at han hafde wpborith af fyrnempdom Sweyne fyrste pening oc øfstæ oc alle ther j mellom som j kaupp theyræ kom Til sanindæ hæær wm hengiæ mith woor jnsiglæ fore thetta bref som gyort var deygy oc aare som før segir
Nørdre Skordene
Thord Gudmundssøn, Prest paa Silegjord, og 4 andre Mænd kundgjøre, at Ægtefolkene Amund Thoressøn og Ragnhild Vetelidsdatter forligtes med Evind Thoressøn i Anledning af dennes uforsætlige Drab paa hendes Fader Vetelid Gunnarssøn, hvorefter Evind betalte i Bøder 121/2 Markebol Jord i Svalestuen og i Framgaarden i Flatdal, 6 Mark Guld i Løsøre og 9 Kjørlag i Frændebøder.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univs. Dipl. Saml.). Alle 5 Segl mangle.
Ollum monnum som thettæ bref ssee ællær høre kænnæs jak Tordh Gudmundhsson prester a Sylægyordh Anundh och Olaf Olafssynær Vigleik Torgeirsson Kool Hælgiæsson Q. (g.) oc sinæ kunnith gørandhæ ath mith varum j Flathdal palmsvnædagh løgurdagh Anno domini Mcdlxxxjx o sagum och hørdum a ja och handær bandh theires af eino halvo Amundh Torersson och Ragnildh Væthælifsdotter en af andhre halue Evindh Toresson vm thet vigæ som fornæmder Evindh varth ath skadhæ som var Væthæleif Gunnærsson wforsyniæ gud hans sæl nadhæ gawæ tha ffornæmde hyon Amundh och Ragnildh fornæmde Evindhæ fri kuitthæn och lidugh fare sama vigæ fore sigh och sinæ er [104 aar1489] uingæ och altingis akærelaussæn och vpborith fyrstæ pæningh och ofzstæ som dandhæ men funnæ fore lagh och retthæ Jtem gaf jak j for de bøthær xii/-j/ *nærkæ bol jærdær j Flatdal i Sualæstagunæ och j Framgardhæ fra mek och minæ eru(i)ngæ och vj Mark gulz j lossa pæningæ vm fram jx kørlagh j frændhæ bøthær Til meire vissæ trykkæ wy var jnsiglæ for thettæ bref som gyorth var dagh och ar ssom fore sager etc.
Ellev Andersen Lundefahert 1785
Thorger Nilssøn havde indstevnet Peder Gunnerssøn til at paahøre Vidnesbyrd om Grændserne mellem Nordgaarden og Halvordsrød (i Øiemark) og fremførte nu som Vidne Olof Olafsdatter, som i mange Aar havde boet paa Halvordsrød med sin Ægtemand Ener Gunnerssøn, efter hvis Ord hun angav Delet.
Indtaget i en Dom p. Papir af 27 Septbr. 1597 i norske Rigsarkiv (fra Gjulem i Rakkestad 1888). (Se Dipl. Norv. I No. 616 og VIII No. 402 samt Brev nedenfor ved Septbr. 1500.
Nochk wdj Rette laugde for ne Thor Anundtby och Gunder Søgaardt, ett papirs Breff wnnder ij menndtz Jnndtzegle, daterit denn Manndag nest epter 20 dag Jul Anno 1409 lydendis At dy wor jmellum Norgaardenn och Halffuorsrød Sauge och hørde, att Peder Gunderzønn wor thilkraufft Och daa wor hanns rette steffnne dag, ledde daa Thorger Niellzønn ett wettnne fram, som saa heder Oloff Oluffzdatter, aa Bock sor medt fuldt Eiedtstauen Eedt, at for ne Oloff bode y Halffuorsriødt, wdj Nix (xxix?) aar, medt Ener Gunderzønn Egte Bonnde sinn Saaugde daa Ener min Bonnde widt mig, wil de noggit haffue østenn for dellisdallenn, daa skall de bede Thorger om, fordj att jeg auger icke lennger en y dallenn, och Enndelanngs dallenn, och nordt wdj Wedeberg, der staar en Røss, och ieg icke auger denn lennger øst, løber der noggit wort fee offuer Riissgardenn, som staar jmellum y skougenn, daa skulle wj bede Thorger om, thi at hanndt aauger det, staar och for ne Risgaardt sønnder mer, en at hanndt stodt daa wj bode wdj Halffuorzriødt, medt merre som samme proffz Breff medt førrer,
[105 aar1490] 
Botolf Gunnarssøn, Borger i Oslo, erkjender at have solgt til Sigurd Thor bjørnssøn 3 Øresbol og 21/2 Penningsbol i Kurdsrud i Heni Sogn (Nes) paa Romerike og at have oppebaaret Betalingen; Godset var først forgjæves tilbudt Amund Otterssøn og Audun Amundssøn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univs. Dipl. Saml. 1846). Begge Segl mangle.
Ollum monnum them som thette breff see eller høyre kennes jeg Botolff Gunnerson borgare i Oslo thet ieg solt haffuer beskedeligom manne Sigurd Torbiørnson iij øris bool ok ii/-j/ peningx bool i Kurdhz rudh som [ligger a Ra(u)marighe i Henine sokn frelst ok heimholt for huarium manne med allum luthum ok lundum som ther til liggher ok legeth haffuer fran forno ok nyo, vttan gardz ok innan gardz ok vndan meg ok mine erffuingge, ok vnder før d Siggurd ok hans erffuinge til æuerdeligo eigho ok alz aff rædis kendes ok før d Botolff at han haffde vp boredh første peningh ok øffste ok alle ther i mellom som i kaup theire kom, ok stod [sanindhe saninde her vm tha bedher b før d Botolff til ath [han haffde bodet Amundh Ottherson ok Audun Amundson thesse sama iij øyris bol ok ii/-j/ peningx bol ok tha sagde the nei ath the vilde ekke køpe thet, til saninde her vm tha beder jeg beskedeligh manz insigle med mino for thette breff soo heither Aslak Mortheinson som giort vaar i før d stad i Oslo var fruge messo affthen i langa faste Anno domini Mcdlxxxx etc.
To Lagrettemænd i Hallingdal kundgjøre, at Solve Thorleifssøn paa sin Moder Gudrun Bjørnsdatters Vegne erkjendte, at hun havde solgt til Asle Bentssøn, hvad hun eiede i begge Gaardene Klev i Hoflands Sogn i Eggedal tilligemed Budanseteren og Sandvatnet.
Indtaget i Underretsdom p. Perg. af 21 Septbr. 1652 i norske Rigsarkiv fra Kjøbmand P. Simonsen 1873. (Se Breve nedenfor af 31 Marts 1498 og 3-9 Februar 1541).
Ollum godhen manom themb som thete breff see eller høre konethe giørenn ieg Mons Laffrensen och Engelbret Laffrensen Suorne Laugretismend i Hallingdall, Q. G. och sine met thette vort [106 aar1490] opne breff ath vi varom a Noesz i Aalls kircke Sockenn i Hallingdal, Lougerdag nest fore Betolffs vikoe daug Anno Domeni mcdxc hardum och saagenn a: handerband thera, Solle Thorleffsenn, i fulle veibodhe (dvs vmbodhe) moder sinne Gudrun Biornsdaatter adh honn haffde solt Aaszle Bentsenn saa myket som hun atthe i baadom gardanan i Kleff, som ligger i Eggedal i Hofflandtz Kirke sockenn, och i Setter som hetter Budan och i vattenn som hetter Sandvathenn, vnder forne(m)der garde Kleff och sidenn met allom them lotenn och lonnedom som til denn gard ligger och liget hauer ifra forn och nyia till rete Ennde merke, och til *sanrind her vnnder henngion vi vare Jndsegle neddhen fore thete breff som giort var dag och Aar som fore siger.
Erik Jonssøn, Sogneprest i Vik i Nordfjord, og fire andre Mænd erkjende, at de overvare et Arveskifte mellem Sjurd og Thore Jonssønner og deres Søster Sunnive, hvorved denne blev udløst af alt Jordegods i Rand, Sæten og Sund; Arven var falden efter Faderen Jon Simonssøn, og Skiftet, hvorved Søsteren fik lige med Brødrene, samtykkedes af hendes Husbonde og Sønner samt hendes Moder Elin Sjurdsdatter.
Efter Afskr. p. Papir fra Slutn. af 16de Aarhundrede, tilhørende Rasmus Eliassen i Aaland i Indviken. 3 paatrykte Voxsegl. (Se Breve nedenfor af 17 Mai 1534 og 14 Mai 1542).
Ollum mannum som dete Breff see oc høre Kiendis Ærick Jonsøn Sognepræst i Vick i Nordfjord, Simon Bordsøn, Haldor Ællingsøn og Elleff Stenersøn, Simon Siurdsøn med Gud oc sina Kundgiorde medt det(e) vort opne breff at wij wore der itt (dvs ihia) sage oc hørde paa at Siurd Jonsøn oc Tore Jonsøn oc Synniffue ægen syster deris skiffte arffue effter fader deris Jon Simonsøn, hans siell naadig ærlig oc mandelig som huer mand vel adnøgede med raad oc Samtøcke Ellin Siurdsdotter egen moder deris baade lite oc møcket løst oc fast, løste de fornemder brødre Siurd oc Tore Søster sin fornemde Synniffue aff alle Jordegodtz baade i Rand, Setten, i Sund oc i alle andre øde Jorde som paa hendis lutt, oc med raad oc Samtycke egen bonde hendis i fra sig oc baade hennis sønner Laris Rott oc deris ia oc samtycke, saa at hun vell adnøgis oc aldrig der paa [107 aar1490] tale, Kiendes oc fornemde Synnoffue at hun haffuer opboritt første penninge oc sidste oc all der imellom som i iord øre er xxx kiørlag i gode penninge vell met som hende vell adnøge oc deris fyllist oc giorde hende lig wed en broder i alle skipte som alle well adnøgies, Thiill Sanningen her om sette wij wore Jndseylle for dette Breff som giort waar Syndagen nest for S: Bottolffs dag Anno Domini mcdlxxxx At dette er en Copie wdaff itt gammeltt welbeseglede Breff liudendis ord fraa ord som for tt staar, vinner wij effter ne h: Jens Siffuerszen, Cappellan i Jnduigs gield, Jsaack Olsen paa Hilden oc Helie Arneszen paa Hegdall med wore indsegler her wndertrycte. (Haand fra Slutn. af 16de Aarh.).
Anno 1610 denn 16. Nouemb: lest paa steffne stoffue paa Szeme och Torger Røg er løben fraa Rettenn, - Anno 1611 denn 13. Marcj lest for 6 szornne mend paa Szemme.
Kong Hans paalægger Maurits Nilssøn ( Gyldenstjerne), Høvedsmand paa Aalborg Slot, at indfinde sig til Herredagen i Kjøbenhavn senest 8 Mai førstkommende og medbringe 15 bevæbnede Mænd, forsynede med Proviant til 29 Septbr., hvilke skulle ledsage Kongen paa hans forestaaende Reise til Norge, saasnart Mødet er over, og føres ombord paa Hr. Axel Lage sens Skib.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalhist. Saml. - 1600. Mourids Nielsen Gyldenstjern). Lidet Kvartark m. udv. Forsegl. i rødt Vox (stort Segl). (Trykt i Dan. Mag. 3 R, III S. 276).
Johannes dei gracia Dacie Noruegie etc. Rex Suecie electus dux Slesuicensis ac dux Holsacie Stormarie et Ditmarcie etc.
PRemisso nostro sincero fauore Vider at wii haffue forschreffuet wore mene elskelige Rigens Rad at komme til mode met oss til Købnehaffn søndagen nest effther sancte Valburgis dag nest kommendes fore wore oc Danmarckis Riges merckelige ærende skyld som wii haffue met them ther tha atforhandle bede wii ether kerligen ati paa samme dag atseneste ere ther tilstede Wii acte oc strax naar thet mode end er at ferdes ind i wort Rige Norge oc skulle haffue eth talfolck tid met oss bede wii ether kerligen Ati rette ether effther vtatgiøre tid met oss til skibss xv vergende ferdiige met harnesk kast oc spiisning ind till sancti Michels dag swa at the altinges rede ere atfølge oss i for ne wor Reyse fran Købnehaffn naar for ne mode end er oc taler met her Axel Lagesen at the bliffue jnne met hanom Ther forlade wii oss visselige til oc forskylle thet gerne jn Christo [108 aar1491] valete Ex ciuitate nostra Lundensi tercia feria proxima post dominicam oculi Anno etc. nonagesimo primo Nostro sub signeto
Sincere nobis Dilecto Mauricio Nielsen Aduocato Castri nostri Alburgensis
Kong Hans paalægger Hr. Bendt Bilde, Høvedsmand paa Helsingborg Slot, at indfinde sig til Herredagen i Kjøbenhavn senest 8 Mai førstkommende og medbringe 20 bevæbnede Mænd, forsynede med Proviant til 29 Septbr., der kunde ledsage Kongen paa hans forestaaende Reise til Norge.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Pers. Saml. Bent Bille). Kvartark med udv. Forsegl. i rødt Vox (stort Segl).
Johannes dei gracia Dacie Noruegie etc. Rex Suecie electus dux Slesuicensis ac dux Holsacie Stormarie et Ditmarcie etc.
Premisso nostro sincero fauore Vider at wii haffue forskreffuet wore mene elskelige Rigens Rad at komme til mode met oss til Købnehaffn søndagen nest effther sancte Valburgis dag nest kommendis fore wore oc Danmarckis Riges merckelige ærende skyld som wii haffue met them ther tha at forhandle bede wii ether kerligen ati paa samme dag at seneste ere ther tilstede Wii acte oc strax naar thet mode end er at ferdis ind i wort Rige Norge oc skulle haffue eth tal folck tid met oss. bede wii ether kerligen ati rette ether effther vtatgøre tid met oss til skibss xx vergende ferduge met harnesk kast oc spiisning ind till sancti Mickels dag swa at the altinges rede ere atfølge oss i for ne Reyse fran Købnehaffn naar for ne mode end er ther forlade wii oss visselige till oc forskylle thet gerne Jn Christo valete Ex ciuitate nostra Lundensi tercia feria proxima post dominicam oculi anno etc. nonagesimo primo nostro sub signeto
Sincere nobis dilecto domino Benedi[cto Bilde] militi aduocato jn castro nostro Hel[singborg]
[109 aar1491] 
Kong Hans tilskriver det svenske Rigsraad, der gjennem sine Sendebud har foreslaaet et Møde til Forhandling om Rigernes Mellemværende, og hvortil man har ønsket Hr. Otte Matssøn ( Rømer) som Repræsentant fra norsk Side, at han i Henhold til Aftalen ved sidste Møde i Kalmar har ventet paa Beslutning i Spørgsmaalet om sin Gjenindsættelse og erklærer sig villig til at afgive Møde ved en Sammenkomst, hvor ogsaa de paaklagede Sørøverier, der tildels ere skede for Axel Olufssøns Regning, kunne blive behandlede.
Efter omtr. samtid. Afskr. i Aabobiskoppen Magnus Nilssons Kopibog (Mscr. J. 13 in 4to) i svenske Rigsarkiv, fol. 60. (Trykt i Handl. rør. Skandinaviens Hist. XXII S. 5-8 og i Jahns Unionshist. S. 565 f.).
Copia littere Johannis regis Dacie ad consiliarios
Regni Swecie
Premissa Reuerencia Cum nostro sincero fauore Verdugeste fæder ok gode men j dagh finghe wi ider scriffuilse och Credencia breff med iders medbrøder her Hans Agesen oc Arffwidh Knwtsen, ludendis at the haffua nogor werff. ærendhe oc befolinger til oss (pa) allis idhre wegna, Ok adh wi vele setie fulkomlige tro ther til huilke for ne ider medhbrøder werffuedhe til oss, først adh wi vele beleffwa och besendha. jt møte i Kalmarna medh Danmarcs och Norgis radh ther adh forhandla medh ider, Om hwes bryst. mellen rigene ære och theris inbiggiare och benempdere ther til besynnerlige her Oloff Stiigsen vaar elskelige man och radh sameledis her Otte Matsen, ok oss elskelige frw Birgitte Oloffs dottter tith adh koma. och stondhe. til retta, Jtem ok. adh roff och skadha. som sketh ær i syøn aff. Bertil Høchen. ok Jacob. Henichusen, motte aff settis, Kære wenner fortenker ider wel. hworledis wi nu øffuer jth aar, hade forsenth. war elskelige marsk. her Eskil Gøya, Ridder war elskelige man. ok. radh, och war Canceller her Jons Japsen til her Sten. och flere Swarigis richis radh som tha tilstedhe vare i Kalmarna, medh nogor war werff. och ærendhe, til them, och finghe tha for scriffuilse ok swar, swa adh. the wille medh thet førstha. forsamble ider och tha strax epter thet møthe, besendit til oss. medh nogre aff Swærigis radh. som tha giffue oss. godhe. endelige swar, pa vare ærendhe om wy. kunne koma. til Swerigis riche for herre øch k. adh wi motte widhe. rette oss epter. och ther oppa. adhspwrdhe. wi nw. swadana. iders sendhebwdh. [110 aar1491] om the hade nogor befalingh. pa swadana. ware ærendhe, Adh wi motte widhe ther epter ath forscriffue for ne ware elskelige Rigenes radh swa adh kost och therningh ey skole gøris til forgeffs, pa hwilkidh. the sadhe them adh haffua inghen makth. eller i befolingh, Ok ther medh affsette swadant møthe, Thy bidie vy ider en nw. kerlige. adhi med thet førsta. antige med iders wisse sendebodh. eller scriffuilse vele giffue oss kenne. Adh vy moghe forwidhe. oss om for ne war ærendhe adh koma. til Swerigis riche. for herre och konungh, som Kalmarnis recessit och Detingen wtuisa. och hwes møthe i ther pa. forrame vele vy gerna. besøchia, Jtem om Rigenes inbiggiaris bryst och tiltall Ehwo the helst ære. bliffwe om. som for ne Calmarnis. Recessit jnneholle haffuer och gud. forseth oss adh. koma ther til Richidh. tha kunne wy tess ytermere. medh iders. och alle iij Rigenes. radz radh forhandle. och offwer(w)aga, jders. alle rigenes. och theris inbiggiaris bryst. ok wele gerna. vidhe theris beste och bestondh. i alle motte epter som behoff gøris. Jtem om Bertil Hoche hwes scadhe han giørde, thet war pa Axel Olssens wegna, Ok Axel. och them som scadhen. finge. ær gongin dom. ok forlikelse. mellom Jtem om Iacob Henichusen etc. som for ne iders sendebodh. och rørdhe. fore oss. honom haffue. vy pa swar kost och terningh ladith hemptha. aff syøn och ther vtøffuer yterliga. nogh waghid ware gode men. ok folk och war thet godz han hade thagidh partith och byth meste delen forre vy finge thet adh vidhe och en stor del. ther vtaff kom til Swerige. och ær han. her sielff personolige tilstedhe, adh sware syne gerninga. epter sachens leglighet, bidiandis ider kerlige. adh hwar i swadana. kunnen offuerkoma, ok gøre tesligis Jn Christo valetis Ex castro nostro Haffnensi feria ij a proxima. post beati Petri ad vincula nostro sub signeto. Anno etc. xci .
Danmarks og Norges Rigsraad, der nu er forsamlet i Kjøbenhavn, tilskriver det svenske Rigsraad angaaende det foreslaaede nye Møde i Kalmar til Afgjørelse af Rigernes Mellemværende, idet der, i Henhold til sidste Aftale, ønskes en mere bestemt Udtalelse om Kong Hans¥s Gjenindsættelse før et nyt Mødes Afholdelse.
Efter omtr. samtid. Afskr. i Aabobispen Magnus Nilssons Kopibog (Mscr. J. 13 in 4to) i svenske Rigsarkiv, fol. 61. (Trykt i Handl. rør. Skand. Hist. XXII S. 8-10). [111 aar1491] 
Ad consiliarios Regni Swecie, in causa admissionis regis ad regnum
Vare wenlige hilsen nw ok alle tyder foresendh kerlige med gud Werdugiste verdugha fæder herre brøddra och besynnerlige. gode wener. vy finge her vdi torsdags idert breff och scriffuilse. vdi huilkidh i røre adi nw alle haffuen waridh forsamblade, vdi Stokholm. om. the ærendhe. och werff, som var kæresthe nadige. herre K. H. loth. werffua medh hans nadis marsk och Canceller til ider her Sten. Stwre vdi flere Swerigis richis. radh. nærwarilse. nw for jth aar forlopidh vdi Kalmarna, Och om flere merkelighe rigesens ærendhe. och adi ære alle tilleens vordne. adh berama jth mødhe. med alle iii Rigenes. raadh. vdi Kalmarna, som ther tha thalidh ok sakt war medh for ne marsk och Canceller, begærendis adh vy vele forarbete medh war kære nadigh herre om for ne møthe. adh tith kome hans nadis Erlige radh. aff Danmarch och Norgie etc. Kære wenner fortenker ider vell adh then tiidh for ne var kere herr(i)s marsk och Canceller, werffuidh, war kere nadige herris werff och ærendhe. til ider. tha førde the oss swa for. swar ath epter thet førstha. herremøthe. som i forsambladis, wille j tha wordhe. eens. adh haffua. ii eller flere ider medbrøder hiidh nider til var kere nadige herre, tha adh giffua. hans nadhe. Endelige swar, hwar hans nadhe. motte jnckdh (dvs enchedh). forlade sigh. om Swerigis riche, Nw haffue her waridh tesse trolige gode men. ider medhbrøder her Hans Agesen och Arffwidh Knwtson med ider Credenz breff. til vare kæresthe. nadige herre, Och werffuidh nogor werff. om Rigesens inbiggieris bryst. och andhra werff, som i fynne. vdi var kære nadige herrris breff som hans nade haffuer ther oppa. ider tilscriffuidh. och sagdhe the them inghen befolingh. adh haffua adh war kere nadige herre, motte vide, adh retta sigh epter adh koma til Swerigis riche Thy haffue i sielffue adh merkia hwrolundhe oss staar adh radhe, var kereste. nadige herre, adh ladhe besøchia. swadanth. møthe, vden Riches. pa swar kost och teringh och ey annerledis. adh. forwidhe sigh. om Swerigis riche, Thy bidie wi ider en nw kerligen. adi medh. thet forsta. welen merkelige ladhe var kere nadige herre fangha adh widha, huar epter hans nade, motte enchidh. vide adh. rette sigh. epter om Swerigis riche. [112 aar1491] och adh. hans nade motte sydhen. epter ider sendebodh forrame tiden til for ne møthe och ther epter forscreffue rigesens radh. vdi Danmark. och Norgie merkelige ath besøchia thet for ne møthe, hauer gud forseth, hans nade komer til Swerigis riche for herre och k., ær inghen. twywel. oppa hans nade, haffue sigh tilbørligh vdi alle motte, Richid. och tess inbiggiare til beste och bestondh. epter Swærigis richiis radz. radh. her medh all idre verdigheter etc. Ex opido Haffnensi Anno dominj etc. (x)cj Die beati Ciriaci sub secretis et sigillis
Consiliarii regnorum Dacie et Noruegie pronunc Haffnis constutitj
En Del svenske Rigsraader besvare Kong Hans's Brev (af 8 Aug. 1491) og forklare Grundene til Svenskernes Utilbøielighed til at antage ham til Konge, hvoriblandt er den Omstændighed, at det Gods, som var frataget svenske Borgere paa Søen (tildels efter Axel Olufssøns Foranstaltning), og som alle 3 nordiske Rigers Raad i Kalmar igjen tildømte Eierne, ikke er givet tilbage, hvilket virker hemmende paa Samfærdselen mellem Rigerne.
Efter omtr. samtid. Afskr. i Aabobispen Magnus Nilssons Kopibog fol. 62 (Mscr. J. 13 in 4to) i svenske Rigsarkiv. (Trykt i Handl. rör. Skand. Hist. XXII S. 10 ff.).
Ad. Johannem. regem Dacie.
Høgboren forste kære nadige herre Wii finge nw i thenne nesthe forlidhne høst eder høgmectighetz. scriuelse med ware kære medbroder her Hans Akesson och Arffuidh Knwtson swa at wi med thet førsta. antige. med waar wissa sendebodh. eller scriffuilse wele geffua. eder høgmectighet. i kenne. at. forwithe. sigh om Swerigesrikes. rike. for. herre och konungh etc. Kare nadige herre, her ære mange. gode men. och quinnor i Riket. ther haffua mysth theris j Danmarch. ok haffua hafft. trøst och hop at the skulle. komma. til. theris ighen. som ekke ær. sket. och ther. vtøffuer haffua. nw. flere andhre, gode men nu nylige mist theris ther i richit etc. Verdigis eder høgmectighet och wele withe at the menege wegfarendhe men som i mellen rikene daglige færdis føre her indh. i Rikit ganske hort rycthe som [113 aar1492] Clercheridh Ridderskapit. køpstadzmen. och menige almoghen ther i riket offuerganger med swar tunga. schat. ok nyo alægningh swa thet menige Richesens inbyggiare her i ryket. styggis ther. fast vidher ok fore swadana. rycthe. kunne wii ekke swa. snarlige vika. almogen. ther til Teslikis fore thet skip. och godz som j then ewige friidh wort tagit wiidh Danmarchs siidha fran the j Stokholm och flere køpstadzmen her j riket Och fore thet godz som thenne try rikesens raadh samfellige vtj Kalmarn dømpde ighen och inthet ther aff hallit ær Swa . och fore then skuld at menige køpmannen maa ekke frii ffara richen och stæderne j mellan som her til sket. ær. och for andhra flere swadana. rycthe som her gangha. j riket etc. Wii haffue. och. forstandith. vti (ider) høgmectighetz breff thet ider nadhe mener ath en Deel. aff thet godz ther Jacob. Honechusen ok. Bertram Hoken. hade tagit i syøn. skulle ware komit hiit til riket. Hwilkit som oss. alle ær owiterligit kan thet befynnes tha vele vy. bewisa oss ther vtinnen som. tilbørligh. ær. Och vore her kompne twa aff thet selscap hiit i Riket. och the stodhe strax theris ræth. i Stokholm For de Bertran Høchen. tog och nagher. skip aff Finlandh. och lop med godz. och skep til Gotlandh. som fynnes scal i saninghen och bleff thet. parteret. och byt ther pa. landet for swadana och flere merkelige ærendhe andre tha ære rikesens Jnbyggare ganska scygge til ath anamma. herre och konungh. etc. Gudh. giiffue thet. eder nadhe med ider nadis erlige radh ville fynne noghon læmpe til bætre regement ther i Danmark ath thet wordhe beryctiidh her i riket blandh richesens. almoghe. ath wi kunne thess ytermere fa tilfælle ath bewiche Swerigis inbyggiare ther til huilkit mychit got motte hielpe til ider nadis ærende och thenne try. riken til bestondh, Eder høgmectighet gud och sancte Erich befalendis Ex Encopia vltima die mensis Januarii Anno etc. xcij Sub secretis et sigillis Reuerendissimi Reuerendique patrum dominorum Archiepiscopi Vpsalensis et Conradj episcopi Strengnensis Necnon S. Stwre regni Suecie gubernatoris N. Stwre E. Otto B. et Nicolai Fadersson militum quibus vtimur pro presenti
Consiliarij Regni Swecie
[114 aar1492] 
Det svenske Rigsraad tilskriver det danske i Anledning af dettes Klage, dat. Kallundborg 18 Oktbr. (1491?), over Lübeckernes Fiendtligheder paa Gotland mod danske Undersaatter, som maa antages at hidrøre fra den Beskyttelse, som Udliggere i Søen have havt i Danmark og Norge, hvorfor Fred og Samfærdsel mellem de 3 nordiske Riger og Lübeck formentlig atter vil kunne finde Sted, naar Kong Hans vil sørge for Sørøveriernes Ophør.
Efter omtr. samtid. Afskr. i Aabobispen Magnus Nilssons Kopibog fol. 63 (Mscr. J. 13 in 4to) i svenske Rigsarkiv. (Trykt i Handl. rör. Skand. Hist. XXII S. 13 f.). Jfr. Regesta dipl. hist. Dan. Ser. 2 I p. 988).
Ad consiliarios regni Dacie
Verdigeste werdige fæder herrer brøder och besynderlige gode wenner Wii haffue forstandit allis eder scriffuilse som scriffne ware i Kalenborgh Luce ewangeliste i huilkin i røre om thet skep som høgboren første eder nadige herre k H. hade vtsenth. til Gotland med then verdige herris biscopens. aff Roskilde tyenere. och the aff Lubecche kompne och lope om bordh med them sloge grepe och førde med them til Lubecche och haffue æn nw. i theris iærn. och fængilse. och eder nadige herre forwiste sigh. inthet anneth. æn ære ok got aff the i Lubecche etc. Thette gøre i oss. nw witerligith pa then ewige friidh och kerlig. bebindilse. som besegldh ær. i mellan oss. och richen begærendis wort. raadh i thet ærendhe etc. Kære wenner som i scriffuen huro ther om ær sigh forlopith. The (dvs Tha) ære her och scriffuelse. kommen. badhe aff Lubecche och flere stædher aners ludandis som och menige rychtet gaar och findz wel i saninghen bade med Swerigis inbyggiare och farande kopmannen som scade haffua fangith aff the vtliggere i syøn som tilflycth haffua hafft, til Danmark och Norige etc. Ware wel got for them try Rikesens. menige bæsta. at then gode første eder nadige herre ey wille tilstædia at swadana. vtliggere. med krigh och ørligh. schulle. længer bliffua. j syøn. then menige farandhe kopman. och rikesens Jnbyggere. til scadha. och forderff. som her til sket ær etc. Som j och scriffuen at ider nadige herre for de høgboren. første hauer sacth. at wii scule ware hans nadhe och ider til all ære. och reth mechtige etc. Wii haffue flere synne i war scriffuelse rørth til allis ider werdigeheter och herradøma. at vii aldelis welle holle oss wiidh then ewige friidh och kerligh bebindningh mellan richen. gyørt ær. och bebreffuit ær. och reces [115 aar1492] sen. innehaller i allen. the ærende thenne try. richene och theris Jnbyggiare kan koma. til gode och bestandh, Och teslikis. vele vii gøre i thette ærende nær vy worde ytermera wnderuiisthe etc. Oss hopes. ath the Lubesche lata finne them. aldelis welwilige til fredh. endrecth. och kerlighet nær them. widerfarss. rædelighet och then menige farende. kopman maa frii fara. bodhe til landh. och watn etc. Hwar wi kunne wethe tesse try. rikesens besta och bestandh. gøre wij altiid gerna. In Christo valetis.
Consiliarij regni Swecie
Kapitelet i Aabo anmoder Nidaros"s Kapitel om at meddele dem med Overbringeren Jakob Valdemarssøn Statuterne for dets Kommune-Bord, da et saadant ogsaa paatænkes grundet i Aabo, og de i Nidaros fulgte Regler nyde almindelig Anerkjendelse.
Efter omtr. samtidig Afskrift i Aabobispen Magnus Nilssons Kopibog (Mscr. J. 13 in 4to) i svenske Rigsarkiv, fol. 45 (fra Antikvaren Jonas Håkensson). (Trykt i A. I. Arwidssons Handlingar til upplys. af Finlands häfder I. S. 125-26).
Capitularibus ecclesie Nidrosiensis in causa fundacionis mense commvnis
Post humillimam nostri recommendacionem perpetue in Christo salutem Venerabiles patres domini et preceptores nostri carissimj Etsi vestrarum paternitatum singulares noticias non habeamus animat tamen atque inducit nos professionis idemptitas et ministerij sacerdotalis conformitas in quibus vnacum venerandis paternitatibus vestris deo volente commvnicamus, quatenus in hiis ad que ex nobismetipsis non sufficimus ad vos humiliter recurramus Hinc est domini preclarissimj atque patres percelebres. Quia de sacratissima constitucione. lege et consuetudine ecclesie vestre Nidrosiensis nec non certarum aliarum prouincie Noricane quibus in obseruacione commvnis mense seu refectorij ceteris regnorum aquilonarium preeminent ecclesiis plurima laude digna et summo honore prosequenda. comperimus Que nos ad introducionem huiusmodi sacre consuetudinis diucius animarunt. Post longam [116 aar1493] igitur consultacionem cum nostro reuerendo pastore, et mutuo desuper *habita. instinctu haut dubium spiritus sancti hiis iam currentibus temporibus nos ad id demum noueritis peruenisse. Quatenus deo propicio iuxta celebrem ritum ecclesie Nydrosiensis et nos mensam commvnem. nobis nostrisque clericis deputemus, Eeapropter domini spectantissimj, quia vos vestrosque in Christo defunctos predecessores. deus per secula gloriosus. a primordio tanto honore. tantaque felicitate in hac re potissimum pre ceteris clarificare dignatus est, vestras dominaciones humilime deprecamur, quatenus nobis primordialia fundamenta. leges. iura. consuetudines. libertates. et munimenta. vestri commvnis diuine contemplacione pietatis et humilimarum nostrarum precum intuitu per latorempresencium Jacobum Voldemarj nobilitarem nostre patrie virum vtique commendabilem, in scriptis dignemini commvnicare, vt gaudeat Sancta Nydrosiensis ecclesia se in regno Suecie per huiuscemodi sanctitatis transplantacionem primogenitam apud nos filiam edidisse Cum hiis venerabiles paternitates. vestras ad decorem et honorem ecclesie sue sancte deo humilime commendamus Datum Abo Anno domini 1493 prima die Mensis Julij Nostro Capitularj Sub Sigillo
Prepositus archidyaconus decanus archipresbiter, ceterique capitulares ecclesie Aboensis
Biskop Magnus af Aabo anmoder Aabobispen Gaute af Nidaros om med Overbringeren Paul Nikolassøn at meddele ham Afskrift af Statuterne for det Nidarosiske Kommune-Bord, da et lignende agtes oprettet i Aabo. Tillige anmoder han om at erholde Relikvier af St. Olaf og tilbyder til Vederlag lignende af St. Henrik.
Efter omtr. samtidig Afskr. i Aabobispen Magnus Nilssons Kopibog (Mscr. J. 13 in 4to) i svenske Rigsarkiv fol. 45 b-46. (Trykt i A. I. Arwidssons Handl. till upplys. af Finlands häfder I S. 126-29).
Ad archiepiscopum Nidrosiensem scribit Episcopus Aboensis in eadem causa
Debita nostra recommendacione Reuerencia et salute premissis. honoris spontanei continuum *monementum Reuerendissime pater. etsi paternitati vestre Reverendissime super localem. distanciam [117 aar1493] nimiam debitis assurgere obsequiis et honoribus ut tantam decet paternitatem nobis non erat aliquando concessum plurimum tamen eidem congratulamur propter eius apud exteras naciones famam percelebrem. virtutes innumeras. et erga omnes beniuolenciam eximiam Que nobis maximam estimacionem et fiduciam suggerunt Et audaciam subministrant ampliorem paternitati vestre Reuerendissime ea uota efficere atque significare que commvni salutj et vtilitatj conducere videantur Sane Reuerendissime Pater jam dudum jntelleximus de laudabilj obseruancia mense commvnis omnibus patronis ecclesiasticis in alma ecclesia vestra Nidrosiensi militantibus Que antecessores nostros ad similem mensam instituendam plurimum animauit Et nos postquam cathedram licet immerito ascendimus presularem. desiderantj desiderio desiderauimus huiusmodj mensam commvnem clericis nostris apud cathedram commorantibus instituere iuxta laudabilem ritum. et consuetudinem percelebrem prefate ecclesie vestre Nidrosiensis Necnon quarundam aliarum ecclesiarum prouincie Noricane. Habita igitur diutina et matura. deliberacione cum venerabilj capitulo nostro. desuper et illis vnanimiter consencientibus celesti ut arbitramur auspicio ad id tandem deuentum est. Quod mensam commvnem iuxta laudabilem ritum Ecclesie vestre vt premisimus superno adiutorio inuocato de nouo instituere intendimus. Et quia absque statutis sanctionibus et munimentis huiusmodj mensa. commvnis non poterit debite gubernari seu messe perpetuari. Nam ut in plurimum homines rectum vivendj tramitem facile deserunt visum est. nobis. exonerare paternitatem vestram reverendissimam et eius venerandum collegium. Quos non dubitamus nobis et nouelle fundacioni nostre auxilium et *concilium in hac re prestituros. Rogantes et omni qua possumus sinceritate attencius deprecantes Quatenus intuitu pietatis et nostrarum precum humilium ob respectum nobis fundamentalia Statuta. jura consuetudines et si qua sunt alia. modum illum viuendi concernencia. Eciam si ordinarius locj quicunque pro parte fuerit sit astrictus mensam illam visitare et cum quot et quibus comparare debeat, quantumve pro suis et suorum sequacium expensis daturus est per latorem presencium Paulum Nicolaj clientulum nostrum Quem pro huiusmodj informacione seu experiencia capescenda. ad paternitatem vestram reverendissimam dirigimus. dignemini in scriptis commvnicare ut tandem [118 aar1493] alma ecclesia vestra Nidrosiensis gratuletur se successu temporis apud exteras naciones precipue apud nos filiam et nutatricem edidisse, preterea Reverendissime pater percelebris est memoria patronj vestrj et nostrj pariter beati Olaui martiris apud incolas patrie nostre vsque ad Novagordiam famosam ciuitatem Ruthenie inclusiue Et quamplurime ecclesie in dyocesi nostra in honore et sub vocabulo ipsius sunt fabricate et dedicate Si possibile esset particulam aliquam reliquiarum sui sacrati corporis obtinere libenter vobis viceuersa de reliquiis patronj nostrj beati Henricj mitteremus Hec reuerendissime pater benigna cum supportacione petimus et facile impetrare speramus. Cum hiis eandem paternitatem vestram Reuerendissimam nobis in honore et reuerencia debitis prosequendam Summo ecclesie pastorj ad honorem ecclesie sue sancte obnixe commendamus. Datum in domo residencie nostre apud ecclesiam Aboensem Anno domini mcdnonagesimo tercio die prima mensis Iulij nostro sub secreto
Biskop Magnus af Aabo anbefaler sit Sendebud Paul Nikolassøn til Erkebiskoppen af Upsala og beder, at han vil medgive ham Pas og Anbefaling til Erkebiskoppen af Nidaros, som han har anmodet om en Del Oplysninger.
Efter omtr. samtidig Afskr. i Aabobispen Magnus Nilssons Kopibog (Mscr. J. 13 in 4to) i svenske Rigsarkiv, fol. 46 vs. (Trykt i Arwidssons Handl. till upplys. af Finlands häfder I S. 129-30).
Ad archiepiscopum Vpsalensem in causa supradicta.
Humilima nostrj Recommendacione premissa vtj dignum et debitum obsequij incrementum. Reuerendissime pater ex commvni voto. consensv et deliberacione venerabilis capituli nostrj mittimus nunc ad Reuerendissimum patrem Dominum Archiepiscopum Nidrosiensem latorempresencium Paulum Nicolaj clientulum nostrum pro capescenda ibi experiencia seu informacione. mense commvnis quam fraterno adiutorio comite deliberauimus. nobis et dilectis sacerdotibus nostris instituere. quemadmodum prioribus annis. cum Reuerendissima. paternitate vestra sepius interloquutj sumus Jdcirco supplicamus. paternitati vestre Reuerendissime ex intimis quatenus prefato nuncio nostro viaticum [119 aar1493] concedere dignaretur Et domino Reuerendissimo Nidrosiensi in negocio nostro scribere. vt res nostra eo melius et facilius. posset prosperarj Non dubitamus paternitatem vestram Reuerendissimam apud eundem multa posse efficere. Preterea mittimus paternitati vestre Reuerendissime copiam litterarum sibi scriptarum vt si quid. per nos ommissum. est per paternitatem vestram Reuerendissimam petimus affectuose suppleri. Hiis eciam decursis diebus. Reuerendissime pater accepimus nouitates tam de Lubech quam de Cracouia Quas ex copiis presentibus inclusis lacius intelligetis Nec alia pronunc occurrunt scribenda nisi Eandem paternitatem vestram Reuerendissimam summo ecclesie pastori ad decorem ecclesie Sweuicane et nostram consolacionem singularem humillime commendare Ex Abo in crastino visitacionis Marie Anno etc. xciij o nostro sub Signeto
Biskop Hans ( Teiste) af Bergen meddeler en ung Lægmand, Erik Markvardssøn af Ribe Stift, der i Heftighed har dræbt sin Farbroder, og hvem der derfor er paalagt en streng Pønitents og Pilgrimsgang til hellige Steder og deriblandt alle Kathedralkirker i Norden, en Anbefalingsskrivelse til dem, han videre maatte besøge, samt 40 Dages Indulgents til dem, der hjælpe ham.
Efter omtr. samtid. Afskr. i Aabobispen Magnus Nilssons Kopibog (Mscr. J. 13 in 4to) i svenske Rigsarkiv fol. 50 f. ). (Trykt i A. I. Arwidssons Handling. t. upplys. af Finlands häfder I S. 138 f.).
llitera testimonialis cuiusdam homicide:
Vniuersis et singulis christifidelibus presentes literas visuris uel audituris Johannes dei gracia Episcopus Bergensis Salutem in domino sempiternam Notum facimus per presentes nos vidisse et perlegisse. quasdam literas testimoniales. in wlgari Danico. Venerabilis viri domini Catilli Jwarj prepositi ecclesie Ripensis super penitencia iniuncta presenciumlatori Erico Marquardi layco eiusdem dyocesis. quam idem prepositus vice et auctoritate Episcopi ordinarij pro homicidio. iniunxit quod presenciumlator. juuenilj calore commotus et inimico suggerente. lancea. proprium transfodiendo. patrvum commisit in hunc modum vt ad collum. manus. et pedes ferro cingatur Deinde peregrinetur Romam ad sanctum Jacobum et ad terram sanctam et ad alia loca sancta [120 aar1493] et religiosa. Jtem quod ante fores omnium ecclesiarum cathedralium. Dacie Norwegie et Swecie stet nudus. virgis cedendus. Demum quod a nullo petat elemosinam pro se uel propria persona. sed quod a christifidelibus sponte et liberaliter offertur suscipere possit Vnde et nos miserantes lamentabilem eius lapsum et sue adolescencie compacientes cum vicia persequenda sint. et homines diligendi xl dierum indulgencias qui in peregrinando eidem manus porrexerint adiutrices. De omnipotentis dei misericordia confisi misericorditer concedimus et indulgemus Jnstanter supplicantes pro eodem quatinus diuine retribucionis intuitu. nostrarumque precum interuentu. omnes ad quos declinare casu. uel proposito. contigerit benigne recolligant. Non sinentes eum in persona. aut in rebus. a quibuslibet. iusticie transgressoribus pergrauari Premia ab omnium bonorum retributore finaliter recepturi. Datum Bergis Anno domini Mcdxciii o xx quarta Die Mensis Julij nostro sub Sigillo presentibus *appensi.
To Lagrettemænd i Rollag Sogn i Numedal kundgjøre, at Thorgrim Rolfssøn erkjendte at have solgt til Borvar Ramundssøn 8 Løbs Land i Gaarden Bakke og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (kjøbt fra Grandshered, Juni 1900). Begge Segl mangle.
Ollum mannom som thetta breff see eller høræ sender Torger Herlekx sson oc Toralde Olaff sson lag(re)ttes men i Rollaghskirke sokn i Nummadal met q. g. oc sina kunnucth gørendes at wi worom i Landz werke som ligger (i) Rollaghs kirke sokne i Nummadal Olaffs messo dagh anno domini M cdxc tercio soghom oc hørdom hande bande ther oc aff en halffwo Torgrimer Rolffwesson oc aff adra halffwo Borwar Rammuns sson kendes tha førnempde Torgrimer i the sama hande bande at han haffwat selt aternempde Borwar viii laupa landh i Backo som ligger i Hoffwit bygte i T(?) . . . met allom them (thil?) [ok luthom oc lundhom som ther til ligger oc legit haffwer fron forne oc nye wthan [121 aar1493] gardz oc innan fron seg oc sina erwingha oc wnder Borwar (oc) hans erwingha til ewerdeligh eigho met fyske oc fygle oc alle adra weidstad oc alunghes okerloust fore hariom mannom kendis tha førnempde Torgrimer at han haffwat wppa borit fyrste oc øpste penninghe av tha aternempde Borwar oc alle the som [i] kaupa ther kom til sannid hengho wort incigle før thetta breff som dagh oc are før seger
Kapitelet i Nidaros sender Kapitelet i Aabo med dets Bud de forlangte Afskrifter af Fundatsbrevene for det Nidarosiske Kommune-Bord.
Efter omtr. samtidig Afskr. i Aabobispen Magnus Nilssons Kopibog (Mscr. J. 13 in 4to) i svenske Rigsarkiv, fol. 49 vs.-50. (Trykt i Arwidssons Handl. till upplys. af Finl. häfder I S. 130-32).
Capitulum ecclesie Nidrosiensis ad capitulum Aboense in causa erectionis mense commvnis.
Salutem plurimam cum sincerissima. in Christo fraternitate, Accepimus litteras Dominacionis vestre eo nobis graciores. quod eis reperimus et intelleximus. preclarum vestre congregacionis cetum, iam non solum naturam sequi ducem, qua homo animal. sociale est. communes utilitates in medium afferre. et mutacione officiorum dando accipiendo. tum artibus. tum opera. tum facultatibus societatem *deuincere communem. Verumeciam remigio caritatis vnitatis. et pacis. attigisse. imaginem celestis patrie, que omnis desidii litis et discordie expers est, fratrum enim nomen inuicem ideo. haud dubium participandum est vt si huiusmodi fraterne communionis vite inimicus inseuerit zizania discordie euulsa foras mittat caritas. semper suffulta conuiuendi pace, eam reuera potissimam sue institucionis hec ipsa fraterne comm(uni)onis vita sibi vindicauerat causam, et aliam huic parum imparem. vt caritate et contemplatiue vite dulcedine. delectatj huiuscemodi fraternitatis clerici terrenarum occupacionum liberi attinguntur expediciores in viam mandatorum dei, populoque luce bone vite et doctrine iter ostendant sideree mansionis, hinc ergo vestro tam salubri primordio quod deus ipse incrementum. tribuat et oramus et horum nichil negabimus, quod opera nostra [122 aar1493] efficere poterit, ymmo in cunctis morem gerere censemus. esse dignissimum, et quia accomodatissimum huic rei putamus. scire in primis primeue fundacionis documenta. remittimus nunc cum nuncio d. v. copias literarum fundacionis nostre mensalis fraternitatis et alia que nunc necessario videatur mittenda in quodam paruo sexterno, Si quem de cetero placuerit mittere. consuetudinibus. mense. ceremoniis et deuocionibus inbuendis, eum omni humanitate exipiemus. conuesci et conuiuere nobis fraternaliter. permittemus. et experiencia reuera ille plura et clarius. caperet quam cartis ipsis nos d. v. significare valemus. Cum hiis paucis cupimus d. v. in Christo semper valere Jn vtriusque hominis sospitate ad dei honorem pariter ac ecclesie sue decorem Datum Nidrosie vicesima quarta die Mensis Nouembris Anno dominj M cd xciij o nostro sub Secreto
Decanus Archidyaconus ceterisque capitulares ecclesie Nidrosiensis
Erkebiskop Gaute af Nidaros tilskriver Biskoppen af Aabo angaaende Indretningen af et Kommune-Bord for Kannikerne og meddeler ham særskilt en Del Bemærkninger desangaaende, hvorhos han beskriver Forholdet ved Maria-Kirken i Oslo.
Efter omtr. samtidig Afskr. i Aabobispen Magnus Nilssons Kopibog (Mscr. J. 13 in 4to) i svenske Rigsarkiv, fol. 48 vs.-49). (Trykt i Arwidssons Handl. till upplys. af Finl. häfder I S. 132-33).
Responsio Archiepiscopi Nidrosiensis in causa erectionis mense commvnis
Salutem plurimam et sincerissimum mutue dileccionis affectum Reuerende pater literas vestras accepimus. quas per fidelem vestrum misistis deuotam intencionem vestram. de institucione mense commvnis continentes etc. Salubris erit reverende pater huiusmodi ordinacio pro clero quatenus qui divino. mancipati sunt officio ac superflua sollicitudine ac precipue ab anxia cura domestica. absolutj liberius vacare diuinis et sue professionis vnusquisque valeat officium. adimplere Verum quod paternitas vestra tangit si recte intelligimus. ut hec institucio pro toto clero civitatis fiat videtur nobis admodum fore difficile Vestra tamen sagax et circumspecta prvdencia que huius rei circumstancias magis nouit poterit fortassis hoc ipsum vtiliter ordinare. jpso docente et dirigente qui vobis [123 aar1493] misericorditer reliquum inspiravit Verumtamen nulla ecclesia Noricane. prouincie hanc tam latam ordinacionem. mense commvnis in vsu habet ut in ea totj clero alicuius loci sit provisum. Sed pro solis capitularibus et canonicis. et quos voluerint ipsi intuitu alicuius ministerii specialis in ecclesia uel mensa. exhibitj ad mensam suam admittere Jn ciuitate siquidem. Asloensi apud cathedralem. ecclesiam sic instituta. ut prefertur. mensa commvnis habetur, Est et alia in eadem ciuitate commvnis mensa. apud ecclesiam gloriose virginis collegiatam et regalem que quidem ob paucitatem personarum a cathedralibus discrepat. ecclesiis Cum enim illic sex tantum sint canonicj et totidem vicarii seu chorales. presbiteri prelatum habentes prepositum qui et cancellarius regni est, Canonicj huius loci duntaxat sollicitudinem mense gervnt. ordine suo. ac completo sex annorum cursu ad. primum ordo reuertitur et sic ab origine. seruatum est et hodie seruatur Sed et chorales eorum memoratj in eadem mensa. cum ipsis absque sollicitudine aliqua aut procuracione mense pascuntur Habentes nichilominus et ipsi prebendas suas. pro reliquis necessitatibus eorum. Hec reverende pater inferimus ut et e multis. reuerencia vestra eliceat quod magis accomodum fuerit, et ut bene. et laudabiliter inceptum operante deo ad finem perducatur optatum. De hiis vero que nobiscum habentur ut De singulis Reverentia vestra informacionem aliqualem. recipiat, Jn scriptis articulatim redacta vestre reuerencie una cum literis destinamus. Eidem vestre reverende paternitati semper complacere. et deseruire cupientes Quam in vtriusque hominis felici statu. misericors dominus conseruare dignetur. ad honorem. et exaltacionem nominis sui sancti. Ex recidencia nostra Nidrosiensi Jn vigilia beati Andree apostoli. Anno dominj Mcdxciij o nostro sub Secreto.
Gautho miseracione diuina Archiepiscopus Nidrosiensis
Upsala Domkapitel (eller Erkebiskop?) sender Biskop ( Magnus Nilssøn af Aabo) dels skriftligt, dels mundtligt gjennem Brevviseren de fra Erkebispen af Nidaros modtagne Oplysninger (angaaende Kommune-Bordet) samt beretter om Herredagen i Enköping, om et Gesandtskab til Fyrsten af Muskov m. m.
Efter omtr. samtidig Afskr. i Aabobispen Magnus Nilssons Kopibog (Mscr. J. 13 in 4to) i svenske Rigsarkiv, fol. 50 f. [124 aar1493] 
Sincerissimvm fraterne caritatis affectum Cum debitis fauoribus et honore Reuerende pater. que apud r m patrem dominum Nidrosiensem. acta sunt presenciumexhibitor qui oculata fide nonnulla didicit nonnulla eciam scriptis affert uobis apcius explicabit vtque pleniorem. apud eundem caperet informacionem eciam erga eundem Nidrosiensem. e p v. non defuimus nostris scriptis Ceterum. p r habita est nuper Encopie dieta vna. in qua extiterint per tunc presentes aliqua expedita. que lacius cum venerando. viro Domino doctore Erico. ad e p v. dedimus quem *cum istum forindarem vestrum preuenire non dubitamus de hiis aliqua repetemus Extitit enim idem doctor E cum tribus aliis ad Ducem Muskouie de prorogandis treugis inter eundem et nos legatus et missus. non esset inutile ymo per necessarium aliquem missis experciorem superaddi vel aliquo deputatorum amoto. in eius locum magis ydoneum surrogari puta Kanutum Posa. vel dominum Andream Dines qui apud homines. illius regionis. et fama et auctoritate aliis preeminent. quibus forsitan ob id fides vberior. preberetur Erant preterea in dicta dieta. Encopensi illustrissimorum principum regis Romanorum. et antique regine Dacie scripta quorum vterque. pro suis natis ut in nostrj regni regem reciperentur est hortatus quod nos indubie vigilanciores. circa eam rem efficiet et magis cogitabundos Dominus Nicolaus Sture cessit iurj quod habuit ad castrum Arosiense cum terris et dominiis illi coherentibus obtinens in recompensam Stekaborgh et Vllerakersherede Alia scripcione digna non occurrunt Sed cum dictus doctor E. p v R se exhibuerit fiet informacio. plenior et extensior. quem consiliis auxiliis ac fauoribus prosequi dignemini tamquam in tali regione. incognitum et inexpertum deus gloriosus in regimine vobis commisso vos dignetur saluum et incolumem conseruare Ex Fernabo vigilia natalis domini Mcdxciij o nostro sub sigillo
Uddrag af Kong Hans"s Hofholdningsregnskab for Kjøbenhavns Slot 1493, forsaavidt angaar Norge.
Efter Orig. i danske Rigsarkiv (Danske Saml. No. 224). Bogform; 117 Blade af Ark, sammenlagte efter Længden. (Jfr. et Uddrag, trykt i Molbechs Nord. Tidsskr. f. Hist. Lit. og Konst I 444 ff. og Dan. Magazin, 4 R. I. 65 ff.) [125 aar1493] 
Her Erich Otzssen
Feria quinta post dominicam quasimodogenitj (dvs 18 April) fol. 3. b. Primo ii lester v t. bergerøræ Jtem ii lester ii t. raff Jtem vj lester iiii t. rosker Jtem iiii t. sport Jtem ii t. regling Jtem i t. saltet cabelaw Jtem viii M iii/-j/ c bergerfiske store oc smaa Jtem i/-j/ c i M flocfisk som er huitlingh oc smaa torsk Jtem Siwffsinddetiwffue knipp regling store oc smaa Jtem oc ther tiil nogen smaa fiske som icky kan theliess er giffuet quitt. paa Feria quarta vigilia Jacobi (24 Juli) Primo xvi/-j/ c bergerfiske store og smaa oc ther tiil megen smaafisk Jtem iii/-j/ lester rosker Jtem viij t. sild tør Jtem xviij spægelaxe Per Pancke annamet er giffuet quitt. paa Summa vt habetur in latere (Sabato die Andree dvs 30 Novbr.) Jtem aff Anderss Mws v t. hwalspeck fol. 12. b. er icky giffuet quitt. paa - - Vgekostbogen vden slotthet 1493 - - - Eodem tempore (dvs feria 3 a ante vndecim millia virginum fol. 97. b. dvs 15 Oktbr.) Jtem kom tiil Flensborg met skipper Hans Glentze paa then kreger som kom fran Bergen met fisk: - - -
Jntackte bogen her paa sl[ottet] oc vdgifft i thette aar . . . . . Anno tercio.
Lagmændene Bjørn Halvardssøn af Hedemarken og Amund Sigurdssøn af Skidesyssel kundgjøre, at Thord Viljamssøn havde solgt til Erik Ingulfssøn 2 Kolstadgaarde med en Ødegaard af samme Navn i Ringebo i søndre Gudbrandsdalen samt Gaarden Lunde paa Ruste, og hvad han eiede i Ødegaarden Solberg paa Sudthorp.
Indtaget i en Lagthingsdom p. Papir af 15 April 1595 i norske Rigsarkiv (fra Statholderarkivet). (Jfr. Dipl. Norv. I No. 783, III No. 894 og VI No. 630).
Ther till szuaritt Moses Stub, och bekende siig samme odals breff atth were tilhande kommen, Och thett her nu y rette [126 aar1493] framlagde, Schreffuitt paa Pergament, med 2 hele och holdne vskadde indtzegler, Som tuende Laugmendt, Biørn Haldtuardtssøn aff Hedtmarken och Amon Siguartssøn aff Skiesyszell, hagde vdtgiffuit y Oslo, anno 1493. Jndeholdendes att Tordt Willianssøn hagde soldt till Erich Jngelssøn .2. Kolstadt gaarder, med en ødegaardt som och kaldis Kolstadt liggendes y Ringebo. y Sydre luthen y Guldtbrandtzdalenn och en gaardt heder Lunde, liggendes paa Ruste, och saa møgit handt aathe y then ødegaardt Solbergh, som ligger paa forscreffne Suttorp y Nørre luthen
Erik Simonssøn og Lambert ( Gertssøn), Borgermestere i Sarpsborg, udstede en Kopi af en "udskaaren Skrift" (Indentur), som Hr. Odd ( Alfssøn af Tre Roser) ved 4 Mænd lod overgive Hr. Henrik ( Krummedige), og hvori han beklager sig over, at han intet bestemt Svar har kunnet erholde af Hr. Henrik angaaende deres Mellemværende, hvilket han tilskriver gammel Avind; han fordrer derfor atter bestemt Svar, om Hr. Henrik er villig til at forebringe Kongen deres Sag, eller om der skal være Feide mellem dem.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalhist. Saml. Hr. Henr. Krummedige - 1509, før i Breve t. d. danske Adels Hist., fasc. 36, Krummedige). Halvark med Levninger af 2 paatrykte Segl (Bomærker i grønt Vox). (Jfr. Dipl. Norv. V No. 966 og VI No. 620).
Wij effter skreffne Erick Simonssen oc Lambretth borgemester i Salsborrig kendes vij atth vij haffue hørtt en wttskoren skrifft som Jon Rolssen oc Nils Larissen fick hær Henr(i)ck Kromdick lødyndes ord fraa ordh som her effter skreffue(t) star
Salutem in principio. Jtem sender jagh tesse iiij effterskreffnæ mend till etter her Henrick som saa hiette Torger Polsen Søffrin Trolssen Jon Ralssen oc Niels Laffueressen ad siege etter sanden ordh som herepther skreffuet star paa thet i skwlle icki forvende theres ordh som migh teckte i giorde med the factig mendh i sommer ther poo sender jegh etter en wdskoren skryfft oc jegh beholder then annen. Jtem bode jegh megh i retthe fore tesse gode herer rigenss radh atth giøre etter poo war nadig herres vegne alt the kvnde finnæ megh fore atth meg borde jdher giøre oc vare etter behellig met liiff oc makth atth fwlfølighæ var nadig herres rettighet frandeles bødh jagh oc till kwnde etter dande swænde fynde myn skyl i nagræ [127 aar1494] matthe modh etter jeg vell gøre hwatth the ffwnde m[eg] fare och skiptthe gotth met etter oc met etter dande swende allt thet jeg haffuede till bodz kvnde meg inttet hielppe tha bødh jegh megh frandeles att komme fore var nadige here oc giøre etther ther retth fore alt i kwnde megh til talle fick jeg ther ingen swar poo aff etter vden trwg[sler] oc vande ordh medh jagh kwnde ey nytte tesse for ne articler som jag haffuer till bwdet tha kan jagh formerke att thet er gamell awindh vell i haffue the sager som oss i mellom er for var nadig her heller seyde meg ther øwer beder jegh etter poo etter ryderlig eyd atth i giffue megh ett vist swar oc erlig far varingh jghen som en erligh oc god mand bør att giøre e[n] anden mett thesse iiij for ne mend ad jag maa vide swar hwar jag skall retthe meg effter nar gud vell jag komer far vor nadig her(re) var tesse ij wttskorne skreffter giortt ok skorne fra hwer andere po Agershvss dominica Reminiscere thet saa er i sanden thet vij haffue lest och ouersett slegh wttskorne skreffter thet vende vij met vortt incegel neden thet(te) koppi etc.
Breff om her Ad
Tre Mænd bevidne, at de hørte en Overenskomst mellem Lafrans Ketilssøn og Gest Erikssøn, hvorved de enedes om en Deling af deres Arvegods, beliggende paa Hadeland, Sigdal, Gran, Jevnaker og Ringerike, hvoriblandt var nordre og søndre Askim i Bilden Sogn (nu i Thingelstad Sogn), hvis Eiere derpaa angives indtil 1658.
Efter Afskr. fra 1658 p. Papir i norske Rigsarkiv. Helark uden Segl.
Ollum manumb dem som dette breff see eller høre Sender Guttormb Erlendszen, och Narffue Estenszen Biørn Gunnerszen, Kunict giørende at waromb vpa Aschiemb Sødre gardeno Søckn dagen nest effter Huitte sunnedagen, Anno domminj McDx [5 quarto: Saagumb och hørdomb, Ha[n]derband dere aff eene Halffue Laffrans Kettelszen, En adra Halffua Giesst Erickszen med de skielorde at der wara sattar oc alt sattær, om Arff den som fall och tømptis effter derisz foreldre bade j laust och j faste, fick forneffnde Laffrans Sødragarden Aschim och Hagen sødre A(?) forneffnde ligendisz j Bildene Sogn, Løckene och Heder ligen [128 aar1494] desz i Hofflandtz sogn och Giest fick atter jmott Nordre gaardenn j forneffnde Aschiem och vj aurebooll i Klecken ligendesz j Haug a Ringerige, och Bleckerdallen, Torbiørnerud ligende j Jemacker sogen. Røckina i/-j/ aurebooll som liger j Brandebo, och war dette schiffte giord, effter forneffnde Giest Erickszen egen maatt, som Hanomb well adnøgde, bade j lausze [och j faste godtze och schall Huar følge j wesze før haffue de føld, Och aterneffnde Laffrans aga Botillderud, som liger j Tingelstada Sogn och haffde de det j Handerband dere, att dene satmaall och Arffschiffte ewindelige stande vpa bada sider føre all ytermere tilltaall, Till Saningen och mere beviszning, da sata wj. wor Jnzigla fore detta breff som giort vor Aar och dag som foresziger,
Dette er en rigtig Copie aff orginallen Kiendisz jeg vnderschreffne,
Arffuetall, anrørrende Nørdre Askim som er paasteffndt, Arffueskiffte breffuidt jmellum Lauridz Keldszøn, och Geist Erichsøn 1. Da er Nordre gaarden komen paa Gejst Erichszøns Lod, med meerre Strø godz effter Skifftebreffuidz Jndhold, Daterit Mcdx5, 2. Bemelte Gejst, haffde en Søn wed naffn Erich Gejstszøn, Och hand en søn effter sig, nemlig 3. Ørjenn Askim, som gaarden Nørdre Askim war ejgendis, och forpandtett till Hans Halffuorszøn paa Moldstad. huis Arffuinge den nu følger for pandt. Forermelte Ørjen døde barneløsz, Och tog Alff Oelszøn till sin fremfødszels mand, och jndgaf sig till hanem med huis hand ejgendisz war. Lauridtz Kieldsøns Green och Affkom, som følger. 1. For ne Lauridz haffde en Søn wed naffn Alff Lauridzszønn 2. Hans Søn Torgudt Alffszønn, 3. Hand en søn aff sig wed naffn Oluff Torgudtszøn 4. Noch effter hannem en Søn nemlig Alff Oelszøn, 5. Som er Nielsz Alffszøns fader. Widere eller [andeder] anderledis, er forschre ne tuende arffue greenne icke wdronden, Huilken for ne Lauridz Kieldszøns affkom och Slecht, altid haffuer fuldt Søndre gaarden Askim effter foromrørte, Skifftebreff, och formeenner jcke anderledis at kand beuiiszlig giørris Actum Askim den 20. Aprilis. Anno 1658. Werret i Rete paa Aaesteden Nørdre Aschimb den 20 Aprilis 1658 och der for Reten opleest kiendes,
Arffuetall om Askim.
[129 aar1494] 
Ebbe Strangessøn beder Hr. Henrik Krummedige om Hjælp i et Pengeanliggende, da hans Svoger Joachim ( Jacob) Daa ikke synes at ville finde sig i nogen Udsættelse. Han indbyder Hr. Henrik og hans Frue til sit Bryllup, hvortil de have lovet at komme.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalhist. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve). Kvartark med Spor af udvendig Forsegling med grønt Vox.
Brodherligh kiærligh Helssen tiil forn skreffuen met vor herre Kiære Her Henrich Moj vide at jek vor vdij Roldrop oc ville gerne talet met Jachim myn swogher thaa vor han icke hieme tha talet jegh met myn søsther om the peninghe oc bedes dagh po thennom aff henne tha sworde hwn mek soo thet hwn hade ther jnthet met oc kwnne jegh jnghen swor foo aff henne som myn bestandelsse kwnne vere j the mode etc. oc maj vide at jek skreff Jacob tiil venligh om dagh oc stwnner [penigh po the peninghe oc foo j vel at høre swor ther poo kwnne j trøste ath han vel icke byde lengher effther thennom thaa bedher jek edher gerne at i rame mith besthe ther vdij som i selff kan trøste best kan goo tiil jek vell holle edher thet skadesløss Jtem bedher jek eder gerne at j kome til mith brølop som j haffue loghet mek oc ffrv Anne met giør her vdij som (myn) tro er tiil edher thet vel jek altid gerne forskylle met edher Jn Christo valete ex Roldrop sub Anno dominj quarto
Ebbe Strangessen
Hedherligh oc velbyrdigh Man her Henrich Krummedighe til Boohuss kerligh sendes thette breff
Hr. Oluf Oxe, Høvedsmand paa Søborg, kvitterer Hr. Henrik Krummedige for alt Mellemværende og erklærer de Breve, han maatte have af Hr. Henrik, for magtesløse.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Pers. Saml. Papir, Krummedige). Kvartark med Paatrykt større Segl i grønt Vox, tildels affaldet. (Henført til 1496 i Dan. Mag. 3 R. II S. 5).
Jegh Oluff Oxe Riddher Høffuitzman paa Søborigh paa myn Nadighe herræ koningh Hansis vegne Gør vittherligth [130 aar1495] medh thette mith opnæ breff Ath hwath breff som jegh haffuer aff velbyrdigh man her Henrich Kromedickæ Riddher Them gør jegh aldeless døde och mactløsse Och hwath deil som oss i mellom væreth haffuer tiil thenne dagh ther ere vii venligh och vel forligthe om Och kendis jegh megh ingen tiil thal ath haffuæ tiil hannom annet æn gode och goth Tiil sannen her om setther jegh mith indsegel nedden for thette mith opne breff Datum Bahwss feria sexta proxima post Calixti pape Anno dominj mcdxc quinto
Her Oluff Oxe
Danmarks Riges Raad forklarer det svenske Rigsraad, at de Forhandlinger, der have været førte i det forløbne Aar mellem Kong Hans og Fyrsten af Moskow, have angaaet Norge, der nu ved Fredsslutningen atter har faaet tilbage 40 Mile Land, som Russerne i lang Tid have indehavt. Da Hr. Sten Sture selv forhindrede det Sendebud, som Kong Hans efter Begjæring vilde sende til Fyrsten af Moskow, fra at reise derhen, maa han ansees at have Skylden for Russernes Indfald i Finland, der ellers maaske kunde have været afværget.
Efter omtr. samtid. Afskr. i Aabobispen Magnus Nilssons Kopibog fol. 87 v.88 r. (Mscr. J. 13 in 4to) i svenske Rigsarkiv. (Trykt i Jahns Unionshist. S. 571 og i Handl. rör. Skand. hist. XXII S. 18 ff.).
Copia de litteris Consiliariorum Regni Dacie
Werdugiste werduge ffæder herrer Brøder. och besinnerlige godhe wener Wij finge nw her j dag ider scriffuilse som scriffuen war j Dawenszø swndh the helge xj M jomffrwers dagh, (j) Huilken j røre ath j lathe ware medh brødhra forsthaa j Calmarna ath the Rytzers sendebodh haffua j tessen forlidin aar farith mellan war kære naduge herre och førsten aff Mwskow och at *ith j haffwe forffwnnith nw j sanheth. At the Rytzer ære jndragne in j Finland. och at wij skulle wnderwisa war kære naduge herre. At hans nadhe bewiser sig som en cristeligh forsthe ther vthij Kære wener tha swa tiidh och offta som oss haffuer warith aatsporth. aff ider Hwar paa forsteen aff Muskow hadhe hiit senth syn sendebodh Tha haffwe wij giffwith idher ath kenna. at war kære naduge herre. haffuer besørgth. sin [131 aar1496] landh Norigis Rike och giorth friidh mellan hans nadhe ok forsten aff Mwskow. och haffuer med wilia igen fangith wæl xl mile aff Norigis Rike som the j longh tiidh haffue hafft. Som the breff ther oppa giffne ære. wæl wtwisa Jdher fortenker och wæl paa then matte ith aar forlidhith haffde j idert fulmectuge sendebodh. Arffweth Knwtsson och Arffuet Trolle til ware kære naduge herre. j Wardbergh. begærendis tha aff war kære naduge herre paa alles edher wegna at hans nadhe wille besenda och scriffua forsten aff Mwskow till ath thet matte komma j en bætre matthe med dagh och stwnder mellan honum och ider Huilkit war kære naduge herre aff sin godheth loth sigh fynna welwiliogh til Screff och sende sith bodh aa staadh Som skulle haffua warit hoss førsten aff Mwskow Huilkit bodh her Sten hølt hoss sigh och ey wille fram stædia Mæn sende thet fraan sigh til baka igen war kære naduge herre och oss alle til hondhedh med honlige ordh som han bødh fran sigh med samma bodh Saa at han menthe sik siælffuer. nogoth wara mectog, Swerigis Rike ath fordægtninghe her wti haffue j ath formerkia. ath huath skada. eller fordærff ther Swerigis Crone lidher nw aff the Rytzer om brøsten fins hoss ware kære naduge herre eller hoss ider høffwitzman her Sten warth hop ær til gud. ath hafde swa danth wart kære naduge herris sendebodh och scriffuilse kommith fram swadana førdærffuilse som nw paa færde ær hafde wæl bliffuit til baka Togh scriffue wij eder om gud(!) at war kære naduge herre badh førstens sendebodh at the wille wærffweth til honum at thet the nw arghe in pa idher matte bliffua til baka Hwath the sendebudh gaffwa ther oppa for swar komber wel før øgen fram. Wthy huath wij kunne tilhielpa. at friidh och eendracth och alt thet som tesse iij Rike kwnne komma til (gaffn) skole j altiidh fynna oss welwilige til Jn Christo valetis Ex Ciuitate Ottoniensi Crastino Felicis in Pincis Anno dominj Mcdxcvj o nostris sub sigillis
Consilarij Regnj Dacie pronunc Ottonie constitutj.
[132 aar1496] 
Kong Hans giver sin Kantsler Dr. Hans Klaussøn og Hr. Henrik Krummedige Forholdsregler om, hvorledes de skulle forholde sig, hvis de ikke endnu have faaet Leide til Mødet (i Lødøse).
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalhist. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Kgl. Missiver og Concepter). Kvartark med bagpaa trykt stort Segl i rødt Vox, der har lukket Brevet. (Trykt i Dan. Magazin, 3 R. II S. 19 f.).
Hans met gudz nade Danmarcks Noriges etc. koning vduald koning tiill Suerige Hertug vdj Slesuig oc vdj Holsten etc.
Wor sønderlige gunst tiill forne Kiære venner som i skriffue oss tiill om leyde etc. ffange i leyde førre i fange thette wort breff tha mwe i fare thiid oc forfølge modit efftir som i haffue befalling, haffue i oc engen leyde fanget tha mwe i sende two ether thienere thiith hwem ether tycke oc kwndgiøre ther openbarlig fore the tiillstede ære hworledes i haffue nw swolenge leyet ther oc wele gerne møde oc gøre ether befalling fulth oc kwnne ey fange leyde oc ware ther æn nw noger som befalling haffde at giffue ether leyde tha wele i komme tilstede oc gøre ther thet ether bør at gøre, ære ther oc engen at the wilde drage thet tiill mynne atj haffue swo budit ether tiill befallendes ether gud Screffuit pa wort slot Køpnehaffn torsdagen nest efftir wor frwe visitacionis dag aar etc. xcsexto vnder wort Signete
Oss elsk e Docter Hans Clauessen wor canceller oc her Henrich Krummedige ridder forsamblet eller adskildh
Tre danske Underhandlere, hvoriblandt Hr. Henrik Krummedige, beklage sig for det hele svenske Rigsraad, over at de ikke have kunnet faa fuld Besked af de i Lødøse fremmødte 6 svenske Rigsraader angaaende Kong Hans´s Antagelse til Konge i Sverige, samt over de mange resultatløse og kostbare Møder, der bevirke, at alle søge at unddrage sig for et saadant Hverv.
Efter omtr. samtid. Afskrift i Aabobispen Magnus Nilssons Kopibog fol. 90 (Mscr. J. 13 in 4to) i svenske Rigsarkiv. (Trykt i Jahns Unionshist. S. 572 og i Handl. rör. Skand. hist. XXII S. 24 ff.).
Copia de litteris *conciliariorum Regni D[acie Ludosie] Constitutorum Ad consiliarios Regni S[uecie]
Premissis etc. Werdugiste werduge fædher Erlige gode men Suerigis [rikis] Erlige radh, werdis at wethe. at wii haffue. nw [133 aar1496] besøct her [vdi] Lødosø med werdugh fadher biscop Brynolff. aff Skara Arffuid Trolle, Niclis Claussen Doctor Raguald, Arffuid Knutssen och Je[nis] Knutssen. Suerigis Rikis radh och gode men. ider kere medbrødher thet møte. Som forrammit war om Sanctj Johannis baptiste dagh tiid nw offuer ith aar, Och haffuom thøm foregiffuit. tesse Epterscriffne article och puncthe. fførst om the haffde fulmacth aff menige Suerigis Rikis radh. at anamma høgborne forste .K H. war kereste nadighe herre for fulmektig. konung. och herre at ware vtoffuer Suerigis Rike Jtem annen articlen. om the haffde fulmacth aff mene Suerigis Rike(s). radh och tilsigie for ne war kere. nadige herre. Suerigis Rike, ther vtoffuer at anammas. for fulmektig konung. och herre. for nogen wiis tiid Tridhie articlet at wij bekerde byttidelige. then store skade. omak kost. och tærningh som for ne wor kere nadige herre med Erlig Danmarcs och Norgis Radh. och gode men. haffua ther vtoffuer giørt vdj monge framgo(n)gne. møte som the besøcth haffua och haffua ther vdi warit skade. holdne Och ther fore. eskedh wandil och fyllist, Och ytermere gaffue wij thøm til kenne aff oss sielffue at nær wor kereste nadige herre begærer nogher aff sine radh och gode men. at besøche, møthe. med Suerigis Erlige radh Tha Ryggie the thøm ther vdj Och ey faller thøm wel til wilia. Thy at huat som beslutes. bescriffues och besigles Som the igen føre fra. Suerigis Rikis radh komber til inghen ænde. epter wilkor och forplictilsse Som breff ther pa giffne. och giørde ære. inneholde etc. Bidie wij och Rade. allis ider werdugeheter och herredøme atj wille tesse puncther oc articler fullelica anama til synnes och [ramma] wor kereste nadige. herris. beste. och tesse iii Rikenes och theris inbyggeris bestond. Allis iders. werdugheters och herredøme etc. Ex Ludosia die Margarete xcvj o nostris sub sigillis.
Serenissimi principis. Dacie Regis. cancellarius Iohanne Claussen Arcium et decretorum doctor prepositus Roskildensis. Henricus Cromedike. miles. Ac Benedictus Crabbe.
[134 aar1496] 
Sex svenske Rigsraader, der i Lødøse have forhandlet med "3 danske og norske Rigsraader og Mænd", meddele sine svenske Medbrødre, at disse ikke have Fuldmagt til at beramme noget Møde, uden at det paa Forhaand lovedes, at Kong Hans skulde antages til Konge i Sverige. Derhos fremsatte de 4 Artikler og medbragte et Brev fra det danske Rigsraad, som de svenske Underhandlere ikke paa egen Haand kunde besvare og derfor nu oversende. Under Forhandlingerne om Fred mellem de 3 Riger mærkedes det, at denne ikke bliver af Varighed, hvis Kong Hans ikke modtages i Sverige, hvorfor de have formaaet Arvid Trolle til at søge Hr. Sten Sture i Östergötland for at overveie Spørgsmaalet.
Efter omtr. samtid. Afskr. i Aabobispen Magnus Nilssons Kopibog fol. 88 v89 v. (Mscr. J. 13 in 4to) i svenske Rigsarkiv. (Trykt i Jahns Unionshist. S. 572 ff. og i Handl. rör. Skand. hist. XXII S. 20-24).
Copia de litteris *conciliariorum Regni Swecie in Ludosia constitutorum ad *conciliarios Regni Suecie etc.
Premissis etc. Werdugiste werduge fæder herrer och gode men kere medbrøder. och besynnerlige. gode wener. Vele i witha. at wij haffua nw warit. her til orde och til tals med the hederlige ok Erlige men Doctor Hans Claussen Domprowest i Roskil och høgboren forstis. konung Hans Cancelar her Henric Cromedike Ridder. och Benkt Crabbe. landzdomare i Norrehalland Danmarcs och Norgis raadh och men med allis iders herredømmes befalninge Som i haffua oss medgiffuet Som ider herredømer wel wethe sielffue. articlene. inneholde etc. Tha hade (the) ingen makt. ath beramme. noget møte vtan swa med skel. at wij wilde sigie wisselige. fra oss. ath theris kere nadige herre. skulle anammas in i Suerige. for herre och koning. och setthe the fram noger iiij puncther. och article. Som wii nw sende. idhre herredømer. huilke i kunne. wel merchie ath icki war macth eller. befolning. ath giffua ther nogher swar pa. Ok finge wij her ith mene. Danmarcs radz. breff. och med flere article, huilkit wij opbrothe och lothe læsis for saker skuld, Och finne wii ther vdi ganske stoor merkeligh ærende. Och theris alffuerliga scriffuilse. huilke wij sende ider herredøme nw med war kere medbroder. Doctor Raguoldh etc. gaffue wij thøm ther pa. thes allelempeligest. swar och tal ther wij kunne, at skylden skulle icki wara. hoss ider. herredøme eller oss etc. wij taladhe och med thøm. om friden och wille ath. pa wara makt. ath han skulle stadfestis. och kungøris. vtaff ith. bursprach som til forende warit haffuer. Tha [135 aar1496] wille. the ther ingelunde. til, vtan sagde ath the withe. ey annet æn fridh och goth ok ther holla the sigh widh, Men ath kunne en ewig fridh och bursparch (dvs bursprach) ther ware the swage. til och ey mektoghe. Ty kunne wii wel merke. bade pa theris tall. Sa och pa. Danmarcs radz scriffuilse. ath ther ær annat och fortackt. vndher Ath faa the. inghen alffuerlige swar pa tesse for ne. article. och breff. pa theris herris och konunghx weghna. Tha. ær fructandis at wij eller Suerigis rike behøffue icki forlate oss mygit pa then fridhen etc. kere herrer och kere wener. Swadane framsettinghe som forscriffuit stoor. hade wij ickj tagit tøm in pa oss. och loffuit thøm at wij wilde forwerffuit til allis ider herredømer Saa at the motthe. her hanteris och offuerwegis i thenne iij Rikenes. beste. och bestondh Ok wiste wii ingen annen radh. eller lempe. til at skilie oss fra thøm. pa thenne tiidh pa thet. ath wii skulle. ey føre. ofridh eller obestandh. hem med oss. Som wor kere medbroder Doctor Raguald. kan ider herredøme ther vdi och alt annit ytermere. och bæthre vnderuise. æn wij kunne. ther pa scriffue etc. pa. swadane tal. framsetningh och scriffuilse ær thet mygit radeligit nytteligit och bestondeligit atj taghin til tanche. och alffuerlige offuerwagit. tænchit och betracthit ytermere nw æn. her til skedh ær Thy ath wii kunne merche. at thet wil til en endhe. antighe til ney eller jaa. Saa ath then høgborne første .K. H. och Danmarcs radh moghe. faa. ænkede. swar ther pa theris framsettninge. och Danmarks radz. scriffuilse. med thet aller forste. och snariste, thet kan wara Som wii loffuade och thøm tilscriffuit haffue, kere herrer och kere wener. ær oss och vnderuisth. ath han redher sigh kosliig til ørligs och haffuer siit budh. vte allestadz. om folch och haffuer langlige redit sigh ther pa. och fornimme. wij at han haffuer bundhit sigh jnne med the Lifflender och anensteds hwar han kan huilkit wij kunne merche ath (han) icki gør pa wort Rikis beste om thet skal kome til ørlig etc. Thy bidie wii ider herredøme. kerlige och radhe. atj wele betenche wort Rikis legligheter. som nw pa færde ære. Och hwadh framdelis heller pa koma kan. om gud forbiwde. ath flere eldhe tændhis i kringh om Rikit. j thette och alt annith thet edher herredømer och alle Suerigis inbyggere til fridh ok bestondh. kan wara. ath ider herredømer wele offuerwegit med war kere høffuidzman. och flere Rigsens inbyg [136 aar1496] gere Som nw alle største. makt pa ligger. Och haffde wor kere medbrodher Arffuidh Trolle. gerne farit til sin garde. och strax til Borcholm. Æn fore thette. alffwar tal. och scriffuilsis skul. bade wii honom at han skulle ændelige fare til war kere høffuidzman at vnderuisis i tesse. och all anner ærende. om han finner honom i Østergøtland etc. Jder herredøme her med etc. Och huadh ider herredøme etc. Ex Ludosia etc. Jpso die beate Marie Magdalene. nostris sub Secretis et sigillis.
Brynolphus dei gracia Episcopus Scarensis. Aruidus Trolle. Nicolaus Clausson. Doctor Ragualdus archidiaconus Vpsalensis Aruidus Knutsson Johannes Knutsson
De i Lødøse forsamlede svenske Rigsraader tilskrive Kong Hans angaaende sine Forhandlinger med hans 3 danske og norske Raader og Mænd, hvem de have tilkjendegivet, at de ingen Fuldmagt havde til at modtage ham som Sveriges Konge af de Aarsager, som nærmere ere angivne.
Efter omtr. samtid. Afskr. i Aabobispen Magnus Nilssons Kopibog fol. 90. v. (Mscr. J. 13. 4.) i svenske Rigsarkiv. (Trykt i Handl. rör. Skand. hist. XXII S. 26 f.).
Copia de litteris *conciliariorum Regni Suecie Jn Ludosia constitutorum ad regem Dacie
Debitis etc. Høgbor(e)n forste och herre werdugis ider nadz werdughets herredøme wele wetha. at nw wij wore her forsamblade vdj thet møte. som berammet ær her i Lødoso. kom her til oss hederligen och ærligen man Doctor Hans Claussen Domprouest j Roskil. Eder nadis canceler Erlig och velbyrdig Strenge Ridder her Henrich Cromedike och velbordig man Benkt Crabbe landzdomare i norre Halland. jder nadis Erliga radh och men Och wore wij alle til tals med thøm i dagh om ider nadis høgmektighetz. ærende och om thenne iii Rikenes beste och bestond, tha framsette the for ne ærlige herrer och gode men ider nadz kerlige radh. om nogre flere articulis och werff etc. Om wii haffde tess fulmacth at anamme ider nadz werdughet for herre och koning. in vdi Suerigis Rike. och pa [137 aar1496] huat tiid och sted thet kunne skee etc. Tha lathe wij tesse for ne ider nadz Erlige radh och men forsto at swadant war icki i wor makt och befalning och alri kunne wij heller merche. at thet hade warit ider nadz beste eller tesse iij Rikenes bestond for noghre the brister skul som wij haffue latith for ne eder nadis Erlige radh och men forsta At swadane [ Resten mangler.]
Sex Mænds Vidnesbyrd om, at Hans Haakonssøn mageskiftede 1/2 Markebol i Sagtmoen i Thrykstads Sogn til Hr. Jakob Matssøn, Prest paa Eidsberg, paa Prestebolets Vegne mod dettes Gaard Berger (Berg). Biskop Herlog af Oslo stadfæster Mageskiftet 1497.
Indtaget i Brev af 22 Novbr. 1591 i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer. Eidsberg). (Jfr. Dipl. Norv. I No. 992 og 1005 samt Breve af 1560 og 1561 nedenfor).
. . . Ther till suarede for ne Her Guldbrandt att for ne gaard Sagtmoen for mange aar siden er tilschifftt hans presteboell till euerdelig eige, vdaff en vid naffn Hans Hagensen, huor emodt for ne Hans Haagensen haffde till vederlaug igien bekommit en aff prestebolens øde jorder vid nafn Berger Och ther paa fremlagde for ne Her Guldbrand itt Pergamendtzs byttis breff med sex hengendis jndseigle daterit aar 1496 liudendis i sin meening att for ne Hans Hagensen schall haffue bytt fraa sig och till Her Jacob Madsen thend thidt prest i Eitzbergh paa Prestebolens vegne en halff marckeboell vdj for ne gaard Sagtmon Och for ne Hans Hagensen ther emod att haffue igien bekomit fraa prestebolitt en gaard kaldis Bergh vid Henne, som thett schifftte breff videre formelder, huilckett mageschifftte siden vdj neste epther fylgendis aar er stadfest aff Biscop Herluff i Oslou epther hans vidhengendis pergamendtz breffs liudelse,
Kong Hans underretter Befalingsmanden paa Baahus, Hr. Henrik Krummedige, om hvorledes han efter Biskop Nils Globs og Smaasvenden Tyge Krabbes Begjæring har forholdt sig med Brevet paa 3000 Mark til sidstnævntes Moder, samt beder om yderligere Besked, hvis han ikke er fornøiet med vedlagte Skjøde.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalhist. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Kgl. Miss. og Concepter). Kvartark med Levninger af et bagpaa trykt stort Segl i rødt Vox. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. II S. 20 f.). [138 aar1497] 
Hans met gudz nade Danmarckes Norges etc. konning vduald konning tiill Suerige Hertug vdi Sleswig oc vdi Holsten Stormarn oc Ditmersken etc.
Wor synderlige gunst tilforn Kære Her Henrick vither at wii haffue nw efftir verduge faderss biscop Globss oc wor smoaswendz Krabbess begering behollet ether breff som i haffue giffuet Krabbess moder paa the tre twsinde marc hooss oss [tiill thess vstwnget tiill thess wii fange scriffuelse aff ether ighen om i vele bliffue vedh thet skøde som i finde vdi thenne indluchte scrifft vele i icke nøges met swo dant skøde thaa scriffuer oss thet tiill thaa vele wii stinge thet oc sende thet Iwrgen Rwd som wor atskylning war Befalendes ether gud Screffuit paa wort slott Køpnehaffn otthensdagen nest efftir Søndagen misericordia Aar etc. xcvij vnder wort Signet.
Oss elsk e her Henrick Krwmmedige Ridder wor Embetzman paa Baahwss
Kong Hans tilskriver Hr. Henrik Krummedige (paa Baahus) angaaende Hr. Sten (Stures) mulige Forehavender, hvorfor han for Sikkerheds Skyld sender en Del Krigsfolk ind i Halland og paalægger Hr. Henrik i paakommende Tilfælde at handle i Forening med Ebbe Munck (paa Vardberg).
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 3) med Levning af Segl. (Trykt i Dan. Magazin 3 R. II S. 21).
Hans met gudz nade Danmarckis Norgis Vendis etc. koningh vduald tiil Suerige hertugh i Slesuig Holsten Stormarn oc i Dytmersken Greffuæ vdi Oldenborg etc.
Vor søndherligæ gunst tiil forn Som i scriffuæ at her Sten forachter ath kommæ nw nedher tiil Calmarn oc at ther skall væræ en herrædagh vdj Suerige om pintzedags tiid nw nest kommendis oc engen veedh pa hwad sted han holdes skall etc. Tha foræ swodan legligheit som nw pa feræ er, sende vij xxv Riitther tiil Vordbiergh Oc sende vij nogræ tael folck ther ind vdj Vordbiergs len oc tiill Halmstedæ ther at [139 aar1497] bliffuæ tiil stedæ tiil Riigene oc landzens bestæ oc bistand, kommer ther noget pa ferdæ oc behoff gøres atj tha tiilsye Ebbe Mwnck oc han ether atj tha forwijthæ ether met hwer annen om wor och Riigene bestæ oc bystand som wij ether fwldeligæ tiiltro oc visseligæ forlade oss tiil, om the leen som i skriffwæ om tiil Areld Baggæ etc. maa i viidæ at the woræ forsagdæ xiiij dagæ tiilforn før wij fingæ ether scriffuelsæ Befalendis ether gud Screffuit pa wort sloet Kallundeborgh fredagen nest efftir sancti Marci Ewangeliste dagh Aar etc. xcvij vnder wort Signet
Oss elsk e her Henrick Krwme[dige] Riiddæræ vor man och R[aad]
Kong Hans paalægger Hr. Henrik Krummedige at gjøre et Indfald i Sverige og paa Tilbagetoget gjøre Forhugninger ved Landemærket, ligesom han i Forening med Ebbe Munck og Fogden paa Øresten Matthis Kafle, der har tilsagt Kongen Troskab, skal gjøre Nils Klaussøn (Sparre) paa Elfsborg og andre Hr. Sten Stures Tilhængere al mulig Skade og Afbræk.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 3) med Levning af et stort, rundt Segl i rødt Vox. (Trykt i Dan. Mag. 3. R. II S. 23).
Hans met gudz nade Danmarckis Norigis etc. koning vduald till Suerige Hertug vdi Slesuig oc vdj Holsten Stormaren etc.
Vor sønderlig gunst till forn Kiære her Henrich wider at Riigens Raad i Suerige haffue budit oss till at wii skulde nw strax lade ith tall folck drage aff Norige oc ind emod Swodalen oc ryddhe ther weyen oc lade rychte giøræ at wii achte at drage ther selff ind tha mentthe Raadit i Suerige at Daelæ karlene skulde sidde hiemæ oc sette them ther till wern oc icke komme vd till her Sten emod oss oc Raadit i Suerige oc ati rette ether efftir at nar folcket haffuer wæret ther inne oc drager tilbage igen at thet tha hwgger brøde emellom Norige oc Suerige wid landemercket Swo at the aff Dalen komme icke ind paa them igen Bede wij ether kiærligen ati wele her till tencke the beste sindh hworledis thet kwnde best tilgaa vden forfang tog swo ati io beholder ith tall folck vdj then eygen [til landwern emod Elluitzborg oc Nielss Clauessen, I oc Ebbe [140 aar1497] Mwnck mwe wære fortenchte atgøræ Nielss Clauessen nogit till gode oc bestiller at han enchtit gott fanger ther aff allmwen, thet begær Suerigis Raad Haffuer Mattis Kawlæ Swantte Niels sens thiener oc foget pa Øørsten wæret her hoss oss oc tilsagt oss pa tro ære oc loffuæ at wære oc bliffue hoss ether oc Ebbe Mwnck met liiff oc macht oc wære oss oc Riigens Raad i Suerige met vdj wor oc Riigens bestæ oc bestand, oc wære met ether emod Nielss Clauessen oc alle andre som her Sten Stwre wele met wære oc wide theris fordærffue i alle made Bede wij ether kiærligen ati strax føffue ether tilhobæ met Ebbe Mwnck oc met Mattis Kawlæ oc [hwad ower legge hwilckelunde i kwnnæ best bestolde Æluitzborch och wære Niels Clauessen oc andre som holde met her Sten emod oc wide wor beste oc bestand som wij ether tilltroo Jtem kiære her Henrich nar ther kommer ith breff fran Suerigis Raad till ether som ær skreffuit them aff Lubeck till aff thesse iij Riigene Raad tha lader thet strax besegles met prouesten aff Oslos [oc ethers indsegell oc sender oss thet swo strax wii wele framdelis ladit beseglæ met Danmarckis Raad oc sendet till Lubeck Rammer wort beste som wii ether tilltro wij forskyllet gernæ met ether befallendis ether gud Screffuit pa wort slot Køpnehaffn Odensdagen nest efftir sanctj Botulphi abbatis dag aar etc. xcvij vnder wort Signet
Oss elsk e her Henrick Krwmmedige Ridder wor embitzman paa Baahuss
Sabel Oseborne i Stralsund beder Hr. Henrik Krummedige, Høvedsmand paa Baahus, om at frigive en Karl ved Navn Mauritz Swart, som paa Grund af Uvidenhed har overtraadt et efter hans Afreise udgivet Kongebud og derfor er bleven anholdt og har maattet stille Borgen.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Persh. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve). Halvark m. udvend. Forsegl. m. Bomærke i grønt Vox. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. II S. 24 f.).
Mynen fruntlyken gruth myt bogeringe allesz gudes alletijt thouorne Erbare leue here her Hinrick gude wolbekande gunre vnde frunth juwer herlicheyt to wetende also gij dar enen [141 aar1497] gesellen hebben thouen laten vnde borgen van em genamen geheten Mauricius Swarte de dar denne vnwetende juwes gnedygen heren des konynges both scholde auer getreden hebben dar vnse Rath ock vormals an juwe leue vmme gescreuen heft vnde des gnedygen heren konynges both qwam hijr in deme paschen vnde desse geselle segelde vth *vth achte daghe vor palmen vnde *wecht my denne wes to vnde en heft nychtes leue her Hinryck besunderghe gude frunth ys myne andechtyghe bede vnde sunderghe bogher gij de borgen des suluesten ergenanten gesellen wyllen losz geuen vnde juwen guden willen hijr ane bowysen dat vorschulde jck alletyt gerne jegen juw vnde den juwen wor *wor ick kan vnde mach hijr mede syd gode almechtych to langen tyden salich vnde lange gesundt beualen gescreuen tome Sunde des dinxtedages vor Petri vnde Pauli der hilgen apostele Anno etc. xcvij vnder mynnem Signete
Sabel Oseborne
Deme Gestrenghen vnnde Erbaren heren Hinrick Krummedyke Ryttere to Bahusen ffruntlyken gescreuen
Kong Hans befaler Høvedsmanden paa Baahus, Hr. Henrik Krummedige, at beleire Nils Klaussøn ( Sparre) paa Elfsborg, hvis han ikke vil hylde ham paa Kongens og det svenske Rigsraads Vegne. Det til Kongen sendte Skib "Baakvast" er ubrugeligt og kan hentes tilbage.
Efter Orig. p. Papir i dan. Rigsarkiv (Personalhist. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Kgl. Miss. og Concepter). Kvartark med Levninger af det bagpaa trykte store Segl i rødt Vox. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 432 og 434).
Hans met gudz nade Danmarckes Noriges etc. koning vduald till Suerige Hertug vdj Slesuig oc vdi Holsten Stormarn etc.
Wor sønderlig gunst till forn Kiære her Henrick ær thet swo at Nielss Clauessen aff Æluitzborg icke will giøre ether hyldinge pa wor wegnæ och antworde ether slotzlogen till wor oc Riigens Raadz hand i Suerige oc giffue ther sith obeth besegleth breff pa Tha bede wij ether oc wele ati strax bestalde hannom oc fultgiøre then vpsatt som wij ether ther om tillforn tilskreffuit haffuæ Jtem engen gaffn eller tieniste haffue wij [142 aar1497] hafft aff ethert skiib Baaqwost men kost ther stor ting paa oc ær dog all ligæ lack Thii haffue wij nw lagt thet vp oc mwe i ladit hentte nær i wile befallendes ether gud Screffuit pa wort slot Køpnehaffn Sanctorum Petri et Pauli apostolorum aar etc. xcvij vnder wort Signet
Oss elsk e her Henrick Krwmmedige Ridder wor embitzman paa Baahwss
Kong Hans beder Hr. Henrik Krummedige og Ebbe Munck at underhandle med Almuen i Nils Klaussøns og Jørgen Karlssøns Lene om at hjælpe til at nedbryde Slottet ( Elfsborg), der da ikke skal gjenopbygges til Almuens Skade, til hvem aabne Breve medsendes.
Efter Orig. p. Papir i dan. Rigsarkiv (Persh. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Kgl. Miss. og Concepter). Kvartark med Levninger af et udenpaa trykt stort Segl i rødt Vox.
Hans met gudz nade Danmarckes Noriges etc. Koning vduald till Suerige Hertug vdj Slesuig oc vdj Holsten etc.
Vor sønderlig gunst till forn Wider at wii sende ether wore obne breff till then mene allmwe swo the skulle were ether hørige oc lydige oc følgeachtige hwar i them tilsige etc. Bede wii ether kiærligen oc wele ati thale oc tinge met then allmwe i Suerige som Nielss Clauessen oc Jørgen Karlssen i wære haffue pa thet atj kwnne faa them met ether at forhærde oc nederbrydæ slottit oc loffuer them at thet skall icke igen vpbygges them till skade oc swodanne fordærffue som the ther aff hær till hafft haffuæ Rammer wort bestæ som wii ether till troo, wij forskyllet gerne met ether befallendes ether gud Screffuit pa wort slot Køpnehaffn fredagen nest efftir Sanctorum Petri et Pauli apostolorum dag aar etc. xcvij vnder wort Signet
Oss elsk e her Henrick Krwmmedige Ridder oc Ebbe Mwnck wor embitzman pa Wardberg coniunctim et diuisim
[143 aar1497] 
Borgermestere og Raad i Halmstad forespørge sig hos Hr. Henrik Krummedige, Høvedsmand paa Baahus, angaaende en Karl, der siger sig at komme fra ham, men som synes mistænkelig og at have Brændemærke paa Kinden; ligesaa begjæres Raad med Hensyn til Handelen med de nærliggende svenske Herreder, der siges at være tilladt ved et Kongebrev, som dog Hr. Sten ( Stures) Foged har borttaget, og endelig begjæres Hjælp for deres Medborger Henrik Knudssøn til at erholde Betaling for en Hest af Staffen Germundssøn i Lødøse.
Efter Orig. p. Papir i dan. Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud; Indk. Breve). Halvark m. Spor af udv. Forsegling i grønt Vox.
Wenligh och kerligh hilssen nw och althidh fforsend met gwdh, Maa i widhe kere her Hinrick søndherlige gode wen ath *ath her kom en karl gangindes till Halmstede och sade sigh ath haffwe nogre breff fraa edher till wor nadige ffrwe drodning och till Hans Griis hwilket wy fwnde hanom i løghen met och siden togh han andre ordh ffare och sade sigh ath ware en skibhman paa eth aff edhre skibh och ath han gick fraa edher met wmynne och then samme karl hawer eth mercke paa thet ene kindben som han war brend kere her Hinrick ffor sadane sagher skyld wille wy ey slippe hanom och skal han bliffwe till stede saa lenge wy faa edhers skriffwelsse igen hwore ther om er etc. Jtem kere her Hinrick som edher well widherlicth er ath wy finge war nadige herres breff ath wy skwlle icke købe eller selie met noghre Swenske men før thet komme i en andhen mode hwilket wy gerne holle wille men ther er noghre herridh som er Sønderboo Wesboo the hawe [haffth theres bwdh hoos oss och wille gerne købe och selie met ware borgere som the pleyde ath gøre och sige the ath the wille gerne ware wnder waar nadige herres lydelssæ ware icke her Steens fogide som them er ther offwer howidet och finge the war nadige herres skriffwelsse ath the matthe friith komme købe och selie i war nadige herres købsteder om the wille gaa hans nadhe till hande hwilket breff the samme her Stens fogide finge bort ath thet kom icke for almwen kere her Hinrick her oppo begere wy edhers skriffwelsse igen hwat i giffwe oss for eth gott Radh hwat wy mwge her till gøre som oss kan sworlicth ware ffor [144 aar1497] war kere nadige herre Jtem kere her Hinrick hawer thenne breffwisere [Hinrick Knwtssen waar medeborgere bereth for oss ath en aff Løyse borgere som hedher Sstaffin Germwnssen er hanum x lub. march skylligh for en hest och hawer lenge sidet hanum offwerhørigh fore bede wy edher kerlige athi wille wel gøre och ware hanum behelpelige till ath han matthe ffaa sin betaling aff then for ne Løysse borgere hwilket wy althid kerlige met edher forskylle wille i hwilke made wy kwnne edher till welie och kerlighet ware Jnthet mere paa thenne thiid men gøre wy althid gerne hwat edher liwffth er Her met edher gwd och jomffrv Marie befalindes Skreffwet i Halmstede mandagind nest ffore sancti Laurens mart. Anno domini mcdxc Septimo
Borgemestere och Raadh i Halmstede
Erligh och welbyrdigh man her Hinrick Krwmedige Strenge Riddere och høwitzman paa Bahws kerlige sendes thette breff
Diderik Henrikssøn i Lødøse medgiver Lensmanden og nogle Dannemænd af Kollandshered et Anbefalingsbrev til Hr. Henrik Krummedige, forespørger sig om Myntens Gangbarhed og anmoder ham om at være tilstede ved Lødøse 21 Septbr.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Persh. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Br. udat.) Brevform; lidet Halvark med udvendig Forsegling med grønt Vox.
Myn ødmyukælighæ hædh [och traa tiænisthæ Maa j uitthæ kæræ hærræ ath jach ssændhær etther thette scriffuilssæ mæth lænsman wtaff Kollænss herræth och ær dher fflæræ dandhæ mæn meth hanum wtoff thet ssammæ hærræth och haffuer jach gyuæth thennum ffælæch hærh till och ffraa vppaa ædher trøsth Jtem thii biether jach ædher kære herræ ath [thet i uæl gøren och rammær thet bæsthæ met thæ dandhæ(!) thet i kunnæ Jtem framdhælæs maa i uithæ kæræ herræ ath thet mich tikkæs wm thet waaræ ædher lifftth ath thet jach kan gøretth ffor al [145 aar1497] maaghen hær j dagh vm dhæ dwbbælth /son/ och thæ norsskæ huitthæ hær æræ kommæn ath thæ matthæ uæræ kong.(!) j blanth almaghen Jtem tikkæs mich och [ath kæræ hærræ ath thet uære uitthærlicht ath [thet æære thet j kwnnæ uære æn markæn i [Lødi kampplæ Lødissæ vm Mattes mæssæ i høsth ssum sith uanth uar [ther tiil fførnæ och bitther jach ædher ath j uæl gøren och scriffuer mich tiil igæn sttrax och ssaa uil jach lyssæth ffar strax ætthar hær mæt gud ffallær riddher sanctæ Jøræn och sancta Anna ssiælff trædyæ screffuit j Lødissæ sancta Lars affthen
Didrick Hænrichssen
Erlighæ och uælbørdiggæ hærræ hær Hænrick høffuiss man vppaa Bawhus ømyukæ ssændis thættæ bræff.
Kong Hans tilskriver Hr. Henrik Krummedige angaaende Lenene omkring Elfsborg, om Nils Klaussøn og Biskop Brynjulf (af Skara), om Straf over dem, der endnu modsætte sig Kongen, om Solør Len m. m.
Efter Orig. p. Papir i dan. Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Kgl. Miss. og Concepter). Halvark med Spor af stort Segl i rødt Vox.
Hans met gudz Nade Danmarckes Norges etc. Konning vdwald konning tiill Suerige Hertug vdi Slesuig etc.
Wor sønderlige gunst tilforn Kære her Henric som i nw (scriffue) oss tiill om the lææn i haffue anammet om kring Elwitzborg ati wele gøre oss ther got regenskab aff tha bede wij ether kerligen ati wele gøre thet meste aff rentten i penninge i kwnne oc rammer wort beste i the oc andre made som wij ether fullelige tiltro oc wiide ati gerne gøre Som i røre om Niels Clawessen at werduge fader biscop Brynold købstedemen oc almwe befrychte them at wij skulle tage hanom til nade tha haffue wij sport mange hans behendelige ord oc wele ther wære fortenckt vdi oc ramme wort Riiges Raadz oc almwens beste vdi swo the skulle engen faare haffue ther fore effter Riigens Raadz Raad om Niels Clawessens gotz oc sammeledes hans garde oc borgemesters gotz som bort romde wele wij lade altingest bestaa [146 aar1497] *som lenge wij komme ether til ordz eller scriffue ether anderledes til om Om thet læn Solloor ther sende wij ether wort breff paa oc sammeledes til almwen at the sware ether Bede wij ether kerligen ati wele arbeyde om ati kwnne faa then annen almwe ther [thi om kring som icke ær gangen til hande oc wærer bispen behielpelige ehwad made i kwnne oc haffue i fanget slottet tha tager bispen oc Mattis Kawle til hielp oc straffer then almwe som icke will gaa til hande oc haffuer altiid bud vp vnder Holweyen at forfare om ther giøres sambling tha bywder oss thet strax tiill Befalendes ether gud Screffuet paa wort Slot Calmarn Sondag nest effter natiuitatis Marie aar etc. xcvij o vnder wort Signet
Oss elskelige her Henrick Krwmmedige Ridder wor man oc Raad oc embitzman paa Baahwss
Kong Hans meddeler Hr. Henrik Krummedige, at Hr. Sten Sture nylig blev slagen af hans Folk og har indesluttet sig paa Stockholms Slot, hvor han nu beleires, og hvor Kongen selv vil indfinde sig; hvis Slottet (d. e. Elfsborg) ikke snart overgiver sig, vil Kongen med sine Tropper komme did.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 3). Lidet Halvark, udvendig forseglet m. stort Segl i rødt Vox. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. II S. 26).
Hans met gudz nade Danmarckis Norgis Wendis oc Gottis konning vduald konning till Swerigæ hertug vdi Slesuig i Holdsten etc.
Vor sønderlig gunst tilforn Kære her Henrick wij haffue nw fangeth breff aff wort folck wij sende vp till Swerigis Raad och the nw wndsattæ them oc haffue slaget her Sten aff oc fangeth all hans wergæ och bysser och almwen som laa for Stegeth bleff slaghen och hon gaff swo flucth till Dalen i then mening at han wildæ vp resæ Dalekarlenne mod oss och Riigene Raad hwilcket the ey gøræ wildæ men the komme paa hannom oc sloe hannom xxiiij karle aff oc han neppeligæ wndkom met liffuit oc ind paa Stockholm oc haffue nw bestalleth hannom ther vppæ Och Dalen och mestædelen aff almwen ther vppæ er gangen oss till handæ oc acthæ wij nw sielff personlig met thet [147 aar1497] tall folck Rytther som hiid nw nyligæ till oss komme at drage tiid vp Och er ther nogen almwæ som ickæ strax gangæ till handæ men fly till skow wele wij straffæ som tillbør Bede wij ether atj gøræ ethert bestæ till slotthet om the ickæ haffue giffuit thet Och kwnnæ i ickæ tha strax fange thet Tha sender oss bud vp tha wele wij met thet folck ther vppæ ære och sammeledis thet folck som nw till oss komme drage tiid nedh och gøræ the knaber och the andræ ther vppæ liggæ theris Retth bode paa liiff oc gotz som tillbør oc effther Swerigis lag som balcken wdwiiser befalendis ether gud Screffuet paa wort slott Calmarn helgæ kaarss affthen exaltacionis Aar etc. xcvij wnder wort Signet
Oss elsk e her Henrick Krwmmedigæ Ridder wor man och raadh
Dysse breff er magt pa om Nils Rauelssen h Knuth frv Mætte om Nils Klaussen
Fru Anne Rud tilskriver sin Husbonde Hr. Henrik Krummedige angaaende nogle Breve, sender ham Øl, Brød og Smør, spørger om hans Villie med Hensyn til et af Provsten (i Konghelle) begjæret Laan af Smør og udtaler sit Ønske om efter hans Løfte snart at komme til ham.
Efter Orig. p. Papir i dan. Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve). Kvartark med udv. Forsegling med grønt Vox.
Venligh oc kierligh hielssen altidh forsendh met wor herre Maai vidhe kiere herre at som i screffue meg till i fyrdagx thet i sændhe megh eth breff som *byspens i Skare skreff megh till tha maai vidhe at jeg fick thet men som jeg fornam i ether scriffuelsse tha skulle i oc haffue sænth meg eth breff som bispen skulle screffuet ether till oc thet skulle jeg hafft ladh proffuesthen seeth, men jegh fick thet jnthet vthen thette som jeg nw sændher ether igien Henric Mwss skreff ether till oc wedh jeg ey om thet war thet i meenthæ oc lodh jegh proffuesthen see thet Sændher jeg ether nw en læsth øll iiij t r brødh oc i pd. færsk smør, maai vidhe at proffuesthen hadde budh till megh at jeg skulle læe hanum ij eller iij [pd. t r smør till atkiøbæ [148 aar1497] sigh fisk foore aff Skaffboo som her er kommen bether jeg ether athi scriffue meg ether vilghe till ther om Oc bether jeg ether kierlighen thet i villæ ladhe meg komme vth till ether som i loffuet meg i sisth her met ether gud allzmectugste oc riddere sancte Jørghen befalendes, bether jeg ether gernæ thet i willæ scriffue meg swar paa thet breff jeg skreff ether till i sisth Ex Bahus octaua natiuitatis Marie xcvij o
Anne Rudzdotter
Velbyrdugh man oc Strængh Riddere her Henrich Kromedick sin kiære hussbonde kierlighen
Kong Hans underretter Høvedsmanden paa Baahus, Hr. Henrik Krummedige, om, at Nils Klaussøn ( Sparre) har svoret Kongen Troskab og overgivet ham Elfsborg, som han atter har faaet i Befaling, hvorfor Hr. Henrik nu skal ophøre med Beleiringen af Slottet.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalhist. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Kongl. Miss. og Concepter). Kvartark med Levninger bagpaa af et stort Segl i rødt Vox.
Hans met gudz nade Danmarckes Noriges etc. koning vduold till Suerige Hertug i Slesuig oc i Holsten Stormarn oc Ditmersken etc.
Wor sønderlig gunst till forn Kiære her Henrick Wider at oss elsk e Nielss Clauessen wor man oc Raad haffuer nw sagt oss huldskab oc mandskab tro tieniste oc sworet oss Raad(!) oc antwordit fran sig slotzlogen pa Æluitzborg hwilcken wij haffue nw antwordit hannom igen oc bestillet met hannom at han icke skall wende then allmwe oc borgerne ther i byen som ere gangene ether til hande pa wor wegne, engen wnt eller vwilge ther fore till i noger mode men skall holde them wid log skiell oc rett oc ey vforrette them Thii bede wii ether oc wele ati strax vpgiffue then bestalding oc giører hannom eller hans foget engen hinder pa lenit slottit byen eller hans garde i byen men lader hannom thet aldelis følgæ vbehindrit Oc wele wij strax vfor [149 aar1497] tøffrit bywde oc skriffue ether till hwat i skulle fortage met thet tall folck i haffue ther oc sammeledis hworledis thet skall haffue sig met Ryetherne som hoss ether ere befallendis ether gud Screffuit i sancte Clare closter vden fore Stockholm fredagen nest efftir Sancti Francisci dag aar etc. xcvij wnder wort Signet
Oss elsk e her Henrick Krwmdige Ridder wor man oc Raad oc embitzman pa Baahuss
Kong Hans meddeler Hr. Henrik Krummedige, Høvedsmand paa Baahus, og Ebbe Munck paa Vardberg, at Sveriges Riges Raad har svoret ham Troskab og overgivet ham Stockholms Slot; hans Kroning skal foregaa 26 Novbr., og han paalægger dem nu at give ham Beretning om alt, hvad der angaar Elfsborgs Slot, som de have taget i Besiddelse.
Efter Orig. p. Papir i dan. Rigsarkiv (Dan. Kongers. Hist. fasc. 3). Kvartark, udvendig forseglet m. stort Segl i rødt Vox. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. II S. 27).
Hans met gudz nade Danmarckis Norigis etc. koning vdualdh koning till Suerige hertug i Slesuig Holsten Stormarn oc vdj etc.
Vor sønderlige gunst tiil forn keræ wenner wider at werdugstæ werdugæ ffetre her Sten Stwre mene Swerigis Riigis Raad haffuæ nw sorith oss huldskab mandskab oc troskab pa theris egnæ oc mene Swerigis indbyggeris wegnæ och [andsagt andtwordet oss Stockholms slot oc stad oc alle andre slotzloger her i Suerige oc tilsagt oss wor krøning her i Stockholm then søndag nest efftir sancte Katerinæ dag først kommendis oc er ther met al twedrecht oc vwilige som oss oc them her tiil emellom weret haffuer afflagt oc afftalet tiil en fuldkommelige ende oc haffuæ wij forfarit atj skullæ haffuæ fonget Elffuitzborgs sloth etc. Bede wij ether oc wellæ atj skicke strax hiid tiil oss ether bud met fulde macht at andworde oss slotzlogen til for ne Elffuitzborg oc skriffuæ oss encket tiil hworledis all ting er sig ther met forelubet oc huad i funde ther pa slottet fore ether, werge oc annet huadt thet helst wor och rammer och wiider wort bestæ ther met som wij ether tiltro wij wellæ thet gernæ met ether forskyllæ befalendis ether gud Screffuit pa wort sloet [150 aar1497] Stockholm [the alle helgenæ afften Aar etc. xcvij vnder wort Signet
Oss elsk e her Henrick Krwmedige wor embitzman pa Bahwss oc Ebbe Mwnck pa Wordberg coniunctim et diuisim.
Kong Hans paalægger Hr. Henrik Krummedige og Ebbe Munck ikke at sætte nogen Tiltro til Svendene fra Elfsborg Slot, der nu befinde sig hos dem.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 3). Kvartark, udv. forsegl. m. stort Segl i rødt Vox. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. II S. 28).
Hans met gudz nade Suerigis Danmarckis Norgis Vendis oc Gottis Konning hertug vdj Slesuig i Holsten etc.
Vor sønderlig gunst tilforn Kære wenner Wii bede ether och wele atj engen tro eller loffue settæ till the swenne som logæ paa Elffuitzborgh och nw met ether vdj brød liggendis ære befallendis ether gud Screffuit paa wort slott Stockholm sancti Andree apostoli afften aar etc. xcvij wnder wort Signet
Oss elsk e her Henrick Krwmmedigæ Ridder wor man oc Raad och Ebbe Monck wor embitzman paa Wordberg
Kong Hans meddeler Hr. Henrik Krummedige, Høvedsmand paa Baahus og Elfsborg, sin Hjemkomst til Kjøbenhavn og anmoder ham om Pengelaan samt om Tilbagebetaling, af hvad Hr. Henrik har laant af Kongen, da denne skal udbetale en Del Penge.
Efter Orig. p. Papir i dan. Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Kgl. Miss. og Concepter). Kvartark med udv. paatr. Segl i rødt Vox. (Trykt i Dan. Mag. 3. R. II S. 28).
Hanss met gudz nade Danmarckes Sueriges Norges etc. konning Hertug i Sleswiig oc i Holtzsten Stormarnn oc Ditmersken etc.
Wor sønnerligen gunst tillfornn Vider kære her Henrich at wij komme hid oc fwnde her fore oss wor kære hosfrwe oc barn szunde oc karsske oc ey andre thiender en gode gud dess loff [151 aar1498] haffwe, Doch befinde wij oss meget skyldige at ware oc skulle thet snarligen betale oc haffue stor oc merckelige brøst fore peninge till at betale swadan skyldh met Thij bede wij ether kerligen ati snarligen vndsette oss met nogre peninge Oc sammeledes met the penninge som wij ether j siist lontte oc wordde i forfarendes nogre thiender som oss anrørendes ere tha bywder oss them till vfortoffret, ther met gøre i oss sønderligen till vilge oc forskyllet gernne befalendes ether gud Schreffuit paa wort slot Køpnehaffn Othensdagen nest effther wor frwe dag purificacionis Aar etc. xcviij o vnder wort signet
Oss elsk e Her Henrich Krummedike Ridder wor man Raad oc embitzman paa Bahwss oc Elffuesborig
Hr. Svante Nilssøn ( Sture) takker Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud for sidste Samvær og begjærer i Henhold til da truffen Aftale et større Pengelaan af Hr. Henrik, til hvis Modtagelse han sender sin Kapellan Hr. Jakob.
Efter Orig. p. Papir i dan. Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve). Kvartark med Spor af udvendig Forsegl.
Brodherligh kærligh helsæ altiidh forsænde met waar herræ Tacker jac jder kærlige kære broder foræ then weliæ j oc myn systher ffrv Annæ mik bewisd haffue hwickit iach acther wæl forskyllæ saa længæ iac maa liffwæ fframdeles kære broder som ider wæl fortæncker hwru waart wedhertaal waar i sisth wij waare tiil sammæn om nogra [penninge i skullæ vntsættie mik met tiil een tiidh etc. Saa bedher iach jder kære broder thet i wæl gøræ oc sændæ mik met thenne myn Capellan her Jacop v hwndradhæ gyllænæ xx naabelæ oc ther tiil saa mangæ Wngherskæ gyllænæ ath thet fullær vp xij hwndradhæ marc tiil hopæ, oc haffuer jac befelth thenne breffwisare ath gøræ jder then forwaring met myt opne breff oc jndszig[le] som j siælffwæ begæræ oc beder jac jder thet i sætthæ fullæ troo tiil honom j thette [æ]rindæ oc andra ærindæ som jac haffuer honom befalith at wnderwisæ jder paa mynæ wegna oc wiilliæ i sændæ jdert troo budh noghet op met honom jgen thaa tycthæ mik thet ware raadhælighit for skalkæ oc andra ærindæ skyldth [152 aar1498] Raader offuer mik altiidh som offuer ider troo broder, Helsær myn systher ffrv Annæ oc the godhæ jomffrver met hennæ paa mynæ wegna met mong godhæ nætther Her met ider gudh befalendes Screffwet j Skødhwj sønædaghen epther sancti Sigfrids dagh vnder myt jndszigle Anno domini etc. nonagesimo octauo
Swanthe Nielsson riddere etc.
Erligh oc wælbyrdogh man her Hinrick Krwmedike Ridder och Høffwidzman paa Bahwss sin kære brodher
To Mænd kundgjøre, at Asle Bentssøn solgte til Ulf Thorstenssøn begge Gaardene Klev i Eggedal med Tilliggelser, samt hvad der laa til Skarde af Bodan (Budanseteren?).
Indtaget i Underretsdom af 21 Septbr. 1652 i norske Rigsarkiv. (Se ovenfor Brev No. 116 og nedenfor Brev af 3-9 Febr. 1541). Jfr. Dipl. Norv. XV No. 123.
For allum manom som dete breff see eller høre leses Q: G: och sine, Kunde giør vi Aszle Hellesen och Østen Helleszenn at vi voremb aa Plithonn som ligger i Ægedal i Hofflandtz Sogenn løffuerdagen nest for Kære synne daug Anno Domi(ni): mcdxc octauo soghom och hørdum aa begge hannde banndham therom Aszle Benntzen och Vllff Torstensen, saa at Aszle Bentzenn sælde Vlff Torstensenn Kleffs gaardenne, baade med luter och lunder, som dertil liger och liget haffuer i frann forne och nyæ vthann Garsz och jnnen med fische och fyulle vthuamm (dvs med vatn) och vedhestade och saa megen andhell som laae til Schardhe i Bodham: Kiendis och saa dher forschreffne Aszle Benntsenn at haffue oppebaridt første pænnige och øffsthe aff Vlff Thorstennsenn effter beggis th(e)ris samthal, som thennem da vel atnøgdhe paa bodhe siær, Kiendis och da Aszle Bentzen, samstedtz (dvs samstundis) at haffue anuorth och sælt for ne goedtz fra sig och sine arffuinger och vaar Vlff Torstensenn och hansz arffuinger til æuerdelig Eye, til ydermere viszenn, at saa var giort och hørt, henge vi vore Jnndsegle for dhet breff som giort var aar och dag som fore siær.
[153 aar1498] 
Kong Hans tilskriver Hr. Henrik Krummedige, Høvedsmand paa Baahus, angaaende sit Sendebuds Hjemkomst fra Rusland og de til Stockholm ankomne russiske Sendebud, der skulle forhandle med Hr. Sten (Sture), hvorfor to danske Rigsraader sendes did op; selv vil Kongen først til Vinteren drage derhen og vil da komme til Baahus St. Catharinæ Dag (25 Novbr.).
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Persh. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Kgl. Miss. og Conc.). Kvartark, udv. forseglet m. stort Segl i rødt Vox. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. II S. 29 og hos Grönblad, Nya Källor till Finlands Medeltidshist. I 102 f.).
Hans met gudz nade Danemarcks Sueriges Norges etc. Konning Hertug vdi Slesuig oc i Holsten Stormarn oc Ditmersken etc.
Wor sønderlige gunst till forn Kære her Henrick wii haffue nw fonget wort bud hiem aff Rydzland som wii nw i wintter sænde tiidh vp aff Stockholm oc forfare wii at ther ære noghre Rydzske sændebud kommen till Stockholm om thet mode som her Steen forrammet haffde met them till forn oc haffue wii nw screffuit ther om wort elsk e raad till i Swerige oc sænde till wort raad i Swerige twenne wort Raad her aff Danmarck atwære met Sweriges Raad at forhøre for ne Rydzer oc forramme fræmdeles mothe i wintter om then Rettgangh mellom førsten aff Mwskoo oc her Steen oc achte wii først i wintther at draghe tiidh vp i Riiget oc komme wii till Bahwss nw sancte Katherine dagh først kommendes Bethendes ether kærligen ati rette ether ther efftir oc lader thet ingelunde, befalendes ether gud Screffuit paa wort Slott Køpnnehaffn otthensdagen nest efftir søndagen Jubilate Aar etc. xcviij vnder wort Si[gnet]
Oss elsk e Her Henrick Krwmmedige Ridder wor Embetzman paa Bahwss
Bergulf Jonssøn, Lensmand i Mossedal, optager 3 Mænds Vidnesbyrd angaaende Grændserne mellem Mærengaardene, Aslerud, Berger og Skamton.
Efter Afskr. p. Papir af 21 Februar 1581 i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer. Hobøl). Ogsaa indtaget i Domme af 28 Oktbr. 1596 og 7 Marts 1597, hvorfra Varianterne. (Se følgende Brev, jfr. m. Dipl. Norv. II No. 964, III No. 1104, IV No. 1101, VII No. 530, VIII No. 239, 383, 423 og 568 samt Biskop Eysteins Jordebog S. 124-25). [154 aar1498] 
Kiendis wy effter ne Christen Jacobszøn medtiennere y guds ord till Spydeberg och Niels Thomiszøn fogit y Moszedall att wj haffuer seet och grandgiffueligenn igiennom læst itt gammilt proph, schriffuit paa papyr med iij hengende jndsegle wnderhengendis, lydendis ord fra ord som her effter følger: Ollum mannom thennom som thenne breff seer eller høre, sender Tord Selliæszøn, Stener Saxeszøn. Tolff Biærnszøn, wm widnisbyrd mellom Mæren ock Aslerwdh lagligh waare till kraffdhæ aff Biærgulff Jonszøn lensmand y Mossædaal, vithnet Tord Sælliæszøn, att Aslarwdh, egher inthet mellom Mæren ock Bratoss eer dhet ænæghæ til iiij gordhæ innon thæ høghæ berghom till Mærenss gordhænæ Bergher ock Skafftuun vtthen sameghum ligher østhen fore till allæ gordenæ; thet samme witthner ick Stener Saxesøn fore Bærgher ock Skafftwn , ock saa sagdhæ fadher fore mick, thet staar ick till Tolff Biernssøn met mitth indseglæ att ick wiste ther inghen æmagh foor eller nu, ock minness ick ighen lxx aar Jtem haffdhæ Tordh j witnesbordh sinom, atth then bekken som Botulff mææl wtthj att hand liggher y samægher , ock Oudhun i Skafftundh mool ther vthj: minnes ick thet ighen y siuthigæ aar. Till mere uissæ sæthiæ wj worth insigle, fore thette breff, som screuet waar vigiliæ Botolphi Anno mcdxc octauo etc. Sameledis kiendis wj att haffue læst en sex mandz dom ocsaa med iij hengende jndsegle wnderhengendis, lydendis ocsaa ord fra ord som her effterfølger. [Her følger Brev No. 163.] Till ydermere widnisbyrd trycker wj woris jndsegler her neden wnder thette wort obne breff. Schriffuit paa Hobbøl then 21 Februarij Aar 1581
En copi aff tuene breffue om sameien tiill bode M/,e/ren gordene oc Berger oc Skaffton Anno (15)98 denn 30 Septembris var dene Cupie y Rethe for 24 mendt paa Riszer fossin
Berger och Skamptoens Sameye.
[155 aar1498] 
Sex Mænd dømme mellem Aslak Pederssøn og Olaf Thoressøn angaaende Skoven mellem Aslerud og Mæren, der tilkjendes de 4 i Provene omtalte Gaarde, ligesom selve Vidnesbyrdene kjendes gyldige, om intet andet fremkommer.
Efter Afskr. p. Papir af 21 Februar 1581 i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer. Hobøl). Ogsaa indtaget i Domme af 28 Oktbr. 1596 og 7 Marts 1597. (Se foregaaende Brev).
Thorkel Simonssøn, Kannik i Oslo og Provst i Tunsberg, samt 2 Lagrettemænd kundgjøre, at Eystein Gunnessøn med sin Hustru Ingeborg Tholfsdatters Samtykke solgte et Markebol Jord i nordre Berg i Botne Sogn paa Vestfold til Hr. Nils Pederssøn i Ombud for Korset i Sandehereds Kirke for 22 Lod Sølv.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Sandeherreds Prestearkiv, Februar 1901). Alle 3 Segl mangle. [156 aar1499] 
Alle mæn som tthetta breff see æller høre Sændher Torkil Simonson Canik j Oslo ok proesth i Tonsbergh Hennike Torkilson ok Biørn Gunnerson sworne lagrettes mæn Q. g. ok sina kwnnucth gørende ath wi warom i prestagardhen j Sandeherret xx dagh Jule Anno domini Mcdxc nono Saghom ok hørdhom Handherbandh aff eine Halfwe Her Niels Pedherson i vmbodhe korsenss j Sandeherretz kirkio En aff andre Halfwe Øisten Gunnesen med them skilordhom ath Øisthen for de solde ok affhende med ia ok samtykkie Jngeborgh Tolssdotther kona hans marke bool iardher j nordre Bergh som ligger j Bothne sokn a Wæsthfoldhen fra sigh ok sine erfwinge ok vndher korsith til ewerdeligh eghe ok alz affredess med lutom ok lunnindom som til liggher ok leghet haffwer fraa forne ok til nygho wthen gardhz ok innen frielsth heimholt ok akerelausth for hwariom manne ok widherkendis for de Øisthen ok Jngeborgh ath the hafdhe vpboreth xxii lodh sylffwer i betalningh for for de marche bool i Bergh som kaup there war Til sannindh her om heinge wii war Jncigle for tthetta breff Datum die et loco quibus supra etc.
Breff om marker bol i nordre Bergh som ligger i Bottnesogne oc til hører korsset i Sande -
bref om Berg j Bottne sogen
Albert Glob erkjender, at han af Hr. Henrik Krummediges Fuldmægtige Anders Lang og Peder Klaussøn har modtaget 800 Mark danske Penge, som han skal levere Kongen.
Efter Orig. p. Papir i dan. Rigsarkiv (Personalhist. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve). Kvartark med et paatrykt Segl i grønt Vox (Ørn).
Jeg Albret Glob kennes met thettæ mit opne breff at thesse breffuisere Anders Lang oc Peder Klawssen haffue nw fornøget meg till gode rede otte hwndret marc danske penninge paa hederlig oc welbyrdug man her Henrig Krwmedicke Ridders wegnæ hwilcke for ne otte hwndrede marc jak skall framdeles antworde wor kiæreste nadige herræ pa for ne her Henrigx wegnæ Tiill hwess [157 aar1499] witnesbyrd trocker jak mit indsegel neden for thettæ mit opnæ breff Giffuit vdj Køpnehaffn sancte Marie virginis dag aar etc. xcix o
Broder Wessel, Prior i Kartheuserklosteret Mariefred paa Gripsholm, optager paa Begjæring af sin Broder Diderik Hr. Henrik Krummedige (Høvedsmand paa Baahus) med Frue og Børn i Broderskabet og gjør dem delagtige i de gode Gjerninger, der øves i Klosteret, i Henhold til det latinske Brev, der medfølger.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Sverige, Katal. S. 169 No. 19). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med grønt Vox.
Vnse ynyge ghebeth to gode vor yuwe ghestrengicheit alle tijd Ghestrenge leue here jck hebbe vorstaen van mynem broder Diderick yuwer leuen gunsten de gy hebben to godes deneren sunderlinge [om bewyset dussen vnsen broder war wmme bad he oitmodiliken vor ywe gestrenychett dat wy wolden yw entfangen vnde ywe fruwe to vnser broderschop vnde maken yw deelaftych alle der guden werke de to ewygen tijden ghescheen yn vnsen closter Angheseen yuwe ynnicheit vnde oitmodicheit dorch bede vnses broders entfange wy yuwe gestrenicheit vnde yuwe werdige fruwe vnde ywe kyndere alle yn vnse broderscop vnde maken yw alle der guden werken deelaftich de beide nacht vnde dach ghescheen yn vnsen closter to ewygen tijden beide yn yuwen leuende vnde na yuwen dode Als alle der myssen alle vnses afflates, alle der beede de de presteren vnde broder beden alle der seuen tijden, alle des wakens det wy des nachtes waken yn vnsen gebede alle vnses vastens, alle vnser almissen, alle castigynge vnse lychams vortmer alle guder werke de wy myt der hulpe godes doen als vth wyset de broder breff vp Latyn gescreuen den yck ywer strencheit myt wyser dusses breues sende vnde wan een van yw steruet dat bestellet dat vns dat werde gescreuen so late wy vor yw sunderge bede vnde seelmissen vor yw lesen etc. Jtem leue Hinrick gy scollen so daen broder[scop nycht gherynge [achten wente id wort komende ene tijd de men nycht kan vorby gan eder vntfleen dat wy wal behouen frunde by gode, de vor vns bydden wy moten alle steruen beide edel vnde vnedel, ryck vnde arm junck vnde olt vnde wy moten alle komen vor den strengen rychter vnde gheuen [158 aar1499] rede vor alle de bosen werke de wy hebben ghedaen vp der werlde, vnde staen denne yn so groten fruchten beide pawese vnde keyser edel vnde vnedel vnde weten nicht wat ordel scal werden auer vns [werden ghegheuen hebbe wy dan wat gudes gedaen vnde yn de eer godes gegeuen eder hebbe wy dan frunde by gode den wy eer hebben bewesen vp der werlde de komen vns denne to hulpe vnde vallen deme strenge rychtere to vote deme neen dynck vorborgen ys vnde bydden vor den sundere vnde weruen om genade vnde barmherticheit hyr vmme leue Hinrick ys dat noet dat gy hyr vp der werlde yw maken frunde by gode vnde dar vmme wylle wy yuw gherne entfangen yn vnse broderschop vnde yuwer armen selen to hulpe komen myt vnsen hilgen bede vnde guden werken War vmme scolle gy hyr uestmeer truwen hebben to gode vnde der yuncfrow Marien, weten se wyllen nycht dat de sunder scal vorloren eder vordomet blyuen wente vnse herre ys vmme der sunderwyllen mynsche worden nycht vmme der rechtuerdigen wyllen vnde wan sick een sunder bekeret des fruwen sick alle de hilgen vnde alle de engelen de yn deme hemele synt Hyr mede sijt gode befalen myt yuwer werdigen fruwen vnde der yuncfrow Marien to allen [tijden Gescr. des negesten daghes na sancte Augustyns dage des hilgen byscopes Anno dominj M o cdxcix
Broder Weszelus oitmodige dener vnde prior to Marienfredt vp Grypsholm Carthuser orden
Deme ghestrengen vnde Edelen Ryddere Heer Hinryck Krummendick synen besunderen guden frunde demodychliken gescr.
Et fingeret Brev fra Biskop Gustav (!) i Oslo til en ung Mand, der studerer i Leipzig, med Formaning til at forbedre sit letfærdige Levnet, for at han atter kan tages til Naade.
Indført i Cod. 22 in 8vo fol. 159 i Upsala Univ. Bibl. (fra Vadstena). [159 aar1450] 
Gøzstauus omnipotentis dei clemencia Episcopus Asloensis dilecto nobis in virginis filio R. jn studio Lipzensi moram trahenti salubris consilii inicia et suorum errorum fluctibus reuocancia paterne dileccionis munusculo prelibato Nos a morum honestate discrepans tue inercie jndisciplinata adustio proposuit delinire vt sue insaciabili voragini nostre fulciminis *porrecto vbera preberet lactancea ac diuiciarum gloriam pleno cornu benignitatis arridentem Quod rumoris percepcio cunctorum bonorum enormiumque indagatrix credulissima te declarat nusquam attentus promerentem quia codices in calices, scribere in bibere Salomonem in salmonem, virtutum constanciam in prauam arroganciam te sobrium in ebrium, honestum aliis infestum(?) personarum trinitatem in taxillorum mobilitatem, pro peccatis gemitum in puellarum strepitum psalmorum et laudum cantica in vilia numismata, ac florida scienciarum studia in cunctorum viciorum genera heu dolor conuertisti O quantum discendi incommodum, virtutisque detrimentum inconstanciam generat animorum, vnde cor nostrum inextinguibili doloris incendio accensum est ac mesticiei gladio vulneratum Nam te morum doctrina preclarum consilio prouidum, veracem in sermonibus pium in affectibus, insignem virtutibus, vultu et animo constantissimum credebamus Jam vero contrarium tue humane fragilitatis appetitus jllicitus contraxerat ligamentum Quamobrem paterne pietatis mocio, in filii licet incastigatj dileccionem nos erigit eidem consilium dans salubre, Quia filii patrem neccesse est castigacioni indulgere quatenus tramitem er(r)oneum longe longius jmo longissime percursum in nichillum rediges, ac florem primeuum juuentutis quem hucusque *illicebris consumpseras studiorum inmarcessibilibus flosculis *coaduues ac doctrinarum dehinc ymbribus facies radicitus jrrigarj Quo percepto te procul dubio in paternum gremium colligere nullatenus volumus *obliusti Jndeficientis subsidii pretensionem tribuentes salutaribus muneribus decoratam
quisque feret seruo condigna stipendia, poscet dos compensari dote, fauore fauor Nam precio dignus operarius est precioso si tibi contulerit commoditatis opem
Erik Erikssøn ( Gyldenstjerne) til Fogelvik, (Svogeren) Knut Alfssøn ( af Tre Roser), Søskendene Abraham Erikssøn og Kirsten Eriksdatter samt (Broderen) Nils Erikssøns Efterleverske Sigrid Eskilsdatter stadfæste det tidligere ved Lodkastning afgjorte Skifte efter deres Moder (Kirsten Karlsdatter Bonde) og hendes Søster samt fastsætte Delingen af det hidtil uskiftede Kjøbstadsgods til første Herremøde, der bliver holdt i Sverige.
Efter Orig. p. Papir (Kvartark) i Upsala Univ. Bibl.s Dipl. Saml. (fra EkaSaml.). Af 4 paatrykte Segl i grønt Vox er kun 3. nogenlunde bevaret (Gyldenstjerne). - (Jfr. Dipl. Norv. XVI No. 333).
Jak Erik Eriksson rider j Foglewig gør viterlig met thetta mith opna breff ath anno effther gwsbyrdh twsendefemhwndret sancti Pauli dag conuersionis vore wij efftherscreffne Knwd Alson riddere Abram Erikson Cristin Erikszdotther Sigrith Eskylsdotther her Niels Eriksons efftherlewerska vore wij *skyskad j grabrodracloster j Skare offwer eth venligt syskæna skiftæ effther wor kare modher oc modhersøster hwes syele gud nade om alth thet arff som oss til faal met lodh och lodkaffle swo ath hwer skwlle beholle som skyffthe breffuit indhe holler effther Sweriges lagh, vore thet och swo saghe at noghet goz mere spøries kan eller wij noget met noker *rettgan gangh j gen vindhe kan tha skwlle for ne goz jempnes pao hwer deell effther thet som han tiil acthers er och ey skiptet a nye goo och ther meth beplethe wij oss at wij eller wore fwlmetighe sendebodh skwlle forsambless nw j somer nest kommende j forsta herremode som stonde kan her j Swærigh, och ther skiffthe thet kyøpstadgoz som en atth vskiffth stondher met alth andhet som thoo vskiffth er Tiil yttermere wissa och hogeræ forwaring trijka wij alless wore indcegla *nedhet for thetta breff som screffuit er ar och dag som forscreffuit stor
[161 aar1500] 
Dronning Christina tilskriver Fru Anne Rud, Hr. Henrik Krummediges Hustru, et Trøstebrev i Anledning af hendes Sorg over sine i Ditmarsken faldne Slægtninge og anbefaler til hende en Skriver, der i Kongens Erende skal drage til Bergen og andensteds i Riget, om han kommer til Baahus.
Efter Orig. p. Papir i dan. Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, kgl. Missiver og Concepter). Kvartark med Levn. af Seglet i rødt Vox.
Cristina met gudz Nade Danmarckes Sueriges Norges etc. drotning Hertuginne i Sleszuig oc jnneboren Hertuginne i Sassen Greffwinne i Oldenborg oc Delmenhorst
Vor synderlige gunst tillforn Kære frwe Anne Haffue wii spwrt ati tage ether ganske stoer sorg till fore ethers slechtinge som slagne bleffue nw vdi Ditmersken gudh theres siæle node Bethe wii ether kerligen oc rade ati swodan sorgh ower giffue thet yttherste i kwnne oc bliffue vedh goedh trost Effther thii tess wærre thet nw skeett er Gudh skall kenne thet er oss gantske saare leyt bode aff hiartte oc hwgh at swo skulle gange Hwes wii kwnne wære ethers kære hosbonde oc ether till villie oc kerligheidt skulle i althiit finde oss velwillig till befalendes ether gudh Screffuit paa wort slott Flensborg mandagen nest effther sancti Ambrosii dagh Aar etc. femhwndrete Vnder wort Signet
Oss elsk e frwe Anne her Henrick Krwmmedige Ridders Husfrwe paa wort slott Bahwss
Kære frwe Anne en wor scriffuere er nw skicket atferdes fraan oss oc ind till Bergen oc siden ther anderstædes vdi Riiget i wor kære herre hosbondes ærende Bethe wii ether kerligen ati vele gøre hanum thet bæste om han thiidt till slottet kommendes worder thet forskylde wii gerne Datum vt supra
Nils Pederssøn, Prest paa Sande(hered), kundgjør, at han har givet Hr. Jon Nilssøn (paa Thjølling) sit fulde Ombud med Hensyn til en Trediepart i Haletenes Fiske, som Hr. Smid ( Einarssøn paa Hedrum) gav Sande Prestebol.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Sandeherreds Prestearkiv, Sept. 1900). Spor af et paatrykt Segl i grønt Vox. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 502). [162 aar1500] 
Ollom godom monnom som thetta breff see eller høræ heilser jech Niels Pederson prester a Sandaa kerligæ met gudh kunnucht gørandis met tesso myno opnæ breffwe att jech haffuer vnth oc beffalat hederlig man her Jon Nielson mith fult oc lagligiit ombod swara oc tala paa myna wecknæ om ein tridie part j Halatenoo fiiske som goder amynningger her Smyd som fordom saat a Sandenæ gud hans seel haffua gaff tiill prestbols presthen (-hum?) ther sammastadz at følie hwar epther androm tiill ewigtiid Och hwat for de her Jon lather eller gør epther wore wittne oc i tesso myno ombode lather ek mech fulleligæ at nøya som jech sielffwer nerwarandis wore Oc tiill sannindde her om sether ek mith jnsigle fore thetta breff som giort wart feria quinta jnfra octauas pentechosten Anno domini MD.
her Nils gaf her Jon sith ombod om fisket - 1550 om theyne fiiskiit
gave brefvet om Laxefischet i Loven. 1500 stadfæstilse
Provsten i Konghelle, Forstanderen i Kastellekloster, samt Borgermesteren og 2 Raadmænd i Konghelle udgive bekræftet Afskrift af Brevet No. 983 i Dipl. Norv. V.
Efter Orig. p. Papir i dan. Rigsarkiv (Persh. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve). Levninger af 5 paatrykte Segl.
Vy epterscreffne Peder Jønson kanik j Oslo ok progwsth j Kongelle Arne Gwnnarsson forstandher j Kastellet ok kanik j Oslo Hanss Skelingh borghamest[er j] for ne Konggelle Olaff Hakonson Niels Masson radmen ther sammestass Bekennoms ath wij haffwe seth hørth ok granlighe [off]werleseth ith permansbreff met hel hengyande jnsigle wskrapeth ok wplwmpet lydendis ordh fran ordh som fors[creffu]et staar. Tyl ythermer stadfestelse ok betthre wisse ath saa j saningh ær trykke wij vaar jnsigle neden for thette breff. Datum Kongelle anno dominj md vigilia Petri et Pauli.
[163 aar1500] 
Hans Perssøn, Prest paa Flesberg, bevidner, at Brevviseren Nils Høg har boet i hans Prestegjæld i Numedal "som en god Dreng baade mod Kvinder og Mænd", hvorfor han anmoder kongelige Befalingsmænd, Fogder, Provster og Lensmænd om at hjælpe ham tilrette og ingen Hindringer lægge ham i Veien.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Selsk. f. Norges Vel). Seddel med Mærker efter stærk Sammenlægning. Spor af et paatrykt Ringsignet i grønt Vox. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 332 og XIII No. 117).
Jeg Hans Persson prest paa Fflessberig bekynnes mett thette mytt obene breff adh ttenne breff vyssere Niels Høøg haffuer *bytt y mitt gell y Numdall som en gwd dreng boo(de) mett qynner ock mend ty beder ieg kon e magestatis beffalings mynd ock serdyles fføder proster lønsmyn att ffore ock fframe hannwm tyll tett beste y hennre(?) wel hynder ladee mødee pllassee heller wffor retthæ y nogen moodee men fforæ ock fframe tyll dett bestee for gud skøll oc ffor myn bon skøøll tagynnes løn aff gud som egyn goodee gaarninger lader weree ulontt ock egyn wangarninge helleer were upyntt, skreeuen paa Fflesberig fferia quinta ante Laurentii marttyrys sub meo sigyllo
Hans Persson prest Bak(?)
Tre Lagrettemænd i Setersdal kundgjøre, at Olaf Aavaldssøn og Ketil Østenssøn gave Nerid kvit og kravesløs for sig og Arvinger for det Drab, han uforsætlig begik paa Tharald Bjørnssøn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. Et Stykke af Brevet afskaaret. (Jfr. Dipl. Norv. XI No. 697).
Ollom monnom them som thetta bref sea ædher høra helser je[k Gwnsten?] Torgivlsson Folcke Onsson ok Taraldher Tallacsson lagrettis men [j Robyggelagom] kvnnvch giørendhe medh thetta vort oppne bref at medh vorwm [j hia anno] domini Millesimo quingentesimo dominica proxima post festum *exultacionis sancte crvcis [hørdhom oc saghom] oppo ordh oc handhebandh thera *mannom som sao hethe Nærid . . . . . . [Olaf] Afvalsson oc Kætil Østheensson at for de Olaf oc Kætil gove for[ de Nærid [164 aar1500] quith] oc altingis acæreløvs fore seer oc sine ervinge levendis oc [efter kommendis vm] aftag som han kom y oforsinniæ for Taraldh Biørnsson [til yther mere] sannindhe trickom medh ockor Jnsigle føre thetta bref Som [giort er j Val]le Aar oc dag som føre sier.
Aslak Gunnerssøn, Lagrettemand, kundgjør, at han i Nærværelse af Erik Erikssøn (Gyldenhorn), Lagmand i Oslo og Sysselmand i Marker, afgav Forklaring om en Samtale, der forefaldt ved Juletider 1476 mellem hans daværende Husbonde Thorger (Nilssøn) i Søgaard og Ener Gunnerssøn paa Halvordsrød, som han eiede sammen med sin Broder Peder Gunnerssøn, angaaende Grændserne mellem deres Gaarde samt Nordgaard og Aasmundrød, alle i Øiemark.
Indtaget i en Dom paa Papir af 27 Septbr. 1597 i norske Rigsarkiv (fra Gjulem i Rakkestad 1888). (Se Brev ovenfor No. 114).
Nochk y Rette laugde ett pergemenntz Breff, medt et hennginde Seggil for, lydenndis som her epterfølger,
Alle manndt thennum som dette Breff seer eler hørrer sennder Aaslag Gunderzønn laugretiz manndt quede gudt och sinnom kundtgiørindis, att Jag thiennte, Tørger y Søgardt, wdj v/-j/ aar, Anno dominj 1476, Hørde jeg det at min Hosbonnde Thørger y Søgaardt bødt Ener Gunderzønn y Julekost, denn thidt at for ne Eners gaardt wor opbrennt, for sin faders och forelldris Siell. En daa sagde for ne Tørger thil for ne Ener, Eedt och drick, och wer mig gudt welkommen som enn dannemandt, En daa thallde Thørger thil for ne Enner, Jeg faar jmellum Søgaardt och Osmundtrød offuer dinne Eegger, En daa suarit for ne Enner, det haffuer du Thørger medt mit mynnde som enn dannemanndt, och staar Jeg dig thil fuldtkommelig at faare der jmellum, for denn skylldt saa, du haffuer weieg selffuer oustenn for dellizdallenn, som ligger jmellum Norgaarden och Halffuorzriødt, Rødt denn weyg op, daa tharst du icke bede mig om weyg, dette for ne wynnizbørdt lyuste for ne Enner Gudtmundtzønn, och wor denn elste Broder, som aate for ne Haluorzriødt medt Peder Gunderzønn Broder sinn, dette for ne winnisbørdt will Jeg thilstaa, tha Jeg wor lauligenn forkommen, Jtem wor och [165 aar1500] Erick Erickzønn laugmanndt wdj Oslo och Syslemanndt offuer Marker, daa dette wynnisbør gick, och thog Sellffuer dette wettnne, thorzdagenn nest for Sanncte Mickillz dag, thil Sanndtdynngen her om seter Jeg met Jnndtzegle her nedenn for, datum wt supra,
Knud Knudssøn (Baad) af Moland erkjender at være Hr. Henrik Krummedige til Brunlag skyldig 400 Mark, som han har faaet laant af ham og lover at tilbagebetale til førstkommende Paaske; hvis dette ikke sker, skal Hr. Henrik beholde de ham pantsatte 5 Gaarde i Vettehered.
Efter Vidisse af 14 Mai 1504 (se nedenfor) i danske Rigsarkiv (Personalhist. Saml. Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud. Indk. Breve etc. til 1509). (Jfr. Dan. Magazin 3. R. II S. 7).
Borgermestere og Raadmænd i Stockholm anmode Hr. Henrik Krummedige, Høvedsmand paa Baahus, om at bistaa Skipperen Diderik Pasche, der skal føre et Skib med Pilegrime til St. Jakob i Compostella og tilbage til Stockholm, om han skulde tiltrænge Hjælp.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalhist. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indkomne Breve etc.) Halvark med Spor af udvendig Forsegling med grønt Vox. [167 aar1501] 
Ware kerlige oc ødhmywke Helse nw och altijdh forsenda [met gud K]ere her Henrick Krommediche Ærlige ghode besunnerlige ven Maghe j wythe ath j thenne la[ndzende staar thet] wel til met sundheet kerligh och eendrechteligheet gud tess æwerdelige loff haffue Gud alzm[ectick lathe oss sama] tinde aff wor høgborne herre wor kerasta forstinne och affføde etc. [aff edher och flere vener thedan [høra och forspørghe] etc. Kere ærlige herre Thacke wij edher alstinges kerlige fore then store ære dygdh och kerlick [som i bewiste thenne breffu]isere Dyderick Pasche som til satter skypper ær aff ware kera metborgara Mattis Lutke ok Herm[en] . . . [pa thera] skyp och kraffweel Gudh alzmechtick edher tess løne ok wij tet met alle ødhmyc[heet gerne forschulle] wele etc. Fframdelis Ærlige herre och ghode besunnerlige wen Schole j wythe thet for ne . . . . [M]attis [o]ch Hermen wor kere metborgara haffua nw latit thera schijb befrachte met theres for ne tilsatte skypper Diderick Pasche vppa ena retta pelagrims resaa ther tet nw ligger met pelegrimer jn til Compustella etc. Gudj jomffrw Maria til loff och then verdige helge herre Sancte Jacob [apostel och sidan framdeles met gudz hielp oc Naadh hijt jn til wor stadh Stocholm jgen her j wort federnes Rike etc. Hwar fore kere ærlige herre Ær wor kerlige ødhmywke bøn til edher ath ware tet zache ath for ne Diderick eller andra hans medhføliara hedan aff wort federnes Rike eller stadh nagat behoff hade fore theres pen. ok fullest j hwaria handa tet helst ware kunne atj hanom och thøm villen fore wor kerlige bøn och scriffuelse schul behielpege ware Huilket wor kerlige ødhmywke bøn til edher ær ok wij tet met allen kerlich och veluilecheet j sliche matte ok andre gerne forschulle vele hwar och nar wij thet bekomme kunne ath gøre Huilket och wor fulkommelige lijt och tro til edher ærligheet ær Ey ytermera æn edher her met alzmechtik gud ewynnelige befalendes och Sancte Erick kongh Hastelica screffuit j wor stadh for ne Stocholm xviij de dach Jula Anno Domini Millessimo quingen[te]ssimo primo nostre Ciuitatis sub Sigillo
Borgamestere och Radhmen ibidem eder ødmywke [168 aar1501] 
Erlich och velboren Man Hær Henrick Krommediche Ridder och høffuitzman vppa Baahwssz j Norighe wor kere besynnerlige ven kerlighe sendes thette breff
Kong Hans tilskriver Hr. Henrik Krummedige paa Baahus med Besked og Befaling angaaende forskellige Sager, tildels vedkommende Norge, og meddeler ham sin forestaaende Reise til Stockholm, hvortil det svenske Rigsraad sender ham Hr. Arvid Trolle m. fl. imøde ved Landemerket, hvorfor han selv ikke medtager nogen af sit Rigsraad.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalhist. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Kgl. Miss. og Conc.). Halvark med Spor af et større Segl i rødt Vox.
Hanss met gudz nade Danmarckes Sueriges Norges etc. konningh Hertug i Sleswiig oc i Holtzstenn Stormarnn oc Ditmersken etc.
Wor sønnerlig gunst tillfornn Kære her Henric effther som i oss schriffue om thet testamente etc. tha haffue wij nw schreffuit wore borge mestere i Halmstade ther om at the skulle gøre ther vdi ligerwiis som i nw schriffue kwnne i met noget lemppe fange køp paa thet halssband till wort behoff tha warer ther om, Ether fortencker well hwat oc hworledes wij ether sagdt haffue om Nygaard, ther effther mwge i well rette ether, som tha sagdt oc taledt wortte ther i oss ther om till ordz wore Paa thet guldt i oss nw sende thet haffue wij selffue annammet oc sende ether ther paa wor quittancie, Nar som i fange nogre tiender aff then wor borgemester som i vpsend haffue i Swerighe tha lader hanum met them till oss komme, wore skib haffue wij forschreffuit at komme i Lange swnd oc Swane swndht effther thet timber wij aff ether haffue skulle met furste opnne vandnne, Kære her Henrich som i schriffue at oss elsk e Jenss Falster paa Ørebroo gører Knud Poses arffwinge Axel Pose hinder paa then deell han skulde nyde effther Knud Pose som wort breff skall vdwise oc thenne vidisse i oss nw sende jnne holder Hworledes ther om er drages oss icke nw till mynde Men nar gud føger at han oss thet till kende giffue will tha wille wij gerne ther vdi ramme hanss bestæ oc skall han gernne [169 aar1501] nyde ether bøn got at, Oc finge wij i afftes schriffuelsse oc breff aff wort elskelige Raad i Suerige at the haffue tillskicket oss elskelige her Arffwidt Trolde Ridder oc nogre andre som skulle møte oss vid landmercket oc siden oss vp i landet till Stocholm følge oc holde wore ord oc andre ærende effther som behoff gøres Oc ther fore tage wij ingen aff wort elskelige Raad tiid ind met oss hwerken oss elskelige her Laxman eller andre paa thenne reyse Oc tacke wij ether kerligen fore ether gode bud ati oss wilde vndsette met ethert folck om wij them haffue wilde oc behoff waret haffde oss hobess at thet icke skal behoff gøres Nar gud føger ati drage aff sted till wort elskelige Raad søndenfieldz oc komme them till ordz, tha taler oc rammer wort bestæ som wij wide ati altiid gøre thet wille wij kerligen forskylde befalendes ether gud Schreffuit paa wort slot Helssingborg søndagen sancti Anthonii dag aar etc v c primo vnder wort signete
Oss elsk e Her Henrich Krwmmedike Ridder wor mann Raad oc embitzman pa Bahuss
Biskop Brynjolf af Skara takker Hr. Henrik Krummedige, Høvedsmand paa Baahus, for den tilsendte ferske Havfisk og bevidner, at hans Kapellan mødte for Biskoppen og hans Kapitel, uden at Modparterne og Anklagerne indfandt sig, hvorom han har faaet en Erklæring; Biskoppen beder nu Hr. Henrik at staa ham bi, da han ei har forbrudt sig.
Efter Orig. p. Papir i dan. Rigsarkiv (Personalhist. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve). Kvartark med udvendig Forsegling med Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Brynolphus dei gratia Episcopus Scarensis
Wenliige och kerliige Helsen altiid forsent met gud Synnerlig god wen kære fadder takkom wij eder ganska gerna for alle the æro och dygd som j oss margfallilega bewist haffuer besyn(ner)lige nw før eder skenkelse met th(e)nd ferska haff fisk han kom før mange manz øgon mangom til widwnder etc. Betede och eder Cappellan sik in før oss och wort ærlige Cappetal och ware egy Olaff Aruidzson eller hans medbrødre til stede som swadana sak hade wpwekt och honom tillacth Thij gaffuom wij [170 aar1501] honom wort opna breff och declaratorium hwro han hær waret hade och bwdet sik til rettæ och faller hwar th(e)nd man j Cappetalet ær weluilioger til honom werya om swa behoff giordes och om swa tilbyrliget waro Thii bidiom wij eder gerna at [w j velen raamma hans bestæ før wor nadige herre for thet stora hamod och honohet honom skeet ær for ingen sin brwt, wij wele gernæ tilhielpe paa wara side som ther til bør j hwat mato wij kwnnom eder wara til all wilie kerlig och bestand: skule j altiid finna oss w[elw]ilioge til Hær met eder th(e)nd alzmektigaste gud befallendes och alt thet eder wel wil och helser wara kære fadder paa wara wegna met manga gode næter och allan hopen. Ex Brynnolsbo Anno domini Mdprimo ipso die Prisce virginis et martiris Nostro quo vtimur sub Signeto
Velbyrdigh och Erlig man Her Hendrik Krwmedike Høffuitzman paa Baahwss wor kære fadder och synnerlig godh wen.
Knud Knudssøn (Baad) af Moland erkjender at være Hr. Henrik Krummedige til Brunlag 400 Mark skyldig efter sit derom udstedte Gjældsbrev, som han forpligter sig til at opfylde til rette Tid eller at holde Hr. Henrik skadesløs.
Efter Vidisse af 14 Mai 1504 (se nedenfor) i dan. Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve etc.) (Jfr. Dan. Mag. 3. R. II S. 7).
Den udvalgte Konge Christiern (II) takker Hr. Henrik Krummedige, fordi han har ladet hans Faders Skipper Hudekopper gribe, og beder sig underrettet, hvis han faar vigtigere Tidender fra Sverige.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalhist. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Kgl. Miss. og Conc.). Kvartark m. Spor af udvendig Forsegl. m. stort Segl i rødt Vox.
[Chri]stiernn met g[udz nade vduald konning] til Suerigæ rett arffuing til [Norge hertug i Sleswig oc i Holsten Storm]arn oc vthi etc.
Vor sønderligæ gunst tilfornn Kære H[er He]nrick som i scriffue [oss] til om then wor kære herræ faderss skipper Hwdekopper ati haffuæ hannom griiben etc. for huilket wii tackæ ether møget kerligen oc wellæ wii thet altiid kerligen met ether och ethers wenner kerligen forskyldæ i huess madæ wii kwnnæ Kære her Henrick fangæ i nogre merkeligæ tiendæ aff Suerigæ ati them wellæ met thet førstæ bywdæ oss til Huar wii kwnnæ were ether til williæ oc bestandt gøræ wii altiid gernæ Her met ether gudh befalendes Giffuit pa Nyborg mandagen nest efftir then søndag vocem jocunditatis Aar etc. mdprimo Vnder wort Signet
Oss elsk e her Henrick Krwmmedige Ridder wor kæræ herræ faderss mand och Raad
[172 aar1501] 
Hr. Svante Nilssøn (Sture) meddeler Hr. Henrik Krummedige sin Hjemkomst til Stegeborg fra et Møde med Kong Hans, der har lovet Sveriges Riges Indbyggere at overholde Kalmar-Recessen, og anmoder Hr. Henrik om med hans Bud Henning Gagge at sende ham de nu forfaldne 200 Gylden i Guld, da danske Hvide ikke ere ham til nogen Nytte.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve). Halvark med Spor af udv. Forsegling med brunt Vox. (Trykt i C. G. Styffes Bidrag till Skandinaviens Historia IV S. 266 f.).
Brodherligh kerligh helsæ nw och altidh tilfornne sænde met gudh Kere broder her Henrich och besønnerligæ godhæ wen Tacker iach ider kerlighæ for then weliæ oc kerlighet i meg j altidh bewisdh haffuæ tessliges och mynæ sænningebudh besønnerlighæ nw sisth thenne breffwisare Hæning Gaggæ och myn Capellan her Jacob Hwicket iach altidh gernæ met ider forskyllæ wel, Kære broder maa i och widhæ ath iach nw i tessæ daghæ kom hith hiem til Stegæborgh fraa waar naadoghæ herre, Oc haffuer hans naadhæ loffwet oc sakt oss goth, oc thet hans naade wel gøræ Kalmarne Recessen fwlth, och haallæ thessæ iij Richæ oc tess inbyggere wedh wælmacth och bewisæ segh moth sinæ vndersaathæ som en gwnstog godh hwldh herræ och kongh bør ath gøræ i allæ mottæ Hwicket iach oc fleræ her j Richith forlathe oss fulleligæ til, och ther oppaa wel iach bewisæ meg moth hans naadhe som en tro godh man bør ath gøræ sin rættæ herre, willæ naaken annæth syæ ællir føræ meg oppaa vdj the mottæ beder iach ider athi sættæ ther enghen tro til thy thet skal ickæ finnæss j sanninghen Keræ broder sænder iach nw til ider thenne breffwisare Hæning Gagge om then del oss ær emællæn Hopis meg athi jo gøræ thet fulth som i meg loffwet tilsagt oc bebreffwet haffwæ iach wel altidh gøræ ider thet sammæ igen oc ær nw daghen laange forlidhen som i ther om sielffuæ hadhæ foresagth oc samtycth, Beder iach ider kerligæ athi wellæ waræ fortænctæ oc sænde meg i then summæ som jach aff ider nw skal haffuæ ij c gyllen i gwldh thij Danske hwiter kommæ meg mere til skadhæ æn gagn, och thet i wellæ antwordhæ [he al summen hel som iders breff jnnæhaalle for nde thenne breffwisare Hæning Gagge och ware honom behielpoge met nogra ider swenæ om saa behøffwis Hwiicket iach forskylle wel och haallæ [173 aar1501] ider al then del iach ider loffuet oc sagt haffuer som broder bør gøræ annæn [. . . . . . . , Hobendes athi gøræ meg tessliges igen Yther meræ kan thenne breffwisare vnderwisæ ider om al ærinde och hwath læglighet her paa færdhæ ær æn iach nw scriffuer Hwor iach kan ware ider til weliæ och kerlighet i allæ mottæ wel iac wælweliogh altidh gernæ gøræ thet gudh kænnæ, honom ider befalendes swnd och saligh j lyckæsammæ wælfarth til ewigh tidh bedher iach ider athi wellæ helsæ myn syster ffrv Anne oc ider kere dotter jomffrv Sophie paa myne weyne met maange godhæ nætther Ex Stegeborgh die lune xij mensis Julij meo sub Signeto anno mdprimo
Swanthe Nielsson Ridder etc.
Erligh wælbyrdogh man Her Henrich Krwmmedicke Ridder oc Høwidzman poo Bohwss syn kære brodher kerlige
Kong Hans beder Hr. Henrik Krummedige om at tilgive Hans Fynbo den Forseelse, hvorfor han er bleven gjort æreløs, hvorefter han siden vil tjene ham med Troskab.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Pers. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Kongl. Miss. og Conc.) Kvartark med Spor af udvendig Forsegling med rødt Vox.
Hans met gudtz Nade Danmarckes Sueriges Noriges Wendes oc Gottes Koningh hertwg i Slesuig Holstenn Stormarnn etc. Greffwæ i Oldenborig
Wor sønderlig gunst till fornæ Kære her Henrick wiider at thenne breuiser Hans Fynbo hafwer bereth fore oss atj hafwæ ladet gord hannum eerløssz Tha bethæ wii ether kerlighenn atj fore thenne wor bøn oc scriffuelsæ skyldt welæ giffuæ hannum thenne brødæ till oc skal han her efftir troligen tyenæ ether saa atj enghen skyldt skullæ fangæ till hannum Thet bywder oss till met thettæ sammæ bwdh huess i her vdj gøre wælæ Ther gører i oss sønderlighen til weliæ met oc welæ thet kerlighenn [174 aar1501] met ether forscyldæ Befallendes ether gud Screffuet paa wort slot Køpnehaffn mandagen nest efftir Sancti Seuerini dag Aar etc. mdprimo wnder wort Signet
Oss elssk e her Henrick Krwmmedigæ wor man oc Raadt oc embitzman paa Bahws
Nils (Hak?) beretter Hr. Henrik Krummedige, at han lykkelig har udført Kongens Erende, beklager, at lille Peter Skriver mod hans Formodning har vist sig at være Tyven, der stjal Penge af hans Væske paa Baahus, takker for sit Ophold der sidste Vinter og sender Gaver til Hr. Henrik og hans Familie.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Pers. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve). Brevform; Halvark m. Spor af udv. Forsegl.
Myn ydmyghe thieneste nw oc altiid tillfornn sent met gud Vider kære Her Henric at ieg kam hiem vti othensdag nw nest for gangen oc haffuer bestillet myne ærinde altinges wel effter wor nadige herres wilie oc begære gud dess h[affue] loffue som Mwss kan ythermere siige ether Haffuer jegh oc fornwmmet at y skulde haffue fonget at wiide then reette man som fant myne penninge paa Bahwss vti myn wæske tha kende thet gud at jeg aldrig haffde troet thet at lille Peter scriffuer skulde haffue waret myn skademan thi at han war then første ieg lodh meg wp fore at ieg haffde myst swodane penninge oc sagde h[wr]ledis ieg mystrode Jenss scriffuer ther fore oc han sannede met meg oc sagde meg ther all then lignen till som jeg gaff ether at kende Men hwad thet hels[t er] tha wilde ieg gerne haffue giffuet en swa mange penninge ther till at han eller nogen skulde icke haffue bleffuet openbarlige skænt fore the penninge skuld Sender jeg ether iij agnus dej till ether ethers kære hwsfrw oc dotter bethendis kærlige ati [icke wille forsmaa them Oc tacker ether storligen oc ethers kære hwsfrw fore th(e)n store wilie i meg bewiiste vti winther jegh war hoess ether gud goffue thet jeg kunne thet forskille i nogre maathe Bether jeg ether oc gerne ati wille lære Laurinss vti Dynghe jeg haffuer spwrt at han ær hoess ether, frwen spy[rier?] om han kan thet [175 aar1501] icke, ffrw Anne hwn skal icke glemme at læne ether till h[andhe] then store bwlle oc then lille sølff skoell, oc haffuer hwn thet samme synd en n[w] som meg hobes hwn haffuer tha skall hwn well skencke vti fore ether swa ati skulle bliffue swa faffuerlige blyde som børn ligerwiiss som wii giorde vt[i] winther Aldrig haffuer jegh waret i fære met swodanen skenck Kan jeg ware ether naaget till thieneste oc wilie i nogre maathe tha b[iwder] offuer meg jeg skall ware ther welwillig till som meg bør i alle maat[he]. Syger frw Anne ethers kære hwsfrw jomfrw Sophie Lauris i Dynghe oc [hans?] dotter mange gode netter. Ether gud befalendis Screffuit i Køpenh[affn] . . . . . . [dagen] nest effter sanctorum Symonis et Jude dag Anno etc. primo vnder myt [signet]
Ni[els Hack?]
Erlig oc Welbyrdigh man Her Henric Krwmedicke Ridder Høffuitzman paa Bahwss sendis thette breff
Kong Hans meddeler Hr. Henrik Krummedige, Befalingsmand paa Baahus, at han har faaet Underretning om, at Hr. Erik Erikssøn ( Gyldenstjerne) paa Elfsborg er falden fra Kongens Parti, uden at han dog har sendt noget Opsigelsesbrev; hvis saadant indløber, skal Hr. Henrik faa Besked, for at han kan indrette sig derefter.
Efter Orig. p. Papir i dan. Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Kgl. Miss. og Conc.) Kvartark med Spor af udv. Forsegling med rødt Vox. (Trykt i Dan. Magazin 3 R. II S. 40).
Hanss met gudz nadhe Danmarkes Sueriges Norges etc. koning Hertug vti Sleszwiig oc i Holsten Stormarenn oc Ditmersken
Wor søndherlig gunst till fornn Viider kiære Her Henric at oss ær nw till kende giffuet at her Eric Ericssen paa wort slot Ælffuesborg haffuer giffuet seg fran oss oc er worden wor fyende oc arbeyder paa wort argesthe Ther vti mwe y ware fortenckte Jcke haffue wij doch en nw fanghet hanss vnsigelse breff Om wii thet fongendes worde wille wii wfortøffret sende ether en copie ther aff Oc bethe wii ether kærligen ati ramme oc wiide wort oc Rigens beste ehwad maathe i kunne oss twiffler doch enthet ther vppaa ati thet yo altiid gerne giøre [176 aar1501] Thet wille wij altiid gerne oc kærligen met ether forskille Ether gud befalendes Screffuit paa wort slot Sunderborg Sancti Clementis dag Anno dominj mdprimo vnder wort signet
Oss elsk e Her Henric Krwmedicke Ridder wor man Raad oc embitzman paa Bahwss
To Lagrettemænd kundgjøre, at Haavard Gestssøn forlangte sin Moders Vidnesbyrd angaaende Gaarden Thorp i Andebu Sogn, hvortil hun svarede, at Thorp og Staalerud efter 4 Mænds Forklaring vare lige i Landetal, nemlig 3 Markebol hver, og tilstod derhos, at hun havde revet Seglet fra et Brev, fordi hun vidste, at hvad deri stod om Thorp, var urigtigt.
Efter Orig. p. Papir, tilhør. Gaardbruger Lars Kolkinn, Andebo, August 1903. Spor efter 2 paatrykte Voxsegl. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 1113).
Ollom monnom them som thette breff sze eller høre sender Bent Torleyfson oc Gwnulff Torgylsson svorne lauretes men Quede gud oc sine kunict gørendes at vi vorum aa Hassem manedagen nest epter [trenkune heletrekunge dag Anno domini M o D secundo Taa kom ther Haa[uar]d Gest son quade oc krafde moder ssine vm sannen vitnes bvrd vm Torp som liger i Andebw sonct hwat som thet var i lande tal, taa sagde hwn swa at Torp thet war try marke bool oc try marke bool er Staalerud thet viner hun epter fyre beskedelik men som swa hete Vnnwl aa Høotyeth oc Tronde [aa ther sumestat oc Erland aa Staalerud oc Gest vppa Torpe at Torp oc Staalerud er like stort i lande tale thet wil hwn for gud answare at swaa var Jtem thet stod hwn til for dannemen at hvn reff insilg fra breffvet for ti hun visst(e) mellom gud oc seg at thet var vret scriffueth som var gyort vm Torp Til yter mere sannig oc bevissen ta tryker vi vor insiilg for neden thette breff
Kong Hans, der har modtaget Opsigelsesbrev fra Hr. Erik Erikssøn ( Gyldenstjerne), beder Hr. Henrik Krummedige at gjøre ham den Skade, han formaar, og at sende et hemmeligt Bud til Skara, naar Herredagen skal holdes der, for at erfare, hvad der forhandles.
Efter Orig. p. Papir i dan. Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Kgl. Miss. og Conc.). Kvartark med Spor af udv. Forsegl. m. et stort Segl i rødt Vox. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. II S. 43). [177 aar1502] 
Hanss met gudz nade Danmarckes Sueriges Noriges etc. konnyngh hertug vdi Slesuig Holtzsten Stormarn etc. Greffue
Wor synderligh gunsth till foren Vider kiere her Hienrick at wij haffue nw fangeth forwaringh oc vndsigelse breff aff her Erick Erickssen oc acther han inthet at være paa wort beste, bedhe wii ether kerlighen oc gerne ati tesligesth være paa hanss argest oc versthe huar i kundhe och sparer ther offuer huercken dag eller nath , oc haffuer ethers hemelicth budh till Skare nar then herre dagh ther stande skall om i kunde forfare huess the Swenske forhanlendes vorde, oc warer nw paa som i vide ther macth paa ligger, Befallendes ether gudh Screffuet paa wort sloth Køpnehaffn otensdagen nest effter the hellige tre konnyngers dag Aar etc. md 2 o Vnder wort Signet
Oss elsk e her Henrick Krumediche Riddher wor man Radh oc embitzman paa Bahwss
Kong Hans underretter Hr. Henrik Krummedige paa Baahus om, at han har modtaget Hr. Erik Erikssøn (Gyldenstjernes) Opsigelsesbrev, hvorfor Hr. Henrik bedes om at gjøre ham den Skade, han formaar, ligesom ogsaa Nylødøse Borgere, der ligeledes skulle være faldne fra Kongen. Nils Ravaldssøn skal han søge at gribe og lægge ham i (Taarnet) Faders Hat.
Efter Orig. p. Papir i dan. Rigsarkiv (Pers. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Kgl. Miss. og Conc.). Kvartark med Spor af udv. Forsegl. m. et stort Segl i rødt Vox. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. II S. 43 f.).
Hanss met gudz nade Danmarkes Suerriges Norges etc. Koning Hertug vti Sleszwiig oc i Holsten Stormarnn oc Ditmersken
Wor sønnerlig gunst till fornn Kiære Her Henric vti afftes liidet førre en wij ginghe till afften maaltiid finge wij her Eric Ericssens forwaringh och vndsiigelse breff Hwor i kunne ware paa hanss argesthe oc wærste thet ær wor wilie oc begiære oc giøre i oss ther met storligen till wilie oc thiænesthe [meth Viide wij oc ey annet en Nyløse borgere ære gongne oss frann hondhe Hwad i kunne giøre them till argeste oc wærste ther fore haffue the well forthiænt oc formoede wii at thet skall well [178 aar1502] selff giffue seg till kende om swa ær Ther mwge i reette ether effther Oc legger wind om ati kunne fonge fath paa Niels Raffuilssen oc legger hanom vti fadhers hath oc lader hanom biide oss ther, Oc sende wii ether wort opne breff till Almwen vti Wæstregylland om i trøsthe at drage them till ether oc atj the wille ware ether følgactighe tha maatte i ladhe thet læses fore them oc i kunne komme them till at the wille draghe bort till Øresteen oc brænde thet aff Oc haffue wii screffuit wore borgemestere oc Raad till vti Ny Warberg at the skulle anamme thet tackell oc twg [oc indholt som ligger vti then holck i ther liggendes haffue oc sende oss hiid lader selffue anamme skibet oc ther met giøre effter som i oss screffuit haffue Rammer oc viider wort oc Riigens besthe i alle maathe som i altiid gerne giøre Ther giøre i oss sønnerligen till wilie met oc wille thet altiid gerne oc kærligen met ether forskille Ether gud befalendes Screffuit paa wort slot Køpenhaffnn otthende dagen effter the hellige tre koninge dag Anno dominj mdprimo vnder wort Signet
Oss elsk e Her Henric Krwmmedike Ridder wor mann Raad oc embitzman paa Bahuss
Om Nils Rauelssen
Kong Hans besvarer en Forespørgsel fra Hr. Henrik Krummedige, om hvorledes han skal forholde sig med Hr. Erik Erikssøn (Gyldenstjerne) og Borgerne i Nylødøse, derhen, at han skal gjøre dem og alle andre Kongens Fiender den Skade, han kan.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Pers. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Kgl. Miss. og Conc.) Kvartark med Spor af udv. Forsegl. med et stort Segl i rødt Vox. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. II S. 44 f.).
Hanss met gudz nade Danmarkes Suerriges Norges etc. Koning hertug vti Sleszwiig oc i Holsten Stormarnn oc Ditmersken
Wor sønnerlig gunst till fornn Kiære Her Henric som i scriffue oss nw till oc begiære at wiide aff oss hworledes i ether [179 aar1502] holde oc haffue skulle met Her Eric Ericssen oc the Nyløse borgere tha bethe wii ether kiærligen en nw som wij ether tillfornn till screffuit haffue ati ware paa theres argesthe ehwor i kunne Oc icke all enesthe paa theres argesthe men oc sammeledes paa alle andres som i wiide wore fyender ære oc haffue gonget frann oss theres reette herre oc koning Oc rammer oc wiider wort besthe oc Riigens som wii wiide ati altiid gherne giøre Ther giøre i oss sønnerligen till wilie met oc wille thet altiid gherne forskille ehwad maathe wii kunne Ether gud befalendes Screffuit paa wort slot Kiøpenhaffn mandagenn vti fastelagen Anno dominj mdsecundo vnder wort signet
Oss elsk e Her Henric Krwmedicke Ridder wor man Raad oc Embitzman paa Bahwss
To Lagrettemænd kundgjøre, at Thorsten Andorssøn tilstod, at han havde givet sig ind baade med løst og fast til sin Søstersøn Halvard Guttormssøn, mod at denne skulde holde ham med Kost og Klæder paa Haakaas (i Baastad Sogn) til hans Død.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Baastad i Smaalenene 1892). Begge Segl mangle.
Ollom monnom them som thetta breff se eller høyra sender Aslak Guttormson och Peder Haffuardson lagrettis (men) kunnucth gørende at mith varom i sydre garden Hagas pa sancte Halffuards dagh Anno dominj M quingentesimo secundo sagom och hørdom a at Torsten Andorsson til stodh at han haffde giffuiith sigh in medh Halwardh Guttormson som er hans syster son badhe medh løsth och ffasth, Halwardh, honum til stodh at han haffde loffuath honum kosth och kledhe til dødhe dagx sa her effte(r) som her til sa han er vel raden och bliffua i Hagas til dødhedagx och var Torsten skeligh i viti sinu tha han tetta til stodh til mere visse och saninde hengiom mith var insigle ffor tetta breff som giorth var dagh och ar som ffore siger
[180 aar1502] 
Olaf Janssøn, Prest paa Holmem, og en anden Mand i Sigdal kundgjøre, at Fingard Bjørnssøn overdrog til Gunne Ketilssøn sin Ret til Odelsløsning i Flagan i Holmem Sogn i Sigdal og oppebar Betalingen derfor.
Efter Orig. p. Perg. paa Gaarden Halvorset i Sigdal (indlaant i Aug. 1897). Den forreste Halvdel af Brevet og begge Segl ere afrevne.
[Ollom monnom them som thettæ] breff sse eller hiøre sendher Olaff Jansson presth pa Holim [och] . . . . . . . [i Si]gdall Q gwz och sinæ kwnnokt gyørendhæ ath wij [warom pa Holim dagen?] nest ffor Bottolphy Anno dominj M d 2 o sagom ok hiørdom a han[debande theræ aff einne] halffue Gwnnæ Kætilsson æn aff andhræ halffue Ffingardh Byørnsson med [thy skilordhe ath ffor] de Ffingardh opp gaff Gwnnæ Kettilsson odhelz løsnz pa Flaghan iiij . . . [liggendis j] Holmiss (-imss?) sokn som gamb(l)æ men igh anath wethæ ath thet war hanss [retthæ odhel ffra] segh och sinæ ærwi(n)ghæ ok wndher ffor de Gwnnæ Kættelsson ok [hans ærwinghæ ti]ll ewerdelighæ ægiæ (och) alz affredis Jtem med allom lwtwm ok lwndinom som [till ligher ok legi]th haffuer ffra fornæ ok nyæ wttangarz ok inan ok kendis for de [Ffingardh ath haffue opp] boreth for for de odwlz løsn førsthæ peningh oc øpstæ ok allæ [ther emellom] øpter thy som theræ tall kom tiil saningh her (om) henghæ wij wor [jnzighle fo]r thettæ breff som giorth ar ok dagh som fore siger etc.
Peder Søfrenssøn tilskriver Fru Anne Rud, Hr. Henrik Krummediges, paa Baahus angaaende forskjellige økonomiske Anliggender, om Kongen, Dronningen og Prins Christiern, om Krigen i Finland etc. Kongen, der forsikrede, at Hr. Henrik fuldt kan lide paa ham, ser gjerne, at Uenigheden mellem Hr. Henrik og Bispen af Sjælland (Johan Jepssøn Ravensberg) snart kan bilægges.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve). Kvartark, udv. forseglet m. KrummedigeVaabenet i grønt Vox. (Trykt i Vedel Simonsens Efterretn. om de danske Ruder I S. 142 f.).
Myn ødmyg Helssen altiid forszendt met wor herre Maa j widhe kære frwe at jag haffuer nw twenne sinne sendt ether modher bwdh at hwn skulle komme hiidh oc sendhe jag henne ether breff strax tha sende hwn meg thette breff jag sendher [181 aar1502] ether, Jcke weedh jag hwor thet er om the klædher som ære vtj the opne kisther ick thør jag oc enthet røre widh them før æn hwn kommer hiid Som i befole meg at jag skulle scriffue myn herres nade till thet giorde jag oc suaredhe hans nade meg well om the peninge, fornam jag oc paa hans nade at myn herre maa fullelige setthe sijn liidh till hans nade j hwad madhe mijn herre behøffuer hans nade vtj, thet badh hans nade hanom fulkomelige lidhe paa, fick hans nade thidende at mijn herre oc [p bispen aff Sielendh waare vwenner hwilket jag fornam paa hans nade at hanom totthe thet icke well wære thij waare thet gaat at thet bleffue forligt før æn the komme hiidh etc. enghen armbørst kan Anders Lang sende ether nade æn oc han siigher seg enghen kwnne faa fall før effther sanctj Laurencij dag maa j widhe at myn vnghe herre er wenthendes till Køffneh. i morghen [till Køffneh met alt folket oc formodher jag at hans nade will giffue meesthe parthen orloff oc meen jag at [han will gøre nogre skiiff vth i Østersiøen kom her nw baadh fraa myn frwis nade at hennis nade lidher well oc her Sten liggher j Findland for Aabo oc her Erick Erickson sloghe bøndherne jhiell the Swenske, om ether Smør kan Crisman sighe ether, om thet Smør vt aff Halland atj biwthe meg till hwadh ther skall gøres aff oc annen deel hwes tædhen kommer kære frwe biwther meg nw snarligen till om alle ærendhe enghen peninge haffuer jag till at salte ether sildh meth ther maa j wære fortencht vtj andre tidendhe ære her icke her met ether gud befalendes aff Køffneh. tisdagen nest effther sancti Olauj dag anno dominj Md2 o
ether troo thienere Per Søffuerensen
Erlig oc velburdig quinne ffrw Anne Rwdz dotther paa Bahws sendes thette breff
Fru Kristine Rosenkrantz tilskriver sin Datter Fru Anne Rud angaaende dennes store Sorg og beder om Underretning om, hvorledes det gaar Hr. Henrik Krummedige, for hvem hun frygter, da han har saa faa Folk med sig (til Norge).
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Br.). Kvartark m. Spor af udvendig Forsegl. med grønt Vox. [182 aar1502] 
Morligh hielssen met gudh Wedhe kiere dather at tw legher vendh oppa at tw komer til meg forty jeg longleiss storlig effther teg oc haffuer jeg veret i stor sorig for theg for then store bedreuels tw haffuer hadh oc fare thy bedher jeg theg kiere dather at tw leger vend oppa at tw kand vor skild vedh thet [oc kome hiem Jtem vedhe kiere dather at (jeg) haffuer foruareth tyne kiesther meth tyne kledher oc var ther tw kiesther kledher var vodhe vti oc er thy foruoreth i her deghens gordh oc er thi [k tøre saa at thenom skadher inthet jtem bedher jeg teg kiere dather at tw screuet meg til hure thet gonger her Henrig oc er jeg møghet redh for hanom forty at [han er saa jenne han [haffuer lidhet folk *meg seg oc haffuer sporth at Skother er hedhen rømedh oc sey her Henrig mange godnather gud giffuet at spør gotth til theg ther medh theg gud befaldes screuet i Kobnehaffn fredag nest effther sancte Peders dag anno dominj M D 2 o
Frve Kristine
Hedherlig oc velburdig [quine Anne Knudssdather syn kiere dather kierligh komendes thette breff
Broder Christiern, udvalgt Abbed til Tauterø, og to Lagrettemænd i Midsyssel kundgjøre, at Sten Stenssøn solgte 5 Maanedmadsleie i Spetteland tilligemed 2 Ødegaarde ved Navn Motland og Bjergeland i Kallelands Skibrede og Hollems Sogn til Asmund Avaldssøn for 4 Mark Guld i gode Penge.
Efter Professor C. R. Ungers Afskr. af Orig. p. Perg., da tilhør. Capitain Møllerop i Christianssand. Af 3 Segl vedhang No. 2. (Indført i Rigsarch.s Mscr. No. 74). (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 614).
Ollom Mannom them som thetæ breff see eller høræ eller læsæ, sende wii brother Criistiern met gutz miskund Electus tiil Touterø Ingwor Reirssøn oc Gerulff Arnæsøn sornæ lagretis men i Midsiislæ Quede gud oc sinæ kungiørendis met thetæ [183 aar1502] wort opnæ breff atwij waarom i hioo aa Smeland i Collelantz skiibrædæ oc Hollempss kirkiø sognæ i Mandalss presta geld anno *dominicj incarnacionis M d secundo soom ock hørdom aa hanneban theræ godæ men saa hetæ auff (ena) /-j/ Sten Stensøn en aff andra /-j/ Asmundær Awaldæsøn Var thetæ taa i handerban theræ at ffor de Sten Stensøn selde oc auffhendæ adernempde Asmunder Aualdæsøn v mamata legæ i jordena Spættæland hether ock ij ødægardæ *gardæ som Motland oc Biergælandær kalliit ær. Oc liigger i ffor Collælantz skiibrædæ oc Hollempss kirckæ sognæ met allom them lundenom som tiil liigger oc lægæt haffwer ffraa forno oc nijo vthen garss oc indan woet oc tiort iiij hanstøffwer i mellom ffrij quit oc ffrelss oc hiemholt ffor hwereæ mandom ffraa megh a (dvs oc) mynom erffingom vp wndær ffor d Asmwnd oc hanss erffwingæ tiill ewerdæliigh egæ ffor iiii marck gulz i godom penningæ oc gillom saa at met vel atnøgis fforbiwdendis allom i hwo som helst wera kwnnæ at latæ noger wrongæ aagangæ honnom vpaa gaa i noger mathæ. Till sanningen her om hengom wii wort inzægel ffor thætæ breff Datum anno dominj vt premittitur in profesto assumpcionis virginis Marie
Tre Mænd kundgjøre, at de fastsatte Delet mellem Gaardene Rui i Mels Sogn paa Tinn og Hofde i Granshered (Thelemarken).
Efter Orig. p. Perg., kjøbt fra Thelemarken Marts 1897. Huller efter 3 Segl. Brevet, der er falskt og vistnok forfærdiget ved Midten af 18de Aarhundrede, synes skrevet over en udskrabet ældre Skrift. Utydeligt og slet skrevet.
Ollom mannom /th/ennom som Tetta br(e)f see e/th/a høra qe gu/th/ ok sina kunn giør iag Oluf Persøn Tosten Nilsøn Torkil Olufsøn at vij uorom a Rue som liger i Mels sogen a Tina ok Hof/th/e som liger i Granis heris sogen /th/a ior/th/a uij rete /th/ela /th/a sat vij en st(e)n i Tina uanne ok fulte bechen up epter (i) kroken en sten ok lige op i øfsta rise en lang sten ok fulte lige nor/th/ i Rus elfuen en sten ok fulte lige nest op me elfuen til amo/th/ en sten ok fra amo/th/ lige nor/th/ epter Uor/th/al elfuen til Woor/th/als osa en sten til san/th/an her um henga uy uorom inseglom for /th/eta br(e)f som giort uar a korsmæs /th/ag ano /th/omenj m /th/ ii
[184 aar1502] 
Hr. Henrik Krummedige, Høvedsmand paa Baahus, modtager Brev fra Anders Lang paa Asmindrup Gaard med Besked angaaende Indtægterne og andre Forhold paa Gaarden, da han paa Grund af Sygdom ikke kan komme til Baahus med sit Regnskab.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve). Kvartark m. Spor af udvend. Forsegl. m. grønt Vox.
Myn ythmygæ tro tienestæ altiid kerligæ forsent met wor herre kære herre som i scriffue mek till om thet langillæ i fior war tha lodh jek giøre thet i malt ok antwordedæ [Pæd Pæder [scriffuere thet i Køben[haffn all sammen vden i gaard i Ællingæ oc fek jek oc drenghen leysk till eth paar klæder effther ethers scriffuelsse ok fek [oc Pæder scriffuere aff *garder lx sier flesk nw sien poske oc annen smaa madh som ther til hørde oc xiij fedhe gess oc en koo krop Jtem fek han aff møllen viii pund mell oc j f. smør langillæ oc xxi Lubeske mark langillæ penningæ oc betaledæ jek xi *nw armbøst met langillæ penningæ saa neer som the x mark han fek til festæ penningæ Jtem kunne i æn fonge i aar lx sier flesk bode vd aff garden oc byen om i ville at the skulle fædes met langillet Jtem bether jek ether ati biwde mek till om i ville sellie langillet eller lade giøre thet i malt oc geller ey skeppæ bygh nw mer æn en g. oc hwath jek skall giøre aff langillis penningæ oc ythermere penningæ som Per Matssen er ether skylligh for ij foller han køptæ aff mek for xij mark oc ythermere for qweg som han haffuer hafft j leye siden han annammede garden oc haffuer jek ythermere regenskap [aff at giøre ether bode aff garden oc om tienærnæ nar gud vill jek kommer till ether oc haffuer jek hafft swower siwge oc verke aff the pocker saa at jek kunne jngelund ferdes opp till ether oc hobes [mek til gud ath thet snarestæ jek fonger bud eller scriffuelsse aff ether hwat the skulle giøre aff langillet tha ville jek strax komme vfortøffret her met ether then alsom megtustæ gud befalendes til ewig tiid oc jomfro Maria screffuet paa Asmyndroppe gard die sancti Mathie apostoli Anno dominj M D 2 o
Anders Langh
Erligh oc velbyrdigh man oc strengh Ridder her [185 aar1502] Henrick Krvmedie Høwitzman paa Bahuss kerligæ sendes thette breff
Kong Hans meddeler Hr. Henrik Krummedige, at Hr. Sten Sture er draget til Halland og beleirer Varberg, hvorfra Hr. Henrik anmodes om at søge at fordrive ham, hvorefter han skal begive sig til Kongen.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Pers. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Kgl. Miss. og Conc.). Kvartark m. Sp. af udvend. Forsegl. m. et stort Segl i rødt Vox. (Trykt i Dan. Magazin 3 R. II S. 50 f.).
Hanss met gudz nade Danmarckes Sueriges Norges etc. koning Hertug i Slessuig Holstenn Stormarnn oc i Ditmerscen etc.
Wor synderlige gunst tillfforenn Kæræ Her Henric maa i vide at Her Steenn Stwre ær dragen ned i Hallandt oc ther bestallit och belagdt wort oc kronens slott Wordberig etc. Bede wij eder kerlegenn ati velle wære fortencktæ vppaa om i kwnne noger lwnde bekomet at arge ind paa hanom met thet alderfurste saa han motte worde beraasketh wij haffue thet saa bestillit paa thenne siiden saa at han met gudz hielp ey scall ther lenge ligge wfforsøgter Ramer selffue till som i see eller forfarendes worde legeligheden saa at om i nogerlunde kwnde ati motte bekomet strax oc met thet furste som wij tro eder till Nar thenne bestolning worder aff størrit som oss hobes till gud hwn snarlegen worder tha bede wij eder kerlegen ati met thet furste [nar i then leyelighed forfarendes worde giffue eder hiid till oss fore noger serdeles ærende sculd wij gerne haffde met eder at forhandle Ramer selffue till om forscreffne ærende som wij eder tilltro thet scall icke worde eder vlønth beffalendes eder gud Screffuit paa wort slott Køpenhaffn fredagen nest effter Sancti Dyonisij dag Aar etc. mdsecundo vnder wort Signet
Oss elsk e her Henrich Kromedike Riddher wor mann Raad oc Embitzmann vppaa Bahwss
[186 aar1502] 
Fru Kirstine Bryske tilskriver Hr. Henrik Krummedige og beder ham om gode Raad i Anledning af den Ulykke, hvori hendes Mand Ebbe Strangessøn er kommen (Drabet paa Hr. Povel Laxmand), idet hun anser Hr. Henrik for den, der bedst kan tale hans Sag baade hos Kongen og Hr. Laxmands Slægt.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve). Halvark med Spor af gjennemdragne Seglremme.
Kerlig Helssen forenscreuet met vor Herre, Kære Her Henric tacker ieg edher kerliige fore meget got som i meg offte haffue bewist, kwnne ieg thet i noger made forskilde [will met edher thaa wille ieg thet alle tiid gerne giøre, Kære Her Henrick kwnne i well tencke then sorg [oc fructh ieg haffuer fore Ebbe effter slygen skade som han nw ær kommen wdij Thij bedher ieg edher kerlige ati tencke ther et got synd till, huorledes edher tycthe best thet han kwnne komme till ende ther met, Thii i skulle widet till wisse ath ieg haffuer forfaret sannen ther vppa ythermere en ieg toor lade Ebbe wide wdhen saa vore ati wore ther hoss ath the ære monge ther soet gerne ath then sag skulle forhales oc staa lenge før hwn komme till ende oc mig tyckes ath the ære ickæ hanss wenner som ieg troær i skulle well selff kende første i betencke huat ende thet kan saa fonge, oc wille ieg meget gernæ være edher till ordz, haffde Ebbe oc i noger stet kwnne fundess i Fyend, oc i wille haffue screffuet Ebbe till saa at ieg [motte haffue wæret ther hoss, thii mig stander ickæ ath scriffue edher till som mig ær till synde i then sag, Rammer Ebbes oc myn bestandelse her wdij som myn troa ær till edher Huilket ieg kerlige forskilde will met edher saa lenge ieg leffuer oc ære i then som ieg troor fore nogen at talle Ebbes beste bode till myn herres nade oc met her Laxmantz venner, Her met edher liff oc siell gud almectiste oc jomffrv Mariæ befallendes till ewig tiid Screffuet Nørholm mondag nest fore xi m iomffrves dag
Kirstinæ Bruskess dotter
Erlig [oc velbirdug oc Streng Ridder Her Henric Kromedige kerlige kommendes thette breff
[187 aar1503] 
Kong Hans medgiver sin Hofsinde Otte Rud et Kredentsbrev til Hr. Henrik Krummedige paa Baahus til en Forhandling i Kongens Erende.
Efter Orig. p. Papir i dan. Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve). Kvartark m. Spor af udv. Forsegl. med et stort Segl i rødt Vox. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. II S. 53. Se Dipl. Norv. IX No. 455).
Hanss met gudz nade Danmarckes Sueriges Norges etc. konningh Hertug i Sleswiig oc i Holtzstenn Stormarnn oc Ditmersken etc.
Wor sønnerlig gunst tillfornn Vider kære her Henrich at wij haffue befalet thenne wor elsk e hoffsindt Otte Rud at han skall warffue nogre ærende till ether paa wore vegnne Bede wij ether kerligen ati ther vdi ville betroo hannom ligerwiiss som wij sielffue met ether talede oc forhandele, tha gøre i oss sønderligen till vilge oc forskyllet gernne befalendes ider gud Schreffuit paa wort slot Nykøpingh *klochken othenssdagh Aar etc. mdtercio Vnder wort signet
Oss elsk e Her Henrich Krwmmedike Ridder wor man Raad oc embitzman pa Bahwss
Kong Hans medgiver sin Skriver Hans Reff Pas og Følgeskrivelse paa en Reise, han i Kongens Erinde skal foretage til Skaane.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Pers.-hist. Saml. - 1600, Reff). Kvartark m. bagpaa trykt Segl i rødt Vox.
Wii Hanss met gudtz nade Danmarkis Suerigis Norgis Wendis och Gottis konningh hertug wdi Slessuig Holstenn Stormarnn och i Ditmersken Greffuæ i Oldenborg oc Delmenhorsth Giøræ allæ witterligt ath thenne breffwisere oss elskelige Hans Reffh wor scriffuer er nw schicketh ath ferdis her wdaff oc ind wdi Schonæ wdi woræ merckeligæ erendæ som han ether selffwer ydermeræ wnderwiisæ kand Thii bedæ wij oc biwdæ allæ abbether prieræ woræ fogeder och embitzmend Borgemestheræ och Radmend byfogeder och allæ andræ ehwo som helsth hannom paa thenne samme Reysæ hender foræ at kommæ ati skickæ hannom gode fordelssæ met hestæ och wogenæ ferger offwer fergæstædæ then enæ fran then andhen swa at han wfortoff [188 aar1503] uerth aff stedt kommer Och lader thet engenlundæ Giffueth paa worth slot Kobnæhaffnn Helly korss dag exaltationis Md3 o vnder wort Signet
Jørgen Rud til Vedby tilskriver sin Svigersøn Hr. Henrik Krummedige paa Holbek angaaende Forsendelse af Proviant til dennes Svoger Otte Rud (paa Baahus), fra hvem Brevskriveren ikke har hørt siden Pintse, og over hvem Hr. Henrik efter Rygtet skal have taget et "farligt" Brev.
Efter Orig. p. Papir i dan. Rigsarkiv (Pers. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve). Kvartark m. Spor af udv. Forsegl. (Trykt hos Vedel Simonsen, Familie-Efterretn. om de danske Ruder I S. 68).
Wenligh och kerligh helssen altid til foreen skreffwen met vor herre Maa y vidhe kære her He(n)rick som y scriffwe meg til ath jegh skvlle recthe megh efther spysningh siiel och fesk ath sendhnæ Octæ Maa y vydhe ath jeg feck yngheen scriffwelssæ aff Octæ sydhen pynessæ dag ær thet saa ath Octæ skal holle slotthet til etherss behoff ær thet best ath y sendhnæ hanem ath bespyssæ slotthet met til gwd vyel y kommæ til hanem Jtem gangher rwcthe vty Køffnehanff ath y haffwe eth farligh breff offwer Octæ ær thet som rwcthet gangher tha er thet eth faarligh breff ath taghe offwer syn høsthre brodher Jnthet meer paa thenne tid her met ether gwd befaler Ex Vedby feria 2 a post festum beati Mauricii et sociorum eius Anno dominj Md3 o
Jørghen Rwd
Hetherlig och velburdig man her He(n)rick Krwmedyghe Rydher och høffwetz man paa Holbek kerlighe sendes thette breff
Væbnerne Nils Hack og Hans Rud udstede bekræftet Afskrift af Knud Knudssøn ( Baads) Pantebrev til Hr. Henrik Krummedige for Laanet af 400 Mark.
Efter Orig.-Vidisse p. Papir i danske Rigsarkiv i Kbhvn. (Personalh. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve til 1509). Halvark med Levning af 2det paatrykte Segl, 1ste afrevet med en Del af Brevet. [189 aar1504] 
Vii effther ne Nielss Hack oc Hanss Rwdh aff wapn Gøre witherligh ath wij haffuæ seth ock granligæ offuer lesth welbørynss mantz Knwdh Knwdsøns breff helth oc wrasereth met wskaidæ hengende jndzel lydendes ordh fraa ordh som her effther standher [Her følger Brev ovenfor No. 175.] Thil [yther] mere sandhedh trøchæ wii wore jndzsegl for nedhen thette breff G[iffwet j Kø]pnæhaffn fferia 3 a rogacionum Anno domini m d 4 t[o]
Væbnerne Nils Hack og Hans Rud udgive bekræftet Afskrift af Knud Knudssøn (Baads) Gjældsbrev til Hr. Henrik Krummedige.
Efter Orig. p. Papir i dan. Rigsarkiv (Persh. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve). 2 paatrykte Segl.
Vij efftherscriffne Nielss Hack ock Hanss Rwdh aff wapn gøræ wittherligh ath wij haffwe seeth ok granlighe offwerlesth welboren mantz Knwd Knwtzsøns breff helth ock wrasereth met wskaddæ hengendhe jndzseglæ lydendes ord fraa ordh som her effther stondher [Her følger Brev No. 179 ovenfor.] Til ydermere sandhedh tryckæ wij wore jndzsegle for nedhen thette breff. Giffwet j Køpnehaffn fferia 3 a rogacionum Anno dominj m d 4 to etc.
Kong Hans, der har modtaget Hr. Henrik Krummediges Brev om Nils Ravaldssøns Indfald i Borgesyssel, hvor han har afbrændt Hr. Oluf Galdes Gaard (Thom?) og ihjelslaget nogle af Hr. Henriks Svende, meddeler denne, at Nils Ravaldssøn nylig har tilskrevet Kongen med Begjæring om Leide for at underhandle om Fred, hvilket er ham tilstaaet. Hvis dette ikke leder til en Afgjørelse, vil Kongen paa anden Maade faa Feiden standset.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 3, 1504). Brevform; Kvartark, udvendig forseglet m. stort Segl i rødt Vox. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. II S. 144).
Hanss met gudz nade Danmarckes Sueriges Norges Vendes etc. Koning hertug i Slessuig Holstenn Stormarenn oc i Ditmersken etc.
Vor synderlegæ gwnst tillffornn kæræ her Henrich Som i scriffuæ oss till at Nielss Rawelssen met hans partigæ oc noger [190 aar1504] aff the Swenskæ skullæ nw nyelighen ware draagnæ ind i Borgesyssell oc affbrent Oleff Galles gaard oc i hiell slaged noger aff ethers swænæ som ware met hannom etc. Mwæ i vidæ at nw stacked stwndt siden screff Nielss Raffueldssen oss till oc wor begerendes at komme oss till talss paa wor leydæ oc paa thet at saadant mord oc kriig mattæ afflegges som han met sammæ hans partigæ indførde oc brwgede ther i Riget gaffue oc vnthæ wij hannom i thet bestæ wor leydæ Er thet saa at han till oss komendes wordher paa saadan wor leydæ tha er thet fore sig, vill han oc ickæ komme oc ey saadan feyde oc mord aff sættæ Tha ville wii met ethers oc flere wore venners hielp saadant aff styræ oc aflæggæ saa at han [saadant ey offtere gøre eller bekomme skall at føre eller brwgæ saadan mord ther i Rigit oc ær thet oss swaarlegen emod at saadant skee skaall Beffalendis eder gud Screffuit vtj Marieboo dominica Trinitatis aar etc. Mdquarto wnder wort Signet
Oss elsk e her Henrich Kromedighe Ridder wor Mand Raad oc Embitzman paa Hoolbeck
Kong Hans meddeler Hr. Henrik Krummedige, at han har tilskrevet Borgermester og Raad i Tonsberg angaaende hans Gaard sammesteds. Provsten i Mariekirken (Kansleren Jon Paalssøn) skal faa Besked om at medtage det omskrevne Brev til Kalmar, hvorhen det norske Rigsraad vil blive kaldet at give Møde til Sommeren.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Kgl. Miss. og Conc., før i Dan. Saml., No. 712). Kvartark udvendig forsegl. m. stort Segl i rødt Vox.
[Hanns met gudz nade] Danmarckes [Sueri]ges Norges [Vendes etc. koning] Hertug vdi Sleszuig etc.
Wor sønderligæ gunst tilf[orn] k[æræ her] Henrick som i skriffue [oss till at] borgemester och raad vdi Tonsbergh gøræ ether [stor skade och] forfang paa the priuilegier och [f]riiheder som wii haffue vntt och giffueth ether paa ether gaa[rd] ther samme stædz och ære begerendes ath wij skullæ ther om skriffue them till Huilket wij giort haffue effther som th[ette] wort breff [191 aar1504] wii ether sendæ vdwiiser Prowesten i Marie kirckæ welæ wii strax tilskriffue at han skall tagæ thet breff met sigh till Calmarn i scriffuæ om Och Raadeth i Norgæ welæ wij end nw tilskriffuæ om then reysæ som nw i sommer tillkommendes skall gøres till Calmarn Och bestiller thet swo ath wii met thet førstæ mwæ fangæ thet segell till Køpnehaffn som ethers foget haffuer fanget till vragh Och deler ethers godæ raad met oss hwar wij snarestæ och besth mwæ fangæ en god masth ther oss tienne kand till wort skiib Swannen som nw nogen stundt syden forleden aff dreff foræ Køpnehaffn och nøddes till at hwggæ masten Thet welæ wij kærligen met ether forskyldæ befallendes ether gud Screffuit paa Bogøø oensdagen nesth effther sancti Egidij abbatis dag aar effther gudz byrd md quarto Vnder wort Signet
Oss elsk e her Henrick Krwmmædigæ Ridder wor mand Raadt och embitzman paa Holbech
Nils Pederssøn, Prest paa Sande(hered), kundgjør, at Paal Redarssøn erkjendte, at hans Fader gav 2 Øresbol i Klavenes til Sande Prestebol med Gjenløsningsret for Klavenes¥s Eiere, hvilke ogsaa gave Hr. Jakob ( Jenssøn) Penge derfor men uden at faa Kvittering af ham, hvorfor Hr. Nils nu meddeler Paal og Trøgge Thoressøn Kvittering for, at Sagen er afgjort.
Indtaget i Lagthingsdom p. Papir af 10 Januar(?) 1582 i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer. Sandehered).
Ollom Monnom thennom som thette Breff see eller hørre sennder Niels Pederszenn prester a Sannde, Quede gudz och sine, kundgiørrenndis att Poull Redorszenn, kiendis for mig att fader hanns gaff tho Ourebuoll y Clauennes thill Sannde prestebuoll, och them thill lousnat som aatte Clauenes, och the gaffue her Jacop penningen och toge ey breff forre, och thet wittner Poull Redorszenn och Trøgge Torraszenn att saa war, och thi giffuer Jeg hannom quittenn och ledungenn for for ne tho ørre buoll y Clauenes Thill Sanndungen her om, beder Jeg beskiedellige mennd, Poull Redorszøn, och Trøgge Torreszenn, hennge sine indseglo med mine indsegle for thette breff, som giordt war dy och Aarre som forre siger Anno dominj M d iiij [192 aar1504] 
Kong Hans meddeler Hr. Henrik Krummedige Kvittering for 9800 Mark af den Sum, han skulde betale for Valden (i Halland).
Efter Orig. p. Papir i dan. Rigsarkiv (Pers. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve). Kvartark m. bagpaa trykt Segl i rødt Vox.
Wii Hanss met gudz nade Danmarckes Sueriges Norges Vendes oc Gothe konningh hertug i Sleswiigh oc i Holtzstenn Stormarenn *Stormarnn oc Ditmerskenn grewe i Oldenborg oc [Delme]nhorst gøre vitherligt at nw i dag ther oss elsk e her Henrich Krwm[m]edyke lod forslaa effter the quittantzers ludelse som han aff oss oc andre paa wore vegnne fanget haffde paa the penninge oc guldh som han fornøget haffde aff then swm wij aff hannum haffue skulde fore Walden, thaa løb swmmen hann for nøget haffde vdi guld oc penninge ix m viij c marc Rinskgylden lagd oc regnnet fore ii/-j/ marc ffore hwilke for ne ix m viij c marc wij lade hanum och hanss arffwinge quite frij leduge oc løse fore alt ydermere tilltall eller kraff aff oss oc alle [paa andre paa wore vegnne om for ne ix m viij c marc i alle made Giffuet paa wort slot Køpnehaffn tiisdagen nest effter gudz legemmes dag aar etc. mdquinto Vnder wort signet
Kuittens om Vallen.
To Lagrettemænd i Raabyggelaget kundgjøre, at de hørte en Overenskomst mellem Gunnar Svenssøn og hans Søskende Thorger og Gunnor , der overdroge sin Broder Gunnar, hvad de eiede i Hvale og Ødegaarden Olundstjern (i Bygland).
Indtaget i en i Begyndelsen og Slutningen defekt Lagmandsdom p. Papir i Arendals Museum (yngste indtagne Brev af Juni 1655). (Se Dipl. Norv. IV No. 856, 857 og 1038 samt Breve nedenfor af 1562 og 15 Mai 1564). [193 aar1505] 
Da giorde Jeg med det bisiddende Laug Ret, forsch ne Tholff mend, voris flid Spørsmaall och Raad, til merermeltte Osmund Sandnes, først huor med hannd ville beuise sinn steffning, offuer sinn broder Jurgenn Quale, at noget gammalt fædrene Schifftebreff, om Quale och Øllingstiønn, schulle verret Seed eller fundens, Jnde hoes hannom, Hand da nu ville det beuise, eller naffngiffue vidnisbyrd, effter lougen ded at kunde beuise i sinn tid: Mens der var intet, Entenn Erclering eller beuis, Vndtaget Eet gammalt Pergamentis breff, som Osmund Sandnes fremblagde vnder 2 hengendis trøchte vox, som baade var megitt v-læselig, och paa femb stedder, med andenn Blick och schrifft forandrit, huilchet breff, Jeg dog aff yderste flid och muelighed, saauit som læsis kunde, her hoes haffuer villet til Rette føre, att alle och Enn huer, med Sandhed effter denne dagh, kunde erfarre, huad fundament, Osmund Sandnes haffuer ald sinn Sagh, at bygge paa, Nemblig dette femb gange beMaculerede falsche och forandrede breff: Och var saa vijt der aff læseligenn kunde jmod Solenn Sees, medførrendis dette, Enn anden kand giøre sig det bedre, som det forstaar och vedkommer etc: Allum Mannom, them som thette breff, frelselig horum (dvs se eller høre) kundjgørum mit Torgils Amundsønn, och Oelaff Rættelsønn, Laug Rette monn i Rochelag, Quæde guds och Sinæ, at mit vorum, i hia, sogom och hørdom vppaa handerband dere, aff Ene halvo Gunar Swensønn, och andre haluo, Torgier och Gunar, Svonsunne, med de schyl Orde, at fornembde, at for ne Torger Gunar, selde Gunnar broder sinn, saa mykinn lut, som the, alt Huale, och Eenn Ødegard, som heter Alundstyænn och er det. xij momata legor i Huale, och xij momata legor i Almandstiønn, som ligger i Byglandz sokenn: Jtem løste, och for ne Gunar sine Systre vtvr fyrd: Jordahr . . . . . . . med luttum och lundom, som tee tilligger och ligit hauor, fra forno och nyo, vtann gards, och jnnan Skoug och Markie, fische eller fygle, jngenn vndann schyldo, ifra for ne Torgar, och Gunor, ser och Systrum, dennom alle tingh, aakierreloust for huer i Manno och allom, och vnder for ne Gunder och hans arffuingum, med mere ded breff v-leselig och vdslett sluttedis, vnder aar och dato, A o domino 1505: Huilchet Raderede och Maculerede gamble Breff om Quale och Ellingstjønn, Jurgen Quale mente at verre Eet falscht breff, Och derfore formeente, at ded ingenn forhindring kunde giøre hannom i nogenn maade:
[194 aar1505] 
Tolv Lagrettemænd i Lauten Sogn bevidne 12 Janr. 1575 efter Begjæring af Fogden Christopher Fod, at de af sine Forældre og andre gamle Folk havde hørt, at Thore Solberg for 70 Aar siden skjænkede Lauten Kirke og Prestebol hver en Hud i Solberg, hvilket han siden stadfæstede ligeoverfor sal. Biskop Magnus. Gaven vides ikke paatalt af Haagen i Holmen, der var Thores Arving, men først nu af Sjunde Halvordssøn paa sin Kvindes Vegne; Per Svenssøns og Nils Gudmundssøns Prov erklæres uefterrettelige.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Løiten Prestearkiv Novbr. 1901). Spor af 12 paatrykte Voxsegl. (Se Brev ovenfor No. 105 og Brev af 4 August 1533 nedenfor).
Wy ept ne Oudenn By, Erich Spangen, Reder Gerloff, Jon Grinsetter, Oluff Vmang, Per Dyrenn Per Rømbenn, Jon Karud, Per Venn, Oluff Findstadtt, Per Seglin, Jnguoll Rødstad Suorne laugrettis mend y Løuthen sogn kiendis och giører vitterligtt met thette vortt obne breff att vy vore paa Løuthen rette tingstedtt then 12 Janu: Mdlxxv kom da kong. May tt fogitt Christopher Fod och formanet att vy ville siige som vy ville for gudtt antsuare om vy viste huorledis att Solberg vor kommen tiill Løuthen kircke och prestebolet, Der tiill suarett wy att wy haffue hørtt aff vore foreldre sameledis aff andre gamle mendtt och quinder att Torer Solberg gaff en hud tiill Louthenn kircke och anden tiill prestebolett och stadfestitt hand thet met breff och Segell som hand der paa gaff Salig Biscop Magnus y Hammar, och siiden lodtt dett jndscriffue y then gamle kirckis bog som andre kirckers och prestebols jorder vore indscreffne, och aldrig haffuer vy hørtt vore foreldre dett siige att vere ammagett aff Haagen y Holmen, som sagde siig att vere Torer Sollbergs arffuing eller nogen andenn, før end Siønde Halffuordszenn nogen aar siiden paa sin quindis vegne ther paa taled, Haffue vy och hørtt aff vore foreldre att dett wdj lxx. aar haffuer legitt tiill prestebolett, Men thet proff som Per Suendsen och Niels Gudmundszenn proffuett om Solberg kand vy icke tro santt att vere, thj huer mand ved vell att thj baade proffuitt och beseglett megitt som inthet hade paa siig Tiill ydermere vidnisbyrd att saa y sandhet er trycker vy vore jndsegell her neden fore thette vortt obne breff som screffuitt er aar och dag som fore siigher
xii mendts proff [om Solberg
[195 aar1506] 
Hr. Henrik Krummedige beretter sin Hustru, Fru Anne Rud, at Kongen har været i Halland og ligget to Nætter hos ham paa Valden; nu begive de sig til Skaane, hvor han ønsker, Fru Anne vil møde ham efter nærmere Besked og følge ham til Valden.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Persh. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve). Kvartark, udvend. forsegl. m. grønt Vox. (Trykt i Dan. Mag. 3 R. II S. 144 f.).
Wenligh kærligh hælssen met vor herre Maa thu vide kære Anne at megh lider vel oc hauer nw myn herre væredh j Hallen oc drager nw indh at Skanne oc mat thu vide at myn herre laa j ij nætther hoss megh paa Vallen oc ffick syn bæringh gud des loff haue oc mat thu se degh om en ffadburs konne dy degh ligger der mayth paa oc nar du spør at deth kommer j dage daa saa jeck gerne du kamme hith j lannedh j modh deth vij komme tiil Helsingborgh j gen dy jeck vil daa op til Vallen j gen oc vil jeck biude degh tiligh tiil paa huadh tidh vij kamme tiil Malmø oc sænne nagen æffther degh beder jeck degh at du sænner megh myn jordbogh strax hidh huar vij ære her met degh gud beffallendes ex Ødeso ffredagen næsth effter var ffrv dagh kynnesmæsse anno etc. vj
Henrick Kromdick Ridder
Welbyrdigh quinne Anne Rus datther sin kære husthru kerligh sendes dhette breff
Kong Hans kvitterer Hr. Henrik Krummedige for Betalingen af 200 Rhinsgylden paa de 12 000 Gylden, han skulde betale for Valden.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Persh. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Br.). Kvartark m. bagpaa trykt Segl i rødt Vox.
Wij Hanss met gudz [na]de Danmarckes Sueriges Noriges Vendes oc Gotes konning hertug i Slesuig oc vdi Holsten Stormaren oc Ditmersken grewe vdi Oldenborg oc Delmenhorst giøre alle vittherligt at oss elskelige her Hinric Kromdige ridder wor man oc raad oc embitz man pa wort slot Holbeck haffuer nw till gode rede fornøget oss selffue two hundrit Rinske gyldene [196 aar1506] pa regenskap aff the xij m marc han oss skyldug bleff oc giffue skulde fore Walden thii lade wii hannom oc hans arffuinge qwiitte frii ledige oc løse fore alt ythermere tiltall eller kraff aff oss oc alle andre pa wore wegne om for ne ij c g. Giffuit pa wort slot Køpnehaffn fredagen nest efftir dominicam letare aar etc. mdsexto vnder wort signet
Hr. Thure Jenssøn (Tre Roser) meddeler den svenske Rigsforstander Hr. Svante Nilssøn, at han efter hans Begjæring agter at drage ind i Norge, hvorfor han har sat (Fogden) Olaf Bjørnssøn Stevne ved Aamord (Aamaal). Otte Rud er endnu ikke kommen tilbage (til Baahus fra Danmark), og om Knut Knutssøn (Baad) høres intet, men hans Foretagender blive iagttagne.
Efter Orig. p. Papir i dan. Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 3). Halvark med Levning af Segl. (Jfr. Styffe, Bidrag til Skandinaviens Historia V S. 106).
Min odmyge helsse oc velwillige trotiensth altidh forsendh met gudh kære herre mai vidhe ath jach acther i the helgetrefollighetz napn ath draghe in i Norge epter ider skriffuilsse och begere och haffuer jach skreffuit Olaff Biorssen tiil at han møter mik nw paa søndagh paa Dal vidh Aamardh met thet folk han haffuer, Och hoppes mik tiil gudh om the gesster som i skriffwe mik til om komme then vegh ffram som jac ær ath i skole spørye ther godh tidende aff, Och huat jach kan ther fforffare for tydende vil jac offortøuit biwde ider ther tiil om etc. Kære herre som i skriffwe mik til om min cappelan her Erich skulle offortøuit komme vp tiil ider, swa beder jac ider ødmygelige ati icke toghe honum til mystyckes fforty strax jac kom hem sende jach honum met en her Aakes swen at ladhe skriffwe the godz som her Benth Aagessen otte her i Vesstergøllandh oc var han atstadh ffaren xiiii dage for jac fik ider skriffuilse oc swa snarth som the godz ære skreffwen skal han offortøuit komme tiil ider, begerer jac kerlige at j icke vele fforgløme honum han skal [thet ødmygelige fortiene aff ider och jac tesliges etc. Jtem staar her alt vel tiil i landit gudh tes loff haffwe, och ær Otte Rwt icke en hemkommen oc ingen tidende haffuer jac hørt en aff Knwt Knwtssen eller hanss ffølge, togh haffuer jac mine budh bade i Lødisse oc Oddewalle som ther acthe vppa etc. Her medh [197 aar1506] ider then alsmectuge gwdh oc sancte Erich beffelendes oc sancte Erich konningh Screffuit pa min gardh Ffalem løgerdagen nest epter helge korss dagh vnder mit sig.
Twre Jenssen ridder
Erligh och velboren man her Swante Nils Suerigis rikis fforstandere sin kære herre och høwissman odhmygele sendis thetta breff
Hans Bilde beder Hr. Henrik Krummedige, at han og hans Søskende efter Hr. Henriks Løfte i Kalmar maa være i Fællig med ham om en hel Arvelod ligesom ifjor, og at hans Sven Oluf Jenssøn maa faa Besked derom.
Efter Orig. p. Papir i dan. Rigsarkiv (Pers. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Br.). Kvartark m. Spor af Forsegl. m. grønt Vox.
Jhs.
Wenligh helssen kerligh forsenth met gudh kere her Hienrick Som edher uel fortencker at i loffwede megghet j Calmarn at mynne *sønssken ogh jegh skulle were j felligh met edher tiill hellodh som wii j fiordh ware thii bedher jegh edher kerligh thet uelgøre oc w(n)dheruisset thenne edhers swen Olleff [Jensen om saa er thet j icke haffue till forne bestilledh thet, jegh uil bestilled saa at ther skal komme gode karlle at draffue ponne mynne søsskens ogh mynne wegne her met edher gudh beffallendes Roer oc bydher offuer megh som edher bør at gøre skreffuedh j Mallmø sancte Mathei appostoli dagh anno dominj millessimo quingentesimo sextto vndher meth singneth etc.
Hans Bille
Erligh och welbyrdigh man her Hienrick Krwmmediighe hoffwedzman oppo Holbeck kerligh sendes thette breff
Christiern (II), udvalgt Konge etc., besvarer et Brev fra Hr. Aage Hanssøn (Thot) angaaende et taget Rostocker-Skib og noget Lødøse Borgere tilhørende Gods, som han har paalagt Nils Bild, Høvedsmand paa Baahus, at holde tilstede til Kongens Ankomst did, og haaber, at han imidlertid vil forholde sig, som han formoder efter det gode Skudsmaal, Otte Rud har givet ham.
Efter Concept eller samtid. Afskr. p. Papir i dan. Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 3). (Trykt i Aarsberetn. fra d. kgl. Geheimearchiv IV S. 333-34). [198 aar1507] 
Cristiernn met gudz Nade Ret arffuing til Norgis Rige vdwald konung til Danmark och Swerige etc.
Som i scriffue oss tiil om thet Rostocker skib och noget Løses borgeres gotz som nogher vore tienere tage ømellom Norgis och Swerigis land, at vij swadant skib jghenn villæ geffuæ Tha førstæ sindenn vij finge tet at spørge at swodant skip tagit var och nw tessligist haffuæ vij screffuit oss elskelige Niels Bil vor embisman pa Bahws tiil at hann skullæ ighen geffue skib och godz oc tage ther loffuenn och viissenn fore aff for de Løses borgare eller theris obne breff for for de godz tiil tess gud føyer at vij selffue kommæ tiil Bahus Tha vele vij haffuæ oss børligenn ther vdij Men hwarledis ther om ær haffue j sielffuæ at merkæ at then felig dag som eders swene haffuæ taget aff oss paa eders vegnæ effther vort breffz lydelse Er vtj the made och allæ andre offorkrænckingh och vilæ vij nødig ath annen skullæ finness hoss oss Menn viillæ i ther wdtoffuer slict tilbud ey hollæ fridh och felighet met oss Tha tro vij eder ther tiil attj gøre oss sielffuæ swodan erlig forwaringh vdhen alle om (ont?), som tilbør effther eders sveness och tesliges edher eghen scriffuelse ther wffwen oppa lydelsæ holckit oss ekke twiffuæl oppo attj jo gøre vij velæ gøræ eder tessligest ighen Ther forlader eder tiil haffde vij ekke sporth eders faste oc gode Rycthe aff oss elskelig Otte Rut och andre Tha viillæ vij mindre haffue handlet med eder, och eders swene en vij giort haffue Men holket edert budh som i sænde tiil oss ther om med eders scriffuelsse skal reyse sa frij och felig i vore lande och Riige tiil och fran som han ride ligelang veg wtj Opsalæ domkyrkiæ Screffuit pa vort slot Agershus sanctj Jacobi apostoli dag Ar etc. septimo vnder vort Signet
Velbyrdog mann her Age Hanssen Sweriges Rigis radh
Kong Hans gjør vitterligt, at han har undt sin Mand og Tjener Otte Rud alt Nils Ravaldssøns Gods i Norge og andensteds, hvilket denne forbrød ved Oprør og Forræderi.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Seglremmen med Spor af rødt Vox vedhænger. (Tildels trykt i Familie-Efterretn. om de danske Ruders Adelsslægt ved Vedel Simonsen I S. 133). [199 aar1508] 
Wii Hanss met gudz Nade Danmarkes Sueriges Norges Vendes oc Gotes Koningh Hertugh vdi Sleszuig i Holsten Stormaren oc Ditmersken Greffue vdi Olldenborg oc Dellmenhorsth Giøre alle vitherligt atwii aff wor synderlige gunst oc nade Swa oc fore troskab oc villige thieniste som oss ellskelige Otte Rwdt wor man oc thienere oss oc riiget her till giortt oc bewiist haffuer oc her efftir troligen giøre bewiisæ maa oc skall Haffue vndt oc giffuit oc met thette wort opne breff vndne oc giffue hannom oc hanss ræte arffuinge alle Niels Raffwilsens godz met alle theres ræte tilliggelsæ ehwadt thet helst er *ellis neffnis kan jnthetth vndentaget ehwar thet helst liggendes er vdi wort riige Norge ellir andherstedz athaffue nyde bruge oc behollde till ewindelige eygendom eyge skullendes Swa friit som Nielss Raffuilssen thet tillforen haffde førre ænd han thet forbrødt till oss oc er ther fore oss tilldømpt met mere godz fore then vpressninge oc affwendz skiold han i mange maade giorde oc førde emodt oss szyn ræte herre oc konningh oc riiget etc. Thii forbiwde wii alle ehwo the helsth ære ellir wære kwnne serdeles wore fogether oc embitzmen som nw ære ellir her efftir komendes worde till ewiige thiidt her emod for ne oss ellskelige Otte Rwdt ellir hanss rætte arffwinge paa for ne godz ellir noget thess ræte tilliggelsæ athindre hindre lade møde platze delæ vmage ellir i nogher maade atwforræthe Vnder wor koninghlige heffn oc wrede Giffuit paa wort slott Kiopnehaffn palmesøndagh Aar etc. Mdviij o vnder wort Secrete
Dominus Rex per se
Uddrag af Dronning Christinas Regnskaber 1506-9, forsaavidt angaar Norge.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Danske Saml. No. 229 - Dronning Christinas Regnskaber for 1505-9 blandt Dronningens Skrivers Regnskabsbøger 1496-1510). Uddr. trykt i Molbechs Nordisk Tidsskr. I 567 ff. og fuldstændig tr. i Dr. W. Christensens Udg. af Dronning Christines Hofholdningsregnskaber.)
- - -
[200 aar1509] 
Udgift
- - -
fol. 37 b. Jtem x m/mark/ fick ieg her Niels myn frves capellan till tære penninge han reysede ind till Norge myn frves ærende oc war thet sabbato proximo post festum natiuitatis sancti Johannis baptiste (dvs 26 Juni 1507) paa Nesbyhoffuit Jtem x /skilling/ gaff ieg fore en t e øll ther samme her Niels fick met sig vdi [Nesb Stegæ till skibs
- - -
fol. 56 b. Jtem [1507 altera die Gereonis dvs 11 Oktbr.] iiii r. gl. Hanss Strig fore klæde som hennes nades capellan her Niels fick myn frwes capellan till Norge kom.
- - -
fol. 70 b. Jtem [1508, in profesto conuersionis sancti Paulj dvs 24 Januar] 4 /skilling/ fore j t e her Niels fick bort till Norge met sig.
- - -
fol. 71 b. Jtem [tisdagen nest effther sancti Mathie apostoli dagh (dvs 29 Febr.) Mdviij o] vij /skilling/ Jenss smedt fore i gang hæstsko till her Nielsszes hæst han kom aff Norge met
- - -
fol. 72 b. Jtem [1508] vij m/mark/ fick ieg Mattis cammerswendt mandagen nest effther sti. Gregorii pape dagh (dvs 13 Marts) till tære penninge hann reysede ind till Norge till myn vnge herre effther tember.
- - -
fol. 83 b. Jtem [1508 die assumpcionis Marie dvs 15 Aug.] then skipper som kom fraa Norge met tember gaff ieg till fracth xxx m/mark/
- - -
fol. 107 b. Jtem [1509 sancti Petri dag dvs 22 Febr.] iiij m/mark/ Mattis Cammerswendt till tære penninge hann reysede vp till Norge till m. vnge herre
- - -
Jtem ix m/mark/ her Niels fra Norge (Marci evang. 24 Apr.)
[201 aar1510] 
Kong Hans beskikker Hr. Henrik Krummedige, Rigsraad og Embedsmand paa Lageholm, til øverste Capitain og Høvedsmand for den Flaade, der nu skal stikke i Søen mod Rigernes Fiender.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve 1510-28). Med bagpaa trykt større Segl i rødt Vox. (Trykt i Dan. Magazin 3 R. II S. 150).
Wii Hanss meth gudz nade Danmarckes Sueriges Noriges Vendes och Gotes Konning Hertug wdi Sleswigh Holsten Stormaren och Ditmersken greffue wdi Oldenborgh och Delmenhorst Giøre alle wittherligt ath wii haffue nw tiltroeth oc[h] befalleth oss elskelige her Henrick Krwmmedighe ridder wor mand Raadh och Embitzmand paa Lageholm øwersthe capiteyn och hoffwitzmand ath ware fore alle andre wore capiteyner folck och thiennere som wii nw skicketh och forscreffuit haffue ath ware i syøen oss och wore Riighe och landh t[ill t]hienniste emodh wore och riigene fiendher och wwenner Thij bede wii [och] bywde alle capiteyner Rid[derm]endzmend biscops thiennere kiøpstædemend och alle andre som wii nw haffwe tilskicketh och forscreffuith i syøen ath ware ati ære hannom hørige lydighe følgachtige och bistandighe till land[h] och watnn hwar han eder tilsigher emodh wore och riigene fiendher och affwerghe wore och riigene skade och forderff hwar som behoff giøres Ladher eder alle her wdi findes velwillighe som gode och troo wndersate bør ath giøre Thet wele wij meth ether alle och hwer serdelis gerne forskylde Giffuet [p]aa wort slott Kiøpneh[a]ffnn sancti Laurentij martiris dagh Aar effter gudz bywrd Mddecimo vnder wort S[igne]t
Dominus Rex per se
Hr. Henrik Krummedige beretter sin Hustru Fru Anne Rud om en Træfning mellem Kong Hans´s Folk paa den ene Side samt Lübeckerne og Svenskerne paa den anden, der var heldig for de førstnævnte, samt anmoder hende om Udførelsen af forskjellige Hverv.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve 1510-28). Kvartark m. Spor af udvendig Forsegl. m. rødt Vox. (Trykt i Dan. Magazin 3 R. II S. 150 f.). [202 aar1510] 
Wenligh kerligh he[l]sen ffarsænth met var herre kære Anne mat thu vide at megh skar jnthet oc ey din morbror eller nagen aff varre venner gud d[es la]f haue oc matthu vide kære Anne at var nadigh herres ffalk var tiil slax met de Lypske oc Suænske oc sloge j tal j hel aff dem oc grep vidh xx aff dem oc myn herre mysthe jnthet ffalk oc ffick jngen skade wden Age Brade ha[n] bleff illæ sar oc ligg(e)r e huadh gud vil gørre met hannem Kære Anne fargløm ey at sænne de penning oc lax til R(i)ngstæd [j] thide oc biudh tiil Eskil at de vj lødigh mark kamme wt jnnen v[o]r ffrv dagh som nønnerne j Lundh skal haue oc kære Anne hauer [tu e]y haffth budh effther varth smør j Hallen daa haff en n[w] budh aff stædh oc ramme vart bæsthe som os ligger [m]ayt paa huilketh jeck veth at du ey ffarsymmer [her] met deg gud oc sancte Olleff beffalendes oc lader kanceleren [s]ie degh mange gonætther ex Nykøbingh tisdagen næst ffar sancte Bartolomeus Mdx
Henrik Kromdick Ridher
Erligh oc velbyrdigh quinne Anne R[udz d]atther sin kære husthru kerligh
Kong Hans gjør vitterligt, at Hr. Henrik Krummedige har betalt Gøtike Langenborg 950 danske Pendinge paa den Sum, Hr. Henrik skylder Kongen for Ellinge Gaard (i Skaane).
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Br. 1510-28). Kvartark m. bagpaa trykt Segl i rødt Vox.
Wij Hanss met gudz nade Danmarckes Sueriges Norges Vendes oc Gotes koning Hertug i Slesuig oc i Holsten Stormaren oc Ditmersken grewe vdi Oldenborg oc Delmenhorst Giøre alle vittherligt at oss elsk e her Hinrich Kromdige ridder wor man oc raad haffuer nw till gode rede efftir wor befallinge ladit giffue oc fornøge oss elsk e Gøticke Langenborch halfftyende hwndrit marc danske peninge som er pa regenskap aff then swm [203 aar1511] peninge han oss skyldug er oc giffue skall fore Eldinge gard oc gotz som han aff oss kiøpt haffuer Thii lade wii hannom oc hans arffuinge frii qwiitt ledige oc løse fore all ythermere tiltall eller kraff aff oss oc alle andre pa wore wegne om for ne halff tyende hwndrit marc i alle made Giffuit pa wort slot Køpnehaffn torsdagen nest efftir sancti Gregorii pape dag aar etc. mdxi vnder wort signet
Kuittence pa x c mark
Christiern, ret Arving til Norge og udvalgt Konge til Danmark, anmoder Esge Bilde, Befalingsmand paa Kjøbenhavns Slot, om at laane ham en Seng med Tilbehør fra Kongens Fadebur paa Opreisen til Norge, hvilken snarest muligt skal blive sendt tilbage.
Efter A. Larsens Afskr. af Orig. p. Papir m. Levning af Segl i danske Rigsarkiv (Dan. Saml. No. 235. 2).
Cristiernn mett gwdz nade rett arffuing till Norigis riige vduald konning till Danmarck och Swerige hertugh etc.
Wor gunst till forenn Kiære Esge vii bede teg gerne atw vilt laane oss enn aff vor kiære herrefaderss senge aff fadbordenn vp till Norige och skicke oss then hiid met skibbett i dynæ ii laggen ii eller iii sengklede och en dwnedynæ och ville vii skicke teg thet strax met thet aller første till bagher ighen Och bede vii teg gerne atw vnderwiser oss elsk e her Anderss att hand gør sith ytterste fly till att thett kwnne bliffue alt i morghen indskibet pa skibet hwess deell hand viidh ther ind skall som vii hannom till troo och att hand strax skicker thet samme skib hiid till oss paa søndag om thet kand icke komme i morghen Och gør och titt bæste her till Her gør tw oss synderligen till villie met och ville thet gerne met teg forskylde Beffallendes teg gwd screffuit vti Helsingør fredagen nest effter vore frwe annunciacionis dag aar etc. mdxi vnder wort signet
Oss Elsk e Esge Bilde wor kiære herre faderss embitzmand paa Kiøpnehaffnn
[204 aar1511] 
Kantsleren Ove Bilde underretter Hr. Henrik Krummedige om, at han efter Kongens Hjemkomst fra Jagten har talt til ham om de 2 svenske Fanger, som vare Hr. Henrik tilsagte, og som han nu efter Kongens Tilsagn kan lade hente ved sit Bud, men som han beder ham at passe vel paa, naar de komme til Halmstad eller andetsteds ved Landemærket.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Br.). Kvartark, udv. forsegl. m. rødt Vox.
Venligh oc kiærligh hellssen allthiidt tillforne skreffuit met wor herre kiære her Hinrick ffrende oc synderlige gode wen Mwe i wiide at myn herres nade kam icke hiem aff iacht førre ænd i afftes oc strax hans nade hiemkam talede ieg hans nade till om thee two Swænske fanger hans nade haffuer ether tillsagt, Thaa gaff hans nade meg swa fore swar ther paa ati mwe lade hentæ them her efftir som hans nade ether selffuer ther om ythermere tillskriffuer oc haffuer ieg giffuit Peder Laurissen befalninge paa myn herres weigne at han skall andtworde them ethers budh nær thet ther efftir komendes worder Kiære ffrende tøckes meg radeligt wære ati lade tillsee nær i komme met them till Halmstede ellir anderstedz wedt landemerket swa the icke bortkomme vden ethers mynde Wdi hwæs maade ieg kan wære ether till williæ skullæ i all thiidt finde meg welluilligh Kiære ffrende giører well oc siiger myn kiære ffencke frwe Anne mange gode nætter paa myne weigne Her met ether gudh befalendes Screffuit paa Kallundeborg sancti Michels afften aar etc. mdxj
Offue Billde
Erligh oc welbyrdugh man her Hinrick Krummedicke ridder syn kiære ffrende kiærligenn sendes thette breff
Kong Hans meddeler Hr. Henrik Krummedige Kvittering for 200 Mark af den Sum, han skylder Kongen for Kjøbet af Ellinge Gaard (i Skaane).
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Persh. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Br.). Kvartark m. bagpaa trykt Segl i rødt Vox.
Wii Hanss met gudz nade Danmarckes Sueriges Norges Vendes oc Gotes koning hertug i Slesuig oc i Holsten Stormarn [205 aar1511] oc Ditmersken grewe i O[ld]enborig oc Delmenhorst Giøre alle vittherligt at oss elskelige her Hinrich Krwmdige ridder wor man oc raad oc embitzman paa Lageholm haffuer [nw] till gode rede ladit oss fornøget twohwndrit marc pa regenskap aff [then] s[w]m peninge han skyldug er oc oss giffue skall fore Eldinge gord oc gotz som han oss aff køpt haffuer Thii lade wii hannom oc hans arffuinge frii qwiitt ledige oc løse fore alt ythermere tiltall eller kraff aff oss oc alle andre pa wore wegne om for ne ij c marc Giffuit pa wort slot Køpnehaffn sancti Vilhaddj episcopi [et] confessoris dag aar etc. mdxj vnder wort signet
Kuittence paa ij c mark paa Ellingh
Kong Hans meddeler Hr. Henrik Krummedige Kvittering for 1320 Mark paa den Sum, han skylder for Ellinge Gaard, og som hans Tjenere Oluf Svort og Kjeld Thordssøn have overbragt.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Br.). Kvartark med Levninger af et bagpaa trykt Segl i rødt Vox.
Wij Hanss met gudz nade Danmarckes Sueriges Noriges Vendes oc Gotes koning hertug i Slesuig oc i Holsten Stormarn oc Ditmersken grewe i Oldenborg oc Delmenhorst Giøre alle vittherligt at oss elsk e her Hinrich Kromdige ridder wor man oc raad oc embitzman pa Lagholm haffuer nw till gode rede ladit oss fornøget met sine smaasinde Oleff Swort oc Kield Tordzssen trettenhwndrit oc tywge marc pa regenskap aff then geld han os skyldug er oc wii hans breff pa haffue fore Eldinge gard oc gotz han aff oss kiøpte Thij lade wij hannom oc hans arffuinge qwiitt frii ledige oc løse fore alt ythermere tiltall eller kraff aff oss oc all andre pa wore wegne om for ne: xiij cxx marc i alle made Giffuit pa wort slot Køpnehaffn sancte Barbare virginis dag aar efftir gudz byrd mdxij vnder wort signet
Christiern (II), udvalgt Konge etc., paalægger Esge Bilde, Embedsmand paa Kjøbenhavns Slot, at istandsætte og skaffe en Skipper til Skibet Hamburgermand, der skal sendes til Island.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalia, Bilde, før i Dan. Saml. No. 669). Levning af et paatrykt Segl. [206 aar1513] 
Christiernn met gvdz nade wtwoldt konnge tiill Danmarck oc Suerige rett arffuinge etc.
Wor gunst tillforne Bethæ wii teg att tw skicker en skyper tiill wortt skyb Hambwrgermandh oc lad fægæ paa thet hwadt som ther fattis swo thet er aldielis redæ nar wii tiidt kommyndis worder Thet skall wortt æryndt indtill Yssælandt som oss elsk e Hanss Randzow wor *Hoffzinger teg wnderwissæ kan Ther forlader wii oss wesseligen tiill befalindis teg gud Scriiffuett wdj Otenss Otensdagen effter dominicam letare Ar etc. mdxiij wnder wortt signet
Oss elsk e Esgj Billæ Embesmand paa Køpinghaffn
To Lagrettemænd kundgjøre, at Iver Stengrimssøn og hans Hustru Mungerd Ulfsdatter erkjendte at have solgt 31/2 Øresbol i Kleven og Kumperud (i Eidsberg), som Gro Evensdatter havde eiet, til Ravald Rolfssøn og at have oppebaaret Betalingen.
Indtaget i Lagthingsdom p. Papir af 1 Mai 1677 i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer. Eidsberg). Ogsaa indtaget i Underretsdom ibid. af 2 August 1676, hvorfra Varianten. (Se ovenfor No. 85).
Det andet af Helge Rolfszen Klefuen fremblagde, er jt lidet gammelt Pergamens bref, som er noget sønder, med tou hengendis jndsegle for, och derhos fremblagde en Copie af desz jndhold som saaledes liuder; Ollum Mandum them thette bref seer eller hørrer, sender Gutulf Trødszen, och Tallach Larszen suoren laugrettis mend, quide gud och sino konot giørende at wij worum paa Edsberg Kirchegaard, paa Kyndelszmisze dag Anno domini 1514 Sogum och hørdum a enno halfuo Jfuer Steengrimszen och Mongerd Vlfszdaatter egen kono hans, veder kiendis de det Jfuer och Mungierd at de hafde soldt andre halfuo Rafuald Rolffszen fornembde halfierde Øriszboel i Klefuen och Kumperud, som Gro Efuensdaatter aatte, som hun erfft hafde effter sin fader och Werfader, Søstrene sinne, atholt , Wedderkiendis Jfuer och Mundgierd, at de hafde solt fornembde Øriszboel i fra sig och sinne arfuinger, och under Rafuald; och hans arfuinger, til euindelig eye och frelst och hiemholt fyr huorie Manne med luter och lunder som lig [207 aar1514] ger och ligget hafuer, fra forno och nye, wedderkiendis Jfuer och Mongierd, at de hafde opbaared første Penge och ofste, som i kiøp kom for for te halffierde Øriszboel af Rauald, Til mere viszhen och sandhen henge wij worisz jndzeigle for dette bref, der giort wor dag och aar som her fyre staar;
Germund Pederssøn i Håsjø erkjender, at han har solgt til Erik Olofssøn i Kulstad et Ødebøle ved Navn Man i Rafund for 8 Mark, som ere betalte.
Efter Oversættelse fra 18. Aarh., tilhørende Bibliothekar L. Bygdén i Upsala.
Alla dannemän som thet bref se eller høra läsas bekjennes jag Järmund Päderszon i Håsiö thet jag med berådno mode och godum wilja kärliga undt uplåtit och sålt hafwer skelikom manne Erik Olofszon i Kulstad et ödesböle som Man heter liggandes i Ragunda för åtta mark Kjennes jag förskrifne penninge upburit hafwa mig til fullo åtnöyo och alla så at mig wäl nöjer Ty skil jag förenämde ödesböle Man undan mig och mine arfwingar och under ofwannämde Erik och hans arfwingar til odals och ewärdeliga ego med allo Thy ther nu under ligger och liggat hafwer från forno och nyjo als ingo undanskildo som bättre är at hafwa än ån at wara War thet Kjöp gjordt med en obryteliga stadfästo så at hwilken som thet rifwer eller rifwa låta skal swara efter Noriges lag och stånda Kjöp sedan som åder Til ytter mer förwarelse härom beder jag Hans Karlszon lagman och Olof Anderszon om sin insigle at hängia för thet bref Scriptum Ragund Anno Domini 1515 Vespero (dvs ipso?) die translationis Sancti Erici Regni Patronis (dvs regis et martiris).
Föregående afskrift wara lika lydande med hufwudskriften, som är skrifwen på Pergament, betygar. Brunflo den 14 Martii 1757.
Gunner Thallakssøn og Ener Halvordssøn erkjende at have solgt hele Hunstok i Sandehered til Bjørn Gunnerssøn og at have oppebaaret Betalingen.
Indtaget i bekræftet Afskr. i Brev af 21 Decbr. 1632 i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer. Sandehered). - (Jfr. Dipl. Norv. I No. 1055, III No. 1024 , samt Brev af 27 Juni 1542 nedenfor). [208 aar1515] 
Dett bekiennes Gunner Tallacksen, och Ener Halluorsen, att wy haffuer saaltt Biørn Gundersenn altt Hundstoch, som ligger i Sandesoegn paa Westfollden jnden gaards, och wdenn som der tilligger eller ligget haffuer fraa foerne och nye, frelst och hiemholtt och aackierløst, for huer mand jfraa for ne Gunner, och Ener och deris arffuinger, och vnder Biørn Gunnersøn och hans arffuinger, till euindelige eige, Kiendis och Gunder och Ener, att de haffuer opbaarett aff Biørn, mindste pengh och meste, som i deris kiøb kommen er, Och till Sandhed heromb, bede vy beschedelige mend Oluff och Hennick Torchelsønner att henge sine jndsegle med mine, ffor dette breff som giortt vaar, Anno 1515.
Hr. Knud Knudssøn (Baad) til Moland, Ombudsmand for Abbedissen i Nonneseter Kloster i Oslo, Gudmund Elefssøn, Kantor ved Domkirken, og Peder Nilssøn, Kannik og Officialis sammesteds, Ombudsmand for Hr. Gunner (Engelbrektssøn?), kundgjøre, at de tilligemed Hr. Anders Knudssøn, Prest paa Eidsvold, Landsfogden paa Romerike og 9 andre Mænd istandbragte en Overenskomst mellem Besidderne af de 3 Gaarde Bjørke, Hofvin og Ljodgata i Hofvin Sogn paa Romerike angaaende Brugsretten til en Hage og Fæmark mellem disse Gaarde.
Indtaget i Øvre Romerikes Pante- og Skjødeprotokol 1688-1695 (Retsprotokol No. 501) fol. 28, i norske Rigsarkiv. (Jfr. O. Rygh, Norske Gaardsnavne, Akershus Amt S. 322 f.).
(1689) Dend 5 9br: atter paa Løfften Tingstue j for ne Vllensagersogn, blef oplest effterschrefne gamle Bref.
Wi effterschrefne Knud Knudsen Ridder til Moland, og Fuld Ombudszmand Fru Abbediszens j Nunnesæt, Closter j Osloe, paa Closters Gaards wegne, Biørche som ligger j Jesszimb j Hofvine Soghen aa Romerickæ, Gudmund Elefsen Cantor at Domkiercken j Osloe, og eigetzmand til Hofuine Gaarde, Per Nielssen Cannich og offitialis Samesteds j Fulle Ombode, Hederlig Mands Her Gunners Cannick j Opsloe paa Hans Gaards wegne, som heit Liodgatw liggendis der sammestedz, Giør Alle witterligt met dette wort aabne bref, at wi waar paa Hofwind Tisdagen nest [209 aar1516] effter Helgeleckansdaegs Anno Dominj M: D: X Vj og dissze thj effterskrefne Mend met osz som ære Hr: Anders Knudsen prest paa Etzwold, Gunner Schredder Lands Foeget paa Romerickæ, Harald j Nordby, Guldbrand j Kolby, Tostein Onarszrud, Siguord Æsetten, Biørn Vggestadt, Howord Ælgetwnn, Halvord j Lowtene, Sebiørn j Tryxstadt, Paal j Daalin, om Contract og Forlickingh ymellom Hofvine, Biørkæ og Liodgatw, som stonde og holdes skal wbrytelig til ewigh tiidt hereffter om den Dele og Trettæ som war jmellem for ne Gaarde om ein Hage og Femarch som ligger imellem Hofvine og Biørchæ østen forre, schal Hafuine her effter saa offte som de giorde jn til Hagen ligge i Træde, nytæ og hafwa ein Tidt om Dagen fore Middag eller effter fri Fedrifft og Hampn og Hogh til Boolssz Bootæ og naar de to giorde ere saadt, da schulle de hafue deres fri Fedrifft afften og Morgen jn paa Schogemoen j Sameiga og Almercha, uden Hver Mands Lof og minne, Naar den Tidt komer de schulle lige paa Aacker og Eng, Da schulle de hafue fri Fedrifft jmellom Hofuine og Liodgatw jn j Hagen ein tidt om Dagen afften eller Morgen, og de paa Biørka schulle hafue fri Fehampn, effter Fynd og gamel Sidwane, Saa at Huer af for ne Gorde schule nytæ sinæ enger j for ne Haghæ, og den Gatw som wpset er fra Hofuine og til Hagen og den Hagegaard, som Biørcha bonde hafuer wpset schulle af felles og aldrig opszettes igien effter denne Dagh uden blifue til Sameige, effter Fynd og gamel Sidwane, met Ganne wenschab og Kerlighet og hoo af for ne Gordes Landbo her imod bryte med Ord eller Gierning effter denne Dag, schal hafue brutet alles wors Dom og svare derfor saa myckit som Lagbock wotter, at saa schal were og stadugt blifue til ewig tid som forschrefuit staar henge wi alles wors Jnciglæ neden for dette bref, som schrefuit war Dag Aar og Sted som forresiger.
Wi effterschrefne Christoffer Stub Borger og Jndwohner udj Osloe, Madz Jensszøn Byeschrifuer samesteds, giør witterligt, at wi hafuer sehet og fliteligen igiennomb læst et Pergamentis bref met femten hengendis Jndsegle, af huilche *wi tolff endnu *erra heele og holden, wraderet, og vschrafuet j alle maade, liudendis Ord fra Ord som forschrefuet staar, At saa udj Sandhed er widner wi met wores eigen Hender herneden underschrefuet, Actum Osloe den 6 Aprilis Anno 1623.
[210 aar1517] 
Tre Lagrettemænd bevidne, at de aldrig have hørt andet, end at Rolid er Skeldulf Odssøns rette Odel.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Togstad paa Ringsaker. Alle 3 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. II No. 762, 821 og 832, III No. 723, VI No. 387, VII No. 371, VIII No. 385, IX No. 369).
Ollom manwm them som thette breff seer eller hører *lasis bekendis vii Stener Narffwesson Amwndh Arwidhsson Olaff Ericksson Suorne lagretis mændh Quæde gudz ock sinæ kwnnogth gørandis med thette vorth obne breff ath wii vorom a Opsale Anno domini M d xvij in die trinitatis proffwe vii och vithne thet vii haffue ey aldry annet hørth en Roliidh ær aff rethe odal til Skeldwlff Odzsson och hans erwinghe tiill ewerdeligh eye Thii [trycer henge vii vor insigle nedhen ffor thette breff som giorth var aar ock dagh ssom fføre siigher
Probsbreff paa Rollij
Dr. Vincents (Lunge), M. Jens Tetzsøn (Rosengaard), Klaus Bilde, Nils Vincentssøn (Lunge) og Nils Lykke, Væbnere, samt to Guldsmede i Kjøbenhavn gjøre vitterligt, at Hans Michelssøn, Borgermester i Malmø, edelig bevidnede for dem, at han for Fru Mette (Dyre), Hr. Svante (Stures), veiede 13 lødige Mark Sølv og noget derover i Bægere og Støb, hvilke Thorben Oxe fik.
Efter Orig. p. Papir i Upsala Univ. Bibl.s Dipl. Saml. Brevet har 5 i grønt Vox under Papir paatrykte Segl: Vinc. og Nils Lunge, Klaus Bilde, Thomas Guldsmed (Bomærke m. Bogst. T. M.) og Kuntze Guldsmed (Bomærke med Bogst. C. W.).
Wii effterscreffne doctor Vincencius mesther Jens Theedzssen Claus Billæ Nielss Vincencissen Nielss Lycke webnere Thomes gwlsmidt oc Kwndzæ gwlsmidt borgheræ i Kiøpenhaffn gøre witterligt ffore allæ ath wij personlighen hørdhæ oc saaghæ beskedenn Mandh Hans Mickelsen bormesther i Malmøø lydhelig tilstodt ffor oss oc bad sig gud komme till hielp oc helgen at hanwm witterligt er och selff wogh ffor Erlig oc welburdig Qwinnæ ffrw Metthe her Swanttes j beghær oc j stobe xiij lødigmarck sølff hwes thet wore mere droges hanwm ey till myndes [211 aar1518] oc thet feck Torbern Oxe Till windesbyrdt at wij thette hørt haffwe ladhe wij tryckæ vore signeter nedhen paa thette wort opne breff giffuet i Kopenhaffn Sancti Wilhelmi dag anno domini Mdxviij
Knud Rud til Vedby beder sin Søster Fru Anne, Hr. Henrik Krummediges, om at sende ham de Penge, han venter fra Norge, om Hr. Henriks Foged har bragt hende dem, beklager sig over, at hun ikke skriver, og beder hende ikke at "forsmaa" ham, fordi han ikke er saa rig som hun.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Br. 1510-28). Kvartark med Levning af udv. Forsegling med Ringsignet (Vaaben) i grønt Vox. (Trykt i Vedel Simonsens Familie-Efterretn. om de danske Ruder I S. 78, og Prospecter af danske Herregaarde XVI, Vedbygaard).
Broderlig Kerlig Hilssen fforsent met vor Herre Kerre søster tager ieg teg gerne ffor alt got tw haffwer altit beuist meg huilkit tw skal altit ffinne meg veluillig til at fforskyllit met teg i men jeg leffwer Kerre søster som ieg [skrefst teg til i sistens om thee peninge ieg skulle haffwe aff Norge beder ieg teg gerne kerre søsster at tw vil senne meg ten om Her Hierrich ffoit haffuer verrit hos teg oc ffoit teg ten met thet fførste som teg steis bud her nit Jtem hatte ieg aller troit at plich oc babire skulle haffue pleffuit soo tyr ffor teg fforsmo meg icke ffor ieg er icke soo ryg som tw est vij haffue bothe lyit i ien barm oc haffwer ieg eren en nw Kerre søster rot oc byt offuer meg som teg byr Her met teg gud beffallindis skreffuit til Vitbij natiuitatis Mariie Anno dominj M D xviij
Knudh Rwdh
Erlig oc velbirdig quinne Ffruue Anne Rudzdotter syn kere søster kier(ligen)
Knud Rud beder sin Søster Fru Anne, Hr. Henrik Krummediges, om at sende ham de Penge, han og Broderen Michel Rud skulle have fra Norge, spørger om, hvorledes det gaar med de Forleninger, Hr. Henrik har Brev paa, og beder dem begge snart at komme til ham.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Br. 1510-28). Kvartark, udv. forsegl. med Vaabensegl (Ringsignet) i grønt Vox. (Tildels trykt i Vedel Simonsens Efterretninger om de danske Ruder I S. 79 og Prosp. af danske Herreg. XVI, Vedbygaard). [212 aar1520] 
Broderlig Kerlig Hilssen Forsent met *met vor Herre Kerre søster tager ieg teg ganss[ke] gerne for alt got som tw hafuer altit beuist meg hui[lk]it tw skalt altit [fin]ne meg veluillig til at forskyllit met teg Kerre søster beder ieg teg gerne at t[w vil]t senne meg the peninge af Norge oc Mickels Rudhz met skreff han teg til at tw skalt senne meg ten gørs meg nw behoff kerre søster byt meg til huor thet goer teg om tw for tyn Forlenning igen the Her Heenrig hatte bref poo Alerkerriste søster beder jeg teg gerne at (tw) vilt icke vnfalle meg nw at tw vilt [icke komme til meg er myn tro god til teg at tw kommer oc tw ville verre meg so villig at tw ville flyit m[et] Her Henrig at han ville oc komme kerre søster rot oc byt altit ofuer meg so[m] teg byr at gøre ofuer tyn broder gør vel oc sy Her Henrig mange m gote [netter] oc om han hafwer meg behof han syer meg til Her met teg gud b[effal]lindis skrefuit til Vitbij sancte Beist dag anno dominj M d xx
Knud Rwdh
Erlig oc velbirdig Quinne Fruue Anne Rudz dotter syn kerre søster kerlig senis
To Lagrettemænd bevidne 25 Novbr. 1572, at Ødegaarden Mylnebakken tilligemed Fossen indtil Midtstrøms, som ligger ved Haug i Haabøls Sogn, i mere end 50 Aar, som de erindre tilbage, har ligget til Haabøls Prestebol; selv ere de opvoxne paa Nabogaarden, og den enes Fader, der længe var Kirkeværge, havde heller ikke andet hørt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer. Haabøl). 2 paatrykte Voxsegl (Bomærker). Jfr. m. en yngre Afskrift sammesteds, hvis Afvigelser ere Feillæsninger.
Thet bekindis vy epterscriffne Knud Toreson oc Suendt Redolson suorne lagretis mendt att vy ickj andit sandere vide eller aff vore for/,e/ldre haffue nogen tiidt [aff vore for hørt end att [all Miølnebacken oc fossen med tiil midstrøms (som liger vidt Houff y Hobøls sogen) haffuer ligitt tiill Houbøls prestebooll oc verit bode bøgit oc brugit aff framfarne prester y m/,e/re endt [213 aar1520] halfftridiesinstiue aar (som vy myndis) aamagløst oc ere vy opfodde aff barndom nestegorde hos forscriffne Miølnebacken Jtem kindis ieg for ne Knud att myn fader var lenge kiercki verge tiill Hobøls kiercki oc aldrj viste handt andit endt forscriffne odegord oc fos laa vnder prestebollit ickj hørde hand heller nogen amagh der paa tiill idermer viszen oc bedre vittnisbir her om lade vy trøcke [vore indzegle neden for thette vort obne breff som er scriffuit pa Bi[er]ffue[n ste]ffnestue y Hobøls Sogen den 25 dag Nouembris anno domini 1572
Hr. Thomas Jørgenssøn, Sogneprest paa Fet, fremlægger 3 Provsbreve, der forklare, at Ødegaarden Birkefloten i Fet laa til Prestebolet og bortleiedes af Sognepresterne Hr. Peder (c. 1520) og Hr. Marcus (c. 1550).
Indtaget i Lagmandsdom paa Papir af 24 Januar 1601 (a) i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer, Fet). Med 1 paatrykt Voxsegl. (Jfr. med en anden Orig. (b) sammesteds, hvorfra Varianterne). (Se Dipl. Norv. I No. 132).
- - Da war vdj rette mødt for ne her Tommes, och haffde lagt itt prouffsbreff i rette. vnder thuennde mens Bezeiglinngh. Daterit Hoff Steffnestue Anno 79. denn 26 Julij. liudendis at Vidder Outenn haffde proffuidt, at hanns fader haffde leiedt for ne Ødegrd. Birckeflaadenn. aff her Peder, som da boede paa Fidt, thill Løuffschoff. och alldrig hannd hørde andet. ennd at samme schouff io laa thill Fitt Presteboll. Ennd haffde her Tommes fremlaugt jt proffsbreff Daterit. Ao. 79 denn 9 Nouembris lydenndis at Jffuer Giestadt haffde proffuit, at hannd nogenn Aar sidenn boede paa Oustenes, Da samme thid flyde Hanns Sebiørnnsenn thet saa med her Markus. at for ne Birckeflaadenn schullde ligge vnder Oustenes. for Lanndschylldt. Eptherdj thet schullde leiges bordt. Och for ne Jffuer gaff aarligge Lanndschylldt thill Fidt Presteboell der aff. Ennd haffde her Tommes fremlaugt. thet thredie Prouffsbreff Daterit for ne Aar och dagh som det siste. liudenndis at Gulbrand Oustenes haffde proffuit, at hannd thiennthe her Peder Sogneprest i Fitt sognn ved 60 Aar sidenn, da viste her Peder hannom vdt. paa enn schouff kalldes Birckeflaadenn at hugge Vnderstengger, och andenn Effnis thræ, och sagde hannom at [214 aar1520] samme skouff laa thill Fitt Prestegaard. Huillcket for ne Gulbrand och giorde vdenn nogenns gensigellse. Och her Peder bygde samme skouff. bode till Løuffschoff och Riisskoff. huem hannd villde bode før och sidenn. Och icke for ne Gulbrannd hørde aff nogenn enthenn før eller sidenn, at samme schouff io laa thill Prestebolidt. Da haffuer Kongl. Maits. Lennsmandt Haralld Asach forspurtt seg for rettenn om di prouff var loulig steffnndt och kalldet till prouffs. Och huillckenn Vmbotzmand som paa dene thid var thillstede. och effterdi der schullde findes thuiffuell i samme prouff. Da haffuer for ne Harall Asach sagdt. at thet prouff schullde verre om inthet. [Her følger Brev No. 7 ovenfor.] Ennd haffde Erich Jacobsenn fremlagt jtt proffs breff Daterit Løffuerdagenn nest effter S: Halffuors dag Anno 1599. Lydenndis at Oluff Byrienn vdi Eneback sognn haffde proffuit. att hannd var opfød i Vinland. och bleff der gifft. och bode der nogenn stund. Da hørde hannd inthet andet. end dj Sloner och skouffue som ligger vestenn Aaenn, at dj laage thill Oustenes gaarder med all sinn brug. Ennd haffde Erick Jacobsenn fremlagt it andett proffsbreff daterit Hoff rette steffnestuffue denn 28 Septemb: Anno 99. liudendis at Jffuer Blesaa och Effuind By Laugrettis mend i Fitt sognn haffde proffuitt. Saaledis at Jffuer bekiennde, adt hannd boude paa Oustenes som hand haffde leiget aff Hanns Sebiørnnsenn wdj Oslo. Da flyde for ne Hanns Sebiørnsenn hannom Birckefloden aff her Markus paa Fidt, och gaff thill Prestebolit thre hønns der aff. Sidenn vnnte hannd Oluff Tostensenn samme Birckeflodenn at rydde paa, och er ved 40 Aar sidenn. End bekiende Effuind By, at denn thid hannd tiennte paa Oustnes, da hollt bode grander som bode paa Oustnes dj tho Broer jnndtill som Enebacksmennd thager ved.
[215 aar1521] 
Notits fra Dronning Christinas Regnskaber om, at Erkebispen af Throndhjem (Erik Walckendorffs) Bud fik udbetalt 20 Mark for Fiskevarer og Sælspæk.
Efter Dronning Christinas Regnskabsbog for 1520 og 1521 fol. 20. a. (Papir, in 4to i Perg.-Omslag i Danske Saml. No. 232 i danske Rigsarkiv. (Trykt i Dron. Christines Hofholdningsregnskaber, udg. af W. Christensen, S. 410).
xx marck fick erchebiscopens budt aff Trwnhiem fore i t e beerfisk i t e raff oc i t e siælespeck samme dagh [dvs fierde poske dagh anno mdxxj]
Esge Bilde meddeler sin Svigermoder Fru Anne Rud, at han samme Dag har faaet Brev fra sin Hustru Fru Sophie, at hun og deres lille Dreng befinde sig vel; selv skal han snart reise hjem (til Hagenskov) og vil da efter Henrik Krummediges Begjæring drage til Mødet (Skiftet) paa Møgelkjær, ligesom han ogsaa snart skal møde paa Landsthinget i Anledning af Hans Anderssøns (i Bukkerup) Død.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Pers. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve 1510-28.) Halvark, udv. forsegl. m. Vaabensegl (Ringsignet) i grønt Vox. (Jfr. Bille-Ættens Hist. I S. 377).
Sønligh Kerligh Hilssen Altiid tilfforen screffvit met vor herræ Kere mother tacker jegh ether tilbyrlighe gerne for al moderligh kerlighet som i haffve megh bevisth i alle modhæ hwylked kere mother i moy vel forladhæ ether til aff al myn formoe och macth oc sønligh kerlighet at forskylle met ether i men jegh leffver som meg vel bør ath giøre kere moder moij vithæ at jeg fick breff fra Soffiæ i dagh at hwn oc vor lillæ drengh er karsk och swndh gud dess loff haffve och sammeledis fick jegh breff som myn fader och i haffve megh til screffvit om thet modhe poa Møgleker tha haffver jegh ether scriffvelse vel forstannet tha moy vithæ at jegh vil strax nv søndag nesth kommendes vere ther och gøre myn yttersthe flyth ther til som i megh til tro end dogh jegh haffver ther liden forstand poa men hwes jeg ved eller kand yttermere forsporiæ ther skvlle i och myn kere fader met gvtz hielp vere vforsømmet i och villæ jegh nv strax vere redhe at farith aff stædh nv skal jegh vere poa lantztingh forsthæ loffverdag som jegh kommer hiem om Hans [216 aar1521] Anderssen død nar jegh kommer offver Kere modher ved jegh jengen anen tiden nv ath scriffve ether til men her met ether gvd befalendes *alsomestigiste etc. Korsør vor frowe afften visitacionis Mdj i (!) bether jegh ether gerne at i villæ vel giøre oc sige meyn fader M gode nether
Esge Byllæ
Erligh velbyrdigh quinne frv Anna her Henr(i)ch Kromedighz sijn Kere modher k e sendes thette breff
Knud Rud til Vedby erkjender i Brev til sin Søster Fru Anne, Hr. Henrik Krummediges, at have modtaget Penge og Korn af Hans Jenssøn og forespørger, om deri indbefattes, hvad der tilkom deres afdøde Broder Michel Rud fra Norge, samt om hans forrige Kvittantse lød paa den rigtige Sum.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Pers. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Br. 1510-28). Kvartark, udv. forseglet m. Vaabensegl (Ringsignet) i grønt Vox. (En Del trykt i Vedel Simonsens Fam.-Efterretn. om de danske Ruder S. 81).
Broderlig Kerlig Hilssen Forsent met vor Herre Kerre søster tager ieg teg gansske gerne for alt god som tw hafuer altit beuisth meg huilkit tw skal altit finne meg veluillig til forskyllee met teg so lenge ieg lefwer Kerre sø(s)ter mo tw vythe at Hans Ienssen fic meg xlij march oc viij t e big kerre søster vit ieg icke om ieg fyg myn til (dvs del) at [pe af [te peninge som myn broder Mickel [sku otte i Norge hues sel gud nothe Jtem vit ieg icke til visse huor mange the peninge vore tw senne meg i fior hafwer ieg gyfuit teg quita(n)sse po xlvi march vorre the [mere flere nar gud vil vy finnis ta vil iegh gyfwe theg ien annen Kerre søster rot oc bit altit ofwer meg som teg bir gøre ofuer tyn kerre broder later Dorete seye [teg Her Hienrig oc teg och Soffye mange m gothe neter oc krysse po mynne vegne oc met mang[e] m gothee netter Her met teg gud befallindis skrefuit til Vitbij sancte Elissabet dag Anno dominj m d xxi
Knud Rwdh
Erlig oc velbirdig Quinne Fruue Anne Rudzttotter syn kerre søster kerlig
[217 aar1522] 
Thorbjørn Arnessøn, Lensmand i Midtlenet i Thelemarken, erkjender, at han har oppebaaret 20 Kjørlag af Herbjørn Olafssøn for det Leiermaal, han begik med sin Kones Broderdatter.
Efter Orig. p. Perg. i Tromsø Museum. Begge Segl mangle.
Ollom mannom tem som thette breff seer eller høøre kenniss iack Torbiørn Arnesson lenssman y Mithlennith y Tellemarcken ath iack baar wp xx kørlaw aff Herbiørn Olaffson for thet leyr mol som han giorde med syn konness brodher dotter Ty giffwer iack hanwm qwith oc fry ledw oc løøss paa myn herre konnwngss wegne for megh oc mine effther kommandhe Tyl ytter meere wisse oc bewissningh bedher iack tisse godhe menss ingseyle for thette breff som eere Olaff Pedherson Alff Olaffson som giorth war y Sillegiord fredaghen nesth faare winther netter Anno dominj M d xxii
Notits om, at Erik Walkendorf, Erkebiskop i Nidaros, havde skjænket et paa hans Bekostning skrevet Breviarium til Brug for fattige Prester ved den Kirke, hvor han selv havde været Provst (d. e. Roskilde Domkirke).
I et haandskrevet Breviarium i Lunds Univ. Bibl., Perg. Cod. No. 2 in 4to, læses paa Forsatsbladet nedenstaaende Notits.
Reuerendissimus In Christo Pater Dominus Ericus Workendorp Archiepiscopus Nidrosienssis et apostolice sedis Legatus, quondam huius Ecclesie Prepositus dignissimus. Hunc librum suis Impensis scriptum dedit ad Vsum pauperum sacerdotum huius Ecclesie Anno Dominj 1522.
Tre Mænds Vidnesbyrd om, at Asser Lodenssøn med Samtykke af sine Søstre Ragnhild og Velgerd Lodinsdøtre solgte sit Odelsgods 3 Øresbol Jord i Kaarbø (i Lesø i Gudbrandsdalen) til Engelbret Mortenssøn.
Indtaget i Brev p. Perg. af 25 Juni 1594 i norske Rigsarkiv (fra Selsk. f. Norges Vel). (Se No. 258 nedenfor). Jfr. m. en Afskr. p. Papir ibid. m. 5 paatr. Voxsegl, der kun i Orthographien afviger fra denne.
(Paa Oslo Raadstue den 25 Juni 1594 Engelbret Thordssøn) vttj rette lagde tuende Pergamentzbreffue *huett met 3 hengendis [218 aar1523] indt Zegler, Thett ene daterett paa Hattrim paa Læszø, Søndagenn epther kyndelmesze anno 1523, lydendis y mening, att Adtzer Lodenszonn met sinn szysters Ragniildt och Welgierdt Lodinszdøtters willie och sambtycke, hagde soldtt Engelbret Mortensøn, som war forschreffne Engelbrett Torszons forfader, thre øuriszbøll iorder hans rette odalszgodtz y forschreffne Kaarbø,
Kardinalen af York (Thomas Wolsey) meddeler Kong Christiern II, at hans Vaabenherold har overbragt hans Brev, hvis Indhold han har forklaret Kongen (Henrik VIII), der meget beklager hans sørgelige Skjebne, som han haaber snart vil blive bedre. Forøvrigt skal Brevskriveren svare udførlig gjennem den engelske Resident ved Statholderinden Fru Margretes Hof.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 664). Brevform; Helark m. udenpaa trykt rundt Sigil i rødt Vox.
Serenissime atque jllustrissime Rex, et Domine obseruandissime humilem Commendationem. Accepi vestre serenitatis ad me literas, et que per suum armorum Regem mihi significauit, accurate audiui, serenissimoque Domino meo Regi diligenter omnia declaraui, et nihil omisi quod amicitiam, beniuolentiam, sinceramque animorum coniunctionem quoquomodo augere posse existimaui, Cuius serenissima hæc Regia M tas adeo est studiosa, ut, quantum per se fieri poterit, sit eam in omne tempus constantissime seruatura, grauissime deinde indolet aduersam vestre serenitatis fortunam, et calamitatem quam a diuina clementia in meliorem verti, commutarique, una secum cupio, ac precor, idque, Deo bene fauente, breui, procul dubio euenturum confido. Ad reliqua vero, per eiusdem serenissimi Domini mei Regis oratorem, qui apud jllustrissimam Dominam Margaretam residet, dicte vestre serenitati impresentia copiosissime respondeo, cui fidem indubiam haberi, impense rogo et felicissime valeat eadem vestra serenitas Londini ex meis edibus Die xviij. Maij .M. D. xx iij
E. V. Serenitatis Humilis Seruitor T. Cardinalis Eboracensis [219 aar1523] 
Serenissimo atque jllustrissimo Domino Christierno Regi Dacie etc. Domino meo Colendissimo
1523
Hr. Henrik Gøye medgiver Dr. Alexander Kingorne et Kredentsbrev til Kong Christiern II, hvem han overbringer et mundtligt Erende, hvorpaa udbedes hurtigt Svar.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 415). Brevform; lidet Halvark m. Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet. (Chr. Vinters Haand). Jfr. Allens Aktstykker etc. S. 78 ff.
Ethers nadis Høgmegtughedt och Koninglige maiestad myn ydmiwge willuge pligtuge troo tiæneste forsend met wor Herre Hogborne første allernadigiste herre werdis ethers nadis Hogmegtughedt atwille wiide at Jeg haffuer befalet thenne breffuisere Her Doctor, Alexander ethers nades tro tiænere nogle ærende atgiffue ether nadis Høig: mwnneligenn till kiende Er myn ydmiwge bøn ethers n: h: will werdis tiill at giffue hannum nadig audien. och ther vdinnenn betro hannum ligeruist som Jeg ethers nadis høigmegtughedt och koninglige maiestad sielffuer personligenn tiill ordts ware Och at e n h will tencke tiill samme ærende met thet allerførste Will Jeg gierne forskillde met myn fattige tro tiæneste emeden liiff er vdj meg, ther till ethers ko: M tt seg wisseligen maa till forlade, och som Jeg e: n: h: och pligtug er Ethers nadis hogmegtughedt och koninglige maiestadt tiil Sield liiff Stadh och welfard then aldsomegtugiste gud befalendis tiill euig tiid Schreffuit paa ethers nadis Slot Kiøpnehaffnn pinxedag aar etc. mdxxiij vnder mit Jndsegll Samme ethers nadis høgmegtu(g)hedts ock koninglige maiestadts
ydmiwge och willige och troo tiænere Henrick Gøye Ridder
Hogborne første och stormegtugiste herre Her Christiernn met gudts nade Danmarckis Suerigis Norgis Wendis och Gottis koning Hertug i Slesuig Holstenn Stormernn och Ditmerskenn greffue vdj Oldenborg och Delmenhorst myn allernadigiste herre och koning ydmiwgeligen sendis thette breff [220 aar1523] 
Her Henric Gøyes kredencie breff til k M t met doctor Alexander -
1523
Regnskab mellem Jan van Nymmegen, Guldsmed i Antwerpen, og Hans Michelssøn, paa hvad han har modtaget af Sølvtøi, tilhørende Kong Christiern II, og hvad han har arbeidet for ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 551). Helark, hvoraf de 2 første Sider beskrevne. Uden Segl.
p. 1. Jc Jan van Nymmegen goltsmit tot Antwerpen beken dat ic ontfangen hebbe van myn genedigen here den koeninck een schoetel wecht - j m vij o xijz e Jtem noch ontf. een auwe vleszse die wecht - xj m j o xv e somma xiij m j o vijz e Jtem gereckent dit die merck ij lb compt tesamen xxvj lb vj /skilling/ x d somma j c en lij gulden j st. coerent gelt Jtem ic heb ghemackt voer mynem genedigen heer den koeninck twe kleyn scoetelen die wegen - iiij m en viijz e Jtem noch xij lepelen die wegen - ij m ij o xjz e Jtem noch xij tellioeren die wegen - xviij m xix e Jtem noch vj schalen die wegen - xv m iiij o iij e Jtem noch twee beckenen die wegen - xvj m xiiij e Jtem noch een vlesse vermackt die wecht - xj m v o xvijz e somma lxvij m vj o xiijz e Jtem die merck tot twee lb v /son/ iiij d. compt j c en liij lb xv /son/ j d. Hire van af getrocken dat ic ontf. heb versc. soe rest my noch j c en xxvij lb viij /son/ iij d. Jtem noch betaelt iij vlessen koekersz - xv /son/ een becken koeken # v /son/ een schael koken #iiij /son/ vjd om lepelen ende tellioren #iij /son/ #j lb vij /son/ vjd. Sommarum al j c xxviij lb xv /son/ ix d vij c lxxij gulden xiiijz st. coerent gelt p. 2. Jtem ic heb noch gheleuert myn genedigen heere een saltfat dat wecht iij m vj o ijz e Die onssen vj /son/ vj d. compt - ix lb xv /son/ viij d. Jtem ic heb ontf. vj tellioeren engeteykent die wegen vij m j o xijz e [221 aar1523] ic schick die merck ij lb die mercket [ij lb xiiij lb viij /son/ Dit soutfat afgetrecken rest ic iiij lb xij /son/ iiij d. Jtem dit af getrocken van dat my compt soe rest my net j c xxiiij lb viij /son/ vj d Noch van den kocken ij /son/ van dat soutfat [som r t j c xxiiij lb x /son/ vj d Jtem leffue mester Johan dee Jeger, ick Hans Mickelssen k M ts denner fan Denmarck doo juer leffue gekunt mith døsser minen handscrifftt e dat ick fan k. M ts vegene døsse forgescreffuene Rekenskap mith mester Johan fan Nijmmeghen gereckent hebbe, alle tiidt too godere Rekenskop soo kumpt emme fan k M t naa lude døsser Rekenskop j C xxiiij p d x /son/ vj d dee geffuit emme fan demme summe gij mij bleffuen skildigh fan k M t vegene also sick fan demme vnsser lasthen beider Rekenskop sick belop dat gij skildigh bleffuen v C lx p d viij /son/ iij d. alle tiidt thoo goder Rekenschop gegeffuen too Meckelle in demme xij dage Julij Anno Md xx iij
Mester Johan fan Nijmmeghens Regenskaff aff sølff arbeidet for k M t Ock betallit hannom paa thenne Regenskab j C xxiiij p d x /son/ vj d. then xij dag Julij Mdxxiij som Johan de Jeger betaller paa mine vegne
Kong Frederik I anmoder Hr. Henrik Krummedige om personlig at indfinde sig hos ham i Roskilde senest 29 Juli, da han ønsker at forhandle med ham i vigtige offentlige Anliggender.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 10 No. 46). Kvartark, udvendig forseglet med Ringsignet i rødt Vox.
Frederick met gutz naade vduald koning tiil Da(n)mark rett arffwingh tiil Norghe hertug i Sleswick Holsten Stormarn oc Ditmersken etc.
Vor synderlige gwnst tiilfforn viidher kere her Henrick vij haffwe ath handle met etther i rotzwiis nogre vore oc riighens merkelighe erendhe ther oss oc meenighe rigzens indbyggere [222 aar1523] macth paa ligger Thij bede vij etther k en athi personlig giffwe etther tiil oss tiil vor kiøpstad Roskild saa i viist ere ther sancti Olaui koninges dag ther giore i oss synderlighe tiil vilie meth oc forlade vij oss ther visszeligen tiil beffallindes etther gud Screffuit i vorth legere Kiøpnehagen søndagen nesth effther sancti Knuth koninges dag Aar etc. mdxxiij vndher vorth Signethe
Oss elsk e her Henrick Krwmmedicke Riddere vor mandh oc Raadth
Hans Michelssøn erkjender, at han af Myntmesteren Thomas Gramaye har modtaget i contant Mynt Værdien af Sølvtøi, Klenodier m. m., som han paa Kong Christiern II.s Vegne har indleveret til Mynten i Antwerpen.
Efter Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 529). Kvartark uden Segl. Haanden er ikke Hans Michelssøns. (Jfr. Dipl. Norv. XIV No. 298, 310 og 312).
Jc Hanns Michels bekenne mids desen mynen brieue Naedien jc van wegen der ko, ma, van Dennemarcken zekere menichte van harde materien. billioenen ende oick silueren scallen croesz lepels ende ander faselment jnde munte Tantwerpen geleuert hebbe. bedragende tsamen ter somme van twee duyst een hondert marck een peninck seuen greynen fijns siluers. gerekent elck marck fijns siluers. te een en veertech schellinghen. ses penn. grooten vlems, beloopt ter somme toe van vier duyssent drie hondert seuen en. vijftich pond. vierthien schellinghen v/-j/. d. gr. vlems, Welcke somme. van, iiij M iij C lvij lb xiiij /son/ v/-j/ d. gr. vlems Thomais Gramaye muntmeester vande voirsz. munte my wel ende duechdelich jn baeren pennynghen betaelt heeft. Des to ircunde so heb jc Hanns Michels voirgn., mijn name ende handteycken hier onder gescriuen den. xviij ten dach jn Jullio anno 1523.
En handscriffthe aff Tommas Grammeie mønttemester i Androp beløbende ij M j C marck j d. vij grene fijnt sølff
[223 aar1523] 
Grev Henrik af Nassau, der af Kong Christiern II.s Skrivelse med Herolden Hans Jylland har erfaret den sørgelige Stilling, hvori han ved Lübeckernes og Hertug (Frederik) af Holstens Forhold er kommen, idet denne har opkastet sig til Konge efter Undersaatternes Frafald, søger at berolige Kongen med hans Svoger, Keiser (Karl V.s), Optræden, der vistnok vil bringe Sagen til en god Ende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 539). Helark m. Spor af udvendig Forsegl. m. rødt Vox.
Durchleuchtigister Groszmechtigister Kunig Furst vnnd Herr, Ewer kuniglichen Maiestat, mein ganntzvnderthenig willig vnnd geflissen dinst zuuor, Durchleuchtigister groszmechtigister Kunig. gnedigister Furst vnnd Herr. Ewer kuniglichen Maiestat schreyben bey jrem Herolt Ern Hannsen Gutlanndt, mir itzo gethan. hab ich mit zimlicher Ehererpietung. vndertheniglich emphanngen. Vnnd als E. ku e M t mir darjnnen anzaigt. welchermasz derselben widerthail die von Lubeck. vnnd jr mituerwannten. vber der kay n M t vnnsers allergnedigisten herren kayserlich gebot, in steendem friede, on einich absagung. angriffen vnnd beschedigt. den Hertzogen zu Holstein. E. ku n M t zu vngutem. vnnd das groszte thail von Ewr M t kunigreich Dennemarck. vnnd desselben teils Jnwoner. von Bisschoffen. Prelaten. Ritterschafft. Burgern vnnd Lanndtlewten zu vngehorsam bewegt. also. das sich dieselben gegen Ewr ku e M t erhaben. vnnd von jr abgefallen. Auch den berurten Hertzogen zu Holstein. fur jren kunig vnnd herren des Reichs Dennemarck. erwellet haben. vnd aufgeworffen ausz welchen vnnd anndern vrsachen. E. ku. M t genotigt sey ausz jren kunigreichen zuweichen. vnnd jre herren vnnd freundt vmb hilff vnnd trost anzuruffen. Begerennd demnach den gnannten jrer M t herolt. den sy deshalben zu der berurten kay n M t het abgefertiget. zu furbringung solicher E. ku n M t beswerlichen obligenden notsachen. furderlich zusein damit der von jrer M t gnediglich verhort. vnd aufs jlendst mit gnediger guter anntwurt widerumb abgefertigt werden moecht. etc. So hab ich solichen E. ku n M t widerwertigenn zustanndt. in warheit, mit vnderthenigem mitleydendem beschwerten gemute vernommen. Wiewol ich auch vngezweifelt das bey der kay n M t deshalb. einicher furderung von jemant in not gewest. jn ansehung der verwanntnus domit Ewr ku e M t jrer M t [224 aar1523] ist zugethan. vnnd das ich nit zweiuel. jre M t selbs darzu gneigt sey. So hab ich dannoch Ewr kuniglichen M t begere nach, jre zu vnderthenigem dinstlichen gefallen auch darjnnen meinen muglichen fleis gethan. Vnnd hat jre M t die sach. bewagen. vnnd darjn handlung furgenomen. souil jre M t auf dismal fur das best vnnd schlinnigst angesehen. das sie hab thun mugen. wie dan solichs Ewer ku e M t ausz jrer M t schreyben nach der lenngde vernemen wirdet. jn hoffnung die sach sull dadurch auf gute wege. vnnd zu besserer enntschafft bracht werden. Darzu. vnnd in allem andern Ewr kuniglichen M t meins geringen vermugens vndertheniglich zu dienen. soll dieselb Ewr kunigliche Maiestat, mich alwege ganntzwillig finden. Das ich Ewr kuniglichen Maiestat. vndertheniger dinstlicher meynung hinwider vnangezeigt nit hab wullen lassen. Datum zu Valledolid jn Castillien. am xv den tag Augusti Anno etc. jm dreyvnndtzwantzigisten.
E. ku n M t Ganntzvndertheniger vnd williger diener. Heinrich graf zu Nassaw, Catzenelnnbogen vnnd Viannden. herr zu Breda. zu Diest vnnd zu Grymbergen H V Nassau
DEm Durchleuchtigesten groszmechtigsten Fursten vnd Herren. Hern Christiern Cunig zu Denmarcken Schweden vnd Norwegen Hertzogen zu Schleswig vnd Holstein etc. Meinem gnedigesten Fursten vnnd Herren.
Greffue Henricks breff aff Nassaw
Grev Henrik af Nassau, der af Dronning Elisabeths Brev med Deltagelse har erfaret Hertug (Frederik) af Holstens og Lübeckernes Foretagender, der have bragt Undersaatterne til Frafald og den kongelige Familie til at forlade Landet, trøster hende med, at hendes Broder Keiserens Hjælp vistnok vil bringe Sagerne paa en god Fod, hvortil han efter ringe Evne gjerne vil bidrage.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 540). Helark med Spor af udvendig Forsegl. m. rødt Vox. [225 aar1523] 
Durchleuchtigiste Groszmechtigiste Kunigin. Furstin vnnd Frawe. Ewer kuniglichen Maiestat was ich Eheren leibs vnnd guts vermag in aller vnderthenigkait ganntzwillig vnnd dinstlichen zuuor. Durchleuchtigiste groszmechtigiste kunigin. gnedigiste Furstin vnnd Fraw. Ewer kuniglichen Maiestat schreyben mir itzo gethan. belanngend. durch was vnpillich furnemen des Hertzogen von Holstein. mit hilff vnnd zuthun der von Lubecke. vnnd jrer mitverwannten. auch durch abfallen vnd vngehorsam des kunigreichs von Dennemarck vnderthanen. der durchleuchtigist Groszmechtigist kunig. Furst vnnd herr. her Christiern kunig zu Dennemarck. Schweden vnnd Norwegen. etc. Ewr ku n Maiestat gemahel. mein gnedigister Furst vnnd herr. zusampt E ku n M t vnnd derselben kinder ausz allen jren Reichen Furstenthumben. Erblannden. vnnd gebieten. zuweichen. vnd dieselben ganntz zuuerlassen. gedrungen sein. wie auch die berurten vngehorsamen vnderthanen. den von Holstein. fur jren kunig aufgeworffen. vnd der nit allain meisteils dieselben Reich. sunder auch Ewer ku n Maiestat leibgedinge. vnnd jrer kinder Erb. gewaltiglich eingenommen. derhalb dan Ewr kunigliche Maiestat gemahel vnnd sie. jren Herolt Ern Hannsen Gutlanndt zu der kay n M t Ewr ku n M t herr vnnd Bruder. vnnserm allergnedigisten herren. dasselbig alles jrer Maiestat anzuzaigen. habt abgefertigt. begerennde. jme bey der berurten jren kay n M t darjn furderlich vnnd beholffen zusein. etc. Das hab ich mit zimlicher Eher erpietung emphangen. vnnd mit weiterm jnnhalt. warlich mit mitleidendem gemute derselben jrer M t widerwertigen zustannd vernomen. Wiewol ich auch [vngezweiuelt in ansehung aller gelegennhait. vnnd sunderlich E. ku n M t vnnd derselben gemahel verwanntnus, bey der kay n M t deshalb einicher furderung von jmant on not. so hab ich doch E. ku n M t beger nach jr zu vnnderthenigem dinstlichen gefallen jn der sach meins geringen vermugens. auch gern mein bests gethan. vnnd schreybt nu kay e M t dem berurten Ewer kuniglichen M t gemahel vnnd jr auch selber jtzo darauff wider, Darausz E. ku e M t all gestalt. souil jre Maiestat auf dismal. fur das beste vnnd furderlichst furzunemen vnnd zuhanndlen hat angesehen. vernemen wirdet. jn ganntzer hoffnung. die sach sall bynnen kurtzem. auff [226 aar1523] besser wege bracht werden. vnnd zu guter entschafft gelanngen. darzu. vnnd wo ich sunsten Ewer kuniglichen M t. vnnd derselben gemahel. getrewlich dienen mag. bin ich in vnderthenigkait begirig vnnd ganntzwillig. Das ich Ewr. ku n M t vndertheniger dinstlicher meynung. hinwider nit verhalten wolt. Datum zu Valledolid in Castillien am xv den tag Augusti, Anno etc. im xxiij ten
E. ku n Maiestat Ganntz vndertheniger vnnd gutwilliliger diener Heinrich graue zu Nassaw Catzenelnb(o)gen vnd Viannden. her zu Breda. Diest vnd Grymbergen H. V. Nassau.
DEr durchleuchtigesten grossmechtigesten Furstin vnnd Frawen. frawen Elisabeten Kunigin zu Denmarcken Schweden vnd Norwegen geborn Ertzhertzogin zu Osterreich etc. Meiner gnedigsten Furstin vnd Frawen
Greffuen fan Nassow skriffwer til mijn frwes nade
Kong Frederik I tager Hr. Henrik Krummedige, der nu er sendt uden Riget i Kongens Erende, i sit kongelige Hegn og Værn med Familie og Gods og forbyder enhver at paaføre ham nogen Retstrætte, medens han er fraværende, og i 6 Uger efter hans Hjemkomst.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 10 No. 44). Halvark med bagpaa trykt Segl i rødt Vox.
Wii Frederick mett gutz naade vduald koning tiil Danmark rett arffwing tiil Norge hertug i Slesuick Holsten Stormarn oc Ditmersken greffue i Oldenborg oc Delmanhorsth Gøre alle vittherligt ath oss elsk e her Henrick Krwmmedicke ridder vor mand oc raad er nu skicket i vorth oc riigerns merkelige forffald oc verff vdhen riigeth oc ther fore ey kand tiilstede vere her i riigeth at forssuare oc fordagtinge sit gotz som hand her haffuer Thij haffue vij nw aff vor synderlige gunst oc naade taget anammet oc entffanget oc nu met thette vort opnebreff tage anamme oc *antffange hans høsfrv børn hion tienere oc alth [227 aar1523] hans gotz rørendes oc vrørendes som honom tiilhør eller hand vdj vere oc forsuar haffuer vdindhen vor koniglig hegen vern fred och beskermelse besynderlige at forsuare oc fordagtinge tiil retthe forbiudendes alle ehuo the helzt ere eller vere kunde at rese eller rese lade forffylle eller forffylle *eller forffylle lade nogre dele eller delemall paa nogeth thet gotz som hannom tiilhør eller hand vdj vere oc forsuar haffwer her i Danmark liggendes all then stund hand szaa vden riiget i vort forffald skicket er oc siden sex vgger nest effther hand aff samme regze komendes vordher vnder vort hyllesthe oc naade Giffuet i vor kiøpstæd Roskilde mandagen nest effther vor frvue dag asumptionis aar etc. mdxxiij vnder vort Signete
Ad mandatum dominj Regis proprium
Hr. Henrik Krummedige til Vallen gjør vitterligt, at han har givet sin Hustru Fru Anne Rud Fuldmagt til i hans Fraværelse at handle paa hans Vegne med samme Virkning, som om han selv havde gjort det.
Efter Orig. p. Papir i dan. Rigsarkiv (Persh. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Br. 1510-28). Kvartark med undertrykt Vaabensegl. Egenhændigt.
Jeck Henrick Kromdick rider til Vallen gør vitterliyt met dette myn egen hanskrifft at jeck hauer beffallet oc met dette myt abne breff beffaller oc ffulmayt giuer myn kære hussthru Anne Rusdatter at huat hun gør oc lader paa mynne veyne nw j myn ffraværilsse til gud vil jeck kamer til sthæde j gen deth sthar jeck henne ffulleligh til som jeck det sæl giorde til sannen her om trycker jeck myth siynet næden ffar dette myt breff som skreuet er paa Vallen ffredagen næst effther sancte Bertilmeis dagh Mdxxiij
Paa Begjæring af 2 af Kong Christiern II.s Høvedsmænd, om i Henhold til Kredentsbrev fra Kongen at maatte samle og antage Krigsfolk og Knegte i Ahaus, svarer Electus til Münster, Frederik (af Wied), at han ikke kan give denne Tilladelse uden Samtykke af sit Kapitel og Stift, da han endnu ikke er hyldet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 536). Halvark, Patent, m. nedenunder paatrykt større Segl i rødt Vox. [228 aar1523] 
Wy Frederick vann gots genaden Elect vnnde Confirmaet der kercken to Munnster, doin kundt allenn vnnde jtligen den dusse vnnse oppen breeff voerkumpt eder gelesen werdt. Dat vns de Erberen vnnse leuen besunderen Hinrick van Schourot vnde Hanssz van Lauffen. hoefftlude des dorluchtigen Hoichgebornne fursten heren Cristierns konyncks to Dennemarcken Sweden vnnde Norwegen etc. dallinck Datum dusses vnnses breues hyr ton Ahues persoinlich versocht vnd vns van wegene vnnde vth beuele ziner Konynckliger Werde. na ouerantweringe ziner ko. w. Credentzbreues muntligen angedragen. Enn geneitlich to gestadene. ze jnn dem Gestichte Munster to behoiff der gedachter ko. W. to Dennemarcke etc. krigeslude vnd knechte mochten vpbrengen vnd annemen. Dar vp wy den beiden tor Antwort gegeuen. dath wy dorch verhenginge gots almechtich to dem Stifft Munster Erwelt vnd bestediget. Aners dewyle wy van den Steden vnnd Ingesetten des Stichts Munster de gewontlige plichte vnd huldonge noch nicht entfangen. Wille vns nicht betemen. buten wetten vnd vulbort vnses Capittels to Munster vnde der Lantschap zodane vergadderinge der knechte jn dussem Gestichte to gestadene So aners we van den vndersaten zodanes denstes vnd to der annemynge begerich. zulx hedden wy na gerorter gestalt to erlydene Dessz im oirkunde der wairheit hebben wy vnnse Segell benedden angedruckt Gegeuen ton Ahus jnn dem Jair vnnses heren dusent vyffhundert dree vnnd twintich vp den veerden dach der Maenth Septembris
Bispens breff aff Mønster om twenne høffuitzmen som k M t haffde vtsendt om Rijttere at anamme
Kardinalen af York ( Thomas Wolsey), der har modtaget Kong Christiern II.s Brev og af Hr. John Baker og Kongens Secretair, der er paa Reisen til Spanien, har hørt alle Omstændigheder, forsikrer Kongen om sin Villighed til at tjene ham og om sin egen Konges ( Henrik VIII.s) Ønske at se ham gjenindsat i sine Riger og Lande, hvilket han ved Keiserens ( Karl V.s) Hjælp ogsaa sikkert haaber vil ske. Han medsender en Kopi af det af Lübeckerne til Statholderinden Fru Margrete overleverede Skrift.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 665). Helark, udvendig forsegl. m. et større Sigil i rødt Vox. [229 aar1523] 
Serenissime Rex, et Domine Domine mi colendissime humil. commendationem Accepi vestr/,e/ serenitatis ad me literas, ac his accurate perlectis, omnia cognoui, que ipsius nomine Dominus Baker eiusque secretarius nuper in Hispaniam proficiscens mihi coram exposuerunt, tantamque fidem in me collocasse persensi, ut ingenti sue erga me beniuolentie, maiores gratias debere me fatear, quam referendi nunc suppetat facultas, sic tamen ex animo vestre Regie M ti: conabor assidue inseruire, ut me sibi addictissimum, studiosissimumque fore, sic haud dubie perceptura, licetque tam arcta, ac fraterna sit inter potentissimum Dominum meum Regem, et serenitatem vestram animorum, uoluntatumque coniunctio, ut nullius amplius confirmatione egeat, non attamen omittam quantum gratia, fauore, et authoritate potero, tantundem in hoc mutuo amoris uinculo augendo, et confirmando assidue impendere nil ambigens, quin hec officia sint utrique gratissima futura. De oratoribus porro pro eiusdem vestre serenitatis regnorum, ac dominiorum recuperatione mittendis, diu est, quod jnuictissimus Dominus meus Rex eos elegit, paratosque habet, deque rebus omnibus copiosissime instruxit, adeo ut nil uerear, quin ex vestr/,e/ Regi/,e/ M tis sententia sint omnia effecturi, quos tamen huc usque mittere distulit, nuncium duntaxat expectans de alijs super hac ipsa re a Cesarea M te: destinandis iudicat enim vestre Regie M tis: rebus imprimis expedire, ut coniunctim ab utrisque oratoribus de hoc agatur, non solum ut plus authoritatis negocio addatur, sed etiam, ut, si ipsius subditi in sua perfidia perstiterint, alium modum, ac rationem ineant, qua ad eandem vestram serenitatem in sua Regna recipiendam adduci, compellique possint, meus enim pote[ntissimus] Rex sic decreuit eius rebus adesse, nihilque sic omissurus [est] donec sua Regna, ac Dominia sibi restituantur, eandemque vestram serenitatem rebus ipsis percepturam spero, potentissimum hunc Regem suo amori, mutueque beniuolentie, et me optimi, fidissimique amici officio neutiquam defuisse. Accipiet deinde una cum his Regia M tas: vestra testimonium illius articuli, quem oratores Lubecenses apud Jllustrissimam Dominam Margaretam ipsi obiecerunt, quod profecto, ut verissimum est, sic publice testari, mearum partium imprimis esse duxi, vtinamque tantum Regie M ti: vestre prosit [230 aar1523] quantum serenissimus hic Rex, et ego ex corde cupimus Superest nunc, ut si quid aliud sit, in quo fidem, operamque meam usui sibi esse posse putet, non grauetur ea fidentissime uti, quam sui honoris, commodi, ac dignitatis studiosissimam semper experietur. Et felicissime ac diutissime ualeat. Londini. Die vj. Septembris M. D. xxiij
E. V. Serenitatis Humillimus Seruitor T. Cardinalis Eboracensis
Serenissimo atque Jllustrissimo principi Domino Christierno Dei gratia Regi Dacie Noruegie, Swecie etc. Domino meo Colendissimo
1523
Nogle af Fru Anne Ruds Landboer i Baahus Len m. fl. henvende sig til hende med Begjæring om, at Anders Lauritssøn i Skjøling maa beholde den Kværn, som længe har ligget til Gaarden efter en Sexmandsdom, men som hendes Lensmand Iver Matssøn har forbudt ham at bruge. To Mænd bede om sit Tilgodehavende for solgt Kvæg.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Br. 1510-28). Lidet Halvark, m. Spor af udv. Forsegl. m. grønt Vox.
Venligh oc kærligh helssen nw oc alle tiit met gud
Kære frv Anna er wor kærligh bøn til eder at j for gud skyøl oc for retvisheth oc veder wor [bess besth j sodan madæ som vi eder skriffuer *eder til som er Per Eskelsson i Grødh eder lanbo, Henrigh i Beræ oc eder lanbo Nielss Tolsson j Iorhamer oc eder lanbo, Heli Reb, Ion j Stenigh [o Monss i Vistelan lauretis man, oc Stij eders fouit offuerwerendis war poo j dom om i kwarn som leger til Anderssz gord j Skyolingh som haffuer werith ter til affønden oc er ter i aff edriss lanbo oc nøer segh in poo Anderss oc vil haffue kuarnen fro hanum oc haffuer ederssz lenssman Jver Matissson forbøyt Anderss Laurissson *forneuint kwarn at han mo icky brugen som han til forne haffuer gyort oc efter vi menss dom oc beder wi eder for gud skyøl at [231 aar1523] j wnder hanum sit kvarn effter then dom som gongen er oc beder jegh Olaff j Daffinssrødh at j for gud skyøl at j vil vel gøre oc betale megh v alne haust oc ii alne lest for ii par oxer oc j koo som ter bleff vbætalet opo, oc ieg Per Eskelsson beder eder gerne at j vel gøre oc betale megh ii lodh siluer som stodh j gen poo i par oxer Her met eder gud beffalendis skreffuit i Hyrtym altera die natiuitatis Marie Anno dominj m d xx iij
Herligh oc vel børdæg frv Anna poo Valdh kærlig sænd thet breff
Biskop Lage (Urne) af Roskilde underretter Fru Anne Rud, Hr. Henrik Krummediges, om den Skat, som Rigsraadet med Kongens Samtykke har paalagt i Anledning af Feiden, som maa føres mod Kong Christiern (II), hvilken Skat skal indbetales til Biskoppen inden 8 Dage efter Michelsdag.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Br. 1510-1528.) Kvartark m. Spor af udvendig Forsegl. m. et større Segl i rødt Vox.
Lagho dei gracia Episcopus Roschildensis
Syncera et amicabili Salutatione premissa Kiære frw Anna synderlig gode wen paa thet wor kiære naad e herræ moo thess beyer wpholle thenne nærwærendes swore krij oc feydhe som wij alsammen ære obenbare nøddhe till fore at tage oc begynde for thet wmylde wchristhelige oc wskiellige Regementhe som koning Christiern haffwer giort oc bedreffwet mod gwd oc menniske etc. haffwer Danmarcks Rigis Raad met wor naad e Herris wilge oc samticke paalagt oc giort saadan schickelse at alle the andhelighe oc werslighe som landzgotz haffwe skwllæ nw strax jnden viij dage effter sancti Michels dag nest kommendis giffwe iiij gillen e i gwld sølff eller [gode penninge aff hwer læst korn rw oc big oc i gillen e i gwld aff hwer t e smør [saa wel aff kronens oc kirckens læen som aff theris eget arffwe oc eghe oc antwordhe thet wedh theris eed oc gode troo oss oc andhre gode mendh aff Danmarcks Raad som tilscickede ære her i landet thet vpatbæræ Thij bethe wij eder oc hendheligen begæræ at i strax ære fortæncthe at retthe eder ther effter oc forschicke [232 aar1523] til oss: førsthe dage hwess eder rettheligen tilfaller wd at giffwe ther liggher oss alsammen alsomstørsthe macth paa Jn Christo Valete Ex Castro nostro Hiortholm die Eufemie virginis Anno dominj Mdxxiij
Erligh oc welbirdig qwinde frw Annæ Her Hienrich Krwmædigis wor synderlig gode wen
Grev Henrik af Nassau erkjender Modtagelsen af et Brev fra Kong Christiern II med Begjæring om at støtte hans Sag hos Keiser (Karl V), hvilket han efter Evne har gjort, men tvivler ikke om, at denne paa Grund af Svogerskabet uden hans Opfordring vil yde ham al mulig Hjælp.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 542). Brevform; Helark m. Spor af udv. Forsegl. m. rødt Vox.
Durchleuchtigister groszmechtigster Kunig Furst vnnd Herr. Ewer kuniglichen Maiestat. mein ganntzvnderthenig. willig vnd geflissen dinst zuuor. Durchleuchtigister kunig. gnedigister herr. Ewer kuniglichen Maiestat schreyben. wie ich ausz den schriften. so sie der kayserlichen Maiestat. Jrem bruder vnnd schwager, vnserm allergnedigisten herren zugesanndt. gestalt vnd gelegenhait Ewer M t sachen vnnd notturfft. vernemen werde. gnediglich begerend Ewer M t anzaigen vnnd begeren. bey Jrer kay n M t getrewlich zufurdern. auch zuuerhelffen. das Ewer M t diener furderlich werde abgefertigt. weiter jnhalt desselben Ewer ku n M t schreibens. hab ich in vnderthenigkait verstannden. vnnd darauf derselben Ewer ku n M t beger nach. bey der kay n M t jn den sachen zum besten vermanet. Welchs doch der sunderlichen verwantnus nach. als Ewer ku n M t ongezweiuelt wol ermessen vnnd wol wissen. nichts von noten ist. Vnnd demnach dan auch Jre M t der Ewern freuntlichen guten bescheidt wider zuschreibt vnnd entbeutet. wie Ewer M t. ausz Jren brieuen vnd von berurtem Jrer M t diener. weiter alles nach der lengde vernemen werden. ongezweiuelt das solichs Ewer M t nach gelegenhait. zu gutem freuntlichen gefallen komen werde. Welchs ich also Ewer ku n M t auf berurts Jren schreyben. gantz vndertheniger meynung. hyn [233 aar1523] wider nit hab verhalten wellen. mitsampt dem vnderthenigen erpieten. das wo ich Ewer ku n M t. jn dieser vnnd andern sachen. ferner dienen kan. das Ewer ku n M t mich nach meynem vormugen allezeit darin jn vnderthenigkait gantz geflissen befinden soll. Datum zu Logronge am viij ten tag Octobris. Anno etc. im xxiij ten
Ewer ku n M t Gantz vndertheniger vnd williger diener. Heinrich Graue zu Nassaw. Catzenelnbogen vnd Vianden, Herr zu Breda Diest vnd Grymbergen H V Nassau
DEm Durchleuchtigsten grossmechtigsten Fursten vnnd herren. herrn. Cristiern Kunig zu Denmarck Schweden vnd Nordwegen etc. Meinem gnedigsten herren
Greffue Henrichssz breff aff Nassow
Hans Michelssøns Fortegnelse paa en Del Kong Christiern II tilhørende Klenodier, af hvilke Hr. Hans van Schønberg oppebar en Del.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 681). Helark, skrevet m. Hans Michelssøns Haandskrift. Uden Segl.
Anno Mdxxiij Kleinodia aff guld forslagit i Lijbsk man-1. dagen effter Dionisij lagt i en ask fortegnit medt thenne bogstaff C Primo j bordijre aff guld bret met viij lijdt iiij Rosen aff ammetister och iiij safijre viij Rosen met perler vegher xij lot minus j quintin och stenen verderit paa xx gilden Jtem j bordijre aff guld met iiij ammetiste Rosen iiij safire viij kleuerblad aff perler veger vj lot /-j/ quintin stenen forslagit paa viij gilden ther i sidde for vden perler Jtem j bordijre aff guld med flacte ørne och huide ammelerden Rosen for vden stene vegher xxii/-j/ lot Jtem j halsband aff guld met slet trodt i draffne munke korder met lisse veger xvij lot j q. [234 aar1523] Jtem j halsband met Runde pater noster stene aff fijnt guld veger xxx lot minus j ort Jtem j halsband aff guld met elefantther som vegher xx lot Jtem j halsband aff guld met xvj lith veger ij /mark/ iij lot Jtem iij guldkors oc j guldkede iij guld skeder j sølge och j forblad aff guld til en borde veger till hobe ij /mark/ /-v/ lot Jtem v brødne Ringe aff guld j saltere aff guld j lidet agnus dei met j kede iij brødne skiffuer aff guld fijnt veger xx /-j/ x lot fijnt Jtem ix guldringe paa en Rem vege vii/-j/ lot Jtem iij guldkeder ther eblan j skodz kede veger til hobe v /mark/ /-v/ lod Jtem lidet agnus dei veger i/-j/ lot j q. Summa lateris x/-j/x /mark/ [iii/-j/ lot /-j/ quintin v lot j quintin 2. Jtem i then Runde ask met thenne bogstaff K fortegnet er vdij tesse effter ne kleinodia Primo j span i en kaste met dijrbare stene som j smaragd offuerst i spannit kantigh ij store demanter skarpe, vj Rubijn ij taffel demanter j stor safijre kantigh vj perler, i samme kaste j spisser Rubin stor fattet i en kaste och j løss safijre Jtem i same ask en gulkrone met viij smaragd oc perler och thoe andre stene ere vdbrødne veger /-v/ /mark/ er giord i helle spirer paa kronen Jtem i samme ask j guldkrone met edelle stene [i huid ammeleret hiort och met ix spirer ther till meth stene veger iii/-j/ /mark/ guld iiij lot Jtem en guldkrone met skøne stene smaragder och safijrer Rubiner met x spirer met stene som icke var tilforen veijth aff k M t och veger til hobe vj /mark/ guld Jtem i samme ask j Eble aff guld vegher met korssit ther paa staar met demanter ij /mark/ vj lot Jtem i samme ask j guldspan met ij skøne safijre oc j perle veger x lot Jtem i same ask iij kleinodia aff guld vege til hobe vii/-j/ lot thet ene er en Rød ammelerit Rosen met vij taffel demanter thet andet en hvid ammelerit Rosen met j Rubin j safijr j perle thet trediie kleinodium er j pellicanus met j Rubin i bristet Summa lateris xvii/-j/ /mark/ iii/-j/ lot for vden spannit [xvij /mark/ iiij lot [235 aar1523] Jtem vtij en ask fortegnit met bogstaff C eere tesse 3. effter ne guldkeder x Primo iiij guldkeder vege iii/-j/ /mark/ guld vii/-j/ lot Jtem iij guldkeder vege iii/-j/ /mark/ iij lot Jtem ij guldkeder vege iij /mark/ vi/-j/ lot Jtem j guldkede veger iii/-j/ /mark/ vij lot [Jtem brødit guld alle hande smelt /-v/ lot /-j/ quintin [C xv /mark/ guld Jtem smelt guld i thene xxxi/-j/ /mark/ [minus och ij lot Jtem ij Ringe met passien vege ii/-j/ lot j quintin Jeg anammet til K M tis behoff Jtem Bertil Forcke køpman aff Berlin opber paa K M tis vegne Primo j guldkede veger iij /mark/ guld minus j quintin Jtem samme køpman ij guldkeder veg e xvj lot iij quintin Jtem samme køpman o[pber] ii/-j/ lot brødet guld Jtem for ne kopmen a[nammet] thette for ne guld for iij C gilden i betallingh Her H[ans] fan Skønebergh haffuer opboret till sigh sielff ath købe thesse effter ne kleinodia och guldkeder aff K M t oc er fiint guld Primo j guldkede veger vj /mark/ iij lot j quintin Jtem j guldkede veger ij /mark/ minus j quintin Jtem j guldkede veger x lot j quintin Jtem j guldkede veger /-v/ lot j quintin Jtem vdij en ask fortegnit met thenne bogstaff B x/-j/x /mark/ guld vdij guldspan som jeg haffuer huert for sig fortegnit [summa lateris lxxvi/-j/ /mark/ v/-j/ lot summa lateris lxxviij /mark/ oc vii/-j/ lot Sumarum .114. /mark/ j q. Regenskab aff Lijbsk paa sølff 4. Primo ij forgilte skole met føderne oc tuenne forgilt e skoffuer veger til hobe xxxij /mark/ j lot Jtem ij skoffuer met tuenne tecke met noget smot sølff veger xxxij /mark/ i/-j/ lot Jtem v skoffuer met iiij decker oc noget smot sølff veger xxxij /mark/ ii/-j/ lot Jtem j dubeld nap ij skoffuer met teckene met noget andet smot sølff veger xxxij /mark/ [236 aar1523] Jtem j stor nap met iij . . .r stobe iiij tecker veger til hobe xxxij /mark/ ij lot Jtem vj skoffuer vj tecker och andre spirer aff stobe veger xxxij /mark/ j lot Jtem vj skoffuer met . . . tecker veger xxxij /mark/ ij lot Jtem iij skoffuer vij stobe vij tecker veger xxxij /mark/ ij lot Jtem ix stobe viij tecker veger xxx/-j/ /mark/ Jtem ij skoffuer ij tecker veger xxij /mark/ minus /-j/ lot Jtem j stor kanne forgilt veger xxxii/-j/ /mark/ ij lot Jtem j stor kanne forgilt veger xxxiii/-j/ /mark/ minus i/-j/ lot Jtem j kredentz e veger xxviij /mark/ v lot Jtem ij spirer met noget smot sølff veger vij /mark/ xj lot tesse for ne kleinodia haffuer her Hans anamet Jtem haffuer ieg anthuordet i sølffkammeret ij forgilte kanner vege bode xxi/-j/ /mark/ minus iiij lot
Hans Michelssøns Fortegnelse paa en Del Klenodier (af Kong Christiern II.s Sager), som Hans van Schønberg nedlagde i en Æske.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 530). Kvartark uden Segl.
Anno domini Mdxxiij dess mandages naa Dionisij hefft her Hans fan Skoneberge in døsse dosse ingelegt xxjx gyldene spanne dee vegen offuer all xvi/-j/ /mark/ ii/-j/ lot i/-j/ quintin Jtem noch in døssen sølffuen dosen en halsband fan golde vigth xxv/-j/ lot och stenen ther vtij forslaget paa xxx gilden Jtem noch en gilden halsbande met stene vigth iii/-j/ lot /-j/ quintin verderit xxxi gilden Jtem noch in døssen dosen iij kleinodia vege alle trij vii/-j/ lot i thet ene stander vij demanter i en Rød ammelerit Rosen met iij hengende perler, thet andre kleinodium i huid Rosen ammelerit met i Rubin j safijre j perle thet trediie er pellicanus met j Rubin i brystet
Hans Michelsen
[237 aar1523] 
Hans Michelssøns Fortegnelse paa en Del Klenodier, tilhørende Kong Christiern II, og som bleve veiede og vurderede i Leipzig, af hvilke Sager Hr. Hans v. Schønberg modtog 4 Guldkjæder.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 697). Helark Uden Forsegling.
Anno Mdxxiij mandaghen effther Dionisij i Lijbsk 2. K M tis kleinodia offueruegede oc vorderde Primo j span met dummorium(?) met wor herres passio vegher i guld ij /mark/ ij lot fijnt gvld stenen ther i verderet paa lxxx gilden for vden perler som ere viij Jtem j span met vor herres opstandelsse aff graffuen veger j /mark/ j lot och i/-j/ quintin er got guld Jtem j span met en pellican och j Rubin i hierttet vegher xj lot j quintin got R. Jtem j span met en Jørgen paa j huider hest veger viij lot minus j q. R. golt Jtem j lidet span met j safijre iij smaragd(er) iij perler veger ii/-j/ lot /-j/ quintin R. golt Jtem j span met en gildene Jørgen stinger dragen vegher xx lot R. golt Jtem j span met Samsone bryder løffuen veger j /mark/ iij quintin. got R. Jtem j span met en jomfru iij safijre iij ammetister veger x lot minus /-j/ quintin R. guld Jtem j span met en blaa ammeleret man vegher x lot i/-j/ quintin R. guld Jtem j span met en jomfrv hoffuidet affbrut veger xi/-j/ lot R. Jtem j span meth en haffrue oc j ammetiste Rosen veger x/-v/ lot j quintin R. Jtem j span met en huider ammeleret ful vegher vij lot R. Jtem j span met en bogstaff S oc meet en krone veger vij lot j quintin bedre en R. Jtem j lidet span met en ammeleret man j demant v Rubijn veger iij lot R. Jtem j span ligt for ne met stene oc alth som forscreffuit star veger iij lot i/-j/ quintin summa lateris xj /mark/ i/-j/ quintin [238 aar1523] 3. Jtem j span met en jomfru en papegoie paa handen veger /-j/x lot j quintin R. Jtem j span met en ammeleret full hoffuedet affbrut veger vij lot j quintin R. Jtem j span met en enhorn ammelere(t) huit veger viij lot j quintin R. Jtem j span met en [hø ørn oc en Rubin i brijstet veger x lot i/-j/ quintin R. Jtem j span lige giort met for ne veger jx lot i/-j/ quintin R. Jtem j span met j ammetist och ix perler veger iiij lot i/-j/ quintin R. Jtem j span ligt met for ne veger /-v/ lot /-j/ quintin R. Jtem j span och ligt met for ne tuenne span veger iiij lot i/-j/ quintin R. Jtem j span oc ligt met for ne iij span met j vater safijre veger v lot R. Jtem j span met en engel ammeleret huider veger vij lot i/-j/ quintin R. Jtem j span met en huid ammeleret hest oc j smaragd offuen fore veger iij lot i/-j/ quintin R. Jtem j span met j safijre vij perler oc noger ammetister veger iij lot i/-j/ quintin R. Jtem j span met en huid ammeleret hijnde veger vij lot R. Jtem j span met j Rosen ammeleret huid oc grøn veger vij lot R. summa lateris aff for ne v /mark/ x/-j/ lot Jtem summarum aff for ne xxix span i vecht facit xvi/-j/ /mark/ guld ii/-j/ lot i/-j/ quintin Jtem j halsbond aff guld met stene forset veger xxv/-j/ lot och stenene ther i ere verderde for xxx gilden Jtem j halsbond aff guld met safijre och perler besat veger iii/-j/ lot /-j/ quintin som er verderet met guld och stene for xxxj gilden tesse kleinodia paa bode sider ligge i en ask signeret litra B 4. Verderet i Lijbsk Jtem viij smo span stennene verderet i them paa lxx gilden Jtem xj span stenen verderet i/-j/ C gilden Jtem j span cum Samsone stenen skattet paa xl gilden Jtem j span met en jomfrv met j grøn papegoie stenen verderet xviij g. [239 aar1523] Jtem j span met ammetiste Rosen stenen x gilden Jtem j span j safijr j perle xxv gilden Jtem j span met j huider engel v gilden Jtem j span met j huider hest xij gilden Jtem j span i S v gilden Jtem j span i Rijn met j Krone lxxx gilden Verderet i Lijbsk f. Jtem stene i thet største halsbond xxx gilden Jtem j halsbond xx g. viij lith Jtem j kleinodium met demant for lviij g. met iiij Rosen ammetister iiij safijre oc kroner met perler Jtem j halsbond met perler xxxj gilden met gwldet oc stene Her Hans Skøneberg haffuer anamet tesse effterscreffne gulkeder 648 j guldkede vj /mark/ iij lot j quintin 171 j kede ij /mark/ minus j quintin j kede x lot j quintin f. j kede /-v/ lot j quintin
Hertug Christiern (III) gjør vitterligt, at han og 5 danske Rigsraader i hans Faders Fraværelse og paa hans Vegne har tilsagt Hr. Hans Mule, Electus til Oslo, at beholde Akershus Slot og Len, indtil Kongen skaffer ham Konfirmats paa Bispestolen fra Rom; naar dette er skeet, skal han betale Omkostningerne derved og overgive Kongen, eller om han maatte være død, det danske Rigsraad Slottet, hvorhos Kongen lover at hjælpe til Overholdelsen af Kontrakten mellem Biskop Anders Mus og M. Hans, hvem han ogsaa lover Beskyttelse mod de svenske og norske Fiender, han har faaet under Feiden.
Efter Orig.-Concept p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 10 No. 28). Se Dipl. Norv. II No. 1075.
Vii Christiern met guds nade rett arffuing tiill Norige hertug i Sleszwig Holsten Stormarn oc Ditmerschen greffue i Oldenborg oc Delmanhorst [gøre viderligt at wii met verdige fader biscop Laghe Vrne [met guds nade biscop til Roskilde [240 aar1523] [oc strenge ridder Magens Gøyæ Hans Biilde Peder Liicke [riiddere oc Erich Erichsøn Danmarcks rigis raadt [giøre viderligt at wii haffue loffuit oc tilsagt paa høgborne førstes her Fredericks met guds nade vduoldt koning till Danmarck rett arffuing tiill Norige hertug i Sleszwig etc. wor kiære herre faders [oc nad e herres vegne [i hans nades frauerelsse oss elsk e her Hanss Mwlæ electus tiill Opsloo at hand maa oc skall nyde oc beholle Agershwess slott met thee leen ther nw tilligge wdi slotzloffue tiill wor kiæræ herre faders hand oc Danmarcks rigis raads [hand saa lenge tiill wor kieræ herræ fader oc paa hans nades kost oc tæring skicker hannom hans confirmatz aff Rom, oc nar samme confirmatz hiem kommer tha skall for ne her Hans Mule igen giiffue huess wor kiære herre fader ther paa kostet haffuer och tha strax andtuorde fran *fran seg Agershwess slott oc leen tiill wor kiære herre faders hand eller Danmarcks riges raads hand om wor kiære herre fader forstacket vorder, wnder hanss ære oc redeligheedt, oc viill oc skall wor kiære herre fader tilhielpe at then contracht oc handell som er emellom biscop Anderss Mwess oc for ne her electus skall fast oc vbrødeligen holles om samme Opsloe biscops dømme wdi alle mode, oc skall for ne mester Hans Mule nyde thee friiheder oc priuileger paa hanss domkircke jurisdictz oc thienere vdi alle mode som wor kiære herre fader haffuer beszegldt the andre gode herrer biscoper oc prelater wdii Danmarcks riige, [oc skall [oc wor kiære herre fader forsware hannom for wold oc vreth oc fordagtinnge hannom tiill retthe for hanss fiende Suenske oc Norske oc alle andre som ere bleffne hans vuenner wdii thenne lange feyde for Danmarckes riiges beste [Oc huess hand haffuer i thenne feyde arget eller taget paa Danmarcks fiende enthen landz eller søøes thet skall for ne wor kiære herre fader forsware oc fordagtinge tiill beste oc reethe Tiill ydermere vidnesbyrdt at thesse for ne article oc pu(n)cther skulle fast oc wbrødeligen holles emellom for ne wor kiære herre fader oc oss elsk e mester Hans Mule tha lade wii oc oss elsk e Danmarckes riges radt wort secret oc wore indzegle neden for thette wort obne breff giiffuit i leyret for Køpenhaffn die Luce euangeliste anno etc. mdxxiij
Tre Mænds Vidnesbyrd om, at Asser Lodenssøn havde solgt 3 Øresbol Jord i Kaarbø (p. Lesø i Gudbrandsdalen) til Engelbrekt Mortenssøn.
Indtaget i Brev p. Perg. af 25 Juni 1594 i norske Rigsarkiv (fra Selskabet for Norges Vel). Seglene mangle. (Se No. 239 ovenfor). Jfr. m. en samtidig Afskr. p. Papir ibid.
(Den 25 juni 1594 paa Oslo raadstue Engelbret Tordssøn) vttj rette lagde tuende pergamentz breffue huert met 3 hengendis indtzegler, Thett andett (dat.) samme aar (1523) paa Norhus vdtgiffuett, thij (11) tuszindtt jomfruers dag, jndeholdendis att 3 mendt hagde bezeglidt och witnit att Adtzer Lødenszonn hagde szoldtt fra seg och sine arffuinge, och till Engelbrett Mortensson och hans arffuinge thre øurisboll iorder ij Kaarbø, till euerdelig eyge.
Hr. Georg v. Minckwitz, der siden sit sidste Brev fra Torgau til Kong Christiern II har opholdt sig paa sin Broders og sit Slot Sonnewalde (i Lausitz) i Paavente af nogen kongelig Befaling, udbeder sig, da han oftere maa gjøre Reiser til forskjellige Steder, Kongens Bestemmelse om, hvad han i en nærmere Fremtid skal foretage, for at han kan indrette sig derefter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 531). Brevform; Halvark, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i grønt Vox.
Durchlauchtigister Groszmechtigister koenigk Genedigister Her, Euer k/o+e/nigklichen Maiestatt szeijntt meijnne vnderthenige gantz wijllige dijnste mitt vleijs zuuor bereijtt, Nach dem jch jungst ausz Torgaw Euer ko n: M st: mitt vormeldunge zw geuallen anligender gescheffte etc. zw geschriben Euer ko n: M st: zw Sonnevalde jn meijner br/u+e/der vnnd meijn schlos eijnen, erfordern adder bevelchs zw gewartten, welchs jch nach zw erfolgen gantz wijlligk bijn, dij weijll dan mir hijn vnd her zw reijtten meijnner nottdorfft nach vfft mals furvallett, jst an Euer ko e: M st: meijne gantz dem/u+e/tige vleijssige bijtt E: ko e: M st: woldett mir genedigklich vormelden was E: ko e: M st: von mir ver [242 aar1523] ner gethan haben wollen, do mitt jch meijn Sachen dornach tzw rijchten wuste dan E: ko n: M st: meijns h/o+e/chsten vorm/o+e/gens vnderthenigklich zw dijnen bijn jch gantz wijlligk vnd gevlijssen, bijtt des genedige anttwortt, Euer k/o+e/nigklichen Maiestatt bevelch jch mich als meijnen genedigisten Hern Datum Sonnewalde dornstags nach Santt Mertinustage Anno dominj xv c xxiij
E: ko n: M st: vndertheniger gantz wijlliger vnvordrossener dijner Georg van Mingkwitz ritter
Dem Durchlauchtigisten Groszmechtigisten Fursten vnd Herren Hern Cristiern zw Denmargken Schweden vnd Norwegenn koenigk etc. Hertzogk zw Schleszewigk Holsteijn etc. graff zw Aldenborgk etc. meijnem genedigisten herrenn.
Biskop Mogens af Hammer og Hr. Gude (Galde) meddele det danske Rigsraad, at Hr. Henrik Krummedige har thinget med Almuen i Hedemarken paa Kong ( Frederiks) Vegne og bilagt Uenigheden mellem Electus i Oslo ( Hans Mule), Ridderskabet og Almuen.
Efter samtid. Kopi (m. Hr. Henr. Krummediges Haand) i danske Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve 1529-33. Kgl. Miss. og Concepter.) Brevform; Halvark uden Segl. Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 519 og IX No. 515-17).
Var venligh oc kerligh helssen altidh ffarsænt medh var herre kære herrer brødre oc besønnerligh gode venner tacke vij edre herdøm kerligh ffar eders kerligh skriuelsse huilket vij alttidh vil kerligh ffarskylle oc alttidh ffarlade oss til oc maa j vithe at her Henrick Kromdick hauer nw værridh her j Hedmark oc thingeth medh mennigh almughe paa var kære nadigh herris veyne oc beuisth segh d(e)r [dis ligesth au(e)r alt lant j alle made som en thro danneman dis ligesth j den willie som war mellom eleytis j Opslo riderskap oc mennigh almu saa nest gushiælp det skal snart kamme til en godh enne saa at vij alle endreytligh ville værre var kæriste nadigh herre oc rigeth thil thiænist oc bisthan som thro men j alle mathe effther al var yderst mayth rader altidh oc biuder auer oss som auer edre venner her (medh gud beffalindis?) [243 aar1523] 
Kapi aff deth breff bispen j Hamer oc her Gude skreff rigensradh til j Danmark dent(i)d jeck tinget i Hedmark.
(Klaus Hermeling) omtaler for Kong Christiern II de i Kjøbenhavn foregaaede Underhandlinger angaaende Stadens Overgivelse og tilraader Kongen at lade Hr. Henrik Gøye opholde sig i hans Nærhed og at tage de ved Elben liggende Leietropper i sin Tjeneste for nogle Maaneder til Gjenerobringen af sine Riger.
Efter Seddel i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1448). Formentlig tilhørende et Brev fra Klaus Hermeling, med hvis Haand denne Seddel er skreven.
Dorchluchtygheste grot mechtygheste alder gnedygheste konynck yck bydde ock juwe k l w denstlyck weten dat yck nu de breue so to Copen Haghen vp schepe geschut vnd to behorynge vorhandelt vnd ghemaket van Holsten Denen vnd anderen vorsegelt synt, hebbe duden vnd lesen horen vnd wo wol de Holsten myt mangerleyghe handelynghe vmmegan de myt borgenschup vnd ander lysten wedder to syck to bryngende so wyl yck doch myt gades hulpe so vele by den ghemenen junckheren hemlyck vor arbeyden vnd vndersetten dat ore wylle yn dem valle nycht ghedygen vnd de breue juwen k l w vnd anderen noch to sende vnd horende kamende werden vnd dat se myt den ghemenen ruteren des nummer entlyck vordraghen werden etc. wo nu dyssen dynghen alle gheleghen syn se doch juwen k l w tom dele alle gnedyghen bewust vnd wat vtganck yt der weghen myt heren Hynryck Gouyden crygende wart kan yck noch nycht weten den dar dat jummer so to vorhandelende vnd juwer k l w gnedyghe gheuallen vnd wylle were dat [her mede her Hynryck Gouyde rytter by vnd an juwen k l w to aller vtdracht vast blyuen mochte wer vmme veler gheleghenheyt wyllen nodych vnd gans wol gheraden so yck my [ock noch gans vorhape den myt heren Hynryck Gouyden wer vele gudes to behof juwer k l w by dyssem hupen knechte so se yn dysse orde landes vp naheyt der Elue kamende wurden to weghe to bryngende dat de hop knechte ytsunt vmme en gar gherynge iij edder iiij mant yn juwer k l w denst swaren went ock myt gades hulpe so ver wente bynnen juwer k l w konychryke forstendume vnd lande queme konde her [244 aar1523] Hynryck dar den ock vele gudes yn don yt were ock to velen dynghen gans nutte vnd juwen k l w hoch romlyck hern Hynryck an syck to beholdende dar juwe k l w allenthaluen wol gnedyghen yn raden vnd to ghedenken wyllen Jtem de Holsten vnd Denen hebben dyssen vorgangen harfst nycht vel weynygher xlv dusent gulden vorsoldet vnd vt gheuen moten so hebbe se syck yn dyssem vorgangen jar gherouwet got gheue on na mynem wunsken en beter vp dyt nuyge jar yck wyl des vnd alles dynghes wo vele moglyck myt flyte gedenken
Hertug Albrecht af Mecklenburg, der har modtaget to Breve fra Kong Christiern II og det til Lübeck udfærdigede Skrift, tilsiger ham sin fortsatte Hjælp i de paagaaende Underhandlinger og udtaler sin Glæde over det af Keiseren udfærdigede Mandat, som han haaber vil blive Kongen og hans Familie til Nytte og Ære.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1014). Brevform; Patent med Spor af udv. Forsegl. m. Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtigster Khonig, vnnser gutwillig, vnd freuntlich dinst, Sein ewer khoniglichen wirde, allzeit zuuor Lieber Herr Oheim vnd Swager, Wir haben ewr khoniglichen wird, schreiben, jnn zweien Briewe, sampt den von Lubeckh, widderzugesandten schrifft, entphangen, vnd jnnhalts verlesen, Vnd sein, auf ewer Koniglichen wirde, nochmals Erpieten, gantz willig, jnn der gutlichen handlung, souil vns ymmer muglich, mit vleiss vortzufaren, Vnd jnn dem andern, auch allen vleiss, anzukheren, nach ewr khoniglichen wird begern, vnd bitt, vnuerdechtiger weise zubestellen, Wir sein auch h/o+e/chlich erfrewet, der Mandat, vnd anders, So ewr koniglich wird, bey Rhomischer Keiserliche Mat., vnsserm allergnedigsten herren, erlangt hat, H/o+e/fliche zuuersiecht, Solhs werde, alles ewr khoniglichen wirde, derselbigen Gemahel, vnd jungen herschafft, zu Ehren, wolfarth, vnd allem guten, gereichen, vnd khommen, Dann womit wir, ewer koniglichen wirde, vnsser h/o+e/chsten verm/o+e/gens, gedienen, vnd willfaren m/o+e/gen, Sein wir gantz willig, vnd vnuerdrossen, Datum Gadbusch, Sontags, nach Circumcisionis dominj, Anno eiusdem, xxiiij o [245 aar1524] 
Vonn gotsgnaden, Albrecht, Hertogkh zu Megkelburgkh, Furst zu Wenden, Graue zu Swerin, Rosstockh, vnd Stargarden der lande herre
Dem Durchleuchtigsten Fursten, Herrn Christiern, der Reiche Tenmarchken, Sweden, Norwegen, der Gotten, vnd Wennden, Konig, zu Slesszwigkh, Holstein, Stormaren, vnd der Dithmarschen, Hertzogen, Grauen zu Oldennborgkh, vnd Delmenhorst, vnserm lieben Herrn Oheimen, vnd Swager.
1524.
Hertug Albrecht af Mecklenburg, der af Kong Christiern II.s Brev, dat. Köln ved Spree 6 Januar, ugjerne hører sit Brevs forsinkede Ankomst, erklærer sig fremdeles beredt til at føre videre Forhandlinger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1015). Brevform; Halvark, Patent, udv. forsegl. m. Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtigster Khonig, vnnser gutwillig, vnd freuntlich dinst, sein ewer Koniglichen wird, allzeit zuuor, Lieber herr Oheim, vnd Swager, Wir haben ewr koniglichen wird ytzig schreiben, mit eingelegter Zettel, des datum steht, zu Colln, ann der Sprew, am tag, der heilgen dreien khonig, So vns itzo, alhie zu Spandaw, behendigt, alles seins jnnhalts verlesen, vnd haben jnn warheit vngern vernommen, das solh vnser schreiben, ewr koniglichen wird, so verzuglich vberantwort, Wir sein aber nochmals, zu vnser ankunfft, vnbeschwerdt, vns, mit Ewr khoniglichen wird, auf jr itzig schreiben, zu ferrer tagleisstung, vnd gutlichen handlung, freuntlich zuvnderredden, Welhs wir also ewr koniglichen wird, mit erzeigung, dinstlich(e)r vnd freuntlicher willfarung, jm bessten guter wolmeynung, nicht wollten verhallten Datum Spanndawe Sonabents, nach Felicis jn Pincis Anno etc. xxiiij o
Vonn gots gnaden, Albrecht, hertzog zu Megkelburgkh, Furst zu [246 aar1524] Wenden, Graf zu Swerin, Rosstockh. vnd Stargarden, Dere lannde herre.
Dem durchleuchtigsten Fursten, Herrn Cristiern, der Reiche, zu Denmargkcn, Sweden, Norwegen, der Gotten, vnd Wennden, konig, zu Sleszwigk, Holstein, Stormarn, vnd der Ditmarschen. hertzogen, Grafen zu Oldenburg, vnd Delmenhorst, vnserm lieben hern oheimen, vnd Swager.
Anno M dxxiiij Hertug Albritz breff aff Meckelborg til K M t
Hertug Albrecht af Mecklenburg oversender Kong Christiern II efter Aftale Kopier af en Del Breve.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1016). Brevform; Patent, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Durchleuchtigster Khonig, vnser gutwillig freuntlich dinst, sein Ewer koniglichen wird, allzeit zuuor, Lieber Herr Oheim, vnd Swager, dem verlassz nach, senden wir ewer khoniglichen wird, Copeien der brief, wie dieselbig, allenthalben den jnhallt, daraus eigentlich zuuernemmen haben, Welhs wir also Ewer khoniglichen wird, mit erzeigung, dinstlicher, vnd freuntlich(e)r willfarung, jm bessten, guter wolmeynung, nicht wollten vorhallten, Datum Spandawe Sonabents, nach Sebastiani, Anno etc. xxiiij o
Von gots gnaden, Albrecht, hertzog zu Megkelburg, furst zu Wenden, Graf zu Swerin, Rosstockh, vnd Stargarden Der lannde herre
Dem durchleuchtigsten Fursten, Hern Cristiern, der Reiche zu Tenmargken, Sweden, Norwegen, der Gotten, vnd Wennden, Konig, Hertzogen zu Sleszwigk, Holstein, Stormarn, vnd der Dithmarschen, Grafen zu Oldenburg, vnd Delmenh/o+e/rst, vnserm lieben Herrn Oheimen, vnd Swager.
1524
[247 aar1524] 
Klaus Hermeling beretter Kong Christiern II om sin og Benedikt van der Wischs Forsøg paa at træffe Jürgen van Tannenberg, hvilket hindredes af Vandflom, saa de maatte vende om; senere er Brevskriveren alligevel kommen over Elben og har truffet Jürgen og hans Folk, der dog ere i slet Tilstand og beklage sig over, at Aftalen i Jüterbogk ikke er overholdt; Jürgen har nu lovet med det første at søge Kongen for at underhandle yderligere.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 969). Brevform; Halvark m. Spor af udv. Forsegl. med Ringsignet i brunt Vox.
Dorchluchtygheste grotmechtygheste Hochgebaren konyngk gnedygheste here myt mynnem wylghen bereden denste bydde yck juwe konnychlyke gnade denstlyck weten so vnd also juwe konnychlyke gnade Benedycktes van der Wysck vnd my ynt hogeste beuolen vnd yn afschet bevel gheuen dat wy Jurgen van Tannenbarghen by vs bescheden vnd myt om so vele spreken vnd varhandelen scholden dat he myt dem ersten so dat om mogelyck by juwe k l w kamen wolde also denne wolde juw k l g so myt om handelen dat he syck nycht scholde to beclagende hebben gnedygheste konyngk so heft yt syck myt warde begheuen also Benedycktes vnd yck na Anger munde na der Elue reden dat wy dorch grote waters not vorhynder(t) vnd konden dar nycht auer kamen vnd mosten so wedder vmme na Spandauve ryden so ys Benedycktes van der Wysck syner not werue na dem lande to Mekelenborch ghereden vnd yck byn na Meydeborch vnd so auer de Elue ghekamen also yck nu ynt landt to Luneborch ghekamen byn hebbe yck befunden dat Jurghen van Tannenbarghen de ruter vorschreuen so he juwen k l g tom besten na lude der bestellynge sampt Brune van Botmar heft anghenomen vnd de den meysten del by syck ghehat so hebbe yck one yn heyme beschyckket vnd vp ene stede by my to kamende bydden laten dem he ock so dede vnd byn juwer k l w beuele na alder dynghe myt om to worde ghewesen so hebbe yck one vnd al de ruter gans vndoghlych vnd yn groter claghe ghefunden vnd leten syck horen dat on vele hons vnd schaden wurde to ghewent den se nycht egeden wente se doch lyff vnd gut juwen k l w to ghestelt vnd gheuort hadden vnd Jurgen van Tannenbargen vnd Melgher van Badenhusen hebben dem afschede na to Jutterbock xij daghe vp swarheyt to Lypz [248 aar1524] ghelegen vnd hebben doch noch muntlyck oft schryftlyck gar nyn beschet ghekregen gnedygheste konyngk so hebbe yck doch na beuele juwer k l w myt Jurgen van Tannenbarghen so vele ghehandelt dat he juwer k l w to denste vnd wyllen myt dem alder ersten by juwe k l w kamen wyl so he my gheloflyck to ghesecht heft so wert he juwen k l w al der dynge wol vnder rychten dar juwe k l w yn dem afschede myt Jurgen van Tannenbarghen wol gnedyghen to denken wyllen myt gades hulpe dem yck juwe k l g yn allem ghelucksamer ghesuntheyt vnd wal vart alle tydt denstlyck beuele g. myt hast am Sunauende vor sunte Pauels bekerynge etc. anno xxiiij
alle tydt juwer k l w wylghe dener Clawes Hermelyngk
DEm dorchluchtyghesten grotmechtyghesten Hochgheboren Forsten vnd Heren Heren Crysteren to Denemarken Sweden vnd Norweghen der Wende vnd Gotten Konyngk Hartyghe to Sleswyck Holsten Stormeren vnd der Detmerschen graue (to) Oldenborch vnd Delmenhorst etc. mynnem gnedygesten Heren denstlycke gheschreuen.
Klaues Hermelin
1524
Hertug Albrecht af Mecklenburg takker Kong Christiern II, fordi han har anmodet sin Søster, Hertugens Svigermoder, om at betale Kongens resterende Gjæld til Biskop (Henrik) af Ratzeburg, hvilket han altsaa haaber nu maa ske.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1018). Brevform; Patent, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox. (Se No. 269 nedenfor.)
Durchleuchtigster Khonig, vnser gutwillig freuntlich dinst, sein ewr khoniglichen wird, allzeit zuuor, Lieber Herr Oheim, vnd Swager, Wir haben Ewer koniglichen wird schreiben, meldend, wie Sie der hochgebornen furstin, vnser freuntlichen lieben frawen Mutter, jrer ko. w. Swester, geschrieben haben, das Sie, den Bischof, zu Ratzennburgkh, seiner nachsteenden schuldt, von wegen Ewr ko n w. zufrieden stellen soll etc. verlesen, vnd [249 aar1524] warlich solhs gern vernommen, vnd bedancken vns des, im statt, vnd von wegen seiner lieb, gegen Ewer ko n w, ganntz dinstlichs vnd freuntlichs vleiss, Der vnzweiflichen zuuersicht, Solh bezalung, der sachen, vnd handlung vasst zu, vnd nicht abtreglich, sein wird, Dann derselbigen ewr khoniglichen wird, zu dinstlicher vnd freuntlicher willfarung, Sein wir allzeit vnuerdrossen, Datum Kyritz, dinstags nach Conuersionis Pauli, Anno etc. xxiiij o
Vonn gots gnaden Albrecht, Hertzogk zu Megkelburgkh, Furst zu Wennden, Graf zu Swerin, Rosstockh. vnd Stargargden. der lannde. herre
Dem durchleuchtigsten Fursten, Herrn Cristiern, der Reiche zu Denmargken, Sweden, Norwegen, der Gotten vnd Wenden Khonig, Hertzogen zu Sleszwigkh, Holstein, Stormarn, vnd der Ditmarschen, Grauen zu Oldennburgk, vnd Delmanhorst Vnnserm lieben herrn Oheimen, vnnd Swager,
1524.
Det danske Rigsraad erkjender med Hr. Hans Bilde at have modtaget Kong Frederik I.s Brev angaaende en almindelig Herredags Afholdelse i Kjøbenhavn ved Pintsetid (Midten af Mai), hvortil den udvalgte Kong Gustav af Sverige, de tre Rigers Raad og de Wendiske Stæders Sendebud skulle indbydes at afgive Møde. Henrik Krummedige er med vel forrettet Erinde hjemkommen fra Norge, hvor Rigsraadet og Indbyggerne søndenfjelds ere gangne Kongen tilhaande.
Efter Orig.-Concept p. Papir i danske Rigsarkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 11. a. No. 12). Jfr. Konung Gustaf I.s Registratur I S. 303 f.
Vor ydmyge vnderdanige plichtuge tro tienste ethers nades høgmegtughet altiidt forsentt met wor herre Høgboren første kiereste nadige herre [wii tacke E: N h: ydmigeligen fore all then trøst oc bystand ethers nade oss wtij wor nødt bewist haffuer huilkett wij mett wore liiff oc gotz hoss ethers nade altiidt troligen fortienne wille [Kiereste nadige herre som ether nades Høgmegti(g)het byder oss tiill met her Hans Biilde wor kiere mettbroder thet ethers nade tyckes gott ware at almyndig [250 aar1524] herredag bliffuer i Køpenhauffn at pynszedag oc at then Danske Canceler schulle thet forschriffue tiill her Gusty vdtuoldt konning tiill Suerige Danmarcks Norges oc Sueriges Riges Raadt at the wille komme tidt tiill ethers nade ther at forhandle langszo(m)lig fredt oc bestand thessze try Riiger emellom thet samme tyckes oss oc gott ware oc haffue thet beskeckett saa at thett skee schall oc bethe ydmygeligen at ethers nades Høg: well forschriffue [Hønszestederne [the Wendiske steder at the oc wele møde paa samme tiidt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [Slutningen af Brevet, der fylder 31/2 Folioside, lyder saaledes:] Kiereste nadige herre giffue wii oc ethers nades høgmegtighet tiill kiende at ethers nades mand oc Raadt her Henrick Kromediige wor kiere metbroder er kommen hiem egen vdt aff Norge oc haffuer han [well bestiillett [well alle ethers nades [ærell ærinde som han haffde i befaling sønden fieltz oc ere alle Norges Raadt oc Jndbyggere gangett ethers nade tiill hande som the ethers Nade oc oss sammeledes haffue tiilschreffuett ther om Her met ethers nades h statt liiff Siel the hellige trefoldighet beff[alendes]
Kong Frederik I, der nu er valgt til Konge i Danmark og anerkjendt af Geistlighed og Ridderskab i Norge, tilskriver den udvalgte Konge af Sverige Gustav I angaaende Tilbagegivelsen af Blekinge og Viken, saa at Samkvem og Handel mellem Rigerne atter kan komme i Gang. Han foreslaar en Sammenkomst i Lund eller i Landskrone, hvortil han sender Leide, og hvor der kan forhandles om de svenske Fanger i Danmark.
Efter Orig.-Concept p. Papir i danske Rigsarkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 10, Brudstykke af en gl. Registrant, p. 15 f.). Jfr. Dipl. Norv. IX No. 519 og Konung Gustaf I.s Registratur I S. 309 ff.
Fredericus etc.
Wor kerlig oc wenlig helsen met hues wy mer gode oc got formwffue Kiere herre oc sonderlig gode ven wii tacke ether kerlig(en) oc gerne for ethers skriuelse oc gode tilbudt [251 aar1524] [som i nw forskikke til oss met thette ethers sende budt huilket wii altidt gerne oc kerlig met ether forskylde oc bekende vele Tha begere wii kerligen at epter thii ath all Dannemarkes rige [epter gud almegt. skickelse er oss gangent til hande oc thesligest thii gode herrer prelater ridderscapet i Norge haffuer hafdt theres mynduge sendebudt oc skriuelse hoss oss oc wort elsk. D r r ath som wii ere rett arffue til Norge saa haffue thii oc met theres skriuelse [oc budt hyldet oss for theres herre oc konning oc wii ther for haffue nw vpskicket til same wort rige Norge nogre aff wort elsk e D r r begerendes ther for kerligen aff ether atj epter ethers skriuelse vele [icke stede lade oss oc wore embitzmen vtj Bleginge som er eet ledmodt til Dannemarkes krone oc thessligest vtj Wigen vtj Norge folge oc vbehindret lade beholde leen oc rente som ther vtj faller [Oc see wii nw gerne som til foren at then handel oc kiopmanscab emellom thesse rigens jndbyggere [oc wore furstendom vtj [Slesuig oc Holsten ma oc skal frii oc vbehindret gaa forseg bode til landt oc wandt Wii vele beuise ethers oc Sueriges riges vndersatte all ere oc gott huare thii hender oss for at komme vtj wore rige Dannemark oc Norge [oc furstendom Tha kiere herre oc sonderlig gode Ven som ether wel fortencker oc wii ether tilforen tilskreff ath for thet vcristelig regement som koning Cr. haffuer bedreffuet emodt then alsommegtugeste gudt then hilge kirke hans radt ridderscap oc vndersatte thesse iij rigens indbyggere oc er nw epter gud almegtugestes inskydelse oc vilge nu rompt aff Dannemark met husstrw oc born Oc thessligest for andre merkelige puncte oc article [som ij oss nw til skreffue met for nd ethers budt oc saa oc for then lelighet sig nw begiffuer emellom rigne, saage wii moget gerne at wy oc bode motte personlige komme til ords oc Samtale met huer andre pa beleilig tidt og stedt at finde radt oc lempe nest gudt alsommeg t help at koning C. ey her epter skal bekomme hans vnde oc vmilde vpsatt at forderffue thesse iij rigens jndbyggere Thii bethe wii oc begere kerligen aff ether atj vele selff personligen vmage ether til oss met thet allder furste indt til Lundt eller Landskrone eller en annen wore wore beleilig kiopstedt vtj Skone tha skulle y oc Sueriges r r finde oss oc wort elsk. D r r weluillelig til ath [handle oc beslutte met ether thii erinde ther oss ether oc rigene skulle komme til trost fredt oc lang bestandt Bethen [252 aar1523]  des kerligen i vele met hanum thette wort budt ther om skriffue oss ethers gode meni(n)ge oc behagelige suar straxs met thet alder furste at wii mwffue vide huar epter wii oss rette skulle mwffue Oc forskicke wii ther for til ether wor frii felig oc seker leide til ij c personer oc ther for nethen Oc vele wii altidt kerligen met ether thet bekende oc forskylde [oc huor wii kunne rame ethers oc ethers vnde(r)sattes welfardt oc bestandt vele wii all tidt lade oss finde gunstig og weluilge vtj vtj alle made Her met ether then alsommegt. gudt befalendes oc sancte Knut koning befalendes [til euig tidt [Jtem om thii fanger etc.
De titulo Gottorum etc.
Kiere herre oc sonderlig gode wen som i skriffuer om thee Suenske her vtj riget vpholdes [tha ma y vide [thii ere at thenum skall en vc skal wel gaa epter ethers vilie Nar gudt wil wii komme til ords met huer andree
Biskop Henrik af Ratzeburg erkjender, at Churfyrstinde Elisabeth af Brandenburg paa Kong Christiern II.s Vegne har overleveret ham til Dækning af dennes Gjæld til ham et Kors af purt Guld med nogle deri indfattede Helligdomme af Vegt 11/2 lødig Mark fint Guld og af Værdi 120 Gylden, fraregnet Helligdommene, med Ret til Indløsning for sig og Arvinger.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1294). Helark uden Segl. (Se No. 266 ovenfor og Dipl. Norv. IX No. 525).
Wir Heinrich von gotsgnaden Bischoff zu Ratzenburgk Thun kunth mitt dyszem vnserm briue das vns dy durchlauch [253 aar1524] tigste hochgebornne Furstin vnd fraw Frawe Elisabett Gebornne *konigin zu Denmarken Sweden etc. Marggrauin zu Brandenburg des heyligen Romischen reichs Curfurstin etc. ein Creutz dorjnn etzlich gewirdigt heylthumb vormacht, von lautterm gold alsze jn der wicht anderhalb lotigk margk feins golts haltend, Jst zu gelde vngeuerhlich ane das heylthumb, vff einhundertt vnd zwentzigk gulden zuschatzen, Aus beuehl [vnd von wegen des durchlauchtigisten Groszmechtigen kunigs [vnd hochgebornnenn Fursten vnd hern hern Cristierns zu Denmarken Sweden Noruegen der Wenden vnd Gotten kunigen Hertzogen zu Sleszwig Holstein Stormarn vnd der Dyttmarschen Grauen zu Oldenburg vnd Delmenhorst vnsers gnedigen hern zur Wyszmar Freytags nach Purificationis Marie nuhn schirst verschynnen Anno etc. xxiiij o [gnediglich vberantwortt vnd vberreycht hadt an der bezalung So wir vermeynen Sein ku w vns schuldigk zu sein gnediglich vberanttwort vnd vberreycht hadt, Doch mitt dyszer vnderscheydt wan [sein ku w hochgnanter vnser g h der kunig zu Denmarken oder S, ku w, Erben vnd nachkumen Sulch obenangezeigt gulden Creutz von vns oder vnsern nachkumen [wydervmb fur hirobberurte ein hundertt vnd zwentzigk gulden douor [ein esz ane das heylthumb geachtett wydervmb zu sich nehmen vnd loszen wurden Sullen vnd wollen wir oder vnser nachkuhmen sulch obgemelte gulden Creutz hochgedachter ku w oder derselben erben vnd nachkumen an alle wyderrede vnd schaden fur angezeigte einhundert vnd zwentzig gulden [dermassen wirs empfangen wydervmb zu jren handen vberantworten stellen vnd kumen lassen Alles treulich vnd ane geuerde, des wir zu vrkundt der warheyt etc.
biscop zu Ratzenburg
Popius Occo tilraader Kong Christiern II, at han, for at vinde Stemning for sig i Nederlandene, skal meddele Indvaanerne Privilegier i Lighed med de Concepter, han efter Forhandling med Kongens Kantsler og Hr. Antonius v. Metz oversender Kongen, og at han skal paalægge Hr. Henrik Gøye, Severin Norby og andre Høvedsmænd ei at lægge dem Hindringer i Veien, naar de komme i Sundet eller drage videre østover.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1107). Brevform; Helark m. Spor efter udv. Forsegl. m. rødt Vox. [254 aar1524] 
Durchluchtigeste groetmechtigeste Hoechgeboerne forste. Aller genaedigeste Heer Coninck Myn gantz oetmoedige willige dienste sindt v Co mag t altytt bereyt ich geue .v. Co. mg t myt aller onderdenicheyt. tho erkennen. jck wth getrouwer. harten. thot eeren. vnd walfartt .v. Co. mag t meermaelen myt veel myner vrienden vnd schipperen. in Hollandt. gesproeken hebbe. omb tho vinden enige middellen vnd manieren. daer mede .v. Co. mag t sulde verkrygen. gunst vnd thoneyginge. der schipperen. vnd ondersaeten deser. landen, besonder van. Hollandt, Also doer veel handlinge vnd raet ander. v Co mg t vrienden, so weel .v. Co. mag t als dese landen tho profytt [vnd bedocht, dattet seer goet geraeden weer .v. Conincklicke. mag t die ondersaeten der. key. mag t. van. dese landen. verleende vnd geue priuilegien jn maneren .v mag t Cansler. vnd Her Anthonius von Metz myt myn jntlang verhandlet hebben. nae *vermeldinger der breuen hyr mede an .v. Co. mag t gesandt werden vmb die selue van v Co mg t tho ondertekenen vnd besegelen, ock dat v Co mg t Hern Heinrick Goe vnd Seueryn. Norbuy myt ander v g beuelsluyde. will laeten schriuen, dat sye die ondersaeten. der key. mag t deser landen etc. doer den sondt vnd voertz oetzwartz vnd vrie weer omb laeten passeren vnd vaeren. nae older gewoenhayt, mytz geuende den tollen nae older gewoenten. etsy hyr int landt. eer sye nae oesten. vaeren. oft als sye in den sundt komen. etc. sullix doende wart v Co mag t ein groet loff vnd thoneygenheyt deser landen. vnd ondersaeten verkrygen, myt onderdanichlicker begern v Co. mg t will sick hyr in gnedichlick ertzeygen, vnd dysen onsen boeden myt erstem off laeten fardigen, will ick in midler tyt myn best verhandlen datter myt ersten ein diel goeder schepen myt aller noetruft. rede sullen. weerden vmb tho seylen, daer doer die von Coppenhauen. vnd ander. v Co mag t ondersaeten. vertroest vnd verblyt sullen weerden. beuell hyr mede v. Co. mg t die hillige driefoldicheyt geschreuen jn Antwerpen den. vj ten dach Februarij Anno xv c xxiiij
Euwer. Co. mag t oetmodige dener. Popius Occo. [255 aar1524] 
Dem durchluchtugesten. groetmechtugesten. Hoechgeboeren fursten vnd Hern Hernn Cristiernn. tho Denmarken Sweden Norwegen der Wenden vnd Gotten koninck etc. Hartoech tho. Sleswyck Holsten vnd Stormaren. greue tho Oldenborch vnd Delmenhorst. etc. mynen Allergenadigesten Hernn.
breff aff Popius *Otto
1524
Klaus Hermeling beretter Kong Christiern II om sine Underhandlinger med Hertug Henrik den yngre af Braunschweig og Lüneburg, som er velvillig stemt mod Kongen, hvem Brevskriveren og Wilcken Klencke bede at maatte faa i Tale, helst i Wittenberg. De efter Aftale forhyrede Kornskibe, der skulde gaa fra Oldenborg til Kjøbenhavn, ere nu blevne overflødige, da Kongens Folk have opgivet og forladt Kjøbenhavn.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 970). Brevform; Halvark m. Spor af udv. Forsegl. (Ringsignet) i grønt Vox.
Dorchluchtygheste grotmechtygheste konyngk gnedygheste Here myt mynem vnderdenychen plychtyghen wylghen denste bydde yck juwe konychlyke gnade denstlyck weten dat yck dem beuele vnd dem ghenommen afschede *tam Barlyne van juwen k l g entfanghen yn allen dynghen myt allem flyte byn na ghekamen vnd alle de entfanghen breue vnd werue na aller nottruft besteldt vnd vt gherychtet etc. nu byn yck ock myt den heymyghen weruen vnd beuelen by Hertyghen Hynryck dem jungheren Hartyghen to Brunswyck vnd Luneborch etc. mynen g h ghewesen vnd aller dynghe nottruftyghe rede myt synen f g *hehat vnd beuynde den noch syne f g dar dat jummer moghelyck myt allen truwen to juwen gnaden gheneget [ys vnd heft my ock vp alle artykel gude beschetlyke antwert ghegeuen den yt begyft syck vt sunderghen marcklyken orsaken der yck juwen k l w nycht schryuen kan [dat yck vp dar ock juwen k l w vele an gheleghen ys dat yck vp dyt mal yn sulker ghestalt wo juwe k l g bewust nycht kamen kan den Wylken Klenke vnd yck wyllen myt gades hulpe van stundt an vnghesumet myt aller fulmacht vnd beuele to Wyttenborch by juwen [256 aar1524] k l w syn dar denne juwe k l w alles dynghes wol schult vor stendyghet werden de wyle my nu juwe k l w yn dem afschede ock gheloflyke tosaghe ghedan dat me juwe k l g ock to Wyttenborch ghewys vynden scholde dar yck my ock so touorlaten hebbe so bydde yck juwe k l w denstlyck dat wy juwe k l w jo to Wyttenborch ghewys mochten ankamen konde yt syck ock so begheuen dat juwer k l w leueste ghemal vnd konyngkgynne dar ock vft vp de naheyt dar men ore gnade langhen [konde mochte syn konde dar wer na ghelegenheyt wol groten vnd vele angheleghen so wy juwen k l g wol berychten wylt dar juwe k l w syck suluen oren kynderen vnd allen saken tom besten wol gnedyghen to denken wyllen gnedygheste konyngk dem afschede na hadde yck so vele vorhandelt vnd bearbeydet dat ij schepe myt roggen vnd koren van Oldenborch na Copen Hagen scholden afghesegelt hebben nu hebbe wy warachtyghe tydynghe dat ruter vnd knechte so to Kopen Haghen weren myt ener bedegendynghe vt vnd afghetoghen syn so dat dar nu nycht yn to donde ys den got gheue myt leue wen yck by juwe k l w de got almechtych yn geluckke vnd ghesuntheyt alle tydt beuelen syn kame wyl yck juwen k l w wol alles dynghes vnder rychten vnd bydde juwe k l w vmme to vorlatyghe antwert by dyssem jeghenwardyghen wor wy juwe k l g vp dat erste set jummer mogelyck andrepen moghen na ghelege(n)heyt veler saken wer yt to Wyttenborch best etc. Datum to Schenyngen myt hast sunauendes vor ynuocauyt etc. anno xxiiij
alle tydt juwer k l w wylge dener Clawes Hermelyngk
DEm dorchluchtyghesten grotmechtyghesten Hochghebaren Forsten vnd Hern Hern Crysteren tzo Dennemarken Sweden vnd Norweghen der Wende vnd Gotten Konyngk Hartyghe to Sleswyck Holsten Stormeren vnd der Ditmerschen graue to Oldenborch vnd Delmenhorst etc. mynem gnedyghesten Hern denstlyck geschreuen
Aff Claues Hermelijn
[257 aar1524] 
Hr. Henrik Gøye erkjender Modtagelsen af Kong Christiern II.s Brev og lover at være ham en tro Tjener; han sender yderligere Besked med Jørgen Stegetin, til hvem han beder Kongen have samme Tillid som til Brevskriveren selv.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 939). Brevform; Halvark, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i grønt Vox.
Myn willig plichtug tro thieneste E K M t alder ydmigeligiste forscreffuet met wore Herre Stormechtigiste koning alder nadigiste herre werdis E K M t att wiide thet jeg haffuer entfanget E K M ts schriffuelze oc betacker ether nade fore all gunst oc nade som E K M t meg tiil bijwder skall Ethers nade fijnde meg fore en tro thienere i all ijdmigheijt oc troheijt Haffuer jeg ijthermere gijffuet thenne breffuisere Jørgen Stegetin beffalning tiil E K M t bether jeg ydmigeligen E K M t will betro hannom ligerwis som jeg selff personlig tiil stede wore thet will jeg ijdmijgelijgen trolig forthiene E K M t tiil lijff sjel stat ere och all welffart then alsommechtigiste gud tiil ewiig tiid beffalendis screffuet i Hellighaffn torsdagenn nest effther søndagen Reminiscere anno etc. mdxxiiij vnder mijt Singnete
E K M ts ydmige tro thienere Henric Gøyde Ritter
Tiil K M t K C. s a n herre a y
1524
Statholderinden af Nederlandene, Fru Margrete af Savoyen, sender Mr. Antony Vadripont, keiserlig Raad, til Kong Christiern II for at sige og forklare ham nogle ham selv angaaende Sager og medgiver ham Kredentsbrev.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1005). Brevform; Halvark, Patent, med Spor af udvendig Forsegl. m. stort Segl i rødt Vox. [258 aar1524] 
Durchluchtige Hogheboren. furst fruntlich lieber Her vnd swager. mynen dienstelichen willen vnd was jch goets vermach to voren durchluchtigen hogeboren furst Jck schicke ytzonder bij uwer liefden meester Anthonis Wadripont. Ro. kay M t. Raet. om uwer liefden enige saken to seggen vnd verclaren. Biddende uwer liefden Hem gans geloeue te willen geuen, durchluchtige hogheboren furst fruntlich lieber her vnd swager jck bidde onsen hern god uwer .L. jn salicheijden te bewaren Gescreuen to Bruessele den xxx ten dach jn meerte anno xv c xxiiij o Marguerite van gods gnaden Ertzhertoghinne von Oistreich Hertoghinne ende grauinne van Bourgognen douagiere van Sauoyen Regente vnd gouuernante etc.
Marguerite
Den durluchtigen vnd hogheboren furst vnd Her. Herren Cristieren. koninck. tot Denmarcken Noorwegen vnd Sweden etc. Mynen fruntlichen lieben Heeren vnd swager,
1524 fru Magretis breff
Erkehertug Ferdinand af Østerrige opfordrer sin Svoger Kong Christiern II til at skille sig af med den ilde berygtede gamle Kvinde Sigbrit, hvis Raad han udelukkende følger, hvorved han selv er kommen i et slet Rygte baade hos sine egne Undersaatter og hos fremmede. Hvis han ikke følger dette Raad, vil han neppe nogensinde komme tilbage til sine Riger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 893). Helark; Patent; udv. forsegl. m. stort Segl i rødt Vox. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. S. 187 f. og IJssel de Schepper, Lotgevallen van Chr. II en Isabella, Bijlagen XXVI f.).
Serenissimo Principi Domino Christierno Regi Daci/,e/ Norwegi/,e/, et Suedi/,e/ etc. Domino, et Sororio nostro charissimo Ferdinandus Dei gratia Princeps et Infans Hispaniarum Archidux Austri/,e/ Dux Burgundi/,e/ etc. Imperialis Locumtenens generalis etc. Salutem et fraterni amoris mutuum incrementum. Serenissime Rex Domine et Sororie noster charissime. Non putamus alienum ab offico nostro. vt de ijs, qu/,e/ Regio eius nomini Dignitatique neuum notamque afferunt serenitatem vestram pie et [259 aar1524] fraterne moneamus. Siquidem constanti fama non lacescendi animo moti diutius eam celare noluimus, non modo apud Populos serenitatis vestr/,e/, sed exteras etiam Nationes sparsum esse, Quod qu/,e/dam Anus fascino veneficioque pr/,e/potens animum mentemque vestram adeo obsederit. vt omnia pr/,e/ eius Consilijs, quibus tot iam annis utitur, et ad hanc satis afflictam fortuna reducta est, floccifecerit. vnde pr/,e/ter auctoritatis obedienti/,e/que pristin/,e/ damnum, plurium quoque Amicorum suorum beniuolentiam imminuerit, Que Res hostibus Rebellibusque suis Cristas erexit Et quem tam indignus Rege non irritaret ad innouandas Res contemptus suorum? Quid enim indignius quam scelestam mulierem? per filie flagitia insignem factam anteponere c/,e/teris, atque ab ea ceu Oraculo quodam singula petere Consilia? Quod si serenitas vestra suo fato hactenus acta tam male Regium de se impotenti animo pr/,e/stiterit exemplum, nunc tandem per suos monita, hortataque, Qui omnia, siue ad laudem siue ad ignominiam spectent, communia sibi censent, tam pestilentem feminam, et simul labem, infamiamque suam procul abigat, eliminetque, ne unquam reuerti possit. Quod ubi reipsa fecerit non solum pristinum Regij nominis splendorem recipiet, sed etiam cunctis Hostibus Rebellibusque suis formidabilem se exhibebit. Et c/,e/teri uel sanguine uel federe iuncti ardentioribus animis reductioni ad Regna sua studebunt. Habet illa insignes inclytosque tam in ueteri quam noua Lege nostra Reges, quorum exempla imitari debet, qui infandis magis flagitijs, quibus tenebantur, relictis, ad rectam redierunt. Quod ni fecerit serenitas vestra, quid spei de reductione sua reliquum habituri simus? plane ignoramus. Itaque quid su/,e/ Dignitatis fuerit, atque adeo omnium nostrum, qui caus/,e/ su/,e/ fauemus, meminerit ex Corde, synceriter rogamus. Ne dum omnes recte, ipsa sibi sola male consultum esse uelit. Que feliciter ualeat. Datum Noremberg/,e/ Die vltima mensis Martij. Anno domini M. D. xxiiij to.
E. S tis V. Minor frater et bonus sororius Ferdinandus. Ja. Spiegel.
Serenissimo Principi domino Christierno Regi Daci/,e/ Norwegi/,e/ et Suedi/,e/ etc. Domino et Sororio nostro charissimo
Her Fferdinandi scriffuelsse om Sijgbrecht etc. -
1524
[260 aar1524] 
Klaus Hermeling beretter Kong Christiern II, hvad han i Henhold til Kongens Befalinger i Berlin i Begyndelsen af Februar har foretaget sig, og da han ikke traf Kongen i Wittenberg, har han efterladt skriftlig Beretning hos Hans Michelssøn. Efter Hr. Henrik Gøyes Ankomst har han hjulpet denne at holde Rytterne og Knegtene sammen lige til det sidste, men nu ere de dragne bort, hvorom Hr. Henrik og Nils Lykke kunne give Besked; dog haaber han, at Sagerne endnu kunne bringes i Orden, om Kongen alvorlig vil tage sig deraf. Han meddeler derhos nogle Oplysninger om et Harnisk, som Kongen havde bestilt i Berlin.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 971). Brevform; Halvark m. Spor af udv. Forsegl. m. grønt Vox. Egenhændigt. (Jfr. Dipl. Norv. XIII No. 243).
Dorchluchtygheste grot mechtygheste Hochghebaren konyngk alder gnedygheste Here myt mynem vnderdenyghen wylghen denste bydde yck juwe k l w denstlyck weten dat yck juwer k l w beuele vnd dem afschede tom Barlyne kort voer vastelauende van juwen k l w ghenommen alle myt flyte byn naghekamen vnd so vtgherychtet vnd ock synt schryft by juwen k l w ghehat dar yck na afschede wente to Wyttenborch vpgheuolget byn de wyle yck nu juwe k l w nycht hebbe andrepen moghen so hebbe yck to Wyttenborch de antwert vnd wes yck vorhandelt yn allen saken by Hans Mychhelsen yn schryften ghelaten de yck my vor hape juwen k l w wol ton handen ghekamen syn etc. so hebbe yck ock na ankumst Heren Hynryck Gouyden der ruter vnd der knechte Heren Hynryck Gouyden na mynem vormogen vast flyt don helpen dat Her Hynryck Gouyde de ruter vnd de knechte noch vast bet her schyr ynt derde mant by en ander gheholden heft synt och ene tydt lanck yn der Herschup van Oldenborch ghelegen so dat wy ock twe mal bodesschup yn Brabant ghehat vnd ruter vnd knechte an beden laten de wyle men nu van juwen k l w vft van dem reygmente vft nummende jenyghe bodesschup vft ander tydynghe ghekreghen vnd syck de knechte ock nycht lengk hebben entholden moghen synt se vt notsaken van ander ghetoghen vorhapet vs doch de meysten dar van dem huse to Bregongen to ghetoghen syn so Her Hynryck Gouyde vnd Nels Luckke juwen k l w al de gheleghenheyt wol berychtende werden alder gnedygheste konyngk yck dor nu na ghelegenheyt juwer k l w nycht beswerlykes schryuen den juwe k l w ys vnghetwyuelt noch yn gnedyghem [261 aar1524] ghedenke wo yck auer dren jaren her beyde schryftlyck vnd muntlyck to velen malen de saken bewaghen vnd ghewaruuet hebbe dat de dynghe myt worden vnd warken mochten so vorhandelt werden dat yt de weghe nycht begrepe so dat nu leyder ghekamen ys [etc. wo dem alle vorhape yck my noch juwe k l w wylle got to hulpe nemen vnd noch to den saken so ghedenken vnd dan dat juwe k l w vnd al de genne de juwen k l w noch holt vnd truwe yn hon vnd schaden synt den dynghen [noch alle myt eren vnd macht vorkamen dar Her Hynryck Gouyde vnd Nels Luckke juwen k l w dat scholde den yn dagende yn worden vft warken ghescheen en grot vnder rycht noch wol yn donde werden dar juwe k l w na allem berycht to behof juwer k l w der hochloflyken konyngkgynnen vnd juwen k l w kynderen nu naghelegenheyt vnd aller nottruft wol gnedyghen to ghedenken wyllen myt hulpe des almechtyghen gades dem yck juwe k l w yn langkwerygem gheluckselyghem reygmente vnd ghesundem wesende alle tydt beuele Datum to Brunswyck des mandages na dem sondage *Quasymedogenyty etc. anno xxiiij
alle tydt juwer k l w vnderdenyge wylghe dener Clawes Hermelyngk
Ock alder gnedygheste konyngk den gulden samyt so my juwe k l w to behof dem panser Harnsche tom Barlyne don let hebbe yck narghen vorkopen kont vnd nu ynt leste to Brunswyck vor ses vnd dertych gulden gheven moten so hadde ock de mester des panser Harnsck en del vorkoft dat yck nu wedder bestelt hebbe vnd wen dat wedder rede ys wyl yck dat [juwen k l w maken wo yck kan vnd juwen k l w to schyckken
DEm dorchluchtyghesten Hochghebaren Forsten vnd Hern Heren Crysteren to Denemarken Sweden vnd Norwegen der Wende vnd Gotten konyngk Hartyghe to Sleswyck Holsten Stormeren vnd *Dertmerschen graue to Oldenborch vnd Delmenhorst etc. mynem gnedygesten Hern denstyck g.
1524
Myn dienste zw voren
[262 aar1524] 
Hans Michelssøn beretter Kong Christiern II, at han har modtaget et Brev fra Hertug Henrik af Braunschweig med Anmodning om at faa sit Tilgodehavende udbetalt til Markedet i Leipzig, hvortil han svarer, at Kongen vil gjøre sit Bedste, og at Dronningen er reist til sin Broder Erkehertug Ferdinand for at søge Hjælp dertil. Fra Christiern Vinter sendes en Kniv, han har ladet gjøre for Kongen, og Mester Lucas (Cranach) sender det af ham for Kongen forfærdigede Vaaben.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1043). Brevform; lidet Halvark, udvendig forsegl. m. Ringsignet (Gemme) i rødt Vox. (Trykt i Allens Breve og Aktst. S. 208 f.).
Mijn vnderdanige plictuge tro thieneste altiid forscreffuen vti Christo Jesu Alder kereste naduge herre, sender jegh E K M t mede thende breffuisere ith breff som jeg fick vti gaar fran hertug Henric aff Brunsuig, Och scriffuer hans nade mig och til, at jeg villigen skulle arbeide hoss E K M t athand kunde komme til sijn betaling som hans nade mede sampt de andre Rijthere haffue forthient etc. gud vnde thennom saa gaffn aff them, som thee ere forthiente, Hans nade boger vti mijn scriffuelse at hans nade motte fonge sijn betalling nu po thette lijbskere marcket [thij oc skulle betalingen lengere fordrage sig, vore til besorgendes ath E K M t kunde falle ther aff [vti mere besuaringe huilcket hans nade soo møget som hannom møgeligt er vil gerne forvare, thet er nw alt thend mening hans nad e mig scriffuer Oc scriffuer ieg hans nade theer saa (suar) paa, at hand skal fuldkomeligen viide och troo ath thend besuaring ligger mere hoss K M t mede ald villighed och flijtsomelighet, ath ethers nad e er villig til at betale hannom, oc hans nades herre brødre, paa thet E. N kand haffue thennom villige, thet at formercke och kerligen at forstaa haffuer ethers K M t forsendt E n førstijnne til herre Ferdinandum om hielp oc trøst til samme betaling, oc hans nades herre broder bijspen aff Mijnden haffuer i samme verffue och meningh fuldt mijn frues nad e til Nørrenberg, oc forhober at thee skulle vel bliffue stijllede til frijdz, vti sodanne mod e haffuer jeg screffuid hans nad e oc haffuer thet giord i thend beste mening, Jeg sender ethers nad e met samme bud en knijff, Kristiern Vinter haffuer ladet giordt ethers nade, Oc E nades vaben sender mester Lucas ether nad e mede samme bud E N stadth oc hogmectighed met sijel och lijff befalendes [263 aar1524] vti gudz nade, Screffuid vti Vittenberg løffuerdagen fore søndagen misericordia Anno domini Mdxxiiij
E K M ts Villige thienere Hans Mickelssen
Tiil K M t aff Danmarck Sijn naduge herre
Hans Michelssen 1524
1524
Hans Michelssøn sender Kong Christiern II Afskrifter af nogle Breve angaaende Kong Hans, Hertug Frederik af Holsten samt Lübeckerne, hvis Originaler dog ikke alle findes blandt Kongens hos ham beroende Brevskaber men formodes at være i Kjøbenhavn. Han giver derhos Besked angaaende en Del Kvittantser, vedkommende Hertugerne af Braunschweig etc., der ikke heller alle bero hos ham, men henviser til Hr. Hans v. Schønberg og M. Lambert (Anderssøn). Lucas-Evangeliet er strax færdigt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1044). Brevform; Halvark, udv. forsegl. m. Ringsignet (Gemme) i rødt Vox.
Aller kereste naduge herre Mijn vnderdanige villige troo thieneste E K M t forscreffuen vti Christo Jesu, Sender jeg ethers nade mede thenne breffuisere mester Hans ethers nades muster skriffuere, thet Register som Hans scriffuere haffuer vti Registrerit thee quittancier som lijde paa hertug Erick hertug Henric oc bispen aff Mijnden, och thee Recesser ethers nad e scriffuer om vti samme Register fortegnede etc. Oc E n skal viide ath thee Rette originalia oc forsegling som thee lijwde effter ere icke here til stede ebland ethers nades breff, men Kopier aff thennom vddragne, oc ther effter ere tesse copier oc skreffne, Jeg screff E n vti sijsth huorledes Henric songere E n thienere som nu nijeligen kom aff Kopnehaffn gaff mig tilkende huorledes vti Hans Verdes huss vti Køpnehaffn (hos?) Hans perlle stijckere haffde tijske Hans skriffuere en kijste staendes som samme Hans perlle stijckere vti samme Henric songeres neruerelse lod opbrijde oc at besee huad ther vti vor, thaa fandz ther vti nogre store forseglede permenttes breffue fijre [264 aar1524] elder :v: som met hertugen oc thee Lijbskeres ingsegle mede vore forseglede, oc ther aff forstander jeg skal vare thee samme Rette originalia, her ere the icke, Jeg bad samme Henric songere ther om ithermere vnderuise E n lige som hand giorde mig ther om, Oc screff jeg thaa E n ther om ithermere besked met samme Henric en jeg nu scriffue kand Jtem sender jegh E nade vti samme Register fijre løsse Kopier som lyude paa hertugen aff Holsten oc E n herre fader, vti thee sager ethers nad e skriffuer mig, thee originalie breffue ere here til stede forseglede etc. Jtem E K M t skal forstaa at mijn herre bijspens quittancie vti Mijnden som er quittancia quitanciarum haffuer vti sig mijndre summa [end end thennom bør at haffue som er forlagt oc mijsregnit E nad e til affbroch, som er først er forlagt vti thet gilden støcke lij gilden ethers nad e tilkommer aff hannom effther then quittancie hand ther paa giffuet haffuer mester Lambreth oc en guldkede paa ij C gilden er icke helder lagt elder regnit Och vti saa made haffuer bispen aff Mijnden opborit aff E n, effther thee excopierde quittancier vti thette Register jeg sender E n: fførst vti Kolne xv C gilden aff margreffuen ij M gijlden ffor xviij alne gijlden blijant allen for xxvj gijlden er - /-v/ C xviij gijlden Aff mester Lambret - j M vij C lxj gilden oc aff ethers nad e selff en [guld kede for - ij C gijlden summarum - v/-j/ M iiij C xxjx gilden Nu viid E n: selff ath bispen fick sølff aff E n: vti Berlin ther finder jeg ingen skrifft eller quittancie paa Jtem hertug Henrics quittancie i thette Register fortegnit lijuder paa hannom oc hertug Erick at the haffue opborit vti Meckelen aff mig oc mester Lambrit paa E n: vegne - xiij M gijlden Jtem nu viid ethers nade selff best om E nade eller her Hans fan Skoneberge haffue vti Kolne noget opboret elder andersteds Men tock skal E nade vide at hertug Henric opbar aff E nade her vti Vittenberge - lxxjx marck sølff oc i/-j/ lot marcken for xv gilden och v guldspan voge xxviij lot i quintin Jeg viid klarligen her Hans fan Skøneberg tog en quittancie aff hannom ther paa oc jeg kand icke viide huor hun er bleffuen E n: maa regne mede thennom at cautionem om flere quittancier fijndes eller (thee) mere opborit haffue aff andre paa E n: vegne, entigen aff her Hans eller andre at thee stonde ethers nad e ther [265 aar1524] om til ret Regenskab Cristiern haffuer offuerset breffuene i bode skrinene ther findes icke flere quittancier thennom anrørendes en jeg sender ethers nade copier aff Item Euangelium Luce bliffuer Rede ingen en dag eller ij vil jeg sende ethers nade E K M t mede lijff och sijel befaler jeg vti guds hender screffuit i Vittenberge onsdagen fore søndagen Jubilate anno Mdxxiiij
E K M ts thienere #Hans Mickelssen
Tiil K M t aff Danmarck Sijn nad e Herre
N B 1524 -
1524
Erkebiskop Albrecht af Magdeburg og Maintz, der allerede har udfærdiget et Par Leidebreve for Kong Christiern II, lover at sende det nu begjærede nye, naar han forud bliver underrettet om Tid og Sted for hans Ankomst.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1001). Brevform; Patent, udv. forsegl. m. stort Segl i rødt Vox.
Serenissime Rex idemque illustrissime Princeps. Domine et Consanguinee Noster Charissime Salutem et promptam obsequendi voluntatem. Mandata Regiæ Celsitudinis vestræ ex Relatione Honorabilis et Magnifici virj Dominj Hieronymi de Rorarijs Sanctissimi Domini Nostrj Pape Oratoris [Oratoris et nunctij accepimus. Et quod iterum nomine Regiæ Cel. v. a nobis pecijt. quo(d) Literas salui Conductus cum presenti Tabellario Regiæ Cels. v, transmitteremus. Essemus quidem ad id paratj immo uero iam pridem R. Cel. v. transmisissemus ni hoc nobis ob oculos semper fuisset nuncque uersaretur de quo iam binis literis ad Regiam Cel. v. perscripsimus, Ne uidelicet Regia Cel. v. nostri Literatorij Salui Conductus Confidentia in periculum aliquod veniret, Qua Re nihil nobis posset contingere aduersius. Proinde adhuc petimus Regiam Cel. v. ut nobis Tempus ac Locum profectionis suæ Mature Significet, Tum uiuum saluum Conductum qui pro Consuetudine Regionis nostræ Regibus et principibus exhiberj solet. Regiæ Cel. v. secundum quod iam prioribus literis ad eam perscripsimus, mittemus. Hæc Regiam Cel. v. ad postulationem predicti Domini Hieronymi ignorare noluimus. Eidem [266 aar1524] omnibus in Rebus possibilibus libenter gratificaturj. Datum Hallis in Arce Diui Mauricij Die vicesima Mensis Aprilis. Anno Domini, M, D, XX IIII o,
Albertus Miseratione Diuina S. S. Ro. Ecclesiæ tituli Diui Petrj ad vincula presbiter Cardinalis Magdeburgensis ac Maguntinus Archiepiscopus primas. et S. Ro. jmperatoris in Germania Archicancellarius et princeps Elector ac Halberstadensis administrator Marchio Brandenburge(n)sis etc.
Serenissimo Regi eidemque illustrissimo principi Domino Christierno Daniæ Suetiæ, Noruegiæ Gothorum Schlauorum Vandalorumque Regi. Duci Sleswicensi. Holsatiæ Stormariæ, Dythmersiæ, Comiti in Oldenburg et Delmenhorst. Domino et Consanguineo nostro Charissimo
1524
Erkehertug Ferdinand af Østerrige anmoder Kong Christiern II om at søge Stormesteren af Preussen, Markgreve Albrecht af Brandenburg, tilfredsstillet for de Fordringer, han har paa Kongen, da han ellers truer med at anvende Midler, han ikke ønsker at bruge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 895). Brevform; Patent, udv. forseglet m. stort Sigil i rødt Vox.
Serenissimo Principi, et Domino, domino Cristierno Regi Daci/,e/ et Norwegi/,e/ etc. Fratri maiori et Sororio colendissimo. Ferdinandus Dei gratia Princeps et Infans Hispaniarum. Archidux Austri/,e/. Dux Burgundi/,e/ etc. Imperialis Locumtenens generalis etc. Salutem et commendationem ac fraterni amoris continuum incrementum. Serenissime Princeps, Domine, et Sororie noster colendissime. Jllustrissimus Dominus Albertus Marchio Brandenburgensis magnus Magister Prussi/,e/. Consangnineus noster charissimus. pro sua in Nos fiducia, nobis suas exposuit necessitates, quibus, utcumque poterit ei obuiandum est. Vnde cum serenitas vestra de certo Credito sibi facto, per eundem, non dum satisfecerit, [267 aar1524] vehementer et amice requisiti ab eodem, Rogandam illam duximus, ut ipsi magno Magistro, de eo, quod sibi per liquidam rationem deberi constiterit, contentum facere uelit, Alioqui idem Magister, ut dicit, adactus necessitate sua ad alia Remedia ueniet, que mallet euitare. itaque serenitas vestra modum inueniet, ne id sequatur. Quod idem erga eandem serenitatem vestram, et Nos quoque omni gratuito officio promerebimur. Datum Noremberge Die xxj Mensis Aprilis. Anno domini M. D. xxiiij to
E. S tis V. minor frater et bonus sororius Ferdinandus Ja. Spiegel. S.
Serenissimo Principi et Domino, domino Cristierno Regi Daci/,e/ et Norwegi/,e/ etc. Domino, et Sororio nostro colendissimo.
Vorschrijfft des Hohenmeijsters ausz Preussen schultt anlangende - Hatt Konigkliche wijrde enttphangen zw der Treuen britzen den xij tagk des Meyen .1.5.2.4.
Hr. Henrik Gøye bevidner, at Mag. Johan Blanckert, der har tjent ham paa Kong Christiern II.s Vegne som Mønsterskriver over Ryttere og Knegte, har opført sig som en tro og redelig Mand og skilles nu fra ham med hans Villie og i Venskabelighed.
Efter samtid. Gjenpart p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 940). Halvark uden Bekræftelse eller Segl.
JCh Heynrich Goe Rytter etc. Bekenne aller menniglichen szo jegenwertigen meynenn ofnen brieff sehen horn oder leszen wie das jegenwertiger Zeyger der ersamme vnd vorsichtige Magister Johan Blanckerth myr von wegen des durchleuchtigesten Hochgebornenn Fursten vnd hern Hernn Cristiern zw Dennemercken Schweden Norwegen der Wenden vnd Gotten konigs Hertzogen zw Schleszewyck Holsten der Stormarn vnd Dietmerschen Graffen zw Oldenburgk vnd Delmenhorsth meynes allergenedigesten hern als vor seyner genaden musterschreyber vber reuther vnd knecht erlichen vnd redlichen: als ein fromen gesellen seyner eren nach zw thun gehort vnd geborth: getrewlichen vnd [268 aar1524] wol gedienet hat dergleichen mit meynem wissen vnd willen in freuntschafft von myr gescheiden ist des ich zw merer vrkund der warheit mein angeborn pitzschaft vnten auff diesen brieff wissentlichen hab drucken laeszen welcher gegeben ist am donnerstage nach den Sontage Cantate zw Wittenberg Anno etc. im xxiiij o
Her Henrick Gøye Niels Løcke - 25
Hr. Vincents Lunge, Høvedsmand paa Kongsgaarden i Bergen og Forstander nordenfjelds, gjør vitterligt, at Finn Rempe, som af Kong Christiern (II) har havt Topdals Laxefiske med den tilliggende Gaard Boen i Forlening, nu har gaaet Hr. Vincents paa Kong Frederik (I.s) Vegne til Haande, hvorfor han har forlenet ham med nævnte Laxefiske og Gaard, indtil han har faaet Kongen selv i Tale.
Efter Afskr. p. Papir i danske Rigsarkiv (Pers. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve 1510-28). Uden Segl.
Jag Vincentz Lwnge aff vapen høffwizsman oc forstander pa konongz garden wtj Bergen och norden fielz vti Noriige gør alle veterlegit met thette myt opne breff ath iagh haffwer nv set god bevisning hvorledes thenne breffwiser Ffind Rempe haffwer pa rikens och kronens laxefiske wti Topdal met Booen gard som ther met rette thil ligger som han vti forleneng aff *hogbøren fyrste kong Christiern haffde for beskelig oc viterleg affgift aarlig aar etc. som han altiidt vdgaff til Kopenhafn slot wtj Danmarck oc haffwer han nu handganget meg pa hogboren fyrstis oc mectuger herris her Frederich vegne met gudz naade wdvold kong til Danmarck ret arfwinge til Norige hertog i Slesuig etc. war kæriste nad e herre Thij haffwer jag nw framdelis efter then befalning jag vtaf hanss naades kong e maiestats vegne haffwer vnt oc forlent same Find Rempe met for de laxefiske oc gard for slig afgift ther vtaff pleger til Køpenhaffn slot at giffues oc wdgange swo lenge hand selff wor kæriste nad e herre ther om (til) ordz komer Datum pa for ne konongx garden vti Bergen sanctorum Philippi et Jacobj apostolorum afften Anno dominj Mdxx iiij to vnder myt jncegl
Fficensis
[269 aar1524] 
Erkebiskop Albrecht af Magdeburg og Maintz etc., Markgreve af Brandenburg, der idag har modtaget Kong Christiern II.s Brev med Begjæring om at indfinde sig hos ham 19 Mai i Brandenburg til Raadslagning i Anledning af den mellem Kongen og hans Modpart berammede Dag i Lübeck 27 Mai, beder sig undskyldt, da han er nødt til at drage til sit Erkestift Maintz og heller ikke med saa kort Varsel kan faa sammenkaldt sine Raader.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1002). Brevform; Patent, udv. forsegl. m. stort Segl i rødt Vox.
Durchleuchter Hochgeborner Furst. vnnser freuntliche dien-ste mith liebes vnd guts vormogen. alletzeit zcuuor freuntlicher lieber Herre vnnd Oheim, Es ist vnns von Ewer L. vff hewth dato eine schriefft zukommen. vnder anderem ertzelend. Wie das E. l. vnd derselbtigen kegenteill zcuuor vnd handelung yrer Jrrung eyner tag, Als Nemlichen vff den Freitag nach Corporis Christi schirsten gein Lubegk bestimpth vnd angesatzt sey. mith bitt. das wir vff den dornstag in den heyligen pfingst tagen zcu Brandenburg bey Ewer L. erscheinen wolten yr in denselbtigen gebrechen. retig zcusein. etc. Nw wehren wir in dem vnd mehrerm E. L. freuntliche willefharung zcuertzeigen wol gneigt. Wir werden aber itzd ausz vnnser selbst anligender notturfft vorursacht. vns zcuerheben jn vnsern Ertzstifft Mentz zcutzihen. Szo wissen wir auch diesser zceitt vnnsere Rethe. Weil vnns diesser E. L. Brieff szo langesam zcukommen. Szo eylend nichtt dortzu zcuuororden, Derhalben Wir in Besunderem fleisz freuntlich bitten, E. L wollen vnns ausz angetzeigten Vrsachen diszmahls freuntlich entschuldiget wissen. noch dorob beschwirde tragen. Seind wir alletzeit vmb diesselbige E L. freuntlich zcuuordienen. gneigt. Datum zcw Halle vff Sanct Moritzburg ann dem heyligen pfingsttage. Anno dominj etc. xxiiij o.
Albrecht von gotsgnaden der heyligen Romischen Kirchen des tittels Sanctj Petri ad vincula priester Cardinal. Ertzbischoff zcw Magdeburg vndt Mentz. Primas. vnd des heyligen Romischen Reichs in Germanien Ertzcantzler vnd churfurst Administrator des Stiffts Halber [270 aar1524] stad. Marggraue zcu Brandenburg zcu Stettin. Pomern etc. hertzog Burggraue zcw Norenbergk vnd Furste zcw Rugen
Dem Durchlauchten Hochgebornen Fursten. Hern Cristiern. zcw Denmarcken. Sweden. Noruegen. der Wenden vnd Gotten. kunige. Hertzogen Czcw Sleswig. Holstein Stormarn vnd der Dytmarschen. Grauen zcw Oldenburg vnnd Delmenhorst. vnserem freuntlichen lieben Hern vnd Oheim.
1524
Jørgen Stegentin og Hans Gamper, der, siden de forlode Kong (Christiern II), have staaet i burgundisk Tjeneste under Floris v. Ysselstein, hvor ogsaa de fleste andre Høvedsmænd fra Kjøbenhavn og Stockholm nu befinde sig, tilbyde ved et hemmeligt Bud Kongen, naar han er kommen over Elben, at støde til ham med 8000 Landsknegte.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 918). Brevform; Helark, udv. forsegl. m. Jørgen Stegentins Vaabensegl (Ringsignet) i grønt Vox. Uden Udskrift. Formentlig Hans Gampers Haand.
Durchleuchtigister Grossmechtigister Kunig Allergennedigister her etc. Eurn kunigklichen gnaden, geben wir vnnderthenig zuuernemen, alls wir lestmals, mit guetem, wissen vnd wellen, von eur kunigklich M t abgeschiden, das wir vns jn Beuelich dis zeit [jn Beuelich jn kaysserliche Mayestat dienste auffenthalten haben, vnder dem Burgundischn hauffen, vnd Regimendt, hern Flores von Nisselstain(!) da ytzt zumal. ain erlicher hauffen. lanndtsknechte verhannden sein dar under Jorig Stegetin mit zwayen venndlein knechten die ausz Kopenhagen, komen, auch vnderkomen. alls ain hauptman dienst hat, dergeleuchen der merer tayl auch, alle die zu Copenhagen, vnd Stockholm. Beuelichs leut gewessen, sein, die auch den. Merer tayl. vnd vnder dem Gantzen helln hauffenn, Noch guet, auff eur ku n M t seiten sein vnd gern willigklichen dienen wolten, vrsachen zubesorgen, das disse knechte vnd forzug jn dielennge nicht Bestendig lanng weren m/o+e/chte, darinen wir alle samentlichen geneygt weren wo eur ku M t Nochmals willenns wer, jn Denmarcken, zu ziehn [271 aar1524] knnechte behueffet vnnsern Muglichisten, vleysz jn. allen. sachen fürzuwendn Sonnderlichen, allem Beuelichnach wie eur ku n M t mit Jorig Stegethin verlassen etc. Weiter Allergenedigister her So haben wir vnser warhafftige vnd glaubliche kuntschafft vnd warzaichen, an eur ku n M t zuwerben, wo eur ku n M t, auf dem zug mit Reuter vnd knechten. bis yber die Elffe komen mechte. Allsdann, sich eur kunigkliche M t [sich vertrosten mechte vnd gentzlichen darauf verlassen, mit achttaussent knechte entzezt mag werden, dernamen, hie nicht Bemelt, wil sein Sonnderlichen. eur ku n M t Muntlich sichbarlichen, vnd glaubhafftigen zu entrichten, Selichs. vnd ander Erliche Sachen mehr, haben, wir Eur ku n M t jm pesten, vnnd getreulicher gueter Mainung, wie wir dan eur ku n M t mit dienste verpflicht nicht wollen verhalten mit aygner poste, zuschicken, vnnd [waz der selbig eur ku n M t verner Muntlich Bericht vnd werbung thun wirt dem mag eur ku. M t, genntzlichen gelauben. geben. vnd was vnns derhalben, eur ku n M t furantwurt zuschicken, [schicken , gesindt ist mit dissem poten, yberantwurten lassen, vnd wo eur ku n M t vnser, Behuefft vnd verner prauchen. wil, damit mir von eur ku n M t mit genediger zerung versehen, vnd zuekomen M/o+e/gen was eur ku M t jn dem, vnd anderm mehr zugebrauchen an vns Begerns ist dem wollen wir allzeit getreulichen vnd vleyssigklichen Nachkomen, der. Wir vns hiemit eur ku n M t vnndertenig jn genaden, zu Bedencken Beuelhn. thuen Datum jn dem veltleger vor Pumel am dinstag jn den pfingst veirtagen Anno dominj jm xxiiij jar
Eur ku n M t Vnndertenigiste diener Jurgen Stegentyn Hanns Gamper
1524
Hans Michelssøn tilskriver Kong Christiern II om Udsigterne til snart at faa Penge fra Leipzig gjennem Melchior Lotter og sender med Stadstjeneren Matthis 200 Gylden til Kongen. Det er vanskeligt at erholde Penge tillaans, thi vel siges Evangelium at være i Staden, men broderlig Kjærlighed mangler. Høimesterens 2 Tjenere, der iagttoge Kongens Foretagender; rede efter ham samme Dag, han var reist.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1046). Brevform; lidet Halvark m. Spor af udv. Forsegl. m. Ringsignet i grønt Vox. [272 aar1524] 
Mijn vnderdanige plictuge troo thieneste Ethers K M t altiid for Helssen Kerest e nad e herre ingen bud haffuer jeg endnw fonget aff Lijbsk fran Melchior Lotther, men ther som hand vti onsdags anammede szodan betalling vti Stendel, thaa kunde hand icke komme til Lijbsk førre end i løffuerdags sijlde, eller i gaar, hand skal jaa haffue tredags Reissning ther emellom, ther som hand haffuer anammet them kand jeg icke andet troo, end hand skicker thennom hiid vti dag eller vti morgen, vti morgen skicker jeg til ethers nad e stadzsens thienere Mattis som pleger at følge ethers nad e, hand skall føre ethers nade ij C gilden møntthe vti grosser och penninge, her er suardt at bekomme penninge, elder noget andet til lons, Euangelium siges at vare her, men broderlig kerlighed skal mand icke fijnde boendis i thenne stad Jesu Christi nade oc friid vare meth ethers nade euindelige Screffuit i Vittenberg mandagen effter trinitatis søndag om effthermiddagen klocken ved iij Anno mdxxiiij
E. K. M ts
Jtem thee tuenne hoffmesterens thienere som førde ethers nad e breff aff hannom, oc haffue [nw saa lengge lijged her vti mit herberge, oc taget vare paa ethers nades anslege etc., thee rede samme dag effter ethers nad e, oc ere ther hoss E N i staden
Villige thienere Hans Mickelssen
Til K M t aff Danmarck Sijn naduge herre
1524.
Hans Michelssøn meddeler Kong Christiern II, at Melchior Lotter idag er kommen fra Leipzig med de omskrevne Penge, der skulde udbetales. Med Matthis sender Hans Michelssøn to Sække med 100 Gylden i hver samt en liden Pung med 50 Gylden til Kongens personlige Behov.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1047). Brevform Kvartark, udv. forsegl. m. Ringsignet (Gemme) i grønt Vox. [273 aar1524] 
Jesu Christi nade oc friid Ethers K. M t altiid for helssen Kereste nad e herre verdes ethers K M t at viide ath i dag kom Melchior Lotter fran Lijbske meth then betalling ethers K M t vel ved etc. viij C gilden vti guld oc thet andet vti sølff grosser hand ville betallit hannom met ijdel gijlden alt, ther som hand ville haffue tagit [vti huer gilden for xxii/-j/ sølff grosser, oc hand gelder icke mere end xxij grosser, ther fore tock hand icke mere aff guldet end jeg hannom til forne skreffuid haffde Oc sender jeg ethers nade meth thenne breffuisere Mattis twenne secke met sølffgrosser, oc vti huer er hundrit gijlden møntthe, summa ij C gilden oc sender jegh ethers nad e vtij en lijdhen pung forseglit /-j/ C golt gilden ethers nade maa haffue hoss segh, jeg ville gerne sendt ethers nade ijthermere ther som jeg viste thet haffde varit ethers nade till villiie Ethers nad e her met gud befalendes til sijel oc lijff screffuit i Vittenberg tisdagen effter hellitrefoldighedz søndag Anno Mdxxiiij Jtem for ne bud haffuer jeg fongit xxx grosser paa Regenskaff
E K M ts Villige thienere Hans Mickelssen
Til K M t aff Danmarck Sijn nade c herre
1524 -
1524
Hertug Albrecht af Mecklenburg beder, ligesom tidligere, Kong Christiern II at udbetale Hertugens Undersaat Jørgen vom Stein de ham til Kongens Tjeneste forstrakte 100 Gylden samt hans gjenstaaende Sold, da han for Kongens Skyld har forladt Hustru, Børn og Gods.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1028). Brevform; Patent, udv. forsegl. m. Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtigster khonig, ewer koniglich wird, szeint vnnser gutwillig, vnnd freuntlich dinst, zuuor lieber herr oheim, vnd szwager, Als vnns jungst vorschienen E. k. w, vor vnsern vnderthan, vnnd liebenn getrewenn, Jorgenn vom Stein, [274 aar1524] geschriebenn, jme vonn derselb wegenn. [darauff hundert guldenn zuthun darauf jme vonn vns ein somma wie Er E. k, w, weiter anzeigenn wirdt, vorreicht wurdenn: Vnnd darauff ann e. k. w. jne fernner zuuerbittenn vnd zuuerschreiben. Domit jme fortther [noch sein nachsteender sollt zum forderlichstenn verreicht. vnd vergnugt werdenn mochte. vndertheniiglichs bitlichs vleisz angefallenn, alszo habenn wir jme solhs nicht wissen abzuslahenn, sonder jnn dem vnd einem andernn wolgneigt, Demnach bittenn wir. ganz freuntlich vleisz e. k. w wolle auf gnants Jorgenn vom Steins ersuchenn, was jme nach derhalben, bey der selbenn, vordintlon, aussensteht. vnd mangelenn ist. zum allerforderlichsten des vergnugenn vnd bezalenn lassenn. Jn betrachtung das Er auf E. k. w, erfordern. allzeit gehorsamlich getrewlich vnd vleissig, vnd noch zuthun vrputig vnd bereith (auch dardurch sein weib kind vnd guttere verlassenn) gehallten. Der vnzweifflichen zuuersicht E. k. w, werde sich gegen jme als derselb diener vnd vnser vnderthan gnediglich erzeigen domit [Eur dise vnnser furbit fruchtparlich entpfindenn moge. Das sein wir gneigt vnd gutwillig vmb e k. w. freuntlich zuuerdien Datum Gusstrow Sontags nach Corporis Christj Anno xxiiij
Vonn gots gnadenn Albrecht. Herzog zu Megkelnburg Furst zu Wenden Graff zu Szwerin
Dem Durchleuchtigstenn furst herren Cristiern zu Denmargkenn, Sweden Norwegenn, der Gottenn vnd Wenden khonig, zu Sleiszwigkh Holstein, Stormaren. vnd der Ditmarschen Herzogen Graffenn zu Oldenburg, vnd Delmenhorst, vnnserm liebenn herren oheimen Szwager
1524 - Hertzog Albrecht von Meckelburg
Hans Feyel underretter Hr. Georg v. Minckwitz om, at Kong Christiern II ikke behøver at indfinde sig til Mødet i Torgau, hvis han ikke selv maatte ønske at være tilstede; Dr. Christian Beyer er tilsagt at indfinde sig der den 3 eller 4 Juni.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 902). Brevform; Kvartark, udv. forseglet med Ringsignet (Vaaben, hvori en Løve) i grønt Vox. [275 aar1524] 
Gunstiger lieber herre, Souil ich an meinem g.ten hern dem churfursten etc. vermerk, so kan sich ko w. wol entschuldigen. ob gleich ir ko w, den tag zu Torgaw, aigner person nit besucht, vnd man mit der verglaitung vnd in ander weg, sich behelffen. Es wer dan sach das ir ko w, sonst darzu gneigt wer, denselbn tag, selbs zubesuchn, das zaig ich euch dinstlicher meynung an, als fur mich selbs doctor Cristiann ist geschribn, das er vf freitag zu abent. oder Sonabents frue zu Torgaw sein sol, jn zuuersicht. wo es moglich er werd nit aussenbleibn das hab ich euch jn al dinstlicher meynung nit verhalten wolln Datum Lochaw Mitwoch nach Corporis Christi Anno etc. 24
W Hans Feyel
Herrn Georgen von Minkwitz Ritter etc. zuhannden
1524
Hans Feyel sender Hr. Jørgen v. Minckwitz et Svar fra hans Broder, hvorfor han har maattet betale Budet 6 Gylden, som han beder sig tilsendte, og anbefaler sig til hans Tjeneste.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 901). Brevform; Halvark, udv. forsegl. m. Ringsignet i grønt Vox.
Lieber her Jerg von Eurem brudern Schik ich Euch hiemit antwurt dem botn hab ich vj g. mussen geben bit, mir dieselben wider zuschiken vnd habe mich jn Eurm dinst willig Datum Loch Sambstag nach octaua corporis Christi Anno etc. xxiiij
Hans Feyel
Herrn Jorgen von Minkwitz Ritter zu handen
[276 aar1524] 
Erkehertug Ferdinand, der har modtaget sin Søsters, Dronning Elisabeths, Brev af 4 Mai, tilraader, at Kong (Christiern II.s) Gjæld til Hertugen af Braunschweig maa blive betalt, men skal, om denne tilfældigvis henvender sig til Brevskriveren, bede ham have Taalmodighed. Om Hertugens omskrevne Ægteskab ønsker han sikker Besked.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 897). Brevform; Halvark m. Spor af udv. Forsegl. m. større rundt Segl i rødt Vox.
Madame ma bonne seur humblement et de bon cueur a vostre bonne grace me recommande.
Madame Jay Receu vostre lettre du iiij e de may passe, et quant aladebte que le Roy vostre mary doit auduc de Bransuick, Jl seroit bon que vous Regardissies de le contenter, Jl ne sest encoires adresse a moy, mais si dauenture Jl men faisoit parler, voulentiers pour lamour de vous Je luy prieray quil veulle auoir pour aucun temps pascience, Considere que pour le present vous est bien mal possible le satisfaire. Quant au mariaige dont mescripuez dudict duc, Je nen ay encoires Riens ouy parler, Jen escriptz au Roy vostre dict mary luy priant sen Jnformer ala verite, et men auertir Afin que selon ce lon y puisse pourueoir. Atant madame ma bonne seur Je prie dieu qui vous doint bonne vie et longue. De Stocquart ce xij e Jung anno xxiiii,
vostre bon et humble frere Ferdinandus
A Madame ma bonne seur la Royne de Dannemarcke etc.
1524
Antonius v. Metz, der har modtaget Kantsleren Klaus Pederssøns Brev fra Greenwich, har deraf erfaret den engelske Konges Svar paa de ham foredragne Sager, der ere henviste til Kardinalens (Thomas Wolseys) Afgjørelse. Billedet af den unge Prins (Hans) har Brevskriveren ikke før kunnet sende, da han først for at Par Dage siden har faaet det fra Kunstneren. En ny Laas til Kantslerens Skrin, istedenfor de tabte Nøgler, skal han sørge for, saa han kan være ubekymret for Indholdet. Af de 1 000 Gylden, hvorfor Skibet (Danzigerholken) blev solgt, er endnu intet erlagt, og fra Hamburg beretter Electus (Johannes Weze), at de der fremmødte Gesandter nu ere reiste til forskjellige Steder.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1032). Brevform; Helark m. Spor af udv. Forsegl. m. rødt Vox. [277 aar1524] 
Jnclite ac humanissime Domine. post plurimam salutem Accepi D. T. literas longe optatissimas de *diei. xxvii mensis Maii ex Gronwuts Exquibus quidem jntelligo D. T. accepisse Literas nostras vna cum Literis domini electi Londoniensis Deinde negocia Regis nostri Anglie diligenter exposuisse jllum te denique humanissime audiuisse tibique ore proprio ad singula per te proposita Latine respondisse se omnino pro nostro Rege ac Regina esse principale negocium nostrum ad R. mum Dominum Cardinalem reiecisse. Illum Respondendi commissionem succepisse. Oratorem Romani pontificis jllic adesse variaque et jngentia negocia jbidem tractari. quo minus per cardinalem expediri posses faxit Christus opt: max. vt (se auspice) vndequaque foelicissime succedant, Ceterum quod principis nostri junioris jmaginem *hactanus non miserimus nichil est quod mireris aut michi jmputandum arbitreris jpse artifex in causa fuit siquidem ea(m?) ab eo accepi tam primum ante biduum quam nunc tandem absolutam ad te mitto Claues jllas tuas nuper deperditas nusquam Reperire potuimus verum nouam (cur jussisti) clausuram ad arcam. fieri curauimus Eam autem nullo pacto *etiem si ipse Rex aduentarit ante Redditum tuum aperiri sinemus. De scriniis vero tuis *nicihil. est quod sis sollicitus ea enim *nom secus ac nostra. ipsorum diligentissime custodiri curabimus Nauem jllam. vendidimus quidem. precio, mille florenorum sed nomdum id precii Recepimus. sunt enim cum quibus jd nobis est, negocii homines vafri et ad subterfugia querenda. percallidi *nicihilominus nicihil est quod desperemus Exquo D. T. hinc in Britaniam. se conferens abierit nihil ab Rege nostro vel Literarum vel aliarum rerum quarumcumque accepimus. Verum scripsit ad me jnterea ex Hamburga. R. dus dominus electus Londoniensis nichil hactenus jn negocio Regis nostri jbidem actum esse. sed tum R mum dominum Episcopum Standitium necnon abbatem .S. Bernardi Lubecam Joannem Baccher vero ac doctorem Hermanum Vriese Wittenburgam ad Regem nostrum profecturos fuisse prouide ipse dominus electus vna cum. ceteris habiturus erat in Coppenhauem. Quod s(c)ribam Rerum nouarum habeo in presentiarum nihil siquid autem mox auditum fuerit id continuo D. T significabimus [278 aar1524] Tu itidem facere velis queso vxor mea. charissima Tuam dominationem plurimum saluere jubet tibique omnia quamque prosperrima precatur. His vale perpetuum incolumis Antuerpie xiij Junij. Anno M D xxiiii
E T. D. amicus syncerissimus Ainthonius de Metz
Ornatissimo ac Humanissimo Viro D. Nicolao Petri Serenissimi Regis Dacie etc. Cancellario ac apud potentissimum Anglie ac Francie Regem *oratorij Dignissimo suo fautorj [de se exi]mie merito
littere Anthonij Mesz - Her Anthonius fan Mess scriffwer Cancelleren om then Dansskere halch som hand och Cancelleren solde
Raadet i Frankfurt meddeler (Christiern II.s) Dronning Elisabeth, der har meldt sin Ankomst did 19 Juni, frit Leide for hende selv og et Følge paa omtrent 40 Personer og 30 Heste, samt at der er truffet en foreløpig Aftale om Fartøier til videre Befordring. Brevbringeren har liden eller ingen Besked kunnet give og Svaret oversendes derfor med et andet Bud.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 904). Brevform; Patent, udv. forsegl. m. stort, rundt Segl i grønt Vox (Fragment).
Durchleuchtigiste Hochgeborne konigin Ewern königclichen gnaden syen vnser vnderthenige willige dienst alletzeit zuuoran berayt Gnedigiste Fraw Konigin E: k: g: haben vns itzt gnedigclich tun schryben. wie E: k: g: in des hailligenn Rychs. vnnd vnnser Stadt Frannckenfurt. byleufftig mit dryssig pferdenn. vnnd viertzig personenn. vf den Neunzehentenn tag Junij. zuerschynenn willenns. mit begere E: k: g: fur sich ire Habb. Rete. vnnd dienner so E: k: g: ongeuerlich mitbringenn werden. mit zaiger desselbigenn E. k. g. briefs. glayde. zutzusendenn etc. Ferners inhalts habenn wir mit geburlichen wirden entpfangenn. vnnd verstandenn. vnnd gebenn daruf derselben E. k. g. fur sich. deren Habb Rethe vnnd dienner so E. k. g. ongeuerlich mitbringen wirdet. in der bemelten vnser Stadt Frannckenfurt. vnnser gut sicherhayt. drosstung vnnd glaydde. Wir habenn auch ongeuerlich. mit etlichenn Schifflewthenn geredt. die werdenn [279 aar1524] mitt E. k. g. Rethen wo die schiff E. k. g. gefellig sein. wol eynig werden. das haben E. k. g. wir vndertheniger Maynung. nit wollenn verhalten. dann derselbenn vnnderthenig vnnd willige dienst zuertzaigenn seint wir alletzeit gnaigt Geben auff donnerstag nach Barnabe apostolj Anno etc. xxiiij
Vonn vnns dem Rate zw Franckennfurt
Auch Gnedigiste Frawe vnd Konigin. wir hetten bringer E. k. g. briefs. diessenn glaids brieff. behandigt So hatt er denn nit an nemen wollen. noch wohere E. k. g. ziehenn werdenn. antzaigenn konnen Derohalb schickenn E. k. g. wir diessenn brieff. mit gegen wertigem vnnserm bottenn Datum vt in Literis
Der Durchleuchtigissten Hochgebornen Frawen. Frawe Elisabethen. konigin der rych Den Marcken. Sweden. Norwegen. Wenden vnd Gotten. Geboren aus konigclichem Stamm. zu Castilien. Ertz Hertzogin zw Osterrych. Hertzogin zu Schleswigk. vnnd Holstayn. vnnser. gneddigistenn Frawen
1524 - Rat zu Francfurt
Erkehertug Ferdinand af Østerrige besvarer Kong Christiern II.s Klage over, at Hertug Frederik af Holsten og Lübeckerne opholde Sagen mellem dem og ham ved Kammerretten, og at ingen Achtserklæring har fundet Sted, idet han forklarer, at man maa oppebie Udfaldet af de Forhandlinger, som for Tiden foregaa ved Gesandter fra Paven og forskjellige Fyrster.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 898). Brevform; Helark, Patent, udv. forsegl. m. stort Segl i rødt Vox. Paa flere Steder ere Bogstaverne e og o neppe til at adskille.
Dem durchleuchtigen fursten Herrn Cristiern der Reich Denmargkht Sweden. Nordwegen, der Wennden vnnd Gotten Kunig etc. vnnserm freuntlichen lieben herrn vnnd Swager Embieten wir Ferdinand von gots gnaden printz vnnd jnfannt in Hispanien Ertzhertzog zu /O+e/sterreich hertzog zu Burgundi etc. R/o+e/mischer Kay r Maiestat im heiligen Reich Stathalter etc. vnnser lieb vnnd sonndere freuntschafft zuuor. durchleuchtiger [280 aar1524] furst, fronntlicher lieber herr vnnd Swager, Wir haben Ewrer lieb schreiben. darjnn vnns diesolbig zuerkennen gibt, Welhermassen. der hochgeborn furst. her. Fridrich Hertzog zu Hollstain, mit denen von Lubeckh als seinen anhenngeren, bisher den process, der Acht, in hanngendem Rechten. jnen zu grossem vorth. aufgezogen, Auch das kaiserlich Regimennt. als ob dasselbig zuuolfuerung. solhes process nit notdurffticlich besetzt were, Excipiert haben, welhes dorselben zu grossem nachtail raiche, Vnnd vnns als Stathalter des heiligen Reichs. darauf ersuecht, in solhem geburlich einsehen zuhabenn, damit solher vorzugk ferrer nit gestatt, sonnder Summarie in dem angefangen process, dardurch die widerteil in die Acht erklert, verfaren werde, wie dann solh Ewr lieb schreiben weiter jnnhelt, Darauf fuegen wir Ewr lieb zuanntwort, das wir derselben Ewr lieb zu sonnder fronntschafft, nit allain in solhem, sonnder ainem vil merern, zu wilfaren, freuntlich gewilligt vnnd geneigt seinn, das aber bisher mit volfurung des angefanngen process stillgestannden, ist der merertail. darumben bescheen, dieweil yetzo durch Babstliche heilicheit vnnd vnnsers gnedigisten lieben herrn vnnd Brueders, des R/o+e/mischen kaisers. des kunigs von Enngellanndt, vnnser vnnd annder fursten treffennlich Rete vnd Botschafften, zwischen Ewr lieb vnnd bemelten, von Hollstein. vnnd seinen anhenngeren. gehanndelt wirdet. das die verfurung. solher Acht, solh furgenomen hanndlunng destweniger verhindert, sonnder durch solh stillstand, die guetlich hanndlung desst pessern vnnd statlichern furganng gewinne, vnnd Ewr lieb solher zu fridn vnnd Rue khumen mugen, Welher hanndlung dann vnnsers achtens. dissmallen. aines Ennds erwart werden mues, darumben so wolle Ewr lieb des dhain beswerd, sonnder solhe zeit geduld tragen, bis man aigenntlichen wissen mag, auf welhen weg, durch die gedachten Botschafftenn, vnnd Rete beslossen wirdet, So dann solhe guetliche hanndlung, zu letsten erslagen werden solt, des wir vnns ye nit *versohen, Vnnd wir von Ewr lieb. deshalben widerumb angelangt seinn wir des fronntlichen erbietenns. das wir alszdann bey den kaiserlichen Camergericht. den angefanngen process, wie sich Rechtlich geburt zuuerfuren mit pesstem vleiss furderen, vnnd vnns altzeit gegen Ewr lieb halten wollen. das dieselbig nichts annders. dann allen fruntlichen genaigten willen vermergkhen solle, dann derselben zudienen wir [281 aar1524] alles vrbutig seinn. Geben zu Regennspurg am Achtvndzwaintzigisten tag des Monets Junij Anno etc. im viervnndzwaintzigisten
E. S tis. V. minor frater et bonus sororius Ferdinandus J. Ferenberg .S.
Dem Durchleuchtigen Fursten herrn Cristiern der Reich Denmargkt Sweden Nordwegen der Wennden vnnd Gotten Kunig etc. vnserm freuntlichen lieben herrn vnd Swager. etc.
Ertzhertzog Ferdinandus Bith ko e w wollen bisz nach Endtschafft desz gutlichen handels mit dem Rechten gedult tragen laesszen etc. -
1524.
Hans Michelssøn sender M. Lambert Anderssøn med Mester Adrian (Wille) et Brev til Regentinden Fru Margrete, som Kongen og Dronningen bedes at underskrive, om de ere tilfreds dermed. Han beklager sig over Penge mangel og den Gjæld, Kongen har efterladt i Wittenberg, hvorover der klages meget; selv er han bleven fattig i Kongens Tjeneste og maa nu ty til Henrik v. Lith for at skaffe Penge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1050). Brevform; Kvartark m. Spor af udvendig Forsegl. m. rødt Vox. Egenhændigt.
Jesu Christi nade vare med ether Kere mester Lambrecht sønderlige ven Jeg sender ether med mester Adrian thend forskrifft til frue Margrete etc. lader mijn herres nad e oc mijn frues nad e høren, oc vnderskriffuen om thennom saa teckes, oc bestiller met mester Adrian athan ville bestijret oc skicke meg thet med thet første jeg vil løne hans arbeide oc vmage Jtem i sende meg en skrifft i ethers breff som Thommes Holste haffuer vtskreffuit om xx gilden som i skriffue meg, men thend skrifft Thommes skriffuer er meg icke vel at forstaa, vthen hand haffde sendt meg Christiern skriffuere met skriffthen som kunde giffue meg vnderstand ther om, ithermere end jeg kand forstaa aff skrifften, meg foruonder huorledes thend handel tilgaar, mijn suend Henric skriffuer meg athand motte sige guod for betallin [282 aar1524] gen vongleijen for mijn herres godtz til Framforth om hand thet nw betallit haffuer eller eij vedt jeg icke Oc vide i vel, jeghaffuer inge penninge end tock skriffue i meg ther om gud kendet jeg gør meg arm noch for hans nades skijld, stacked dantz er snart omsprungen gud gaffue jeg haddet i formugen giorde jeg thet gerne men jeghaffuer icke nermer end jeg maa lonne thennom aff Henric fan Lijtthen eller hand forskriffuer xx gilden paa mijn loffue Jtem om Marrien skriffue i meg inttet huad suar i haffue fonget aff mijn herre paa thend vnderuisning jeg gaff ether ath vnderuise hannom Jtem mijn dreng Henric skriffuer meg oc huorledes Rochte staar aff mijn herres nad e i Vittenberg athan bleff ther fast skyldig oc stonder ther [fore i stort Rob [fore [oc fortal gud forlade thennom som szodant motte affstille oc skicke i andre mad e at folcket haffde bleffuet betallit i sagde for meg at i sende thennom penninge til Rigge at betalle i herberge meth, jeg forstaar at Tijle Dene er til achters liij gilden for vden alle andre, som jeg ther om vil lad e ether see ithermere besket ther om som mijn suend meg ther om skriffuer Ether gud befalendes screffuit i Androp sancti Laurencij affthen Anno Mdxxiiij
Hans Mickelssen
Til sijn sønderlige ven mester Lambret K M ts Secreter
Det i Bergen forsamlede norske Rigsraad gjør vitterligt, at det paa Kong Frederiks Vegne forlener og stadfæster Finn Rempe i Besiddelsen af Kronens Laxefiske Topdal og Gaarden Boen for den tidligere Afgift og indsætter ham igjen i Gaarden, hvorfra Jørgen Olssøn med Vold har fordrevet ham.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Persh. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve 1510-28). Halvark, der har havt 5 nederst paatrykte større Segl, 4 i rødt og 1 i grønt Vox, af hvilke nu kun No. 4 (Vaaben under Papirseddel) er bevaret.
Vii Oluff met gudtz nade ærckebiscop i Trwndhem oc *pouelige sedes legat Oskold till Staffuanger Mogens till Hammer [283 aar1524] Oluff till Bergen Hans till Oslo aff samme [nade Biscoper Vincentz Lunge aff vaffn vor kereste nad e Herres kongs Ffrederics stathollere i Bergen oc norden fieldtz i Norige Jacob Griis ridder Oluff Bagge Eric Ericsen Jehan Krucko vebnere oc Norges Riges radt kennes oc gøre [a]lle vitterligt met thette wort obne breff atwii nw alle s[am]drecteligen pa for ne Hogmectugeste hogborne furstes oc herres k[ong] Ffrederics vegne vor kereste nad e herre haf[fue] vnt oc forlent oc stadffest oc met thette vort obne breff vnde forlenne oc stadffeste thenne neruerendes breffuisere Ffindt Rempe hans nades oc kro[nens la]xefiske Tupdaell met Boen gardt som thertill lenge legit [haffue]r fore slig affgifft som ther wtaff i kon[g] Cristierns tiidt g[o]nget haffuer som er otte lester saltet lax oc ith hwndret spege laxe well for waret som hand arligen om sanctj Michaelis tiidt till Køpnehaffns slot i Danmarck afhenne oc framføre skaldt, eller andenstedtz hwo(r) wor nad te herre tilsigendes wurder kendes wij oc alle ffor ne atwii ffor ne Ffindt Rempe haffue tilsagt oc indset vtj hanss gardt huss oc hemmell hwilcken Jørgen Oelssen hannom velteligen wden lag oc dom fran dreff Tiill yttermere sandhet her om trycke wij alle for ne wore jndtzegle neden fore thette vort obne breff som screffuet oc giffuet var i Bergen mondagen nest fore Bartholomej apostolj dag anno etc. Mdxxiiij o
Norges Riges Raad underretter Kong Frederik I om, at Hr. Henrik Krummediges utilbørlige Optræden i Norge i Kong Hans´s og Kong Christiern II.s Tid har foranlediget, at man har frataget ham hans Len der i Riget, hvor det ikke maa tillades ham mere at sidde i Raadet eller at opholde sig.
Efter samtidig Afskr. med Hr. Vincents Lunges Haand i danske Rigsarkiv (Persh. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Br. 1510-28). Uden Segl. (Trykt i Dan. Magazin 3 R. II S. 266-67).
Thette er thet breff Norges Riiges Raadt haffuer schreffuett min herre tiill om her Henrick Krommedige
Vor ydtmyge helssen oc villig pligtug tro tieniste ethers nades kongelig Mayt. altiidt tiilforn met gudt oc sancte Oluff [284 aar1524] konung høgborne første kereste nadige herre verdes ethers nade at wiide atij høgborne førstes tiidt konung Hansses oc konung Christierns haffde her i Riigett her Henrick Krommediige merckelig magt beffallning oc forlening, wtij huilke han seg vrædeligen vrettferdeligen oc vtiilbørligen emodt riigens herrer aandelige oc vertzlige oc fattiige almwe skiickede, Saa engen dannemend hannom stortt tacke eller achte oc hues wij hans ære oc Redelighedt ey ther wtij forskonne velle, skulle wij ther yther mere oc klarligere wdtrycke oc forfølige, haffde han oc x len her wtij Riigett aff huilke han riigett ganske ringe eller engen tieniste eller affgifft giorde, ycke ther wtij fornøget meden dagligen yther mere begerendes seg selff tiill nytte oc gaffn oc Riigens Jndbyggere tiill besworing platz twang oc forfang i alle maade Thij haffue wij nu tagett fran hannom [alle hans len oc forlentt andre tro Riigens edtlinge och Jndbyggere paa affgifft som seg emodt ether nade oc Riigett ther wdtoffuer troliggere oc ythermere tiill ewentyr bewisze schulle, Giffuendes ether nade ydtmygeligen tiill kiende at wij effther thenne dag engeledes wele haffue for ne her Henrick Kromedige wtij Norges Riiges Raadt oc ey heller boendes eller besiidendes her wtij Riigett for mange szager skiildt som wij ey nu paa thenne tiidt schriffue welle oc er befrichtendes at *at ether nade selffuer medt tiiden hues therom er befinde schall Thij er wor ydtmygge bøn oc begere at ethers nade will verdes tiill swo jnd at see i for ne szag at oss oc Riigens Jndbyggere effther thenne dag engen offuerlast eller forfang maa skee aff hannom wtij noger maade, ellers nødes wij tiill [at mett tiiden at komme tiill ythermere handling ther om met hannom thet vele wij mett vnderdanige etc. Screffuett i Bergen sancti Bartholomej apostoli affthen m d xx iiij o
Ethers nades kongelige Mayts yttmiige Capellaner oc tro tienere Norges Riiges Raadt.
Ffi(c)enses breff han fforde til Ribe
[285 aar1524] 
Vincents Lunge, Høvedsmand og Forstander paa Kongsgaarden i Bergen og nordenfjelds i Norge paa Kong Frederiks Vegne, erkjender, at han har ladet annamme, hvad Mats Fynbo har oppebaaret af Nummedal (Namdalen) paa Hr. Henrik Krummediges Vegne, hvilket derpaa opregnes.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalh. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Breve 1510-28). Halvark m. Levninger af undertrykt stort Segl i grønt Vox.
Jeg Vincentz Lunge aff Vapen Høffuitzmand oc Fforstander pa kongsgarden i Bergen oc norden fieldtz vtj Norige pa hogborne Ffurstis oc mectuger herris her Ffrederics vegne met gudtz nade wduold kong till Danmarck oc Norige Hertug i Slesuick Holsten Stormarn oc Ditmerschen greffue i Oldenborg oc Delmenthorst myn [verdeligen [nadiste Herre kendis oc giør alle vitterligt met thette mit obne breff at ieg haffuer nw ladet anamet aff thenne neruerendis breffuisere Matz Fønbo som hand opbar aff Nwmmedalle len pa Her Henrich Krwmmedigis vegne fførst søttan [tønner smør item sexty siw woger rotsz e met then som han antuordet myn tiennere Jens scriffuere for noget fæ jtem halffannet hwndridt tretj sex sielspeck gille oc vgille jtem sex lodt sølff norsk vect Tiill yttermere sandhet her om trycker ieg myt Jndtzegell neden fore thette myt obne breff som screffuet var pa kongs garden i for ne Bergen vor frue afften anno etc. mdxxiiij o
dette togh dayter ffra Mas Ffinbo j Bærren
Jek Vicensis Lunge aff vaben høuisman oc ffarstann(e)r paa kungs garden [oc j Bærren oc [Nordlannen Norden ffiæls j Narrie paa Høgbarren fførster oc meytugh herre her Ffredricks veyne met gus nadh wdualdh kungh til Danmark oc Narrie hertugh j Slesuigh Holssten Starmer oc Ditmersken greffue j Aldenbargh oc Delmenhorst myn kæriste nadig herris veyne kennes oc gør alle vitterliyth met dette myth abne breff at jeck hauer nw lathet anamedh aff denne neruærendes breffuisser Mas Ffinbo som han opbar aff Nomdals len paa her Henrick Kromdigs veyne fførst søtten tønner smør trystiue oc siu vager raskær met den han antuorde myn tiænere Jens skriuer ffor nageth (fæ) jtem halt annet hundredh tretij oc sex siel dyr gille oc wgil oc vj lod søl narsk viyth til ydermer sannen her om tryker jeck myth jnseyle næden ffar dette myth [286 aar1524] abne breff som skreuet var paa ffarnemde [gardh kungs garden j Bærren varffrv affthen M dxx iiij
Daytter Fiencis Kapie
Hans Michelssøn beretter Kong Christiern II, at Godset fra Franckfurt kom strax efter Kongens Bortreise, hvorfor han har maattet betale 24 Gylden, ligesom han har maattet skaffe Villom (Fourer) Penge til at betale i Herberget, for at ikke Kongen skulde komme i slet Rygte; tilsammen med hvad han har betalt for Kongens Klæder, har han udgivet i alt 631/2 Courantgylden og 5 Styver.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1051). Brevform Kvartark m. Spor af udv. Forsegl. m. Ringsignet i grønt Vox.
Nade och friid aff Christo Jesu vor frelssere vonssker jeg K. M t mijn nad e herre, Alder kereste nad e herre verdes E K M t at vide, strax ethers nade vor her aff faren kom ethers nades godtz fran Framforth, oc thend som haffuer forskreffuit ethers nades godtz hiid skal haffue xxiiij golt gilden førre en hand vil slippe samme godtz, som jeg motte strax finde Raad at betalle, ellers haffde hand icke fongit godtz løss, som Thommes viid at gøre ethers nad e Rede fore til vtgifft, thii hand haffde opborit i Framfordt paa samme gotz xij golt gilden xxxj stiffuer for j gilden, och til vongleie for samme gotz xij golt gilden Jtem sammeledes siden ethers nade foor her aff i dag haffuer jeg oc fongit Villom her at betalle i herberge i Androp xxii/-j/ korrentte gilden v stiffuer som hand ithermere viid at gøre Regenskab fore, thii gud kendit jeg ville nødigt ethers nad e skulle haffue nogit Rob paa seg Oc for thet silcke til ethers nades koller oc for thend huffue bleff foderit betaller jeg oc v korentte gilden Saa løber thet seg summarum vti dag vtgiffuit lxiii/-j/ korentte gilden och v stiffuer etc. Vor herres Jesu Christi nade vare med ethers aend screffuit i Androp tisdagen fore Micaeli Anno Mdxxiiij Jtem i dag vil jeg gøre Hans lackeije ferdig med hosser oc trøije och therepenninge som eters nad e befal
E K M ts Villige thienere Hans Mickelssen
Til K M t aff Danmarck Sijn naduge herre - 1524
[287 aar1524] 
Hans Michelssøn sender Christiern Vinter et Brev og en Ring fra M. Lambert Anderssøn, fra hvem han intet andet har modtaget. Den omskrevne "Mappa mundi" (Verdenskort og Beskrivelse) m. m. vil han kjøbe til ham, hvis han kan bekomme det. For ikke at forhale Electus (Johan Wezes) og Kantslerens (Klaus Pederssøns) Reise til Spanien, sender han 4 Klenodier, der tilhøre ham selv, for at stilles til Pant for førstnævntes Udgifter i Herberget, hvilke Sager han vil indløse inden 3 Uger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1053). Brevform; større Kvartark, udv. forsegl. m. Ringsignet (Gemme) i rødt Vox.
Nade och friid vare med ether Kere Christiern Vinther sender jeg til ether med thenne breffuisere ith breff och en Ring som mester Lambrit sender til ether jeghaffuer inttet opborit aff hannom som i scriffue om, then mappa mundi som i scriffue om vil jeg købe ether, och stoor forstand haffuer jeg icke om thet andit i scriffue om men tock vil jeg gøre mith beste ther til om thet er falt for penninge Jtem forstaar jeg at electus oc Cancelleren skulle i Spannien och mijn herres nad e bliffuer here Nw scriffuer meg electus huorledes hans kleder och breff stande til pant for hans thering vti Meckellen, oc scriffuer meg athan haffuer tallit med mijn herres nade ther om, thaa skal hans nade haffue swarit hannom athan haffde tallit met meg ther om, at jeg skulle betallit, ther aff haffuer jeg icke hørdt ith ord aff hans nade [ther om, oc ther som jeghaffde hans nades penninge, haffde jeg goth at betalle, men thet er icke saa fattit, jeg er fast oc møgit til achter aff hans nade som jeg haffuer vtlagt aff mijth egit etc. End tock ehuor ther om er ville jeg gerne vide hans nades bestand, Oc paa thet athans nades Reisse icke forsijmmes skall, sender jeg nw til ether nogre kleinodia tuenne store safijre och twenne orienttes ammetister som ere fattede i guld At i ville vel gøre med prouesten och sette thennom til pant vti hans herberge for hans thering som er lviij korrentte gilden oc vj stiffuer beregnit Jeg vill løsse samme kleinodia ighen aff hende ingen iij vger aller lengeste thet maa i vel sige henne til med prouesten vith mijn loffue oc troo jeg finder Raad huorledes jeg kand ther om jeg ville icke haffue fore thee iiij klenodia i/-j/ C golt gilden vore thet icke at mijn herres Reisse skulle forsijmmes jeg ville thet nødug giort haffue, thet som jeg nw gør, hans nade til williie [288 aar1524] oc thieneste, och flijer hannom hans pant ighen som ther stander screffuit hasteligen i Androp altera die sancti Francisci Anno Mdxxiiij Jtem norsom hun haffuer ladit beseet samme kleinodia soo at hun er fuld panttit soo besegler thennom ighen oc fonger henne thennom beseglede
Hans Mickelssen
Tiil Sijn sønderlige ven Christiern Vinther
Hans Lakei erkjender at have modtaget af Hans Michelssøn paa Kong Christierns Vegne en Fløiels Vams, et Par Skarlagens Hoser og en spansk Kappe samt at have laant af ham en Guldgylden, som han skal betale ved sin Ankomst til Berlin.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 986). Lidet Halvark uden Segl.
Jch Hans Lackey bekenne vormyddes myner egen hantscryfft dat ick van k M t wegen hebbe entfangen eyn ffluellen wambess vnde eyn paer scharlaken hosen ock eyne nygghe Spannissche kappen de my Hans Mychelzen van gnanten k M t wegen tho Antwerpen ouer antwort heuett Vm welker meer syckerheyt wyllen Jch ghemelte Hans Lackey myt myner egen hant gheschriuen jm Jaer 1524 octaua Ffrancisci
Ego Joannes qui supra manu mea propria protestor
Noch vp den seluygen vo(r)scriuen dach hefft my Hans Michelszen vp mynenn ghelouen ghedaen eynen golt g. welkeren Jch em ghelouet hebbe weddervm tho schycken so balde als ich thom Berlyn komme
Anno xxiiij - Hans Lackeijes handscrifft paa trøye hosser en spans kobe oc j golt gilden - folio 78
[289 aar1524] 
Hertug Albrecht af Mecklenburg omtaler i Brev til Dronning Elisabeth sin Broders uvenlige og ubroderlige Stemning mod ham og beder om hendes Hjælp. Han anmoder hende ogsaa om at skrive til Keiseren(?) om at være ham en naadig Herre samt at meddele, hvad Svar hun erholder derpaa.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1031). Brevform; Helark m. Spor af gjennemdragne Seglremme og udv. Forsegling med rødt Vox.
Durchleuchtigste Konigin, Mein gutwillig vnd freuntlich dinst, sein ewer koniglichen Durchleuchtigkeit, allzeit zuuor, Freuntliche liebe Muhme, Jch gebe ewer koniglichen wird, zuerkennen, das die sachen zwischen Meinem Bruder, vnd Mir ganntz noch jrrig, vnd vnuertragen steen, Sunder mein bruder, sich biszher, wie Er zuuor allwegen gethan, vnbruederlich, vnd vnfreuntlich, gegen Mir erzeigt, Welhs ewr koniglich wird, alles meiner grossen notdurfft nach, selbs jm bessten wole bedencken werden, wie jch mich des, zu derselbigen ewr ko n w. sunderlich hochlichs vertrawen, vertr/o+e/sst, das Jch also Ewr ko n w. der Jch allzeit zu dinstlichr, vnd freuntlichr willfarung vnuerdrossen, jm bessten guter wolmeynung, nicht hab wollen verhallten, Datum Strelitz, freitags Simonis, vnd Jude Apostolorum Anno etc. xxiiij
A H zu(!) Manu propria sss.
Och beitte Jch e g ganst deinstlich e g wolle meir so neigkdeigk seinn vnd einn scheigkteill ann K M t schreigkbeinn das s g. wolltte meinn g(n)eideigeir Herre seinn vnnd bleigkbeinn vnnd was e g vor antwort eir la(n)gkt beitte Jch e g weill meirst eillich weisseinn lasseinn Das weill Jk euudeir deigklich vor deinneinn
Der durchleuchtigstin furstin, Frawenn Elisabeth. geborn. aus koniglichem stamme, zu Hispanien, der Reich Tenmargken Sweden, Norwegen. etc. konigin, Ertzhertzogin zu Osterreich, hertzogin zu Burgundi, zu Sleszwigk, Holstein, etc. vnser freuntlichen lieben frawen, vnd Muhmen
Jnn jrer ko n w. eigenn handt
1524
[290 aar1524] 
Klaus Hermeling, der har modtaget Kong (Christierns) Brev gjennem Erkebispen af Bremen, forsikrer Kongen om sin Troskab og villige Tjeneste, som han fremdeles vil vise, om han end ikke i den forløbne Høst fik Anledning dertil, da hans Arbeide med at samle Knegte var forgjæves.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 974). Brevform; Halvark m. Spor af udv. Forsegl. m. Ringsignet i grønt Vox.
Dörchluchtygheste grotmechtygheste Hochgebarn Konyngk alder gnedygheste Here myt mynem vnderdenyghen plychtygen stedt wylghem denste bydde yck juwe konychlyke gnade denstlyck weten dat yck juwer konychlyke werde bref by myns g h van Bremen dener ghesant denstlyck entfanghen vnd allen ynholt wol vor market etc. vnd wyl my nu na ghelegenheyt wor dat batlyck ys stede vnd foghe hat dar ghehorsamlyck na rychten vnd wo wol leyder myn gherynghe denst juwen konychlyken gnaden vnbatlyck ghewesen vnd noch so wyl yck doch myt gades hulpe nummer mer de wyle myn herte warm ys van juwen konyngklyken gnaden van der hochberomden werden konyngkgynnen juwer konychlyke werde leueste ghemal van juwen konychlyken werden junghen herschup aftreden oft wyken wenden vft afwenden laten den de tydt myns leuendes al myns vormogens lyues vnd gudes ghetruwe vnd denstlyck syn vnd wo wol sodane flyt vnd arbeyt so vp de hufen knechte vp de naheyt to sammende tobryngende vp dyssen vorganghen harfst gheschen alle vorsumet vnd vnbatlyck ghewesen ys des yck my wol nycht vorhapet hadde so hebben syck doch de vnghetruwen wedder werdyghen juwer konychlyken gnaden vyende wedder got ere vnd recht dar nycht by gherastet den se synt des yn enen groten marcklyken schaden vnd vnkosten ghekamen vnd wo syck sust de saken allenthaluen dyssen vorgangen sommer vnd harfst begheuen hebben juwe konychlyke gnade wol gnedych weten vnd gruntlyck berycht entfanghen de saken tusken dem Hartyghen van Sassen tor Lawenborch vnd mynem g h van Bremen des Landes to Wursten vnd Hadelen vnd wes dar gheschen synt ytlyker maten vorstalt vnd vpghenomen sus kan yck vp dyt mal juwen k l w nyne tydynghe schryuen den yck wyl yn en kort ander bodesschup wedder by juwe konychlyke werde hebben vnd wyl my to got vnd juwen konychlyken werden noch genslyck vorhapen dat vnghesumet yn den dynghen noch so ghedacht vnd ghearbeydet [291 aar1524] werde dat yt rechte vorghenomen vnd guden ende Cryghen moge dat sus myn hogeste bede vnd beger ys kent got al mechtych dem yck juwe konychlyke werde yn allem gheluckselyghem reygmente vnd ghesuntheyt alle tydt beuele g. mytt hast am donredaghe na sant Marten etc. anno xxiiij
alle tydt juwer k l w vnderdenyghe wylge dener Clawes Hermelynck
DEm dorchluchtyghesten grotmechtyghesten Hochghebaren forsten vnd Heren Heren Crysteren tzo Denemarken Sweden vnd Norweghen der Wende vnd Gotten konyngk Hartyghe to Sleswyck Holsten Stormeren vnd der Detmarschen graue to Oldenborch vnd Delmenhorst etc. mynem gnedyghesten Heren denstlyck gheschreuen
M d xxv(!) - Aff Klaues Hermelijn
Sise Kortsdatter, Jørgen Kocks Hustru, tilskriver Fru Anne, Hr. Henrik Krummediges, angaaende Dirik Guldsmeds Arbeidsløn for et Guldkors. Jørgen Kock har havt Brev fra Hr. Henrik, der er hos Kongen i Aalborg og befinder sig vel. Landsknegtene (Christiern II.s), der laa ved Elben, ere dragne sin Vei.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Pers. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Br. 1510-28). Brevform; Halvark m. Spor af udv. Forsegl. og Huller efter Seglremmen.
Min tyeneste eder nv oc alletijede telle faren skrefet met vor herre kære ffrv Anne ma j vijede ath jege hafer annamet det gvlle kors ssom j skrefe meg telle at jege skulle anname af Dijereke gvllesmet det veijede vælle sae meget som gen vecten rvnte (sic) mer oc ecke minde ssom eders egen dren sae pa at han veijedet Jtem Dijereke gvllesmet ham nøfes ecke met de penge for arbes lønen han sijr han skalle hafe for hver gyllen viij /skilling/ men jege feke ham de iij /mark/ vj /skilling/ som j sende meg pa et regenskaff ssae lenge telle gvtz velle ath j sellef kome her sae fforlijeges j vælle om gernin løn met ham sellef kære frv Anne som j skrife om her Henreke Krumediege da ma j vijede athz de syste tijnder Jøren feke fran vor kære nadege herre Jøren feke bref fran min herres nade j gar de vare skrefne pae Alleborge alle hellene dav der vor her Henreke hos min herres nade och da vor her Henreke vælle telle paese gvtz des lof [292 aar1524] hafe kære fru Anne Jøren lader sije eder c M gode neter och alletijede sin tijeneste och des lijegeste hves tijnder han kan for eske af her Henreke det velle han gerne skrife eder telle Jtem om de lans knecte som la pa Ellefen de ære af drafene oc hen døres fære Jtem kære fru Anne jeg vet eder intet andet telle at skrife men j hves made der jege kan være eder telle velle eller tijeneste der skulle j alletijede finde meg vælle velleg telle det kende gvtz allemectegeste den jeg eder telle eueg tijede befaller bade lijf oc sij(e)lle oc alletijede min tijeneste skrefet j Mallemøe sante Klemes aften xv cxxiiij
Ssijze Kors dater
Hederlec oc vælle byrdeg kvinde frv Anne her Henreke Krumediges kerlec telle skrefet
Klaus Hermeling, der haaber, at Electus (Johan Weze) har berettet Kong Christiern II og hans Dronning, hvad der blev forhandlet mellem dem og Wilcken Klencke, beklager sig over, at Kongens Sager drage saa længe ud, da han og Heyneke (v. Doberitz) ligge færdige med Landsknegte og Heste, og beder dem udvirke hos det burgundiske Hof og Hr. Florens af Ysselstein (Egmont), at de maa tages i Tjeneste med 10 à 12 velrustede Heste. Godert v. Broberg, som han havde tænkt at sende til Kongen, er redet til Elben til Hr. Henrik Gøye, efter at Simon Gantzow har været til Forhandling med Hertug Henrik den yngre af Braunschweig.
Efter 2 egenhændige Sedler, der have hørt til Brevet No. 975 i Münch. Saml. Hovedbrevet, der er trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv I S. 775 ff., er nu i svenske og Sedlerne i norske Rigsarkiv. Klaus Hermelings Haand.
Alder gnedygheste konyngk yck byn myt dem Elexse to Lunden also he lest van juwer k l g wegen by Wylken Clenken vnd my was mannychvoldygher dynghe to worde ghewesen dar yck om ock myner gheleghenheyt yn berychtet hebbe vnd one ghebeden de suluen juwen k l w vnde der hochberomden konyngkgynnen to seggende vnd twyuel nycht dem sy so gheschen so bydde yck juwe k l g dem na noch denstlyck weten dat yck my nycht vorhapet hadde dat juwer k l g saken so langhe vortoghen scholde hebben den yck lygge yn, swarer vnkost vnd terynghe myt knechten perden vnd harnsche vnd hebbe Heyneken [ock myt viij perden gherustet ock noch yn entholdynghe vp de naheyt by my vnd yck wolde my sampt om der [293 aar1524] rustynge nycht gern gans bloten edder yn jenyghe ander denste begheuen vnd begyft syck so wunderlyck dat yck nycht mer wet wenne yck truwen vft louen dor so wolde yck ock juwe k l w vnd de konychgynnen noch denstlyck bydden dar dat juwen k l g so gheraden duchte my so gnedych syn wolden vnd by dat hof, von Bregongen vnd by mynen Hern Her Florens van Yssel steyn so vele vorhandelen vnd vorspreken wolden dat yck sampt Heyneken myt x vft xij wal gherusteder perde yn denst mochte an ghenomen vnd vp myn lyf ene gherynghe vnderholdynghe mochte ghegeuen werden dar mede yck my entholden konde so langhe keyserlyker magestadt vnd juwer k l w ghelegenheyt to den saken anders werden mochte so scholde me beuynden yck wolde myne stede myt worden vnd warken vordenen dysses vnd aller gnade wyl yck my to juwen k l g alle tydt vorhapen
Ock gnedygheste konyngk hadde yck dem afschede na Goderde van Broberghen went ynt lant to Brunswyck myt my ghenomen yn to vorsycht dat yck one [an juwen k l w vordan wolde ghesent hebben so hebbe yck befunden dat Symen Gansowe juwer k l w dener ytlyker werue haluen by mynem g h van Brunswyck Hartyghen Hynryck dem jungeren ghewesen ys etc. so hebbe yck ytlyke dynghe vorhandelt dar vt syck begheuen dat Godert van Broberghen myt ylle wedder vmme ghereden vnd na der Elue Her Hynryck Guden vnd den ruteren vnd knechten vnder oghen yn ganser to vorsycht dat se noch yn ytlyke orde kamende werden dar se syck noch ene tydt lanck by enander holden moghen so wy juwe k l g wol bescheden wyllen vnd dat dysse breue yn heyme gheholden vnd na lesende vorbrent werden
Michel Gillis, der vel er Dronning Elisabeth ubekjendt men længe har ønsket at tjene hende, og som har gjort hendes i Spanien værende Folk den Tjeneste og Hjælp, han har formaaet, tilbyder at udføre, hvad hun maatte ville paalægge ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 938). Brevform; Halvark, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben uden Hjelm) i grønt Vox. [294 aar1524] 
Madame si treshumblement que faire puis a vostre bonne grace me Recommande Madame, Combien que nayez cognoissance de ma personne. si suys je touteffois du nombre de ceulx, quj vous desirent faire seruice, ainsy que n´apres plus au long vous jnformeront vous gens estans pardeca, ausquelz je faiz journelement tout le seruice et assistance a moy possible et vous enuoye presentement leur lettres par lesquelles entenderes de vos affairez. Madame. quant jl vous plaira escripre quelque chose pardeca a voz gens, en menuoyant [leur voz lettres les leur feray sceurement tenir, Priant atant nostre s r quil vous doinst madame ce que plus desirez auecques bonne vie et longue de Madril ce xix jour de Decembre lan xxiiij
Vostre plushumble seruiteur Michiel Gillis.
A Madame, Madame La Royne de Dennemarke.
Klaus Hermeling, der nylig har tilskrevet Christiern II med Benedikt v. Ahlefeldt, sender nu Kort Pfenning (Pennig), der har havt det Uheld paa sin Reise i Kongens Erende med Henrik Slagheck og Jørgen Stegentin til Landsknegtene at blive berøvet alt, hvad han eiede af Erkebispen af Bremens Undersaatter, da han skulde reise tilbage til Kongen. Trods Løfter om Erstatning har han intet erholdt, og Klaus Hermeling beder derfor Kongen om at skaffe ham Erstatning ved det burgundiske Hof.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 976). Brevform; Halvark m. Spor af udv. Forsegl. m. Ringsignet i grønt Vox.
Dorchluchtygheste grotmechtygheste Hochgheboren konyngk alder gnedygheste Here myn vnderdenyghe plychtyghe wylghe denst sy juwen konychlyken gnaden alle tydt voren bereyt vnd bydde juwe konychlyke gnade denstlyck weten so und also yck juwen konychlyken gnaden kort hyr beuoren by Benedyctes van Aneuelde ytlyke ghelegenheyt vnd dynghe gheschriuen hebbe vorhape my dat de juwen konychlyken gnaden thon handen ghekamen syn dar vt juwe konychlyke gnade myne gheryngen walmenynge wol vormarket nu begyft yt syck vt sunderghen beyegenden orsaken dat yck jegenwardyghen Corde Pennyngk den yck ny anders den juwen konychlyken gnaden ghetruwe [295 aar1524] vormarket vnd befunde hebbe ytlyke werue vnd ghelegenheyt [beuale an juwe konychlyke gnade to dragende beualen hebbe der haluen wyl yck juwe k l w gans denstlyck bydden juwe konychlyke gnade syne beuele gnedyghen horen vnd vpnemen wyllen den men geyt ytsunt yn der werlt myt wunderlyken dynghen vmme dar syck alle nycht wol wyl van schryuen laten so juwe k l g vt Corde wol vormarkende werden gnedygheste konyngk so vnd also yn dem vorganghen harueste Cordt Pennyngk sampt Hynryck Slachhecken vnd Jurgen Stechhentyn van juwer k l w weghen by den hop der knechte gheschycket weren so ys Cordt Pennyngk vp der wedder vmme reyse na juwen konychlyken gnaden vp en vnghelucke ghecomen so dat om yn dem stychte to Bremen ock van ytlyken myns g h van Bremen etc. vndersaten dat syne Cleder Clennode seghel breue gelt vnd wer degher vnd al schelcklycken vnd boslyken ys ghenomen wurden dar nu vele vmme ghedan ys de wyle me wol wste we dat syne hadde dat he dat scholde wedde hebben des Corde vnd my mannyghe tosaghe ghedan ys dat doch alle nycht gheholden vnd vnbatlyck ghewesen ys so he juwe konychlyke gnade allenthaluen wol berychtende warte der haluen wyl yck juwe k l g ock gans denstlyck bydden juwe k l g sampt der hochberomden konyngkgynnen juwer k l w leueste ghemal wyllen Corde Pennyngk ynt hof to Bregongen vnd sust dar to gnedyghen beraden vnd behulpen syn dat Cordt dat syne myt gheleden schaden vnd terynghe mochte wedder Cryghen so juwe konychlyke gnade doch wol don kan myt gades hulpe dem yck [juwe de suluen hochgedachte juwe k l w yn gheluckselyghem reygmente vnd ghesunt heyt alle tydt denstlyck beuele g. myt hast am hylgen dage der bort Crysty etc. anno xxiiij
alle tydt juwer k l w wylge dener Clawes Hermelynck
DEm dorchluchtyghesten Hochmechtyghesten Hochghebaren forsten vnd Heren Hern Crysteren to Denemarken Sweden vnd Norweghen der Wende vnd Gotten konyngk Hartyghen to Sleswyck Holsten Stormeren vnd der Detmerschen graue to Oldenborch vnd Delmenhorst etc. mynem gnedyghesten Heren denstlyck g.
Aff Klaues Hermelijn
[296 aar1524] 
Efter en Bøn for alle forblindede og vildfarende Mennesker findes en Fortegnelse paa en Del Kvittantser, som (Hans Michelssøn) skal have af Henrik v. Lijt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1055). Halvark, sammenlagt i Brevform, uden Segl. Hans Michelssøns Haand.
O kere Iesu Christe hielp oss formiddelst thijn aend, teg oc thiit ordt at bekenne oc forstaa met en fast troo fore thenne blijnde vanarttige offuertredelige verden Oc oplijwsse [oss alle forblindede [oc forduallede menessker [vildfarende oc forforde hiertter met thijn nades lijwss, oc var met oss fattige vlerde, at thw beuarer oss Reijne och vstraffelige paa thijn tilkwmste, teg vare loff och ere met faderen oc then helligeand vti euighed amen quittancier som ieg skal haffue aff Henric van Lijt
1524 j quittancie aff Jørgen Stegetin folio 75 och folio 91 j quittancie aff Dijrich Spesse bøsseskøtte paa Marien folio 69 j quittancie aff Hans Veffuering paa 12 sølff grosser folio 64 j quittancie aff Hans Lackeije paa j p d 17 /son/ 4 d folio 87 j quittancie aff mijn frues nades verdinne vti Colne paa summa xlviij golt gilden folio 69
Jørgen Fickendorps Regnskab for Penge, udlagte i Kong Christiern II.s Tjeneste, samt for Salget af et Harnisk.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 903). Halvark uden Segl. (Jfr. Dipl. Norv. X No. 432 og XVI No. 440).
Jtem ynt erste vt ghelacht van Brunswyck wynt hyr tho vor v/o+e/rgelt dat harnasz tho voren x gol(t)g. Jtem den wynter jn dem xxiiij jaer als myn heer tho Wyttenberch lach vortertde ich by Claesz Kremer tho Berlyn vij goltg. de ich emme botalt hebbe [297 aar1524] Jtem tho Wulfelbuttel vthghelacht iij goltg. vor Albrechte Hundorp Jtem iij goltg. vth ghegeuen vor voerloen dat tuch weddervm tho voren van Wulfelbuttel wynt thom Berlyn Jtem ij gulden vth gegeuen vor kost vnd voerloen in der reysze tho dem Bysschop van Lebusz Jtem Braesschen dem staellmeyster ghegeuen ij g. dat he mynes g. h. harnasz gheherberget hefft als my myn .g. h. beuollen haet Jtem So hebbe yck vp dat nygghe thom Berlyn vortert vij g. dar yck den gantzen wynter vnd fasten myt hebbe tho ghebracht Jtem tho Brunswyck ghelegen yn de derde weken vnde kunde gheyn v/o+e/r ghecrygen vortert ij g. Jtem vortert iiij g. vp dem weeghe wynt hyr yn Brabant Ock aller .g. h. kunde ich keyn ander ghelt dan Merkessche grossz vor dat harnasz thom Berlyn krygen als nemplych xxxij grossz vor j gulden Als [ich dan merkysz ghelt nycht wyder gelt dan yn der Marck hebbe ich etlych gelt merkysz ghewesselt yn Sacszychs als syluer grossz vnd Matthier So dat ich vor xxxij merkessche grossz hebbe nycht anders kunt krygen dan xx syluerg. vnd der glychen ock xxxx mathier vor xxxij mercksche grossz So hebbe yck mytt ouerynghe ghelde als syluer grossz vnd mathier ghetert vnd voerloen botalt ouerych ghelt hebbe ych hyr by mych
Regenskab aff Jørgen Fickendorp paa harnesk hand haffuer soldt Jtem oporitopborit[sic] aff Jørgen paa thet harnesk som hand haffuer soldth xxx/-j/x gilden vti marckenere grosser sølff grosser och mathier
Hertug Albrecht af Mecklenburg, der har modtaget Kong Christiern II.s Brev, lover herefter at benytte Dr. Eitel Senft og ikke Dr. Trachen i Kongens Anliggender, men anmoder om, at denne maa faa de ham tilkommende 200 Gylden snarest muligt, da der ellers intet bliver arbeidet for Kongen af Prokuratorerne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1503). Brevform; Patent, udvendig forseglet m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox under Papir. [298 aar1525] 
Durchleuchtigster Khonig, Ewer khoniglichen wird, Sein vnser gutwillig, vnd freuntlich dinst, allzeit zuuor, Lieber Her Öheim, vnd Swager, Wir haben ewr koniglichen wird, itzig schreiben darin Sie vnder anderm anzeigen das Sie beswerung tragen, jre sachen, Doctor Trachen zuzustellen etc. alles jnnhalts verlesen, Vnd wollen also, jnn angezeigter sachen, mit Doctor Trachen, nichts handeln, Sunder Doctor Ytel Senfften, derwegen, vnderricht thun, vnd jne verordnen, Ewr ko n w, jre sachen, zum trewlichsten, vnd vleissigsten, als wir auch, fur vnsselbs zuthun, höchlich geneigt, zuuerfurdern, vnd zuhandeln, Vnd nachdem, Doctor Trachen, die zweyhundert gulden, nochnit zukommen, vnd nun die procuratores, jnn der Sachen, nichts handeln, Es sey dann zuuor, das gellt, vorhannden, So ist vnser gutwillig. freuntlich bitt, Ewer ko. w, wollen solh zweyhundert gulden, furderlich alher gein Esszlingen, verschaffen, Dann wir, bemelter sachen halben zugut, alda verharren, Darumb m/o+e/gen ewr ko. w, ye mit dem gelt, kheins wegs, seumig sein, wann sunst ön das durch die procuratores, jnn jrer ko. w, sachen, wenig vleiss, gethan wirdet, Das wir also ewer ko n w, deren wir allzeit, gutwillig, vnd freuntlich zudienen, vnuerdrossen, jm bessten guter wolmeynung, nicht wollten verhallten, Datum Esszlingen Monntags, nach Sebastiani, Anno etc. xxv
Vonn gots gnaden, Albrecht, Hertzog zu Megkelburg, Furst zu Wenden, Graue zu Swerin, Rosstockh. vnd Stargarden der Lande. her Manu propra sss.
Dem Durchleuchtigsten fursten, herrn Cristiern, zu Denmargken, Sweden, Norwegen, der Wennden vnd Gotten. Konig, Hertzogen zu Sleszwigk. Holstein, Stormarn, vnd der Ditmarschen, Grauen zu Oldennburgk, vnd Delmenhorst, vnnserm lieben herrn Oheimen, vnd *Swagerr.
Hertzog Albrecht van Meckelburg - 1525
[299 aar1525] 
Hertug Albrecht af Mecklenburg meddeler Kong Christiern II, at hans Prokurator Eitel Senft paa Ansøgning har erholdt det keiserlige Regiments Citation til Hertugen af Holsten (Frederik I), Lübeckerne og deres Tilhængere, hvorfor Kongen anmodes om snarest mulig at sende Penge, for at Sagen kan blive dreven hurtig og med Kraft.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1504). Brevform; Patent, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox under Papir.
Durchleuchtigster Konig, ewer koniglichen wird, seint vnser gutwillig, vnd freuntlich dinst, allzeit zuuor, Lieber herr Oheim, vnd Swager, Wir geben ewr koniglichen wird, guter dinstlichr, vnd freuntlichr meynung zuerkennen, das ewr ko n w. Procurator, doctor Ytell Senfft, Auf sein Supliciren, vom keyserlichen Regiment, Citation, Ann den Herzog von Holstein vnd die von Lubeckh. sampt jren Anhengern, Erlanngt, vnnd auszpracht hat, Demnach siecht vns. zufurderung. der sachen, fur gut, vnd nutz ane, das ewr ko. w. das gelt, durch einen wechssel, furderlich, vnd vnseumlich, alher gein Eszlingen verordnen. vnd bestellen, damit solh process, durch des Regiments Botten, dem widerteil vnuerzuglich, verkhundigt, Auch dem Procuratori, jnn der sachen. vleissig, vnd empssiglich zuhandeln, Ettlich gelt, gegeben werden möge, Wir haben auch ewr ko n w, vorschrifft, die key. Mat, von wegen der [er?]ben ewr ko n w, ann das Regiment, ausgeen, durch jren Procurator, Ytell [Sen]fft, dem Regiment, vberantworten lassen, Darauf Stathallter. sampt den verordenten Beysitzern. des Regiments, dem Camergericht, stracken, vnd ernnstlichen beuelh gethan, Ewr ko n w, jnn diser sachen, entlich sleunigs Rechten zuuerhelffen, Welhs sich Camer Richter. vnd Beysitzere (sobald die sach, vor Sie kemme dasselbig also dermassen mit höchstem vleiss zuuerfurdern, vnd darin kheins wegs verzuglich zuerscheinen) gutwilliglich zuthun erpotten, Das wir ewr ko n w, mit erzeigung gutwillige, vnd freuntlichr dinst. jm bessten guter getrewer wolmeynung, nicht wollten verhallten, Datum Esszlingen. Dornstags Purificationis Marie. Anno etc. xxv
Von gots gnaden Albrecht, hertzog zu Megkelburg, Furst zu Wenden. Graue zu Swerin. Rosstock vnd Stargarden dere Lannde. herre A H zu Meckleinborgk etc. manu propria sss [300 aar1525] 
Dem Durchleuchtigsten Fursten. Herrn Cristiern. zu Denmargken. Sweden, Norwegen, der Wenden, vnd Gotten. khonig, Hertzogen zu Sleszwigk. Holstein. Stormarn, vnd der Ditmarschen. Grauen zu Oldennburgk. vnd Delmanhörst, vnnserm lieben Herrn Oheimen, vnd Swager
1525
Hertug Albrecht af Mecklenburg meddeler Christiern II.s Dronning Elisabeth, at han har anholdt om det gjennem Albrecht Hondorff begjærede Leidebrev fra Hertugen af Jülich, der er villig til at meddele samme; hvis det ikke allerede er sendt til Lier, kan det vistnok let erholdes fra Hertugens Kantselli.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1505). Brevform; Halvark m. Spor af udv. Forsegl. m. rødt Vox.
Durchleuchtigste Konigin, Ewr koniglichen wirde, sindt vnser gutwillig dinst, mit freuntliche erpietung allzeit zuuor, Liebe frawe, vnd Muhme, Als ewr koniglich wird, vns, durch Albrechten Hondörffer, geleitshalben, dasselbig, bey dem Hochgebornnen fursten, vnserm lieben Oheimen, dem Hertzogen zu Gulch, zuuerfurdern, vnd zuerlangen, anredden lassen haben, wir demnach solhs, bey bemeltem vnserm Öheimen, von Gulch aufs vleissigst verfurdert, vnd sein lieb, jnn dem gutwillig befunden, Mitt freuntlichr zusagung, Solh geleit, ewr ko n w, gein Lyr (welhs wir vnns vermutten. numals bescheen) zuzufertigen, So aber das verplieben, Alsdann. wollen ewr ko. w. angezeigt geleyt, jnn seiner lieb Canntzley, fordern, oder derwegen, bey seiner lieb Gemahel, anregung, thun lassen, Vnzweiflichr zuuersiecht, solh geleit, vorther ewr ko n w, vnseumlich zugesanndt werde, Das wir also ewr ko n w, jm bessten. guter wolmeynung, nicht wollten verhallten, Dann derselbigen ewr ko n w. allzeit zu dinstlicher willfarung, sein wir vnuerdrossen, Datum Esszlingen Sonabents. nach Purificationis Marie. Anno etc. xxv
Von gots gnaden Albrecht, Hertzogk zu Megkelburg. Furst zu Wenden, Graf zu Swerin. Rosstockh. vnd Stargarden. der Lannde herre A H zu Meckleinborgk etc. manu propria sss. [301 aar1525] 
Der Durchleuchtigsten Furstin. frawen Elisabeth. geborn. aus koniglichem Stamme. zu Castilien. dere Reiche. Denmargken. Sweden. vnd Norwegenn Konigin. Ertzhertzogin zu Osterreich. Hertzogin zu Burgundi. zu Sleszwigk, Holstein etc. vnnser Lieben frawen, vnd Muhmen.
1525
Hertug Henrik af Nassau meddeler Kong Christiern II og Dronning Elisabeth, at han har modtaget deres Breve af 28 Oktbr. (1524) og hørt Vicekantslerens og Heroldens (d. e. Cornelius Sceppers og Hans Jyllands) mundtlige Besked, samt udrettet, hvad han har formaaet, hos Keiseren, hvorom dennes Brev vil bære Vidnesbyrd, hvorhos han fremdeles tilbyder sin villige Tjeneste i deres Sager.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1574). Brevform: Halvark m. Spor af udv. Forsegling med et større Sigil i rødt Vox.
Durchleuchtigsten groszmechtigsten Kunig vnd Kunigin. gnedigisten Furst. Furstin vnd herr vnnd Fraw. Ewern kuniglichen wirden was jch vermag Eren vnnd dinsts. allezeit vnderthenig vnnd trewlichen zuuor gnedigsten herr vnnd Fraw. Ewer kuniglichen wirden schreyben ausz Mechel. des Datum steet den xxviij ten Octobris. mir nehst gethan. hab jch mit zimlicher Ere erbietung demutiglich emphangen. Vnd darauf jren Vitzcanntzler. auch Heroldt jres furtragens gern geh/o+e/rt. vnd jn der sach souil gthan. als mir ist muglich gewest. Darauf dan kay e M t. Ewer kuniglichen wirde Schwager vnnd Bruder. vnser allergnedigster herr. den selben Ewrn kuniglichen wirden jtzo schreiben. wie Sy darausz vernemen werden. Was jch auch gnante Ewr ku n wirden Vitzcanntzler vnnd andere geschickten. jn jren sachen. bey jrer Maiestat vnnd sunst hinfurter furdern. vnd Ewrn ku n wirden annemlichen dienen mag. des sullen Sy mich alletzeit begirig vnnd ganntzwillig finden. Das jch Ewrn ku n wirden auf jre schreiben. vndertheniger meynung widerumb nit hab verhalten wellen. Datum zu Madril am xxv ten tag Februarij. Anno etc. jm funfvnndtzwaintzigisten.
E. ku n wirde Gantzvndertheniger vnd gutwilliger diener Heinrich graf zu Nassaw. Marggraf zu Zenete. etc. Graf zu Catzenelnbogen vnd Vianden. her zu Breda vnd Diest etc. H v Nassau [302 aar1525] 
DEn Durchleuchtigesten Groszmechtigsten Fursten vnd herren. vnd Furstin vnd Frawen hern Christiern Kunig vnd Elisabethen Kunigin zu Dennemarck. Schweden vnd Norwegen etc. Meinen gnedigsten herren vnnd Frawen,
Hinrich graff zu Nassaw 1525 25 tag februarij
Hertug Albrecht af Mecklenburg, der intet Svar har modtaget paa sit sidste Brev fra Esslingen, anmoder Kong Christiern II om med Budet at faa skriftligt Svar angaaende de omskrevne Sager.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1506). Brevform; Patent, udv. forseglet m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox under Papir.
Durchleuchtigster Khonig, vnnser willig, vnd freuntlich dinst, vnd wes wir liebs, vnd guts verm/o+e/gen, allzeit zuuor, Lieber Herr Oheim, vnd Swager, Vns ist, auf vnser jungst schreiben, so wir Ewr koniglichen wird, von Eszlingen auss, jnn jren sachen, wie derselbigen bewusst [gethan , Noch bissher khein Antwort zukhommen, Dweill wir dann nicht wissen, wes Ewr kho. w. derhalben ges/u+e/nt, So ist vnser dinstlich, vnd freuntlich bitt, Ewr ko. w. wollen vns, bey geinwertigem Botten, auf vnser nehstgethan schreiben, jnn angezeigter sachen, freuntlich schrifftlich Antwort verstendigen, ferner darnach wissen zurichten, Welhs wir also. ewr ko n w, Mitt erzeigung dinstlichr vnd freuntlichr willfarung, jm bessten guter wollmeynung, nicht wollten verhallten, Datum Perlin Freitags, nach Jnuocauit, Anno etc. xxv Von gots gnaden. Albrecht, Hertzog zu Megkelburgk, Furst zu Wenden, Graf zu Swerin, Rosstock. vnd Stargarden der lande. herre
manu propria sss.
Dem Durchleuchtigsten Fursten, Herrn Cristiern, der Reiche Tenmargken, Sweden, Norwegen, der Wenden. vnd Gotten, Konig, Hertzogen zu Slesszwigk, Holstein: Stormarn. vnd der Dithmarschen. Grauen zu Oldennburgk, vnd Delmennh/o+e/rst, vnnserm lieben herrn Oheimen, vnd Swager
1525
[303 aar1525] 
Wir haben auch ewr ko n w, schreiben, vns itzt letzstlich gethan, wie das Sie. jre eigen Botschafft, nach Eszlingen jnn jren sachen schicken wollen etc. sampt jnligender verzeichnus der Frantzösischen Niderlage halben etc, seins jnnhalts verlesen, Vnd sehen gern, das Ewr ko. w, jre eigen Botschafft, nach Eszlingen verfertigt, welhs sunderzweiuels, Ewr ko n w, jnn jren sachen, nicht vndinstlich sein wirdet, Bedancken vns auch. solhr zugeschickten Newenzeytungen, [vnd gantz dinstlichs vleiss, vnd jnn warheit, von gantzem gemut, vnser hertzen, höchlich erfrawt, das Romisch keyserlich Mat, vnser allergnedigster herre, wider sein vheinde, den Frantzosen also glucklichen sigkh (Gott lob) erstanden hat, Welhs sich aber ettlich (wie ewr ko. w. dieselbigen were die sein leichtlich ermessen m/o+e/gen) sunderzweifels, nicht höchlich frewen, Sunder wenig gerücht, dauon machenn, Wir schicken auch hierbey ewr ko n w, Newzeithungen, welhermassen. Seuerin von Norbj, dieserzeit, jnn Denmarcken sich braucht, vnd regiret, Doch bitten wir gar dinstlichs vleiss, vns auch herwiderumb Newzeytungen, von hochgedachter key r Mat. vnd Frantzosen halben, wes des E. k. w. wissend, gutwilliglich mitzutheilen, vnd schrifftlich verstendigen Datum vts.
Auch lieber Her /O+e/heim, vnd Swager, Bitten wir Ewr koniglich wird, gar besunders dinstlichs, vnd freuntlichs vleiss, Sie wollen vnsern Secretarien, vmb seiner villfeltigen Muhe, vnd arbeit, so er also bisher, [vilfeltiglic manichfeltiglich jnn diser ewr khoniglichen wird sachen, gutwilliglich, vnd vnuerdrieszlich gethan, vnd noch gern thun will, Mitt gnediger verehrung, vnd ergotzlichkeit bedencken, wie vns dann Ewr ko. w. jungstlich jnn Brabant, hat durch Nickel von Minckwitz, berichten lassen, jme solchs hernach zuschicken, das aber noch bisher verplieben, [304 aar1525] dasselbig berurtem vnserm Secretarien, itzo bey geinwertigen vnserm diener zufertigen Datum vt supra
Manu propria sss
Secretarien Gedenckzettell
Auch lieber Her Öheim, vnd Swager, Schicken wir, der durchleuchtigstin furstin, vnser lieben frawen, vnd Muhmen, Ewr ko n w. Gemahel, Ettliche brieue, dem hochgebornen fursten vnserm freuntlichen lieben Oheim vnd Swager, Margraf Johannsen zustendigk, dinstlich, vnnd freuntlich bittend, Ewr ko. w. wollen bey berurter vnser lieben frawen, vnd Muhmen, daran sein auf das solhe briefe, bey ersster posst, so jnn Hispanien reisszt, Marggraf Johannsen, zugefertigt werden, Datum vt supra
Johan Carondeletus, Erkebiskop af Palermo, meddeler Kong Christiern II, at da det fra ham til Regentinden, Fru Margrete af Østerrige, oversendte Brev fra Hertug Albrecht af Mecklenburg kun var et Kredentsbrev for Hr. Jørgen v. Minckwitz, der før sin Afreise til England intet har forhandlet paa Hertugens Vegne, kan for Tiden intet Svar gives, men baade Regentinden og Brevskriveren erklære sig villige til at være ham tilTjeneste.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1589). Brevform; Helark m. Spor af udvendig Forsegling m. rødt Vox.
Durchleuchtigister Groszmechtiger Khunig gnedigister Herr. Mein vnndertenigist willig diennst. sein Ewrn khuniglichen wirden. zuuor. Gnedigister herr. Jch hab den brieff. so mir Ewr khuniglich wirde. an mein gnedigiste Fraw. Fraw Margreth. Ertzhertzogin zu /O+e/sterreich etc. lautenndt. bey gegenwurtigem jrem dienner zugesanndt hat. emphanngen. vnnd denselben jrer Furstlichen durchleuchtigkhait vberanntwort, Dieweil aber solher brieff von hertzog Albrechten von Meckelburg. an berurte mein gnedigiste Fraw geschriben. vnnd nit annders dann nur ain Credenntz auff herr Jorgen von Minckenwitz. welher dann nit hie. sonnder in Enngelanndt ist, vnd auch vor seinem abschid von [305 aar1525] hie. hochgedachter meiner gnedigisten Frauwen gar von berurts Hertzogen von Meckelburgs wegen nichts gehanndelt hat. so ways jr Furstlich durchleuchtigkhait nichts darauff zeanntworten. Sonnst wo aber jr. F. d. von solher Sachen ain antzeigung emphanngen heten. vnnd Sy demselben hertzogen von Meckelburg Freuntschafft vnnd furderung beweysenn vnnd erzeigen khonndt, das wer Sy zethun ganntz genaigt, Wolt jch Ewr khuniglichen wirde vnndertenigister mainung nit verhalten. vnnd warjnner jch derselben dhyennen khan. das bin jch altzeit vnndertenigist zethun willig. vnnd thue mich derselben Ewr khu: wird auch hiemit vnndertenigist beuelhen. Datum zu Brussel am xxiiij tag Martj Ano etc. im xxv ten
Eur k. w. vnter thanigister dinaer Joan Ertsbiscop zu [von Palerme
Dem Durchleuchtigisten. vnd Groszmechtigen Fursten vnnd herren. herren Cristiern. Khunig zu Denmarckh. Schweden. vnd Norwegen etc. meinem gnedigisten herren.
Ertzbischoff von Palerma - vonn Palerma
Hertug Albrecht af Mecklenburg, der af Borgermestere og Raad i Lübeck ved Brev af 21 Oktober 1524 er anmodet om i Egenskab af keiserlig Kommissarius at sammenkalde et Møde til Bilæggelse af Tvistighederne mellem Kong Christiern II samt Lübeckerne og deres Tilhængere, meddeler dem, at han har sat Dagen til førstkommende Pintseaften (3 Juni) i Lübeck og efter Begjæring ogsaa bedet Kong Frederik I af Danmark at sende en Fuldmægtig did.
Efter Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1507). Brevform; Helark, Patent m. Spor af Gjennemdragne Seglremme. Synes at have ligget i Convolut. (Se de 2 følgende Breve).
Vonn gots gnadenn Albrecht hertzogkh zu Mecklenburgkh etc.
Vnnsern gunstigenn grus zuuorn. Ersamenn weissen liebenn besondernn Auf letztlich euer schreibenn des Datum stehet vndecim milium virginum Anno etc. xx iiij o so ir vnns, in der groszwichtigenn jrrigenn saghenn Konigk Cristiernn, Euch vnnd ander euer mit anhenger belanngende ir, gethann, Dar jnn ir, vnder anderm bittennde, wie das ir, der gantzenn zuuersicht das wir, [306 aar1525] als Keyserlicher Mt. Comissarius, einen tag ansetzenn vnnd zu hinlegung solcher groszwichtigenn Jrrung zu behuff, welcherer vast vleiss angelegt, vnnd khein arbeit gesparet ernnennen wurdenn Das sich herr Friedrich zu Dennemarckenn. Konigkh etc. nicht werde echterenn. oder aussziehenn denselbigenn durch ire stattliche bischoff mit volkomenem macht vnnd beuelh auf die vor angetzogenne, auch vnder annder artigkele. zu dem vortrag dinstpar mit leistenn helffenn etc. Weill wir dann allerseits zu dinstlichem freuntlichem vnd gnadigem gunstigenn gefallenn was zu abwenndung dieser hochstreittigenn sachenn, dinstlich jnn dem khein vleis noch muhe zu sparenn wolle gneygt So setzenn vnd ernennenn wir demnach als verordennter Keyserlicher Comissarius jnn angetzeigten sachenn zu ferner guttlichen handelunge von wegenn obangetzogenner Auch anderer artigkel zum vortrag dinstpar ein tag Nemlich am heilign pfingst abennd schirstenn zu Lubeckh einzukomenn furder zur handelung zu greiffenn Derhalbenn vnser gnedigs vnnd gutlichs gesynnen Jr wollet solchenn tag andern euernn Mitkrigischs verwandtenn auch vorkhundenn Geschickt die jrenn, mit volligem gewalt vnnd beuelh jnn bemelter sachenn Nebenn euch zu handelenn, zu berurtem tage. abzufertigenn, Welchenn tag, wir dem durchleuchtigstenn Furstenn hernn Friedrichenn Konigkh zu Dennemarckenn etc. Auch also vormeldet habenn. das wir Euch mit erzeigunge gnedigs vnnd gunstigs willens jm pestenn. gutter wolmaynunge nicht woltten vorhaltenn. Datum Strelitz [Monntags dinstags nach Letare Anno etc. xxv o
DEnn Ersamenn weysenn vnsernn liebenn besondern Burgermeistern vnd Rathmann der Stadt Lubeckh
1525
Hertug Albrecht af Mecklenburg underretter Kong Frederik I om, at han som keiserlig Kommissarius har fastsat et nyt Møde i Lübeck til førstkommende 3 Juni, da han af Kongens Brev af 9 Septbr. 1524 har erfaret hans Villighed til at lade sig repræsentere ved de fornyede Forhandlinger til Bilæggelse af Stridighederne med Kong Christiern II og Lübeckerne, der ligeledes have tilkjendegivet sin Beredvillighed til at deltage i Underhandlingerne.
Efter Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1508). Brevform; Halvark m. Spor af gjennemtrukne Seglremme. Har ligget i Convolut. [307 aar1525] 
Durchleuchtiger khonig vnnser gutwillig, freuntlich dinst, vnnd wes wir liebs vnnd guts vermogenn, allzeit zuuor, lieber her Oheim vnd szwager. Als e ko. w. vns hiebeuor, vonn wegen der jungslichenn gutlichenn handlung, bynnen Lubeckh, wes jren Rethenn, die Sie damals. dahin gefertigt, entlich vorgeslagen, dieselbig ewer khoniglich wird, vonn jnen, aus berichtung vernommen. etc. geschriebenn, des datum steht Copenhagenn Sampstag nach Natiuitatis Marie, Anno etc. xxiiij o, Vnnd darin vnder andrem meldend. Dweill aber dieselbigenn vorgeslagenn Artickell zum freuntlichem handell, mher dann hieuor, vormergkt, sich neigen etc. mit beslieslichem anhangkh. das ewer koniglich wird, mogenn darumb geduldenn, das wir als deputirter Commissarius einen tag. bynnen Lubeck ansetzenn, denn jrer koniglichen wird zuschreibenn, Auch solhenn tag. alszo mit geraumer zeit stellenn, das die jrenn. auss Denmargken vber wasser denselbigen tag. fuglich erreichenn mogenn, Alsdann wollen wir, ko. w, wann wir Jr solhenn tag anzeigen. Die Jrenn, mit gantzem volnkommen gewalt, vnnd macht, dahin fertigenn, Auff dieselben jungst. vorgeslahenn Artickell. handels zugewarten Auch mit gotlicher hilff, zuendigenn. vnd zusliessenn etc. vnnd wir dazumal, ewer kho, w, auff dasselbig Jr schreibenn guter dinslicher vnnd freuntlicher meynung beantwort, Das wir vns genomener abrede nach. wann vns vonn denn vonn Lubeckh. Auch antwort zukompt, Mit vberschigkung, derselbigenn ewer koniglichen wird schrifft, vnuerzoglich gemess hallten. vnnd was vnns jnn dem, schrifftlich, ader mundtlich angezeigt wurde, Solhs wir E kho n w, nicht verhalltn wollten Dweil wir nu seither. vonn Konig Cristiern. auch vnserm liebenn herrenn, oheimen, vnd Szwager, vorstendigt, das sein kho. w. Tag zuferrer, gutlichenn handlung, anzusetzenn auch duldenn mogenn, Vnnd wir dann allentheilenn zu dinslichem freuntlichem, gnedigem günstigem gefallenn was zuhinlegung, dieser hochwichtigenn Jrrung diened. vnns derwegen, keiner muhe, noch arbeit beuieln zulassenn, wole gneigt, Demnach so setzen vnnd ernennenn wir. als deputirter Commissarius [Ewr ko. w. einen tag, zu weiter gutlichenn handlung Nemlich, am heiligen pfingstabent, schirstenn zu Lubeckh einzukhommen. volgend zum handell zu greiffenn. [308 aar1525] Dinslich, vnnd freuntlich bittend Ewer kho. w, wollenn die Jren mit ganzem *volkomenemenn gewalt, vnnd macht, auf die vnnd andere Artickell die beiderseits zum vortrag. dinstpar sein mogenn, handels zugewartenn zu solhem tag. abfertigenn, Alsdann wollenn wir, wes wir derhalben, fruchtparlichs gehandelenn khomen, oder mogen, gantz kheinenn vleiss sparen, welhen tag, wir denn vonn Lubeckh. auch alszo vermeldet habenn, Dann E kho n w. allzeit zu dinslicher, vnnd freuntlicher wilfarung, sein wir gantz vnuerdrossen, Datum Streliz dinstags nach Letare Anno etc. xxv,
Albrecht etc. ann Khonig Friderichen,
Hertug Albrecht af Mecklenburg meddeler Kong Christiern II, hvad han har gjort for at bringe det nye Møde i Lübeck istand førstkommende Pintseaften (3 Juni), og sender Kopier af sine Breve til Lübeck og Hertugen af Holsten (Frederik I). Han beder ham underrette sin Søster, Churfyrstinde (Elisabeth) af Brandenburg herom og gjennem hende atter faa Svar om de andre Deltageres Samtykke.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1509). Brevform; Helark m. Spor af udv. Forsegling m. rødt Vox. Tillægget b. ved No. 312 hører snarest hid.
Durchleuchtigster Konig, vnnser gutwillig, vnd freuntlich dinst, sein ewr koniglichen wird, allzeit zuuor, Lieber her /o+e/heim vnd Swager, welhermassen wir jungstlich. jnn Brabant, ewr ko n w. angezeigt, wie die Hochgeborn furstin, vnser freuntliche liebe Muhme, Fraw Margaretha vns hat berichten lassen, das jrer lieben Rath. vnd gutduncken were, das ewr ko. w, auf das schreiben, so der Hertzog von Holstein, als vermeinter khonig, vnd die von Lubeckh, vns, auf genommen abscheidt, daselbst zu Lubeckh gethan, auch zuweither handlung, jnn tagsatzung bewilligten etc., Vnd vns daraus, mit ewr ko n w, allenthalben notturfftiglich vnderreedt, Also das ewr ko. w. bewilligt haben, das wir jnn solhr sachen, zuferrer handlung, Ein tag. auf schirsten phingsten, dahin gein Lubeckh, ernennen, vnd ansetzen sollten etc., welhs wir gethan, wie Ewr ko. w, aus jnnligenden [309 aar1525] Copeien zuuernemmen haben, Vnd wollen darauf ewr ko n w, nicht bergen, das beidtheil, solhe tagsatzung, jnn bedencken genommen, Mitt anzeigung, vns jnn kurtzem derwegen, bey eigner Botschafft, jre antwort zugeben, Demnach sehen wir zufurderung der sachen, fur nutz, vnd gut ane, das ewr ko. w, mitlerweile, die Hochgeborn furstin, vnser freuntlich lieb Fraw Mutter, die Churfurstin zu Brandenburgkh, jrer ko n w. Swesster, furderlich, schrifftlich verstendigten, auf wes meynung (wie dann der Abscheidt, zwischen ewr ko n w, vnd vns gewesst) auf solhem tag, die handlung, furgenommen werden sollt, vnd wurauf ewr ko. w, endtlich zuberwhen, bedacht weren, vnd derwegen jrer lieb, auch die vollmacht zuzuschicken, auf das wir solh ewr ko n w, gemut, vnnd meynung, von bemelter vnser lieben fraw Mutter, wo Holstein, vnd Lubeckh, vns hiezwischen beantworten, angesatzten tag zubesuchen, zeitlich vor dem tag, grundtlich bericht werden m/o+e/gen, wie man den handel ansahen, vnd furnemmen soll, Alsdann wollen wir vns, jnn solhr sachen, wes derselbigen [Ewr, ko n w, jrer Gemahel, vnd jungen herschafft, zu gutem, vnd fruchtparlichem, erspriessenn, vnd kommen magk, gar kheiner muhe, noch arbeit, beuielen lassen, Sunder jnn dem gern allen muglichen vleis ankeren, Welhs wir also, ewr ko n w, deren wir allzeit. zu dinstlichr, vnd freuntlichr willfarung vnuerdrossen, jm bessten guter wolmeynung nicht wollten verhallten, Datum Swerin Montags nach Quasimodogenitj: Anno etc. xxv
Von gots gnaden, Albrecht, Hertzogk zu Megkelburgk, furst zu Wenden. Graf zu Swerin, Rosstockh. vnd Stargarden. der Lannde. herr Manu propria sss
Dem Durchleuchtigsten Fursten. Herrn Cristiern. der Reiche. Tenmargken, Sweden. Norwegen, der Gotten. vnd Wenden konig, zu Sleszwigkh. Holstein, Stormarn, vnd der Ditmarschenn. Hertzogen, Grauen zu Aldenburg, vnnd Delmenhorst, vnserm lieben herrn Oheimen, vnd Swagerr
present. dinstag nach Trinitatis a o xxv - Jnlygend antwert doruff geben -
1525
[310 aar1525] 
Hertug Albrecht af Mecklenburg anmoder Kong Christiern II.s Dronning Elisabeth om at lade hans medfølgende Breve til Markgreve Johan af Brandenburg og Johan Hannart følge med den først afgaaende Post til Spanien og beder, at hun selv samt Fru Margrete og Erkehertug Ferdinand ville ledsage den Anmodning til Keiseren, som sendes gjennem de to nævnte Herrer, med deres Anbefaling til Opnaaelsen af hans Ønske.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1510). Brevform; Helark, udv. forseglet m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox under Papir.
Durchleuchtigste Khonigin, Wes wir liebs, vnd guts verm/o+e/gen, Mitt freuntlicher erpietung, allzeit zuuor, Liebe Fraw, vnd Muhme, Ewr koniglichen wird, geben wir, dinstlichr, vnd freuntlichr meynung zuerkennen, das wir. dem Hochgebornnen Fursten, vnserm freuntlichen lieben Oheimen, vnd Swager, herrn Johannsen, Marggrauen zu Brandenburgkh etc., vnd herrn Johann Hannarten geschrieben, Mitt freuntlichr bitt, vns ettliche, sachen, daran vns, merglich, vnd gross geleggen, bey Romischer Keyserlichr Mat., vnserm allergnedigsten herrn, anzubringen, vnd zuuerfurdern, Damit nun sein lieb, vnd herr Johann Hannart, dieselbigen vnsere sachen, [vnd zum vleissigsten, vnd fruchtparlichsten auszrichten, vnd vollenden m/o+e/gen, So ist ann ewr ko. w, vnser gar dinstlich, vnd freuntlich bitt, Ewr ko. w, wollen vns derwegen gegen hochgenanter key r Mat., verschreiben, vnd verbitten, also. das sich jre key. Mat., jnn angezeigter sachen, auf bemelts vnsers lieben /o+e/heims vnd Swagers, Marggraff Johannsen, vnd herrn Johann Hannarts, antragen, vnd vnderthenigst bitt, gnediglich, vnd zum bessten erzeigen wollen, Damit wir das jhenig, so vns also h/o+e/chlich von n/o+e/ten (welhs jr key. Mat., auss keyserliche hochheit, vnd oberikeit, wole vnbeswerlich zuthun haben) bekommen vnd erlanngen m/o+e/gen, Vnd gleichs glauts, Ein vorschrifft, von Furstlichr durchleuchtigkeit, Ertzhertzogen Ferdinando, vnd Frawen Margarethen, auch ann Hochgedachte Keyserlich Mat., erlanngen, vnd auszbringen, darzu jnn diser sachen, jrer koniglichen wird Swesster, dauon vns ewr ko. w, hieuor anzeigung getan, das dieiselbig bey keyserlichr Mat., wole geh/o+e/rt, vnd Jr Mat., mit jre vasst einig, von vnsern wegen schreiben, [vnd Mitt freuntlichr Swessterlichr bitt, das Sie. derhalben, bey hochgenanter keyserlichen Mat., auch allen vleiss ankeren, vnd furwenden wolle, das wir solh Commission, [311 aar1525] wie Marggraf Johanns, von vns schrifftlich anzeigung, bescheen, von jrer Mat., gnedig, vnd furderlich erlanngen, vnd bekennen m/o+e/gen, vnd das ewr ko. w. vns zu sunderm freuntlichem gefallen, diesen vnsern beygeschickten brieff ann Marggraff Johannsen, sambt allen vorschrifften, bey ersster posst, so jnn Hispanien Reiset, hochgedachter key r Mat., dieselbigen vorschrifften, vnd [sunderlich Marggraf Johannsen vnsern brief, zuschicken, vnd daran sein, das ewr koniglichen wird, die antwort widerumb furderlich, auch bey ersster Posst, so herauss gefertigt wirdet, zukomme, Solhs alles, vns auf vnsern kossten eylend. bey eigner potschafft zusenden, Vnd ewr ko. w. diss vnser schreiben, bey jr. jnn geheym, hallten, vnd sich. jnn dem allem, gutwillig, vnd vnuerdrieszlich (als wir vns des. zu Ewr ko. w, h/o+e/chlich vertr/o+e/ssten, erzeigen wollen, Das seindt wir hinwidder allzeit vnnsers h/o+e/chsten verm/o+e/gens, dinstlich vnd freuntlich zuuerdien, gantz willig Datum Swerin Monntags, nach dem Sontag Quasimodogenitj Anno etc. xxv
Vonn gots gnaden. Albrecht Hertzogk zu Megkelburg Furst zu Wenden, Graf zu Swerin Rosstockh vnd Stargarden. dere lande herre A H zu Meckleinborck etc. Manu propria sss.
Der durchleuchtigsten Furstin, Frawenn Elisabeth. gebornn aus koniglichem Stamme zu Hispanien, der Reiche, Denmargken, Sweden, vnd Norwegen etc. khonigin, Ertzhertzogin zu Ossterreich, hertzogin zu Burgundi, zu Slesszwigkh, Holstein etc., vnnser freuntlichen lieben frawen vnd Muhmenn
Hertzog Albrecht von Meckelburg - 1525
[312 aar1525] 
Hertug Albrecht af Mecklenburg underretter Kong Christiern II om, at efter Afsendelsen af sidste Budskab til ham ere de hermed følgende Breve indløbne fra "Kong" Frederik og Lübeckerne, der erklære sig villige til at indfinde sig til det foreslaaede Møde i Lübeck til Pintse, hvorfor han anmodes om at underrette sin Søster Churfyrstinden af Brandenburg og snarest meddele sin Instruction og Fuldmagt. Brevet er fremkommet 21 Mai.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1511). Brevform; Patent, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox under Papir.
Durchleuchtigster Khonig, vnnser gutwillig, vnd freuntlich dinst, sein ewer Koniglichen wird, allzeit zuuor, Lieber herr /O+e/heim vnd Swager, etc. Nach abfertigung vnser Botschafft, zu ewr koniglichen wird, mit vnserm Schreiben, von wegen, der Tagsatzung schirsten Phingsten bynnen Lubeckh, dem Abscheidt nach, so wir, von ewer koniglichen wird, jungstlich jnn Brabant genommen, Seint vns heut dato, [jnn beyligende briefe, vom [vermeinten khonig Friderichen, vnd denen von Lubeckh zukhommen, Darauss dieselbig ewer k/o+e/niglich wird zuuernemmen haben, welhermassen beidtheil, den Tag, biss nehst Phingsten, zu weyther gutlichen Handlung, gewarten wollen, Dweil dann die Zeyt, vasst kurtz, So ist demnach vnser gar dinstlich, vnd freuntlich bitt, Ewer koniglich wird, wollen zu furderung der sachen die hochgeborn furstin, vnser freuntliche liebe Frawe Mutter, ewr ko n w Swesster, aufs allereylendst, schrifftlich verstendigen, Wie, vnd welher gestallt, die handlung, auf ytztbestimbten tag, soll angefangen, vnd furgenommen werden, Auch die vollmacht zu solhr handlung. Sunderlich wurauf ewr koniglich wird, endtlich gedenckt zuberuhen, jrer lieb zufertigen, vnd ye damit nicht seumen, oder verzciehen, Sunder das solhs allennthalben zum furderlichsten, vnser lieben Frawen Mutter, zugeschickt, vnd forther von jrer lieb, vns aufm tag, jnn der handlung, darnach wissen zurichten, zum sleunigsten zugesandt werden m/o+e/ge, Wollen wir alsdann [wes ewer ko n w, derselbigen Gemahel, vnd jungen herschafft, zu nutz, vnd besstem khommen magk, [Mitt [vns empssiger, vnd vleissiger handlung, kheiner muhe, noch arbeit beuielen lassen, Welhs wir also. derselbigen ewer koniglichen wird, Mitt erzeigung dinstlicher, vnd freuntlichr willfarung, jm bessten guter wolmeynung, nicht wollten [313 aar1525] verhallten, Datum Swerin [Montag Dinstags nach dem Sontag Jubilate, Anno etc. xxv
Vonn gots gnaden Albrecht, Hertzogk zu Megkelburgkh, Furst zu Wenden, Graf zu Swerin, Rosstockh vnd Stargarden der Lannde. herre Manu propria sss
Dem Durchleuchtigsten Fursten, Herrn Cristiern, dere Reiche Tenmargken, Sweden. Norwegen, der Gotten. vnd Wennden. Khonig, zu Slesszwigk, Holstein. Stormarn, vnd der Diethmarschen. Hertzogen. Grauen zu Oldennburgkh, vnnd Delmenh/o+e/rst, vnserm lieben herrn /O+e/heimen, vnnd Swager. eylend, eylend. jnn seiner ko n w, eigenn hanndt
present. am Sontag Rogastionum anno xxv -
1525.
Hr. Georg v. Minckwitz beretter Kong Christiern II Churfyrst Frederik af Sachsens dødelige Afgang 5 Mai, samt hvad Obductionen af Liget har vist med Hensyn til Dødsaarsagen. Han forespørger, om hvad han skal gjøre i Anledning af den ham af Kongen paalagte Sag, da alles Sind nu er optaget af Bondeoprøret, i hvilken Anledning der samles Tropper. Han maa gjennem Ungarn og Østerrige reise til Nederlandene og udbeder sig derfor Kongens og Dronningens Kredentsbreve til Erkehertug Ferdinand. Hertug Johan (af Sachsen) undskylder sig for ikke at kunne skaffe Penge, og Kammerretten har paa Grund af Urolighederne forladt Eszlingen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1560). Brevform; Helark, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i brungrønt Vox. Egenhændigt.
Durchlauchtigister Groszmechtigister Koenigk genedigister herre Euer k/o+e/niglichen wijrden szeijntt meijnne vnderthenige gantz wijllige dijnste zuuor, vnd lasz Eurn k/o+e/nigliche wijrden wijssen das der Churfurst zw Sachssen etc. den funfften tagk dijs Meijen szeijnen letzsten tagk jn dijsser werlett beschlossen hatt des szele gott genade jst als jch hoff cristlich bedegktigk vnd wijlligklich gestorben benentten tagk. vffn abentt vmb vj [314 aar1525] vhere, hatt kortz vor seijnem Ende vmb vorgebunge jderman gebeten dan er w/o+e/lle auch jderman vorgeben, hatt gebeijcht jn beijder gestaltt das heijlige Sacramentt enttphangen vnd alszo jn gott vorschijden hatt sijdder mittfasten gekrangktt vnd als man den toden Corper auff gethan hatt man vj steijne jn der gallen funden auch steijne jm rugken jn der blasze vnd eijnnen grossen steijn jn der rechten Nijren, die Mijltz jst gar faull gewest szo hatt dij lunge auch begontt zw faulen er hatt jn vj tagen nicht *harmen m/o+e/gen. dijs seijntt dij vrsachen seijnes todes, Ich habe .E. k. w. bevelch schrijfftlich gegen der Lochaw geschijgkt aber keijn anttwortt m/o+e/gen haben der wegen m/o+e/chten .E. k. w. mir beij gegenwertigen schreijben ab ich arbeijtten solde das Hertzogk Johans dij perschone wij .e. k. .w. weijs beij sijch nemen solte wij woll dij leuffte jtzo ferlich vnd sorgklich seijnn dan fast alle pauerschafft jn dijssen landen wegigk jst szo woll alls jn hoch deutzschen landen wijdder dij /o+e/berkeijtt szo woll als wijdder Munche vnd pffaffen sij haben jm landt zu Doryngen vnd dobeij bijnnen xiiij tagen vber lxx kl/o+e/ster vorstortt dorzw Graffen vnd eddelleutt gefangen, aber meijnn gnedigister Herre Hertzogk Johans Churfurst vnd Hertzog Georgen haben sijch beworben vnd bijs jn vijer tauszentt phertt vor dij handt bracht dor zw etzslich tauszentt fuszknecht vorordentt dij pauern zcwm teyll vnd dij von Mulhauszen jst eijnne reych statt vnd szeijntt dijsser entboerunge vrsach hertigklich zw straffen gott vorleij genade, wo nw Hertzogk Hans dij berurtte perschone nicht beij sich nemen m/o+e/chten szolte dan Ertzshertzogk Ferdinandus dorvmb ersucht werden schehett beij .E. k. w. dan es schehett drauff das jch ausz gedrungener nott den k/o+e/nigk zw Vngarn besuchen muste vnd von dannen meijnen wegk [nach zw ertzshertzogk Ferdinandus nach Nijdderlanden nemen der halben bijtt jch vleijssigk .E. k. w. woltten mir zw sambtt .E. k. w. lijbe gemahell meijnner gnedigisten frawen [werwungen an den k/o+e/nigk vnd an dij koenigijnne auch an ertzshertzogk Ferdinandus Sambtt Credentzs briuen beij gegenwertigen zw schijgken domitt jch dester bessern zw tritt zw jrn gnaden haben moege Hertzogk Johans hatt sijch des geldes halben hoch enttschuldigett das es .S. f. g. nicht getrauetten auff zw brengen als es auch vor war jnn dijssenn leufften gantz schwer feltt jn dijssen landen auff zw brengen. dij weijll aber [315 aar1525] der vall am Churfursten beschehen m/o+e/chten :E: k: w: an Seijn gnade verner schreijben dan jch befijnde vorwar nicht anders dan das seijn gnade :E: k: w: gern alles vormoegens dijnette Mich hatt das fijber tercian wijdder angestossen auch gott lob wijdder vorlassen hoff jm ausz zw wartten das jchs gantz queijdt werden m/o+e/chte Szo :E: k: w: zceyttungen ausz Hijspania vberkommen hetten jn meijnnen Sachen dorijn dan :E: k: w: vnd meijn gnedigiste fraw genedigklich geforddertt haben :E: k: w: woltten michs dach beij gegenwertigen vorstendigen vnd was :E: k: w: mich von :E: k: w: Sachen woltten wijssen lassen das schehett jn .e. k. w. wollgeuallen dan jch je gern :E: k: w: Sachenn meijns vormoegens zw dem besten fordern woltt Man sagett alhij das Camerricht vnd regementt szeij jn dijsser vffrur von Eszlingen gewijchen vnd von eijn ander gestreuett Domitt thu jch :E: k: w: vnderthenigklich bevelchen vnd bijtt :E: k: w: allentthalben genedige anttwortt Datum Leijptzk den xiiij tagk des Meijen Anno dominj xv C xxv ten
E: k: w: vnderthenigster Georg von Mingkwitz Rijtter etc.
Dem durchlauchtigisten groszmechtigisten fursten vnd Herren Hern Cristiern der reijche Denmargken Schweden vnd Norwegen etc. konigk Hertzogk zw Schleszewijk Holsteijnn etc. Meijnnem genedigisten hern
Jn S: k: w: eijgen hantt
1525.
Hr. Georg v. Minckwitz underretter Mag. Johan Hasse i Lier (eller i hans Fraværelse Secretairen Hans Wefring) om sin Ankomst fra England; han skal nu reise til Herren af Ysselstein og beder sine Breve sendte til Fru Margretes Hof, om hun er i Brüssel eller Mecheln, men hvis ikke, tilbageholdte, da han snart agter sig til Kongen (Christiern II).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1561). Brevform; lidet Halvark m. Spor af udv. Forsegl. m. Ringsignet i grønt Vox. [316 aar1525] 
Lijber Magister Johan jch lasz euch wijssen das jch wijdder gestern vber sehe ausz Engellantt kommen bijn vnnd mus zw dem von Jsselsteijn eijllen bijtt jr wollett mir Neue zceijttunge schreijben vnd alle brijff dij mir geh/o+e/ren vnd meijns aussen szeijns kommen szeijn an fraw Margreten hoff [mir schijgken das szij vff nechsten Mantagk da szeyn vnd dij wijrt der kuchmeijster meijn wijrtt woll wijssen zw bestellen, wo fraw Margrett zw Bruessell jst Szo lijge jch jn der Fontanij beij Santt Maria Maddalena [kapell jn der stras dij vom hoff nach dem Margkt gehett jst Sij aber nicht zw Bruessell vnd auch nicht zw Mecheln Szo behaltt Sij beij euch dan jch gedengk auch vffs Erste zw dem konige zw kommen das hab jch euch nicht vorhaltten wollen Meijn hantt jn eijll jn Flandern zw Dunkerchen am dornstagk nach Cantate Anno dominj xv c xxv ten
Wo jmants ausz Hijspania kommen *kommen jst last mich wijssen was jn meijn Sachen auszgericht jst Georg von Mingkwitz Rijtter etc.
An Magister Johan Hasze meynem besonder gutten freuntt seijns abweszenns Hans Weringen deutzsch Secretario Jnt hoff von konigkliche wijrden to Denmargken to Lijra
Hr. Georg v. Minckwitz beretter Kong Christiern II om Indtagelsen af Mühlhausen i Thüringen ved Hertugerne af Sachsen og Braunschweig og Land- greven af Hessen samt om Høimesteren af Preussens Anerkjendelse som Arvehertug og hans Forlovelse. Hr. Christopher v. Taubenheim er manet om de 400 Gylden, hvoraf han dog kun har modtaget 200 gjennem Fuggerne, og hvorom Hans v. Schönberg vil give Besked.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1562). Brevform; Helark, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i grønt Vox under Papir.
Durchlauchtigister Groszmechtigister Hochgebornner köenigk genedigister Herre Euern koenigklichen wijrden szeijntt Meijnne [317 aar1525] vnderthenige gantz willige vnd gehorsame dijnste zuuor, Euer konigkliche wijrden lasz jch vnderthenigk wijssen das Meijne gnedigiste vnd *gnenedige Hern von Sachssen etc. sampt dem lanttgraffen zw Hessen vnd hertzogk Heijnrichen von Brawnschweijgk Mijtt iij M wolgerusten pherden vnd .v. M knechten Nechstvorgangen Mantagk vnd dijnstags vff eijn Meijlle wegs nahe vor Muelhausen jst eijn reijchstadt vast stargk jm lande zw Doeringen gelegen, sijch jns veltt gelegertt vnd genante Stadt berennen lassen als haben der radt vnd gemeijne nechstvorgangen Mittwoch an Hochgedachte fursten geschijgk vnd nach langer handellungen dij Stadt jren furstlichen gnaden auch sijch selbst dij eijnwaner mit leijb vnd gutt vbergeben, alszo seijntt dij fursten dornstags fruehe jn dij stadt eijnzcogen den selben Morgen bijn jch wijdder ausz dem velde gerijtten weijs nach nicht wij dij fursten gemelte stadt gestrafft haben dan dij eijnwaner haben dij Meijste auff rur vnder den pauern dijsser landtortt gemacht do von beij vij M pauern erschlagen seijn wij jch E: k: w: hij vor geschrijben Er Cristoff von Thaubenheijm habe jch auff E: k: w: bevelch vmb iiij C fl. gmanett der zceijgett an Er habe nicht meher dan ij C fl. durch dij Fugger enttphangen do von Euer k: w: procurator bestelltt vnd etzsliche *postem abgeuertigett wij er dan zw Coelln E: k: w: durch Hanszen von Schonbergk rechnunge do von gethan E: k: w: haben sonder zweijffell gehortt das der hohemeijster mitt dem konigk von Polen vortragen jst zw Erbhertzogk jn Preussenn gemacht als man szagett seij jme des koenigs von Polen tochter gelobtt Das jch E: k: w: vnderthenigklich thu vormelden alszo mich auch der szelben bevijllch Datum Leijptzk Sontages exaudj anno dominj xv C xxv ten
E: k: w: vnderthenigister Georg von Mingkwitz rijtter etc.
Dem durchlauchtigisten Groszmechtigsten hochgebornnen fursten vnd Herren Hern Cristiern zw Denmargken Schweden vnd Norwegen etc. koenigk Hertzogk zw Schleszewijgk Holsteijn etc. Meynnem gnedigistenn Herrenn.
1525
[318 aar1525] 
Hr. Georg v. Minckwitz tilskriver Magister Johan Hasse og Secretairen Hans Wefring og beder dem sende ham de Breve, der ere komne til ham, tilbage med Overbringeren til Fuggernes Faktor i Antwerpen og berette ham, hvorledes hans Sager ere udrettede hos Keiseren. Han sender Besked til Herren af Bueren og Hilsen til Jørgen Stegentin m. fl.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1563). Brevform; Halvark, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i grønt Vox under Papir.
Gotts gnade vnd frijdden zuuor besondere gutten freunden was Enp/o+e/rungen vnd krijgs leufft jtzo jn dissen landen szeijntt schreijb jch konigklicher wijrden vnd jst meijn bijtt jr wollett alle brijff szo vorhanden szeijn vnd mir zw sthehen von stunden an Jacoff Roelinger der Fugger factor gegen Anttorff woll vorwartt vberszenden dan dijsser leijptzigische bote Andres genantt leufft als balde wijdder anher das jch dij mitt jm bekomme, wollett auch vleijssigk erkonden wij meijn Sachen beij keij r Ma t ausz gericht szeijn vnd mitt vormeldunge Newer zceyttunge zw schreijben dan es jst alszo eijn lerma jn dijssen landen das jch nach nicht weijs wan jch hijnab komme, wollett auch meijn Hern von B/u+e/ren fragen laszen ab er mir etzwas schreijben wolltt vnd mich der koenigijne meijner g sten frawen gantz vnderthenigk bevelchen Grust mir Georgen Stegetijn vnd alle gute gesellen vnd szeijtt gotts gnaden bevolen datum Leijptzk meyn eijllende Handtt Sontage exaudj anno dominj xv C xxv ten
Georg von Mingkwitz Rijtter etc.
An Magister Johan Hasze vnd Hans Weferingen Secretario Meijnen besonder gutten freunden sembttlich vnd sonderlich
1525
Kong Christiern II underretter Hertug Albrecht af Mecklenburg om, at han har modtaget hans Breve af 24 April (ankommet 13 Juni) og af 9 Mai (ankommet 21 Mai) angaaende det berammede Møde i Lübeck, hvorom han allerede efter Modtagelsen af det først modtagne Brev har afgivet Svar. Han takker for oversendte nye Tidender, men vil neppe kunne gjøre Gjengjæld, da Hertugen vistnok bedre end han kjender Begivenhederne i Tydskland. Anmodningen om en Gave til Hertugens Secretair, der har gjort Kongen Tjenester, ser denne sig ikke for Tiden istand til at efterkomme, men lover at gjøre det, naar hans Omstændigheder bedres.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1383). Halvark uden Underskrift og Segl. [319 aar1525] 
Hertzog Albrecht zu Mecklenburk
Wyr haben e, l, schreyben der datum stehet montag nach quasimodogenitj Anno xxv So sy vns jtzo bey einem jrem hoffdyner zugesant, entpfangen vnd alles jnhalts horen leszen Geben hiruff e, l, guther meynung zuerkennen das vnns hiuor kurtzuerschynner zeytt von eynem e. l. reytenden potten auch etliche briff behendett werden der datum heldett dinstag nach Jubilate. Alszo das wir vormerken das dysze jtzige vberantworte schrifft den hiuorbehendten briff jres lauts gantz gleich vnd eynen handel nehmlich dy betagung gein Lubeck jn sich haltenn dorauff haben wir hiebeuor e. l, bey jrem Reytenden bottenn vnser gemuthe vnd wes wir ferrer dyszes handels furzunehmen gesynnett schrifftlich angezeigt vnd zuerkennen geben, dobey wir es dyszer zeyt auch wollen bleyben lassenn [wie wyr dan nit zweyffeln e, l [guter zuuersicht e, l. haben des bereyt an gnugsamlich bericht entpfangen, Der vbe(r)santen Neuen zeytung thun wir vns gein e l freuntlich bedancken vnd weren wol gneigt e l wydervmb etwas von neuer zeytung zuuermeldenn Aber es ist alhier jtzo gantz kein new geschrey dann allein von den vffruren jn hohen deutzschen landen douon achten wir das e. l des vyl mehr vnd grossernn auch warhafftigern bericht [haben dan wyr habenn, Als auch e l, ferner jn eyner eingelegten zedel [vnns bytten e, l. Secret. vmb seyner vylfeltigen muhe vnnd arbeytt szo er biszher manichfeltiglich jn vnser sachen guthwyllig vnd vnuordriszlich gethan mitt gnediger vorhochtung zubedencken, [hiruff geben wir e, l, zuerk Nuhn wissen e. l. vngezweyffelt zu guther massen wy vnser sachen als gar mitt beschwerlichem vnfall beladen alszo das jn vnserm vormugen gar nit jst e, l Secret. mitt gnedigen ergetzlickeit zuuersehen wy wir doch gern thun wolten, Vnnd bitten gar besonders freuntlichs vleysz e, l woltenn berurten jren secret. gutlich dohin vermugen, das [es er [jn dyszer zeyt gedulth tragen wolt vnnd sich nicht destminder jm vnsern besten gebrauchen vnd befinden lassen, seint wir des erbyten wo der *der almechtig vnser sachen vnd wyderwerkigkeyt wydervmb zu besserung vnd gluckseligen ende verordnen vnd schicken wirdt vnd wir vnser entwannten kunigreich fursten [320 aar1525] thumb vnd Erbland restituirt werden wollen wir vns gein jme mitt gnediger [dermassen vnd verehrung vnd ergetzlikeit erzeygen das er vns solchs vleyssig danckbar sein soll Das alles wolten wir e. l. vff jtzig schreyben zu antwort nit bergen dan derselben e l. freuntschafft vnd alles guthes zwzeygen seint wir geneiget Datum Lyr
To Mænd kundgjøre, at de hørte forskjellige Vidnesbyrd angaaende Gaarden nordre Sundby (i Spydeberg) der af Hr. Olaf Moltkes Frue var solgt til Aslak Kirkesmed, da nærmeste Odelsmand ikke havde kunnet indløse den.
Efter Orig. p. Papir, tilhørende Stiftskapellan P. H. Nøklebye, Bergen. Spor efter 3 paatrykte Voxsegl. (Se Dipl. Norv. III No. 973, IV No. 1108, V No. 442, VI No. 734 samt Brev af 5 Marts 1526 nedenfor).
Ollom mannom thette breff seer eller høre sendher Sigwordh Ionsson oc Engilbrecht Howordsson Quediæ gudz oc sino kunnicht gørande at wy wore hooss Askel Ericsson oc lidde hans proff om nørdre gardhen Sundeby Anno salutis Mdxxv sabbato penthecostes pproffdhe han saa for ooss at Andsteyn i Sundby otte bode gorde Sundby oc war ther ret odalss man thil end Aslac kirke smidh koffte nørdre garden aff her Olaff Molkenss frve sidhen Hwor hun fecket thet wiste han ey at seghe Jtem proffde en et skelricht proff for ooss saa heyte Halwardh Engilbrechtsson ieg hørde Gunnor Nerskogsdotther offte sege for migh at henne war witterlicht at her Olafs frue forscriffne kam eyn reyse thil Sundby oc bødh henniss bonde Torer Andsteynsson løse nordre gardhen thi sagde hwn thet er thyn odaall swarede hennis bonde at han haffde icke penninghen thil thi han [hadde tha nylighen løsth en gardh men gerne wille han løsen wore penninghen thil, geck fruen samstundis thil Aslak kirkesmidh oc selde hanom godzet en sagde tha Aslac ieg mo wel [køpe godzen [med woxer Torerss erwyngh op tha tale [te paaet then same tid sat Gunnor i Sundby oc sidhen saa lenge hun leffdhe pproffdhe end Gunnil Anundzdotther for ooss at then thid hwn sat i huzsen hooss Rogher ta kam Lasse som otte i nordre garden offthe thil Rogher oc bødh hanom løze sit odaal ighen i for [321 aar1525] scriffne nordre gardhen Sundby i sanninghen her om [i saninghen her om trycker iegh Askel Ericsson mit indzegel med thesse gode mentz nedhen for tesse breff datum vtsupra
Anno 1600 thenn 12 Januarij paa Sundbye bleff detthe breff lesth for sex mennd
Peder Niellszen egen hand,
Hertug Albrecht af Mecklenburg, der efter Erkehertuginden Fru Margretes Paalæg paa Keiserens Vegne sammen med dennes øvrige Kommissarier har overværet det aftalte Møde i Lübeck til Forhandling af Sagerne mellem Kong Christiern II og hans Modparter, navnlig angaaende Restitutionen, oversender Kongen de vedkommende Dokumenter og lover fremdeles sin Bistand.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1512). Brevform; udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox under Papirseddel.
Durchleuchtigster Konig, Ewer koniglichen wirde, Sein vnser gutwillig, vnd freuntlich dinst, allzeit zuuor, Lieber Herr /O+e/heim, vnd Swager, Wes wir auf jungsten, der durchleuchtigsten, Hochgebornnen Fursten, Frawen Margarethen, Ertzhertzogin zu Ossterreich etc. vnser freuntlichen lieben Muhmen, ann stadt Romischer keyserlicher Mat., vnsers allergnedigsten hern, als deputirter Commissarius, Entphangen, Befelh, auf ytzig verganngen Phingsten, angesatzten tags, gein Lubeckh, jnn der Hochwichtigen jrrigen sachen, zwischen ewer koniglichen wirde, vnd jren widdertheiln, Ersstlich allein, durch vns, vnd nachgeends, auf ankunfft hochbemelter key n Mat., Geschickten, als Mitverordenten Commissarien, beneben jnen gehandelt, haben Ewr ko: w, auss beyligenden Schrifften , Auch der geschickten weither vnderricht zuuernemmen, Wes wir auch, sambt benanten Mitverordenten Commissarien, jnn angezeigter sachen, Sunderlich der Restitution, vnd anders halben, das ewr ko n w, derselbigen Gemahell, vnd jungen herschafft, hette, zu gutem, vnd bessten, gereichen m/o+e/gen, gehandelen, k/o+e/nnen, Oder nochmals, Wes ewr ko: w, jnn dem vorther zuthun gesiint, vnd wir des von Ewr ko n w, verstendigt, Soll vns derhalben, khein muhe, noch arbeit be [322 aar1525] fielen, Sunder solhs, mit h/o+e/chstem vleiss, vnsers verm/o+e/gens, gern weither verhandelnn, vnd ye derwegen, khein vleiss, ann vns erwinden lassen, Dann derselbigen ewr ko n w, allzeit, zu dinstlicher, vnd freuntlichr willfarung, Sein wir ganntz willig, vnd vnuerdrossen, Datum Lubeckh Sonnabents, nach Corporis Christi, Anno etc. xxv
Vonn gots gnaden Albrecht, Hertzogk zu Megkelburgkh, Furst zu Wennden etc. A H zu Meckleinborgk etc. manu propria sss
Dem Durchleuchtigsten Fursten, Herrn Cristiernn, der Reiche Tenmargken, Sweden. Norwegen, der Gotten. vnd Wenden khonig, Hertzogen zu Sleszwigkh, Holstein, Stormarn, vnd der Ditmarschen. Grauen zu Oldenburg. vnd Delmenhorst, vnserm lieben hern Oheimen, vnd Swager
die Tenmargkisch handlung belangend -
1515(!) Albret Hertzogk zu Megkelburg
Hertug Albrecht af Mecklenburg, der ønsker et Brev til Keiseren afsendt uden at gaa gjennem det brabandske Kantselli, beder Dronning Elisabeth om at bevirke dette udført gjennem den keiserlige Secretair Maximilian Transylvan og Regentinden fru Margrete.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1513). Brevform; Helark, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox under Papirseddel.
Durchleuchtigste Königin, Vnnser gutwillig, vnd freuntlich dinst, Sein ewer koniglichen wird, allzeit zuuor, Freuntliche liebe Muhme, vnd Frawe, Wir schreiben, hierbey, dem Erbarn, vnserm lieben besondern, Ern Maximilian Transyluan, Romischer keyserlichr Mat., vnsers allergnedigsten Herrn Secretarien, darin wir verslossen, Ein Supplication, von wegen einer Commission, vnd anders, daran vns, mergklich, vnd grosz gelegen, ann hochgedachte keyserliche Mat., stellen lassen haben, vnd guetlich ge [323 aar1525] synnen, vns solhe Commission, bey jrer Mat., zuuerfurdern, vnd auszubringen, Damit nun solhs, bey der Brabandischen Canntzley, oder andern, nicht offenbar werde, So ist ann ewr koniglich wird, vnser gar dinstlich, vnd freuntlich vleissig bitt, Sie wollen bemelten Maximilian, zu jr furderlich bescheiden, jme sein brief vberantworten, vnd sich vorther, sambt jme, zu der durchleuchtigsten Furstin. Fraw Margarethen, *Ertzhertzogen zu Osterreich etc. vnser freuntlichen lieben Muhmen, mit jrer lieb beyligenden brief verfugen (Wiewole wir nicht anders bitten, Wann wo es, ewr koniglichen wird, gelegen, vnd jnn derselbigen gefallen, gestellt, haben wollen, Auch ob Sie es, fur gut achten, zu jrer lieb zuzciehen, Oder Ewr koniglich wird, Sie. zu jre, zubescheiden) Vnd diese vnsere Sachen, Mitt jrer lieb, vnd Maximilian, vns zum nutzlichsten, helffen zuuerfurdern, Vnd das ewr koniglich wird, vnd Fraw Margaretha, vns, zubesunderm freuntlichen gefallen, zuerlangung obangezeigter Commission, Ann hochgedachte keyserliche Mat., mit eigner handt, verschreiben, vnd vleissiglich verbitten, Das jr Mat., solh Commission, laut vnser Suplication, vns, zum fruchtparlichsten, gnediglichen, geben wollten, Darzu darob sein, das vnser Suplication, hochbemelter keyserlichen Mat., bey ersster, gewisser posst, zugefertigt, vnd solhe Commission, ewer koniglichen wird, sobald. die. verfertigt, zugesanndt werden, die vns, ewr koniglich wird, forther, bey eigner bottschafft, auf vnsern kossten, zusenden wollen, Ewr koniglich wird, geruchen sich hierin, gutwillig, vnd vnbeswerlich, wie wir vns des höchlich. zu derselbigen vertrössten, erzeigen, Das sindt wir hinwidder allzeit, vmb ewr koniglich wird, alles vnsers vermögens, gutwillig, vnd *vnd freuntlich zuuerdienen ga[nnt]z vnuerdrossen, Datum Swerin dinstags, nach Johannis Baptiste, Anno etc. xxv
Vonn gots gnaden, Albrecht, Hertzogkh. zu Megkelburgkh etc. A H zu Meckleinborgk etc. manu propria sss
Der Durchleuchtigsten Furstin, Frawenn Elisabeth, geborn, aus koniglichem Stamme, zu Hispanien, Derer Reiche Denmargken, Sweden, Norwegen etc. Konigin, Ertzhertzogin zu Oster [324 aar1525] reich, Hertzogin zu Burgundi, zu Sleszwigkh Hollstein etc., Vnnser freuntlichen lieben Muhmen vnd Frawen
Jnn jrer koniglichen wird eigenn handt,
1525
Hertug Albrecht af Mecklenburg oversender Kong Christiern II Aftalerne og Resultatet af hans og de øvrige keiserlige Kommissariers Forhandlinger med Kongens Modparter (ved Mødet i Lübeck) til Opnaaelse af hans Restitution og tilbyder fremdeles sin Tjeneste. Han skriver samtidig til Dronning Elisabeth om at anbefale en ham magtpaaliggende Sag til Befordring hos Keiseren og beder ogsaa Kongen virke herfor.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1514). Brevform; Helark, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox under Papirseddel.
Durchleuchtigster Khonig, vnnser gutwillig vnd freuntlich dinst, Sein ewer koniglichen wird, allzeit zuuor, Lieber herr Oheim, vnd Swager, Wes wir, sambt Romischer keyserlicher Mat., vnsers allergnedigsten herrn, Mitgesandten Commissarien, Nochmals, vber alle *ergannge handlung, vnd damals beide beschriebene Abscheidt, vnd Fraw Margarethen vorslagk, letzstlich, mit ewr koniglichen wird, widertheill, gehandellt, haben ewr ko: w, aus beyligendem Abscheidt, vnd verzeichnus , weither zuuernemmen, Wann jnn warheit, woe wir, ewr ko n w, derselbigen Gemahell, vnd jungen herschafft, vnsers höchsten vermögens, bessers, vnd fruchtparlichers, Sunderlich die Restitution, derwegen wir vns allwegen höchlich bevleissigt, zuerlanngen, hetten können, oder mögen gehandeln, Sollt vns derhalben, khein Muhe, arbeit, noch kossten, beuielet, oder beswerdt haben, Wir haben auch der durchleuchtigstin, Furstin, Frawen Elisabeth, geborn aus Koniglichem Stamme, zu Hispanien, khonigin, zu Denmargken etc, Ewr ko n w Gemahell, vnnser lieben, Muhmen, vnd Frawen, Ettlicher vnser obligenden sachen halben, daran vns merglich gelegen, die vns, bey Romischer keyserlichr Mat. vnserm allergnedigsten herrn, zuuerfurdern, Mitt dinstlicher, vnd freuntlichr bitt geschrieben, wie dann ewr ko. w: vonn jrer koniglichen Jrleuchtigkeit, zuuernemmen haben, Gar dinstlichs, vnd freuntlichs vleiss bittend, ewr ko: w, wollen vns auch also, [325 aar1525] obangezeigter. vnserer obligenden sachen halben, beneben jrer ko n w, Gemahell, ann hochgedachte keyserliche Mat., aufs vleissigst, verschreiben, vnd verbitten, damit wir das jhenig, laut vnser Suplication, von jrer Mat., zum fruchtparlichsten, gnediglich erlanngen, vnd bekhommen mögen, Ewr ko: w wollen sich jnn dem, wie vir sunderzweifels, gutwillig vnd freuntlich erzeigen, Das sindt wir hinwidder vmb dieselbig ewr ko: w, gantz. gutwillig, vnd freuntlich zuuerdienen, vnuerdrossen, Datum Swerin, Dinstags. nach Johannis baptiste Anno etc. xxv.
A H zu Meckleinborgk etc. manu propria sss
Dem Durchleuchtigsten Fursten, herrn Cristiern. der Reiche Denmargken, Sweden, Norwegen, Der Gotten, vnd Wenden, konig, zu Sleszwigkh. Hollstein. Stormarn. vnd der Ditmarschenn Hertzogen. Grauen zu Oldenburg, vnd Delmenhorst, vnserm lieben herrn. Oheimen. vnd Swager.
1525
Den keiserlige Secretair Maximilian Transylvan, der har modtaget Dronning Elisabeths Brev om at indfinde sig hos hende til Forhandling om visse Sager, beder hende undskylde, at han er bleven opholdt i Brüssel paa Grund af nogle Breve, der skulde afgaa til Spanien med Mr. de Praet og Vicomte Hannart, men skal nu komme Tirsdag Formiddag.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1634). Brevform; Halvark, udv. forsegl. m. Ringsignet i rødt Vox under Papir.
Madame tant et si treshumblement que faire puis a vostre bonne grace me Recommande
Madame jay Receu voz lettres qui vous a pleu mescripre par lesquelles me mandez de venir deuers vous pour me dire et commander aucunes choses Et ensumant le contenu dicelles me feusse jncontinent trouue deuers vous neust este la despesche de certains affaires, qui marreste jchy a Bruxelles pour par mons r de Praet et le visconte Hannart estre porte en Espaigne, Et jncontinent jcelle adcheuee me trouueray sans faulte deuers vostre [326 aar1525] ma te qui sera Mardy deuant dinser pour memployer a tous voz nobles plaisirs, vous priant humblement la cause de ma tardation vouloir prendre de bonne part, Madame jl vous plaira tousiours commander vostre noble plaisir pour laccomplir a tout mon pouuoir le createur en ayde Auquel je prie a vous madame donner accomplissement de tout ce que de luy desirez de Brux. le xv de Juillet xxv
vostre treshumble Seruiteur Maximilian Transyluan
A Madame Madame La Royne de Denemarcke etc.
Maximilian Transylvan, der havde modtaget Dronning Elisabeths Brev af 15 Juli, vilde idag have været hos hende, men fik imidlertid af Overbringeren heraf Brevet fra hans Herre Hertugen af Mecklenburg samt Besked, at hans Nærværelse ikke tiltrængtes, om der ikke var noget nyt af Vigtighed, hvorfor han, da han nu opholdes af andre Sager, ikke kommer, før næste Post skal afgaa til Spanien, da Dronningen kan skrive til Keiseren for Hertugen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1635). Brevform; Halvark, udv. forsegl. m. Ringsignet i rødt Vox under Papir.
Madame tant et si treshumblement que faire puis a vostre noble grace me Recommande
Madame euszt le contenu de voz lettres que vous a pleu mescripre le xv e de ce mois je me feusse trouue aujourdhuy deuers vous comme jescripuoye mais pour ce que ce present porteur est venu deuers [vous moy et m a presente les lettres du duc de Mechelbourg son maistre et ma dit que vostre ma te ne me demandoit sinon adcause desdicts lettres veu quelles ne contiennent aucune chose nouelle sinon ce, dont je faisoye dernierement Rapport au Roy vostre mary Et a ceste cause me semble quil nestoit besoing de venir deuers vous veu, aussy que pour aucuns particuliers affaires qui me sont jchy suruenus je ne me puisse Retourner en court Ausurplus madame jl vous plaise me commander voz nobles [327 aar1525] plaisirs pour les accomplir a tout mon pouoir le Createur en ayde Auquel je prie a vous madame donner bonne vie et longue De Malines le xvij e de Juillet xv Cxxv,
vostre treshumble et tresobeyssant seruiteur Maximilian Transyluan Madame quant jl y aura nouuelles pour despecher postes en Espaingne je viendray deuers vous pour vous Raporter ce que debuez pour ledict duc de Mech. escripre a lempereur vostre frere
A Madame Madame la Royne de Denemarcke etc.
Maximilian Transylvan, der netop har modtaget Dronning Elisabeths Brev af 7 August, besvarer samme strax og sender et Concept til det Brev, hun bør tilskrive Keiseren i Hertugen af Mecklenburgs Anliggende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1636). Brevform; Halvark, udv. forsegl. m. Ringsignet i rødt Vox under Papir.
Madame le plus humblement que je puis a vostre *bon grace me Recommande
Madama jay [aujourduy receu voz lettres quelz le vij e de ce moys mauez escript, auquelles jeusse plustost Respondu, se plustost me fussent este Rendeuz, Et pource je vous prie madama que me voullez auoir pour excuse auec la presente je vous enuoye les minutes que deuez escripre pour mons r le duc de Mechelbourg , Et se en quelque aultre chose vous puisse faire seruice, me trouerez tousiours madame vostre loyal obeyssant et treshumble seruiteur priant a nostre Seg r vous vouloir donner laccomplissement de tous voz bons desirs, de Bolduc le xiiij de ce mois dagoust lan xxv
vostre treshumble seruiteur Maximilian Transyluan
A Madame la Royne de Denmark
Maximilianus Transiluanus
[328 aar1525] 
Hr. Georg v. Minckwitz, der har modtaget Kong Christiern II.s Brev, har bedet Secretairen Hans Wefring give mundtlig Beretning til Kongen, hvem han vil tjene paa bedste Maade, og beder derfor, at han vil have ham i Erindring.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1564). Brevform; Halvark, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox. Egenhændigt. Se følgende No.
Durchlauchtigister koenigk gnedigister Herre jch habe Euer königklichen wijrden schreijben vnderthenigk enttphangen dorauff Hanszen Weferingen E: k: w: Secretario gebeten Euer kon: w: Munttlichen bericht zw thun wij :E: k: w: ab jme vornemen werden bijtt mitt demutigen vleijs :E: k: w: woltten mich gnedigklich bedengken dan :E: k: w: szoellen befijnden das jch :E: k: w: bestes nach meijnem vormögen gerne fördern wijll domitt thu jch mich :E: k: w: demütigk bevelchen Datum meyn hantt zcwm Schlos den xxij tagk augustj Anno dominj xv Cxxv ten
:E: k: w: getreuer vnderthenigister Georg von Mijngkwitz rijtter etc.
Dem durchlauchtigisten groszmechtigisten fursten vnd Herren Hern Cristiern koenigk zw Denmargken etc. Meijnem gnedigisten lijbenn Herrenn.
1525
Hr. Georg v. Minckwitz, der har modtaget Kong Christierns og Dronning Elisabeths Kredentsbrev og Secretairen Hans Wefrings nærmere Besked derom, har givet denne mundtlig Besked og tilsiger Dronningen at ville udføre hendes og Kongens Hverv saaledes, at han haaber paa deres Tilfredshed dermed.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1565). Brevform; Halvark m. udv. Forsegling m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox (under Papir). Egenhændigt. Se foreg. og følg. No. samt Dipl. Norv. XIII No. 376-77.
Durchlauchtigiste koenigijnne gnedigiste fraw, jch habe Euer koenigklichen durchleuchtikeijtten Credentz brijff enttphangen vnd dij werbunge dorauff von Hans Weferingen Euer durchleuchtikeijtten Secretario vleijssigk angehortt jme auch Munttliche [329 aar1525] anttwortt angetzeijgtt wij euer durch: von jme vornemen werden, bijtt dem/u+e/tigk euer durchlauchtikeijtt woltten gewijsz szeijn das jch Euer durchlauchtikeijtt auch der szelben Hern vnd gemaell sachen zcwm besten nach meijnnem vormoegen gerne förddern wijll, das jch hoff Euer durchlauchtikeijtt werden doran gutt gnedigk geuallen tragen domitt thu jch mich Euer durchlauchtikeijtt zw der jch fast meijn vortrauen habe vnderthenigk bevelchen Datum Meijn hantt zcwm Schlosz den xxij tagk Augustj Anno dominj xx C xxv ten
Euer koenigklichen durchlauchtikeijtt vndertenigister getreuer vnd gehorsamer dijner Georg von Mijngkwitz rijtter etc.
Der durchlauchtigisten koenigijnne zw Denmargken etc. Meijnner gnedigisten frawen zw eijgen hannden
1525
Hr. Georg v. Minckwitz, der af Kong Christiern II og Dronning Elisabeth for Tjeneste, han har gjort og skal gjøre, har faaet Løfte om en livsvarig Pension paa 400 Rhinsgylden at modtage hver Michelsdag (29 Septbr.), forpligter sig paa sin Side til at skaffe dem 10 000 Rhinsgylden, der skulle være ukrævede, indtil de komme i sine Riger igjen. Hvis han ikke skaffer Summen, bortfalder den hele Aftale.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1566). Helark med nedenunder trykt Ringsignet (Vaaben) i grønt Vox (under Papir). Egenhændigt.
Nach deme vnd als dij durchleuchtigisten groszmechtigisten hochgeborne furst vnd furstijnne Herre vnd fraw Her Cristiern der reijch Denmargken Schweden vnd Norwegen etc. koenigk vnd fraw Elijsabett der szelben reijch koenigijnne geborn ertzhertzogijne zw Osterreijch Hertzogin zw Borgondij etc. meijne gnedigister herre vnd gnedigiste fraw, Mijr Georg von Mijngkwitz ritter etc. ausz gnaden vmb meijnner fleijssigen getreuen thanen dijnste wegen dij jch jren k/o+e/nigklichen wijrden vnd durchleuchtikeijtten gethan habe vnd nach thun wijll vijrhundertt reijnissche golden alle jar auff Santt Michaelis tagk dij zceytt [330 aar1525] meijns lebens genedigklich zw reijchen vorschrijbben haben Dij weijll dan jch jtzo von beijden jren konigklichen wijrden vnd durchlauchtikeijtten bevelch enttphangen jch solde meijnen mögelichen fleijss thun jren kon: w: vnd :d: zcw dem mijnsten zchehen tauszentt reijnische gulden auff zw brengen, lauts meijnes enttphangenen bevelchs vnd ab das enttstunde [So soll hochgnanter ku, w, vnd dur t gegeben verschr. gantz krafftlosz sein vnd bleyben, So ych aber noch laut meins entpfangen beuels sulche zehen tausent jren ku, w zum besten auffbrengen wurde , gerede vnd gelobe jch jn vnnd mitt Crafft dijtzs brijffs Hochgedachte kon: w: vnd durch: der halben vngemantt zw lassen, bijs szo lange jrer kon: w: vnd durch: [sachen sijch bessernn [wydervmb zu jren entwanten kunigreichen vnd Landen komen vnd jre kon: w: vnd durch: mijr adder den meijnen bas dan jtzo beschehen m/o+e/chte dij berurtte vijrhundertt gulden jerlich reijchen vnd enttrichten konnen, vnd wo s/o+e/lcher vorzcogk vorfallen worde sall dach was mittler zceijtt auff das selbige lauffen worde an bemeltter reijchunge der jerlichen vijrhundertt gulden nichts abgekortzs werden, vnd wan jch jren kon: w: vnd durch: berurtte Summa der zchehentauszentt gulden auff brengen werde wij gemeltt, szall dijsser reuers gantz Crafftlos vnd nichts szeijn alles treulich vnd vngeuerlich zw vrkontt mitt meijnner hantt geschrijben vnd mitt meijnem petzschafft becrefftigett Datum zw Lijra jn Brabantt den Mantagk nach Santt Bartholomeus tage Anno dominj xv C vnnd jm funff vnde zcwentzigisten
Her Jørgen van Menchwijss Rewersse breff som macht paa ligger som er hans eijgen handscriffte -
1525
Kong Frederik I tillader Hr. Henrik Krummedige for Troskab og villig Tjeneste samt for lidt Tab under den forledne Feide at indløse af Nils Brades Gods, som er dømt under Kronen, fordi han har ført Avindskjold mod Riget, 2 Gaarde, som Nils Ibssøn har i Pant, samt hans Gods i Halland, som Kanniken Hr. Erik Daa har i Pant.
Efter Orig. p. Perg. i danske Rigsarkiv (Sverige. Pershist. Saml. Krummedige). Seglet mangler. Beskadeligt af Fugtighed. [331 aar1525] 
Wii FRederick mett guds Naade Danmarckis Wenndis oc Gotis Konning wdtuold Konning tiill Norge Her[tug] i Sleseuick Holstenn Stor[marnn] och Ditmerschenn Greffue i Oldennburg oc Delmennhorsth G[iø]re alle wittherligt att effther thii oss elsk e Danmarckis riigis raad haffwe nw tilldømpt oss oc kronnenn alt thett gods szom Niels Bragde tiill Wanndossz tilhørde rørindis oc wrørindis huor thet findis her i wortt riige Danmarck for hanns forsømmelsze skuld ath hannd haffuer førd awindskioldh emodt oss oc kronnenn oc hanns federne riige Szom thennd dom [th]er om vtthermere wduiszer oc inndholler Tha haffue wi nu aff wor sønnderlig gunsth oc Naade Szaa oc for troskab oc willig tiennesthe Szom oss elsk e Her Hennrick Krumdige ridder wor mand oc Raad oss oc riigett her till giortt oc beuisth haffuer [o]c her effther troligenn giøre bewisze maa oc skall Oc thesligist for thennd skade oc forderff szom for ne Her Henrick K[ru]m[di]ge haffuer lidett w[ti] thenne fegde, wndt skøtt oc wpladett oc nw mett thette wortt opnnebreff wnnde skøde oc wplade frann oss oc wore arffuinge oc efftherkommere Konninger i Danmarck oc till for ne her Hennrick Krumdige oc hans arffuinge egendom paa twenne Niels Bragdis g[or]de Swm oss elsk e Niels Ibszenn i pannt haffuer aff for ne Niels Bragde Mett alle for ne gordis oc gotzis retthe tilligelsze agger enng skow marck wott oc tiwrtt fiskewand fegang jnthet wnndertagenn alle fire wegne till markeskell Att haffue nyde b[ru]ge oc beholle till ewig tiid Dog szaa at hand thet skall indløse aff for ne oss elsk e Niels Ipszenn effther hanns pantebreffs lyde[ls]e Thesligist haffue [wi]i oc aff samme Naade wnndt oc tilladet oc nu mett thette wortt opnebreff wnnde oc till[ade] att for ne oss elsk e her Hennrick Krumdige maa oc skall indløssze thet Niels Bragdis godz liggindis wtii Sønnderhalland eller Nørrehalland s[w]m oss elsk e her Eriick Daa channick i Lwnd wtii panntt haffuer Oc huessz samme godz oc egenndom bethere er enn the penndin[ge] for ne her Erick ther wtii *wtii pant haffuer Thaa skall hannd fordragis mett oss om thennd egenndom paa for ne godz hannd aff for ne oss elsk e her Erick Daa losindis worder nar hand thet indløst haffuer oc huessz pendinge for ne Her Henrick Krumdige oss giffuendis worder for thennd egendom aff thet Niels Bragdis godz szom for ne oss [332 aar1525] elsk e her Erick Daa wtii pant haffuer Thennom bepligte wii oss wore arffuinge efftherkommer konninger i D[a]nmarck at igienn giffue for ne oss elsk e her Henrick Krumdige eller hans arffuinge, ther szom samme egendom bliffuer hannom eller hans arffuinghe mett nogenn retther gang for wor hemels brysth skild aff wonndhenn fforbiwdindis alle ehuo the helst ære eller wære kwnnde Serdelis wore ffogther embetzmend oc alle anndre for ne oss elsk e her Henrick Krumdige eller hanns arffuinge her emod paa for ne godz oc egendom hindre hindre lade eller i noger maade forfanng at giøre Wnnder wort hyllest oc Naade Giffuet paa wortt Slott Kiøpnehaffnn Manndagenn nesth effther Sancte Bartholomei apostoli Aar etc. twsindfemhwnndrettiwge paa thet femthe Wnder wortt Signetth
Relator Andreas Glob Camerarius
Hr. Georg v. Minckwitz beretter Kong Christiern II, at 30 000 Bønder staa i Bispedømmet Salzburg, hvor de have indtaget Byen og beleire Kardinalbiskoppen paa hans Slot; de omboende Fyrster samle derfor Krigsfolk, og derhen burde Wolf v. Bamberg sendes. Med den Tjener, som han sender hjem til Lier, beder han sig meddelt Leide gjennem Frankrige med 5 à 6 Heste, hvis han skal sendes til Spanien. Paa Grund af sin ilsomme Afreise forglemte han Kopierne af samtlige Mandater, hvilke han beder sig eftersendte til Leipzig, hvorhos han gjør Undskyldning, fordi han af samme Grund ikke fik gjort Dronningen sin Opvartning før Afreisen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1567). Brevform; Halvark, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i grønt Vox under Papir Egenhændigt.
Durchlauchtigister koenigk gnedigister Herre, Euern konigkliche wijrden geb jch vnderthenigklich zw erkennen das jch vor gewijsz vornommen habe jn dijsser stunden wij dij pauern xxx M stargk jm bijstum Saltzborgk beij eijnander szeijntt haben dij Stadt Saltzborgk eijngenommen vnd lijgen vor dem Schlos do szelbst dorauff jst der bijsschoff von Saltzborgk der jst auch eijn Cardinall der halben vor sameln dij vmblijgenden fursten wijdder krijgs volgk do hijn wer meijns bedengkens Wollff von Bambergk gutt zw schijgken Jch habe vorlassen das der knecht szo jch nehst anheijm [333 aar1525] gesantt wan er kombtt zw Lijra bleijben sall, vnnd ab euer kon: wijrden vormergkten das jch nach Hijspania solde szo bijtt jch dem/u+e/tigklich :E: k: w: wollden vleijs vorwenden lassen do mitt das salua conduct adde(r) geleijtte durch Frangkreijch vff v. adder .vj. pherde vngeuerlich m/o+e/chte zw :E: k: w: handen bracht werden mitt dem ersten dan man szall es jn etzslichen wochen schwerlich bekommen m/o+e/gen Dij Copien aller Mandatt hab jch jn dem eijllen vorgessen bijtt :E: k: w: woltten dij ane vorzcogk gegen Leijptsk vorschaffen das alles habe jch :E: k: w: vnderthenigklich nicht vorhaltten wollen vnd bijtt mitt besondern vleijs :E: k: w: woltten mich das eijllends wegkreijszens gegen E: k: w: freunttlichen hertzs lijben gemall gnedigklich enttschuldigen dan jch jrn gnaden szo eijllende nicht konde zw wortt kamen bevelch mich :E: k: w: hijmitt gantz vnderthenigklich als meijnem gn sten lijben Herren. Datum Hassell mittwoch nach Bartholomeij anno dominj xv C xxv ten
E: k: w: vnderthenigister Georg von Mingkwitz ritter
Dem durchlauchtigisten hochgebornen Fursten vnd Herren Hern Christiern zw Denmargk Schweden vnnd Norwegen etc. koenigk etc. [M]eijnem gnedigisten lijben Herren.
1525
Hr. Georg v. Minckwitz sender Secretairen Hans Wefring en funden Kopi og beder om Tilsendelse af vigtige Nyheder. Han anmoder ham om at sørge for hurtigt Svar fra Kongen, der let kan naa ham i Nürnberg, om at gjøre Dronningen hans Undskyldning og at skaffe ham Leidebrev, hvis det tiltrænges, samt sender Hilsener til sine Bekjendte ved Kongens Hof.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1568). Brevform; lidet Halvark m. Spor af udv. Forsegl. m. Ringsignet i grønt Vox. Egenhændigt.
Lijber Hans jch habe jnligende Coppia beij den gesijgeltten brijffen funden vnd bijtt dijch lasz mich alle grosse Neuzceytten wijssen vnd bijs daran das jch forderliche anttwortt von kon: w: vberkomme vff dijtzs meyn schreijben dan Gabriell [334 aar1525] Steudell do meyn jungen beij szeijn bescheijden adder dij Foggker konnen mir es tegelich zw schijgken vff Nornbergk zw, thu auch meyn erbijthen vnd enttschuldigunge mitt vleijs beij der k/o+e/nigijn, vnd sollicitijre das salua conduct vo es nott jst vnvorzcoegelich vnd gesegen mir Gottschalgken Cornelium Meijster Melcher etc. Datum Hassell Mijttwoch zw Mittage nach Bartholomeij Anno dominj xv C xxv ten
Georg von Mijngkwitz rijtter etc.
Koenigklicher wijrden zw Denmargken deutzschen Secretario Hanszen Wefrijngen Meijnnem gutten freuntt jn seijn hanntt To Lijer jn des k/o+e/nigs Hoff
Biskop Jens Anderssøn i Odense gjør vitterligt, at han, medens han tjente i Kong Hans's Kancelli, tilligemed Hr. Henrik Krummedige, da Høveds mand paa Baahus, var sendt til Norge for at sidde Retterthing (1498), ved hvilken Leilighed det norske Rigsraad var forsamlet i Konghelle, og dengang hørtes intet andet Rygte om Hr. Henrik end det, som anstaar en ærlig Mand.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Pers. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Br. 1510-28). Halvark, Patent m. bagpaa trykt Vaabensegl (Ringsignet) i rødt Vox.
Wii Jens Anderszenn mett guds nadhe Biscop i Otthense giøre alle vittherlict mett thetthe vort opne breff att then tiid vij thienthe koning Hans i hanss Cancellerie tha vore vij skickede tiil Norghe mett for e koning Hansses opne macthe breff saa lydindis att her Henrick Krwmedig tha houetzman paa Baahusze oc vij tha koning Hansses scriffuer skulde paa hanss nades vegne sidde retther tyng i Norge offuer alt Norges righe Oc tha bleff forsamblede i Konge eylde Erchibiscopenn oc alle andre biscoper oc prelather tesligiste Riddere Ridderskabiit oc alle gode men oc en stoer part aff almwgen offuer all Norges righe Tha sadhe vij ther paa koning Hansses vegne met Rigsens raadt i Norghe oc hørdhe sager oc skickedhe saa log oc rett i alle the sager som for oss kommæ szom vij taare en nw verre bekiendt Oc tha stoedt ther jngen andhen rychte paa [335 aar1525] for e her Henrich Krwmedige en som ther bør atstande paa en erligenn man Jn cuius rej testimonium Signetum nostrum presentibus dorsotenus est jmpressum Datum Haffnie die Mercurij proxima post Beatj Bartholomej Apostoli Anno etc. Mdxxv
bispen i Ffyn
Hertug Albrecht af Mecklenburg takker Hr. Jørgen v. Minckwitz for hans Tilbud om Udførelse af Tjenester for ham og vil, om han ønsker hans Hjælp hos Keiseren, sende ham Besked derom og haaber da paa god Udførelse af hans Sager og paa Tilsendelse af nye Tidender.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1516). Brevform; Halvark, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox under Papir.
Vonn gots gnaden Albrecht Hertzogk zu Megkelburgkh etc. Vnnsern gunstigen grus zuuor, Strenger vnd Erbarer lieber besonder, wir haben ewr schreiben, seins jnnhalts. h/o+e/ren lesen, vnd bedancken vns solhe ewr gutwilligen furderung, vnd Erpietung, jnn vnsern sachen zuthun, gantz gnediglich gegen Euch, vnd ist vnser gutlichs gesynnen, wo wir euch etwas jnn vnsern sachen, bey key r Mat. zuuerfurdern zuschicken wurden, Jr wollet euch dasselbig vleissiglich befohlen sein lassen, vnd euch allwegen jnn dem gutwillig, vnd vnbeswerlich erzeigen, Auch vns Newzeithungen, wes Euch bewusst zuschreiben, das wollen wir hinwider gegen euch, gar gnedigs vnd gunstigs willens beschulden, Datum Dobberan dornstags nach decollationis Joannis baptiste Anno etc. xxv
Manu propria sss.
Dem Strengen vnd Erbarnn, vnserm lieben besondern Ern J/o+e/rgen von Minckwitz Ritter
1525
Kong Frederik I beder Marsken Hr. Tyge Krabbe at betale Hr. Henrik Krummedige, hvad han har laant Kongen under sidste skaanske Feide.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Pers. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Br. 1510-28). Kvartark, udv. forsegl. m. et større Segl i rødt Vox; Snit efter Seglremme. [336 aar1525] 
Ffrederick mett gudtz nadhe Danmarcks Wendes oc Gottes koningh wdtuoldt koning tiill Norghe Hertug i Slesuig Holstenn
Vor syndherlighenn gunst tiill forne Bethe wij ether kiere her Tyghe atti wille betale oc fornøghe oss elsk e her Henrick Kromdighe ridder wor mandt oc radt hwes penning e som han ther paa wore wegne nw wtij thenne nesthe forledhen feydhe wtij Skone lont haffuer Her gør i oss synderlighen tiill wilghe mett befallindis ether gudth screffuet paa wortt slott Kiøbnehaffnn sancti Egidij abbatis dag aar etc. mdxxv wnder wort siigneth
Oss Elskelige Her Tijghe Krabbe ridder wore mandt oc Raadt och Danmarckes riiges marsk
Cornelius Pels erkjender, at han har paataget sig at være Kongen af Danmarks Faktor og at udføre, hvad der paalægges ham, paa den bedste Maade, han formaar.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1591). Halvark, Patent uden Segl.
Jck Cornelis Pels kenne ende lijde mids desen mynnen hanteken dat jc ten dage van huijden den ij den dach sett o(?) mj verbonden hebbe met den hoge geboeren ende zeer vernustichen koninck van Denemerken, om te weesen zijn factoer ende dienner ende daer jnne tj (?) doen jn de tj handellen recht ende Rechtverdeliken soe jc best can ende mach, jnde sake ende lasten daer syn genade mij sal gebieden Orconden myn gewoenlick hanteken hier onder gestelt ten dage als bouen jnt jaer ons heeren 1525
C. P.
Reuersse breff aff Cornelio Pels.
[337 aar1525] 
Hr. Thure Jenssøn (Tre Roser) beretter Hr. Mogens Gøye, hvorledes han i Henhold til Aftalen paa Herremødet i Malmø sendte Bud og Skrivelse til Fru Ingegerd (Ottesdatter Rømer) og Hr. Vincents Lunge for at modtage sit Gods nordenfjelds, hvilket alligevel forholdes ham, ligesom Hr. Vincents har bemægtiget sig den Oppebørsel af Hetland og Orknø, som hans Bud havde bragt til Bergen. Ligeledes har han taget til sig den nylig afdøde Fru Ingegerd (Erlandsdatters) Gods og Løsøre, skjønt hun havde indsat Erkebiskop Olaf af Throndhjem og Biskop Olaf af Bergen til Executorer, og den førstnævnte skriftlig har erkjendt ham for hendes nærmeste Arving. Han har derfor henvendt sig til Kong Frederik I med Begjæring om Paalæg til Erkebispen at indkræve og modtage Godset og beder nu Hr. Mogens om at hjælpe ham til at opnaa dette.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 10 No. 29). Brevform; Spor af udv. Forsegling m. grønt Vox. Alt er skrevet med én Haand.
Venligh oc kerlig helssen nw oc altiid før sent met vor herre Kiere her Mons Gydhe besinnerlig gode ven mwej vidhe at strax thet herre møtte førslitiid var j Malmø hadde iak mit bwd oc scriffuelsse tiil frv Ingegerdt oc docthor Vintencius oc ville anamme mit godz igen Giske etcetera met flere mine arfue godz i Nordlanden ok bar mit budt vp landgillet aff Hietland Orknøø etc. oc lot thet komme tiil Berwen, nær docthor Vintencius thet spurde lot han besette thet ther j byn oc sende iak honum høgborne førstes konung Fredrigs breff at han skulle retta siig effther then contract beslutiid var j Malmø som breffuit vtuisser oc mente iak thet nwtiid til gode och beholle mit godz oc rette arff thet meg inthet hielppe kwnde vthen holler met magt oc offuerwoldt badhe godz oc vpbyrdt at iak icke motte fa j penting, oc screff meg tiil som iak formercker viil trenge meg thet aff tiil køps huad heller iak viil eller ey thet iak dogh icke acthet haffuer Jtem nw sanctj Laurentij dagh nest forliden var iak j Stocholm om rikissens merckelige ærende fiik iak tha verdighe fadhers her erkebiscop Oleff j Trondem breff oc budt at [iak var retther oc neste arffuinge efther then erlige gode quine min frencke frv Ingegerdt som nw nylige døde hues siel gud nade, och hadde skicket før ne verdighe fadher j Trondem oc biscop[e]n aff Berwen tiil sine testementarij som skulle strax anname oc holle alle hennes godz oc løssøre [tiil rette arfuinges hand, thet lot docthor Vintencius anname alt samman mot hennes yterste begiere teslikes mot før ne verdighe fædress [338 aar1525] vilie oc samtycke thenom oatsport Efther før ne verdighe fadher screff at iak var rette oc neste arffuinge gaff iak hans nade fulle magt oc befaling pa minne vengna met mit opne breff at pa eske oc anname alle før ne gode quinnes godz oc løssøre j sin haffue(n)des værie, ok haffuer iak nw ther om screffuet høgborne første konung Fredrigh tiil ydmyklige begierendes at hans nade ville verdes før gutz skul oc retuisen at vetha mit bestha oc giffue før ne verdighe fadher j Tronden(!) fulle magt oc befaling at pa eske oc anname pa minne vengna samme godz oc løssøre aff docthor Vintencius oc førbiude honum noget førhold gøre ther vppa [teslikes at giffue hans nades stempni(n)g offuer docthor Vintencius ok hans husfrvs moder frv Ingegerd, at suare før ne verdighe fadher j rette om alle før ne godz huar oc ner hans nade thennom tilsigher pa minne vengna at iak motte komme tiil mit arff oc eghet igen oc icke lenger tiden meg førhales skal som her tiil sket er meg tiil stor skade pa j m mark ærlige vpbyrd mit langille meg er fra hande oc serdelesten store tæring pa iij c mil til oc fra iak ther vppa the mine budt bekoste skal, Kiere her Mons bedher iak eder k e atj ære meg behelpelig oc tale mit besta her vdj at iak motte faa sadane breff thet iak motte niwte mine godz oc rente som min store tro er tiil edher thet iak altiid k e ok veluilige førskulle vill thet gud kenne oc sanctj Iacob thenom iak edher ewinnelige befaler Hastelige aff Lindholm onsdaghen før natiuitatis Marie anno domini mdxxv
Twre Iensson ridder
Erligh velbyrdug herre oc strenge ridder her Mons Gydhe Danmarcks riikes hofmesther sin besinnerlig gode ven k e s: t: b:
Georg v. Minckwitz anmoder Hans Michelssøn om at udbetale Kongens Tjener Karl 10 Dukater af Brevskriverens Tilgodehavende hos Kongen for en Hest, som hans Knegt fik til Reisen til Tydskland.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1569). Brevform; Kvartark m. Spor af udv. Forsegl. m. Rigsignet i grønt Vox. [339 aar1525] 
Meyn freuntlichen Dienst zuuor Lieber Hans Mychelsen Wie euch aen zwyuel wol jst(!) das jch Karl meyns .g. H. Diener schuldig bin x ducaten von eynem pherdt so meyn knecht jns Deutzsch Landt gerytten hait das jch jm zu gesagt hab zu bezalen wen myr meyn .g. H. gelt geb So jch dan auff disz mal kayn gelt von euern wyrt kan zu wegen bryngen jn kaynen weg so wer meyn freunthl., byt jr wolt jm sulch gelt entrychten ader zu sagen zu entrychten zu abslag meyner schuldt dan das gelt das jch sunst hie auff bryngen werd wird jch swerlich myt ausz komen Damyt seyt gots gnaden beuolen Datum sontag etc. voer Mathey Anno xv c vnd xxv
G v Mingkwitz riter
Dem Erbarn vnnd weysenn Her Hanssenn Michelsen jtz zu Lier meynem ghutten freundt.
Hertug Albrecht af Mecklenburg beklager sig i Brev til Kong Christiern II over, at dennes Tjener Klaus Kniphoff i Vestersøen har taget 3 Skibe, der vendte hjem til Hamburg fra England, og hvor der ombord fandtes en Pakke med engelsk Lærred, som Hertugen havde bestilt gjennem 2 Hamburgere, og som bar et i Brevet tegnet Mærke. Han anmoder om, at samme maa blive leveret hans Tjener Wulff Müller tilbage eller erstattet med Penge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1517). Brevform; Helark, Patent, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox. Alt med samme Haand.
Durchleuchtigester koning E. k. w. seint vnser guthwillig vnd freunthlich dienst altzeit zuuor Lieber her Oheim, vnd Swager Nachdeme wir, bey vnsern lieben besundern Wilhat Wijsenn vnd Heinrich von Redenin, wonende zu Hamburgk etzliche wahr ann korne, vnd anderen vngeferlich vor funfhunderth gulden gethan, vnss dargegenn etzliche Engelische lakenn auss Engelandt zubrengenn, Wie woll nu bemelte burgere zu Hamburgk, vnss zu vndertheniger gefallenn zwentzig Engelissche lackenn vor obberurthe Summa, die jnn eyn Pack gemacht, welchs Sie mit sulchenn zceichenn gemercket, gekaufft, habenn sie vns doch [340 aar1525] itzunds jnn eijle berichtenn lassenn, das denn vonn Hamburgk durch E l diener, genanth Clawes Knipphoff, drey schiff alse sie widerumb nach haws siegelegenn woltenn jnn der westere Sehe, darunder vnser Pack mit gewande gewest, genomen sein solle, dieweile wir dann gentzlicher zuuersicht, das E. k. w. vngerne wolte, das vnss etwas durch derselbenn diener, jnn solchem oder mhererm solte genomen, oder entwandt werden, So bittenn wir demnach gar besunder dienstlichs, vnd freunthlichs fleis E. k. w. wollen demsulbenn jrem diener Vnss sulch pack der mit obberurtenn zceichenn, oder signet gemerckt ist gegenwertigenn vnserm diener vnd lieben getrwen Wulffen Mollen wider vmb, ane entgeltnisse Oder so berurte tuchere geparteyt vnd gebeutet were, alse wyr vnss nicht vorsehenn, noch vermuthenn wollenn, vnser aussgelecht gelt, alse funfhundert gulden wider vmb Egedachten vnserm diener verreicht zugestelleth werdenn muchtenn mith ernste schreibenn beuelhen vnd anzeigenn lassenn, E. k. w. wolle sich hier jnne vnss zubesunderm freunthlichen gefallenn, guthwillig, vnd vmbeszwerlich ertzeigen, dar durch gedachter vnser diener, Vulff Muller, gewandt, oder geldt ane ferner kosten vnd zerung bekomen vnd erlangen moge, das sein wir myt hogstenn fleys vmb E. k. w. freunthlich vnd diensthlich zuuerdenen gantz willig bereit vnd vnuerdrossenn Datum eilennd jnn vnser Stad Rossztock Mantags nach Exaltationis Sancte Crucis Anno dominj etc. xxv o
Von gots gnaden Albrecht Herzog zu Megkelnburgk Furst zu Wenden Graff zu Swerinn Rossztock vnd Stargardt der Lande herr
Dem durchleuchtigstenn Furstenn, Herrn Cristiernn zu Denmargkh, Swedenn Norwegen, der Gottenn, vnd Wendenn konigkh zu Sleiszweigk Holstein, Stormarn vnd der Ditmarschen herzogen Grauenn zu Oldenburgk vnd Delmenhorst, vnserm, liebenn herrn Oheimen vnd Swager
1525
Wir sambt der Hochgebornen furstin, vnser freuntlichen lieben Gemahel, Bedancken vns gegen ewr ko n w. gantz dinstlichs vnd freuntlichs vleiss, der gutwilligkeit, die Ewr ko. w. der [341 aar1525] Frawen halben, die vnser lieben gemahel zubestellen, furzuwenden erputig, welhs wir. beneben vnser Gemahel vmb E. k. w. hinwider dinstlich, vnd freuntlich, zuuergleichen gantz vnuergessen sein wolten, Datum vts. Wir haben auch geinwertigem vnserm diener Etwas beuolhen, ewr ko n w. jnn geheym allein anzuzeigen, dinstlich bittend, jne jnn demselbigen, gnediglich anzuhören, Datum vts.
Hertug Albrecht af Mecklenburg anmoder Kong Christiern II om at sende ham de keiserlige Mandater og Breve angaaende ham og hans Broder, som Kongen har skrevet at han er i Besiddelse af. Ligesaa beder han om snarest muligt at faa tilsendt de Breve fra Spanien, der maatte komme til ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1886 a.). Større Kvartark, der har ligget i et Brev. Skrevet med Hertugens Secretairs Haand.
Es haben vns auch Ewr ko. w. hieuor geschrieben wie, Sie ettlich keyserliche Mandata, vnd briefe. ann vnsern bruder, vnd vns lautend hetten, die Sie vns wollten zuschicken etc., wollen wir Ewr ko n w og nicht bergen, das vns nochnichts zukommen, Sobald aber solh keyserlich Mandata, vnd briefe vns behendigt, Wollen wie vns derwegen gegen Ewr ko n w. wole wissen freuntlich zuschicken Wir bitten auch Ewr ko. w. gar besunders dinstlichs vnd freuntlichs vleiss, Ob jrgent briefe auss Hispanien, von hochgedachter key r Mat., ann vns lautend, herauss kommen weren, Sie wollen vns solhe briefe, vnseumlich zufertigen, das sindt wir vmb Ewr ko. w. widerumb gar dinstlichs, vnd freuntlichs vleis zuuerdienen. willig, Datum vt supra
Johannes, Erkebiskop af Palermo, besvarer paa Regentindens og hendes Raads Vegne de af Kong Christiern II fremsatte Ønsker med Hensyn til sin Sikkerhed ligeoverfor Efterstræbere og til sin Retfærdiggjørelse paa Mødet i Hertogenbosch, hvilket man ikke tror at kunne indrømme paa Grund af, hvad der hidtil er passeret, og da navnlig Klaus Kniphoffs nylig gjentagne Voldsdaad mod et hollandsk Skib.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1590). Brevform; Helark m. Spor af udv. Forsegl. m. Ringsignet i rødt Vox. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. S. 364 f.). [342 aar1525] 
Serenissime et potentissime Rex metuendissime domine, Humillimam commendationem Tradidit mihi litteras serenitatis vestre Regie harum lator secretarius suus Quibus eadem jubet vt sollicitem et celsitudini vestre Regie transmittam Responsum jllustrissime domine et consilij sui super nonnullis articulis per cels. vestram nuper traditis magistris Gerardo Mulart consuli et Joannj de le Saulch secretario cesaree maiestatis, Parui ego quam offitiosissime hinc mandato et prefatam jllustr. dominam ac eos qui consilium suum participant conueni, quj ijsdem articulis exactissime perspectis et re bene consulta mihi ordinarunt vt cels. vestre Regie desuper responderem vti subsequitur, Et primo ad primum articulum quo d. vestra Regia cupit vt prefata domina ad hanc dietam Busciducensem conuocet status harum prouinciarum presertim comitatus Hollandie, audituros ea que cels. vestra Regia illis vult proponi et jn medium afferri jn purgationem eorum que sibi obijtiuntur, Visum est eidem domin/,e/ et consilio suo id nequaquam consultum esse vestre celsitudini, consideratis Rebus gestis et presertim quod Nicholaus Knifhof cum complicibus suis paucis abhinc diebus jterato nauim vnam Hollando cuidam per vim jntercepit, et adhuc contra possessoris voluntatem illam cum bonis detinet, qua de Re subditi Hollandie summopere commoti cum alijs plerisque qui sese jacturam passos asserunt de cels. vestra Regia passim conqueruntur, existimantes querelas suas adeo esse justas vt nullis coloribus aut Rationibus per d. vestram Regiam excusari possent, Prestat ergo juditio jllustr. domine hic non comparere quam vestra presentia plebem male contentam ad peiora jrritare, Quantum ad saluigardiam et securitatem attinet quam sere. vestra Regia juxta formam eidem domine transmissam expediri postulat contra eos qui sese jactitant eciam jn hijs prouincijs vestre Sere. nocituros, Dicit jllu. Domina sese jamdudum Regie d. vestre saluigardiam vnam nomine cesaris concess(iss)e cuius Rej maiestatem suam fecit certiorem, eique eciam que postea acciderunt coacta jndicauit, sine cuius mandato aut consensu nihil prorsus jn ea Re auderet jmmutare, Si quid autem sinistri jn cels. vestram moliatur, eadem domina illis certior facta opem feret, nec sinet d. vestre Regie ad aliquo vim aut jniuriam jrrigari, [343 aar1525] Hortatur jgitur ex animo vt Sere. vestra Regia jta se gerat jn his Regionibus vt nec maiestati cesaree nec jllius subditis supersit conquirendj argumentum, Et quantum ad eandem dominam attinet jpsa tractabit semper Sere. vestram quam poterit humanissime Postremo quod Sere. vestra Regia requirit vt publice per omnies ciuitates edictum fiat vt si quis cels. vestre jnimicus sese de premissis jactitans comper(i)atur, possit justicia mediante apprehendi et juxta demerita sua puniri etc. Comperit jllu. domina id neque moris esse neque honestum fore ob certas et vrgentes Rationes, quas et alia supradicta copiosius ex huiusmodi latore Sere. vestra Regia jntelliget quam Christus optimus max. seruet diutissime jncolumem, Ex Buscoducis .vij octobris anno xxv.
Eiusdem Regie Sere. vestre Humill. seruitor Joannes Archiepiscopus Panormitanus
Serenissimo et potentiss. Principi et Domino, Domino Christierno, Dacie Suecie et Noruegie etc. Regi, Domino meo metuendissimo.
1525 - Archiepiscopus Panormitanus
Tre Lagrettemænd paa Fron (Gudbrandsdalen) kundgjøre, at de 5 Februar 1525 paa Fors i Langeliden i Frons Prestegjæld hørte Thorsten Jonssøn vedstaa, at han havde undt Arne Bergsvenssøn, hvad han havde arvet i Føllinsø (Fillinsyn paa Vaage) efter Hustru Lucia (Petersdatter), hvilket Sønnen Knut Thorstenssøn samtykkede i, ligesaa erkjendte Thora Jonsdatter med sin Mands Samtykke paa Listad 4 Novbr. s. A., at hun havde undt Arne sin Arvedel i samme Gaard.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra dansk Geheimearkiv 1822). Alle 3 Segl (Bomærker) vedhænge, forsynede med Contrasigiller med andre Bomærker. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 780-81, X No. 186 og XII No. 249).
Allom mannom them som thette breff see eller høre Sendher Jon Torbiornsson Niels Amundsson Engellbret Jenesson sworne lagrettis mend aa Ffrone y Gullbransdalen Q guttz oc sine kwnnicht giørendis att mytt vorum aa Fforsse oc ligendis y Langeliid y Ffrone prestegeld y tyttnemdh Gullbransdalen søndagen nest effter kyndiilmesse anno domini mdxxv Sagom oc hørdom [344 aar1525] aa at beskeden mand Arne Bersswensson spurde Torsten Jonsson staar tw thet thiill att tw haffde wntt megh saa myckiitt iord y Fføllenssø som teg tyll ffell y arff effter hustrv Lucia hues siell gutt nade Swarede ffor de Thorsten Jonsson jegh staar thet altt fulkomlygh tiill mett ja oc handerbandh att jeg haffuer vntt teg samme myn partt y Fføllenssøø . . . . . . . . . . nøttelegh . . . . . oc kennes jegh megh nw . . . . . ffulle bettalnyngh megh well tyll nøges oc ythermiere samtyckte Knwtt Torstensson siin ffaders ord som førscriffuitt staar Jtem wy eff(t)erscriffne mend worum aa Liistaatt . . . . . løgerdag nest siælædagh aarum som ffør seger Sagom oc hørdom aa at Tore Jons dotter vider kendis mett syns bondes raad oc samtycke att hon haffde seltt oc aaffhentt ffør ne Arne Berswensson saa myckytt som jegh aager oc erffd haffuer aff Fføllenssøø efftter hustrv Lucia ffør vij . . . . . ther mett the penningh som iegh ffør vpburett haffde j godom penningom som meg och myn bonde vell att nøgde jtem saa myckytt godz tyll Føllensøø hører ligher eller legett haffuer att ffor ne tyll sandz vittnisburd tha henge vy ffor ne mend vor inselgh neden thette breff scriffuit aar oc dag som ffør seger etc.
breff vm Fføllenssø oc *oc Fføllenssøø godz øde partter
. . . . a at Halvardar A . . . . . . . fyrnæmfdir mæn oc Sigurdær Alfs[on] . . . . . . . . . . [ky]ndyls messo æfftan sætta are . . . . . . . . . . . ar ok geytvm ok svynvm ok . . . . . . . . eyth bord ok bordstola ok . .
Hr. Henrik Krummedige til Valden meddeler Almuen i Hamars Bispedømme, at han har talt med Kongen angaaende Bondelodden (af Tienden), som Biskop Mogens i Hamar vil tvinge den til at betale mod gammel Sædvane, hvorom der nu vil udgaa et Kongebrev.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalhist. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Br. 1510-28). Halvark, Pat. m. nedenunder paatrykt Segl i grønt Vox, utydeligt.
Jegh Henric Krumdighe Riddher till Wallen Helsser edher menighe almwe som bygge oc boo j Hamerss bespdom k e met [345 aar1525] gud oc sancte Oluff Kære wenner Som j nw bød meg till at besp Moghenss j Hammer twingher oc trwer eder met band oc kirkenss forbud paa thet at hand well true eder then bondelod aff emod wor logh och gamell sedwan Thij gaff jeg thet war k te nadighe herre till kende oc haffwer hanss nade nw screffwit eder syn willij ther om som j maa well rethe eder epter Och er dhet mod hanss nades willj oc ey will tilstede at eder skall sadant paa leggis Oc faa j ther eth hanss nades obeth breff om som j maa well retthe eder epter Oc hwor jeg kand komme edher till hielp met liiff oc godz ther skulle j finde megh willighe till aff all myn macth j hwor som j megh behoff haffue her met eder gud oc sancte Oluff kongh befallendes Screffuit wtj Koffneh[af]fn Tirsdaghen nest epter sanctii Morthenss dagh [Anno v[n]dher mith Signette Mdxxv
Jasper Moller erkjender, at han har modtaget Assignation af Kong Christiern II paa 3 Pund Grot Flamsk for Brugen af forskjelligt Skibsredskab i 7 Fjerdingaar samt for en anden Pengesum, hvilket alt skal oppebæres hos Kjøberne af Skibet Marie.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1572). Kvartark m. paatrykt Bomærke (Ringsignet) i rødt Vox under Papir.
Jthem jck Jasper Moller bekenne myt der warheyt dat jk ge ack syngenert syn van den alder genedygesten konyck Krysterne ter somme van drye punt groth flames dat ter kowese van kete hure van segel vnde towen de jt myne kete gelegen hebet omme trent vij ferdel jars welck drye punt my ge ack synegenert ys vp de kope lude van der Maryeghe myt welcker syne geuasyge jck kene dage delyken mede te freden te syne vnde jk my bedanke der konyncklycker maygestayt vor syne grasyge de he my hyr jne dat de van alle ander grasygen de vns syne genaden gedan heft jn den lxvij lb. x f de vns de konycklycke maygestayt van Denemerke ack dagedelyke ge ack synegenert heft vp de vorschreffen kope luuden war oft wy de konycklycke maygesteyt van Denemerken hoechlyken bedanken [346 aar1525] nv vnde te ewyghe dage got giue vns grasyige dat wyrt tegen de konycklyke meygesteyt vor dene moten amen jn beuyse der warheyt hebe jk dytch seleffen geschreuen myt myner egen hant ende myn gewonelycke mer hyr vnder gedan den 14 ten dach Noffember anno 25
Jasper Moler
Jasper Moller
Hertug Albrecht af Mecklenburg anmoder Kong Christiern II at antage som sin Tjener og Udligger tilsøs Achim Burow, Borger i Wismar, der uretfærdig er fordreven fra Hus og Hjem.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1518). Brevform; Helark, Patent. Forseglingen nu borte. Hertugens Skrivers Haand.
Durchleuchtigister Kunig E k w sein vnser freuntlich vnd gutwillig dinst allezeit zuuor lieber her Oheim vnd Swager Wiewol der Hochgeborn furst vnser bruder, vnd wir, nachdem die vnsern vonn der Wisszmar Achim Burow Burger. daselbest vnerkentnisse des rechten allein auss eigenem freuenlichen mutwilligen furnemen, wider Recht vnd alle pillicheit vonn seinen weib, kindern, hauss, vnd gutern getriben vnd also biss auff heutigen tagen, nach dauon ist erstlich geschriben mit beuelh denselben Burow, widerumb darzw (dweil er [sich fur vnsern bruder vnd vnss als seinen landesfursten vnnd gepurlichen Richteren zu gleich vnnd rechten erput) kenen zulassen. welchs aber jme alles vnfruchtparlich gewesen, vnd vber vilfeltig gleichmessig rechtlichs erpieten, die Stadt, vnd wie angezeigt hat meiden musse Mit vndertheniger bit, ann E. k. w. jne gnedichlicken zuuerschreiben, vnd zuuerbitten, das sie jne vor einen diener vnd ausleger annemen, vnd jn schutz vnd schirm gleich anderen derselben dyenern haben wolte, welchs wir dann jnn ansehung seiner sachen der pillicheitt nach nicht wissen abzuslahen, nach zuweigern sonder jnn dem vnd anderm zuforderen wol gneigt, So bitten wir dinstlich vnd freuntlichs vleis E. k. w. wollen gedachten vnsern Burger zur Wisszmar Achim Buraw vmb diser vnser sunderlich furbit willen, vor jren diener vnd ausslegger [347 aar1525] jnn der Sehe annemmen vnd bemelten Burow jnn gnedigen vnd gunstigen beuelh halten vnd beuolhen sein lassenn [dardurch gedachter Buraw zu dem seinen , das er ane erkentniss des Rechten entsatzt widerumb komen vnd disser vnser gethanen furschrifft bey E. k. w. fruchtparlich entpfinden moge, das seint wir vmb e. k. w, jnn gleichen vnd mereren freuntlich zuuerdienen gneigt, Datum Swerin am tag Cicilie Anno etc. xxv o
Vonn gots gnaden Albrecht Hertzog zu Megkelnburgk furst zu Wenden Graff zu Swerin Rostock vnd Stargardt der Lande herre
Dem durchleuchtigsten fursten, Herren Christiern, zu Dennemargk, Sweden, Norwegen, der Gotten vnd Wenden konig zu Scleiszweigk Holstein Stormarn, vnd der Ditmarischen Hertzogen, Graffen zu Oldenburgkh vnd Delmenhorst vnserm lieben Hern Oheimen vnd Szwager.
Hertug Albrecht af Mecklenburg meddeler Kong Christiern II, at hans Gemalinde (Kongens Søsterdatter) er nedkommet med en Søn 23 Decbr. (1525).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1886 b.). Kvartark, der har ligget i et Brev, som nu mangler. Skrevet med Hertugens Secretairs Haand. (Se No. 126 nedenfor).
Wir geben auch, auss frolichem gemut, Ewr koniglichen wird, vnd derselbigen gemahell guter dinstliche, vnd fruntliche meynung zuerkennen, das die hochgeborn furstin vnser freuntlich [lieb gemahell, durch gotlich verleihung, am Sonabent vor dem heilgen Cristag, nach Mittag zwischen dreyen, vnd vier horen, jrer frawlichen burden, allenthalben, gnediglich nidergekommen ist, vnd vns ein jungen herrn, zur wellt, bracht hatt, Datum vt supra
[348 aar1526] 
Fureren Willom van Zwolle forklarer, at han af Kong Christiern II er sendt fra Zwynaerde til Gent til Hans Michelssøn for at befale denne at lade Henrik van Lijt udbetale Penge til Wolter van Hanswick og Hendrik in de Molle.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1987). Seddel uden Segl. Formentlig egenhændigt.
Jch Willom van Zw(o)lle bekenne van wegen mijn. gn. Herren dat sijn. gn. mij heft beualen van Zwijnarde tho ganne hen tho Gent om Hans Michelsen tho seggen dat he Hendrich van Lijt tho Antwarp solde seggen dat he betaelen solde Wolter van Hanswick vor sijdenlaeken vieffuendertich gulden vnde twalff st. mijn eijn ort. st. vnde Hendrich inde Molle tho Mechelen achtenuiertich gulden vnde vieftenhaluen st. twintich st. vor den gulden morkonde der warheijt hebbe ick dijt gescreuen mijt mijn eijgen hant den ersten dach in Janwario Anno 1526 vnde wijl dijt besta vor myn. gn. heer de konninck
Willom van Zwolle
Villom forrer handscrifftte om befal han giffuer Henric van Lijt, paa K. M ts vegne at betalle Volter fan Hansuig vti Meckelle xlv(!) gilden xij st r, oc Henric in der Møle vti Meckelle xlviij gilden oc /-v/ st r
Hertug Albrecht af Mecklenburg anmoder Kong Christiern II om at overvære hans nyfødte Søns Daab og dertil at indfinde sig i Schwerin førstkommende 10 Februar. Der begjæres Svar paa, hvad Kongen ønsker med Hensyn til Underhandlingerne med "Hertugen af Holstein" (Kong Fredrik I), og Besked om Keiserens Ankomst til Tydskland og andre Nyheder.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1869). Brevform; Helark, Patent, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Durchleuchtigster Konig, vnser gutwillig vnd freuntlich dinst sein Ewr koniglichenn wird, allzeit zuuor, lieber Her Oheim vnd Swager, Als wir jungstlich Ewr koniglichen wird guter dinstlicher, vnd freuntlicher meynung, angetzeigt, Wie der Almechtig (got lob) vns, mit einem jungen Herrn vnd Erben, [349 aar1526] begabt hab etc. Dweill wir dann, nach Christlicher Ordnung willens, denselbigenn Heidenn, zur Tauffung, der Heiligenn Sacrament, als ein Christenn, bringenn zulassen, So ist ann Ewr koniglichen wird, vnser gar dienstlich, vnd freuntlich bitt, Sie wollenn Sonabents nach Apolonie virginis schirstenn, zu Swerin, *gegem abent, einkommen, vnd solichenn Heidenn, zu Christlichem glauben, benebenn andern vnseren Hern, vnd freunden, die wir auch dartzu freuntlich gebetten, Helffen zubestettigen, Vnd sich Hirin freuntlich, vnd vnabslegig ertzeigenn, Als wir vns des zu Ewr koniglichenn wird vntzweifflich versehenn, das seint wir hinwider, vmb dieselbig Ewr koniglichen wird, gar besonders, dinstlichs, vnd freuntlichs vleis zuuerdienen, gantz willig, Datum Swerin, Donrstags, nach Circumcisionis dominj, Anno etc. xxvj o
Vonn gots gnadenn Albrecht Hertzog zu Megkelnburgkh, Furst zu Wenden, Graff zu Swerin Rossztock, vnd Stargarden der Lande Herr etc. Manu propria sss.
Dweil wir noch teglichs der antwort, von dem hertzogen zu Holstein vnd den Stetten erwarten, So bitten wir dinstlich, vnd freuntlich Sie wollen vns bey diesem potten, freuntlich verstendigen, Ob wir jnn solhe sachen ferner vmb antwort anregen, Auch wes wir, hierin weither, furnemmen, oder handeln sollen, Wollen wir vns als deputirter keyserlichr Commissarius, wes zuforderst keyserlicher Mat., Ewr koniglichen wirde, derselbigen gemahel, vnd jungen herschafft zu gutem khommen, vnd reichen magk, gantz kheiner muhe noch arbeit, beuielen, oder verdriessen lassen, Sunder vns derwegen vndertheniglich, dinstlich, vnd freuntlich erzeigen, Datum vt supra
Wir bitten auch jnn sonderheit, Ewr koniglich wird, dinstlich, vnd freuntlich, wes Ewr koniglichen wirde, von Newentzeitungen Sunderlich wann Romischer keyserliche Mat. vnser aller gnedigster her, herauss jnns Reich khommen wirdet, vnd wes jr Mat., fur Sigk, wider jre widerwertigen erlanget, des wir doch allzeit zuerfaren wo es jrer Mat., [350 aar1526] nach allem jrem willen glucklich, vnd wele, wie wir zu got hoffen, zustunde, erfrawet weren, allenthalben bewust, Sie wollen vns dasselbig, bei geinwertigem, schrifftlich vnd freuntlich vermelden, vnd beyligenden brief Ern Maximilian Transiluane, bey erster posst vbersenden lassen, Datum vt supra
Dem Durchleuchtigstenn Fursten, Herren Christiernn, zu Denmargkenn, Sweden, Norwegenn, der Gottenn, vnd Wendenn Konigk, zu Sleseweigk, Holstein, Stormarn, vnd der Ditmarschen Hertzogen, Graffen zu Oldenburgk, vnd Delmenhorst, vnserm liebenn Herren, Oheimen, vnd Swager etc.
1526
(Henrik v. Lijt) sender Hans Michelssøn et berigtiget Regnskab angaaende Fureren Willom v. Zwolle, saa at der nu er Overensstemmelse mellem de 2 afgivne Opgjør; han havde nemlig mistet sine Optegnelser og beder, at Hans Michelssøn vil conferere med Christiern Vinter om Sagen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1988). Kvartark, sammenlagt i Brevform, uden Segl. Henrik v. Lijts Haandskrift.
Jtem soe vetet dat ic aen v sende de guytancije ende Wijllem ende ghij moest ghelijck hebben nv s vijnt ghij oenghelijck ende hade ic dat selue verloren soe quaem ic daer met in scade ic halde v l rekene ende ic mach mij verscrijuen ende dat selue alsoe verlesen heet vaer mij van gansser mijs harten leet dat ic j den van eemmant ter verlet hade mijs rekent ic ghegeue daer oem scrijftelijck rekene van mij al soe dat men de sal oeywer seen oem beter te oender wijschen al soe ghij sult vijnden inde varheijt ghij oenghelyck hebt met Karsten Vijnter al soe nemt bescht van hoem van alle hij oenf(angen?) heeft Den vj Janwarjo a o xxvj nae tijl hoeff van Brabant
Heer vijnt ghij bescht in gheleet van iij /pund/ Wijllem van Svoel aen gaet
1526 Her vti j Villom forrers quittancie paa v p d v /son/ oc v d. oc 3 p d paa mijn handscrifft
[351 aar1526] 
Willom van Zwolle erkjender at have modtaget Penge paa Kong Christiern II.s Vegne, nemlig af Henrik v. Lijt til Margrete Sadelmager i Mecheln og af Hans Michelssøn til Vertinden i Groenewolt sammesteds.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1989). Seddel uden Segl.
Jch Willom van Zwolle bekenne dat ick hebbe ontfangen van weghenn myn gn. H. van Hendrick van Lyt ontfanghen tho hebben dertyn gulden Corrent vnde dertheyden haluen st. dat ick ff. Margreten Saedelmaeker gaff tho Mechelen vnde achtheyn gulden de Hans Michelsen verschreuen heft van wegen myn. gn. H. de ick tho Mechelen brachte dee werdynne jnt groene wolt datum tho Antwarp den 17 in Janwario Anno 1526
1526 Quittancie aff Villom Forer paa iij p d flams och paa ij p d v /son/ v. d. opboret aff Henric van Lijt
Hertug Albrecht af Mecklenburg beder Kong Christiern II om Underretning, om han har modtaget hans Brev angaaende hans Søns Daab og Underhandlingerne med "Hertugen af Holstein" samt om mulig Ankomst af Breve fra Spanien og Keiseren.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1870). Brevform; Helark med Spor af udv. Forsegl. m. grønt Vox.
Durchleuchtigster khonig, vnser guthwillig, vnd freuntlich dinst, sein Ewr koniglich wird allzeit zuuor, Lieber her Oheim, vnd Swager, Wir gebenn ewr koniglichen wird, guther dinstlicher, vnd freuntlicher meynung zuerkennen, das wir jungstlich hieuor Ewr koniglichen wird, vnd derselbigen Gemahell bey vnserm hofdiener, vnd lieben getrwen Gotfridden Grien, wie das der Almechtig, got lob, vns mit einem jungen herrn, vnd Erben versehen, verkhundigt, vnd Ewr koniglich wird, sampt jrer Gemahell, zur kintauffung, gebetten, vnd berurten vnserm hoffdiener beuolhen derselbigen Ewr koniglichen wird, etlicher sachen halben, vnser gemut, vnd meynung, jnn geheim antzuzeigenn, Auch damals, darneben jrer koniglichen wird geschrie [352 aar1526] benn, wes der Hertzog von Holstein, sampt denn Stettenn, vns auff vnser schreibenn, vnnd anregenn, fur antwort gegeben, wie das Sie [vns, als deputirten keiserlichen Commissarien, ann stette, vnd von wegen Romischer key. r Mat. vnsers aller gnedigsten herrn, jnn kurtzen beantworten wollten, dere sie sich auch auf jungstgehaltem tag zum Kiel beslossen, das wir also, noch biss auf hewtigen tag Erwartenn, Dweill aber vns noch biszher, auf dasselbig vnser schreiben, von Ewr koniglichen wird, kein antwort zukommen, noch etwas vnser sachen halbenn zugesandt werden, Oder vnser diener widerumb bey vns ankhommen, wissenn wir nicht Ob angetzeigt vnser schreibenn Ewr koniglichen wird, durch bemelten vnsern hoffdiener, behendigt worden sey, oder nicht, Noch wie es ein gestallt derhalben hab, Demnach vnser gar dinstlich, vnnd freuntlich bit, Ewr koniglich wird, wollen vns, bey geinwertigem, freuntlich verstendigenn, Ob Sie dasselbig vnser schreibenn, entpfangen, oder wie es darumb gelegen, vnd ob auf die vorschrifftenn, so Ewr koniglichen wird, derselbigen Gemahell sampt frawen Margarethen, ann hochgedachte keyserliche Mat., jnn vnsern sachen gethan, Etwas vonn keiserlichen briefen oder mandaten, vnsern bruder, vnd vns belangend mitlertzeit Ewr koniglichen wird, Auss Hispanien zukhommen were, Sie wollen vns dasselbig, bey disem briefszeiger zufertigen, Das seint wir hinwider, vmb dieselbig Ewr koniglichen wird, allzeit guthwillig, vnd freuntlichs vleis zuuerdienen gantz vnuerdrossen Datum Swerin Mittwochs nach Jnuocauit Anno etc. xxvj o
A. H. zu Meckleinborgk manu propria sss.
Dem durchleuchtigsten fursten, Hern Cristiern zn Denmargken, Sweden, Norwegen, der Gottenn, vnd Wenden khonig, zu Sleiszweigkh, Holstein, Stormarn, vnd der Ditmarschen Hertzogen Graffen zu Oldenburgk, vnd Delmenhorst, vnserm lieben herrn Oheimen vnd Szwager.
1526
[353 aar1526] 
Hr. Georg v. Minckwitz beretter Kong Christiern II om Lutheranismens Fremgang i Sachsen, hvilket muligens vil føre til en Krig, og tilbyder sin Tjeneste, om noget maatte ønskes udført. Brev til Erkehertug Ferdinand kan han besørge til Innsbruck gjennem Fuggerne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1921). Brevform; Halvark, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i grønt Vox. Egenhændigt.
Durchlauchtigester koenigk genedigister her Euern k/o+e/nigklichen wijrden habe jch vor iij tagen hij danne ausz geschrijben hoff es s/o+e/lle. E. k. w. woll zu kommen dorneben auch. E. k. w. andre schreijben zw geschijgkt, der halben jch nichts besonders E k w jtzo zw schreijben weijs, dan das szijch der Churfurst vnd hertzogk Georg von Sachssen etzswas hartt jn schrijfften vnd hendeln anstrengen am meijsten doctor Luthers lere halben, der halben auch dij berurtten zwene fursten jnen grossen anhangk machen, das es scheintt als woltt es zcw eijnem krijge gedeijen, das gott gnedigklich vorh/u+e/tten wollt Sonst gehett gotts wortt ausz gotts gnaden jmer dar fortt Sonderlich jn des Churfursten lantt vnnd jn etzslichen reijchsteten. Jch bytt. E. k. w. woltten mijr vff vorgemeltt meijn schreijben richtige anttwortt beij gegenwertigen Vrban boten gnedigklich schreijben lassen, vnd mir dorneben freij anzceijgen wes. E. k. w. verner von mijr gethan haben wollen dan gott weijs das jch. E. k. w. Sachen nach meijnem verm/o+e/gen getreulich gerne f/o+e/rddern wolde zcwm besten domitt wolden. E. k. w. mich jn genedigklichen beuelch haben Datum Leijptzk jn eijll den xxvj tagk Februarij Anno domini xv c xxvj ten
E k w vndertheniger dijner Georg von Mijngkwijtz riter etc.
Dem durchlauchtigisten groszmechtigisten hochgebornen Fursten vnnd herren hern Cristiern [zw] Denmargken Schweden vnnd [Nor]wegen etc. koenigk hertzogk zw Schlesewigk Holsteijn etc. Meynnem gnedigisten herren
Mdxxvj then viij dag marcij breff aff her Jørgen fan Menchuisz -
1526 [354 aar1526] 
Jch vorneme hij dijsse lande sollen dij satzunge szo von wegen key r Mat t jtzo an sij begertt nicht eijnigk worden szeijn ausz Mangell etzslichen gebrechn dij dij lande wijdder begern zw vorandern der halben soellen szij eijnnen andern tagk gegen Brussell vorwijlligett haben es wijrtt kurtzslich post hij dan zw Hertzogk Ferdinandus ausz gehen der sall zw Jnsprugk szeyn wollen E: k: w: etzswas schreijben lassen wijll jchs mitt den Fuggern woll bestellen
Fureren Willom van Zwolle erkjender at have modtaget 49 Gylden og 141/2 Styver af Kongens Kammersvend Bernit.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1990). Seddel uden Segl.
Jch Willom van Zwol. K. M. at Foereer bekeniis dat ick ontfangen hebbe van Berrent myn gn. H. kaemerknecht negenenuiertich gulden twientich st. voer den gulden vnde viertheyn st. vnde eyn halff anno 1528 den 28 in Febrwario
K. Mat. Foereer Willom van Zwoll
Villom Forreris handtscriffte paa xlix gilden x/-v/ st. hand opber aff Bernidt kammersuend paa K. M ts vegne
To Lagrettemænd kundgjøre, at de hørte Halvard Lensmand (i Spydeberg) tage Vidnesbyrd af to Mænd angaaende Thore Ansteinssøns Odelsret til nordre Sundby (i Spydeberg).
Efter Orig. p. Papir, tilhørende Anton N. Berg, Tomter Station (Haabøl). Spor efter 3 paatrykte Voxsegl. (Se No. 324 og Dipl. Norv. III No. 973, IV No. 1108, VI No. 734 og XV No. 99).
Allæ men thette breff sæ ædher høre sendir Jngilbrigth Howordhson och Amwndh Ollaffson lawrettis men (q. g. o. s.) kvnnogth gyørandis ath wi woræ paa Swnby maanædagen nessth [355 aar1526] faaræ midffasthe saagwm och hørdwm ath Halwardh lenssman tok ter j skilrikth witne saa either Monss Eiwindhson haffdæ han i hærmingh sinne ath Torer Ansteinson sagde till megh liwir dw minæ liff da seg for mine arffwinge ath nordhgarden i Swnby er mith sanne odall for gwdh wm mine arffwinge formo heller løsæ dedh heller iegh kienniss och iegh Ingilbrigth Ionson med insigle minæ ath Andress Wiliamson war i smidiw hoss meg badh megh gøræ segh en lee iegh hawær legth eingh och hvn er saa haalldbeith hwi tallth tw dess widh sade Ingilbrigth hawer dw ikke eingh nogh heme i Swnby nei sagde Andress dedh er saa lithidh baade til eingh och aker sagde Ingilbrigth till Andress ieg willde sade Andress dedh køp woræ wgiorth da tollde iegh gewa till alle de peninge som iegh tok millom Swnby och Brwgar effther di dedh er hanss odall Torer min granne till meræ wisse och sanindh trykker iegh mith jnsigll medh deriss som fyr skriwedh stod for tethe breff anno domini m d xxwi o
bleff dethe breff lesth for 6 mend paa Sundbye den 12 Januarij Anno 1600
Peder Niellsz. egen hand,
Hr. Georg v. Minckwitz meddeler Kong Christiern II sin Hensigt at reise til Erkehertug (Ferdinand) af Østerrige og maaske videre til Keiseren og beder om skriftlig Besked og Kredentsbrev, om Kongen ønsker noget udført hos dem. Han sender Kongen en Fortegnelse, paa hvad han har udlagt i hans Tjeneste, hvorpaa han ønsker en Erkjendelse af Kongen efter et vedlagt Udkast, idet han haaber muligens at faa Erstatning derfor hos Keiseren eller Erkehertugen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1922). Brevform; Helark, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i grønt Vox.
Durchlauchtigister groszmechtigister koenigk genedigister herre, Euern koenigkliche wijrden szeyntt meijnne vnderthenige wijllige vnnd gehorsame dijnste zuuor vnnd lasse Euer koenigkliche wijrde wijssenn, das jch woll geneijgett bijn, von erst szo jch magk denn Ertzshertzogen von /O+e/sterreijch vnd [vijlleijcht [356 aar1526] f/o+e/rder dij keijszerliche Maiestat zw ersuchen, wo nw :E: k: w: nicht *persch/o+e/nlich zcwm keijszer nach zw der tzeijtt reijszen wolden, m/o+e/chten mir :E: k: w: was :E: k: w: von mijr gethan haben wolden, allentthalben ordenlich vortzeijchentt neben Credentzs brijffen zw schijgken beij dijssem boten, dan es sall ab gott wijl keijn vleijs an mir gespartt werden was jch gutts vormagk :E: k: w: ausz zw richten Zw dem andern habe jch frage gehabtt ab woll der Churfurst zw vorm/o+e/gen wer mijr ij M fl :E: k: w: zw guthe zw vornugen etc. der tzwuorsijcht jch worde bessern trost dan jch befunden erlangett haben aber jch besorge es geschehe nicht der halben jch :E: k: w: jnlijgende eijne vortzeijchnis schijgken was vnkosten jch vngeuerlich jn :E: k: w: vnd der selben gemahell dijnnsten erlijdden habe etc. wij woll jch mitt meijnem brudern beweijszen wijll das jch jn der zceytt Szo jch jn E. k. w. geschefften gewest etzswas reddilichs meher enttphangen haben, auszgeschlossen das dijnst gelt, Nw weijs jch das :E: k: w: meijen schaden nicht zw thun begeren Sonder mich von wegen meijnner getreuen s/o+e/rgklichen dijnste mich ane zcweijffell gerne zw eren vnd guthe f/o+e/rdertten, der halbe jst meijnne dem/u+e/tijge vleijssige bijtt .E. k. w. woltten mijr ein gnedigk bekenttnis der angetzeijgetten auszgabe nach lautt jnlijgender Copia beij dijssen boten vbersennden, do mitt jch des glaubhafftigen scheijn, vorzwlegen habe beij keij r Ma t vnd auch dem ertzshertzogen ab jch jrgentt zw dem meijnnen dordurch wijdder kommen m/o+e/chten, .E. k. w. woltten ije mijr zw gnaden vnd guthe s/o+e/lchs nicht wegern dan es warlich szo vijll mijr m/o+e/gelich getreulich sall vordijntt werden vnd thu mich hij mitt abermals .E. k. w. als meijnnem gnedigisten lijben herren gantz vnderthenigklich bevelchen :E: k: w: wolden mich ije wijssen lassen wo jch dij vngeuerlich vff phijngesten antreffen m/o+e/chte, do mitt jch dij anttwortt van des ertzhertzogen hoff E. k. w. wuste zw zw bestellen, dan jch kan schwerlich selbst kommen dij weijll jch vijll neher ausz Hochdeutzschen lannden jn Hijspania habe dan ausz Nijdderlande Nw man durch Frangkreijch reijtten kan E: k: w: wolden dijssen boten nicht lange vorzchijhen dan jch wartt E: k: w: bescheijtts Neue zceyttunge szeijntt nicht sonderlichs alhij beij vns dan vijll hoffen des keijszers zwkonfft dijssen sommer vijll halttens aber nicht, dennen jch woll gleube dan es mus [357 aar1526] zwvor das vnkrautt jn Jtalia auszgerodett werden Datum Leijptzk den x tagk des mertzen Anno dominj xv C xxvj ten
E. K. W. gantz vndertheniger vnd gehorsamer dijner Georg von Mijngkwitz rijtter etc.
Dem durchlauchtigisten groszmechtigisten hochgebornen fursten vnd herren hern Cristiern zw Denmargken Schweden vnnd Norwegen etc. koenigk Hertzogk zw Schleszewijgk Holsteijn etc. Meijnem gnedigisten heren
Auch gebe jch E. k. w. zw erkennen das jch glaubhafftigk bericht bijn der konigk vonn Polen seij zu Marienborgk jm lantt zw Preussen vnd habe fur dem hohemeijster dij von Dantz helffen zw straffen, szo vorneme jch auch der Hohemeijster trachte nach dem koenigkreijch Schweden regentt dorijnne zw werden welchs jch .E. k. w. jn massen wij es an mich gelangett jst jm besten thu vormelden ausz den vnd andern vrsachen dungk mich .E. k. w. nott vnd gutt seijn szijch gantz auffs keijszers genade zw ergeben der kan nehst gott .E. k. w. vor mennigklich vnd nwmals beij(s)thelich helffen
Vngeuerlich vorzcheijchentt dij schultt jn k/o+e/nigk- 1. licher wijrden Sachen gemacht etc. vj C f. xvj sthuber das erste jar jm xxiiij abgerechentt zw Lyra lautt des schulttbrijeffs ij C f. meijn jar geltt ij C f. meyns bruder Caspers jargeltt #Wij Hans Deutzsch Secretarius weijs Summa j M goltt gulden Jm xxv Jare ij C f. auff den zcogk jn Engellantt gewantt jn hoffnunge kon: wijrden vijll gutts zw schaffen [358 aar1526] ii/-j/ C f. dij reijsze jn Deutzslantt vnd wijdder hijnab zw k/o+e/n: wijrden j C xx f. meijnem dijner Dijtterlijn mitt kon: w: vnd der selben gemahell seliger brijffen vnd bevelch an Ertzshertzogk Ferdinandus vnd an k/o+e/nigk vnd koenigijn von Hungarn abgefertigett ii/-j/ C f. hijn vnd wijdder zw reijszen vor Mancherleij vnkosten jn Brabant betzaltt iij C f. ausz quittunge zw Lijra vnd Anttorff j C f. meynem gesijnde herauff zw kommen ij C f. dij kleijdungen vnd pherttscheden geacht ij C f. meijn jargeltt vff weijnachten vortagett ij C f. an den vijr hundertt gulden domitt jch jerlich begnadett bijn werden jtzo vff ostern vortagett 2. Jtem jch hab Mijch kon: wijrden zw guthe gehalden vffs meijn darlegen erhalden achtmanett, vnnd dij vnkost vff lxxv gulden des Manedts angeschlagen trijfft zw sammen vj C f. Was nw kon: wijrde mijr vorschaffen wollenn gnedigklich zw der reijsze zwm Ertzhertzogen vnd zw keij r Mat: zw vnderhalttunge das magk mitt jnn dijsse Somme getzogen werden jch acht es soll auch woll vj C f. zcwm mijnsten kosten tregett dij Summa iij M f. vnd xx f. Summarum iiij M xx f. xvj stüber Vnd das jch dij berurtten Summen Nijcht jtzsliche stugkweijs vorzceijchentt habe jst noch blijben das jch meijnen schreijber nicht hab k/o+e/nnen beij mijr haben sonder jn andere wege auch kon: wijrden zw guthe brauchen mussen, der halben er vber acht Manett nichtt beij mijr gewest jst, vnd szo jst vnd wijrtt mijr mitt dem zcoge zcwm keijszer eher meher dan weniger dorauff gehenn gott geb das jchs beijm keijszer wijdder erlange mitt hulff vnd f/o+e/rderrunge meijns gnedigisten herren des koenigs, dij jch vffs vnderthenigst beij gegenwertigen jn bester form bijtt zw sambtt dem bekenttnis wij volgett, das jst mijr sonderlich hoch van noeten [359 aar1526] Wijr Cristiern etc. bekennen vnd thun kontt mitt dijssem 3. vnszerm offenn brijeffe, das der gestrenge vnd Ernveste Georg von Mijngkwitz rijtter etc. jn vnszern vnd vnszerer lijben gemahell seliger gedechtnis Schweren oblijgenden Sachen vnd gewerben, So er bijs anher ausz keijserlichem bevelch getreulich vleijssigk Erlich vnd auffrichtigk vns zw guthe mijtt grosser Sorgkfeldikeijtt muhe vnd arbeijtt Sijch gevbett vnd befijnden lassen hatt, vijertauszentt vnd zcwentzigk reijnische goltt gulden, auszgelegett vnnd Schullt gemacht hatt, dij er vns dan klerlich jn eijnner gutten rechnu(n)ge stugkweijse vorbracht welche wijr vor genugksam erkantt, befunden vnd angenommen haben, getreulich vnd vngeuerlich Des zw vrkontt haben wijr dijssen brieeff mitt vnszerm anhangenden jnsijgell besijgeltt vnd mijtt eijgenner hannt vnderschrijben gegeben etc.
Verzeichnüesz des geschützs iiij scharpffe metzen mith - viij t kugls [vnd krawt viij gantze karthaunen mit - ii/-j/ M kugelns vj notschlaegen - mit xviij t kugelis xvj halbe karthaunen singecyen ader nachtigalns mit /-v/ M kugelns xxx halb schlangen vnd velkenethige mith bley vnd kugelns genuglich versehen ij ader iij c hacken mith jrer bereythunge [Dysz alles mitt gekornten krawt adder puluer funff lest vnd aller notturfft woll vorsehen [Dys alles mitt gekornten krautt brixmeystern vnd aller nottdorfft woll vorsehen Gemelt geschuetz sold zu land gebraucht werdens, Jtem funff lest gueth gekorntes krauths [ader puluers fuer dye hantbuchssen ader rorerj szo dye fuszknecht haben
Vngeuerliche vortzeygung Georgen von Mingkawitz Ritters 1. auszgab szo er von wegenn k. w. vorlegt hat [360 aar1526] vj C gold gulden vnd xx stuuers ist jme ko. w. jnn nehister gehaltten rechnung zw Lira jm xxiiij ten jar schuldig bliben Volgende jm xxv ten ij C gulden zu gebuest auff die raysz jnn Engelandt iij C gulden auff die raysz jnn Hochtewtschlandt mit Credentz vnnd beuelch ann denn Churfursten zu Sachssen løblicher gedechdnis auch ann den k. vnd kunigin zu Vngern j C vnd xx gulden. hat seyn schreyber mit berurtten Credentzen gegen Vngern volgende zu Ertzhertzogk Ferdinando vnd alszo bysz jnn Niderlandt in viij Monatten vortzert ii/-j/ C gulden. jnn vielfeltigen hin vnd wider raysen jm Niderlandt vorlegt vnnd vortzert xxxx gulden. zu der nehisten raysz jnn hoch Teutschlandt gebraucht iij C gulden Auszquittung zu Lira vnd Andtorff j C gulden Seyn diener zu rusten vnd herauff zu holenn ij C gulden. Fur klaidung vnd pfer(d)e schadenn angeschlagen j C lxxx gulden. derauff wechsel vnd schaden gelt geacht l. gulden. Fur botten lon. huffschlag. vnd fur gmein auszgab der pferdt 2. Jm xxvj ten j C vnnd lxxx gulden zu Leyptz vortzert xxx gulden. So er dem Churfursten von Sachssen nachvortzert xx gulden gegen Brandenburgk zu Hertzogk Georgen vnnd hertzogk Hainrich von Sachssenn vortzert Summa ij M v C l. gulden ann Muntz Jnn angezeygter rechnung ist der vnkosten so gedachter herr Georg auff sein pferdt vnd knecht gebraucht nit angeschlagen Vorzeygnus des vortagten dienst geldes ij C gulden Auff das newe jar herr Georgen jm xxv jare vortagt ij C gulden Casparnn seynem brudern auff Osternn jm xxv jare vortagt ij C gulden Herr Georgen auffs Newe jare jm xxvj ten jar vortagt j C gulden Herr Georgen yetzt auff Johannis auffs halb jar vortagt Zw gedencken iiij C gulden Herre Georgen auff den Nehistkommendenn [361 aar1526] Michaelis tag. domit jnn .k. w. auszgnaden begabt hat ob die nun zu obgemelder summa getzogenn werden sulden. steht jnn k. w. wolgefallenn vnnd ist das obgeschriebenn alles goldt Macht zu Muntz j M j C funfftzig ij gulden viij S r.3 Summarum iij M vij C ij gulden viij S r. Alles zu Muntz gerechnet
Summa xj C gold gulden macht zu Muntz xj C Lij gulden viij groszen
Jørgen van Menchuisses Regenskab
Willom van Zwolle erkjender at have modtaget 8 Currentgylden og 15 Styver.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1991). Seddel uden Segl.
Jch Willom van Swolle bekenne dat ick ontfangen hebbe van Hans Michelsen achte gulden Corrent vnde viefteyn st. Saeterdach den 17 in Martio Anno 1526
1526 - Villom fan Suolle viij gilden Correntte oc xv styffuer
Hr. Georg v. Minckwitz har 19 Marts modtaget Kongens Brev fra Lier af 7 s. M. og har selv, siden han modtog Efterretningen om Dronningens Død, to Gange tilskrevet Kongen, ligesom han med nærværende Brev ogsaa sender en Begjæring til ham om at erstatte ham hans havte Møie og Omkostninger. Han beder derhos om at erholde Segeberg eller et lignende Slot i Holsten til Forlening. Da han agter sig til Erkehertug Ferdinand og fra ham vil reise til Keiseren, der nu kommer til Barcelona, saa kan han ikke komme til Kongen i Nederlandene, hvilket vilde gjøre Reisen dobbelt saa lang. Han sender Kongen Dr. Martin Luthers nylig udkomne "Propheten Jona."
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1923). Helark med Spor af udv. Forsegl. m. grønt Vox. [362 aar1526] 
Durchlauchtigester Groszmechtigister koenigk Genedigister herre Euer koenigklichen wijrden seijntt meijne gantz wijllige dijnste mitt gethreuem vleijs zuuor Jch habe :E: k: w: schreijben des datum heltt Lijra des vij tages Marcij den xix tagk dijs manedts alhij enttphangen vnd byn dem Selben nach verners bescheijtts von :E: k: w: vnderthenigk gewartten, jch habe auch E. k. w. szeijntt das jch E. k. w. hertz lijben gemahell hochl/o+e/blicher gedechtnis abschijdt vornommen zweij mall geschrijben welchs jch hoff .E. k. w. zw kommen szeij der gnedige anttwortt jch auch wartt dij weyll aber jch jnlijgenden brijff hij vor geschrijben habe vnd doch dijs boten zw vor habe erwartten wolden Szo sende jch den .E. k. w. abermals mitt h/o+e/chsten vleijs bijtt .E. k. w. wolden meijn erlijddenen vnkosten Sorge abfall muhe vnd geuerlikeijtt szo jch .E. k. w. halben erlijdden vnd nach erleijde, als Eijn Cristlicher furst behertzigen vnd dem jnlijgenden meijnnen schreijben vnd demuthijgen bijtten stadt vnd volge geben, Zcwm andernn szo bijtt jch wij obengemeltt E k w wolden mijr eijnne herschafft als Seheborgk adder der gleijchen jm hertzogkthum Holsteyn jn E. k. w. Erblanden Sambt allem eijnkommen vnd zwgeh/o+e/rungen Erblich adder vff meijn lebenlangk [gnedigklich [nach E. k. w. geualle vorleijhen vnd genugklich vorschreijben [vn dij vorsijcherrunge, vnnd [mir dij vorschreijbunge [mijr beij gegenwertigen auch mitt senden, domitt jch mich bearbeijtten konde ab jchs von keij er: M t: confijrmirtt erlangen konde vnd do durch vrsach machen :E: k: w: wijdderwertigen anzwfechten welchs jch hoff solde E. k. w. vnd mijr vnd denn meijnen zw guten kommen, bijn sonder zcweyffell .E. k. w. werden mich domitt woll zw vorsorgen wijssen, es sall auch ab gott wijll von Mijr vordijntt werden Wij woll jch gerne Selbst zw .E. k. w. kommen were, szo mug jch dach zw Ertzhertzogk Ferdinandus vnd dij weijll jch h/o+e/re, dij key e M at wolle zw Parcilonia jn Cathilonia gelegen zw schijff gehen do habe jch ausz hochdeutzschen landen vber hundertt meijll nicht hijn vnd hette ausz Nijdderlanden beij zweij hundertt meijll dohijn szo jst auch dij zceijtt kortzs vnd jch bijn nach etzswas vngeschijgkt zw reijszenn der wegen jst meijn [363 aar1526] vnderthenigk bijtten E k w woltten mich gnedigklich enttschieldigett haben vnnd meijn gnedigister Herre szeijn vnd bleijben auch mich mijtt berurtter begnadunge vnd bekenttnis verner dan meijn schreijben meltt nach .E. k. w. eijgen bedengken vnd wollgeuallen gnedigklich beij gegenwertigen vorsehen des jch mich dan zw E: k: w: gantz troestlich vorsehe thun werden vnd mijr freij scheijben was jch verner von E. k. w. wegen thun szall das vordijn jch mitt getreuem vleijs wijlligk vnd gerne bijtt E k w richtige anttwortt, jch schijgk auch E k w den propheten Jona durch doctor Martino k/o+e/rtzslich jtzo zw vorstandt bracht vnd ausz gegangen thu mich hij mitt E k w vffs vnderthenigst bevelchen Datum Leijptzk meijn hantt am xxj tage des mertzen Anno dominj xv C xxvj ten
E k w vndertheniger vnd gehorsamer dijner Georg von Myngkwitz rijtter etc.
1526 -
denne har vistnok været anbragt paa den Papirstrimmel, som har tjent til at lukke Brevet ved Hjælp af to Vokssegl, efter hvilke der er Mærker.
Keiser Carl V stadfæster den mellem Statholderinden Margareta af Østerrige og Kong Christiern II 4 Marts 1526 indgaaede Overenskomst om hans Underholdning og hans Børns Opdragelse , forsaavidt den ikke strider mod andre Aftaler og ikke kan indvikle ham og hans Undersaatter i Krig.
Efter Kopi p. Papir med Kantsleren Gotskalk Erikssøns Haand, vedliggende Brev af 8 Juni 1528 nedenfor. (Münch. Saml. No. 2341).
Copia litterarum ratificationis Cesaree Ma tis super tractatu Lire habito Anno 1526 quarta Martij
Charolus quintus diuina fauente clementia Electus Romanorum Imperator semper augustus ac Germanie Hispaniarum vtriusque Sicilie Hierusalem Hungarie Dalmatie Croatie etc. Rex Archidux (ad longum) Recognoscimus et notum facimus tenore presentium vniuersis Cum Serenissima Domina Margareta Archiducissa Austrie Ducissa et Comitissa Burgondie Vidua Sabaudie etc. Rectrix et gubernatrix ditionum jnferioris nostre [364 aar1526] Patrie amita nostra charissima, cum Serenissimo principe domino Christierno Danie Suetie Noruegie etc. Rege fratre et Sororio nostro charissimo super eius jntertentione et liberorum educatione atque alijs conuenerit et eidem nonnulla promiserit vt sequitur et tenor est talis Nos Margareta dei gratia Archiducissa Austrie Ducissa et Comitissa Burgondie [(quarum litterarum tenorem apud Regiam Majestatem esse non dubito, jnserte sunt enim littere ill/,e/ Lire date de verbo ad verbum cum nominibus subscribentium dominorum) quos omnes et singulos articulos sicut in permissis litteris jacent et sunt expresse gratos et acceptos habentes eiusmodi conuenta et conclusa laudauimus et approbauimus et ratificauimus, Laudamus approbamus et ratificamus tenore presentium promittentes et pollicentes jn fide et verbo Cesareo quod nos tractatum et conuentiones illas tenebimus et obseruabimus et adimplebimus, tenerique obserauarj et adimplerj curabimus Hoc tamen saluo et prouiso quod nostre intentionis non est per hanc nostram ratificationem laudationem promissionem et approbationem, tractatuj aut alicuj federj per nos aut amitam nostram predictam, nostro nomine, facto, contrauenire aut alicuj nouo bello nos aut subditos implicare ad eius rej effectum, Nunc quoque per presentes requirimus eandem Serenissimam dominam tanquam rectricem et gubernatricem supradictarum prouinciarum vt contenta jn preinsertis litteris iuxta hanc nostram approbationem et ratificationem adimpleat, quoniam hec nostra firma est voluntas, harum testimonio litterarum sigilli nostri munitione roboratarum Datum in ciuitate nostra Hispali die octauo Aprilis anno domini Millesimo quingentesimo vigesimo sexto , regnorum nostrorum Romanj nono aliorum vero omnium vndecimo, subscriptum Charles et supra plicam, scriptum erat, Per Jmperatorem , Et signatum a Secretario Lallemand
[365 aar1526] 
Hertug Albrecht af Mecklenburg forelægger Kong Christiern II og hans Søster Elisabeth af Brandenburg det Forslag til Forlig mellem ham og hans Broder Hertug Henrik af Mecklenburg, som Churfyrstindens Søn, Markgreve Joachim den yngre af Brandenburg har fremlagt, og udbeder sig deres Raad i denne Sag.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1872). Brevform; Helark, udvendig forseglet m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Durchleuchtigster Khonig, Hochgeborne furstin, Ewr koniglichen wirde, vnd liebe seien vnser gutwillig, vnd freuntlich dinst, auch wes wir liebs, vnd guts vermögen, allzeit zuuor, Lieber Her. Oheim, vnd Swager, Auch freuntliche liebe Fraw Mutter, Wir geben Ewer ko: w, vnd lieb, guter dinstlicher, vnd freuntlicher meynung zuerkennen, wiewole der hochgeborn furst, vnser freuntlichr lieber her vatter, Oheim, vnd gevatter, der Churfurst von Brandenburg etc. Ewr ko n w, Swager, [Her vnd Ewr lieb Her, vnd gemahel, vns, Einen Mundtlichen Ratslagk, bey vnserm Cantzler, doctor Kethwigen zuentpotten, welher gestallt, die gutlich handlung, zwischen vnserm bruder, vnd vns, auf jtzigem gehalltenen tag, furgenommen werden sollt etc., [hat anze Weren wir jnn allwege, wo derselbig Ratslagk, durch vnsern bruder, fruchtparlich eingeraumt worden, wole geneigt gewesen [dem also nachzusetzen, vnd folg zuthun, Dweill aber solhs, durch vnsern bruder, vnfruchtparlich abgegangen, Hat der hochgeborn furst vnser freuntlichr lieber Öheim, vnd Swager, Margraf Joachim, der junger, Ewr ko n w. vedter vnd Ewr lieben Son, als allein, fur sichselbs, letzstlich Ein vorslagk gethan, wie Ewr ko. w. vnd lieb, auss beyligender Copey, vernommen werden doch haben wir beide gebruedere, einer dem andern, erstlich glubde gethan, welhen vorslagk, wir herzog Albrecht, (wiewole vns solhs merglich schedlich, vnd nachteylig, aber allein zuerhalltung, freuntlichs bruederlichs willens auch landen, vnd lewten, zumbessten,:) angenommen, den aber vnser bruder, abgeslagen, vnd sich erpotten, Er kunt das Recht leiden, wie dann vnser oheim, vnd Swager, ewr ko w. vnd lieb, solhs allenthalben wole weither, berichten wirdet, vnd also vnser bruder, vns dardurch vermeint, mit gewallt, vnser landt Erbtheylung, vorzuenthallten Demnach ann Ewr Ko. w. vnd lieb, vnser gar dinstlich, [366 aar1526] vnd freuntlich bitt, Sie wollen vns hierin, jrer ko n wirden, vnd lieben Rath, wie wir vns, derwegen, ferner hallten sollen, zum getrawlichsten, vnd freuntlichsten mittheilen Auf das wir ye endtlich, on einich weither aufhallten, zu vnser Erblichen landtheylung, auch landen, vnd leuthen, kommen mögen, Wann wir vns, jnn warheit, wie obberurt, nicht gleichlicher, erpieten konnen, oder mögen, Das sindt wir hinwider, vmb ewr ko. w. vnd lieb, als vnsern lieben Herrn, Oheim, Swager, vnd liebe Fraw Mutter, gantz willig, vnd freuntlichs vleiss zuuerdienen, vnuerdrossen vnd geneigt, Datum Luptz, dinstags nach Sixtj, Anno etc. xxvj o
A. H. zu Meckleinborgk etc. Manu propria sss.
Dem durchleuchtigsten fursten, Herrn Cristiern zu Denmargken. Sweden. Norwegen. der Gotten. vnd Wenden. khonig, zu Sleszwick. Holstein. Stormarn. vnd der Dithmarschen. Hertzogen. Grafen zu Oldenburg. vnd Delmanh/o+e/rsst vnd der hochgebornen furstin, Frawenn Elisabeth, geborn auss koniglichem Stamme. Denmargken, Marggreuin zu Brandenburgk, zu Stetin, Pommern, der Cassuben, vnd Wenden, Hertzogin, Burggreuin zu Normberg, vnd Furstin zu Ruggen, vnserm lieben Herrn. Oheimen. Swager, vnd freuntlichen lieben fraw Mutter Zu ko r w. vnd jrer lieb eigen hannden
1526
Furslege so wir Marggraf Jochim der Junger, fur vns alleinn, Beidenn vnnsern Oheimen vnd Szwegernn, denn Furstenn vonn Megkelnburgk etc. nach Eingebrachter, Hertzog Heinrichs Antwort etc. gethann, Erstlich das dem Artickell, die jnuentationn, belangenn jnhalt der zusage vnd gelubde so beide jre liebde vns gethann vnd bewilligt vor allen dingenn volge vnd volntziehung geschee, Das dann auch vnd vor allenn dingenn auf gescheene zusage vnd gelubde beid furstenn, ein gleichmessige bruederliche vnd freuntliche landt Erbtheylung miteinander machenn (einem jeden theill seinem Rechtenn vnschedlich) Es mochte auch die theilung so gleich gemacht werden, das wir der wale noch kabell nicht gedacht werdenn, noch not sein wurde, sunnder sich des bruderlich vnd freuntlich miteinander vereinigen mochten [367 aar1526] Das auch Hertzog Albrecht Seiner liebenn bruder Hertzog Heinrichenn, vor sein heuratgeldt zehen tausent guldenn gebe, doch mit dem anhang vnnd Condition, wo jm key: Camergericht solh heurat geldt, vf hoher summa gemessiget wurde soll Hertzog Albrechtenn seiner lieb Bruder nachgebenn, widderumb auch so es vf weniger Summa gemessiget, soll Hertzogk Albrecht, ann solhe Summa des zehen tausent guldenn, abgehenn, vnd abgekurtzt werdenn, doch das solh heuratgeldt, durch Hertzog Albrechten jnn zeit vnd freist wie Es hertzog Heinrich entpfangenn aussgeben vnd entricht werdenn soll Das Ein jglicher furst als hertzogk Heinrich der theilung halbenn, jnn was zeit dieselbig gescheen sol, vnd Hertzog Albrecht der betzalung des heuratgeldts, von stundt nach voelnzogener theilung jn angetzeigter frist zuthun, ein genuglichenn, verstandt, vnd Caution thun vnd machenn, Die andere alle Artickell vnd furderung so beid furstenn zu vnd widdereinander habenn, sollen am key n Camergericht aufs scleunigst geerttert werdenn, vnd Ein jchlicher einenn sollicitatoren vnd furderer, der sachenn, daselbst habenn die beid vfsvleisigst vnd trewlichste anhaltenn sollenn, Damit die sach ene vortzuck vorsprachen vnd geertert werdenn, Dartzu soll auch key, Mat. Ertzhertzogk Ferdinandt vnd die stende des Reichs vmb Mandata vnd furderung, die sachen, vor allen andern zuuersprechen am key n Camergericht ausgehen zulassenn Ersucht werdenn,
Auch gebenn wir E ko n wird vnd liebe guter freuntlicher meynung zuerkennen, das Christoff Gross, vonn wegen des Churfurstenn vonn Sachssenn, vnd doctor Dragstedt, als vnsers bruders beistandt, bey vnserm bruder, jnn diser handlung gewesen seynn, die vnserm bruder, gerattenn vns die Rechenschafft zuthun, vnd nicht zuweigern, vnnd sunderlich doctor Dragstedt, solhs vnserm bruder getrewlich gerattenn, Mitt antzeigung, das Er wissz, das vns an key n Camergericht, Enndtlich zuerkandt werde, das vnser bruder, vns die Rechenschaft thun muss, vnd ye des nicht voruber geen khonne, Wolle jme auch hirin ann das Camergericht, ferner nichts weithers schreibenn, dann offenbar sey, das vnser bruder das verlierenn wurde, Dweill sich dann, angetzeigte Rechenschaft, vonn der zeit ane nach absterbenn, vnsers liebenn Hern vatters seligen, [368 aar1526] als sich vnser bruder. der Regirung vnderfangenn, wole auf dreymall hundert tausent guldenn, laufft habenn E ko n wird vnd liebe, hochlich zuermassen das vns solhs, on vnsern merglichen schaden, vnd nachteill (wiewoll vnsers bruders, geringer achtung nach) nicht wole leidtlich nachzugebenn, vnd also vnser bruder, vermeint, vns derwegen, vnser landt Erbtheilung, Lande vnd Leuthe,vortzuenthalten, Datum vt supra
Wir wollen auch Ewr ko n w, vnd lieb, nicht bergen, Als wir Romischer keyserlicher Mat. brief, So jre Mat. ann vnsern bruder, vnd vns, jrer ko n w. halben, den hertzogen von Holstein, belangend etc., hat ausgeen lassen, bemeltem vnserm bruder, behendigt haben, hat vnser bruder, auch verlesung, des briefs, vnd antwort gegeben, Er konte wole achten, das wir derhalben, gnugklich verantwort weren, Aber Er nit, Wollt sich auch, auf Ewr ko n w. sehreiben, so Sie jme gethan, zu derselbigen ewr ko n w. eigner person, verfugen, Der wegen wir vermuten, benanter vnser bruder, auf sein erscheinen, Sich gegen Ewr ko n w, hochgedachter key r mat. schreiben halben, verantworten werde, Das wir dann vnserm bruder, Ewr ko n w, zum bessten, auch geratten haben, Wann vnser bruder, tringt sich auch darin Neben vns, zwischen Ewr ko n w [dem Hertzogen von Holstein den Stetten, vnd jren anhengern, zuhandeln, das wir also Ewr ko n w. vnd lieb. Sich darnach wissen zurichten jm bessten nicht wollten verhallten Wann vnzweiflich, Ewr ko. w, vnd lieb, derhalben wole trachten werden, wes des falls, Nutz vnd gut sein will,
Hr. Georg v. Minckwitz beder Kong Christiern II om Undskyldning, fordi han ikke efter det gjennem Hr. Bernhard v. Mülen (Mehlen) modtagne Paalæg endnu ikke har indfundet sig i Wittenberg hos Kongen, hvorfra han har været hindret af Sygdom, men haaber nu paa næste Søndag sammen med Hr. Bernhard at være tilstede og til Tjeneste og vil da give Beretning om den Sag, Kongen sidst i Wittenberg paalagde ham at skaffe Oplysning.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1924). Brevform; Halvark m. Spor af udv. Forsegl. m. Ringsignet i grønt Vox. [369 aar1526] 
Durchleuchtigister koenigk gnedigister herre, [von Her Bernhartt von Mijlen hatt mir angetzeijgett jch soltt f/o+e/rdderlich zw Euer koenigklichen wijrden gegen Wijttenbergk kommen, das jch zw thun gantz wijlligk wer, dij weijll jch aber schwacheijtt halben bijs her nicht habe reijssen konnen, szo bijtt jch vnderthenigk .E. k. w. wolden mich dijs mals gnedigklich enttschuldigett haben, aber szo mijr gott hijllfft vnd jch vff den nehsthen Sontagk sambtt Her Bernhartten beij .E. k. w. geszeijn magk dorijnne vnd was jch vormagk fijnden E. k. w. mich guttwijlligk, als danne wijll ich auch .E. k. w. was jch jn der Sache dorijnne E. k. w. mijr jungsten zw Wijttenbergk bevelch gethan, erkondett habe vnderthenigen bericht thun domitt thw jch mich E. k. w. dijnstlich bevelchen Datum Sonnewalde dijnstags nach Santt Georgen tage Anno dominj xv C xxvj ten
E k w vndertheniger Georg von Mijngkwitz rijtter etc.
[Dem] durchlauchtigisten fursten [vnd He]rren Hern Cristiern [zw Den]margken Schweden [vnd Nor]wegen etc. koenigk [hertzog z]w Schlesewigk [vnd Holsteijn] Meynnenn Genedigisten Herren
Hr. Georg v. Minckwitz, der ikke selv kan komme til Kong Christiern II, sender Mag. Hans Haszen med hemmelig Besked, som han beder Kongen at høre og give Svar paa.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1925). Brevform; Halvark, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i grønt Vox.
Durchlauchtigister Groszmechtigister hochgeborner furst genedigister her, Meynne vnvordrossenne gehorsame dijnste [370 aar1526] szeijntt Euern kon: w: zuuor bereijdt gegenwertigen Magister Hans Haszen habe jch zw :E: k: w: gefertigett, dij weijll jch selbst nicht habe zw E. k. w. kommen mögen zw dijssen mall vnd ijdach. E. k. w. dem gedachten Hans Haszen woll getrawen mögen .E. k. w. etzsliche Sachen von Meynnem wegen jn geheijm zw berichten der halben bijtt jch vnderthenigk .E. k. w. wolden jnen gnedigklich hören vnd gnedige anttwortt vnnd abfertigunge wijdderfaren lassen wij jch zw E. k. w. troestlich hoff, Das wijll jch meijns h/o+e/chsten vormoegens wijlligk vordijnen thw mich E. k. w. als meynem gnedigisten Herren bevelchen Datum Sonnewalde mein hantt dijnstags nach Santt Georgen tage Anno dominj xv C xxvj ten
E k w vndertheniger Georg von Mijngkwitz rijtter etc.
Dem durchleutigisten Groszmechtigisten hochgebornen fursten vnd Herrenn herren Cristiern zw Denmargken Schweden vnd Norwegen etc. koenigk hertzogk zw Schleszewijgk vnd Holsteyn etc. Meijnnem gnedigisten herren
Hertug Albrecht af Mecklenburg, der tidligere har erklæret sig villig til at gaa i Borgen for en Sum Penge for Kong Christiern II, der hidtil ikke har behøvet at gjøre Brug deraf, udstrækker Varigheden af sit Løfte ogsaa til en kommende Tid.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1874). Helark, Patent m. nedenfor paatrykt Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Wir Albrecht von gots gnaden, Hertzogk zu Meckelemburgk furst zu Wenden Graue zu Schwerin Rotstock vnd Stargarde der lande Herre, Bekennen vnd thun kundt offentlich vor jdermeniglich, Nachdem wir vns, vor etliche summa gelds, vor den durchleuchtigsten Grosmechtigsten fursten, Hern Cristiern konigk zu Dennemarcken Sweden vnd Norwegen etc. vnsern freuntlichen lieben Hern oheimen vnd Schwager. zuuorsprechen vnd burge zu werden, vorwilliget vnd zugesagt Wo dan seine ko e w. solcher vnser burgeschafft vnd vorstands zu dieser zeit [371 aar1526] nicht bedorffen wurde, So sollen vnd wollen wir nichts destoweniger, dieselbig vff nachvolgende zeit, wan es seiner ko n w. notturft erfordert, zuthun vorhafft vnd schuldig sein, jn krafft vnd macht dis briues getreulich vnd vngeferlich, zu vrkundt haben wir vns mit eigner hand vnderschrieben vnd mit vnserm petzschir zu ende dieser schrifft aufgedruckt besigelt. Geschehen vnd gegeben zu Coln an der Sprew am freitag nach dem pfingstheiligen tagen Anno etc. vicesimo sexto
A H zu Mekleinborgk etc. Manu propria sss.
Dr. Wolfgang Kethwig, Hertug Albrecht af Mecklenburgs Kantsler, oversender Kong Christiern II.s Secretair Johan Wefring et Leide for Kongens Tilhænger Peter Stub og et andet for Bøssestøberen Lorentz Rehem.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1852). Brevform; Kvartark m. Spor af udv. Forsegl. m. rødt Vox. (Jfr. Allens Breve og Aktstykker etc. S. 445 ff.).
Lieber Johannes, meinem Zusagen nach, schickh jch euch hierbey, die geleyt, welhs jr *dem andern Peter Stobben, vberantworten wollen, vnd den andern beyligenden brief Lorentz Rehem Buchssenmeister, behendigen lassen, das jch euch also jm bessten, nicht hab wollen verhallten, wann Euch zu freuntliche willfarung, bin jch vnuerdrossen, Datum Alten Ruppin, dinstags nach Trinitatis, Anno etc. xxvj o
Wolfgangk Kethwig, Doctor vnd Cantzler
Dem achtparn. vnd furnemen Johann Wefring, ko n Mat. zu Denmargken. Secretarius. Meinem guten freundt
[372 aar1526] 
Hertug Albrecht af Mecklenburg meddeler Kong Christiern II, at hans Svigerfader Churfyrsten af Brandenburg er af den Mening, at der i Kongens Brev til Keiseren bør anholdes om en Sum af 100 000 Gylden til Restitutionen, hvilket Brevskriveren imidlertid fraraader; han mener, at Hovedvegten bør lægges paa Achtserklæringen mod Kongens Fiender, hvoraf Keiserens Hjælp senere vil være en Følge. Han beder Kongen at skaffe ham et Svar fra Keiseren angaaende hans og Broderens Arvedeling og at skaffe Besked om Broderens Forhandlinger med andre tydske Fyrster. Brevet bedes efter Gjennemlæsningen ødelagt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1875). Brevform; Helark m. Spor af udv. Forsegl. m. rødt Vox.
Durchleuchtigster Khonig, Ewer Koniglicher wird, seindt vnser gutwillig, vnd freuntlich dinst, auch wes wir liebs, vnd guts vermögen, allzeit zuuor, Lieber Herr Öheim, vnd Swager, Wir verstehen, wie der Hochgeborn furst, vnser freuntlichr lieber herr vatter, Oheim, vnd geuatter, der Churfurst zu Brandenburgk etc., jnn der Copey, die wir, Ewr ko n w., ann Rhomisch Keyserlich Mat., vnsern allergnedigsten herrn, haben stellen lassen, Etzlich veranderung, vnd zusatz, Sunderlich das Ewr ko. w, hochbenante Key e Mat., vmb ein groszwichtige Summa gelts vngeferlich hundert tausent gulden, derselbigen Ewr ko n w., zu jrem furnemmen, vnd obliggen, gnedig, vnd freuntlich, verstrecken sollten etc., gethan habe, Nun wollen wir Ewr ko n w., auf solhs, vnserm bessten verstentnuss nach, guter dinstlichr, vnd freuntlichr meynung, nicht bergen, das wir angezeigt veranderung, vnd zusatz, die durch bemelten vnsern hern vatter, jnn vnser gestellten Nottell, beschehen, Nicht, fur beqwemlich, oder fruchtparlich, achten, angesehen, Woe ewr ko: w., bey key r Mat., vmb declarirung, der acht, vnd aberacht, die wider jre vheinde, furderlich ausgeen zulassen, ansuchett, das es, derselbigen acht, merglich verhinderung, thun [wurde , vnd jre Mat, jnn allwege, gedencken, vnd bewögen wurde, Als sollt ewr kho: w., meher, vnd empssiger, nach dem gellt, dann der acht, vnd aberacht, auch anderm furnemmen, da2. durch doch, Ewr kho: w., zeitlicher, vnd fuglicher, Eher jnn jre khonigreiche, vnd lande, widder khommen, vnd Restituirt werden möchten, trachten, Darumb vnser freuntlicher, vnd getrewer Rath, Ewr kho: [373 aar1526] w: wollen vor allendingen, bey hochgedachter key n Mat. der achthalben, wie obberurt, zum vleissigsten, mit dinstlichr, vnd freuntlichr bit ansuchen, vnd empssiglich anhallten, das die, jre key. Mat., aufs allersleunigst (dweill Ewr ko: w., widerwertigen, den ausgegangen key n Mandaten, nicht gehorsamlich pariren, sunder solhs alles, jrer key n Mat. selbs, zu höen, spött, schimpff, vnd ewr ko n w: sampt derselben jungen herschafft, zu grosser beswerd, vnd nachteil, verächtlicht hallten) ausgeen lassen, vnd ewr ko n w., solh acht, vnd aberachtbrieff, aufs allereylendst zusenden, Wir zweiueln auch nicht, wann die acht ergangen, jre key. Mat., werden jrer Mat. selbs, auch ewr ko n w., vnd derselben jungen herschafft, zu ehren, Nutz, vnnd bessten, Ewr ko n w., [mit einer stattlichen hilff, Rath vnd beystandt, nicht verlassen, sunder die wege suchen, vnd [gedencken furnemmen, damit Ewr ko n w., gehelffen, vnd jnn allwege, jnn jre konigreiche, vnd lande, vnuerzuglich, widerumb eingesatzt, vnd Restituirt werde, welhs alles, mit hundert tausent gulden nicht ausgericht werden 3. möchte, Doch wollen wir, diss alles, jnn ewr koniglichen wird gefallen, vnd willen, gestellt haben. Vnd als wir, dann Ewr Koniglich wird, jungstlich zu Perlin, vnser obligenden, beswerlichen sachen halben, vnsern Bruder, betreffend, gar dinstlichs, vnd freuntlichs vleiss gebetten, vnsern derwegen, zum allerfruchtparlichsten, mit freuntlicher, vleissiger verfurderung, vnd vorschrifft, ann hochbenante key e Mat., Eindechtig zusein, jnn sonderheit, jre Mat., aufs allervleissigst, vnd freuntlichst zubitten, auf vnser vndertheniglich ansuchen, durch die durchleuchtigst, hochgeborn furstin, frawen Margarethen, Regnant, jnn Brabant etc., vnser freuntlich lieb Muhme, vnd den Edelen, herrn Maximilian Transiluan, von vnsern wegen, ann jre Mat., beschehen, vns gnedige antwort geben, vnd sich jnn dem allenthalben, gnediglich erzeigen, also, das vns, solh Antwort, auch wes jr Mat, derwegen gesimmet, vnd gethan haben wollen, zum erssten, es ymmer muglich, vns zukhomme, Damit wir, von vnserm bruder, vnserer lande, vnd leuthe, Erbliche theylung, wie sichs von Natur, Recht, vnd aller pillichkeit, eiget, vnd gepürt, bekhommen mögen, das sindt wir hinwider, vmb jre keyserlich Mat., jnn allervnderthenigkeit, vnd ewr ko: w, dinstlichs, vnd freuntlichs vleis zuuerdienen, gantz willig, vnd vnuer [374 aar1526] drossen, Datum Parchheim, dornstags, Corporis Christi, Anno etc. xxvj o
A. H zu Meckleinborgk etc. Manu propria sss.
Dem Durchleuchtigsten Fursten, Herrn Cristiern, dere Reiche, Denmargken Sweden, Norwegen, Dere Gotten, vnnd Wennden, Khonig, Hertzogen zu Sleszwigkh, Stormar vnd dere Dithmarschen, Grafen zu Oldennburgkh, vnd Delmenhörsst, vnserm Lieben Herrn Öheimen, vnd Swager, Jnn seiner ko n w., eigen hanndt
1526
Wir wollen auch, ewr ko n w., nicht bergen, Das vnser Bruder, von dem Churfursten von Sachssen, auch Hertzogkh Heinrichen von Braunschweigkh, ytzt botten gehapt, auf solhs ist, berurter vnser bruder, auss dem lande, vnd als wir bericht, sey er, zu dem Churfursten von Sachssen, geritten, Was aber die sach, vnd Sie auszrichten werden, tragen wir nicht wissen, Bitten aber gantz vleissiglich, Ewr kho: w, wolle jre kuntschafft, darauf leggen, vnd so es vns belanget, vnd zu nachteill reichen möchte, vns dasselbig, nicht verhallten, Das wollen wir allzeit, vmb Ewr ko: w., gar willig, vnd freuntlichs vleiss verdien, Datum vt supra
Wir bitten auch ewr Ko: w., gar besunders dinstlichs, vnd freuntlichs vleiss, Sie wollen, nach verlesung, den brief zerreissen, vnd abhendig machen, auf das der, nicht vorther ansichtig, oder gelesen werde, Datum vt supra
Auch ist, vnser gar dinstlich vnd freuntlich vleissig bitt, Ewr ko: w, wollen bey hochbemelter key n Mat. mit hochstem vleiss solliciteren, vnd verfurderen, das vns, bey der posst, so Ewr ko. w., zu jrer Mat. schicket, widerumb auf vnser schreiben, antwort zukhommen möcht, das wollen wir gar besunders dinstlichs, vnd freuntlichs vleiss, vmb Ewer ko: w. verdienen, Datum vt supra
[375 aar1526] 
Hertug Albrecht af Mecklenburg beder Kong Christiern II.s Secretair Johan Weffring at sørge for, at det Brev, han har tilskrevet Kongen angaaende forskjellige Sager, der vistnok ere ham bekjendte, efter Gjennemlæsningen maa blive brændt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1876). Brevform; større Kvartark m. udv. Forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Von gots gnaden, Albrecht Hertzogk zu Megkellburgkh etc.
Lieber besonder, Wir schreiben hierbey koniglicher wird. zu Denmargken, vnserm lieben herrn. Öheimen vnd Swager, Ettliche sachen halben, wie du auch vnzweiflich vernommen wurdest, Dweil wir dan gar vngern wollten, das solh vnser schreiben, auss ettlichen vrsachen, weither, fur jmandt, kommen sollt, So ist vnser gar gutlichs begern, du wollest daran sein, sobald ko. w., vnsern brief verlesen, denselbig forther verprendt, vnd zerrissen werde, auf das, vnnutz Reden, vnd anders vermitten pleibe daran thuest Du vns guts gefallen, jnn gnaden zuerkennen, Datum Parchheim, dornnstags Corporis Christj, Anno etc. xxvj o
Vnnserm lieben besonndern, Johann Weffring ko r w., zu Denmargken Secretarienn
Hertug Albrecht af Mecklenburg underretter Kong Christiern II om, at han samme Dag omkring Kl. 2 efter Kongens Ønske vil indfinde sig i Berlin, og beder om skriftlig Besked, om han skal drage ind offentligt eller hemmeligt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1877). Brevform; Patent, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Durchleuchtigster Konnig vnser guttwillig vnd Freuntlich dinst sein E, k, w, allezeitt zuuor, Lieber herr Oheym vnd Schwager Wir wollenn E. k. w. freuntlicher wollmeynung nicht Berghen Das wir willens vormittelst gottlicher vorleyhung Wie vns dan, E, k, w, ghen Berlin bescheiden, Als hewtt vmb zwey vhr dasellbst einzukhommen Derhalben vnser Freuntlich Bitt, E, k, w, wollen vns bey kegenwertigen brieffzeiger [schriefft [376 aar1526] lich zuerkennen geben, Ab wir offentlich ader heymlich hinneinziehen sollen Darnach wir vns zu Richten haben Das sijnndt wir hinwider vmb E. k. w. Freuntlich zuuordienen geneigt Datum Buttzow Sontags nach Vitj anno etc. xxvj o
Vonn gotts genaden Albrecht Hertzog zu Megkelnburgkh Furst zu Wenden Graffen zu Schwerin Rosstock vnd Stargarde der Lande her Manu propria sss.
Dem Durchleuchtigsten Fursten Hernn Cristiern zu Dennemarcken Schweden Norwegen der Gottenn vnd Wenden Konnigk zu Sleiszwigkh Holsteinn Stormarn vnd der Dittmarschen Hertzogen Grafen zu Oldenburgk vnd Delmenborst vnserm Lieben Hern Oheymmenn vnd Schwagernn
1526
Hertug Albrecht af Mecklenburg underretter Kong Christiern II om, at Lübeckerne ved sit Sendebud Gabriel Isenhouer have givet ham tilkjende, at de ere villige til at træde i Underhandling med Kongen, om end i Hemmelighed paa Grund af Forbindelserne med Holsten og Danmark. Naar deres Friheder og Privilegier stadfæstes, ville de vistnok være villige til at hjælpe til hans Restitution i sine Riger. Hertugen tilbyder sin Hjælp ved fortsatte Underhandlinger. Hans Broder og Churfyrsten af Sachsen ville søge at forhandle mellem Kongen og "Hertugen af Holsten" (Frederik I), og Brevskriveren advarer mod at lade disse Forhandlinger sammenblandes.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1878). Brevform; Helark med 2 vedfæstede Sedler og Spor af udv. Forsegling m. rødt Vox. (Trykt i Ekdahls Christiern II.s Arkiv S. 1070-75).
Durchleuchtigster Kunigk Ewrn ko n w. sein vnnser willig vnd freuntlich dinst. vnd was wir liebs vnd guts vermogen alletzeit zuuoran bereidt, Genediger vnd freuntlicher Lieber Her ohem vnd schwager, Wir geben E. ko. w. dinstlicher vnd freuntlicher guter wolmeynung zuerkennen. das vns, die von Lubeck durch jren dyner Gabriel Jsenhouer vff eine Credentz so wir E. ko. w. hieneben vbersenden , mit nachvolgender werbung er [377 aar1526] suchen haben lassen, Nachdem sie mit E. ko. w. jn Jrrung ein zeit lang gestanden vnd noch stehen, Wolten sie mit E. ko. w. gerne jn geheime vortragen sein, vnd doch, das solchs, dieweil sie mit Holstein vnd Dennemarcken etlicher masz sich vorbunden, Jnen an jren ehren vnd gelimpfen vnuorletzlich sein, vnd sie bej jren priuilegien freiheiten vnd gerechtikeiten bleiben vnd gehanthabt werden, mochten, vnd das wir jnen hirjnne, vnsern getrewen Rat. gnediglich mittezuteilen wolten etc. Darauf wir vns vnd. sunderlich dieweil wir nach jn key r Mat. befelln stunden, vns hirjnne. auch wes wir sunst dartzu fördern rathen vnd helffen machten, gegen jnen als [des heiligen Reichs vnderthanen vnd vnsern nachbarn, gnediglich zuertzeigen, erpotten, Vnd haben furder angetzeigt. Wo sie jn solcher puntnus vnd einung, Key e Mat. als jren Erb. vnd Ober Herren wy pillich, ausgenommen, Auch die Denen ader Holstein jnen jn einichen stuck nicht glauben gehalten, das sie, solchs vnsers achtens, mit ehren vnd gutem fug wol thun mochten, Darauf wir von gedachtem Gabriel so vil vermerckt, wijwol ausserhalb seins befelhs. das solchs alles gescheen sej. Wir haben auch nicht vnderlassen, vns weiter von jme zuerkunden. Wann sie mit E. ko. w. vortragen werden, Ob sie auch Ewrn ko. w. rathen vnd helfen wolten. zu jren landen vnd leuten zukomen, des er auch gute vertrostung gethan. Sagende er vorsehe sichs gentzlich, das sie es, wo nicht offentlich, doch jn geheim, thun Oder zum wenigsten stilsitzen vnd den durchtzug vnd passz auch dieweil Lubeck ein Handels vnd kauff Stadt were, prouiande vnd notturft, vmb e. ko. w. geldt, doselbs zuerholen, vorgönnen wurden, Er wolte es aber nicht gentzlich vnd entlich zusagen, dann er sich solcher frage nicht vormutet, vil weniger befelln darauf entpfangen Sich aber erpotten, das er sampt einem des Raths bynnen, kurtzer zeit, mit Credentzen vnd vorsigelten Jnstruction bej vns widderumb erscheinen vnd weiter darausz mit vns handeln wolten, darauf wir vns entlich grunden mochten, Welchs wir also angenommen, vnd geuertig sein, verhoflich, so dermassenn E. ko. w. widderwertigen von einander gesondert, vnd geteilt werden. E. ko. w. sachen sollen sich zum besten selbs schicken, was wir dan hirjnne fordern, vnd E ko. w. dar jnne dynen konnen, sal bej vns kein vleis noch muhe gespart werden, Wir vormercken auch vnder anderm so vil, das villeicht die [378 aar1526] von Lubeck, [von frawen Margareten, hieuor. vertrostung entpfangen, oder aber sie sich etlicher handelung solle vnderfangen haben, [welchs wir aber gegen dem geschickten widderreten vnd vnsers vermogens vorkommen haben , Were auch vnser getrewer Rath das E. ko. w. solcher sach vnd handelung an demselben ort furkweme, damit ein handel den anderen nicht verhindert oder storig mache, doch stellen wir dasselb jn E. ko. w. bedencken vnd gefallen, vil anders mehr so wir mit der von Lubeck geschickten vnderredung gehabt. wil sich jn dieser eile nicht alles schreiben lassenn. Doch was vns were begegent vnd E. ko. w. zuwissen von nöthen, Wollenn wir E. ko. w. dinstlicher meynung nicht vorhalten Dann E. ko. w. als vnserm gnedigen vnd freuntlichen Lieben Hern ohmen. vnd schwagern zudienen, sein wir alletzeit gantz willig. Datum Gustrow. an tag Petrj vnd Paulj apostolorum Anno etc. xxvj o
A H zu Meckleinborgk etc. Manu propria sss.
Wir werden auch glaublich bericht, das der Kurfurst von Sachsen vnd vnser bruder Hertzog Heinrich von Meckelenburgk etc. eine botschafft zu dem Hertzogen von Holstein geschickt, das sie sich zwischen E. k. w. vnd jme. jn handel schlahen wollen, Ob dann derwegen wes an E. ko. w. gelangete, jst auch vnser Rath E. ko. w. alsdann sich nichts begeben, sie wissen dann zuuor. wes vns weiter von den von Lubeck eingebracht werde, damit ein handel dem andern nicht zugegen sej, E. ko. w. wolle auch diese sach nymand dann vnser freuntlichen lieben frawen mutter vortrawen damit es nicht weitleuftig werd. diesem vnsern brief vorbrennen, Was auch E. ko. w. gemute vnd meynung ist darauf wir weiter handeln sollen vns zeitlich widderumb zuerkennen geben, vns E. k. w. zum besten darnach wissen zurichten etc. Datum vt supra,
Auch gnediger vnd freuntlicher lieber Her ohem vnd schwager, schicken wir E. ko. w. vnsers bruders antwurt. so er E. ko. w. der key n Mandat halben. thut schreiben, Bitten wir dinstlichs vleis E ko w. wolle vns jnhalt [379 aar1526] denselben zuerkennen geben. damit wir aufmerckung haben, ab er sich seins schreibens gemesz helt, An vns sollen E. ko. w. nicht zweifeln. key r Mat. hirjnne vnd allenthalben vndertenigen gehorsam zuleisten, Auch E. ko. w. zum besten vnsers vermogens. zudienen, wy auch E. ko. w. mit der that wirklich befinden sollen etc. Datum vt supra,
[Dem du]rchleuchtigsten fursten Hern [Cristiern] zu Dennemarcken [Schweden] Norwegen etc. Konigk [Hertzog zu Holste]in Slesewigk [Grauen zu Ol]denburgk vnd [Delmenhorst], vnserm freuntlichen liebe]n Hern ohmenn vnd schwager
Jn seiner ko. w. eigen handt
Hertug Heinrich af Mecklenburg meddeler Kong Christiern II, at han har modtaget det keiserlige Mandat angaaende Kongen og hans Modpart, og lover at holde sig samme efterrettelig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1889). Brevform; Patent, udv. forseglet m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Durchleuchtigister Konigk, vnnser freuntlich vnnd willig dinst, sein Ewer koniglichen Wirde alletzeit zuuorn. lieber herre. Oheym. vnnd Geuatter, Wir haben das zugeschigkte Vidimus Kaiserlicher Mt. vnnsers allergnedigisten herrn Mandats. Ewer ko e Wirde vnd jre gegentheijl belangendt, neben E. ko n Wirde. beijschrifften. mit geburlicher reuerentz vndirtheniglich. entpfangen vnd vorstanden, Vnnd geben Ewer ko n Wirde jrem ansuchen nach. daruff freuntlich zuuornhemen, das Wir gneigt sein. vns nach angetzeigtem kay r Mt. Mandat. vndirtheniglich vnnd gehorsamlich zu richten, Den warijnne wir, Ewer Koniglichen Wirde, Freuntliche dienste ertzeigen mogen, darijnne wollen wir vns gutwillig befinden lassen Datum zu Gustrow am tage Petri vnnd Paulj Anno domini etc. xxvj
Von gots gnaden Heinrich Hertzogk zu Meckelnborgk Furste zu Wenden Graue zw Swerin Rostock vnd Stargardt der Lande Herre
Dem Durchleuchtigisten Fursten Herrn Cristiernen. zu Denmarcken. Sweden. Norweigen. der Gotten. vnnd Wenden. [380 aar1526] Konige. zu Slesewig. Holstein Stormaren. vnd der Ditmarschenn. Hertzogen Grauen zu Oldenborgk. vnnd Delmenhorst. vnnserem lieben Herren. Oheimen. vnd Geuattern.
1526 -
Hertog Hinrick
Michel Matssøn, Provst og Prest paa Modum lover, at en Karl ved Navn Gunleik Halsteinssøn, som nu er hos ham, og uforvarende har dræbt Thorvil, omkring 11 Novbr. skal komme tilbage til Holden, hvor Ulykken skede, for at affinde sig med Kongen og den dødes Arvinger.
Efter Orig. p. Papir, tilhør. Gaardbruger I. Fløistad, Østre Moland. Spor af et paatrykt Voxsegl.
Thet kennes iak Michil Mattzson soknaprest oppa Modhyn (sic) ok prosther ther samma stadis med thette mith opne breff ath ther ær en kar hoss megh som Gunlegh Halstensson hether som kom i skadha for Torwel N huæs syæl gud nadhe skal for de Gunligh komma til baka i gen til Holdenne som skadhæn skedhe ok gøra lagh ok reth for sigh bodhe til kunghen ok til arwingh hins dødhe badhe med løn (ok) bøn effther dande menss syielse Skal han tith komma om Martinj ok gøra lagh ffor sigh badhe til then ene och til then andra til yttermere sandingh her om trykker iak mith insegel nedhen ffor thette breff som screffuidh var paa Modhyn octaua *vicitacionis Marie anno dominj m d xxvj
Hertug Albrecht af Mecklenburg sender sin Kantsler og Raad Dr. jur. Wolfgang Ketwig til Kong Christiern II for at forhandle med ham og beder ham betragte denne, som om Brevskriveren selv var tilstede.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1879). Brevform; Patent, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Durchleuchtigister konigk. Ewer konigklichen wirde sein vnser gutwillig vnnd freuntlich dinst altzeit zuuornn, Lieber Her Oheim vnd swager, Wir habenn gegenwertigem dem hochgelarten vnserm Cantzler Rath vnd lieben getrewen. Ern Wolfgangen Ketwigk der Rechte doctorj. etzliche meynung von vnsernt wegen [381 aar1526] mit ewer ko: w: zureden befolhen vnd abgefertiget, wie dieselbige von jme vernemen werden, Demnach an ewer ko: w: vnser freuntlich vnd vleissigk bitt. Sie wollen gedachtem vnserm cantzler diszmals ap wie eijgener person entgegen weren gentzlichen glauben geben vnd zustellen Das wollen wir hinwider gegen ewer ko: w: gutwilligk vnd freuntlich vordinen, Datum Gustraw Suntags nach Margarethe Anno etc. xxvj o
Vonn gots genaden Albrecht Hertzogk zu Megklenburg furst zu Wenden Graff zu Szwerin Rostogk vnd Stargardt der Lande herr Manu propria sss
Dem durchleuchtigisten fursten herrn Cristiern zu Denmargken Szweden Norwegen etc. konigk. herzog zu Slesewigk. Holstein Stormarn vnd der Ditmarschen Grauen zu Oldenburgk vnd Delmenhorst vnserm freuntlichen lieben hern Oheim vnd Szweger
Jn s. k. w. eygen handt
1526
Hertug Albrecht af Mecklenburg sender Ebert Ubelackert til Kong Christiern II og beder denne velvillig høre, hvad han har at forebringe; naar Dr. Wolfgang Ketwig vender hjem, skal han yderligere tilskrive Kongen og hans Søster Churfyrstinden af Brandenburg. En Jagt, der har været i Pfuel, er sendt til Severin Norby.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1880). Brevform; Helark, Patent, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Durchleuchtigster Khonigkh vnnser Freuntlich vnd guttwillig dinst sein E. k. w. allezeitt zuuor lieber her Oheijm vnd Schwager Wir habenn, den Erbarrn Ebertt Vbelackert mit Beuelh an, E, k, w, Auch die jagt so beij vns auff dem Landt zu Pfuell gewesenn, widerumb ahn Seuerin von Norby Wie das, [382 aar1526] E, k, w, von dem vnd anderem genugliche vnderricht vornemhen vnd emphangen werden abgefertigt, demnach freuntlichs vleis bittendt, E, k, w, wollen jn dem selbigen seijnem anbringen guttwillige verhorung zustellen, Auch darneben, jnnen vnd die jhennigen so Ehr bey sich habenn wirdt [in genedigem beuelh gunsst vnnd furderung haben, Wir wollen auch auff, E, k, w, vnd der hochgebornnen, Furstin vnser freuntlichen lieben Frawen Mutter etc. schreiben Whan der hochgelertt vnser Cantzler Rath vnd lieber getrewer Ehr Wolffgangk Kettwich doctorj (sic) der Rechten, zu vns anheijmisch khommen wirdt auffs furderlichst mitt freuntlicher vnd geburlicher Anttwortt befinden vnd vhornemhen lassen, Welhs wir also, E, k, w, jm Bessten nicht haben wollen verhalten, Dan, E, k, w, freuntliche vnd guttwillige dinst zuerzeigen seintt wir allezeitt geneigt Datum Schwerin donnerstags nach Jacobj Anno etc. xxvj
Vonn gotts genaden Albrecht Hertzog zu Megkelnburgkh Furst zu Wenden Graffen zu Schwerin Rosstock vnd Stargardt Der Lannde herre Manu propria sss.
Dem Durchleuchtigsten Fursten hern Christiern zu Dennemarcken Schweden Norwegen der Gotten vnd Wenden khonigkh zu Sleiszweigkh Holstein Stormarn vnd der Ditmarschenn hertzogen, Graffen zu Oldenburgkh vnd Delmenhorst vnserem lieben herrn Oheymen vnnd Schwagernn
Jn seiner ,k, w, Eigen hanndtt
1526
Kong Christiern II medgiver Johan Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, Credentsbrev til mundtlig Forhandling med Kardinal Albrecht (af Brandenburg), Erkebiskop af Maintz og Magdeburg etc. (samt med Erkehertug Ferdinand?)
Efter Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1757). Halvark, Patent uden Segl. [383 aar1526] 
Wier Christiern vonn Gottes genadenn zw Demmarckt Schweden Norwegen der Gotten vnnd Wennden kunig Hertzog zu Schlesweickh oc Holstenn etc. Enntbietten dem Hochwirdigisten durchleichtigen Hern vnnd Furste Hernn Albrecht der Heilligen R/o+e/mischen kirchenn Cardinal Ertzbischoff zw Meinz des Heilligen R o: Reichs in Germanien Ertzcantzler vnnd churfurst Ertzbischoff zw Magdeburg primaten in Germanienn etc. Margraffen zw Brandenburg zw Stettin Pomern etc. Hertzog vnserm lieben Herren ochme, Vnnsern fraintlichen grues vnnd was *mier Liebs vnnd guets vermugen zw for Hochwirdigister Hochgeborner Furst Lieber Her ochme wier haben den Erwierdigen [Herren vnnserm Lieben Andechtigen vnd Rat Heren Johann Wetze Electo Ertzbischof zw Lunden etliche vnsere anligende gewerffe an E. Lieb muntlich zu tragen vnnd entecken Befolchen piten darumb mit Hochsten vleis E. Liebe welle dem selbigen in seinem anbringen jetzunder gutliche gehoer vnd geleich mir selbst personlich *dortstette volkumen geloben geben sich ach darine geleich wier vns zu der selbigen [genlich Euer Liebe gentzlich vertrosten Beweisen das wollen wier wider umb mit allem gueten [fleis nach vnserm hochsten vermigen verschulden vnd vergleichen Datum zu Speier des dags xxij August Anno 1526
Dem durchlichtigen hochgeboren fursten hern Fernando Romischer keys. Ma t jm heiligen reich stathalter jnfante vnd prince in Hispanien Erzthertug zu Osterreich hertug zu Burgondie Brabant etc. graue zu Flandern Habspurg vnd Tirol vnserm lieben heren bruder vnd swager
En Kopia aff it breff K. M t scriffuer byspen aff Mendtze til
Holger Gregerssøn (Ulfstand) tilbyder Fru Anne Rud, Hr. Henrik Krummediges, at medtage Brev til Esge Bilde eller Fru Sophie Krummedige, da han paa sin Vei til Kongen (Frederik I) drager hastig gjennem Landet (Fyn), beretter, at Dronning Elisabeth (Kong Christiern II.s Hustru) er død i Barselseng tilligemed Barnet, og lover at meddele Nyheder, som han maatte faa høre hos Kongen.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Pers. Saml., Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Br. 1510-28), Halvark med Spor af udv. Forsegl. m. grønt Vox. [384 aar1526] 
Wenlig kærlig hilzen etther nw oc alle tiidhe ffor ssend met vor herre Kære ffrv Anne ssij(n)dherlig godhe ven takker ieg etther k e oc gærne ffor alt got ssom i meg bevisth haffwir oc bessyndherleg ffor ettherz sstore vmag oc omkost i nw haffwir met mit barn gud skal vidhe at ieg vil gærne ffor skyllet met etther i alle madhe hwor ieg kand kære ffrv Anne mai vidhe at min leilighet begiffwer sseg ssa at ieg reissir met gudz hielp hasstelig i gænnwm la(n)det oc til vor k n herre er thet ssa at i ville skriffwe Esske Bille ellir ffrv Ssoffie noget til ta vil ieg flij breffwet til stædhe tii ieg kommer tom til orz ellir teer hart ffræm Kære ffrv Anne bedher ieg etther gærne at ville vel gøre oc ant vordhe Henrik Brantwn min kædhe ieg haffde henne gærne met meg Kære ffrv Anne met (dvs mo) i vidhe ffor ssandingge oc veesse tidindher at dronning Lissebæt er død hwn dødhe i ssin barssil sseng met barnid gud ffor barme ssig offwir levindes oc dødhe oc mai vidhe at ettherz ssav blokker ligge hwgne oc op lætte Per Hanssen saffde ffor meg at ssavffærirne skwle komme her ssom i dag er oc kommer Per Hanssen oc her i disse dagge met vogne effter teen ved ieg loffwet etther Kære ffrv Anne i hwes madhe ieg kand være ettir til vilie oc godhe ther skwlle i altiid ffinde meg gudz vel villig til Kære ffrv Anne hwad leilighet ther ieg kand ffor ffare hos vor nadigge herre entten om ffeide ellir andet ssom makt oppa liggir sskwlle i vel ffa at vidhe nar gwd vil ieg kommir til bagge igen oc ladher Hille sseije etther mange M gode nættir hwn skal oc met thet allir fførsste komme op til etther her met etther ten al ssom mæktigisste gwd beffalindes gørir oc vel oc seiier her Henrik mangge godhe nætther oppa Hillis oc mine vegne skrevet aff Hikkebergge sancte Mattei dag 1526
Holger Grerssen riddher
Erlig oc velbyrdig kvinne ffrv Anne her Henrikz k e ssendiis thette breff
[385 aar1526] 
Sex Lagrettemænd paa Follo bevidne, at de opgik et Dele mellem Gaardene Hellerud, Opsal og Dyrerud (i Kraakstad) efter 6 forefundne Stenrøser.
Indtaget i en Tolvmandsdom paa Papir af 5 Novbr. 1650 i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer, Kraakstad). Ogsaa indtaget i Lagmandsdom af 16 Oktbr. 1663 sammesteds (Jfr. følgende Brev).
Alle Mand dem thette breff see eller høra kiendesz vij efftersch: Mend Olleff Rolffszenn och Simen Rolffszenn Aslach Jffuersen Enner Fredstad, Arnold Biertszøn och Haluord Tordszenn laugretto mend aa Follug, at Mandagenn nest S: Michels daugh Anno dommini 1526 war wy och flere danne mend med oes i dellesz gangh mellumb Hellerud Opszall och Dyerud, funde wij da 6 Stenrøse, dend første i Sandbachenn som ligger øster wdaff Hellerud och 4 Steennrøesze ther norwest jndtill Hellerud den siette steenrøesz i edt bierighbroedt som ligger j hiørnedt paa Hellerud, at saa ehr i Saningen her om henge wij wohre jndsegell for dette breff etc.
Tre Lagrettemænd paa Follo opgav i Forening med 6 andre Mænd en Delesgang mellem Hellerud, Opsal og Dyrerud (i Kraakstad) efter 6 forefundne Stenrøser.
Indtaget i en Tolvmandsdom paa Papir af 5 Novbr. 1650 i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer, Kraakstad) efter en Afskr. i en Dom af 22 Septbr. 1599. Ogsaa indtaget i en Lagmandsdom af 16 Oktbr. 1663 sammesteds, hvorfra Varianten. (Jfr. foranstaaende Brev og No. 36 og No. 5758[sic] ovenfor).
Olluff Opsall, och Helleff Herrestad, her j for: ne Kroegstad saagenn - - wdy Rette lagde et gammelt pergemendz bref med trey hengendesz Seigel fore lydendesz som effterfølger, Ollumb Manumb som dette breff see eller høre, kiendes wij efftersch: Biørn Ennersen Haluord Tordsenn och Tord Olleffszen , laugrettesz mend paa Follug att Mandagen nest effter St: Michelsz daug A: dommini 1526 war jeg och Olleff Rolsen, Simenn Rolfszenn Aslach Iffuerszen, Steenner Aszbiørnszenn Arne och Joen Hendrichszenn och flere goede Mend met oesz, j delles gangh, jmellem Hellerud Opsall och Dyrud funde wij da sex Steenrøeser, dend første i Sandbachenn som ligger østenn [386 aar1526] wdaff Hellerud, och fire Steenrøser norwest jndtill Hellerud, och dend siette Steenrøes i ett berg brøte som wigger j edt hiørne, paa Hellerud at saa ehr udij Sandhed henger wij worumb jndseigle for dette breff som giordt ehr aar och daug som foresiger,
Hertug Albrecht af Mecklenburg meddeler Kong Christiern II, at han ved dennes egen Secretair sender ham mundtlig Besked angaaende visse Sager, og beder ham betragte samme, som om han selv personlig var tilstede.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1882). Brevform; Patent m. Spor af udv. Forsegl. m. rødt Vox.
Durchleuchtigster Konig, vnser guthwillig vnd freuntlich dinst seint Ewr koniglichen wirdt allzeit zuuor Lieber her Oheim vnd Szwager, Wir haben geinwertigem, Ewr koniglichen wird Secretarien, etzliche meinung mit E k. w, von vnsernt wegen zureden, wie Er des von vns [vnderricht genugsam entpfangen beuolhen Demnach bitten wir freuntlichs vleiss, Ewr konigliche wirde wolle berurts E k w Secretarien, seines anbringens nach, dissmals, ab wir selbst zugegen weren, gentzlichen vnd volnkhomlichen glauben geben, vnd gnedige verhoring zustellen, Das seint wir allzeit guthwillig vnd bereidt gein Ewr khoniglich wird jn einem solhem vnd mererem widderumb freuntlich zuuergleichen vnd zuuordienen Datum Swerin donrstags nach Presentationis Marie Anno dominj etc. xxvj
Vonn gots gnaden, Albrecht, Hertzog zu Megkelnburg, Furst zu Wenden Graf zu Swerin Rostock vnd Stargardt der Lannde herr Manu propria sss.
Dem Durchleuchtigsten Fursten, Hern Christiern, zu Denmargk Szweden Norwegen der Gotten vnd Wenden khonig, zu Scleseweigk, Holstein Stormarn, vnd der Ditmarischen [387 aar1526] Hertzogen, Grafen zu Oldenburgk, vnd Delmenhorst, vnserm lieben hern Oheim vnd Swager etc.
1526
Hertug Albrecht af Mecklenburg sender Kong Christiern II i største Hemmelighed en Kopi af et Brev fra "Hertugen af Holstein" (Kong Frederik I) til Brevskriverens Broder Hertug Heinrich af Mecklenburg, hvilken han efter Læsningen beder tilbagesendt. Hvad Hertugen skriver tilbage og det derpaa følgende Gjensvar skal han sørge for, at Kongen faar Besked om, da det ogsaa har Betydning for ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1883). Brevform; Helark, Patent, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Durchleuchtigster Konnigk vnnser guttwilligk vnd freuntlich Dinst seynn, E, kh, w, allezeitt zuuor, lieber Her Oheijm vnd Shwager, Wir Shickenn E k, w, hiebey jnuorwarth, Eyne copey, die vns jn Ehe grossen geheym ist zugestelt Darauss, E, k, w, ferner vnd weijther zusehen vnd zuuornemhen, Wasserley gestalt sich der Hertzogk von Holstein, kegen dem Hochgebornen Fursten vnserem liebenn Bruder Hertzog Heinrichen von Megkelnburgh etc. jn der guttlichen handtlung kegen seyner lieben Erbeutt Gar Freuntlichs Bittendt E k w wollen dieselbigk Copey mit gantzem vleiss vbersehen vnd vhorlesen lassenn, vnd vns nach genugsamer besychtigung, woll vherwarth jnn gantzer geheym auffs furderlichst widerumb zustellenn dan E. k, w, habenn zu bedencken, Whas jr, k, w, Mergklich vnd grossz daran gelegen ist, wir werden auch von vnserem [Bruder Bericht das sein liebe dem hertzogen von Holstein auff dem shreiben jme widerumb geshriebenn Whas Nun vnser Bruder wheyther vhor Anttwortt auff solh sein shreibenn Erlangen wirdt, wollen wir dasselbig E, k, w, zum Bessten der hochgeborne Furstin vnser Freuntlichen lieben Frawen Mutter der Churfurstin vonn Brandenburgkh etc. verfertigen vnd zustellen, Anezweiffell, jr liebe werdens E k w weyther zu gutt Nicht verhalten, Welhs wir auch also dissmals ,E, k, w, nicht haben wollen Berghen, dan whes wir ,E, K, w, vnd derselbigen junge Hershafft zu [388 aar1526] gutem khomen vnd gereichen Mack keyner Mhue vnd Arbeytt beuyelen noch jn dem zu dienen vordriessen lassenn Datum Shwerin Montags nach Katherine Anno etc. xxvj o
Vonn gotts genaden Albrecht Hertzogk zu Megkelnburgk Furst zu Wenden Graff zu Shwerin Rosstock vnd Stargarde Der Lannde herre Manu propria sss.
Dem Durchleuchtigsten Furstenn herrn Cristern zu Dennemarken Shwedenn Norwegen der Gotten vnd Wenden khonigkh zu Shleiszweigkh Holstein Stormarn vnd der Ditmarschenn hertzogenn Graffen zu Oldenburch vnd Delmenhorst vnserem lieben hern Oheimenn vnd Szwagernn
Jnn seyner, k, w, Eigen handt.
1526.
Hertug Albrecht af Mecklenburg medgiver sin Hoftjener Hans Wefring, der reiser i hans Erende, et almindeligt Pas til alle, med hvem han paa sin Reise maatte komme i Berøring, med Begjæring om at lade ham frit passere og at være ham behjælpelig, hvor det maatte tiltrænges.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1884). Brevform; Helark, Patent m. Spor af et bagpaa trykt stort, rundt Segl i rødt Vox.
Allenn vnnd jtzlichenn Konigenn, Geistlichen vnd Weldtlichenn Churfursten vnnd Fursten, Prelaten, Graffen, Freyhern, Rittern, Knechten, vorwesern, Pflegern, Heuptleuthen, Schossern, Gleitzleuten, Richtern, Rethen, Burgermeistern vnd andern, disz briefs ansichtigenn, Ennpieten, Vonn gots gnaden, Wir Albrecht, Hertzog zu Megkelnburgk Furst zu Wenden Graf zu Szwerin Rosstock vnnd Stargardt der Lande Herr, Vnnser freuntlich willig dinst, vnd was wir liebes vnd guts vermögen, grus, gunst, gnad, vnd alles gut wie sich nach eines yeden Standts gepurt, vnd erheischen, Durchleuchtigen khonige vnd erwirdigsten Erwirdigen, jnn got, hochgebornen fursten, wirdigen Wolgebornen Eddelen, gestrengen, vhesten Ersamen weisen be [389 aar1526] sondern lieben hern vnd freunde, vettern, Oheimen, vnd Szweger, Andechtigen besondern vnd getrwen, Wir gebenn Euch hiemit zuwissen, das wir dem Erbaren vnserm hofdiener Hansen Wefring, jtzundt jnn vnsern gescheftenn abgefertigt, demselbigen nach bitten wir freuntlichs vleiss, von denn anderm guthlich begernn vnd den vnsern beuelhen, Wo genanter vnser hofdiener jn ewrn liebden Furstenthumben, vnd der andern Grafschafften herschaftenn, oder gepiete khomen wirdt. jr wollet jne also mit seiner habe gut, vnd dieneren, so Er zu er ydertzeit bey sich habenn wirdt, frey sicher vnd vngehindert Reisen vnd passiren lassenn, auch jnn gnedigen vnd gunstigen beuelh halten, vnd auf sein ansuchen, wo es die notturft erfordert, mit gleidt vnd sicherheidt versehen, vnd Euch hirjnn gnedig vnd guthwilliglich Ertzeigenn, domit Er allenthalben frey sicher vnd vngehindert, durchkhomen, vnd vnser geschefte, zum Sclewnugsten aussrichten m/o+e/ge, Das wollen wir vmb Euch alle vnd yedere, jn sonderheit freuntlich gerne verdienen, vnd vmb die andern jnn gnaden vnd allem guten vergleichen, vnd die andern thun daran vnser gefellig meynung, Des zu vrkundt mit vnserm zurugk aufgedrucktem jnngesigell besigeldt Geben zu Swerin am tag Andree Apostolj Anno etc. xxvj o
Hertug Albrecht af Mecklenburg meddeler Kong Christiern II, at han i Svar paa sin sidste Skrivelse til Hertug Frederik af Holstein (Kong Fr. I) og Hansestæderne har faaet den Besked, at de paa Grund af foreliggende Sager ikke strax kunne afgive sit Svar, men at det skal ske i Løbet af kort Tid. Til Forhandling om andre Anliggender sender Brevskriveren Kuntz Skriver til Kongen og medgiver ham Kredentsbrev.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1885). Brevform; Helark, Patent, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox over Papirremme.
Durchleuchtigster Konig, vnser gutwillig, vnnd freuntlich dinst, sindt Ewr: kuniglichenn wird, allzeit zuuor, Lieber her Oheim, vnd Szwager, Wir gebenn ewr kuniglichen wird, guter dinstlicher freuntlicher meynung zuerkennen, das vns Hertzog Friderich zu Holstein, vnd die Stette, auff vnser jungst schreibenn, so wir jnen gethann geantwort, wie das jnen etliche sachenn furgefallenn derhalben Sie itzt verhindert, vns antwort [390 aar1526] zugebenn, aber Sie wollen vns nachgeends jnn kurtzenn, auff solich vnser schreiben, bey eigner Botschafft beantwortenn, Darauf E. ko. w dinstlichs, vnd freuntlichs vleis bittend, Sie wollenn vns, als jnn diser sachenn, Oberister deputirter Commissarius, gegen Ro r key r M t, vnserm aller gnedigsten Hern, damit wir bey irer M t derselbenn nicht hinlessig geacht werdenn, zum besstenn, aufs vleissigsten entsc[hu]ldigenn, Was auch Ewr. ko n w ferner gefellig jnn [anugez]eigten sachen zuthun, dasselbig mogen Sie vns verstendigenn, Wollen wir alsdann ye kein vleis, muhe, nach arbeit, wie wir vormals auch gutwilliglich gern gethann, sparen, Wir habenn auch geinwertigen Kuntzen Schreiber, sunst etlicher sachenn halbenn, Etlich vnser meynung, E. ko n w von vnser wegenn, werbend anzuzeigenn befolhen, Demnach dinstlich vnd freuntlich bittend, E. ko. w. wollen jne jnn demselbigen allen, gnediglich horen, vnd jme derwegen, diszmals gleich vnsselbs, gentzlichen glauben gebenn, Dann derselbigenn Ewr ko n. w: allzeit zu dinstlicher, vnd freuntlicher willfarung sint wir vnuerdrossenn, Datum Swerinn am tag jnuocentum, Anno etc. xxvj o
Vonn gots gnadenn Albrecht Hertzog zu Megkelnburgk Furst zu Wenden, Graff zu Swerin, Rossztock vnd Stargarden, der Lande Herre
Dem durchleuchtigstenn furstenn, hernn Christiernn, zu Denmargkh, Sweden, Norwegenn, der Gottenn, vnd Wenden konig. zu Sleiszeweigkh, Holstein Stormarn, vnd der Ditmarischenn Hertzogenn, Graffen zu Oldenburgk, vnd Delmenhorst, vnserm liebenn herrn Oheimen, vnd Szwager
1526.
Hr. Martin, Sogneprest i Bø (Thelemarken), og 2 Lagrettemænd i Skidesyssel kundgjøre, at Oleif Thorgrimssøn erkjendte, at han havde solgt til Jon Sveiningssøn 3 Markebol mindre end 1/2 Løbs Land i Sissegjord i Bø Sogn og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. De to sidste Segl vedhænge.
Ollom monnom them som thette breff see æller høre sendher her Marthin sonkne presth i Bøø Biørn Ormssøn och [391 aar1527] Swenyngh Tiøgalsøn sworne lawgretes men [y Skidesysle q. g. kwnnykt giørendes ath vi worum y Bøø presthe gordh [ix dag iul anno dominj m d xx vij saghum vij och hordhum handherbondh aff i /-j/ Oliff Torgrimzøn aff i andre /-j/ Jon Swenyngzøn kendes fo(r) de Oliff Torgrimssøn y samme handher bond for oss ath han haffde soldd epther ne Jon Swenyngzøn /-j/ løps land myndre en iij marke boll iordh y Sisse gordhe y for de Bøø sokn liggendes y Skedesysle frelsth och heemholt for hweriom manne med lwthum och lwndhum fiske och fwgle och aalle vede stedhe som tiil ligher och liget haffuer fra forne och nye vthan goors och *inghen y fra fo(r) de Oliff och hans erffwinghe och vndher atther de Jon och hans erffwinge tiil ewerdeligh eyghe och alth affredes. Kandes tha for de Oliff for oss y samme handerbond ath han haffde opeborith førsthe peninghe och øpsthe och alle the som (i) køff thøre kom. Ath soo er sandhed hynghe vij for ne men wore insegle nædhen for thette wortt opne breff som giordt wor aar (och) dege som fore sigher.
Johan von Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, anbefaler til Kong Christiern II en Franskmand, som nu kommer til Wittenberg og ønsker en Anbefaling til Kongen af Frankrig, da han ønsker at blive brugt til den nye Læres Forkyndelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2251); Brevform, Helark, udvendig forseglet med Ringsignet i rødt Vox.
Durchlauchtigster groszmechtigster Kunig. Mein vnderthenig gehorsam gantzwillig dienst seindt E. ku. w. jn aller vnderthenigkeyt zuuorn bereyt. Gnedigster herr E. ku. bitt jch vndertheniglich zuwissen, das jegenwertiger briffszeiger vff heuth datum zu mir kohmen vnd angezeigt. wie das er ytzo von Wittenberk herab kohmen vnd der meynung sey dweyl er ein frantzosz geboren, sich widervmb jn Frankreych zubegeben, jn ansehung nach dem der kunig doselbst jnn Frankreych das wort gottes tapffer vnd offentlich predigen lessett erpeuth er sich, souiel yme durch gots gnaden verlyhen wirdt noch seynem vermugen das beste furzuwenden, etc. vnnd dorauff an mich gelangt vnd [392 aar1527] vmb gottes wyllen gebethen das jch yme ferner an e. ku. w. mit guther furbitt erscheynen wolt vff das er ferder von euer ku. w. an hochgedachten kunig zu Frankreych mitt gnediger furbitt mocht gefordert werdenn welchs ich jme nit wust zuwegern vnd wyll ferner dasselbig jn e. ku. w. gnedigen gefallen vndertheniglich gestelt haben vnd konde nit schaden, wolt auch fur meyn person vnderthenigs vleysz gebethen haben, E. ku. w. hetten yen mit sulcher gnedigen furschrifft abgefertiget doch das euer ku, w. yen zuuorn zum teyl ein wenig hetten versuchen vnd examinieren lassen, ap er zu dyszer sachen verstendig were, Wie dan e. ku. w. hirjn wol thun vnd ab jme vernehmen mugen E. ku. w. geruchen sich hirjnn gnediglich zuerzeygen Das hinwydervmb dyselb euer ku. w. meyns hogsten vermugens zuuordynen, bin jch jn aller vnderthenigkeyt gantzwillig vnd bereyt Datum Antorff am andern tag Februarij Anno etc. xxvij t
E. ku. wirden vnderthenigster gehorsamer dyner Johan von Weze erwelter Erschbiscoff tho Lunden
Dem durchlauchtigsten groszmechtigstenn Fursten vnd Hern Hern Cristiern Kunig zu Denmarken Sweden Noruegen der Wenden vnd Gotten Hertzog zu Slesswig Holstein Stormarn vnd der Dytmarschen, Graff zu Oldenburk vnd Delmenhorst, meynem gnedigsten Hern
Klaus Bilde til Lyngsgaard anmoder Hr. Henrik Krummedige om at være ham behjælpelig med at erholde Baahus, hvorpaa Kongen for den store Skade, han har lidt, har givet ham Brev, naar de Aar ere ude, hvori Hans Erikssøn har Brev paa at beholde Slottet. Klaus Bilde har nemlig hørt, at Hans Erikssøn ved Hr. Henriks og fleres Hjælp vil forsøge fremdeles at beholde Baahus Slot.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personh. Saml., Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud, Indk. Br. 1510-28). Brevform; Halvark med Spor af udv. Forsegling med grønt Vox og Huller efter Seglremme.
Wenligh och kerligh helssen altid forsend met wor Herre Kære Her He(n)rek frene och synderligh gode wen giwe(r) iegh [393 aar1527] eder til kenne ath wor kæreste nadige Herre hawer betencth och seth mind store skade och forderwelse som iegh hawer for hans nades och rigens skyl di hawer hans nade giwed meg hans nades bref paa Bahwsz i Nare ath aname nar di ar wde er som Hans Erecksen der paa hawer Saa har iegh forfared ath Hans Erechsen acter ath brwge eder och andre fler der til ath forwenne megh samme wor kære nadige herres forlenningh saa er min store tro och kerligh bøn til eder ath i for fre(n)skab skyl och anden del eke wære megh i dend ssag wnder øgen megh hawes til gwss hielp ath i hwad made som i megh behof hawe daa wel iegh wære eder saa god som Hans Ereck (sic) sen kand were och ber iegh eder gerne ath der som hand rader met eder i dend Sag ath i wille afrade hannom hans mening i dend Sagh iegh har dog dend forwaringh der apaa ath iegh hawes ath hand i dend sagh skal ingen frem gangh faa dog kwnne hand gøre megh der awer kosth och tæringh segh sel til lidhet gawen Kære Her Henrick gører her i som min gode troer til eder iegh wel thet altid gerne forskylle [met eder och ber iegh eder gerne ath i welle wel gøre och skriwe megh til met thette mith bwd och rade megh thet beste der i hwes iegh skal gøre om iegh skal sel fare til wornadige Herre eller och ey [met dend sagh Eder di hilli trefoleghed befolle(n)des Ex Lynxgar onsdach S Dorotee dag
Klaws Bille
Erligh och welbyrigh mand och strenge ridder Her Henrick Krwmedige kerlig sennes thette bref
Jakob Ormssøn Lo sælger 2 Markebol i Brataas i Slagen til Thjøstel Kedulfssøn for 17 Lod Sølv, hvilket Gods Sælgerens Søn Hans Jakobssøn Lo, Lagmand i Tunsberg, indløste fra Kjøberens Søn Kel Thjøstulfssøn, der 19 September 1576 forklarede dette for Provsten i Tunsberg Hr. Rasmus Hjort og Sognepresten paa Sem Hr. Frants Thomessøn og tilføiede, at Godset var Lagmandens Moders Odel, hvorfor det nu tilkom dennes Arvinger.
Indtaget i Kontrakt af 22 Februar 1625 i norske Rigsarkiv (Bispestolens Diplomer. Sem). (Jfr. ovenfor No. 56, 73, 95 og 96 samt Dipl. Norv. X No. 564) [394 aar1527] 
End fremlagde och Powill ett papiirs breff, med 2 Jndseigle formellenndis at Jacob Ormsszøn som var deris Quinders Olldefader, sollte 2 marcheboell i Brataasz thill Thiøstell Kedullfszøn, for 17 lod Sølff, Samme breff daterit Threigden fastelauffns Søndag 1527. Huillchen Jacob Ormszøn dj fuldkommeligen thillstode, at være Hanns Jacobszøn Loe, Laugmand i Thunszberg, hanns Fader, och for ne Hanns Loe, sin Faders vdgifnne breff, igien fra Keell Thiøstullffszøn indløst haffde, som dj formente med louglige breff oc Seigell, at beuisze vilde, och strax fremlagde ett pergemends breff, aff Her Raszmus Hiortt Prowist i Thunszberg, och her Franntz Thomisszøn Sogneprest paa Sem vdgiffuen, oc iblant andet formellende, at Onszdagen effter Hellig Corszdagen in Septembri 1576. ware dj paa Brataasz i Slaugen oc talede med Keel Thiøstullfszøn paa samme gaard. huor hand da for dennom bekiende, at Erlige Wiis och vellforstandige Mand Hanns Jacobsszøn Laugmand i Thunszbergh, hafde till gode rede, och vdj gode nøigactige Pendinge, och betallningh fornøiett hannom for den Jorde partt i samme gaard Brataasz, som Hanns Jacobszøn effter sin S. Moder Moder med rette tilkom, som hanns S. Fader Jacob Loe vdsætt haffde, Och for ne Keel, for dennom derhos bekiente, at hand mere for samme gods haffde oppebaaret, endsom det var vdsætt forre. och hannom for god betallning i alle maader betachet. Och derfore Kiøbebreffuit som der paa lydde, igien till hannom antuordet, och samme deell nu i alle maader at være igienløst, quit och frj, fra Keell och hanns Arffuinger, och vnder Hans Jacobsszøn och hans Arffuinger, thill ewerdelig eie, efftersom samme breff vdtrycheligen omformellende var .
Christiern Pederssøns Kvittering for, at han af Hans Michelssøn paa Christiern II.s Vegne har modtaget 12 Gulden for en Hest.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2200); Kvartark uden Segl. (Trykt i Allens Breve etc. I. S. 460). [395 aar1527] 
Jeg Christiern Pedersen cannik i Lund gør alle viderligt oc kendis met dette mit opne breff oc egen handscrifft ath ieg haffuer anammed aff Hanss Mikelsen paa kongelige maiestetz vegne xij golt gyldene for en hest som Christiern Vinter fek aff mig i Berlin paa hanss naadis vegne Giffuit j Lire iij die marcij Anno Mdxxvij Jtem anammede ieg och en graahest aff Hans Mikelsen for min brwnehest som min herriss naade køpte aff mig i Swinard hoss Gent som Thomiss pleyde ath ride oc kallede siden Roberth Datum vt supra
Hertug Johan Frederik af Sachsen underretter Kong Christiern II om, at hans Fader Kurfyrst Johan paa Grund af Forretninger ikke kan skjænke Kongen den forlangte personlige Sammenkomst, men at han næste Dag vil sende sin Raad, Ridderen Hans von der Plawnitz, til Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2226); Brevform, Halvark, udv. forseglet med Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtiger Konig freuntlicher lieber Herr, vnnd Vetter. Als ich heiut, mit meinem g. lieben Herrn vnnd Vatern, dem Churfursten zu Sachssen etc. vom Waidwerg herein komen, ist mir euer ko. w. brif, in welchem euer ko. w. anzaigen, das sie heut dato zur Schweynitz einkomen, mit bit, das ich solch euer ko. w. gegenhait, obgenantem meynem g. Herren vnnd Vatern, vermelden wolt, mit der anzaig, das Euer ko. w. mit seiner lieb etwas zu vnderhandeln benøttigt [vberantwurt etc. solich euer ko. w. schreiben hab ich verlesen vnnd meynem Herrn vnnd Vattern dauon vermeldung getan, vnnd von seinen g. den beschaidt erlanngt, das sein g. itzt mit mercklichen geschefften vnnd henndeln beladen, derhalben sein g. vorhindert, euer ko. w. dismals zu seinen g. zubeschaiden, sein g. wellen aber nichts wenigers, wil got, morgen, Ern Hannsen Edlen von der Plawnitz Ritter, zu Euer ko. w. von hieaus gegen der Schweynitz abfertigen, des zukunfft magen Euer ko. w. daselbs erwarten, vnd ich bin derselben Euer ko. w. als meynem freunt [396 aar1527] lichn liebn Herrn vnd Vettern, zu dinen gantz willig Datum Torgaw Montags nach oculj Anno dominj etc. xxvij
H. F. H. z. S. propria sszt.
Dem durchleuchtigen Fursten Herrn Cristiern zu Denmarck Schweden Norwegen etc. Konig, etc. vnnserm freuntlichen lieben Herrn vnnd Vettern
1527.
Kurfyrst Johan af Sachsen anbefaler til Kong Christiern II sin Raad og tro Tjener, Ridderen Hans von der Plawnitz.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2213); Halvark, Brevform, udv. forseglet med Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtiger Konig, freuntlicher lieber Herr vnnd Vetter, ich hab gegenwertigen, meynen Rat vnnd lieben getreuen, Hannsen Edlen von der Plawnitz Ritter zu euer ko. w. abgefertigt, mit beuelh, derselben euer lieb, etlich mein gemut werbend anzuzaigen, wie euer lieb von ym weiter vornemen worden, vnnd bitt demnach fruntlich, Euer ko. w. wollen dem genanten von der Plawnitz verhor, vnd wie mir selbs gantzen glauben geben, das wil ich vmb euer ko. w., vnd lieb, fruntlich verdinen Datum Torgaw, am dinstag nach oculj Anno etc. xxvij
Johannes K.
Dem durchleuchtigen Fursten Herrn Cristiern zu Denmarck Schweden Norwegen Konig, Hertzogen zu Schleszwig etc. vnnserm fruntlichn lieben Herrnn Vetter vnnd Bruder
Tre Lagrettemænd kundgjøre, at Aase Olafsdatter med sine Børns Samtykke overlod Bjørn Halvardssøn 6 Lod Sølv tilligemed begge Borgnesgaardene og Skoklemoen mod at beholde Midtgaarden i Styrvold i Styrvolds Sogn upaatalt; hver af dem skulde udlevere de Breve, der angik den andens Gods.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. [397 aar1527] 
Ollom mannom them som thetta breff see eller høre sender Byørn Haluardsson Jwer Swndresson ok Andres Olaffson sworne logrettis men q. gudz ok sinæ kwnnoct giørande at mid vorum a Hanæuall retten stempneby logerdaghen nesth epther Mydfastæ anno dominj m d x x vij hade Nerid Tordsson en trettæ med Byørn Haluardson paa synæ vermoderss vegnæ om Styreual midgorden som er iij mark boll vore thæ ta forlignæ oc velsottnæ med dannemenss raadæ med ty skylorde gaff tha Oossæ Olaffzdotter med synæ barnæ (samthykki) honom Byørn Haluard(son). vj. lod sølff ok Borgness gorden baade saa luykyd som the hade ther till at tale ok Skocklemon ok saa mykid som thæ ha[de ther] til at tallæ med allæ rette med ty skylorde skall Oossæ frelsselig behollæ all mydgarden Styreuall ok hennes erwingæ frelst ok hemolt før hworiæ mannæ fra Byørn Haluardsson ok hans ervinga ok vnder Oossæ ok henness ervingæ til everdelig eygæ ok all affredes ok allæ thæ breff som Byørn haffuer for Styreuall ok Greninæ skall han faa vdh med allæ gode, skall ok Oossæ faa Byørn Haluardsson alla dhæ breff som er for Borgæness gordenom ok Skocklemon som hon innæ haffuer. Till ytter m(e)yræ sandheid heingiom mid wore insigle nedhen for thetta breff som giortt var dag ok aar som før sigher..
Kong Frederik I undskylder sig hos Hertug Henrik af Mecklenburg, fordi han ikke efter dennes Ønske kan løslade den fangne Kurt Retzdorf, der, som det synes, med dristig Tale høilig har fornærmet Kongen.
Efter samtidig Gjenpart p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2087); Helark. (Efter en ligelydende Afskr. i Münch. Saml. No. 2086 trykt hos Ekdahl, Chr. II.s Arkiv I, S. 1109-1111.
Friderich vonn gots gnaden zu Denmargken der Wenden, vnd Gotten Khunig, Erwelter Khunig zu Norwegen, Hertzog zu Sleswig Holstein Stormarn etc.
Vnnser freuntschaft dobey was wir allzeit mehr liebs vnd guts vermogen beuor hochgeborner Furst lieber Oheim vnd Swager wir weren wele nicht vngneigt E. l. zugefallen, jrer [398 aar1527] jethgethanen schriftpit nach derselben allten diener vnnsern gefangen Churdt Retzdorfen der gefengknus zuerlassen, dann vns mit jme oder seiner gefenknus gar wenig beholffen, domit aber dar jegen e. l. wissents haben, muge, das es anders darumb, vnd ehr nit so gar vnschuldig sy wie vielichtt e. l. furgebracht, so ist er auff vnd mit einem schif welhs E. l. bruder Hertzog Albrecht ausgefertigt, bey vnsern offenbarn feinden, denselben zu sterckung vnd zuschub allerley notturft auch das zum krige dienstlich zufhurend beslagen vnd daruber also (wiewol vnnottiger beschonung halber) allein zu ritterlich gefengknus genommen worden, Aber vnangesehen das es jme zu gnaden vnd beschonung vmb seiner freuntschaft willenn dertzu khommen, so vnnutzer spotlischer freueler trutziger vnd gleich vnleidlicher wort vnd reden gewest, damit auf gemelten Ewr lieb bruder, als der gros, vnd vill darumb thuen solte, oder worde hefftig pochendt vnd drowent, das er zu letzt vmb desselben, vnd darab vnleidtlichs verdriesses willen, jnn einen turm gesetzt, jedoch vnd langensz darjnne sitzendt abermals aus gnaden widerumb daraus vnd zu leidlicher gefengnisz gelassen worden, Nu wissenn wir ye die, so bey vnsern veinden jnn jrer hulff, zufure, vnd stercke befunden, nit geringer noch anders, den denselbenn, gleich zuachten, vnd demnach Churdt Retzdorffen, als den wir wir jnn solhr stett vbung vnd meynung erwusschet, vnd deshalb wie woll pillich anders zustraffen hetten, so leichtlich vnd slechts allein auf allte vrpheide beuerab, weill wir jetzundt auss seiner bruder beyschreiben, ein anhangent, traw als vermeinten sie vns domit zuerschrecken, vnd dartzu zutrengen, jnen doch von seiner eigen herschaft, die vns solhs furnemmens auch kheine verwarung gethan, jnn dere deniste vnd beuelh er damals aufgewest, vnd daruber jn die fare khomen so gar verlessen vermercken, seiner gefengknus dermassen disser zeit letzt aus dem stoltzen grosen pochen vnd trawen so auf E. l. bruder Hertzog Albrechten vnd jetzt vonn Retzstorffen, Brudern jres schreibens beschicht werden wolle, des er dann mehr dann eigner person, entgelten mussen, vonn deswegen vns E. l. hier jnne pillich nicht zuuerdenken haben, dann derselbenn sunst zu aller freuntschafts ertzeigung, sein wir gantz wole gneigt, Datum Gottorff am Ostertagk, Anno etc. xxvij o [399 aar1527] 
Ann Hertzog Heinrich zu Megkelnburgk etc.
1527.
Hertug Heinrich af Sachsen lover i Lighed med sin Broder Hertug Georg at ville bistaa Kong Christiern II med Raad og Daad.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2210); Helark, Brevform; Spor af udv. Forsegl. m. rødt Vox.
Durchleuchtiger Konig, vnnser fre[undtlich] dinst, vnnd was wir [li]ebs vnd guts vermo[gen altzeit] zuuor freundtlicher lieber Herre Oheim . . . . . . . . Nachdem [ewr ko n] wirde vnns angesucht vnnd gepettenn jnn yrem anligenn, ewer koniglichen wirdenn, hulf vnnd rat zubetzeigenn, wie der hochgeporne furst, vnnser lieber bruder vnnd gefatter herr Georg Herzog zu Sachssenn etc. ewer ko n w. freundtliche vertrostung gebenn dorauf wir vnns mit seyner lieb zuunderreden bedenncken genommen, wie wir gethan, vnnd seindt genaigt vnnserm vormogenn nach ewer ko n w. freundtlichenn neben vnserm lieben pruder vnd gefatter zu ratten vnd helffen. Vnd so wir sehenn vnnd erfahrenn wes ewer ko n w. hulf, von andernn jrenn herren vnnd freunden geschicht, die es bessers vnnd hochers vormogens dann wir seindt, alsdann wollenn wir vnns vnser gelegennhait nach neben vnnserm lieben pruder vnd geuatter, mit freuntlicher vnuorweiszlichen antwort vornemen lassenn, Welchs wir ewer koniglichenn wirdenn vff dits malh nicht habenn vorhalttenn wollenn der wir zudinenn freundtlich genaigt. Datum Dreszdenn freitags nach Pasce Anno etc. xxvij o
Vonn gots gnaden Heinrich Hertzog zu Sachssenn Landtgraf jnn Doringen vnnd Marggraff zu Meissen
Dem durchleuchtigenn Fursten vnnd Herrenn Cristiern zu Dennemarcken Schwedenn, Norwegen der Wennden vnnd Gotten etc. Konig Hertzogenn zu Schlessewig vnnd Holstein etc. vnnserm freundtlichenn lieben herrenn Ohemenn
[400 aar1527] 
Ridderen og Hovmesteren Rudolf von Bunaw meddeler Christiern II, at hans Herrer, Hertugerne Georg og Heinrich af Sachsen, have været samlede i Dresden til en Samtale, hvis Resultat Kongen vil erfare af disses derom udfærdigede Breve.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2046). Brevform, Halvark, Spor af udvendig Forsegling med grønt Vox.
Durchleuchtigister hochgeborner königk. ewer königlichen durchleuchtikeit, sein meine willige dinste zuuor Gnedigster Her. Verflossens tags seint die durchleuchte hochgeborne Fursten Hern Hern George vnd Her Hainrich gebrüder Hertzogenn zw Sachssen etc. m. g. h. alhier zw Dresdenn bey enander gewest vnde E. k. n durch: t begeren nach sich vntterredet vnd so vil sich e. k. n durch t zcumbesten entschlossen werden e. durch: t aus iren schrifften zuuormercken haben, Dann ewern königlichen durchleuchtikeit noch meynem vormögen vilgefelliger annemender dinste zw erczegen Bin ich gantz gevlissen entpfunden Datum Dresden freitags noch Pasce jm xxvij jar
E r k n durch t williger Rudolff vonn Bunaw Ritter vnnd Hoffmeister etc.
Dem durchleuchtigistenn hochgebornen Fursten Herrenn Hern Cristiern zw Denmargk Schwedenn Norwegenn der Wendenn vnd Gottenn etc. Königk, Hertzogenn zw Schleissewigk zw Holstein etc. Meynem gnedigistenn Hern
1527.
(Den sachsiske Kantsler Georg Bruch) melder Kong (Christiern II), at han har leveret Hertug Georg af Sachsen Kongens Brevskaber, hvortil han har svaret, at det maatte bero ved den med hans Broder, Hertug Heinrich trufne Aftale, som erfares af dennes Brev.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2040). Seddel, der med grønt Vox har været fæstet til det foregaaende Brev.
Gnedigster K/o+e/nigk jungst vorschinens Freitags kegenn abent han ich die schrifften so .e. k e durchleucht mir behendi [401 aar1527] gen lassen m. g. h. Hertzogk Georgenn zw Sachssenn etc. vberreicht, Darauff mir .s. f. g. zw antwort gegeben, das es. s. g. bey der vorigen abrede welche .s. f. g. mit .s. g. bruder m. g. h. Hertzogk Hainriche etc. sich entschlossen. berugen werdenn .e. k e durchleuchtikeit jr bederseits gemüte aus. der schrifft m. g. h. h. Hainrichs zuuormerckenn haben. Actum Sonnabents noch Pasze im xxvij.
Kong Christiern II sender sin Sekretær Christiern Vinter Udkast til de to efterfølgende Breve ( No. 397 og 398) med Befaling til hos Kongen af Böhmen samt hos Kurfyrsten af Brandenburg og Hertug Erik (af Braunschweig) at udvirke deres Udfærdigelse og Afsendelse.
Efter Koncept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2052 a). Sammenlagt Helark uden Spor af Forsegling. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv I S. 1111-18).
Cristiern von gots gnaden zu Denmarken Sweden Noruegen etc. Kunig etc.
Vnsern gnedigen wyllen vnd alles gut, Lyber getrauer wir vbersenden dir hirmit zwu copien, wy du vernehmen wirdest, vnd begern gnedigs vleysz, du wollest bey vnserm bruder vnd swager dem Kunig zu Behaim vleysz furwende, vff das s. l. vns zu sunderlicher freuntschafft an den Meyster zw Lyfflant wolt ausgehen lassen, Aber dy ander copey, vnsere lybe Ohmen Sweger vnd bruder den Curfursten zu Brandenburk vnd Hertzogen Erichenn betreffend, des wollest [bey vnserm Bruder vnd Swager dem kunig zu Behaim etc. vleyssige bitten thun vnd anhalden, das s. ku. w. vnsz fleymtlich gegen jren lybden furbitten wolten thun domit jr beyder lybden vns dyselben schrifft [s. k e w. zu freuntschafft vnd gefallen jnhalts dyser copey vff pergamen geschryben vnd vorsygelt gutlich mitteylen vnd zuschicken wolten, vnd du wollest auch sunsten vnser sachen jn getreuem beuel haben wie wir dyr zugetrauen, hiran thustu vns guts gefallen, wyllens auch jm besten mynner vergessen Eylend zu Perlin am sontag quasimodo genitj Anno xxvij [402 aar1527] 
Auch begern wir, du wollest an s. ku. w. gelangen vnd vleissig bitten, vff das s. ku. w. dergleychen gestalt an vnser ohmen Hertzogen Heinrich von Brunswig heren Bischoffen zu Brehmen Bischoff zu Minden Hertzogen Albrechten vnd Hertzogen Heinrich zu Mecklenburk vnd dy Hertzogen von Lunenburk etc. verbitten welten das sy auch vmb s. ku. vns zu freuntschafft sulche briff w. vns geben vnd mitteylen wolten, etc.
Vnserm Secretarien vnnd lyben getrauen Cristiern Winther.
1527.
Kong Christiern II.s Udkast til Brev fra Kongen af Bøhmen til Mesteren af Lifland om Leide for Søren Norby m. fl.
Efter Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2052 b). (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv I S. 1113 ff.). Smlgn. foregaaende No.
An den Meyster zw Lyfflandt jm nahmen kn r Ma t zu Behmen etc. zuschr.
Lyber freundt, nachdem der durchleuchtig Furst Herr Cristiern Kunig zu Denmarken Sweden Noruegen der Wenden vnd Gotten vnser freuntlicher lyber Swager vnd Bruder wyder alle recht vnd billigkeyt seiner lybden kunigreych erbfurstenthumb land vnd lewth von seinen wyderwertigen vnersucht vnd vnerlangt eynichs rechtenns gedrungen vorjagt vnd entsetzt worden ist, auch seiner lyben biszher vff den heutigen tag geweltiglich furenthalden wirdt, Vnnd sein lieb seyner gelegenheit vnd hogsten nottorfft nach hin vnd wyder zusampt den jren reyssen vnd zyhen, vnd sunderlich e. l. landtherschafft vnd gebieth gebrauchen mussen, Dweyl wir vns mitsampt gnantem vnserm lyben Bruder vnd Swager dem Kunig Cristiern zu Denmarcken diszfals zu e. l. viel guthes versehen, Demnach ist an euch vnser gar gutlichs vleyssigs bitten, ap seiner lyb dyner verwanten vnd zugehorigen mit jchten an euch gelangen wurden, Jr wollet dyselben vmb vnserm wyllen jn gnedigem beuel [403 aar1527] haben, Sie durch euer lanndt herschafft stedt vnd gebieth zu wasser vnd zu lande frey, sicher vehlich vngehindert vnd vnauffgehalten passyren reyssen vnd durchkohmen lassen, auch yenen vergennen vnd gestatten dor jnn zu lygen zubenachten vmb jr gelt zu zeren Jr hab vnd guther zuparten vnd zupeuten dormit zuhandlen vnd zuwandlen, vnd sy jn jrem anlygend mit guthem freyem stracken sichern gleyt vorsehen, sy derbey schutzen hanthaben verteydigen vnd keinen gewalt an yenen vben, gebrauchen noch zukohmen sundern yenen prophiand vitalien krauth schutz loth, vnd ander nottorfft vmb yr gelt zu gehen vnd zufuhren lassen vnd das den euern zuthun gestatten vnd auch alle schieff vnd guther zusampt allen zugehorungen so Seuerin von Norby Ritter zugehort haben vnd vom jme nachgelassen blyben sein, vnsern lyben Swager Kunig Cristiern etc. oder seiner lybden geschickten dy von derselben S. l. deszhalben beuel haben wirdt en alle mittel volgen zustellen vnd zu s. l. handen vnd besten vberantworten lassen vnd sy sunsten allenthalben mit dem besten fordern vnd euch hir jnn gutwillig erzeygen, sulchs wollen wir an dy Ro. key e Mat. vnserm lyben hern etc. mit vleysz von euch gelangen lassen, trostlicher hoffnung, yr. Mat. werden das von euch zu sunderlichem gefallen vormerken vnd jm besten nit vergessen so wollen wirs auch neben vnserm lyben Bruder vnd Swager Kunig Cristiern jn allwegen gutlich zuuorschulden vnd zuuorgleychen gneigt sein, Geben etc.
vff dy meynung soll es jn bester form nach dem stilo der Cantzley gestelt werden
Kong Christiern II.s Udkast til Brev fra Kurfyrst Joachim og Hertug Erik af Braunschweig til Erkehertug Ferdinand om Rigens Acht mod alle Kong Christiern II.s Fiender.
Efter Kopi. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2052 c). (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv I. S. 1115 ff). Smlg. næstforegaaende to Breve.
Von gots gnaden wir Joachim etc. vnd Erich Hertzog etc. thun kunth allermenniglich. Nachdem der aller durchlauchtigste [404 aar1527] groszmechtigste vnuberwintligste Furst vnd Herr Herr Karl etc. vnser allergn ten herr aus key. macht vnnd obrickeyt zu vyl mahlenn dem Hertzogen von Holstein, vnd denen von Lubeck sampt jren anhengern gebotten vnd bey jrer Key n Mat. acht vnd vberacht ernstlich mandyret, aller kunigreich furstenthumb herschafften land stedt schlosz vnd gepieth, so sy dem durchleuchtigsten fursten, Hern Cristiern Kunig zu Denmarken etc. vnserm lyben Hern Oheim Swager vnd Bruder wyder alle billigkeyt abgedrungen vnd seiner ku. w. derselben gantz vnd gar vertryben vnd entsetzt haben, vnd noch fursetzigklich furenthalden wy der vmb abzustehen vnd auch den lantsessen vnd vnderthanen des konigreychs zu Denmarcken welche dan S. ku. w. als jrem rechten naturlichen erbherren vnd kunig vber alle gethane eyder glubd vnd pflicht abgefallen vnd vngehorsam geworden, keynerley, hulff furschub rath beystant zuthun, denselben auch weder heimlich noch offentlich keinerley kauffmanswahre prophiand leuth geschutz krauth loth noch ander nottorfft nicht zuzufuhren noch aus jren gebythen zugehen zulassen, vnd auch gantz kein hantierung noch gemeinschafft zuhaben noch zutreyben solang dyselbigen wydersessigen S. ku. w. als yrem rechten erbkonigk vnd hern wydervmb huldigung gehorsam thethen vnd beweysten vnd sich an s. ku w. gentzlich ergeben, dweyl dan hochgedachter vnser lyber her Oheim Swager vnd Bruder ku. w. zu Denmarken vns bericht gethan, vnd sunsten vns glaublichen angezeigt das der von Holstein vnd dy von Lubeck zuuerachtung k. M t nit allein der kunigreich land vnd leuth nit abstehen vnd sich der enthalten, sunder denselben ku. w. vngehorsamen prophiand leuth zu rosz vnd fusz geschutz krauth lotth vnd allerley nottorfft zuschicken vnd dy gedachten denischen gegen ku. w. jn jrem vngehorsam helffen sterken, dardurch sein ku. w. vorhindert dy denischen jn geburlichen gehorsam zubringen vnd aus sulchem yrem vngehorsamen mutwilligen furnehmen vnd zuthun der hertzog von Holstein vnd dy von Lubeck sampt jrenn anhengern jn k n Mat. vnd des heyligen Romischen reychs acht vnd vberacht gefallenn, derhalben wir Key. M t zu vnderthenigem gefallen auch zuhanthabung jrer Mat. vbrickeyt mandaten Allen vnd yeden vnser beyder vnderthanen vnd verwanten auch sunst allen andern vergont vnd zugelassen haben, so wir jen jegenwertiglich jn krafft vnd macht disz vnsers briffs vergonnen vnd [405 aar1527] zulassen, wo sy den hertzogen von Holstein dy von Lubeck jre dyner verwante vnd zugehorige oder yre guther jn vnsern furstenthumben landen vnd gebythen ankohmen vnd bettretten frey an alle hinderung vnd geuerde auch on alle pusz anzugreyffen nyderzulegen zunehmen vnd nach allem jrem gefallen domit zuhandlen, dy zu parten vnd zupeuten vnd domit zugeparen, gleich als mit jren eygen guthern, fur vns dy vnsern vnd der wir vngeuerlich mechtig sein auch sunsten allerley ansprach vngehindert, des wir jnen auch hirmit vnser frey sicher vehlich guth gleyth fur yederman vnangefochten geben vnd vorheyschen, Zu vrkundt etc.
Erik Nilssøn, der betegner sig som Kong Christierns Undersaat, anholder om en hel eller halv Times Samtale, da han har Ting at forebringe, der ere vigtige saavel for Kongen som hans Undersaatter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2191). Brevform; Halvark m. Spor af udvendig Forsegl. m. grønt Vox.
Grosmechtigster Durchleuchtigster konng Houchgeborner Furst vnnd herre mit Erbietung aller meiner vnnderthenigenn vnd ganntz pflichtigenn. willigenn dienstenn. zu allenn zeitenn. ewer konglichenn maiestat zuuornn. Gnedigster kong durchleuchtigster Furst. Mein arm jnnig vnnd ganntz vnnderthenig Bitt jst an. e. konglich. Maiestat vnnd wurdin die selbenn mochtenn so demutig vnnd barmhertzig sein, vnnd mich e. konglichenn M at diener vnnd vnnderthan. ein stund oder halbe gnediglich verhorenn e k M at vnnd ouch der selbenn armenn vndersassenn zu gut So will jch ewer konnglichenn. Maistat. sachen eroffnenn. da der selbenn grosz macht anligt vnnd gelegenn ist. Aber ich will es sus niemenn anzeugenn dann allein ewer k. M at versehe mich die soll meins anzeugenns gut gefallenn tragenn. etc. Befhil mich daruber e k. m at als jrenn ganntz trewenn diener. vndertheniglich vff das erst gnedig antwort begerende etc. Datum Freitags nach Quasimodo etc. Jm Jahr etc. xxvij
E k. M at Gehorsamer vnnd vndertheniger Erick Nielsenn [406 aar1527] 
> Dem Grosmechtigstenn Durchleuchtigsten Houchgebornenn Furstenn vnnd hernn Hernn Cristiernn. Kong jn Denmarck. Norweden vnnd Swedenn. Hertzog zu Holstein Schleszwigk vnd Delmenhorst. Graff zu Aldenburg vnnd Stormer zu Dietmarschenn Meinem gnedigstenn Hernn etc.
Jnn S konglich M at Eigen hanndt
Christiern Vinter udtaler for Kong Christiern II sine Betænkeligheder ved de Skridt, denne har i Sinde at tage hos Kong Ferdinand og andre tyske Fyrster med Hensyn til sin Restitution, medens Sagen endnu staar for Kammerretten, hvilket ogsaa vil vanskeliggjøre Underhandlingerne med Lübeckerne og "Hertugen af Holsten;" om den sidstes Sendelse af 100 Øxne til Kammerretten vilde det være af Vigtighed at faa sikre Vidnesbyrd.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2259). Brevform; Helark m. Spor af udv. Forsegl. m. rødt Vox. Egenhændigt.
Ether nadis hogmechtighed myn ydmyge tro plichtuge thiennest altiid tilfornn met nade oc friid vtj Gud fadir oc wor herre Jesu Christo Allernadeste herre werdis E. n. at wide at ieg ficke hendnes scriffuelsze tiil Breslaw thend fierde heller thend fempbte dag vtj Maio , oc alle samme mening haffuir ieg gantsligen forstanden, oc will gernne efftir E. n. begeir met all flittighedt forder thend samme huoes E n brodir oc Swager koning Ferdinandus, men doch schal e. n. widet, ieg er och schuldug at sige e. n. thet, Thi første breffue som e. n. begeir vtaff margraff Joachim hertzog Erich hertog Henrick aff Brunswig Erchebispen aff Brhemen Mynden etc. formiddelst her Ferdinandi scriffuelsze oc fordering, schal wore sware at bekomme, Thi thee ere emod thend retgang som e. n. haffuir stillet emod hertogen aff Holsten oc thee Lubsker, ther for at thet siges paa danske, thet er ocszo menige scriffuerecht, En mo icke buode tale seg til rette oc slaa seg til rette, Ther til ther som e. n. bekommer saadanne breffue, doch troer ieg icke at thee giffuer thennom vd, vthen kaiseren buød thet selffuer, dogh motthi ladet om thee wilde, ind til dommen war ganget vtj samme sag, Tha kunde the Lubsker oc hertogen fange en mandat met rette, at forfolnung paa acht motte icke gaa, før end dommen war gan [407 aar1527] gen at the er falden vdj acht, oc kunde samme Curfurstliche oc furstliche breffue oc befaael giøres døde oc machtel/o+e/ssz, oc thet mene folck mot(te) fange en mistancke til e. n. at e. n. trøste seg icke at winde met rette, besunderligen nw vtj sagens ende, vthen thee samme brieffue fattist anderlest, men paa e. n. trøst, at ieg hobes, E. n. wil icke andnet end thet som kand forsuaris vtj rette. naar ieg forgiffuer om samme breffue, kand ieg fange thennom, tha wil ieg gerne anamme them oc skicke thennom til e. n. met alle [andre ærende som e. n haffuir befalet meg, wil ieg vtj en anden och retter modhe giøre myn bedste, at fly e. n. en mandat, formiddelst her Fferdinandj forscrifft, Enthen paa rigstagen Heller [vtj Aff keyser r Regimente. ellir Cammerretten, so lydendis, At efftir thj E. n. giffuer seg vtj rette, men thennom [haffuir warnit oc forsickert thennom oc key r maiest. haffuir bodet them at affstaa ether. n konigreich furstethumb oc erbland oc ther met forsicher thennom, ther som the thet giør, oc ther til giør E. n. jngen widerstand vtj siin indgang, Tha skal E. n. ingen offuerfald heller skade giøre thennom, før end sagen er vtj rette forendt, oc nw for keyser r m ts bøn oc scriffuelsse oc for e. n. stuore, lange, oc barmhertiglig elendighedt wille nogle Curfurste [oc furste oc stende. wnderwinde seg, at indsette E. n. vtj sin konigreich oc land oc wndertwinge egen e. n. vhorsamme vnderthon, biuder the thennom, endnw strengeligen at the endnw fuldgiøre samme kayserliger mandat, Ther som the icke thet giøre wille, oc findes ther vtj vhørsamhe, szo skulle the icke tørffue claghe for key r mt. eller thend hellige romische reyche, alle thend schade the ther offuer fanger oc skulle for saadanne vhorsamhedt were vfrij oc vfeylige paa liiff oc guots vtj thet gantske [Romische righe, for alle the som for E. n. wille giøre oc lade. Saadanne mandat nadeste herre motte wel vdgaa efftir myn forstand, E. n. retgang vforhindert, men kan ieg fange the andre breffue efftir thend form som e. n. beger, tha wille ieg lade thette andet bestaa, Thi thet er meg noch, at ieg haffuir warnet E. n. huad ther kand komme vtaff, Jeg wil paa myn eed ieg haffuir giort e. n. flyteligen giffuit for lighe som ieg wiid icke bedre, men bliffuer thet meg affslagit tha skal e. n. widet at thet er icke myn skylds, men thes skyld som ieg haffuir tilforn sagdt, Jtem thet andet breff til mesteren aff Liiffland, will ieg oc met alle fliit begher, [408 aar1527] Jtem thet snareste koning Ferdinandus wil høre meg til ourds tha wil ieg giffue E. n. ærende fore, Jtem Ther som The Lubsker heller hertogen wil [heller beger at giffue seg vtj nogle handlung met E. n., Tha skulle E. nade lade begeir theris breff oc sigel ther vppaa at thet er giort vtj en rette mening vthen alle bedrug oc vphallelsze, som the pleger, ther efftir wil E. n. holle seg tilbørlig emod thennom, Men ther som the vdgiffue saadant breff. oc icke før, mo E. n. giffue them for swar, at E. n. wil gerne annamme tilbørlig handlung, oc indgaa skellige ffordrag, e. n. sag som vtj rett henger emod thennom vforhindert, oc e. n. indgang vtj siin land oc riigij Ther efftir mo e. n. handle, om E. n. szo tyckes, at the sidde stille oc giøre e. n. ingen forhindering eller emodstand, huercken hiemligen heller apenbarligen Begerer the theris friiheder oc priuilegier, heller oc nogre nye, Tha mo e. n. ther giøre vtj effter siin egen hochuerstand, doch altiidt met the vdtrychter word, at [ho alt skal holdes, huad E. n. koniglig eed icke er emod, som ether. .n. haffuer giort siin wntherthon, Ther som thenne clausula indsettes oc haffuir doch en almenig skeen, at ingen from mand skulle [ville beger noget ther emod, tha wil ieg sige E. n guod ther at saadanne priuilegia kand ingen skade giøre E. n. koning righe land heller vndersathe. Jtem Saa snart som ieg haffuir vpgiffuit E. n. artickel tha wil ieg vdscriffue them alle paa danske, oc sende ether nade them efftir siin begeir, met thet swar som ieg worder fangendis paa thennom, Ther til hwes nyet som ieg kan forfare heremellom, Hermet E. nades hochmechtighed gud almechtigeste befalende Scriffuit vtj Breslaw loffwer dag for Søntage misericordias domini Aar etc. mdxxvij
S E N ødmyge tro plichtuge thienner Christiern Winther Secretarius
Jeg haffuir werit huoes thend stuore Canceller hand siger thet kan icke skee, at ieg kommer konigen til ourds forend paa mandag. oc E. n. schriffuer vtj Baltzer Buchs breff, strax om antwurd egen met samme bud, oc ieg haffuir dog ingen bud seet, oc Baltzer Buck war szo drucken og fuld, at ieg kunde [409 aar1527] ingen anden beskeed fange vtaff hannom, end hand wil sende [meg e. n, en egen post, tha haffuir ieg sagd hannom at thet giøres inthet behoff, forend ieg fanger en entlich beskeidt
Jtem at E n. wilde lade fliteligen forfare aff Benedictus von der Wisch om hand wiid flere som wide thet met hannom at hertogen aff Holsten haffuir send greeff Adam Camerrettern hundrit øxszen oc at E. n. wilde tage it witnesburd aff hannom for thend wnge margreffuen besiglet met thend vnge margreffuens sigel, oc ther som ether n. kunde fange end en witnesbyrd ther til, oc wilde schicke meg the samme til hende. Ther ligger ingen mach vtppaa at Benedictus wiid icke huor for hand haffuir send hannom [them , [samme øxen , kand thet men(?) beuises at hand haffuir send hannom them, fangir ieg thet beuissz, ther som hand wil icke gange meg rett vt, tha skal ieg giøre hannom it stucke, som icke skal duwe møgit
Baltzarn Buegen zu eygnem handen.
Dem durchleuchtigesten hochgepornen fursten vnd herrn, herrn Christiern zu der Reich Thenmareken Schweden Norwegen, der Wenden vnd Gotten Kunig, Hertzog zu Sleszwigh Holstain Stormarn vnd der Dietmarschen Grawen zu Aldenborch vnd Delmenhorst mainen allergnedigesten vnd gunstigegestenn herrnn.
Kong Frederik I takker Biskop Hans Reff af Oslo for den Hjælp, han har ydet hans Fodermarsk Nils Jepssøn med Hensyn til Gjengjærden etc., omtaler Akershus Slots Brand og Hr. Mogens Gyldenstjernes Sendelse til Norge. Lignende Breve udgik til Kannikerne i Oslo, Provsten ved Mariakirken, Oslo Borgermestere, Raad og Indbyggere, Norges Rigsraad, Hr. Oluf Galde og Hr. Vincents Lunge, der skal modtage Akershus Slotslov og overgive den til Hr. Mogens, der skal gjenopbygge Slottet. Af disse Breve modtog Hr. Mogens Kopier ved sin Afreise til Norge.
Efter Kopi p. Papir tilstillet Hr. Mogens Gyldenstjerne, nu i danske Rigsarkiv, (Personalhist. Saml. til 1600. Hr. Mogens Gyldenstjerne, udat. Br. og dat. indtil 1539). Halvark, beskr. p. begge Sider med 2 forskjellige Hænder. Snit efter Forseglingsremme og Spor af et Segl i rødt Vox. [410 aar1527] 
Jtem Copien aff thet breff som her Magens Giildensterne skall haffue met seg till Norghe vdh aff thet breff szom kam till Bispen bisp Hans Reff y Opslaa
Kere herre och ffadher moi widhe at oss elskelige Niels Ipsszen wor fodhermarsk haffuer nw tilscreffuet oss hworledis attj haffue y alle maade wæret hanum bystandig oc behielpelig siidhenn hand kam ther i riiget met wort folck oc hworledis y loedh ether fyndis welwillig til then geengerdt till wort folck etc. for hwilken ether godhe wille oc willighet wii ether ganske kerligen oc gerne tacke oc wille thet gerne met ether forskylle oc bekiendhe Kære herre oc ffadher som i ocsaa scriffuer oss till att Aggerhws er affbrenth oc at ther er stor brysth paa fietallie met andre erendhe som y oss tilscriffue etc. tha giffue wii ether kerligen tilkiende at wii haffue nw beffallet och tilskicked oss elskelige her Magens Giildensterne at hand nu strax skal løbe aff stadt met wort orlogs skib oc wort folck till Vpslaa oc hanum beffallet allehandhe werff oc erendhe at forhandle met ether Bedendis ether kerligen atti wille hanum betroo oc wære hanum paa wore wegne biistandighe oc behielpelighe vdy thii werff oc erendhe hand ether vnderwisendis oc forgiffuendis wordher etc. Samledis som y scriffue oss till radeligt at wære att wii skulle skicke till Norge two aff wort elskelige Danmarcks riges radt at forhandle alle tyng till thet besthe hoss almwen oc i andhre maade, hwilket oss nu saa hasthelig ey standher til at giøre Thii [bedhe at wore skibb ligge nu altingist szegelrede oc wille løbe aff oc haffue wii ther fore giffuet for ne oss elskelige her Magens Giildensterne all beffallyng til ether bedendis atti giøre ethers ythersthe besthe ther vtii thii erendhe hand ether forgiffuer som wii ether fwlkomeligen tiltroo thet wille wii egen met ether oc ethers domkircke forskylde oc bekendhe Jn Christo valete Ex Castro nostro Gottrop dominica Misericordias domini Anno etc. mdxxvii o Nostro sub signeto Lyghe slygthe breffue y samme meninghe fynge thiissze [411 aar1527] Jtem een Copien aff thet breff till Cannickerne vdy Vpslaa Jtem een Copie aff thet breff till mesther Mattis Hwerre prowesth vdy Marrii kirck(e) oc mennige Capittell Jtem een Copie till Borgemesther radt oc mennighet vdy Vpslaa. Jtem er ther en lugt Credentz tiill menige Raadett i Norge 2. at her Mogens Gijldenstierne haffuer nogre aff wor nadigste herris merkelige ærende at handle i Noge(!) Thij bether wor nadigste herre thenom kierligen at the hanom betro oc wære hanom behielpelige oc bystandiige huor han thenom tiilsiiger ligerwisze som wor nadigste herre wore selff tiilstede etc. Jtem breff tiill her Oluff Galle at wor nadigste herre haffuer forfarett at Aggerhuss er en stor part affbrentt oc wor nadigste herre ther fore nødis at lade thet wpbygge. Thij haffuer [wij nu hans [nade tiilscreffuet her Olu hans nade skiickett tiidt her Mogens Gyldenstierne Riider at annamme samme slott oc thet strax lade bygge oc forbedre Saa bether wor nadigste herre her Oluff Galle at han schal antworde hanum slotzloffwen tiill Aggershuss at holle tiill wor nadigste herris hand oc ther forlader wor nadigste herre seg visszeligen tiilloc wiill hans nade egen wiide oc ramme her Oluffs beste etc. Jtem ett sliigt breff tiill her Vincen. Lunge at han schall annamme egen Slotzloffuen tiill Aggershuss aff her Oluff oc egen antworde then her Mogens Gijldenstiern at holde tiill wor nadigs herris hand fore saadan lelighedt skiildt, som forskreffuet stor at han schall lade ther bygge oc forbedre etc.
Tiill her Mogens Gyldenstierne selff tiill hande
Om nogen copijer som ere scryffuet tijl Norig
[412 aar1527] 
Kong Ferdinand (af Böhmen) anmoder (Storfyrsten af Moskva) om at opfylde det Løfte, han har givet om at være Kong Christiern II behjælpelig med hans Gjenindsættelse i hans Riger, da nu baade Keiseren og flere tydske Fyrster agte at foretage noget til hans Fordel, hvilket hidtil har været hindret ved indre Krige i Tydskland og ved Tyrkernes Anfald.
Efter samtidig Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2075). Helark, hvoraf de 2 første Sider beskrevne. (Jfr. Ekdahl, Chr. II.s Arkiv I S. 1123 f).
Ferdinandus etc. Ser mo etc. Ex summa commiseratione diuturn Exilij que nos sepius vltra modum angebat, quod jam anno quinto Ser mus Princeps dominus Christiernus Dacie Suetie et Norwegie Rex frater et Sororius noster charissimus indignis modis perpessus est, et ex justo dolore intempestiue mortis, jn eodem exilio, charissime sororis nostre Jsabelle vxoris eius dilectissime sepenumero cogitauimus eidem validum auxilium subministrare coadiuuantibus Serenissimo et jnuictissimo Principe, et domino domino Carolo electo Romanorum jmperatore semper Augusto etc. domino et fratre nostro charissimo pariter ac Serenitate vestra, cum alijs Amicis et confoederatis quo quo in ablata sibi regna restitueretur, quoniam, vt indubie bestre Serenitati jnnotuit, hostes et jnimici ipsius omnino indurati pacem et concordiam, quas superiorj Anno ipsis obtulit penitus contemptuj habuerunt, verumtamen hoc nostrum pium propositum varij jn Germania tumultus bellici hactenus jmpediuere, Sed quia hijs diebus nos per suum Nuncium certiores fecit, certos esse Germanie Principes qui Eundem cum Maiestatis Cesare/,e/, tum nostrj quoque contemplatione propter jnita federa affinitatumque et Consanguinitatum Vincula restituere velint, De hoc igitur certum auxilium a nobis postulauit, quod pro amore et affectu erga nos suo non potuimus ei denegare, maxime propterea quod insignj laude vestre Serenitatis promissam sibj liberalitatem coram nobis commendarj fecit, vt puta que tantum illi presidij promiserat sese prestituram, atque alius quispiam amicorum eius, Rogauitque nos jmpense, vt de hoc Serenitatem vestram per litteras nostras certiorem redderemus, quod quidem non minus libenter facimus quam ex animo, [ex eius infortunio vere condolemus , Assignauimus igitur illi subsidium quale nunc nobis opportunum, iuxtaque rerum nostrarum statum et dispositionem [413 aar1527] conueniens esse videbatur quod et si ad rem tam magnam et difficilem aggrediendam exiguam forte censerj possit satisfecimus tamen petentis desiderio, manus certe(?) daturj njsi jmmensi sumptus illj quos ad resistendum Turcorum Tyranno Nos et Regna nostra jmo totum fere orbem Christianum jnuasuro subire necesse est largiendj habenas cohibuisset Atqui hunc vestre Serenitatis liberalitati pro sua erga Eum fiducia proque injti foederis ratione hijs nostris litteris anjmo libenti et penitissime commendamus, de qua quidem certi sumus quod in hoc Serenitas vestra non citra verum etiam vltra promissum longe sit progressura, que res admodum grata nobis erit omnj erga Eandem amore affectioneque nostra fraterna promerenda Et foeliciter valeat Datum Vratislauie 19 Maij 1527 Regnorum etc. primo
Christiern Vinter underretter Kong Christiern II om Underhandlingerne med Kong Ferdinand, af hvilke han meddeler Afskrift, saavel af de af ham indleverede Artikler som af Kong Ferdinands Svar. Desuden meddeler han forskjellige Efterretninger bl. a. om en Frænde af den bekjendte Lærde Johan Reuchlin, som under hans Ophold i Breslau blev hængt for at have prædiket mod den katholske Messe.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2260). Brevform; 31/2 Helark, der synes at have ligget i Konvolut. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv I S. 1125).
Ether nades hogmechtighed myn ødmyge tro plichtige p. 1. thiennest met nade oc friid vtj gud wore fadir oc wore herre Jesu Christo. Allernadeste herre werdis ether nade at wide at paa thend xxiiij dag Maij luod ieg bethe herrern(e) her vtj Breslow viid myn wert ther tiil vtj ith breff ieg screff them til at the wilde wndne meg en theris stads ridende sworne buod, som [ieg motte vthen fare sende ether nade, thenne gangir oc breffuene met som koning Ferdinandus haffuir wndt oc giffuet ether .n. Tha haffue the tilskicket thendne breffuiser Hans Rigler theris stadts vdrider, thend ieg haffuir offuer antwurdet Samme ganger, oc alle the breffue som ieg haffuir bekommet, at offuerantwurde E. n. Thet haffuir icke weret myn skyld at ieg haffuir tøffuit szo lenge, ieg haffuir oc icke heller andnet [414 aar1527] fornommet end buode Koningen, Cancelleren oc Secretarien besunderligen en Tyscher hedir Fernerberg haffuir werit meg willig paa ether nadis wegne, her haffuer werit szo møgit at giøre met thesse landsote her, oc thette lands herrer, oc ther til konings egen sag emod Turcken szo at ieg kunde icke worde førre affferdiget Samme buod haffuir och breff til margreffuen aff raadet heer, oc aff hertzog Karll som er nu høffzmand offuer Slesien, ther efftir kundne e. n. Ramme at løne hannom, ieg haffuir ingen penning giffuit hannom huerken til thæring eller løn. Swar paa the ærende som ether nade haffuir befalet meg haffuir ieg sat vtj bredderne huoes artickelen paathet e. n. kunde thes bedre oc snarer offuersee huad meist behoff giøres Paa thendne tag emellom fem. oc sex om affthen haffuir koning Ferdinadj Secretarius Fernberger, hand er en eddell mand oc koningen haffuir slaget hannom til riddir, send meg efftir tre latinische breffue en til koningen aff Engelandt oc ij til koningen aff Ryssland, lydendes paa Skram oc her Dauid, men ther er ingen pasburt huoes, Ther for haffuir ieg strax thendne affthen screffuit om til bage egen til samme Secretarien at hand wil vfortøffuit lade scriffue the samme passburt helst forthi, thj andre two breffue war inthet nytte vthen passburt, oc sende them hiid til Preslow, heller tiil Perliin tiil ether nade met siin egen breff, kommer the hiid til Preslow, tha haffuir ieg szo bestillet met myn weirt at hand skal strax, skicke ether nade them, at E. n. wil oc betale hannom, huad hand scriffuer e. n. om, hand haffuir giffuit til buodeløn fran Prage [oc ind til Preslow, p. 2. thet er en guod dannemand oc er gud frøchtige Sameledis hans husfru, hand haffuir loffuit meg thet, hwar hand kand were e. n. til wilie oc thienest tha wil hand gierne giøret, Ether nade tørffue intthet tuiffle the samme pasburt kommer ioch som thet kand snareste skee, Thet giøres oc behoff at e. n sendir oc sin egen Credentze til koningen aff Rysland met samme artikel som her Ferdinandj breff indholler, oc huad the skulle handle met her Seuerin Ther vppaa formaner ieg ether n. och at naar e. n scriffuer til Rysland enthen met her Dauid heller Skram at e. n scriffuer icke them siin thiener men her Ferdinandj thiener, liguel beken [415 aar1527] net at the haffue tilforn weret ether nadis thienner thii koningen kendner wel her Dauid, Her Ferdinandj Canceller er icke tilstede men er forskicket paa en dag som stander vtj Vlmis ther kommir koningen aff Poln oc thend greffues budskaff som seg haffuir giort til konigen [vtj her efftir følger the artickel som ieg haffuir vpgiffuit, oc huad andet ieg haffuir handelt vtj enden ny tydende, Thette blat haffuir scriffuet paa thend siiste dag som ieg affred fraan Breslow huad som icke fulkommeligen er scriffuit heer, thet finder ether nade clarligen her effther Thesse effter ne breffue sendir ieg ether nade breff fran drotningen aff Hungern breff til koning aff Engeland ij breffue tiil koningen aff Rysland it breff til margreffuen it lucht breff til hertog Erik it abne breff lydendis paa hertog Erick it breff til hertog Henrick item breff til bispen aff Bremen item breff til bispen aff Mynden item breff til buode hertoger aff Luneborg item breff til buode hertoger aff Mechelnborg it breff til mesteren aff Liiffland Kuniglig maiestat aff Danmarckis artickel til her Ferdinan- p. 3. dum koning aff Behemen etc. Mein allernadigeste herre koning Christiern, gledir seg stuorligen oc beder koniglig maiest. guode lycke at gud almechtigeste haffuer szo forhøffuet hendne, oc haffuir icke ther aff ein liden forlenelsze men en dagelige stuor huosssualelsze vtj siin lange oc sware elendighedt, oc genwordighedt, at thend vtj huilke hand haffuir satt alle størst hob nest effter gud oc key r mait. er kommit til thend stand oc weldle, at hand kand nw well fulkomme siin guode willie som hand haffuir vthen twiffuel haffdt, at wille gerne hielpe siin kiere swager oc brodir, vthen alle siin schade. [416 aar1527] Ther offuer tacker myn nadeste herre hannom stuorligen for alle thend weluillighed hans nade haffuir tilforn beuist hannom vtj mange mode, oc haffuir therfor en fuldkommenlig mening, dog thet er icke vtj formogen, thet gerne met alle willighedt at forskuldhe, oc thet vtj alle mode at wederlegge [vthen , om gud almechtigiste som hannom [wel hobes, wilde hielpe hannom vtj siin land oc riige egen Nw er ther nogle furster vtj Tyscheland som verbarmer seg offuir hannom, buode fore key r mat s bøn oc scriffuelsze [skyld , Sameledis for hans ferbar(m)lig oc lange ælendighed, oc wille hielpe hannom til siin land oc rigier egen, om koning Ferdina(n)dus wilde vtaff siin koniglig mildhed giore hannom nogle hielp oc bistand Ther til haffuir hand oc fangit sand scriffuelsze aff koniglich maiestat aff Engelandt, at hand wil two sinde szo møget hielp giøre hannom, som nogle hans wenner, huo som helst thet er, Ther som the giffuer hannom til kendne huad hielp the haffue giort myn nadeste herre, Therfor beder hand koniglich ma t vtaff en broderlig beger, at hand wil icke forlade hannom vtj thendne siin stuor elendighed Thi hand er hans eneste hoob, met kayserliger maiestat eblant alle mennesche, men wille forstrecke thend første hielp paa thet andre hans nades wenner motte szee at hans maiestat wille icke forlade hannom, p. 4. 1. Men paa thet hans bøøn schulde icke wegres hannom for rede pennings trang schuld, for kriig oc aarlog som koning: maiestat haffuir haffd vtj thesse aar, buode vtj Lumberdien oc vtj thend bøndersche vprør, ocszo thend turchiske kriig som nv for hende er, vt aff hans nadis wenners raadt oc hielp haffuir hand paa fundnet two midle, wiid huilke siin koniglich maiestat kand hielpe hannom vthen siin schade, Thet første middel er szodant Der er [it selschafft vtj Tyskeland som kallis the *Hochstreder thend samme wil lenhe myn nadeste herre xx M eller xv M. eller x M. gulden, for koning her Ferdinandus skyld met szodanne wilkor, om hand wil wndne them thet kobbe(r)køb eller sølffkiøb frembdeles nogre aar. effther thend tiidt wnder forlobet som the ære met hannom offuer ens, Ther som konig. M. tyckes seg her vtj besweret, er ther it andet middel for hender, Om koniglich maiestat wil tha forschriffue samme købmende thet qwigsølffuer køb som the ere met hannom offuer ens, naar theris tiidt ere vde, om fire eller fem, eller sex aar, tha wille the ocszo for [417 aar1527] strecke hans nade szodanne pening, effther thend sum som konig. maiestat selffuer tycker, Thette siiste forhober myn nad e herre [at konig. mai *willle icke affslage siin swager oc brodir en Christne koning forthi hans nades konig. mait. kand ther aff haffue huercken skade eller baade for end szo lang tiidt er forgangen, oc lenge tiilforn hobes myn nadeste herre at kunde bethale samme summe, før end thend tiidt komer, paa thet at ingen feyil schulle were vtj bethalingen wille hans nade fange til forloffuere hertog Erick aff Brunswig oc hertog Albrecht aff Mechelburg,
8. Jtem alwerlige breff til Cammerretten oc Regimente vtj p. 8. myn nadeste herris sag at the wille tage samme sag forhende oc vthen alle vretferdige vphollelsze lade en sententie gange ther offuer huad retten giffuer, oc wndne hans nades widerdeil ther offuer huercken tiid heller stund lenger en Riigens ordung ind holler etc. Entlige beger ieg paa myn nadeste herris wegnne copiam aff alle the breffue som koniglig maiestat wil giffue hannom, p. 4. Swar Thet latiniske breff til koningen aff Engelandt lyder lige szo paa latin som thendne danske, wndertaget thet alene at ther standir ingen sum vtj huor møget hand haffuir hulpet ether nade icke heller vtj huad mode Ther for mu ether n. naar hun wil skicke nogre til Engelandt selffuer sette vtj artickelen en modelig sum xx M g len oc vtj huad mode ether n. kand best vptencke ther trolig er, oc wiseligen foruaret at thet p. 5. haffuir en skeen, ffor ther som thet kom vd, at thet war anderledis ther om end som e. n. gaff for, tha kunde thet kome e. n. stuorligen til affslag. ther for giøres thet stuorligen behoff at E. n. skicker en som liistig er, oc kand warlig fare met samme sag, Thi thet er ith spruch paa tysch, til en løgen at giøre sandnung, giøres wel andre vij behoff,
[421 aar1527] Swar Paa thendne artickel er it obne breff ly- p. 5. dendis paa hertog Erich etc. Swar Til thendne artickel hører vij breffue oc p. 6. huer haffuir siin copey vtj seg effther ether nade begerdelsze, men vtj margreffuens oc hertog Ericis breff standir szo møgit meer at her Ferdinandus tacker them stuorligen for thend hielp oc beystandt the haffue giort, oc formaner them end nu at the ingelidis skulle forlade ether nade thet wil hand vtj alle mode forskylde met thennom the breffue ere gantske wel giorde Swar Ligesom samme copey ther. e. n. sende, szo p. 6. lyder oc breffuit til mestern aff Liffland dog er it vtj noger mode forbedret. Swar Thendne artickel worte ganske aff slagit p. 6. Swar Two latinische breffue er ther efftir thend p. 7. samme mening som her standir paa dansche, ij pasbort haffuir scriffueren forsømpt om them haffuir ieg forskicket ith breff meg hobes vthen tuiffuel at the skulle [strax snart komme,
8. Entlige beslutelsze:
Saa stuor er samme myn nadiste herris tro oc loffue til siin kiere suagers her Ferdinandi koning til Behemen etc. stuor milhed oc barmhertighed, hans kerlighed skal inthet som møgeligt er nechte hannom, thet hannom kand komme til hielp oc trøst oc siin elendige børn, thee oc hans søsters børn ere, at the motte komme vtj theris land oc Righe igen, huilken samme koniglig maiestat, beger myn nad e herre lenge oc sund at leffue met lucke oc salighed vtj guds frycht vtaff alle siin hiertte oc begeir. Aller nadeste herre thesse ere the ærende som ieg haffuir vpgiffuit vtj scrifft paa Latiin. her tiil Breslow. huilke ether n. war begerendis vtj scriff vtj thet. e. n. breff som prouesten screff meg til, Fframdeles war oc scriffuit vtj thet samme, at ieg skulle begeir aff Bispen aff Mentz nar ieg komme til hannom at hand wil sige guod for e. n. til nogle køpmende for vj M g len thet wil ieg gerne vdrette naar ieg kommer til riigstagen, [422 aar1527] Thend xvij tag maij som er friidag for Cantate gaff Cancelleren met thette swar, Koniglig maiestat siin allernadeste herre haffuir met siin raad offuer seet E. n. artickel met guode stunder, oc welforstanden, men effterthi hans nade haffuir nwforhendir it stuort tuog oc giøres møget behoff ther til, meer end hand trøster at vpkomme heller formwe. Therfor er thet enten vtj szo mode p. 9. heller vtj andre mode som hans nade kand bekumme penning enthen met laan borrig pant eller andre finandze tha giøres the hannom nw storligen behoff, oc ther til møget mere end hand trøster vp at komme, Ther for kand hand ingeledis paa thendne [tiidt fuldgiøre ether nades wilie vtj thet første artickel. Ther effther bad ieg Cancelleren hand wilde wel giøre, at giffue koningen Ferdinandum for, hand wilde dog giffue E. n. saadant breff til koningen aff Engelant, [saadant som ieg haffuir vp giffuit, vnder en skeen ligesom hand haffde hulpet ethers nade szo møget, hand loffuit meg hand wille giffuet for, met alle fliit, dog haffuir ieg endnu ingen swar fanget ther vp, men paa alle andre ærende haffuir hand swaret, szo mange breffue som E. n. er begerendis, oc hans nade kand icke komme til schade them skal ieg alle fange, paa mandag affthen haffuir hand loffuit meg at the skulle alle wore rede, huor mange the wore wiid ieg icke heller paa huad artickel, før end ieg szeer them. Paa thend befaling som E. n. haffuir giffuet meg til Ausburg wiid ieg dog inthet vd at rette, Thet er wel hundert miill her aff ind til Esling naar ieg fanger bestillet E. n. sag ther wil ieg riide ther hen thet er xviij fran Esling, fanger ieg them heller oc ey, tha wil ieg ligeuel ride paa riigstagen til Rinsborgh oc vdrette E. n. sag ther, Thi bether ieg ehers nade gerne oc ødmygeligen at hun wilde scriffue Hans Michilszen til heller Henrick von Litt at ieg motte fange wisseligen samme hundert g len ther, naar ieg tiidt komme, ther som E. n. procuratore wordir icke betalet, wiid, ieg icke huor thet skal gange. Thi ere ewenturlige nog naar the wel betales, huor skulle the tha were naar them icke bethales. vij vgger her effter ganger the hunds tage ind szo vptages all ret vtj sex vgger, tha kand ieg riide vdj Nederland, szo lange wiil ieg bliffue oc ware e. n. sag, om ether n. procuratores wiil lade meg til friid the haffuir nog [423 aar1527] formanet meg for betaling for ieg kom nu til eth[er] nade, huad skulle the gøre naar ieg kommer egen. Wiil E. n. scriffue meg tiil, tha mw e. n. scriffue met the[m] som margreffuen sendir paa riigs tagen, naar hand komm[er] paa ringstagen, wil ieg wel vpspøre hannom, oc wil scriffue e. n. suar egen met thend samme, huad swar ieg fanger buode paa riigstagen oc aff Archebiscopen aff Mentz. bether ieg oc e. p. 10. n. ødmygeligen hun wilde sende meg paa samme riigs tage siin breff til Hans Michilszen heller til nogle andre vtj Nidderland at ieg motte wisse [brugge fange samme for ne hundert gylden jnthet er meg swarliger end ride szo om kring land forgeiffs, buode e. n. sag til forsømmelsze oc meg selffuer til stuor skade oc forsømmelsze, Thi tiiden er meg kierer end ald guodts. Ether n. scriff meg til om thend forkyndung som margreffuen haffuir giort hertogen oc the Lubsker, at ieg skulle forfaret her huoes hannom, thet giordes inthet behoff, at ether nade wilde vpliede thet instrumentum insinuationis oc sende meg thet pa riigs tagen met margraffuens butschafft men ther som thet er icke for hende, tha wilde ieg gierne ether n. wilde begere en skein eller witnesbyrd aff margreffuen at hand haffde ladet forkyndne szodanne mandaten etc. Ny tidende haffuir konings Cammerswend sagdt meg nw paa friiddag at keyserens sag stander end nw vtj Italien, oc pawen er vtj Rom oc tørff icke vd for keyserens folck, dog lig uel er ther szo stuor pestilentze vtj Rom som størst kunde weret noger tiidt tiilforn, oc the Collumneser holler the Romaner ind at the tørffe ingensteds vd. Thend xvj tag maij war koning her Ferdinandus her paa Rathuss vtj [Beheme Bresslow, oc begerde aff raadet oc gantske meinhedehen ath the skulle auffsette the euangelisker predicker, oc were theris biscopper horige oc lydige oc wnderthanige som the haffue weret tilforn, oc hand skulle haffue macht at sette ny sogne prester, oc alle ting skulle vptages egen effter thend gamble sedwanne, messe the vij tider, veytt røgels, asch, salt, kørmeslys, palm, oc for thesse alle weyet wand, oc alle muncke oc prester som husfruer haffde skulle the foriauge vtjaff landnet oc alle fordreffne muncke skulle the anname egen etc. [424 aar1527] Radit suarit.
Allernadeste herre. thette mandat thienner icke tiil andnet end til [stuor vpror oc blutzforgydelsze, wii wille gernne were ether kuniglich maiestat hørsam oc wndertanige. vpsette met hendne liiff oc guods efftir alle wor vermughe, men offuer wor samwittighed oc siel haffuir wij en anden herre, frann hannom tencker wij icke vtj nogle mode at afftrede, andre suar kunde hand icke fange aff them, ther met ginge hand suar huffuet vtaff. Om anden tag at morgen kallede the alle menheden til sammen oc spurde them, huad theris mening war, om the wilde p. 11. bliffue som the tilforn beslutet haffde vtj thend samme mening før end the wilde hulde konigen thi thee sameledes thet gantzke land haffde weret huos hannom til Wiennen, oc haffde forgiffuit ther som hand wilde lade them bliffue wiid guds ourd, oc theris friiheder som andre koning af Behemen, oc løsze them fran Hungern, til huilket the ære forpansettet, tha wilde the gerne haffue hannom til en koning, efftir theris begeir oc wille, haffuir hand tilsagt oc forscriffuit them, Ther tiil roffte gantske me(n)heden oc sagde ia, the wilde alle bliffue wiid guds ourd, oc ther for forlade liiff oc guods. Ther haffde oc weret nogre til forn som hafde vpgiffuit vtj alle meinhedens naffn en supplication tiil koning, at the ware begerendes at haffue thend gamble troo egen met szodant skønt gudh thienest som hultis tilforn, oc at geistligen personen motte haffue theris regimente som tilforn. menheden er icke wel ther met friid, Thi the mene, at the domherren oc andelige person haffuir falskelig forskicket thet szo, at szodannen supplication er vpgiffuit, the mene naar koningen drager vd, skal the aandelige icke haffue møgit got ther for, nu prediger the liguel som tiil forn, oc haffuir gantsk intthet rett them effther huad koningen selffuer mundtlige befalet them, oc sige, the mene at hand haffuir sagt thet bispen oc domherrern til wilie, oc haffuir icke dog weret hans alwer, men ieg troer the fanger andet at wide, Thet siges her at koning aff Engeland wil hielpe her Ferdinandum oc forsolde hannom viij M tyscher landsknecht vtj viij monet, Thend xix dag maij [drog vilde koning Ferdinandus drage heraff paa weyen til Prage, dog fordrauget seg til om mandagen, om søntag affthen til forn gaffuis meg tilkendne vtj Can [425 aar1527] celleriet, at drotningens stalmesther haffde søcht meg, tha ginge hen oc vpsøchte hannom, tha ieg fand hannom, sagde hand, hand haffde befaling at offuerantwurde meg en ganger paa E. n. wegne. Thend annammet ieg oc gaff staldrengen /-j/ g len, oc førden paa myn wertz stald, om morgen emellom two oc tre hentte ieg ith breff aff drotningens Secretarius til E. n. men ther ieg kam vtj koningens Cancellarie ware breffuene icke end tha reden som ieg skulle haffue, Ther for noddis ieg at ride met thend dag vij mile ind paa the bemische gre(n)tske, vtj en stadt hedir Sweynitz ther worte koningen [paa om tisdagen huldet, Ther ieg kom om morgen vtj Cancell(e)riet, finge the meg thet koppey som E. n. sende efftir meg, at ieg skulle lade scriffue ther aff vj andre copyer som skulle indleggis vtj the breffue e. n. war begerendis p. 12. til margreffuen, hertog Erick, hertog Henrick oc the andre førster tha kunde ieg ingen scriffuer bekomme, thi motte ieg selffuer gange vtj mit herberg, oc giorde icke andet thend samme tag end vdscriffue huor ieg kunde the samme sex copier, om othensdag morgen som war xxi dag maii emellom iet oc two wnderscriffne koningen alle the tysche breffue oc the latinische war icke end tha alle rede, so skulde ieg en tha haffue redit efftir v mile, Tha bad koningens Secretarius Fernerberg at ieg skulde spare the x mille fram oc tilbage for myn hest skyld efftir the ieg haffde szo langt at ride, hand wilde sende meg samme latinische breffue efftir mit it bud ind til Breslow Ther for reed ieg samme dag, som er [thesse thendne neruerendes tag, ind til Breslow tilbage egen, oc wille bestille huor ieg kand best skicke ether nade, for ne ganger, oc the breffue, som ieg haffuir fanget, offuer morgen kommer buodet wisseligen til meg met the latinische breffue, Vtj guor som war xx maij efftir middag worte prediger forder vtj rette for koning Ferdinandus, hand war vtaff en stadt som hedir Strige two mile ther fran, at hand skulle haffue predigt til vprør, oc at the skulle hulde koningen, men hand sagde hart ney ther til, oc mange guode mend war ther, ocszo almwe som entskuldigt hannom, Tha thet kunde icke hielpe them som klagede paa [them hannom, bar the vp oc sagde hand war en ketter hand haffde predicket emod sacramente Thi hans paa klagere ware prestere, konings hoffmester oc doctor Faber forhørde hannom tha swarede hand icke møget, men bekendnet at hand [426 aar1527] haffde predicket, at huo som tiilbad gud vtj brød oc wiin paa altaret vtj prestens hendir hand søndnet oc bedreff affguderij, Ther for worte hand hengder om anden dag emellom tuo oc tree om morgen ther koningen reed ther aff, Thi sagde ther huoes war at hand ginge trøsteligen til døde, oc tacket oc loffuit gud, at thend stund war kommit, thi hand haffde lenge begeret hendne, Thet war som ieg mener thend gamble Joannis Reuchlin frende Thi hand war en Schwabe, oc hede oc Joannes Reuchlin, en got rychte haffde hand vtaff huer mand, at hand war en guod predigker oc førde it got leffnet, Thend tiidt thet afflad war vtj Tyskeland war thend samme en predigker, oc wort siden p. 13. bekerdt koningen gaff selffuer dom offuer hannom at hand skulle henges two herrer bad for hannom Thi hand haffde weret thend enes capellan tilforn, koningen spurde om thet war theris alwer The sagde ia nadeste herre, koningen suaret Schulde wii thet lide at messen skulle inthet were, hand skal henges. Ther er oc tidende kommet til koning Ferdinandus at koningen aff Hungern er buortflyet oc the mene wisseligen at hand er draget til Turcken Thi turchen er paa weyen at drage ind vtj Hungern egen, met møget større macht end tilforn Koningen iler alt thet hand kand ind til Prage at rede oc røste seg emod Turcken, Thette er alt thet ieg wiid at scriffue e. n. til paa thendne tiidt huilken ieg befaler gud almechtigeste til euig tiidt Scriffuit vtj Breslow xxv dag maij aar etc. mdxxvij
S. E. N. odmyge tro plichtiige thienner Christiern Winther Secretarius
[Hielp got hielp got ind aller vnsser noth etc. nemo potest duo (sic) dominis seruire N. Gratia 1527
Hertugerne Georg og Heinrich af Sachsen erklære for Kong Christiern II, at de overensstemmende med sine skriftlige Løfter og andre Fyrsters Exempel vil understøtte ham ved Gjenerobringen af hans Riger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2208); Patent; Brevform; udvendig forseglet med to Ringsigneter i grønt Vox. [427 aar1527] 
Durchleuchtiger Konigk vnnser freundlich dienst, vnd was wir liebs vnd gueths vormogen alletzeyt zuuor, frundtlicher lieber Herre vnd Oheim Ewer konigklichen wirden schreiben, der jnnen sye. antzeiget, von etlicher stadtlicher hulff, so Ewer konigklichen wirden, von andern konigen churfursten vnnd fursten zueroberung yres entsatzen konigkreichs zugsaget, mit byth Ewer konigklichen wirden, auch mit stadtlicher hulff, vnnserm zuentpietenn vnnd zuschreiben nach, nit zuuorlassen, habenn wir vorleszen, vnnd gerne gehorth, das Ewer konigkliche wirde, so vil hulffe vnd trost erlanget, vnnd wyssen vnns woll vnnsers erpietens, vnnd mit was bescheyt es jn schryfften bescheen, zuerjnnern, seynt auch dem nachzukomen gesynt, haben wir Ewer konigklichen wirden, der wir zudienen gewylt, nicht wollen vorhalden, Geben zu Dreszden Mitwochs noch Trinitatis Anno etc. xxvij
Von gotths gnaden Georg vnd Heinrich gebrudere Hertzogen zu Sachssen Landtgraffen jn Doringen vnd Marggraffen zu Meysen
Dem durchleuchtigen Fursten Hern Cristiern zu Dennmargk Schweden Norwegen der Wenden vnd Gotten etc. Konigk, Hertzogen zu Sleisszewigk zu Holstein etc. vnserm freundtlichenn lieben Herren vnd Ohemen
Kurfyrst Johan af Sachsen svarer Kong Christiern II, at han paa Grund af flere fremmede Fyrsters Besøg ikke vel personlig kan komme til et mellem ham og Kongen foreslaaet Møde. Men han vil isteden sende sin Kansler eller en anden betroet Mand til Schweinitz for der nærmere at forhandle med Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2214); Brevform, Helark, udvendig forseglet med Ringsignet i rødt Vox.
Durchlauchtiger Konig vnnser fruntlich willig dinst vnd was wir liebs vnd guts vermögen, alzeit zuuor besonder lieber Herr Veter vnnd Bruder Eur ko n wird schreiben, welchs vnns nechten spat, zukomen, dorjnnen vns eur ko e wird der vertrost [428 aar1527] ung so wir derselbenn hiuor getan, das wir dieselbig eur ko e wird zu vns angelegen ort, beschaiden, wolten etc. erjnnern thun vnd bitet sie bey jrem boten, elends zuvorstendigen, wo vnd an welchem ort. Eur ko e wird, sich zu vns begeben solten etc. haben wir vorlesen, wissen vns der vertrøstung dauon eur ko e wird anzaigen thun zuerjnnern Wir wollen aber eur ko en wird darauf freuntlicher maynung nicht vorhaltenn, das sich vnnsser raiss, vnd widerumb haymkunfft von Hessen, etwas lenger verzogen. dan wir vnns vorsehen heten. So sein auf solcher raiss Pfalzgraff Ludwig bey Rein Churfurst etc. vnnd etlich mehr frembde Fursten, mit vns anher komen, die auch etzlich tag alhie bey vns verharret, vnd eins tails noch alhie bey vns sein, das wir fueglich nicht abekomen, vnd zu eur lieb personlich verfugenn komen. Aber domit dannocht Eur, ko e wird, jn jren obligenden sachen nicht, aufgehalten werde, seind wir bedacht vnsern Cantzler ader sonst aynen vnnser vortreulichen Rete, auf nechsten dornstag zu eur ko n wird gegen der Schweinitz, abzufertigen, mit dem sich eur ko e wird, an vnnser stat, allenthalben notturfftigklich vnterreden m/o+e/gen, dem wir auch beuelhen vnd einpinden wollen solchs nicht weiter dan an vnns zugelangen, Wo nhur eur ko e wird gelegen auf bestimbten dornstag dohin gein der Schweinitz zukomenn, biten wir fruntlich Eur ko e wird wollenn vnns solchs furderlich zuerkennen gebenn, domit wir vns mit abfertigung des vnsern darnach zurichten wissen, Vnd solchs das wir zu eur ko n wird, diszmals selbst nicht komen m/o+e/gen nicht vnfruntlich, sondern das es aus vormelten vrsachenn vnterlassen wirdet, vormergken, das seind wir vmb eur ko e wird, zuuordienen willig vnd genaigt, Datum Torgaw sontags nach Laurentj Anno dominj etc. xxvij
Johans K.
Dem durchlauchten Fursten Herrn Christiern zu Dennemargk, Schweden, Norwegenn, der Wenden vnd Gotten Konig, Hertzogenn zu Schleszwig zu Holstain, Stormarn vnd der Ditmarsen Grauen zu Oldenburg, vnnd Delmenhorst vnserm, lieben Vhetern vnd Brudern
[429 aar1527] 
Kurfyrst Johan af Sachsen anholder hos Kong Ferdinand af Bøhmen og Ungarn, keiserlig Statholder i det hellige romerske Rige, om at han vil anvende sine bona officia for keiserlig Regiment og Kammerret til Fordel for den fra sine Riger fordrevne Christiern II.
Efter Gjenpart p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2215). Helark.
Durchlauchtiger Konig vnnser fruntlich, willig dinst vnd was wir lyebs vnd guts vormugen alzeit zuuor, besonder lieber, Herr vnd Oheym, vns ist von dem durchlauchten Fursten Herrn Christiern zu Dennemargk Schweden vnd Norwegen etc. Konig, angezaigt wie eur ko e wirden durch Ro e kay e Mat. vnnsern aller genedigsten Hern als ir kay n Mat. jm hailigen Reich, stathalter befelh beschehen, bemelter ko n wirden von Dennemargk sachen vnd obligend freuntlich zufurdern, vnd bey dem Regiment vnd Camergericht zuverschaffen, damit hochgedacht ko e wirden zu beforderung jr sachen, auch zuerlangung jr gotlicheit vnd gueten gerechtigkait, wider jre widerwerttigen schlewnigs rechtens, an verzug vnd ausflucht mocht verholfen werden etc. Vnd ob woll ko e wirden sich gentzlich vorsicht, Eur ko e wirden sich gentzlich vorsicht, Eur ko e wirden als kay r Mat. stathalter werde solchs bey gemeltem Regiment vnnd Camergericht, anzuschaffen nicht vnterlassen haben, Nachdem aber sein ko e wirden dasselb dergestalt anberurten Regiment vnd Camergericht villeicht bisanher noch nicht widerfaren hat sein ko e wirden vnns fruntlich angelangt, das wir neben derselbigen an eur ko e wirden schreiben vnd sie vorbiten wolten Weil dan sein ko e wirden, vns mit fruntschafft aufs nechste verwant, vnd Eur ko e wirden wissen, zu gueter mass, welcher gestalt ko e wirden zu Dennemargk von seinen konigreichen landen vnd leuten sonder alle erkentnuss, mit der tadt vortriben vnnd verjagt, so ist an Eur ko e wirden, als vnnsern lieben Hern vnd Oheymen vnnser garfruntlich bit, Eur ko e wirden wollen dem allen nach vnnd als ein stathalter jm hailigen Reich bey dem kay n Regiment vnd Camergericht, ernstlich vorfugen darob sein, dieselben ko r wirden sachen auff jr bit vnnd anzuchen zur pilligkait zufordern, Vnnd sich jn dem ka r wirden vnnd vnns, zu fruntschaft vnnd forderung freuntlich vnd gutwillig erzaigen, als zu Eur ko n wirden, wir fruntlichs vertrauens sein, das wollen neben ir ko n wirden, wir vmb eur ko n wirden mit allem willen zuuordie [430 aar1527] nen fruntlich geflissen sein, Datum Torgaw am dreizehenden tag Augusti Anno dominj etc. xxvij
Von gots genaden Johans Hertzog zu Sachssen vnd Churfurst etc. An den konig zu Behaim vnnd Hungarn etc.
1527.
Kurfyrst Johan af Sachsen meddeler Kong Christiern II, at han gjennem sin Kansler Dr. Gregor Brugk har modtaget Kongens Beretning til ham. Han sender nu paany sin Kansler til Kongen og anbefaler ham til denne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2216); Brevform, Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet i rødt Vox.
Durchlauchtiger König vnnser freuntlich willig dinst vnd was wir liebs vnnd guts vermögen zuuor besonder lieber Herr Veter vnd Bruder, vnser Cantzler Radt vnnd lieber getreuer Gregorius Brugk doctor hat vnns bericht getan, was eur ko e wirden jme an vns zutragenn beuolhen, welchs wir von jme allenthalben zu gemuglicher bericht, vermargkt. Als haben wir jne widerumb zu eur ko n wirden abgeferttigt derselben Eur ko n wirden vnnser gemuet allenthalben ferner zuuormelden Vnnd biten demnacn fruntlich Eur ko e wirden, wollen gemelten vnnserm Cantzler jn solchem wie vns selbst gantzen glauben geben das seind wir wmb Eur ko e wirden als vnnserm lieben Herrn Vetern vnd Brudern zuuordienen willlig vnnd genaigt, Datum zu Torgaw dinstags nach Assumptionis Marie Anno dominj etc. xxvij
Von gots genaden Johans Hertzog zu Sachssen vnd Churfurst etc. Lantgraf jn Doringen vnd Marggraf zu Meissen Johans K.
Dem durchlauchtigen Fursten Herrn Christiern zu Dennemargk Sweden Norwegen der Wenden vnd Gotten Konih Hertzogenn zu Holstain, vnd Schleswig Grauenn zu Oldenburg etc. vnnserm besondern lieben Herren Vetern vnnd Brudern
[431 aar1527] 
Hertugerne Georg og Heinrich af Sachsen skrive til Kong Christiern II angaaende den Hjælp, de har lovet til Gjenreisningen af hans Lande, og beder om Undskyldning, fordi de dog ikke kan yde ham nogen Hjælp. (Jfr. No. 404 ovenfor).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2209); Halvark, udv. forseglet med to Ringsigneter i rødt Vox, delvis ødelagt af Fugtighed.
Durchleuchtiger Konig vnnser freundtlich dinst vnnd was wir liebes vnd guts vormogen altzeit zuuor freuntlicher lieber Herre vnd Oheim, Nachdem vnd als ewer konigliche wirde am nechstuorschinen vnnser liebn frawen himmelfarts tage, bey vns Hertzog Hainrichen zu Freiberg gewest vn[d] datzumalh personlich, vnd auch schrifftlich wie zuuorn geschehen jres obligens halben vns angelangt [dar]awf wir vns mit antwort haben vornehmen lassen wie ewer konigliche wirde wol wislich vnd des v . . . . gelegenhait erfordert, vns derhalben . . em hochgepornen Fursten vnnserm freundtlichen [lieben Herren] Geuatter Herren Georgen [Her]tzogen zu Sachssen etc. zu vnderreden doran Ewer konig[liche wirde . . .]nt gesettiget sonder volgende abermals durch jren geschigkten mit einer jnstruction bey vns . . . n lassen anregen Darauff wir auch antwort gegeben auf welche Ewer konigliche wirde geschigkter . . . iter bey vns angesucht Weyl es sich sonnst zugetragen das wir vns zu . . . em vnserm [fre]undtlichen lieben [hern] vnd gefatter fugen wurden das er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ten sich n . . . . . . . eintrechtigen antwort zunerenn . . . . . . . . . . . . . . . . . . fugen Ewer kuniglichen wirden wir sein . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . gehort das der konig zu Schottenlandt Ewer koniglichen wirden stadtllich [hi]lf vnd beystan[dt . . . . . . . feynde vnd widerwerttige zu wasser zuthun angepolten vnnd zugesag[et vn]nd das ein stadtliche antzall gutter . . . vierzehen tage vor Michaelis, gewislichen hiraus khommen sollen, Wir wuntschenn auch ewer [ko]niglichen wirde zu solchem vornehmen vil glugs vnd [w]olfardt vnd weren nit vngenaigt ewer koniglichen wirde stadtliche hulff vnd beystandt . . . . . . . . tzaigen wo wir solchs voriger vnnser antwort vnd erpitten nach von andern vmbligenden Churfursten . . . . . . . . . en zugeschehen, auch vormergetten vnd sich die henndell vnd lewffte jm Hayligen Reich nicht all[en]t [432 aar1527] halben also geschwinde annlissen vnd zutrugen das gar leichtlichen etwas vorfallen mag das w . . . . . . . . . jhenige dormit Ewer koniglichen wirde wir hulf vnnd beistandt thun wolltten, nicht selbst fur vnns vnnsere landt vnd lewtte ader jhe fur vnnsere jn nahe vmbligende herren vnd freunde gar . . [v]iel bas bedarffen mochtten des wir vnns auch sonnst nirgendt anderst wo zuerholen wusten, Weyl dann nuhn schennbarlichen an dem das wir nach gelegenhait derselbigen sich zutragenden lewff[te . . . nu vnnserm vormogen vnd macht gar nichts zuentratten nach jnn fahre zusetzen, wissen sonder[ v]nsere vnd vnnserer landt vnnd lewtte auch vnnserer herren vnd freundt notturfft erfordert . . . selbige bey einander zu habenn vnd zuhatlten so hat auch Ewer konigliche wirde leichtlichenn . . rmessen das wir sie jtzt zur zeit gar keiner sonderlichen vortreglichen hulf zutrosten wissen, Vnnd lanngt demnach an Ewer konigliche wirde vnnser freundtlich pitt [ E]wer konigliche wirde wolle solchs nit vnnfreundtlich sonder aus obligen jtziger geschwinden lewff[te v]nd teglicher veranderung so sich zutragen vormergken, Vnnd habens ewer konigliche wirde der wir freundtlicher zudinen wylsam nit wollt vorhalttenn, Gebenn zu Meissen sontag . . . . Bartholomey apostolj Anno etc. xxvij o
Georg vnnd Heinrich geprudere von gots gnaden H[er]tzogen zu Sachssen Lanndtgrauenn jn Dhuringen vnnd Marg[grau]en zu Meissen,
Dem durchleuchtigenn Furstenn Herren Cristiernn zu Dennemargk Schweden Norwegen der Wennden vnnd Gotten Konig Herzog zu Schlesewig zu Holstein etc. vnnserm freundtlichen lieben Herren vnd Oheimen.
[433 aar1527] 
Johan von Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, skriver til Kong Christiern II angaaende Underhandlingerne med de hollandske og brabantske Fyrster, om Pengelaan, om Hertug Albrecht af Mecklenburg m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2253), Brevform, Helark, udv. forseglet med Ringsignet i rødt Vox.
Durchluchtichster Groesmechtichster Kuning hoichgebarner Ffurst Genedichster Her mynen gutwillighen truwen dienst vnd wes ich vmmer vermach all wege zuforen Genedichster Kuning vnnd Her jch vuege v. ko. Mat. zu wessen dat ich dorch vorhinderong myns besten peerts dat my jm weghe teschanden geworden ys, vnnd daer naich mynre kranckheit haluen doe met ich vast geplaicht byn geweest, yrst den xxviij dach des maents Augustj tho Lyre gekommen byn, had ich verhaept van meister Gotschalck tydong off im selffs te vynden, heb doch bysheer nyet vernommen, Soe byn ich alhir toe Antwerpen van stundt an gereist aldaer myt den koepluyden die v. ko. w. woll bewust syn alle sementlich gehandelt, Soe ys dat alle bereet, Sonder die her van Bergen vnnd die her van Bueren hebben gerart sterck verbaden geen gelt vyt tegenen ten sy dat se yrst consente daer toe geuen, So ys die van Bue ren nyet by hande sonder ick verstae wort bynnen vj daegen toe Mechellen kommen om jnt hoff te reysen thoe Gent, wil ich synre aldaer waer nemmen, die herr van Bergen wort oich bynnen tween dagen wederomb kommen vyt Hollant, den wyll ich oick waer nemmen, vnd twyffell niet myt hulp des almechtigen godes ich wyll jm sulke wege voer slaen dat anden gelde geen mangel wesen sall, jch twyffel met Hans Michelsen hefft v. ko. ma t allenthaluen geschreuen wie id tuschen den hartoch van Gelre vnnd den Biscop van Vtrecht steet, Soe bald ich myt den heren gehandelt heb wil ich my tot den hoefft luyden vueghen vnd doen nae gelegenheit etc. Genedichste koning vnnd her, v. ko. w. willen syn saeken aldaer allenthaluen woll verwaren vnd sich nyet auerylen Jch haep got almechtich wurdt genaed geuen dat ick v. ko. w. ten besten noch woll xxx duysent ader xl dusent golt gulden op werd brengen off meher, sonder ennich clenodern off onderpant, dan ich bid om godes willen v. ko. durch t willen doch swygen vnd dyt nyemant vertruwen, Jch ver [434 aar1527] nem der verrederyen te voell sy moeten oich een mael vyt breken Genedichster her wes ich hie vernem werd ich v. ko. w. woll wessen zu schreiben, bid oich dienstlich v. ko. durch t wyllen dat selue van dan oich doen. Genedichster Koning vnd Her myn genediger her Hertzoch Abrecht van Meglenborch had my wes alhier van jrer f. g. wegen befaellen vyt terichten myt etlichen koepluden synre genaden te profyt vnd besten Soe verhaep ich oeck dat selue sall geschien nae synre f. g. wyllen derhaluen schryff ich syn g. alhier om een mandaet aff gewalt brieff, so twiffel ich nyet got sall my helpen ich wilt nae synre genaden willen all ontrichten, daervmb ist myndienstlich bit v. ko. durch t wollen syn f. g. dese mynen brieff opt forderlixt thoe schicken op dat ick dat mandat vnd antwort eher dat ick van hynne reysse krygen mach, dat wort syn f. g. om v. ko. Mat. gern verschulden vnd thue my hier mede v. ko. durch t als mynen genedichsten lieffsten herren onderdenentlichen befellen Gescreuen tho Antwerpen den ersten dach Septembris Anno etc. xv c. xxvij t
uwer ko. Mat. onderdenigster gutwilliger diener Johan van Weze Elect Ertzbiscoff zu Lunden
Genedichster Kuning vnd Her, Her Jochim Hochsteter hat mich onderrichtung gethan wie meister Christiern Wynter itz lest jn Julio hundert golt gulden van wegen eur ko. durch t zw Auspurg gefurdert hat, die syndt jm auch worden, aber, he bit eur ko. w. wanneer, die selbige ennich gelt von synen dieneren oder anderen ontfangen willen lassen, das alsdan eur ko. durch t daer neben schreiben wie vil man jm thun sall, sunst macht es groesz errung jn brengen, He sacht myr daer neben dat mester Cristiern v c golt gulden begert had vnd gefordert aber man hat jm nyt meher dan j c willen thun das hab ich eur ko. durch t nyt wollen verhalten Datum vt supra
Dem durchleuchtichsten hoichgeboren ffursten vnd Heren Heren Christiern zw Denmarcken, Sweden vnd Norwegen Kuning etc. meynen genedichsten Heren zu eigen handen vnd sunst nymants anders [435 aar1527] Men soll dissen brieff schicken zw Wittemberg zu handen tyell denne Burgermaister zw Wittemberg
1528 Aff her Electo Iohan Vetze om thee Hogstetters handel
Johan von Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, beretter Kong Christiern II om Underhandlingerne med Herrerne af Büren og Bevern og om enkelte af Kongens Mænd og fortæller nyt fra Udlandet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2254). Brevform, Halvark, egenhændigt, udv. forsegl. med Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtichster Kuning, genedichster Her, mynen demuttigen onderdenighem dienst vnd wes ich vermach zubeforan. Jch thu eur ko. Mat. zu wissen wie ich zu naemen by mynen gunstigen herren, van Berghen geweest byn, vnd myt dem alsoe veer gehandelt, dat an jm syn liebd geen gebreck wort syn, vnd wort den van Bueren, vnd van Beweren oich daer tho halden dat se oich also doen derhaluen hefft he my brieff gegeuen anden van Bueren dat he, vnd die van Beueren, thoe Bruessel by hem kommen als dan will he alsoe in mynen bywesen verschaffen, dat id nae mynen, willen gaen sall, Jch doer myt desen baeden niet meher schryuen v. ko. durch t verstaen die menung wall, Her Dauid heb ich swerlich op kummen brengen, synre kranckheit haluen, ich bit eur ko. w. willen jm doch genedentlichen ontfangen vnd onderhalten laessen myt guedern leger vnd essen vnd dryncken dat he niet wederomb schwacher en wordt Jch sold gesteren nae graeff gereden syn soe vernam ich dat die van Bueren in twe dagen hier koempt spart ich den den arbeit den eur ko. w. twyffeln nit ich an mich, ich wil alles vytrichten, naech befel eur ko. durch t, Hansz Michelsz het bot nae die hoeffluden vm te weten waer ich by se kommen sall soe bald die wederomb koempt werd ich mich oich daer naich richten, id syndt woll ij en knecht by en andern. Meister Gotschalck ys noch nit kommen, hier ys oich noech geen tydong noch brieff van jm, derhaluen weys ich oich nit zuschrieben, Wes voer velt by eur ko. w. vnnd den man, wyrt eur ko. durch t mich myt eygner botschafft nit verhalten, vnd [436 aar1527] ich werd vlyesz vnd muhe oich nit sparen so vil mich moeglich ys vnd thu mich hie mit eur ko. Mat. onderdenentlich befellenn Geben zu Mechlen xiij septembris Anno etc. xxvij ten Meyn genedigher Her der Prynsz sampt beyde pryncissen seyndt seer woll daeran got hab loff vnd danck
E. ko. Mat. demuttiger diener Johan van Weze Elect Ertzbiscoff zu Lunden
Die ffranszosen hebben Jenua wederomb gewonnenn dorch gebreck van victualij, So wil men hie oich sagen dat se die Stat Meylan oich gewonnen heben doch will ich dat voer waerheit nit schryben
Kunigkliche Maiestat zw Denmarcken meynen genedichsten Herren zu Eygen Handen.
1527 Aff her Electo Johan Vetze
Kurfyrst Johan af Sachsen giver Kong Christiern II paa hans gjennem Dr. Gregor Bruck fremførte Anmodning nogle Raad i hans Sags Anledning.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2217). Brevform; Helark, udv. forsegl. med Ringsignet i rødt Vox.
Durchlauchtiger Konig vnnser fruntlich dinst vnnd was wir liebs vnd guts vermugen zuuor besonder lieber Herr, Veter, vnnd Bruder, Als wir nechst vnnsern Cantzler Doctor Gregorien Brugk zum andern malh bey eur lieb zu Lichtenberg gehabt, hat er vnns zu seiner widerkunfft bericht, vnnd ein verzaichnus furgetragen, so er vonn Eur ko n wirden entpfangen, mit der vormeldung, das Eur ko e wirden an jnen genedigklich begert het, das wir Eur ko n wirden, dorjnnen, vnnser fruntliche furderung mittailen woltenn, Domit dieselbige jrer frund auch vnnsern radt, der sachen halben Eur ko e wirden vnnd jren Vetern den hertzogenn von Holstain belangend bekomen mochten, Nhun wissen eur ko e wirden, das wir vnns alwegenn erbotenn, was wir neben vnd gleich andern Eur ko n wirden, Herrn [437 aar1527] vnd Frunden, derselbigen zum bestenn, zuratenn furdern vnnd zuthun wustenn, das eur ko n wirden, vnnd jrenn sachen zu guetem geraichen sold, das wir dasselb gern thun, auch an vnns nicht wolten erwinden lassenn, wie wir dan nochmals erbutig seind, das wir aber Eur ko e wirden Herrn vnnd Frund von eur ko n wirden wegen auf aynen tag vnd malstat, zusamen zukomen, ader jre vortreuliche rete, eur lieb sachen halben, zusammen zuschicken, beschreibenn solten, sehen wir, aus etlichen vrsachen, nicht fur bequem noch denn sachenn, dinstlich ahn, Sondern das es besser sein sold das solchs vonn eur ko n wirden, durch schrifft beschehe, Vormainten dan eur ko n wirden, das ir vnnsere furderungs schrifft bey etzlichen fursten, ader stendenn, darnebenn, dinstlich sein solten, So wollen wir an dieselbigen fursten ader stende auff Eur ko e wirden anzaig, auch gern schreibenn vnd domit dieselbigen vermocht werden, das best helffen furwenden, do aber vnnser furderung villeicht nicht vil ansehens, haben ader fruchtbar sein møcht, werden Eur ko e wirden woll, jren vnnd vnsern schwager Marggraff Joachim Churfursten, dergleichen ko e wirden zu Hungarn vnd Behaim vnnd andere frund, vmb dergleichen furderungs schrifft, zuersuchen wissenn, welche sonder zweiuol Eur ko n wirden, domit vnnd fur sich selbst den tag zubesuchen. ader zubeschicken vnnsers vorsehens nicht lassenn werden, wo nhun, ander Eur ko n wirden, Herrn vnd frund, Eur ko n wirden, zu guet vnd freuntschafft, aynen tag auff gelegen malstat aigener person zubesuchen ader zubeschickenn willigen werden, So seind wir dergleichen, zuthun auch genaigt, vnnd sall an vnns jnn dem kain mangel sein, Das haben wir eur ko n wirden, der wir zu fruntlichen dinsten genaigt, fruntlicher maynung nicht wollen vnangezaigt lassen, Datum Torgaw sonabend nach Natiuitatis Marie Anno dominj etc. xxvij
Von gots genaden Johans Hertzog zu Sachssen vnnd Churfurst etc. Lantgraff jnn Doringen vnd Marggraff zu Meissen, Johans K.
Dem durchleuchtigen Fursten Herrn Cristiern zu Denmark, Schweden, Norwegen etc. Konig Hertzogen zu Schleszwig Holstain Grauen zu Oldenburg etc. vnserm lieben Herrn Vetern vnd Brudern
Zu ir ko. w. hannden
[438 aar1527] 
Kurfyrst Johan af Sachsen skriver til Kong Christiern II i Anledning af den af denne ønskede Fyrsteforsamling, som Kongen har ment burde holdes i Jüterbogk. Dette forkaster Kurfyrsten paa Grund af Stedets daarlige Luft og mener derfor, at Naumburg bliver det rette.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2218). Helark, Brevform, udv. forsegl. m. Ringsignet i rødt Vox.
Durchlauchtiger Konig vnnser fruntlich willig dinst vnnd was wir liebs vnnd guts vormogen alzeit zuuor Besonder lieber Herr Veter vnnd Bruder Eur ko n wirden schreibenn so sie vns vor wenigen vorgangen tagen, getan, dorjnnen sich Eur ko e wirden vnnser anzaig, rats vnd wolmaynung so wir derselben Eur ko n wirden, auff ir zuuor angelangte werbung mit getailt, gegen vnns bedangkenn thun, mit ferner anzaigung wie eur ko e wirden vnnserm Cantzler Radt vnd lieben getreuenn, Doctor Gregorien Brugk, derselben Eur ko n wirden gemuet, vnnd wes Eur ko e wirden dorjnnenn zutun begyrig schrifftlichen vormeld, vnnd solchs vonn eur ko n wirden wegenn, furder muntlich fur zutragenn etc. haben wir alles jnhalts vernohmen, Vnd wer Eur ko n wirden dangksagung an noth gewest dann was wir eur ko n wirden jnn dem vnnd andern das ir zu guetem raichen mag, dyuenn konnen, dast hun wir mit willen gernn, Wir sein auch vonn obgemeltem vnnserm Cantzler bericht worden, was eur ko e wirden jme vonn wegen der erforderung eur ko n wirden Herrnn vnnd frund auch der zeit vnnd malstat halben geschriben, darauf wollen wir eur ko n wirden fruntlicher maynung nicht vorhalten, das wir bey vnns Juterbach zu solcher samenkomung nicht fur ein unbequeme malstat geacht hetenn, Wir besorgenn aber das solchs etlichen fursten so beschriben werdenn musten, zuerraichenn etwas vngelegenn, zu dem das Eur ko n wirden vnuerborgen, das es der sterblichenn leufft halbenn, des orts, dieser zeit, auch sorglich, darumb bedengken wir es solte Nawmburg hirzu nicht ein vnbequemer platz vnnd malstat sein, Aber des tages halbenn bedengken wir, das derselbig etwas gerawmb angesatzt wordenn ist, wie Eur ko r wirden, nach aller gelegenhait selbst zuermessen habenn, als etwo kurtz, vor ader nach weinachten, Wo nhun Eur ko n wirden dieser ort gefellig vnnd wir des auch auff was zeit der tag sein sold vonn Eur ko n wirden vorstendigt [439 aar1527] werden, Wollen wir derselben alsdan die vorschrifft an die fursten, der nahmen Eur ko n wirden vnns vorzaichent vberschickt, gern mittailen Eur ko n wirden auch dauonn, copie vbersenden Das haben wir eur ko n wirden nicht bergenn wollenn, Vnnd seind derselben als vnnserm lieben Hern vnnd Vetern zudienen alzeit willig Datum Torgaw montags nach Michaelis Anno dominj etc. xxvij
Johans K.
Dem durchlauchten Fursten Herrn Christiern zu Dennemargk, Schweden, Norwegen, der Wenden vnnd Gotten Konig, Hertzogen zu Schleswig, zu Holstain, Stormarn, vnd der Ditmarsen, Graue zu Oldenburg vnnd Delmehorst, vnnserm lieben Herrn Veternn vnnd Brudernn
1527 - Entpfangen zum Perlin am Freytag nach Michaelis Anno etc. xxvij o
Kantsleren Dr. Gregor Bruck melder Kong Christiern II, at han har modtaget dennes Brev til Kurfyrsten af Sachsen, og tilsiger ham sin villige Tjeneste.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2042). Brevform, Halvark, udvendig forseglet.
Durchlauchtigster Konig, Eur ko n durch t mein vnderteniger, vnd gantz willige dinste zuuoran genedigster herr, Eur ko n durch t schreiben hab ich vonn jrer durch t camer diener entpfangen, vnd den andern so an meinen genedigsten herrn gehalten, seinen churf. g n zustuend vberantwort, vnd thun sein churf. g. eur ko n durch t darauf fruntlicher maynung widerschreibenn wie eur ko e durch t solchs aus derselben seiner churf. genaden andwort dorjnnen sich sein churf. g. fruntlich vornemen lassen, vormergkenn werden, So bedangk gegen Eur ko n durch t ich mich gantz dinstlich, der genedigen zuentbietung vnnd Eur ko e durch t sall sich zu mir vorsehen, das ich souil mir muglich, Eur ko n durch t zu jrem besten aus dinstlicher vnd gueter maynung zu [440 aar1527] dienen willig bin, Dor ich mich vntertenigklich beuelhe, Datum Torgaw dornstags nach Michaelis Anno dominj etc. xxvij
E. ko n durch t vnderteniger dener Gregorius Brugk Doctor vnd Cantzler
Dem durchlauchtigsten Fursten vnd Herrn Herrn, Christiern zu Dennemargk Sweden Norwegen, Wenden vnd Gotten Konig, Hertzogen zu Schleswig, Holstain etc. Grauen zu Oldenburg vnd Delmenhorst etc. meinem genedigsten Herrn
Kurfyrst Johan af Sachsen anbefaler sin Raad, Ridderen Hans v. Minckwitz, til Kong Christiern II.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2219). Brevform, Halvark, udv. forsegl. m. Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtiger Konig, vnnser fruntlich willig dinst vnd was wir liebs vnd guts vormogen zuuor besonder lieber Herr Vetter vnnd Bruder, zu Euer ko. w. haben wir, vnnsern Rat, vnd lieben getrowen, Hannsen von Minckwitz Ritter etc. abgefertigt, derselben Euer ko. w., etlich vnnser gemut werbend anzuzaigen, wie euer ko. w., solchs ferner von ym vornemen werden, Bitten demnach fruntlich Euer ko. w. wollen gemelten Ern Hansen, jn solichem allen verhor, vnnd gleich vns selbs, gantzen glauben geben, das sind wir umb euer lieb, zuuerdinen willig Datum Torgaw, am Freitag nach Michaelis Anno etc. xxvij
Johans K.
Dem durchleuchtigen Fursten Herrn Cristiern, zu Denmark Schweden Norwegen etc. Konig, Hertzogen zu Holstain, etc. Grauen zu Oldenburg vnd Dalmahorst etc. vnserm fruntlichen lieben Herrn Veter vnd Bruder
Udkast til Kong Christiern II.s Skrivelse til endel Kurfyrster og Fyrster angaaende den til Naumburg berammede Dag, skrevet med Kansleren Dr. Gregor Brucks Haand.
Efter Udkast p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2065), Helark. (Slg. No. 416 og 417). [441 aar1527] 
Besonder lieber Oheym Eur lieb tragen anzweiuel guetwissenn welcher massen wir von vnnsernn vetern Hertzog Friderichen von Holstain zusambt denen vonn Lubeck vnnd jren anhengern, aller vnnser konigreich erbfurstentumb land vnd leuten wider alle pilligkait vnerfolgt vnd vnerlangt einichs rechtens entsetzt vnd vortreiben worden, Wiewol sich auch Ro e kay e Mat. vnnser lieber herr Bruder vnnd Schwager solcher sachen aignet, genedigklich vnterfangen vnnd vill tage ansetzen jrer kay n Mat. rete vnnd oratores, neben andern vnnser herrn vnnd freund, potschafften geschickt, vnnd die gute vnser restitution halben, manigfaltigen vorsuchen vnnd darnach auch ernstliche mandat, vnnd gebots brief, gegen berurte vnser widertail haben ausgehen lassen, So ist doch von gemelten vnnsern widersachern, biss auf diesen tagk, darauf, nichts erfolget, sundern halten vns, vnnd vnnsern klainen kindern, solche vnnser konigreich, furstentumb, landen, vnd leuten nachmals gantz fursetzigklich, vnnd mit gewalt fur, vnangesehen wes wir vns, der pilligkait, vnd dem rechtengemess, alwegen, erboten, derwegen, werden wir aus trefflichen notsachen, vnd beschwerungen, verursacht, etliche vnser hern, vnd frund, angelegen ort, zusamen zukomen, zuerbiten, vnd zubeschaiden, vnnd dieselbigen von wegen dieser vnnser beschwerung, vmbgetreuen fruntlichen radt, anzusuchen, etc. Diweil wir vnns dan zu eur lieb als zu vnnserm angebornen frund, desfals ehr vnnd alles guts, vertrostenn, Demnach biten wir gar fruntlichs vleis, Eur lieb wolten vnbeschwert sein, vnnd sich vns zu sonderlicher fruntschafft erheben vnd auf dinstagk nach conceptionis Marie, schirstkunfftig zur Nawmburg aigener person einkomen, aderaber jrevortrauete rete, auf dieselbig zeit mit volkomenem beuel verordnen so sie aigener person nicht dohin wie berurt, erscheinen kondtenn, volgents mitwochs, neben andern vnnsern hern vnd frunden, so wir zurselben zeit, auch beschribenn jn diesen vnsern trefenlichen obligenden, eur lieb fruntlichen vnnd gueten radt, vnns vnnd vnnsern klaynen kindern zum besten mittailen vnnd domit auch sunst fruntlichen trost furschub vnd beystant nicht lassen Als wir vnns zu eur lieb gantz fruntlich vorsehen wollenn das eur lieb nicht aussen pleiben sondern vnns zugefallenn, dohin komen, vnd sich erzai [442 aar1527] gen werden Das seind wir vmb Eur lieb fruntlich zubeschuldenn alzait genaigt Datum
Notel, wie ko. w. zu Denmark, an etlich churfursten, vnd fursten des tagshalben zur Naumburg zu schreiben wirdet
Kantsleren Dr. Gregor Bruck meddeler Kong Christiern II, at han har modtaget dennes tre Breve og at hans Herre, Kurfyrsten (af Sachsen), har tilskrevet Fyrsterne angaaende den omhandlede Sammenkomst (i Naumburg).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2041). Brevform, Halvark, udvendig forseglet. (Slg. No. 415).
Durchleuchtigister Konig, Euer koniglicher durch t sein mein vndertenig willig dinst in gehorsam zuuor, aller gnedigister Konig, von Euer ko n durch t, sein mein kurtz nach einander, drey brif zukomen dy hab ich vnderteniglich gelesen vnd darauf bey meinem gtn. herrn dem churfursten zu Sachssen etc. Euer ko. M t sachen meins vndertenigen vleis gefurdert, vnd wol sein chf. g., die zeit, vnd malstat, also gefellig, so haben sein chf. g. dy vorschrifften an dy fursten vorfertigen lassen, wie dan E. ko. M t aus seiner chf. g. schreiben solchs weiter vornemen werden, das wolt Eurn ko. w. ich vnderteniger meynung nit bergen vnd beuelh E. ko. M t mich, als derselben diner jn aller vndertenigkait, Datum Torgaw am xij tag octobris Anno etc. xxvij
E. ko. M t vnderteniger Gregorius Bruk Doctor Cantzler
Dem durchlauchtigsten hochgebornen Fursten vnd Hern, Herrn Christiern zu Dennemargk Schweden Norwegenn, der Wenden vnnd Gotten Konig Hertzogen zu Schleszwig vnd Holstain zu Stormarn vnd der Ditmarschen Grauen zu Oldenburg etc. meinen genedigsten Herren
[443 aar1527] 
Kurfyrst Johan af Sachsen melder Kong Christiern II, at han for sit Vedkommende finder den af Kongen til Mødet i Naumburg foreslaaede Tid bekvem og passende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2220). Brevform. Helark, udv. forsegl. med Ringsignet i rødt Vox. (Slg. No. 415).
Durchleuchtiger Konig, vnnser freuntlich willig diennst vnnd was wir liebs vnnd guts vermugen zuuor, Sonnder lieber Her vetter vnnd Bruder, Koniglichen wirde schreiben belangend die zusammen forderung etlicher E. k. w. Hern vnnd Frund, habenn wir sampt der vbersannten Notel, wie Euer Lieb bedacht an dieselbenn jre freund zuschreiben, alles jnhalts vernommen, Vnnd in derselben gesteltenn notel mit etlichen wortten ein cleine verenderung gemacht, Wie Euer Lieb hiebei daraus befinden werden weil wir auch E. L. Naumburg als fur ein malstat zu solcher zusammen kommung furgeschlagen, so achten wir die zeit so Euer konig. wirde zu derselben zusammen kommung jn jrer schriefft angezeigt, sei auch nit vnbequem, haben auch darauff vnnser vorigen vertrostung nach den fursten der Namen E. k. w. vnserm Cantzler verzaichent vberschickt geschriebenn, dieselben brief vbersennden wir Euer konig. wirde sampt einer abschriefft dauon hieneben zu vnnd seind E. k. w. als vnnserm Hernn vetter vnnd bruder zudienen willig vnnd geneigt Datum Torgau am xij tag Octobris Anno etc xxvij
Johans K.
Dem durchlauchten Fursten Hernn Cristiern zu Dennemarck Schweden Norwegen der Wenden vnnd Gotten Konig, Hertzog zu Schleswig Holstein Stormarn vnd der Ditmarsen Grauen zu Oldennburg vnnd Delmenhorst vnserm freuntlichen lieben Hern Vettern vnnd Brudern
Zu seiner konig: wirde hannden,
Kurfyrst Johan af Sachsens Indbydelse til Erkebiskopen af Maintz, Hertugerne Georg og Heinrich af Sachsen, Landgrev Filip af Hessen, Hertugerne Erik og Heinrich d. y. af Braunschweig, Hertug Ernst af Lüneburg og Hertugerne Heinrich og Albrecht af Mecklenburg om personlig eller ved sine Raader at møde ved det til Naumburg berammede Møde.
Efter Gjenpart p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2221). Helark. [444 aar1527] 
Vnnser fruntlich dinst etc. lieber Veter der durchlauchtig Furst Herr Christiern zu Dennemargk Sveden, Norwegen, etc. Konig etc. vnnser besonder lieber Herr vnd Veter, hat vnns zuerkennen gegeben, wie sein ko e wirden eur lieb vnd etlich ander seine hern vnd frund, auf aynen tag gegen der Nawmburg zubeschreiben, jn maynung dieselbigenn, von wegen ir ko n wirden beschwerungen vnnd obligenn das ir ko e wirden jr konigreich erbfurstentumb land vnd leut wider alle pilligkait vnerfolgt, vnnd vnerlangt, ainichs rechtens, entsatzt vnd vortrwben worden, vmbefruntlichenn vnnd getreuen Radt, anzusuchenn, Mit bit das wir eur lieb vnnd andern, so ir ko e wirden zu solchem tag zuerfordern bedacht, als der veter auch schreiben vnd biten woltenn, jr ko n wirden, jn solchenn jren obligend fruntlich zuwilfarnn, Weil wir dan mit gotshielff bedacht ko r wirden zu eren vnnd fruntschafft, solchen tag aigener person zubesuchenn So biten wir fruntlich Eur lieb wollen jn ansehung ko r wirden obligen etc. vnnd beschwerung jr ko n wirden auch vnns, zu fruntlichen gefallen, auf obangezaigten tag aigener person auch erscheinnen, ader aber denselben, durch jre vortreuliche vnd treffentliche rete beschicken, wie ko e wirden, auch wir zu eur lieb fruntlichs vortrauens sein, das wirdet ko e wirden, vmb dieselb eur lieb fruntlich beschulden, so wollen wirs zuuordienen alweg willig befunden werden Datum Torgau am xviij tag octobris Anno etc. xxvij
Von gots gnaden Johans etc. An Ertzbischof zu Mentz etc. Hertzog Jorgen Hertzog Heinrichen zu Sachssen Landgraf Philips zu Hessen Hertzog Erich von Brunschwig Oheim vnd Swager Hertzog Heinrich den Jungen Oheim Hertzog Ernsten von Luneburg Vetter Hertzog Heinrich Hertzog Albrechten von Mekelburg
Wie der Churfurst zu Sachssen an etlich Fursten ko r w. zu Denmark zu gut geschriben
[445 aar1527] 
Hertug Georg af Sachsen melder Kong Christiern II, at han er forhindret fra personlig at møde paa det til Tirsdagen efter Maria Undfangelse (10 Decbr.). berammede Møde i Naumburg; men lover isteden at sende sine Raader.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2207). Helark, Spor af udv. Forsegl. med rødt Vox.
Durchleuchtiger Kunig, vnnser freundtlich dinst vnnd was wir liebes vnd guts vormogen altzeit zuuoran freundtlicher lieber Herre vnnd Oheim, nach dem vnd als vns ewer konigliche wirde jtzo was beschwerung jr jn entsetzung jrer kunigreich vnd erblanndt, von jrem vedtern Hertzog Friderichen vonn Holstain den von Lubegk, vnnd andern jres anhangs bisdaher begegnet sey mit weitterm antzaigen, vnd freundtlicher bit nachdem ewer koniglichen wirden notturfft erfordert jrer Herren vnd Freunde Rat, wie solchem beginnen weitter zubegegnen darjnne zugeprauchen, das wir personlich dinstags nach nehest concepcionis Marie virginis gloriosissime gegem abent Naumburg einkhommen, ader ja wa wir verhindert, vnnsere vortrawete rethe vff angetzaigtte zeit, mit volkommenem beuelh, da haben woltten, folgendts mitwoch zum handel zugreiffen, vnd wie solch ewer koniglichen wirde schreyben weitter meldet haben wir jnhalts hørenn lesenn, vnnd disses ewer koniglichen wirden vnngesell allwege pillich mitleiden gehapt, als wir das auch noch haben, hofflicher vnd vntzweiflicher zuuorsicht, der almechtig werd solches noch seinem gotlichen willen zu anderung wenden, So seindt wir auch geneigt ewer ko n wirden schreyben nach als weit wir durch obligen geschefft nit vorhindert werden den angestimptten tag zubesuchen vnd ewer ko n wirden neben andern vnsern herren vnnd freunden vnnsers vorstandts das beste zuratten, Ob wir aber personlich dahin zukommen vorhindert werden wollen wir doch vnnsere Rethe an vnnser Stadt dahin verordnen vff das ewer konigliche wirde disfahls an vns kein mangel spuren sollenn das wir derselben ewer ko n wirden freundtlicher maynung antwortsweis sich dornach zurichten nit wolt vorhaltten der wir freundtlicher zudienen genaigt Datum Dresden montags vndecim Milium virginum Anno etc. xxvij o
Von gots gnaden Georg, Hertzog zu Sachssen Landtgraf jnn Dhuringen vnnd Marggraf zu Meissenn [446 aar1527] 
Dem durchleuchtigen Fursten Herren Cristern zu Dennemarcken Schweden, Norwegen der Wenden vnd Gotten etc. Konigk, Hertzogen zu Schleswig vnd Holstein etc. vnnserm freundtlichen lieben Herren vnnd Oheimen
Hertug Heinrich af Sachsen lover Kong Christiern II personlig at ville møde paa det til Naumburg berammede Møde eller i Forhindringsfald at sende sine Raader.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2211); Brevform, Helark, udv. forsegl. med Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtiger Konigk, vnser freuntlichs dinste, vnd was wir liebs vnd guts vormogen alletzeyt zuuor, freuntlicher lieber Herr, vnd Oheme Euer koniglichen wirden schreyben, darjnnen sie jr beschwerungs vnd obliegen, so jr von wegen der entwendunge jrer konigreich erbfurstenthumb, landt, vnd leutte, wider alle pilligkeyt vneruolgt vnd vnerlangt aynichs rechtens zugestanden, vormeldet, mit gnedigem begern einen bestimpten tag darauff E. ko. w. auch andere, jren herrn, vnd freunde beschrieben, als bescheidenlich den nechsten dinstag nach concepcionis Marie zur Naumburgk eigener person zubesuchen, ader aber je durch vnsere vortrawliche treffenliche Rethe zubeschigken, vnserm freuntlichen vnd getrawen Rath mit zuteylen etc. Wie dan E: ko: w: antzeigunge schigksamer thuen schliessen etc. haben wir alles jnhalts vorstanden vnd wollen E: ko: w: zu eren vnd gefallen vns jn deme mittelst götlicher vorleyhunge wilfherigk betzeigen, denn angestaltten tag in eigner person besuchen, ader ap wir vngeschigkligkeyt halben vnsers leibs doran vorhindert, vnsere vortreweliche Rethe, zu E: ko: w: besten sich rethlich geprauchenn zulassen beschigken. Wolten E: k: w: der wir zu freuntlicher dinstbarkeyt willig, vnd vnuordrossen jrem gesynnen noch wir nicht vorhaltten, Geben zu Freybergk jn eyle den xxvij ten tag des monats octobris Anno dominj etc. xxvij ten
Von gots genaden Hainrich Hertzog zu Sachssen Landtgraff jn Döringen, vnd Marggraf zu Meissen
[447 aar1527] 
Dem durchleuchtigen Fursten Herrnn Cristiern zu Dennemargk, Schweden, Norwegen der Wenden, vnd Göttenn etc. Königk, Hertzogen zu Schlesewigk zw Holstein etc. vnserm freuntlichenn lieben Hern, vnd Ohemen
1527 -
Hertog Henr[ik] aff Saxen
Johan von Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, meddeler Kong Christiern II, at han gjennem Erkebiskopen af Upsala har modtaget dennes Brev, og fortæller om Hans Michelssøn, Kurfyrsten af Brandenburg, Hertugen af Geldern m. fl.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2255); Brevform, Helark, egenhændigt, udv. forsegl. med Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtichster, groesmechtichster Konung, hoichgebarner Furst genedichster Her, mynen demuettigen willigen vnderdenighen dienst vnd wes ich myt lieb vnd gut vermach steets zubefor Genedichter Koning vnd Her jch heb Eur ko. Mat. schriuen ten yrsten myt dem Ertzbiscop van Vpsael, vp dat xxv ten Augustj, Daer naich den xvj Septembris ontfangen Daer naich noch ander briuen von datum xiiij Septembris, den lxvj(!) Septembris von Mats kammer diener ontfangen vnd am lesten noch ander brieff de dato iij vnd iiij disses manits von Hans Michelssen dorch euer bot von Leipsick ontfangen vnd alle vlytich auerlesen vnnd wol verstaen Sold ich v. ko. Mat. op allen vmer ytzlichen articulen guet bescheit vnd antwort schryuen dan die wiell ich verhaep persoenlich in kortz mit der helpe gottes by v. ko. durch t tesyn heb ich id voert best aengesien niet voel teschryuen, dan ich verhaep id selffs muntlich zuthun, bid derhaluen v. ko. w. willen min daet nyet ongenedentlich aff nemen, sonder jm besten, (gelich als ich dat meen), verstaen, Went genedichster koningk vnd her jch heb my in allen das v. ko. durch t my beuollen hebben geboerlich myt onderdenyghen vlyt bearbeit vnd onderstaen alles naich v. ko. Mat. beuehlen tedoen vnd vyt terichten [448 aar1527] Die iiij m gulden heb ich bestalt tho Liepsick twiffell niet v. ko. Mat. hebben se lang ontfangen Der Churfurst van Brandenborch schreeff my derhaluen vnd ermaent mich dat ich se daer bestellen sold gelich ich seyn churf. g. zugesacht heb, kan v. ko. Mat. my wal ontschuldigen dat my die breff niet tytlich zu mynen handen gekommen syndt Myn genedichste Frouw Marggraffyn schreeff mych oich genedentlich zu, der ich will mich recht daer nae richten vnd alles doen wes in myn macht ist dat sol e. ko. w. vnd jre curf. g. wal spoeren ich kan nit meher schryuen, v. ko. durch t willen my vp dyt mael vntschuldigen dat ich jre f. g. geen antwort schryff ick laest d. jm besten wes v. ko. Mat. oich schryuen von dem hertzogen van Gelre wil ich allen bescheit brengen oich wes den knechten aengeett, laet v. ko. Mat. niet verdriessen dat ich so gaer wenich schryeff ich will van allen des te beter muntlich bescheit brengen Heinrich Pogwisch ys vyt dat lant te Holstein kommen den heb ich by joncker Baltasar bescheyden, bis so lang dat ich by v. ko. Mat. geweest bin alsdan moegen v. ko. w. jm tot sich bescheiden, tys al jm besten gescheen V. ko. Mat. willen doch geen vngenedich bedencken hebben dat ich sus lang hier blyff, want ich lig hier van mynnet wegen niet, sonder uwer ko. durch t saechen te forderen, verhaep oich wenneer ich v. ko. w. selffs persoenlich gesprachen heb, v. ko. w. sullen mich woll entschuldicht nemmen Genedichster koning vnd her der almechtige got will v. ko. Mat. syn gnaed gunnen vnd jn allen voerstaen doch Jesum Christum syns son amen. Gegeuen tot Mechelen vp sunt Simonis vnd Jude Apostolorum Auent Anno xv c xxvij ten
Eur ko. Mat. demuettichster diener Johan von Weze Elect Ertzbiscoff zu Lunden
Konnigkliche Maiestat zu Denmarcken meynen genedichsten Herrn
1527 Aff her Electo Johan Vetze Thesse breff feck ieg then niende dag Nouember
[449 aar1527] 
Christiern Pedersen undskylder sig hos Kong Christiern II, fordi han ikke har været i Paris, med det Argument, at han var bleven underrettet om, at der allerede havde været to Danske der, som ved sine løgnagtige Ord og fiendskc Tale saaledes havde "forvendt den peti Printz", at der af ham ingen Hjælp vilde være at haabe.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2201); Halvark, udv. forsegl. med Ringsignet i rødt Vox. (Trykt i Allens Breve I, 408-498; jfr. C. J. Brandt "Chr. Pedersen," S. 178 ff.)
Min ydmyge tilplictige vnderdanige tro tieniste eder naadis høgmectighed altidh ydmygelige forsenth met vor herre, høgmegtiste høgbaarne første keriste nadigste herre verdis eder naade at vide ath Hanss Michelsen lod mig forstaa ath eder naade screff hannem til meth Erkebispen ath han oc mester Gotskalk skulle screffuit meg til, til Pariss ath ieg skulle taled met den peti printz om de erende som ieg screff eder naade til om effter paaske Da verdiss eder naade ath vide ath der for ne printz vor hoss kongen ath foruerffue sig loff, oc ath tale der met sin broder om hielp Da kom der en holszer til hoffuit som kaller Otte Ransow som sagde sig ath vere hertug Frederickis sendebud, han talede der mange vnyttige ord om eder naade som Gregorius Vrgemester mig sagde som hørde samme ord, samme Gregorius spurde hannom ath om eder naade skulle icke kunde komme i Danmarck igien da svarede han Min herre kong Ffrederick haffuer saa forbundet seg nw met kongen aff Ffranckerige kongen aff Paalen mesteren aff Prydssen oc met andre herrer oc fø(r)ster oc met alle Hensestederne ath kongh Christiern oc hanss børn skulle aldrig komme i landet igen Han talede oc met nogre andre gode mend der i hoffuit som før hagde vered i Danmark oc Suerige oc fonget der stor skade, de sagde siden til for ne peti printz at han vor mere en galen ath han ville gøre ederss naade nogen tieniste oc fare did igen som han før hagde fonget stor skade oc ledet nødh oc armod, de truede oc storlige ath huor de kunde offuerkomme nogen aff eder nadis tienere eller nogen som eder naade ville gaat da skulle de gøre dem onth, Der mester Quintin det hørde da sagde han ath ieg vor faren til bage igen Nogen stund der effter kom Jacob Rønnow did sti. Oluffs dag som vor then xxviij dag in Julio, han sagde der for de danske mwncke som talede met hannem ath [450 aar1527] han hagde her vered hoss Michelsen, Det sagde ieg Hanss, da forundrede Hanss ath han vor i Pariss thi han sagde her for hannem ath han ville strax fared til Danmark igen, samme Jacob kom sig strax i tall met for ne printz som da vor i Pariss der han did kom, oc ieg fornam aff mester Quintin som vor til gest hoss dem at han gorde alting verre en den holster Ransow før giorde Thi samme printz fulde hannem bort til kongen som da vor i Ambienss hoss Cardinalen aff England der ieg det fornam i sandhed da haffde ieg inthed hob lenger til ath for ne printz skulle gøre eder naade nogen hielp met skib eller folk (som han før bød sig selff venillig til) men disse tw samme bud Jacob oc den Ransow hagde saa det foruenth, Thi køffte ieg mig strax i liden hest oc red der aff den fierde dag in Augusto oc kom hid til Lire sti. Laurentz afften, ffiorten dage der effter som vor om sti. Bartholomei dags tide kom Jacob Rønnow hid til bagen igen gennem Brabant til Amsterdam oc for der strax offuer til Husum det sagde mig en dansk karl som da talede met hannem i Amsterdam oc saa hannem der gonge til skibss Thi tror ieg ath det er aldelis inthet beuenth ath eder naade lader her effther nogeth tale eller handle met for ne printz om hielp met skib effter denne dag fordi ath for ne sendebud Ransow oc Rønnow haffue det foruenth met deriss løgn oc vnyttige ord saa ath han oc andre der, gør der inted till som ieg fornam aff mester Quintin som hørde deriss ord oc tale etc. Thi vill ieg bliffue her vdi Lire eller i Andorp eller huor ieg kand fonge kaast och herberge till laanss oc borgen denne vinter offuer til gud føger ath eder naade maa komme i ederss nadis rige igen oc ath det kand bliffue bedre Her met eder naadis liff siel stat oc verdighed hellig trefoldighed befallendis til euig tid Screffuit i Lire die sanctorum Simonis et Iude apostolorum Anno Mdxxvij
Eder naadis høgmegtighedz ydmyge tro tienere Christiern Pedersen
Høgmegtiste høgbaarne Fførste Her Christiern met gudz naade Danmarkis Suerigis Norgis Vendis oc Gotis Koning Hertug i Slesuigh Holstenn Stormarnn och i Dytmersken Greffue i Oldeborg oc Delmenhorst Sin keriste nadigste Herre.
[451 aar1527] 
Kurfyrst Johan af Sachsen skriver til Kong Christiern II angaaende det berammede Møde i Naumburg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2222). Helark, Brevform, Spor af udv. Forsegl. i rødt Vox.
Durchlauchtiger Konig, vnnser fruntlich willig dinst vnd was wir liebs vnd guts vermugen zuuor besonder lyeben Herr Veter vnnd Bruder, Eur ko n wirden schreiben dorjnnen sie vnns biten thuet, jr vnnsern radt vnnd gutduncken mitzutailen, ob sie den tag zur Nawmburg darzu eur ko e wirden etlich jre herrnn vnnd frund beschribenn aigener person besuchenn ader jre rete vnd geschicktenn, dohin verordnen vnd abfertigen sollenn, etc. haben wir vernehmen, weren gantz willig vnnd genaigt Eur ko n wirden auf solich ir ansuchenn vnnd bit, vnnsern radt, mitzutailenn so konnen wir doch nicht wissenn, was Eur ko n wirden jnn dem fur ein bedencken habenn, Wir halten aber bey vnns dafur wo die furstenn so Eur ko e wirden zu angezaigtem tagk beschribenn den mehrern taill gewilligt, aigener person zukomen, das es den sachenn nicht vndinstlich sein sold, das Eur ko e wirden auf demselben tagk auch aigener person, entgegenn weren, sold es aber villeicht die maynung habenn das die fursten, so Eur ko e wirden beschribenn, aigener person nicht erscheinen sondernn jre Rete schigkenn wolten, vnnd Eur ko e wirden bedechten das sie jre sach durch jre Rete, wolten antragen lassen, das werden Eur ko e wirden bey jr selbst, auch woll zubewegen wissenn dann so Eur ko e wirden aigener personn zuerscheinen nicht bedacht, Bitenn wir fruntlich Eur ko e wirden wolle vnns solchs furderlich zuerkennen geben, domit wir vnns auch darnach zurichtenn wissenn, das woltenn wir Eur ko n wirden fruntlicher maynung nicht vorhaltenn, vnnd seind derselben zudienen willig Datum Torgaw am Neundten tagk Nouembris Anno dominj etc. xxvij
Johans K
Dem durchlauchten Fursten, Herrn Christiern zu Dennemargk Sweden Norwegen der Wenden vnd Gotten Konig, Hertzogenn zu Schleswig, zu Holstain, Stormarn vnnd der Dytmarsen, Grauen zu Oldenburg vnd Delmehorst, vnnserm besondern lieben Herrnn Vetern vnnd Brudern
[452 aar1527] 
Kurfyrst Johan af Sachsen beder Kong Christiern II underrette ham om, hvorvidt han agter personlig at møde i Naumburg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2223). Halvark, Brevform, udv. forsegl. med Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtiger Konig, vnnser fruntlich willig dinst vnd was wir liebs vnd guts vermogen, zuuor, besonder lieber Herr, Vetter, vnd Bruder, Euer ko. w., haben vnns vor vnvilvergangen tagen, geschriben, vnd gebeten, das wir Euer ko. w. vnnsern getreuen Rat, mittailen, wolten, ob Euer ko. w. den angesatzten tag zu Naumburg, aigner person, besuchen, oder aber ire Rette, vnd Geschickte, dahin verordnen, vnd abfertigen solten etc. darauf wir E. ko. w., widerumb antwurt geben, lauts inligender copey, Weil vnns aber darauf von E. ko. w. kain anntwurt, zukomen vnd vnnser notturfft vnd gelegenhait, erfordern wil, zu wissen, ob Euer ko. w. bestimbten tag, aigner person, zubesuchen willenns oder nit, des gleichen, ob dy Fursten, so euer ko. w. zu solichem tag, beschreiben, vnd geboten, Euer ko. w. zugeschriben haben, auf demselben tag, aigner person, zuerscheinen, ader nit, so bitten wir fruntlich E. ko. w. wellen vnns, des alles, durch ir schreiben, bey disem vnnserm boten verstendigen, das sind wir willig vmb E. ko. w., fruntlich zuuordinen, Datum Torgaw am xvij tag Nouembris Anno dominj etc. xxvij
Johans K.
Dem durchleuchtigen Fursten Herrn Cristiern, zu Denmark Schweden Norwegen etc. Konig, Hertzogen zu Holstain Schleszwig, Grauen zu Oldenburg etc. vnnserm besondern lieben Herrn Vetter vnd Brudern
Zu seiner ko. w. aigen handen
Kantsleren Dr. Gregor Bruck melder Kong Christiern II, at Kurfyrsten (af Sachsen) har tilsagt et Herberge paa tre Værelser for ham paa Raadhuset i Naumburg, og foreslaar desuden den Rute, som Kongen bør følge paa Reisen derhen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2043). Brevform, Helark, Spor af udv. Forsegl. med grønt Vox. [453 aar1527] 
Durchlauchtigster grosmechtiger Kunig, Eur konigklichen durch t sein mein gantz willig dinste vnngeparts vleiss zuuoran berait, Gnedigster Her Euer ko n durch t schreiben vnnd credentz auf Wilhelm Francken, gestalt habe ich sampt desselbigen Franncken, werbung gelesenn, vnnd von jme angehørt, auch das gnedig zuentbietten Eur ko. durch t von derselben Eur konig n durch t als einem christlichenn konig vnnd meinem gnedigsten liebenn herrn dinstlich vormargkt, Thue mich der selbenn vnntherdeniglich bedanncken, Habe auch nit vnntherlassenn die antzaig so mir Eur ko en durch t diener gethann, meinem genedigstenn hern furder zuuormelden, darauff sein churf. g. als baldt an radt zur Naumburg schreibenn lassenn, das Eur ko n durch t auff den nechstkomenden tage doselbs das Radthaus, do dann zwu ader drey stuben jnne seint Eur ko n durch t zur herberge eingegeben werde, So ist solchs Eur konig n durch t ambequembsten das Eur ko e durch t nit vber die gassenn gehenn ader ritten dorffen, Es werdenn auch Eur ko n durch t pferdenn doselbs in der stat auffs fuglichst vnntherbracht werdenn, des glaits halbenn hat hochgedachter mein gnedigster her mir beuolen, Eur ko n durch t widderumb antzuzaigenn, das E. k. d. dem amptman zur Schweinitz Eur ko n durch t ankunfft zuuormelden, so sol derselb beuhel habenn Eur ko e durch t an der Grenitz antzunemen, vnnd ferner glaitlich, durchzubringen, Nach dem auch Eur ko e durch t lassenn bitten, das sein churf. g. Eur ko e durch t wolt beratten sein, welchenn wegk Eur ko e durch t nach der Naumburg am fuglichstenn zuraisenn hettenn, so sehenn sein churf. g. vor gut an, das Eur ko e durch t jrenn wege auf die Elbe, nach Eilennburg, vnnd dodannen auf Leiptzig genomen hettenn, dann doselbs sey die gerichteste vnnd sicherste strasse, vnnd ob sein churf. gnaden wol gnaigt Eur ko e durch t durch seiner churf. g. furstenthumb vnnd gebiete, biss jegenn der Naumburg fhurenn zulassenn, So muste doch Eur ko e durch t etzlich meil vmbtziehen, vnnd fast ein tagreiss lennger, auf dem wege beharrenn, welchs alles eur ko n durch t, ich aus empfangenem beuelh seiner churf. g n nit wollenn verhaltenn, vnnd bin Eur ko n durch t vnngesparts vleysses zudienen altzeit berait vnnd [454 aar1527] willig. Datum Torgau mitwoch nach Elisabeth, Anno dominj etc. xxvij
Eur konig en durch t vnntherdeniger vnnd williger diener Gregorius Bruck doctor Canntzler
Dem durchlauchtigstenn grossmechtigstenn Fursten sten vnnd Hern Hern Cristiern zu Dennemargk Schweden Norwegen, der Wenden vnnd Gotten König, Hertzogen zu Schlesswigk zu Holstain Stormarn vnd der Ditmarschen, Grafen zu Oldennburg vnd Delmenhorst Meinem gnedigstenn Hernn.
Kurfyrst Johan af Sachsen giver Kong Christiern II Raad angaaende dennes Reise til Naumburg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2224). Brevform, Helark, Spor af udv. Forsegl.
Durchleuchtiger Konig, vnnser fruntlich willig dinst, vnnd was wir alzeit, liebs, vnd guts vermogen, sonnder lieber Herr, Vetter, vnnd Bruder, aus euer ko. w. antwurt, so sie vnns auf vnser jungst schreiben getan, vermerken wir souil, das Euer ko. w. des furhabens, vnd willens sein, den tag zur Naumburg, aigner person zubesuchen, vnnd weil euer ko. w. durch iren diner welcher, an vorgangnem dinstag, bey vnnserm Cantzler, zu Torgaw gewest, vnnder anderm haben ansuchen lassen, bey vnns zuerkunden vnnd zubitten, Euer ko. w. zuuermelden, wie E. ko. w. iren weg, durch vnnser furstenthum, zu solchem tag, zu nemen solten etc. Als wissen wir, Euer ko. w. nw vnangezaigt zulassen, das wir, darfur achten, es sol euer ko. w. zurichtig, auch am sichersten sein, das Euer lieb, iren weg, auf dy Schweynitz zu, da dannen aus, auff Eylenburg, furder auf Lutzen, vnd alsdan, auf Naumburg zu, nemen, wolt aber Euer ko. w., dy ander nacht, von Eilenburg aus, zu Leiptzk benachten, das steht auch, in Euer lieb willen vnnd gefallen, so hetten E. k. w. des anndern tags, von Leiptzk aus, Naumburg, auch zuerraichen, Wir haben auch nit vnderlassenn, sonndern dem Rat zur Naumburg, geschriben, das sie E. ko. w. fur ir person, die gemeche, auf dem Rathawss daselbs, als zwo Stuben vnnd [455 aar1527] ain kamer, zu Euer lieb zukunfft als zu ainer herberg, eingeben, vnnd euer ko. w. darynnen, zuligen, gestatten, wolten, zweiueln nit, sie werden solchs, vnns zu gefallen, nit wegern, wir bitten aber fruntlich, Euer ko. w. wellen, nit wegern, wir bitten aber fruntlich, Euer ko. w. wellen vns zuerkennen geben, wieuil pferd, vnd leut, E. ko. w. vngeuerlich, mit sich, zu angezaigtem tag, zubringen willens sein, auch auf welchen tag E. ko. w. bedacht, zu Schweynitz, einzukomen, domit wir, dy bestellung, des orts, mit der vorglaittung, ausrichtung, vnd in anderweg zuuerordnen wissen, das sind wir willig, vmb Euer ko. w. fruntlich zuuordnen wissen, das sind wir willig, vmb Euer ko. w. fruntlich zuuordinen, vnnd haben euer ko. w., solichs fruntlicher meynung, nit verhalten wellen, Datum zu Lochaw den xxij tag Nouembris, das ist Freitags nach presentacionis Marie virginis Anno dominj etc. xxvij
Johans K.
Wir bitten auch fruntlich, Euer ko. w. wellen vnns, vertreulich zuerkennen geben, ob E. ko. w. bewust sey, das vnnser Ohem, Schwager vnnd Bruder, Marggraf Joachim Churfurst etc. den tag zur Naumburg, aigner person auch zubesuchen gneigt sey, oder nit, das wollen wir vmb E. ko. w. fruntlich vordinen Datum vt supra
Dem durchleuchtigen Fursten Herrnn Cristiern zu Denmarck Schweden Norwegen etc. Konig, Hertzogen zu Schleszwig Holstain etc. Grauen zu Oldenburgk etc. vnnserm sondern lieben Herrn Vettern vnnd Bruder
Zu irer ko. w. aigen hannden
Georg v. Minckwitz melder Kong Christiern II, at han nu er kommet tilbage fra Keiseren, fortæller, at hans Herrer af Sachsen agte personlig at møde til Dagen i Naumburg, og raader Kongen til ligeledes i egen Person at indfinde sig der.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2189). Brevform, Helark, Spor af udv. Forsegl.
Durchlauchtigister groszmechtiger Koenigk genedigister Herre Euern konigklichen wyrden seyntt meyne vnderthenige [456 aar1527] gantz wyllige dynste zuuor bereytt, vnd fuege Euer kon: wyrden dynstlich zw vornemen das jch gestern sonabends von kay r Mat. wydder anher jn meyne behansunge kommen byn, gott hab lob gesuntt vnd woll, nw vorneme jch E: k: w: szeyntt vorhabendes den angesatzten tagk zw der Neuenborgk jn E: k: w: sachen wy dan E: k: w: wyssen perschönlich zw ersuchen odder aber zw beschygken, nw kan jch E: k: w: ausz zw hangender trew nicht bergen das mich E: k: w: obligen (szo vill mir des bekantt) der gestaltt ansyhett, ob berurtter tagk von den churfursten vnd fursten zw Sachssen etc. meynem gn st vnd g. h. perschönlich ersucht worde, wy jch dan hoff geschehen wyrtt, dorzw dan meyns ermessens der churf. zw Brandenborgk etc. auch meyn gnedigister her auch erfugen werden, E: k: w: wolden ye nicht vnderlassen perschönlich dohyn zw kommen ausz vrsachen dy mych treffenlich zw solcher vndertheniger erynnerunge vrsachen vnd doch nicht zw schreyben tugentt, szo hab ich warlich dysz mals perschonlich nicht mögen zw E: k: w: kommen sonsten woltt jck dy E: k: w: vormeltt haben, das hoff ich werde E: k: w: zw guten kommen, solchs hab ich E: k: w: als meynen gnedigisten herren getreuer meynunge nicht bergen wollen dan den selben vnderthenige dynste zw ertzeygen byn jch gantz wylligk Datum Sonnewalde meyn eyllende hantt sontags am abentt Katharine Anno domini xv c xxvij t
E. k. w. vndertheniger dyner Georg von Myngkwitz ritter etc.
[Dem] durchleuchtigisten grosz[mechtig]isten hochgebornnen [Fursten vn]d Herren Hern Cristiern [zw Denmarg]ken Schweden vnd [Norweden etc. Koe]nigk Hertzogk [zw Schlesew]igk Holsteyn etc. [Me]ynen gnedigisten Herren
[Z]w kon: wyrden eygen handen
Landgrev Philip af Hessen melder Kong Christiern II, at han ikke selv kan møde paa Dagen i Naumburg, men at han vil sende sine fortrolige Raader.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2102). Brevform, Helark, udv. forsegl. [457 aar1527] 
Vnnser freuntlich dienst vnd was wir liebs vnd guts vermogen zuuor, durchleuchtiger Furst, lieber Her, vnd Ohem, E. k. wirde schreiben darin sie an vns begeren, vf dienstag nach conceptionis Marie schirstkunftig, eignener person zur Naumburg bey E. ko. wirden, vnd andern, so sie auch beschrieben haben, einzukhommen oder aber vnsere vertrawte rethe zuschicken, haben wir zusampt des hochgepornen Fursten Hern Johansen Hertzogen zu Sachszen Churfursten etc. vnsers freuntlichen lieben Schwagers vnd Geuatters, beneben schrift, gleicher bit jnhalts, entpfangen vnd gelesen, vnd wolten E. ko. wirde vnd berurten vnserm Schwager jn dem das wir eigener person, des orts erscheinen mochten, gerne zu dienstlichem vnd freuntlichem gefallen sein, aber durch ehaft, sich teglichs jn vnserm furstenthumben, zutragende sachen, vnd gescheften konnen wir vf die . . . . . . . er person, auszerhalb landes nit verraiten Wir wollen aber, durch vnsere vertrawte rethe, denselbigen tag besuchen lassen, solchs haben E. k. wirde wir, dienstlicher vnd freuntlicher meynung hinwidder nit wolten verhalten Datum Zapfenburgk am freitage nach Catharine Anno etc. xxvij
Philips von gots gnaden Landgraf zu Heszen Graue zu Catzenelnpogen etc.
1527 - Landtgreffuen aff Hessen
Dem durchleuchtigen Fursten, vnd Herren, Hern Cristiern zu Dennemarck, Schweden, Norwegen, der Wenden vnnd Gotten Konig, Hertzog zu Schleszwigk zu Holstein, Stormarn vnnd der Dieptmarszenn Graue zu Oldenburg, vnnd Delmehorst, vnserm lieben Hern vnd Ohemenn
Kurfyrst Johan af Sachsen skriver til Kong Christiern II angaaende dennes Reise til Naumburg og om tyske Fyrster, som agte at komme did.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2225). Helark, Brevform, udv. forsegl. m. Ringsignet i rødt Vox.
Durchlauchtiger Konig vnnser fruntlich willig dinst vnnd was wir liebs vnd guts vermogen alzeit zuuor Besonder lieber [458 aar1527] Herr Veter vnnd Brude(r) Eur ko n wirden schreibenn haben wir alles jnhalts vernomen, vnd weil Eur ko e wirden willens sich auff nechsten dyenstag zuerheben, vnd auf den dornstag darnach zur Schweinitz einzukomen, vnnd daselbst zubenachtenn so wollen wir beuelhen das Eur ko e wirden des orts, an der landgrenitz durch vnsern ambtman zur Schweinitz sollen angenomen auch mit lager vnd ander ausrichtung doselbst zuw Schweinitz auf vnnserm Schloss vorsorgt werden vnnd als Eur ko e wirden ferner anzaigen wie vnnser veter Hertzog Jorg Eur ko n wirden abgekundigt, das sein lieb denn tagk zur Nawmburg aigener person zubesuchen vorhindert, solchs haben wir aus der schrift so sein lieb Eur ko n wirden getan auch vernohmen, vnd weil gedachter vnnser Veter sich seins personlichen nicht erscheinens, gegen Eur ko n wirden dermassen entschuldigen vnnd sich doch gleichwol erbietenn thuet seine Rete zu angetzaigtenn tag zuuerordnenn so bedencken wir das eur ko e wirden, solchs darbey beruhenn liessenn, vnnd bey seiner lieb nicht weiter suchtenn dar vmb wir auch Eur ko n wirden brieff denn Eur lieb an jne geschribenn bey vnns enthaltenn, das eur ko e wirden von vnnserm Oheymen vnnd Schwager Hertzog Albrechten, von Meckelburg vorstendigt wordenn, das sein lieb vnnd derselben Bruder, Hertzog Hainrich denn angesatzten tagk auch aigner person besuchenn wollen, das hørenn wir gern, Wissenn Eur ko n wirden auch nicht vnangezaigt zulassenn das vnns, vnnser lieber Veter, Hertzog Ernst. vonn Lunenburg zugesagt, das sein lieb denn bestimbten tag mit vnd neben vnns so fernn derselbig furgengig auch zubesuchenn willens sey wie wir dan auf sein lieb beraitahn haben herberg bestellen lassenn vnnd ob Maintz, Hessenn vnnd etlich mehr fursten Eur ko n wirden den tag aigener person zubesuchenn zuschreiben wurdenn Biten wir fruntlich Eur ko e wirden wollenn vnns solchs auch nicht vorhaltenn, das wollenn wir laub Eur wirden fruntlich vordienen Datum Torgaw am ersten tag Decembris, Anno dominj etc. xxvij
Von gots genaden Johans Hertzog zu Sachssen vnd Churfurst etc. Lantgraf jn Döringen vnnd Marggraff zu Meissen Johans K. [459 aar1527] 
Dem durchlauchten Fursten, Herrn Christiern zu Dennemargk, Schweden, Norwegen der Wenden vnd Gotten Konig, Hertzogenn zu Schleszwig, etc. Grauen zu Oldenburg etc. vnnserm besondern lieben Herrnn Vetern vnd Brudernn
Christiern Vinter anbefaler til Kong Christiern II det keiserlige Kammerbud Conrad Wardendorff, som nu drager til Kongen, og som tilbyder at drage i Kongens Ærender i Tyskland paa egen Kost og Tæring, indtil Kongen igjen kommer i Besiddelse af sine Riger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2261). Brevform, Helark, udv. forsegl. m. rødt Vox.
Ether nades hogmechtighed myn ødmyge tro plichtuge thiennest met nade oc friid vtaff gud fader oc wor herre Iesu Christo aller nad e herre werdes ether nade at wide, at thendne breuiser Conrat Wardendorff keyserlig Cammerbot haffuer til sag meg, om thet er hannom møgeligt at ride personligen til ether n. om e. n. wilde scriffue met hannom hiid tilbage egen, oc ther offuir haffuir bodet meg siin thiennest paa e. n. wegne om nogre procesz vdginge vtj e. n. sag, tha wil hand ther met henride huad behoff giøris her vtj Tyskelandt paa siin egen kost oc tæring jndtil e. koniglich maiestat kom i sin rigie oc land egen, ther for bether ieg e. n. ødmygeligen at hun wilde bewise seg nadelige oc gunstlige emod hannom besunderligen met guode ourd, her met E. n. hochmechtigheid gud allmechtigeste befhalen til euig tiidt Scriffuit vtj Speir 4 decembris anno mdxxvij
S. E. M. K. M. ødmyge tro plichtuge thienner Christiernn Winther Secretarius
Dem durchlauchtigesten groszmechtigenn Furstenn vnd Herrn, Herrn Christiern der Reichen Thenmarcken Schweden Norwegen der Wenden vnd Gotthen Kunig Hertzogen zu Schleswigk Holstain Stormarn vnd der Ditmarschen Grawen zu Aldenborg vnd Delmenhorst maynen allergnedigsten Hernn
1527 K. xxix mensis decembris
[460 aar1527] 
Hertug Heinrich af Sachsen undskylder sig for Kong Christiern II, fordi han ei paa Grund af sit Legemes Ubekvemhed kan være tilstede paa det til Naumburg berammede Møde. Han maa derfor sende to af sine Raader Gunther v. Bunow og Dekanten Johan Dittrich.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2212). Brevform, Helark, udv. forsegl. m. Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtiger Königk Ewern ko n wirden, seindt vnsere freuntliche dinste vnd wasz wir liebes vnd gutts vormogen altzeit zuuorn fruntlicher lieber Her vnd Oheim, Als E. k. w. kurtz uorschiener zeyt, einen tage zwr Nawmborg alsz besheidenlich vff dinstagk nach concepcionis Marie eygner person zwbesuchen, ader ye durch unsere stadthafftigen Rethe zwbeschicken, vnd neben andern E. k. w. herren vnd frunden, Welche hirzu auch beschrieben, jn öhren obliegenden sachen berathen zw werden, vns angelangt etc., vnd E. k. w. wir antworts weise sulchs zwgeschrieben vnd vortröstet, vnd wir dan nhwen ausz vorhengknis des Almechtigen von vnschicklichkait vnsers leibs, denselbigen tage eigner person zwbesuchen vorhindert, wie E. k. w. von vnsern Rethen des ferner bericht entpfahen werden, Vff das aber E k. w. yhe vnsern freuntlichen gutten willen zuuormercken, haben wir zw volge vnsers zwschreibens, vnsere wolbeglewbthe Rethe, lieben getrewen vnd andechtigen, Hern Gwnthern von Bwnaw Rittern, Hewptman zw Aldenburgk, vnd Ehrn Johan Dittrichenn altten dechandt vnser lieben Frawen Stiefftkirchen zw Freybergk, apgefertiget, mith befhell bey E. k. w. vf obbenantten tage vnd mahlstadt zuerscheinen, vnd in derselben E. k. w. obliegen, wie sie der kegenwertigk vorstendigt werden, das nutzlichste vnd beste zw Rathen helffen, wie dan vorbemeltte vnsere woluorstendigen vnd erfarne Rethe sunder tzweifel zwthun wol wissen, vnd E. k. w. zwm besten mit jrem Rathe sich z . . . chs gehorsams vnd geburlicher gutwilligkeit beweisen vnd vorhaltten werden, Dan E. k. w. dinstliche freuntschafft vnd behegliche wilfarunge zuertzeigen, seindt wir vnsers wenigen vormögens altzeit gantz willigk vnd vnuordrossen, Geben zu Freybergk dornstags nach Barbare, Anno dominj etc. xxvij o
Von gots gnaden Heinrich Hertzogk zw Sachssen Landtgraue jn Dhoringen, vnd Marggraue zu M[eis]sen [461 aar1527] 
Dem durchleuchtigen Fursten, Hern Cristiern zw Denemargk Schweden Norwegen der Wenden vnd Gotten etc. Konigk, Hertzogen zw Schleszwig zw Holstein etc. vnserm freuntlichen lieben Herrenn vnd Ohemenn
Albrecht af Brandenburg, Erkebiskop af Mainz, melder Kurfyrsten, Hertug Johan af Sachsen, at han, fordi han for sent har faaet Underretning derom, ikke efter Hertugens og Kong Christiern II.s Ønske kan møde eller lade møde ved den til Naumburg berammede Dag.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2131). Brevform, Halvark, Spor af udv. Forsegl.
Vnser freuntlich dienst vnd was wir liebs vnd guts vermogen allezeitt zuuor Hochgeborner Furst lieber Her Oheym vnd Bruder, Wir haben Ewer liebe schreiben itzo an vns gethan, den durchleuchtigen Fursten Hern Cristiern Konigen zu Denmarck etc. vnsern lieben Hern vnd Oheymen belangendt vernommen, vnd wollen E. l. darauff nit bergen, das wir gedachtem vnserm Hern vnd Oheymen zu Denmarck etc. vnd E. l. jn dem vnd mehrerm freuntlich zuwilfharen hochbegirig vnd geneigt, Dieweil vns aber gedachts vnsers Hern vnd Oheymen zu Denmarck etc. auch E. l. schreiben allererst den sechsten tag disz Monats Decembris vberantwort worden, jst vns nit muglich gewest wie E. l. selbs abzunemen vnd zuuermercken, angezeigten tag weder personlich noch durch vnsere Rethe zubesuchen, Des wir doch ewer beider liebden zu sunderlicher freuntschafft vnd gefallen, vast begirig gewest, freuntlich bittend, gedachter vnser Her vnd Oheym, vnd E. l. wollen vns angeregter vrsachen halb diszmals gutwillig entschuldigt haben, Dan wir Ewern liebden sunst zu freuntlichen dinsten allezeit willig vnd geneigt sein Geben zu Aschaffenburg vff sambstag nach Nicolai Anno etc. xxvij o
Albrecht von gots gnaden der heiligen ro n kirchen tts. sancti Petrj ad vincula Prister Cardinal zu Mentz vnd Magdeburg Ertzbischoff Churfurst Primas etc. Administrator zu Halberstad Marggraue zu Brandenburg etc. [462 aar1527] 
Dem hochgebornen Fursten Herrn Johansen Hertzogen zu Sachsen Landtgrauen jn Thuringen vnd Marggrauen zu Meissen, des heiligen Romischen Reichs Ertzmarschalcken vnd Churfursten vnnserm lieben Herrn Oheim vnnd Bruder
Albrecht af Brandenburg, Erkebiskop af Mainz, undskylder sig hos Kong Christiern II, fordi han ikke kan komme eller lade møde ved den til Naumburg den 10de Decbr. berammede Dag.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2132). Brevform, Halvark, udv. forsegl. m. Signet i rødt Vox.
Vnnser freuntlich dienst, vnd was wir liebs vnd guts vermogen, altzeit zuuor, durchleuchtiger, hochgeborner Furst, Lieber Herr vnd Schwager E. l. an vns ausganngen schreiben vnder anderm anzeigendt wie die selb auss treffenlichen notsachen vnd beschweringen, so jr der entsetzung halb, jrer konigkreich erbfurstenthumben landen vnnd leutten, wider alle pillicheit, vneruolgt vnd vnerlangt einichs rechtens zugestanden sein soll ettlich jro herren vnd freundt vff dinstag nach conceptionis Marie schiertkunfftig zur Newmburg eigner person einzwkumen, oder aber jre vertraute Rethe, dahin zuuerorden, beschriben habe, Mit freuntlicher bitt, das wir E. l. zu sunderlicher freuntschafft auch daselbst personlichen, oder aber durch vnsere vertraute Rethe erscheinen wolten etc. Haben wir ferrers jnhalts vernomen vnnd sollen E. L. der zuuersicht vnd vertrauens zu vns sein, das wir derselben E. L. jn dem vnd vil merherm freuntlich zuwilnfarn hochbegirig vnd geneigt Dweil vns aber E. L. schreiben aller erst den sechsten tag diss monats Decembris vberantwort worden, Jst vns nit muglich gewest, wie E. L. selbs abzunemen vnd zuuermercken, angetzeigten tag weder personlich noch durch vnnsere Rethe zubesuchen Des wir doch E. L. zu sunderlicher freuntschafft vnd gefallen, fast begirig gewest, Freuntlich bittendt E. L. wollen vns angezeigter vrsachen halb, dissmals, gutwillig entschuldigt haben dann E. L. wir sunst zu freuntlichen diensten altzeit gutwillig vnd geneigt sein Geben zu Aschaffenburg vff sambstag nach Nicolaj Anno etc. xxvij ten
Albrecht von gots gnaden der heiligen Romischen kirchen Priester Cardinal zu [463 aar1527] Mentz vnd Magdenburg Ertzbischoff Churfurst Primas Administrator zu Halberstat Marggraue zu Brandenburg etc.
Dem durchleuchtigen hochgebornen Fursten Herrn Cristiern zu Denmargken Sweden Norwegen der Wenden vnd Gotten Konigen, Hertzogen zu Slesswigkh, zu Holstein Stormarn vnnd der Dietmarschen Grauen zu Oldenburgkh vnd Delmenhorst vnserm lieben Herrn vnd Schwager
Kantsleren Dr. Gregor Bruck skriver til Kong Christiern II angaaende den til Naumburg berammede Dag.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2044). Brevform, Helark, udv. forsegl.
Durchlauchtigster Konig, Eur ko n durch t mein gantz willig dinst zuuor genedigster herr, mir hat Eur ko n wirden bot jr schreiben zu Lutzen heut dato vmb acht hor gegen abent vberantwort, vnd gebe darauff Eur ko n durch t vntertenigklich zuerkennen, das mein gnedigster herr der churfurst zu Sachssenn etc. diegestalte maynung worauf das furtragen zutun sein soll nach der leng hat horen lesenn, Nun hab ich von seinen churf. gnadenn vormargkt, das dieselben ehr Jorgenn vonn Minckwitz Ritter seiner churf. g. gutdunckenn, wo der fursten auf diesen tag wenig, zuuoran aigener personn ankomen wurden, nechst zu Torgaw desshalbenn angezaigt, Eur ko e durch t desselben ferner zuberichtenn, Wo nhun der fursten wenig, aigener person oder der potschafften, zur Nawmburg ankomen wurden, so hab ich verstanden, das villeicht sein churf. g. nicht vor bequem anzusehenn wusten, das souil vom handel erzalt sold werdenn, wie aus dergestalten maynung zu vornemen So aber villeicht Eur ko e durch t jn den bedenckenheten, als sold besser sein das dannocht Eur ko e wirden, des handels erzelung thun liessen, so spuer ich das sein churf. g. die maynung wie sie gestalt auch nicht sonders zuverandernn wustenn, sonderlich weil sein churf. g. der sachenn bisshie herr wenig berichts gehabt, dann allain was die schmehe wort belangen thut so die von Lubeck Eur ko n durch t zu jrer vorclaynerung nachgered oder aufgelegt habenn [464 aar1527] soltenn, aus vrsachen, die Eur ko n durch t wils got, morgen woll weiter konnen angezaigt werden, vnnd vberschick derselben Eur ko n durch t bey diesem boten, jrer durch t beger nach die berurt notel hiebey verwart, widerumb zu dan Eur ko n durch t als meynem genedigsten herren vntertenigklich, zu wilfarn vnd dienen, bin ich alzeit willig Datum Lutzen montags nach conceptionis Marie, Anno dominj etc. xxvij
Eur ko n durch t vnderteniger Gregorius Bruck Doctor vnd Cantzler
Dem durchlauchtigsten vnd hochgebornen Fursten vnd Herrn Herrn Cristiern zu Dennemargk Schweden Norwegen vnd Gotten Konig Hertzogen zu Schleszwig, Grauen zu Oldenburg etc. meynem genedigstenn Herren
Johan von Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, skriver til Kong Christiern II om sit lange Ophold i Nederlandene, hvor Forhandlingerne nu er bragt til en lykkelig Ende, haaber snart at være hos Kongen og fortæller Nyheder.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2257). Brevform, Helark, egenhændigt, udv. forsegl. m. Ringsignet i rødt Vox.
Durchluichtichster Kuning, hoichgebarner Ffurst genedichster Her mynen onderdenighen willighen dienst vnd all wes ich vmmer meher vermach tefoeran Genedichster Her dat ich sus lang jn desen Nederlanden gebleuen biin vnd mich mit eher tot v. ko. Mat. begeuen heb, ys sonder merckliche oersaech niet geschien, sonder die groete noettrofft alsoe gevordert Wie ich v. ko. durch t wal persoenlich werd vnderrichten jch heb oich Thomas eur ko. w. kamer diener alsoe lang by my behalden bys ick een gantzen beslot vnde ende hadde mit den heren van Buyren Berghen vnd Beueren, der sich ub int lest genoich hebben geweigent ende vm wege gesocht doch all dung is nae uwer ko. w. perfyt vnd besten vyt gericht V. ko. Mat. doruen sich op dyt mael hier jn desen Nederlanden tot genen knechten vertroesten, daer omb ys myn de [465 aar1527] muettlich bit v. Mat. willen geen vnkost myt nyemant doen soe lang bis dat ick by v. genaeden gekomen bin Jck will Thomas bynnen acht off tien daeghen volgen got geeff my gluckige reyse, daer oms schryff ick vp dyt maell anders niet Jck soll oich allen vlyt anleggen tussen wegen met den luyden tehandellen die wie v. ko. durch t wal bewust vnd will my halden naich uwer ko. Mat. schryuen, willen, vnde beuehell Nye tydong ys hier mit dan dat die Hartich van Fferraer den keyser aff gefallen ijs vnd het sich tot der lygen gedaen die geuen jm alle maent x M ducaten Wes tussen key Mat. vnd den koning van Franckryck gehandelt wort kan ich niet schryuen dan ich will gueden muntlichen beacht doen Jch nen den Canceller mit mij om oersacken willen soe my bedunckt dat id guet ijs he by v. g. koen dan werd ich tessen wegen myt luyden wes handellen so, blyff ick, vnd schick den Canceller dan voer hyn tot v. ko. durch t Genedichster Koning vnd Her der almechtige got will v. ko. Mat. lanckwilich in vroelicher gesontheit gevristen vnd in allen obligen troesten dorch Jesum Christum vnsern herren vnd verloesser mich all wege an der selbige v. ko. Mat. demodentlich mit aller onderdenicheit beuehe lende Geg. tot Mechlen den xiij ten dach jn decembris Anno xv c xxvij
Vwer ko r Mat. demuedich vnderdenigher diener Johan van Weze Elect Ertzbiscoff zu Lunden
Konentliche Maiestatt toe Denmercken mynen gnedichsten Herren
1528 Aff Electo Johan Vetzse - Thette bref feck ieg then xxvii dag vti December
Dr. Gregorius Bruck, Kurfyrsten af Sachsens Kansler, skriver til Kong Christiern II angaaende Fyrsteforsamlingen i Naumburg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2045). Brevform, Halvark, udv. forsegl.
Durchlauchtigster Konig, Eur ko n durchleuchtigkait sein mein vntertenig willig dinst alzeit berait genedigester Konig vnnd [466 aar1527] Herr, hierbey schick eur ko n durch t ich meins genedigsten hern schriffte an Eur ko e durch t frund, welche mein genedigster herr gehort vnnd hat vorsecretirn lassen, wieuill aber vnd an welche fursten dieselben, von eur ko n durch t zuvberschicken, stehet, jn derselben wolgefallenn, so befinden eur ko e durch t dabey ein notel des jnhalts hochgedachts meins genedigsten hern schreiben, darzu ein notel darauf Eur ko n durch t auss schreiben beschehen sult, welchs aber Eur ko e durch t nach derselben gefallenn woll werden zuverandern vnd zubedencken wissen, Auch schick Eur ko n durch t ich ein vngeferlich notel, worauf der furstin wie Eur ko n durch t wissen, schreiben stehen sult, das aber Eur ko n durch t ich solche schrifften nit eher zugeschickt, jst warlich derfurgefal lengeschefft halbenn vorplieben mit vntertenigster bit Eur ko e durch t wolle des vorzugs nicht vngenedigs gefallen tragen Dan eur ko n durch t vntertenigklich zudienen erkenne ich mich schuldig, Datum Torgaw sonabent Thome apostolj Anno dominj etc. xxvij
Eur ko n durch t vnterteniger Gregorius Bruck Doctor vnd Cantzler etc.
Dem durchlauchtigsten vnd hochgebornen Fursten. vnd Herrn, Hern Christiern zu Dennemargk Schweden, Norwegen Konig etc. Hertzogenn zu Schleszwig etc., Grafen zu Oldenburg etc. meynnen genedigstenn Herrn
Kurfyrst Johan af Sachsen skriver til Kong Christiern II om det foreslaaede Fyrstemøde i Naumburg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2521). Brevform, Helark, udv. forsegl. m. Ringsignet i rødt Vox.
Durchlauchtiger Konig vnnser fruntlich dinst vnnd was wir liebs vnnd guts vermugen alzeit zuuor Besonder lieber Herr vnd Bruder Eur ko n wirden schreibenn dorjnnen sie sich der furdrungsbrieff so wir derselben Eur ko n wirden an etlich fursten des kunftigen tags halbenn zur Nawmburg mitgetailt, gegenn vnns bedancken thun, habenn wir mit weiterm jnhalt vorlesenn, vnnd wo wir Eur ko n wirden jn mehrerm dinstliche [467 aar1527] wilfarung zuerzaigen wustenn wolten wir mit willen gern thun, Als auch eur ko e wirden bitenn, das wir auff bestimbten tagk nit aussen pleiben wolten etc. wissen Eur ko e wirden, wes wir vns vormals gegen ir derwegen erboten habenn, vnnd seind noch des willens vnnd gemuets so fern wir auf dieselbig zeit, vnnsers leibs halbenn, nicht vorhindert, vnnd das auch die andernn furstenn, so Eur ko n wirden zu berurtem tag beschribenn, alle ader yhe denn mehrern taill komen werden, das wir ob got will alsdann auch aigener personn erscheinen wollen allain biten wir fruntlich Eur ko e wirden wollen vns zeitlich zuuor zuerkennen geben, welche furstenn willigen vnnd zuschreiben werden, aigener person zu komen ader die rete zuschickenn, damit wir vns jnn dem auch darnach zurichten haben Vnnd als Eur ko e wirden jm beschliess jres schreibens anzaigen wie sie zuw taill vermarckt als sold ko e wirden zu Hungarn vnnd Behaim, desgleichen vnser Oheym vnnd Schwager Marggraff Joachim Churfurst etc. nicht bedacht sein den ausgeschribenn reichstag zu Regenspurg zubesuchenn, solch eur ko n wirden anzaig haben wir fruntlich vermarckt, vnnd bitenn gantz fruntlich, so eur ko e wirden wusten ader solchs nocherfarnn werden, was vielleicht, die vrsachenn sein mochtenn derwegen vnnser Oheym vnnd Schwager der Marggraff denn Reichstag aigener personn nicht besuchenn will, Eur ko n wirden wollen vnns, hieuon souil Eur ko n wirden, thunlich sein will jnn gehaim vormeldung thun, das seind wir vmb eur ko e wirden zuverdienen willig Datum Torgaw montags nach Innocentum Anno dominj xv c xxviij
Von gots genaden Johans Hertzog zu Sachssen vnnd Churfurst etc. Landgraff jn Döringen vnd Marggraff zu Meissen Johans K.
Dem durchlauchten Fursten Herrn Christiern zu Dennemargk Schweden, Norwegen vnd Gotten König, Hertzogenn zu Schleszwig etc. Grafen zu Oldenburg vnnd Delmehorst etc. vnnserm besondernn lieben Herrn Veter vnd Brudern
Seiner ko n wirden zu handen
[468 aar1527] 
Hertug Georg af Sachsen melder Kong Christiern II, at han vil sende Befuldmægtigede til Mødet i Naumburg, da han selv er hindret fra at være tilstede.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2513). Brevform Helark, Spor af udv. Forsegl. m. rødt Vox.
Durch[leu]chtiger Kunig vnszer willig vnd freuntlich dienste vnd [was] wier liebs vnd guets vormogen altzeit zuuoran beszunder lieber Herre vnd Oheym, Wir haben eur kuniglichen wirden schrifftlich antzaig, wodurch der nehest gehalten tag zur Naumburg ane handel zurgangen auch wy eyn andrer dahyn, als vff suntag nach Dorothee virginis schirsten, doselbst eyntzukomen angestimpt szey [m]it angeheffter freuntlicher bith, das wir denselben ytzo new ernanten tas personlich, oder aber durch vnszre rethe besuchen wolten, vnd wy sollich Ewer koniglichen wirden schreyben weyter meldet haben wir alles jnhalts vornhommen, vnd weren ewer kuniglichen wirden hir jn zu wilfahren wol geneigt, Wan vns aber ytzo etlich treffenlich vnd obligend sachen zugestanden, werdenn wir dadurch, solhen tag vnd handel zubeszuchen, vorhindert, derhalb wir freuntlichs vleys bitten, vns solhes vnsers abseyns freuntlich entschuldigt annhemen, szo wollen wir d[a]nnoch etlich vnszrer rethe zu solhem tage vnd hand[el] vorordnen, vff das vnszer freuntlich wille . . . . . spuert vn . . . . . argkt werde, Wir . . . . . . . . . . kunigli]chen wirden szuchen nach Mit [vn]szrem Amptm[an . .] Leiptzig rathe vnd getreuwen Andresen Pflugen, vorordent das derselbig Ewer kuniglichen wirde, an der grentz vnsers furstenthumbs annhemen, vnd die alszo vorgleyten solle, das haben wir Ewr kuniglichen wirden, freuntlicher guter maynung, vnd jm besten, hinwidder nicht vorhalten wolle der wir freuntlich vnd willig zu dienen geneigt, Datum Dreszden dinstags Siluestrj pape anno dominj xv c xxviij
Vonn gots gnaden George Hertzog zcw Sachsen Landtgraff jn Dhoringen, vnd Marggraff zu Meyssen
Dem durchleuchtigen Fursten, Herren Cristiern zcw Denmarcken, Swedenn Norwegen etc. Kunig, Hertzogen zcw Schleszwig, zcw Holstayn, Stormarn vnd Ditmarschenn, Grauen zcw Oldenburgk vnd Delmenhorst, vnsrem beszundern lieben Herren vnd Ohmen
[469 aar1528] 
Hertug Heinrich af Sachsen melder Kong Christiern II, at han vil indfinde sig til Mødet i Naumburg Søndagen efter Dorothea.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2514). Brevform. Helark, Spor af udv. Forsegl. m. rødt Vox.
Durchleuchtiger Konigk Euer koniglichen wirden seint vnser freuntlich dinst vnd was wir liebs vnd guts vormogen allezeit zuuorn freuntlicher lieber Herr, vnd Oheym, Euer ko n w: schreiben, darjnnenn wir auff sontag nach Dorothee zu der Naumburgk eintzukomen vnd Euer ko n w: jn jren obliegenden sachen, berathen zuwerden abermaln erfordert, haben wir vorlesen, vnd wollen das selbige jndengken sein, vnd souiel möglich vnd vnser gelegenheit leidet hierjnnen wie zuuorn, vns freuntlich betzeigen, Datum am tage der beschneydunge Cristj an: xxviij o
Von gots genaden Hainrich Hertzogh zu Sachssen Landtgraff jn Doringen, vnd Margraf zu Meissen,
Dem durchleuchtigen Fursten Hern Cristiern zu Dennemargk, Schweden Norwegen, der Wenden, vnd Götten etc. Konigk, Hertzogen zu Schlesewigk, zu Hoelstein etc. vnsernn freuntlichen lieben Hern, vnd Ohemen
1528 Hertzog Henrick aff Saxen
Kurfyrst Johan af Sachsen skriver til Kong Christiern II angaaende Mødet i Naumburg samt om Underhandlingerne mellem Hertug Heinrich af Mecklenburg og Hertug Fredrik af Holsten (d. e. Kong Fredrik I).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2515). Brevform, Helark, udv. forsegl. m. Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtiger Konig, vnnser fruntlich willig dinst, vnnd was wir liebs vnd guts vermogen zuuor besonnder lieber Herr, Vetter vnnd Bruder, Nachdem vnnd als, euer ko. w. negst zur Naumburg, an vns freuntlich gesonnen, das wir vnnserm Ohem vnd Schwager, Hertzog Heinrichen von Meckelburg schreiben wolten, euer ko. w. ader vnns, zuerkennen zugeben warauf sein [470 aar1528] lieb, mit hertzog Fridrichen von Holstain etc. Ewer ko. wird halben gehanndelt, vnd warauf dieselbig hanndlung stunde, So wollen wir euer ko: w. nit bergen, das vnns derselbig vnnser Ohem vnnd Schwager Hertzog Heinrich von Mekelburg itzo vnder anderm, auf ainer zetl geschriben, was sein lieb, mit vnnserm ohemen dem Hertzogen von Holstain euer ko. wird halben, gehanndelt, wie E. ko. w. hirin verwart vernemen worden, Vermerken daraus, als ob Hertzog Fridrich, nochmals, beschwerlich, das auf dy restitucion, solt gehandelt werden, Weil wir aber nit wissen konnen, was E. ko. w. gemut darauf sein wil zu dem auch, das wir aus vnsers schwagers schreiben, nit vornemen konnen, wie es von Hertzog Fridrichen gemeint wirdet, das er, der restitucion halben, handlung zugewarten beschwert ist, ob es derselben restitucion halben den verstant haben sol, das die, vor aller ferner handlung bescheen solt, oder, das E. ko. w. zu iren konigreichen vnnd lannden gar nit wider komen, sondern dy sachen auff ander weg vertragen solten werden, So haben wir nit unterlassen wollen, E. ko. w. dasselbig vnnser fruntlichen vertrostung nach, anzuzaigen, desselben wyssenschafft zuempfaen, dan wir zweiueln nit E. ko. w. werden sich, gegen vnnserm schwager oder vns, irs gemuts, vnd was in dem allem, ir meynung, wol wissen zuuernemen lassen, dan warynen wir E. ko. w. dinen konnen, finden vnns dieselbig gantz willig Datum Torgaw, am ersten tag januarij Anno dominj xv c xxviij
Johans K.
Dem durchleuchtigen Fursten Herrnn Cristiern zu Danmark Norwegen der Wenden vnnd Gotten Konig, Hertzogen zu Schleszwig etc. vnnserm sondern lieben Herrn Vettern vnd Bruder zu aigen handen
Fruntlicher lieber Herr vnd Schwager jch hab auff konig Christierns zu Dennemargk guten fruntlichenn ansuchens, bey seiner ko n wirden vetern konig Friderich aigener person mit allem vleis, ahngehalten, das jre gebrechenn, zwuschen jnen jr beder seits, jnn der gute zu fruntlichen handellung, vnd veraynung gelangenn mochtenn, vnnd so ich dan verstanden das sein lieb eur lieb hertzog Ernsten zu Lunenburg den hertzogen zu Prussen, vnnd mich fur gutliche hendler woll duldenn mochte vnd das dennoch sein lieb der restitution gescheunet mit anhange, wo sunst mitel vnd wege furzunemen dadurch solche ge [471 aar1528] brechen, gutlich beygetann mochten werden, sich darjnnen fruntlich zubefinden lassenn So hab ich darauf mit seiner lieb verlassenn, solchs an eur lieb zugelangen lassen, vnd wes mir darauf begegent sein lieb widrumb zum furderlichsten zuvorstendigenn das ich eur lieb der ich zu fruntlichen dinsten allezeit gewilliget fruntlicher guter maynung vnangezaigt nicht wolte lassen, dann wo ich neben eur lieb vnd andern wuste helffen zufurdern handeln vnd rathenn dadurch solche schwere vnd wichtige sachen, vnd gebrechen zwuschen baiderseits gutlich vnd fruntlich, vorainiget vnd vertragenn, mochte werden das were ich zutun gantz willig vnnd begirig Datum ut supra
Udkast til et Brev fra Christiern II til Kurfyrst Johan af Sachsen angaaende Kurfyrst Joachim af Brandenburg og Hertug Albrecht af Mecklenburg. (Slg. No. 437 og 440).
Efter Udkast p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2297). Helark, sammenbrettet paa tværs og paa langs.
Vff heut datum seindt vns durch einen lauffenden botten zwen E. l. brieff an vns haltend zukohmen vnd vberantwert werden, vnnd haben jn dem eynem sonderlich E. l. vetterliche getreue wolmeynung vnd erpietung vermerkt, doruff wir auch yr grossen danck sagen, mitt noch gar freuntlichem bitten, wo e. l. an leibsschwacheit oder andern notsachen nit verhindert E. l. wolten jhe vff den bestimbten tag nit auszbleyben, vnd demselben vns zu sonderlichen guther freuntschafft eigner person besuchen, Wir wollen auch nit vnderlassen, so bald vns von den vorschryben fursten antwort [zukumbt ob sy vff den tag eigner person kohmen oder aber beschicken wollen oder nit, zukumbt, e. l. dyselb vffs aller forderligst zuerkennen geben, Das auch euer lieb jn denselben jren schreyben bitten jr jn geheim anzuzeygen aus was vrsachen E. l. vnd vnser swager Margg(r)aff Joachim churfurst zu Brandenburg etc. den ausgeschryben reichstag zu Regenszburck eigner person nit zubesuchen willens etc. dorvff wollen wir E. l. souiel vns davon bewust [vnd wir von S. l. verstanden nit verbergen, das vnsers swagers vnd bruders kunig Ferdinanden Rethe, seiner lieb jn schrifften ange [472 aar1528] zeigt das sein ku. w. vff den verkundten reichstag wy hiuor gemelt eigner person zuerscheinen [noch oder dohien zukohmen nit bedacht noch gemeint were aus der vrsachen (als wir S. l. verstanden) wolten sy auch dohien eigner person nit reyssen Jn dem andern E. l. schreyben haben wir vernohmen wes vnser Oheim Hertzog Heinrich zu Meklenburk etc. bey vnserm vettern Hertzog Fridrich verhelfen vnsernt halben zur antwort bekohmen, Doruff wissen wir e. l. nit zuerhalten, das gedachts vnsers vettern von Holsten gemut der Restitution halben nit anders ist vnd doruff beruhet das das wir nymmermehr zu vnsern kunigreichen landen leuthen vnd possession kohmen sollen, derhalben wie e. l. freuntlich zubedencken, So komen oder mogen wir [dorvff an E. l. vnd auch ander vnser freund vnd vermerern Rath gutduncken wissen vnd willen doruff noch zumal kein antwort geben, wes vns dorjn thunlich leidlich nutzlich vnd vnnachteylig sein wolt, so hadt vns auch gedachter vnser Oheim von Mecklenburk dyser sachen halben biszher [auch nichts verstendigt, So bald vns aber von S. l. jn derselben handlung inich schrifften mit weyttern mehren oder wenigeren jnhalts zukomen wirdt, seint wir bereit solchs e. l. vffs eylend zuzuschicken vnd zuuermelden lassen Disz alles haben wir e. l. besten meynung nit wissen zuuerhalten vnd seindt derselben e. l. als vnsern lyben vettern vnd bruder vnsers vermugens jn alwegen [willig vnd freuntlich zudinen willig vnd bereyt Datum Kollen an dritten tag Januarij jn xxviij ten Jar
C(um) m(anu) m(ea)
Thonnius Wins til Kong Christiern II med Svar paa Kurfyrsten af Brandenburgs Beskyldninger, bl. a. for at have aabnet dennes beseglede Breve.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2573). Brevform, Helark med Spor af udv. Forsegling med grønt Vox.
Durchleuchtigister vnnd hochgeborner Konigk gnedigster Her jch hab Ewir konnigliche Magisted brieb entpffangen vnnd jnhalts vornommen dor ynne Ewir konnigliche Magasted antzeyd dy punth vnnd artickell, dor vmb mir der kurffurst vnngenedig [473 aar1528] sey Hyr vff gebe jch Ewir konnigliche Magisted vntertenigliche antwurth was ich ym gestendig bin odir nicht Zcum erstenn das ich meynen gnedigste iunge hernn Marggraff Ioachim Ewir gnade hernn vnnd vetternn habe lassenn em secreth schneydenn dor bekenne jch mich zw vnnd ist war denn er hot myrsz gehessen vnnd beuolenn vnnd issenn auch gestenndig vnnd hot esz seinem hernn vnnd vaternn solches bericht das er myrsz gehessenn vnnd beuolnn hoth Zum anndernn das ich meynenn iunge hernn soll gelth auff gebracht habenn dor ynne ich meinenn frommenn vnnd nutz soll geszucht habenn Solchs gelts ist nye vber funffhunderth guldenn gewesenn do kann Ewir gnad bedencken vnnd abe nemhenn was ich vor nutz kan dor ynne geszucht habenn nicht meynen nutz den meynesz hernn Zcum dritten das der kuffurst antzeyt ich habe seinenn szonn vorckaufft eczlich dingck das dreyr gulde wert sey gewesenn vor thene soll habenn angeschlagenn So habe ich mein iunge hernn mein lebelangck der massenn nix vorkaufft er wirts auch nicht szagen den allein tzwe ringe auff ebeteur einen vff sein weyb nemhen vnnd einenn vff sein kinder machenn dy selbenn jst mir sein gnad noch gutlicher schuldig etc. Zcum vierden das der kurfurst antzeyt das ich von meinem junge herenn soll ein vorschreybung habenn gehot do beckenne ich mich zw dy hot der kurfurst von mir geforderth dy habe ich ym wider vmb vorantwurt wy er selber musz beckennenn Zcum funfftenn das der Churfurst antzeit das ich ym sein brip vnnd sygill soll vff gebrochen habenn vnnd gelesenn das sych ab gotwill nunoch nummer mher also wirt befinden vnd och nimmer mehr vff mich bringenn vnnd bith auff Ewir konnigliche Magisted alse meynen gnedigiste herrnn vnnd lybhaber der gerechtigckeit gantz vntertenniglich Ewir konnigliche Magisted wolle den Churfurstenn fragen wem solche brip vnd sygill doch zcugestanden habenn dy ich solh gebrochen habenn dy der kurfurst habe ausz geschicketh, Bit Ewir konniglich Magisted so er Euch das berichten wurde Ewir gnade wolle mir so gnedig sein vnd mir solchs zwschreybenn so will ich Ewirnn gnaden wider vmb schreybenn das Ewir gnade konnen bedenckenn wy mich der Churffurst meynet den gnedigster konnig auff disz thun czimet vnnd geburt mir woll dem kurfursten widir vmb ein antwurt zcw gebenn zcw rettinge meyner erhe desz ich mich [474 aar1528] doch Ewir konniglich Magisted vnd meyner gnedigste fraw Ewirnn gnade Suester zcw erhen vnd zcugeffallenn gern enthalten wyll ich soll Ewirnn gnadenn woll will mher schreybenn disz thunsz halbenn so habe ich Ewirnn gnad nur mit der kortze angetzeyt mein nottorfft dor ynne Ewir gnade erckennen kann ob ich meynen hernn vbell odir woll gemeyneth habe Jch bin Ewir konniglich Magisted gantz vnterteniglich vnnd dinstlich dangpar Ewir gnade vleissygs muge vnnd arbeyt so Ewir gnad meynet halben gehat hot vnd bit Ewir konniglich Magisted wolle mein schreybenn gnediglich annhemenn vnnd mich alse einem armenn gesellenn, gnediglich rattenn was ich mich doch jnn disz thun haltenn soll das selbig wyll ich vmb Ewir konniglich Magisted vnngesparts leypsz vnd guts gevlissen sein zuuor dinenn vnnd will hymit Ewir konniglich Magisted goth dem almechtigenn mith langer geszuntheyt beuolenn habenn Gnedigster konnig disz hyr vornn geschryben hot mir mein gnedigster her gehessenn vnnd beuolenn vnnd dorvff zcw geszagt das er mir all das genigs kegenn seinem hernn vnd vatternn vnd menniglich benhemenn will was mir dor ausz entwaxen odir entsten mughe so er mir geheissen vnd beuolnn hot vnd noch heissenn wirt vnd mich dor auff sein brip vnd sygell gegebenn vnnd mit aygner hant vnderschribenn dor an ich ach kein czweyffel habe sein furstlich gnade werde den selbigenn also nach kommen Den ich habe sein gnad mein lebe lang ny andirsz gespurt den das er sein brip vnd sygill gehalten hot wy einem frommen loblichen fursten zusted Datum am sontag nach der heyligenn dreyenn konnigen im xxviij
E. k. m. williger vnnterteniger diener Thonnius Wins
Dem durchleuchtigistenn groszmechtigen Furstenn vnnd Hernn Hernn Chrystiernn der reiche Denemarcken Sweden Norweden Wenden vnnd Gotten Konnig Herzogenn zcw Schleswig Holstain Stormarnn vnd der Dietmarschen Grawen zcw Aldenburg vnd Delmenhorst meynem gnedigstem Hernn zcw eygen handen
1528 Aff Thonius Vynsse vti Berly
[475 aar1528] 
Christiern Vinter til Kong Christiern II om Sagens Gang i Kammerretten med Lübeckernes Indlæg mod Kongen og Vinters Svar; tilbyder sig at gjendrive en udkommen Bogs Beskyldninger mod Kongen; beder om 20 Gulden til Klæder samt Løn til Eitel Senft; raader til at søge Venskab med Landgreven af Hessen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2574). Brevform, 2 sammensyede Helark, med Spor af udv. Forsegling i rødt Vox. (Trykt i Allens Breve I, 503 ff.).
Ether nades hogmechtigheidt myn ødmyge tro plichtuge thiennest met nade oc friid aff gud wor fader oc wor herre Iesu Christo allernad e herre werdes ether nade at wide at paa thend xj tag Ianuarij monet wiid try slet efftir middag finge ieg ether nades scriffuelsze, vtj huilken hun haffuir gud arsage at skylde meg for myn langsam schriffuelsze, dog hobes meg hun skal met thet beste nadeligen annamme myn vntskulding, huilken ieg haffuir scriffuet samme ether na. til paa thend tridie dag Decembris, nu nest forgangen, met en cammerbot som hedir Conrat Wardendorff, ther effther, thend xxvij tag vtj samme monet, met Margraffue Ioachims ridende budt, som her war huilcke buode breffue hobe meg at were komne til e. n. nw paa thendne dag, Oc effter thii ieg haffuir vtj lenge vtj samme breffue scriffuit e. n. om alle ærende, oc nu begerer hasttigen swar oc scriffuelsze tilbage egen paa alle thesse ærende som meg er tilscriffuet, so kand tiden icke til recke at scriffue nw paa ny egen al thet ieg haffuer til forn screffuet men hues et. n. beger nw aff meg, wil ieg gerne giffue swar vppaa, Fførst hwor thet ganger met e. n. sag so giffuer ieg hendne ødmygeligen tilkendne, at paa thend xxx dag Augustj monet, her vtj Spire haffue wij montligen besluttet vtj sagen paa wores widerdeil sanfftlige besluesz buode hertogen aff Holsteins oc the Lubskers, dog the Lubskers mening war icke so at the wilde tha beslutte, men ther e. n. procurator vtaff myn befaling concludert endeligen, Tha begyntte the Lubskers procurator, at protestier, at hand wilde jngelunde paa sine herrers wegne, haffue thet fore besluttet, vthen the acta som ware fordom handlet ffor biscoppen aff Ratzeborg, emellem e. n. oc the Lubsker worte ther tiillagdt, Emod samme begering, luod ieg forgiffue, at hannom skulle [476 aar1528] icke saadant tilstedis, thi ther worte inthet andnet søcht ther met, end bedregelig vdflucht, Oc vpgaff ieg anden rets dag ther efftir en supplication vtj huilken ieg forsatte huorfor saadant beger skulle skulle(!) icke tiil stedes oc ginge wel iij vgger ther effther, ffor end ieg finge samme efft ne swar, Cammerrettern wille lade referer all e. n. sag, lige som hun war her, vtj rette forhandlet, Ther som thet tha fundes vtaff alle handlingen at szodanne acta skulle met rette tillegges, tha war hand skuldig at giøre thet som ret war, vthen hand vtj so mode nøddes ther tiil, tuorde ieg ingen sorg haffue, Ther vppaa haffuir ieg ladet sagen beruet herind til, ock haffuir icke hart fordert heller trengder, at ther skulle iles met hendne ffor thesse efft ne aarsage etc. Fforst at ther er lange oc mange screffter jndlagde paa begge sider, oc wore widerdeil haffuer lag e. n. stuore oc swarer stucker vppaa, oc biuder sig strengeligen til at wille beuise the samme, oc begeir at the mwe holdes viid loug oc rett, vnder huilke the haffue giffuet seg met e. n. Ther emod haffwe wij och vtj lenge oc brede indlagd oc swaret ther vppaa at the skulle icke tilstedes til nogre beuisning, men forkindes vtj acht oc offueracht effter theris friid brudne gerningis fortienst som the haffue giort oc bedreffuet emod e. n. person, land rige oc wnderthon, Thesligest emod e. n. drotning oc vskyldige born, som aapenbarligt oc land rychtet er, emod keyserliger vpret landfriid, gulden bulle och alle scriffne rett, Ther til emod key r regiments furbuods breff oc egen vdsend buodskaff, emod e. n. mange fold tilbydelsze tiil rette, eller tiil endlige fordrag, Ther offuer at saadant skulde, oc tilburligt war at skee, skyuder wii os tiil keyserlige vpret landfriidt almeniger screffne ret, oc alle wore foreger indlagder acta fran forste begyndelse, her ind til, oc haffuir so ther met entlige besluttet oc indsat e. n. sag, tiil dommerens endelige dom, oc rets affsigelsze paa gantske sagen, Thenndne er wor endelige besluesz. Ther emod haffuir hertogen oc the Lubsker vtj soo mode besluttet wiid saadanne mening, At sodanne sententze oc dom mw icke gange men efftir menige rets tilladelsze, at hwer mand som paa klages skal tillades at forantwurde seg, om the gerning som hand til tales, oc at aff werge, om hand kan met lofflige [477 aar1528] bewiisning, huad hannom vppaa leggis, at saadanne wore begerde er oc retferdige, setter the oc til dommerens rets affsigelsze, oc met tilleggning the acta som ere gangen for bispen aff Ratzeborg, wille the oc haffue ther met endeligen besluttet, Summa summarum, ther stander ther vppaa enthen worder ether nades widerdeil tilliig tiil theris beuisning oc at probier theris artickle thet ieg doch ingenlunde troer, heller e. n. worder vplagde at beueisze sagens aapenbarligheid, thet wii kunde letteligen giøre, heller at the lubsker oc hertogen findes tiil met rett at indsette e. n. egen, och ther som the thet icke giøre skulle the wære met samme dom vtj acht oc offueracht, eller noget andnet thesseligt, jngen wiid dommerens sind vthen wor herre, Nu ere the acta paa begge side so lagen som hore tiil thesse twendne conclusion, at ieg som sagen fuldner aldeles wiidt, strax efftir wij haffde concludert beginte per modum relationis vtj buode sager at giøre en information, paa thet at thet skulle worde dommeren lettere at sige paa sagen oc er nu forst neppeligen vdkommet ther met, oc haffuir inthet andnet giort end thet samme nw wtj fire monet fuldner, dag oc nat, dog ligwel haffuir ieg haffdt ther til en swar siugdom, paa thet neste vtj the two forste monet, oc en monet tilforn, huor møget lenger tiidt miene ether nade then som tilsat er at referere samme sager, skal haffue, for end hand fuldkommeligen scrifftligen begribe them, oc giffue them for, effter som hand wil forsware for gud oc mennisken, men saa snart som ieg kan reen vdscriffue thendnne bog, som ieg haffuir giort, vil jeg indleggen vtj rette med koning Ferdinandj breff, som e. n. haffuir nu send meg, før tørff ieg icke begere nogre endelige dom The ieg haffuir mange sware stycker for antuurdet vtj samme bog som vii haffde tiil forne vtj actis ringe oc stacket swar giffuit vppaa, paa thet wii kunde komme til ende met sagen. Thesligeste tiil thend siiste the Lubskers conclusion haffuir ieg ingen besunderlige antwurde giffuit, met slettest negert huad ther vtj stander, oc concludert ther met emod them, samme conclusion haffuir wol otte blader, schulde ieg haffde indlagdt scrifftlige swar ther vppaa, saa haffde the begert affscrefft oc tiidt vtj two monet at sware ther til, so lenge skulle wii haffue øffuet thet met hwer andre, thend stund the [478 aar1528] haffde haffd noget sandning heller logne at drage for, oc haffde so sienliggen kommet til ende ther met, nw haffwir ieg alle the stucker for antwordet vtj samme bog, Ther før at thend samme conclusion skal ingen forhindering giøre e. n. sag, tørff ieg icke paa kalle dommeren, før en ieg haffuir offuer antwurdet samme bog. Met thet giffuer ieg ether n. til kendne, ødmygeligenn at thendne arbede haffuir weret meg sw(e)rer end alle the arbede ieg haffuir haffd vtj myn lewedage, Ther vtj skal e. n. finde alle retteligen vnderuisning vtj sagen, om gud almechtigeste vil kalle meg aff thendne werden, tiil siin riige, Vdaff thendne vnderuisning kand hwer som rets gang forstand haffuir oc danske mol kand, tage nogsam berettelsze oc vnderuisning huor e, n. stander, oc efftir myn ringe forstand, so tyckes meg hun stander well Thi ieg wiid alle tiiltall oc geenswar paa alle sider bedre end noger kunde vtj en monet heller tre begribe them vtaff alle actis, Thi ieg haffuer so offte handlet oc offuerlest them, Tiil thendne handlung som e. n. scriffuer meg haffde the samme acta wel thient, men vtj tre monet kunde the neppeligen vtscriffues ther til skal man giffue fem kryser for hwer blat vd at scriffue so ieg mene the skulle stande offuer xx g len at lade vdscriffue vtj cancellarien Jtem efftir myn føuge forstand oc fornumstighed nar e. n. lader giffue samme førsterne fore, som e. n. vil forscriffue, at thet er saa besluttet vtj sagen, met begge e. n. widerdeil som for uit staar, Tha getzer ieg so at the giffuer hendne forradt, effter the thet standir so paa thend ytherste sentenze at e. n. forbider thend, oc høre hwor samme sentenze liuder, Ther efftir kan e. n. wide at rette seg, oc the sammeledis at raade oc hielppe hendne, huad ther effter kand bedst oc nytteligest tages for hender, at E. n. oc icke forglemmer at bethe die samme, at the wilde hielpe oc raade, at thet skulle icke her, forstrecke seg lengir met dommen, oc om thet war e. n. nytteligt at skicke paa riiges tagen Sameledis met theris bøn at samme sag motte tages forhender, oc endes met thet aller snareste, dog hwad e. n. tyckes bedst were oc radeligst, thet giøre seg alletiide, Gud almechtigste giffuit at e. n. kunde so andle met them at the wilde hielpe at indsette hendne, siden wilde wii fange [479 aar1528] bedre gang met the Lubsker, endnw kunde e. n. oc indligge seg troli met landgreffuen aff Hessen, thet siges hand er en guod cristne først, oc haffuir stuor macht, hans procurator her haffuer sag(t) meg, at hand kand wel vpbringe vtj siin land wel tw tusind heste, oc at e. n. skulle giøre wenschab met hannom hand skulle well tørffue hielppe e. n. Sameledis som e. n. begeir at ieg skal lade widimeire alle breffue oc handlunge, som ere gangne emellom e. n. hertogen aff Holstein oc the Lubsker vnder Cammerrichters sigel etc. Samme e. n. begeir vilde ieg gerne haffde fuldkommet, om saadanne breffue oc handling haffde weret her beseglede huos meg, nw haffuer ieg her inthet andnet at forsware e. n. sag met, end nøgle løse copier, en haffuir ieg indlag vtj rette, som er aff thet vitnesbyrd, margraff Joachim hertog Albrecht, oc bispen aff Ratzeborg gaff e. n. emod the Lubsker, huor hun haffde buodet seg til alle minde oc ret met them Thi andre copier so mange e. n. sende meg vtaff Nidderland haffuir ieg endnw hwoes meg, oc wiid icke huilken dag vppaa eskis at ieg skal indlegge them vtj rette. Jeg haffuir ingen beseglede breffue huoes meg, meer end the two feyds breffue oc thend procesz paa the biscoppers wegne vtj Suerige, Ther tiil en beseglede copey som e. n. sende meg paa myn frowes nades morgen gaffue wegne Samme affskreffne copier er her, vtj seg selffuer krafftløsz, oc dømmes effter ingen anden breffue, end beseglede oc apenbarlige instrvmente, ther for kunde the aff ingen vidimeirs, er oc icke heller brugge vtj retten at man vidimeir copier, Hans Weffring e. n. secretarius, som haffuir vdscriffuet samme aff samme copier motte wel formanet e. n. at sodanne hoffuet breffue war icke her huoes meg, At e. n. haffde skicket vtj Nidderland heller anderstadt huor samme rette original ere, oc kunde til rette tiid haffue brugget them, huor behoff haffue giort Ligwel vtj thend mening at wille gerne fuldkomme e. n. wilie vtj alle mode, ieg kand oc meg mogeligt er, sender ieg e. n samme ausculterede copier, huilke ieg troer for ne førster, worder betroendes som originalen ther ware, Bedendes ødmygeligen at e. n. wilde strax sende them til bage egen om thet behoff gjørdes her vtj e. n. sag, at ieg haffde them viid handen Sameledes ther for vden sender ieg e. n. en bog vtaff [480 aar1528] huilken jeg haffuer til forne screffuet e. n. oc so mange doc-tores procuratores herrer vtaff regimentet oc cammerretten her er som latin kunde, haffuer en ther aff, som hertogen aff Holsten haffuir ladet vdganget paa e. n. huilken offuerganger alle the skentlige scrifft som paa nogle menneske ere worden skriffne siden werden wortte stifft Ther som e. n. wil laden vdlegge for seg, tha skal hun forwundre seg stuorligen at so stuoor dodelige affwende kunde were vtj nogre men-niske som wilde so gruselige ting scriffue paa siin egen slecht, Ther som e. n. begeret at ieg schal giffue swar ther vppaa, so mve e. n. scriffue meg siin wilie tiil, oc en liden vnderuisning ther huoes, om the besunderlige misgerninge, hand legger e. n. til, som er om thend forbund met koningen aff Franckerige, Jtem om thenn scrifft e. n. skulde giffuet keyseren, paa fransoes, at straffe thet Brabandeske oc Burgundiske raadt, at lade fordrugne koningens sendebuod aff Polen jtem at e. n. skulde haffde sagt, at hun wilde leffue thend dag at hun motte fry jage for Gotterop at hunden skulle høres vtj borgestuwen, oc mange andre som icke stander vtj thend første vdgangne screfft, ther for haffuir oc Cornelius intthet kunde sware ther til, Ther som ieg haffde haffd so mange pening offuerløbs mer end til tæring, tha haffde ieg ladet skicke paa e. n. wegne met samme bog met cammerretterns scriffuelsze til hertogen, oc atspøre hannom, om hand selffuer eller nogre vtaff hans sambtycke eller befaling, haffde ladet vdganget samme bog emod e. n. oc om hand wil bestaa samme bog, oc alt som vtj hendne stander, oc thet giffue scrifftligen til kendne fran seg, heller tyckes e. n. raadeligt were, at hun selffuer handlet met the førster som forsambles skulle, at the alle samptlige vtj en breiff forsendet met en theris sworne buod samme bog forsiglet til hertog Friderich, heller margreffuen aff Brandenborg allene, oc atspøre hannom som for uit stander, men met Cammerrettern kunde thet lempeligste skee om samme førsterne wilde icke tage them thet offuer, Oc ther som hand bekender saadanne bog med siin scriffuelsze tilbage egen, tha skulle ether nade begeir samme bekendelsze, oc bog tilsammen oc sende megh them hiidt, tha wiid ieg raadt met rette szo at handle met samme boch at hertogen skulle giffue nogre tusinde g len ther tiil, at hun war aldrj vdganget, oc wil ieg nest guds hielp so fliet, at samme bog skal worde [481 aar1528] aapenbarlige fordømpt at brendes heller vtj andre mode forderffues, oc almeniglige kay r mandat skal ther offuer vdgange offuer thet gantske Romische riige, at hwor som samme bog findes tha skal hun brennes, oc hwo som haffuir samme bog fall thend skal haffue forbrot liiff oc guots, vthen e. n. antwurde stander ther huoes, Thet kand oc skee at hertogen kan komme vtj acht och och(!) offueracht for samme bog thi thet er aapenbarlig halslosz sag, at lade vdgange saadanne skendbreffue (som kalles vtj keyserlige rett libellij famosi), oc ther som hand selffuer bekendner samme bog met siin breff oc sigel, tha kand ther ingen længer procesz giøres vppaa, end effter hertogen worder en mooll steffnet strax sige dom ther vppaa The hannom buorde thet ingelunde, at haffue giort efftir thii i stander met thend andre vtj rette, Oc hues e. n. thette forsømmer so forsømmer hun en stuor deel vtaff siin rett, Thet er oc saa dræbeligen sag, at e. n. mwe wel holle samme førsteren hendne fore vtj effter ne mode, Effterthi e. n. sag met hertogen henger vtj rette, som them mw wel ske vel witterligt er oc hertogen selffuer bekendner vtj samme bog Tha er thet forseet vtj keyserlige ret at jngen skulle lade vdgange skelt breffue paa nogen, men hwo som haffuir nogel tiltal eller sag emod anden, thet skal hwer forfolge vtj rette ther sagen hen hører, Ther emod, oc so emod hengender retferdighait haffuir hertogen aff Holstain offuer thet hand met siin tilhelper, haffuir fordreffuit e. n. fran koningriige lande oc forstethumb, haffwer nw nylegen ladet vgganget vnde siin naff oc vapen at beruchte ether nades koniglig ere oc naff oc forvlempe huoes alle folck, huilke sag effter thij thet er halsløsz gerning, wilde e. n. ocso lade forfølge her vtj Cammerretten nw er e. n. icke wisse, om hand wilde forløgne samme bog, Therfore bether oc begeir e. n. aff samme fførster alle sammentligen at the wilde paa e. n. kost giøre sodant vd som forscreffuit stander, ther som thet stunde them til at giøre eller diele met e. n. ther vtj siin guode radt huor ether naade kunde lempeligeste thet forfare, Thi gøre ther noget til heller ey, tha wille wii jngeladis forlade thend sag, om e. n. so tucker, Thend skentlige bog nw fortryckes. Fra(m)deles nadeste, om thet som Klaus Hermelin skulle haffue giffuit ffor vtj thet Burgundiske hoff, wiid ieg icke meer [482 aar1528] ther om, end thend thet aldri hørtte, før end nw, vtj e. n. scriuelsze Ther for kan ieg ingen vnderuisning gøre ther vtj, Jcke er ieg end so forglemme, ther som ieg haffde weret til kalder, so wilde ieg joch beholt noget ther aff, Paa thet siiste beger e. n. regester paa alle breffuene oc handlung e. n. oc siin sag paa røre, och her huoes meg er etc. So haffwir ieg offuer thesse ex auschulterde copier, som ere betegnet met A. B. C. D. E. F. G. H. I. oc nu sender e. n. fførst then procez, som giortes vtj Køpnehaffuen [vtj 1 om the biscopper vtj Suerige, beselglede, oc en vdscriffne copey ther aff etc. Jtem two feintz breffue beseglede hertogens oc the Lubskers Jtem en beseglede copey om myn fraues nades morgengaffue Ther tiil copey aff alle the actis wii haffue indlagde vtj rette, oc swar ther emod aff wore widerteil Jtem en quittanze aff e. n. procurator Eytel Senfft paa the siiste halff tridie sinde tiuge gulden, the xl siin soldt oc x hand lonte meg Jtem en quittanze paa xx g len som ieg haffuir giffuet thend e. n. procurator som her er doctor Friderich Reffstoch key r Cammerrets procurator oc aduocat. Huoes hannom skal e. n. finde alt som for uit stander, oc hues ieg her efftir paa e. n. wegne handler, Sameledis giffuer ieg e. n. ødmygeligen til kendne at ieg haffuir icke tæring lenger end nu vtj iij vgger Ther til er ieg skøt so nagne, at ieg skemmer meg paa e. n. wegne at gange vd paa gaaden, om ieg skal inthet thale om kulden ieg lider naar ieg vdganger, war thet icke gud almechtigeste giortet oc skicket thet so, tha forringet thet stuorligen e. n. och myn handlung at ieg er so ilde kleddir Jngen procuratoris thienner jcke nogle Cammerherris fyrbøders kledir ere so vndne oc so reffne som the myne jeg haffuer icke andnet kledir at gange dageligen vtj, end thend graw enfalte paltroch e. n, søster luod giøre meg sancti Michils tag war thet en aar oc samme tiid en sarduges troye, nw er buode diele skiot so vdreffuet at lidet henger sammel ther vtaff skulle ieg selge alle myne kledir ieg ganger dageligen vtj, tha gulde the meg icke two g len Thi bether ieg et. n. ødmygeligen at hun wil betencke meg met xx gulden [483 aar1528] tiil tæring oc noget til kledir, Ther til haffuir ieg so stuor nod oc brøst for bøgger, at ieg kand inthet fuldkommeligen som ieg skulle oc kunde handle vtj e. n. sag Nw er her nyligen en doctor døder, hans arffuinger haffuir lant meg bøgger en tiidlang thii ieg haffuir brugget her til vtj e. n. sag, vthj en hob, at hand mener ieg wilde købe hannom nogle vtaff, Ther som e. n. wilde vndsette meg met xx g len ther til, tha wilde ieg købe bøgger ther for, som fuldner skulle were xl werdt, Ther efftir wilde ieg selffuer thet mieste diel aduocier vtj e. n. sag, oc holle e. n. alaar xx g len indne. Ther som e. n. haffuir hwer aar til for giffue xl g len, nw skal e. n. icke tørffue giffue vthen xx. Oc ther som ieg øffuer meg flittigen vtj samme handlung, kand ieg oc thiene e. n. vtj andre mode om behoff giøres, Ther som e. n. wilde forscriffue meg pening vtj Franchfort tha kand hun thet wel bekumme met Kuntz Kuckenmester til Liibs e. n. wert, oc at e. na. wilde sende meg ther met hiid tilbage egen for ne copier, oc scriffue samme Kuntze til, at hand ladir thette buod som thesse breffue haffue boret, bere samme breffue hiid til meg, oc ith breff tiil thend købman vtj Franckfort huilken hand wil forforscriffue meg til, at anamme pening vtaff, ieg wil tha selffuer ride ther heen oc eske them met samme breff, Allernadeste herre ieg hobes wisseligenn at e. n. skal thet allsammen bethalet buodet haffuir hand ickæ giffuit vthen iii/-j/ g len, her fran ginge en icke mindre end vj g len Ether nades procurator Eytel Senfft beder ieg ødmygeligen at hun icke wil forglemme, met siin siiste sold, som ieg til forne haffuir screffuit e. n. til Saa snart som ieg fanger en sentenze, wiil ieg enten sende e. n. en bud eller oc komme selffuir efftir legligheden paa thendne tiid viid ieg intthet yttermere at scriffue e. n. hogmechtigheidt huilken ieg gud almechtigeste befaler ind til euige tiider Screffuit vtj Spire thend xij tagh Januarij aar etc md xxviij
S. E. N. H. ødmyge tro plichtug thienner Christiern Winter Secretarius etc.
Dem durchlauchtigisten groszmachtigen Fursten vnd Heren zu der Reich Thenmarcken Sweden Norwegen Wen [484 aar1528] den vnd der Gotten Kuning Hertzogen zu Schleszwick Holstain Stormarn vnd der Ditmarschen Grawen zu Oldenborch vnd Delmenhorst seinen aller gn(e)digsten Hernn etc.
Christiern Thommissøn´s Kvittering for 6 Gulden modtagne af Hans Michelssøn.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2536). Kvartark. Forseglet med Ringsignet i grønt Vox (Bomærke).
Jeg Christiern Thomissen wor nadiige herris scriffuer kendis oc wittherligt giør meth thette myt opne breff meg at haffue anammet aff hedherlig erlig oc fornumstig mand Hans Michelsen wor nadhe herris mand oc raadt sex korentte gylden tiuge styffuere wtj huer gylden till ytthermere windisbyrdt er myt mercke trycht neden for thenne myn eghen handscrifft Som er giffuen wtj Lyre sextinde dag wtj Januario anno etc. 1528.
Quitancie aff Christiern Thomessen paa vj correntte gilden 16 Januarij Folio 165
Johan v. Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, melder Hans Michelssøn sin lykkelige Ankomst til Wolfenbüttel, skriver om Penge m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2563). Brevform, Halvark, Spor af udv. Forsegl. med Ringsignet.
Mynen vruntlichen gruet vnd all wes ich vermach tebeuarn ersam bisonder gunstiger lieuer brueder jch geeff tekennen dat ick myt myn geselscap vrij ende veilich anerkommen syn gelaefft sy die almechtige got Dan ick heb een peert achter gelaten daer ick to Mechellen xxxiij g. voer gaff vnd kundt nyet enen gulden daer om krygen, Patientia, dyt jar ys myn myt peerden soe bin ich hier nv jnden vierden dach gelegen heb doch nv myn affeerdigvng ende reys nae mynen g ten herren, syn ko. Ma t ys got heb loff vryssz vnnd gesvnt, syn Ma t ys bynnen acht daegen oeck heimlich hier geweest Jck en kan v. in sonderhet noch niet [485 aar1528] schryuen dan so bald jch by mynen g t heren Gelbeest bin vnd die dach soe nv Paulj syn wurdt, gehalden is will ick v. dan allen niet bergen, dan so voel als ick noch vermerck mucht ick wol widerom dents tot v. konnen iiij vff v dage lanck, Hier ys niet nyes wes by v. ys dat laet vns myt der tyt weten ick soll des seluen gelycken oeck doen Lieff Hans Guede brueder ick biin vergeten der hundert gulden soe ick yrst mael dor ick inn kleden van Gerart Sterck ontfangen heb, doch ick wilt mynen genedichsten heren nyet verswijgen jck heb yrst tussen wegen daer an gedacht Jck bid v. heb dy Johan Roelants die l. gulden niet gegeuen dat gy se jm geefft want ick weet syn gelegenheit wol dat he se selff geleent hefft ende schuldich ijs Jck heb se jm oeck vastlich vp v. woert toe gesacht Kan ick v. vmmer wederom gedienen soe en spartt mij niet daer mede beuel ick v. dem almechtigen gode ende wilt my v. fruntlich lieue huysfrouwe ende dochter seer vruntlichen grueten Geschreuen toe Wolffenbuttell altera Anthonij Anno etc. xxvij
Vester bonus frater Jo: de Weze E. Archiepiscopus Lundensis
Dem Ersamen vnd wysen Hans Michelssen ko r Ma t toe Denmarcken etc. Ratt mynen bisondern gueden vrunt Lyre
1528: Anammit then 18 Februario aff her Electo Johan Vetze Oc her vti er hans bekendelsse paa j C gilden correntte hand mere opbar aff Stercke end som hand gaff meg syn recongnitionem paa thaa hand reissede aff Lyre
Cornelius Scepperus til Kong Christiern II med Undskyldninger, fordi han ikke paa et Aars Tid har skrevet ham til.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2523). Brevform, Helark, Spor af udv. Forsegl. med Ringsignet i rødt Vox.
Serenissime atque jnuictissime princeps
Premissa humili commendatione mea Non /,e/greferre dignabitur Regia Ma tas vestra quod illi intra annum vnum non scripserim [486 aar1528] quicquam de rebus meis. quandoquidem ea ipsam fuere vt minime fuerit mihi possibile, id exequi quod animo semper destinaueram, hoc est cum alia re nulla possem frequenti tamen scriptione gratitudinem meam et ad Ma ti vestre Regi/,e/ gratam rem obsequiumque prestandum addictam mentem testari. Principio magna pars anni huius in itineribus faciendis consumpta est, alia pars in periculis partim Genu/,e/: partim alibi. Deinde satis periculosum est vel hoc etiam pretextu scribere mihi, qui iam Cesaree Ma tis obsequio addictus, nonnihil loci inuidie facerem vel potius calumpnie vt est his viciis obnoxium genus aulicorum. Nequamque tamen mihi animus erga Regiam Ma tem vestram defuit, neque deerit etiam quamdiu vita hec mihi incolumis erit. cumque iam omnino constituerim in hac aula permanere in qua amicos etiam nactus sum viros magnos et probos intermissionem hanc à scribendo meam: crebriore litterarum transmissione rependam. Poteritque Regia Ma tas vestra si quid in rem ipsius à me hic curatum velit tuto ad me vt perscribatur efficere. Dabo enim operam vt intelligat pristin/,e/ ipsius humanitatis et Regi/,e/ benignitatis memoriam mentj adhuc me/,e/ inh/,e/rere. Quam interea bono esse animo velim: ferreque hunc turbinem fortun/,e/ patienter, simulque hoc ipso sese consoletur quod paucis nunc regibus datum sit tranquille viuere, magnisque Torqueantur hi quibus res maiores florentioresque fuere. Quod superest, res nouas que pro hoc tempore occurrere potu/,e/re ad Reuerendissimum dominum Lundensem consiliarium primarium Ma tis vestr/,e/ partim: partim etiam ad Melchiorem à Germania eiusdem secretarium prescripsi. Ex quibus h/,e/c poterit Ma tas vestra copiose intelligere Nolui enim illis t/,e/dium ingerere magnitudine litterarum mearum Quod autem in futurum scriptu dignum occursurum est, et id quoque ex me Regia vestra Ma tas intelliget. Cui me semper humillime commendo precorque Christum vt quod illi salutare sit elargiatur Ex Burgis Castell/,e/ xxiii o Die mensis Januarii anno domini MDxxviij o
Eiusdem Regi/,e/ Ma tis vestr/,e/ Humillimus inseruitor Cornelius Duplicius Scepperus
Serenissime principi et domino D. Christierno Dani/,e/ [487 aar1528] Sueti/,e/ Noruegi/,e/ etc. Regi: Duci Slesuici Holsati/,e/ etc. Domino meo clementissimo
1528 Aff her Cornelio Duplicio
Hertug Georg af Sachsen melder Kong Christiern II, at han har modtaget dennes Brev angaaende Mødet i Naumburg, og at han har givet sin Amtmand i Leipzig Ordre til at modtage Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2512). Brevform, Helark forsegl. m. Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtiger Konig vnnser freundtlich dinst, vnd was wir liebs vnd guts vermogen alzeit zuuor Freuntlicher lieber Herr vnd Oheim Wir haben Ewer koniglichen wirden schreiben ylzo an vnns gethan betreffennde die taglaistung zur Naumburg, vnd wann Ewer [ku n] w. gesynnt jst daselbst einzukomen entpfanngen vnnd weitters ynhalts horen lesen, Vnnd wollen Ewer ku n w. nicht pergen, das wir hiebeuoren vnnserm amptman zu Leiptzig beuelh geben haben, Ewer ko. wirde sampt jren herren vnd freunden so sie mit sich bringen wirdet, glaittlichen anzunemen vnnd durch vnnser furstenthumb zupringen, Auch wirdet bemelter vnser amptman neben einem andern vnserm ratt bey Ewer ko n wirde zur Naumburg erscheinen, denn E. ko. wirden seindt wir zu diennen genaigt Datum Dreszden freitags nach Dorethe Anno etc. xxviij c
Vonn gots gnaden Georg Hertzog zu Sachssen, etc.
Dem durchleuchtigen Fursten Herrenn Kristiern zu Denmarcken Schweden Norweden der Wennden vnd Gotten Konig etc. vnserm freuntlichen liebenn Herrenn vnnd Oheimen
Hertzog Georgen
Furer Willom v. Zwolle erkjender at have modtaget forskjellige Pengesummer af Hans Michelssøn i Aarene 1524-28.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2579). Halvark med Spor af Forsegl. med Ringsignet i brunt Vox. [488 aar1528] 
Jck Willom van Zwolle bekenne vor yderman myt desse myener eygene hantschrifte dat ick van koeniglieker werde wegen koennick Christern etc. myenen gn. h. entfangen tho hebbende van demme ersamen Hans Michelsen am golde vnde payment alsoe dyt naefolgende register in holt vnde vorclaret daruan ick schwldich byn .k. M at rekenschap foer tho donne alsoe ick wyeder omme wyt gegeuen hebbe nae koenniglik wille vnde begere nae lwede myener brekenschap etc. Anno mdxxiiij den 24 Nouember entfangen twe gulden corrent vnde twalff braebansche stuuers vnde eyn halff Jtem Anno 24 den 30 Nouember entfangen vier angelotten vnde dertich braebansche stuuers Jtem Anno mdcxv den 4 in Febrwario entfangen elffuen gulden corrent Jtem Anno 25 den 7 Aprilis entfangen vier roesenobelen Jtem Anno 25 den 6 in Mayo entfangen twe Carollus gulden Jtem Anno 25 den 1 in Junio entfangen an monte vieff skillinge flamsk vnde vier stuffuers vnde eyn halff Jtem Anno 25 den 3 in Augusto entfangen dree Carollus gulden Jtem Anno 25 den 12 in Augusto entfangen vier gulden corrent vnde vierthein stuuers Jtem Anno 25 den 27 Augusti entfangen twe Philippus gulden vnde vier syluer grossen Jtem Anno 26 den 16 Marcij entfangen dree vnde viefftig gulden corrent vor thein dage koste etc. Jtem Anno 26 den 6 Aprilis entfangen neyentheine gulden corrent vnde vieftheine stuuers tho beddehwyr vnde wagenhwr Jtem Anno 26 den 26 in Augusto entfangen thein golt gulden Jtem Anno 26 den 9 in Nouember entfangen dertich gulden corrent vnde twe brabansche stuuers Jtem noch op de selue tyt entfangen van Hans Michelsen wegen myt Hans Kocke gesandt thyen gulden corrent vnde seuen stuuers Anno mdxxvij den 5 in Janwario entfangen van Hans [489 aar1528] Michelsen weghen wyt k. M atis penssion van Ghert Starck sestyg gulden corrent seuentheyen stueffuers vnde eyn halff Jtem Anno 27 den 27 in Janwario entfangen sees Philippus gulden vnde vier Carolus gulden Jtem Anno 27 den 28 in Janwario entfangen elffuen gulden corrent seffuen stuffuers vnde eyn halff Jtem oppe demme seluen vorgescreuen dag entfangen twalff golden croenen vnde vier golden realen Jtem Anno 27 den 12 in Febrwario entfangen tachtentich gulden corrent tot den stenhowwer tho Gent etc. Jtem saa heft och forgescreuene Hans Michelsen mere handscriften behalff desse vor benomde dagen van myenen boerynge van emme oppe koninglicke maiestatis vegene nae lwede vnde inholde der soluene hantschriften dar ick och .k. M atis goede rekenschap aff doen wyll alsoe ick oc wedder wyt gegen hebbe na wille vnde beuel synner k. Ma tis nae inholde myne rekenschap gegeuen tho Lyer den 8 Febrario Anno 1528 vnder myen pytzsere
Her vtj ere 19 Recongnitiones eller handscriffter, aff Villom Forrer paa hans opbyrder aff meg paa k. M ts vegne
Willem van Morse kvitterer Gercke Petersdatter for Modtagelsen af 15 Gulden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2488). 1/2 Kvartark.
Jck Willem van Morse bekenne mit deser myn egen hantschrifft dat jck entfangen hebbe van Gercken Peters dochter wegen naa ere schrifftlicke beull van dem ersamen Hans Michelsen xv rinsse gulden xx st. brabant for den gulden gerckent op ene reckinge vnde affkortinge forgeschreffuen Gercken denste lon de er min gnediche heir van denste schuldich is to forder mer tugenisse der varhed is dat mit min egen hant geschreuen tho Lire dess xxij Mart anno 1528
1528 Quittancie paa 15 gilden aff Gercke myn herres nades pyge then 22 Marcij folio 157
[490 aar1528] 
Hans Mynhere kvitterer for Modtagelsen af 94 Gulden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2487). 1/2 Kvartark.
Jc Hans Myn herre kenne by deser mynder cedellen ontfan hebbende van den eerwerdeghen herre ende vader jn gode mynen herre den prelaet van sancte Pieters clooster by Ghendt die somme van vierwaest twintich vierthin gulden [ende een elf elcken gulden van veertich groote tstick ende dette vp twecne des edels ghebooren coninc van Dinnemarcken staende jn tvoorn. clooster van sancte Pieters steldende den voorn. mynen here den prelaet jn den name van den voors. coninc van der voors. somme ende mar qudwen by my van den voorn. mynen here den prelaet wel ende duechdelic quyte jn kennessen myns marcx hier onder ghestelt den xxiij en jn Merte xv c xxviij voor paesschen [Bomerke]
Quittancie aff Hans Myn here paa xciiij gilden
Christiern Vinter melder Kong Christiern II, at Kammerrettens Dom snart kan ventes; han har gjendrevet den udkomne Bog; har antaget til Kongens Prokurator Dr. Fr. Reifstock istedenfor Eitel Senft, der forhalede Sagen; beder om Penge, da han nu skylder 23 Gulden og ikke kan vise sig for sine slidte Klæders Skyld.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2575). Brevform, Helark, udv. forsegl. med Ringsignet i rødt Vox.
Ether nades hogmechtigheid myn ødmyge tro plichtuge thiennest altiidt tilforn met nade oc friid vtj gud wor fader oc wor herre Jesu Christo, Allernadeste herre werdes ether nade at wide, at paa thend 18 dag Martij anamet jeg ether nades breff som er scriffuit oc giffuit vtj Berliin 30 Decembris, vthj huilket hun først begeir, at the sager som henger for Cammerretten skulle icke komme eller indsettes for regimentet egen ante sententiam etc. Thet wil ieg so met guds hielp, effther hendnes wilie bestyre, Sameledis beger samme e. n. at the sager som ere vpgiffne [491 aar1528] ffor regimentet, skulle ther endes, oc ther som ieg kan icke noget snart til ende met them tha skal ieg giøre myn fliit, at the kunde so bliffue hengendes vtj rette en tiidt lang, szo lenge e. n. biuder meg anderledis ther om til egen etc. Ther offuer giffuer ieg e. n. ødmygeligen tilkende, at paa thend siiste riiges tag som worte holdet vtj Nurrenberg wortte so besluttet, at ingen sager som haffde vtj seg endeligen sentenze, skulle ther efftir mwe handles vtj regimentet, men saadanne alle skulle settes oc indføres for keyserlige Cammerretten, Ther for ere the sager som e. n. haffuir ther ladet vpgiffue vtj rette, alle bleffne so ther behengendes, oc ere icke wider ther forfolgt wordet, ther til icke heller indsette for Cammerretten at forfølges, fforthj thendne e. n. sag oc klage efftir landfreden, som nw her henger vtj rette, haffuer alle klagmol vtj seg efftir myn forstand, som ware vpgiffne for regimentet Ther for siunes meg at e. n. procurator haffuir icke weyder handlet vtj samme sager, Fframdeles beger e. n. at ieg skal paamynde the herrer oc Cammerretteren, at the wille fult giøre key. M t konning Ferdinandj mandat oc scriffuelsze at hendne mw wederfares thet som ret er, vtj sine sager, Thet haffuir ieg so fliteligen giort for thendne e. n. scriffuelsze, som meg heller nogre andre kunde weret møgeligt oc thes til witnesbyrd, sender ieg e. n. en supplication, met A. B. C. betegnet, lige sodanne som thend samme haffwir ieg offwer antwurdet dommeren, oc alle bysidderen hwer besunderligen, wel xix heller xx vtj huilke ieg hober at jeg haffuir redelige paa mynde hwer atschelleligen, hwad the ere skuldige at giøre, vtj samme e. n. sager, oc sandeligen siger ieg hendne, at the haffue alle bedet oc befalet meg, at ieg skal frey tilbiwde e. n. theris ødmyge thiennest oc willigheidt, vtj alle retferdigheit, so weyt som theris eid formw, so weyt wille the gange vtj e. n. sag, met alle troskapt, Fframdeles beger samme e. n. summarien aff thend bog som ieg haffuir giort vtj hendnes sag, at forfare om noget fundes ther vtj som hendne kunde komme vnder øgen eller til schade, om ieg iche haffde indlagden vtj rette Ther til swarendes giffuer ieg samme e. n. wnderdaniglich tilkende, at ieg haffuer jlet met samme bog offwer myn formwge oc macht at fuldkomme hendne, paa thet e. n. sag [492 aar1528] motte fange des snarer ende, oc ther huoes stedze førdert, at sagen motte tages forhender, oc strax som ieg ficke hiemmeligen forfaret, at e. n. sag vberantwurtes ad referendum, indlagde ieg samme bog, Thend x dag Martij, met koning Ferdinandj breff huilken samme e. n. sende meg siist, Vtj samme bog tørff e. n. icke førcht at noget skal findes, som hende kan komme til schade, men møget meer forhobe, at hun skal bliffue ther met beholden, oc forbedret, Lerde doctores haffuer lest ther vtj, vthen myn wiidschapt oc wilie, The haffuer sagt for andre, at thet war e. n. møget nytteligt, at hun war truckter, so at lerde mend motte læsen, met tiiden wiil ieg sende E. n. en vdscrifft ther aff, so kand e. n. selffuer forfare, huad sandnest er, ieg wiid icke vtj huad mode hun kunde hendne til skade, thi ther standir icke andnet vtj, end e. n. sag kan forantwurdes met, oc meist deil vtj alle handlinge paa begge sider tilforn vpgiffuit, Sameledis ocszo haffuir ieg so møget hiemmeligen forfaret at vtj faa dage worder vdropt en sententze vtj e. n. sag, gud almechtigeste for siin nade oc barmhertigheid, skicke oc indgiffue dommeren vtj sindnet, at samme sentenze nw giffue os alle en wisze hobnung, til en snar ende, paa e. n. stuore oc lange elendigheid, Samelunde som e. n. scriffuer at hun wil endnw lenger brugge doctor Ytels siin procuratoris raad, vtj siin sager, oc haffuir allein vpsagt hannom efftir myn raadt etc. ther swarer ieg e. n. til, at hand er hendne intthet lenger nyttelige, icke heller kand e. n. sag lange vphollels lide, thi hun er her til dages lenge noch forhalet, oc skulle hand lenge procureir ther vtj, so troir ieg hun finge aldri ende, hand sidder xviij miile her fran, oc haffuir icke engang weret her vtj tre ferding aar, oc kand skee, hand kommer icke end nw hiid vtj neste tre aar, oc e. n. skulle alle aar giffue hannom xl g len, oc hand skulle inthet giøre ther for, oc thend som her skulle were siin substitut for inthet, skulle e. n. oc besunderligen bethale, som hun haffuir giort her til, Thi tøckes meg endnw som tilforn aldeles radeligt, at e. n. bethaler aff, hans efftir standen sold, som er lx gulden, so wiid ieg at hand er aldelis tilfriids, oc tørff intthet frøchte at hand wil were ether n. emod, ther for wiil ieg were guod, Thii hand kunde icke thet wel giøre siin ære bewart Jeg haffuir tilskicket oc sat vtj siin steed, paa e. n. wegne, en lerte oc from mand, [493 aar1528] doctor Friderich Reffstock, thend oc her Hans von der Plawnitz haffuir raadet e. n. til, som er procurator oc aduocat vtj thendne keyserlige Cammerrett, som haffuir nw vtj iiij aar fuldner wardet e. n. sag vtj doctor Eytels frawerelsze, hannom tørff e. n. icke giffue vthen xx g len hwer aar, oc skal thiene e. n. so trolige oc wel vtj alle mode, som doctor Eytel haffwer giort, oc wille wii mere nw vdrette vtj en halff aar end tilforn vtj en hiel, wil e. n. ladet bliffue ther wiid, som ieg haffuir forordent, tha mw hun thet giffue meg til kende. Ther nest bedir ieg e. n., at hun wilde skicke meg en credentze breff til regimentet at ieg kand begeir copiam actorum, som ere hanlet huoes bispen aff Ratzenburg, effther som e. n. wnderwiser meg. Jtem om thet swar paa hertogens bog wegne, emod e. n. will ieg efftir hendnes begir lade berwe, tiil hun hører huad mester Cornelius wiil gøre ther til Dog wiid ieg thet wel tilforn, at hand kan icke gøre oc giffue ret swar ther vppaa, vthen hand fanger en besunderligen wnderwisning aff e. n. ther til, oc ther som hand tager seg thet offuer, so skal e. n. wel legge ith hundret ducater ther huoes etc. Jtem at e. n. beger at ieg skal tale met the Fuckers thiener aff Auspurgk at forskicke myn breffue til Kuntze Køgemesther vtj Libsick etc. Ther wil ieg rette meg aldelis efftir at samme myne schriffuelsze kommer ther hen, Ligwel kan jeg thet icke bekomme met Fuckers thiener, thj Auspurch er xxviij mile her fran, oc theris weyg faller icke her til Libsick, men ther som e. n. wilde bestillet met samme Kuntz Køgemester, at hand wilde til wise e. n. en tro købmand her til Franckfort, til huilken ieg kunde sende her fran Speire, myn breffue, oc thend samme forskicket them framdelis til Libsick, thet war wisser oc lempliger, Om thet E. n. beger aff meg, at forclare myn mening om thend christelige formanung etc. thet kand ieg ingenlunde paa thendne tiid scrifftligen fuldkomme, thii ieg skal alle dage tage ware, oc forder e. n. sager, samme e. n. haffuir oc dageligen the hwoes seg, som kand hendne raade oc wnderweise, vtj alle christlige lowend oc regerelsze, thes wil ieg gerne vtj belegner tiid, ingelunde dullie myn mening oc raadt for e. n. huilke [494 aar1528] wor himmelske fadir gud almechtigeste, haffuir dielet met meg siin søndige vwerdige creatur. Jtem som e. n. scriffuer at hun wil strax efftir Libsick market skicke meg hues meg behoff giøres at vpholde meg met, Tha fowger ieg hendne ødmygeligen at wide, at inthet saadant er end nw kommet til myn hand, Jeg er wel wiid xxiiij g len skyldig, oc ther til so nagne, at meg skemes at gange paa gaden, wilde ieg selge alle myne kledir paa lusemarcket ther ieg dageligen vtj ganger, tha gulde the meg icke i/-j/ gulden, offwer thend kuld ieg haffuir lidet vtj thendne winter naar ieg vdginge Thi beder ieg e. n. wilde werdes for guds skyld snarligen at vndsette meg, met thet som hun haffuir loffuit, myn største fliit efter hendnes begeir wil ieg altiidt gierne giøre vtj hendnes sager, Tidende ere her komne for iij vgger huilke ieg oc sendir e. n. Ther tiil siges thet oc her vnder mange at hertogen aff Holstain er dødir. Jtem 18 Martij worte thet her scriffuit fran Coln, at thet Burgundiske raadt trætter om at atskylle thet gifftermol som siges at were giort emellom hertogen aff Gylich oc hertogen aff Lotteringes børn, oc wille giffue e. n. dotter thend vnge hertog aff Gylich, vtj thend mening, at efftir hertogens aff Gelres død, faller the samme førstetumb erffuelich tiil hannom, oc E. n. her søn hertogens aff Gylich dotter, oc paa thet the miene at giøre saadanne skielsmels paa samme gifftermoll som giort skal were, haffuir thet Burgundiske raat indtaget Rawenstein som skal komme hertogen aff Gylich til, arffwitz weisz, oc holler thet so met macht vtj samme mening, Thet siges oc her at hertogen aff Gelren haffuer nyligen plunnert Greffwenhagen, ieg mener thet ligger vtj Holland, ieg torff icke sige hwor mange tusind gilden, hans folck skulde fanget til bytte, thet siges at hand haffuir xv c heste. Jtem aff Rom, paa thend xiij Januarij skulle alle keyserens folck Spanier landzknechte Jtalianer, viid xiij M vddraget aff Rom, oc the Columneser ere draget til them viij M stercke, oc ere til sammel draget koningen aff Frankerig emod, oc tha the tidende ere komne vtj hans legre, haffuir han strax vpbrodet oc flyet vtaff the Neapolitaners grentsze, oc haffuir ther offuir taget nogle skade, vtaff the som ther lawe paa keyserens wegnne til landwern two tusind Spanier, oc holler vtaff landsotten. [495 aar1528] Jtem paa thend vj dag desse monat Martij er ther skeddir en slachtung vtj Hungern met Weyda, oc koning Ferdinandus haffuir beholler siger, at Weyda neppeligen vndtkam vtj egne person Jnthet nyet paa thenne tiid mere wiid at scriffue e. n. Aller nadeste herre, ieg beder ødmygeligen at e. n. wilde scriffue meg till, met thette samme Cammerbuod tilbage egen alle siin wilie oc begeir, oc sende meg hiid egen the copier, som ieg sende e. n. xij Ianuarij nest forgangen Jtem margraff Joachims hertog Albrechts bispen aff Ratzenburgis orignal breff, vtj huilket the giffuer e. n. vitnesbyrd, at hun haffuir bodet seg til alle rette, jtem at giffue samme bud breff til Kuntze Køgmester, at hand forscriffuer meg vtj Ffranchfort tæring ther ieg kand holle meg vtaff, oc at e. n. wille werdis til, at hielpe meg noget besunderligen til bøgger Thii ieg haffuir ther for stuor brust, jeg wil met myn willige tro thienst vtaff alle myne formuge fliteligen aff e. n. forthiene, Sameledis werdes samme e. n. at giffue nerwerendes cammerbuodt ein dricke pening, at hand haffwir e. n. til wilie ganget vtaff siin weg. Paa thendne tiid wiid ieg inthet at scriffue e. n. besunderligen til yttermere men hendne beder ieg gud alle barmhertigheidt, wilde beholde stadeligen vtj siin frøcht oc nade, ind tiil euig tiidt Screffuit vtj Speire xxiiij dag Martij aar etc. mdxxviij
S. E. K. M. odmyge tro willig oc plichtige thiener Christiern Winter Secretarius et procurator.
1528
Johan v. Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, kvitterer Hans Michelssøn for 40 Gylden, udlagt for Christiern II.s Regning.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2554). Brevform, Halvark, uden Forsegl.
Jch Johan van Weze Elect. Ertzbiscoff to Lunden bekenne mitz disser myner hantschrifft dat ick van den ersamen vnd wysen Hans Michelssen ontfangen viertich gulden current xx st. voir den guld gerekent der Poppius Occo toe kommen van vytgelachten geld so her Georgen schryuet van beuehel [496 aar1528] myns g ten herren des koninx van Denmarcken verlacht had Jn kunesse de waerheit heb ich disse myne hantscrifft myt eygner hant geschreuen vnd onderschreuen toe Antwerpen am Sondach judica Anno xv c xxviij o
Johan van Weze Elect Ertzbiscoff tho Lunden manu propria scripsit etc.
Recognitio xl. flor. ab Electo Lundensi nomine Pompei Occo receptionis - 1528
Christiern Thommissøn's Kvittering for 4 Gulden, modtagne af Hans Michelssøn.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2537). Kvartark.
Jeg Christiern Thomissen wor kiæriste nad e herris scriffuer kendis oc wittherligt giør met thette mynt opne breff oc egen handscrifft meg at haffue anammet aff hedherlig oc forstandig mand Hans Michelsen wor nad e herris mand oc raadt fyre korentte gylden Till ytthermere windisbyrdt haffuer ieg tegnet myt mercke neden for thette samme breff som er screffuit wtj Lyre 3 die Aprilis Anno etc. 1528
Quittancie aff Christiern Thomessen paa iiij gilden 3 aprilis Folio 165
Johan v. Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, melder Kongen sin Ankomst til Hertug Heinrick af Braunschweig og meddeler nyt fra Kammerretten.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2566). Brevform, Helark med udv. Forsegl. med Ringsignet i rødt Vox.
Durchluichtichster groesmechtichster Kunning hoichgeborner Ffurst genedichster Herr mynen willigen plichtigen vnderdenigen dienst vnd alles wes ich vermach te voiren Genedichster Kunning vnd Her, v. ko. Mat. moegen wyssen dat ich myt hylff des almechtigen vrysch vnd gesunt, by mynen genedigen Herren Hertzoch Heinrich van Brunswyck kommen bin, vnd syn f. g. angedragen wes eur ko. M t my beuaelhen hatten, dan so hier die geschickten von ko. M t zu Vngeren vnd oich die Regyme(n)tz herren van Jspruck alhie myt Hertzoch Heinrich trefflich handlen vnd guede ordnung zu geuen wes zu [497 aar1528] dem kryg gehoert, so heb ich noch bys heer eygentlich nyt moegen besluyten, dan ich vynd syn f. g. (saeg ich by myn eren, eedt vnd truwen) fast gut vnd das er nyt anders begert dan v. k. w. myt synen lyeff vnd all vormoegen zu helffen, vnd so ich syn f. g. erjnnert, offt sach were dat die knecht jm Nydderlant verloefft werden, gaff my syn gnad dan vff antwort, wen der knecht jm Nydderlant erloefft svllen werden, das sullen wyr wall een wyssen haben, vnd alsdan willen wyr vns oich nyt lang aussz vnsern furstenthumb verblyuen, Dan huet brechen wyr vff vnd reysen naich Jspruch vnd voirt strax nae Trent, jm wege vnd mydler tzyt vnd sunst alle wege will ich geen vlyt sparen vnd alle moegelicken arbeyt vnd muhe voir wenden das eur ko. Mat. recht gedient wurt, daer verlaessen sich v. k. M t genslich zu, vnd ist darneuen myn demuttigen dienst, v. k. M t willen sich des letsten abscheyts erjnnern, vnd nyt onbestemps aenfangen went ich twyffel nyt e. ko. w. sullen nach allen synen gefallen gedyent werden Jch vermerck gereedt wall soe vyll das deser welscher kryg wntt niet vber drie monet weren ich kan vff dys mael dan niet meir aff schryuen Jn Jtalien is grosse duertzyt, kumpt der haluen das die venediger haben alle korn vnd prouandt jn jren stetten vueren laessen, aber das regiment van Jspruch ordnung gegeuen das myt myns g. herren van Brunswyck synt voir handen, vnd werden myt hin jm volgen koern vnd ander prouandt vff hondert dusent man voer iij monet mydler tzyt geff got gluck Als ich dorch Spier tzoech vernam ich das Graeff Hans von Montfort vnd Rottenfelts etc. aldoe was sas ich een stundt aff sprach syn lieb an, vnd jm kammergericht sytzt syn brueder, Graeff Wolffgang vnd ist van des heyligen reichs wegen aldoe eyn bysitzer, vnd ist een geschichter her vnd hat vyll gehoers aldoer, vnd Graeff Hans ijs vp dyt maell een stat halder oder voerweser des kammer richters oder des vbersten jm kammer gericht, So bat ich myt allen vlyesz vnd vmb alle genaidt die eur ko. M t sein lieb vnd syner liebden brueder thun muchten, dat he also vyll doen wold vnd helffen e. ko. Mat. die sachen zu gutten end brengen, Daer op gaff Graff Hans mich fur antwort, dat die kammer richter jn synen affscheit jm eur ko. w. sachen jn sonderheit bauelhen had, vnd dat he alleen om v. k. Mat. zu dienen, sich angenommen hed, jn stat des kammerrich [498 aar1528] ters zu sitzen, vnd durch myne vill vildige bit, gelaefft he my dat he die sach bynnen vj wochen zum endt brengen will, vnd was he syn brueder vnd jrer beider frundt, vnd aenhenger daer jn v. k. Mat. zu gut doen kunnen sall eur ko. Mat. sich zu verlaessen dat sey das doen werden, heff Graff Hans my myt hant vnd mont zu gesacht vnd ich ken jm also dat daer geen mangel an syn wurt, Derhaluen ge ter Kunnig vnd Her, dunckt my geraden v. ko. Mat. schryuen, van stundt an eynen brieff an Graff Hansen vnd zeigen an dat ich dyt v. k. w. geschienen heb vnd bedancken jm vfft freuntlichst, bittendt wider dat he dat beste doe v. ko. M t willens myt sondern gnaden erkennen Dat selue sol vill guts zu der sachen doen, vnd weer gut v. k. w. liessen enen eygnen botten jlents riden, doch will ich dys vff verbesserong e. ko. M t gesacht vnd geraden hebben Jch weys dat Graff Hans allen vlyt doen wurt mich zu lieff vnd gefallen der massen staet vnse geloeff Genedichster Kunnig vnd Her die almechtige got will eur ko. Mat. lang wilich in froelicher gesvntheit gevrysten vnd mich alwege im genedigen befeel hebben, went ich wil mich dermaessen schicken myn abwesen sall e. ko. M t nutzlicher syn dan off ich dyt mall aldoe were vnd beueel mich oppst onderdenichst eur ko. Mat. Geben myt jle zu Ffiessen xvj Aprilis Anno etc. xxviij Jch bin vff der post hie kommen myn perd synt als foer hynne Von Jspruck will ich oich f. durch die post schryuen vnd jm Nyderlant schicken
Eur koe r Mat. vnderdeniger diener Johan von Weze Elect Ertzbisscoff zu Lunden
Jch bit eur ko. Mat als mynem genedichsten Herren se willen die sach twisschen Albrecht Hondorff vnd mich enden vnd daer jnne een ordeell sprechen went ich eur ko. Mat. haben doch mynen guten willen gespoert vnd syne moetwillen des gelichen jch will mich beflyssigen sulx al wege zu verdienen
Jo. von Weze
[Dem] durchleuchtichsten groesz[mechti]chsten Ffursten vnd Heren [Heren] Christiern zu Den [499 aar1528] [marcken] Sweden vnd Norwegen Kunnig] Hertzoch zu Sleess[wyck Hol]stein Stormaren vnd [der Diemersche]n, Graff zu Olden[borch vnnd] Delmenhorst mynen genedichsten Herren [Jn sein]er ko. w. eygen handen
1528 Aff her Electo Johan Vetzse screffuit aff Iitallia
Lage Urne, Biskop i Roskilde, underretter Erkebiskop Olaf af Nidaros om, at hans Brodersøn Hans Urne har faaet Lyst til Krigstjeneste og derfor er uskikket til at indehave nogen geistlig Præbende. Han beder derfor Erkebiskopen overlade dennes Kanonikat til den fattige Person Hans Simonssøn, hvem han paa det bedste anbefaler.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2560). Brevform, Halvark, Spor af udv. Forsegl. m. rødt Vox.
Syncerissima et fraterna salutacione premissis kiere Herre och Broder, wij tacke edher kierliigen for all wilge och kierlighedt i haffue bewiist oss och wore wenner, synderliig woor elskelige broder søn Hans Wrne cum prouissione canonicatus et prebende maioris ecclesie vestre Thaa moo i wiide at handt (theess weer) abiecto suauissimo litterarum et studij iugo ad arma natus ad arma profugit, och haffuer nogen thiidt thienth konningh Ffardinandus och wæret wdj iij eller iiij slawg (ita quod in multus enormitatibus se immiscuit factus est inhabilis ad quecumque beneficia eccleciastica possidenda) quem nuper ad nos redeuntem in gratiam recepimus, vt nobis et curie nostre Roschildensi cum ceteris proceribus militet, Saa kommer thenne fattiige persone Joannes Simonis filius diocecis vestre, probate fidei morum, et optimj nominis, och haffuer ladt soliciteret hooss oss, at wij wele schriiffue foor hannom till eders verdiighedt, effther thij Hans Vrne haffuer in precencia nostra notarii et testium, sub obtentu fauoris vestri resigneret hannom eosdem canonicatum et prebendam, bede wij kierligenn solum propter deum et ob respectum honestatis et exilij eiusdem Ioannis, at eders verdiighedt ville prouidere hannom met samme prebende [500 aar1528] och cannickedømæ, och i wille lade hannom nydhe thenne woor bøn och schriffuelsze gott at, thet wele wy altiidt met eders verdiighedt forchilde, giør wij kiere herre gerne hues eder werdiighedt leefft och tiill wilge er R ma: p: v: jn christo valeat felicissime Ex curia nostra Bestrop feria quinta pasce Anno etc. Mdxxviij
Lagho Vrne dei gratia Episcopus Roschildennsis
Reuerendissimo in Christo patri domino Olauo Ecclesie Nidrosiennsis archiepiscopo domino fratri et amico nostro syncerissimo
Resignatio prebende Joannis Vrne
Hans Urnes egenhændige Tilstaaelse af, at han i sin Farbroder Biskop Lage Urnes Nærvær har afslaaet sit Kanonikat i Nidaros til Hans Simonssøn.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2559). Papirlap.
Ego Joannes Wrne fateor hac mea propria Chirographo me in presentia R. domini domini Lagonis Wrne domini mei ac patrui charissimi resignasse Joanni Symonis Nidrosiensi canonicatum meum ac beneficium meum ibidem cum litteris collatoriis ac eisdem conditionibus quibus ego hactenus ex fauore ac gratia, R. domini mei archiepiscopi Nidrosiensis possederim Datum ex Bestrup quinta feria pasche Anno domini Mdxx v i i j
Manu propria
Christiern Skram erkjender at have laant 7 Gulden af Hans Michelssøn.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2530). Kvartark.
Jeg Christiern Schram aff waben giør witterligt fore alle met thenne myn eighen handschrifft skyldige at wære fornwmstigh man Hans Michelsen vij g. currente xx /skilling/ fore gylden som han meg kierligh loent haffuer oc ther som kongelig Maiestat icke betaler for ne Hans Michelsen sodane vij g. poa myne wegne [501 aar1528] Tha beplichter ieg meg oc myne arffuinge at betale for ne Hans Michelsen eller hanss arffuinge for ne vij g. vden allt argt Datum i Lire sanctj Iørgens dag Anno etc. Mdxxviij
Krest Skram med egen hand
Recongnitio aff Christiern Skram paa vij gilden correntte folio 168
Christiern Thomissøns Kvittering for 4 Gulden modtagne af Hans Michelssøn.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. (No. 2538). Halvt Kvartark.
Jeg Christiern Thomissen wor nad e herris scriffuer kendis meg at haffue annammet aff aff(!) hederlig mand Hans Michelsen wor nadiige herris mand oc raadt fyre korentt gylden thend fempte dag wtj Mayo Till ytthermere windisbyrd er myt mercke scriffuen neden wnder thendne myn eghen handscrifft som er screffuen wtj Lyre paa for ne 5 dag wtj Mayo som for uit stander Anno etc. 1528 (Bomerke).
1528 4 korrentte gilden then 5 May folio 165
Lorentz Villum til Kong Christiern II med Løfte om snart at møde hos ham i Weimar.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2572). Brevform, Kvartark med udv. Forsegl. m. Ringsignet i grønt Vox.
Durchleuchtigister vnnd groszmechtigster genedigster Konig vnnd Her sein mein gantz vndertenig gehorsame willige dinst mit allem vleis alletzeit zuuor gnedigster Her, mir ist von e. k. w. ein brieff zu khomen der geben ist freitags nach Cantate, vnnd e. k. w. schreiben vnnd begern allenthalben wol verstanden, vnnd lasz e. k. w. jn aller vndertenigkeit wissen, wie woll es mir ausz dem wegk ist, jn kurtzen tagen bey e. k. w. zu Weynmar zu erscheinen alsze weith mit got meyn leben frist, Das hab ich auff eur k. w. schreiben, yn aller vndertenigkeit zu erkennen wollen geben, dan e. k. w nach meinem vermogen, zudynen bin [502 aar1528] ich alletzeit willig vnnd gneigt Datum Leiptzigk am Sonnabenth nach Cantate Anno etc. jm xxviij
E. k. G. vnderteniger gehorszamer williger dyner Lorentz Villum
Grev Niklas zu Salm, Kongen af Ungarns Hushovmester, skriver til Kong Christiern II angaaende nogle Aktstykker vedkommende Underhandlingerne til Jüterbog. (Slg. Dipl. Norv. XVI. 507).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2522). Brevform, Helark, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Durchleuchtigister hochgeborner Kunig genedigister Herr E. ku. w: sein mein vnnderth/a+e/nigist vnd hochgeflyssen dienst mit hechstem vleys beuor Genedigister Kunig vnnd Herr mir ist von e. ku: w. ein schreiben an dy ko. M t zu Vngern vnd Behaim etc. meinem g stem herrn lauttundt, mit sambt ettlichem copeien jnhalttund die taghalttung, so zwischen bayder curfursten Sachsen vnnd Branndenburgk meiner g sten herren zu Jutterburkh bescheen, vnnd darneben auch ain schreiben an mich lanngundt von e. ku. w. von derselben diener dem viertzehennden tag disz monats geanntwort worden, Hab darauff obgenanter ku. M t meinem g sten herrn solch schreiben sambt den copeien geanntwort auf welchs ich genannter ko. M t anntwort e. k. w. hieby verslossen zuschickhen Nachdem e. ku. wird in derselben schreiben mit sonndern gnaden an mich begern, die sachen bey mergemelter ku. M t meinem g sten herrn mit hochstem vleys zufurdern, des dann e. ku. w. sambt derselben schwester mit allen gnaden gegen mir bedennckhen wollen Genedigister Kunig vnnd Herr e. ku wird hetten desselbigen genedigen ermanen gar nit bedurst, dann jch g/a+e/nntzlich des gesindt baiden e. ku. wirden zu vnnderth/a+e/nigem wolgefallen auch dem hanndl zueguet bey obengedachter ku: M t minem g sten Heren khainen muglichen vleys zusparen, wil mich auch beder e. ku. wirden gnedigem erbietten mit hochstem vleys bedannckht haben Genedigister Kunig vnnd Herr es ist vnnoth e. ko n w: mit erzelung, kuniglicher M t meines g isten Herrn anntwort auf e. ku. w. schreiben vnnd begern, aufzuhalten, sunder [503 aar1528] will mich auf dasselbig gereferirt haben, vnnd souil jch vermerckhen khunthen jr M t ganntz vngern geh/o+e/rt, das auf obenenter taghalttung so wenig fruchtbars gehanndlt vnnd also en verainigung verendet, jst noch jr ku. M t des g/a+e/nntzlich freuntlichen gemuets sich in allen dem so zu freuntlicher ainigkeyt diennstlich vnnd baiden tailen zuguet zubemueen, jr ku. M t versiecht sich auch ganntz es werde solche hanndlung durch derselben commissarien zuguettem ennd vnnd freuntlicher ainigkheyt gehanndelt werden Wo aber solchs nit besth/a+e/th des jch doch g/a+e/nntzlich nit hoff vnnd alsdann nachuolgundt e. ku: w: gelegenhayt vnnd genedige wolgefallen ware, mich wider bey ku: M t meinem g isten Herrn auf annder weg die dem hanndel diennstlich zugebrauchen, mugen mir e. ku: w: solchs wider verkunden oder zuschreiben, will jch in solchem khainen vleys sparn, sonnder mich jn demselben vnnd annderm als e. k. w. vnnderth/a+e/nigister diener ganntz guetwillig bezaygen, der jch mich mit aller vnnderth/a+e/nigkeyt als meinem g isten Herrn h/o+e/chsts vleys thue beuelhen Datum Prag sonntags den siebenzehennden des monats Maij Anno etc. xxviij
E. ku. w. vntertainiger diener Niklas Graff zuu Salm der Junnger etc.
Dem durchleuchtigisten hochgebornen Fursten vnnd Herrn Herrn Cristiern der reiche Tennmarckht Sweden Norwegen der Wennden vnnd Gottin Kunig Hertzog zu Sleswig Holstain Stormarn vnd der Zeytmarschen Graff zu Oldenburg vnnd Delmenhorst meinem genedigisten Herrn
Nicklas Graff zuu Salm
Johan von Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, til Kong Christiern II om Underhandlingerne med Hertug Heinrich af Braunschweig, som lover sin Hjælp, naar Krigen er tilende i Italien.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2567). Brevform, Helark, udv. forsegl. med Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtichster grosmechtichster Kunning hoichgebarner Ffurst genedichster her mynen demuettigen plichtigen dienst vnd [504 aar1528] alls wes ich vermach zu beforan Genedichster Kunning vnd Her jch heb eur ko. durch t den vij disses vyt Trent geschreuen dat ich mit mynen g. Heren Hertzoch Heinrich von Brunswyck von wegen eurer ko. Mat. gehandelt heb, dat syn f. g. so bald disser tzog een endt genommen hefft sich geens dinx aennemmen will sonder allein e. k. w. zu synen landen in ryken wederom jn setten will nach luet synen monnichfoldiger ir bydong, Sonder als ich handelt om Ffrans van Hal vnd Borchart von Salden vermeyn ich soe voel dat nyt nut ys v. ko. Mat. dorch den in abwesen syner f. g. gedient werden durch oersaken als ick v. ko. M t aldoe geschreuen heb, dan genedichster Kuning vnd Her dysse jtalianische zog kan vnd mach nit langer dueren, ys nit moegelich vyt villen oersacken, so sullen sich v. k. Mat. sich des genedentlich zu mich versehen dat ich geen muhe gesparen will, ich sal mynen Heren Hertzoch Heinrich dar toe vermoegen syn f. g. sall nijt aff setten v. ko. M t sullen wederom in gnat werden Wie wal sich syn f. g. erschrack als se vernommen wie myn genedichsten vrou die Churfurstynne von Brandenborch geflohen was, doch wie dem alle weet syn f. g. v. ko. durch t noch gelich wal tehelpen vnd verhaep id sal geen mangell hebben Dysse kryg kan vnd mach nit lang weren vyt oersacken, die ich nit schryuen mach, want hier wert een vreedt vyt he weer dan so lang als he mach vnd got wyll, ick haep vm Johannis by v. k. M t te syn off korts daer nae Jch screeff v. ko. Mat. vyt Trent die groesse nyderlage so key. Mat. in Neapolis gehat hefft vnd schicke die naemen des viseroy vnd andere naemhaftige capitenen die daer doet gebleuen syen daer by, So weit ick sunst nyt meer beschryuen dan dat Hartoch Heinrich mit synen heer voir die Berner Kleis ouergetragen ijs vnd ys nw kommen an die gaerd soe vnd die gans erouert een stat Lagision genant myt storm gewonnen, dieselbige geplundert vnd verbrant, daer nae des anderen daeges schicken syn f. g., heer Asche von Kram als synen veltmaerschalck vnd mich nae een stat vnd schlos Piskera genant, dye vast starck was, vmb die selbige vff tzuheischen vnd in genaden aenzunemmen, So wyr dan vunden, das id volck vast erschrocken was vorderden wy die stat vnd schlos auff werd vns die schlussell vberantwort vnd namen sy zu genaden vnd ongenaden vnsers herren an, So liggen [505 aar1528] wyr noch daer verwarten her Jurg von Frunsborch wert vbermorgen by vns kommen he ys vrij vnd los vnd ys toe Mantua So bald der kumpt werden wy wes nyes aenhenen, alsoe dat men van vns schryuen vnd sagen wurt die brantschat geet mydler zyt hier dapfer voert Wes oich forder gescheyt wil ich was genugsam schryuen soe vill als mych zejmen wyrt Pauia haben die keyserischen so jn Meylan liggen wederomb erobert Jch schreff v. ko. Mat. lestmael so bald ich jn Welslant qweem kunden v. k. M t my nyt wider dorch die post dan bys toe Trent to schryuen, dan als v. ko. w. my nw schryuen so laessen v. k. M t enen omslach om myn brieuen machen vnd schryuen dat vpschryfft an dem gestrengen vnd edelfesten herren Ffrancisco von Castelalt ko. Mat. zu Hungeren vnd Behemen stathalder jn Trent, derselbig kan my die brieff wall toeschicken Sus weys ich nit mehr te schryuen, dan ich bit onderdenichlich v. k. Mat. willen altzyt myn genedichster kunning vnd her sye ich wil mich altzyt wie een armer gehoirsammer vnd truwer diener erzeygen vnd dwe mich damit eur ko. Mat. als mynen genedichsten herren vyt onderdenichsten befelhen Beschreuen zu Pyskera den xxj Maij Anno dominj M D xxviij
Eur ko r Mat. demuttiger diener Johan von Weze Elect Ertzbiscoff zu Lunnden
Dem durchleuchtichsten groesmechtichsten Kunning hoichgebaren Fursten vnd Herrn, Herrn Christiern to Denmercken Sweden vnd Norwegen etc. Kunning, Hertzoch zu Schleswyck, Holstein, Stormaren vnd der Diemerschen Graue to Oldenborch vnnd Delmenhorst mynen genedichsten Herrn
1528 - Thette bref feck ieg then fiere dag Iulius aff Ijtalija
Christiern Thommissøns Kvittering for 2 Guldgylden modtagne af Hans Michelssøn.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2539). Kvartark.
Jeg Christiern Thomissen wor keriste nadige herris scriffuer kendis oc wittherligt giør meg at haffue anammet aff hederlig [506 aar1528] oc forstandiig mand Hanss Michelsen wor nadige herris mand oc raad 2 goltt gylden som Hans Koch antuorde megh 2 die Junij Anno etc. Mdxxviij Til windisbyrd er myt mercke screffuit neden for thende myn egen handscrifft som er screffuit wtj Lyre dag oc tiid vt supra
1528 Quittancie aff Christiern Thomessen paa 2 golt gilden opborit folio 165
Kurfyrst Johan af Sachsen til Kong Christiern II angaaende Underhandlinger med Landgreven af Hessen; Provsten af Waltkirchen er i Schmalkalden og vil derfra reise til Weimar, hvorhen Kongen kan sende Georg v. Minckwitz.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2517). Brevform, Helark, udv. forseglet m. Ringsignet i rødt Vox.
Durchlauchtiger Konig freuntlicher lieber Herr Veter vnnd Bruder vnns ist von Eur ko n wirden ein vorzaichung zukomenn, dorjnnen Eur ko e wirden bey vnns erjnnerung vnnd biten thun, das wir der fruntlichen vnterredung so Eur ko e wirden nechst jm letzternn abschied mit vnns gehabt, eindenck sein vnnd Eur ko n wirden sachenn, bey vnnserm oheymenn dem lantgrauen zu Hessen furdern wolten etc. solchs habenn wir alles jnhalts vernohmen Wollen derselben sach, wie eur ko e wirden mit vnns verlassenn bey gemeltem vnnserm oheymen, dem lantgrauen zu eur ko n wirdenn besten zu furdern vnuorgessenn sein, was wir auch vonn seiner lieb zu andwort erlangenn, das wollen wir Eur ko n wirden will got zu vnnser ankunfft ferner berichtenn, Als auch Eur ko e wirden, des postulirten Bischoffs halbenn vonn Hildenshaim Brobst zu Waltkirchenn meldung thun, das derselbig nhimmer zu Pragh anzutreffen sein sold etc. wollen wir Eur ko n wirden nicht bergenn, das gedachter postulirter zu Hildenshaim gestern alhie zu Schmalckalden ankomen, vnnd so wir horenn ader erfaren werdenn, wohin er seinen wege vonn hyraus zunemen bedacht, wollenn wir Eur ko n wirden solchs zuerkennen geben domit Eur ko e wirden alsdann Jorgen vonn Minckwitz Ritter zu jme abzufertigenn wissenn, das wolten wir Eur ko n wirden fruntlicher maynung nicht vorhaltenn dan der [507 aar1528] selben fruntlich zudienen seind wie genaigt Datum Schmalckalden dornstags jn der pfingst wochen anno dominj etc. xxviij
Von gots genaden Johans Hertzog zu Sachssenn vnd Churfurst etc. Johans K.
Fruntlicher lieber Herr Bruder vnnd Vetter wir vormerken souil, das der postulirt von Hildenshaim, seinen weg von hieaus, gegn Weymar, zu nemen, vnd vnns nachfolgen wil, das zaigen eur ko. w. wir darumb an, domit eur ko. w. Ern Jorgen von Minkwitz mit der schikung enthalten, vnd sich sonnst darnach zurichten wyssen, Datum vt jn litteris
Dem durchlauchten Fursten Hern Christiern zu Dennemarck, Schweden Norwegen vnd Gotten Konig, Hertzog zu Schleswig vnnd Holstain etc. Grauen zu Oldenburg etc. vnnserm fruntlichen lieben Herrn Vetern vnd Brudern
1528
Christiern Vinter til Kong Christiern II om sin Nød samt om Sagens Fremgang i Kammerretten; Nyheder fra Italien; Kopi vedlægges af Suppliker til Provsten af Waldkirchen og til Kammerretten.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2576). Brevform, 6 Helark, uden Forsegling.
Ether nades hogmechtigheid myn ødmyge tro plichtige thiennest met nade oc friid vtj gud fader oc woris herre Jesu Christo, Allernadeste herre werdes ether nade at wide at paa thend 17 dag Junij offwerantwurdet meg thette buod ether nades scriffuelsze vtj huilken hun først tiilkende giffuer, huorledis electus haffuir handlet her met greff Hans von Montfort, at hand wilde hielpe oc forskaffet at e. n. sag skulle endes vtj sex vgger, Ther vppaa giffuer ieg e. n. ødmygeligen tiil kendne, thend tiid electus reed her egemmen, oc talet met greff Hans, tha motte hand wel spurd efftir meg paa e. n. wegne, oc ladet meg weret offwer sodant tilsawen, tha skulle jeg wel formanet hannom ther vppaa, nw er it wel xiij vgger siden electus drog egemmen, som jeg haffuir siden forfaret, oc e. n. sag haffuer [508 aar1528] end nw paa thenne dag taget ingen ende, Stuor ourd lader sig wel snaart sige, men the ære icke so snart fuldendnet, Ffor thendne e. n. scriffuelsze haffuir ieg ingen fliit sparet, at driffue hendnes sag tiil ende, So at mange vtaff bisidderen haffuir fuldner so stuor medlidung met myn armoet oc elendigheit som met e. n. at ieg so fliteligen solliciter ocso met grædende øgne, vtj e. n. sag, oc ieg lider so stuor armoet, bonden paa myne skow haffuer icke weret hiele siden tre vgger for posche, myne huoser reffne oc flicket, fulner met hundre klude, So at thend tiid probsten aff Waltkirch kom hiid, oc her Anthonies von Metz kom met hannom, oc spurde effter meg, oc ther ieg kom til hannom, kunde hand icke holde seg for graed, ther hand so meg vtj saadanne mode, Om anden morgen sende hand meg syne gamle hwsser, oc en gamble troye oc bad ieg skulle thet annamme for guode, haffde hand paa thend tiid noget bedre formucht so wilde hand gerne thet haffue dielet met meg paa e. n. wegne, huilket ieg oc annamet oc tacket hanom etc. Hwad ieg haffuir ligwel solliciteirt hertiil haffuir lidet kund hielpe meg, thi meg er nw vtj en halffmonet siden Cammerretteren er egen kommet, att en stuor merckelige aarsag vpholder e. n. sag, Ther som jeg wiiste thend samme so skulle ieg wel were tiil friid, huilken dog icke sømbdes at sige meg, bedis ieg ther for ieg wilde haffue medlidung en stacket stund, Fformiddelst saadanne guode ourd frøchtet ieg at skulle bedroges, oc e. n. sag lige lenge vpholdes, ginge ieg til tre assessoren, huer besunderligen, oc formanet them met grædende toor, for guds strenge ret og barmhertigheidt, at the wilde bære myn budskafft oc begeir for Cammerretteren oc alle beysidderne oc ingen aff the tree, wiste at ieg haffde talet meer end met hannom allene, Om morgen efftir som hwer kam jnd vtj raadet, gaff hwer besunderen thesse myn effter ne ourd oc mening for, Nadige herre key r M t Cammerretter met siin hochlowerdige bysidder etc. Thet er ether alle witterligt hwor mangefoldige vtj gantske x monet jeg haffuir met mange oc barmhertiglig supplication vnderdaniglig fordert, myn arme herris barmhertige oc ælendige sag oc formanet atj wilde ehugkomme kay r maiestatz forscrifft, oc iiij kunglige M t Ferdinandj forscrifft oc sendebreff Thend siiste indlagde ieg paa thend x dag martij nest forgangen, oc haffuir dog ther met intthet kunde skaffet oc forwerffuet, [509 aar1528] Ther for giffuer ieg ether alle ødmygeligen tilkende, at ieg vtaff ret trengder nød oc forplichter eed som ieg er myn nadeste herre skuldig, haffuir bereid twendne sware klagmoll offwer thendne lange vphollelsze, en til key r maiestat, en til Koning Ferdinandus, then tridie til keyserlige regiment, hwilket gud allmechtigeste wiid, at ieg wilde helder haffwe vtj fordrug, end ieg thet gøre skulde, fforthi at thet beschwerer meg hochste offwer alt at the von Goslers sag, er lang tiid indkommet effter myn nadeste herres oc wii haffwir fuldner sex monet besluttet for end the, ligwel er theris sag endnet oc aff sagder nw for v vgger, oc myn arme herres sag ther møget barmhertliger er, henger end nw vangrebet, men ther som i wilde end nw helpe myn nadeste her inden thesse til kommende feriæ, so wilde ieg end nw thend tiid gerne forbide, Ther thesse tre, en effter anden haffde giffuit thenne myn bøn fore, som the gaff meg for antwurd, wortte ther effther besluttet, at e. n. sag skulle were thend første sware sag som skulle siges vppaa, oc thet wortte meg til sagt Tridie dag ther effther kom Probsten aff Waltkirck bispen etc. hwos hannom begerde ieg viid her Anthonies von Metz, at wilde werdes at høre meg paa e. n. wegne, oc vpgaff ieg til hannom thendne indlechter copey met A betegnet, luod hannom oc see ther tiil met key r M atis breff som hand haffuir selffuir vnderscriffuit for iiij aar, vtj e. n. sages fordering buode huoes Regimentet oc Cammerretten, Tha til sagde hand meg paa e. n. wegne, at hand wilde met gantske fliit fuldkomme samme myn begeir, huilket hand oc giorde om anden dag etc. Jtem anden dag efftir som ieg finge thette e. n. breff, effter thi at thet war paa dansck, anammet ieg en aarsag oc vpgaff thendne excopiert supplication met b. betegnet, paa thet ieg wilde gerne noget wisseligen scriffuit e. n. til, Ther vppaa gaff meg richteren selffuer saadant bescheid, som ieg begeret paa e. n. wegne, at thi skulle tilsige meg wisseligen inden thesse ferias, at sige paa e. n. sag, thet kunde the ingelunde giøre, men ther som thet war møgelicht, at the thet giøre kunde, so wilde the thet giøre, mer bescheid kunde ieg icke twinge aff hannom, Vthen thendne myn fliit som nw forscreffuit stander haffuir ieg alle ratz oc retz dage siden en monet for posche standet, [510 aar1528] oc waret so lenge, at retteren oc alle bisidderen ere indgangne oc vdgangne, ffor vthen thet ieg haffuir paa gader oc streder, oc vtj theres egen hausz hwer besunderligen platzet oc offuerlobbet, met scriffne supplication oc andre bøn oc fordering, so at ieg wiid emellom gud almechtigeste oc meg paa myn sollicitering ingen forsømmelsze eller brust, end ieg vtj noger mode forachtet, at ieg er so ilde kledder, Ther som ieg haffde guode kledir som andre sendebuod haffue her ligge oc tilkomme, fran ringe greffuer eller smo købstedir, oc kunde biude beysidderen tiil geist som the giøre paa theris herrers wegne, oc ther for vden styndom two styndom try jnd til ieg haffde hafft them alle, so wortte ieg noget anseet wnder them, tha schulde the oc wel lenge siden haffue skammet seg vtj theris hiertte, at ladet meg szo lenge løbet efftir seg, ther for besunderligen, om thend schilkeste man paa jorurden mot were, war heer oc haffde vndne kledir, tha achtet the hannom inthet. Ther efftir scriffuer e. n. om greff Hans oc siin brodir at ieg schal handel met them, oc tilsige iij eller iiij c gulden, oc haffuir ther vppaa skicket meg en credentze etc. Wel kunde ieg skille e. n. wiid the iiij c gulden, men som e. n. scriffuer vtj enden thette breffs, at ieg schal ramme oc wide e. n. beste vtj alle mode, hwilket ieg haffuir oc her tiil effter myn fattige formwe met alle fliit altiidt fulkommet so tyckes meg radeligt were, vtj thend stand som e. n. sag nw stander, at e. n. loffuir ingen pening vd, wii ere nv so lenge vpholdet, at ieg ingeledis kand tro, at wii kunde offuer two monet vpholdes war oc thesse feriæ caniculares icke, so forhobdes ieg meg en bescheid inden iij vgger, men ther som for iij heller iiij aar haffde weret for hende v eller sex tusind gulden, waret wel møgeligt at the kunde vel hulpet, nw thienner inthet bedre end guode ourd, haffuir wel fanget nog, oc er fullest skedir for theris penning om the haffue nogle vtgiffuit, men ther som ieg formener vtj saadanne mening at pening behoff giøres, so wil ieg wel scriffue e. n. til, men jeg troer ffast at thet skulle møget mere hielp, ther som wii alle med idige bøn bad gud almechtigeste wor himmelske, at wilde wnd Jesum Christum efftir siin willie oc wor nøttørfftigeheid forder samme sag oc hielpen til en guod ende, vtaff huilke siin hillige benedide naff(n), macht low priis oc ære, Thet wil jeg oc giffue e. n. til kende vthen alle berømmelsze [511 aar1528] for gud wor fadir, at ieg haffuir efftir thend nade hans riigdom haffuer giffuit meg, icke mindre solliciteirt huos hannom, end ieg haffuir huos Cammerretten oc regimentet, thi hans wencken kand vsigeligen meer giøre end hundret tusind gulden, nondum enim placatus est pater super peccatis nostris Ther for saa snart som thet skeer, so kand ingenting gange os emod, vtj hwilke wii søger icke wore egen nyt, men guds ære, oc wore ieffne christne menniskes salighedt etc. Strax om morgen efftir jeg finge E. n. breff om afften, øffuerantwurdet jeg probsten aff Waltkirck e. n. breff, Ther hand haffde thet offuerlest antwurdet hand meg strax, Thet som ether herre scriffuer meg tiil haffuer ieg vtj huer morgen, strax som ieg haffuir hørt messe, met alle flyet fulkommet buode hwoes Regimentet oc Cammerretten thii haffue tilsagt meg, the wille met fliit førder hans nades sagh, Paa samme tiidt gaff ieg hannom for e. n. mening, om hand wilde komme til e. n. efftir her Jørgen von Menckevitz handlung, tha swaret hand meg saa, at hand haffde sagt her Jorgen thet, at hand ingeledes kunde komme paa thendne tiidt til e. n., men strax som hand haffde weret til Nurmberg, wilde hand fare tiil en stad vtj margreffuens land som paa teusch kalles zu der Hoff, Thend samme grentsker met hertog Hanszes land, om ieg ret ehugkommer, ther wilde hand gierne handle met e. n. hwad hendnes begeir, ther sagde hand och at e. n. kunde wel were secker, samme stat miener ligger en dages reyse von Plawnetz, Men ther som e. n. tycktes thendne myn raadt vskadlich were, so mochte hund effterfølge thend, ther som e. n. skickte sin buod hiemmeligen zu der Hoff, naar hand ther kom, oc luod hannom tilsige, at e. n. wilde komme tiil hannom, paa thend neste nachlegger ther efftir, so war thet icke so stuor faar, at the reyse tiil thend platz som so stacket kundskab war vtaff, men hwad e. n. wil giøre ther vtj setter jeg tiil hendnes egne hohe forstand etc. Om thet kriiges folck landgreffuen haffuir siger hand seg at haffue ingen befaling aff keyseren, men hand haffuir scriffuit en mool vtj Nidderland om the wille anamme thet, oc wil end nw scriffue anden gang ther om. Jtem the breffue som e. n. haffuir send meg tiil Joachim [512 aar1528] Hochstedir, haffuir ieg strax om anden dag vfortoffuit forskicket til Auspurch, men thet breff som e. n. haffuir scriffuit hannom til paa myn wegne, haffuir ieg endnw her hwoes meg, Thi ieg sameledis icke viid, som e. n. scriffuir, om hand er til Auspurch eller ey, oc ther som hand ther war, wilde ieg doch icke sende hannom samme breff, vthen ieg scriffuer hannom til forntil, om hand wil paa e. n. wegne giffue meg saadant pening Thi ieg wel wiid for it aar hwad nøid ieg haffde for ieg kunde noget fange vtaff them oc war fuld neer kommet ther tiil, at ieg skulle ridet forgeiffs tiilbage egen, Jeg kand oc icke wel komme her fran for then stuore skuld jeg er vtj, før ieg fanger thend bethalet, thertiil er ieg so nøgne at meg skiemmes at ride nogen steed, Thersom jeg fanger nogre sententze paa e. n. sag inden thesse hundstage, so wil ieg strax scriffue e. n. til, oc so om ieg bekommer samme pening. Fframdeles som e. n. begeir at wide hwor thet er ganget, at hertog Henrick haffuir tabet sagen, met them aff Gosler tha sender ieg hendne effter siin begeir en summarie copey aff samme sententze, oc som e. n. wel forfare kand ther vtj, samme sententze kand ingen schade giøre hannom paa thet retheid, som hand mener seg at haffue tiil thet bergwerck for Gosler, men allene at hand wilde oc haffuir met wald emod all ret søcht siin rettigheid, oc hobes meg tiil gud, at samme sententze som hannom er ganget vnder øgen, skal ocso gange e. n. widerdeil emod, Thi aff Gosler haffue so wel bodet seg til alle ret met hannom, som e. n. haffue giort met sin widerdeil Thend rette hoffuit sag, om eygdommem henger endnw her vtj rette, oc procedeirs ther vtj nw stedz vtj tiilburlige tiid, Thi aff Gosler ere fran theris lange frij bruggeng met waldt dreffuit ther for er them ret skedin at the ere vtj thend samme egen indsetter, ind tiil tretten som er om eygdommen fanger en ende, haffuir hertog Heinrich tha bedre ret ther til end the, tha worder hand ther indførd oc indwist met rett, Ther for nar noget handles vtj so mode vtj ret hoffuit sagen, wil ieg thet biude e. n. til, dog hobes ieg wisseligen, at e. n. sag skal ingelunde her bliffue hengendes til thends sages ende, The lx gulden som e. n. siger seg at wele tencke tiil vtj framtiden at bethale siin gamble procurator etc. tyckes meg nytteligen wore at e. n. strax betalet Thi thet er christelige, at icke [513 aar1528] vpholde arbeitz beloning huilket e. n. haffuir weret hannom skuldig vtj en gantske aar forgangen, vtj huilke aar jeg haffuir so selffuir forschaffet, ther met at ieg vpsagde hannom, at e. n. tørff ingen sold giffue nogne procurator thette gantske forgangen aar, Thend stund hand war e. n. procurator, thientte hand met gantske fliit oc tro, oc haffuir nw so offte scriffuit e. n. sameledes meg ther om, Ther for wilde ieg raade e. n., at hund wilde forscriffuet tiil the Høchstedir, at hand mothe worde betalet met thet allersnareste, Jeg wiid jngen lempe oc raad hwar met ieg kan lenger vpholde hannom, thet er e. n. en forachtung at e. n. skulle icke tiil guode tiid betale thend som haffuir thient hendne vtj so nødtregder en sag. The pening ere møget bedre anlegt, end at skencke them greffuen aff Montfort, hand oc siden(!) broder sameledis andre haffue theris aars besolding at the skulle, at the skulle(!) icke allene e. n. rett, men alle som them tiilkommer oc vppaa kaller om ret, Thette er e. n. plichtuge at bethale thet andnet, ther som thet oc vdgiffues, ær liguel forgeiffs, Thesligest at e. n. wilde hielpe meg noget aff samme pening tiil kledir oc bøgger, som ieg haffuir offte scriffuit oc ødmygeligen bedet om, doch fanget ther vppaa ingen antwurd, Ther som ieg fanger end the hundret gulden e. n. haffuer forscriffuit meg saa er ieg paa thendne dag lx gulden skuldig, the xl gulden kand ieg icke anderledis brugge end til myn tæring so lenge the warer, Fframdeles begeir e. n., at jeg schal vpholde sagen, met e. n. procurator, ther som wij formercke at hun wil gange hedne vnder øgen etc. Aller nadeste herre, ther som ieg frøchtet thet wilde ieg lenge siden giffuet thet e. n. til kende, thenne e. n. begeyr war ocso forsyldige kommet effther thii wii haffue besluttet, Ther for beder e. n. ødmygeligen at hun wilde for thend fare skyld were gantske trøstige, jeg haffuer ingen tuiffuel, at e. n. sag er ioch guod och retferdige, ther for om noger sententze ganger hendne emod, skeer hendne stuor vret, doch om so skeede, haffde e. n. tilflucht til keyseren inden two aar, at hand motte vtaff siin fulkommen macht, enthen selffuer sige ther vppaa egen, eller oc tiilskicke ther tiil vtj siin stedt andre dommere, oc haffuir ieg vtj so mode ingen tuiffuel, Ther som thet ther tiilkom, at ingen ware som fortrøstet seg at winde samme sag ther emod thendne retferdelsze, so hobes ieg til guds [514 aar1528] hielp at ieg wilde paa e. n. wegne beholde siger ther vtj endeligen, doch allthend stund ieg haffuir her weret, haffuir ieg icke kund formercke en vretferdige sententze vdgange, ligwel ieg haffuir met alle fliit alle dage tiil hørt, Ther for haffuir ieg rettes wegne ingen tuiffuel, thet fordrages seg hwor lenge thet kand, Hertog Hanses breff som e. n. sendir meg til regimentet oc Cammerretten offwerantwurdet ieg, oc en supplication ther huoes, Ther som behoff giordes, bad ieg the wilde giffue e. n. eller hertog Hansz en scriff(t)lige antwurd ther vppaa, Thi e. n. scriffuer meg inthet om samme breff, oc ther ieg thet offuergaff, thend eldste greffue aff Montfort som nw statholder er vtj regimentet, bød seg selffuer tiil, at hand wilde gerne so møget som hannom møgeligt war hielpe at førder e. n. sag, oc befool meg naar behoff giordes, at ieg skulle tiilsige hannum, Jeg tacket hannom hogeligen paa e. n. wegne, oc sagde ieg wilde biude e. n. til samme siin guod wilie Two dag ther efftir gaff hand meg paa samme breff sodant bescheid, at thet gantske Regiment oc Cammerretten, war guod willig ther tiil, at wille førder e. n. sag, so møget som mogeligt er, Jeg tacket hannom for samme bescheid oc sagde at ieg wilde biude e. n. samme fortrøsting tiil, Ther som e. n. will scriffue hannom til oc tacke hannom for siin gude tiilbud tyckes meg icke vradeligt were, vtj so mode. Ther som gud almechtigeste wil wndnet at e. n. kand formiddelst hans hielp och thendne kaiserlige retferding kumme tiil siin land oc riigie egen, so wil E. n. samme siin welgerning aldrj forglemme, men met gunst oc oc(!) nade emod hannom oc siin børn paa thet allehøgeste forskylde, so at hand oc the sijne skulle selffuer sige at e. n. haffuir icke weret vdanckbar for saadanne theris weluillige thiennest. Ether nades breff som hun sender meg til greff Hans, wil ieg endnw holde huoes meg vtj tre heller iiij dage, midlertiid wil ieg vptencke hwad jeg kand giffue hannom for guode ourd, oc forsøge om hand kan noget vdret, pening wil ieg ingelunde loffue hannom, vtj skenckes wise eller vtj noger mode Thi thet er aapenbarlige vdtrycht vtj riiges ordning, at hwer besunderligen schal swere wiid gud oc hiligen, at hand schal ingen skenck tage for ret, heller lade nogre andre tage paa siin wegne, eller vtj nogre andre mode som vptenckes kand vtaff menniskes sind. Her Anthonies von Metz, reed vp til hertog Henrick aff [515 aar1528] Brunsuick vtj Jtalien Thi hertog Henrick haffde forscriffuit hannom, hand haffde oc probsten af Waltkirches ærende met seg, hand bad meg flitigen ieg skulle scriffue e. n. so til, hwor hand kann thiene e. n. met siin tro thienest, ther wil hand thet ingelunde lade, oc ther som noget siges vredlicht paa hannom vtj siin frawerelsze for e. n., at hun wilde werdes tiil at giffue thet samme ingen trow, forend hand selffuer kommer tiilstede, oc ther som hand icke tha kand forantwurde seg, for hwad hannom vplegges, will hand vthen all nade lide tilbyrlige straff ther om, Offte haffuir jeg scriffuit e. n. om the iij førsters witnesbyrd emod the Lubsker, her tiil ligwel haffuer ieg icke kunde komme thend samme tiil weyge, Ther som e. n. sag lider her efftir ther for nogle vphollelsze tha schal e. n. widet, at thet er icke myn skuld, Ther for beder ieg ødmygeligen e. n. wilde endnw wnderwise meg, huorledis ieg skal bekomme samme original Ny tidende ere her koningen aff Franckerige schal haffue thet gantske koning riige indne Neapolis, paa tre stedir neer, Neapolis er thend ene, oc vtj bestalling for Neapolis, haffuer the vtj staden, ladet nogle vdfalle at skermyssel met fei(n)den, midlertiid eller tiil forn, haffde the graffwet vtj staden en stuor graff, oc tiilredet alle theris skytte, oc bestrøet allvegen pulwer oc fyrwerck, oc ther the ther vthen for haffde lenge mangelt met fienden, gaffue the flucht tiil staden, oc fienden bag effther them oc porten vplodes so at wiid en sex tusind aff fienden indkomme i staden oc robte sacko sacko, men ther the keyserske war kommen offuerall fare, vpging ilden paa fienden, oc alle bysser ginge loes, oc hver efftir som hand war skicket tiil werie, so at iiij m aff fienden bleffue ther strax paa platzen Jtem hertog Henrick aff Brunsuig haffuir indne vtj Lomberdien alt hwad the Venediger til hørde, so at thet gantske land er vnder keyseren, er her flere hiemmeligen ny tydende, eller ny komne thi ieg haffuir end nw icke kunde forfaret, tha haffuir hertog Hanses stathalter her vtj Cammerretten oc scriffuet hannom ny tidende tiil, eret the samme eller ey thet wiid ieg icke, Haffurt haffuer oc scriffuit meg tiil paa e. n. natiuitet vtj thette indgangne aar som er e. n. 48 oc indganger paa thend [516 aar1528] første dag Julij nu nest kommendes, Oc scriffuer meg vtj enden at ther som meg tyckes radeligt were so skal ieg skicke e. n. samme breff, nw effter thj wii skulle icke tro saadant, haffuir ieg icke wild sende e. n. samme breff paa thendne tiidt, men ther som e. n. begerer at seen so wil ieg met forste buod sende e. n. thend, Thet giøres oc behoff at ieg setter myn forclaring ther huoes, hellers vtj seg selffuer er thet icke møget trøsteligt, Summa holler at e. n. skal foruare seg wel for liffsfare aff wand, arffguods wegne, oc forgifft, sware siugdom aff melancolij, Ffor the første giffuer ieg e. n. saadant raadt, huilke hun wel selffuer wiid, hiertelige tiilflucht til gud almechtigeste oc bede om nade skirm oc barmhertigkeit ne præualeant inimicj nostrj aduersum nos, Ffor siugdom, raader ieg e. n. fuldkommelige at hun strax efftir thesse Caniculares lader purgier seg langsom oc natturlig besunderligen for melancolij, thi thet kand icke andet møgeligt were, end vtaff so stuor sorg genwordigheid, oc weyrmoet som e. n. haffuir hafft nu paa thet siuwende aar end thet samme materie er moget woxt vtj e. n. oc giffuer snarligen en swar siugdom, vthen e. n. er ther fliitigen fore met guode raadt, oc en ny regimente at fordreffue eller formilde oc formidre samme materij, Her met samme e. n. hochmechtigkeit [gud] allmechtigeste befalende fran nw oc tiil euig tiidt Scriffuit vtj Spire 22 dag Iunij aar etc. mdxxviij
E. N. K. M. ødmyge tro thienner secretarius oc procurator Christiern Winther
Copie aff myn supplication til probsten aff Waltkirck met a. betegnet Apud reverendissimum patrem et dominum dominum Baltazarem dei gratia episcopum Mellitensem postulatum Hildesemensem electum Constantiensis Cæsare/,e/ Maiestatis vicecancellarium nec non eiusdem commissarium et oratorem per sacrum imperium prout sequitur supplicat humiliter, Reverendissime Pater, Quam minime ignotum est mihi tuæ grati/,e/ excellentiam, quam optime scire, ualde propensum esse Augustissimi Cæsaris animum in promouenda caussa serenissimi regis Danorum sororij sui et fratris, in hoc diuturno et longe [517 aar1528] miserrimo exilio Quippe quæ hoc præsens Cæsareum rescriptum, quod simul ad videndum offero, sua manu subsignarat iam ante annos ferme quatuor in hoc iudicium transmissum, utj caussam prædictj domini mej et celeriter festinarent Serenissimus quoque rex Ferdinandus, quaternas in eandem sententiam literas ex ordine misit. Idem ego præterea iudicium complurimis meis supplicibus libellis interpellaui sæpius, nec hactenus quique profecerim, Quin semper mihi respondetur, grauis admodum est caussa, item etiamsi ipse scires caussam tam longe dilationis facile contentus esses. Atque hoc modo caussa miseri exulis et nepotum Cæsaris, postque conclusimus anno fere toto indiscussa pendet, Proinde tuæ graciæ, que uere summa est, humanitatem imploro et obsecro ut ex suæ commissionis plenitudine, quatenus id in ipsa sit elaborare dignetur, tam apud sacrj Jmperij regimentum quam Cameram, ne diutius disferetur caussa tam multis modis miserabilis, hac quidem in re non solum augustissimo Cæsarj et serenissimo regj Ferdinando dominoque meo graciosissimo uere summe gratificatur rerum etiam ipse opt. max. deus, infandis modis venerabitur cui eandem graci/,e/ tuæ sublimitatem in eternum commendatam uelim,
Oblatum 16 Junij anno etc. 1528 Jllustrisimi Regis Danorum etc. Christierni secundj Christiernus Chimonius Cimber Secretarius et procurator
Copey aff myn supplication tiil cammerretten met b. betegnet, Magnifice et generose comes etc. nudius tertius perferebantur ad me serenissimi regis Christierni etc. domini mei, gratiosissimæ literæ quibus miserandis modis conquæritur et lamentatur super graui ista et intollerabili causs/,e/ suæ in hoc iudicio protelatione, non tam contra summam suam necessitatem quam multiplicia rescripta augustissimi Cæsaris et serenissimi regis Ferdinandj quamobrem certior per me fierj desyderat, ut oblata vestr/,e/ graci/,e/ et dignitatibus mea supplicatione quod diligentissime instarem, An ante hasce proxime futuras ferias E. v. gracia et dignitates ius illi dicere uelint post enim mox annus est posteaquam conclusimus. Itaque uos exoro atque obsecro per summam quam in uos fidem habet, per iusiurandum vobis Cæsarj præsti [518 aar1528] tum ea me in re certiorare digneminj. Quamque modo simul perseceritis ingentem were consolationem summis laborante doloribus oportune adfertis Productum 20 Iunij Anno etc. 1528 Tiil thendne bud som kaller seg Alban nøddis ieg at lane aff myn procurator en gulden, thi hand beclager seg e. n. [gaf hannum] allein en g le til tæring, oc haffuir ther for gantz fortæret pennig huad hand haffuir taget met seg the alting er her dyr
Littere Christiernj Winther presentate vltima Junij de Anno etc. xxviij
Johan von Weze, udvalgt Erkebiskop af Lund, til Hans Vefring om ikke at forlade Kongen, hvis Sag nu staar godt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2568). Brevform, Kvartark m. udv. Forsegl. med Ringsignet i rødt Vox.
Vnsern gunstigen grus zuuorn, besunder gunstiger lieber, wir haben euwer M ts an vns getan schreiben zw handen empfangen vnd vermercket, vnd begern darauff mit szunderm fleish gellich jr wollit euch jn keinen weg bewegen lassen von minem gnedigsten hern konnig zw zciehen, dan ich wil mit verliehung des almechtigen jm gar kurtzen bei euch sein vnd alles jenig das euch mangeln ader hie zw vrsach sein mochte jn gute wege richten das jr des begungen haben sollet, des wollet euch alszo zw mir verlaszen dan jr je wol wisset wie jr mir eher vertrauwet vnd jch euch zum pesten gehulffen habe, das selbe wil jch auch nach gern thun, wil mich dem nach zw euch gentzlich versehen jr werdet dann also thun, das wil auch jn szundernheit vmb euch beschulden Geben vff den 27 tag Julij Anno xv c xxviij
Johan: E. Archiepiscopus Lundensis
Vnszerm beszundern lieben gunstigen Hansen Weffering ko r w. zw Dennemarg kamer Secretarj
Furer Willom v. Zwolle til Henrjk v. Lijt om at rette en Feil i Hans Michelssøns Regnskab.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2580). Brevform, Kvartark uden Forsegl. [519 aar1528] 
Ersame Hendrick gwede vrunt jw will belieuen tho weten dat Hans Michelsen heft my tho verstaenne gegeuen dat jwer lieffden solde geschreuen hebben in syn rekenschap acthein corrente gulden de ick van jw solde ontfangen hebben welker ick in myener rekenschaep jntt ontfangt, nyet kan wynden ten sy dat ghy myentt de croenen de jck jw wyeder brachte van myn gn. h. van Swynar de dar jwer lieffden my ander gelt vor gaff welker soe volle nyet eyn beliepende ick jw brachte dan myt de seluen de syn gn. noch behielt solden se bynae soe volle bedragen hebben, Want jw lieffden van al dat genne dat ich hebbe van jw ontfangen hebbt ghy myen hantschriften, ofte van de genne de my an jw verscreuen hebben dat sy dan myeen g. h. ofte Hans Michelsen ofte dwes jemans anders want le leste rekenynge de wy myt den andern hadde van dat ghy my sonder hanteken gedaen hadden qwam in die hantschrift de Berent Caemerknecht van my krech hyer omme lieue Hendrick wilt hyer Hans beter van vnderrichten ofte God syn godtelicke wille in my wolde laeten vollen brengen dat myn suster aff myene vrenden gheyn achterdel van my eyn hebben, Hyer mede Goed almachtich beuaelen my jw lieue hwysfrowwe vnde kinderen etc. Gescreuen tho Mechelen op dee porte Anno 1528 den 15 Augusti
K. M at Forir Willom van Zwolle
Dem Ersamen vnde voersichtigen Heendrick van Lyet wonende tho Antwarp inden Gengel ff. gescreuen.
Thomas Holstes Regnskab for 500 Gulden i Maanederne Juni-September
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2416). 4 Halvark brættede paalangs i et Læg.
jtem szo hebbe ick entfangen v c f. 20 st. pro vno f. aff thend manit Junio Jtem int ersten dar van vth ghegeben Hinrichen von Lit nach hit seiner rekenunge hundert vnd lx f. vij st. Ffacit xxvj p d xiiij /son/ vj d. Jtem Johan von Nymmigen betalt vor einen vor gult schower lxxxx viij f. Jtem vor Albaster sten ghegeben xliiij f. to d. sepulture vnd i/-j/ st. [520 aar1528] Jtem dem schypper die den sten nha Gent forde myt namen Crestoffel von Beuer vor noget v. st. Summa lateris iij c vnd ij f. xiii/-j/ st. Jtem tho Antwerpp inden leuen betalt xxv st. vor myn teringe dremal myt den perden vnd den stenhower Jtem Wilken Szomer 4 st. vth vnd widerum nha Lyre Jtem vor j bonit tho Las xxviij st. Jtem i/-j/ st. vor lint Jtem Anraden diner die Electus briue broct st. x ghegeben de man o regie Ma tis Jtem vor myns g ten h. Swerdt to bereden myt ein kleine metze ghegeben vj st. Summa iij f. xiii/-j/ st. Jtem vor xviij elen syden settyn to myns g. h. ruck betalt xliij f. iiij st. Jtem vor ij elen floyl tho k: w: collyt betalt vi/-j/ f. Jtem Benedixt betalt vff rekenunge v. f. v. st. de man o regie M t Jtem vor i/-j/ elen witlaken to myns g: h: foderhemeden betalt xxj st. Jtem Wilken Szomer xviij st. wagenhure pro R. Jtem ij st. pauperibus Summa huius lvij f. Jtem mester Christiern xxvj st. to einen bock pro vsu r. Jtem /-j/ st. C. Tomessen quam dedit pauperibus de man o r: Jtem jdem noch xxx st. st. pr vsu proprio de man o r: Jtem vor Malwesie ii/-j/ st Jtem einen Engelsschen boden die briue brecht von Hochstetter ij f. betalt 6 7bris Jtem in Anraden hus betalt pro expensis r. xij f. Jtem jbidem j f. familie Summa huius lateris xvij f. ixx st. Jtem vor twe suluer nalden vpp suorreme pro vsu regis iiij st. Jtem j st. buten Antwerpp quam regia M. rescescit Jtem noch j st. dedi regie m. quem misit me retrorssum Jtem vor myns g: h: syden ruck vnde collyt vnde foder hemeden vnde dwellich mester Johan snyder betalt ij f. xvj st. [521 aar1528] Jtem ij st. familiaribus Jtem eodem die to Antwerpp xv st. Jtem stabellario j st. jbidem Summa iiij f.
7 die
Jtem nha Mekelen dem wagen man j f. ex conuentione Hinricj Jtem Hans K: j f. pro expensis Jtem vor vin in prandio als Clawes H. dar at x st. Jtem Marcus von Bremen vnde Hanss Holsten ij f. xvj st. de man o regis viatico Jtem eodem die Engel iiij st. gedan to Mekelen hefflack Jtem noch Hans K: j f ad cenam Jtem v st. vor win Jtem in die natiuitatis Marie betalde ick wor eine kussen to maken vj st Summa vij ff. j st. Jtem vor szeep pro vsu r: j st. Jtem eodem die Hans Kock xvj st. Jtem jdem noch xvij st. als die captein to gast was myt Clawes Hermelin Jtem vor win xxxv st. Jtem noch pro hospite ii/-j/ st. vor win Jtem wor myns g: h: perden vnde Clawes Hermelins to Mekelen betalt xxxviij st. Jtem j st. dem stalknecht Jtem den armen luden ij st. quam r. m: recescit Summa v. f. xii/-j/ st. Jtem the Mekelen iij f. in der herberge de man o regis Jtem jbidem /-j/ f. familie Jtem by duffel j st. Jtem 9 7bris reyst myn g: h: na Antwerpp j st. quem soluj Jurgio Hansen pau: Jtem Engel i/-j/ st. betalt dee hie den armen geben hede Jtem vor suckercandj vij st. Jtem vor /-j/ elen floyl to myns g: h: caperum xxxii/-j/ st Jtem vor syden lint to myns heren behoff iii/-j/ f. Summa v f. xvj st. Jtem in Anraden hus j f. familie vij 7bris [522 aar1528] Jtem vor die perden to Antwerpp xvi/-j/ st. Jtem stabellario j st. Jtem Engel j f. ter gelt nha C. H. Jtem to Lyr by den kerchoff ij st. pauperibus Jtem eodem die P: Abtecario v f. xij st. Jtem idem noch j f. to brenden win pro regis vsu Jtem tho Lyr den klein smydt vii/-j/ st. vor ein laden slot aff tich to maken vnde myn sporen Summa viij f. ixx st. Jtem xj die ret myn g: h: nha Mekeln vnder wege /-j/ st. den seken Jtem szo hab jck jbidem myt den perden vi/-j/ st. vortert Jtem noch iii/-j/ f. vor myns g: h: hoszen, j st. pro bibalibus Jtem in die crvcis /-j/ pauperj Jtem altera die nha Antwerp ij st. wagenhure Jtem vor einen fildtmantel iij f vj st. Jtem vor vi/-j/ elen dokes to k: w: rock betalt vor die elen 35 st. facit in fl xj f. vi/-j/ st. Jtem j st. pro eodem panno Summa xviij f, xv st. Jtem noch Hinrick von Lit betalt vor floyl tho myns g: h. kappe v. f. 14 st. Jtem mydwoken quatuor temporum iij st. vmme win Jtem Matz ii/-j/ st. die hie vor Maluesie vth gelecht hedde pro Benedicto Jtem am donnerstag j. f. pro vino als die iij rytmester myt mein g: h: tho maltit waren die buten gehalt Jtem als myn g: h: wech ret i/-j/ st. den armen Jtem in Andraden hues xij f. betalt pro expensis Jtem ibidem j f. familie Jtem pro equis xiiij st. famulo j st. Summa xx f. xv. st. Jtem in dren dagen to Antwerpp vortert xxv/-j/ st. Jtem Ancille j st. Jtem de man o regis vij f. i/-j/ st. vor Cordt Brinck vnde sin geselschab vth tho quiten in twen nachten Jtem vor myns g. h. rock to foderen ix f. betalt Jtem dem snyder vor myns g. h. rock capp vnde vii/-j/ elen foderunghe betalt ij (f) xiiij st. [523 aar1528] Jem ij st. bibalibus Jtem vor ein par wullenhosen pro vsu regis betalt xii st. Jtem vor wenedissche seepp betalt viij st. pro sorore regis Jtem pro idem iii/-j/ st. Summa xxj f. ix st. Jtem vor syden neszelinge iii/-j/ st. Jtem den wagenman iij st. vor my vnde myns g: h: klederne Jtem i/-j/ st. vor fogel Hans K. Jtem vor einen scheren v. st. Jtem tho myn eigen behoff iij f. Jtem Las Hanszen j f. de man o regis pro se ipso Jtem vj st. Margerete to einer armen frwen Jtem j st. to Anpwerppen(!) Jtem /-j/ st. vor rotwaxe Sumarum iiij c lxxviij f. x/-v/ st. Jtem noch vj st. vor tuieren Dussze vorgescreuen iiij c f. lxxix f. /-j/ st. sindt durch mich Thomas Holsten vth ghegeben vnnd vff gebort von Geraten Starcke, von dem mont Julio anno etc. 1528. Jtem noch hebbe ick Hans Michelssen oberantuert v c f. de mense Junio von jdem Gerat Starke vff gebort, von huilkers v c f. ick hebbe iij f. in k: w: werbe in donde vth ghegeben quod protestor manu propria Jtem noch szo hebbe ick Hinrych von Lit einen quitancye ouer antuor de mensze Augusto jpso die Mathie anno etc. 1528
Thommes Holste Cammersuend43
Furer Willom v. Zwolle til Hans Michelssøn med en Kopi af Svar til Herren af Loenen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2581); Kvartark, uden Forsegling.
De vrede Godt sy myt Jw ersame lyeue Hans Jw wil belieuen tho weten dat ick myn gnadige herr, hyer sende de coe [524 aar1528] pie van de antwort de ick de herren van Loenen will senden dwnck myn Gna. heer datter waet in ys geallegiert dat met christelick eyn ys ofte broederlick dat syn Gna. myt dat tho kennen geue tusken dyt vnde eyn saeterdage want ick dan des morgens de aantwort gerne nae Loenen wolde senden vnde dat ich doch mochte de artikelen krigen de de Cardinal van Engelant gescreuen heft dar he keysserlicke Magestaet soe mede gestrafft onde gescholden heft ys dat nyet soe moete ick dat wyt doen dat ick van hem geallegert hebbe etc. Jtem angande van Johan de smyter tho Gent hebbe ick gegeuen van wegen myn Gna. Herren myt de 6 gulden de Jelis van der Becke hem gedan hadde de ick hem wyeder gaff vnde myt de 18(48?) gulden vnde 131/2 stuuer de ick Jost van Anerbecke wier gaff in als 54 gulden 131/2 st. De her sy myt jw allen Amen
Aff Villom Suollee 2 October
Johan v. Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, melder Kong Christiern II, at han har modtaget dennes Breve af 22de September og 8de Oktober, hvis Anker han vil imødegaa mundtlig.
Efter Orig. paa Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2569); Brevform, Helark med Spor af udv. Forsegl. med rødt Vox.
Durchleuchtichster groesmechtichster Kunnyng hoichgebarner Furst genedichster Her Mynen guetwilligen getruwen dienst vnd alles wes ich kan vnd mach tebeforen Genedichster Kunning vnd Her jch heb hueden op datum disses, to Coellen twee uwer ko. Ma ten brieff ontfangen, dye een op xxij Septembris, die ander op den viij octobris geschreuen jn willchen v. ko. durch t my hart antasten das ich geschreuen heb op Joannis by eur ko. w. myt vollen bescheit tekommen, genedichster Konning vnd Her ich will mich des by eur ko Ma t vnd allen die daer leuen als een een eerlich man, woll ontschuldigen, [vnd das ich vnd wil op dyt mael my [nyt myt schryuen niet meer ontschuldigen, dan ich haff in vier dagen by v. ko. Ma t personlich to syn, Alsdan will ich mich muntlich voer eur ko. Ma t vnd alle jre reeden genuechsam vntschuldicht maken [525 aar1528] Aber wyder soe voel den entlichen bescheit belangt, geeff ich eur ko. Ma t onderdenichlich te weten, dat idt vp dyt mael den man niet gelegen ijs, will oich nyet lyden dat idt anderen doen det schrieff ich myt klaren vyt gedruckten woerden damit eur ko. Ma t sich niet jn [vueren schaeden vueren laten aber wes ich wider in befeell heb will ich muntlich vnd nit schrifftlich vyt richten Jch doe in allen wat ick kan vnd mach bis tot erstreckung myner huyt noch tant kan ick geen danck verdienen got wilt mit my alsoe gehat hebben die wyell ich (wil got) kurtzlich selffs by eur ko. Ma t kommen weerdt will ich die myt mynen langen schryuen niet opholden dan mich die selbigen eur ko. Ma t myt aller onderdenicheit deinstliche beuelle Geben zu Coellen den xiij Octobris Anno dominj M D xxviij
Eur ko r M t demuettiger getruwer diener Johan E. Ertzbisscop tot Lunden
[Kunnin]gliche Maiestat zu [Denma]rcken mynen [genedic]hsten Herren
1528 screffuit aff Kolne fran her Electo
Thomas Holste til sin Svoger Hans Vefring om Modtagelsen af et Brev fra Kurfyrstinde Elisabeth m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2418). Halvark, Brevform, forseglet med rødt Vox (Gemme).
Wes ick in bruderlyke trwe alwegen vormach, beuoren fruntlicher lieber swager myr jst von der hochgebornen furstinen frwen Elizabet ein brieb gnediglich vberantuort euch tzu stendich vnnd habe eur befelich myt gantz vlyt by jren f: g: ausz gerycht, vnnd mach in der warheit szagen, das yre g: dar ein gnedich wol gefal habt an ghehabt vnnd wuste auch weitter eur begert an myr der wegen gheschen in eurn brieffen an myr gescriben Begert gnedichlichen michi secare aliquod solatium jr vorstehen die meinung wol, Lieber bruder vnnd swager auff [526 aar1528] einen ghereden wil ich achtung haben alsz vff mein aigen der meinunge jst auch Jurgen vnnd hat eur altten rock vorkafft vor j f. vnnd da fan den snyder betzalt ix g. vberigh solt ic alweghe tzu guder muthe pey ime finden, wusten wyr euch weitter myt allen vnszen brudern herren vnnd frunden tzu dinen willen wyr gantz willig ghefunden werden, Lieber b. vnd swager ick beger vnderdenich, willet myr meinem gunstigen lieben, herren, Electo myt dem Cantzeler vnnd Benedixt vnnd allen guden frunden vnnd Hansz Michelssen cum vxore et filia Margarita myt alle vnszes g ten herren hoffgesin dinstlich befalen myt vil guder nacht vnnd Jo mein guden stalbruders H. Kock, Matz von Slapgesel Las Datum Weinmar den xvj Octobris anno 1528
Eur willighe swager vnnd bruder T. Holsten
Rogo quo possum diligentius consignetis R. M. hasz litteras cum summys meis commendationibus, salutant vos omnes nostros et principue vester Capitaneus, salutetis suam Gallinam quam Lasz optime nouit, et meo nomine quoque cum nutrice iterum me commendo
Dem erbaren Johan Weferinnghe k: M: ztu Dennemarcken Secreterien meinem lieben Swager vnnd Bruder tzu handen
Thomas Holste melder Kong Christiern II, at dennes Søster Kurfyrstinde Elisabeth har erfaret, at Waltkirch har gode Nyheder med sig fra Keiseren angaaende Kongens Anliggender, og at Gesandter fra Hertugen af Holsten er komne til Landgreven af Hessen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2419). Brevform, Halvark, udv. forsegl. med Ringsignet (Gemme) i rødt Vox.
Durchleuchtigiste Konigh, aller g ter Here eur ko: Mayestat sey meyn willigh dinst in aller vnderdeneheit beuoren Gnedigister Konig es hat myr eur k: M: hertzliebsten swesteren gnedichliken befalen das ick vnderdenichlich eur gnaden solt antzaygen wie das jre furstliche gnade von der hertzochinen von Lunborch in yrer kranchait vormerckt hedde, dat die prowist von Walkyrch, anders keyn befehell hedde von kayserlicher M: [527 aar1528] wegen in eur k: M: saken tho handeln dan gutlichen, wol dat eur g: swestern sich anders vorszehen hedde, vnnd der haluen vff ire gnaden schreybent pey Vrban Leyfftz botten aber ghesandt stendes antuort begert, als ere gnaden nu in irfaringe ghekamen ys wes die handel in sich hat, ment jre gnaden das myt der antuort grotz eyl nit notten sey. G ter konig ire g: wolden selbigen eur k: M: gescreben haben szo ys yre gnaden nit altzuwol gheschicht gewest Jck habe yr g: das recept tzu Leyfftzich bereyden lasszen, vnnd habe ire gnaden vnderrychtung ghedan wie sie dasz selbige bruken sol, vnnd wyl eur k. M: guden rath nachfolgen Jre gnaden hat grosz wedage im howidt jck habb jre g: auch da wider gesagt wes myr eur g. Abteker befalen hat, als Cuboben etc. Sie wu(n)sschet eur k: M: vyl gluck vndt hayls myt iren willigen dinst Begert swesterlich eur k: M: wil sich nit besweren lasszen, gheleycher masze den jungen Herschafften von jre g: wegen anzaygen Jre g: vorlanget szere nach die contrafeyt dar vmme ick eur k: M: by Vrban auch gescreyben habe, auch von den iiij C f. die ick gebort habe vnnd jre g: vber antuort, sie bedancket eur k: M: hertzlich szere wyls auch in aller swesterlicher trwe kegen eur g: verschulden vnnd wol betzalen, Gnedigister H. ick wolde eur k: M: bock by eur gnaden diners ghesandt haben, szo sin sie wechgetzogen recht, als ich von Liptz ghekamen bin och hebben sie my nit willen tzurkennen geben wo sie hin wolten Jck habe jne alle eur g: befehel gesagt, als ick erstlich bey ine ghekamen bin, szo beklageden sie sich die ein hyr die ader dar das sie naket vnnd blot sin wie auch in der war ys, die stalmester wolden weck myt allen jungen szo hebbe ick sie myt schoen hemeden etc. ein wenich to freden ghestelt Eur g: swester szegis gern das eur g: diners in ein kleydung eur g: ton eren ghekleidet mochten werden, vorhoff eur k: M: werde da gnediglichen tzu gdencken das yck bester meinunge auch gesagt hebbe, die maget wil noch j iar by ire g: bliuen, ick lasz ire den text myt der gloszen etc. Gnedigister k: mochte tho landt vnnd luden wider kamen muchte rett eur hertzliebste swesteren die nit ab to staen, vnd sich nit vff des Walkyrchs commission vorlasze, men sagt Nikel Mynckwitz nympt wider knecht an wider den Margraffen, men ment hoe habe den namen ein ander die daet, Die hertzoch von Holsten hefft sin sendebuden [528 aar1528] tzu dem landtgraffen von Hesszen gesandt, wes vrsach weis ick nit, wes ick wider erfare sol eur gnaden vnuorholden bliuen wil myt eur k: M: szo meynem aller g ten herrn vnderdenich befalen haben myt Christj Jhesu bewaringe in langer gesuntheit tzu ewigen tzeitten Ex Weinmar den xvj dag Octobris anno etc. millesimo xx viij
E: K: M: wilger T: Holsten
Aller g ter herre mein vnderdenigh bydt ys eur k: M: nit vngnaden neme dat ick eur gnaden Bock nit szenden, ick wolde ir by Vrban botten ghesandt haben, ys aber wech getzogen vnnd hefft my nit angesproken, vnnd lauet my, bin der haluen to Erffort gereden ime das bock to antuortten myt disszem durff yck es nit euenturen, Her Dauid wil nit hyr bliuen, etc.
Inclitissimo Regi Dani/,e/ etc. domino meo clementissimo ad manum proprias Lyre
1528 - Anammit then 30 october oc kom fran Meckelle fran Thomes Holste
Christiern Thommissøns Regnskab for 12 Gulden, modtagne af Hans Michelssøn.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2540); Kvartark.
1528.
Thend 20 dag octobris ther wor nadige herre foer till Meckelle anammit ieg aff Hans Michelsen 12 g. corrent Ther aff wdtgiffuit wtj Meckelle først
20 dag octobris
Jtem Hans Koch till afftenmoltiid 20 st r For ij dyssyn sortte silcke netzsle 7 st r Peitter appotecker till wyen 51/2 st r
21 dag octobris
Hans Koch til myddags moltiid 20 st r [529 aar1528] Fich samme Hans Koch at købe agerhøns 10 st r Peitter appotecker . . . . . . . . . 13 st r 51/2 g n 31/2 st r
22 dag octobris
Regnet ieg wtj wor nadige herris herberge først for ith afften maltiid 21 dag octobris . 10 st r for øll . . . . . . . . . . . . . . 15 st r for lyuss . . . . . . . . . . . . . 5 st r for holtt . . . . . . . . . . . . . 12 styffuer for senge . . . . . . . . . . . . . 8 st r husfolcket skenchte myn herre . . . . . 20 st r 31/2 g n Sammedag regnet ieg met werden i Løffuen for wor nadige herris heste 5 heste wtj 2 netter huer 3 styffuer om natten er . . . . . . . . . . . . . . . 30 styffuer for offuer haffuer . . . . . . . . . 7 styffuer for ædicke smør oc andet til wor nadige herris ganger . . . . . . . . . . 1 st r Benedictus j potte wyn . . . . . . . . 21/2 st r j potte øll . . . . . . . . /-j/ st r holtt . . . . . . . . . . j st r Englicke ij potter øl . . . . . . . . . j st r holtt . . . . . . . . . . i/-j/ st r Electj heste 4 wtj 2 netter . . . . . . 24 st r offuer haffuer . . . . . . . . . . . 6 st r hans suenne holtt . . . . . . . . . 1 st r for j potte øll . . . . . . . . . . . /-j/ st r drengen i stolden . . . . . . . . . . 2 st r gaff ieg en skreder . . . . . . . . . 20 st r Mattis til fattigfolch . . . . . . . . /-j/ st r Englicke till fattigfolch . . . . . . . . /-j/ st r 41/2 g n 9 st r Summa huius xij g n /-v/ st r
1528 Register paa vtgifftter aff Christiern Thomessen
[530 aar1528] 
Christiern Thommessøns Regnskab for 15 Gulden modtagne af Hans Michelssøn.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2541). Halvt Kvartark.
.1528.
23 dag octobris anammet ieg aff Hans Michelsen wtj Lyre 15 gylden correntte Ther aff wdtgiffuit samme dag wtj Anderop først Hans Koch . . . . . . . . . . . 3 g n cor. for 4 dortisser st t 7 styffuer er . . . . 28 st r for j træækam . . . . . . . . . . j st r Mattis till fattifolch . . . . . . . . /-j/ st r
24 dag octobris
Fich Hans Koch . . . . . . . . . 45 st r end fich Hans Koch . . . . . . . . 20 st r for 20 støb rinsk wyn, potten ii/-j/ st r er . 5 g n correntte end for 5 potter assay potten 4 st r er . j g n correntte skenchte myn herre i herberget . . . . j g correntte Mattis . . . . . . . . . . . . /-j/ st r til fattigfolch end Mattis til en smid j st r som beslo hans hest
Summa huius x/-v/ g n vj st r
Bettald wtj Røde Løffue som her ele(c)tus oc cantzeler laa for myn herris oc her electus heste ii/-j/ g n corrente stoldsuenden ij st r tissze peninge antuorde myn herre meg
Thomas Holste til Kong Christiern II angaaende Kurfyrstinde Elisabeths Sygdom, imod hvilken hun ønsker Sigbrit raadspurgt; om Nickel Minckwitz, Waltkirch, Dr. Martin Luther m. fl.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2420). Brevform, Helark, Spor af udv. Forsegl. m. rødt Vox.
Durchleutigister Konigh aller g ter Herre eur ko: Maiestatt sey in aller vnderdenicheit mein plichtich willigh dinst bereit Aller g ter Konigh eur k: m: fuge ick demutigen tzu wisszen, dat my eur k: m: hertzliebsten swesteren gnediglichen befalen hefft eur k: m: vnderdenich an tzu zaigen jryr f: gnaden swester [531 aar1528] lichen grus vnnd willigh dinst, vnnd weitter wen jre furstliche g: in jrfaringh keme dat yd eur k: m: gheluchszellichen nach yryr k: m: eigenen willen wol genghe myt jren jungen herschafft were jre f: g: hertzlich liebe tzu horen, wolden auch der wegen eur k: m: gescreben haben men ire g: ys nit voll gheschycht gwest, derwegen gnedigh anfindes eur k: m: wyl des nicht vor vngudt nemen vnnd vff diszmal jre furstlichen ire g: ytzlich, Hertzogh Albrechten etc. briue ouerantuort des ghelegden halben etc. eur k: m: tzu hande tzu stellen ausz huilkeren eur g: Hertzoch Hinrichen vnnd H: Albrechten von Mekelnborgh gemute wol vornemen wirdt, ys ducht eur g: swestern szeltzen luden, weitter hefft ire g: my jn befehel ghegeben eur k: m: tzu erstendigen, dat die krancheyt noch myt ire g: continuert in den benen, vnnd ine ander ghelegen steden etc. szo hefft den ire g: durch der Maget laten vff Nyderlendisch dutlich scryuen wes dar tzu wol dinen solden, vnnd wen id m/o+e/gelich were dat men Sybrecht konde bekomen die szolden hyr wol ine weten tho raden ader by anderen wyszen frawen, to erfaren, jre g: hefft och von jre dochter der Hertzoginen von Mekelborgh wegen etwas dar ine laten scryuen etc. doch hyr in ys nicht to jlen, ire dat eur k: m: aldinck myt fuge kone solliciteren laten vnnd myt ghelegener wysz bodschafft tzu stellen och g ter konigh, hat yre gnaden ghedacht vff einem kraudt, myt tzucht, in den schoen tho liggen, dar fan eur k: m: ire g: ghesagt hat, solden szodan swolling in den beinen vordriuen, konde men des jrfaren vnnd ire g: scryfftlich oder sonst tzu handen stellen were ire f: g: begere, wente als ick vormerckt hebbe, dat ire gnaden hyr fyll angelegen ys, wie eur k: m: betzer weisz dan ick screyuen kan, etc. Aller gnedigister konigh, jre f. gnaden begert gnedighlichen eur k: m: wil ire g: vortzeygen dat yre g: eur k: m: hyr myt beswert, went ere gnaden sonst keine thoflucht weis dan tzu Godt dem Herren almechtigh, vnnd tzu eur k: m: szo yrer f: g: hertzliebsten brudern vff dysszer erden eynigis trost vnnd touorsicht, were och aller g: here jenigh trost vorhanden vff eur k: m: vorbesserungen etc. mochte doch ire g: trosten, vnnd to erkennen geben jfft her Electus by eur g: ghekomen sey, sus aller g: h: wunschet ire f: g: eur k: m: myt iren hertzliebsten kindern vil geluck vnnd hayls tho lyue vnnd syel myt vil guder nacht vnnd bester meinungen den jungen herschafften alzo, von [532 aar1528] jre g: wegen an tzu zaigen Aller g: k: jck harre noch vff den abscheyt szo my eur g: gnedighlichen ghesagt hat to Lyre vnnd Hans Michelssen sint mal gescreben hat, wie es sich myt eur k: m: diners hat wil ick nicht scryuen werdent sus gnogsam vornemen, jck hedde gern gheszehen, dat aldingk were nha eur g: menunge ergangen, jd sy in watterley ortter eur k: m: my wil bruken sal eur g: my willigh finden hie myt demidigh szo mein aller g: h: befalen Datum Weimar 31 octobris Anno etc. m d xxviij
E. k. m: williger Tho. Holsten
Post scripta
Aller g ter here, ys by my ghekomen von wegen der Ele: etc. Arnt Wenck syn swager huilkeren ick von Leyfftz bescheidiget hedde, Js aber sintmal by dem Curfursten von Brandenburg ghewest, vnnd zaigt an wie, die Nikel Mynckwitz myt xv C pferden vnd jtzlich zal fuszkneckt in der olden marck von Megdeburgh ghetzogen sey, vnnd der Margraff sich wider dem selbigs betzeinget tzu rusten, prowist Walkyrch ys bey sin C: g: tzum Berlin, D: M: Lotter hefft ein admonicien wider sine C: g: lassen in druck ausz geen, vnd beklaget sich das ine der margraff susspect hat das er suicheb/o+e/ke wider sein C: g: wolden screyben, das er sein leblanck int wonick ghewest ys, wen hie aber tzu jemantz vrsach hedde tzu screiben durst hu wol sein namen bey des jenigen dem hie to scriuen wolden an das blad drucken, wusth auch nit orszake tzu bekomen, went das lobligh landt gescrey von der Haenscamer were wol szo weit erschallen, das ere kene foge haben konden, etc. myt anderen etc. forszehe my e: k: w: hath wol gheszehen hie formant eine trunelichen der elichen frwen tzu lasszen, sonst wil hie vmme sein geel haer nit laten tho scriuen vnnd den armen in recht ferdigen szaken by staen etc. Humilime jterum me R. Celsitudinj v. commendo
Gnedigister Konigh vnnd Here dusse byglecht briue an eur k: m: ludende myt dissem teken ys die scryfft von dat genig eur g: Swesteren begerende ys jn gehemt to holden, etc. noch hat my eur g: Swestern gesagt dat die Margraff ire die schult gafft dat Mynckwitz szo wider eme ys, weitter befalen eur g: anthozaigen wie ire g: mume die hertzoghine von Lunborgh in vj dage sprake los ghelegen sey, ys [533 aar1528] och gerort etc. Her Assche von Kram ys gestorben tzu Basell, Aller g ter h: eur gnaden wel doch gnediglichen bedencken eur gnaden Swesters kranckheit dat ire g: mochte jenigh rat bekomen jre g: hat my gesagt ire g: bene swellen oc bauen die knie vnder tyden, men ire g: brucht dat yk myt brocht vnnd fornympt wenicht beterunghe,
Dem durchleuchtigisten groszmechtigisten Herrn vnnd Fursten Herrn Christiern der Reiche Dennemarcken Sweden vnnd Norwegen Konigh etc. meynem aller g ten Herrn tzu aigen handen
Thommes Holste Cammersuend
Baltazar v. Waltkirch, Keiserens Vicekansler, undskylder sig hos Kong Christiern II, fordi han paa Grund af forskjellige magtpaaliggende Forretninger ikke har kunnet gjøre Indberetning til Kongens Søster, Markgrevinden af Brandenburg; sender et fra Spanien medbragt Brev fra Keiseren.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2561). Brevform, Helark, udv. Forsegl. m. Ringsignet i rødt Vox.
Gnedigster Kunig, mein gantz geflissen willig dienst, sein Ewr ku n M t in vnderthenigkait zuuor, Gnedigster Kunig, jch hab ein schreiben von Ewr ku n M t, des datum stet Lyr in Brabant, am letzten tag Octobris alhie zu Wolffenbuttel, in Sachsen in aller gebur empfangen verlesen, vnnd seins jnhalts vernomen, Dar jn Ewr ku n M t begern mein werbung, so jch von Kai n M t, Ewr ku n M t furzutragen in beuelch habe, Ewr ku n M t schwester meiner gnedigsten frawen, der Marggrauin zu Brandenburg, in abwesen Ewr ku n M t, schrifftlich vnd gruntlich zu berichten etc. Darauff fueg jch Ewr ku n M t in vnderthenig zuuernemen, jch hette entlich verhofft, die selb zum hoff in meinem hineinzihen ghen Behaim, wie es dan aigentlich durch Ewr M t furgenomen, vnnd jch derhalben weit vmbgeritten, zufinden vnnd also von dannen, als jch E. M t nit gefunden, in Behaim geritten, deszgleichen hette jch auch nachmals vermaint E. ku. M t bey den Churfursten von Sachsen zubetretten, daselbst jch dan mit E. M t schwester allerley rede gehalten, Das aber jch, wie obstet, gedachte mein werbung der selben meiner gnedigsten Frawen, schrifftlich zuerkennen geben vnnd anzaigen solte, wil mir ytzt in der eyl, dieweil jch jn zwayen tagen von hinnen in [534 aar1528] Francken vnnd andere Schwebische landt, etlicher vnuermeidlichen ehafftigen schweren sachen vnnd geschefft halben, daran Romischer kay r M t, dem hailigen Reiche Teutscher Nation vill gelegen, eylendts reiten vnnd postiern musz, nit muglich sein, Schickhe doch hiemit Ewr ku n M t ein kaiserliche missiue so jch mit ausz Hispanien bracht habe, mag sich aber E. M t sich darausz anfenglich erlernen was kay r M t gemuet ist, bisz zu der zeit das jch zu Ewr ku n M t komen wirde, Das alles hab jch Ewr ku n M t auff jr begern vndertheniger mainung nit vnangezeigt lassen wollen, damit so Sy mich wolt besuchen lassen durch jre botschafft sich darnach haben zurichten, Dan war jn jch Ewr ku e M t vnderthenigen dienst beweysen kan oder mag sollen Sy mich all zeit wie vorhin mit leib vnnd vermugen, gehorsam vnnd willig finden, Thue mich hiemit Ewr ku n M t als meinem gnedigsten herren, vndertheniglich beuelhen, Datum Wolffenbuttel in Sachsen, am xj ten tag Nouembris Anno etc. im xxviij ten
E. ku. M t gantz williger diener, Baltazar v. Waltkirch etc. Rom. kay. M t Hoffrat, Orator Commissarius vnd vice Cantzeler etc.
Dem durchleuchtigsten, groszmechtigsten Fursten vnnd Herrn, Herrn Cristiern Kunigen zu Denmarck Sweden, Norwegen etc., meinem gnedigsten Herrn etc.
Thomas Holste til Kong Christiern II angaaende Fru Margareta og Svar paa hendes Breve, angaaende Kongens Søster og Provsten af Waltkirchs Ophold hos Kurfyrsten af Brandenburg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2421). Brevform, Halvark, udv. Forsegl. m. Ringsignet i grønt Vox.
Eders kongeligh Maiestat ald tidt myn wilig pligtig tro theeinst met Jesu Christj nade til foren Aller nadigste herre sender jeg effter eders nadis begere swar paa hogeboren Furstinden [535 aar1528] Frwe Margaretis breff met twimde andere eders k: m: til komendis the andere breffe haffuer jeg endt nu effter eders nadis befalinge hosz meg, er oc eders nadis susters radt at eders k: maiestat oc skulle scriue szame furster hosz Frwe Margaretis breffue, huor fur swor haffuer bleuet sza lenge til bage, wil jeg omodelig giffue eders nade til kende forst jeg komer hosz hende, ydermer wil jeg rette meg effter eders nadis scriuels, forst jeg komer fran Wittenberg, wil jeg scryue eders k: m: om anden legelecheyt, eders nadis swster er mogelig wel til pasze beger kerlig at eders k: m: wel lade tencke paa hindes scriuels som hindes nade hade laet pa nederlendissche scriue at om thet mogelicht ware konde bekome thet, gud alsomechtigist met lieff oc siel befalendis Datum Liptie jpso die Martinj anno 1528 Jtem prowisten aff Walkirch er end nu i Margken hosz Curfursten aff Brandenborgh, Jterum longeue felicissime bene valeat v. jnclitissima maiestas Datum vt supra
E. K. M. wilighe Tho: Holsten
Kongeligh Maiestat aff Dannemarck myn aller nadiste Herre tel hande Lyre
1528 Anamit 2 December aff Vrban
Christiern Thomissøns Regnskab for 15 Gulden modtagne af Hans Michelssøn.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2542). Kvartark.
Wdgifft
Aff the penninge som ieg siist anammet aff Hans Michelsen som wor xv correntte gylden i sølff møntt oc wdtgaff i Anderop die Andree apostoli Anno etc. 1528 Jtem wtj Røde Løffue for xj helste(!) wtj en natt iij styffuer for huer hest er . . . . . xxxiij st r Huer aff samme xj heste ij offuerkorn er xj st r end myn herris hest oc then hest som secken bar j st r for øll oc smør til myn herris hest . . . . j st r Englicke ij potter hamborg øll . . . . . ij st r [536 aar1528] oc ij møssart . . . . . . . . . . . . /-j/ st r for mester Melchiors hest . . . . . . . j st r støldsuenden . . . . . . . . . . . . ij st r
21/2 g n i/-j/ st r
Jtem for iij bøger papir . . . . . . . . iij st r Werdinden som herre laa . . . . . . . viij g n köckinden med husfolcket . . . . . . . j g n mester Melchior tærepeninge . . . . . . . ij g n fattig folch for myn herris herberge . . . . ij st r fortærit ieg i Androp . . . . . . . . . iij st r
1528 - Regenskab aff Cristiern Thomessen paa xv gilden opborit 30 nouember sancti Andree dag
Christiern Thomissøns Regnskab for 12 Gulden modtagne af Hans Michelssøn til Kongens Reise fra Lier til Mecheln.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2543); Halvark brættet paa langs.
1528.
2 dag mensis decembris foer wor nadige herre fra Lyre til Meckelle samme tiid antuorde meg Hans Michelsen 12 corente g n Ther aff wdgiffuit samme dag till myddags maltiid Først for j faare fierding . . . . . 7 st r for j lammefierding . . . . . . . 3 st r 6 pund kokød for . . . . . . . 4 st r j kappone . . . . . . . . . . 7 st r ij eender . . . . . . . . . . 21/2 st r 4 lammefødder . . . . . . . . /-j/ st r ij pølsser . . . . . . . . . . i/-j/ st r /-j/ pund smør . . . . . . . . . /-j/ st r j negsmand senop for . . . . . . . . . . j ort kaal for . . . . . . . . . . . /-j/ st r spinagie . . . . . . . . . . . /-j/ st r br/o+e/id . . . . . . . . . . . . 3 st r
Summa huius 30 st r oc i/-j/ ort
[537 aar1528] Cantzeler j potte win i køckenet før maltiidt for 21/2 st r j ort Till myn herris maltiid ij potter rød win 51/2 st r oc j potte wit win . . . . . . . 21/2 st r myn herris folch ij potter rød win . 51/2 st r Cantzeler j potte rød win . . . . 21/2 st r j ort for øll . . . . . . . . . . . 4 st r for weid . . . . . . . . . . . 10 st r Regnet med werden som myn herris heste staade for 10 heste 2 st r for huer hest . . . 20 st r Englicke oc the andre fortærit til frokost Romany for . . . . . . . . . i/-j/ st r øll for . . . . . . . . . . . i/-j/ st r brød for . . . . . . . . . . . i/-j/ st r smør for . . . . . . . . . . . j st r pølsse for . . . . . . . . . . i/-j/ st r weid for . . . . . . . . . . . ij st r for øll oc smør at two myn herris hestis been wtj . . . . . . . j st r Hans scriffuer til papir. . . . . . /-j/ st r Summa lateris /-v/ g n iii/-j/ st r i/-j/ ort Sammetiid effther myddag ther klocken wor 3 foer wor nadige herre aff Meckel oc befoel meg at blyffue ther fortæride ieg om afteind for madt øll oc yld 21/2 st r 3 dag Decembris til middag . . . . 2 st r samme dag til afften maltiid . . . 21/2 st r Greger Bode . . . . . . . . . 21/2 st r bettalde ieg anden dage morgen for Gregers hest . . . . . . . . 4 st r 4 dag Decembris for middag kom myn herre igen till Meckelle, Samme tiid fich Mattis 8 st r at kiøbe ith hønde oc nogne remmer for at føre myn herris seck paa,
Till myddagis maaltiid
Cabbelau for . . . . . . . . . 5 st r oostre for . . . . . . . . . . i/-j/ st r skelfisk . . . . . . . . . . . 21/2 st r [538 aar1528] j gedde . . . . . . . . . . . 41/2 st r j karppe . . . . . . . . . . . 21/2 st r huitling . . . . . . . . . . . 2 st r sild for . . . . . . . . . . . 4 st r wdtszer . . . . . . . . . . . i/-j/ st r salt . . . . . . . . . . . . /-j/ st r ædicke . . . . . . . . . . . i/-j/ ort kaal . . . . . . . . . . . . j st r senop . . . . . . . . . . . . j ort peber . . . . . . . . . . . . . /-j/ st r saffran . . . . . . . . . . . /-j/ st r eegh . . . . . . . . . . . . j st r smør . . . . . . . . . . . iii/-j/ st r j ort br/o+e/id . . . . . . . . . . . . v st r j dreng som bar fisken . . . . . /-j/ st r Fick Hans Koch . . . . . . . 4 st r at kiøbe ingefer for til wor nadige herre . . 40 st r 31/2 ort
Summa lateris 3 g n ij st r i/-j/ ort
Till myn herris maltiid iij potter win . . . . . . . . . 8 st r j ort myn herris folch 2 potter win . . . 51/2 st r wtj køckenet j pynt win . . . . . j st r i/-j/ ort cantzeler 2 potter win . . . . . . 51/2 st r met slotz herren aff Anderstadt oc andre gode mend aff herrens aff Byren oc brød for . . . . . . . . . . /-j/ st r for øll . . . . . . . . . . . 4 st r for weid . . . . . . . . . . . 10 st r
35 st r /-j/ ort
Werden som myn herris heste stoede for 9 heste 2 st r huer hest . . . . 19(!) st r fortærit mynd herris folch til frokost wiin for . . . . . . . . . . . 7 st r øll for . . . . . . . . . . . 41/2 st r sild for . . . . . . . . . . . j st r smør for . . . . . . . . . . i/-j/ st r brød for . . . . . . . . . . . i/-j/ st r weid for . . . . . . . . . . . 21/2 st r stolddrengen . . . . . . . . . j st r [539 aar1528] Hans Koch . . . . . . . . . j st r som handh haffde giffuit fattig folch effther mynd herris beffalling, For Hans Kockis hest bleff wbetallet thij ieg wiste icke aff hanom, forthij hand stoed icke hoess the andre mynd herris heste, Fortæritt ieg i natt wtj Duffel for madt øll yld oc seng . . . . . . . . . . . 2 st r 40 st r
Summa lateris iii/-j/ g. 5 st r /-j/ ort
Summarum aff wdgifften er xi/-j/ g n j st r i/-j/ ort
Regenskab paa 12 gilden som ieg fanger Christiern Thomessen til k. M tis thering til Meckelle til 2 moltider fortherit
Christiern Thommissøns Regnskab for 14 Gulden modtagne af Hans Michelssøn til Kongens Reise.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2544). Halvark brættet paa langs.
1528
Løffuerdagen som wor 12 dag decembris anammet ieg aff Hans Michelsen 14 correntte g n
Ther aff wdtgiffuit
Peitter van Mekel wogenleye 2 st r Bleff indkøpt før ieg kom til wor nadige herre sielffuer oc til hans nadis folch till middags maaltiid two brassen oc j aall for . . . . . 5 st r two karpper for . . . . . . . . 4 st r two skelfiske . . . . . . . . . 3 st r sild for . . . . . . . . . . . 3 st r j gedde for . . . . . . . . . . 51/2 st r thør fisk for . . . . . . . . . j st r smør for . . . . . . . . . . . ii/-j/ st r eegh for . . . . . . . . . . . j st r ædicke roffuer salt oc senop . . . . 2 st r brøid for . . . . . . . . . . 4 st r j potte win i k/o+e/ckenet at koge met . ii/-j/ st r j ort [540 aar1528] till maaltiid ij potter win . . . . . 51/2 st r Hans Koch for maltiid j pott win . 21/2 st r j ort
2 g n 4 st r
Mattis kammersuend . . . . . . 30 st r for i stoell Peitter appotecker . . . . . . . 9 st r for confect oc suckercandj emellom maaltiid Nils Persen j pynt win j st r i/-j/ ort Cantzeler i potte win met røder the aade ii/-j/ st r i ort g n 3 st r /-j/ ort
Til afften maltiid
fersk fisk for . . . . . . . . . 4 st r thør fisk for . . . . . . . . . i/-j/ st r sild for . . . . . . . . . . . j st r sallat . . . . . . . . . . . . /-j/ st r smør . . . . . . . . . . . . ij st r olly . . . . . . . . . . . . /-j/ st r ædicke salt etc. . . . . . . . . j st r brøid for . . . . . . . . . . 3 st r ij potter win offuer maltiid . . . . 51/2 st r Hans Koch met Peitter appotecker j pott vin . . . . . . . . . ii/-j/ st r j ort 21 st r j ort Summa lateris 5 g n 8 st r i/-j/ ort
Søndagen till middags maaltiid
j st e sprengd kokød . . . . . . . 5 st r huss pott . . . . . . . . . . 4 st r fore køid for . . . . . . . . . 5 st r kaall for . . . . . . . . . . /-j/ st r røder senop salt løg etc. . . . . . j st r brøid for . . . . . . . . . . 3 st r ij potter win offuer maltiid . . . . 51/2 st r Hans Koch j pyntt win . . . . . j st r i/-j/ ort j kapponne for . . . . . . . . 61/2 st r Annis . . . . . . . . . . . i/-j/ ort papier . . . . . . . . . . . /-j/ ort 33 st r i/-j/ ort
Regne wtj myn herris herberge
Falskt # for iij c holtt . . . . . . . . . . 21 st r for møssert . . . . . . . . . . 7 st r [541 aar1528] for øll . . . . . . . . . . . 8 st r lyuss . . . . . . . . . . . . 4 st r skenckte myn herre piger oc husfolch 1 g. corrente 3 g n
wtj soen
for myn herris heste 8 huer st r er . 24 st r for 24 offuerkorn . . . . . . . 12 st r for Hans Kochs hest . . . . . . 4 st r 40 st r
Tæride Niels Persen oc ieg som wij laa 2 st r aff øll yld oc seng:
wtj soen fortæride Hans scriffuer Peitter Rytze Aage Trvidsen i loffuerdags før maaltiid Romany . . . . . . . . . . . 3 st r sild . . . . . . . . . . . . i/-j/ st r brøid . . . . . . . . . . . . j st r smør oc sucker . . . . . . . . j st e
i løffuerdags at afften
ii/-j/ pott win . . . . . . . . . 61/2 st r 5 potter hamborgøll . . . . . . 5 st r
i søndags morgen
j pyntt wyn . . . . . . . . . i/-j/ st r pølsse . . . . . . . . . . . . j st r weid for . . . . . . . . . . . 6 st r
effter maltiid før the rede aff
j potte wyn for . . . . . . . . 3 st r beane 31 st r ij ort
Summa lateris 8 g n 41/2 st r i/-j/ ort
Myn indtecht er . . . . . . . . xiiij g n corrente Myn wdtgifft er . . . . . . . . xiiij g n iij st r j ort r t vij st r i ort
Register paa regenskab aff 14 gilden aff Christiern Thomessen
[542 aar1528] 
Christiern Thomissøns Regnskab for 10 Gylden modtagne af Hans Michelssøn til Kongens Reise.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2545). Halvark brættet paa langs.
1528.
19 dag decembris løffuerdag anammit aff Hanss Michelsen
10 corrente gylden
Ther aff wdtgiffuit Meckel samme dag til afften maltiid effter myn herris befalling. For j gedde oc nogne smaflynder . . 3 st r for xxv ostere . . . . . . . . . 21/2 st r sild for . . . . . . . . . . . 2 st r thør fisk for . . . . . . . . . . 11/2 st r sallat for . . . . . . . . . . . j blancke smør for . . . . . . . . . . . 21/2 st r peber for . . . . . . . . . . . j st r saltt olly ock ædicke . . . . . . . 11/2 st r then som bar korffuene . . . . . . /-j/ st r Gaff Canceler beffalling at kiøbe siden till samme maltiid ij smaa gedder j stoer gedde oc j karppe for . . . . 11 st r eegh for . . . . . . . . . . . i/-j/ st r lod Cantzeller hentte j potte rød win i køckenet . . . . . . . . . . . 21/2 st r j ort Skram j potte rødwin i køckenet . . 21/2 st r j ort Hans Koch j pøntte rød win . . . j st r i/-j/ ort brødt for . . . . . . . . . . . 4 st r Til myn herris maltiid 3 potter rød win 8 st r j ort oc ij potter huid win effter Cantzelers befalling . . . . . . . . . . . 5 st r j ort Till myn herris folchs maltiid forthij at Skram wor ther oc andre fremede 3 potter rød vin . . . . . . . . 8 st r j ort
3 g n /-j/ ort st rs
20 dag decembris som wor søndag til middags maltiid j st e sprend kokød . . . . . . . 4 st r huspot 7 /pund/ for . . . . . . . . . 5 st r mynus j grott [543 aar1528] for j forefierding . . . . . . . . 5 st r for kaal yrtther oc røder . . . . j plancke oc j grott for brød . . . . . . . . . . . 3 st r Hans Koch j pyntte win . . . . . j st r i/-j/ ort Cantzeler i køckenet j potte win . . ii/-j/ st r j ort myn herris folch til maltiid 2 potter vin 51/2 st r
27 st r i/-j/ ort
Summa lateris 4 gulden 71/2 st r Regnet vtj myn herris herberge for ij c holtt . . . . . . . . . . 14 st r for myssart . . . . . . . . . . 4 st r før øll . . . . . . . . . . . . 4 st r skenchte myn herre them . . . . . 10 st r for lyuss . . . . . . . . . . . 5 st r for j kappone oc j patrice . . . . . 9 st r Ther som Skram Niels Persen oc ieg laa for senge yld oc j potte /o+e/ll . . . 4 st r
21/2 g n
Regnet ieg met Peitter j Knippelen for myn herris 12 heste huer hest 6 spond korn, er huer 41/2 st r 54 st r for øll oc yld . . . . . . . . . 11 st r Greger Bode for j maltiid . . . . . 2 st r for j kande win . . . . . . . . 3 st r for beslag . . . . . . . . . . 21/2 st r sadelmageren . . . . . . . . . j st r stoldsuend oc pige . . . . . . . . 2 st r fattig folch . . . . . . . . . . 2 st r 31/2 g n 71/2 st r Summa lateris 6 g. 71/2 st r Summarum aff indtecht . . . . . . 10 g n corrente Summarum aff wdtgifften met resten . 10 g n 15 st r myn herris hest Skram Niels Persen Hans scriffuer Jørgen Fønbo [544 aar1528] Matzs Per Rytzse Aage Truidsen Greger Bode Lyttz Hans Koch Christiern scriffuer
Hans Michelsen
1528 - Register oc regenskab aff Christiern Thomessen paa hans vtgifftter aff x gilden ieg fanger hannom
Cornelius Scepper kvitterer for Modtagelsen af 100 Gylden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2524). Halvark.
Cornelius Duplicius Scepperus presentium rigore fateor et recognosco me accepisse ab honorabili viro D. Joanne Michaelis Regi/,e/ ser tis Dani/,e/ etc. consiliario, summam centum florenorum currentium, quamquidem summam eadem Regia ser tas mihi promiserat, donoque dederat cum iter ad C/,e/saream Ma tem in Hispanias pararem, Nunc vero primum in data huius realiter accepi per manus D. Melchioris Danropi eiusdem ser tis secretarij et consiliarii. Jdeoque de prefata summa contentum me fateor habeoque ipsius Regi/,e/ ser tis quam maximas possum gratias, prefatum autem D. Joanne Michaelis de prefata summa centum manualj Datum Machlini/,e/ xx a die mensis decembris Anno xv c xxviij o
Cornelius Duplicius Scepperus Manu propria
j Quittancie aff Cornelio Dupplicio Sceppero j c gilden correntte
Skrams Regning paa Frynser kjøbt til Prindsens Sadel.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2588). Halvt Kvartark. [545 aar1528] 
Jtem gheleveren xv oncen siyde friengen doncen vor viij st. Jtem onder halven oncen tot de coypen en de kenop dar vor xv st.
En skrifft paa frontzser Skram køber vti Meckelle till pryntzsens szadell som Skram fonger meg folio - 167
Thomas Holste udsteder Laanebevis paa 200 Gylden, som paa Kong Christiern II.s Vegne er laant hos Thilo Dene, Borger i Wittenberg, mod endel forgyldt Sølvtøi i Pant for denne Sum samt 56 Gylden, 15 Groschen, 5 d, som Kongen tidligere er bleven skyldig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2788). Halvark. Gjenpart uden Bekræftelse.
Jck Thomas Holsten bekenne mydt dussze meyner handtscryfft dat jck von wegen der durchleutigen grotmechtigen hern vnnd furst hern Christiern der Reiche Dennemarchen Sweden vnnd Norwegen koningk etc. hertogh tho Sleswigh etc. meynes g ten hern, von dem erbarn Thilo Dene borger tho Wittenbergh twe hundert gulden entfangen, ein vnnd twintigh grossen for die gulden gherekent die er sein k: m: gutwilligh vorgestreckt vnnd gheleygen, der wegen ick, jm von seiner ko: m: wegen einen suluern schower myt jngelechten stucken, nomlick sosze kleine bekern viij teller ix lepell acht forcke viij metzer, ein licht snytzer alles suluer vnnd vorgult, tho pande jngesadt tho dem dat k: w: jme tho vorn schuldich nomligk 56 f. 15 g. 5 d. noch laut seiner rekeninghe, Gherede vnnd ghelobe jck ghenantter Thomas von wegen seiner k: m: sulke ij c f. vnnd 56 f. 15 g. 5 d. ghedachten Thilo Dene vnnd seinen erben vpp ostern schyristhen ane alle seine schaden in sein behausinghe tho Wittenbergh an guden zinsz g. wie er my geleynt hefft oder deler jhr xxij g. vor ein f. gerekent tho betalen vnnd wedder ouerantuorden gewerdigh tho sin, vnnd tho entfhaen tho ghenantter tyt sulck oben bestimpt schower, wo sich aber dat, dat vorthien wurde dat nicht syn schal, dat k: w: myt der betalinnghe [546 aar1529] sumigh wurde szo schal genantter Thyle Dene gemacht vnnd gudt gerecht hebben sulke schawer vnnd pandt widerrum eynem andern vmme sulke gelt the vorsetten vnnd tho vorpanden, dem selbigen schal k: w: offt datt pandt ein tit lanck by eine sthaen wurde, gheszore vnnd jnteresse wat sulke gelt werwen mocht jr statten widerkeren vnnd betalen der gheleichen jfft Thyle Dene, szodan pandt by jme beholden wurde szall k: w: jme vnnd syn erwen, der mathen hie myt vorscreben vnnd bundigh ghemacht syn, wie oben jm fall szo es eynem andern vorszasth, och sall k: m: die perricil vnnd fhare jn allwegen dat godt vorhude solcher pandt halben sthaen vnnd dragen tho vrkundt hebben ick oben ghenantter Tho: von wegen myns g ten hern k: m: etc. Dussz meyner handscryfft myt meynem pitzyr befestigit Anno ac 1529 3 a die Januarij
Nuntius non est sollutus neque per d: neque per me fiat ergo honesta conpensatio, Debite consignat tradita Copia recongnitionis mee facta Thilo Dene ciui Wittenbergensi
Gherart Sterck og Lazarus Tucher til Kong Christiern II om hans 6000 Gyldens Laan mod Herren af Breda´s Obligation.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2880). Halvark, Brevform, med Spor af udv. Forsegling i rødt Vox.
Aller genedigster her Ewer genaden sey vnser vntherdenich dinst zu alle zeitten berait. Ewer k. M t beuelch habe ich durch bringen dis wol vernomen das was der halben E. k. M t von mir haben sol pin ich beraidt zu volthun montag nachst koment etc. K. M t thun wyr zu wissen wie mein her von Bergha auff dites vns entportten hat. auch zuerkennen geben. der obligacion halben so er k. w. vberantwurt hat von vj m gulden, sej gescheen mit etlichen condicion so meinem g. h. wol wissen sej vns auch beuollen nit von sollichen ghelt zu schaiden es sej dan das k. w. nochsayns mit jm geredt habe demnach als k. M t wol wissent ist wye deglichs meinen g. h. den rest der f. vij M vberantwurten solten ist vnsser entliche maynungk vnssern genedisten hern nit zu faliern sunder seinen genaden fest zu halten was [547 aar1529] seinen genaden zugesagt haben es wer dan aynnich differentz zwischen meinem g. h. vnd hern von Bergha das er vns nit fast zu zallen zusagen wolt nach laudt seiner obligacion von f. vj M, das wyr vns versehen sollicher her van Bergha sie nit widern solt, so fern mein g. h. jn noch ayns gesprochen het, seche vns darumb fur das peste so woinner(?) es k. M t am pesten gelegen wm sich pej meinem hern von Bergha gefunden het, byn klains briefflen von jm lassen nemen von seiner handt vntersc. dar jn Er beuelch, Gheradt Sterck oder mir das seiner k. w. solliche vj M gulden volgelas sunder ferrer jn angesprochen vnd als der tag von bezalung kome die jenichen so die obl(i)gacion haben nachlaut der selbichen zubezallen Hiemit wollen wyr vns Ewern genaden vntherdeniglich beuollen haben in Mecheln den ix ten January anno xxix
E. g. vntherdenige Gherart Sterck Lazarus Tucher
An konigliche Mayestat von Dennemargk etc. vnseren genedigen hern
Lazarus Tucher til Kong Christiern II, om Herren af Breda´s Obligation for 6 000 Gylden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2883). Halvark. Brevform, med Spor af udv. Forsegl. i brunt Vox.
Durchleuchtigister groszmecht(i)gister hochgeporn furst vnd her Ewer genaden schreiben ist mir worden, des inhaltz vernomen hiemit fuege ich E. k. w. antvurt fur mein perschonn Gerhart ist auff gistern von hinne nach Mecheln gerieten vnd wurt aldar beleiben pis in acht tage. Meiner perschonne halben ist mir nit mouglich morgen hie zu sein vmb die bezalung zu Bergha vmb ghat, auch damit kayserliche M t auch des gantzens hoffs eer be wart sey sampt de meinen zwingt vnd erfordert die nottorfft das morgen in Bergha sey es wer dan das k. w. jren gesanten geschickt het diesen abent wil ich mich erpoeten haben zu thun al das jenich das mir mouglich ist. [548 aar1529] k. w. zufurdern jdoch das sollicher gesanten Joachim Hechstetter nit sej wan ich wil weder wenich noch uil mit jm zu handeln haben die vrsach wil ich Ewern k. w. erzellen als mir got zu E. g. hilfft. Meinem g. hern zuerkennen zugeben was wyr mangel haben an meines hern von Bergha brieff ist das er vns selbs zuerkennen geben hat er wel von sollichen f. 6000 nitz zallen es sej dan er habe k. w. zu furn gesprochen. vnd so warum sollicher her von Bergha. k. w. gesprochen habe, w/o+e/l er vns schreiben sampteglich oder aynner, das wyr solliche vj m gulden k. w. volgen lassen, als der tag komme seiner bezalung nach inhalt seiner obligacion das er solliche somme zu danck dennen so sein obligacion pringen wider erlegen wele, auff solliches schreiben seyen wyr deglichs warten, habe darvmb k. w von Mechel aus anzaigt sollichen gesprechen vnd so palt solliches auis briefflen von dem hern von Bergha, kompt sol von stundt an volpracht werden al das jenich so meinen g. h. zugesagt ist vnd nit nim e. mer das gelobe ich got vnd meinen g. hern Jch kan auch k. w. der edelikait das sein genadt nit beghert wyr vj m f. verschiessen sullen vnd das vns mein her von Bergha dan nitz darfur solt geben wie vns gesagt hat wyr wollen auch gantzlich den contract vnter halten jdoch das die hern so jre brieff geben bezalung zu sagen, was wem vns sunst die brieff nutz, welches mein g. h. wol pessern kan myt aynen vort vnd ayn klains briefflen von dem hern von Bergha an vns nemen wie forn so sal sein M t gedint sej nit allen mit diesem, sunder gelobe seinen genaden hiemit noch souil zu dienen als aynnichen der san seiner genaden hofft ist das kent got den jch pit seinen genaden w/o+e/l verpleichen was seiner genaden solichist wil mich meinen g. h. hern hiemit als seiner genaden diener beuollen haben den xvj ten jan(u)ary anno xv c xxix in Antorffen
E. g. vnterdeniger Lazarus Tucker
Den durchleuchtigisten grosmechtigisten [Fursten vn]d Hern. Her Cristiern zu Denne[marcken Sw]eden etc. Konigk Hertzogk zu Schlessuig [Grauen zu O]lenbourgk etc. meinem genedigsten [He]r zu Liere
[549 aar1529] 
Hertug Albrecht af Mecklenburg sender Hans Vefring en Hest, han har bedt om.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2822). Kvartark, Brevform, udv. forsegl. med Ringsignet i rødt Vox.
Vonn gots gnadenn Albrecht Hertzogk zu Megkelnnburgk etc.
Lieber beszonder wir habenn dein schreibenn vonn wegenn eins kleppers vnnd sunst, allenthalben vernommen Schickenn die derwegen szolchenn klepper hiemit tzu, deiner ergetzligkeit halbenn, mit dem andern manne yst gewisz dann er hatts vnns zugesagt, alleine das wirs bey jhme furdernn, wie wir dann auch dir zu gnadenn thun wollenn, Wir bedanncken vns auch gegenn dir gnediglich der zugeschicktenn newertzeitung halber mit gnedigem bogern ob etwas mehr fuhrfhiele du vns dieselbigenn bey erster zufelliger botschafft zuschickenn wollest, das seindt wir hinwider gegenn dir mitt, besonndernn gnadenn zuerkennend gneigt datum Gustrow donstags nach Annthony Anno etc. xxix
Vnnserm liebenn besonndernn Joh[a]nnesz[e]nn Weffrinck
Thomas Holste minder Kong Christiern II om, at Laanet hos Thilo Dene maa betales inden Paaske, og beretter, at Kongens Søster ikke har betalt tilbage de modtagne 74 Gylden og 14 Groschen, samt at Kurfyrstens Svar paa Kongens og Fru Margaretas Brev blev sendt fra Leipzig Mortensdag.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2789). Helark, Brevform, med udv. Forsegl. i rødt Vox.
Ethers kongelig maiestat altit myn ymodige wilige thienist forsendt met Jhesu Christj nade oc fridt nadigste herre jeg screff hasteligen eders k: m: aff Liptz met Vrbban budt om the m: f. som jeg effter eders nades scriuels haffuer opbort aff the kobmendt etc. oc vdermer om thi ij c f. som jeg bekam pa thend schower aff Tyll Dene, oc til sact hannom betaling om pasche met thend anden deel som eders k: m: hannom schuldich er effther vdwysels hans register, oc ware szame tyt sza jlde til passze som jeg haffuer werit i lenge tyde, beder jeg [550 aar1529] ymodilig eders k: m: wil jck tage til mistuck om jeg icke hade screfuit aldt ting beschedeligh som borligt ware, hobes mig dog eders k: m: haffuer nadeligh formerckt meninghe vth aff myn scryuels, oc vdermer nadelig besinde at szame ij c f oc lvj f 14 g. maa bliue betalit i szame termin som bestemmit er, paa eders k: m: eigen notte oc gaffn, vdermer nad te herre screff jeg at eders k: m: k te suster war schuldig noger pendingh at betale nu i mars merkedes, som er til szamel 74 f. oc 14 g. oc war vorhobendes hindes nade schuldh haffde kommen til pendi(n)gh szat jeg, matte faa thennom jgen til eders k: m: behoff met thend anden deel som jeg for hindes nade vdt haffuer laedt tha er hindes nade jcke mogeligt at bekome pendinge szom eders k: m: vdermer werdis at mercke aff hindes nades scriuels, oc haffuer jeg werit schuldig i Winmar oc betalt alle schuldt sza jegh nhu jngen pendingh haffuer, Beder jeg ymodiligh eders k: m: wil werdis at giffue tilkende huorledis jeg schal vdermer holde meg, eders k: n: maa jcke wel tencke tend vkost her ere, thi heste kost mere jnd thi werdt ere, for thi thet wel vj ere som jcke mogit daure, som findis schal ner thi brugis schule, werden weedt jcke huor hand wil plaue meg met vkost, bo pa hestens wegen oc anden nottrofft paa eders nades thienirs wegen, jnd dogh jeg holder hannom met gode ordt, oc sompt dure noch betale, jeg ware wel i meninghe at jeg wilde hade reeth til eders k: m: effter thi jeg her lidet gore kand tha wilde eders nades suster jcke lade megh, fore end jegh finge vdermer bescheedt aff eders k: m: huilken jeg ymodelig forbiendes er nat og dag, jngen nie tydinge weedt jeg at scriue paa thende tyt jndt H. aff Luneborgh ware hossz kurfursten oc togh broderen met segh borth, oc siges at curfurstens adell er til szact rede at were nar them til siges, Nadigste h: eders k: m: k te suster, beger nadelig eders k: m: wil were vbeswerit at sighe prinsszen oc prinscisser hindes nades wilig thienist met aldt got, oc nadigste herre begere eders nade, at jeg ma giffue til kende huad swar curfursten haffuer giffuit pa frw Margaretes breff, weedt eders nade at jeg jngen befalinge hade, at sollicitere ter om, men haud suare hans curfurstlig nade haffuer giffuit paa eders k: m: oc frwe Mar: breff sende jeg met Vrban aff Liptz jpso die Martinj, Haffuer jeg oc budit Pauuel til om thi translationies ma: et Marcj met P: Stub huilken hosz hannom er, [551 aar1529] men jngen suare faet, pending haffuer jeg jngenlunde hade, at vndsette hannom medt, D: M: L: buder eders k: m: sin ymodigh, samdeles sin hustro wil thienist, jeg wilde jeg ware hosz eders k: m: for noger sagk schuld som meg jcke at scriue er, Her met thend ewig gud befalendes met lieff oc siell iwindeligh datum Winmar thend 21 Januarij Anno etc. 1529
E. k: ymodige Tho: Holste
Hogheborn Furst oc mechtughe Herre her Christiern med gudz nade Dannemarkes Sweriges oc Noriges koningh etc. myn nadigste Herre Lyre
1529 Anammit aff Thomas Holste then 8 februarij som Hans fan Kolne førde oc fick tiill bodelon
Hertug Albrecht af Mecklenburg til Kong Christiern II om Forholdet til Kurfyrsten af Brandenburg samt om Betalingen af Kongens Gjæld.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2823). Helark, Brevform, med Spor af udv. Forsegling.
Durchlouchtigster kunigk E. ko. w. sein vnnser gantz willig dinst vnd was wir liebs vnd guts vermegen, alletzeit mit vleis zuuoran, freuntlicher lieber her Ohem vnd Schwager, als dan Ewr ko. w. vns hiebeuor geschrieben, zuerkunden ob auch vnser her vnd vater der kurfurst von Brandemburgk, sich mit E. ko. w. jn freuntlichen verstandt widderumb zubegeben gemeint sej, Darauf wollen wir Ewer ko. w. freuntlicher guter wolmeynung nicht bergen, das wir deshalben bej gedachten vnserm hern vnd vater als fur vns selbs etzlich mahl vnd mit allem vleis haben anregen lassen, vnd itzo letzlich durch vnsere rethe einen diesen bescheidt erlanget, das seine l. zu der freuntschafft mit E. ko. w. zuhaben, nicht vbel geneigt, wo seine l. der schuldt so Ew. ko. w. jme zuthun sein, entrichtung vnd betzalung, oder y zum wenigsten des genugsamen vorsicherung (vnd villeicht vf masse wy zuuor geschehen) bekommen mochte, Nw [552 aar1529] wollen wir darfur achten das E. ko. w. zu solcher betzalung oder vorsicherung gut rath vnd weg wissen, vnd bekwemlich wol thun mugen, demnach ist vnser getrewer rath vnd freuntlich bitt, das E. ko. w. der schuldt halben, vff wege gedencken, vnd sich dermassen ertzeigen wolle, domit seine l. des gesettiget vnd zu frieden gestellet werde, vnd also Ewr ko. w. mit seiner l. jn freuntlichen vorstandt vnd einikeit widderumb kommen vnd pleiben mugen, dan solchs one zweifel zu E. ko. w. andern furnemen, vnd sunst vil anderen freuntlichen christlichen vnd guten handelungen dinstlich sein wurde, vnd was des Ewer ko. w. gemute vnd meynung ist, vns zum furderlichsten zuerkennen geben: dann wir an dem arte bescheiden vnd wir alleine vf E. ko. w antwurt warten vns derhalben mit weiter handelung beschlieslich dar jnne vortzufahren, darnach haben zurichten, dan E. ko. w. als vnserm freuntlichen lieben hern Ohmen vnd Schwager vnsers vermugens zudienen, sein wir allezeit gantz willig. Datum Gustro am donerstag nach conuersionis Paulj Anno etc. xxix o
E. k. w. deinneir A. H. zu Mekleinborgk etc. Manu propria sss.
[Dem] durchleuchtigsten Fursten Hern [Christier]nn zu Denmargken Sweden [Norwegen d]er Gotten vnd Wendenn [Konnigk, zu] Sleswigk, Holstein [Stormarn vnd d]er Ditmarschenn [Hertzogenn, Grauen] zu Oldenborgk vnd [Delmenhorst] vnnserm freuntlichem lieben Hern Oheim vnd Swager
Melchior Wichstat, Vært i den Røde Løve i Antwerpen, kvitterer Henrik Smed, Hans Michelssøns Tjener, for 441/2 Gylden efter Kong Christiern II.s Ophold. Melchior de Germania og Jørgen Hanssøn kvitterer den samme for respektive 8 og 9 Gylden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2931). Helark uden Forsegling.
Anno 1529 des 23 dach Januarij is kon: Ma t van Dennemarken gekamen the Andropen vnde is logerit gewest by Melchiar in den Roden lewen vnde hefft syner gnaden vortherit in der herberge we hir nach folget [553 aar1529] Jtem des offuendis gerechnit for Kon: Ma t maltiidt 32 st. Jtem de deners 11 maltijdt . . . . . . . 22 st. Jtem 14 kannen win . . . . . . . . . 35 st. Jtem vor ber . . . . . . . . . . . . 4 st.
24 dach
Jtem des morgens vor anbite . . . . . . 6 st. Jtem des middages vor kon: Ma t: maltijdt . . 40 st. Jtem die diener 12 maltijdt . . . . . . . 24 st. Jtem 15 kanne wins . . . . . . . . . . 371/2 st. Jtem des auendis vor kon: Ma t: maltijdt . . 30 st. Jtem die dieners 11 maltijdt . . . . . . . 22 st. Jtem 17 kannen wins . . . . . . . . . 421/2 st.
25 dach
Jtem des morgens vor ambiten . . . . . . 6 st. Jtem des middages vor des kon: Ma t maltijdt 40 st. Jtem die dienners 12 maltijdt . . . . . . 24 st. Jtem 13 kanne win . . . . . . . . . . 32 1/2 st. Jtem na middage vor vin tho den dieners . . 8 st. Jtem des auendis vor kon: Ma t: maltijdt . . 40 st. Jtem die dieners 12 maltijdt . . . . . . 24 st. Jtem 36 kannen win . . . . . . . . . 41/2 gulden Jtem vor banckidt . . . . . . . . . . 28 st. Jtem vor j torse . . . . . . . . . . . 6 st.
26 dach
Jtem des morgen tho ambite . . . . . . 6 st. Jtem vor ber . . . . . . . . . . . . 6 st. Jtem Electus knecht Ghemardt . . . . . . 6 st. Jtem holt vnde møssart . . . . . . . . 50 st. Jtem die perde 37 nacht . . . . . . 5 gulden 11 st. Jtem 60 auerkorn . . . . . . . . . . 30 st.
28 dach
Jtem Hans Michelssen iiij maltijdt . . . . 8 st. Jtem 4 kannen win . . . . . . . . . . 10 st. [554 aar1529] Jtem de kinder geschenckedt . . . . . . . 30 st. Jtem der kockinne . . . . . . . . . . 20 st. Jtem die knechten . . . . . . . . . . 20 st.
Jck Melchior Wichstat wiardt tot Antwerpen jnn den Roten lewben Bekenn das jck van Heinrich Schmidt entpfangen van wegen der k. M. xliiii/-j/ gulden den 7 February
Jch magister Melcior von Germania beken myt dieser meyner hantschrift das ich entpfangen hab von Henrich Schmidt Ern Hansen Michelsen thiener viij gulden current xx st. for eyne gullen welche kw e Mat. mir vorordent hat zw eyner reysen zw dem herren von der Fher yn Selandt zw thun selb ander zw zewgnus der warheit hab ich diese hantschrift myt meynem gewonlichen namen vnderschrieben Datum Antwerppen octauo die februarij anno etc. xxix Jeg Iørien Hanssen bekennes met thenne myn egne handscrifft at Henrich Smidt Hans Michelssen tienner haffuer fornøget oc bethalet meg effter wor nadige herres befalinge nye current xx st. vor g e som jeg haffuer fortæret pa hans nades wegne etc. Datum Antwerpie octauo die februarij Anno domini 1529
Quittancer at Melchior vti then Røde løffue i Androp quittance aff Iørgen Hanssen quittance aff Mester Melchior
Johan Erkebiskop af Palermo og J. Berghez til Kong Christiern II om en Samtale med Fru Margareta om Kongens Affærer; Kongen bør give Joh. v. Weze, udvalgt Erkebiskop i Lund, Instruktioner.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2862). Kvartark, Brevform, med Spor af udv. Forsegling med rødt Vox.
Duerluchtichste genadichste liue here wy gebieden ons zeere oetmoedelick, tot uwe coninlicke waerden Duerluchtichste genadichste lieue heere, wy hebben gisterauont gesproken met onse genadige vrouwe die regente etc. [555 aar1529] ende beuinden dat hueren genaden gott willich es te doen al dat zy uwe Co. W. heeft doen seggen maer huere genach begeert dat uwe Co W belient een brief te laten ontwerpen ende extenderen jn latyn als uwe co. w. jnstructie ende beuel jnhouden die 8 raedt die Elect van Lunden onse voirsz genad en vrouwe te kennen gegeuen heeft ende de zelue ons zeyndenen metten eersten sulten alsdan die zake voort helpen tet goeden eynde te bringen Duerluchtichste genadichste lieue here wy bidden god almachtich uwe c. w. zalich vroom ende jn gesonde te bewaren. Gescreuen te Mechelen den viij en dach van februari xv c xxix
uwer co. w. oetmoedige dienaren Jan ertbiscop van Palerme J. d. Berghez m. p.
Den duerluchtigen hoochgeboren vermogen Fursten Herren Cristiernn to Dennemarcke Norwegen etc. Coninck Hertoge van Sleeswyc onsen genadichsten lieuen Heeren,
Thomas Holste melder Kong Christiern II, at der blandt hans Brevskaber intet findes om Sagen mod Hertugen af Holstein (Fredrik I), at der i Wittenberg ikke findes danske Krøniker og Lovbøger, sender "Sachsenspiegel", samt klager over sin Pengenød og melder endel Nyheder.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2790). Helark, Brevform, udv. forsegl. med Ringsignet (Gemme) i rødt Vox.
Eders kongeligh maiestat myn wilighe thienisth ald tyt til redebon Nad te here werdis eders nade at wide at jeg haffuer ouerszeet mestendell aff thj breue som hosz megh ere effter eders nadis scriuels, tha findes here jntet, som eders k: m: sagh, ymellom hertogen aff Holsten oc eders nade, paa rorendes ere, jcke heller thend bocke som Gerardus Harrussum haffuer giordt etc., ydermer haffuer jeg bespurdt meg. met Mauritz, som nuligh ere komen aff Wittenbergh, om there jcke ere, dansche kronicer eller louueboger at bekome, tha szade hand for wyssze at ther jngen ere som szadane boger bruge eller haffue, wede jeg yke forthi [556 aar1529] vdermere at ryde ther om, Jeg haffuer tyt screuit eders k: m: oc samdeles Hans Michelszen om nogen vkost oc vnutteligh theringhe som here ere paa eders k: m: wegen, oc haffuer togh jngen bescheedt faet huorledis ther schal holdis med, jeg haffuer jcke heller j den vdermer at giffue vdt, oc werden, som heste sta wil were betalit huer vge som giordt ere jnd til thende dagh, Begeryr jegh end nhu ymodeligh eders n: wil werdis at gore en ende met den vkost here er, oc szende pendinghe at betale met jeg kand jcke holde folcket lengher hosz hesten, oc jcke heller stelle werden tyl frydtz oc wille folckyt hwere dag haffue theris slapdrancke som eders nade them haffuer nadeligh lathe besture fore end eders nad e here fran drogh, Nadigste herre jeg haffuer budit Paul Kempe til om thi translation med P: Stub, tha haffuer hand budit meg til at thi ere rede tog er meg jngen til hande komen, wil eders k: m: werdis at scriue ther om tha faer eders nade them wist, Saxenspeigel sender jeg myt thette bude, wil eders nade werdis at lade hannom nadelig betale for sin vmag, nadigste here eders k: m: k te suster buder eders k: m: hindes wilig thienisth met mange gode natt, oc wilde hindes nade haffuede screuit tha er thet bleuit forthi hindes nade wil szende meg til eders k: m: vden ther kommer anden bescheet fran eders nade Nouitatis non sunt then vnge here, Rende, Spett, ledig aff greffen aff Mansfelt rende, thende vnge herris dorre kuecht ledig aff, greffuen aff Anholt, rende spetzet y sunder paa thend store Beheme bleff liguel sydendis, k te nadigste herre mig forlenges storlig at were hosz eders k: m: om thet ware, hindis nadis wilige Juncfrue Margarette Fruenhowrs buder eders K: n: hendis vilige thenisth, Eders k : m; thende ewig gud befalendis tyl ewig tyde screuit mandagen i fastelauundt Anno etc. millesimo quingentesimo vigesimo nono
E: k: M: wilige plichtich ymodige Tho: Holste
Kongeligh M: aff Dannemarck myn nadigste Herre
1529 Annammit then 21 Februarij oc gaff budit Andreas Veffuere løbere aff Libsig xii st r
[557 aar1529] 
Christiern Vinter kvitterer Hans Michelssøn for 10 Gylden 16 Styver, som denne har udlagt for ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2917). Kvartark.
Scredern xx st r ij st r ad lade skow myn hest for myn hests tæring vij gyllen x st r xxiiij st r vtj herbergit for seng Jtem for ji st r mussert, Jtem x styffuer vtj Røde Løffwen vtj Antwerp, for ij moltiid oc en nat. leger, Summarum x/-j/ gyllen current vj st r Thette for uit haffuir Hans Michilsen betalet for meg x februarij Anno etc. mdxxix
Christiern Winther met siit egen haand
1529 Quittance af Cristiern Vinter paa x/-j/ gilden correnthe och vj st r facit j p d xvj /skilling/ iij d. thette finder thw vti mit register folio 197
Christiern Vinter slutter Aftale med Kong Christiern II om at tjene ham som Procurator ved Kammerretten for 150 Gylden aarlig og kvitterer for 60 Gylden i Guld og Joachimsdalere.
Efter Orig. paa Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2916). Helark, Brevform uden Forsegling.
Vtaff besunderlich gunst oc nade haffuer hochborne først oc stuormechtig her, her Christiernn met Guds nade Danmarckis Swerigis, Norgis Wendis oc Gottis koning hertog til Schlesuig Holstain Stormarn oc Ditmerschen greffue in Oldenborch oc Delmenhorst meyn aller nadeste herre, tiil sagde, meg Christiernn Winter hans nades vnderdanige thienner secretarius oc procurater, at wille giffue om aaret, tiil at holle meg, meyn husfrue oc børn, met thend stund ieg thienner hans nade huoes keyserlich [558 aar1529] cammerreth, halff andet hundre gylden, regnendis først fran datum aff thet mit handscrifft, ther emod skal ieg, oc gerne wil vtaff, thend beste forstand gud allmechtigeste vtaff siin nade giffuer meg met alle oc største fliit, thienne, forstandne oc procurer, samme hans nades sag, huos for ne keyserlige Cammerret, met saadanne condition, at ther som noget nyet indføris vtj sagen aff hans nades widerdeil, Tha skal ieg thet tiilbiude hans nade, før ieg ther vtj lader handle, om ieg formercker met wor nadeste herris procurators rhadt, at sodant behoff giøres, oc icke hellers, paa thet hans nades sag mwe haffwe sin rette lof oc framganck oc icke vtj noger mode anderledis forhinders, huilket alt ieg oc so, met Iesu Christi hielp, meg forplichter met thette myt egne handscrifft, vtaff alle myn formwe, efterfølge oc fuldkomme Som scriffuit oc offuerantwurdet er, Thend thiende dag februarij monet Aar etc. mdxxix. Paa for ne contract haffuir ieg vpboret aff Hans Michilsen paa koniglich maiestatz wegne, vtj guld oc Jochim daler trisindetiuge gold gylden Ouod protestor ego Christiernus Chimonius etc. manu mea propria, anno ut die uero undecimo mensis februarij, ffor huilke tresinde tiuge golt gulden jeg lader hannom oc hans arffuing, quiit leddig oc loess for ytthermere tiltall eller nachmaning etc. Datum anno etc. millesimo quingentesimo vigesimo nonono die vndecimo mensis februarij
Otte gyllen om manen thet er om arit 96 g. etc. oc nar som han skal hafue 159 tha hafuer han ofuer til alle honde 54 g.
1529 Quittance aff Christiern Vinther paa lx golt gilden gilden fvr 28 st r facit xiiij p d Thette Christiern Vinthers opbørelsse finder thw vti mit register folio 197 Och then j october sender k. Ma t Christiern Vinther met en købmand vtaff Awsborg Sigemunt Kwnttekoffuer 1 golt gilden oc som icke ere vti myne vtgifftter
[559 aar1529] 
Lazarus Tucher og Gherart Sterck til Kong Christiern II om et forestaaende Møde med Johan van Weze.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2884). Halvark, Brevform m. Spor af udv. Forsegling i rødt Vox m. Ringsignet.
Allergenedigisten grosmechtigsten konigk etc. mein vntherdenigk dinst sej E. g. zu allen zeiten berait E. g. brieff ist mir mit bringen worden habe den Gherart Stercken lassen lessen des inhalz vernomen hiemit antburt Gherart Sterck sagt vnd meint nit zu vertrecken aus Antorffen zwischen dits vnd dinstag offt mitwochen nachst koment der geleichen beleibe ich auch hie, so fern E. w. gelibt hier zu komen en montag. wij nit hern electus schicken seyen wye wol zu frieden vnd wollen von hinne nit wie oben stadt damit al dinck mochten zu aynnem gouten endt machen, des pieten wyr k. w. demutiglich. auch wollen vns E. k. w. beuollen haben als E. g. vntherdenigen in Antorffen den xj ten february anno xv e xxix
E. k. w. vntherdenigen diener Lazarus Tucher Gherart Sterck
An konigliche wierde zu Lirre.
Johan van Weze, udv. Erkebiskop i Lund, til Kong Christiern II om Underhandling paa Kongens Vegne med Herren af Bergen og Gherart Sterck.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2895). Kvartark m. Spor af udv. Forsegling i rødt Vox.
Genedichster kunning vnd her, als ick den brieff begeerden van myn heer van Bergen, so maecken he noch grote besweryng dair jn (dan he heefft my den gegeuen, doch must ick jm noch eeyen brieff geuen vnd my seer hart verschryuen als ick v. g. muntlich will onderrichten, ende ick heb den brieff van myn heer van Bergen an Gerart Sterck bij mij, dan ick en kan den also niet auergegeuen, ten sy dan dat ick noch anders myt [560 aar1529] v. ku. Mat. spreke der ick my onderdenentlicken beueelen Gescreuen tot Mechlen den xij februarij anno xv c xxix.
vwer ku r Ma t diener Johan Elect Ertzbisscop to Lunden manu propria sss.
Ku. Ma t to Denmarken etc. mynnen g ten Herren.
Thomas Holste melder Kong Christiern II, at han har modtaget dennes Breve af 27 Januar og leveret Kongens Søster og Kurfyrsten Brevene til dem; minder om Gjælden til Thilo Dene og sin egen Pengenød; beder om, at Vexler maa sendes Melchior Lotter i Leipzig, samt beretter politisk Nyt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2791); Helark, Brevform udv. forsegl. med Ringsignet (Gemme) i rødt Vox.
Nadigste here myn ymødigh plichtig tro thienist eders k: m: til redebon, werdis eders nade at wide, at jeg haffuer annamit eders nades breue de dat. 27 januarij thend xj dag i februario vti Winmar, ouerantuort eders eders(!) k: m: suster oe curfursten strax theris oc jngen suare ere meg giffuit ther pa, Bade eders nades k te suster at jeg schulde vndskulde hindes nade, forthi hindes nade jcke tyl pasz ware wil tog scriue met, tet furste bud som stedis, wil jeg oc forhøre met curfursten etc. vdermere nadigste here wil jeg rette meg effter eders nades scriuels met thy breue oc bogger, med eders nades kleder er mogit vlempeligt at schicke them pa thend platz som screuit, oc mest forthi jeg there jcke schal hosz were, oc haffuer jngen som wel kand fremme sagen vden eders nade wilde haffue at Engel ma gore, tet, hobes meg at ieg icke forthien vtach vmm jeg bruger hannom, wil tog jcke schee sza snart, om thj heste at siele, ere mogit vschickeligt here, oc er meg jntet screuit om Bendixt oc Scram theres tingist oc heste huorledes jeg meg there met holde schal, gud weedit, at jeg jcke gerne wilde bewere meg, met thend deel som jeg schulde haffue vwilege aff, theres hesste ere gamle oc summe forderfft, sza jeg jcke weed at slide them, met thi andere wil jeg gore huadt mogelegt ere, wuste ieg hur dure thj wilde giffue [561 aar1529] them wilde jeg gerne gore sza mogit som mogeligt ware sowe mogit gerne at thj sielff wilde ordiner theris legelicheit, Beder ymodeligh en nadelig vnderwysing met tet aller furste, sum eders nade scriuer at jeg schal gore myn flyt, at jeg kunde faa noger pending til lons wil jeg gerne gore, kand togh end nhu jngen bescheet scriue ther om, met furste til kummendis bud schal tet schee, hur mogit eders k: m: ere here schuldig kand jeg jcke wide fore end jeg haffuer renit ther som eders nadis thiener tigge wil togh met gudz hielp szee paa sagen at jngen deel schal vnuttelig vdgiffues Oc haffuer eder k: m: nadelig at betencke thij officijr paa slotet at them scheer en erlig tymeligh schenck, oc helssommest fore eders nadis susters schulde, om wy schulde drage here bort mester Jens wil eders nadis suster holde hosz seg, Per Stub ere hosz Pawel, huorledis thj andere schule holde them werdis eders nade at giffue scryfftlig til kende at huad thij haffue schule tyl theringhe huer besonderlig at jeg jcke tore hader med thennom, Nadigste here om the edle stene wil jeg gore myt beste, forst jeg kommer til Liptz, men som eders k: m: scriuer at thi pendinghe schule bliue betalit Tyl Dene beder jeg ymodeligh at jeg ma faa thet tyligh at wyde hosz huem thi pendinge schule vdt rettes, ere best hosz thi kobmend som Hinrich von Lit handeler met, Jeg haffuer giffuet Hans Michelsszen tiil kende hur stor summen ere beder ymodelig for eders nadis egit beste, oc gaffen at Tyl Dene ma wyst bliue betalit jnden pasche, oc ther som tet scheer, weed jeg hand schal jcke forlade eders k: m: eller suster met j c f. om thet gores behoff en anden tyt, kand jeg fa Litteras Cambij hyt ware thet gothe vti Winmar, Ther tet jcke schehe kand beder jeg, at ma finde them hos Melker Lotter i Liptz oc jcke y Kogmesters husz for sag schuld, som jeg wil vnderwyse eders nade forst jeg kommer til stede, Melcher er eders k: m: mogit wilig, oc forszeher seg got til eders nade wil jeg haffue myn handel met hannom, sza at jngit tore schicke Kogemesteren til hande effter thende dagh, som jeg schal besture pa eders nadis wegene, om thj bogger wil jeg scriue Pawel kand jeg fa them wil jeg vfortogirt szende eders k: m: them, faer jeg pendi(n)g til lons wil jeg sende hannom xvj f. som eders nade meg screuit haffuer Nouitates non sunt Die landgraffue von Hesszen vnd die junge M: Jochim sindt tzu Dreszen vnnd jn der widerkumfpst wirdt die landtgraffue tho [562 aar1529] Winmer komen, Die Pawist js dot, Weyda hefft Vngerie mest del ine, jn Martio bliuer en rixdage i Spyre, komer Fferdinandus personligh tha wil curfyrsten oc tyt, szamdelis landtgreffuen Siges oc at hertog Erychs ghemal er doet, die Mynckwitz bliue oc fordragen met Margreffen, Eders k: m: k te suster buder eders nade hindis thienist met mange gode netter, gore oc Fruenhowers Her met gud alsomechtigist befalendes met lieff oc siell tyl ewigh tydh Datum Winmar thend xij in februario Anno etc. 1529
E. K. M. wilige plichtigh Thiener Tho: H:
Jllustrissimo ac potentissimo Regi Danie etc. domino meo clementissimo Lyris.
1529 Anammit then 24 februarij och gaff budet til bodelon iiij st r
Hans Michelssøn svarer Kong Christiern II, at han ikke ved, hvor han skal laane flere Penge; meddeler, at han igaar i Antwerpen hørte det Rygte, at Keiseren ventes med sin Flaade ikke til Italien, men til Nederlandene; nævner et Brev fra Thomas Holste, hvem han vil sende en Vexel med samme Bud; oversender et Brev fra Jørgen Hanssøn.
Efter Orig. p. Papir i norsk Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2837). Halvark, Brevform, med Spor af udv. Forsegl. med rødt Vox.
Myn vnderdanige plichtuge troo thieneste altiid forscreffuen met vor herre kereste nadigste herre som .E. k. M t scriffuer meg met Mass om penninge at sende eders nade, gud gaffue thet ieg haffde thennom eller noger stedes vyste raad ydermere at lone oc borge ville ieg thet gerne gøre Nw ved eders nade all then dell som meg mugeligt er at gøre vill ieg gerne beuise myn villige troo thieneste oc ther fore scriffuer ieg nw Henric van Lijt til at han skall gøre sijn største flijt oc lone meg xxx gilden til eders nades behoff, oc jeg vor selff vti gaar vti Androp om penninge at opkomme end tog jeg bekom ther inttet, men jeg hobes at Henric skall icke forlade meg at vntsette met saa mogit E. k. m. her met gud befalendis bode til syel och lijff, Och raader jeg [563 aar1529] eders nade fuldkommeligen at eders nade begynder eller foretager nogre anslege førre end eders nade er viisser paa penningene at opkomme ther ligger eders nade stor macht paa at betencke met stoor forsinnighed Och i gaar jeg wor vti Androp begynnder køpmennen flugx at mwnckelle at Key M t skall komme hiid til landen met floden och icke at Ytaliam Screffuit hasteligen vtj Lyre then then(!) 28 februarij anno 1529 Jtem her er och siden kommit it bud fran Lijpsig met Thomas Holsten scriffuelsse om penninge som til forne och er ther vti inttet andit besønderligt vder thet samme och budet kommer i morgen eller offuermorgen visseligen och viil tiil bage ighen och litteram Cambij paa thee ii/-j/ c gilden kommer meg oc vtj morgen visseligen aff Henric Lijt Nw ved ieg icke eders nadis villiie huad som Thomas scriffue skall, men paa thet eders nade skal icke vorde forsymmet viil jeg skicke hannom litteram Cambij met samme bode, oc eders nade maa siden scriffue hanom ythermere eders nades villiie Jtem it breff kom fran Jørgen Hanssen som jeg sender E. N. met Mass
E. k. M t villige thienere Hans Michelssen
Tiill k. M t aff Danmarck syn nadige herre
Hans Michkelssen vt aff Malmø 34
Lazarus Tucher til Kong Christiern II om et Brev fra denne til Joachim Hochstetter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2885), Helark, Brevform med Spor af udv. Forsegl.
Mein gantz vntterdenig willich dienst sein Euer ko. wirde alzeit berayt, mir ist E. ko. wirde schreyben gestern wol zwkumen den jnhalt wol vernommen, fuege darauf E. ko. wirde zu wissen, das ich die brief an Joachim Hochstetter so mir E. ko. wirde zu geschickt hat hab jch hie seinen leutten vber. anttwort die sagen mir das sy dise bryef genczlich hinauf geschickt haben knnen aber nit wysen wo sy doben damit ge [564 aar1529] bliben sein Demnach hab jch jnen seinen leutten E. ko. wirde schreyben lassen ab coppieren vnd jnen beuolhen dise coppey mit nechster post hinauf zu schicken vnd jnen doben schreyben das sy E. ko. wirde schreyben dem Joachim Hechstetter on verzug vberanttworten woellen, Zweifelt mir mit wen sy doben dise coppey vernemen so werden sy die brief langer nit auf halten, ob sys schon zeuoren auf gehalten hetten, das jch dan kein wissen hab, wil mich hiemit E. ko. wirde beuolhen haben als jrer wirde armen dienner, Dattum Anttorf den x te tach marcj jm xv c xxix ten jar
Ewer genaden ge vnterdenicher diener Lazarus Tucher.
Dem durchleuchtigisten grosmechtigisten hochgepornen Fursten vnd Herrn Herr Crystiern zw Dennemarcken Schweden Norwegen der Wenden vnd Gottern Konig Hertzogk zw Schlesonng(!) Holstain Stormarn vnd Dietmarschon(!) Grauen zw Oltenbourgk vnd Del[m]ensorsch(!), meinem [gened]igisten Herrn.
Lazarus Tucher til Kong Christiern II om en ny Skrivelse til Joachim Hochstetter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2887). Helark, Brevform, med Spor af udv. Forsegling.
Mein vntterdenig gancz willich dienst sein Euer koniglichen wirde alzeit berayt, E. ko. wirde schreyben ist mir wol zukumen darin vernommen das E. ko. wirde begern ist dem Joachim Hechstetter noch ains zu schreyben jn gleichem form wie vor mals, vnd das jch wolt zw dem selben E. ko. wirde schreyben die rechnung lassen auszaichnen vnd alles dem Hechstetter zuschicken, Darauf fueg jch E. ko. wirde zuwissen, das mir E. ko. wirde solch brief woel zuschicken, wil jch hie die rechnung darzw lassen auszaichnen vnd zusamen auf E. ko. wirde begern durch ander meine gut freundt sunder die Hechstetterischen, one verzug mit nachster post nach Augspurg senden, an obgemelten Hechstetter vnd ob er alda nit were, wil jch verschaffen das jm solch brief mit erstem jn post zuuerferticht sollen werden da er [565 aar1529] dan sein wirt Es sey zw Speyr oder anderstwa, dis mach sich E. ko. wirde mit mererm zw mir versehen, wil mich hiemit E. ko. wirde als jren armen dienner beuolhen haben, Dattum Anttorf den xij Marcj jm xv c xxix jar etc.
Ewer. k. genaden vntherdenicher Lazarus Tucher.
Dem durchleuchtigisten grosmechtigisten hochgepornen Fursten vnd Herrn Herr Crystiern, zw Dennemargken Schweden Norwegen der Wenden vnd Gottern Konig, Herczogk zw Schlesong(!) Holstain Stormarn vnd Dietmarschon(!) Grauen zw [Olt]enbourgk vnd Delmensorsch(!) [meim]em genedigisten Herrnn
Hans Michelssøn til Kong Christiern II om en Fortegnelse over Folk og Heste ved Christiern Thomessøn. Om penge fra Sterck ved han ingen Besked.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No, 2838). Kvartark, udv. forseglet med Ringsignet (Gemme) i rødt Vox.
Nade oc friid aff gud wor fader oc vor herre Jesu Christo verdis E. k. M t at viide som thend screff som eders nade siger seg at haffue fanget meg vor icke andet end et paamynde sedel og fortegnet huor mange folck ther laa oc huor mange heste ther stod andit stod ther icke vti, oc vordt ther paa ingen anden forklaring giordt huerken om penninge som hand skulle giffue huer til syn thering vor icke en bogstaff skreffuit om jeg formanede eders nade ther offtte noch om, thee drog eders nade ther met oc sagde seg at ville gørit, jeg siger eders nade finder ther icke andit vti end som forscreffuit staar, thet vor fortegnit aff Cristiern Thomessøn, hand ved thet vell om hand ved Oc om penningen aff Starcke kand jeg ingen viidere besked skriffue end som jeg skreff met Hans Dissert, jeg fik ingen anden suar end som jeg ther screffuit haffuer screffuit hasteligen 13 marcij 1529
E. k. M t villige Hans Michelssen
Tiil K. M t syn nadige herre
1529
[566 aar1529] 
Hans Michelssøn til Kong Christiern II om Regnskabssager samt om Gherart Stercks Brev fra Brüssel.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2840). Halvark, Brevform, udv. forsegl. med Ringsignet (Gemme) i rødt Vox.
Myn vnderdanige plictuge troo thieneste altiid forscreffuen met Christo Jhesu vor herre, som E. K. M t meg scriffuer om the twende quittancer aff februario oc marcio thennom haffuer jeg hoss meg, oc thet breff Gerhart Starcke screff E. nade haffuer jeg screffuit Margrete myn dotter skall fonge eders nade thet met seg Jtem angaende thend screfft som eders nade screff meg i gaar at eders nade mener at haffue giordt nogre screfft ordinancia paa huessom Thomas skulle skicke meg met eders nadis folck thaa finder eders nade ther vti ingen anden besked beskreffuit end som jeg screff eders nade i gaar Eders K. M t her met gud befalendes vti naden screffuit hasteligen then 14 marcij anno Mdxxix
E. K. M t
Jtem Henric myn dreng skall komme i afftten oc skal skicke eders nade Gerhart Starckes [scriffuelsse breff hand screff aff Bryssel, oc skall giffue E. K. M t vnderuisning vti Villom Forreris sag etc.
E. K. M t villige villige Hans Michelssen
Tiil K. M t aff Danmarck syn nadiige herre.
1529
Christiern Vinter erkjender, at han i 1526 har modtaget paa Kong Christiern II.s Vegne 80 Gylden i Guld af Heinrich van Lytt, de 40 til sin egen og de andre 40 til Eitel Senfts Besoldning.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2918). Kvartark uden Forsegling.
Des durchlauchtigesten grosmechtigen fursten vnd hern hern Christiern der Reich Tennmarckt Schweden Norwegen der Wenden vnd Gotten Kunig hertzogen zu Schlesuig Holstein [567 aar1529] Stormaren vnd der Dytmarschen Graffwen zu Aldenborch vnd Delmenhorst, Jch Christiern Winter Secretarius etc. bekenne mit diesem main egnen handscrifft das jch von dem ersamen vnd versichtigen Henrick von Lytt burger zu Antwarpe auff tzwen tzeitten, anno forlicht xxvj, achtzig gold gylden am gold empfangen, jn nhamen obgemelten meins gnedigesten herren, die viertzig zu mein vertzerung, vnd die ander viertzig doctor Eytell vor ein jars besoldung, vmb welcher actzig gold gylden am gold, jch obgenanten Henrich von Lytt quittier vnd leddig sach vor allen weytter tzusprug vnd ermanung jn einiger massz Gescreiben zu Speir auff den achtzehenden dach Martij Jar etc. xxix:
Ego qui supra Christiernus Chimonius
j quittance aff Christiern Vinther paa lxxx gilden som hand opber aff Henric fan Lijt Anno 1526 end toch at thenne quittance er screffuen Anno 1529 som ieg betaller Henric
Hertug Albrecht af Mecklenburg til Kong Christiern II om sin Svigermoders, Kongens Søsters, Kurfyrstinden af Brandenburgs Affærer m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2825). Helark, Brevform med Spor af udv. Forsegling i rødt Vox.
Durchleuchtigster Khonnigk vnser guttwilligk vnd freuntlich dinst vnd whas wir liebs vnnd gutts vermugen allezeitt zuuor lieber her Oheim vnd Schwager Wir vormerckenn das E. k. w. noch mitt dem hochgebornnen furstenn vnserem freuntlichen lieben Hern Vatter Oheim vnd Geuatter dem Churfursten von Brandenburgkh etc. E. k. w. eigener person halbenn darneben der hochgeborner furstin vnser freuntlichen liebenn Frawen Mutter E. k. w. schwesster auch etzlicher Aussstehenden schuldt halben, jn jrrung vnd zwitracht stehenn die wir dan auss freuntlicher verwandtniss nach, auff beyderseyts nicht vasst gerne gehartt vnd erfaren, demnach vnser ghar dinstlichs vnd freundtlichs bittendt E. k. w. wolle vnss derselben Jr k. w. gemutth vnd meynung jn ehr geheym zuuorstehen geben, whas [568 aar1529] E. k. w. jn diesen dreyen nachvolgenden artickell Als nemlich die jrrung E. k. w. eygene person vnd der hochgeborne furstin vnser freuntlichen lieben frawen mutter, E. k. w. schwesster, nachvolgik der nachstehenden schuldt halben, betreffen jr k. w. jnn denselbigen handtlung vhar zunemhen leidtlich sein wollt das vnss dasselb E. k. w. zu freuntlichem gefallen, auf whas mittell vnd wege Jr k. w. das gefelligk, schriefftlichen vorstendigen Wollen wir jn dem keyne mhue vnd vleiss nicht sparen, vnd zuuorsuchen, ab wir E. k. w. vnserenn hern vnd vatter denn churfursten vonn Brandenburgkh etc. vnd vnser freuntlichen lieben frawen Mutter jrer liebden allerseyts gebrechen vnd angezeigtten jrrung jn der gutte zuuor einigen vnd vhortragen mochtten wiewoll wir alss vhor vnss selbst, allerseitts jrrung halbenn anregung gethann, Der gertzlichen zuuorsicht vnser her vnd vatter werde vnss jn dem zu handelenn auch freuntlich ein reumhen vnnd guttlicher handelung gestatten E. k. w. wollen vnss auch eylich darnach wir vnss zw richttenn beannttwortten Damitt die handelung nicht mocht verzogen werden, das wir E. k. w. also freuntlicher vnd dinstlicher meynung nicht haben wollen bergenn Datum Dobberan donnerstags nach judica anno etc. xxix o
E. k. Deinneir A. Hz. zu Mekleinborgk etc. Manu propria sss.
Wir wollenn auch E. k. w. nit bergenn das vnnszer dienere als Curdt Restorff vnd Hansz Meinhart szo bey vnnserm schiffe vnnd flosze, durch denn yzigen vermeinten konnigk zu Denmargken gefangen, ytzo auff diesenn negst verganngen osternn ein gemant szein, wo nun E. k. w. etwas furfiele, szie wollenn vnns alszdann darumb mitt dem besten gedenncken, damitt wir auch gefangen losz getzellt, vnnd fur vnnseren genommen gutt erstattung bekomen mochten,
[Dem] durchleuchtigsten Furstenn, [vnd Hern], Hern Cristiern, zu [Denmargken] Sweden Norwegen, der [Gotten vnnd] Wenden Konnigk, [zu Schleszwigk, Holstei]n Stormarn vnnd [der Dittmarschen] Herzogen, Graffen [zu Oldenborch], vnd Delmenhorst [vnnserm fre[unthlich(e)m lieben Hernn Oheim vnnd Schwager
[569 aar1529] 
Thomas Holste melder Kong Christiern II om sit 3 Dages Ridt fra Lier til Köln, samt at han endnu ikke har sendt Brevet til Kurfyrsten videre, og udbeder sig Ordre sendt til Lotters Hus i Leipzig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2792). Halvark, Brevform, udv. forseglet med Ringsignet (Gemme) i brunt Vox.
Edirs kongeligh Maistat myn ymodige plichtig tro thienist met Jhesu Christi nade tyl redebon nadigste here werdis edirs k: m: at wide, at jeg war paa thend trydie dagh y Kolen effter som jeg reed fran Lyre, oc mend at bekomme Marten von Baszell etc. tha ware hand reden vden om Kolen, medt andit selschap, sza kand jeg icke nu bestelle edirs k: m: breff tyl kurfursten etc. vden jeg wylde towe ter effter, och schule jnd dog kome y mange hender, forthi holler jeg thet hosz megh effter edirs k: m: befalinghe Ther werdis edyrs nade at were fortenckt paa, H: Secretarijs haffuer copien aff szame breuit, som hand szade megh nhu wyl jeg strax giffue meg tyl edyrs k: m: suster och vdret edyrs k: m: befalinghe effter myn fatighe wylige formowe sza megit szom gud giffuer meg nade tyl Hobes, och edyrs nade wyl nadelig giffue meg tyl kende y Liptz y M: Lotters husz huad edirs k: m: wilige ere wyl jeg ymodelig rette meg effter, Her er jngen tydinge jnd siges at kayserligh m: ouerkommer etc. Jhesu Christi nade oc beschermels were med edirs k: m: tyl ewig tyd amen, Screuit y Koln 19 Martij Anno etc. 1529
E: K: M: wilighe Tho: Holsthe
Kongeligh M: myn nadigste herre, tyl hande
1529 Then 14 Aprilis anammit thette breff oc giffuit budit iij st r som bar thet fran Kolne
Heros
Thomas Holste til Svogeren Hans Vefring om Besørgelsen af Kongens Breve til Speier.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2793). Kvartark, Brevform, udv. forseglet med Ringsignet (Gemme) i brunt Vox. [570 aar1529] 
Wes jck libs vnnd dinstes vormach allwege voran frunthlicher lieber bruder vnnd swager jck fuge euch bester meinunge wissz wie jck myr beflysszen habe vmme k: w: briffe tzu bestellen keigen Speyren etc. habe doch in sodan eyl keine botschafft bekomen mugen, vnnd vnbekanten briue tzu vortruuen hat ein bedencken szo hab jck die selbige pribe an myr gehalten wie ich auch meinnen g ten hern k: m: in peyghelechten briue auch vnderdenich anzaige der selbigen wyllz seiner k: Ma ten vberantuortz vnnd dermasz myr bester furmogen entschuldigt haben euch in gheleichen vnnd formugens in grosseren widerumb tzu dinen bin jch willich des kenne godt dem jch euch befalendes sey in langer fryst, vnnd grussz vnseren ghuten gheszellen jn sonderhait, dem Cantzeler myt wylygen dinst myt eyll ex Colonia 19 Martij anno 1529
Eur wiliger swager Tho: Holsthe
Meynen jn sonderhait guthen Bruder vnnd Swager Johan Wefering K. W. etc. Secretarien tzu handen
Christiern Vinter melder Kong Christiern II sit Komme til Speier 20. Februar, om sin Konference med Dr. Fr. Reifstock, om Sagens Stilling i Kammerretten og om Rigsdagens Sammentræde. Provsten af Waldkirch vil selv skrive til Lier.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2919). Helark, Brevform, udv. forseglet med rødt Vox.
Myn ødmyge tro plichtuge thiennest ether nades hochmechtighed altiid redboden, met nade oc friid vtaff gud wor fader oc wor herre Jesu Christo, Allernadeste herre werdes e. n. at wide, at loffwerdag effter jnuocauit nestforgangen kom ieg met guds almechtigest hielff tiil Speir, oc om anden dag ginge ieg til ether procurator, doctor Friderich Reffstock, tha antwortte hand meg thesse effterscriffne acta oc ha(n)dlung, som er the Lubeskers artickel Ther tiil en ny attentata clag, vtj huilke ieg begeir e. n. wnderweisning oc forclarelsze, efftir thend siiste [571 aar1529] affsked ieg annamet aff e. n. at naar som noget nyet vpgaffues vtj rette thet schulle ieg altiid forsende til e. n., før end ieg handlet noget ther vtj, Ther for bether ieg samme e. n. ødmygeligen, at hun wil lade samme acta met fliit offuersee, vtaff siit radt, oc were ther selffuer huoes thii thend gantske victorie stander ther vtj at wii kunde retteligen afflegge, oc forantworde samme artickel, men vtj hwad mode thend attentatar clag. kand skade. e. n. sag, thet indholler hun selffwer vtj seg. Doch hobes meg met guds hielp, theris begeir skal ingen framgang fange. Jtem at ether nade wilde met thet allersnareste sende meg endtlige samme wnderweysning ther vppaa, hwar efftir ieg kand wide at rette meg, wider at framgange vtj e. n. handlung oc sag, thii tiden forløber seg snaart Jtem thesligeste at e. n. wilde met thet allerførste oc sende meg wnderweisning paa the witnesbyrd som behoff giøres vtj e. n. sag, oc om e. n. kand thet beweise som ieg haffuir vpgiffuit paa danske buode emod the Lubsker oc hertogen, at ieg kand ther vppaa giøre artickel oc indlegge, før end witnesbyrden steffnes vtj rette, sameledis at e. n. wil tilskicke meg alle witnesbyrds naffn, at jndlegge vtj rette, oc at begeir steffning offuir them, Ether nades procurator haffuir besluttet vtj thend punct oc satte tiil rette, at e. n. widerdeil skulle lade theris witnesbyrd komme for cammerretten, oc ther forhøris, oc icke for commissarien effter keyserlige rets jndhollelsze, Men e. n. widerdeil stander hart emod oc wille icke gerne thertil, oc effter the at hand haffde ingen scriffne rett for seg haffuir hand skodet eller refereirt seg tiil thend wane oc brugge, som skulle haffue nogeltiid weret vtj camerretten, Wii haffwe ingen brugge eller sedwane bestandnet hannom quia consuetudo (etiam siqua esset) contra ius est inualida, men er saadant nogeltiidt skedin, tha er thet skedin aff begge sagwalders sambtucke, nam consensus partium litigantium, etiam contra ius locum habet, eller vtj thet allermindste at anthen diel haffuir icke vtj saadanne faall excipiert, oc ther for kand thesse wedertale ingen forhindring giøre, at the skulle joch twinges dertil, som wii haffue bedet oc begertt, oc ther offuir forbider wii en sententze. Fframdeles vtj myn tilkommelsze haffuir ieg kund for [572 aar1529] nommet at nogle beysiddere ere fortornet eller vrede paa meg, och tyckes meg gud almechtigeste haffue loff, at the ere wel tiilfriids met myn vndskyldung, Thi en stuor diel aff them haffue bedet meg were welkomen, oc ere glade tiil myn tilkommelsze. At Ether nades widerdeil haffuir stillet seg sza wunderlige, robet oc schreget vtj myn ffrawerelsze therfor haffuir jeg oc tiget stille, oc them som nerwerendes ere, haffuir jeg offuirantwurdet e. n. breff, oc the haffue alle tilsagt meg, at the wille met alle fliit so møget som tilburligt er, hielpe at førder e. n. sag, Men ther som jeg kan fornheme, at noget saadant er forhender Tha wil ieg negst guds hielp so skicke meg ther vtj, at e. n. sag schal vtj jngen mode ther met forhinders, Jtem at førder e. n. sag huoes koning Fferdinandus Curfursten fursten oc Rigiens stende, Tyckes e. n. procurator radeligt were at alle mundtliche handlung, hwer paa siin tiid, som the ere vtj rette forgiffne vdscriffues aff cammerrettens protocoll, at the paa riigstagen kunde ther affsee, hwor langsam e. n. sag er her tiil dages handlet, oc fordraget, oc ther offwer alverlige befhale at the vtj regimentet oc cammerretten haffuer en større oc flyttiger tilsywn her effter vtj samme sag, oc at ther vtj vthen all fortog hanles oc procediers effter riigs ordning och almene scriffne rett, Ther for haffwir ieg begeret, at the schulle giffue meg en abscrifft aff samme mundtlige handlung, oc the haffue tilsagt meg thend, Tiil samme atløse aff cancellarien mwe e. n. sende meg x gylden, thi man scriffwer icke meer ther end xiij bladir for en gylden, oc for samme sages schyld kan ieg icke wel tiil forne giffue e. n. mening koning Ferdinandus tiilkende, men ther som jeg seer at samme affscriuelsze wil forlenge seg, tha wil ieg vtj thesse posche hilligdage giffwe hannom e. n. willie fore, Ther tiil schal ieg och lade vdscriffue hwad handliing som e. n. sag kand komme til guode, oc findes hwoes regimentet, men thet kand icke skee, thet jeg troer, forend riigsdagen haffuir en ende Thi the scriffwer oc secreteir haffwe nw szo møget at gøre, doch wil ieg forder thet, oc forfare hwad schwar jeg fanger. Ether nades sag anrørendes paa thendne tiid, weed ieg icke meer at scriffwe, Prowesten aff Waltkircke anwordet ieg ether nades same [573 aar1529] ledis electj oc her Antonies von Metz breffue, hand bad meg komme egen efftir maltiide om schwar Tha kom ieg en gang eller fire, Tha haffde hand altiid szo moget at handle met koni(n)g Ferdinandus at ieg kunde icke komme hannom til ourds, oc fange swar aff hannom Endeligen paa torstag nest forgangen, gaff hand meg for swar, at hand wilde selffwer scriffwe e. n. vfortøffuit aff tiil Lyre, met en post oc jeg luod thet bliffue ther wiid, thi ther hende so mange omkring hannom, som haffde at handle met hannom, oc ieg fornam at electus haffde scriffuit hannom alle e. n. mening til, so thet haffde icke giorts behoff, nogle credentze tiil hannom paa myn wegne, Oc effter thii hand spurde meg icke om myn befaling, effter e. n. credentze lydelsze, so tworde jeg icke selffwer wider wider (!) giffwe nogit tilkende. Thi datum vtj Electj breiff war vthen twiffwel efftir datum vtj e. n. breff, vtaff huilke hand kunde wel mercke at thet war en befaling, men szo møgit som e. n. sag anrører wil jeg forder huoes hannom, for end hand henfarer, at hand wil were meg behielpelich, at e. n. sag mwe forderes, men tyckes ther som hand kunde hielpe e. n. sag tha skulle hand icke ladet Sameledis giffuer jeg e. n. til kende at Joachim Hochstedir thend tiidt hand nw siist reed egemmen Speir gaff hand doctor Reling til kende, at koningen aff Engelandt, skulle wille hielpe e. n. jnd vtj siin land egen, oc thend rycht er siden ther tiil Speir vdganget. Ny andre tidende er her ingen forhende, vthen paa thend 15 dag Martii begyntte riigsdagen først, doch ere fursterne icke alle ther, som skulle komme. Som er hertog Eric oc hertog Henrick aff Brunswigk hertog Jorgen aff Saxen Margraff Joachim aff Brandenborg, man miene the alle skulle komme vtj thendne vgge Jtem hwad keyserlige maiestat haffuir vpgiffuit paa riigstagen, sender ieg e. n. en affskrifft ther aff, so snaart som thet forkyndes nogen aff Cammerretten, hwad hannom giffwes for swar, so hobes meg at ieg wil oc so bekommet, oc skicke e. n. til hende. Jtem for thesse acta (som ieg nu sendir e. n.) at lade vdscriffue gaff ieg ij gyllen minus ij bassze, Aller nadeste herre myn fattige husfrwe tacker e. n. hoch [574 aar1529] mechtighedts milhed, for thend skenck e. n. haffuir nw skencket hendne, hun haffuir loffuit, hwer dag hun leffwer, wil hun bede gud wor himmelske fader for e. n. Hwilken ieg befaler samme e. n. sundhed stand liiff oc siell jndtil ewigtiidt Scriffuit vtj Ffranchfort 22 die mensis Martij Annj etc. 29
S. E. N. H. odmyge tro thienner oc secretarius Christiern Winter
Hochborne stuormechtigste Furst och Herre Her Christiernn Danmarkis Swerigis Norgis Wendis oc Gottis Koning Hertog vtj Schleswigh Holstain Stormern Ditmarschen Graffwe tiil Aldenborch oc Delmenhorst seine allernadeste Herre etc.
1529 - Breff aff Cristiern Vinther til k. M t then 6 Aprilis Thette bref feck ieg then sette dag Aprilis
Lazarus Tucher sender Johan von Weze, udvalgt Erkebiskop af Lund, Breve til Kongen og ham fra Joachim Hochstetter samt 65 Kronen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2886). Kvartark, med Spor af udv. Forsegling med Ringsignet i brunt Vox.
Genediger her Ewern genaden sej mein willig dinst beraidt jch habe Ewern genaden diesen morgen mit meinen schwager Karl. 2. brieff zugeschickt. den 1. an k. M t den andren an E. g. von Joachim Hechstetter herkoment, pin der hoffnungk E. g. habs entphangen, So ist mir E. g. brieff mit bringen auch worden der. 60 in 65. cronnen halben. habe ich geleich diesem die 65 cronnen geben, nach E. g. beuelch. die wirt mir E. g. wol wissen widervmb zu schicken zu seiner gelegener zeit oder pej G. Sterck beweissen wie es E. g. am pesten gelegen ist. wan wu mit ich E. g. dienen kan wil ich nit gespart sein, hiemit wil mich. E. g. beuollen haben zu 12 auff der glocken, in Antorff. den 23 ten Marcj
E. g. diener Lazarus Tucher.
Dem hochwirdigen jn got Fursten vnd Herren, Heren Johan von Weze erwelter Ertzbischoff zu Lunda Pri [575 aar1529] maten des konig reichs zu Schweden etc. meinem genedigen Herren.
1529 - Aff Lasarus Dwcker.
Wilken Klenke melder Kong Christiern II, at Hertugerne Erik og Henrik af Brandenburg er reist til Rigsdagen i Speier, samt tilsiger ham sin fortsatte Bistand.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2808). Halvark, Brevform, udv. forseglet med Ringsignet (Vaaben) i brunt Vox.
Durchleuchtigeste groetmechtigeste hochborne furst gnedigste her konnynnk jwen kon k werden. sin myne vnderndaenige schuldiche plichtige vnnd gans gehorszame denisten alletidt voran bereit gnedigester herr konningk ick bidde jwen kon k werden jnn aller vnderdaenichen denistlig wettenn dat myne gnedigenn herrn hartoge Erick vnnd hartoge Hinrick beide dussenn dach naem Rikeszdage nae Spir gereiszet sin, vnnd szin ohere f. g. willens vnnd jnn meynunge sigk jnnt alder forderlichsten wedder vonn dar tho geuende dach szigk oher gelegenheit szo begifft dat sze banen vertein dage oder vpt alder lengesten drej weckenn tho Spier nicht vorharnn werden offt nun zw kon ke werde myt benompten mynen gnedigen herren wes thouor handelende hedten ader ahn ohr f. g. schickenn wolden szo geue ick j. kon k werden szo daens als mynem gnedigesten konninge vnnd herrn jn aller vnderdanicheit denistlig torkennen vnnd konne megk der hochgemelten jwer kon k werden alletidt vor eynen armen dener schuldich vnnd willig vnnd war tho jw kon k werde myner gebruken wollen schull(e)nn megh jwe kon ke werden nicht anders dans steds beret vnnd willig findenn: Datum vnder mynem pitzer des donnerstages nach palmarum Anno dominj xv c xxix
J kon k werde alletidt gehorszame vnd willig Wilcken Klenke zeligen Ludolffs szohen [576 aar1529] 
Dem durchluchtigesten groethmechtigesten hochgebornen Herrn Herrn Christiern der Rieke Dennemargke Sweden vnd Norrwegen Konnyngk Hartogen tho Holsten Stormarn vnnd Sleszwigk der Dethmerschen Herr Graffen tho Oldemburgh vnnd Delmenhorst etc. mynem allder gnedigesten Herrn
Annamet 3 dag Aprilis
Dr. Friederich Reifstock gaar ind paa at yde Kong Christiern II sin juridiske Bistand mod Hertug Fredrik (Kong Fredrik I) og Lübeck, i Henhold til Brev fra Kongen, som Christiern Vinter bragte ham
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2869). Halvark, Brevform, udv. forseglet med Ringsignet (Skjold med 3 Skraabjelker fra høire) i rødt Vox.
Quam humillime se comendat, litteras s. v. serenissime Rex quas tulit Cristiernus Chimonius Secretarius et sollicitator quam diligentissime ea qua decuit reuerentia excepi, gratissime quidem faere, et eo gratius gratissimis quod operas meas hactenus contra ducem Federicum et rempublicam Lubecensem prestattas quantule ille sint accepto et ratihabet s. v. et animum plus quam regium ijsdem ostendit pro quo inde spondeo operam meam quo ad licuerit et vt placet s. v. cui me jterum quam humillime commendo. Ex Spira 8 kalend. aprilis anno etc. 29
S. v. Quam humillimus Fridericus Reifstock Doctor
Serenissimo oc jllustrissimo principi et Domino Domino Cristierno secundo, Dacie, Suetie, Norwegie Vandalorum, Gottorumque Regi, Duci Slesuici Holsatie Stormarie et Ditmertie Comiti in Oldenburg et Delmenhorst, Domino suo gratio-sissimo.
Christiern Vinter melder Kong Christiern II om en Konference med Provsten af Waldkirch.|7
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2920). Helark, Brevform, udv. forseglet med Ringsignet i rødt Vox. [577 aar1529] 
Ether nades hochmechtighed myn ødmyge tro plichtuge thiennest altiid tilforn met nade oc friid vtj gud fader oc woris herre Jesu Christo. Allernadeste herre werdes e. n. at wide, paa thend 31 dag Martij anamet jeg e. n. breff emellom eth och two efftir middag vtaff Peter de Wale, ther til thet confert, met e. n. breffue, oc effter the e. n. begeir aff meg siist vtj breffuit, at ieg schal scriffue hendne tiil hwad swar ieg haffuir fanget aff probsten aff Waltkirch etc. oc endog ieg haffuir screffuit e. n. thet samme til forne til frann Franchfort thend 22 dag Martij etc. met Johan von Coln borger vtj Lyre, Ginge ieg strax til probsten, oc gaff hannom samme e. n. willie til kende, oc atspurde hannom om hand haffde scriffuit e. n. met posten som hans nade haffde selffuir tilsagt meg, oc som jeg scriff e. n. fran Franckfort, Tha gaff hand meg so for swar, at her Jorg Trugses haffde giffuit hannom til kende at Electus reed her egemmen Speire post wiisz vp til Ausburg nw for vij eller viij dage, oc talet inthet met hannom, Ther for wiist hand icke om E. n. haffuir wend sin mening, eller ey, oc haffuir forhollet met siin scriffuelsse ind til electus kommer tilbage egen Thi hand haffuir sagt, at hand wilde were her egen jnden fem dage, tha wil hand selffuir scriffue e. n. siin mening til, Jeg gaff hannom och til kende, om thend credentze e. n. gaff meg til hannom vtj nogle besunder befaling, tha swaret hand meg so. at electus haffde scriffuit hannom alle mening til, ther for haffuir hand icke wider handlet met meg ther om, Oc mwe wel skee at hand fortroer meg icke ther til, eller wil icke giffue meg noget tilkende, for electj scriuelsze skyld, ther som jeg haffde wiist at thet skulle haffdt thend mening Tha giordis inthet behoff, at ieg haffde andet end Electj breff, offuer antwordet, Thet er en liden forhonelsze doch schøder ieg tet inthet, at giffue en, en credentze, oc befaling ther huos, oc doch lade scriffue met samme buod fulkommeligen siin mening vthen hans wiidschap, oc naar hand framkommer oc mener at hand schal fange horelsze, oc giffue siin befaling for, tha stander hand som en sackmed, jngen atspor hannom, men giffwer hannom beskeid, lige som man giffuer en almenige buod ther scrifftliche bescheid met beer, [578 aar1529] Paa thendne dag er inthet nyet vdganget vtj riigs dagen aff thet som vpgiffuit er, Gud almechtigeste stiwr alting til thet beste, ieg frøchter at noget schal beschluttes som icke schal recke tiil friid, Tidende ere her wisse komne aff Jtalia at ther er so stuor hunger som nogeltiidt haffuer ther werit vtj manmynde, eth menniske om dagen schal haffue brød om iiij styffuer, om hand schall vde siin nottorfft. Pawen war siwger oc war vpkommet egen nogelstund nw schal hand were fallet vtj siwgdommen egen, The mene effter vdwertes skiin at hand schall were paa keyserens siide The venediger, kriiger endnw met keyseren buode til wand oc land Koningen aff Ffranckerige schal ingen kriigs folck haffue tilsammen Ffor ne Peter som meg haffuir antwurdet e. n. breff, oc conferttet wil strax forschaffe thette breff til e. n., Ther tiil viid ieg oc inthet besunderligen yttermere at schriffue paa thendne tiid, men ther som e. n. wilde forschaffet her huos samme Peter de Wale, tha forlagde hand meg wel her met penning vtj mønt som her gengelige ere, xvj basse for en gold gyllen, oc tuog them ther egen huos ethers nade, Jeg vermaner e. n. hun wil for guds skyld, betencke meg vtj tide, Ther som ieg haffde betalet myn gield, tha haffde ieg paa thendne tiidt jcke en penning. So snaart som ieg fanger nogen bescheid vtj e. n. sag, tha wil ieg scriffue e. n. thend tiil efftir sin begeir Her met samme e. n. hochmechtighed gud alsommechtigeste befalindis Scriffuit vtj Speire 31 dag Martij aar etc. 29
S. E. K. M. odmyge tro plichtige tienner secretarius oc procurator Christiernn Winter
Dem durchlauchtigsten groszmechtigen Hern Christiern der Reich Tenmarckt Schweden vnd Norwegen der Wenden vnd Gotthen Kunning. Hertzog zu Schleswig Holstain Stormarn vnd Ditmarschen Grawen zu Aldenborg vnd Delmenhorst seinem aller gnedigesten Herrn [579 aar1529] 
Annamit then 13 Aprilis aff Christiern Vinter och her vti Christiern Vinthers bekendelsse at hand haffuer annamit k. M t arffueskiffte breff om Lantte Holsten
Hans Michelssøn til Christiern II om Pengesager samt om Løfte fra Gerhart Sterck og Breve til Chr. Vinther og Peter de Vale.
Efter Orig. p. Papir (Münch. Saml. No. 2841), Udkast paa et Kvartark.
Kereste nadigste herre thaa klocken slaa vij fick jeg thend del eders nade sende meg met thenne breffuisere oc vil jeg thet selliie i morgen thet beste jeg kand Jtem Gerhart Starcke tallede til myn dreng oc atspurde om hand vor here om penninge Hand sagde jaa, gaff hand hanom for swar at E. N. skulle lade solicitere i hoffuit athan motte vide huorsom hand vachte skulle syn betallingen the loffuit hanom fast oc opho . . e hanom met gode ordt, oc thersom hand bliffuer foruisdt huor hand skal søge syn betalling ighen, thaa vil hand thiene E. nade thet beste hand kand Jtem thee breff som E. nade fick meg som Cristiern Vinther skall haffue til beuisning vti E. nades sag oc ligge paa myt bord i kammeret sammenbundne oc paa screffuit sender meg thennom oc scriffuelssen huessom E. nade vil scriffue Cristiern Vinther, Peiter de Vale vil strax besckecke thennom paa torsdag met it viist bud aff Spyr.
Johan von Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, melder Kong Christiern II sit Komme til Augsburg, hvor han har skaffet 18 000 Gylden i Penge og Tilsagn om 6000 om en Tid, samt Udsigt til 30 000 Gylden. Imorgen rider han til Speier for at tale med Biskopen af Hildesheim (dvs Provsten af Waldkirch). Joachim Hochstetter har intet udrettet hos Kongen af Ungarn og kan ikke følge med til Speier.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2896). Halvark, udv. forsegl. med Ringsignet i rødt Vox.
Durchluichtigster groetmechstichster kunning hoichgeborner ffurst genedichster her myne onderdenigen plichtigen dienst vnd [580 aar1529] wes ich vmmermeher vermach altyt te voeren Genedichster kunning vnd herre, jch geeff v. ku. Ma t myt onderdenicheit tekennen, dat ick den vyften dach als neemlich en mandach vergangen toe Augspurg gesunt aenkommen byn, vnd heb daer die handlung, uwer ku. w. aengaende noch vast wylt vnd wytlofftich gefunden, alsoe dat ick besorgt hebbe wederomb tot v. ku. durch t tekommen sunder ennijgen profyt oder nutz voer v. ku. Mat t doch hab ick die saech hueden soe veer gebracht dat v. ko. w. gewysch ijs tot xviij m gulden in gold, in baeren geld, vnd vj m gulden in daeck, dat selue sal v. ku. durch t gewysch syn van stundt aen vnd altyt te ontfangen, Sus heb ick wal ander handlung, daer dorch men meer gelts te wegen brengen mach, als xxx m gulden offt omtrynt, Aber men kan es op dyt mael niet besluijten, dan bynnen een maent mucht men dat verhandellen, hier op moegen sich v. ku. Ma t bedencken off der seluige daer mede gedient ijs offt nyet, vnd ist sacke, dat jr, daer mede gedient ijs, so must v. ku. Ma t van stundt aen myt den herren aenfangen te sollicijtijren dat se alle brieff bewylligen te vernijeren, daer met geen tyt verlaren wurt Morgen omtrynt myddaege werdt ich hier erst ferdich myt brieff vnd allen bescheit, soe ryde ich nae Spyer om myt dem bisscoff von Hildeshem te handellen, vnd voert kom ich tot v. ku. Ma t so bald my ymmer moeglich ist, Vnd ich bit onderdenich v. ku. durch t willen sich niet befremden dat ich sus lang hier gebleuen biin, went op myn aenkompst, will ich die selbige genugsam vnd guede onderrichtvng doen, dermaten dat my anders tedoen niet moegelich ist geweest, want muehe, sorge, vnd arbeit yss mynnet haluen hier nyet gespaert Soe heefft Jochim Hoichstetter durch merckeliche oersaken die ick v. ku. Ma t oech onderrichten sall, myt den kunning van Vngeren in der sacken, v. ku. w. bewust, bys heer gaer nyet vytrichten kunnen, als ick v. Ma t oech muntlich onderrichten sall, doch die saeck is aengefangen, vnd steet wal daer op dat id v. k. Ma t zu groessen profyt gereichen mach Aber Jochym Hochstetter kan mit my zu Spier nyet reysen Jn korter tyt verhaep ick v. k. Ma t tot eyn guede summe gelts kommen sall, sunder wes nyet en ijs op dijtmaell, heb ick v. ku. w. niet willen vertroesten, op dat se weten, wair toe men sich eygentlich mach verlaten, Jch bit onderdenentlich v. ko. Ma t wellen mij mijt dissen scrijuen bys op myn aenkumpst gnedentlich ontschuldicht [581 aar1529] hebben vnd ich thue mich hier mede v. ku. Ma t opt demuedichst befellen Geben zu Augspurg Saterdach den darden dach in Aprill anno etc. xxix.
V. ku. Ma t demuediger vnd gehorsamer diener Johan Elect Ertzbisschoff toe Lunden manu propria sss.
Ku e Ma t zu Denmercken meinen genedichsten herren
zw eigen handen Lyer
1520 - Fran her electo Johan Vetzse screffuit i Ausburg, oc annamit then 11 Aprilis Accepit 11 dag Aprilis
Thomas Holste melder Kong Christiern II sit 9 Dages Ridt fra Lier til Weimar, hvor han gav Kongens Søster Kongens Brev, samt sit Ridt videre til Leipzig, hvor han modtog 250 Gylden, hvormed han begav sig til Wittenberg og betalte Thilo Dene, med hvem han slutter et mindre Laan; melder at have leveret Dr. Martin Luther og Paul Kempe Kongens Breve, samt beretter Nyheder.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2794). Halvark, Brevform, udv. forsegl. m. Ringsignet (Gemme) i brunt Vox.
Edirs kongelig maiestat myn ymodige plichtig tro thienist tyl redebon Nadigste herre werdis edirs nade at wide at jeg kom thend ix dagh effter jeg ret fran Lyre tyll Winmar oc vuerantuort edirs k: m: k te suster edirs nades breff oc vdermer gaff hindes nade ymodeligh tyl kende, edirs k: m: nadelig befalinge etc. Ther effter reedt jegh tyl Liptz om thi ii/-j/ c gulden, huilke meg ere fornogit pa anden pasche dagh, sza gaff jeg meg strax tyl Wittenbergh oc fornogit Tyl Dene, oc haffuer handelit medt hannom at hand wil end nhu ley meg pa edyrs nades wegen nogell pendingh, y thette merked, ind tyl Mychels merked, men weed huad bescheedt wyl hand beslute med meg y tette Liptz [582 aar1529] merked, Jeg kand jcke anderlis gore end jeg ma tage pa tet mynste lx f. for folckit schild oc anden vkost som findes schal y myt register, tyl thend hielp jeg end nhu hawer aff pendinghe som myn frues nade meg, jgen nadelig hawer giffue lade, sza wyl jeg betale ther vdaff hwesdeel here schuldigh ere oc fornoege folckit effter edirs k: m: befalinghe, oc schicke heste pa bescheyden ort met thet forste kand oc jngen lunde bliue schilde weed Electus heste, ma forthj lade folighe edirs nades heste, Scram sin kand jcke gha forthi nodis jeg at siele thend, kere nadigste here meg hobis at jeg faer aldt bescheyt aff edirs nade huorledes jeg schal holde megh med k: M: kleder oc anden deel som igen bliuer, wilde jcke gerne om tet mogeligt ware bliue lenge fran edirs, Werdis eders k: m: at wide at sin breiue er ouerantuort D: Mar: L: oc Pau: Kem: thi bude edirs k: m: theres thienist, wider bescheyt werdis edirs nade at hore aff P: Stub, Jngen nye tydinge er end siges at Margraff J: curfyrsten ma personligh tyl Spyr, thend Morten Walfisch er forligt met hannom, Waltin Graff goltsmydt hawer kofft eth hues j Wittenberg for iiij c f. Sade meg at curfyrstens archamie gaer wunderlig fram, haffuer oc en nie mester Jeg screff e: k: m: aff Kolen at jeg jcke kunde bekomme wysbut tyl Spyr beholt forthi breff hosz meg Thend ewig gud edirs nade befalendes tyl ewig tyd datum Weinmar thend 7 Aprilis anno 1529
E: K: M: ymodige Tho: Holste
Syn nadigste herre K: M: aff Dannemarcke tyl handen
Thomas Holste til sin Svoger Hans Vefring om forskjellige Privatanliggender i Leipzig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2795). Halvark, Brevform, udv, Forsegl. m. Ringsignet (Gemme) i brunt Vox.
Mein wylligen dinst beuorn frunthlicher lieber swager vnnd bruder jck gebe euch bester mainunge zur kennen das ick aber [583 aar1529] mal myt dem Vrban tzu Leyfftzich geret habe in meinunge, jne dar tzu vormogen das er eurs gherede on euch tr/a+e/ge szo hefft hie sich desz beswert wolde auch geren pey anderen p: gheschicht haben jst myr aber kein tzu standen, auch Benedixt das sein, was yck hyr namals thuen kan wil ick moegelich vleys furwenden, jch bin auch in Benedixt sein ghewerbe gewest tzu Turgaw am osteren abent vnnd habe den seydensticker nicht da hiem befunden habe nichts bekomen, etc. das wyllz jne bester mainunghe zurkennen geben, wes ich weitter jme tzum dinst dar jne thuen kan sal kein vleys ghespart wirden, weitter lieber bruder willz Casper Schram sagen das ick jme hertzlich gerne sein pferde wolt durch mester Bernt oder anndern haben tzu gheschicht szo jst in der warhait nicht ghestalt das man esz reytten kan, wol das Engell dasszelbige hat in den pfug tziehen lasszen helfft aber nichts wie mester Bernt wol gheszehen hat, szo weys ich ander kein myddel sonderen das ine ein wagen forkopen, for das esz gelden mach, jck bin dar jne bekummert, desz kenne got, wol das ick des dinstes vbeswert bin, kan jne doch nit der pferde halben fruchthars ausz richten, etc. Auch wist lieber suager das Engell euren reyt ruck forkofft hat pro 46 g. die habe ick von jme entfangen willen vns der masz wol fortragen, euch weiter zudinen wie mein frunthlich lieben swager vnd bruder bin ich von gantzen hertz gheneigt Habe auch vnszerem g: f: euren priebe in aigener handt geben, myr dar vff geantuort, wen ich widerum reyde wyl ire f: g: euch myt gnedigen antuort begegeuen, Gotz Margret: f: vnnd Gerke wunschen euch vil gutes, willz grusszen allen k: m: hoffsinden nha gelegenheit myt mein armen willigen dinst Datum Weimar den 7 Aprilis anno 29
Gebet dissz botten ein fullen bekeren myt wein tzu lon, wie ir eurem haubtman vorphlicht sein Totus ex corde vester Tho: Holste
Meinem frunthlichen lieben Swager vnnd Bruder Johan Wefferinghe K: durch t Secretarien tzu handen
[584 aar1529] 
Alexander Kyngorne giver Kong Christiern II Oplysninger om de Underhandlinger, som paa den ene Side Frankrige og Danmark, og paa den anden Side Keiseren har ført med den skotske Regjering, og om sin egen Virksomhed for Kongens Bedste m. m.
Efter Orig. paa Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2817). Helark, Patentform; men sammenlagt i Brevform, udv. forseglet med Ringsignet (Vaaben, med 3 Pæle i Skjoldet) i rødt Vox. (Tidligere trykt i Allen´s Breve og Aktstykker, S. 552 ff).
Illustrissimo et prepotentissimo principj Cristierno Danie Noruagie Suecie Vandalorum Gottorumque regj Slesuicensi Holsacie Stormarie et Ditmercie ducj jn Oldenburg comitj et Delmenho[r]st etc. subscriptus subjectionem perpetuam et fidele suum promittit obsequium. Que per maiestatis tue litteras mihi precepta sunt, pro virili adimpleuj, preterquam quod mitius absque rigore Robertum Barton amonuij qui totius pene imperij gubernacionis ad presens habenas dirigit. Est enim sensuum regiorum supremus calculator et director thezaurarius theolonarius atque archimonetarius. Non obstante suum fidele seruicium Celsitudini tue perpetuo pollicitus est inquiens singula de quibus accusatur se inuitum coactumque regie maiestatj tradidisse, pronum tamen omnia cum vsura propediem restituere se offert. Quare precatur obnixe, quatenus Maiestas tua demum propria repetere proponeret, id sibi dignetur ad mensis spacium prenunciare. Tempore estatis et autumnj aduersam reperj fortunam, quum Gallorum regis heraldus Ioannj Elgyn adiunctus inte[r]cessorias litteras a Gallorum rege ad Scocie regem et consiliarios presentabat pro nouo tractando federe cum Maiestatis tue hostibus, quibus manifeste obstetj pro tempore. Nihilominus secreta quorundam sollicitatione ocultas quasdam (me perclam) litteras optinuerunt. Seorsum nobilis quidem Scotus Dougal Cambel eosdem tanquam collega in Daniam commitatus est, quare suspicione continua agitabar. Nunc autem (laus superis) rore salubriori irrigamur. Rursum nobis incipit arridere fortuna. Postquam Carolus de Burgundia baro de Bredam dominus de Louerghen et Fromondt inuictissimi Cesaris missarius aduenit, teterimi Gallorum et Danorum sufflatus difflati sunt et expirauerunt. Is enim in passionis hebdomeda aduenit, volgo gratus, gracior regni conciliarijs, regi autem (cuius in cena domini [585 aar1529] presenciam optinuit) gratissimus. Primo aprilis die letus recessit caballis, ere, induuijs et clinodijs remuneratus. Secunda vero die aprilis tres subscriptos articulos in Celsitudinis tue nomine regi et consiliarijs presentauj. Articulus primus: Multorum relatu intelleximus legatos varios missariosque ab emulis in nos proditorie conspirantibus ad tuam Ma tem fuisse directos pro nouo federe cum eis tractando contra cristianorum omnium regum ymmo et ethnicorum decenciam, quorum spurcissimis prestigiis et imposturis (vtj opinamur) tua serenitas minime illaquietur, ex quo regum omnium et principum interest proditores quoscunque refutare et regium nomen vhique ad omnibus conuicijs defendere. Secundus articulus: Nimia admiracione effecti obstupescimus quum ea que in perliamento patentissimis Ma tis tue litteris in nostri consolacionem et auxilium concessa sunt, in cassim a multis reuocata ventilantur que emulorum versutijs hucusque facta putamus. Tertius articulus: Eam, si quam Ma tis tue subditj nobis nostrisque culpam impingunt, scriptis nobis fermius propalandam. Quibus responsum est: Quanquam Gallorum rex suo missario et scriptis ad talia facienda nos instigauit pro responsione vetustissimum inter nos fedus inuoilabile diximus. Ad secundum articulum responsio: Que de concensu trium regnj statuum in perliamento sub nostris patentibus litteris concessa sunt, irreuocabilia perpetuo manebunt. Responsio tertii articuli: Culpam nullam nouimus sue Ma ti suis neque subditis impingendam preter animi torporem quo nos ceterjque fautores tedio indies maximo efficimur Notabiles missarij a regia celsitudine et regni consiliarijs ad cesaream in proximo Maiestatem dirigendi sunt, qui tuam serenitatem et principes Ma tis tue soboles in itinere non sine causa inuisere decreuerunt, quare suplex oro quatenus tua Ma tas desuper sit prouisa. Penes restitucionem nauis Petri Hul omne animi mej robur extendj, quamquam compromissariorum iudicum sentencijs delusus videor, nullam iudicibus culpam impingo, sed proposito duntaxat et eius filio, qui per testium periurorum productionem et bonorum absconsionem judicum mentes adeo obnebulauere, quod eorum testificationibus plenam fidem adhibuerunt. Nunc autem summam in arbitrali decreto contentam persoluere recusant, quum hij qui meo nomine caucionem prebuere, vt eos [586 aar1529] (vtj iura postulant) a dampno seruarent, ad presens exulant, et ducis Frederici nunciis et litteris monitj, ne tue Celsitudinj sed illj singula restituant, se excusant. Quare propriis tendiculis illaquiandi videntur, quum ex arbitrali sentencia cum eorum concensu decretum est, vbj contingerit prefatis preposito et filio deficere in completam solucionem quadringentarum librarum ante festum natalis domini, quod ego in Celsitudinis tue nomine librum regressum habeam ad integram summam in litteris citacionis contentam. Eatenus si Ma tas tua concensum dederit, pro singulorum restitucione eos citare faciam. Vilhelmus Vad cum fratribus et tota famelia litteras quibus tua Ma tis eos salutabat magni faciunt pollicientes se pro Ma tis tue honore eis possibilia queque facturos. Magister Gawinus Dunbar, archiepiscopus Glaskuensis et supremus regnj cancellarius (qui conterraneos suos omnes doctrina excellit), litteris salutandus est. Dominus de Hamilton comes de Arana ab hoc seculo migrauit; comes Morauie aquilonares partes ocupat. Comes de Argalia pro tue Celsitudinis litteris amplissimas agit gracias, velutj patruus eius magister Ioannis Cambel, qui propediem missarius mittendus est ad cesaream Ma tem, Celsitudinj tue declarabit. Presentium gerulo Joannj Andree fides adhibenda est, qui multa pro Ma tis tue nomine passus est. Valeat Ma tas tua cum hostium triumphali victoria in dei timore. Ex meo latibulo in Lethta sexta idus aprilis anno virginej partus 1529.
Celsitudinis tue seruitorum humilimus Alexander Kyngorne D. R. etc.
Maria. Serenissime princeps. Relatu magistri Valterj Maxueli familiari regis Scocie ministro (sic) intellexi, tuam Ma tem Scociam petituram, quam profectionem ad tempus differendam iudico propter causas quas presencium lator et eius comes propalabunt.
Inter Celsitudinis tue seruitores minimus Alexander Kyngorne, D. R. etc.
Illustrissimo et prepotentissimo principj Cristierno, Danie, Noruagie, Suecie Vandalorum Gottorumque regie Slessuicensi, Holsatie Storie et Ditmarcie ducj Jn Oldenburg comitj et Delmenhost, domino suo graciosissimo etc.
[587 aar1529] 
Christiern Vinter meddeler Kong Christiern II, at Johan von Weze under sit fem Dages Ophold har gjort sin største Flid for Kongens Sag, samt begjærer Penge til egen Fortæring og til Betaling af Udskrifter fra Kammerretten.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2921). Halvark m. udv. Forsegl. i rødt Vox.
Ether nades hochmechtighedt myn ødmyg tro plichtuge thiennest altiit til forn met nade oc friid vtj Gud wor fadir oc wor herre Jesu Christo. Allernadeste herre werdis ether nade at wide, at her electus haffir begeret aff meg at jeg skulle scriffue ether nade tiil siin vndtschulding, at hand haffuir icke saa snaart kommet til e. n. som e. n. wel haffuir forachtet. Endoch samme vmag er forgeiffs, tha wil ieg gerne fulkomme hans begeir, oc giffuer ether nade hermet ømygeligen til kende, at hand haffuir her giort siin største fliit, hwoes alle, som hand haffuir wist, at hand kunde vtj noger mode, førder ether nades sag, oc befaling fuldkomme, nw vtj fem dage Thi hand kom her paa tisdag om morgen emellom fem oc sex, oc rider nw her fran som klocken er otte om afften, Thes giøres icke behoff wider at vndskulle hannom huos ether nade. Thj meg hobes negst guds hielp, hwad hand haffuir schaffet, schal selffuir ber witnesbyrd, oc vndtskylde hannom. Jeg haffuir icke haffd so møget friist huoes hannom, nw vtj thesse fem dage at jeg kunde wider paa thendne tiidt scriffue e. n. til, men met første post ther kommer her aff ridendis vtj Nidderland, wil ieg scriffue e. n. til, hwad her besluttes paa rigsdagen, Hwad nyet her for vden siges her, kand her electus wel vnderwise ether nade, Allernadeste jeg bether (ether) nade odmygeligen hun wil betencke meg met tæring, oc penning at løse e. n. the acta vtaff Cammerretten oc Regimentet, som e. n. haffuir befalet meg at lade vdscriffue, som ieg haffuir oc giffuit e. n. tilkende vtj siist myn scriuelsze, Her met e. n. hochmechtighed gud almechtigeste befalendes indtil euig tid Scriffuit vtj Spire x dag Aprilis Aar etc. 29
S. E. N. K. M. odmyge tro thienner Secretarius oc procurator Christiernn Winter [588 aar1529] 
Dem durchlauchtigesten groszmechtiger Kunig vnd Hern Hern Christiern der Reich Tenmarcht Schweden Norwegen der Wenden vnd Gotten Kunig. Hertzog zu Schleswig Holstein Stormarn vnd der Dietmarschen Grawen zu Aldenburge vnd Delmenhorst Seynem allergnedigesten Hern
1529 - Annamit met her Electo then 14 Aprilis
Lazarus Tucher sender Kong Christiern II et Brev fra Johan von Weze, ankommet i Posten fra Augsburg; Svarbrev maa for Postafgangens Skyld være ham ihænde inden opgivet Klokkeslet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2888). Halvark, Brevform, udv. forseglet m. Ringsignet (Bomærke).
Durchleuchtigister gromechtigister hochgeporn furst vnd her, Ewern koniglichen wirden sej mein vnterdenich willig dinst zu allen zeitten beraidt, dis ist ellein vmb k. M t zuerkennen zugeben wie gistern abent wol spot mir brieff durch die post von Augspurgk zu komen sindt darpej an mich ayn brieff von meinen g. h. electus in welchem was ayn brieff an k. wirde den ich hiemit E. w. schicke mit bringen dem sein k. w. verordene wel sechs stiber zu trinckghelt, so auch k. w. wider auff Augspurgk schreiben wolt, damit ich die brieff zu 9 in zehen auff der glocken mocht hier haben wan als dan die post von hinaus ghan wurt, solliches habe ich k. w. nit wollen verhalten sunder seiner k. w gueten mainungk wellen anzaigen hiemit wil ich mich k. w. als seiner genaden vnterdenicher diener beuollen haben, gegeben in Antorff den xjten april anno xv c xxix o
K. M t vnterdenicher diener Lazarus Tucher
Dem durchleuchtigisten groszmechtigisten hochgeporen Fursten vnnd Hern Her Cristiern zu Denmarck Schweden Norwegenn der Wenden vnd Gotternn Koningk Hertzog zu Schlosonng Holstein Stormarn vnnd Dietmarschon, Graffen zu Oldenbourgk vnd Dilmenschorsth Mein genedigistenn Herrn
1529 - Aff Lassarus Døcker then 11 Aprilis anammit oc budet fick vj st r
[589 aar1529] 
Thomas Holste melder Kong Christiern II, at hans Heste er bleven syge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2796). Halvark, Brevform, udv. forsegl. m. Ringsignet (Gemme) i brunt Vox.
Nadigiste herre effter myn ymodige plichtige tro thienist werdis edirs k: m: at wide at jeg wilde hade szende edyrs nadis heste paa tet malstet som edirs k: m: hadde gnadeligh giffuit megh i befalinghe, tha haffuer thend vnge edirs nadis hest faet brost, sza at hand jcke kand gha end nu y xiiij dage, oc haffuer edirs nadis ganger oc brost, for tet oc mogit andit som langt ware at scriue haffuer jeg giffuit stalmesteren orloff, oc gaff jeg hannom 3 f. terpendinge, at reysze tyl edyrs k: m: effther jeg, jngen bescheyt wuste, huad hannom war lowet til lon, om tet er hand kumer tyl edyrs k: m: beder jeg ymodeligh at edirs k: m: jngen lowe giffue hannom eler sin procurator Greyr bud fore end jeg, eller Anders k: m: thiener kumme jegenuordigh tyl ortz tha werdis edirs nade at hore hans regiment hand here haffuer had, etc. Nadigiste h: om ther ware nogen ryt forhande, at man kunde siele, thend hest, tot meg godt were, jeg befruchter meg, hand er forderffuit, staer mog smal, oc vschicket, om thij haffue wel thient edirs k: m: som forde thend stalmesteren tyl edirs nade schal findes, vdermer nadygiste here beder ymodeligh edirs nade wil giffue tyl kende huorledis jeg schal holde meg met folckit oc k: m: kleder oc andit tet som here er, wil jeg gerne rette meg ther effter sza mogit som moegeligt schal were Nouitatis non habeo, his humilime commendo M ast tem vestram omnipotenti deo ex Weinmar dominica misericordia dominj Anno etc. 1529
E. S. V. humilimus Tho: Holsteus.
Syn nadigiste Herre kongeligh M. tyl handen
Anammit then 22 Aprilis. st r 3 d. 17 g. oc lxxx j /mark/ i/-j/ st r 5 d. 12 g. lxxx j /mark/ 3 st r 6 d. 5 g.
[590 aar1529] 
Thomas Holste til sin Svoger Hans Vefring om Privatanliggender.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2797). Halvark, Brevform, udv. forseglet med Ringsignet (Gemme) i rødt Vox.
Wes ick alwegen liebs vnnd dinstes vormach in bruderleiche trwe fruntliche lieber swager nach eurem begert vnnd befeligh sende ick pey keygenuordigen Vrban eurem grawen rock j syden atlas wamboys j par ledderne hasen j rotbonit j k: degen, j betb/o+e/clin auch da bey Benedixt syn degen huikeren willz vberantuortten, myt anzaigunge, das ich jme das anderen auch myt ersten tzu stendigem botten wil vberszenden in dusszem merkeden oder dar nach, auch mocht jr ime zur kennen geben, das sein junge, nach dem er gheklaydet was sein pferde for lasszen hat, wil nach tan das best thuen sollen ghewort werden, Lieber swager vnnd bruder jch wil mich hir myt euch vnthertenigh befalen haben myt vleyssiger bidt, willz allen meinen guten frunden meinit halben grusszen myt meinem armen dinst in sunderhait das frawenzimmer Ex Wenmar dominica misericordia dominj anno 1529
Tuus ex corde amicus et frater Tho: Holste Salutetis H: Koch Matz Las, Jurgen
Dem erbaren vnnd forstendigen Hansz Wefering K: M: Secretarien meinem lieuen Bruder vnnd Swager
Hertug Albrecht af Mecklenburg melder Kong Christiern II, at dennes Raad og Tjener Benedikt v. d. Wisch vil bringe mundtligt Svar paa Kongens Henvendelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2827). Halvark, Brevform, udv. forseglet med Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtigster konnigk, Ewern konniglich(e)n wirdenn, szein vnnszer guthwellig, vnnd freunthlich dinst, allzeitt zuuor, lieber her Oheim, vnnd Schwager, Wir habenn, E. k. w. gewerbe, vnnd meynung, szo sie vnns durch denn erbarnn, jhrenn ratt, vnnd diener, Benedictus vonn der Wisk, habenn annzeigen [591 aar1529] lasszen, allennthalbenn freunthlich vermerckt, vnnd darauff vnnser gemutt zum theile, berurten jrem ratt mundtlich, auch jnn einer zceddell, denn wir hier jnn jnligendts, mit eigner hanndt vnndergezceichnett, eroffennt, dann E. k. w. szunst jnn szolchm vnnd einem groszern zudienen, szeint wir allzeitt, willig vnnd geneigt Wir habenn auch bemeltem Benedictus von der Wischn, noch eine sachenn, mitt E. k. w. vnnsernnt halbenn zuredden befolhenn, Bittenn derwegenn dinstlichs vleis, szie sich jnndemselbenn guthwillig, vnnd freunthlich, vnns zugefallen erzeigenn wolle, Das szeindt wir hinwidder vmb die selbig, E. k. w. allzeitt dinstlich, vnnd freunthlich, zuverdienenn gneigt Datum Swerin donnestags nach Misericordias dominj Anno dominj etc. xxix
E. k. Deinneir A. Hz. zu Meckleinborgk etc. Manu propria sss.
[D]em durchleuchtigsten Furstenn [vn]nd Hernn, Hern Cristiernn [zu De]nmargkenn, Swedenn, [Norwege]nn, der Gotten, vnd Wenden [Konnigk,] zu Sleszwigk Holstein, Stormarnn, [vnd der Ditt]marschn Herzogenn Grauen zu Oldennburgk vnd Delmen[horst vnns]erm freuntlichn liebenn hern Oheim vnd Schwager dem s. k. w. handt
Christiern Vinter udsteder Laanebevis til Peter de Vale for 40 Guldgylden. Hans Michelssøns Paategning om at have indløst Beviset, dateret 10. Juni s. A.
Efter Orig. p. Papir i norsk Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2922). Halvark uden Forsegling.
Des durchlauchtigesten groszmechtigen furst vnd hernn hern Christiern der reich Tenmarckt Schweden vnd Norwegen der Wenden vnd Gotten kuning hertzog zu Schlesuig Holstain Stormarn vnd der Ditmarschen Grawen zu Aldenborg vnd Delmenhorst Jch Christiernn Winter Secretarius vnd Procurator bekenne mit dieser main handtschribt das ich von dem ersamen Peter de Walen entfangen hab, auff den fimvndtzwanzigesten [592 aar1529] tag Aprilis fiertzig golt gulden auff schreibnus obgemelter mainen allergnedigesten hern vmb welchs fiertzig golt gulden, jch Christiern von genant jm quitteir, leddig vnd lox schelde, mit danck sagung solchen gnedigen entrichtung mainem gnedigesten herrn, als vom seinem kuniglich durchlauchtigkait wntertheniger trew diener Geschreiben zu Speir auff den finvndtzwainzigesten tag des mont Aprilis jar etc. mdxxix
Ego Christiernus Winter qui supra manu mea ss t
1529 - Anno 1529 then 10 junij fonger Peiter de Vale i betalling fore thenne Cristiern Vinthers handscrifftte 8 bordyre guld, aff myn frues nade som vegde tilsammens iij vnceer v engelsske vncer for xvj gilden brabands Jtem saa r t hannom end thaa aff thenne betalling iiij gilden correntte
Johan von Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, melder Kong Christiern II, at en Adelsmand er kommen fra Spanien med Besked om, at Keiseren er i Barcelona, hvor han har samlet en stor Krigsflaade, som skal seile til Italien, og om andre Nyheder.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2897). Halvark, Brevform, udv. forseglet med Ringsignet i rødt Vox.
Durchluichtichster kunning genedichster herr mynnen willigen onderdenigen truwen dienst altyt tebevoeren Genedichster her, jch weys v. ko. Mat. nit teschryuen dan. alleen, dat gisteren ys een edelman vyt Spanyen van key r Mat., dorch Ffranckryck gekommen, socht dat jre kon. Mat. ys toe Barsyllona daer alle scheep vnde galleen gereet liggen myt geschut, puluer vyttalie vnd ander nottroftt oeck krygsfolck daerbij vnd will van dage toe dage nae Jtalien lopen got geeff syn kon. Mat. to geluck Hy heff den heren von Rosenbom toe Burdeus in Franckryck gelaten die kumpt durch die post myt grote diligentie die sal hier by myn g. vrouwe wesen bynnen tween dagen alsdan salmen meer nyer tydung vernemen [593 aar1529] Jck heb toe Brussell bestalt an den post meister als den van Roggendorff aengaende ys, ick twiffel niet hie salt my weten laten Jn die sacke toe Antwerpen wat oech niet in versuympt, want ick hebt bestalt wes van noeden ys bys so lang dat her Cornelius weder kumpt Genedichster kunning vnnd herr die almechtige got will .v. durch t lanckwilich jn froelicher gesuntheit gefristen vnd geuen wat selich is vnd v. k. Ma t tot synen landen vnd ryken restituyren die ich mich damit onderdenentlichen beuele Geschreuen tho Mechlen den xxvij ten dach in Aprill anno xv c xxix
Vwer ku: Ma t demudiger williger diener Johan Elect Ertzbisscoff zu Lunden Manu propra sss.
Kunnigliche Maiestat toe Denmarcken mynen genedichsten Herren
1529 - Aff her Electo then 27 Aprilis.
Hertug Albrecht af Mecklenburg erklærer til Kong Christiern II sin Villighed til at støtte ham, Keiseren og Fru Margareta.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2828). Halvark, Brevform med Spor af udv. Forsegl.
Durchleuchtigster konnigk, vnnszer guthwillig, vnnd freunthlich dinst, szein Ewer konniglichn wirde, allzeitt zuuorann bereitt, lieber her oheim, vnnd schwager, wir habenn E. k. w. schreibenn, jnnhalts vernommen, vnnd szein ohne zweifell, E. k. w. hir jnne vnnser herz vnnd gemutt wissenn, dann alles was wir vff key e Mat. vnnsers aller gnedigstenn hernn, E. k. w. frawen Margaretenn, vnnd annderer, szo E. k. w. sach trewlich meynen annzeigung, wir auch fur vns szelbs, das E. f. w. derselbenn jungen herschafft, zu ehrenn, nutz vnnd wolfart, gereichen magk, erdencken handelnn vnnd thun mugenn. Dar jnne wollen wir vns, als der getrwer freundt, vnnd schwager, vnnsers vermugenns, [594 aar1529] allezeitt guthwillig, vnnd dermassen erzeigenn, wie wir vonn E. k. w. gernne gethann vnnd genommen haben woltenn, Dann E. k. w. jnn allwege zudienen szein wir ganz willig vnnd geneigtt, Datum Swerinn freitags nach Canntate, Anno etc. xxix
E. k. w. deinneir A. Hz. zu Meckleinborgkh etc. Manu propria sss.
[Dem d]urchleuchtigstenn Fursten [Hern Cri]stiern zw Denmarken [Sweden] Norwegenn der [Gotten vnd] Wenden Khunigk [zu Schleszwigk] Holstein Stormarn [vnd der Ditmar]schen Hertzogen Grafen zu [Oldenborch] vnd Delmenhorst vnserm [libenn] Hern Oheim vnd Schwager Jn seiner k. w. eigenn handt
Johan von Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, beder Hans Michelssøn om Besked angaaende en bestilt Dragt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2911). Halvt Kvartark.
Lieff Hans guede brueder, myn genedichster her heft my gesacht dat he v beuaellen hefft my dat gewant tebestellen So bidde ick v. gy wilt my mit Jurgen schryuer off gy dat gekocht hebt off niet, want ick met morgen vroe wederomb nae Lyer, ende ick wold dat gewant gern voer dit hochtyt laten vermaken helpt my daer an offt aff, dat wil ick vm v weder verdienen, ende blyfft got beuaellen vester bonus frater Jo. Electus Lundensis
1529 - Her Electus scriffuer meg om klede
Johan von Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, melder Cornelius Scepper´s Komme, Mag. Melchior de Germanias Afreise til Brüssel og Nyheder om Kong Ferdinands Reise fra Speier, samt at Joachim Hochstetter agter at træffe ham i Ulm.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2898). Helark, Brevform m. Spor af udv. Forsegling med Ringsignet i rødt Vox. [595 aar1529] 
Durchluichtichster kunning genedichster her mynen vnderdenighen plichtigen dienst vnd wes ich altyt vermach zubefoer Genedichster kunning vnd her jck heb uwer ku: Ma t brieff ontfangen vnd inhalt vernommen, diewiel u sich lang verloept die wederkumpst heren Cornelius ich mich auff sontach oder mandach nest kommend gen Antwerpen fuegen sold Genedichster her, E. w. hebben dessen morgen verstanden dat her Cornelius als gistern auent ontrint vj vren toe Bruessell gekommen ijs, vnd meister Melchior huyden nae jm to Bruessell gereist, sonder twyffell v. ko. w. werden in kortz allen bescheit weder omb van gedachten heren Cornelio krygen Oeck will ich v. ku. durch t nyet bergen dat die postmeister hefft mij iij eygen baden geschickt, jerst geschreuen, dat die kunning Ferdinandus den xxv dach Aprilis van Spier gereist ijs mit dem palsgrauen to Hedelbergh om aldaer te bankettyren, vnd van daer wyrdt he reysen nae Stuckart, vnd van Stuckart nae Oesterrich, vnd alsoe vort an nae Vngarien Daer nae scrifftt mij die postmeister dat den xxvj dach Aprilis hefft die her van Roggendorff orleff genommen vanden kunning Ferdinando vm hier jn Nederlant tereijsen doch was he noch niet hier gekommen, So schickt gistern auent nochmaels die postmeyster tot my vnd scryfft dat der her van Roggendorff toe Brussell gekommen ijs vnd wurt niet meer dan ij off iij dage blyuen, dan he wort reysen nae syn heerlichen in Artois genant Conde, desen breiff heb ich desen nacht te elff vren ontfangen, jst saeck dat. v. ku. w. den van Roggendorff spreken willen eer he nae Conde reist musten v. k. durch t den van Roggendorff schryuen vnd meister Melchior toe schryuen, offt will v. g. den van Roggendorff schryuen vnd bitten dat he in syn wederkumpst v. k. u. wete laet stat vnd tijt waer v. Ma t jm aenspreken moegen stell ick al in uwer ku. guet gefallen Jck will v. k. Ma t nit verbergen dat Jochim Hoichstetter my geschreuen hefft dat he myne brieff ontfangen hat van Spier, doch se syndt tussen Spier vnd Augspurg gebleuen negen dage lanck Jck gaff se meister Christiern Winter dat he se met der jrster posten bestellen sold, wes den schult ijs dat weet ich niet, He schrijfft my die wiell die brieff so lang vyt geweest [596 aar1529] syndt vnd der kunning Ferdinandus nae Oestenrich reist So will he to Vlm by syn k. Ma t reisen vnd alles vyt richten dat v. k. Mat. to eren vnd guede gekommen mach Oeck g ter kunning vnd her jck heb desen morgen enen brieff ontfangen van Wilcken Klencke den ich niet wall verstat den schick ick v. ko. Ma t hier mede wat v. ku. durch t daer jnne voer guet jn smyt dat men doen sall moegen sich v. g. op bedencken Der van Rosembom ys noch niet gekommen dan men ys synre daeglich verbeiden wes ich vernem will ich v. ko. Ma t niet voerhalden Genedichster kunning vnd her der almechtige got will k. Ma t langkwilich in vroelicker gesuntheit gevristen vnd mich altyt in genedigen befelhen hebben Geuen toe Mechlen den vj ten dach Maij Anno xv c xxix
uwer ku. Ma t demuediger diener Johan Elect Ertzbisscoff tho Lunden
Ku: Ma t toe Denmarcken mynen genedichsten herren
1529
Hertug Henrik af Mecklenburg erkjender Modtagelsen af Markgrevinde Elisabeth af Brandenburgs samt Kong Christiern II.s og Erkehertuginde Margarethas Breve, som han lover at besvare.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2835). Helark, Brevform, med Spor af udv. Forsegling med rødt Vox.
Vnnser freuntliche dienst vnnd was wir liebs vnd guts vermugen alletzeit zuuorn, Hochgeborne Furstin, freuntliche liebe Muheme vnnd Swegerin, wir habenn Ewer liebe schreyben samt koniglicher wirde zu Denmarcken, jres brudern, vnd frawen Margarethen, ertzhertzogin zu Osterreich etc. vnnserer lieben herrn, oheimen, geuatteren vnd muhemen, beyschriftenn, entpfangen. vnnd allenthalben vorstanden, vnnd wollenn jre konigliche wirde, vnd liebe, daruf, bey vnnser eigen botschaft zum furderlichsten beantwurten, das wir Euer liebe, freuntlicher meynung [597 aar1529] widderumb wolten antzeigen, den Euer liebe freuntlich zu dienen, sein wir alletzeit gneigt Datum zu Gustrow am montage nach Exaudj Anno dominj etc. xxix
Heinrich vonn gots gnaden Hertzogk zu Meckelnborg Furste zu Wenden Graue zu Swerin Rostock vnnd Stargardt der lande herre
Der hochgebornen Furstin Frawenn Elizabet gebornen aus koniglichem Stamme zu Denmarcken, Marggraffin zu Brandenborg zu Stettin. Pommern. der Cassuben vnnd Wenden Hertzogin, Burggreffin zu Nuremberg vnd Furstin zu Rugen vnnserer freuntlichen lieben Muhemen vnnd Swegerin,
Dr. Eitel Senft til en Dekan i Speier om at henvende sig til Christiern Vinter om at udvirke hos Kong Christiern II, at denne betaler de 60 Gylden, som han skylder ham i Sold fra St. Hansdag 1527 til Julen 1528.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2879). Helark, uden Forsegling.
Lieber herdegen nach dem mir der kunig von Tenmarck mein gnedigster herr ain jarsold nemblich viertzick gulden vnd ain halben jarsold nemblich zwaintzick guldin thut jn summam sechtzick guldin hinderstellig schuldig belybenn vnnd noch schuldig ist, sein kunigcliche wirde vnd jr secretarius herr Cristiern Winther vermain der obgemelt jarsold sey mir entricht, vnnd man mir nit mer schuldig dan ain halben jarsold, Daruff so bith ich ench jre wollent euch zu obgemeltem Thenmarkischen secretarie verfuegen vnd jm disen muntlichen oder schrifftlichen vnderricht thun, er sitzt zu Speyer vber dem hasenpful, Erstlich das sich mein bestallung hat angehept vnd mein dienst angangen zu lauffen vff Sant Johannis baptiste tag des 23 jars laut des bestelbrieffs, den ich von sein. kunig: wirden hab also hab ich vff sambstag nach Joannis baptiste obgemelts 23 jars, den ersten rechtag von wegen seiner kunig: wyrde vor dem kaiserlichem regiment zu Nuremperg erstanden [598 aar1529] So ist mir von der kunig. w. von Tenmarck vberantwurt worden der erst jarsold, so mir vff Johannis baptiste des vier une zwaintzigsten jars verfallen Jtem ist mir von kunig Cristiern auch vberantwurt der jarsold vff Johannis baptiste des 25 jars verfallen Jtem ist mir der jarsold vff Johannis baptiste des sechs und zwaintzigsten jars verfallen auch betzalt, Vnnd also pleipt mir die kunig . w. den jarsold so mir vff Johannis baptiste des 27 jars sein kunig . w. verfallenn noch schuldig, So ist mir der vffkhundung brieff von der kunig . w. zukumen am 21 tag junij anno etc. 27 darin mir sein k. w. schreipt sy woll mich noch ain halb jars zu jm bestelten lassen, vnd so macht dasselb halb jar das sich geendet hat vff weihennachten des 28 jars zwaintzick guldin thut jn summam sechtzick guldin dye anderhalbs jars verfallens solds vnd wyrt sein kunig. w. von mir nit weiter quittung haben Wollent also den Secretarium bitten das er von meinetwegen bey kunig . w. woll vleissig anhalten, das ich solcher sechtzick guldin jn nechste Franckfurter herbstmes entricht vnd betzalt werde, dan solt ich weiter damit vffgehalten werden. mueste ich sein kunig . w. vmb betzalung monieren lassen, das ich je nit geren thun wolt, wol der kunig vnd secretarj bedencken das ich zway jar gutwillig styl gestannden vnnd geborgt hab, Datum Elwangen am mitwochen nach exaudi Anno 1529
Eitel Senft Manu propria
Accepi 21 mensis Maij Anno 1529 Doctor Eytels sag.
Johan von Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, melder Kong Christiern II om sin Forhandling med Herren af Buren, der agter sig til Lier for at tale med Kongen selv, samt om Regentindens, Fru Margareta af Savoiens forestaaende Reise til Cambrai, hvor hun med Kongen af Frankriges Moder skal aftale Fred mellem Frankrige og Keiseren.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2899). Helark, Brevform, udv. forseglet med Ringsignet i rødt Vox. [599 aar1529] 
Durchluichtichster kunning genedichster her mynen onderdenigen dienst altijt tevoeren etc. Genedichster her, myn heer van Bueren ijs desen morgen hier gekomen, vnd ick hed gern myt jm gehandelt voer die maeltyt, doch dat ijs my niet moegelick geweest want myn g. h. die prinsz hefft niemant by jm gehat in die kerke te volgen Soe hefft myn heer van Bueren tegast gebeiden geweest vnd ick heb jm bys om die iij vren niet te woerden kunnen komen, dan ick heb jm die handel tekennen gegeuen, den grauen van Oldenborch aengaende Soe ijs he wol tevreden vnde sich erbaden all dat he daer jnne teguedt gehandellen kan dat will he gerne doen, ende heft van stundt an van my een ontworpen instruction begeert van dat geen ick jm van wegen vwer ku. Ma t aengedragen hadde, vnd will dat selue den grauen van Oest Vrieslant opt forderlichst toeschryuen vnde den grauen bescheiden, he ys oeck ongetwyffelt die sacke sall een guet endt nemmen dorch syne sollicitatie Soe vracht ick waer he hynne woldt, sacht he my, nae Graue, vnd wold morgen vroe toe twe vren van hynne reyssen na Graeff, ende wort toe Lyer to kommen, ist saeck dat v. ku. Ma t jm selffs toe spreken willen, soe musten se daer op laten wachten want he wort ylents daer ryden ende niet aff leggen, dan he hefft my gesacht vnde ich byns gewysz dat he bynnen viij dagen wederomb toe Bruessell kommen moet, Jck sacht jm oeck dat v. k. w. jm begeerden persoenlich tespreken So sacht he my ende gelaefden gewislick als he wederomb auer vij dagen vanden Graeff kumpt, soe will he toe Lier komen ende daer aff sitten om mit v. ku. durch t tespreken, Nu steet id ju uwer ku. W. gefallen off v. g. jm morgen in den wech, off in syn wederkumpst mit gueder vuegen handellen ende tospreken willen Genedichster kunning vnd her myn heer van Bueren hefft my in geheim tekennen gegeuen, dat myn g. vrou, van Sauoyenn wurt nae Caemerick reysen binnen xvj off xviij dagen, daer wurt kommen des kunninx moeder van Vranckryck ende myn vrou van Sauoyen sall heben volmacht vanden keyser, ende des kunninx moeder volmacht vanden kunninck van Vranckryk, om den vreden tussen beiden te handellen ende tebesluyten, ende sacht my int secreet he twyffelt niet daer an id wort een vrede besla [600 aar1529] ten want die differencie die tussen beiden ijs, die ijs seer kleyn, doch ick bid dienstlick ist sack dat v. k. w. mit jm te woerden kommen v. k. durch t willen dit by sich behalden ende niet mercken laten Genedichster kunning vnd her, dat heb ich uwer ku. Ma t onangezeight nit willen laten vnd wust ich derselbiger ennygen dienst mit ennygen dingen te doen ken ich mich schuldich vnd doe es altyt ongespaert lyff vnd vermoegens gerne ende ich doe my hier mede onderdenentlich vnd dienstlich an v. ku. Ma t beuellen, gegeuen to Mechlen am heiligen pinxstach Anno xv c xxix
uwer ku r Ma t demuediger diener Johan Elect Ertzbyscoff to Lunden
Ku e Ma t toe Denmercken mynen genedichsten herren
Accepit 16 Maius
Johan von Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, melder Kong Christiern II, at han og Mag. Gotskalk Erikssøn ifl. Befaling har raadført sig med Mag. Melchior de Germania, og at Mag. Gotskalk sender Kongen Poppius Occo´s Instruktioner - om Forhandlinger med Herrerne af Oldenburg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2900). Halvark med Spor af udv. Forsegling i rødt Vox.
Durchluchtichster kunning genedichster her mynnen demuedigen onderdenigen dienst vnd wes ich vermach altyt tebuoren bereit Genedichster her uwer ku. w. schriuen naich hebben meister Gotschalck vnd ich meister Melchior by vns gefurdert, vnd vns in der saken so v. ku. Ma t vns beuoellen zu beraetsslaen ons sementlich bedacht, die wyell v. ku. w. als morgen vrohe om der vij vren hier kommen wurt, so willen wy, uwer ku. durch t meinvng daer op heren, vnd daer nae onse guet bedencken ondecken, yst aber saeck, dat v. k. w. durch andere merckliche oersaken willen, hier niet kommen dorfften, ys niet van noeden v. ku. w. sich die onmack vnd onkost doen om alhier tekommen, [601 aar1529] want wy altyt als ondernetinge gehorsamme diener bereit syn ons zu erfuegen waer v. k. Ma t belieuen vnd gebyden wurt Jch schyck v. k. w. hierby gebonden die brieff vnd instruction der herren von Oldenborch die ander brieff van Femuren heb ich toe Lyer in myner kysten liggen, ist saeck dat se v. k. Ma t ylents hebben mot, will ich morgen enen eygen diener daer nae schicken Meister Gotschalck sendt v. ku. durch t hier by oich die instruction von Pompeius Octho Wust ich v. ku. Ma t in ennygen onderdenigen dienst tedoen ken ich my schuldich vnd doe u al wege gern vnd doe my hiermit dienstlich beuellen Gegeuen toe Mechellen den xvij dach Maij anno xv c xxix
vwer ku. durch t demuediger diener
Ku e Ma t toe Denmarcken mynen genedichsten Herren
1529
Mag. Jens Michelssøn, Kongens Kapellan, til Kong Christiern II om sin Pengenød. (Slg. det i N. J. Ekdals "Christiern II´s Arkiv" I Del, S. 1268 ff. indtagne Brev fra Samme til Samme).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2843). Helark, Brevform, udv. forseglet med rødt Vox.
Nade miskundelighied, oc frid aff gud fader, och vor Herre Jesu Christo vor salligiører Kere nadigste herre schreff ieg ethers nade swaer paa then schrifuelse ethers nade sende meg meth Thames Holst, saa som ieg vil andtvorde først for myn høgeste herre, och ther nest for ethers nade, huilkett meg er gifuet och skicket aff hannom til at vere hørsom, vnderdanig, oc troue vti hans sted, som sanct Pouel lerer vti syn predicken, och siger, huilken ther er syn ofuerhied vhørsom och vtroue, hand er icke mennesken vhørsom eller vtroue, men gud, forthi ath ofuerhieden stander her paa Jorden vti gudz sted etc. Saa beder ieg nw ethers nades høgmechtighied for gudz skyld ath hun icke tager eller forstander thenne myn schrifuelse anderledes end ieg mien hinder, forthi ieg hafuer engen herre nest gud vti thenne myn elendhied och armuedt ath klage myn brøst och nød for vden ethers nade, nw [602 aar1529] hafuer ieg giffuet Thames Holst myn brøst til kende, huilken thet hafuer her befaling aff ethers nade vti alle sager, Tha hafuer hand swaret meg ath hand hafuer engen befaling aff ethers nade paa myne vegne, The gifuer ieg ethers nade til kende ath Thames hafuer icke gifuet meg mere end xxj g. syden ethers nade red her aff, och thennom gaff ieg til offerpendinge paa ywlle dag vti salet, vti kiøcken, kielder, och andersted som her sedvon er, och her Hans Hanssen gaff meg /-j/ g d aff the pendinge ethers nade andvordet hannom, thisse er alle the rede pendinge ieg hafuer fanget syden ethers nade var til Noenborigh thend første reyse, nw kand ethers nade vel vide ath ieg er vti skyld och gield, the ieg kunde icke holde meg saa lang thid meth i/-j/ g d, The beder ieg ethers nade ymygelig for gudz skyld ath ethers nade betencker meg, ieg begerer engen stuore pendinge aff ethers nade, men at ieg kand hafue saa møget ieg kand kiøbe meg (met orloff ath sige) skowe och skiortter och lade leppe om kring meg meth, kleder hafuer ieg nog gud vere lofuet och ethers nade tacket, och trouer ieg vist ath ethers nade ved icke ath ieg hafuer icke fanget anden hielp saa lang thid, Ethers nade ved vel ieg haffuer indtet at tage aff, men huad prowsten och iegh fynge til myn part effter her Hans Herold, thet hafuer ieg holdt meg met indtil thenne dag och er hans arfuinge thet skylduge, och there til hafuer ieg londt iiii g d at hielpe meg meth vti thend sygedom som gud haffuer nw lagt meg paa saa ieg bruger doctore och ander legedom ther til, som Engel thenne breffuiser kand vel sige ethers nade, och gud ved ieg var aldre vti thet synd ieg ville besware ethers nade meth nogen stuoer hielp syden ieg kom aff Danmarck meth ethers nade, there for er ieg vti hundret g d gield och mer, och twifueler ieg indtet ther paa ath gud myn herre och skaber sender meg vel raed til ath betale all myn gield, the ieg gifuer hannom thend ere ath hand er thend som hafuer førdt meg vti skyld och gield och hand er thend som fører meg visselig ther ud egen, som Dauid siger mange sted vti psaltheren, at Herren er thend som rig gører, och thend som arm giører, och hand er thend som støder neder vti grunden, oc hand er thend som opreyser egen, saa beder ieg ethers nade for gudz skyld ath ethers nade annamer thenne myn schrifuelse nadelig, och verdes til ath gifue meg selfuer swar her paa egen, the ieg kand vel mercke ieg hafuer icke mange guode pro [603 aar1529] curatores huoes ethers nade som meg skal tale noget goth for, gud vere lofuet, och begerer ieg icke mere aff hans gudommelig Maiestat, end hand vil vere myn arme siel saa nadelig och troue, som myt hiertte nw er til ethers nade och stedes hafuer veret syden thet første ieg kom til ethers nade, vor Herres Jesu Christi nade vere met ether och ethers nades herre børn til ewige thid Amen, Schrefuit vti Vimmerg thend 20 dag Maii aar etc. 1529
Ethers nades ymyge thiener Jens Mickelssen
Høgboren Første och mectige Herre Her Christiern met gudtz nade Danmarckes Sweriges Noriges Vendes och Gottes Konning, Hertug vti Slesuig Holsten Stormern och Ditmersken, Grefue vti Oldenborig och Delmenhorst syn kereste nadigste Herre ymygelig schrefuet
1529 Aff mester Jens capellan sendt met Englicke
Thomas Holste melder, at Kongens Søster har sendt hans og Fru Margaretas Breve til de Mecklenburgske Hertuger og faaet Svar, samt at hun sender ham et Brev, han maa læse alene og besvare paa Dansk.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2799). Halvark, Brevform udv. Forsegl. med Ringsignet (Gemme) i rødt Vox.
Nadigiste herre jeg ymodelig giffuer edirs K: m: som myn aller nadigiste herre tyl kende, at edirs nadis keriste suster hade sendt edirs k: m: oc frwe Margarettes breffue tyl thy Meckelborchs hertyr, oc haffuer fat sware som edirs nade werdes at merke aff breffuen, oc er hindes nade komen nogen breue til som hindes nade meg y hemelicheit haffuer lesit, oc nadelig giffuit til kende, at hindes nade wil szende szame eth breff tyl edirs k: m: pa tet jngen ma fa tet at lesze vden edirs k: m: hosz sig selue oc ther effter beware tet gantzsche wel oc siden rade oc scriue hindes nade pa dansche edirs k: m: beste nadelig menunge huorledes hindes nade schal giffue swar ther pa, oc szende szame breuit ther med hosz wyssebud tyl hindes nade i [604 aar1529] gen, meg twyueler jntet at hindes nade oc scriuer ther om haffuer oc nadelig befalit meg at jeg schulde ymodelig oc formane edirs k: m: ther om, oc for ald tingist at haffue E: nadis sag y god achtunge oc for jngen deell giffue seg y Tysscheland vden edirs nades merkelig anliggendes ware, oc wide segh wel bevarit, Huad forlengendes edirs nades suster haffuer effter gode tydinge fran edirs nade kand jeg jcke fuldscriue, er oc mogit sugeligh, Beder jeg ymodeligh edirs nade wyl huogsuole hindes nade met tet forste, met edirs nades scriuels, tha bliuer hindes nade met Jhesu Christi hielpp beder til fridtz Here medt edirs k: m: met sine aller keriste boren, befalle edirs nades keriste suster gud alsommechtigisthj, tette haffuer jeg nadelig i befall at scriue edirs nade Hobis edirs k: m: jcke tager myn vforstandige scriuels tyl mistuck, gud kende tet kunde jeg thiene edirs nade oc sin kere suster effter myn fatige formoge schal liffue oc leuenis were vsparit (som jeg plichtig er) sza lenge jeg leuer, His me humeliter se me regie Ma ti v: obedienter commendatum facio Datum Winmar 22 Maii Anno etc. 1529
E: K: M: v: humilissimus seruitor Tho: Holsteus
Kongelig Maiestat myn nadigiste Herre vti sin k: m: eigen hand
1529 Anammit fran Thomas Holste then 4 Junij
Christiern Vinter melder Kong Christiern II, at han har modtaget 40 Gylden af Peter de Vale; at Cornelius Scepper har forhandlet med Kong Ferdinand og med Greven af Frisland; Kongen havde lovet Scepper de begjærede Breve under et Besøg i Hadelburg 23 April; Dagen efter var Vinter reist til Stuttgart til Konference med Kansleren, som viste ham til den vælske Sekretær, hvem han fulgte til Kipping, Heidenheim og Donauwörth, hvor Kongen tog Skibsleilighed, medens Sekretæren lovede at udfærdige Brevene og sende dem med Posten til Scepper i Flandern. For Joh. v. Weze har han leveret Provsten af Waldkirch en Memorial. Sender et Kravbrev fra Dr. Eitel Senft samt Underretning om Rigsdagens Forhandlinger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2923). Helark, Brevform; har ligget i Konvolut. [605 aar1529] 
Ether nades hochmechtigheid myn odmyge tro plichtige thiennest altiidt forsendt met nade oc friid vtj gud fader oc wor herre Jesu Christo allernadeste herre werdes e. nade at wide at then 23 dag april monet anamet jeg e. n. breff aff mester Cornelio vtj huilket e. n. befaller meg at anname xl g lc aff Peter de Walem huilke hand haffuir oc antwurdet meg efftir myn quittans lydelsze Fframdeles vtj v dage omgick ieg her met Cornelio, oc fulde hannom hwar hand hen ginge, hannom paa e. n. wegne til thiennist Thii ieg gantske fuofuor(!) aff hannom, at hand met alle fliit handlet vtj e. n. sag oc befaling, oc vnder andre gaff hand meg tilkendne, at ieg skulle scriffue e. n. til, som e. n. wilde lade begere aff koning Ferdinando at hand wilde handle met hertog Henrich aff Brunswigk, som thend tilsaffnoe hand haffuir giort keyseren paa e. n. wegne, at hand oc wil thet tilsige konig Ferdinando, oc giffue siin breff oc sigell ther vppaa, ther tiil bestimme en wisse tiidt naar hand thet giøre wil etc. Jtem som e. n. begeret, haffwir Cornelius hollet hannom for Tha gaff hand hannom paa thet negst saadant schwar, ther som hertog Henrick haffuir sagt noget oc loffuit for keyserlicher maiestat oc wil icke fore hans skyld fulkommet, møget mynder worder hand thet giørendes for sin skyld, ther til haffde hertog Henrick sin affskeed aff hannom, so hand kunde icke lempeligen ytermere handle met hannom, oc meinte at thet skulle were gantske vfructbart, vtaff huilke ourd ieg formercker, at the two standir icke gantsk wel met hwera ndre, heller haffde thet weret en ring vmag, doch wiid ieg inthet tiil wisse huor ther om er Tiil stuore lycke efftir myn tenckelsze vtj en mode besunderligen kom Cornelius hiidt, Thi greffwen aff Freysland kom hiid til koning Ferdinandum, oc formeinte at fange stuore gaffue aff hannom, at hand haffde efftir Cornelij scriuelsze vphollet thend hob knechte vtj siit land vtj thette forgangen aar, men koningen skicket Cornelium til hannom, jn summa hand handlet so met hannom, at hand war aldeles tiil friids, oc wilde endnw her effter for keyseres oc koning Ferdinandj skyld, hwad hannom møgeligt whar, oc bød ther efftir Cornelium tiil geist, ieg ginge met Cornelio ther hen, tha must jeg auch bliffue ther tiil affthen [606 aar1529] molet, doch wiist greffwen jcke hwo ieg war, thet ieg kunde formercke, men hand giorde oss buode stuor ære, men besunderligen Cornelio som tilburligt war, efftir moltiid talede the hemmeligen met hwer andre, doch so at ieg hørte møget aff theres thaale meist deil vtj thend mening, at greffwen skulle bliffwe hwoes keyseren, oc sin brodir koning Fferdinandus som hans fadir haffuir giort, tha ginget hannom vthen tuiffwel well, oc bleff met friid oc row Thi Cornelius wiistet well at landtgreffwen handlet met hannom at drage hannom paa siin side, ythermere oc skulle oc theris vdredelsze talede the ocso, som Cornelius haffuir ytthermere giffuit e. n. vthen tuiffwel tilkendne, huilket ieg icke gentskeligen formergt, Tog fornam jeg at hand war møget bebøwelig tiil Cornelij ourd oc mening, ther met atskyldes the samme affthen The andre e. n. ærende som Cornelius haffde tiil koningen paa e. n. wegne, gaff hand vp, met thet haffde werit stuortting wered haffde hand kommet viij dage til forne at hand haffde selffwer endeligen kund fulkommet them, oc efftir the koningen affreyste om sondagen som war thend 23 dag vtj apriil tiil Hadelberg fulde Cornelius, oc jeg met, ther hen, Ther finge hand befaling vtj Cancellariet, at samme breffue som hand begerde skulle scriffwes Mondag om affthen komme wi met thend andre til Spire egen oc om anden dag giorde hand copeyr paa the breffwe hand wille haffue, om natten tuog ieg myn affsked aff hannom oc kom om anden dag til Studgardt emellom v oc sex om affthen en halffstund effter koningen war kommet, Thend samme affthen kunde ieg icke komme vtj taale met bispen aff Trent cancelleren men om torstdagen at morgen, wiid fem kam ieg for hannom, oc offwer antwordet hannom Cornelij breff, hand gaff meg strax fore schwar at ieg skulle gange til thend Walske secretari oc førder huoes hannom hand haffde alle befall, effther the tyske breffue som lydde paa her Seuerin skulle ieg jcke lengj fortoffwe, Jeg ginge strax oc vpsochte thend Walske secretarii, oc antwordet hannom Cornelij copeyr paa the fransosisker breffue, hand anamet them oc sagde thet war hannom vmøgeligt at kunde scriffue them ther Thi koningen wilde strax vp til hest, nar otte slog, ieg tiilbod at ieg wilde gerne ride met en dag two eller tre om han wilde affferde meg, han loffuit meg, hand wille [607 aar1529] giøret saafrempt thet war hannom møgeligt, Jeg reed for ind til Kipping ther som koningen wilde ligge om natten iiij mile fran Stuckart oc waret paa Cancelleren oc sin secretarie, oc strax om moltide war gjort om affthen viid fem, ginge ieg tiil bispen hand verwisde meg som forne tiil forne secretarie Ther ieg kom til hannom, tha sagde hand seg at haffne so møget at giøre vtj andre koningens ærende, med hertogens aff Lotterings sendebud at thend affthen kunde hand inthet giøre vtj Cornelij ærende Om anden dags morgen som war fridag red ieg ther fran framdeles met koningens folck ind tiil Haydenhaym fem miile weyder ther som koningen oc lag en nacht, oc fordert som tiil forne huoes buode for ne personer, Tha swaret meg bispen aff Trent so at ieg skulde forder huoes thend walske secretarie, at hand wilde ferde the breffue hannom war befalede, paa thennom lag meist macht The tyske breffue ware vtj koniglich maiestatz Ferdinandj egen sag, them wilde hand wel selffwer affskicke, at the skulle tilstede ther the hen hørde, men thend walske secretarius sagde meg slecht aff then affthen thi hand war tretter vtaff weyen oc wedin, om løffwerdag at morgen om two war koningen selffuer vp oc red thend dag vij mile jnd til Dunerwerd Jeg fulde oc hoben oc kom tiid før en koningen, oc tug ware som tiil forn Thend walske secretarie fulde ieg strax vtj siin herberge oc talet met hannom om hand kunde aff ferde meg Tha sagde hand meg endeligen vtaff Thi hand haffde forfaret at koningen wilde strax om anden dag som war sondag at morgen tiil skibffs, Thi war thet hannom jcke mogeligt, men hand haffde forhobet at koningen skulle haffue legget stille en dag eller two so wilde hand gerne affferdet meg men saa snart som koningen laug en dag eller two stille, tha wilde hand rede samme breffue oc forskicke them vfortoffuit vtj Flandern til her Cornelium met posten ieg hober the kommer wisseligen Thi hand holler seg fore Cornelij guode wen, ieg wilde oc gerne haffd fuld lenger met haffde icke koningen ganget til skiibs, oc samme secretarius tilsagdt meg, at hand wille wisseligen so snart hand thet giøre kunde skicke samme breffue til Cornelium, Thesligest bispen aff Trent wilde forschicke the tyske breffue ther the henhørde etc. Ther tiil saug jeg ingen fortrøsting at samme breffue kunde ferdis alle thend stund koningen war paa reysen. Thi hand ferdist møget hastligen, Jeg haff icke heller reid meg paa lenger tæring end vtj viij [dager] at [608 aar1529] were vde, Thi Cornelius sagde jeg skulle fanget myn affsked tiil Stuckart Tha fulde ieg ligwel siden trey dage efftir, jn summa ieg giorde so møget som meg paa thend tiidt møgeligt war at giøre, haffde ieg wiist e. n. willie vtaff begyndelsze tha wilde ieg gerne beuist meg ther vtj saa fliteligen som meg møgeligt haffuer weret, Fframdelis om the ærinde som her Electus gaff meg vtj befaling, at solliciter vtj e. n. sag huoes probsten aff Waldkirck, oc offuer antworde hannom en memoriall, samme hukommelsze haffuir ieg offuerantwordet, aff huilke jeg sender e. n. en copey met a a a betegnet, hwad hand haffuir ther aff vdredt giffuer hand wel her electo tiilkende, naar hand kommer til hannom, Thj ieg kommer tiil bage egen er hand affaret, Allernadeste herre alt thet for uit haffuir ieg til scriffuit e. n. met en post tiil thend Gulden Engel vtj Antwarpe thend viij dag Maij oc effterthi ieg haffuir offuir kommet thendne wiisse regiments buodt, so scriffwer ieg e. n. end nw thet samme tiil egen, Thi posten bedroger oc mange tiid oc offte. Ther tiil sendir ieg e. n. nw en instruction, som er siden kommet meg tiilhende fran doctor Eytel Senfft utj huilken e. n. kan formergte hwad hans siin oc mening er, at hand wil lade steffne e. n. eller paa myndne, ther som hand icke fanger siin betaling Ther for giøres behoff at e. n. lader auscultere hans quitantzer, oc skicke originalen hiid at ieg kand stille hannom ther met tiilfriidz Powel haffwir en quittantz paa xl g len som ieg offwer antwordet hannom for ij aar thend samme nw e. n. ocso forschaffe hiidt ther tiil the xx g len for thet siiste halff aar, saa skal hand giffue meg quittantiam quitam etc. Jtem sender jeg ether n. en affskeid huad her besluttet er paa Rigsdagen Ther tiil vtj en anden bog huor rigsdagen er begynt framgangen oc endet. Jtem ny tidende aff Danmarckt som jeg haffde vtj myn anden scriffuelze verglempt Ther nest beder ieg ether nade ødmygeligen hun wille bethale thendne buod for sin vmag, oc hwad som e. n. haffuir for acta eller andre vnderweisning om witnesbyrd at hun wilde sende meg thet alt sammen met hannom Tha er thet wiisze. Aller nadeste herre met thet første buod meg stedis wil ieg [609 aar1529] ytthermere scriffue e. n. til, thette bud kan ieg icke vpholle Samme e. n. hochmechtighed gud alsommechtigeste befalendes ind til euig tiidt Scriffuit vtj Spire 22 dag vtj may monet Aar mdxxviiij
S. F. N. K. H. ødmyge tro plichtuge thienner Christiernn Winter Secretarius etc.
1528(!)
Hans Hanssøn, Provsten af Assens, melder Kong Christiern II, at han er syg, og beder ham udvirke hos Kurfyrsten af Sachsen en Plads i Klosteret Lichtenberg, samt at sørge for hans Efterladte, om han skulde dø, før Kongen fik sine Riger igjen. (Slg. D. N. XVI No. 521 og 523).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2769). Helark, Brevform med udvendig Forsegling.
Nade oc fridt aff gud almectugste wor fader och aff wor herre Jhesu Christo Mijn ydmygelige vnderdanige plictige tro tienneste ether nadis høgmectighed aitiid forsend met gud Høgboren ffurste allerkæresthe nadige herre, werdis ether nade at wide at jeg haffuer fornwmmet paa Tomes ether nadis cammerswend, at ether nade acther ath forscriffue meg her fran, oc anderstatz at haffue myn vnderholding swo lengæ ether nadis leigelighed anderledis kand giffue segh, Swo er nw myn ydmygelige bøn till ether nade at ether nade fore gudz skyld will ansee myn store nodtørfft och tesligist myn dagelige kranckhed och ther foræ vnne mig at mwæ fange it affleiger ther ieg kwnnæ ware i enlighed och fangæ nodtørfftelige vnderhaldungh swo lenge gud wilde anderledes skickiet met ether nade oc oss alle, Och ther som thet ether nade swo well befaller, och ether nade ville scriffue fore meg till korffursten her aff Saxen at hand for ether nadis skyld wille besorge meg en met en themmelige vnderholding her i hanss lande encthen j thet closter, Litchenberg, eller anderstatz ther ieg kwnnæ liggæ och hielpe meg meg wdj myn elendige kranckhed en tiid lang Tha forseer ieg meth well swo till gud at hand [610 aar1529] ickæ affsiger ether nade thet, Och ther som korffursten thet beiaa will wdj Licthenbergh tha haffde ieg och behoff at ether nade oc selffue wille scriffue met korffursten till den preceptor som haffuer closterett at hand wnner megh en tilbørlige vnderholding och at ether nade will holde hannem thet aldeles vden skade paa mynne vegne Tha will ieg ther till forplictæ meg nar gud thet swo føige will at ieg met ether nade maa komme till ether nadis lande igen, at betale hannem hwess ieg ther fortærendis worder swo hand meg tackæ skall oc holdee ther nade thet aldeles vden beswaring oc skade, oc ther som ieg tiid komme skall, will ieg swo børlige haffue meg ther, som ieg well will ware bekend for ether nade Ther som thette icke nw swo befaller ether nade tha ieg will dog gerne ware oc bliffue hwar ether nade meg gerne haffue will, och skall gud kennet at ther som ieg kunuæ tienne ether nade tha ware ieg helsth ther som ether nade selff er, Nw thet ickæ swo maa skee tha er thet myn ydmyge bøn, ether nade will verdis till at giffue meg ether nadis wilge tilkende och at ether nade io will haffue acth paa myn elendighed oc ther effther besørgæ meg met then dell som ieg aff nød behoff haffuer ehwor ether nade nw teckes ieg bliffue skall, Will gud almectugstæ vnde meg at komme met ether nade till wort fæderne land igen tha skall jeg well betalæ ether nade huess ether nade meg forlagt haffuer wdj thenne ether nadis oc alles wor elendighed Aller kæreste nadige herre ther som then ewige gud nw wille nadelige kalle meg till sig aff thenne sorgfuldelige dall før ieg komme ethers nade till ordz, som wij ære alle dødelige, tha er myn ydmygelige bøn først till ether nade, at ether nade wille for gudzskyld betenckæ mynne fattige arffuinge och sytzskene børn nar gud will hielpe ether nade oc ether nadis kære børn till syne lande oc rige igen och ware them en mild och nadige herræ och nadelige hielpe them at bispen af Ffyn mattæ gøre them noget skell for then storæ skade och vnyttæ kost och tæringe hand trengde meg paa for thet læn ether nades herræ fader hwes sell gud haffue, gaff meg, for huilcket ieg haffuer nw tientt hanss nade oc ether nade wdj xxx aar Och trengde oc nødde for ne bisp meg till at selgæ bode theres oc mit erffue gotz oc ther till met alt thet ieg fortientt haffde siden jeg kom aff myn forellers befalling, huilckit ieg och tiith och offtæ haffuer [611 aar1529] klaget og kærd for ether nade, at the ther aff først mattæ betale hues ieg ether nade, oc andræ, skyld er som meg forlagd oc vndsatt haffue vdj thenne ether nades oc myn elendighed och huess ther offuer ware at the ther met mattæ behielpe them wdj theris armodt, then ieg wed stor er, dog then ewige gud som føder biørnen hand føder byen, och then myn søstersøn som haffuer mit prouestie beder ieg oc for gudz skyld ether nade wil myldelige ansee for myn fattige tieneste skyld oc tilgiffue hannem huess hand sig forseet haffuer emod ether nade, ieg haffuer for gudz schyld tilgiffuet hannem och alle meg haffuer forfuld oc skade giord j thenne myn armod och elende och beder for gudz skyld ether nade will ware hannem oc the andræ mynne wenner miskundelig och beskerme them for all tiranneskæ owerwald, ether nades løn skall ware hoss then ewige gud ther fore Aller kæreste nadige herre ieg beder och raader ether nade før gudz skyld at ether nadæ io fasteligæ forlader sig ind paa gudtz ordt och wdj all ansetting, well betenckæ at gud ickæ lader oss falde i nogen anfectinge eller freestelsæ hand kand ey och will hielpæ oss alle ther aff som paa kalle hannem wdj sandhedt Och at ether nade io haffuer god acht paa ether nades handell Thij ether nades fiende vwenner soffue ickæ oc er thet trolicth ath the mange haffue vdgiord paa ether nades forderffue Kærestæ nadige herre ieg forseer mig till ether nade at ether nade io will betencke mig met then deell ether nade kand tencke iegh haffuer behoff at ieg icke lider forstor armodt ieg begerer icke mere aff ether nade end som ether nade selffuer kand tencke ieg kand holde mig aff till myn rettæ nodtørfft Will gud, ieg maa met ether nade komme till ether nadis lande igen tha skall ieg well betale ether nade huess ether nade meg forlecth haffuer i thenne myn elende, Jeg haffuer engen tilfluct till nogen mendiske hielp vden till gud oc ether nade allene och beder ether nade will icke tage meg till mystycke at ieg nw swo beclagher myn armod hwilcken større er end ieg nw bekenne tørff och at ether nade nw will verdis till at scriffue meg nogen god fortrøsting och hugswalelse till met thet forste bud Thij gud skall kennet at ieg aller j mynne dage haffuer hafft større sorg oc vedermodt end ieg haffuer hafft siden ether nade drog her sist aff fran oss Then ewige gud hugswale bode ether nade oc oss alle huilcken ieg befaller ether nades hogmectighed till ewige tiid [612 aar1529] Screffuit wdj Weymer xxij mensis maij aar etc. Mdxxix vnder myn handscrifft
Ether nadis fattige tro tienner Hanss Hanssen
Høgboren Ffurstæ och stormectuge Herre Her Cristiern met gudz nade Danmarckes Sweriges Norges Vendes och Gottes Konningh Hertug wdj Sleswig Holsten Stormarn och Ditmersken Greffue i Oldenborg och Delmenhorsth myn aller kæresthe nadige Herre
1529 Anammit aff prouesten then 4 dag Junij
Thomas Holste til Svogeren Hans Vefring om Privatanliggender.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2800). Kvartark, Brevform, udv. forsegl. med Ringsignet (Gemme) i rødt Vox.
Nach erbietung meyner wiligen dinst frunthlicher swager vnnd bruder myr befrembt szere das ir myr sza gare vorgesszen habt myt eurem scribent bydde willet dogh myr sampt anderen als jr wol ermessen konen, nit szo gar in forgesszen stellen, d/o+e/t jr vns allen en sonderen wolfall Jochim g: Juncfrue M: bydden willet Scram sampt anderen guten ghesellen jrent halben grusszen Jr werdet vff eurem scribent kein antuort er dan pey myr von meyner g: f: erlangen Jre g: wunschet euch wil gutz sampt M: vnnd J: Jch hab Engel Jerngh befehel an euch ghetan werdet jr myr eur meynunge weitter anzaigen euch nach allem vormogen tzu dinen wil ich willich gefunden werden Commendetis R o d: Electo et d: Cantzellario cum alijs amicis in Christo Jhesu felicissime valete, ex Weimar 22 Maij anno etc. 1529
Eur bruder Tho: Holsten
Meynem lieben Swager vnnd Bruder Johan Weferinge k: w: Secretarien tzu handen
[613 aar1529] 
Johan von Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, raader Kong Christiern II angaaende Forhandlingerne med Herren af Buren samt Greven af Oldenburg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2912). Helark, Brevform udv. forseglet med Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Durchluichtichster kunning hoichgebarner ffurst genedichster her mynen demuedigen plichtigen dienst vnd wes ich vermach altyt tebeuoeren bereit Genedichster kunning vnd her Jch heb vwer ku. Ma t brieuen hueden ontfangen vnd verstaen vnd hiermet antwurt Soe v. ku. durch t my myt eygner hant toeschryuen jck den herren van Bueren aenspreken sall om des gelts willen daer met v. k. w. kunnen antwort hebben aff, offte aen, kan ich my niet bevrembden sulchs beueels, want die heer van Bueren hefft syn antwort daerop v. ku. w. selffs gegeuen, wort my daer op remittyren soe weet ich der haluen niet wyder myt jm tehandellen, wolten auer v. ku. w. wes myt raet doen wold sch myn menong gern daer toe seggen Ten anderen beuelen my v. ku. w. dat ich myt den van Buyren handellen sell off he dat aff schlaen wurdt dat v. k. Ma t muchte an k. Ma t kommen etc. Genedichster kunning vnd her jch bit v. g. omb gaetz wille v. k. w. willen dorch syn eer vnd gelymp bet betrachten dat men in sulken sacken doch soe licht verdich sich niet let hoeren, dan ich heb v. Ma t een ander menong voirgeslagen, vnd gebeden v. ku. g. wollen syne reden hierop beuorderen vnd hoeren vnd besluyten wat dat beste hier in tedoen ys, vnd dat den van Bueren persoenlick tekennen geuen vnd bidden he dat beste helpen vnd raden wold, Jst nv saeck dat ick hier jn wes doe, soe richt ick gewislich niet guets vyt, vnd verderue die sacken der maeten dat v. ku. w. daer nae niet guets handellen en kunnen offte moegen vnd oick wilt my niet termen solchs voertegeuen Der sacken haluen den grauen van Oldenborch aengaende will ich mandach gern hyn ryden vnd dat beste doen, soe veer dat v. k. Ma t Benedictus vander Wisch morgen auent hier schicken die bider delung geweest ys, want die herren schicken in sulker groter handlung gaer weynich bescheits Vnd mit der Oldenborchscher handlung kunnen v. Ma t oer [614 aar1529] saeck meinen alle syne handel ende sacken myt den van Bueren vytterrichten mit allen gelympt jck sold wider geschreuen hebben dan ick muste mit den prinsen toe vesperen gaen datum etc.
vwer k. Ma t demuediger diener Johan Elect Ertzbiscoff to Lunden
Ku. Ma t toe Denmarcken
Accepit 25 Maius
Hans Michelssøns Fortegnelse over ubetalt Gjæld i Antwerpen og Lier, samt Regnskab for de 287 Filippusgylden og 1 Karolus, som Hans Skriver bragte hjem.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. Nr. 2932). Helark.
Thette effterscreffne stander vbetallit paa K. M t vegne vti Androp
Fførst Henric van Lijt forlagt som vbetallit stander . . . . . . . . . . . j c lx gilden korrentte Jtem her Electus 16 alne klede vttagit for summa . . . . . . . . . . . . xviij gilden xij st r Jtem for myn herres pige Troycke vttagit i hennes løen vj alne klede for for . xiii/-j/ gildhen Jtem vttagit til Peder Stwb v alne klede for . . . . . . . . . . . . v gildhen Och j bonnit til K. M t vttagit for . . xxxiij st r Jtem vttagit til husknechten i Falcken fore k. M t heste hand haffuer foderet och røchtet vti 9 maneder giffuit j paar hosser kostede . . . . . . . . . . . . . ij gilden Jtem vti Androp vttagit vj f. smør for summa . . . . . . . . . . . . . xxviij gilden och lardere speck for xxx pund . . . i/-j/ gilden Jtem vti Androp vttagit vj t er salttet kød t en for x/-v/ /skilling/ flams facit summa . . . xxvj gilden viij d. oc for vongleye aff samme kød t n iiij st r facit xxiiij st r [615 aar1529] Item vti Androp vttagit x sider flesk som vege tilsammens ij c lxxviij p d oc pundit for j blancke facit met vongleien summa . . . . xj gilden Jtem vttagit bergerfisk oc j f. sild for summa . . . . . . . . . . . . . . vj gilden xij st r Jtem for lywss oc for edicke vttagit . xiij gilden Jtem for safran oc for ryessen gryen . . iij gilden Jtem for it rijs papire . . . . . . . xxiiij st r Jtem for Lyssebones olliie vttagit for . ij gilden Jtem Lassarus Ducker for lxv kroner her Electus for summa . . . . . . . . . . j c xv gilden iiij st r Jtem Peiter de Vale haffuer forlagt Christiern Winther met xl golt gilden vti Spyre gildenen for 28 st r facit summa . . . . . lvj gilden iiij st r Summarum aff aldt for ne iiij c lxv gilden oc xiij st r Jtem end her for vden er k. M t skildug vti Androp vti then Røde Løffwe huessom hans nades heste oc folck ther fortherit haffue siiden sijste gang ieg regnede ther aff, som ieg nw icke ved summa ther paa, sammeledis huessom k. M t bliffuer skildug vti siit herberge i Androp til Anrodes
Er k. M t skyldug vti Lyre
Fførst aff lontte penninge Hwge Kødmagere lxx gilden som ieg lontte til k. M t thaa hans naade reysser i Szeland, til herren aff Fere oc setter hannom ther fore myn guldkede i pant Jtem lont aff mester Quintin til k. M t xl gilden thaa k. M t reisser til Bryssel met her Electum och mester Gotskalch etc. Jtem skal biscop Gotstaffue haffue betalling fore iij maneder summa . . . . . . . . xlviij gilden Jtem briggerin for øll vttagit . . . . j c xxxx gilden Jtem bagerin for brød siden posske . . xl gilden Jtem fore veed vttagit . . . . . . . lxvj gilden Jtem verdinnen vti Falcken . . . . . vj c gilden Jtem Bernit kammersuend for vijn oc lontte penninge . . . . . . . . . . . xlvi gilden Jtem skomageren for steffuele 2 paar . iiij gilden Jtem sadelmageren for arbeide . . . . Jtem smeden fore hoffslag. . . . . . [616 aar1529] Jtem haffuer Margrete lont i byen til k. M t xj gilden vij st r Jtem frue Damus for fisk . . . . . . xxxix gilden Jtem Villom fisskere . . . . . . . xiij gilden Jtem Gummer fisskere . . . . . . . viij gilden Jtem Lasse lont . . . . . . . . . xxx4 st r xj c xxvi fl.
Anno 1529 then 6 junij annamer Hans scriffuer aff Laurens Docker fore then manit maij - v c f. currentte Jtem ther aff betallit Laurens Døcker ighen for lxv kroner st r 37 st r Jtem betaller Hans i then Røde Løffue fortherit 18 gilden Jtem saa fører Hans scriffuer hiem til k. M t ij c lxxxvjj Phillipus gilden oc j karollus her aff tagit 7 iunij 3 phillippus gilden til stegerssett Henric annamer Jtem samme dag fonger k. M t Hans Micelssen j c phillipus gilden at betalle lontte penninge met, her vtj Lyre lont Jtem k. M t tager selffuer met seg til Bryssel at reysse lxxxiiij phillipus gilden oc j karollus gilden Jtem saa bliffuer vti secken eghen liggende beseglit j c phillipus gilden
Hertug Albrecht af Mecklenburg beder Kong Christiern II udbetale til hans Tjener Wolf Moller de 300 Gylden, Kongen endnu skylder paa de til Hr. Nils Brahe udlagte Penge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2830). Helark, uombrukket, udv. forseglet med Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Durchleuchtigster konnigk E. k. w. szein vnnszer guthwillig, vnnd freuntlich dinst, allezeitt zuuor, lieber her Oheim, vnnd Schwager, als wir E. k. w. kurzuerschiener zceitt, durch vnnsern diener Wolff Mollern, der dreihundertt gulden halbenn, szo wir fur den gestrengen Er Niels Braden alhie verlegtt, selbenn, dieselbenn berurten vnnserm diener, von vnnsern wegen zugebenn, habenn ersuchen lasszenn, vnnd E. k. w. jhme die zeitt zur anthwortt gegebenn, wenn sie die pfannde oder clenoter szo vnns bemelter Er Niels Brade versatzt bekemen, szo weren sie geneigtt, [d]ie dreyhundertt guldenn, dafur sie stehenn auszzugebenn, Demnach szo schickenn wir E. k. w. szolche clenoter [617 aar1529] vnnd pfande hiemitt tzu, ganz freuntlichs vnnd dinstlichs vleis bittennd, E. w. wolle vil genanten vnnserm diener Wolff Mollern hie gegenwertig gegen vberreichung solher clenoter die dreyhundertt ann golde verreichen vnnd zustellenn lassenn, vnnd sich hierinn guthwillig erzeigenn, wie wir nitt zweifelnn Das wollenn wir hinwidder vmb dieselbig E. k. w. dienstlichs vnnd freunthlichs vleis zuuerdienenn allzeitt guthwillig vnnd vnd(!) geneigtt befundenn werdenn Datum Swerin donnestags nach Bonefacij Anno etc. xxix
E. k. w. d. A. Hz. zu Meckleinborgk etc. Manu propria sss. Vonn gots gnadenn Albrecht Hertzogk zu Mecgkelnnburgk, Furst zu Wenndenn etc.
Dem durchleuchtigstenn Fursten vnnd Hern, Hernn Cristiernn, zu Denmargken, Sweden, Norwegenn, der Gotten vnnd Wenden Konnigk, zu Schleszwigk Holstein, Stormarn, vnnd der Dittmarschen Herzogenn, Grauen zu Oldennborch vnnd Delmenhorst vnnserm freunthlichem liebenn Hern Oheim vnd Schwager
Hochstetternes Regnskaber over Laan til Kong Christern II, afgivne til Hans Michelssøn.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2785). 6 Folioblade i Omslag.
Der Hogstetter dree rekenschoppen Hogstetters Anammit i foruaring aff K. M t then 18 Iunij
Ark a: Konigkliche wurden hatt comissionn geben vnnd sich mit dem Hochstetter vertragenn das sy jm sollenn fornieren, xxx M a gulden jnn goldt das well sein wir den verlieren jerlich xviij pro c o Das habenn die Hochstetter gethann vnnd sein allweg mit dem gellt still gestannden das sy das selbig nit frey nach jrm willenn gepraucht habenn, das gellt alwegenn wartenn belibenn, jst, pis auff denn settember. xviij monatt darauff die Hochstatter denocht resonabile wellen sein begerennt vonn dem still [618 aar1529] stannden gelltt so ku g wurde nit gepraucht hatt nit mer als 9 pro c o das gellt so aber kong l M t, gehapt hatt, vnnd gepraucht soll, wir sy vertragen sennt zwrechnen xviij pro zennte jerlich gerechnett werdenn Vij M phundt flemisch sennt gestannden pis jn die herpstmess, vj monatt viiij pro c o, dutt jnnteressa . L. iij c xv 1 M e lxxx ch das ist das gellt so zw Leiptzig erlegt ist, nach laut ainer quitanntza, jst gestannden, bis jnn juny kunfftigen anni, xxviiij, xxj monatt zw xviij pro zennten dut jnnteressa . . . . . . . . . . . . . L. iij c xl haupt gutt . . . . . . . . . . . L. 1 M lxxx So senndt allso noch beleibenn warttenn, pis auff den sett o, xij monatt vonn der oberenn zeitt v M. viiij c xx L als viiij pro c. dut jnnteressa . . . . . . . . . . . . . L. v c xxxij Soma L. ij M a ij c lxvij Den xvij dach van Junio Anno 1529 hefft Lazarus Tucher jn bywesen des heren Electus vnd myne Godscalk das wort gedaen an den Hochstetter
En vtscrefftte aff Hogstetters regenskab Ark c: Mir soll mein genedigster her king zu Demmark L. 12 /skilling/ - d. bey Erasmus Schez jst vmb mir jm gut than haben van desz kings wegen f. 45 1/2 zu st. 32 pro f. laut des quitans L. 12 /skilling/ - d. 4 Mer vmb mir verlegt vmb 1/2 past f 7 vnd sannst mer poten lon von briffen L 1 vnd sannst mer vor acht vnd ander vnkost . L. 4 /skilling/ 7 d. 4 Mer bur er legt fir jn vmb 2 pasten vnd sannst v/o+e/racht vnd boten lon . . . . . . L. 3 /skilling/ 15 d. 7 Mer ducen 100 jnn gelichen sollichis jst gegeben worden dem buschaff van Lunda . . L. 36 /skilling/ 13 d. 4 Mer dem nutaris vmb mer briff vnd copia f. 22 vnd 4 solichs hat Lasarus Ducher machen zollen. . . . . . . . . . . . L. 6 /skilling/ 6 d. 8 Mer fir jn er legt f. 100 jn Aug. zu st. 29 pro f. dut . . . . . . . . . . . . L. 24 /skilling/ 3 d. 4 [619 aar1529] Mer erlegt jnn Frank. f. 400 zu st. 29 jst ain brifflin van Leibz . . . . . . . . . L. 96 /skilling/ 13 d. 4 Mer zalt Jochim Brumer f. 600 zu st. 28 pro f. jst vmb der Killian Reitwiser her zu wexel genomen hat ausz Leibz . . . . . . L. 140 /skilling/ - d. Mer von ain alten rest her . . . . . L. 2 /skilling/ 14 d. 5 Mer jst mir den rest fir jn zalt haben sein 1/16 tail jn Schotland lafft L. 107 - d. 5. dar auf hat Gert Stark bezalt f. 500 dut L. 83 /skilling/ 6 d. 8 rest vnsz . . . . . . . . . L. 23 /skilling/ 13 d. 9 Mer zalt ainen poten van Leibs 4 pilips vmb ain brif nach Leibs zu senden . . . . - - /skilling/ 16 d. 8 Mer zalt ainen poten pro Leibs . . . . L. 2 /skilling/ 2 d. 8 Mer zalt Jochim Prumer f. 500 zu st. 29 pro f. so Kilian Reitwiser auf vnnsz genomen hat . . . . . . . . . . . . . L. 120 /skilling/ 16 d. 8 L. 474 /skilling/ 4 d. 1 Mer zalt ain poten van Leibs . . . . L. - 16 d. Mer zalt maister Melcher des kings sekretarj jn Schotlandt dor van mir ain briff in handen hab. L. 12 /skilling/ 10 sterling dut flemsch L. 16 /skilling/ 5 d. Mer um 18 elen damast mit grosen blumen zu /skilling/ 8 pro elen dut . . . . . . . . . L. 7 /skilling/ 4 d. L. 24 /skilling/ 5 d. L. 474 /skilling/ 4 d. 1 L. 498 /skilling/ 9 d. 1 Mer habenn noch L. 40 so vns restenn solt. ann denn L. 60 67 so wir zu wenig solten. empfangen haben, dutt . . . . . . L. 40 - So ko n wirde nit hatt wellen pasiren. Mer so jber geytt Joa(c)him Hochstetter er jnn mer mall vmb vra(c)ht pottenn lonn. vnnd mer ander vncosten verlegt solt habenn, daz kon. Mt. auch nit hatt wellen passierenn. dutt . . . . . . . . . . . . L. 21. 4. 6 L. 61. 4. 6 [620 aar1529] Noch so standt hie fornen f l 500 zu st. 29 dem Joa(c)him Prunere zalt da von kon. wirde auch nit vil beschaidt. aff wil wissen. wan es sich also nit befindt. zu nutz oder beuelch kon. Mt. soll man seiner Mt dar vmb. voll. thon. vnd gescheist genugsam. daraff bey bringen, Jch soll meinem genedigsten hern dem king zu Demmark jst vnnd mir jn 3 mall van seinen jegger empf. van haben . . . . L. 333 /skilling/ 6 d. 8 Mer haben mir empf. van Gert Stark . . L. 166 /skilling/ 43 d. 4 L. 500 /skilling/ - d So verstannden mir auch jetzt wie vnd Hanns Mihel antzeigt. daz mir f. 1000 mer empf. solten haben. daz mir dan. nit gestanden allein wan er sollichs beweissenn kann. welh mir jne genugsam. der fur sein. vnnd guetten vnderricht. da gegen. geben wie behortt. - Ark d: Ky. wirdte vsz Denmarck, hatt comiszyon gebenn, vnd sich vertragenn mit den Hochstetternn, dasz sy jnn sollend, furnierenn, 30 M o f. jnn goldt, dasz well sein wirdte, verlierenn, 18 pro c o Arexonn del Anno Dasz habenn die Hochstetter gethonn, vnnd albeg mit dem, gelt gespanen gestandtenn, dasz sy desz selb, mit frey nach jrem willenn gebrauchtt honndt, dasz, dasz geldt, abbegenn wartenn plybenn jst, bisz vf den sett o 18 monett, dar auff die Hechstetter, denocht reyschonabyle, welend. handlenn, mit, ky. wirdtenn, vnd von dem stil stendten geldt so ky. Mt. nit gebraucht hatt, nit mer alsz 9 pro c o haben wellendt dasz so aber, ky. wirdte, genomenn vnd gebraucht hatt, soe wie sy vertragenn hondt, etc. Reysonn del anno 18 pro c o gerechnet werdtenn 7000 L. flemisch sendt gestandten bis auff die herpst mesz, anno 9 pro c o dutt . . . . . . . . . . . . L. 315 935 L. flemisch, jst 4000 f. zu st. 28 jst gestanden bisz jnn den kunfftigenn juno so jn Leyptz erlegtt jst, vnnd seinn wirdte, quitintz geben hatt 21 6 monetmonett, zu rechnen, 18 pro c o dutt . . . . L. 294 [621 aar1529] Haptt guott . . . . . . . . . . . . . L. 935 Also senndt pl(e)benn stenn, pisz vf den Septt. jst 12 monett, vonn der obern tzeytt a o 9 pro c o . . . L. 531 L. 2075
Lazarus Tucher til Kong Christiern II om en Udbetaling af 60 Kronen til Johan v. Weze.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2889). Halvark, Brevform, med Spor af udv. Forsegling med Ringsignet i brunt Vox.
Durchleuchtigister grossmechtiger hochgeporn furst vnd herr Ewer k. w. sej mein vntherdenig dinst zu allen zeitten berait, auff diese stundt habe ich E. k. w. brieff durch bringen von diesem entphangen, den inhalt verstanden Fuege darauff k. w. zu wissen. das ich mich nach k. w. beuelch gehalten vnd bringen von diesem die cronnen jn ghelt gut von gewicht vberantburt geben habe Solchie sechszigk c. wurdt ich durch k. w. beuelch pej G. Stercken wol wissen zu finden beger dis auch keines interest noch profits, sunder wil mich hiemit k. w. beuollen haben. nach meinem armen vermougen allezeit zu thun. was seiner k. w. zu gut komen mouge kent der almechtig got den ich pit k. w. wollen verleichen was sein k. genadt auff jnne begern ist den xix em juny anno xv c xxix in Antorff etc.
Ewer k. w. vntherdenicher diener Lazarus Tucher
Dem durchleuchtigisten grosmechtigisten hochgeporn Fursten vnd Herre, Her Cristiern zu Dennemarcken Schweden Norwegen der [W]enden vnd Gottern Konigk, etc. meinem genedigisten Hern zu Lire
1529 Breff Lazarus Ducker til k. M t oc fonger her Electus aff Lazaro lx kroner at riide post til Ausburg oc reisser then 21 iunij oc then første dag iulij betaler k. M t i Androp for ne lx kronen aff then maneds penninge aff iunio oc kronen for 37 st r
[622 aar1529] 
Johan von Weze melder Kong Christiern II, at Greven af Kleve næste Dag reiser fra Brüssel til Augsburg, hvorfor han selv straks maa ride afsted. Cornelius Scepper er dennegang ikke kommen til ham, hvorfor han beder Kongen sende ham Pengene. Alle Informationer vedkommende Bremen har han ladet Mag. Melchior de Germania gjøre.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2901). Halvark, udv. Forsegling med Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Genedichster kunning vnd her jch heb mynen diener geschickt tot Bruessell an den postmeister om den post brieff den heb ick gehat, vnd die postmeister schryfft my dat die graue van Cleue nue hier ijs vnd will morgen om trynt middage ongefeerlich oeck op die post sitten vnd ryden nae Auspurg, daerom ist van noeden dat ick morgen vroe rede sy vnd ryde mynen wech, off ick mot twe dage wachten nae jm will ick wal gedient wesen, So verstae ick dat her Cornelius op dijtmael hyer niet kommen wort derhaluen ys an v. ko. Ma t myn onderdenige bede v. k. w. willen mij dat gelt hier schicken so ick hebben mot desen nacht so will ick morgen vroe op sitten vnd ryden in gots naemen daer van vnd kommen so bald als my vmmer mogelick ijs Sus kan ick in twe daegen niet van hier kommen Jck heb alle informacij van Bremen te maeken by meister Melchior gelaten die salt her Cornelius wal onderrichten vnd hier met doe ick my v. k. Ma t dienstlick beuelhen Geschreuen tot Mechlen den xx ten dach in Junio Anno xxix
E. ku. Mat t demuediger williger diener Johan Elect Ertzbisscof zu Lunden m.
Ku. Ma t zu Denmercken etc. mynen genedichsten herren
1529
Melchior de Germania melder Kong Christiern II Forberedelserne til Fredsunderhandlingerne i Cambray.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4302). Halvark, uden Forsegling.
Kæriste nadigste herre ether konglich Mat. verdus at wiide at hofmesteren Swastre hafuer screfuit en gudh herre tiil som [623 aar1529] tiend daugligs myn heer princen ether kong: Mats. søn: som pleiger at staa for boreth: en mand paa xl aar: som ether nade mangen tiidt haffuer talet medt: och: seet: wilken yblant andre: syne newe tiidender hafuer gifuet meg tiil kiende: och efter thy meg tyckte ath ther war noget nyet eblant ieg wille giffue ether nade tiil kiende badh ieg hannom han wille løne meg syt bref som forskrefuen Swastre wor hofmestre hadde skrefuet hannom tiil: wor wthj han skrifuer hannom efter nogen anden deel worlundes han hafuer nw wereth weel tree vger y Cambrich: och er ingen kummen paa koningens eller och regentens vegne af Franckrich: men alt einste then xvij daag y thenne monat: er kommen twenne herre wor aff then ene heder myn herre von Humiere: then anden myn herre von Harriere: och ær then herre af Humiere faaren snden tiil frw Marguarite och hafuer doch haft tiil forn breue tiil herre och biscopen af Cam(brich) af konigen af Franckreich: och holde same breue ey andet en een credence worr paa han gaf mange hande gude sticker fore anrørendes worlundes thenne stadt Cambrich skulle lempelig mwe holde seeg medt spisnung och anden skicklichhedt naer thee forster och alle andre herrer tiidt komendes worde: y thet siste begerede han at biscopen och the herrer af staden Cambrich wille gifue konigen af Franckreich en poert af staden yn paa thet hans volk matte kumme vdt och yn . . . . . . . . . . . . . . . . . nnom lust . . . . . . . . . janmeher . . . . . . . . . . . n f . rrie . . . . . . . . kummen ther hadde noget bestellet for die Frantzoser andet nyet weet ieg (icke) paa thenne tiidt en then alsommechtugste gudtz wille forlene ether nade all saligkeit tiil liif och siel Skrefuet y Mechlen then xx daag Junij Anno etc. xxix
Ethers kong: Ma t Ydmidige troo thienner Melcior
Kw er Mat. zw Denmargken Sweden Norwegenn etc.
Hans Michelssøns Instruks for Wilken Klenke til den forestaaende Reise til Electus Joh. v. Weze.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2933). Helark. [624 aar1529] 
Anno 1529 then 22 Junij vtsent til Vilcken Klincke
1. Fførst vntskildiger k. M t her electum at hand icke kand komme tilstede fore noger merckelige verffue oc befal som hand nw er beskicket vti k. M t erende, saa at hand paa thenne tiid icke komme kand efftter hans scriffuelsse 2. Jtem framdelis beger k. M t at Vilcken Klincke vil giffue hans nade sodant handel vti alle made tilkenne scrifftligen thii at her Electus kand icke komme paa thenne tiid som forscreffuet staar 3. Jtem huilcke the folck ere, som thenne handel offuer thennom tage ville oc met huad boskede samme ritmestere ville thiene, oc om thet kand bliffue ved then halffue manit sold som her Electus oc hand tilforne haffue handlit om 4. Jtem om Vilcken forwider seg met noger første som tager seg thet offuer oc om noger førster som nw siges at vare vor vedderpart, om the samme thenne handel forhijndre eller forkomme kwnde 5. Jtem thesse sager oc alle andre, sager, til samme handel nottorfftige, bogerer k. M t en grundelig och scriffttelig vnderuisinge aff Villicken Klincke met thette neruerende bud, oc ther som Vilken fore sywgdoms brøst eller oc ingen haffuer som hand betroer at scriffue vti thesse erende, thaa skall hand tage thend som hand ther til troer som kommer til oss, oc giffuer oss endeligt swar, met klare vttrøchte ordt huor efftter vii skulle rette oss, oc paa alle artickelle som vii nw scriffue 6. Jtem at hand vil oc saa giffue oss til kenne om Klaues Hermelin haffuer nw nogit snijmere handelet met hannom paa vore vegne vti samme handel sijden hand vore here sijstes vti hoffuit vti bespen aff Bremmens sag, thii hand loffuede oss paa thet gamble venskab saadant at gøre 7. Jtem sammeledis at giffue oss til kenne, huorsom samme rythere skulle annames entigen i Lant Gilicke eller Kleffue 8. Jtem ther som Vilcken formercker at thenne handel kand haffue en fast grund, thaa bogerer k. M t aff Vilcken, at hand vil gørit hannom oc sagen til thet beste, oc giffue seg selffuer [625 aar1529] til k. M t entigen i Kolne eller heer nermere, thaa vil k. M t vare hannom selff til ordz Oc naar som thenne dag er holden vti Cammerich, thaa vill k. M t scriffue Vilken paa huad plass oc steed hand vil vare hannom til ordz oc thaa endeligen at beslwtte met hannom, oc thet Vilcken oc saa thaa paa samme tiid haffuer en fuld macht oc befal aff thennom som thenne handel anname ville, oc sammeledis fuldkommeligen met oss at besluttes
Artickelle Kart(!) Klincke tilscreffne oc forsende then 22 Iunij
Albrecht af Mecklenburg meddeler Kong Christiern II, at Hertug (Kong) Frederik (I) og Kurfyrst Joachim af Brandenburg har sluttet Forbund, og at Sidstnævnte opfordrede ham til Deltagelse, hvorfor han dog har undslaaet sig. Om Nils Brahes Henrettelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2831). Spor af udv. Forsegling. (Tidligere delvis trykt i Allen´s Breve og Aktstykker, S. 557 f.)
Durchleuchtigster konnigk, ewerer konniglichen wirden sein vnnser guth willig vnnd freunthlich dinst allzeitt zuuor an bereitt. Freuntlicher lieber her Oheim vnnd Schwager, wir wollenn e. k. w. freuntlicher meynung jnn der geheim nitt bergenn, das die handlung vnnd vertragk zwischenn hertzogk Friderichn zw Holstein etc vnnd vnnserm hernn vnnd vattern dem Churfursten zu Brandenburgk etc. ergangen ijst, vnd vns auch dauonn vonn gemelten vnnserm hern vnnd vattern ezlicher massenn anngezeigtt wordenn, das wir vns auch inn dennselbigen vertragk begebenn soltenn, Deweill wir dan bissher ssolchs wider e. k. w. (wiewol wir derhalbenn jnn mergliche schaden vnnd vnfreunthschafft komen vnd teglichs grosse vhar vnnd vberfals besorgenn mussenn), zuthun nitt gesinnt sein gewesenn vnd auch noch nit sein, habenn wir dannoch szolchs e. k. w. guter meynung vnnangezeigt nitt wollenn lassenn, Vnnd bitten darumb dinstlichs vnnd freunthlichs vleis, e. k. w. wollenn vnns jnn dem jhrenn getrwen rath vnnd meynung mitteilenn, wie wir szolcher gewallt vnnd vberfharung erhabenn vnnd fuglich furkomen mochtenn, Dann e. k. w. ssollen vns jnn allwegenn spu [626 aar1529] renn, das wir bey derselbigenn pleibenn, vnd kegen ssie nitt hanndelnn wollenn. Wir wollenn auch e. k. w. mitt bergenn, das K r M t zu Hungern vnd Beheim etc. auch das meiste theill vonn geistlichen vnd weltlichen Churfursten szunderlich vnser her Vatter, mit s. l. eltestenn Szonn, vnnd gemeinlich alle oberlanndische fursten die jnn Regiments Rat sizenn, yzo kurzlich hin auss genn Regennspurgk gezogenn sein, vm alda einen gemeinen beschlusz zumachen, wer die hauptlewte, vnnder den rewtern vnnd knechtenn gegenn denn Turkenn auff disen zugk szein sollenn von wegenn des Reichs. Es jst auch jnwenndig vier tagenn einer vnnser edell diener Curdt Restorff, der vngefherlich vor dreienn jarenn bey er Seuerin durch de Denische gefenglich angenomen worden, wye e. k. w. bewust, widerumb aus Denmargken komen, vnnd hatt sich auff schirstkunfftige osternn widerumb einzustelle gelobenn mussenn, der dann vnnder anderm fur newezeitung wie woll nitt die bestenn angetzeigtt, das er als hewte vergangen vber vierzehenn tagenn er Niels Bradenn zu Coppenhagenn auff dem marckte mitt dem swerte hatt richten szehenn, Welchs alles wir e. k. w. guter meynung nitt habenn verhaltenn wollenn, dann derselbigenn allzeitt dinstliche freunthliche vnnd angeneme dinste zuerzeigennd szeint wir zuthun geneigtt vnnd ganz willig. Datum Swerin am tage Johannis Baptiste anno etc. xxix
E. k. w. d. A. H. zu Meckleinborgk manu propria sss.
Dem durchleuchtigstenn furstenn, hernn Cristiern, [zu Denmargkenn Schw]eden, Norwegen der [Gotten vnd Wenden] kunigk, zu Sleszwigk [Holstein, Stormarn vnd der] Ditmarschen herzogen, [grauen zu Olden]burgk vnd Delmen[horst vnserm freu]nthlichen lieben herrn Oheim vne Schwager, inn s. k. w. eigen hanndt.
Johan von Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, melder Mag. Gotskalk Erikssøn sit Komme til Speier, og sin Reises Afbrydelse ved Flom i Rhinen og Neckar, samt Troppebevægelser i Luxemburg og Lothringen, fremdeles om en Samtale med Christiern Vinter, som ikke kunde sige noget om Udsigterne til Dom ved Kammerretten.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2902). Halvark, udv. forseglet med Ringsignet i rødt Vox. [627 aar1529] 
Frater in amoris perpetuum incrementum Lieff bruder, gystern omtrynt middage biin ich toe Spyer jngekommen, vnd so ich v geschreuen had van Flammesoe, dat ich myt dem peert gestort had, vnd der menung dat ich weder nae naemen ryden wolt, ys nit geschiet dan ich biin foert vnd fort gereden, so hefft my die feber verlaessen, vnd daer ich geswetz biin gewert is beter worden, So biin ich von gystern middage vnd dyssen gantzen nacht hier still gelegen, went die post hat nit muegen gaen wassers haluen soe groesz ijs die Rijn vnd der Necker als sy in xl jaren gewest synt, vnd hat ganze dorffer wech gedreuen, hier ist eyn kyndt in der wiegen noch lebendich vp einen wagen her aff kommen dryuen vnd ys gebercht, oich eyn man mit eyn kynt lebendich vp enen groten boam noch geberch All brucken van holz vnd zum teil von stein synt aff geressen Also dat groet jamer in al desen landen ys got bessert. Ny tydong, als ich dorch dat lant van Lutzenborch gereden biin synt voer iiij dagen xv c lantzknecht dorch getagen nae Frankcryck, die heefft luyd in der graeff van Blanckermum vnd eyn bastart van Manderscheit, doch synt meer dan c. knecht aff getagen, die tegen kon. Ma t nit hebben willen dienen Eergysteren ijs die paltzgraeff der curfurst hier weder kommen mit clx geruster peert, vnd ijs by den hartoch van Lotryngen personelich geweest, wat sy beslaten hebben off gehandelt kan ich noch nit wessen, doch in myner wederkumpst will ich myn best doen habeo bonum exploratorem Der hertzoch van Lotryngen hat in synen lant vnd solt meer dan iiij m knechte Jtem ich biin gysteren by Cristiern Wynter geweest, dem heb ich die geschryfft wederom gegeuen vnd jm gevraecht wie myns herren saich stet, antwort mijr das nit anders gescheit, ys dan er hat nochmaels beslaessen, quid autem concluserit nescio ego et credo quod ipse nesciat, jta ipse semper concludit in eam sed judices nichil concludunt, Sus liest bruder wil ich op sitten vnd ryden, wilt myn onschult thun an mynnen genedichsten herren, dat ich nit balder ryden mach ten ys myn schult nit, ich wil in allen mynnen hoichsten vlyt doen vnd beuelent got almechtich die v. lanck [628 aar1529] wilich in gesontheit gevriste Geben zu Hausen vber den Ryn by Spier am tage Johannis baptiste Anno dominj MDxxix
Vester bonus frater Jo. El. Arch s Lundensis Manu propria sss.
Domino Gotschalco Ericj serenissimj Regis Datie Cancellario amico meo tamquam fratrj charissimo jn eius absentia [Domino] Melchiorj de Germania eiusdem [Regis] Secretario etiam vt fratrj charissimo Ambo sunt Mechlinie in Curia Cesaree Ma tis apud juniorem principem Danie Cito Cito Cito
Fiadre 1529 Fiandre
1529 - Annamit fran her electo then j Iulij
Christiern Vinter melder Kong Christiern II, at Joh. von Weze paa Gjennemreise har leveret ham Dokumenter, der sammen med dem, Kongen har sendt i Brev, skal fremlægges i Kammerretten; anmoder om flere Dokumenter samt om 20 Gylden til Dr. Fr. Reifstock og 50 Gylden til eget Brug. Meddeler Nyheder fra Schweiz og fra Augsburg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2924). Helark, Brevform, udv. forsegl. med Ringsignet (Gemme) i rødt Vox.
Nade oc friid aff gud woris fadir oc woris herre Jesu Christo Ether nades hochmechtigheid ther til myn ødmyge tro plichtuge thiennest altiidt tiilforn, Allernadeste herre werdis ether nade at wide at paa thend 23 junij monet, fand jeg Electum som hand wilde offuerfare Rinen fran Spire Tha antwordet hand meg the Lubskers artickel, sameledis och attentatorum libell oc ingen swar ther vppaa etc. [629 aar1529] Jtem om anden dag kom meg e. n. breff, met tree andre breffwe som war en hertogens aff Holsteins, oc en the Lubeskers tiil them aff Ffimmern jtem en theris aff Ffimmeren tiil e. n. wilche breffwe meg hobes skulle kunde wel thienne wtj e. n. sag, Men vtj ether nadis egne breff giffwes til kende hwor hertog Albrecht aff Mechilborg haffwir scriffuit e. n. om witnesbyrd etc. oc ther for begeir, at ieg med e. n. procuratoris rhat skal forschaffet hwoes key r Cammerrett at bode brodir the hertoger aff Mechelborg motte tiilsammen forordens oc forskickes til commissarien at forhøre witnesbyrden paa begge sider etc. ther tiil en forstandigen notarien paa e. n. wegne vtaff kammerretten paa samme e. n. kost Thette alt wiil jeg met guds nades hielp lade forgiffwe paa negste rettsdag, oc hwad meg wordir ffor antwordt, wil ieg scriffue e. n. snarligen tiil, Ther som e. n. widerdeil wille tiilladet, eller oc dommern wille samptucke samme e. n. begeir, tha wil ieg gerne fare ther hen, effter e. n. willie, oc hwad vtaff retts wegne bør at giøres vtj e. n. sag, witnesbyrd at forhøre, so møget meg møgeligt er, giøre forschaffe, oc forder, Fframdeles begeir jeg nadeste herre ødmygeligen at E. n. wilde sende meg swar paa the ny artickel som ieg skulle endnw indlegge, efftir thend wnderweisning, jeg gaff e. n. paa danscke, oc hwoes Hans Michilsen findes, paa hwilken e. n. ligger stuor magt The for ne ether nades witnesbyrd kunde icke forhøres før end samme artickel offwer antwordes etc. je lenger ther ganges om met jo lenger fordrager seg sagen, Jeg haffwir oc besluttet vtj noger punct vtj e. n. sag so snaart som meg worder bescheid ther vtj, so wil ieg scriffue e. n. tiil, Allernadeste herre, werdes e. n. tiil, ocso at betencke e. n. procurator her, doctor Friderich Reffstock, hand haffwir nw thient e. n. eth aar, oc aaret er vde nw sanctj Joannis dag negst forgangen, jeg haffuir tilsagt hannom paa e. n. wegne xx g le hwert aar, Sameledis at samme e. n. wilde werdis tiil at forschaffe meg thet egenstandende halffhundert g le, som e. n. haffuir gunstligen forscriffuit meg tiil myn aars tæring vtj nest Franckforder marcket Ther efftir kommer winterdagen paa hender so at botschappen ganger icke so wel, som om sommern, Thet wil ieg met [630 aar1529] myn redboden plichtige oc willige thienst, met alle fliit oc vindskiblighed trolig oc wnderdanlich forskylde, Jngen ny tydende høris her nw andre end om the Swisser thennom haffwir e. n. vthen twiffwel hørt, hwor the Ewangelisker er emod the pawesker, men om the liberer hwer andre en slacting wiid man icke endnw gantske stercke ere the vddragne, wiid xxx m, hwad ende thet tager oc jeg at wide fanger, wille jeg scriffue ether nade tiil, Thet monckels ocso her hwoes them som skulle noget wide at snarligen tages noget merglige forhender Gud giffuit at thet motte komme hans hillige naffn tiil loff og ære, Ffran Ausborg er tydende komne at ther skal vptages, xxj fennecke knechte, oc hwer fenle haffuir en besunder tegen oc oc farb etc. yther mere wiid ieg icke at scriffue e. n. til paa thenndne tiidt, men samme e. n. hochmechtighed Gud almechtigestes barmhertighed oc nade befalendis tiil euigtiidt Scriffuit vtj Spire xxv dag Junij Aar etc. mdxxix
S. E. N. K. M t ødmyge tro plichtuge Secretarius oc procurator Christiernn Winther
Dem durchlauchtigesten grosmechtigen Fursten vnd Herrn Hern Christiern der reich Thenmarckt Schweden Norwegen der Wenden vnd Gotten Kunig, Hertzog zu Schleswigk Holstain Stormarn vnd Dithmarschen Graffen zu Aldenborg vnd Delmenhorst Seynem aller genedigesten Herrnn
1529 Annamit fran Christiern Vinther met her Electum then 7 Iulij
Johan von Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, melder Kong Christiern II sit Komme til Augsburg og fortæller om Hochstetternes Konkurs.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2903). Halvark udv. forseglet med Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Durchluichtichster kunning genedichster herr Mynen demuediger williger dienst mit al myn vermoegen altyt tevoeren [631 aar1529] Genedichster kunning vnd her, desen nacht vorgannen om die xj vren biin ick alhier to Augspurg gekommen vnd biin noch in des postmeisters huys, Aldaer ijs my van stundt an gesacht das alle die edelluydt vnd andere die hier gelt in der Hoichstetter geselscap syndt die hebben rechenschap begeert, vnd so die gedaen hebben syndt die Hoichstetters seer voel duysent gulden ten achteren Also hebben se begeret an der stat dat men all die Hoichstetters vanghen sold, vnd gefencklich inleggen vnd behalten also lang dat se all jre schult betaelden Doch die raet hefft dat niet doen willen bis hier toe, dan die raet handelt dat men se vertroek geue dat sy id mit der tijt betaelen moegen Jck heb tot Jochim Hoichstetter geschickt dan ick kan noch niet geweten aff he hueden by my gekommen kan offt niet also voel hebben sy tedoen, dan morgen will ich entlich mit jm handellen, doch v. k. Ma t moegen ermessen wat ich handlen kan Aber an my sal geen vlyt gespaert werden dat heb ick v. k. Ma t dienstlicher meinung niet willen voerhalten vnd thue mich die selbige dienstlich befellendt Geschreuen to Augspurg Saterdages den xxvj junij des morgens toe vij vren anno xv c xxix
E: ku. Ma t demuediger williger diener altyt Johan Elect Ertzbisscoff zu Lunden manu propria sss.
Kunnigliche Maiestat tzu Denmarcken meinem genedichsten Herren
Accepit 5 dag Iulius - 1529
Johan von Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, melder Kong Christiern II, at Joachim Hochstetter følger med til Nederlandene, hvor han ønsker Kongens Bistand overfor Herrerne af Hoegstraten, Bueren og Beveren.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2913). Helark, Brevform, udv. forseglet med Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Genedichster kunning vnd her, kurtz daernae als ick desen jngelachten brieff geschreuen had so is Jochim Hoichstetter tot my gekommen, vnd bevyndt dat die saeck vast also ys gelyck [632 aar1529] als ich geschreuen heb, doch ick haep ten sal v. ku. Ma t nit schaedlich syn, want ick verhaep Jochim Hoichstetter met my in Nederlant tebrengen by v. ku. Ma t, ich bevyndt jm willich in allen Genedichster her Jochim Hoichstetter ijs hier bericht worden dat he an [mynnen den heren van Hoichstraten belagen ys worden van den diener des Wywoda die lestmael in Nederlant gefangen was, gelyck als meister Gotschalck vwer ku. durch t canceller vnd meister Melchior wal weten, vnd in sunderheit her Cornelius Nv ys Jochim Hoichstetter der menong mit my in Nederlant tekomen dan he befrucht sich des van Hoistraten, wie wal dat he geen schult en hefft, vnd daer vmb [hefft he my gebeden ick v. ku. w. van synent soe he desen synen diener in Nederlant afferticht vmb jm op den wege wederom teschryuen wes he sich tot myn. g. vrou Margrete vnd den van Hoichstraten versyen mach, ys syn dienstlich bit an v. ku. w. sy willen een guede voerbit vnd vorschryfft voer jm doen an den heren van Buyren vnd an den van Beueren vnd anderen daer v. ku. w. willen vnd guetdunckt, biddende offt saeck were dat die van Hoichstraten tornich op jm were dat he dat laten vallen will vnd syn onschult horen want he geen schult en hefft vnd vergunnen dat he in Nederlant komen mach aengesien dat he van synre geselschap gescheiden ys vnd handellen voer sich selffs, So v. g. dan schreuen, dat he. v. k. w. wel dienst gedoen kand twyffel ick niet dye heren van Bueren vnd Beueren sullen gern dat best doen, Jochim begeert oeck v. k. Ma t willen enen eygen diener op synen kosten synen diener met geuen die sulke brieff presentyer vnd sollicityer biden gedachten heren van Buyren vnd Beueren Genedichster her jch weet nyet off ick op der post sal moegen komen offt niet, want uwer ku. w. ten besten so sol wal van noeden wesen dat wy op Coellen reysden, doch edt ys noch nyet beslaten, bleeff ich doch langer dan v. ku. w. vermeenten dat sal al der sacken ten besten geschen got wils vuegen vnd dyrigeren, An my sal alle menschelicke vlyt nyt gesparet werden V. ku. w. willen sich in deser syner bede genedich vnd behulplich syn vnd guede voerschryfften stellen laten ick haep he sals verdienen So bald als ick kan so sal ick weder schryuen Datum vt supra to ix vren voer middage
Jo. El. Lundensis [633 aar1529] 
Kunnigliche Maiestat zu Denmarcken etc. meinen [g]enedichsten Herren zu Lyer
Accepit 5 dag Iulius
1529 Annamit 6 Iulij
Kurfyrst Johan af Sachsen takker Kong Christiern II for Meddelelsen om, at Keiseren og Kongen af Frankrige er komne til Forstaaelse, samt tilraader at lade Keiseren opnævne Kommissarier til Kongens Forhandling med Holstein (Kong Fredrik I).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2871). Helark, Breve, form, udv. forsegl. med Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtiger konig, vnnser freuntlich willig dienst vnd was wir liebs vnd guts vormugen altzeit zuuor, Besonnder lieber her vetter vnd bruder, Als vns Eur konigliche wirde iitzt von Lyr, aus, am neuntzehenden tag junij negstuerschinen geschriben vnd angezaigt, wie zwischn Römischer kay r Mat. vnnserm allergnedigsten herrn vnd dem konig zu Franckreich ain bestanndt zu gutlicher handelung vnd voraynung sein, auch durch frauen Margareten ertzhertzogin zu Osterreich etc. vnser besonder liebe fraw vnd muhme, vnd gemelts konigs von Franckreich muther. sambt den regenten, zu frid vnd ainigkait, gehandelt worden soll, das haben wir mit fernerm jnhalt gelesen vnd solchs gern vornuhmen, Thuen vns auch jegen Eur lieb derselben antzaig (vnd des erbietenns das sie vns, was sich weiter begeben wirdet, auch vormelden wollen) freuntlich bedancken, Das vns aber, Eur konigliche wirde vnter anderm fernner geschriben vnd gebeten, ab wir, zwischn Eur kon. wirde vnd jren widertailen, als Hollsten vnd andern mituerwanten, mittel vnd wege zufinden vnd furtzunemen wusten, domit Eur Lieb widerumb zu jren landen vnd leuthen kumen møchten, das wir doran nit wolten mangel sein lassen etc. So wissen wir nit anderst, dan Hollsten hab sich hieuor zu gutlichem handel vnd vortrag, mit eur lieb, ausserhalben der restitution vnd wider abtretung der lannde, vornehmen lassen, Who nhun Eur liebe, auf die maynung vnd ausserhalben der restitution vnd widerein [634 aar1529] reumung der lannde, gelegen were, handlung zuleiden, vnd wir wurden des durch eur lieb vorstendigt, so wolten wir alsdan bey vns kainen vleis erwinden lassenn, ab wir gutliche mittel zu solcher handlung furden vnd furnehmen kønnten, Wir sehen aber auch, auf den fall wo es zu gutlicher handlung geraichte, nit fur vngut an, das kay e Mat. vnser allergnedigster herr jre commissarien auf ansuchung auch dartzue vorordenen thete, domit die dinge, mit jrem kairn. Mat. vorwissen gescheen vnd dester eher, zu ainem gutn orth gebracht werden möchtenn, Das wolten wir eur. kon. wirde freuntlicher maynung, vnd im besten nit vorhalten, dan eur kon. wirde, als vnserm b(e)sonder liebn hern vettern vnd bruder, freuntliche dinste zuerzaigen, seind wir allzeit willig, Datum zu Weymar, am sonntag nach Johannis Baptiste Anno dominj etc. xxix o
Von gots gnaden Johans Hertzog zu Sachssen vnnd Churfurst etc. Johans K.
Den durchleuchtigen Fursten Hern Christiern zu Dennemarck Schweden Norwegen, der Wenden vnd Gotten Konig, Hertzogen zu Schleswig Hollsten Stormarn vnd der Ditmarsen Grauen zu Oldenburg vnd Delmenhorst etc. vnserm b(e)sondern liebn Herrn Vettern vnd Brudern, zu aigen handen,
R t an x tag Julij anno xxix
Thomas Holste til Kong Christiern II om Vexler, som Joh. v. Weze medbragte i sin Vadsæk, da Kongen reiste fra Nederlandene til Berlin, samt om Pengeaffærer med Hochstetterne og om Kongens Søster.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2801). Helark, Brevform, udv. forsegl. med Ringsignet (Gemme) i grønt Vox.
Hogeborner Fursth Nadigiste Herre effter myn ymodige wilige thienist werdis edirs nade wide, at Engell haffuer ouerantuort edirs k: m: breffue thend 28 dagh junij vti Winmar, Keriste nadigiste herre effter edirs k: m: befalinge haffuer jegh leett y blant edirs nadis breue vmme the litteras Cambij at finde jnd dogh jeg well til foren wiste at the there jcke ware Men [635 aar1529] forst edirs k: m: seg wel betencker tha bleue thi ouerantuort her Electo oc hand lade them ij eth lydet coufert som hand pleyge at fore y sin wadeseck, thet schede thend tyt edirs k: m: reysede vd aff Nederlande tyl Berlin Huore thy syden er bleuen weed jeg jngen vdermer bescheydt och findes thi jcke y blant eders nadis breue, Kilian haffuer jeg ouerantuort thet breffue edirs k: m: sende meg til, tha wuste hand jcke hweme thet screuit hade effter thi ther jngen naffn vnder screuen ware Jnd tog szade hand meg tree gang hade hand gyffuit meg pendinghe pa edirs k: m: wegen, thet forste gangh, thend tyt edirs nade ware tyl Nueborgh pa thend syste h: dagh 400 f., oc syden twynde gang hwer tydt 300 f. effter quitanciers ludelssze, som hannom ere giffuet ther ouer, oc hand the Hogstetter tyl szende haffuer som hand syger, ellers weed jeg aff jngen pendinge som the Hochstetter haffue ouerscreuit som y Liptz ere vpp bortt, there som mere schule were opbort schule quitanzer forklare thet forthj here giffues jngen pendinghe vden quitanzer, som edirs k: m: wel weed elers weed jeg aff jngen vppboringe eller vkost vden thend som ere gangen pa thij two kister met thi klenodie at sende tyl Antwerpp ther om oc vdermer bescheyt wyl jeg forhore met Hans Randenrat forst jeg kommer tyl Liptz effter, thj hand sin regenschafft nhu jcke hos seg haffuer, Vdermer nadigiste herre haffuer Hans Randenrat annamit Cambij breff pa thi pendinge oc wyl jngen londe andit jnd rette pendinge vtd effter breffzens ludelsz som v c f. y grosszer oc v c f. y smaa pendinge Weed jeg jcke end nhu huorledis jeg kand bere meg at, effter thij edirs nades susters forscriuels luder y szodan monet at betale som hindes nade opbort haffuer oc wilde forthi jcke gerne at jeg schulde opbore sma pendinge, vden jeg kunde wexel them pa eth anditt stedd, som jeg gore all myn flyt om, Huad here handelis vti schal edirs k: m: fa at wide met tet aller forste mogeligt ere, Angaendis andre erende som edirs k: m: scriuer om wil jeg ymodelig rette meg ther effter oc gore myn beste flydt y alde mode, som jeg schuldig ere at gore, thet forste jeg haffuer rett edirs k: m: susters szagh here vdt wil jeg strax giffue meg tyl Wittenbergh, etc. vdermer bescheydt kand jeg jcke scryue pa thende tyt, pa edirs nade scriuels, Huad mogeligt ere schal thogh schee met thet snarist, Nadigiste herre edirs nades suster begeris at hindes nade motte faa nogen pantuffeln met schoen som hindes nade [636 aar1529] pleger at bruge oc junfrwen oc eth par eller twe, Jngen tydinge haffuer jeg pa thende tyt, vden M: Jochim thend gammele oc vnge drage tyl thend herre dag som pa tet rige ere bescheyt, Jeg szender curfurstens oc edirs nadit suster oc margraff Jurgens breue met thette bud Vrban, hannom haffuer jeg jntet giffuet til lon, edirs nade wil werdis at lade giffue hannom betalinge Thend ewig gud edirs k: m: befalindis tyl ewig tyde, scr t i Nueborgh altera die Petrj et Paulj anno 1529
E: K: M: ymodige Tho: Holsten
Jtem thend tyt Engel reed y gemmen Koln tha reedt bispen aff Munster til sin broder bispen aff Kolen hasteligh met x klipper
Jllustrissimo Regi Danie etc. domino meo clementissimo
1529 Anammit aff Thomas Holste then 10 Julij och betallit budit Vrban Hesser j gilden oc reisser til bage ighen then 14 Julij met k. M tis scriffuelsse
Johan von Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, melder Kong Christiern II, at Joachim Hochstetter følger med ham nordover til Kongen; raader denne til at opholde Lazarus Tucher med "gode Ord".
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2904). Helark, Brevform, udv. forsegl. med Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Durchluichtichster kunningk Genedichster her jch wil e. ku. Ma t nit voerhalden, dat ich Jochim Hoichstetter vermocht heb, dat he myt my opgeseten ys vnnd kumpt myt my tot v. ko. w., dan he kan nit wal postyren, Wy reysen hueden nae Worms vnd voert nae Ments, vnd willen den Ryn aff vaeren nae Coellen Aldaer verhaept he wes guets vytterrichten, ist saeck dat sich die saeck dat sich die saeck(!) toe Coellen vertreckt, bouen ij off iij daegen, soe will ick v. ku. w. myt eygen boden to schryuen, heer vm will v. k. durch t sich nit befremden dat ich lenger vyt blyff dan men vermeent hat, id geschuyt als in besten Genedichster her yst saeck dat Lazarus Ducker der rechenscafft haluer, off sus der clenoder haluer van ku. v. w. ennige brieff, offte wider toe seggend begeerden, so willen v. ku. Ma t jm guede woerdt geuen [637 aar1529] vnde sus anders nit in geenre maeten, want daer an voel gelegen ys Sonder v: ku. w. seggen jn dat ick bynnen iij off iiij dagen kommen wirdt alsdan wyllen v. k. w. doen dat recht ys Jochim Hoichstetter duet sich dinstlich e. k. w. beuelhen vnd bit nochmals eur Ma t willen synen diener genedich vnd behulflich syn Die almechtich got wil e. k. Ma t lang gesunt gevristen der ich mich demuedichlich befelhen Geben toe Hausen opten Ryn by Spyer den ersten dach in julio Anno xxix t
E. Ku. Ma t Getreuwer wylliger dener altyt Johan Elect Ertzbisscoff thoe Lunden manu propria sss.
Kunnigliche Ma t tzue Denmercken Sweden vnd Norwegen etc., mynen genedichsten Herren zu eygen handen, itzunder zu Lyer zu Lyer
Accepit 8 dag Iulius - 1529
Hans Vefring kvitterer Hans Michelssøn for ialt 70 Pund flamsk og 6 d., modtagne portionsvis paa Kongens Vegne og udbetalt, deriblandt 65 Kronen d. 5. Juni og 60 Kronen (à 37 Styvere) d. 4. Juli til Lazarus Tucher for Johan v. Weze´s Reise med Posten til Augsburg, samt 12 Gylden for M. Gotskalk Erikssøns Reise til Cambray.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2893).
Jch Johan Wefring ku. Mat. zu Denmarken Secretarien etc. bekenne mit dyser meyner eygen handtschrifft das jch von dem ersamen vnd weysen Hansen Michelszen etc. dyse nochbeschrybene summa geldis entpfangen habe, als nemlich am funfften tag junij funff vnd sechzigk krohnen vnd volgends den vierden tag Julij sechszigk krohnen welche summa kronen ich forder Lazarus Tucher zu Antorff abbezalt so her dem hern Electus zu seiner reysz vff der post gein Augszburk zweimal furgestreckt, dy krohnen vff syben vnd dreyssig stuber gerechent, Jtem noch entpfangen von Hans Michelszen achzehen gulden [638 aar1529] corrent vnd achzehen stuber, dyselben bezalt dem wirdt jm Roten Leuen zu Antorff so ku. M t vnd seiner M t, volk dorjnn verzeit, Item noch entpfangen von Hansen Michelszen dreyssig gulden corrent Jacob Anrots ku. M t wirtin zu Antorff abbezalt Jtem noch von Hans Michelszen entpfangen acht Phillipsz gulden so ku. M t, fur mich selbs gegeben, Datum Lyr am funfften tag Julij Anno dominj etc. xxix o Jtem noch von Hans Michelszen entphangen viervndzwantzig gulden corrent zu Antorff dem wirt jm Roten Leuen abbezalt vor wein fur ku. M t Jtem noch entpfangen von Hans Michelszen zwelff gulden corrent Meister Gotschalk gegeben zu zerung nach Cammerrich
Jtem end 4 gilden forskenckit i herbergit til Androdes och forskenckit landtzknechte i Androp som Iørgen Fønbo anammer och ytgiffuer Summarum aff aldt for ne lv pund flams oc vj d.
1529. Hans Veffuerings hantscriffte paa opbørelsse aff Hans Michelssen paa k. M tis vegne vtgiffuit oc betallit lv p d flams vj d.
Dr. Jacob Krøls Indlæg paa Kong Fredrik I´s Vegne for Kammerretten med Indsigelse mod, at Hertug Albrecht af Mecklenburg indtræder som Kommissarius.
Efter Gjenpart i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2813). Helark, brukket paa tværs og paa langs.
Wolgeborner gnediger her Kay r Mt. Cammerrichter wiewol ich auff die vrtail so septima decembris in sachen zwischen ko. d t zu Denmarck wider hern Cristiern etwo k/o+e/nig zu Denmarck erganngen ist als bald nach der audientz die durchleutigen hochgebornen fursten vnnd hern herrn Heinrichen hertzogen zu Meckelnburg vnnd herrn Philipsen lanndtgrauen zu Hessen zu commissarien ernennt hab so hat doch der gegentail erst den zw/o+e/lften tag Martij ditz jars dawider ettlich vermeint einred gethon vnnd die selbigen kains wegs zulassenn w/o+e/llen deshalben dann die sach zu E. G. gerichtlichen beschaid gestelt worden ist [639 aar1529] dabey es auch noch beruwet aber vber sollichs hatt der gegentail den verganngnen gerichtztag anzaigt das er jn hochgedachten hertzog Heinrichen zu Meckelnburg willigen w/o+e/lle, souer ich dagegen auch zugeb vnd bewillige, das seiner f. g. herr vnnd bruder hertzog Albrecht zu Meckelnburg zu commissarium vonn konig Cristier(n)s wegen zugelassen werd, Dieweil aber war vnnd offenbar ist das hochgedachter hertzog Albrecht, nit alain ain vermeinte clag so auff ainen vermeinten lanndtfriden gestelt wider yetzund k/o+e/. w. zu Denmarck an disem Kayserlichen Camergericht, wiewol nichtiger weis vnnd wider all ordnungen des Reichs furgenomen hat sonnder auch das sein f. g. wider yetzund k/o+e/. w. zu Denmarck vilfeltigclich mit rath vnnd hilff konig Cristiern beystenndig hilfflich vnnd ratig gewesen ist vnnd noch auff heutigen tag wo es seiner f. g. m/o+e/glich w/a+e/re gern mit aller seiner macht bestannd th/a+e/te vnnd also nit annderst dann fur yetziger k/o+e/. dt. haupt veind zuachten vnnd zuhalten ist wie dann sollichs auch hieuor in ainer duplic schrifft so in sachen zwischen hochermelter ko r dt. zu zu(!) Denmarck denen von Lubegk wider hertzog Albrechten von Meckelburg jungst septima junij einkomen im versickel anhebendt sonder das auch aus dem irer anzaigt worden ist welche schrifft vnnd sonnderlich des puncten halber hierzu reppetier, Darumb so kan oder mag hertzog Albrecht zu Meckelnburg wider yetzig ko. dt. zu Denmarck zu kaien commissarien weder fur sich selbs noch tanquam adiunctus neben seinem bruder hertzog Hainrichen zu Meckelnburg geben oder verordnet werden dann sein f. g. ko r dt. zu Denmarck nit alain verdechtlich sonnder jminicus capitalis ist, Es hat auch hertzog Albrecht vor kurtzen jaren ko. dt. zu Denmarck offenem vnnd entsatztem veind Seuerin Norbin hilff rath vnnd beystannd bewisen wie auch seiner f. g. schiff vnnd hauptleut bey vnnd neben desselbigen Seuerin Norbin als ains offnen seeraubers schiffen betretten vnnd durch ko. dt., darnider gelegt worden ist des alles sich anwalt auff vor reppetierte duplic schrifft vnnd alle handlung refferirt, Dem allem nach vnnd dieweil die sach der commissarien halber so den sibenden tag decembris ernennt worden sind zu e. g. beschaid steet so will der ko r anwalt die sach ditz mals dabey beleiben vnnd sich wider den gegentail bis sollicher beschaid eroffnet wirdet weiter in kain handlung noch disputa [640 aar1529] tion einlassen, sonnder protestirt vnnd bezeugt sich seins gethonen fleis,
Jacob Kr/o+e/l d.
Vrsachen warumb Hertzog Albrecht zu Meckelnburg zu Commissarien nit solle geben werden Ko. dt. zu Denmark g n Herrn Cristiern etwo Konigzu Denmarck
productum 7 iulij post auditorium anno etc. 29 B j B j
Kong Christiern II.s Tjener Kasper Litz kvitterer Hans Michelssøn for 14 Gylden og leverer Regnskab over Fortæring.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2820). Halvark uden Forsegling.
Jck Kasper Litz k. Moysta. deinr mit dosser myner egen hanscrifft dat ych vntfangen hebbe van dem ersamen man Hans Miechelisz van k. Moysta wegen xiiij gulden corentte de ick vt gegeffuen hebbe na syner konuglicker bewel na lude myen rekensckop gegeffenen den 8 dach Julij Anno 1529 Jtem zum ersten für iij par raphune par . viii st r Jtem for eyn capun . . . . . . . . . xi st r Jtem for eyn dozin orange aple vnd for iii gronat aple . . . . . . viij st r h. Jtem for eyn st r brot Jtem for holz in der herberge . . . . . v st r Jtem der frawen war ych eyn st r schuldich Jtem dar yr mir letz weg siken gabe ych . ij st r Jtem dem portir . . . . . . . . . . j st r Jt(em) for ii pot bir . . . . . . . . . j st r Jtem den sepelman . . . . . . . . . j st r Jtem der frwen gab ych . . . . . . . iii st r Somma ii gulden xix st r gebeben von Hans Michelen [641 aar1529] Jtem gegeben vii gulden vnde iiij st r in ko. ma. herberge Jtem noch iij gulden in den Rotten helm Jtem dem wagen man - xviij st r Somma xj gulden 2 st r myn gegeben von konniklick maystat
1529 Then 8 julij Caspar Lytzses handscrifft paa xiiij gilden opborit aff Hans Michelssen
Wilken Klenke melder Kong Christiern II Nyheder om Henrik af Braunschweigs Afmarsch fra Italien o. lign. (Vistnok et Bilag til det i Dipl. Norv. X, No. 579 indtagne Brev).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2811). Kvartark.
Ock gnedigester her geue jck jwen kon ken werden zu aller vnderdaenicheit dienstlig torkennen: whu dath mynen gnedigen her hartog Heinrich von Brunswig vnd Luneborg wedder vth Jtalien vnnd von Meilaen getogen vnnd men secht dat sin f. g. nae Vordinandesze szy gereiszet wu edt szigk vmb her Alexius vnd szinen togh erhollt hebbe ick nem wettent: Auer den rutern ist innen drei manat szolds schuldich gebleuen: vnnd sintt vehell junchern vnd guter gesellen gestoruen: och liggen der noch vehell bynnen Meilaen krancken vnnd sussent vppem wege: Sust kan jk juwen kon k wirde dar nichts eigentlichs von schriuen wen auer j kon ke werde botschop her ouer hedden dar by wolt jck j. f. j. kon k werden furder alle gelech schrifftlig vorstendigen dat jck jwen kon k werden vnd furstlichen gnaden jn stetlicher vnderdachnicheit nicht mochten vorholden datum vt supra
Gherart Sterck og Lazarus Tucher oversender Hans Michelssøn Gjenparter af endel Brevskaber vedrørende Kong Christiern II og Hochstetterne, samt beder ham komme til dem paa Tirsdag.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2881). Halvark uden Forsegling.
Misz r Hans Michils met ganser haerten ghebieden wy ons tot w Alsoe ons beuoelen es vander C. M. dat wy sonen co [642 aar1529] pien seynden vanden briefuen, die wy hebben, aen zyn ghenaden, Wienden wy niet dat zyn genaeden son dienen dan alleenn den brief, dair af wy copia hier jn seynden, Aengaende de briefuen die jck Lazarus D. gedraghen hebbe, vanden Hochsteter, syn gheene briefuen die dienen sonen, zyn ghenaede, want niet dan briefuen missiuen, en syn gekomen van Liptz vanden Hochsteter factene, Jck gheloof wel dat veel briefuen gescr. zyn van de C. M. mer die syn al jn handen vanden Hochsteter komen, ende dar bleuen, Het sal van noode syn dat ghy een mael hier compt, om den Hochsteteren te heysen, Jck wolde dat Ambrosius hier waer, hy son den coninck van als wel onderrichten, Jck hoop eer een maent hy seluer jn parsonen hier sal syn want jck hebbe hein sulke briefuen, ghesonden dat jck hoop hy en sal niet falgeren, hier to komen, Ons fruyntlyck begheren waer dat ghy selber hier quampt een dienstdach naestkommen sult ghy ons Tantwerpen wienden, ende bidden w voerts ons te ghebieden jnde goede gracj vander C. M. Voerder bidden wy gott w lange ghesonnt te ghesparen vut Antwerpen den xxiiij jn julio xv c neghen ende twintich
Gherart Sterck ue fruynt en diendir Lazarus Tucher
Aenden eersamen Heren Hans Michils onsen goeden Heren ende Fruynd
Hertug Albrecht af Mecklenburg anmoder Kong Christiern II om hos Fru Margaretha og Herren til Veere at udvirke Beslaglæggelse af fransk Eiendom i Nederlandene til Gjengjæld for, at franske Udliggere udenfor Lissabon har taget Skib og Ladning fra en af hans Undersaatter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2832). Helark, Patentform, m. Spor af udv. Forsegling i rødt Vox.
Durchleuchtigster konnigk, Ewerer kuniglichn wirden, sein vnnser guthwillig vnnd freunthlich dinst, allzeitt zuuorann bereitt Freunthlicher lieber Her Oheim vnnd Schwager, Es hatt vnns gegenwertiger vnnser diener vnnd lieber getrwer Claus Butt bericht, wie er kurtz uerschiener zeitt, ein schiff mitt kauffmans guternn, vnngefherlich vff tzwey tausennt, vnnd tzwey vnd [643 aar1529] tzwenzigk golt guldenn geachtett, jnn dem offentlichm auszgeruffenem freien fride, szo zwischenn kay r Matt., vnnd dem konnige zu Frangkreich, ach monat langk ist gemacht wordenn, genn Liszbona abgefertigtt, welchs jme dann nun daruber von den Frannzosenn auszligernn szey genommen wordenn, Szo habenn wir jne derwegenn ann fraw Margaretenn, denn hern zur Vher vnnd renntmester tzelner zur Middelborch auffs vleisigste verschriebenn, jhme widderumb zuuorgonnen, der Franzosen gutter jm Niderlannde zu arrestirenn vnnd anzuhalten zulassenn, Bittenn derwegenn E. k. w. gannz freunthlichs, vnnd dinstlichs vleis, E. k. w. wolle vnns zu besonndernn gefallenn, vnnd dem berurten vnnserm diener zum bestenn, souill bey vnnser Muhmen fraw Margaretenn auch dem hern zur Vhere zum vleisigstenn befurdern helffenn, damit jhme solcher arrest wie berurt (wie berurt) mochte vergonnt vnnd zugelassen werdenn, vnnd sich hir jnne vnns zugefallenn, guthwillig erzeigenn, Das seint wir hin widderumb E. k. w. allzeitt zuuordinen geneigtt vnnd willig Datum Gustrow midwochs nach Jacobj apostolj Anno etc. xxix
Vonn gots gnadenn Albrecht Herzogk zu Megkelnnburgk, Furst zu Wenndenn etc. Manu propria sss.
Dem durchleuchtigsten Furstenn vnd hernn Hernn Cristiernn zu Denmargken Schwedenn, Norwegen der Gottenn vnd Wenden Konnigk, zu Schleszwigk, Holstein Stormarnn, vnnd der Ditmarschenn hertzogk, Graue zu Oldennburgk vnnd Delmenhorst vnnserm freuntlichem lieben hernn Oheim vnnd Schwager,
Wilken Klenke melder Hans Michelssøn, at Svar paa et Brev fra "den Mand, I ved om", er sendt til Köln.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2810). Kvartark, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox. (Slg. D. N. X [sic]No. 579 og XII, No. 436 samt No. 554 ovenfor).
Mynenn fruntlykenn dienst vornn Erbar vnd veheste gunstige gude freunt jck geue jer fruntlicher guder wolmeynunge torkennen dat megk hute shonnauent eyn breiff von dem manne [644 aar1529] jw bewust is thogekomen vnnd hebbe den sziness jnholdes wol vornomen: vnnd wyll offt got wyll deme alszo naekomen vnnd doen glick wii megk de man geschreuenn hefft: des ick dem manne vp sine schrifften myn anthwort by dusszem baden tho Collen jn herr Johan Spiets hus geschickt hebbe, vnnd dy mann schall megk ahn steden als her megk geschreuen vnnd vp de szulffen tidt finden Dat jck jw als mynem gunstigen guden fruntliger meynunge nicht bergen mochte dan bin jw tho denend steds vnnd alle tidt wyllig Datum vnder mynem pitzer des szonnends nach pantaleonis Anno dominj xv h xxix
Wilcken Klengk zeligen Ludolffs Sohen
Dem erbarnn vnnd vehestenn Hanse Mychells mynem gunstigen guden frunde f. g.
1529 - Anammit fran Villicken Klincke then 10 Augusti
Kurfyrst Johan af Sachsen besvarer to Breve fra Kong Christiern II om Forhandlingen med Hertugen af Holsten (Kong Frederik I) samt om Kongens Søster, Markgrevinden af Brandenburg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2872). Helark, Brevform m. Spor af udv. Forsegling i rødt Vox.
Durchlauchtiger konig, vnnser freuntlich willig dinst, vnnd was wir liebs vnd guts vormugen altzeit zuuor, Freuntlicher lieber her, vetter vnd bruder Von Eur koniglichen wirden, sein vns gestern zwene brieff zukomen, welche an jren datum haltenn zu Lyr den xiij tag julij, die habenn wir jres jnhalts vorlesenn, Vnnd als Eur konigliche wirde, jn dem ainen antzaigen, aus was beweglichen vrsachenn, derselben vngelegen, vnnd nit wenig beschwerlich, auch Eur ko n wirden vnd der gantzen freundtschafft schimpflich, vnd nachteylig sein wolt, sich mit vnnserm vetternn dem hertzogenn von Holstein, ausserhalb der restitucion, jn gutliche handlung zubegeben, ader eintzulassenn, Weil nu eur k. w. auf dem beruhen, so konnen wir wol achten, das die gutlich handlung, ay dieselbig gleich furtzunemen vnterstanden wurde, wenig fruchtbar, Dann was wir biszanher jn [645 aar1529] dieser sach gethann, jst von vns gantz freuntlich, vnd eur k. w. zum bestenn gemeint worden, Wie wir vns dan nachmals erbiethenn, was wir jn dem vnd anderm das Eur ko n w. zu eher, wolfart vnd allem gutten geraichen mocht, thun konthenn, Das es an vnserm getreuenn vleis nit erwinden sol, Vnd nachdem Eur ko e wirden jn dem andern brieff antzaigenn, das sie wol gneigt, vnnd willig gewest sich jn aigner person, widerumb zu vns zufuegenn, Eur k. w. wurden aber, mit glauplichen vortrostungen auffgehalten etc., Solchs habenn wir, samt Eur konigliche w. weither entshuldigung vnnd dancksagung, der freundtschafft, so wir Eur k. w. vnd derselben schwester, vnnser freuntlichen lieben Mhume der Marggrauin etc. ertzaiget, vernomen, Vnnd was wir Eur k. w. auch ehegedachter jrer schwester, bissanher gethan, das jst von vns, freuntlich vnnd wol gemeint, wie wir dan solchs, furder zuthun, mit freuntlichem willenn auch gneigt seint, Das alles habenn wir, Eur ko n wirden freuntlicher meynung nit vorhalten wollen, der wir als vnnserm lieben hern vettern vnnd brudern zudienen willig sein, Datum Torgau, am ersten tag Augustj, Anno dominj etc. xxix o
Von gots gnadenn Johans Hertzog zu Sachssenn vnd Churfurst etc. Lantgraf jn Doringen vnd Marggraff zu Meissen, Johans K.
Dem andern Eur ko n wirden brieff, wollenn wie vnnserm liben Ohemen vnd Bruder Marggraff Jørgen von Brandenburg etc. furder auch zuschickenn, Datum vt supra
Dem durchlauchten Fursten Hern Christiern zu Dennemargkt, Schweden, Norwegen, der Wenden vnnd Gotten Konig, Hertzogen zu Schlesswig Holstein, Stormarn vnd der Ditmarischen, Grauen zu Oldenburg vnd Delmehorst, vnnserm lieben Hern, Vettern vnd Bruder
zu seiner k. w. aigen handen,
Mag. Jens Michelssøn, Kongens Kapellan, melder Kong Christiern II, at Kongens Søster ønsker, han forbliver hos hende. Hun beder sig underrettet om Villum Furers Skjæbne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2844). Kvartark, Brevform m. Spor af Forsegling. [646 aar1529] 
Nade och fred aff gud vor fader och vor herre Iesu Christo Kere nadigste herre som ethers nade hafuer giffuet Thames befalning ath skicke ethers nades thiener hen, tha hafuer ethers nodes søster begeret aff meg ath ieg skal vere huoes hinders node, end dog ieg kand liden thieneste giøre hinders node, efther thi ieg kand icke vere huoes ethers nodes høgmectighied, Tha twifueler meg icke paa ath ethers nade er vel til fridz ther met hat ieg blifuer her saa lengy gud vil ethers nodes sag blifuer anderles, och tacker ieg ethers nodes høgmectighied ymodiglig for the pendinge ethers node gaff meg meth Thames, vor herres Iesu Christi node vere meth ethers node och ethers nodes børn Schrefuit vti Torgow thend forste dag Augusti aar etc. 1529
Ether nodes ymodighe thiener Iens Michelssen
Begier ethers nodes søster ath vide hurre thet ganger Villom Forrier, om gud hafuer taget hannom aff the tiranners hender egen, ellers hand skal forsigle gudz ourd meth syt bloed
Hogboren Først Her Christiern Danmarckis Swerigs Norigis Vendis och Gottis Koning Hertug [vti S]lesuig och Holste[in Stormere]n och D[ytmersken Gre]ffue [vti Oldenborg och Delmenhorst]
1529 - Aff mester Iens Michelssen
Johan von Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, udbeder sig Kong Christiern II.s Svar, om han skal vente en Dag i Antwerpen, medens Gherart Sterck er i Mecheln; med Lazarus Tucher alene vil han ikke forhandle.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2906). Helark, Brevform, udv. forseglet med Ringsignet (Vaaben med 3 Pæle i Skjoldet) i rødt Vox.
Durchlauchtigister furst groszmechtigster kunig aller gnedigster her, Nach erpietung meyner gehorsamen vnderthenigen willigenn dinsten, bitt e. k. d t ich vndertheniglich zuwissen so [647 aar1529] bald als ich gein Antorff kohmen, hab ich Lazarus Tucher,vnd noch Gerhardt Sterck beschicken lassen, Aber Gerdt ist nach Mechelnn dysen tagk geritten, vnd hadt Lazarus Tucher zur antwort geben, das Gerdt Sterk morgen abendt gewiszlich wydervmb alhier sein soll, wy er dan alszo von jme verstanden hab, Derwegen so hab ich mit dem eynen jn des andern abwesen nichts vorhandeln oder ausrichten mugen, Vnd ist dorauff an e. k. d t mein vnderthenigs vleyssigs bitten, E. ku. d t wolten mich vffs aller eylendst widervmb wissen lassen, wes ich mich ferner jn dyser handlung halten thun vnd ap ich morgen den tag alhier verwarten oder aber aber von hier reyssen soll, vnd das der bescheidt alhier morgen frue zeitlich vor den syben horen sein mug, Das alles wolt ich e. k. d t vndertheniger meynu(n)g nicht verbergen, vnd thu mich hiemit E. k. d t jn aller vnderthenikeyt beuelen Datum Antorff am andern tag des Monats Augustj Anno dominj etc. jm xxix ten
E. ku r Ma t demuediger vnd williger diener Johan Elect Ertzbisscoff zu Lunden manu propria sss.
Dem durchlauchtigsten groszmechtigsten Fursten vnd Hern, Hernn Cristiern Kunigen zu Denmarken Sweden Noruagen etc. Meynem gnedigsten Hernn
1529
Mag. Jens Michelssøn, Kongens Kapellan, beder Kong Christiern II om Raad, da han agter at gifte sig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2845). 2 Helark, Brevform, m. Spor af udv. Forsegling.
Node och frid aff gud vor fader och aff vor Herre Iesu Christo. Kere nodigste herre verdis ethers nodis høgmectighied at vide at ieg fattige mand haffuer nw lang thid siet paa thet slime menige ourdsprog vii haffuer vti Danmarck, som saa lyder, Thet maa vere en gieck och dore som lader seg binde [648 aar1529] eller vye til en quinde, Men nw haffuer ieg trodet thet ourdsprog och alle andre sodanne met fødder, och haffuer rodslaget met gud myn himelske fader, och bedet hannom om syn node at hand skal giffue meg vti synd och hiartte huad meg er nøttigt paa liff och siel, Och paa thend bøn haffuer ieg taget bibelen och gudz ourd for meg och siet skarppelig paa thennom, vti huilke ourd gud vil lade seg finde och gifue os swar paa alle bønner, och spørsmoel, Tha finder ieg ther vti hure strengelig och hordelig gud forbywder huorery och vkyskt lefnet och hure hardt hand haffuer och vil end nw straffe thennom som sodant bruger, bode met thimelig och ewig pine, vden the giører buoed och beder theris lefnit, There for haffuer Christus forbudet och saa thet straffet huorery, och sanct Hans baptist straff och Herodem och thend hellige Paulus giører och saa vti alle syne sende breffue, och hand haffuer trycket ith hardt indsegel for breffuet, vti huilket indsigel er vdgraffuet, At hurieyger skulle icke haffue diel vti gudz rigy, Och Christus siger Lucas 12: En swend som ved syn herres villy och giører thend icke, hand skal slaes met mange plager etc. Thet mennisk som mercker vti sin natur ath hand hafuer icke kyeskhiedens gaffue och leffuer syt lefnet hen vti huorery och vkysk tancke, och ved at gud hafuer schrefuit met syn egen hand och saget som thet stander vti thet 6 bud, Thu skalt icke drifue huoer, thet samme mennisk ved gudz villy och giører thend icke, Ther for vil gud legge hannom møgen vløck paa halsen bode her och hiis, som Christus siger vti thend for ne text och som vy leser vti mange historier i bibelen, saa kunde vii snardt met thenne stacket versens løst forkaste thend euige glede och løst, som vy haffuer ith exempel vti vor første forelder Adam och Eua, huad sorig och kommer och euige fordømelse thennom och os alle sammen kom paa halssen for then skendige løst the finge til thend fructh som gud hafde forbudet thennom, Nw haffuer vy alle arffuet then vnde løst aff vor fader, saa ath vy kunde icke selfuer giøre os anderledes end gud hafuer skabt os, och vy kunde icke forhindre legomsens natur huilken ther er indplandtet aff gud, Thet viste the hellige patriarcher vel vti thet gammell testament huilke ther aller miest thiente gud, there for giftet the thennom och holt ectugskab for gudz skickelse oc gudz gaffue, och thet var och sønderlig boden presteren aff gud vti [649 aar1529] thet gamle testament ath the skulle gifte thennom, paa thet creaturen skulle gange vti theris skickelse lige som gud hafde skabt thennom, och at mennisken skulle icke begiønde nogen nye skickelse emod guds ourd, Men huem som vil giøre syn natur anderledes end gud hafuer skabt thend, hand er lige som thet menniske ther er vti slet marck fran hues och folck vti en stuor regen, och tencker hand vil vndløbe regnet, men hand løber myt vti thend, ther for siger ieg lige som en mand kand icke ombere mad och dricke, søwen och ander naturlige gierninge, saa kand hand och icke ombere hosfrue, vden hand hafuer sønderlig gaffue aff gud, Och lige som mennisken kand icke legge en alne, iaa ith fingerbret til syn skickelse som Christus siger Matt 6: saa kand hand och icke forbywde kiød och bloed syn krafft och natur som er indplantet aff gud selfuer, och skal thend krafft och natur dempes tha skal thet skee aff thend mand som hafuer skabt hinder, ellers hun blifuer vdempet etc. Framdeles finder ieg vti bibelen at ectugskaff er skabt och skicket aff gudh och er gudz skabelse som alle andre creatur, och thet er trouens stand, saa at huem som wil anname thend, tha skal hand begiønde vti trouen och stadelig troue at gud haffuer selffuer giffuet hannom thend hosfrue och vil vnde hannom thend och engen anden, huad heller hun er huid eller swort Hwem som saa treder vti ectugskaff met trouen hannom er thend stand ganske leth och smager hannom vel, thet ganger huir gud vil, och skal hand icke fortryde at tage korsset paa paa syn halss huilket gud lagde Adam selfuer paa och alle hans eftherkomere, tha hand sagde, vti thin ansicts swed skal thu ede thit brød indtil thu blifuer thil iord egen, Huem som vil nw leffue vti huorery och icke tage en ectug hosfrue och forhuerfue syt brød met swed, arbeyt, och stuøer møe, paa thens siel vil gud legge thend samme straff och thet samme kors som hand hafde lagt paa legomit, Meg tyckes thet er icke vel vesselet eller bywdt vti thet at gud vil legge legomit angest och møde paa, och vere vor arme siel nodig och miskundelig, Nw ere vy arme menniske saa forblindet at vy soriger møget mere for legomit end sielen, oc frycter møget mere for thend liden straff och vedermoed som legom skal haffue, end vy frycter for thend euige straff och sorig sielen skal hafue, Hware troue menniske ere nw, the skicker thennom recth her vtj och drager gierne korsset [650 aar1529] her paa legomit, paa thet sielen skal blifue frie och the seer mere paa gudz ourd och befaling, end the seer paa theris fornumst och forstand, och the tencker och ved ath thet er alt som størst och høgeste kyskhied vti ectugskab, forthi ath mennisken brender icke saa møget eller hafuer saa stuor vbequem løst vti ectugskaff som vden ectugskaff Ther for var Iomfruskaff forbuden vti thet gamle testament och mand trengde mennisken met vold och straff til ectugskaff at mand motte gifte seg, och ther for motte Maria thend rene Iomfru tage Ioseph til ecth paa thet Christus skulle fødis vti ectugskaff Her vti ved ieg ath ectugskaff befalder gud vel och er en hellig ting for hannom som Christus hafuer och beuist vti thend stad Cana tha hand och Maria och apostelern ginge ther til brøllops och vare ganske glade, och hand gjorde syt første mirakel vti thet brøllop, paa thet hand vilde ere ectugskaff oc giøre thennom glade som var indbuden til brøllops aff thend fattig brudgom, Thette giorde Christus alt sammen ectugskaff til ere, paa thet mennisken skulle lere oc kende huilket en mectig ting ectugskaff er for gud, vti thet ath Christus sand gud och menniske glede seg vti thet fattige brøllop, Men naar hand kom til giest huoes the rige phariseyer och schriffkloge huilke ther holdt theris stand och lefuet møget helliger och beder for gud och verden end ectugscaff, tha begynte hand at trette met thennom och war icke glad huoes thennenom som hand var vti brøllopet Men hand beskamet en effter en anden och talde thennom hardt til, Och gud fader loffuit och priset selfuer ectugskaff førre end hand skabte Euam vti paradis, tha hand sagde, Thet er icke goth ath mennisken er alene, ieg vil giøre hannom en hielperinde, See met thisse ourd priser gud stuorlig ectugskaff, vti thet hand siger, thet er icke goth at manden er alene vden hosfrue, Er thet nu icke goth, tha er thet visseligt vndt som thenne text lywder Kere nadigste herre for sodanne ourd och schrift skyld trenger myn samvittighied meg, och diefuelen henger meg stedes paa halssen met stuor anfecting, There for haffuer gud giffuet meg vti synd ath ieg skal giffte meg, och ieg haffuer bedet hannom hand skal giffue meg en guoed hosffrue met huilken ieg kand leffue hans hellige naffn til ere och meg fattige mand til løch och sallighied paa liff och siell, som Solomon lerer vti [651 aar1529] syne mienige ourdsprog xix Cap., huem som vil haffue en fornumftige och guoed hosffrue tha skal hand søge thend huoes gud, Saa troer ieg nw visselig ath hans guddomlig maiestat giffuer meg en hosffrue huilken ther skal vere meg en legedom och middell emod sønden och en størkelse emod diefuelsens anfictinge, och ieg vil anname thend for en gudz gaffue och en guoed ting, som Solomon siger, huilken som pafinder en hosffrue hand finder en guoed ting, och hand skal opøse glede aff gud, Her kaldes quinden en guoed ting aff gud, forthi hun er mandens hielpperinde som for er saget, at hun skal hielpe hannom at drage møe och arbeyt, Framdelis haffuer gud sat en foriettelse vti thenne for ne text, at thend mand som søger en hosffrue huoes gud och paafinder thend, hannom vil gud giffue glede, løck, och sallighied, There for siger ieg hwem som vil trede vti thenne stand tha skal hand see paa gudz villy och skickelse och icke paa nogen anden ting, tha bliffuer thenne standh hannom kerlig, och hand gleder seg met syn hosffrue, som Solomon siger, och beder gud hand vil giffue hannom thend node at hand kand øwe seg vti kysk kierlighied met hinder som Petrus lerer at menden skulle handel vti forstand och fornumfft met theris hosffruer och holde thennom vti ere etc. Haffde Adam icke brodit budet tha haffde bruden och brudgomen veret thend kierligste ting emod huer andre aff hiarttet som kunde veret vti verden eblandt alle creatur, Men nw er thend kierlighied icke saa ren, forthi mand seer nw mere paa stuort swagerskaff och rigdom end paa thend person mand skal leffue syt liff met, och thet forfalsker recth kierlighied vti ectugskaff, Dog ligeuel skiller Adam end nw ectugskaffs kierlighied fran alle andre, huore hand siger, at mennisken skal forlade fader och mwoder och bliffue huoes syn hosfrue, och framdeles haffuer vy en anden history vti huilken vy leser at the twinde hellige søster Rachel och Lea trettes och kifdes om thend guode hellige mand Iacob, saa at huer aff thennom ville hafft hannom alene for syn egen mand, Thette er alt schrefuit at mand skal see at kierlighied vti ectugskaff er en mectuge ting, at mand forlader, foracter oc hader søster och broder, fader och mwoder for syn hosffrues skyld och hosbundz, och kunde bruden fange alt thet fader och broder haffuer tha gaff hun syn brudgom thet, [652 aar1529] Saa wil ieg nw giøre lige som Abraham giorde, tha hand sende syn swend vd och bad hannom hente syn søn Isaac en hosfrue, men handh sagde hannom icke huad person hand skulle hentte, ther lod hand gud sorig for, Saa vil ieg nu met aller første giøre myn flid och arbeyt om en hosfrue, men huad ieg skal haffue for en stiller ieg gud hiem som Abraham giorde och lader hannom sorige ther for, Kunde hans Maiestat giffue Adam en hosffrue, tha ther var engen quinde person til, møget ringer kand hand nw giffue meg en hosffrue, och naar hand haffuer giffuet med thend, tha vil ieg kaste all bugsens sorig paa hannom, som Christus lerer Matthej 6: og siger, I skulle icke vere omhuggelig eller sorigfuld for huad j skulle ede och dricke etc. men atspører først gudz rigy tha skulle alle thisse ting tilføges ether, Huilken som icke fortrouer gud til at klede och føde legomit och besorig thet, thend fortrouer hannom møget mynder til at besorig sielen, forthi ath sielen er møget mere end klederen som Christus siger, Men til ith visse tegen at gud vil visse føde och klede os vden vor bugsorig och omhug, skabte hand all fruct och alle dyer førre hand skabte mennisken och indsatte ectugskaff, och strax Adam var skabt giorde gud hannom til en herre offuer alle creatur, och førre end vy kommer i verden aff mwoders liff giffuer hand mielcken vti vor mwoders brøst aff huilket vi skulle opfødes, Thette giører gud paa thet vy skulle ioo troue hand vil gierne klede och føde os, som hand beuiste emod Israels folck vti ørcken tha hand klede och fødde thennom i xl aar, tha ther var engen fortrøsting for handen, Nadigste herre, som ieg haffuer nw først rodslaget met gud myn høgeste fader vti thenne sag, saa er nw ethers nades høgmectighied bode myn fader och mwoder, søster och broder met huilke ieg skulle rodslag nest gud och begiere hielp och trøst aff, The beder ieg eders nade for gudz skyld ath ethers node vil verdugs til at giøre meg nogen hielp, som ethers nade haffuer giordt met ethers nodes andre thiener som haffuer giffuet thennom vti thenne stand, forthi ethers node ved ieg kand indtet forthiene her, och ieg kand engen handtverck Sed fodere non valeo, porpter(!) corporis debilitatem, Mendicare erubesco, Men gudz villy skee vti bode thisse for ne støeker och alle andre, Var ieg vti Danmarck tha ville ieg icke besware [653 aar1529] ethers node vti thenne sag, the ieg ved vel at nere meg nest gudz hielp ther, Vil ethers nodes høgmectighied giøre meg nogen hielp her vtj, tha vil ieg anname thet for gudz gaffue, och ieg vil icke lade meg kiøbe til ectugskaff met herre hyldest eller pendinge, och sige vil ethers node giffue meg saa møget, och saa møget naar ethers node kommer til land egen tha vil ieg giffte meg, bwort thet, forthi thet var at forlade seg paa mennisken och tage guds vrede och ewige formaledidelse paa seg, Men saa møget som en maa forlade seg paa nogen menniske, och saa møget goth som en maa forsee seg til mennisken thet forseer ieg meg til ethers nodes høgmectighied som til myn egen fader och mwoder, och vil ethers node giøre meg nogen hielp aff gunst och node for gudz skyld och for huad troue thienest ieg kand giøre ethers node framdeles naar gud vil ethers node kommer til landz egen, Tha vil ieg annamme thet for ith loen och vil gierne giffue ethers node thet egen, om gud vil vnde meg saa møget, Men kand ieg icke betalet thet, tha maa ethers node tage løn och betaling aff thend rige Herre som beder os samle liggendes skat vti himellen, hand skal visselig betale ethers node huad i hielper meg til at gange vti thenne hellige stand met, och ther paa vil ieg selfuer bere vindesbywrd paa thend yderste dom dag Amen Beder ieg ethers nodes høgmectighied tager icke til mystyck ieg giører thette breff saa langt, ieg giører thet icke vden orsag, och gud vti euighied ved ieg giører thet vti en guod christelig miening, Framdeles beder ieg ethers node at thette breff motte icke komme for theris øgne, huilke gudz ourd icke vel smager, forthi ieg ved visselig the spotter ther met och spotter icke meg men gud, som ethers node haffuer alt formøget forsøgt, Offuer alt setter all ethers nodes sag och fortrøsting vti gudz villy, som ethers node haffuer nw giordt vti sywe aar, och trøster ethers node selfuer steder vti gudz ourd, naar ethers node haffuer nogen anficting, och giører lige som ieg schrifuer sist i thend epistel ieg schreff Hans Michelssen til, tha siger ieg ethers node paa myn siels sallighied, ethers node skal finde rowe och fortrøsting bode vti hiarttet och samvittighied, the ieg haffuer forsøgt thet, och ved och en Christen predicker och lerer som var vti stuoer sorig och anficting men saa snart, hand annammet Christi legom och bloed, bleff hand ganske vel til fridz vti syt hiartte [654 aar1529] och all anficting fiel hannom strax fran, Ethers node haffuer och vel selfuer forsøgt thet, Sender ieg ethers node en stacket swm och vdtyding paa thend bøn Christus haffuet lerdt os at bede, och beder ethers node wil verdugs til at offuer lese thend, Er hun ethers node behaffuelig, tha kand ethers node lade thend vdschrifue, och lese huer dag vti vgen ith støcke aff thend, thi hun er dielt vti sywe diele, Jesu Christi node och miskundelighied vere met ether, och ethers nodes herre børn, och beware ethers node fran alle ethers finder och vuenner bode legomlig og andelig paa liff och siel Amen, Datum Torgow 1529 8 augusti: Jeg beder ethers nodes høgmerhtighied vil verdes til for gudz skyld at giffue meg schriftelig andtword paa thette breff met thette samme bud, thi ieg ville icke gierne handle vti thenne sag met thennom som gudz ourd ere finde, som thend vise mand siger, Cum extraneis consilium non habeas oc paa thet ieg kand vide at rette meg ther her effter vti thenne sag
Ether nodes høgmectighiedz ymyge thiener Jens Michelssen
Hogboren Først och mectige Herre, Her Christiern Danmarckis Swerigis Norigis Vendis och Gottis Konning, Hertug vti Slesuig Holsten Stormeren och Dytme[rs]ken, Greffue vti Old[enborig och] Delmenhorst sy[n kereste nadigste] Herre [ymygelig schreff]uit
Hans Vefring til Kong Christiern II om Forhandling med Gherart Sterck og Lazarus Tucher angaaende de 3000 Pund til Indløsning af de pantsatte Klenodier og Herrerne [af Bueren´s, Bergen´s og Beveren´s] Obligation.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2894). Helark, Brevform, udv. forseglet m. grønt Vox.
Aller gnedigster kunig vnd herr E. ku. M t beuel nach ist dem Gerhardt Stercken vnd Lasarus Tucher furghalten, dorauff sy entlich beruhen das genen e. M t dy iij m pundt erlegen, oder vergonnen szouiel gelts dorauff zu finantzen, domit dy kleynody vnd der herren briff wyder vmb mochten gelost werden, Wo dem [655 aar1529] nicht so wurden sy verursacht vnd welten jn keyner schand noch schaden stehn vnd dy kleynody versetzen verpfonden vnd sich domitt der itzigen schuld, von wegen der iij m pundt zuledigen, dweyl jhe e. M t, jenen mit anders vergonnen woll, Zum andern haben sy noch eynen furschlagk gethan, wo e. M t ynen dy helfft als ix m gulden gebe, welten sy sich bevleysigen dy schuldner zubezahlen vnd dy kleynot vnd briff zulosen, aber nicht von jenen zukohmen lassen, Bissolang dy sach geendige, jn mittler zeit solt Joachim Hochstetter, hinauff reyten vnd dy sachen zum besten verhandlen vff das dy zy guthem end kohmen solten Nuhn hab ich solchs Wylhelm vnd Martenn angezeigt dy raten mir mit der protestanen zuueruolgen, dem jch dan von stund wyll nachkohmen, Aber dy beyde bedeucht mitt der arrestierung still zuhen bisz vff ferner E. M t bescheidt, Ap nuhn e. M t sich mit dem Hochsteter weytter beratschlahen vnd bedencken wurden, e. M t welten Wylhelm vnd Marten neben mir solchs alles forderlich vorwiszlichen lassen, das wir vns aller sachen halben nottorfftiglich dornach zurichten haben, das alles thue jch e. k. M t vndertheniglich zuwissen, vnd e. M t jn aller vnderthenigkeit zudynen bin jch bereit Datum Antorff am 8 Augustj anno 29
E. k. M t vnderthenigster gehorsamer dyner H. Wefring H. s.
Ku. M t zu Denmarken etc. meynem allergnedigsten Hern z. h. h.
1529
Notaren Jacobus de Platea attesterer en Kontrakt mellem Benedikt v. d. Wisch og Hans Vefring paa Kong Christiern II´s Vegne og Gerhart Sterck og Lazarus Tucher, Kjøbmænd i Antwerpen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2868). Helark uden Forsegling. [656 aar1529] 
Anno xv c negenentwintich epten negensten dach der maendt Augusti
Jnde tegenwoirdicheijt van mij notorius openbair ende den getughen ondergeschreuen tsamen bij een vergadert zyn, Benedictus vanden Wissche Mairschalck, ende Hanss Weueringen Secretarius vander alder duerluchtichsten ende hoigeboiren Prince ende Vorst, heeren Cristiernne Coninck van Denemarcken etc., als commissie ende sunderlinge beuel hebben, van zyn genaden totten zaicken naebescreuen, ter eeine, ende Gheeraert Sterck, ende Lazarus Tuicher coopluden inder stadt van Antwerpen residerend, ter andere zijden, de voir n Benedictus vanden Wissche, ende Hanss Weueringen, inden name ende qualiteyt als bouen nae veele woirden ende weerwoirden metten voir n Gheraert ende Lazarus aldair gehadt, versochten ende ernstelyck begeerden aenden zeluen, ofste henlieden achteruolgen der presentatien, die hen huers heeren genaden onlancx personelyck gedaen hadden, verwilligen wilden, den zeluen zijn genaden wederomme te gheuen, te restitueren, ende ouer te leueren alsulcken suluern vergulden stucken, gouden baggen met diuersen gesteenten habijten ende brieuen van obligatien, als zy inden jaire xxvj lestleden, oft dairomtrent onbegrepen vander tyde, nae vntwijsen van zekeren jnuentarium dairaf alsdoen gemaicht, ontfangen hadden gehadt, presenteren zoo verre zij henlieden dairtoe verwilligen, ende gestaen wilden, ter stont opteleggen ende te betalen, alsulcken vierduijsent gulden, als huers heeren genaden hier voirtijts van hen ontfangen gehadt moigen hebben, midtgaders oick den freet oft interest dairop verloopen, totten daighet oe, datse van wegen der voir n C. M t geaduerteert zijn geweest, dat zyn genaden van voirderen jnteresten begeerden ongelast te bliuen, vercleeren voorts die voir n Benedictus ende Hanss inden name ende van wegen als voiren, dat huers heeren genaden wel content ende te vreden waeren aengaende den jnteresten byden voir n Gheeraert ende Lazarus bouen die voir n vierduijsent gulden meer geheijscht, omme alle procedueren van rechte te schouwen, hen dairaf te vuegen ten seggen van goeden mannen, van gelycken zaicken verstant hebben, ende opteleggen het gheue, dairjnne zijn genaden beuonden sonden moighen worden gehonden tsehen Protesteren bij ex [657 aar1529] presse die voir n Benedictus vanden Wissche, ende Hanss Weueringen inden name ende qualiteyt als voiren, zoo verre die voir n Gheraert ende Lazarus henlieden hierjnne maicten te zuercken ende die voir n suluen stucken etc. bouengementioneert, hier en bouen vercoopen belasten, bezwairen, oft versetten wilden, ende tselue de facto attempteerden te doen, van allen costen schaden ende interesten, zoo wel gedaen als te doen, omme die op hen ende huern goeden inder tydt te verhalen, dair ende alzoo huers heeren genaden raidt gedragen sal, van welcken versuecke ende protestatie die voirs. Gheraert ende Lazarus begeerden copie in gescrefte te hebben, die hen geaccordeert wordt ende dairnae bynnen xxiiij huren tantwoirden, dit is aldus gedaen Tantwerpen ten huijse vandem voir n Gheeraert Sterck, daer by present ende ouer wairen, Willem Bornwater, ende Marten Lombaire Diemen Heet van Bazele, coopluden, als getugen dairtoe geroepen ende sunderlinge gebeden Daernae opten xj en dach der voirgannden maendt Augusti, jnden zeluen jaire, jnde tegenwoirdicheyt myns notarius openbair, ende der getugen naegenoempt geconstitueert zijn in propern persoen, de voir n Lazarus Tuicher principale principalick voir hem zeluen, ende voorts inden name vanden voirs. Gheraert Sterck, dair bouen hy hem sterck maicte, aldair exhiberen ende ouergeuen voir hen antwoirde opt voir n protest begheert, zekerer papieren briefken dairaf dinhonden in effecte was aldus, Gheeraert Sterck ende Lazarus Tuicher te samen, ende elck besundere, zoo verre alst hen ennichsens sonde moigen aengaen, gesien hebben alsulcken versueck ende protest, als bij Benedictus vanden Wissche, ende Hanss Weueringen, inden name ende van weghen der C. M t van Dennemarcken opten ix en dach deser loopender maendt Augusti, aen ende jeghens hen gedaen js geweest, seggen ende gheuen voir antwoirde opt zelue, datse hen nijet genongh verwonderen en connen vanden zeluen, gemerct dat zij nijet en verstaen noich en geloonen in enniger manieren de zaicken vanden baggen, habijten ende obligatien inden voir n proteste gheruert in oft aen de C. M t voir n gehonden schuldich oft tachter te zyn mer ter contrarien, da de zelue C. M t dairaf grootelyck in henlieden gehonden js, Ende dairomme ingeualle jemandt vanden voir n C. M t wegen ennichsens ter contrarien sondt willen sustineren, zoo vercleren zij comparanten voirs. te vreden tsyne dien aengaen [658 aar1529] her eer her lieuer te rechte te stane, ende dat bewys te voldoen, dair ende alzoo dat behoiren sal, Protesteren ingeuall die voir n C. M t dairaf js oft blyft menniger merringen oft vertreck, dat zy comparanten dairaf sullen zyn ende bliuen onbeschuldicht ende onbelast, dat oick zij comparanten sullen aende voir n C. M t, ende aende voir n baggen, habijten ende obligatien verhalen, allen alsulchen schaden ende jnteresten, als zij comparanten ennichsens moighen gehadt ende geleden hebben, ende noch sonden moighen hebben ende lyden, ter causen van ennigen contracte oft geloosten by hen comparanten vnten name der voir n C. M t gedaen oft te doen dair ende alzoo zij comparanten te rade zelen beuinden behoiren ende dat vercleerde die voir n Lazarus Tuecher inden name ende qualiteyt als bouen, zyn ende des voir n Gheeraerts antwoirde tzyn begheeren tselue indt voir n protest genisereert te hebben, das js aldus gedaen ten huyse vanden voir n Lazarus, in zyn comptior aldair, jn presentien ende tegenwoirdicht van Christoffell Haller geboiren vnt Duytslant, ende Pieteren Scholiers jnnegeseten derstadt van Antwerpen, als getuger dairtoe geroepen ende geleden Jacobus de Platea publicus sacris apostolica et jmperiali auctoritatibus, et ad premissa Notarius rogatus, manu propria ss t
Gherart Sterck til Lazarus Tucher om Protest overfor Kong Christiern II´s Protest.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4882). Kvartark uden Forsegling.
Compere Lasare jck begheir daer ghy woer w ende myn wilt passeren sulke protest als desen dach gheordinert is van w ende mij theghens et protest [van sy daer ghedaen es van veghen der k. M. van Denmerken ende wes ghy hir jn doer daer halde jck woer wel ghedaen ende von werden ende bidde w her Jacop Notarie dyt te willen accepteren oft jck jn parsone daer by waer gheweest ende daer mynen wil es hebbe jck dyt onder tekent ende gheschriben den x ten jn Augusto Anno xv c xxix
Gherart Sterck
[659 aar1529] 
Johan von Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, melder Kong Christiern II, at Fru Margareta er kommen til Brüssel, hvorfra hun ventes til Mecheln for at drage videre til Utrecht. Mag. Melchior (de Germania) er reist hende imøde til Brüssel.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2907). Halvark med Spor af udv. Forsegl. med Ringsignet i rødt Vox.
Durchluichtichster kunningk genedichster her, Gysteren auent spaedt, js der hoeffmeister Souatre alhier zu Mechlen gekommen vnd mich waerhaafftich bericht, dat myn g. frauwe Margarita etc. als gystern auent zu Bruessell jnkommen soll, vnnd aldo peliben bys mantach neest kommendt, soe wyrt sy hier zu Mechlen kommen, vnnd wyrt hier nit lang verharren, sunder, sy wyrt nae Hollant vnd voert nae Vtrecht reysen Sunst ys hier anders nyt nyes. Soe ys dissen morgen eyn kamerlyng van frau Margarita gekommen vnd gesacht dat jre gnade gystern auent to Bruessell ingekommen ijs Meister Melchior ys gystern auch van hynne naech Bruessell gereist wurt mich huet eygentlich wederomb scryuen, also is er myt mych verlaessen Wes ich vernemme will ich e. ku. M t der ich myth onderdenentliche beuehelen myt eygner botschafft zuschryuen Datum Mechlen am tag Bartholomej Apostolj Anno xxix
E. ku. Ma t demuediger vnd getruwer diener Johan Elect Ertzbisscoff zu Lunden manu propria sss.
Ku e Mat. zu Denmarken etc. mynen genedichstenn Herrenn
1529
Johan von Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, melder Kong Christiern II, at Mag. Melchior de Germania skriver, at Herren af Bergen endnu ikke er kommen til Brüssel; Kongen bør vente paa Tidende fra Herren af Bueren.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2908), Halvark, Brevform, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Genedichster kunningk vnnd her Jch heb desen auent spaedt enen brieff van Meister Melchior ontfangen die schryfft, dat die [660 aar1529] herren van Bergen toe Bruessell noch niet gekomen en ys, dan hy ys bleuen omtrynt iij mylen bouen Bruessell, he en wust nyet eygentlich wan neer he toe Bruessel kommen sold, Die herr van Buyren en was oick noch hueden to Bruessell nyet gekommen dan men was synre alle stundt verwachten Soe bald he kumpt will meister Melchior synen afscheit myt jm nemen vnd ylents seluer hier kommen, sall geen vlyt in gespaert werden ick salt v. ku: Mat. ylends toeschryuen, So vermeent man gewyslich myn g. vrou sal maendach hier gewissz wesen, Doch meister Melchior schryfft my dat se en vrydach offt en saterdach hier komen wurt also ys toe Bruessell dat geschrey, Daer omb g ter kunning vnd her, so die heren daer nyet en syn sold v. k. Ma t nit anders vytrichten dan gelt verteren, bedunckt my beter weer v. k. w. verbeiden tydong van myn her van Buyren want ick biin gewissz dat meister Melchior my morgen schryfft, al bescheit, off he kumpt seluer hier Dyt heb ich v. k. Ma t als mynen g ten heren onderdeniger meinung niet niet (!) willen verhalten die ich mich altyt dienstlich beuelen Geben toe Mechlen den xxiiij dach Augustj Anno xv c xxix o
E. ku. Ma t demuediger vnd williger diener Johan Elect Ertzbiscoff zu Lunden manu propria sss.
Ku e Mat. toe Denmarcken etc. mynen genedichsten Herren
Johan von Weze, udvalgt Erkebiskop i Lund, melder Kong Christiern II, at Herren af Bueren kommer til Kongen i Lier, hvorhen han selv vil ride. Om Herren af Hoogstraeten kommer til Mecheln, ved man ikke.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2909). Halvark, Brevform, udv. forsegl. med Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Durchluichtichster kunningk genedichster her Jck heb uwer ku r Ma t schryuen ontfangen vnd wold den myt allen vlyt geern naekommen, diewyell auer der her van Buyren v. k. durch t durch meister Melchior ontbaden hefft dat he als morgen gewyslick by v. ku. w. syn will, twyffel ick nyet he wort synen toeseggen genoich doen, Jck hald jm oeck der geschicklicheit, dat [661 aar1529] he so lang to Lyer blyuen wurt bis sich v. ku Ma t noettroftich myt jm onderreden; vnd so die her van Hoechstraten hueden hier komen wurt, weet ick niet off die van Buyren gern hebben sold dat v. ku. w. hier mit jm handelden, bedunckt my niet van noeden v. ku. w. sach derhaluen personlich hier begeuen, Jd kan sich oeck wal alsoe begeuen dat die van Buyren hier toe Mechlen nyet aff en sit, off dat he om die stat ryden mucht also dat men van synre kompst hier nyet weten mucht, Daerom will ick meister Melchior allen beueel laten om allen vlyt tedoen, wan neer he hier kompt sal he synen eygen knecht van stundt aen affertigen te Lyer vnd v. k. w. weten laten, vnd ick wil mich vroe op sitten vnd komen tot v. ku. w. ontrynt myddage, Jck hebt gerede bestalt by Kortenbach vnd alle herbergen daer die her van Buyren plach te liggen, dat also bald he kumpt so sal id meister Melchior teweten krygen, dyt heb ick v. ku. Ma t (der ich mich altyt demuedichlick beueel) in onderdenicheit tot antwort geuen willen Geben toe Mechlen den xxviij Augustj anno xv c xxix
uwer kur r Ma t demuediger vnnd williger diener Johan E: Ertzbisscoff to Lunden manu propria sss.
Ku e Mat. toe Denmarcken etc. mynen genedichsten Herren.
Christiern Vinter melder Kong Christiern II, hvad han har foretaget i Kammerretten (med 3 Bilage); forlanger Penge til Udlæg i Retten og til Løn; meddeler Severin Norbys Komme til Speier, og Afreise til Augsburg, samt at de 6 Kurfyrster ventes til Speier, og at hans Hustru venter sin Nedkomst med et Barn, til hvis Daab han beder Kongen være Fadder og lade sig repræsentere ved Dr. Fr. Reifstock.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2925). Helark, Brevform, udv. forsegl. med Ringsignet (Gemme) i rødt Vox.
Ether nades hochmechtighed myn ødmyge tro plichtuge thiennest met nade oc friid vtaff gud fadir oc woris herre Iesu Christo Allernadeste herre werdes ether nade at wide, at ieg haffde lenge til forn scriffuet hendne til, haffuir ieg icke bidet efftir endelige beskeid om de commissarie hertog Albrecht oc hertog [662 aar1529] Henrick efftir thend e. n. siiste begeir, meg tiil scriffues thend xxiiij junij monet negst forgangen Thii ieg haffuir haffdt kriig oc trette met e. n. widerdeil ther om vtj tre retts dage efftir thendne indlagder scriffts lydelsze, met a betegnet, Men paa thend første retts dags forgyuelsze finge ieg saadant beskeid, oc antword, at wii skulle endnw selffwer forligges om samme commissarien for die bysiddere som ther tiil forordnet ware, Ther som wii thet icke giøre wele, skulle ligwel ther om gange so møget som ret er, Efftir thendne bescheid, wille ieg jngelunde gange fran e. n. siiste begeir, huilken ieg hober schal fange framgang, Thi hun er retferdige oc vuilduge, Samelund wilde e. n. widerdeil icke heller trede fran sin mening, ther offwer haffde wij en ny krieg met hwer andre, thend xviij dag Augustj vtj retten, som e. n. kan soe aff for ne scrifft, oc haffwir ther met endeligen saattet tiil ret buode wore mening. Die exceptiones eller vdfluct vtj retten som widerdelen først vpgaff emod e. n. siiste begeir, ther til myn swar ther vppaa sendir ieg e. n. ocso nw met B B betegnet, vtj huilken man kand szee, at hans wilie kan ingen framgang tage en doch hun haffuir en skein, Meg hobes at ieg skal snart fange en beskeid ther vppaa efftir e. n. willie, huilket ieg ocso strax wil scriffue hendne til Fframdeles giffuir ieg e. n. ødmygeligen tiilkendne, at ieg haffuir oc fanget guod bescheid efftir myn willie paa alle the andre punct som ieg haffuir besluttet vtj, icke alene emod ether nades widerdeils forhobning, oc forsaat, men oc so emod mange anders mening die hochforstandige ere, Fforst beskeid at the Lubesker skulle giffwe swar paa e. n. principall oc additional artickell Ther tiil skulle sware meg paa e. n. spolij clag vthen all steffning, sameledis hertogen aff Holstein endoch wij handler emod them vtj samme sag criminaliter, som samme besched ythermere inholler met C betegnet Ther for paamynder ieg e. n. at hun wille lade forskicke pening tiilrede, for thend notarij som schal følge met at forhøre e. n. widerdeils witnesbyrd, hand schal haffwe vthen twiffwel en større løn end man tencker, Thj the som lerde ere oc trow ere icke letteligen at offuerkomme, [663 aar1529] Jtem vj g le oc en ort, vtj cammerrettens cancellarij for en commission breff emod hertogen oc lige so møget, emod the Lubsker Jtem pening at lade bethale the acta met som ieg lader vdscriffue vtj regimentet, e. n. sag nyttelige, Jtem strax som samme sentens ganger, wil ieg scriffue e. n. alle beschaid til, huad som til samme sag ytthermere behof giøres, paa thet samme witnesbyrd kunde snarligen tages oc forhores, ther met kunde sagen snarligen komme tiil ende, meist forthi at key r maiestat paa samme tiid nest guds hielp kommendes worder her vtj Tyskeland. Tha kand hand snarligen see och lade forfare e. n. retferdig sag, oc hendnes fiender oc vuenners vret, aff beweisning oc witnesbyrd, som tagne oc offuir giffne ere, vtaff huilket hans Maiestat vthen twiffwel stuorligen kan beweges at hielpe e. n. Vtj e. n. sag wiid ieg inthet ytermere at scriffue e. n. paa thendne tiidt Fframdeles beder ieg e. n. ydmygeligen at hun wilde werdes at forskicke meg thet halff hundert gylden som egen stander, aff myn løn, oc ieg sist screff e. n. om, Thij ieg er endnw paa thet nye bort skyldig xij g len, meg giordes nw penning behoff at indkøbe hwad ieg skulle haffue til winter, besunderligen wiin oc wiid, ther til hussleye. Ther tiil begyndes her en møget swor oc dyr tiidt, for offwerflodige wandloff som thette aar haffuir weret, Thet siges her vtj Speir at the indbygger her alene haffuer Rynen giort schade vel for vj M gulden paa fruct, Jeg screff oc e. n. til thend xxv dag Junij, oc wille giffuit Electo breffuit met seg, som hand loffuit meg naar hand kam tilbage egen, oc bad meg antworde breffuit postmestern vtj Reynhausen, so giorde ieg och, oc ther hand kom tilbage egen, antwordet postmesteren hannom breffuit, men hand sende samme breff postmesteren tilbage egen fran Speyr, Ther for wiid ieg icke om e. n. haffuir fanget thet eller ey. Doch sagde postmesteren hand senden henaff, Verdis e. n. oc at wide at her Seuerin Norby kam her tiil Spyre thend xvij dag Julij oc reed thend xix dag vp til Augsburg hand sagde ther hand henreid at hand haffde e. n. breff til meg, men hand haffde forglemptet at antworde meg thet, ther for strax som hand vpkom til Ausburg, wilde han strax skicke meg thet tilbage egen, Paa thendne dag haffuer ieg [664 aar1529] endnw ingen buodschafft fran hannem Jeg mener, so snart hand ther vp kom, ere the knechte indtragne vtj Walsche land, som tiil Augsburg vptagges vtj keyserens naffn oc haffuir ther for strax fuld hoben ind i Jtalien, Jngen ny tidende er her andre end man siger at turcken ligger til Bresburg, met en swar macht Oc thet e. n. wel wiid, at keyseren er vtj Jtalien, men hwad hand ther schaffer er her ingen tidende, Thi thend stund ieg haffuir efftirfuld Camerretten haffuir icke mindre tidende kommet her end vtj thette halff aar, Jtem die sex sex(!) Churfurster oc the andre xij furster efftir rigiens ordning ere forscreffne at sambles her vtj Spire at radslage oc handle vtj rigiens merckelige sager oc ærende, Siist nadige herre giffuer jeg e. n. vnder(de)niglich tilkende, at gud almechtigeste vtaff sin vsigende guodheds riigdom jnden x vgger wisseligen, worder giffuendes meg oc myn fatige husfru it nyfødder barn, Tiil huilket ieg ødmygeligen e. n. hochmechtighed bether wille werdes at were myn fadder, eller forloffwere til samme wor gud oc fadir, at thet schal, so møget vtj forelderns macht er, holdes tiil hans frøcht ere oc loff, samelunde til sin ieffue christens thiennest oc elskelighed, Oc ther som e. n. wil forodmyge seg til saadant chrestlige gerning, at hun tha wil scriffue Doctor Friderich Reiffstock tiil, e. n. procurator at hand vtj samme e. n. naffn thet giore skulle, tha gior hand thet gerne, vtaff huilke mange kunde mercke at e. n. er meg en nadige oc gunstig herre (paa huilket ieg selffuer ingen tuiffwel haffuir) ther for, ther som e. n. anderledes tyckes tha er ieg met hierttet aldeles tiil friid, thend gud aleneste tilseer, hwes nade oc barmhertighed samme e. n. hochmechtighed ieg altiid befaler tiil euigtiid, Screffuit vtj Spire viij dagen Septembris Anno etc. Mdxxix
S. E. N. K. M. odmyge tro plichtige thienner Christiern Winter
Dem durchlauchtigesten groszmechtigen Fursten vnd Herrn, Hern Christiern der Reich Thenmarckt Schweden vnd Norwegen der Wenden vnd Gotten Kuning Hertzogen zu [665 aar1529] Schlessuigk Holstain Stormarn vnd der Ditmarschen Graffen zu Aldenburgk vnd Delmenhorst Seinem allergnedigesten Herrnn
1529. Annamit then 20 September
Lune 5 Julij anno etc. 29 Denmarckt contra Holstain
Jch wolt beweilligen in hertzog Hainrichen von Mechilburg souer der gegentail wolt beweilligen jn hertzog Albrechten von Mechelburg, das der selbig jn meins g ten hern sach zeugen verh/o+e/r, wu ers aber nit thun wolt das beyde fursten samentlich jn beyden sachen zeugen verhoren, Krell, wolt ad proximam vrsachen furwenden warumb er das zuthun nit schuldig, Jch vnd dweyl yedem theyl ein notarium zu adiungeren zugelasszen vnd zubesorgen das sich ein streit vor den commissarien, mocht begeben, mocht der konig leyden, das judex ein cancelley person die dartzu geschicht auff yeder parthey costen verordnet, Krell begert zeit ad proximam
Mercurij 7 Julij
Krell legt sein erbieten noch exceptiones in, Jch wolt mir wider die exceptiones vorbehalten haben souil von noten post ferias zu handlen Dweyl es aber der commissarien halben beschloszen lies ichs do bey bleyben vnd bat erorterung,
Mercurij 18 Augustj
Jch ob gleich h: Albrecht mein gnedigesten herren etwas mit freundschafft verwandt, vnd doch beyde fursten des reichs sein, wurden sie sich in der sachen wol wissen zu halten, keinen den andern furziehen, bat darumb wie gepetten jn betrachtung sonderlich auch das beyde fursten vnd jr g. furstumb der sachen gelegen vnd gesessen, Krell repetiert sein jnpracht vrsachen vnd dweyll hertzog Albrecht seins g st hern abgesachter offuer feind her Seuerin Norby rhat vnd hielff thoen het, das zu seiner zeyt solt beweysen werden, wer sein gned ter her den zu ein commissarien anzunhemen nit schuldig, vnd het actionem criminalem contra den hie instituert, bat derumb wie gepetten Jch was yetz verbracht, wer vor auch geschehen, vnd eben das h: Heinrich dem van Holstein jn der thatt dermaszen mit aller hilff vnd rhat verwandt gleych der gegentail von hertzog Albrecht auch angibt, das jm doch nit gestanden wirt bat darumb wieuor, [666 aar1529] Souill her Seuerin belangen ist hat er desselbigen kein beuelch, so jn aber der gegentheyll sunst andagen wil, hett er solchen als her Seuerin hie vor kurtz tagen gelegen thun mugen vnd noch bey key r M t kreigesleuth do der hauptman wer, bat darumb wie wie gehort, Krell repetiert sein vertrag, vnd liesz dabey bleiben, vnd was er gehandelt wolt er durch kunigs briue anzaigen
A - Processus habitj super Commissariis
Beschaid Lune xvj Augustj anno etc. 29 Jn sachen hern Christiernn konigen zu Dhenmarcket wider hertzogen Friderichen zu Holstain vnd der stat Lubeck, seien erstlichs die principal vnd additionall artickel, jn sachen angetzogen fridbruchs furpracht vnuerhindert beschehener einrede zugelaszen, vnd gedagts hertzogen Friderichen daruff geuolgte antwurten angenhomen, vnd ferrers erkent, das die gemelten von Lubeck auff die artickel gegen jnen vbergeben, Desz gleichen vorgemelts konigs anwaldt auff obgemelts hertzogen Friderichen einpracht attentaten clag zuanwurten vnd her widerumb desselbigen hertzogen Friderichs, Vnd dan der von Lubeck anwelde, auf gegen jnen ejnprachte zwo spolii clagen wie sich gefurt zu handlen respectiue alles furgewender einrede vnuerhindert schuldig seien, Souil aber beidertheil hinc inde ernenten commissarien belangt, der bescheid, das sich die anweld nochmals derhalb coram deputatis vergleichen sollen, vnd sie thun, das oder nit als dan daruff zugeschehen was recht ist,
C.
Ambrosius Hochstetter til Kong Christiern II om hans Pengesager.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2786). Helark, Brevform, oprindelig konvoluteret.
Durchlewchtigister Kunig, gnedigister Her, Euer konigklich Mayestat, sein vnnser vnndertänig willig diennst mit fleyss voran berait, Gnedigister konig, auf den ersten tag nachbemellts [667 aar1529] monats, mit gemainer posst, haben wir, Euer kon. M t gnädigst schreiben, in aller vnndertänigester gehorsame empfanng(e)n, vnnd desselbn ynnhallts verstannden, Wiewol wir Euer, kon., M t, alspald der sachen, alls vil wir wissens haben, gern bericht geben hetten, so hat sich doch dasselbig furfallennder beschwerlichait halber, bisher verweylet, vnndertänigsts fleyse bittend, E. kon. M t w/o+e/llen den vertzug angezaigter gestallt, gnedigister mainung vermercken, vnnd zu bericht der sache vollgend, anzaigen vnnser erhaischennden notdurfft nach vnuerdrueszlichen vernemen, Erstlichen ist nit mynnder, alls vnnserm vettern Josephen in verschiner zeit beuelch geben worden, mit Ewer kon. M t zuhanndeln, so hat sich doch die hanndlung ausz etlichen vrsachen, erwunden, wir E. kon. M t zu vorderst, gut wissen tregt, demnach E. M t, die klaineter vnnd brief, nit zugestollt worden sein, dess wir doch mit got hoffen, derselbn zeit beschehen, sein sollt, so konnden wir annderst nit gedenncken, die verhindernusz sey, wa die suma gellts. alls nemlichen pfund. drey vnnd zwaintzig hundert. in viervnd zwaintzig hund., so Ewer kon. M t vnns zethun ist, betzalt wären, sambt den sechszhundert pfunden, so wir darauf Laserussen Duecher schulldig seyen, oder alls vil es sich zu erfillung. der drewtawsennt pfund flämisch. erlauffen möcht, dann Laserus Duecher hat die drey brief aus vnnserm beuelch, vmb die obbemellt suma, darauf erlegt vnnd bezallt, Achtn auch gentzlich vnnd setzens in kain zweyfel gegen vnnsern reuersen. wie billich, Euer kon. M t die clainet vnnd brief, one lenngern verzug. zugestöllt werden solltn, Dieweil wir dann die verhynnderung nit bericht sein, oder kainen fäl, wissen mugen, annderst dann, zuuermuten, das wir vnnser geburender ressta, suma gellts bisher nit erstat haben, wiewol wir geburliche betzalung zethun schuldig sein, auch das vnntzher gern gethaun hetten, So habn wir doch sollichs mit kainem fueg. ausser vilerlay vrsachen, die E. kon. M t anzezaigen on not seien, auch etlicher pflicht vnnd verhafft halbn, das vnns laider begegnet, nit thuen konnden noch mugen, Alls auch war, vnnd an jm selbs nit zuwidersprechen ist, das Laserus Duecher vnnd Gerart Starck, an disem resst alls nemlichn sechs hunndert pfund, oder alls vil es trifft. nicht, sonnder allain wir schulldig sein, so konnden vnnd mugen wir laider der weylen, der sache kain anndern ausztrag geben, [668 aar1529] dann vnnsers achtens, die hanndlung daran ligt, wo Ewer. kon. M t auch wir vnnsere ressta betzalen alls nemlichen drewtawsennt pfund flämisch. das alsdann kain ferrern väl oder mannel habn werde, Dann Laserus Duecher vnnd Gerart Starck. jres trewlichen. furgestrecktn gellts, auch notdurfftig seien., vnd zubesorgen. ist, vor jrer betzalung, der drewtawsennt pfund flämisch, nicht hynnausz geben werden, Es wären dann. zwischen Laserus Duecher. vnnd Gerart Starcken. annder beschwerden, dess wir nit achtn, oder nit wissen tragn. vorhannden, etc. Dann vnnsern gnedign herrn den. ertzbishof zu Lundn belanngend, wollen wir Ewer, kon, M t auch nit verhalltn, das wir seiner gnaden hierauf raysens. diser sachnhalb. beschehen, nit wissen haben, dann vnnser sone vnnd bruder. Joachim, vns sollichs nie enntdeckt hat, etc. So ist auch sein gnade. jungst mals. in person. nit bey vnns gewesen, etc. Wissen auch nit annders beuelchs vnnsern lewtn imm Niderlannde schrifftlichen beschehen, dann das sy Euer, M t, sachen vnnd hanndlung erklären. vnd alsdann die klainet vnnd brief, gegen reuers E. kon. M t zustollen, ist aber. durch verhinderung von gott beschwerlichen vberfalls. vnnd der wesenden hanndlung gröszlich verhindert worden, wölliches vnns. sambt Euer M t zusteende sachen., wie wol auch billichen, auch hoch ain hertzlichs mittragends laid ist. zubedenncken, Vnnd dann vnnsern sone vnnd bruder, gebn wir, Eur kon. M t seiner person halbn. zuerkennen, das wir vnns gleichwol versehen hetten, die sache erklaret, vnnd zu gutm ausztrag gebrachtn haben, Aber weyter seine verbott belanngend ist es also gestallt, das wir jme derhalbn nicht verbotn habn, ichtzit zu gutm ausz zurichtn, allain hat er sich hieuor., hanndlung vnnd sachen, die jme nit geburt habn. vnnderstannden, Darauf ist jme. wir notdurfft erhaischt, die selb vnnd annder ernstlichn befolhen. sich derselbn. zunuessign, Dem allem nach. lanngt, an Ewer, kon, M t vnnser vnndertänigst bit, Euer, kon, M t w/o+e/lle vnnser gross vnd vil erzaigt, bewiszne gutwilligkait ansehen, dess wir auch furtter zethun gnaigt seien, gnedigklich bewegn, vnnd Laserusen Duecher, auch Gerhart Starckn, die xxiij oder viervnd zwaintzig hundert pfund flamisch. so E. M t zethun ist, zustöllen, vnd vberschaffen, auch vnns nachmalls, den resst darleyhen, vnnd fur [669 aar1529] strecken, wölliches wir wärlichn selbs vnd billich. gern betzaln wölltn, doch diser zeit, ausz angezaigtn vrsachen, zethun, vnns nit muglich ist, damit die dreytawsent pfund, flamisch wie bemelt betzallt werden, so wurden die vorgemelltn brieff vnd klainet vnnsers erachtens, gegen. reuersen. richtig vnd zugestöllt, vnnd darynn die zusteend not ansehen, die vnschulld, darein wir ganntz ellenndigklich gefurt werden, hierynn gnädigklich behertzen, Das gegen dem allmechtigen vmb gluckselig regierung. vnd gesundthait leybs zu bitten, wir nymmer vergessen wöllen, auch vnns. Euer, kon, M t, vnndertänigst befelhennde, Datum Augspurg den achten tag. Septembris Anno, xxix t
Euer. kon. M t vnndertänigeste Ambrosius Hochstetter der elder Ambrosius Hochstetter der junger M. p.
Christiern Vinter underretter Kong Christiern II om Sagens Gang ved Kammerretten, anmoder om Løn til Dr. Eitel Senft og melder Nyheder, bl. a. om Pesten (den engelske Sved).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2926). Helark, Brevform, udv. forseglet med Ringsignet (Gemme) i rødt Vox.
Ether nades hochmechtighed myn ødmyge tro plichtuge thiennest met nade oc friid vtj gud woris fadir, oc woris herre Iesu Christo Aller nadeste herre werdes ether (nade) at wide at paa thend x dag Septembris anamet ieg e. n. breff som Peter de Wale skicket meg fran Mentz til Spire, oc strax om anden dag gaff ieg meg paa weyen til Franckfort, Tiil hwilkes besunderlige artickel giffwer ieg ødmygeligen ether nade thendne efftirfollende antword, Hwadsomhelst jeg haffuir handlet paa the Commissarie wegne efftir ether nadis begeir, screff ieg e. n. til thend ottende dag Septembris om hwilket jeg wil giøre myn største fliit at [670 aar1529] dommeren wille giffue ether nade en bescheid ther vppaa hwilken ieg oc vfortoffuit wil scriffue hendne til Ligwel efftir myn grow forstand, troer ieg at jngen aff the twoførsther tiilstedis at were commissarie vtj samme sager, for the arsager skyld som forgiffwes vtaff begge diele, vthen e. n. selffwer, met sin wider deil samptycket thet tiil hobe Thij saadanne commissarie kunde paa jngen sider efftir scriffne rett tiillades, doch wiid gud wel, at ieg wilde thet gernne, at e. n. willie motte gange fram, men hwad the wille affsige for rette wiid jeg icke, Thet skeer vtj so mode eller andre. doch twiffler meg jnthet die bisiddere rammer e. n. gaffn oc nottorfft, so at e. n. icke besweres øffuir mode oc finder mo wel skee, at tilskicke en vuildige commissarie paa begge sider at forhøre bode deils witnesbyrd vtj for ne førstedom, Ther efftir scriffuer e. n. at hun forwunder seg at ieg scriffwer hendne icke tiil sin sags leglighed etc. paa huilket jeg giffuer ødmygeligen til kende, at ieg haffuir joch vtj hwer andre monat scriffuit e. n. tiil siden ieg siist her vp kom, oc huore e. n. sag haffuir standet nøgsamlich giffuit tilkende, men ere breffuene icke kommene til e. n. hand, thet er icke myn skyld, Jeg forskicket it breff vtj Electj hender vtj Reynhause wiid Spire, som ieg haffuir scriffuit e. n. vtj myn negste scriffuelsze, om thet er kommet til e. n. wiid ieg icke, datum standir vtj Spire xxv dag junij Ther til scriff ieg e. n. thend viij dag Maij, met en regiments buod som egen kom oc sagde e. n. haffde skenckt hannom en Iochims daler, Eblant andre scriff ieg ther vtj om doctor Eytels forsolding efftir siin information oc myn wndwisning paa thend tiidt, oc finge ligwel ther vppaa ingen swar, endnw paa thendne dag, men ther som hand giør e. n. en smohed, oc klager e. n. for key r Cammerret, tha skal gud widet at thet er meg stuorligen emod, doch wil ieg scriffue hannom tiil so snart som ieg vpkommer, oc bede hannom at hand wil were tiil frids, ind tiil ieg fanger swar oc scriffuelsze aff e. n. egen, Paa thet siiste scriffuir e. n. at ieg schal vtj egner person giffue meg til Franchfort, met the e. n. beseglede breffue som hun til skicket meg vtj poske marcket met Peter de Wale, Ther [671 aar1529] vppaa giffuer ieg e. n. odmygeligen tilkende, at ieg haffuir icke endnu brugget samme breffue, vtj e. n. sag, oc thet met e. n. procu(ra)toris raadt Ther for at efftir thi wij vide icke huoo commissarien skulle were vtj sagen so kunde wij icke hertiil dags jndlegge samme breffue, oc lade recognosceir jndsiglen, Thj thersom e. n. wider deil wele icke bekendne indsiglen, tha skal Cammerrettern scriffue samme commissarie til som tilskickis, at recognosceir samme breffwes indsigel, Ther for giøris thet behoff at the bliffwer solenge til stede, ieg wiil giøre myn største fliit met e. n. procurator, at the skulle wel forwares, Nota - Oc om thet behoff giøres at the skulle forschickes, efftir retterns begeir til commissarien, so wille wij met samme cammerretterns oc beysidderns raadt offuirtencke the beste lempe at them schal inthet skade Men saa snart wii haffue brugget them wil ieg gerne forschicke them hwor e. n. begeir ocso vtj egne person, Jngen ny tidende hores her vthen om turcken at hand er indtragen vtj Vngeren mechtige sterck Jtem om thend guds plawge, oc brad pestilentze som mand kaller thend angelske sweid, spreder seg fast om, gud alsommechtigeste for sin vsigelige guodhed wer oss all nadige oc barmhertige, oc gior oss icke effter wor sønders manigfoldhed, for sin kere søn Iesu Christj woris salig giørers werdskyld Sundag nw forgangen haffuir regimentet vtj Spire hollet en triumph vtaff keyserens tilkommelsze vtaff Hispanien in Jtalien, Somme miene och at keyseren schal komme vtj Tyskeland en gang vtj thendne winther, Hermet e. n. k. M t vtj guds almechtigeste skirm oc nade befalendis Screffuit vtj Franckfort xiiij dag Septembris aar etc. xxix
S. E. K. M. ødmyge tro thienner Christiern Winter etc.
Dem durchlauchtigesten grosmechtigen Fursten vnd Hern Hern Christiern der Reich Thenmarckt Schweden vnd Norwegen der Wenden vnd Gotten Kunig Hertzog zu Schlesuig Holstain Stormarn vnd Ditmarschen Graffuen zu Aldenborgk vnd Delmenhorst Seinem aller gnedigestenn Hernn etc. zu Lyre [672 aar1529] 
1529. Annamit fran Christiern Vinther then 22 September met Peiter de Vale
Christiern Vinther sender Hans Michelssøn en Kvittering for Penge modtagne af Henrik v. d. Lijt og bestiller sort Klæde til en Kappe og to Par Hoser.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2927). Kvartark, Brevform, udv. Forsegling med Ringsignet (Gemme) i rødt Vox.
Nade oc friid vtaff gud woris fadir oc woris herre Iesu Christo kere Hans Michilszen sunderlig guode wen efftir ether scriffwelsze sender ieg ether en quitans paa Henrick von Liitz wegne huilken ieg haffuir giort effther thends datum lydelsze som breffuit indholler oc haffuir icke andet wiist end ieg haffde indlagden met the breffue ieg skicket woris nadeste herre then xxxj dag Martij oc mw wel skee at samme quittantze oc worder forskot wnder andre myn breffue etc. Fframdeles kere Hans Michilsen beder ieg ether kerligen i wille forschaffet met Jahan von Coln vtj posche marcket her tiil Franckfort, at hand fører meg guod suort engelske klede eller andnet til en cappe, oc andnet klede tiil two par huoser, om gud almechtigeste woris himmelske fadir vndne oss leffnet vtj thendne farlige tiidt, kunde j icke kommet til weye at woris nadeste herre skencker meg thet, tha giffwer hannom so møget aff myn sold thend woris naduge herre bliffuer meg paa thend tiidt skyldig Hermet ether gud almechtigeste befalendes scriffuit vtj Franckfort paa thend xvj dag Septembris anno etc. xxix
ether trow wen Christiern Winther
Dem Erbarn Hans Michilsen K. W. tzu Thenmarckt yts tzu Lyre, Rhatt etc. seinem besunderen lieben frunt
1529 Annamit fran Christiern Vinther then 29 September sancte Michelsdag
Johan Weinmann til Valtin (Graff?) om Privatsager, bl. a. at Valtin´s Løsøre og Bøger er beslaglagt af Universitetets Notar og Pedel.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2892). Halvark, Brevform, med Spor af udv. Forsegling i grønt Vox. [673 aar1529] 
Mein willig dinst zuuor lieber Valtin, mir ist kurtzlich von euch ein brieff zukomen, eylff tage vor Michaelis, welichs datum helt mit wachs exaltationis crucis, jn welichem jr mir abgeschriben vnnd auffgesagt, die habitation, stublein vnd kammer, so vnd ir mir von ostern ein jar lanng obgemietet, Nun wist ir, vnd werdt auch mit warheit annders nit durffen sagen, da jr mir erstlich etlich mal zu hausz liefft, weil euch die habitation gelegen, das ich euch die selbtigen, ein jar lanngk vormyettet, dar ausz ir mir geben solt, vierthalben gulden wie vnd ir euch dann gegen mir bewilligt, vnd mit dieszer cautel, wo vnd sach so sichs begebe, das jr den winther, nicht alhie sein kundent, so w/o+e/llet ir mir (doch an mein schaden) einen anndern an ewer stat vorschaffen, der mir vmb meinen zinss gewissen, Der halben ich mich ewer vnbedechtligkeit, nicht wenig vor wundert, mich in schaden zu fueren, den anndern halbenn zinss auff mich zuladenn, Wo ir aber ja des willens, oder der vnbestenndigkeit gesynnet, het ir mir billich s/o+e/liche habitation, vmb Jacobj oder Laurentj (wie sich das geburt) mogen schrifftlichen abkundigen, Wolt ich dennocht vleisz furgewannth haben, auff das ich den kunfftigen winther lewthe hinein bek/o+e/[m]en hette, wie ich dann die selbtige zceit von etlichen (szo ich anzceygen kan) angelanngt s/o+e/liche habitation zuuor mieten, die weil iraber ein jar angen/o+e/men, war billich, euch mein zusagunge zcu holdenn, Die weil ich nu jn angezceigter kurtzer zceit, ewers abschreibens vnd auff sagens, vor Michaelis, nimant jn soliche habitation hab wissen zubekomen (vnd doch muglichen vleiz fur gewannth, des ich doch nicht pflichtig) hab ich mich solichs, gkegen dem rectorj vnd der vniuersitet beclagt, vnd gebetten, das arest, vnd den kummer zcu ewerm gerethe, zcethun, nichts volgen zu lassenn, so lanng ich von euch meines jar zinsses iii/-j/ f. entricht, Oder ja mir einen an ewer stat zu schicken, der den anndernn halben zinss (nach vorschynner zceit) sampt dem ewernn vorssessener zinse entricht, als mir dann zuerkanndt, vnd als dann, jn gegen wertigkeit ewers gestellen Marcellj, jst durch den notarium vniuersitatis, vnd den pedellen, alle ewer gerethe vnd bucher, jnuentirt, beschriben, arestirt, vnnd be [674 aar1529] strickt, nichs volgen zu lassen (ane das gerethe Marcellj) bisz zuentrichtung, vnd den schlussel zu dem gerethe, hat genannter Marcellus, in seiner vorwarunge, Solichs alles hab ich euch guter meinung (sich dar nach haben zu richten) nit vorhalden wollenn Aber ewer erstlichs schreibens, dar jnn jr mich genugsam gefatzt, vnd bachantisirt, bin ich vnschuldig, stet mit warheit zuuoranntwartten, vnd von euch bej zu bringen, wer mich gegen euch angegeben vnd mir solichs auff gelegt, dann ich bin solichs spitzigen schreibens, mein lebe von mechtigen redlichen lewthen vortragen gewest, hab auch keine schewe mein schrifft dargegen an tag zu bringen Datum Witenberg am abent Michaelis 1529
Johann Weinmann
. . . Ersamen Valtin . . . r zu Eylenbergk . . . . guten freundt . . . zu hannden
Johan von Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund, anmoder Kong Christiern II om skriftlig Instruks for Underhandlingen med Herrerne af Bergen og Hoogstraeten i Brüssel.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2910). Helark, Brevform, udv. forseglet m. Ringsignet i rødt Vox.
Genedichster kunning vnnd her, Jch heb dissen morgen uwer ku r Ma t brieff ontfangen jn wilken se my beueelen nae Bruessell te ryden om myt myn heer van Bergen vand den van Hoichstraten tehandellen, So hebben doch v. ku. Ma t syn meynong aff guetbeduncken my noch nyet gesacht vnd ick en heb geen jnstruction wes ick mit beyde voers. heren handellen sall ontfangen Dan alleen als v. ku. durch t vyt Antwerpen reedt sacht ick myn guetbeduncken wes my beducht der sacken nutzlich tesyn derhaluen g ter kunnyng vnd her, ist v. k. Ma t willen ich to Brussel ryden sall, bit ich dienstlich v. ku. w. willen my schafftlich instruction geuen wes ich my halden sall jn dem will ich my bewysen wie enen getruwen diener toe steet tedoen [675 aar1529] Oeck will ick v. ku. Ma t nyet bergen dat meister Wilhelmo de Baeris, secretarius van key r Ma t gyssteren wederom toe Bruessel gekommen ys, off he die ratification myt hem gebracht hefft off niet kan ick noch niet weten, Daer om moegen v. ku. w. sich bedencken off se seluer persoenlich toe Bruessel trecken willen off niet, vnd vnde(!) laten my jren willen schrifftlick te weten daer nae wil ick my jn aller onderdanichett weten tehalden vnd doe mi hier mede v. ku. Ma t als mynen genedichsten herren dienstlich beuellen Geschreuen toe Mechlen den xxiij dach Septembris anno xv C xxix
uwer ku r Ma t vnderdeniger vnd getruwer diener Johan Elect Ertzbisscoffen toe Lunden manu propria sss.
Kunniglicke Maiestat toe Denmarcken etc. mynen [gen]edichsten Herren
1529
Hertug Heinrich af Braunschweig melder Kong Christiern II, at han ikke kan møde i Utrecht som foreslaaet, men opfordrer Kongen til at møde ham i Kleve sammen med Greven af Oldenburg 15. December.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2608). Helark, Brevform, med udv. Forsegling.
Vnnser fruntlich willig dienst vnnd wasz wir meher liebs vnd guts verm/o+e/gen zuuorn durchleuchtiger hochgeborner furst gnediger lieber herr vnnd oheim, E. ku. d t schreyben des datum stat Lyr am xiiij septembris jetzt verschinen an vmb gethan, haben wir seines jnhalts geleszen, also das E. ku. w. aus mercklichen notsachen verhindert worden sey, dardurch der tag zwischen den Grauen von Oldenburg vnd der von Ostfrieszland zwischen Bartholomej vnd Crucis verschinen nicht sey angestelt, vnd ernant worden sey, derhalben hetten sich E. ku. w. mit vnnserm frundt den Grauen von Buren, eines gutlichen tags antzusetzen vereiniget vnd gebetten, das wir vff den xviij octobris schirest kunfftig bynnen Vttrecht zuerscheinen wolten vnnd ob wir eygner person verhindert, das also dann wir vnnsere reth [676 aar1529] zubeschissung solcher hanndlung abfertigen wolten etc. Nun weren wir vast wol geneigt, E. ku. d t schreyben vnd antzaigen nach solchen tag zubesuchen so sein vns doch dermassen obligen vnnd geschefft vorgefallen, daran vns vnd vnsern lannden vnd leuthen nit wenig gelegen, als wir dann solchs dem von Yszelstain durch vnnser jetzigs schreyben auch vormeldet haben, der wegen wir den Grauen von Oldenburg einen tag als nemlich mitwoch nach Luci/,e/ zu Clef eintzukomen, das ist den xv decembris, So denckhen wir solche malstat sey E. ku. d t auch dem von Yselstain nit vngelegen, dann vnns gar nicht bequem sein will die malstat zu Vtrich zu sein, Bitten demnach E. ku. w. fruntlich das wir diszen tag nit besuchen kondten solchs nit anders dann vnser hoche notturfft noch achten, sunder vff angesatzte zeyt vnd malstat wollen wir vormitelst gotlicher gnaden erscheinen, wasz wir als dann konnen vnd m/o+e/gen helffen thun das den Grauen von Oldenburgk als vnnsern lehens verwanten, auch aus schuldigen vertregen, so mit jrem herrn vatter vnnd vnns aufgericht zu eher vnd nutz komen soll, daran wollen wir khain muhe noch vleysz sparen, vnnd sein E. k. w. altzeit fruntlich willig zudienen geneigt Datum Furstenberg dinstags den abent Sanct Michaelis Anno etc. xxix
Von gots genaden Heinrich der Jungen Hertzog zu Braunschweyg vnd Lunenburg etc. H. H. z. B. v. L. d. mein hant
Dem durchleuchtigen hochgebornen Fursten vnd Herrn, Herrn Cristieren zu Tenmarckh Sweden, Norweden Khunig etc. Hertzogen zu Slesewig Holstain etc. Grauen zu Altenburg(!) vnd Delmenhorst vnserm lieben Herrn vnnd Oheimen
Hertug Albrecht af Mecklenburg anbefaler Kong Christiern II i Anledning af Underhandlingerne med Kurfyrsten af Brandenburg at begive sig til et Sted nær Brandenburgs Grændser.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2834). Helark, Brevform, udv. forseglet med Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtigster Khonig, Ewer koniglichen wirde, sindt vnser gutwillig, vnd freuntlich dinst, allzeit zuuor, lieber herre [677 aar1529] Oheim, vnd Swager, Wir haben ewr k: w: hierbeuor, ganntz kurtzlich, bey vnserm eigen potten, geschrieben, vnd jre darbey des hochgebornnen fursten, vnsers freuntlichen lieben herrn vatters, oheims, vnd geuatters, des churfursten vonn Brandenburgs etc. geleyt, der handlung halben, wie wir, die, zwischen ewr ko: w: vnd seiner lieb angefangen, zugeschickt, Nun wissen wir nit, ob dasselbig vnser schreiben, auch das geleydt, ewr ko n w. zukommen, sein, oder nit, Demnach haben wir, zuvberfluss, auch gefurderung des handels, diesen botten, mit weither schreiben, zu ewr ko: w. abgefertigt, vnd wollen ewr ko n w. nicht bergen, das wir ytzt in der Bruust, bey bemeltem vnserm hern vatter, auf der Grynitz, ewr ko: w: zum bessten, gewessen sein, vnd mit seiner lieb, vnderreddung gehapt, vnd sie dahin beweggen, das sein lieb, wole geneigt, sich widderumb, zu ewr ko n w mit freuntlichen willen zubegeben, vnd einzulassenn, Doch mit diesem bescheidt, das ewr ko: w: widerumb, sambt der hochgebornnen furstin, vnser freuntlichen lieben fraw Mutter, ewr ko n w: Swesster, auch brief, siggel, vnd cleinot, zu seiner lieb verfugen, Alsdann soll alle vnfreuntschafft, widderwill, vnd verdacht, genutzlich aufgehaben, vnd hindan gesetzt werden, Darzu will sein lieb, die viertausent gulden, die ewr ko: w. seiner lieb, jnn jrem abzciehen, geliehen ann dere hauptsumma, die sein lieb, Ewr ko: w. vorhien geliehen haben, abgeen lassen, also das sein lieb, von Ewr ko: n w: ein newerversicherung, die auf etzlich termyn zubezalen, bekhommen m/o+e/chten, Wiewole wir doch, merglichen vleiss, vnd muhe, furgewandt, darzu wir dann auch, den hochgebornnen fursten, vnsern freuntlichen lieben Oheim, Swager vnd Geuatter, Hernn Joachim den jungern, Marggrauen zu Branndenburg etc. gez/o+e/ggen, wie wir solhe sachen, hetten m/o+e/gen sonndern, vnd also das ewr ko: w: sich erstlich, mit benantem, vnserm lieben herrn vatter, jnn einen verstandt, vnd eynigung, begeben hetten, eher, vnd zuuor, von berurter vnser freuntlichen lieben fraw Mutter, were gehandelt worden, Aber man hat bisher, die sachen, kheins wegs, wollen trennen, oder spallten lassen, sonder endtlich, eins mit dem andern, gehanndelt werden soll, Doch seindt wir beide, noch teglichs, in empssiger, vleissiger arbeit, ob wir die sachen, noch sondern m/o+e/chten, auf das Ewr ko: w: zum erssten, vnd zuforderst, mit seiner lieb, m/o+e/chten vertragen werden, Darnach, wurde sich [678 aar1529] das ander, allenthalben, nach der freuntschafft, auch wele finden vnd schicken, Nun haben wir beide in dieser handlung, den mangell, das ewr ko: w: vns etwas zuferre, von der hanndt ist, dardurch wir die sachen, die vns furfallen, Ewr ko n w: nicht wissen, durch vnser schrifft, oder potschafft, zuuertrawen, vnd vermelden zulassen, Darumb, zu fruchtparlich[e]r, vnd schleuniger handlung, sehe vns, fur nutz, vnd gut ane, Were auch vnser dinstlich, vnd freuntlich bitt, Ewr ko: w: wellt sich auf die nähe, des churfurstenthumbs von Branndenburgs, verfugen, damit wir, mit Ewr kho: w: abe, vnd zu, hanndeln konten, dann woe die zeit, in dem zugeschickten geleyt, etwas ewr ko n w: zukurtz fallen, wollten wir alsdann, bey obbemeltem vnsern herrn vatter, vleiss ankheren, derselbigen ewr ko: w: ein ander geleydt, mit geraumer zeit auszubringen als biss schirsten Lichtmess, oder vasstnacht, vnd jre zufertigenn, Versehen vns auch genutzlich, vnd vnzweifflich, sobald sich Ewr ko: w: etwas in die n/a+e/he, begeben, wir wollen, mit verleihung, gotlichr hilff, das jhenig, in dieser sachen, handeln, das ewr ko: w: villeicht zu nutz, vnd wolfart, reichen soll, Ewr ko: w. geruchen sich hierin, jre, vnd jrer freundtschafft, zu gut, vnd besstem, freuntlich zuerzeigen, vnd diese sach, allennthalben, solanng in der geheym, bey jre, biss zu anfanngk der handlung, hallten, Das alles sindt wir hinwidder, vmb ewr ko: w: als vnsern lieben herrn, oheimen, vnd swager, gar dinstlichs, vnd freuntlichs vleiss, zuuerdienen, ganntz willig, vnd vnuerdrossen, Datum Strelitz, freitags nach Michaelis, Anno etc. xxviiij o
E. k. w. D. A. Hz. zu Meckleinborgk etc. manu propria sss.
Dem durchleuchtigsten Fursten, Herrn Cristiern dere Reiche zu Denmargken, Sweden, Norwegen, dere Gotten, vnd Wennden, Konig, zu Slesszwig Holstein Stormarn vnd dere Dithmarschen, Hertzogenn, Grauen zu Oldennburg, vnd Delmanhorst, Vnnserm lieben Herrn, Oheimen, vnd Swagern,
[679 aar1529] 
Christiern Vinther kvitterer Sigmund Kontkoffer for 50 Guldgylden, modtagne paa Kongens Vegne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2928). Halvark, uden Forsegling. (Slg. Dipl. Norv. XIV, No. 663).
Des durchlauchtigsten groszmechtigen fursten vnd hern hern Christiern der Reich Thenmarckt Schweden Noruegen der Wenden vnd Gotten kunig hertzogen zu Schleszwigk Holstain Stormarn vnd der Ditmerschen Graffwen zu Aldenborg vnd Delmenhorst Jch Christiern Winter Secretarius vnd procurator bey key r Cammergericht bekennhen mit diesem maynen aygnen handgeschrifft, das ich emptfangen hab von dem ersamen vnd weysen Sigmundt Kontkoffer funffzig gold gulden am gold, von wegen obgemeltenn maynen gnedigesten herrn die sein gnaden hatt mir entrichten laszen nach jren schreibung auff den lesten zeillen dis jars meins dienst gelt, darumb quitteir ich vnd leddig sagh von wegen obgenanten meins gnedigesten her obgescreiben Sigmundt Konttkoffer vmb die selben funffzig goldt gulden etc. vor allen weytter ermanung, Geschreiben zu Speir am viij tag des monts Octobris jaar etc. mdxxix
Ego qui supra Christiernus Chimonius cimber etc. manu mea propria sss.
1529 - j quittancie aff Christiern Vinther paa l golt gilden opborit then 8 october vti Spyre som k. M t selffuer forsender til hannom
Christiern Vinther takker for de gjennem Sigmund Kontkoffer modtagne 50 Guldgylden, melder Kammerrettens Opsættelse under Pesten, taler Dr. Eitel Senfts Sag med Gjengivelse af sit Brev af 8de Mai, og meddeler Biskopen af Münsters Klage over Grev Johan af Oldenburg samt Bartholomæus de Taxis´ Postmesters Overlevering af Kongens Breve af 18. Oktober.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. Nr. 2929). 2 sammensyede Helark, Brevform udv. forsegl. med Ringsignet (Gemme) i rødt Vox.
Ether nades hochmegtigkeit myn ødmyge tro plichtuge thiennest met nade oc friid vtj gud woris fadir oc woris herre Jesu [680 aar1529] Christo, Allernadigeste herre werdes ether [nade] at wide at paa thend ottende dag octobris kom meg ether nades breff met Sigmu[n]dt Kontikoffer, ther til halff tridie sinde tiwge golt g len vtj guld, paa hwilken ieg gaff hannom strax myn quittantze efftir e. n. scriffuelze, for hwilken jeg tacker samme e. n. ødmygeligen at hun haffuir forsorget meg tiil thendne winter Thi her er swar dyr tiidt, Men samme Sigmundt eylet so bort, at ieg kunde neppeligen fange so møget tiidt, at ieg kunde scriffue hannom en quittantze, Ther for kunde ieg inthe wider handle met hannom, om the xl g len som e. n. scriffuer, Jeg wid oc ingen heer som jeg kunde lene vtaff saadanne swm besunderligen vtj guld. Ther tiil giffuir ieg e. n. samelunde tilkende at Cammerretten oc regimentet haffuir nw vtj en monet icke weret besogt men ganz vpsat for thendne almene siugdom oc brad pestilentze som her haffuer nogen tiidt weret, oc end nw er, men dog nadeligen oc vtj allestedir om ganger, Men nw mandagen negst forgangen haffuir the begynt at besydde retten egen, Paa the Commissarien wegne haffuer ieg end nw ingen beskeid fanget, men saa snart bescheid ganger ther vppaa, wil ieg strax giffue e. n. thet tiilkende, at hun moe wide at rette seg ther efftir, Thesligest wiil ieg forhandlet, so møget meg mogeligt, at e. n. willie skal ske, so at wintnesbyrden skulle icke forhoris vtj e. n. fiende land, Fframdeles som e. n. scriffuir om siin forsiglede breffue Efftir the Cammerretten er begynt egen wille wii handle ther vti, atj icke wider skulle forskickes, men at lade widimer them for regimentet er inthet nytteligt Thi e. n. widerdeil schal oc wil efftir retten besee alle indsigel, saa mange samme e. n. wil brugge emod them. Ther for skulle the ther tiil steffnes . besunderligen til saa mange som theris procuratorer icke wil bekendne, Nw er theris procurator icke her tiilstede men hans substitut siger at hand kommer vforferlig vtj viij dage, strax som hand kommer wille wii legge samme breffue vtj rette, oc bede at hand tilholdes paa sin eed, at sige hwilke indsigel hand bekendner aff them oc hwilke icke, Ther efftir hwad wider ther vtj handles, wil jeg giffue e. n. vfortøffuit tilkendne So snart wii haffue brugget samme breffue (thet wille wii førder so snart oss møgelicht er) will jeg met guds hielp fore samme breffue til her Jahan Speitz efftir e. n. begeir, [681 aar1529] Om thend skyld e. n. skal were doctor Eytelsenfft skyldig scriffues meg ther efftir, at ieg skulle ingen beskeid ther om scriffuit fran meg etc. ffor swar vppaa Allernadigste herre werdes e. n. at wide at ieg scriff hendne til thend viij dag Maij negst forgangen met ith regimentz buod, oc sende ther til met doctors Eytels egne forclaring oc wnderuisning oc hwad hand begeird, Thesse efft ne ere myne ourd ieg scriff ether nade til paa thend tiidt, Ther tiil sender ieg nw e. n. en jnstruction som er siden kommet meg tilhende fran doctor Eytelsenfft vtj hwilke e. n. kan formercke hwad hans sind oc mening er, at hand wille steffne e. n. ther som hand icke fanger sin bethaling Ther for giøres thet behoff at e. n. ladir ausculteir hans quittantzer, oc skicke originalen hiid, at ieg kand stille hannom ther met tiil friids, Powel haffuir en quittantze paa xl g len som ieg offuerantwordet hannom vtj Berliin for ij aar, thend samme moe e. n. oc forschaffe hiidt, ther tiil the xx g len for thet siiste halff aar, so schal hand giffue meg quittantiam quittantiarum, som man siger. Thendne bescheid scriff ieg e. n. paa thend tiidt, oc wiiste inthet andet, efftir thj Hans Michilsen wiist alle handlung, end ieg haffde ther met scriffuit forclaring noch, therfor ther tiil giffuer ieg e. n. endnw thendne forclaring, Doctor Eytelsenfft haffuir thient e. n. halffembte aar, fforthe ij første aar betalet Hans Michilsen hans buod vtj Lyre vtj idel engelotter oc gulden, Ther tiil haffuir ieg bethalet hannom for ij aars sold, thend siiste quittans haffuir ieg her huoes meg, thend anden haffuir ieg offuir antwordet Powel som forscreffuit staar, Ther til er e. n. hannom end nw xx g len [skyldig], for thet siiste halff aar, doch hand siger ney for thie xl g len Ther som ieg fanger thend quittantze Powel haffuir, wil ieg beuise hannom andet, Jtem som e. n. giffwer tilkende om the Turcker penning som greffuen aff Oldenborg haffuer nederlagd huoes hendne, oc wide icke hwor the skulle antwordes, oc at ieg ther for skal giøre theris entschulding for vhorsamheidt om thennom vppaa klages etc. Ther offwir werdes e. n. at wide. At ieg haffuir ocso thet giort efftir hendnes begeir, doch haffuir thet gantske lidet hulpet meg Thij keyserlige fischall begynte nw thend xxx dag octobris at klage two klage icke alene offwir the greffwer aff Oldenborch [682 aar1529] men wel offwer andre ij c buode Churfurster Furster Biscopper greffwer abbeder oc stedir, ocso offuir hertogen aff Holstein, buode som en hertog aff Holstain oc som en indholler Danmarckis rige, buode for Turcher penning oc Cammerrettens oc regiments vphallelsze, oc begeret roffning offwer them alle, for theris vhorsam, at the icke haffue bethalet sodant bewilliget anslag, Ther tiil suaret alle procuratores hwer for siin herschafft, oc begeret somme sex vgger somme en monet, somme meere somme mindre tiidt effter som hwer er besiddendes, Oc e. n. procurator eblandt andre, gaff tilkende, hwor greff Johan aff Oldenborg haffde nidderlagd theris penning etc. oc wor ingen mangell, andre end the wiiste icke hwor the skulle offuirantwordes, oc quitters ther for, bad ther for en monets tiidt, wille wii wisseligen forschaffet samme penning skulle komme tilstede ther the hen hørde, Alle procuratorum bøn vanseende othensdag dar negst efftir som er vtj dag thend tridie dag Nouembris. er for ret affsagt, at emod alle the som samme fiscall haffde handlet, hwer wiid siin naffn beneffnet, er keyserlige robni[n]g forkynt, som emod keyserlige mandats vhorsam, buode for Turcker penning oc Regiments oc Cammerrettens vphollelsze, Doch forhober ieg, wii wille so forschaffet, ther som buode dele worder bethalet endnw vtj en monet at the icke skulle giffue thend peen som keyserlige mandat indholler, Jeg forwunder icke mer, som e. n. scriffuer, end the wiide icke hwor samme penning skulle offwerantwordes effter thj keyserlige mandat som them forkynt er, indholler met vdtrycder ourd, trey stedir som samme penning schal nidderlegges, som er enthen til Ffranchfort Nørrimberg eller Auspurg, vtj samme stedir haffuir radet nogle forskicket som saadan hielp emod Turchen, oc Regiments oc Cammerrettens vphollelsze, skulle annamme oc quitteir ther for, Efftir saadan leglighed kan e. n. wel forskicket vtj Antwarp, at sodanne penning vtj x eller xij dage vtj en the trey stedir, so at for ne greffuer kommer icke ther for vtj meer skade, Fframdeles giffuir ieg e. n. til kende at Bispen aff Munster haffuir forklaget greff Jahan aff Oldenborg for thendne key r Cammerret, for land friid hand schulle haffue brøt, paa en bispens [683 aar1529] wndersaat jm kirspell zu Borssell met naffn Alert Burgman oc for 400 faar hand skulle ladet bort driffue, oc for ny told hand skulle haffue vppaa lagdt, som key r mandat ythermer indholler, oc for ne greffue Jahan war forkynt 26 dag Julij negst forgangen vtj Oldenborch slot wiid en cammerbuod Jacob Ruesz, Oc efftir the greffue Jahan haffuir ingen hiid forsend, icke heller skicket nogle tiil siin procurator, at forantworde hannom her vtj retten for saadanne clage oc tiiltall paa samme dag hand war steffnet at komme, Ther for er den 15 dag Septembris en ordell eller sententz ganget emod hannom for siin vhorsamheit (paa tyske kaller man thet saa) ruffning ist wider jm erkant, ffor hwilken vhørsamheidt hand neppeligen affkommer vthen skade, vthend hand kunde loffweligen purgeir siin vhørsomhedt, met nogsam entskulding, Ther for tycker meg radeligt were at e. n. scriffuer samme greff Jahan til vfortoffuit oc radir hannom at hand met thet aller først hiid skicke nogsam oc fulkommen wnderweisung vtj samme sager, oc en fuldswaldts breff at handle vtj siin naffn vtj samme sager, heller troer ieg at hand kommer vtj keyserens oc Romische riigs acht inden aar oc dag, huilket wille stuore penni[n]g koste, før end hand absolueirs ther aff egen. Thesligeste werdes ether n. at wide, at paa thend anden dag Nouembris kom ith andet e. n. breff, fran Bertholomeo de Taxis postmester, til meg, thet samme, war scriffuit vtj Lyre thend xiiij dag octobris, vtj hwilket e. n. begeir thend procesz som bispen aff Ratzeburg sende til Regimentet emellom E. n. oc the Lubsker, oc en affscrifft aff hertog Albrechtz oc margraff Joachims breff etc. antword, Endoch nadeste herre befaling er gangen vtj regimentet for iiij monet at cancellern skulle [giffue] meg affscrifft aff samme handlung, er thet icke endnw fulkommet ligwel ieg haffuir alle fierde oc fembte dag sollicitiert, men endnw vtj xiiij dage haffuer the loffuet meg at thet schal worde ferdigt, So snart ieg fanger them, oc kan ocso lade scriffue meg en affscrifft ther aff. So wil ieg vfortøffuit sende e. n. thend, met en egne buod samelunde copey aff thet andet breff Thi ieg kand her efftir inthet handle vtj e. n. sag, vthen ieg beholler och en copey ther aff, Paa thendne tiidt wiid ieg inthet ydermere at scriffue e. n. tiil hwilcken ieg gud almechtigeste wor himmelske fadir vtj siin [684 aar1529] skerm oc nade at beholle ind til euig tiidt Scriffuit vtj Speyre iij dag Nouembris Aar etc. mdxxix
S. E. K. M t ødmyge tro plichtuge thienner Christiernn Winter Secretarius etc.
Dem durchlauchtigesten grosmechtigen Fursten vnd Herrn Hern Christiern der Reich Tenmarckt Schweden Norwegen der Wenden vnd Gotten Kunig, Hertzogen zu Schlesuigk Holstain Stormarn vnd der Ditmarschen Graffen zu Aldenborg vnd Delmenhorst Seinem allergnedigesten Herrnn
Zu Lyre jn Brabant
Joachim Hochstetter kvitterer Kong Christiern II for 80 Guldgylden, de 60 til Christiern Skram og de 20 til Johan v. Weze.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2787). Halvark uden Forsegling.
Jch Jochum Hochstetter pkenn, myt dyser meiner hanndt schryft empf. zu habenn, vonn meinem gnedygystenn, herenn kungliche Maiestat zu Denmarck etc. achzyg goldt gulden dj welchenn jch erlegt hab sechzyg Cristernus Skram vs pfelch meines gnedygenn herenn, noch zwaintzig goldt gulden herenn Johann Wetzge Ertzpis[c]hof zu Lonnden, der selbenn achzyg goldt gulden pin jch wie ob stet pzelt vndt vergniegt zu vrkundt mit mein handen geschryben Pschechenn, dem xij tag dec. Anno 29
Jochum Hochstetter
1529 j quittance aff her Iachim Hogstetter paa lxxx golt gilden
Henrik Smeds, Hans Michelssøns Tjeners, Regnskab for 400 Gylden Kurrant, modtagne af Gherart Sterck.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2935). Kvartark, uden Forsegling. [685 aar1529] 
Jtem anno 1529 th[en . . ]december annamit Henric smid aff Gerhart Starcke - iiij c gulden currentte oc the ere vti saa [ma]ade vtfangne som efftter følger #Jtem fførst verdinnen vti Falcken . . . ij c gilden Jtem Hans Michelssen til kødmangere oc andre . . . . . . . . . . . j c xxviij gilden oc xvj st r Jtem Villom Francke til bageren . . . xxx gilden Jtem k. M t beholder . . . . . . . . xl gilden møntte oc j phillipusgilden Summarum iiij c gilden j st r
"Artikler" sendt Christiern Vinther i Speier, indeholdende Kong Christiern II.s Klagepunkter mod Hertugen af Holstein ( Fredrik I) og Lübeckerne.
Efter Gjenpart p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2936). Helark
Om thesse effterscreffne kunde beuises Om hertogen aff Holsten til forn oc siden anammede frembmede ryther oc knechte, effter thend tijdt hand sende k. Ma t feyde breff sondag oculi aar etc. 23 Om effter at the Lubsker haffde til sendt hertogen, greff Johan van der Høy, met en hob andre fremmede rytter, ther til Hans Stammel eller en anden houitzmand nogre fenncke fuodzknechte at giøre hertogen hielp emod k. Ma t Tha haffuer samme hertog met trussel oc hødzel vpførder oc indtaget slotter, steder, garde, oc hues andit vor nadeste herre tilkom arffueligen vti Lanteholsten Ther effter om hand haffuer brandskattet samme wor nadige herris vndersat Siden om hand haffuer met samme egne oc fremmede macht oc wol kommet samme vor nadige herris vndersate embitzimend(!) oc andre til at schwere seg huldskab oc mandskab, oc falle fran theris rette arff herre Sammelunde om hand haffuer met samme egne oc frem [686 aar1529] mede vold indtagit slot steder oc byer, vti hertogdommet aff Slesuig som wor nadige herre oc tilkom arffuelig, oc vti besunderhed, Sonderborch slot lod hand beskyde aff hans krigesfolck som der forlawe, oc wor nadeste herris embitzmand Mandrop Holck wort en karll ther aff skødet, for end the vpgaffuedt Sameledis om hand haffuer brandskadttet, wor nadeste herris vndersatte vti thet forstedom Sleswick, oc tuinget thennom som for uit staar at swerge huldskab oc mandskab oc falle fran theris rette arffherre Jtem at hand haffuer met samme macht oc wold intragit vti Iulland oc ladet hulde seg oc indtagit slot oc steder, oc hues andit k. Ma t tilkom, entog hans naade war vti landit Jtem at for ne herttog for ther effter met samme macht oc krigis folck ind vti Fyen, oc sammelunde met sit eget wold indtug thet strax effter ko: Ma t met sin drotning oc vskildige børn vndflyet for saadant wol oc macht oc wschristelig fientskab Der effter inddrog hand vti Sieland, oc belagde Kiøbenhaffuen vti huilckedt ko: Ma t haffde effterladit alt sin macht, at beholle land oc rijge met, vti x manit tuang samme stadt, oc alle the ther inde ware, at the motte vpgiffue thend, oc vti samade, met same sine eigne the Danskes oc Lubskers macht, oc kriges wold til wand oc land, wor nadeste herris konning rijge oc førstedomme, offuer kommet oc vndert[v]unget
En copia aff artickelle som skal forsendes til Christiern Vinther vti Spyre
Christiern Vinther kvitterer Hans Michelssøn for forskjellige Udbetalinger.
Efter Kopi (ved Hans Michelssøn) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2930). Halvt Kvartark.
Jeg Christiern Vinther bekender met thenne myn handscrifft at ieg haffuer annamet aff erlig mand Hans Mickelssen aff Malmø først vti Braband en kammelot for v gilden vti Brissel x gilden rensk oc vti Berlin aff her Hans Skoneberg paa Hans Mickelssens vegne j gilden vtj møntte Jtem fore sancti Martini vti Vittenberg xij rinsk gilden Jtem vtj Vittenberg effther jul vj rinsk gilden Jtem fore midfaste v rinsk gilden Jtem vti [687 aar1529] dimeluge v rinsk gylden aff k. M t vor nad e herres penninge Ther aff haffuer ieg vtlagt fore andre først Jørgen Fønbo ix grosser doctor Kastanus skriffuer xvj sølff grosser for suar hand skreff til Nørrenberg Jtem i/-j/ gilden for Cornelio til husleye Jtem xij marcker grosser lagde Hans Mickelssen vt i Berlin for meg ther fore fick jeg hannom samme affthen en keysers gylden soo god som xxxiij styffuer Jtem vdgaff jeg effter hans befalling en fattig studentte ij rinsk gilden ther fore fick hand mig ij [rinsk gilden vngerske gilden saa bliffuer ieg hannom ther aff skyldig i rinsk gilden thette er thet huilcket jeg ved megh visseligen at haffue opborit aff Hans Mickelssen
Jterum Christiern Vinther manu sua
1529 En copia aff Cristiern Vinthers breff
Kong Christiern II forlener Klaus Hermelin paa Livstid med sit Land Island af sit Rige Norge mod 400 rhinske Gylden aarlig, hvoraf han skal beholde de 200 i Sold.
Efter Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3463). Helark.
Wir Cristiernn von gots gnaden kunigen bekennen vnd thun kunth offentlich mitt dysem vnserm offen briff fur vns vnd vnser erbenn das wir aus sunderlichen gunsten vnd gnaden auch vmb manichfoldigen getreuenn dinst, so vns vnd vnsern rethen, der erbar vnser rath vnd lyber getrauen Claus Hermling bewyszen erzeigt vnd gethan hadt vnd hirnochmals wol thun kan magk vnd schall, jme dy zeit seins lebends haben verlehent vnnd vbergeben vnser land Jszlant zu vnserm kunigreich gehorend gnediglich verlehnt vnd vbergeben, das wir jme hirmitt jn krafft vnd macht dyszes vnsers briffs dy zeit seins lebens mitt allen seynenn zubehorungen gerechtigkeiten freyheytten nutzungen holtzen vischen weyden jn aller gestalt vnnd massen dasselbig von vns vnd vnserm reich Noruegen zukumpt genediglich verlehen vnd vbergeben dauonn sall vnd wyll vns gedachter Claus Hermling jerlichen vierhundert gulden rensch vff gewon [688 aar1530] lich termin vnd zeit zugeben vnd zuuberantworten verpflicht sein vnd vns Er soll vnns auch guthe rechenschafft jerlich thun von allen sachen vnd vns von allen peinlichen haupt vnd sunsten gemeynen andern sachen guthe rechenschafft thun dauon soll vns dy eine helfft vnd jme dy ander helfft on alle mittel zukumen vnd bleyben vnnd ap es sach were das wir jn mitler zeit vnd hirnochmals berurten Claus Hermling Es sol auch bemelter Claus Hermling macht haben an den obgedachten vier hundert gulden zweyhundert gulden jnnzubehalten vnd dyselbig an der jerlichem besoldung so wir jme vff sein leib verschryben abzukurtzen vnd abzuschlahenn, vnd ap es sach were das wir genanntenn Claus Hermling jn mitler zeit vnd hernochmals mitt eynem andern lehen versehen wurden, Soll yme als dan auch furbehalten sein jerlichen zweyhundert gulden des jargelts halben an deren gelde vnd zins so er vns douon zugeben verpflicht were, wy an dem wydervmb abzuschlahenn
szo er myndet vnd bewilliget Volmechtigen
Clausen Hermlings lehenbreff vff Jszlandt Copie aff Claues Hermelins breff som han haffuer aff k. M paa Ysland.
Johan von Weze melder Kong Christiern II, at han har fundet Imødekommenhed hos Fru Margareta, paa Betingelse af at Kongen retter sig efter Keiserens Vilje, hvorom han vil give mundtlig Besked.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3035). Halvark, Brevform, udv. forsegl. med Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Durchluichtichster kunning Genedichster herr, mynen willigen plichtigen dienst zubefoer, Gnedichster herr Jck heb uwer ku r Ma t gewerue my gedaen, an myn g. vrouwe gedraegen, des jre g. een guet benuegen genommen hefft, Vnd heb vorder uwer ku r w. begeren an se nae mynen hoichsten vlyt gedragen vnd bevyndt jre g. gansz wal daer toe geneicht vnd mere dan ich schryuen kan, Doch also dat v. k. w. sich naich key r Ma t willen halden wurdt, anders weet jre g. geen raet wie ick dat alles also niet geschryuen mach, das wen id v. k. durch t gelegenheit [689 aar1530] ys muntlich bracht doen Derhaluen moegen v. k. m t sich bedencken vff se dat van my horen willen vnd wan neer dat gelegen sal wesen vnd my laten weten wil ich my als een gehorsamer getruwer diener dar jn weten teschicken vnd doe my hie met v. k m t als mynen genedichsten hern onderdenentlich beuelhen Geschreuen to Mechlen den xv Januarij a o xxx
uwer ku r Ma t gehorsamer vnd getruwer diener Johan Elect Ertzbisscoff toe Lunden manu propria s. s. s.
Ku r: Mat: to Denmarcken etc. mynen gened ten herren.
1530
Johan von Weze melder Kong Christiern II, at han skal følge Mag. Melchior [de Germania´s] Anvisning, samt i Sagen ang. Gherart Sterck holde sig til Kongens Skrivelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3036). Kvartark, Brevform, udv. forseglet med Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Durchluichtichster kunning Genedichster herr Jck heb Meister Melchior wervong vnd aenbrengen gehoert, vnd biin troestlick verhaepen die saeken sullen durch schickung des almechtigen gelucklich voertgaen, vnd wil my oeck daer nae richten, Jck heb den handlung aengeheuen dan ick kan daer noch niet voel schryuen So bald ick wes gruntlichs vernem sal ick v. k. ma t verwittigen vnd in allen mynen hoichsten vlyt voerwenden Oeck sal ick my inder ander saeken Gerart Sterck aengaende nae uwer ku r w. schryuen halden vnd werts jn allen doen gelyck ick schuldich biin vnd doe my hiermede v. k. w. dienstlich beueelen Geschreuen toe Mechlen den xxiiij Januarij Anno xv Cxxx
uwer ku r Ma ten demuediger gehorsamer diener Johan Elect Ertzbisscoff toe Lunden manu propria s. s. s. [690 aar1530] 
Kunniglicke Maiestat toe Denmarken etc. mynen Gened ten herren ten handen
1530.
Johan von Weze melder Kong Christiern II, at Herren af Bueren har lovet at gjøre sit Bedste, samt at Herren af Bergen forhaabentlig er tilfreds Angaaende Junker Baltasar [af Esens] skal han anstrenge sig hos Herren af Bueren; han har tilskrevet Hochstetterne; Herren af Hoogstraeten er ubestemt; Fru [Margareta] er forkjølet, men han har Haab om snarlig Audiens.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3037). Halvark, Brevform, udvl. forseg. med Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Durchluichtichster kunning Genedichster herr, Jck heb gystern enen vnd hueden oeck enen brieff van v. k. Ma t ontfangen. Hiermet antwort, dat v. ku. w. mit den heren van Bueen gespraken hebben des biin ick seer erfrouwet, vnd ick biin by om geweest vnde jm die saeck tekennen gegeuen, so hefft he my gelaefft dat best daer jnne tedoen Sonder wat he mit uwer ku. w. der brieff haluen beslaten hefft dat en weet ick nyet, v. g. willen my dat schryuen so will ick daer jnne doen als v. k. durch t my schryuen werden, Jck haep myn heer van Bergen sal te vreden wesen wie he sich hefft laten horen Vnd wil ick my desen dach bevlytigen by den heren van Buyren joncker Baltasar aengaende, vnd wat ick vernemme wil ich v. k. ma t myt yrsten weten laten, Vorder so v. k. w. begeren teweten wat ick inder ander saecken vytgericht heb, dat heb ick den Hoichstetter gystern togeschreuen vmb v. k. d t tekennen tegeuen. Vnd ys dat ick verhaep die saeck sal nae uwer ku r wirden willen toegaen, vnd id ys so veer gekommen dat myn heer van Hoichstraeten kan oft dor nit daer tegen seggen offt doen Dan myn g. vrou ys weynich kranck an die katar sus hed ick die saeck beter gefordert dan ick haep desen auent offt morgen auent audiencie tehebben Als dan wil ick v. k. Ma t onderdenentlich be uelen Geschreuen tot Lyre am xxix Ja rij an o xxx
Uwer ku r Ma t demuediger vnd getruwer diener Johan El. Ertzbissc. toe Lunden etc. [691 aar1530] 
Ku r Ma t toe Denmarcken etc. mynen gened ten herren toe handen
1530 - Aff h. Electo Johan Vetze
Johan von Weze minder Kong Christiern II om det Tilsagn, Hr. Cornelius [Scepper] har faaet om Ordenen, samt meddeler efter sammes Brev (fra Bologna) at saalænge Keiseren ikke er i Tyskland, kan Acht ikke ud virkes mod Hertugen af Holstein (Kong Frederik I), mod hvem det dog er besluttet at anvende Tvangsmidler. Beretter om sin Audiens hos Fru [Margareta], som vil raadslaa om Kongens Sag med Herrerne af Palermo, Bergen og Bueren samt derefter give Joh. v. Weze Besked.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3038). Halvark, Brevform, udv. forseglet med Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox. (Slg. D. N. XI No. 545).
Durchluichtichster kunning, Genedichster herr, Mynen plichtigen dienst etc. Genedichster herr, Jck heb desen morgen brieff von herrn Cornelius ontfangen daerby enen brieff an v. k. Ma schick ick hierby Her Cornelius vermeent nochmaels dat ick v. Mat erjnneren sal der gnedigen zusage so v. k. w. jm gedaen hebben des ordens haluen vnd begeert een antwort van my eens oder anders. v. k. w. weten well off hy dat verdienen kan off off niet Hy schryfft my antwort op dat v. k. durch t my beuaellen hadden an jm teschryuen der acht halben, schryfft my wederom dat he die niet tewegen brengen mach, soe lang key. Ma t in Duytzlant niet et kumpt, Dan he schryfft me alsus, Et ys beslaten dat men den hartoch van Holstein declaryren sall als een ongeloeuyger vnd dat men jm veruolgen sal mit gewalt alsus lueden die woerdt Deliberatum est enim de declarando dicte Holsatie scismatice et de procedendo contra eum vj et alijs modis Et ego hoc negotium promouebo quia michi commitititur(!) Hier vm ducht my wel Gened ter her, v. kun. w. hilden her Cornelius dat jm toegesacht ys. Oeck gened ter kunning vnd herr geff ich v. g. tekennen dat ich gystern auent in bywesen des heren van Palarme vnd des van Bergen wal een stundt lang van myn g. vrou audiencie gehadt heb vnd so wel my bedunckt die saeck sall sonder twyffel [692 aar1530] na uwer genaden wil vortgaen, doch se hefft die saeck an sich genommen om raet daer ouer tehalden mit den van Palarme, Bergen vnd Bueren vnd my daer nae weder bescheiden, So wil ick niet afflaten alles tedoen dat der saken nutzlich wesen mach vnd dat men des te eher een end hebben macht vnd doe my heer mede v. ku. Ma t dienstlich beuelen, Datum Mecheln an xxxj Ja rij a o xxx
uwer ku r Ma t demuediger diener Johan Elect Ertzbisscoff zu Lunden
Kunnigliche Maiestat zu Denmarcken meinen gened en herren.
1530 - Aff H. Electo Jahan Vetzse
Johan von Weze melder Kong Christiern II, at Fru [Margareta] samt Herrerne af Palermo, Bueren, Bergen, Wolem, Hoorn og Rosenboom havde lovet Svar "igaar Aften", men at Herren af Bergens Kolikanfald har forvoldt Udsættelse dermed til "denne Aften".
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3039). Halvark, Brevform med Spor af udv. Forsegling i grønt Vox.
Genedichster kunning vnd her Gysteren auent had myn gnedige vrou, die heren van Palarma, van Bueren, van Bergen van Walem, van Hoern, vnd Rosembom bescheiden vnd sy wold my myn antwort gegeuen hebben, So wort myn heer van Bergen nae der vesperen kranck an die colica, vnd hy verhaepten id sold jm vergaen syn, so wold he noch gekommen hebben, Derhaluen wachten myn g. vrou bys tot seuen vren toe So entboet myn heer van Bergen hy en kunne niet gekommen bys desen dach Doe lyet myn g. vrou my seggen ick sold desen auent gewislick myn antwort hebben gy weer gecleet offt nyet so will se gelyck wal my tot hoir laten kommen vnd der heren daer by roepen die se dat vertruwen wurt Genedichster her sus kan ick niet van hier Kan my niet verwundern dat v. k. Ma t my willen van hier laten eer ick antwort heb Sunderling die wyell v. ku. [693 aar1530] w. dys hoeffs gelegenheit weten Was ick von antwort erlang sal v. ku. Ma t (die ich my vnderdenentlich beuehel) niet voerhalden blyuen Geschreuen tot Mechlen den iij februarij anno xv cxxx
Vwer ku r Ma t demuediger diener Johan Elect Ertzbisscoff toe Lunden manu propria s. s, s.
Kunnigliche Maiestat toe Denmarken etc. mynen gnedichsten herren toe handen
1530
Liste over Kong Christiern II´s Hofpersonale med en paa samme indført Regning over (Kongens) Fortæring o. lign. paa to Dages Fravær fra Lier.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3060). Helark med Mærker efter at have været baaret i Lommen i sammenlagt Tilstand.
Kon e gnaden manne vnd denars
Her Gotstaff erchibiscop van Wpsall myt synne dennars Her Archielectus van Lunden myt syne dennars [Cantzeler Her Gotschalch Erichszen Cantzeler Benedictus van der Wisk myt synen knecht meister Melchior met syn knecht Jachim Hochstetter myt syne dennar Hans Michelszen myt syn hosfrue vnd knecht meister Christiern van Lunden Christiern scriffuere Thomasszen Her Henrich som nylig er kommen aff Danmarck Casper Litzs Jørgen Fønbo Tomas Holste kammerknecht Matties kammerknecht Jens Jut butlerie [Lass Hansszen Willom Francke [694 aar1530] Jenss Ryand Aage Truidszen Gammelle Arild Hans Bysterfelt Greger bode Englicke Skipper Ienss Hanss stoldsuend Peder porttener Hans koch met syn hosfrue [oc børn vnd kynder Bernt koch en frue jn der køcken [en misken som toer kleder die de cleder wasken
1530
die februarij
Hans koch till middags moltiid . . . . xxxiij st r en wogenmand aff Lyre . . . . . . . viij st r for 1 seck kom till gorden . . . . . . j ort lytzs# ij saxeners Samme dag till afften maltiid Hans koch . . . . . . . . . . . . xxxiij st r for 8 store lyuss # . . . . . . . . . ii/-j/ st r
6 dag februarij
Hans koch# ij g. n 4 st r 1 saxener for brendewyn 1 saxener for suckercandj 1 saxener for rossenwand for lud for j ort [695 aar1530] 
Afften moltiid
Hans koch# xxij st r end till j potte wyn iij saxeners end till lyuss# iiij saxeners end till øll iij saxeners
Johan von Weze melder Kong Christiern II om sin indtrængende Henvendelse til Lazarus Tucher og om, at Gherart Sterck har tilsagt ham et Laan paa 500 Gylden. Herren af Palermo gjør Udflugter, og Fru [Margareta] er sygelig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3040). Halvark, Brevform med Spor af udv. Forsegling i rødt Vox.
Durchluichtichster kunning Genedigster herr Mynen willigen dienst vnd all dat ick vermach tevoeren, Jck heb uwer ku r w. brieff vntfangen wie ick nochmals an Lasarus Ducher schryuen sold, Gened ter Her Jck heb dair mael an Lasarus geschreuen vnd jm so hoech ermaent vnd gebeden van mynent wegen als my vmmer moeglick ys geweest tedoen Ende so myn leuen daeran gelegen weer geweest, so het ick jm niet hoeger bidden kunden, also weet ick jm nyet meer teschryuen off tebidden. Dan ick heb gysteren auent mit Gerart Starck gehandlet vnd die heefft my toegesacht op mynen briuen vnd gelouen v c gulden telenen Doch kan dat voer maendach niet gedoen, Doch hy will allen vlyt voerwenden dat he my morgen een deell so voel jm moegelick ys toeschicke(n), Doch dat ick jm myn hantschryfft schick dat ick jm dat wederom geuen sal so bald he dat van my begeren wurt Jtem die cedel aengaende van den herrn van Palarma te vorderen dat heb ick wal drie mael gedaen, geefft my voer antwort he en hefft der cedellen nyete van doen gehadt vnd weet niet off hy se verlacht hefft off dat hy se ymant gegeuen hefft off dat se verbrant ys anders kan ick geen antwort van jm krygen Jck will jm noch eens dair om aenspreken Vnd dat ich myn affscheit nemmen sal vnd tot v. ku durch t kommen dat sal an my nyet liggen, Dan myn genedige vrou ys nv jn den dacden dach wat kranck geweest vnd noch niet wal tepas, myn vlyt wurt niet gesparet werden altyt tedoen wat v. k. Ma t my ge [696 aar1530] byden vnd doe my derseluen v. k. w. hiermede dienstlick beuelhen Geschreuen toe Mechlen am xj februarij 1530
Uwer ku r Mat s demuediger diener altyt Johan Elect Ertzbisscop to Lunden manu propria s. s. s.
Ku r Ma t toe Denmarcken etc. mynen Gened ten herren zu handen Lyer
1530 - Accepit 11 dag. fre. An. 30.
Gustaf Trolle, Erkebiskop af Upsala, fornyer sin i Forening med Sveriges Stænder den 4. November 1520 udstedte Troskabsforpligtelse overfor Kong Christiern II, hans Søn Hans og deres Efterkommere som Arvekonger til Sveriges Rike.
Kopi p. Papir i svenske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3021). Halvark. (Tidligere trykt i Allens Breve og Aktstykker I, S. 569 f.).
Jag Gotstaff Trolle, met guds nade erchibiscop till Wpsall domkircke, giør alle wittherligt met thette myt opne breff, at som wij tilforne met mennige Suerigis riigis raadt, biscoper, abbeder, priore, prelater oc prestmend, sammeledis riddere, riddermendsmend, køpstedmend, bønder og mennige almwes samtøcke wtj Swerigis rige, paa Brunckeberg onsdagen, som war xxiiii dag wtj octobris aar effter guds byrdt mdxx, then alsommechtiste gud till loff, Suerigis riige till euig friid, nytte oc bestandt, at christne menniskes blod ey skulle wdgydes, oc paa thet riigens indbøggere motte tess bedre leffue wtj friid oc roligheidt: tha haffue wij huldet, suorit, loffuit oc tilsagt høchborne furste her Christiernn, met guds nade Suerigis, Danmarkis, Norgis, Wendis oc Gottis konning, hertug i Slesuig, i Holsten, Stormarnn oc Ditmerschen, greffue vtj Oldenborg oc Delmenhorst, wor kæriste nadigste herre oc konningh, huldskaff, mandskaff oc wor plichtuge tro tieniste, oc annamet hanom oc her Hans, hanss søn, oc theris rette arffuinge, far wor rette arffherre oc konning at were till euig tiidt, oc at wij oc wore arffuinge oc effterkommere i [697 aar1530] Suerigis riige skulle were for ne konningk Christiern oc hans arffuinge oc efftherkomere høriige oc lyduge oc bystandige i alle made, som os bør at were wor rette arffherre oc konningk; oc ther effther met mennige Suerigis riigis radt oc samtycke haffuer ieg then fierde dag i octobre i for ne samme aar mdxx saluet oc kront for ne wor keriste nadiste herre konningh Christiernn for en rett arffherre oc konningh till Suerigis riige, som for uit stander; oc nar gud wil kalde hannom aff thenne werden, tha skulle wij eller wore effterkomere met for ne Suerigis riigis raadt holde for ne riige Suerige oc alle slotzloffuer, som kronenn tilhører, til hochborne furstis her Hans hanss søns hand och hans rette arffuinge oc efftherkommere: Szo loffuer oc tilsiger jag end nu met myn fry willig, gode widskaff oc welberad hwg, wnødder oc wtwongen, oc met thette myt opne breff oc egen handschrifft loffuer oc tilsiger paa myn rette christelige tro høgborne furste konning Christiernn myt huldskab, mandskaff oc myn plichtuge tro tienniste for myn rette arffherre oc konning at wære, och thet szo fast oc wbrødeligen at holdhe vden all argelist i nogen made. Till vindisbyrdt haffuer ieg hengt myt jndsegle neden for thette myt opne breff, som giffuit oc screffuit er wtj Lyre xxii dag februarij anno etc. mdxxx
Ego Gostauus qui supra manu propria.
Copie aff her Gotstaff Trollis breff, som er erchebiscop till Vpsall. 1530.
Johan von Weze beretter Kong Christiern II om Lazarus Tuchers Vrangvilje, samt at Mester Gotskalk Kansler og Mester Melchior [de Germania] skal tilsiges at gjøre alle Breve færdige, som de har Kongen angaaende medens han selv ingen har.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3041). Halvark, Brevform udv. forseglet med Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Genedichster kunnig vnd her Mynen vnderdenigen dienst mit erbydung alles mynes vermoegens tewoeren Jck heb v. ku r Ma t brieff ontfangen aengaende dat Lasarus Tucher seecht dat [698 aar1530] meister Gotschalck vnd ick jm myt recht verstaen en hebben etc. So weten wy wall dat wy also recht mit im verlaten hebben. Ende geloeuen oeck he sall daer nyet neen voer seggen als wy by jm kommen v. ku. Ma t vertrecken al syn saeck opt langst dat my seer verwondert myns eenvoldigen bedunckens hed men dese drie dage niet dorffen verliessen So v. k. w. schryuen ick alle brieff v. ku. durch t aengaende mit my brengen sall, soe weet ich geen brieff van v. ku. w. by my Jst auer saeck dat v. g. wes vermeent by by(!) tebben willen my dat schrifftliche verwittigen so wil ich my daer nae dienstlich weten terichten Meister Gotschalck den Canceller, vnd meister Melchior will ick seggen desen dach dat se all rede maeken w . . . se hebben v. ku. Ma t aengaende Vnd all dat ick v. ku. Ma t toe dienst gedoen mach vindt man my getruwe vnd guetwillich Ende beuell my hier mede die selue v. k. w. dienstlich Geschreuen toe Mechlen den xxv februarij anno xxx
vwer ku r Ma t demuediger diener Jo. Electus Arch ns Lundensis manu propria s. s. s.
Ku r Ma t toe Denmarcken etc. mynen Gened ten herren
Johan von Weze melder Kong Christiern II, at han har seet et Brev fra Gherart Sterck om, at denne har sendt Kongen den aftalte Pengesum; samt at Herren af Bueren har fortalt om Keiserens Kroning i Bologna og forestaaende Komme til Tyskland.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3042). Halvark, Brevform med Spor af udv. Forsegling i rødt Vox. (Slg. D. N. XI, No. 549).
Genedichster kunning vnd herr Mynen willigen dienst steetz tebeuoeren etc. Jch heb v. ku. Ma t schryuen vernommen aengaende dat gelt dat Gertt Sterck vytgeuen sold etc. Genedichster her, Jch biin van stundt aen tot Michoult gegaen vnd oick tot Russoult vnd myn herr van Buyeren daer by gebrocht So vyndt ick sy al beide guet willich Vnd Michoult heeft sich des verwondert want he toech een brieff voert die Gerart Sterck [699 aar1530] gysteren geschreuen had an jm daer he schryfft dat he v. ku. Mat. dat gelt durch uwer ku r w. diener gesant heefft vnd ouergetelt Doch sy hebben noch enen brieff an vm geschreuen vnd ernstlich beualen dat he v. g. dat gelt svnder langer vertoch geuen sall, Den brieff schick ick hier mede Nv moegen v. ku. Ma t mercken wat Gerart Sterck voer een vrom man ys Jtem myn heer van Buyeren hefft my gesacht dat he van daege brieff vyt Jtalien ontfangen hefft dat key. Mat. sal die kroen toe Bononien ontfangen den xxiiij van deser maent Ende sall daer nae jn Duytzlant kommen got geeff mit lieue Hier syn v/o+e/ll brieff kommen dan men kan noch niet weten wat dat ys Desen auent sallen se geleuert warden Wes ich vernem sal v. k. Ma t niet voerhalden blyuen vnd doe my hier mede dieselue v k. M t dienstlich beuelhen Geschreuen to Mechlen den xxvj febr. a o xv cxxx
vwer ku r Ma t demuediger diener Jo. El. Lund.
Ku. Ma t to Denmarcken etc. mynen Gened ten hern
Johan von Weze melder Kong Christiern II, at Herren af Palermo har sagt, at Fru [Margareta] har skrevet efter Herrerne af Bueren og af Bergen for at raadslaa om Svar til Kongen. Kardinalen af Lüttich er kommen og bliver kun to Dage.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3043). Halvark, Brevform med Spor af udv. Forsegling i rødt Vox.
Genedichster kunning vnd heerr Jck heb v. ku. Ma t lestmael geen antwort geschreuen, deshaluen dat meister Gotschalck uwer ku. Ma t canceller v. k. w. allen bericht wal doen wurdt Sinder der tyt heb ick allen vlyt voergewant, vnd myn heer van Buyeren vnd myn heer van Palorma sacht my gysteren auent dat myn gnedige vrou heefft myn heer van Buyren vnd myn heer van Bergen verschreuen in ander saken hier tekommen, daer om wil hoer g. wachten dat die kommen, alsdan wil se myt hoeren raet v. ku. Ma t antwort geuen vnd my tekennen geuen Oeck g ter konning vnd heer so ys myn heer die Cardinael van Ludick desen nae myddach hyer gekommen, vnd men secht dat hy hyer bouen twe dagen niet blyuen en sal, hy weer en saterdach gern wederom nae Ludich [700 aar1530] Vnd myn heer van Bergen sal morgen hier gewysz wesen vnd myn heer van Buyren is nv op der stundt na den ses vren hier gekommen Dys heb ick v. ku. Ma t dienstlicker menung nit willen vorhalden vnd is myn dienstlich demuedich raet v. ku. Ma t will morgen gewislich hyr kommen vnd doe my hier mede v. ku. Mat. onderdenentlichen beuelhen Datum Mechlen den vij Martij a o xv cxxx
uwer ku r Mat demuediger getruwer diener alletyt Johan Elect. Ertzbisscop toe Lunden manu propria s. s. s.
Kunniglich Maistat toe Denmarken etc. mynen g ten hern
Kong Christiern II udsteder Fuldmagt til Gustaf Trolle, Erkebiskop i Upsala, til paa hans Vegne at føre Underhandlinger og slutte Aftaler med svenske Prælater og Adelsmænd udenfor Riget.
Efter kasseret Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 85). Kongenavnet er gjennemskaaret, og Seglremmen har aldrig været forsynet med Segl. (Tidligere trykt i Allen´s Breve og Aktstykker I, S. 572 f.).
Wii Christiern met guds nade Danmarkes, Sueriges, Noriges Gothes oc Wendes koningk, hertoge i Sleswigk oc Holsten, Stormarn oc Dytmerschen, grewe i Oldenburgk oc Delmenhorst, giøre alle wetherligt, at wij met well besinnede raedt oc wijdscap haffue fuldmacht giffwet oc befalet, som wij oc met thette wort opnebref fullmacht giffuæ oc befale oss elskelige werdugste fader met gud, her Gustaff Trolle, ærchibiscop vti Vpsale, paa wore wegne oc vti wort naffn at handle, tractere, beraedslage oc beslutte met oss elskelige werduge fædre, prelater, riddere oc godemæn, Sueriges riges oc wore troo prelater oc mænd, som nw vden riget ære, oc e huilke aff them, som for ne her ærchibiscop af Vpsale nw kand met till sambtale komme vm the ærinde, som Sueriges righe, oss och them alle kan komme til goede oc langelige bestand. Oc hues for ne werdugeste fader her Gustaf [701 aar1530] ærchibiscop vti saa mathe met for ne prelater oc godemæn vti wore nampn oc poa wore wegne forhandlendis, tracterendis, besluttendis, them samdrechtelige ellir nogen af them sønderlige tilsigendis worder ellir forschriffuendis: thet wele wij hannem fulkommelige tilstande, stadfeste, fuldgøre oc wedt macht holde i alle mathe, lige som wij self tillstede sodane handlinge met them besluttet, tillsagt oc beloffwit hafde, widt wor koninglige oord oc lofwæ. Thess till withnesbyrd haffue wij thette wort opnebref met wor hand onderschreuit oc met wort segel till ythermere forwaringe ladet besegle. Datum vti Lire then viij de dagh martij anno etc. mdxxx.
Christiern Godscalcus Ericus cancellarius scrips.
Johan von Weze melder Kong Christern II, at Fru [Margareta] har tilforordnet Kongen Philippe de Hasier som Hovmester samt en Kapellan og en Raadgiver, formentlig Mester Gherart Muelart; ved Aftentid skal han i Audiens og lover at gjøre sit Bedste for Kongens Sag.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3044). Halvark, Brevform, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Genedichster kunning vnd her, Myn genedige vrou heefft v. ku. Mat. verorndent Philipo de Hatsier voer een hoeffmeister die sal bynnen ij dagen tot v. g. kommen, vnd noch enen cappellaen den ken ick noch niet, dan als ick weet wie die ys so sal ick v. k. w. schryuen Ende hoer g. will noch enen to by v. g. setten die sal v. gnaden raet met wesen, ick meen id sal meister Gerart Muelart syn Dat ys een guet vrom man den ken ick wal die sal wal doen dat v. g. hebben will, Dan hy en is noch niet hier, Desen auent geloeff ich will myn g. vrou my selffs spreken, ick sal dat best doen ende v. genaden niet voerenthalden wes ick vermeerck vnd ick sal in allen dat best doen als ick schuldich biin vnd v. k. w. tot my vertroest vnd doe my hier met [702 aar1530] v. k. M t dienstlich vnd onderdenentlich beuelhen Geschreuen ylents to Mechlen den xij Mart. a o xv cxxx
vwer ku r Ma t vnderdeniger truwe diener Jo. Electus Arch s Lundens. manu propria.
Ku r Ma t toe Denmarcken mynen g ten herren
Gustav Trolle, Erkebiskop af Upsala, meddeler Kong Christiern II, at han finder utilraadeligt paa Grund Burgundhoffets Træskhed at beholde Sveriges Riges Register længer der i Landet, hvorfor han vil føre det til et trygt Sted. Han sender et i sin Tid i Kallundborg modtaget Brev, som Kansleren Klaus [Pederssön] skulde havt med til Nürnberg.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3022). (Tidligere trykt i Allen´s Breve og Aktst. I, S. 574 f.).
Min plictuge trotienest. Kæreste naduge herre, verduges eders nade vele vede, at migk synes jngelunde radt vare, at Sueriges riges register heer i the burgunneske landt lenger at bliffue, for den skuld at the Burgunneske ære saa parege, som jagk sæeger, at eders nade tager tager ther rønn aff. Ther fore vil jagk at sede them pa ett andett stedt neder, ock huar som jagk them neder seder, vill jagk medt thett alle færste skriffue eder nade; ock huar som migk færstacket bliffuer, tha skole the sta eders nade tiill hande allene ock ecke the Burgunneske. Med thett samme budt vill jagk ock sende eder nade thett breff (huilckedt mester Claes eders nades canceller skulle haffue hafft tiill Noremberg), thett eder nade figk meg pa Kallenborg, ther som jagk skildes fran eder nade i Danmarck. Thette loffuer ock tiillseger jagk eder k. ma tt. Her medt eder k. ma tt thenn alsommecktugeste gud befalendes. Skreffuedt i Antuorp xij martij 1530.
E. kunningligk ma tts odmiuke capellan G. archiepiscopus Vpsalensis m. p.
[703 aar1530] 
Johan von Weze, som har modtaget Kong Christiern II´s Skrivelse om Unødigheden af at faa beskikket en Kapellan, da han gjerne vil beholde Mester Christiern [Pederssøn], fremholder det frugtesløse i at gjøre Fru [Margareta] Forestillinger herom, da M. Christiern som bekjendt "ikke har holdt sig til Herren, som her er Skik". Fra Italien meldes, at Keiseren har modtaget baade Jern- og Guldkronen og nu agter sig til Tyskland, først til Innsbruck for at træffe sin Broder Kong Ferdinand] af Ungarn og siden til Augsburg; derfor bør Kongen ikke længe kjævle om en Kapellans Ansættelse. To Breve fra Hr. Cornelius [Scepper] medsendes.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3045). Halvark, Brevform, udv. forsegl. med Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox. (Slg. D. N. XI, No. 3016545[sic] og 3018549[sic] . Tidligere trykt i Allen´s Breve og Aktstykker, S. 576 f.).
Durchluichtichster kunning Genedichster herr Mynen willigen dienst altyt tebeuoeren Jck heb uwer gnaeden schryuen ontfangen, dat nyet van noeden en ys dat myn g. vrouwe v. ku. Ma t een cappellaen verorden vnd v. k. w. meister Cristiern gern hebben willen etc. Genedichster kunning vnd her, Jck wilt gern opt fleticht versueken, doch ich befrucht ten sal v. ku. Mat. nyet wal affgenommen werden ende sal een groot verdencken brengen, want meister Cristiern ys wal bekent dat he sich bys tot heer niet gehalden en hefft als die manyer hier ys, Jck geloeff doch dat myn g. vrou tevreden sal wesen dat he oeck uwer k. w. cappellaen blyff V. ku. Mat. willen sich in desen artickel wal beraetslaen vnde bedencken, eher ick hier wes wyders in handele, want sy sullen wal daer op mercken, Dan alles dat ick vermach doe ick gerne Jck heb desen morgen brieff vyt Italien gehat dat key. Ma t den xxij februarij die jeern kroen ontfangen hefft vnd den xxiiij dye golde croen mit groeter solempniteten, Vnd men scryfft my dat key r Ma t in acht dagen daer nae op will syn vnde reysen nae Duytzlant, yrst toe Yspruck by synen brueder den kunning van Hungrien, vnd daer nae tot Auspurg, daer vmb dunckt myn gueden raet wesen dat v. ku. Mat. niet lang vm enen cappellaen disputyren, Bit dienstlich v. Mat. laten my syne guede willen weten daer nae kan ick my richten Jck schieck oeck v. ku. Mat. ij brieff van her Cornelius sunst weet ich niet meher dan ick biin noch by myn g. vrou niet geweest, men secht my alle daege vnd stund dat als myn [704 aar1530] g. vrou sal gecleet wesen sal ich audiencie hebben Datum Mechlen den xiij Martij a o xv cxxx
V. K. M t demuediger diener Johan Elect Erzbisscop to Lunden manu propria s. s. s.
Kunnichlicke Maiesteit toe Denmarcken mynen genedichsten herren tot eygen handen
Gustaf Trolle, Erkebiskop i Upsala, melder Kong Christiern II, at han ved en Karl at sende til Biskopen i Skara og Hr. Thure Jönsson; efter udført Ærende kan han støde til Erkebiskopen i Mecklenburg. Omtaler sit Kjøb af Bøger, dem han ikke kan betale.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3023). Halvark udv. forseglet. (Tidligere trykt i Allen´s Breve og Aktst. I, S. 577 f.).
Min plictuge trotienest. Kæreste naduge herre, vell eders k. ma tt verduges at vede, at jagk vedt en godt vissz karll, ther betrøster siigk at fara jn Danmarck tiill bispen i Skare ock her Thure Jönsen etc. Han will segle aff Amsterdam jnd i Øresundt ock ther vp styge at bekomme sin ærende ock verff tiill bispen i Schare ock her Thure, ock seden møde migk vtj Mekelborg land etc. Ther fore ær min ødmiukeluge bøn tiill eder k. ma tt, at eders k. m tt verduges at sende migk the penninge, eders k. ma tt leett tiilsege migk med Knutt skriffuere affthenen før æn jagk drog aff Lira, ther medt kan jagk afferduge thett budt tiill Danmarck, som førskreffuet star. Huilket jagk vill odmiukelige ok trolige fortiene hossz eder nade medt min fatuge trotienst. Jagk ligger ænnu plat pa sengen. Her medt eders k. ma tt then alsommecktugeste gud befalendes. Skreffuet vtj Antvorp 19 martij 1530. Jtem kæreste naduge herre, vell eders k. m tt verduges at vede, at then bokeselger, ther jagk haffuer køfft myne bøker aff, gør migk heer ock i Lyre stortt quall ock kymmer; ther fore haffuer jagk talett medt Villam Bornne Watter ock merker jagk pa Villam, at han steller then for ne boke selger tiill friidts, huar som eder k. m tt thett ecke forhindrer. Ty ær myn odmiukelig tienstelug bøn tiill eder nade, at eder k. ma tt verduges at lene [705 aar1530] migk ett gott ord hossz for ne Villam Bornne Watter, thett for tiener jagk altiidt gerne hossz eder k. ma tt.
E. k. ma tt tro cappellan G. archiepiscopus Vpsalensis.
Hogmecktugeste hogborenn furste ock herre, her Christiern, tiill Suerge, Danmarck ock Norge kunnung etc., syn kæreste naduge herre odmiukelige sendis thette.
Johan von Weze beder Kong Christiern II ikke blive utaalmodig over hans lange Ophold hos Fru [Margareta], som ikke vil ansætte andre Personer hos Kongen uden Keiserens Samtykke; hun er fremdeles syg, men har netop lovet Svar næste Morgen; raader til at lade Kansleren sætte op Brevet (til Keiseren), medens Fru M. endnu er naadig tilsinds. I Efterskriften meddeles, at Fru M. er i god Bedring, saa han haaber paa at kunne gjøre sin personlige Opvartning om to Dage.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3046). Halvark. Brevform, udv. forseglet med Ringsignet i rødt Vox.
Durchluichtichster kunning Genedichster her, V. ku. Ma t willen sich niet verlangen laten dat ick so lang hier gebleuen biin Js derhaluen geschiet dat myn genedige vrou geen hoffmeister off ander officiers by u. k. w. setten en doer offte will buyten consent key r Ma t Vnd so myn g. vrou noch kranck ys hefft se my nv van stundt aen laten seggen dat morgen tussen negen ende tienen sal ick myn antwort hebben So bald ick die hebbe will ick by v. ku. w. kommen Alsdan wil ick v. k. durch t noch wyder onderrichtung doen van deser saeken Jck vermerck so voel dat myn g. vrou gans geneicht is an key r Ma t teschryuen Daerom ys myn demuedige roet dat v. ku. den canceller die brieff laten ontwerpen dat wy geen tyt verliesen so lang myn g. vrou in enen gueden willen ys Damit doe ick my v. k. Ma t dienstlich beuellen. Geschr. tot Mechlen den xx ten Martij Anno xxx o
Vwer ku r Ma t demuedige getruwe diener altyt Johan Elect Ertzbisscop to Lunden manu propria s. s. s.
[706 aar1530] 
Yd ys mit myn genedige vrouwe seer gebetert alsoe dat ick haep dat ick se wall bynnen twee dagen persoenlick tewoerden kommen kunnen
Kunnichlicke Maiestat toe Denmarcken mynen g ten herren
Accepit. 20 dag Marcius. MDxxx
Johan von Weze har af Joachim Hochstetter faaet vide Kong Christiern II´s Mening og erklærer sig med Kansleren rede til at udføre den givne Befaling, men raader til at give Mester Christiern [Pederssøn] en Kjole og lade ham forholde sig som en (katholsk) Prest, for at undgaa Mistanke ved Regentindens Hof.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3047). Halvark Brevform, med Spor af udv. Forsegling i rødt Vox. (Tidligere trykt i Allen´s Breve og Aktstykker I, S. 582; slg. Dipl. Norv. X, No. 609).
Genedichster kunning vnd her Jochim Hoichstetter hefft my myt allen gueden willen dat dynck v. ku. Ma t bewust gegeuen, vnd wurt v. Mat. dat selff berichten, Daer nae moegen sich v. ku. durch t weten te richten Jnden anderen saeken soe v. ku. Ma t my vnd den Canceller beuaelen hebben sall ick allen vlyt voerwenden Doch ick bid v. g. dienstlick dat v. ku. Mat. meister Cristiern enen rock geuen willen, vnd dat he sich oeck hald als een priester vnd myt wylen mysz halde, want ick befrucht men sold hier wes qwaets daer vyt nemen Dyt heb ick v. ku. Ma t vnderdeniger meynung nit moegen voerhalden Datum Mechlen den lesten dach Martij Anno xv c xxx o
Vwer ku r Ma t demuediger diener alletyt Johan Elect Ertzbisscop to Lunden manu propria s. s. s,
Kunnighlicke Maiestat thoe Denmarcken etc. mynen g ten herren
[707 aar1530] 
Kansleren Gotskalk Erikssøn melder Kong Christiern II sit Besøg hos Herrerne af Palermo og Rosenbaum samt at Johan v. Weze af Fru Margareta har faaet Nyheder fra Keiserens Færd i Norditalien.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3686).
Kieriste nadigste herre werdis eder ko: Ma tt wijde at her Electus haffuer giordt stoer flijt bode aerle oc silde om at solicitere edher ko: Ma t erinde oc the foreschriffter edher nade er bogerendis oc haffuer ieg werit hoos met hannom bode hoos herren aff Palarme oc Rosimbo[m] offte the loffwe atlsamen(!) thet beste dog at sagen seg forlenger, her Electus forhober wij skulle vti morgen foa eth swar oc tha will ieg komme strax till edher ko: Mat t herren aff Palarme haffuer vti gaer sagt till her Electus at frwe Margrete haffuer wisse tidinge at keyserlige Ma t er draget aff Bononie then xxij dagh Martij indtill Mantua oc wille ther foretøffue sex eller syw dage oc saa strax drage till Trident oc framdelis till Jnspruck oc sagde at keys: Ma t haffuer met seg xlviij M mend krigs volk met sijt hoff gesindt, Cardinalen aff Ludick skall wære hær poa torsdagh som mæn siger oc han tøffuer her ickj lengj Edher ko: Ma t gudt alsommechtigste bofalendis Screffuit vtj Mechelen then iiij dach aprilis
Edher ko: Ma t ydmyge troo tiener Godschalk Erichsen
An mynem gnedichsten heren de Co: Ma t to Denmarken etc.
Kansleren Gotskalk Erikssøn melder Kong Christiern II, at han og Johan v. Weze hos Fru Margareta har opnaaet Tilsagn om skriftlig Henvendelse til Keiseren og et Par af dennes Nærmeste, samt om at sende Prokurøren for Brabant til Keiseren; Philippe de Darcyes (slg. No. 595) skal indfinde sig hos Kongen. Denne opfordres til at skikke sig kristelig i Paasken.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3688). Slgn. Brev 13. Apr. fra Joh. v. Weze, trykt i Allen´s Breve og Aktst. I, S. 585.
Kieriste nadigste herre werdis edher ko: Ma t wijde at her Electus oc jeg haffue vti dag fonget swar saa at frwe Margarete [708 aar1530] haffuer befalet audientier at scriffue vti hennes naffen till keyserlige Ma t efftir edher nades bogheer thesligist oc at scriffue till hennes wenner herren aff Nassow then store canceller Lassaux oc Pernoet at the skulle fordere edher ko: Ma tis sagher hoos keys: Ma t thesligest skal han oc vti hennes naffn scriffue till konningen aff Hungaren etc. oc haffuer audientier sagt at han will giøre thet beste breffuene skulle bliffue well screffuit oc giffue edher ko: Ma t copie ther aff thesligest will frwe Margrete skicke een aff hennes tiener, som haffuer wærit procurer fore Brabant oc nw nylinges er hiem kommet aff Frankerighe oc han skall ythermere vnderwise keys: Ma t hennes wilie till edher nades beste nu wille wij sollicitere hoos audientier om thesse breffue oc at wij kunde komme vti kundscop met thenne procurer som skall metschickes jeg forstaer at Philippe de Darcijes kommer till edher nade met wijder bofalinge at fororden edher nades hoff jeg bedher fore gudz skyld edher ko: Ma t will modt thenne pasche christeligh och gudeligh schicke seg emodt then allsommechtigste gud oc thet werdiige hellige sacramente tha hobes meg edher ko: Ma tis sag skall well fonge een goed ænde Edher ko: Ma t gud alsommechtigste befalendis Datum Mechline xij aprilis
E. ko: Ma t ydmyge troo tiener Godschalk Erickssen
An koninchliker Maiestaten toe Denmarken etc. mynem gnedigsten heren denstlich.
Gustaf Trolle, Erkebiskop i Upsala, takker Kong Christiern II for de gjennem Hans Bogbinder modtagne 100 Gylden samt melder Modtagelsen af Brev fra Sverige om Biskopen (Hans Brask) af Linköpings og Hr. Thure Jönssons Sindelag.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3028). Halvark med Spor af udv. Forsegling. (Tidligere trykt i Allen´s Breve og Aktstykker I, S. 584).
Min plictuge trotienest. Kæreste nadige [herre], vill eder k. ma tt verduges at vede, at mester Hanssz bockbinder haffuer [709 aar1530] antvardit migk eet hundrett kurrent gyllene pa eders nades vegne, for huilcke jagk tacker eders k. ma tt ganske odmiugelige ock tiensteligen, ock skall eder k. ma tt forlate siigk aldeles tiill, at jagk skall vare eders nade en tro tienere, ehuar jagk ær, sa lenge jagk leffuer etc. Kæreste naduge herre, jagk fiigk eett breff aff bispen i Lincøping her i byn med docter Hermann Syderhusen xij dag i denne manett, huilckett jagk sender eder nade medt dette breff, aff huilckett fornymmer eder nade bispens i Lincøping oc her Thure Jonsens mening etc. Jngseledt var trygktt pa en liden tunge, som pleger gaa genom breffuen, then ær migk fra fallen i ermett; mæn jagk kenner handskrefften, hon ær hans canceler handscrefft, huilcken heter Hanssz Spegelberg, ock haffuer jagk vmgass medt then samme Spegelberg aff bar[n]dom, ther fore ær breffuett vistt. Jagk actade at sende eder nade thett breff straix jagk hade ændett min ærende heer i hoffuett, ock ther medt geffuet eder k. ma tt tiill kenne, huadt suar jagk heer hade fangett. Ther fore ær min odmiugelige bøn tiill eders nade, at eder nade verduges tage thet i then beste mening, at jag haffuer so lenge hossz migk thett hollett. Item nær jagk haffuer foett min suar aff her Flores, sa vil jagk komme hemmelige tiill eder nade; min dreng Staffuen skall for fare hossz eder nade tiill forende. huatt tiidt ock stedt eder k. ma tt vill haffue migk tiill orde. Her medt eders k. ma tt gud befalendes. Skreffuett xiij dag i april 1530.
E. nades k. ma tt tro cappellan G. arch. Vp.
Gustaf Trolle, Erkebiskop af Upsala, melder Kong Christiern II at have modtaget Brev fra Biskopen af Skara, Hr. Thure Jönsson, m. fl. og spørger, hvad han skal svare. Der er Misnøie med Kongens Forhold til Dr. Marthin [Luther] i Wittenberg.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3031). Halvark med Spor af udv. Forsegling. (Tidligere trykt i Allen´s Breve og Aktstykker I, S. 587 f.). [710 aar1530] 
Min plictuge trotienest. Hogborenn forste, kæreste naduge herre, vel eder k. ma tt verduges at vede, at i dagk (som mester Hanssz kan vnderuise eders nadis k. ma tt), kom bispenssz tiill Schare med Hanssz, her Thure Jonsens, ock mester Joons breff ock article tiill migk, som eder k. ma tt vorder seendes af tesse by bunden breffue etc. Huat mand skall them suare, setter jagk aldeles tiill eders k. ma tt etc. Jtem fiick jagk ock i dagk breff aff eders nadis k. ma tt om the vitnesbyrd vtj eders nadis sagk mott the Lubske etc., saa skal eders nadis k. ma tt forlate siigk aldeles tiill, at vtj the mode ock alle stader, huar jagk kan vare eder nades k. ma tt tiill odmiugk ock tienest, som migk bør aff ære ock reett, vill jagk gerne gøre. Item kæreste naduge herre, eder nades k. ma tts verduges ecke tage the article tiill mystiykes, thett the røre nogedt om doctors Martines tiill Vitthenbergs handell; folckedt før staar ecke æn nu bæthre etc. Her medt eders k. ma tt gud befalendes. Skreffuedt vtj Antvorp 21 dagk aprilis 1530. Item kæreste naduge herre, huadt tiill thette budt skall suaratts, verduges eders nades k. ma tt giffue sin meningk tiill kenne. Thett ær ecke raad, att thette budt følger migk, pa thett att thett ecke bliffuer misteinck, han ær hemmeliigen kommen aff Danmarck.
Tro cappellann G. archiepiscopus Vpsalensis, manu propria.
Gotskalk Erikssøn melder Kong Christiern II om de for Johan v. Weze og Sekretæren Christian de Baers fælles (Leide-)Breve og om W´s Behov for en sterk Hest til Reisen. Kong Ferdinands Sekretær beretter, at F. var i Prag 7. April, men agtede at reise Keiseren imøde til Innsbruck.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3687).
Høchborne oc høghmechtige koningh kieriste nadigste herre efftir myn ydmyge plichtige tro tieniste werdis edher ko: Ma t wijde at ieg haffuer ladit her Electus læse thet breff som edher ko: Ma t meg haffde tillscreffuit efftir thij edher nade [711 aar1530] haffde inthet skreffuit hannom selff till etc. tha siger han som sandt er at breffuen ere nw alle screffuen poa hannom oc then secretario M. Cristian de Baers tillhobe, saa then eene vden then anden met the recommandate breffue lidet kand vdrette oc saa will same secretarius ickj postere oc forlade syn heste tienere oc clæder etc. vti sodanne merkelige ærinde som mæn skal først gaa fran then eene till then anden oc solicitere om theris gonst raad oc hielp ther skall then som schickes oc nogit gott will vdrette, soa holde oc schicke seg som tillbør oc will icki worde vdrett met posteren till oc fran ighen thesligist saa gaer thenne secretarius ther poa gaynge saa mange dage han vdhe er, dog will her Electus gierne spoede seg met thet første at komme poa weigen oc førdere then secretarius met segh saa møget hannom mweligt er, oc the breffue aff ffrwe Margarete er vnderscreffuit oc bliffue alle reede vti jafften. Her Electus bedher at edher ko: Ma t will werdis at wære fortænckt poa at han kunde foa een goed sterck tælder ellir hæst then haffuer han endeligen behoff oc werdis edher ko: Ma t wijde at her Electus talede nw strax met koningh Fernandis secretarius tha sagde han at haffue breffue saa at then vij dagh aff thenne monede april tha war Fernando end vti Prage, haffde dog bestillet at førre keys: Ma t kommer till Isprugk tha skulle han foa budt oc postere keyseren vnder øghen. Edher ko: Ma t gud alsommechtigste befalendis Datum Mechlinie then xxij dag aprilis
E. k. Ma t ydmyge tro tiener Godschalk Ericksen
An ko r Ma ten toe Denmarken etc. mynem gnedigesten heren
Accepit 22 dag aprilis
Kansleren Gotskalk Erikssøn raader Kong Christiern II til at skrive direkte til Joh. v. Weze, vise ham Tillid og give ham Penge og Hest til Reisen i kommende Uge, samt melder sin Hensigt at søge Herren af Bergen, og at Fru Margaretas Breve er færdige med Kopier.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3660). [712 aar1530] 
Høchborne oc høghmechtige koningh kieriste nadigste herre som edher ko: Ma t scriffuer meg till at ieg skall taale met her Electus nar han will wære reede at drage affsted oc huad han begerer till tærepenninge tha tøckes meg at met thee maneere, will reisen onderlighe gaa fore seg, thet giordes well behoff at edher ko: Ma t met gott berod offuerweiger syn sagh met her Electus tilforne oc holder hannem willigh, om han nogit gott skal vdrette Nu scriffuer edher nade hannem inthet oc will ey heller møget taale met hannem som sywnes ther offuer motte edher nades sag will bliffue tilbage her electus siger dog at vti thenne tillkommende vghe will han well wære rede poa reysen om edher nade hannem tha forsørger met tæringhen oc een goed hæst The breffue han skal haffue aff edher ko: Ma t ere snaert rede giord thee bliffue ickj møgit andit end credentier oc skulle well vti morgen wære stellt poa edher nades forbedringe Herren aff Bergen er end nw offwen Brussell, er thet saa ieg forfarer at han icki skal komme hit poa mondagh tha will ieg tage een hyre hest oc rijde till hannem om the forescriffter Frwe Margarites breffue ere alle rede met copier oc vndertegnit met hennes eigen hand haffuer hwn onderscriffuit i thenne meninge till keyserlige Ma t Myn her, then for ne myn her konninge, bowiser seg vti alle made well oc begerer at giøre edher wilie oc tieniste oc ther fore tha bedher ieg sønderligen atj wille haffue hannem oc hanss sag recommendert etc. Jeg bedher ydmygeligen edher ko: Ma t scriffue dog Electus selff til syn goede meninge oc wilie om edher nade ackter at bruge hannem till thenne reyse tha twyfler meg inthet han giør well sijt beste edher ko: Ma t gud alsommechtigste befalendis Datum xxiij aprilis
E. k. Ma t ydmyge tro tiener Godschalk Ericksen
An konichlicker Maiestaten toe Denmarken Sueden Noruegen etc. mynem gnedigesten herenn
Accepit 23 dag Aprilis
[713 aar1530] 
Jens Michelssøn, Kongens Kapellan, meddeler Kong Christiern II, at han har trolovet sig med hans Søsters Pige Dorothea von Sescha og beder om Understøttelse; sender et Uddrag af den Kirkelov, som de Evangeliske prædiker, samt beretter, at han har givet Dr. M. Luther Bogen om Willom Zwolle´s (eller Furer´s) Martyrdom, der nu trykkes i Wittenberg i Oversættelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3001). Helark, Brevform med Snit for Forseglings-Strimler.
Jesus Christus vor Herre holle E. n. fast vti syt hellige rigy euindelig oc beuare E. n. fran alle E. n. finder oc vuenner bode hiemlig oc obenbarlig Amen, Aller nod te Herre ieg schreff E. n. en epistel aff Torgow then 8 dag Augusti, at ieg haffde vti synd at trede vti then hellige stand ectugskaff effter gudz bud oc s. p. lerdom etc. Nw haffuer ieg siden then thid stillit gud hiem huad person hand ville giffue meg, oc vtueld hannom til myn frier, oc dagelig bedit hannom, at hand aff syn faderlig barmhiarttighied ville giffue meg en gudfryctige oc ererig hosfrue, Saa haffuer hans guddomelig Maiestat nw visselig fuldkommet syn elskelig Søns Iesu Christi lerdom oc predicken vti meg, huare hand siger, Beder saa skal ether giffuis, Atspørir saa skulle y finde, Klapper paa saa skal ether vpladis etc. Saa haffuer hand af syn faderlig kierlighied vpladit syne ørne oc hørit myn bøn oc begering vti thenne sag, oc vptendt myt hiartte, At ieg vti gud fader, søns, oc then helligandz naffn haffuer troufest Dorotheam von Sescha E. n. søsters pige effter hinders brøders oc venners villy oc samtyck, Oc end dog hun er føid aff Adel er hun fattig oc bode faderløs og muoderløs, oc hinders fader haffuer ilde vmbracth thet arffue guotz hand skulle efterlade hinder oc hinders brøder oc søster, Dog vil ieg (aff gudz node) tencke paa then offuerflodig oc rige tilsigelse oc forhiessing, huilken Christus siger, Atspører først gudz rigy, tha skulle y fange alt huad ether giøris behoff paa liff oc siel, Gud vnde meg at stande fast paa thenne tilsigelse, tha skicker Gud vel then som skal hielpe bode meg oc myn feste møe etc., Saa beder ieg E. n. for gudz skyld, at E. n. vil hielpe meg vti thenne sag, som E. n. loffuit oc schreff meg til vti E. n. siste [714 aar1530] breff, forthi E. n. er nw vti thenne myn elendhied, bode fader muoder, oc broder, huos huilke ieg skulle søge thimelig hielp oc trøst vti thenne hellige sag, Oc er thet gudz erhe, oc E. n. oc erhe for gud oc verden at E. n. giører os fattige folck hielp oc bistand, Oc beder ieg E. n. høffmectighied vil verdis for gudz skyld at giffue meg tilkende met thette bud, huad hielp E. n. vil giøre meg aff gunst oc node, paa thet ieg kand vide at skicke meg ther efter, Gud myn fader ved myn villy oc hiartte at ieg ville gierne thiene E. n. dag oc nath, om E. n. leyelighied var saa ieg kunde forthiene nogen hielp aff E. n. til thenne sag, som ieg skildig er først efter gudz bud, vid myn siels sallighied, ther nest efter erhe oc redelighed paa versens vegne. Men nar gud skicker E. n. sag anderledis at ieg kand thiene E. n. tha vil ieg vel fuldkomme thisse ourd met gierningen Sender ieg E. n. en bog huilken ther er vtdragen aff kyrky lougen oc pauens seth, oc kommer offuer ens met alle Euangeliske predicker som nw aff gudz node predicker recth euangelion, vti huilken bog huer mand maa see at alle papister bygger theris hus paa quegsand, oc icke paa dhen recte grund oc stien som er Christus, Oc er theris egen loug oc recth imod thennom, som E. n. skal vel mercke, Ther for giffuer vel acth paa thi Artickel vti thenne bog, tha finder E. [n.] vel nogen støcker som ere vel verd at sette vti vor falske danske loug, huilken ther er mere giordt oc sath aff gierighied, end til at beskøtte, forsuare, oc fordedinge then arme mienige mand til loug oc recth, Oc then loug haffer vore falske hellige biscoper oc prelater giordt efter theris villy og begiering, Saa at the met theris falske hellighied haffuer forblindit oc bedragit alle konninger som haffuer verit vti Danmarck vti mange hundrit aar, som E. n. nw vel forstande kand, oc sønderlig vti thenne bogh, Oc er hun vel verd at tryckes paa nederlendz sprog, Dog maa E. n. haffe acth paa at thet kommer E. n. icke til skade eller forhindernis vti E. n. sag, Jtem giffer ieg E. n. tilkende at ieg haffer giffuit D M Luther her til Turgou Vilhelms von Zwoln histori oc christelig Trou, hure ridderlig then hellige martir haffuer offuervonden then falske oc bedreelig verden, Oc er thet nw vti tryck til Huittenberig oc predickerin til Torgou oc ieg satte then aff nederlendz sprog paa unserns sprog, Gud fader, søn, oc then hellig and, former dag fran dag E. n. trou, oc be [715 aar1530] skotte E. n: oc E. n kere børn fran all skade paa liff oc siel, Amen, Datum Turgou 26 Aprilis Anno etc 1 5 3 0
Ethers nodis villige Jens Michelss.
Den durchleuchtigsten groszmechtigsten Fursten vnd herren, herren Christiern zu Dennemargk, Schweden vnd Norwegen, der wenden vnd Gotten kønigen, Hertzogen zu Schelszwigk(!), zu Holsten, Stormarn vnd Ditmarschen Graffen zu Oldenburgk vnd Delmenhorst meinem gnedigsten herren
Johan von Weze melder Kong Christiern II, at Herren af Hoogstraeten har lovet ham en Sekretær, som skal drage med ham, samt givet ham to Breve, til Herren af Nassau og til Nicolaus Pernoit. Postmesteren har ingen sikker Tidende om, at Hertugen af Milano er død. Leidet for Junker Baltasar [af Esens] vil Herren af Palermo ikke forsegle, før han har talt med Fru [Margareta].
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3050). Halvark, Brevform, udv. forseglet med Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Durchluichtichster kunning Genedichster heer Mynen onderdanigen getruwen dienst vnd wes ich vermach te beuoeren Genedichster her Jck heb dessen morgen by den herren van Hoichstraten gewest vnd gesollicitiret om den secretarius die myt my trecken sall Soe hefft he my gesacht dat he bynnen twe dagen verdich sall wesen vnd he hefft my twe briuen gegeuen den enne an den hern van Nassaw vnd den anderen an Nicolaus Pernoit gelyck als hy geloefft hadde, Hier ys noch geen nye tydong ick heb ub van stundt an myt den postmeister gespraken so hefft he geen gewysse tydong dat die hartoch van Meylan doet ys, Jtem ick heb gesollicitiert nae dat saluo conduct van juncker Balthasar, So heefft myn heer van Palarma dat niet willen versegellen, hy will ierst myn g. vrouwe daer om aenspreken, dat vermeent he auent noch tedoen, Sus sal ick allen vlyt daer jnne voerwenden dat ick dat kryge vnd schicken id v. [716 aar1530] ku. Ma t die ich my onderdenichlick beueellen Geschreuen toe Mechlen am xxix Aprilis Anno etc. xxx o
Uwer ku r Ma t demuediger vnd getruwe diener Johan Elect Ertzbisscoff toe Lunden manu propria s. s. s.
Ku r Ma t toe Denmarcken etc. Mynen Genedichsten heeren
Johan von Weze sender Kong Christiern II den begjærede "Handling" for Biskopen af Ratzeburg, samt meddeler, at han med sin Tjener Bernart har skrevet angaaende Leidet (for Junker Baltasar v. Esens). Mester Melchior [de Germania] vil udskrive de forlangte Okser; melder sig færdig til at reise skal Frankfurt for at hente de Penge, som skal være der; Hochstetternes "Haandskrift", som han har forlagt, vil han søge frem; om at sige sig god for Kongen hos Jomfruen i "Falken" maa han først forhandle med ham nærmere i Lier.
Efter Orig. paa Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3049). Halvark, Brevform, udv. forseglet med Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Durchluichtichster kunning, Genedichster her So v. ku. Ma t begeren die handlung fuer den biscop van Raetzburck gemaeckt, schick ick den seluen mit brengen disses Vnd dat geleydt aengaende heb ick v. ku. w. disen morgen mit mynen diener Bernart geschreuen vnd jck sal al myn vlyt doen om dat te krygen vnd salt v. g. so bald id vmmer moegelick ys beschicken Meister Melchior heb ick van stundt aen gebeden dat he de oxien vytschryuen sal als v. ku. w. begeren, wil he oeck gern doen V. ku. Ma t schryuen ick sal v ku. durch t strax toe entbiden wat ick voer teryng hebben sall Dat stel ick tot v. ku. Ma t vnd synen roden Vnd so das gelt noch toe Franckfort ys als ick niet en twyffell ys my niet voel vyt den wege, mucht en eleyns my helpen dat ick tot daer qweme, want alle vnkoste tot mynre reyse als myt cledung vnde andre rostung heb ick van den mynen verlacht Soe wil ick dat van Franckfort wal sunder vaere op brengen vnd alsdan sparet men dat grote interesse off wissel gelt dat daer op gaen werdt Vnd so ick dat gelt hier ontfangen sold wust ick wal een raet dat ick geen wessel gelt daer om [717 aar1530] geuen en dorste dan alleen sus een cleyn geschenck Jck sold v. ku. Ma t Hoichstetters hantschryfft gesant hebben so heb ick se verlacht vnd weet niet off se te Lier ys off hier dan ick salst sueken vnd schicken se v. ku. w, off geuen se v. g. selff Vnd dat ick foer v. ku. Ma t guet seggen sold jn den Valken an der junffry, Genedichster kunning vnd her So schryuen v. Ma t niet voer wat summe weet oeck niet op wat termyne, oeck weet ick niet off die junffrou myt my tevreden syn wurt, dan als ick tot Lier kom wil ick uwer ku r Ma t willen hoeren vnd mit der jomffrouwen gern handellen vnd alles doen dat een guet diener behoert vnd in myner macht ys, vnd doe my hier mede v. k. Ma t onderdenentliche beuelhen Geschreuen mit haest toe Mechlen den xxix dach Aprilis a o xxx o
Uwer ku r Ma t demuediger vnd getruwe diener Johan Elect Ertzbisscoff to Lunden manu propria s. s. s.
Ku r Ma t toe Denmarcken etc. mynen Genedichsten heeren
Accepit 29. Marcius.(!) Aar. 1530.
Johan von Weze melder Kong Christiern II, at dennes Sekretær Mester Melchior [de Germania] har overbragt et Kredents(brev), og tilsiger sin tro Tjeneste. Før M.s Komme har Sekretæren og W. været hos Herrerne af Hoogstraeten og Palermo og taget endelig Afsked, for næste Morgen at drage til Lier og saa straks ride videre opover. Keiseren er endnu i Italien.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3051). Halvark, Brevform med Spor af udv. Forsegling i rødt Vox.
Durchluichtichster kunning Genedichster herr Nach erbydung myns willigen dienst geeff ick v. ku. Ma t tekennen dat uwer ku r w. secretarius Meister Melchior by my gekommen ys vnd een credentz vberantwort, daerneuen syne gewerue mich vndeckt Soe geeff ick v. ku. Ma t dienstlick tekennen dat alles dat geen dat ick v. ku. durch t toegesacht heb dat will ick vol [718 aar1530] doen vnd halden als een eerlick getruwe diener vnd man, doir an derffen v. ku. Ma t niet twyffelen Nv eer meister Melchior hier gekommen was seindt die secretarius vnd ick by den herren van Hoichstraten vnd Palarma geweest vnd hebben entlicke affscheit genommen, also dat beslaten ys dat wy morgen vroe toe Lier wesen sullen vnd van danne voert strax hinop teryden alsdan sal geen widersuymenisz dair jnne vallen, So ys hier noch geen tydong anders dan dat key r Ma t noch jn Jtalien ys Vnd heb meister Melchior wider gebeden v. ku. Ma t op syne andere aenbrengen antwort tegeuen so wil ich morgen v. k. Ma t wider muntlich berichten Vnd thue my hiermede v. ku. Ma t als mynen g ten dienstlich beuellen Geben toe Mechlen den iiij dach jn Mayo Anno xv cxxx o
Uwer ku r Ma t guede vnderdenige diener altyt Johan Elect Ertzbiscoff zu Lunden manu propria s. s. s.
Ku r Ma t toe Denmarcken mynen gened ten herren
Hans Michelssøn melder Kong Christiern II, hvad han hørt af Kjøbenhavnere om Tilstanden og Stemningen i Danmark, samt meddeler nye Tidender fra Forholdene til Søs.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3000). Helark med Spor af udv. Forsegling. (Tidligere trykt i Allen´s Breve og Aktstykker I, S. 594 ff.).
Hogborne første, naduge herre, mijn plictuge ewangeliske thieneste skal vare eders k. m t alletiid redebon, saa møgit som gud meg forlendt haffuer oc jeg Christi vnøtte thienere formaa. Kereste naduge herre, verdes eders k. m t at viide, at jeg haffuer nw here tallit met nogre Køpnehaffns borgere; forstaar ieg aff hannom sammeledes aff andre fremmede køpmen, som forkere ther vti landit, at besønderlige borgere oc bønder oc en stoor del aff adellin, forlenges storligen efftter eders k. m tis tilkumste, och sige offuer aldt, ath ther som thee kunde vare viisse och [719 aar1530] see eders nades tilkumste, thaa skal eders nade sodant forfare vti sandhed, at then hob, som skall vare eders nade vti mod, skall vare gantzske ringe etc. Jtem thee Købnehaffnske haffue nw endrecteligen offuer ald stader anammit ewangelium oc haffue fyre predicanter, och maa ingen predicke vti staden vden thesse, som ther til kesde ere; och ther fore ere nw alle mwncke vtaff grabrødre closter sammestedz vtgangne, oc viij aff samme muncke, som kunde embede, muremestere, tømbermen, glarmestere, skredere oc skomagere, haffue giffttit thennom oc besidde staden; raadit oc almugen komme thennom til hielp oc bestand met hwssrad och andit, som thennom giordes behoff at beginde met. Thee vtaff Køge haffue oc saa varit hoss hertugen oc fongit predicantter, oc haffue oc sammeledes begynt; oc hertugen screff Jacop Rønno til, athand fore ingen del vnder høijeste straff ey med vold eller macht skulle vti noger made sette seg emod Christi euangelions rette predicken. Oc ther vtaff, som ieg nw forstaar, er kommit en stoor vfermme ebland ridderskabit, som falle til met bisperne, och somme falle til met hertugens befallings breffue. Vore ther fore nogre aff rigssens raad, her Anders Bille oc her Mogens met flere, hoss borgemestere oc raad i Køpnehaffn, oc atspurde thennom, om nogen perlementte eller oblub beginttes, huorledes thee skulle forlade thennom til. Ther paa gaffue the thennom sodant suar, som thee begerde oc gerne høre ville. Ther nest ginge the met raadit om kring byen oc besaa theris valle, som thee end nw dageligen bigge paa; sagde heer Anders Bilde til raadit spotteligen: huad heller bigge i thenne vold k. Kristiern til gode, ellers oc rigssens raad til gode, gøre i thet rigssens [raad] til gode, thaa ere i ther vti løffuendis. Thee haffue forhøgit vallen ingen vti byen saa høy som mwren er høg til, och vandringen offuen paa vallen er xvj alne bred. Jtem køpstederne bekere thennom suarligen offuer alle landen, at herremennen haffue ald theris handel oc køpmanskab fran thennom. Hertugen haffuer forlent ridderskabit met the herreclostere vti Szieland, som skulle regere offuer gotzsen oc giffue munckene theris klede oc føde, som nw ere inggiffne oc haffue lust til at bliffue ther etc. Jtem her Henric Krummedige bleff død i faste, ther ere oc nogre jutzske herremand døde, som hand icke viste naffne paa etc. [720 aar1530] Jtem greffuen aff Emde haffuer tuenne barcke vti szøen at tage paa the Frantzsoser, ther paa ere Jens scriffuere, Hans Dissert oc hoss en 30 Dansske oc hoss i/-j/ c knechte; jeg forstaar, at the haffue oc saa forløffue at tage paa Skotter. Jtem samme mandag, som eders nade vor affreijsder, kom oc saa Benedictus til Lyre oc ville tallit met e. k. m t. Thaa hand icke fand eders nade, bebudede hand mester Gotschalck til seg, saa fore thee til Androp til Villom Børnevater oc ville viide aff hannom, huortsom eders nade vor reijsdt; men jeg troer, thee finge vtaff hannom gantzske føye bosked etc. Jtem hertugen haffuer vtgiordt siit store skib hand bigde, som Tijle Gijsseler er høffuisman paa, met it andit skib kraffuel paa j c lester, oc ther til met tuende jachter; paa alle fire skib kand vare hoss iiij c knechte for vden boesmend. Jngen kand end nw sige til viisse, huort the anslag paa gelder; til Norge ere thee icke lubne, men thee lode gaa røchtet at løbe til Gulland oc anamme thet fran thee Lybsske; men vti Østersøen ere thee; oc haffuer jeg siden forfarit, at thee ere vt giorde at tage thend suare kraffuel, som er bigder i Dantzske, som kongen aff Porttegal skal haffue; hand er nw paa thenne tiid altingeste rede vnder siit land. Jeg troer at thet skal vare met villiie giordt at opsette aff kongen aff Polen oc aff hoffmesteren, at samme skib skulle icke komme til the Portogaløyssers hand. Huad ther om nw sandest er, kand ieg icke end nw scriffue, men her kommer vel snardt tidinge, huadsom samme hertugens skib haffue fore anslege. Her met e. k. m t gud befalendes. Screffuit hasteligen vti Androp then 20 may anno 1530.
E. k. m tis vnderdanige thienere Hans Mickelssen.
Tiil K. m t aff Danmarcke, syn naduge herre.
Optegnelse om den Uenighed, som opstod mellem Kong Christiern II og Johan von Weze, udvalgt Erkebiskop til Lund.
Efter Udkast p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4270). Helark. (Tidligere trykt i Allen´s Breve og Aktst. I, S. 596 ff.). [721 aar1530] 
Die vrsachen, warumb sich die schmachreden vnd scheltwort zwischen meinem gnedigsten hern ko r may t von Denmarck etc. vnd hern electusen ertzbischouen zu Lunden alhier zu Augspurg vff den x tag iunij schwischen v vnd vij vren zu abend begeben haben. Die erste, das er electus ir ko. w. vmb die acht hundert gulden, so sy jme in trewen glauben gelihen, betrogen, vnd als ir may. dieselbigen wider an ine geuordert, hat er ir ko n may t zu antwurt gegeben, wann ir may t vom ime derhalben brief vnd sigel gnugsamlich darlege, wolle er ir may t der schuld vnd anderst nit bestendig sein, welchs aber ko r w e zuthun vnmøglich, dann sy ime electus bedachte summe in solcher betrawung vorgestreckt, das ir may t nit vormeint, das derwegen brief vnd sigel vffzurichten von noten were. Daruff ir may t geantwurt, sy wølle solche sumen achthundert gulden vom jme electusen haben; hat er widerumb gesagt, er sey jn einer stat, da gut recht in sey; darumb halt ir may t ine nit anderst dann ein bescheisser vnd betrüger etc. Die ander. betreffende die leugen der kleineter halber; nemlich als ko e w e zu Mechel an ine electusenn die berurte kleineter begert, hat er ir may t geantwurt, sy seyen alhier bey dem postmeister, dann er habe sy her zu ime gesandt, vnd solche red jst geschehen in gegenwertigkeit meister Melchiors. Darnach als ko. may. alhie die kleineter widervmb an ine electus solche bey dem postmeister zunemen geuordert, hat er geantwurt, sy seyen nit bey ime, vnnd jst in dem obgesagter red zu Mechel nit bestendig bliben. Die drit ist, das ir may t weiter zu ime electusen geredt, das ir ko e w e oftmals bey iren gnedigen vnd günstigen herren vnd freunden von dem jhenigen, vmb die er solchs nie verschuldt hette, angetragen worden, vnd die dessen ein vnsach were, beute er trotz, auch allen denen, so ir may t anderst, dann sy mit ern wissen zuuerantwurten, wolten vbersagen. Wiewol nun ir ko e w. durch solche bose antragen vnd miszgunstigung in dem achtenden iar von land vnd leuten gewest, wolten sy doch nicht destminder anderer gestalt nimmer befunden werden in einichen weg zu handlen, dan sy vor got dem almechtigen, kay r may t [722 aar1530] vnd aller welt mochten verantwurten vnd bezeugen, vnd souerr jr may t jren kindern nichts fruchtparlichs nachlassen kunde, wolte er inen doch jr ehr bewaren. Bot daruff jme electus trotz sprechende, wist er ein vnerlich ding von irer may t als seinem hern, solte er es nicht vorschweigen, sonder frølich heraus sagen. Vff das sagt electus widerum, es were nit gut, das er alles sagte. Nachdem konigl. may t gantz verwundert weiter redet: horet zu edel vnd vnedel, wie jr hie versamelt, wie solte er mein sach bey kay r may t haben vszgericht etc., mit andern vilmer worten, vnd auch das ir ko e w. mit ime electus weder essen noch trinken, so lang bis er alles sagte, was er von k. may t wiste, mit verrerm anhang, das er ine mitler zeit fur einem schelmen, bøswicht vnd lauren achten wolte, bis er solchs vor key r may, bekente vnd bezeugte. Eruordert derhalben zeugknus von her Anthoni von Metz vnd ko r w e von Vngern diener Martin Feistritz Sind also mit vil andern groben worten von einander geschiden.
Johan von Weze erkjender at have lovet Kong Christiern II at betale Joachim Hochstetter af Augsburg de Penge, han har udlagt for at polere og sætte ind i Guld seks Smaragder.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3052). Helark, brættet tversover og siden to Gange langsefter, uden Forsegling.
Jch Johan van Weze Elect Ertzbisscop toe Lunden bekenne mit disse myn eygen hantschrifft dat ick dem durchluichtichsten hoichgebaren fursten vnd herren, herren Christiern toe Denmarcken Sweden Norwegen etc. kunning mynen genedichsten herren toegesacht vnd gelaefft hebbe, dat ich Jochim Hoichstetter von Augspurgk betzallen vnd zufriden stellen sall vnd will fuer syn vytgelachte geldt vnd vnkost soe hy an ses smaregden gedaen hefft vmb die toe polyren vnd in gold tesetten laten, nae alle billicheit guetlich betaellen Vnd will hochgemelten mynen g ten herren kunning derhaluen schaedelosz entheffen vnd halten, dat vast naetekommen vnde tehalden geloeff ick in krafft vnd macht disses brieffs by myne treuwe ere vnd reedlicheit Jn verkundt heb ich dissen brieff mit myn eygen hant geschreuen vnd ondergeschreuen toe Augspurgk den [723 aar1530] elfften dach des Manetz Junius Anno dominj duszent vyffhundert vnd dartich
Jta est Jo. Electus qui supra manu mea propria scripsit et s. s. s.
Iachim Hogstrater
Kansleren Gotskalk Erikssøn melder Kong Christiern II om sine Forhandlinger ved Fru Margaretas Hof, om Gustaf Trolles, Biskopen af Skaras og Hr. Thure Jønsson´s forestaaende Ankomst samt andre vigtige Tidender.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3696). Helark, udv. forseglet med Ringsignet (Rosenkransvaabnet) i Vox. (Tidligere trykt i Allen´s Breve og Aktst. I, S. 605).
Høchboren furste oc høchmechtige koningh, kieriste nadigeste herre, werdis edher ko. ma t wyde at ieg haffuer giffuet herren aff Hochstrate tillkende edher ko. ma tis reyse oc begeert, at han wille vndskylde edher ko. ma t hoos frwe Margarete oc poa edher nades wegne bedhe henne, at hun wille end nw wære then beste moder, som hun alltijd haffuer loffwit oc førdere edher ko. ma tis sag hoos key. ma t. Tha swarede han, at han well wiste, hwn skulle icke være well till friidts met edher nadhes reyse etc., dog wille han gierne sighe henne edher nades vndskyldinge. Siden sagde ieg hannem af meg selff, at meg tøktes, edher ko. ma t ware fast trængdt ther till at førdere syn sag till een anden ænde oc boscheed, i thet første at edher ko. ma t ingen trøstlich swar kunde faa poa keys. ma tis siste scriffuelse; fore thet andit ath edher ko. ma t met all syn flittige solicitatien icke kunde saa møget forwærffue, at the af fynancien wille forelegge een monat eller two pensionn till at betale the fattige mænd i Lire, ther fore the them hardeligen beclagede oc wordte vwillighe at borge ythermere, vti huilket edher ko. ma t haffde met them vden twiffel stoere medlijdinge etc. met fleere oord. Tha sywntes meg, at thette gick hannem nogit till hiarte, dog ondskyldigt han financien, at the ware saa beswaret fore keykeyseren etc. Kieriste nadigeste herre, jeg forstander at archibiscopen af Vpsale haffuer lenge werit poa reysen hiit till edher ko. ma t, oc [724 aar1530] at met hannem skulle komme bispen af Schare oc her Ture Jønssen. Nogen af theris tienere haffue wærit i Antuerpen oc meente them there at finde; jeg formoder, at Knut Scriffuer eller nogen anden haffuer giffuet them edher ko. ma tis reyse til kendne poa wegen, oc at the ther fore forholde them nogen stedts hemeligh, saa lenge edher ko. ma t kommer hiit tillstede ighen. Doctor Herman Suderhusen kom nw af Freslant oc haffuer werit i legerit fore Esenze, siger at grewen er well vj m sterck ther fore, haffuer dog icke stormet. Framdelis siger han, at then vj dag augusti, tha han affdrogh, ware kommen till Vredeborgh fijre tydske grewer, som wille handele emellom grewen oc junker Baltazar, oc som hannem sywntes, tha war grewen wellwilligh til handlingen met saa skell, junker Baltazar skulle tage syn læen af hannem etc.; om Witmonde wille han stille vti rette fore vpartijesche dommer. Hertogen af Gelren forløffuede alle syne knechte, haffuer alleniste poa thet nye blockhuse iij c aff sijt eiget folk. Scheninge kom hiit, strax tha edher nade war af reden oc hafde befalinge af høwitzmænnen at forhøre ether ko. ma tis wille. Vithe van Monster hafde oc sagdt Scheninge nogen oord, ther edher nade motte forlade seg till. Anden tidinge ere hær inghen. Herren af Bergen kom hiit i thesse dage oc will til Bergen. Jeg haffuer antwordit hannem igen effter ether nades bofalinge syn obligatien oc tackede hannem, ther han well war met til frids. Herren aff Beueren haffuer ieg siden inthet fornwmmet. Herren aff Hochstrate haffuer nw lenge wærit poa Hochstrate oc fortøffuer ther end nw well otthe daghe. Aff Gerard Sterke haffuer ieg end nw inthet foæt andit end oord oc løghen; dog haffuer han hardeligen loffuit at lewerere then obligatien vti septembri vden all feigel. Frowen af Nassow bliffuer vti Brussel, oc somme sige, at frwe Margrete will diidt, nar herren af Hochstraten er ighen kommet. Kieriste nadigeste herre, princen oc princesser ere well til passe oc bede, at edher ko. ma t moo snarligen komme glad oc well till passe hiit ighen. Then alsommechtigeste gud beware edher ko. ma t fore alle syne vwenner oc schicke edher nades [725 aar1530] staet till lycke oc salighed ewindelige. Datum then xxj dag augustj.
E. ko. ma tis ydmyge troo tienere Godscalk Erykssen.
An konichliker maiestat to Denmarken, mynem allder gnedigsten heren. Zu eignen handen.
Kong Christiern II erklærer paa egne og Efterkommerss Vegne overfor de landflygtige svenske Herrer, Erkebiskop Gustaf Trolle, Biskoperne Hans Brask i Linköping og Magnus i Skara, Hr. Thure Jönsson og Mester Jon Eriksson at ville opretholde den romerske Kirke i Sverige, samt stadfæster alle gamle Friheder og Rettigheder for alle Stænder og tilsiger Amnesti.
Efter Udkast p. Papir i svenske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3452). Helark. (Tidligere trykt i Allen´s Breve og Aktst. I, S. 607 ff.).
Wii Christiernn mett gudz naade Danemarckis, Suerigis, Norgis, Vendis oc Gotis konning, hertug i Slesuig, Holstenn, Stormarnn oc i Ditmerskenn, greffue i Oldenborg oc Delmenhorst, gøre alle viderligt, ath gud alsommectiste til loff oc ære, den hellige kirke oc christelige tro til bystandighed, opholdelse oc formering, tesligest alle Suerigis rigis indbyggere, aandelige oc verdzlige, prelater, riddere, riddermendz mend, kerkens personer, købstedemend, bønder oc menige almue til glede, nøtte, forbedring oc langlige bestand, da ere wij vdi the hellig trefoldighetz naffn met verdigste, verdige ffedre oc strenge riddere, her Gödstaff erkebiscop i Vpsall, biscop Jehan Braske aff Lynkoping , her Mogen[s] biscop i Skare, her Ture Ienssen oc mester Ion Erickssen saa offuer ens komne, fordragne, beleffuit oc beslwt i alle maade, som her effter følger: fførst ath wij skulle holle oc styrcke christendomen vdi en cristelig tro, som erlige oc christelige førster vdi fordwms tid giort haffue, oc icke andet tilstede, en som den menige christelige kirke oc Rommere stoel i fordwm tid holdet oc beslwttet haffue. Oc hues som her effter handled vorder vdi ith christeligt consilium aff pauen, oc keyserlige ma t met flere konger oc førster ordinere oc fuldburde om kirkens, klosters oc kirkæns personers friheder oc preuilegier oc [726 aar1530] anden dell, som them anrørendis er, ther ville wij oc holde dem ved oc rette os der effter. Jtem skulle wij oc holde oc styrcke bisper, prelater oc kirkens personer, tesligest klostergiffne personer, oc lade dem nyde oc beholle deris rente, ffriheder, preuilegier effter gudz oc Suerigis lagh oc gode gamble christelige seduane, som cristelige førster holdet oc samtycket haffue, med fred kaar oc vall om cristelige oc erlige bisper ath vduelge oc andre kirkens prelater effter gode gammel seduane, som de giort haffue vdi vor herre faders tid oc i andre framfarne kongers tid, som rædeligt oc tilbørligt er. Jtem skulle wij holle menige ridderskabet ved alle deris friheder oc preuilegier oc ved gudz oc Suerigis lag oc gode gamble seduaner, nydendis deris gotz arffue oc eyedem (sic) som redeligt oc børligt er, saa som the thet friest vdi fordum tid bruget haffue i framfarne christelige kongers tid, oc icke ath bliffue der fra trengt, vden the sig ther emod effter Suerigis lag forbryde effter thenne dag. Oc hues som them frataget er met wrette vti the try riger, skulle wij trolige tilhielpe, at huer maa komme til sit eget igen, ther som han haffuer ret till. Jtem skulle wij holle alle Suerigis rigis køpsteder oc købstedzmend, tesligest menige bønder oc almue, ved deris friheder oc preuilegier oc ved gudz oc Suerigis lag oc ret oc gode gamble cristelige seduaner, som the i framfarne kongers tid bruget haffue; oc skal dømis oc rettis effter Suerigis lag oc reth. Jtem skall inted nyt fortages vdi riget vden met de beste aff rigens raad samtycke, saa ath thet er rigit oc menige mand til gode, gaffn oc bestant. Jtem alle bergsmend paa sølffberge, koberberge och jernberge skulle holles wed fwlle mact, preuilegier oc friheder, oc skal ingen trengis fra hans eyedom med vold vdi bergen, skow, vand eller mark, men skulle nyde oc bruge all ber[g]uerckis friheder oc preuilegier, oc giffue kronen ther vdaff sin rette rente oc rettighed effter berguerks friheder. Oc skulle wij met vort raad met samme sølff berge saa skicke oc ordinere, ath en god mynt holdis oc slas skal i landet, som riget oc den menige mand kan vere til gaffn oc besland. Jtem naar wij anammendis vorde regementet i Suerige, da skulle wij det saa skicke om embetzmend, ath der skulle til skickis erlige, vise, forstandige mend, som gode ere aff røcte oc omgengelse oc kunde regere almuen effter gudz oc Suerigis lag oc ret, och ingen mand vforrette mod lagen. Huor som saadant [727 aar1530] skeer, da skulle nogre aff rigens raad, som wij vor fulle mact skulle giffue i vor frauerelse, saadan wtilbørlighed oc ont regemente straffe oc sette en anden i hans sted, som følger ith gaat regemente oc met kerlighed oc effter Suerigis lag kan holde almuen ved lige oc ret. Jtem huad besueringer, forbunt, beseglinger eller opreyssning, som giorde ere i riget mod oss, aff huilke som helst personer det vere kan, aandelige eller verdzlige fattige eller rige, ingen vndentagen, som veluillige ville giffue sig vnder denne handling, som disse forneffnde gode herrer Suerigis rigis raad met oss nw kerligen forlicte oc fordragne ere, oc ath all blodhstyrting oc gudz fortørnelse skall bliffue affstillet, oc paa det ath all Suerigis rigis indbyggere mwe oc skulle vere wort venskaff i alle maade vbrødeligt ath holde aff oss oc aff høgbaarne første her Hans vor søn, saa ath deth skal aldrig heffnes mod nogen mand til skade til liff eller gotz, ere eller rycte i nogen maade. Huilke for ne forligelse, offuerenskommelse oc fordrag wij for oss oc vor kere søn, høgbaarne første her Hans, ret arffuing til Suerige oc Norge etc., beplicte oss wed vaar cristelige tro oc kongelige ord fast oc vbrødelige at holde oc fult gøre i alle sine ord oc artickle vden alt hinder oc gensigelse. Til ydermere oc fastere foruaring haffue wij oc vor kere søn dette met vore egne handscriffter vndertegnet oc ladet hengt vort yndsegle her faare. Giffuit i Andorp Sti Mathei dag.
Gustaf Trolle, Erkebiskop af Upsala. Hans Brask og Magnus, Biskoper af Linköping og Skara, Thure Jönsson, Ridder, og Mester Jon Erikssøn, Erkedegn i Upsala, tilsiger Kong Christiern II Huldskab og Troskab som Sveriges Arvekonge, ham og hans Søn Hans med rette Efterkommere.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv, med 4 Voxsegl (Hans Brask´s har aldrig været anbragt paa Seglremmen). (Tidligere trykt i Allen´s Breve og Aktst. I, S. 609 ff.).
Wii effterscreffne Godstaff erkebiscop wdi Wpsall, Hans Braske biscop vdi Lynckøbinge, Mogens biscop wdi Skare, Twre Jenssen riddere och mester Jon Erichssen erkedegen i Vpsall be [728 aar1530] kendes och wittherligt gøre for alle neruerendis och kommendis skulle met thette wort opne breff, ath will met wor fri gode wilge oc welberodde hw oc samtøcke haffue nu endrectelige met huer andre swored loffuit oc tilsagt høgborne første oc stormechtige herre, her Christiern, met guds nade Danmarckis, Suerigis, Norgis, Wendis oc Gottis konning etc., wor alder keriste nadige herre, huldskaff, mandskaff och wor tro oc plichtige tieniste ath holde wbrødelig saa lenge wii leffue, och anamme wij nw hans kongelige ma t for wor rette konge och arffue herre till Suerigis rige och høchborne første her Hans, hanss nadis søn, ret arffuing till Suerige, Norge etc. effther hannom, nar gud thet saa føger, fore oss och wore anhengere och wore efftherkommere fødde och wfødde, som wii tilforne met menige rigis raadz och almuens samtøcke paa Brunckebierg giordt haffue thend fire och tiunde dag wdi october monedt, tha mand screff guds aar mdxx. Thesligest loffue wii oc tilsige konngelige ma t ath wii oe wore tilhingere wille met liff och magt trolige tilhielpe hans kongelige ma t ath skicke oc ordinere ith got christeligt regementte vdi riget, och hues deell och wskelligt oc wchristeligt paa lagt er, thet wille wii troligen tilhielpe ath thet skall afleggis. Tesligeste hues deell som fraa kronen er kommet met wrette, thet skall leggis till kronen igen. Sammeledis haffue wii loffuit oc tilsagt kongelige ma t fore oss oc wore anhengere och efftherkommere, ath skede thet saa, ther gud forbiude, at nogen wilde dierffuis till at giøre opløff eller opror i riget eller sette sig i noger made mod kongelige ma t, tha wille wii thet troligen hielpe ath affwerge met liff och gotz, som oss bør at giøre met wor rette konning oc herre, och icke ther fore lade true oss fraa hans kongelige ma t eller vpscriffue eller vpsige wort hwldskaff, mandskaff eller tro tieniste, men hielpe saadant ath straffe met liiff och macht, som tilbørligt er, besønderlighe i thet at kongelige ma t och hans nadis embitzmend wille lyde god handling och wnderuisning aff Suerigis rigis raadt. Och sammeledis loffue och tilsige wii høgborne første wor kæriste naduge herre, at huad hans nade haffuer nu besegeltt Suerigis riige oc thes indbøggere effther wort raadt, skall icke komme hans nade till skade i noger made. Tissze alle for ne artickle och puncte loffue wii fwlt och fast wbrødelige at holde wille kongelige ma t och hans nadis søn fore oss och wore anhengere oc efftherkommere wed wor [729 aar1530] ære, gode christelige tro och loffue wden altt argelist, nyfund eller hielpe rede i noger made. Till witnesbyrdt haffue wii wndertegnet samme wort opne breff met wore handscriffter och ladet henge wore indsegle her neden fore. Giffuit i Anderop thend siw och tiuende dag i september maneth, tha mand screff guds aar mdxxx.
Ego Gostauus archiepiscopus Vpsalensis manu propria subscripsj. Ture Jensson riddher. Ego Magnus episcopus Scarensis manu propria subscripsj. Joannes archidiaconus Vpsalensis.
Keiserens Admiral, Maximilian af Bourgogne, Herre til Beveren, Veere, Vlissing osv., beretter paa Forespørgsel fra Kong Christian III om Stig Bagges Tilfangetagelse, Domfældelse og Henrettelse som Spion i Veere paa Walcheren 26. Okt. 1542.
Efter Orig. p. Papir i Rigsarkivet i Kjøbenhavn i Tyske Kancellis udenrigske Afdel., Pakken: Spanske Nederlande A. 1540-43 (laa tidligere i "Danske Kongers Historie"). Kristian III´s Brev "ann denn hernn vonn der Vherdt" findes i Auslend. Registrant 1542-43, S. 16.
Deurluchtegher hoochgheboorner furst ghenadegher heere. Eeuwer f: g: schryuen des datum te Coppenhagen am elfften octobris einem Stigge Bagge belangend hebbe ich den tweesten in nouembri ontfanghen, ende wil daervp E: f: g: nit berghen, hoe dat in t beginsel dat maents iuly een scip ter oorloghe gherust onder Walchre in t Veerg at ghecommen ende aldaer een wyle tyds stille, sonder eenich genouchsame bescheit van sich te gheuene, gheleghen es. Ende alzo t zelue onderstaen sommighe persoonen te lande te stellene, so ben ich ende andere keyserlicker ma teyts dienaeren, die alsulcx ghemerct, veroorsaecht geweest kondtshaft van denseluen sceepe te heesschene ende dieseluighe kondtschaft wat vremdelick luydend ende niet eenstatich bevindend, hebben van ampts weghen, zo ons gebuert, tzelue scip in der voer/skilling/. hauen inne bringhen laeten, ende aldaer vernomen, dat die hawptman Styge Bagge ghenaempt [ende] tvoor/skilling/. scip huyt Dennemarchen naer den konninck van Vranckeryck, [730 aar1542] zo hy Styge zeyde, huytghemaect was. Ende diewyle hy naermaels t zelue wederrroupen ende bekennet, dat hy ghecommen was deese landen te verspien ende te dien eynde vp de zeekant van Hollandt twee van zynen scipluyden omme t zelue landt ooc te verspiene huytghesot des meenings ende willens sonder eenighe afzegghinghe keyserlicher ma teyts armen ondersaten te oouervallene ende beschadighen. Alzo vuyt zyner ende zynen ghesellen bekentnis ghebleken es ende aldus jn looghen ende onwaerheyt bevonden, oock om sulcx te doenen gheene behoorlicke bestellinghe by sich ghehabt. Ouer dat der tydt zynes gefanghenis, die schier vier maenden geduert, niemant zyns heeft anghenomen, so es duer oordeninghe ende beuel der kuniglicher maiesteit to Hongeren ende Behem stadthalderinne etc. van weeghen hoochgedachter keyserlicher ma teyt een oordeel sulcx als ouer landtbespiers ende exploratores te ghaenen behoorlick ende alle rechten ghemessich ouer voorghenaempten Styge Bagge hawptman vand. scepe ende zyne medeplegeren, so van alsulcken anslaghen ghewust, den xxvj en octobris naest verganghen vntghesproken geganghen ende vollenbrocht gheweest. Ende den anderen, die van sulcke bespiehinghe onschuldich ende des gheen weeten en hadden sonder vand. voorgenaemden Stigo vervoert te weesen bekant zijn, mit passepoort wederomme te huys te trecken toeghelaeten. Sulcx hebbe ich E: f: g: der waerheit nach te berichten niet onderlaeten willen, welcher God der almechtich in langweerighe ghesontheyt spaere ende onderhoude. Tot Bruussel den xiij en nouembris xv c xlij
E: f: g: ghewillegher Maximilian van Bourg tie heere tot Beueren, der Veere, Flissinghe etc., admirael keyserlicher ma tets [ende] capiteyn generael vander zee.
[731 Sag-Register] 
SAG-REGISTER over de mærkeligste Materier. (Ved Kr. Bassøe.)
Aabning af Breve. 472 f.
Aabod. 71.
Aalegjærde. 40.
Abbeder. 25. 182.
Abbedisser. 95 f.
Absolution. 7 f.
Afgift. 282 f. 285. 687 f.
Aflad. 9 f.
Afskrift, Betaling for. 478. 572 f. (Jfr. Kopier).
Agnus Dei. 174.
Agtserklæring. 279 f. 372 f. 403 f. 691.
Alabast til Grav (Dronning Elisabeths?). 519 f.
Almisser til fattige. 520 ff. 529 f.
Alter. 13. 92.
Althinget paa Grønland. 30.
Anbefalingsskrivelse. 119. 144. 161. 163. 391. 396. 430. 440. 459. 499.
Arbeidsløn. 291.
Arrestering. 62. " Artikler" med Chr. II´s Klagepunkter mod Frederik I. 685.
Arv. 12 f. 67 ff. 80 f. 87 f. 106. 127 f. 160. 197. 337 f. 343 f.
Arvefølge, Arvekonge til Norge. 31 f.
Arvefølge til Sverige. 696 f. 727 f.
Audients. 405.
Bagvaskelser mod Chr. II. 449.
Befalingsmænd, se Høvedsmænd.
Begravelse. 4.
Beitning, ulovlig. 66.
Beklagelsesbrev. 45. 218.
Beleiring. 141. 146. 148. 185.
Bergefisk. 125. 215.
Beskjærmelsesbrev. 5. 11. 226. 239 f.
Beslaglæggelse. 642 f. 672 f.
Betaling. 36. 73. 78. 83. 156. 182 f. 207. 276 f. 291. 393 f. 663. 687.
Bibales (Drikkepenge). 522 f.
Billede af Prins Hans (Chr. II´s Søn). 276 f.
Bilægning af Uenighed. 242.
Biskopper. 8 f. 13. 23. 31 f. 39. 55 f. 60 f. 92. 113 f. 116. 118 f. 122 f. 133. 136 ff. 145. 147. 158 f. 169. 180 f. 194. 231. 239 f. 242 f. 282 f. 334. 337 f. 344 f. 409 f. 499. 704. 708 ff. 725 ff.
Bispevalg. 8 f.
Bomærke. 126. 210.
Bondelodden (af Tienden). 344 f.
Bondeoprør. 313 f. 317. 332.
Bondeskjold. 53 f.
Borgen. 370 f. 716 f.
Borgermestre. 126. 162. 166. 171. 210.
Bortleie. 213 f.
Brand, Akershus´s. 409 ff.
[732 Sag-Register] 
Breve, Pergamentsbreve. 3. 26. 38-41. 43. 57 f. 87. 97. 193. 206.
Breve, Chr. II´s. 263 f. 401-4. 413-22. 482. 604. 606 f. 679. 683. 705.
Brev, fingeret. 158 f.
Brev, Kjøb af. 4.
Brevbrud. 5.
Breviarium. 217.
Brevvexling. 129. 140. 144. 147. 151. 172. 180 ff. 184. 186. 188 ff. 195. 197 f. 201 f. 211 f. 215 f. 231. 383 f. 643 f. 672 ff. 708-12. 715.
Brudegave. 84 f.
Bryllup. 129.
Brændemærket. 143.
Brændevin til Chr. II. 522. 694.
Brød. 147.
Byg. 184.
Bygsel af Kirkejord. 10.
Byskriver. 209.
Bænkegave. 27 f.
Bøder. 103. 217.
Bøger. 361. 363. 555 f. 703. 713.
Bøn for forblindede og vildfarende Mennesker. 296.
C, Ch, se ogsaa K.
Cryptographicus character. 8.
Cubeben = Cubeba officinalis, en lægende Urt. 527.
Dansk, Brev skrives paa. 603.
Datering. 42.
Dekan, Dekanat (i Skara). 23.
Delagtiggjørelse i geistlig Ordens gode Gjerninger. 157.
Dele, Delesgang. 3 f. 40 f. 56 f. 76 f. 183. 385 f.
Diæt for pavelig Udsending. 14 ff.
Domme. 26. 30. 59. 61. 68. 77. 95 ff. 155. 165. (Jfr. Lagmandsdomme).
Drab. 103. 119. 163 f. 380.
Dødsfald, Dronning Elisabeths. 383 f.
Dødsfald, Kurfyrst Frederik af Sachsens. 313 f.
Ed. 28. 30. 33 f. 37 f. 53 f. 62. 66. 70 f. 77. 80. 96. 104.
Elgjagt i Jemteland. 1 f.
Engelske Sved (Pest). 669. 671.
Erkediakon, Erkedegn. 136. 710. 725. 727.
Executores testamenti, Fru Ingegerd Erlendsdatters. 337.
Fadder, Chr. II. 661. 664. " Fader Vor", Jens Michelssøns Udtydning af. 654.
Faktor, Chr. II´s. 336.
Falske Diplomer. 33. 92 f. 97 (?). 183. 193.
Fanger. 204. 250. 252. 397 f.
Fehirde. 29.
Feide, se Krig.
Fisk, Fiskevarer. 125. 215. 285.
Fiske, Fiskevand. 33 f. 79 f. 161 f.
Flaade. 201.
Fogder. 19. 40. 77. 99. 139 f. 154. 194. 196. 230.
Forbud mod at Kongens Ombudsmænd er længere end 8 Nætter i Rafund. 2.
Forbund mellem Kong Frederik I og Kurfyrst Joachim. 625.
Fordanskning af Brev. 87.
Forhandlinger, Chr. II´s, se Underhandlinger.
Forhandlinger mellem de nordiske Riger. 132-36.
Forhandlinger med Rusland. 130 f. 153.
Forhugninger. 139.
Forhør. 62.
Forlening. 268. 282 f. 687 f.
Forleningsgods. 38.
Forlig. 19. 42. 60 f. 87 f. 97. 99 f. 103. 365-68. 397.
Formaninger. 23. 158 f. 707 f.
Formularer til Breve. 6 f.
Fosse. 86 f.
Frafald, Erik Erikssøn (Gyldenstjerne)s. 175 ff.
Fragt, Betaling for. 200. 286.
Frarivelse af Segl. 176.
Fredsslutning mellem Norge og Rusland. 130 f.
Fredsslutning mellem Norge o. Sverige. 21 f.
[733 Sag-Register] 
Fremfødslemand. 128.
Frigivelse. 140 f.
Frikjendelse. 29 f.
Frynser til Prins Hans´s Sadel. 544 f.
Frændebøder. 103 f.
Fuldmagt. 227. 700 f.
Fæmark, Brugsret til. 208 f.
Fæstepenge. 184.
Føderaad. 179.
Gaver. 23 f. 36 f. 44. 57 f. 83 ff. 91. 98 f. 161 f. 174. 198 f. 549.
Gaver til Kirker og Klostre. 12 f. 60 f. 194. 217.
Generalkonciliet i Basel. 55 f.
Gesandter, Gesandtskab. 123 f. 130 f. 153. 449.
Giftermaal, Jens Michelssøns. 647.
Gjengivelse af Gods. 23.
Gjengjærd. 409 f.
Gjenindsættelse, Chr. II´s, se Restitution.
Gjenindsættelse i Sverige, Kong Hans´s. 109-13. 132-36.
Gjenløsning, se Indløsning.
Gjenreisning af Kirkebygning. 9 f.
Gjæld, Gjældsbrev. 22. 101. 137 f. 165 f. 170. 188 f. 335 f. 591 f.
Gjæld, Chr. II´s. 248 f. 252 f. 262. 266. 276. 281 f. 416 ff. 420 f. 545-52. 560 ff. 581 f. 614-20. 695. 698. 721. 723.
Gjærdesgaard, ugild. 56 f.
Godkjendelse af Bestyrelse. 21.
Gods, forbrudt. 198 f.
Gods, Hr. Thure Jenssøns. 337.
Grænser. 104. 153 ff. " Haandskrift", Hochstetternes. 716 f.
Handel paa Grønland. 29 f.
Handel med Sverige. 143. " Handling" for Biskoppen i Ratzeburg. 716.
Harnisk, Christiern II´s. 260 f. 296 f.
Havfisk. 169.
Havneret. 34.
Helgener. 1. 5. 7. 13. 50 ff. 92. 98. 116. 118 f. 145. 166 f. 197. 202. 283. 345.
Helmingsfelag. 36 f.
Henrettelse. 413. 426. 625 f. 729 f.
Herredage. 107 f. 123 f. 176 f. 249. (Jfr. Møder).
Herreklostre. 719.
Heste. 22. 143 f. 338 f. 394 f. 549. 589.
Hirdmænd. 30.
Hjemmenfølge, Hjemgift, se Medgift.
Hofmester ved Chr. II´s Hof i Lier. 701.
Hofholdsregnskab, Chr. II´s. 693 f.
Hofholdsregnskab, Dronning Christinas. 199 f. 215.
Hofholdsregnskab, Kong Hans´s. 124 f.
Hofpersonale, Chr. II´s i Lier. 693 f.
Hor. 7 f.
Hovedpine, Chr. II´s. 527.
Hugstret. 33 f.
Huldskab og Troskab, Tilsigelse af. 727 f.
Husleie. 673. 687.
Hvalspæk. 125.
Hverving af Krigsfolk. 227. 290.
Høvedsmænd (Befalingsmænd). 41. 59. 62. 84 ff. 90 f. 94 f. 107 f. 129. 137 f. 140-53. 157. 168-79. 184 f. 187 f. 190 f. 195. 197 f. 201. 203. 205 f. 268. 285. 334.
Indentur. 126 f.
Indfald i Norge. 196.
Indhegning, ulovlig. 66.
Indløsning, Indløsningsret. 12 f. 85-89. 191 f. 330 f.
Indsegl, se Segl.
Indulgents. 119 f.
Indvielse af Alter. 92.
Instrux. 132. 623 f.
Interdikt. 4.
Istandsættelse af Huse. 54.
Jagave. 73.
Jarler. 31 f.
Jordebog. 26. 81 f.
Jordegods, Kirkers. 1.
[734 Sag-Register] 
Julekost. 164.
Kammerret, den keiserlige. 279. 297 ff. 406 f. 409. 420. 429. 475-81. 490-93. 496 f. 507-11. 514 f. 517. 557 f. 570-73. 576. 587. 626-29. 638 f. 661-66. 669 ff. 679-82.
Kanniker i Bergen. 8 f.
Kanniker i Lund. 330 f. 395.
Kanniker i Nidaros. 499 f.
Kanniker p. Orknø. 4.
Kanniker i Oslo. 155 f. 162. 208. 409. 411.
Kanniker i Stavanger. 67.
Kanonikat, Afstaaelse af. 499 f.
Kantorer i Oslo. 208.
Kantsler, Kong Hans´s. 109. 132 ff. 136.
Kantsler, Norges. 84. 190 f.
Kapellan. 98. 107. 151. 154. 172. 196. 200.
Kapellan, Christiern II´s. 701. 703. 713.
Kapellan, Dronning Christinas. 200.
Kapere, Kaperi. 339-42. 346. 642 f.
Katholske Presteklæder. 706.
Kirkebog. 55.
Kirkelov, de Evangeliskes. 713 f.
Kirkeværge. 212 f.
Kjøb, se Salg.
Kjøbmænd. 62.
Klager. 1. 132 f. 682 f.
Klenodier, Chr. II´s. 233-39. 721 f.
Klostre, Klosterforhold. 12 f. 20. 25. 48-52. 55 f. 95 f. 98. 157.
Klæder. Christiern II´s. 286. 288. 520 ff.
Klæder hans Tjeneres. 482. 490. 494. 508. 583. 590. 594. 672.
Kommissarius, keiserlig. 305 ff.
Kommune-Bord. 115 ff. 121-24.
Kongebreve. 1 f. 21 f. 107-10. 226 f. 409 ff.
Konkurs, Hochstetternes. 630 f.
Konsistoriet i Christiania. 26.
Kontrakt. 557 f. 655-58.
Kopier. 37 ff. 41. 45. 76. 80. 82 f. 87. 107. 126 ff. 130. 132. 154. 188 f. 206. 285. 410.
Korn. 216.
Kor(s)brødre, se Kanniker.
Kornskibe. 255 f.
Kors af Guld. 252 f. 291.
Korset i Sandeherred Kirke. 155 f.
Kredentsbrev. 187. 219. 304. 717.
Krig. 138-42. 146. 177 ff. 189 f. 201 f. 231.
Kroning, Kong Hans´s. 149.
Krønike, Arild Huitfeldts. 38.
Krønike danske. 555.
Kværnfos. 77. 230.
Kvittering. 21. 129 f. 156. 191 f. 195. 202-5. 222. 252 f. 263 f. 285. 288. 296. 354. 361. 394 f. 484. 487-90. 495 f. 500 f. 505 f. 544. 552 ff. 557 f. 637 f. 640 f. 672. 679. 684. 686 f.
Kvæg, solgt. 230 f.
Laan, se Gjæld.
Lagmænd. 29 f. 35. 38-41. 59. 62. 67 f. 84. 86 f. 89. 95. 99. 125 f. 164 f. 207. 393 f.
Lagmandsdomme.. 38 f. 59 f. 68. 89. (Jfr. Orskurd).
Lagthing. 66. 81. 87.
Lampe i Koret i Roskilde. 20.
Landboer. 230.
Landetal, se Landskyld.
Landflygtige Svensker. 723-29.
Landgilde, se Landskyld.
Landsfoged. 208 f.
Landsknegte og Ryttere. 243. 260. 270 f. 291 ff. 418 f.
Landskyld. 23 f. 26. 61. 99. 165. 176. 184.
Landsskriver. 88.
Lax, Laxefiske. 67 f. 125. 202. 268. 282 f.
Leide. 14-17. 132. 189 f. 198. 250. 252. 265. 278. 300. 332 f. 371. 402 f. 710 f. 715 f.
Leiermaal. 217.
Len. 145 f. 239 f. 283 ff. 392 f. (Jfr. Slotte).
Lensmænd (Bondelensmænd). 153 f. 217. 354 f.
Lensmænd, Kongens. 73. 75. 77. 214.
Letfærdigt Levnet. 158 f.
Lissabon-Olje. 615.
Lov, Danmarks. 714.
Lov, Norges. 100.
Lov, Sveriges. 147. 160. 726 f.
[735 Sag-Register] 
Lærred, engelsk. 339.
Løn i Chr. II´s Tjeneste. 357. 360. 557 f. 566 f. 597 f. 628 f. 663. 681.
Løsning (for Drab?). 102.
Mageskifte. 26. 39 f. 46. 70 f. 86. 92 f. 137.
Mandater, Keiserens. 244. 341. 379. 682.
Mandedød, den store. 33. 96.
Mappa mundi (Verdenskart). 287.
Marked i Leipzig. 262.
Martyrdom, Willom Zwolles. 713 f.
Medgift. 27 f. 44. 69 f. 98 f.
Medtjener i Guds Ord, se Kapellan.
Mellemværende, Strid mellem Henrik Krummedige og Odd Alfssøn (Tre Roser). 126 f.
Messebog. 101.
Mistænkelig Karl. 143.
Morgengave. 83 f.
Munke i Kjøbenhavn. 719.
Mynt, Myntværdi. 5. 12 f. 22. 26-29. 36. 41. 73. 78. 83. 90 f. 101. 103 f. 144 f. 151. 156. 165. 170. 172. 182 ff. 188 f. 192. 195. 200. 202-5. 207. 215 f. 231. 291. 578. 687.
Møder. 109 ff. 132 f. 250 f. 274 f. 305-8. 312. 318 f. 321. 324. 341 f. 352. 400. 438-46. 451-58. 460-63. 465-70. 487. 502 f. 675 f.
Mølle. 5 f.
Mønsterskriver, Chr. II´s. 267.
Nativitet (Horoskop), Chr. II´s, ved Christian Vinter. 515 f.
Norske Sprog, se Oversættelse.
Notarialafskrift. 14.
Obduktion af Kurfyrst Frederik af Sachsen. 313 f.
Obligation. 546 ff. 654.
Odel, Odelsløsning. 61. 180. 210. 217 f. 320. 354 f. 393 f.
Officialer i Oslo. 208.
Olje, den sidste. 44.
Ombudsmænd. 34. 36 f. 56 f. 64. 68 f. 72. 89. 95 f. 106. 161 f.
Ombudsmænd, Kirkers og Klostres. 155 f. 208.
Ombudsmænd, Kongens. 30. 68 f. 79 f.
Optagelse i geistlig Ordens Broderskab. 157.
Ordsprog, dansk. 647.
Orskurd, Lagmands. 87. (Jfr. Lagmandsdomme).
Overdragelse af Rettighed til Penge. 101.
Overenskomst. 127 f. 192 f. 208 f.
Overgivelse, Kjøbenhavns. 243.
Oversættelse af Lucas-Evangeliet. 263. 265.
Oversættelse fra nederlandsk til dansk. 714.
Oversættelse til det norske Sprog. 93.
Overtrædelse af Kongebud. 140 f.
Pant, Pantsættelse. 26 f. 41. 78. 90 f. 128. 165 f. 188 f. 287. 545. 615. 654 f.
Parmesanost. 239.
Pas. 118. 187. 388 f.
Pavebreve. 14 f. 45 f.
Pengeanliggender, Chr. II´s. 271 ff. 281 f. 297 ff. 316 f. 345. 348. 350 f. 433 f. 555 f. 560 f. 565. 579 f. 601 f. 616-21. 634 f. 654-58. 666 ff. 677. 679. 681. 716. (Jfr. Gjæld).
Pengelaan, Kong Hans´s. 150 f.
Pension, Georg v. Minckwitz´s. 329.
Pergamentsbrev, se Breve.
Pest. 679 f.
Pilegrimme, Pilgrimsgang. 119 f. 166 f.
Pokker, Kopper (Sygdom). 184.
Post, Postmester. 310. 505. 564. 587 f. 593. 595. 604. 607. 622. 637. 663. 679. 683. 715. 721.
Postulering af Biskop. 8 f.
Prestebord. 26.
Prior. 157 f.
Priser. 22. 36. 73. 78. 90 f. 144. 155 f. 182 ff. 195. 207. 276 f. 338 f. 393 ff. 583. 619.
[736 Sag-Register] 
Privilegier. 253 f.
Procenter. 618. 620.
Proces, Chr. II´s, ved Kammerretten. 279 f. 297 ff. 475-81. 490-93. 661. (Jfr. Kammerretten).
Profeten Jonas af M. Luther. 361. 363.
Prokuratorer, Chr. II´s, se Kammerretten.
Protest. 658.
Proviant. 94 f. 107 f. 188.
Provster. 59. 84. 92. 95 f. 119. 133. 136. 155 f. 162. 166. 190 f. 380. 393 f. 409. 411.
Præbender. 499 f.
Præsentering af Biskop. 8 f.
Pønitents. 119 f.
Raadmænd. 30. 162.
Raaskjær. 125. 285.
Raderet Brev. 41. 59 f. 68.
Rav og Rækling. 125. 215.
Reces, Kalmar. 110. 172.
Reformationen, Lutheranere. 271 f. 353. 391. 413. 423-26. 709 f. 719.
Regiment, keiserlige. 299. 509. 511. 514. 517. 597.
Register, Sveriges Riges. 702.
Regning, se Kvittering.
Regnskab. 184. 220 f. 264. 286. 296 f. 357-61. 518-23. 528 ff. 535-44. 614-20. 640 f. 684 f.
Reiser, Reiseudgifter. 187. 200. 315 f. 332 f. 425. 452 ff. 457 f. 528 ff. 535-43. 552 ff. 557. 595. 606 f. 622. 626 f. 636-40. 710 ff. 716 f. 723 f.
Reise, Kongens, til Norge. 94 f. 107 f.
Reise til Stockholm. 168 f.
Relikvier. 116. 118. 252 f.
Rente (Jordafgift). 101.
Restitution, Chr. II´s. 228. 243. 321. 324. 372 f. 376. 406 f. 412. 416-21. 426 f. 429. 431 f. 441-46. 449 f. 459. 470. 472. 477. 507. 514. 526 f. 593. 633. 644.
Retterthing. 334.
Reversebrev. 329 f. 336.
Riddere. 13. 19. 23. 26 f. 31 f. 62. 91 f. 101. 108 f. 113. 129 f. 132. 134. 136. 138-53. 156. 158. 160 f. 165. 168-71. 173. 175-79. 184-91. 195. 197. 201 f. 204 f. 208. 219. 226 f. 240. 257. 267 f. 283. 331. 336. 338. 344. 384. 393. 403. 411. 419.
Rigsraad, det danske. 109-12. 114. 130 f. 133-36. 140. 153. 201. 231. 239 f. 242 f. 249 ff. 719.
Rigsraad, det norske. 31 ff. 109-12. 133 f. 136. 190 f. 249 f. 282 ff. 334. 409. 411.
Rigsraad, det svenske. 109. 111-15. 130. 132 ff. 136. 139 ff. 146. 149. 153. 168 f. 198. 249 ff. 696 f. 727 f.
Romerske Kirke i Sverige, Opretholdelse af den. 725.
Rosenvand til Chr. II. 694.
Runetegn. 8.
Røde Bog (Biskop Eysteins Jordebog). 39.
Sachsenspiegel. 555 f.
Salg. 11. 24 f. 28 f. 35 f. 42 f. 47 f. 53 ff. 58. 63 ff. 68 ff. 72 ff. 78 f. 83. 90. 93 f. 98. 102 f. 105 f. 120. 125 f. 152. 155 f. 182 f. 206 ff. 217 f. 241. 276 f. 320. 390-94.
Salg, ulovligt. 86 f.
Samfærdsel mellem de nordiske Riger. 112 ff.
Samtale. 164.
Segl, Sigil. 2 f. 22. 31. 48. 274. 576. 646. 709. 723.
Seilads paa Grønland. 30.
Seng til Chr. II. 203.
Sild. 125.
Sjælehjælp, Sjælemesser. 12 f. 20. 85.
Skatter. 2. 231.
Skibe. 94 f. 107. 141 f. 191. 197 f. 205 f. 276 f. 345. 585. 720.
Skibshøvedsmænd, Skippere. 62. 166 f. 171.
[737 Sag-Register] 
Skifte. 5 f. 26. 67 f. 80 f. 106 f. 127 f. 160.
Skove, Skovdele. 56 f. 59 f. 71 f. 155. 213 f.
Skrifter mod Chr. II. 475. 480 f.
Skriver, kgl. 187.
Skyts. 359.
Slegtsregister. 128. " Sloner". 214.
Slotte. 142. 148 ff. 409 ff. (Jfr. Len).
Smør. 147. 181. 202. 285.
Sold. 273 f.
Sorenskrivere. 79. 93.
Spectant= Exspectant, Segl, som Signetet endnu ikke er paatrykt. (Jfr. D. Mag. 3. III S. 184). 27. 39. 67 f.
Speidere, Spioner. 62. 729 f.
Sport (Fisk). 125.
Stadfæstelsesbrev. 160. 282 f. 363 f. 725 ff.
Stamstød, Stemstø(de), Fæste for Stemme- eller Dæmmeindretning. 40.
Stemningen i Danmark for Chr. II. 718 f.
Stevning. 66. 104.
Studerende i Leipzig. 158 f.
Stænder, Sveriges. 696.
Sukkerkandi til Chr. II. 694.
Suppliker, Christian Vinters. 507 ff. 516 f.
Sygdom, Kurfyrstinde Elisabeths. 530-32.
Sygdom, Provst Hans Hanssøns. 609.
Sysselmænd. 30. 36 f. 164 f.
Sælspæk. 215. 285.
Særeie. 36 f.
Sølv. 41. 155 f. 285. 393 f. 396 f.
Sølvtøi. 73. 98. 175. 210.
Sølvtøi, Chr. II´s. 220 ff. 545.
Søtogt. 201. 720.
Sørøveri. 62. 109 f. 112 ff. (Jfr. Kapere).
Takkebrev. 169. 171. 174 f. 248 f.
Testamente. 98.
Thingskriver. 38. 71.
Tilgivelse. 173.
Tjeneste, Tilbud om. 293 f.
Transskript, se Vidisse.
Trolovelse. 713.
Troskabsed, Troskabsforsikring. 148 f. 290.
Trøstebreve. 161. 223 ff.
Turnering. 556.
Tyrkepenge. 681 f.
Tyv, Tyveri. 174.
Udplyndret paa Reise. 294 f.
Udrast. 75.
Udsending, Chr. II´s, til Sverige. 704.
Udsending, pavelig. 14 ff.
Uenighed mellem Chr. II og Johan von Weze. 720 ff.
Underfoged. 96. 101.
Underhandlinger, Chr. II´s. 244 f. 255. 279 f. 348-52. 376 f. 387. 389 f. 406 ff. 413-22. 427 f. 435. 449 f. 469 f. 502 ff. 506. 584 ff. 598 ff. 604-7. 613. 633. 644 f. 674-78. 690 ff. 699. 707 f. 723.
Underhold, Chr. II´s. 363.
Underhold, Provst Hans Hanssøns. 609 ff.
Undskyldningsbrev. 269. 397 f. 431. 462. 485 f. 533.
Uvenskab mellem Henrik Krummedige og Biskop Johan Jepssøn Ravensberg. 180 f.
Vaabendrager, pavelig(?). 14 f.
Vaabenthing. 75.
Veiret. 33.
Vexler (litterae cambii). 560-63. 634 f.
Vidisse (bekræftet Kopi). 11 f. 19. 39. 64. 71 f. 85. 88. 92. 162. 188 f. 209.
Vidner, Vidnesbyrd. 28. 33. 36 f. 53 f. 62. 64 ff. 71 f. 75 ff. 79 f. 91. 96. 98. 104. 127. 153 ff. 163 f. 176. 194. 210. 212 f. 241. 267. 320. 334. 354 f.
Vin. 520 ff. 529 f. 537 ff.
Voldgiftsmænd. 19.
[738 Sag-Register] 
Væbnere. 73. 92. 188 f. 210. 268. 283. 285. 500.
Værdi, Vurdering. 184. 220. 222. 237 ff. 252 f. (Jfr. Priser).
Wedage, se Hovedpine.
Æblehave. 63.
Æreløs. 173.
Ødegaarde. 38. 67 f. 125 f. 182 f. 192 f. 212 f.
Øl. 147.
Øxne, sendt af Frederik I til Kammerretten. 406. 409.
[739 Navne-Register] 
NAVNE-REGISTER. (Ved Kr. Bassøe.)
Aa Sogn i Lyngdal. 28 f.
Aabo. 115 f. 118 ff. 181.
Aabo, Biskopper. 116. 118. 122 f.
Aabo, Kapitel. 115 f. 121.
Aadne, Gaard i Andebu. 40.
Aage (Ove) Bilde. 204.
Aage Brade. 202.
Aage Hanssøn Thott. 196 ff.
Aage Truidssøn (ved Chr. II´s Hof i Lier). 541. 544. 694.
Aal Sogn i Hallingdal. 106.
Aalborg. 291.
Aalborg Slot. 107 f.
Aamord (Aamaal) i Dalsland. 196.
Aamot, Gaard i Relingen. 99 f.
Aanund, se Anund.
Aarholt, Gaard i Stokke. 26.
Aaros i Røken. 10.
Aaros Slott. 124.
Aarudsnipen i Gjerpen. 96.
Aase, Amund Ivarssøns Hustru. 28.
Aase Olafsdatter. 396 f.
Aaserim i Hedrum. 55. 394.
Aasgaard i Eidsberg Herred. 3 f.
Aasmund (Asmund) Avaldssøn. 182 f.
Aasmund Evenssøn. 77.
Aasmund Sandnes. 193.
Aasmund Thrykstad. 76.
Aasmundrud i Øiemark. 164.
Aasulf Gunnarssøn, Prest p. Hommedal. 27.
Abraham Erikssøn (Gyldenstjerne). 160.
Achim Burow, Borger i Wismar. 346 f.
Adam, Grev, "Kammerrichter" (Formanden i "Reichskammergericht"). 409.
Adolf af Burgund, Herre af Beveren og Veere. 464. 615. 631 f. 642 f. 654. 724.
Adrian Wille, Mester. 281.
Agder. 36 f. 59. 98.
Agmund, se Ogmund.
Ahaus (Münster). 228.
Ahlefeldt, Benedikt v. 294.
Akershus. 59. 84. 90 f. 126 f. 198. 239 f. 409 ff.
Akerø. 23.
Akre, Gaard i Brunkeberg Sogn. 102.
Albert Glob. 156.
Albrekt, Broder. 55.
Albrekt af Brandeburg, Erkebiskop i Magdeburg og Mainz. 265 f. 269. 382 f. 421. 423. 443 f. 458. 461 f.
Albrekt af Brandeburg, Høimester. 266 f. 271 f. 316 f. 357. 449. 470.
Albrekt, Hertug af Mecklenburg. 224 ff. 248 f. 273 f. 289. 297-300. 302-13. 318 f. 321-27. 335. 339 ff. 346-52. 365 ff. 370-82. 386-90. 398. 402. 415. 417. 419. 433 f. 443 f. 458. 471. 479. 495. 531. 549. 551 f. 567 f. 590 f. 593 f. 603. 616 f. 625 f. 629. 638 ff. 642 f. 661. 665. 676 ff. 683.
Albrekt Hondorff, se H.
Alda (Olden) i Nordfjord. 11.
Alert Burgman. 683.
Alexander Kingorne, Dr., se K.
[740 Navne-Register] 
Alexius, Hr. (?). 641.
Alf Asgautssøn. 4.
Alf Bjørnssøn. 67.
Alf Halldorssøn. 47.
Alf Lauritssøn. 128.
Alf Olafssøn. 217.
Alf Olssøn. 128.
Alf Sørum. 99.
Alf Thorbjørnssøn. 60 f. 99 f.
Alt Ruppin. 371.
Ambrosius Hochstetter, se H.
Amiens. 450.
Amolt (Aamholt), Ødegaard i Øiestad. 38.
Amsterdam. 450. 704.
Amund Arvidssøn. 210.
Amund (Ogmund?) Berdorssøn (Bolt?). 34.
Amund Bolt, Rigsraad. 31-33.
Amund Iverssøn. 28.
Amund Klementssøn. 59.
Amund Nilssøn. 73.
Amund Ogmundssøn. 48.
Amund Olafssøn. 354.
Amund Otterssøn. 105.
Amund Paalssøn. 64.
Amund Sigurdssøn, Lagmand i Skidesyssel. 125 f.
Amund Skorressøn. 53 f.
Amund Thoressøn. 103.
Anbjørg Gudbrandsdatter. 90.
Anbjørn Vemundssøn, Lagmand i Bergen. 30.
Andebu Sogn. 39. 176.
Anderstadt, Slotsherren af. 538.
Andres, Andreas, Anders, Hr. 98.
Andres Aslakssøn. 33.
Andres v. Bergen, Væbner. 92.
Andres Bilde, se B.
Andres Bonde p. Hov. 39.
Andres Dan. 62.
Andres Dines (eller Diues). 124.
Andres Dyerud. 57.
Andres Gardssøn. 25 f.
Andres Gjordssøn. 128.
Andres Glob. 332.
Andres Joanssøn. 80.
Andres Kammertjener. 589.
Andres Knutssøn, Hr., Prest p. Eidsvold. 208 f.
Andres Lang. 156. 181. 184.
Andres Larssøn. 75.
Andres Lauritssøn i Skjøling. 230.
Andres Leipzigerbud. 318.
Andres Mus, Biskop i Oslo. 239 ff.
Andres Nilssøn. 100.
Andres Olafssøn. 397.
Andres Paalssøn. 36 ff.
Andres Pflug, Hertug Georg af Sachsens Amtmand. 468.
Andres Thingsaker. 99.
Andres Ve. 99.
Andres Viljalmssøn. 355.
Andres Væver. 556.
Andres
Anerbecke, Jost v. 524.
Angermünde. 247.
Anhalt, Greven af. 556.
Anna Baltzersdatter, Presteenke. 76 f.
Anna, Dronning af Ungarn. 415.
Anna, Hertuginde af Mecklenburg. 347. 531.
Anna (Anne) Rud, se R.
Annerud (Aannerud), Gaard i Fet. 99.
Anraden, Anrot. 520 ff. 615. 638.
Anstein (Ansten) Bergulfssøn. 67.
Anstein Bjørnssøn. 102.
Anstein i Sundby. 320.
Antonius v. Metz, se M.
Antony Vadripont, ksl. Raad. 257 f.
Antwerpen. 220. 222. 254. 277. 281 f. 286 ff. 296. 318. 348. 351. 358. 360 f. 391 f. 418. 433 f. 450. 495 f. 519-23. 530. 535 f. 547 f. 552. 554. 557. 559. 562-66. 574. 588. 593 ff. 614 f. 621. 635. 638. 641 f. 646 f. 654-58. 674. 682. 685. 702. 704. 710. 718. 720. 724-29.
Anund, Aanund Arnessøn. 95.
Anund Bringsvær. 99.
Anund Dalholt. 99.
Anund Olafssøn. 89. 102 f.
Anund Reidarssøn. 42.
Anund Simundssøn. 95 f.
Anund Stenssøn. 96.
Anund Sture, Ridder. 13.
Anund Thorgjulssøn. 96.
Anundby, Gaard i Øiemark. 104.
Argyle, Greven af. 586.
Arild Bagge. 139.
Arild Gamle (ved Chr. II´s Hof i Lier). 694.
Arnbjørnsrud i Andebu Sogn. 39 f.
Arne Bergsvenssøn. 343 f.
Arne Gunnarssøn, Forstander i Kastelle Kloster. 162. 166.
Arne Henrikssøn. 385.
Arne Jørundssøn. 37.
Arne Pederssøn. 87 f.
Arne Thorleifssøn. 87 f.
Arnegaard i Stavanger. 89.
Arnold Bjertssøn. 385.
Arnt Wenck. 532.
Arnulf Bjørnssøn. 34.
Arnulf Gunnarssøn, Lagmand i Bergen. 30.
Arodrid (for à Rodrid?). 102. Se Rodrid.
Arran, Greven af, se Hamilton.
Arvid Knutssøn, svensk Rigsraad. 109. 111 f. 131. 133. 136.
Arvid Trolle, se T.
Asbjørn Paalssøn. 36.
[741 Navne-Register] 
Asbø, Ødegaard i Øiestad. 38.
Aschaffenburg. 461 f.
Asche v. Kram. 504. 533.
Asdal i Øiestad Sogn. 38 f. 67 f. 94. 99.
Asgeir Sæbjørnssøn. 72.
Asgut Amundssøn. 97.
Askel Erikssøn. 320 f.
Askim, Gaard i Bilden Sogn (nu i Thingelstad Sogn). 127 f.
Aslak Askelssøn. 36 f.
Aslak Bolt, Erkebiskop. 56.
Aslak Gunnerssøn. 164.
Aslak Guttormssøn. 179.
Aslak Herjulfssøn. 33.
Aslak Iverssøn. 385.
Aslak, Kirkesmed. 320.
Aslak Morteinssøn. 105.
Aslak Pederssøn. 155.
Aslak, Prest. p. Kraakstad. 56 f.
Asle Askelssøn. 34. 56 f.
Asle Bentssøn. 105 f. 152.
Asle Borgestad. 80.
Asle Hellessøn. 152.
Asle Thoressøn. 42 f.
Aslerud, Gaard i Mossedal. 153 ff.
Asminderup Gaard. 184.
Asmund, se Aasmund.
Asser Lodenssøn. 217 f. 241.
Asser Thordssøn. 4.
Astrid Eiriksdatter. 11.
Atmar Kirke i Medelpad. 98.
Audun Amundssøn. 105.
Audun, Biskop i Stavanger. 56.
Audun, By. 194.
Audun Iverssøn. 73.
Audun Jonssøn. 47.
Audun Skamton. 154.
Audun Vetelidssøn. 95.
Augsburg. 422. 434. 493. 512. 564. 577. 579 ff. 588. 595. 621 f. 628. 630 f. 637. 661. 663 f. 666. 669. 682. 703. 721 f.
Augustinerordenen. 14 f.
Augustinerklostre af Frelserens Orden, se Birgittinerklostre.
Augustinus Olufssøn, Lagmand. 39. 44. 67 f. 94. 98.
Aurland. 25.
Austby i Thjølling. 55. 394.
Austenes i Fet Sogn. 5 f. 213 f.
Auten, Gaard i Fet. 213.
Avignon. 14 f. 18.
Axel Lagessøn, Hr. 107.
Axel Olufssøn til Gunderslev. 109 f. 112.
Axel Pose. 168. (Baad), Knut Knutssøn paa Moland (Morlanda p. Orust). 165. 170. 188 f. 196. 208.
Baahus. 21. 129 f. 137 f. 140-53. 157. 161. 165-81. 184 f. 187 f. 196 ff. 230. 334. 392 f. "Baakvast", Skib. 141 f.
Baard Bjørnssøn. 94.
Baard Dagssøn p. Hokanes. 66.
Baard Skjeggeslet? (Skegseter). 28.
Baard (?) Thoraldssøn. 43.
Baastad Sogn i Smaalenene. 179.
Baers, Christian de, Sekretær. 710 f.
Bagatjern i Holmem (Sigdal). 75.
Bagge, Arild. 139.
Bagge, Oluf, Væbner. 283.
Bagge, Stig. 729 f.
Baggeraanaas i Eidsberg. 82.
Baker, Hr. John, Ridder, engelsk Udsending. 228 f. 277.
Bakke, Gaard i Hovin i Tinn. 120.
Bakkestuen paa Medheien i Hedenstad Sogn. 93.
Baltasar (Baltser) Buch (Buck). 408 f.
Baltasar, Junker af Esens. 448. 690. 715 f. 724.
Baltasar, Provst i Waltkirchen, se W.
Baltasar Thollefssøn. 78.
Bamberg, Wolf v. 332.
Barcelona. 361 f. 592.
Baris, Vilhelm, keiserlig Sekretær. 675.
Bartholomeus de Taxis. 679. 683.
Barton, Robert. 584.
Basel. 55 f. 533.
Bayreuth, Hans v., Chr. II´s tyske Skriver. 263. 357.
Becke, Jelis v. d. 524.
Bekkehus i Brunkeberg Sogn. 102.
Bemmel (?). 270 f.
Benedikt v. Ahlefeldt. 294.
Benedikt v. d. Wisch, se W.
Benediktinerordenen. 14 f.
Benkt (Bent). 165.
Benkt Aagessøn, Hr. 196.
Benkt Bilde, se B.
Benkt Faderssøn (Sparre), svensk Rigsraad. 113.
Benkt Krabbe, Rigsraad, se K.
Benkt Niklissøn, Rigsraad. 31 f.
Benkt Thorleifssøn. 176.
[742 Navne-Register] 
Berg Fjerding p. Vestfold. 72.
Berg, Gaard i Botne Sogn. 155 f.
Berg, se Beræ.
Berge Kirkegaard i Lyngdal. 29.
Berge Sogn i Solør. 71.
Bergens Biskopper. 31 f. 92. 119. 283. 337 f.
Bergens By. 1 ff. 4 f. 9 f. 29 f. 62 f. 119 f. 161. 282 ff. 337.
Bergens Domkirke. 8 f.
Bergens Fehirde. 29.
Bergens Høvedsmænd. 62.
Bergens Kanniker. 8 f.
Bergens Kirker. 8 f.
Bergens Kongsgaard, se Bergenhus.
Bergens Lagmænd. 29 f. 62.
Bergens Lagthing. 66.
Bergens Raadmænd. 30.
Bergen, Anders v., Væbner. 92.
Bergen, Johan, Herre af. 433. 435. 464. 546. 559. 654. 659 f. 674. 690 ff. 699 f. 711 f. 724.
Bergenhus. 30. 268. 285 f.
Berger Ogmundssøn. 64.
Berger, Gaard i Mossedal. 153 ff.
Berger, Gaard i Strøm Sogn i Odalen. 71.
Berger i Thrykstad. 137.
Berghez, J. 554 f.
Bergmeier, Henrik, Biskop i Ratzeburg. 248. 252 f. 475. 477. 479. 493. 495. 683. 716.
Bergulf Jonssøn, Lensmand i Mossedal. 153 f.
Berlin. 235. 255. 260. 264. 288. 296 f. 302. 373. 375. 395. 401. 439. 472. 474. 490. 532. 634 f. 681. 686 f.
Berner Klausse. 504.
Bernart, Johan Wezes Tjener. 716.
Bernhard, St., Abbeden af. 277.
Bernhard v. Mülen (Mehlen). 368 f.
Bernt, Chr. II´s Kammersvend. 354. 519. 615.
Bernt, Kok ved Chr. II´s Hof i Lier. 694.
Bernt, Mester. 583.
Bersven Salmundssøn. 80.
Bertil Forcke, Kjøbmand. 235.
Bertil (Bertram) Höchen eller Hoche. 109 f. 113.
Bertrandus, Kardinalbiskop af Sabina. 18.
Beræ (Bærby el. Berg i Jörlanda Sogn? Berg i Spekerød Sogn?) i Baahus Len. 230.
Bestrup. 499 f.
Beuer, Christofel v., Skipper. 520.
Beveren, Herren af, se Adolf af Burgund og Maximilian.
Beyer, Dr. Christian. 274 f. 687.
Bijar (Bie), Ødegaard i Øiestad. 38.
Bild, Nils. 197 f.
Bilde, Hr. Anders. 203. 719.
Bilde (Bent). 94 f. 108.
Bilde, Hr. Esge. 203. 205 f. 215 f. 383 f.
Bilde, Hans. 197. 240. 249.
Bilde, Klaus. 210. 392 f.
Bilde, Ove, Kantsler. 204.
Bilden Sogn. 127.
Bileist Bjørnssøn. 89.
Birgitta, St., se Helgener paa Sagregistret.
Birgitte, Fru Abbedisse i Gimsø Kloster. 95 f.
Birgitte Olufsdatter, Fru. 109.
Birgittinerklostre. 48-52. 55 f.
Birkefloten, Ødegaard i Fet. 213 f.
Birkeland, Gaard i Aa Sogn. 28 f. (Bjelke), Nikolaus (Nils) Thuressøn, Ridder. 13.
Bjergeland, Ødegaard i Hollem Sogn. 182 f.
Bjerke, Gaard paa Thretten. 80 f.
Bjert Thorbjørnssøn. 58.
Bjerve, Gaard i Hobøl. 213.
Bjugne i Undreimsdal. 35.
Bjælbo i Linkjøping Stift. 20 f.
Bjørge Sogn (Gran). 91.
Bjørke, Gaard i Hovin Sogn. 208 f.
Bjørkedal, Gaard i Volden. 12.
Bjørn. 95.
Bjørn Aslakssøn, Prest i Eidsberg. 86 f.
Bjørn Audunssøn. 76.
Bjørn Einarssøn. 385.
Bjørn Gamalssøn. 28 f.
Bjørn Gudløvssøn. 94.
Bjørn Gunnarssøn. 127. 156. 207 f.
Bjørn Hallvardssøn. 74. 396 f.
Bjørn Hallvardssøn, Lagmand p. Hedemarken. 125 f.
Bjørn Hallvardssøn Sollum. 70.
Bjørn Høie. 99.
Bjørn Iverssøn. 46.
Bjørn Jarundarsøn. 2.
Bjørn Jørgenssøn. 165.
Bjørn Ormssøn. 390.
Bjørn Svenungssøn. 95.
Bjørn Thallakssøn. 27.
Bjørn Thordssøn. 71.
Bjørn Uggestad. 209.
Blanka, Dronning. 21.
Blanckermum, Greven af. 627.
Blanckert, Mag. Johan. 267.
Bleken, Gaard i Kjos Sogn. 48.
[743 Navne-Register] 
Blekinge. 250 f.
Blekkerdalen i Jevnaker. 128.
Blesa, Gaard i Fet. 214.
Blumenthal, Dr. Georg, Biskop af Lebus. 297.
Bo Flemming, Hr. 85 f.
Bodan (Budanseter i Eggedal?). 152.
Boen, Gaard i Topdal. 268. 282 f.
Bogø. 190 f.
Bois le Duc (i Nordbrabant). 327. 341 ff.
Bologna. 691. 698 f. 707.
Bolt, Hr. Agmund Berdorssøn, Rigsraad. 31. 33. 39.
Bolt, Aslak, Erkebiskop i Nidaros. 56.
Bonde, Kirsten Karlsdatter. 160.
Borchart v. Salden. 504.
Borgelstad, Gaard i Strøm Sogn i Odalen. 71 f.
Borgestad, Gaard i Vaage. 80.
Borgesyssel. 55. 189 f.
Borgethings Lagmænd. 86 f.
Borgholm. 136.
Borgnesgaard i Styrvold Sogn. 396 f.
Borgund i Sogn. 9 f. 83.
Bornewater, Vilhelm, Kjøbmand. 655 (?). 657. 704 f. 720.
Borre. 55. 394.
Borssell (Barssell i Oldenburg?). 683.
Borvar Ramundssøn. 120 f.
Botilderud i Thingelstad Sogn. 128.
Botmar, Brune v. 247.
Botne Sogn p. Vestfold. 155 f.
Botolf. 154.
Botolf Bjørnssøn. 80 f.
Botolf Gunnarssøn, Borger i Oslo. 105.
Botolf (Bottil) Nes. 99.
Brabant. 260. 297. 303. 308. 312. 330. 358. 450. 480. 686.
Brabant Prokurøren i. 707 f.
Brade (Brahe), Aage. 202.
Brade, Nils. 330 f. 616. 625 f.
Braesschen, Staldmester. 297.
Bragernes Len. 79.
Braker i Hof Sogn p. Land. 69.
Brandbu p. Hadeland. 48. 128.
Brandenburg. 269. 360. 676. 678.
Brandvik, Store, Gaard p. Huglen (Stord Sogn). 66.
Brask, Hans, Biskop i Linkjøping. 708 f. 725 ff.
Brataas, en Aas (i Mossedal?). 154 f.
Brataas, Gaard i Slagen Sogn. 55. 70. 90. 393 f.
Bratsbergs Len. 41.
Braunschweig. 260 f. 293. 296 f.
Breda, Herren af, se Karl af Burgund.
Bremen. 290. 292. 294 f. 622. 643.
Bremen, Erkebiskoppen i, se Christopher.
Breslau. 406. 408. 412-15. 421. 423. 425 f.
Bringsvær, Gaard i Fjære. 38. 99.
Bringsvær, Skibrede. 68.
Broberg, Godert v. 292 f.
Brok, Lage. 101.
Brostad (Braastad) Sogn i Vardal. 69 f.
Bruck, Dr. Georg (Gregor), sachsisk Kantsler. 400. 430. 436. 438 ff. 442. 452 ff. 463-66.
Brune von Botmar. 247.
Brunebakke, Gaard i Flaa Sogn (Hallingdal). 78 f.
Brunflo i Jemteland. 207.
Brunkeberg Sogn. 87 f. 102.
Brunkeberg ved Stockholm. 696. 728.
Brunlag Gaard. 165. 170.
Brunlag Len. 41.
Brynjulf, Biskop i Skara. 133. 136. 145. 147. 169.
Brynjulf Eilifssøn. 27 f. 36 ff. 44.
Brynnolfsbo. 169 f.
Bryske, Fru Kirstina. 186.
Brüssel. 258. 304 f. 315 f. 325 f. 435. 566. 593 ff. 599. 615 f. 622. 659 f. 674 f. 686. 712. 724. 729 f.
Buch (Buck), Baltzer. 408 f.
Budanseter i Eggedal. 105 f.
Bueren, Herren af, se Egmont.
Bukkerup. 215.
Bunaw, Rudolf v. 400.
Bunow, Gunther v., Hertug Henrik af Sachsens Raad. 460.
Burdeus (Bordeaux) i Frankrig. 592.
Bureus, T. 2.
Burgman, Alert. 683.
Burgos. 485 f.
[744 Navne-Register] 
Burgund. 480.
Burgund Burgundiske Hof. 260. 292-95. 481. 494. 702.
Burow, Achim, Borger i Wismar. 346 f.
Bützow (i Mecklenburg). 375 f.
By, Gaard i Fet. 214.
By, Gaard i Løiten. 194.
Bygland (i Setersdalen). 192 f.
Byrgin, Gaard i Enebak. 214.
Bysterfelt, Hans (ved Chr. II´s Hof i Lier). 694.
Bø, Gaard i Gjerpen. 42.
Bø Sogn i Thelemarken. 390 f.
Böhmen. 533.
Böhmen, Kongen af, se Ferdinand.
Bølle, Dorthe Madsdatter (Knud Ruds Hustru). 216.
Børglum Biskopper. 56.
Børte i Mo (Thelemarken). 89.
Calatravenserordenen. 14 f.
Camaldulenserordenen. 14 f.
Cambel (Campbell), Dougal (Dungal). 584.
Cambel of Lundby, Sir John, Mag. 586.
Cambray. 637 f.
Cambray, Biskoppen i. 623.
Cambray, Freden til. 598 f. 622 f. 625. 643.
Carondelectus, Johan, Erkebiskop i Palermo. 304 f. 341 ff. 554 f. 691 f. 695. 699. 707. 715. 717 f.
Castelalto, Francisco di, Statholder i Trient. 505.
Catillus Ivari (Kjeld Ivarssøn), Provst i Ribe Stift. 119.
Christian (Christiern, Christen), Abbed i Tauterø. 182.
Christian de Baers, Sekretær. 710 f.
Christian Beyer, se B.
Christian Jakobssøn, "Medtjener i Guds Ord" i Spydeberg. 154.
Christian Jenssøn. 87.
Christian Jenssøn Asdal. 38. 99.
Christian Jonssøn, Borgermester i Ny Lødøse. 171.
Christian I, Konge. 94 f.
Christian II, Konge. 171. 180 f. 197 f. 203. 205 f. 218-24. 227-33. 241-49. 251-76. 279 ff. 283 f. 286. 288. 290-318. 321. 324. 328 f. 332. 336. 339-49. 353-83. 386-90. 394 ff. 399-406. 412-75. 485-88. 490. 495 f. 501 ff. 506 f. 516 ff. 524. 526. 530. 536-42. 545-82. 584-604. 609-13. 616-26. 628-47. 654-61. 666-71. 674-78. 684-93. 695-728.
Christian III, Konge. 239. 729 f.
Christian Pederssøn, Kannik i Lund. 394 f. 449 f. 520. 693 f. 703. 706.
Christian, Prest i Thrykstad. 76 f.
Christian Skram, se S.
Christian Thollefssøn. 78.
Christian Thomessøn, Skriver. 281. 484. 496. 501. 505 f. 520. 528 ff. 535-44. 565. 693.
Christian Uvenes. 71 f.
Christian Vinter, se V.
Christiania. 26.
Christina (Kristina) Bryske, Frue. 186.
Christina, Dronning. 161. 199. 215.
Christina Eriksdatter (Gyldenstjerne). 160.
Christina Eysteinsdatter. 79.
Christina Jonsdatter. 22.
Christina Karlsdatter Bonde. 160.
Christina Rosenkrantz, Frue. 181 f.
Christina Thorleifsdatter. 90.
Christopher (Christoffel) v. Beuer, Skipper. 520.
Christopher Erikssøn, Prest i Vaage. 57.
Christopher, Erkebiskop i Bremen. 290. 294. 402. 406. 415. 419. 624.
Christopher, Fod, Foged. 194.
Christopher Gøye. 38 f.
Christopher Gross. 367.
Christopher Haller. 658.
Christopher Jenssøn, Prest i Eidsberg. 87.
Christopher Lange. 419.
Christopher Michelssøn, Prest i Hobøl. 59 f.
Christopher Mysen. 4.
Christopher Nilssøn (Tordenstjerne). 73.
Christopher Stub, Borger i Oslo. 209.
Christopher v. Taubenheim. 316 f.
Cistercienserordenen. 14 f.
Claire, St., Henrik, Jarl paa Orknøerne. 31 f.
Clara, St., Kloster ved Stockholm. 149.
Cluniacenserordenen. 14 f.
Cogans, St., Kirke paa Duirinish paa Skye (Suderøerne). 9.
Collumneser (Colonnas Parti i Rom). 423.
Condé i Artois. 595.
Cornelius Pels. 336.
Cornelius, Scepper, se S.
Cranach, Lucas. 262.
[745 Navne-Register] 
Daa, Hr. Erik, Kannik i Lund. 330 f.
Daa, Joachim (Jakob). 129.
Daalin, se Døli.
Dacia Provins. 7 f.
Daffinsrød i Uklum S. i Baahus Len. 231.
Dagestad, Gaard i Vangen Sogn p. Voss. 24 f.
Dagfinn Arnessøn. 81.
Dagfinn Olafssøn. 56 f.
Dal ved Aamord (Aamaal) i Dalsland. 196.
Dal, Skibrede. 91.
Dalarne, Dalkarlene. 139. 146.
Dalholt (Dolholt), Gaard i Landvik Sogn. 99.
Damus, Frue. 616.
Danmark. 14 f. 107 f. 112 ff. 120. 196. 227. 240. 243 f. 251. 270. 283. 303. 307. 331. 376 f. 404. 449 f. 584. 602. 608. 686. 702. 704. 714. 718 f. 729.
Danzig. 357. 720.
Danzigerholken, Skib. 276 ff.
Darcyes (de Hasier), Philippe. 701. 707 f.
Darre, Jon, Rigsraad. 31. 33. 36 f.
Darre, Reidar. 22.
David Herold. 414 f. 419 f. 435. 528.
Devensø i Uppland. 130.
Degnes (Degernes), Gaard i Jemteland. 101.
Dencio, Jacobus de, Dr. 18.
Dene, Tile. 282. 545 f. 549. 560 f. 581.
Dertusensis (Tortosa) episcopus (Stephanus d´Omale). 14.
Diderik (Dirik) Guldsmed. 291.
Diderik Henrikssøn i Lødøse. 144 f.
Diderik Spesse, Bøsseskytter. 296.
Diderik Munk i Mariefred Kloster. 157.
Diderik Pasche, Skipper. 166 f.
Diemen Heet v. Basel, Kjøbmand. 657.
Dijtterlijn, Georg v. Minckwitz´s Tjener. 358.
Dissert, Hans. 565. 720.
Ditmarsken. 161.
Dittrich, Johan, Dekan ved Vor Frue Kirke i Freiberg. 460.
Dobberan. 335. 567 f.
Doberitz, Heyneke. 292 f.
Donauwörth. 604. 607.
Dorthe Madsdatter Bølle (Knud Ruds Hustru). 216.
Dorthe (Dorothea) v. Sesche. 713.
Dougal (Dungal) Campbell. 584.
Dovre. 80.
Dragstedt, Doktor. 367.
Drange, Gaard i Heskestad Sogn. 36.
Drangedal. 65.
Dresden. 399 f. 427. 495. 468. 487. 561.
Duffel, By i Belgien. 539.
Duirinish paa Skye (Suderøerne). 9.
Dunbar, Gavinus, Erkebiskop af Glasgow. 586.
Dunkerque. 316.
Dynge. 174.
Dyrdal, Gaard i Aurland. 25.
Dyre, Fru Mette. 147. 210.
Dyre Olufssøn. 95.
Dyrerud, Dyerud, Gaard i Kraakstad Sogn. 34. 57. 385.
Dyren (Dyrin), Gaard i Løiten. 194.
Døli (Daalin), Gaard i Hovin Sogn i Ullensaker. 209.
Døli (Dælin), Gaard i S. Odalen. 71 f.
Ebbe Munk, se M.
Ebbe Strangessøn. 129. 186.
Ebert Ubelackert. 381.
Efteløt, Gaard i Sandsverv. 41.
Efteløt Sogn. 92 f.
Egeleif Ivarsdatter. 68 f.
Eggedal. 70 f. 74. 105 f. 152.
Egmont, Floris v. 270. 292 f. 315 f. 318. 433. 435. 464. 538. 598 f. 613. 631 f. 654. 659 ff. 675 f. 690 ff. 698 ff. 709.
Eidanger. 40.
Eide, Gaard i Heskestad Sogn. 36.
Eidsberg Sogn. 3. 28. 53 f. 64. 81 f. 86 f. 137. 206.
Eidsvold. 208 f.
Eilenburg. 239. 453 f. 674.
Eiler Urne. 41.
Eilif (Elef) Aarholt. 26.
Eilif Andressøn. 48.
Eilif Anderssøn Lundefaret. 104.
Eilif Brynjulfssøn. 36 ff. 98 f.
[746 Navne-Register] 
Eilif (Elf) Engelssøn, Væbner. 92.
Eilif, Erkebiskop i Nidaros. 4. 6-10.
Eilif Kolbeinssøn. 83.
Eilif Nersten. 38.
Eilif Pederssøn. 83.
Eilif Ryen. 99.
Eilif Stenerssøn. 106.
Eilif Thordssøn. 55.
Einar (Ener) Gunnerssøn p. Halvorsrød. 104. 164.
Einar Fredstad. 385.
Einar Halvordssøn. 207 f.
Einar Svindal. 99.
Einar Thoressøn. 54.
Eindrid (Endre) Gunnarssøn. 38.
Eindrid Knudssøn. 81.
Eindrid Olafssøn. 84.
Eindrid Steinmodssøn. 24.
Eirik, Erik Baardssøn. 23 f.
Eirik Bjørnssøn, Ridder. 92.
Eirik Christopherssøn, Hr. (dvs Christopher Erikssøn). 73.
Eirik Daa, Hr., Kannik i Lund. 330 ff.
Eirik, Dr. 124.
Eirik Erikssøn. 89.
Eirik Erikssøn, dansk Rigsraad. 240.
Eirik Erikssøn, norsk Rigsraad. 283.
Eirik Erikssøn (Gyldenhorn), Lagmand i Oslo. 164 f.
Eirik Erikssøn Gyldenstjerne, se G.
Eirik Geirulfssøn. 67.
Eirik Gestssøn. 128.
Eirik, Hertug af Braunschweig. 239. 263 f. 401. 403. 406. 415. 417 f. 421. 425. 443 f. 562. 573. 575.
Eirik Ingulfssøn. 125 f.
Eirik Jakobssøn. 6. 214.
Eirik Jonssøn. 73. 80.
Eirik Jovanssøn. 98.
Eirik Magnussøn, Hertug. 20.
Eirik Markvardssøn. 119.
Eirik Mysen. 3 f.
Eirik Nilssøn, Chr. II´s Undersaat. 405.
Eirik Olofssøn i Kulstad. 207.
Eirik Ottessøn (Björnram) sv. Rigsraad. 113.
Eirik Ottessøn (Rosenkrantz). 125.
Eirik af Pommern, Konge. 31 ff. 35-40. 42-48. 51. 54 f. 57 ff.
Eirik Rikolfssøn. 63.
Eirik Simonssøn, Borgermester i Sarpsborg. 126.
Eirik Spangen. 194.
Eirik i Tanden. 101.
Eirik, Hr. Thure Jenssøns Kapellan. 196.
Eirik Walckendorf, se W.
Eitel Senft, se S.
Ekedal Skibrede. 36.
Eker. 75.
Egersund. 36.
Elben. 243. 271. 291 ff. 453.
Elfsborg. 139-42. 145 f. 148-51. 175.
Elgetun, Gaard i Nannestad. 209.
Elgyn, Johannes. 584.
Elin (Eline) Eilifsdatter. 67 f. 98 f.
Elin Eilifsdatter p. Asdal, Hustru. 94.
Elin Sjurdsdatter. 106.
Elin Svensdatter. 71 f.
Elisabeth, Chr. II´s Dronning. 224 ff. 262. 278 f. 281. 289. 292 ff. 300-04. 310. 313. 322. 324-29. 332. 361 f. 383 f. 412. 417.
Elisabeth, Markgrevinde af Brandenburg. 248. 252 f. 308 f. 312. 365. 381. 387. 448. 474. 502. 504. 525 ff. 530-35. 549 f. 556. 560 f. 567 ff. 581 f. 596. 603. 634 f. 644 ff. 677.
Ellinge, Gaard i Skaane. 184. 202-5.
Elwangen (Würtemberg). 597 f.
Elverum. 97 f.
Emden, Greven af. 720.
Enebak Sogn. 214.
Engel, Englike, i Chr. II´s Tjeneste. 521 f. 529. 535. 537. 560. 583. 602. 612. 634. 636. 694.
Engelbrekt Haavordssøn. 320. 354.
Engelbrekt Jenssøn. 343.
Engelbrekt Jonssøn. 355.
Engelbrekt Lafrenssøn. 105.
Engelbrekt Mortenssøn. 217 f. 241.
Engelbrekt Thordssøn. 217 f.
England. 62 f. 277. 304. 315 f. 339. 357. 360. 420.
Enkjøping. 112 ff. 123 f.
Erasmus Schez. 618.
Erby, se Ørbyhus. 19.
Erengisl Eilifssøn, Raadmand i Bergen. 30.
Erfurt. 528.
Erik, St., se Helgener paa Sagregisret.
Erlend Aasulfssøn. 41.
Erlend Nikolassøn. 35.
Erlend Philippussøn, Rigsraad, Fehirde i Bergen. 29-32.
Erlend p. Staalerud. 176.
Erling (Elling) Endridssøn. 91.
Erling Jonssøn. 47.
Erling Thordssøn. 66.
Erling Vidkunssøn, Drotsete. 5.
Ernst, Hertug af Lüneburg. 443 f. 458. 470.
[747 Navne-Register] 
Esens, Junker Baltasar af. 448. 690. 715 f. 724.
Eset, Gaard i Nannestad. 209.
Esge Bilde, se B.
Eskil. 202.
Eskil Gøye, Hr. 109.
Eskilstuna Kloster. 98.
Eslingen. 298 ff. 302 f. 313. 422.
Etne. 5. 11.
Euphemia, Dronning. 20.
Evje, Gaard i Rygge Sogn. 55.
Eystein, Biskop i Oslo. 31 f. 39.
Eystein Gunnerssøn. 155 f.
Eystein Hellessøn. 152.
Eystein (Thorstein?) Peterssøn. 41.
Eystein Raagerssøn. 97.
Eystein Sverkerssøn. 97.
Eystein Thordssøn, Prest i Eidsberg. 86 f.
Eystein Østenssøn. 1.
Eyvind (Evind). 5 f.
Eyvind Brataas. 55.
Eyvind By. 214.
Eyvind Einarssøn. 41. 86 f.
Eyvind Erikssøn. 4.
Eyvind Haraldssøn, Bisp (!) i Oslo. 60.
Eyvind Jonssøn. 73.
Eyvind Reidulfssøn. 57.
Eyvind Sigarssøn. 67.
Eyvind Thoressøn. 103.
Eyvind Thorp. 40.
Faber, Dr. 425.
Faders Hat, et Taarn paa Baahus. 177 f.
Falem. 196 f.
Falken, Vertshus i Lier i Brabant. 614 f. 685. 716 f.
Falster, Jens, p. Ørebro. 168.
Farthæs (nu Fauraas i Halland). 12 f.
Farthegn fra Helsingland. 19.
Feistritz, Martin, Erkehertug Ferdinands Tjener. 722.
Femern. 629.
Femuren (?). 601.
Ferdinand, Erkehertug af Østerrige. 258. 262. 266 f. 276. 279. 281. 310. 313 f. 353 ff. 358. 360 ff. 367. 382 f. 401 ff. 406 ff. 412-19. 421-26. 429. 437. 467. 471. 477. 491 f. 495. 499. 502. 509. 517. 562. 572 f. 579 f. 594 ff. 604-7. 626. 703. 708. 710 f. 730.
Fernabo (i Gestrikland). 124.
Fernerberg, Erkehertug Ferdinands Sekretær. 414. 425.
Ferrara, Hertugen af. 465.
Fet Sogn. 5 f. 61. 99 f. 213 f.
Feyel, Hans. 274 f.
Fickendorp, Jørgen. 296 f.
Filip, se Philip.
Finn Gyrdssøn, Rigsraad, Sysselmand p. Lister. 30 f. 33.
Finn Magnusen. 8.
Finn Rempe. 268. 282 f.
Finn Siverdssøn, Mester. 26.
Fingard Bjørnssøn. 180.
Finland. 113. 130. 180 f.
Finnø. 78.
Finstad, Gaard i Løiten. 194.
Fiskedim i Vestergøtland. 83 f.
Fjære Sogn. 67 f.
Fjøs, Gaard i Eidsberg Sogn. 4.
Flaa Sogn i Hallingdal. 78 f.
Flagan, Gaard i Holmem Sogn. 180.
Flammesoe (?). 627.
Flandern. 316. 604. 607.
Flatdal. 103 f.
Flemming, Hr. Bo. 85 f.
Flensborg. 125. 161.
Flesberg. 163.
Florents. 44 f.
Flotstad, Gaard i Flaa Sogn. 78 f.
Fogelvik. 160.
Folke Onssøn. 163.
Follo. 58. 385.
Fontanij (Vertshus?) ved St. Maria Magdalena Kapel i Brüssel. 316.
Forcke, Bertil, Kjøbmand. 235.
Fors i Fron. 343.
Foudenes, Gaard i Vaage. 73 f.
Framgaarden i Flatdal. 103 f.
Francisco di Castelalto, Statholder i Trient. 505.
Francke, Wilhelm. 453. 685. 693.
Frankfurt. 278 f. 282. 286. 483. 493. 495. 574. 577. 598. 619. 629. 669 f. 672. 682. 716.
Frankrig, Franskmænd. 303. 332 f. 356. 391. 419. 436. 584. 598 f. 627. 642 f. 708. 720.
Fransvold, Gaard i Thrykstad Sogn. 76.
Frants af Braunschweig, Biskop i Minden. 262 ff. 402. 406. 415. [748 Navne-Register]  419.
Frants v. Hal. 504.
Frants Holstein. 419.
Frants I, Konge af Frankrig. 391 f. 449 f. 465. 480. 494. 515. 578. 584 f. 623. 633. 729.
Frants Thomessøn, Prest p. Sem. 393 f.
Frederik, Kurfyrste af Sachsen. 313.
Frederik I, Konge. 221. 223-26. 240. 242. 249 f. 263 f. 268. 279 f. 282-85. 291. 299. 305-9. 312. 330 f. 335-38. 348 f. 352. 368. 376. 378. 383 f. 387. 389. 397. 404 ff. 408 ff. 436. 441. 445. 449 f. 469 f. 472. 475 ff. 479-82. 493 f. 526 f. 555. 568. 571. 576. 586. 625. 629. 633. 638 f. 644. 662. 665 f. 682. 685 f. 691. 719 f.
Frederik Reiffstock, Advokat ved Kammerretten, se R.
Frederik af Wied, Electus til Münster. 227. 636. 679. 682.
Frederiksstad Lagmænd. 59. 78.
Frederiksstad Lagthing. 87.
Fredstad, Gaard i Kraakstad. 385.
Freiberg. 431. 446. 460.
Friedeburg i Ostfriesland. 724.
Friesland, Greven af. 599. 604 ff. 675. 724.
Fris, Dr. Herman Suderhusen, se H.
Fris, Jakob. 99.
Fro (Flo), Gaard i Opstryn. 83.
Fron i Gudbrandsdalen. 343.
Frunsberg, Jurg (Georg) v. 505.
Frænen. 54.
Frøland Skibrede. 3. 77.
Frøvold i Hofland Sogn (Eggedal). 70.
Fuggerne, Handelshus. 316 ff. 353 f. 418. 493.
Fulubygden i Odalen. 71.
Fyn. 186. 383. 686.
Fürstenberg. 675 f.
Füssen (ved Lech). 496. 498.
Færøernes Biskopper. 56.
Føllinsø (Fyllinsyn p. Vaage). 343 f.
Gaasetjernbækken i Holmem (Sigdal). 75.
Gabriel Isenhouer. 376 f.
Gabriel Stendell. 333 f.
Gadebusch. 244.
Gagge, Henning. 172.
Galancio, Raimundus de, pavelig Vaabendrager (?). 14 ff.
Galde, Hr. Gaute. 242 f.
Galde, Niklis, Rigsraad. 31. 33.
Galde, Hr. Oluf, 189 f. 409. 411.
Galde, Hr. Sven. 96.
Galteryggen i Skidesyssel. 96.
Gamal Thoressøn. 28 f.
Gamper, Hans. 270 f.
Gantzow, Simon. 292 f.
Gard Andressøn. 85 f.
Gard Gunnvaldssøn. 35.
Gaucelinus, Abbed. 14 f.
Gaute, Erkebiskop i Nidaros. 92. 116. 122 ff.
Gaute Erikssøn, Hr., Rigsraad. 31 f. 36 f.
Gaute (Gude) Galde. 242 f.
Gaute Hovland. 73.
Gaute Jonssøn. 66.
Gavardus, Notar. 18.
Gavinus Dunbar, Erkebiskop i Glasgow. 586.
Geirmund (Germund) Bjørnssøn. 70.
Geirmund Pederssøn i Haasjø. 207.
Geirmund Thorleifssøn. 40.
Geirulf (Gerulf) Arnessøn. 182.
Geladt, Gudfrid, Kjøbmand. 62.
Geldern, Hertugen af, se Karl.
Gemardt, Johannes Wezes Tjener. 553.
Gent, By. 348. 433. 489. 490. 520. 524.
Gent, en Person i Zwynaerde. 395.
Genua. 436. 486.
Georg Blumenthal, Biskop i Lebus. 297.
Georg Bruck, sachsisk Kantsler, se B.
Georg (Jurg) v. Frunsberg. 505.
Georg, Hertug af Sachsen. 314. 316 f. 353. 360. 399 ff. 426 f. 431 f. 443 ff. 458. 468. 487. 573.
Georg (Jørgen), Markgreve af Brandenburg. 636. 645.
Georg v. Minckwitz, se M. (Jfr. Jørgen).
Gerke Petersdatter. 489. 583.
Gerde i Etne. 5. 11 f.
Gerhard, Biskop i Børglum. 56.
Gerhard Harrussum. 555.
Gerhard Stercke, se S.
Gerpen, se Gjerpen.
[749 Navne-Register] 
Gertrud Iversdatter. 46.
Gertrud Paalsdatter, Hustru. 57 f. 80 f.
Gest Erikssøn. 127 f.
Gest p. Thorpe. 176.
Gherart Muelart, Mester. 342. 701.
Gilbert, Biskop paa Suderøerne. 8 f.
Gillis, Michel. 293 f.
Gimsø Kloster. 95 f.
Giseler, Tile. 720.
Giske. 337.
Gislaug Erlendsdatter. 83.
Gisle Stenssøn, Hr. Sven Galdes Underfoged. 96.
Gjerpeland, Gaard i Lardal. 33 f.
Gjerpen Sogn. 42. 95 f.
Gjerstad Sogn i Nedenes. 53.
Gjestad, Gaard i Fet. 213.
Gjulem, Gaard i Rakkestad. 164.
Gjærlu (Gjerlof), Gaard i Løiten. 194.
Glatved, Jesper, Sorenskriver. 93.
Glob, Albert. 156.
Glob, Andreas. 332.
Glob, Nils, Biskop i Viborg. 137 f.
Glysing, Ketil, svensk Rigsraad. 13.
Godert v. Broberg. 292 f.
Golden Engel i Antwerpen. 607.
Goslar. 509. 512.
Gotfrid Grien. 351.
Gotike Langenborg. 202.
Gotland. 113 f. 720.
Gotskalk Erikssøn (Rosenkrantz), Kantsler. 334. 363. 383. 433. 435. 449. 526. 530. 537. 540. 542 f. 600 f. 615. 618. 626 ff. 632. 637 f. 693. 697 ff. 705-8. 710 ff. 720. 723.
Gottorp. 250. 397 f. 410. 480.
Gotu i Eidsberg. 81 f.
Graff, Valtin, Guldsmed. 582. 672 ff. (?).
Gramaye, Thomas, Myntmester. 222.
Gran p. Hadeland. 43. 91. 127.
Granevolden p. Hadeland. 43.
Gransherred i Thelemarken. 183.
Greffwenhagen (´sGravenhage), se Haag.
Gredgard Bjørnssøn. 88 f.
Greenwich. 276 f.
Greger, Bud. 537. 543 f. 589. 694.
Gregis i Hardskaga. 101.
Gregorius Gjordssøn. 79.
Gregorius Styrbjørnssøn, Ridder. 19.
Gregorius Urgemester. 449 f.
Grenitz. Grynitz. 453. 677.
Grevstenaaen (Svartelven), Dele mellem Tunsberg Len og Brunlag Len. 39 ff.
Griis, Hans. 143.
Griis, Jakob, Ridder. 283.
Grim Andressøn. 47.
Grimasund i Holmem (Sigdal). 75.
Grimstad, Gaard i Thesal Sogn. 65.
Grini, Gaard i Relingen. 60 f. 99 f.
Grinsetter (Grimset), Gaard i Løiten. 194.
Gripsholm (i Sødermanland). 157.
Gro Evensdatter. 206.
Gro Thorsteinsdatter. 72.
Groenewolt i Mecheln. 351.
Grune Tjernet (?) i Eggedal. 74.
Grønland. 29 ff.
Grøt (Grøssbyn) i Uklum S. i Baahus Len. 230.
Grøtnes i Holmem (Sigdal). 75.
Gudbrand Austenes. 213 f.
Gudbrand Erlingssøn, Rigsraad. 31. 33.
Gudbrand Halvordssøn. 70.
Gudbrand Haraldssøn. 91.
Gudbrand i Kolby. 209.
Gudbrand Olafssøn. 84.
Gudbrand, Prest i Eidsberg. 137.
Gudbrandsdalen. 46 f. 68 f. 79 f. 125 f. 217 f. 241. 343.
Gudfrid Geladt, Kjøbmand. 62.
Gudlaug (Gulug) Haaland. 99.
Gudlaugshuset i St. Peters Kirkesogn i Tunsberg. 90.
Gudleik (Gullik) Ormssøn. 92 f.
Gudmund Elefssøn, Kantor i Oslo. 208.
Gudrun Bjørnsdatter. 105 f.
Gudrun, Ingeborg Botolfsdatters Datter. 64.
Gudthorm Aslakssøn. 82. 86 f.
Gudthorm Astessøn. 48.
Gudthorm Einarssøn. 76.
Gudthorm Erlendssøn. 127.
Gudthorm Hallvardssøn. 71.
Gudthorm Palnessøn, Prest p. Mo. 95.
Guilelmus, se Vilhelm.
Gummer Fisker. 616.
Gunderslevholm. 41.
Gunnar (Gunner), Abbed i St. Olafs Kloster i Tunsberg. 25 f.
Gunnar Bjørnssøn, Raadmand i Bergen. 30.
Gunnar [750 Navne-Register]  Bo . . n. 33.
Gunnar Bringsvær. 38.
Gunnar Engelbrektssøn, Hr., Kannik i Oslo. 208.
Gunnar Hallvardssøn. 33.
Gunnar Iverssøn. 80 f.
Gunnar Jonssøn. 28.
Gunnar Jonssøn, Prest i Øiestad. 44.
Gunnar Ketilssøn. 67 f.
Gunnar Klive. 41.
Gunnar Kolbjørnssøn. 56 f.
Gunnar Skrædder, Landsfoged p. Romerike. 209.
Gunnar p. Sunde. 11.
Gunnar Sveinungssøn. 37.
Gunnar Svenssøn. 192 f.
Gunnar Søgaard. 104.
Gunnar Thallakssøn. 207 f.
Gunnbjørg Neridsdatter. 85 f.
Gunnbjørn Thordssøn. 85.
Gunne Ketilssøn. 180.
Gunne Thorleifssøn. 102 f.
Gunnhild Anundsdatter. 320.
Gunnhild Aslesdatter. 80.
Gunnhild Gunnarsdatter. 54.
Gunnhild Sigurdsdatter. 70.
Gunnleik Anderssøn, Lagmand i Skidesyssel. 95.
Gunnleik Hallsteinssøn. 380.
Gunnleik Rolfssøn. 42.
Gunnstein Thorgjulssøn. 163.
Gunnulf Gunnarssøn. 28.
Gunnulf Sigvaldssøn 88 f.
Gunnulf Thoressøn. 33.
Gunnulf Thorgilssøn. 176.
Gunnvor (Gunno) p. Borre. 55.
Gunnvor Nerskogsdatter. 320.
Gunnvor Svensdatter. 192 f.
Gunther v. Bunow, Hertug Henrik af Sachsens Raad. 460.
Gustav (!), Biskop i Oslo. 158 f.
Gustav I, Konge. 248 f.
Güstrow. 273 f. 376. 378-81. 549. 551 f. 596 f. 642 f.
Gutulf Trødssøn. 206. (Gyldenhorn), Erik Erikssøn, Lagmand i Oslo. 164 f.
Gyldenstjerne, Abraham Erikssøn. 160.
Gyldenstjerne, Hr. Erik Erikssøn i Fogelvik. 160. 175-79. 181.
Gyldenstjerne, Kirsten Eriksdatter. 160.
Gyldenstjerne, Knud, Biskop i Odense. 610.
Gyldenstjerne, Maurits Nilssøn. 107 f.
Gyldenstjerne, Hr. Mogens. 409 ff.
Gyldenstjerne, Hr. Nils Erikssøn. 160.
Gynt Hallvordssøn. 94.
Gyrd Bjertssøn, Prest i Hobøl. 58.
Gyrd Byrgessøn. 65.
Gøye, Christopher. 38 f.
Gøye, Hr. Eskil. 109.
Gøye, Hr. Henrik. 219 f. 243 f. 253 f. 257. 260 f. 267 f. 292 f. 693.
Gøye, Hr. Mogens. 240. 337 f. 719.
Haag i Holland. 494.
Haakaas, Gaard i Baastad Sogn. 179.
Haakon Gunnarssøn. 88.
Haakon i Holmen. 194.
Haakon Jonssøn, Rigsraad. 29-32.
Haakon Junker (Hertuginde Ingeborgs Søn). 12 f. 20.
Haakon V Magnussøn, Konge. 1 f. 20.
Haakon VI Magnussøn, Konge. 21. 24 f. 27.
Haaland, Gaard. 99.
Haasjø i Jemteland. 207.
Haavard (Hafvord) Askessøn, Lagmand i Oslo. 84.
Haavard Elgetun. 209.
Haavard Gestssøn. 176.
Haavard Iurssøn (Ivarssøn?). 155.
Haavard Jonssøn. 47.
Haavard Jonssøn, Prest i Aa. 28 f.
Hadeland. 43. 48. 91. 127.
Hadeln i Hannover. 290.
Hagen, Gaard i Elverum. 97 f.
Hagenskov. 215.
Hak, Hille Nilsdatter (Holger Gregerssøn Ulfstands Hustru). 384.
Hak, Nils (?) 174 f.
Hak, Nils, Væbner. 188 f.
Hal, Frants v. 504.
Halberstadt, Hans v. 419.
Haletenes Fiske i Laagen. 161 f.
Halland. 12. 134. 136. 138. 181. 185. 192. 195. 202. 330 f.
Halldor Ellingssøn. 106.
Halldor Pederssøn. 83.
Halle. 265 f. 269.
Hallingdal. 78 f. 105 f.
Hallstein Bjørnssøn. 63.
Hallvard. 90.
Hallvard A. . . 344.
Hallvard Alfssøn. 42.
Hallvard Arnessøn, Prest p. Tønjum. 25.
Hallvard Baardssøn. 33.
Hallvard Engelbrektssøn. 320.
Hallvard Geirmundssøn. 78.
Hallvard Grimssøn. 95.
Hallvard Gudbrandssøn. 90.
Hallvard Gudthormssøn. 179.
Hallvard Hallvardssøn. 155.
Hallvard Herlogssøn. 97.
Hallvard Jonssøn, Jon Darres Ombudsmand. 36 f.
Hallvard i Lau [751 Navne-Register]  ten. 209.
Hallvard Lensmand i Spydeberg. 354 f.
Hallvard Nilssøn i Hothvet. 93.
Hallvard Olssøn, kgl. Lensmand i Sande. 73.
Hallvard Reidarssøn. 42. 89.
Hallvard Rytz. 165.
Hallvard Tholfssøn. 95.
Hallvard Thordssøn. 385.
Hallvard Thorgrimssøn. 93.
Hallvard Thorkelssøn. 57.
Hallvard Thormodssøn. 65.
Hallvard Thorsteinssøn. 5. 11 f.
Hallvard
Halmstad. 138. 143 f. 168. 204.
Halshaug, Gaard i Mandal. 36 ff.
Halvorset, Gaard i Sigdal. 75. 180.
Halvorsrød i Øiemark. 104. 164 f.
Hamar. 242.
Hamar Biskopper. 56. 194. 242 f. 282. 344 f.
Hamar Lagthing. 81.
Hamburg. 276 f. 339 f.
Hamburgermand, Skib. 205 f.
Hamilton, Jakob, Greve af Arran. 586.
Hammarø i Vermeland. 12 f. 23.
Hammer, se Hamar.
Hammer, Gaard i Strøm Sogn i Odalen. 71 f.
Hamre i Hofland Sogn (Eggedal). 74.
Hamsa i Eidsberg Sogn. 3 f. 86 f.
Hanevold i Styrvold Sogn. 397.
Hannart, Johan. 310. 325.
Hans Aagessøn (Thott), svensk Rigsraad. 109. 111 f.
Hans Anderssøn i Bukkerup. 215 f.
Hans Austby. 55. 394.
Hans Bilde, se B.
Hans Blinde. 4.
Hans Bogbinder. 708. 710.
Hans Brask, Biskop i Linkjøping. 708 f. 725 ff.
Hans Bysterfeldt (ved Chr. II´s Hof i Lier). 694.
Hans, Chr. II´s Mønsterskriver. 263. 614. 616.
Hans, Chr. II´s Søn. 276 f. 436. 544 f. 556. 623. 628. 696 f. 724. 727 f.
Hans Christopherssøn Stokmand, Prest i Stokke. 26.
Hans Dissert. 565. 720.
Hans Erikssøn. 392 f.
Hans Feyel. 274 f.
Hans Fynbo. 173.
Hans Gamper. 270 f.
Hans Glentze, Skipper. 125.
Hans Griis. 143.
Hans, Greve af Montfort. 497 f. 507. 510. 513 f.
Hans Haakonssøn. 137.
Hans v. Halberstadt. 419.
Hans Halvorssøn p. Moldstad. 128.
Hans Hanssøn, Provst i Assens. 287. 602.
Hans Haszen, se Hasse, Johan, Mag.
Hans, Hertug af Sachsen. 314. 511. 514 f.
Hans Holste. 521.
Hans Huid. 26.
Hans Jakobssøn Lo, Lagmand i Tunsberg. 393 f.
Hans Jenssøn. 216.
Hans Jonssøn, Hirdmand. 30.
Hans Jylland, Herold. 223. 225. 301. 602.
Hans Karlssøn, Lagmand i Jemteland. 207.
Hans Klaussøn, Dr., Kantsler. 132-36.
Hans Kok (ved Chr. II´s Hof i Lier). 488. 506. 521. 523. 526. 528 ff. 538-44. 590. 694 f.
Hans, Konge. 107-14. 124. 129-39. 141 f. 145-50. 153. 168. 172-81. 185-92. 195. 198-205. 263 f. 283 f. 334.
Hans Lakei. 286. 288. 296.
Hans Larenssøn, Prest i Sillejord. 102.
Hans v. Lauffen. 228.
Hans Lykke. 76.
Hans Meinhart. 568.
Hans Michelssøn, Borgermester i Malmø. 210. 220 ff. 228. 233. 236 f. 239. 246. 248. 254. 256. 259 f. 262. 265. 271 ff. 278. 281 f. 286 ff. 291. 295 ff. 330. 336. 338 f. 348. 350 f. 353. 361. 383. 394 f. 422 f. 433. 435. 447. 449 f. 465. 469. 474. 484 f. 487 ff. 495 f. 499 ff. 505 f. 518 f. 523. 525 f. 528 ff. 532. 535 f. 539. 541 ff. 544 f. 552 ff. 556 ff. 561 ff. 565 f. 579. 588. 591 f. 594. 609. 612. 614. 616. 620 f. 623. 628-30. 633. 637 f. 640-44. 653. 672. 679. 681. 684-87. 692 f. 710. 718.
Hans v. Minckwitz. 440.
Hans Mule, Electus til Oslo. 239 f. 242.
Hans Mynhere. 490.
Hans Natvig. 99.
Hans Olafssøn, Lagmand i Bergen. 62.
Hans Perlestikker. 263.
Hans Perssøn, Prest p. Flesberg. 163.
Hans v. Plawnitz. 395 f. 493.
Hans Randenrat. 635.
Hans Rantzau. 206.
Hans Reff, Biskop i Oslo. 283. 409 f.
Hans Reff, kgl. Skriver. 187.
Hans Rigler. 413.
Hans Rud, Væbner. 188 f.
Hans v. Schönberg, se S.
Hans Sigurdssøn, Junker. 83 f.
Hans Simonssøn, Kannik i Nidaros. 499 f.
Hans Skelling, [752 Navne-Register]  Borgermester i Konghelle. 162. 166.
Hans Spegelberg. 709.
Hans Stammel. 685.
Hans Stolsvend (Groo) ved Chr. II´s Hof i Lier. 694.
Hans Strig. 200.
Hans Sæbjørnssøn. 213 f.
Hans (Teiste), Biskop i Bergen. 92. 119.
Hans Tyske Skriver (Bayreuth). 263. 357.
Hans Urne. 499 f.
Hans Weffring, se W.
Hans Verde. 263.
Hans Verdes Hus i Kjøbenhavn. 263.
Hansekammeret. 532.
Hansestæderne. 349. 352. 389. 449. 532 (?).
Harald Arnessøn, Prest p. Vang. 44.
Harald Asak, kgl. Lensmand. 214.
Harald Haakonssøn, Lagmand i Skidesyssel. 35.
Harald Magnussøn. 26.
Harald i Nordby. 209.
Harald, Prest p. Støle. 11.
Harald Sæbjørnssøn. 72.
Harastad, Gaard i Kraakstad S. 34. 385.
Hardanger. 63.
Hardskaga, Gaard i Jemteland. 101.
Harnit Hemingssøn, Raadmand i Bergen. 30.
Harriere, Herren af. 623.
Harrussum, Gerardus. 555.
Hartvig Krummedige, se K.
Hasier (Darcyes), Philippe de. 701. 707 f.
Hasse, Johan (Hans), Mag. 315. 318. 369 f.
Hasselt. 332 ff.
Hassem i Slagen. 176.
Hattrim p. Lesje. 217 f.
Haug, Gaard (GN. 43-44) i Eidsberg Sogn. 28. 53 f.
Haug i Hobøl Sogn. 212.
Haug Sogn (dvs Norderhov). 128.
Haugefrisaaen i Eggedal. 74 f.
Haugen, Gaard i Gjerstad Sogn. 53.
Haukaasen i Gjerpen Sogn. 96.
Haukanes, Gaard p. Huglen (Stord S.). 66.
Hauksland, Gaard i Øiestad. 37 f.
Hausen ved Speier. 627 f. 636 f.
Hedemarken. 44. 84. 125 f. 242.
Hedenstads Sogn i Sandsverv. 92 f.
Hedrum. 161. 394.
Hegdal, Gaard i Indviken Sogn. 107.
Heggen Skibrede. 3 f.
Heidelberg. 595. 604. 606.
Heidenheim. 604. 607.
Heidin Ogmundssøn. 42.
Heier, GN. 40 i Lunner Sogn. 127.
Heiligenhafen. 257.
Hekne (Hekken), Gaard i Vaage. 73 f. 80 f.
Helgavik Skibrede. 89.
Helge Arnessøn p. Hegdal. 107.
Helge Baardssøn. 57.
Helge Hallvardssøn. 90.
Helge Hoskuldssøn. 34.
Helge Olafssøn. 70.
Helge Rolfssøn Kleven. 206.
Helge Sigurdssøn, Raadmand i Bergen. 30.
Helge Sæbjørnssøn Frøvold. 70.
Helge Thorstenssøn. 70 f.
Helge Leiksdatter. 84 f.
Helgeland Lagmænd. 29 f.
Heli (Helge?) Reb. 230.
Helle, se Hille.
Hellenes, Gaard i Hedrum. 41.
Hellerud, Gaard i Kraakstad. 385 f.
Helmeke Tange. 101.
Helsingborg. 108. 168 f. 195.
Helsingland. 19.
Helsingør. 203.
Heming Hemingssøn. 21.
Hene Brunsvig. 78.
Heni Sogn p. Romerike. 105.
Henike v. Deme, Sysselmand (?). 43.
Henike Thorkelssøn. 156. 208.
Henning Gagge. 172.
Henning Gudthormssøn, kgl. Ombudsmand i Gudbrandsdalen. 79.
Henrik i Beræ. 230.
Henrik, Biskop af St. Asaph. 277 (L. 6 n.).
Henrik, Biskop af Ratzeburg, se Bergmeier.
Henrik Brantun. 384.
Henrik, Greve af Nassau. 223-26. 232 f. 301. 708. 715.
Henrik Gøye, se G.
Henrik, Hertug af Braunschweig. 239. 255. 262 ff. 276. 292 f. 316 f. 374. 402. 406. 415. 419. 425. 443 f. 496 f. 503 f. 514 f. 573. 575. 605. 641. 675 f.
Henrik, Hertug af Mecklenburg. 365 ff. 372 f. 376. 378 ff. 387. 397 ff. 402. 415. 419. 443 f. 458. 469 f. 472. 531. 596 f. 603. 638 f. 662. 665.
Henrik, Hertug af Sachsen. 360. [753 Navne-Register]  399 ff. 426 f. 431 f. 443 f. 446 f. 460. 469. 512.
Henrik Jenssøn (Gyldenløve), Ridder. 92.
Henrik Knudssøn, Borger i Halmstad. 143.
Henrik VIII, Konge af England. 218. 228 f. 276 f. 280. 414-17. 420. 422. 424. 573.
Henrik Krummedige, se K.
Henrik Lith, se L.
Henrik in de Molle. 348.
Henrik Mus. 147. 174.
Henrik Pogwisch. 448.
Henrik v. Redenin. 339.
Henrik Sandnes. 99.
Henrik Sanger. 263 f.
Henrik v. Schaurot. 228.
Henrik Slaghæk. 294 f.
Henrik Smed, Hans Michelssøns Svend. 281 f. 552. 554. 566. 684 f.
Henrik, St. Clair (Sinklair), Jarl paa Orknøerne. 31 f.
Henrik Viljalmssøn, Hirdmand. 30.
Henrik, St., se Helgener p. Sagregistret.
Herbjørn Olafssøn. 217.
Herekseid (?) i Drangedal. 65.
Herleif (Hellef) Herrestad. 385.
Herleik Aasulfssøn, Rigsraad. 31. 33.
Herleik Herleikssøn. 67.
Herlog, Biskop i Oslo. 137.
Herman, Biskop i Viborg. 56.
Herman, Borger i Stockholm. 167.
Herman (dvs Hjarand) Rollefssøn, Prest p. Solum. 95.
Herman Suderhusen (Fris), Dr. 277. 709. 724.
Herman Øiestad. 77.
Hermeling, Klaus. 243. 247. 255 f. 260 f. 290-95. 481. 521. 624. 687 f.
Herrens Gaard i Skiden. 96.
Herrestad, se Harastad.
Hertogenbosch, se Bois le Duc.
Heskestad Sogn. 36.
Hessen. 428.
Hetland (Shetland). 337.
Heyneke v. Doberitz. 292 f.
Hieronymus de Rorariis, pavelig Nuntius. 265.
Hikkebjerg. 384.
Hilde i Hallingdal. 78 f.
Hilde, Gaard i Indviken Sogn. 107.
Hille Nilsdatter Hak (Holger Gregerssøn Ulfstands Hustru). 384.
His, Gaard i Øiestad. 27 f. 37 f. 44. 67 f.
Hiserøen. 36 ff.
Hjellum, Gaard i Vang. 44.
Hjerrend Hallvardssøn. 102.
Hjertum i Baahus Len. 230 f.
Hjordal i Vaage. 80 f.
Hjordalsvandet i Vaage. 79 f.
Hjort, Hr. Rasmus, Provst i Tunsberg. 25 f. 393 f.
Hjortholm. 231 f.
Hobøl. 58 f. 154 f. 212 f.
Hochstetter, Handelshus. 416. 418. 513. 520. 617-20. 630 f. 634 f. 641 f. 690. 716 f.
Hochstetter, Ambrosius. 642. 666. 669.
Hochstetter, Joachim. 434. 511 f. 548. 563 f. 573 f. 579 f. 594 f. 619. 631 f. 636 f. 655. 668. 684. 693. 706. 722.
Hochstetter, Josef. 667.
Hof (nu Hurum) Sogn. 10 f.
Hof Sogn p. Land. 69.
Hof Stevnestue (Fet). 213 f.
Hoff i Oberfranken. 511. "Hofflandtz Sogn", Del af nuv. Lunner Sogn. 128.
Hofland Sogn (nu Eggedal S.). 70 f. 74. 105 f. 152.
Hokanes, se Haukanes.
Holaveden. 146.
Holbæk p. Sjælland. 188. 190 f. 195. 197.
Holck, Mandrop. 686.
Holden. 380.
Hole, Gaard i Lardal. 33.
Holger Gregerssøn Ulfstand. 383 f.
Holland, Hollændere. 254. 341 f. 433. 494. 730.
Holleden i Gudbrandsdalen. 64.
Hollem (Holme) Sogn. 182 f.
Hollen Sogn i Skidesyssel. 95.
Holm, Gaard i Skogbygden (Skoger). 78 f.
Holmem Sogn i Sigdal. 75. 180.
Holmen, Gaard. 194.
Holmen, Gaard i Solør. 97.
Holmestad i Lyster. 91.
Holo, Gaard i Ringsaker Sogn. 84 f.
Holst, Magnus Magnusen. 82 f.
Holstad, se Hølstad. 84 f.
Holste, Hans. 521.
Holste, Thomas. 281. [754 Navne-Register]  286. 519. 523. 525-28. 530-35. 545. 549. 551. 555 f. 560. 562 f. 566. 569 f. 581 ff. 589 f. 601-4. 609. 612. 634. 636. 646. 693.
Holsten, Holstenere. 243 f. 251. 361 f. 376 f. 448. 579. 685.
Hommedal (Landvik Sogn). 27.
Hondorff, Albrecht. 297. 300. 498.
Honthvet, Gaard i Lardal. 102 f.
Hoogstraten, Herren af. 631 f. 660 f. 674. 690. 715. 717 f. 723 f.
Hoorn, Herren af. 692.
Horgeseter i Sigdal. 75.
Hornsøen i Eggedal. 74.
Horti, Gudfridssøn, Kjøbmand fra Rouen. 62.
Hoskuld, Biskop i Stavanger. 282.
Hossze, Rikard, Kjøbmand. 62.
Hothvet, Gaard i Andebu Sogn. 176.
Hothvet, Gaard i Hedenstad Sogn. 93.
Hov, Gaard i Hurum. 39.
Hovde, Gaard i Gransherred. 183.
Hovedt, gammelt Bygdenavn (Höfund) i Gjerpen. 96.
Hovin, Gaard i Hobøl S. 155.
Hovin, Gaard og Sogn p. Romerike. 208 f.
Hovin Sogn i Tinn. 120.
Hovland (i Hof S. i Jarlsberg?). 73.
Hovland, Gaard i Støle S. i Etne. 12.
Hovland, Gaard i Ullensvang. 63 f.
Hoya, Grev Johan af. 685.
Hudekopper, Skipper. 171.
Hudrum, se Hurum.
Huge Kjødmager. 615.
Huglen i Søndhordland. 66.
Huid, Hans. 26.
Humiere, Herren af. 623.
Humiliaterordenen. 14 f.
Hunstok, Gaard i Sandeherred. 207 f.
Hurum Sogn. 10 f. 39.
Husum i Sønderjylland. 450.
Huvestad, Gaard i Brunkeberg. 87 f.
Hvale, Gaard i Bygland. 192 f.
Hvarf (Hwerre), Matthis, Provst ved Mariakirken i Oslo. 409. 411.
Hviteseid. 87 f.
Hækle (Hække), Gaard i Bjørge Sogn. 91 f.
Høie, Gaard. 99.
Hølstad, Gaard i Nes p. Hedemarken. 84 f.
Høndthorp, Gaarde i Thrykstad Sogn. 76.
Høyland, Gaard i Aa Sogn. 28 f.
Ime, Gaard i Mandal. 36 f. 44. 98 f.
Indvik Prestegjeld i Nordfjord. 107.
Inge, Hustru. 84 f.
Ingeborg Aagesdatter (Thott). 83 f.
Ingeborg Botolfsdatter. 64.
Ingeborg Haakonsdatter, Hertuginde. 12. 20.
Ingeborg Sæbjørnsdatter. 92 f.
Ingeborg Tholfsdatter. 155 f.
Ingegerd. 98.
Ingegerd Anfinnsdatter. 36 ff.
Ingegerd Erlandsdatter, Frue. 337.
Ingegerd Ottesdatter (Rømer), Frue. 337 f.
Ingegerd Throndsdatter. 69 f.
Ingeld Endressøn. 80.
Ingvald Rødstad. 194.
Ingvar Reirssøn. 182.
Innocentius VI, Pave. 14.
Innsbruck. 353 f. 496 ff. 703. 707. 710 f.
Isak Olsen p. Hilde. 107.
Isenhouer, Gabriel. 376 f.
Island. 29 f. 205 f. 687 f.
Italien. 357. 423. 497. 503 ff. 507. 515. 562 f. 578. 592. 641. 664. 671. 699. 703. 707. 717 f.
Ivar (Iver) Blesa. 214.
Ivar Degn. 78.
Ivar Gjestad. 213.
Ivar Matssøn, Anne Ruds Lensmand. 230.
Ivar Matssøn, Foged over Tunsberg Len. 40.
Ivar Paalssøn. 44.
Ivar Roarssøn. 68 f.
Ivar Steinssøn. 53 f.
Ivar Steingrimssøn. 206 f.
Ivar Sundressøn. 397.
Ivar Vikingssøn, Provst i Oslo. 84. 92.
Ivar Østenssøn. 97.
Jaabæk, Gaard i Mandal. 44. 98 f.
Jakob Anrot. 638.
Jakob, Biskop i Bergen. 31 f.
Jakob de Dencio, Dr. 18.
Jakob Fris. 99.
Jakob Gjerpeland. 34.
Jakob, Greve af Murray. 586.
Jakob Griis, Ridder. 283.
Jakob, Hamilton, Greve af Arran. 586.
Jakob Hanssøn. 91.
Jakob Henichusen (Hunninghusen). 109 f. [755 Navne-Register]  113.
Jakob Jenssøn, Prest i Sande. 191.
Jakob V, Konge af Skotland. 431.
Jakob Krøl, Dr., se K.
Jakob Matssøn, Prest p. Eidsberg. 137.
Jakob Ormssøn Lo. 393 f.
Jakob de Platea, Notar. 655. 658.
Jakob, Prest i Skara. 23.
Jakob Roelinger, Fuggernes Faktor i Antwerpen. 318.
Jakob Ruesz, Kammerbud. 683.
Jakob Rønnow, se R.
Jakob, Svante Stures Kapellan. 151. 172.
Jakob Thordssøn. 90.
Jakob Ulfssøn, Erkebiskop i Upsala. 113. 118. 120.
Jakob Valdemarssøn. 115 f.
Jakob, St., di Compostella. 166 f.
Jakob i Rom. 119.
Jan (Johan) v. Nymwegen, Guldsmed i Antwerpen. 220 f. 519.
Jasper Moller. 345 f.
Jeger, Johan de, Mester. 221.
Jelis v. d. Becke. 524.
Jemteland. 1 ff. 19. 101.
Jens Anderssøn. 38.
Jens Anderssøn Beldenak, Biskop i Odense. 334.
Jens (Jøns), Biskop i Oslo. 60 f.
Jens Falster p. Ørebro. 168.
Jens Jyde (ved Chr. II´s Hof i Lier). 693.
Jens (Johannes) Knutssøn (Tre Roser), svensk Rigsraad. 133. 136.
Jens Matssøn. 128.
Jens Michelssøn, Chr. II´s Kapellan. 561. 601. 603. 645 ff. 654. 713 ff.
Jens Olafssøn. 101.
Jens (Johan?) Ryand (ved Chr. II´s Hof i Lier). 694.
Jens Siverssøn, Kapellan i Indvik. 107.
Jens, Skipper (ved Chr. II´s Hof i Lier). 694.
Jens, Skriver. 174.
Jens, Skriver, Skibshøvedsmand. 720.
Jens, Skriver, Vincents Lunges Tjener. 285.
Jens, Smed. 200.
Jens Tetzsøn (Rosengaard), M. 210.
Jesper Glatved, Sorenskriver. 93.
Jesseim p. Romerike. 208.
Jevnaker. 127 f.
Joachim. 612.
Joachim Brumer (Prumer). 619.
Joachim (Jakob) Daa. 129.
Joachim Hochstetter, se H.
Joachim, Markgreve af Brandenburg. 264. 365. 372. 401. 403. 414 f. 418. 421. 423. 437. 447 f. 455 f. 467. 471 ff. 475. 479 f. 495. 502. 527. 532. 534 f. 549 ff. 560. 562. 567 ff. 573. 582. 625. 636. 676 f. 683.
Joachim den yngre, Markgreve af Brandenburg. 365 f. 561. 677.
Jodvard Andressøn. 97.
Johan af Bergen, se B.
Johan Blanckert, Mag. 267.
Johan, Bogbinder, Mester. 694.
Johan Carondeletus, se C.
Johan Dittrich, Dekan ved Vor Frue Kirke i Freiberg. 460.
Johan Frederik, Hertug af Sachsen. 395 f.
Johan, Greve af Hoya. 685.
Johan, Greve af Oldenburg. 679. 681 ff. (Jfr. Oldenburg).
Johan Hannart, se H.
Johan Hasze, Mag. 315 f. 318. 369 f.
Johan, Hertug af Sachsen, Kurfyrste. 290. 313 f. 316 f. 353. 360. 367. 374. 376. 378. 395 f. 427-30. 436-40. 442 ff. 451-55. 457 f. 461 ff. 466 f. 469 ff. 502. 506. 533. 609 f. 633 f. 644 f.
Johan de Jeger. 221.
Johan Jepssøn Ravensberg, Biskop p. Sjælland. 109. 180 f.
Johan, Kammerknegt ved Chr. II´s Hof i Lier. 694.
Johan, Konge af Portugal. 720.
Johan Kruckow, Væbner. 283.
Johan v. Köln, Borger i Lier. 577. 672.
Johan, Markgreve af Brandenburg. 303 f. 310 f.
Johan Petterssøn (ved Chr. II´s Hof i Lier). 694.
Johan Reuchlin. 413. 426.
Johan Roelant. 485.
Johan de Samelssøn, Skipper. 62.
Johan de Smyter zu Gent. 524.
Johan Snyder, Mester. 520.
Johan Speitz, Hr. 680.
Johan Spiet, Hr. 644.
Johan Weinmann. 672 ff.
Johan Z/´a/polya, se Z.
Johannes Andreæ, Sendebud. 586.
Johannes Arnessøn, Kannik i Bergen. 9.
Johannes Baker, se B.
Johannes, Biskop i Oslo. 56.
Johannes, Biskop i Roskilde. 56.
Johannes Cambel, se C.
Johannes Elgyn. 584.
Johannes Klaussøn, dansk Kantsler. 133. 136.
Johannes de Pistoria, Biskop i Spoleto. 14.
Johannes de la Saulch, keiserlig Sekretær. 342. 708.
Johannes, Sogneprest ved St. Cogans Kirke p. Skye. 9.
Johannes Weze, se W.
[756 Navne-Register] 
Johanniterordenen. 14 f.
Jon. 5 f.
Jon Alfssøn. 68 f.
Jon Baardssøn. 69 f.
Jon Bjørnssøn. 47.
Jon Danssøn, Ridder. 26 f.
Jon Darre, Rigsraad, se D.
Jon i Degnes. 101.
Jon Erikssøn, Erkedegn i Upsala. 710. 725. 727. 729.
Jon Galde. 28.
Jon Gjurdssøn. 35.
Jon Grinsetter (Grimset). 194.
Jon Gudmundssøn. 46.
Jon Hafthorssøn, Hr. 23.
Jon Haraldssøn. 34.
Jon Henrikssøn. 385.
Jon Ingemundssøn. 67.
Jon Karud. 194.
Jon Kristinessøn. 13.
Jon Lafranssøn. 64.
Jon Neridssøn, Prest i Relingen. 60 f. 99 f.
Jon Nilssøn, Prest i Thjølling. 161 f.
Jon Nilssøn Tordenstjerne p. Knive. 73.
Jon i Nærd. 1.
Jon Ogmundssøn. 55.
Jon Paalssøn, Kantsler. 190 f.
Jon Rolfssøn. 126.
Jon Simonssøn. 106.
Jon i Stenig. 230.
Jon Sveiningssøn. 390 f.
Jon Thorbjørnssøn. 343.
Jon Thoressøn. 4.
Jon Thorgilssøn, Lagmand p. Helgeland. 30.
Jonslindeim, se Lindum.
Jordhamar i Ødsmaal i Baahus Len. 230.
Joron Reidarsdatter. 42.
Josef Hochstetter. 667.
Jost v. Anerbecke. 524.
Jovan Jonssøn, Kapellan i Sveg. 98.
Jovan Sverkessøn. 98.
Jülich. 624.
Jülich, Hertugen af. 300. 494.
Jylland. 686.
Jüterbogk. 247. 438. 502.
Jöns, se Jens.
Jørenthvet, Gaard i Thrykstad Sogn. 77.
Jørgen Fickendorp. 296 f.
Jørgen Fynbo. 543. 590. 638. 687. 693.
Jørgen Hanssøn, Chr. II´s Sekretær. 521. 526. 552. 554. 562 f. 594.
Jørgen Hanssen Nakskov. 75.
Jørgen Hvale. 193.
Jørgen Karlssøn. 142.
Jørgen Kock. 291 f.
Jørgen Lauritssøn, Lagmand i Tunsberg. 59.
Jørgen, Markgreve af Brandenburg, se Georg.
Jørgen Olssøn. 282 f.
Jørgen Rud, se R.
Jørgen Stegentin, se S.
Jørgen v. Stein. 273 f.
Jørgen Tannenberg. 247 f.
Jørgen Truchses, Hr. 577.
Jørgens, St., Hospital ved Lødøse. 166.
Kaarbø, Gaard p. Lesje i Gudbrandsdalen. 217 f. 241.
Kaarstad, Gaard i Utviken Sogn (Indviken). 11.
Kafle, Matthis. 139 f. 146.
Kaflebroen i Eidsberg Sogn. 3.
Kalf p. Kaarstad. 11.
Kalleland Skibrede. 182 f.
Kallundborg. 114. 138 f. 204. 702.
Kalmar. 92. 109-13. 130. 138. 145 ff. 190 f. 197. (Jfr. Reces paa Sagregistret).
Karen Haakonsdatter p. Holmen. 97.
Karl af Burgund, Herre af Breda. 546 ff. 584.
Karl, Chr. II´s Tjener. 338 f.
Karl, Dekan i Skara. 23.
Karl Egmont, Hertug af Geldern. 433. 447 f. 494. 724.
Karl, Hertug, Høvedsmand over Schlesien. 414.
Karl Ingemundssøn. 53 f.
Karl V, Keiser. 223 ff. 228 f. 232. 280. 289. 293. 299. 301. 303. 310. 318. 321 ff. 326 f. 335. 348 f. 351. 354 ff. 358. 361 ff. 367 f. 372. 379. 390. 403 f. 406 f. 412. 415 ff. 423. 429. 441. 455 f. 465. 480. 486. 491. 494. 504. 509. 513. 516 f. 524. 526. 533 f. 544. 547. 562 f. 573. 578. 584 ff. 592 f. 598. 605 f. 633 f. 663 f. 671. 688. 691. 698 f. 703. 705. 707 f. 710 ff. 717 f. 721 ff.
Karl, Lazarus Tuchers Svoger. 574.
Karl Neskonungssøn, Ridder. 13.
Karl Tyælafssøn (Tjodleifssøn). 85.
Karlstjernshaugene i Hedenstad Sogn. 92 f.
Karmsund. 62.
Karud, Gaard i Løiten. 194.
Kaspar Litz, Chr. II´s Tjener. 544. [757 Navne-Register]  640 f. 693.
Kaspar v. Minckwitz. 357. 360.
Kaspar Skram. 583.
Kastellekloster i Konghelle. 162. 166.
Katharina, St., se Helgener paa Sagregistret.
Katharinas, St., Alter i Skeninge. 13.
Kattestad i Brostad Sogn (Vardal). 69 f.
Kaupmansnes, se Komnes.
Kempe, Petrus Paulus. 550. 556. 561. 581 f. 608. 681.
Kethwig, Dr. Wolfgang. 365. 371. 380 ff.
Ketil Glysing, svensk Rigsraad. 13.
Ketil Gunnarssøn. 53.
Ketil Ketilssøn. 102.
Ketil Leivssøn. 27.
Ketil Ormssøn. 39.
Ketil Svenungssøn. 67.
Ketil (Kel) Thjostulfssøn. 393 f.
Ketil Thoressøn. 67.
Ketil Østenssøn. 163.
Kiel. 352.
Kild, en Sten (Delesmerke) i Eidsberg Sogn. 3 f.
Kilian Reitwiser. 619. 635.
Killingstad, Gaard i Hurum. 39.
Kind i Sverige. 26.
Kingorne, Dr. Alexander. 219 f. 584. 586.
Kipping. 604. 607.
Kirsten, se Christina.
Kjeld Ivarssøn (Catillus Ivari), Provst i Ribe Stift. 119.
Kjeld Thordssøn, Henrik Krummediges Tjener. 205.
Kjos Sogn i Brandbu. 48.
Kjøbenhavn. 94 f. 101. 107-12. 124 f. 132. 138-42. 150 f. 153. 156 f. 173 ff. 177-82. 184 f. 187 ff. 191 f. 195 f. 199-206. 210 f. 219. 221 f. 239 f. 243. 249 f. 254 ff. 268 f. 277. 283. 307. 331 f. 334 ff. 344 f. 482. 626. 686. 718 f. 729.
Kjøge. 719.
Klaus Bilde, se B.
Klaus v. Brandenburg. 419.
Klaus Butt. 642.
Klaus Hermeling, se H.
Klaus Kniphoff. 339-42.
Klaus (Klas) Kremer (Kræmmer?) i Berlin. 296.
Klaus v. Mecklenburg. 419.
Klaus Pederssøn, Kantsler. 276 ff. 287. 702.
Klavenes, Gaard i Sandeherred. 191 f.
Klekken, Gaard i Haug (dvs Norderhov) Sogn. 128.
Klemet Anbjørnssøn. 54.
Klemet Søfrenssøn, Lagmand. 40.
Klencke, Wilcken. 255. 292. 575. 623 ff. 641. 643 f.
Kleppe, Gaard i Hjordal (Vaage). 80 f.
Klev, Gaard i Hofland Sogn. 105 f. 152.
Kleve. 624. 675 f.
Kleve, Greven af. 622.
Kleven, Gaard i Eidsberg. 81 f. 206.
Klive i Solum Herred. 41.
Kniphoff, Klaus. 339-42.
Knive i Skoger. 73.
Knut (Knud) Alfssøn (Tre Roser). 160.
Knut Gyldenstjerne, Biskop i Odense. 610.
Knut Junker (Hertuginde Ingeborgs Søn). 12 f. 20.
Knut Knutssøn Baad, se B.
Knut Nubssøn. 78 f.
Knut Porse, Hertug. 20.
Knut Posse. 124. 168.
Knut Reerssøn Omlid. 74.
Knut Rud, se R.
Knut, Skriver (ved Chr. II´s Hof i Lier). 694. 704. 724.
Knut Thoressøn. 212 f.
Knut Thorstenssøn. 343 f.
Kock, Jørgen. 291 f.
Kodal Kirke. 26.
Kol Helgessøn. 103.
Kolbein Eilifssøn. 83.
Kolbein Erikssøn. 84.
Kolbjørn Hallvardssøn. 78.
Kolby, Gaard i Hovin Sogn (Romerike). 209.
Kollandsherred, se Kulings H.
Kolstad, Gaard i Ringebu. 125 f.
Komnes Sogn i Sandsverv. 102 f.
Konghelle. 147. 162. 166. 334.
Konghelle Borgermester. 162. 166.
Konghelle Provster. 162. 166.
Konghelle Raadmænd. 162.
Kongsberg. 94.
Kongsberg Sølvverk. 93.
Konrad, Biskop i Strengnes. 113.
Konrad Wardendorff, ksl. Kammerbud. 459. 475.
Kontkoffer, Sigmund, Kjøbmand i Augsburg. 558. 679 f.
Kormak Kormakssøn, Biskop p. Suderøerne. 8 f.
[758 Navne-Register] 
Korsør p. Sjælland. 215 f.
Kort (Kurt) Brink. 522.
Kort Pfenning. 294 f.
Kort Retzdorf, se R.
Kortenbach (Cortenbosch i Limburg?). 661.
Kraakstad Sogn. 34. 56 ff. 385.
Krabbe, Benkt, dansk Rigsraad. 133 f. 136.
Krabbe, Hr. Tyge. 137 f. 335 f.
Krakau. 119.
Krakebøl, Gaard p. Thretten. 47.
Krakestad, Gaard i Jemteland. 1.
Kram, Asche v. 504. 533.
Krisman. 181.
Krogen Slot. 95.
Kruckow, Johan, Væbner. 283.
Krummedige, Hr. Hartvig. 84. 90 f. 101.
Krummedige, Hr. Henrik. 126 f. 129 f. 132 ff. 136-53. 156 ff. 161. 165-82. 184-92. 195. 197. 201 f. 204 f. 211 f. 215 f. 221 f. 227 f. 231 f. 242. 249. 268. 283 ff. 291 f. 330 f. 334 ff. 344. 383 f. 392 f. 719.
Krummedige, Sofie. 173 ff. 215. 383 f.
Krøl, Dr. Jakob. 638. 640. 665 f.
Kullings Herred i Vestergøtland. 144.
Kulstad i Jemteland. 207.
Kumperud, Gaard og Skov i Eidsberg. 81 f. 206 f.
Kuntz (Kuntze) Guldsmed. 210.
Kuntz, Kuckenmester, Chr. II´s Vært i Leipzig. 483. 493. 495.
Kuntz, Skriver. 389 f.
Kurdsrud, Gaard i Heni Sogn. 105.
Kvikne i Fron. 64.
Kvindherred Skibrede. 66.
Kydelberg (nu Kjaberg?) i Strøm Sogn i Odalen. 71.
Kyritz i Mecklenburg. 248 f.
Köln (ved Rhin). 296. 317. 471 f. 494. 524 f. 569 f. 582. 625. 632. 636. 643 f.
Köln a. d. Spree (Berlin). 245. 264. 370 f.
Köln, Biskoppen i. 636.
Køueigabrunna (Kjøueigobruna) vistn. for Kuvegabruna, "Koveibrynen".
Laagen. 162.
Lafrans Ketilssøn. 127 f.
Lage Brok. 101.
Lage Urne, se U.
Lageholm. 201. 205.
Lambert Anderssøn, M. 263 f. 282. 287.
Lambert Gertssøn, Borgermester i Sarpsborg. 126.
Land. 69.
Landskrone. 250 f.
Landsverk i Rollag Sogn. 120.
Landvik i Hommedal. 27.
Langeliden i Fron Prestegjeld. 343.
Langeliden, Gaard i Hviteseid. 87 f.
Langenborg, Gotike. 202.
Langesund. 168.
Langgaard p. Thretten. 47.
Lardal. 33. 102 f.
Las Hanssøn (i Chr. II´s Tjeneste). 520. 523. 526. 590. 616. 693.
Las (Lasse) i Sundby. 320.
Lauenburg. 290.
Lauffen, Hans v. 228.
Laurens i Dynge. 174 f.
Laurens (Larens) Ilianssøn, Prest i Sunde (Jemteland). 101.
Laurens Perssøn, Hr., Forstander ved St. Jørgens Hospital ved Lødøse. 166.
Laurens (Lorents) Rehem, Bøssestøber. 371.
Laurens (Laris) Rott. 106.
Laurens (Lorentz) Villum. 501 f.
Laurits Fjøs. 4.
Laurits Halvorssøn, Prest paa Sem. 55. 394.
Laurits Holmstenssøn, Hr. 88.
Laurits Jørenthvet. 77.
Laurits Nilssøn. 4.
Laurits Sletner. 4.
Lauten, Gaard i Hovin Sogn (Romerike). 209.
Lauten Sogn, se Løiten.
Lazarus Tucher, se T.
Lazise (Lagision) i Norditalien. 504.
Laxmand, Hr., Paul. 169. 186.
Lebus, Biskoppen i, se Blumenthal.
Legodalen i Holmem (Sigdal). 75.
Leifsaker, Gaard i Undreimsdal. 72.
Leipzig. 158 ff. 233. 236 ff. 247. 262. 271 ff. 313-18. 332 f. 339. 353. 355. 357. 360. 362 f. 365 f. 447 f. 453 f. 483. 487. 493 f. 501 f. 527. 532. 534 f. 549 f. 555 f. 561. 563. 581. 583. 618 ff. 635. 642.
Leith. 584. 586.
[759 Navne-Register] 
Lekum, Gaard i Eidsberg Sogn. 28.
Lekvang, Gaard i Strøm Sogn i Odalen. 71 f.
Lesje i Gudbrandsdalen. 46. 217 f. 241.
Liavik (Leavik), Gaard i Akerø. 23 f. 54.
Lichtenberg. 436. 609 f.
Lidvord Gløderssøn. 39 f.
Lier i Brabant. 300. 315 f. 319 f. 328 ff. 332 ff. 336. 339. 357 f. 360-64. 395. 433. 449 f. 484 f. 488 f. 496. 500 f. 505. 520. 522. 528. 530. 532 f. 535 f. 559. 562 f. 569 f. 573. 581. 594. 598 f. 601. 614 ff. 624. 633. 637 f. 640. 644. 660 f. 671 f. 675. 681. 683 ff. 690. 693 f. 700 f. 704. 717 f. 720. 723.
Lifland Mesteren af. 401 f. 407. 415. 419. 421.
Liflændere. 135.
Lindanger, Gaard i Smidsvik Sogn. 78.
Lindbobækken i Holmem (Sigdal). 75.
Lindholm. 337 f.
Lindum, Gaard i Skoger Sogn. 72 f.
Linkjøping Biskopper. 708 f. 725 ff.
Linkjøping Stift. 20. 51.
Linnerep (nu Korsene), Gaard i Stokke. 25 f. 85 f.
Lissabon. 642 f.
Listad, Gaard i Fron. 343 f.
Lister. 30.
Lith, Lijt, Henrik v. 281 f. 296. 348. 350 f. 422. 518 f. 521 ff. 561 ff. 566 f. 614. 616. 672.
Litz, Kaspar, Chr. II´s Tjener. 544. 640 f. 693.
Ljodgata, Gaard i Hovin Sogn (Romerike). 208 f.
Ljota Kleiv (Ljøsteklev?), i Andebu. 40.
Lochau. 275. 314. 454 f.
Lodin Lodinssøn. 80.
Loduaker, Parcel af Leaviken Gaard i Frænen. 54.
Loenen, Herren af. 523 f.
Logroño (ved Ebro). 232 f.
Lom. 79 f.
Lombardiet. 416. 515.
London. 62. 218. 229 f.
Lothringen. 626.
Lothringen, Hertugen af. 494. 607. 627.
Lotter, Melchior. 271 ff. 560 f. 569.
Louise af Savoyen, fransk Dronning. 598 f.
Loys de Praet. 325.
Lübeck, Lübeckerne. 114 f. 119. 140. 201 f. 223 ff. 228 f. 244. 263 f. 269. 277. 279 f. 299. 305-9. 312. 318 f. 321. 324. 376 ff. 404 ff. 408. 423. 441. 445. 463. 475 ff. 479. 482. 515. 570 f. 576. 628 f. 639. 662 f. 666. 683. 685 f. 710. 720.
Lucas Cranach. 262.
Lucia Petersdatter, Hustru. 343 f.
Ludvig Munk til Nørlund. 59.
Ludvig, Pfalzgreve. 428.
Lund. 107 f. 202. 250 f.
Lund Erkebiskopper. 56.
Lund Kanniker. 330 f. 395.
Lunde, Gaard p. Ruste. 125 f.
Lüneburg. 247.
Lüneburg, Hertugerne af. 402. 415. 532. 550.
Lüneburg, Hertuginden af. 526.
Lunge, Nils Vincentssøn. 210.
Lunge, Hr. Vincents. 210. 268. 283 ff. 337 f. 409. 411.
Luther, Dr. Martin. 361. 363. 530. 532. 551. 581 f. 709 f. 713 f.
Lutke, Matthis, Borger i Stockholm. 167.
Lüttich. 699.
Lüttich Kardinalbiskoppen i. 699. 707.
Lützen. 463 f.
Luxemburg. 626 f.
Lykke, Nils. 210. 260 f. 268.
Lykke, Peder, Hr., Rigsraad. 240.
Lykke, Peter, Erkebiskop i Lund. 56.
Lyngdal. 28 f.
Lyngsgaard (nu Ljungsgaard) i Skaane. 392 f.
Lyster. 91.
Lytz, Kaspar, se K.
Læmonsjøen i Vaage. 79 f.
[760 Navne-Register] 
Lærdal. 9 f. 25.
Lødøse. 21 f. 132 ff. 136. 143 ff. 166. 171. 177 ff. 196 ff.
Løften Thingstue i Ullensaker Sogn. 208.
Løiten Sogn. 97. 194.
Løken, Store, Gaard i Eidsberg. 86 f.
Løken G No. 41-43 i Lunner Sogn. 127.
Løvlid, Gaard i Hofland Sogn. 70 f. 74.
Madrid. 294. 301.
Magdeburg. 247. 532.
Maget (?). 531.
Magnus (Mogens, Mons) Baardssøn (Rosensværd) til Østby, Lagmand i Oslo. 39. 59.
Magnus, Biskop i Hamar. 194. 242 f. 282. 344 f.
Magnus, Biskop i Skara. 704. 709 f. 725-29.
Magnus Eirikssøn, Konge. 3. 5 f. 10 ff. 20 f. 23. 26.
Magnus Eyvindssøn. 355.
Magnus Gislessøn (Sparre), Ridder. 19.
Magnus Gyldenstjerne. 409 ff.
Magnus Gøye, se G.
Magnus Lafranssøn. 105.
Magnus Magnussøn Holst. 82 f.
Magnus Niklassøn, Ridder. 13.
Magnus Nilssøn. 101.
Magnus Svale. 4.
Magnus i Visteland. 230.
Magnus, St., Kathedral p. Orknø. 4.
Magnusen, Finn. 8.
Maintz. 269. 636. 669.
Maintz Erkebiskoppen i, se Albrecht af Brandenburg.
Malis Sparre, Ridder. 31 f.
Malmø. 195. 197. 210. 291 f. 337.
Man, Ødebøle i Rafund. 207.
Mandal. 36 ff. 44. 98. 183.
Manderscheit, Bastarden af. 627.
Mandrop Holck. 686.
Mantua. 505. 707.
Marcellus. 673 f.
Marcus, Abbed i St. Bernhards Kloster i Brabant. 277.
Marcus v. Bremen. 521.
Marcus Sogneprest i Fet. 213 f.
Margrete, Hans Michelssøns Datter. 566.
Margrete, Jomfru. 523. 526. 556. 562. 583. 612. 616.
Margrete Sadelmager i Mecheln. 351.
Margrete af Savoyen, Statholderinde i Nederlandene. 218. 228 f. 257 f. 281. 304. 308. 310. 315 f. 321-24. 341 f. 352. 363 f. 373. 378. 534 f. 549 f. 554. 593. 596. 598 f. 603. 623. 632 f. 642 f. 659. 688. 690 ff. 695. 699. 701. 703. 705-8. 711 f. 715. 723 f.
Margrete Sigurdsdatter. 23 f. 54.
Margrete, Sigurd Ogmundssøns Hustru. 54.
Margrete Valdemarsdatter, Dronning. 29. 31 f. 38.
Mariakirken i Oslo. 84. 92. 122 f. 190 f. 409. 411.
Mariaridderne. 14 f.
Maribo. 189 f.
Maribo Birgittinerkloster. 51.
Marie, Skib. 282. 296. 345.
Mariefred Kartheuserkloster p. Gripsholm. 157 f.
Marienburg i Preussen. 357.
Mariendal Birgittinerkloster. 51.
Marienkrone Birgittinerkloster. 51.
Marienwald Birgittinerkloster. 51.
Marker. 164 f.
Martin (Morten) v. Basel. 569.
Martin Feistritz, Erkehertug Ferdinands Tjener. 722.
Martin Jonssøn. 101.
Martin Lombaire, Kjøbmand. 655 (?). 657.
Martin Luther, se L.
Martin V, Pave. 45. 48.
Martin, Prest i Bø. 390.
Martin Walfisch. 582.
Martinsgaarden i Veøy. 24.
Martins, St., Kloster i Skeninge. 12 f.
Matthiaskirken i Borgund. 9 f.
Matthis (Mats). 95.
Matthis, Chr. II´s Kammertjener. 447. 522. 529 f. 540. 544. 562. 590. 693.
Matthis, Dronning Christinas Kammersvend. 200.
Matthis Fynbo. 285.
Matthis Hanssøn, Landskriver i Thelemarken. 88.
Matthis Harildssøn, Lagmand i Frederiksstad. 59.
Matthis Hvarf (Hwerre), Provst i Oslo. 409. 411.
Matthis Jenssøn, Byskriver i Oslo. 209.
Matthis Kafle. 139 f. 146.
Matthis, Lutke, Borger i Stockholm. 167.
Matthis Mortenssøn. 99.
Matthis v. Slapgesel (?). 526.
Matthis Stadstjener. 271 f.
Maurits. 555.
Maurits Nilssøn Gyldenstjerne. 107 f.
Maurits Swart. 140 f.
[761 Navne-Register] 
Maximilian af Bourgogne, keiserlig Admiral. 729 f.
Maximilian Transylvanus, keiserlig Sekretær, se S.
Maxwel, Valter. 586.
Mecheln. 220 f. 264. 287. 301. 315 f. 326 f. 348. 350 f. 433. 435 f. 447 f. 464 f. 519. 521 f. 528. 536 f. 539. 542. 544-48. 552 f. 559 f. 592-96. 598-60. 613. 622 f. 628. 646 f. 659 ff. 674 f. 688 f. 691-712. 715-18. 721. 723.
Mecklenburg. 247. 704.
Medaleim p. Stranden i Ringebu. 68 f.
Medelpad. 98.
Medheien i Hedenstads Sogn. 92 ff.
Meen, Gaard i Gjerpen. 95 f.
Meinhart, Hans. 568.
Meissen. 431 f.
Mæl Sogn i Thelemarken. 183.
Melchior de Germania. 334. 486. 536. 544. 552. 554. 594 f. 600 f. 619. 622 f. 628. 632. 659 ff. 689. 693. 697 f. 716 ff.
Melchior Lotter, se L.
Melchior Wichstat, Vert i Den Røde Løve. 552. 554.
Melgher van Badenhusen. 247.
Merden. 36 f.
Mesel, Gaard i Froland i Nedenes Len. 38.
Meskestad, Gaard i Efteløts Sogn. 92 f.
Mette Dyre, Fru. 147. 210.
Metz, Antonius v. 253 f. 276 ff. 508 f. 514. 573. 722.
Michael (Michel) Gillis. 293 f.
Michael Matssøn, Provst p. Modum. 380.
Michael Rud, se R.
Michael, Vikar ved St. Trinitatis Kirke i Strasordal p. Skye. 9.
Michoult. 698.
Middelburg i Holland. 643.
Midsyssel p. Agder. 182.
Midtlenet i Thelemarken. 217.
Milano (Mailand). 436. 505. 641.
Milano, Hertugen af. 715.
Minckwitz, Georg v. 241 f. 274 f. 304. 313-18. 328-35. 338 f. 353-63. 368 ff. 455 f. 463. 495. 506 f. 511. 562.
Minckwitz, Hans v. 440.
Minckwitz, Kaspar v. 357. 360.
Minckwitz, Nikolaus v. 303. 527. 530. 532.
Minden, Biskoppen af, se Frants.
Mo Sogn i Eidanger. 40. 95 f.
Mo Sogn i Thelemarken. 89.
Modum. 380.
Mogens, se Magnus.
Moland (Morlanda) p. Orust i Baahus Len. 165. 170. 208.
Molden, Gaard i Bjørge Sogn. 91.
Moldstad, Gaard i Thingelstad Sogn. 128.
Molteke, Hr. Olaf. 320.
Mons, se Magnus.
Monster, Vithe v. 724.
Montfort, Hans, Greve af. 497 f. 507. 510. 513 f.
Montfort, Wolfgang, Greve af. 497.
Moritzburg, St., i Halle. 269.
Morse, Willem v. 489.
Morten, se Martin.
Moses Stub. 125.
Moskov, Fyrsten af. 123 f. 130 f. 153. 412. 414 f. 419.
Mossedal. 153 f.
Motland, Ødegaard i Holme Sogn. 182 f.
Muelart, Gherart, Mester. 342. 701.
Mühlhausen. 314. 316 f.
Mule, Hans, Electus til Oslo. 239 f. 242.
Mülen (Mehlen), Hr. Bernhard v. 368 f.
Müller, Wulf, Albrecht af Mecklenburgs Tjener. 339 f. 616 f.
Mungerd Ulfsdatter. 206 f.
Munk, Ebbe. 138 ff. 142. 149 f.
Munk, Ludvig til Nørlund. 59.
Münster. 228.
Münster Electus til, se Frederik.
Murray, Jakob, Greve af. 586.
Mus, Anders, Biskop i Oslo. 125. 239 f.
Mus, Henrik. 147. 174.
Myggevand i Holmem (Sigdal). 75.
Myklegaard i Andebu Sogn. 39 ff.
Mylnebakken, Ødegaard i Hobøl Sogn. 212 f.
[762 Navne-Register] 
Myr, Gaard i Nashaug Sogn i Ridebu. 44 f.
Mysen, Gaard i Eidsberg Sogn. 3 f. 86 f.
Mæren, Gaard i Hobøl Sogn. 153 ff.
Møgelkjær i Danmark. 215.
Narve Estenssøn. 127.
Nashaug Kirke og Sogn i Ridebu. 44 f.
Nassau, Fruen af. 724.
Natvig, Gaard i Øiestad. 99.
Naumburg. 438-46. 451-58. 460-63. 465-70. 487. 634 ff.
Naus i Skoger. 72 f.
Navne, Biskop i Odense. 56.
Neapel. 494. 504. 515.
Neckar. 626 f.
Nedenes Len. 38.
Nederlandene. 253 f. 313 f. 356. 360 ff. 422 f. 464. 479. 497 f. 511. 562 f. 587. 595. 631 f. 634 f. 642 f. 668.
Nerid. 163.
Nerid Andressøn. 85 f.
Nerid Thordssøn. 397.
Nersten, Gaard i Øiestad. 38.
Nes, Gaard i Kvindherred. 66.
Nes, Gaard i Relingen. 60 f. 99 f.
Nes Sogn (Ullinshof) p. Hedemarken. 84 f.
Nes Sogn p. Romerike. 71. 105.
Nesbyhoved i Danmark. 200.
Nidarnes (Nedenes). 37.
Nidaros. 6 f. 121 ff.
Nidaros Erkebiskopper. 4. 6-10. 31 f. 56. 92. 116-19. 122 ff. 215. 217. 282. 499 f.
Nidaros, Kapitel. 115. 121 f. 499 f.
Nikolaus (Nils) Abjørnssøn (Sparre), Ridder. 19.
Nikolaus Auxinius Canonicus, Mag. 18.
Nikolaus, Biskop i Skara. 23.
Nikolaus, Erkebiskop i Upsala. 1.
Nikolaus (Nils) Faderssøn (Sparre), svensk Rigsraad. 113.
Nikolaus (Niklis) Finnssøn. 72.
Nikolaus (Niklis) Galde, Rigsraad. 31. 33.
Nikolaus (Niklis) Klaussøn (Sparre), svensk Rigsraad, se S.
Nikolaus v. Minckwitz, se M.
Nikolaus Paalssøn. 47.
Nikolaus (Nikolas) Pederssøn, Foged i Jemteland. 19.
Nikolaus Pernoit. 708. 715.
Nikolaus (Nikolas) Ragvaldssøn. 66.
Nikolaus zu Salm, Greve. 502 f.
Nikolaus Thuressøn (Bjelke), Ridder. 13. (Jfr. Nils).
Nils Aasgaard. 4.
Nils Alfssøn. 128.
Nils Amundssøn. 343.
Nils Bild. 197 f.
Nils Brade (Brahe), se B.
Nils, Dronning Christinas Kapellan. 200.
Nils Erikssøn (Gyldenstjerne), Hr. 160.
Nils Glob, Biskop i Viborg. 137 f.
Nils Gudmundssøn. 194.
Nils Hak (?). 174 f.
Nils Hak, Væbner. 188 f.
Nils Høg. 163.
Nils Ibssøn (Jepssøn), Frederik I´s Fodermarsk. 330 f. 409 f.
Nils Larissøn. 126.
Nils Lykke, se L.
Nils Matssøn, Raadmand i Konghelle. 162.
Nils Pederssøn, Prest p. Sandeherred. 155 f. 161 f. 191.
Nils Perssøn (i Chr. II´s Tjeneste). 540 f. 543. 694.
Nils Ravaldssøn. 147. 177 f. 189 f. 198 f.
Nils Skave, Biskop i Roskilde. 114.
Nils Sture, Hr., svensk Rigsraad. 113. 124.
Nils Thomessøn, Foged i Mossedal. 154.
Nils Tolssøn i Jordhamar. 230.
Nils Ulfssøn, Borgethings Lagmand. 86 f.
Nils Vincentssøn Lunge. 210.
Niri i Hovland. 73.
Nonneseter Kloster i Oslo. 208.
Nordby, Severin. 253 f. 303. 381. 402 f. 414. 419 f. 606. 626. 639. 661. 663. 665 f.
Nordaa (eller nord i Aaen?) i Elverum. 97.
Nprdby, Gaard i Hovin Sogn p. Romerike. 209.
Nordby, Gaard i Vettehered i Baahus Len. 165.
Nordenfjelds i Norge. 268. 283. 285. 337.
Nordfjord. 11. 83. 106.
Nordgaard i Øiemark. 104. 164 f.
Nordhus i Lesje. 241.
Nordvedre, Gaard i Vanse Sogn. 89 f.
Nore (?), Gaard i Sigdal (?). 70 f.
Norge. 31 f. 94 f. 107 f. 114. 124 f. 130 f. 168. 181 f. 196. [763 Navne-Register]  198 ff. 203. 211 f. 216. 249 ff. 283 f. 334. 687. 720.
Nos, Gaard i Aal Sogn. 105 f.
Novgorod. 118.
Nub Sigurdssøn. 79.
Nummedal. 93. 120. 163.
Nummedal (Namdalen). 285.
Nürnberg. 258. 262. 266 f. 333 f. 491. 511. 602. 682. 687. 702.
Nyborg. 171.
Nygaard. 168.
Nykjøping. 187. 202.
Nylødøse, se Lødøse.
Nærd (Njærda) i Rafund. 1.
Nørholm i Jylland. 186.
Nørlund i Jylland. 59.
Nørrehalland, se Halland.
Occo Popius. 253 ff. 495 f. 600 f.
Odd Alfssøn (Tre Roser), Hr. 126 f.
Odd (Ode) p. Thveten. 77.
Odals Sogn i Vetteherred i Baahus. Len. 165.
Odalen. 42 f. 71.
Oddevald i Baahus Len. 196.
Odense. 130 f. 206.
Odense Biskopper. 56. 334.
Ogmund (Agmund) Berdorssøn (Bolt), Hr., se B.
Ogmund Arnessøn. 43.
Ogmund Eyulfssøn. 63.
Ogmund Jonssøn. 47.
Ogmund Paalssøn. 44 f.
Ogmund Vinaldssøn. 82.
Olaf (Oluf) Aamot. 99 f.
Olaf Aavaldssøn. 163.
Olaf Alfssøn. 80.
Olaf (Ole) Amundssøn. 92 f.
Olaf Anderssøn. 207.
Olaf Arnessøn. 23. 54. 80.
Olaf Arvidssøn. 169.
Olaf Asgautssøn. 72 f.
Olaf Bagge, Væbner. 283.
Olaf, Biskop i Bergen. 283. 337 f.
Olaf, Biskop i Stavanger. 31 f.
Olaf Bjørnssøn, Foged. 196.
Olaf Breidhaus. 2.
Olaf Byrgin. 214.
Olaf i Daffinsrød. 231.
Olaf Engelbrektssøn, Erkebiskop i Nidaros. 282. 337 f. 499 f.
Olaf Erikssøn. 54. 101. 210.
Olaf Evindssøn. 67.
Olaf Finstad. 194.
Olaf Galde, se G.
Olaf Gunderssøn. 57.
Olaf Haakonssøn, Konge. 28.
Olaf Haakonssøn, Raadmand i Konghelle. 162.
Olaf Hergulfssøn. 89.
Olaf Janssøn, Prest p. Holmem. 180.
Olaf Jenssøn, Hans Bildes Svend. 197.
Olaf Jonssøn. 79.
Olaf Jovanssøn. 98.
Olaf Mesel. 38.
Olaf Molteke, Hr. 320.
Olaf Nilssøn, Hr., Høvedsmand i Bergen. 62 f.
Olaf Olafssøn. 103.
Olaf (Ollo?) Olofssøn. 88.
Olaf Ommang. 194.
Olaf Opsal. 385.
Olaf Oxe, Hr. 129 f.
Olaf Peterssøn. 42 f.
Olaf Renstrøm. 207.
Olaf Roarssøn. 84 f.
Olaf Rolfssøn. 385.
Olaf Rud. 56 f.
Olaf Rættilssøn. 193.
Olaf Sigrigssøn. 1.
Olaf Skarning. 71 f.
Olaf Skovthvet. 96.
Olaf Stenssøn. 101.
Olaf Stigssøn, dansk Rigsraad. 109.
Olaf Svenssøn. 65.
Olaf Svort, Henrik Krummediges Tjener. 205.
Olaf Thoressøn. 155.
Olaf Thorgudtssøn. 128.
Olaf Thorkelssøn. 208.
Olaf Thorstenssøn. 214.
Olaf Thorstenssøn, Prest i Øiestad. 67.
Olaf, St., se Helgener paa Sagregistret.
Olafs, St, Kloster i Tunsberg. 25.
Olden (Alda) i Nordfjord. 11.
Oldenburg. 255 f. 260. 683.
Oldenburg, Greverne af. 599 ff. 613. 675 f. 681 f.
Oleif Thorgrimssøn. 390 f.
Ollo (Olaf?) Olofssøn. 88.
Olof Olafsdatter. 104.
Olundstjern, Ødegaard i Bygland. 192 f.
Omlid, Gaard i Hofland Sogn. 70 f. 74 f.
Omlidtjernet i Hofland Sogn. 74.
Ommang, Gaard i Løiten. 194.
Onarsrud, Gaard. 209.
Oplandene. 59.
Opsal. 210.
Opsal, Gaard i Eidsberg Sogn. 3 f. 87.
Opsal, Gaard i Kraakstad Sogn. 34. 385.
Opstryn, se Stryn.
Orknøerne. 337.
Orknøerne Bispedømme. 6.
Orknøerne Jarler. 31 f.
Orknøerne Kapitel. 4. 7.
Orknøerne Kirker. 4.
Orm Aslakssøn. 67.
Orm Evindssøn, Lensmand p. Eker. 75.
Orm Halldorssøn. 24.
Orm Hallvardssøn. 155.
Orm Jonssøn, Raadmand i Bergen. 30.
[764 Navne-Register] 
Orm Levordssøn. 70.
Orm p. Sudreim. 12.
Orm Thorgylssøn. 38.
Oseborne, Sabel. 140 f.
Oslo. 10. 34 f. 60. 83 f. 105. 125 f. 159. 209. 214. 410.
Oslo Biskopper. 31 f. 39. 56. 60 f. 85 f. 137. 158 f. 239 f. 283. 409 f.
Oslo Borgere. 105. 209.
Oslo Byskriver. 209.
Oslo, Domkirke. 198.
Oslo Kanniker. 155 f. 162. 208. 409. 411.
Oslo Kantorer. 208.
Oslo Kirker. 122 f.
Oslo Klostre. 208.
Oslo Lagmænd. 59. 84. 164 f.
Oslo Officialer. 208.
Oslo Provster. 84. 92. 140. 190 f. 409. 411.
Oslo Raadstue. 39. 59. 79. 217. 241.
Ostfriesland, se Friesland.
Otte Matssøn (Rømer). 109.
Otte Rantzau. 449 f.
Otte Rud, se R.
Otte Rømer, Rigsraad. 31 f.
Ove, se Aage.
Oxe, Hr. Oluf. 129 f.
Oxe Thorben. 210 f.
Paal Aaserim. 55. 394.
Paal Anderssøn, Lagmand p. Oplandene. 59.
Paal i Døli. 209.
Paal (Povel) Laxmand, Hr., se L.
Paal (Paul) Nikolassøn. 116 ff.
Paal Reidarssøn. 191.
Paal Styrkarssøn. 5.
Palermo, Erkebiskoppen i, se Carondelectus.
Palne Haakonssøn, Prest paa Gran. 43.
Pancke, Per. 125.
Parchim. 372. 374 f.
Paris. 449 f.
Pasche, Diderik, Skipper. 166 f.
Pavia. 505.
Pels, Cornelius. 336.
Pernoit, Nicolaus. 708. 715.
Peschiera. 503 ff.
Peter (Peder, Per), Apoteker. 522. 527 ff. 540.
Peter, Biskop i Hamar. 56.
Peter Christenssøn, Lagmand i Agder. 59.
Peter Dyren. 194.
Peter Eskildssøn i Grøt. 230 f.
Peter Evindssøn. 53.
Peter Gunnerssøn. 104. 164.
Peter Haavardssøn. 179.
Peter Hanssøn. 384.
Peter Jenssøn. 79.
Peter Jonssøn. 12.
Peter Jonssøn, Provst i Konghelle. 162. 166.
Peter Klaussøn, Henrik Krummediges Fuldmægtig. 156 f.
Peter Klaussøn i Ny Lødøse. 171.
Peter i Knippelen. 543.
Peter Knutssøn i Aaros. 10.
Peter Laurenssøn. 95.
Peter Lauritssøn. 204.
Peter Lykke, se L.
Peter Matssøn. 184.
Peter v. Mecheln. 539.
Peter Mortenssøn, Thingskriver i Nedenes. 38.
Peter Narvessøn. 84.
Peter Nielsen. 321. 355.
Peter Niklissøn, Rigsraad. 31. 33.
Peter Nilssøn, Kannik i Oslo. 208.
Peter Pancke. 125.
Peter Paulus Kempe, se K.
Peter Portner (ved Chr. II´s Hof i Lier). 694.
Peter Reidarssøn. 46.
Peter Rytze. 541. 544.
Peter Rømben. 194.
Peter Sacardi. 18.
Peter Scholier. 658.
Peter Seglin. 194.
Peter, Skriver. 184.
Peter lille, Skriver. 174.
Peter Sogneprest p. Fet. 213.
Peter Stub, se S.
Peter Svenssøn. 194.
Peter Søfrenssøn. 180 f.
Peter Sørenssøn, Thingskriver i Nes og Odalen. 71 f.
Peter Thorgerssøn. 87 f.
Peter de Vale, se V.
Peter Vemundssøn, Hr. 192.
Peter Ven. 194.
Peter Vilhelmssøn, Prest p. Holmem. 75.
Peters, St., Kirkesogn i Tunsberg. 90.
Peters, Kirke p. Veøy. 23 f.
Peters, Kloster i Gent. 490.
Peter v. Høll, Skib. 585.
Pfenning, Kort. 294 f.
Pfuel i Mecklenburg. 381.
Pflug, Andres, Hertug Georg f Sachsens Raad. 468.
Philip de Hasier (Darcyes). 701. 707 f.
Philip (Philippus) Ingvarssøn. 25.
Philip, Landgreve af Hessen. 443 f. 456 ff. 475. 479. 506. 511. 526. 528. 561. 595. 638.
Philippa, Dronning. 48. 51.
Philippa Hansdatter, Fru. 83 f. 92.
Plawnitz. 511.
Plawnitz, Hans v. d. 395 f. 493.
[765 Navne-Register] 
Platea, Jacobus de, Notar. 655. 658.
Pliton, Gaard i Hofland Sogn, Eggedal. 152.
Pogwisch, Henrik. 448.
Popius Occo, se O.
Porse, Knut, Hertug. 20.
Portugal, Portugisere. 720.
Posse, Axel. 168.
Posse, Knud. 124. 168.
Praet, Mr. Loys de. 325.
Prag. 414. 424. 426. 502 f. 506. 710 f.
Premonstratenserordenen. 14 f.
Pressburg. 664.
Psalmodien, Benediktinerkloster i Nîmes Diocese. 14 f.
Pschechen. 684.
Quintin, Mester. 449 f. 615.
Raabyggelaget. 163. 192 f.
Raade Skibrede. 65.
Rafund i Jemteland. 1 f. 207.
Ragnhild Brynjulfsdatter. 44.
Ragnhild Gardsdatter. 55.
Ragnhild Lodinsdatter. 217 f.
Ragnhild, Hr. Ragnvald Aslakssøns Frue. 4.
Ragnhild Vetelidsdatter. 103.
Ragnvald Aslakssøn, Hr. 4.
Ragnvald Philipssøn, Ridder. 27.
Ragvald Neridssøn. 53.
Ragvald, Dr., Erkedegn i Upsala, svensk Rigsraad. 133-36.
Ragvald (Ravald) Rolfssøn. 206 f.
Raimundus de Galancio, pavelig Vaabendrager (?). 14 ff.
Rakkestad Prestegjeld. 76.
Ramnem p. Thretten. 47.
Ramnes Sogn p. Vestfold. 72.
Rand, Gaard i Utviken Sogn (Indviken Herred). 106.
Rantzau, Hans. 206
Rantzau, Otte. 449 f.
Rasmus Hanssøn, Prest p. Fet. 61. 99 f.
Rasmus Hjort, Provst i Tunsberg. 25 f. 393 f.
Ratzeburg, Biskoppen i, se Bergmeier.
Ratzeburg Diocese. 51.
Ravensberg, Johan Jepssøn, Biskop paa Sjælland. 109. 180 f.
Ravenstein. 494.
Redenin, Hr. Henrik v. 339.
Reff, Hans, Biskop i Oslo. 283. 409 f.
Reff, Hans, kgl. Skriver. 187.
Refstada. 19.
Regensburg. 279. 281. 422. 467. 471. 626.
Reidar Darre. 22.
Reidar Erikssøn. 64.
Reidar Gerlof (Gjærlu). 194.
Reidar (Reier) Gudthormssøn. 93. 95 f.
Reidar Gunleikssøn, Prest i Gjerpen. 95 f.
Reidulf Reidarssøn. 72.
Reifstock, Frederik, Advokat ved Kammerretten. 482. 490. 493. 570. 576. 628 f. 661. 664.
Reinhausen. 663. 670.
Rekohalsen, Gaard i Flaa Sogn. 78 f.
Reling, Dr. 573.
Relingen Sogn p. Romerike. 99 f.
Relstad p. Finnø. 78.
Renstrøm, Olof. 207.
Retzdorf, Kurt. 397 f. 568. 626.
Reuchlin, Johan. 413. 426.
Revals Diocese. 51.
Rhinen. 626 ff. 636. 663.
Ribe. 284.
Ribe Provster. 119.
Ribe Stift. 119.
Ridebu (nu Vang) Sogn p. Hedemarken. 44.
Rigge (?). 282.
Rikard Hossze, Kjøbmand. 62.
Rikard Mortenssøn, Sorenskriver i Bragernes Len. 79.
Ringebu Sogn. 68 f. 125 f.
Ringerike. 127 f.
Ringsaker. 46. 84 f.
Ringsby i Rakkestad Prestegjeld. 76.
Ringsted. 202.
Riser, Gaard i Hobøl. 59 f.
Roald Peterssøn. 28 f.
Roald Sigurdssøn. 36.
Roald Thorsteinssøn. 40.
Roaldstad i Fyrisdal. 65.
Roar. 84.
Roar (Roger). 320.
Roar Hallvordssøn. 98 f.
Robert Barton. 584.
Robert, en Hest. 395.
Rodrid, Gaard eller Rydning i Brunkeberg (?). 102.
Roelant, Johan. 485.
[766 Navne-Register] 
Roelinger, Jakob, Fuggernes Faktor i Antwerpen. 318.
Roger, se Roar.
Roggendorf, Herren af. 593. 595 f.
Roldrup. 129.
Rolf Audunssøn. 84.
Rolf Hallvardssøn. 81 f.
Rolid, Gaard i Redal i Ringsaker. 210.
Rollag Sogn i Numedal. 120.
Rom. 48. 53. 119. 239 f. 423.
Romerike. 43. 71. 99. 105. 208 f.
Romsdal. 24.
Ronnog (Rønnog) Arnesdatter. 92 f.
Ronnog Grundedatter. 96.
Ronnog Gudthorm Astessøns Hustru. 48.
Rorarius, Hieronymus de, pavelig Nuntius. 265.
Rosenboom, Herren af. 592. 596. 692. 707. (Rosengaard), M. Jens Tetzsøn. 210.
Rosenkrantz, Fru Christine. 181 f.
Rosenkrantz, Hr. Erik Ottessøn. 125.
Roskilde. 20. 217. 221 f. 226 f.
Roskilde Biskopper. 56. 114. 231. 239. 499 f.
Roskilde, Domkirke. 217.
Roskilde Domprovster. 133 f. 136.
Rostock, Rostockere. 197 f. 339 f.
Rother Helm, Vertshus (i Lier?). 641.
Rouen (Roto(ro)magnus). 62.
Rud, Fru Anne. 129. 147 f. 151 f. 157. 161. 173 ff. 180 ff. 195. 201 f. 204. 211 f. 215 f. 227. 230 ff. 291 f. 383 f.
Rud, Hans, Væbner. 188 f.
Rud, Jørgen. 138. 188.
Rud, Knud Jørgenssøn. 147. 211 f. 216.
Rud, Michel. 211 f. 216.
Rud, Otte. 187 f. 196-99.
Rud, Gaard i Kraakstad Sogn. 34. 56 f.
Rudolf v. Bunaw. 400.
Rugland i Hofland Sogn. 70 f.
Rui, Gaard i Mæl Sogn p. Tinn. 183.
Ruselven i Thelemarken. 183.
Rusland, Russere. 130 f. 153. 414. 419.
Russoult,. 698.
Ruste i Gudbrandsdalen. 125 f.
Ryen, Gaard. 99.
Ryfylke. 78. 85.
Rygg (Røg), Gaard i Breim. 107.
Rygge Sogn i Borgesyssel. 55.
Rytze, Peter. 541. 544.
Røde Botolfs Tun i Dyrdal i Aurland. 25.
Røde Løve, Vertshus i Antwerpen. 520. 529 f. 535. 552. 554. 557. 615 f. 638.
Rødesem i Thingelstad Sogn. 48.
Rustad (Rødstad), Gaard i Løiten. 194.
Røken. 10.
Røkin, Gaard i Brandbu. 128.
Rømmen (Rømben), Gaard i Løiten. 194. (Rømer), Fru Ingegerd Ottesdatter. 337 f. (Rømer), Hr. Otte Matssøn. 109. (Rømer), Otte, Rigsraad. 31 f. (Rømer), Svale, Rigsraad. 31. 33.
Rønnow, Jakob. 449 f. 719.
Rør, Gaard p. Ringsaker. 84.
Sabel Oseborne. 140 f.
Sachsen. 353.
Sagtmoen i Thrykstad Sogn. 137.
Salden, Borchart v. 504.
Salm, Niklas zu, Greve. 502 f.
Salve Einarssøn. 41.
Salve Ivarssøn, Kannik i Bergen. 9.
Salve Thorgjulssøn. 37.
Salve (Solve) Thorleifssøn. 105 f.
Salzburg Bispedømme. 332.
Sand, Gaard i Sand Sogn. 42 f.
Sand Sogn i Odalen. 42 f.
Sande Skibrede p. Vestfold. 72 f. 79.
Sandeherred. 156. 161 f. 191. 207 f.
Sandeherred, Kirke. 155 f.
Sanden, Gaard i Borre. 394.
Sandnes, Gaard. 99. 193.
Sandsverv. 41. 92 f. 102 f.
Sandtjern paa Medheien i Hedenstad Sogn. 93.
Sandvatnet i Eggedal. 105 f.
Sarpsborg. 86 f.
Sarpsborg Borgermestre. 126.
[767 Navne-Register] 
Saud, Gaard i Svadebu i Ringsaker Sogn. 84 f.
Saulch, Johannes de la, keiserlig Sekretær. 342. 708.
Saxe Thorkelssøn. 71.
Scepper, Cornelius. 301. 334. 480. 485 ff. 493. 544. 593 ff. 604-8. 622. 632. 687. 691. 703.
Schaurot, Henrik v. 228.
Scheninge. 724.
Schez, Erasmus. 618.
Schlesien. 414.
Schmalkalden. 506 f.
Schweinitz. 395. 425. 427 f. 453 ff. 458.
Schweiz. 628. 630.
Schwerin. 308-13. 322-25. 346-49. 351 f. 381 f. 386-90. 590 f. 593 f. 616 f. 625 f.
Schwerin Diocese. 51.
Schönberg, Hans v. 233. 235-38. 263 f. 316 f. 686.
Schöningen i Braunschweig. 255 f.
Segeberg i Holsten. 361 f.
Seglin, Gaard i Løiten. 194.
Seim (Seme), Gaard i Breim. 107.
Seljedal i Øiestad Sogn. 94.
Sem Prestegjeld p. Vestfold. 55. 393 f.
Senft, Dr. Eitel. 297 ff. 475. 482 f. 490. 492 f. 566 f. 597 f. 604. 608. 669 f. 679. 681.
Senjen. 92.
Sescha, Dorothea v. 713.
Setersdal. 163.
Setre, Gaard i Hof (nu Hurum) Sogn. 10 f.
Setremarken i Hof (nu Hurum) Sogn. 10 f.
Severin (Søfren) Bentssøn. 75.
Severin, Biskop p. Færøerne. 56.
Severin Jenssøn, Foged i Frøland Skibrede. 77.
Severin Norby, se N.
Severin Trulssøn. 126.
Sevilla. 363.
Sigbrit. 258. 530 f.
Sigdal. 75. 127. 180.
Sigge, Biskop i Skara. 56.
Sigmund Dagfinssøn. 68 f.
Sigmund, Konge af Polen. 317. 357. 415. 419. 480. 720.
Sigmund Kontkoffer, Kjøbmand i Antwerpen. 558. 679 f.
Sigrid Eskilsdatter. 160.
Sigrid, Hustru. 38.
Sigrid Olafsdatter. 89.
Sigurd (Sigvord, Sjurd) Alfssøn. 344.
Sigurd Dagfinnssøn. 68 f.
Sigurd Eirikssøn. 73.
Sigurd Eset. 209.
Sigurd Fransvold. 76.
Sigurd Halldorssøn. 72.
Sigurd Hallkjeldssøn. 80.
Sigurd p. Hovland. 12.
Sigurd Jonssøn. 106. 320.
Sigurd Jonssøn, Hr. 83 f.
Sigurd Ogmundssøn. 54 f.
Sigurd Olafssøn. 91.
Sigurd, Prest i Gerde. 5. 11 f.
Sigurd p. Steine. 11 f.
Sigurd Thorbjørnssøn. 105.
Sigurd Thorleifssøn. 85.
Sigurd Thorsteinssøn. 73. 90.
Sillejord. 102 f. 217.
Simon (Simen). 98.
Simon Aslakssøn, Lensmand i Thrykstad. 77.
Simon Baardssøn. 106.
Simon Gantzow. 292 f.
Simon Hoel, Kongens Lensmand. 77.
Simon Jonssøn. 66.
Simon Klerk. 2.
Simon, Prest i Alda. 11.
Simon Rolfssøn. 385.
Simon Sjurdssøn. 106.
Siri Gulbrandsdatter. 75.
Sise Kortsdatter. 291 f.
Sissejord i Bø Sogn. 390 f.
Sjunde Hallvordssøn. 194.
Sjælland. 686. 719.
Sjælland Biskopper. 180 f.
Skaane. 187. 195. 202. 251. 335 f.
Skaare i Brandval, Solør. 71.
Skafbo (?). 148.
Skamton, Gaard i Mossedal. 153 ff.
Skara. 23. 160. 176 f.
Skara Biskopper. 23. 56. 133. 136. 145. 147. 169. 704. 709 f. 725. 727.
Skara Dekaner. 23.
Skare, Gaard i Eggedal. 152.
Skaregrøm (Skardegrøym), Gaard i Fjære Sogn. 67 f.
Skarning, Gaard i Nes p. Romerike. 71 f.
Skave, Nils, Biskop i Roskilde. 114.
Skedaug Kirke i Jarlsberg. 26. 85 f.
Skedsmo Sogn. 99.
Skedvi, Gaard i Østergøtland. 151 f.
[768 Navne-Register] 
Skeldulf Oddssøn. 210.
Skeninge. 12 f. 20 f.
Skiden. 35. 41. 95 f.
Skiden Gaarde. 35. 96.
Skiden Lagmænd. 41.
Skidesyssel. 35. 42. 95 f. 125 f. 390 f.
Skiesjø. 96.
Skistadskoven i Hobøl. 59 f.
Skjeggeslet? (Skegseetter) i Rødenes. 28.
Skelaaen i Holmem (Sigdal). 75.
Skjetten, Gaard i Skedsmo. 99.
Skjold Prestegjeld i Ryfylke. 78.
Skjøling (Skøllunga) i Uklum Sogn i Baahus Len. 230.
Skogbygden (Skoger) p. Vestfold. 72 f. 78 f.
Skoklemoen i Styrvold Sogn. 396 f.
Skorden, Gaard i Komnes Sogn. 102 f.
Skotland, Skotter. 182. 584. 619. 720.
Skovthvet, Gaard i Skidesyssel. 96.
Skram, Christiern, Væbner. 414. 419 f. 500 f. 542-45. 560. 582. 612. 684.
Skram, Kasper. 583.
Skrydshol, Gaard p. Ringsaker. 46.
Skye (Suderøerne). 8 f.
Skørningsjord i Sogn. 90 f.
Slagen Sogn. 55. 70. 90. 176. 393 f.
Slaghæk, Henrik. 294 f.
Slemdal Sogn. 96.
Slesvig. 251. 686.
Sletner, Gaard i Eidsberg Sogn. 4.
Smeland i Kalleland Skibrede. 182 f.
Smid Einarssøn, Prest p. Hedrum. 161 f.
Smid Thorgilssøn. 28.
Smideberg. 239.
Smidsvik Sogn (Skjold). 78.
Smoge (Smaage), Gaard i Akerø. 24.
Smørbrekke, Gaard i Kraakstad Sogn. 58 f.
Snare Aslakssøn, Hr. 2.
Snitsrud (Sneisrud), Gaard i Flaa. 79.
Sogn. 90 f.
Sogn, Gaard i Lardal. 33.
Solberg, Gaard i Løiten. 97. 194.
Solberg, Gaard i Stokke. 25 f. 86.
Solberg, Gaard p. Sudthorp i Gudbrandsdalen. 125 f.
Solde Ormssøn. 66.
Solum, Gaard i Hofland Sogn. 70. 75.
Solum, Herred og Sogn. 41. 95.
Solve, se Salve.
Solør. 71. 97. 145 f.
Somer, Wilcken. 520.
Sonnewalde i Lausitz. 241 f. 369 f. 455 f.
Souastre, Hofmester. 622 f. 659.
Spandau. 245 f.
Spangen, Gaard i Løiten. 194.
Spanien. 229. 287. 293 f. 303 f. 310 f. 315. 325 ff. 332 f. 341. 351 f. 356. 533 f. 544. 592. 671.
Sparre, Benkt Faderssøn, svensk Rigsraad. 113.
Sparre, Malis, Ridder. 31 f.
Sparre, Nikolaus Abjørnssøn, Ridder. 19.
Sparre, Nikolaus (Nils) Faderssøn, svensk Rigsraad. 113.
Sparre, Nils Klaussøn. 133. 136. 139-42. 145. 147 f.
Spegelberg, Hans. 709.
Speier. 383. 459. 475. 483. 490. 493. 495. 497. 507. 516. 562. 564. 566 f. 569 f. 573. 575-80. 582. 587. 591 f. 594 f. 597. 605 f. 615. 626 ff. 638. 661. 663 f. 669 ff. 679. 684. 686.
Speitz, Hr. Johan. 680.
Spetteland, Gaard i Holme Sogn. 182 f.
Spiegel, Ja. 259.
Spoleto, Biskopssæde i Italien, ved Perugia. 14.
Spydeberg. 154. 320. 354.
Staalerud, Gaard i Andebu. 176.
Stade i Hannover. 277 (?).
Stadsberg, Gaard p. Thretten. 47.
Staffen, Steffen, se Stephan.
Staksvatn i Andebu Sogn. 40.
Standitium, maaske for Stadium (Stade i Hannover)? 277.
Stav Thingsted i Gudbrandsdalen. 47. 80 f.
Stavanger. 89.
Stavanger Biskopper. 31 f. 56. 282.
Stavanger Gaarde. 89.
Stavanger Kanniker. 67.
Stavanger Lagmænd. 89.
[769 Navne-Register] 
Stavebækken i Skidesyssel. 96.
Stegeborg i Østergøtland. 124. 172.
Stegentin, Jørgen. 257. 270 f. 294 ff. 318.
Steig. 64.
Stein, Jørgen v. 273 f.
Steinar (Stener). 46.
Steinar Asbjørnssøn. 385.
Steinar Narvessøn. 210.
Steinar Saxessøn. 154.
Steinbjørn Ormssøn. 102.
Steine, Gaard i Støle Sogn (Etne Herred). 12.
Steinvor Eyulfsdatter. 28 f.
Steinvor Thoraldsdatter. 27 f.
Sten Stenssøn. 182 f.
Sten Sture den ældre, se S.
Stendel. 272.
Stendel, Gabriel. 333 f.
Stenig (Stenunge) i Ødsmaal Sogn i Baahus Len. 230.
Stephan (Staffen, Steffen). 1 f.
Stephan Germundssøn i Lødøse. 143 f.
Stephan, Gustav Trolles Dreng. 709.
Stephan d´Omale, Biskop i Tortosa. 14.
Stephan Thveten. 77.
Stercke, Gerhard. 485. 489. 523. 546 f. 559. 565 f. 579. 619 ff. 641 f. 646 f. 654-58. 667 f. 684 f. 689. 695. 698 f. 724.
Sti, Anne Ruds Foged. 230.
Sti (Stig) Bagge. 729 f.
Stochmand, Hans Christopherssøn, Prest i Stokke. 26.
Stockholm. 19. 111. 113. 120. 146. 148 ff. 153. 166-69. 270. 337.
Stokke Sogn. 25 f. 85 f.
Stralsund. 140 f.
Stranden i Ringebu. 68 f.
Strasordal p. Skye. 9.
Stratterud, Gaard i Undreimsdal. 35.
Strelitz. 289. 305-8. 676. 678.
Strengereid Skibrede. 53. 67. 94.
Strengnes Biskopper. 56. 113.
Strige (By i Schlesien?). 425.
Stryn i Nordfjord. 83.
Strøm Sogn i Odalen. 42 f. 71.
Stub, Christopher, Borger i Oslo. 209.
Stub, Moses. 125.
Stub, Peter. 371. 550. 556. 561. 582. 614.
Stupulen, Fjeld ved Hornsøen i Eggedal. 74.
Sture, Hr. Nils, svensk Rigsraad. 113. 124.
Sture, Hr. Sten, den ældre. 109. 111. 113. 130 f. 134. 136. 138 ff. 143. 146. 153. 181. 185.
Sture, Hr. Svante Nilssøn. 140. 151 f. 172 f. 196 f. 210.
Stuttgart. 276. 595. 604. 606 ff.
Styrbjørn Jonssøn. 22.
Styrvold, Gaard i Styrvold Sogn. 396 f.
Styrvold Sogn. 42. 396 f.
Stæke Slot ved Mælaren. 146.
Støde Kirke i Medelpad. 98.
Støle i Etne Skibrede. 11 f.
Suderhusen, Dr. jur. Herman (ogsaa kaldet Herman Fris). 277. 709. 724.
Suderøernes Biskopper. 8 f.
Sudreim, Gaard i Støle Sogn (Etne Herred). 12.
Sudthorp i Gudbrandsdalen. 125 f.
Suisort Kanniker. 8 f.
Sundbo, Gaard i Vaage. 80 f.
Sundby, Gaard i Spydeberg. 320 f. 354 f.
Sundby, Gaard i Vetteherred. 165.
Sunde, Bygd i Hviteseid. 88.
Sunde, Gaard i Olden. 11. 106.
Sunde, Gaard i Vaage. 57 f. 73 f.
Sunde Prestegjeld i Jemteland. 101.
Sundet, se Øresund.
Sunnive (Synneve) Iversdatter. 80 f.
Sunnive Jonsdatter. 106 f.
Svadebu i Ringsaker Sogn. 84 f.
Svaganes (Ekersund). 36.
Svale Rømer, Rigsraad. 31. 33.
Svale, Mogens. 4.
Svalestuen i Flatdal. 103 f.
Svanen, Skib. 191.
Svanesund ved Orust i Baahus Len. 168.
Svante Nilssøn (Sture), se St.
Svarstad Prestegaard i Lardal. 33.
Svarstad Sogn. 103.
Svartaaen mellem Tunsberg og Brunlaug Len. 39 ff.
Sveg Sogn i Herjedalen. 98.
Svein (Sven) Bøøs. 62.
Svein Galde. 96.
Svein Hallvardssøn. 91.
Svein Jons [770 Navne-Register]  søn. 28.
Svein Redulfssøn. 212.
Svein Thorgilssøn. 102 f.
Svein Vigleikssøn. 35.
Sveinung Anderssøn, Prest p. Holmem. 75.
Sveinung (Svening) Tiøgalssøn. 391.
Sverige, Svensker. 14 f. 26. 109-12. 114. 116. 120. 131-36. 138 f. 142. 149. 160. 168. 171 f. 201 f. 204. 251. 357. 449. 479. 482. 696 f. 700. 708. 725-28.
Sverke Jovanssøn. 98.
Svindal, Gaard i Fet. 99.
Svodalen (?). 139.
Sæbjørn Kolbjørnssøn. 57.
Sæbjørn i Thrykstad. 209.
Sæten, Gaard i Loen Sogn (Stryn Herred). 106.
Søborg p. Sjælland. 129.
Søderberg i Elverum. 97.
Søfren, se Severin.
Søgaard i Øiemark. 104. 164 f.
Sølberg i Utviken Sogn. 11.
Søndenfjelds i Norge. 249 f.
Sønderbo Herred i Smaaland. 143.
Sønderborg Slot. 175 f. 686.
Søndhordland. 66.
Søndmøre. 12.
Sørum, Gaard i Skedsmo. 99.
Tales, Gaard i Sigdal. 70. 74.
Talløseaaen i Eggedal. 74.
Tanden, Gaard i Jemteland. 1. 101.
Tange, Helmeke. 101.
Tangefos i Thrykstad Sogn. 76 f.
Tannenberg, Jürgen v. 247 f.
Taubenheim, Hr. Christopher v. 316 f.
Taul, Gaard i Strøm Sogn i Odalen. 71.
Tauterøens Abbeder. 182.
Taxis, Bartholomeus de. 679. 683.
Teiste, Hans, Biskop i Bergen. 92. 119.
Thallak Larssøn. 206.
Tharald, se Thorald.
Thelemarken. 88. 183. 217. 390.
Thesals Sogn i Raade Skibrede. 65.
Thingelstad Sogn p. Hadeland. 48. 127 f.
Thingsager, Gaard i V. Moland. 99.
Thjostolf (Thjøstel) Baardssøn, Lagmand. 38.
Thjostolf Iverssøn. 82.
Thjostolf Jorde. 88.
Thjostolf Kedulfssøn. 393 f.
Thjostolf Thollefssøn. 88.
Thjølling. 161. 394.
Tholf Bjørnssøn. 154.
Thollefsrud, Gaard i Flaa Sogn. 78 f.
Thom. 189.
Thomas. 35.
Thomas, Biskop i Strengnes. 56.
Thomas, Biskop i Vegsjø. 13.
Thomas, Chr. II´s Kammertjener (Holste?). 395. 464 f.
Thomas Gramaye, Myntmester. 222.
Thomas, Guldsmed. 210.
Thomas Holste, se H.
Thomas Jenssøn, Lagmand i Skiden. 41.
Thomas Jørgenssøn, Prest p. Fet. 213.
Thomas Wolsey, se W.
Thonnius Wins. 472. 474.
Thora Jonsdatter. 343 f.
Thorald (Tharald) Averssøn. 102.
Thorald Bjørnssøn. 163 f.
Thorald Helgessøn. 42.
Thorald Olafssøn. 120.
Thorald Sigurdssøn, Rigsraad. 31. 33.
Thorald Thallakssøn. 163.
Thorald Thordssøn. 29.
Thorald Ulfssøn. 27.
Thorben Oxe. 210 f.
Thorbjørg Gudthormsdatter. 37.
Thorbjørn Arnessøn, Lensmand i Midtlenet i Thelemarken. 217.
Thorbjørn Hallvordssøn. 67 f. 98 f.
Thorbjørn Østenssøn. 88.
Thorbjørnrud i Jevnaker. 128.
Thord Amundby. 104.
Thord Ellingssøn. 48.
Thord Erikssøn. 4.
Thord Evenssøn. 74.
Thord Gudmundssøn, Prest i Sillejord. 103.
Thord Gudthormssøn. 56 f.
Thord Olafssøn. 385.
Thord Rui. 183.
Thord Seljessøn. 154.
Thord Skjetten. 99.
Thord Thjodgeirssøn. 94.
Thord Thordssøn. 85.
Thord Thoressøn. 36.
Thord Viljamssøn. 125 f.
Thore. 1.
Thore Aasmundssøn. 29.
Thore Alfssøn. 80.
Thore Ansteinssøn. 320. 354 f.
Thore Arnessøn. 81.
Thore Arnessøn Lang, kgl. Ombudsmand i Gudbrandsdalen. 68 f.
Thore Endridssøn. 89 f.
Thore Gudthormssøn. 69. 84.
Thore
[771 Navne-Register] 
Hallvardssøn. 97 f.
Thore p. Hauksland. 37.
Thore Jonssøn. 16.
Thore Olssøn. 4.
Thore Rolfssøn. 57.
Thore Solberg. 194.
Thore Thoressøn. 79 f.
Thore Thorgilssøn. 69.
Thore Thorkelssøn, Lagmand i Stavanger. 89.
Thore (Thora) Laadnesdatter. 34.
Thorgaut (Torgud) Alfssøn. 128.
Thorgeir (Thorger) Aslakssøn. 74.
Thorgeir Bjørnssøn. 93. 95.
Thorgeir Geirmundssøn. 70 f. 74.
Thorgeir Gunnarssøn. 38.
Thorgeir Herleikssøn. 120.
Thorgeir Nilssøn i Søgaard. 104. 164.
Thorgeir Paalssøn. 126.
Thorgeir Røg. 107.
Thorgeir Svenssøn. 192 f.
Thorgeir Svenungssøn. 82.
Thorgeir Throndssøn. 77.
Thorgils (Thorgjuls) Amundssøn. 193.
Thorgils Anstenssøn. 91.
Thorgils Smidssøn. 86 f.
Thorgils Thollefssøn, Prest p. Hollen. 95.
Thorgils Vigleikssøn. 53.
Thorgrim Rolfssøn. 120 f.
Thorkel. 90.
Thorkel Olufssøn. 183.
Thorkel Simonssøn, Kannik i Oslo, Provst i Tunsberg. 155 f.
Thorleif (Thollef) Annerud. 99.
Thorleif Anundssøn. 33.
Thorleif Asbjørnssøn. 58.
Thorleif Gunnarssøn. 58.
Thorleif Hanssøn p. Holm. 78 f.
Thorleif Kage. 64.
Thorleif Thordssøn. 42.
Thormod Vidarssøn, Raadmand i Bergen. 30.
Thorolf Bjørnssøn. 36.
Thorp, Gaard i Andebu Sogn. 40. 176.
Thorstein (Thosten) Alfssøn. 90.
Thorstein Andorssøn. 179.
Thorstein Bjørnssøn, Prest i Veey. 23 f.
Thorstein Gunnessøn. 95.
Thorstein Gunnleikssøn. 95.
Thorstein Jonssøn. 343.
Thorstein kamr (eller skamr?). 11.
Thorstein Klemetssøn. 59.
Thorstein Nilssøn. 183.
Thorstein Onarsrud. 209.
Thorstein Ostenssøn. 93.
Thorstein Peterssøn. 75.
Thorstein Ramundssøn. 55.
Thorstein Styrbjørnssøn, Foged i Stockholm. 19.
Thorstein Sveinssøn, Raadmand i Bergen. 30.
Thorvil. 380.
Thott, Hr. Aage Hanssøn. 196 ff.
Thott, Hr. Hans Aagessøn, svensk Rigsraad. 109. 111 f.
Thott, Jomfru Ingeborg Aagesdatter. 83 f.
Thretten (Thrøtten) i Gudbrandsdalen. 47. 80 f.
Thromastøl (Thromestad?) i His (Øiestad Sogn). 44.
Thrond Erikssøn. 69 f. 80.
Thrond Gulbrandssøn. 76.
Thrond Poulssøn. 33.
Thrond Thoressøn. 80.
Thrond Thorkelssøn. 90.
Thrond Thorsteinssøn. 34.
Throndenes Kirke i Senjen. 92.
Thruls Thollefssøn. 78.
Thrydike Haavardssøn. 28. 53 f.
Thrykstad, Gaard i Hovin Sogn paa Romerike. 209.
Thrykstad Sogn. 76 f. 137.
Thrøtten, se Thretten.
Thunnifle p. Lesje i Gudbrandsdalen. 46.
Thure Jenssøn (Tre Roser), se Tre Roser.
Thurid Haraldsdatter. 39 f.
Thüringen. 314. 316 f.
Thuturen, Gaard i Eidsberg. 81 f.
Thveten, Gaard i Thrykstad. 76 f.
Thveten, Gaard i Vetteherred. 165.
Thveter, Gaard i Relingen. 60 f. 99 f.
Thyrgild Finnssøn. 33.
Thøris Asdal. 27. 39.
Tile Dene. 282. 545 f. 549. 560 f. 581.
Tile Giseler. 720.
Tinn. 183.
Tjust Herred i Smaaland. 26.
Tof Neridssøn. 102.
Togstad, Gaard p. Ringsaker. 210.
Topdals Laxefiske. 268. 282 f. (Tordenstjerne), Christopher Nilssøn. 73. (Tordenstjerne), Jon Nilssøn p. Knive. 73.
Torgau. 241. 274 f. 395 f. 427-30. 436-40. 442 ff. 451-54. 457 f. 463. 465 ff. 469 f. 583. 644-47. 654. 713 ff.
Trachen, Dr. 297 f.
Tranastenen i Holmem (Sigdal). 75.
Tranekjær p. Langeland. 94 f.
Transylvanus, Maximilian, ksl. Sekretær. 322 f. 325 ff. 350. 373.
Treigden, Gaard i Tjømo Herred. 394.
[772 Navne-Register] 
Tre Roser, Jens Knutssøn. 133. 136.
Tre Roser, Knut Alfssøn. 160.
Tre Roser, Hr. Odd Alfssøn. 126 f.
Tre Roser, Thure Jenssøn. 196 f. 337 f. 704. 708 ff. 723-29.
Treuenbritzen i Brandenburg. 267.
Trient. 497. 504 f. 707.
Trient Biskoppen i. 606 f.
Trinitatiskirken i Bergen. 8 f.
Trinitatiskirken i Strasordal p. Skye. 9.
Trolle, Hr. Arvid. 131. 133 f. 136. 168 f.
Trolle, Gustaf, Erkebiskop i Upsala. 447. 615. 693. 696 f. 700. 702. 704 f. 708 ff. 723-29.
Trommestad, Gaard i Øiestad. 98 f.
Troycke, Chr. II´s Pige. 614.
Trøgge Thoressøn. 191 f.
Tucher, Lazarus. 546 ff. 559. 563 ff. 574 f. 588. 615 f. 618. 621. 636 f. 641 f. 646 f. 654-58. 667 f. 695. 697.
Tuna Sogn i Medelpad. 98.
Tunsberg. 26 f. 90. 190.
Tunsberg Huse. 90.
Tunsberg Klostre. 25.
Tnsberg Lagmænd. 59. 393 f.
Tunsberg Len. 40 f.
Tunsberg Provster. 25. 155 f. 393 f.
Tunsberg Raadstue. 70. 79.
Tunsberghus. 85 f.
Tverdalene (Bygdenavn for Sigdal, Eggedal m. m.). 75.
Tyge Krabbe, se K.
Tyrkerne. 412 ff. 418 f. 426. 626. 671.
Tyskland. 48. 318 f. 338 f. 348 f. 358. 360. 412. 416 ff. 420. 426. 459. 663. 671. 691. 698 f. 703.
Tønjum i Lærdal. 25.
Ubelackert, Ebert. 381.
Uggestad (Ukustad, Gaard i Nannestad?). 209.
Ulf Hongerssøn, Ridder. 27.
Ulf Thorstenssøn. 152.
Ulfhedin Gudthormssøn. 95 f.
Ulfhild Brynjulfsdatter, Hustru. 81 f.
Ulfstand, Holger Gregerssøn. 383 f.
Ullensaker Sogn. 208.
Ullenshof (Nes) Sogn p. Hedemarken. 84 f.
Ullenshof Thing. 72.
Ullensvang Sogn i Hardanger. 63.
Ullensyn paa Vaage. 57 f.
Ulleraaker Herred i Upland. 124.
Ulm. 596.
Ulma, By i Syd-Ungarn. 415.
Undreimsdal p. Vestfold. 35. 72.
Ungarn. 313 f. 358. 360. 424. 426. 495. 562. 595. 671.
Unnulf paa Hothvte. 176.
Upsal, Gaard i Kraakstad Sogn, se Opsal.
Upsala Erkebiskopper. 1. 113. 118. 120.
Upsala Erkediakoner. 136. 710. 725. 727.
Upsala Kapitel. 123 f.
Upsala Stift. 21.
Urban, Bud. 353. 527 f. 535. 549 f. 583. 590. 636.
Urne, Eiler, til Gunderslevholm. 41.
Urne, Hans. 499 f.
Urne, Lage, Biskop i Roskilde. 231. 239. 499 f.
Utbø (Børte i Mo). 89.
Utrecht. 659. 675.
Utrecht Biskoppen i. 433.
Uvenes (Unes), Gaard i Nes Sogn. 71 f.
Vaage. 57 f. 73 f. 79 ff. 343.
Vaagøen (Frænen). 54.
Vad, Vilhelm. 586.
Vadripont, Antony, ksl. Raad. 257 f.
Vadstena Birgittinerkloster. 51 f.
Valby, Jordestykke i Øiemark. 165.
Walckendorff, Erik, Erkebiskop i Throndhjem. 215. 217.
Walcheren. 729.
Valden i Halland. 192. 195 f. 227. 231. 344.
Vale, Peter. de 577 ff. 591 f. 604. 615. 669 f. 672.
Valholt i Skoger. 72.
Valladolid i Spanien. 223-26.
Valle, Gaard i Jemteland. 1.
Valle (?) i Setersdal. 163 f.
Walter v. Hanswick. 348.
Walter, Maxvel. 586.
[773 Navne-Register] 
Valtin Graff, Guldsmed. 582. 672 ff. (?).
Waltkirchen, Baltasar, Provst i. 506-9. 511. 515 f. 526 f. 530. 532-35. 570. 572. 576 f. 579 f. 604. 608.
Vandaas i Skaane. 331.
Vang p. Hedemarken. 44.
Vangen Sogn p. Voss. 24.
Vanse Sogn. 89.
Vardal. 69.
Vardberg. 12 f. 131. 138. 142. 149 f. 178. 185.
Wardendorff, Konrad, ksl. Kammerbud. 459. 475.
Wartzlef, Hertug af Pommern. 31.
Vatikanet. 48. 53.
Vatnegaarden i Eidsberg Sogn. 3.
Vattelef Bjørnssøn. 89.
Ve, Gaard i Tveid Sogn. 99.
Vedby (nu Vedbygaard) paa Sjælland. 188. 211 f. 216.
Vedeberg i Øiemark. 104.
Veere i Zeeland. 552. 729.
Veere, Herren af, se Adolf af Burgund og Maximilian.
Veøy i Romsdalen. 23 f.
Weffring, Hans. 296. 315 f. 318. 328. 333 f. 371. 375. 388 f. 479. 518. 525 f. 537. 541. 543. 549. 569 f. 582 f. 590. 612. 637 f. 654-57.
Veger Van. 64.
Vegsjø Biskopper. 13.
Weimar. 501. 506 f. 525-28. 530. 532. 549 ff. 560 ff. 581 ff. 589 f. 601. 603 f. 609. 612. 633 f.
Weinmann, Johan. 672 ff.
Velgerd Lodinsdatter. 217 f.
Welzerne, Handelshus. 418.
Ven, Gaard i Løiten. 194.
Wenck, Arne. 532.
Vendiske Stæder. 249 f.
Venedig, Venezianere. 497. 515. 578.
Vermeland. 12. 21. 23.
Wessel, Broder, Prior i Mariefred Kloster p. Gripsholm. 157.
Vestbo Herred i Smaaland. 143.
Vestby, Gaard i Strøm Sogn i Odalen. 71.
Vestergøtland. 83 f. 178. 196.
Vesterhus i Jemteland. 1. 101.
Vestersøen. 339 f.
Vestfold. 33. 40. 42. 72. 103. 155 f. 208.
Vetelid Gunnarssøn. 103.
Vetteherred i Baahus Len. 165.
Weyda, se Zápolya.
Weze, Johannes, Electus til Lund. 276. 287. 292. 382 f. 391 f. 433-36. 447 ff. 464 f. 484 ff. 495 f. 498. 503. 505. 507. 518. 520. 524 f. 529-32. 554. 559 f. 573 ff. 577. 579. 581 f. 587 f. 592-96. 598-601. 604. 608. 612-15. 618. 621 f. 623 f. 626. 628. 630 ff. 634-37. 646 f. 659 ff. 663. 668. 670. 674 f. 684. 688-707. 710 ff. 715-18. 720 ff.
Viborg Biskopper. 56. 137 f.
Vidar (Vidder) Auten. 213.
Vidbo Sogn i Upland i Sverige. 26.
Vibeto Fjeldet paa Medheien i Hedenstad Sogn. 93.
Wien. 424.
Viger Karlssøn. 91.
Vigleik Jonssøn. 12.
Vigleik Karlssøn. 33.
Vigleik Thorgeirssøn. 103.
Vik i Nordfjord. 106.
Viken. 165. 250 f.
Viking Ketilssøn. 63.
Wilcken Klencke, se K.
Wilcken Somer. 520.
Wilhat Wijsen. 339.
Vilhelm (Willem, Willom) de Baris, ksl. Sekretær. 675.
Vilhelm Bornewater, Kjøbmand, se B.
Vilhelm Fisker. 616.
Vilhelm Francke, se F.
Vilhelm v. Morse. 489.
Vilhelm, Petri de Orvieto. 18.
Vilhelm Thorgjulssøn. 76.
Vilhelm Vad. 586.
Vilhelm v. Zwolle, Furer, se Z.
Wille, Adrian, Mester. 281.
Vinald Henrikssøn, Erkebiskop i Nidaros. 31 f.
Vincents Lunge, se L.
Vinland (Vindland) i Fet. 214.
[774 Navne-Register] 
Wins, Thonnius. 472. 474.
Vinter, Christian. 219 f. 245 f. 248 f. 253. 255. 257 ff. 261 ff. 265 f. 270-76. 279. 281. 287 f. 298. 300 ff. 306. 309. 311. 313. 315. 317 f. 322. 324-30. 333. 335. 340. 343. 346. 350. 352 f. 363. 366. 374. 376. 380 ff. 387-90. 395 f. 399-402. 406 f. 426. 430. 434. 459. 475. 483. 490. 495. 507. 516 ff. 557 f. 566 f. 570. 574. 576. 578 f. 587. 591 f. 595. 597. 604. 609. 615. 626-30. 661. 664. 669. 671 f. 679. 684-87.
Wisch, Benedikt v. d. 247. 409. 520. 522. 526. 529. 560. 583. 590 f. 613. 655 ff. 693. 720.
Wismar. 252 f. 346.
Vistad (Virestad) p. Kvikne. 64.
Visteland (Vesterlanda) nær Hjertum i Baahus Len. 230.
Vithe v. Monster. 724.
Wittenberg. 239. 255 f. 260. 262-65. 267 f. 272 f. 277. 281 f. 296. 368 f. 391. 435. 535. 545 f. 555. 581 f. 635. 673 f. 686. 709 f. 713 f.
Wittmund i Hannover. 724.
Vivil Steinarssøn. 96.
Vivistad i Tuna Sogn. 98.
Vold, Gaard i Thesal i Raade. 65.
Volden p. Søndmøre. 12.
Wolem, Herren af. 692.
Wolf v. Bamberg. 332.
Wolf (Wulf) Müller, Albrecht af Mecklenburgs Tjener. 339 f. 616 f.
Wolfenbüttel. 297. 484 f. 533 f.
Wolfgang, Greve af Montfort. 497.
Wolsey, Thomas, Kardinal. 218. 228 ff. 276 f. 450. 524.
Vordinandesze (?). 641.
Vordingborg. 56.
Vor Frue Kirke i Freiberg. 460.
Worms. 636.
Vorthalelven i Thelemarken. 183.
Vossevangen. 24 f.
Vriese, Dr. Herman, se Suderhusen.
Wursten i Verden ved Elben. 290.
Wywoda, se Zápolya.
Ysselstein, Floris v., se Egmont.
Zapfenburg. 457.
Zápolya, Johan, Voivod af Siebenbürgen. 495. 562. 632.
Zeeland. 615.
Zwolle, Willom v., Furer. 286. 348. 350 f. 354. 361. 487 ff. 518 f. 523 f. 566. 645 f. 713 f.
Zwynaerde. 348. 395. 519.
Øiskog (Ødeskovs Ødegaard) i Gran. 91.
Ødesø. 195.
Øiemark. 104. 164 f.
Øiestad, Gaard i Thrykstads Sogn. 77.
Øiestaf Sogn. 27. 36 f. 44. 67. 94. 98.
Ørbyhus i Upland. 19.
Ørebro. 168.
Øresten i Vestergøtland. 139 f. 178.
Øresund. 253 f. 704.
Ørjen Askim. 128.
Østby (Oustby) i Ullerø Sogn. 59.
Østergøtland. 26. 134. 136.
Østerrige. 313. 595 f.
Østersøen. 181. 720.
Øxnevandet p. Medheien. 93.