STATENS LOVGIVNING
1.
Norges riges raad og mænd kundgjør, at de har valgt dronning Margareta til Norges
riges mægtige frue og rette husbonde.
1
Original paa pergament i danske RA, Kjøbenhavn (Norge no. 16).
Trykt: SUHMS Nye Samll. III 385-387. Grønlands historiske mindesmærker III 131-134.
DN III no, 477, RYDBERG, Sverges traktater med främmande magter II 645-47.
Oslo 1388, 2. februar.
Vinalder med Gudz naadh erkibiskop j Nidharos, Øystein af Oslo, Olafuer af Stafwanger,
Sighurder af Hamræ, Henrik af Gronlandæ, med samræ naadh biskopar, profasten at Marie
kirkiu j Oslo oc rikissens canceller j Noreghe Henrik Henriksson, Vlfuer Holmgeirsson,
Vlfuer Jonsson, riddara, Hakon Jonsson, Gaute Eiriksson, Jon Marteinsson, Alfuer Haraldzson,
Bendikt Niklesson, Ogmund Bolt, Jon Darræ, Hakon Stumpæ, Peter Niclesson, Nikulos
Gallæ, Finner Gyurdzson, Gudbrander Ellingsson, þoralder Sighurdzson, Hærleiker Asulfsson,
Magnus Stoltekarl, Hakon Top, Jappe Fastalsson oc Swale Ottason sænda ollum monnum
ifuir ændalangan Noregh oc þæs skatlandæn quediu Gudz ok sina.
1. Vi kænnoms þæt openbarligha med þæsso varo opno brefue, at æftir þæt at høghboren
førstinna, vaar kæra frw, frw Margareta med Gudz naadh Noregs oc Swyia drothneng oc
retter ærfuinge ok førstinna tit rikit j Danmark, var vaars kæra herra konung Hakons
husfrw oc vaars kæra herra konung Olafs modher, sæm nu nyligha dødhe, sæm Gudh bæggias
þæirra saal hafue, oc firir hænnæ gunst ok godh vilia, þær vi hafuom altiidh af hænnæ
befunnit, oc æn vi hopas þæt sama till hænnæ naadha, þa hafuom vi allæ fyrnæmfdir,
erkibiskop, biskopa, profaster, riddara oc
swæinar, vppa vara vægna ok vppa ganska rikissens j Noreghe endrakteligha anamat,
wtualt oc vnfanget med godhom vilia þa høghborna forstinno, frw Margareta drotneng
fyrnæmfda, til alla vara fyrnæfda erkibiskops, biskopa, profastz, riddara oc swæina
ok ganska rikissens j Noreghe mæktugha frwa oc rettan husbonda, oc at þænnæ fyrnæmfd
drothnengh Margareta skal fulmæktugh væra at firirstanda ok raadha rikit j Noreghe
mæktuligha oc valdeligha j allum stykkium ifuir ganska rikit j Nor[eghe]
a
badhæ land, slot, fæsti ok [þeghna badhæ]
a sunnerligha ok nordhaligha ifuir alt Noregh oc þæs skatland j alla hænnæ liifsdagha
b med Gudz hiælp, ok at vi allæ firskrifnir [ok huar se
a]rdæi1is vm sik skulom hænnæ styrkia oc hiælpa j allum hænnæ ret ok ænktj þæt hindra,
þær hon ret till hafuer; ok vi allæ fyrnæmfdir erkibiskop, biskopa, profaster, riddara
ok swæinar, vppa vara vægna ok vppa altz rikisens vægna j Noreghe hafuom sakt, lofuat
oc sworet þæirri sama fyrnæfde varræ kæræ frw, drothneng Margareta, holt manskap oc
tro þæneste med troskap, æ mædhan hon lifuir, ok þæirrj fornæmfde varræ kæræ frw,
drothneng Margarete, j all stykkæ swa at halda, sæm her firir skrifuat staar.
2. Framlæidis hafuom vi alle saman samþykt, erkibiskop, biskopa, profaster, riddara
ok swæinar, at ængin varra skal flæirrj hwskarla ok setosweina hafua, en som loghbook
oc hyrdhskra vatta
1
3. Jtem hafuom ver aller saman, erkibiskop, biskopa, profaster, riddara oc swæinar,
samþykt, at sakar naudhzsynar, sæm rikine ligger vppa bædhæ sunnan oc nordhan, skal
almughen ifuir ændalangan Noregh wtgera nu aarlængis fullan almenning.
2
4. Jtem hafuom vi aller saman, erkibiskop, biskopa, profaster, riddara ok swæinar, lofuat,
sakt ok sworet vppa vara swa oc
vppa ydra vægna holskap oc tronadh allan þæn, sæm ver ok æighum rettom rikissens hofþingia
at gera,
1
Swa hæfuir hon ok os ok yder lofuat ok sworet, at hon skal os ok yder logh ok landzens
ret at halda j alla sina liifsdagha.
2
þy bidhium ver ok radhom yder, at þeer gerer adernæfde vare kæra frw drothnengenne
þæn sama trygdar æidh, ok at hwar syslumader j sinnæ syslu take þæn æidh,
3
ok at þeer seer henne ok henner vmbodzmonnum græidir oc godhuiliughir, lydhughir
a
oc æftirlatoghir, ok later hona ok hænner vmbodzmen væl atkomas allu þy,sæm þeer
æighir rettom rikissens hofþingia at gera æftir laghum oc gamlæ landzens sidhuenio,
oc swa myklo hælder, at hon hæfuir bodhet
4
allum syslamonnum ok þæirræ vmbodzmonnum, at hwar þæirra j sinnj syslo skula logh
oc landzens ret halda oc styrkia. Var þetta bref gort j Oslo a kyndil mæsso dagh a
are fra Gudz byrd m°ccc°lxxxviij° vndir varom jncighlum.
Segl:
5
Af de 25 segl er nu i behold 11, nemlig no. 1 (erkebispen), 2 (b. Øystein), 3 (b.
Olafuer), 9 (Hakon .Jonson), 10 (Gaute Eiriksson), 15 (Jon Darre S’JOHANI RAIDARI
AR), 17 (Peter Niclesson), 18 (Nikulos Gallæ S’NICHOLAI SVENONI), 20 (Gudbrander Ellingsson),
21 (Thoralder Sigurdzson), 22 (Forsiden affaldet), 25 (Jappe Fastalsson). I DN, III
no, 477 nævnes ogsaa no. 23.
Nogle seglremmer er udklippede af et gridsbrev.
Senere kancellipaategning: Electio Reginæ Margaretæ.
TILLÆG.
Det norske valgbrevs nærmeste forbillede er det valgbrev, som udstedtes i Lund den
10. august 1387 af erkebiskop Vinald i Trondhjem, biskop Peter i Aarhus, Henning af
Pudbuts, Danmarks riges drost, og flere rigens mænd og menhed af alle Danmarks lande.
6
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Hyldinger no. 3),
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater med främmande magter II 639-41.
Lund 1387, 10 august.
Thet skal alle men kunnict wære, the thette bref se æller høræ læse, thet wi Winold,
meth Guts nathe erkebescop j Truntheem, Pæther, meth then samme nathe biscop j Ars,
Henning af Pudbuts, Danmarks righes droest, Jøns Anderssen, Bendicht Biyg, Hinric
Parowe, Reymer Breyde, Folmer Jeghepsøn, riddere, Otto Jønssnn, Henneke Olefsøn, onge
Cort Mølteke, Jacob Mws, Stigh Peterssøn, ok Albertus,
2
witnæ ok kiennes thet meth thette worth obne bref, thet efter wor Herre føthelsaar
thusend thryhunderd firesinnetiughe ok a thet siuende aaer, pa sente Laurense dagh,
j Lunde domkirke, ok om wal pa then samme dagh pa Lunde landsthing, wi ok manghe flere
righen s af Danmark metn, so sum erkebiscopper ok lüthebiscopper, riddere ok swene,
ok fleræ righens metn ok menheeth af alle Danmarks lande, keesde ok annamethe ok vtwoldæ
en hetherlegh førstinnæ ok fruwe, fruwe Margrete, Norighes ok Swerighes drotning tel
futlmechtech fruwe ok tel husbunde ok tel gantze righens af Danmark formynder j alle
mathe, som her efter stæer scriuet. Først thet efler thet drotning Margrete forenefnd
er koning Woldemars daater ok koning Oleues mother, ther bathe wore herrer wore ok
fram eræ farne, Guth there siælæ haue, ok for then gothe wiliæ ok giønst, ther wi
af henne haue rønt ok funneth j manghe mathe, tha eræ wi endrechtlech meth henne yuer
ene wurthen, ok hun meth os, thet wi engen herre ællær høfthing æller nogher man skule
tel kong teghe, ok engen man jn at drawe j Danmark, ok engen matn tel hielp at taghæ,
ther henne nogherlund amoeth ær, ok ey nogher matn vthen meth henne raeth ok meth
henne wiliæ, ok thette samme hauer hun os sauth j geen. Ok wi ok wore wener wile meth
henne di ok forderue, ok hun hauer os thet sauth, thet hun wil os lathe nythe skiel
ok raseth ok the priueleger, ther henne forældræ ok henne søn os hauer giueth; ok
wi hane meth en goeth williæ ok meth berathen huvh keesd ok vtwold ok hulleth henne
tel woer fruwe ok tel woer husbundæ ok tel gantze righens af Danmark futlmechtich
formynder, ok henne at thiænæ, so sum dondeman(!) bør there fruwe ok there husbunde
ok there herre meth tro at thienæ alt tel then dagh, thet hun ok wi endrechtlich würthe
thes yuer ene en kong at keese ok at haue, meth bathe hennes ok wort raeth ok futl
wiliæ, ok ey fra henne thieneste ok hielp at skilies, før hun wiser os meth wiliæ
fra sech tel then samme kong, ther bathe hun ok wi meth bathe hennes raeth ok wilie
ok wort keese. Alle thesse forescreuene stukke haue wi ok andre flere Danskemetn,
erkebiscopper ok biscopper, ridder ok swene, prelater, kiøpstethe metn, bundere, ok
flere
goethe men ok menheth af flere Danmarks lande, louet og sworet at holde ok futlkomme
forvthen hielperethe ok forvthen argheliste, ok hauer hun sworet os j geen. Alle thesse
forescreuene stükke haue wi giør meth flere Danskemen ok the meth os, som fore scriuet
stæær, ok tüghe wi, thet thesse vorescriuene stukke woræ giorthe bathe j Lundedomkirke
ok pa Lunde landsthing j alle mathe, som fore staer scriuet, ok jnge man ther j geen
æller amoeth sauthe, Tel alle thesse stukkes tügh ok bewiselse haue wi wore jnseile
for thette bref meth ja ok meth wilie hengd. Thet er giuet ok scriuet aer ok dagh
ok stæth, som foræ stæer scriuet.
Kancellipaategning paa bagsiden: At drotning M. war wold j Lund til Danmarks forstynne oc formyndre.
2.
Det norske rigsraad erklærer dronning Margaretas ældste søsterdattersøn, hertug Vartislav
af Pomerns søn, at være ret arving til Norges rige.
1
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 17). Haanden er den samme som
i no. 1.
Trykt; RYDBERG, Sverges traktater med främmande magter II 647—49.
Akershus 1388, 16. februar.
Veer Vin alder med Gudz naadh erkibiscoper j ?rondhæim, Øystein j Oslo, Olafuer j
Stafwanger, Sighurder j Hamre ok Halgeir, biskopa, Henrik profaster j Oslo, Hakon
Jonson, Gaute Eiriksson, Henrik Mikials?orp, Jon Marteinsson, Alfuer Haraldzson. Benedikt
Nikulosson, Ogmund Bolt, Joon Darre, Hakon Stumpe, Peter Nlkulosson, Symon ?orgeirsson,
Nikulos Galle ok Finner Gyurdzson, rikissens j Noreghe raadhgefuare, kungerom ollum
monnum ?æim, sæm ?etta bref sea æder høyra, oc vithnum openbarligha j pænnæ skrift,
at efter pet ver hafdhum hæidherlighe frwæ, frw Margareta, med Gudz naadh Noregs ok
Swyia drothneng oc ret ærfuinga oc fyrstinna rikissens j Danmark, till alla varra
oc ganska rikissens j Noreghe kæra oc retta frw ok mæktugha fyrstinna wtwalt samdrektuligha
oc med godhom vilia hafdhum anamat at raadha oc styra ok firestanda rikit j Noreghe
j alla hænne liifdagha, ?æn fornæmfda vaar kæra frw, drothneng Margareta, spurdhi
oss alla oc rikissens men j Noreghe, hwar nester ærfuinggæ vare til ?et fyrnuemfda
Noregs riki at kung [verdha]
a
, neer hon
af ?etta liif afgænge, ok ærfuingæ ?er efter ok hafde hæltz seet, at henne systorson,
1
hertogh Albrikt af Meghelborg, hafde maat verdha kung j ?et fyrnæmfda Noregs rikj:
?a beuiste vor skællighe oc rethljghe med vaar logh,
2
at fyrnæmfde hertogh Albrikt oc hans fædherne forældrj hafdhæ veret moot ?et fyrnæmfda
rikj oc moot ?æs rikis kunga, at han oc hans fædherne foreldre med ængan ret maattæ
verdha erfuingiar oc kungar j ?et fyrnæmfda Norigis rikj, vttan kung Olafs modhor
drothneng Margarete systodotterson
3
?æn ælzste, sæm er hertogs War[t]esleues af Pomeren son, han er rettaste ærfuingæ
?æs fyrnæmfda rikis, oc skal vera kunger ?æs fyrnæmfda Noregs rikis, oc neer ?æn fyrnæmfder
frw drothneng Margaretæ systodotterson af ?ettæ liif afgar, ?a hans rette ærfuingæ,
swa som hans son,
4
ef han er till, oc hans brodhcr, vm hans son er æi till, oc ?eirre fyrde drothneng
Margrete systnr dotters sons fædhernæ frænder, ef hwarke ?æssæ sæm hans son æder hans
brodher er till, ?æssæ fyrsagder swa sæm ein efter ein annan skula vera retter ærfuingiar
oc kungar j ?et fyr
da Noreghes rikj æfter ?et kungatal, nu byriatz med ?ænnæ kung Olafs modhers drothneng
Margarete systurdotter son, swa sæm fyr er sakt. Framleidis ef ?æn fyr
de kung Olafs modhor drothneng Margrete systordotter son, ok hans vini kunno ?et forskylda
oc for?læna med vare frw drothneng Margrete fyrnæmfde, at hon væl ?æn fyrnæmfda henne
systordotterson hafua till kung j fornæf
d° Noregs rikj j hænne lifue, ?a er ?et alla vara ok hwars ?æs fyr
da Noregs rikis manna goder vili oc ful fulbordh, vm ?et verder giort med ?æirrj vare
frw drothneng Margrete raadh, vilia oc fulbord, ?o med swadan vilkore, at ?æn sama
vaar frw drothneng Margreta skal vera fulmæktugh j alla mata, swa sæm fyr sakt er,
alfa henne liif dagha,
ifuir fornæmfd Noreghs rikj at radha, firestanda ok styra, ey amoot standande nokor
vndantakelse ok hiælprædhe. Till hwilka alla ?æssa stykkia fyrnæmfda, sæm ver alle
nerwerandes varo, vppa vara vægna oc vppa alla Noreghes riki manna væghna, ?ær giord
ero med alle varra fulbordh, sæm her firer wt?rykkes. Till fast beuisinge hafuum ver
[med] godhom vilia withleghen [var incigli]
a firehængt ?etta bref, hwikin stykke gefuen oc giord ero a Akershuse æfter burdh vaars
herra Ihesu Christi mccclxxxviii a fyrsto sunnodagh j langræ fastu.
1
Segl: Af de 19 udstederes segl er nu 14 i behold, nemlig; no, 1, 2, 3, 4 (b. Sighurder),
5 (b. Halgeir), 6 (p. Henrik), 7 (Hakon Jonson), 11 (Alfuer Haraldzson), 12 (Benedikt
Nikulsson), 13 (Ogmund Bolt S’AGMVNDI BERDORI), 14 (Jon Darre), 18 (Nikulois Galle),
19 (Finner Gyurdzson).
Kancellipaategning paa bagsiden: Righesens radhs breff af Norghe vm koning Erik oc drotnyng Margreta, hurv the ære
næst skylde at radhe ouer Norghe
(derefter med senere haand): och theris neste arffuinge och icke hertug Albrett, som uaar drottning Margretis
søster sønn, thj hans federne foreldre haffde weritt emod riigitt och thesz koninger
etc, 1388.
3.
Vidnebrev om, at Haakon Jonsson for dronning Margareta og rigsraadet under ed erklærede,
at han ingen ret eller proprietet havdetil Norges rige.
2
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 15).
Trykt: DN III no. 478.
Akershus 1388, 18. februar.
Nos Winoldus Dei gracia archiepiscopus Nidrosiensis, Olauus Stafuangerensis, Sigwardus
Hammerensis eadem gracia ecclesiarum episcopi, Gouto Erici, Benedictus Nicolai, Haquinus
Stompe Johannes Darre, Symon Thorgeri et Fynno Giorteson palam omnibus presens scriptum
cernentibus recognoscimus jn verbo veritatis et publice pro testamur, nos sub anno
dominj millesimo trescentesimo lxxx
oviij
o feria tercia proxima post Dominicam primam
quadragesime, qua cantatur officium jnuocauit, jn castro Aghershws presentes fuisse,
vidisse et veraciter audiuisse, quod tunc temporis jn eisdem feria tercia et castro
Aghershws predictis, coram jllustri dom ina nostra, domina Margareta Dei gracia Norwegie
et Swecie regina ac vera herede et principe regni Dacie ac coram nobis et coram aliis
regni Norwegie consiliariis, vir discretus Haquinas Johannis personaliter constitutus,
manu sua super librum posita, iuramentum prestitit et rogauit Deum omnipotentem et
sanctam Mariam matrem eius et om nes sanetos celorum adiuturos sic eum, quod nuncquam
institit pro hoc, quod voluit rex fieri jn Norwegie regno, fatebaturque se nichil
ris et propriiuetatis ad ipsum regnum Norwegie habere modo aliquali. et nuncquam ad
hoc jnstare voluit et nuncquam ad hoc se jngerere vllo modo; sed iurauit et arbitratus
est non compulsus, sed vere sponte, quod nuncquam res fieri voluit aliquo dierum sue
vite jn Norwegia antedicta, Et prout nos omnes dominum Haquinum Johannis sic iurare
et arbitratum esse omni moda, vt dictum est, vidimus et audiui[m]us, hoc testamur.
Jn quorum omnium premissorum per ipsum Haquinum sic factorum et per nos visorum et
auditorum euidenciam sigilla nostrorum omnium prescriptorum presentibus duximus voluntar[i]e
et scienter appendenda. Data et acta sunt hec anno die et loco supradictis.
Segl: No. 1 (erkebispens), 2 (b, Olafs), 3 (b. Sigvards), 4 (Goute Eriksons), 5 (Benedikt
Nikulossons), 6 (Hakon Stumpes S’HAHVINI MVNANI), 7 (Jon Darres), 8 (Simon Thorgeirsons),
9 (Finner (Gjordsons).
Mellem no. 2 og 3 er et seglremhul, hvori ingen rem hænger eller synes at have været,
Seglremmene no. 6—9 er klippet ud af et paa plattysk skrevet brev.
Senere kancellipaategning paa bagsiden: Hwr Haquon Jonsson swor pa Aghershws, at han aldregh war bestandende effter riket
j Nore oc bekendis, at han ther engen ræt til hadhe.
Og med haand fra 16. aarhundrede: Breff, at Hagen Jensøn giorde syn høgste eedt, at han aldriig stoed effter at were
koning y Norre etc.
4.
»Margareta med Gudz naadh Noregs ok Swyia drothneng oc Danmarks rettar ærfuingæ ok
þæs fyrstinna» kundgjør, at hun har »leet, vnt oc væit med raadhæ oc samþykt varra
ok rikissens j Noreghe raadgiafuara» »Benedikt Nikulosson», som har
tjent hendes husbond kong Haakon, og hendes søn kong Olaf, for livstid Eker, Modum
og Tverdalene »med ollum kronunnar vissum jngioldum, med ollum sakarøyra størra oc
smærræ, med þægngildum ok fridkaupum ok med ollum kunghlighum ret, ængo vndanskildo
vttan orbotamalum, af huorium han skal þo tyttugha merkar hafua swa opta, sæm þau
falla kunna. þer med hafuum ver oc honom leet ok vnt Kopar vikona j Dramfn med skipatollenom
ok konongs kaupum, sæm þer falla kunno, seer till nytsæmdar sialfuum.» Efter hans
død skal hans husfru og hans børn »fylghia» den samme forlening som pant for de penge,
som kong Haakon var ham skyldig, og for hans nuværende tilgodehavende af lenets indtægter,
indtil dronningen eller hendes eftermænd har betalt dem 200 lødige mark, og intet
afslaa i oppebørslerne uden kronens visse ingiold, før de 200 lødige mark er betalt.
Akershus 1388, 6. marts.
Segl: Af de 8 segl vedhænger no. 1 (brudstykke af dronningens), 2 (erkebiskop Vinalds),
4 (biskop Olafs), 5 (biskop Sigurds) og 7 (Gaute Erikssons).
1
Senere kancellipaategning: Panthe breffue paa gods.
Original paa pergament i danske RA, Kjøbenhavn (Norge no. 14), skrevet med samme haand
som no. 2. Ved en seglrem forbundet med kong Eriks stadfæstelsesbrev af 1392, 16.
april.
Trykt: DN I no. 511.
5.
Dronning Margareta stadfæster det kongelige kapel Mariakirken i Oslos og dens tjenestemænds
privilegier.
Original paa pergament i DAM (UBibl. Khavn) fasc. 54 no. 2 g.
Trykt: Danske Magazin I 339. DN VI no. 327.
Oslo 1388, 13. marts.
Margareta med Gudz naadh Noregs ok Swyia drothneng ok Danmarks rettar ærfuingæ ok
þæs fyrstinna sændir ollum monnum þæim, sæm þetta bref sea æder høyra q. G. ok sina.
Veer ok raadh vaart saghom ok jnwyrdaligha ifuirlasom open bref hæiderligra
hofþingia, konong Magnusar,
1
hans sonar vaars kæra herra ok husbonda konong Hakons,
2
vaars kæra sonar konong Olafs
3
ok vaart æighit bref
4
ok vatta vm frealsæ ok stadfæsto priuilegiorum, er modhor fadher Magnusar konongs
adernæmfdz, Hakon kononger godrar aminningar ok þæir hafdo gefuet ok stadfæst capello
sinne Marie kirkiu j Oslo, profastenom ok koorsbrødom þer sama stadz ok ollum adrum
hennar þænæsta monnum ok vardnadhe, huorium brefuom þetta vaart bref er med fæst.
Ok af þy at veer vilium þæssa þæirra gærd ok skipan gierna stadhugha halda, þa stadfæstom
veer adernæfde konongs capello Marie kirkiu, profastenom ok koorsbrødrom ok adrum
hænnar þenestamonnum ok vardnadhe oll þau priuilegia ok frealsæ, syslur, iærder, gardha
ok tuftir ok alla adra lutj størræ ok smærræ, er adernæmfdir hofþingiar hafua vnt
ok væit optnæmfde Marie kirkiu j Oslo, profastenom ok koorsbrødhrom þer samastadz
ok adrum hennar þænestamonnum ok vardnadhe, j ollum þæim græinum ok articulis, sæm
brefuen sialf vatta vm sik; fulkomligha firirbyodhande huorium manne, j huorre stet
æder tighunõ sæm hvar er, adernæmfd priuilegia ok frealsæ, syslur, jærder, gardha
ok tuftir at hindra æder vnadha firir optnæmfdri konongs capello Marie kirkiu, profastenom
ok koorsbrodhrom ok adrum hænnar þænestamonnum ok vardnadhe j nokkrom lut a mote þæim
brefuom, sæm adernæfdir hofþingiar, kononganna j Noreghe, hafua þer vm wtgefuet, æder
ok a mote þesso varo stadfæsto brefue. Nema hwar, sæm þet gerer, vili sæta varræ sanne
vblidhi ok a ofuan swara konongdomenom atta ørtoghom ok þrættan markum j brefuabrot
Var þetta bref gort j Marie kirkiu j Oslo a daghen nest æftir Gregorii mæsso dagh
a fyrsto are, sæm veer varom tæknar till Noregs rikis stiorn; profasten at Marie kirkiu
j Oslo, herræ Henrik Henriksson, vaar ok rikissens canceler, jn[ci]glade oss sialfue
hiauerandæ.
Seglet mangler, hvorved brevet er skilt fra de ældre privilegiebreve.
6.
Droenning Margrettis stadfestelsze, fru Margrette abbedissze i Opsloe giffuedt, paa
wisøehr och wdfer ledinng at haffue quitt [och fri] paa noegedt wnnderschedlige goedtz,
daterit hinndis j regemendtis aar wdj Norge [1388, februar—marts].
1
Notits i Akershus-registret af 1622 i norske RA (afskrift fra ca. 1650 i Chr.a bispearkiv
2 ii) s. 164 no. 32 (løbeno, 1779), Det indklamrede efter afskriften fra 1662 (AM
881 qv.).
7.
Threj breffue sammelfest, som er kong Hoegen, Magni søens gaffbreff paa Moldagaard,
Thoffeer och Myeklagaarde, giffuedt thill Hoffuedtøenn anno sexto regni ejus.
2
Der hoes stadfestelsze breffue paa samme gaffue, kong Hoegenns hanns frendes, anno
4to regni ejus,
3
och dronning Magrettis, daterit paa første hinndes reg. aar [1388, februar—marts].
4
Notits i Akershus-registret af 1622 i norske RA (Chr.a bispearkiv) s. 129 no. 10 (løbeno.
1348).
8.
Norges riges raads og mænds hyldingsbrev til kong Erik af Pomern.
a. Det paa svensk-norsk affattede exemplar.
Original paa pergament i danske RA, Kjøbenhavn (Norge no. 18).
Trykt: PALUDAN-MÜLLER, Observationes criticæ de foedere inter Daniam, Sueciam et Norvegiam
auspiciis Margaretæ reginæ icto s. 108-10. RYDBERG, Sverges traktater II 650-52.
[Uden sted og dag] 1389.
5
Winalder met Gudhz naadh erkibiscop innan Nithæros, Hinrik Zinkler, jarl j Orknøyom,
Jacop j Bergwin, Øystein j Oslo,
Olaf j Stawanger, met thæn samæ naath biscopæ, herre Malis Sparre, riddere, Hakon
Jonsson, Otte Rømer, Erlend Philipusson, Gauti Eriksson, Beynt Niclsson, Amund Bolt,
Jon Darre, Niclis Galle, Pæthær Niclisson, Fin Gyurtzson, Thorald Sighurthason, Gudbrand
Ellingsson, Hærleik Ausulfson ok Swale Rømer senda allum mannum them, ther thætte
bref se eller høyra, quedio Gudhs ok sina. Wer kænnetz thet met thætte waart opnæ
bref, thet wer hawa skodhat ok seet ok granligha ifuir leseth loghbøkænnæ i Norighe,
æftir thy som Noren logh vt wisæ, at konung Erik, hertigh Wartzlefs son af Pomeren,
ær retter ærfwinge til at wæra kung ifuir rikit j Norighe ok thet at bisitiæ ok aghæ
ok beholdæ met allom ræt, som konungæ innan Norighe bør ok høyrir at besitiæ ok aghæ
thet førnefndæ riki Norighe, ok som konunga j Norighe foræ honom beseteth ok aat hawæ,
ok naar thæn førnefndæ konung Erik dør, tha bør hans son at ærwa rikit Norighe, æder
ok førnefnda konungs brother,
1
vm hans son ey til waræ, ellegher ok thæsse førnefndæ konungs Eriks fadhur brother,
vm engin ær til af thæssom førnefndom tweim; ær ok ey thæsse førnefnda konung Eriks
son eder brother ellegha fatherbrother liwande tel, tha erfwæ thæn rikit Norighe æftir
thøm, som tha ær nestæ frænde æftir then optnefnda konung Erik ok af hans slekt nestæ
frænde ær, at reiknæ fra adher nefndom kung Erik, vm ey ær son æder brother eder fadhurbrother
hans liwandæ tel, som førre skriwet staar. Ok al thæsse foræ skrifnæ stykke ok artikel
stadhfæstæ vi förnefndæ erkibiscop ok jarl, biscopæ ok ridderæ ok swenæ, rikisins
mæn j Norighe, ok samthykkæ vppa allæ waræ wæghna ok vppa ganzæ rikisins wæghnæ j
Norighe, ok vppa thæssen foræ skriwen stykke tha anama wi ok vnfangæ thænne førnefndæ
konung Erik ok hans rettæ erfwingiæ eftir honom, som foræ skriwat staar, til alla
waara ogh rikisins j Norighe kung ok retta herra, æftir thet at waare logh met allom
ret hafua os ok rikit j Norighe til thænne førnefnda konung Erik ok til hans rettæ
arfwæ eftir hanom, som foræ skriwet staar, wisath; ok skal waar kæræ frw drotning
Margret. al hænne ræt jnnan rikit j Norighe vforsymeth wæræ ok nyuta, hwadh hon ræt
tel hawer ogh serligha ok synderlighæ at besitiæ ok beholdæ hænne morghengafwæ j Norighe,
som ær
Bahus ok alt, som ther tel ligger, som hænne bref
1
ther wmluthæ, ther hon thær vppa hafuer; ok thet testamænt,
2
som waar kæræ fru drotning Margret giort hafuer, thet skal holdæs ogh with sinæ fullæ
makt blivæ j allæ matæ, som thet luther; ok skal waar kæræ frw drotning Margret radhæ
ifuir rikit j Norighe bathæ hus ok festæ ok land endelankt yfuir alt Norigh, ok foghittæ
ok syslomæn vp ok af at sætiæ, ok fyrnefnd rike Norighe at skipæ æfter hænne wiliæ,
til thæs at waar førnefndæ konung Erik eder hans rettær erfwingiæ koma til theræ rettæ
lagha. alder, vtan al reikningskap. Ok æftir thet at allæ forskrefnæ stykke so fulborthat
ok samthykt æræ, ok at the sculo stadhugh ok fast blivæ j allæ matæ, som foræ skriwet
staar, vppa varæ wæghna ok vppa rikisins wæghna j Norighe, tha hafwæ wi førnefndæ
Winalder, erkibiscop, Hinrik Zinkler, jarl, Jacop j Bergwin, Østen j Olso, Olaf j
Stawangar, biscopæ, Malis Sparre, riddæræ, Hakon Jonsson, Otte Rømer, Erlend Philipusson,
Gauti Eriksson, Beynt Niclisson, Amund Bolt, Jon Darre, Niclis Galle, Pæther Niclisson,
Fin Gyurdhzson, Thorald Sighurdhason, Gudbrand Ellingsson, Hærleik Ausulfsson ok Swale
Rømar vppa waræ wæghna ok vppa rikisens wæghnæ j Norighe met godh wiliæ hængt waar
inzighli foræ thætte bref, ther giwet ogh skriwet ær æftir Gudhz fødhelsæaar thusend
aar, thry hundrit aar, attatiu aar vpa thet niende.
Segl: Af de 20 udstederes segl mangler kun Hr. Malis Sparres, men det er det 19. seglhul,
som er ubenyttet.
Kancellipaategning paa bagsiden fra 1429: Righens radh i Norghe anamer min herre koning Erik, oc at hans ærffuinge ære rætte
arffue til Norgis rike.
b. Det paa latin affattede exemplar, hvori er udeladt alt, hvad der vedrører dronning
Margaretas rettigheder og hendes regjerings ophør, naar kongen blev myndig.
Orig. paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no, 10); skrevet med anden haand end
det svensk-norske.
Trykt: HUITFELDT DRKS. 577 (kvartudg. IV 54-55). RYDBERG, Sverges traktater II 652-54
og DN. III no. 484.
[Uden sted og dag] 138[9].
Vinoldus Dei et apostolice sedis gracia archiepiscopus Nidrosiensis, Hinricus de Sancto
Claro comes Orcadensis, necnon
Jacobus Bergensis, Augustinus Asloensis et Olauus Stawangarensis, eadem gracia ecclesiarum
episcopi, Haquinus Jonsson, Otto Rømer, Erlandus Philippesson, Gouto Ericsson, Benedictus
Nielsson, Amundus Bolt, Johannes Darræ, Nicolaus Gallæ, Petrus Nielsson, Fynno Giorthsson,
Thoralldus Sivertsson, Gudhbrandus Ellingsson, Herlagus Asulfsson, et Swolæ Rømer,
armigeri, omnibus presens scriptum cernentibus salutem jn Domino sempiternam. Palam
vniuersis presentibus et futuris recognoscimus et publice protestamur jn hiis scriptis
nos legisteria nostra videlicet libros legum nostrarum et regni Norwegie ac quam plures
eiusdcm regnj constituciones sufficienter examinasse, articulatim jnspexisse ac ipsis
jnquisicione diligenti perlectis veraciter jnuenisse, quod jilustrissimus princeps
et dominus noster dilectus, dominus Ericus, rex Norwegie, filius dominj Wartislauj,
ducis Pomerensis, secundum certam et totalem noricarum legum expressionem verus est
heres, regem esse jn ipso regno Norwegie antedicto ac ipsum idem regnum retinere,
dominari, vti et cum omni plenipotencia, jure et auctoritate regiis, prout et quantis
reges Norwegie ante eum perusi fuerant dicto regno, sicuti eciam verum Norwegie regem
oportuerit et decuerit, omnibus modis possidere, hoc eciam preuiso, quod, quando dominum
nostrum dilectum, dominum Ericum regem predictum, ab hac mundi vita decedere contigerit,
extunc filius dicti domini nostri Erici regis post eum tunc superuiuens aut frater
huius domini Erici regis, filio suo non viuenti, siue frater patris eiusdem domini
nostri Erici regis, predicts filio dicti regis Erici et fratre regis eiusdem non existentibus
viuis, horum quilibet, videlicet vnus, qui post alterum, sic vt dictum est, superuixerit,
dictum regnum Norwegie cum omnimodo jure regali hereditare et debite succedere teneatur.
Verum eciam, si nullus istorum, videlicet filius regis Erici predicti aut frater regis
huius vel frater patris ipsius domini nostri regis Erici, post eiusdem regis obitum
foret viuus, extunc memorati dominj nostri regis Erici cognatus post illos predictos
filium dicti dominj regis Erici, fratrem eius et fratrem patris dominj regis Erici
sepedicti, de istius regis generis linea ab hoc domino nostro Erico rege inceptiue
numeranda proximus dictum regnum Norwegie cum omni veri successoris et regis jure
et auctoritate tamquam rex hereditabit jn suam generacionem successiuam possidendum,
dummodo horum
nemo, videlicet filius dominj regis Erici sepescripti vel frater suus aut frater patris
regis Erici eiusdem post mortem huius regis Erici, vt suprascriptum est, sit superstes.
Omnia igitur et singula suprascripta et ipsorum articulos quoscunque nos archiepiscopus,
comes et episcopi ac armigeri supradicti, ex parte omnium nostrorum ac ex parte tocius
regnj Norwegie et ex parte omnium huius regni jncolarum et jntraneorum ratificamus
et consentimus tota fide ac vero, memoratum dominum nostrum dilectum, dominum Ericum,
Norwegie regem, ac suos veros heredes, ad quem eciam et quos pro veris nostris et
tocius regnj Norwegie regibu s habendos et debite retinendos, certum norice legis
documentum nos jnduxit, jn verum et veros reges nostrorum omnium et tocius regnj Norwegie
et regnj huius jnhabitatorum voce consonanti tam huius regnj quam nostrorum singulorum
recolligimus et acceptamus, videlicet vnum post alium vicibus, vt prefertur, successiuis,
cum singulis juribus suprascriptis dicto regno Norwegie toto tenus fruituros, aliqua
juris vel legum excepcione contra vlla premissorum non obstante. Vnde vero jn cautelam
et recognicionem firmiorem, quod omnia et singula suprascripta omnimodo, prout articulatim
expressa et scripta sunt, fideliter absque omni excusacione obseruentur, nos Winaldue,
archiepiscopus Nidrosiensis, Hinricus, comes Orcadensis, Jacobus Bergensis, Augustinus
Asloensis et Olaus Stawangarensis, episcopi, Haquinus Jonsson, Otto Rømer, Erlandus
Philippeson, Gouto Ericson, Benedictus Nielsson, Amundus Bolt, Johannes Darræ, Nicolaus
Gallæ, Petrus Nielsson, Fynno Giortson, Thoralldus Siuertson, Gudhbrandus Ellingsson,
Herlagus Asulfsson et Swalæ Rømer sigilla nostra scitu et voluntate bona presentibus
duximus appendenda. Datum anno Dominj m°. ccc°. octogesimo [nono].
1
Segl: No. 1 (erkeb. Vinalds), 2 (Henrik Sinclairs), 3 (b. Jakobs), 4 (b. Øisteins), 5 (b.
Olafs), 6 (Haakon Jonsson, Norske Sig. 859), 7 (Otto Rømer), 8 (Erland Philippesson,
Norske Sig. 948), 9 (Gauto Ericsson [Galtung]), 10 (Benedict Nielsson), 11 (Amund
Bolt), 12 (Jon Darre), 13 (Nic. Gallæ), 14 (Petrus Nielsson, Norske Sig. 789), 15
(Finn Giorthsson), 16 (Thorald Sivertsson), 17 (Gudbr. Ellingsson), 18 (Herlog Asulfsson
[Galle]), 19 (Swalæ Rømer). Et 20. seglhul findes i pergamentet, hvilket vistnok har
sin grund deri, at kancellisten har gaaet ud fra, at
der skulde være ligesaa mange segl under dette som under a; men Malis Sparres navn
savnes i dette brev.
Bagpaa med hannd fra 1429: Rikens radh oc men j Noreghe witna og betyghe, at min here konung Erik ær rætter
erfuingie till riket Noreghe
(derunder med andet blæk) 1389.
1
9.
Dronning Margaretas privilegiebrev for biskop Jakob i Bergen.
Vidisse paa pergament af 1410,19. april i danske RA, Khavn (Norge no. 25).
Trykt: DN II no. 514. Vidissen trykt: DN II no. 610.
Helsingborg 1389, 29. juni.
Margretta mæder Gudhz nadh Norighes, Sweia drøtningh ok Danma[r]kar retter erfingiæ
ok þers førstinne heilssom ollum monnum þeim, som þetta bref sea æder hoyre mæder
Gud ok waro Frw. [Wer] kungerom, at sakar hollar þenosta ok trwskap so, sem wirduligher
herra ok andeligar fador, herra Jacob mæder Gudz nadh biscuper j Bergwin, hefuir giort
waar herra konungh Mangnus ok waar herra konungh Hakon so ok war soon konungh Olaf,
som Gud þeira saal hafue, ok oss ok konungh Eirik af Noreghe her eftir gøra skall,
þa stadhfester han ok wer vm adernemde biscup Jacobs dagha alla nader ok priuilegia,
a
som þeir hafde honom gefuit, hwart som j hwario er, inga vndan þekno. Williom wir
ok, at her eftir skall han jngom manne swara æder betala sekkia gield af sino godze,
som honom kan af Jslandæ koma, vttan siælfuom oss æder þeim, sem wer þar till skippom
sunderligha mæder wart bref. So williom wer ok, at attongh þan j Fana skippi, sem
wir eighom, ner Gud gifuir þaet apterkoma af Jslandae, at han skall þar siælfuir vald
jfir hafua aa waro wengna ok jngom þar af swara vttan siælfuom oss. Skall ok firnemder
biscup Jacob behaldæ þeir tuweir skipreidor, som er Lindeaas skipreide ok Herlla skipreida
mæder ollum kunnoghlikom reet wm sina dagha vttan rekninghskap; en honom fra follnom,
þa skullo hans eftirkomandae hafa þeir skipreidor firir hundrath lødik mark, som wer
hafuom gifit j
wart testamentum til kirkiunar j Bergwin, so till mata, at j hwart ar skall af slast
tiiw lodighe mark af þeim skipreidom till þes daghz, at þeir hundrath lødugar markar
æro betalader. En þa er þeir hundrath lødighe markar æro betalader, þa skullo firsagdar
skipreidor friælsliga aftir falla vndir kunnoghen ok kronnen j Norighe. Framleides
latom wer biscup Jacob firnemdan hwittan firir all þe vmbodh, som han hefuir af oss
haft till þenna dagh. Ok till meira stadhfesto her vm sette frendhe war konung Eirik
sit jncigle mæder waro jncigle firir þetta bref, er gort war j Helsingheborgh anno
Dominj m° ccc° lxxx nono in festo beatorum appostolorum Petri et Paulij.
Segl: Vidissens 6 bomærkesegl, hvoraf no. 1—4 i skjold.
10.
Kong Eriks privilegiebrev for Opdalsbønderne, udstedt paa hans hyldingsreise til Trondhjem
1389 (juli-august).
1
Originalen til dette brev er tabt, men om dets indhold har erkebiskop Aslak udstedt
nedenstaaende vidnebrev, dateret Opdal 1440, 3. september. Dets original paa pergament
blev funden i Opdals kirke, indlagt i kirkevæggen i en æske og beror nu i Videnskabernes
selskabs samlinger i Trondhjem; trykt: DN III no. 760.
Wy Aslak medh Gudz miskun erkibiskuper i Nidros kongerom medh thetta wart bref, at
allmoghen i Vppdall fengo os eith bref, oc wy sculde ført thet till Danmark, nw sidzst
waar wyrdeligh herra konungh Erik ther war, ok wy tha till honum forom, huilkit bref
han vtgifwit hafde, then tiidh han foor til Trondem, ok han ther till konungh vnfangen
wardh, oc ludde thet bref swa, som her efter fylger oc os fulkomlica minnis, at rikessens
radh, som medh honom waro, som sidhermeira i brefwit nempnes, giorde swa dana skipan
oc stadhga medh fornempd allmogha i Vpdall, at the skula gera half tredhiæ hamlæ i
arlighom leidanger oc scula ther medh qvitter wæra fore ollom nemfdom eller nokon
wtfaraleidhangh wth ath gera fore then stora kosnad, the hafua bade till Dofra fiæls
oc fran siin skiot at gera oc weigha ath bøta oc stora gesning, the haffua af honom
oc flere righens radh oc swa adhra tungha oc ofuerkosta. War tha i then tiidh hoss
honom, tha thessen gerdh oc skipan giordh war, wyrdeligh herra Winald, erkibiskup
i Nidros, biskup Øysten aff Oslo, biskup
Sigurdh af Hambre, Haquon Jonsson, herra Amund Bolt, herra Alf Haralzsson, Haquon
Stumpe oc adhra flere aff righens radh i Norege. Ok af thy at waar wyrdeligh herra
konungh Erik war tha swa nyligha till konungh taken ok vnfanghen, tha jnsigladhe thet
breff erkibiskupen a hans weghna oc vppa rikessens rads weghna, som fornempde sta,
oc adhra flere. Till sanninde her om hengia wy waart jncighle fore thetta breff, som
scrifat ær i Vpdall sabbato proximo ante natiuitatem beate Marie virginis anno Domini
mcdxl°.
Seglet mangler.
11.
Ett beschiermelsze breff af
a
konng Erich giffuedt abbediszenn och systernne i Opszloe, offuer huis till dieris
cloestere giffuedt er wnder sin kongelig hegn at haffue annamedt sine dato [1389?].
1
Notits i Akershusregistret af 1622 (Chr.a bispearkiv 2 ii) s. 177 no. 5 (løbeno. 1956).
12.
Dronning Margareta stadfæster erkebiskop Henrik i Upsalas og hans kirkes privilegier
i Jæmteland.
2
Original paa pergament i svenske RA, Stockholm.
Trykt: DN V no. 341.
Søderkøping 1389, 28. oktober.
Wj Margareta med Gudz nadhom Swerikis ok Norghis drotningh ok Danmarka rætter ærfuinge
ok førstinna sændom allom ok hwariom vm sik, foghwtom, lensmannom varom, æmbetzmannom
ok allom androm, bondom ok bokarlom, som byggia oc boo j Jæmptalande, wara naadh,
hylle, thykkio ok helso med Gudhi. J skulin thet alle vita, at wi taghum werdhughan
fadber ok herra herra Henrik in cd Gudz naadh ærkebiscop j Vpsalom, waan ælskelikin
raadhgifuara, hans kirkior, proast, klerka ok æmbetzmen ok alt thet, them tilhørir
j Jæmptalande, vnde vara konunxlika naadh, fridh, heghn oc wærio, ok wiliom, at han
ok the skulu nywta all the priuilegia oc rættogheyt, som the hafua aff alder haft
aff the helgho kirkio wæghma j Jæmptalande. Thy bidhiom wi idher alla saman ok biudhom
hardhelica widh waart høxsta budh, at J them fornæmpda ærkebiscopenom ok hans proaste
ok klerkom j Jæmptalande gørin med kerleek ok goodhwilia alt
thet, J them plictoghe oc skyldughe ærin j anderlikom stykkiom, ok hafuin them j them
kerleek ok wirdhningh, som them bør, sua frampt at J vilin ælska wara hyllist ok naadh
ok fly wara hempd ok konunxlica wredhe. Datum Sudhercopie anno Domini millesimo ccc°
lxxx° nono die beatorum apostolorum Symonis et Jude, Sub nostro secreto.
Seglet mangler.
Bagpaa: Confirmatio priuilegiorum ecclesie in Jempcia per reginam Margaretam.
13.
»Margrete met Gvss node Norges ok Swerik drotingh ok retter arwinge ok festinne i
Danmark rike» forbyder alle sine fogder og embedsmænd at befatte sig med hr. Milder
Alfs gods, »vilket wi gewe ok unne frv Kistine, wor frenke, igen lir ok wegh ok bergh
ok alt henne federne her Milder Alff goss ok Rane Jensson goss met alt kvnlik ret
ok taket swinderlik i wor hengh, effter thi henne hosborde her Jens Herne ded er.»
Lødøse 1390, 11. november.
Original paa pergament i svenske RA, Stockholm.
Segl: Kronet hoved i en firbue; omskrift: Secretum. Secretum.
Trykt: DN IV no. 586.
14.
Kong Erichs breff thill mennige alffmuge paa Thorp oc Sumine (?: Sinnene), at de skulle
suahre Diderich Elleffszenn,
1
daterit paa hanns 2 regierings aar [1390, 8. september—1391, 8. september].
Notits i Akershusregistret af 1622 i rigsarkivet (Chr.a bispearkiv 2 ii) s. 133, no.
32 (løbeno. 1390).
15.
»Margareta med Gudz naadh Noriges ok Swerikis drotning ok retter ærfuinge ok førstinnæ
rikisins i Danmark» kundgjør, at hun har »vnt ok lent» sin tjener Andres Gulklæp,
hvad hun eier þyuwakil i Lykke sogn (ved Konghelle), som hendes husbonde kong Haakon
før havde lent ham, »swa lengi sæm warer nadher tel seghiæ.» Elfsborg 1390, 17. november.
Original paa papir i danske RA, Khavn (Norske saml., 5. afdel., fase. 15, no. 178).
Seglet mangler.
Trykt: DN I no. 528.
16.
Dronning Margaretas retterbod om betaling af gjæld efter dræbt mand, utlægd efter
kristenretten, hor, dobbelt fæstemaal, ledingsfrihed, landkjøb og strandkjøb.
A. Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norske saml., 2. afd., fase. 2 no. 1).
B. Afskrift fra 15. aarh. i Tønsbergs lovbog (Kgl. bibl. Khavn, ny samling 1642 kv.)
s. 321.
C. Afskrift fra ca. 1570 af lagmand i Skien (1567—73) og i Tønsberg (1573 —c. 1580)
Hans Jakobsson Lo i Deichmanns bibl. (i norske RA, Chr.a) no. 11 okt. bl. 92 a—93
a. Sproget er her
ældre end i originalen A, hvilket vistnok skyldes den sprogkyndige afskrivers korrektur.
B og C er trykt nedenfor med mindre typer.
Trykt: SUHM, Historie af Danmark XIY 566—69. DN VI no. 338 (efter A).
Oslo 1392, 29. marts.
Marghareta med Gudz naadh Noregs oc Swerikis drothnengh ok Danmarks rettar ærfuingæ
ok þæs fyrstinna sændir ollum monnum þæim, sæm þetta bref sea ædar høyra q. G. ok
sina. Veer gerom ydar kunnikt, at anno Domini m° ccc° nonagesimo secundo a freadaghen
nest firir kærslosunnodagh skipadom veer oc gerdom med allu rikissens raade j Noreghe
samþykt, at þæir lutir ok þaw maal, sæm her æftir fylghia, skulu swa vera, sæm her
æftir sæghir:
1. Fyrst vm øræighande værdhar slæghin, sæm marghar skuldir aa at luka, hwat þæt er
j giolð, sarabøtar, kaup, vidharskiptj, barna fe ædhar adra lute, þa skula giolden
vændatzst till bota oc hans skulda lausnar, en þo at gioldæn dømætzst oc metetzst
ærfuingionom; oc var þæt swa wtskyrt, at likamer þæn, sæm slæghin var, attæ þæær skuldir
af sik vinna,
1
medhan æi var fee till, þy skulu giolden, sæm firir likama manzens lukas, vændas
til botar hans oc skuldalausnar, sæm fyrsæghir. En ef flæire ero skuldir, en giolden
till rækkia allar at luka, þa minke firir hworium, sæm tala rænnar till.
2
2. Item hwarvæthna þær, sæm men værda wtzlægher j kristnum rettæ, þa skal fee þæs wtzlægha
skiptas till hælfningar mellum
konongs oc biscops.
1
Oc þui at vond værk ero hittandæ
a
oc myuklæikar ræfstar gefuar morghum taum till syndar, þy var samtykt, at hwar sæm
gerer till wtslægdar j cristnum rette, þa minkar þo æi rettar konongs, þo at þæn man
gangæ till scripta oc ifuirbota, fyr en han værdhar lagdar ædar lystar wtzlæghar;
2
þui at þæn er af sialfuum værkum vorden wtzlæghar,
b ok vare sik hwartwæggia vmbodzmadar,
c at hwargen take godzet firir adrum; en ef nokor tækar, þa læggj after till iamfnadhar.
3
En ef madhar værdhar tækin vtan fridh konungsens, þa
d ræfsi konongs vmbodzmadhar honom æftir laghum.
4
3. Jtem hwat manne, sæm afswær
e horkono ædhar þa adra kono, sæm han j mæinbughum hafde, oc gerer han þær j motæ æidhæ
sinom, þa sware þuiliko firir konongsdomenom, sæm loghbook vattar vm mæinswøre, bædhæ
vm sækt oc wtzlægdh,
5
ok biscope swa mykit, sæm kristin rettar vaattar vm vloghlegho samuero
6
ok æidrof.
7
En vil han fyr hafua fridh, en loghbook vattar, þa kaupe sik af kononge.
4. Jtem ef madar fæstir seer kono til æighnar kono ok byr med hænnæ vtan doom hæilagre
kirkiu vitande, at hans fæstar kona þæn fyrre lifuir, þa gerer han j þui wtzlægdar
værk. þa aa konongar ok biscopar fe hans alt, ef han vil æi aflata, sidhan døømft
er.
8
5. Item ængin hafue flæiræ herra swæina, oc ængin skærdhæ mæira konongs læidhanghar,
en han ma med laghum.
9
6. Framlæidhes skula landkaup oc strandkaup allulæidhes æftir þy blifua, sæm þaw fyrre
veret hafua.
f Skal ok ængin kaupa
ædar sælia j kaupstadum vtan a retto torghæ.
1
Mistroor oc konongs fowte nokon vm þæt, þa skal þæn, sæm mistrodhar værdhar, swæria
þær firir siælfuar þridhi, at han ækki j annan stadh køypte en aa retto torghe, ællæghar
late samstundes fowtanom kaupet firir swa mykit, sæm han þæt køypte, ok honom þarfuatzst
þær af till konongs behof.
7. þænnæ skipan skal standa till þæs, er konongen komar till sinnæ ara, oc her med er
konongdomens rettar ængin ifuirgefuen, vtan skal vera vforsømadh wt j allan sin ret.
Ok alla þæssa fyrsagda lutj hafuum veer Vinaldar med Gudz naadh erkibiscopar j Niðaros,
Jacob j Bergwin, Øystein j Oslo, Sighurdar j Hamre ok Halgæir j Færøyium, med samræ
naadh biscopar, Gaute Eiriksson, Jon Marteinsson, Otte Romar, Bendikt Niklesson, Alfuar
Haraldzson, Ogmundhar Bærdhorsson, Bryniulfuar Jonsson, Jon Darræ, Hakon Stumpe, Jappe
Fastalsson, Nicles Gallæ, Finnar Gyurdzson ok Hærlæikar Asulfsson samyþkt med fyrnæmfde
varæ kæræ frw drothnengh Marghræte j swa mata, sæm fyrsæghir. Oc þy sætium veer vaar
jncighlæ med fyrnæmfdre varræ kæræ drothnengh Marghrete jncighli firir þetta bref,
er gort var j Oslo a dæghi ok are sæm fyrsæghir.
Segl: No. 1 (mangler), 2 (erkeb. Vinaids, løst), 3 (b. Jakobs, løst), 4 (mangler), 5 (b.
Sigurd), 6—8 (mangler), 9 (Rømer), 10 (Benedikt Niklesson), 11 (mangler), 12 (Bolt),
13 (Brynjulf Jonsson. Skjoldet utydeligt, paa hjelmen to arme, holdende et hjerte),
14 (mangler), 15 (Darre), 16 (Stumpe), 18 (mangler), 19 (Finn Gjordsson. Oksehoved
i en rosenkrans), 20 (Hærl. Asulfsson [Galle]).
Samtidige kancellipaategninger: Jtem eet myn frwes stadga breff gifwet thøm i Norghe vm there priuilegie.
2
Jtem eet stadhga breff som drotnyng Margrete giorthe met righesens radh j Norghe,
før æn myn herre konungen war komen til lagha aar.
B.
|
C.
|
Anno Dominj m°ccc° nonagesimo secundo friadaghen nest for kiarslo- sunnodaghen . .
skipadhe oc giorde høgboren fru oc firstinna fru Margaretta med Gudz nadh Noriges
oc Sweriges drottningh, med rikissens
radhe oc samtykt, at their lutiir oc tau mail, som her eftir filgia, skwlu swa wera,
som her æptir sighir:
|
Anno Domini millesimo trecentesimo nonagesimo secundo, friadagin nesta firi kærslo
sunnodag skipade ok gerde hégborne fru ok furstinna fru Margareta med Gudz náda Noregs
ok Suia drotning, med rikisens ráde sampycht, at þeir lutir ok pau mál, sem her epter
fÿlgia, skulu sua haldazt vm alder ok æfe hedan i fra, sem her segir:
|
1. Ffyrst om øreighiandhe werdher slogin, sem marghar skwlder aa at luka, hwart thet
ær j gioldh, sarabot, kaup, widher skipto, barna fæ æder andræ luti, tha skwlo giolden
wendas til bøtir oc hans skwldhæ lousnar, æn tho at giolden dømezt oc matisth ærfinghom;
oc wor thet swa vt skywrt, ath likamen then, sem sleghen war, atte ther skwldher aff
sik vnna, mædhan ey war fe til thwi, skulu gioldhen, sem fyrir likama manzens lucast,
wendast til bota hans oc skwlda lausnar, som fir syghir. En ef flere ære skwlder,
en gioldhen til rekkia allar ath luka, tha minke firir hwerjom, sem tala rennar til.
|
1. Fyrst vm oreiganda verder slæ- gin, sem margar skuldir a at luka, huart þat er i
giold, sáreb?tr, kaupa, viderskipti, barna fe eda adra luti, þa skulu gioldin vendaz
til bota ok hans skuldalausnar, en þo at gioldin d?mizt ok mætaz ærfinginum; oc var
pat sua vtskirt, at hkamen pan, slegin var, atte pær skuldir af ser at vinna, medan
eigi var fe til, pui skal gioldin, sem firi likamen mansens lukaz, ok vendaz til bota
hans ok skuldalausnir, sem fÿr segir. En ef fleiri ero skuldir, en gioldin til reckia
allar at luka, þa parnizt firi huorium, sem tala renner til.
|
2. Item hwar wætnæ ther sem mæm (!) wærdha wtlægher j cristnom retthe, tha skal fee
thes vtlagha skiptast till helfuinghar millom konongs oc biscops; oc af twi ad wond
werk ero hatandhe, oc miukleiker refstar geffwer marghom taum til syndar, twi war
samtykt, ath hwer sem gerir til vtlægdær j cristnum rette, tha minkas to æigi retter
kunungs, to ath then man gangi til scrifta oc ifuirbota firir æn han, oc warer sik
hwar tueggæ vmbozdmæn kunungs oc kirkiu, at hwarghen taka goz fra adrum; en ef nokor
tæker, tha leighe epther til jampnadher. En ef madren werder tæken wtan frid kunungs,
refse kwnungs vmbozmadher efther laghom.
|
2. Item huaruitna þar sem menn verda vtlegr i christnum rette, þa skal fe þes vtlæga
skipta til helfnings i millum konongs ok biskups; ok af þui at vond verk ero hatande,
ok miuklegr refstar gefr morgum toum til syndir, þui var sampÿct, at huar sem gerer
til vtlegdar i christnum rette, þa parnitz þo eigi rettr konongs, þo at þan mann gange
til skripta ok ifir bota, fÿr en hann verdir lagder eda lystr vtlegr; þui at þan er
af sialfum verckum vtlegr ordin; ok vare sik huarþueggia vmbodzmadr, at huargi take
godz firi odrum; en ef nokor tækr, þa leggi aptr til iamnader. En ef madr verdr tækin
vttan frid konongs, þa refse konongs vmbodzmadr honum epter login.
|
3. Item huat manne, som affswer seer horkona æder tha adra kono, sem han j menbughum
hafdhe, oc gerer han ther j mothe eide sinom,
tha sware tuiliko firir kunungs domenom, som lagbok wattar vm menswøre bæde om sæcth
oc wtlegdh, en biscope sw mikit som mykit(!), som cristen retten wattar om ologligha
samwero oc eidrof; en wil han frid haffwa fyr, en lagbok wattar, tha kaupe sek fridhe
med kunungher.
|
3. Item huat manne, sem afsuer horkono eda þa adra kono, sem hann i meinbugum hafde,
ok gerer hann þar i mote eide sinum, þa suare þviliku firi konongdomenom, sem logbok
vattar vm meins?re bæde vm secht ok vtlegd, ok biscupe sua mykit, sem christin retter
vattar vm vloglega samvero ok eidrof. En vil hann fÿr hafa frid, en logbok vattar,
þa kaupe sik frid af konongi.
|
4. Item ef madher festher sek nokro kono til eignar kono oc byr med henno vthan dom
heilagra kirkiu withandhæ, at hans fester kono then firre lifwer, ta giørær han þuj
wtlagdar werk, oc at kunungher oc biscoper fee hans alt, ef han wel eigi aflata, sydan
dømpt ær.
|
4. Item ef madr festr ser nokra kono til eignar kono ok byr med henni vttan dom heilagre
kirkiu vitande, at hans festr kona þan fyrri lifir, þa gerir hann i pui vtlegdar verk,
ok a konong ok biskup fe hans alt, ef hann vil eigi aflata, sidan dømt er.
|
5. Item engin hafue flere herra swena, oc eingin skærde mæir kwngs leidongher, en han
ma med loghen.
|
5. Item engin hafe fleiri herra sueina ok engi skærdi meira konongs leidangr, en hann
má med logum.
|
6. Item landzkaup oc strandzkaup skulo bliffwæ alloleidis efter þuj, sem þau hafua fyrre
wærid, wtan þei, sem serdhelis af wara oc kunungs nadh adruleid hafva. Skal oc eingom
køpæ j kaustadadhen aller sæliæ vttan a retto torghie; mistrær oc kunungs fowthe nokon
man her vm, þa skal han, som mistrodher wærdher, genstan sweria sielwer tredhia, ath
han ekki køpthe þet annanstadh en a rette torghe, elligher lata fowitenom samstundis
kaupit, sem køpthe, en fowitenom þorfwitz til kunungs behof.
|
6. Item landkaup ok strandkaup skulu vera alluleidis epter þui,sem þau fÿrra hafa at
logum verit, vtan þeir sem þat sierdeilis af konongdomsens nád adruleidis hafa. Skal
ok engin kaupa eda selia i kaupstadum vttan a retto torge. Mistrur ok konongs vmbodzmadr
nokuorn vm torgekaup, þa skal þan, sem mistrudder verder, sueria sialfr tridia, at
þat var a þorge køÿpt, ellegr late samstundis kaupet fogutanom firi sua mÿkit, sem
hann þat k?ypte, ef fogutanom þat þarfuazt til konongs nÿtsemdar.
|
17.
»Eriker med Gudz naadh Noregs kononger oc Swerikis rettar ærfuingæ» stadfæster dronning
Margaretas lensbrev for Benedikt Nikolasson paa Eker, Modum og Tverdalene (no. 4).
Oslo 1392, 16 april.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 14 b), med brudstykke af kong
Eriks segl; vistnok det norske rigssegl, se segl no. 1 til no. 24.
Trykt: DN I no. 539.
18.
»Eriker mæd Gudz naadh Noregs konungr ok Swerikis retter ærfuingæ» til alle mænd i
Land, Torpen og Sinnene: Paa grund af krigen med de tyske udbyder han »fulian almænning
her med yder, at monnom ok vistum, ok byodhom vmbodzmannom varom, at þær næmfne skipstiormen,
ok skipstioromonnom byodom veer at nemfna nefndharmen efter loughum ok gamlum landzsins
sidhwana,» til at møde i Oslo senest 8 dage efter paaske, rede til at drage, hvor
fehirden paa Akershus befaler. Ligesaa befales alle haandgangne mænd og alle herrers
svende at møde fuldt rustede til samme tid og sted og fare did, hvor kongens ombudsmænd
byder. Oslo 1393, 2. marts.
Original paa pergament i DAM (UBibl., Khavn) fase. 56 no. 9.
Seglet mangler; men der er snit i pergament til en seglrem.
Trykt: DN II no. 535.
19.
Biskop Øistein i Oslo og Ogmund Berdorsson (Bolt), foged paa Akershus, til almuen
i søndre Gudbrandsdalen: De byder dem at betale visøre til Mariakirken i Oslo, »af
þy at þeer hafuer þaw priuilegia, sæm þeer sæghiatzst hafua firir ydher vm viisøyran,
æi notet her till, ok æij kunno þaw priuilegia hafua veret stadfæst, sidhan þaw varo
wtgefuen, æi hæfuir ok vaar wyrdhulighen frw drothnengh Margareta, sæm nu [er] rikisens
stiornare j Noreghe, þaw priuilegia stadfæst.» Oslo 1394, 6. januar. Jfr. no. 20.
Original paa pergament i DAM (UBibl., Khavn) fase. 78 no. 16. Levning af 1. segl.
Trykt: DN IV no. 628.
20.
»Eiriker med Gudz naadh Noregs kononger ok Swerikis rettar ærfuingæ» til almuen i
Søndre Gudbrandsdalen: Han befaler dem at betale visøre til Mariakirken i Oslo. De
modvillige stevnes til at møde for kongen selv eller hans raad og lagmanden i Oslo
3 søgner efter St. Hans. Akershus 1394, 16. januar.
Original paa pergament i DAM. (UBibl., Khavn) fase. 56 no. 10. Seglet mangler.
Trykt: DN II no. 539. Jfr. DN IV no. 630: Vidnebrev af Semund Helgesson, korsbroder
i Oslo, og Helge Jakobsson, at almuen i Søndre Gudbrandsdalen godvillig betalte sin
visøre, og at ovenstaaende kongelige »stefningabref», som er vedhæftet vidnebrevet,
blev læst paa alle tingstevner. Oslo 1394, 8. marts.
21
De tre nordiske rigers raads og mænds hyldingsbrev til kong Erik ved hans kroning
til de tre rigers konge.
1
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Hyldinger no. 6).
Trykt: HVITFELDT DRK s. 610-11 (kv IV 135—38). SUHM, Hist, af Dunmark XIV 406—09.
HADORTH, Rimkrõn. II 55— 58, RYDBERG, Sverges traktater II no. 423.
Kalmar 1397, 13. juli.
Wy Jacop oc Hinrie med Gudz nadh j Lund oc j Vpsala erchebiscopa, Pæther aff Roschilde,
Knvt aff Lyncøpink, Tetz aff Odhens, Thordh aff Strengenæs, Bo aff Arws j Jutland,
Thorstan aff Skara, Niels aff Westeraros j Suerike, Pæther aff Burglum, Hæming aff
Wexsø pc Jønes af Orkænø, aff samme nadh biscope, Arent, prouest j Oslo, Anders, domprouest
j Vpsala, Oleff Pant, dæken j Roschilde, Brumiolff, domprouest j Skara, oc mestær
Pæther Lykke, erkediekn j Roschilde, Karl aff Toftæ, Jønes Anderssøn, Steen Beyntssøn,
Erengisl Nielssøn Jønes Rwt, Thure Beyntssøn, Michel Rwt, Arwith Beyntssøn, folmar
Jæcopssøn, Niels Yuerssøn, Algut Magnussøn, Anders Jæeopsøn, Jønes Duwe, Magnus Hakonsson,
Pritbern van Podbuse, Johan Scearpenbergh, Pæther Basse, Otte Jenessøn, Philpus Karlssøn,
Johan Olefssøn, Biørn Olefssøn, Hannes van Podbusc, Karl Karlsøn, Jon Jæcopsson, Pæther
Nielssøn aff Agarth, Niels Ærengislssøn, Jønes Nielsson aff Awentzbergh, Jæcop Axelssøn,
Stigh Auessøn, Sorte Snoning, Abram Broderssøn, Axel Pæthersson, Magnus Munk, Berneke
Skinkel, Amund Bolt, Goute Ericsson, Jon Martensson, Jon Darre, Alff Harelssøn, Endritli
Erlandzsøn, Gulbrand Ellingssøn, Hakon Top, Giorth Giorthssøn, Syuart Bolt, Thoralt
Syuartsson oc Jon Hiliriessøn, riddere, Axel Kætilssøn, Karl Karlssøn, Gotzscale Beyntssøn
oc Aslac Byornssøn, suenæ, wor herræs koning Eries oc hans thry konungzrikes,
Danmarks, Suerikes, oc Norghes radhgeueræ oc men met andre flere biscope, prelate,
riddere oc suenæ, som j thisse thry konungzrike, Danmarc, Suerike oc Norghe bygge
oc bo, kennes thet barlicæ j thettæ wort opne breeff for alle thom, som nw æræ oc
hær efter komme scule, at efter thet at fornempde wor kæriste herræ, konung Erie,
hafuer wærit j alle thisse forscvifne thry konungxrike, Danmarc, Suerike oc Norghe,
oc j huart thorræ synderlieæ ær til foren aff Gudz nadhe wnfongen oc taken met kerlich,
gothwilghe oc samthykke alles thisse thry rikis inboendes mens, bothe biscope, prelate,
klærke oc ridderscap oc menygheet, til wor oc alles thorræ oc thisse thry koningxrikis
rætæ herræ oc koning, oc aff thy at thet war suo skeet j Gudz nafn, som fore screfuet
star, tha hafue w alle fornempde met flere thisse rikes men efter alle thisse fornempde
thry koningxrikes inboendes mens, bothe biscopes, prelates, klerkes, ridderseaps oc
menigheetz radh, gothwilghee oc samthyet oc wppa alles thisse thry rikis weghnæ nw
hær j Kalmarn wpa sancte trinitatis søndach,
1
som nw nest war, nær warit oe fulbordhet fornempde wor herræs koning Erics krunilse,
tha han aff Gudz nadhe krunith warth j nafn Fadhers oc Søns oc then Helghe Andz at
wæræ oc at blifue met Gudz hielp een kranith koning ouer alle thisse thry koningxrike,
Danmarc, Suerike oc Norghe, met allæ the werdieheet oe ræticheet, som een krunith
koning aff alder hafuer tilburt oe bør at hafuæ bothe aff andelich oc aff wærcltz
weghne; nw mæthæn Gudh oc wi oc alle the j thisse fornempde rike hafuæ suo giort oc
samthyct j alle modæ, som fore screfuet staar, oc fornempde vor herræ koning Erie
j suo moda for wor rættæ herræ oc kruneth koning i Gudz hedher anamet oc wnfonget
hafue til oc ouer thisse thry koningerike, Danmare, Suerike oc Norghe, at wæræ oc
blifuæ, tha wilghe wi alls aff thisse thry rike gøræ fornempde wor herræ met troscap
oc kærlich alt thet, oss bør wor rætæ herræ oc krunith koning at gøræ, oc han gøre
widh oss alle, som hanom bør at gøre; oc om slot, feste, land oc læn, oc om al stykke,
e huat thet helzt heder eller ær, som fornempde wor herræ koning Eric oc hans modher
modhersøstor, wor nadighe frwe drotning Margarete, oss til trot hafue oc en hær efter
til tro, ther wilghe wi oc alle aff thisse
fornempde rike suo widher gøra bothe j thorræ lifuende liiff oc suo efter thorræ døth,
som the hafue oss til trot oc æn hær efter til tro, oc som wi wilghe suare oc wæræ
bekende bothe for gudh oc men, Framdelis, Gudh løne wor kærac frwe drotning Margareta
alt got; hwn hafuer suo nær oss wærit oc met oss om gonget j thisse thry koningxrike,
oc thisse fornempdæ rike suo forstondet, thet wi alle, som j thisse fornempde rike
bygge oc bo, henna engle skylde. Gudh gifue henne hymrnerike for thet, hwn hafuer
met oss om gonget oc nær oss wæret, oc wi thakke henne gerna for alt got; oc med Gudz
hielp at allæ thisse forscrifne stykke oc artikele seula stadighe oc faste blifue,
som fore scrifuet star, j Gudz nafn, oc til mere beuaringh alle thisse forscrifne
stykke oc artikele, tha hafuo wi alle fornempde met wilghe oc wilscap ladet woræ jncigle
hengis for thetta breeff, som gifuet oe screfuet ær j Kalmarn efter wor Herres fødhelse
thusende thry hundrith halffemptæsintyugho wpa thet sywndæ aar, then fredach, som
næst war efter sanctæ Knwtz dach, som koning war oc martir.
Segl:
1
No. 1 D. Geistl. Sig. 23 (Ulfstand), 2 Henrik, 3 D. G. S. 166 (Lodehat), 4 Knud,
5 D, G. S. 524 (Podebusk), 6 Tord, 7 D. G. S, 728, 8 Thorsten, 9 Niels, 10 D. G. S.
618, 11 Hemming, 12 Jens, 13 Arent, 14 Anders, 15 D. G. S. 242, 16 Brunolf, 17 D.
G. S. 239 (Bille), 18 Karl (Sparre), 19 D. Adelige Sig. 674 (Brok), 20 Sten Bengts.
(Bielke), 21 Ereng. Niels. (Natt och Dag), 22 D. Ad. S. 820, 23 Thure Bengts. (Bielke),
24 D. A. S. 1081, 25 Arvid Bengts. (Oxenstierna), 26 D, A. S. 817 (Lunge), 27 D. A.
S. 1045 (Rosenkrantz), 28 Algut Magn. (Sture), 29 D. A. S. 932 (Lunge), 30 D. A. S.
710, 31 Mogens Hakons, (en ulv og en halv lilje). 32 D. A. S. 899, 33 D. A. S, 1082,
34 D. A. S. 808, 35 D. A. S. 856 (Markmand), 36 Philip Karls, 37 D. A. S. 9G8 (Djorn),
38 D. A. S. 1015 (Bjørn), 39 D. A. S, 1083, 40 Karl Karls. (Vasa), 41 D. A. S. 952
(Lange), 42 D. A. S. 1084 (Gyldenstierne), 43 Niels Erengisis. (Natt och Dag), 44
D. A, S. 1085 (Løvenbalk), 45 D. A. S, 753 (Thott), 46 D. A. S. 1086 (Thott), 47 D.
A. S. 1087, 48 D. A. S. 1058 (Baad), 49 D. A. 8. 1088, (Thott), 50 D, A. S. 1013,
51 D. A. S. 849, 52 Bolt, 53 Norske Sig. 946, 54 Jon Martens, (en stjerne), 55 Darre,
56 Alf Haralds. (Bolt), 57 Endr. Erlands. (Losne), 58 Gudbr. Ellings, 59 Top (som
Thott), 60 Giord Giords. (et vildsvinehoved), 61 Bolt, 62 Thorald Sigurds. (2 kroner
over en lilje), 63 Jon Hinriks. (utyd. skjold), 64 Axel Kjelds. (Krognos), 65 Karl
Karls, (en panter), 66 Gotsk. Bengts, (en niv), 67 Aslak Bjørns, (et bjørnehoved).
Kancellinotits paa bagsiden: Hwre alle thry rikens radii lowedlie mill herre troskap j Kalmar ne, tha han war
dh kronadh, oe at thesse III rike skule bliue tii samen vrider hanum.
1
22.
Udkast til en unionstraktat mellem de tre nordiske riger.
2
A. Original (koncept) paa papir i danske RA, Khavn (Sverige gl. no. 41).
Trykt: Geheimearkivets Aarsberetning II 28—31, hvis paragrafinddeling af texten ogsaa
her er fulgt med den forskjel, at hver § her begynder med ny linje. RYDBERG, Sverges
traktater II 563—67. TARANGER, Kalmarunionsbrevet af 20. juli 1397.
Fotolithografi af originalen (konceptet) hos RYDBERG, anf. verk bag i bindet samt
i Danmarks Riges Historie II 440. En omhyggelig udført seglplanche ligeledes hos RYDBERG
anf. verk og i hans »Inträdestal» »Om det från unionsmötet i Kalmar år 1397 bevarade
dokumentet rörande de nordiska rikenas förening».
B. Vidisse paa pergament i danske RA (Danmark no. 2), hvis afvigelser fra originalen
kun er orthografiske.
Trykt: PALUDAN-MÜLLER, Observationes criticæ de foedere inter Daniam, Sueciam et Norvegiam
auspiciis Margaretæ reginæ icto s. 53—62. TARANGER, Kalmarunionsbrevet af 20. juli
1397, hvor vidissens orthografiske afvigelser fra originalen er fremhævede.
I det norske rigsraads forestilling til Christiern II paa herredagen i Kjøbenhavn
juli 1513 (trykt: DN IX no. 476) heder det i det første afsnit: »Tha gynge thesse
try riigens raadt fulmecktiighe po alle riigennes vegne effter drottnyng Margrettes
raadt, bøn oc begære, oc giorde hun tha eit bebyndells tesse try riigenne emellom,
saa at the skule alltiidt tiill æwiigh thiidt bliffue met eit friit koor oc wall vnder
ein herræ oc konungh oc icke tiill arffs; ther met koredæ the konungh Erick, efftersom
recessenn, ther po giordt vdi Kalmarenn, vdtwiiser,
oc wii haffua her met oss copiier vdi gamble register aff samæ recesz». Hermed kan der sigtes til kopi af dette brev. RYDBERG, Inträdestal s. 4 note 2 antager,
at der sigtes til en kopi af det i 1436 udarbeidede udkast til unionstraktat, trykt:
RYDBERG, Sverges traktater III 171—80. De »gamble register» (?: kopibøger), som efter
sammenhængen maa have hørt hjemme i Norge, kjendes ikke fra senere tid.
Kalmar 1397, 20. juli.
Allæ the thettæ breff høræ eller se eller høræ, suo wel thom ther nw æræ, som hær
efter komme sculæ, scal thet witerlict waræ, at efter thet at allæ thisse thry rike,
Danmarc, Suerike oc Norghe, met en ræt endrecht oc sæmyæ oc kerlich oc gothwilghæ
huars rikesens om sich oc met radh oc fulbordh oc samthykke høghbørne førstynne, wor
nadighe fru drotning Margretæ, oc met allæ thryggiæ rikesens gothwilghæ oc ful- komlicæ
samthyct, biscope oc klerkæ, ridderæ oc swenæ oc ganze oc menæ rikesens almughæ j
huort riket om sich, war høghboren oc werdich første, wor nadighe herræ koning Eric
til en ræt herræ oc koning taken, walder oc wnfongen ouer alle thisse thry riken,
sidhen wpa sancte trinitatis søndach nw war j nafn Fadhers oc Søns oc then Helghe
Andz hær j Kalmarn efter allæ rikesens gotho manne samthyct oc radh, bothe klerkæ
oc leeghmen, krunether oc j koningxlich stol setter ouer thisse thry koningxrike met
then werdichet, som bothe j andelich oc j wæriltzlich stykke en ræt krunith koning
til bør at besidiæ oc wæræ ouer thisse thry koningxrike, Danmarc, Suerike oc Norghe;
tha war her j for
de tymma
oc stadh en stadhelich oc wbrydelich sæmye, fridh oc forbinding halneth, deythingeth
oc ænd met radh oc samthykke then for
de wor herres koning Erics oc then for
de wor fru drotning Margretes oc met en ræt endrecht oc samthykke alle rikesens radhgeuere
oc men aff alle thry koningxriken fulbordhet j thenne modæ, som her efter følgher:
1. Først at nw scule thisse thry riken hafue thenne koning, som ær koning Eric, j hans
lifdaghæ, oc sidhen ewinnelicæ scule thisse thry riken en koning hafue oc ey flere
ouer alle thry riken, suo at riken aldre at scilias meer, om Gudh wil. Sidhan efter
thenne koningxens lifdaghæ scal en koning ouer al thry riken weliæs oc takes oc ey
flere, oc scal engte et riket en koning takæ eller welghæ her efter wtan met fulborlich
samthykke oc endrecht allæ thrygge rikenæ. Gifuer oc Gudh thenne koning søn eller
thom, efter hanom kommæ, en søn eller flere, tha scal en til koning weliæs oc takas
ouer al thry riken oc ey flere; the andre brøthræ worthe met annet herscap belente
oc bethenkte j riken,
1
oc døttre, om han thom faar, tha gøre ther om efter thy, som laghen
2
wt wiser, oc jo en aff koningxsøner, om Gudh wil, at tha noken til ær, at thisse
thry riken hanom weliæ, oc han blifue koning oc ey flere, som fore er sacht. Kan oc
koningen barnløs frafalle, thet Gudh forbyudhe, at tha rikesens radhgeuere oc men
en annen weliæ oc takæ, then, thom Gudh gifuer til nadhe, ther the efter theræ bestæ
samwit oc the witæ for Gudh rætist oc skellixt oc riken nyttest wæræ met en ræt samdrecht
alle thrygge rikenæ, oc at engin sich her amot setter eller annet j dragher, wtan
som fore screfuit star.
2. Oc sculæ alle thry koningxriken j en samdrect oc kerlich blifue oc wæræ, suo at
engte et scal sich fran thet annet draghe met noken twædrect eller syndran, wtan huat
thet enæ wpa gar entich met orlogh eller met andre wtlensche manne afæktan, thet scal
thom wpa ga alle thry, oc huort thera annet behelpelicht wæræ met al troscap oc al
macht, thoc suo at huort riket blifuer widh syn lagh oc ræt, oc koningen efter thy,
hanom bør at hafue.
3. Framdeles skal koningen styræ oc radhæ met sit rike i Danmarc om hws oc feste, lagh
a
oc dom efter thy, som ther ær lagh oc ræt, oc koning ægher oc bør at gøræ, suo oc
j Suerike oc j Norghe efter theræ lagh oc ræt, oc koning ther ægher oc bør at gøræ;
oc draghes engin lagh eller ræt wt aff eet riket oc wt j annet, the, ther ey før hafuæ
warit logh eller ræt, wtan koningen oc huort riket blifue widh syn lagh oc ræt, som
fore er sact, oc huort bør at blifue.
4. Kan thet oc suo wortha, at a noket et aff thisse rike orlogh eller hærscyold wpa
styrter, huilket et thorræ thet helzt kan worthe, tha scule
the andre tw riken, nar koningen eller hans embitzmen wpa hans wegne thom til sigher,
met macht oc al troscap thet riket til hielp oc werghe komme, huart thom worther til
sact, entich til land eller watn, oc scal huort et riket thet annet til hielpe kommæ
oc waræ, som ther til bør, wtan alt aret; thoc suo, at huor et riket eller bathe tw
thet enæ til hielp komme, tha scal man j thet riket thom met spisan oc kost oc fodher
aff rikesens
a
embitzmen thera nøthorft forese oc bæring, oc scipe, at landet oc almughen ey forderuet
worther; en om thorræ
b thienisto løn, scadhe oc fenxel eller annet, thet suo til rørir, ther stonde koningen
thom fore, oc ey rikesens embitzmen eller almughe ther om queliæ eller a talæ then
tidh. Oc ther riken all eller noket theræ orlogh a styrter aff wtlensc hær, tha scal
sich ther engin met hielperæthe take eller werghæ, at han engin thiænist plictigh
ær wtan til syt eghit landemære; thet hafuom wi alle ouer gifuet oc samthyct, at en
woræ scal then annen hielpe oc følghe j huilket rike thet nødh gørs, for then sculd
at al thry riken æræ nw oc worthe scule wnder en koning oc herræ oc blifuæ ens som
et rike.
5. Hær met scule alle feydhe oc twædrecht, som mellom riken her til aff longe forlidhnæ
tymæ warit hafue, næther legges oc aldre mer wppas eller wp draghes, oc aldre mer
et rike orloghe wpa thet annet oc engte thet wp draghe, ther orlogh eller wsæmye ma
aff komme, wtan blifue alle som eet rike wnder en koning, som fore er sact. Oc scal
huor man,
c høgher oc lagher, widh ræt og lagh blifue oc sich nøghe lade j lagh og ræt, oc met
engin døthfeydhe eller annen wræt eller høghmod noken then annen forthrykke eller
wforrætæ then, ther mindræ formæ; wtan alle scule ræthes Gudh oc wor herra koningen,
oc alle stonde hans budh efter thy, som til bør, oc hans embitzmen, the han til setter
wpa synæ wegne, oc ræte ouer thom, som her amot bryde.
6. Worther oc noken j
d noket riket fridhløs eller biltogher eller for- flictogher
e j annet rike for syn rætæ brut, tha scal han suo wel i thet enæ rike wara fridhløs
som j thet andræ, oc scal hanom engin heyne eller forsuaræ, wtan huor han worther
a talæther oc a kerther, ther scal man ouer hanom rætæ efter thy, som han brut hafuer,
oc ræten til sigher.
7. Item om nokræ deythingen eller ærende worthe wpedhe eller om talit met fræmethe
herræ eller stædher eller thorræ budh till wor herra koningen, j huilket rike han
tha ær stedder, tha hafue han oc hans radh, the, tha nær æræ stedde, jo nokra aff
huort riket, thes macht, huat han oc the ther om gøre oc ende wpa thisse thry rikes
wegne, huat guthelixt oc skellixt oc nyttelixt ær til wor herra konigens oc thisse
thry rikes gagn.
8. Item scal man al thisse forscrefne stykke oc article suo gøre oc holde, som fore
screfuet star, oc thom suo wt thydhe oc menæ, at thet wardher Gudh til hedher oc wor
herra koningen oc riken til gagn oc
gotho oc fridh, oc at huor lade sich nøghe j lach oc ræt; oc wore thet suo, at noken
wore, som her amot wilde gøre, at alle the aff thisse rike hielpe wor herra koningen
oc hans embitzmen, som han ther til setter, met goth tro oc al macht thet at styræ
oc ther ouer at rætæ efter thy, som ræt ær oc ther widher bør.
9. Framdeles scal wor fru drotning Margretæ styræ oc besidiæ, radhe oc beholde j henne
lifdaghe whindrit met al koningxlik ræt, engte wnden taket, efter henne wilghe alt
thet, som henne fadher oc henne søn henne wnte oc gafue i thorræ lifuende liff oc
j thorræ testament, oc suo j Suerike henne morghengaue oc annet, thet rikesens men
j Suerike hafue met henne ouer enæ dræghet oc samthyct, at hwn beholde scal; suo oc
henne morghengaue j Norghe oc thet, henne herræ koning Hakon oc henne søn koning Oleff
henne ther wnt oc gifuet hafue bothe j thorre lifuende liff oc j thorræ testament,
oc et mughelict testament at gøræ efter sich oc thet at holde, thoc suo, at landen
oc slotten komme igen frij oc wmbeuoren til koningen, nar hwn dør; wtan suo mange
pæninge oc gotz, som hwn mugheliea bort gifuer j syt testament, som fore er sact,
aff thetta for- screfne, som henne ær botho gifuet oc wnt, at thet stadicht oc fast
blifuer oc holdes, oc huat hwn hafuer alle redho til foren fran sich antworthet eller
gifuet eller bort guldet eller lent j thisse thry koningxrike j Gudz hedher oc henne
wene oc thienere, at thet oc blifuer stadicht oc fast, efter thy som thet er giort;
oc at koningen oc rikesens men j thisse thry koningxrike hielpe henne thetta forscrefne
at besidiæ oc beholde oc be- skyrme oc werghe oc at heynæ j goth tro j henne lifdaghe
wtan arct, om thet nødh gørs. Wille ok nokræ henne j thisse forscrefne stykke wforrætæ
eller henne her i amot at gøre, arghæ eller hindræ i nokræ modæ, tha wille j (o: wi)
i goth tro met al macht wære henne ther j behelpelike at scipe henne ræt ouer thom,
som thet gøre, oc wnne wi henne, at hwn ma takæ Gudh til hielp, oc thom, henne hielpe
wilghæ, at sta ther amot oc werghæ sich wforwit.
Til mere beuaring alle thisse forscrefne stykke, at the scule stadighe, faste oc wbrydelicæ
blifue ewinnelica met Gudz hielp oc j alle mode oc met alle article, som fore screfuet
star, oc at breff sculæ
a
gifues wppa perkman screfne, tw aff huart rike, suosom ær Danmarc, Suerike oc Norghe,
ludende j alla modæ oc met allæ artikele, som hær fore screfuet star, oc sculæ incigles
met wor herræ koningens oc wor fru drotningens oc rikesens radz oc mens oc køpstæthes
jncigle aff huort af thisse thry rike, Danmarc, Suerike oc Norghe, oc at alle thisse
stykke æræ suo talædhe oc ende, oc at the j alle modæ suo fuldraghes oc fulkommes
oc blifue sculæ, som fore screfuet star, tha hafuom wi Jæcop oc Hinrie aff Gudz nadherchebiscope
j Lund oc j Wpsalæ, Pæther oc Knut med samma nadh i Roskilde oc i Lyncopunk biscopæ,
Karl aff Toftæ, Jønes Anderssøn,
Sten Beyntsson, Jønes Rut, Thure Beyntfsson, Folmar Jacopssøn, Erengisl, Pæther Nielssøn
aff Agarth oc Algut Magnusson, riddere, Arent, prouest j Oslo, Amund Bolt, Alff Harilssøn
og Goutc Ericsson, riddere, ladit wora ineigle met goth wilghæ henges for thettæ breff.
Seriptum Kalmarn Anno Domini m°ccc°xc° septimo, die beate Margarete virginis etc.
Seglene: Af de 17 udstedere har kun 10 ladet sine segl paatrykke, nemlig no, 1 (erkebiscop
Jacob af Lund), 2 (erkebiskop Henrik af Upsala), 3 (biskop Peter [Jonssøn Lodehat]
af Roskilde), 4 (biskop Knut af Linkjøping), 5 (ridder Karl [Sparre] af Tofta), 7
(ridder Sten Beyntsson [Bleike]), 9 (ridder Thure Beyntsson [Bielke]), 11 (ridder
Erengisl [Nilsson Natt och Dag]), 12 (ridder Peter Nilssøn [Gyldenstiern af Agaard)
og 13 (ridder Al got Magnusson [Sture]).
Af disse segl er der kun i behold ubetydelige brudstykker, men dog saa meget, at de
alle kan identificeres. Se sigilplanchen i RYDBERGS Sverges traktater II. Der er under
beseglingen levnet aabent rum for de ikke paatrykte segl, hvoraf man ser, at ogsaa
disse har værer. bestemt til at paatrykkes senere. No. 3 er trykket over texten, saa
det maatee fjernes, før denne kunde læses. Jfr. beseglingen af prinsesse Katharinas
og Johan af Bayerns ægteskabskontrakt af 1406, 6. nov. (Sv. Dipl I no. 777).
Samtidig kancellipaategning paa brevets bagside: Huru thet war talet i Kalmarn.
Kancellipaategning fra ca. 1425: En dechtingen, at thesse iij rike skole ewinnen bliue vnder en koning, som giordh
war i Calmaren
(med yngre hannd): ther koning Erich bleff kronitt till konge wdi Suerrig 1397.
1
Vidissens protokol er saalydende:
Kallundborg 1425, 11. september.
Vniuersis et singulis, quorum interest uel interesse poterit, quomodo libet in futurum
nos Johannes, Dei et apostolice sedis gracia episeopus Roskitdensis, notum facimus
per presentes, quod nobis pro tribunali seden tibus honorabilis dominus Thoeo Nicolai,
canonieus Asloensis, serenissimi principis et domini, domini Erici, Danie, Swecie,
Norwegie regis, ut asseruit, nomine quandam apertam literam papiream in suis habens
manibus nobis presentauit, jnstanter supplicando, quatenus dictam literam transsumere
et transsumendam decernere auctoritate nostra ordinaria dignaremur. Nos igitur, hominis
peticionem attendentes fore justam, habita cum notario et testibus infrascriptis examinacione
diligenti, eam jntegram ae quorundam in videlicet Jacobi et Henriei archiepiscoporum
et Stenonis Beyntsson militis veris et saluis sigillis, qnorundam vero sigillis propter
vetustatem aut alias quibusdam in parte quibusdam voro in toto fractis et corruptis,
jnuenimus sigillatam et in inferiori parte litere consignatam; eam igitur auctoritate
nostra ordinaria decreuimus transsumendam. Cuius litere tenor sequitur in hec verba:
(Her (følger unionsbrevet.)
In quorum omniumet singulorum premissorum fidem et testimonium jussimus presentem
literam seu presens publicum jnstrumentum fieri nostrique sigilli vna cum reuerendi
in Christo fratris nostri domini Johannis, episeopi Asloensis, illustrisque Wisslai
comitis de Euersteen ibidem presentium, testiumque ad hoe vocatorum et rogatorum,
videlicet Thorberni Jenssøn, Ottonis Meynerstorp, Conradi Massow et Tymmonis Bolzendaal,
militarium, sigillorum appensione notariique publiei subseripti subscripsione fecimus
communiri. Acta sunt hee Calundborgb, nostre diocesis, anno Domini m
occcc
oxxquinto, jndictioue tercia, mensis septembris die vndecima, hora vesperorum uel quasi,
pontificatus sanctissimi in Christo patris et domini nostri, domini Martini, diutna
prouidencia pape quinti, anno eius octauo.
Et ego Hinricus Romer, clericus Caminensis diocesis, publicus imperialj auctoritate
notarius, quia premissis omnibus et singulis, dum sic, ut premittitur, agerentur et
fierent, vna cum prenominatiss dominis et testibus presens interfui eaque sic fieri
vid et audiui, jdeoque hoc presens publicum instrumentum, manu mea propria conscriptum,
exinde confeci et in hane publicam formam redegj signoque et nomine meis solitis et
consuetis vna cum domini reuerendj patris dominj episcopi Roschildensis ac aliorum
dominorum et testium prenominatorum sigillorum appensione consignaui rogatus et requisites
in fidem et testimonium omnium et singulorum premissorum.
1
Segl: No. 1 (S’. iohis. dei, gra: epi, rosklden, se D. Geistl, Sig. 171), 2 (mangler segl
og rem), 3 (S’. greue. vvitslaf de. novvghaden, se D. Adel. Sig. C. XXXI 4), 4 (mangle
segl og rem), 5 (S’. OTTO. MEYNNERSTORP, se D. A. Sig. LXXXIV 45), 6 (brudstykke af
Konrad Massows segl, se D. A. Sig. LVII 20), 7 (rem).
Yngre kancellipaategning: jnstrumentum paa thesse riges, Danmarks, Noriges og Sweriges forbindelsæ met thet,
at the i alle trij righen effter drodning Margretes hielp anname koning Erik til koning
(med endnu yngre haand): ocb forpliute thenum at bliffue wnder een koning tiill euigh tijdt mett flere article
ete,
Med haand fra 17. aarh.: Hæc data sunt 1397, Jnstrumentum vero anno p. 1425.
TILLÆG.
Overenskomst mellem kong Erik, dronning Margareta og Sveriges riges raad og mænd,
der forpligter sig til at indgaa en forbundstraktat mellem de tre nordiske riger.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Sverige no. 29).
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater II 655—63.
Nykøping 1396, 20. September.
Thet scal allom mannom witerlikt wara, swa wæl them, som koma seulo, som the[m], som
nw æro, som thetta breff høra eller se, at wi Hinrik medh Gudz nadh erkebiscop i Vpsalom,
Knwt j Lyneøpungh, Thorsten j Skara, Thord j Strængenes, Nichels j Wæsterars, Biørn
j Abo oc Hæmmingh jnnan Wexio medh samw nadh biscopa, Karl aff Thoftø, Sten Bænchtsson,
Ærengisl Niclesson, Sten Bosson, Anund Ionsson, Thure Bænchtsson, Arwid Bænchtsson,
Karl Magnusson, Thord Bonde, Ywar Niclesson, Algot Magnusson, Amund Haat, Erik Ærlendzson
oc Ærlemd Knwtsson, riddara, Andris j Vpsalom oc Brynniollf j Skarom domprofsta, Karl
Karlsson oc Jøness Andrisson, wepnara, waars herra konung Erikx oc rikesens radhgiwera
j Swerike, kænnomps thet medh thetta wart opna breff, at wi alle fornæmpde oc rikesens
mæn J Swerike medh warn herra konung Erik oc medh ware frw drotning Margareta endræktelika
medh godh wilia oc kærlek æro ouer eno wordne wm alla thæssa artikelle oc stykke,
som hær epter standa serefne, oc warom thæs ens oe endræktoghe wordne, badhe før æn
fornæmpde war herre konung Erik ward war herre og konung, on swa sidhan wi hanom hylladom
oc sworom oc vntfyngom rættelika til warn rætta herra oe konung oner Suerikes rike
oppa Mora sten, swa som war wm then swnnodaghen, som næst War epter sanctæ Marie Magdalene
dagh, som nw siderst war.
1
Først — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
Item wm rikesens mæn aff Swerike, Norghe oc Danmark, som thera godz wmborit hawa j
thæsse orlogh oc kryk, som waret hawa mællan riken, at hwar kome tii sit j geen medh
rætta, oc nywta thet medh rætta hær epter.
Jtem oc sculom wi, swa mange aff rikit j Swerike medh ful macht, nar war herre konung
Erik eller drotning Margareta oss tilsigher oc wil, oc vppa hwat stadh, han eller
hon will, møta rikesens mannom aff Danmark oc aff Norghe oc medh them thea ecus tha
wardhar oe ens bliwa vppa fornæmpda wars herra konungx Erik oc alt Sweiikes rikes
weghna epter fornæmpda wars herra oc frw radh oe wilia, epter thet at wi alle aff
thessen thry ryke en herra oe konung hafuom, swa som ær fornøempde war herre konung
Erik, oc wiliom wi oc seulom tha thes ouer eno wardha oc swadan forwaring them tha
gøra oc tha aff them j gen taka, at badhe fornæmpde war berre oc frw oc wi alle aff
thessen thry rike æra j forwaradhe wm al stykke epter fornæmpda wars herra oc frw
radh oe wilia, som fore ær sacht, oc seulom wi thet tha io swa bewara aff allom thessom
threm rikom, at ænkte et aff thessen thry rike scal nokon tiid orlogha eller pranga
vppa thet andra.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
Jtem oc at alle thea se forscrefna stykke oc artikellæ seulo stf[a]dughe
a
oc faste bliwa obrotlike vtan alt hinder oc vtan areht eller hiælperedhe
antighi medh kirkio ræt eller wæreldz ræt, Oc til mere bewaring alla thesse forscrefna
stykke og artikela tha hawom alle wj fornæmpde medh fornæmpda war herra oc frw oc
medh the flere rykesen s manna innan Swerike incighle, som ær herra Magnus Hakonsson,
her Niels Magnusson, her Niels Gædda, her Eric Nielsson, her Magnus Sture, her Gøtstaff
Mattisson, her Hægnæ Snakenberg, her Fikke van Viken, ber Thorkil Haraldsson, her
Magnus Throttesson, her Niels Bosson, her Knwt Vdsson, her Wlff Bæntsson, her Erik
Vmmereysa, her Laurens Wlfson, her Clawus Plate, her Jøness Magnusson, her Niels Olafson,
her Gregers Bæneteson, her Thord Pæthersson, her Cristiærn Nielsson, her Niels Ærengilsson,
a
her Karl Baat, her Clawus Flæming oc her Thomas van Vitsen, riddara, Philpus Karlsson,
Sten Lalesson, Jønes Æskilsson, Karl Jacobsson, Anders Matisson, Jon Pethersson, Karl
Bænchtsson, Somar, Arwid Stensson, Hakon Thørnesson, Ingemund lonsson, Nisse Erikxsson,
Olaf f Hareldason, Nisse Arwidsson, Knwt Nielsson, Nisse Gøtstafson, Knwt Bænchtssou,
Mattis Andrisson, Fynkenoch (?: Finkenow), Jon Abiørnson, Andris Birghersson, Magnus
Jonsson, Karl Erikxsson, Nisse Dyningh, Marten Karlsson, Lauris Birgersson, Lasse
Swensson, Clauus Apellegard, Nisse Jønsson, Swen Piik, Lauris j Brynchke, Pether Wlfson,
Esbiørn Blapanna oc Arwid Bænchtsson, aff wapn, medh godh wilia oc kærlech war incighle
lata hængiæs for thetta breff. Jtem oe wi Erie, medh Gudz nadh Swerikes, Danmarkes,
Norikis, "Wendes oc Gøthes konung oc hertug j Pomern, kænnomps thet, at wi thæsse
forserefna stykke ærom endraktelike ens wordne medh war kæra frw oe moder, fornæmpda
drotning Margareta, oc medh fornæmpda wart radh oe mæn rikesens j Swcrike, oc fulbordhom
wi oe stadfæstom all thessen forserefna stykke oe artikelle, oc sculo the stadughe
oc faste oc obrutlike bliwa j alle mato, som forscrefuat star, oc til mere bewaring
alle thesse forserefn a stykke, tha hafuons wi wart incigle medh fornannpda war kær
a frw oc moders, drotuing Margaretes, oe fornæmpde war oc rikesens radz oc manna j
Swerike jucigle latet hængias for thetta breff. Jtem oc wi Margareta, medh Gudz nadb
Waldemars dane konungx dotter, epter thet at wi hawa ther nær oc ouer warit medh guda
hiælp, at alle thesse forserefna stykke oc artikella æro swa ouer eno draghne mællan
fornæempda war frænda konung Erik oc fornæmpde hans radh oc mæn rikesens j Swerike
oe oss j alle mato, som fore serefuat star, tha hafuom wi wart incigle til witnisbyrd
latet hængias for thetta breff. Datum in castro Nicopie in Suecia anno Domini Mcccxcsexto,
vigilia beati Mathe apostoli et ewangeliste.
Om
seglene se RYDEERC amf. verk s. 63–64, Nu mangler dog 37 (Magnus Throttesson) og 48 (Chr,
Nielsson),
Bagpaa 2 paaskrifler, den 1. samtidig, den. 2, med en haand fra 1- halvdel af 16.
aarhundrede saalydende:
Vergleichung zwischen konig Erichen vnd Margreten ahn eynem vnd den Scbwedisehen
anderszl teils. Anno 1396.
23.
Dronning Margaretas forordning om arvekjøb og de bergenske kjøbmænds gjæld i Nordland.
A. Afskrift fra sidste halvdel af 16. aarh. i Lunds UBibl. J fol 10 b s.196, som her
er lagt til grund.
B. Afskrift fra 1595 i DBibl. i norske RA, Chr.a, no. 11 fol.
C. Afskrift fra 1592 i Chr.a UBibl. 526 kv.
D. Afskrift fra ca. 1600 i AM 101 kv. bl. 48—49.
E. Afskrift fra ca. 1600 i Uldalls saml. (KBibl. Khavn) 34 fol. bl. 246—48.
F. Afskrift fra ca. 1600 i AM 82 kv. bl. 209.
Haandskrifterne maa grupperes saaledes: 1. CD er enten indbyrdes afskrift eller afskrifter
af et fælles forlæg. 2. EF er ligeledes enten indbyrdes afskrift eller afskrifter
af et fælles forlæg. 3. AB kunde maaske siges at danne en 3. gruppe, men de afviger
noget fra hinanden og er begge i slægt med CD. 4. Gruppen EF har derimod paafaldende
afvigelser fra ABCD, og den har aabenbare feil; men disse synes at tyde paa, at EF
er en
selvstændig oversættelse af en gammel original eller afskrift, som oversætteren ikke har kunnet læse. Saaledes
i § 1:
giort for
hørt, hvilket maa bero paa en forvexling af
h og
g, som i haandskrifter fra 14. aarh. ligner hinanden. Ligesaa i dateringen:
prima for
proxima, der skyldes en feilagtig opløsning af forkortelsen. Fremdeles har de eiendommeligheder
i § 2, hvorfor dennes text aftrykkes i 2 redaktioner med haand skrifternes interpunktion.
Trykt: PAUS, Forordninger s. 234 (kun § 1).
[Kjøbenhavn]
1
1398, 14. august.
Drotning Margretis rettebod.
a
Margrete
b met Gudz naade Voldemars danner koningz
c dotter,
2
kiendis met ditte vort obne briff
1. at wj det hørt
d haffue, at det offte skeer i Norlanden, at naar folck
e døer, da kiøber somt
f folck de døde folckis arff,
g før end deris gield vorder betalet: Huorfaare forbiude wj huer mand her effter saadant
at giøre, før end deris gield blifuer
g betalet.
ABCD:
|
EF:
|
2. Item var
a
nogen kiøbmend
b i Bergen i Nordlanden
c skyldug at norske folck da deris ombod haffde der vd at kreffue som de ret til haffue:
d Thi forbjude wj
e paa vor søns kong Erickis vegne at mod disse
f at giøre, saalænge de det aff for
ne vor søn oc aff vor naade haffue, eller ditte briff igien kaldes.
1
Datum anno Domini M. CCCXC-octauus (?: octauo) proxima 4. feria ante festum beatæ
Mariæ virginis.
|
2. Item: vor nogen kiøbmand [F: kjøbmend] i Norlanden skyl-dig at norske folck oc
deres ombodzmand haffde her yd at kreffue som de rett til haffde: Thi forbjude vij
paa voris søns koning Erichs vegne emod dette at giøre, saa lenge de det aff for
ne vor søn oc aff vor naade haffue, eller dette breffigen kallis. Datum annoDominiM:
C.C.C.XC octuis
g (?: octauo) prima 4. feria ante festum beatæ Mariæ virginis.
|
24.
Kong Erik stadfæster hansestædernes privilegier i Norge.
A. Original paa pergament i Lübecks statsarchiv, trese (Norwagica no. 62).
B. Originaltranssumpt paa pergament, udfærdiget 1399, 16. august, af biskop Detlev
af Ratzeburg og provst Nicolaus i Lübeck i Rostocks rathsarchiv. Sammesteds, en samtidig
afskrift af B.
C. Afskrift i flere receshaandskrifter, noterede i HR I 4 no. 486.
Trykt: efter A i LUB IV no. 677. DN V no. 382. HUB V no. 335.
2
SUHM, Hist. af Danmark XIV 646—47.
Kjøbenhavn 1398, 29. august.
Wy Erik van Ghodes ghenaden tho Norweghen, Danemarken
h
, Sweden, der Wende vnde
i Ghoten konyngh vnde hertich tho
Pomaren,
a
bekennen vnde bethughen openbare in dessen breue, dat vmme sunderlike leue, vruntschap
vnde ghunst, de wy vnde vnse ryke van den borghermeysteren, raadmannen, borgheren,
kopluden, deneren vnde inwoneren der stede naghescreuen, alze Lubeke, Hamborgh, Stralessunt,
Gripeswald, Stetyn, Kolberghe, Nyenstargarde, Kolne vnde Bremen, in Prutzen Colme,
Thorne Eluuyngh vnde Dantzeke, Konynghesbergh vnde Brunsbergh, in Lyflande Ryghe,
Darpede, Reuele, Parnowe vnde alle, de in erer dudeschen hense nw synt, beuunden hebben
vnde wy vns vnde vnsen ryken noch vordan hopen vnde van en vormodende synt, so wy
van sunderliker leue vnde ghenade weghne nach eyn- drachtighen rade vnde ghuden wyllen
vnses vnde vnser leuen vrowen vnde moderen, konynghynnen Margareten, vnde vnser leuen
ghetruwen raadgheueren van Norweghen naghescreuen den vorbenomden steden vnde eren
borghermeysteren, raadmannen, borgheren, kopluden, deneren vnde inwoneren stedeghen,
vulborden vnde confirmeren alle vnde yslich ere rechtegheyd, priuilegien, vryheyt
vnde olde wonheyd nach der priuilegien lude, de erer jewelyk besunderen edder eyn
myt den anderen van selgher dechtnysse vnser elderen
b vnde voruaren, konynghe tho Norweghen, vorlenet vnde ghegheuen synt, alzo dat se
der vnde erer yslich sunder hyndere vnser
c vnde vnser ambechteslude,
d voghede vnde vndersaten bruken scholen in aller wyse, artikelen vnde puncten, alzo
se van vnsen elderen
e vnde voruaren, konynghen tho Norweghen, bebreuet sint, vnde ok dat wy vnde vnse ryke
vnde vndersaten tho Norweghen bruken vnde neten scholen alle rechtecheid, vryheyd,
artikele vnde puncte, de desse vorbenomden stede vnsen elderen
f vnde voruaren, konynghen tho Norweghen, besegheld vnde bebreuet hebben. Tho mer bewaringhe
vnde sekerheyd alle desser vorscreuen stukke so hebben vnses rikes raadgheuere vnde
manne tho Norweghen, alzo her Wynold van ghodes ghenaden ertzebischop to Druntheym,
her Olaff vnde her Ossten, van der suluen ghenaden bischope tho Staffanghere vnde
tho Anslo, her Anbern prouest tho Berghn, her Arold(!) prouest tho Anslo, her Ghote
Er[i]kssone, her Alff Hareldssone, her Amund Bolt, her Endrith Erlendessone, riddere,
Otto Romere,
Hakon Syuerdessone, Halward Alfssone, Olaff Peterssone, Gunder Kane, Eleff Torghudssone,
Syuerd Humelowe vnde Syuerd Vne- sone,
a
knapen, ere ingheseghle myt vnsen ingheseghle henghen laten vor dessen breff, de
ghegheuen vnde screuen is tho Ko- pynghafn
b in suntte Johannis daghe baptisten, alzo erne syn houet affgheslaghen ward, nach
ghodes bord drutteynhunderd jare in derne achtende
c vnde neghenteghistme jare.
Segl: No. 1 (+ S.’ erici ? dei ? gracia : norwegie ? dacie ? svecie ? gotorvm ? sclavorvmqve
? regis : et : dvcis ? pomern), 2 (SIGILLUM WINALDI. PRIMI DEI. GRACIA : ARCHIEPISCOPI
: NIDROSIENSIS), (S’ OLAVI * PRIMI * DEI * GRACIA + EPI + STAWANGREN +), + (SIGILLUM
: AYGYSTINI : DEI • GRACIA : EPISCOPI : ASLOEN’), 5 (+ S ANBERNI • SVNYL • PHI +),
6 ([S.’] arnonis. prepositi ecclesie beate [Marie?] Osloen), 7 (S’ + GAVTONIS + ERICI
+),
1
8 (+ S’ ALVERI + HARALDI +),
2 9 (S’ OGMVNDI • BERDORI),
3 10 (S’ ANDRIDI : ERLENDI), 11(+ SIGILLV¯ : OTTONIS : ROMER),
4 12 (S’ HACHYINI + + SIGVARDI +), 13 (S’ HALYARDI * ALVERI), 14 (S’ OLAVI PETRI),
15 (S’ GHVNNARI [THJORALDI v), 16 (+S’ • ELAVI • THORGAVTI), 17 [S’S]IG + VARDI +
OLAVI ,), 18 (+ S’ SIGVARDI : VNO • S).
TILLÆG.
Brevene no. 23—26
5
er udstedt i henhold til reces af 1398, 1. august, sluttet mellem kong Erik og dronning
Margareta med de tre nordiske rigers raad paa den ene side og hansestædernes sendebud
paa den anden. Her aftrykkes de afsnit, som omhandler privilegiernes stadfæstelse.
Trykt: HR I 4 no. 482; derfra her.
1.
Kjøbenhavn [13]98, 1. august.
Anno Domini 1398 in festo beati Petri ad vincula Copenhavene domini nuncii consulares
civitatum infrascriptarum ad placita congregati, videlicet: de Lubeke domini Hinricus
Westhoff et Henningus de Rinteln; de Hamborch Albertus Schreye; de Stralessundis Gherardus
Papenhave, Wulffardus Wulflam et Nicolaus Vøge; de Prussia: de Thorn Hinricus Hitvelt
(qui termino in eodem obiebat); de Elbingo Johannes de Thorn; de Dantzik Tidericus
Rodenpoel; de Tarpato Gosscalcus Remelincrode; de Gripeswold Lodewicus Nyenkerke;
de Stetyn Hinricus Rynlender hec infrascripta pertractaverunt negocia.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
8. Um des willen, dat de sch[uldeg]inge, de de menen stede, ere borgere, coplude unde
inwonere der sulven stede to der drier rike mannen unde undersaten des heren koninges
to Denemarken, Norwegen unde Sweden menen to hebbende, to ende kome, is vorramet,
dat de here koning wil unde schal al syne manne unde undersaten, de me in schuldeginge
holt van den steden, eren borgern unde copluden vorscreven, vorboden laten up den
dach, des vorramet is to Werdingborch to holdende to pinxsten negest kormende, darsulves
ok komen scolen de genne, de se in schuldeginge holden edder ere vulmechtige boden,
de mechtich sin, de(s)sulven heren koninges manne unde undersaten, geistlik edder
wertlik, to schuldegende, unde mynne edder recht van en to nemende, dar de here koning
schal over syne manne unde undersaten rechtes edder mynne behulpen wesen; unde de
stede scolen bynnen desser tid unde sunte Nicolaus dage negest kornende der vrowen
koninginnen edder koninge bescreven senden, we de ghenne sind, de ere borger in schuldeginge
holden, unde wor umme me se schuldegen wil, up dat se de vorboden mogen laten up den
dach vorscreven. Unde werit also, dat er jenich, de dar geschuldeget worde, dar uppe
de tid nicht en queme, de schal der sake de me eme tolecht, vorwunnen wesen, unde
de here koning schal deme clegere over sin gud edder over syne erven, eft he gestorven
were, mynne edder rechtes behulpen wesen unvortogert. Werit ok also, dat der stede
jenich edder der borgere vorsumeden, dar to kormende, edder sinen vulmechtigen boden
dar nicht en sande, alse vorsereven is, deme darf me umme der sake willen nenes rechtes
plegen na der tid.
9. Allene de here koning unde de vrowe koninginne umme der stede leve unde der sendeboden
bede willen alle den steden, de in der hense sin, sodan privilegie, rechticheit unde
vriheit, alse se in den riken Denemarken, Norwegen unde Sweden confirmeret unde bestediget
hebben, jodoch hebben se uthescheden de van Rostok unde Wismer unde de andern stede
des landes to Mekelenborch unde de stad to Wysbu bet to der tid, dat se mit mynne
edder mit rechte van en gescheden sin umme de schuldeginge, de se menen to en to hebbende,
unde dar up hebben se den sendeboden de confirmacien in sodanem loven geantwordet,
alse de bref, de hir nascreven steid, udwiset
: (Her følger dr. Margaretas stadfæstelse af hansestædernes privilegier i Danmark,
trykt HR I no. 487 og LUB IV no. 675).
Consimilter sonant alie due confirmaciones super regno Norwegio et regno Swecie mutandis
mutandis.
(Her følger no. 24 og 25 nedenfor).
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
18. De sendeboden hebben gevulbordet, dat de copman to Bergen puntgelt nemen mach van
dem gude, dat dar gebrocht unde upgeschepet werd, alse van islikem punt grote 2 engelsche
edder 6 lubesche penninge, dat punt grote to rekende vor 11 mark lubesch unde 4 schilling,
bet tor tid, dat se upgeboret hebben 350 mark lubesch, de de confirmacie uppe de privilegie
gekostet heft, unde dat dar umme voreret unde vorteret is. Vortmer openbareden de
Bergervar, wo se ok noch tachter weren wol 50 punt engelsche, de um des copmans willen
vorteret unde udgelecht weren, begerende, dat se ok de undereninges mit dem vorsereven
gelde upboren mochten; dat de sendeboden to rucge getogen hebben, ift de stede dat
vulborden willen unde deme kopmanne dat unbeden.
2.
De preusiske raadssendebuds tillæg til recessen af 1398, 1. august.
Trykt: HR I 4 no. 483; derfra her.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
2. Do dy sendeboden vil arbeide unde bete hatten umme dy confirmacien czu besegelen,
hatten se wol eczlicher article vorramet, dy sy nuczlich geducht hette mete inczuseczcen
vor den gemeynen kopman, bittende dy koniginne, das sy dy selben in dy confirmacien
geruchte lossen seczcen; alse das sy undir vil anderen worten nu czu desser cziet
doczu nicht tun en wolde, zunder das sy das, das yre elderen unde vorfaren vorbryfet
unde besegeld hetten, der koningh unde sy ouch gerne bestedigen unde confirmeren wolden;
weren dy sendeboten van en uff eyne andere cziet icht begherende, dorczu wolden sy
denne ouch gerne en gutlichen willen [unde] gunst bewisen.
3. Ouch so habin de sendebotin geolaget umme das gros unrecht unde gewald, das dem
koffmanne van eren undersasen ist obirgangen unde noch tegelich obirged in vil artiele,
dy wyder de privilegie sind. Das had globet der koningh, dy koninginne unde der gemeyne
rad yrer dryer ryche, das sy das also bestellen willen mit eren undirsasen, das der
koffman nicht me sal werdin vorunrechtet, zunder dy privilegie, dy sy im confirmeret
hebbet, in allen articlen unde stucken stete unde veste wellen holdin, unde den koffman
by alle syner rechtikeyd unde vryheyde czu lossin.
4. Item do dy sendebotin dy confirmacien der privilegie des gemeynen koffmannis obir
das rych czu Norwegin solden losen, do wolde der probist van Anslo, der kenczeler
des riches czu Norwegin, mit allen noten unde arbeyden nicht myn habin, wenne van
der confirmacien to besegelen 200 mark lubesch, also das uns geraten duchte, das dy
jene, dy der confirmacien meynen czu bruchen, mogelist dy 200 mark lubesch beczalten,
zo das dy, dy Bergen vorsuchten, van islichem punt grote, alls 11 mark lubesch unde
4 schilling lubesch vor das punt grote to rechene, 6 penningen lubesch sulle[n] gebin,
also lange, das dy vorgenante 200 mark lubesch van dem gute, das dar kumpt unde dor
uffgeschiffet wirt, werdin beczalet, unde so sal denne das domete abegehen unde bliven,
als vor is gewesen.
5. Item so habin uns vorgeleget dy oldirlude van Berghen, wy das sy bynnen 3 jaren
vil arbeide, mue unde grose koste habin getan kegin der konigin; ouch umme dy irwerbinge
der sulven confirmacien, also das sy noch czu achtere weren by 350 nobelen: des weren
sy ouch begherende, das sy das selbe geld in derselben wiis, als vorgescreven is,
mochten uffboren; das wir en nicht vorjoworten woldin, sundir eyn islik hat das czurugge
geczogen, dorumme czu sprechene in syme rade, daz widir inczubrengene uff den negesten
dagh to Werdingburg vor de stede.
6. Ouch so hat der koningh, de koniginne unde er rad dy sendeboten gebeten, das wir
de eren by rechte willen lossin, unde clageten wol, wy das dy eren, wo se in eren
gewerbin unde geschefftnisse zegelten, van den unsirn wordin gehindert, in deme, wo
se unsire grosse schiffe anquemen, das ze yrer kleynen schiffe nicht sparen en wolden,
zunder alvege dornoch weren, das sy dy in den grund mochten zegelen, unde begerten,
das wir daz den unsiren undirsayten, das sie das den eren vortme nicht tun wolden,
noch bewisen.
7. Ouch so hat dy koniginne den sendeboten vorgeleget, wy das dy eren us yren rychen,
beyde kofflute unde schipherren, clagende seyn, wo sy komen in dy havene eczlich hansestete,
das sy do pfuntgeld mussen gebin, ist das ere meynunge, wil man das de eren vortan
nicht irlossen, so wil se ouch pfuntgelt wedir lossen nemen van allen den kofluten
unde schipheren, dy ere ryche vorsuchen, als wiid als ere riche sind, ouch czu behuff
dy zee czu befredin.
1
3.
Fortegnelse over ældre norske privilegier og love for fremmede kjøbmænd og haandverkere:
1.
1250, 6. oktober, Bergen. Kg. Haakon Haakonssons handelsog venskabstraktat med Lübeck; trykt: DN V no. 4; jfr.
HUB I no. 389.
2.
1262, 13. juli, Bergen. Kg. Haakons og hans søn Magnus’s freds- og handelstraktat med Greifswald; trykt:
Erste Fortsetzung des Beitrags z. Gesch. d. St. Greifswald s. 37. SUHM, Hist. af Danmark
X 1004. Jfr. HUB I no. 579 og III 403 (rettelse).
3.
1278, 18. juli, Tunsberg. Kg. Magnus Haakonssons privilegier for flere tyske sjøstæder og særlig for Lübeck;
trykt: DN V no. 10. HUB I no. 818.
4.
1279, 7. august, Bergen. Sammes privilegier for Bremen; som no. 3; trykt: BUB I no. 3; i uddrag DN V no. 11.
Jfr. HUB I no. 840.
5.
1285, 3. juli, Gullbergshed. Kg. Erik Magnusson henskyder sine tvistemaal med Lübeck, Wismar, Rostock, Stralsund,
Greifswald, Riga og Visby under en voldgiftsdom med den svenske konge Magnus som opmand,
samt stadfæster deres ældre privilegier; trykt: RYDBERG, Sverges traktater I no. 139.
HUB I no. 985. Jfr. DNV no. 13 og 14.
6. — — — — — Kg. Magnus af Sverige erklærer sig villig til at overtage opmandshvervet;
trykt: RYDBERG, Sverges traktater I no. 140, jfr. HUB I no. 986.
7.
1285, 31. oktober, Kalmar. Kg. Magnus af Sveriges voldgiftsdom mellem kg. Erik og stæderne; trykt: RYDBERG,
Sverges traktater I no. 142. HUB I no. 998.
8. — — — — — Samme kundgjør særskilt den del af voldgiftsdommen, som angaar forholdet
mellem kongerne af Norge og Danmark og stædernes forhold til dem begge; trykt: RYDBERG,
Sverges traktater I no. 142 b; jfr. HUB I no. 994.
9. — — — — — Samme forklarer en omtvistet artikel i sin voldgiftsdom; trykt: RYDBERG,
Sverges traktater I no. 142 a; jfr. HUB I no. 995 og 996.
10.
1286, 29. august, Oslo. Hertug Haakon fornyer de tyske sjøstæders privilegier i sit hertugdømme, særlig i
dets hovedstad Oslo; trykt: DN V no. 15. HUB I no. 1008.
11.
1287, 5. juli, Tunsberg. Kg. Erik Magnusson stadfæster den svenske konges voldgiftsdom (no. 7); trykt: LUB
I no. 512; jfr. HUB I no. 1026.
12.
1287, 19. august, Oslo. Hertug Haakons privilegier for de fremmede kjøbmænd, som besøger hans hertugdømme;
trykt: LUB I no 517. THORKELIN DAM II 111. Jfr. HUB I no. 1030.
13.
1288, 8. september, Tunsberg. Hertug Haakon bevilger i eget og kg. Eriks navn sjøstæderne et aars toldfrihed af
sildefangst; trykt: LUB I no. 527. HUB I no. 1045:
14.
1289, 31. juli, Kjøbenhavn. Kg. Eriks og hertug Haakons privilegier for Kampen; trykt: DN V no. 18. HUB I no.
1058.
15.
1292, 15. juli, Bergen. Kg. Eriks privilegier for Bremen; trykt: DN V no. 19. HUB I no. 1095.
16.
1292, 11. august, Tunsberg. Kg. Eriks og hertug Haakons privilegier for Lübeek med hensyn til deres besiddelser
i Halland; trykt: LUB I no. 594. THORKELIN, DAM II 133. DS II no. 1079. Jfr. HUB I
no. 1097. Samme dag udsteder samme saadanne breve til Stralsund og Wismar; se HUB
I no. 1098—99.
17.
1292, 15. august, Tunsberg. Hertug Haakons privilegier for Greifswald; trykt: HUB I no. 1101.
18. — — — — Sammes privilegier for Wismar; trykt: MUB III no. 2178. Jfr. HUB I no. 1102.
19.
1293, 24. februar, Bergen. Kg. Eriks privilegier for Bremen; trykt: DN V no. 20. BUB I no. 484. Om dateringen
1293 for originalens 1292 se HUB I no. 979 note 4 og no. 1111.
20.
1293, 12. juni, Bergen. Sammes forlig med Lübeek, Wismar, Rostock, Stralsund og Greifswald; trykt: LUB I
no. 605; jfr. HUB I no. 1117.
21. — — — — — Stædernes sendebuds modbrev; trykt: LUB I no. 606; jfr. HUB I no. 1118.
22.
1294, 6. juli, Tunsberg. Kg. Eriks og hertug Haakons privilegier for hansestæderne; trykt: DN V no. 24. HUB
I no. 1144. Samme udfærdiger s. d. en række privilegiebreve af samme indhold for de
forskjellige stæder, hvilke alle er fortegnet i HUB I no. 1145—1152.
23.
1294, 21. juli, Tunsberg. Kg. Eriks værnbrev og privilegier for Bremen; trykt: DN V no. 28; jfr. HUB I no.
1153.
24.
1296, 3. juli, Bergen. Sammes privilegier for Hamburg; trykt: DN V no. 33. HUB I no. 1215.
25.
1299, 23. august, Bergen. Kg. Haakons privilegier for Bremen; trykt: DN V no. 35; jfr. HUB I no. 1316.
26.
1302, 9. februar. Vedtægt om losning og handel i Bergen; trykt: NgL III no. 13.
27.
1302, 11. november, Bergen. Kg. Haakons forordning om ud- lændingers handel; trykt: NgL III no. 15.
28.
1303, 9. oktober, Konghelle. Sammes brev til Lübeek, Wismar, Rostock, Stralsund og Greifswald, at han vil overholde
den gamle fred med stæderne; trykt: DN V no. 42; jfr. HUB II no. 22.
29.
1304, 31. mai, Jarlsøy. Sammes brev om de tyske skomageres overgreb i Oslo; trykt: DN II no. 74; jfr. HUB
II no. 51.
30.
1304, 22. juli, Oslo. Sammes aabne brev om Kampens borgeres ret til sit skibrudne gods; trykt: DN V no.
45; jfr. HUB II no. 53.
31.
1305, 26. juni. Kampen stadfæster fredstraktaten med Norge af
1286, 16. oktober og kundgjør sine privilegier i Norge; trykt: DN V no. 47. HUB II
no 70. Kansleren Aake erkjender modtagelsen af dette dokument; trykt: DN V no. 49;
jfr. HUB II no. 74.
32.
1305, 27. juli, Tunsberg. Kg. Haakon stadfæster freden af 1286 med Kampen og ligesaa — under forbehold af gjensidighed
— deres ældre privilegier; trykt; DN no, V 48; jfr. HUB II no. 75.
33. — — — — Sammes toldprivileginm for Kampen; trykt; HUB II no, 76.
34.
1306, 23, mai, Bergen. Sammes forordning om udlændingers handel og fremmede haandverkeres pligter i Bergen;
trykt: NgL IV 360—63; jfr. NgL III no, 53, 54 og 115.
35.
1306, 11. juni, Oslo. Samme stadfæster for Lübeck Kalmarforliget af 1285 (no. 7); trykt: DN V no. 51; jfr.
HUB II no. 87.
36. — — — — Sammes aabne brev tii sine embedsmænd og undersaatter om Liibeekernes toldfrihed;
trykt: DN V no. 52; jfr. HUB II no. 88.
37.
1308, 22. august, Oslo. Sammes stadfæstelse af Stralsunds privilegier; trykt: Urk. Geseh. der Ursprung der
d. Hanse II 242. FABRICIUS, Urk, z. Geseh. d. Fürstenth, Rügen IV no. 377. Jfr. HUB
II no, 129.
38.
1309, 4, mai, Bergen. Biskop Arnes statut om vintersiddernes tiendepligt; trykt: DN II no. 95, jfr. 97
og I no. 122; se HUB II no. 144.
39.
1310, 10. november, Fane. Kg. Haakons aabne brev om vintersiddernes tiendepligt;
trykt: DN II no, 105, jfr. III no, 93 HUB II no. 192 (DN III no. 96) og no, 193 (tysk oversættelse
af lagmand Eindrides dom om vintersiddernes tiendepligt af 1311, efter 20. marts.
Dommen er meddelt i uddrag i Norske Magasin I 565).
40.
1312, 13, marts, Bergen. Kg. Haakons fuldmagt for ridder Thore Thorleifsson til at forhandle med stæderne
om de gjensidige klager og stridsspørgsmaal; trykt: HR I 1 no. 103; jfr. HUB II no,
205.
41.
1312, 9. mai Stralsund Thorias den unge (?: Thore Thorleifsson) kundgjør forliget med hansestæderne og deres privilegiers
stadfæstelse; trykt: HR I 1 no. 104; jfr. HUB II no. 209.
42.
1316, 23. juni, Bergen. Det norske rigsraad opretholder en konfiskation af vestfalske kjøbmænds gods, som
ikke var angivet for fehirden til kongskjeb; trykt: DN I no, 147; jfr. HUB II no.
281.
43.
1316, 25., 30. Og 31. juli, Bergen. Kg. Haakons forordning om ndlændingers handel og told; trykt: NgL Ul no, 47. HUB
II no, 284.
44.
1316, 14. og 15. november, Bergen. Samme stadfæster en vedtægt om handel og kjøbstævne i byerne; trykt: NgL III no.
49, jfr, HUB II no. 311 —12 (urigtig 1317).
45.
1318, 10. mai, Tunsberg. Sammes forordning om udlændingers liggetid og handel i Tunsberg; trykt: NgL III no,
51. HUB II no. 320.
46.
1318, 22. juli, Tunsberg. Kg. Haakon stadfæster Hamburgs privilegier; trykt: DN VI no. 97 HUB II no, 326.
47.
1320, 19. juli, Bergen. Kg. Magnus Erikssons forordning om gilder, vintersiddere og udlændingers handel;
trykt: DN VII no. 91, NgL III no. 64.
48.
1321, 22. juli, Lødøse. Samme stadfæster Bremens privilegier; trykt: DN V no. 67. RYDBERG, Sverges traktater
I no. 198. HUB II no. 382.
49.
1330, 23. november, Bergen. Sammes privilegium for de tyske skomagere i Bergen; trykt: HUB II no. 495.
50.
1330, 12. december, Oslo. Sammes forordning om varefalsk; trykt; NgL III no. 69. HUB II no. 469.
51.
1331, 9. august, Bergen. Sammes forordning om udiændingers handel og liggetid i kjøbstæderne; trykt: NgL III
no. 70. HUB 11 no. 502.
52.
[1332], 4. mai, Stockholm. Samme til Lübeek: naar han kommer tilbage til Norge, vil ban undersøge deres klager
over usedvanlig told m. m; trykt: LUB II no. 615 (1335). Jfr, HUB II no. 511, jfr.
512, 514, 525, 526.
53.
1340, 23. april, Oslo. Samme forbyder udenlandske kjøbmænd at udføre tømmer fra Follo, før de har erlagt
told; trykt: DN I no. 266; Jfr. HUB II no. 652.
54.
1340, 6. juli, Helsingborg. Samme bevilger Rostoekerne 2 aara toldfrihed i Norge; trykt: DN III no. 203. HUB
II no. 661.
55.
[c. 1340]. Toldtarif for udlændinger (deriblandt Nordmand, Danske og Svenske] i Kampen; trykt:
HUB II no. 668.
56.
1341, 28. juni, Stockholm, Kg, Magnus’s fortig med Kampen; trykt: Charters en beseheiden van Kampen no. 23;
jfr. HUB II no. 675.
57.
— — — — — Samme fastsætter udførselstolden paa sild for Kamperne til 6 penninge pr. last; trykt:
DN V no. 151; jfr. HUB II no, 676.
58.
1341, 29. juni, Stockholm. Samme stadfæster kg. Haakons privilegier for Kampen af 1305 (no. 33); trykt: Charters
en bescheicien van Kampen no. 26; jfr, HUB II no. 678.
59.
1341, 3. oktober, Helsingborg. Samme stadfæster Wismars privilegier; trykt: MUB IX no. 6154; jfr. HUB II no, 686.
60.
1343, 9. septenilter, Varberg. Sammes toldprivilegium for hansestæderne; trykt: DN V III no, 151. HUB III no, 13.
Jfr, BRUNS, Die Lübecker Bergenfahrer s. VII.
61.
1344, 13. januar, Varberg. Sammes forordning om de fremmede kjøbmænds og haandverkeres skyldighed i Bergen;
trykt: NgL III no. 75, HUB III no. 23.
62.
1344, 11. september, Helsingborg. Sammo stadfæster Lübecks privilegier i alle sine riger; trykt: RYDBERG, Sverges traktater
II no, 282; HUB III no. 40.
63.
1345, 16. marts, Brekka, Sammes forordning om udændingers markedstid i Jæmteland; trykt: NgL III no. 77. DN
III no. 229, DS V no, 3918, jfr, HUB III no. 52.
64.
1346, 12. april, Bremen. Bremen beder kg. Magnus, at dens privilegier i Norge af 1279 (no, 4) maa opretholdes;
trykt: DN V no. 187; jfr, HUB III no. 70.
65.
1348, 13. januar, BaaJms. Kg. Magnus stadfæster Bremens privilegier i Norge; trykt: DN V no. 197. HUB III no,
119.
66.
1348, 3. august, Oslo, Samme forbyder de fremmede kjobmænd at seile paa skatlandene udenfor Bergen; trykt:
NgL no. Ill 83. HUB III no. I36.
67.
1350, 7. juni, Bergen. Sammes privilegier for hanseaterne i Bergen til at kjøbg levnetsmidler og sætter
straf for deres modvillige debitorer; trykt: DN III no, 272 (originaltext), HUB III
no. 169 (originalteat og plattysk oversættelse).
68.
1350, 25, juni, Bergen. Ny udfærdigelse af no. 67; jfr. HUB III no. 172.
69.
1351, 18. februar, Riga. Kg. Magnus’s værnbrev for Rigas borgere under deres handelslænl til hans riger; trykt:
RYDBERG, Sverges traktater II no. 298. HUB III no. 190.
70.
1351, 5. september, Helsingborg. Samme lover at stadfæste Wismars ældre privilegier, da privilegiebrevene er tabt
ved deres raadhus’s brand; trykt: HUB III no. 213.
71.
1351, 17. september, Helsingborg. Samme stadfæster Wismars privilegier af 1294, 6. juli (no. 12); trykt: MUB XIII no.
7513.
72.
[1351—52]. Stridigheder mellem kg. Magnus og hanseaterne; trykt: RYDBERG, Sverges traktater
II 186—90, HR I 1 no. 175—77; jfr. HUB III no, 224—26, jfr. 245—48, 268 etc.
73.
1352, 23. april, Baahus. Kg. Magnus’s forordning for de tyske skomagere i Oslo; trykt: NgL III no. 86. HUB
III no, 291 (urigtig 1354).
74.
1355, 21. juli, Helsingborg. Sammes forlig med Kampen og stadfæstelse af deres privilegier; trykt: DN V no. 222.
HUB III no. 339; jfr. 327, 333—38, 340—43, 318, 3o3, 864.
75.
1355, 22. januar, Oslo. Sammes privilegier for Oslo; trykt: NgL III no. 89.
76.
1358, 4. marts, Helsingborg. Sammes værnbrev for Stralsunds borgere og andre kjøbmænd, som vil bringe levnetsmidler
til hans riger; trykt: RYDBERG, Sverges traktater II no. 334. HUB III no. 390, jfr.
note 2, hvor det fremhæves, at dette brev er foranlediget af mandedoden og dyrtiden,
som dengang gik over Europa, og hvorom de bedste oplysninger findes i Limburger Chronik
udg. af Wyss s. 46.
77.
1358, 29. mai, Baahus. Sammes stilstand med Lübeck; trykt: HUB III no. 403; jfr .404, se sammesteds s, 182
note 6.
78.
[1358], 7. august, Baahus. Kg. Magnus’s brev til Stralsund om udlændingers ret til skibbruddent gods; trykt:
HR I 1 no. 221; jfr 222 (Rostoek til kongen om samme 1358 ca, 15. december); se HUB
III no. 413 og 429 og s. 199 note 2.
79.
1359, 6. april, Hdsingborg. Kg. Magnus’s og kg. Haakons stilstand med Lübeck; trykt: DX III no. 303. LUB III
no. 321. Jfr. HUB III no. 439.
80.
1361, 15. juni, Bergen. Kg. Haakons privilegier for Bergen; trykt: NgL III no. 92.
81.
1361, 22. augwt, Liibeck. Kg. Magnus’s og kg. Haakons forlig med Lübeck; trykt: LUB III no. 408. RYDBERG, Sverges
traktater II no. 352.
82.
1361, 8. september, Greifswald. Kg. Magnus’s og kg. Haakons forband med hansestæderne mod kg. Valdemar af Danmark;
trykt: RYDBERG Sverges traktater II no. 353 a; jfr. HUB IV no. 25 og 26—27.
83.
1361, 9. september, Greifsowald. Sammes privilegier for hansestæderne i deres riger og i Skaane, efter dets gjenerobring;
trykt: HUB IV no. 28. RYDBERG, Sverges traktater II no. 354; jfr. 355.
84.
1362, 20. marts, Stockholm, Kg. Magnus’s og kg. Haakons privilegier for Tunsberg; trykt: NgL III no. 94, HUB
IV no. 37.
85.
1362, 10. november, Rostock. Vaabenstilstand med kg. Valdemar af Danmark; trykt: HR I 1 no. 277, jfr. 278. RYDBERG,
Sverges traktater II no. 359.
86.
[1365, marts.] Den tyske kjøbmand i Bergen foreslaar forandringer i sin ordinans; trykt: HR I 1
no. 357, jfr. 358.
87.
1366, 24. juni, Liibeck. Hansestædernes ordinans for den tyske kjøbmand i Borgen; trykt: HR I 1 no, 384, jfr.
383 og 376 § 11—12.
88.
1366, 30. juni, Kjøbenhavn, Kg. Haakons aabne brev om stilstand med Kampen; trykt: DN V no. 254. HUB IV no. 185.
89.
1366, 17. december, Rostock. Hansestæderne til den tyske kjøbmand i Bergen; afgjør spørsmaalet om lovligheden
af et betalingsmandat, som en hansekjøbmand har erhvervet af kongen, hvilket kontoret
finder hansestridigt, men hansedagen ikke; trykt: HR I 1 no. 389.
90.
1367, 19. november, Koln. Kølnerforbundet mod de nordiske konger; trykt: HR I 1 no. 413, jfr.
412, jfr. HUB IV no. 227.
91.
1368, 2. februar, Lübeck. Hansestæderne befaler de tyske kjobmæmd at rømme Bergen, Oslo og Tunsberg; trykt:
DN VIII no. 182, jfr. HUB IV no. 239.
92.
[1368, mai—juni]. De liansiske Bergenfarere klager over det tab, de har lidt ved at rømme Bergen; trykt:
DN VIII no, 184. HUB IV no. 257.
93.
1369, 3. august, Liibeck. Stilstandstraktat mellem Norge og hansestæderne; trykt: DN VIII no. 186 og 187. HUB
IV no. 311 og 312 jfr 305 (DN VIII no. 185) 293 (DN V no. 259 og 260), 315 (DN VIII
no. 188), og 316 (HR I 1 no. 506).
94.
1369, 21. oktober, [Stralsund]. Ordinans for det tyske kontor i Bergen; trykt HR 1 1 no. 511, jfr. HUB IV no. 319,
s. 130 note 1 og HUB IV no. 399, 425.
95.
1370, 20. marts, Trondhjem. Kg. Haakons forordning om de tyske skomagere i Bergen; trykt: NgL III no. og IV 382—83;
platfysk oversættelse fra ca. 1500 HUB IV no. 338
96.
— — — — Sammes forordning for de tyske skomagere i Trondhjem; trykt som varianter ti foranstaaende
i NgL III no 99.
97.
1370, 24. juni, Baahus. Hansestædernes klagepunkter mod kg. Magnus og kg. Haakon; trykt: HR I 2 no. 1. RYDBERG,
Sverges traktater II 403—7.
98.
[1370, ca. 24. juni, Baahus]. Kg. Haakons svarpaa hansestæderne klageartikler; trykt: HR I 2 no. 2. RYDBERG, Sverges
traktater II 408—11.
99.
— — — — Hansestædernes replik; trykt: HR I 2 no, 3. RYDBERG, Sverges traktater II 411—16.
100.
— — — — Kg. Haakons klagemaal mod hansestæderne; trykt: HR I 2 no. 4. RYDBERG, Sverges traktater
II 416—21. Dette er den bedste redegjørelse for de norske ankeposter mod hanseaterne;
se D. SCHÄFER, Die Hansestädte und König Waldemar von Dänemark s. 427 ff.
101.
1370, 1. juli, Baahus, Kg, Haakons stilstandstraktat med de forbundne stæder; trykt; DN VIII no. 191)1;
HUB IV no. 357 jfr. 358 (DN VIII no. 190).
102.
[11372] 12. februar, Bergen. Den tyske kjøbmand i Bergen til Lübeck om sin konkurrence med Englænderne; trykt:
HR I 3 no. 311.
103.
1372, 20. morts. Hamar. Kg. Haakons fuldmagtsbrev for sine sendebud tii stæderne; trykt: LUB IV no. 169.
HR I 2 no.
39.
104.
1372, 8, august, Bergen. Sammes privilegier for skomagerne i Bergen; trykt; NgL III no. 102 og IV 383—84.
HUB IV no. 423.
105.
[1372, før 8. september]. Den tyske kjøbmand i Bergens bønskrift til sjøstæderue om forskjellie forholdsregler;
trykt; HR I 2 no. 41, jfr. 40 §§ 25—26.
106.
1372, 8.—25. september, Tunsberg. Resultatløse forhandlinger med sjøstæderne; trykt: HR I 2 no. 40; jfr. 42.
107.
1372, 30. september, Tunsberg, Forlængelse af vaabenstilstanden af 1370; trykt: LUB IV no, 179, jfr. HUB IV no.
430, 431 og 447.
108.
1373, 1, mai, Tunsberg. Kg. Magnus’s forordning om kongens forkjøbsret til skrei og fersk fisk; trykt: NgL
III no. 104.
109.
1376, 24. mai, Bergen. Kg. Haakons reskript om, at skomagerne i Tnondhjem midlertidig maa sælge sine varer
i Bergen for at betale et laan; trykt: NgL IV 384 (no. 16): HUB IV no 543.
110.
1376, 14. august, Kallundborg. Forhandlinger mellem kg. Haakon og hansestædernes raadssendebud om en endelig fred;
trykt: HR I 2 no, 123.
111.
1376, 14. august, Kallundborg. Kg. Haakons fredstraktat med hansestæderne, hvori privilegierne stadfæstes; trykt:
DN VIII no, 199; HUB IV no, 549, jfr. 550, Ratificeret af Lübeck 1376, 6 sept.; trykt:
LUB IV no, 314, se HUB IV no. 557, jfr. 561, 564, 566, 567, 589.
112.
1376, 15, august, Kallundborg, Samme stadfæster Kampens privilegier; trykt: DN V no. 291. HUB
IV no. 553.
113.
1377, 29. januar, Oslo. Sammes aabne brev om hanseprivilegiernes stadfæstelse; trykt: NgL III no. III, HUB
IV no. 579.
114.
1377, 15, mai, Trandhjcm. Sammes forordning om tast paa de tyske skomageres varer i Trondhjem; trykt: NgL III
no, 112.
115.
1379, 16. april. Overenskomst mellem skomagerne og det tyske kontor i Bergen; trykt: LUB IX no. 21
(s. 26). HUB IV no. 658.
116.
1381, 7. august, Trondhjem. Kg. Olaf stadfæster de tyske skomageres privilegier af 1370 (no. 95); trykt: NgL
III no.
117; HUB IV no, 725 (plattysk).
117.
[l381], 28, august, Homborsund. Det norske rigsraad til sjøstædernea raadssendebud: indtil kg. Olaf blir myndig,
har de givet dr. Margareta fuldmagt til at forhandle med dem om fred og deres privilegier;
trykt: DN I no. 469- HR I 2 no. 239.
118.
1383, 17. februar, London, Overenskomst mellem hanseaterne i England og den tyske kjøbmand i Bergen; trykt:
HUB IV no. 768,
119.
1383, 28. september. Mariakirkens provst og kapitel i Oslos overenskomst med de tyske skomagere; trykt:
SUHM, Hist. af Danmark XIV 532, jfr. 520. HUB IV no, 781.
25.
Dronning Margareta stadfæster kong Eriks stadfæstelse af hansestædernes privilegier
i Norge.
A. Originaltranssumpt i Rostocks rathsarchiv, udfærdiget af biskop Detlev af Ratzeburg
og Nikolaus, provst i Lübeck, 1399, 16. august.
B. Afskrift af A sammesteds fra 15. aarh.
C. Afskrift i flere receshaandskrifter, hvorover fortegnelse findes i HR I 4 no. 488.
Trykt: SUHM, Historie af Danmark XIV 645—47. DN V no. 383.
1
RYDBERG, Sverges traktater II no. 425 b.
Kjøbenhavn 1398, 29. august.
Wy Margareta van Godes gnaden koningh Waldemares dochter to Denemarken bekennen vnde
betughen openbare jn dessem breue, dat wy dar by wesen hebben, dat vnse sone
koningh Eryk den steden, de in der dudesschen hense nu zint, enen breff ghegeuen heft,
wort van worde ludende alse hir na ghescreuen steyt.
(Her følger foreg. no. 24.) Vnde wy Margareta vorscreuen vmme leue, vruntsehop vnde ghunste willen, de wy van
dessen steden vorscreuen bevunden hebben vnde ok hir namales hopen vnde van
een vortan vormudende zint to bevindende, so vulborde wy, stedighen vnde confirmeren
alle desse vorscreuen stucke in aller mate, alse vorscreuen steyt, van vnser weghene.
Vnde tho merer witlicheit alle desser vorscreuen stucke, so hebbe wy vnse jnghesegel
vor dessen breff ghehenghet laten-Datum anno die et loco quibus supra.
Segl: De to transsumenters segl.
26.
Lübecks, Stralsunds og Elbings raadssendebud kundgjør, at Rostock, Wismar og de øvrige
mecklenburgske stæder samt Visby ikke skal nyde godt af de netop stadfæstede hanseprivilegier,
før de har forligt sig med kongen, dronningen og de tre riger.
1
A. Original paa pergament i danske RA, Khavn (Lübeck og hansestæderne no. 28).
B. Afskrifter i flere receshaandskrifter, hvorover fortegnelse findes i HR I 4 no.
489.
Trykt: SUHM, Historie af Danmark XIV 647—48. HR I 4 no. 489. RYDBERG, Sverges traktater
II no. 425 c.
Kjøbenhavn 1398, 29. august.
Wi Hinrik Westhof vnde Henning van Ryntelin van Lubek, Gherd Papenhauen vnde Wulf
Wulflam vamme Sunde, Johan van Thorun van Elbinghe, van der stede weghen in Prussen,
sendeboden der stede vorscreuen, bekennen vnde betughen in dessem jeghenwardighen
breue, dat, allene de hochghebornen vorsten, here Erik to Denemarken, Sweden, Norweghen,
der Wende vnde der Gothen koning vnd hertoge to Pomeren, vnde vrowe Margareta to Denemarken,
Sweden vnde Norwegen koninghinnen, vmme vnser leue vnde bede willen gheconfirmeret
vnde
ghestedighet hebben allen steden, de in der henze sind, sodane preuilegie vnde vryheid,
alse den suluen steden van eren olderen vnde voruaren in den dren riken Denemarken,
Norwegen vnde Sweden ghegheuen vnde verbreued sind, alse de breue, de se vns dar up
ghegheuen hebben, claerliken utwisen; jodoch hebbe wi de confirmacien in sulken louen
vntphanghen, also dat de here koning vnde vrowe koninghinne vnde de dre rike vorscreuen
utbescheden hebben de van Rostok vnde Wismer vnde de anderen stede des landes to Mekelenborch
vnde de stad Wysbu, bet to der tiid dat se van en mit mynne edder mit rechte ghescheiden
sin vmme de schuldeghinghe, de se menen to en to hebbende. Wanneir se auer mit mynne
edder mit rechte darumme ghescheiden sind, so schullen se der suluen vrygheide vnde
priuilegie bruken in aller wise, alse wi der bruken, vnde nicht eer der neten edder
bruken. Vnde vnser en yslik schal deme heren koninghe vnde der vrowen koninghinne
van sineme rade vnde stad schicken twuschen hir vnde pinxten neghestkomende enen bref
mit der stad ingheseghele beseghelt, van worde to worde, alse desse bref utwiset.
Vnde dat men alle dingh so holden schal, alse hir vorscreuen is, so hebbe wi vnse
ingheseghele to vorderer bewaringhe vor dessen bref henghet laten, de ghegheuen vnde
ghescreuen is na Godes bord drutteynhundert jar dar na in deme acht unde neghentigesten
jare, in deme daghe sunte Johannes baptisten, alse he vnthouedet ward.
Segl: No. 1 (Hinrik Westhof; i skjoldet en liggende stub, hvoraf opspirer 3 blade; paa
hjelmen en siddende fugl), 2 (Henning van Rytelen; i skjoldet en med 3 roser belagt
pæl), 3 (Gerd Papenhauen; et med ruder dækket skjold), 4 (Wulf Wulflam; i skjoldet
6 pæle), 5 (Johan van Thorun; i skjoldet en bjelke belagt med 3 ruder; paa hjelmen
et ildspyende panterhoved).
27.
Voldgiftsdom, hvorved stæderne Rostock og Wismar faar ret til at bruge sine gamle
privilegier i de tre nordiske riger.
A. Original paa pergament i danske RA, Khavn (Lübeek og hansestæderne no. 29).
B. Original paa pergament i Rostocks rathsarchiv.
Trykt: Wöchentliche Rostockische Nachrichten und Anzeigen 1754 s. 197. HR I 4 no.
554. RYDBERG, Sverges traktater II no. 429.
Nykøbing (paa Falster) 1399, 29. september.
Witlik si, dat alle schelinghe, de gheweset is tusschen der hogheboren vorstynnen,
koninghinnen Margareten, vp der enen syde, vnde den steden Rostok vnde Wismar van
eres heren weghene, vp der anderen syde, bet an dessen dach, vetghenomen al dat louede,
dat se louet vnde bebreuet hebben mit den ridderen vnde knechten vet deme lande to
Mekelenborch vor eren heren, vnde vetghenomen, eft icht an beyden syden bynnen vredes
ghescheen sy; vmme alle andere maninghe vnde schelinghe synt desse vorscreuene koninghine
vnde desse vorescreuenen stede, Rostok vnde Wismar, bleuen by den steden, alse Lubeke,
Hamborch, Stralessund, Gripeswalt; vnde der stede sendeboden vorescreuen hebben desse
sake to sich nomen to eneme ghantsen ende, se dar vmme to vorschedende, wan id en
nutte dunket. Vnde dar mede scal erer en myt des anderen beste vmmeghaan, wor se dat
an beyden syden myt eren doen moghen. Vnde de van Rostok vnde Wismar scolen bruken
alle priuilegien vnde vryheyt, de se van oldinghes in den dren riken Dennemarken,
Sweden vnde Norweghen ghebruket hebben, vnde alse den steden vnde deme koopmanne van
den dren riken be- seghelt is, id en were, dat erer en des anderen vyant worde. Vnde
desse vorescreuen deghedinghe scolen nicht hinderlik wesen jeneghen deghedinghen edder
breuen, de tusschen dessen vorescreuenen riken vnde steden ghedegh[ed]inghet vnde
bebreuet synt, id en were, dat se vnderlank vyande worden, alse vorescreuen steyt;
vnde ogh scolen desse vorescreuen deghedinghe vnhinderlik wesen allen deghedinghen,
løueden vnde breuen, de tusschen koningh Alberte vnde desser vorescreuen vrowen koninghinne
vnde den eren an beyden syden bebreuet vnde beseghelt synt. Vnde wi sendeboden der
stede vorescreuen, alse van Lubeke her Hinrik Westhoff, her Jorden Plescowe, her Hennyngh
van Rentilen; van Hamborch her Kersten Miles, her Johan Hoyer; van deme Sunde her
Wllef Wlleflam, her Gherd Papenhaghen; van deme Gripeswolde her Gotschalk van Lubeke,
her Bernt Wanghelcowe, hebben desse vorescreuen deghedinghe deghedinghet tusschen
der vorescreuen vrowe koninghinnen vnde den van Rostok vnde Wismar. Hir hebben an
vnde ouer ghewesen her Vredderik van Wenden, cummelthur to Thorne, her Johan
Dyergharde, groteschaffer to Maryenborgh, her Peter Rutze, borghermeister to Thorne,
her Peter Vorstenowe, borghermeyster to Dantzeke, her Jons Andersson, her Volmer Jepesson,
her Jons Ywersson, her Anders Jøpesson, her Berneke Sckynkel, riddere. Vnde dat dit
also ghedeghedinghet is, alse vorescreuen steyt, des hebben wy sendeboden vorbenomet
van dessen vorescreuen steden vnse ingheseghele to ener tuchnisse henghet laten vor
dessen bref, de ghegheuen vnde screuen is na Godes bort dusent drehundert in deme
neghen vnde neghentighesten jare to Nycopinghe, in sunte Michahelis daghe des ersseenghels.
Segl: No. 1 (Hinrik Westhof, som 26 no. 1), 2 (Jorden Plescow; i skjoldet en paa en stjerne
lagt rose; paa hjelmen et mandsbrystbillede med hat og skjæg), 3 (Henning van Rentilen,
som 26 no. 2), 4 (Kersten Miles; utydeligt skjold), 5 (Johan Hoyer; utydeligt skjold),
6 (Wllef Wlleflam, som 26 no. 4), 7 (Gerd Papenhagen; kun en hjelm med 2 horn, hvert
besat med 2 paafjær), 8 (Gotskalk van Lübeke; skjold hvori en flettet blomsterkrans),
9 (Bernt Wanghelcowe; i skjoldet en rose og 2 spyd).
28.
Kong Eriks følgebrev for biskop Jakob i Bergen til almuen i Søndfjords syssel.
1
Vidisse paa pergament af 1410,19. april i danske RA, Khavn (Norge no. 25).
Trykt: DN II no. 565.
Kalmar 1400, 8. september.
Wij Eirik mædh Gudz naad Noriges, Swerikes, Danmarks, Wenda ok Gota kunungh ok herthogh
j Pomeren sendom ollom monnom, som byggia ok bo j Sundhfiordæ syslo, som liggier j
Bergwins biscopsdome, kerlica mædh Gudh ok ware nadh. pet skal yder kunnikt wara,
at mædh samthykkæ ok radh war kerastæ frw ok modhor drøtning Margreta hafuom wi penna
skipan giort mædh stadhfesto for pienost ok hulskap, som wi ok ware forældræ, som
konunga fore oss woro j Norighe, hafuom alle tid funneth ok rønth af heiderligom herra,
andelik fador ok war hul radhgefwaræ, broder Jacob mædh Gudz naadh bischop j Bergwin,
at han skal syslone her mædh yder hafua ok fylgia honum alle sina lifdaghe vttan alt
reken- schap mædh all konungxlik reet j minna luth ok meira, jnki vndan tækit vttan
haf rekster ok hwal rekster, ner þet kan falla, swo got som tiiw mark fongildæ æller
minna; þa skal forsaghde herra bischop þet vp bæra ok siælf behalda; ner nokot meiræ
faller ofuir tiiw mark fongildæ, þa skullom wi halft hafue ok half herra bischop forsaghdæ.
Skal þessa war gerdh ok
skipan haldest obrydelicæ mædh all stykke, som fore er saght, vttan alt atterkall
mædh nokro woro andro brefue her eftir, swo lenge han lifuir. Hwar fore bidhiom wi
yder ok biudhom, at J waren honom ok hans vmbodhz monnom, þeim han till settir, lydoga
ok eftirladandæ ok jngom adrom epter þenna dagh, J hafuin þetta wart bref seet æller
hørt, swo lenge fornemde bischop Jacob lifuir. Her till meira stadhfesta settar war
kæra frw ok moder fornemda sit jncigle mædh wart jncigle fore þetta bref, þar giort
war j Kalmarna anno Dominj m°. quadringentesimo, jpso die natiuitatis beate Marie
virginis etc.
Samtidig paategning bagpaa: Transcripter aff ij breff, som gamle biskop Jacop aff Bergen hafthe herscapit(!)
ludende vm thet, han hafthe aff herscapit.
29.
Otto Rømar, ridder og høvedsmand i Bergen, til Henrik IV, konge af England: meddeler,
at han efter dronning Margaretas befaling har faaet istand et forlig mellem de tyske
og engelske kjøbmænd i Bergen.
Original paa papir i British Museum, London, MS Cotton. Nero B III fol. 11 (ældre
paginering 18 b).
Trykt: HINGESTON, Royal and historical letters during the reign of Henry the Fourth
(Rerum Britann. medii aevi scriptores) I no. 20. HUB V no. 427.
Bergen [1400], 22. september.
Præmissa in Domino mei recommendatione servitii cum salute. Majestati vestre regie
significo per presentes, quod domina mea carissima, domina Margareta Dei gratia Swecie,
Dacie Norvegieque regnorum regina dignissima, michi demandando scripserat,
1
quod composicionem amicabilem et finalem facerem inter anglicos et almanos mercatores
Bergis
a
constitutos de querelis, quas anglici mercatores conquesti fuerunt coram vobis super
mercatores almanos supradictos. Eapropter volo vos seire, quod tres ab utraque parte
cautionem sufficientem præstiterunt de treugis et pace servandis immobiliter inter
eos, quousque prænominata venerabilissima domina mea, Margareta regina, seu dominus
meus illustrissimus, dominus Ericus ejusdem gratia prædictorum regnorum rex, præfatam
civitatem intrauerit, et deinceps per mensem proximum continuo tune sequentem. Quia
vero domina mea regina memorata coram majestate vestra quodammodo delata dicatur mercatoribus
almanis hucusque plus fauisse quam anglicis, et quod de voluntate domine mee sepedicte
dictant esse, quod almani mercatores cum anglicis nec emere nec vendere quidquid deberent:
hoc ad credulitatis januam, si sic est, vestre celsitudinis apex, humiliter supplico,
non admittat, et ut strenuus miles ex parte domine falsum esse
probabo. Quia de mandatis
1
supradicte illustrissime domine mee regine habeo magis Anglicos pre ceteris quosque
honorandos, cum id solum erga prefatos vestros homines dicta domina mea regina egerat,
pro quo a vobis et vestratibus magis est merito commendanda. In Domino valete, michi
super vestris beneplacitis præcepturi. Scriptum Bergis XXII die septembris.
Otto Rðmar miles et capitaneus loci bergensis supradicti.
Udenpaaskrift: Excellentissimo principi dominoque gloriosissimo, domino Henrico Dei gratia regnorum
Anglie et Francie regi, domino Hiberniæ ac duci Aquitaniæ, cum reverentia premittetur.
30.
Gaute Ericsson, ridder, erklærer alle de breve, han har havt eller har af kongerne
Magnus og Haakon, hvad enten de lyder paa len, penge eller sysler eller gjæld eller
skyld, »dødhæ oc gantze maktløsæ, e hvoræ the æræ eller finnæs, swa at the her æftær
engin macht hafuæ oc engin til scadhæ kommæ sculæ, oc later jæk for
de minæ herræ konung Magnus oc konung Hakon oc min herræ konung Erik oc min fruæ drotning
Margareta oc theræs, for
de mine herres oc min frues, arwinge oc æftærkommeræ quitæ oc orsaghæ for all breff,
giæld oc scyld oc for all stykæ; thy at mich ær for alt swo fult giort oc scheet,
at mie fullelicæ oc wæl atnøgher. Men the tw breff,
2
som jæk nw fik aff for
demin herræ konung Eric oc min fruæ drotning Margareta, oc the breff, som the hafuæ
aff mich j ghen, som ludæ wpa Northmør, the sculæ blifuæ widh theræ fullæ macht wpa
bodhæ sidher, æftær thy som the ludæ; ellers alt annit scal wære qwiit wpa minæ oc
minæ arwingæs wegnæ, som foræ ær sacht. Oc til meræ beuaring allæ thissæ forscriffnæ
stykkæs tha hafuer jæch mit jnciglæ mædh wilghæ oc witscap ladit hengæs for thettæ
breff oc til witnisbyrdh her Jæcob Fastelsøns oc her Giorts in-ciglæ». Oslo 1401,
16. marts.
Segl: No. 1 (mangler segl og rem), 2 (Slægten Rømers skjold og hjelm; omskrift: S’ JACOB
FASTALS?), 3 (I skjoldet et vildsvinhoved; omskrift: S’ G[VR]DERI GVRDERI).
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 21).
Trykt: DN I no. 575.
31.
Erkebiskop Henrik i Upsalas modbrev til dronning Margareta som pantelensmand over
Jæmteland.
1
Vidisse paa pergament af 1414, 24. februar i DAM i Khavns UBibl. (fasc. 101 a, additamenta
nr. 17). Paragraftallene er tilsat her.
Trykt: DN VI no. 357; vidissen no. 389. Svenskt Dipl. från 1401 I no. 168.
Sigtuna 1402, 15. april.
Wj Henrik meth Ghudz nadh ærchebisbop j Wpsale kænnes thet meth thette wort opne breff,
at wj j swodan mate oc tro haue anamet oc wntfanget Jemptaland aff mektich førstinnæ,
wor natheghe frw drotning Margreta, oc j alle mate, som her efter følgher:
1. Først at swo meghet, som halft Jemptaland skylder vm aaret, thet scal hwart aar komme
til sancti Olefs domkirke j Throndhem, j Norghe liggende, oc til ærchebiscops dømet
j thæn samme stadh swo længe, til thes the haue fangit oc vpbarit swo meghet, som
brister wtj the thusende lødhigh mark, som for
de wor nathighe frw thøm bebreuit oc giuet hafthe, æfter thy hænne breff
2
ther vm luder, oc thet til medh, som hon Throndheems domkirke giuet hauer j sit testament,
2
sithen hon them thesse for
dethusænde løthich mark gaff.
2. Jtem haue wj for
de ærchebjscop Henrik nw lænt for
de wor frw drotning til righessens gawn oc nytte tw thusend swenske mark j nobele oc
j swensche pænninge, swo got mynt, som nw j righeno ær geft oc gængt, swo at hworghe
syw swensche mark gøre een løthich mark sølff, j swo mate, at hwat wj fange oc wpbære
aff then annen helfte, som Jempteland skylder om aaret, oc swo hwat wj fange oc wpbære
aff alle bøndernæ j Jempteland ther fore, at thet fæste Tibrantsholm, som ther nw
jnne bygt ær, nether lægs — thy at thet skal jo nw genist nether brydes — thet scolæ
wj aff sla j thisse forscr. tw thusend swensche mark. Ok naar wj thisse forscr. tw
thusend swensche mark aff thænne fornempde helfte aff Jempteland oc aff thet, wj fange
for thette for
des fæstes netherlegning, j swo mate wpbaret haue, som foræ ær sacht, hwat tha thænne
for
de helfte sithen om aaret scylder, thet skal sithen hwort aar komme til sanctj Eriks
domkirke j Wpsale oc til oss oc wore efterkommere, oc swo mekit aff slas j the thusende
lødich mark, j swo made oc efter thy for
de wor frw drotning thøm j syt testament giuet hauer til for
de sancti Eriks domkirke.
3. Jtem thæn stund thette for
de land swo til pant oc til aff sla staar, som fore ær sacht, tha scule alle, som j
thette for
de land bygge oc bo,
holdes oc lates widh lagh, fridh oc ræt, æfter thy theræ laghbook wtwiser, oc ænkte
fæste skal ther wtj byggiæs, wden meth wor herres koning Eriks oc for
de wor fruwes oc there arwinges oc eftekommeres radh, samthykke oc goth wilie.
4. Jtem naar wy eller wore arfuæ thesse forscr. tw thusend swensca mark j swo made,
som fore ær sacht, opbarit haue, hwilken ærchebiscop aff Throndheem eller aff Wpsale
for
de wor herræ oc frwæ eller theræ arwinge oc efterkommere sithen thet for
de land tha hælder late wiliæ, tha scal thæn ærchebiscop, som tha landit fanger, scipa
thæn annen ærchebiscop oc hans kirke hwort aar swo megit, som brister wtj, at han
ikke fongit oc vpbarit hauer, som her fore screuit staar; ok han som tha landit hauer
æller fonger, han haue ok wpbære swo megit, som hanum oc hans kirke brister, at the
ike fonget oc wpbarit haue, som fore ær sacht, aff thæn annin helftæ aff thette for
de land.
5. Jtem æn tho at wj for
de wor frw drotningen thisse for
de tw thusend swensche mark lænt haue bodhe j gul oc swensche pænninge, som fore ær
sacht, tha scule thoc the for
de tw thusend swensehe mark j swodane swenske pænninge oc swensk mynt, som fore ær sacht,
ok ike j gul oss æller wore arfuæ aldeles betales, efter thy oc ther aff som her fore
screuit staar.
6. Jtem naar wj æeller wore arfuæ thisse forscr. tw thusend mark j swo made wpbarit
haue, som fore ær sacht, oc nar thisse for
de domkirker oc wj for
de twa ærchebiscopæ eller wore efterkommeræ the andræ pænninge, som for
de wor frw drotningen oss j hænne testament hauer giuet, som fore ær sacht, wpbaret
haue eller oss worther betalit aff for
de wor herræ koningen eller aff for
de wor frw drotningen eller aff theræ arwinge oc efterkommere, hwat ther j brister,
at wj ike fongit oc wpbarit haue, som fore sereuit staar, tha scal thette for
de land Jempteland friit oc frælst oc vmbewarit genist jgeen komme til for
de wor herræ oc frwæ oc til theræ arwinge oc æfterkommeræ oc til krwnen, som thet her
til tillighet hauer, genist wden alt hinder oc længre tøfring.
Oc til mere bewaring, at alle thesse forscr. støkke swo statheghe, faste oc wbrødelica
bliue j alle made oc meth alle article, som her fore sereuit staar, tha haue wj wort
jncigle meth wort capitels jncigle meth wiliæ oc witscap latit hænges for thette breff
oc til witnebyrdh biscop Niclesse incigle aff Westra Aros, her Sten Beyntssøns, her
Thure Beyntssøns, her Algut Magnussøns, her Amund Hats oc her Claws Flæmingx jncigle.
Datum Siktwn anno Dominj m° cd° secundo, sabbato proximo post diem sanctorum Tyburcij
et Valerianj martirum.
Bagpaa: Transcriptum. — Ærkebiscop Henriks breff aff Vpsale, hvilkelund han hauer Jempteland
aff koningxdømet.
32.
Vidnebrev om grænsen mellem Norge og Sverige fra Herjedalen til Solør, og at Sernabygd
hører til Norge.
A. Vidisse af 1461, 2. juni, udstedt af Elling Eriksson og Tord Haakonsson, korsbrødre
i Hamar. Den er overleveret i følgende svenske afskrifter i svenske RA, Stockholm
(Danica, äldre gränshandlingar): 1. af ukjendt skriver fra ca. 1550; den er her lagt
til grund. — 2. af Rasmus Ludvigsson, kgl. sekretær ca. 1540–94.
B. Vidisse af 1425, 27. juni, udstedt af Hamars kapitel. Den er overleveret i en svensk
vidisse af 1602, 26. februar, udfærdiget af (häradshöfding) Albrecht Hansson paa tinget
i Lima sokn, nu i svenske RA, Stockholm (Danica, äldre gränshandlingar). B’s original
existerede 1602 i fordærvet tilstand.
C. Vidisse af 1615, 1. marts, udstedt af foged over Hedemarken og Østerdalen, Lauritz
Michelsen, og tidligere foged sammesteds Lauritz Jensen. Ubekræftet afskrift i norske
RA, Chr.a (grænsereguleringen vol. III no. 202). Gjenpart af »hovedoriginalen» existerede
da i Herjedalens prestearkiv.
D. Afskrift af Eric Michael Wallenius, pastor i Särna 1651–80, i Särna sognearkiv,
med paategning, at den er taget efter originalen.
Trykt: Handlingar rör. Skandinaviens Historia XXIX 36–39 (efter A ved C. G. STYFFE).
NICOLAUS CELSIUS, HOLLENII Dissertatio de Dalekarlia I 17–18 (efter B med latinsk
oversættelse); derfra i Dipl. Dalekarl. I no. 61 og Svenskt Dipl. från 1401 I no.
371 a og b. Dipl. Dalekarl. I 64 (efter D).
Sernabygd 1403, 5–6. august.
Thet see allom manom kvnukt, att ver Sigu[r]der
a
medt Gudz miskundh biscoper i Hambre vorom aå Särnebiigdh,
b er ligger östeste
c j vorom biskopsdöme sonedaghn
d nästfor Laffvrenso
e vaku
f anno Domini M:cccc°tertio
g såsom åå XIIII
h åre rikies vaåres verduliges
i herre, here Ericks med Gvdz nådh Norges oc Suerikes konung,
k j hiå
l oc hørdom aå, att Tord Arnulzson
m räknade, talde oc grende
n (?: greinde) ende merke
omellom Norige oc Suerge oc böriade
p försth j Siffrunbergett,
q
1
som ligger
nord-auster
a frå Herdale; thedan
b oc j Randhamra
c
1
oc saå j Toretzskiäll;
d
2
thedan i Tronderklitt
e
3
oc saå [i]
f Landerdelldor tiorn;
g
4
thedan j Landerdelldor åås
h
5
oc så Ludnaltzflotä;
i
6
thedan j Kroszekäldo
k
7
oc så j Trollegraff
l
8
oc thedan j Randelldebeck
m
9
oc j Falmälghe;
n
10
thedan j Vatuleffiäl
o
11
oc saå mit j Gäisåsen,
p
12
är ligger millom Vermelande oc Solöya.
r Oc å
s månedaghen her
t näst effter suore Torer
u aternempder, Mårthen O1affsson,
vPeter Torgardsson,
x Eynar Jonsson, Gunnar Ärlandsson oc Joan Biörsson,
y bönder j Herdale, ffullan bokeredh
z för oss, ått tessor endemerker
æ haffua szå waritt aff ålder
ø och hampne (?: iampnen) haffue gömdh oc holden,
a
oc att Serna bygtt
b ligger fem raster
cwppa Nories
d landt, frå Randellobeck, som talder är j teszom
endemerkiom;
a
oc tetta
b samma sannade tiijo
c men aff Mora soknn,
d ther her (?: their er)
e saa heta, oc thå her näre wåra
fmeth here Germunde j Morom, sokna preste synom,
g först Olaffwer kroker,
h Niculass hoffman,
i Eric j Brunsberg,
k Sebiörn Biörnsson,
1 Olafuer Håffuardsson,
m Biörn Håffuarsson,
n Niklas Karlsson,
o Olaffwer skijnnare,
p
Eric Asmunsson,
q Gwmme Segarsson,
r som sig loffuade saa tetta hädhann aff holla skwlla oc alder ågånge vtan med loffue;
s näruarande
t oss, thå er veer tetta
ugierdom oc ransakadum, sirä Haluarde j Sierne, preste j Aluerene (?: Aluerem),
v sirä Torde Enersson, preste a Lutene,
x sirä Ar[n]finne Ericsson
y oc sire Olaff Amundsson,
z Morten O1affsson,
æPete Torgarsson,
ø Gunnar Erlendsson,
a
Ornolffe Offegsson
b oc Amvn Helgesson,
c som sijn insigel
d med vore insiglom
e sette for tette breff, är giordt vaår stadh, dagi oc åre, som fore siger.
f
Hamar kapitels vidisse af 1425, 27. juni (B):
A. NIC. CELSIUS, HOLLENII Dissertatio de Dalekarlia I 17 og 18.
B. Afskrift fra begyndelsen af 17. aarh. i svenske RA, Stockholm.
Thesze (for: Thet se) allom godom mannom
a
kunnigt, at wij capitulares i Hambre sågom oc öfwerläsom [breff] wårs wärdligaste
herres,
b herr Sigurds
c med Guds miskund fordom biskop i Hambre,
d oc fierom
e andre gode mannom, som här nämpnes
f i brefweno,
g med helom hängiandom oc oskaddom insiglom,
h swa utlade
i (for: wattande)
1
ord fra
k ord, som her seges:
Her følger grænsebrevet.
Til sanno
l her om settom wij capituli jnsigle for thetta råskripti
m (for: transscriptum), thet
n giordt war medh
° wickudagen näst for Päders voku
p in synode i Hamre
q anno Domini MCDXX quinto.
r
2
Korsbrødre i Hamar, Elling Erikssons og Tord Haakonssons vidisse af 1461, 2. juni
(A):
Allom manom
a them, som thettha breff sia eder höra,
b sender Elluger
cEricsson oc Torer
d Håkanson, korsbröder i Hambre medt (for: quedio) Gudz oc sijnne,
e kvnokt görande, att när wij
f worum i for
de staadh tijsdaghen näst trinitatis messe dagh, sågom oc öffuerlåsom
g breff med helom hengiandom
h oc oskaddom jnsigle
i saå ludende ord ffrå orde,
k som här effter fylger:
Her følger grænsebrevet.
Oc tiil sande, att vii tette breff sogåm oc öffuerlåsom,
l som för är sakt, tricko
m vi okker insigle för tette
n transcriptum anno Domini M:cdlxprimo.
Albrecht Hanssons vidisse af 1602, 26. februar:
Stormechtige furste oek herre her Carll Sweriges rijkes utkorade konungh etc.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
Jagh Albrecht Hansson giör witterligit, att åhr effter Gudz bördh 1602 dhen 26. februar,
då iagh laga tingh höllt medh allmogen i Limma sochn— — — så kom för migh ock nembden
någre beskedelige män i för
bdhe Lima sochn och framtede ett gammellt breff, som förderfuat war, ock lyder ordh från
ordh, som her effter follier:
Her fölger vidissen af 1425 (B).
Och att dette så i sanningh är, såtte thesse godhe män i rätten, som är Anders Persson
i Biskopiby, Simon Madsson ibidem, Helige Olufsson på Nääs, Arne Madsson i Risättra,
Oluff Månsson i Hufum, Lasse Jönsson i Holm, Långe Lasse Mårten i Torgås, Staffan
Biörnsson i Boo, Lase Biörsson på Högen, Knutt Olufsson i Tranestrem, Swen Biörsson
på Moon, hwilke män samme åhr i rätten såtte, och till thes breffs krafft och bättre
staffestellse henge wy effter
ne welbördigh Jöns Daniellsson till Fremmanby, fogdee i Öster Dalerne medh Tuna sockn,
och Erich Persson, fogde wedh Wäster Sölbergh gårdh medh dhers’ län, wåre sigäller
her vnder medh mino egne signet, åhr, dagh och dygne, som försch
tt ähr.
Fogderne Laurits Mikkelssens og Laurits Jenssens vidisse af 1615, 1. marts (C):
Kiender vi effterskrevne Lavris Mickalssen, kongl. majts fogde over Hedemarken og
Østerdahlen, og Laurentius Jenssen, forrige fogd der sammesteds, giører her med vitterligt,
at os er ladet tilsyne en copie af et merkeskielbrev lydendes i alle maader ord fra
ord, som foreskrevet staar, og gienparten til hovedoriginalen er liggendes hos præsten
i Hærdal ved navn hr. Mogns Pedersen, desligeste, bekiende tvende svendske ved navn
Nils Halverssen Høknes og Oluf Tordssen paa Lille Moen, i Lime sogns kirke, som deres
sogne præst hr. Hermans i forsvar haver. Dets til vidnesbyrd, at vi saadanne ord hørt
haver, bekiende vi med vores signette her under og egen haand underskreven. Af Opslo
den 1. mrtii anno 1615.
Lavritz (L. S.) Mickelsen
1
|
|
Eigen haand.
|
Eigen haand.
|
TILLÆG.
Major Peter Schnitlers relation om de tre bygder Idre, Heen og Serna.
Litra C til Schnitlers examinationsforretning om Herjedalens grænser 1742, norske
RA, grænsereguleringen vol. 21.
— — — — — — — — — — — — — —— — — — — — —
Grændserne af disse 3
de bøjde lauger til deris naboer gaae ligesom i en triangel: østerst i dend saakaldet
Tolfv miil skoug er een Kors-kiilde, saa kaldet af nogle træ-kors, som i kiilden ere
nedstuckne; og her er det, hvor Zerne bøyd eller spidzen af triangelen, hvorfra disse
bøyders grændzer udviide sig i væster; og skal denne kiilde giøre skielnet fra Herjedalen
i øster og nord, og fra Siljesdahlen i Dahle-Karlien i sønder; grændserne paa dend
nordre siide til Herjedalen giør 1) denne Kors-kiilde 2) længere i væster Weiing-
eller efter norsk tale maade Veide-fieldet, liggendes imellem Zerne og Herjeldalen
og 3) Fiedtsiøe volan, et bierg, liggendes imellem Fiedt-søerne, som skille Eire fra
Herjedalen; og kunde af referentens sagn sluttes, at linien fra denne Fiedt-siøe-volan
skulle gaa over Gruveln i væster need til Soller-øen i Femund-søen; men linien til
lands stræcke sig meere i nord væst ad Svuckue-fjeldet.
Grændserne paa den søndre siide af disse 3 bøyder til Dalekarlien have verit 1) forbem
te Korskiilde 2) Troulle-grav eller Tiuru-grav, en 3 miil fra Korskiilden beliggendis,
som har sit nafn af een stoer dyb grav, hvor tiære fordum skal være brændt; 3) Ranolle-bæk
i væster, 4) Fullumielje i væster, 5) Waadalsfield j væster: dog alle mercker stræcke
sig liidet i søer, liige som bøydernis teritorium udbreder sig væster; dette Waadals-field
skal ligge nær Fullu field syndenfjelds og saa godt som hænge dermed sammen.
Dette blev af een Zerne-bonde paa Røros hos directeur Borgrevink discursive berettet.
— — — — — — — — — — — — — —— — — — — — —
33.
Kong Eriks privilegier for Rostock.
1
A. Original paa pergament i Rostocks rathsarchiv.
B. Afskrift af A i Langebeks Diplom, i danske RA, Kjøbenhavn.
Trykt: Rostocker wöchentliche Nachrichten 1755 s. 22. HUB V no. 624.
Vadstena 1404, 27. juni.
Wy Erik myt Godes gnaden to Denemarken, Sweden, Norueghen, der Wende vnde Gothen konyng
vnde hertich to
Pomeran bekennen vnde betughen openbare in dessem breue, dat vmme besundergher vruntscop
unde leve, de wy vnde vnse rike van den van Rostoke ghevunden hebben vnde wy vnde
vnse rike vns noch hyrnamals van en vormoden to bevindende, vnde van ghunst vnde gnade
weghene, so hebbe wy en sulcker priueleye vnde rechticheyt geghunt in vnsen riken
to hebbende vnde to netende, alse se myt den andern steden van vnsen heren vnde vorvaren,
konyngen in dessen riken, van oldinges darinne ghehat vnde ghenoten hebben alle de
wile, dat wy vnde vnse rike anders nicht wan vruntschop, leue vnde ghut van en bevinden,
alse wy hopen, dat wy och anders nicht bevinden. Darvmme bidde wy vnde beden alle
vnsen amptluden vnde vogheden, dat gy it myt den van Rostoke also holden vnde doen
vnde neten laten in aller mate, also hyr vorscreuen steyt. Vortmer oft de van Rostoke
vnde de van der Wismer vnde de van Berghen jenighe schelenge sich vnderlanck hebben,
so is vns berichtet, dat de vppe recht steyt; darvmme bliue it och vppe recht staende.
Vnde to bekantnisse desser vorscreuen stucke so hebbe wy vnse secret vor dessen breff
ghehenget laten. Datum Wastena anno Domini m°cdquarto, vi
a feria proxima ante festum beatorum Petri et Pauli apostolorum.
Segl: Kg. Eriks sekret med de tre kroner og omskrift: secretum erici dei gracia regnorum
dacie, suecie, norwegie, sclavorum gothorumque regis et ducis pomeranie; afbildet:
Danmarks Riges Hist. II 389.
34.
Kong Eriks privilegier for Wismar.
Afskrift paa papir fra 1. fjerdedel af det 16. aarh. i Wismars rathsarchiv, bevidnet
af notarius publicus Petrus Wedighe.
Trykt: Svenskt Dipl. från 1401 I no. 459. RYDBERG, Sverges traktater II no. 433.
Vadstena 1404, 27. juni.
Wy Erick myt Gades gnaden to Dennemarken, Sweden, Norwegen, der Wende vnde der Gothen
koningh vnde hertich to Pomeran bekennen vnde betugen openbare in dessem breue, dat
vmme besunderger vruntschoppe vnde leue, de wy vnde vnse ryke van den van der Wiszmer
ghevunden hebben, vnde wy vnde
vnse ryke vns noch hir nhamals van en vormoden to bevindende, vnde van gunst vnde
gnade wegene, so hebbe wy en sulker priuilegie vnde rechticheit gegunt in vnsen riken
to hebbende vnde to netende, alsz see mith den anderen steden van vnsen heren vnde
vorvaren, konyngen in dessen riken, van oldinges dar inne gehath vnde genoten hebben
alle de wile, dat wy vnde vnse rike anders nicht wan fruntscoppe, leue vnde ghut van
en bevinden, alse wy hopen, dat wy ock anders nicht bevynden. Darumme bidde wy vnde
beden alle vnsen amptluden vnde vogeden, dat gy idt myt den van der Wiszmar also holden
vnde doen vnde neten laten in aller mate, alse hir vorscreuen steit. Vortmer oft de
van der Wiszmar vnde de van Rosztoke vnde de van Berghen jenighe schelinghe sich vnderlanck
hebben, so is vns berichtet, dat de vppe recht steit; darumme bliue idt och vppe recht
staende. Vnde to bekantnisse desser vorscreuenen stucke so hebbe wy vse secretum vor
dessen breff gehenget laten. Datum Wastena anno Domini millesimoquadringentesimoquarto,
sexta feria proxima ante festum beatorum Petri et Pauli apostolorum.
35.
Kong Eriks aabne brev til Bergen om fornyelsen af Rostocks og Wismars privilegier.
A. Original paa papir i Rostocks rathsarchiv.
B. Afskrift af A i Langebeks Diplom, i danske RA, Khavn.
Trykt: Rostocker wöchentliche Nachrichten 1755 s. 25. MOLBECH og PETERSEN, Danske
Breve og Diplomer I 186. DN V no. 436.
Vadstena 1404, 27. juni.
Wy Erik mæth Guths nath Danmarcs, Swerighes, Norghes, Wændæs oc Godæs konung oc hertugh
j Pomeren helsom waræ foghedæ ok vmbitzmen oc allæ Normen, som byggæ oc bo j Berghin,
kærlicæ mæth Guth oc war nath, oc kungørom idher, at the aff Rostok oc aff Wismar
hauæ for oss wærit oc storlicæ kiært, at theræ køpmen mughæ æy sua danæ ræthichet
nywdæ eller hauæ j Berghæn, sua som the hafthæ, før æn orloghet wpa gik mellom thøm
oc thissæ rikæ. Nw aff thy, at wi oc woræ righæ oss æy annæt aff thøm formodhom æn
wenscap, kærlek
oc got, tha bethom wi ither oc bywthom, atj ladin thøm wether oc nydæ sua dan ræt,
som the ther førræ nær idher hafthæ oc æy annit aff idher befinnæ vtæn wenscap oc
got, sua som the førræ giorthæ, e mæthæn wi oc woræ righæ enktæ annit aff thøm befinnæ
æn wenscap oc got, som oss hopæs, at wi oc æy annit aff thøm finnom. Jtem hauæ the
aff Berghæn oc the aff Rotzstok oc Wismar nokræ sculdinge sich j mellom, tha ær oss
beræt, at thet star wpa ræt; thy bliuæ thet oc wpa ræt standendæ. Oc at thettæ war
wilghæ ær j allæ matæ, som her foræ scriuit star, tha hauom wi wort secretum thrykt
wpa ryggen for thettæ breff. Scriptum Watzstenæ anno Domini millesimo quadringentesimo
quarto, feria sexta post festum beati Johannis baptiste.
Seglet: spor af kg. Eriks unionssekret (se no. 33) trykt bagpaa.
36.
»Erik meth Gwdz nadh Danmarks, Swerikes, Noreghs, Wændas och Gotas konwng och hærtigh
j Pomeren» og »Margareta meth sama nadh Waldemars Dana konwngs dottir» udsteder pantelensbrev
til Ficke Grvpendall, hans hustru, børn og rette arvinger, paa kronens gods i Boknæs
i Lana skibrede og i Skrikswika sogn i Viken, som han nu i være haver, med al kongelig
ret, undtagen saa meget, som Læmeke Gærst der nu haver, for tjeneste og de 600 lybekske
mark, han nu har laant dem. Pantet skal beholdes, til pantesummen er betalt, og de
af panthaveren oppebaarne kongelige rettigheder skal ikke komme til afdrag i »hofwdh
pæningana». »Till mere bewaring allæ thæssa forscrifna stykke tha sætte wy for
de kwng Erik och drottning Margareta war jnsighle for thetta breff, och hafwa wy bedhet
ærlighe mæn hær Amwndh Bolt, hær Jon Darre, hær Endrith Erlendson, riddara, Swale
Remarson og Sæmwnd Ifwarsson (for: Thorgiulsson), laghman j Wighen, awapn, lædæ theras
jnsigle till witnisbyrd hængias for thetta breff.» Egholm 1405, 21. januar.
Vidisse paa papir af 1425, 11. juni i svenske RA, Stockholm.
Trykt: Svenskt Dipl. från 1401 I no. 527. DN XVI no. 50.
37.
Dronning Margaretas instrux for kong Erik paa hans hyldingsreise til Norge, efterat
han var bleven myndig.
A. Koncept paa papir i danske RA, Khavn (Danske kongers historie fase. 2). Et hefte
paa 8 kvartblade, hvis øvre kant er borte. Paragraftallene er tilsat her. Konjekturer
er sat i klammer; de usikre med ? efter.
B. Jon Mortensens afskrift fra ca. 1750 i Langebeks Dipi. i danske RA, Khavn. Dengang
var mere af A i behold.
Trykt: Nye Danske Magazin VI 247–64 med indledning og anmærkninger af WERLAUFF. DN
XI no. 110.
Uden sted [1405, 21. januar–15. februar].
1
1. . . . . . . . . . . . . . . .. . . .. . .. . . . . . .. . . hauer god . . . . .
e . . . oc wachter . . . . oc at han tagher Gudh til hiælp oc wor Frue oc [holder?]
sin gardh, swo han wel staar, oc at ther holdes wel fridh alle stadhe, hwor han far
fram, oc om nogher gør noghit wmagh eller drifuer nogher wstyræ, æntich j hans gardh
eller anner stadh, at han tha lade rætæ ther ouer, oc at han holder eky meth thøm,
som thet gøræ, mæn at han holde meth sin æmbutzman, tha kan han thes bæther styret
oc rætæ ther ouer oc andræ se th[øm fore?] hælder withe atgøræ illæ.
2. Jtem tw styckæ sylkæ, som gull er wt j, fik Jacop wor fadebwrs swen; thet enæ scal
sancti Halwardhs kirkæ
2
haue [for at] gange j processio amot hanom, oc thet andræ wor Frue kirkæ.
3
3. Jtem førstæ han kommer til Wermeland, at han thænc[ker til], at vpa then annen
søndach æfter kyndelmøsse
4
th[a at] wæræ i Winger amot Northmennenæ, oc at han t[agher] aff thet thyeskæ øll
oc myøth,
som Staffen schiper [førde] aff Etzholm,
1
thyest øll oc myøth vpa thet, at han [kunnæ] atplæghe thøm wel meth førstæ, the kommæ
til [honom, at] han lyøfuer Northmennenæ, som han bæst kan.
4. Jtem førstæ han kommer jn j Norghæ, tha scal han befale en [man], som heder Herluch,
2
oc Jessæ Ericsson
3
at ridhæ meth hanom, [æfter]thy at Herluch kænner bøndernæ, oc Jessæ Ericsson kænner
dw
5. [Jtem?]. . . . . . . . . .. .th[er . . . wet]her styyrt . . . wpa .... we[ynæ]
.... swo oc [wpa] drængenes weynæ
6. Jtem wor søn lader alle weynæ, ther som han far fram, almoghen hyllæ hanom oc swærghe,
at the wele meth Gudhs hiælp halde hanom fore there konung aff Gudhs nadh oc gøræ
hanom alt thet, som thøm bør there konung
a
at gøræ, oc at han sigher thøm j gen, som hanom thettæ gøræ, at han wyl halde thøm
with fridh, lagh oc ræt æfter sin bæ ste macht, oc at han thettæ ængelund forsymer
atgøræ, hwor han fram far, som fore er sacht.
4
7. [Jtem sw]o manghe gothæ mæn, som hanom nw hæthen følghe,
5
[swo o]c hans thyænere
b j Wermeland
c [oc] Northmennenæ thøm ma han lade ligge nær sich j then samme by, som han sælfuer
wt j ligger, oc at han [legg]er fothermarschen
6
oc drængenæ vpa land, æfter [thy s]om forescr. star, til thes han kommer til Akershus,
[tha m]a han oc sænde fothermarschen oc skythernæ oc drængenæ vpæ bygden oc behalde
knapenæ nær sich.
8. [Jtem tal]æ Northmennenæ noghit vm, at han scal bliue vpa bygden, swosom er vpa
Heethmarken eller anner stadh [fare] bort oc thingæ, tha ma han swo swaræ, at han
hauer [e]ky æn dyghert vmgonget ther meth; mæn vpa en stadh, swosom er æntich j Borghesysel
eller j Romerighe, at han ther sælfuer ma nær bliue oc thingæ en tidh, oc at han befelit
sithen the andræ at thingæ annerstadh.
9. [Jtem] . . . . . . . . . [ma han fare til Akers-] hws, oc lade sw[o] . . . . [o]c
sta hanom fo[re i thre dage eller] fira,
oc førstæ t[he th]re eller firæ daghe ære framg[ongne,] byudher her Amun[d
1
hanom tag]ha huset, at han tha thagher thet j Gudhs nafn; [byudher han] hanom thet
oc ey, tha ma han thet kræfiæ aff hanom j Gudhs nafn, oc taghet wenleghe aff hanom
meth ængin wpstød[h o]c fongæ thet swo her Endrith
2
, hans køke mestere, swo længe, som hanom thycker.
10. Jtem vpa Akershws er eet fadebwr, oc ther wt j ligge gamlæ konungx breff, rækenscap
oc registræ vm konungens jordher oc anner styckæ; førstæ han hauer anamet huset, at
han tha kræfuer thettæ [for]scr. fadebwr aff her Amund, oc at han [hauer] ther fleræ
gothæ mæn nær oc later sit jncigle sætte ther foræ, oc ther til meth hanom two gothæ
mæns jncigle, [jntil] han hauer tidh til at se, hwat som thet er, som han ther [fanger];
oc førstæ han thettæ forser, hauer anamat aff her Amund, som forescr. star, at han
tha fa hanom wenleghe thet qui[ttebreff], som han nw jnciglethæ.
11. Jtem vm her Amund eller nogher anner byudher hanom til gæ[st, at] han jo tha æder
meth thøm, oc vm nogher man eller quinde, vng eller gamel, byudher sich til at gifue
hanom nogh[it lidhet] eller dyghert, at han taghe thet lyøfleghæ aff thøm, [hwil]kit
vm han eky giorthæ, tha mate folkit fa ther nogher styggilsæ aff, oc tha toghe man
thet annerlethis at være, æn som han thet mentæ, oc ther mate meghit aff kommæ.
12. [Jtem]. . . . . . . . . . . . . . rughbrøth ij lester f . . . . . . . . . . .
. . .[th]æm fo there bøn schuld, tha ma [the ha]fue c mark aff . . . . . . . . . .
. . . thesse forscr.
peningæ, oc at han l[a]der besta thet vpa iij c., swo at han thøm faar oc ther til
thettæ forser, øll oc brøth oc sild.
1
13. Jtem førstæ han hauer anamet husit aff her Amund, at han tha faar at widæ, hwat
som ther er vpa husit aff malt, myøl oc kost oc anner styckæ, oc at han sithæn spørgher
her Amund at, vm the nøøt oc myøl oc malt, som ther plæyer jn at komme vm winteren,
oc vm then gengærdh, som han baar vp, oc at han lade thettæ forser, samen komme oc
fa ther her Endrith, oc at han oc sighe her Alff Haraldsson
2
til oc fleræ mæn, han hauer til screuit vm gengærdh,
3
at the lade the gengærther sammen komme oc antwordes her Endrith, oc at her Endrith
lader scriue, hwat som han wpbær bothe aff gengærther oc aff byen oc bewarer thet
wel, til thes war søn kommer j gen aff Tunsbergh.
14. Jtem Magnus Haquonsson
4
oc andræ Northmæn, som til hanom komme, at han lader thøm bliuæ vpa Akershws, mæthen
han far til Tunsbergh, wtæn Herluch
5
at han jo bliuer nær hæstenne, æfter thy som fore er sacht, oc at han taghe her Endrith
meth sich oc hans eyghit houesin, thy han scal jo haue nogher meth sich, som her Endriths
æmbethe
a
6
tagher varæ, oc at han oc her Endrith befalit mæthen vpa Akershws en aff Northmennenæ,
hwem thøm thyeker, swo længe wor søn oc her Endrith haue wærit j Tunsbergh, oc at
han tagher jo her Endrith meth sich.
7
15. [Jtem], . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . .. . . . . . at then hielp, som
[køpstæd?]he scule giffue, [at the gif]uer thet, oc at han fonger [then wt] j smør,
hudher [oc r]ethæ penningæ, wten j
[Ber]ghens bi[scopsdø]me, at the gifue ther thenne forscr. hielp wt j fa[ar] oc annen
ætende ware, oe at han tale with thøm, som thenne hielp scule wpbære oc foresta, oc
hwo som the scule være, bothe biscope, ridderæ, fruer oc juncfruer, som amot hænnæ
1
scule faræ til Berghen oc henne scule vntfa, oc at han sigher til thøm, at han sætter
all stycke til Gudh oc vpa thøm vm thisse forscr, styckæ, aff thy at han hauer ey
vmgonget meth swo dan styckæ.
16. Jtem at wor dotter
2
bliuer qwær vpa husit, thy thet staar ey wel, at han fører hænne vm land meth sich,
mæn at han lader sa[mmen] komme vpa husit bothe aff byen oc aff gengærther, [hwat]
han ænde kan, æfter thy som fore er sacht, til at halde wor dotter meth, mæthen han
er vpa Tunsbergh, oc sich [sælfuer?] førstæ han j gen kommer.
17. Jtem at han forthæ sich farløst til Tunsbergh oc kommer thøm aff stædh, som faræ
sculæ, som han raskæst kan, æfter thy som han wel wed, at ther ligger macht vpa. Her
Jon Darre
3
oc her [Endrith?] haue sacht, at the wele se vm et schip ther til, oc biscop Pæther
4
hauer sacht, at han wyl schipe ther eet schip til, at the, som faræ, scule fa eet
aff the schip, som først kommer; komme oc eky thisse for
de schip swo raskleghæ, at han tha se vm eet annet schip, huilkit som ther først vnder
landit kommer, oc forther thøm ther meth aff stædh; thy at e før han kan forthæ [thøm
aff stædh, jo bæthræ er thet?]
18. Jtem [at the, som faræ sculæ, sculæ lofue?] with there syæl oc ther vm er schilder
with sin
rigis radh, swo oc vm [thet bre]ff, som scriues scal samme stadh,
a
oc the scule [haffu]e wt meth sich, [at] the thet swo dictæ oc scriuæ oc al æ[r]ende
swo betractæ, som han oc righen, hans modher, drotning Margretæ, oc hans suster, juncfrw
Katherinæ, oc alt thet, som hanom bør at betrachtæ oc besørghe, bothe j liiff oc æfter
døth j all styckæ, som the wele antswaræ for Gudh, oc som han tror thøm til, oc fore
er sacht,
b oc jo swo meth Gudhs hiælp, at worther thet eky en stadh, at thet tha worther en
annen stædh, ther som Gudh thæckis, at the faræ jo eky slappe hem.
c
19. Jtem at morghen gafuen
1
næfnes wt with nafn, hwat thet scal wæræ, oc at han formaner thøm, vm hwor lang tidh
han hauer biit, sithæn han jætæ thøm thet j Helsingburgh,
2
oc at han wyl æn gernæ bithe thenne tidh ther æfter, som han hauer sacht thøm, vpa
thet at han ma meth Guds hiælp her for jnnen fa, hwat som Gudh hanom ther aff wyl
vnnæ, swo at han thorff ey længer [wijther at bithæ ther æfter, e hwat wæyæ, som Gudh
wildæ hanom sithæn annerstadh wisæ, og at the faræ jo eky slappæ hem, mæn at the føræ
jo noghit hem meth sich j gen, [t]het som got ær oc nuttelicht, oc Gudh ma haue hether
aff [j] Jesu Christi oc Marie nafn, oc jo lyofleghere, kærleghere oc r asker æ han
skil thøm f ran sich oc forther thøm aff stædh, jo bæthræ er thet.
Oc jo raskeræ oc bæthræ han schil thøm fran sich, som then hielp
3
scule wpbæræ, førstæ han wed, hwat hwn schal wæræ, jo bæthræ er thet.
. . . . . . . hænne . . . . . . . erende, som hanom nw mæst macht . . . . . . [e]ndich
meth.
20. Jtem vm Northmennenæ wele haue righens jncigle ypp, som prouisten aff Oslo
4
loffthe (?: haffthe), oc er eky han kommen, som han
wyl
a
haue ther til, tha ma han sighe thøm, at han wyl først tale with righens radh vm
hwem, som han wyl haue ther til, oc at han wyl ey før taghe jnciglet vpp; er oc han
kommen, som han wyl haue ther til, tha ma han sighæ, at han wyl haue hanom ther til,
oc forsøghit meth hanom nogher stund ther meth; thy han hauer oc førre vmgonget ther
meth; oc at han tagher oc ængin annen til canceler oc fonger ængin annen jnciglet
wten then, som [han] hauer til screuit at til hanom scal komme, oc han ther til haue
wyl; thy han wed wel, hwem han ther vm til screuit hauer, at han hanom thet jo swo
lader befynne, som han hanom til screuit hauer; thy wy thænckæ, at han faar ther til
b ængin bæthræ. Oc woræ thet swo, at nogher sachthe til hanom, at han kunnæ eky bothæ
wæræ foghit oc canceler, tha ma han swo swaræ, at han wyl spørghæ hanom ther sælfuer
at, huro han sich ther wt j trøster, oc tha ma han talæ with hanom ther vm; thy wy
tro wel, at han trøster sich ther wæl til at gøræ bothe; wy tro wæl, at han faar ther
oc
c ængin bæthræ til, bothe for then kast schuld, som ther scal wæræ j sommer, swo oc
for anner stycke, hwat som han aff hanom wether thorff;
d thy han er willich atgøræ, hwat hanom er liøft.
e
21. Jtem at han lader ængin haue macht til atsætte hanom æntich nether eller vpp eller
atlæghæ the læn fran hanom, som han nw hauer, wtæn Gudh oc sich sælfuer oc os; aff
thy at ther fynnes sommæ, som hanom æræ eky gothæ, forthy at han er en wtlæntsch man
oc star fast vpa thet, som krunen hauer ræt til.
1
22. [Jtem]
2
. . . gh . . . e hanom x lester rugh. x & biugh ham bethes iijc mark aff thøm, octhæn
vpa ijc mark oc ther til thet [forser, øll oc brøth oc si]ld, at han thet faar aff
thøm.
23. Jtem sudergarthenæ j Tunsbergh oc j Oslo
3
the plæye at giuæ steflæ oc scho; thy ma hwar suderegarthen gifuæ c par stef læ,
oc ijc par scho, som han ma bothæ gifuæ wor herris folk j fastæ, oc sinæ pyltæ, oc
hwem hanom thæckis, oc sinæ stolswenæ.
k
24. Jtem vm her Jon Darre,
1
her Otte Rømer
2
eller her Jacop Fastelsson
3
eller noghræ andræ, som wort haue jnne haft oc os rækenseap æræ plichteghe, at han
ængin rækenseap aff thøm hører eller wntfaar oc thøm ey quittebreff gifuer ther vm;
mæn ym the tale til hanom ther vm, at han wisær thøm tha til os ther vm, forthy at
han wed wel, at wy haue hans apnæ breff ynder hans jncigle ther vpa, at wy scule høre
there rækenseap oc gifue thøm quittebreff, som her til haue haft noghit.
a
4
25. Jtem then sysæl, som her Endrith er nw bebreuit, then hauer her Jacop Fastelsson
haft her til; thy vm her Jacop kommer til wor søn oc wyl haue nogher anner sysæl aff
hanom, tha ma han swaræ honom swo, at han ma først gøre rethæ aff thenne forser, sysæl
oc fleræ,
b som han her til hauer haft, som fore er sacht.
26. Jtem vm nogher clærk eller leghman kommer til hanom oc bether hanom vm nogher
priuilegier eller friheet, frælsebreff eller worthnethebreff, eller breff vm nogher
schipp til Island
c eller nogher schiprether, eller sysler, eller vm gots atlæne, at han høre tha there
mening ther vm wt, oc swarer swa . . . . . . . . . . . . . . .. . . . thæncke ther
vpa, førstæ han hauer syst thisse forser, ærinde, at han tøfret ther meth, som han
længst kan, oc f[ørstæ] han hauer syst thisse forser, ærende, oc the wele wide hans
mening ther vm, tha ma han schyudhæ thet vpa os oc sighæ, at han wænter os dachleghe
til sich oc førstæ han finder os, at han wyl tha ger[næ] gøræ ther wt j, hwes os tha
worther til radhe ther vm, oc at han kan ther ænktæ til gøræ, før æn wy komme ther
til; thy at wy wide ther meer aff æn han; oc at han lade ther vpa besta thet, oc at
han wel waræ tagher, hwem han gifuer nogher breff vnder sit jncigle, som han dachleghe
nær sich hauer.
27. Jtem vm nogher bether hanom vm nogher dachxbreff eller landswistebreff eller nogher
swo dan breff, som man plæyer atgifuæ vnder thet jncigle, som ther j righet plæyer
atwæræ, oc the wele haue breuen vnder thet jncigle, som han dachleghe nær sich hauer,
5
at han sigher: aff thy at swo dan breff plæyæ atgifues vnder thet jncigle, som ther
ær j righet, oc eky vnder thettæ hans jncigle, som han nær sich
hauer dachleghe, tha gifuer han eky nw nogher annen breff wt, før æn then kommer,
som canceler scal wæræ; mæn at han tha gifuæ breff wt, æfter thy som seethwanæ ær,
ynder thet sammæ jnciglæ, som prouisten hafthe.
1
28. Jtem at han tagher waræ, at han gifuer eky manghe breff wt vnder hans jnciglæ,
som han nw nær sich hauer, oc jo eky permæns breff meth hængende jnciglæ; oc vm nogher
taler vm gengærthebreff vpa papyr meth hængende jnciglæ, at han lade eky sit jncigle
ther foræ hængis, mæn at han lader jnciglet thrykkes vpa ryggen for swo dan breff
aff papyr.
2
29. [Jtem] . . . . . . . . . . . førstæ Tidekæ
3
. . . . . hanom vm noghit, at han tha tøffuert thet længstæ han kan . . . . . . stæ
han kan eky længer tøfræt, at han læne hanom [igen?] then schiprethæ, etc. som [hans
g]ardh Manwich
4
ligger wtj, swo længe hans nadh til sigher, oc til thes thet breff j gen calles,
som hanom ther vpa gifuit er; oc taler Ty deke sithen til hanom vm, at han wyl haue
thenne for
de schiprethæ til at lade sinæ hæstæ ga wt j, tha ma han swaræ swo, at han læner hanom
then for
de schiprethæ hwerkin til hæstæ eller anner styckæ, wtæn foræ hans thyæniste schuld,
swo længe hans nadh til sigher; oc er han hanom sithen noghit meer anseendæ, at han
thet tha wpschyuder oc gør ther thoch ænktæ annet til, før æn wy ther til komme.
30. Jtem at han kræfuer the c nobelæ aff her Gaute Ericsson,
5
som han scal wtgifuæ vm paschæ vpa Nordhmør;
a
oc sigher her Gaute tha, at han fik biscopen aff Oslo
6
the c nobele, tha ma han swaræ swo: eky hauer wor modher os swo beræt, mæn the c
nobele, som biscopen fik, thet æræ the c nobele, som han schulde j fiordh wt hauæ
gifuæt vm paschæ, oc wyl han noghit haue aff hanom, tha worther han atlæggæ noghit
j stadhæn j gen oc giue nw the c wt wm paschæ.
b Oc ma han
sighe til her Gaute wm Schedhesysæl, at han hauer swo talet meth os ther vm, at han
wyl hælder lade hanom Schedhesysæl foræ hans thyæniste oc penningæ æn noghen annen,
oc ther vpa
a
for han oc wel c nobele aff hanom, oc at han lade hanom sithæn then for
de Schedhesysæl vnder fullæn greyn oc rækning hwort ar aff atsla, til thes han hauer
the c nobele
b wpboret, som han faar hanom nw vpa Schydhesysæl,
c oc at han sithen haue then samme sysæl, swo længe hans nadh til sigher, oc breuit
j gen calles, som han hanom ther vpa gifuer.
31. [Jtem].. . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . .. . .. . .filkæ tha thekylader,
thy at han til sigher thet tha . . . . [fran] krunæn oc til kirken .... at han lader
biscopen [i Berghen?] haue thet framdelis, som han nw hauer; thy at han gør thet bothæ
ther aff oc aff [andet], som han hauer aff hanom oc [os rethe?] lighæ, swo at før
han til hanom kommer, tha schipe han hanom jo noghræ penningæ aff thet, som han hauer.
32. Jtem ligger ther eet læn, som heder Sparbofylkæ, huilkit som
d schylder wæl xiiij lødhich mark eller xv, oc thet hafthe ærchebiscop Wynald aff wor
søn oc os til læns,
e til thes han døthæ,
1
swo at han gaff ther mer wt aff, æn han bar ther aff wpp; oc vpæ then tidh
f ærchebiscopen bleff døth, tha budhe wy Halwordh Næbæ til, at han schulde taghit j
gen til sich vpa woræ weynæ; oc nw wide wy eky ænkit, hwat hælder ærchebiscopen
2
hauer thet eller ey; thy ma wor søn nw sighæ til ærchebiscopen, at vm han wyl nw
hiælpe hanom meth sinæ penningæ, mæthen thet gørs behoff, tha wyl han lade hanom thet
sammæ læn vnder fullæn greyn oc rækning hwort aar aff atsla, til thes han hauer wpboret
swo meghit, som han ther vpa wt læner, oc sithæn swo længe hans nadh til sigher.
33. Jtem bether nogher hanom vm noghit aff then hiælp, som the scule nw alminneleghæ
hiælpe hanom meth ouer alt righet, at han ængin man ther noghit aff gifuer; mæn at
the, som han ther til sætter, at thet sculæ wpbæræ, at the then hielp anamæ og bewaræ
oc gøræ hanom ther sithen rethæ aff; oc at han haue then hielp til thet ærende,
g som han wel wed,
3
oc gifue ther ængin annen noghit aff; mæn at han lader thøm oc rikens radh
h ther foræ radhe, som han ther til sætter,
i oc bruste ther noghit wt j, tha komme schylden til hanom.
34. [Jtem]. . . . . . . . . . . . . . . mghæ fa nogher . . . . . eller schiprether
eller lænænktæ ther vpa . ..... a, mæn at han swaræ swo, at han hauer gifuæt thøm
swo meghit, som han wyl gifue thøm. . . . eky ma han oc wel j swo made noghit læn
wt sættæ. . . . lader han oc wt j thet schiftæ, vm han swo giorthæ.
35. Jtem vpa then tidh, som biscopen aff Berghen
1
foor sinnist hem fran os, tha befelde wy hanom at kallæ j gen alle worthnethebreff
oc frælsebreff oc breff, som vpa schip til Ysland woræ gifnæ; swo wide wy wel, at
han oc giort hauer, oc at hwo som swo dan breff wil haue, han scal haue thøm vpa ny
aff wor søn eller os; thy vm nogher kommer nw til hanom j Norghe meth gamlæ breff,
som konung Magnvs, konung Hakon eller wy eller andræ haue wtgifuet vpa goths, læn
eller friheet eller schip
a
eller nogher swo dan styckæ oc bethis stadhfæstilsæ breff aff honom ther vpa, at
han tha swo swarer, at han wed ey aff, hwat som the haue vnt, før æn wy ther til kommæ.
36. Jtem vm han kunne swo bestillet, at her Jon Darre
2
blefue with Tunsbergh, til thes han hafthe kommet thøm aff stædh, som faræ scule
etc., tha woræ thet bæst; kan oc thet eky sche, at han tha anamet j Gudhs nafn oc
fa thet her Endrith swo lenge, til thes wy scriue hanom til, hwem han scal fa thet
etc.,
b oc at han fonger swo her Jon Darre wenleghe thet breff vm Listesysæl.
37. Jtem at han lader her Jon Darræ gøre sich rethæ vpa then gengærdh, som han hauer
nw wpboret, oc vpa then wtfarælethanger, som wt gaffs bothe j fiordh oc j ar
38. [Jtem]. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
39. Jthem the sammæ [af rikens] radh ær nær va[ridt] hau[er] . . . . thøm tha til[kaller]
vnderstundom somme aff thøm oc vnderstundom sommæ, oc at han lyøfuer thøm, som han
bæst kan, oc hwat som hanom wetherfar, thet noghit mærkelicht ær, at han spør thøm
til radhz ther vm, oc spør thøm at, hwat thøm er ther aff witerlicht; oc vm han scal
wæræ vpa
c nogher dom eller noghit sighæ, at han fly thet swo, at thet er gudhelicht oc schællicht
oc æfter thy, som laghen wt wisær.
40. Jtem at han gør wor orsaghen til her Amund Bolt vm hans dotter
1
oc
a
huro her Gæstes
2
oc hennes wenæ førthæ hanom thet vpa,
b før æn han wiste noghit aff her Amunds dotter, oc før æn wy komme til wor søn til
Egholm,
3
swo oc sithæn før æn wy komme til wor søn til Haghneløsæ;
4
oc tha wy kommæ ther til, hwat wy swarethe her Endrith, oc huro wy lachthe tha koret
til hanom sælfuer, oc hwat som her Endrith swarethe ther til, thet hauer han sacht,
at han wyl beræte her Amund, wor søn nærwærende; ther bethe wy oc wor søn vm, at han
thet swo flyr, at her Endrith sigher her Amund sannende her om, wor søn nærwærende,
oc at bothe wor søn oc her Endrith sighe sannende her om oc gøre wor orsaghen oc sighe,
hwat schuld wy haue ther wt j; aldrigh waræ hanom oc gifnæ ther noghræ penningæ til,
at han schulde æntich lade. . . . . . . . . . . . . . . ren gor[t] . . . . . . . .
wy at. . . . . . . . ænktæ aff her Amunds dotter før æn. . . . . . . . [v]ar ouer
talet
5
41. Jtem at han tagher Gudh til hielp oc læs thisse screft oc artikle ofte ouer oc
granleghe, swo at han thøm fulleleghe begriber oc vnderstar bothe til at swaræ oc
at gøre meth Gudhs hielp; oc at han wisleghe, gudheleghe oc schælleghe bestiller all
stycke, æfter thy nuttelicht er, oc Gudh gifuer nadh til.
42. Jtem at han er jo thollich oc tidhech bothæ arlæ oc syllæ, oc thyæner Gudh først
vm daghen, oc at han wachter sin ordh oc taler ænktæ thet fram hwerkin .j. harmæ eller
anner tidh, som han eller fleræ mughæ fongæ schadhæ foræ, eller nogher ma merkæ æfter
hanom.
c
43. Jtem nar han kommer til Northmennenæ, vm hwat som hanom tha wether far.
44. Jtem tha han kommer til Tunsbergh, h[w]at hanom tha wether far.
45. Jtem tha the æræ aff stædh farnæ, som faræ scule etc.
46. Jtem vm thøm, som han sætter til atbæræ then help wpp, oc vm thøm, som han sætter
til atfaræ til Berghen oc vntfa hænnæ.
47. Jtem førstæ biscop Jacop kommer til hanom, hwat hanom tha wether far.
1
48. [Jtem]. . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . .
. . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . .. .
49. Jtem v[m] . . . . han . . . the . . . .
50. Jtem vm Knwts
2
ærende.
51. Jtem vm nogher bether hanom vm noghræ dombreff vpa noghræ dome, som til foren
ære dømpde, tha ma han sware, at han wed ey aff, hwat domæ som dømpde æræ, oc tøfret
ther [meth], thet længste han kan; oc tha han kan ey lenger ther meth tøfret, tha
ma han sie: førstæ hans modher kommer ther til, tha wyl han ther vm gøre, hwes thøm
tha bothe worther til radhe.
52. Jtem vm noghræ komæ til hanom meth nogher malm oc bethe hanom vm, at the mughe
bygget, at han eky lofuer thøm at byggit oc gifuer ther ænge breff vpa, at the thet
scule bygge; thy at vm thet schedhe, tha droghe the thet alt fran krunen oc vnder
sich sælfue.
53. Jtem vm nogher j Norghe bathe hanom vm breff vpa noghræ slot, swo at han kændes,
at han hafthe anamet thøm j gen aff nogher, tha thorff han ængin swo dan breff wtgifue;
thy at
a
thet er swo manghe witerlicht, at han anamer thette aff nogher. Oc vm her Amund eller
her Jon Darre bethe hanom vm the breff, som the haue gifuet os vpa the slot, tha ma
han sie, at wy haue the breff, oc
b at wy fa thøm wel the breff j gen, oc ther vm thorff han ængin breff gifue thøm;
thy the fa hanom wel hans alligheuel, nar han kræfuer thet j gen aff thøm j Gudhs
nafn, som fore er sacht.
54. Her meth befale wy Gudh oc wor Frue oc sancto Johannj hanom oc os at alt th[et,
som o]s worther. Og j there for
de nafn, fridh oc befalilsæ faræ wy oc syslæ wy oc komme wy til sammen j gen meth Gudh
oc meth æræ oc meth fridh oc meth ro bothe til siæll oc liiff, j Jesu Christi, sancte
Marie, sancti Johannis oc alle helghenæ nafn. Jn nomine Patris et Filii et Spiritus
Sancti amen.
c
38.
Kong Eriks stadfæstelse af et ældre værnbrev for Arnald bagers enke Magdalene.
Original paa pergament i DAM (UBibl., Khavn) fase. 56 no. 11.
Trykt: DN II no. 583.
Akershus 1405, 8. marts.
Wi Erik meth Gudhz nathi Norges, Danmarkz, Swerigh, Wændess oc Gothess konung oc herthug
j Pomeren sændir ollum
monnum thæim, som thette bref sea æder høyre q. G. oc sina. Wij oc
a
raadh wart saghom oc jnwirdaligha jfyrlasom eit værndar breff konungh Hakons, godrar
aminningar, thet som han hafde gifuet Arnalde bakare,
1
husfrw hans Magdalene, barnom thæirra oc hionom til styrk oc till frealses. Swa saghom
wer oc raadh vaart stadfesto bref thervm frw vaars hins kæreste frw drotning Margretess
oc hænness kære sonars, konung Olafs, Gudh hans siæl hafue, huarium thæirra breffuom
thetta vaart breff ær meth fæst;
2
oc aff thy at wer wilium thæirra gærd oc skipan giærnæ stadhugha haldha, tha stadfastom
wer adernafder Magdalene ool thæn priuilegia, naader oc frælsæ, som adernæmfde konung
Hakonæ, nathige frw war drotning Margreta oc sonæ hænness kong Olaff hafde vnt adernæmfde
Magdlene, bonde hænness etc., æfter thy som bref thæirra gord vatta j ollum sinum
græinum oc articulis, fulkomligha fyrirbyodandæ huorium manne, huoriar stettar æder
tighundar sæm hwar er, adernemfd priuilegia, naader oc frealse at hindre æder talma
j nokkrom stykke a mote thesso varo stadfesto brefue, nema huar, sæm thet gerer, vili
sætta varræ sanræ vblide. Datum Aghershus dominica jnuocauit anno regni nostrj XVj°,
nostro sub secreto presentibus appenso.
Seglet mangler.
39.
Kong Erik bevilger Jon Darre at sælge søndre Paalsgaardstuft i Oslo, hvis det ikke
er gammelt krongods, dog paa det vilkaar, at kjøbesummen skal anvendes til at betale
hans gjæld til Hans Vædiksson. Tunsberghus 1405, 23. juni.
Vidnebrev herom af Endrid Erlendsson og Tidike Vistenakr, dat. Tunsberg 1406, 2. mai;
trykt: DN VI no. 367.
40.
Kong Eriks værnbrev og almisseprivilegium for Johannes de Plawe, en blind klerk fra
Schwerin.
Afskrift i Vadstena brevbog A 20, bl. 92 b i svenske RA, Stockholm.
Trykt: DN V no. 447.
Sølvitsborg 1406, 8. december.
Ericus Dei gracia regnorum Dacie, Swecie, Norwegie, Sclauorum Gothorumque rex et dux
Pomeranie archiepiscopis, episcopis, abbatibus,
prioribus, decanis, prepositis, archidiaconis et ceteris officialibus et alijs personis
ecclesiasticis, jn quacunque dignitate uel officio constitutis, necnon capitaneis,
balliuis et alijs fidelibus suis, ad quos presentes litere peruenerint, salutem. Supplicauit
nobis Johannes sartoris de Plawe, clericus Zwerinensis diocesis, harum lator, ut cum
lumine oculorum suorum casualiter est orbatus, ad regna nostra Dacie, Swecie etc.
causa mendicacionis elemosinarum est ingressus, non habens, vnde viuat, nisi a christifidelibus
et Deo deuotis pie subueniatur eidem, metuatque sibj dampnum de corpore suo ac jacturam
de bonis et rebus suis in peticione et colleccione elemosinarum ex causa predicta
posse de facilj euenire, securitati sue in hac parte graciose prospicere dignaremur.
Nos huiusmodj euentui et paupertatj ipsius Johannis pie compacientes in hac parte,
et ut ipse elemosinas huiusmodj securius et quiecius petere et collegere valeat, quo
nostra fuerit proteccione munitus, supplicacionj predicte annuentes, suscipimus per
presentes jpsum Johannem ad quascunque partes regnorum nostrorum predictorum diuertendo
elemosinas huiusmodj petendo et colligendo ac secum deferendo, necnon res et bona
sua quecunque in proteccionem et defensionem nostras speciales, et ideo vos prelatos
et alias personas ecclesiasticas requirimus et rogamus, quatenus cum idem Johannes
ad loca vestra pro elemosinis ex causa predicta petendis et colligendis accesserit,
jpsum in ecclesiis vestris benigne recipientes, elemosinas huiusmodj petere et colligere
ac secum libere deferre permittatis. Vobisque capitaneis, balliuis, ministris et alijs
fidelibus nostris precipimus et mandamus, quatenus ipsum Johannem ad quascunque partes
regnorum nostrorum, ut predictum est, se diuertendo elemosinas huiusmodj petendo et
colligendo et secum deferendo necnon res et bona sua quecunque protegatis et defendatis,
non inferentes ej seu, quantum in vobis est, ab alijs inferrj permittentes jniuriam,
molestiam, dampnum, violenciam, jmpedimentum aliquod seu grauamen, prout graciam nostram
diligere volueritis inoffensam. Presentibus ad vnum annum simpliciter duraturis. Jn
cuius rej testimonium secretum nostrum presentibus est appensum. Datum in castro nostro
Siluensborg anno Dominj millesimo quadringentesimo sexto, mensis Decembris die viij
a.
41.
Kong Eriks værnbrev for Munkelivs kloster i Bergen.
Notarialkopi af originalen fra 1427 i Munkelivs brevbog i AM 902 a 4° (før: addit.
no.98 4°) s. 16, UBibl. Khavn.
Trykt: MUNCH’S udgave af brevbogen s. 16. DN XII no. 142. Notarialattesten i brevbogen
s. 2-3 og DN XII no. 188.
Nykøping 1408, 29. oktober.
Ericus Dei gracia regnorum Dacie, Swecie, Norwegie, Sclauorum Gothorumque rex et dux
Pomeranie omnibus presens scriptum
cernentibus salutem in Domino sempiternam. Constare uolumus vniuersis, nos dilectos
nobis dominum abbatem et conuentum monasterij Munkaliui Bergis sub nostra pace et
proteccione vnacum omnibus bonis suis et familia eisdem attinente suscepisse, defendendos
concedentes eisdem omnes libertates et gracias, quas a progenitoribus nostris regibus
Norwegie liberius habuisse dinoscuntur, ac easdem tenore presencium confirmamus. Quare
sub obtentu gracie nostre inhibemus, ne quis aduocatorum nostrorum, eorundem officialium,
seu alius quisquam cuiuscunque condicionis aut status existat, predictis dominis abbati
et conuentui uel ipsorum alicui contra tenorem presencium et graciam ipsis a nobis
indultam inferat directe uel indirecte iniuriam, molestiam, dampnum, uiolenciam, impedimentum
aliquod seu grauamen, prout maiestatem regiam cum sequela vindicte diligere voluerit
inoffensam. Jn cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus duximus appendendum.
Datum Nicopie anno Domini millesimo quadringentesimo viij
°, mensis octobris die vicesima nona.
42.
Jæmtelands indbyggeres gjældsbrev til Jenis Nielsson, domprovst i Upsala, paa Upsala
domkirkes og dronning Margaretas vegne for 600 mark i svenske penge eller gode gilde
verdører, som af ham godtages, hvilken sum er Jæmtelands restans »aff the thusand
marker, ther war nadhogha frw hafde waart land til lakt, ok hon oss tilbødh meth siin
opin breff
1
badhe med for
daherra Jenis Nielsson, doomprost j Vpsalum, oc annor siin budh, ther hon hiit sænde,
hulket markageld j atta aar til forenne war oppa lakt ofuer all thenna thry konungx
riike.»
2
Mordvik Brækkasokn i Jæmteland 1410, 4. april.
Segl: Jæmtelands segl med omskrift: [Si]gillum Commvnitatis — — Jemthalandi — —
Original paa pergament i svenske RA, Stockholm.
Trykt: HADORPH, St. Olafs saga s. 162-67, Svenskt Dipl. från 1401 I no. 1278. DN XVI
no. 60.
43.
»Eirik med Gudz naad Danmarks, Noregs, Sueriges, Wendes ok Goto konungh ok hertug
j Pomeren»’s lensbrev til sin tro tjener Alexander van Klapam paa alt kronens gods
paa Hjaltland norden for Mawed, af aarlig skyld 10 lødige mark i skat, landskyld og
wesel, med al kgl. ret undtagen tegngjæld og fredkjøb, saa længe »vaar naad till sæger».
Lund 1412, 15. april.
Vidisse paa pergament, udstedt af fehirden i Bergen Endrid Erlendsson og Svale Rømer
1412, 27. mai, i danske RA Khavn.
Trykt: DN II no. 623; vidissen no. 625.
44.
Hansereces, besluttet paa et møde i Nyborg mellem kong Erik og hansestædernes sendebud,
hvor de sidste fremlægger et forslag til et vragrets- og bjergelønsprivilegium (trykt:
HR I 6 no. 69), som kongen ikke for tiden kan antage, men lover dem endeligt svar
paa et nyt møde den 15. august 1413 (§§ 4–7). »Jtem so hadde de copman van Bergen
unde de copman van Anslo ere vulmechtigen boden, alze van Bergen Engilke Hilge, van
Anslo Godeken Bokholt unde Arnt Cruse, by den vorbenomeden radissendeboten van den
steden, ere gebreke en to clagende. Dar umme de radissendeboden gingen vor den heren
koningh, und leten ene de gebreke vorstan, alse se se en in scriften gedan hadden,
und beden des heren koninges gnaden, se to latende by gnaden und vryheiden, van synen
vorvaren en gheven, de he confirmeret hadde. Dar up de here koningh gnedicliken antworde
und segede, dat de copman scolde by allen gnaden und vriheit bliven, alse em de bebrevet
weren, und segede vurdir, also verne, alze en de stede laten by rechte und by siner
herlicheit bynnen synen rike, so wolde he den steden to willen und to gnaden wesen,
beth wenne jenich koning in allen dryen riken, de vor em geweset sint» (§ 8). Nyborg
1413, 25. juli.
Trykt: HR I 6 no. 124 og derfra her.
Jfr. hermed følgende brev fra hansestædernes i Lübeck forsamlede raadssendebud til
foged og raad i Oslo, antagelig fra 1417; trykt HR I 6 no. 433–34 og derfra her:
Wii borgermestere unde radmanne, radessendeboden der stede van der dudesschen henze,
nu tor tiid bynnen Lubeke vorgaddert, unde de
rad to Lubeke bekennen unde betugen openbare in dessem breve vor alsweme, dat wii
den ersamen mannen, dem voghede unde dem rade to Anslo, gescreven unde sand hebben
eynen breff van lude in . . . alse hir na screven steyt:
Unsen vrundliken grut mit begeringe alles guden tovoren. Ersamen leven vrunde. Uns
is vakene unde vele vorkomen, wo dat de copman ut der dudeschen henze yegen ere privilegie
unde vryheyde bynnen juwer stad groffliken beschediged werde, des wy uns doch nicht
besorgeden. Hir umme, leven vrunde, so weren unse erbaren sendeboden, de wii in der
vastene nyest vorleden bi den irluchtigesten vorsten, juwen heren, koning Erike van
Dennemarken etc., umme ichteswelke werve willen gesand hadden, mit sinen gnaden dar
umme to worden; dar to syne gnade den sulven unsen sendeboden unde ok ichteswelken
vromen copluden, de mit jw plegen to vorkerende, sede unde gudliken vorantwordede,
dat de copman bi aller vryheyd, privilegien unde guden olden wonheiden bliven schal,
der roweliken to brukende unde unbehindert, also he van siner gnaden vorvaren, koningen
unde koningynnen to Norwegen, dar mede begnadet unde bewedemet is. Hir umme, leven
vrunde, bidde wy juwe leve, mit vlite begerende, dat gii id also vogen, dat dem vorscreven
copmanne edder uns van siner wegen dar nyner clage mer nod umme en werde to den vorscreven
juwen heren, wente uns dat nicht en steyt mede to lidende. Dat willen wii gerne umme
juwe leve gerne vorsculden, wor wii mogen. Siit Gode bevalen. Uns desses eyn vrundlik
antword to scrivende bi dessem boden, dar wy uns na richten mogen.
Radessendeboden der gemenen stede.
45.
Vidnebrev om en i 1413 afholdt grænseforretning mellem Jæmteland og Helsingeland.
A. Original paa papir, udstedt 1480, 15. august af en af deltagerne i grænseforretningen,
i svenske RA, Stockholm.
B. 2 afskrifter fra 17. aarhundrede sammesteds, hvorefter LANGE og HUITFELDT-KAAS
har udfyldt, hvad der er sat mellem [ ]. Disse afskrifter har nu ikke været at finde
(ROSMAN).
C. 5 afskrifter fra 17. aarh. sammesteds (Danica, äldre gränshandlingar).
Trykt: Handl. rör. Skand. Hist. XXIX 49–50, jfr. 53. DN XVI no. 66, hvor det udtales:
»Forfalskning finder her vistnok sted, da de nævnte personer ikke vare lagmænd i 1413
eller overhovedet samtidige». At dette ikke forholder sig saa, fremgaar af de til
texten føiede noter.
Jerpsiö 1480, 15. august.
[Alle the dannem]en, som thetta breff kan fore koma, hilser jach Olaff Pawelsson j
Hyrebodem venligh [och kerligh meth waar] herre Jesu Christo. Bekiennis jach och fulleligh
tylstar
meth thetta her mith nerwarandis opne breffue, at arom epter Gudz byrdh Mcdxiij, tha
var jach paa ena syn j mællan yter Hwddal och øffuer Hwddal meth tesse her epter scripne,
som var Hans Albricthsson lanzfocthe, meth Lasse Karlson, lagman j Helsyngelandh,
1
och Esbiørn j Tælle, Hælge j Gordh, Sywrdh Mørth, Kiebbe, Olaff och Gundbiørn j Rangsæther,
huilke som næmpdhe vore aff Hælsynge landh. Jtem ther var och Hakan Laresson,
2
lagman j Jempthelandh, pa rikesens radz vegna aff Norie meth vi mannum, och vi owildhe
men aff Mædelpadh, som ranzakadhe om rike mærke j mællan Swærie och Nørie, før thy
the, tær bodhhe, the trætthe om jnghen annar egær. Tha reknadhe øffuer Hwdals mæn
sig j mile nidhan føre øffuer Hwddal neff. Och yter Hwddals men reknadhe sigh j milæ
offwan føre øffuer Hwddal jn tyl Hwitalme neff. Tha ranzakadhe the xxiiij meth focthe
och lagmannom bægges thæres skel: Tha haffdhe øffuer Hwdals mæn naghan breff, som
ther rørdhe pa, huilke breff the granneligh ranzake, och ranzakede jamwel bøkerne,
som kallas landzskra, som fynz skielege vti al rikemerke j mællan Swarike oeh Nørie.
Tha bare fførsc
ne xxiiij bøkerne gille och ogilledhe the breff, som øffuer Hwddals mæn haffdhe. Tha
kwndhe the ey sannare ranzake, en rike mere skulle staa och bliffue vidh Hwytalme,
som [skrane vthwise. Till yttermere wisze beder iag hederlige mannas jnsigle, som
er her] Olaffs, kirke herre [i Hudal,
a
och her Olafs, kirke herre i Jerffsiø. Scriptum Jerffsiø anno [Dominj mcdlxxx],
b jpso die assumptionis [beatissime Marie virginis].
Segl: Spor af 3 bagpaa trykte segl.
46.
Kong Eriks værn- og privilegiebrev for de engelske kjøbmænd i Bergen.
Afskrift fra ca. 1590 i Chr.a UBibl. 370 fol. bl. 87 a. Paragraftallene tilsat her.
Trykt: i uddrag i Norske Magasin I 568 no. 7.
Helsingborg 1414, 28. februar.
Engelske kiøpmenndt thieris priuilegier.
Erich medt Gudtz naade Noriges, Danmarckis, Suergis, Venda och Gotta konungh och hertug
i Pomerenn helse alle theim, sem thette breiff see eller høira, kierligen medt worum
herra Jessu Christo och worum kierlig ynnist.
1. Sackers thes vindskabe och kierlich, som vor elskelige broder, kongen aff Engelandt,
och hanns menndt oss och worum mannum giortt haffue y alle maathe, och vy end fremdiellest
hopis, att handt och the giøre wille i alle maade, tha haffue wy tackitt alle the
kiøpmandt engelske, som nu ere j Bergenn oc endt koma willia i wortt rijga Norige,
sin kiøpenskabff ther driuende medt gode, theim oc thieris skip och gods oc aldt,
the medt fara, wnder wor hegnn thackum wer och kongelig wernn och beskiermelsse j
allum rettuissum støcka, forbiudindes haardeligen bode leyckum och lerdum och serdiellis
wor ombotsmandt, fougtum, thollarum, lenssmonnum, ehuo the heldst ere, inngenn vnden
taackenn, ehuad staitt ellir skipelsse the ere, them eller thieris gods heller warnadum
mote retuissum giøra, hindra heller hindra latta till perssonne, gods hellir pendinge,
i mindre lutter heller meira. Thill dierffuis och nockur aff worum thennarum heller
ombutzmannum thett att giøra, haffue fyregiortt viii ørtuger och 13 marckum, effter
sem laugbockenn vduisser, och annatt saa møckett for kongens forbudt, och wor vennskabff
ther mett oc kongelig hefnn. Emodt (?: endt) alle the aff vorum, som the forschreffne
kiøpmendt aff Engelandt furde och frema i sinum rettum erindum heller nogit till gode
gera for wore skuld, dess yttermiere tackum wy theim i wor heickenn, naade og ynnist.
2.Jtem kanndt thett saa hennde, att theim wæder och storm i nockra nødt dem driffuer
i nockræ hafnn for wortt rijge Norige,
tha maa forschreffne kiøpmendt seg koupa till sin kost och neringh vthan tholdt och
beschattning saa lennge, som Gudt will, att the kune komme dijdt, som the giernne
wille. Thj forbiudum och nu som thilførnn vnnder samme heffn och pine, som fyrresijger,
theim hellar theiras vmack giøra i nockra haande maatha wthan the seg sielff forbrytta.
3. Jttem fyrbiudum wir ollum worum wmbotzmannum, fougtum, laugmandum och lenssmanum,
adt ingen till dierffuist forschreffne kaupmanne, skipmanna theim adt sellia vthan
for fuldt werdt och reide y handt; skulle och forschreffne kiøpmendt motte (?: niotte)
thessa wore naade och goduillige, saa lenga the wortt richa Norigæ sockie willia mett
theira kaupmandskabff mett frijt och naade.
4. Jttem wille wy och alle wore vmbotzmendt baade eime (?) och andre theinestemendt
och wnderdania, adt the forneffndum kaupmannum behielpeligen weræ, som fyrresijger,
effterthj att wy theim wortt breiff giffuitt haffue; biudum wy ollum laugmannum och
domare, att naar the thill kreffdt worda, adt the forschreffne koupmannum rett seyga
och styrckia thiera maall effther rijgssens laugum, seduaine wnder heffnn och pendinge
brotta, som forschreuit staar.
Datum in kastro nostro Helssingborig regnj nostrj Dacie anno Domini 1414, mensse februarij
28 die,
1
nostro sub secreto presentibus in pressum.
TILLÆG.
Uddrag af de ældre privilegier for engelske kjøbmænd i Norge.
2
Afskrift i Chr.a UBibl. 370 fol. lige efter kg. Eriks brev.
Jtem thise artichle, som her effther følger, the staa j the gamble priuilegier, som
engelske kiøpmendt haffue af Norigis koninger:
1. Jtem thet guods, som vore fougetter wille kiøbe aff engelske kiøpmendt, och the settie
till konungs kijøb, tha skulle the Engelske hollda thett j thre daga; kunne the seg
icke forlickæ j the threj daga, tha maa
the sellie thieris gods, huem dem thøckes.
1
Endt er dett saa, att the kunde offuereins wera om werdett i the for
ne thre daga, tha skulle the ey borttføra godsit aff the huus, førindt Engelske haffue
sin bettalling.
2
2. Jtem schall ingen fougdt haffue nogenn engelske mandt till rette om nockor sagk,
førindt thieris oldermandt er thilssaugtt; kandt handt ey ther offuer och forlicka,
tha brucka lanndsens rett.
3
3. Jttem kanndt ochssaa skie, att engelske kiøpmendt worde skipbrottna i wora ricka,
tha skulle the be[r]gge theris guods aar oc daug wthann wor fougders hinder heller
thieris lænnssmanna och gieffua them arbeitzlønn, som godsitt berga.
4
4. Jtem skall ingenn fougett legge nockar engelsk manndt till wrette sagk mett vnnderfundighet,
wdenn som landssens lough thilssijgger; och naar the Engelske them thyckes, att them
biust wrett, tha maa the haffue thett vilkuor adt skiutta seg indt for rijgens raadt.
47.
Kong Eriks frelsesbrev for Munkelivs kloster.
Notarialkopi af originalen fra 1427 i Munkelivs brevbog AM 902 a 4° UBibl. Khavn (før:
addit. no. 98 4°) s. 16–17.
Trykt: MUNCH’S udgave af brevbogen s. 16–17. DN XII no. 128. Notarialattesten i brevbogen
s. 2–3 og DN XII no. 188.
Kalmar 1414, 29. april.
Wy Erik medh Gudz nadh Danmarks, Swerighis, Norghis, Wendes og Godhes konungh oc hertugh
i Pomeren helsa alla thøm, som thetta breff se ælla høra læsith, kærlica medh Gudh
oc war nadh, oc gørom vitherlikit medh thetta wart breff, at wi aff sønnerlika nadh,
gunst oc willia vnna oc gifua sancte Michels kloster i Munkalifue i Bergwin, sancti
Benedicts orden, all konungxlik ræt ower alt thes goz, landbo, hyon oc thiænara, æ
huar thet helzt ær i ware righe. Thy forbyudhe wi hardhelika alla varæ embetzmæn,
foghata oc alla andra, som fore ware sculd gøra oc lata vilia, før
de kloster i nakro matw hindra æller oforrætta amoth thessa ware nadhe oc uilia vndir
ware wredhe oc konungxlica hæmfd. Datum Kaimarie anno Domini m°. cd°. xiiij°, tercia
dominica post pascha, nostro sub secreto presentibus appenso.
48.
Kong Eriks aabne brev til almuen i Viken om udfareleding.
Original par pergament i svenske RA, Stockholm.
Trykt: DN IX no. 224. Svenskt Dipl. från 1401 III no. 2067.
Helsingborg 1415, 16. april.
Eriker med Gudz nadh Noregis, Danmarks, Suerikis, Venda ok Gota konunger ok hertuger
ifuer Pomeren sændom ollom almuganom j Vikenne q. G. ok vara. Kungerom wer ydir vm
vidirþurft ok naudsyn, sæm oss ok riki vaar aliggia saker vfridar ok orlogx margfalz.
Nu saker þæs, at þesse riki Noregh, Danmark ok Suerike ero sua samanbunden ok ær sua
af bezstom mannom þessa rikia fulkomliga stadfæst ok samþykt, at huert
riket scal vara odro til styrkx ok hiolp til fridar i ollom logligom naudsynom,
1
ok þæs hins annars, at wer hafuom eigi fyr latet ydir til segia vm hielp ok tilstudning
at beidazst af ydir vm þuilika luti, puj at oss hefir eigi meire naudhsyn tildregit
þer vm, æn sæm oss nu tildregir, ok sua hefir nu almugen j Danmark ok i Suerike jattat
þagar wtgefua til þæs, eftir þui sæm oss ok radhe varo þektizst af þeim frammazst
tilstudning beidazst; þuj bidiom wer ydir ok biodom, at þeer gerir oss nu huer ydar
firi sek fullan vtfaraleidangir, eftir þuj sæm Hannes Krøpelyn,
2
Jacop Augustin
3
ok Fikke Grvpendale
3 ydir til segia; puj at wer hafuom þa skipat til þan vtfaraleidangir þer hia ydir
vtþinga ok vpbera oss til handa; þuj latir þeim þetta goduilliga faa ok væl atkomazst
i[nna]n þæs halfsmanadar fra þeim degi, sæm þeer hafuir høyrt þetta vart bref, suaframt
sæm þeer vilir hafua þak ok afwso af oss. En huer, sæm firi nemfst þetta at gera,
suare sliko firi, sæm logh vatta. En þesso greideliga vtgefno, eftir puj sæm fyrsægir,
lofuom wer ydir siolfua heyma sitia ok vera frialsa firi færdenne. Datum Helsingeburgh
anno Dominj mcdquintodecimo, xvj
tadie mensis Aprilis, nostro sub secreto.
Segl: Kong Eriks sekret.
Bagpaa med haand fra slutningen af 16de aarh.: Koning Erik begerer bestand aff them j Wikenne vdj Norghe, gamal Norske.
49.
Kong Eriks aabne brev til de fremmede haandverkere i Bergen om udfareleding og skipafæ.
4
A. Afskrift fra slutningen af 16. aarh, i AM 330 fol. bl. 124 a, hvorefter texten
her er trykt. Afskriften er slet, men originalen har sikkert været skreven paa norsk,
jfr. no. 48.
B. Oversættelser: 1. fra 1562 i Stockholms riksbibl., Islandica. Papp. fol. 118 (før:
Danica 42 fol.) — 2. KBibl., Khavn, ny samling 979 fol. — 3. ssteds 977 fol. — 4.
ssteds 1554 d 4°. — 5. Chr.a UBibl. 370 fol. — 6. Hillbrandt Meyers samlinger II 28
(Bergens museum).
C. Trykt: i uddrag i Norske Magasin I 568.
Helsingborg 1415, 30. april.
Wij Erick med Gudtz naade Dannemarckis, Norgis, Suericks, Venndis
a
och Gottas konunger och herttug aff Pomerenn
b helsar eder allara suttara, skinnera, skraddara, guldsmedar och allra annra giernningar
mendt, som byggia och bu i vor stadt Bergenn q:
c med Gudt vaar
dnaade. Sakar vederthurfft, som oss och vaaro ricki nu manngfeldeliga
er aaliggiandis, tha bede vij eder och biuda alla, ath
a
their (for: þer) ser goduilliger att lucka fram vthfara leidannger, skipar fæ och
anndra liidskuldu, som oss och vorum stadt betarffteliig
b er, och som fyri haffuer verit, och som landsenns rettar vthuissar och stadsenns
gambla seduanna. Datum Helssingborig anno Domini Mcdxv [in] profesto
c apostolorum Philippi et Jacobi, nostro sub secreto.
50.
Johannes Sinclairs hyldings- og løftebrev som lensmand over Hjaltland. Helsingborg
1418, 21. september.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Skotland og Orknøer, no. 8).
Trykt: DN II no. 647.
51.
Kong Eriks retterbod for Jæmteland.
Afskrift fra 16. aarh.s 1. halvdel i svenske RA, Stockholm (Pappersbref fr. medeltiden).
Paragraftallene er tilsat her.
Trykt: Saml. til det n. Folks Sprog og Hist. I 39—42. Svenskt Dipl. från 1401 III
no. 2744. DN XIV no. 36.
Kalmar 1420, 9. marts.
Wi Erik meth Gudz nade Danmarks, Sverikis, Norgis, Vendis ok Gotis koningh ok hertugh
i Pomerin helse idher war elskelighe almwe, som byggia ok boo i Jempteland, kerlika
meth Gud ok war nadhe, ok kungøre idher, ath wi haffwe hørth idher torff ok ærendhe,
som war lagman ok idarth budh oss nw her oppa iderhra(!) vegna beretthe; tha haffwe
wi nw thalat vith war embitisman Jøsse Erikson vm alla articula, som wi fforstode
aff them oppa landzsens vegna, ok haffwe wi sakt honum, hwru ther wm wara skal:
1. Først vm sakerøre, landzskyl, tengille ok affrath, swa ath thet aff idher taghas
skal i werdhøre, som thet aff aller warit haffwer, swa lenghe ath wi skriffue idher
nakot anneth thil ther wm; ok war retthe skat skulu J giffwe i kloffwaru ok i retthe
peninghe.
2. Item haffwa the bereth oss, ath nar foghotin skal tingha meth idher, tha føre I fførsth
en gengerdh i gardhin,
1 ok ther fortæris hon, ok sidhan gøre I en annen a mothe foghotin, nar han ridher
i lænith, ok then forthærer foghothin; thet wilie wi ok ey, ath swa wara skal, wthan
swadana gengerdh, som I aff aller giorth haffwa, then gører framdelis, ok idher skinskat
skal swa gaa for gilth, som idher lagmand sigher meth sin eedh, ath han aff aller
gangit haffwer.
3. Ok wilie wi, ath Hakon Laffrenson skal wara idher lagman ther i landhith, sva ok
i Herdal, ok sighie idher lagh ok reth i millom effther then gamble lagbok, ther wi
nw haffwa idher wnth, swa lenghe wi biwdhe idher nakat annet thil ther wm.
4. Ok beretthe the oss wm ødhemarker, ther oss thil hører ok hwarke duger saa eller
sla, swa ath nar idherth fææ komber ther oppa, tha wardhe I ther fore hindradhe, ok
skule I bøtha ther peningha fore; thet skal ok ey swa ware, wthan hoo som wil i hegn
haffwe, han hegne thet, som thet bør meth retthe, vthan er thet swa dana jordh, ther
oss thil hører, som dugher saa eller slaa, then skal man faa legie effther møgieligheth,
then som hon er besth belægielgien. En komber nakon then, som ther er reth erffwinghe
thil eller odalssman, the skulu wara nesth ath legie swa dana jordh eller haffwa for
retthen skat ok ther oppa byggia ok boo.
5. Ok beretthe the oss, ath ther ma inghin fara thil idher ok køpslagha meth idher for
fogothin; ther wm haffwe wi swa sakth honum, effther thy ath thet komber oss ey thil
skade, ok han inghin hindre ther vthi, som thil idher vil fara.
6. Ok haffwa her nw warith for oss mangh breff ther aff landhith, som er gamble priuilegiar
2 ok andre breff, æ hwilke the helstz haffwa varith for oss, ok hwar idher i sin stadh
halle them meth hwar annen, effther thy som lagmannin ok andre godhe men meth honum
thykker lagh ok reth vm wara.
Ok forbiwdhe wi alle ware foghote ok embitismen ok alla andra, æ hoo the helstz æra,
i nakro mattho her amoth gøra, effther thy som forskriffuat star, ok swa lenghe thil
thes ath thetta breff i gen kalles, vndher wara konungsligha hemffd ok
vredhe. Ther meth beffelle wi idher Gudh. Scriptum Calmarnie anno Domini mcd vicecimo,
sabato ante dominicam, qua cantatur oculi mei etc. nostro sub secreto presentibus
appenso.
52.
Kong Eriks missive til geistligheden om kirkebønner og processioner under hans forestaaende
krigstog. [Saxköping 1420, 15. juni].
Af dette missive er kun bevaret det exemplar, som under ovenstaaende datum blev udstedt
til biskop og kapitel i Strengnæs; original paa papir i svenske RA, Stockholm; trykt:
Svenskt Dipl. från 1401 III no. 2784. Lignende breve har visselig været sendt de andre
bisper og kapitler i rigerne.
1
53.
Biskop Tomas de Tholaks løftebrev som lensmand over Orknø.
2
Westenskog kirke paa Laaland 1420, 17. juni.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Skotland og Orknøer no. 17).
Trykt: DN II no. 657.
54.
Kong Eriks aabne brev om dronning Philippas livgeding, tronfølgen i hans riger og
dronningens formynderstyrelse.
3
Afskrift i Peringskölds Diplomata VIII—XII i Vitt. Hist. o. Ant. akademien, Stockholm.
Trykt: Svenskt Dipl. från 1401 III no. 2792.
Laalands Albue 1420, 30. juni.
Wij Erich medh Gudz nadhe Danmarkz, Sweriges, Norges, Wendes och Göthes konungh och
hertugh i Pomeren göre weter-ligt medh thetta wort opne breff, att effter thet att
wij nu äre gantze rethe med wore gode men och tienare att fara i wor och wore riges
ärende, effter ty som Gudh gifwer nathe, emoth nogre them, som oss och wore rijge
alle weyne medh skadhe mhene,
4
hwore the kunne, hwilket ärende och reyse wij
almechtigh Gudh befalle och till hans nadhe ladhe, huru hanom thet ther um täckis
att hafue, och huor godh man tilbör och medh rätte plichtigh är schiälige att bestelle
om the stycke, som Gudh honom tillfoget hafwer fore att staa up a wäreldens weyne,
och synderlige then, som hwsfruwer hafwer ibland andre sine wäner, bothe honom och
henne och them swo bör att besorge, som honom är lofueligt och bothe honom och henne
och them är licht och gagnelicht, epte thy som Gudh gifwer nådhe till. Tha effter
thet att wore slott och lhån i for
de wore rige åre swo i tro och upa lofuen wore embitzmen, som them i wära hafue, anth-worthethe,
att the skulle frij och vbevorne igen antwordes wor kære hwsfrue drotningh Philippæ
till troo handh upa vor father-brothers hertigh Buggislau af Pomern echta sons weyne
och til hans behoff, om oss något attkome, så att wij afging och döthe blefue, for
wij them igen kräffte och finge, eller vpa en annars wägne af wor fäterne slächt,
som gripen förer, ther meste delen
1
af thessa riges radh korethe och uttkeste sigh till konungh epter oss och epter for
de wor fathersbroders son, om bothe han och wij tillforene afginge och döthe blefue;
2
swo och effther thett att for
ne wor käre hwsfrues lifgedingh, swo som är Näsbyhowet slått medh the lhän, som ther
till ligge, och Ottens i Fruru (?: Fiun) och Örebroo slått och by medh the län, ther
tilligge i Swerige, och Romerike i Norige,
3
åre witthele beleyen och henne ther medh noget swo ubeleyen, ta äre wij här nu medh
wore rijges radh samtycht och fullbordh, ther här nu hoos oss åre, ther um eens wordne,
vm Gudh oss af thenne werilden kallar, swo att wij döthe blifue, for än wij thet annorledes
bestelle, bothe och betrachte for
de wor käre hwsfrue medh lifgeding, ther henne är bäther beleyen, och hwn finge sin
staat afholde, vm oss kome någit att, swo att wij afginge, swo och om wor forskrifne
father-brodhers son, om han lefwer och till lage aller kommer, eller och um han här
för innan afgaar och döther, eller um en annan
af wore fäthernes slächt, ther gripen förer, som fore är sakt, och um thesse for
ne stycker i swo made, som här effter fölger: Först att wor for
ne käre hwsfrue skall fritt och obeworet hafue och beholle thill lifgedingh for
ne Orebroo köpstadh och slott medh the lähn, som ther till liggia, och alt Närike och
the staalbergh och all annor malmbergh i Närike, ther nu funnen äre eller än här effter
finnes kunne; item Arboga käpstadh, item wore bergh hoos Arboge, ther man fonger self
och bly, och wij nu befalt hafwer wår kappelan her Niels, och wore jernbergh, som
Laurentz Ringemach innehafwer; item Lagalösekiöpings köpstadh och slott medh thän,
som ther nu tillige, och Snewinga hundare; item Westaros köpstadh och slott medh the
lähn, som till Westeros slott pläge till att liggie, vndan[ta]gene Borgenes och wore
jernbergh och kopperbergh i Dalerne och thet ther tillhörer, hwilket for
ne wor embetzman Jöns Erichson mett for
ne Westaros nw i wäre hafwer; item att for
ne wor käre husfrue och sammeletz hafue och beholle Enekiöpings köpstadh och wor gardh
Hauwe meth the lähn, som Oluff Haraldson ther nu till hafuer; ithem Tröiden; item
Vbsala köpstadh och wor konunglige gardh i Vbsala medh the lähn och häredh, som nw
ther till ligge; item Allmerestegh medh lähn, som nw ther till ligge; ithem wor stadh
Ståckholm och wort slott i Stockholm liggende medh the län, som ther nw till ligge,
och Östhammar medh the län, som ther till liggie, och Telge köpstadh och slott medh
the län, som ther till ligge. Kunne och nogre malmbergh her efter finnes i noget af
thetta forskrefne, ta skole och the blifwe i thetta for
da lifgegingh, effter thet the äre ther uti beleyen, att for
ne wor käre husfrw thesse for
ne slott, köpstäder
och län hafue och beholde frij och vbeworne medh all konungsligh rätt till ett wist
bruke-ligit lifgedingh, swo lenge hwn lefuer, vm wij afga, för än wij henne andre
weije ther till wise, som för är sagdt; och när hwn afgaar och doth blifuer, att alt
thetta for
ne tå genist effter hennes doth frith i alle made och vbeworeth igen komme till for
de wor fatherbroders af Pomeren ächte son, eller um han här for innan afgaar och döth
blifwer, till en annan af wor fäternes slächt, som gripen förer, ther i thesse rijge
till konungh worter koret, som fore är sagt, och till cronan och konungedömet i Swerige;
och forskrifwit staar, att wore och rijkens slott, landh och län äre embetzmännerne
swo antwartethe, ther them nw i wäre hafue, att the, vm oss noget at korne, skole
igen antwardes for
ne wor käre husfrue till troo handh, epther ty som forskrifwit staar, tha äre wij ther
wm swo ens wordne och hafue thes och vm thette for
ne lifgedingh swo ens draget medh for
ne wor rijgens radh, som nu när oss åre, som fore är sagdt, att for
ne wor käre husfrue skall hafue och beholle frijt och vbeworet medh all ko-nungzligh
rett alt Syälandh medh köpstäterne och slott, garde och lähn, som wij nw i wäre hafwe,
och cronan och konunga-domet rätt till hafwer, swo lenge till thess hwn faar till
lifgedingh i sine frij wäre the for
ne slott, köpstäder, gardhe och lähn i Swerige och swodan bewisningh ther upa, att hwn
år uthi for-waret i henne lifdage att beholde i swo made, som här forskrifwit staar.
Och når hun then bewisning och thet for
ne lifgedingh i Swerige i sijne frije wäre faar, som forsk
it staar, att hwn ta genest fritt och vbeworet thett for
ne landh Siålandh medh alla köpstädher, slott och lähn, som hwn ther uti sine wäre anamer,
medh all konungsligh rätt fritt och vbeworet igenn antworde for
de wor fatherbroders son, vm han ta lefwer, eller then af wor fäthernes slächt, som
till konungh warder tagen, som fore är sagdt, och till chronan och konungedömet i
Danmark, utan nogrehande lengre töffringh. Och hwad som hälst förlänt är och [be]brefwet
i noget af thette for
ne, att dett blifwe i alle made hår medh oförsynnet och haldes fast i alle made, efter
ty som the bref ther vm lydhe och uthwijsa; och alle slott, landh och län, som for
ne wor husfrue till troo handh anammer, efter thy som fore är sagdt, bothe i Danmark,
Swerige och Norige, them skall hwn efter [wor] döth, vm wij afgaa, for än wij anneriedes
här um bestelle, frij och vbeworne igen antwarthe for
ne wor fatherbrodhers son, tha han till laga alder kommer, eller och um han för döth
blifwer, then af wor fäthernes slächt, som i thesse rijge till konungh worder utkoren,
som forskrifwit star, i the samme gode troo, som hon them uti anammer, utan nogot
hinder eller längre töfringh, uthan att thet io holdes och full-kompnes medh thet
for
ne lifgedingh och underpant i alle nade(!), efter ty som efrit enkit hår tillforne i
thetta bref uttrycket och foreskrifwit staar. Men alldenstundh wij lefwe, wele wij
sielfue fullmächtige med Gudz hielp radi fore alt thetta foreskrefne.
Till mere bewarnit och wissen vm alle thesse for
ne stycken, ta hafwe wij ladet wort secret hängis for thette bref, och till witter-ligheedh
och witnisbyrdh her vm hafue wij betit wore elskelige män och radgifwere, ther her
hoos och ofwer hafwe warit, att all tingh swo fordragen åre, som forsk
t staar, som är heterligh father medh Gudhi biskop Boo af Arws, her Anders Jakobson
Lunghe och her Erich Krumedijke, här Jöns Frijm (?: Grijm), her Iwan Brysk, her Benedictus
Pogwisk, her Age Laxman, her Anders Nielson, riddere, Jacob Brymle, Erich Erichson,
Joachim Skopelitz, Torberen Jönson, Erich och Peder Oxe,
1
a wapn, lade theris insigle hängis fore thette bref. Datum Laalands Alboge, anno
Domini quadringentesimo vicesimo, in die commemorationis beati Pauli apostoli.
TILLÆG.
Dronning Philippas modbrev til kong Erik og hans tronfølger af den pommerske æt.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Danmark no. 3).
Trykt: HUITFELDT DRKS. 679; kvartudg. IV 295. Svensk Dipl. från 1401 III no. 2793.
Laalands Alboge 1420, 30. juni.
Wi Philippa meth Gudhs nathe drotning j Danmark, Swerighe oc j Norghe, Wende oc Gota
ok hertoghinne j Pomeren kungøre for allæ the, som nw ære oc til kommæ kunne, at wi
mechtigh høyghboren herre ok første, wor allerkæriste nathighe herre ok husbonde konung
Erik, then Guth j hymmerighe j siin nathe ok thienist oc j rikens rætte ærende ok
sake, som han nw fore haffuer oc wti vde ær, oc j all anner stycke styrke, fordhe
ok fræmyæ, ok gladh oc helbrethe, all stycke wel sysde, meth hans gothe mæn oc thienere
rasklighe ok wel igen sende, for hans
kerlicheet, gunst oc nathe meth all øthmywcht ok kerlicheet jnnerlike thacke; thok
wel at wi hans mangfaldelich ærefulle nathe oc hans elschelike wener oc radh ey till
fullæ swo werdhelike thacke eller till wilghe oe thyenist waræ kunne, som oss wel
burdhe, ok wi gerne wilde; besunderlike ther fore, at hans nathe oss nw nathelike
vppa thet ny foreseet oc besørghit hauer vm wort lifgheding, ther wi tilforen engte
næær swo yderlike for-waradhe eller foresede wti ware, som hans nadhe, huilkit hanom
Gudh forgelde, nw serdelis gyort haffuer, effter thy som thet opne breff fullelike
vtwiser, thet hans nathe oss nw ther vppa gyffuit oc besegelt haffuer; oc thy lade
wi nw hans nathe ther fore vpp oc ouer gyffue Nesbyhoweth oc the lææn j Fywn liggende
ok Romarike meth thes tilliggelsse j Norghe, som oss tilforen til wort lifgheding
ther vnt wardh; ok haffuer hans nathe oss oc nw ydermeer besørghet oc foreseet ther
meth, at vm hanom, thet Guth forbywdhe, forstacket worthe, tha haffuer hans nathe
vnt oss Syæland swo meghit, som han oc kronen ther wti haffue, swo som ær slot, køpstædher,
gardhe, fiskelæye, meth all thes tilhøring oc rætikheet at haue, nyde oc beholde swo
lenge, til thes at hans fatherbrothers søn af Pomeren,
hertugh Buggislaff, eller vm han døthe oc affginge, att then aff hans fæthernes frender,
som gripen fører, huilkin mestadeel aff rikens radh af thisse rike til there herre
oc konung ouer thisse thry rike vntfongende worthe, effter forneffnde wor nathighe
herris oc hertugh Buggislaffs døth antwordher oss wort lifgheding j Swerighe oc oss
effter for
de wor nathighe herres breffs bwth, som han oss ther vpa gyffuit hauer, swo dan breff
oc bewaring ther vpa gyffue oc gøre, at wi ære forwaredhe wti, swo lenge Guth will,
at wi leue. Oc naar oss then forwaring swo gyordh ær, tha schule wi sithen oc wele
thet for
de land Syæland meth slot, køpstædher oc all ræticheet oc tilhøring friit oc vbeworet
genist antwordhe igen for
de hans fatherbrothers søn eller huilkin, som til konung worther walder aff hans fæthernes
frender, som fore ær sacht, wten arght oc lengre tøffring. Fframlethis hauer oc nw
for
de wor kære nathighe herre effter hans raths rath oss j tro befalit oc thenne tro trot,
at vm hans nadhe, thet Guth forbywdhe, forstacket worthe, som fore ær sacht, swo at
han affginge, at wi tha rijken, slotten ok landen mechtige oc weldighe ware scule
at styræ, radhe oc fore at staa til tro hand oc j tro, vpa for
de hans fatherbrothers søns oc rikens weyne eller oc, vm han affginge, vpa thens weyne
oc till hans tro hand aff for
de wor nathighe herres fæthernes frænder, som gripen fører, huilkin tha effter begges
there døth til konung worther walder aff meste delen aff rikens radh aff thisse thry
righe, som forescreuit staar, wm wi meth for
de wor nathighe herre [e]ke
a
barn fongæ, swo lenge til thes then mundich worther oc till sin laghe alder kommer;
huilkin tro oc befalilsse wi j alle made swo aname oc vntfaa oc scule oc wele, vm
thet wor Herre bescheret hauer ther till at komme, oss meth all kerlicheet, troscap
oc flijt ther swo wti bewise, oc for
de hertugh Buggislaff eller then annen aff for
de wor nathighe herres fæthernes frænder, som fore er sacht, oe landen oc slotten, folkit
oc riken swo fore staa, som wi wele antsware fore Guth, oc for
de wor nathighe herre oss tiltrot hauer ok tiltror. Men første for
de hertugh Buggislaff eller oc then annen, som fore er sacht, mundich worther oc til
laghe alder kommer, tha scule wi oc wele hanom rike oc slot oc land j alle made swo
frij oc vbeworne i then same gothe tro igen antworthe, ther wi them wti anamet haue,
wten noghet archt, hinder, eller lengre tøffring, vnden takne the land, slot, køpstædher
oc lææn, som oss j Swerighe for wort lifgheding vnte oc nw bebreuethe ære aff forneffnde
wor nathighe herre, som fore ær sacht, at wi them nyde, fange oc beholde frii oc vbeworne
j wore lifdaghe, oc swo lenge wi leue, j alle made, effter thy som for
de wor nathighe herre oss them nw bebreuit oc vnt hauer. Jtem scule wi oc wele oc oss
meth thette wort breff ther til forbinde oc j godh tro til wilkore at forwaret ok
bestillet swo, thet alle slot, land, køpstædher, bergh, hærith oc lææn, som oss nw
til wort liiffgheding vnte oc bebreuethe ære, som forescreuit staar, scule alle sammen,
naar wi døø oc affgaa, genist frii oc vbeworne igen kome til forneffnde hertugh Buggislaffs
hand eller til thens aff for
de wor nathighe herres fæthernes frenders hand, som korædh worther til konung ouer thisse
rike, som fore er sacht, vm wor Herre jo will, at swo sche scall, at for
de wor nathighe herre oc wi fange eke barn tilsammen. Swo oc at wi schule oc wele Syæland
friit oc vbeworet igen antworthe swo brat, som oss swo dan forwaring gyordh ær vppa
wort lifgheding j Swerighe, at wi ære ther j forwaredhe j wore liifdaghe, effter thy
forneffnde wor nathighe herres breff ther vm luder, som forescreuit staar, with goth
tro wten archt. Men all the stund wor Herre will vnnæ for
de wor nathighe herre at leue, tha ær han oc scall ware fulmechtigh oc full weldich
at styræ oc radhe bothe ouer wort lifgheding oc ouer land oc rike oc ouer all stycke
j alle made fullelike, som hanom bør, oc han her til hauer giort. Jtem thet, som forbreuit
oc forlænt ær j thisse thry righe, ee hwat thet helst ær, engte vndentaghit, then
forbreffning oc laan scall jo bliue stadich oc with full macht j alle made, som forneffnde
wor nathighe herres breff, som oss nw gyffuit ær, ther vm vtwiser. Till mere bewaring
oc høyre wissen alle thisse forscriffne styckis oc hwers there besynderlike wither
sich, at wi alle stycke swo stadughe, faste oc vbrødelike holde scule oc wele j alle
made, som her fore screuit staar, with wor gothe tro oc sannend wten noghit arght,
tha haue wi forneffnde drotning Philippa wort jncigle widerlike oc meth goth wilyæ
ladet oc befalit at henges fore thette breff. Oc til widerlieheet oc witnesbyrdh her
vm haue wi bethit hetherlich father meth Guth oc welborne mæn, forneffnde wor nathighe
herres tro mæn oc radhgyffuere, som her hoos oc ouer haffue wærit, oc meth theres
fulbordh oc samthycke all thing swa fuldraghen ære, som forescrenit staar swo som
ær biscop Bo aff Arws, her Anders Jacobssøn Lunge, her Erik Krumediik, her Jenes Griim,
her Ywan Bryscke, her Benedictus Pogwisch,
her Aghe Laxman, her Anders Nielssøn, riddere, Jacob Brymlæ, Eric Ericsson, Joachim
Schepelitz, Thorbern Jenssøn, Gaas oc Pether Oxæ, awapn, lade theris incigle henges
fore thette breff. Datum Lalands Alboghe anno Domini millesimoquadringen
mo vicesimo, jpso die commemoracionis beati Pauli apostoli.
Segl: No. 1 (S. philippe dei gracia domine suecie noruegie slauorvm, gotorvm et ducissæ
pomeranie), 2 (S’ boecii dei gra epi arvsiensis), 3 (S’ andree iacobi • Lvnge • militis),
4 (Sigilvm • erek crvmmedik), 5 (rem), 6 (S’ Yvan brysche milite), 7 (S’ benedicti
• paawisch * militis), 8 (S’ Agho * Laxman * ridder *), 9 (rem), 10 (S’ iacob * brymmel),
11 (S’ ERIK * ERIK * SON), 12 (S’ iohahcim•shepellsse ••), 13 (S’ THORBERNI • IENIS
•), 14 (rem), 15 (rem).
Paategning af brevets skriver: Myn frwes drotning Philippes breff gyffuen myn herre koning Erik, huro hun scal aname
oc forestaa j tro oc til tro hand etc. thisse rike, vm thet worther myn herre forstacket.
Jtem vm Syæland oc vm hennes liiffghedink etc.
(anden haand): 1420.
55.
Kong Eriks retterbod om uformuendes handel.
1
A. Afskrift fra 1576 af Martin Nilssøn skriver i KBibl. Khavn 3262 4° bl. 121 b. Trykt
i sin helhed (A).
B. Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 31). I det sammenlagte brev
er der klippet et skaar i plica lige ved seglremmen, hvilket maa betyde kassation.
I ethvert fald er det sikkert, at et med denne original ligelydende brev aldrig kan
være kundgjort, da dens dateringsformel ikke findes i nogen afskrift, og da dens text
forøvrigt afviger fra texten i afskrifterne. Paa grund af dens sproglige interesse
er den trykt i sin helhed (B).
C. Afskrift af en bergensk skriver fra ca. 1525—50 i KBibl. Khavn 1154 fol. bl. 94
b. Trykt i sin helhed med mindre skrift (C).
D. Afskrifter efter den af Nils Bereldssen, Geble Pederssen og Peder Huitfeld vidimerede
afskriftsamling af ældre »privilegier och retter- bötter, som vdskriffnne ere vdaff
Bergenn byes gamblle lougbøger och erre alle och huer for seg vdi alle sinne ord,
puncter och articulis lydendis ordt fra ordt, som her fore skrefuit stander» (AM 330
fol. bl. 130) i: 1. AM 330 fol. bl. 124. — 2. AM 333 fol. (brudstykke). De stemmer
med C.
E. Oversættelser: la. Selvstændig oversættelse fra ca. 1560 i Chr.a UBibl. 1 4° b.
Thjems videnskabsselskab no. 47 4°. — 2. Selvstændig oversættelse fra 1593—94 i Chr.a
UBibl. 530 fol. bl. 139 b. — 3. Selvstændig oversættelse fra 1601 i Chr.a UBibl. 377
4°. — 4. Selvstændig oversættelse og bearbeidelse af Martin Nilssøn (se A) i AM 97
4°. — 5. Ny oversættelse med Martin Nilssøns haand (se A) i Chr.a UBibl. 507 4°. KBibl.
Khavn gl. saml. 1156 fol. (bergensk haand efter 1577). KBibl. Khavn, ny saml. 1644
4° (slutten af 16 aarh.). Chr.a UBibl. 4 fol. (slutten af 16 aarh.). AM 288 fol. (samme
baand som i D 1 og i Bergens tingbog 1592—94). — 6. Ny oversættelse med en bergensk
haand fra ca. 1570 i KBibl. Khavn, ny saml. 979 fol. bl. 40 b—41 a. Chr.a UBibl. 370
fol. (bergensk haand fra 1590). RBibl. Stholm. Islandica, papper 118.
Trykt: DN II no. 663 (efter B). PAUS, Forordninger s. 235—36 (efter E 4).
Khavn 1421, 29. august.
|
Khavn 1421, 29. august.
|
A.
|
B.
|
Wi
a
Erick med Gudz naade Norrigis, Danmarckis, Suerigis, Wænndis oc Gothab kononger oc
hertoger jffuer Pomerenn kundgiørom medt thessa varo breffue,
c at raad var[t] aff Norige,
d sem hia oss nu var
e i Koupmannehaffui(!), haffui oss vndir standa latett vm jmisa menn oc sueina or hæradom,
f bønder oc bonda synni oc dotter, er sigla i kaupferdt ock æigi
g æiga
h sialffum
i sua marga
k peninga vforburgada,
l sem loghen
m ock rettarbøtter
n forælldra vara
o wduisa,
p at their æigi(!)
q skulu, ader
r ænn their sigla megha
s till kaupferdt;
t oc læggiast ther
u med jardennar audar
v oc minckar
x myckat
y skylldann ther fir
z bede fir
æ kirckiner, kononge oc karlle.
ø Thui firbiudom
a vær
b fullkomliga, at ænngan at dyurffuist
c till at fara i kaupferdenne
d till siglingar, huarcke wid segh
f ne latha sig ind til adra at stædia,
nema
a han á firir sua marga
b peninga frialsa oc skulldalaust,
c sem loghenn
d loffuir
e honom
f at sigla.
g Enn tho
h skal han
i æigi thet gera megha, nemak han ther see rannzackat
l aff
m by-skupæn hanns oc wmbodzmane warum
o i thæim
p syslu, ær han vill frials
q vtt sigla, oc haffui firir ser breff thera,
r at han er fulfieder
s til thess, at hann meghe far med loghin
t i siglingh oc i
u kaupferdt, sem fijr seigir. At(!)
v æingen borghe then
x sinna peninga till thess, nema han vill
y tha fir gort haffua vider oss.
z En huory sem adruwijs ger,
æ tha se vptecktt oss till handa
ø allt thet, som
a
han haffuer medt at fara,
b oc se hann sialffur teckkin ock hollden sacktalaust,
c till thess at
d hann haffuer fulla wardueislo
e fir
f sick sett, at huargi skal han med slicko ffe fare,
g nemma heim affter ock bua oc winne, sem skillogtt er.
f
|
Eriker medh Gudz nadh Noregs, Danmarks, Suerikes, Venda ok Gota kononger ok hertuger
ifuer Pomeren kungerom medh þesso varo brefue, at raadh vaart af Noreghe, sæm nv hia
oss ær j Kaupmannahafn, hefuer oss vnderstanda latet vm ymisa men ok sueina or heradhom,
bønder ok þeira synir ok døtter, er sigla j kaupfærdh ok eigi eiga siolfer sua marga
peninga vborgada, sæm logh ok rættar bøter forældra vara wtuisa, at þeir eiga skulu,
ader æn þeir sigla mæga til kaupfærdar; ok leggiazst þar medh jardernar au- dar, ok
minkar myket skyldan þar firir bædhe firir kirkiunne, kononge ok karle. þuifirirbiodhom
wer fulkomliga, at eingen dirfuezst til at fara j kaupfærdh ne til siglingar, huerke
vider sek ne late sek jn til adra at stædia, nema han hafue sua marga peninga frealsa
ok vfirirborgada, at laghen løyfue hanom at sigla. En þo skal han þat eigi gera mæga,
nema þæt see rannsakat af biskupi hans ok vmbodzmanne varom j þeire syslo, er han
vil fyrst wtsigla, ok hafue firir sek bref þeira, at han ær fulfeader til þæs, at
han mæghe fara medh loghom j sigling ok j kaupfærd, sæm fyr segir. En huer sæm odru-
uiis gerer, þa see vptøkt konungdomenom ok oss til handa alt þat, er han hefuer medh
at fara, ok see han siolfuer tøker ok halden sektalaust, til þæs han hefuer fulla
vardueitzlu firir sek sæt, at han huerge sigle ne fare, nema heim after at vinna edher
bua, sæm skyldugt ær; ok eingen borghe þeim sina peninga til siglingar, nema han vili
þa vider oss firirgort hafua. Datum Hafnis ipso die decollacionis beati Johannis baptiste,
anno Domini mcdvicesimoprimo, nostro sub secreto presentibus appenso.
|
Aff Kopenhapenn feria vj proximæ festum beati Bartholomei dag. Anno Domini med: xx
: nostro sub secreto presentibus appenso.
g
|
Segl: Kong Eriks unionssekret (se no. 33).
Samtidig kancellipaategning : Konung Erics breff meth huilkit han byuder, at the the (!), som nordher wele fare,
skule haue thet meth theris biscopis oc fogijtis lof.
Under plica til høire: Ad jussum domini Jo[hannis] Pe[tri.]
1
|
C.
Her(!) Eriicker med Gudz [nadh] Noregs, Danmarckis, Suerikis och Gotta kononger oc
hertug ofver Pommeren kwndgiørom, att raad wortt, som i hia oss war i Koupmannahaffn,
hefir wnderstandiitt latiid om imyssa men oc kuenna (!) er (!) heradz bønder, bonda
synner oc dotther, er sigla vdi koupffert og eigi eiga sialfuer saa marga pennyngha
oforbergadha, som log och retter bøtter foreldra wora wttuisa, att ther eiga skulu,
ader en their sigla mego til koupferdar; oc leggiast þar medher iardher oudar oc mynkar
møgiid skyldan þar fyr bede fyr kirkunne oc konunge och karle. þui forbiodom wer fulkommeliga,
att ingen deruest þill att fara i koupferder ne till siglingar, huarke wid sig ne
latte sig in frill adra att stedia, nema han hafue saa marga peninga frialsta oc skuldaloust,
att lagen kome(!) lofue honom att sigla. En tha skal þatt eigi gera mega, nema þatt
se ransagatt af biskupi hans oc ombodzmanne vorom i þeire syslu, er han will fyst
att sigla, oc hafue fyr seg bref þeira, at han see ful-fiadder þil þess, at han mega
sigla med logom i koupferd, sem fyr seiger. Oc engen borge þeim syn peninga þil þes,
nema han ville þa vider oss forgiortt hafua. En huer som adruwiss giore, þa see optecktt
kungdomenom oc oss þill handa altt þatt, er han hafuer med at fara, oc see han sialfuer
tæker oc halden segtha loust till þess, att han hafuer fulla vardueizlo fyre seg sett,
att han huarcke sigla ne fara nema heim after att bua oc vinna, sem skyldught er.
Scriptum Hamnijs anno etc m
0 cd
0 xxi
0, feria sexta proxima post festum beati Bartolomei apostoli, nostro sub secreto impræsentibus
imppenso.
56.
Biskop Tomas de Tholaks nye løftebrev (slotloven) som lensmand over Orknø.
1
Original paa pergament i danske RA, Khavn. (Skotland og Orknøer no. 9).
Trykt: HUITFELDT DRK s. 686, kvartudgaven IV 309—12. DN II no. 670.
Uden sted 1422, 10. juli.
Wy Thomas de Tolaeh meth Guths nathe biscop j Orknøy gøre witerlicht oc kennes meth
thette wort opne breff for alle the, nw ære oc kommende worthe, at wi aff høyghboren
herre oc første, her Eric meth Guths nathe Danmarcs, Sweriges, Norghes, Wendes oc
Gotes konung oc hertuch j Pomeren, wor nathighe herre, j tro anamet oc vntfangit haue
thet slot oc fæste Kirkqwaw liggende j Orknøy j Norghe meth landet Orknøy oc greuescapit
ther same stadhs, eke for pant eller skyld eller scadhegeld, oc j enge andre made
wten pa ræt godh tro oc slotlouen, som en tro man bør at aname slot oc fæste, land
ok lææn aff sin rætte herre, meth swo dane schiell oc wilkor, at wy scule thet same
slot oc fæste j alle made bygge oc bæthre oc holde thøm, som j thet forscriffne land
bygge ok bo, with lagh oc ræt, fridh oc schiell effter wor yderste macht oc thøm j
enge made vforrætte, swo som wy wele wære bekend fore Gudh ok swo fore forneffnde
wor nathighe herre konung Eric. Ok wele wi ok scule the forneffnde slot oc fæste oc
land frij oc vbeworne igen antworthe forneffnde wor nathighe herre konung Eric, ee
naar han thøm aff oss kræuer ok igen haue wii. Jtem schedhe thet ok swo, huilkit Gudh
forbiudhe, at forneffnde wor nathighe herre konung Eric affginge ok døthe, før æn
han thet forneffnde slot oc fæste oc land aff oss igen kræuer ok anamer, tha wele
wi ok scule thet forneffnde slot oc fæste oc land antworthe war nathighe fruwe drotning
Philippe, som nw er drotning j Danmarc, Swerighe oc Norghe etc., til tro hand vppa
forneffnde wor nathighe herres konung Eriks fatherbrotherssøns hertuch Buggislaffs
af Pomeren weyne, wten alt hinder eller nogher lengre tøffring, ee naar hwn thøm aff
oss tha kræuer ok igen haue will. Jtem schedhe thet swo, thet Gudh forbiudhe, at forneffnde
wor nathighe herre ok fruwe, koning Eric og drotning Philippa, bothe affginge oc døthe,
før æn nogher there thet same slot oc fæste ok land aff oss kraffdhe ok igen anamedhe,
tha wele wi ok scule thet forneffnde slot oc fæste Kirkqwaw oc landit Orknøy igen
fange oc til gothe rethe antworthe forneffnde wor nathighe herres konung Eriks father-brotherssøn,
forneffnde hertuch Buggislaff af Pomeren, ee naar han thøm aff oss kræuer oc haffue
will, wten alt hinder eller nogher lengre tøffring. Jtem schedhe thet swo, thet Gudh
forbiudhe, at forneffnde wor nathighe herre oc fruwe, konung Eric oc drotning Philippa,
oc forneffnde wor nathighe herres konung Erics fatherbrotherssøn, forneffnde hertuch
Buggislaff aff Pomeren, affginge oc døthe, før æn nogher there thet same slot oc fæste
ok land
igen aff oss kræuer oc anamer, som forescreuit staar, tha wele wi ok scule forneffnde
slot oc fæste oc land frij ok vbeworne antwordhe vppa rikens oc kronene oc konungedømens
weyne j Norghe then aff forneffnde myn nathighe herres, konung Erics, fæthernes frender
aff the, som gripen føre, huilkin som effter there døth rettelighe ok eendrachtelighe
koren oc vtwalder worther til konung ok herre ouer thisse forneffnde thry rike Danmark,
Swerighe oc Norghe, aff mestedelen aff thisse forneffnde thry rikes radh, ee naar
han thet aff mik kræuer eller haue wil, wten nokit hinder eller nogher lengre tøffring.
Men scheer thet swo, thet wor Herre vnne ok gyffue, at forneffnde wor nathighe herre
konung Erik echte søn effter sik leuende lader, hanom wele wi ok scule thet same slot
ok fæste ok land til hand holde oc hanom thet friit oc vbeworet antworthe genist effter
forneffnde wor nathighe herres konung Eriks døth, ee naar han thet kræuer oc igen
haffue will, wten noket hinder eller lengre tøfring eller hielperædhe. Jtem naar forneffnde
slot oc fæste oc land igen scule antworthes, tha scule the igen antworthes frij oc
vbeworne oc wten all skyld eller scadhegeld oc wten alt hinder eller lengre tøffring
oc wten all hielperædhe entich meth kirkeræt eller wærilds ræt og wten alt archt.
Thisse forscriffne stucke ok artikle, alle oc hwer serdeles with sik, stadhughe, faste
ok vbrøthelike at holde j alle made, som forescriuit staar, loue wi forneffnde biscop
Thomas ok wi Nicolaus de Tolach oc Johannes de Folerton awapn, alle tilsammen meth
een sampnith hand wither wor gothe tro ok sannende ok wten all skyld eller scadhegeld
oc wten alt hinder eller lengre tøffring ok wten alt archt forneffnde wor nathighe
herre ok fruwe, konung Erik ok drotning Philippe, oc there echte søn, vm Gudh will,
at the nokin fange ok leuende effter sik lade, ok forneffnde hertuch Buggislaff aff
Pomeren eller aff forneffnde wor nathighe herris fæthernes frender, som rettelighe
oc endrachtelighe koren oc vtwalder worther til konung oc herre ouer Danmarc ok Swerighe
ok Norghe aff meste delen aff rikenes radh af thisse forneffnde thry rike. Ok til
høyere bewaring oc wissen her vm, tha haue wi fornefnde biscop Thomas de Tolach, Nicolaus
de Tolach oc Johannes de Folerton awapn meth wilie oc witscap ladit wore incigle hengis
fore thette breff. Datum anno Domini millesimo cdxx secundo, mensis Julij die deeima.
Bagpaa med senere haand: Jtem biscop Thomes aff Orknøy breff vm Kirkwaw slot j Orknøy oc vm landet oc greueschapet
ther sammestads.
57.
David Meneyes lensløfte som lensmand over Orknø.
1
Kjøbenhavn 1423, 15. juli.
Original paa pergament i danske RA, Khavn. (Skottland og Orknøer no. 10).
Trykt: HUITFELDT DKK 686—87, kvartudg. IV 312—13. DN II no. 676.
58.
Tønsberg lens almue til kong Erik og dronning Philippa: nægter at holde det hestehold
(hestalop), som de godvillig har paataget sig, men som fogden nu kræver som skat,
og svarer paa deres brev om vaabenvite.
1
Tunsberg 1424, 12. august.
Original paa pergament i norske RA, Chr.a.
Trykt: DN I no. 696.
59.
Liers almue til provsten ved Mariakirken i Oslo, fogden paa Akershus og raadsmanden
i Oslo bispegaard: svarer paa det tilsendte transskript af dronning Philippas (tabte)
brev om vaarleding og høstleding.
2
Almindeligt ting i Lier 1424, 12. august.
Original paa papir i danske RA, Khavn (Norge no. 33).
Trykt: DN I no. 697.
60.
Abram Gjædde, [sysselmand over Land, Torpen og Sinnen], udsteder følgebrev for sin
ombudsmand Sigurd Halvardsson. Hof i Frøyale i Land 1424, 16. august.
Original paa pergament i norske RA, Chr.a.
Trykt: DN III no. 673.
61.
Dronning Philippas myntkonvention med stæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar.
3
A. Original (chirographum) paa papir i DAM (danske afd. II. 17) UBibl. Khavn.
B. Afskrift af stædernes exemplar i Rostocks rathsarchiv.
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III no. 458. LUXDORPH, Anledning og veivisning til
myntens udredning her i landene i det fjortende aar-hundrede s. 91. GRAUTOFF, Historische
Schriften III 213—18. LUB VI no. 619. HR I 7 no. 740.
Kjøbenhavn 1424, 8. oktober.
Wy Phylippa van Godes gnaden to Dennemarken, Sweden, Norweghen, Wenden (?: der Wende)
a
vnde der Ghoten konynghinne vnde hertoghinne to Pomeren, vnde wi borgermestere vnde
radmanne der stede Lubeke, Hamborch, Luneborch vnde Wismer bekennen in desser jeghenwardyghen
scrift, dat wy koninghinne Phylyppa erbenomet van sodaner macht vnde beuelynghe weghen,
alse vns vnse alderleueste, gnedighe here in sinem affwesende de ryke vnde lant beuolen
heft, vnde na rade vnde vulborde der redere vnser rike, van des suluen vnses gnedighen
heren, vnser vnde der rike redere vnde manschop weghen, vppe de enen zyde, vnde wy
borghermestere vnde radmanne der stede vorgescreuen van vnser stede, vnser vnde vnser
menheyde weghen, vppe de anderen zyde, jn gantzer endracht, vmme des menen beste willen
to
b beyden siden ens gheworden sint vmme enen pennygh vnde munte to hope to slande vnde
to holdende, de ghenghe vnde gheue wesen schal beyde jn den ryken, alse verne alse
de dar vor kundyghet wert, vnde ok jn den steden vorgescreuen, jn alle der wyse alse
hir na screuen steit:
1. Desse mü[n]t vnde penning schal heten en sosling, vnde de schal gelden der lutteken
penninghe sosse, de me nü slande wert, vnde de wegen mark der soslinghe scal holden
elüen
c loet vnde j quentyn an suluere, vnde dar scal men vp scroden twevndeverthegheste
haluen worp, er jt wit wert, vnde alse it wit is, so schal it holden twevndevertych
worpe. Desses
e schal wesen iiij soslinghe vor den worp, vnde dessen penningh schal men ghelik orden
vnde scroden, vnde de münter scal hebben to remedie iij grenen, vnder ofte bouen,
doch der
e mit willen nicht to brukende; also schal id de mü[n]ter slaen vnde holden vp den
ketel.
2. Jtem so wille wi hir by slan laten enen halen lubesschen penning to der noet vmme
behoues willen vnde schedynghe der lude vnde menheyde, vnde vorder nycht. De penning
schal
holden soüen loet vnde j quentyn, to remedie iij grenen, vnder offte bouen, doch mit
willen des nicht to brukende,. also
a
vor screuen steit. Dessen penning schal me scroden vppe de mark gheweghen verdehalue
mark lubesch, vnde wan id wit is, so scal id holden iii?
b mark vnde twe schillynghe. Dessen vorscreuenen penning schal de munter ok slan vppe
den ketel.
3. Jtem de pennynghe, de alrede gheslaghen synt jn deme rike to Dennemarken, de to ver
penninghen vorkundighet sint, der schal dat stücke gelden der holen penninghe twe,
de nv slaghen scholen werden, vnde de aboschen des ghelik.
4. Jtem de holen penninghe, de nv in Denemarken synt, dar de krone vppe steit, der
c scholt gaen vnde gelden twe vor enen.
5. Jtem de gotenschen also, de me nocht to der tijd sleit vnde se nv gaen, de scholen
gelden ghelik dren halen penning, dar de krone vppe steit.
6. Jtem de witten penninghe, de jn den vorscreuenen steden gheslaghen synt, de scolen
gelden vord an to ver lubesschen, alse se aldus langhe dan hebben.
7. Desser vorscreuenen mü[n]te vnde penninghe scal de lodighe mark suluers gelden souen
lubessche mark; ene sware engelsche nobele twe vnde vertich schillinghe; de krone,
de ere wicht heft, twyntich schillinge; de crone, de to licht is, negenteygen schillinge;
rins golt ene lubessche mark; arnammes golt verteygendehaluen scilling; bisscoppes
gulden drutteygen scilling, dar na alle ander golt en jewelk na syme werde.
8. Jtem desse vorscreuene münte vnde penning, suluer vnde golt, scal genghe vnde gheue
wesen eneme
d jewelken deme anderen mede vul to donde na deme, also vorscreuen is, jn deme rike
to Dennemarken vnde dar to jn Zweden vnde jn Norweghen, also verne alse de vorbenomede
vnse gnedighe here, wi koninginne Philippa edder vnse nakomelinge dat vorkundighen
werden, ane to Berghen, dat steit vppe en berad, alse vppe der stede wedder bedent
tusschen dat vnde sunte Nycolawes daghe
1
neghest kornende, vnde in den vorscreuenen steden vnde eren ghebeden des ghelik.
9. Jtem desse nygge penning vnde münte, de me nv slande wert jn Dennemarken, alse vorscreuen
is, des scal de sosling hebben to teken dre lebaren vppe der enen syde vnde en cruse
vnde en ee
a
vppe der anderen syde mit namen, alse dar to bort, vnde de holen penning enen lebaren.
10. Jtem der stede enen jewelken bliue by ereme teken, dat se aldus langhe ghehad heft.
11. Jtem, dat numment
b van vns to beiden syden macht en hebben desse münte vnde penninge to vorergerende
offte to voranderende, id en sche mit endracht, sunder alle weghe to vorbeterende,
wo me deme doen mach, vnde dat de vorbeterynghe vnde voranderinghe alle weghe sta
by vnseme gnedighen heren, vns Philippa koninginne vorbenomet vnde by den rederen
to beident siden, dede alle jar werden kornende to Kopenhauene, na vtwisinghe des
vorbundes vnde der to sake (?: tosate).
c
Vppe desse vorscreuenen artikele vnde stucke sint dubbelde scrift gemaket, beide van
enen lude, de ene vte der anderen ghesneden, de wi to beyden syden mit openen besegelden
breuen vulteen scholen vnde willen na deme, also vorscreuen is. Vnde des to tuchnisse
so hebbe wi Philippa erbenomet van vnses gnedighen heren, vnser vnde des rikes weghen
vnse secret, vnde wi Tydman Steen vnde Hinrik van Haren, sendeboden der stede Lubeke
vnde Wismer, van der suluen vorscreuenen stede vnde vnser
d weghen vnse jnghesegel vppe beyde scrift ghedrucket. Ghescreuen to Koppenhauen na
Godes bort düsent verhündert jn deme vervndetwynteghesten jare, des sundaghes vor
sunte Dionisius daghe, des hilligen mertelers.
Segl: No. 1 (Dronningens segl, afbildet i Danmarks Riges Historie II 432, i rødt vox: skjold
holdt af 2 stenbukke staaende i en krands af 2 ekegrene. Skjoldet er delt, hver halvdel
atter firdelt. 1. halvdels felt: 1°. de 3 danske leoparder, 2°. de 3 kroner, 3°. den
norske løve, 4°. den pommerske grif. 2. halvdels felt: 1°. og 4°. de 5 liljer, 2°.
og 3°. de 3 engelske leoparder. Omskrift: S philippe d’i g’ dac’ suec’ norueg’ slauor’
gotor’ q3 r’gie et duæ pomr et heeris. De sidste to ord staar med mindre bogstaver
paa et baand for sig og er ulæselige; jfr. no. 54, segl 1), 2 (i grønt vox; brudstykke:
skjold, hvori et bukkehoved fra siden), 3 (i grønt vox: kvindelig figur holdende i
høire haand et skjold, hvori 3 klokker eller
skak-brikker (?), i venstre haand en hjelm, hvis hjelmtegn er afstødt; omskrift: s
. . . van haren). Nedenfor seglene er papiret udskaaret i.tre tunger.
Bagpaa: Et breff vm munten j mellem myn fruwe D. P. oc stædhernæ.
62.
Dronning Philippas forbud mod landkjøb omkring Bergen.
1
A. Afskrift fra 16. aarh. i Khavns KBibl. gammel saml. 1154 fol. (en bergensk lovsamling)
bl. 95 a. Den er her lagt til grund. Beseglings- formularen viser, at originalen har
været paa papir.
B. Oversættelser: 1. Lunds UBibl. J 10 fol. s. 166 -67. — 2. Khavns KBibl. Udalls
saml. 34 fol. bl. 88. — 3. AM 82 4° bl. 206 b. — 4. AM 101 4° bl. 45 — 5. Chr.a UBibl.
530 fol. — 6. Chr.a UBibl. 302 4°. — 7. Chr.a UBibl. 526 4°.
Trykt: PAUS, Forordninger s. 276 (efter B 4).
Vadstena 1425, 29. marts.
Philippa med Gudus(!) nadh Danmarckis, Swerikis, Noriss,
a
Venda oc Gotta drottning oc hertoginna ofuer Pomeren forbiodom hardeliga vnder vore
hempt alle kiøpmen, inlendzska oc vttlendz- ska, friborni men, borgar, kopstadimen,
bonder oc aller andre, ee huer þer helst era,
b nockud landskeip
c eller vlaglig koppanskap att drifua eller giøra vpp aa land eller i hampner þar
d vtan om kring Berguin,
e annars enn som om alder lag oc rett hefuer verett
f oc er; vtan huer thar køppenskap vil drifua oc sodan handtering att hafua, þau giøre
þed med logum i Berguin oc eigi annars stader,
g epther þui som vant er.
h Oc biude vii alle vore fehyrdii
i oc ombudzmonnom vm kring Berguin, att þe alla handa sodan vrette kiepslagen oc sodan
olog
k stÿrii oc hÿndrii oc rettii offuer
l þe, som her aa mott dirfuist gera,
m saa sem þe ey vilia, att vii skula retta ofuer þem, som vortt bod oc vilia her om
forsøma oc ecki fulfiilgir oc flii voro hemd oc reide. In
Christo valete.
a
Scriptum Vazsteniæ
b anno Domini m°cd°xx quinto,
c feria quinta proxima ante dominicam palmarum,
d nostro sub secreto præsentibus impresso.
e
1
63.
Kong Eriks forbud mod udlændingers seilads paa Norges skatlande.
2
A. Afskrift efter den af Nils Bereldssen, Geble Pederssen og Peder Huitfeldt vidimerede
afskriftssamling (se no. 55 D) i AM 330 fol. bl. 125.
B. Afskrift fra 16. aarh. i AM 333 fol. bl. 74 b.
C. Afskrift i danske RA, Khavn (Hansestæderne A. Privilegier for flere hansestæder).
Da B og C er jævngode, tildels endog bedre afskrifter end A, er de trykt nedenfor
med mindre skrift.
D. Oversættelser: 1. Chr.a UBibl. 370 fol. bl. 20. — 2. Stholms RBibl. Islandica,
papper 118. — 3. Hillbrandt Meyers saml. II 29 (Bergens museum). — 4. Lillienskiold,
Speculum boreale II 5—6 (Khavns KBibl.).
Trykt: Grønlands hist. Mindesmærker III 159 (efter C). NICOLAYSEN, Norske Magazin
I 569 (uddrag).
A.
Ericker
f med Gudtz naade Norgis, Danmarckis, Suergis, Vennde [och Gotte]
g konungar, herttug aaffuer Pomerenn sennder aullum monnom theim, sem thetta breff
sia edder høyra q. G. och sina. For oss och raad uort er kommit, att thann vanna,
er nÿliger haffuar byriader verit, so sem er om siglling thydska och adra vthlenndska
manna,
1
their sem ey ere louggiffter her y Norgie, att their siglla heller sigllat haffua
thiill Heilgalanndes, Finndmarkenna, Islandtz och anndra vora skatlanda meth (for:
moth) lougum och skipann vore forældrar, huadt ver viliom med eingo mothe lenger liida
latha. For thi biodum ver fæhyrdum
a
(for: fæhyrde) vaarum i Berguin och aullum [vaarum]
b adrum ombodtzmannom, hueriom i sino ombode, att søckia theim thiill retta, som thegat
siglle eder sigllit haffua, och sua theim, er theim føra eder ført haffua; och latter
thesse huario thueggia inngenn stadtz omfara, førennd their haffua giort oss heller
vorum vmbodtzmonnom sua møkit, som lougenn vth vijsser. Serdelis biodum ver lougmannom
vaarum, att their sigia loug och rett yffuer theim, och alla thui frammare, att ver
haffuom vort breff och oppa giffuit, foruttann alt hinder heller mothemæle, sua frambt
sem their (for: ther) villit eigi suara vaara sannara oblida. Scriptum Agershus anno
Domini mcdxxv, crastino beati Johannis ante portam latinam, nostro sub secreto presentibus
est(!) appenso.
c
B.
|
C.
|
Erikar med Guds naade Norgis, Danmarckis, Suerrikis, Wendis konungar, hertug offuer
Pomeren sender allom monnum thenum, som þetta breff siaa eda hoira, q. G. oc sina.
Fir osz oc raad vort er komit, at þan vane, er nyliger hafuer byriader
verit, szo som er om sigling tydeska oc adra wtlenska manna, ther som ei ere loggiffther
her i Norgie, att their sigla eller siglt haffua tiill Helgolantz, Finmarckenn, Islands
oc andre wore skatlande moþa logum oc skipan wore foreldre, huad weer viliom mett
inge mothe lenger lida latha. Ffor thii biodom wiir fæhyrder worum i Bergwin oc allom
worum adrum vmbotzmannum, hueriom i sinu ombode, att sokia thenum tiill rettha, thenum
som þegat sigla oc sigilt haffua, oc saa thenum, er thenum føra eda ført hafa, oc
latha thesza huario tueggia ingar stad omfara, før end the haffua giort osz eller
worom omboetzmannum saa møkit, som laugenn wduiser. Serdelis biodom wiir lougmannum
worum, att the sigia log oc reth iffuer thenum oc alla the frammara, att weirhafom
vortt bref ei (!) vppa giffuit, for vthan alt hinder heller mothe mæle, saa frampt
som their vilit ey suara woro sanare wb[l]ide. Scriptum Aakerhuusz anno Dominj mcdxxv,
crastino beati Johannis ante portam latinam, nostro sub secreto presen- tibus est
appensum.
|
Eriicker med Guds nad Norgis, Danmarckis, Suerigis, Wenda konungar, hertog offuer
Pommeren sender allom monnom thenom, som thetta breff sia eller høyra q. G. oc sinæ.
Ffør oss oc raad wort er kommet, att than wana, er nyliger haffuer byriader werit,
szo som er om sigling tydiske oc adra wtlenska manna, ther som ey ære laggiiffter
her i Norgie, att their sigla eller siglt haffue tiill Helgelands, Findmarkenna, Islands
oc andre waare skatlanda mota logom oc skipan waare forældre, huad weer williom mett
ingio mote lenger liida latha. Forthij biodom weer fæhyrde vorum j Bergen oc ollom
worum adrom wmbotzmonnom, hueriom i sinæ wmboda, att søkia thenom tiill retta, thenom
som tegat sigla oc siglt haffua, oc szo thenom, er thenom føre eller førtt haffue,
oc later thessza huerio tueggia eingar stadt wndtfara, før end the haffue giort oss
eller worum wmbotzmonnom saa meget, som lagene wtwisse. Serdelis biodom weer lagmonnom
worum, att ther seigia lag oc rett iffuer thenom oc alle thij frammare, att weer haffuom
wort breeff oc wppaa geffuit, fore wttan alt hindar eller mote mæle, szaa frampt som
theer wilit ey suara wore sanra oblido. Scriptum Agershusz anno Dominj mcdxxvo, crastino
beatj Joannis ante portam latinam, nostro sub secreto presentibus est appensum.
|
64.
Kong Eriks forbud mod landkjøb.
1
A. Vidisse paa pergament af 1595, 8. februar i norske RA, Chr.a.
B. Afskrift af Stavangers privilegier fra 17 aarh. i norske RA (Kancelliet, kjøbstæder,
Stavanger).
Trykt: DN VII no. 379 (efter A).
Kjøbenhavn 1425, 16. august.
Wij Erick met
a
Guds naade Norigis, Suerigis, Danmarckis, Wendis oc Gottis konning oc
b hertog j Pomaren
c forbiuda
hardelicka alla man, jndlenzker oc wdtlendzka, borgara oc kiøpstada man, bønder oc
alla andra, æ huilcka the helst era, nockor landzkaup at drifua eller gera j heradom,
haufnom,
a
fylckiom
b eller nockors annars stad j Stawangers biskops døme eller omkring Stawanger, wthan
efter laugom oc fornom rette, som af alder
c veret
d hafuer. End huo
e som kiøpenskab wil drifua eller suadan handtering at hafua, tha geræ det at lougum
j siølfom Stawanger oc j andra the stæder, som ther á biskups dømet era af alder laugligæ
f til skickader, ænd ey annars stads, som her
g til optelicka olauglicka
h giort hafua varet.
i End huo
k som her efter ofuer dierfuist at gera, hafue firgiort køpørr themm, hand meder faar,
oc se
l kopet ogilt oc wptøckt
m á badar sithor, þeira som solt hafua
n edr° køpper, oss tilhanda
p oc wmbudzmanna
q var, och suara
r oss ofuan aa 8. ørtuger oc 13. marck j brefua brot. Oc thij firbiodom wyr fulkomlicka
fouthom
s oc androm wmbudzmonnom varom,
t hueriom j sino wmbud, at the wm forschreffne luter wel at hygge, at detta haldest
oc hafuest æn
u ey briotest j nockor matho. End finzst nockor ther á mote at gera,
v da viliom wij, at the komme fyr laugmannen
x oc raadmennen
y oc god (?: gord?) wmbudzmo[nno]m var,
z huad laugen skylda thennom. Sua biodiom
æ wij oc laugmonnom var oc raadmonnom vnder
ø vara hempdt, at the ey fornemast wm forschrefne sacker ræt at gera, nher
a som det kand ved tarfua oc thennom af wmbudzmonnom vorum
b tilseyiest. Datum Hampniæ crastino assumptionis beatæ Mariæ virginis, anno Dominj
1425, nostro sub secreto appenso.
Bagpaa: Kon. Ericks breff adt Staffwannger ehr previlegeriet offuer ald bischop stifftedt.
Kiöbennhaffn 1425. — 6 laugmandtz breff om previlliger. — Anno 1613. den 17. Junij
lest paa Staffuangers capittels huusz wdi velbyrdige Jörgen Kaasis, bispens oc menige
canickers neruerelse.
Vidissen lyder saaledes:
Wij effterschreffne Tiøstøl Bordzøn til Blegen j Oslo, Areld Oelszøn til Krosbøle
j Oplanden, Peder Christiernszøn a Agdæ, Cosmus Areldzøn j Friderichsstad, Jurgen
Lauritzøn i Tunsberg oc Hendrik Jurgenszøn j Trundheim, laugmend. Kunnigt giørendæ,
at wj haffuer seet oc grandgiffuelig læst en konglig rettebod, som findis schreffuit
wdj ærlig wel
byrdigh Peder Hanszøn laugmand paa Stægen sin laugbog,
1 liudendis wdj fuld ord oc menning, som effterfölger. Det stadfester wj til vidnesbyrd
met vore zigneter her vnder trøckt hengendes. Datum Osloæ den 8 Februarij aar 1595.
Segl: Af transsumenternes segl vedhænger no. 1, 2, 3 (rem) 4, 5, 6.
Notits om, at denne stadfæstelse af dronning Philippas forbud (no. 62) blev gifvet
alle kjøbstæder i Norge og specielt Trondhjem.
A. Afskrift fra slutten af 16. aarh. i Martin Nilssøn skrivers lovsamling, Khavns
KBibl. gl. saml. 3262 4
0 bl. 123 b, hvor notitsen følger efter Christian III s forordning af 1539, se NgL
IV 403—4; den er her lagt til grund.
B. Oversættelse i Chr.a UBibl. 530 fol. bl. 140 a, hvor den følger efter no. 55.
Thesse rettebodt
a
stadfesta forsagdenn
b Erick medt Guds naade wdi Købinghaffnn, tha [hann]
c war igenn komen fra Jerusalem, och som
d hogbornne fyrstinnde drottning Philipa, eygenn ellskelliga hustru hanns,
e stigthade oc gierde med alle beste rickenns raadz raadt [oc]
f samtycke, som er [aff]
g Norgie, Suerige oc Danmarck, medann forscreffne hogbornne herra oc hennes husbonnde
var wde
h till Hierusalem: Fyrst at ænngenn wttlænnskum menn æde indlændskum maa driffue nogenn
kiøb, som er lanndzkiøp eller feearkaup, (?: fiardakaup ?) nema j rettum kaupstadum,
i Thrundheim æder i adum kaupstadum i
1 Norgie, nema han villi haffue forbrott oc forgiortt VIII œrtoger oc XIII merckum,
baade theim som kiøber oc sælier, oc optöcktt gottzett.
k
65.
Rostock, Stralsund og Greifswald tiltræder myntkonventionen med de nordiske riger
(no. 61).
A. Original i Rostocks rathsarchiv. Paragraftallene er tilsat her.
B. Koncept sammesteds.
Trykt: UNGNADEN, Amoenitates diplomatico-historico-juridicae s. 601—4; uddrag i HR
I 7 no. 850.
Stralsund 1425, 9. oktober.
Witlik sy allen cristenen minschen, de dessen breff zeen edder horen lesen, dat wy
borgermestere vnde radmanne der stede Rostok,
1
Stralessund vnde Gripeszwolt
m
eens gheworden
synt vnde vnder vns ene eendracht ghemaket hebben van vnser vorbenomeden dryer stede
munthen vnde pagimentes wegen, alse hir na sere ven steyt:
1. To deme ersten dat wi willen slaen laten vnde holden vnse munthe na eendracht der
dryer ryke Denemarken,
a
Sweden, Norwegen vnde der stede Lubeke, Wismer
b vnde vnser vorbenomeden dryer stede, alse enen pennyngh to slaende, de schal heten
een soslink, vnde de schal ghelden der lutken penninghe sos lubesche,
c de me nu slande wert, vnde de gheweghene mark der soslinghe schal holden eluen loth
vnde een quentyn an suluere, vnde dar schal men vp scroden twe vnde verteghesten haluen
worp,
e er id wit wert; vnde alse id wit is, so schal id holden twe vnde vertich worpe; desse
scholen wesen veer soslinghe vor den worp. Dessen penning schal me ghelik orden vnde
scroden, vnde de munter schal hebben to remedia dre gr
e enen
d vnder offte bouen, doch des mit willen nicht to brukende. Also schal id de munther
holden vnde slaen vp den ketel.
1
2. Ok so wille wi slaen laten enen holen penningh to der noed vmme behøues willen vnde
schedinghe der lude vnde meenheyt, vnde vurder nicht. De penningh schal holden souen
loth vnde een quentyn, to remedia dre gr
e enen
d vnder offte bouen, doch mit willen des nicht to brukende, alse vorscreuen is. Dessen
penningh schal me scroden vp de mark gheweghen werdehalue mark lubesch, vnde wen id
wit is, so schal id holden verdehalue mark vnde twe schillinghe. Dessen vorscreuen
penningh schal de munter ok slaen up den ketel.
2
3. Hirto sint wi vorscreuen dre stede Gode to loue vnde vmme vromen vnde nutticheyt
e willen des ghem
e enen guden vnde
f vmme vnser vorscreuen stede beste willen eens gheworden, so dat wi willen slaen laten
witte penninge, in der witte also gud, alse de soslinghe syn, de de ryke vnde stede
nu slaen, vnde in deme talle ordet vnde scrodet van twen soslingen dre witte.
3
Vnde vmme den clenen holen lubeschen penningh, offt den van
vns we nicht slaen enwolde,
a
de mach slaen enen clenen penning, der dre vor twe lubesche ghaen, dat is neghene
vor enen soslingh,
b yewelken in erer stad to ghaende. Desse penninghe scholen ok de muntere slaen vp
den ketel, alse se van den vorscreuen anderen penninghen døn scholen,
c hir vort by to ghaende ener yesliken stad ere oltslaghene gheld, vnde na dessen vorscreuen
witten penninghen to settende alle andere gheld buten ener yeslik stad gheslaghen
na werde des vorscreuen nyen gheldes, alse den witten penningh vor dre gude lubesche.
4. Ok de swarten holen penninghe, de nu gaen, mach een yeslik bruken in syner stad,
sos hole penninghe vor den vorscreuen guden witten, doch also dat nummend van noed
weghen den vorscreuen swarten penningh in betalinghe darff nemen meer wen den teynden
penningh.
5. Vortmer schal nemend vte dessen steden, dar desse gude penningh gheyt, buten yeneghen
munten, de in desser eendracht nicht en sint,
d spysen, toschicken edder tosenden ballyun suluer edder gheld by lyue vnde by gude,
vnde worde dar we mede beteghen, de mach sik des to deme ersten male entleddeghen
mit synnen eeden, to deme anderen male sulfander, to deme drudden male sulfdruddde
mit umberuchteden bedderuen luden.
6. Vortmer allerleye gheld to settende by alsodanen dwanghe, dat id nemend breke by
lyue vnde by gude vnde dat to rechtverdighende, he were, we he were, vnde de ene stad
der anderen by eren vnde by louen, dat w
e ar to makende, dat also to holdende vnde to rechtverdighende,
e alse vorscreuen steyt.
f
7. Vortmer desse vorscreuen stucke schal nemend breken edder entyeghen don, edder nene
muntemestere edder munterknechte edder nummende, he sy, we he sy, vordeghedinghen
dar entyeghen. Weret ok, dat yemend dat dede, den schal me vor nenen bedderuen man
meer holden. Dyt schal een yeslik van deme rade in den vorscreuen dren steden bevesteghen
by synen eeden, de he syneme rade daen hefft, to holdende, alse vorscreuen is,
g vnde to meldende, offte he yemende wuste, de hir
entyeghen daen hadde edder dede.
a
Des ghelik scholen ok voreeden de muntemestere vnde wesselere ynde to meldende, alse
b vorscreuen is. Vortmer offt een stad van dessen vorscreuen dren steden der ånderen
vorscreue vmme enen, de an sulken zaken, alse vorscreuen is, beruchtet were, dar schal
id de stad, der also screuen wert, mede holden, alse vorscreuen is. Ok weret, dat
yeneghe penninghe gheslaghen worden myn van werde, wen nu ghesettet sint,
c vnde ene stad der anderen dar vmme to daghe vorscreue, so schal de stad, der also
ghescreuen wert, des nicht weygheren, to der steden to kornende vnde den penningh
to settende na synerne werde. Vnde desse vorscreuen eendracht schal nemend openen
e edder breken
d sunder vulbord der anderen vorscreuen steden, de in desser eendracht sint, ane me
dede dat mit eendracht vmme nutte willen der worbenomeden stede.
8. Vortmer alle densche penninghe
e scholen ghaen alse des de ryke vnde stede vorbenomed eens gheworden sint.
1
Alle vnde enen yesliken desser vorscreuen artikele vnde stucke loue wi vorbenomede
borgermestere vnde radmanne der vorbenomeden stede Rostok,
f Stralessund vnde Gripeszwald
g vnser ene
h der ånderen by eren
k vnde by louen
i stede, vast vnde vnbrekelik to holdende in guden truwen vnde sunder yenegherleye
hulperede, weddersprake offte arghelist. In welker alle vnde ene yeslike openbare
betuchnisse vnde vasticheyt desser vorscreuen dingh, so hebbe wi vnser vorbenomeden
stede grote inghezeghele van vnser allen wissen, wetenheyt henghen laten vor dessen
breff.
k Ghescreuen to deme Stralessunde na Godes bord duzent jar verhundert jar in deme vyff
vnde twintegesten jare, in sunte Dyonisius daghe, des hilghen merteleres.
Segl: No. 1 (Rostocks bysegl), 2 (Stralsunds bysegl; in dorso secret), 3 (Greifswalds bysegl).
66.
Traktat mellem kong Erik og kong Jakob af Skotland, hvorved traktaten i Perth af 1266,
2. juli om afstaaelse af Man og Suderøerne fornyes, den skotske konge forpligter sig
paany for fremtiden til at betale den aarlige afgift af 100 mark sterling,
1
alle skadeserstatningskrav tages tilbage, og handel og samfærdsel skal foregaa paa
de fra gammel tid sedvanlige steder. Bergen 1426, 29. juli.
Original (chirographum) paa pergament i danske RA, Khavn (Skotland og Orknø no. 12).
Trykt: DN VIII no. 276 og 275 (fuldmagt for de skotske sendebud). RYDBERG, Sverges
traktater III no. 459.
67.
Kong Eriks værnbrev for Munkelivs kloster i Bergen som Augustinerkloster.
2
Notarialkopi af originalen(?) fra 1427 i Munkelivs brevbog AM 902 4° i Khavns UBibl.
(før: addit no. 98) s. 24. Da brevet er udateret, er det maaske et udkast, som ikke
har været kongen forelagt til besegling.
Trykt MUNCH’S udgave af brevbogen s. 24. DN XII no. 185. Notarial- attesten i brevbogen
s. 2—3 og DN XII no. 188.
Udateret [1426, 15. juni—1427, 3. juli].
3
Ericus Dei gracia regnorum Dacie, Swecie, Norwegie, Sclauorum Gothorumque rex et dux
Pomeranie omnibus presens scriptum cernentibus salutem in Domino sempiternam. Constare
uolumus vniuersis nos dilectos nobis religiosas personås, abbatissam et suum conuentum
necnon priorem cum suo conuentu ordinis sancti Augustini, sancti Saluatoris
4
nuncupati, monasterij Muncliff Bergis sub nostra pace et proteccione vna cum omnibus
bonis suis et familia eisdem attinente suscepisse defendendos,
concedentes eisdem omnes libertates et gracias, quas a progenitoribus nostris, regibus
Norwegie, liberius habuisse dinoscuntur, ac easdem tenore presencium confirmamus.
Quare sub obtentu gracie nostre inhibemus, ne quis aduocatorum nostrorum, eorundem
officialium seu alius quisquam, cuiuscunque condicionis aut status existat, predictis
personis vtriusque conuentus presentibus et futuris contra tenorem presencium et graciam
ipsis a nobis indultam inferat directe uel indirecte iniuriam, molestiam, da[m]pnum,
violenciam, impedimentum aliquod seu grauamen, prout maiestatem regiam cum sequela
vindicte diligere uoluerit inoffensam. Jn cuius rei testimonium secretum nostrum presentibus
duximus appendendum. Datum.
68.
Kong Eriks frelsesbrev for Munkelivs kloster som Birgittinerkloster.
En næsten udraderet afskrift i Munkelivs brevbog i AM 902 4° Khavns UBibl. (før: addit
no. 98) s. 24—25.
Trykt: MUNCH’s udgave af brevbogen s. 24—25. DN XII no. 186.
Udateret [efter 1426, 15. juni].
1
Texten stemmer ordret med no. 47 foran, kun at der staar »Sancte Birgitte orden» for
»Sancti Benedicti orden» i no. 47.
69.
Kong Eriks frelsesbrev for Olaf Nilsson,
2
hans hustru og børn.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Saml. Sjælland, Møen no. 44).
Trykt: DN XI no. 149.
Skara 1430, 24. september.
Wii Erik met Gudz nadhe Danmarks, Swerigis, Norgis Vendis ock Godes konningh ok hertugh
j Pommærn helse alle the, som thette breff see eller høræ, kerlige met Gud oc war
nade ok kungøre idher, at for then trooskapp ok tiæniste, som thennæ breffuissere
Olaf Nilssön oss ok wore righe giort haffuer ok her effther trolighe gøræ skal, sa
lenge som han leffuer, wnt
hanum ok hans kæræ hustru ffru Elitze ok allis therris børn, som the nw haffuæ ellæ
til hoppe kunnæ fange, met wort kæræ radz fulbyrd ok samtycke, som her nw hoss oss
warit haffuæ tilstæde, at han ok the skulle haffue, nyde ok bruge ok beholle met thøm
selffue aff allis therris gorde, gotz, bøndher, wornedhe ok tiænare ffriihet met alle
konunglige rente ok rætighet, hals ok hand,
1
jntith vnnin tagith, som oss ok wore arwinnge ok effther komære konunge i Danmarck,
Swerige ok Norge met rætte ppa kronnænæ vegnæ tilfalle kan, wdin alt reg[n]skapp ther
aff at gøræ, wndintagit hwat hielp, som wii skulle haffuæ ok voræ efftherkommare konunge
aff rigen effther mennige rigens rodz tilladilse, tet skulle therris bøndher gøræ,
som alle andræ gode mentz bøndher j rigenæ æræ, woræ æmbitzmæn po kronnænæ vegnæ wt
til gode rede. Thy forbiwde wi alle voræ fogethe ok rigens æmbitzmæn, som nw ære æller
kommæ kunnæ, j therris liffs tiid nogit bewaræ thøm met therris gotz ellæ tiænære
eller rættighet i noger made wnder woræ ock efftherkomære konunge ok rigens største
hemffdh ok wrede. Tiil meræ forwarning thesse forscriffnæ articlæ ok støkis fasthet
tha haffue wii met viliæ ok vitskapp ladit hengindis wort jnsigle for thette breff.
Datum Skaris anno Dominj mcdxxx, dominicam(!) proxima post festum beati Mathei
a
appostoli.
Segl: Kong Eriks unionssekret (se. no. 33).
Bagpaa senere (16. aarh.): Konning Erichis breff giffuit Oluff Nielszen paa kongelig frijhet offuer hans egne
thiennere 1430.
70.
Kong Eriks værnbrev for biskop Audun i Stavanger, hans kirke og dens gods.
Original paa pergament i DAM i Khavns UBibl. (fase. 41 no. 3).
Trykt: DN IV no. 850.
Seritslef 1431, 30. oktober.
Wy Erik meth Guds nathe Norghes, Danmarks, Swerighes Wende ok Goda konung och hertugh
j Pomern gørum witerlikit allom thom, thetta breff see eller høræ, at wy Gudhi till
hedher,
kirken ok klerkeriet til wurdhning ok hetherlich fathir herra Audhen, biscop j Staffanger,
til enkanlikin wilghæ ok kerleek, til huess troscap ok willich thyeniste wy oss trøstlica
forlade ok oss ganze til forsee, for hans udmyuka bøn sculd anama ok vntffa han ok
hans kirkio j Staffanger ok there gots, thyenera, æyghur ok æyghu lutæ, hyon, landbo
ok wornadhe, ther the rætt til haue ok thom meth rette børr æyghæ, holdæ ok forsuare,
vti wor konungxlican fridh, wern ok beschermelsse til allæ reta malæ, wor ok cronena
j Norghe rettichet ok konungxlica thyenist oforsymadh ok her meth oforkrenkt j alla
matæ. Thy forbyude wy wore fogede ok embitsmen ok alle andre, ho the helst ære, fornemda
biscop Audhen eller hans eller fornemda kirkio eller hennes, her nokerlethes amod
at hindre, mødha, quelghe eller nokerlethes vforrette, sosom man fly wil wora konungxlica
hempnd ok gøre thet, oss lyøfft ær. Datum jn curia nostra Seretzloff sub anno Dominj
mcdxxxprimo, feria tercia proxima ante festum omnium sanctorum, nostro sub secreto.
Sub plica: Ad relacionem domini Benedicti Pogwisch,
1
Joh[annes] Pe[tri] canc[ellarius].
2
Seglet mangler.
Senere paaskrift bagpaa: Litera protectoria regis Erici. Vdgiffuit anno Christi 1431.
71
Kong Henrik VI af England til sit riges vicecomites: kundgjør, at han har modtaget
Kong Eriks brev
3
om, at Englænderne alene maa drive handel paa stapelen i Northbarne (Bergen), hvilket
bud de skal kundgjøre og paase efterlevet af hans undersaatter.
Publ. Record Office, London, Close Rolls 10 Henr. VI m. 8d.
Trykt: RYMER, Fædera, tom. IV pars IV 177.
Westminster 1432, 1. marts.
De proclamacione facienda.
Rex vicecomiti Deuoniæ salutem. Cum nos nuper ex intimacione carissimi auunculi nostri,
regis Dacie, Norwegie et Swecie, acceperimus, qualiter idem auunculus noster considerans
multiplicia et grandia perdiciones, pericula, dampna, et dispendia, que tam sibi et
suis quam aliis forinsecis et extraneis ac eciam amicis et specialiter subditis nostris
de regno nostro Anglie ex introitu, ingressu et transitu personarum huiusmodi forinsecarum
et extranearum in regnum suum Norwegie et alia dominia, districtus, territoria, iurisdicciones
et loca sibi subdita et subiecta, presertim in insulas suas de Fymmark et alibi tam
in personis quam in eorum rebus et bonis nuper euenerunt; pro vitandis huiusmodi perdicionibus,
periculis, dampnis et dispendiis, et ne similia, quod absit, euenirent in futurum,
ordinauit et statuit, quod omnes et singuli extranei, tam Anglici quam alii, ad et
in regnum suum Norwegie et alia dominia, districtus, territoria, iurisdicciones, insulas
et loca predicta causa optinendi vel habendi pisces aut alia quecumque mercandisas
siue bona nauigio applicare et accedere volentes applicent et veniant ad villam suam
de Northbarne, vbi dictus auunculus noster stapulam suam pro concursu extraneorum
et specialiter Anglicorum ad exercitium huiusmodi mercandisarum statuit specialiter
et stabiliuit, concedendo dictis Anglicis, quod ipsi ibidem gauderent in omnibus et
per omnia eisdem favoribus, priuilegiis et prerogatiuis, quibus gaudebant ipsi de
hansa; et nos igitur, volentes dileccionem, affinitatem et amici[ti]as, que inter
prefatum auunculum nostrum incliteque memorie nobiles progenitores suos, regna, terras,
dominia, districtus, territoria, iurisdicciones et loca sua predicta ac nos et inclite
recordacionis nobiles progenitores nostros, vassallos, subditos, regna, terras et
dominia nostra abolim et longissimis retro tomporibus coaluerunt, firmiter obseruari;
nec aliquid per nos, quod absit, aut nostros attemptari vel fieri, per quod huiusmodi
amicitiis prejudicium aliquod irrogari posset vel inferri aut inimicitie, dissensiones
vel debate generari, de auisamento dominorum spiritualium et temporalium et communitatum
regni nostri Anglie, in parliamento nostro apud Westmonasterium anno regni nostri
octauo tento congregatorum, statuerimus prohibendo,
ne quis ligeorum seu subditorum nostrorum de regno nostro Anglie proprie temeritatis
ausu contra ordinacionem, prohibicionem et interdictum auunculi nostri superius memorati
et in contemptum eorumdem regna, terras, dominia, districtus, territoria, iurisdicciones
et loca dicti auunculi nostri ingredi seu intrare presumat sub pena forisfacture omnium
bonorum suorum mobilium et imprisonamenti persone sue ad voluntatem nostram, prout
in statuto nostro predicto plenius continetur; tibi precipimus districtius, quo possumus
firmiter injungentes, quod in singulis portubus et locis infra balliuam tuam, vbi
magis expediens videris et necesse, publice ex parte nostra proclamari facias, ne
quis ligeorum seu subditorum nostrorum predictorum dicta regna, terras, dominia, districtus,
territoria, iurisdicciones et loca dicti auunculi nostri ingredi seu intrare presumat
contra formam statuti predicti sub pena in eodem statuto contenta. Teste Rege apud
Westm. primo die Marcii.
Consimilia breuia diriguntur vicecomitibus subscriptis sub eadem data videlicet:
Vicecomiti Eborum. Vicecomiti Cornubiæ. Vicecomiti Northumbr.
Vicecomiti Norff. et Suff. Vicecomiti Lincoln. Vicecomiti Sutht.
Vicecomiti Somers. et Dors. Vicecomiti Ville Novi Castri super Tynam.
Vicecomiti Ville Bristoll Vicecomiti London. Vicecomiti Kancie.
Vicecomiti Essex. Vicecomiti Surr. et Suss.
72
Traktat mellem kong Erik og kong Henrik VI af England om engelske undersaatters afstraffelse
og deres handelsrettigheder i de nordiske riger, samt om evig fred og alliance.
1
Original (chirographum) paa pergament i danske RA, Khavn (England A). I pergamentets
overkant er udskaaret 5 tunger, paa hvilke der i vertikal retning er skrevet følgende:
1. tunge: Ericus Dei gracia Dacie, Swecie, Norwegie rex etc. 2. tunge: -cus. 3. tunge:
Henricus. 4. tunge: -cus. 5. tunge: -cus. Paragraftallene er tilsat her.
Trykt: DN VI no. 446, 444 og 445. RYDBERG, Sverges traktater III no. 446. Kg. Henriks
fuldmagt trykt: RYMER, Fœdera tom. IV pars VI 184, og collationeret med afskriften
i Record Office, London, French Rolls 10 H VI m. 1 af dr.ALEXANDER BUGGE.
Kjøbenhavn 1432, 24. december.
In nomine sancte et indiuidue Trinitatis, Patris et Filij et Spiritus sancti, amen.
Quoniam, ut experiencia rerum magistra docet, concordia minime res crescunt, discordia
autem maxime dilabuntur, idciro pro concordiarum, pacis et amiciciarum continuacione,
auctore Deo, inter serenissimos principes et dominos, Ericum Dacie, Swecie, Norwegie,
Sclauorum Gothorumque regem et ducem Pomeranie, ex vna, et Hinricum Anglie et Ffrancie
regem ac dominum Hybernie, ex altera partibus, vtriusque successores, heredes, regna,
terras, dominea, homines, vasallos, ligeos et subditos quoscunque, tam posteros quam
presentes, nos Johannes Roschildensis et Thomas Strengenensis, diuina miseracione
ecclesiarum episcopi, Arnoldus electus confirm atus ad ecclesiam
Bergensem, Absolon Petri, Ericus Nicolai, Benedictus Stenonis, Anundus Sture et Esgerus
Brock, milites, ad hoc specialiter per serenissimum Dacie etc. regem prenominatum
deputati, ex vna, et nos Robertus Schottesbrok, miles, ac magister Willelmus Sprener,
legum doctor, graciocissimi dominj nostri Hinrici Anglie et Ffrancie regis cristianissimj
ambasiatores et nuncii speciales, ex altera partibus, auctoritate et vigore procuratoriorum
et potestatum nobis a regalibus sedibus hinc inde commissorum, quorum copie ad maiorem
euidenciam presentibus inseruntur, materiam dampnorum, grauaminum, jniuriarum, discordiarum
et displicenciarum quorumcunque inter predictorum regum homines et subditos in hunc
diem ortorum, illatorum et passorum, inter nos amicabiliter tractauimus, laborauimus,
et ad infrascriptos articulos concorditer, quantum per nos est, appunctuauimus; submittimus
tamen ipsos humiliter regum et dominorum nostrorum predictorum ratihabicioni, approbacioni
et consensui, ut ipsis et eorum regalibus sedibus eciam in hoc debitus honor et reuerencia
merito deferantur. Tenores vero dictorum procuratoriorum sequuntur et sunt tales:
Ericus Dei gracia Dacie, Swecie, Norwegie, Sclauorum Gothorumque rex et dux Pomeranie
vniuersis et singulis, ad quos peruenerit presens scriptum, salutem in Domino. Noueritis,
quod nos venerabiles patres, dominos Johannem et Thomam, Roskildensis et Strengenensis
ecclesiarum episcopos, Arnoldum electum confirmatum ad ecclesiam Bergensem, Absolonem
Petri, Ericum Nicolai, Benedictum Stenonis, Anundum Sture et Esgerum Brock, milites,
consiliarios nostros dilectos, fecimus, creauimus, constituimus et ordinauimus nostros
veros, legitimos et indubitatos procuratores, actores, negociorum gestores ac commissarios
speciales, ad tractandum, disponendum, faciendum, contrahendum, ineundum et concludendum,
perpetuo uel ad tempus, pro nobis et nostro nomine regnisque et domineis nostris,
ac successoribus nostris, hominibus, vasallis et subditis
quibuscunque, cum venerandis viris, dominis Roberto Schottesbrok, milite, et magistro
Willelmo Sprener, legum doctore, serenissimi principis, dominj Hinrici Anglie et Francie
etc. regis, fratris nostri carissimj, ambasiatoribus et nuncijs ad hoc specialiter
deputatis et destinatis, pro parte eiusdem regis, fratris nostri, pro ipsius regnis,
terris, domineis, successoribus et heredibus, necnon vasallis et subditis quibuscunque,
quoscunque tractatus, confederaciones, conuenciones, pacciones, amicicias, federa,
alligancias et ligamina, et generaliter omnia alia et singula, que in premissis necessaria
fuerint seu quomodolibet oportuna, prout predictis nostris deputatis consiliarijs
et commissarijs visum fuerit expedire; dantes et concedentes eisdem tenore presencium
plenam potestatem et speciale mandatum premissa omnia et singula cum dependentibus,
emergentibus, jncidentibus et annexis tractandi, faciendi, contrahendi, stabiliendi,
vallandi et roborandi, prout ipsis aut eorum maiori et saniori parti magis visum fuerit
expedire. Promittimus insuper in verbo regio nos ratum, gratum et firmum perpetuo
habituros, quicquid per ipsos circa premissa omnia et singula tractatum, jnitum, concordatum,
firmaturn, roboratum et eciam vallatum fuerit et conclusum. Jn cuius rei testimonium
presentes nostras literas fieri et secreti sigilli nostri appensione iussimus communiri.
Datum in castro nostro Calundeborgh anno a natiuitate Dominj Mccccxxxir, mensis octobris
die XXVIII.
Hinricus Dei gracia rex Anglie et Ffrancie et dominus Hybernie omnibus, ad quos presentes
litere peruenerint, salutem. Sciatis, quod nos de discrecione dilectorum et fidelium
nostrorum Roberti Schottesbroke, militis, et magistri Willelmi Sprener, legum doctoris,
plenarie confidentes eosdem Robertum et Willelmum fecimus, constituimus, creauimus
et ordinauimus
a
nostros veros,
blegitimos, sufficientes et indubitatos procuratores, actores, negociorum gestores
ac eciam nuncios, ambasiatores et commissarios nostros speciales, videlicet ad tractandum,
ordinandum, disponendum, ineundum, faciendum, contrahendum et concludendum, perpetuo
uel ad tempus, nostro nomine et pro nobis, regnis et dominiis nostris, pro nobis et
successoribus nostris, ac pro nostris vasallis et subditis, cum serenissimo principe,
fratre et auunculo nostro carissimo, rege Dacie, Norwegie, Swecie etc., ipsiusque
regnis et dominij s, heredibus et successoribus suis, ac pro suis vasallis et subditis,
necnon cum ipsius regis procuratore seu procuratoribus nuncijsque specialibus, ab
eo habentibus ad infrascripta, plenam et sufficientem potestatem, quoscunque tractatus,
confederaciones, pacta, conuenciones, alligancias, amicicias,
pacciones, promissiones, federa et ligamina quecunque et omnia alia et singula, que
in premissis et circa premissa necessaria fuerint seu eciam oportuna, prout ipsis
procuratoribus, ambasiatoribus seu
a
commissariis nostris visum fuerit expedire. Damus insuper et concedimus dictis procuratoribus
seu
a commissarijs nostris plenam et liberam potestatem et speciale mandatum premissa omnia
et singula cum dependentibus, ex eis emergentibus, jncidentibus et connexis, faciendi,
firmandi, roborandi ac eciam vallandi
b per juramentum uel juramenta aut
c alias,
d prout predictis ambasiatoribus, procuratoribus seu
a nuncijs nostris visum fuerit expedire. Que omnia et singula supradicta per prefatos
procuratores, commissarios seu
a nuncios nostros tractata uel tractanda, firmata uel firmanda, roborata uel roboranda,
e seu alias facienda in premissis et circa ea ac eorum quodlibet, promittimus nos in
verbo regio ratum, gratum et firmum perpetuo habituros ac eciam jnuiolabiliter obseruaturos.
Jn cuius rei testimonium has literas nostras fieri fecimus patentes. Teste me ipso
apud Westmonasterium XXI:a die Julii, anno regni nostri decimo.
f
1
Tenores predictorum articulorum secuntur in hee verba:
1. Articulus primus, de dampnis, jniurijs et contumelijs illatis per Anglicos venerabilibus
dominis et patri Audoeno, episcopo Staffuangrensi, Endredo Erlendson, militi, ceterisque
regni Norwegie consiliarijs et nobilibus, anno proxime preterito in via veniendi ad
vocacionem regiam versus ciuitatem Haffnensem pro tractatiibus pacis et amiciciarum
inter regna predicta Dacie videlicet et Anglie etc., prouideat serenissimus rex Anglie
et Francie etc., cum suo venerando consilio, quatinus fiat diligens et effectualis
inquisicio de hijs, qui huiusmodi rem illicitam commiserunt, et in quos fines seu
portus Anglie intrauerunt. Et subditi, circa fines seu portus huiusmodi demorantes,
vlterius jnuestigent et exponant, qui et cuius condicionis fuerint, et ubi moram trahere
consueuerint, et nunc morantur. Et sic serenissimus Anglie etc. rex extorqueri faciat
de talibus jniuriantibus
emendam et satisfaccionem iustas et honestas, dominis predictis de Norwegia, quj sic
sub bona fide et regia vocacione dampnificati necnon jniurijs et contumelijs affecti
sunt, faciendas, adeo ut regi vocanti uel materiam istam agentibus imputandum non
veniat, ut eciam in eo precipue fraterna et regalis caritas ostendatur.
2. Articulus secundus, de dampnis, jniurijs, grauaminibus per Anglicos in terris Jislandie,
Halghalandie, Finmarchie et ceteris terris ac portubus prohibitis in regno Norwegie,
postquam magister Willelmus Sprener, legum doctor, et Johannes Grymmesby, armiger,
anno preterito fuerunt hie Haffnis, illatis, et presertim si, ut f ama tenet, vener
abilis in Christo pater, dominus Johannes, episcopus Schalholtensis in Jislandia,
uel sui familiares anno currenti dampna uel jniurias perpessi sint, prouideatur effectualiter
per regem Anglie etc. suumque regale consilium, quod horum actores, si qui reperiri
uel deprehendi possint, ita legali et racionabili pena castigentur, prout fraternus
regum amor requirit, et transgressorum pena alijs transeat in exemplum. Alias verisimiliter
pertimetur, quod pax et amicicie inter reges et regna predictos sic solide seruari
non possunt, quemadmodum vtilitas reipublice et fraternalis regum amor expostulat
et requirit.
3. Articulus tercius, de hominibus, quos Anglici abduxerant de regnis Dacie, Swecie
et Norwegie, specialiter autem de terris Jislandie, Ffinmarkie, Halghalandie et alijs
quibuscunque terris regni Norwegie, prouideat cum effectu rex Anglie etc. jllustrissimus,
vnacum venerando consilio suo, quod huiusmodi abducti absque fraude, dolo et quouis
quesito colore, vbicunque et apud quoscunque sunt aut reperiri possunt in Anglia,
liberi dimittantur, sic quod proprias eorum terras natiuas uel alias, vbi placuerit,
ad et in regna Dacie, Swecie, Norwegie expedite et absque impedimenta quolibet, cum
primum voluerint, reuerti poterint, et laborum ac seruiciorum suorum premia congrua
consequi cum effectu. Et articulus iste publice proclamari ac notificari debet per
ciuitates, villas et loca jnsignia Anglie infra annum a die dati presencium, sic quod
iste idem articulus ad dictorum abductorum noticiam indubitanter valeat deuenire.
4. Articulus quartus, de hominibus in regno Norwegie ab Anglicis jniuriose et jniuste
interfectis, si qui tales sint,
prouideatur per regem Anglie suumque venerandum consilium, quod eorum heredibus et
propinquis querulantibus emenda et satisfaccio congrue ab interfectoribus prebeantur
et effectualiter impendantur. Si eciam illi de Norwegia spoliati fuerint bonis suis
per Anglicos, quorum actores sunt manifesti, prouideat rex Anglie cum suo venerando
consilio, quod superinde querulantibus conueniens et racionabilis satisfaccio tribuatur.
Super dampnis autem, que mercatores Anglie jrrogauerant fisco regni Noruegie, quantum
ad eius annuas pensiones et tributa, scribit rex Dacie, Swecie, Norwegie etc. jllustrissimo
regi Anglie etc. amicabiliter sicud fratri.
5. Articulus quintus, si qui de Anglia dampna, jniurias seu alias indebitas hominum
occisiones in finibus aut terris regni Norwegie a subditis regis Dacie etc. citra
tempus, quo fuerunt hic Haffnis anno preterito magister Willelmus Sprener, legum doctor,
et Johannes Grymesby, armiger, perpessi sint, prouideatur effectualiter per regem
Dacie etc., quod eorum heredibus et propinquis querulantibus fiat emenda, prout equum
fuerit atque iustum.
6. Articulus sextus, ad laudem et gloriam omnipotentis Dei, per quem reges regnant et
regna subsistunt, sueque celestis curie, vniuersis christifidelibus, presertim in
hijs orbis finibus, specialiter autem serenissimis principibus, dominis Erico Dacie,
Swecie, Norwegie illustrissimo, necnon et Hinrico Anglie et Francie christianissimo
regibus, eorum consiliariis, ceterisque prelatis et nobilibus regnorum predictorum,
ad gaudium et complacenciam, regnis ipsis et eorum jnhabitatoribus ad pacem, quietem,
amiciciam, profectum et eterne vinculum caritatis, predictis quinque articulis in
forma, qua premittitur, obseruandis, ffirmamus, contrahimus et in perpetuum, auctore
Domino, duraturum stabilimus et solidamus inter prefatos jllustrissimos reges eorum
que heredes et successores, regna, terras, dominj a quecunque, necnon vasallos, homines
et subditos quoscunque, tam posteros quam presentes, pacis, amiciciarum, ligarum,
federum et concordiarum vinculum sempiternum, integrum et perfectum, sic quod dominus
rex Anglie et Ffrancie etc. ex omni corde suo amabit regem Dacie, Swecie, Norwegie
etc., eritque eidem et successoribus suis bonus, fidelis et perpetuus amicus, et non
procurabit aut inferet, nee, quantum in eo erit, vllo vmquam tempore inferri
consenciet eidem regi, regnis, terris, dominij s, ligeis seu vasallis suis dampnum
aliquod in personis uel rebus, et presertim ac in specie, quod non consenciet, nee,
quantum in eo erit, permittet subditos suos eciam ad vadia seu stipendia sua propria
uel alterius cuiuscunque transire in obsequium uel auxilium cuiuscunque dominj uel
persone aduersus seu contra prefatum regem Dacie, Swecie, Norwegie etc., suos successores,
regna, terras seu dominj a sua. Si quis autem subditorum suorum con traf ecerit, puniet
eum rex Anglie etc. et puniri faciet tamquam sibi rebellem, inobedientem ac regie
maiestatis offensorem. Ac insuper, si quid dampni uel preiudicij tractari, auisari
seu proponi nouerit aut intellexerit contra predictum regem Dacie, Swecie, Norwegie
etc., suos successores ac ipsorum honorem et statum, quamcicius comode poterit, ipsis
hoc intimari faciet et procurabit. Et eodem modo per omnia dominus rex Dacie, Swecie,
Norwegie etc. ligas obseruabit domino regi Anglie et Ffrancie etc., prouiso tamen,
quod, presentibus alligancijs non obstantibus, possit et valeat rex Dacie, Swecie,
Norwegie etc. juuare dominum summum pontificem, pro tempore, sanctam Romanam ecclesiam,
reges Romanorum, Hungharie atque Polonie, necnon et magistrum ordinis sancte Marie
Theutunicorum in Prusia et eorum quemlibet ac ipsorum successores et regna atque terras;
similiter cauto, quod, hijs alligancijs non obstantibus, possit et valeat dominus
rex Anglie juuare dominum papam, sanctam Romanam ecclesiam ac Romanorum et Portugalie
reges et eorum quemlibet ac eorum successores et eorum regna, dominj a atque terras.
Ceterum mercatores et alii vtriusque partis homines ac subditi confid enter et pacifice
tam per terras quam per mare se mutuo visitare possunt in locis et portubus non prohibitis,
suasque mercancias legaliter exercere, jta tamen, quod faciant et exhibiant debita
vniuscuiusque loci, ad quem peruenerint, secundum quod ibidem debeat exhiberi. Caueant
nichilominus omnino mercatores et alij quicunque homines et subditi regis Anglie et
Ffrancie etc., ne de cetero sub pena amissionis vite et bonorum visitare presumant
terras Jislandie, Ffinmarchie, Halghalandie seu alias quascunque terras prohibitas
aut portus illegales in regnis Dacie, Swecie et Norwegie. Similiter caueant homines
et subditi regis Dacie, Swecie, Norwegie etc. sub pena premissa terras seu portus
prohibitos
et illegales regis Anglie etc. visitare, nisi hos uel illos euidens maris periculum
aut tempestatum impulsus coegerint, vbi tune sub pen a predicta minime mercari licebit.
7. Articulus septimus. Si contigerit in futurum, quod absit, alicuius parcium predictarum
homines aut subditos alterius hommes uel subditos notabiliter grauare seu dampnificare,
propter hoc predictarum pacis et amiciciarum vinculum inter sepedictos reges, eorum
successores et regna minime dissolui uel rumpi debet, quin pocius in suo vigore stabiliter
permanere. Sed pars, que huiusmodi dampna seu grauamina intulit, ubi et quando deprehensa
uel impedita fuerit, castigari et satisfacere debet iuxta leges terre, vbi talia dampna
seu grauamina fuerint perpetrata. Si quis autem regum predictorum aut eorundem successorum
requisitus iuste satisfaccionis complementum de reis ministrare noluerit, seu alias
dissimulauerit, extunc culpa sibi non immerito veniet imputanda. Jn finem et effectum,
ut predictarum pacis et amiciciarum vinculum eo firmius atque solidius seruari et
manuteneri valeat inoffensum, hos pretactos articulos sub modo et forma premissis
nos supradictorum regum deputati commissarij et nuncij ad ipsorum ratihabicionem ac
confirmacionem pleniorem ita appunctuauimus, sperantes firmiter, quod eorum magnificencie
sic illos seruare et per eorum homines ac subditos seruari facere uelint, ac regijs
hincinde li teris conf irmare. Quod si facere recusauerint, aut eorum alter recusauerit,
nichilominus stabunt inter dictos reges, eorum succestores, regna, dominj a, vasallos,
homines et subditos firme et solide pax et amicicie. Et si qua parcium predictarum
alteram super iam predictis dampnis, offensis uel jniurijs impetere voluerit, fiat
conquerentibus hincinde iusticia iuxta qualitatem et quantitatem excessuum ac leges
terrarum, ubi excessus jidem sunt commissi. Specialiter autem prouidere et consulere
dignetur rex Anglie serenissimus effectuali conplemento iusticie indempnitati et subditorum
regni Norwegie, ne sic de cetero, sicud hactenus, multis iam retroactis temporibus,
corona ledatur, et subditi per illicitas Anglicorum nauigaciones ad terras regni Norwegie
prohibitas molestentur. Nequaquam enim, saluis honore regio, legibus et libertatibus
eiusdem regni, sicud nec prefatarum pacis et amiciciarum vinculo et alligancijs, sustineri
uel dissimulari poterint
amplius huiusmodi nauigaciones Anglicorum ad sepedictas terras prohibitas et exinde
secuta dampna et lesiones corone, necnon inuasiones et offense subditorum. Acta sunt
hee in ciuitate Haffnensi, Roschildensis diocesis, anno ab incarnacione Dominj millesimo
quadringentesimo tricesimo secundo, mense decembris, die vicesima quarta. Et in maiorem
euidenciam confecte sunt desuper due scripture dentate, eiusdem tenoris, manus et
sensus omnino, nisi quod in earum vna anteponitur nomen et tytulus regis Dacie, Swecie,
Norwegie etc. et eius procuratorium, et in altera nomen et tytulus regis Anglie et
Ffrancie etc. cum procuratorio suo. Et hee sigillata sigillis nostrorum Roberti militis
et magistri Willelmi doctoris prefatorum jn fidem et testimonium premissorum etc.
Segl: No. 1 (i rødt vox; tverdelt skjold: i øverste feldt en rose og derhos 2½ spids fra
skjoldets venstre side; nederste felt hermelin; paa hjelmen en halv rose, hvoraf opstaar
10 spydblade; omskrift: S’ domini roberti Schovbroke militis); 2 (i rødt vox; skjold,
hvori en ørn; omskriften ulæselig).
Senere paaskrift bagpaa: Confederats emellom koning aff Engelandt och koning Erick af Danmarck. wiij.
73
Kong Henrik VI af England til embedsmændene i byen Chepstowe i Southwallia: indskjærper
kong Eriks bud om alene at handle paa stapelen-Northberne (Bergen). Westminster 1434,
28. april. Jfr. no. 71, 72.
Trykt: RYMER, Fædera ed Holmes tom. V pars I 6.
74
Vilhelm Sinclairs lensløfte som greve af Orknø.
1
A. Udateret vidisse paa pergament, udstedt af provsten ved Apostelkirken i Bergen,
Alf Torgardsson, og domkirkens kapitel sammesteds mellem 1448 og 1463, i danske RA,
Khavn (Skotland og Orknøer no. 18). Brevet er paa flere steder beskadiget af fugtighed,
hvorved skriften er bleven meget utydelig eller ulæselig.
B. Jon Mortensens afskrift af A (ca. 1750), hvorefter det mellem [ ] satte er udfyldt.
Trykt: i dansk oversættelse hos HUITFELDT DRK kvartudg. IV 515—20.
Kjøbenhavn 1434, 9. august.
Vniuersis presentes literas ipnspecturis seu audituris Willelmus de Sancto Claro,
comes Orehadensis et dominus de Rosslöuen, ueritatis noticiam cum salute. Quia serenissimus
princeps et dominus noster graciosissimus, dominus Ericus Dei gracia regnorum Norwegie,
Dacie, Suecie, Slauorum, Gottorumque rex et dux Pomerensis, nos de suj gracia terris
suis et insulis Orchadensibus preficiens in statum comitis predictarum terrarum et
insularum cum, que ad hoc requiratur, solemnitate sublimauit, notum facimus vniuersis
tam posteris quam modernis, quod ipsi domino nostro regi fidelitatis homagium feceramus
ad osculum manus sue et oris, sibique prestiteramus de fidelitate, quo ad consilia
et auxilia eidem domino nostro regi suisque successoribus ac regno suo Norwegie obseruanda,
verum et debitum iuramentum, ut oportet verum et fidelem domino suo carissimo prestare,
cum nouerit se ab eodem domino suo prerogatiua talia recepisse. Ideoque pateat vniuersis
nos et amicos nostros, quorum nomina inferius exprimuntur, eidem domino nostro regi
suisque hominibus et consiliariis in fide et honore nostro firmiter promisisse, quod
omnia pacta, condiciones et articulos, que et quj in presenti litera continentur,
predicto domino nostro regi suisque heredibus et successoribus ac regno suo Norwegie
debeamus fideliter obseruare:
1. Jn primis itaque nos firmiter obligamus ad seruiendum ipsi domino nostro regi extra
terras et insulas Orchadenses cum centum validis viris in armis integris expeditis
ad comoda et utilitatem eiusdem domini nostri regis, quandocunque de hoc per nuncios
suos uel literas suas fuerimus requisiti et infra Archadiam (!) de hoc premoniti ad
tres menses. Jta quod, cum ad ipsius domini nostri regis presenciam cum ipsis deuenerimus,
extunc ipse nobis et nostris de necessariis uictualibus beniuole prouidebit. Insuper
si aliqui velint ipsas terras et insulas Orchadenses aut eciam terram Hietlandicam
impugnare uel hostiliter inuadere quoquomodo, extunc promittimus et obligamus nos
ad defendendum terras huiusmodi cum hominibus, quos non solum de ipsis terris et insulis,
immo eciam cum omni robore propinquorum, amicorum et seruitorum, quos ad hoc bono
modo possimus congregare.
2. Jtem si oportebat ipsum dominum regem aliquas terras uel regna aliquo iure uel
ulla aggredi racione uel necessitate, extunc sibi in auxilium et seruitium erimus
cum toto posse nostro.
3. Jtem promittimus bona fide, quod nulla debeamus castra nee ullas municiones edificare
uel construere infra terras et insulas supradictas, nisi obtinuerimus eiusdem domini
nostri regis fauorem, beneplacitum et consensum, et quod predictas terras et insulas
et omnes habitantes in eis, clericos et laicos, pauperes et diuites, in ipsorum iure
fauere debebimus et tenere. Sed cum Deus uoluerit nos de medio uocare, extunc illa
turris,
1
que constructa fuit in opido de Kirkwaghe Orchadensi sine consensu
regis Norwegie et condieionibus insertis(?), tenore literarum
1
aui nostri debet cum tota Orchadia et insulis Orchadensibus cedere dicto domino regi
Norwegie et ad manus eorundem libere ac fideliter assignari quacunque contra-diccione
non obstante.
4. Jtem promittimus bona fide, quod predictum comitatum et dominium illud seu terras
aut insulas in toto uel in parte ad ipsum comitatum exspectantes (?: spectantes) uel
ius nostrum, quod in ipso comitatu terras et insulas nunc ex Dei et domini regis gracia
obtinemus, nullo vmquam tempore vendere uel alieenare debeamus ab ipso domino nostro
rege seu ab ipsius heredibus et successoribus uel a regno Norwegie nec eas uel aliqua
earum pro vadio uel pro pignore cuiquam tradere uel aliqualiter exponere preter ipsius
et ipsorum uoluntatem et beneplacitum heredum et successorum. Jnsuper si contingat
memoratum dominum nostrum regem, heredes aut successores, terras illas aut insulas
pro ipsa defensione aut ex alia racionali causa uelle adire uel consiliarios suos
et homines illue destinare, extunc eidem domino nostro regi et heredibus eius consiliariisque
suis et hominibus tenebimur auxilio esse cum toto posse nostro, eidem domino nostro
regi et eius heredibus, hominibusque et consiliariis suis ea, que indiguerint, pro
expensis competenter ministrare et, prout necessitas tune requirit, de ipsis terris
et insulis utique ordinare.
5. Jtem promittimus, quod nullam gwerram, litem aut distencionem suscitare uel incipere
debeamus cum aliquibus extraneis uel indigenis, occasione cuius guerre, litis uel
distencionis ipse dominus noster rex, heredes sui uel successores uel regnum suum
Norwegie uel predicte terre uel insule vila posse recipere dampna.
6. Jtem si contingat nobis, quod absit, contra aliquem infra predictas terras uel
insulas notabiliter delinquere et iniuste seu cuiquam aliquam notabilem iniuriam irrogare
quo ad admissionem (?: amissionem) vite, membrorum mutilacionem sev bonorum depredacionem,
extunc actori cause huiusmodi coram ipso domino rege et eius consiliariis respondere
debe- bimus et secundum legem regni Norwegie statisfacere pro delictis.
7. Jtem quandocunque ipse dominus noster rex propter aliquas causas nos ad sui presenciam
vocauerit, ubi et [quando] suam generalem voluerit habere congregacionem, extunc ad
ipsium(!) pro impendendis sibi consiliis et auxiliis diuertere teneamur et velimus.
8. Jtem promittimus, quod infringere non debebimus treugas et securitatem eiusdem
domini nostri regis nee pacem ipsius, quam cum extraneis uel indigenis seu [cum] aliis
quibuscunque fecerit uel firmauerit, quomodolibet violare, ymmo omnes illos pro viribus
nostris defendere et ipsos habere nobis federatos, quos ipse dominus noster rex Norwegie
gerere velit pro suis fautoribus et amicis.
9. Jtem promittimus, quod ecclesiam et episcopum Orchadensem promouere debe[mus in]
ipsorum veris et legittimis causis et eorundem
fidelis adiutor existere, quamdiu idem episcopus in Dei seruitio obediens et corone
predicte regni Norwegie, ut oportet, nobis quoque seu viribus nostris vicissitudinem
velit pretendere, prout fuerit iustum et oportunum.
10. Jtem cum Deus [uolu]erit nos de medio vocare, extunc comitatus ille et dominium
illud cum terris et insulis ac cum omni iure ad sepedictum nostrum regem, here[des]
et successores suos libere redire debeat. Et si liberos vnum uel plures post nos habuerimus
de nostro proprio corpore procreatos, masculos t[antum uel] masculum, extunc ille
de ipsis, qui supradictum dominium et comitatum affectauerit, debet ipsius domini
nostri regis, heredum et successorum requirere graciam, beneplacitum et consensum.
11. Jtem promittimus bona fide, quod terras ipsius domini nostri regis seu aliqua
jura sua alia, quas et que pro[genitores] suj et ipse dominus noster rex sibi reseruasse
dinoscuntur, nobis nullatenus assumere debeamus nec nos de ipsis terris et iuribus
int[romittere] quouis modo, quas quidem terras et que iura infra comitatum Orchadensem
reseruauerunt sibi, ut prefertur, ymmo terre et iura huiusmodi remanebunt sibi [salua]
in [omnibus.] Sed si super hoc habuerimus literas speciales, extunc eidem domino nostro
regi debemus exinde specialiter esse obligati.
12. Jnsuper si, quod absit, omnia ista supradicta ad finem deducta non fuerint, et
eidem domino nostro regi totaliter adimpleta, prout superius expressum est, ac si
in contrarium alicuius premissorum aliquid attemptauerimus, extunc volumus et debemus
dicti domini regis ac regni Norwegie, heredum suorumque successorum [presen]ciam uisitare
et tune ibi presentibus regni consiliariis secundum eorundem uoluntatem et consensum
plenarie emendare et satisfacere pro excessu, quandocunque fuerimus requisiti, ac
eciam sufficienter requisiti et tempus veniendi, emendandi et satisfaciendi in contemptum
duxerimus, extunc premocio et gracia huiusmodi nobis a predicto domino nostro rege
facta ad dictum comitatum Orchadensem omnino debeat esse cassa et in suis viribus
totaliter vacua et jnanis.
Preterea, quia non possumus isto tempore predicto domino gracioso regi prestare uel
constituere tales hteras seu sufficientem caucionem super predictos omnes et singulos
articulos et condiciones et puncta sub infrascriptorum venerabilium et nobilium dominorum
veris sigillis, qui vna nobiscum et pro nobis promittunt et sigillant, videlicet Henrici
Aberdonensis, Columbe Morauiensis, Roberti Cathanensis, Dei gracia ecclesiarum episcoporum,
Archibaldi de Douglass, Wilermi de Anguss, Georgij de Marche, comitum, Willermi de
Gorthweke, Alexandri de Ramsay, militum, Johannis de Sancto Claro, Andree de Keith,
armigerorum, quas quidem hteras infra duos annos proximo subsequentes sine ulteriori
dilacione predicto domino nostro regi uel suis regni Norwegie heredibus et successoribus
destinare debebimus, nichil penitus in ipsis augendo seu minuendo, sed tenorem, quem
in scriptis nunc versus Scotiam nobiscum portamus, de
uerbo ad uerbum plenarie tantum continentes; eciam quia obsides per nobiles viros
ponere nequiuimus, prout dominus Henricus, comes Orchadensis, auus et predecessor
noster, domino regi Haquino Norwegie filicis recordacionis fecit et posuit, idcirco
domino nostro regi damus et assignamus hane nostram apertam literam sub istorum nobilium
virorum, propinquorum et amicorum nostrorum infrascriptorum veris sigillis sigillatam,
que sigilla poterimus iam presencialiter obtinere, videhcet domini Thorne Sincler,
Dauid Muntower, Alani Beton, Alexandri Brown, Roberti Benyn et Johannis Haraldi, armigerorum,
qui quidem et nos promittimus bona fide, manu coadimata (?: coadunata)
a
et in solidum, sepefato domino nostro regi et suis regni Norwegie heredibus et successoribus,
necnon ad ipsorum manus fideles venerabilibus in Christo patribus ac nobilibus viris
et dominis, videlicet Aslaco Dei gracia archiepiscopo Nidrosiensi, Thome Orchadensi,
Johanne Asloensi, Audoeno Stauangarensi, Petro Hamarensi et Olauo Bergensi eadem gracia
ecclesiarum episcopis, Endrido Erlendi militi, Olauo Haquini, Sigwardo Johannis, Guthormo
Benedicti, Harnichino Henrici, Erlendo Endridis et Haquino Bolt, armigeris, eiusdemque
domini nostri regis et regni Norwegie consiliariis iam presentibus, easdem literas
tali [modo] remittere et, ut premittitur, assignare. Ac obligamus nos omnes et singulos
articulos et condiciones, prout vnumquodque negocium superius declaratum
b est, firmiter adimplere. Vlterius, si remittendo predictas literas sub tenore, qui
in scriptis nobis per sepefatum dominum nostrum regem ass[ignatis] plenius habetur,
quomodolibet deficere nos contingat, extunc beneuolencia et ipsa promocio, quam nunc
habemus ab ipso domino nostro rege mediante sua gracia speciali assecuti sumus, nullius
debeat esse roboris et momenti nec firmitatem aliquam continere. Et id[eo quia] serenissimus
princeps et dominus noster, dominus Jacobus rex Scocie, auribus memorati graciosi
domini nostri regis Erici per epistolas pro auxilio gracie sue et sublimacione nostri
in dictum comitatum Orchadensem instancias fecerat [multifo]rmeo(!), et ob hoc idem
dominus noster rex sigillum eiusdem regis Scocie pro sigillacione predicte litere
de Scocia sibi des tinande, ut prefertur, a nobis requirit, jdeo promittimus nos super
hoc in aequirendo huiusmodi sigillum pro eadem causa mayoris roboris existere promptos
et beniuolos ad diligenciam nostram omnimode faciendam, postquam diligenciam fideliter
peractam, eciamsi in habendo hoc sigillum, ut prefertur, proficere non valemus, jdem
dominus noster rex nos et nostros ab ulteriori illius expeticione habere promiserat
excusatos. Jn casu eciam, quo aliquem predictorum dominorum de Scocia iam migrasse
contigerit de ha[c vita], seu aliquem ipsorum infrascriptum remissionis literarum
terminum mori contingat uel extra regnum Scocie legittime prepeditum, extunc promittimus
veraciter in hiis, quod vnus equipotens dominus de Scocia, videhcet prelatus pro prelato,
comes pro comite, miles pro milite, armiger pro armigero, loco mortuj uel absentis
pariter cum sigillo suj appensione vtique compromittent. Jn quorum omnium et singulorum
premissorum testimonium et euidenciam firmiorem sigillum nostrum vna cum sigillis
predictorum propinquorum et amicorum nostrorum presentibus duximus apponendum. Actum
sunt hee Copnehaffen Roskildensis dyocesis anno Domini mcdxxxquarto, vigilia beati
Laurencij martiris gloriosi.
Vidissen lyder saaledes:
Vniuersis et singulis presentes literas inspecturis nos Adolphus,
1
prepositus ecclesie xii apostolorum Bergis, necnon capitulum cathedralis ecclesie
ibidem salutem in Domino sempiternam et presentibus fidem indubiam adhibere. Vniuersitati
vestre notum facimus per presentes, quod vidimus ac diligenter perlegimus quandam
literam creacionis seu composicionis conscriptam in legisterio nostro videlicet lagbok
2
inter illustrissimum principem et dominum, dominum Ericum, quondam
3
Norwegie regem, et magnificum dominum, dominum Willelmum de Sancto Claro, comitem
Ork[a]densem etc., cuius tenor de uerbo ad uerbum sequitur et est talis: (Her følger
løftebrevet).
Segl: No. 1 (I seglet er helgenfigur holdende en nedvendt pil i høire haand, ved foden
et skjold, hvori et kronet brystbillede omgivet af en rosenkrands; omskrift: s’alveri
torg ardi pbri). 2 (seglhul).
Bagpaa med haand fra 16. aarhs 1. halvdel:
Om Orckenöö.
Ith breff at Koning Erick hafuer forlent greffue Villom meth Orkendes greffuedom meth
samme vilkor, som kong Hagen tilfforne haffde forlent hans foreldre meth.
75
Det svenske rigsraads opsigelsesbrev til kong Erik.
Omtrent samtidig afskrift i Vadstena brevbog i svenske RA, Stholm (A 26) bl. 274 b.
Trykt: DN V no. 644. RYDBERG, Sverges traktater III no. 467.
Vadstena 1434, 16. august.
Tenor cuiusdam litere misse regi Erico per quosdam conciliarios et nobiles regni Swecie:
Jdher wærdoghe nadh, konung Erik i Danmark, gørom wj hær æpter scriffne witherlikit,
at then tiidh wj saman warom i Watzstenom hørandes oc owerwæghandes the ærende, som
I oss tilscrifuin oc wildom them gerna hafua kumit til godhan ænda æpther idhrom wilia,
tha kom oforwarandes
Ængilbricht owir oss alla medh store makt oc grep oss oc twingadhe medh wæriande hand,
at wj mattom oc skuldom blifua nær honom medh almoghanom oc wæria wart rikis land
oc ræt for allom oskæhkom skattom, thunga oc mangfallom oræt, som I oc flere vppa
idhra wægna langlica giort hafuin, swa framt som wi ey mista wildom ælla wiliom liiff,
godz oc æro. Thy ærom wj nw alle medh allom Swirges almogha swa ower eno samthykkiandes
oc storlica medh idhrom oræt ther til nødde, at wi idher vpsighiom tiænist, radh oc
troscap, som wj idher lofuat, sworit oc sakt hafuom, swa atj ey thorfuin hær æpter
hopas æller tro til nokra wara tiænist, radh æller manscap i nokre matto, æpter thet
atj oss ey haldit hafuin the eedha oc tro, som I widher hælghadoma oc rætta cristna
tro medh vprækte hand fulkomplica sworit oc lofuat hafuin. Thogh maghin I wita, at
wj innan xiiii dagha æpter thenne dagh næst komande wiliom wj æller maghom enkte mote
idher gøra æller wara, æn genstan them framlidhnom ær thetta brefuit fulkompnat oc
radh oc troscap vpsagdher, huilken xiiij dagha dagh wi med store nødh oc bøn faa kunnom
aff fornæmpda Ængilbricht. Thæsse ærom wj, som breffuit vtscrifuom: Knuter i Lyncøpung,
Sigge i Scarom, Thomas i Strengenæsi, medh Gudz nadh biscopa, Magnus Birgersson, Niclis
Æringislasson, Gøtzstaff Algotsson, Bo Stensson, riddara, Karl Ormsson, Birghir Trolle
gamble, Knut Niclisson, Holmsten Jonsson, Thorbergh (for: Thorbern) Kerling, Jønis
Benktsson, Philippus Bonde, Gregers Magnusson, Herman Rodhenkærke, Guse Niclisson,
Pædhar Lauresson oc Magnus Spole. Til thæssens mera wisso oc stadhfæstilse thrykkiom
wj fornæmpde war incigle brefueno a ryggen. Datum Watzstenis, anno Domini mcdxxxiiij,
crastino assumpcionis beate Marie virginis.
Med omtrent samtidig haand er i brevbogen ved dette brev tilføiet i randen: Hie est inicium controuersie inter regem Ericum et consiliarios regni Swecie et inhabitatores.
TILLÆG.
1.
Det norske rigsraads brev til det svenske, hvori det misbilliger dets opsigelsesbrev
til kong Erik. Kjøbenhavn [1434], 27. august.
Omtrent samtidig afskrift i Vadstena brevbog i svenske RA bl. 275.
Trykt: DN V no. 646.
2.
Det svenske rigsraads brev til Preussen om aarsagerne til sit frafald fra kong Erik.
Det svenske rigsraads afskrift paa papir af originalen i Königsbergs statsarchiv.
Trykt: HR II 1 no. 389 jfr. 391 (afskriftens følgebrev) og derfra her.
Stockholm 1434, 5. september.
Vor juwe erwerdige geesticheet, werdighe herre, her meyster van Pruczen unde biscoppe,
kumpture, vogede, bedeger unde amptlude juwes ordens, prelate, riddere unde knechte;
vortmeer vor juwe ersamen herren borgermestere, raatlude unde borgere juwer stede
Gdanczik, Thorn, Kolmen, Konyngxberch, Elfwing unde allen den gemeynen juwer stede
unde landes inwoneren, unde vor alssweme, de dessen breff szeen efte håren lesen,
kundegen unde clagen wi rikes raad van Sweden, biscoppe, prelate, riddere und knechte
und alle gemeyne unses rikes inwonere, dat grote unrecht, vordruckynge unde vorderff,
dat unseme rike to Sweden und alle des rikes inwoneren, kerken und clostern, ridderen
und knechten, hogen unde syden so vorderflyken und harde ys o°vergegan van ko°ning
Erike in synen dagen, welk wi lange geleden hebben, alle tiid gehopet, dat id beter
scholde werden, unde hebben ene vake vormanet, ene gebeden und em geraden, dat he
scholde dat rike unde uns holden by unseme bescreven rechte unde privilegien, welk
uns nycht en mochte weddervaren. Sunder her heft geo°ket undregelyke beswerynge unde
unrecht, alse he unde syne vogede hebben upgelegt, den he toghestediget heft gro°teliken
to vorunrechtende hir unse land unde stede, rike unde arme; unde he selven mid synen
henden geslagen unde o°vele gehandelt heft de armen, do se klageden vor eme dat unrecht
unde unho°rlyke o°werwald, alse en geschen ys an ereme lywe unde gude, unvorbroken
tegen unse recht, dat wi mennychvoldichliken konen bewisen unde openbaren, wytlik
ys lande unde volke. Vortmeer so heft he nycht geholden desse syne ko°nynglyke eede,
de he unseme rike swor, do desses rikes man ene ko°ren unde anamaden to enerne konynge
unde heren.
1. In dat erste heft he gesworen, dat he scal lefhebben Got unde de hilge kerke und
ere recht sterken etc. Hyrenkegen heft he vordervet de kerke unde christendom, in
deme dat he settede dravelsmanne, unwerdyge unde ungeleerde to biskoppe und levest
de, de dar nycht en achteden Got edder rechtverdicheet, unde bevelet em geestlyke
biskopsmacht eft he were en pawes, welk todrecht tor ketterye, und he wordrift recht
gekorne biskoppe, bestediget van dem pawese, he en achtet nycht Got efte der kerken
ban, nycht den pawes, nicht dat concilium edder ere bod, sunder des pawes bod unde
concilii ontfeyt he smeliken, settet se in de to°rne unde hechted se. Desgelyken deyt
he electis, prelaten, presteren unde monken, unde dat ys bannes daat.
2. In dat andere heft he gesworen, dat he scal alle rechtverdycheet lefhebben, sterken
und bewaren unde alle unrecht nedderdrucken in syneme rike etc. Hirentegen heft he
mest belevet, vortgetogen unde upgeho°ged de dar mest kunden unrecht don, unde he
en wolde nycht richten over en, wen dat vor em geclaget ward. Besunderlyken hebben
sine vogede unde amptlude gebrant, entlyvet, upgehenget in den rook unde geschyndet
de unschuldigen wedder unse recht.
3. In dat drudde heft he gesworen, dat he scholde wesen syneme rike truve unde holde
etc. Hirentjegen heft he bebunden dat rike to ewichlikeme eegendom in deme, dat he
dat rike, dat em was bevolen in truwen, unde he was darto gekoren unde nicht med erfrechte
edder myd jennygeme anderem rechte ys togekomen, dat heft he mid slotloven deme rike
entrucket und heft id gelaten wech bebreven unde besegelen hertege Buggeslave van
Pomeren efte andern, de den gryff voren, unde so heft he benomen unseme vrigen rike
syn vryge konynges ko°r, dat doch dat rike van oldinges heft vryge gehat, alse des
rikes recht utwiset.
1
Unde he heft mid willen unde voracht dat rike so vorarmet uppe dat id jo in dreeldom
bliwen scholde. De ridderscap heft he vorarmet myd langeliken und unnuten o°rlo°ge
buten landes tegen unse recht, unde he en heft en nycht upgerychtet eren schaden,
ere venckenysse nicht gelo°set unde en nicht gelonet alse eme borde naa utwysinge
unses swedisehen rechtes. Unde de swedesche manne, de dar gevangen worden in syneme
orlo°ge unde kryge to Danemarke, leet he blyven ungelo°set in eren venkenyssen, unde
boven dat, wen de gevangen hebben to em gevaren umme ere lo°synge, so heft he gestedet
de syne van Denemarken de hebben se gerovet unde geschindet alse viande. De stede
heft he vorarmet myd unredeliken tolle und unbeschedeliken vo°rbo°de unde andere nye
gevundene beswerynge unde darover heft he gestedet, dat syne egene borgers synt berovet
unde geschyndet van den synen van Danemarke. De meenicheet heft he vorarmet mid unplichtlyken
schatte und egendom likerwys efte se weren vorkofte edder vorwunne drelle. Unde he
heft alle des rikes ingeld, privilegia und breve gevo°rt van hir ute deme rike utlendis
unde heft nergene unseme rike dat gewend to nutte sunder to vorderflikem schaden.
4. In dat veerde heft he gesworen, dat he syn rike scal sturen unde raden med inlendischen
unde ingebo°ren mannen etc. Hirentjegen heft he alle de beste unde meste land und
slo°te geantwortet utlendyschen mannen, jodoch dat he nycht en kan bewisen in jenigerhande
wise mid eren edder mid rechte, dat swedische manne em in jennygerhande maate hebben
jee unho°rich efte untruwe gewest, doch heft he se unwerdich geholden, vorsmaet und
en ungunstich gewest unde heft en gelovet qwaed und neen gud etc.
Inde vele anders untellykens unrechtes, dar lange were af tho scryvende, heft he gedan
und gestedet to donde. Unde darumme dat he Gode unde aller rechtverdicheet so afgegan
ys, der hilgen kerken unhorsam geworden, unseme rike untruwe, ungunstich unde schedeliken
unde heft nycht geholden syne eede unde de truwe, alse he uns und unseme rike gelovet
heft unde gesworen, unde heft, vake gewest van uns underwiset unde vormanet ther betrynge
desser vorgescreven o°vertreedynge, des he nicht geachtet en heft: So brynget he uns
darto mid nood, dat wy scholen em manscap upseggen, uns unde unses rikes meenycheetz
inwonere
vorantworden unde weren vor desse vorgescreven owerwald, unrecht unde nood, alse unse
eede, de wi dem rike gesworen hebben, uns darto twyngen, so hope wi dat neen gud edder
wis man uns dyt kere to vorwitilse, dat wi sulk vorgescreven unrecht unde des rikes
vorderff nycht lenger lyden en willen edder mogen. Unde meynen wisseliken und vorware,
dat wi em nicht lenger plichtich sin, truwe und horsam to holdene naa dem male, dat
he ufgebroken heft und wi nicht, und he heft nicht geholden den geloven und holtscap,
den he uns gesworen heft. Darmede affsegge wi syn o°rlo°gen und krigen tegen de stede
und andren unde wyllen ne mande van synen vianden anders den vruntscap, ere unde do°gd.
Unde bidden alle bedderve lude, hoge und syde, dat gy deme rechten bistandich syt,
unde vorantwerdet uns hirane to rechte, med Godes helpe dat unrecht scal men vinden
bestandende uppe eme und nicht uppe uns. Vortmer alle de jenen, de unse rike to Sweden
so°ken wyllen med erer kopenscap in leve und vruntscoppe, de scholen Gode und uns
willekome wesen, unde alle unredelike tolle und swarheit, de to dessen tyden in unseme
rike to Sweden gewest hebben, willen wi na redelicheet afleggen. Vortmeer so bydde
wi jw, leven vrunde, ho°re gy dat uns nod unde drang angeit, dot wol unde weset uns
behulplich to weren und to beschermen unse recht und weret aff unse unrecht, dat wilie
wi gerne mid jw vorschulden und desgeliken don, wor gy uns kunden in sulken saken
behoven und toseggen. Thor tugnysse unde bekantnysse, dat wy desse breff utgescreven
unde uthgesant hebben, so hebbe wi Knwt tho Linko°pinge, Thomas to Strengenes, van
Godes genaden biskoppe, Nicolaus Go°tzstafson, Gotscalk Bengsson, Niclis Erengislesson,
Benet Steensson, Boo Steensson, riddere, Karl Ormsson, Niclis Jenisson, Karl Gedde,
Mathis Oedgislasson, und Joan Karlsson, van wapen, van unser alle wegen unse ingesigelle
gehenget beneedene an dessen breff, de gescrewen is to Stocholme, na Godes bord veerteynhundert
in deme veerundedertigesten jare, des negesten sunnedages vor unser leven Vruwen dage
erer gebord.
3.
Samme brev til stæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg, Wismar, Rostock og Stralsund. Stockholm
1434, 12. september.
Trykt: HADORPH, Rimkron. II 80—84, jfr. HR II 1 no. 390.
4.
Det svenske rigsraads brev til Norges indbyggere: forsvarer sit frafald fra kong Erik,
navnlig paa grund af udlændingers indragning i riget, og opfordrer Nordmændene til
at støtte dem i kampen for sin ret. Stockholm 1434, 12. september.
Trykt: DN V no. 647, jfr.fremdeles STYFFE, Bidrag II 263—66. HR II 1 no. 446—47, LAGERBRING,
Svea Rikes Hist. IV 576—78 og om den svenske opstand i det hele ERSLEV, Erik af Pommern
s. 318 ff.
76.
Kong Eriks aabne brev om, at tvisten mellem ham og Svenskerne skal afgjøres af tolv
voldgiftsmænd, fire fra hvert rige, paa et møde i Stockholm 1435, 8. september; indtil
da skal der være stilstand med Engelbrecht Engelbrechtson, Erik Puke og deres tilhængere.
Stockholm 1434, 15. november.
Trykt: HADORPH, Rimkrön. II 84—86 (efter den tabte original). RYDBERG, Sverges traktater
III no. 468.
77.
Halmstadforliget mellem kong Erik og Svenskerne, afsluttet ved sex danske rigsraader
paa kongens vegne och sex svenske rigsraader paa Sveriges vegne. Det bestemmes, at
kongen personlig skal møde i Stockholm den 29. juli, hvor striden skal afgjøres af
tolv voldgiftsdommere, kong Erik atter overtage regjeringen og styre riget med infødte
mænd efter Sveriges lov, »sambindelsebrevet» (no. 22)
1
bringes tilstede enten i original eller vidisse, almuens tynge nedsættes, drost og
marskalk udnævnes og den fredelige samfærdsel mellem rigerne gjenoprettes m. m. Halmstad
1435, 3. mai.
Original paa pergament i danske RA, Khavn.
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III no. 469.
78.
Det svenske rigsraad forpligter sig til at holde Halmstadforliget (no. 77), da dette
bestemmer, att riget skal styres med indfødte svenske mænd og efter Sveriges lov og
privilegier; men om kongen handler anderledes, da binder de sig tilsammen med tro,
ed og ære at ville værge med liv og gods rigets frihed og lovbog og aldrig derefter
være kong Erik lydig eller hjælpelig i nogen maade. Upsala 1435, 6. juni.
Trykt: HADORPH, Rimkrön. II 90—91. RYDBERG, Sverges traktater III no. 469 a.
79.
Norske og danske sendebud samt borgermestere og raad i Stockholm forsikrer, at kong
Erik enten personlig eller ved ombudsmænd skal møde i Stockholm inden 8. september
for at
fuldbyrde Halmstadforliget (no. 77); sker det ikke, gaar de alligevel i borgen for,
at forliget skal holdes. Norrmalm ved Stockholm 1435, 7. august.
Trykt: HADORPH, Rimkrön. II 91—93. RYDBERG, Sverges traktater III no. 469 b.
80.
Det svenske rigsraad forpligter sig paa ny til at holde Halmstadforliget (no. 77)
paa de vilkaar, som blev vedtagne i Upsalamødet (no. 78). Langeholmen ved Stockholm
1435, 12. august.
Trykt: HADORPH, Rimkron. II 93—94. RYDBERG, Sverges traktater III no. 469 c.
81.
Fredstraktat mellem kong Erik og stæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar, hvorved
de ældre privilegier stadfæstes.
1
Vordingborg 1435, 17. juli.
a. Kong Eriks brev:
Original paa pergament i Lübecks statsarkiv, trese (Danica no. 200). Trykt: RYDBERG,
Sverges traktater III no. 472; registreret HR II 1 no. 454.
b. Stædernes brev, der tilsiger de tre rigers indvaanere tilsvarende rettigheder i
stæderne:
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Lübeck og hansestæderne no. 55).
Trykt: HR II 1 no. 453.
82.
Stockholmsforliget mellem kong Erick og Svenskerne, hvori Halmstadforliget (no. 77)
dels stadfæstes dels henvises til endelig afgjørelse af de tolv voldgiftsmænd; forligets
overholdelse garanteres af Dansker, Nordmænd
2
og Svensker. Stockholm 1435, 14. oktober.
Trykt: HADORPH, Rimkrön. II 93—99. RYDBERG, Sverges traktater III no. 473 a.
83.
Voldgiftsdom om de i Stockholmsforliget (no. 82) uafgjorte tviste maal. Stockholm
1435, 18. oktober.
Orginal paa pergament i danske RA, Khavn.
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III no. 473 b.
84.
Amund Sigurdsson Bolt opgiver Olso bispegaard til det norske rigsraad, nedlægger sine
vaaben mod kong Erik og lover ham troskab paa det vilkaar, at han faar fuld kongelig
naade eller kan komme i sit behold (til Sverige). Oslo 1436, 16. april.
1
Original paa pergament i norske RA, Chr.a.
Trykt: DN III no. 736.
85.
Overenskomst mellem kong Eriks sendebud og det svenske rigsraad, under mægling af
hanseatiske raadssendebud, hvorefter der skal være fred mellem kongen og Sveriges
indbyggere til 29. juli og et møde træde sammen i Kalmar den 15 juli, hvor deres tvistemaal
skal afgjøres af danske og norske rigsraader samt stædernes sendebud som voldgiftsdommere.
Vadstena 1436, 3. juni.
Trykt: HADORPH, Rimkrön. II 106—9. RYDBERG, Sverges traktater III no. 474; jfr. HR
II 1 no. 593: det svenske rigsraads brev til stæderne af 1436, 21. juni, at det godkjender
Vadstenaaftalen.
86.
Stilstand mellem det norske rigsraad og Amund Sigurdsson og hans tilhængere.
Transkript paa papir af [1436], 8. juli, udfærdiget af abbed, provst og guardian i
Tunsberg, i norske RA, Chr.a.
Trykt: DN III no. 733; vidissen no. 734.
Jersø 1436, 23. juni.
Ollum monnum theim, som thettæ breff se heldær høræ, sendæ Endridh Ærlendzsson, Swartæ
Joness, riddære, Olaf Hakonsson, Sigurdh Jonsson, Ælendh Endridzsson, Matthis Jeypsson.
Symon Biørnsson, riksæsens radh, Sigurdh Siofarsson, logman j Tunsbergh, Thwre Karllsson,
Sampson Philipsson, Amund Halwardzsson oc Biørn Sigurdzsson, wæpnæræ, aff eyne halfuo,
æn aff andræ halfue Amund Sigurdsson, Nysse Sweinsson, Halwardh Thorærsson, Thorleff
Touesson, Amundh Azsærsson, Gunnær Jonsson, Jeppa Jngilbrichtsson, Erich Olafsson,
Anundh Andresson, Arnæ Paalsson, Byrghe Sigurdzsson, Hærmæn Thorstensson, Eynær Enarsson,
Jon Thoraldzsson, Thorbiørn Halwardzsson, Sigurdh Olaffsson, Niklis Thorkilsson, Sigge
Jonsson, Asbiorn Alfsson, Steynær Aslaksson, Anund Smidzsson, Anund Andresson, Reydhær
Aslaksson, Kætil Alfsson, Gestær Guttormsson, Thormodh Ewindsson ok Asgauttær Jonsson
q. G. oc sinæ, kunnicht gørandæ, at wi hawm begribit æyn dagh oc feligheit at haldæ
mellom oss forscrifnæ tolff oc the, som j Wikenæ boo, ok allæ andræ waræ nadhughe
herra kunges thiænæræ oc wenir hær j rikit Norghe, vpa then eynæ sidho, ok Amundh
Sigurdzsson fornemde ok allæ hans mædhefølgheræ, vpa then andræ sidhæ, ffra thennæ
dagh, som datum breffsens til sigher, ok til sanctæ Marteins dagh
1
næst til kommande ok then dagh allæn vth j swa mathæ, at wi forscrifnæ tolff ok the
i Wikenæ boo ok allæ andræ war
nadighe herræ kung Eriks thienæræ i Noreghe ok wenir skulæ felighe ok fri wæræ ok
alt thet, oss til hørær, j thennæ forscrifnæ dagh, vtæn alt argth ok arghe listh ok
allæ falskæ fundæ, ny ædher gamblæ, fore forscriffnæ Amund Sigurdzsson oc allæ hans
hiolppæræ ok mædfølghere.
2. Samoledhis skal ok forscrifnæ Amund Sigurzsson ok allæ hans mædfølghere fry ok felighe
wæræ fore oss forscrifnæ tolff oc the j Wikenæ boo ok allæ andræ, som gøræ ok ladæ
welæ fore ware skild, vttæn alth arght, som før sigher j brefuenæ; j thennæ forscrifnæ
dagh oc felicheit hawæ wi lofuat stadugth at holdæ ok haldæ skulæ obrigdæleghe a badhe
sidhær; ok jnnæn thennæ forscrifnæ dagh skal rikis radh ok the fem lagmen, som war
nadighe herræ kungen hafuer til scrifuet,
1
kommæ til Oslo xiiij daghe eftir sanctæ Mykiels dagh
2
næst til kommande ok huerium ræth at seghie swa wel fatighom som rikom, som loghligh
kæræmaal hwer til eyn annæn hafuer at kiæræ mædher loglighe skilrikæ æder profue.
3. Jtem ær ok nokor then aff ware nadighe herræ kunges thienæræ hær j forscrifne righe
Norghe, som wel bliuæ vttæn thennæ forscrifnæ dagh ok feligheit, tha man han thet
sielfuer radhe ok biudhe oss thet til, ok welie wi tha forwaræ forscrifnæ Amundh Sigurdzsson
mædher thet førstæ, wi thet widæ faa ædher vndærstandæ. Skal ok hwor mughe fare til
eyn annen j fridh ok j feligheit jnnæn thennæ forscrifnæ dagh vtten alth archt, som
firmere brefuet vth greynær.
4. Jtem skal Herloff Pædersson ok Juss Tomasson blifuæ j thennæ forscriffnæ dagh [til]
sanctæ Marteins dagh næst til kommandæ mæder all forordh, som før sighir j brefuet;
æn andræ danskæ mæn hafuæ feligheit til sanctæ Olafs dagh
3
næst kommandæ vtæn alt argt, som før sæghir. En tienæstæ mæn, som riddæræskapet thienæ,
ok skellighe [æ]ruingæs mæn skulæ bliuæ fri j righit Norghe swa wæl som jnbornæ mæn,
ææ mædhan the faræ mæder skielligheit.
4
5. Jtem [æ]ræ tw breff giordæ hær vpa, badhe ens ludhendæ; thet enæ skal forscrifnæ
Amund Sigurdzsson ok the forscrifnæ xxiiij, som mæder honom hauæ lofuat fore thenna
forscrifnæ dagh, besiglæ, huilkit wi rikis mæn behaldæ skulæ; æn thet andræ hafua
wi forcrifnæ xii rikes mæn jnciglet, huilket forscrifnæ Amund Sigurdsson behaldæ skal.
Ware thesse bref gifuen a Jerssøn vtten fore Tunsbergh sanctæ Johannis baptista aftæn
anno Domini mcdxxxvj
o.
Segl: Spor af de 4 paa foden trykte segl (conventets og de 3 transsumenters).
87.
Voldgiftsdom mellem kong Erik og Svenskerne.
Omtrent samtidig afskrift i Vadstena brevbog i svenske RA, Stockholm (A 20, før A
26) bl. 280—81.
Trykt: HADORPH, Rimkrön. II 110—15. RYDBERG, Sverges traktater III no. 475. Paragraftallene
er tilsat her.
Kalmar 1436, 1. september.
In nomine Domini amen. Aar æpther Gudz byrdh MCDXXXVI, then fredaghin næst for sancti
Olaffs dagh næst forhdhin,
1
ware wj Ølrik medh Gudz nadh biscop i Aarhuus, Erik Krummedyke, Trwet Haas, Jønis
Griim, Sten Basse, Ludher Kabel, Anders Niclisson, Esge Brok, riddara, Aghe Lunga
(?: Lunge), Olaff Axelsson, Otte Niclisson, Albricht Bydelsbak, Gerd Bryseke, Hærman
famme Haghen, Jøsse Erikxsson aff Asdala, awapn, rikes radh aff Danmark; Henric Rapasylfwer,
Tymme Hadhawærk, aff Lubeke; Claws Meyer, Herman Lang præster, aff Hamborgh; Peter
Wille, Johan Stenbæke, aff Wismar; Johan Springingut, Hartwik Skomaker, aff Lyneborgh,
borghamæstara oc radhmæn, fornæmpda fyra stædhers sændabudh, skikkadhe oc keste til
fulmæktugha oc waldgiftes mæn aff høghbornom førsta oc herra her Erik medh Gudz nadh
Swirges, Danmarks, Norghes, Wendes oc Gothes konung oc hertugh i Pomeren, war nadhuga
herra, vppa then ena sidho, oc aff æpterscreffna Swirghis rikes fulmæchtigh sændebudh,
swasom ær wærdughe fædhre oc herra, biscop Thomas i Strengnæs oc Magnus i Abo, medh
Gudz nadh biscopa, her Cristiern Niclisson, riddare och drotzte, her Niclis Æringislasson,
riddare oc laghman i Sudhermannaland, Niclis Jønisson aff Dywrsholm, Knwt Karlsson
oc Magnus Gren, awapn, rikesens radh oc mæn i Swirghe, vppa the andra sidhona, huilke
badha delana komo for oss sama dagh i sancti Cristofori hws i Calmarna oc satto thera
saak oc blifuo widher oss for fulmæktogha skedhis mæn wm all skælning oc twedrakt,
som til thenna dagh them i millan vpstanden oc warit hafuer, som thera makt breff
ludha, som the oss vppa badha sidhor giffuit hafua i nærwaru høghborna førsta oc herra,
herra Buggesleff i Pomeren, herr Barnim aff Wolgast, herr Barnim aff Baardh etc.,
hertugha, oc manga flere grefua, riddara oc swena, fornæmpda wars nadhugx herra konungx
Erikx oc hertughas radh oc mæn, oc i andra flere wælborna mænz nærwaru, som æru Hanis
Krøpelin, Karl Bonde Thordzsson, Gregers Magnusson, Beynct Lidhekesson, Beynct Vdzsson
oc Birghe Trulle then gamble oc then vnge, at hwadh wj ther wm vt sighiande warda
for wenskap, rædhelikheyt æller ræt, wilia the oc skola thet vppa badha sidhor swa
halda, wm thet the oss foresætiande wordo vppa badha sidhor then ene mot then andra
wm tiltal oc swar, swasom the oc vppa badha sidhor giort hafua i scrifft oc medh ordh,
thet hafuom
wi owerwæghit, besinnat oc ther i forramat, som forlangt ware aff at scrifua; tho
ær swa ænden ther aff vppa badha sidhor, at haldas skal i tilkomande tiidh, som her
æpter scrifuat star, oc swasom wi thet dæktingat hafua medh bæggies therra fulbordh
oc millan them vtsakt hafua:
1. Først, at alle rikesens inbyggiara i Swirghe skulu hafua oc halda fornæmpda wan
nadhuga herra konung Erik for thera fulmæktoghan konung, swa længe han lifuer, swa
at han skal hafua, behalda oc bruka allan konungxlikan ræt i Swirghe frij oc vnbewaren,
æpter thy som rikesens lagh oc rættir vtwisar, oc skolo honom igen antwarda ofortøffradh
i sina wærio all slot, stædher oc land oc alt thet kronone tilhørir, enkte vndantaghit,
thet the sigh vnderwunit hafua oc i thera wærio hafua taghit i thænne twedrækt; oc
skulu honom igen hylda oc manskap gøra oc raadh swæria, som thera rættir vtuisar,
at konungen bør at hafua aff rikesens inbyggiarom; oc thetta skal ændas oc gøras thet
raskasta, man thet ænda kan ofortøffradh, oc thæslikes all annor stykke, som hær æpter
følgher; oc skal war fornæmpde herre konungen Erik halda oc hafua alla swænska mæn
oc alla Swirghis inbyggiara, the nw æru oc the tilkomande warda, i sinne konungxlike
nadh oc kærlek, badhe andelika oc wærtzlica, oc skal lata them hafua oc bruka ofortøffradh
all thera bescrifna lagh oc ræt, priuilegia, frihet oc godha gambla skælica sidhwænior,
swasom sigh thet vtwisar i allom sinom artiklom; oc skal regera oc styra land oc slot
oc Vpsala ødher medh inlænskom mannom æpter hans rikes radz radhe i Swirghe, som laghin
vtuisa[r];
1
oc at slotlofuan igenkalles, som star til annars manz hand, ower alt riket, oc warde
hær æpter sat oc antwardat vppa rikes kor æpter forscreffna wars nadhigx herra konungx
Erikx dødh, som thera bescrifna rættir vtuisar, oc ther ekke ower gøra vtan medh hans
radh, samthykkio oc wilia.
2
2. Hær medh skal aflaght wara all skælning oc twedracht millan forscreffna wan nadhuge
herra konungen Erik oc rikens inbyggiara, oc hær æpter aldre mer noghon tiidh hwar
annan ther wm at skylda æller hæmpnas. Oc wm allan skadha, som riket oc rikes inbyggiara
lidhit hafua aff forsumelse wægna i rætten i hans frawaru æller huru thet tilkumit
ær, skal wara alt tilgifuit oc aflaght. Swa hafuer ok fornæmpda war nadhuge herra
konung Erik nadhelica owerseet oc tilgifuit allan skadha, ther honom oc krononne synderlighe
skedder ær i thæsse forscreffne twedrækt aff rikes inbyggiarom oc allom thera medhhiælparom
for thera ødhmiuka bøn skuld, som hær nw æru medh fulla makt aff rikesens wægna, som
the alt redha gjort hafua vppa rikesens wægna medh godha herra oc godha mæn, som hær
nw æru, oc medh the ærlica stædhers sændabudh. Samuledhis skulu flere godhe mæn gøra
rikesens inbyggiara
hær æpter, som thet bæzst kan ske oc læmpelighast tilga; thok at hwar far sit igen,
ther nokot ær fra taghit i thenna forscreffne twedracht, som ær jordagooz, pantagooz
æller hwadh thet ær, som jordagooz ær, ofortøffradh. Oc ær ther swa i taladh wm annan
skadha, som skedder ær a
badha sidhor, som then ene then andra fran taghit oc vntwældat hafuer, thet som særdeles
ekke ær skeet aff rikesens wægna, vtan thet nokor man giort hafuer for sin eghin wild
oc fordel skuld, ther skal swa wm haldas, som hær æpter følgher: at war nadhuge herra
konung Erik oc rikesens radh, som han nw wæliande wardher, skulu hiælpa hwar annan
trolica, han them oc the honom igen, at them ske therfore lika oc skælighet, som thera
hafua swa mist, aff them, som hafua thet taghit; thok swa wm nokor wilde sighia, at
han swadana skadha hafde giort oc ware alt skeet vppa rikesens wægna, oc at rikesens
radh skulde hafua bidhit oc befalt them swadana skadha gøra, ther sighiom wj swa til:
at alt thet skælica bewisas kan, at thet ther widh blifue, oc hwar thet ey swa bewisas
kan, oc rikesens radh thok them til sta, at the tha halde thet medh thera ræt, at
thet swa ær, som the sighia.
3. Jtem, alle fanga, som i thenne twedracht fangne æru oc obeskattadhe æru oc ekke
borghan hafua sat for thera beskatning, the skolo løøs lathas offortøffradh, vppa
badha sidhor; huilke som beskattadhe æro oc borghan hafua sat for beskattningena,
the blifue widh sigh.
4. Jtem, wm war nadhuge herra konung Erik hafuir til nokan tiltall wm rækenskap eller
nokot annadh synderlika, ther skal han wara oforsumadher vti.
5. Jtem, skedde thet swa, som Gudh forbiudhe, at noghor aff forscreffne dela owertrædhe
æller brute mot thæsse dachtingen, tha skal ther vppa manas, forrættas oc førbøtas,
som widherbør, medh minne æller medh ræt, oc skal thenne dæghtingan ey ther medh æller
therfore bruten wara, vtan blifua widh sina fulla macht, oc engen gøra agrip æller
owerwald vppa then andra, vtan hwar scal fulfølghia sina sak til rætta.
Alla thæssa forscreffna stykke oc articla oc hwan thera widh sik hafuer war nadhuge
herra konung Erik forscreffuen os alla fornæmpda waldgiftismæn lofuat oc sakt for
sik oc alla hans medhiælpara fast oc troligha at halda vtan arght. Samuledes hafua
oc fornæmpde fulmæchtighe sændabudh aff Swirghe lofuat oc saght oss for them oc for
alla rikes inbyggiara oc thera medhhiælpara fast oc troligha at halda vtan arght.
Thetta fornæmpda løffte oc sægn hafuom wi fornæmpde waldgiftismæn vndfangit oc anamat
vppa badha sidhor, oc thetta trolica bemana wiliom, wm thet vppa noghor deel ekke
haldet worde aff fornæmpde wars nadhuge herra konungxens Erikx æller rikesens inbyggiarom
oc medhhiælparom, vppa badha sidhor; oc synderligha sighiom wi forscreffne rikes radh
aff Danmark ther swa til: at worde thet swa, at nokor aff forscreffne dela ekke halda
wilde, som forserifwet star, som Gudh forbiude, vtan bruti ther amot, som oss hopas
at the ekke gøra, tha williom wi ther vppa a badha sidhor trolica mana, oc wiliom
ther til indragha medh oss herra oc wener, the wj kunnom ther til formagha, mot then
delen, som owertrædhande wardher, oc mana ther vppa, som thet widherbør, oc hiælpa
then delen til rætta, then som orætten skedder ær, amot then delen, som orætten hafuer
giort æller gør, oc bewisa oss ther vti, som oss aff æro och rætz wægna bør at gøra.
Oc wj forscreffne stædhers sændabudh, som hær nw æro vppa wara stædhers wægna, sighiom
ther swa til: wm fornæmpda herra konung Erik hær amot giorde æller owertrædhande worde,
som wj hopoms, at han thet ekke gør, som han oss lofuat hafuir, oc som hær dæchtingat
oc vtsakt ær millan hans nadh oc the aff Swirghe, thet wiliom wi trolica mana mot
honom, som sik thet bør, nær oss thet til witande wardher oc wi ther til krafde wardom
aff them aff Swirghe, swa at han gør thet løffte fult, thet wj vnfangit hafuom til
thera tro hand. Oc wm the aff Swirghe hær amot giordo æller owertrædhande worde, som
oss hopas, at the ekke gøra, tha wiliom wi forscreffne herra konung Erik thæslikes
trolica hiælpa oc mana, som wj thet løffte vntfangit hafuom til hans tro hand, nær
wi ther til krafde wardom aff hans wægna.
Til witnisbyrdh oc mera oc wissare forwaring, at alle thæssa forscreffne articla oc
hwar widh sik swa haldas skulu vtan all hiælparædhe oc argha list oc at swa lofuat
ær, som forserifuat star, fornæmpde herra konung Erik, them aff Swirghe, oc the honom
thæslikes igen, the hær nw æro medh fulle macht, som forserifuat star, troligha at
halda, oc os forscreffne waldgifftismæn lofuadh hafua til bægges thera tro hand, thet
at mana, som forserifuat star, swa hafui (?: hafue wi) konung Erik fornæmpde latet
wart secret incigle medh wilia oc witskap hængias for thetta breff; oc thæslikes hafue
wj fulmæktighe fornæmpde aff Swerghe forscreffne war incigle medh wilia oc withskap
latet hængias for thetta breff; oc wi waldgiftismen forscreffne hafua oc til mere
witnisbyrdh oc forwaring thetta forscreffna, at swa dektingat ær, oc vtsakt hafua
millan badha delana, som ær fornæmpda herra konung Erik oc rikis mæn i Swerghe, oc
at oss thet oc swa medh lofuat ær, oc at wi thet bemana wiliom, som forserifuat star,
wm nokor brust worde vppa nokra sidho aff badha delana, tha hafuom wj alles wore incigle
hængia latet medh wilia oc witskap for thetta breff medh fornæmpda war nadhuge herra
konung Eriks oc fornæmpda rikes radz aff Swerghe incigle.
Jtem, wj fornæmpde medhgifftismen radhom idher vppa badha sidhor, først wor nadhuge
herra konung Erik, oc swa rikes radh, som han nw wæliande wardher, at I the articla
io swa halde i allo mato, som wj idher badha delana nw vppa vtskorna scripter antwarda;
oc thæsse breff æru tw eens ludhande ordh fra ordh; thet ena behaldher wor nadhuge
herra konung Erik, oc thet andra rikes radh aff Swerghe. Gifuet oc scrifuet aar oc
stadh, som forscrifuet star, vppa sancti Egidij abbatis dagh etc.
FORARBEIDER
1.
De hansiske raadssendebuds indberetning om forhandlingerne i Kalmar 1436, 23. juli—23.
august.
1
Trykt: HR II 1 no. 603 og derfra nedenstaaende uddrag:
--------------------------------------------------------------------------------------------
4. Also dat de Sweden deme heren koninghe otmodighen to vote villen, biddende umme
Gades willen, dat he se to gnaden neme, se wolden ene vor enen mechtighen konink holden
unde hebben, unde synen gnaden vrunthken enjeghen gan, wente rech[t]ghank were en
mit sinen gnaden nicht wol bequeme. Dar de here konink to antwarde, de Sweden scholden
utstikket de vruntscop, dar se em mede wolden entjeghen ghan.
5. Darup nemen se ere berad unde vorrameden enre schrift, inneholdende mank anderen
worden, wo dat rike to Sweden van quades regimentes weghen to groten vorderfliken
schaden were kamen, darumme begherden se, dat sin gnade se unde dat rike wolde laten
bi erem lachboke, besehrevenen rechte, privilegien unde alder guder wanheit, welke
he en bestedeghet unde darup gheswaren hedde, biddende de schedesheren, dat se syne
gnade underwiseden, dat he dat van en alzo wolde annamen unde bewisede en gnade, gunst
unde leve, zo wolden se syne gnade mit alles rikes inwaneren hebben unde holden vor
enen vulmechtighen koning, de wile he levede, unde wolden em bewiset horsam, truwe
unde wiighen denst. Hiirto antwardede de here koning, beide schriftliken unde muntliken,
tomale sere sik entschuldeghende, dat he den Sweden niworlde unrecht, walt noch jenych
vordret ghedan hedde, men ere, gud unde vordernisse. Mit alzodanen schriften unde
reden ward vele tid toghebracht, dar doch nicht profites wes noch endelkes van en
quam.
6. Darumme sede her Erik Crummedik na berade van aller schedesheren weghen deme heren
koninghe unde den Sweden, dat se geven scrifte over unde jeghenscrifte, doch so were
noch nen scrift ghegheven, dar men wat enkedes mede ramen mochte, ofte dat men to
ichteswelkem ende mede kamen konde, darumme wolden de schedesheren ramen ener vruntscop
in ener schrift up erer beider behach, unde dat eyn eslik binnen der tiid sine tosprake,
de he mende to deme anderen to hebbende, rede makede, wente wolde de vruntseop sik
nicht vinden edder en nicht behaghen,
so wolden se na claghe unde antwarde recht affsegghen unde utspreken, wente idermanne
vordrote, alzo to ligghende. Alzo gheven se deme heren koninghe de enen unde de[n]
Sweden de anderen scrift, all ens van worde to worde ludende.
1
7. Darup nemen se ere berad. Welke vruntscop na berade noch dem heren koninghe noch
den Sweden behaghede, alzo gheven beide partien over den schedesheren ere tosprake.
Unde de Sweden seden, se hadden sik rechtghanghes nicht vormodet, wi hadden dat ok
alzo nicht vorstan to Wastene, dar de dach begrepen wart, darumme konden se alle artikule,
der en wol nod were, nu tor tiid nicht schriven, wente se hedde[n] vele to hus, des
se jeghe[n]wardich nicht en hedden.
8. Alzo ghinghen de schedesheren to deme heren koninghe uppe dat slot, sine gnade
to underwisende, dat he vruntscop van den Sweden neme, wente se konden alle merken,
dat rechtgank twischen en beiden noch vruntscop noch endracht noch vrede maken konde.
Dar sede de here koning alzo to, alzo de Sweden screven, dat he dat lant unde de slote
scholde besetten mit inlendeschen, unde nicht mit utlendeschen, dat he den ewighen
vluk nicht over sik behalden wolde, dat alle man scholde segghen, dat he hedde overgheven,
dat Densch, Dudesch, Norman, de de Sweden vor utlendesche lude holden, scholden ut
deme rike to Sweden vordreven unde utghewiset wesen
2
na dem male, dat he dat rike van vrowe Margreten saligher dechtnisse also nicht entfanghen
hedde, darumme scholde me em dat mit rechte affsegghen. Dar dem heren koninghe her
Erik Crummedik unde her Hinrik Rapesulver mannigherhande wort enjeghen seden unde
he wedder jeghen se. Des sede int leste her Hinrik erghenomet: Gnedighe here, oft
jwe gnade jwem rade nicht en volghet, men jwen eghenen hovede unde guddunkende, unde
den van den jwen unde den Sweden dusent edder twe vormorden sin unde jwen willen denne
alleke wol nicht beholden kont, des mot jwe gnade vorwit ewighen vluk unde vorsprekent
liden; men do gii na jwes rades rade unde rade[n] se jw ovele, des moten se vorwit
hebben unde gii nicht; it sint de jwen, de jw vor eren heren unde enen weldighen gherne
hebben unde holden wilt, darumme rade wi jw neghest, dat gii se in vruntscop to gnaden
nemen. Dar sprak ok do mede an de here van Pameren unde sin rad, de dar do jeghenwardich
weren. Alzo bevol de here konink sinem rade, dat se to sik vorbadeden alle de denschen
manscop, de dar jeghenwardich were, unde leten en dat vorstan, [ofte id] mit erer
alre vulbort, rade unde willen were, [dat] he dat overgheven scholde, also vorghescreven
is.
9. Des vorbadeden se de manscop, de Sweden unde der stede sendebaden uppe den Christoffor.
Er de mene manscop dar upgheeschet wart, dankeden de Sweden des koninghes rade unde
den steden, dat se id dar mit arbeide unde vlite to ghebracht hadden, vormanende vort
des. rikes
rade, wo se siik tosamende vorbunden, vorseghelt unde ghelavet hadden, alse brodere
bi enander to blivende, unde en jewelik den anderen bi sinem rechte, privilegien unde
guden olden wanheiden to beholdende, unde hapeden, dat scholde vast bliven to ewighen
tiiden; unde dankeden en, dat se dat also wol gheholden unde truwelken sik darane
bewiset hadden. Dar sprak do van stunt in her Hinrik Rapesulver: Leven heren unde
vrunde, also gii segghen, dat gii willen tosamende bliven alzo brodere, dar wi to
ghehulpen unde ghedent hebben unde vordan gherne dön, so weset ok vordach[t], wat
gii uns ghelavet unde ghesecht hebben, unde latet uns suster mede wesen, also dat
uns unse privilegia unde guden olden wanheide ok gheholden werden. Dar antwarde to
her Erik Crummedik segghende, it were al war, wes den steden ghesecht were, dat scholde
vull unde all gheholden werden.
10. Do vorbadeden se de menen manscop unde gheven en to kennende des heren koninghes
meninghe in jeghenwardicheit der Sweden unde der stede sendebaden. Also ghinghen do
aff de Sweden unde de sendebaden der stede unde leten de Denen tosamende; dar ward
ene scrift up gheramed van worde to worde ludende aldus. (Her følger no. 5 nedenfor.)
11. Also quemen de schedesheren unde de Sweden uppe den Cristoffer an sunte Bartholomeus
avende
1
vor der maltid. Dar ward gheramed, dat men den heren koning unde de Sweden scholde
tosamende bringhen, dat se sinen gnaden to vote villen unde kneval deden, biddende
umme sine gnade. Unde dat brochten des heren koninghes rad bi den koning.
12. Dessulven daghes na der maltid leet de here koning alle heren unde guden lude
unde menliken alle volk vorgadderen also tor bursprake, unde leet de klocken slan
als to storme, also vorsammelde sik alle volk up dem markede. Do quam de here koning
mit deme heren van Pameren, unde de schedesheren unde alle manscop, de dar do weren,
ghinghen stan in enen kreis, dar stunt alle volk ummeheer. Dar quemen de Sweden unde
deden otmo[di]ghen knival, den heren koningh biddende, dat he se to gnaden neme unde
alle unwillen, den he to en hede, umme Gades willen overseghe. Do wolde he se upteen
bii den henden unde wolde[n] node upstan, do sette sik de here konink sulven in de
kne unde n[a]m se also up. Dar villen mennighen de tranen ut den oghen van sodanen
otmodighen gheschefte. Do beden ok de heren van Pameren, des rikes rad unde de schedesheren
vor de Sweden. Do bad ok de here koningk de Sweden, oft he en jerne to kort ane daen
hadde, dat se em dat umme Gades willen vorgheven. Als nam de here koningh sinen rad
unde de Sweden, unde ghink darmede uppe dat radhus, alsodane vruntscap vullenkomen
to makende. (Her følger no. 2—4 nedenfor.)
2.
Voldgiftsdommernes mæglingsforslag. [1436, august.]
Trykt: HR II 1 no. 604 og derfra nedenstaaende uddrag.
1. To den ersten segghe we, dat de guden luden ut Sweden unseme gnedighen heren deme
koninghe, de hiir nu sint mit vuller macht, dat se unvortoghert vrig unde umbeworen
wedderantwarden in sine were, wes se sik underwunden hebben in deme stichte to Lu[n]den
unde dat to Dennemarken hort, dat bort sik int erste. Unde dat se unsen gnedighen
heren den koning wedder annamen unde hebben unde holden sine levedaghe vor enen vulmechtighen
koningk, to brukende unde to hebbende alle koning[l]ike recht, unde antworden em wedder
stede unde slote unde alle dat tor kronen hort, vrig unde umbeworen to brukende noch
koninglikem rechte, unde don em manscop unde huldinge wedder unde sweren em rad, unde
dat disse huldinghe unde vorantwordinghe toga unde schee bi sulken tiiden, also dat
mogeliken to donde steit, unde dat de Sweden, de hiir nu sint, unsen heren bidden
denstliken mit knevalle mit allen dessen vorsten unde heren unde guden luden, unde
alle de anderen Sweden, de bi sine gnade kamende werden to der huldinghe unde vorantwardinghe
desghelik ok don, dat he, umme Gades willen unde aller vorsten unde heren bede willen
der guden lude unde der stede, se gnedighen anse unde vorgheve en allen unwillen unde
neme se to denste an under sine koningliken gnade unde averse allen schaden unde unwillen,
de gheschen is in desser twedracht. Doch so [dat] des koninghes slote unde hove, de
vorbrant unde vornichteghet sin, dat me de wedder buwe unde vorbetere nach unses heren
des koninghes rade unde sines rades rade, den he nu kesende wert; unde wen me buwen
wil, dat se darto denken, dat de ghebuw[e]t werden mit sulker hulpe, dat it nicht
allene der cronen to schaden kame. Unde dat unse here de koningk hiirup se late gnedighen
bruken eres screvenen rechtes na sinem utwisinghe unde alle privilegia, vrigheide,
de se mit rechte hebben, beide ghestlik unde werlik, unde kesen in sinen rad na eres
rechtes utwisinghe unde doen dar nicht baven, ane de koning hete dat doen mit eren
willen unde vulbort. Doch so in deme enen articule, dat in deme swedeschen rechte
steit, als van den inlendeschen luden, wer datsulve wesen inghebarne lude van Sweden
edder de hiir erve unde eghen hebben unde hiir denken to blivende, [se] sin ut wat
lande dat se sin, des vorneme wi uns also uterken nicht nu tor tiid, dat wii dar recht
umme spreken konen, darumme late wi jw, wes recht is, in beiden siden unvorsumet.
(Jfr. nedenfor no. 6.)
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
4. Jtem als se roren, umme tollen afftolegghende unde vorbot in deme lande, umme munte
[unde] umme sulver ut deme lande to varende, unde umme schot to minrende unde schat
to nemende in ware nicht in
reden pennighen, unde umme der voghede rekenscop, dar segghe wi to, dat kone wi nicht
utrichten, dat sette wi to unsem heren den koninghe unde des rikes rade unde des rikes
inwaneren, de darto nutte sint, dat avertoweghende al dat vor den konink is unde des
rikes inwanre bestendicheit.
5. Jtem umme desse articule umme droste unde umme marschalk unde der cronen rente
unde tresel, umme breve unde clenode in dat rike wedder to bringhende, unde privilegia
to Stokholme, unde de sik uterken bewiset hebben in des rikes denste, de dar schaden
aff hebben genomen, segghe wi aldus: dat desulve droste unde marschalk, de nu karen
sint, bliven bi sulker macht, alse en bort to hebbende, der herscop unde des rikes
recht to sterkende unde to vorderende, unde de here konik bedet des rikes inwaneren,
dat se em behorich sin, des rechtes is, unde sterken se darto
a
dit neene wise, so se moten en gherichte darto legghen van brokes weghen edder ok
leen, dar se sik aff halden moghen, edder men vint nemande de dat deit. Umme der cronen
rente unde tresel, breve unde clenode, segghe wi, schal he en koning wesen to alle
dren riken, nachdeme so mach he siner upboringhe wol bringhen, wor he wil, to aller
drier rike behoff ut den enen in dat andere; unde wii he tresel legghen, he legghe
en, wor he ene legghe, so bort he eme to denende to alle dren riken, wor it ersten
behoff is, unde dat clenode bort to denende alle dren riken, he hebbe dat, wor he
dat hebbe, nademe als dat he en koningk is to alle dren riken. Privilegia to Stokholme
unde de sik bewiset hebben in des rikes denste: privilegia to ghevende den Stokholmeschen,
also se de hebben willen, dat is neen recht unde des hebben des rikes manne nene macht
sunder des koninghes vulbort; willen se nu nye privilegia hebben, ofte se ere vorlaren
hebben, dat se en denne gheven werden na rade des rikes inwanre unde rades unde vulbord
des koninghes, so dat se der cronen nicht to vorvanghe sin unde sunderghes to schaden,
ghelik also andere kopstede hebben in deme rike. Umme de besorghinghe der jennen,
de schaden namen hebben in des rikes denste, dar heft unse here de koningk nenen groten
willen to ok neen recht em weddertolegghende sulken schaden. Doch segghe wi unde raden
jw here konink, als [id] nu gheleghen is, dat gi dat holden na jwes rades rade, den
gii nu kesende werden, dar se jw to radende werden, wech to legghende mit dem besten
mit alle den jennen de desses unreddelken regimentes macht hebbe[n] bestentlik to
holdende, wol dat se unrecht hebben, unde is beter, dat me dit aldus wechlegghe, wan
dat me mit groten blutghetende dat sturen scholde. Gnedighe here, bi unsem besten
synne kenne wi, dat id nutter is dessen sinne to volghende, wen de in rechtghanghe,
it mach jw to groter bestant kamen unde to ghemake.
6. Jtem als wi horden to dem Stokholme van erves weghen unde ok hiir gherort, wes
unse here de koning vorerven mochte hiir imme rike,
alzo dat do averspraken wart, dat late wi bi sik, doch dat de Sweden ene darumme ghunnen
unde tolaten, dat allent, dat he mit rechte vorerven mach na des rechtes utwisinge,
it si van der cronen kop edder pant, dat koninghinne Marghareta selicher dechtnisse
kofte edder vorpande edder inlosede, edder he dan hefft edder noch deyt, dat se em
des ghunnen, al[se] dat rech[t] darumme utwiset, na siner bewisinghe unde ansprake
unde ereme antworde.
7. Jtem dat dit vorschreven vorwisset werde van beiden siden, als men dar vurdermer
insprekende wert, uppe dat it ersten in den leven kame, wil Got, dat dit vorscrevene
bejaword wert by sulkem synne, als hiir vorscreven steit, wert men undersprekende
van articule, dat vint sik wol mit gutliker insprake, dar ga wi nu nicht vurder in
umme des willen, wente hiir licht de macht ane.
3.
Kong Eriks klageskrift mod Svenskerne [1436, august].
Trykt: HR II 1 no. 605.
4.
Svenskernes svar paa kong Eriks klageskrift. [1436, august].
Trykt: HR II 1 no. 606.
5.
Det danske rigsraads beretning til kong Erik om deres forhandlinger med Svenskerne
og det danske ridderskab [1436, august].
Trykt: HR II 1 no. 607 og derfra her.
Wetet gnedighe here, alzo wi ghisterne mit jwen gnaden wort hadden umme sodane wort,
alzo de Sweden to uns ichteswelken in jwen rade ghesproken hadden, dar wi doch etzwelke
word mit jwer gnade van hadden, dar to lank van were to scrivende, doch dat lateste
darvan [was], gii heten uns baden senden nach den guden luden, de hiir nu sint ut
Dennemarken, unde laten se vorstan, wat uns de Sweden ghesecht hadden, unde worde[n]
de[nne] ens mit ene, wat wi jwer gnade wolden raden, unde do wii dat gedan hadden,
do wolde jwe gnade darbi do°n, wes jw gud duchte. So hebbe wi ok nu ghedan, unde sammelden
dat meste, dat wi konden, unde sanden do na den Sweden unde heten en segghen in alle
unse jeghenwardicheit, also [se] uns ghisterne berichtet hadden, alse [se] ok deden
in jeghenwardicheit der stede. Unde seden unde beden umme Gades willen unde alder
hilghen, umme unse eghenen doghet, umme alle unser bestant, umme jwer gnade unde werdicheid
willen, unde also wi secht unde brevet hadden underlank, dat wi ewichliken tosamende
unde[r] enen koninghe scholden bliven, doch en jewelik rike to blivende bi sinem rechte,
also unse olderen unde vorvaren ghedaen hebben in alle dren riken, unde underwisen
jw, dat gii se nemen to gnaden under jwer koninkliken gnade beschermen unde barmelsticheid
unde bliven ere koning, alse jw gherne begheren to hebbende, to brukende mit alme
koninkliken rechte unde werdicheid, also enem koninghe bord to hebbende, de wile gii
leven, unde begheren dar nicht anders entjeghen, wan dat gii se neten laten eres bescrevenen
rechtes, vrigheid unde privilegia unde gude olde wanheide, unde wat en darvan suslanghe
nicht ghehalden is edder nicht ghenaten hebben went in dessen dach, dat willen se
altomale overseen, unde bidden unde begheren hochliken van jwer gnade, dat gii desgheliken
ok willen overseen allen schaden unde unwillen, de in dessen tiiden van sulken saken
is upghestan, unde vligen alle dink to den besten.
2. Vortmer seden se uns, wo se ghehort hadden, wo men en oversede, dat se nene dudesche,
densche edder andere utlendesche lude liden wolden, dar se aldus to antwarden: he
were Densch edder wo he were, dede erve edde[r] pande hedde int rike edder noch kreghe,
de ene vribaren man van deme anderen, de mochte dar wol bliven unde willen ene vorderen
unde leffhebben in alre mate also unser inwanre enen, men umme der cronen slote unde
tobehoringhe, dat jwe gnade darmede vare also ere bescreven recht utwiset, unde dan
dar nicht enbaven, it si mit eren willen.
3. Vortmer seden se ok umme de jennen, de ere ertgud edder pande vorlaren hebben,
dat en jewelik dat sine solde wedder hebben, unde de jennen de schaden ghenamen hadden,
id were wat schade it were, umme jwer gnaden willen, dat en darvor sche ghelik edder
recht mit jwer gnade hulpe unde rade.
4. Vort begheren se, jw ghnade to underwisende, dat gii truwe unde gheloven to en
setten unde loven en vullenkomelken, des beden se sik tu hulpe God unde alle hilghen,
dat gii an en scholen vinden vullenkomen truwen denst, also langhe alse gii leven.
5. Vortmer weret sake, dat ene jwe gnade nicht truwen edder lowen wolde, so wolden
se vorwaringhe do°n, dat se jw loven holden willen, wolde jwe gnade dat van en hebben,
so mochten se desghelik wal van jw wedder sin begherende, also uns dunket; dach seden
se, dat sik dat nicht en borde, wolde jw en ichteswat segghen, se [wolden dat] vullenkomelken
loven unde begherden dessulven van jw wedder.
6. Also do was ghespraken, do wisede wi se van uns mit den van den steden unde seden
der ridderscop, also se sulven wol horden, wat wi van jwer gnade weghen to en hadde[n]
to wervende, ok also se wol hort hadden, wat de Sweden ghesecht hadden, unde wi beden
se, dat se ere ghu[d]dunkent seden, dat wi jwen gnaden wedder segghen mochten. Do
seden se na berade, dat se dar nicht to segghen konden, eer se hord hadden, wat wi,
de in jwem rade sint, darto seden, wusten se denne
beteren rad, den wolden se gherne segghen na erem besten synne. Doch seden se, dat
se in Sweden nicht hebben wolden, se mochten dat mit willen edder mit rechte hebben,
dat jegen ere recht nich[t] en were. Do sede wi en unse gu[d]dunkent na unser samwitticheid,
also id nu gheleghen is, dat wi it nicht beter wisten, unde alzo segghe wi noch, dat
was also hir naschreven steit.
7. Int erste also wi wol wusten unde se hadden utghevraghet, dat unse olderen unde
vorvaren hadde[n] de rike tosamende bunden unde gheswaren under enem koninghe to blivende,
doch eyn jewelik rike bi sinem rechte to blivende, ok merke wi dat wol to beiden siden,
hedden unse olderen unde unse vorvaren enen betteren sin up ghewust, wen dat de rike
tosamende bliven unde eyn jewelik rike bi sinem rechte, se hadden dat up de tiid wol
anders gheschikket unde ghevoghet, darumme wete wi ok beters nicht, men en jewelik
rike bi sinem rechte [blive] unde dat jwe gnade rade unde regere eyn jewelik rike
bi sinem rechte unde teen nen recht ut deme enen rike in dat andere.
1
Ok sede wi dat uns duchte pad wesen, dat jwe gnade annamede van en vruntscap unde
guden willen, alse [se] jwen gnaden beden, in sodaner mate, dat se jw willen annamen,
halden und hebben vor enen vulmechtighen koning, so langhe als gii leven, unde laten
se darup gheneten ere screven recht, vrigheid unde privilegia, als sik dat van rechte
to ghebord, unde raden unde regeren dant lant unde rike na ereme rade, alse ere recht
utwiset, unde latet jwe gnade in vruntscap van en vinden, also se van jwen gnaden
sint begherende, overtosende unde to ghevende allen schaden unde unwillen, als vorberort
is. Unde sunderghen umme des willen alse se beden, dat en jewelik sal dat sin wedder
hebben, als vorschreven steid, umme ertgud unde we ok anders wat vorlaren heft edder
schaden ghenamen hefft umme jwer gnade willen, dar willen se vullenkomen to helpen
na eren vormoghe mit jwer hulpe, dat se dar solen vruntscap edder recht vor krighen,
unde wi seden, dat wi nicht nutters en wusten, den dat jwe gnade vullenkomeliken loven
unde truwe to ene [setten] unde se desghelik to jw wedder, unde dat [men nicht] beter
kamen kan to endracht unde leflikheid, unde to bestand unde werdicheid, to ghemake
unde vrede, unde uns allen likerwis in alle dren riken, so dunket uns noch unde wete[n]
nicht beters nach unser besten samwitticheid, unde is beide unse rad unde bede to
jwen gnaden, dat gii dat to sinne nemen. Doch over all steid id to Gade unde to jw,
wat gii darto do°n willen, wi kond jw nicht mer raden boven unse samwitticheid.
8. Unde dat jwe gnade des vordenke in Dennemarken to schikkende unde to regerende,
als wi unde andere mer inwanres gheraden hebben, unde laten dat rike nicht stan in
sulker vaer unde vorderff, als id noch steid, als jw wol underwiset is, dat is ok
unse rad unde bede to jw. Unde ok als jw wol vordenket, als ghesproken wart to Copenhaven,
als
vro so jwe gnade hiir queme, so wolde gii dar wol to antwarden. Ok so vorghetet Norweghen
nicht, dat gii dar schicken amtlude unde vogede, als sik dat bort, uppe dat id in
betere regeringhe moghe kamen, wan wi vornemen, als id dar steid, unde uppe dat dat
hiir nemant kamen is van Norweghen, so wi dat jwer gnade to kennende gheven, dat id
unse schuld nicht wesen schal, oft id vorsumed worde, als dat id nicht gherord ward.
Ok rade wi jw, dat id gheholden werde, dat jwe gnade mit den steden ghedeghedinget
heft unde gii en ghesecht hebben unde wi van jwer weghen, unde blivet so mit jwen
vogheden unde amtluden, de jw [bo]ert to vorantwardende, dat [se] en dar nicht entjeghen
don, unde dot en weddervaren reddelicheid vor dat nu scheen is, unde sunderghen dat
en ghescheen is de wile, dat se in jwer gnade denste weset hebben.
6.
Det svenske rigsraads forklaring af begrebet »inlændsk» efter Sveriges lovbog og svensk
sprogbrug, samt om reglerne for den svenske lovs fortolkning. [1436, august].
Trykt: HADORPH, Riimkrön. II 115—16. RYDBERG, Sverges traktater III 165—67 og derfra
her.
Kære herra oc godhe wener, en artikel aff them, som wi framsattom i gar, liudher:
medh inlændzkom mannom bør vnderstadz swenske mæn æpter Sweriges laghbok; oc vndherstodhom
wi aff idhrom ordom, at herskapit lather sigh nøghia, wm thet kan bewisas aff laghbokene;
kan thet oc ey, tha wii han thet lata til idher, waldgifftismænnena, wm I kunnen honom
thet vnderwisa, swa at thet stodhe honom ey til forwitande, for huilkit wi takkom
hans nadhe gerna, forthy kombir ther nw nokot hindher vti, tha sker thet ey aff hans
wægna.
1. Først i konungxbalkenom i fiærda articulo i hans edh star scri- fwat: ey ma vtlænsker
man i konungx radh wara, oc ey husum æller landom æller Ypsala ødhom radha, etc.
2. Jtem, i sama capitulo i siunde articulo sigx: at engen vtlændzker rættir draghis
in i riket, almoghanom til lagh, etc. Ytlænsker rættir i Swerige hether oc ær allir
thæn wærlz rættir, som ey ær swensker rættir, swasom ær thyzsker rættir, dansker rættir,
norrisker rættir, polnisker, bemsker, etc. Twært amot hether æller ær enger rættir
inlænzsker i Swerige, vtan at enast swensker rættir. Samuledhis aff fullom liknilsom
ær wm vtlænskan man, at hwar en man hether oc ær vtlænsker i Sverige som ey är swensker;
oc twært amot hether, oc ær engen man inlænzsker i Swerige vtan swensker man.
3. Jtem, star framledhis i sama capitulo, at konung bør at fridha swa for wrangwisom
inlænskom som for vtlænskom, thet kan engen Swensker annarledhis vndersta, vtan swa
for wrangwisom Swenskom som før Danskom, Norskom æller Thyzskom.
4. Jtem, i ærffda balkenom i ytersta capitulo ther sigx aff vtlænska manna arff oc
inlændzska manna arff; vtlænska manna arff kallar laghboken danaarff, mædan danaarff
æpter laghbokene ær vtlænska manna arff, tha æro danske mæn vtlænske mæn i Swerige
oc ey inlænzske, samuledhis ær wm Normæn.
1
5. Jtem, haffuer konungen medh sit rikesens radh oc mæn skipadh oc sat stadzlagh i
Swerige; ther ær vtthrykt, at vtlænske skulu radha medh inlænskom i stædherna for
køpslaghan oc hanteringen skuld, som inlænske hafua medh vtlænskom, badhe inlændis
oc vtlændis. Hafde konungen medh sit radh, mæn oc almogha kunnit mærkia, at thet hafde
warit nytta i rikesens styrilse i landom oc slottom, tha hafde thet warit oc vtthrykt
i landzlaghom; nw mædhan thet swa ey ær vtthrykt, tha bør thet oc ey wara.
6. Jtem, vppa swensko ær alt ens, vtrikes mæn, vtlænske mæn oc vtlænninga; oc inlænsker
man, inlænninger oc infødder ær alt ens, oc thetta kan engen rætter Swensker annarledhis
vndersta.
7. Jtem, ær nokot mørkt æller jæffwukt i laghumen, thet bør them vtthydha, som laghin
satto oc skipadh hafuo. Konung oc rikesens radh medh allmoghans samthykkio i Swerige
hafua sat oc skipat laghin i Swerige, thy hafua oc the laghen vttydha, medh allmoghans
fulbordh, tha swa tharfwas.
8. Jtem, ær nokot jæffwukt oc twækande i laghom, tha bør thet vttydhas til thet bæzsta
oc nyttasta: nw ær nyttare at styra riket medh inlænskom inføddom, æn medh vtlænskom
inbyggiarom, swasom bewislikit ær; æ mædhan riket styrdhis medh inføddom mannom, tha
stodh riket i sinne fulla makt oc wærdughet, badhe a folk oc rikedom; sidhan vtlænske
mæn wordo radhande i Swerige, tha ær riket forwordit aff folk for nidhertrykilse skuld
oc forarmat til rikedoma, som vtførde æru aff rikena, som openbart ær ower alt riket.
9. Jtem, i forbindelse breffuit star: at engen rættir draghis vt aff eet rike oc i
thet andra, vtan hwart riket styres medh sin lagh oc ræt som konung bør i hwart rike
gøra;
2
oc framledhis i sama breffuit star swa: at alle the articuli, ther vti sta, skulu
swa vttydhas, at thet kome til gagn oc friidh;
3
nw hafuer man thet aldre førra hørt tilbudhit at vttydha swænsk lagh nokon annan
æn them thet bør gøra, som førscrifuat star; ey dragher oc thet til gagn oc fridh,
at vtlænske skulu hafua oc inlænske mista.
10. Jtem, hafua ware forfædher oc forældra af thænne thry riken sik samanbundit, oc
wi samuledhis, at hwar skal androm hiælpa til at nywta lagh oc ræt oc ey them forminska
æller i nokra mato krænkia,
ællis ware thet et ojæmt oc oskæhket forbindelse. Wi hafuom hulpit til i mang aar
medh liiff oc gooz at styrkia oc wæria danska manna lagh oc ræt; thy bidhiom wi them
och idher alla, at I for Gudz skuld hiælpin oss til, at wi maghom niwta oc bruka war
lagh oc ræt, swa at the ey minskas oc ey krænkias.
7.
Plattysk udkast til voldgiftsdommen af 1436, 1. september, hvis slutningsartikel (§
11), der mangler i den svenske text, maner til afholdelse af et møde af alle tre rigers
raad, »to overwegende der rike bestant med sundrigen umme de verbindunge der rike
to samende to blivende to tokommenden tiiden.»
Trykt: HR II 1 no. 608.
88.
Udkast til en ny unionsakt mellem de tre nordiske riger.
1
Udkastet er oprindelig affattet paa svensk og senere oversat paa dansk. Alle bevarede
haandskrifter er registrerede og klassificerede hos RYDBERG, Sverges traktater III
169—70, hvis textredaktion her aftrykkes uden varianter. Paragraftallene er tilsat
her.
Trykt: HUITFELDT DRK, kvartudg. IV 575—83 (dansk text). GAA II 31—38 (dansk text).
HADORPH, Rimkrön. II 117—23 (svensk text). RYDBERG, Sverges traktater III 171—79 (svensk
text).
[1436, september — 1438, 25. juni.]
Wii Hans Laxman i Lund, Olaff i Vpsala, Aslagh i Niidrosse, medh Gudz nadhe ärchebiscopa,
Axel Pedersson, riikes radh i Danmarck, Christiern Nielsson, riikes radh i Swerige,
Endreth Ärlendsson, riikes radh i Norige etc. — Saa skule alle staa, som thette fulbordha
och ther til komande warda. — Thet drager en stoor deel aff oss wel til minde och
alle wel sanneliga weta, thet högboren förstinna drothning Margaretha, Woldemar Danekonnings
dotter, kom thesse try riiken samman medh hennes förnu[m]stughet, medh allswoldig
Gudz hielp och tillathe, alle til friidh, leijligheet, semio och endrecht. Och haffue
wii alle rätt att biidhie fär hennes siäll, som wii och gerna giäre, och biidhie wii
alzmechtig
Gudh nadhe hennes siäll, taghe henne til sine nadhe och miisskund; och kom hon thet
aff städh och fuldreff medh sina ödmiuka bön och goda gerninger mott almoghan alle
riikenes, thet konung Erick, wor nadige herre, som nu er, wardt inhemt, walder och
keester til fulmechtig konung til all try riiken, vppa alle the städher, ther man
plägher keesa konung och gammul sedhwenio haffuer warit, och wart krönter i Calmare
til all try riiken.
1
Saa wilie wii honom och gerna holla och haffua för fulmechtug konung til ath bruka
all konungslig rätth i hans liffzdaga, och ath holla och haffua oss alle och hwar
widh sigh [widh] lagh och rätth, som konung bör och medh [saa skäll],
2
som her effter scriffuit staar. Saa finner wor naduge herre konung och wii alle noghor
beseglat breff och itt förram och itt begriff
3
aff then samma edhla förstinne och aff the beste män, som tha i riiken wore, thet
the keeste tha för thet besta, hon medh them och the medh henne, thet thesse try riiken
skulle altidh bliffua samman til ewigh tiidh, altiidh en konung haffua offuer all
try riiken; och skedde thet i then samma tiidh, wor nadige herre konung wart krönt
i Calmare.
4
1. Nu er wor nadige herre konung forscriffuen och wii alle ther om eens wordne och
samtycktt, för thet beste keest, han medh oss och wii medh honom, menigheeten til
bestond och almoghan til fredh och nadher, och kunne eij beter kenna, än fölie thet
samma siinne, och för thet meniga bestond och nytteligheet, som all riiken til godho
komma ma, och förbinda och förplichte oss alle samman stadhelika til ewig tidh samman
ath bliffua vnder en konung, badhe för oss, the nu ere och framdeles tilkomande warde,
som wii och nu göre i Jesu Christi nampn: först togh saa, thet hwart riike bliffuer
widh sin lagh och rätth, priuilegia, friiheet och godh gammul sedhwenie
5
och thera nampn.
2. ch skall ingen konung haffua noghen macht annan lagh heller rätth in ath dragha
heller settia i noghot riike, vthan medh meniga inbyggiarenes samtyckio och godh wilia
vthi hwart thera widh sigh.
6
3. Skall och alla konunga sedh och rätth wara her effter i tilkommande tiidh vthi
all try riiken, ath haffua drotzet och marsk i hwart
riike,
1
som ther ere tha best fallen til, efter riieksens radhz radh; lathe och haffua them
sadhana macktt, som them bor ath haffua och som her effter föolier.
4. Drotzsten skal haffua sadhana macht, som konungen sielffuer när wore i alla doma,
öffuer aha andra domare, ath styra woldh och oretth, styrckia och hielpa them, som
orett öffuergaar; och ther bör alle inbyggiara honom troliga ath tilhielpa, när drotzsten
tilsägher, liikerwiss som konungen sielffuer när wore.
2
5. Marskens embete er saa, ath han er serdeles plichtoger til ath hielpa drotzsten
til ath styrckia lagh och rätt i konungens stadh och rätta öffuer them, som orätt
haffua och wilia eij latha them nöija i rätthe; och er hans embete än meer: om krigh
och orlogh folle pa riiket — som Gudh styre —, tha skal han wara förman til alla them,
som tha vthschickas til riieksens wern, och styre och radhe ther fore effter godhe
mäns radh, som ther ere när stadde, och rätta öffuer them medh konungens och godha
mäns hielp, som olyduge ere och eij wile göra, som them böör och tilsagt warder.
3
6. Skal och konungen haffua hoffmester i hwart riiket för synnerligh sak skull; först
förthy, när konungen först kommer vthi thet riiket, som honom böör ath wara vthi,
tha fölier thet best skeel, ath hans hoffmester aff thet samma riike möter honom och
regerar konungens gardh, som hans embete er, epter riikesens sedh och godh sedhwenio,
thy han
ma best wita legligheet til ath staa thet embete före effter riiksens legligheet,
och kenner han betre alt folck än then, ther kommer aff annor landh.
1
7. Andra embetzmän, som konungens gardh tilhörer, ma konungen, om han will, haffua
aff all try riiken, them som han kan kenne ware ther falne till; tha er thet radh,
ath han haffuer them aff all sin try riike, serdeles forty, ath ett riike t örff eij
säija, at thet ena riiket älskes for thet andra.
8. Och skall konungen haffua en öffuerste cantzeler vthi hwart sitt riike medh rickzens
insegle til saker,
2
som ther til hörer; och skall han en gardz cantzeler haffue i hwart sitt riike för
sak skull, först ath han weet legligheter, malet och annor stycker, som ther til tiena,
och thet fölier skäligheet.
9. Och skall alla konunga sedh och rätt wara, ath sökia all sin try riike i hwart
aar, ath bruka och regera och fulfölia sitt konungaembete; thet er, ath styra och
radha sitt land och folck till rätt och skeel, och styrckia rättwiso och förtryckie
them, som ere mott rätt och skäli, och hielpa them, som wold och orät offuergonger
foruthan sak.
10. Och then tidt han saa hwart riike at sökier, haffue wii saa öffuerweget: epter
thet ath thesse riiken ere try och aret er recknat i tolff manadhe, tha stelle konungen
sigh saa, ath han er 4 manadher vthi hwart riike,
3
mindre heller mer, epter legligheten, som tha pa ferdom er, och honom thet sielffuom
tycker och öffuerwega kan, hwilcken tiidh han i thet riike epter leglighet komma kan,
winter heller sommar ath han jw sa stadeliga holler, vthan noghen merckelig sak honom
thet förtager aff riiken heller annor förfall, sa ath man wel vnderstar, ath thet
ey försumas för hans weeld eller forsumelse skull i noghen mathe.
11. Och tha han will saa vthaff itt riike fara till thet andra, tha skal han medh
sigh haffua aff hwart riike twa aff sitt radh för sak skull: först förty om honom
epterkomme noghor the thiidende aff the tw riiken, medhan han wore i thet triidie,
och serdeles om noghen ärende pakomme, som all try riiken parorendes wore, eller fremmande
herre[r] eller theras budh, tha kunde han thess beter swar giffua them, som när wore.
4
12. När och saa skeer, ath krigh och örlogh skyndar vppa noghot riike aff thesse try
— thet Gudh förbiwdhe — eller noghor anfechtning aff noghon vthlendsk herre, tha skal
thet ena riiket thet andra til hielp komma, allaledhes som thet wore itt riike, epterty
som tha er saken belegligh och machten er stoor, som them emot er.
5
13. Och när thet sa tilkommer, tha skula all riickzens radh öffuerwega, hwad macht
och hielp ther til bör mot at sta, och som the tha ther om eens warda, ath the tha
stadeliga halle samman.
14. Och thet riiket, som saa skal thet andra til hielp komma, spiise sigh sielfft,
til thes ath thet kommer til thet riiket, som hielpen wedertorff; och konungen medh
the godhe män i thet riiket, som hielpen behöffuer, öffuerweghe om kost och annat,
och them föresta, sa lenge the theras hielp behöffua, och konungen staa them före
skadha, som ther wederböör.
1
15. Eij skal eller konungen eller itt ruke slaa vppa krigh eller orligh vthlendes,
vthan medh samtycke alle try riikenes, och hwadh the tha sa begriipa medh samtyckio,
ath the tha holle stadeliga hwar androm, som the tha ther om eens warda.
2
16. När och Gudh förseer och tillather, ath konunger skal welias, tha skal thet sa
tilga, som her epter fölier:
3
Först skal sa, at i hwilcket riike konungen affgaar, tha skal drotzsten och marsken
i samma riike förkunna thet the tw riiken och förbudha och biwda hardeliga the, som
her epter screffne staa, ath mötas i Halmstadhe.
Aff Swerige skule wara the som möta skule: först ärchebiscopen aff Vpsale, och tage
medh sigh biscopen aff Linköping och biscopen aff Scara, drotzsten och lagmannen aff
Ypland, marsken och sedhen lagmän aff Södermannaland, aff Östergötland, aff Finland,
och en riiddarmetisk man medh förnämpde lagmän, och lagmannen aff Gotland, och aff
aha thesse städher, som ere Stockholm, Wiissby, Abo, Calmara, Sudherköping och Lödisse,
tilkallas en borgmester til förnämpde kaar och aff hwario laghsöckn (o: laghsagu)
i Swerige twa odhelbönder.
4
Aff Danmarck: erchebiscopen aff Lund, biscopen aff Rosskiild, biscopen aff Riipe,
drotzsten och marsken och alle landzdomare, sa wiidt som Danmarck er, först aff Jutland,
aff Skane, aff Siäland, aff Fyen, aff Laland, och twa riiddermetiske män medh hwartere,
II aff Jutland, II aff Siäland, II aff Skane, twa aff Fyen och en aff Laland; aff
köpstäderne: en aff Riipe, I aff Wiborg, I aff Aars, I aff Randers, I aff Aleborgh,
I aff Othens, I aff Rosskiilde, I aff Köpmanhaffn, I aff Kalenborg, I aff Lund, I
aff Malmö, en aff Naskow, tilkalles en borgmester til förnämpde kaar, och twa odhelbönder
aff Jutland, II aff Skane, II aff Siäland och II aff Fyen.
5
Aff Norge: erchebiscopen aff Nidross, biscopen aff Vpslo och biscopen aff Bergen,
drotzsten och marsken, prowesten aff Marie kirkio, lagmännene
aff Trondelagh, aff Bergen, aff Tönssberg, aff Vpslo, aff Borgasysslo,
1
aff Wiiken, och XII riiddermetske män, sliike som drotzsten och marsken tyckia ther
til falna wara; aff käpstädherne, som ere Trondhem, Vpslo, Bergen och Tönssberg, en
radhman aff stadhen, til förnämpde kaar, II odhelbönder aff Trondelagh, II aff Bergens
biscopsdöme, II aff Staffangers biscopsdöme, II aff Hammars biscopsdöme, II aff Bergasysle
och II aff Wiiken.
2
Saa er summan XL aff hwart riike, andeligha och werdzliga, och summan öffuer all try
riiken CXX. Thette er keest för thet besta, ath thesse förnämpde CXX skule haffua
fulla macht ath keesa konung i all tilkommande tiidh, vthan noghor annar genseijelse,
som nu är eller tilkommande warder.
17. Hwem thesse förnämpde endrechteliga keesa, then skall konung wara öffuer all thesse
try riike; och then saa warder walder, ath han komme i hwartt riike och göre ther
som laghen vthwisa, och som konung bör ath göra och riiksens män honom igen, offörtöffrat
pa badhe siidhor.
18. Om konungen haffuer echta son, när han döör, han skall ware nest i waal, om the
kunne kenna mellom Gudh och sigh, ath han er ther fallen till och ath thet kan wara
vthan riikernes och riikesens mäns och inbyggiares förderffuelse.
3
19. Haffuer och konung flere söner än en, tha bliffuer then konunger, the wile haffua,
hwadh eller han er yngre eller eldhre, och ath man the andra barn förseer medh annat
herskap och leen i riiken, som thet sigh böör, ther the maghe satte aff, konungen
och riiket til tienist; och hwar medh man skall them försee, ther skall man saa om
holla, som the samma thet schickia och ther om seija, som konungen welia.
4
20. Haffuer och konungen echta dotter, tha skall man henne en man försee, som ther
om skäleligha wederböör.
5
21. När och saa sker, ath konungen döör vthan echta son, tha skall kaaret staa til
thesse CXX. Tycker them samma, som kaaret haffua, nytteligare wara, ath keesa nogon
til konung inriikes, än noghon vthlendsk herra, ther om skal thet sa hollas, som her
epter fölier: man skal ther om lotta, aff hwilcket riiket, man skal konung welia.
22. Om lotten taga, ther skal sa om hollas, som her epter fölier: thet man scriffue
hwart riikes nampn pa en scedula, liika store, och legge
them vthan all fordeel för itt barn Vll ara gammalt; hwilket thet barn tha vptager,
ther i bliffuer kaaret aff thet riike thette sinne.
1
23. Och thet er förty saa vthtrycktt, ath thet ena riiket skall eij seijas wara mera
försmadt för thet andra; och för thenne sak skull, som her effter fölier, er kaaret
saat pa thesse CXX aff all try riiken, som hwar man haffuer siinn och kan förstanda:
skulle man eij för konung haffua, för man försambladhe hwar man aff all try riiken,
tha finge man seent konung.
24. När och thesse förnämpde CXX samman komma til sadant waall, som förscriffuit staar,
tha skole först erchebiscopana aff hwart riike göra theras eedh ther vppa, ath the
wilia (o: welia) weele vthan all weeld och fördeel, effter theras besta samwett till
riikernes och inbyggianares tarff och bestond. Och när thesse förnämpde erchebiscopa
haffua sworet, tha skole the sedhen staffua edhen och annamman aff alla the andra,
som welie skule, hwar aff sitt riike.
2
25. Wore thet och saa, ath them icke samdes om kaaret och kunde eij eens warda, tha
ma man eij togh konung mista, vthan ther skall tha framdeles saa om hollas, ath the
XL aff hwart riike nempna vth IIII aff them, twa andeliga och twa werdzliga, the wiisaste
och the fornumstigaste, som the kunne kenne aff the CXX, sa ath the warda XII, och
the tolff göre tha strax theras edh pa ny, och komme samman i itt huss och eij skilias
aath, för än the warda eens, och som the tha eens warda, sa skal thet bliffua.
3
26. Om toll, mynt och annor sadhane ärender, som riiken vppa rörer, som longt wore
om ath röre i thenne scrifft och eij kan settias heruthi, förty the warde serdeles
ath recknas, som tiidhen ther om vthkreffuer, thet settie wii til konungen och hans
radh i hwart ruke, ath the thet saa styre och radhe, som riiken ther om bestondande
warde, epterty the kunne kenna nytteligit wara, effter theras besta samwett, som the
wilia för Gudh antswara.
4
27. Then som biiltoger warder i Swerige, friidhlöss i Danmarck, olagder i Norge, han
skall ingen friidh haffua i thessa try riiken.
5
Paaskrift paa flere svenske afskrifter: Thette är gjordt aff drottningh Margaretes råådh och aff alla try riikenn stadhfest
vti konung Erichz tiidh, som föreskriffwitt ståer.
Paa de danske: Thette ær gioert aff drotning Margrethes raad oc alle thry righers oc stadfest wdi
koning Ericks tiid, som forschreffuit staar.
89.
Fornyet vaabenstilstand mellem tolv af rigets mænd paa kong Eriks og hans tro undersaatters
vegne og Amund Sigurdsson og hans tilhængere, indtil erkebispen og andre rigsraader
og gode mænd kommer til Oslo for endelig at af gjøre alle klagemaal.
1
Oslo 1436 [oktober].
2
Original (brudstykke) papir i DAM fase. 99 (Osloensia destructa): UBibl. Khavn.
Trykt: DN VI no. 465.
90.
Fredsforlig mellem rigets raad og mænd i Norge, paa kong Eriks vegne, og Amund Sigurdssons
tilhængere.
3
A. Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 39).
B. Langebeks afskrift i Langebeks Dipl. sammesteds.
Trykt: DN II no. 727.
Oslo 1437, 18. februar.
Jn nomine Domini amen. Ollom monnom them, som thetta breff sea edher høra, sendha
Jusse Gunnarsson, Aslak Pædersson, Jon Haraldzsson aff Wikenne, Anundh Azsarsson,
Erik Olafsson, Anundher Andresson, Jenes Olafsson, Hoskel Jonsson, Jon Jonsson aff
yttralutanom j Borghasyslo, Halluarder Sigurdzsson aff Soløyiom, Lodhen a Gelstadhom,
Biorn j Grafdalom a[ff] Westffoldene, Thordh Ketilsson aff Skijdhasyslo, Magnus Gunnarsson
aff Nes thridiungh, Ansten Alfsson aff Lijdhom, Øriar Thordzsson aff Oslo heradhe,
Biorn Aslaksson aff Markom, Thiostulffuer Holk Gunnarsson, Niclis Niclisson, Thordher
Anundzsson oc Kolbiorn Aslaksson j ffulle makt a menigha almoghans weghna offuer alt
Oslo biscopsdøme qwedhio Gudz oc sina, kunnigt giørande, at arom effter Gudz byrdh
thusendæ ffyrahundradh thretighi oc vppa thet siwndæ, fførsta manedaghen j ffasto,
tha worom wy j biscops gardhenom i Oslo medh myklom adrom almogha oc aff morghom adrom
bygdhom or androm
biscopsdømom j Norighe, thijt kalladher aff wyrdelighom ffedhrum oc andelighom herra
Aslake medh Gudz myskun erchibiscop j Nidros, Audhen medh samre nadh biscop j Stawangre,
herra Swort Jeness riddare oc hoffuitzman a Akershus, oc Symon Biornsson laghman j
Oslo, oc ther effter tillkomandom ærlighom oc welbornom monnom herra Thorleff Olaffsson
prouast at Apostola kirkiu j Berghen, som tha fførdhe wars nadheligx oc wyrdheligs
herra konungs Eriks breff oc ærende til rikens raadh j Norighe, herra Endridhe Erlendzssyni
riddare oc høffuitsman a Twnsbergshws, Erlendhe Endridzssyni, Mattis Jeepssyni, Kolbiorn
Gerst, Henrike Skacht, Benkt Harniktzssyni, Thorgot Benktzssyni oc Erike Sæmundzssyni,
medh ffem laghmen, som ther till næmpder wore, som ere laghmanen aff Oslo, aff Berghen,
aff Twnsbergh, aff Wiken oc aff Skidha syslo, vppa then ffeeligha
a
dagh, som tha begripen war j Oslo aff ffor
ne wyrdheligha ffædher, herrar oc godha men millom rikens radh, meenighe almoghen oc
Amwndh Sigurdzsson, som eendelis aff almoghanom haffde korath sigh till høuitzman
oc fforswarere, alla hans oc ware medhelpare. Gaff tha Gudh sinæ signadhæ nadh ther
till, at ffor
de wyrdhelige ffædher, herrar oc godhe men, rikens radh, gato then twedragt oc missemio,
som vpprisen, j swa mattæ nider sett medh allom greinom oc articulis, som her effter
ffølghiæ:
1. Fførst at wy loffuadhom oc loffuæ ffør
do rikens radhe medh warom vprektom hondom j himilen till Gudh, at wy skulom hylleligha
haffua war nadhige herra konungh Erik ffore fullmektighen konungh j hans liffs dagha
her effter oc were honom j alla matta lydhughe, effterlatighe, holler oc troer, hans
breffuom oc wilia ffulkomlighæ effterfylge effter war makt vthan all swik ok nokorskons
mootemæle, effter thy som wy honom eidh swarit haffua, tha han tekin war till konungx
j Norighe, oc han oss. Oc skulæ wy aldre i ware dagha oc ey helder ware effterkomande
nogher missæmiæ eller twedragt vpp weckiæ her effter mote honom, Noriges rike oc rikessens
godhom monnom, oc ey helder noghen høffuitzman oss at kiosa vthan medh hans oc rikissens
radz radh j Norighe samthycke och godhom wiliæ. En hwar som odrawijs her j mot dyrffues
at giøre, lønelighæ eller openbarlighæ, lærdher eder leiker, riddare eder swein, køpstadz
men edher bønder, hogher edher lagher, riker edher ffatigher, tha skall han wære sanner
landraadha man, thet er at haffua fforbrutidh liff oe godz, dødher oc dræpr aff huariom
manne, oc nae huarge ffridh
a
edher myskun aff thy male.
1
Haffuæ oc ffor
de rikisens radh oc godhe men swo loffuat os, vppa ffornempdz wars nadigh herræ konungh
Eriks wegna, at han skall halda oss widh lagh oc rætt oc ware effterkomande j ffridh
oc nadher, wern oc werio, oc haffua os badhe lærdha oc leikta jaffnan j sinom konunglighom
kærleik.
2. Jtem war oc thetta annat articul, som ffore oss war vt greinder, at rikissens radh
medh oss skulde scriffua war nadigh herra konungh Erik till medh ware kiærlighæ oc
ødhmiwkæ bøn, thet han wilde well giøre oc fforlena Amundh Sigurdzsson Ffærøyiar medh
allom konunglighom rætt; thog swo at Amunder ffornempder skall halda almoghen ther
i landit yidh lagh oc rætt oc enkte thet yppa sla, som rikit j Norighe ma koma till
skadha edher vffridh hwarke vtan landz edher jnnan. Oc vppa thetta haffuer Amundh
Sigurdzsson medh ødmywkæ kneffalle loffuat oc sworet a bok oc helghadoma ffullan tronadher
eidh rikessins radhe a wars nadigh herra konungh Eriks wegna, at han skall her effter
j sina liffsdagha wara honom, rikeno j Norighe, rikens monnom allomb theim, som bygge
oc bo j rikit, holler oc tro oc haffuer ther medh sagt oc jattadh rikissens radhe
j Norighe vppa wars nadigh herra konungh Eriks wegna tro, hollæ thienist, manskap
oc till wilia at wara, swo lenge som han liffuer, oc aldre oftare mot honom oc rikit
at bryta medh ordh, radh eller gerninghar,c lønlighæ eller openbarlighæ; ffore thenne
tienistæ, holskap oc troskap, at han thet ffasteligha oc obrigdeligha halda skall,
tha loffuæ wy ther ffullelighæ ffore vppa alz almoghans wegna, oc haffuer ffornempder
Amundher sagt oc loffuat at halda oss skadheløsa j thetta wart lyffte.
3. Jtem haffuer rikens radh loffuat troligha at scriffua war nadig herræ konung Erik
till, at hans nadhe wilde vnna Amundhe Sigurdzssyni haustleydhanger oc warleydhanger
thessa ars aff ffiorom skipreidhom, som ære Jdd, Jgnedall, Skiaberg oc Abygge,
oc lata honom ther till qwittan oc akiæreløsan wara ffore alt annat, hwat han haffuer
nw ypp borit her till, thet som war nådig herra konunger Erik a rø[randes] er j wij
søyre edher sak[erøyre]
a
oc enkanligha j thessom adhernempdhom skipreidhom. Haffuer oc rikissens radh loffuat
at scriffua war nadigh herra konungh Erik till vm yttermeire help oc leen, ym thet
swo kunne ffallæ, at ffornempder Amunder worde medh oretto oc offuerwelde dreffuen
aff Ffærøyiom vtan hans nogher fforskyldilse oc brwt. Oc her yt offuer, som nw sagt
er, skall Amundher ffornempder aldrigh oc engaleidis ytermeir beware sigh medh nokrom
konunglighom ræntom j Norighe mot then eidh, som han sielffuer haffuer sworit oc wy
ffore honom [loffuat] haffuom.
4. Jtem haffuer oc rikissens radh loffuat at scriffua war nadhig herra konungh Erik
till, at han take Amundh Sigurdzsson til nadhe j sin winskap oc kiærligheyt oc tillgiffue
oc fforlate honom oc hans medhielparom oc allom menighæ almoghanom, som j theira vplop
warit haffua, alla misthycke, sak och brut, huat [her] till badhe aff honom oc almoghanom
skeedh er, swo ffulkomligha, at hans nade thet aldrigh wreke eder hempne oc ey sidermere
vppa tale ædher nogher yppa hans wegna, vtan haffue them widh lagh oc rætt oc kiærligheyt,
som ffore sagt er.
5. Jtem haffuer oc rikissens radh loffuat at skriffua war nådig herra konungh Erik till,
at han her efter huarken skipæ edher sæte j Norighes rike nokra vtlendzska waldz men,
huarken andelighe eder weraldzligæ; thy at their ære nw aff oss oc allom almoghanom
vt samthyckter vppa allom varom thingom j Norighe oc wiliom theim aldrigh offtare
jn haffua till waldz men ffore then stor a or ett oc thunga, som the haffua giort
klostrom oc kirkiom, lærdhom oc leiktom j Norighe, vndantaknom theim vtlendzskom monnom,
som nw ær giffte j Norighe,
1
theim wilia wy haffua, lijdha oc thola j theira liffdagha, thog engte waldh at haffua,
som ffor sigher, oc at the sweriæ warom nadhig herræ konungenom, rikeno oc rikissens
monnom allom holler oc troer at wæra vtan alt ffals oc swik.
6. Jtem will ffornempde rikissens radh scriwa war nådig herra konungh Erik till, at
han forwarer thet medh danska men oc andra vtlendzka men, som her vt driffne ære,
at their engin alop, herskioldh eder omak før eder giør yppa rikit.
7. Jtem haffuer rikens radh loffuat at scriua till war nadhig herra konungh Erik, at
drotzste oc stædhig mynt skall koma j rikit, oc at jnciglet kome ater j rikit thit,
som thet haffuer aff ffyrnd oc æffue werit, swo at Noriges men trengis ey lenger at
laupa vtan rikis effter thy jncigle, som landenom oc rikissens monnom er komet till
storan skadha oc thunga.
1
8. Jtem will oc rikens radh scriwa war nadhig herra konung Erik till, at han ffore Gudz
skuld giøre nadher oc lysan medh almoghan j Wikene vm the olagligha thunga skatta,
som omilde ffoguta haffua theim vppa lagt offuer the retta gambla skatta, yppa thet
at then landzenden skall ey allungis j øyde legges, som skadelighet ware.
2
9. Jtem allom thessom ffornempdom ærindom oc articlom swo ffore gangnom lyste rikissens
radh medh alias wara oc almoghans, lærda oc leikta samthyckt ein æuerdelighan ffridh
oc gridh, oc war openbarligæ aff lyst all ffeigdh oc vsemia, oc ffengilse quitt oc
tillgiffuit iffuer alt Noriges konungx rike, som nw vpprisit war, thet som Amund Sigurdzsson
oe hans medhielpare her til giort haffde, swo at medh Gudz help her effter skall huar
medh annan haffua oc giore lagh oc rett eller minne medh winskap oc kierligheyt. En
huar som thessa articule fforscriffne eder nokon aff theim riwffuer eder roffsmen
till ffar, leikter æder lærdher, riker eder ffatigher, tha skall han swara sannæ landradha
sok oc haffua ffirirgiort ffe oc ffridhi, lande oc lausom øyre, tøker oc dræper ytan
landz oc jnnan ffirir huariom manne. Oc skula aller thesser articler swo haldazst,
haffuazst oc gøymazst iffuer alt Norighe vppa wars nadigh herra konungh Eriks oc rikens
radh j Norighe fforbettring oc yttermeire skipan oc stadhffestingh. Oc till sanninda
her vm, at alt thetta fforscriffne skal ændeligha oc obrigdeliga haldas, tha scriffuæs
thry breff all ens ludhande her vm, thet eina behalder war nadhiger herra konunger
Erik, thet andre rikissens radh j Norighe oc thet thridia
menighe almoghen, seitom wy war jncigle ffore thetta breff, som giort war j stadh,
deghi oc are, som ffør sigher.
Segl: Der findes 24 seglremhul i en række, men alle segl og remmer er borte, undtagen i
no. 18 (Tjostulf Holk).
91.
Det norske rigsraads stadfæstelse af no. 90.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 39), skrevet med anden haand
end no. 90.
Trykt: DN II no. 728.
Oslo 1437, 18. februar.
Wi Aslac medh Gudz miskun erkebiskup i Nidros, Awdhun medh samæ nadh biskupp i Stawangre,
Endridh Erlendzson riddare oc høuitzman yppa Twnsbergh, Erlend Endridzson, rikens
radh i Norighe, kungørom, at wi till saman warom vppa biskups gardhen i Oslo medh
andræ flere gode rikens men oc allmwghæ i Norighe anno Domini mcdxxxseptimo, fferia
ij
da proxima ante dominicam reminiscere till at nedher leggiæ all vsæmie, som vppresen
war aff Amund Sigurdsson oc somlich aff allmwghen i Norighe; oc vnthe oss tha Gudh
sina nadhe swa ther till, at wi giordhom oc lysde hær en ewich fredh oc sæmiæ effter
thy oc i swadanna mathæ, som thette beseglde allmughens breff ytermere wtuiser, oc
wiliæ wi thet swa fullelighe oc trolighe forarbedhæ, fra oss sendæ oc scriwe till
wor wyrduligestæ nadigh herra konung Erich, som thet hær lyust oc sacht war, oc bediæ
honom, at han wæll gør for Gudz sculd oc betrachte i thessen ærinden fførst sith eghet,
alles wore oc menighe rikens inbyggiære gagn oc bestond, effter thy som wor godhe
thro till honom er, oc som han will answaræ for then øverste konungh oc domare, oc
wi gernæ forskyllæ wile, swa lenge wi leffwe. Oc till sannindæ her vm sette wi war
secrete oc incigle for thettæ breff, giort i stadh, dagh oc aar, som før sighir.
Segl: No 1 (erkeb. Aslaks sekret) vedhænger, og ved dets seglrem er dette brev fæstet til
no. 90. I de øvrige 3 hul mangler baade segl og remmer.
92.
Kalmarunionens fornyelse mellem Sverige og Danmark, med undtagelse af det fælles kongedømme.
1
Original paa pergament i danske RA (Sverige no. 62).
Trykt: GAA II 38—40. RYDBERG, Sverges traktater III no. 476.
Kalmar 1438, 9. juli.
In nomine Domini amen. Aar effter Gudz byrdh MCDXXXoctauo, ottende dagh effter wor
Frue dagh visitacionis worom wi Johannes Laxman meth Gudz nathe erkebiseop j Lund,
Niels aff same nathe biscop j Wexio, Cristiern Nielsson drotzste j Swerighe, Karl
Knutsson marsk, Eric Krumedike, Mortin Jensson, Niels Eringeslasson laghman j Sudermanneland,
Laurentz Wlffson, Beyent Stensson laghman j Nerke, Boo Stensson, riddere, Niels Jensson
aff Hammar, Beynt Jensson, Olaff Axilsson, Karl Cristiernsson, Beynt Gotskalksson,
Maghens Green, Niels Stensson, Jon Karlsson, Clawes Plade, Birghe Trulle, Harald Stensson,
Raghwald Puke, Anders Ysaacsson ok Eric Thursson, awapn, forsamlethe j Calmarna j
wor nathughe herres konung Erics ok rigenss ærende at forhandle ok meth vm then forbinding
mellom righen, vm huilkit wi ære her nw swo enss worthne at thenne tidh holdesculendes,
som her effter screwith stander, Gudh til hether ok alle rigenss jnbyggere til fridh,
sæmmie, endrecht, kerlichet ok bestand:
1. Først swo, at wi wele holde ok hawe wor nathughe herre konung Eric for fulmechtughen
koning til all hanss koningelighe rett ok werthughet, som hanom aff rette bør at hawe.
2. Jtem, scule righen samen bliue til ewich tidh, swo at enchte et scall sich frann
thet andre draghe meth noghur twedracht eller søndren, vden hwat thet ene paagaar,
entighen meth orlogh eller meth andre vtlensche eller wrangwise manne aafichten, thet
scall them alle pagaa, ok hwert there annet behielpelicht ware meth all troscap ok
meth all macht, ok at hwert righe bliue with sit naffn, lagh, rett, priuilegia, friheth
ok godhe gamble sidhwane, bathe andelighe ok werildzlighe, hwer effter siin rett.
2
3. Jtem, scheer thet ok swo, thet nogher aff thesse righe krigh eller orlogh pa kommer,
huilket et there thet helzt kan worthe, tha scule the andre righe meth all macht ok
troscap thet righit til hielp ok werie komme, ehwor them worther tilsawth, allelethess
som thet wore et righe, entighen til land eller watn, effter leyelicheth, som tha
pa ferthe eer, ok machten er stoor, som them j modh ere, som man tha kan kenne, at
man maa thet tha meth vmothstaa; thoc swo, at thet righet, som then hielpen
behøwer, see them fore, som them vt aff thet andre righe til hielpe kommer, meth kost,
spisning ok fother; ok koningen ok rigenss men sta them for scadhe, eemen the there
hielp wetherthørffue ok wele hawe, fran then tidh som the j thet righe komme, som
then hielp behøwer, ok methen the ther ære, ok swo lenge som the there hielp hawe
wele.
1
4. Jtem, worther ok noghur j noghitt righe frithløss, biltugher eller forflyctugher
j annet righe for siin rette brøde schuld, tha seall han swo uel j the andre righe
frithloss ware som j thet ene, ok scall hanom engin hwerken heyne eller holde, men
hwor som han worther aatalether, ther scall man ouer hanom rette, som rettelighen
tilbør, vm thenne samme, som aakerer, hawer rette ok skellighe bewisning meth sich,
at han er skellighen frithløss worthen;
2
ok ey hellder schule noghre righens men j noghre righe nogher man vntholde andre
vdethess men, swosom ere forradhere, mordhbrennere, thiuwe, røwere ok woltaghere;
swodane men, them ok there lighe, schall man ouer rette, hwor the pa kerdhe worthe,
som rettelighen wetherbør.
5. Jtem, wore thet ok swo, thet noghen man wore j noghet aff thesse righe ok wilde
gøre modh noghitt aff the andre righen, swo at righen motte at skillies ok komme til
twedracht fore, for thy at han wore hoyt besidden eller ok j andre made, thet schule
koning og righens men, som han aff ær, strax, første thet forkerdh ok forkyndughet
worther, forstyre ok vt auer rette, bathe ouer liff ok godhz, som ouer een forræthere,
ok vden all nathe.
6. Jtem, som wi finne i thet gamble forbund
3
righen
a vnder een konung at ware etc., ther kunne wi ey nw ydermere ens vm at worthe at thenne
tidh, serdelis for thy at oss aff Swerige ær ey nw then fulmacht meth giuen, ok engin
aff Norges radh er her hoss, ok er thet ey swo leyelicht meth them aff Norges righe,
som thet er meth oss vm the stucke, som man ma uel vndersta. Thoc forplichte wi oss
nw ok til samen forbinde samelethes, som fore ok effter screwith staar, at holde meth
hwer anner vden alt swigh ok arghelist, som thenne forbind kan komme til scadhe eller
til forfang. Naar ok swo worther, thet man koning wil wellie ok thet thorffs, at tha
enchte et righe konung kese eller wellie, før en the hawe warith samen, the som ther
ere best falne til ok tilskickethe worthe meth ful macht aff righen, huilkit righe
først behoff gørs eller begerer koning at wellie, at thet forbudhe the andre righe
pa leyeligh stadh ok time, som tha leyeligst ok nyttugst kan ware, ok ther tha ouer
at weye ok eens at worthe effter leyelighethen, som tha aferdom er, hwat som tha er
nyttughere at hawe een koning eller flere, ok som the tha kunne ens worthe, at the
thet tha swo holde ok samelethes bliue til all tilkomende
tidh, naar swo kommer, thet behoff gørs at wellie konung. Vm the nw at første tidh
enss worthe at bliue vnder een koning, ok vm the tha for thet beste kese at hawe flere
koninge en een effter swodan leyeligheth, som tha er a ferdhom,
a thet thok tha hwert riges men holde ok hawe there koning swo, at engen skilnath worther
mellom righen, thet the jo samen bliue with frith, kerligheth ok endrach ok with hwer
anners hielp, som forescrewith staar.
Till ytermere forwaring ok wisse, at alle thesse forscreffne article ok stycke, hwert
there serdelis vm sich, scule swo vbrødelighen holdes, j alle made fuldraghess, fulkomes
ok fastelighen bliue schule, som forescrewith staar, tha hawe wi alle fornæmpde ladet
wore insigle meth godh willie hengis for thette breff, som giueth er aar, dagh ok
stadh, som forescrewith staar.
Segl: No. 1 (brudstykke), 2 (secretv: nicolai dei. gra. epi: wexionen’), 3 (S. CRISTIERNI
NICLISS), 4 (S: karoli knutson), 5 (erik krvdike), 6 (mangler segl og rem), 7 (S:
nicholai eringisla’ milit’), 8 (S: LAVRES. VLFS RITHER), 9 (S: benedicti stensson
rither), 10 (s..o stenois), 11 (rem), 12 (sigillvm benedict), 13 (S. olavi absalonis),
14 (S. karl cristiernson), 15 (rem), 16 (mangler segl og rem), 17 (S: nicolai stensson),
18 (S. iohannis. karlson), 19 (S clawes plate) 20 (S: BIR . . . TRVLLE), 21 (rem),
22 (S: ragvald poerk), 23 (S. andree isacson), 24 (brudstycke).
Paaskrift: Calmarns deything om then forbindelse, som giordh er mellom Danmark oc Swerige.
93.
Olaf Buk, høvedsmand paa Akershus,
1
til almuen i Skiens syssel: Da han har erfaret, at kong Erik »hafuer scrifuet
2
til alt rikins radh hær j Norighe, sunnen fiæltz oc nordhen, at the skula hær til
saman koma nu nest efter pascha, fridh oc sæmiw bebindæ oc tilsaman foghiæ», efter
Halvard Graatops oprør,
3
saa beder og raader han dem at komme til Oslo med sine ærender og kjæremaal, »som
J nu langlighæ rørt hafuen vm manghæ handa styckiæ, som rikino oc yder stoor makt
vppa ligger badhæ a klærkanæ vegnæ oc almughens hær j thennæ landz enden, oc tilnemfnir
ther neer yder the skiællighæste men oc wisæste vtten thøm, som stoor kiæræmall synderlighæ
hafua, swa manghæ, som yder tikkio radhelighæstæ wæra, at the matte koma oc til hiælpæ
thessæ godhæ men, som hiit koma, at thøm, som laghlighæ kiæræmall hafua oc før kært
hafua, oc en framdelis kiæræ
wilia, matte widh fares lagh oc ret efter Noreges lagh, swa wæl vtlændzskæ som inlændzskæ».
Han venter ikke rigsraadet til Oslo før St. Hans. Han sender breve over hele bispedømmet
»swa ludhende, at badhæ rikæ oc fatikæ, lærdæ oc læiktæ mughu nu hær for jnnen betraktæ
oc ifuirwæghæ siin ærinde oc kiæræmall, hwar j siin stadh, oc hær fore koma, førstæ
Gudh wii, at ærkebiskopen oc fleræ af rikins radh hær til saman koma vppa forscrifnæ
tiidh». Alle, som har lovlige kjæremaal, skal fra hans side have leide. Han opfordrer
dem til at navngive ophavsmanden til «thettæ ræighment oc missæmia» og ikke spare
hverken klærk eller lægmand; »hær ligger yder oc oss allum landbornum
1
mannum stoor makt vppa, swa at J oc allæ god[hæ] Nordhmen matte faa thet godhe ryktæ
j gen, som alles ydhars forfædher af alder haft hafua.» Oslo 1439, 27. april.
Original paa papir i danske RA, Khavn (Norge, 1. afd., fase. 2, no. 1). Det paatrykte
segl udslidt.
Trykt: DN III no. 754.
94.
Danmarks rigsraads opsigelsesbrev til kong Erik.
2
A. To afskrifter af Langebek (A 1 og 2) i Langebeks Dipl. i danske RA, Khavn, efter
den tabte original paa papir, som Gram i 1738 havde faaet udlaant fra statsarkivet
i Stettin.
B. Plattysk oversættelse fra Christoffer af Bayerns tid i danske RA (Danmark 5 a 3).
Trykt: Danske Mag. 3. række I 223. HUITFELD DRK. fol. 807—9, kvartudg. IV 600—4. HUDE,
Aktstykker no. 3.
Liibeck 1439, 23. juni.
Høyborne første oc etle herre koning Eric. Wi effterscreffne tro ethers herredom wisselighen
widerlicht ware, at thet Danmarks krones gamble ret oc frihet er, thet engen thytzsk
eller wtlendzsk man scal haue righens land eller slot i wære eller oc noghrelethis
ware i righens hemehghe strenge radh, vden alteneste inlendzske danske men,
3
som righit oc landen nest
Guth oc ether tilhøre. Oc then samme ret oc frihet hauer ethers herredom i ethers
welghilse oc sidhen i ethers kronelse sworet til helghene swo at holde alle Danmarks
krones inbyggere oc swo i ethers tidh weter at bliue, som alle koninge oc pleye at
gøre hwer vdi sit righe. Nu vmot thenne samme ret oc frihet oc ethers eghen eedh hauer
ethers herredom giort thyuer i mange made, først i thet at alle righens slot thøm
haue I antwordet bort slotlouen ther aff til wtlendzske herrers hender vmod e-thert
rigis radz radh oc wilie i thet sin alteneste, som nw openbarlicht er, at the samme
frammethe wtlendzske herrer mwe thes the bæther met wold oc macht threnge sich swo
in i righit ower Danmarks krone, oc jo sønnerlighen hertugh Buggislaff herre oc koning
swo at wordhe,
1
som I oc aff oss tiit oc offte begereth haue, vmot Guth, ethert oc wort rigis ære,
ret oc skel, oc haue I en ther met swo skilt landen oc righen at, swosom er Swerighe
oc Norghe fran Danmarc oc Danmarc fran thøm, som thyuer nu wel synt er. Oc haue I
antworthit wtlendzske herrer vii righens faste slot met theris land oc len i wære
vpa
alt righens forderff, forthy at wi icke wilde haue hertugh Buggislaff til wor koning
vmot all righens ret oc frihet, som forescreuit star. Item haffthe I welet holdet
then deythingen, som I fulburdhedhe oc giordh wordh i Calmarn
2
i ethre fædderes, ethre thry rigis radz oc stædhernes sendebudz nerwærilse, oc sønnerlighen
i thet, atj haffthe forwandlet then slotlouen fran hertugh Buggislaffs hand, tha haffthe
ey righen nw swo jammerlighen waret skiide at, thøm oc oss alle til forderueligh skadhe.
Item haue I vpa righens skadhe oc forderff bort førth wtaff righit alle righens skat
oc clenodia,
3
som i mange aar for ether aff koninge oc righens forstandere tilsammen sanckethe
wore vpa righens weyne til righens nødh, bestand oc nytte. Item som ether maa wel
forthencke, i sitzst wi hoos ether wore i Worthingborch,
4
thet wi ether høylighen rade, atj wilde fare til Calmarn oc annamme ethert righe
Swerighe igeen effter Calmarn deythingen, huilkit som wi thoc wel aff ether forstodhe,
atj icke gøre wilde; oc thy badhe wi ether met all ødhmyught oc formanethe for wors
Herres døtz skyld, thet I wilde bliue her i ethre land, skilye oss with the wtlendzske
herrer, som I oss selue sagthe at wele gøre, forwandle then slotlouen, som sich thet
aff rette burdhe, som forescreuit star, oc ther till styre oc radhe ethre land oc
righe, som ether aff rette tilburdhe; huilkit I thoc engelund gøre wilde, men foore
swo bort til Gotland vmot alles wore radh oc wilie oc gawe oss swo vdi thesse frammethe
wtlendzske herrers hender, som wi meer matte holde fore fiende en wener, thy at the
wore bestandende effter alt righens forderff, swo thet the wilde threnge wtvnder sich
fran kronen vmot Guth, ære, ret oc skel land, len, slot oc ahnvghe, som thyuer wel
openbarlicht er. Oc ther met er nv almvghen hære thyuer i somme lande weldelighen
oc vrettelighen vpresen vmot alle righens men oc sønnerlighen vmot theris eghne herrer
oc hosbonder vmot ære oc rette, thøm oc oss alle til forderueligh skadhe, oc sie the
openbarligen, at the hauet aff ethers oc aff hertugh Buggislaffs tilskyndelse. Oc
nw sidhen biscop Thorlaff kom til lutland oc rade met almwghen thære, som I nw hiit
screue met hanom, at han wel schulde radhe thøm oc styre thøm til gothe, sidhen hyllethe
een stoor deel aff almwghen herrene aff Holtzsten, for huilkit righit hauer nw mist
Hadhersleff oc Erre oc stander ther ytermere fore i stoor fare, oc thette er alt sammen
skeet for ethers franwærilse, forsømelse oc thesse frammethe herrers schyld. Item
schreue wi ethers herredom til wtaff Korsør nw vm helghemøsse tidh nw nest forlethen,
hardhelighen formanendis bathe met wort breff oc ethert eghit myndelighe sendebudh
biscop Thorlaff, thet I wilden for wors Herres døtz skyld werthis en tha noghut skødelighen
inkomme i righit igeen, før en righit finge noghre mere skadhe eller forderff; wore
thet swo, atj thet icke giordhe, tha weste I wel, at wi matte icke swo lenger met
noghre ære eller lighe ladhe righit stande i wade, forderff oc vden all styrelse;
aff huilkit som wi thoc eyncte swar aff igeen finge, thet I komme wilde eller oc nogher
aff alle thesse forscreffne article forwandle eller oc forbæthre wilde. Nw for thesse
forscreffne stycke oc mange andre growe oc drapelighe article, som nw lancht wore
aff at schriue, oc en for mange andre sware anfall oc forderueligh skadhe, som righit
thywer daglighen vpafaller, forthy atj righit swo vtower giuet haue, swo oc for then
store vwilghe, wredhe oc vgunst, som I righit oc oss alle tilwendt hawe for thenne
forscreffne hertugh Buggislaffs skyld, oc en mest forthy at wi engelund met noger
ære eller lighe mwe lenger lidhe, thet wort righe swo skinbarlighen forsømes oc forderues
vmot Guth, ære, ret oc skel, thy nøthis wi alle her effterscreffne Iohannes met Gudz
nadhe erchebiscop i Lund etc., Naffno i Othensyø, Cristiern i Ripe, Ylric i Arhws
oc Gereth i Burlom, met samme nadhe biscoppe, Beynt prior i Andwordeskow, Erik Nielssøn,
Henric Knwtssøn, Luder Kabel, Morten Ienssøn oc Esge Brok, riddere, Awe Lunge, Pether
Lucke, Otte Nielssøn, Gereth Bryseke, Ieiop Basse, Pauel Laxman, Olaff Axilssøn, Anders
Hak, Otte Skinkel, Niels Ericssøn aff Skiwe, Ioachim Flemming, Olaff Lunge, Pether
Skram, Eric Nielssøn aff Brøtzskow, Maghens Ienssøn, Lasse Thomessøn, Eghardh Frille,
Maghens Ebbessøn, Niels Laurentssøn, Ioachim Erikssøn, Lasse Iohanssøn aff Podarpe,
Anders Petherssøn aff Bramslucke oc Bertel Brems, wæpnere, at sie ether mantzschap
vp vpa alle wore eghne weyne oc vpa alt rigis inbyggeris weyne, som Danmarks krone
wele ware tro oc hulle, som thøm alle aff ære oc rette bør at ware. Oc thy sie wi
ether oc vp radh, mantzschap oc thieniste, oc wele ther met første [forse] oss vm
een annen herre, hwor wi kunne, oc wele thes vpa wor æres weghne oc alle
Danmarks inbyggeris weghne, effter thy som forescreuit staar, i mot ether vforsømethe
waro. Datum Lubec anno Domini mcdxxx nono, in vigilia nativitatis beati Iohannis baptiste,
nostris sub sigillis presentibus impressis. Item wi effterscreffne Clawes Rønow, Timme
Nielssøn oc Iasper Bryseke fulburdhe alle thesse forscreffne article oc sie ether
oc vp mantzschap oc thieniste, oc lade wi wore inceyle thryckis met wilie oc witzscap
for thette breff met forscreffne hetherlighe herrers oc gothe mentz inceyle.
Segl: Under A 1 tilføier Langebek: »Under originalet, som er paa et ark stort papir skrevet og noget skrøbelig, ere
24 (o: 34) seigl i grønt vox trykte i 4 rader, i den øverste 9, i den anden 10, i
den tredie 11, i den fjerde 4, hvoraf nogle ere forslidte, nogle borte. Hafn. 23.
febr. 1739».
Under A 2 tilføier Langebek: Ex archivis Stetinensibus mihi communicat. in originali, atque inde exscriptum Hafniæ
an. 1738.
95.
Kong Eriks aabne brev om Sigurd Jonssons udnævnelse til rigets drotsete i Norge.
1
Original paa pergament i DAM., Khavns UBibl. (fase. 2 no. 20).
Trykt: THORKELIN, Analecta s. 123—26. JAHN, Unionshistorie s. 516—17« DN XVI no. 106.
Visborg slot paa Gotland 1439, 3. september.
Wij Erik med Gudz nathe Norghes, Danmarks, Suerighes, Wendes oc Godes koning oc hertugh
[j] Pomern kungøre oc kennes med thette wort opne breff for alle the, som nw ære oc
kommende wurdhe, at effter thet at wort e[lske]lighe radh oc godhe men aff Norghe,
biscope, prelate, riddere oc swene oc gantze mene menhet oc almughe haue oss til screuit
2
oc ladit oss vndersta there begere, at the wilde haue een drotzste ther j rikit for
thet mene wort oc rikesins beste oc bestand sculd, oc haue for thy lacht oss thre
j waal aff wort radh oc godhe men j Norghe, swasom er Oleff Haqu[on]sson,
3
Erland Endridsson
4
oc Sigwordh Jonsson, at wij een aff them wilde sette them til drotzste, oc oss thet
hoychlike raat oc ydhm[ygelig]e bethet. Nw
aff thy at wij gerne see mene rikesins oc mene rikesins jn- byggere beste oc bestand,
som wij plichtighfe ære], tha ære wij ther gerne effter folghende, huilkit wij nw,
Gudh til loff oc hedher, oc for alles there kerlichet, radh oc ydhmy[ghe] bøn oc bestadelsse
sculd, swa oc for wort elschelighe radhs ok godhe mens aff Norge radh oc vnderwisning,
som [nw nærmer]
a oss wore, swasom er Mattes Jeyepsson, Kolbiørn Gerst, Symon Biørnsson laghman j Oslo,
oc Niels Aslasson laghman pa Hedhemarken, haue thet nw swa til ladit oc sette them
nw een aff the thre, swasom er Sigwordh Jonsson, til at ware wor oc rikesins fulmechtich
drotzste ouer alt Norghe j alle the stiicke oc macht, som een drotzste bør at haue.
1
Jtem haue wij [nw tiltroet] oc befalet for
de Sigwordh Jonsson wor drotzste oc giffue hanom full macht at take reknscap aff wore
fogh[edher], the som wort j wære haue, likerwis som wij thet selffue giordhe, oc at
han scal vtkreffue oc schicke oss redhelighe wor rente oc rettichet aff Norghe, huar
wij then helst haue eller til falle kan, oc scal gøre oss [til ffullesthæ] godh rethe
oc reknscap fore, huat han ther aff vpbær pa wore wegne, swa at thet [reknscap ær
oss till g]agn oc nutte. Wore thet oc swa, at wij døthe oc aff ginge før æn for
de Sigwordh Jonsson wor drotzste, oc han thet [æm]bite hafdhe, tha scal han holde oc
gøre thette for
ne wor ffadherbrodhersson hertugh Bugeslaff aff Pomern
2
j alle made likerwiis, som han oss gøre wilde j wort leuende liff. Thy bidhie wij
ether alle oc byudhe oc huer serdeles, erkebiscop, biscope, prelate, clerkerie, riddere
oc swene, cøpstethe men oc gantze mene almughe, som byggie oc bo j Norghe, atj ware
for
de Sigwordh Jonsson hørughe oc lydhughe oc følgafftighe j alle the stiicke, som ether
bør at wære wor oc rikins drotzste, helst for thy at han hauer nw sworet oc giort
oss her sin edh, at han wii oc scal holde oc lade alle Norghes jnbyggere with lagh
oc ret oc engen vforrette eller vforrette lade j nokre made vtan hielpe, at huer nyder
lagh oc ret, huar han til sagdher wordher j wor frawærilsse, oc wor oc kronene ret
at styrcke oc ey fornedhre j nokre made oc thette breff at holde, som fore screuit
star, som han wii antsware
for Gudh oc bekiendh [wære] for oss oc wort radh ok mene rikens jnbyggere j Norghe.
Datum in castro nostro Wiisborgh terre nostre Gotlandie anno Domini mcdxxxnono, feria
quinta proxima ante festum natiuitatis beate Marie virginis, nostro sub secreto.
Seglet mangler.
Under plica: . . . . . . . . . .proprio expressis presente(?) et talis . . . . . . . ctis(?) Laurencio Brand
1
cancellario . . . . . .
Bagpaa senere: breff att her Siguord Jonszenn bleff droste i Norge.
96.
Overenskomst mellem svenske og danske sendebud, hvorved Kalmaraftalen af 1438, 9.
juli (no. 92) stadfæstes
2
undtagen angaaende kong Erik, som erklæres afsat. Nyt møde mellem sendebud fra alle
tre riger skal holdes i Kalmar 1440, 24. juni.
3
Jönköping 1439, 3. november.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Sverige no. 63).
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III no. 478.
97.
Norges riges raads og mænds opsigelsesbrev til kong Erik.
A. 1 og 2. To afskrifter med Langebeks haand af den nu tabte original paa papir, som
Langebek i 1738 har faaet »meddelt» fra statsarkivet i Stettin, i Langebeks Dipl.
i danske RA, Khavn.
B. Tysk oversættelse fra 18. aarh. i det kgl. statsarkiv, Stettin (Ducalia), hvor
der ogsaa findes en anden oversættelse i mskr. I 57 no. 2.
Trykt: JAHN, Unionshistorie s. 518—19.
Oslo 1440, 22. august.
Ether høygboren herra, herra konung Erik etc., nøthes wi till, swo som ær erchebescop
Aslac aff Nydros oc paueskesætes legatus, Iones i Oslo, Pæther i Hamar,
a
Olaff i Berghen, Goscalk i Hola oc Gregorius i Grønland, meth samme nadhe biscopæ,
Siguardh
b Jonsson drotzste i Norighe, Siguardh Biornsson prouast i Berghen, Anders Mws prouest
at Marie kyrke i Oslo oc righens canceler, Olaff Hakonsson, Iohan Vmmereysse, Erland
Endrithzson, Colbiorn
c Gærst, Narfuo Iacobsson, Mattis Iacobsson, Thorgaut
d Beyntsson, Beynt Harnichtsson, Symon Biornsson,
e Guttorm Ewindzsson oc Henrik Schaght, righessens radh i Norighe, Erik Sæmundzson,
Thure Karlsson, Throent Bænkstok, Engelbrecht Staffensson, Haffthor Nielsson, Ion
Eliffson, Beynt Sighwidhsson, Throels Olaffson, Erik Olaffson, Liman
f (for: Herman) Moltike, Niels Mws,
g Guttorm Pauelsson, Sampson Phylippusson,
h Erik Biornsson,
iIæretzleff
k Karteke, Niels Aslesson,
l Iones Beyntsson, Hakon Haskolsson, Clæment Gudbrandsson, Lagho Pæthersson
m oc Niels i Twethen,
n righessens thiænistemæn i Norighe, at kungøre ether oc formane vm, at wi fore nogher
swo tiith nw forlethin screffue wi ether till oc kærthe war mangfaldich thunge oc
afall, ther oss storlige vpa gar, oc jo længer jo meer ey at enaste aff swenske mæn
oc aff them i Danmark, men vm well aff stæthernæ, ther alle rethe sigh hardelighe
oc meth stoor macht amot oss,
o oc aff Hollænder,
1
ther alt ithelighe i aar haue wæret her manghe stathe vndir landit oc ære, oc giort
oc gøre alle daghe stor oc wbotelighen schathe meth roff oc brand oc døtzslagh, ther
wsighelicht ær. Mughe I oc wide, at her ær vndir landit meghit fordraghet meth Hollændernæ,
thy ther sachtes, at the schulde komme ether til hielp,
2
thet man ey ellers giort hafthe vten fore ether schuld, oc wilde wi nødugh, at thii
schulde haue worthet forthørnet, som ether matte till gothe haue komet oc til thieniste,
oc hafthe wi wore wisse oc myndughe budh till
ether, swo som ær hetherlich father meth Gudh biscop Iones aff Oslo, her Siguard Biornsson,
a
prouast i Berghen, Iohan Vmereysse oc Colbiorn
b Gærst vm thrøst, radh oc beskyrmelssæ, som I oss plichtoghe haue wæret,
1
oc ther befynne wi als enkte till a ether weynæ, oc ther meth prøffue wi oc dagliga
openbare befynnæ oss oc gantzte righet enkte annet forsta æn mene forderff, wten wi
see oss vm eet annet herscap, oc thy thrængis wi a nødhs weynæ till. [Oc thy]
c vpsighe wi ether thiæniste, radh oc manscap oc haldning,
d thet Gudh wel wed, at wi nødugh gøre, wore wi ther ey openbare oc storlighe til thrængde.
Thette same screffue wi ether oc till meth wort luchte breff.
2
Scriptum Asloie anno Domini MCD quadragesimo, secunda feria ante festum beati Bartholomei
apostoli, nostris sub sigillis presentibus impressis.
Segl: Langebeks paategning paa A 2: »Originalen, paa papir skreven, er skrøbelig med 35 sigiller i grønt vox under trykte
i 3 rader, i den første 10, i den anden 12, i den tredie 13. Voxet af samme er nesten
borte. Hafniæ 22. febr. 1739.» Udstedernes antal er 41; 6 af dem har saaledes ikke
beseglet brevet.
Langebeks paategning paa Al: Ex originali, quod ex archivis Stettinensibus mihi communicatum fuit anno 1738.
TILLÆG.
1.
Norges riges raad og mænd til kong Erik: meddeler, at hvis han ikke snart sender dem
raad og hjælp, vil de af Danmark og Sverige blive tvungne til at opsige ham huldskab
og troskab.
A. Langebeks afskrift af den tabte original paa papir i det kgl. statsarkiv, Stettin,
i Langebeks Dipl. i danske RA, Khavn.
B. Tysk oversættelse fra 18. aarh. i det kgl. statsarkiv, Stettin (mskr. I 57 no.
4).
Trykt: JAHN, Unionshistorie s. 517—18.
Oslo 1440, 4. juli.
War welwilghoghe oc retheboen thiæniste ødhmyuhghe til foren. Kære nadhoghe herre,
ether konungelich wærdhucheet gøre wi witerlicht, at wi haue nw i aar, swo oc før,
fonget manghe breff
3
oc ænkethe budh
bothe aff Danmark swo oc aff Swerike, met huilke the haue krafft oss till oc æn daghlighe
kræfue oss til at sætte oss til met them at wære amot ether nadhe, huilket Gudh wel
wed, at wi nødhich gøre wilde; oc thy haue wi alt her til sættet thet vpa en tøffring
oc budhet oc screuit them swo igen til, at wi til swodane ærende enkte gøre kunne,
for wi kunne meenlighe aff righet til sammen komme, oc eenkanlighe the, som mest machten
vpa ligger; oc hafue wi forthy sættet thet swo vpa en tofring, at wi hopedhe oss hielp
oc vntsætning aff ether nadhe. Swo gøre wi oc æn, oc wed ether nadhe war macht wel
amot them, oc hwat wi amot them formoghe, vm thet schulde ther til komme, som Gud
forbyudhe. Oc thy fore store righens nøthorfft schyld ære wi her nw sammen kompne
i theligh stora afaall oc ærende, som nw vpa færthe ære, oc ether nadhe wel ytermeer
betrachte kan. Nw kræfue the swo yderlighe vpa oc sie oss swo haaderlighe oc swarliken
til, at the wele forwide sik meth oss vm forscreffne ærende, oc at the wele hafue
ænkethe oc vfortøfrit swar aff oss igen ther vm, vten all lengre forsymelsse. Thy,
kære nadhoghe herre, fore forscreffne store nødhsyn schyld komme nw thisse wore ænkithe
oc wisse budh til ether nadhe, swo som er hetherligh father met Gudh biscop Iones
a
i Oslo,
b her Sighwardh Biornssen,
c vpa ether nadhis trøst profaast i Berghen, Iohan Vmmereyse oc Colbern Gærst, righesens
radh, som ydermer mughe berætte ether nadhe swo, som her nw i righet belæyet er, oc
vm then andre forscrefne leyelicheet oc ærende. Ok bethe wi ether nadhe vm swodan
vntsætning, radh, hielp oc beskyrmelsse, som bothe ether oc oss alle oc gantzæ mene
righet tharfuelich er, gagnlich oc bestandelich; thet oss bør at gøre i forscrefne
ærende, ære wi ofuerbothe, oc scall enkte sættes a wore weynæ thet, oss ther til bør
at gøre æffter wor macht; oc fly wi til ether nadhe vm swodan hielp oc beskyrmelsse,
som nw tharfuehch er i theligh nøthsyn oc fordærff, som nw alle daghe storlighe fruchtende
er, huilket Gudh forbyudhe, at ey schedhe, oc wi ey tharfuehch hielp aff ether nadhe
finge, tha bethe wi ether vm ethert gothe radh oc hwat ether nadhes wilghe er, oc
bothe ether nadhes oc alles wore bestand. Oc her vm, kære nadhoghe herræ, byudher
oss ether nadhes wilghe oc ænkethe swar til meth thisse forscreffne wore budh, som
wi nw ther vm til ether nadhe sændhe, oc bethæncker thet handerlighe, huro ether nadhes
oc kerligheets wilghe er, at wi thet bæst foretaghe. Ther meth, kære nadhoghe herre,
befale wi ether nadh Gudh almechtigh oc alt hymerghes herscapp. Scriptum Asloie anno
Domini MCD quadragesimo, secunda feria infra octav. apostolorum Petri et Pauli beatorum,
sub sigillis archiepiscopi Nydrosiensis etc.,
d Hamarensis et Bergensis ecclesiarum epis coporum, Sighwardi Ione dapiferi, Olaui
Hakonsson,
e Erlendi Endritsson, Thorgauti
f Beyntsson, Benedicti Harnichsson, Symonis Biornsson, Guthormi Ewindsson, armigerorum,
pro nobis omnibus.
Aslacus Dei gratia archiepiscopus Nydrosiensis, apostolice sedis legatus, Petrus Hamarensis
et Olauus Bergensis eadem gratia eeclesiarum episcopi, Sighwardus Ionsson
a
dapifer regni Norwegie, Anders Mws
b prouest at
c Marie kirken oc righens canceler, Olauus Hakonsson, Naruo et Mattes Jacobssoner,
Erland Endritsson, Thorgaut
d Beyntsson, Beynt Harnichtsson, Symon Byornsson, Guttorm Ewindsson, predicti regni
Noruegie consiliarii, Troent Benkstok, Erik Sæmundsson, Henrik Schacht, Thure Karlsson,
Engilbricht Staffensson, Hafthoor Nielsson, Ioan Eylleifsson,
e Beynt Sighwidhsson, Throuels Olafsson, Erik Olafsson, Laghe Pæthersson, Helghe i
Thweten, Niels Aslesson, armigeri.
Udenpaaskrift: Serenissimo principi, gratioso
f domino nostro, domino Erico Dei gratia Noruegie, Dacie, Swecie regnorum, Sclauorum
Gothorumque regi ac duci Pomeranie cum omnimoda reuerentia hee litera humiliter pre-
sentetur.
Paategning paa originalen: Litere consiliariorum regni Noruegie, oblate domino regi dominica media quadragesime
1
anno etc. XLI,° quo modo postulant defensionem, consilium et adiutorium infra pascha
proxima,
2
alias timent se pericula et inuasiones de regno Dacie et Swecie incurrere.
Langebeks paategning: Habui ex archivis Stettin. anno 1738.
2.
Norges rigsraads repræsentanter til kong Erik: meddeler, at de paany oversender no.
97 med de andre breve, som blev sendt ham fra rigsmødet i Oslo sidste sommer, men
som endnu ikke er komne frem. De har nu deltaget i Lødøsemødet (no. 99) med Svenskerne
og faaet udsættelse til paaske angaaende kongevalget, inden hvilken tid de maa have
hans endelige svar.
A. Langebeks afskrift af originalen paa papir i det kgl. statsarkiv, Stettin, i Langebeks
Dipl. i danske RA, Khavn.
B. Tysk oversættelse fra 18. aarh. i det kgl. statsarkiv, Stettin (mskr. I 57 no.
6).
Trykt: JAHN, Unionshistorie s. 519—20.
Baahus 1441, 10. februar.
Premissis in Domino tante seruituti digne premittendis. Nadughe herra, idher nadhe
gøra wij witerliket, at nw i sommers næst framlidhen tha war mene rikesins radh her
i riket, erchebiscop, biscoper och menighe ridderskapet och andre godhe mæn, rikes
inbygger, som ther tha till komma kunne, vpa mena rikens weghna til samman i Oslo
och aweruoghe all belæghelikhet och tilfall, som nw allredhe tilfallen ær och i tilkomandes
tidh ytermer tilfalle kan aff swa dana twedraght och skadelik wpresning, som nw a
fardhom ær. Och thy wordhe the tha swa owerens och til
sinne, at the willo biwdhe idher nathe till wm theris och rikesins belæghelichet met
breff,
1
scripter och ordh, som there sendebudh tha war met giffuit, hwilke som ware biscop
Iæns, her Sigwardh, Iohan Wmmereyse och Gerst; men tha dødhe Iohan i thet samme, och
the andre III fore aff stadh och wilde til idher nathe. Och steddes them tha engelund
at komme gønem Sundet och til idher nathe, ther the til Danmark komme. Tha fore the
II rikens sendebudh strax hiit igen met engen redhe, och biscop Iens bleff tha igen
i Danmark met alle the rikens breff oc scripter, som them ware met fongne, och kom
han ey hen før æn nw stekket for iull aff Danmark, och finge wy the breffue ey før
æn xu dagh jule, ther wy til sammen ware i Sarpsborgh, och wilde for
de biscop ey æn tha helder them til komme, aff hwilken forsymelse komen ær myket skadhelikt
hinder. Thy, kære nathige herra, sende wy æn nw jdher nathe the samme forscrefne breff,
som tha i somers ware wtgiffne, och kunne wy them ey nu fornye, fore thy som idher
nathe merkia och wel witerlikt ær aff then belæghelikhet, som her ær i rikit, at thesse
menæ rikens mæn kunne engelund swa ars til samen komme. Kære nathege herra, wy ware
nw wtsende wpa rikens radz weghna her i rikit och ware nw til sammen i Lødose wpa
en dagh nw wm kyndelsmesse met the godhe mæn aff Swerige och Danmark, och kunne wy
ey annet forfare æn hinder och scadhe wpa Norgis rike och thes inbyggiare, wm thet
lenger i swadant thwiuel mot stander. Och formodhe wy oss ey annet æn twedraght, ørløgh
och oweruelle aff alle the, som wm kring Norge besitne ære, synderlike aff thesse
badhe riken och menæ stædherne och all westre landen, som oss gøra meste skadhen met
roff och brand, och met stor nødh och bøn kunne wy æn nw at wæria thet aff, at wy
ey strax skulle følghe Swerigis och Danmarkis begærilse, æpter hwilket Gudh wet, at
wy nødhighe gøra. Och finge wy nw thess fordragh och dagh til pasche, och thorfue
wy oss ey ytermere ther wpa forlata, at wy kunne them thet hendermer foredraghe æller
then tidh forlænge, som wy her til giort hafue, wtan Gudh och idher werdhige nathe
wilie oc kunde oss alle rædde och wntsætie. Kære nathige herre, wy nødhes nw til at
wnderuise och lata idher nadhe aluerlika wnderstande all war nødh, thrang och schadelich
fordærff, som oss nw wpa fallende ære aff idhre nadis frauærilse, och bedhes wy nw
radh, hiælp och trøst aff idher nathe, at wy wita maghe, hwar wpa Norgis rikis inbyggere
maghe sik bestandelika forlate, wm idher nathe weell och kan thet redde och aff wæriæ
Norgis rikis thrang och fordæruilse, hwilket Gudh wære forkært. Kære herre, ær thet
och swa, thet Gudh forbiwdhe, at idher nathe oss ey nw rædde, wntsætie, hielpe æller
trøste kan, tha bidhe wy idher nathe fore Gudz hardhe pine och werdighe dødh skull
och fore idher nadis werdighet och fore then troskap skull och troo, som idher nadis
forfædhre och idher nathe hauer befunnet aff Norgis rikis godhe mæn, at I tha wille
werdeghes til at scriffue och sende oss
idher nadis breff, at wy æn betidhelika matte rame rikens och wart syneste(?) och
beste, æpter thy som tha Gudh och sancte Olaff koning giffuer sin nathe och hielp
till. Her wpa bedhes wy idher nadis welwile- like swar och godhuelelich beuisilse
wfortøfret, som Norgis rikis inbyggeres godhe tro ær til idher nathe. In Christo vestra
gratia vigeat et valeat sine fine. Scriptum Baghehus die beate Scolastice virginis
anno Domini etc. XL primo. Nostris sub sigillis.
Vestre gratie deuoti et humiles Siguardus Beronis prepositus, Kolbernus Gerst, Mattias
Iacobi et Henricus [Skakth,
1
consiliarii]
a
regni Noruegie ex parte ceterorum non presentium.
Udenpaaskrift: Serenissimo principi ac magnifico domino, domino Erico Dei gratia Noruegie, Swecie,
Dacie, Sclauorum Gotorumque regi ac duci Pomerensi, domino nostro gratioso humiliter
presentetur.
Langebeks paategning: Ex arch. Stettin.
98.
Kolbjørn Gersts slotsløfte som høvedsmand paa Baahus.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Registrant 51, Sverige, Baahuslen no. 13).
Trykt: DN II no. 743.
Baahus 1441, 21. januar.
Jak Kolbiørn Gerst a vapn widerkennis vpenbarligha medh [th]esso- mino nærwarendis
brefue, at jak anamat hauer Bahws medh the lææn, som ther till lighia, aff vælbornum
manne Sighurd Jonsson drozste j Norghie j swa dana matto ok j swa dana slotzlowen,
at jak loffuat haffuer ok loffuar vpa mina godha tro, at jak thet samma forscreffna
skoot(!) Bahws halda skal til miins nadhugha herra konung Eriks ok Noreghes rikes
hand;
2
ok nar forscrifuen miin nadhughe herre konung Erik hæller Sighurd Jonson forscrifwen
vpa hans æller rikes wæghna thet j gien eskier, tha skal jak eller mine ærffuinge
thet for vtan alla helperadhe j gien antwordha. Ok til høghre forwaring ok mere wisso
her vm tha hawir jak bidhit hederlig ok vælbarna mæn her Simon Biørnsson prowest at
Marie kirkio j Oslo, Mattis Jæpson, Simon Biørnsson, Henrik Skacht af vapn, rikis
raadh, at lata hænghia siin jncigle medh mino fore thetta breff, som giort var vppa
Bahws ipso die Agnetis wirginis et martiris anno Dominj m°. cd°, xlj. etc.
Segl: No. 1 (S kolberni, arnaldi), 2 (mangler), 3 (S mattis iacopson), 4 (mangler), 5 (S
hinrik schacht).
Bagpaa med en anden haand: Her Siwort Jonson antwordit Kolbiørn Gest Bohws pa kong Erickes vegne, mcdxlj.
99.
Forbundstraktat mellem Norge og Sverige.
Original (chirographum) paa papir i svenske RA, Stholm.
Trykt: HADORPH, Rimkron. II 141—42. DN III no. 764. RYDBERG, Sverges traktater III
no. 479.
Lødøse 1441, 9. februar.
Wi Niclis medh Gudz naadh erchebiscop i Vpsala, Swen i Scara, Thomas i Strengenæs,
medh sama naadh biscopa, Gozstaff Algotsson riddare, mesther Jens Benctsson doomprosth
i Wpsala, Boo Knutsson høwidzman wppa Azawoldh, Larens Snawemborgh, Bencth Gylta lagman
i Westhergøtlandh, rikinsens i Swerie sendebudh, oc hær Siwrdh prowesth aath Marie
kirkio i Ozlo, Kolbiør[n] Gæsth høwidzman wppa Boghahuus, Mattis Jepsson, Henrich
Skakth, rikinsens aff Norie sændebudh, gørom witherligith allom them, thetta breff
høra æller see, ath wi haffuom nw saman warith wppa een dagh i Lødesø arom æpther
Gudz byrdh mcdxlj
o och oweruægith nagar aff rikinsens ærendhe, och ærom wi swa offwer eens wordne wppa
badhe sidher, ath een staduch friid, kærlich och eendracth skal hollas mellan badhe
rikin Swerie och Norie, swa ath alle aff thenna rikin magha fara ffrii och ohindradhe
i siin rætthe ærendhe wth aff eeth rike ok in i annadh, hwars rikis lagh oforsumadh.
1
Och wille nagher trenghe nagath aff forscriffne rike, tha skal thet andra koma thy
andro til hiælp æpther thy, som bebindilse brewen, fore wtgifuin, wtuiso mællan riken.
2
Och hendhe thet swa, som Gudh forbiudhe, ath nogra aff eeth rike tildyruis ath gøra
agriiph æller oweruelle mothe laagh och ræth wppa thy andro, tha skal och huarth rikith
thy andro bestændeligith wara, ath ther ower rættis och troligha ther til hiælpa,
ath thet forlikas skal medh minne æller ræth.
3
Och om thet nw skeeth ær, thet skal staa i godha swa lenghe, ath rikinsens raadh
aff badhe rikin tilsaman koma æller theris fulmektogha sendebudh, tha skal man thet
aflægge medh minne æller ræth; togh swa ath om them, som fengilse loffwath haffwa,
wilie wi scriwa til marsken aff Swerie och til drotzæten
aff Norie, ath thet swa standandhe bliwe, ath the ey inmanadhe wardhe, ffore æn rikinsens
raadh aff Swerie och Norie æller theris fulmectogha sendebudh jnnan thetta och sancti
Johannis baptiste dagh
1
tilsaman koma. Och nær Gudh will, ath wi aff badhe rikin æller beggis rikinsens sendebudh
hær næst tilsaman koma, tha wilie wi skulo och beplictha os och them ath troligha
ther wm wthe wara, ath al bebinningh mellan thenna tw riken tha skal ythermera kraftas,
stadfestas och fulbordas, hulkith wi lofuom wppa badhe sidher staducth, fasth och
obryteligith holla wtan al hiælparædhe och argalisth. Til thes mera wisso och stadfestilsse
lathe wi gøra tw breff, wtskurith huarth aff andro, ludandhe oordh fraan oordh thet
eno som thet andro, besigilth medh allis ware fornempde jncigle; thet ena beholdher
Sweries sendebudh och thet andro Nories sændebudh. Datum anno et loco quibus supra,
nona die mensis Februarij.
Segl: Spor af 12 segl, trykt paa brevets bagside.
Samtidig paategning: Dægtingan mellom Sweriges oc Norges radh, som giordes i Lødissa, at all tingh skulle
om sancte Johannes tidh vt . . . . rættas j Kallmarn.
TILLÆG.
1.
Sverges rigsraad til Norges rigsraad: meddeler, at deres sendebud den 24. juni har
havt et møde i Kalmar med det danske rigsraads sendebud, som krævede endeligt svar,
om de vil have kong Christoffer til Sveriges konge.
2
Til denne sags behandling har de foreslaaet et møde i Lødøse 1441, 2. februar, hvortil
det norske rigsraad indbydes.
Omtrent samtidig afskrift i Vadstena brevbog, hvoraf brudstykker i svenske RA, Stockholm,
kopibog A 21 (før: F e 11) bl. 53.
Trykt: DN V no. 698.
Arboga 1440, 4. oktober.
Vestri sineerissimi, archiepiscopus et episeopi, marschaleus,
a milites et militares, regni Swecie consiliarii. Cum nostri recommendacione salutem
et fraterne caritatis affectum. Withen, kære herre oc syndhrligher godhe winer, at
waar sændebudh hafwa warit til saman j Calmarna yppa sancti Johannis baptiste dagh
medh rekesins raadhs sændebwdhe aff Danmark, æfter thet then daghen swa begripin war
j Jonakøpunge oc idher konnogher giordhis. Tha wara ther sændebudh af Danmark begerande
witha eth endocht swar, om wi her j Swerghe wilda taka hoghboren førsta konung Cristoffer
1
til waar konungh, oc ther for war her nw j Arboghom takin een dagher, oc hafwom wi
thet swa ouerwæghit, at wi ærom wiliande hafwa fornæmpde konung Cristoffer til war
konung medh swa forskælom, at rikit werdher forwarat, at thet ma blifwa widh sin lagh,
ræt oc priuilegia, oc styras medh inføddom mannom; oc at hantthera oc bethrachta,
huru thet matte skæligha til gaa, hafwom wi scrifwat fornempda konung Cristoffer til
oc radhit j Danmark, som J finnen j thenna inluchta scripter,
2
at wi wiliom sænda til Lødusa waar mærkeligh sændebudh nw om kyndelmesso
3
nest komande, at tha mædh therras af Danmark oc idhers sændebudh matte øwerwægha,
huru thenna riken matte saman blifwa j bebindhning, wenschap oc kærlek, oc swa at
hwart rikit blifwa widh sin lagh, priuilegia oc ræt. Thy tykker oss høghlika raadh
wara, at J sænder idher mærghelika oc fulmæchtug sændebudh vppa fornæmpda kyndilmæssodagh
at koma til Lødusa, hwilken stadh idher wæl belæghen ær; os hopas thet ma stor- lighan
koma thenna riken til fridh ok bestand. Oc takkom wi idher for idhert kærligha bref,
j hwilko J os til scrifwin, at J wilin sithia j winskap, bebindning och broderskap
medh Swerghis rike, oc moghen J witha, at wi idher thæslikis gærna gøra wiliom. Togh
swa, kære wener, at os ma skellighet widher fara for then stora osighlighe skada,
ther j fiordh widher for af Norghes mannom, swa som idher siælfwom wæl witherlighit
ær, oc flerom sinnom idher til scrifwat hafwom. Jn Christo feliciter viuite et valete.
Scriptum Arbuga anno Domini etc. xl. die sancti Francisci confessoris.
Reuerendissimo reuerendi[s]que in Christo patribus archiepiscopo et episcopis, nee
non nobilibus et circumspectis viris militibus et militaribus, consiliariis regni
Noruegie, amicis nostris sincere dilectis detur.
2.
Drotseten Sigurd Jonsson, Sigurd Bjørnsson, provst i Bergen, Kolbjørn Gerst og Henrik
Skakt til biskop Audun i Stavanger: meddeler den mislykkede sendelse til kong Erik
med opsigelsesbrevet (se no. 97 tillæg 2) og oversender ovenstaaende brev fra Sveriges
rigsraad med bilag, samt anmoder ham indtrængende om at komme til Oslo for at deltage
i Lødøsemødet.
Omtrent samtidig afskrift i Vadstena brevbog i svenske RA, Stockholm, kopibog A 21
(før: F e 11) bl. 53.
Trykt: DN V no. 700.
Akershus 1440, 15. november.
Reuerendo in Christo patri ac domino Audoeno Dei gracia episcopo Stawangrensi presentetur
hoc.
Sincera in Domino salutacione premissa. Wither, kære herre biscop, at waar sændebudh,
som wi wtsænde oc fara sculdhe til waar nadigha
a
herra koninghin, komme fra Danmark sancti Michelis dagh,
1
oc wilde the aff Danmark them hender meer ey stædhia at fara, oc blef biscop Jønis
j Danmark j ghen medh alle ware bref oc wtscripther, som wi wtsænde,
2
oc hafwer han eth bref, som hertogh Cristoffer rikesens raadh her j Norghe til screff,
3
oc fingo wi hwærkit thet ena eller thet andre hiit j landiit; hwar føre han thet
hafwer giort, eller hwat skadha badhe landit oc wi alle mogho ther af hafwa æller
fangha ma, mogha J wæl mærkia, at thet ær æy giort vppa thet besta. Jtem mogho J witha,
at wi fingo j dagh eet breeff aff rikens raadh j Swerghe, som the os til screfwo,
oc i therras bref laa een wtscrift af thet breef, som the Swænskæ screfwo hertughin
til j Danmark, som J nw finnen wtscrifther af inluchta j thetta breff; thy læser thet
bref ganska wæl oc fulleligha ower, oc bewiser i(d)her ther swa wti medh idher godhe
raadh oc gerninga, som wi alle troo idher wæl til oc redher idher ther oforsumath
vppa, at J hiit komen, og at J tha framledhis warin een af thøm, som til then dagh
fara skal, som j Lødusa skal wara kyndelmesso dagh; ther kunno wi idher tha engolundhe
wmbæra vppa war nadhes herra konung Eriks, rikesens oc ware wægna medh andre godha
mæn.
4
Thy bidhia wi idher for Gudhz skuldh, war nadhes herras betracht oc rikesens bestandilse
skuld, at J thet engalunde for swma. Jn Christo valete. Scriptum Akrhus die sancte
Katerine virginis anno Domini etc. xl°. Nostris sub sigillis.
Sigwardus Jonsson dapifer, Sigwardus Beronis prepositus Berghensis, Kolbernus Gerst
et Henricus Skakt armigeri.
3.
Kong Christoffer til Norges rigsraad: meddeler, at han sender fuldmægtige til Lødøsemødet.
Samtidig afskrift i Vadstena brevbog i svenske RA, Stockholm (A 20, før 26) bl. 194.
Trykt: DN V no. 702.
Halmstad 1441, 22. januar.
Cristofforus Dei gracia Dacie, Sclauorum Gotorumque rex, comes palentinus Reni et
dux Bawarie.
Premissis omnibus debite in Domino premittendis cum nostro sincero fauore. Kære herra
ok wenir, som jdhir ma well witerligth wara, at marsken ok rikens raad aff Suerike
hafua scriffuit oss till ok begærædhe aff oss, at wj wilde sendæ naghath aff waart
raad til Lødhøsa till dagh med them fore rikens mærkeligh ærinde skuld ok scrifuo
the oss till, at the formodhæ sik ganskehka, at J thijt ok komme skulen nw wm kyndils
messo nest kommande; thy æpter theras begærilsse senda wj nw thijt wars ælskelighe
raadh ok men Albrekt Bydhelsbak ok Clauus Nielsson ok Nisse Eriksson af Aasdall at
høra ok forhandlæ med jdhir ok them swadana ærinde, som J them forstä latha medh thøm,
vppa wara ok rikens weghna at thenna thijdh. Jn Christo valete. Scriptum opido Halmstadhe
ipso die beati Vincencij martiris, nostro sub secreto, anno Domini mcdxlj
o.
4.
Det norske rigsraads sendebud til Lødøsemødet til kong Christoffer: svarer paa foranstaaende
brev og udtaler, at hans sendebud, som savnede specificeret fuldmagt,
1
havde meddelt, at kongen ønskede at møde det norske rigsraads sendebud i Kalmar (24.
juni), hvortil de erklærer sig villig.
Samtidig afskrift i Vadstena brevbog i svenske RA, Stockholm (A 20, før 26) bl. 194.
Trykt: DN V no. 707.
Lødøse [1441, 9. februar].
Serenissimo principi etc. Premissis in Domino omnibus debite premittendis. Werdhoghe
første ok nadhoghe herra, jdhars nädes breff feingo wj, som J oss nw sende medh jdhar
werdhugha sendebudh, Nisse Eriksson ok Albrikth Bydhelsbak, ok haffuer wi thet well
vndirstandit ok medh ødhmiukt ok werdugheit vntfangit. Swa ma idhar nadh ok witha,
at wy haffwa nw her warit j Lødhosa, ok sende waar drotzæte oss hijt
ok formoddo wj oss, at her skulde oss ok møøt hafua jdhar nädes fulmektughe sendebudh
oc procuratores, aff hulkæ wj yterlighare matte vndirstanda ok høra ok forfara matte
jdhar nädes begærilsse, ok at rikens ærinde thes hendermeir ok fulkomlighare skulde
hanteras ok owerwæghas, som thes behoff gørs. Nw kunno wj ey annat merkkia ok forstaa,
æn at jdhræ nadhe hafde eingin annan makt eller befalingh medh giffuith ytermeir,
æn jdhar nädes credencie breff wtuisar, at wj them troo skulde for
da jdhar nadis sendebudh; ok berætto the ok lotho oss vnderstanda, at thet ær jdhar
nadis wiliæ, ajt Norgis rikis fulmektugh sendebudh skula komma til Kalmarna.
1
Kære nadhoghe herra, jdhir nadh forthænker well, at drotzæten, wj ok andre rikens
raadh ok mæn scriffue jdre nadh till j Sarsborgh,
2
at ware fulmektughe sendebud skulde komma till jdra nadhæ; swa maa jdhar nadh ok
witha, at the ok [till] Kalmarna gerna komma wilia æptir jdhar nadis tilbiwdhilsse
medh full makt ok krapth vpa Norgis rikis bestandilsse ok gaghn gøra ok fulbordhæ
medh jdhar nadhe, som tha wardhir ytermeire tilgiffuit; ok ær oss tha bæther belægheligit
at gøra en ffør, thy oss ey tha gørs behoff at skiwta thet hendermeir til rygghia
i geyn, wm nogher annar vnderuisingh æder fulbordh aff the wærdhughæ ffædher ok godhæ
men, som ey æro oss nw swa nær besithiande, ok ware oss kostelighit ok vbelæghelikt
at reydha oss till ij reysor j swa stakkut thijd, som jdhar nadh maa mærkia. Hwar
jdhar nadh er till wilia, gøra wj gerna, som oss bør, æptir ware formaghan. Jdhræ
nadh ware Gudh ok sancte Olaff konungh befalath.
Overskrift i brevbogen: Litera responsalis conciliariorum regni Noruegie Lodosie facta ad dominum Cristo[fo]rum.
5.
Sveriges sendebud til Lødøsemødet til Norges rigsraad: sender en udskrift af forhandlingerne
med kong Christoffers sendebud og opfordrer dem til at ophæve den nye told ved Baahus.
Samtidig afskrift i Vadstena brevbog i- svenske RA, Stockholm (A 20, før 26) bl. 195.
Trykt: DN V no. 705.
Lødøse 1441, 9. februar.
Cum nostri(!) sincera et deuota recommendacione salutem et votiue caritatis affectum(!).
Werdoghe herra, kiære brødher ok wenir, wj hafwm nw hær wareth vpa thenna daghen,
ok hurw han til gangen oc forslitin ær medh konung Cristoffers sendebud af Danmark,
thet maghen j forstanda aff the scriptir, wj sendom jder hær jnne luktæ j breffuit.
Fframdelis hurw wy hafwm ok handhlat, ouerwæghit ok eens wordhit med ydhir ærlighe
sendebudh nw hær nærwarande, thet kunna the sielffue betzst
jdhir vnderuisa. Kæraste vener, thikker allom rikensens mannom j Swerike, at them
ær skeedder stoor oretter hær till wid Bawohws med then olagligha oc oskæligha tollen,
som them warder thær aff threngder badhe till land ok watn, thet ær offuer ræth opinbart
offuer alle thænna try riken, ok han medh oræth ok offuerwald vppa laghdher er, som
the nw well finna røøn vppa, som han først vpp toko ok hær till fram haldet hafua,
Suerikis rike till skadha ok sik sielfwm till fordømilsse thy wer. Thærfore kiære
wenir, bidhiom wy jder ok formanom vppa Gudz wegna ok rætwisonna, atj leggin han aff
jo med swænskom mannom til ffore. J within well, at J tolleen engan stadh j waart
rike, huar fore skuldom vj tha tolla til Norgis. Ok thy æro rikesens mæn swa eens
wordhne, at the wilia ffør lidha thær nøødh vm, æn the noghen thijd meir wilia then
olagha tollen tilstedhia; han haffuer noogh længe stadhit; han komber thogh krononne
i Norighe hthid till nytto ok Swerigis rike till storan skadha. Thy aldræ kæraste
wenir ok brødhir, leggin han hellir aff, æn thær meire owiliæ wardhir aff j millom
riken ok giffwin oss hær vppa eit ændogth got swar med thet førsta, J kunnen.
1
Ware Gudh medh jdhir æuerdeligha badhe till liiff ok siæll. Scriptum Lodosie anno
etc. xl primo, mensis februarij die nona, nostris sub secretis.
Nicolaus Dei gracia archiepiscopus Vpsalensis. Sweno Scarensis et Thomas Strengenensis
eadem gracia ecclesiarum episcopi. Johannes Benedicti prepositus Vpsalensis. Gotscalcus
(o: Gotstavus Algoti) miles. Boecius Kanuti capitaneus castri Axæwaldh. Laurencius
Snaghen- borgh et Benedictus Gyltæ legifer Vesgocie etc.
100.
Fornyet forbundstraktat mellem Norge og Sverige, under forbehold af det norske og
svenske rigsraads ratifikation.
2
Originalen er tabt.
Trykt: HADORPH, Rimkron. II 143—45. RYDBERG, Sverges traktater III 189—90 og derfra
her med tilføiede paragraftal.
Kalmar 1441, 10. august.
Wii Niclis medh Guds nadh erchiebiscop i Vpsala, Niclis i Linkoping, Magnus i Abo,
medh sama nadh biscopa, Gotzstaff Algutzson, riddare,
Benkt Jönsson laghman i Oplandom, Magnus Green, Berger Trulle, Götzstaff Laurentzson,
Niclis Olaffsson ok Laurentz Snakenborgh, a wapn, rikesins raadh i Swerige; ok Erland
Ændritzson, Sigwedh (o: Siwrdh)
a
Biörnsson prowest aat Mariæ kyrkio i Opsloo, Kolbiörn Gerst, Mattz Jaeobsson, Hendrik
Skacht, Simon Byörnsson, Benkt Hartiektsson (o: Harniktsson) ok Erik Byörnsson, rikesins
aff Norge sendebudh, görom witterhgith allom them, thetta breff höra eller see, at
aarom epter Guds bördh MCDXLprimo widh sancti Johannis baptistæ dags tiidh i Calmarna
stadde hauom wii owerwägit nogher rikenna ärendhe ok ärom swa eens wordne oppa badha
sidhor, at ähwarth heller Gudhi teckkis, at Suerighe ok Norghie faa ok blifwa badhe
widh en konung eller hwart thera sarlestes sin konung, tha scal i mellan badhe riiken,
Suerike ok Norghe, wara ok blifwa en stadugher friidh, broderliken kärleek ok fulkomligen
eendrächt, swa wäl mellom them äptherkomandhe ära, som them nw ära, swa at alla aff
thenne fornämpda riiken maga fara frii ok ohindradhe i sinom rättom ärendom aff thet
eena riiket i thet andra, hwars riikes lagh, friiheet ok rätt oforswmat.
1
2. Item, at huarth riiketh wari thet andra throliga behielpuga, at thet blifwe niutande
sin bestämman (o: beskrefne) lagh ok räth, priuilegia ok goda gambla sedhwenior.
3. Item, at huarth riiketh styris ok rades aff konunge medh skäligom riikesens inföddom
mannom, som makt ok waldh skule hafwa aff konungens wägna ower sloth, land ok län.
Wardhe thet ok swa, hwilket Gudh affwende, at nokoth aff thessom twem fornempdhom
riikiom wardhe aff noghrom här epter här amoth stränkth, swa at noghor wildhe theres
beskrefwen lagh ok räth, friheet ok priuilegia ok godha gambla sedwenior kränkia eller
vtlänska män til slot, land eller län inträngia, tha skal hwart riiket thy andra troligha
wara bestanducht ok fullelika behielpughit thet affwäria epter sine ytersta macth,
vthan alla skrymptan, argalist ok hielperädhe.
4. Item, hwilke, big[g]iende i eno aff tessen twem rikiom, egha godss, löst eller
fasth, i andro aff them, skule niwtha ok bruka sitt eghit löst ok fast, ok swa i ena
riike som i andra, epther thy hwar hafwer räth til ok bewisningh.
5. Item, hendhe thet sua, som Gud forbiwdhe, ath nogher aff eth riike tildierfdes
at gora agrip eller owerwäldhe mooth lag ok räth vppa thet andra, tha skal hwart riketh
thy andro bestandogh wara ok troliga ther til hielpa, at ther bethras fore, som til
bor, medh räth eller mynne.
2
6. Item, ware noger i andro hwario riikeno, som tildyrfdes at göra owerwald eller
skadha sinom riike eller nogrom thes inbyggiarom, tha
skule the aff andre riiketh honom i engha matto bestandoghe ware medh radh eller hiälp,
vthan heller hindra han til rättha, om the kunna.
7. Item, om then tholden widh Bawahws ok om then skadhan, som skeddher er mellan fornämpda
riiken, hafwom wii gifwet vppa höyborne första konung Christoffer, at han thet forliike
medh minne eller räth, innan sancti Olaff s dagh nästkommandhe;
1
ok ware thet swa, at han for noghet hindher skuldh thet ey sielfwer ändha kunne,
tha befelle han nogrom aff sit raadh, som thet forliike innan fornämpde tiidh, som
forskrefwet staar.
2
Thesso riikena sammanbindningh hafwom wii förbemälde aff Swerige giorth vppa mena
riikesens rads manna i Swerige behagh ok nöghe, ok samaledes wii forbemälde aff Norgie
vppa mena riikesins raadh i Norgie behagh ok nöghe. Tekkes Gudh, at han wardher swa
fuldbordeth vppa bade siidor, tha skulle tw breff eens ludendhe, ther pa göras; thet
ena skal inseglas meth erchebiscopens i Ypsala ok flere bhscopa, drotzens, marskens
ok aha andra riikesins raadgifware i Swerighe hengiendhe inseglom ok skal antwardas
Norighes riike i Lödösa vppa sancti Olaffs dagh nästkommandhe;
3
thet andra brefwet skal inseglas medh erchebiscopens aff Trondheem ok flere biiscopa,
drotzens ok aha andra rhkzens radgifuare i Norge hengiande insiglom ok skal antwardas
Sweriges riike vppa fornämpde stad og dagh. Til meera wissa forwaringh ok witnesbyrdh,
ath wii fornämpde Sweriges ok Norges riikens sambinningh medh sinom articlom owerwägith,
samtykt ok giorth hafwom i swa mothe, som forskrifwith är, tryckiom wii ware insegle
medh witskap for thette breff, som skrifwit är i Calmarna vppa sancti Laurentii dagh
4
i forskrefna aar.
101.
Freds- og venskabstraktat mellem kong Christoffer af Danmark paa de tre nordiske rigers
vegne og hertug Philip af Burgund og hans lande Holland, Zeeland og Friesland: Da
kong
Christoffer havde tilbudt sig at mægle mellem Holland og de vendiske stæder, har hertug
Philip skikket sine sendebud til Kjøbenhavn, hvor forhandlinger er aabnet med kong
Christoffers fuldmægtige, da han selv var i Sverige. Kong Christoffers fuldmægtige
kræver erstatning for den ham af Holland tilføiede skade, da han mærkede, »dat hem
alle dage tijdinge quam, dat die Hollanderen quamen mit al hoer macht tegens zijnre
ghenaden ende rijken
1
voers. ende heeft moeten versetten een gans hartichdom ende andere vreemde luden
hout in soudie, dat hem ghecost heeft ouer 100,000 rijnsche gulden, behaluen groote
zware hantvesten ende verbanden, die hij heeft moeten gheuen vreemde heeren, steden
ende luden om bijstandicheit van hem te hebben, dat hij noode ghedaen heeft.» Hollænderne
svarede, at dette var skeet mod deres vilje: »want sij in allen horen ordinantien
van oerloghe altijt uytghescheijden ende beueel ghedaen hebben, dat nyemant den drien
rijken bescadigen soude.» Derfor var de ikke erstatningspligtig og havde desuden selv
lidt stor skade, som var dem tilføiet af de tre rigers undersaatter, navnlig af Nordmænd
og Svensker. Derhos fremhæver de »die groote ende goede diensten, die zij tot allen
tijden den drijen rijcken gedaen hebben ende noch bereyt waren te doen, als hem dat
van noode ware, tegens hoer vijanden, welcken dienst hem ghebrocht heeft in grooten
onuerwinlicken scaden, ende waren daer omme in die veede ghecomen, als zij alle wel
weten mochten.» De begjærede derfor at blive fri for erstatningskrav og, »dat hem
die doerluchtighe coninck confirmeren ende vestighen woude hoer oude hantvesten ende
priuilegien, die zij van oude plegen te hebben inden rijcken voernoemt, welcke priuilegien
die voers. coninck meynt, dat zij verbroken hebben mitten voers. brantscat tinge ende
anders.» Begge parter blev endelig enige om følgende artikler:
1. Det gamle venskab, »die altijt gheweest heeft tusschen den drien rijken van Denemarcken,
van Noerweghen ende van Zweden ende die voers. landen van Hollant, Zeelant ende Vries-
lant» skal gjenoprettes og kundgjøres af begge parter.
2. Erstatningskrav, som Danske har paa Hollændere eller Hollændere paa Danske, skal
gjøres gjældende i rettergang.
3. Til klagernes gjennemføreise kan baade kong Christoffer og Hollænderne opnævne procesfuldmægtige,
som skal have sikkert leide.
4. Alle klager og modklager mellem Holland, Zeeland og Friesland og Sveriges og Norges
undersaatter skal bero til et nyt møde, som fastsættes efter kong Christoffers tilbagekomst.
5. Holland skal skjænke kong Christoffer »tot heuscheit» 5000 rinske gylden i to terminer,
»op dat hij hem alle zaken vergheue ende voertan in zijnen goede gracie hebben mach,
ende confirmeren ende vestighen alle hoer oude hantvesten ende priuilegien, die zij
pleghen te hebben ouer al zijnen rijcken, ende daer af goede brieuen hem gheuen.»
1
Kjøbenhavn 1441, 23. august.
Trykt: Efter afskrifter fra 16. og 17. aarh. i rigsarkivet i Haag og i Amsterdams
stadsarkiv hos RYDBERG, Sverges traktater III no. 481. AITZEMA, Saken van Stået en
Oorlogh I 197—200. Uddrag HR II 2 no. 493. Beretning om forhandlingerne i Kjøbenhavn
HR II 2 no. 488 §§ 25—37, jfr. no. 489. Traktat mellem de vendiske stæder og Holland,
Zeeland, Friesland af 1441, 23. august, trykt: HR II 2 no. 491.
102.
Fuldmagtsbrev af den norske almues nævndermænd for Norges rigsraad til at vælge kong
Christoffer til Norges konge.
2
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 40).
Trykt: JAHN, Unionshistorie s. 522. DN III no. 771.
Lødøse 1442, 1. juni.
Ollom monnom þæim, sem þettæ bref sea æder hoyra, sendæ Haluarder Ommundzsson af Rumsdall,
Sigurder Bardersson af Sundmøro, Godhin Otreksson af Gudbrandzdalum, Ommunder Jonsson,
Porgiuls Pordzsson, Clemmetter Arnesson oc Haluarder
Sigurdzsson af Raumarikj oc Sooløyiar, Ommunder Atzsersson oc Pæder Aslaksson af Borghasyslo,
þorgeir Øysteinsson, þorder þoraldzsson, Reider Helgesson af Bahws lææn, Ommunder
Lafrantzsson, Andres þosteinsson af Hadalande, Erlender Bardzsson af Ringarikj, Gunualder
Haluardzsson af Æikiar, Haralder Gardzssun
a
af Myræhwarf, Andres j Timberaass j Straumssokn, þormoder Arneson, Solle Ormsson,
Ambe Haluardzson, þorleif þordzson, Reider þorgiulsson, þorleif Gudulfsson, Gunnulf
þordzsson, Haluarder Ommundzsson, Gunner Guttormsson, Bierne Haluardzson af Wæstfollenna,
þorleif Anundzson,
a Andres Ellings son af Skidhæsyslo, Eiriker þorleifsson, Askel þorsteinsson af Aghdom,
Eiriker Osmundzson af Lista, Swein þoresson, Joon Gudbrandzsson af Ryghiæfylke oc
Gaute Joonsson quedio Gudz oc sinæ, kunniktgerande, at meer varum j Lödisso j predika
brødhræ klaustre fredaghen nestæ eftir helgæ likams dagh anno Domini mcdxlsecundo
firir meinighe
rikissens radh j Norighe oc þær þa saman kompne, eftir þui at høgboren herræ konung
Cristoffer medh Gudz nadh hafde siin breff jn j Norighes rike swa vattande, at han
wilde, at nokre af almughanom skulde hiit komma til thennæ daghtinghen, sem nu hær
skal wæra j Lødisso.
1
Spurde þa fyrnempt rikissens radh af Norighe oss oc margha adhræ,
2
sem tha neer waro oc hiit waræ nempdir oc sændir af almughans weghna af warom fylkiom
oc byghdom j Norighe, vm meer vildom þæt hafua oc stadukt halda, sem adernempt rikissens
radh j Norighe nu hær giøra oc enda vm þau ærinde, sem Norighes rike vppa rørir. Nu
sakar þes at meer høyrdom hær þa bref læsin wara vndir margha godhra manna jncigle,
sem hiit sænd waro af jmisæ fylkiom oc byghdom j Norighe, swa ludhende, at þeir wildo
sek nøghiæ latha at þui, sem rikissens radh j Norighe funno fore Norighes gangn oc
bæzsta j fyrnembdom ærindom,
1
þui ærom meer swa eins wordhne medh fulræ samtykt allæ, sem nu hiit kompnæ æra af
fyrnempds almugs wegna, at hwat sem tratnempt rikissens radh j Norighe hær nu giøra,
enda oc eins wærdha vm þæt at anama forscreuen høghboren herræ oc forsta kunnung Christoffer
medh Gudz nadh til konnung at wæra j Norighe oc oll annor ærinde, sem Norighes rike
er vppa rørende j þesso sinne, þæt wiliom meer alt haldæ oc hafua vbrighdeligha j
swa mathæ, at meer mughom niotande værda jæmpnan hædan af waar Norighis lagh, rettæ
bøther, fridh oc nadher, sem godha herrær kunnunga j Norighe giort, stadhfest, vnt
oc gefuit hafua, rikino til nytsæmder oc ollom almughanom till fridhar oc til frælsis
oc til fuldræ wælfærdh. Oc till yttermeira sanind hær vm þa hæingiom meer woor jncigle
firir þettæ bref, sem giort war j fyrnempdom Lødisso a deighi oc aare, sem fyr seighir.
Segl: No. 1 (mangler), 2 (s sigwerdi . bardirs’), 3 (ulæseligt), 4 (rem), 5—9 (intet),
10 (rem), 11—12 (intet), 13 (rem), 14—17 (intet), 18 (rem), 19 (intet), 20 (rem),
21—30 (intet), 31 (rem), 32—33 (intet), 34 (rem), 35—36 (intet).
Senere paategning: Norgis rigis raad met menige almue vdueller kong Christipher(!).
TILLÆG.
Gudbrandsdalens søndre syssels fuldmagtsbrev for sin nævndermand til kongevalgmødet
i Lødøse.
Original paa papir i DAM (fase. 91 no. 2), UBibl., Khavn.
Trykt: Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie IV 602. DN V no. 711.
Voluseters ting 1442, 9. april.
Wælbørdogom manne Sigurd Jonson, drotzette i Norege, och fleræ rikesens rad, som Norege
wilia witha thet bæstæ, helsom wi bønder och bomen, som bygæ och boo i sydræ syslonæ
i Gwdbrandz dalum, kærleghæ med warom herra och med waræ ødmykelegæ bøn. Nw efther
thet drotzetten hafdæ til nemt och sagt Goden Ottrexsson
2
til rikesens rad ath dectingan til Lødesse a waræ weg[na]n, tha warom wi a Wolusætre
a almennis tingstadh manædagen nest efther paskæ wiku anno Dominj m°cd°xl cecundo
och med waræ samtykelega rade tha samtyktom wi fyrnemdan Goden ath føræ wor bref och
swar til fyrnemt rikesens radh.
Och tycker os a waræ wegnan myrkt wara sakar waræ fakwnnogheit, hwat kononghæ skipthe
maa eller æi; ty skiutom wi thet til ider och alt rikesens radh
1
och almwgæ och adræ fleræ godæ men, som til radet ero nemder, badhæn af wplandom
och siolandom; hwat I ther wm gøra, thet wiliom wi alt holdhæ oc hawa a waræ wegnan
med swa wordno skilordhe, ath wi matthæ niwthæ the lagh och rettæbøther, som waræ
helgæ for- fæder haua os wnt och stadfastelegæ holdet; star nw til Gwdh och idher,
hwat I wilin hær wm gøra. Til meiræ sannind och [bewi]sing tha heingom wi Halword
Eiwindzson, Børdor Jonson, Tore Jonson, Jwær Biornson, Torgeir Gwttormson, Halwordæ
He . . . . son, Ommwndæ Sigurdzson, Sigurdæ Halwordzson, Asie Tordzson, Torgyls Sigurdzson,
Ewindhæ Alfsson och Daghæ Arneson wor insigle fore thetta bref, som scriuat war dagh
och ar, som fyr segir.
Seglene mangler.
Bagpaa samtidigt: Vm Gudbrandsdølene samtycke — konungz kosning.
103.
Kong Christoffers forordning om landefred i de tre riger.
2
Lødøse 1442, 12. juni.
3
a. Det danske exemplar trykt: HUITFELDT, DRK kvartudg. IV 652—59, fol. 828—29. GAA
V 59—60.
b. Det svenske exemplar trykt: HADORPH, Biärköa-Rätten s. 48—49.
c. Det norske exemplar se no. 106, hvor varianter fra a og b vil meddeles.
104.
Kong Christoffer stadfæster Tønsbergs privilegier af 1362, 13. marts.
Oslo 1442, 2. juli.
Af denne stadfæstelse mangler baade original og afskrift. Men efter retterboden af
1362, 13. marts tilføies i Codex Tunsbergensis (KBibl. Khavn, ny saml. 1642 kv.):
»Thenne fore rettebott samþycte Christoffer konunger i Oslo i hans krøneng a Sti Swituni
dag anno Domini m.c.d.xl secundo vnder hans incigle.» Trykt: NgL III 183 note 1.
TILLÆG.
1.
Den tyske kjøbmand i Oslo og Tønsberg til Lübeck og hansestæderne: klager over deres
privilegiers krænkelse.
1
Løs afskrift i handelskammerets arkiv i Lübeck. Paragraftallene er tilsat efter HR.
Trykt: HR II 2 no. 590. LUB VIII no. 741.
[Lübeck 1442, før 20. mai].
Jw erzamen vorsichteghen wysen heren, borghermestere, ratmanne to Lubeke, sunderghen
den menen steden der hense sy wytlyk unde openbar, wo dat de kopman van Anslo vnde
van Tunsberghe claghet openbar clegeliken juwer gnade, dat se synt ghentzelyken vordreuen
van yuwer
a
privilegia, de yw heren vnde vorsten bestedighet ghegheuen vnde beseghelt hebben,
also de olde konynk Haken vnde konynk Oleff vnde konynk Woldemer vnde de junghe konynk
Hake, konynghynne Marghrete vnde konynk Eryk jw ghegheuen vnde beseghelt hebben vnde
den juwen to brukende to vuller maght, vnde aller ander breue, de de kopman suluen
vorworuen heft van konynghen to konynghen.
1. Hij r hebben de bulude van Anslo vnde van Tunsberghe vnde Arlende, her Enderdes
sone, vnde Sywert Jonsone, de hebben jw vnde yuwen kopman der menen steyde hijr aff
ghedreuen, vnde ok ys deme kopmanne vorboden, dar nene wynterlaghe mer to lygghende,
vnde dar nene eghene koste to hebbende, vnde wan de kopman dar wil wesen, so schal
he dar komen des hylghen crutzes daghe na passchen, vnde so schal de kopman den buluden
ore ghud vorkopen vnde nicht den buren.
2. Hijrenbouen so hebben se deme kopmanne setten syn ghud, wo dure dat he dat gheuen
schal, de tune beres vor XII lubische schillinge
2
vnde alle ander ghud darna to gheuende, vnde beer by haluen lesten, dat meel by lasten
vnde by haluen, den hoppen by scippundes secken, vnde grawe laken heel to vorkopende,
vnde ander schone laken heel vnde halue, alzo se toghesteken synt, rossyn by toppen,
de vyghen by koruen, mandelen, peper vnde ryes by lyspunden, safferan by market punden.
Darto wan de kopman syne betalynghe wil hebben, zo beden se ome de betalinghe myd
kulen vnde myt speten.
3. Hij boven zo gheyt des konynghes voghet to vnde kofft dat derde part yo van deme
ghude, dat de kopman dar brynghet, vnde betalet nicht de helfte, dat ed in deme markede
kostet hefft.
4. Item so schal de kopman jo vte deme lande wesen des hylghen crutzes daghe vor sunte
Michele by vorlust des ghudes. Alle dysse
vorbescreuen stucke de bedet der van Anslo vnde der van Tunsberghe pryuilegia,
1
vnde dysset kan de kopman nicht weten, wo se by de priuilegiakomen synt.
5. Do alle dysse vorghescreuen stucke handelt weren twysschen deme kopmanne vnde den
buuluden, do sede de kopman, se wolden den steden ere priuilegia to hues voren vnde
laten se on desuluen handelen. Des antwerden se, dat se to huus voren vnde warden
ere groten steenhuser, dat se nicht vmme enne vellen, se wolden dar vorwesen, dat
wy vte den ryken nene steenhuser meer buwen scholden.
6. Item zo hadden se deme kopmanne XXIII manne gheseet, de hadden strengghelken in
den hylghen sworen vor on, wor see enen koppman vunden, dede kopslaghede vppe der
stede priuilegya, den scholdeme by synerne halse grypen vnde nemen eme den kopp, dar
bouen schal he gheuen VIII wytte vnde XIII mark to schadeghelde vp ysliken kop.
7. Item so is de kopman to Tunsberghe beschattet yslyk na syner maght. Des antwerde
des kopmans olderman van des kopmannes weghen vnde sede: leve yuncher Arlende, gy
scholden dat also maken, dat gy des mochten bekant wesen, wan dat vor de stede qweme.
Do antwerde hee vnde vlokede ome vnde den steden dat grote ouel vnde stotte myd deme
vote teghen de erden vnde sede: he achtede de stede nicht mer wen dat sant, dat ome
vnder den schosolen vtvelle. Item so hefft Sywert Jonson ghesecht: hee wyl dat arbeyden
myt alle syner maght myd alle den synen, dat de kopman schal vte Norweghen, scholde
he dar ok water vmme drinken alle syne leuedaghe.
8. Item so ys de kopman to Anslo dar noch belastet vnde dar kone wy nene tydynghe
aff segghen, eer dat de kopman suluen overkumpt.
9. Item, leven heren, so sy yuwer werdicheyt wytlik, dat konynk Cristoferus heft ghesant
enen breff
2
an de bulude van Anslo, dat se scholen komen in pynghsten daghe to Ludehusen vnde
scholen one vntfanghen, alzo me konynghe plecht to donde, vnde brynghen ere pryuilegya
vnde ere rechticheyt mede, dat wil hee on beseghelen myd allen wyllen gherne vnde
wyl on de myd alleme vlyte beter vnde mechtygher maken vurdermeer, wen se aldus langhe
west heft. Leuen heren, weret dat dat schude, dat were den steden vnde deme kopmanne
grot schade. Item leuen heren, dyt were wol des kopmannes begher, eft gy konden vor
pynchsten hebben enen boden offte enen breeff, dat hee on nene priuilegya beseghelde,
eer dat hee juwe priuilegia ghehoret hadde; weret dat hee hijr bouen beseghelde, so
mochte gy syne ersten doghet bekennen, de he
jw bewysede. Leuen werdighen heren, juwe otmodicheyt sy hijrvp vor- dacht, alse gy
gherne don ynde jw de kopman wol totruwet. Ewych myd Gode.
2.
Hansereces i Stralsund 1442, 23. mai § 4, hvor det besluttedes at tilskrive kong Christoffer
i anledning af klagen fra den tyske kjøbmand i Oslo og Tønsberg.
1
Trykt: HR II 2 no. 608 § 4 og derfra her:
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
§ 4. Item des donresdages
2
darna negest volghende de er benome- den radessendeboden der gemenen stede do vortsetteden
unde handelden de zwaren gebreke, de dem eopman van der dutschen hensze to Anslo unde
Tunsberge in Norwegen sint gedaen und beschen jegen des copmans unde der stede privilegie.
Welke gebreke do darsulves worden gelesen
3
unde vormiddest den steden overweghen, so dat de erbenomeden radessendeboden endrachtliken
sloten unde vor dat beste overwogen, dat se dem heren koninghe wolden darup vorschriven
in aller mathe so nascre- ven steit. Her følger brevet til kong Christoffer,
4
trykt: DN VI no. 487, reg. HR II 2 no. 612.
105.
Kong Christoffers værn- og privilegiebrev for Marstrand.
Byskriver i Marstrand Jørgen Carstensens kopi af originalen, dateret Marstrand 6.
februar 1647 i »Marstrands privilegier» i Marstrands kirkearkiv. Papiret er slidt
i kanterne og i brevets folder, hvorved enkelte bogstaver er faldne bort.
Trykt: i svensk oversættelse hos BRUSEWITZ, Elf syssel s. 233.
Oslo 1442, 5. juli.
Wii Christoffer med Guds naade Danmarchis, Norgis, Suerigis, Wendis och Gottis koning,
palanggre (?: palantzgrefue) paa
Rin och hertug wdj Beyren giøre witteligt, at wj aff stor (o: wor) synderlig gun[st]
och naade haffue taget och wndfangit och tage och vntfange med dete wort obne breff
wore elskelige borgere aff Marstrand och alt deris goedtz, hiøren (o: hion) och thiennere
wdj vor kongelig wern och heggen och beskiermildse, och vnde wj den[ne]m at haffue
och ny[de] bierckeret, som andre wore kiøbsteder i Norge haffue.
2. Jtem wnne wj dennem, at de maa whindre[t] kiøbe och selge j Bahusz len och Wigen
till deris eigen berring, torfft och behoff, huor och naar denne[m] tøckis, paa det
at de sig desz- bedere berge o[ch] forbedre kunde och desz ydermere kunde were osz
[och] riget till thienniste; forbyudendis och horde[lig] alle fremmede kiøbmend och
giester noget at kiøbe eller selge paa landtzbygden j for
ne Bahus len oc[h] Wigen, wden wj det nogen besønderligen vndend[is] worder.
Och forbyude wj alle, j huo de heldst ere, och sønderlig wore fougder och embitzmend,
for
ne wore borgere j Marstrand mod denne wor gu[nst] och naade i nogen maade at hindre
eller hindre lade, quillie, tøffue eller wforrette, saa leng[e] de det aff wor naade
haffue, vnnder wor kongel[ig] heffn och wrede. Datum Oslo feria quinta jnf[ra] octauam
visitationis beate Marie virgines(!), nostro [sub] secreto. Ao: Do: Mcdxl secundo,
Horegnj (o: anno regnj) nos[trj] Noruegie primo.
Paategning med samme haand: Huilken priuilegia siden aff alle frembfarene salige och høiloufflig jhu[ko]melse
koninge er confirmerit och ydermiere aff salige och høiloufflig jhukomelsze worisz
aflernaadigste herre och koning, koning Frederich dend anden, effter at borgerne da
bleff giort jndpasz i derisz nerring, forbedrete wdj følgende maade:
Her følger afskrifter af privilegier af 1581, 13. juli og 1599, 19. september.
Copialattesten lyder saa:
Att dete er en richtig och ret copia aff dise thrende originaler kongelige priuilegier
och friheder winder wj meenige borgerschab met woris stadta secret. Actum Marstand
dend 6. Februarij anno 1647.
Jørgen Charstensen
Byschriffuer, egen haand.
Segl: Spor af byens segl.
14*
106.
Kong Christoffers norske forordning om landefred.
A. Afskrift fra 1450–1500 i Codex Tunsbergensis (KBibl. Khavn, ny saml. 1642 4°),
s. 318. Skriften er tildels forsvunden, og bladets margin er tildels afreven, hvorved
nogle bogstaver i enden af linjerne er gaat tabt. Den er her lagt til grund. Den har
mest tilfælles med L.
B. Afskrift fra 1557 af Nils Andersen, lagmand i Skien 1545–67, i Islandica perg.
4° no. 29 (før cod. C 16) i RBibl., Stockholm, bl. 101 b–102 a. Begyndelsen mangler.
C. Afskrift fra ca. 1560 af J. P. (Jørgen Pederssøn, lagmand i Trondhjem?) i Chr.a
UBibl. 1 4°.
D. Afskrift fra ca. 1580 af Michel Jenssøn, borgermester i Bergen, i AM 61 4° bl.
89 b–90 b.
E. 1 og 2. Afskrifter fra slutningen af 16. aarh. i AM 288 fol. bl. 89 b–91a og 98
a–100 a af den bergenske skriver, som fører Bergens tingbog 1592–94.
F. Afskrift fra 1593 i AM 91 4° s. 312–15 af Mattias Juell.
G. Afskrift fra 1572–1600 i KBibl., Khavn, ny samling 1082 fol.
H. Afskrift fra slutningen af 16. aarh. i Chr.a UBibl. 4 fol.
I. Afskrift fra ca. 1600 i AM 94 4° bl. 577 a–81 a af Peder Claussøns skriver.
K. Det danske exemplar af forordningen (se no. 103), trykt: GAA V 59–60.
L. Det svenske exemplar af forordningen, trykt: HADORPH, Biärköa Rätten s. 48–49.
Oslo 1442, 6. juli.
Vi
a
Cristoffer met Gudz nadh Norigis, Danmarks, Suerigis,
b Wendis oc Gota
c konnunk,
d hertog
e j Bæiern
f oc palatz greffue
g pa
h Riin,
1 helsse ether alle oss el[s]chelige herræ
k erchebiscop,
l biscoper, prelater, riddare, swenæ,
m køpstademen
n oc all
o menighe almogen, som biugæ oc boo j thette
p wort Norghes rike
q oc synderligen alle fogute oc æmbetzmen, ware oc allæ andre,
r ee hwem the hæltz tilhøre,
s kerligen met Gudh oc war nathe. Kære
wennir, J moghen wide,
a
at wi wel forstandet
b hauæ, at
c j manghæ swo aar
d foræ war tiith scall haue wæret
e thwiwer
f meghen thrætte, kæremali oc thwedræct
g her ouer all thisse wore rike
h oc synderligæ mellem fogutteræ(!), æmbetzmen oc all menighe almoghen.
i Thesligiste hawe wi oc nw
k j thenne wor tiith hørt
l thiwer
m manghe retthæ
n kæremall oc dele,
o som giffne haue wæret wt ouer wore oc andre gode mentz fogutte oc æmbetzmen.
p Swo hawe wi
q oc hørt
r manghe rettæ
s kæremal,
t som kærdæ hawe wæret meenlighen
u wt ouer
v war mene almoghe
w her j riket,
x som skeet ær for theris
y stoore wlidhne
z oc ouer dadicheet,
æ oc æn ther till at the æy
ø rettelighen wele wtgøre wore fogutte oc æmbetzmen
a
oc theris egne herrer oc hosbonder thet, som the them aff rette bør at gøre vpa wore
wegne oc theris egne herrers oc hosbønders wegne,
b hwilket som J alle wel wide, at wi engelund lidhe mwge oc met Gudz hielp enghelund
lide wele
c wten at gøre ther til thet,
d som oss bør.
e Thi bedhe wi oc bywde
f alle forscreffne
g vnder wort
h høyste budh oc synderligen
i alle etther,
k wore oc andre gothe mentz fogutte oc æmbetzmen, ee hwo thee hælst ære, thet
l J efther thenne dagh leeffue kærlighen hwer met annen,
m oc at J lade ether allæ nøye met lag, ræt oc skell,
n som aff æræ oc rettæ tilbør.
o Huilken som her effter ther
p
jmot gøør, tha skwle J alle wide thet, at wi wele lade thet hardelighen rette,
a
som wither
b bør.
2.
c Ffintz oc nogher war foghut
d eller oc war
e embetzman,
f som nogher man
g gør wald eller wret, fatig eller riig,
h oc søndarlighen met wlaghe
i gestning eller wlage beskatningh j thette wort rike
k efther sin lagh oc saghøre,
l tha scal han være wiss ypa, at wi wele settæ honom aff sit æmbede ther fore, oc skal
han ey wære werdh lengher wort slot eller leen j wære
m at hawe. Thessligiste
n wele wi oc at ouer ganga scal andre gode mentz fogutter oc æmbetzmen.
3.
o Thess lighes bywde
p wi oc ether wor elskelige mennige almoghe hardeligen oc wnder wort høyeste budh,
q thet J oc
r efter thenne dagh swo holdet,
s som forscreffuet staar, oc at J altingis
t ære wore fogutte oc æmbætzmen
u wel
v hørige oc lydige oc ther til ether eygen
w herrer oc hosbønder,
x oc
y at J gøre them alle gothe rethe
z vpa woræ wegnæ oc theris, som ether aff lag oc rette bør at gøræ.
æ Dirfues nw nogher aff almoghen her amote
ø at gøræ, tha scal ther wisselighen wt
a ouer at rettis
b hardelighen, som wither bør.
c Thi vacte sig nw her efther hwar j sin stadh j thisse forscreffne ærende, swo frampt
som han will wntfly wor konungligh hæffnd oc wrede, oc sinderlige lidhe oc vntgiælde
efter thi,
d som forscreffuet staar.
4.
e Jtem biwde wi eder alle oc serdelis
f wore fogutte oc æmbesmen,
g at engen then anneres wartnade
h eller thiæner
i hol
der eller forswarre,
a som met wminne fran nogher man skilder
b er, vten han forborgher sik
c at stande til rætte, oc
d serdelis [w]dadhis men,
e swo som ære forrædere, mordere, mordbrænnere, tiwfue, røfuere, ki[rcke] britære,
f waltaghere
g oc andre thelige.
h
1
5.
i Jcke scal oc nogher her j riket holde no[gen] then, som fretløøss er giord j Danmark
eller biltogher j Swerige,
k oc thes[sliges] igen holdes scal j Danmark oc j Swerige,
1 wten ee hwar som thelige misd[ædere]
m worde met skællighe bewisning vpa kærde, tha skule thee hindris oc o[uer] them scal
rettis,
n som hwar theris gerningh er til, oc [hans] brøde vtuiser.
o
2
Oc [hwo] them ther wt ouer holder eller wntskiuder
p met witscap oc forraad ha[n skal] swaræ til theris gerninger. Thi wacte sic oc her
q wti hwer j sin stadh, swo fr[amt] som han vil wntfly wor konunglich hæffnd oc wrede,
r som forscreffuet staar, o[c] æn
sther till lidhe oc wntgelde thet, som lag oc retten
t wtuise. Jn Christo v[alete].
u Datum Asloie
v anno Domini mcdxlij
o, jn octaua apostolorum Petri et Pauli beatorum, nostro sub secreto presentibus appenso
w etc.
107.
Kong Christoffers forbud mod vaabenbyrd
1
og paabud om kundgjørelse af no. 106.
A. Afskrift fra 1450—1500 i Codex Tunsbergensis (KBibl., Khavn, ny saml. 1642 4°)
bl. 317 a, dateret 1442, 7. juli.
B. Afskrift i Upsala UBibl. Delagardies saml. no. 61, dateret 1442, 5. juli.
Trykt: efter B i KOFOD ANCHER, Lovhistorie II 563—64. GAA V 60—61.
Oslo 1442, 5. og 7. juli.
Cristoferus Dei gracia Dacie, Suecie, Noruegie, Slauorum Gotorumque rex, comespalatinus
Reni et dux Bauarie, reuerendissimis archiepiscopis, reuerendisque episcopis et sacerdotibus
curatis regnorum prefatorum salutem et graciam. Volumus, exhortamur
a
et mandamus, quatenus quilibet vestrum in suo episcopatu publice in ecclesiis cathedralibus,
placitis atque aliis ecclesiis et locis, vbi maiores congregaciones christifidelium
affuerint, pronuncietis nomine nostro et inhibetis
b seu pronunciari et inhiberi faciatis, ne quisquam prelatus, ecclesiasticus, miles,
militaris, ciuis
c uel rusticus
d seu quiuis alius quecunque arma exceptis cottidianis cultellis extra hospicia in
castris, ciuitatibus, placitacionibus, nupciis seu aliis inuitacionibus et co[n]gregacionibus
aut villis per plateas aut in ecclesiis deferant aut deferri faciant. Quicunque contra
prefatum nostrum mandatum fecerint, volumus et mandamus, vt episcopus loci dictos
nostri mandati transgressores per excommunicacionem et censuras ecclesiasticas
e corrigat vt est iuris,
f et, si opus fuerit, brachium seculare uobis et cuilibet vestrum jmpartiri uolumus
in premissis.
2. Jtem volumus
g exhortamur
h et mandamus, ut quilibet vestrum in suo episcopatu ordinacionem nostram nuper Lodosie
i factam et promulgatam similiter
k et hic juxta ordinem suum
l premissum faciat publicari, ad cuius ordinacionis execucionem parati
m esse uolumus, cum fuerimus requisiti. Datum Asloie sub anno Domini mcdxl°ij°, sabbato
n post festum visitacionis beate Marie virginis gloriose,
o nostro sub secreto presentibus appenso.
p
108.
»Cristofferus Dei gratia Norwegie, Dacie etc. rex» til sin kapellan, provsten i Bergen:
da han »de jure et de facto» har »merum jus patronatus» til Allehelgenskirken i Bergen,
som nu er vakant, presenterer han brevets overbringer »dominus C.,
1
capellanus noster dilectus» til dette embede.
2
Oslo 1441 (o: 1442), 7. juli.
Arne Magnussons afskrift blandt hans apographa i UBibl., Khavn.
Trykt: DN XVI no. 143.
109.
Kong Christoffers værnbrev for biskop Audun i Stavanger og hans kapitel med stadfæstelse
af deres ældre privilegier.
3
Original paa pergament i DAM (fase. 42 no. 4), UBibl., Khavn.
Trykt: DN IV no. 887.
Oslo 1442, 8. juli.
Wy Cristoffer meder Gudz nadh Norighes, Danmarks, Swerighes, Wændæs oc Gootæ konung,
palantz greeffue vppa Riin oc hertogh j Beyiærn sændom ollom monnom, lærdhom oc leiktom,
syslomonnom oc fowytom warom, loghmonnom oc handgeinghnom monnom warom oc allom adhrom
liffwandom oc vidherkomandom Gudz vinom oc warom, theim som thetta breff see edher
høyræ q. G. oc wara. Wer viliom ollom monnom kunnight gøræ, at wer haffuom taket waar
kæra oc ælskelich fadher, herra Audhon meder Gudz nadh byscop j Stawangre,
hans canunkæ oc alla hans klerkæ oc hans [oc] þeirra sweinæ, hioon, wardhnatzmen oc
landboolæ allæ, smaa luti oc stoora, som theim wardhæ, oc gootz theirra alt j Gudz
wald oc gætzslo oc wort konunglighet traust oc wald, wern, verio oc beskerman. Biodhom
wer thet einkanneligher ollom warom handgeingnom monnom, fowytom warom oc embitzmonnom
oc allom adhrom wt j fraa, at þeer see theim vinligher oc allo theirra wardhnadhe,
oc verer theirra styrkesmen till alra reettra maalæ, æ hwar thee kunna fram at koma,
vtan riikes edher jnnan; oc skulæ their aller, som till theira gøræ well oc winsamlighæ
fore waræ skuld fulkomligher veenta sigh vinskap oc vinaatto aff oss, likawiis som
thee haffdhe oss thet sialffwom giort. Swo forbiodhom wer oc allom monnom theira eighnom,
fiskevatnom, jordhom, laxafiskiom oc skooghom noghrar wrangar agangor at weitæ eder
j nokrom adhrom theim lutom, som their edher theira kirkiur eighæ, oc ey helder theira
øydheiordher meder olagh eder oreetto till noghor skyns klaufftrodh leggiæ. Swo biodhom
wer oc syslomonnom warom allom at reffsa theim allom hardhligher, som her effter dirfwas
noghorskyns olagh edher oreet at gøræ theim, theira folke edher eighnom, oc ey helder
stedhiæ nokon till at giøræ theim iffwervald, oreet edher olagh j nokræ maato. Biodhom
wer oc theim allom, som noghon reettigheet, goodz edher eighner, j hweriom lutom som
thet kan helzt waræ, haffwæ wranghligher hafft, teket eder alieneræth fraa heilaghre
Stawangers kirkiu, at their thet meder reettom laghom j gen giffwæ vtan alt hinder
eder mootemæle. Oc her medher j heidher vidher Gudh, sancti Swiptuns oc sancte Olaffs,
oc saker ødhmiuklighs bønastadz wars kæræ fadhers medher Gudh herra Audhons førnemdz
stadhfestom wer allar hans oc Stawangers kirkiu, hans canunkæ oc prestæ priuilegia,
friiheet oc stadhgan, som konungar j Norighe ffore oss theim vnt oc giffwet haffwæ,
effter thy som theirræs breff wtviisæ, j allom siinom greinom oc articulis, oc fulkomligher
forbiudhom wer hwerium manne thessæ waræ stadhfestæ, hegnnan oc gooduiliæ at hindræ
edher talmæ ffore theim j noghræ handæ maatto, vtan hwar, som thet giør, vilie sæta
waræ konunglighæ hemfnd oc sanna obliidhe oc offwan aa swara oss viij ertogher oc
xiij merker j breffwabrot. Datum Asloye dominica proxima post festum visitacionis
gloriose virginis Marie anno Domini
m°cd°xl° secundo, anno regni nostri Norwegie primo. Sub sigillo nostre maiestatis,
quo vtimur pro presenti.
Seglet mangler.
Bagpaa: Verndar bref doomkirkiunnar j Stawangre.
110.
Kong Christoffers værnbrev for Trondhjems kapitel med stadfæstelse af dets ældre privilegier.
A. Arne Magnussons 2 afskrifter af den nu tabte original i DAM (fase. 2 no. 18 a)
i UBibl., Khavn.
B. Afskrift fra 16. aarh. i kapitlets kopibog (AM 332 fol.) bl. 63. Af hensyn til
afskriftens ortografi er den aftrykt ved siden af A.
Trykt: SCHØNING, Beskrivelse over Trondhjems Domkirke, Anhang s. 77. PAUS, Forordninger
s. 259. DN XVI no. 108.
Oslo 1442, 9. Juli
A.
|
B.
Protectorium regis Christophori.
|
Weer Cristoffer meth Gudhs nadh Norgis, Danmarcs, Swerigis, Wendis och Gøta konunger,
palatzgreue paa herRin och hertugh i Beyern, gørom viterliktt meth thetta wart opna
breff, at i hedher widh selfwan Gudh och hin helgha Olaff konung, frendæ forældra
waræ och war hin kæresta, at wer haffwom taghit dækinen, canekena, koors brødher allæ,
hwar een fore sik i Tro[n]dem, tiæniste folk theris alt, umbudz mæn, iorder theris
oc eigner, godz theris alt och upborder aller, i hwat nampne thet helzt heter eller
vara kan, i mere lut eller minne, i Gudz wald oc war konunglighe trøst, hæign oc beskerm
till alla retta mala. Stadfæstom wer oc them meth thesso samme ware breffue
alla the priuilegia oc friiheter, som rettæ konunger i Norighe, ware forfædhre, them
geffuet och unt haffua i allom them grenom och articulis, som breffwen ther vm giord
selff wthwiisæ. Thy forbiudhum wer hoghelighe hwariom manne, j hwat stædh æder thigund
som hwar er, them her a mot, eller thet thire vardar, i nogher matto at hindre eller
vforrettæ, vten hwar, thet gør, wili thelighe forswara, som i selffwom breffwom wtskrier(!)
oc awan a oss sware fulle breffue brote oc sæte ware sanne wredhæ. Datum Asloie die
octaua visitaciones beate Marie virginis, sub sigillo maiestatis nostre, quo vtimur
pro presenti. Anno Domini millessimo quadringentesimo quadragesimo secundo. Anno regni
nostri Noruegie primo.
|
Weer Christopher med Gudtz naad Norgis, Danmarcks, Suergis, Wendis och Gota konungar,
pallatzgreffue paa Rin och hertug y Bey er en giørom witterligt med thette woert obne
breff, att ij heider wid sialffuan Gud och hin helga Olaff konnung, frende forældra
wore och wor hin kiæriste, at wir haffuom tagit dækenom, kannickerna, koerbrødrom
alle, huar eyn for seg y Trondem, tiænistfo[l]ck theris allt, ombudzmend, yorder theris
och eygnar, gotz theris allt och wpborder aller, y huad naffne thet hellst heiter
eller ware kand, y mere lutt eller mynde, y Gudz walld och wor konunglig troust, hegn
och beskerm til alla rætta maale. Stadfestom wir och them med thesza same wore brefue
alla the priuiilegia och frihether, som rette konnungar y Norge, wore forfædre, theim
giffuet och vnt haffua y allom them græynom och articulis, som breffuen ther om giord
siælff vdtuise. Thi forbiudom wir høgeligen huariom manne, y huat sted æder thigwnde
som huar ær, them her amot, eller theyra vardir, y nogræ maatte athindre eller vforrettæ,
vthen huar, thet giør, willi thellighe forsuare, som y siælffuom brefuom wdtskrier(!),
och awan a os suaræ fuldhæ brefuebrodt och sæte waræ sanne vrede. Datis Asloiæ die
octaua visitationis Mariæ virginis. Sub sigillo maiestatis nostræ, quo vtimur pro
præsenti. Anno Dominj millesimo quadringentesimo quadragesimo secundo. Anno regni
nostri Noruægiæ primo.
|
111.
Kong Christoffers værnbrev for skomagerne i Miklagard i Oslo med stadfæstelse af deres
ældre privilegier.
1
Original paa pergament i Rostocks rathsarchiv.
Trykt: DN I no. 782.
Oslo 1442, 10. juli.
Ver Cristoffer med Guds nadh Danmarks, Suæries, Norghes, Wendhe ok Gotha konwgh, paladzgrefue
vppa Riin ok hertogh j Beyarnæ gør witherlikt alla men med thetta warth opna bref,
ath wy hafua seet oc grangiflighæ skodeth priuilegia bref, som gefuin æro sutharonom
j Myklagardhe j Oslo; þy stadfestæ wy theim ok thagha fornemda sutharæ, theira hion
oc theira godz
j wara kungligæ wærn, hegn oc beskyrmilse til allra retta malæ, vnnandes theim frialsligha
kaupa j bønum huder, bark oc adra luthi swa mykit, som theim tharfuadz til sinar smidhi,
oc forbiodum weer folkomligha hwarium manne theim hindra, vforrettæ, mødha, qwalæ
adher theim nokron ofuerkost æder aloghu weithæ vttan thær, som at forno hafua wærith,
nema hwar, that gørir, wili sæthæ warre sandre oblide oc ther ofuan aa viij ørtogu
oc xiij mark oss j brefue broth til Marie kirkiu, capello waro, oc theim fulretes
oc halfaukad sakar thessa wars warnada brefs. Datum Asloie anno Domini mcdxl secundo,
thysdagin nest eftir octavam visitacionis beate Marie virginis, nostro sub secreto.
Segl: Af kong Christoffers secret er kun den nedre halvdel (Sclauorum Gotorumque regis
comitis palatini) i behold.
112.
Konning Christoffers breff der vdindenn giffuedt fru abedis-senn i Opsloe Thossenn
i Opsloe herridt i Aggers soegenn, daterit 1442 och vdj hanns regemendtes første aar
wdj Norge. [Oslo] 1442 [juli].
Notits i Akershusregistret af 1622 i norske RA, Chr.a (Chr.a bispearkiv 2 i i) s.
181 no. 25 (løbeno. 1979).
113.
Konng Christoffers confirmatz paa alle de beschiermelsse breffue, Nunne chloster thil
foran at (?: af) freem fahrenn konger giffuen ehr, daterit 1442, sambt och om Agger
och Aggers kierche, Araas och aine Frysia. [Oslo] 1442, [juli].
Notits i Akershusregistret af 1622 (se no. 112) s. 180 no. 23 (løbeno. 1976).
114.
Konng Christoffers beschiermelsse breff offuer Hoffuidtøe och Hoffuedtøes goedtz,
daterit 1442; doeg inndsseglet fra slit. [Oslo] 1442, [juli].
Notits i Akershusregistret af 1622 (se no. 112) s. 138 no. 32 (løbeno. 1447).
115.
Vidisse aff konning Christoffers hegn och och(!) beschiermelsse breff offuer eder
suartebrødre och graabrødre i disse thrennde kongeriger med dieris priuilegiis, ei
thilstedendis fremede thigge
brøedre, som ey haffuer cloester her, at maatte tijgge thill lannd eller vannd, serdiellis
de paa Dragiøer, Skaanøerr, Falsteboe eller Malmøe eller paa anndre fischeleiger i
Danmarck etc., daterit samme transcriptum 1301 (?: 1501?). [1442?]
Notits i Akershusregistret af 1622 (se no. 112) s. 183 no. 41 (løbeno. 2005).
116.
Kong Christoffers følgebrev for Torgaut Benktsson
1
til almuen i Eker.
Brudstykker af original paa pergament, der er benyttet som seglremmer til en vidisse
af 1458, 7. mai (DAM fase. 92 no. 22; trykt: DN V no. 1458).
Trykt: DN V no. 714.
[Oslo 1442, juli?].
[Cri]stoffer medh Gudz nade [Norgis, Danmares, Swerigis, Wendes och Gøta konunger,
palantzgreue paa Rin och hertugh] vt i Beyeren gøre witerlicht med thetta warth opeth
breff, ath for troscap och tiænisto scyld, som thenne breff[wiser Thorg]auth Benktsson
war elskelige man och thiæ[nare oss och wore forfædre, konungar i Norighe, giort hafuer
o]ch her epther trolighen gøra och bewisa scal, ty hafwa wy vnth och forlænth, vnna
och forlæna hon[om medh wart och kron]nonna læn j Norighe, sem hether E[kiær, . .
. . . . . . . Hwarfore bidhiom wj och bi]wdhum idher alla war och krononna elskelighe
schattabønder och . . . . . .
117.
Kong Christoffers forbud mod røveri.
Denne retterbod er overleveret i 55 haandskrifter, hvoraf 33 findes i Kjøbenhavn (KBibl.
og AM), 10 i Stockholm (RBibl.), 10 i Christiania (UBibl. og Deichmanns haandskrifter
i RA), 1 i Lunds UBibl. og 1 i Linkøpings gymnasii bibl. Haandskrifterne i Kjøbenhavn
er gjennemgaaede af dr. A. A. BJØRNBO, i Stockholm af dr. K. H. KARLSSON og i Christiania
af udgiveren. Da haandskrifterne for den største del tilhører det 16. aarhundredes
ældste dansk-norske oversættelsescodex, som senere vil blive udgiven i sin helhed,
ansees det overflødigt at udnytte det hele haandskriftmateriale ved gjengivelsen af
det foreliggende aktstykke. Studiet af haandskrifterne viser, at textens hovedgrupper
er overleveret i følgende codices:
A. Den ældste oversættelsescodex: 1. KBibl., Khavn, Thotts saml. 2084 4° bl. 161 b—162
a, haand fra ca. 1550 (eller tidligere). 2. AM 86 4° bl. 202, samme haand som A l.
2
3. Deichmann 33 4°, skrevet 1567 af
Laurentius Hermannj, tidligere prest i Sandeherred. 4. RBibl., Stockholm, C 27 (Islandica
papp. fol. 117), fra slutten af 16. aarh.
B. RBibl., Stholm, C 16 (Island perg. 4° 29), skrevet 1557 af Nils Anderssen, lagmand
i Skien, i Skiens lovbog.
C. RBibl., Stholm, Danica 44 4° (Isl. papp. 4° 75), skrevet 1561.
D. UBibl., Chr.a, 526 4°, skrevet 1592 i Nedenæs len.
E. Deichmann 12 fol., udskreven i Trondhjem 1604 af Hans Pederssens, Norges kanslers,
bog (KBibl. Khavn, Thott 1073 fol.) = UBibl., Chr.a 272 fol.
Trykt: PAUS, Forordninger s. 237.
Homborgsund 1442, 20. juli.
A 1.
|
A 3.
|
|
Konning Christoffuers breff om fred.
|
Vij Christtoffer mett Guds naade
b Nories,
c Danmarcks och Sweriges konningh, palads- græffwæ paa
d Ryn, hertug wdij Beyrn
e giøræ witterlygtt allæ mett thete wort obnæ breff, att nw meden
f Gwd mett
g syn naade haffwer schicket oss tyl Nories konning at wære,
h da wyllæ wij, att alle Nories indbyggere, bodæ
i rygæ och fattigæ, ehuo de hælst eræ, som wnder
k rætt lywdælsæ eræ wed
l Gud och oss, schulle weræ nydendæ loug och rætt, fred och naade. Thij forbywdæ wij
strengeligæ wed wort hogeste bwd och hæffn alle och huer serdeles nogett att roffwæ
heller tagæ tyl land heller wand
m her y rygernæ.
n End er dett saa, att nogen fordryster seg tyl saadanæ gierninger
o at brwgæ,
p som Gwd forbyudæ, da byudæ wij alle woræ embetzmend,
q fogder,
thiæner, frælsse mend
a
och allæ
b menigæ almwge att effther søgæ, grybæ och foræ for retten och lader
c reffsæ effther lougen alle
d dæ, som roffwe och
e wffred gioræ wdij landett. Forbyude wy sammeledes strengelige nogen mand saadan wgiernings
mend att hwssæ heller herberge heller nogen hiælp gioræ denom, som saa røffwe och
wffred gioræ ;
f om dæ dett wydæ, da skulle dæ lydæ och wndgiældæ saadanæ straff, som dæ den gierning
siælffwer giortt haffwer.
g
1
Gyffwett
h y Hamborgswnd die beate Margarete, aar etc. 1442.
i
|
Vij Christoffer med Gudz naade Nories, Danmarchs oc Sweries konnung, pallaz greffue
paa Riin, hertug wdi Bey eren gøre witterligt alle med tette wort obne breff, at nw
met Gud for sin naade haffuer skicket oss til Nories konnungh at vare, thaa welie
wij, at alle Nories indbyggere, baade rige oc fatige, ehaa de helst ære, som wnder
ræt lydilsse ere wed Gud oc oss, schulle were nytende lag oc ret, fred oc naade. Thy
forby ude wij strengelige wed wore høxte bud oc hæffnd alle oc huar serdeles noget
at røffue eller tage, til land eller wand, her i rigene. En ær det saa, at nogen fordrister
sig till saadane gerninger at bruge, som Gud forbyude, thaa byude wij alle wore ombodzmen,
fogitter, thienere, frelssemen oc alle menige almoge at effter søge gripe oc føre
for retten oc late reffze effter lagen alle de, som røffue oc wfret gøre wdi wores
land. Forbyude wij sammeledes strengelige nogen man saadane wgernings men at hwsse
eller herberge eller nogen hielp gøre dem, som saa røffwe oc wfred gøre; om de det
wide, daa schulle de lyde oc wngelle saadane straff, som de den gerning sielffue giort
haffue. Giffuet i Hamborgzswnd die Margarete Mcdxlij.
|
118.
Kong Christoffers værn- og privilegiebrev for Kongelf.
2
Original paa pergament i danske RA, Khavn, aflevering fra Oldnordisk museum.
Trykt: DN VI no. 490.
Kongsbakke 1442, 30. juli.
Wy Cristoffer meth Gudhs nadh Danmarcs, Norigis, Swerikis, Wendis och Gøta konunger,
palantz greue paa Rin och hertigh
i Beyern gøræ viderlicht alla mæn, at wy aff wor sønderlica gunst och nadh haffua
takit och vntfongit och take och vntfaa meth thetta wort opnabreff waar a elskelica
borghæræ i wor køpstædh Kongældæ och alt theris gotz, hion och thiænere vdi waar konungxlica
wærn, hæghn, traust och bescherming atfor- swara och fordaghtinga till alla rettæ
maalæ. Och yppa thet at for
næ wor køpstædh Kongældæ maa thes ytermeræ forbædhres, tha vnno wy them aff wor serdelis
nadh thesso effterscreffne article och friihet:
1. Swaa at the mwe nydhæ och haffua berckræt, som andræ waara køpstædher i Norige
haffua.
1
2. Jtem at the mwe besettæ them, som them skyldigh ære, eller them, som the rette
tilltall till haffua, i theris køpstædh.
2
3. Och at the mwe bygge ødhæ tompter i for
ne wor køpstædh Kongældæ, thoch swaa, at wor æmbutzman paa Bawæhws them wdh sticker
paa waara wegna.
3
4. Framdelis vnne wy them frii och vhindrede athugge eeldebrand till theris eghit
behoff, tha swaa, at the ey hugge nogher oldenschow.
Thy forbiwdhe wy allæ, æ hwaa the hælst ære, och enkan- nalica waara fogatto och æmbitzmæn
for
næ waara burghæræ i Kongældæ eller nokor aff them modh thenna wor gunst och nadh i nokor
matto athindræ eller hindræ ladhæ, qwælie, tøffua eller vforrettæ, swaa lengæ wy thet
anderlund skickende wordhæ, vm thes behoff gørs, vnder waar konungxlica hæmpd och
vredha. Datum Kongsbacke crastino die beati Olaui regis et martiris, nostro sub secreto,
anno Dominj millesimo quadringentesimo quadragesimo secundo, anno regni nostri Noruegie
primo.
Seglet mangler.
Senere paaskrift bagpaa: Konng Christopher af Beirenn priuilegh.
119.
Det norske rigsraad bevilger de engelske kjøbmænd at handle paa Bergen, Norges stapel,
efter deres ældre privilegier.
1
A. Arne Magnussons afskrifter af Bergens bispestols kopibog: 1. i Barthol. E (IV)
s. 533—34; 2. i apographa Arn. Magn. i UBibl., Khavn.
B. Afskrift fra 16. aarh. i RBibl., Stockholm, Danica 43 bl. 92.
Trykt: THORKELIN, Analecta s. 126—27. DN VII no. 418.
Bergen 1442, 20. september.
Universis Christi fidelibus, ad qvorum notitiam præsentes litteræ pervenerint, nos
Aslacus Dei gratia archiepiscopus Nidrosiensis et apostolicæ sedis legatus, Olavus
eadem gratia episcopus Bergensis, Adolphus præpositus ecclesiæ Apostolorum ejusdem
loci et magister capellamm regalium regni Norwegiæ, nee non Olauus Nicolai miles et
capitaneus curiæ regiæ Bergis, æternæ felicitatis gloriam conseqvi sempiternam. Accesserunt
ad nos qvidam mercatores anglici de civitatibus Lundoniæ, Liniæ et Bostoniæ, regni
Angliæ, caritative instantes, ut tam ipsi quam cæteri alii mercatores anglici præfati
regni, qvi satagunt et in consvetudine habuerunt civitatem Bergensem mercandizandi
gratia visitare, exponentes nobis, suum fore propositum partes istas freqventare,
præcipue tempore nundinarum, mercimonia sua justo modo juxta priscam consvetudinem
exercendo, si libertatibus et privilegiis, habitis et indultis, valeant congaudere.
Nos igitur eorum intentionem rationabilem considerantes ac juri consonam ideoqve admissione
dignam reputavimus in hac parte, specialiter attendentes, qvod magna proficuitas posset
exinde utriqve regno provenire, qvod regnicolæ mutuo convenirent et mercationes solitas
saltem in civitate ista, ubi stapula Noruegiæ consistit, annualiter continuarent.
Unde ipsis unanimi consensu condiximus, qvantum in nobis est, ut liberum, salvum et
pacificum de cætero accessum habeant hue veniendi, standi, mercandizandi et libere
exeundi, dummodo se gerunt in suis agendis juste et racionabiliter, limites privilegiorum
suorum
2
non excedendo, et qvicqvid humanitatis, favoris et amicitiæ et gratiæ ipsis exhibere
valuerimus, minime obmittentes, nisi, qvod absit, aliqvi inveniantur transgressionibus
obnoxii, ex eo, qvod terras et loca prohibita
3
visitaverant in destructionem stapulæ Norwegiæ supradictæ, vel consimilibus excessibus
notorie irretiti, extunc transgressiones suas emendent, prout nostris legibus est
sanxitum. Datum Bergis, anno Domini m° cd° xl° secundo, in vigilia sancti Mathæi apostoli
et ewangelistæ, nostris sub sigillis.
120.
Lister lens almne (under 12 dannemænds indsegl) til »her Cristoffer med Gudz nadh
Norghes, Danmargs, Swerges, Vendes ok Gøta konung» etc.: de begjærer at maatte faa
hr. Hartvig Krummedik igjen som sysselmand, da han har været mod dem som en dandemand
og et godt forsvar mod sjørøvere. Kaavik i Lister len 1443, 4. april.
Original paa pergament i danske RA, Khavn.
Trykt: DN V no. 716.
121.
Kong Christoffers privilegier for Amsterdam.
1
Udtog i HUITFELDT, DRKS. 833, kvartudg. IV 664 og derfra her.
[Kjøbenhavn] 1443, 1. juni.
Aar 1443, calendis iunij gaff hand dem til Amsterdam frihed at kiøbe oc handle til
Bergen, item alleuegne vdi stæderne, at kiøbsla vdi Norge, hvor dem behoff giøris,
vnder tagendis paa Island, dog at giffue tilbørlige told oc retttighed.
122.
Provsbrev om skogdelet mellem Solør og Odalen, samt om at Mensjøen hører til Knapper
i Odalen. Os tingsted i Odalen 1443, 23. juni.
Indtaget i underretsdom af 1662, 20. marts i norske RA, Chr.a (Statholderarkivet).
Trykt: DN XVI no. 145; jfr. 140 og 146.
123.
Kong Christoffers stadfæstelse af Bergens privilegier.
2
A. Afskrift efter den af Nils Berildssen, Geble Pederssen og Peder Huitfeldt vidimerede
afskriftssamling (se no. 55 D), i AM 330 fol. bl. 128 a—129 a, hvorefter texten er
trykt. Paragraftallet 3 er tilsat her.
B. Oversættelser: 1. Khavns KBibl., Ny samling 1554 d 4
0 bl. 41 a. 2. Sammesteds no. 979 fol. bl. 41 b. 3. Stholms Rbibl. Islandica, papper
118 fol. bl. 23 a—24 b. 4. Chr.a UBibl. 370 fol. bl. 21 a. 5. Bergens museum no. 11
fol. bl. 33 a. 6. Hillbrandt Meyers saml. sammesteds II 33.
Trykt: HUITFELDT, DRK 832—33; kv.udg. IV 662. PAUS, Forordninger, s. 238—39.
Kjøbenhavn 1443, 15. august.
Wij Christoffer met Gudtz naade Dannemarckis, Norgis, Suia och Gottar
a
konunger, palatz greffue paa Riinn och
b herttug y Beyernn sender aullum monnom theim, som thetta breff sia eder høyra q:
G: och sinna.
0 Ver viliom, att their (for: ther) vitit, att ver stadfestom met thesso vaare breffue
d att (o: all) thau breff
e och preuiliger,
f som vore forældrar,
g konunger i Norye, och ver haffuom giffuit stadenum i Bergunn,
h som stader rettenn moge styrkia, i aullum sin om greinom och articulis, som thau
vatta, fyrbiodande huariom mannom thau att riiffua eder rafzmendt thiillfaa, nema
huer, som that gier, vill suare osz fullann breffuebrot.
2.
i Sua biodum
k ver aullum vthlendskom jdna monnom,
l som y bønom ero, att lucka bordleidanger vaare vskerdann effter fornnum vanne
m och vthfare leidanger vaar och skipa fæe
nthegar, som ver lathom hann vthbioda, æiliger suare leidangers falle och adrum sechtum
o thar fyr effter lougen.
1
3. Ennd their aff førneundom vthlendskom jdna monnom och adra vthlennskom koupmonnom,
huat manne som huar theira er,
p som met vlydne och affdyrffdt
q brytte motte vaarom stader rett i Bergunn och villie ey rette suara, lougliga sotter;
och their, som met sambhelde
r hyssa,
s forde
t eder vndan føre
u louga reffstum jllgierda mendh,
v tha biodum ver syslomonnom vaarum thar met hielp fæhyrde vaars och raadmanna vaara
x och allra anra jnndlendskra koupmanna,
y som stader rettsens
z villia niotta,
och (o: att) lata
a
fanga theim thiill ranndsags vnnder louga sackner,
b thiill thes er their faar sig borgada mendt, att their sette (o: skullu?) rette suara.
c Ennd eff their kunnu ey sua thiill louga søkiass saker affstyriss
d och sambheldiss, tha forbiodass aullum theim, som sandprouader verda,
e [att]
f i thuj samheldj
g ere, vnnder theira friidt och frelssa att fara bort aff Bergunn
hjnnan thes maanader och eigi thar afftter att komma, vthann their gier a fulla visso,
i att their vilia i einnge samhelde
k motte lougum och stadar rettenn vera vttann helder lougum [suara]
l och rettenn lougliga setter.
m Ennd godtz theira, [som] fyri førneunda sacker verda aff bønom kiørder, biodum ver
att met engo motte føriss brot, før ennd ver och staderenn haffue vaar rett
n och their bøtter och lauga domma, som their misgiorde vider.
oDatum
p castro nostro Haffnen (o: Haffniensi) die asumpsionis beat: Mariæ virginis, anno
Dominj Mcdlxiij, nostro sub secreto presentibus appenso.
q Anno regni nostri Noruegiæ secundo.
r
124.
Kong Christoffers aabne brev til Norge og særlig til Bergen om Amsterdams privilegier
(no. 121).
1
Original paa pergament i Amsterdams arkiv, kapellet i Nicolai kirke.
Trykt: Hand-vesten, privilegien etc. der stad Amsterdam s. 82. DAPPER, Beschr. van
Amsterdam s. 118. DN V no. 720.
Kjøbenhavn 1443, 24. august.
Wij Cristoffer van Godes gnaden to Dennemarcken, Sweden Norwegen, der Wende vnde der
Goten koninck, pfaltzgraue bij deme Rine vnnd hertighe jn Beyern doen witlik allen,
de dessen vnsen breff zeen offte horen lesen, jn vnseme rike Norweghen,
vnde besundern vnsen leuen, getruwen vogheden, laghmannen, borgermeistern, raetmannen
vnnd eren vmbodesmannen, besundern jn vnser stat Berghen jn Norweghen, dat de van
Ampsterdam vte Hollant moghen vriigh, vngehindert vnnd veligh kopslaghen jn vnsem
vorbenomedem rike Norweghen, wor en des behoff wert, sunder in Jislande vnnd andern
schatlanden, de vorboden sin, vnnd geuen vnsen vorbenomeden vogheden vnnd ambitmannen
eren vonliken tollen vnnd rechticheit, de en mit rechte boert wt to geuende. Worumme
wii beden vnnd beuelen vnsen vorbenomeden vogheden vnnd ambitmannen, dat see de vorbenomeden
jnwonre van Ampsterdam, wor se kornende werden jn vnseme rike Norweghen vorbenomet,
van vnser weghen vorderen vnd vorderen laten vnnd nicht hinderen noch hinderen laten
vnder vnser koninckliken hulde vnnd vngnade, so lange also de se dat van vnser gnaden
hebben. Geuen vnnd screuen vp vnsem slote Kopenhauen vnder vnsem secrete, die beati
Bartholomei apostoli, anno Domini med quadragesimo tercio.
Segl: Kg. Christoffers secret:
1
Et ved et kors firdelt skjold, i hvis 1. felt de 3 kronede danske leoparder, i 2.
Pfalz’s opreiste løve, i 3. de bayerske ruder, i 4. den vendiske lindorm. Paa et om
skjoldet slynget baand læses: secretum cristofferi dei gra dacie sclauorum gotorum
que regis comitis palatini reni et ducis bauarie.
125.
Kong Christoffers privilegium for Zierikzee.
2
A. Original paa pergament i stadtarchiv, Zierikzee.
B. Slet afskrift fra 16. aarh. i danske RA, Spanske Nederlande A 1316— 1539, hvis
afvigelser fra originalen her ikke er anførte.
C. Trykt: PONTANUS, Rerum Danicarum Historia (1631) X 623 (i latinsk oversættelse)
og derfra i M. ZEVERIUS BOXHORNIUS, Apologia pro navigationibus Hollandorum adversus
Pontum Hevterum (hvor det urigtig er henført til 1445) og DI IV no. 688.
Kjøbenhavn 1443, 21. oktober.
Wij Cristoffer van Godes gnaden to Dennemarken, Sweden, Norwegen, der Wende vnde der
Goten koninck, pfaltzgrave bij deme Kine vnde hertigh in Beyern doen witlik allen,
de dessen
vnsen breff zeen offte horen lesen, in unseme rike to Norweghen vnde besundern unsen
leven, getruwen vogheden, laghmannen, borgermeistern, raetmannen vnde eren vmbodesmannen,
besundern in vnser stat Berghen in Norweghen, dat de van Zericzee vte Zeelant moghen
veligh, vriigh vnde vngehindert kopslaghen in unsem vorbenomeden rike Norweghen, wor
en des behoff wert, sunder in Ijsland vnde ånderen schatlanden, de vorboden sin. Unde
geven vnsen vorbenomeden vogheden vnde ambit- mannen eren wonliken tollen vnde rechticheit,
de en mit rechte bort wt to gevende. Worumme wii beden vnde bevelen vnsen vorbenomeden
vogheden vnde ambitmannen, dat se de vorbenomeden inwonre van Zericzee, wor se kornende
werden in unsem riike Norwegen, van vnsir weghen vorderen vnde vorderen laten vnde
nicht hinderen noch hinderen laten vnder vnser koninclike hulde vnde vngnade, so lange
alse se dat van unser gnaden hebben. Geven vnde screven vp vnsem slote Kopenhaven
vnder vnsem secrete, die vndecim milium virginum, anno Domini 1443.
Segl: Rester af sekretet, af hvis omskrift kan læses: Secretum. christofferi . dei . gra
. dacie sclav . . . . . (jfr. no. 124). B oplyser: »Onder was vuijthangende een segel
in rooden wassche in dubbelden staerte.»
126.
Kong Christoffer til kong Henrik VI af England: Klager over Englændernes overgreb
mod hans undersaatter, særlig paa Island.
1
Kjøbenhavn 1443, 23. oktober.
Afskrift fra ca. 1500 i AM 295 fol. bl. 52.
Trykt: DI IV no. 689.
127.
Kong Christoffers missive til de tyske haandverkere i Bergen om at sende krigsfolk
til Kjøbenhavn næste vaar.
1
A. Afskrift af Christian van Geren, sekretær ved kontoret i Bergen (1450—59) i handelskammerets
arkiv i Liibeck fase. no. 124; jfr. BRUNS, Die Liibecker Bergenfahrer s. 318 note
6.
B. Afskrift af en ukjendt haand sammesteds.
Kjøbenhavn [1443],
2
18. november.
Cristoferus Dei gracia Dacie, Swecie, Norwegie, Slauorum Goto- rumque rex, comespalatinus
Reni et dux Bauarie.
Premissis(!) nostro fauore. Wider, at the Engelske haffue giort oss oc wore righe
stoor
a
oc obægribælik schadæ
b oc ther fore haffuæ wi tagæt opa thom oc hindræt
c thom, oc ære wii swo til ææns wordæn
d met wort ælszkæligh radh, at wi wælæ
e hafuæ æit tall folk i søøn nu y somær
f amodh thom. Ty bæthæ wij æther oc wælæ, ati rættæ
g æther ther æffter,
h swo ati skickæ oss hiid til Kobendhaffen
i x webener
k oc x schøttær
l fordighæ met godhæ kriarmbørste oc got harnisk,
m swo att thæ ære hir om
n sancti Gæorgi dagh
o
3
atsonæstæ met kost oc spisinghæ intil sancti Olaui
dagh.
a
Wy wælæ skickæ thom schibh, som thæ schulæ wæræ po. Bæmsæt (o: bæuisæt) ether her
vdi, som y wele widæ woræ oc rigens bestande oc haffue wor
b tak. In Christo valete. Scriptum castro nostro Haffnensi in octava beati Martini,
nostro sub signeto, anno etc. Xlviij
o.
[Udskrift]: Dilectis nobis omnibus et singulis officiantibus in Bergen commorantibus.
128.
Kong Christoffers privilegium for Brielle og Schiedam.
Trykt: VAN ALKEMADE EN VAN DER SCHELLING. Beschrijving van de stad Brielle etc. II
69 og derfra her.
Helsingborg 1443, 22. november.
Wij Cristoffer van Godes genaden to Denemarken, Sweden, Norwegen, der Wenden vnde
der Goten koningh, palentzgrave by deme Rine vnde hertoge in Beyeren, don witlick
allen den, de dessen unsen breff zeen ofte horen lesen, in unseme rike to Norwegen,
vnde besunderen onsen leuen, getruen voegheden, lachmannen, borghermeisteren, radmannen
und eren ambachtesluden, besundergen in unser stad Berghen, in unsem rike Norwegen,
dat de van dem Brielle vnde van Schiedam in Hollant, moghen vrich, unghehindert vnde
velich kopslaghen in unsen vorbenomeden rike tho Norweghen, wor en des behof werd,
vnde ok in onser stad Kopenhaven, in unseme rike Dennemarken, sunder in Island edder
in anderen unsen schatlanden, de dar verboden sind, vnde gheven unsen vorbenomeden
vogheden vnde ambachtmannen eren wonliken tollen vnde rechtigkeit, de en und (o: mit)
rechte bord thogevende. Worumme wij beden und bevelen unsen vorbenoemeden vogheden
vnde ambachtmannen, dat se de vorbenomeden inwonere van den Brielle vnde van Schiedam,
wor se kornende werden in unseme rike to Norweghen vorbenomed, van onser weghene vorderen
vnde vorderen laten vnde nicht hinderen noch hinderen laten, vnder unser koningliker
hulde [vnde] ungnade, so lange se dat van unser ghenade hebben. Gheven vnde screven
uppe unseme slote Gelsingborch vnder unseme secretaris, vridaghen vor Sunte Katherinendaghe,
der hilgen junkvrouen. Anno Domini etc. quadragesimo tertio.
129.
Kong Christoffers privilegium for Hoorn.
1
A. Original paa pergament i rijks-archieven in de provincie Noord-Holland, Haarlem.
B. Afskrift fra 16. aarh. i danske RA, spanske Nederlandene A 1316—1539.
Kjøbenhavn 1444, 1. december.
Wij Cristoffer van Godes gnaden to Dennemarken, Sweden, Norwegen, der Wenden vnde
der Ghoten koninch, palantzgreue bij denne(!) Rine vnde hertoge jn Beiern do vitlik
allen jennen, de dissen unsen brieff seen efte horen, dat wi van sonderlik gunst vnde
wnse genade hebbe gent vnde toladen, dat de jnwaner der stat van Horn jn Holland mogen
seglen met ere schepe vnde kopenschap jn onse ricke to Norwegen jn alle vanlik hafvene
vnde sthede, dar de kopman plecht te sokene, besonderlik to Berghen, vnde dar kopen
vnde forkopen, doch onse toll vnde rettigheet vnfoorsumet. Hir omme beden wi allen
onsen fogde vnde ambetlude vnde besonderlike jn onse stat Berghen vnde alle de jennen,
de omme onse ville don effte laten ville(!) vnde scholen, dar disse vorben. borger
vnde koplude van Horn tokomende verden in onse vorbenomet rike Norwegen, dat se in
vnde ere goder vorden mit dat beste vnde noch hinderen edder hindern lathen edder
in jenigerleigh wiss toghen edder vnworrichten bij onse koninglike torn vnde vngnade,
so lenge alse [se] dit van onse gnade hebben. Datum castro nostro Hafnensi prima die
december, nostro sub secreto, anno Domini mcdxliiij.
Segl: Kg. Christoffers sekret (se no. 124).
130.
Kong Christoffers retterbod om hanseaternes zrettigheder.
2
A. Original paa pergament i Bergens museum, hvorefter texten er aftrykt med tilføiede
paragraftal.
B. Slet afskrift i AM 330 fol. bl. 131 a—39 a, efter en vidisse udstedt af.
Christoffer Huitfeldt, Geble Pederssen, Trond Benkestok og Nils Bereldssen.
1
C. Slet afskrift fra 16. aarh. i et foliohefte i norske RA, Chr.a (diplomsamlingen).
D. Afskrift i et foliohefte i danske RA (Hansestæderne A) bl. 13 b.
E. Oversættelser: 1. KBibl., Khavn, ny saml. 979 fol. bl. 46 a—49 a. — 2. Sammesteds,
ny saml. 1554 4° bl. 52 b—62 b. — 3. RBibl., Stockholm, Islandica, papper fol. 118
bl. 29 a—34. — 4. Chr.a UBibl. 370 fol. og 1 4°. — 5. Bergens museum 10 fol. — 6.
Hillbrandt Meyers saml. sammesteds, II 36.
Trykt: HUITFELDT DRK fol. s. 834—37; kvartudg. IV 666—74. P AUS, Forordnirger s. 259—64.
DN VIII no. 324 (efter A).
Kjøbenhavn 1444, 4. december.
Wy Christoffer medh Gudz nadhe Noregs, Danmarks, Suerikis, Wendhes och Gotha konung,
palatz greffwe wppa
a
Riin och hertigh j Beyaren helsa alla Gudz wener oc wara,
b rikesens jnbyggiara j Norighe oc besynderligha j Bergonæ, werande oc widerkomande,
kerligha
c medh Gudh oc wara nadhe, kunnicht gerande medh thesso waro breffue, ati Oslo først,
tha wy warom till konungs kosnær, oc opta sidhan haffuir fore oss høgeligha kert
2
waret aff warom oc rikesens inbyggiarom, at the Tydzska, som j Bergone nidherlagho
haffua af henze stæderne, som ware forfæder, konunga j Norige, besynderliga priuilegia
giffuit haffua ther oc widhare
d j waro rikæ Norige, ganga ther storlica oc
mykit wt offuir, swa at stædharmen
a
oc landzsens jnwonare bliffue forderffuade oc fatige, landzsens lagh, bøar retter
oc friiheet forkrent och forderffuat æro och ytermeer forderffuat bliffua, wm the
frammermeir magha bruka theris olagliga sidhuænio, som the hær till giort haffua.
Nw sakar thess at milder Gudh alzmechtiger haffuir oss till rikesens stiornare koset,
och wy waar konungsliga eedh ther til sworet haffua alla rikesens jnbyggiara j Norige
medh lagh oc rettynde at halda epter thy samwithi, som Gudh oss giffuit haffuir,
1
maghom wy ey
b tuilikan orætt oc offuirdadighet stædhia ne lidha lata, at warom wndersatom lenger
offuirgange.
c Thy sakar wara margfalliga oc stora forfalla sculd kunno wy ey siælffue swa bradhelica
i rikit Norige koma, som wy gerna wildom och hugxat haffdom, thetta at retta oc margh
annor stoormæle, som ther kunno aa ferda wara edha warda, tha befeltæ wy thetta maal
oc lægligheet
d medh ware fulle macht at ranzsaka oc offuir wægha thessa aff
e wort elscheliga radh i Norige: fførst wyrdeligh fader medh Gudh erchebiscup Aslac
j Trondem, biscup Auden j Staffwanger, biscup Olaff j Bergonæ, Alff Torgardzsson profast
at Postola kirkio ther sama stadz, Swen Eriksson dechene j Trondem, Niclis Kane oc
Johan Molteke, riddara, Guttorm Offwindzsson, Pæder Nielsson, Sampson Philippusson,
Trond Benkestok oc Hanss Krukaw, wepnara, swa at rikesens jnbyggiara badhe stædarmen
oc all menighetin matte landzsens lagh, stædharrætt, konunga rettabøter oc landzsens
godha oc gambla friiheter oc sidhuænior niotande wara,
f en oskæligheet oc offuirdadighet allaledis aff at leggia oc oss thet myndelica stragx
eptir thera ranzsakan tilscriffue, huru thet sik j alla matto haffuir, oc j huilko
matto the oss radha wilia oc thet laglica her eptir haldatz scal. Huilkit for
da waart radh nw j høst nest forliden j Bergonæ saman waro
2
oc eptir ware befelling giort haffua oc senth oss medh myndigh budh oc besiglat breff
noghra pynta oc articla bescriffna, som lenge wm riidhs olagliga haffua warit aff
wtlendzskom
h kaupmannom
jndreghner, rikesens jnwonarom storligha till forderff, nidertrykning oc skadha.
1. Som er først oc fræmst wm alla thaa luthe, som aa torghe
a
bør at sæliatzst, tha viliom wy oc biwda, at thet bliffwe oc ware eptir thy, som
laghboken, stadharretter
1
oc konunga rettabøter
2
ther wm wtuisar.
2.
b Jtem wm mungatz brygning oc wthsalu antighe medh tapp eller tunnom bliffue epthir
thy, som thet findz j laghom oc konunga rettabotom.
3
3.
c Jtem wm bior tapp, miodh tapp, kersedrank oc alier annar wtlendzsker drykker biodom
wy at sæliatzst scall her eptir, saa som lagh waattar ther wm,
d
4
oc ey andraleidis.
4.
e Jtem wm miøll, malt, erther og andra tuilika luther saa oc klædhe, sylfar/ lærefft
oc thesskonar wara scal her eptir sæliatzst ey i smærom luthom edha adhraleidis, en
som lagh waatta.
5
5.
g Jtem wm alla handa embetzmen, jnlendzska oc wtlendzska, biodhom wy at wara scal eptir
thy, som stadhar retter
6
oc wara forfædra rettabøter
7
oc wart eghit breff
8
ther wm wtuisa.
6.
a
Jtem wm alzskonar ætande wara wiliom wy oc biodom, at engen wtlendzsker kaupman meira
kaupe, en som honom tarffwatzst til sin eghin kost jnnan rikess och ey til burtsendingar
edha wttsalu wider the sekt, som j laghom oc rettabotom findz.
1
7.
b Jtem wm twedrakt oc skælaktighet, som komma kan mellom Nordhmen oc wtlendzska, saa
oc wm samband oc wpplaupp medh offuirdadigheet firibiodom wy høgelica vnder the plicht,
som j laghom och rettarbothom findz oc wart eghit breff,
2
ther wm giort, wtuisar.
8.
c Jtem at waar oc krononne edha stadhar retter kan j noghra matto, lønliga eller oppenbarlica,
verda nidhersætter edha fortrykter, tha wiliom wy, at hwar, som ther verder medh at
funnen, bøte ther føre eptir ret oc laghar dome.
3
9.
d Jtem wm miøll, malt oc alier anner tuiliker wtlendzsker warninger verder nw meir
forsetter, en formeir wærit haffuir, tha wiliom wy oc biodhom, at the wtlendzskæ sæliæ
thennæ sin warning oc allan annan køpenscapp eptir godhom oc gambla sidhwana, saa
framt som the wilia aff inlendzscom mannom gamul øyris lagh, j huario huart wara kan,
j geen haffua.
4
10.
e Jtem at thera wtlendzska wara, som er klæde,
f sylfar, lerefft, liin, hamp oc alzsconar annor tuilik wara, er ey swa godh, som fordom
plægade at wara, huorke j godheit, bredd edha lengd,
5
tha wilia wy oc biodha, at huar her eptir dirffuitz tuilika suikligha wara, i huario
nampne som huart er edha wara kan, som jnforis j wart rikæ Norege til wtsalu, at ther
refses saa offuer, som laghen
6
oc rettabøtær
7
biodha.
11.
a
1
Jtem at the wtlendzska siglinga mæn,
2
som ey haffue sælskapp
3
j Bergonæ, tha vilia wy oc biudha, at the ey hwss leghia sculu edha haffua aff nokrom
androm en af Nordmannom
4
oc sith godz frelsligha sælia, hwem them tekkis. En huilken aff wthlendzscom, som
for
dom tilsiglinga mannom sin huss lænir edha byggir, tha haffue firigiort husen edha thera
werd wider oss.
12.
b Jtem wm thet onytta folk, som j Bergonæ plæghar at wara,
5
at ther geretz till eptir thy, som kirkionnæ lagh
c oc stadhar retter
6
wtuisa.
13.
d Jtem wm kraam oc alzsconar mangara scapp vilia wy at her eptir sæliatzst scal oc
wara eptir thy, som laghboken
7
oc stadzretter
8
ther wm wt skyra.
14.
e Jtem wm leidangers gerdh
f wtlendzsca kaupmanna wilia wy oc biwda at wara scal her eptir, som laghboken oc stadzsens
retter
9
watta.
15.
g Jtem wm stokfiska gilding scal hædan aff saa haldatzst, at waar wmbodzman, laghmannen
oc radhmennene sculu ther til nempna skeliga mæn, saa manga som widertarff, oc sculu
eidh swæria, at the sculu retferdelica gilding at gilda huariom mannæ, som thess tarffuatzst,
saa wæll wtlendzscom som jnlendzscom, oc huilken, som sik her wti ey will nøghia latha,
haffue firigiort widh oss viij ortugom oc xiij markom huario sinnæ, som thet giort
warder.
10
Sua viliom wy oc fulkomplica biodom allom Nordmannom, som til Bergonæ koma vilia
medh køpenscapp, sith godz oc fisk vpskipa i Nordmanna husom oc ey annars
stadz oc tædan wtgildis aff for
dom swornom mannom;
1
en huar som andralundh gerer, vtan som nw er sagt, tha see thet alt wpptøkt oss oc
konungdomen til handa. Oc sculu for
de gildinga mæn haffua en halff gildan fisk aff huario hundrade, som the wtgilda firi
starff sith.
16.
a
Jtem wm landzskaup, fiærdakaup, væria kaup oc øya kaup
2
oc saa sculda hemptingar, thet vy høgelica forbiodom allom wtlendzscom kaupmannom
saa dana kaupenscap her eptir bruka edha bedriffua, ne skulder at hempta sielffwer
frammermeir, en them loffuatz at laghom,
3
vnder tuilika sækt, som at laghom vidherligger.
17. Jtem, at the Tydzsca latha sielffuer fara j scogh efftir timber ok brennæwidh,
thet firibiodom wy them høgelica, at the thet her eptir gøre edha gøra latha, saa
framt som the thet ey vilia firigiort haffua vider oss, vtan kaupe thet aff them jnlendzscom,
som sik plægade aff gambla sidhuænio ther medh at bergha.
18.
b Jtem, at the Tydzska wtborga sith godz thy løso oc onytto folke, thet forbiuda wy
høgelica huariom her eptir at gera nokrom them, som laghen ey loffwa j kaupferder
at fara, vnder the plicht, som j laghom stander oc rettar bott Eiriks konungs
4
wtskyrir.
19.
c Jtem, at the Tydzska latha byggia skiipp oc hws j hæradom aff sielffs there kostnath,
thet vilia wy medh engha mothe lenger lidha nee stædhia, at thet her eptir gørss,
vtan huar, thet dirffuitzst, wili tuilikt firi swara, som lagh watta,
5
oc haffwe ther til skiipp oc hwss firigort widh oss.
20.
d Jtem at Nordmen magho ey saa frelsliga sigla
e til the tydzska stæder, som the Tydzska j wart rike Norige, huilkit wy meena fore
Gudh oc mæn at ey skæliga tillgaar, thy vilia wy, at Nordmen sigle saa frelsligha
j thera stæder, som the sigla j waar rike.
6
21.
a
Jtem wm wtlendzska onytta wætersæte kaupmanna j Bergen, som wy forstandet haffua,
at the Tydzska haffua thet til wart wmdøme
b skothet, til huilkit wy ey annat suara wiliom, vtan at the ey lenger bliffue en fra
krosmesso wm waret och till krosmesso wm haustet eptir thera skipan oc rettarbotom,
som wara forfæder, retta konunga j Norige, ader ther wm skipat haffua, vnder the brott,
som sielffue rettarbøterné wtuisa badhe Magnusar konungs oc andra fleire.
1
22.
c Jtem, at alla handa gernings mæn
d j Bergonæ, saa well wtlendzskæ som jnlendzske, som i nokra matto brotlige kunno warda,
biodom wy, at the oc bettre eptir huariom malawextre, som laglien och rettabøter wtuisa.
2
23.
e Jtem wm alla handa wtlendzska gernings mæn, ath the gøra ey leidanger oc andraleidh
skylder warom wmbodzmonnom, som them bør ath laghom. Thennæ osidh saa wæll som fieira
andra vilia wy ey lenger stædhia nee lidha latha, vtan at huar gøre her eptir, som
laghen oc rettabøter wttwiisa, vider theræ sekt, som wart breff førmeer ther wm wthgiffuit
f siælfft beuisar.
3
24.
g Jtem att waghen j Bergonæ attarstoppatzst aff scomakarom oc androm mannom, tha viliom
wy, at till scal nempnatzst af warom wmbodzmanne och laghmanne tolff skæliga bøar
mæn at skodha oc ranzsaka, huar thet giort haffuir, oc huar, som brotliger findz ther
aat, tha sware ther fore oc gøre eptir thy, som laghen oc foordom konunga skipan ther
wm wtuisa.
4
25.
h Jtem, at mynthen varder forargat oc forsmadh, tha vilia wy, at huilken som ther warder
medh befunnen, at han stande sin rætt eptir thy, som laghen ther wm biwda.
5
26.
a
Jtem wm pundara oc andra wiktir, tha wilia wy och biwda, at her eptir ganga scal
offuir alt menigha rikit i Norige eptir thy, som aff alder oe her till gangit haffuir
j Tunsberghe, oc aff them inlendzskom att wardweitatzst, som laghen watta.
1
27.
2
Jtem wm thaa skulder, som Nordmen wtlendzskom kaupmannom skyldoge æra, tha haffua
wy thaa skipan aa giort eptir warss radz radh j Norighe oc vnderuiselse, at huat godz,
som Nordmæn til Bergonæ føra, at the sculu thet wppskipa j Nordmanna husom, som før
sighir;
3
tha sculu the helfftene
c aff them varningæ, som the tha jnføra till salu, bitala sinom kaupanawtom, som huar
skyldoger ær i sina retgiorda sculd. En thaa adhra helfftena aff sinom varninge bruke
sik sielffuom till nytsemdar oc wttreidzslo eptir thy, som huariom likar, oc bioda
tho fyrst huar sinom kaupanøtæ firi slikt wærd, som adhre wilia firigiffue, eller
sæli hwem, som huariom lyster.
28.
d Jtem vilia wy medh engho mothe stædhia nee thola, at nokor wtlendzsker kaupmader,
som vidh Bryggiona sither, haffue nokor huss iffuer aa Strand, huatzske eighen nee
til laanss eller leigho; oc huar, som nokor huss nw ther haffuir, tha føre them all
offuer till Bryggionne til sik ther, som thera gamla sæter aff alder warit haffuir,
edha sælia thaw them, som at laghom næster æro at kaupa, wm them tekkis, edha sæli
adhrom jnlendzskom, huem them lyster;
4
oc haffue thætta giort vttan alt hinder edha mothe mælæ jnnan then thima, dagh oc
stundh, som ware wmbodzmæn j Bergen them forelegger, saa framt the ey vilia thaw huss
all wider oss oc konungdomen firi giort haffua.
Tessa alla for
na articla oc huan thera besynderlica fore sik wiliom wy oc biodom wnder wart høgzstaa
bodh at euerdelica oc obrigdelica her epter saa haldatzst sculu, som forscriuat stander,
forbiodande huariom manne fulkomplica, j huariom stætt edha tigundh,
e som huar er edha wara kan, thessa wara gerdh
oc skipan j nokra matto riwffua, hindra nee mothe gøra wttan huar, som thet gerer,
wili tuilika sekt firiswara, er vidher ligger, badhe j laghbokinne, stadzretten oc
rettar botom konunganna, godhrar aminningar, som j Norighe waret haffua. Oc ther offuan
aa suara oss viij ertugum oc xiij markum i breffua brot huario sinnæ, er aff warder
brothet. Oc biodom wy laghmannom warom thessa wara gerd oc rettarbott j laghbokinne
scriffua latha, oc saa framdelis firi lagh
a
att døma, en wmbodzmannom warom oc giælkyrom saa eptir att søkia. Medh samre grein
stadhfestom wy oc medh tesso waro breffue alla thaa rettabøter oc skipan, som wara
foreldræ, Norigs konungar, godhar aminningar, adher haffua wtt giffuit, hadhe warom
elschelica almogha och saa stadharmannom offuer alt wart rike Norighe j allom sinom
greinom oc articulis, som huar thera firi sik wtuisar. Till ytermeira stadhfestning
oc forwaringh lathom wy hengia wart maiestatis
b jncigle, som wy nw wm sin haffua oc bruka, fore thetta breff, som giort oc giffuit
war j Køpmannahampn, aarom eptir Gudz byrd tushundrada firahundrada fioratio oc vppa
thet fiorda, sancta Barbara dagh, aa tridhia aare rikis warss Noregs.
Seglet mangler; pergamentet er skaaret op til seglremhullerne, saa at seglet kunde fjernes
med hele remmer eller snorer. Kong Christoffers majestatssegl er afbildet hos ØVERLAND,
111. Norges Hist. IV 72. Omskrift: Sigillum . maiestatis . cristofori . dei . gracia
. dacie . sclauorum . gotorum . que . regis . comitispalatini . reni . et . ducis
. bauarie.
Bagpaa senere: Koning Christoffrs priuilegier.
Med senere haand: Leest for retten paa Bergens laugtinghus offuerwerendis Ko: Mayttz: Commissarier
dend 29 aug. 1636
TILLÆG.
1.
Bergens raads og menigheds klagemaal til Norges rigsraadover de tyske kjøbmænd.
A. Afskrift fra 1562 i Stockholms RBibl. Islandica papper 118 fol. (før: Danica 42
fol.) bl. 24 a—25 b af en skriver hos Erik Rosenkrans efter den bog, som Christoffer
Valkendorf i 1559—60 lod sammenskrive, beslaa med sølvdopper og sølvspender og skjænke
til raadstuen i Bergen (N. Mag. I 522). Den er her lagt til grund. Fra samme kilde
stammer ogsaa afskrifterne i følgende codices:
B. KBibl., Khavn, ny saml. 979, fol. (1560—70) bl. 42 a—43 a.
C. KBibl., Khavn, ny saml. 1554 d 4° (slutningen af 16.aarh.) bl. 43 a—45 b.
D. Chr.a UBibl. 370 fol. (1590) bl. 22 a.
E. Bergens museum 11 fol. (17. aarh.) bl. 34 b—35 b.
F. Hillbrand Meyers saml. (Bergens museum) II 29 f.
Trykt: Nicolaysen, Norske Magazin I 49—54. Evensen, Samlinger II 2 s. 69—71.
Bergen 1440, før 27. marts.
Her effter følger nogle klagemail, som raadit oc meningheden vdij Bergenn jndførde
for Norigis rigis raad vdij Opsloe:
Werdige och naadige
a
herrer
b biskoper, ridder och riddermendtz mend, som vdi rigens raad ere vdj Norighe och nu
erre forsamblede vdj Opslo
1
att handle och øffuer weye rigens gaffn och nytte, helser raaditt och meninghedenn
vdj Bergenn kierligenn och ydmygeligenn mett Gudtz
c och plectig hørsomme thieniste. Kierre herrer,
d effther att osz saa storligenn till
e trenger att beklage om the erende, som staden och lougenn vdj modtt giørris, fly
wy ydmygelig till etthers welbyrdighed, witteligt giørendes then store wlaug och siiduanne,
som tyske kiøpmend haffue jnddragitt her vdj Bergenn, efftheratt the igien jndkomme,
2
vdj saa mange maade ydermere end the tilforne giortt haff de, staden och alle jndlendske,
som hannem søge, till enn vndergang och forderffuelig skadhe; och ther som her kommer
icke snarligen hielp och forbredring aa paa
f, tha er thet saare befrychtendes,
g att jndlendske mend, som her bygge och boe, skatte och skyldhe vdj staden till kon
ge mat. och erre hans naadis suorne
h wndersatte, att the bliffue saa jammerlig och horlig
i forderffuitt och vndertrygt, saa att wy nyde saa got som jngen rett aff then mangfoldelig
wloug och wrett och wsiduanlig handel, som er och øgis aar fraa aar aff wdlendske
mendt, saa att then fattige menninge mand kand sig
k neppelig her nerre och bierge.
l Och ther som wy saadantt emod sighe och wilie, att lougenn och stadtzens rett skulle
wid magtt holdes, och the, som brydhe, skulle bødhe effther lougenn, tha bliffue wy
mett magtt och øffuer uoldt aff trengde, saa att wy icke kundhe fram komme mett wortt
lougligh klage maall for theris trusill, hoffmod och modstandilse, att ther som saa
lenge skall till gaa, att the icke faa nederfald, straff eller ressell,
m att the aff ladhe for
ne wrett och siduanne,
n tha formeris, besterckis och fordristis the saa møgen wrett jnd at
o drage, att the
p vdj framtiden mett jngen maadhe kundhe tuingis till rett att giørre, om thennem tilstedis
theris brug och handell att komme vdj siduanne och langsommelig heffd. Och nu for
then skyldt, att theris øffuer tredilser, wlaug, wsiduanne och wretferdighed er vdj
[saa]
q mange grenne och artickler, att wy thennem icke
alle paa thenne tidt etthers herre domme och welbyrdighed schriffteligh berette kunde,
haffue wy dog nogle artickler op schreffuitt, som magtt aa paa
a
ligger, och sender etthers welbyrdighed copien ther aff mett wortt eigitt budt, huilekitt
alle, saa well raad
b som menningheden, aa paa klager.
o Och nu forthij att wor naadige herre och konge er icke neruerindis, att wy wor tilflucht
om for
ne artickler till hans naadhe haffue kundhe, bedhe wy etthers herredoms welbyrdighedt
d for Gudtz skyld, stadtzsens och meninge mandtz beste och bistandilse, attj beskoer
tisse artickler och klagemaall och skicker osz en rett, lougligh affskedtt och endelig
dom, aarsage
e thesz att Gud haffuer etther ther till kaidit och macht giffuitt, thette och møgitt
anditt
f mere vdi rigit ombøde,
g forbedre och reformere och stor
h straff aa paa legge,
i att thet, som giortt och reformeritt bliffuer, hollis
k vdj alle maadhe, etther till erre och sallighed och then fattige menninge mandt till
gaffn, nytte och bistandilse, huilekitt wy alle mett etthers herredom gierne mett
wor forskyldig och plechtig thienniste forthienne wille.
l Sckreffuitt vdj Bergenn anno mcdxl, ante festum pasche.
m
Etther heredoms
n ydmyge vnderdanige thiennere,
Raaditt
o och menningheden vdi Bergen.
2.
Bergens raads og menigheds enkelte klagepunkter, som medfulgte tillæg 1.
Afskrifter i de samme haandskrifter som tillæg 1:
A. er lagt til grund. Paragraf tallene er tilsat her.
B. bl. 44 b—46 a.
C. bl. 48 b—52 b.
D. bl. 25.
E. bl. 39 a—41 b.
F. II 34.
Trykt: NICOLAYSEN, Norske Magasin I 51—54. EVENSEN, Samlinger II 2 s. 71—76.
[Bergen 1440, før 27. marts].
Nogle klagemaall, som raadit och meninghedenn lod jndføre for Norigis raad vdy Opsloe.
p
1.
q Den tid wore borgere wilde bruge theris seglatz aff Bergen mett theris kiøpmandskaff
till søsz effther theris nering och biering, som frij och frelse wore och kong, matz,
skat och skyld giffuit haffde,
r tha fore the Tyske effther thennem och mett hug och slagh
s. førde thennem till bage
igien mett theris wold och øffuerdadighed, saa the huerckenn kundhe nyde loug, rett,
a
friheder
b och
c preuileger.
d
2. Jtem then tiid
e Hans Kop
f wor wid bryggen, tha sloe
g hand op ett husz for en nordfar, som hed Jørgenn
h Skott, och tog ther vd fiorten hundrit fisk for vden loug och dom mett kiøpmendenis
wold och øffuermodtt.
l
3. Jtem the tyske kiøpmend sloe op Hollender bode paa Stranden och mett macht och
øffuer uoldt sloe och hugh thennem och kastede theris godtz och kiøpmandskaff vdj
skarnitt vnder føderne, och kunde the fattige Hollender huercken nyde loug eller rett.
4. Jtem then tiid Hermand
k Luckou
1
wor widtt bryggenn, tha lockede hand en ecte mandtz hustru,
l som kom aff Nordlandene mett fisk, som hindis ecte mand wdsende att kiøpe ware fore,
men Herman Luckou
m beholtt konnenn och fortherede fisken mett hinde. Ther hindis mand kom aff Nordlandt,
n kierde hand paa for
ne Hermand om sin hustru och godtz, och then tiid the stode for retten, komme kiøpmendene
och wdtoge hannem fraa retten mett magtt och øffueruoldt, saa att thenn fattige mandtt
skede jngen rett for thett hoffmodtt. Och nogen stund ther effther bleff manden bortte,
saa att hand spurdis aldrig
o siden, huortt hand kom.
5. Jtem Hendrick Litzskou
p kraffde nogen fisk aff en nordfar och wndsagde
q hannem paa sitt liff; samme dag bleff manden borthe
r och bleff funden dødt, flydendis vdj søen, och Hendrick tog
s hans fisk effther sitt eigitt tycke.
t
6. Jtem en botzmand wor skyldig en borgere, som hed
u Wlrick, nogle peninge och wille giffue hannem øll ther fore. Tha kiøpmendene thett
forstodt,
v forbød
x the
y botzmanden att handle mett for
ne borgere, for
z hand wor borgere, och motte Vlrick miste sitt.
7. Jtem att samme tyske kiøpmend haffde holditt och end nu dagelig holder ecte mendtz
æ hustruer
ø hosz
a
them fraa theris mend mett øffueruoldt och bedriffue theris skendelighe
b leffnitt mett them, som er Agneta Herbor,
c som løb
d fraa Suend Valle,
e Gergrutt Ottes
f konne,
g Margrette Christoffers konne,
h Sigritt
i Begermandtz
k konne, Daniell
l schredders hustru.
8. Jtem att the Tyske locke till sig gode mendtz børn, baade encker och piger, till
ett løst leffnitt och leffue siden wdj ett lasteligt leffnitt alle theris dage.
9. Jtem the wdlendske gierningsmend, schindere
a paa streditt,
b om naatte tiide opsloe weldelige
c ett husz for en
d borgere hed
e Hendrick schindere,
f aff rett affuind, thij hand wor tysk fødtt och wor kongens borger mett ald tynghe,
ther fore wildhe the haffue
g slagitt halsen
h sønder paa hanom, om the hannem haffde funditt; men ther the hannem icke fundhe,
hugge the
i i stycker ald hans werckstadtt
k och fick ther huercken loug
l eller rett fore.
m
10. Jtem att tyske gierningsmend mett theris affuind och store øffuerdadighedt greffue
en borgere wed naffn Hans Buckendall,
n aarsage hand wilde were vnder kon
ge mat. besidden for borgere tynge,
o och toge hannem och sloe hans fingre sønder,
p att hand icke skulle kunde brugge sitt embidt.
q
11. Jtem att kiøpmendene wid Bryggen ginge mett weriende
r hand och øffuerould
s vdj en borgers husz paa Stranden och dreffue hannem aff sitt husz, hand haffde leytt,
t saa att hand neppelig wndkom
u mett liffuitt, och wdkastet
v huis, som i
x hussitt wor; och then, som hussitt aate, bød husz och hiemfrid for hannem, thett
kunde dog jcke
y hielpe; och
z manden rømde
æ syn wey och tordhe aldrig komme ther siden.
12. Jtem att the tyske kiøpmend wid Bryggenn
ø mett theris hoffmod
aoch øffueruold
b sloe her Peder Bordssens
c suend ihiell wed naffn Peder Hanssenn
d for hans dreng wuitteligtt rørde wid en winkrantz mett en boløxe,
e som hand bar paa axellenn.
13. Jtem ther the Tyske haffde slagitt biskop Oluffs suend ihiell wed naffn Niels
Kørissenn,
f tha fald the
g vdj store hobe wid
h bispens portt och wilde slagitt
l porthen op mett wold och øffuer
k dadighedtt.
14. Jtem Marguartt Pederssenn
l kiøpte nogen redskaff aff Niels Huidt och loffuede hannem penninge
m fore och bleff for
ne penninge besette aff kiøpmendene. Kom tha Niels Huid paa raadhussitt och klagede,
att hand fick icke sin betallingh aff Marquartt;
n bleff tha aff sagtt for rette, att Marquartt
n skulle betalle Niels Huidt sinne penninge, och skulle Niels Huid bettalle sin skyld,
huilcken
o helst hanem
p kunde mett rette aff winde,
1
och bleff ther jntid aff holditt.
a
Beffalte
b laugmanden oc raaditt
r byffougden att adspørge oldermanden, om theris dom skulde icke hollis. Suaritt oldermanden
tha, att kiøpmandtz rett skulle wid magtt bliffue, schølde de dyuell the block vt
der liure føren;
d och sagde till byefougeden: vt der døre int dusint dyuel namen!
16. Jtem skede ther och hoffmod paa raadstuen tisdagen effther sete Peders tiid
1
vd aff Tyske,
e att the jndkomme paa raadstuen mett øxer och korder mere end jc karlle, och motte
wy rømme aff raadstuen och tordhe icke talle ett ordtt mod thennem, vden wy haffde
faatt store hugh.
3.
Den tyske kjøbmand i Bergen til de sex vendiske stæder: klager over Olaf Nilssons
indgreb i deres privilegier, særlig til ugunst for de tyske haandverkere og navnlig
skomagerne.
Afskrift i Liibecks stadtarchiv, Misc. Berg., betegnet: Utscrifte der Bergervarer
breves, alse se to Bergen an eren privilegien unde vryheiden etc. werden verwaldet.
Trykt: HR II 7 no. 474 og derfra her.
[Bergen] 1443, 19. mai.
Consulibus civitatum Lubeck, Wysmer, Rostock, Stralesund, Ham borch unde Luneborch.
P. s. Erwerdigen leven heren unde guden vrunde, borgermestern unde radmannen der stede
Lubeke, Wysmer, Rostock, Stralesund, Hamborch unde Luneborch. Juwer vorsichtigen,
ersamen, cloken wysheyt begere wy odmodichliken to wetende, dat wii groten unwillen
unde ungemak hebben van der herschop unde inwoners hiir to Bergen umme vele nyer vunde,
puncte, artikele unde gesette, de se over de stede unde eren copman gerne bringen
wolden, unde alle olde zede, gude wonheyt unde vryheit der stede privilegia gerne
krencken wolden, unde dat vakene begunt hebben, sun derges nu to desser tiit wol mit
24 artikelen unde puncten. Wodoch so hebbe wii ed also vorarbeydet, vorantwerdet unde
gevlegen, alse wii hopen, uppe 2 articule unde puncte, dar wii uns nenerleye wiis
over vordregen en konden noch en mochten. Dat is dat de amechten, dede in den hen
zesteden geboren unde to hus horen unde under des copmans ordinancien unde privilegien
der stede van oldinges yewerlde geweset sin, alse scho maker, schrodere, pelssere,
goltsmede unde scherer, dat de solden bueluden werden unde don allerleye buerecht
alse andere begevene lude unde Nor
mans, de in dat land geboren sin, weren.
1
Een ander puncte dat kumpt den schomakers allenen to, dat is dat se sweren solden,
een yewelyk vor sin hovet sulf seste, de erne de voget darto esehende were, dat he
de scho nicht durer gegeven, en hadde dan gesettet were;
2
nochten was een beorlovet, wat beter were denne meen schuwerck, dat mochten se durer
kopen na sinem werde. Leven heren, sodanne nye vunde unde upsate is ny er gehoret,
unde desser puncte is Olaf Nickeissen, rydder, mest een orsake, deme wii doch vele
gudes gedan hebben. Hirup, leven heren, quemen de schomakers vor dat recht unde boden
siik to rechte, were yenich man, de welken van on schuldigen wolde efte clagen, dat
de yegenwardich queme, se wolden em don allent, dat recht were, we gebroken hadde,
dat he beterde; men se to eeden to drivende, dar neen cleger en were yegenwardich,
dat en were ny eer gescheen unde nywerlde gehoret, dar en wolden se nynerleyewiis
undergan. Men se verboden siik noch anderwerve vor des rykes rade, na dem male dat
nyn cleger yegenwardich en were, dat se danne hegeden een gemene recht in der bue
over dat land, dat geheten is in deme norneschen »almenningesting»,
3
to blåsende umme des gemenen ruchtes willen, dat men over se lede unde zede. Were
da[r]
a
over yemand, de over se clagede efte clagen wolde, dat de personliken yegenwardich
queme, se wolden aver don allent, dat recht were, de gebroken hadde, dat he beterde.
Des wart en ok geweygert, unde en mochte en nicht helpen. Men her Olaff Nyckelssen,
rydder, verboed en vor van stunden an, dat se ere neringe
b unde ampte dar nicht lenger bruken solden. Des drudden dages darna, do hegeden se
een recht; dar quam de buevoget unde zwor sulff 10 in den hilgen, dat he een ruchte
gehoret hadde, men he en wuste nicht, eft dat war were.
4
Desse overdadege nuwerlde gehorde grote walt, dwenge unde egendom hebbe wii unde
de ampte mit uns endrachtlyken nu geschoten vor den irluchtigesten hochgebornen fursten,
heren unde heren Cristoffer, der dryer ryke koninge, unde vor juwe erwerdigen unde
erwerdigesten wysen vorsichtigen cloken heren der henze unde henzesteden, dat gii
dat vorhandelen unde verarbeyden vor unses gnedigen heren des koninges gnaden, unde
juwen copman, amecht, undersåten unde denere, de yewerlde hebben gewesen under der
stede der henze unde des copmans ordinanden, darane andachtliken
b mit vlyte besorgen unde beholden moge bliven by aller olden zede, gude wonheyde unde
vryheyde, unbelastet to brukende, alse yewerlde
vryegest gebruken hebbe. Unde hirup, leven heren, komet dar by juw van unsen copman
unde amptluden, de juwer vorsichtigen cloken wysheyt alle ding, puncte, sake unde
articule berychten uppe lyken wol don to vor stande to kennende geven werden, denne
wii juwer erwerdigen herlicheyt scriven kunnen. Item vordermer, leven heren, de ed
geschoten hadden vor unses gnedigen heren des koninges gnade unde vor juwe herlicheyt,
alse vorgeroret is, boven dat domeden se over ver boden, dat een yewelk van en, de
nicht zweren en wolden, dat se solden gebroken hebben 13 mark nornsch unde 8 artege,
dat is 7½ mark lubesch 5 schillinge. De almechtige God etc. Datum 43 dominica quarta
post pascha.
Alderlude unde gemene copman van der dutschen henze, nu tor tiit to Bergen in Norwegen
wesende.
4.
Lübeck til Olaf Nilsson, høvedsmand i Bergen: beklager sig over hans indgreb i den
tyske kjøbmands privilegier og kræver deres overholdelse, til kong Christoffer har
afgjort sagen.
Afskrift i handelskammerets arkiv i Liibeek, Bergenfahrer convolut 2.
Trykt: HR II 7 no. 475 og derfra her.
[Lübeek] 1443, 13. juli.
Deme gestrengen heren Olaff Nyelssen, rittere, hovedman to Bergen in Norwegen, unseme
besunderen guden vrunde, dandum.
Unsen fruntliken grut unde wes wii gudes vormogen tovoren. Gestrenge besunder gude
vrunt. Wii begeren jw weten, dat wii in warheit hebben vornomen, wo dat unser stede
van der dudschen henze kopman unde de ampte, nu to Bergen in Norwegen wesende, groten
unwillen unde ungemak lyden van jw, der herschop unde inwoners to Bergen umme vele
nyer puncte artikele unde gesette, de men over uns stede, unsen kopman unde de ampte
to Bergen gerne bringen wolde unde alde gude zeede unde olde wonheide unde vriiheide
unser stede privilegie gerne breken und krencken wolde mit 2[4]
a
artikeln unde puncten, de wii deme heren koning Cristoffer in unsem breve vorscriven,
dar gii een hovedman van wesen scholen, dat doch de kopman tho Bergen unde de ampte
darsulves eendrachtliken geschoten hebben vor unsen gnedigen heren koningk Cristoffere
unde vor uns stede. Do wart over geboden, dat een jewelik de nicht zweren wolden,
de solden gebroken hebben 13 mark nornsch unde achte artige, dat is 7½ mark lubesch
5 schillinghe etc. Desset geve wii juwer gestrengen leve to kennende, dat wii stede
van der dutschen henze, unse kopman unde de ampte to Bergen in vorgerorder wise van
jw unde den juwen to Bergen tighen unser stede privilegie, vriiheide unde rechticheide
aldus grotliken vorwaldet unde vorunrechtet werden etc. Hiirumme so begere wii van
juwer gestrengen leven deger vruntliken,
nademe de kopman unde de ampte to Bergen dat vor unses gnedigen heren des koninges
gnade unde vor uns stede hebben geschoten, dat gii unde de juwen in der noch in nyner
anderen wise jenige gewalt noch unwillen unsem kopman noch den ampten to Bergen en
bewisen, men dat gii alle dond mit den unsen bii olden rechticheiden, vriiheiden unde
won heiden laten bliven, bet dat unses heren des koninges gnade, wii unde andere mer
stede darumme unde ok umme andere puncte etc. to worden hebben wesen, unde wii stede
denne sine koningkliken gnaden berichtende unde
a
underwisende mogen, wo dat alle puncte unde artikele in vortiiden eer vorantwardet
b zin worden vor koningkinnen Margareten, seliger decht nisse. Hirvan begere wii juwes
bescrevenen antwardes. Gode dem Heren siit bevalen. Screven under unseme secrete in
sunte Margareten dage anno etc. 43.
Consules Lubicenses.
5.
Nordmændenes klage og Tyskernes svar.
1
Papirhefte i 8
0 i Handelskammerets arkiv, Liibeck (Bergenfahrerakten, fase. 124), skrevet af presten
Jakob Dus i Liibeck, der var Bergen farerkompagniets sekretær 1512—38; men indholdet
refererer sig til no. 130.
Trykt: Chr.a Viden skab s sel skab s Forhandlinger 1876 no. 8. Hansische Geschichtsblåtter
1900 s. 143—52.
Dyt is der Norman [nen clage vndep der Dudeschen antw[ort].
1. Int er ste dat de copman make [gardekop] bey de hemelick vnde apembar [an den]
stucken, de vp dem torge [de Normans vorko]pen, alsse verske viske, [vlesch] vnde
ander stucke, de me[n dar bringet].
2
Darvp antwort [de copman]:
Wy kopen verssche viske vnde vlesch to vnser kost, eyn yewelik, des he behoff hefft;
kofft jemant anderst in vnwontliken steden, dat moge gy vns to kennende gheuen.
2. De Norman:
Item dat de copman leth bruwen mungaet, wedder to uorkopende deme tokamende volke.
3
De copman:
Wy don bedderuen luden molt, hoppen vnde holt vnde wes se darto behoff hebben, vnde
geuen ene so vele vor ore arbeyt, dat en genoget, to vnser eghene behoff vnde nicht
to uorkopende.
3. De Norman:
[Item] dat summelke don oren houesken [vruwen] unde anderen losen wyuen [b]eer vnde
ander war to tappende [vnde to vor]kopende vns tor hant; dar [vorlust] dat volck den
oltap auer, [de eme m]yt rechte borde.
1
De copman:
Wy bringen hiir ber, meell, molt vnde ander ware; dat vorkope wy, wor wy vns betalinge
vormoden; myt deme oltap bekummert sick de copman nicht.
4. De Norman:
Item dat de copman vthmangelt meel, molt by haluen wagen vnde by helen, hoppen, erweten
vnde ghorte by marken, by haluen besemer punden vnde by helen, want, sulffer, louwent
vnde ander ware dergelick by haluen elen vnde by helen.
2
De copman:
Leuen frunde. Alse van deme mele vnde molte, want, sulffer vnde louwent, erweten,
ghorte vnde hoppen t[o vorkopende] vnde to wegende by haluen [wagen]
a
unde by helen, dat vorkope wy, alse idt [vor] oldinges gewesen is vnde vnse vo[r]faren
vor vns gedan hebben. D[it recht] hapen wy och to brukende.
5. De Norman:
Item dat de copman vorheget vnde vordedinget in to sick schoma kere, schumere, schrodere,
goltsmede vnde ander Dudesschen, de by der stadt blyuen scholden.
3
De copman:
De gesellen van den straten, de synt in der hense gebaren so wol, alse wy syn, vnde
hebben jewerle by dem copmanne gewesen, doch so vordegedinget se de copmann nicht
bauen recht; weret ock jemant, de se darbauen drengen wolde, dat se vurder don scholden,
wen ere vorfaren gedan hebben, dat were vns nicht to willen, unde mosten dat furder
soken, dar vns dat van rechte borde.
6. De Norman:
[Item] dat de copman kofft etende waer alse botter, koflesch, lass vnde solten visch
vnde speck mer, wen em behoff is, vnde vorkopent anderen tokamende luden; wat [se]
nicht vorkopen konen, dat voren se vth deme ryke.
4
De copman:
Wy voren int land beyde ethen vnde drinken vnde ander ware; dat vorkope wy. Wes vns
darvor betalet wert, dat bruke wy to unsem besten
unde delen idt myt vnssen frunden beyde Nornesschen vnde Dudesschen, de des behuff
hebben.
7. De Norman:
Item offte eyn Norman vnde eyn Dudessche scheelafftich werden edder eyn Dudessche
myt enem Normanne, dat willen de Dudesschen suluen richten myt orem tohopekamende
vnde macht, vnde schonen darane wedder kloster edder kerken edder husfrede.
1
De copman:
De copman richtet sulven nicht noch myt macht offte tohopelopende, men de copman is
alle tydt deme rechte horsam vnde bystendich; darumme wert idt deme kopmanne auerdacht
vnde hefft dar nene schult ane.
8. De Norman:
Item wor broke volt manck den Dudesschen, dat drucken se nedder, dar deme koninge
unde der stadt neyn broke van en wert.
2
De copman:
Wy bekummeren vns dar nicht mede. Wen juw wol claget, so richtet; wan juw nement klaget,
so dorue gy nicht richten. Wor wy gebrek ane weten, dat plege wy juw to seggen; vynde
gy wene brokafftich, dar ga idt vmme, also recht is.
9. De Norman secht:
Item dat wy meel, molt, beer vnde ander ware vth der mate vor setten, dat dar nement
kop hebben kan, wente idt is vele auer den olden kop vnde sede kamen, vnde holden
luttick van vnses hern des koninges breuen, alse he gebaden hefft, dat men schal kopen
vnde vorkopen na oldem kope vnde sede.
3
De copman:
Wy kopen meel, molt, beer vnde andere wår darna, dat vns Got de tydt gyfft, vnde vorkopen
dat wedder na der tydt; wan vns Godt gude tydt gifft, so gheue wy guden kop; dat is
eyn sede vndo olde kopenschup in allen landen.
10. De Norman:
Item dat vnse ware is nicht so gudt, alss se touoren plach to wesende, vnde is gantz
vnde vthermaten dure, vnde der Normanne war wart nu mehr vorsmaet, wen se tovorn was,
alse visch vnde ander dinck, vnde is doch nu so gudt. alse auer hundert jaren was.
4
De copman:
Unse ware is nu so gudt, alse se auer hundert jaren was; de mote wy vorkopen vnde
kopen na der tydt; vnde wy traffen juwer war nicht eyn isslick vor syn werdt.
11. De Norman:
Item dat de copman vorbuth tokamenden luden, de in der henze vnde ere selschop nicht
en syn, vnde ock bulude, de in des stades rechte syn, dat men den nicht vorkopen sehall.
1
De copman:
Wy vorbeden nemande myt erliken bedderuen luden to kopen unde to uorkopen; dar wy
vns gude betalinge vormoden, dar vorkopen wy leuest.
12. De Norman:
Item dat de copman to sick tuth vele vnnuttes volkes alse loze wiiff, der stadt to
schaden vnde graue vorteringe.
2
De copman:
Wy en foren sodane losse wyue nicht int lant; ock sende wy en nenen baden; hefft de
stadt dar schaden aff, dat is vns vnwitlich; dar vart mede, alse recht is.
13. De Norman:
Item dat de dudessche copman by der Brugge gifft nicht so vullen leytanger, alse wontlick
is vnde dat lochbock vthwiset.
3
De copman:
Wy geuen unssen leytanger na older wanheit vnde meer, wen wy van oldinges gegeuen
hebben.
14. De Norman:
Item dat de copman vorkofft vnde vthmangelt in oren stauenen vnde hussen allerleye
kram vnde copenschup.
4
De copman:
Dat den steden vnd orem copmanne nene kopenschup vorbaden en is in oren priuilegien
kleyn offte groth to uorende offte to uorkopende, men fry to brukende in erem besten,
in wat steden dat se syn.
15. De Norman:
Item dat de Normans vor ore stockfisschesghildinge nicht raden mogen, men wy nement,
alss vns idt suluen behaget.
5
De copman:
Dat is vns vnwitlick. Wol schelafftieh is myt deme anderen vmme gildinge, de neme
dar gude lude to vnde vorlike sick darvmme, alss eyn olde wonheyt is.
16. De Norman:
Item so en mach de Norman sinen visch vth synem schepe in des copmans hus schepen
etc. by vorlust des husses edder darvan de werde.
Item als in de herde to varende in de vorde vnde vp de ø myt kopen schup vor ydermans
dor vnde halen ore schu[l]t myt eres suluest macht.
1
De copman:
Wy don vnse gudt vnde pennynge in guden truwen vnde vp gantzen gelouen to borge in
orer rechten notrofft vnde behuff; vnde wanner wy in sodanen guden truwen vnde gelouen
wedder betalt worden, so dorffte wy nicht darna faren. Dat holt de priuilegie.
17. De Norman:
Item dat de copman suluen in den schoff vart offt or volck vmme tymmer, berneholt
vnde ander holt vp ores sulues kost vnde nicht en kopen van deme Normanne, alsse oldinges
plach to wesen; dar is der Normanne bergynge mede vorstort, de sick hiir mede plegen
to bargende.
2
De copman:
Wy en latet nenerleye tymmerholt offte berneholt houwen offte halen, ydt en sy myt
der guder lude wyllen offte orloff, den de schoff tobehort; deme gheue wy dar al vul
vor. Breckt dar wol an, dat is vns vnwitlick; de do so vele darvor, alse recht is.
18. De Norman:
Item dat de copman borget syn gudt vth ock sine pennynge to kopslagende vnnutten lossen
luden vnde den armen Normans, alse dat recht vnde de olde rechticheit vorbuth, dem
ryke to grotem schaden, vnde darvmme konen de bunden neyn volck krygen in der herde,
vnde de erde blyfft woste liggenn.
3
De copman:
Dat wy darane gedan hebben aldus lange, dat hebbe wy gedan vor dat gemene beste, vns
suluen to grotem schaden. Nu dat der menheit entegen is, so wyl wy vns darna gherne
richten, dat idt nicht meer en sche, vnde beholden vnsse gudt.
19. De Norman:
Item dat de copman leth buwen schepe vnde huss in der herde vp sine eghen kost vnde
penninge yegen recht.
4
De copman:
Wy laten nene schepe edder husse buwen van vnses suluest kost. Wy gheuen den bunderen
dar vulle penninge vnde werde vor; dat mene wy, dat sy vor dat gemene beste; is idt
j’egen dat gemene beste, dat latet vns forstan; dar wille wy vns gerne na richten.
20. De Norman:
Item dat de copman vorbuth, dat de Normans nicht mogen so vry segelen myt orer kopenschup
in de stede myt erem gude also vryg, alsse de copman in Norwegen.
1
De copman:
Wy segelen in de ryke vp der stede priuilegie; des gelick moghe gy ock segelen in
de stede vp juwe priuilegie.
21. De Norman:
Item offt dat gantz vnnutte sy deme ryke Norwegen, dat de dudesche copman des wynters
licht in dem ryke, alse koning Haken rechtbote vthwiset, myt velem vnnutten volke.
2
De copman:
In der steder priuilegie is deme copmanne belauet frye to kamende vnde to liggende,
nene tydt vthbescheden, noch wynter edder samer, myt siner kopenschup, so wyth alse
dat ryke van Norwegen is, vnde wy weten van neynen vnnutten volke. Wolde vns wol wor
furder auer drengen, dat moste wy soken vor vnses heren des koninges gnaden vnde de
stede, den de priuilegie vorsegelt is.
22. De Norman:
Item dat de vthlendesschen hantwerkeslude beweren vnde entjegen syn de anderenn hantwerkesslude,
de dar wyllen blyuen myt des stades rechticheyt, des se nicht en mogen bruken ere
hantwerck in der bu.
3
De copman:
Dar bekummert sick de copmann nicht mede. Wol dar ane breckt, dat he betere.
23. De Norman:
Item dat de vthlendeschen hantwerkesslude neynen leydtanger en gheuen, als ander bulude
don.
4
De copman:
Wes ore vorfaren gedan hebben, dat se ock so don.
24. De Norman:
Item dat de schomakere vp der straten vorderuen des konynges hauene myt orer borken.
5
De copman:
Se seggen, dat se sick myt des koninges vogeden darvor vorlikent vnde vordragen hebben.
25. De Norman:
Item dat de copman vorbuth den tokamenden kopmannen, de in de hense nicht en hort
vnde nicht van vnser selscup en syn, neyne huse to hurende van deme Normanne vnde
nicht to brukende orer copenschup, alse dat stadesrecht vthwiset, sunder ene allene
to uorkopende.
6
De copman:
Wy bekummeren vns nicht myt den jennen, de in de hensse nicht en horen, vnde heben
dar neyn don mede vnde hebben en ock nicht vorbaden kleyn offte groth.
26. De Norman:
Item so wert des konynges munte gestraffet vnde vorvalschet vnde vth deme ryke geforet,
darumme konen se nene rede pennynge beholden.
1
De copman:
Dar antwort de copman aldus to: de copman straffet edder vorvalschet des konynges
munte nicht; wo de koning vnde de rykess radt de munte setten, dar schelet deme copmanne
nicht an; vnde ock plecht de copmann pennynge vnde golt int lant vnde nicht vth deme
lande to foren to vnsem besten vnde des landes nutte. Item also se clagen van deme
punder vnde van der wycht, dar antwordet de copman to: wy hebben vaken gebeden, dat
me scholde hiir punder vnde wychte setten, alse idt oldinges hadde gewesen,
2
vndt dar bydde wy noch umme.
27. De Norman:
Item so schole gy clagen auer den vnrechtferdigen eop, de en wedderfart van deme copmanne
to Bargen, dat se nicht moghen bruken orer olden vischgyldinge, vnde alle dinck is
em vorseth, dat se von vns hebben scholen.
3
De copman:
Welke lude schelafftich synt umme ghildinge, de nemen dar gude lude to vnde vorliken
sick darumme; vnde wen wy guden kop hebben, so geve wy guden kop, alse wy er geantwort
hebben.
28. De Norman:
Item also gy seggen, dat de armen Normans, de dem Dudesschen schuldich syn, wan gy
komen to Bergen, so nemen de Dudesschen van juw, wat armoth gy hebben, myt vnwyllen
vnde don juw wedder, wat se willen; darumme kone gy nummer vth der schult kamen vnde
vth erem eghendom.
4
De copman:
Wy Dudesschen don vnse geit vnde guth myt gudem willen in grotem gelouen to borge
in oren noden, dar wy doch sere inne bedragen werden; vnde wen se komen, so entbringen
se vns de gudere, de wy hebbenn scholen, myt behendicheyt vnde betalen vnse schulde
nicht, also se vns gelavet hebben, vnde don vns, wat se willen; darvmme willen se
vth vnser schulde nicht wesen vnde vormeren de schulde van jare to jare.
131.
Kong Christoffers aabne brev om retterting
1
i Trondhjems, Bergens og Stavangers bispedømmer.
Afskrift efter Bergens bispestols (tabte) kopibog i Barthol. IV (E) s. 98 —100, UBibl.,
Khavn.
Trykt: DN I no. 790.
Kjøbenhavn 1444, 10. december.
Wy Cristoffer med Gudz etc. helse ydher, vyrdelighe fadher med Gud, oss ælskelige
erkibiskup, biskupa, abothe, prelate, riddere oc svena, køpstade men, bøndher ok almenige
ålmuge i Trondeims ærchebiskopsdøme, Bergwina oc Staffangers biskopsdømom kiærliga
medh Gudh ok vare nadhe, vitherligtt giørande, ath vy fulkomplige untherstondit haffvom
offthe, sidhan vy vorom til kon[un]gs i Noreghi kosner, oc bisynnerliga aff the gode
men, som nu i Køpmannahaffn nær oss vara, at i then lutha landhsens er sva margfallige
olaglige sidveniæ up komin, saker thess ath retthen haffver i marg aar ey sva fulfyldher
varit, som til haffde burth, uthen hvar som mera haffde formaath, han haffde betzsta
retthen hafft, aff hwlko kronan, then helga kirkia oc almenighe almughen skadha aff
fanghit haffver, ok er stoor sundhertykke upriisen, oc er til fara, ath framdelis
maa meyra owiliæ oc twedrekt vardhe, en som nu er wordhen, vthan her bøther uppa raadhas.
Nw saker thess ath wy withom oss firi Gudi skyldogan wara thet i ware rike at retleydha,
som olagligt oc osidh vara kan, tha maghom wy ey adher (?: ædher) i nokro matto wyliom,
ath thet her effther sva leinge skall til att gange; thy haffvom vy thessa skipan
a giorth medh betzstra manna radhe, som nar oss nu voro om sin, ath thessa aff varth
raadh, som er først her Olaff Nichleson riddere, som vy haffvom befalet i van stadh
ath sithia, oc vyrdelighen fadher medh Gudh biscop Audon aff Staffangher, herr Gunnar
Holk profast ath Mariokirkio i Oslo, herr Svein ærke dækin i Trondheim, herr Narffve
Jacobsson riddere, Guttorm Ewindzson, Hanes Krukog aff, vapn, Jønis Benctsson lagman
i Staffanghre, skula rettherting at segia a vara vegnæ i førnempdom biscopsdømom hvariom
manne, leykom ok lerdom, swa fatikom som rikom, som
thess kan vidher ath tørffva, lagh oc reth ath skipa oc sva repsa latha effther laghum
hwarth malempne, meyra eller minne, som fire them kierth werdhe kan, i alle waro fullemakt,
liker wiss som vy siælffve ther off ver vara, undher then æidh, the oss swarith haffva,
som ther wilia firir Gudi antswara ok føre oss bekendhe werdhe oc hvariom dandemanne.
Thy bydiom wy fulkomliga hvariom manne, i hvat steth ædher tign, som hvar væra kan,
ath the theim her uthi høroghe, lydoge ok eptherlatoge vare oc fulkompliga styrkiandhe
a ware wegna i hvario matto, the kunna ydher medh ath turffva i thesso starffve, at
thet i eingho matto hindreth ædher forsømith wardhe, som forscrifvit stendher, wndher
fulla landradhe sak oc wara kongliga hemdh oc wredhe. Undher sama plikt forbiudom
vy hvariom manne, leerdhe ok lechthe, thesse forscripnæ aff worth raadh nokora mothestadhu
ath weitha medh offkappæ ælles(!) ofrike, lønliga ædher openbara, at the magha ey
sva fulleliga reth ath skipa a ware wegna, som til bør. Ok haffvom vy thøm och bifalet
the skipan a at gøra om langskip
1
oc adra landsens vern, som oss och vorom efftherkomandom och rikenæ uthan fordærff
oc almugenom møgeligit ær uppe at haldhæ. Wiliom wy fulkompliga haldha oc til staa
alt, hvath the lagliga giora i forseripnon(!) ærendhom. War thetta breff giorth i
Køpinhaffn arom effther Gudz byrd tusande iiij
c xl iiij a torsdagen nest fore sancte Lucie dagh, undher worth secret, a .iij. are
rikis wars Noreghs.
132.
Kong Christoffers forbud mod landkjøb i Oslo bispedømme.
2
A. Afskrift fra det 15. aarh. i Codex Tunsbergensis (KBibl., Khavn, ny saml. 1642
4°) s. 320. Et stykke af randen er bortrevet og hullerne udfyldte efter B med A’s
ortografi.
B. Afskrift (efter A?) fra ca. 1600 i Peder Claussens lovsamling (AM 94 4°) bl. 581
b—83 b.
C. Oversættelser: 1. i Skiens lovbog, RBibl., Stholm, C. 16 (Islandica, perg. 4° no.
29) bl. 99 b, skrevet af lagmand i Skien, Nils Anderssen, 1557. — 2. i Iver Jenssen
Jernskjægs lovsamling af 1554 (AM 80 4°) bl. 193 a. — 3. i lagmand i Fredriksstad,
Oluf Holks lovsamling fra 1600—1603 (KBibl., Khavn, Uldalls saml. 34 fol.) bl. 260
b. — 4. i B bl. 582 a—584 a.
Kjøbenhavn 1445, 15. juni.
A.
|
B.
|
|
Vm landkjøb, hafnekiøp, fierde kiøp.
|
Wi Christoffer med Guds nadhe Norges, Danmarks, Sweri- ges, Wenda oe
[Gota k]onunger, palantz grefue vppa Riin [oc hert]ug i Beyern forbiudhe hardelighæ
[alle køp]men, jn- lændske oc wtlændske, [borgar]e, køpstadsmen, bønder oc alle an[dre,
hu]ilke the hælzst ære, nokot landz[køp, st]randkøp æder fiærdakøp at dr[ifua æ]der
giøra j hæradom, hamfnom, fyl-[kiom æ]der noghræ annersstads j Oslo bis[cop]dømæ eller
vmkring Oslo vtten [epter] lagom oc fornom rætte, som af al[der] wærit hafuer. En
huar, sem kopen[skap] willdrifua æder swadan han[ter]ing at hafua, giøre at laghom
j siæ[lfuom] kopstadhom oc ther, som lag- lighe [bør] at wæræ, en eigi andre stads,
som [her] til ofte- lighe vlagligha hafuer giort [wær]it. Æn hwar, som hær offuar
dirf[uizt] at giøre, hauue firigort kaupøyre [þan allan],
a
ær han med far, oc se køpet vgilt [oc] vptøkt a badhæ sidhor, theiræ som [sæ]lt hæfuer
æller køper, oss tilhanda ok vmbods manna worum, oc swara oss offuan aa viij ørtoghom
oc xiij mark j brefuæ brot. Oc thy biudhom wi hardelighæ fogiitom oc androm vmbods-[m]annom
warom, huariom i sino vmbodhæ, at ther vm for
ne luta wæl at hyggæ, oc [at] thetta haldes oc hafeest oc eigi briotest j nokræ lutom.
En ..........
b finnezst nokra her
epter amote at giøra, tha viliom wi, at the komme fore loghman- nen oc radhmennen
oc fore vmbcdhz mannom warom, som at laghum skyldæ [wardhe?].
a
Oc thib bjodhom weer loghman- nom warom oc radhmannom vndher waræ hæmfd, at the eigi
fornæmest vm for
ne saker at giøræ, nar som thes kan wjdher Jmrfuæ oc afc vmbodsmanne ware tilseghist.
Datum castro nostro Haffnensi die beatorum Viti et Modesti martyrum,
d nostro sub secreto presentibus appenso, anno Domini mcdxl quinto.
|
Wi Christopher med Guds naade Norrigis, Danmarkis, Suerigis, Wenda och Gota konung,
paltzgreifue a Rijn oc hertug i Beyeren forbiude haar- delig alle kiøbmend, indienske
oc vtlenske, bargare, kjøbstads- mend, bønder oc alle andre, huilcke de helst ere,
noget lande kiøp, strandekiøp eller fiorda- kiøb at drifua ellir giera i hæradom,
hafnom, fylkjom ellir nokon andensteds i Oslo biscop- døme ellir omkring Oslo, vttan
eptir lagom oc fornom rette, sem af aldir wærit hefuir. En huar, sem kjøpmanskap vil
drifua ellir saadan hantering hafua, gera þat at lagom i sialfom kaupstadum oc þar,
sem lagliga bør at wæra, en ej anderstædis, som her til optliga vlaglige hefuir gjort
wærit. En huo, sem her offuer dyrfist at gera, hafua fyrigjort kaupøire þan allan,
er han met fer, oc se kaupit vgilt oc vptøcht aa baade sider, þæira sem sælt haffua
hellir kiøpt, oss til handa oc vmbodsmanne vorum, oc suara os offuan aa VIII ørtuger
oc XIII march i brefuabrot. Oc þui biodom ver hardeliga fougtum oc andrum vmbodsmannum
worum, huer- iom i sino vmbodi, at eptirsia vm fornemda lute, wel oc vandlega at hyggia,
at þeim haldast oc hafuast oc ei briotast i nockra luta. Finst nokra her vilia imot
gera, þa viliom ver, at þæir komma fyri logmanne[n], raadmen- mne[n] oc vmbodsmanne
varom, da ransaka þæir laga skuldir þæira. Oc biodom ver logman- num varom oc raadmonnum
vndir vare hefnd, at þæir ei fyrnæmast om fyrnemdr sakir at giere, nær sem þes kan
vidr Jmrfa, oc af vmbodsmanne vare tilsegis: Datum in castro nostro Hafniensi, die
beatorum Viti & Modesti: nostro sub secreto: anno Domini 1445.
|
133.
Kong Christoffer til Vadstena kloster: begjærer udlaant klosterets bedste krone til
hans dronnings kroning.
Original paa papir i svenske RA, Stockholm. Brevform; halvark.
Trykt: DN XVI no. 150. O. CELSE, Monumenta politico ecclesiastica s. 139—40.
Kjøbenhavn 1445, 6. august.
Cristofferus Dei gracia Dacie, Suecie, Noruegie, Slauorum Gotorumque rex, comespalatinus
Reni et dux Bauarie.
Premisso nostro sincero fauore. Widher kære abbatissa, confessor oc mene conuent,
at wy ære ouer eens wordhne met wort elschelige raadh, at wor festemø
1
scal crones anner eller thrediæ wor brullops dagh; Gudh giue, at thet wordher i een
goodh tiidh efter hans welsighnedhe nadhe oc miskunde. Thi sende wy nw till ether
thenne brefwiiser mester Claues Ryting, canic i Vpsale, wor elschelige capellan oc
tiener, oc bedhe ether kierligen, ati sende oss meth hannom then alder beste oc kostelichste
crone,
som I haue oc giører ther wdi, som wor synderlige troo ær til ether, oc som I wele
widhe wor oe righins ære oc werdicheth; wy wele met Gudz hielp sende ether henne strax
igeen wel forwareth oc holde ether oc clostereth ther wdi scadheløst; oc forladhe
wy oss gantze til ether her om. Fremdelis bedhe wy ether kierligen, ati troligen bedhe
Gudh fore oss, at wort brullop mate schee i een goodh tiidh, hans welsighnede nadhe
till loff oc ære oc oss oc alle wore righe oc land til friith, hugneth oc ewich salicheth;
wy wele gierne thess ytermer widhe ether oc ethert closter bestondelse. In Cristo
valete. Scriptum castro nostro Hafnensi feria sexta proxima post festum beati Petri
ad vincula, nostro sub secreto, anno Dominj etc. xlquinto etc.
Udskrift: Religiosis ac Deo deuotis personis abbatisse, confessori generali ceterisque sororibus
et fratribus conuentualibus monasterii Vastenensis, nobis sincere dilectis.
Segl: Spor af udvendig forsegling med et stort segl i rødt vox.
Bagpaa, yngre: Rex Christoforus.
134.
Kong Christoffers privilegium for de tyske skomagere i Vaagsbotnen i Bergen (falskt
eller tysk udkast).
1
A. 1. Afskrift fra 1562 i RBibl., Stholm, Islandica papper fol. 118 (Danica 42) bl.
152 a af en ubeseglet kopi, som fra Lübeck blev sendt til Christoffer Walkendorff.
2
— 2. Afskrift af samme i KBibl., Khavn, ny saml. 979 fol. bl. 90 a. — 3. Ligesaa
i ny saml. 1554 d 4°, sammesteds, bl. 223 a. — 4. Ligesaa i AM 331 fol. bl. 102 a.
Trykt: i uddrag, NICOLAYSEN, Norske Magasin I 571.
B. Plattysk oversættelse af Magnus Erikssons privilegium af 1330, 23. november, der
synes at være A’s nærmeste forbillede, her trykt efter en afskrift fra 1562 i RBibl.,
Stholm, Islandica papper fol. 118 bl. 137 a —39 b efter en kopi blandt skomagernes
breve i Bergen.
3
Trykt: efter en afskrift i KBibl., Khavn, ny saml. 1554 d 4
0 i HUB II no. 495.
A.
|
B.
|
Khanvn 1445, 29. august.
|
Bergen 1330, 23. november.
|
Christoffer vann Gades gnaden tho Denemarcken, Sueden, Norwegenn, der Wenden vnd der
Gotten køninck, palandtz graue am Rine vnd hertoghe im Beieren allen fougedenn,
a
vmbodes mannen vnd getruwen vnser
b rike, geistliehen edder werthchenn personen, van wat state edder
c wesende
d sy syn, vnse koningklike gnade
e vnd vulworden,
f so hyr nha geschreuen steit: Mit eindracht vnser getrouwen rades vnser vorschreuen
rike doen wy jw
g kunt mit dissem vnsen apen breue, dat wy hebben vp dat nye vorhyret vnd vorhyrenn
in krafft vnd macht disses breues den dudeschen schomakeren, der dudesche hentze vnd
preuilegie
h begrepen, vnsen gardenn Wogesbotnen
i genomet,
k belegen tho Bergenn jnt
l ende van der wage, vør xviii pund engilsch
m nha werunge, so denne inn Norwegen tho Bergen genge vnd geue isz, tho tuen tiiden
in dem jare vt tho gewende,
n alse de helffte vp
o paaschenn, de ander helffte vp sancte Mickils
p dagh; vnd vør dat kleine vletende water,
q dat dar lopt
r dorch denn ergenanten gardenn, tho eren handwercke ok tho eren besten tho brukende,
dat sehøllen se vns alle jar vp sancte
s Johannis dach, tho miden sommer, vor geuen vj
t pund engelsch. Ynd se sehøllen vp
den suluigen
a
garden hebben xxxv man full harnsk vnd dat latenn alle jar, des negensten mandages
nha midfastenn, vør vnsenn vougedenn beschouwen;
b darmede schøllenn se vrie wessen van aller wachte wnplicht vnd allen ånderen schatten
vnd reyssenn, dar sich de byelude vnser stadt Bergenn mede bekømmeren
c møtten, vp dat se sich in
d trouwen mit eren ambachte och ånderen kopmandschopen,
e nha erenn geuøge vnd nodtorfft, jegen
f de vnse vndersaaten des rikes tho Norwegen desto bet bewissenn. Ok schollen se vrii
wessen van aller schipdracht, vtgenamen vnser eigene schepe vnd suore
g seschepe,
h van oldinges bussen genømet, wenne
i dartho blest vør vnsen
k gardenn Wogesbotnen, vnd enn dat vørkundiget wert, so schal vt isliker boden van
dem gardenn ein man dartho helpenn, vnd de andere tho husse bliuen vnd ere gut vnd
arbeyd bewaren. Ok møgen se vrie kopenn, vnd allent wesz en tho eren ambachte
l vnd anderen eren not torfftenn behoff isz, anne jemandtz wedder sprake edder jndsegent.
Ok van sunderges gnadhe wegenn hebben wy strengliken vorbaden vnd vorbedenn,
m dat anders nergent in vnser vorschreuen stat Bergenn
n ein schomaker schal wonen, sunder alleine vp vnser eigen gardenn, Wogesbotnen genømet,
behaluenn olt° bøtters. Och weret dat etlike van enn vp den gardenn scheen edder schale,
de schøllen se vnder sich vør eren høuetluden
van dem garden yp den garden vorsonen vnd berichten. Ok vorbede[n]
a
wy strengliken, by vnser gnade vnd hulde, dat neman van vnsen
b vougedenn, vmbotzmannen edder anweldigenn, van wat state edder
c wesende se synt, de ergenanten sehomakere,
d vnder der dudeschen hentze vnd preuilegie begrepen, bauen desse vnse ordinantzien
vnrechtuerdelikenn wedder recht drengen edder drengen laten, sunderliken se vnd ere
gut tho beschermende vnd tho eren rechtuerdigenn schulden tho manende, mit rechte
e vnd gunst bistendich tho wesende ane alle geferdhe vnd argelist. Desz tho orkunde
vnd euichliker bestentnisse so hebbe vnser koninglike maiestats bauen de jndsegell
vnses
f getruwen raades A: B: C: mit rade vnd eindracht an dissen vnsen breiff gehangenn,
de gegeuen isz tho Copenhagen am sondage nha Bartolomej des hilligen apostels, anno
Dominj dusint veerhundert viff vnd vertich.
g
|
Magnus mitt Gades gnadenn koning in Norwegenn, Sueden vnd der Gottenn konninch wy
doen witlihk vnde openbare alle den gennen, de dissenn breff seen edder hørenn lessen;
wy willen, dat jw schall witlich wessen, dat wy hebbenn vorhyrtt de[n] dudeschen schomakerenn
vnsen garden, de dar genant isz Wagesbottenn, vnde licht tho Bergenn int ende der
woge, vør 1 mare van olders jslich jares, vnde desto mer, dat de penninge werdenn
lichter geset, also lange wente wy hebbenn wull[en], also vorschreuen steit, van older.
Ynde dat se vrij sehøllen wessen vør warde wakenn; vør all den gorden skøllen se vns
geuenn vj mare islich jar, vnde wy sehøllen bettallen de bye lude van den vnsenn,
dat se schøllenn war nemen vnde waken wp der warde.
1
Jtem ere wapene sehøllen se vns vul hebben, islich meysterman, der schall wesen xliiij
manne wapenn, dat scholl wessen plate, pothuue, kettelhoutt edder helm, stickede hossen
edder beinn wapenn, stael handschen, schild, suerde vnd sper. Ein jslich schal disse
wapen laten seen, wan wy en laten tho seggen edder vnse vmbotzman vp vnsen gorden
alle jar; edder ein jslich bricht, also dat recht wtuisset, vør jslich wapenn, dat
se nicht willen entberenn. Ock schøllen se frij wessen van der bye ere wapenn tho
wissende. Ock schøllen se frij wessen vann aller schipdracht, synder vnse schepe vnde
bussen ;P hyr vmme bydde wy alse vakene, alse gy høren blasen, vp edder vt tho settende,
vnd gy dar tho biassen hørenn, vnde de biasser schall gaen vør jwer gordtt Wogesbotne
vnde blassen, dat gy høren møgenn, szo schall vt jslicker bode ein man, vnde de andere
schøllen vør waren ere gutt, dat en nicht stollenn entuerde. Ock szo møgen se vriligen
kopen, dat en bedorff isz, also woll alse vnse anderenn deiner. Och vorbede wy islikenn
manne en ent iegen do, noch tho nemende edder tho roffuende, tegenn irenn willenn;
vnd we dat dott, dar schal men en richten, dat it em nicht en behagett. Ok so hebben
wy vullenkommen vorbadenn, dat nein schomaker schal wonnen in der bye nergen,
q men in vnsen gordhenn Wogesbotnen, sunder olt bøtters. Ok hebbenn wy baaden, dat
se schøllen wesen rechtferdich in alle eren saken vnde in eren kopen, vnde vorkopenn
ere scho, alse møgelich isz nha dem kope, alse de lachman vnde vnsen vogede vnde de
raatludenn duncket møgelich wessen, doch mit willen vnde raade desz høuitmandtz, de
wy hebben settet auer vnsenn garden Wogesbotnen, alse se willenn entwerden vør Gade
vnde vnser kønnincklikenn macht. Ok so schøllen se antwerdenn islikenn tho rechte,
vnde gaan mit tuen meistermannen tho der steffen in de bye mit den høffuitmanne, den
wy hebben sett øffuer den garden, we brockafftich isz van eren wegen, van der gorden
edder van der bye wegenn;
1
vnde alle den brøcke, de brockenn wertt, den willen wy vpberenn vnde schickenn den,
dar nha de brøche isz. Den al, dat dar wertt gebroken in den gorden, dat wille wy,
dat men schal richten tho vnser hant, vnde setten de sake neder in dem gordenn mit
raade des vougedes vnd lachmans vnd des, de isz ouerman van der vorschreuenn gorden
Wogesbotnen. Ok so vorbede wy vnsen vogede vnd lachman, dat se en latenn nen vnrecht
auer gaen, edder auer kommen tegen recht vnd helpet en mitt wordenn vnd mit wercken
dat beste, vnd latet se des genetenn, dat
h se vnsen breiff hebbenn, alse se willen hebben danck vann vnsz. Tho warer tyckenisz
dat vnse raadt dat hefft mede vulwordet mit vnsz, so sette wy vnse jndsegiel mit her
Ellinger Wikunderssen, vnse droste, syn jndsegill, vør dissem breff, geschreffuen
tho Bergenn jn sancte Clementis dage, jn xij aare vnses rikes. Her Paall Bardessenn,
vnse cantzeler, besegelt hefft, dominus Paal Styrckerssen schreffuen hefft.
|
135.
Kong Christoffers aabne brev om dronning Dorotheas livgeding.
1
Vidisse, udstedt af Lubecks raad
2
1446, 7. januar, i stadtarchiv, Lubeck (Danica no. 205).
Trykt: DN Yll no. 426. LUB VIII no. 312. Vidissen trykt: DN VII no. 429. LUB VIII
no. 328.
Kjøbenhavn 1445, 15. september.
Cristofferus Dei gracia Dacie, Swecie, Norwegie, Sclauorum Gothorumque rex, comes
palatinus Reni et dux Bauarie vniuersis et singulis, ad quorum noticiam presentes
littere peruenerint, salutem in Domino, graciam et fauorem. Cum et ex quo fauente
diuina clemencia matrimonium cum Dorothea, conthorali nostra nobis sinceriter predilecta,
jrlustris(!) principis Johannis eadem gracia margraui Brandburgensis et borgraui Norenborgensis
filia, contraximus et consumauimus, eidem Dorothee jn do tem et loco dotis regnorum
nostrorum jn regno nostro Dacie castrum nostrum Hareldzborg et ciuitatem nostram Roszkildensem,
jtem opidum nostrum Ringstadense et castrum nostrum Schioldenes, jtem jn regno nostro
Swecie castrum nostrum Orebro cum terris nostris Narike et Warmeland, jtem jn regno
nostro Norwegie terram nostram Jampteland cum omnibus et singulis pertinenciis, fructibus
et redditibus earumdem terrarum, ciuitatum, opidorum et castrorum vna cum omnibus
juribus regalibus jn eisdem assignauimus et assignamus per presentes tali condicione
adiecta, quod si et jn quantum, quod Deus auertat, dicta Dorothea, conthoralis nostra,
post vitam nostram seu dies nostros superuixerit, prefata dotalia cum omnibus et singulis
premissis pertinenciis, fructibus, redditibus et juribus jnterim, quod jn aliquo dictorum
regnorum morari voluerit, possidebit pacifice et quiete. Si vero extra terras regnorum
nostrorum morari preelegerit,
extunc regnum nostrum Dacie seu eius presidens uel presidentes, rex uel reges, conciliarii,
quocunque nomine censerentur, similiter et regnum Swecie atque regnum nostrum Norwegie
predicta bona dotalia specialiter et expresse jn Dacia pro quindecim milibus florenorum
rinensium legalis monete et boni ponderis, jn Swecia pro quindecim milibus rinensium
similiter et jn Norwegia pro quindecim milibus similium ponderis et monete, jn summa
de omnibus tribus regnis pro quadraginta quinque milibus florenorum rinensium a prefata
Dorothea redimere habeant et redimant sine contradictione quorumcunque, nosque et
nostros successores atque regna nostra ad huiusmodi assignacionem, jnpigneraeionem
et redempcionem secundum et juxta consilia et deliberaciones nostrorum consiliariorum
dictorum regnorum nostrorum obligamus et astringimus per presentes. Datum castro nostro
Hafnensi, jn crastino Exaltacionis sancte crucis nostro sub secreto presentibus apposito
jmpendenti, anno Domini millesimo quadringentesimo quadragesimo quinto.
136.
Kong Christoffer stadfæster hansestædernes privilegier i Norge.
1
A. Original paa pergament i stadtarchiv, Lübeck (Trese, Norvagica no. 66).
B. Vidisse fra ca. 1450 i AM 295 fol. bl. 125 a–26 b, se BRUNS, Bergenfahrer s. 315.
Trykt: DN VII no. 427.
Kjøbenhavn 1445, 25. september.
Wy Cristoffer van Godes gnaden der ryke Denemarcken, Sweden vnde Norwegen, der Wenden
vnde Goten etc. koning, palantzgreue by deme Ryne vnde hertoge in Beyeren bekennen
vnde betugen openbar in desseme breue, dat vmme sunderlyker leue, vruntscop vnde gunst,
de wy vnde vnse ryke van den borgermesteren, ratmannen, borgeren, kopluden, deneren
vnde inwoneren der stede nagescreuen, alse Lubeck, Rostock, Stralesund, Wysmer, in
Prutzen Torn vnde Dantzsche vnde alle, de in erer dudeschen
hense nw zint, bevunden hebben, vnde wy vns vnde vnse ryke noch vortan hopen vnde
van en vormodende zint, so wy van sunderliker leue vnde gnade wegene nach endrachtigen
rade vnde guden wyllen vnses vnde vnsen leuen getruwen ratgeueren van Norwegen den
vorbenomeden steden vnde eren borgermesteren, ratmannen, borgeren, kupluden, dener
vnde inwoneren, stedigen, vulborden, confirmeren allen vnde yslike ere rechticheyt,
priuilegien, vriheit vnde olde wonheyt nach der priuilegien lude, de erer iewelik
besundergen edder eyn mit den anderen van saliger dechtnisse, vnsen olderen vnde voruarnen,
koningen to Norwegen, vorlent vnde gegeuen zint, also dat se vnde erer islik sunder
hinder vnser vnde vnser amplude, vogede vnde vndersaten bruken scolen in aller wyse
article vnde puncte, alse se van vnsen olderen vnde voruarnen, koningen to Norwegen,
bebreuet zint, vnde ok dat wy vnde vnse ryke vnde vndersaten to Norwegen bruken vnde
neten scolen alle rechticheyt, vriheyt, article vnde puncte, de desse vorbenomden
steden vnsen olderen vnde voruarnen, koningen to Norwegen, besegelt vnde bebreuet
hebben; vnde to merer bewaringe vnde sekerheit alle desse vorgescreuen stucke so hebben
wy koning Cristoffer vorbenomed vnse secret mit nagescreuen vnsen getruwen ratgeueren
also biscop Johannes van Oslo, Gunner Holk prouest to Anslo, Sigward Ionson, Kolbern
Gest, Matis I[a]copsone, Eric Symenson (?: Sæmundson), Hinric Scacht vnde Hartwiich
Krummedike, rittere, Krukow vnde Guttorm Eui[n]dhson, knapen, ingesegel vor dessen
breff gehenget laten, de gegeuen vnde gescreuen ys vppe vnseme slote Kopenhauen, dess
sunnauendes negest vor sunte Michels dage, anno Domini millesimo quadringentesimo
quadragesimo quinto, annis vero regnorum nostrorum Dacie sexto, Swecie quinto et Noruegie
quarto.
Segl: No. 1 (kg. Christoffers sekret (se no. 124), hængende i røde, grønne og sorte silkesnorer),
2 (S. iohn dei gra epi asloe), 3 (delt skjold, hvori tilhøire 2 sparrer, tilvenstre
en halv lilje; omskrift: S. gunari + tiostolffi + hol +), 4 (i skjoldet en syvoddet
stjerne, paa hjelmen en lignende stjerne med straaler (flammer) paa enderne; omskrift:
Sigillv¯ + Siuer + ionsson), 5 (i skjoldet krydslagte drikkehorn, paa hjelmen ligesaa,
men spidserne opad; omskrift: S. Kolbern.arnaldi:• ), 6 (skraadelt skjold; paa den
kronede hjelm 2 oxehorn; omskrift: Sig. Mattis . iacopson . ridder .), 7 (i skjoldet
og paa hjelmen en fod med spore; omskrift: S. erici. semvnson .rit.), 8 (i skjoldet
3 sexoddede stjerner; omskrift: S. hinrik ? Schaeht ?), 9 (i skjoldet et lindetræ;
paa hjelmen 2 væderhorn; omskrift: S. harttich + + crummedic), 10 (delt skjold: en
halv enhjørning over to bjælker; paa hjelmen et speil; omskrift: sigillu¯ . hans .
cruko), 11 (delt skjold: tilhøire en halv lilje, tilvenstre 3 delinger belagte med
stjerner; omskrift: Sig?gillu¯?guttorm?ewindasso +).
TILLÆG.
Hanseatisk beretning om forhandlingerne i Kjøbenhavn angaaende privilegiernes stadfæstelse.
1445, 29. August–28. september.
Originalprotokol, ført af Lübecks secretær Johannes Hertze, i stadtarchiv, Lübeck
(Hans. rec. vol. II no. 141).
Trykt: HR II 3 no. 205–6 og derfra nedenstaaende uddrag.
1. Anno 1445 dominica post Bartholomei
1
do zegelden de erbaren sendeboden van wegen des rades unde der stad to Lubeke na
Copenhaven, unde quemen dar des sonnavendes na Egidii.
2
Unde de sendeboden weren de ersamen manne her Wilhelm von Calven, borgermester, Jacob
Bramstede, ratman, unde mester Johan Hertze, prothonotarius. Unde darsulvest weren
sendeboden desser nagescreven stede, alse: van Rostock her Peter Hanneman, borgermester,
Johan Burow unde her Nicolaus Lubekerman, ratmanne; van der Wismer her Hinrik Peel,
borgermester, her Peter Langhe, ratman; vamme Stralessunde her Sabel Zesing, borgermester,
unde her Hinrik Stenweg, ratman; van Torn ut Prutzen her Thidemann van dem Weghe,
borgermester, unde van Danziike her Johan Meydeborg, ratman.
2. Item des negesten dages vor unser leven vrowen daghe nativitatis
3
do leten de heren sendeboden den heren koning dorch her Otten Nicke[l]sson unde Eggert
Frillen vragen, efft sin gnade des nicht kunde wesen, dat he se in eren werven vor
der hochtith
4
mochte horen unde se entrichten. Darto de here koning leet den steden zeghen, dat
se ziik enthelden wente na der werschup, deme se so gerne doen wolden. Aldus wart
de forstynne ingehalet vormyddelst dem heren koninghe des frygdages na unser leven
vrowen daghe nativitatis
5
myt groter werdicheit.
3. Item des sonnavendes vor des hilgen cruces daghe
6
do sande de dudesche copman to Bergen den heren sendeboden enen drepliken claghebreff
over den voget to Bergen, so de breff do den steden wart gelesen unde by my is vorwaret.
4. Item alse de sendeboden weren kamen to Copenhaven, do leet de here koning nach
older wanheit de stede nicht wilkam heten, unde alse denne ziik benalde de tiit, dat
de koste scholde werden to der werschup, do leet de here koning ok nicht laden de
stede tor kost, unde hchte vorleet ziik darup, dat he den van Lubeke alrede hadde
vorsereven unde se tor brutlacht gebeden. Aldus gingen de heren sendeboden to rade
unde weren hirover bekummert, wente scholden se gan tor kost uppe dat slot ungeladen,
dat were en zwar zake ghewesen, hadden se ok nicht gegan, so hadden se haet unhulde
van dem heren koninghe unde den synen, unde hadden lichte by eren oldesten nenen dank
vordenet. Aldus vunden se raet unde wise unde leten dat myt behendicheit undersetten,
so dat twe van den oversten synes rades des sonnavendes na myddaghe noch quemen by
de heren sendeboden unde heten se wilkam, unde beden se vlitigen van des heren koninges
wegen, dat se myt synen gnaden wolden eten. Deme se so deden, unde eten dar dre daghe
alumme upp dem slote, unde de here koning gink underwilen umme unde dede den steden,
sunderges den sendeboden van Lubeke, syne hant.
5. Item alse de forstynne des dinxstedages
1
hadde ghewesen tor kerken, unde vormyddelst dem heren archibiscope van Lunden was
gekronet, unde mit dem heren koninghe was gekamen uppe dat sloet unde stunt boven
uppe dem sale vor der treselen, do warden uppe se de sendeboden van Lubeke. Unde myt
groter werdicheyt de borgermester van Lubeke, her Wilhelm von Calven, er buet lukkes
in jegenwardicheyt eres vaders, erer moder unde veler mer forstynnen, darto alle werlet
rughede, wente he er van des rades to Lubeke unde der stad wegen to ener guden wilkam
schenkkede enen kostelen vorguiden kopp, beyde bynnen unde buten under der stad Lubeke
wapene. Ok schenkeden se ere dree kostele hermelen voder, unde mit velen worden, de
darto wol denden, so baet de erbenomede borgermester de forstynnen, dat se erer stad
Lubeke unde erer borgher were ene gnedighe unde gunstighe forstynne unde by dem heren
koninghe alleweghe des copmans beste wyste. Welke ghave de vorsereven forstynne gutliken
entfing, unde dede den vorsereven sendeboden ere hant unde dankede en hochliken. Unde
alle, de dar achter stunden, beyde Densch unde Dudesch, de seden, de kopp were ghewesen
vul guidene.
6. Item darna des mytwekens in der quatertemper
2
do gingen de sendeboden van Lubeke van wegen al der anderen sendeboden tom archibiscope
van Lunden, tom biscope van Selant unde her Oleff Axelsson, unde leten en vorstan,
se biddende, dat se by dem heren koninghe van der stede wegen wolden bearbeyden, dat
sin gnade etlike synes rades darby wolde legen, dormede se ere werve unde bodeschup
mochten vorhandelen, wente yd so wol were en wanheit unde ok se er hir in den
riiken gedan hadden, wente denne mocht me breve, privilegie unde andere schriffte
lesen, dat alle tiit vor dem heren koninghe nicht wil hebben stede etc. Aldus nemen
de vorscreven heren dat to ziik unde wolden dat by dem heren koninghe werven unde
en van daghe en antwert benalen. Aldus quemen noch dessulven dages twe riddere van
wegen des heren koninges unde geven van wegen des heren koninges den sendeboden van
Lubeke to vorstande, dat se wol deden unde weren alse morgen, dede was de donnerdach
1
in der quatertemper, by dem heren koninghe up dem slote, so wolde he se horen in
eren werven. Deme so de stede deden unde quemen to dersulven tiit up dat slot uppe
den groten sael, dar se vunden den heren koning myt syme rade. Unde in jegenwardicheit
des lantgreven van Hessen unde heren Wilhelmes van Brunszwig so leten de sendeboden
van den steden dem heren koninghe dorch den borgermester van Lubeke, her Wilhelm van
Calven, zeghen unde dede bot dem heren koninghe van wegen der vorscreven stede synen
denstliken grut unde wes de stede dem heren koninghe to denste unde to willen alleweghe
doen mochten. Unde he vurder vorhalde, wo dat aveschedent was ghewesen latest to Alholm
2
van wegen der confirmacie der privilegie uppe Zweden unde Norwegen, unde alse denne
de vorscreven here koning de erbenomeden stede hadde bedaget to Copenhaven van der
wegen, so was de erbenomede here borgermester van Lubeke van wegen der gemenen stede
van der dudeschen hense o[t]modeliken unde denstliken biddende, dat sin konichlike
gnade den erbenomeden steden van der hanse wolde confirmeren unde bestedegen sodanne
privilegie, rechticheit unde lovelike wanheit, de syne vorvaren van koningen to koningen
den steden hadden confirmeret, unde de stede hadden in den riiken Zweden unde Norwegen
etc.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
8. Item darna leet de here koning vragen dorch her Otten Nykelsson, offt de stede
ok hadden mer to wervende. Darto de borgermester van Lubeke antwerde unde se[de] ja,
se hadden noch van schaden unde gebreken wegen to wervende, dat syner gnade to lank
were to horende, unde weren begherende, dat sin gnade darto etlike synes rades wolde
vogen, darmede se de gebreke unde puncte mochten vorhandelen, unde beden vurder deger
denstliken, dat sin gnade van wegen der confirmacien uppe ere privilegie en gnedich
unde gutlik antwert wolde gheven. Darto de here koning leet zeggen, dat he etlike
synes rades darto wolde vogen, de morgen ere gebreke scholden horen, dat se darumme
ere gebreke scholden an schryffte bringen unde de syne redere morgen to achten in
de klokke tom moneken denne scholden horen unde myt en darin spreken. Item alse van
wegen der confirmacie uppe de privilegie leet de here koning
den sendeboden seggen unde vragen, efft se ok hadden bewisinghe der privilegie. Darto
sede de borgermester ja, se hadden gude bewisinghe unde vidimus uppe ere privilegie.
Darto de here koning leet zeggen, dat se sodanne bewisinghe vor syne gedeputerden
brochten, de se seen scholden, unde darna he en een gutlik antwert van der wegen gheven
wolde.
10. Item des frygdages
1
darna do quemen de heren sendeboden to degedingen ton moneken myt den ersamen heren,
de de here koning darto hadde gevoget. Unde weren de redere der riike Zweden unde
Norwegen, alse de biscop van Anslo unde de . . . . . .
a
Unde darsulvest vertelde van wegen der stede de borgermester van Lubeke, wo dat aveschedent
was ghewesen to Alholm unde nu ok vor dem koninghe. Aldus worden dar gelesen etlike
gude privilegie unde vidimus uppe de riike Zweden unde Norwegen, de laes de scryver
van Lubeke in dem dudeschen unde de provest to Bergen de hadde in der hant dat vidimus
in dem latino unde dat ludde overen. Unde alse dit was geschen, do sede de vorscre
ven here borgermester van Lubeke, dat se der privilegie vele mer. hadden in den vorscreven
twen riken, yodoch so beslote dat vorscreven privilegium se alle. Vurder wart darsulvest
gelesen de aveschryfft der confirmacien, alse koning Erik den steden uppe de riike
Zweden unde Norwegen hadde bezegelt (?: no. 24). Unde darna so weren de stede begherende,
dat de vorscreven twiger riike redere yd so wolden bringen by den heren koning unde
syne gnade underwisen, dat he en ere privilegie wolde bezegelen unde confirmeren.
Darumme se spreken unde den steden vor en antwert seden, sunderges de ut Sweden, de
seden den steden, dat se sodane privilegie wol hadden ghehoret unde dar worden ynne
beroret vele articule, de andrepen dat riike van Dennemarken, dat en nicht to en queme,
yodoch soverne der stede privilegie beroren dat riike Zweden, so weren se des wol
tovreden unde wolden dat so gerne by eres heren gnade bringen, wat erem heren gelevede,
dat were en wol to willen. Vurder de redere des riikes Norwegen seden den steden,
dat de archibiscop van Drunten
2
noch nicht were gekamen unde oc vele mer andere biscope unde redere, der se mosten
beyden, unde nadem se nicht weren gekamen, so kunden se darup nen antwert geven, er
se weren gekamen. Darup de stede
ziik bespreken unde seden, dat de here koning en gesecht hadde, dat he umme der confirmacie
der privilegie uppe de vorscreven twyer riike de redere wolde vorboden, aldus weren
se dar nu gekamen unde beden noch, dat se dat so by des heren koninges gnaden wolden
bringen unde ene underwisen, dat de vorscreven privilegie mochten werden confirmeret,
und dat se worden vorzegelt vormyddelst denjennen, de dar ut dem riike Norwegen jegenwardich
weren, dar scholde en wol anne noghen. Darumuie ze ziik bespreken unde den steden
seden, dat se mit den steden anders nicht wen leve unde vruntschup begerden unde welden
dat so gerne by eres heren gnade bringen, en schelde dar nicht ane, wes eres heren
gnade darby dede, dat were en wol to willen, unde des wolden se den steden en kortlik
antwert benalen.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
12. Item des mandages darna
1
do gingen de radessendeboden samentliken uppe dat slot unde hadden gerne en antwort
uppe ere werve gehaet unde ghehoret. So dat se dar vunden her Otten Nykelsson, deme
se quemen to worden unde ene beden, dat se mochten uppe er werve en antwert hebben,
dat he wol dede unde wolde dat dem heren koninghe benalen. Deme he so dede unde int
lateste inbrochte, wo de here koning der twiger riker redere van Zweden unde Norwegen
inbringent nach dem lesten affschedende noch nicht gehoret hadde, men he wolde se
horen unde en denne to morgen en antwert seggen. Welk de stede affbeyden mosten, unde
quemen in sunte Matheus daghe
2
wedder uppe dat sloet unde begerden dar dorg her Otten Nykelsson, dat he by dem heren
koninghe wolde bearbeyden umme en antwert, wente se weren dar also gekamen, dat se
wolden en antwert gerne hebben. Deme so de vorscreven her Otto dede, unde quam wedder
unde baet de stede alle van wegen des heren koninges, dat se myt siner gnade eten
wolden; dat se myt lympeliken saken vorleden. Unde darna sede de vorscreven her Otto
van wegen des erbenomeden heren koninges, dat de stede wol deden unde enthelden ziik
wente an den donnerdach negest kamende to 9 in de kloke, so wolde synes heren gnade
denne de stede horen, unde myt en alle ding vorhandelen, unde under der tiit so mochte
ok kamen her Oloff Nykelsson, voget to Bergen, dar de koning na beydede; deme de stede
so doen wolden.
13. Item alse de vorschreven donnersdach
3
quam, do weren de stede tosamende up dem slote to 9 in de kloke, unde warden uppe
den heren koning umme en antwort to hebbende, de do was myt den synen in dem rade.
Unde alse denne al syne redere weren van em gegangen, gheystlik unde werlik, do quam
he achterna allenen mit etliken rederen ut Sweden, alse dem marschalke van Zweden
4
unde dem voget tom Stokesholme.
5
Unde darsulvest in jegenwardicheit des heren koninges unde der stede so vragede de
voget vamme Stokesholme, efft de stede ok hadden mer privilegie uppe Zweden, den alse
se alrede gehoret hadden. Darumme de stede wolden spreken. Do sede de here koning,
de stede scholden dem marschalke en antwert zegen, he moste gan in de kerken unde
horen missen, dat se dar beyden, wanner he queme wedderumme, so wolde he en een antwert
zeggen. Yodoch zeden de vorscreven stede dem heren koninghe, se hadden
noch veler mer privilegie, wen alrede weren gelesen, men datsulve helde wol so vele
an ziik alse de anderen. Aldus beyden de heren van den steden des koninges, de doch
nicht wedder en quam er de klokke was na 12, unde leet de stede dar stan vorgeves
unde beyden. De int lateste gingen unde nemen war eher maltiit, wente he saet uppe
en pert unde beleyde der forstynnen moder, dar de stede nicht aff wysten unde vor
nenen willen nemen. Aldus let me de stede gan unde me sede en noch en noch ander.
So dat int lateste de stede quemen dem archibiscope to worden, deme se seden, se kunden
nen antwert hebben, se wolden zegelen den wech, den se kamen weren, unde eren oldesten
benalen, wes en hir weddervaren were. Darto de here archibiscop sede nen, se scholden
en kort antwert hebben. Dit sulve seden se ok her Oleve Axelsson, de en sede dergeliken.
14. Item darna alse des frydages vor sunte Michaele
1
vor myddaghe, do quam by de heren sendeboden van Lubeke en persone, de van etliken
Beygeren wegen, alse heren Albert Morheren unde her Cristoffer Barsberge, unde lichte
van des koninges wegen den sendeboden sede, effte dar neen raet to stunde, dat de
raet to Lubeke unde andere stede ziik myt dem heren koninghe vurder wolden vorweten
unde ziik myt em vorbynden jegen dejenne, dar he des hadde to donde, so wolde de here
koning den steden gutliken in hant gaen van wegen der confirmacien uppe ere privilegie.
Darto de erbenomeden sendeboden antwerden unde seden, dat se darvan nen bevel hadden,
de stede hadden by dem heren koninghe vele gedaen unde bewiset, so se lichte noch
donde werden, wanner he se leet by dem eren unde yd vruntliken unde leffliken myt
en unde den eren helt. Unde wolde de here koning darane vurder wes weten, dat he de
syne schikkende by ere oldesten an de stede, de em denne lichte darvan en gutlik antwert
benalen. Unde ditsulve werff warff ok dessulven morgens Helmig Tanghe, borger to Lubeke,
by den sendeboden van Lubeke, deme se gheven vor en antwert, alse se er gedan hadden.
15. Item dessulven frygdages, alse de heren sendeboden van Lubeke seten over der maltit,
do quam darsulvest to en van wegen des heren koninges her Oleff Axelsson, ridder,
marschalk des heren koninges, unde was begherende, dat se wol deden unde quemen mit
den anderen steden tom heren koninge uppe dat sloet, twe in de klokke na myddaghe,
de here koning wolde se horen unde en en antwert gheven. Deme se so gerne doen wolden,
unde behelden darsulvest to dem eten her Oleff vorsereven, deme se gutliken deden
unde vakene todrunken. Unde alse de win quam in den man, do sede wol twighe edder
dryghe de vorsereven her Oleff, wo de here koning nu wol twe daghe were weset vortornet
unde gegrettet, men de vuek were nu gar, unde yd scholde wol anders werden. Aldus
gingen de stede samentliken dessulven dages uppe dat slot uppe den langhe[n] sael.
Dar was de here koning myt syner dryger
riike redere, gheystlik unde werlik, unde leet de stede vor ziik kamen, de he gutliken
unde leffliken entfing. Unde dar weren de stede noch begherende, dat sin gnade wolde
den steden confirmeren de privilegie uppe Zweden unde Norwegen, unde darsulvest laes
mester Johan Hertze dat langhe gude privilegium uppe de riike vorscreven in dem dudeschen
unde de archibiscop van Lunden hadde in syner hant dat vidimus in dem latine,
1
unde dat ludde overen, unde helt so vele gudes an ziik, alse alle andere privilegie
uppe de vorscreven twee riike inneholden mochten. Ok worden darsulvest gelesen twe
copien, alse koning Erik den steden de vorscreven privilegie uppe de erbenomeden riike
hefft bestediget. So dat in lateste de here koning in jegenwardicheit syner dryger
riike redere dorch her Otten Nykelsson den steden leet zeggen, dat he umme woldaet,
de de stede by em gedan unde bewiset hadden unde noch doen mochten, so wolde he den
steden de privilegie uppe Zweden confirmeren; men alse van der confirmacien wppe Norwegen,
dar kunde he nicht ane doen, wente de archipiscop van Drunten unde her Oleff Nyke[l]sson,
voget to Bergen, weren dar nicht, unde de hadde vele unde meynygerley tosprake to
dem copmanne to Bergen. Hirup de stede ziik bespreken unde quemen wedderumme unde
dankeden dem heren koninghe hochliken darvor, dat he en de privilegie uppe Zweden
hadde confirmeret, und weren noch hochliken unde denstliken biddende, dat he en de
privilegie uppe Norwegen wolde confirmeren. Dergeliken weren de erbenomede her archibiscop
unde de voget dar nicht, dar schelde en nicht ane, en noghede wol darane, dat dejenne
de privilegie mede bezegelden, de dar jegenwardich weren; hadden ok de voget unde
copman unwillen tosamende, dat kunde sin gnade mit den steden wol vorliken. Hirover
villen vele unde langhe rede, do dat in[t] lateste de here koning leet zeggen, he
wolde ziik beraden wente to morgen.
16. Item aldus quemen des sonnavendes
2
de heren van den steden wedder vor den heren koning, de se echter gutliken entfing,
unde dorch heren Otten Nykelsson den steden leet zeggen, dat de here koning umme der
stede bede unde begerte willen unde umme ere woldat willen den vorscreven steden ere
privilegie uppe Norwegen wolde confirmeren. Dergeliken unde vurder zede [he], leve
heren, wy Denen danken jw alles gudes unde gy sint unse guden unde leven nabere. Aldus
dankeden de stede do dergeliken.
17. Item dosulvest worden vor dem heren koninghe overgegheven etlike klaghe unde gebreke,
sunderges de gebreke des copmans in Schonessyden, alse to Mellebogen, Drakor unde
alumme, unde ok des copmans to Copenhaven. Item was dar ok mede de klaghe des copmans
to Bergen
over den voget darsulvest, alse de copman latest den sendeboden hadde geschreven.
1
Men de anderen vele klaghe, de hadden de alderluden des copmans vorgeten unde wolden
se noch na overgheven. Aldus nam de here koning de claghe in de hant, der vele weren,
wol dre arkes vul, unde zach darin unde sede, he wolde den steden hirup en antwert
gheven.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
19. Item kregen de heren sendeboden van der confirmacien wegen enen drepliken inval,
wente de here kenseler sodanne vorscreven confirmacien under des heren koninges ingezegel
allenen wolde vorzegelen, dat de stede so nicht wolden annamen sonder der riike redere
dat mede vorzegelden; unde zede[n], se hadden van eren oldesten anders nicht in bevel,
sunder dat se de confirmacien scholden nemen in aller mate und wise so koning Erik
de vorzegelt hadde.
2
So dat her Otto Nykelsson van den steden hirumme wart gesproken, de dat by den heren
koning so brochte. So dat de here koning des sondages vor sunte Michael
3
reet tor kerken, dar syn hoffgesynne vor gynck, unde de here koning vant by dem weghe
stan de sendeboden van Lubeke, den he de hant dede unde gutliken entfing, unde sede
na dat se weren rede. Darto antwerden se, wanner sin gnade [behagede]. Do sede he:
Gy scholt noch vor myt uns eten. Unde darna volgede vort de vorscreven her Otto Nykelsson,
de sede: Leve heren, ik hebbe dem heren koninghe jwe begertte gheven to kennende,
dede zecht hefft, me schal jw de confirmacien uppe beyde riike gheven under der redere
ingezegel na al jwem willen. Unde dit alle is geschen van schikkinghe unses leven
heren Godes, wente etlike der rykere redere wol scholen gesecht hebben, hadde me nicht
gevruchtet koning Erike, me hadde der confirmacien nicht gekregen; so veler quader
orruner ut den riiken Zweden unde Norwegen, dat dar nicht aff hadde geworden, wente
to densulven tiden konig Erik hadde wol 7 zegele werafftich Uggende by Mone, unde
de ok airede deden togrepe unde schaden.
20. Item des mandages vor sunte Michael
4
to 9 in de klokke, do weren tosamende upme groten sale de heren sendeboden myt dem
heren koninghe unde syme rade, unde darsulvest begerden de heren sendeboden en antwert
uppe sodanne vele klachte unde gebreke, alse de stede hadden dem heren koninghe overghegeven
unde de dar jegenwardich weren unde ok de here koning in der hant hadde. Darumme de
here koning sprak unde dorch her Otten Nykelsson den steden leet zeghen, dat de klachte
unde gebreke vele weren unde de syne ok vele over der stede undersaten hadden to klagende
unde de here koning nu in Sweden wolde unde nicht en wyste, wanner sin gnade wedderqueme,
wolden darumme de stede dat affbeyden, so wolde sin gnade darto van syme rade etlike
vogen, de myt
en alle ding moehten handelen, so dat alle artieule unde klaehte in fruntschup edder
mit rechte mochten werden gescheden. Darumme de stede spreken unde zeden, dejenne,
dar se tosprake unde klaghe hadden, alse her Olleff Nykelsson, Peter Oxe unde mer
andere, de weren dar nicht tor stede, men wolde de here koning uppe bequemen tiiden
unde beleghenen daghen se vorboden, wanner he wedderqueme ut Sweden, unde den dach
den steden vorschreven, lichte de stede dat denne wol besenden. Darumme de here koning
sprak unde was des wol tovreden, unde wolde den steden den dach vorschryven,
1
uppe dat ens sodanne gebreke moehten werden geendiget, wente yd langhe hefft ghewaret.
21. Item alse denne de stede vorsereven uppe den voghet to Berghen, her Oleff Nykelsson,
grote klaghe hadden van wegen des copmans darsulvest, welke klaghe nicht worden geendiget,
so vor is beroret, darumme weren de erbenomeden stede van dem heren koninghe begherende
enen openen breff, ludende aldus:
Cristoffer van Godes gnaden etc. allen unde enem isliken, den desse unse opene breff
vorkumpt, seen edder horen lesen, don witlik unde openbar betugende, dat wy uppe datum
desses breves umme denste unde sunderger woldat willen, de uns unde unsen riiken bewiset
hebben de ersamen stede van der dudesehen hense, so hebbe wy den vorsereven steden
confirmeret unde bestediget al ere privilegie, frygheit unde rechticheit, de se in
unsen riiken Zweden unde Norwegen van unsen vorvaren gehaet hebben unde noch hebben,
unde de wy myt unsen rederen ok endeles gehort hebben. Hirumme bede wy allen vorsereven
unde sunderges unsen vogeden, amptluden unde undersaten unser vorsereven riike, dat
se de erbenomeden stede unde ere borghere, coplude, ampte unde al de in der dudesehen
hense begrepen sint, laten unde beholden by al eren vorsereven privilegien unde se
darenboven nicht bezwaren, by unsen unhulden, wente wy myt den vorschrevenen steden
uppe daghen unde tiiden, de wy en vorschryvende werden, alle klaghe unde gebreke,
dede under den unsen unde en mogen wesen, willen vorscheden. In tuchnisse der warheit
so hebbe wy unse secret gedrukken heten benedden an dessen breff. Gheven uppe unsem
slote to Copenhaven, des sonnavendes vor Michaelis, anno etc. 45.
Welken vorschreven breff de heren sendeboden in des heren koninges hemeliken kameren
in jegenwardicheit klener personen syner rederen ut Beygheren leten lesen, unde den
he wol haff belevede. Yodoch so wart de breff getoget vor der riiker redere, dar beyde
Denen unde Beygheren weren unde wart dupliken averwegen, wente de redere alle over
dem breve sere weren bekummert, wente de stede des breves anders nerghen umme begerden
men umme vredes willen alumme twysken des heren undersaten unde den steden sunderges
in Norwegen, dar de voget alle daghe den copman overvallet, darvan hchte mort unde
doetslach mochte enstan. Aldus
wart de here koning myt den synen des to rade, dat he boven syne confirmacien nene
opene breve wolde gheven, men he wolde gerne enen breff an den vorscreven voget to
Berghen schryven,
1
aldus wo dat sin gnade lateste were wesen to Alholm, dar de stede de confirmacien
begerden, dat he vorlengende wente to syner hochtiit, dar de stede nu weren unde beden
noch dergeliken, de he hadde getovet wol 14 daghe lenger, den he se hadde bedaget,
unde hadde nu en ere privilegie confirmeret, darumme wolde he, dat he de stede unde
den copman to Bergen lete by alle eren privilegien, rechticheyden unde loveliken wanheyden,
wente he den steden hadde togesecht, dat he myt den steden wolde daghe holden unde
alle geschele unde gebreke myt en denne tom ende richten, dat darumme alle ding in
gude stan scholden etc.
22. Item dessulven dages worden vor dem heren koninghe lesen de confirmacien der privilegie
Zweden unde Norwegen bezegelt, de he den steden hetede overantwerden. Unde se mosten
dem canceller darvor gheven 100 rynesche gulden, de de van Lubeke betalden de helffte,
unde noch darenboven gheven den underscryveren 2 lichte gulde, dat ander geld, alse
50 fl. betalden de andere vyff stede, en islik 10 fl. renenses. Unde de privilegie
nemen in vorwaringhe de van Lubeke.
137.
Kong Christoffers brev til Bergen om stadfæstelsen af hansestædernes privilegier.
2
A. Afskrifter fra 16. aarh. af Bergens exemplar: 1. i danske RA, Khavn (Hansestæderne
A 1250 ff) et foliohefte bl. 16. — 2. i norske RA, Chr.a (diplomsamlingen). — 3. i
AM 330 fol. bl. 129 a—130 b efter den af Nils Bereldssen, Geble Pederssen og Peder
Huitfeldt vidimerede afskriftsamling (se no. 55 D). — 4. i danske RA (Norge no. 41)
med 16. aarh.s ortografi.
B. Afskrift fra 15. aarh. 2. halvdel af A i Codex Tunsbergensis (KBibl., Khavn, ny
saml. 1642 4°) bl. 238 b, hvor brevet ved en af skriveren foretagen rettelse i forelægget
er adresseret til Tunsberg; nedenfor aftrykt under B. Jfr. CHRISTENSEN, Unionskongerne
s. 106 note 3.
C. Oversættelse af A: 1. i KBibl., Khavn, ny saml. 1554 d 4° bl. 63 a. — 2. sammesteds,
ny saml. 979 fol. bl. 49 a. — 3. RBibl., Stockholm, Island. papper fol. 118 bl. 34.
— 4. UBibl., Chr.a, 370 fol. bl. 32. — 5. Bergens museum 11 fol.
Trykt: HUITFELDT DRK s. 838, kvartudg. IV 676—77. PAUS, Forordninger s. 265 (efter
C).
Kjobenhavn 1445, 26. oktober.
A 1.
|
B.
|
Wij Cristoffer mett Guds nad Norigis, Danmarckis, Suerigis, Wendis oc Gottis konning,
pallatz greeffue paa Riin oc hertug i Beieren, helszo[m] allum them indlenskom oc
wtlenskom, som bygge oc boo i Bergen, [baade]
a
warandom oc tiilkommandum, kierlige mett Gud oc wor nade oc kundgiørom eder met thessze
b wore breeffue, att wij mett wort raadz raad, som nw her neer ossz
c waare i Kiøbnehaffn
d wdj
e wortt brullop,
1
haffue stadfæst them tyskom kaupmonnom
f aff henszen
g the gamble oc rette priuilegier, som wore forældre, konunger i Norige, godar amining[ar],
h them
iaff alder giffuit haffue
k effther them forordum, som wurdelige fiirstinna drottning Margreta, Gudt henne siell
1 nade, oc konung Eriichs breff therom wtwiszer, tha mett them skiilmaale,
matt wor oc wors krone
n rætt oc rettighet wbehindrat, wkrencht oc wforszmaat
o landzens lag,
pstader rettar oc alle wore foreldre, konunger i Norige, rettabøtther szua oc wor eigen
q breff,
2
som wij sielffwe
r haffuom ther om wtgeffuit, oc all Norigis friig-
het oc priuilegia wskadda, wtalmada oc wforniddrada, effther thij som huart [eit]
a
fore seg wtwiszer i allom sinom greinom oc articulis, szua att for
ne Tysker
b aff henszen følgia theira gambla oc rette priuilegie
c oc lite lantzlagen, end waar[e]
d wndersatte j Norige følge og niota Norgis lagom oc theira friighet oc pri¬uilegia.
En godom gamblom oc nøtteligom siidwana
e williom weer att fylgder oc vphalden sze a bode halffuer;
f en all wlag, wskellighet oc skadelig siidwaniæ wortz
g riigis willie wij altingis
h afflagt haffue
i a bode halffuer oc altingis
k wnøttom
l oc tiill inthet giørøm mett thessze wore breffue, szaa att lag oc rætt, friidt oc
kierlighet haffue huer mett androm. Thij forbiodom wiir fulkommeligen intlenskom som
wtlenskom, Norønom
m som Tyskom, allom oc huariom fore seg, vnder wort høigiste budt her effter ther wtoffuer
træda eller
n gera eller nogre lutter att hanttera a mote thessza wora skipan oc alle andræ baade
nye oc fornæ, som scriiffuat staar, wnder wor kon¬gelige heffnn oc wreide, oc ther
tiill suara effter thij, som lagen
o ther om wtwiszer. Datum castro nostro Haffnis feria 3 a proxima ante diem beatorum
Simonis et Jude apostolorum, anno Dominj mcdxlv, nostro sub secreto.
|
Wi Cristoffer met Guds nadhe Noregs, Danmarks, Sweriges, Wenda oc Gota kunung, palatz
greffue yppa Riin oc hertogh i Beyiern heilssom ollum jnlendzskom oc vtlenzskom, som
byggiæ oc boo j Tunsberg,
s badhe warandis oc tilkomandes kierlika met Gudh oc war nade oc kungiorom þet yder
met þesso waro breffue, at wi met wars rikes radz radh oc samthykt, som hær nu neer
oss war i Kaupmannahamfn i wart brølopi, haffue stadhfest þem tydzskom kaupmannom
aff hænzsen þau gambla oc retta priuilegia, som ware forældre kunungar j Norie þem
aff alder geffuit haffua, þo epter þem forordhom, som vyrdeligh førstina drotning
Margareta, Gudh hennar saal nadhe, oc wars faders
t kunung Ericks breff vtuiser þer vm, oc to met þem skilmala, at war oc vars krone
ret
u oc rettigheit vforhindrath, vkrenkt oc vforsumedt landzsens lagh, stadharens (o:
stadhar rettr) oc alla wara forælrar, kunungar i Norie, godher aminningar, rettarbøter
oc rikes friheiter oc privilegia vskadde, vtalmada oc vfornedradhæ swa at (o: oc)
war eighen breff, som vij sieluæ ther wm vtgiffuit haue, efter thui som huart hit
før sik vtuisar j allom sinom greinom oc articulis, swa oc (o: at) forscrefne þydzsker
af henzsen fylghe þeira gambla oc retta priuilegia oc lite landz laghen; en ware vndersate
j Norie følghe oc niote Nories laghum, friheit oc priuilegia; godhum gamblom, nyttelighom
oc vskaddom sidhuana wiliom wi at fylgder se oc vppe hallen a badhæ halffuor; en all
vlagh, vskelligheit oc skadelighæ sidhwanie wars rikes wiliom wi allunges aflaghd
hafua a badha halfuor oc allunges vnyten oc til encktes giørum met þesso waro brefue,
swa at lagh oc ret, fridh oc kiærligheit haue huar met adrum. Thy forbiodhum wer badhe
inlendzskom som wtlendzskom ollum, Normonnom som þydzskom, vnder wart høgesta bodh
her efter ther vt offuer at trædha, bruka æder giøra eda nokan luter at hantera a
mote pessar ware skipan oc alle andre, som forscreueth staar, vnder war konunglighe
hæmffd oc wredhe oc ther til sware efter fmi som logh þerom vtuisar. Datum Haffniæ
anno Domini 1445.
|
138.
Vidnebrev om, »at herre Hartwigh Krumedigh,
1
høfuidz man vppa Akershus, skyldade herre Sigurdh Joonsson, som fyr var høfwidhz
man vppa Akers hus, fore sa mykit miol, som han hafde fengith af hustrv Sigridho,
Olaff Bugx
2
moder, ok wm ein skytte bath, ok wm alle the rente, som herre Sigurdh hafde wpp boreth
aff Akers hus wegne, sidhen herre Hartwigh war Akers hus antwa[r]det j Køpenhamn,
3
ok fore thet at Akers hus war ey saa welbispiseth, som herre Sigurdh thet anamade
aff Andres Wlf; ther fore skal herre Sigurdh Jonsson giffua herre Hartwigh til spisen
til slotzsens bihoff fem tunnor lagx, v kyyr, v pund malth ok miol ok ein blakken
fola; skule thesse
a
fyrskriwet stykke bitalet wæra innen thette fastelauent nw komber; at tesse lokno
skal kuith wæra all reikning skap mellom herre Sigurdh ok herre Hartwiks a slotzsens
wegne her til wppa Olaffs Bvkx ok hustrv Sigridh wegne, ok ther
b medh
c thoko the hondom saman ok kystos fore munnen ok sagde hwar androm vinskap ok kerligheit
ok quith all reikningh skap theire j mellom til thenne dagh.» Oslo 1445, 25. november.
Original paa pergament i danske RA, Khavn.
Trykt: DN II no. 766.
139.
De norske rigsraader erkebiskop Aslak, biskop Olaf i Bergen, Alf provst sammesteds
og ridderne Olaf Nilsson, Erlend Endridsson og Erik Sæmundsson »ex parte omnium consiliariorum
regni» til Vilhelm Sinclair, jarl af Orknø: Da han i et brev til dem har ytret, at
han vil besøge kongen, har de besluttet at holde et raadsmøde i Bergen St. Hans 1447,
hvortil han indbydes, og hvor han sandsynligvis vil møde kongen, da rigsraadet i underdanighed
har anmodet denne om at besøge mødet.
4
Bergen 1446, 26. september.
Afskrifter i Bergens bispestols kopibog Barthol. IV (E) 318—20 og 628 —29 og blandt
Arne Magnussens apographa, UBibl. Khavn.
Trykt: THORKELIN, Analecta s. 133—34. DN VII no. 432.
140.
Beretning om forhandlinger og beslutninger paa et møde i Kjøbenhavn 1447, 26. juni—7.
juli, om forandringer i retterboden af 1444, 4. december (no. 130) og hr. Olaf Nilssons
klager over de Tyske i Bergen.
1
A. Foliohefte, der oprindelig bestod af 18 blade, af hvilke nu et, mellem 26 og 27,
er bortskaaret, i danske RA, Khavn, Hansestæderne A 1330—1535 (tidligere Thotts samling
823 fol.), se CHRISTENSEN, Unions- kongerne s. 433. Det er her aftrykt i sin helhed
med tilføiede paragraftal.
B. Receshaandskrifter i ratsarchiv, Wismar.
Trykt: efter B HR II 3 no. 311—12; efter A delvis hos CHRISTENSEN, Unionskongerne
s. 434—46.
Recessus de Copenhauen anno etc. Xlvij
o post natiuitatis Johannis baptiste.
Anno etc. mcccc° xlvij° des sondages v[or]
a
sunte Johannis baptisten dage siner gebord, des morgens vmme x, do segelden de ersamen
her Wilhelm van Caluen, borgermester, vnd her Johan Luneborch, radman to Lubeke, van
der Trauen na Kopenhauen, alse se dar van der gemenen stede wegen weren togeuoget
mit der vam Stralessunde, Rostock vnd Wismer sendeboden
2
vmme to weruende vor dem heren konige Cristoffer
b sodanne brekelicheit, alse deme gemenen copman van den jnwoneren der ryke Dennemarken,
Sweden vnd sunderges in Norwegen alletyt vnd dagelix weddervoren, vnd quemen to Kopenhauen
des midwekens
3
namiddage vor dem vorscreuen sunte Johannis dage.
c
1.
1
Item des mandages
a
2
na dem vorscreuen sunte Johannis dage ghingen de vorscreuen der stede sendeboden
mit namen: van Lubeke her Wilhelm vnd her Johann vorbenomet; vam Strallesssunde her
Tzabel Segeuryt, borgermester, her Hinrik Stenwech, radmann; van Rostock her Peter
Hanneman, borgermester, her Clawes Lubekerman, radman; van der Wismer her Peter van
Borkel,
b her Hinrik Lange, radmann, to Copenhauen vor den heren koninge vnd sine redere vp
dat slot ere werue to weruende na beuele der vorscreuen gemenen stede; des hadden
se ene credencien bref mede, den de vor benomede her Wilhelm van Caluen dem heren
koninge Cristofer mit rechter werdicheit odmodtlichliken vpantwerdede.
2.
3
Item alse de here koning sodannen credencien breff hadde horet lesen, quemen der
erbenomeden stede sendeboden wedder vor sine gnade, dar de erbenomede borger mester
van Lubeke van wegen der gemenen henze stede na erbedinge der stede williges denstes
to
c anhoff (for: anhoff to) weruende
d vnd sprak: Jrluchtigeste hochgeborne furste, gnedige here, de gemenen stede van der
dutschen henze, nu kortliken binnen der stad Lubeke to dage vorgaddert, hebben vns
by iuwe koninglike gnade ges[ch]icket toweruende vele gebreke, hindernisse vnd wedderstal,
de vns vnde vnseme copmanne in iuwer gnaden ryken vnd sunderges in Norwegen van her
Oleue Negelssen, iuweme vagede darsulues, jegen vnse priuilegie, rechticheide, vryheide
vnd olde wonheide, der wy van konigen to konigen beth her to hebben gebruket, vnd
de vns iuwe gnade ok so hefft confirmeret
4
vnde bestediget, dagelix bescheen, vnd sin van iuwen koningliken hochwerdicheiden
denstliken begerende, otmodiehliken biddende, dat iuwe gnade den suluen steden vnd
dem copmanne vmme sodannen wedderstalt der priuilegien rechtes ouer den genanten hern
Oleue Negelssen wilie behelpen vnd so voruogenn, dat den
e steden vnd dem copmanne sodannes
f nicht mer en beschege, men dat se by eren priuilegien, vriheiden vnd rechticheiden
mochten bliuen, der se dar transumpte efft vidimus in
g latine besegelt vnd im dutschen vnbesegelt
h hadden,
5
biddende sine gnade, dat he de wolde horen.
i Dar to de
k here koningk leet dorch den gestrengen hern Otten Negelssen, rittere, antwerden,
dat men en sodanne
transumpte
a
bij zick wolde laten ouerseen, se wolden se ene wol wedder auerantwerden. Darumme
zyck de stede bespreken vnd volgeden dem heren koninge darjnne na sinem begerte.
3.
1
Item alse de vorscreuen here konigk vnd siner ryke redere an- geseen hadden de lenge
vnd uelheit der vorscreuen transumpte, leet de here konig der stede sendeboden wedder
vor zyck komen, dar her Otte Negelssen, de do des koninges wort heelt, vtsede, de
transumpte weren langk, se en konden se kortliken nicht ouerseen, se mosten dar mer
tijt to hebben. Des ene auer wart geuolget. Dar sede vort desulue her Otte, dat de
dutsche copman wol vnd uele konde clagen, vnd sines heren gnaden armelude konden nicht
clagen, darvmme hadde se des tachter.
b Vnd sede vort, dat de stede ere clage van des gemenen copmans vnd erer wegen in scryfften
scholden ouer geuen, der gelcken
c scholden sines heren gnaden voged vnd de sinen don wedderumme, dat der stede sendeboden
d annameden.
4.
2
Item des midwekens dar na, nameliken jn sunte Peters vnd Pawels auende,
3
quemen der genanten stede sendeboden des morgens na achten to Kopenhauen up des dornes
kerhoff, dar des genanten heren koninges rad, mit namen her Otte Nigelssen, mit sinen
medekumpanen quemen to samende. Dar de velebenomede her Wilhelm anhoff vnd sprak:
Leuen heren, alse latest dat aueschedent vor vnses heren koniges gnaden is gewesen,
dat wij des copmans vnde vnse clage in schrifften scholden ouergeuen, so scholden
de sine don der geliken, aldus so were ere
e scryffte rede, de wolden se gerne ouerantwerden, so verre
f ene ere schryffte dergeliken wedder wmme auer antwerdet mogen werden. Dar to her
Otte antwerde vnd sede, ere scryffte weren rede, vnd ouerantwerdede de scryffte her
Wilhelme, de eme der stede scryffte wedderumme auerantwerdede vnd sede, sin gnedige
here scholde darup antwerden in scryfften, vnd se scholden dergeliken in scryfften
up sine ouergeuene schryfft antwerden.
5.
4
Item dar up antwerdeden de vorscreuen sendebaden na berade, scryfft vmme scryft ouertogeuende
were ene nicht beuolen, vnd se en weren dar to ok nicht vtgereet, wente se en
g hadden nine doctores mit zijck gebracht sodanne scryftlike antwerde to uorramende
vnd to makende, men dat he mit sijnem gnedigen heren spreke, dat se muntlikenn dar
up mochten antwerden vnde des to enem ende komen. Darumme her Otte weddergingk by
sinen heren den koning.
6. Item qwam her Otte wedder vnd sede, dat sin gnadige here der stede sendeboden gerne
vppe ere vnde der siner scryffte wolde horen.
7.
1
Item des middages
a
vndermaltijt dessuluen midwekens bod her Otte vorbenomet den van Lubeke in de herberge,
se en drofften
b zyck up den dach nergen na richten, wente sines heren gnade konde up den dach zyck
dar nicht to leddegen.
c
8.
2
Item des vridage
3
na sunte Peters vnd Pauwels der werden apostelen
d dage do quemen der genanten stede sendeboden des morgen to achte vuren
e wedder vor den heren konig, dar de uelegenante her Wilhelm borger mester wedder anhuff,
secgende: Gnedige here konig, alze latest dat aueschedent tusschen dem strengen her
Otten Negelssen vnd ander iuwer ryke rederen van iuwer gnade wegen vnd vns der stede
sendeboden is gewesen, alzo dat iuwe gnade vns muntliken up vnse ouergeuene artikele
vnd gebreke willen horen, so sin wij nu hir odmodichliken biddende, dat gy sodanne
vnse
f gebreke willent horen lesen,
g vurder dar in to sprekende, so des van noden is.
9.
4
Item darup leet de koning den sendeboden weddersecgen, dat he deme so gerne don wolde,
doch uil dar en tusschen der van Kampen zake van des wegen, dat de here koning der
van Campen liiff vnd gudere leet thouen, vmme dat etlike van Campen, so de here koning
vnde de sinen seden, den heren koninge schipp vnd gud up de van Campen hadden entzworen,
dat doch etliken sinen viende alze den
h van Holland to scholde
i hebben behoret, vnde de suluen bezweres
k dem heren konige quitancyen van der thouinge hadden gegeuen, worumme
l doch siner gnaden vndersaten tor Slus in Vlanderen werden gethouet, dar
m de vorscreuen der stede sendeboden dat beste gerne inspreken, dat de here koning
den van Campen sulker touinge wolde vorlaten; dar doch nin ende van wart besloten,
men he wolde dar gerne up uordacht wesen.
5
10.
6
Item darna quemen der stede sendeboden vorscreuen, den de here koning leet vragen,
alse se dar van der gemenen stede wegen weren, vorgeuende ere gebrekelicheit vnd biddende,
dat he ene rechtes ouer sulke ouertreder der priuilegien wolde behelpen, efft se ok
denne macht hadden, efft he to deme copman
n vt der hense wes to clagende hadden, recht wedderumme dar to plegende.
Darup de genante her Wilhelm na gudem berade antwerde, de gemenen stede der henze
hadden se dar gesand, dat se by den heren koninge
scholden bearbeiden, efft de stede vnde ere copmann by eren priuilegien, vriheiden
vnd olden wonheiden mochten bliuen,
a
des se een gutlik antwerde, dat se wedder by ere aldesten machten bringen, begereden,
men dar to rechte to gande, des hedden se nin beuel; doch were yemend, de to dem copman
effte to den steden wes hadde to secgende, dat de queme edder sende in de stede
b sinen vulmechtigen procuratoren, em scholde in den steden
c allent wedderuaren, dat recht is.
Worup her Otte Negelssen van wegen des heren
d koniges antwerde, dat men alle breke scholde richten, dar se beschegen, doch sin
here scholde de sendeboden vnd ere gebreke horen, wes eme denne wedderumme wed- deruore,
des worde me en ware; vnd sede vurder, alse sin gnedige here de konigk se hadde laten
vragen recht vmme recht to nemende vnd to donde, dar se to antwerden, dat se nin beuel
hadden zyck mit jemende in dat recht to geuende, so weret doch yo so, dat sin gnedige
here den sinen allewege vulle macht in vruntschoppen vnd in rechte to uoruolgende
sodanne zake, darumme se worden vtgesand, plege to beualende etc.
e Hir up worden de gebreke van den ryke Norwegen gelesen in aller wise, se (?: so)
de copman to Lubeke dem rade hadde ouergegeuen.
Dar up do her Otte van des genanten heren koniges wegen antwerde vnde sede, sin gnedige
here vnd sin erlike rad hadden de gebreke der stede vnd des copman clage wol uornomen,
vnd weret den steden bequeme, so wolde sin here koning vt sinem rade ethke dar to
uogen in sulke clage to sprekende, dat de van den steden ok etlike darto uogeden.
Also wart besloten, dat viue van yewelker syden de zake to handelende worden geuoget,
alse van des heren koniges wegen ij bisschoppe vnd iij riddere, vnd van der stede
wegen her Wilhelm van Caluen, her Johan Luneborch van Lubeke, van der Wismer her Peter
van Borkel,
f van Rostock her Peter Hanneman vnd vam Sunde her Tzabele Segeurijt.
11.
1
Item des sonnauendes
2
dar na quemen de vorgenanten deputirden van beiden tzijden des
g morgens to achten vp des erwerdigen in Gode vaderes vnd heren etc. des bisschoppes
to Selande binnen Copenhauen hoff to samende, dar de gedeputirden van des heren koniges
wegen anhouen vnd seden: Leuen heren, alse vns vnse gnedige here de konig vnd iuw
hefft bescheden jn sodanne artikele, punte vnd gebreke tosprekende, so moge gy iuw
beraden, wat wij ersten vornemen touorhandelende; aldus beredden zyck de van den steden.
12.
3
Item na deme berade seden de van der stede wegen, nameliken her Wilhelm van Caluen,
dat den steden geraden duchte wesen, dat men
de zake van Norwegen erst vorneme, dat den suluen des heren koniges gedeputirden ok
so wol hagede. Darup worden de xxviij artikele
1
vorscreuen angehouen
a
to lesende.
13.
2
Item na vorhoringe des ersten
b artikels, de anheuet vnd jnne holt, dat men alle stucke, de men plecht vp dem torge
touorkopende, dat id darumme scholde bliuen, alse dat lachbok darumme vtwiset etc.,
3
dat doch clarliken is tigen vele priuilegien van konigen to Norwegen gegeuen, dar
van doch des heren koniges deputirden nicht wolden weten vnd wolden den artikel also
hebben geholden, dar de stede ere berad upnemen.
14.
4
Item na dem berade sprak her Wilhelm van der stede wegen: Leuen heren, de erste artikel
is rechte jegen vnse priuilegien, den moge wij nenewijs in uorkortinge dersuluen vnser
priuilegien ouergeuen na iuweme sinne to holdende, vnd wij hebben ok nyn beuel in
yeniger wise mit iuw in vnse priuilegie to disputerende noch olde louelike wonheide
ouertogeuende, de doch uele van den vorscreuen artikelen den beiden en jegen sin;
hir vmme moge wij dar by bliuen, darumme sin wij hir van den gemenen steden
c gesand, denstliken biddende, dat men
d vns dar bij wille laten, alse
e se vns van konigen to konigen sin besegelt vnd vns ok van den heren konige Cristoffer
sin confirmeret.
Worup de gestrenge her Egghert Frylle, rytter, van der gedeputirden des heren koniges
wegen antwerde: Leuen heren, gij willen hebben priuilegie vnd olde wonheide; wat wille
gy holden vor olde wonheide, edde wat is wonheit?
15.
5
Item dar up antwerde her Wilhelm: Leuen heren, dat,
f dat men van langen jaren bouen priuilegien in rouweliker besittinge hefft gebruket,
dat holde wy vor olde wonheit; so hebben de copmann vele der vorscreuen artikele gebruket
na
g older wonheit, alse se de ene na dem anderen hebben geuunden.
16.
6
Item hir up antwerde her Eggerd Frylle vorbenomet: Leuen vrunde, na dem secgende
mochte gy vnd iuwe copman secgen, gy weren konig, voget vnd lochmann, vnd darna, dat
vnse gnedige here nin part in dem lande en hadde.
17.
7
Item dar up antwerde her Wilhelm: Leuen heren, vnse stede vnd de kopmann begeren
vnses gnedigen heren des koniges lande noch lude mit alle nichtes
h nicht, vnd mochten se sinen gnaden vnd den sinen to willen vnd denste wesen, deden
se alle wege gerne vnd begerdenn nicht
anders, wen dat se vnd ere copmann by priuilegien, vriheiden, rechticheiden vnd olden
loueliken wonheiden mochten bliuen, vnd dat sine gnade sodanne vorberorde artikele
wolde affdon.
18.
1
Item dar to antwerde de genante her Frylle, alle begripp were doch an beidentzyden
affgedan, vnd dat ok mit alle vurder nin
a
besult (?: beslut) van der dedinge, de se dar nu handeleden, mochte volgen, men dat
alle ding wedder scholde komen vnd wesen to eres gnedigen heren des koniges vulborde,
vnd sede vordan, de steden leten zyck duncken, dat se vnd ere copman seer bezwaret
worden, men se en wusten nicht, wo sines gnedigen heren vndersate vorunrechtet worden
in dem vorscreuen artikele vnd in velen anderen dingen; hirvmme hadden des rykes rad
van Norwegen vnd sin gnedige here ouergewegen nutte to wesende sulke vorscreuen artikele
to holdende.
b
19.
2
Item dar wart van beiden delen vele ingesproken, een yewelk vor sin deel, dat vele
to lang were to schriuende, also tom latesten, dat der stede sendeboden menden, wolden
se de artikele so hebben geholden, so stunde ene nenewijs vurder dar an to sprekende,
vnd stunden vp vnd gingen van dem sale, dar se dedingeden, vnd bespreken zyk.
20.
3
Item do se wedder quemen vor, do seden se: Leuen heren, vns is ninerleie disputatie
up sulke artikele mit iuw beuolen to holdende; wil vns vnd dem copmanne
c vnse gnedige here de konige bij priuilegien vnde older wonheit, so vorsecht is,
d laten, dat vordenen de stede
e vmme sine gnade vnd de sine gerne; mach des auer nicht bescheen, des begere wy en
antwerd, dat wy by vnse oldesten wedder bringen mogenn.
21.
4
Item darup antwerden des heren koniges gedeputirden vnd seden: Leuen vrunde, laten
vns doch de artikele ouer wegen, wes dar mede is, dat vnsem gnedigen heren dem konige
to kumpt, dat wy alle mogen kennen, dat de dar bij bliue, vnd wes iuw vnd iuwem copmane
to kumpt, dat gy ok dar by bliuen; wor wy vns auer nicht mogen vordregen, dat dat
bliue bestande bet vor vnses heren des koninges gnade, dar doch alle ding by blifft
bestande up sin vulbord vnd der stede behaeh.
f Ynd darup wart jn iegenwardicheit her Oleff Nigelssen, houedmans to Bergen, vnd des
oldermans van Bergen in de vorscreuen artikele bet to dem xij artikele
5
vnder uelen worden gesproken up den vormiddach.
22.
6
Item des namiddages
g na der vesper quemen de heren van beiden delen wedder to samende vnd horden de artikele
in vorscreuener wise vort vt.
23.
1
Jtem des mandages
2
dar negest uolgende quemen de vorscreuen heren auer van beidentzyden vp de vorscreuen
stede to samende vnd nemen de vorscreuen artikele wedder vor, wo ment van beidentzyden
dar mede holden scholde, dar se den gantzen dach auer vnder velen harden worden van
beidentzyden ok van her Oleue vnde des copmans oldermanne vorscreuen mede to brochten,
so dat se der vorscreuen arti[ke]le alle van beidentzyden up veer artikele na eens
worden, de se vor den heren konig upschoten.
a
24. Jtem des dinxedages
3
vormiddage quemen de heren wedder to samende de vorscreuen artike[le] na erer vordracht
in nascreuener wise to horende vnd an de anderen artikele vorder to sprekende, der
se noch nicht ens en weren vnd ok nicht
b eens werden konden, men se schoten se alle vor den vorscreuen heren koning up den
namiddach
c to uorhandelende.
25.
4
Jn desser wise worden desse nascreuen artikele besloten vnd vor dem heren koninge
gelesen up den namiddach:
- Int erste alze vmme den munghat to bruwende: den mach de copman laten bruwen to siner
behuff, men nicht vordan touorkopende.
5
- Item vmme den beer vnd medetap: dar en schal noch en
d wii zyck de copman nicht mede bekummeren, men dat se eren mede vnd beer vorkopen
by tunnen.
6
- Item vmme de jennen, de schelafftich werden, alzo dat dar broke van komet des heren
koninges edder der stad rechte andrepende: dar schal vnd wii de copman dem
e rechten horsam vnd behulpen wesen.
7
- Item vmme dat des heren koninges recht werd nedderge- drucket etc.: dar schal de copman
by varen vnd don, alse in dem negesten vorscreuen artikele wert beroret.
8
- Item vmme mel, molt, beer vnd and er war etc. touorkopende: dat schal de copman holden
na der tijt,
f alzo hefft he guden cop, so geue he guden cop; hefft he duren kop, so geuen se ere
ware dar na.
1
-
Item vmme de ware, dat de nicht so gud en zij, alse se ouer hundert jaren etc., dar
schald de copman aldus mede holden: dat lenne want meten bij der ellen,
a
sulffer
b vorkopen to beiden enden heel, engelssch want scholen se to uuller lenge alse xxiiij
ellen, waren vnd andere laken to beiden enden hel vnd vorsegelt en yewelk na sinem
werde.
2
- Item vmme den tokomenden man, de in de henze nicht behoret etc.: dar en schal syck
de copman nicht mede bekumeren.
3
- Item vmme dat lose, vnnutte volk etc.: dar schalt de copman ok so mede holden.
4
- Item vmme den kram etc. is besloten, dat des copmans jungen vnd knechte ere spisserije
vp erer
c heren stouene mogen vorkopen na older wonheit; men queme en ander vnd brachte enen
kram vnd ander nicht, de schal dar mede vt stan by der straten.
5
- Item vmme de stockuissch gildinge vnd entfanginge etc. is besloten, dat de copman
den stockuisch van dem Normann vt dem schepe vnd anders na beider behegelicheit mach
entfangen vnd zyck ouer de gildinge gutliken na older wonheit vordragen; mogen
d se zyk ouer de gildinge nicht vordragen, so nemen se dar vrome lude bij,
e de se dar ouer vorliken, so id wontlik is gewesen. Doch in dessen artikel wolden
se noch spreken.
f
6
- Item in de herde, vorde vnd oc (?: ee)
g to uarende etc. js besloten, dat de copman nine copentschup dar
h schal bedriuen, mer men dat he to siner egenen kost vnd behuff cope
i vnd sine schulde in vruntschoppen vordere vnd hale, niner pandinge mit egener walt
k to brukende, vnd wert
l weme nod sine
a
schult mit rechte touorderende, de schal dem vogede to secgen, dat he eme rechtes
behelpe.
1
-
Item vmme dat holt to halende etc. js besloten, dat de cop¬man mach varen by den strand
vnd halen holt mit willen der jennen, den he dat holt hefft affgekoft, edder der jennen,
den dat holt to behoret, auer de schippman
b mogen up der reise
c holt halen ane broke.
2
- Item vmme dat de copman sin gud vorborget losen luden etc., js besloten, dat de copman
enem yewelken sine gudere mach vorborgen, wor eme dat geleuet.
3
- Item vmme dat de copman leet buwen huse vnd schepe buten up der herde up sine egene
kost etc., js besloten: werd dar we mede beuunden, de betere dat na rechte.
d
4
- Item vmme dat de Norman nicht so vry mach segelen etc., js besloten, dat en yewelk
mach segelen up sine vriheit, so wol de Norman in de stede alse de copman in Norwegen.
5
- Item alse vmme de winterlage etc. is besloten: wat lude de copman vnder siner kost
wii beschermen, vnd de in de henze behoren, de mogen winterlage to Bergen holden.
6
- Item alse vmme allerleie amptlude, de brokafftich werden, welk
e dem heren koninge vnd der stat recht
f andrepet etc.: we dar mede wert beuunden, dat de betere.
g
7
- Item vmme de wage, jm dutschen genomet de hauen, dat de gestoppet werde etc., js besloten,
dat zyck een
h yewelk dar vorware;
i werd dar we mede bevunden, dat de dat betere.
8
- Item
k dat de munte wert vorargert etc., is besloten:
l wert dar we mede beuunden, de betere dat na rechte.
9
-
Item vmme den punder ete. is dem copman wol to willen, dat pundere vnd rechte wichte
to Bergen werden geschicket.
1
- Item alze de Norman dem copmann is schuldich etc., js be- sloten, dat de Norman dem
copman schal betalen sine schult; kan he dat up ene tyt don, so en dorff he nine manige
vurder liden, vnd mach sine gudere, wen he sine schult hefft betalet, vorkopen weme
he wil.
2
26. Item desse nascreuen punte bleuen vnbesloten:
3
- Item vmme de stucke, de men schal up dem torge vorkopen vnd copen, dat sta vnd
a
bliue darumme, alse dat lochbok vtwiset,
4
dat doch recht jegen dat priuilegium is jnneholdende, dat de copman sine vitalije
binnen vnd butenn Bergen mach copen.
5
- Item vmme de schumakere vnd allerleie amptlude, dat de bliuenn, alse dat lochbok vnd
des heren koniges breff vtwiset,
6
dat jegen gude olde wonheit is vnd rechticheit.
7
- Item vmme etelware etc.,
8
desse artikel is een mit dem ersten alse van den stucken up dem torge
b etc.
-
Item vmme den leitanger
1
etc., is een mit dem artikele van den ampten.
- Item vmme de vtlendesschen, de ninen leitanger geuen
2
a
etc.
27.
3
Item mit desse nascreuen artikelen clage de copman her Oleue Negeissen, vogede to
Bergen, an van der bundere wegen in Norwegen, dar dijt nascreuen by den suluen artikelen
js van des rykes rade vnd der stede sendeboden geslaten
b ok up des heren koniges vnd de der stede behach:
- Item van dem artikele alse vmme de, de vt dem rostomente segelen
4
etc., is besloten, dat men de jennen, de dat mer don, schal richten na lantrechte.
- Item vmme den artikel van der doden gudere, de de vogede antasten vnd betalen dem
copmann siner schuld nicht
c etc., we
d dat deit, de do dar vore so uele,
e alse recht is.
5
- Item to dem drudden artikele, alse efft yement breket in dat land recht etc., js besloten
alse vmme den artikel vor¬screuen.
- Item to dem artikele, efft jemend
f nord wert vorsteruet edder leuet vnd bliuet sittende
6
etc., is besloten: hefft jenich copman effte Norman schulde to dem anderen, de schal
dat vorderen, dar em dat jm rechten behoret, vnd dar schal ene nimand ane hinderen.
- Item to den vefften artikele, alze wen de Norman vorsteruet, vnd de vrunde de gudere
antasten
g
7
etc., js besloten: we de gudere des doden antastet, de schal de schulde betalen,
alze dat recht vtwiset; we dar ouer claget, dem schal de voget dar rechtes ouer wesen
behulpen.
- Item to dem sesten artikel, alze dat de bundere den serouers des copmans schepe vnd
gudere tor hand vorspeen etc.:
we dar mede wert beclaget mit rechte, de lijde dar vor dat, dar vor behort.
- Item to dem seueden artikele,
a
alze we sin lyf vorboret etc., dar schal men mede varen na jnneholde des lochbokes.
28.
1
Item na vorhoringe der vorscreuen artikele beden de heren van den steden den heren
koning, dat he wolde horen ere priuilegie, dat anheved: Hakon van Gades gnaden
2
etc., dat dar wart van worde teworden gelesen.
29. Item alse dat priuilegie was gelesen, do seden de heren van den steden: Jrluchtigeste
hochgeborn furste, gunstege leue here, iuwe konig- like gnade
b vnd iuwe eddele rad hefft nu der stede vnd des copmans priuilegie wolgehort vnd vornomen,
dat vns iuwer gnaden voruaren vnd mer priuilegie hebben gegeuen, de vns ok iuwe gnade
mit iuwen eddelen rederen der ryke hebben confirmeret; aldus sin wy to iuwen gnaden
van den gemenen steden gesand, so wij dat eer gesecht hebben, de van iuwen furstliken
herlicheiden denstliken sin begerende vnd odmodichliken bid¬dende, dat gy se vnd eren
copman dar, alse ze van oldinges sin gewone, by den suluen eren priuilegien, vriheiden,
rechticheiden vnd olden loue- liken wonheiden willent laten bliuen vnd de vorscreuen
artikele, de iuwen gnaden nu sind vorgelesen, der iuwe eddele rad vnd wij nicht ens
werden konden,
3
willen affleggen, wente de suluen artikele rechte sin jegen vnse priuilegie vnd olde
louelike wonheide, vnd bidden des iuwer konigliken gnaden gnedige antwerde, dat wy
wed bringen mogen by de jennen, de vns vtgesand hebben.
30. Item na langem berade sprak her Otte Negeissen, ritter, van sines gnedigen heren
des koniges wegen vnde sede: Leuen vrunden van den steden, min gnedige here koning
vnd sine eddele rad hebben iuw to guder mate woluornomen; alse gy seggen van juwen
priuilegien, so hebbe gy hir laten horen enen breff, sunder was doch min gneder
c here wil den steden ere priuilegie vnd olde louelike wonheide deger vnd al mit gantzem
willen, alse he de hefft confirmert, holden vnd hebbe de ok ny vorbroken. Dar eme
de stede vruntliken vmme danckeden vnd seden, dat se dat so gerne by ere oldesten
wolden bringen, de dat ok vmme sine konigliken hochwerdicheit gerne vordeneden, wor
se konen vnd mogen.
4
31. Item do sede her Olaff Negeissen, voget to Bergen: Leuen heren van den steden,
vmme sodanne tosprake, de ik van miner vnd van wegen
mines gnedigen heren des koniges to dem copmanne van Bergen hebbe, begere ik, dat
de mi hir vor minem gnedigen heren darumme jm
a
rechte antwerden.
32. Item darumme beredden zyek de stede vnd seden: Leue her Oleff, alze gy van dem
copmanne seggen etc., so hebbe wij nicht in beuele vns in jenich recht to geuende,
men wii vnse gnedige here de koning, darumme wij ok sine gnade gerne bidden, dar wene
bij vogen vruntliken dar jn to sprekende, dar wille wy vns gerne mede beweren; dat
her Oleue ok so wol behagede. Aldus beden de stede den heren koningk, dat he wene
dar to van sinem erliken rade wolde vogen; des worden dar to geuoget de jenne, de
by den vorscreuen artikelen hadden geseten.
33. Item des midweken
1
morgens queme des heren koniges rad vnd der stede sendeboden wedder to samende up
des heren bisschoppes hoff to Selande. Dar anhuff her Eggert Fryle vnd sede: Leuen
heren, alse tauende da aueschedent
b vor vnsem gnedigen heren is gewesen vmme sulke tosprake, de her Oleff to dem copmanne
vnd de copman wedder¬umme to her Oleue hefft vruntliken to sprekende, wat duncket
iuw nu erst best vorgenomen, wer her Oleues edder des copmans ding? Also wart besloten,
dat des copmans clage schode vorgan; aldus hoff de copman sine clage an.
34. Int
c erste clagede de copman
d van bere, hamborger vnde vismersch,
e van Clawes Smedes schepe vnd gude vnd anderen velen geno¬menen guderen; dar her Oleff
to antwerde: wes dem copmanne van eme vnd sinen knechten van guderen afhendich were
gemaket, wor men dat konde vtrichten, dat wolde he dem copman edder sinen vulmechtigen
pro-curatoren gutliken entrichten vnd betalen, wes he nicht betalet en hadde, ed were
schepe, beer, meel, molt, was, werck, tallich, hude vnd slichtes, wat gudere de weren.
35. Item bedagede de copman her Oleue vurder, dat sin voget, geheten Clawes, dem copmanne
sine sehap
e to Bergen up der vrien straten hadde genomen.
36. Item so hadde her Oleff bouen des copmans
f rechtes vorbedinge de copman laten rechtlosz leggen vnd ene voruestet, so dat de
copman sines hues vnd gudes ouer den vorgangene winter na geruchte vnuelich vnd vnseker
was gewesen.
2
37. Item dat dar beuoren hadde her Oleff den ampten iiij
c guldene affgeschattet vnd ene ere ampte vnd neringe vorboden.
3
38. Item elagede de copman, dat her Oleff des gemenen copmans breue, de se in dutsche
land wolden gesand hebben, twie van dessen jare, alse in der vasten vnd na paschen
erst geleden, hebbe laten nemen vnd uele mer anderer clage, de dar worden van dem
copmanne geopent.
1
39. Item desse vorscreuen clage worden vnder velen zwaren worden geclaget vnd van
her Oleue vnder velen worden vorantwerdet, so doch, dat se alle vngesleten bleuen
bestande, wente her Oleff mende, dat he dat alle dem copman gedan hadde mit rechte.
40. Item alse desse clage al van dem copmanne weren vorhoret up den midwekene morgen,
des namiddages nemen de heren her Oleues clage an. Aldus huff her Oleue sine clage
an vnde sede: Leuen heren, alse gy des copmans clage hebben gehoret, so bidde ik,
dat gy ok nu mine willen horen vnd vns in rechte darane vorscheden etc.
41. Dar de stede na berade to antwerden: Leuen heren vnd leue her Oleff, gij weten
wol, wo dat aueschedent vor vnsem heren konig is gewesen;
2
in der wise wilie wij dar mede gerne inspreken, also worumme wy nicht eens konen
werden, dat dat vor dem heren koningck kome vnd bliue bestande alse de anderen des
copmans clage.
42. Darup anhuff her Oleff sine clage vnd elagede, dat se samhalt makeden, darumme
des heren koniges recht wordrucket(!)
3
etc.
43. Darup antwerde de copman, dat se neen samhalt makeden, dar mede se des heren koniges
recht, der stad recht noch jemende anders dachten to krenkende, men se wonden vnd
weren alle tyt to samende to nimendes schaden, so vor secht is, men wolde we vns in
hue vnd an gude ergeren, alse wy vakene van geruchte hebben vornomen, so sin wy wol
to samende komen liff vnd gud to werende vnd nimande to argerende in jenige wijs,
alse wy dat ok by liue vnd bij gud vorboden hebben, dat nimand jenigen uplop schode
maken
4
etc.
44. Item elagede her Oleff van enem manne, de vt Norwegen were komen vnd were enem
copmanne schuldich vnd qwam to dem copmanne vnd brochte em sinen wisch(!), vnd na
veer edder ses dagen wart de schreuene Norman j weke sees dot gevunden
5
etc.
45. Item dar up antwerde de copman dar to, dat des doden vrunde hadden enen man dar
umme up der stauen gehad, genomet Hinrik Liskauwe; mochten de vrunde ene mit rechte
hebben gewunnen, dar en were se dem rechte nicht en jegen ane wesen, vnd mochten se
noch mit rechte dar mede wene vinden, dar en deden se ene nenen hinder ane.
48. Item bedagede den copman her Oleff vmme sinen knecht Arwider, dat de copman ene
hadde geuangen vnd eme sinen bart vtgetrecket vnde en wolden ene nicht to borge don,
vnd vele meer zwarer punte van dem suluen vnder meer worden etc.
47. Darup antwerde de copmann, dat de copman dat nicht beorlouet hadde to donde, vnde
were bescheen sunde ahe sine wetenheit; men so he hadde vornomen, so were eme dat
bescheen van den jennen, den he ere breue hadde laten nemen,
1
de de copman doch vakene wedder hadde geesschet, de eme doch nenewijs wedder mochten
werden, dar doch ant- werd quam en jegen etc.
48. Item clage[de] her Oleff ouer den copman van wegen der bueer van Agetsyden, de
de copman vor xiij jaren hebbe geuangen, gecluuet, gestocket vnd upgehenget by den
dumen vnd anders ouelgehandelt vnd geschattet, vnd altomale vele mer anderer clage,
de vele to lang hir jnne worden to schriuende.
49. Dar doch to desser vorscreuen clage de copman antwerde, dat
a
id beschach, dat en schipper was gesegelt van Hamborch mit
b hamborgeren bere geladen vnd wasse
c vnd scholde in Ylanderen hebben gewesen vnd qwam van windes wegen in Norwegen to
Beerholme, dar he sin schip vorlosz vnd gud, doch bergede, wes he bergen mochte, vnd
vorde dat in een schippe to behorende scipper Jessen, de van der Wismar was gesegelt
mit wismarschen bere geladen vnd scholde to Bergen wesen; dar quemen de bundere to
in nachtslapender tijt mit welde vnd grimmicheit vnd slogen em ij manne aff to
d dode vnd wundeden den schipper sulff verde, so dat de schipper dar van starff, vnd
nemen vt deme schippern
e wedder, wes vt dem vorbleuenen schepe was geberget, vnd vele mer zwarer zake vnde
clage,
f dar se to antwerden; dat auer to lang were to scriuende, al se to clagen van enes
Brabanderes wegen, des lochmans, jtem wo se mit wapen gan nacht vnd dach, ok wo de
copman den Norman sine wiue vor entholde.
2
50. Item vele mer anderer zwarer clage brochte her Oleff ouer den copman, dar doch
den copmanne nicht van was witlik, dar des heren koniges redere vnd der stede sendeboden
beide delee leten vmme vtghan vnd beredden syck also, dat se her Oleues clage in vruntschop
dar nicht konden shten, wente des heren koniges redere seden, dat dar zake mede weren,
eren gnedigen heren andrepende, der se jn vruntschop nicht mechtich weren touorslitende.
51. Item hir vmme bespreken syck der stede sendeboden so, dat ene duchte geraden wesen,
dat se syck van des copmans wegen to enthker vruntschop van den vorscreuen clagen
wolden mechtigen, dat des heren koniges redere bearbeideden van dem heren konige vnd
her Oleue ok
sulke vullemacht
a
to hebbende, vnd geuen dat den suluen des heren koninges rederen vor, dat ene wol
behagede, vnd se annameden dat vor deme heren konige
b so vorttosettende.
c
52. Item des donredages
1
morgens to achten quemen de vorscreuen beiden dele wedder up des heren bisschoppes
hoff van Selande, dar her Eryck Negeissen anhuff vnd sede: Leuen vrunde, alse ghisterne
dat aueschedent is gewesen tusschen vns beiden delen, so dath wij vnsen wech
d by vnses heren gnade vnd gy iuwen wech bij juweme copmanne wolden bearbeiden aller
vorscreuen zake tusschen her Oleue vnd iuweme copmanne mechtich wesen to endende,
aldus geleuet iuw so, wille wy de zake anheuen, vnd wes wij van den zaken nicht konnen
vorsliten, dat wy dat bringen vor vnsen gnadigen heren den konigk to endigende.
53. Item hir up antwerden de stede
e aldus nagudem berade: Leuen heren, vnse aueschedent was alle zake to enem gantzen
ende in vrunt(!) by to lecgende.
54. Item darup antwerdede her Egghard Frylle, se weren alles dinges vulmechtich to
enem vullenkomende ende vnd bat vurder orloff van sinen mederederen to sprekende vnd
sede: Leuen vrunde, alse gy denne menen sulke clage vmme clage vnd antwerde vmme antwerde,
alse wy van her Oleue Nigelssen vnd dem copmanne to Bergen hebben ghehort, jn vruntschoppen
touorhandelende, so duncket vns nutte up iuwer alier behach sodanne artikele, der
wy eens sin, stan to latende vnd nemen vor de zwaren punte alse van den schomakeren,
den bunderen up Agetessijden, den tohopelop vnd andere punte vnsen gnedigen heren
den konig vnd sin recht andrepende.
55. Item darup antwerden en der stede sendeboden naberade
f aldus: Leuen heren, gy secgen van den schomakeren etc., so mach iuw doch wol vordencken,
dat wy latest mangk den xxviij artikelen, de der Oleff vp den copmann to Bergen hadde
gesettet, etliker artikele vneens weren, de wy vor vnsen gnedigen heren den konig
schoten, dar een artikel
2
mede was de schomakere vnd andere ampte to Bergen wesende anrorende, so dat gy do
menden, alse gij noch don, so wij vornemen, de ampte vnder iuwer bescherminge to hebbende,
g vnd wij se vnder des copman s rechticheit to beholdende, darvmme wij vns do vnd mer
artikele, so vorsecht is, nicht konden vorenen vnd quemen darumme vor vnses gnedigen
heren de[s] koniges gnade, de wy anuillen van der ghemenen stede wegen odmodichliken
vnd densteliken byddende, dat de sulue sine gnade de vor¬screuen stede eren copman
vnd de ampte by priuilegien, rechtticheit vnd older loueliken wonheit wolde laten
bliuen, dat he vns louede to holdende vnd enheel van der wegen dar niehtes nicht jn;
1
aldus verhope wij vns yo na sinem secgende dar bij to bliuende vnd de schomakere
vnd de ampte vnder des copmans bescherminge, dar se beth her to sin vnder- gewesen,
to beholdende.
56. Item dar to seden des heren koniges redere vnder velen anderen worden, se hadden
eres gnedigen heren macht wol to aUer reddelicheit, men siner lande vnd lude, de yewerlde
vnder eme weren gewesen, der en mochten se zyck nicht mechtigen ouer to geuende, vnd
hadden mennigerleie wort dar to, wo de suluen ampte by des heren koniges vogeden na
vtwisinge des lochbokes weren gewesen, vnd en wolden zik ok erer nummer begeuen dar
van to latende.
57. Item na gudem berade antwerden der stede sendeboden dar to ok vnder velen anderen
worden, dat de ampte to Bergen ye van oldinges her vnder des copmans rechticheit weren
gewesen, vnd se en hadden ok nijn beull de dar vt touorlatende. Dergeliken vmme de
artikele, der se nicht eens weren geworden, de weren een deel in eren priuilegien
opem- barliken vtgedrucket, de en ok nicht stunden ouer togeuende noch to lengende
edder to kortende, vnd wolden dar vmme gerne vor des heren koniges gnade gan vnd horen,
wat se van der wegen by ere oldesten wedder mochten bringen, dat des heren koniges
redere ok so beleueden.
58. Item des namiddages quemen der stede sendeboden samentliken to Copenhauen up den
nyen sael; dar was de konig mit sinen rederen vorgaddert, vnd her Eryck Negeissen
huff an vnd sede: Gnedige leue here, alze iuwe gnade mi vnd andere iuwer redere dar
to geuoget hadden mit den erbaren van den steden to uorhandelende sulke schele, de
tusschen her Oleue vogede vnd dem copmanne to Bergen wesende, so hebbe wy alle etlike
artikele besloten, de iuwe gnade na iuwer behegelicheit mach horen, darup doch de
here koninge nicht en antwerde.
59. Item dar na sprak her Wilhelm van Caluen van der stede wegen: Irluchtigeste hochgeborne
furste, gunstige leue here, alse wij iuwen konig- liken gnaden eer hebben geuen to
kennende, dat vns de gemenen stede van der henze by iuwe gnade hebben gesand, odmodichliken
vnd denstliken biddende, dat gy se vnd eren copman by priuilegien, en van iuwen gnaden
confirmert, vriheiden vnd olden loueliken wonheiden bliuen wolden laten, dar to vns
iuwe gnade antwerde, gy hadden vns de gerne geholden vnd wolden vns dar ok gerne by
laten bliuen, dar vmme wy iuwen gnaden do gutliken danckeden van der gemenen stede
wegen;
1 aldus vorneme wij nu van iuwen erliken rederen, dat se de ampte to Bergen vnder iuweme
koningliken rechte dencken to hebbende, de doch yewerlde vnder des copmans rechticheide
vnd der stede priuilegien bescherminge sin gewesen. Hir vmme bidde wy iuwe koniglike
gnade van der gemenen stede wegen denstliken, dat gy de suluen ampte by dem copmanne
vort vnd vns bij sulker olden loueliken wonheid willent laten bliuen.
60. Item dar na na langem berade leet de here koning de stede wedder vor zyck komen.
Dar stund her Oleff Negelssen, voget to Bergen, vnd sprak vppe densch: Gnedige here,
de erbaren van den steden hebben mi vakene vorscreuen vnd to Lubeke tegen iuwe gnade
bedaget; aldus sta ik nu hir vor iuwen gnaden vnd wil ene vnd enem yewelken vor alle
tosprake rechtes nicht weigeren, yd ga an lyff, ere edder gud, dar schal iuwe gnade
vnd de erliken sendeboden van den steden mine rechtere auer wesen recht to geuende
vnd to nemende.
61. Item do sprak her Otte Negelssen: Leuen heren van den steden, hebbe gij her Oleue
woluornomen? Do seden de stede: Neen. Des sprak en her Otte: Dat meen dutsch, vnd
sede, dat sines heren gnade vnd sinem eddelen rade duchte, dat her Oleff vul bode
alse vorscreuen steit.
a
Also begerde sines heren gnade vnd her Oleff wedderumme, dat eme van dem copmanne
vnd den ampten to Bergen vmme den vplop, gewalt vnd vnrecht, dat em gescheen were,
recht mochte wedderuaren; vort sede he van den ampten, de de stede menen, dat se ene
tokomen, so menet ok sin gnedige(!), dat se eme tokomen, jn deme de suluen ampte wonen
sunderges vp des heren koninges erden vnd moten eme alle jar wapen- schin don, vnd
mines gnedigen heren koniges gnade des ok van den steden hefft besegelde breues(!),
dat de ampte vnder
b siner gnaden be- scherminge
c scholen wesen.
d Doch wil sin gnade dat mit den steden int recht setten, wer se by den steden scholen
bliuen; alzo hebben de stede jenige priuilegie edder breue, de dat vtwisen, dat [de]
ampte by dem copmanne scholen bliuen, so wil sin gnade se dar gerne by laten.
1
62. Item hir up beredden syck de stede vnd seden: Leue her Otte alze gy vns van vnses
gnedigen heren de koninges wegen seggen, dat sin gnade hebbe besegelde breue,
e vnd her Oleues wegen zecgen, dat zick her Oleff siner personen bede to rechte to
aller tosprake, dar antwerde wij so to, dat de jenne, de vnses gnedigen heren koninges
gnade dar to mit vns vruntliken dar intosprekende hadde geschicket, dar alzo hebben
ingesproken, wes men weet
f vtrichten kan, dat her Oleff vnd sine knechte dem copmanne aff hendich hebben gemaket,
dat her Oleff dat dem cop-manne effte sinen vulmechtigen procuratoren wil vnd schal
gutliken vornogen, wes nicht en is vornoget.
g Vort alse gy secgen van vnseme gne-digen heren dem koninge, her Oleue vnd dem copmanne
vmme sulken tohopelop, walt vnd vnrecht, dat eme were bescheen, recht mochte wedder¬uaren
etc., dar secge wij aldus to, dat wy hir sin gesand van den gemenen steden mit ener
credencie, de vnses heren gnade vnd sin eddele rad to guder mate wol mogen hebben
vornomen, alse vmme sulke nye upsate, de her Oleff velebenomet up vnsen copmann hefft
gesettet jegen der stede
priuilegie, vriheide vnd olde louelike wonheide, afftolecgende, vnd dat dem vnschuldigen
copmanne sine affhendigen gudere gutliken moehten wedder werden; auer dat wij vns
hir mit jemende jnt recht scholen geuen, des en hebbe wij nin beueel. Vortmer alse
vmme de ampte, de vnse gnedige here de koningk vnder sin nornssche recht vnd de stede
vnder des cop- mans rechticheit nemen to hebbende,
a
jn deme se lose lude sin vnd leddige knechte vnd in de stede vt der henze to hus
behoren, vnd ok na dem een vnser priuilegie jnneholdet, dat vnse radlude, borgere,
bure, denre, vndersaten vnd alle, de in vnser eendracht vnd rechticheit zin, scholen
vrij wesen van aller bezwaringe,
1
dat doch vnse gnedige here de koning mit den steden jnt recht wii setten alzo: hebben
de stede jenige priuilegie edder bezegelde breue vtwisende, dat de ampte vnder des
copmans rechtic¬heit scholen bhuen, sine gnade wii se dar gerne by laten etc., dat
wille wy gerne bringen by de jennen, de vns hebben vtgesand, wente wij nene- wijs
mechtich sin jenigerleie artikele, de wy in vnsen priuilegien edder van older wonheit
hebben, to korttende, to lengende edder ouertogeuende.
63. Vortmer seden de suluen sendeboden, dat darup alle don tusschen des heren koninges
gnade, her Oleue vnd dem copmanne in gude mochte bestan, so lange sin gnade een antwerde
van dessen zaken van den gemenen steden vorscreuen hadde entfangen, wente id were
nu vp xiiij dage edder iij weken to donde, dat zyk
b de copman nortwert moste reden.
64. Item darup antwerde de here koning suluen den steden, he en wuste mit dem copmanne
nicht anders wenn leue vnd alle gud vnd were eme wol to willen, dat se up der stede
priuilegie, rechticheit vnd olde louelike wonheit ere vorkeringe vnd copentschup vort
to Bergen hantteren, doch eme vnd den sinen beholden, wes ene tokomet.
65. Item dar na woruen de heren radessendeboden vor dem heren koninge van den gebreken,
de dem copmanne to Kopenhauenn vnd Anslo van den jnseten der suluen twier stede dagelikes
bescheen, dar to de heren koning de sine schickede, sodanne gebreke des anderen dages
touorhorende.
66. Item dar na woruen de van Lubeke ere sunderge werue, eren copmanne, borgere vnd
andere zake andrepende, alse vmme den olije, den torne to Valsterboden, Hinrik Tzinden
knecht vnd ander meer werue, dar se doch van ninem entlik antwerde konden hebben.
67. Item des vridages
2
dar na quemen de stede vnd de, de here koning dar to hadde geuoget, de gebreke van
Copenhauenn vnd Anslo tohorende vnd dar jntosprekende, alse van Copenhauen jnt erste
van der kumpanie, dar de borgere to Kopenhauen enen olderman gelik dem cop¬manne jegen
olde wonheit insetten wolden, dar de stede nicht in vulborden wolden, men se wolden
dat by ere oldesten bringen.
68. Item so is en wonheit, dat de borgere to Kopenhauen mit dem copmanne in de vorscreuen
ere kumpanie plegen to gande, vnd we dar nicht en quam, de moste halff schod betalet(!)
na enem vormakeden wilkore, dar nu de borgere to Copenhauen enjegen uallen to geldende;
so is vmme endracht willen van den vorscreuen des heren koniges rederen vnd den steden
gesloten desse artikel aldus: we gedrinke, dat de betale.
69. Item so wart en artikel vorgeuen van dem wine touortappende, wat men dar aff schuldich
is togeuende; de wart aldus besloten, dat de copman dar sinen win schal tappen
a
vp sine wontlike rechticheit sunder mer bezwaringe.
70. Item noch worden dar meer artikele vorgegeuen, alse van der wage dar ouermate
ghelt van nemen, vnd we sin wegelik gud nicht leet wegen, dat dat gud vorbroken sal
wesen.
71. Item steruet dar yemand van dutschen, dar nemen de rad den x peninck van, dat
jegen de priuilegie vnde wonheit is.
72. Item we de gud bort auer bort schepen, de moten den haluen tollenn geuenn etc.
Desse artikele alle hebben der stede sendeboden angenomen bij ere oldesten to bringende.
b
73. Item so wart dar een artikel sunderges mit mer artikelenn van dem copmanne van
Anslo vorgegeuen, dat de copman to Anslo na jnne- holde der stede priuilegie nicht
mot copslagen alse ghast mit ghaste,
1
dat doch jegen dat priuilegie is, jnneholdende, dat de dutsche copman sin gud mach
vorkopen, weme he wil etc. Desse artikel wart geschoten vor den heren koninge touorschedende,
de dar to sede, dat de dutsche copmann to Anslo mochte copen vnd vorkopenn, doch den
sinen nicht to uoruange vnd to hindere.
2
74. Item de domo regis.
c
Paa originalens sidste side staar følgende indholdsfortegnelse: Recessus factus et habitus in Copenhauen anno mccccxlvij penthecosten in facto merca-
torum in Norwegia contra Olauum Nixkelssen aduocatum ibidem et etiam racione aliorum
defectuum vnacum querelis, priuilegiorum copijs et alijs scripturis eciam cum querelis
aliarum ciuitatum.
141.
Kong Christoffers værnbrev for biskop Gunnar i Stavanger.
Original paa pergament i DAM, Stavangrensia fase. 43 no. 4.
Trykt: DN IV no. 901.
Kjøbenhavn 1447, 14. juli.
Wy Cristoffer mæder Gudhs nadæ Norregs, Danmarcks, Suerigs, Wendis oc Gotis konungr,
palantz greue pa Riin oc hertog j Beyern heilsom ollom lærdom oc leiktom, sem þettæ
bref sea æder høyra, kiærlighæ mæder Gudhi oc waaræ naadhæ, kunniktgorandhæ, at wy
hafwm tekit waarn ærlighen fadher oc heiderlighen herre, her Gunnar mæder Gudz nadh
biscop i Stawanger,
a
oc heilagre Stawangers doomkirkiu, hans folk oc þienæræ, allæ hans klerkæ oc þerris
folk, garder, eigner, skoghæ oc fiskæ i waaræ konunglighæ wern, weriu oc beskermilse,
efter þy sem þett bref wtwiser, sem wy fyrmer biscop Audhone,
1
godrar ammyninger, som war biscoper i Stawanger, vntom oc gafwom, oc þett lioslighæ
wtskyrer; þa stadfestom wy þett fyrnemdom biscope Gunnar oc [þau]
b priuilegiæ, som wy oc waare forfædher hafa heilagre Stawangers domkirkiu vnt oc gifuet.
Py forbiodhom w[y hw]arium manne i hwariæ stet, som hwar ær, honom, hans folk, klærkæ
oc þerris folk, eigner oc goodz j nokre handem[aa]tæ hindræ æder vmakæ, swa framt
a[t] þeir wiliæ æy sæthæ þær firir waræ konunglighæ rweidhe(!) oc hemdh, efter f)y
[se]m fyrnems biscop Audhons wærner bref wtuiser, som wy jnsiglet hafuæ latet mæder
waart maiesta[tz] jnsigle.
2
Datum castro nostro Haffnensi fferia sexta proxima ante diuisionem apostolorum, nostro
sub secreto, anno Domini millesimo quadringentesimo quadragesimo septimo.
Under pliea: Dominus per se presente domino Ottone Nicolai.
3
Seglet mangler, og brevet er gjennemskaaret med to kassationssnit.
142.
»Cristoffer meth Gudhs nathe Danmarks, Sueriges, Norghes, Wendes oc Gode koning» etc.
stadfæster kong Haakon V’s gavebrev
4
til Haftor Jonsson og hans arvinger paa Borregaard i Sarpsborg. Kjøbenhavn 1447,
9. september.
Segl: Kg. Christoffers sekret (se no. 124).
Original paa pergament i norske RA, Chr.a, næsten ulæselig.
Trykt: DN III no. 794.
143.
Kong Christoffers nye privilegium for Rostock.
1
To originaler paa pergament i Rostocks rathsarchiv.
Trykt: Rostock, wöchentl. Nachrichten 1756 s. 45—46. Norsk Tidsskrift for Videnskab
og Literatur I 270. DN VII no. 435 HR II 3 s. 236 note 1.
Heiligenhafen
2
1447, 22. oktober.
Wy Cristoffer meth Gudhs nathe Danmarks, Sueriges, Norges, Wendes oc Godes koning,
palantz greue paa Ein oc hertugh i Beyern gøre widerlicht, at fore troscap oc goth
welie, som the Rostockere oss beuist haffue, tha haue wy aff synderligh gunst oc nathe
vnt oc tilladet, at the synderleghe fore andre mwe nyde frijhet oc goth fordhelsse
i wore righe, oc thy haue wy vnt oc giffuet, swo lenge wor nathe tilsigher, alle køpmen
aff Rostok, som wort righe Norghe oc synderleghe til Oslo oc Tunsbergh pleye at søghe,
swodan frijhet, som her effter screffuet staar:
1. Først ath the schule nyde oc brughe alle priuilegia oc frijhet, som them aff oss
oc wore forfethre skellighe giffne ære.
2. Jtem vnne wy, at for
ne køpmen, som til Osloo, Tunsbergh oc Wighæn søghe, mwe frijt selghe oc købe gæst meth
gæst oc holde oc haffue theres eghen kost oc bliffue ther om winteren ower til wynterlagh,
3
oc ther vpa bethe wy oc biuthe alle wore borghemestere, borghere oc menighet i forscr.
ne stæther, at the for
ne køpmen lade herberghe oc hws vpa leye for theres peninghe oc stæthe them swodan frijhet
at nyde, som forscreffuet staar.
3. Jtem scule the oc mwe købe oc selye meth bønderne oc almwen i for
ne stæther Osloo oc Tunsbergh oc mwe selghe theres køpmantzschap weth aln oc lijspund.
4
4. Jtem haue wy taghet for
ne køpmen aff Rostok vdi wor synderleghe leydhe ok koningleghe beskerming oc forbiuthe
alle
wore foghede oc embitzmen borgermestere oc menighet them her ower at møthe, qwælie
eller vforrætte vnder wor koningleghe heffnd oc wrethe. Datum opido Helghehaffn crastino
vndecim milium virginum, nostro sub secreto, anno Dominj mcdxl septimo.
Segl: Kong Christoffers sekret (se no. 124).
144.
Kong Christoffers stadfæstelse af Hollands, Zeelands og Frieslands privilegier i hans
riger.
1
Original paa pergament i stadtarchiv, Zierikzee.
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III no. 487 a.
Kjøbenhavn 1447, 23. november.
Wy Cristoffer van Godes gnaden to Dennemarken, Sweden, Norweghen, der Wende vnde Goten
koning, pfaltzgreue by Riin, hertoghe in Beyern, bekennen vnde don kunt myd desserne
vnseme brieffe, dat vmme denste willen, de de inwonere van Hollandt, Zeelandt vnde
Yreslandt vns vnde vnsen rijken in vorledenen tijden gedan hebben vnde hijr namals
trueliken don scholen, so hebben wy van sunderliker gnaden vnde gunst con- firmeret
vnde bestedeghet, confirmeren vnde bestedighen in crafft dess briefs alle der steede
van Hollandt, Zelandt vnde Yreslandt vnde alle erer coplude vnde inwonere der sulue
landen, de vnse rijke vnd lande besoken, alle sulke priuilegia vnde handfestinge,
alse see hebben van vnsem vorfedern vulmechtigen koningen in Dennemarken, Sweden vnde
Norweghen etc., dat ze de frigh beholden, geneten vnde bruken moghen to ewighen tijden,
id were denne, dat ze zik teghen vns, vnse nakomelinge edder teghen vnse dreen rijken
besunderliken vor breken. In quorum confirmationis ac approbationis testimonium secretum
nostrum presentibus duximus appendendum. Datum castro nostro Haffnensi die beati Clementis
pape et martyris, anno Domini millesimo quadringentesimo quadragesimo septimo.
Segl: Kg. Christoffers sekret (se no. 124).
145.
Kong Christoffers leidebrev for de hollandske kjøbmænd, som besøger hans riger, der
i tilfælde skal opsiges med et halvt aars varsel.
1
Original paa pergament i stadtarchiv, Zierikzee.
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III no. 487 b.
Kjøbenhavn 1447, 29. november.
Wy Cristoffer van Godes gnaden to Dennemarken, Sweden, Norweghen, der Wende unde der
Goten koning, pfaltzgreue by Riin vnde hertughe in Beyern, doen witlik allen den jenen,
de dessen breff zeen edder horen lesen, dat wy van sunderliker gnaden vnde gunst hebben
geleidet vnde gheueliget, leyden vnde velighen in crafft desses breues alle de inwonere
vnde koplude van Hollant, Zeelant vnde Vreslant, de vnse rike vnde lande soken willen,
dat see vrygh vnde velich myt eren schepen vnde goderen in vnsen riken to vnde aff
vngehindert to watere vnde to lande komen vnde ere kopenscop reddeliken alze vrome
lude bruken moghen, tolne vnde alle andere vnse gherechticheit dar in vnuorsumet,
vnde desse vorbenomede velicheit vnde geleide hebbe wy desse vorbenomede Hollanderen,
Zeelanderen vnde Vreslanderen gnedichliken gegunt vppe vnse wedderropent; weret zake
offt vnde wemme wy id denne wedderropen wolden, so schole wy en dat eyn halleff jaar
touoren openbaren vnde witlik doen laten.
In ghetuchnisse disser vorscreuen puncte hebbe wy vnse secretum inghesegel hengen
laten an dessen breff, de ghegeuen is vppe vnseme slote Coppenhaffne in Dennemarken
na Gades borth dusent ver hundert, dar na in deme seuen vnde vertigeste jare in sinte
Andree auende appostol.
Segl: Kg. Christoffers sekret (se no. 124).