Korpusfil: Diplomatarium Norvegicum, Samling 16, hefte 1 og hefte 2 , Christiania 1901-03

Digital corpus and dictionary of Norwegian Medieval Latin texts

Nasjonalbiblioteket 2019

Publiseres som del av digitalt tekstkorpus.

[1 aar1200] 
DIPLOMATARIUM NORVEGICUM.
Et Blad af en gammel Jordebog for Munkeliv Kloster.
Indført paa sidste Side af et ubeskrevet Pergamentsblad bag i en Afskr. fra det 12te Aarhundrede af Hieronymi Consulta super Evangelia i det store kgl. Bibl. i Kbhvn. (Gl. kgl. Saml. No. 1347 fol. 62. v.) - (Jfr. m. Dipl. Norv. XII No. 257).
Af Steinavage .i. mana/th/armatr. oc. ii. aurar silfs Af Heiz. iiii. mana/th/. oc holf morc vet miols Af Straumi. xii. mana/th/. Af Rikisheimi. viii ertogar Af /TH/rouanese. holf morc. Af Ose. iiii mana/th/armater Af Vpsolum .i. mana/th/. /th/etta er fyrir nor/th/an Sta/th/ Af Glo/th/aføyki. Skettingr. Af Ongulsvic .iii. mana/th/. Af Dumbasteini .xiiii. mana/th/. Af Svinafætre .halfr annar mana/th/. Af Diupvíc .v. mana/th/. Af Tistáme .xi. mana/th/. Af Svaruasto/th/um .v. mana/th/ Af Ei/th/i .viii. mana/th/. /TH/etta er í Aldafir/th/i. Af Biorvíc .xvii. mana/th/ Af Birkilande .x. mana/th/. Af Miclabolsta/th/ .iiii. man@. Af Gili .vi. mana/th/. Af Bærhe .vi. man@. Af Tohnenge .i. man@. Af Bruarase v. man@. Af Biarhasto/th/lum. halfr fior/th/e Af Hiolmusætre .v. man@ Af Hiolmulande .viiii. man@. Af Sto/th/lum .v. man@. Af Colgrof .i. man@. /TH/etta er fyrir nor/th/an Sohnsæ. [2 aar1200] Af Sævar Ase .ix. aurar. Af Coloase vii. man.@ oc. xii. aurar Af Haucase .x. aurar oc iii Af Brunzlande .iii. marce. oc mana/th/. ii man@ /TH/etta er .í. Stroumahverui. Af Nese .ii. mærcr. oc holf vet malz. oc holf vet miols. Af /TH/orslande .ii. mærcr. oc ii. mana/th/: Af Leornalande .x. aurar. Af Hiolmulande .xii. aurar. oc iii. man@. Af Gotasta/th/um .xiiii. aurar. oc ii. man@. Af Scar/th/e. iiii. morc. Af Hornom .iii. morc. oc ii man@. /TH/etta er í Lyhrisfir/th/i.
Fehirden i Tønsberg Hr. Bjarne Audunssøn gjør Testamente, hvori han stadfæster sine tidligere Gaver til Mariekirken og Nonneklosteret i Oslo, til tre Kirker i Tønsberg og Presten ved Stulken i Laurentii Kirke, hvor han vil begraves, og til den af ham opførte Sygestue nordenfor samme Kirke, hvorhos han bestemmer værdifulde Gjenstande som Gaver til Kong Magnus, Hertuginderne Ingeborg Haakonsdatter og Ingeborg Eriksdatter samt til en stor Mængde Slægtninge og andre, deriblandt alle hans Svende, til geistlige Institutioner og Personer, sin Fæstemø Rannog og hendes Moder Fru Margrete etc. Hans tre Søstre Tove, Thorgun og Aase skulle dele det meste af hans Jordegods, hvoraf Aase faar hans Hovedgaard Skardeberg i Thjølling.
Efter Vidisse af 8 Marts 1555 i danske Rigsarkiv (Danske Saml. No. 797. 3. - Norske Sager). - (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 112, 138-40 og 285).
Fehirden Hr. Bjarne Audunssøn gjør nogle Tillæg og Forandringer i sit tidligere Testamente til Bedste for nogle af sine Slægtninge.
Efter Vidisse af 8 Marts 1555 i danske Rigsarkiv (Danske Saml. No. 797. 3.Norske Sager). - (Se foreg. Brev).
[8 aar1332] 
Fire Mænd kundgjøre, at fire Personer for dem anviste og opgik Delet mellem Strengen (Ødegaard under Langseter i Thrykstad) og Thorper ( i Eidsberg).
Indtaget i Underretsdom af 25 Oktbr. 1625 , indfört i Retsprotokol No. 3529 fol. 387 a. i norske Rigsarkiv ved 30 Oktbr. 1714. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 258 og 283).
Ollum mand dennum som dette bref seer eller hørre, sender Ahrne og (dvs a) Myszen Smyder og (dvs a) Tangeland, Gunul Fure *forskrefne Amunder Foester Q G: Mehr wil kungiera yttar kundigt ad mer warum i ia wedder varpet fore *Studre Strenges gordan Onsdaugen nest effter Margrette wigs (dvs virginis) møsze daug A o 13 aare Riggis wore wærdelige Herre Magnoszor met Guds Miskund Norgis, Svergis, Gotte Konge, og hørde ad Gunild og (dvs a) Torper, Gulbrander og (dvs a) Torpor og Torbiøn og (dvs a) Torpan og Torgiuler, viiste og wedderginge deelle og Ende Merke war i Sundbegk i Torpor Skoug,deden og Norder effter begknum og i Moeszen ofver Moeszen i Torpe Thiende, saa deden og i Riiszer deele, wedder motte høygere Aaszen weder Wetteled og (dvs a) Langszettrum, Saa skulle alle gangen Endemergke deden effter at wære, Til sande widnisbyrd sette ne (dvs me) worum Jndszeigle for dette Bref, giort var daug og aar som foresziger.
Kvittants (Kjøbebrev) paa 31/2 Koleie i søndre Sigmundnes i Lom Prestegjæld.
Indtaget i Brev p. Papir af 25 April 1609 i norske Rigsarkiv, (fra Statholderarkivet., jfr. m. Brev af 13 Decbr. 1600 ibid.).
I en Lagmandsdom dat. Hammer 25 April (Tagetirsdag) 1609 i Tvist mellem Morten Nes af Lom og 12 Lagrettesmænd af Lom, angaaende en Dom om Vike af 13 December 1600 anføres: Herhoes fremlagde Morten Ness femb gamble odals Breffue baade weed skrifften och Beseilingen vell foruarit och wskadt det j daterit vdi høiglofflig Jhukommelsze Konning Magni 19 [9 aar1338] regierendis Aar Fredagen nest fore Gregorij Mese, som er jdt [Quitantze Breff paa iii#j Koleige j Sigmundnes i Søndre gaarden,
Tre Mænd, hvoraf 2 Prester, kundgjøre, at de vare tilstede i Prestestuen paa Sævarbø (Hjelmeland), da Jon Bonde Kolbjørnssøn kjøbte en Del af Gaarden Rise (Rennesø) af sine Søskende, saa at han nu, med hvad han før havde kjøbt, eiede hele Gaarden.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ. Dipl. Saml. 1846). Af 3 Segl mangler 1ste.
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sæa æda höyra sænda Nicholas prester Jonsson Jon prester Andresson Siugurdr Nicholas son. Q. G. ok sina kunnigt gerande at /th/ar varo mer j hia /th/a er lidnir varo fra burd vars herra Iesu Christi .M. vettra iij c. .xl. vettra ok æin vetar a ga(n)ghardaghen æina j prest stofuonni .j. Sæuarbö er Joan bonde Kolbiarnar son köypti af /th/æim br/oe/drom sinum Ogmundr a Risum Halstæini ok Marteini ok Sidceliu iij . . . . /th/eira mana[dam]ata leighu jardr j Risum firir vii. laupa sm/oe/rs ok xx. mæla korns [æn] nu sakkar . . . fs vidrgengho /th/au ok at han atte adr j Risum iiii. mamatta leighu er adr nemdr Ogmundr hafde sælt honom var /th/esser jordr /th/a hans ol saman [vii?] mamatta leigha [med] tununum ok tuftum ok /th/æim husum sæm a standæ vttan gards ok innan med ollum /th/æim lutum ok lunnendum sæm til lighia ok leghet hafua fra forno ok nyu i rett enda merki vid adra men ollum aurum /th/a loknom ok sanz uithnisburdar settom mer adr nemfdir men vor jnsighli firir /th/etta bref er gort var a deghi ok are sæm fyr seghir.
Risum bref -
kiøbe breff
[10 aar1341] 
To Mænd bevidne, at Gunder Siverssøn paa Lunde i Follebo (Gausdal) lovede Thorger Lassessøn paa Langset sammesteds Tømmer og Vand til hans Kvernhus i Bækken paa Lundes søndre Mark (?) .
Indtaget i Lagmandsdom af 11 Febr. 1657 (Bispestolens Dokumenter, Gausdal) S. 12, jfr. m. S. 37).
Olum monum som dette breff see eller höre, sender Ogmunder a. Stenj och Brynj Oelszen, alle Quide Gud och sine, det see yder kunigt at andre aare och tiuffuende Rickis Werdelig herre Magnus med gudsz Mischund, Suia och Gottis Konings, a: Oele dagen waar mi a Sette Steffnum i prestegaarden i Folleboe, och hördum att Gunder Siffuerszen a: Lunde, loffuet Torgier Lasszesön boende a: Langset, at Wedt och Watne a: Bech offuer Syndre marck som falder till Lunde och hiem till quer(n)hus sine. Och till sandt Widnisbyrd, sette mit ockere jndsegell for dette breff, som giordt waar, a: time och aar som fyri siges,
Thore Fridikssøn, Chorsbroder ved Christkirken i Bergen, og 3 andre Mænd udgive Transcript af en af Lagmanden Thrond Krakessøn afsagt Dom.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra dan. Geheimearkiv 1851). Af 4 Segl vedhænge No. 2 og 4 samt Levn. af No. 3. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 291).
Ollvm monnvm /th/eim sem /th/etta bref sea e/edd/a heyra senda /TH/orer Fri/edd/iks son, korsbro/edd/er at Christkirkiv i Berghvin, /TH/orir Berghvlfs son, Greipr /TH/ores son, Rafn Eiriks son, q. G. ok sina y/edd/r gervm mer kvnnikt, at mer saam ok ifirlasom opit bref vndir heilvm ok oskadvm insiglvm, /TH/rondar Kraka sonar er var laghma/edd/r i Berghvin, ok Jvars Oma, sva vattande or/edd/ ifra or/edd/e sem her segir, [Her følger Brev No. 218 i Dipl. Norv. I]. til [11 aar1341] sannenda settvm ver fyr nefndir menn, var insigli firir /th/etta transcriptum er gort var a /th/orsdaghin, nösta eftir lavpars messo a nivnda are ok tvthvgta rikis, vars vir/edd/vlegs herra Magnhvsar me/edd/r gv/edd/s Na/edd/, Noreghs Svia ok Skane konongs.
Biskop Thorstein i Bergen tillader Hr. Jon i Evanger (Voss) at sælge et Kirken tilhørende Maanedmatsbol Jord i Afdal (Vangens Sogn sammesteds) mod derfor at indkjöbe en anden Jord, der kan være Kirken til lige Nytte.
Indtaget i en Lagmandsdom p. Papir af 27 Juni 1708 fra Voss. (Trykt i Søndre Bergenhus Amtstidende for 3 Decbr. 1887, No. 49). (Jfr. Brev nedenfor af 16 April 1455).
Desligeste indgaf hand tvende gamle pergaments brefue meldende. Thorsten med guds Miskund Bisp j Biorgem, Sender allum mannum, dennem som detta bref see eller höra, hilsen og samma (dvs q. g. ok sina) lyder so (dvs yder se) kunnigt, at vi hafver lofvet H r Ionæ i Evangum at selgia et Mamatebol i Afdale, som Kirchum i Evangum tilhöyrer, fri for all tiltalla, for os og vora efterkommende, med denne Condition, at hand lægge de samma pendingha, som hand tacher for försagte mamateboel i en anden iord. da som försagde Evanger Kirchum so mange gange og giöres til dendz nytte, og til Sannænde herom, Sætta vi vor Jndseigl for detta brev; er giort i Biorghem fredagen nest efter Gregorie messze, som er leeden fra verdens födsel vor herra Jesu Christi, tusinda tre hundrad förentiuge og ni vætter [nomen Bergenhem usitatum
(L. S.) Lest i Vangs tingstue d: 19 Sept: 1626. Læst i tingstuen d. 6 Iunij 1627. Læst paa Wangen d: 1 Octbr: 1627.
[12 aar1349] 
Ridderen Jon Hafthorssøn afhænder til Kong Magnus Halvparten af sit Gods i Hammarø (i Vermeland), som han fik med sin Hustru Birgitte Knutsdatter.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. 1. Segl vedhænger, 2. mangler. (Trykt i Svenskt Dipl. VI No. 4538, hvor senere Transscripter angives. Jfr. ogsaa No. 14 nedenfor og (Norsk) Hist. Tidsskr. 2 R. V. S. 134 ff).
Omnibus presens scriptum cernentibus Johannes Hafthoreson miles in domino salutem sempiternam. Recognosco euidenter per presentes me excellenti principi domino meo karissimo domino Magno dej gracia Suecie Noruegie et Scanie regi mediam partem bonorum in Hamar/oe/ alias per eundem dominum meum regem reuocatorum que me nomine vxoris mee Byrghitte Knutzdotter contingebant cum omnibus et singulis jnfra insulam et extra videlicet villicis colonis, agris siluis piscariis molendinis et molendinorum locis propinquis et remotis humidis et siccis nullis penitus exceptis pro pleno et iusto precio dimisisse ac totaliter resignasse. ablata michi meisque heredibus omni facultate atque iure dicta bona pro eodem domino meo rege vel heredibus suis, seu hiis quibus jdem dominus meus rex huiusmodj bona dimiserit, decetero impediendj seu quacunque occasione vel ingenio jmpetendj eciam nec si [per dominum] meum supradictum de sufficienti recompensa vt in litera sua patet jnfra festum b[ea]ti Johannis baptiste prox[ime] venturum satisfactum non fuerit prout reddidero me contentum, set tunc ad ipsum dominum meum regem seu heredes suos liberum habeam accessum. refusionem et plentitudinem petendj et exigendj pro eisdem. Jn cuius dimissionis testimonium sigillum meum vna cum sigillo consortis mee Birghitte Kn[utzdotter prese]ntibus est appensum. scriptum Stocholmis anno dominj m ccc l dominica qua cantatur reminisc[ere].
Kong Magnus tillader Kjøbmændene af den tydske Hanse i Bergen at kjøbe de nødvendige Madvarer ikke alene som hidtil paa Byens Torv men ogsaa udenfor samme, og saa langt Byens Takmark naar, samt paalægger deres Skyldnere at betale dem sin Gjæld inden en maaned under 13 Mark og 8 Ørtugers Straf.
Indtaget i Brev No. 12 nedenfor. (Trykt efter en anden Oversættelse i J. P. Willebrandts Hansische Chronick III S. 22 f. - Jfr. den latinske Orig. i Dipl. Norv. III No. 272, hvis Datering 7 Juni er den rette, da Kongen 25 Juni ikke længere var i Bergen). [13 aar1350] 
m ccc l. Dyt priuilegium [Magni betuget dat wy vytalie buten mogen halen, vnd de Normans scolen ere schulde betalen bij xiij marck vnd viij #f artigen bynnen ener mante na dem berameden termyne. -
Dit privil. betuget, dat [15 aar1350] de [Normansz [Berger ere vitalien buten mögen halen, vnd de Normansz scholen ere schulden betalen.
Erkebiskop Olaf af Trondhjem og Biskop Gisbrekt af Bergen udgive et Transscript af Kong Magnus´s Privilegier for de tydske Kjøbmænd i i Bergen, udstedte det foregaaende Aar.
Efter Afskr. (fra c. 1500) p. Perg. i Bergefahrer-Collegiets Arkiv i Lübecks Handelskammer. Uden Segl.
Wy Olaff van godes gnaden erssebisschop to Drunthem vnde Ghisebrecht van der suluen gnade bisschopp to Berghen beden alle den guden luden de dessen jeghenwardighen breff zeen edder horen lezen ewighen heyl an gode. Wy bu kennen vnde betughen openbare an desser jeghenwardighen schrifft dat wy hebben desse na screuene breue ghans vnde heel vnto schort vnde vntho rethen myt heleme vnde myt ghanzeme jngezeghele ghe zeen alzo ludende van worden tho worden also hir na bu screuen steyd: [Her følger Brev No. 11 ovenfor.] vnde wy vorbenomeden Olauus erssebisschop vnde Ghisebertus en bisschopp to ener betuchnysse des vor schreuene breues dat wy den ghe zeen hebben myd alzulker vulkomenerheid alze vor gheschreuen steyd so hebbe wy vnse jngezeghele vor dessen jeghenwardighen breff ghe henghet dede is ghe gheuen to Berghen na godes bord m o jar ccc o an deme en vnde veftighesten jare an des hilghen cruses auende alze dat ghe vunden wart.
Angivelse paa Delet mellem Gaardene Veberg, Selvig og Bjørndalen (i Sande Sogn, Jarlsberg) samt Strøms Sogn.
Indført i ,Sanden Schibredis Protocoll jn A o 1673 (Retsprot. 1151) i norske Rigsarkiv fol. 3-4. Brevet maa være falskt. (Jfr. Breve af 29 April 1361 og 9 April 1362 nedenfor samt Dipl. Norv. IV No. 660, V No. 236 og 800, VIII No. 380 og 398). [16 aar1351] 
En anden Pergamentz gammell Domb wnder siuff forrehengende Jndseigle, wdsted dagen nest effter Botsocke a tolffte aarum och tiugende aarum Rix okkersz wærdelix H: r Mangnusz med Gudsz Mischund Norgisz Suergha och Gottasz Kongz, och ware de da paa schillie gangum mylliam Wæberg gaarder en Seluig gaarder, er Biørndahlen och Strømsougens March, ginge de daa paa dalle aaszen i høigste bergenum, der ligger en stoer kantader stein, schorat a Sydre hiørne, med trigium witnæsteine hiaa, och schillier dend stein Seluig och Biørnedal schougom, wndan Wæberg gaardersz Marchum, End ginge de derfra oust Sydoust op offuer høyeste aaszene, och stender der eine langerstein, andre stein paa andre End deden öffuer Brufield aaszen, i oustthallen, och i flougen som och stender steine, er tegnar strengebeint steine effter arum i Kudalle fosszen, end Nockott wæsalt op med Aaenne och i oust Sydoust [op öffuer höyeste stein effter stein att bergom nemnesz Slottho bergie, och er slett bergoflittie och stander en lang stein, och ginge de saa stein effter annor op paa höygste Huszuig fielle, och stender stein som mercher strengio beint j lidloe holme i Blinne watno dedan at annor holme, end saa stein effter stein, Nockot nær at Nordoust opoffuer aaszenom i Marchesteinom, och stender i dehle, som gienger fra Röyszen att Bottne steinum effter breffue och schielriche som derom vatter, miellom Sandensoug: och Ström sougensz marchum etc:
Magnus, Norges, Sveriges og Skaanes Konge, kundgjør, at han har gjort Mageskifte med Hr. Jon Hafthorssøn, der har erholdt forskjellige Gaarde i øvre og ytre Borgesyssel for Halvdelen af Hammarø i Vermeland i Skara Stift, hvilken Gaard Kongens Moder, Hertuginde Ingeborg, havde solgt til Hr. Knut (Magnussøn), Lagmand i Vestergøtland.
Indtaget i Papirbrev fra c. 1440 i Upsala Universitetsbibliothek. (Jfr. No. 10 ovenfor.)
To Mænd kundgjøre, at de opnævnte 6 Mænd til at dømme Gard Alfssøn og Thore Reidarssøn imellem angaaende Lande i Sandshverv, der efter de fremførte Vidnesbyrd tilkjendes Thore, hvis ikke bedre Beviser kunne skaffes tilveie.
Indtaget i Underrets-Dom af 22. Decbr. 1662 i norske Rigsarkiv (fra Sandshvervs Kaldsarkiv). (Jfr. Dipl. Norv. I No. 449 og Brev af 11 Marts (?) 1513 nedenfor). [18 aar1352] 
Der jmoed till Beuiszening och endelige paastand Bundegoedtzslutten at skall vere udj nørdre Lande, och med dett Naffuen en gaard och Jord beneffuenid. Aff Wederparterne fremblagedes epterfølgende Documenter, nemblich først en pergamendtz dom vnderhengende trende v-skade Zeigel lydende ord effter andett saaledis: Ollum Manum thiem som thæto sæ ædr høyra sænda Hælghj Steinarffsen ock Aszlack Steinarffsen j Syszlum i Sannsuerfuj Quide gudtz och sino, kunigt gerandæ at a Manadaghin nest eptar sidaræ Olaffs Vacku a iij Are och xxx rickes ockars vyrduleg Herra Magnus med Guds Naade, Norrig, Swia ock Skane Konogh. varum mit a Landom j Sandsuerfuj, och høyrdum a at Garder Alffsen kiærde fyro ockar, at Torar Ræidarsen hock fyro hanum Jorghus i Landom æptur tom tackum mit ij Manna Tiom er som hæito Toralde Hælgesen og Ænghar Halduardesen, er som suora a bock eptar varo theyr skill, er Toror stæmdj Garde till Landom ij uacko, stemfim hanom j fyro Sinn at gera ther fyro ockar huor so micket huar thæira ate i fyrnændrj iord Landum, Næmdum mit thæszo vj godæ men seom her nemfnæs, Thorstein a Jernus, Karl i Huambsall, Gunvaldr a Gunnenesze, Gunnolffu j Øenn, Roe a Bøe, och Dyra a Klop, at døma ock rett att gera, thæira jmellom, ock æptur juad beggja thæira skilrickj som mundilaghas dømdo, fyrnæmdir domar ær at Thorar Ræidarsen skuldj haffua ock fylghia fyrnemdrj Jord Landum, thar till er annat fyro fynnit sannaræ j thin (dvs thui) Male och til Sanynda sathiæ Sira Orum a Alfftaløyta sit Jnnsigell met vorum Jndsigelj fyro thæta breff er gortt var dæghj ock are som fyre sæghir.
To Mænd kundgjøre, at Sighvat Andorssøn og hans Hustru Ulfarna (Jogeirsdatter) erkjendte at have modtaget fuld Betaling af Sigurd Paalssøn for 6 Kyrleie Jord i Hellen paa Vaage i Vister Sogn, nordre Gudbrandsdalen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Hellen i Vaage, August 1898). Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 317 og III No. 295, 307, 319 og 340). [19 aar1355] 
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea edder höyra sender sirra Alfver /TH/ronderson ok Siugurder Øyuinderson Q. g. ok sinæ kunnikt gerande at mitt varom a /TH/orrastadum j Haurdins kirkiu sonk a Valdrese a kros messo dagh a xvii are ok xx rikis vars virdulegh herra Magnusar med gu/edd/s nad Noregh Syia ok Skane konungs en /th/au heldo hondom saman Siuguater Andorsson Vlfuarna kona hans af æine halfu en af annare halfu Siugurder Pallson med /th/ui skilorde at fyrnæmpd hiun Siuguater ok Vlfuarna vider gengo at /th/au hafdu fyrstan penengh ok æfstan ok alla /th/ar j millum fyrir vi kua læighu jarder j Hæillinum a Vagha a norda luta j Gudbrans dallum j Vistar sonk frials ok hæimolt fyrir huarium manne til æuelegher æingnar vttan garz ok jnnan med ollum [/th/æim lunnyndum sem till hafua leghet at forno ok nyiu till rættra ænda mærkia ok till sanninda setti Siuguater sit jnsigli med okkrom jnsciglum fyrir /th/etta bref er gort var a dæghi ok are sem fyr sæghir.
Breff for Hellen - breff for Hellenn och Walberiig
Kjøbebrev paa 21/2 Koleie Jord i søndre Sigmundnes i Lom.
Indtaget i Brev p. Papir af 25 April 1609 i norske Rigsarkiv (fra Statholderarkivet).
Det andet vdgiffuen vdi same Herrisz søtende och tiuende Regementis Aar, Løffuerdagen nest epther Trinitatis som er jdt Kiøbe Breff paa ii#j Koleige Jorder j Sigmundnes vdi den nørdre gaarden.
Chorsbrødrene i Oslo erkjende at have solgt til Thrond Thorstenssøn 1 Markebol Jord i Bakke i Kraakstad Sogn paa Follo og at have oppebaaret Betalingen.
Indtaget i en Dom af 22 Novbr. 1610, tilhør. Hr. Kjøbmand Ingvar Petersen, Christiania. (Jfr. No. 20 og Brev af 1446 nedenfor). [20 aar1357] 
Først it gamelt Pergamentts breff datterit vdj thridie Aar Verdelige herre Her Hackens med gudts Naade Norgis Konings dagenn for S: Bertelomæie dag, Huor vdj alle Capitels Kaarsbrødre vdj Osloe bekiennder att haffuer soldt Thronde Thorstienszønn Marckebol Jord j Backe liger i Krockestad sockenn a Folou, freilst och heimholtt for huerie Mandom vtenn gaardts och jndenn, med allum Lundenom som tilliger och leiget haffuer, fraa forno ock nyoe, Kiendis och att haffue opebaritt første pening och øffsta, med mierre same breffs jndholdt med Capittels Secret vnder hengendis.
Kjøbebrev paa 31/2 Koleie Jord i søndre Sigmundnes i Lom.
Indtaget i Brev p. Papir af 25 April 1609 i norske Rigsarkiv (fra Statholderarkivet).
Det 3 er jdt Købe Breff vnder dato fredagen nest for Gregorij Messe vdi Konning Magni nitende och tiuende Regementis Aar lydende paa iii#j Koleye Jord j Simundnes j den søndre gaardt,
Gunnar Thordssøn, Raadsmand i Chorsbrødregaarden i Oslo, erkjender at have oppebaaret Betaling af Thrond Thorsteinssøn for Bakke i Kraakstad Sogn, som Chorsbrødrene have solgt til ham.
Indtaget i Dom af 22 Novbr. 1610, tilhør. Kjøbmand Ingvar Petersen, Christiania. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 320, V No. 277 og 300 samt X No. 160).
Dernest fremlagde it andit gamelt pergaments breff, datterit same for ne thridie Kong Hackens Aar, Huor vdj befindes att Gunder Thordszønn Redesmannd i Kaarsbrødre gaard i Osloe [21 aar1358] bekiender att haffue opebaritt Pening aff for neThronde Thorstienszønn for Jordeuerdt i Backe, som liger i Krockestad Sockenn, och var soldt aff alle brødernne, som same breff vduiser, med enn hengendis segell wndertryctt.
Lagmanden i Tønsberg, ,velvise Jon Thormodssön , og 24 Lagrettemænd fastsætte Delet mellem Gaardene Veberg, Lærum og Kjelaas (i Sande Sogn, Jarlsberg) samt Strøms Sogn.
Indført i ,Sanden Schibredis Protocoll jn A o 1673 (Retsprot. 1151) i norske Rigsarkiv fol. 3. Brevet maa være falskt. (Jfr. No. 13 ovenfor og No. 24 nedenfor).
Dernest i rette lagde S#r: Laursz Laurszen paa Karen Sall: Andersz Madtzens och egne weigne, efftermeldte breffue, En gammell Pergementz Domb, wdsted Torszdagen nest for Kroszmesze om waaren A#o: Dominj 1361, aff da Laugmand wdj Tonszberg weluisze Joen Tormoderszen och med hannom werende 24 Laug Reteszmender wnder derisz Jngseigle, Huilchen melder om deele jmellum Weberg och Lerum Gaardersz schouffue, Saa och at schielne derfra Oust Nordoust steen effter steen wedholder offuer Syndre Suanewandet och op paa høyeste Slette Aaszknolden, som tuende opschaarende store bottne steene ligger wed annor steen, offuen a then eene, och witner steen som sant ehre rette bottne dehle Sogne jmellum, och schiller Strømsogensz march fra Lerum Gaarders Sameie schoffue, En holme i Blinne wandet schiller Weberg i March, och Knems schoffuen ad, och witner steen a aaszen i deele som ganger fra Royszene och ath bothne steinom, End ginge de fra Bottnesteinen och Nord yffuer aaszenom och aaszknaden och Nord yffuer Myrer och aaszer, som tuegiæ bottnedeile følger, Stein fra stein och langt wnder andre, til Kieldaas gaardersz marchom widerfatter, huilchet schal wehre rette orneffndte schielne och Endemerche, mellum fyr ne: Sameige gaardersz schougom och Sachnom, End schal Egeberg følge i sambeige til hugst och haffne som Eyre wehrdt haffuer, offuen och neden fielli, til euerlig Ejom,
[22 aar1361] 
Sex Lagrettemænd paa Ringerige og sex paa Hadeland fastsætte Delet mellem Gaardene Egge i Ulleraal i Norderhovs Sogn paa den ene Side og Berger i Jevnaker samt Marigaard paa den anden i Nærværelse af Eierne Haakon, Olaf og Eystein.
Indtaget i en Arrest- og Relaxations-Forretning af 27 April 1770 i norske Rigsarkiv (Rentekammeret. C. II. Almindinger. 1. Valders, Land og Hadelands Almindinger vedk.) (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 315).
Moss sagde dernæst, at han vel haver i sin Værge en Høyeste Rættes Dom af 27 October 1688 hvorudi findes inddragen Ord for Ord en gammel Pergamentsdom dateret Botelsmis Ugen anno Domini 1361, hvoraf Moss foreviste en verificeret Copie som hand begiærde oplæst og indtagen i denne Forretning. Den verificerede Copie lyder som følger: Alle Mand dem som dette Brev see eller høre, sender Aszgrim Jonszen, Elling Tormorszen, Asgrim Kittelsen, Oluf Tormorszen, Biørn Aslakszen, og Guttorm Haagenszen, Laug Rættes Mænder paa Ringeriget, Troen Algatszen, Pouel Dyreszen, Anders Helgeszen, Oluf Povelsen, Østen Amundszen og Thord Knudszen, Laug Rættes Mender paa Hadeland, Glæde Gud og Signa. Vii giøra ydermeere kundet, at vi vore imellem Egge liggende i Ulleraal i Norderhaugs Sogn paa Ringerige og Berger som ligger i Iefnager Sogn paa Hadeland, Botelsmis Ugen Anno Domini 1361, hørde vi og saa at de toge Hænder sammen, Oluf paa Berger af den eene halve, og Haagen paa Egge og Østen paa Marigaard af den anden halve, under de Skild Ord, at de skullde det Alt holde og have som vi 12 Mænder giorde dem imellem, om endemærke og deele jmellem deres Skouger, enhver fremkaldet fem skiællige gamle Prov, som vore laulig stævnt, som saa hedde, Oluf Torsen, Kittel Helgeszen, Dyry Haagensdatter, Bergitte Olsdatter, og Angiær Colbiørnsdatter, og sore paa Bog med fulde Eed, at skillige endemærke imellem Berger og Egge er i søndre ende Aasstrygen, som kaldes Høygrøtte, og i Furue Kammen og i Reisze Steenen, som nævnes Egge Steenen, derfra og i Ullve-Myhren, af Myhren ad Langdahls Rabben, derfra og i Bækken som flyder af Butten Kien som flyder i Søndre Oeszet af Kiærnet og i Dahlen som nævnes Graver Dahlen, dissze deele Mærker ginge vi ogsaa, og dømte vi efter Prov, at dette ende Mærke skal stande angerløst paa baaede Siider, Bergen med Kringle og Kringle Moeden paa Nordsiden, [23 aar1361] og Egge og Marigaard paa Søndre Siiden. For saadanne Sager hænger vi vores Jndsegl for dette Brev, som giort var paa foresagde Aar, Stæd og Tiimer, som foresaget.
Locus Sigillorum.
Test r I: Tygesen. Sorenskriver over Ringerige og Hallingdahlen.
Sigvard Gunnerssøn sælger et Hefseldebol i vestre Aas (i Hundalen i Vardal) til Grim Ragnessøn og oppebærer Betalingen.
Indtaget i et Perg.-Brev af 27 Februar 1651 i norske Rigsarkiv. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 375 og 400).
Her foruden loed hand for Retten opleesze et gammelt pergementz Breff anlangende et Heffseld boell i vestre Aas som Siffuord Gunnerszen haff(ue)r soldt till Grime Ragnesen, och derfore oppeboret fylliste ve(r)d och betalling, same Breff daterit Jons vcku, vdj Kong Haagens 6. Regimentis aar, [Her følger brev af 27 Mai 1406 nedenfor]. Dernest och for det sidste loed opleesze et gaml. schifftebreff med hengendis indsegle fore, Daterit 1572. Løurdagen nest for palme Søndag, paa Aas, anlangende forschreffne Aas jmellum Jngebiør, Peder Aasis Effterleffuersche, och Olle Nielszen S: Peders broeder,
Angivelse paa Delet mellem Gaardene Kjelaas, Egeberg og Lærum i (Sande Sogn, Jarlsberg) samt Strøms Sogn.
Indført i ,Sanden Schibredis Protocoll jn A o 1673 (Retsprot. 1151) i norske Rigsarkiv, fol. 4-5. Brevet maa være falskt. (Se No. 13 og 21 ovenfor samt Dipl. Norv. I No. 581 og 871, IV No. 769, V No. 236).
Noch it gammel Pergementzbreff wdsted løgerdagen nest for Machnusz dagen a siuande aare Richesz wyrdaligha herre, [24 aar1362] Haachenar med gudsz Mischund Norrigesz Konge, aff 12 laugrettesz mend, wnder 10 wedhengende Jndseigl, liudende, at de da ware a: rett dehle gang jmellum Kieldaas schouffuen och Egeberg schouff, som ligger i Sandensoug: och gangen til fieldsz mehr allom Sameigersz mender, haffuer da wehret derisz gang Steen effter steen fra Grosz dompehøllen och saa op neer aanon ath ouster och wnder Aaszenum, Ther stender en stein j schilliae fra steinom och op i aaszen som er (dvs en) Marchestein stænder, en saa oust Siuderoust Steen effter steen at forsszen som Tordsz forsszen hietter, vr fosszen och ost Siuderoust, steen effter steen a høyeste Aaszen ath Suaneuandet, ther ligger thria Steene, som mercher i oust Syderoust offuer for ne Suareuatne, och a høyeste Aaszene, ther ligger eine Stein Røesz, *nennesz Bottnesteinom, ther møttast thria Marchom Eigom, wider for ne Bottnesteinum, Kieldaas march a westre, och Nordsidone, End Egeberg och Lærum gaardersz sambeigen schougom syden at for ne Bottnestein Røisz, och Strømsz sogne march a ouster Siden, at for ne Bottne steine, Var da derisz Domb, effter oldinghom Fyn, at thett er rett dehle, jmellum for ne schouger, etc.
To Lagrettemænd i Oslo kundgjøre, at Halvor Brat, Raadmand i Oslo, solgte et Skovstykke ved Navn Kapnormark i Jamnaker Sogn paa Hadeland af aarlig Landskyld 1 Maarskind (?) og 2 Mæler saltet Ørret til Arne Siverts-søn og oppebar Betalingen; Grændserne for den solgte Del beskrives.
Indtaget i en Domsakt af 8de Juli 1680 i det Wedel-Jarlsbergske Arkiv p. Berum efter ,et ældgammel Odels Pergamentsbrev , af gammel Norsk udtolket, som følger. (Jfr. m. en senere Afskr. i Underretsdom ibid. af 31 Juli 1722, hvorfra Varianterne). (Se Dipl. Norv. VI No. 315).
Allum goede Manum tem tette bref see heller høre, sender Fynboga Daugtson Joen Lodesøn, laugrettismende i Opszloe quidie Gud och sinne, mee vill eder kundigt giøre at mer vaare i Preste Stugum i Opszloe daugen nest effter Olszmisszo a niende Aare Riches aachor vorldelig Her Haachonnor med Gudsz Mischund Norgisz Konning, Saagom vi och hørde handom tacho at Halduor Brat Raade Mande i Opszloe, solte Arne [25 aar1364] Siffuersen a: Stalszberga a: Rommericho. et shouff Støche neffnis Kapnor Marchum och liger i Jamfnacher Kirche Sogen a: Hadeland, deraf ganger Maalhuud och tuega Melle Salto. Oure huer om Aare i Landshyld och begynte deelle om forbemelte Kapnosz Marchom i Nedre Kapnore a: i Nordra Enda a: Fyllingen dedan ouster i Aaklangen deden i Ousthellingen met Kalffuehaugen, dedan at Maafosszen saa ned i Kapnosz Aaene och Fylling aaene norde i lange kiene och aa forbe te: Kapnosze och shall følles hannem i huer maade varæd ned ollum, lutom och lunde foro och vedderlegir och liget, haffuer, Eend kiendis forbemelte Halduor Brato, at hafue fanget meste Pening o minsto som dennem jmellum i kiøb jerrochom (dvs thera kom) For Sandende hengom mir alor jnseiglum, End Halduor sin Jnseigli for detta breff er giort var Stad Aar och daug somo foresiger. Eend paa samme Odelsbreff befindis saaleedis shreffuit breff for Kapnossze shoug liger til Bratuold paa Hadeland, Lest udi Retten paa Woxsen tingstue udi Agers Sogen dend 13: May aar Anno 1559:
Kjøbebrev paa en Kyrleie Jord i nordre Sigmundnes paa Lom.
Indtaget i Brev paa Papir af 25 April 1609 i norske Rigsarkiv (fra Statholderarkivet).
Det 4 daterit Søndagen nest for Sæliumanne Messe vdi Konning Haagens elleffte regerendis Aar, och er jdt Kiøbe Breff paa Kyrleige Jord i Sigmundnes j den Nordre Gaardt,
To Mænd kundgjøre, at Jon Thorleifssøn og hans Hustru Gertrud traf en Overenskomst, hvorefter hun undtog forskjelligt Jordegods og Løsøre fra Sameiet mellem dem, og hvorved de bestemte, hvad enhver af dem skulde have efter den andens Død.
Efter Afskrift fra Slutningen af 17de Aarhundrede hos Landhandler H. C. Krüger paa Skyrsand i Fuse. (Jfr. Brev nedenfor af 22 Juni 1545). [26 aar1366] 
Alle mend dennem som dette breff see eller høre sender Torger Svendszøn oc Evind Øystenszøn gudsz oc derisz helsen. (kungiørende) att vi vaare der hosz hørde paa oc saae Joen Torleffszønsz oc Gertrud hansz koninsz derisz handtag; Gertrud udelucte aff fellagsz forhandling otte manadamatabool i Tveitt, oc fire manadamata bol i Opsall, otte manadamata bol i Holdhuusz oc Hougen, halff fierde i Giøn i Toraldsz lodt tiuffve kiørlag i kleder, ubrend sølff sig til fellag tou spenil som veje fem øre huilcke Joen gaff hender i festengaffve, een sylle vejer tre øre, som Joen gaff hender i bencke gaffve. Siden lagde de fuldt lougligt fellag aff jeffne pendinge oc smycker. Siden gaffve de huer anden gaffver, att huilcken der leffvede den anden offver skulde haffve een seng, den beste, med all tillbehøring, en aff de beste gangverjer med tillbehøring, een kedel som kunde brugisz offver ild paa halff tredie tønne. Skulde huun da tage alle børnekleder oc forfald aff uskifft boo. Oc till sandhed her om sette vi for ne mend vore indsegle for dette breff, som vaar giort i prestestuffven paa Fuse tyrszdagen nest effter Petersz voke, aar effter vor herrisz Jesu Christi byrd 1366.
Einar Baugessøn Bonde paa Brandsarf kundgjør, at han har solgt til Helge Baardssøn saamegen Jord i nedre Hellen i Vaage, som Kolbein Alfssøn eiede deri, og stiller derhos Sikkerhed for Hjemmelen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Hellen i Vaage, August 1898). Alle 5 Segl mangle.
Ollum monnum /th/eim sem /th/ettæ bref sea. æder. höyræ. sendir Einær Baughæson. bonde. aa. Brandzarfue Q. g. ok sinæ. /th/æt se yder kunnigt. at ek var. aa. Vllinsyn. a. Vagha. a. freadaghen nestæ firir trinitatis m/oe/ssodagh. aa. xiiii. are Rikis mins wyrdulighs herræ. herræ Hakonar med gu/edd/s naad Noreghs konungs. ok sæældi ek med handarbande Hælghæ Baardæsyni. sua [27 aar1369] mycklæ jord sem Kolbæin Aalfasson aatte j neddræ Hællini er ligger. a. Vagha. frealsæ ok hæimolæ firir huærium manne med ollum lutum ok lunnændum sem til /th/æiræ jærdær hafuir læghet fra forno ok nyu vttæn gardz ok jnnæn firir xiiii. kugildi. kan /th/æn jord æighi frealls værdæ Hælgæ Baardæsyni. /th/a skal ek [lukæ honom afterlukæ xiiii kyrlogh j godom penninghom kunnu ok æi penningar til væra /th/a skal han æighæ ii kualæigu jærdær jn j Brandzarf frealsæ ok hæimolæ firir huærium. manne med ollum lutum ok lunnændum vttæn gardz ok jnnæn. Hefuer ok Hælgi opptnæmfder loket mer allæ værdauræ firir fyrnæmfdæ jord j neddræ Hællini æfter /th/i sem j kaupp ockort kom. ok til sanyndæ settu /th/esser goder mæn sem hia uaro /th/æsso jærdær kaupi siræ Sighurder præster aa. Vagha. Jfuer Arnfinzson. Sighurder Aalfson ok Erlænder j Øy. sini jnzsigli med mino firir /th/ettæ bref er gort var aa. dæghi ok aare sem fyr sæghir.
Andres Thjostulfssøn og hans Hustru Ragnhild erkjende at have solgt begge Velundgaarde i Digernes Sogn i Rakkestad til Thord Iverssøn.
Indtaget i Domsbreve p. Perg. af 31 Juli 1602 og 10 Juni 1626 i norske Rigsarkiv (fra Selsk. f. Norges Vel). (Se Breve nedenfor af 26 September 1383 og 16de Juni 1408).
Och wdj rette lagde jtt kiøbe breff widgffuett paa Wattmellom fredagen nest for winternatten j Koning Haagens 15 aars Regimentis thidtt liudindis Andris Thiostulffzen och Ragnilde Kone hans att the haffde soldtt for ne Thorder Jffuersen baade Welunde gaarder med mere breffuett derom jndeholler,
Jtt pergamentz Breff vnder 2 vschade hengendes Jndsegell, formellendes att Anders Thiøstulffsønn och Ragnilde Konne hans haffuer seltt Thorer Jffuerszøn bade Wiulunde gaarde tha er ligia j Degranes sockenn westan och Biørbeckennom och ouster j Glumsrud Wattn, frilsz och hiemholtt, som samme Breffue formelder daterit 15 Kong Hagens regierende Aar etc.
[28 aar1370] 
Oleif Alfssøn erkjender, at han efter Aftale har oppebaaret Betaling af Azzor Thoressøn for 2 Markebol Jord i Kvikstad paa Fron, som han har solgt ham.
Efter Orig. p. Perg. paa Gaarden Vistad i Fron (Gudbrandsdalen, indlaant Febr. 1899). Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 1160 og VIII No. 489 samt Breve af 28 Novbr. 1429 og 12 Marts 1471 nedenfor).
/TH/et se ollum monnum kunnight at ek Oolæifer Alfsson vider kiænnist /th/æs med /th/æsso minu brefwe at ek hefer vpp boret af Adzore /TH/oressyni fyrstæ pænigh ok sidustæ ok allæ /th/ær jmellum sem j kaup wort kom firir .ii. markæ bool jærdær sem ek hefer sælt honom j Kuikstadum sem lighær (a) Frone: ok æftir /th/æiri vider ganghu sem /th/ettæ bref vattær sem her er vidær fæst ok till sannyndæ sætto /th/æsser goder men siin jnsighli med minu jnsighli sem hia varo Æiriker Sighurdærson p(re)ster a Frone Baarder Paalsson ok Hafwarder Vpghiæstsson. firir /th/ættæ bref sem goort var a tysdaghen nesstæ firir veter neter ok a. xvi. are rikis vaars virdulax herra herra Hakonær med gudæs naad Noreks kononghns.
. . ft ii styky miols ok jjj spon smørs . . . . . . . . . . . . . . . sex sett . . . . . med h . . . nar . . . . . . . . . . . . /th/erre so mykyl . . . . . fenghet sidan er sira /TH/ostæin prest f . . hæyma
Fire Mænd kundgjøre, at de vare tilstede, da Halvard Thorleifssøn erkjendte, at han havde solgt 5 Øresbol mindre end 1 Ørtugsbol i Stangenes paa Eidskogen i Solør til Halvard Thoressøn og oppebaaret Betalingen, hvorpaa Halvard Thorleifssøns Hustru Gudrid Erlendsdatter gav sit Samtykke til Salget.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Voss, Aug. 1895). Alle 4 Segl mangle.
Ollum monnum /th/eim sem /th/ettæ bref sea æder høyræ sendir /TH/orleifuer Gelaugs sson Andres Gunners sson Eiriker Ogmundæ sson ok /TH/orleifuer /TH/orgeirs sson Q. g. ok sina Mer vilium yder kwnnikth gera at mer varom. a. Kirkustraume. j. Odale. [29 aar1370] a. Raumæriki .a. /th/orsdaghen nestæ firir aldræheilaghæ messo dagh .a. xvi are rikis vars verdulegs herræ Haqoner med guds naad Noregs konunkgs saom høyrdum .a. at /th/eir heldu hondum saman af einne halfw Haluarder /TH/orleifs sson en af annære halfw Haluarder /TH/orers sson kendiz /th/a fyrnemfder Haluarder /TH/orleifs [sson at han hafde selth adernemfdom Haluarde /TH/orers syni /oe/rtoghæ bool minnæ en .v. auræ bool jerder .j. Stanganese er ligger .a. Eidesskoghe .j. Sol/oe/yum friælsth ok heimholt firir huorium [manne med ollum lutum ok lunnindum sem til liggiæ æder leghet hafua fra fornu ok nyu vttæn gardz æder jnnen kendiz oc Haluarder /TH/orleifs sson optnemfder at han hafde vp boret af Haluarde /TH/orers syni fyrstæ peningh ok öfstæ ok allæ /th/er .j. millium firir fyrnemfdæ jord eftir /th/uj sem .j. kaup /th/æiræ kom h/oe/yrdum mer ok fyrnemfdir men .a. fyrsagdom dagh at Haluarder /TH/orers sson optnemfder leide fram tueggiæ mannæ vitne er sua eitæ Eiriker Haraldz sson ok Narfue Botiuls sson er sua suoro .a. book firir os at /th/eir sagho ok höyrdu .a. [at /th/au heldo hondum saman Haluarder /TH/orers sson optnemfder af einne halfw en af annære halfw Haluarder /TH/orleifs sson optnemfder ok Gudriid Erlends dotter kona hans jattadæ /th/a fyrnemfd Gudriid at /th/et skulde hon hafua ok haldæ ok aldre riofuæ æder rofs men til fa er Haluarder /TH/orleifs sson optnemfder husbonde henner hafde giort vm adernemfd jerdæ kaup ok til sannyndæ settom mer voor jnsigle firir /th/ettæ bref er gort var a deghi ok are sem fyr seghir
Stanganes a Æidaskogen. - Med Haand fra 17de Aarhundrede: formellende om Stangenes paa Eidskoffuen.
Optegnelse angaaende den ,Sysselmandsgave af Fisk, der er erlagt af Haakon Sigurdssøn og hans Gudsøn samt Odd Eysteinssøn, og om en Gjæld af Fisk, der skal betales, saasnart ske kan. - Penneprøver bag i Bogen synes at angive, at den har tilhørt Erkestolen i Throndhjem i Erkebiskop Olafs Tid (1350-71).
Skrevet paa forreste Perme af Codex C 29 i Upsala Univ. Bibl. med en Haand fra 14de Aarhundrede. (Jfr. Norges gl. Love III S. 175).
Swa marghir men hafua ghiort Syselmannsz giofna Jnprimis Hakon Sighurdarsson guds/oe/ynn hans Jtem Odder Æystin sson fim [30 aar1370] than fiska ghildha ok j hundrat skræid skall ek /th/essa skuld wppluka /th/et fyrstu er gud gefuer mik swa margha fiska *fiska
Olafuer (?) med gu/edd/s miskun ærkibiscup i Nidarose (?) - /th/eim sem sem /th/ - huat æitir hon kona /TH/osstein K . . . j B . . . - Yngre: Reuerendo in Christo patrj ac ffratri Magno Detter etc. Salutem in omnium saluatore
Gudbrand Anbjørnssøn, Prest i Herjedalen, kundgjør, at Asbjørn Raudmarssøn solgte Staksengdelen søndenfor Elven og 3 Ladeenge ved Salna (Solna) baade norden- og søndenfor til Olaf Pederssøn for 5 herdalske Mark.
Efter Orig. p. Perg. i Øfverhogdals Sognekirke i Herjedalen. Seglet mangler.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea æder höyræ sænder Gudbrander Anbiorner (son) prester j Heireiadal Q. g. ok sina kunnight gærande at /th/er var ek nere j Sweigh at /th/eir holdo hondom [saman Olafuer Pedherson ok Asbiorn Rawdmarsson med /th/ui skilordhe at fyrnemfder Asbiorn seldi Olafuer Staksænghi /th/ellen sunnenælfui ok /th/rw lodduenghiar vider Salnw badhe sunnan ok nordhen firir fim merker herdel(s)ker frial(s)t ok hæimolt firir huarium manne fra sik ok sinum erfvinghium ok vndir han ok hans erfvinghia ok til sanynde her vm setti ek mit in sighli firir /th/ætte bref er gort vaar j Sweigh odensdaghen neste firir Clemens messo dagh anno domini m o c o c o c o lxx o secundo.
Kong Haakon (VI) tager ,sine Bønder paa Bø, Gunnes og Øien i Sandshverv med deres Skove, Setre, Fiskevande etc. under sin Beskjærmelse, i hvilken Anledning Grændser og Dele angives.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Sandshverv 1895). Huller efter 2 Segl. Brevet er falskt og skrevet over en ældre bortskrabet Skrift og med samme Haand som flere andre Breve fra Sandshverv, Modum og Eker, jfr. Dipl. Norv. X No. 189 og Jens Nilssøns Visitatsbøger S. 407-9). [31 aar1375] 
Hakon med guds naad Noregs konongs sendir ollom monnom /th/em sem /th/etta bref sea æder høyra Q. g. ok sina ver viliom at /th/er vittir at ver hafum tekit bondom vorom a Bøar Gunnæs ok /OE/yanne a Sandzverfæ med Rayiesætter skogom med allom sætren Skodzbv ok Gunbu sem liger a Rayiæ skog velde med ollom fiskiævatnom sina sem Gangveyia allom marke rener sem til Rayæ liger ok liget hafver a forne ok nyie med skogom væydestad(o)m firi sætter fiske vatnin ner a Voldæ myren ok af synstæ ænden a Bander vatnet sva a reysen er stender a soken mott a høgstæ ose a Svendsbufialdet mellem Sandzverfe ok Gelbuviken fra Arebuvatnet ok liger halfe vatnet a Rayie skogs velde sva efter sok[nmott?] j Langerdallen sva yfver Langerdalen vp a Solumfiældet sva epter aas broutæn ner a Skrim . . . (?) samastet (?) ok j aana til Kiørfestad æger møtter a retter skog skelnan som bref tems vatter ok fadur vor ok fadur fadur stadfest hafer ok ver nu med tæse vor bref stadfester a allom sinom artiklom med fri veg til skogs ok fra med quikum ok doudum yfer Hørtvet egom ok kor vegen faller sem firnemde bønder a høra (bøta?) Gunnese sem egande ær a Rayie sættrin lougliga j guds vern ok voræ vern ok kiærlika troust til alla retter mollem /th/il æverdelika fulkomelika fyrbydandæ hverie manne j hverium stett æder lot (?) nemma hvar sem /th/et gere vili setter af oss reidi refsinge ok hardum ofer kastum æfua svara oss otta marckenna j bref brot ok trenom ret sina epter laugardomen ok gode mend biudum ver sysle manne vorom logmane vorom ok handgingnemanne vorom allom at scycke atter nemdom bondom vorom a Bøar Gunese Oyenne ok sættrom Rayia skoghen Gundbw skoghen fiskebæken gildrings veydenom til lagar ok til rettinda beder hverie manne allom /th/y sem ere at ver hafvom gefvet /th/em ok varnade tæms til stærke ok sannader her vm latom ver vor secretum trøka firir /th/etta bref *bref giort var a Thunsbergs hwsse tisdagen nest epter vetter netter a eina are ok tytukta rikis vars Norgis oss sealfvan hiaa verander med allom raadet vorom a Norgis rikis wegnæ
Afskrevet og oversat af de herrer Magnæus og Johnson, samt af herr Iustitzraad Thorkelin paa Afskriften og Oversættelsen attesteret Rigtig [32 aar1375] heden. Kiøb: d. 16 Aprilis 1795. C. Schmidt Not: P: - Fremlagt ved en Aastæds Sags Behandling imellem Liøterud og Sandor Sæters Ejere paa den eene og Raje Sæters Ejere paa den anden Side den 12te Iuni 1795 testerer Aagaard.
Leik Thostenssøn og Ragnvald Halvardssøn bevidne under Ed, at Vatnemellom-Gaardene eie Hugst og Havn i Skekleskoven samt Gadeløb nordover til Veglund (Rakkestad).
Indtaget i Domsbreve p. Perg. af 31 Juli 1602 og 10 Juni 1626 i norske Rigsarkiv (fra Selsk. for Norges Vel). Jfr. ovenfor No. 29 og Breve nedenfor af 16 Juni 1408 og 18 Juni 1460).
Dernest framlagde hand jtt pergamendtz proffs breff wnder 3 hengindis jndsigle wdgiffuett paa Grimsrødtt y Degernis sogen Løffuirdagen nest for Michils mise dag j Koning Ollaffs 3 aar Regimentis thid liudindis Leikar Thostindtzen och Ragnaldar Halduarsen a boek suor att Wattmellom gaarder eiger wester i Skiechils skoug hog och haffn och gatu leig nørden att Weglunde med mere same proffs breff derom jndeholler,
Jt andett Perckamentz Breff vnder 3 hengende Jndseigle datterit Grimszrød 3 e Kong Olluffs regierindes Aar, huor vdj findes thoe proff jndførtt Leickar Thostenszønn och Ragnilder Haldwordzdatter, som haffuer proffuedt, att Wadmella gaarder eigor vestor j Schickuls schough Hugh och Haffunn och Gautu legæ norden att Wiglundanom, och ein Eignatall Viglunde gaarde vt effter Tiudwegenom och swa j Bierbeck som samme breff formelder etc.
Skiftebrev mellem 2 Brødre, hvorefter den ene, Atle Sigvidssøn, erholder 7 Koleie Jord i nordre Sigmundnes i Lom.
Indtaget i Brev paa Papir af 25 April 1609 i norske Rigsarkiv (fra Statholderarkivet).
Det 5 Breff vdgiffuen j droning Margretis j Regementis *Aaar, miduege dagen nest effter Halffuordz Messe, er jdt [33 aar1388] skiffte Breff, tuende Brøder emellom, Haffde da denn ene Broder ved Naffn Athele Siguedszön bekommit vij Koleige Jorder j Nørdre Garden j Simundnes med mere for ne breffuers Jndehold ,
En høi geistlig (Erkebiskop Vinalde?) underretter en svensk Biskop om, at han paa Grund af sine Forretninger i Dronning ( Margretes) Tjeneste ikke kan træffe ham før sin Afreise til Norge med Dronningen, og anmoder ham derfor om at komme til Rumlaborg, hvor hun vil opholde sig nogle Dage, for at de der kunne forhandle sit Mellemværende, og beder ham medtage forskjellige Ting, som Brevskriveren har efterladt hos ham, og at forskaffe ham en Mand, der kan passe hans Heste.
Indført i Codex No. 6 (Mscr. in 4 to) i Upsala Univ. Bibl. fol. 39. a-b.
Fraterna in domino salute premissa Nouerit caritas vestra quod propter importunam instanciam domine mee et eius diuersa negocia quibus ad presens licet minus ydoneus *incertatus sum non valeo ad presens personam vestram attingere placeat caritati vestre vos vexare ad Rwmlaborgh quanto cicius poteritis propter diuersa que haberem vobiscum tractare et longum esset singula scribere Jntendit enim domina mea ibi stare ad tres dies vel circa et statim dirigere gressus suos in Norwegiam et forte si iam non fieret infra annum non haberemus concursum Jnsuper apportetis michi ciphum meum argenteum maiorem *clocear argenteum scrineum meum bursam meam de serico et balnearium ac eciam cultellum meum longum et neccesse haberem de aliquibus lectisterniis et si scitis viam pro aliquo qui ppossit curam equorum meorum gerere ipsum vobiscum adducatis Cetera lator Jn Christo feliciter vale Scriptum etc. per v. multum cursorie quia aliis occupatus
[34 aar1394] 
Amund Fitje (Stokke Sogn) afhænder Grunden ved Melsomvig til Bønderne (i Arendals Skibrede) for en Tønde Tjære, som han var bleven Skibet skyldig paa Regnskab.
Indtaget i Orig. p. Papir af 29 August 1613 i norske Rigsarkiv (Cancelliarkivet, Kjøbstæder. Tønsberg). Jfr. m. samtidig Afskr. p. Papir bl. Arkivets yngre Dipl. (fra Statholderarkivet). (Se Breve nedenfor af 28 og 31 Mai 1534).
7. Bønderne ochsaa begierer vdi dieris Supplicatz at deris gamble breffue motte bliffue lest och offuerseet, som di haffuer paa for ne Melsom wigs haffuen, Huad som dissze breffue anlanger haffde di fiere breffue som di for osz frembbar, som wor først ett widische breff vdgiffuenn i Konning Erick. aff Norge hanns regierendes v Aar, och ingen anden Datum der vdi fantis, i sin mening, formeldendis at de hørde at Amund Fittie tilsagde Bønderne och affhendiget till dennom for ne Grund och Lannd, for j Tønde thiere som hand wor schibet schyldig vdi Regenschaff med nogen andre Prob der paa saame tidt tagenn bleff, och wor same widische aff vj Laugrettis mend vdgiffuet denn 25 Aprilis 1609.
Regler for det Broderskab, som oprettedes i Bergen 1397 til Guds og Allehelgenes Ære og særlig til St. Catharinas og St. Dorotheas Pris.
Indført paa de sidste Blade af en Protokol fra Slutn. af 17de Aarhundrede i Bergefarernes Arkiv i Lübecks Handelskammer med Titel ,Statuten und Recesse des Contor in Bergen betreffend . (Trykt i Chr.a Vidensk. Selsk.s Forhandl. 1878 No. 11 S. 7-10 med urigtig Datering 1357, samt i Hansisches Urkundenbuch V No. 296). (Se nedenfor ved 1502).
Jn den Nahmen Godes Amen. Wittlick sy Allen guden Lüden, dat na der bort Christy, Vnses heernn, dusenndt dreehundert söven undt negentich, do begunden frame lüde, gode tho Lohue, alle godes hilligen tho ehren, unde tho einem sunderlicken Lave unde tho ehren Sunte Catherinen unde Dorotheen, Eine bröderschup und eine gilde tho holdende Jn nabeschrevener Wise: [35 aar1397] Jnt erste desse frame lüde de Jn disse gilde hören hebben in issliken Closter van den grauwen bröderen Jn dessen drenn Riecken twee Evige Misse: Jtem so schall man begahn lahten de guden lüde de uht der gilde verstorben sindt tho veer tidenn in dem Jahre, de erste begencknisse schall wesen des anderen dages na Sunte Caterinen dage thon grauwen bröderen, 2. De andere begencknisse schall wesen des anderen dages na sunte Dorotheen dage tho den schwarten Bröderenn:. 3. De drudde begenckenisse schall wesen Jn Sunte Jurgens avende tho denn grauwen bröderen. 4. Dee verde begencknisse schall weesenn alse de gilde gedruncken iss, tho den schwarten bröderen, vnndt weret sake dat Jennich man dyt versümede unde tho der begencknisse nicht en queme und offerde, de in de gilde hörede, Vnde Jegenwardich were thor stede, de schall gebrakenn hebben eine marck wasses. Jtem welck man de tho Bergen stervet unde in de gilde höret, den schall men hahlenn mit alle den gilden Kerssenn besten Boldyck, und bringen one tho grave, dar he liggen will, Eein Jsslick gilde broder Jegenwardich schall volgenn unde offeren by Peenen Eyne marck wass:. Jtem woll verstervet over Zee vth desser gilde, den schall men begahn alse sick behört, wanner dat weerdt vorreschet, unde sine negesten frunde darummbe sprecken Eein Jewelick gilde broder hir Jegenwerdich schall dartho offerenn bey Penen Eine m#U wass, Jtem welck broder de versteruet, de schall geven dree m#U lubsch de gilde mede to verbeterende, und upthoholdende, vnde de dre marck iffte gildegeldt schall gahn vor alle schult, dyt iss des Kopmans unde der gilde broder eindracht, de dat verbeteren will, deme lohne dat Gott und de hilligen Junckfruwen beyde:. Jtem weret, dat Jenich gilde broder nicht vermochte disse dre m#U uhthogevende, den schall man alliecke woll begahn lathen, wen dat van sinen vrunden wittlick werdt gedahnn, hefft he ock neine frunde, so schall de gilde de unkost stahn unde eins lahten besundergen begahnn:. Jtem so iss de Koepman overeins geworden, dat alle meistermans Jn de gilde schölen hören, de mit dem Koepmanne ummegahn und ein guht Knape iss: by peenen xx #B Engelsch. Jtem so schölen tho disser gilde weesen veer hövetlude [36 aar1397] de se vorstahn schölenn, unde de schölen darby blieven twe Jahr lanck, alle Jahr schall men twee nye Schaffers kesen, alse de gilde gedruncken werdt, Jtem so iss de Koepman overeins gewordenn, de schaffers schölen dat holden. alse dat gilde bock uhtwiset by Penen xx: #B: Engelsch:. Jtem de uht disser gilde verstervet tho Bergenn, den schall men Ehrliken halen tho grave, mit dem besten Boldieck unde xij gilde bomenn Tho der andern begencknusse buten sin Kerspell unde sine bygrafft. dat olde boldick, vnde in den Clostern Soss bome de dar tohuss høre, unde anders nicht, by peene xx #B Engelsch: Jtem so vaken alse dat schrin gedragen wert, so schöhlen de schaffers der gilde, Kerssen lahten vordregen, gode tho loue, alle sinen hilligen und der hilligen Junckfruwen Sunte Sunyue:. Jtem so schölen dee veer schaffers: de vor de gilde stahn, lahten dregen de Kerssen vor dem hilgen lichame Also vaken he umme denn Kerckhoff gedragen wert, tho paschenn alle sondage to pinxstenn tho allen hochtidenn:. etc:. Jtem so schölenn de gildebroder ehrlicken holden de feste Sunte Katherinen unde Dorothyen, vnde so schall men senden issliecken Closter eine thune behrs: alsse Katherina virginis dess gelieken tho Sunte Dorothien dage isslickem Kloester eine thune behrs:. Jtem (in) Jsslicken Kloster tho Bergenn hebben de gilde brodere Eine ewige misse mit aller thobehöringe:. thon grauwen mönniken ein grott verguldet kelck, missebock, missewede, und alle Reedtschop:. Derglicken ton Swarten Mönken vpp. Sunte Dorothien Altare Eine verguldede tafele, kelck und Pahtenen vonn iiij lødige m#U: missewede unde alle redtschup, dartho thennen luchter: vndt en Petz: cruce: etc:. Desse mageschreven hebben ore doden gelt uht gegeven by levendigen Lyve:
N : N N : N : N : N :
[37 aar1400] 
To Mænd kundgjøre en Transaktion (Gaardsalg?), der skede paa Borge i Vaale Sogn paa Vestfold, mellem Ivar Thordssøn og en Kvinde.
Efter 3 sammenlagte Seglremme under et Brev af 23 Januar 1591 fra Sandshverv i norske Rigsarkiv. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 365 og 440; IV No. 645 og X No. 104.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea æder høyra sendda Ellingger Nikulosson ok Hafvarder /TH/iostolfsson quædiu gudz ok sina kunnikt gerande at mit varom j sætzstofuonne a nædra Borghom er ligger j Vala sokn aa Væstfold saghom ok høyrdum aa er /th/au hældo handum saman af einni halfuu Jfuar /TH/ordar[son] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
To Mænd kundgjøre, at de hørte Sira Asle Thorsteinssøn paa Heggen (Modum) stævne Gudulf Klemetssøn til Mærin i Lider for at høre de Vidnesbyrd, han agtede at fremføre angaaende 1 Øresbol i Gifstad i Lider, som Gudulf havde ladet sværge fra Heggens Kirke uden at stævne rette vedkommende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Oslo Bispearkiv). Næsten en Trediedel af Brevet og begge Segl mangle. En Oversættelse af Sogneprest A. Mørch vedligger, hvorefter det manglende er udfyldt.
/TH/ett se ollum godum monnum kunnight at mit /TH/order Eiuindæ sson ok Asbiorn Haluardzson varom j Heggine kirkiu a Modeimi [igans sunnudaghin [j fystu viku fostu a xj ta are rikis vars virdulex herræ Eiriks med gudz naadh Norex konungs saghom ok *ok hørdom [a at sire Asle Thorsteinson [prester] a Heggine stemfdi Gudulfuæ Klemetzs syni iii natha stemn[u til] Meirinnæ j Lidum at lydæ sinæ prouæ ok skilriki [vm øris bol jardær j] Gifstodum j Lidum sæm fyrnemder Gudulf[uær let suæria fra Hegg]inæ kirkiu ok [pre sire Asle hafdæ haft ok fylt [ok landskyld af tekit] sidæn han til Hegginæ kom ok /TH/orgiulsæ a [Furue ær til vitnisburd]ær huat sæm han høyrdæ sire Gunnær /th/[ær vm kungøre ok Eilef] /TH/orsteinson tok /th/esso vatto sæm Gudulf[uær fram leidæ /th/o huarki] sire Asle ædær nokor hans vmbodzs [man logligæ [varo firir stemfdæ ædær] kirkiunnæ ok [38 aar1400] aflauadæ /TH/ordær /TH/orsteinson /th/[a samstundis at] jngæn var firir stemder Ok til sannynd h[er vm sættom mit okkor jnsigle firir] /th/etta bref er giort var deghi ok are sæm fyr seghir.
bref fore øris boll j Gifstadom sem liger j Lidom
Jon Martinssøn paa Sudreim, der har foresat sig at drage paa Pilegrimsreise til Rom og muligens længere, gjør sit Testamente og bestemmer Gaver til Kirker og Klostre i Vadstena og Skara samt til Holms, Ørs, Byrstads og Brolanda Kirker paa Dal (i Norddals og Sunddals Hereder), til Varne Hospital, til Lunds, Fors og Sudreims Kirker paa Romerike, til Kirker og Klostre i Oslo samt til en Mængde særskilt opregnede Personer, der tildels ere hans Slægtninge.
Efter Mag. Thomas Bircherods (#¬ 1731) egenhændigt skrevne Oversættelse af Vidisse p. Perg., som han selv eiede. (Trykt efter en slettere Afskrift i E. Pontoppidans Annales ecclesiæ Dan. Dipl. II S. 493-95). En anden Afskr. findes i Arkivet p. Gavnø i Sjælland. (Se [Norsk] Hist. Tidsskr. 3 R. II S. 417-24). Indtaget i Vidissen No. 43 nedenfor.
To Kanniker og to Raadmænd i Oslo udstede Afskrift af Jon Martinssøns Testamente.
Efter Mag. Thomas Bircherods egenhændigt skrevne Oversættelse (i Dan. Rigsarkiv, Langebeks Norske Diplomatarium) af Orig. p. Perg. i hans egen Besiddelse. (Trykt efter en slettere Afskr. i E. Pontoppipidans Annal. eccl. Dan. diplom. II. S. 492 f. og 495). En anden Afskr. findes i Arkivet paa Gavnø, der rigtigere læser Navnene: Helgesen, Kolbensen og Joarsen).
Alle mænd, som dette bref see eller høre sende Skieldelf Hulgesen, Thorgils Kolbensen, Canicker i Oslo Ulfer Laurentzen og Audun Ioarsen Raadmænd der sammestedtz, Guds og sin helsen. Giørende vitterligt, at vi saae og offverlæste et bref, med et heelt, hengende, og uskat indsegel, lydende ord fra ord, som her effterfølger. [Her følger brevet No. 42 ovenfor.] [42 aar1401] Og til Vitterlighed herom sette vi voris indsegler for dette transcriptum som blef giort j Oslo paa tredie Vaage dag anno Domini 1401.
Anders Hjarrandessøn kundgjør, at han har solgt 7 (?) Spands Bol i Litlehammer i Vinje Sogn i Suldals Skibrede til Asmund Ormssøn for 5 Kyrlag og oppebaaret Betalingen.
Efter en Afskrift med Thormod Torfæi Haand bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kjøbenhavn.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia edur høyra, sendr Andrese /TH/iarandason q. g. ok sina kun(i)ght gerand, at ek hæfur sælt sxiu spanna bol i lithlum Homrum sem lighur i Vinnjar Kirkiusokn ok i Suldals skipræidu Asmundj Ormssynj firir fim kyrløgh medr ollum /th/eim lættrum ok lunendum tærfhum ok tileighum vatn ok vædistod vtan gerdis ok jnnan honum ok hans ervinghum til ævinlæra æignar ok frials forædis Kænist ek ok fyrnendr Andres at ek hefur fyrsta peningh ok sæinsta ok alla /th/ar i millum ettir /th/ui sem i kaup okert kom ok til sanenda her vm ok mæiri stafeste sætti ek mit jnsighli medr /th/essara ghodra mana jnsighlum Halwardz Jonssunar, Rovalds Jngialds sonar firir /th/etta bref er giort var a Myrum a laughardagin i Paskaviku a. xiij ari rikis okrs virdulughs Herra Eiriks medr guds nad. Noreghs Suia kongs.
Dette har ieg saaledes fortolchit. Alle Mend som dette brev see eller høre sender Anders Thiarandesson, Guds och sin hilsen, kundbart giorendis att ieg har solt sxiu (ieg kand iche sige huor megid) Spanne bol i lidle Hammer som ligger i Vinægar kjrkie Sogn och Svlædals Skipreid Asmund Ørnulfszon for fem Kiorlog, med alle de Lotter og Lunde tarv och thilhøring, Vand och Vejde Stede vden gaards och inden, hannem och hans arvinger thil evindelig ejendom och fri dispensation. Kiendis ieg och forbemelte Andres at ieg haffur første penge och siste og alle der imellom, effter dend accord som i vaares kiob blev sluttit (opbaarit) och thil Sandheds her om meer bekrefftelse setter ieg mitt insigil med disse gode Mends jnsigler Halvards Jonszons, Rovaldz Jngialdszons for dette brev, som blev giort paa Myrum, loverdagen i Paaschevge j dett fiortende regierings Aar, vurdige Herres Eiriks med Guds Naade Norgis Sverigis Kongis. [43 aar1402] Denne Original som Kongl: Maj ts Foged over Ryefylke min Høitærede bro der Dominus Friderich Tonder haver mig tilsent, har ieg saaledes fordansk(e)t og hannem Originalen og Fortolkningen igien med Mons r Carl Carlsen her fra til Forsne (dvs forskrevne ?) thing tilskicket A o 1709 den 21. Novembr:
Erik Thordssøn, Prior i Kastelles Augustinerkloster i Norge, og hans hele Konvent aflægge Lydighedsløfte til Hr. Benedikt Esbernssøn, Abbed i Ebelholt Kloster (Roskilde Bispedømme) og give ham fuld Raadighed over deres Kloster og dets Gods, ligesom ethvert Valg af Prior uden hans og hans Kapitels Samtykke erklæres ugyldigt.
Indført i Ebelholt Klosters Brevbog fol. 93 i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Trykt i i Script. Rer. Danic. VI S. 176, jfr. Lange, De norske Klosteres Hist., 2. Udg., S. 483).
Littera super Castell.
Universis Sacrosancte matris ecclesie filiis Ericus Torthsøn prior ordinis sancti Augustinj in Castellæ Norvegie totusque conventus ibidem, Salutem et perpetuam dileccionem jn Christo Jhesu. Approbante scriptura nato salvatore mundi nouit bos et asinus suum creatorem Ex quo irracionabiles creature tante discrecionis fuere Nos deo omnipotenti et omnibus sanctis venerabilique patri domino Benedicto Esberni abbati in paraclito sanctorum Thomæ et Willelmi Ebbleholt votum obediencie perpetuis temporibus duraturum promittimus. Nobis igitur conuenit apostolus Petrus in epistola sua dicens Eratis sicut oues errantes sed conuersi estis nunc ad pastorem et episcopum animarum vestrarum Eramus aliquando tenebre nunc autem lux in domino quia viro approbato jam nostri ordinis abbati plenariam super claustrum nostrum, et omnia bona claustri supradicti potenciam resignamus jpse enim vita fama multorumque testimonio bonorum clarus ex canonica regula sancti Augustinj in abbatem est nobis advolutus. lux igitur sub modio posita jam latere non potest nec ciuitas super montem abscondi quia conuentus noster predecessorum nostrorum testimonio abbati in Ebbleholt annexus et obediens esse promulgatur Ex quo solum non sufficit votum omnibus religionis et fraternitatis operibus prosequamur dicente [44 aar1403] psalmista vouete et reddite ipsi quoque domino abbati qui verus pater et conservator noster et nostrorum est omnibusque successoribus suis perpetuam obedienciam promittimus cum effectu: prohibentes omnibus nostri ordinis conuentualibus ne quis in prioratum nostrum sine consensu deliberato dicti abbatis nostri Benedicti et Capituli Ebbleholt se audeat introducere Quod si contigerit dicti prioratus eleccio irrita fiet et inanis ecce quam bonum et quam jocundum habitare fratres in vnum dum capitj suo cuncta corporis membra inclinant et ministrant nostraque ecclesia capitulo sanctorum Thome et Willelmj in Ebbleholt filialem reverenciam cum obediencia promittit sigillata, ut fiet unum ovile et unus pastor: et duos conventus unio dileccionis fraterne conjungit, quasi lapis angularis binas parietes constringit translati sumus de morte de morte ad vitam vnde apostolus Paulus nos secum consolatur dicens nostra conversacio in celis est. Jn quorum omnium testimonium evidens et cautelam firmiorem, sigillum meum una cum sigillo nostri conventus presentibus duximus appendendum Datum anno Domini M o c d o iij o. jn die Petri et Pauli beatorum apostolorum.
Dronning Margrete skjænker til Eskilstuna Kloster en Del Gods i Strengenes Bispedømme, som hun har kjøbt af Englike van der Horsts Arvinger, hvorfor der skal holdes Messer m. m. for hende og hendes Forfædres samt Kong Eriks Sjæle og for de tre Rigers Bedste. Biskop Jacob og Provst Anbjørn af Bergen medbesegle.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af Seglene vedhænge No. 1, 4, 6 og 10. (Sigillat. forb. m. følg. No.) (Trykt i Svenskt Diplomatarium från 1401 I No. 396).
Wy Margreta. meth gudz nadhæ Waldemars Danæ konungx dotter kungøræ allæ som thettæ breff høræ eller see vm thet gotz Kingerløth Strand Norholm Snwppathorp. oc Grønsta. meth al. thes til høring oc til liggelse. swo som ær gardhæ gotz ager æng schow fischæwatn fægang. møller møllestæther wat oc thywrt ødhe oc bygt rørende oc vrørende engte vnden taket e. hwat thet helst heder eller ær hwilket. forscr. gotz wy køpte oc finge [45] aff Ænglikes arwinge van der Horst tha. meth beradhen hugh oc godhom wiliæ ok meth rath oc samthycke. oc fulborth wor kæriste søns konung Erics og flere gifæ wy oc vnnæ thettæ forscr. gotz meth al thæs tilliggelse som fore ær sacht meth thettæ nerwarendæ breff oc meth al breff schæl. oc ræt som thet oss meth wppa. ær kommæt til Eskilstunæ closter j gudz, wor frwæs. og her sanctæ Johannesse hedher oc æræ oc for waræ herræ fadhræs. oc forældræ siælæ sculd. swo oc for wor søns konung Erics oc wort oc thisse thry rikes bæstæ oc bestand bodhe til siæl oc liiff oc aff hændæ wy fran wor søn konung Eric oc oss. oc ware arwingæ oc æfterkommaræ alt thettæ forscr. gotz meth al ræt ooc gifwom thet til thettæ for de closter ther vnder oc widher at bliuæ ewerdhelicæ vhindrat oc vqualt aff for de wor søn oc oss. oc waræ arwingæ oc æfterkom-mere oc aff hwoorghom wppa waræ wæghnæ, oc ware thet swo at nokræ flere breff kunnæ fynnæs som wppa thettæ. forscr. gotz røræ oc oss til sagdhæ, the thettæ for de closter i thettæ forscr. wppa waræ wæghnæ kunne til hinder kommæ, the breff sculæ thettæ for de closter til godho oc gagn oc fromæ kommæ oc engen stæth til hinder eller scadhæ j nokræ madæ. wppa for wor søns, waræ. eller waræ arwingæs oc æfterkommeres wæynæ Oc hauer prieren oc conuent oss thet sacht oc bebrefwet at the sculæ hauæ waræ herræ oc forældræ wor søn oc oss oc thisse rike j theræ gudhelicæ bøner. oc at wy forscr. sculæ wordhæ lot takne aff thet godhæ j thet for de closter gørs. oc at the sculæ j hworghe vko jn til domen haldæ two messer the førstæ j kirken haldes vm daghen then enæ aff sanctæ Johannes ewangelista oc then annen aff sancta Johannes baptista, oc een tith hwort aar jn til domen, wppa then næstæ thorsdach æfter sancta Martens dach tha sculæ the haldæ aartith meth messer vigiliis saltaræ oc lyus vm aftanen. oc vm morghenen. for waræ herræ oc fathræs oc forældræ siælæ oc for wor siæl, nar guth oss wil kallæ aff thenne wæærelt oc hwort aar wppa then for da thorsdach tha scal prieren som nw ær oc then her æfter kommæ kan plæyæ brøthrenæ wæl, oc bærher æn annen t ith oc æfter ædende tith vm myddaghen sculæ brøtrenæ. ga. j kirken oc syungæ eet wor frwæ loff som heder, o florens rosa etc. oc æfter thet loff sculæ læsæs fæm collectæ then førstæ aff wor frwæ, then annen aff thæn hælghee and. then thrithiæ aff allæ hælghenæ, then [46] fiærdhæ for allæ cristnæ siælæ oc then fæmtæ aff thet hælghæ kors, oc at allæ thisse forscr. stycke swo haldes oc gøres. oc. fulkompnæs oc stadhighe oc faste. bliuæ sculæ ewerdhelicæ j allæ matæ som her fore screuet star. Ok. til mere bewaring alle thisse forscr. stycke. tha. haue wy wort jncigle meth wiliæ oc witscap. ladet hengæs for thettæ breff. Ok til witnesbyrdh. biscop Jæcops aff Berghen. prowast Anbyørns aff Berghen her Karls aff Toftom. her Steen Beyntsøns. her Erengisel Nielsøns. her Thwræ Beyntsøns. her Jens Dwæs her Magnus. Munks oc her Johan Thomessøns jncigle. Datum. Thorsharge anno Dominj Millesimo cd o rwecio awcunda feria post diem beatj Martini Episcopi.
Super bonis in Kingerløøth.
Kong Erik stadfæster det Gavebrev paa forskjelligt Jordegods, som Dronning Margrete tillagde Eskilstuna Kloster, paa samme Tid, som hun skjænkede ham Fiholm i Södermanland.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af Seglene vedhænge 1, 2, 5 og 9. (Sigillat forb. m. foreg. No.) (Trykt i Svenskt Dipl. från 1401 I No. 397).
Wy Eric meth gutz nadh Danmarks Swerikes Norghes Wendes. oc Godas konung oc hertich j. Pomeren kungøræ allæ som thettæ breff. høræ eller se. at. wppa then tith wor. kæræ frwæ oc modher. drotning Margretæ gaff. oss then gardh Fiholm. meth. hans tilliggelse. som hon hafdhe til foren køpt for synæ redhe penningæ tha. sagdhe hon. oss. til foren. at hon thet gotz. Kingerløth Strand Norholm. Snwppathorp. oc Grønstæ. meth thes tilliggelse. som. hon oc hafdhe køpt oc fonget. for synæ redhe peningæ. wilde vnnæ oc gifwæ til Eskilstunæ closter. j gudz. wor frwæs oc sancta Johannesse. hedher. ther widher at bliuæ ewinnelicæ. hwilket. hon oc swo giort hauer. meth worth. rath. fulborth oc samthycke. æfter thy hennes oc prierens. oc conuents j thet fornempdæ clostre opnæ breff ther. vm ludæ, h wilken forscr. gafue oc hennæ opnæ hbreff ther. wppa. gifwet. wy fulbordhæ oc stathfæstæ, oc samthycke ocwele thet stadhicht oc fast halde. j allæ madæ, oc meth alle thes brefs grenæ oc article. æfter thy thet luder. vhindet oc wqualt. a. ware oc ware arwinges oc æfter [47]  kommeres wæghnæ, hwilket. breff thettæ wort breff ær. widher hengt. Ok til mere bewaring at alle thisse forscr. stycke swo meth worth rath. samthycke oc godhom wiliæ swo schedhæ æræ, oc at the swo stadighe oc faste, oc vbrødeliche bliue oc haldes sculæ ewerdhelicæ j allæ madæ swo som j for de wor kære frwæs. oc modhers. oc thettæ wort breff screuet star. som til sammen hængæ som fore ær sacht tha haue wy wort jncigle meth wiliæ oc witscap. ladet hengæs for thettæ breff. Ok til witnesbyrdh her Karls. aff Toftom her. Steen Beyntsøns. her Erengisel Nielsøns. her Thuræ Beyntsøns. her Jens Dwens her Ywar Nielsøns her Magnus Munks oc her Johan Thomessøns ridderes jncigle. Datum anno domini Millesimo cd o tercio secunda feria post diem beatj Martini Episcopi.
Broder Jakob, Prior i Eskilstuna Kloster, og hele Konventet sammesteds, der af Dronning Margrete med Samtykke af Kong Erik har modtaget en Gave af 5 Gaarde i Strengenes Biskopsdømme, forpligte sig til to Gange i Ugen at holde Messer for Dronningen, Kongen, deres Forfædre og de 3 nordiske Riger samt aarlig Thorsdag efter Mortensdag at holde en Aartid for de nævnte Personer. Biskop Jakob og Provst Arnbjørn af Bergen medbesegle.
Indtaget i Vidisse af 12 Marts 1414 (se nedenfor) i danske Rigsarkiv. (Trykt i Svenskt Dipl. från 1401 I No. 398).
Transcriptum aff Prierns breff aff Eskilstune vm two ewighe messer jn til domen huar wghe etc. oc hwart aar een artidh jn til domedagh medh flere goth gernynger som han tilbinder sik ok sina æfterkommere j Eskilstwn atholde fore konung Erik oc drotning M oc there forældre fore thet gotz Kingersløth Strand Nørholm Snwppethorp j Strengenes biscopdøme
Abbedissen og Generalconfessoren i Vadstena optage Dronning Margrete til Gjengjæld for hendes Godhed mod dem og deres Konvent i Ordenens Broderskab, delagtiggjøre hende i dens gode Gjerninger og tilsige hende Begjængelse og Bønner efter hendes Død.
Indtaget i Vidisse af 12 Marts 1414 (se nedenfor). (Trykt i Svenskt Dipl. från 1401, I No. 411).
Transcriptum aff alle susters oc brøthers breff aff Wazstena vm brøtherscap giwet drotni(n)g Marg. Jtem at the willæ haue koning Erik *od drotning Marg. j there gudhelecæ bøner, oc at the willæ all tidh haue thre personer j there closter ewerdhelecæ ffore for de konung Erik oc drotning Marg. schuld etc.
Kong Erik og Dronning Margareta gjøre vitterligt, at de for gjort Tjeneste og for Laanet af 600 lübske Mark have pantsat til Fikke Grubendal og hans Arvinger, hvad Kronen eier i Boknes i Lane Skibrede og i Skriksvik Sogn med al kongelig Ret, undtagen hvad Lemeke Gerst har deri.
Indtaget i Vidisse nedenfor af 11 Juni 1425 i svenske Rigsarkiv. (Trykt i Svenskt Dipl. från 1401 I No. 527).
Pave Innocents VII tillader paa Ansøgning Lægbrødrene og Lægsøstrene af Birgittinerordenen i Vadstena i og udenfor Klosteret at bære et Kors af rødt Tøi paasyet deres Klædning.
Indført i en Vadstenacodex (Brevbog) fra 15de Aarhundrede i Upsala Univ. Bibl. Cod. No. 6 in 4 to fol. 59 (før 28). - (Jfr. M. Celses Bullarium p. 160. - Trykt i Svenskt Diplom. fr. 1401 I No. 532 efter en anden Afskrift).
Quod fratres et sorores seu conuersi ab extra possunt portare crucem paruam in mantellis suis. Dxxxii
INNocencius episcopus seruus seruorum dei. Dilectis in Christo filiabus abbatisse et sororibus ac dilectis filiis confessori generali fratribus necnon conuentui tam virorum quam mulierum monasterii sanctarum Marie virginis et Birgitte in Watzstena per abbatissam soliti gubernari. ordinis sancti Augustini. sancti saluatoris nuncupati. Lyncopensis. diocesis salutem et apostolicam benediccionem Magne et sincere deuocionis affectus quem ad nos et Romanam geritis ecclesiam promeretur vt vestris peticionibus annuentes ea vobis quantum cum deo possumus fauorabiliter [52 aar1405] concedamus que vestris necessitatibus fore conspicimus oportuna. Hinc est quod nos vestris in hac parte supplicacionibus inclinati auctoritate apostolica tenore presencium statuimus et eciam ordinamus quod conuersi vestri monasterii vtriusque sexus presentes et posteri infra cepta dicti monasterii et extra dictum monasterium in quibuscunque locis ad que tamen ex causis licitis et honestis eos pro tempore declinare contigerit in habitu per superiores siue prelatos ipsorum iuxta regularum instituta ordinis vestris eis pro tempore deputato. siue deputando crucem paruam de panno rubeo assutam in signum quod religioni se voto professionis astrinxerunt publice deferre debebant statutis et consuetudinibus monasterii et ordinis predictorum iuramento confir- macione apostolica et quacunque firmitate alia roboratis et alijs contrarijs non obstantibus quibuscunque Nulli ergo omnino hominj liceat hanc paginam nostrorum statuti ordinacionis et constitucionis infringere vel ei ausu temerario contraire Siquis autem hoc attemptare presumpserit indignacionem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli. apostolorum eius se nouerit incursurum Datum Rome apud sanctum Petrum viij idus Februarij pontificatus nostri Anno primo.
Thore Endridssøn, Prest paa Thjørn og Provst i Elvesyssel, Nikolas Eysteinssøn, Landfoged sammesteds, Jon Thoressøn, Ombudsmand i Thjørn, og en Lagrettemand sammesteds kundgjøre, at tre Ægtepar erkjendte at have solgt til Brand Endridssøn 71/2 Øresbol Jord i Skor ved Dal i Steinkirke Sogn paa Thjørn og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Remme til 4 Segl vedhænge.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bræf sia æder høyra senda /TH/orer Ændridason prester j /TH/iorn ok profuaster j Ælfuasyslo Nicholos Oystæinsson landzfogute /th/er samastadh Jon /TH/oresson vmbodzman j /TH/iorn ok Ræidulfuar Ragnarsson logretis man /th/er sama stadh Q. gudz ok sinæ kunnikt gørande ath mer vorum a Stæinkirkiu kirkiugarde sunodagin nesto æftir Mario messo dagh j langa fasto Anno dominj M o. cd#o. quinto sagom ok høyrdom a ath /th/au heldo hondom saman af æino halfuo Helgi Salleson ok Gro Nicholssa doter æigin kona hans Audon /TH/orgæirsson ok Ragnilda Æuinda doter æigin kona hans [ok] Gunnar /TH/orgæirs [53 aar1405] son ok Gunilda Æiuinda doter æigin kona hans en af annare halfuo Brander [Ænd]ridason, kendis /th/æir /th/a Helgi Audon ok Gunnar fyrnemfdir ath /th/æir hafdo sælt Brande fyrnemfdom med ja vilia ok sam/th/ykt Gro Ragnilda ok Gunilda fyrne(m)fdra æigna konor /th/æira. halft viij øyris boll jarder j Skor sæm liggir vidir Dall j Stæinkirkiu sokn j /TH/iorn frialst ok akæra laust firir hwariom manne med ollom /th/æim lutom ok lunendom sæm til liggir ædir lægit hafuir fra forno ædir nyo vttan gardz adir innan, vndan /th/æim ok /th/eira arfuum ok vndir Brandh adir nemfdan ok [hans arfuar til æuerdolega æigo ok alt afredis kendis ok /th/au oll saman j sama handir bande ath /th/au hafde vp boredh af adnemfdom Brande fyrsta peninga ok sidasta ok all /th/er j millom æftir /th/uj sæm j kaup /th/æira kom fyrir fyrnemfda jord Til sanende her vm settom mer var jn sigle firir /th/etta bræf er gor var degi ok are sæm fyr sæigir.
Formeller om otte øris Boliord som liger wed Dalin.
Halvard Berdorssøn, Kongens Ombudsmand over Thoten, Hadeland, Biri og Vardal, kundgjør, at han hørte et Forlig mellem Ragne Grimssøn, samt Gunner Sigurdssøn og Arne Haraldssøn, der erkjendte at have modtaget Betaling for sin Lod i østre Aas i Hundalen (Vardal), hvorefter 3 Mænd paaviste Gaardens Udveie (Grændser).
Indtaget i Brev af 27 Februar 1651 i norske Rigsarkiv. (Se ovenfor No. 23).
Sammeledis er for Reten bleffuen opleest et gammelt pergementz breff med 4. hengendis Jndsegle fore, anlangende samme Gaard Aasz huor vidt udveyen dertill sig strecher med dedz vnderligende 3 Tomter och lyder saaledis,
Thessze allem goedum mannum kunnickt at Eck Haluor *Borsenn Kongens ombudzmand offuer Nørdree Toeten Hadelandz Byrj och Wardall var Eck a Hørstad Steffnebye Torszdagen nest for Huid Søndag Anno xvij aare, Rigis mines werdigis Herre hr. Erich met gudz naade, Norgis Koning Hørde Ech, a Semia Ragne Grimmesen Gunder Sigursen och Arne Harald søn at de veder gick, at haffue foretaget, alle vert aff atter ne Ragne [54 aar1406] Grimmesen for deris Loed i østre Aas er ligendis i Hunnerdallen med 3 tømter frelst och hiemmelt for huerie mane, Tog Ech 3 mandz vidtne, som heder Torer Aszlesen Amund Aszmundsen och Asmund Poullsenn at randsage udweigene deris, nord vp i fra Longemyrene och aff Rustebergs myrenum, deden och i Bingstad Aa, synder at i Hune aa vnder fire Zigneter.
Dernæst och for det sidste loed opleesze et gaml. schifftebreff med hengendis indsegle fore, Daterit 1572 Løurdagen nest for palme Søndag, paa Aas, anlangende forschreffne Aas jmellum Jngebiør, Peder Aasis Effterleffuersch, och Olle Nielszen S: Peders broeder .
To Lagrettemænd i Bergen bevidne, at Jomfru Cecilia var ægtefødt Barn af Haakon Rangvaldssøn (Smør) og Hustru Margreta Viljalmsdatter i Skaftan (Skapten), og at Jomfru Cecilia først arvede sin Fader og derpaa Hustru Margreta denne sin Datter, hvorpaa Sigurd Onassøn igjen blev Hustru Margretas Arving.
Efter en Afskrift p. Papir fra 18de Aarhundrede bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn. (efter Orig. p. Perg.) - (Jfr. Dipl. Norv. II No. 498 og Munch, D. norske Folks Hist. VII S. 909).
/TH/ess kennumst mid Benedikt Sigurdarssun ok /TH/orgeir Ellendssun suorner Logrettumenn i Berguin med /th/essu okkro opnu brefue. at /th/at er okkor viterligt ok vittum firer full sanende at iumfru Sescellia var dotter Hakonar Rongnualdssunar ok hustru Margrettar Wilialms doter i Skaftanum. beiggia /th/eirra skilgetid barn bade til fader. ok moder. erfde ok iumfru Sescillia adrnemfnd fader sinn fyrsagdan. ok sidan erfde hustru Margreta fyrnemfnd iumfru Sesceliu dotter sina adrsagda. ok tok arf efter hana ok sidann /th/ar efter erfde Siugurdr *Onanassun. /th/ratnemfnda hustru Margrettu Wilialms dotter efter logum, ok /th/at er morgum godum monnom odrum witerligt. ok her efter villium mid sveria um /th/es kann med at /th/urfua. Til sannenda her um settum mid okkor incigle firer /th/etta bref er giort var i Bergvin a Laugar daghen nestan efter Olafs messu sidare, Anno Domini M o CD o Sexto.
[55 aar1406] 
Fem Lagrettemænd paa Ringerike kundgjøre, at de efter Paalæg af Kongens Ombudsmand Harald Olafssøn randsagede Delet mellem Sande og Fjøsviken i Aadalen, der fastsættes efter de fremførte Vidners Forklaring.
Efter en Afskr. fra Slutn. af 17de Aarhundrede i den Hammerske Saml. i Vidensk. Selsk. i Throndhjem (No. 64 Litr. C i Nyerups og No. 15 i Hammers Katalog).
Thet skullom allom mennom kunugt vara, thet meer Erikr Pederson, Torer Erlandsøn Stephen Ogmundson Thomas Erikson og Anders Halvorson lagrettomannom a Ringariki athr tigisdagen after krosmisse dag om haustan vorum meer a Fiosvikinum a nere Aadalene Anno d(omi)ni M. CD. sexto i navn kongsens umbudsmand Haralder Olufsøn tilkrafde at skynia og ransaka a deelo og grandamerke millium Sandom og fornemder Fiosvikenom egnan, høyrde meer tha vetne efter Ingulf Torgilsøn, Carl Jonson, og deim svoro a book med fullom eidstavan sem sua æther: Asbonder Reduleffersøn, Torfinder Evindersøn og Agsle Ivearsøn, athr there vista fyre Gudh sant vara ath retto skælnan og londanom Fjøsvikanom børjas meder Haglarkenne steinom thedan og i Maberget, ifran berget ok ath i aasene, sedhan thero i fran ath i aana, dedhan og athr randsaka me ok rækte ather uthur hællan, gingom meer tha ollom maals eiguna, fundist ther Steinar og markeskelnan deim fyr okkor vetnat varo, ther lonnenom athr fylgia Fiosvikum eiguna tykades okkor skynsomlik vara. fyr Sanning skul setto meer okkor insigli fyr thessa bref, som giort var dag og aare sem fyrsagt.
Berthold, Biskop af Grønland, gjør vitterligt, at dengang han paa Erkebiskop Eskils Vegne af Nidaros visiterede i Lille Herdal, indviede han Kirken sammesteds og fastsatte efter Sognemændenes Bøn deres Kirkemessedag til 12 Novbr., hvorhos han tilstaar andægtige besøgende eller dem, der hjælpe til Kirkens Bygning, 40 Dages Aflad.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. (med Arnes egen Haand) i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Trykt i Grønlands Historiske Mindesmærker III. S. 890 ff. efter en Afskr. fra c. 1600 i Arnes Brevsaml.) [56 aar1407] 
Copia aff et Pergamennz breff liggendis i Lille Herdals kiercke i Herdallenn.
Wii Bertholdus med guds naade Biscop i Grønnlandt helse alle de som dette breff høre eller see, kierligen med vor Herre. Det skall alle viterligt vere, at da vi visiterede i Lille Herdall paa Erligh Herris veigne, Her Eschild med guds naade Erckebischop i Nidros, anno domini M. CD. Septimo, Søndagen epter Sti. Martenns dagh, viede vi kiercken der sammesteds, och schippede dieris kiercke mes dagh, epter Sognemendenis bønn och villie, dagen epter Sti. Martenns dagh, och vetom vi aff guds naade och S. Peders och S. Poffuels Apostels, alle ret schippede dem som de kiercke medt gudelige act søckie, alle til Skrifft eller bøgningh hielpe, xl. dage afflad, dem till affløszen aff dieris Sønder. Jn cujus rei testimonium secretum nostrum est appensum, Domino die et loco prenominatis. ###Corrige:
Vidnesbyrd om Delet mellem Skekle og Veglund (Rakkestad), hvorefter sidstnævnte Gaards Beboere kun skulle have Udveie i Skekleskoven med Tilladelse eller ved Leie af denne Gaards Eiere.
Indtaget i Domsbreve p. Perg. af 31 Juli 1602, og 12 Septbr. 1616 i norske Rigsarkiv (fra Selsk. f. Norges Vel). (Jfr. ovenfor No. 29 og 35 samt Brev af 18 Juni 1460 nedenfor).
Jtt pergamendtz breff wnder sex hengendis wskad jndsigler wdgiffuett emellom for ne Skiechle och Weglunde a Botolffs efftan xix Koning Ericks Regimentis aar liudindis i sin beslutting om endemercke och dele, Oer#gambla bralege widder Wattmelle aa, och wester i Strudtz Kleff och oer hinnæ och sua i Skorda Kleiff som ligger mitt i almanna wegenom, och sua wdt effther almanna wegenom wtt ij Lidladals brow och oer broen och auster j eynn Røis och oer Røisene och sua auster y wdtt medtt j Angulzs Grytiuick, wilde nockott their mend som a Wiglundanom satto haffua i Skiechuls skoug tha skulda their haffua autuegia meder Loffue eder Leigo med mere forschreffne sex Mandtz breff derom jnde holler,
[57 aar1408] 
Huorom hanndt (dvs Gunder Haagensønn paa Giuffuer) nu vdj Rette laugde och for Ossz loedt oplesze jtt gamm(e)llt Perkamendtz Breff medt 6 henngenndis och vschadde Jnndsegler formeldenndis vdj sin Meninge: adt Narffue Gunderszen och Joenn Toreszenn haffde prouffuidt medt fuldt Eidstaff om Enndemerke och dielle. jmellom for ne Gaarder. Oor gamble Brolegh vider Wattnemellom aa och wester i Strudtzkleffuenn och oer hennde och suaa j Skordalls Kleff som ligger mit j alldmanne weigenn och saa vdt effter Allmande Veigen och vdj Lilledals Bruff och our Broenne och ouster i eenn Røsz och our Røszenn och saa øster i Wattnedt j Annguls Grytteuigh eigornna Skichle offuer for Westann och Synndan fyrrir och thill Birkebech och Skickle er rette Odalszbord wilde nockre de Menndt som aa Wiglonndom sidde j willie haffue j Skickull da skulde de haffue Anntueigia medt Louga eller leiga med mierre samme Breffs Jnndeholdt - - - som er giortt vdj 19 Aar werdulige herre Her Erichs Norgis Konningh regierindis Aar.
Olaf Erikssøn pantsætter sin og sine Søstres Del, tilsammen 9 Øresbol, i Øvrebek i Vistalanda Sogn i Thorpehered til Gerike Hanssøn, Borger i Lødøse, for 20 svenske Mark for et Tidsrom af 30 Aar, og hvis Jorden ikke er indløst inden denne Tid, da har han og hans Arvinger tabt sin Løsningsret.
Indtaget i Vidisse af 17 Septbr. 1439 (se nedenfor) i svenske Rigsarkiv. (Trykt i Svenskt Dipl. från 1401 II No. 1255).
Thetta breffuet holder jx ores bool
Eilif Gunnrødssøn, Lagrettemand i Skjeberg, kundgjør, at hans Fader solgte Vestby i Utanskogs Fjerding i Rakkestad Sogn til Sveinke Tholfssøn med den Aftale, at Bodal skal have en Gadevei mellem Vestbygaardene, hvis Retning nærmere angives.
Indtaget i Underretsdom p. Papir af 4 Mai 1648 p. Gaarden Haraldstad i Rakkestad. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 545, IX No. 360 og X No. 545).
Bleff daa først aff forsch: e Thord Jaren jndlagt ett gammelt papirs breff, vnder tre hengendis jndzegle, liudendis ord fran ord som følger huilchet ehr lest och paaschreffuen, Ollum Mannum dem som dette breff see eller høre sender Eliff Gundrosøn laugrettismend j Schiebergsognn, Qom: Gud och sine kunigt gerande att min fader solthe Sueinche Tolffsøn Vesby, som ligger j Rachestad sognn j Wttenschoug fierding, Och haffde min fader det j sinn schielordom att Bodaall aatte rettiste gatto veg mellom Vesby Gaardene, Vestenn och Nordenn fore en houg som kaldis Raune hougen och saa ret j fiellet, Och saa Vester j enn daall, som kaldis Rougedaall, Jtem hørde och ieg det att min fader sagde, att det var hans sammalth Odell, Jtem sagde och min fader till Suenniche ey sal jche til Vesby vtten till . . . . . Bodaall mist sinn rette gatto veig, Jtem ehr denne min vidnisbyrd, halff fierdesindz tiffue Aar gammell till sandinge beder ieg de schellige mend som saa heite, Alff Ormsøn och Gudbrand Redersøn laugrettismend, att henge sinn jndzegle med min for dette breff som giort var j Daalen, j Schieberg schibrede Sci. Gregorij dag Anno Dominj 1410.
[59 aar1410] 
Almuen i Jemtland udsteder Gjældsbrev til Domprovsten Jens Nilssøn i Upsala paa Domkirkens og Dronning Margretes Vegne for 600 Mark Penge, som staa igjen af de 1000 Mark, som for 8 Aar siden blev Landet paalagt, og hvorfor 4 navngivne Mænd staa som Forlovere, hvilke Penge nu loves betalte til førstkommende 11 Decbr.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Seglet vedhænger. (Trykt i Svenskt Dipl. från 1401 II No. 1278 og St. Olaffs Saga, udg. af J. Hadorph, S.162-67).
Thet skal allom mannom witherliket wara som thetta breff høra eller see at wj Karl Pædherson Joan i Sandom Joan i Hara Tyllogh i Østanaar Eskil j Sunbærghum Karl Bardhson Thorger i Moo Joan Dale Sigurdh a Berghe Thomas j Bergxwiik Gumme i Sætrum Widhiærff i Gardhamar Gutzorm i Aghnahal Olaff i Skala Halwardh i Klifsio Østin j Hoghramo Olaf i Vngrufuo Olaf i Ælff Swærker a Bakka Thorger i Wiik Andris *in Hæg Jacob a Aass Slodhe a Sillabakka Niclis i Giislaass Lauris i Vpland Niclis i Okkadha Rollef a Moo Ottar j Ottarsio Vibiørn i Thoot Berse i Forsom, Alfuer i Stadh Thowe i Kolaas Joan a Bakka Henrik i Nidhragardh, Tronder j Slattom Erik i Tiwdhestadhum Swen j Atberghum Olaf a Moo. Rollef i Vpgardh, Claws i Oknom Østin i Thangaraas. Thørkil i Aflo Thørkil j Sudheraasum Ragnwald i Almaas. Thorbiørn i Bredhaby Pether i Faxanægh(e)ld Olaf i Thrulzaas. Joan i Græftom Andris Kroker Arne i Fornaby Jngelder j Hæstum Kætil Hokson Andirs i Wiikom Olaf Hamundson Niclis a Hall. Pether i Hølene Biærmodh i Trappanæss Sighurd j Myklaas Amund Bagge, Tiwadh i Westanø Pawal i Dighranæs Gunnar i Aarwiik Jon i Ængiom Helghe i Gilleraas. Thore a Rast. Ødhger a Grøtløsa Redhar i Genwallum Wilkin i Stokkom Bryniølf j Waghlem Olaf i Tandom Hemming j Øsan Helghe i Rødhestadhum Niclis i Høliom Ysaac i Bredhawangh Olaf Biwrson Pether Brudson Ottar i Handogha Olaf i Kalpastadhum Sighurd j Wiik Arne j Goksio Thore Flater Haquon Sighurdson Claws j Strøm Pether j Tillungxaas Berswen i Filinge Pether j Krangedhe Olaff Bolt Biørnakarl, Sewaster i Hambre Erik i Næss. Biørn a Aas Olaf j Ansasio Olaf Ylianson Aswidh i Stownne Joan j Briniom Jenis i Odhinsal Sigfridh i Opa. Gumme i Gryten Joan Parter Stafan a Berghe Hawardh i Gærdhum Gummund i Owdho Olaf i Hakasænge Greger i Duwawiik Olaf i Hagha *Sidhurd j Tramstadhum Botolf i Tand. Thollef i [60 aar1410] Wtby Aaswidh i Wædherwiik Niclis Sowdher Michel j Grimanæs Tronder j Stafrom Faste i Mordhwiik Sigge j Sødhasio Enar widh Aa. Haquon j Landzæmpne. Anund j Biwrsio oc Østin i Flatnorum oc ware ærfwingia oc æpterkomara geldskylloghe ærom ærlikom manne herra Jenis Nielsson doomprost j Vpsalom. a Vpsala domkirkio oc ware nadoghe frw drøtning Margarete wæghna siex hundradha mark j Swenskom pæningom eller i godhhom gildom wærdhørom som honom atnøgher. a wars landz wæghna Jæmptaland for the aterstadher ther j gen sta j waro lande Jemptalande aff the thusand mark ther war nadhogha frw hafde waart land til lakt ok hon oss tilbødh med siin opin breff badhe med for da herra Jenis Nielsson doomprost j Vpsalum ac annor siin budh ther hon hiit sænde, hulket markageld j atta aar til forenne war oppa lakt ofuer all thenna thry konungx riike, Thæssa for da siex hundradha mark menom wj ok skulum alle fornæmpde oc alle med enne sampnadhe hand betala en manadh epter Martins messo nw næst komber hær j konungx gaardhin Forbærgh i Jemptalande widher wara sannind. æro oc godha tro vtan alla længre thøfring. Ware thet swa som gudh forbiwdhe at for da herra Jenis Nielsson domprost ey beredder wordhe jnnan thenna forscrifna thiid som nw ær sacht a for da Vpsala domkirkio oc ware nadoghe frw wæghna. som fore scrifuat staar, tha tilbindom wj oss. ok wara ærfwingia ok æpterkomara. a wars landz weghna for da herra Jenis Nielsson domprost vpræta allan then skadha ther han vm the for da siex hundradha mark gør a for da Vpsala domkirkio oc wore nadoghe frw weghna. Ware thet ok swa. at for de herra Jenis Nielsson domprost j Vpsalom før afginge som gudh forbiudhe. æn thenna for da thiid tilkome at the for da siex hundradha mark skulu betalas, eller ok at war for da nadogh frw for da herra Jenis Nielsson annarstadz siin ærende sænder tha wiliom wj ok skulum alle for de them betala hvem waar nadogh frw eller ærkebiscopen ok capitulum j Vpsalom ther æpter sænda med thesso waro opno brefue ther wj nw wtgifuom Alla thenne fornæmpda articulos ok hwart oordh widh sigh tha lofuom wj alle fornæmpde stadhugha fasta ok obrutlika at halla med enne sampnadha hand widher wara sannind æro oc godha tro vnder for da Vpsala domkirkio ban ok hæmd ok wnder wara nadogha frw drøtning Margarete hylle ok nadh, Til hulkins brefs mera wisso [61 aar1410] ok stadhfæstilse oc at alt thetta forscrifna skal hallas stadhught fast ok obrutlikit som fore ær sacht tha hængiom wj wars landz Jemptalandz jncigle fore thetta breff nærwarandis godhom mannom swa som ær Lasse Laurisson Pawal Jenisson Tillogh i Hardhskagh ok Magnus Blixe hulke for de fyre hafdo til forenne wissath oc lofuat ware for de nadoghe frw drøtning Margarete biscop Andris j Strængenæs som tha war doomprost. j Vpsala oc proost Jenis Nielsson som tha war ærkediækn j Vpsalom oc herra Olaf Magnj kanik ther samastadz, hulke fyre æn sta j sama løfte for the thusanda mark ther vppa thæn thiid war vppa waart land Jemptaland lakt, ok hafdom wj ther a oc øfuer hedherlikan ok wælbornan man Pether Nielsson Jøssa Findsson foghta j Jæmptaland. at wart landz incigle kom med ja wilia ok withskap hænghiande for thetta breff, hulkit som gifuet ok scrifuat war j Mordhwiik j Brækkasokn j Jemptaland aarom epter gudz byrdh thusanda fyrahundradha wppa thet tionda aret sancti Ambrosij dagh.
litera obligatoria terre Jempcie Ecclesie Vpsalensi vel eius preposito de vj c marc ab Ecclesia Jempcie. -
Noriges handlinger.
(Dronning) Margrete, Kong Valdemars Datter, skjænker Jens Svarteskaanung det Jordegods i Vestergötland, som tilhørte Rigens Fiender, afdøde Sabel (Kerckendorf) og hans Husfrue Kirstine (Lavesdatter Urne), og som Jens´s Fader, Hr. Nils Svarteskaanung, havde i Værge af Kronen, da han døde.
Efter Afskrift i Peringskölds Dipl. vol. XI i kgl. Vitt.-, Hist.- och Antiqu.Acad. i Stockholm. (Trykt i Svenskt Dipl. från 1401 II No. 1326 efter Afskr. i Lars Sparres Copibog (J. 7) fol. 386 i Svenske Rigsarkiv, hvis Afvigelser kun ere orthographiske. Her findes ogsaa Tegninger af de dengang bevarede 4 Segl: Dronningens, Thorsten Simonssøns og Brødrene Augustins).
Wi Margareta medh guds nade Waldemars Dana konungs dotter kænnes medh thetta wart opnæ breff at før huldskap troskap oc kærlek som war son konung Erik oc wi haffue befunnit aff her Niels Swartæ Skanung, hues siæll gudh haffue, oc war søn oc wi æn wænta at befinnæ af Swartæ Jens, forenæmpdæ her Skanungs son sa længe han leffuer. tha haffue wi vnt oc giffuit medh thetta wart opnæ breff fornæmpde Swartæ Jens all then ræt som war son oc wi oc cronan oc konungadømet [62 aar1410] haffuæ hafft eller haffuæ i thet godz som kallas Sabels oc hans husfru H. Christinæ godz, swa megit aff thetta forskreffnæ gotz, som her Skanung nu aff oss haffdæ i Westergøtland tha han døthe, thet haffuæ wi vnt oc giffuit fornæmpdæ Swartæ Jøns til ewærdelig eyæ medh all war sons konung Eriks oc war oc kronona ræt som wi ther till haffuæ hafft eller haffuæ som før ær sagt. thy at fornæmpda Sabel oc husfru Kirstinæ døthe ware oc rigesens fiender. Ok till meræ bewaring oc wysen om allæ thesse for stycke, tha haffwæ wi wart signet medh wilie oc witskap ladet hænge for thetta breff oc till witnisbyrd her Gøstaff Magnussons her Jens Gryms riddares, Hans Krøpelins Thorsten Simonsons Staffan Clawssons Jacob oc Lambrechts Augustins brøders Eggerd Cales Jens Anderssons oc Pællæ Markmans wæpnara jnsigle. Datum Hysinge in Sandægarden anno domini millesimo cd: decimo in profesto visitacionis beate Marie virginis.
Jakob, Biskop af Garde, bevilger som Generalvikar for Biskop Peter af Roskilde, at den ukjendte Kirkevielsesdag for St. Michaels Kirke i Slangethorp (Slangerup), der hidtil har været holdt paa St. Briccii Dag (13 Novbr.), hvilket har voldt Uleilighed, for Fremtiden maa høitideligholdes første Søndag efter Allehelgensdag, og at de i den Anledning givne Indulgentser ligeledes maa overføres til denne Dag.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn., jfr. m. flere Afskr. i Langebeks Danske Dipl. i danske Rigsarkiv. (Uddrag i Grønlands hist. Mindesm. III S. 150 efter Mscr. Barth. VIII S. 108).
Universis Christi fidelibus presentes litteras inspecturis Jacobus dei et Apostolice sedis gratia Episcopus Gardensis, venerabilis pro nunc in Christo Patris Domini Petri Episcopi Roskildensis in spiritualibus generalis Vicarius salutem in Domino. Cum sincere nobis in Christo dilecti, parochiani videlicet Ecclesie Sancti Michaelis in Slangethorp, Roskildiensis dyocesis ex incerto dedicationis sue die in Festo Sancti Briccii Confessoris annua frequentatione celebrate diversa eis hucusqve evenisse incommoda qverulose proposuerunt instanter supplicantes et devote super hoc de oportuno remedio ipsis salubriter provideri. Nos igitur auctoritate omnipotentis Dei et beatorum Petri et Pauli confisi concedimus atqve statuto perhenni firmamus qvatinus [63 aar1411] eadem dedicationis festivitas usqve in Dominicam proximam post festum omnium sanctorum transferatur atqve ipso eodem die perpetuis temporibus de ipsa festivitas celebrior habeatur erga Parochianos Ecclesie memorate. Volentes ut omnes et singule indulgentie per qvemcunqve Predecessorem nostrum ratione ejusdem dedicationis concesse pronunciariqve consvete Dominica, qva supra concedantur atqve concesse populo promulgentur. Jn cujus rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Anno Domini Millesimo. C. D. undecimo die sancti Briccii Confessoris.
To Mænd kundgjøre, at Harik Paalssøn erkjendte at have solgt til Fridik Thorstenssøn, hvad han havde arvet efter sin Fader i lille Bolstad paa Ladalm paa Vaage og derfor oppebaaret Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Hellen i Vaage, August 1898). Alle 3 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. III No. 608, V No. 452, samt Brev af 7 April 1436 nedenfor).
Ollom Monnom /th/eim sem /th/ettæ bref sea ædæ høyræ sendæ Halwardh Alfsson Bergswein Au/edd/onasson Q. g. ok sinæ kunnigt gerande ad mer warom a Lunde er liggir a Wagha a lauger daghin nestæ æfter Marteinsmesso a /th/ridiæ are ok xx Rikis wars wyrduligis herræ herræ Eirikis med gudis naadh Noregis kunungis saghom ok hørdom a ad /th/eir heldo hondom saman Harikker Palsson af eine halfw en af annare Fridiker /TH/osteinsson med /th/eim skilmala ad firnæmder Harikker kiendis ad han hafde sælt firnæmdom Fridikie swa myklæ jordh som han atte ok han hafde ærft æfter fa/edd/er siin j litlæ Bolstadum er liggir a La/edd/alme a Wagha friælsæ ok heimulæ firi hwariom manne med ollom /th/eim lutum ok lunnadom sem til firnæmdæ iordh j litlæ Bolstadum hæfwir leghit ad forno ok nyghio vttan gardz ok jnæn til ewerdelighar egho ok alz afrædis: Jtem kiennis ek Hariker Palsson ad a/edd/ernæmder Fridiker hæfwir lokit mik fystæ peningh ok si/edd/asta ok alla /th/er j millom sem j kaup okkart kom firi firsagdæ jordh j litlæ Bolstadum ok til /th/es meiræ Sanyndæ sætte ek tidnæmder Harikker mit jncigle med /th/essæ godræ [64 aar1411] manna jnciglom sem j hiawaro /th/esso okkro kaupe firi /th/ettæ bref er gort war dæghi ok are sem fir sighir.
Breff for Bolstad
Erkebiskop Eskil af Nidaros tilstaar alle bodfærdige, der besøge St. Marias og St. Birgittas Kloster (i Vadstena) eller yde det Hjælp eller der overvære Gudstjeneste, hver Gang 40 Dages Aflad for paalagt Pønitents.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Seglet mangler. (Trykt i Svenskt Diplomatarium fr. 1401 II No. 1692). (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 795).
Vniuersis Christifidelibus presentes litteras inspecturis Eskillus miseracione diuina archiepiscopus Nidrosiensis salutem in domino sempiternam. Quoniam vota Christifidelium ad diuini cultus ampliacionem et animarum remedium sunt piis exhortacionibus ac indulgenciarum fauoribus excitanda nos igitur de omnipotentis dej misericordia et beatorum Petri et Pauli apostolorum auctoritate beatique Olaui regis et martiris meritis et precibus confidentes omnibus vere penitentibus et confessis qui claustrum beatarum Marie virginis et Birgitte ibidem patrone visitauerint uel qui eidem claustro manus porrexerint adiutrices seu qui missis predicacionibus aut aliis diuinis officiis ibidem interfuerint quociens premissa uel aliquod premissorum deuote adimpleuerint tociens quadraginta dies indulgenciarum de iniunctis sibi penitenciis auctoritate ordinaria in domino misericorditer relaxamus. Datum Watzsten. anno dominj mcd xiij o die sancti Benedicti confessoris nostro sub secreto impendenti coaffixo.
littera domini archiepiscopi Nidrosiensis super indulgenciis.
Lasse Laurenssøn i Vang i Jemteland erkjender, at han har overdraget til Upsala Domkirke 10 Øresland Jord i Fastaberg i Skerike Sogn ved Vesteraas for 70 engelske Nobler, som han paa Dronning Margretes Vegne var skyldig, med Ret til Gjenløsning for hans Efterkommere.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Vaabenseglet (Skjold, delt efter Længden) vedhænger. (Trykt i Svenskt Dipl. från 1401 II No. 1770). [65 aar1413] 
Allom thæm thettha breeff høra æller see skal thet witherlikith wara ath iak Lasse Laurinzson ij Wangh ij Iæmptalandhe kænnis medh mino opno breffwe ath iak hawir geldgullith Vpsala doomkyrkio thyo ørislandh jordh ij Fasthaberghe ij Skedrighe sokn widh Wester Aarws. medh hwsom oc heman. ij watho ok thorro. engo wndan taghno fore sywtyghi Ængilska nobila som jak war. skyllogher. Wpsala doomkyrkio aff rettho skuld aff høghburne førsthinne wæghna drøtningh Margarete. Thy affhendher. iak mik oc minom arffwom thet sama godz. Fastabergha medh thyo ørislandh iord ok tilæghnar. jak thet for de Vpsala doomkyrkio til æwerdhelika ægho wthan alth argth. Ware thet swa ath nokre myne æpther komare. ællir ærfwinghia wilia thet ather løsa. tha skula oc ægha the giffwa oc bethala the forsagdhe Wpsala doomkyrkio for da sywtyghi *Ælgilska nobila. Fframdelis. giffwir jak fornempde Lasse Laurinzson. fulla makth. oc alla hærenzhøffdhingianom oc domaranom ij the hærade som for da Fastabergh jnnan liggher. at hwilkin thera nær stadder. ær maghe Vpsala kyrkio forscrifna thyo øris land jord ij Fastaberghe. fasta oc hemola til æwerdelika ægho. Til thes mere wisso oc forwaringh. tha hengher iak mith jncigle for thetta breff. Scriwadh ij Vpsalom. æpther wars herra byrdh tusand aar. fyra hundrad. aar aa trætthondhe arith næsta løgherdaghin æpthir sancti Laurencii dagh.
littera Laurencij Laurisson de x oris in Fastabergh circa Arosiam.
Olaf Paulssøn i Hyrebod afgiver Forklaring om en Granskning af Grændserne mellem øvre og ytre Hodal samt mellem Sverige og Norge i 1413, hvorved han skal have været tilstede sammen med Hans Albrektssøn, Landsfoged, og Lasse Karlssøn, Lagmand i Helsingland, samt Haakon Larenssøn, Lagmand i Jemtland, med opnævnte Mænd fra Helsingland, Jemtland og Medelpad, og hvorved Grændserne fastsattes efter Landsskraaen, medens Øvre Hodalsmændenes Breve dømtes ugilde.
Efter en defekt Afskr. p. Papir (fra 1480-Aarene) i svenske Rigsarkiv med Spor af 3 bagpaa trykte Segl. Forfalskning finder her vistnok Sted, da de nævnte Personer ikke vare Lagmænd i 1413 eller overhovedet samtidige. (Trykt i Handl. rør. Skand. Hist. XXIX S. 49-50.) [66 aar1413] 
[Alle the dannem]en som thetta breff kan fore koma Hilser jach Olaff Pawelsson j Hyrebodom venligh [och kerligh meth waar] herre Iesu Christo Bekiennis jach och fulleligh tylstar meth thetta her mith nerwarandis opne breffue at arom epter gudz byrdh Mcdxiij Tha var jach paa ena syn j mællan yter Hwddal och øffuer Hwddal meth tesse her epter scripne som var Hans Albricthsson lanzfocthe meth Lasse Karlson lagman j Helsyngelandh och Esbiørn j Tælle Hælge j Gordh, Sywrdh Mørth, Kiebbe Olaff och Gundbiørn j Rangsæther huilke som næmpdhe vore aff Hælsynge landh jtem ther var och Hakan Laresson lagman j Jempthelandh pa Rikesens radz vegna aff Norie meth vi mannum och vi owildhe men aff Mædelpadh som ranzakadhe om Rike mærke j mællan Swærie och Nørie før thy the tær bodhhe the trætthe om jnghen annar egær Tha reknadhe øffuer Hwdals mæn sig #j mile nidhan føre øffuer Hwddal [neff Och yter Hwddals men reknadhe sigh #j milæ offwan føre øffuer Hwddal jn tyl Hwitalme [neff Tha ranzakadhe the xxiiij meth focthe och lagmannom bægges thæres skel Tha haffdhe øffuer Hwdals mæn naghan breff som ther rørdhe pa Huilke breff the granneligh ranzake, Och ranzakede jamwel bøkerne som kallas landzskra Som fynz skielege vti al rikemerke j mællan Swarike och Nørie Tha bare fførsc ne xxiiij bøkerne gille Och ogilledhe the breff som øffuer Hwddals mæn haffdhe Tha kwndhe the ey sannare ranzake en Rike mere skulle staa och bliffue vidh Hwytalme som [skrane vthwise Till yttermere wisze beder iag hederlige mannas Jnsigle son er her] Olaffs kirke herre [i Hudal och her Olafs kirke herre i Jerffsiø Scriptum Jerffsiø Anno [Dominj mcdlxxx] jpso die assumpcionis [beatissime Marie virginis]
[67 aar1414] 
Ridderen Klaus Grupendal og Væbnerne Volkmar v. Mölen og Gert v. d. Lancken udgive Vidisse af det Forpligtelsesbrev, som Eskilstuna Klosters Prior og Konvent have udstedt til Dronning Margrete.
Efter Orig. p. Perg. i danske Rigsarkiv (Sverige. Södermanland. Katal. S. 165 No. 13). Alle 3 Vaabensegl vedhænge (2det m. Omskrift: S. Volkmari de Molen). - (Trykt i Sv. Dipl. från 1401, II No. 1924).
Wj Clawes Grupendale Riddere Møleke oc Gerith van der Lanken a wapn gøre witerlicht oc openbare alle the som thenne scrifft høre eller see oss æfter war herres føthelsses aar thusende firehwndrethe vpa thet fiortænde aar vpa sancti Gregorii pape dagh hafue seet oc skoet oc hørt grangifleghe fore oss ouerlæset eet opet pærkmens breff v raghet oc v scrapet oc j alle made v falsket oc v misthænckelicht medh sanne oc wisse hængende jncigle jnciglet helt oc holdet oc allsthings wel bewaret huilkit breff luder ordh fran ordh æfter thy som her æfter følgher [Her følger Brevet No 48 ovenfor]. Oc til mere witerlichet her vm haue wi ladet ware jncigle hænges fore thænne scrifft Datum anno et die supradictis
Ridderen Klaus Grupendal og Væbnerne Volkmar v. Mölen og Gert v. d. Lancken udgive Vidisse af Optagelsesbrevet for Dronning Margrete i Vadstena Klosters og Ordenens Broderskab samt af Klosterets Brev angaaende hendes og Eriks Delagtighed i Ordenens gode Gjerninger etc.
Efter Orig. p. Perg. i danske Rigsarkiv (Sverige, Östergötland No. 17. Katal. S. 217). Alle 3 Segl vedhænge.
Wy Clawes Grupendale Riddere Møleke ok Gerith van der Lanken a wapn gøre witerlicht ok openbar alle the som thenne scrifft høre eller see ooss æfter war herre føthelses aar thusende firehundrethæ vpa thet fiortende aar vpa sancti Gregorij pape dagh hafue seet ok skoet ok hørt grangiffleghæ fore oss owerlæsnæ opna permens breff wraghedhæ oc wskrapedhæ oc j alle madæ wfalskedhe oc wmistenkelighæ medh sanne oc wisse hængende jncigle jncigledhe hele oc holdne oc allstings wæl bewaredhæ hwilke breff lude ordh fran ordh æfter thy som her æfter følgher [68 aar1414]  [Her følger Brevet No. 49 ovenfor samt Brevet No. 364 i Dipl. Norv. VI, ogsaa trykt i Svenskt Dipl. från 1401, I No. 564] . Oc til mere witerlicheet her vm hafue wy ladet ware jnciglæ hengis ffor thænne scrifft Datum Anno et die supradictis
Fikke Grupendal (til Aaby i Baahuslen) erkjender, at han med Samtykke af sin Hustru Katharina Andersdatter har gjort Mageskifte med Biskop Brynjulf af Skara, hvorved han overlod Stalbjerget mellem Skara og Axevall til Skara Domkirke mod Sjovaraas Kvern ved Hønseter.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 4 Segl mangle No. 1 og 4. (Trykt i Svenskt Dipl. fr. 1401 III No. 2108.)
Thet skal alla mæn viterlighet wæra thøm som thetta bref høra æller se at jæc Fikke Grwpendal bekennis thes med thesso myno opno brefuæ at jæc hafuer med mynne hustrw Katrino Anders dotter ja oc goduilia giort jorda skipte med wyrdeligom herra herra Bryniulfwe med gudz naadh biscope j Skarom med swa *danghe skel at jæc [oc antwordher oc afhendher domkirkunne j Skarom Stalbierghet som liggher mellom Skara oc Axawalla med allæ lunnendæ som ther til hafwer lighet fran forno oc nygio j wato oc thyrro fran mik [oc mynne hustrv oc warom ærfwingiom [til oc til domkirkennæ j Skarom til æwerdelighe egho, fore the quern som kallaz Siowaraas quern oc liggher widher Hønosæter, Oc til witnisbyrdh her om tha hængia thesse godhe men siin jncigle med myno jncigle som swa heta Jacob Augstiin fagute ofwer Wikena oc Sæmondher Thørgylsson lagman ther samastadh oc Fykke Zysendorp for thetta bref som scrifuad war j Aby manadaghen nesta fore sancte Margarete dagh anno dominj m o cd o xv o
De Stalbergh. - de Stalhbergh priores littere quarum defectus supplebatur per alias litteras sequentes.
[69 aar1415] 
Fikke Grupendal mageskifter med Samtykke af sin Hustru, Katharina Andresdatter, Stalbjerget med Tostathorps Hage til Biskop Brynjulf af Skara og hans Efterfølgere mod Sjogaraas Kvern i Fullalösa Sogn i Kindahered.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 4 Segl mangler No. 2. (Trykt i Svenskt Dipl. från 1401 III No. 2109 og efter en Afskr. i Dipl. Norv. V No. 511).
Thet skal allum mannum viterlict wara som thetta breff høre eller se, at iak Fikke Grupindall. bikænnis med thesso mino opno breffwe mik hawa med minna hustrv Katerine Andrissa dotter. ja oc godhvilia. giort iordhaskipte med wyrdhelikom herra herra Bryniulff med gudz nadh biscop i Scarom, i swa mato, at iak hawer wnt oc latit hanom oc hans epterkommandom. i Scara domkirkio Stalberghit, som ligger mællin Scara oc Axawald. med Tostathorpa hagha. aakrom oc ængiom, oc skoghom oc allo andro thy som ther til ligger oc aff aller tillighat hawer. ee hwat thet hælzt ær nær eller fiærren, i wato oc thørro engo wndan takno, for the qwærn som Siogharaas qwærn heter oc ligger widh Hønsæter. j Fullaløsa sokn i Kindaheret med allo thy som ther til ligger oc aff aller tillighat hawer. nær eller fiærran i wato oc thørro. hwat thet helzt kan wara engo wndan takno, affhender thy iak mik minne hustrv oc warom arfwom for da Stalbergh med Tostathorpa hagha oc allo andro thy som ther til ligger oc aff aller tillighat hawer. som forscriwat staar, oc tilegnar iak thet for dom biscop Bryniulff oc hans efter kommandom i Scara domkirkio til ewerdhelika ægho oc til witnisbyrdh hær wm tha hængia thesse godhe mæn Jacob Augstiin foghute offuer Wikena, Sæmunder Thyrghilsson laghman ther samma stadh, oc Fikke Zisendorp siin incighle med mino eghno incighle for thetta breff som scrifwat war i Aby manadaghin næst fore sancte Margarete dagh Anno Dominj Millesimo quadringentesimo quinto decimo
De Stalbiergh et Tostæthorps hagha quomodo permutabantur pro Sioæras Quærn
Peder Ulfssøn (Ros) gjør vitterligt, at han og hans Svoger Jøns Erikssøn have gjort et venligt Skifte efter Peders Farfader Hr. Jon Hafthorssøn og hans Mormoder Fru Birgitte af den Arvedel, som de begge have kjøbt af Peders Farbroder Ivar Jonssøn.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Trykt i Diplom. Dalekarl. Suppl. S. 43 f. og i Svenskt Dipl. fr. 1401 III No. 2127). [70 aar1415] 
Thet sc[al] ollum them witerlict ware swasom thetta breff se eller høra læsas at jac Pether Wlfson. kennis med thesso mina nærwarendis opno breffue thet jach hafuer giort et ret oc winlict skipta med welboren man oc ærlighen Jøns. Erikson miin ælschelica magher epter myn fadher fadher herræ Joan Hafthornsson riddera war oc mina modher modher. fru Byrgitto gudh therres sielæ hafue, aff then lut oc arfuedeel swasom for de Jøns Erikson oc jac kiøptom aff Ywar Joansson myn fadher. brother. vtj hans liffuendis liiff epter thy hans opno breff luder oc beuisær som wi ther vppo hafuom, først vtj swa mato som her epter følgher. at for na Jøns Erikson oc Byrgitto mina søster scule hafue fyra garthe j Sudherby vppo Fannø j Løta sokn liggendis swasom sculde om arit siextan pund korn. oc fyra march penninge Jtem Fanø garth som rænter v que march penninge Jtem thrydhungen aff halff Ærwalæ garth oc swa marga landbo garthe ther tilligendis swasom ræntæ halff siextande march penninge hwart aar. Ther j mot scal jac hafue. først Synnerstathe. som rænter. attæ pund korn oc halftyende march penninge jtem Østunaquern swasom sculder .vj. thyni miol oc ena march penninge. jtem Brydiogarthen j Aspe j Biørnscogh sokn som rænter. fyra march penninge oc Holma j samme sokn som renter tyo øre penning. jtem en garth j Fyraby j Øbosokn som sculder thre thyni korn oc ena march penninge jtem twadelena aff halff lwt (?) Ærwale gardh jtem Ralzsta j Nerka ligendis med alt thet ther tilligger vtan en gardh som heter Næwasta, jtem Sterlinge oc liggendis j Nærkæ oc med alt thet, ther. tilhørir. jtem all then rættikhet swasom wi j Ørabro hafuom vtan thet stadh som slottit astaar. jtem en gardh j Vllauj j Aschesundz sokn som renter. twa march penninge. Jtem twe pund. miol sculd. j Alsters quern j Wermaland. Thetta forscrefna schypta hafuom (wi) giort schiellica oc laghlica epter thy Swerikis laghbok vtkræfuer. oc beuiser, Thy later jac fornempde Pether Ulfson forscrifna Jøns Erikson. oc alla hans arfua oc epterkommera quitta. ledhuga oc altzthings løsæ for all ytermera tiltalen eller namanung om thesso fornempda gotz oc schyptæ, Oc for alle the gotz oc løsøra swasom wi mellom os j Swerighe schypt hafuom, til thenna dagh swasom ware opno breff ther ofuer [71 aar1415] ytermera lude oc beuisa. Oc til this mera visso størræ schiell oc høghra forwarung tha henger jac mit jncigla witherlighe for thettæ breff Oc bethis jac ærlighe menz jncigla til witnisbyrdh med mit swasom er herræ Olaffs kirkio presters. j Ærwala oc Oleff Garps Datum et actum Ærwala anno domini Millesimo quadringentesimo xv o Sabbato jnfra octauas assumpcionis Marie virginis gloriose.
Pether Wlffssons skipto breff med Jøsse Ericson.
ang de Sudherby, Fanø, Ärvala, Synnerstad, Østuna qvarn, Aspa, Holma, Fyraby belägne i Løta, Biørnskog och Öbo soknar jtem Ralsta, Nawasta, Sterlinge, belägne i Nerike.
Vadstena Konvent beder Biskop Sigurd af Hammer om Tilgivelse for Olaf Magnussøns Enke Ingerid af hans Bispedømme, som er kommen derhen som Pilegrim under den femaarige Pønitents, han har paalagt hende paa Grund af de mistænkelige Omstændigheder, hvorunder hun forklarer at have født et utidigt Foster i Skoven, hvilket derpaa en Bjørn skal have borttaget.
Indført i en Brevbog fra Vadstena fra Slutn. af 15de Aarhund., Codex No. 6 (Mscr. in 4 to) i Upsala Univ. Bibl. fol. 55 a. (Trykt i Svenskt Dipl. från 1401 III No. 2185).
Reuerendo in Christo patri ac domino domino Sighurdo diuina miseracione episcopo Hamarensi domino nostro gracioso cum condigna reuerencia presentetur
Humillima et deuota nostri recommendacione in domino sincere premissa Cum debita graciarum accione pro vestris beneficiis nobis impensis et fauoribus graciosis Reuerende pater et domine quoniam latrix presencium Ingridis relicta Olaui Magni vestre pastoralis solicitudinis ouicula post labores plurimos et viarum discrimina ad nostrum peruenit monasterium in specie et habitu vere peregrine deuotissime postulans vt indulgenciam misericorditer de iniuncta sibi penitencia consequi mereretur Casumque sue miserie nobis non sine suspiriis recitans asserebat se de viro suo legitimo concepisse et ante tempus debitum abortiuum in nemore peperisse quem mox ablatum vrsina seuicia sue nature sequens vestigia in fouea quam fecit remocius sepeliuit. Pro quo facto forsitan huiusmodj casus suspiciosa raritas [72 aar1416] et dicte mulieris probacio defectiua quinquennem sibi penitenciam reuerendam paternitatem vestram jniungere coegerunt Quamobrem reuerende paternitati vestre que singulariter pietatis gracia et mansuetudinis spiritu dinoscitur habundare humillime supplicamus quatinus vestra episcopalis dignetur auctoritas hanc simplicitatis filiam a prefata penitencia absolutam habere et misericorditer supportatam dummodo casus ita in veritate contigit sicut dixit, Et licet occasio quodam modo fuerit huius mali et sinistre suspicionis inicium, tamen hoc totum propter longe sue peregrinacionis exilium habere digneminj abolitum et indultum Nam securius est reuerende paternitati vestre si propter misericordie humanitatem quam si propter districciorem iusticiam iudicatur. Suscipiat ergo pius pastor benigne suam ouiculam reuertentem, ne si claudatur ei misericordie sinus incidat in desperacionis abissum et periat simplicitas innocentis quam tamen innocentem non judicamus cum sit ouis aliena Sed ideo nominamus quia ex confessione eius tam occulta quam publica cognouimus ipsam fore jnnocencie titulo insignitam Jnsuper ad mandata vestra libenter nos offerimus beniuolos et paratos ac specialiter pro statu vestro felici et incolumitate persone diuinam clemenciam iugiter oraturos Reuerendam p. v. conseruet altissimus in sua gracia incolumem et felicem per tempora longiora Scriptum monasterio nostro Watzstenensi dominica iiij post octauas epiphanie domini nostro sub sigillo. Hec conuentus fratrum monasterij Watzstenensis reuerende paternitatis vestre humillimj et deuoti oratores
Erkebiskopperne af Lund og Upsala samt Biskopperne af Oslo og Odense give 40 Dages Aflad for paalagt Pønitents til de bodfærdige, der paa nogen Maade medvirke til Opførelsen og Udsmykningen af det Marie- og Birgitte-Kloster, som agtes bygget fra nyt af i Maribo, samt til dem, der i religiøst Øiemed besøge Stedet.
Indført i en Brevbog fra Vadstena fra Slutn. af 15de Aarhundrede, Codex No. 6 (Mscr. in 4to) i Upsala Univ. Bibl. fol. 87. b.
Vniuersis sancte matris ecclesie filiis ad quos presentes littere preuenerint. P(etrus) dei gracia archiepiscopus L(undensis) Jo(hannes) [73 aar1417] Vp(salensis) Ja(cobus) Aslo(ensis) Jo(hannes) Otto(niensis) archiepiscopus et episcopi paternum affectum in domino et salutem Pium obsequium deo omnipotenti credimus exhiberi quando et quociens eius fideles ad pietatis opera monicionibus salutaribus excitantur. Cupientes igitur vt monasterium sanctarum Marie virginis et Birgitte vidue M. N. de nouo erigendum et edificandum congruis habeatur reuerenciis et honoribus et a Christifidelibus frequencius visitetur et in suis edificiis prosperum successum et felicem effectum valeat obtinere omnibus et singulis vere penitentibus confessis et contritis qui prefatum monasterium seu locum in quo construatur causa deuocionis et oracionis seu peregrinacionis deuote accesserint, missis matutinis vespertinis aliisque diuinis horis et officiis ibidem interfuerint uel cimiterium eius deum pro pace et pro fidelibus defunctis pie exorando circuerint seu ad serotinam pulsacionem beatam Mariam virginem ter cum salutacione angelica humiliter salutauerint aut ad structuram ipsius Monasterij uel ad calices libros vestimenta lumina et alia ornamenta diuinum cultum concernencia sua largiti fuerint et manus porrexerint et porrigi procurauerint adiutrices quociens premissis uel eorum aliquo deuote fecerint tociens eis de omnipotentis dei misericordia et beatorum P(etri) et P(auli) apostolorum eius auctoritate confisi prout nobis de jure et dyosesani consessu permittitur .xl. dierum indulgenciam de iniunctis sibi penitenciis in domino misericorditer relaxamus Et nos J(ohannes) episcopus O(ttoniensis) suprascriptus predictas indulgencias et omnes alias predicto loco a quibuscunque archiepiscopis et episcopis concessas que nostra confirmacione necessario indigent in quantum cum deo et de jure possumus auctoritate ordinaria qua ibidem fungimur tenore presencium approbamus et in nomine dominj veraciter confirmamus Jn cuius rei testimonium secreta nostra presentibus sunt appensa
Erkebiskop Eskil af Nidaros og Biskop Barthold af Garde tilstaa de bodfærdige og troende, der paa visse nærmere angivne Festdage i religiøst Øiemed besøge den hellige Kong Olafs Altar i St. Pauls Kirke i Saxkjøbing, eller som yde Gaver dertil, 40 Dages Aflad for paalagt Pønitents, naar Diocesanen dertil giver sit Samtykke.
Efter Arne Magnussens Afskr. bl. hans Apographa i Univ. Bibl. i Kjøbenhavn efter Orig. i Saxkjøbing Prestearkiv. Erkebispens Segl var tilstede, medens Bispens manglede. (Jfr. Grønlands hist. Mindesmærker III S. 892 f.) [74 aar1420] 
Vniversis Christifidelibus presentes litteras inspecturis, Esskillus Dei et Apostolice sedis gratia Archiepiscopus Nidrosiensis, ac Bertollus eadem gratia Episcopus Gardensis, salutem et sinceram in Domino caritatem. Quoniam vota Christifidelium ad divini cultus ampliationem et animarum remedium sunt piis exhortationibus ac indulgentiarum favoribus excitanda: Nos igitur de omnipotentis dei misericordia, et beatorum Apostolorum ejus Petri et Pauli meritis et precibus confisi omnibus vere poenitentibus et confessis, qui ad Altare Beati Olaui Regis et Martyris in Ecclesia Sancti Pauli Apostoli de Saskøpungh, Othoniensis Dyocesis, in festivitatibus infra scriptis videlicet, Nativitatis Domini, Circumcisionis et Epiphanie, Resurrectionis, Ascensionis ac Pentecostes, Trinitatis, Corporis Christi, in utroque festo Sancte Crucis, in omnibus festivitatibus Apostolorum et Ewangelistarum, in Nativitate sancti Johannis Baptiste, in singulis diebus Beate Marie semper virginis, in utroque festo Sancti Olaui Regis et Martyris, Beati Laurentii, Beatorum Nicholai et Martini Episcoporum ac Confessorum, Beatarum Katerine et Margarete virginum et Martyrum, necnon in omnibus diebus Dominicis per anni circulum, causa devotionis, orationis seu peregrinationis accesserint, vel qui in missis, predicationibus, aut aliis divinis officiis ibidem interfuerint, seu qui eidem Altari manus porrexerint adjutrices. quotiens et quandocumque premissa vel aliquod premissorum devote ac venerabiliter adimpleverint, totiens .xl. dierum indulgentias de injunctis sibi p/oe/nitentiis in Domino misericorditer relaxamus, Dummodo Dyocesanus predicte dyocesis suum ad hoc prebuerit consensum. Jn cuius rei testimonium sigilla nostra presentibus sunt appensa. Datum Nidrosie Anno Domini MCDxx o . ipso die Sancti Marci Ewangeliste.
Biskopperne Johannes af Roskilde, Aslak (Bolt) af Bergen, Thomas af Orknø, Arne af Skaalholt og Anbjørn af Hammer tilstaa de bodfærdige af sine Stifter, der bede eller høre Messer ved eller yde Gaver til St. Olafs Altar i St. Pauls Kirke i Saxkjøbing, 40 Dages Aflad for paalagt Pønitents.
Efter Arne Magnussens Afskr. bl. hans Apographa i Univ. Bibl. i Kbhvn. efter Orig. i Saxkjøbings Prestearkiv.
Universis et singulis Christifidelibus, ad quos presentes littere pervenerint, Nos Johannes Dei et Apostolice sedis gratia Roskildensis, Aslacus Bergensis, Thomas Orchadensis, Arnerus Scaloltensis et Andbernus Hammerensis, eadem gratia Ecclesiarum Episcopi, salutem in Domino sempiternam. Pium et gratum omnipotenti Deo obsequium impendere credimus, quotiens fideles suos ad pietatis opera excitamus. Cupientes igitur, ut Altare Beati Olaui Regis et Martyris in Ecclesia Beati Pauli in Saxkøping, Ottoniensis Dyocesis, congruis habeatur honoribus, et a Christifidelibus jugiter frequentetur: omnibus vere poenitentibus et confessis, nostrarum dyocesium subditis, qui ad Altare predictum causa devotionis seu orationis accesserint, aut ibidem missas audierint, seu etiam qui dicto Altari pro sustentatione laudabili ad ornamenta vel lumina aut alia quecumque prefato Altari necessaria, pias elemosynas et grata subsidia fuerint largiti, quotiens premissa vel aliquid premissorum devote fecerint, totiens de omnipotentis Dei misericordia et Beatorum Petri et Pauli Apostolorum ejus auctoritate confisi, quadraginta dierum indulgentias de injunctis eis poenitentiis singuli nostrum misericorditer in Domino relaxamus. Datum Saxkøping, Anno Domini M. CD#o. vicesimo, feria secunda infra Octavas Corporis Christi. nostris sub Sigillis presentibus appensis.
Sigilla. 1. Johannis Epi. Roskildensis rotundum est. mihi simile. 2. Aslaci Bergensis, rotundum, admodum exiguum, inest [76] scutulum cum hac figura circiter (forte trabes sunt) et supra scutum caput infantis vel aliquid simile. 3. Thomæ, abest. 4. Arneri et Andberni sunt mihi similia. 5.
Erkebiskop Peter af Lund samt Biskopperne Knud af Linkjøping og Johannes af Oslo tilstaa de bodfærdige af sine Stifter, der i religiøst Øiemed besøge St. Olafs Altar i St. Pauls Kirke i Saxkjøbing eller yde Gaver dertil, 40 Dages Aflad for paalagt Pønitents.
Efter Arne Magnussens Afskr. bl. hans Apographa i Univ. Bibl. i Kjøbenhavn eft.. Orig. i Saxkjøbings Prestearkiv.
Vniversis Christifidelibus ad quorum notitiam presentes littere pervenerint, Petrus Dei gratia Archiepiscopus Lundensis, Swecie Primas et Apostolice Sedis legatus, Kanutus Lyncopensis et Johannes Asloensis eadem gratia Ecclesiarum Episcopi, Salutem in Domino sempiternam. Pium et gratum Deo obsequium impendere credimus, quotiens fideles suos ad pietatis opera excitamus. Cupientes igitur ut Altare Beati Olaui Regis et Martyris in Ecclesia Beati Pauli in Saxkøping Ottoniensis Dyocesis, congruis habeatur honoribus, et a Christifidelibus jugiter frequentetur omnibus vere poenitentibus et confessis nostrarum Dyocesium subditis qui ad Altare predictum causa devotionis seu orationis accesserint aut ibidem missas audierint, seu etiam qui dicto Altari pro sustentatione laudabili ad ornamenta vel lumina aut alia quecumque prefato Altari necessaria pias elemosynas et grata subsidia fuerint elargiti. quotiens premissa vel aliquod premissorum devote fecerint, totiens de omnipotentis Dei misericordia et Beatorum Petri et Pauli Apostolorum ejus auctoritate confisi quadraginta dierum indulgentias de injunctis eis poenitentiis singuli nostrum misericorditer in Domino relaxamus. Datum Saxkøping Anno Domini Millesimo CD o. xx o primo feria quarta proxima post diem Beatorum Marcellini et Petri Martyrum nostris sub Secretis.
[77 aar1422] 
Tre Mænd kundgjøre, at Geirmund Olafssøn og hans Hustru Ragnhild overdroge 9 Öresbol i vestre Haraldstad (i Rakkestad) og 1/2 Markbol i Krok i Utanskogs Fjerding til Thorlak Steinarssøn mod 9 Øresbol i søndre Baadal.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Haraldstad i Rakkestad. Alle 3 Segl vedhænge. (1. Øxe. 2. Drikkehorn i Skjold. 3. Bomærke). (Jfr. Dipl. Norv. V No. 381, VII No. 545 og ovenfor No. 59).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ætta bref sea ædr høyra sændr /TH/ordr Jonsson Bardr /TH/oresson ok /TH/orkel /TH/osteinsson q. g. ok sina mer villum ydr kunnikt gøra at mit vorom *vorom i Rakastada kyrkiogarde a huithasuno dagh a xiii are ok xx ta hæra Eirikix med gudz nadh Norekx konogh ok marghom adrom godom manom hia værande saghom ok høyrdom a at /th/æir heldo handom saman af eini halfo */TH/ollar Steinarsson æn af ædre halfo Gæirmondr Ollafsson ok Ragnelda æigin konna hans med /th/y ski(l)orde at /th/æir bytho jardom sin a mællom i sua matha at Geirmondr sæte /TH/ollake ix aurabol j væstagardenom j Haralzstadom ok halft marka bol j Kroke sæm ligar i Vtanskogsx fiordongh frialsar ok hæim hollar firi huæriom manne vtan gardz ok jnan firi jx aura bol i synsta Badadal jftr /th/y sæm /TH/ollakx bref vm vata sæm han af hænde Germonde førnæmdom jtem skal ok huar jarden vm sægh være friælssar ok hæim hollar firi huæriom manne med allom luthom ok lunændom sæm til ligia fra fono ok nyo vtan gard ok jnan ok til sanenda sæthom mer var jnsigli firi /th/etta bref sæm giort var a are ok dægi sæm før sæger.
bref om Haralzstadz
Hr. Thorger Olufssøn (Prest i Enebak) bevidner, hvad Sæbjørn Bunes (Høland) og hans Moder have skjænket til Enebaks Prestebol i Mo i Hølands Sogn, hvortil knyttes Uddrag af senere Prov og Domme angaaende Presternes Bygselret i denne Gaard.
Indtaget bl. Antegnelser til nedre Romeriges Fogderis Regnskaber 1682-91 i norske Rigsarkiv, (Jfr. Biskop Eysteins Jordebog S. 404).
Jn Nomine Jesu.
Thill nermeste oplysning og forklaring om Byxle Rættens Hærlighed udj den gaard Moe beliggende udj Hollands Sogen, findis effterfølgende Bewisligheder. [78 aar1422] 1. Tvende H: Torger Olluffsøns Vidnisbyrds breffve, fordom Præst till Enebach, udj gammel og fast ulæselig stiil, aff Ao: 1422 bewidne(n)de (saa vit jeg kand forstaa) om hvis Sebiørn Bunæs og hans Moder haffver giffvet till Enebachs Præsteboel, udj Moen, beliggende j Holland, og det met sin Hærlighed at følge till ævig Odel og eyedom. 2. Hans Olsøns og Holm Buers Vidniszbyrd, om dett bytte som Hr. Povel (byxle raadig paa Enebach Præsteboels vegne) giorde med Peder Dælin og Bottolff Ranum af Enebach sogen, der eyede #j pd. j Moe j Hølland, og fich indtitt af opsidderne j landskyld og derfore kreffede deris landskyld, for 2 Aar, hos Byxle Manden H: Povel, som og gaff dem gods andensteds, for det de eyede udj Moe: Ao: 1575: d: 4: Søndag i Advent. 3. Laugrættis Mændene j Enebach Sogen, Halffvor Daffindsøn, og Torger Mysen bevidner in Anno 1580: at de sampt flere med dem, som kunde mindis 5. Præsters tiid tilbage, at gaffve breffvet lyder paa xii: ørisboel till Enebach Præsteboel, hvormed byxelen altid haffver været, før end den fierding siiden tilkom: NB: samme 12 Ørisboel forklaret udj Sl: Rasmus Michelsøns dom at være 15. Lispd: 1628: 4. Findis en bevis af Hans Holt Lænsmand j Enebach sogen, daterit Ao: 1580: d. 9. Octobris, at H: Povel, paa den tiid Sogne Præst til Enebach vaar rette og eneraadig byxlemand til Moe j Hølland, effter Boletals breffvet, med 12 Ørisboel. 5. Hans Sebiørnsøns Peder Bølers og Halffvor Ruds Tilstand om Børger Moes Traadsighed der iche wilde tage sine pantepenge igien, nedsat hos Jngemoer Viigs Søn, paa en fierding skyld udj Moe, fordj at Børger Moe, mente ved den fierdings skyld att wille winde Præstebolets Byxle Ret ifra Enebach som Præsten allene fuldte med xii: øritzboel, da dog paa den tiid vaar 6. Mends Leyer j Moe: Ao: 1583: d. 28 Martij. 6. H r Augustinus Frandsøn Sognepræst till Hølland, vidner om Børger Moes forligelsis tilbud, med Sognepræsten H r Povel paa Enebach, sampt hans tilstand om Byxle Retten som skulle fremdelis som før hen følge Enebachs Præsteboel Ao: 1585 d. 3 Augusti: Og det som mere er: 7. En liden Teinebog med gammel Norsk Stiil, som bewiiser at Enebach Præsteboel wed #j pd. tunge som de fuldte [79 aar1422] og endnu følger udj Moe, haffver bygt ald gaarden bort, og til hvem, og paa hvad tiider, fra Ao: 1533 og til Annum 1571. 8. Povel Tostensøns Storebechs gaffvebref paa et Lispd. #j Reemaal, og 2 skaalpd. j Moe in Ao: 1627: Noch Confirmation der paa under hans haand og Segil, in Ao: 1632. 9. Den Sorenskriffvers Sl: Rasmus Michelsøns Dom heel widløfftig forklaret, wed hvad underfundighed, andre ville hafft bøxelen, og bøxle Rætten j fra Enebach Præsteboel, hwilken han dog omstendelig tildømmer Enebach Præster, som mæste og bæste Mænd j godset endog de nu iche nyder det som dennem med Rette i godset tilkommer. Flere atskillige breffve findis wel, hvoriblandt disze offverskrefne som de effterretligste, saaledis som forskreffvet staar, lyder aff Jndhold, Jeg hermet udj Sandferdighed med egen undertegnede Hand og Zignete bewidner, Actum Enebach d. 12 Martij Ao: 94:
Peder Effvindssøn Leuthen:
(Vadstenas Generalkonfessor?) udtaler til et Medlem af Birgittinerordenen (Hans Hildebrandssøn?) sin Glæde over den fra Hoffet modtagne Efterretning, om at Kongen vil skaffe Ordenen en veldoteret Kirke i Bergen til Anlæg af et Kloster, om Planen med Munkelivklosteret slaar feil; Pavens Forbud mod Ordenens dobbelte Konventer haabes ved Kongens og fleres Intercession atter ophævet. Nyt Abbedissevalg i Vadstena ( 1422) og Erkebispevalg i Upsala (1421) omtales.
Indført i Codex No. 6 (Mscr. in 4to) i Upsala Univ. Bibl. fol. 27. a. (Har antagelig tilhørt Broder Johannes Hildebrandi). (Jfr. Langes Klosterhistorie 2den. Udg. S. 62).
Paterna caritate in domino sinceriter premissa Nouerit tua dileccio filialis quod ex relacione latoris presencium venientis de curia regis nouum concepi gaudium videlicet quod pro construendo *monasterij ordinis nostri in Noruegia collata est per regem quedam valens ecclesia Bergis sita prediis et possessionibus dotata pariter et ditata jn casu si Monasterium Mwnkaliwe iuxta condictum et compromissum subtrahatur super quo tamen per [80 aar1423] dominum apostolicum facta est specialis dispensacio sicut dileccioni tue alias intimaui Jtem de Romana curia nuper noua recepimus minus leta. nam ut dicitur quidam apostata et aduersarius nostri ordinis extraxerat a papa quod de cetero non edificentur in ordine nostro Monasteria duplicia sicut hactenus obseruatum fuerat. sed tantum in locis singulis singillatim et separatim aut pro fratribus aut pro sororibus simplicia construantur et quod grauius est que iam de facto sunt duplicia segregentur sororibus ibidem remanentibus in locis suis. fratres sibi de nouo monasterio prouideant sicut possunt Quapropter omnino caueas ne pro conuentu sororum aliquas iuuenculas uel mulierc(u)las colligas donec viderimus quem finem recipient hec taliter attemptata. Confido nichilominus in dominj bonitate quod de verbis eius non cadit minimum super terram. iam enim misimus, ad regem et reginam simulque ad regem Anglie quorum supplicatoriis auxiliis hanc comminatoriam credimus reuocari Caue insuper ne de hiis eciam secretissimis intimes verbum vnum Si auerterit a nobis deus flagellum istud cum venerit oportunitas tibi scribam jtem preter has animi turbaciones subsistunt nobiscum cuncta prospere tamen propter infirmitates validas resignauit abbatissa suum officium et statum loco cuius priorissa .N. fuit eleccionis ordine substituta. Jtem frater J(ohannes) H(aquini) assumptus et consecratus est in archiepiscopum Vpsalensem quem credimus speciali dei munere nobis et nostro ordini datum celitus protectorem. Jtem exhortando precor et precipio vt te ad fratres in conuersando modeste et pacifice tamquam exemplar precipuum exhibeas reprimendo realiter precipites motus si quos improuide contigerit suboriri. Jtem caue de nostris indulgenciis facias publicam pronunciacionem nam ad instanciam capituli Lubicensis papa fecerat nouam et specialem reuocacionem omnium nostri ordinis indulgenciarum datarum ad instar et causa huius reoucacionis est quod fratres de Marienwald prope Lubek huiusmodj indulgenciarum pronunciacioni adhibuerunt omnia munimenta que producere poterant usquequaque quantum tamen possumus ipsum misericordie dominum per obseruancias regulares placabilem nobis reddere conemur et conuertet nobis fulgura harum comminacionum in irrigantem pluuiam graciarum
[81 aar1423] 
(Generalkonfessoren i Vadstena?) tilskriver en Biskop, der opholder sig hos Kongen, og som anmodes om at komme til Klosteret, før han begiver sig til sit Hjemsted, angaaende de Farer, der true Birgittinerordenen; Abbed S(teins) Planer (med Hensyn til Munkeliv Kloster) antages ikke at ville faa Fremgang, men Kongen vil da isteden derfor skjænke Ordenen et heldigt beliggende og vel doteret Hospital i Bergen til Anlæg af et Kloster.
Indført i Codex No. 6 (Mscr. in 4to) i Upsala Univ. Bibl. fol. 28. b. - 29. a.
Humillima nostri *reconmendacione cum sincera deuocione jn domino semper pre(m)issa Ex intimo cordis affectu regraciamur vestre paternitati reuerende pro tam benigna caritatiua ac compassiua sollicitudine quam pro nobis geritis et nostro loco ut prius multociens. sed iam potissime experiencia declarastis Et licet nos sumus immeriti. attamen non cessat bonitas vestra que abinicio secum creuit, miseracionis affectum ostendere eciam in indignos. Recepimus siquidem litteras vestras graues quemadmodum Rumores continentes quos ferre equanimiter non potuimus Sed incredibili pauore concussi defecimus Nam timor et ebetudo mentis cecidit super nos de tam tristabili et improuiso meroris euentu Etenim ea mala que repentina sunt et inopinata magis solent obstupefacere eciam viros validos et constantes. Nec est mirum. Si enim cedrus Libani horrore concutitur quid pacietur virgula deserti, Nondum enim radicati fuimus et ecce statim debemus euelli. Ordiri cepimus et cogimur iam succidi vnde inter ancipites tristicie fluctus et pauoris quid sit pocius eligendum dubitamus. Nisi sicut scriptum est Cum ignoremus quid agere debeamus hoc solum habemus residui vt ad ipsum deum oculos nostros dirigamus. Si enim egressus est Sathan a facie dominj acceptam habens potestatem vt contra nos deseuiat, non tamen potest facere quicquam, nisi inquantum permittitur. Quia fidelis est dominus qui non patitur nos temptari supra modum. Sed faciet cum temptacione prouentum, Et cum iratus fuerit minime recordabitur, Non enim delectabitur in perdicionibus nostris qui post tempestatem tranquillum facit et post lacrimacionem et fletum exultacionem infundit. Qui si flagellat et saluat percutit et manus eius medetur, deducit adinferos et reducit Jnsuper scire dignetur paternitas vestra de domino .N. N. quod perlectis litteris vestris festinanter misimus ei nuncium cum litteris nostris vt statim veniret ad nos eo quod indigeremus consilio [82 aar1423] suo super vno valde arduo negocio nobis defacto jmminenti Et ipse rescripsit nobis quod per nullum euentum posset ad nos venire priusquam in sequenti ebdomada propter aliqua impedimenta quibus neccessario esset occupatus Et ideo non presumpsimus tam diu vobis dare responsum ne forte contingeret vos prius separari a domino nostro rege quam nuncius noster posset venire ad uos Jtem de transcripto quod misistis nobis scire volumus reuerenciam vestram quod secundum videre nostrum in multis apparet suspectum nec videtur habere veram formam secundum stilum curie vt apparet simplicitati nostre. Et ideo nisi essetis valde informati et certificati quod talis bulla de consciencia [dominj pape vtique emanasset forte videtur nobis fore consultum quod non moueretur *illam materiam coram domino nostro rege. Ceterum vltima clausula in litteris vestris vehementer nos excitat in stuporem in qua dicitis quod arguiminj plurimum a quibusdam de grauamine et crvdelilati que fecisse diceminj monasterio nostro et ignoratis qua racione vobis detrahitur et quare sic iniuste judicaminj tamquam aduersarius Cum semper fuistis testis deo fidelis promotor loci nostri et sincerus defensor. Ad quod nos respondemus cum honore vestro quod non est in nostra consciencia ab aliquibus personis cuiuscunque sexus condicionis aut status talia vobis debere imputari Cum scimus infallibiliter et experimento cognouimus reuerenciam vestram nostris loco et personis semper fuisse fauorabilem et cooperantem ex animo consiliis et auxiliis oportunis Nec reuocacio fratris .N. sicut allegastis potuit vobis vllo modo esse imputabilis cum ipse *per multis instanciis ac precibus frequenter a nobis pulsatus nullomodo acquieuit diucius nobiscum velle remanere. Et si aliqua contra nos inimica detraccio superseminans in medio zizania hec forte vobis suggesserat vnum solum est quod in hac parte nos releuat quia interrogacio consciencie nostre nos coram oculis dei non accusat Euigilet igitur super nos obsecramus in domino pia et paterna sollicitudo vestra Et non propter hanc si quam habuistis displicenciam a pristino amore deferueat Sed quod ceperat pro nobis opus bonum donec finaliter compleat non desistat, vt sicut pro capite ita eciam pro vltimo membro dummodo ipsum continetur in corpore fideliter laboretur Quia [non minus desudat diligencia boni medici pro sanitate pedis quam capitis jntroducenda cum ipsius sit principalis [83 aar1423] intencio tocius organici corporis curacio sanatiua. Quatinus sic faciendo mereaminj efficj Christi perfectissimus imitator qui non minora in Caphornaum ciuitate extranea, quam in propria patria fecisse virtutes et miracula perhibetur. Jnsuper scire digneminj quod nulla habemus alia noua de Curia Romana vtinam ista non haberemus Jtem de negocio abbatis .S. nichil accepimus sed credimus quod frustra pecuniam suam et litteras transmisit ad curiam. Sed vnum est quod dominus Rex graciose providerat fratribus nostris de alio loco multum meliori pro inchoando Monasterio quam erat monasterium ipsius dominj S. scilicet de quodam hospitali in ciuitate Bergensi quod est in optimo situ cum bonis adiacentibus vniuersis Circa nos [autem omnia bene et competenter agerentur. Si placaretur nobis deus et cessaret ista quassacio Ceterum pater reuerende vtinam liceret nobis deuocionis vestre filiis et seruis vestris humillimis vt flexis genibus cordis nostri vnam solam peticionem a vobis impetrare mereamur quatinus ista vice antequam ad propria redire disponitis, Pietatis vestre dignacio descendere velit visitare et consolari nos jn istis perturbacionibus nostris et dare nobis salutis consilium in agendis Et vere si propter indebitas fatigaciones labores et expensas non fuerit vobis grauis iniuria. nobis vtique esset magnus honor et gloria Si tantam nobis graciam vestra paterna Reuerencia ostendere dignaretur. Jn domino vigeat semper et crescat per incrementa graciarum status et honor vester
Domkapitlet i Stavanger underretter Pave Martin V om den sørgelige Stilling, hvori Stiftet befinder sig, især paa Grund af den Sygdom og Alderdomssvækkelse, hvorunder Biskop Haakon (Ivarssøn) allerede i 3 Aar har lidt, hvorfor der anholdes om, at Paven vil give ham en dygtig Mand til Medhjælper med en passende Underholdning, da Biskoppen selv ikke har været at bevæge hertil. Som dertil skikket anbefales den kongelige Kapellan, Presten Audun Eyvindssøn, Chorsbroder og Baccalaureus i kanonisk Ret.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn. efter en Afskr. af Thormod Thorfæus fra Stavangers Stiftskiste. (Jfr. Norsk Hist. Tidsskr. 3 R. V. S. 241 ff.) [84 aar1424] 
In nomine Domini Amen.
Sanctissimo in Christo patri ac Domino, domino Martino, digna dei providentia sacrosancte Romane ac universalis ecclesie summo pontifici, Capitulum Canonici Ecclesie Stavangerensis in Regno Norwegie, sui humiles filij et devoti, cum sui humillima recommendatione devotissima pedum oscula beatorum. Cum sacrosancta sedes Apostolica Ecclesiarum utilitatibus, et indempnitatibus, non tantum in propinqvo positarum, sed etiam in remotis, habeat per sollertiam sue gubernationis intentius providere. Nos variis oppressionibus conqvassati, sub alas vestre sancte protectionis in necessitatum articulis, pronunc imminentibus, non tantum nobis ymmo Ecclesie Cathedrali supradicte, in qva divina ordinatione exigente in ministerium Dei vocati sumus, ac etiam totius dyocesis habitatoribus utriusqve sexus utinam de salubri remedio providere curetur. Notificamus igitur vestre sanctitati . . primo qvod ecclesia Stavangrensis qve qvasi pastoris solatio destituta in redditibus nimium attenuata consistit, propter peregrina regimina et alia incommoda, qve hucusqve infra limites hujus dyocesis viguerant, atqve vigent, maxime ideo qvod venerabilis Dominus et pater, Dominus Haqvinus, vestre sanctitatis permissione noster Episcopus, tanta decrepite etatis debilitate, ac corporis invalitudine preventus, ut qvasi nullius rei capax sit, precipue jam in tribus annis retroactis nullius facti, neqve preteriti, neque presentis, memor fuerat, vel est, nisi per alios circumstantes in faciendis ad memoriam reductus fuerit, et ut verius fateamur, tanta valitudine corporali gravatus est, ac memorie naturalis defectu adeo perpetue prepeditus, qvod peramplius, prochdolor gubernationem temporalium et officium suum pastorale neqveat exercere. qvare ex premissis sancta mater nostra Ecclesia Stavangrensis, tam in spiritualibus qvam temporalibus multa incommoda atqve dampna qvodammodo irrecuperabilia per plures annos perpessa fuerat, et ad huc diuturno tempore patitur. Qvid plura, qvot et qvanta aliis Ecclesiis particularibus et clericis, qve et qvalia civibus e incolis sue dyocesis nota dispendia et insolita gravamina qvantusve laicorum clamor intollerabilis seu odiosa eorum inflammatio contra Dei Ecclesiam et nos, (h)actenus intulerant mala et inordinata regimina, plene [85 aar1424] et perfecte vestre sanctitati ascribere non valemus. Verumptamen, sicut ex debito tenemur ecclesie sancte utilitatibus insistentes, ad ea semper declinare duximus, qve ipsius Ecclesie respiciunt commodum et profectum, perplexitatis dispendium vitare volentes ut ne ipsa Ecclesia Stavangrensis tempore nostro intollerabilis depressionis incommoda diutius deploraret oportuna juris qvesivimus remedia, tandem, ut placuit nobis, omnes simul, cum debita reverentia ad predictum patrem et Dominum Haqvinum. Episcopum nostrum, accessimus, et cum instantia, qva potuimus et debuimus, per viscera Jhesu Christi monentes eundem, sicut alias sepius per litteras serenissimi Principis ac domini nostri gratiosi Domini Erici Dei gratia Norvegie Dacie Svecie, Slavorum Gotorumqve regis ac Ducis Pomerensis, pro salubriori statu Ecclesie petitus et rogatus, ut cum se iam pretextu decrepite senectutis ac defectu memorie naturalis impotentem ac insufficientem ad gubernandam ecclesiam suam cognosceret, aliqvem providum et honestum virum, litterarum scientia et moribus commendandum, auctoritate vestre sanctitatis cum consilio et consensu nostro sibi eligeret in coadjutorem, reservato sibi tamen de redditibus pro statu et honore suo qvantum sufficeret, juxta sanctitatis vestre beneplacitum, qvi constanter cum attestatione juramenti simpliciter negavit: nichil attendens ad ea qve hujusmodi dampnosam occupationem seqvi possent, utilitatis sue Ecclesie immemor, semper qverens qve sua sunt, non qve Jhesu Christi, ymmo, pater beatissime, nisi per circumspectam vestre sanctitatis industriam celeriter provideatur, Ecclesiarum ruina, cleri conculcatio, populi aversio et totius dyocesis lapsus non immerito formidantur, qvare ad sanctitatis vestre pedes tanqvam ad securum portum, flexis cervicibus pro oportuno premissorum remedio optinendo confugimus fusis lacrimis vestre sanctitatati supplicantes qvatinus attendentes pericula que imminent Ecclesiis et maxime ecclesie Stavangrensi, qve non solum spiritualium sed et temporalium inestimabile sustinet detrimentum, zelum etiam postulantium attendentes, postulationem nostram admittere dignemini honorabilem Dominum Audunum Evindi in sacerdotio constitutum, serenissimi Domini, Domini Regis supradicti capellanum qvotidianum concanonicum nostrum et confratrem ac in jure canonico baccalarium, virum utiqve in spiritualibus et temporalibus circumspectum, in coadjutorem et ordinatorem nobis miseriorditer concedendo, qvem [86 aar1424] profecto vita moribus scientia et etate habilem et idoneum, matrimonio legitimo procreatum atqve sufficientem, qvantum humanum nosse, dicte vestre sanctitati bone conscientie testimonio recommendamus. Confidimus siqvidem in domino, qvod sui cooperante gratia velit et debeat in hujusmodi coadjutorii officio ad Dei honorem et animarum lucrifactionem salutiferam, prout decet coadjutorem, laudabiliter et meritorie ministrare, proviso tamen patri nostro valetudinario Domino Haqvino, ut premittitur, de expensis. Datum et actum Stavangrie sub sigillo nostro majori, Anno Domini M. CD. xxiiij. xij die mensis Februarii
To Lagrettemænd i Hallingdal kundgjøre, at Haavard Arnessøn og Reidar Helgessøn efter Thorbjørn Peterssøns Stævning fremlagde sine Bevisligheder for Kopanger og Gjufsjorderne i Aals Sogn, men at Ulfhild Olafsdatter ikke vilde gjøre dette, hvorfor Rolf og Azzor Bjørnssønner, der sidde paa Tune, indstævnede Sagen for Lagmanden i Oslo c.25 Marts.
Efter Afskrift fra 17de Aarhundrede p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Raaen i Hols Annex til Aal). Brevform med Levning af Segl i rødt Lak udenpaa.
Ollum monnom them szom thetta bref sia eller høra sender Haldvor Olafsøn, Arne Eilufsøn Lougretto Mend j Hallingdall Qvadra Gud och sina kundtgiørande, at mer varum paa rette stefne Stad j Aals Soken j fyrnefndom Hallingdall, paa xv aar och xx Rikis okkar vurdelegsz herra Herra Erich med Guds Naad, Norigs Konge, saagum och hørdom paa, kendis och da Hovord Arnesøn och Reiar Helgeson, at their hafdo lagt, med Thorbiørn Pederszøn med allo szino profve och schilriche som their hafdo for Kop Anger och Giufsjordene, lagde tha Vlfvild Olafsdatter med allo sino profve och schilriche som hun hafda for Thunene vilde da fyrn: Vlfvilde ekke kennem (dvs - s) lagho, leiggo da fyrnepdom Thorbiørn fram ij schilrik Vitne, en so etta Juar Pederszøn och Gunulfuer Haldvorsøn oc so svoro paa bok med fullom eidstaf, at optunepdom Thorbiørn stefnde fyrst Havarde [87 aar1424] Arnessøn och Reiar Helgesøn, och Rolf Biørnson och Asor Biørnsen som si[tte] paa Tunene, lagda stefndom och for Lagmanden j Oslo, Thorsdagen nest epter Kyndermeszo er theira rette stefno dager iij daga sygna for var fru meszo nu nesten kommer, Var och laghan thæira Manodagen nest epter, her en hafde stempt theim, tede da Haldvor och Reidar Prof sine som their hafdo for KopAnger och Giubsjordene; krafde da och qvadde Thorbiørn Pederson the hafda da fleir prof, Kændis da Haldvor och Reiar at de hafda da ingen anden prof, en de hafdo their der paa bygdor stefnomne, eller schilriche utan sin Kopa bref; Kendis da Rolfver och Assor at de vilde gierne teet sin prof och schilriche, en Vlfuiltar fornamb och vilde ekke Och til sanenda setto meer okkar indsigle for dette bref en giort vaar j Gard samme dag deghi oc Aar, som fyr seigher.
Jesum - Konngel. Maytz. Boende Lensmand wdj Holls Annæx: Sander Roenn jlegenn till hende och med ald som største flid at forrette och effterkomme. Cito Cito Cito. - Holl.
Erkebiskop Jöns (Haakonssøn) i Upsala, der paa sine Visitatser i Jemteland har erfaret, at der sker meget imod den hellige Kirkes og Christendommens Forskrifter samt hans Formænds udgivne Statuter, giver fornyede Bestemmelserangaaende Kirkers og Prestegaardes Eiendom og sammes mere betryggende Behandling tilligemed nogle Paabud til Hemmelse af den herskende Løsagtighed.
Indtaget i Vidisse af 1 Marts 1440 nedenfor i svenske Rigsarkiv.
[91 aar1425] 
Abbed Nils i Dragsmark og fem andre Mænd udgive Transcript af Kong Eriks og Dronning Margaretas Pantebrev til Fikke Grupendal.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv med Remme til 6 Segl, af hvilke 3. og 4. (Skankevaaben) ere bevarede.
Jak Aboth Nighels j Draxmark Hænike Skacht, Henrik Hænningson, Torger Toresson, Ormer Toresson och Tronder Haluardsson bekænnis medh thetta wart opeth breff at wy warom j Holma j Braghasætirsokn oppa Stanganæs mandaghin næst æptir corporis Christi Anno domini Mcdxx quinto Saghom och hørdhom och jnwerdelica offwerlasom war, nadelighe herra konwng Eriks breff, och drotning Margareta medh helom hængiandom och oskaddom jnsighlom, swa watande ordh fraa ordhe som hær eptir følghir, [Her følger Brev No. 50 ovenfor.] Och till mere tyghe oc bewising tha hængdo wy war jnsigle for thetta transcriptæ breff som scrifwat war a dagh, stadh ok aar som for scriwat staar
To Mænd kundgjøre, at Audun Thjodolfssøn og hans Hustru Ingeborg Odsdatter meddelte Stadfæstelse paa Godman Halvardssøns og Astrid Odsdatters Kjøb af Svalerud i Øiamark Sogn og modtoge derfor 2 Kjør.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Haraldstad i Rakkestad. Levninger af begge Segl vedhænge . (Se Brev af 5 Januar 1445 nedenfor og Dipl. Norv. VIII No. 239, X No. 159 og XII No. 193).
Ollom monnom /th/em som /th/etta bref seia edher høyra senda Eirikkar /TH/oresson oc Tryggar Andreson Q. g. oc sine kkunnught gørandæ at mit varom j Hobølezs kirkiogardæ laugurdagen nesta eftir Margreto møsso dagh a xvi are oc xx ta herre Eiriks med guds nad Noregs konongs sagom oc hørdom a at /th/au heldo hondom saman af eine halfuo Godman Halfuarson oc Astridh [92 aar1425] Odzsdotter eighin kona hans en af annare halfuo Audon /TH/iodolfsson oc Ingiborgh Odzsdotter eighin kona hans meder /th/essom skilordom at /th/au stadfeste /th/et kaup som Godman oc Astridh hafdo køft af Juro moder Astrido j Sswalurudi som liggar j Øygiamarka sokn skulu /th/au hion Audon oc Jngiborgh /th/er vppa aldrege tala a firnemdæ jordh j syne daga edher /th/eira son edher /th/eira barn oc vndan Audone oc Jn(gi)biorgh firnemdh jordh oc vndir Godman oc Astrido til euerligha eigho fek oc Godman, Audone ii kyr til vplictar oc til sannindæ sete mit okkor jnsigli firir /th/etta bref er giort war deigi oc are som fir seigir
Om Sullerud
Haakon Lafranssøn, Lagmand i Jemteland og Herjedalen, erkjender, at han hørte to Mænds edelige Forklaring om, at Thord Anfastessøn eiede 6 Marks Kjøb i Lapsadal, hvorfor han tildømmer Thord samme, indtil andet kan bevises.
Efter Orig. p. Perg., tilhørende Pastoratsadjunkt E. Modin, Ytterhogdal i Herjedalen. Huller efter 2 Segl.
Firir ollom /th/eim donde mannom sæm /th/tæta bref sea æddæ høyra kennist ek Hacon Lafranson logman j Iæmptalande ok Hæriadal ath ek war aa almenneliko /th/inge j Suegh sokn /th/ysdaghen næst efter Matias messo dagh komo /th/a firir mik /th/uow skilrik vitne er so eita /TH/ore Hedhenson ok Olafuer Hallason baro witnisbyrdh ok feste wt æidh sin beskedhelikom manne /TH/ordhe Ænfastasyne suo at fyrnemder /TH/ordher atthe sex marka køpp j Lapsadall [ok j . . . . badhe j vatn ok j lande ok j slættom frialst ok heimolt fyrir [huariom manne /th/y kænnist ek ok /TH/oordhe /th/et fyrnæmda sex marka koupp aa hender ok j frialsa eigho sakt hefuer /th/il /th/es att annat fins sannare ok /th/il sannenda bidher iak ærlikan man ok wællbornan herra Jon kirkio herra j Suegh at han sit insigle henge met mino insigle firir /th/ettæ bref ær gort var j Kolsætre anno dominj M o cd o xxvj o
[93 aar1427] 
Laurits Gregerssøn paa Opland kjøber den halve Del af denne Gaard af Thomas ved Kvellaa.
Efter Uddrag i Papirsbrev af 4 Oktbr. 1627 i Vitterh.-, Hist.- och Antikv.Akad. i Stockholm. Mærker efter 7 paatrykte Voxsegl. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 696 og 813).
Dernest fremblagde da Oplandz Mand, jt pergamenttis welbeszeiglitt breff: dateritt: Opland. Anno 1427. feria quarta: post Dominicam quasi modo genitj. leest och paa skreffuitt: lydendis thet en Oplandz Mand, ved Naffn Laurittz Gregersen haffde kiøpt aff Thommis ved Quellààe, halff Jorden i Opland med vatten och viide stààde, som der till haffuer liggett aff forne och nye, intett vndertagett, huilckett szamme breff videre jndhollder:
Fire Lagrettemænd paa Vaage kundgjøre, at de paa nedre Hellen paa Vaage foretoge en Udvurdering af forskjelligt Løsøre til Sigurd Kolbeinssøn i Ombud for Baard Baardssøn, der erholdt 63 Kyrlag i Sølv, Sengklæder og andre Ting foruden en Del Kister og Byrder.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Hellen i Vaage, August 1898). Alle 4 Segl mangle. (Se ovenfor No. 16 og 28).
Ollom monnom /th/eim sem /th/ettæ bref sea ædæ høyræ sændæ Byorn /Th/ollyotsson Azsor Bardæsson Jfuar Birghirsson Vætærlidhi Biærnæsson logrætto men a Wagha q. g. ok sinæ kunnigt gerande ad mer warom a nædræ Hællene er liggir a Wagha a midvikodaghin nestæ æfter Gregorius messo a ix are ok xxx Rikis vars wyrduligis herræ herræ Eirikis med gudis nadh Noregis kunungis warom meer til kallade ad mætæ goz ok peninga j hender Sigorde Kolbeinssyni ok j fullu vmbudhe Barde Bardæs/son/ matom meer /th/aa sam/th/ykkielighæ j hænder firnæmdz Sigordz iii kyrlagh ok sextighi j sylfuer ok j siængaklædhom ok j adrom godhom /th/ingom ok omætith xi kistor badhe læstar ok olæstar [94 aar1428] ix byrdor sma ok stora ok til Sannyndæ sættom mer war incigle firi /th/ettæ bref er gort var dæghi ok are sem fyr sighir.
En Del nordiske Biskopper, hvoriblandt Biskop Jens af Oslo, tilstaa de bodfærdige, der paa visse Festdage besøge og høre Gudstjeneste ved St. Michaels og Alle Sjæles Alter i Skara Domkirke, eller som begave samme eller der bede for de tre nordiske Rigers Vel, 40 Dages Aflad for paalagt Pønitents.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 7 Segl vedhænger No. 4.
Wniuersis Christifidelibus ad quorum noticiam presentes littere peruenerint Petrvs dei gracia archiepiscopus Lundensis Svecie primas et apostolice sedis legatus Cristianus Osiliensis Naffno Ottoniensis Johannes Rosskildensis Cristiernus Ripensis Johannes Asloensis et Seuerinus Tranquilliensis eadem gracia ecclesiarum episcopi. Salutem in omnium saluatore Quia sensus hominum ad malum semper sunt procliui ineffabilis dei misericordia vias eis ostendit multimodas per quas resurgere valeant a peccatis Cupientes igitur deo populum reddere acceptabilem. et quod altare beati Michaelis archangeli ac omnium fidelium defunctorum in Cathedrali ecclesia Scarensi situm congruis habeatur reuerencia et honore Omnibus et singulis verepenitentibus qui dictum altare infestis jnfrascriptis videlicet Nativitatis domini nostri Jesu Christi Circumcisionis Epiphanie Resurreccionis Ascensionis penthecostes Trinitatis Corporis Christi atque singulis festiuitatibus gloriose virginis matris Marie. ac omniumque apostolorum et ewangelistarum necnon Laurencij Erici Olaui Henrici Eskilli et Erasmi martirum atque Anne matris Marie virginis Helene et Elyzabeth viduarum beatarum ac beati Michaelis archangeli omnium sanctorum et omnium fidelium defunctorum comme(m)oracione deuote visitauerint et diuina jbidem audierint eisque qui ad fabricam ornamenta uel luminaria seu ad quoscumque alios vsus dicti altaris aliquid boni donauerint obtulerint uel legauerint necnon illis qui circa dictum altare semel pater noster cum Aue Maria flexis genibus pro omnibus defunctis deuote dixerint eis eciam qui pro statu regnorum Swecie Dacie et [95 aar1429] Norwegie deum pie exorauerint Quociens premissa uel eorum aliquid sincero affectu fecerint Tociens nos et nostrum quilibet de omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius meritis et auctoritate confisi xl ta dies indulgen. de jniunctis eis penitencijs misericorditer in domino relaxamus voluntate et consensu dyocesani ad hoc accedente. Datum in opido Nycopensi terre Falstrie Anno domini Millesimo Quadringententesimo vicesimonono decima octaua die mensis Junii nostris sub sigillis presentibus subappensis.
Flere Biskopper, hvoriblandt Jens af Oslo, tilstaa de bodfærdige, der paa visse Festdage besøge Upsala Domkirke og der overvære Gudstjeneste, bede for de nordiske Rigers Vel eller bidrage til Kirkens Bygning og Fuldførelse, 40 Dages Aflad for paalagt Pønitents.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Remme til 5 Segl, der mangle. (Trykt i Ihres Upsalia illustrata V. 56 f.).
Uniuersis Christifidelibus ad quorum noticiam presentes littere peruenerint Petrus Lykcha dei et apostolice sedis gracia archiepiscopus Lundensis Johannes Roskildensis Cristianus Oseliensis. Nanffno Otoniensis et Johannes Assloensis eadem gracia ecclesiarum Episcopi Salutem et augmentum continuum. celestium graciarum. Quia sensus hominum ad malum semper sunt procliui jneffabilis misericordia dei vias eis ostendit multimodas per quas resurgere valeant a peccatis. Cupientes igitur deo populum reddere acceptabilem et quod Ecclesia metropolitana. in ciuitate Vpsalensi precioso edificio excellente cultu sumptuoso opere ad laudem dei omnipotentis et beatorum martirum Laurencij et Erici abolim erecta sed nondum prout decet consumata congruis habeatur reuerencia et honore Omnibus et singulis vere penitentibus et in statu promerende venie constitutis qui eandem ecclesiam jn festis jnfrascriptis videlicet beatorum Laurencij et Erici martirum patronorum jbidem. Natiuitatis domini nostri Jesu Christi Circumcisionis Epyphanie Resurreccionis Ascensionis Penthecostes, Corporis Christi. atque singulis festiuitatibus gloriose virginis matris dei Marie omnium apostolorum et ewangelistarum. atque quatuor sancte matris ecclesie doctorum, Johannis baptiste Henrici Olaui Eskilli Botwidi Erasmi et Leodegarij [96 aar1429] martirum Anne matris Marie Marie Magdalene Birgitte Elyzabeth Katarine Margarete omnium sanctorum atque die animarum deuote visitauerint et missas et alia diuina jbidem audierint eisque qui ad fabricam reparacionem seu structuram supradicte ecclesie. ornamenta. luminaria seu ad quoscumque alios vsus eiusdem ecclesie aliquid boni donauerint obtulerint uel legauerint necnon illis qui laborem aliquem seu expensum pro dicte ecclesie consumacione et constrvccione apposuerint jllis eciam qui cimiterium jbidem orando pro defunctis circumierint atque eis qui corpus Christi ac oleum sanctum dum ad infirmos portantur. et reportantur secuti fuerint Similiter illis qui in pulsacione serotina ter Aue Maria flexis genibus deuote dixerint ac deum pro pace et statu regnorum Swecie Dacie et Norwegie pie exorauerint. Quociens premissa uel eorum aliquid sincero cordis affectu fecerint Tociens nos et nostrum quilibet de omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius meritis et auctoritate confisi xl a dies jndulgen. de jniunctis eis penitenciis misericorditer in domino relaxamus voluntate et consensu domini Dyocesani ad hoc accedente. Datum Haffnie anno domini Millesimo Quadringentesimo vicesimonono duodecima die mensis Julij nostris sub sigillis presentibus subappensis.
littere jndulgenciarum pro ecclesia Vpsalensi
Haavard Endridssøn meddeler Gløder Thorkelssøn fuld Kvittering for Erlæggelsen af sine Broderbørns Arvemidler baade efter Fader og Moder.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Kvikstad (nu p. Vistad i Fron, Gudbrandsdalen, indlaant Febr. 1899). Af 6 Segl vedhænge No. 3 og 4 utydelige (Øxer). (Jfr. Brev af 12 Marts 1471 nedenfor samt No. 30 ovenfor).
Ollom godhom mannom them som thetta bref see ædher høra sendir Hauorder Endridhasson Q. g. ok sina kunnigt gørande. at Glødher Torkelsson hafuir fullelica framlact oc antuardat mik. alla mins brodhers barna pæninga. badhe. fadher arf ok modher arf. sua at mik wæll aat nøgher. Thy gifuir ek. firnæmpdan Glødher. ok hans æruingia quitta lidhoga ok allungis akæra [97 aar1429] lausa. fire mik ok minom brodher barnom. fire adhernæmpda pæninga ofuersagho ok maato. ok sua eita Hariker Sigurdasson. Gunner Ellendzson. Guttorm Kolbensson. Gudmunder ok Iuar Testulfssyni. (ok sætto) siin jncigle med mino incigle. fire thetta bref. som giort war a Corixstadhom i Frona sokn monadaghin næst fire Andresmøsso. a eno are ok firatykto Rikis wyrdaligs herra. herra Ericx med gudz naad Noregs konongs
Asmund Borgarssøn i Solberg, Redulf Thoressøn i Askerø og Thorgils Bjørnssøn i Ranarud i Jordlanda Sogn kundgjøre, at de have solgt 1 Markebol Jord i Øvrebek i Vistalanda Sogn i Thorpehered til Gerike Wikard, Bymand i Lødøse, for 20 gilde Mark, som ere erlagte.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se ovenfor No. 58).
Ollom mannom them som thetta breff see æller høra sændom wij Asmund Borgharsson j Soolbergha Redhulffuer Thoresson j Askerø Thurghils Biornsson j Ranarwdh j Jorlanda sokn boandis Q. gudhs oc sina kunnogt gørande at wij saalt hafuom beskedhnom manne Gericke Wikardh bymanne j Lødhisse j markabooll jordha j Øffrabech ligende j Wistalanda sokn j Thorpahærath medh aaker æng oc allom lutom oc lunnandom till alls odhals oc aaffrædhis som ther tilligger oc tillighat hafuer fra forno oc nyo jnnan gaardhs oc vtan ængo vndan takno j waato oc j thorro fore tywghu marker gilla som han os till fulnatha wæll betalath hafuer førsta pening oc siista oc alla ther j mællan som j køøp wart komo. Thy affegnom wij for de sama marka booll fran os oc waarom arffwom oc vnder for da Gericke Wikardh oc hans arffwa till ewerdhelica egho friit oc hemolt fore hwariom manne Till saninda hær vm bethoms wij beskedhna manna jncigle hængias fore thetta breff som ær Pether Andrisson lagrættis man j Grøts backa skipredho Thord Thoralsson laghrættis man j Foxahereth skipredho oc Redhar Bryggisson sama sted boandis med(han) wij ey siælfue jnsigle hafuom Datum Ludosie Anno domini Mcdxxx o die beati Blasij episcopi [98 aar1430] 
Broder Niklis, Abbed i Dragsmark, Jakob Augustin, Foged over Viken, og Jon Gautssøn, Lagmand sammesteds, kundgjøre, at Knut Jonssøn og Marine Aslaksdatter indskjød sin Sag til Oslo for Olaf Haakonssøn, Sira Toke og Sira Ulf, der havde beseglet Brevene angaaende Bergastrøm i Elvesyssel.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv. Levning af Abbedens Segl vedhænger, de to andre mangle.
Ollom mannom them som thetta bref see ella høra Sender broder Niclis abothe j Draxmark Jacob Augustiin foghate ifwer Wikena och Jon Gautson laghman ther samastadh Q. gudes och sina, kunniktgerande at wi warom j færd ... Tungohz (-heret?) daghen næsta epter midhsomarsdagh Anno domini Mcdxxx Saghom ok hø[rd]om oppa at Knwt Jonsson och Marina Aslaksdotter laghdo till Oslo for Olaff Hako(n)sson Sire Tokæ oc Sire Wlff kaneke j Oslo wm breff ther giordh æra wm Berghastræm ær ligger j Elfwasyslo *hwædh the mæn wilia tilstanda ther them jnsigladh hafwa till sanninda hær wm settom wi war jnsigle firi thetta breff ær giorth war dag stadh oc ar som firi sægir
breff om Berghostrøm
....mæn Thomas ok Ola[f]....finnas j the bygdenna ær them.....opfødder....ne oc...
Aslak Aslakssøn erkjender, at han ved, at Andres Ormssøn var ægtefødt og ligesaa dennes Sønner Orm og Olaf, samt at disse vare Gro Aslaksdatters og hendes Husbonde Gudulf Klemetssøns rette Arvinger
Efter Orig. p. Perg. i danske Rigsarkiv (Sehestedske Breve). Seglet (Bomærke) vedhænger. (Jfr. Brev ovenfor No. 41). [99 aar1430] 
Thet se ollum godom monnum kunnokt sem /th/etta bref sia æder høra at ek Aslak Aslaksson wæt /th/et firi gudi sant wara at Andris Ormsson gud hans sæil haui war at allo skilgætæn ok swa hans synir Orm ok han Olaf jtem hørdæ ok ek ofta ok morgom sinnom at /th/e brødernæ Ormer ok han Olaf Andrissa syni wora rætta aruinga æftir hænne Groa Aslaks dotter badhe aff hænnæ Groa fyr da ok sua af hanom Guduluæ Clæmætssyni bonde henna Groa fyr da /th/a hørde ek /th/øm /th/et oftæ lyusa til sannanda hær om sæter ek mit insigle firi /th/etta bref
Ni Lagrettemænd i Borgesyssel kundgjøre, at de vide, át det var Kronens Gods, som ifølge Kong Magnus´s Brev blev givet for Halvdelen af Hammarøen (i Vermeland).
Indtaget i Papirbrev fra c. 1440 i Upsala Universitetsbibliothek.
Anders Mus, Provst ved Mariekirken i Oslo, en Kannik sammesteds, Væbneren Haakon Bolt, Lagmanden i Oslo og 15 Bymænd sammesteds kundgjøre, at velbaaren Mand Hr. Svarte Jøns, Høvedsmand over Akershus(?)# tilbød at gjøre hver Mand Ret og Skjel, der maatte have noget at klage paa ham eller hans Svende, hvilket han ogsaa ofte før havde gjort.
Efter Afskr. fra 17de Aarh. i svenske Rigsarkiv (Lars Sparres Kopibog B. 16. fol. 420). Med Tegninger af 18 Segl; Herlog Matthissøns ukjendeligt, Olaf Jonassøns mangler. [100 aar1432] 
Alla män thetta breff höra eller see, Helsom wy Anders Mws progust i Marie kyrki i Oslo, Swenung Rolffson Caniker thär samma stadz, Haquon *Bokt vapnare, Symon Biörnson , Lagman i Oslo Henrich Röpplijn , Aske Torgilsson , Ywär Torgilson , Olaff Erichzson , Jesze Laurenson , Herlog Mattiszon, Harald Aslakson , Harald Ällingson , Olaff Jonasson, Törkill Törbiörnsson , Henrich Hwittenhagen , Gereka Ämendorp , Endrydh Sywordsson , Henrick Buk , Jenis kopparslagare , by man thär samma stadz, kärlika med gudh, kungiörandes att årom epter gudz byrdh M.cd.xxxii vppå Apostolorum Symonis et Judä affton Tå wårom wy vppå Rådhstuffwene i samma stadh, och flere godhe män mädh osz, oc å hördin the ord som Erlig oc Wälboren man, herr Swarte Jenis riddare, och höffwitzmannen öffuer Åkerhäred (dvs Akershus?), tå sagde, och stodh ther fulkomeliga öffuerbödig med sig, oc sina swänna, oc saghde så att wåre thär någor thän, äntyngia fattig äller ryk, thän honom eller hans swena haffwe något att skylda om någhor stycke, tå wilde han oc the pläga oc giöra thär ähra och rätt före sig, äpter ty som lagboken vtwijsar, och Lagmannenen oc rådet, oc andre flere godha män finna för rätta, så hade han oc opta förra, tilbudit i wåra åhörande och andra flere goda manna mædh osz, oc till saninde her mädh, tå hängiom wy föreskreffnä wåra jnsiglä førä thätta bref, som giort war åår oc dag och stadh som förr är sagdtt.
Den lübeckske geistlige,Notarien Johannes Krüger, meddeler 28 April 1434 Notarial-Afskrift af en Stævning, som Erkebiskop Martin af Korfu efter Baseler-Conciliets Paalæg har udstedt i Anledning af en Klage fra Erkebiskop Olaf Laurentssøn af Upsala mod Arent Klementssøn, der kalder sig Biskop i Bergen og gjør Paastand paa Upsala Erkestol; Stævningen blev af Erkebiskop Martins Fuldmægtig Esbern Pederssøn opslaaet paa Domkirkedøren i Lübeck.
Efter orig. Notarialinstrument i svenske Rigsarkiv med paategnet Notarialmærke. Dokumentet er stærkt beskadiget; flere Sprogfeil forekomme. [101 aar1434] 
Jn nomine domini Amen Anno anatiuitate eiusdem Millesimo quadringentesimotricesimoquarto Jndiccione duodecima die vero xxviij Mensis Aprilis Pontificatus sanctissimj in Christo patris et dominj nostri domini Eugenij diuina prouidencia pape Quarti Anno quarto jn mej notarij publici testiumque infrascriptorum ad hoc specialiter vocatorum et rogatorum presencia constitutus prouidus vir Esbernus Petri assertus procurator et executor ad infrascripta(m) quandam litteram citacionis monitorialis seu publicum jnstrumentum a Reuerendissimo patre et domino domino Martino Archiepiscopo Corfiensi cause et partibus infrascriptis asacro generali Basiliensi consilio specialiter judicio commissario deputato emanatam seu emanatum signoque et nomine Jodoci Albrant de Brussella clerici Spirensis publici apostolica et jmperali auctoritatibus notarij solitis et consuetis signatam ac sigillo prefati domini Martinj Archiepiscopi magno oblongo de cera rubea cere communj impresso pendenti jn filis rubeis sigillatam jn quo quidem sigillo tres ymagines jn medio vna maior ymago beatam Mariam virginem representans cum filio super brachium Secunda ymago sanctum quendam Episcopum in cuius *dextre liber in sinistro vno baculo pastorali videbantur representans Tercia autem ymago sanctam Katerinam cum rota designare videbatur Subtus vero dictas ymagines quidam episcopus eas adorare videbatur et ex utraque parte duo clipei conformes a dextris et sinistris conformes apparebant littere vero tituli Ferenciales erant tales silicet Martinj vncti Archiepiscopi Corfiensis sigillatam saluam sanam et integram non viciatam nec cancellatam et omni prorsus vicio et suspicione carentem Exhibuit produxit publicauit et ostendit Cuius quidem littere seu publici jnstrumenti principium sequitur et est tale Vni(u)ersis et singulis Christifidelibus et presertim Germanice nacionis Martinus dei et apostolice sedis gracia Archiepiscopus Corfiensis Judex et Commissarius cause et partibus infrascriptis a sacro Basiliensi generali consilio specialiter deputatus Salutem in domino sempiternam et presentibus fidem indubiam adhibere (?) Noueritis quod nuper dictum sacrum consilium quandam Commissionis seu Suspensionis cedulam nobis per certum suum cursorem presentari fecit quam nos cum ea qua decuit reuerencia recepimus huiusmodi sub tenore [102 aar1434] Reuerendissimj patres et domini prestantissimi pro parte deuote creature vestre Olauo Archiepiscopo Vpsalensi huic sacro consilio Nicol . . . . . Gram (?) cum querela exponit et dicitur quod licet ipse Olauus dudum in Archiepiscopum dicte ecclesie tunc vacantis et pastoris solacio destitute rite et canonice electus et tandem per apostolicam sedem legitime prouisus et in eiusdem ecclesie Archiepiscopum prefectus atque prouisionis huiusmodi . . . . . huius ecclesie juriumque et pertinenciarum eiusdem et jllius(?) mensam spectancium assecutus fuerit illamque per annum et amplius habuerit et tenuerit Nichilominus tamen quidam Arnoldus Clementis pro Episcopo Bergensi se gerens laycali suffultus potestate etc. Jn fine vero commissionis seu Suspensionis cedule scripta erant de alterius manus litera super(i)ori littere ipsius cedule penitus et omnino dissimili et diuersa, Hec verba videlicet Jndicit(?) Reuerendissimus pater dominus Archiepiscopus Corfiensis citet vt petitur eciam per edictum moneat sub censuris et declaret eciam si et prout de fide(?) et justiciam faciat, Finis vero talis est Datum et Actum Basilice sub anno anatiuitate domini Millesimoquadringentesimotricesimoquarto jndiccione duodecima die vero Sabbati tercia Mensis Aprilis Pontificatus sanctissimi in Christo patris et domini nostri domini Eugenij diuina prouidencia pape quarti anno quarto Presentibus ibidem discretis viris Judoco Angst et Johanne Mistelgalb clericis Spirensi et Bambergensi testibus ad premissa vocatis specialiter et rogatis, Jtem Principium superscripcionis notarij est tale Et ego Jodocus Albrant de Bruchsella clericus Spirencis publicus etc. Finis vero vna cum appensione sigilli prefati Reuerendissimj domini Martinj Archiepiscopi Corfiensis consignauj rogatus et requisitus in fidem et testimonium omnium et singulorum premissorum, Et eadem litera citacionis et monicionis seu publico jnstrumento sic ut premittitur exhibita producta et publicata seu exhibito producto et publicato prefatus Esbernus executor et procurator me notario subscripto vocato et rogato ad ecclesiam Cathedralem Lubicensem accessit dictamque literam seu publicum jnstrumentum ad ualuas eiusdem ecclesie vnamecum affixit hora terciarum ibidemque affixam per spacium quasi duarum horarum dimisimus multis presbiteris et personis literatis eam legentibus et inspicientibus Copiam eiusdem in signum vere exe [103 aar1434] cucionis publicacionis et affixionis facte ibidem in valuis dimittentes Tandem in fidem omnium premissorum pecijt sibi per me notarium publicum subscriptum fieri et confici super talibus premissis vnum uel plura jnstrumentum seu jnstrumenta Acta sunt hec Lubic Anno Jndiccione Pontificatus quibus supra Presentibus ibidem honorabilibus viris dominis Magistro Marquardo Schipherenj (?) Canonico ecclesie Lubicensis et Johanne Horn officiante ecclesie Lubicensis Testibus ad premissa vocatis specialiter et rogatis. Et ego Johannes Krugher clericus Lubicensis publicus jmperali auctoritate Notarius premissis omnibus et singulis dum sic vt premittitur fiere(n)t et agerentur vna cum prenominatis testibus presens interfuj eaque sic fieri vidj et audiuj ac in notam recepi de qua presens jnstrumentum manu mea propria conscriptum extraxi et in hanc publicam formam redegi signo et nomine meis solitis et consuetis subscribendo signauj rogatus jn fidem premissorum
Kong Erik (af Pommeren), der har erfaret den upsalensiske Erkebiskop Arents Død, sender sin daglige Klerk Hr. Thorlaf Olafssøn, Provst i Bergen, til Erkestiftets Geistlighed med Paalæg om at overdrage ham Erkestolens Gods med Rente og Rettighed indtil nærmere Bestemmelse.
Indtaget i det følgende Notarialdokument af 20 Mai 1434 i svenske Rigsarkiv.
Notarien Peter Tidekessøn, geistlig af Upsala Dioces, udgiver efter Begjæring af Erkedegnen i Upsala paa Kapitelets Vegne bekræftet Notarialgjenpart af Kong Eriks Brev til Geistligheden sammesteds om Thorlak (dvs Thorlaf) Olafssøns midlertidige Bestyrelse af Upsala Erkebispestol efter den nu afdøde Erkebiskop Arent.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv med paategnet Notarialmærke, hvori Navnet Petrus Tidechini.
Jn Nomine domini Amen Anno a natiuitate eiusdem Millesimo Quadringentesimo Tricesimoquarto Jndiccione xij vicesima die mensis Maij hora primarum uel quasi Pontificatus Sanctissimi in Christo patris ac domini nostri domini Eugenij diuina prouidencia pape quarti Anno quarto jn noua domo Capitulari ante waluas ecclesie Vpsalensis. sita. jn mei notarii publici testiumque subscriptorum presencia personaliter Constitutus honorabilis vir dominus Thorlacus. prepositus ecclesie apostolorum Bergensis ac nobiles viri dominus Benedictus Stensson miles et *Olauis Ragwaldzson legifer Osgocie nuncij jllustrissimi principis domini Erici Swecie Dacie et Norwegie regis exhibuerunt et tradiderunt Capitulo Vpsalensi quandam apertam litteram Sigillo dicti Serenissimi principis sigillatam. Cuius quidem littere tenor sequitur et est talis [105 aar1434]  [Her følger Brev No. 98 ovenfor.] Super cuius littere tradicione et acceptacione honorabilis vir dominus Petrus archidyaconus ecclesie Vpsalensis nomine Capituli eiusdem me notarium publicum infrascriptum adstatim requisiuit vt vnum uel plura ipsi Capitulo. conficerem instrumentum seu instrumenta. Acta sunt hec Anno jndiccione pontificatu die mense hora et loco supradictis presentibus ibidem honorabilibus viris dominis Olauo in Thenstom et Ingewaldo in Wendell. ecclesiarum curatis. necnon nobilibus viris Karolo Bonda ac Nicholao Jenisson armigeris Vpsalensis diocesis Testibus ad premissa vocatis specialiter et rogatis. Et ego Petrus Tidechini Clericus Vpsalensis diocesis publicus jmperiali auctoritate notarius suprascripte littere domini regis etc. tradicioni et acceptacioni omnibusque alijs premissis dum sic vt premittitur. fierent et agerentur vnacum prenominatis testibus presens interfui eaque omnia et singula sic fieri vidi et audiui jdeoque hoc presens publicum instrumentum manu propria conscriptum exinde confeci signoque et nomine meis solitis et consuetis signauj rogatus et requisitus in fidem et testimonium premissorum
Jnstrumentum super littera Regis qua mandatur Capitulo et clero Vpsalensis diocesis quod acceptarent Torlacum in archiepiscopum Vpsalensem
Væbneren Nils Mus i Norge, boende paa Nore i Rygge Sogn, kundgjør, at han har solgt til St. Olafs Kirke i Lunkende i Albohered (Skaane), hvis Kirkeværge er Morten Fust, alt sit mødrene Gods i Fulstofte Sogn sammesteds, nemlig 5 Gaarde og 2 Fæster i Bonrum (Bonderum), samt en Gaard og en Fæste i Onslunde i Ingelstad Hered.
Indtaget i Vidisse p. Perg. af 2 Januar 1506 (se nedenfor) i svenske Rigsarkiv. (Trykt i Diplom. diocesis Lundensis ved L. Weibull II S. 167 f.). (Se følgende Brev).
Væbneren Nils Mus i Norge, boende paa Nore i Rygge Sogn, anmoder sine Venner Hr. Henrik Gertssøn (Ulfstand) i Glemminge, Hr. Jon Bing i Smedsthorp og Væbneren Saxe Karlssøn i Gyrsnes om at medbesegle hans Brev angaaende Salg af Gods til St. Olafs Kirke (i Lunkende, Skaane).
Efter Vidisse af 2 Januar 1506 p. Perg. (eft. Orig. p. Papir) i svenske Rigsarkiv. (Se foregaaende Brev).
Papirss breffuit lydher som her effther følgher:
Venlig helssen med gud till forn send Bedher jak ether [107 aar1435] gernæ kyære wenner her Henrick Geræssøn her Jon Bing Saxæ Karlsson thet j welgiøre oc henghen æhre jnseglæ med myt for thette breff som Morthen Fwst han haffuer aff (mek?) paa sanctæ Oluffs kirke wegnæ paa thet godz som jag haffwer hannom solt skiøt oc vpladet paa Albohæritz ting till ewerdelig eyæ med all rettighed oc mange gode mæn ther ower woræ, giøren her j som jak till ether troer oc gerne forskullæ well medt alle myne formwe Scriptum Lunckende Anno dominj Mcdxxxv o feria 3 a proxima ante festum natiuitatis Marie virginis proprio sub sigillo Ego Nicolaus Mwss armiger jn Norwegia habitans jn parrochia Riggæ jn curia que dicitur Noræ vester amicus jntimus
Erkebispen af Upsala og 10 nordiske Biskopper, hvoriblandt Jens af Oslo og Olaf af Bergen, tilstaa de bodfærdige, der paa visse Dage besøge og foretage religiøse Handlinger i Vada Kirke i Upsala Stift eller bistaa den med Gaver 40 Dages Aflad for paalagt Pønitents.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 11 Segl vedhænge No. 2, 3 og 6.
Vniuersis christifidelibus presentes litteras jnspecturis Olauus dei gracia Archiepiscopus Vpsalensis Kanutus Lyncopensis Siggo Scarensis Thomas Strengenensis Johannes Asloensis Johannes Roskildensis Vlricus Arusiensis Magnus Aboensis, Olauus Arosiensis, Olauus Bergensis et Gerardus Burglanensis Salutem pium et deo gratum obsequium impendere credimus quociens fidelium mentes ad opera pietatis excitamus omnibus igitur penitentibus et confessis qui ecclesiam parrochialem Wadha Vpsalensis dyocesis cum *deuocionis visitauerint in festiuitatibus natiuitatis Epiphanie Resurreccionis Ascensionis penthecostes Corporis domini nostri Iesv Christi et similiter festiuitatibus beate Marie virginis sancte crucis sancte Anne et Birgitte Laurencii Ericj Olaui Michaelis omnium sanctorum et dedicacionis et similiter dominicis diebus tocius annj Missas et alia diuinia officia in ea audierint celebrauerint vel celebrarj fecerint Cimiterium eius pro defunctis exorando circuierint sepulturis mortuorum interfuerint seu in pulsacione pro Aue Maria salutacionem angelicam dixerint eisque qui pro eiusdem ecclesie construccione diuinarum continuacione et ornamentorum et aliorum neccessariorum [108 aar1435] bona quecumque obtulerint et quouismodo ad prefate pietatis *operæ cooperatj fuerint quociens premissa vel *aliquorum premissorum deuote adimpleuerint tociens de omnipotentis dei gracia et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius auctoritate confisi singuli nostrum xl dierum jndulgenciam de iniu(n)ctis eis penitenciis misericorditer in domino relaxamus Datum Stokholm in vigilia apostolorum Simonis et Iude Nostro sub Secreto Anno domini Mcdxxxquinto
Summa indulgenciarum lxxx et xl c que sic wlgarizatur ottaghe daga och firitighi hundrada dagha dies
Fire Lagrettemænd paa Lom kundgjøre, at Thrond Pederssøn kjøbte 5 Koleier Jord i lille Bolstad paa Ladalm paa Vaage i nordre Gudbrandsdalen af Svein Harikssøn samt 1 Koleie i samme Gaard af Dag og Olaf Arnessønner med deres Faders Samtykke og erlagde Betaling herfor.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Hellen i Vaage, August 1898). Alle 4 Segl mangle. (Se ovenfor No. 63 og Dipl. Norv. VIII No. 356).
Ollum monnum theim sem thetthæ bref sea ædhe høyræ sendæ [Haldor Siugurdson Alfuer Gudbrandson Siugurdhe Biornson oc Eiriker Alfson logrethæ men a Loom q. g. oc sinæ ydher kunnikt gerandhe at mer varum vidher kirkio gardhen a Monum a pascha æptanen anno dominj M o cd o xxx o vi o med theim skilmale at Swein Hariksson kendis meddher ia oc handarbandhe at han hafdhe selth /Th/rondh Pedhersyni v kualæygor iardar ij litlæ Boolstadhum som ligher a Laalme a Vaga ij nordreluthenum ij Gudbrandzdalum frialse oc heimola firir hvarium manne til euerdelegar eigo oc alsz afrædes meddher luthum oc lunnindhum oc ollum tillagum som ther til ligher oc leget hafuer fra forno oc nyio vthan gardz oc inan kendes oc fyr nemdher Swein ij sama handarbandhe at [han hafdhe /th/a fyrstan pening oc sidutstan oc allæ ther *iij millum som ij kaup theiræ koom Jtem kendes oc Dagher Arneson oc Olafuer Arneson meddher fadher theiræ ia oc sam/th/ykkiæ at /th/æir hafde selt /Th/rondhe fyrnemdhum kyrlæygo iardar oc ij fyrnemdho Boolstaadæ meddher sama skilmale som fyr scrifuat star kendes their oc fyrnemdher brødher ij sama handarbandhe at their hafdhe /th/a fyrsthan pe [109 aar1436] ning oc sidutstan oc alle ther ij millum som kaup theira kom oc til meiræ viso setthum mer vor ynzigle firir thetthæ bref ær scripuat var a degi oc are som fyr sighir
Notaren Peder Ivarssøn, slesvigsk, geistlig, udsteder efter Begjæring af Erkebiscop Johannes Laxmand i Lund en Notarialafskrift af den Forsikring, som Provsten ved Apostelkirken i Bergen Thorlaf Olafssøn ved sin Indvielse til Biskop i Viborg afgav om, at Lunds Erkestol og Erkebisper skulde være fri for alle Krav fra Pavestolens Side i nævnte Anledning, hvilke skulde tilsvares af Viborg Kirke og Bisp.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Notarialmærke med Navnet : Petrus Juari. (Trykt i Diplom. diocesis Lundensis ved L. Weibull II S. 192 f.).
Jn nomine dominj Amen, Anno a natiuitate eiusdem Mccccxxxviij o jndiccione prima. *Pontificatus Sanctissimi jn Christo patris et dominj nostri domini Eugenij diuina prouidencia pape quarti Anno eius octauo. quarta die mensis Januarij hora decima uel quasi in sacristia Ecclesie Lundensis jn venerabilis Capituli ibidem. mei notarii publici infrascripti testiumque infrascriptorum presencia personaliter constitutus Reuerendissimus in Christo pater et dominus, dominus Johannes Laxman dei gracia Archiepiscopus dicte Lundensis Ecclesie Swecie primas et apostolice sedis legatus, venerabilem virum dominum Thorlauum Olaui prepositum ecclesie xii apostolorum Bergensis in episcopum ecclesie Wibergensis eligendum et confirmandum inter plures sermones inter eos hincinde ventilatos pro quadam cedula sibi dudum per eum directa et presentata postulabat vt eam in venerabilis sui capituli predicti meique notarij et testium infrascriptorum presencia publicaret et legeret alta voce. quam sic perlectam et publicatam antedictus Reuerendissimus in Christo pater dominus Johannes Archiepiscopus per prenominatum dominum Thorlauum in manus mei publici notarij committi et tradi jussit petens sibi exinde vnum confici publicum jnstrumentum cuius quidem cedule tenor de verbo ad verbum sequitur in hac forma Ego Thorlauus Olaui prepositus Ecclescie xij apostolorum [110 aar1438] Bergensis jn nomine dominj auctoritate metropolitana sancte sedis Lundensis in Episcopum Wibergensem eligendus et confirmandus protestor et promitto. quod nunc et in antea. pretextu huismodj eleccionis et confirmacionis reuerendissimum in Christo patrem dominum Johannem Laxman Archiepiscopum Lundensem suosque quoscumque successores ac sedem ipsam Lundensem pro et ab impeticione solucione et obligacione camere apostolice pro parte eiusdem Wibergensis Ecclesie totaliter et omnino seruabo indempnes Ad id obligans ipsam Ecclesiam Wibergensem et me necnon meos ibidem quoslibet successores, Super quibus omnibus et singulis prefatus Reuerendissimus dominus Archiepiscopus sibi a me notario infrascripto vtpremittitur fieri peciit et tradi instrumentum vnum publicum seu publica instrumenta Acta sunt hec Anno dominj jndiccione die hora loco. pontificatu et omnibus aliis quibus supra presentibus ibidem honorabilibus viris dominis Martino preposito Wibergensi Mathia Johannis Boecio Sommar dicte Lundensis ecclesie perpetuis vicariis et Symone Esgeri presbitero Burglanensis dyocesis testibus ad premissa vocatis specialiter et rogatis Et Ego Petrus Juari Clericus Sleswicensis dyocesis publicus sacra jmperiali auctoritate notarius Quia huiusmodj cedule produccioni perleccioni et transumpcioni omnibusque aliis et singulis dum sic vt premittitur fierent et agerentur vnacum testibus infrascriptis presens interfui eaque sic fieri vidi et audiui jdeoque hoc publicum jnstrumentum manu propria confeci signoque et nomine meis solitis et consuetis signaui rogatus et requisitus in fidem et euidens testimonium omnium premissorum
Reidulf Olssøn erkjender at have mageskiftet Synstegaarden i Moen med Lyreholmen, nogle Engedokker i Solheim, halve Løvliden og et Kvernestød m. m. til Thorbjørn Ketilssøn og dennes Søn Ketil imod en Del af Kopseng m. m., alt i Hoflands Sogn i Eggedal.
Efter Afskr. fra Slutn. af 17de Aarhundrede (indlaant til Rigsarkivet af Sander Raaen i Hol, 1871).
Tes skall allom mandom vitterlige vore at æg Redulf Olsøn kindis tes med tessze mine ofna brever at æg hafue [111 aar1438] giort giorda skiffte med Torbiørnæ Kittelsøn og Kittel synj hans med dj skielorde at æg fich hannem synsta gaarden i Moden og Lyraholmen. og saa morga enga dochæn, som æg aatte i Solem. og halva Lovlidena og quernestødet vohr i Kølisaae. og iorda meginet vohr at bergna for nordan er Lovelidena det skulle dessze for ne fadgor følia og egnas ale dessze for ne iorda (til) eugelicha eggo og alskos afrede fra mig og mine arvinger og vnder dennem og deris arvinger med allom luttem og lundom, som til deris iorder oc liget haver fra forno og nya vttengards og inden for huergom man aukierløs det fingo der imod *Rolalsgaard, i Kopseng enga Bingge enga og Øfsta enga frelst og *gemal for huergio mand med alom luttem og lundom som til tera iorda liget (dvs -er) og liget hafuer for dennom og terom arvinger og vnder mig og mine arvinger med alskons af rede baade vttengaards og inden med fische og fuglo ale vedestad, det liga ale desze for ne iorder oppaa baade sider i Hoflands sogen i Egedal. til sande herom da sette dese gode mend, sin indsegel med mino Helge Olafsøn og Giermund Biørnsøn for dette bref er giort var paa Hegne anno dommenj 1438 ind visze vdsupra. Dete er rigtige copie effter orginalen.
Kong Erik (af Pommern) udnævner paa det norske Rigsraads Begjæring Sigurd Jonssøn, som er en af 3 foreslaaede, til Drotsete i Norge, hvor han skal modtage de kongelige Fogders Regnskab og besørge Udbetalingen til Kongen, af hvad ham tilkommer, og paalægger Rigets Indbyggere at adlyde ham i sin Fraværelse, da han nu har aflagt sin Ed om at paase Lovenes Overholdelse.
Efter Orig. p. Perg. i Dipl. Arn. Magn. (Univ. Bibl. i Kbhvn.) fasc. II No. 20. Seglet mangler. (Trykt i G. J. Thorkelins Analecta etc. p. 123-26 og Jahns Unionshistorie p. 516 f.)
Wij Erik med gudz nathe Norghes Danmarks Suerighes Wendes oc Godes koning oc hertugh [j] Pomern kungøre oc kennes med thette wort opne breff for alle the som nw ære oc kommende wurdhe at effter thet at wort [elske]lighe Radh oc godhe men aff Norghe Biscope prelate Riddere oc swene oc [112 aar1439] gantze mene menhet oc almughe haue oss til screuit oc ladit oss vndersta there begere at the wilde haue een drotzste ther j Rikit for thet mene wort oc Rikesins beste oc bestand sculd oc haue for thy lacht oss thre j waal aff wort Radh oc godhe men j Norghe swasom er Olæff Haqu[on]sson Erland Endridsson oc Sigwordh Jonsson at wij een aff them wilde sette them til drotzste oc oss thet hoychlike raat oc ydhm[ygelig]e bethet Nw aff thy at wij gerne see mene Rikesins oc mene Rikesins jnbyggere beste oc bestand som wij plichtig[he ære] tha ære wij ther gerne effter folghende Huilkit wij nw gudh til loff oc hedher oc for alles there kerlichet radh oc ydhm[yghe] bøn oc bestadelsse sculd swa oc for wort elschelighe Radhs ok godhe mens aff Norghe Radh oc vnderwisning som [nw nærmer] oss wore swasom er Mattes Jeyepsson Kolbiorn Gerst Symon Biørnsson laghman j Oslo oc Niels Aslasson laghman pa Hedhemarken haue thet nw swa til ladit oc sette them nw een aff the thre swasom er Sigwordh Jonsson til at ware wor oc rikesins fulmechtich drotzste ouer alt Norghe j alle the stiicke oc macht som een drotzste bør at haue Jtem haue wij [nw] tiltroet oc befalet for de Sigwordh Jonsson wor drotzste oc giffue hanom full macht at take Reknscap aff wore fogh[edher] the som wort j wære haue likerwis som wij thet selffue giordhe oc at han scal vtkreffue oc schicke oss redhelighe wor rente oc rettichet aff Norghe huar wij then helst haue eller til falle kan oc scal gøre oss til ffullesthæ godh rethe oc reknscap fore huat han ther aff vpbær pa wore wegne swa at thet [Reknscap ær oss till] gaffn oc nutte Wore thet oc swa at wij døthe oc aff ginge før æn for de Sigwordh Jonsson wor drotzste oc han thet [æm]bite hafdhe tha scal han holde oc gøre thette for ne wor ffadherbrodhersson hertugh Bugeslaff aff Pomern j alle made likerwiis som han oss gøre wilde j wort leuende liff Thy bidhie wij ether alle oc byudhe oc huer serdeles Erkebiscop Biscope prelate Clerkerie Riddere oc swene Cøpstethe men oc gantze mene almughe som byggie oc bo j Norghe atj ware for de Sigwordh Jonsson hørughe oc lydhughe oc følgafftighe j alle the stiicke som ether bør at wære wor oc Rikins drotzste helst for thy at han hauer nw sworet oc giort oss her sin edh at han wil oc scal holde oc lade alle Norghes jnbyggere with lagh oc ret oc engen vforrette eller vforrette lade j nokre made vtan hielpe at huer nyder [113 aar1439] lagh oc ret huar han til sagdher wordher j wor frawærilsse oc wor oc kronene ret at styrcke oc ey fornedhre j nokre made oc thette breff at holde som fore screuit star som han wil antsware for gudh oc bekiendh [wære] for oss oc wort Radh ok mene Rikens jnbyggere j Norghe Datum in Castro nostro Wiisborgh terre nostre Gotlandie anno domini MdxxxNono feria quinta proxima ante festum Natiuitatis beate Marie virginis nostro sub Secreto Sub plica: . . . . . . . . proprio expressis presente(?) et talis . . . . . . . ctis(?) Laurencio Brand cancellario presente
breff att Her Siguord Jonszenn bleff droste i Norge
Væbneren Erik Sæmundssøn, Foged og Høvedsmand over Viken, Thorbjørn Jung, Borgermester i Lødøse, og Thorsten Vik, Raadmand sammesteds, udgive Vidisse af Brevet No. 58 ovenfor.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 3 Segl vedhænger kun No. 2.
Ffore allom mannom som thetta breff see æller høra kungørom vij Eric Semundsson aff wapen foghote oc høffwizman ofwer Wiiken Thorbiorn Jwng borghamestare i Lødhissa Thorsten Wiik raadhman samasteds openbara betyghandes j sama brefue thet wij seet hafuom heelt breff medh færdogh jnsigle ludhandes som æpterfølgher etc. [Her følger Brevet No. 58 ovenfor] Till ytermere tygh oc witnisbyrdh at sa ær som forescrifuit staar hængiom wij waar jnsigle fore thetta transscript, Actum Ludosie Anno dominj Mcdxxxix feria quinta quatuor temporum jn Septembrj
Thore Thordssøns (1570) Forfædre have allerede i 1439 erklæret for Kongens Ombudsmand og Lagmanden i Ryfylke, at de aldrig havde givet nogen Del af Underberg (i Høle Sogn, Strand) til Bispen eller Domkirken i Stavanger.
Indtaget i Brev af 22de Juni 1570 (se nedenfor) i norske Rigsarkiv. [114 aar1439] 
To Mænd bevidne, at Stener og Anund Østenssønner erkjendte at have givet Thorsten Paalssøn List to Koleier Jord i Kluge (Kruke i Hedalen).
Indtaget i Lagthingsdom af 27 Januar 1592 i norske Rigsarkiv, trykt nedenfor ved 1526. (Se nedenfor No. 122 samt Dipl. Norv. III No. 635, 690, 728 og 759, VIII No. 259, 305, 370 og IX No. 268.) (Jfr. ogsaa et Brev u. D. 1526 nedenfor).
Knut Brynjulfssøn (Ros) skjænker sin Hustru Ingegerd Magnusdatter sine Gaarde Rynninge i Lengebro Sogn og Dyringe i Mosjø Sogn (Nerike) til Morgengave.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 6 Segl vedhænge de sidste 5 (Vaabensegl).
Alle the danda mæn som thetta breff høra eller see helsar jac Knwt Brøniolfson a wapn kiærlica med gudh Thet skal allom kunnokt wara swa them ther eptherkomandom ærw som them ther nw liffua mik haffua wnt oc giffuit i hedhersgaffuo minne ælskielica hvstrv Jngegærdhe Magnussa dotther alt thet goz som hær epther næmpnas som ær Ryninge iii gardha i [115 aar1440] Lengebro sogn liggiandis oc Didringhe ii gardha j Moses soghn ligghiandis med quernom oc quernastadhom med watho oc thørro nær by oc fiærran engo wndhan(ta)kno epther Wermscom laghom til æwerdz eghn fra migh oc minom arffuom wndher ffor da Jngegærdhe Magnussa dotther oc wndher henne arffua, Oc ær thet swa at wi faam barn eller borin harffua som gud giffue tha ær thet godz barnanna mødherne oc ey fædherne, ær thet oc swa at wi faa ey barn eller borin arffua som gud fforbiudhe tha eghie then morgongaffuo epther annath liffwer Oc thetta læth jac fæstfara a henne hyndirs dagh Oc thessa heldho a fæsthinne fførst jac Knwt Brønniolfson herre Sixsten prost i Vermelandh Biørn Niclisson lagman j Vermelandh herre Haraldh j Nor herre Joon j Væsaheret Engilbrikt Staffanson Torsten Niclissøn Torgils Sixstensson Pedher Torstensson a wapn Haquon i Rør Lasse Biørnsson Andres Pædhersson oc med andhra manga dandhe mæn som ther nær wara klærka oc lekmæn Thel mere wisso ok witnisbirdh bedis jac welborna manna jncigle som ær herra Sixsten i Thyngualda Biørn Niclisson lagman j Vermelandh Engelbrikt Staffansson Torsten Niclisson Torgils Sixstensson med mino engno som scriffuat war j Nordby i Wæsaheret sogn aret æffther gudz byrdh M ocdxl Die sancti Henrici episcopi et martiris
Knuth Brøniolfson hawer giffwit al sin goz sinne hustrv Ingegerdhe Magnussa dotter
Erkebiskop Niklis i Upsala stadfæster paa sin Visitats i Jemteland de af hans Forgjænger Erkebiskop Jøns udgivne Statuter og tilføier et Par nye Bestemmelser om fremmede Presters Ret til at holde Messe samt om Klokkeringning paa Helligdage og Helligdagsaftener.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Seglet mangler.
Vj Niclis med guds nadh Erchebiscop j Vpsala Helsom jdher alla klærca. och menegha almoghan byggiandes oc boandes j Jemptalande kærligha med gudh Epther thet som j wel within ath aarom epter guds børdh tusandafyrahundradha. oppa fyrathiende aarith. førsta. daghin j Martz maanadhe som war Tidessdaghin nest epter sancti Mathisse dagh j fastone Vj gø [116 aar1440] randes waart embitte widh Rødhene kirkio. ok landztingh hallande. med almoghanom j Jemptalande. lothom liudhelica læsa werdugx fadhers j gudhi Ærchebiscops Jønissa Haquonsson, huars siel gudh nadhe. stadga oc stillabreff. for almoghanom j for da Jemptalandh Oc wj funno at for de werdughe fadher haffde thet med godhum skiælom. Cristendomenom til økilse oc bestand epter the helga. kirkio rætt oc alla godha cristnamanna. sidwænio skikkat oc stadgat Thy stadfestom wj thet med allom sinom articulis ludhandes ordh fran ordh som her epter scriffuat staar. [Her følger Brev No. 83 ovenfor] Fframdelis forbiudhom wj Biscop Niclis forscriffne wndher ban, badhe klerkoma. ok leekmannom at the engaledis tilstædhie hær j landet fræmande prestom messo sæghia eller annat presta embitte øffua. eller bruka. for æn the hafua warit j Wpsalom for Capitulum oc presenterat sigh ther oc wndherwiist sin prestabræff oc andra sina witnisbørdh oc bewiisningh at the rætfærdughe. ohindrade oc skælike æra wtan thet see the preste som biskedhelighe pelagrima æra Jtem wiliom wj oc biudhom at her epther hær j landet scal ringhias heligsmaal om høgtiidhes affthna. oc løgherdags qwella. oc kleppas warfrv loff, oc aat ophalda. ringhia j hwario høgtiides oc Sunnadags messo som aff aldher sidwænia j alla Vpsala biscopsdøme warit hafuir, Huilken klokkare thet forsymar. bøthe iij øra. for. hwart sin a. prowasta. thinge om thet kan til honum med skælom prøfuas Alla thenna forscriffna stycke stadga oc articla som forscripne standa. oc rætta thiend at gøra. thet ær. tienda hwart som gudh han giffuer. biudhom wj allom hær j landhit, oc hwariom enom særdelis widh sigh. wndher the helga. kirkio høgxta plict oc næfst epter thenna dagh obrutligha halda til æwerdeliken tiidh. Giffuit scriffuit oc stadgat widh Rødhene kirkio j fornempda Jemptalande aar oc dagh som forscriffuat staar Til mera wisso och tessins wars buds høgre stadfestilse. lathom wj hængia waart Secret med witskap for thetta breff.
Jempcia M vj - Yngre 1440.
[117 aar1440] 
Haakon Hoskuldssøn, Lagmand i Oslo, kundgjør, at han tilkaldte Nils Aslessøn, Lagmand paa Hedemarken, 2 Kanniker i Oslo og 2 i Hammer samt 12 Lagrettemænd paa Hedemarken, Thoten og i Land for at undersøge de Breve, der fremlagdes af Engel (Ingulf?) Alfssøn paa Hadelændingernes Side og af Jaar (Joar) Erikssøn paa Romerikingernes Vegne angaaende Skrukkeliden, der tilkjendtes de førstnævnte, hvis Breve syntes dem de bedste.
Efter 2 Afskrifter i Videnskabernes Selskaps Bibl. i Throndhjem (Hammers Saml. No. 64, Litr. B., Nyerups Katalog S. 637) skrevne med Haand fra Begyndelsen af 18de Aarhundrede, a ment som bogstavret Afskr. af Orig. og b som Oversættelse deraf. (Jfr. Breve nedenfor af 20 Juli 1470 og 10 Juni 1475).
Ollum manum, dem som dette breff seer eller hørre sender Haagen Hus(c)huldsen laugmand j Osloe Qwede Gudtz och sine kunigt giørende, at komme for mig och laug retted a sette laugtinget a Edtzvold Anno dominj M. C. D. quadrageintho Engle Alffsøn j full och loulige Ombude ald aff Hadeland aff enno halfuo en aff annar Jaar Erichsen a veigne a aldmugens vegne Rommerige, och der var da louligen forrekommen, om Schruchelidonne, huad heller hunn schulle med Rette ligge till Hadeland eller Romrige och teede der da fram breff oppa baade Sider, om for ne deelle, kallede jach da till mig at schaade for ne breff, desser gode mend, som her effter neffnis, Niels Aslesen laugmand a Heedemarchen, Sire Sigur Biøresen Sire Guner Holch Cancia j Oslo, Sire Elling Erichsen, Sire Guner Torstensen Canica j Hammer, Niels Mus a vapn, Kittel Amundtzen, Holte Gunnersen, Niels Kittelsen, Sigurd Harelsen, Palme Bersuendsen, Anund Nielsen, Halffuor Tronsen Saxe Østensen Haagen Oluffsøn, Torsten Gundersen och Erich Nielsen, sourne laugrettis mender i Heedemarchen, Touten och Land, sette vj os da sammen och jndbyrdelige schodde och at henge breff for ne a baader Sider, Kunde vj ey rettere, at finne effter dj proue, som da for os kommet waar end dee breff, som atter neffnde Engle haffde paa almugens wegne a Hadeland, lesaro (dvs waro) j allum grenom och artichler schieliger och louliger en dend som Jaar forneffnde der fram teede thi war det alle wor Sambtøchelige domme, och min fuldkommelige opschurder Schruchelidonne schall hereffter heden affligge til Hadeland, med allum rett baade Konningen och Kiercho, saa lenge der mercheliger, och schel [118 aar1440] liger proff finnis end dett nu for oss kommet ehr, Och til saninde och fulde stadfestning dissa wores dombs och Ordschurder sette for ne herlige och gode mende sin seigle med mino for dette breff, er giort war om St. Botolphj dag, j dend stad och paa dj aar som fyrsegger.
Alle Mand, som dette Breff, seer eller høre, Jeg Haagen Huschelhuus, Laugmand i Opslo, for gud och alle mine arffuinger, och effterkommere witterligt giørende, at kom for mig och laug Rettet, paa siddendis Laugting paa Edtzwold, Anno Dominj 14 quadragesimo, Engle Alffsøn, paa aldmugens weigne aff Hadeland, paa dend ene Side, noch till wedermaals tale, møtte Jaar Erichsøn paa aldmugens veigne, aff Rommerige, paa den anden Side, och der waar da louligen forekommen om Skruchelidene, huad heller hun schulle med Rette lige thil Hadeland, eller Romme Rige, Och teede da der fremb breff paa begge Sider, om for ne deelle kallede jeg da till mig att skaade for ne breff, disse goede mend, som hereffter neffnis, Niels Aslesøn, Laugmand paa Heedemarchen, hr. Siffuord Biørnsen hr. Gunder Holch, Canich i Opslo, hr. Elling Erichsen, och hr. Gunde Torstensen, Canich i Hammer, Niels Muus a vapn Kittel Amundsen Holte Gundersen, Niels Kielsen Sifford Haralsen Palme Bersuendsen, Anund Nielsen Halffuor Trondsen, Saxe Østensen, Haagen Olluffsen Torsten Gundersen, och Erich Nielsen, laurettes mend aff Heedemarchen Touten och Land, sette vj os daa sammen och jndbyrdelig skaade att hengende breff . . . . . . . for ne paa begge [Sider] kunde vij ey rettere forefinde effter dj prouff, som da for os kommen war, end dj breffue som atter neffnde, Engle Alffsøn, hafde paa aldmugens weigne aff Hadeland, war j alle grenner och artichler skielliger och louliger end dj breff, som Jaar Erichsøn hafde paa aldmugens weigne aff Rommerige: Thi war det alle wohr Sambtøchelige Domme, och min fuldkommen domb, at Schruchelidende schall her effter, høre och lige, til Hadeland, med alt Rettigheed, baade till Kongen och Kierchenn, saa lenge det mercheliger och schielliger proff findes end det nu for os kommen war, eller er, Och till Sandheeds och fuld stadfestning denne wohr dombs och Ordschurder sette for ne hæderlige och goede mend, sin Jndseigle, med mine for dette [119 aar1440] breff, er giort vahr Sanchte Botolphi dag; j dend Stad och paa dj aar som forschreffuet staar;
Richtig Copie aff Originalen Test. Jacob Matzøn Lund m. ppria. Weret for dend Kongl. Oberhofrætt dend 3 Nov: 1711. Test r I. Hasse.
Biskop Olaf af Bergen stadfæster efter Begjæring af Abbedissen og Konventet (i Munkeliv Kloster) Broder Hans Hillebrandssøns Valg til Generalkonfessor og tilstaar ham Ret til at høre Skriftemaal og paalægge Pønitents for dem, der søge til ham.
Indført i Codex No. 3 (Mscr. in 4to) i Upsala Univ. Bibl. fol. 24 a.
Olaus dei gracia episcopus Bergensis honorabili et religioso fratri domino Joh. Hillebrandi nobis in Christo predilecto Salutem et sinceram jn domino caritatem Racioni et equitati consonum censetur, vt actus rite et legittime facti firmiter approbentur. cum pridem littera domine abbat#isse ac vtriusque conuentus vestri ordinis nobis presentaretur processum eleccionis in se continens de persona vestra circumspecta assumpta et creata in generalem conffessorem secundum instituta regule sancti saluatoris Considerantes ydoneitatem ac probitatem vestram in sciencia moribus et vita regulari approbata et ceteris meritis in hac parte requistis huiusmodi eleccionem approbauimus Confirmantes vos. jn verum et legittimum confessorem et amministratorem singulorum que huiusmodi officio competere dinoscuntur Concedentes insuper plenariam potestatem audiendi conffessiones et auctoritatem absoluendi subditos nostros ad vos in foro penitenciali confugientes et salutares penitencias imponendi prout animarum saluti oportunum cognoueritis ratum et gratum habentes. quitquit in premissis per vos fuerit prosecutum Jn cuius rei euidenciam sigillum nostrum hiis nostris patentibus litteris dignum duximus appendendum Datum jn curia nostra episcopali Bergensi anno domini 1440 feria ij. a jnfra octauas natiuitatis beate virginis gloriose
[120 aar1440] 
Ragnhild Bergsdatter, Abbedisse i Munkeliv, og begge Konventer sende sin Tak til Vadstena Kloster for Udsendelsen af Broder Hans Hillebrandssøn, der nu har udført den paabudne Visitation, men som de have overtalt til at forblive længere for at give dem den nødvendige Anvisning til Reglernes Overholdelse.
Indført i Codex No. 3 (Mscr. in 4to) i Upsala Univ. Bibl. fol. 24. a.
Aue Maria gracia plena. Takkom wi jdher kærlica for jdra stora dygd oc æro som i oss. bewist hawin oc særdelis nw i thy atj hith sændin ærlikin man brodher Hanis Hillebrandi hulkin som nw ærliga hawir giort sith officium visitacionis swa at wi honom kerlika takkom oc ville han nw haffwa heem farid hulkit wi honom affrædhom fore then haardha oc wadlig wæg som her ær i mællan Oc næpligha med store bøn tha kunnom wi ffa aff honom at han her dwælias wille Oc thi bidhum wer jdher oc badhen conuentin atj framledis affsakin honom oc flyn swa at han haffwi [thera [confessoris oc brødherne minne oc orloff her dwællas. saker thes at wi ey [i swa stakkat thima kunnom ffa fullelegha alla wmwysning oc torffwelikin stikke som oss behøffde til waart reglahaald hulkit wi gerna forsculla wiliom med alla godho. Gud wari med idher nw oc æuerdelica Scriptum Munkaliff feria secunda infra octauas natiuitatis sub sigillo conuentus
hoc Ragnilder Bergxdotter abbatissa in Munkaliff [fratres Sorores et fratres eiusdem loci
Ragnhild Bergsdatter, Abbedisse i Munkeliv, Generalkonfessoren Hans Hillebrandssøn og begge Konventer beklage sin store Nød for Erkebiskop Aslak Bolt, idet der paa Grund af Seiladsens Standsning ingen Tilførsel er kommen til Bergen; de anholde derfor om at faa kjøbt en Del af hans Korntiende i nogle Sogne nordenfor Stat.
Indført i Codex No. 3 (Mscr. in 4to fra 15de Aarhundrede) i Upsala Univ. Bibl. fol. 24. a-b.
Aue (Maria) gracia plena Jdhre fadherlikxheeth naad takkom wi for jdhra stora dygd. hiælp oc almosa. som i haffwen opta oc [121 aar1440] tidhum mildelica hulpid hulkit gud alzwalluger jdher æuerdelica løner Nw hoppas wi æn til jdre nadh at fly til godha raadha. oc hiælp. som oss. nw vppa. ligger j waare store nødh oc fatigdoom Saker thess at siglingin kom ekke til *Bergwim som formeer warid haffuer Oc fingom wi ganst lithit køpa. til bærning offuer winther æller *fran til *kopstænnonna. Oc vthan wi nywthum jdhre [sinde synderlike naad j thy at wi ffaa køpa. nokon korntiwnd i jdhre [ærche byscopsdøme fore fult wærd tha ær jawande at wi faa lidha hær stora. armheeth Hwar fore bidhiom wi jdher fore gudz scul oc jomfrw Maria oc waare patrona sancte Birgitto med alle ødmywkt. atj wærdhoghins wæl gøra. at sælia oss. af nokrom jdhrom kirkiosoknom noordhan for Stadh som næst ær thesso byscopsdømena. hela lotha æller halffwa. æpter thy swa som gamull sætning ær for swadana [vp lykt. swa som i thøm wærdørom jdher tækkis at haffwa. oc scriffwin oss. een swar i gen med nokrom wissom bwdhum jnnan thetta oc jwll. oc jdher wilia hwat jdher tækkis aff oss. at haffwa. oc swa jdhart vppid breff til the sokna jdhar naad wil afflata hulkit wi kærlica forthiæna wiliom j allo godho. Vestre venerande et preclare dominacionis et paternitatis graciam conseruet deus altissimus jn vtroque homine pro felici gubernacione ecclesie sancte Noricane tempore diuturno Scriptum Munkaliff jn vigilia Matthei apostoli et ewangeliste sub sigillo conuentus.
Ragnilder Bærgxdotter abbadissa in Munkaliff [et Johannes Hildebrandi Confessor generalis Sorores et fratres vtriusque conuentus vestri deuoti oratores Venerabili jn Christo patri ac domino domino Aslako diuina miseracione archiepiscopo Nidhrosiensi et apostolice sedis legato. gracioso cum debita reuerencia presentetur hec littera
Ragnhild Bergsdatter, Abbedisse i Munkeliv, Generalkonfessoren og begge Konventer sammesteds medgive deres Udsending Laurents, der i et for Klosteret magtpaaliggende Erende skal reise til Hedemarken og Oslo, et Anbefalingsbrev til Kongens Fogder, Sysselmænd og Ombudsmænd med Begjæring om at være ham behjælpelige paa hans Færd.
Indført i en Codex fra Vadstena (Mscr. No. 6 in 4to) i Upsala Univ. Bibl. fol. 92 a. (Trykt i Troils Skrifter och Handlingar til Uplysning i Swenska Kyrko och Reformations Historien IV S. 370). [122 aar1440] 
Allom mannom som thetta breff see æller høra helsom wer Ragnilder Bærghxdotter abbadiis j Mwnkaliiff ordinis sancti Saluatoris Confessor generalis oc systir oc brødir ther samastadhz kærlica medh warom herra saker thess. at thenna brefførare. L. skal fara wars clostirs ærinde ther oss ligger stoor makt vppa, vppa Heidmark oc til Oslo. oc annarstadhz tiit wer honom sænt hafwom Thy bidiom wær alla godha mæn som han *tilkoma i. framfærd oc heemfærd. oc særdelis war nadhoghsherra konungx foghate. syslomen oc wmbwdzmæn ath the honom fræmme oc fordhæ styrke oc behelpelike wari for gudhzskuld jomfrw Maria oc sancte Birgitto. oc hwarghin hindre æller hindra laten a mote ræt, løntakande aff alzmæktoghum gud som alla godhgerninga aatirlønare ær. hwilkit wer oc gerna for skulla wiliom i. allo godho. moth bans fordharom æpter waare formaghan, Oc til sanninde. hær wm tha sattom wær waart inzigle for thetta breff som giort war. j Mwnkaliif Anno domini Mcdxl. ipso die beati Mathei apostoli et euangeliste.
(Abbedissen, Generalkonfessoren og Konventerne i Munkeliv) der lide under Mangel paa Tilførsel fra Hansestæderne, foranlediget af den herskende Ufred paa Søen, anmode Biskop ( Peder af Hammer) om at sælge til deres Udsending Laurents sin Tiende af nogle Kirkesogne samt tillade, at der bedes om Almisse, navnlig af Korn, og i den Anledning at udstede et Brev til Geistligheden og Almuen.
Indført i en Vadstena-Codex (No. 6 in 4to) i Upsala Univ. Bibl. fol. 92. a. (Trykt i Troils Skrifter och Handl. til Uplysn. i Swenska Kyrko och Reformations Historien IV S. 371).
Ave Maria. Jdher hærradoom oc fadherlike nad nødgums wi kungøra. at saker fatigdoms oc hardhatiid som her ær j. Bærgwin for then stora ofrid .j. sion ær, at hær ey komber sighling aff Stædherna som førra ær want Ok thy faa wi ænkthe køpa til waara wphælle bærnning oc liifsfødho Thy fly wi nw til idhra fadherlika naadh ødmywkelika oc kærlika idher bidhiande atj for gudhz skul jomfru Maria oc sancto Birgitto wæl [123 aar1440] gørin som wi hopas, oc sælin os, nokra kirkio soknor af idhrom, tiwnd ther næst waare at fora til Osslo Oc hafwum wi nu sænt til idher waard bwdh thenna breefforare .L. at køpa oss nokod til bærning wm idher naadh wil oss nokod sælia .i. thæsso storæ nødh oss vppa ligger hwat wi kunnom ey nw betala thet wiliom wi idher gærna framdelis sænda æpter thy idher tækkis oc j. prøwin at møghelikit ær Swa bidiom wi ok idher at .j. wilin wæl gøra oc stædia oss tigia nokra almosa hælzt .j. korne ok gaawin idhert breff ther vppa til klærkeriid oc almoghan ther idher tækkis hwilkit idher gudh æuærdelika løna oc wi gærna forthiæna wilia .j. allo godho, gudh altzwallogher gøme idher badhe til liff oc siæl nv oc æuærdelica Scriptum Munkaliiff
Broder Hans Hillebrandssøn, der som Visitator fra Vadstena lykkelig er kommen til Bergen, hvor han bliver Vinteren over, takker Biskop Peter af Hammer for bevist Velvillie, da han drog gjennem hans Bispedømme, og sender Hestene tilbage med Drengene. Han synes at have fundet Tilstanden i Munkeliv Kloster bedre, end Rygtet havde berettet, men da der hersker stor Mangel, maa Abbedissen sende et Bud til ham for at kjøbe Korn, og dette anbefales nu til Biskoppens Hjælp.
Indført i Codex No. 3 (Mscr. in 4to) i Upsala Univ. Bibl. fol. 23. b.
Aue Maria gracia plena dominus tecum Vestre Reuerende paternitati multipharias refero graciarum acciones pro munificencia vestrorum beneficiorum et viscerose dileccionis amplexu exhibitis dum fines vestre dyocesis pertransij. vnde sciatis quod saluo cursu et prospero successu Bergas perueni Et quamuis nonnulla sinistra de condicione status monasterij Bergensis nostri ordinis referebantur inter wlgares attamen deo teste et consciencia inuenj ipsos fratres et personas vtriusque conuentus regularem obseruanciam obseruare. Et regulari vita preditos, de quo omnipotenti deo, gracias immensas offero, Verumptamen paupertas permaxima premit et aggrauat commvnitatem in hiis locis, Et vehemencius personas inclusas qui non possunt in seculo negocia exercere pro defectibus releuandis Et raro occurrunt fideles qui [124 aar1440] curam fidelem gerant in negociis huiusmodj personarum prout cursus mundi et experiencia quotidiana edocet. Vnde vestre benigne paternitati cum omnimoda precum instancia caritatiue supplico quatinus cum occurrerit nuncius domine abbatisse huius loci ad vestram presenciam pro annona emenda vel aliis neccessariis, digneminj pie propter deum et ob meritum eterne retribucionis vestram paternalem graciam ipsi impendere et promocionem neccessariam fauorabiliter impartirj, ab iniuriantibus defensando et protegendo ac dirigendo in agendis, Eciam detractoribus ordinis nostri si qui vobis occurrerint silencium imponentes jnnocentes saluando, Sciatis eciam quod hic propono yemare propter viarum discrimina sed equos remitto cum pueris, Nos fratres omnes huius loci Mwnkaliff debitores et deuoti oratores pro status vestri honorificencia et salute erimus indesinenter in futvrum. paternitatem .v. venerandam conseruet altissimus nunc et in ewum in vtroque homine semper saluam
Venerabili etc. domino P. dei gracia episcopo Hamarensi fauctori singularissimo cum reueren(cia) detur hec litera frater .J. H. professus monasterij Watzstenensis et visitator generalis ad vestre paternitatis beneplacita humilis et deuotus
(Abbedissen, Generalkonfessoren og Konventerne i Munkeliv) tilskrive Rigsdrosten Hr. Sigurd Jonssøn med Bøn om at hjælpe deres Bud Laurents, som de under den i Bergen herskende Kornmangel have sendt til Oslo Bispedømme for at kjøbe eller tigge Korn til deres Underholdning.
Indført i en Vadstenacodex (No. 6 in 4to) i Upsala Univ. Bibl. fol. 92. a. (Trykt i Troils Skrifter och Handl. t. Uplysn. i Svenska Kyrko och Reformationshistorien S. 372).
Ave Maria. Saker thes ath gudh alzwalluger haffwer idher kallad oc tilskipat aff sinne hælgha nadh oc gifwid makt oc wælle aff hulko fatighe oc widerthorfftoghe magha sik wænta oc hopas størk hiælp oc bestandilse. Hwarføre wi fly til idhan herradom och ærlicheth konnokt gørande stora nød oc fatigdoom som oss vppa genger .j. thy at ey kom sigling til Bærgwen .j. aar som want war formeer, oc wi enga ræntho haffwom .j. korne [125 aar1440] vnder klostrid thær wi kunnom oss aff bærghia, Ok driffwer oss stor nød til at køpa oc tigia oc søkia wara bærning langt .j. fraa thet wi skulom lifwa aff Ok wm thæssin ærinde haffwom wi sænt waart bwdh thenna brefførare Laurens etc. .j. Oslo biscopsdøme ødmiwkelica bidhiande idher herradoom atj warin honom behelpelike at han matte waar ærinde ther fræmia antighe tigia æller køpa oss nokad til bærning som wi hopas alt goth til idher herradoom oc gærna fortiena wiliom .j. alle godho. Oc skulin .j. witha for sanna at wi wiliom oc skulom idher oc idher waarnad jæmpn haffwa .j. waara bønehalle som wi daghlika gørom, gudh alzmæktogær oc jomfrw Maria oc sancta Birgitta. jdher gømæ beware oc styrke .j. alla godho nw oc æwerdhelika. Scriptum Mwnkaliiff etc.
Nobili magnifico et famoso viro domino Sighwrdo Joan. preclaro dapifero regni Norwegie cum tocius humilitatis reuerencia hec litera presentetur
(Abbedissen, Generalkonfessoren og Konventerne) i Munkeliv anmode en høiere geistlig om paa bedste Maade at bistaa deres Bud, som de have sendt til Biskop Peder af Hammer for at kjobe og tigge om Korn, da der paa Grund af Ufred ingen Tilførsel deraf er kommen til Bergen.
Indført i Codex No. 6 (Mscr. in 4to) i Upsala Univ. Bibl. fol. 102. a. (fra 15de Aarhundrede).
Aue Maria etc. Wyrdhelika herra æn tho at wer hafwom ey mykin kynschap æller nokot got forskullat med idher tho hopas wi til idhre dyghd oc kærlic atj ey til mistykkio takin at wi idher til skrifwa bidhiandis vm nokon loth saker thes at stoor nød oc fatigdoom drager oss ther til, kongørom wi idher at lithen sigling kom til Bærgwen .i. aar for ofrid som .i. sion ær, oc fingom wi enchet køpa aff miøl oc malt som oss mæst makt vppa ligger oc thy hafwom wi sænd waart bwdh til wyrdhelik herra biscop Pædher .i. Hamar wm nokod korn ther køpa æller tigia, oc thy ærom wer idher ødmywkelica bidh(i)ande atj warin oss behelpelikæ .i. thæsso ærinde thet ytersta .i. formaa oc bæter kunnen honom godh raad gifwa oc styrkia æn wi kunnom idher til skriffwa løn takande aff gudhi oc iomfrw Maria oc sancte [126 aar1440] Birgitte Oc skulin .i. wara wis vppa at wi wiliom oc skulom jdher iæmpnan hafwa .j. wara bønehalle, Reuerenciam vestram conseruet altissimus nunc et in ewum Scriptum Munkaliff etc. vestri deuoti et humiles oratores
Ragnhild Bergsdatter, Abbedisse i Munkeliv, kundgjør, at hun har givet Brevviseren Anders Halvardssøn sit fulde Ombud med Hensyn til Klosterets og Allehelgenskirkens Jordegods i Sogn.
Indført i Codex No. 3 (Mscr. in 4to fra 15de Aarhundrede) i Upsala Univ. Bibl. fol. 24. b.
Allom mannom som thetta breff se æller høra. sænde Ragniller Bærgx dotter abbadisa in Munkaliff Q. g. oc sina kunnuktgørande at jak hauer fangid thessom brefførare Andres Halwardson mith fult oc lagligid vmbudh ower alla clostirsins jordhar oc Helgona kirkio som liggia i Sokn thøm bigia oc bøla oc [lanscul landzscull aff taka oc vpbæra. oc thøm til lagha søkia som rangænde giort haffwa. scal iak thet alt halla oc haffua som han lagliga gør i thesso wmbudhi oc til sanninde her vm tha sætte iak mit incigle fore thetta breff Datum Munkaliff anno domini 1440.
To Mænd bevidne, at Finbo Haakenssøn solgte 4 Koleier Jord i Kluge (Kruke i Hedalen) til Thorsten Paalssøn List.
Indtaget i Lagthingsdom af 27 Janr. 1592, trykt nedenfor ved 1526. (Se No. 109 ovenfor).
[127 aar1440] 
Peder Jonssøn, Chorsbroder i Oslo, mageskifter paa Sacristipræbendens Vegne med Kapitlets Raad og Samtykke 12 Øresbol i Jader i Berum til Jon Bjørnssøn, Raadmand i Oslo, mod 12 Øresbol i Skulehus (Sjulehus?) i Ringsaker Sogn.
Indtaget i en Tolvmandsdom, dat. ved Faabro i Berum 17 Novbr. 1609, Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Statholderarkivet). (Jfr. Dipl. Norv. II No. 627 og V No. 751).
Den første adtkomst till for ne Jader oc detz vnderliggendis Lutter och Lunder, her metføllgende, daterit Osloë Anno 1490 . Samme Aar haffuer S: Peder Jonsszøn Korszbroder, med Capitulj Raad och Samtøcke, giort Mageschiffte paa Sachristiens Vegne med Jonn Biørnsszøn Raadmandt i beme(l)te Osloë, j saa maade, at bemelte Peder Jonszøn Korszbroder affhende till for ne Jon Biørnsszøn xij Øriszb: Jord vdj bem t Jader, huillcken Jord lenge da haffde ligget øde, for den store Tøngszell, Brogierd och anden stor bekostnings Skylldt. Och der jmod gaff bemellte Jonn Biørnsszøn till Sacrastien xij Øriszboll vdj Schulehus i Ringszaggers Sogen.
Gavebrev paa 191/2 Koleie Jord i Vekken i Beverdalen paa Lom fra Gurid Andersdatter til Sognepresten Hr. Amund Aslessøn (dvs Anund Aasulfssøn) paa Lom.
Indtaget i Lagmandsdom af 19 Juli 1622 i norske Rigsarkiv (Statholderarkivets Dipl.). (Se Dipl. Norv. IX No. 287 og 290).
Jndlagdis af her Joenn for det første vdj Rette, et gammell gafuebref, som Gurj Andersdaatter hafde till her Amundt Aslesøn Sogneprest hersammestedzs vdj høylouglige Jhuekommellsze Koning Erichszs tjdt gifuet halftjufuende Koulejge jorder vdj Wecken som ligger vdj Befuerdallen paa Lumb med Lutter och lunder, etc. huilchen gaardt och gaufue efter Brefuens wjdløftigere jndholld, for ne her Joenn Lauritzøn forregaf at werre [128 aar1440] fuld vdj en rolig hefdt. Och samme gaufue bref, der forljgellszen er gaaen vdj Hanns Gladzs tjdt, iche at hafue werrit hanum weedt handen, mens det sjden eblandt andre prestebollens brefue opfundet.
Bjørn Niklisson (Vinge), Lagmand i Vermeland, og Væbneren Thorsten Niklisson udgive Transscript af to af Hr. Peder Ulfsson (Roos) fremlagte Breve angaaende Hammarø (i Vermeland).
Efter Orig. p. Papir i Upsala Universitetsbibliothek med Spor af to paatrykte Voxsegl.
Alle the godhe men som thessa transcripth se heller høre helsom wi Biorn Niclisson lagman j Vermolande oc Torsten Niclisson vapnare sama stad kerleca medh varom herra kennoms vi thet vi seth oc ransakat hafuum vælborens mans Peder Wlfsons breff medh hængiande oscaddom jnsiglom sva ludhande ord fran orde som her epter scrifuith staar [Her følge Brevene No. 14 og 9495[sic] ovenfor.] Til mera visso oc øthermera stadfestilse at swa ær santh trikkiom vi var jnsigle a riggen fore thesse transscripth
Formular for (den Bergenske) Officials Bekjendtgjørelse om Ophævelsen af et Ægteskab.
Efter Afskr. m. Arne Magnussens Haand af den Bergenske Bispestols Kopibog (bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn.)
Universis Sancte matris Ecclesie filiis ad quorum notitiam presentes litere pervenerint Salutem in omnium Salvatore Quia [129 aar1440] pium est et meritorium veritati testimonium perhiberi et precipue in casu quo occultatio veritatis prejudicium vel dampnum poterit generari innocenti Hinc est quod nos officialis N. in Ecclesia Cathedrali N. pro tribunali sedendo sententiavimus declaravimus promulgavimus consilio peritorum ad hoc habito matrimonium contractum inter N. et N. ab initio fore fuisse nullum nullatum cassatum Et hoc omnibus quorum interest vel interesse poterit notificamus per presentes Jn cuius rei testimonium etc.
Biskop Olaf af Bergen udsteder Pas og Anbefalingsskrivelse for 2 geistlige, der agte at valfarte til Danmark, Aachen og Herrens Blod i Wilsnack.
Efter Afskr. m. Arne Magnussens Haand efter den tabte Bergenske BispestolsKopibog (bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn.)
Viaticum.
Universis et singulis Ecclesiasticis viris videlicet et secularibus ac Christifidelibus utriusque sexus presentes literas visuris uel audituris Olauus Dei gratia Episcopus [Bergensis] Salutem in omnium salvatore Dignum est et omni rationi consentaneum ut illi qui jugo Domini et sancte Ecclesie cothiano servitio spontanea voluntate mancipantur ampliori dilectione et laudabili veritatis testimonio pre ceteris honorentur Jdcirco Universitati vestre per presentes notificamus exhibitores presentium D. N. et D. L. versus Daciam et alia pia Sanctorum loca, videlicet Aquisgrani et Cruorem Domini in Vilsnak pie compunctos in Domino Jesu veridicos peregrinos ac Catholicos viros et legales pie attestantes in Domino recommendamus vobisque omnibus et singulis supradictos ad quos ipsos casu vel proposito exitu et reditu venire et declinare contigerit pro eis et cum ipsis supplicantes quatinus eosdem Dei ac precum nostrarum intuitu ut et tamquam legales et Catholicos peregrinos, benigne colligendo consiliis et favoribus oportunis eisdem assistere dignemini non sinentes personas aut res eorundem a quoquam molestari aut reis injuriari mercedem a Domino Deo ac gratuitam in simili casu a Christifidelibus recepturi Datum Bergis.
[130 aar1440] 
(Biskop Olaf af Bergen?) udsteder Anbefalingsskrivelse for sit Sendebud, der har lidt Skibbrud og nu agter at udføre de Pilegrimsreiser, han har lovet at foretage til St. Jacob i Compostella og Herrens Blod i Wilsnack.
Efter Afskr. m. Arne Magnussens Haand af den tabte Bergenske BispestolsKopibog (bl. Apogr. Arne Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn.)
Viaticum
Universis etc. Quoniam de itinerantibus solet ambigi nisi fulciantur testimonio literali Hinc est quod in Christo nobis cursor dilectus N. presentium exhibitor ratione voti emissi dum maris fluctibus apud Nor(vegiam?) detinetur ac naufragium passus ut a tantis periculis evaderet illesus votum emissum adimplere Dei nutu proponens ad Sanctum Jacobum in Compostella et ad Cruorem Domini in Vilsnak tendens proficisci caritati omnium vestrum ipsum recommendamus intime supplicantes quatinus ipsum ad quos casu vel proposito diverterit gratiosis beneficiis consiliis auxiliis atque oportunis favoribus ipsum promouentes nullam sibi inferendo injuriam molestiam vel offensam nec inferri quantum in vobis fuerit permittatis premium ab altissimo recepturi qui caritatem precipit et premiat observantes Datum etc.
Biskop Olaf af Bergen, der af Pave Eugenius IV er beskikket til Dommer i Sagen mod dem, der have gjort sig skyldige i Røveri mod Presten Bjørn, overdrager, da Forbryderne tilhøre Nidaros Kirkeprovins, sin Myndighed til den nidarosiske Kannik Gunstein, der skal foretage alle fornødne Skridt og sørge for, at Bjørn erholder fuld Erstatning.
Efter Afskr. m. Arne Magnussens Haand af den tabte Bergenske Bispestols-Kopibog (bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn.)
Olauus Dei gratia Episcopus Bergensis Delegatus judex auctoritate Sanctissimi patris nostri Domini Eugenii pape super causa spoliationis facte Beroni presbytero a quibusdam clericis et laicis quorum nomina expressa habentur aliquorum etiam spoliatorum suorum nomina subticentur sed tamen per generalem clausulam sequentem comprehendi videntur Sed quia persone [131 aar1440] tales nimis remote a dyocesi nostra sunt constituti et nimis grave foret ipsas extra dyocesin Nidrosiensem evocari Jdeo subdelegamus huiusmodi causam honorabili viro Domino Gunstano Canonico Nidrosiensi precipiendo quatinus executionem debitam faciat in premissa causa spoliationis citando sententiando et compellendo per censuram ecclesiasticam quoscumque transgressores culpabiles et reos quos ipse Bero presbyter nominaverit et convincere poterit legittima probatione ante omnia ad integram restitutionem et super hoc ad refusionem expensarum factarum et de dampno et interesse vel per modum amicabilis compositionis vel reconciliationis si se humiliaverint Et quicquid in premissis rite fecerit servamus ratum atque gratum Jn cuius (etc.)
Biskop Olaf (af Bergen) udsteder Anbefalingsskrivelse for to af sine Tjenere, som han med Skib og Folk sender paa Nordfart.
Efter Afskr. m. Arne Magnussens Haand efter den tabte Bergenske BispestolsKopibog (bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn.).
Olauus miseratione divina etc. Universis Sancte matris Ecclesie filiis ad quorum notitiam presentes litere pervenerint Salutem cum benedictione divina. Noveritis nos direxisse familiares nostros N. et N. cum navi hominibus et eorum bonis ad partes boriales in nostris negotiis faciendis quare omnibus Dominis amicis et familiaribus nostris in spiritu dilectionis cum instantia supplicamus quatinus predictos in favorem et subsidium nostro amore dignemini acceptare et ab omnibus injuriis et molestiis velitis defensare prout in consimilibus vices reddere erimus quam parati Scriptum etc.
manu [singulari eckj olikre hinum, /Th/o ei allteins. Er /Th/o absque dubio hujus Olai. parum refert. skriftar formed er sama.
Sven Bøs og Andreas Dan bevidne under Ed, at nogle Englændere i Forening med en Skipper og nogle Kjøbmænd ved Trudsler og Bøsseskud fordreve Biskop Olafs Tjenere fra en fri kongelig Havn, hvorved de siden kom i største Fare for at miste baade Skib og Gods.
Efter Afskr. m. Arne Magnussens Haand af den tabte Bergenske BispestolsKopibog (bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn.) [132 aar1440] 
. . . . testes videlicet Sweno bøøs et Andreas Dan juraverunt juramentum supra librum secundum formam juramenti libri quod viderunt manifeste quod isti prefati nauta et mercatores ac complices eorum fuerunt proni ac parati ad defendendum Anglicos sicuti Anglici fuerunt pro se ac talia et taliter oretenus retulerunt si non recessissent de portu voluerunt applicare ad eos et sagittaverunt versus familiares Domini Olaui multotiens nominati cum suis gunnis et sic per vim expulerunt eos de libero portu Regio et fuerunt in posterum in maximo periculo ut perderent tam navim quam bona. Jn cuius etc.
Ei /`o/lik hændunni à brefum Olafs biskups. /Th//`o/ ei riett hin sama skrift, ut videtur. skriftar formed annars hid sama, et absqve dubio ad illius tempora pertinet vel paulo antiqviora. /th/vi han kynni hafva lated /th/at copiera.
Erkebiskop Aslak Bolt (før Biskop i Bergen), der i flere Aar ved forskjellige mellemkommende Begivenheder har været hindret fra at sammenkalde de Kirkemøder, der efter kanoniske Regler aarlig burde afholdes, paabyder et saadant i Tønsberg førstkommende Sommer.
Efter Arne Magnussøns egenh. Afskrift bl. hans Apogr. i Univ. Bibl. i Kbhvn. (efter Afskr. i den tabte Kopibog for Bergens Bispestol).
Forma convocandi suffraganeos ad Consilium conscripta per venerabilem patrem Aslacum Bolt Episcopum Bergensem .
Quamquam conditores Canonum Metropolitano cum suis suffraganeis pro utilitatibus Ecclesiarum et animarum profectibus Concilia provincialia annuatim celebrare jubeant nobis nihilominus annis aliquot iam elapsis impedimenta varia et occupationes inevitabiliter emergentes cum fratribus nostris spiritualibus suffraganeis videlicet Nidrosiensis Ecclesie predictum in Consiliis celebrandis modum observare omnem penitus sustulerunt facultatem a quo que dispendia quantaque incommoda in spiritualibus et temporalibus Ecclesia Noricana cui licet immeriti divina tolerantia presidemus hiis temporibus perpessa fuerit cunctos compassionis oculis hanc cernentes credimus non latere Cupientes [133 aar1440] igitur huiusmodi defectum dispendioso viis occurrere et remediis oportunis diligenti deliberatione prehabita ob urgentem Ecclesie Dei ut premisimus necessitatem opitulante Domino relevandam provinciale Concilium in estate proximo ventura duximus convocandum. Fraternitati vestre auctoritate Metropolitica in virtute sancte obedientie firmiter demandantes quatinus ad provinciale Concilium una nobiscum celebrandum Tunsbergis tali die etc. videlicet sub anno Domini etc. nisi prepediti fueritis legitime studeatis personaliter comparere quem terminum vobis peremptorium assignamus Vobis insuper auctoritate predicta districte precipientes virtute presentium citare Capitulum Canonicos vestros ut per Syndicum seu Syndicos vel etiam procuratores suos ad hoc habentes speciale mandatum in loco et termino prefixis compareant prout penas a canone inflictas contra illos qui ad Concilia provincialia vocati non veniunt voluerint evitare Datum etc.
Hans Hillebrandssøn, "Prior" i Munkelivs Kloster, og Brødrenes Konvent sammesteds tilskrive Prædikebroderen Johannes de Merincha i Wismar med Begjæring om at lade fortsætte med Afskrivningen af Bogen Catholicon, hvorfor Penge ere deponerede hos Raadmanden i Lübek Johannes Rydzenberg, der bor i Mengenstrasze nær Mariekirken.
Indført i Codex No. 3 (Mscr. in 4to fra 15de Aarhundrede) i Upsala Univ. Bibl. fol. 33. a.
Sancte viuere et deo eternaliter placere cum humilitatis nostre salutacionis premissis Noueritis deo dilecte ac amicorum singularissime quod percepimus per nuncios quosdam incepcionem scripture libri catholicon per fratrem .n. primitus conuencione facta et per litteras nostras vlterius continuande eiusdem scripture et consummande necnon et premij percipiendi per nos pro labore et voto vestro in loco certo et a certa persona fideli Et si nondum tales littere super hoc plenam fidem facientes ad noticiam vestram peruenerunt tamen pro certo sciatis quod dominus Johannes Rydzenberg consul Lubicensis qui moratur in platea Mengenstrato prope ecclesiam beate virgins vltra id quod [134 aar1441] vobis frater Birgerus assignauit superaddat iam sex nobilianos et ij. florenos Arnenses per nos sibi missos vlterius vobis tradendos Et non diffidatis de vlteriori solucione vobis fienda per nos nam sibi asscripsimus vt nomine nostro vobis soluat integraliter recipiens ad se sexternos conscriptos seu totalem librum consummatum retinendo et conseruando donec sibi satisfactum fuerit et securitas tucior quam nunc est in mari diuina gracia suffragante amministrata fuerit jdeoque librum consummate et minime hesitetis quin premissa omnia compleantur. vale in Christo corporaliter et spiritualiter eius amori hic per graciam inherendo et in futuro eternitatis fruicione per gloriam consequendo Scriptum Bergis ipso die Scolastice virginis sub sigillo conuentus nostri.
ffrater .Io. Hil. prior monasterij Munkalif et conuentus fratrum eiusdem loci ordinis sancti saluatoris vestri intimj et precipui oratores pariter et amici singulares. Honorabili et religioso viro amico nostro singularissimo fratri Iohanni de Merincha conuentuali in Wismaria ordinis predicatorum detur hec littera
Tre Riddere og to Væbnere kundjøre, at de vare tilstede ved Skiftet efter Hustru Birgitte, Jøsse Erikssøns Enke, hvor Hr. Ulf Pederssøn (Roos), Jon Pederssøn og deres Søskende skulde have to Trediedele og Jon Gedde en Trediedel; da Ervalla ved Lodkastningen tilfaldt den sidste og de ovennævnte Søskende nødigt vilde undvære denne Hovedgaard, blev en Overenskomst sluttet, hvorefter Jon Gedde afstod nævnte Gaard mod andet Jordegods og Penge.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv. Levninger af 5 bagpaa trykte Segl.
Wi Ærendgisl Nielson Ion Karlson Jaspar Giordson riddare Ingemwndh Arwidson ok Laga Dws aff wapn kungiorom vi allæ nw ære ok komeskolandes ath wi øuer warom i mangæ ærlike welbornæ mannæ nærware et arff skiptæ anno dominj M o cd xlj i fyrssta vikæ fastæ i Strengenes epter velborren quinnæ hustrv Birgitta Iøs Erikson atthæ gud theres siel nadæ [135 aar1441] mellan velbornæ men herræ Wlff Pædherson Ion Pædherson ok theres sysken til twadelen aff for da arff ok herræ Ion Gæddæ til tridunggen oppa sinæ hustrv vegnæ tha skiptæ wi them thet swa i mellan met luth ok lagækafflæ tha kom Ærwalæ met luth ok lagækafflæ pa herræ Ion Gæddes deel for en triddungh tha Ærwalæ war fallit herra Ion Gædda til met luth ok laga skiptæ tha loth herra Wllff Pædherson Ion Pædherson mærkælikæ illæ ok sagdæ swa at the willæ nødugæ om bære hoffuet gardhen Ærwalæ tha badh herra Wllff Pædherson Jon Pædherson off (dvs oss) met kierlikin bøn ath vi skullæ dagtingæ ok medillæ mellan them swa at herra Ion Gæddæ willa ouergiua Ærwalæ ok the matthæ bliuæ widh gardhen Ærwalæ tha forlikta wi them met kierlik winskaph ok een fulkomliken godæn ændæ swa ath thet skal bliuæ euinnælikit skipthæ ok aldrik optermeer for da skiptæ oppriuæ eller athalæ tha forlikta wi them swa met en stadeliken goden ænddæ ij swa mathæ ath herra Ion Gæddæ skal hauæ Fanø for en hoffuet deel Suderby for en læst korn tha swaradæ herra Wlff ok Ion Pædherson ath herra Ion Gæddæ skullæ hauæ Suderby for sextan punt korn tha willæ herra Ion Gæddæ ey øuer giuæ Ærwalæ wthen han skal hauæ Suderby for en læst korn ok swa manga peningga som herrra Ion Gæddes hoffuet breff wtuisær som ær x mark penninga aff Fanø Suderby ok aff en trægardh jtem kom oppa herra Ion Gæddes deel Vimelo iij gardæ som skylla en læst korn ok iij mark pen. ok ij øres aff gield i Markistæ jtem i Smalandh iij gardæ Sandzhwlt Roth ok Glwgisther som skylla iij mark gutniskæ jtem skal herra Wlff Pædher(son) Ion Pædherson ok theres syskena giuæ herra Ion Gæddæ xl mark Stokholms mynt for sin andeel i husen i Ærwallæ jtem bleff herra Wlff Pædherson Ion Pædherson herra Ion Gæddæ skyllugh en gardh at opp fyllæ i Sudermannaland liggendes som arlikæ aar rentha skal iij mark penningæ jtem alla tessa forscreffnæ articulos ok dagtingen war swa ouertalit som fore screuit star swa beda wi os gud til hielpæ ok villum vi thes ythermeer om vi wordum ther til kallat ok thes behoff giør wor eedh ok ræth ther oppa giøre at swa gik ok for thet vittnum vi met wort opnæ breff wor inscil trikkendes oppa riggen a *ryggen a thetta breff giuit aar dag oc stad som fore scriuit star
[136 aar1441] 
Biskop Audun af Stavanger formaner Klosterbrødrene i Munkeliv til at vise Lydighed mod sin Abbedisse og ydmygt bøie sig for hendes og Konfessorens, Hans Hillebrandssøns, Irettesættelser og ved den sidstes Raad og Hjælp atter søge at tilveiebringe Forsoning og Ro i Klosteret. Han skjænker dem paa ubestemt Tid sine Indtægter af Valdres, hvorom Konfessoren vil give nærmere Besked, og sender dem en Del Fisk, en Bog om Laster og Dyder samt Bispetienden af Hvitingsø, hvis Kapels Opbyggelse han lægger dem paa Hjerte.
Indført i Codex No. 3 (Mscr. in 4to fra 15de Aarhundrede) i Upsala Univ. Bibl. fol. 34. b. - 35. a. (Jfr. N. Hist. Tidsskr. 3 R. V. S. 249 f.).
Audoenus dei et apostolice sedis gracia episcopus *Stawargrensis
Salutem in deo cum felicis prosperitatis incremento semper premissam Amici dilectissimi Peruenit ad nos ea quam misistis pagina litterarum que eximie deuocionis erat plena dulcedine et regularis rutilabat discipline vtique claritate. *ad de iniuriis vt asseritis vobis illatis querelas non modicas continebat, legistis quidem. Beati qui persecucionem paciuntur propter iusticiam, et hoc verum dummodo in persecucionibus non turbentur. Sed longe aliud est si aliqui forte dimeritis suis exigentibus a suis propriis iudicibus sine tamen excessu paternaliter corripiuntur jniuste autem vexatis crescit in aduersitatibus virtus et premium in labore. Non est quidem in prosperitate vacua dei serui aduersitas. quia dum putatur deprimj erit forcior in aduersis. audito enim et multipliciter intellecto surgentis fremitu tempestatis quam inter vos et dominam abbatissam in hoc loco flatus dyabolice malignitatis inuidiose exagitauerat Jnstamus igitur quo possumus affectu cum consiliis et auxiliis venerabilis patris et dominj fratris .J. H. confessoris vestri et precibus solliciti in Christo deuotis dormientem denuo suscitare. Iesum Christum. Surgat nunc et opituletur vobis vt dissencionis vestre materia penitus eradicetur, et vos in caritatis vinculo vniat, et in disciplinis regularibus non deserat ineternum Speramus autem et in Christo confidimus surgens surget ventis discordiarum imperaturus et fluctibus vt fiat ex indebita rixarum commocione mencium firma tranquillitas et statuta procella huius turbinis in auram transeat serenam atque deinceps in stabilita concordia sileant fluctus eius. Vobis autem in tam sancta et religissa congregacione indulta est exercende virtutis gracia, [137 aar1441] vt quidquid in pace profeceretis in persequucione monstretis Et si super vos picta sit nox caliginose aduersitatis, agite vt nox sicut dies illuminetur. Non enim debet obfuscari in obscuritate turbinis quod olim accendistis in lumine claritatis Vos autem in Christo karissmj. Ponite in cordibus vestris pacienciam seruare continuam. et de forti et excessiua audacia. lucrum facite caritatis. rectas facientes vias vestras. vt studia vestra ad dominum dirigantur, Et sic compleatur in vobis quod legitis Cum placuerint domino vie eius inimicos quoque eius conuertat ad pacem. Quis enim nocebit vobis si boni emulatores fueritis. sicut vos fore euidentissime attestamur. Leuetis igitur oculos ad montem vnde veniat auxilium vobis videlicet sufficiencie complementum et in patria glorie plenitudo. Nulli dubium quod post nubilum venit serenum. Jncrepaciones quippe domine abbatisse atque confessoris vestri paternas et salubres cum paciencia et humilitate in vera regulari subieccione benigne suscipiatis et virgam correccionis nullatenus condempnetis, quia eorum increpacio et correccio wlnerat et medetur et percussio eorum medicinam adhibet sanatiuam. Scitis enim prelucide ex regula dominam vestram abbatissam esse caput et matrem omnium vestrum et cunctarum rerum atque reddituum omnium, monastérij pariterque regularis obseruancie a deo esse rectricem institutam Res enim plena periculis est ipsa inconsulta aliquid in oppositum sue voluntatis mutare aut fabricare vel alias temere attemptare, quia talia non facile congruum sorciantur effectum. nec eciam permittitur quod regula ordinis vestri a deo instituta suis viribus aliquatenus annulletur. Nam tanto grauioris res est digna supplicij quanto magis appropinquat supernj contumelie creatoris Aures ergo vestras vanis ammodo suggestionibus obstruentes quia credimus vos memores voti vestri prestiti terrena pro celestibus reliquisse. quo circa rogamus vos et in Christo Iesu exortamur quatenus omni spiritui non credatis sed magis recurrite humili gressu ad matrem vestram dominam abbatissam atque patrem vestrum confessorem illorum parentes monitis per omnia beniuole et mandatis ne clamor uel sibilus alicuius discordie vel contrarietatis amplius quod absit audiatur. Nam sicut nostis vbi gubernaculum discipline contempnitur. restat vt religio naufragetur, Et cum pacis vnio in vestra congregacione dissoluitur consequens est vt totus ordo vestre religionis dissipetur. Non ergo mireminj karissimi [138 aar1441] nobis in Christo filij quod talia vobis scribendo eructamus. Contingit aliquando quod nigerrimus fornax flammam lucidam euaporet Sed tamen ipse fornax de sua nigredine minime commendatur verba tamen ista supradicta dei emulacione annunciamus vt et vos pariterque ordo et locus vester ampliori fulgeat honore et virtutum floreat incrementis. Perseueret igitur in vobis disciplina ordinis. fraternitatis amor. sinceritatis caritas. monastice regule disciplina. voluntaria paupertas, castitatis integritas. proprietatis abdicacio. et iam nulla timeatur aduersitas vbi nulla dominatur iniquitas. viuat in vobis timor dei, seculique contemptus. et victa sunt omnia. dummodo virga discipline quam geritis nec decidat hiis fructibus nec arescat. Altissimus vos consueruet in vtriusque hominis sospitate. Scriptum Stawangrie dominica letare anno dominj Mcdxlj. Consecracionis vero nostre anno xiiij. Si qua rescribenda fuerint festinancius rescribentur. Viri religiosi karissimj velitis acceptare benediccionem nostram redditus nostros episcopales ex toto deinceps de Waldres deo et vobis donamus ad graciam subleuandos cum omnj plenitudine potestatis donec duxerimus reuocandos vt dominus .J. vester confessor lacius vobis referat requisitus jtem mittimus vobis exile quid pro sustentacione mense vestre. duas lagenas piscium et nostras decimas episcopales de Hwittings øøy. etc. Memores sitis edificacionis illius capelle ibidem edificande ne clamor importunus rusticorum et contra vos et nos surgat sediciose in futuro jtem damus et legamus ordini sancti saluatoris pro commoditate et vsibus fratrum vnum librum de viciis et virtutibus vt velocius currrat sermo eorum et fructum faciat gloriosum. etc.
Brødrene i Munkeliv udtale sin Tak til Brødrene i Vadstena, fordi de have sendt dem Broder Hans Hillebrandssøn som Visitator, hvem de under hans Ophold have valgt til Konfessor for at hædre ham, og hvis Forskrifter i forskjellige Retninger de lydig have fulgt. Naar han er bleven Vinteren over hos dem, har dette sin Grund i Reisens Farlighed paa denne Aarstid.
Indført i Codex No. 3 (Mscr. in 4to fra 15de Aarhundrede) i Upsala Univ. Bibl. fol. 34. a-b. [139 aar1441] 
littera sequens missa per quosdam fratres de Mwnkaliff ad fratres Watzstenenses
Reuerendis et metuendis [patribus paternitatibus vestris pro multiplici beneficio benigni fauoris fratribus nostris et loco benigne impenso persepius et specialiter in eo quod vestra circumspecta prudens et commendabilis sollicitudo dignata est nos suo circumspeccionis oculo respicere profectum vel defectum considerando, remediorum fomenta modo congruo adhibendo, mittendo nobis honorabilem patrem spectabilem sollicitum et in agendis fidelissimum videlicet fratrem .J. H. pro visitacionis officio hic exequendo plurimum regraciamur pro huiusmodj ac aliis, debitos nos constituimus oratores pariterque ad queuis beneplacita iuxta modulum nostre exilitatis promptos et paratos, Scientes nos benigne eum recolligisse vna cum aliis promouendo eum in confessorem per illud tempus quo hic moram contraheret vt in ampliori honore haberetur licet conuentualis noster non exstiterit, Eius salubria mandata reformaciones exhortaciones et monita processus et acta gratanter prout decuit suscipientes, jn votis firmiter habentes pro possibilitate nostra obseruare, verumeciam sentencias penas et censuras qualitercunque latas pacienter sustinentes, parati eciam ad queuis correccionis sue genera *iuredica et legalia toleranda. Et sibi intime regraciamur pro fauoribus suis benignis et tractatibus et informacionibus ad *regulare vite obseruanciam et concordanciam in cerimoniis consuetudinibus et moribus secundum instituta penes vos consueta haberi. Excusabilis eciam est in hoc quod hic yemauit precipue propter discrimina et obstacula viagij difficillimj et inuij presertim tempore yemali. Si qua beneplacita vestra occurunt per nos possibilia, ea tamquam filiis et amicis singularibus precipite confidenter. Statum vestrum faciat altissimus felicibus et prosperis successibus abundare. Scriptum dominica infra octauas ascensionis dominj Vestri humiles et deuoti oratores, precipuis suis benefactoribus et amicis singulariter dilectis
[140 aar1442] 
(Hans Hillebrandssøn) beretter Biskop (Audun) af Stavanger, at han under Kong Christophers Ophold i Vadstena Kloster omkring 2 Februar har forelagt ham Ansøgningen fra Søstre og Brødre i Munkeliv om at erholde Allehelgenskirken i Bergen med alt underliggende Gods samt et Brev til de tydske Raadsherrer om at være deres Beskyttere, hvortil Kongen velvillig har svaret, at han skal sørge derfor, naar han kommer sammen med det norske Rigsraad i Lødøse og er kommen til Magten i Norge.
Indført i Codex No. 3 (Mscr. in 4to fra 15de Aarhundrede) i Upsala Univ. Bibl. fol. 32. b.
Tenor ad episcopum Staffa(ngrensem)
[Salutem et si quid dulcius est salute
Humillima et deuota mei recommendacione in Christo premissa Noscat vestra dileccio pater mi venerande quod circa festum purificacionis virginis gloriose domino nostro rege .X. gracioso in refectorio fratrum nostri monasterij Wazstenensis personaliter constituto ipsi litteras sororum et fratrum de Mwnklif cum debita reuerencia presentaui: ipsi supplicans humillime et toto corde quatinus sua magnificencia dignaretur Monasterio et *personas inibi diuino cultuj mancipatis et in posterum mancipandis fauorabiliter prouidere et de gracia speciali ipsis ecclesiam omnium sanctorum in Bergis cum omnibus suis bonis et redditibus et iuribus conferre libero iure et perpetuo possidendam necnon ipsum Monasterium et personas eius cuiuscunque fuerint condicionis vel status cum omnibus eorum bonis sub sua proteccione regalique defensacione colligere, et in omnibus defensare, senatoribusque Almanicis [benigne ascribere ipsis nichilominus precipiendo vt ipsi monasterio suisque personis suo nomine sint in omnibus responsales tutoresque fauorabiles et benignj, ad que omnia ipse dominus rex familiariter michi respondendo dixit conue(n)ientibus nobis circa *regni Norwegie aliisque dominis et principibus Lodosie, et dum plenariam possessionem et potestatem ipsius regni Noruegie fuerimus consecuti quidque pro honore dei de vestro aliorumque dominorum consilio foret faciendum vtique et effectualiter faciemus, jdeo dilectissime domine amore dei et beate virginis sicut ipsis estis pater karissimus et in omnibus fidelissimus, ita sitis et modo eorum fautor [141 aar1442] caritatiuus in exequcione omnium premissorum, hec est intima instancia mea et apud paternitatem vestram reuerenciam quotidianam (sic)
Haagen Pederssøn erkjender at have leiet en Slø (Fiskeindretning) i den Aa, der falder ud af Mensøen ovenfor den gamle Slø, hvilket alt tilhører Medelgaarden Nes (Grue).
Indtaget i Underretsdom af 20 Marts 1662 i norske Rigsarkiv (Statholderarkivet). (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 372 samt Breve nedenfor No. 140 og 145. Se ogsaa Breve af 28 Septbr. 1471 og 3 April 1558 nedenfor).
#5. End fremblagt itt andet Pergements prouszbreff daterit Klockerbacken, ved Grue Kiercke Medtwecke dagen, nest effter midfaste Søndagh Anno 1442, och da en nemblig Haagen Pedersøn sielffuer att haffue bekiendt att haffve bøgd enn Sløe i den Aae som wdfalder aff Meensøen offuen for den gamble Sløe Efftersom Søen och Sløen ligger till den gaard Meddelgaarden etc.
Thorlef Krok, Landsfoged paa Ordost, 2 Lagrettemænd og en Ombudsmand kundgjøre, at de 20 Marts 1441 i Skanathorp i Thegneby overvare et Skifte af Arvegods mellem Helge Thoressøn og hans Kone Cecilia Amundsdatter paa den ene Side og paa den anden Niklis Andressøn og hans Kone Katharina Thoresdatter, Helges Søster, om hvilket de alle bleve enige.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv. Alle 4 Segl vedhænge, noget utydelige; i intet findes Skjold.
Ollom mannom them som thetta breff sea adher høyra sænder Thorleff krook landzfoghote wpa Ordhost Erik Thorleffson j Høghom Thore Jonsson j Kærre loghrættesmæn och Gammell Gunnarsson j Gillaby wmbudzman kwedhiæ g. och sina kunnoght [142 aar1442] gørandes at mer warom j Skanathorpe j Thegnaby sokn manadaghen næst æpter sancta Gertrvdha dagh anno dominj Mcdxl primo hørdhom och saghom aa at Helghe Thoresson och eghen kona hans Ciscelia Amundzdotter aff enne halfuo æn aff andre halfuonne Niclis Andresson och eghen kona hans Katherina Thoresdotter heldo handom samman och wordhe skifftis satter war tha wnder handerbande thera at fornempdom Hælgha Thoresson och hustrv hans Cescilia Amundzdotter skulle frelselika følghia Skanatorp Lundaslæt Hærbiørnarudh halfft Halta Skorwoquern och swa mykin egho deell som them tilfallen war j Wardhønne æn fornempdom Niclis Andressøn och hustrv hans Katherine Thoresdotter skulle følghia frelselikæ Wrangawadh och Witungxgæff ther med waro the satter och allsater vm alt thet jordhagodz som them till arffs fallet war æffter fadher och modher Och ther wpa at thetta skiffte skulle fast och obrotelika haldas tha loot Helghe Thoresson følghia Niclis Andressøn och syster sinne Katherine Thoresdotter allen sin egho lot j Wrangauadzskogh, æn sidhen thetta war alt wptalt och offuer ræknat tha badh Katherina lata sik en entidh høra huro thet war laght thera j mellom tha ræknathe Thore Jonsson thet wp fore henne allaledhis som forescreffuet star tha swaradho hon at henne nøgdhe ther wæll mædher Till sanninde at wy thetta hørt haffuom tha henger Thorleff krook Erik Thorleffsson Thore Jonsson och Gammell Gunnarsson sin jncigle fore thetta breff som giort war j Brattatorp anno dominj Mcdxl secundo jn vigilia ascencionis dominj etc.
Prov om at Mensøen og Sløerne have ligget under Gaardene Nes og Breen i Grue Prestegjeld i 50 Aar og været bortleiede i 6 Aar, da der ogsaa upaatalt har været fisket i de nordenfor liggende Tjern.
Indtaget i Underretsdom af 20 Marts 1662 i norske Rigsarkiv (Statholderarkivet). (Se No. 138 ovenfor.)
#6. Jtt andett Pergements prousz breff wnder 2 hengendis Jndseigle daterit bem tte Klockerbachen ved Grue, Mandagen nest effter Halffuordsmise dagen Anno Dominj 1442 huor da er [143 aar1442] proffued att Meensøen med Slødene som der affgaar haffuer da verrit brugt wnder Nesz och med deris forloff wdj 6 Aar, och dett ved tilforne 50 Aar forleden, Och da aff dennom att verre fischet j de Kierne, som ligger nest norden forre, aff alle andre wpaa klagett att for ne Meensøen och Slodene vaer brugt wnder Nesz och Breen, j Grue Prestegield etc. Huilcke forschreffne Aasteden effter angiffuende skall befindis att ligge, runden om, der Finden haffuer bøgt, saa att der aff forstaaes, dett at vere Gaardernes Eiendom som der nu paa klager
Erkebiskop Aslak (Bolt) af Nidaros og 6 af hans Lydbiskopper tilstaa de bodfærdige, som paa visse Festdage besøge Sjælekapellet i Skara Domkirke og der forrette sin Andagt, 40 Dages Aflad for paalagt Pønitents, naar vedkommende Biskop stadfæster Begunstigelsen.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 7 Segl mangle No. 2 og 5.
Vniuersis christifidelibus ad quorum noticiam presentes littere peruenerint Aslacus dei gracia Archiepiscopus Nidrosiensis, et sancte Romane ecclesie legatus Johannes Asloensis, Audoenus Stawangrensis Olauus Bergensis Gotscalcus Holensis Gunnarus Hammarensis, et Hemmingus Farensis eadem gracia ecclesiarum episcopj salutem in domino sempiternam Gratum domino obsequium impendere credimus quociens eius fideles ad pietatis opera excitamus. Cupientes igitur vt capella animarum in cathedrali ecclesia Scarensi situata congruis habeatur reuerencia et honore omnibus et singulis vere penitentibus et confessis qui eandem cappelam in festis infra scriptis videlicet natiuitatis domini nostri Jesu Christi circumcisionis epyphanie Cene, Parasceues Pasche Ascensionis Pentechostes et corporis eiusdem domini nostri Jesu Christi Dominica sancte trinitatis et singulis sollempnitatibus gloriose genitricis dei virginis Marie Michaelis archangeli, et infra octauas festi eiusdem diebus singulis Erici regis et martiris et omnium sanctorum, et per octauas festi eiusdem necnon die commemoracionis animarum deuote visitauerint aut missas seu alia diuina in ea audierint uel celebrauerint flexis genibus terna vice dominicam oracionem videlicet pater noster, et terna vice salutacionem angelicam seu aue Maria pro fidelibus dei defunctis orauerint illis qui ad ornatum calices, luminaria, seu quemcunque decorem ipsius capelle [144 aar1442] aliquid boni donauerint uel legauerint quociens premissorum aliquid affectu deuocionis fecerint, singuli nostrum tociens de dei omnipote(n)tis misericordia confisi xl dierum jndulgencias de jniunctis sibi penite(n)ciis elargimur domini dyocesani episcopi consensu ad hoc specialiter accedente Datum in opido Ludosie Scarensis dyocesis Anno domini M o cd o xlij o jn octauis gloriosissimi corporis eiusdem nostris pendentibus sub secretis
En Del nordiske Erkebisper og Bisper, hvoriblandt flere norske, meddele de bodfærdige, der paa bestemte Helligdage besøge St. Georgs Kapel ved Upsala og der forrette Bønner etc., 40 Dages Aflad for paalagt Pønitents, hvilket yderligere stadfæstes og udvides af Erkebiskop Nicolaus af Upsala 24 Septbr. s. A.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 12 Segl vedhænge No. 2-4, 6-8 og 11 hele samt Brudstykker af No. 1 og 9.
Wniuersis christifidelibus ad quos presentes littere peruenerint Johannes, Lundensis Aslacus Nidrosiensis dei gracia ecclesiarum Archiepiscopj Torlauus Wiborgensis Johannes Asloensis Audoenus Staffangrensis Ako Arosiensis Laurencius Vexionensis Olauus Bergensis Gunnarus Hammarensis Goscalcus Holensis Hemmingus Ffærensis eadem gracia ecclesiarum episcopi Salutem in domino sempiternam Gratum deo obsequium impendere credimus quociens eius fideles ad pietatis opera excitamus Cupientes igitur vt capella beati Georgii martiris apud Vpsaliam aliquantulum erecta et in honore eiusdem erigenda et consecranda debitis habeatur reuerencia et honore Omnibus et singulis vere penitentibus et confessis qui eandem capellam in festis et diebus sacris jnfrascriptis videlicet Natiuitatis Circumcisionis Epiphanie Cene Parascheues Pasche Ascensionis Rogacionum Pentecostes sancte Trinitatis et corporis domini nostri Iesu Christi necnon singulis festiuitatibus gloriose virginis Marie Johannis Baptiste sanctorum omnium apostolorum et ewangelistarum quatuor *doctarum [145 aar1442] ecclesie Katarine Gertrvdis Barbare virginum Marie Magdalene Anne Birgitte viduarum Omnium sanctorum Commemoracionis omnium fidelium defunctorum deuote visitauerint Missas aut alia diuina jbidem audierint aut ad vsus ipsius Capelle aliquid boni donauerint vel legauerint hiisquoque qui sub pulsu campane beate Marie virginis terna vice dominicam oracionem cum angelica salutacione flexis genibus deuote perorauerint vel ciuitatem (?) intrando et exeundo oblacionem obtulerint quociens premissa uel aliquid premissorum cum sincera deuocione compleuerint singuli nostrum tociens quadraginta dierum jndulgencias de jniunctis sibi penitenciis auctoritate nobis a deo concessa misericorditer relaxamus Ad Ratificacionem domini metropolitani Vpsalensis in cuius dyocesi capella prefata dinoscitur situata Datum Ludosie jn crastino proximo post octauas corporis Christi Anno a natiuitate eiusdem Mccccxlsecundo Nostris sub Secretis que presentibus impendj fecimus in maiorem euidenciam premissorum Et nos Nicolaus dei gracia Archiepiscopus Vpsalensis jndulgencias per venerabiles [viros reuerendi]ssimos in Christo confratres nostros Archiepiscopos et episcopos superius in presentibus nominatim expressos sic vt premittitur dicte [capelle] concessas cum nostri secreti appensione auctoritate metropolitica et ordinaria confirmamus Adiicientes jnsuper ex gracia [archiepiscopa]li quod quicumque fidelium dictam cappellam die anniuersario dedicacionis eius hoc est in crastino beati Georgij martiris deuote [visitauerint] annum penitencialem eisdem in domino misericorditer elargimur Datum et confirmatum An(n)o domini etc. quo supra xxiiij die mensis Septembris
Kong Kristofer præsenterer i Henhold til sin Patronatsret til det kgl. Kapel Apostelkirken i Bergen sin Kapellan for Provsten sammesteds ( Alf Thorgardssøn) til at erholde det nu ledige Kannikedømme(?) ved nævnte Kirke.
Efter Arne Magnussens Afskr. bl. hans Apographa i Univ. Bibl. i Kbhvn. (formentl. fra den tabte Kopibog for Bergens Bispestol). [146 aar1442] 
Cristofferus Dei gratia Norwegie Dacie etc. Rex Honorabili viro Domino Preposito Bergensi Capellano nostro nobis sincere dilecto nostram gratiam et favorem. Cum ad vacantem pronunc de jure et de facto Ecclesiam sive Capellam Omnium Sanctorum Bergis Bergensis Diocesis nobis merum competit Jus patronatus. Et quia latorem presentium Dominum C. capellanum nostrum dilectum propter Deum et virtutum ejus merita invenimus prosequendum ipsum vobis ad dictam Ecclesiam sive Capellam canonice obtinendam in hiis scriptis offerimus presentatum instantes quatenus sibi eandem Ecclesiam cum omnibus suis juribus redditibus et obventionibus quibuscumque ac plenitudine juris spiritualis et temporalis conferatis ipsum ad eam et ad singula ejus jura institui et introduci ac in eisdem defendi secundum juris ordinem effectualiter facientes. Jn cuius presentationis testimonium secretum nostrum presentibus est appensum. Datum Asloie Sabbato infra 8 uas Visitationis Marie Virginis Anno etc. xli .
Hr. Jon Hjerne bevidner, at de Breve, som Hr. Gustaf Laurenssøn, "Biskop" Nils af Upsala m. fl. have skrevet om hans Gods og beseglet med hans Signet, ere gjorte, da han havde mistet sin Indsegl, idet han aldrig har udgivet Brev uden til sin Søn Henrik Hjerne eller modtaget Penge derfor af nogen anden end ham.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Seglet (en Baad) vedhænger. Feilfuldt, formentlig falskt.
Alle mæn thette breff høre ældher seer helsir jek *Jojan Hierne ryddher met gudh kennes jak her met mit vpna breff at the breff sum her Gøtstaf Laverenson h(a)ver skrivit vppa mit gosy oc besegelt mædher mit insegel oc andhers mans insegel til vetennes byurd thet gyordhe the ten tidh jak hafwede tappet mit insegel vten mit vetskap oc vten mit ja mik til avendh oc mine barn oc vildhe gøra vs arf løs oc mongh breff skrivit oc gyord vndher mit insegel ther jak inte aff vet oc aldrech breff vt gaff vten Hinrik Heyrne min son ok *pænigna aldrech toch [147 aar1442] aff andher man en aff Hinrik Hierne oc hauom starck breff oc *gosth oc insegel til oc jak star her Gotstaf Laverenson *assken breff til hvat her Gostaff Laverenson oc biskop Niyels *sun bisskop uuær bisskop ij Opsala thet hava the gørth met falsk svek til vetenes byurdh hengher jak mit insegel før thetta breff Datum skrivit i Lødeseo anno *domino M cd xxxxij
Her Ion Hierne.
Kolbjørn Thorgilssøn, Lensmand i Nes Fjerding og Odalen, kundgjør, at han efter Begjæring af Gest Halvardssøn tog Vidnesbyrd af flere Personer angaaende Skovdelet mellem Solør og Odalen samt om Mensjøen, der provedes at ligge nærmere Odalen end Solør og at have været lovfæstet under Knapper i Odalen og bortleiet af denne Gaards Eier for mere end 60 Aar siden.
Indtaget i Underretsdom af 20 Marts 1662 i norske Rigsarkiv (Statholderarkivet). (Se ovenfor No. 138 og 140 samt Brev af 28 Septbr. 1471 nedenfor).
2. Noch fremblagt itt Pergements Breff wnder 2 hengendis Jndseigle att den søe Meedsøen skall werre deele jmellem Oudallen och Solløer formellendis som effterfølger Ollom Mannom den som dette breff see, eller hørre sender Colbiørn Thorgildsøn Lenszmand i Næs Ferdung och Odallen quede, Gud och sina kunickt giørande at ek var aa Osse rette tingstad som liger i Odallen a Jonemesse afften anno Dominj 1443 till kraffder aff Gest Halvordsøn at tage proff om Skogerdelle millem Solløer och Odallen och om Mensiøen Ledde da Geist for ne fremb for mig 2 skilrick vittne som saa hedde Haaken Poffuelsøn, och Amund Torgilsøn och saa svora a bock, med fullen eidstaff at for ne Mensiøen ligger, nermere Odallen en Solløer och dermed amaget lougfest for ne Mensiøen a vakna tinge vnder Knapper och Odallen, a sidan de først dit komme Jtem ledde en da Gest for ne fram for mig j vittne som saa hette, Torgild Amundsøn, och saa suor a bock, med fullen eidstaff at hand viste at Tolleiffue a Kiølstad som Knapper otte, haffde bygt Endride, a Ledhissette bode, tit neffnt Meesiøen och lagde saa hans Nett der i vel for 60 aar och ingen hørde han da okera, och sagde Einnar Gulbrandsøn vitta for Gud den [148 aar1443] eid *sannam vara, som Torgild for ne suor och till Sanning her om sette dissir gode Mend Helleffue Gunarsøn, Torsten Ettersøn, och Enar for ne i Breffueno staar sin Jndsigle med mino Jndsigle for dette Breff som giort vaar dag och Aar som fore siger Varo och da Gunnar Torbiørnsdaatter, Gunar søn hindis, och Torder Torbiørnasøn loglige foresteffnte da dette proff let vaar Samme Medsiøen , effter berettningh att ligge paa denne side der Finden haffuer bøgd som er norden Medsiøen
To Lagrettemænd i Solør kundgjøre, at de vide, at Fiskeretten til Sikelegen i Aaen mellem Varalden og Mykeren i over 60 Aar upaatalt har ligget til Kirkeberger, Hokaas, Hellisøen og Sandem i Berge Sogn i Solør.
Indtaget i en Underretsdom paa Papir af 20 Juni 1620 i norske Rigsarkiv (fra Statholderarkivet). (Jfr. Dipl. Norv. I No. 533, VII No. 372 og VIII No. 270).
Och der nest fremblagde for ne Siguor Hock Aasz, ett gammell pergamentz breff vnder tuende forseigling och ehr liudendis ord fra ord som epther føllger. Allum mannum dem som thetta breff seer æder høra, sender Arne Steinsøn, och Thorer Thorckillsøn Laugrettismend i Solløer, queda gud och sina kunig giørande, adt mitt vittum dett for guds sandt wara, adt Sicke legen, den som ligger vid Ana, der som faller vd aff Warallanom, och vdj Mykeren, haffuer varedt Nordrett till Kiercka Berger, Hock Aassz, Hellisøen, och Sandim, som ligger i Berge sogen i Solløer, vell om lx. Aar, och alldrig midt nogen hørt for ne Sicka legen, amaga, eller laugfesta, huerckett i Kiercke, heller a Vabna tingum, och Jngen der akara før hand Erich a Fagranes, och till Sandim, da har vj (dvs sanninda her vm) setta mitt okar Jndseigle, for detta breff, som giort vaar à Søndagen nest fyrra Maria m[e]sszo sidaro, Anno. Dominj MCDXLIII.
[149 aar1444] 
Hr. Erlend Endridssøn i Norge under og oplader til Tideke Jakobssøn dennes Odelsgods Starker med Tilliggelser i Skøfde Sogn i Alahered (Vestergøtland), hvilket Hr. Erlend har havt i Pant af Husfru Gunna, Tidekes Frænke.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. De 2 første Segl (Vaaben) vedhænge, utydelige.
For allom mannom som thetta breff se eller høra kungør iac Erlend Endridsson, riddare j Norike ath iac hafuer vnt och *fristh vplatit Tideka Iacobsson siin odul som jac j pant hafde aff husfrv Gunno, som Tideka frenka wor oc ær thetta epther scrifna gotz Starker kalijdh oc aker bolith met skoghum fiskeuatnom oc met allom androm tillaghom j Skøfde sokn j Alaheredh Til beuisning her om bedis iac dande manna jncigle Jønis Olafson lagrettis man vppa Hedmark, Tord Ammundsson samastadz met mit eghit Scriptum Tonsberg anno dominj Mcdxliiij die sancti Johannis baptiste
To Mænd kundgjøre, at Steinar Gudmanssøn ligeoverfor Joan Smidssøn i sin Faders Ombud stillede Pant i 2 Øresbol og 2 Ørtugsbol i Svalarud (Sullerud) for de Børnepenge, der tilkom Redar Smidssøns Datter Sigrid, og som beløb sig til 8 gilde Mark foruden et Brødjern.
Efter Orig. p. Papir p. Gaarden Haraldstad i Rakkestad. Begge Segl mangle. (Se Brev No. 85 ovenfor og Dipl. Norv. VI No. 630).
Ollom monnum them sæm thetta breff se ældher høra sendh(er) *Stiøstwlff Arneson oc Viliæm Steinarson Q. g. oc sina kunnokt gørandhe ath mith varom j Valen som ligger j Øyamark sokn xij dagh jwlla Anno dominj Mcdxl quinto kom ther Joan Smithson j ffullo vmbij ffadher sins aff enne halffuo æn aff annare halffuo Steinar Godmanson hørdum vi oc sagum a ath Steinar Godmanson vathsette jn j Swalarudh tweggia orthoga oc tw øris boll jordar ffor barna pæningana som eptir Reedhar Smithson var Sigrijde dotther hans burdhe, leth tha Joan Smith [150 aar1415] son ffor der tha metho the pæninga, Matho tha the samstundis attha mark gilla vthan eth brødjærn som Steinar atthe henne oc til saninde setium vi var jnsigle ffor thetta breff var giort degi aare(!)
Om Sullerud.
Olaf Lauritssøn i Vang i Jæmteland erkjender at være Upsala Domkirke 28 Mark skyldig, hvilke Hans Maler har skjænket Kirken, og som Olaf skyldte denne, og hvilke han nu lover snarest mulig at betale.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv. Spor af et bagpaa trykt Segl i grønt Vox.
Alle the thetta breff høra heldher see Helsar jak Olaff Laurisson j Wangh j Iæmtalandhe kærlika met varom herra Kænnis iak met thenna mina nærwarandes vpna breffue mik rætzlika skildogan vara Vpsala doomkirkio xxviij (mark) hulka Hanis malare kirkione giffuith haffde for æn han dødher bleff, oc iak rætthelika honom skildogher vaar ffor then skuldh tilbindher iak mik ællir mina arffua for da pæninga kirkione vthgiffua vthen alla tøffringh ællir hiælperædhe Til thes mera visso oc vithinsbørdh, tha bedis jak beskedeligx manz incigle Andres Olaffson borgamestare j Vpsalom her for thetta breff Hulkit screffuat vaar Arom epther gudz børdh M o cd o xlv die beate Agnetis secundo
Recognicio Olaui Laurisson jn Wang jn Jempcia super xxviij marcis ex parte Hanis malare
Kong Kristofer begjærer af Abbedissen, Konfessoren og Konventet i Vadstena, at de med hans Sendebud M. Klaus Ryting, Kannik i Upsala, ville sende ham tillaans den bedste og kosteligste Krone, de maatte have, for at benyttes ved hans Fæstemøs Kroning, der skal finde Sted en af Dagene under deres Bryllup.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv. Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med et stort Segl i rødt Vox. (Trykt i O. Celses Monumenta politico ecclesiastica p. 139-40). [151 aar1445] 
Cristofferus dei gracia Dacie Suecie Noruegie Slauorum Gotorumque Rex Comespalatinus Rein et Dux Bauarie
Premisso nostro sincero fauore Widher kære Abbatissa Confessor oc mene Conuent at wy ære ouer eens wordhne met wort elschelige raadh at wor festemø scal crones anner eller thrediæ wor brullops dagh gudh giue at thet wordher i een goodh tiidh efter hans welsighnedhe nadhe oc miskunde Thi sende wy nw till ether thenne brefwiiser Mester Claues Ryting Canic i Vpsale wor elschelige Capellan oc tiener oc bedhe ether kierligen ati sende oss meth hannom then alder beste oc kostelichste Crone som i haue oc giører ther wdi som wor synderlige troo ær til ether oc som i wele widhe wor oc righins ære oc werdicheth, wy wele met gudz hielp sende ether henne strax igeen wel forwareth oc holde ether oc Clostereth ther wdi scadheløst, oc forladhe wy oss gantze til ether her om fremdelis bedhe wy ether kierligen ati troligen bedhe gudh fore oss at wort brullop mate schee i een goodh tiidh hans welsighnede nadhe till loff oc ære oc oss alle wore righe oc land til friith hugneth, oc ewich salicheth, wy wele gierne thess ytermer widhe ether oc ethert closter bestondelse Jn Cristo valete Scriptum Castro nostro Hafnensi feria sexta proxima post festum beati Petri ad vincula Nostro sub Secreto Anno dominj etc. xlquinto etc.
Religiosis ac deo deuotis personis Abbatisse Confessori generali Ceterisque Sororibus et fratribus Conuentualibus monasterii Vastenensis nobis sincere dilectis.
Rex Christoforus
Hr. Ulf Pederssøn (Ros) stadfæster de Gaver af Jordegods, som hans Forfædre have skjænket Vadstena Kloster, der paa sin Side har undt ham og hans Søskende Snaflunda Kværn i Nerike og en Bytomt i Vadstena. Blandt dem, der besegle Brevet, nævnes hans "Brødre" Jon Pederssøn og Amund Bolt samt Søsteren Margrete Pedersdatter, gift med Sven Laurenssøn.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af Seglene vedhænge de 5, vel bevarede; Hr. Ulfs og Margrete Pedersdatters vise en Rose, No. 2 og 3 mangle. [152 aar1445] 
Alla the som thetta breff høra eller see Helsar iak Vlff Pædherson Riddare kærlica med gudhi Kungør jak allom oc bekennis met thesso mino nærwarandis opno breffue swa fore epterkomandom som them ther nw ærw, ath epther thet jach funnit haffuir ath mine foreldra haffua elskadh och styrkt ware frw oc sancte Birgitto clostre j Watzstenom met thera gaffuom och godhgerningom som theres breff wthuisa, swa och for then kærleek jach funnit haffuir aff abbatissonne confessori generali oc allom systrom oc brødhrom j for da clostre j thy ath the mik och minom syskenom brødhrom oc systrom oc warom arffuom och eptherkomandom til æwerdelica ægho vnth oc vplatit haffua en qwerna stadh oc strøm som kallas Snaflunda qwærn j Nærike liggiande oc ena tompt her j Watzstena by liggiande mik oc minom syskenom systrom oc brødhrom oc warom barnom oc eptherkomandom vtan tomptøra och dagxwerke och ey lengir vti slektena vtan som theris breff wthuisar som jach ther vppa haffuir, Thy jak wiliandis minna foreldra foot spor effterfølghia j godho gudhi til hedher och Jwmfrw Mario och sancte Birgitto, minom forældrom oc mik och minom sytzskenom til siæla gagn och nytto stadhfester jach a mina och minna syskena wæghna badhe systra och brødhra for da Watzstena clostre til æwerdeligha ægho al the gooz æghor och gaffuor som mine forældra haffua giffuit til for da Watzstena clostre och clostrit theres breff vppa haffuer Och særdelis thenna efftherscripna som forst ær Fforswika strøm oc qwærn j Wadzbo liggiande och Vndadhe sokn j Westergøtlande hwilka miin fadherfadhers syster frw Cecilia Joansdotther ther athe oc hon til clostrit giffuit och bebreffuat haffuir, hwilka qwærn och strøm hon j rætto syskena skipte fangit haffde oc ther met swa mykit som min fadhers Pædhers Wlfson, och miin fadher syster hustrv Birgitta Wlfsdotther oc hennis husbonde Jønis Erikxsson oc andre thera samarffua gaffuo och bebreffuadho oc stadhfesto for da Watzstena clostre for mins fadherfadhers siæl gudh alles thera siæl nadhe som ær serdelis j Løffkulla j Haghabyhøgha sokn liggiande j Østergøtlande Jtem j Skipstadha skoghe j sama sokn ok hærade Jtem en fiska werka j Mothala aa Jtem j Fiskerudh vidh Sidhøø her j Wæther vndir Wæstergøtland liggiande, swa mykit j [153 aar1445] hwan stadh som mins fadhers ok forældra breff wthuisa Jtem en gaardh j Wæri vidh Lincøping huilken miin fadhersystor hustrv Birgitta Wlfsdotther j sina rætto testament laghlica thy sama Watzstena clostre giffuit och bebreffuat haffuir Thessin sama gooz met allom thera tillaaghom j wato och thørro nær by och fierran engo vndantaghno hwadh nampne thet helzst næmpnas kan, stadhfester jach til æwerdeligho ægho for da Watzstena clostre ohindrat och oqwalt ath haffua ægha oc behalda fore mik oc allom minom syskenom brødhrom oc systrom och allom warom arffuom oc eptherkomandom epther thenna dagh, Och war thet swa som gudh forbiwdhe ath nokor kome som for da gooz oc gaffuor fore clostreno j nokra matto hindra eller qwælia wilde tha wil jach thet ytarsta jak formaa the sama gooz wæria och forswara met ræt likerwiis som clostridh, ath clostrit skal them frij oc ohindrat haffua oc behalda som mine forældra them giffuit och bebreffuat haffua Til thes mera visso oc stadhfestilse lather jach mith jncigle witerligha hengia fore thetta breff Oc bedhis jach til stadhugheet och witnisbyrdh minna elskelica brødhra som ærw Joan Pædhersson oc Amund Bolt, Och min systor Margreta Pædhersdother oc hennis husbonda Swen Laurensson min mag, Och ærligha oc wælborna manna incigle som ærw her Greghers Benktsson Riddara oc Magnus Pædhersson awapn samuledis ath hengia fore thetta breff Datum Watzstenis Anno dominj M ocdxlquinto in crastino beate Lucie virginis
Thetta ær herra Vlffs Pedherssons stadhfesto breff vppa Førswiika qwærn oc annar gootz som hans forældra haua giuidh
Biskop Olaf af Bergen udsteder Reisepas med Begjæring om velvillig Modtagelse og Behandling for to Kanniker fra Bergen, Presterne Finn Sigmundssøn og Peter Jonssøn, der agte at besøge det hellige Blod i Wilsnack, den hellige Jomfru i Aachen og flere hellige Steder.
Efter Afskr. m. Arne Magnussens Haand af den Bergenske Bispestols tabte Kopibog (bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kjøbenhavn). (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 953).
Viaticum.
Universis Christi fidelibus presentes literas inspecturis Olauus Dei gratia Episcopus Bergensis dilectionem in cuius [154 aar1445] salute Quoniam propter diversitates personarum necessarium est ut a discretis itinerantibus assistentia literali premunitis sinistre suspicionis tollatur occasio ne per ignotos forte suspecti aut lesionis immerito incidant vel incurrant exhibitores presentium nobis dilectos in Christo filios Dominos Finnonem Sigmundi et Petrum Johannis Canonicos nostros Bergenses in sacerdotio constitutos versus Sacrum Cruorem in Vilsnak et Beatam Virginem in Aquisgranis nec non alia sacra loca ubi eis expediens fuerit causa peregrinationis volentes proficisci Omnium igitur et singulorum ad quos ipsos casu vel proposito declinare contigerit in hac via pro eisdem supplicamus instantius caritatibus quatinus amore utriusque hominis Dei videlicet et proximi ipsos benigniter colligere velint eis consiliis et auxiliis saluberrimis assistentes dampnum injuriam aut grauamen predictis Canonicis in rebus vel personis a justitie transgressoribus injuriose fieri minime permittentes a summo Deo gratam felicitatis eterne vicissitudinem perhenniter accepturi Datum (etc.)
Aslak Bolt, Biskop i Bergen (men nu Erkebiskop?), udsteder et Fuldmagtsbrev for (to?) af sine Kanniker til at optræde paa hans Vegne ved Kurien eller andensteds og forpligter sig til at overholde, hvad de maatte vedtage.
Efter Afskr. m. Arne Magnussens egen Haand bl. hans Apogr. i Univ. Bibl. i Kbhvn. (efter Afskr. i den tabte Kopibog for Bergens Bispestol).
Tenor procuratorii conscriptus per venerabilem patrem Dominum Aslacum Episcopum Bergensem.
Noueritis quod nos facimus constituimus et ordinamus quanto melius et efficacius possumus per presentes ex communi consensu et unanimi voluntate Discretos viros etc. Canonicos nostros presentes et mandatum nostrum sponte suscipientes nostros veros et legitimos procuratores syndicos actores et nuncios speciales et quemlibet eorum in solidum ita quod non sit melior conditio occupantis sed quod unus inceperit alter eorum exequi poterit et finire in Curia Romana vel alibi coram quibuscumque judicibus vel auditoribus datis vel dandis in causis quibuscumque nobis vel Ecclesie nostre a quocumque motis vel movendis dantes et concedentes eis plenam et liberam potestatem [155 aar1446] et speciale mandatum agendi et defendendi excipiendi replicandi libellum dandi et recipiendi litem contestandi expensas petendi et recipiendi beneficium restitutionis in integrum petendi testes et instrumenta et alias probationes producendi sententiam seu sententias audiendi appellandi et appellationem prosequendi judices eligendi et recusandi compromittendi componendi paciscendi transigendi in animas nostras de calumpnia et veritate dicendi jurandi et prestandi alterius cuiuslibet generis sacramentum alium seu alios loco sui procuratores constituendi revocandi et procurationem reassumendi et omnia alia faciendi procurandi et exercendi que veri procuratores et legittimi facere possunt et debent etiamsi mandatum exigant speciale et que nosmet ipsi facere possemus si presentes essemus Promittentes nos ratum et firmum habituros quicquid per predictos procuratores nostros vel quemlibet ipsorum substitutum vel substitutos ab eisdem vel altero eorumdem actum et procuratum fuerit in premissis et quolibet premissorum Jn cujus rei etc. Datum etc.
Erkebispen af Upsala, Biskoppen af Strengenes og 6 Adelsmænd afsige efter Kong Kristofers Befaling Dom mellem Presten Hr. Peder Ragvaldssøn og hans Broder Nils Ragvaldssøn paa den ene Side samt Hr. Ulf Pederssøn, Johan Gedde og Jøns Krabbe paa Hr. Peder Lykkes Vegne paa den anden angaaende Gaarden Myraby med 2 underliggende Thorp i HusabyByring Sogn i Strengenes Bispedømme, hvilken tilkjendes Brødrene, da Jeppe Drake ulovlig havde solgt den til Jøsse Erikssøn.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 8 Segl vedhænge No. 3, 5 og 8 samt Levning af No. 1. (Jfr. Personalhist. Tidsskr. 2 R. V S. 112-15).
Vy Niels med gudz nadh Erchebiscop j Vpsala Erich med sama nadh biscop j Strengenes Benkth Jønsson hofmestare och lagman j Wplandhom Magnus Green høffuizman paa Stocholm Gøzstaff Larensson Ærengisll Nielsson Birger Trulle riddera och Otte Wlson aa wapn kungøre med thettha worth oppeth breff ath Aarom epther gudz byrdh Mcdxlvj torsdaghen næsth fore [156 aar1446] then sunnedaghen j fastone som man siungher oculi mea(?) warom wy tilskikkade aff wor nadugha herra konnungh Cristoffer ath sithia for rætta komo for os j sacherstien j Stocholms kirkyo Hedherlighen man her Pedher Ragualsson presther och hans brodher Niels Ragualsson och talade till her Wlff Pedhersson riddare Joan Gedda och till Jønis Krabba paa her Pedher Lykko wægna om eeth goz som heether Myraby liggiandes j Husaby Byringh sokn j Strengenes biscops døme och thu torp liggiandes wndher sama gozeth sigiandes at[h J]eppe Drake thet foordhom olaglika saalth haffdhe velbornom manne Jyssa Ericxsone gudh theras siell nade fore fyra læsther jern seth och wægith j Wæsteraars och skuthu sik ther om till breff och beew[ii]s[nin]gh huilken breff och bewiisningh wy ranzakadho paa baadha sidhor och funnom j sannindhen ath forskriff[uet]h goz och torpa waaro olaglica saalth som forscreffueth standher Thy *døpmdhom wy forscreffueth goz och torpa for dom her Vlff Pedhersson Joan Gedda och Jønis Krabbe paa her Pedher Lykko wægna fraan och her Pædher Ragualsson och hans brodher Niels Ragualsson till och Olaff Drake som ær for da Drakes ærffuinghia the forscreffna fyra lesther jern sath och wægith epther theres breffs wthwisilse j geen ath giffuo jnnan næsta vj vikor ther epther ath han hiith j landeth komber vidher hans xl marker eller och hans ærffuingia vidher samma booth om honum forstekkoth vordhe Till ythermere visso och sannindh hænghiom wy alle for de wor jncigle met wilia och witzskap for thetta breff Huilkith som giffuith och screffuith ær aar dagh oc stadh som forscreffueth standher.
Væbneren Svarte Sigge Jenssøn mageskifter Jordegods efter sin Moder Ingeborg Niklisdatter, beliggende i Strengenes Bispedømme, med sin Broder, Væbneren Svarte Aake Jenssøn, mod Gods i Strengenes og Vesteraas Bispedømmer. Blandt Brevets Beseglere er en tredie Broder Hr. Thure Jenssøn.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 7 Segl vedhænge No. 1 (Hr. Magnus Benktssøns, et opspringende Dyr og en halv Lilie), 2 (Brevudstederens) og 4 (geistligt).
Thet scal allom mannom witerlicht wara swa wæl epter komandom som nw nærwarandom, thet jac Swarte Sigge Jens [157 aar1446] son a wapn bekænnes medh thesso mino nærwarandis opno breffue thet jac medh næsta wena oc frænda radhe oc samtycke, oc medh vilia oc beraddo modhe oc medh enom ganzskom godhom fulkomplighom kærleek, haffua giort oc til lathet eth wenlicht oc kærleekt jordha skipte medh minom ælzskeligha brodher Swarta Aka Jensson a vapn j swa matto som her epter fylgher fførst haffuer jac epter hans eghnom vilia oc begærilse vnt oc vplatit allan min rætta ærffuedeel som mic til fiøl medh loth oc lagha skipte epther mina ælzskeligha moder Jngeborghe Niclissa datter gud hennas siæl nadhe, som er Akyrø gard medh Swndby oc them ødhe tomptom ther vppe liggia fore iij mark land jord oc ij torp ther medh som ær Kærrabool oc Bodha j Betna sokn j Vppunda heradhe oc j Strengenæss biscopsdøme liggiande, Oc min ælzskelighe brodher Ake Jensson haffuer mic j sama skipte vplatet oc j geen giffuet een gard j Vesmannaland som Rørbo heter xx øris land jord oc xij øris land jord j Norraby ther hart nær liggiande j Flætiobo sokn j Norbo hundare oc j Vestrares biscopsdøme, oc eth halff mark land jord j Vernalund j Ludgudha sokn j Røna herade oc j Strengenæss biscopsdøme liggiandis, Medh swa dant vilkor oc forskiel at hwar skal sinom andeel styra oc radha byggia oc brwka oc allaledis epter sinom eghnom vilia skipa som hanom betzst synes, Thy affhender jac forscreffne Sigge Jensson mic oc minom erffuom thenna fornempda gard Akerøn Kærrabool oc Bodha medh alles theres tillaghom hwss oc jord aker oc ængh skogh oc fisskewatn thet øffuersta mærdhalæye oc lægherhwss j Sølnæ aa oc allom androm tillaghom hwat nampn thet helst nempnas kan som ther aff aldir til lighat haffuer oc ther æn til ligger oc til eghnar jac thet minom for na ælzskelica broder Aka Jensson oc hans arffuingiom til euerdelica ægho ohindrad oc oqwaldt for mic oc minom arffuingiom oc for alla the som ther kunno a tala vppa mina vegna Skede thet oc swa som gud forbywde, ath thenne for ne gardh eller godz æntyngia sømpt eller oc alt medh nokrom ret eller landzlaghom minom broder eller hans arffuingiom fran ginge tha tilbinder jac mic oc mina arffuingia for na minom ælzskelica broder Aka Jensson eller hans arffuingiom swa godhen gard eller swa got godz oc j swa godho læye liggiande som thetta nw ligger jnnan sex vikor j gen giffua eller viderlæggia, oc allan then skadha hanom vprætta oc j geen giffua epter ske [158 aar1446] ligheet som han eller hans arffua ther j taka kunno æntyngia j bygning eller andre kostnade til for na gard eller godz komet er Alla thessa for na sticke oc articula loffuar jac medh minom arffuingom stadhugha fasta oc vbrottelica at haldha vtan alt ater kall vider mina godha tro oc retta sannind, oc vtan alla gensægn eller hielparædhe ther mic eller mina arffua kan koma til noghen froma, oc for na minom ælzskelica brodher eller hans arffuingiom til noghen skadha j nogher hande matto, oc epter thy at jac ey nw jnsigle haffuer tha loffuar jac vppa mina godha tro oc tilplict oc medh thesso mino breffue at medh thet førsta jac faar thet latit graffua tha scal thet her fore koma vtan alt hinder eller noghra lenger tøffring Til thessins breffs mere visso oc ytermere forwaring, tha bider jac ærlica oc wælborna men som er her Magnus Benktsson riddare oc min ælzskelica broder her Twra Jensson riddare Magnus Laurisson a vapn her Eliff kirke prest j Betna oc progust j Vppunde Godzskalk Amundzsson heradz høffdinge ther samestadz Mykiel Tasta oc Rawal Ødinsson vepnara at the henge theris jnsigle her fore til vitnesbord Datum Akerø Anno dominj Mcdxlvj feria tercia ante dominicam letare
Skiptes breff Akrø Swndby Kærræbol oc Bodha
Hr. Otte Skinkel i Ruthegaard erkjender, at han har modtaget af velbaaren Mand Hans Kruckow det Gods i Andrup,som han har indløst fra Jesse Michelssøns og Kjel Tuessøns Arvinger, en Gaard i Broby, som han har indløst af Prior Jakob, kaldet Ged, og en anden Gaard i Broby, som er tilfaldt hans Hustru Anne (Barsebek) efter hendes Fader, og som Hr. Frederik (Barsebek) skal indløse c. 11 Novbr. Godset er hverken solgt eller pantsat til Hr. Otto Skinkel, [der paa Begjæring atter vil overgive det til Hans Kruckow, hans Hustru eller deres Arvinger.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 5 Segl vedhænge No. 3 (geistligt) samt 4 og 5 (Bomærker).
Allæ mæn thette breff se æller høræ læses helsær [jæk Otte Skinkel i Ruthegordh ridder ewynnelegen met gudh Ok kungør allæ mæn nerwærendes oc kommeskulendes at jæk vetherkænner mek j thette myt opne breff at hawe anamet aff hetherlik ok *valborn man Hans Krwkkow thet gotz i Androppe hwil [159 aar1446] ket han jnløste aff Jesse Mikelssons oc Kiæll Tuissons arwynger een gordh i Broby hwilken han jnløste aff prior Jegub ther ær kallet Gedh hwilken gordh Staffin nw vti boor een annen gordh i Broby hwilken hans husfrve ær telfallen aff arff effter henne father thæn skal her Frædhrik jnløse om Mortensmisse at forsware oc fordeythinge tel rætte oc kænnes mek thæsse forescreffne gotz hwerkene at hawe pandede æller køpt Mæthæn hwadh the for d gotz arlege kunne skylde æller rænte thet skal vare for the Hans Krwkkows hans husfrvis Anne æller hans sanne arwinghs Ok naar for d Krwkkow hans husfrve Anne æller *æller hans sanne arwinger for the gordhe oc gotz i geen æske vele oc haue tha skule the vare rethe vden allhinder æller hiælpe rædhe Tel ydermere beuisingh tha ær myt jnzegel met andre godhe mæntz sosum ære her Eriks sogen prest i Bogens Claues Ransows væbnere Nesse Tuison borghmæstere j thet samme stet oc Jesse Persson byman j thæn samme by hængde for thette nerwærendis breff tel vitninghs byrdh Datum anno dominj M. o cd. o xl. o proxima quinta feria ante festum Philippi et Jacobi apostolorum
Erkebiskoppen af Upsala, Bisperne af Linkøping og Strengenes samt syv Riddere kundgjøre, at de efter Kong Kristofers Befaling dømte i en Sag angaaende Hr. Thure Jenssøns, Aake Jenssøns og deres Søskendes Mødrenegods, hvorpaa deres Fader Hr. Svarte Jens aldrig fik ret Skifte efter deres Morfader Hr. Nils Bossøn og hans Hustru Fru Ingeborg Ravaldsdatter, men som nu tilkjendes dem enten frit eller til Gjenløsning.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 10 Segl vedhænge.
Wij Niels med gudz nadh erchebiscop j Vpsale Niels j Lynkøping Eric j Strengenæss med same nadh biscopa Gøtzstaff Algotzson Boo Stensson Niels Jensson Magnus Green Jon Karlsson Æringiisl Nielsson oc Lauris Snaghenborgh riddara kungøra med thetta wart nærwarandis opna breff ath aaren epter gudz byrdh twsanda aar fira hundradha aar, oc vppa thet sætta aar oc firetionda, nesta fredaghen epter warfrvæ dagh visitacionis tha haffde høghboren første war nadighe herra konung Cristoffer befælt oss, at sitiæ een ret, oc aatskilia nokra twædrecht och ærwedeela som wælborne mæn her Twre Jensson oc Ake Jens [160 aar1446] son vppa kiærdo, som først war thet thera fader her Swarte Jens gud hans siæl nadhe fic aldregh ræth lagha skipte, oc ey the heldir, aff thy jordha gotze som thøm med retta burdhe at haffua epter thera modermoder frw Jngeborghe Rawaldz datter som thera moder fader herra Niclis Boosson foordhom atte gudh theras siæl nadhe, Oc ey the morghon gaffuor til fulnadh som han henne giffuet haffde, Oc alz enkte aff løsom pæningom Swa oc vm then vpbyrd som for ne herra Niclis Boosson vpbaar aff thy jordha godze som han olaghlica bortho fran them haffde aff thera retta møderne, Oc vm the løøsøra som thera moder skulle haffua hafft epter sin fader for na her Niclis Boosson Oc swa vm ena peninga summo ther Watzstena closter wtgaff forscr. her Niclis Boossone vppa her Birgher Wlffsons vegna, som the sagdho eendeels thera rætta møderne wara med retta, Thessa for na articula oc hwar serdelis vm sigh, tha talade forscreffne her Twre Jensson oc Ake Jensson til wælborna men her Bænkt Jensson vppa Boo Boossons vegna til herra Fadher Wlffson vppa synna hustrv vegna Ælina Niclissa datter oc til her Staffan Wlffson vppa sins broders veghna Jon Wlffsons, hwilke som tha laghligha ther til swars kompne waro fore oss, Oc wij thessin forscr. sticke oc ærende granligha ranzsakadom oc offuer laghdom vppa badha siidor, Oc epter thy at thesse ærffda deela haffde swa lenge standit, oc engin bewiisning for oss koma kunne, at the nokan tiid waro atskiildh med loth eller lagha skipte æller med nokrom androm reth æller landzlagom Tha spordho wij thøm til vppa badha sidor, vm the wildho giffuet vppa oss, hwat wij sagdhom them mynne eller ret j mellan hwilket the stodho. med vilia oc beraddo modhe, oc sagdhe ther jaa til, thet the wildo sigh ther med nøyie latha, hwat wij ther med giordhom Oc ther vppa tha haffuom wij nw sakth oc giort them een wenligh sæmye j mællan j swa matto som her epther følgher fførst skal Boo Boosson vppa sina eghna vegna her Fadher Wlffson vppa sinna for na hustrv vegna oc Jon Wlffson vppa sina eghna vegna forscr. her Twra Jensson oc Aka Jensson oc theras sysskenom j geen giffua, oc nw stragx vp antwordhe Rørbo gard xx øris land jord, oc ther med vij mark land jord ther nest vm kring gardhin liggiandis, som them læyeligast liggiandis ær Oc alth thet friit oc vmbewaret som the j siin haffuendis værio nw til førine haffua, hwar thet hælst liggia kan med allom tillaghom som lagh til sighia, kunno oc forscr. her Twre Jensson oc Ake Jensson eller theras sysskene noker [161 aar1446] stadz finna theras retta møderna thet her Niclis Boosson wt sætte eller bort saldhe vlaghlica haffue fulla macht thet j geen kalla oc ather løsa som lagh til sighia allan thera rætta ærffwedeell, her met skulo the bliffua wener oc wæl satte, oc all owilie oc tiltaling qwyt oc offuer giffuen vm alla sticke som fore screffuet staar vppa badha sidhor them j mellom, Til thessins breffs mere wisso oc stadhfestilse, tha lathom wij witerligha hengia war jnsigle fore thetta breff som giffuet ær j Stocholm aar oc dagh som forscreffuet staar
Eth ærchebisp Nielssis dombreff om noger gotz wij winn jgen oc æn ma løsa jgen
Förlikningsbreff emellem Ture Jönson och Åke Jönson
To Lagrettesmænds Vidnesbyrd om, at Bakke Ødegaard (i Kraakstad) er stenet og renet (fra tilstødende Jord).
Indtaget i Brev af 22 Novbr. 1610 , tilhør. Kjøbmand Ingvar Petersen, Christiania. (Jfr. ovenfor No. 18 og 20).
Disligeste fremlagde it andit gamellt Papiirs breff, aff thrende laugrettes menndt vdgiffuenn Anno 1446 paa for ne Backe, huor vdj findes Proff jndførtt att for ne Backe Ødegardt er stientt och rentt som same breff videre vduiser.
Væbneren Johan Gedde og hans Hustru Catharina Benktsdatter (Königsmark) skjænke til Vadstena Kloster som Sjælegave og for den Velvillie, Klosteret har bevist dem, en Del af Gaarden Væri, hvoraf allerede Hustru Birgitta Ulfsdatter (Roos), Jøns Erikssøns Hustru, har givet Klosteret sin Andel.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 4 Vaabensegl mangler No. 3.
Alle the thetta breff høra eller see helsar jak Johan Gædda aff wapn oc min el(s)keligha hustrv Kathrin Bænctzdotter kærligha med gudhi kungørom wy allom med thesso waro opno breffue at wy gudhi jomfru Maria oc sancta Birgitto til hedher oc æro oc for wara oc wara forældhra siæla oc eenkanneligha fore [162 aar1447] mina for d hustrv fadher Bæncth Kønigxmark oc hænna kæra modher hustrv Mæritta gudh theres siæl nadhe Swa oc for then kerleek skuld som Abbetissan Confessor oc alla syster oc brødher j Watzstena Clostre oss bewiist oc giort hafua j thy at [the oss baadhum oc thy wara som epter annat længher liffuer haua vnth oc lænth then gaardhen oc hwsen som wy nw haffwm her j Watzstena j Clostersens inhæghnat widh brødhra thrægaardh Thy samtykkiom wy vnnom oc stadhfæstom thy sama Watzstena Clostre til æwerdheligha ægho thet gootzit j Wærij som ær fæm thøma affgæll hwilkit ærlighen quinna hustrv Birgitta Vlffs dotter foordhom Jønis Erikssons hustrv gaff oc rætteligha bebreffuade j syna testament forscreffna Watzstena Clostre Oc wiliom wy thet j eengha mattho hindhra eller qwælia fore clostreno swa mykit oss ther bordhe at ærfwa epter forscreffna hustrv Birgitto Oc ther mædher vnnom vy baadhen oc giffuom for da Clostre til æuerdeligha ægho ith thøma affgell j for da gaard oc gootz Wærij hwilkit for d min hustrv Katherin ther før ærfft haffde effter syna modher, Mædh swa skælom oc forordhom at wy thet sama gootz oc gaard Wærij alt saman skulom haua j waare wærio swa lenge wy liffwom oc thet waara lengher effter annat liffuer Oc aarligha latha clostreno Watzstena inføra swa mykit som thet rænthar j for d gaarde oc gootz som hustrv Birgitta gaff oqualt oc vtan alt hindher oc forsymelse Oc geenstan effter bæggiaswara døødh skal for d gootz oc gaardher frij oc ohindhradher for allom warom arffwingiom oc epterkomandom baadhe thet thøma affgell som wy serdelis clostreno vnt oc giffuit hauum oc swa alt thet andhra som wy ther haffuum oc alt thet oss ther bordhe ærffua epter forsc na hustrv Birgitto met allom sinom tillaghom j waatho oc thorro nær by oc fiærran engo vndontakno hwat nampne thet hælst næmpnas kan gange vndher for d Watzstena clostre til æwerdheligha ægho Thy at wy ey haffwm thet til panth gaaffwo eller skypte mere æn som forscreffuit staar, vthan til eth wenlighit laan aff Clostreno, oss til mak oc hærberghe Oc thy affhendhom wy oss oc allom warom arffwm oc epterkomandom æ hwa the hælstz æro eller wardha kunno thet sama gootz oc ræntho j Wærij med hwsum oc allom androm tillaaghom oc til æghnom thet forsc na clostre til æwerdheligha ægho j allo mattho som forescreffuat staar Oc giffwm wy hæradhz høfdhinganom j thy [163 aar1447] heradhe gootzit liggir fulla macht med thesse breffue thet sama gootz oc gaard med allom sinom tillaghom for d Watzstena clostre fast fara oc fastor vppa giffwa effther thy som lagh vthwiisar Oc scal for d min hustrv Katharin haalla all wilkor oc forordh som j minom breffwm standa som Clostridh før aff mik haffwer vppa the sama hws oc gaard som wy aff clostreno haffwm her j clostersens jnhæghnat vm hon mith liiff længher liffwer som ær at hon skal enghen haalla stædhia eller forswara j for d hwsom oc gaarde thet clostreno ær til hindher eller owilia j naghre mærkelighe sak Oc at for d gaardher oc hws skulo frij oc ohindhrat for allom henna arffwm oc effterkomandom ather vndher clostridh gaa med alle bygningh oc kostnadh som jak eller hon kunnom ther bygghia latha æ hwat thet hælstz ær Oc ther mædher halla oc fulbordha med kærleek oc godhom wilia mith testament Grindhbotorpp som jak nw for d clostre vnth giffwidh oc bebreffuat hawer Till thess mere wisso oc til standilse lathom wy baadhen waar incigle med wilia oc withskapp hænghia for thetta breff Oc bedhomps wy baadhen til withnisbyrd ærligha oc wælborna manna jncigle som æro herra Ærengiisl Niclisson Riddare oc Raghwald Puke laghman j Østergøtland samuledis at hænghias for thetta breff Screffuit j Watzsten Arom effter gudhz byrdh M o cd o vppa siwnda aar oc fyrithighi freadhaghen næst fore sancti Gregorij paua dagh
Thetta ær Jowans Gæddo breff vppa Wæri
Even Olafssøn erkjender, at han er kommen overens med sin Broder Thruls Olafssøn om Skiftet af deres Gods baade i løst og fast, saaledes at Even skal have 3 Markebol i Traader i Rollag Sogn og sin Del av Nedregaarden i Holmem (Sigdal), medens Thruls skal have Baadstødet i Vardalen, 5 Netlag i Glessjøen og begges Andel i Fyrenvandet.
Indtaget i en defekt Domsakt af 17 Juli 1690, tilhør. M. K. Strand, Solumsmoen i Sigdal (Jfr. nedenfor No. 162 og Brev af 1454).
Kiendes jeg Even Ollafsen med desszo mine obne bref at Truelsz Ollafsen min egen Broder, haver weret over ensz med mig, och jeg med hannem, om alt det fior schiffte som osz [164 aar1447] jmellumb war, baade j loussze ochsaa j faste, och haver hand wel til mig giordt, och schal have tre merchabol j Thraadum som ligger j Rolaagsz Sogn, ochsaa megedt som jeg aatte j Nedre gardennom som liger j Holmensz Sogn med allum dem luttum och lundom som dertilliger och ligedt hawer, fra forno, och nyoe, vtangarsz och jnnen, for den boda støde som liger j Vardallenom och 5 nedtlag j Gleszøen ochsaa mychet som wi aatte baade j Fyren wandet, och schall dette have fri och frelst for mig och mine arfuinger, och wnder hannem och hans arffvinger till everdellige eygo og alschens affrede, Til ydermere wissze och bettre forwarelsze Da bedesz jeg goede mændtz jndszeigle, med mine jndseigle for dette bref som ner war som saa heder Harald Solfueszen och Andersz Biørnszen, da dette satmaal, giordt war, da wj forn te brødre satte wore, om alt det fiorschiffte som osz jmellum, baade i loussze og j faste, Til Sanning herom sette meer akorsz jndseigle for dette breff som giordt war a o Hægen Midfaste Søndag Anno Dominij 1447.
1te Wnder 3de hengende j wox paatrøgte Zignetter,
Hvor paa befindesz saaledes schreven, Anno 1647 dend 24 September er læst paa omtuistende Aasted jmellomb Holmensz Præstegaard och Hougen widner jeg Aage Pederszen Gambløssze Egen haand
De tydske Kjøbmænd i Bergen klage over den Uret, de formene at have lidt der, navnlig af Befalingsmanden Hr. Olaf Nilssøn, og forklare de Underhandlinger, der have været førte med ham siden 1443.
Efter Orig.-Concept i Bergefarernes Arkiv i Lübecks Handelskammer. 21/2 Ark, sammenlagte efter Længden, indheftede i et Pergamentblad, beskr. m. Latin i 2 Colonner. Af de 10 Blade, ere 71/2 beskrevne. (Trykt i Chr. Vidensk.Selsk.s Forhandl. 1877 No. 8 ved Y. Nielsen, S. 21-34, og i Hanserecesse, 2. Abth. 1431-1476, bearb. v. G. Fr. v. der Ropp, III S. 208-214).
Jnt erste alsz in vorleden tiden Anno domini mccccxliij alsz do ere Olff Nyel/son/ myt den Normanss hadde opgestecket yeghen den kopman vnde de ampte xxiiij puncte vnde artikele de do de kopman myt den Normanss vorleden vp iij puncte na de ene den kopman mede anlanghende alss van der munte etc. de an [165 aar1447] deren twe de ampte allenen anlanghende alss wor de ampte scolden bulude werden de de stede vnde kopman myt orer priuilegien hebben beschermet van oldinges Dat dorde den schomakeren ore scho tosettende vnde se van nichtes wegen dar vmme to [vnwonliken eden to bringhende vnde to broke de geschaten worden vor den [koning vnd(e) de stede dar do here Willem van Caluen vnde here Iacob Bramstede [vor antwerden vor dem koninge alss dat yd staen scholde so lange dat de heren van den steden enes daghes dar vmme vorrameden Vnde de koning wolde den synen odder den oren nicht nyges tolaten etc. Jtem wo do dar na Anno domini mccccxliiij des rikesraed gemenliken to Bergen vpsetteden de puncte vp dat nyge myt anderen puncten vnder swarerem lude wen to voren welker puncte vnsze frunde to Lubecke vulkamelken copyen dar van hebben Welke puncte noch myt andern mer puncten noch swarliker yegen der stede priuilegie ouer den [kopman van Bergen vnde van der Hensse ludende hefft de houchgebaren furste koning Christoffer myt ere Olffe Niel/son/ vorderinge den Normanss besegelt yegen der stede priuilegie vnde sulk loffte nicht nyges to tolatende Van sulken brefe de kopman nyne vthscriff kan krygen went se wert ome (nicht) gewen myt dem breue drenghet me don (dvs den) kopman van der stede priuilegie. [1. b.] Jtem noch synd dar twe breffe de de koning den Normanss vorsegelt hefft welker kopyen Hinrich Graue by sik hefft de me al yegen den kopman brukende ys de erste ys gegeuen Anno etc. xlv De ander is gegeuen na der tijd alss den steden de priuilegie ys confirmeret doch ys he gegeuen vnde besegelt ok in des koninge brutlacht alss syn tenor vthwisset vnde de ys der stede priuilegie groffelken sweckende vnde vorlegghende vnde confirmerende vnde staduestende den groten swaren maiestats breff [vnde ander myt den vnordelken puncten vnde ok andre breffe yegen priuilegie ludende. Jtem sulken swaren maiestats breff myt syner confirmacien leed ere Olff Niels/son/ rydder [vnde voged Anno domini etc. xlvj des mandages na des helgen lichames daghe apenbare vp dem lantrechte lessen in der stad Bergen in yegenwardicheit bisschop Jons/son/ to Feerø des prauestes tor Apostelkerken ere Erlender Endrits/son/ ere Hartich Krummedyk ere Erik Symens/son/ Krukowen [166 aar1447] vnde der gemente vnde de kopman leet dar der stede priuilegie enyeghen lessen alss de confirmacien Dar enbauen bod ere Olff den breff myt den puncten strengelken to holdende. De breff helt ynne bauen de swaren Puncte yegen der stede priuilegie ludende van des rikesrade vp geseet Van des kopmanss schulden etc. nicht plichtich wessen to betalende sunder de helffte wat de Norman to Bergen invoren. [2. a.] Jtem nyne Dudesschen vth der Hensze huss to hebbende auer strand sunder touorkopende odder vorbraken an den koning. Jtem to des hilgencrucesdage na passchen int land kamende crucis vor sunte Michele wedder vth dem lande to varende. Jtem de ampte to holden na burechte etc. Jtem wo nu van dissem yare vorghangen Anno domini etc. xlvj in der kopsteuen wart geblasen dem menen volke allemenninge vp dem Jonsz walle dar quemen int erste des rikesraed de ertzebisschop van Drunthem bisschop van Bergen de prauest tor Apostel kerken de domdeken van Drunthem myt andern ghestliken papen ere Olff Niels/son/ ere Erlender Endryts/son/ ere Hartich Krummedyck ere Erik Symens/son/ Krukow Peter Nickels/son/ myt andern ere geliken vnde dat gemene volk besundergen de Nordervaer Dar led dess rikesraed den ergedachten maiestats bref myt syner confirmacien lessen. Jtem so let dar de kopman [syne [de confirmacyen der stede priuilegie enyeghen lessen etc. Dar bod des rikesraed den maiestats breff myt syner confirmacien to holden vnde vorbunden sick vort myt dem gemenen Norman bysunder myt den Norderuaren de ene by dem andern myt lyue vnde gude to bliuende des in ene vulkamen vorwillinge heelt eyn ysslick vpp syne hand dyt schach der stede priuilegie vngeachtet Jtem nichtes vnde vlochmere hyr do in der bu ghingh van [vlochmere slachtinge [2. b.] Jtem alss de lochman [van stych myt andern Norderuaren weren to worden myt des kopmanss olderluden vnde vragheden wor [se de kopman ok dachte de norderuare odder yemande van on to krenckende odder vnfruntschop myt on to hebbende [167 aar1447] dar vmme dat se vnder des koninges breff weren ghaen den se alle tijd musten horsam syn Dar do de kopman to antwerde Se wusten nyne veyde odder vnfruntschop myt on. men de kopman de wolde van sick scriuen wat om weddervore [men vnde on ander dochte on nyne veyde odder vnfruntschop. Jtem anno domini m etc. xlvj o alss nu wass in der ergedachten kopsteuen vp eyn dinstedach na sunte Michele alss vnsse schepe vnde frunde weren kamen to Berghen weren des kopmanns houedlude vor des rikesrade tom dome vnder anderen degedingen vnde worden vragede des kopman/son/ olderman weer de kopman ok mochte velich vnde vredesam sitten varen vnd kamen vpp der stede privilegie so he van oldinges hadde gedaen Na dem sulke sake in dem maiestats breue berurt de kopman hadde geschaten vor vnssen heren den koning vnde de stede vnde alle dryer rike rade Dar to antwerde vns des rikesraed de ertzebisscopp de bisschopp van Bergen myt den andern gestliken personen ok riddern vnder langen besprake ere Olff Nickels/son/ sprak dat wort vnde nam des kopmanss oldermanss hand in syne hand suss ludende De kopman solde velich vnde vredesam ligghen varen vnde kamen wente to sunte Iohanss daghe to an beyden tziden unv/o+e/ruchtet Men den maiestatsbreff wolden se geholden hebben [3. a.] so scholde hyr eyn dachuart wesen dar scholden alle anwaldigen vnde koninges vnbadeslude kamen des rykes to Norwegen vnde se wolden den dach dem koninge ok vorscriuen de koning queme dar odder nicht syns rikesraed scholde dar vulmechtich wessen vnde dar scholde alle dingk to ende werden vorlecht wol braken hadde dat he dene beterde [vnde ere Olff wolde vpscriuen so scholde wy ok vnde wol in der gemeenen tijd breke in saken de [nicht geschaten weren odder dat anrorende weren dat de dar vor beterde int recht nach dem lochboke Myt sulken vorworden lauede de ene de andern velich vnde vredesam to wesende lyues vnde gudes. de ene vor dem andern vnbesorged to dem vorgenanten sunte Iohanss daghe to Men des kopmanss olderlude spreken myt sulken beschede alle ore word de kopman werss nicht mechtich sulk eyn dach ane orloff odder gehete der heren van den steden ok wolden se sik nynes dages furder vorwillen sunder se wolden den heren van [168 aar1447] den [steden darvan scriuen so mochten se ok de kopman wolden doen wat ere heren dar van screuen Jtem dar na [beghunde in den winter bauen sulke vorwort vor wynachten desses yegenwardigen yares leet ere Olff Nickels/son/ voged summelke van vnssen medekopluden tacksetten tor steuen vorgerichte vmme sake willen de geschaten weren alss van der munte wegen vnde mende so vort an to meer luden to to sprekende des ghingh des kopmanss [3. b.] Olderman myt sulken vnsen luden vpp de steuen unde sprak dat sulke sake van der munte eyn were van den schaten puncten vnde de sake de dar anrorende syn vor den koning vnde de stede vnde der rikerade vnd(e) wass begherende vort an van den lochmanne vnde radluden dat se dar nicht wolden auer richten na dem alss dat geschaten [were wente de kopman wolde by dem schetende bliuen vnde dar nicht wessen ouer drunghen dar schod dat de buvaged vpp to eine andern rechtdaghe van ere Olaues wegen he wolde dat ere Olaue vorstaen [laten wente he wass dar nicht suluen yeghenwardich sunder Adam de buvaghet klaghede sulke klage auer de vnsen [myt dem vnde de lochman vnde summelke [raedlude vulvorende de claghe vnde hulpen se vorbringhen wo doch dat se vor richter dar seten Jtem des suluen dages [dar vmme middach vthen quam Mattys Pallassen eyn van ere Olaues deneren to des kopmannss olderman myt andern ere Olaues deneren vnde sprak ere Olff hadde on dar gesand vnde wor vmme dat om van sinen personen nyn recht mochte weddervaren de gebraken hadden Jnt recht des rikesraed hadden sik doch so gescheden in dem loffte des vredes wol breke de scholde beteren vor syn [de houed, De olderman des kopmanss stund om to enes gelofftes vnde vredes [to by beschede so vorgescreuen ys wol in der gemenen tijd alss dat geloffte geschach went to sunte Iohan daghe de scolde beteren vthgenamen de saken de geschaten weren vnde dar an anrorende weren Alss so sprach he ere Olff bode om to: [4. a.] he scolde one nicht eerloss maken eer he wolde eerloss werden he wolde dar auer by setten vnde wolde dar syn lyff by setten Jtem alss leed ere [Olff synen knechten de in der bu waren ere harnss by sick vp des koningesgharden bringen vnde hadde syne knechte by sick vp den gharden furder do wen vp ene ander tijd vnde alss dat volk suss in der bu leep wedder vnde [169 aar1447] vort to dem koningesgharden myt dem harnessche sad de kopman in vruchten so he noch degelyken syd lyues vnde gudes vnde eyn yderman bleff to huss vnde vp der brugge vnde de kopman konde nicht weten wo he dar aue wass Jtem so hadde ere Olff de bulude vake to hope se to reyssende wedder den kopman vnde klagede wo om tydinge queme de kopman [alsz dat wolde on dodslaen des de kopman doch ny willen hadde Jtem dar na weren des kopmanss houedlude vp den gildestauen vor der [menheit vnde berichteden dar on des wo sulke sake geschaten weren vor den konige vnde de stede alss weren de lochman vnde raedlude all vp ere Olaues ssiden vnde spreken ere Olff dorste nicht vp den gildestauen odder steuen ghan wen herr Olff wolde in kord dar vor myt summelken der vnssen vnde des kopmanss houedluden vp der steuen gewest hebben so he se hadde vorbadet laten do wass om to wetende worden wo on de kopman wolde echt doedgeslagen hebben vnde de kopman myt den Dudesschen Ampten hadden do yeghen om to harnessche weset vnde de ampte hadden ore straten slaten [Des doch de kopman vnde de ampte Dat des kopmanss houedlude vor antwerenden dat de kopman odder de ampte dachten [4. b.] nemande to slande odder nymande geslagen hedden sunder offt se wol wolde slaen se musten sick weren sunder de ampte hadde ore gharden slaten vp de tijd wente se bevruchteden sik na vlochmere vnde ok na vorworden alss ere Olff hadde dem olderman by Mattys Pallassen toenbaden vnde were nicht to harnssche gewest vnde weren to husz gewest, vnde hadden des oren vruchtet vnd dat bewart [dyt rum/o+e/r von der dyt taksettet van der munte schach al tusschen sunte Merten vnde wynnachten Jtem [jnt ya in dem yeghenwardigen yare anno domini m etc. xlvij o des mandages na der hilgen dryger koninge dage [in dem lochdinge tacksettede Adam de buvaghet des kopmansz olderman tor steuen van des kopmansz wegen van anlangunge wegen ere Olff Nickels#f vp den dinstedage morghen dar to wesende Alsz [hadde de lochman wass ere Olff dar suluest nicht yeghenwardich men Adam vnde de lochman myt andern synen byliggern vnde de lochman muntliken lass dar ene tzede [170 aar1447] len dar ere Olff den kopman vnd de ampte inne schuldige vmme vpplop vnde samholt dat de kopman vnde de ampte gehad scolden hebben [alss dat se weren to harnsche weset vnde de kopman scolde utegeuen [eine bortleyanger vthvarleytangher [vnde de sampte bort bauen bortleytangher den se plegen to geuende vnde de ampte scolde bortleytanger vnde vthvaerleytangher vnde dar to scholde de kopman leytangers val vnde breuebroke van ome yare dat se sulken vthvarleitangher nicht hadden vtegeuen noch hadde one dat land nicht vtegeuen vnde de ampte scholden vor den bortleytanger dat se den nicht vtgeuen hadden dre yar langk alle yar leytangers vall vnde breuebroke vnde vor den vthvarleytanger j yar leytangers vall vnde breuebroke dat sick to ener groten summe penninge wolde dregen vnde vorlopen hebben [5. a.] To dem ersten alss van des vplopes wegen vnde samholdes wegen antwerde des kopmanss olderlude van des kopmanss wegen vnde van der ampte wegen De kopman vnde de ampte wusten van nyme vplope odder samholde Sunder se helden sik to samende alss vrame lude vp der stede priuilegie na loueliker wanheit nicht yeghent recht, vnde weren ok nicht to harnssche weset vp nymande Vnde de olderman vorbod vort den kopman vnde amptlude kleen vnde grot offt dar yemand were he were iunck odder olt de den kopman ofte de ampte samentliken odder enen yszliken besundergen den iungesten odder den oldesten wor vmme schuldigen dat [he om entyeghen daen hefft myt worden myt werken odder vmme rechtuerdige schulde odder myt slegen blud odder blaw odder vmme alle ander hande sake vthgenamen de sake de geschaten syn wy samentliken de iungeste myt den oldesten besunderliken schal ome al doen wat recht ys wol klagen will de gha hyr by vns staen wy willen om all dat doen dat recht ys Alss wass dar nymand de den kopman odder de ampte odder ynigen personen besunderen odder samentliken schuldegede sunder de losse vnwaraftige tzedele dar nynerleige bewisinge by wasz ffurder vp den vthvaer leytanger des kopmansz vnde der ampte vnde der ampte bortleitangher vnde [vp de vorgescreuen broke wolden sick des kopmanss olderlude myt oren frunden vmme bespreken men se seden dat sulk enen schad se odder de ampte nywerle vtegeuen hebben vnde weren [171 aar1447] des ok nicht plichtich na orer priuilegie lude den steden confirmeret. [5, b.] Jtem wart des kopmansz olderman wedder vorbadet vp de steuen vp den neghesten donnerdach to wesende Do vragede de lochman dem oldermanne wor he van des kopmanss wegen wolde recht doen vnde van der ampte wegen do sprak de olderman ya. de kopman scolde recht samentliken vnde besunderliken vnde ok der gelyk [de ampte vnde bod den kopman vnde de ampte to rechte so he vor hen gedaen hadde am dinstedage do thoch do de lochman de tzedelen echt her vnde lass de vnde vragede wor de kopman vnde de ampte vpp sulke tzedelen wolden recht doen wy wusten van nyme vplope odde samholde furder wen touoren gescreuen steyt van der andern puncte alss van dem vthvaerleitangher des kopmanss vnde der ampte unde der ampte bortleithangher dar wolde wy des andern daghes der stede priuilegie yeghen den bref den se dar vp hadden bringhen welkes brefes Hinr. Graue ene [besloten copye van heft so vorgescreuen alss schaten des kopmannss olderlude sulke sake vor den konige vnde de stede vnde der rikerede. [Jtem des vridages quemen de olderlude wedder vp de steuen vnde brochten der stede priuilegie de confirmacien mede vnde dar vorbod de lochman Do rosterde de lochman vns vnde de ampte vnde alle vnsse gud vnde schepe nicht vth dem lande to stedende eer wy recht gedaen hadden wy vorboden vnss to rechte dat mochte vns nicht helpen vnde eyn van des kopmanss houedluden sprak dat me vns dar by blyuen lete by den puncten de geschaten weren vor den koning vnde de stede vnde by den priuilegie vns worden bange nuch an vnseme rechte weer wy wor vnrechte ane [wen wy quemen vor den konige vnde de stede . Do sprak de lochman de tijd scholde drade kamen vns scholde altomale bange nuch werden Vnde do ghingh de buvaghed [6. a.] to vnde vorbod vnssen ampten ere ampt nicht to brukende vnde vorbod alder degherst den backers vns nicht to backende den bartschereren vnss odder de vnszen nicht to scherende den schomakern [ore den schynren den schrodern [ore ampte den goltsmeden ore ampte etc. Den vrydages quemen des kopmanss olderlude vp de steuen myt der confirmacien vnde den houedluden van den ampten [172 aar1447] vnde [myt eyn yslik bod den synen dar to rechte alss des kopmanss olderlude vorgedaen hadden vnde leten de confirmacien lessen der stede priuilegie dar lass de lochman enen [andern b van den breuen dar gy de kopie so vorgescreuen by Hinr. Grauen vinden dem wolden se volgen se achteden der stede priuilegie nichtes nicht. Jtem des Sonnauendes quemen des kopmanss olderlude vp de steuen wedder myt den houedluden van den ampten vnde vorboden sik echt eyn islik de syne alss vor Dat halp nichtes nicht se woldens oren willen hebben [alsz schaten des kopmanss olderlude sulke sake echt vor den koning vnde de stede vnde der rikerade. Jtem dar na leeten *leten se blaszen vmme de bu den [bort leytangher vnde vthvaerleitangher leytanghers val vnde breuebroke vthtogeuende in dren daghen offt vthgeslagen dat ys so vele alss vredeloss gelecht de kopman bod synen [bort leytangher vp den entfenghen se van den sosz mannen vnde worden des do to rade dar na se wolden [van dem kopman den nicht vpboren van weme meer sunder se wolden vthvarleitangher leitangersvall breuebroke to hope mede hebben Jtem dar na weren des kopmanss houedlude vake myt ern Olaue to hope alss dat herr Olff sprak he wolde den bortley(t)anger vthvaerleitanger leitanghers vall [van vnde breuebrutt hebben van dem kopman [6. b] vnde den ampten odder he wolde syn liff dar by setten Alsz dat on de kopman bod vmme gemakes vnde vredes willen doch der stede priuilegie vngekrenket konden vmb der stede priuilegie vor dem koninge vnde de stede vordegedingen dat yd *dat yd denne ghinghe alss yd recht were by sulken beschede wolde de kopman ern Olaue den leyt vnde vth varleitanger geuen des gelik de ampte ok den bortleytanger van dren yaren vnde den vthvaerleytangher men nynen broke Doch konde [vns [den kopman de stede vor dem *vor dem vorgescreuen vthvarleytangher de ampte vor bortleitanger vnde vthvaerleitangher ok vor den broke nicht vordegedingen vor den koninge wy echt myt den ampten den broke gerne geue. Jn sulker mate helden [wy [des kopmanss olderlude vake myt ern Olaue suluer degedinge ok myt [den biscop van Bergen vnde lochmannen vnde radlude in vnser leuen vrowen auende [173 aar1447] to lichtmessen so scolde se [vns dar vp ene afscrifft geuen wo dat gedinget wass do wy de kregen. de ludde vele anders wen dar degedinget wasz. alsz konde wy des nicht eyns werden. vnde wy staen hyr in varen lyues vnde gudes vnde ere Olff besaket sik vmme volk vnde tut wedder vnd vort manck de bunde vnde mend so wy vorvaren vns dar mede mer to vallen. Dar vmme beghere wy gy van vnsen frunden vns schepe vnde volk schikken myt den ersten so gy konen dar wy liff vnde gud mogen mede beholden vnde weren. [7. a.] Jtem mach de vorberurde dach vart de des rikesraed hir mened to hebben to sunte Iohanss daghe nicht gestoret werden so werden de stede der nedderlage quyd vnde de kopman blift in vare lyues vnde gudes vnde wert das quyd vnde hebben se vns samentliken rosteret vnde vnsse gud vnde der ampte vnde vorbaden on ore anbachten Vnde wy bevruchten vns wen [he bed kan ere Olff bed kan wen wy so vro alsz [vns d he dat to wege bringhen kan dat he vns ouerualle myt dem ergesten dat he kan. Jtem wo yamerliken ere Erik Symen/son/ dem kopman synes gudes quyd maket to yare tornow (tor Now.?) vnde im Klen/son/ken Jtem alss wy de breffe vth Klenszken noch nicht enhebben [van des koninges vnde vnser heren der stede so wy vorvaren de he hebben schal Jtem alss Krukowen vnde de synen vinghen Hanss smedes knechte vnde vorden se [vp myt sik [wech vnde nemen den knechten ore kleder en deel vnde ore gelt de meste van der szijden de scho van den voten dar vmme dat se vee hadden halt vth dem allmind dar se ore husbunde hadde na gesand. vmme verscher vittalge willen to syner kost. dar de kopman to Bergen besundergen van koning Magnus priuilegie vp hefft dat eyn islik kopman dat doen mach dar bauen behelt Krukow Hanss smede dat vee vor vnde de schute vnde vorde de knechte vor den koningesgharden Dar vmme de kopman des rikesrade vake besochte vnde anlangende myt [7. b.] *myt der priuilegie de kopman konde dar odder Hansz smyd nyne entrichtinge dar vor krigen men Kruckow sprak des rikesraed hadde [s dat om to wiszet myt rechte Jtem van Hinr. Hegeman de muste wol vp .lxxx. mark lub. ere Olaue geuen van synes knechtes [wegen de enen van ere Erik Symen/son/ knechte hadde grepen in Lambert Hinrik/son/ kol [174 aar1447] garden vnd hadde kol dar vte namen vor de dact dat he den k/o+e/l hadde vth dem garden nomen Domeden lochman vnde radlude Lamberde [vor den koel to ere Erik Symmen/son/ knecht scolde om twe schilling engels geuen [vnde Alss worden Lamberde xij gr. vnde Hegeman musste de lxxx mark vor synen knecht [geuen dat syn knecht one doff geheten hadde de den kol namen hadde. Jtem van Hermen Hessen de enen Nordervaer vthgeret hadde vnde synen rechten masschopp. [beyde genomet Pael de ene de andere Ladewich Drewessz vnde hadde on daen an mel an molte vnde ander ware vp eluen hundert vissches to gildes [de quam vnde viij vissche des quam de ene van Norden [Pael genomet vnde hadde gedaen Hermen Hessen wedder vj c vissches *vj c vissches vnde ij tonnen raues de wolde Hermen af reken an syner schuld Pael de Norman wolde van der schuld nicht weten vnde vorsakede synes masschoppes Ladewiges do stund Hermen Hesse vor dem rechte vnde bewisede dat myt oren vthgesneden rullen dat se masschop weren ok dat se om sculdich weren vnde bewisede dat myt leuendigen tughen Alss Andres Nickels/son/ Aslaker Egede vnde Guttormer de der suluen schuldener letsaghe wa/son/ dar bauen domeden [8. a] de [radlude vnde de lochman vnde raedlude dat Hermen Hesse scolde Paele dat gud wedder by namen de vj c vissches vnde de schuld scolde staen went tor negesten kopsteuen dat de masschoppe beyde to hope quemen. Ok eer dem dome wolde de sulue Pael Hermen vormordet hebben vp Hermenss eghen hussen vnde dar to om vpp gepansert myt syner were dar domeden de lochman vnde de radelude. Pael scolde Hermen dar vor geuen j nornsche mark de so gud ys alss ix #/pund/ lub. Desse dome worden afgesecht anno domini millesimo ccccxliij o des negesten recht daghes na sunte Michele. Alss so steyt me na des kopmanss guderen vnde vorderff noch grauer wen id steyt to scriuende. Dat het al myt rechte nu to Bergen vnder mennichuoldigen saken Hinr. Graue. vnde Peter Vygend iuw wol konen vnderrichten [mer wen steyt to scriuende Dat sulke dinge dem kopman nu weddervaren vnde noch grouer [wedderuart so ys des kopmanss ingesegel an disse rullen benedden gedrucket to ener tuchenisse.
[175 aar1448] 
Thruls Olafssøn erkjender at være kommen overens med sin Broder Even Olafssøn om Skiftet af løst og fast Gods, saaledes at han overlod Even Baadstødet i Vardalen, 5 Netlag i Glessjøen og sin Del i Fyrenvandet i Holmems Sogn (Sigdal), medens Even overdrog ham 3 Markebol i Traader i Rollag Sogn (Numedal) samt sin Andel i Nedregaarden i Holmem (Sigdal).
Indtaget i en defekt Domsakt af 17 Juli 1690, tilhør. M. K. Strand, Solumsmoen i Sigdal (Jfr. ovenfor No. 160.)
Kiendis jeg Truelsz Ollafszen med dessze mine opnebref, att Even Ollafszen, min Broder, hafuer weret over ensz med mig, och ieg med hannem, om aldt det fiorschiffte som osz war jmellom, baade j loussze och saa faste, och hafuer hand giordt mig til nøyie wel, saa mig wel adnøyesz, fich jeg hannem Bodstødet j Wardallenom, och 5 netlag j Glessziønom, ochsaa mychet som jeg aatte, j Fyrren wattnedt, liger och desszer, eiygner j Holmens Sogn j Sigdal, fich och Evind forn te mig der jmod 3 mercheboel jorder j Traaden som liger j Rolagsz Sogn j Nommedall, ochsaa mychet som hand aatte j nedre gordenom j Holmen Sochn j forn te. Sigdal, schulle och alle desszer forn te arfuinger w-paa baade sider, frelsza vere, och for huer mand achier loust med alle lutter och lundom, som till hafuer liget, fra forno och nyo w-tan gordtz och jnnen, til meere wissze ock bedre forvarelsze, da beder ieg goude mændtz jndseigle med mine indseigle for dette bref som ner ware, som saa hetter Haral Saalfueszen, och Andersz Biørnszen da dette saatmol giordt war, at wie forn te Brødre saatte ware, om alt det fiorschiffte som osz jmellum baade j loussze ochsaa faste, Til Sanningen herom, sette meer okor jndseigle for dette Brev, er giordt war a : Leggesz j Midfaste Søndag Anno 1448.
2det Wnder tuende hengende j woxsz paa trøgte Zingenetter, mensz tredie bortte,
Arnbjørn Bjørnssøn, Sysselmand i Jemteland, erkjender, at han efter Fuldmagt af Erik Rave og hans Hustru har modtaget af Joan i Ambre 10 svenske Mark for en Fjerding i Ambre i Rafund, som Arnbjørn havde lagsøgt for Erik og hans Hustru.
Efter Orig. p. Perg. i Nordiska Museet i Stockholm (fra Ragunda). Seglet mangler. (Jfr. Brev af 1468 nedenfor). [176 aar1448] 
Thet skal allom manom kunnocth wara som thetta breff høra æller ssee ath jach Anbiørn Biørnson syzloman j Iemptalande laghlikit ombudh haffwande aff Eric Raffwe vppa hans hustrv wegna vppa een iordha deel j Ambir j Rawnda tha kænnis jach thes ath Ioan j Ambir haffuer mik til nøghio giort han betaladhe mik tyo march suenske for een rættan ffiærdung j Ambir hwilkin iach laghsøkte vnder Eric och hans hustrv med laghom och æpter thet ath thenne forscripne Joan haffuer mik tyo march suenske til takka betalath for then iordha delen j Ambir vppa Erics wegne tha skal han then iordena haffwa ffrij och ffræls och ohindradha och atalaløsa æpter thenne dagh thenne witne waro nær tha pæningana betalades Sigurd Ierundson Pedher Krakowaagh oc Olaff Toresson och till ytermere witnisbyrd later iach mit incigle hængie for thetta breff Scriptum et actum anno domini millesimo cd o xlviij o fferia quarta post dominicam palmarum
Biskop Olaf af Bergen tilskriver Abbedissen, Generalkonfessoren og Konventet i Vadstena med en Konventbroder fra Munkeliv Kloster, som paa Opfordring udførligere vil berette, hvad Biskoppen ikke vil nedskrive angaaende den Tilstand, der hersker sammesteds paa Grund af nogle af Brødrenes Forseelser, og som har bragt Klosteret i Vanrygte og truer det med Undergang, hvorfor han anmoder om, at der maa blive sendt 3 eller 4 kyndige og velanseede Brødre, der atter kunne bringe Forholdene i Orden, hvormed Biskoppen og nogle gode Brødre i Munkeliv ville være dem behjælpelige.
Efter Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn. efter den gamle, nu tabte Kopibog for Bergens Bispestol.
Olauus dei gratia Episcopus Bergensis venerabili ac deo deuote domine. N. Abbatisse Vasten. Confessori ceterisque etc. in Christo Jesu sponso caritatis Salutem. Venerabiles circumspecti De perturbato flebili et infelici statu monasterii Munkeliff Bergis vestri ordinis presertim in conventu fratrum ibidem lator presentium frater N. eiusdem loci conventualis ex parte utriusque conventus ad vestras prudencias summa necessitate cogente pronunc destinatus cum tediosum nobis de hoc videtur [177 aar1449] singula scriptis declarare idem frater verbotenus qualitatem ordinis inibi pronunc dispositam stricte requisitus vestris devocionibus plenarie ut tenetur valeat enarrare. Attamen nos propter graves et enormes excessus quorumdam fratrum notificantes monasterium illud in tam grave scandalum infamiam et populi proclamationem lamentabiliter incurrisse quod timendum est de grandi eiusdem loci dispendio dissolutione et ruina nisi eidem per dei gratiam et vestras circumspectas prudencias celeriter succurratur. Quare sincero cordis affectu vos hortamur rogamus suppliciter et exoramus quatinus propter dei laudem augmentandum ordinis honorem et conuentus predicti reformationem dignemini huc mittere tres fratres ad minus vel iiij. or si copia concedit in regula peritos pacificos discretos et modestos per quorum laudabilem vite conversationem morumque honestatem adiuti a quibusdam bonis fratribus hic preexistentibus regularis obseruantia iugiter rea(c)crescat ruga et macula prioris infamie per facinorosos regule transgressores introducta radicitus extirpetur. Onerantes nosmet ipsos eis in quibuscumque valuerimus eciam ut ex officio tenemur assistentiam fiducialiter administrando. Vigeat et valeat *vester felix congregatio in deo et communione Sanctorum. Scriptum etc.
Amund Sigurdssøn Bolt kundgjør, at han har solgt sit og sin Moders Gods i Nerike, som heder Gulberg og ligger i Viby Sogn, til velbyrdig Mand Hr. Gustav Olssøn og derfor oppebaaret 60 Stockholmsmark.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Begge Segl (Vaaben og Bomærke i et Skjold) vedhænge.
Alle gothe men thetta breff høræ eller see helsser jak Amundh Bolth kærlighæ med gwdh kungør jæk med thetta mith oppne breff ath jak haffuer soldh welbyrdik man her Gøtzstaff Olsson riddare swa mygit jordhe gotzs som jak ok myn modher haffuom j Nerke som Gulebergh hedher ok ligher j Wiby [178 aar1450] soken fra mik ok mine arffue ok wndher for de her Gøtz(sta)ff Olsson ok hans arffua j swa mathe ath jak eller mine retthe arffuinghe om mik forstaket wordher skal haffue fullæ makth ath købe jgeen for de gotzs med all tilligilssæ for fullæ peningha wthin alth hindher ok hielppe ræthe kænnas jak for de Amundh mik haffue opboret for gotzssit swa manghe peninghe som j warth kob kom som er tryssinstiughe Stokholms mark er thet swa ath thetta for de gotzs gaar her Gøtzstaff eller hans arffue [aff tha til bindher jek mik Amundh Bolth ok mine arffue ath wetherleghe her Gøtzstaff swa goth gotzs som thet er swa lenghe han faar sinæ peninghe til gothe rethe jnnen sex wegher wthen alth hindher eller hielppe ræthe til mere wissæ ok ytthermere foruarningh tha bedis jak beskedhin mans jnsiglæ Per Mortenssons j Lødissæ med mith egit skriffuath a Eluitzborgh odhinsdaghin nesth foræ komindis sancte Bartolomeus dagh Anno dominj M o cd ok oppa thet fæmtyandhe Bagpaa: *Amand Bolth
Ridderen Svarte Thure Jenssøn mageskifter sine 2 Gaarde Skipadræt og Fallothorp i Vrena Sogn (Sødermanland) til sin Broder Ridderen Svarte Aake Jenssøn for Bosgaarden i Fiflaryd samt Bjørnsthorp i Høsne Sogn (Vestergøtland). I Tilfælde af Vanhjemmel gives Erstatning inden 6 Uger.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 4 Segl vedhænge (Vaabenskjold med Hjelm i de to første, uden Hjelm i 4de; No. 3 geistligt). Sigillat. forb. m. Brev nedenfor af 4 Novbr. 1460 ( No. 208).
Alla men thetta breff høra eller see Helsar iak Swarte Twre Jensson riddare kærlica medh gudh kunnocht gerandes swa fore epter komandom som for them ther nw ære, Thet iac medh vilia oc beraddo modhe haffuir giort eth skelighit oc laglighit jordha skipte, medh minom ælzskeligha brodher Swarta Aka Jensson riddara j thessa matte, thet jac hanom vnt oc vplatit haffuer thessin miin godz som ær twa gardha j Wrena sokn Skipadræt oc Fallotorp, ffor huilka twa gardha han mic j geen giffuit haffuir twa sina fædernas [garda j Væstergøtland som er Boozgardhin j Fifflariidh oc Biørnstorp j Høsne sokn liggiande [179 aar1451] medh alles theras tillaghom Thy affhender iac mic oc minom arffuom, thessa forscriffna twa gardha Skipadræt oc Fallotorp medh alles theras tillaghom engo vndan takno aff allo thy som ther aff aldir tillighet haffuir oc ther æn til liggir hwat nampn thet helsth næmpnas kan liggiandis j Jonakers herade oc j Strængenæs biscops døme, Oc til eghnar jac them minom for na ælzskeligha broder her Aka Jensson oc hans arffuom til ewerdeligha egho for vtan alt aterkall Skedhe thet swa som gudh forbywde, ath forscr. minom ælzskeligha broder eller hans arffwom thesse gardha Skipadræt oc Fallotorp medh nokrom ræt eller landzlaghom aff ginge, Tha tilbinder jac mic swa oc mina arffua forscr. minom ælzskelica broder her Aka Jensson eller hans arffuom swa got gotz j geen giffua oc j swa godho læghie liggiandis som thetta nw ligger jnnan nesta sex wikor ther epter at thetta ware hanom fran gangit, wider mina godha tro oc rætta sannindh och vtan alla længre tøffringh eller hielpa rædhe Oc bider jac hæradzhøffdinghan j for na Jonakers herade som gotzen liggia wtjnnan, Oc giffuir fulla macht och alla vppa mina vegna ath skiøta oc skaptfara thessa for na twa gardha Skipadræt oc Fallotorp minom forscr. ælzskeligha broder oc hans arffuom Oc ther fastabreff vppa giffua som Sweriges lagh wtuisa, likerwiis som iac siælff nær ware, Oc til thessins breffs mere wisso oc ytermer forwaringh tha lather iach witherligha hengia myt jnsigle fore thetta breff oc bedhis iac hederligha og ærligha manna insigle til witnesbyrd som ær Magnus Laurisson a vapn oc her Eliff kirke herra j Betna oc progust j Vppunde oc Gotzskalk Amundzson heradz høffdinge ther samme stadz, at the late theris jnsigle hengia her fore medh mino eghno til vitnesbyrd som fore scr. staar, Ær thetta breff giffuit j Akyrø Arom epter gudz byrd thusanda aar fira hundradha aar oc vppa thet ena aar oc fæmtyonda nesta manedaghen epter dominicam reminiscere
pa Skipadret oc Falatorp
[180 aar1451] 
Ridderen Svarte Aake Jønssøn oplader St. Anna Chor i Vadstena Kloster, hvor Dronning Philippa ligger begravet og har indstiftet en Lampe at brænde, 14 Øres Land i Fullistad i By Sogn (Vestmanland), som er hans mødrene Gods, for 90 svenske Mark med Ret til Gjenkjøb for sig og sine Arvinger. Blandt Vidnerne ere hans to Brødre, Ridderne Svarte Thure og Svarte Sigge Jønssønner.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 6 Segl vedhænge No. 1 (Vaaben) samt No. 5 og 6 (Bomærker). (Se nedenfor No. 198).
Alla mæn som thetta breeff høra eller see Helsar jak Swarthe Ake Jønisson Riddare kerligha mædh gudh kunnocht gørandes allom mannom mædh thetta mith nærwarandes opna breff thet jach mædh wilia oc beradhno modhe salt oc nw genstan vplathit haffwer Sancta Anna koor j Watzstena clostre j hulkom Drotnigh Philippa ligger begraffuen til ath vppe halda ena lampo mædh, som høgboren forstinna Drotnigh Philippa ther stiktadhe at brænna sculde mith rætta mødherne som ær xiiij øris land jordh j Fullista j Byy sokn j Wæstmanna lande liggiandes fore nyetighi markir Swænscha pæninga swa dant mynt som nw giefft oc gienkt ær j Stocholm, hwilka penninga jach kænnis mic fullelica oc redhelica til nøies vppburit haffua, swa at mik alstinges wæl at nøgher Thy affhændher jach mich thetta forscreffna gootz xiiij øris land jordh j Fullista swa oc mina arffwa oc til eghnar thet forscreffna Sancta Anne koor j Watzstena mædh alles theres tillaghom som ther aff aldher til lighat haffuer oc ther æn til ligger hwat nampn thet hælst nempnas kan engo vndan takno, mædh swa dant forskiæl oc witzordh At naar jach eller mine arffwa wilia thet j gien køøpa fore licha manga och licha godha pæninga tha skal thet friit oc vhindrat j gen antwardhas mich eller mina erffwinghia vthan alt hindher eller naghra længere tøffringh, Skedhe thet oc swa som gudh forbiwdhe at thetta forscreffna gootz xiijj øris land jordh j Fullista forscreffna sancta Anne koor mædh nagher ræth eller landz laghom fraan ginge Tha tilbindher jach mik swa oc mina arffwa forscreffna sancta Anne koor swa goth gotz oc j swa godho læghe liggiandes som thetta nw ligger j gen giffwa eller j sama stadhin widher læggia jnnan næsta sex wichor ther effther at thetta waare honum fran gangit widher mina [181 aar1451] godha tro oc rætta sannind oc vthan all hielparædhe eller længre tøffring Oc til thessens breffs mere wisso oc ytermer forwaring tha lather jach witerligha hængia myth jncigle for thetta breff oc bedhis jach ærligha oc wælborna manna jncigle som ærw minna ælskeligha brødhers [herra Swarthe Thwre Jønisson oc [herra Swarthe Sigge Jønisson riddara Fikke Bylogha aff wapn oc beskedhelica manna Erengiisel Eskilsson oc Magnus Niclisson borghamæstara j Watzstena jncigle at hiengia for thetta breff til witnisbyrdh Screffuit j Watzstenom Arom effter gudhz byrdh M o cd o fæmtyghi [oc vppa førsta aareno freyadhaghin fore palmløgherdagh
Her Swarthe Acha Ionssons breff vppa lampo gosen j [Sn/a+e/ckian
Broder Anund Benktssøn, Kustos for Minoriterordenen i Linkøping, gjør paa Provincialministerens Vegne Hr. Aake Jønssøn (Svarteskaanung) og hans Hustru Mechtild Klausdatter, som Ordenens Velgjørere, delagtige i sammes gode Gjerninger og tilsiger dem efter deres Død en Begjængelse i Lighed med Ordensbrødrenes.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Levning af Seglet vedhænger i rød og grøn Silketraad.
Nobili viro et strennuo domino Achoni Johannis Militi ac consorti sue predilecte Domine Mecthildis Clawsdotter ffrater Anundus Benedicti ordinis Minorum Custos Linchopensis jn dei filio pacem continuam cum salute Exigente vestre deuocionis affectu quo deum et ordinem nostrvm diligitis vos tamquam speciales benefactores et amicos nostri ordinis ex speciali qua fungor reuerendi patris nostri Ministri prouincialis auctoritate plenaria ad sua suffragia ffratrum nostre prouincie videlicet Dacie Swecie ac Norwegie tenore presencium recipio plenam vobis participacionem bonorum omnium concedens tam post mortem quam in vita que per ipsos die noctuque jn missis vigiliis je#ïunijs oracionibus laboribus ac aliis piis exercicijs operari dignabitur clemencia saluatoris Superaddens de gracia [speciali vt cum obitus vester vtinam deo carus nobis fuerit intimatus [182 aar1451] idem exequiale officium fiet pro vobis quod pro fratribus nostris karissimis defunctis fieri commvniter est consuetum Datum Sudhercopie Anno domini Mcdlj o jn die sanctorum apostolorum Pphilippi et Jachoby Custodiatus officij sub sigillo.
Biskoppen i Skara, 2 Riddere, Lagmanden i Vestergøtland og 3 Væbnere gjøre vitterligt, at to Mænd paa Retterthinget i Skara 6 Februar i Kong Karls Nærværelse tiltalte Hr. Thure Jønssøn (Svarteskaanung) og hans Søskende for en Gaard i Landa og en i Jung ved Navn Busthorp (Vestergøtland); Sagen opsattes til Landsthinget 14 Dage efter Paaske, da Gaardene efter de fremlagte Breve tilkjendtes Hr. Thure.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 7 Segl vedhænge 6 (Vaaben); 4de kun Fragment.
Wj Benct med gudz nadh biscop j Scara Twre Twreson Martin Swan riddara Benct Gylta laghman j Westergøtland Fikke Bylogh Lauris Figason oc Benct Andres(son) wepnara gørom witerligit med thetta wort opno breff at arom æffter gudz byrd Mcdl primo tha war nadhuge herra konung Karll for rætta sat j Skara med hans ærlica radh och godha men vppa sancta Dorothea dagh Tha j bland annor ærande kom en som hether Niels Broka oc en som heet Magnuss Pædherson ok kærde til welboren man herra Twra Jønisson riddare oc hans syszkene om en gard j Landa oc en j Jwng som heter Budzatorp och sagdo sith rætta ærffue wara oc war them hwarte for wærd ælla pæninga fran komit Til hwilkit ærande herra Twre swarade at han ey før hørt haffde vtan hans fadher haffde thet ærfft æffter sin fadher oc han ok hans syskene æffter thera fadher och engin aff them waro til thalade nokon thiidh til forenne Thog lagde mins herra nadh forscreffna herra Twra och hans med arffua fore, ath the scullo thera bewisning fore komma jnnan nesta landz thing ther æffter oc for na Niels Broka oc Magnus Person med thera bewisning Tha æffter wors nadhuga herra budh ok begerilse hioltz ther landz thing xiiij dagha effter pascha vppa samma aare badhe om the ærande oc annor som wor naduge herre tha befælt [183 aar1451] haffde tha kom ther fram hedherliken man herra Josep som oc sagde sik wara en arffwe j samma ærande oc haffde for da Niels Broka fulmektuga breff at hwat rættin ther om gaffwe tha sculle han wara fulmektugh gøra ok hænda wppa allas thera wegna Tha taladhe for ne herra Josep til herra Twra om for na godz om hulkit the sik j rettin gawo med beggias thera beuisning for oss oc flere godha men Tha haffde for ne herra Josep ey annor beuisning æn sagde sich, oc Niels Broka wara ther retta arffwa och budzmen til Tha haffde for de herra Twre skælighen open breff at hans fadher fadher thet inløst haffde for lxxx aar for thre mark oc xxx Stokholms mynt swa got at vj mark giordho ena løduga mark fframdelis haffde han eth køpe breff vppa samma godz som hans fadher fadher køpt haffde eghindomen for vij aar ok xl for xl mark oc hundradha swa godha at vj mark giordo ena løduga mark, hulken breff oskrapat oc oskad waro oc wel troande j allom sinom articulis, thog war eth jncigle støt oc nokot brutit tha kundom wj alle granlica merkia at thet war skeet j samma førning tha the hiit førdhos thy gyllade wj thet widh sina makt som forscrewat star Tha atspurdom wj om thet nokon tiidh til forenne atalet war pa hæradzting ælla landzting hulkit engen sagde sik minnas Thy æffter swa dan breff oc lango heffd dømpde jac Benct Gylta laghmans dom hawandis med forscreffna werduga fadher oc godha manna samtykio som forscreffne sta for da herra Twra oc hans med arffwa widh samma godhz at bliffwa vtan swa kan finnas at herra Josep oc Niels Broka æro rætta arffwa æffter then som *som herra Swarta Skanung for na godz salde tha sculo the herra Twra och hans syskene swa manga pæninga j gen giffua som forscreffne standa, om the ey fasta breff haffwa, vtan kunno fasta breff finnas tha stande køpjt widh sina fulla makt Till vitnesbyrd och stadhfæstilse at swa giort ok gangit ær som for screffwat star tha hængiom wj forscreffne war jncigle for thetta [breff Screffwat aar oc dag oc stad som forscreffwat staar etc.
Jwng oc Landa
[184 aar1451] 
Dom af tre Kanniker i Oslo, Lagmanden samt Borgermestre og Raad sammesteds angaaende Vedligeholdelsen af Faderbro (Faabro i Berum), hvortil Kannikerne ved Mariekirken i Oslo, hvem Gaarden Jader følger, skulle bidrage med 6 Langstokke og Fogden paa Akershus for en Ødegaard paa det andet Land med 2 Langstokke, samt begge med den nødvendige Farved (Tverbordene).
Indtaget i en Tolvmandsdom, dat. ved Faabro i Berum 17 Novbr. 1609, Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Statholderarkivet). (Jfr. No. 123 ovenfor).
I en Tolvmandsdom i Tvist om Delet mellem Lysaker og Jader i Berum anføres:
Ydermere vill ieg haffue Dommerne hennuiiszt till en Dom, som er gangen och vdgiffuen aff thrende Korszbrødre j Osloë, Jtem aff Laugmanden, Borgemestere och Raad derszammestedtz, daterit Osloë Tiiszdagen nestfor vor Frue dag Anno 1451. vdj huillcken Dom klarligen befindis, att Cannickerne i Mariæ Kircke (som Jader fullde) ere tilldømde at hollde sex Langstocke oc saa megen farueed dertill er hørendis vdj Faders Broo, Och der jmod Fogden paa Aggerszhus som formedelst en Ødegaard paa den anden siide føllger thet andet land, schall hollde tho Langstocke med veed dertillhørendis, j samme Faders Broe, - -
To Mænd kundgjøre, at Ægtefolkene Ulf Odssøn og Kirstin Thorsteinsdatter lyste, at de havde solgt 1 Markebol Jord i Aungulsnes (nu Ungersnes) i Ignebakke Sogn paa Romerike til Eirik Hermanssøn og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig p. Perg., indlaant til Rigsarkivet 1900 ved Uhrmager T. J. Thorstad. Begge Segl mangle.
Ollum monnom thæim sem thettha bref sea ædher høyræ sendher Halvarder Thorkelsson ok Styrkar Petersson q. g. ok sinæ kvnnikt gerande at mit varom a Arnnæstat, som ligger j Vesby sonk a Follo a *paln svnnodagh anno dominj Mcdljj høyrdhom ok saghom a af einne halfvo, Vlf Ozsson Kristin [185 aar1452] Thostæins dotter eigin kona hans en af annare halfvo, Eiriker Hermansson lyste tha førnemt hion med ja ok handirbande at thavk hafva selt adirnemdom, Eirike, merk bool jerder j Avnggvlsnes som ligger j *Imgnæbakkæ sonk a Ravmærike frialst *ol heimholt firir hvarivm manne med lvtvm ok lvnindom som til ligger ok legit hafver fra fornno ok nyio fra sik ok sinom arfvom ok vndir, Eirike ok hans arfvom kendiz ok førnemt hion j samv handirbande at thvk hafva vp borit af adirnemdom Eirike fyrstæ penigge ok øfstæ ok allæ ther j millivm ok til sannide ta settom meer var insigle firir thetta br(ef)
To Lagrettemænd kundgjøre, at Jon Niklissøn erkjendte at have solgt til Niklis Arnessøn saamegen Jord, som han og hans Moder eiede i Hauge i Askim Sogn, og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Baastad i Smaalenene, 1892). Begge Segl mangle. (Jfr. Brev af 19 Oktbr. 1563 nedenfor).
Ollom monnom them som thette bref see, ædher høyre sendher Helghe, Thoresson oc, [Gr Paal, Grimsson lagrete, men q. g. oc, ssina kunnikt gøyrendhe, at myt worom j Asskeims, kyrkio, a, langha frædagh Anno, dominj Mcdlij saghom, oc høyrdhom a at, their, høylldhom hondhom ssamman Joon Niclis, son af eine halfwo, En, af, annere halfwonne Niclis Arnesson med them skilordhom widherkiendis Joon Niclisson fyrnempdher at, han hafdhe selt Nicliss Arnessyni swa mykyn jordh mun oc, andheildh som han atthe j Haughe, oc, hans modher, som ligher j Asskeims, ssokn fra Jon Niclissyni, oc, hans modher oc, ollom hans erfwinghom oc wndher, Niclis, Arnesson oc hans, erfwingher, til æfwerdherlighe eigho, oc, aldz afredis frielst, oc, heimholt fore hwari(o)m manne med ollom luttom oc, lunindhom som til ligher, ædher leighit, hafwer oc widherkiendhis, tha, Joon tidhnempdher at, han hafdhe tha, wpp boret af [Joon Nicliss Arnessyni fyrsste, penninghe oc, øfsstæ oc, alla her, i, mellom æfter, thy, som j kaupp theire kom fore fyrnempdhen jordh mwn oc, andheildh j Haughe Oc, til sanindhe sætte myt, okor, jnsigle fore thette bref
[186 aar1452] 
Hr. Bo Nilssøn (Grip) gjør vitterligt, at han har mageskiftet Gods i Halla Sogn i Jönåkers Hered til Hr. Aake Jönssön mod Gods i Kärna Sogn i Hanekind Hered og et Mellemlag.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 3 Vaabensegl vedhænge. Sigillat forb. m. Brev nedenfor af 4 Novbr. 1460 ( No. 209).
Alle the dandemen som thetta breff høra eller see helsar jac Boo Nilsson ryddare kerlega med gudh gør iac vitherlegit med thetta mith neruarandis vpna breff at jac hafuer giort eth laghleghit iorda skypte med vælbyrdogom man her Aka Iønisson ryddara i sva matto at iac hafuer honum vnt oc vplatit thw øris land iord i Ækyrsta i Halla sokn i Iønakærs hæret i Strængianes biscopsdøme som arlega ræntar ena halff mark Svenska peninga, Oc han hafuer mik i gen gifuit en attung iord i Tiæratørp i Kerna sokn i Hanakinda hæret som arlega rentar en tøn korn oc en øre peninga Øsgøtzsca, oc ther til gaff han mik xx marc Svenska peninga i Stokholms mynt Thy affhender iac mik oc mina ærvinga the for da ii øris land iord i Ækirsta oc til ægnar iac them for da her Aka Iønisson oc hans ærfvingom til æwærdelegha ægho med allom thæras tilliggilsom som them aff alder tillighat hafuer oc en til ligger oc ma for her Ake the for da iord sælia skipta oc alleledis brvka til sinna nyttho æpter sinom egnom vilia oc vare thet sva som gud forbiude at nakat aff thesse iord afginge med nakrvm ræt æller landzlagom tha tilbinder iac mik oc minom arfwm honum sva got godz i sva godho læghe som thetta nw ligger i gen gifua vider mina godho tro oc sanindh oc gifuer iac hærethofdinganum i thy hæredhe som iorden i ligger fulla makt oc alla for da her Aka the iord at fasta a mina vegna æpter thet Sverikes lagh vtvisar til mera stadfestilse oc høgre forvarningh tha bedhis iac vælborna manna insigle her Gødzstaff Vlfson oc her Fader Vlfson ryddara med mino jnsigle til vitnisbird ær thetta breff giffuit arom epter gudz bird M o c o d o lij o om xi thusand iomfrv dagh
her Bo Nielsons breff pa ij oris land j Ekirsta
[187 aar1453] 
Mats Kagge, Heredshøvding i Oppunda Hered, kundgjør, at han efter Begjæring af Hr. Aake Jenssøns Ombudsmand forskaffede ham Stadfæstelse paa Hr. Aakes og hans Broder Hr. Sigges Mageskiftebrev angaaende Åkerø i Oppunda Hered og Rørabo i Vestmanland.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Vaabenseglet vedhænger.
Alla mæn thetta breff høra eller see Helsar jac Mattis Kagge heradz høffdinge j Vppunda herade kerligha med gudh kunnocht gørandis Ath arom epter gudz byrdh thwsand aar fira hundrad aar oc vppa thet tridia aar oc fæmptionda nesta løghordaghin epter sancte Pawals dagh, ther iach thingadhe med almoghen aff forscr. herade a rettom thingx stadh oc dagh Tha kom fram wælborens manz her Aka Jenssons riddare æmbetzman Olaff Jensson, oc loth her læsa nogre skiptis breff, som wælborne mæn for ne her Ake Jensson oc hans ælzskelighe broder her Sigge Jensson riddare, fulkomplighen oc eendraghtelighen mællan sigh giort haffdo Som war vm Akyrø gardh her j heradet liggiandis Oc om Rørabo gardh j Wæsmannaland j Norbo hundare liggiandis med allom them godzsom torpom oc tillaghom som bæggias theras opna hoffwedh breff ther vm wtuisa Och badh mic vppa forscr. her Sigge Jenssons vegna thet iach sculle giffua for na her Aka Jensson fasta vppa forscr. skipte Hwilket ærende jac til nempdena ranzsakan skøt, vm thet skipte laghlica giort war ælles eygh, Tha witnadhe nempden oc alt menogha heradet Ath thet skipte langhlica standit haffde oc laghligha giort war thøm j mællom, swa at engin kunne ther amothe sighia Och epter thy ath næmpden och alt heradet witnadhe thet laghlica giort wara Oc forscr. her Sigge Jensson haffdhe mic bidet oc fulla macht giffuet j sino opno breffue, at giffua ther fulla fasto vppa epter thy som Swerigis lagh wtuisade Tha nempde jac thessa tolff godha mæn til fasta at thesso skipte, som først ær Ermund j Ormsta Olaff j Inlænda Karl j Skalwnda Olaff j Dyummasta Karl j Wallom Eric j Binklinge Jon j Silinge Haquon j Ekeby Niels j Flææn Jngwar j Spetaby Jon j Hosoby oc Jens Jngieldsson wider waaromen Wlff Benktsson oc Biørn j Bergha Til thessins breffs mere visso oc stadfestilse tha lather jac witerligha hengia [188 aar1453] myt jnsigle fore thetta breff som giffuit ær aar oc dagh oc stadh som forscr. staar.
Hr. Aake Jønssøn erkjender at være Strengenes Domkirke 57 Mark 2 Øre skyldig for 6 Sølvstøb, veiende 7 lødige Mark, hvilke hans Fader Hr. Svarte Jøns havde pantsat, men som han nu paa egne og Søskendes Vegne har indløst for 2 Gaarde i Lundby Sogn i Vesteraas Bispedømme.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af de 4 Segl mangler 3die.
Jak Ake Jonsson Riddare oc howitzman vppa Ringxstadhaholm Kænnis med thesso mina nærwarandis opna breffwe mik aff retthe wetherlighe scwldh gelskylloghan wara Strengeness Domkirkio twa øre oc siw march oc femtighi Swænska peningha for sex silffstop som wægha siw lødogha march hwilkin min fadher herre Swarthe Jøniss gudh hans siæl nadhe ther insatthe til panth oc iak haffwer them nw vt anamath wppa mina oc alla mina syszkena wæghna for hwilka lvij march oc ij øre jak sæther thæssin miin godtz, een gaardh j Ødhnistha oc een gaardh j Ødhinsteen liggiandhe j Lundhby sokn j Twhwndare j Wæstheraaris biscopsdøme med hwsom oc jordh oc allo thy ther wndher liggher for do Strengeness domkirkio til en brwkelighen panth swa ath hænne formæn magha the for da godtz haffwa behaldha styra oc raadha oc affgældh vp aff bæra swa længhe for da peningha summa ær vpbwren eller bethaladh, oc wil iak oc skal ther for innan encthe bewara mik med them godtzsom eller landhbor ther vppa sithia oc ey them gæstha eller noghorledis twingha hwarkin iak siælffwer eller mina brødher eller tiænara wthan wil heller oc skal them hiælpa beskærma oc forswara epther minne makt swa ath the skwlo bliffwa besithen swa at domkirkian skal bliffwa wthan skadha oc iak framdelis wil gagn aff haffwa thetta loffwar iak for mik oc mina arffwa stadugth fasth oc obrwtheligith haldha widh sannindh oc godha tro Oc til ytermere forwaringh bedhiss iak wælborna manna herre Eric Nypertz herre Fadher Vlffsons oc mins brodherss herre Thwre Jønssons jncigle med mino eegno ath hængia for thetta breff Datum Stocholmis Anno dominj Millesimo quadringentesimo quinquagesimo tercio jn vigilia Ascensionis dominj [189 aar1453] 
Littera Akonis Jensson super Ødnista et Ødhinsten parochie Lundby dyocesis Arosiensis
Syv Riddere og fem Væbnere, hvoriblandt Amund Bolt, gaa i Borgen hos Kong Karl (Knudssøn), for at Hr Henrik Jenssøn (Gyldenløve) af Norge skal betale 800 Rhinsgylden inden næstkommende Paaske for sin Frigivelse af Fængslet; hvis Summen ikke erlægges, skal han vende tilbage til Stockholm, om han er i Live.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 12 Segl vedhænge No. 1 (Natt och Dag) og 8. (Bülow). (Trykt i S. Brings Saml. af åtskill. Handlingar etc. II S. 246 f. Jfr. Norsk Hist. Tidsskr. 3 R. II S. 131 f.)
Wy Bo Stensson Eric Axelson Eringisl Nielson Otte Olson Joan Gædda Symon Kørning oc Gregers Beynctson riddara Fficke Bylo Niels Cristiernson Karl Knutzson Amund Bolt oc Laurens Olsson a vapn Gøre weterliget med thetta wort opna breff at wy haffua loffuod med sammandhaand wor kære nadoge herre konung Karll etc. fore Herre Henric Jønsson aff Norige oc hans beskatning for hans fængelse j sa mato at han jnnan pasca dagh nw nest komonde skal geffua for de wor nadoge herre attahundrada rinska gyllena eller oc sa myket i annat gull oc gode peninga som her i Stocholm gonga som ther pa løper Waret oc saa at for da gull oc peninga jnnan for na tiidh ey redeliga framkome, tha forplicte wy oss at for de herre Henric skal ater jnkomo til Stocholm strax ther effter om han leffuer ok ey tedan vtan med for de wor Nadoge herris eller fogetens pa Stocholms hws mynne Alt thetta for na loffwo(m) wy stadogt fast oc obrotliga at hollas vtan alt argt hielperede eller argha list widh wara æro sannind oc gode thro Til ytermere wisso lata wy hengia veterliga wor incigle for thetta breff Scriptum Stocholm die Corporis Christi Anno dominj Millesimoquadringentesimoquinquagesimotercio etc.
Jtem thetta breff ludher paa viij c ringska gyllene for her Henric Jønsons j Norge fængilse -
pantebreff
[190 aar1453] 
To Lagrettemænd kundgjøre, at Engel Gertssøn havde faaet i Arv Vierosen med underliggende Størjen (Odalen); Grændserne angives.
Efter en Afskrift p. Papir fra 1688 i norske Rigsarkiv (Statholderarkivet). Uden Tvivl falsk.
Allum Mannum den som dette bref seer eller høerer se(n)der Gester Hoffuerdersen Olfuer Sifuersen soren laugrettis Mænd, Qvæde gud og sinde Kunigt giørende at mit vorum og Opstad kirchegaardum sangt Botolmeszste Anno Domini 1453 Jch wederkiendis at bref worum oplæst, med fulle ædstafne og bog soer at Engel Giertsen hafde i arf kommet alt Wier oszum og Storjen wnder formeente Wier oszum, som er fra Størge mundum og j Sandbechen noer wnder Røoszum j Buretiernum søndere j Getteraabum j try tierna, der jmod tager Sougenesum schoum derfra j Lange wattne, derfra j westre Bem lum og bechum og sønder Ende slette Hellefaldum til Størge bechum j Størgen, til sandinge setter Jch okore Jndsegle for dette bref giort aar og dag som fore siges,
Rigtig Copie efter Originalen Testorer (L: S:) Peder Andersen Vinge prop. m.
Ranfrid Øndsdatter bekræfter sin afdøde Husbonde Thorsten Gudmundssøns Salg af Jordegods til Hr. Svarte Jøns ligeoverfor dennes Børn og lover dem yderligere Stadfæstelse derpaa, hvor saadan tiltrænges.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 3 Segl (et geistligt og 2 Vaabensegl, Färla og Ekeblad) vedhænge, 2det sønderbrudt.
Alle the thetta breff høra eller see Helsar jak Ranfridh Øndzdotther kærligha med gud oc bekennis jak med tesso mino breffue ath all the godz ther min elskelighe bonde Torsten Gudm(un)dson soldhe velbyrdhughum manne Her Swarte Jøn/son/ riddare gud beggies there siel nadhe oc framdelis stadfeste hans arfuinghom Som ær Swarte her Ture oc Ake oc theres siidzkønom thet var med mino ja ok fulkompnelighom goduilia giort [191 aar1453] oc star jak thet køp fulkompnelikan en til hwar thet helst vara kan for mik eller minom arffuom oc til for da her Swartta Jøn/son/ arffuom effther ty vares breff vtuisa som the aff os haffua oppa for da godz oc tilpliktar jak mik en at giffua them fasto oppa the godzen som the ey fasto oppa haffua fangith epther ty som Sweris lagh vtuisa oc forbiudher jak alla mina arffuingha for da her Swartta Jon/son/ arffuom j thessom godhzom at hindra som the aff mik ok minom bonda sath haffua oc the os fulkompneligha lika fore giorth haffua som var breff ther om vt uisa til tessins breffs mere visso oc bether stadfestilse tha bedis jak ærligha manna incigle ath hengia fore thetta breff medhan jak ey sielff incigle haffuer som er her Eleff kirkioher(re) j Betno oc proust j Opunda Ebbe Benktssøn ok Mikel Tasto aff vapen Datum Anno dominj Mcdliij o die sancte Andree appostolj jn Ballirstom
Fru Ramfridz Öndzdotters stadfestelse breff på nogre godz som hennes man solde her Swarte Jönsz
Hr. Erik Erikssøn (Gyldenstjerne) og Dr. Nicolaus Ryting dømme paa Refstethinget efter Kong Karls Befaling i en Sag mellem Presten Hr. Harald i Østerplana Sogn i Kinnehered og Hustru Arfrid, Thorsten Jonssøns Enke, der med Vold havde ødelagt nogle værdifulde Pergamentsbreve, som Hr. Svarte Jøns havde betroet ham, og som vare Gjældsbreve fra hendes Forældre til Hr. Nils Svarteskaaning. Trods sin Benegtelse kjendtes hun skyldig heri og dømtes til Erstatning.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Begge Segl (Gyldenstjernes og et geistligt) vedhænge. Sigillat. forb. med No. 199 og 201 nedenfor.
Wy Erik Eriksson Ridder ok doctor Nicolaus Ryting Gøre witerlict at thæn tiid wy reffzte tyng hiøldom (j) Skara effter wor nadoge herre konung Karls beffaling Arom effter gudz byrd Tusendaffyrahwndradaffemtye pa thet ffierda tyende dag jull kom ffor oss her Harald j Østroplanda j Kynd heradh ok kerde til hustrv Arffrit Torsten Jonsons effterleffue, om nagher køstelig [breff permens breff med hengiende jnsiglo wel bewarat som hon togh aff hans hender ok honom asyande brøt, reff, ok [192 aar1454] beet jnsiglen ffra hulken breff her Swarte Jøns honom j gode tro til bewarande antwordat hadhe Ok hadhe ffor ne her Harald eth jnsigle med sik som hadhe warit Sigga Larissons aff wapn ok henk ffor ffor na breff ok sagde sik thet med makt taghit haffua w henna mwn Ok kom ffor oss en qwinna som heter Jngegerd Swens ok war her Haraldz deya tha pa then tiid thetta skedde hulken som nerwar swor ok witnado at so tilgangit war som ffor uit star ok sagde her Harald at hustrv Arffrid giordit ther ffore at breffuen lyddo pa naghra peninga Som hustrv Arffrides ok hennos systers fforældra pliktoge waro her Niels Swarta Skanung Riddara ok hans arffua som ær try hwndrat marc Swenske peninga sa got mynt at sex marc Swenskæ gora en lødug marc en graa hyngst sa god som tiwgu lødog marc, et styck røt yperst, tye tymber graskin ok ffæm tymber mardskyn Til hulkit hustrv Arffrid swarade at hon thet ey giort hade, ok effther thet ey waro ytermere witne pa ffærda, tha satto wy thet til nempden ath hon thet ransaka skulle oc huat heller the wilia heller weria eller ffella henne Ok nempden ransakadeth ok ffelte henne ffor ffor na gerning Ty dømpde wy thet ffor na hustrv Arffrid skal jnnan sex wigher oprætta ffor na her Harald allan then skada han ffangit haffuer ffor thet at hon ffor na breff ffordarwade ok sonder reff, Ok skal hon jnnan ffor na tiid gøra her Haraldz skadaløsan om ffor na peninga summo. hest klede ok skyn widh hennes ffyrety mark ffor konungx dom ok dømpde wy henne sak til ffyrety mark ffor thet at hon the breff welleliga onyttaa, giorde Tesse tolff satho j nempden som æra Laris Siggesson Pedher Martensson Benkt Dwm Pedher Stygsson Pedher Nielsson ok Ragwal Andersson wepnara, Lasse Siggesson Thore j Tymmetzdal Swen Andersson Thore Smidh Jon Algotsson ok Mattis Brynelfson Tess ytermer til wisso ok fforwarning hengiom wy wor jnsigle til witnisbyrd ffor thetta breff Datum Anno die et loco quibus supra.
[193 aar1454] 
Christina Bentsdatter, Abbedisse i Gudhems Kloster, gjør vitterligt at have mageskiftet et Aalefiskeri ved Tolkabro i Vings Sogn (Aashered) til Hr. Svarte Thure Jønssøn, Lagmand i Vestergøtland, mod en Gaard Madvalsryd med Aalefiske og underliggende Ødegaard Orreleken i Kinnaromma Sogn (Marks Hered, Elfsborg Len) paa nærmere angivne Betingelser.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 3 geistlige Segl vedhænge, 1ste ødelagt.
Jech Cristina Bentzdotther abatissa j Gudhems kløster gøre vitherligit med thetta worth opith breff thet vi haffua giorth j lagligit oc vinligit iorda skipthe med velbyrdoghe manne her Swarthe Thure Ionisson riddare och lagman j vestre Gøtlandh sa ath vi haffua vp lathit vorth alafiskeri som vi haffuom vidh Tolka bro j Vinghs sokn j Ashæradh honom oc hans arffuingia til æwerdeligha eygho och han haffwer vorth kløster j gen lakth j gardh hether Madwalzrydh med ala fisketh ther samastadz oc ødhe godzen som ligher vppa annan sidona aane som aff aldher haffwer ligath til gardhen oc j ødhegodz som hether Orraleken j Kindarom sokn j Mark ligiandis med sa dan skel ath vi skolo haua ij klerka ij friborna men och ij odell bøndher och the skolo ransaka hulkith fiskeri bætre ær vare thet sa at Madualzrydh vare betre en fiskerith vith Tolka bro j Vings sokn tha skal for ne herThure forbætra thet epther theyra sigilse med godz eller annar renta vare thet oc sa athet fiskeri vith Tolka bro vare bætre tha skolom vi oc vorth conuenth vidherlægia her Thure eller hans arffuingia, oc epther theyris sigilse och skolom vi hwor vara haffua sith fiskeri sa leynghe till asyn er a kommen och likawel vare byth til æwerdeligha eygho och neer the asyn haffwer varit som førscriffuath star ath vi vitha vppa badha sidhor hulkit som forbætras skal tha tilpliktha vi oss och vorth conuenth at geffua for ne her Thure eller hans arffuingia breff och skell oc stadfestilse vppa forscreffne fiskeri som Swerigis lagh oc reth wtwiser Til mere visso oc thessin breffs mere visso oc stadfestilse tha hengia vi vorth jnsigle med conuens insigle fore thetta breff oc bedhoms vi var forma(n)z insigle her aboth Aruiz ath hengia fore thetta breff med varom insiglom scriptum anno domini m o cdliiij o in octauis visitacionis Marie virginis
Madwalzrydh
[194 aar1454] 
To Lagrettemænd kundgjøre, at Aslak Olafssøn enedes med sine Brodersønner Ketil og Bjørn Evindssønner om det Jordeskifte, som Aslak havde gjort med deres afdøde Fader Evind Olufssøn, hvorefter Aslak skulde have hele Traader i Rollag (Numedal) og Evind alt, hvad denne eiede i Nedregaarden i Holmem (Sigdal) med tilliggende Udjorder.
Indtaget i en defekt Domsakt af 17 Juli 1690, tilhør. M. K. Strand, Solumsmoen i Sigdal, fol. 59. b-60. b. (Jfr. ovenfor No. 160 og 162).
Ollum Mannum dem som dette bref see eller høre, helszer mer Troller Kittelszen og Halfuord Weggerszen laugretes mænd Q. gud og sinne, kunie giøre, at meer warum a Holmen j nedre gaarden om winter dagen Anno Domminij 1454 hørde og saage a haander baand dere af ene halve, Aszlacher Ollafszen, en af andre halve Kitel Efuenszen og Biørn Efuendszen, Stadfester da attern te brødre Kittel og Biørn al de jord schiffte som deresz fader Efuind Ollufszen giorda (gud hansz Siæl have) med Aslach forn te Broder sin, Jtem var derra jorde schiffte saaledesz som her effter stander, Schulle da Aszlacher forn te fylge alt Traaden, som liger j Nummedal j Rollog Sogn frelst och *hensolt, for huer mand, med lutter og lunder, med fische og fygle, og alle veyde stade, Jtem schulle da Efvinder atternefnte eyge al den lodt som Aslacher tidt nemder aatte j nedre gaarden j Holmen, och alle wd-jorder som der aatte effter sin fader frelst och hemholt med luttem og lundomb, med fische og fygle og alle veyde steeder, Jtem warde da satte og all satte om all fiorschiffte som dem war jmellumb, Til meere wissze og sanning, da henger mer wore jndszeigel for dette brev er giort var a: dag og aar som forsiger,
1te wnder 2de hængende och j woxs paatrøgte Zignetter,
Svening Anderssøn, Prest paa Holmem (Sigdal) og en Lagrettemand kundgjøre, at de hørte Brødrene Ketil og Bjørn Evindssønner samtykke det Jordeskifte, som deres afdøde Fader Evind Olufssøn havde gjort med sin Broder Aslak Olufssøn, hvorefter denne skulde have hele nordre Gaarden i Traader i Rollags Sogn (Numedal) og Evind hele Nedregaarden i Holmem (Sigdal) med alle Udjorder i Vardalen.
Indtaget i en defekt Domsakt af 17de Juli 1690, tilhør. M. K. Strand, Solumsmoen i Sigdal, fol. 60. b. - 61. a. (Jfr. foreg. No. og Brev af 1464 nedenfor). [195 aar1454] 
Ollum Mannum dem som dette breff see eller høre, helszer jeg Svening Anderszen præster a Holmen, och Torder Efuendsen laugrettesz mænd Q: gud, og sinne kunde giøre, at meer warem j Nedre gaarden, om winterdagen Anno Domminij 1454. Hørdom och saage at de helde hender sammen af enne halfue Kitel Efuendszen, og Biørn Efuendszen, en af andre halfuo Aslacher Ollufsen, med di schiel orde, at de forn te brødre Kitell og Biørn, samtycher schiftebref som fader derra hafde giordt (gud hansz Siæl have) om jorde schiffte med Aszlacher forn te broder sinnom, schulle da Aslacher attern te følge og eyge all nørdre gaarden j Traaden, *erliger j Nummedal, i Rollog Sogn, med fische og fygle, og alle weyde stader, baade vtan gorsz og jnnen frelst og hemholt for huer Mand, under ham og hansz Arfuinger, end forn te broder schulle følge och eye al Nedre garden, som liger j Holmensz Sochn, og alle andre utjorder som de aatte baade j Wardallen og anderstedtz frelst og hemholt baade med fische og fygle, og alle weidestader uten gaarsz og jnnen ifra Aszlacher och hansz arfving often te och under forn te brødre Kitel og Biørn og deresz arfvinger til eværdelig eyge, og alle acherløst war de da satter om samme honderbaand, og al setter om al de fiorschiffte som dem war da jmellum, Til mer vissze och Saning da henge wj waar jndseigle for dette bref er giortt war dag og aar som foresziger,
2det ligeledesz wnder tuende hengende oc j woxsz paa trøgte Zingnnetter,
Magnus Bonde Philippussøn kundgjør, at han har solgt til Hr. Erik Axelssøn (Thott) 3 Gaarde ved Navn Tuna i Kumbla Sogn i Lysings Hered (Linkøpings Bispedømme) for 40 Rhinsgylden og med Forbehold af Gjenløsningsret for sig og Arvinger. Blandt Medforseglerne er Amund Bolt.
Efter Orig. p. Perg. i danske Rigsarkiv (Sverige. Dalarne. Østergøtland fasc. 5-6 No. 16). De 2 første Segl vedhænge, de 2 sidste mangle.
Alla mæn thetta breff see eller høra Helsar iak Magnus Bondhe Philpusson kærligha mett gud Kungør jak ok kennis [196 aar1454] mett thetta mit nærwarandes opna breff, haffua saalt oc vplathet wælbornom man hærra Eric Axalson ridder, iij gorda som hetær Thwna j Kumbla sokn liggiande. j Lysings hærade oc j Lyncøpings biscopsdøme. mett aaker oc ængh Skogh Skywl oc fischewatnom j watho oc thørro nær by oc fiærre, wtan gordz oc innan engo wndan takno huat thær til ligger oc aff alder tillighat haffuer. ffor ffiratighe rinska gyllen. hulke iij gorda rænta tio (tw?) tøner korn aarlighet affgiæld, mett swa dana skæl at naar mic eller mina arffua tæckes for na gootz j geen løsa. for swa. myket for na gul. tha skula wi thett j geen løsa wtan alt hinder oc geensægn Ok kennis iac for na summo gul vpborit haffua j Stockholm til fulla nøghe Thy affhænder jac mik oc minom arffuom for da gootz mett alla tillaghor som før ær sakt, Ok tilægnar for na hær Eric Axalson oc hans arffuom mett thenna for na forordom, Ware thett oc swa som gud forbiwde at for na hær Eric Axalson eller hans arffuom for da gootz affginge mett nagra handa ræt Tha tilbinder jac mic eller mina arffua swa got gootz j geen giffua jnnan vj wekor æpter thett at for na gootz ware hanom eller hans arffuom fra gangit Til then tiid at for na summa gul ær hanom eller hans arffuom betalat til tacka. Til mere wisso witnisby(r)d oc ytermer forwaring Tha bediss iak wælborna mana jncigle som ær hære Otta Olsons riddara. Amwnd Boltz oc hær Morten Lindormss borgamestare j Stokholm. mett mino ægno. hængiandes for thetta breff som war giffuet oc scriffuet j Stokholm Anno dominj Mcdlquarto Vigilia beatorum Symonis et Jude apostolorum.
Karl i Ballersta (Halla Sogn, Jönåkers Hered) og hans Søn Jens Karlssøn gjøre vitterligt, at de have gjort Mageskifte med Svarte Hr. Aake Jønssøn angaaende forskjellige Gaarde i Strengenes Bispedømme.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 6 Vaabensegl vedhænge, tildels utydelige. Sigillat. forb. m. Brev af 25 Mai 1456, der indeholder en Stadfæstelse af dette Brev, men her ei indtages.
Jach Karl i Ballirsta oc min elzskelighe son Jenis Karlson gørum wetherligtt med tesso waro breffue ath Arom epter gudz byrdh thusanda fire hundrada fæmtiendhe oppa thet *fenthe arid nesta synnedagin epter tiwgunde dag jwla tha giordom wy med [197 aar1455] wylia oc beradha modhe eth lagligit jorda skipthe med welbyrdogom manne Swartha herre Aka Jenisson riddara j swa mattho som hær epter screffuat staar at wy wnthom oc oplothom honom til æwerdeliga ægo tessin warom epterscriffna goz først j Ballirsta eth halff marchland jord korn gil liggiandis mytt j bynom eth halff march land jord j Ekeby oc korn gil j østre ændelagit siw ortog land jord oc j westre ændelagit fæm ortogher land j Ækirstha halff sywnde ortog land stubba jord j westre ændelagit twgh oris land jord j østre ændelagit fira peningx land liggiandis alt j Halla sokn j Yonakers herade j Strengenæs biscops døme oc for de her Ake haffuer oss igen giffuit tio oris land jord j Wallum korn gil j Hwsaby sokn j Wppunda herade oc j sama biscops døme Thy affhendom wy oss badom oc warom arffuom tessin for da goz Ballirsta Ekeby oc Ækirsta met allom theris tillagom som ther aff aldher tilligat haffuer oc en tilligher jnthe wndhan tagit oc tilægnom thet for da her Aka oc hans arffuom til æwerdeliga ægo, Skede thet oc swa som gud forbiude at thetta goz sompt æller alt fran ginge for da her Aka eller hans arffuom med nokrom ret eller landz laghom tha tilplikthom wy oss oc warom arffuom for da herre Aka eller hans arffua swa got goz igen giffua oc widherlægia oc j swa goda læge med lyka møkla aarliga rente som thetta nw rentar jnnan nesta sex wikor epter thet for de her Aka eller hans arffuom frangangit ær alla tessa articula tha loffwar jac for de Karl oc jac Jenis Karlson med wara arffua for da herre Aka eller hans arffua staducht oc fast oc obriteligit at halla wedher wara sannindh oc goda tro oc giffuom wy heradhz høffdingenom j sama herade som gozen j liggia fulla macht oc alla a wara wegna thet skiptidh at fasta her Aka epter thy war lag wt wisa om wy ey siælffue kwnnom nær wara Til tessis breff mere wisso oc bætre forwaringh tha bediom wy wan elzskeliga hosbonda herre Eric Axelson herre Fadher Wlffson riddara Germund Laurisson Æbbe Benktsson Wlff Benktson oc Mattis Kagga wepnara at the hengia theris jnsigil for thetta breff til witnisbyrd medan wy ey jnsigle siælffue haffum ær thetta breff giffuit aar oc dag som forscreffuat staar
Skiptis breff pa Ballirsta, [Ekeby och Ekerstadh
[198 aar1455] 
Svarte Hr. Thure Jønssøn, Aake og Sigge Jønssønner, Riddere, Benkta Jønsdatter og Karl Knutssøn paa sin Hustru Birgitte Jønsdatters Vegne, gjøre vitterligt, at de ere blevne forligte med Hr. Fader Ulfssøn (Sparre) paa sin Hustru Elin Nilsdatters Vegne, som er deres Moster, angaaende den Arv, der tilkom deres Moder Ingeborg Nilsdatter efter hendes Fader Hr. Nikles Bossøn, hendes Moder Ingeborg Ravaldsdatter og hendes Broder Joan Nilssøn, navnlig om Hjelmaryds Kvern og Vad.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 4 Vaabensegl (de 3 første Baad) vedhænge.
Alle the dandemen som thetta breff fore koma kan kænnomps wy Swarthe her Thwre Jønisson Ake Sygge Jønisson ryddare och brødhra Benctha Jønissa dotter och jach Karl Knutsson oppa mine elskelige hustrv vægna Byrgitta Jønissa dotther gørum vyterlegyth med thetta worth opna breff ath arum epther gudz byrdh M cd lv tha varum vy alle stadde j Strengnes odinsdaghen næsth efther medfasta sønnedaghen tha varum vy ofuir ena med velbyrdogh man her Fadher Wlsson ryddare oppa hans ælskelige hustrv væghna Ælyn Nielsa dotter som er war modersyster om nagoth arff och jordha trætta som langleca hafuir oss och var modersysther jmællan varith som førsth war om then forænningh som rykæsens raadh j Stokholm ladhe for de her Fadher fore oppa synne hustrv væghna ath gyfua oss j then delen som oss brasth epter war modher som hon ey fyk epter synne moder Jngeborgh Rawalzdatter och war moderfadher her Nicles Boosson mer opp burith hafdhe gudh alles therre syel nadhe tha bekænnas vy thet opburith hafua til fulla nøghya swa och om eth arff som oss til fyøll epther war moder brodher Joan Nielsson gud hans syel hafua thy latha vy for de her Fadher oppa war ælskelige modersysther væghna och alles therre arfuingha qwyth ledugh och løøs for oss och alla vara arfuingha sa thet vy aldrigh skula hafua til talningh til fornempde her Fadher och hans hustrv och therre arfuingha æpther thenne daagh hafwa vy och vnth och vnna var ælskelige modhersysther Elyn Nielssa dotter wan retta andel som ær Hyelmarydz qwærn och Hyelmarydz wadha som war elskelige moderfadher her Nielss Boosson thet atthe och war moder Jngeborgh Nielssa dotter borde hafua ærfth syn fadher och vy framdelis epther war moder och swa mykedh som wy [199 aar1455] hafdhom borth ærfth æfther war moder brodher Joan Nielsson gud hans syel nade j for de Hyelmarydhz qværn och Hyelmarydzvadha fran oss och waara arfuingha och vnna thet war modhersysther til æwerdeligha ægha til mere vysso och høghre forvarningh tha hænghia vy war jnsigle nydhan for thetta breff
Om Hielmaridz qwarn och wadh her suder(?) -
Om Hielmeridz quarn och Hielmeridz wad 1455
Svarte Hr. Aake Jønssøn gjør vitterligt, at han har mageskiftet 7 Øresland i Gredby i Härads Sogn til Biskop Sigge i Strengnes og hans Kapitel mod Rallersta i Bettna Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 3 Vaabensegl (en Baad med Dragehoveder i Stevnene) vedhænge.
Jac Swarte Ake Iønisson riddare gør witerlicht oc bekennes med thetta mith opit breff mik haffwa giort it laglighet iordaskipte med aandelighom fadher oc werdoghum herra biscop Sigga j Strengenes oc hans Capitulum ther samastadz wppa domkirkionne wegna j swaa mato at iac hawer wnt oc vplatit domkirkionne siw ørislandh jordh j Gridby j Heradhis sokn j Akerbo heradhe j for da biscopsdøme Oc for de werdoghe fadher oc Capitulum hawer mik igen giffwit oc vplatit til æwerdeligha ægho vppa domkirkionna wægna ørtoghs oc sex ørislandh jordh j Rallistom j Beethna sokn j Vppunda heradhe oc j sama biscopsdøme Thy affhændher iac mik oc minum arffuum the for da siw ørisland iordh j Gridby med alles theres tilliggilse ther aff aller tillighat hawer oc æn tilligger enkte wndan taghit oc tileghnar iac thet Strengenes domkirkio til æwerdeligha ægho Skædde thet swaa som gudh forbiwdhe at thesse for da siw ørisland jordh domkirkionne affginge somt æller alt med naghrom ræt æller landz laghum tha tilplicthar iac mik oc mina arwinga for da Strengenes domkirkio swa got gotz igen giffwa oc j swaa godha læghe som thetta nw ligger innan næsta sæx wikur æpter at thet waare kirkionne affgat widher mina sannind oc godha tro Oc giffuer iac heradzhøffdinganum fulla makt j thet heradhet som jorden j ligger at fast fara Strengenes domkirkio formynnere sytzloman [200 aar1455] æller wisso budh thetta for da skipte æpter thy Swergis lagh vtwisa Til mere wisso oc bætre forwaringh tha bidher iac wælbyrdogha men mina brødher Swarte herre Twre Iønisson oc Sigga riddara at the hænge there jncigle hær fore med mina eghna til witnisbyrdh Scriffwat j Strengenes aarum æpter gudz byrdh Mcdlquinto torsdaghin næst æpter midhfasta sunnedagh
litera permutacionis super Gridby parrochie Heradhe pro Rallirsta. -
28 - Suartte her Åke, her Ture och her Sigge Jöns Sönner 1455 - Åke Jönsöns iordskipte medh Biskopen i Strengnes.
Thorfinn Henrikssøn, svoren Lagrettemand paa Voss, gjør vitterligt, at han har skjænket til Vossevangens Prestebol 5 Maanedmatsbol i øvre Afdal sammesteds med tilhørende Skov for sin egen og sine Forældres (Forfædres) Sjæle, hvilken Gave dog først skal fuldbyrdes, naar han er død.
Indført i en Lagmandsdom p. Papir af 27 Juni 1708 fra Voss (Trykt i Søndre Bergenhus Amtstidende for 3 Decbr. 1887, No. 49). (Se Brev No. 9 ovenfor).
Alle Mænd de som dette bref see eller høre, sender Torfind Hendrichszen, soeren Lougrettes mand paa Woss, guds og sin hilszen, Giøre vitterligt, at jeg hafver gifvet og undt Præsteboerdet 5 mamatteboel i øfre Afdall til evindelig eiendomb for min Siæll og mine foreldres Siæll, fra mig og mine arfvinger og under Præsteboerdet paa Wangen till evindelig og fredselig Eige, baade med tømmerskaug, tagskaug og græsbeede, og med alle de lotter og lunder, som ligger og tilligget hafver fra fordum og nu intet undertagen, Jttem skal jeg fornefnte Torfind følge fornemte Jord saa lenge som jeg lefver, og siden falde under Præste boerdet, som foreskrefvet staaer, till meere Wished, da setter jeg Orm Varszen og Helle Torgierszen vare indszeigle med fornefnte Torfindz Jndseigl for dette bref, som var giort paa Flatteqval die St i Magni Martyris Anno 1455
(L. S.) Læst i Wangens tingstue d. 19de September 1626.
[201 aar1455] 
Læst i tingstuen paa Wangen d: 6 Iunij 1627. Læst paa Wangen d: 2 Oktbr. 1627.
Rigtig efter originallen Test: P: Badscher.
Væbneren Eskel Aakessøn erkjender, at han for sin Datterdatters, Jomfru Elene Jønsdatters, hendes Fader Jøns Skulessøns og fleres Sjæle samt til Forøgelse af sin Datters, Søster Benkte Eskelsdatters, Provent har skjænket til Vor Frues og St. Birgittes Kloster i Vadstena et Gods og Gaard, som han arvede efter nævnte Datterdatter, hvilket heder Ledaby (nu Leaby) i Vartofte Hered i Vestergøtland. Brevet er medbeseglet af Udstæderens Svoger (d. e. Svigersøn) Hr. Olaf Nilssøn (Skanke) og hans Søn Jep Hegle.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 3 Vaabensegl vedhænge, 1ste utydeligt, 2det Skankevaaben, 3die 3 Strømme. Sigillat. forb. med Brev No. 226228[sic] nedenfor.
Alle men thetta breff sie eller høre hilser jec Eskil Achasson aa wapn kerlighe meth gud Kungør Jech oc bekennes meth thette myt opne breff swa for epterkommende som the neruerendis ere mich haffue wnt giffuit oc nu genstin vpladit Gudi til hedhers warffrw oc sancte Birgitte Closter j Wastenom for myne Dotter Dotter Jomffrw Eline Jonissdotter Testament oc syælerøkt oc henne fadher Jønis Skulasson gud therres siele haffue oc ffor alle the syæle jec ær pliktugher got fore at gøre liffuandis oc døde oc jæmuæl til minne kere Dotter Syster Bencte Eskilsdotter prowente økelsse oc oppehølle eeth mit gotz oc gard som jec erffede epter myne ffor de Dotter Dotter oc hun erffde thet epter syn ffor de fadher hwilket som kalles Lædhaby j kirkiobyunum j for de Lædaby Sogn j Wardtoffde herede ok j Westergotlande ligande meth huss oc jord Aker oc ængh skogom oc fiskewatnom qwærnom oc qwernestadum tomptom oc tompstadum torpum oc fæmarkom oc allom wtwæghom j wate oc thorre nerbyy oc fierren ænge wndan takno j thy næær nw tilligger oc rettelighe til ligge bør ee huad thet helst ær eller ware kan oc affhendir jec mich for da gotz oc gard Lædaby oc minom Arffuom oc epte(r)kommendom oc til egne thet for ne Wat [202 aar1455] stenæ Closter til ewerdelighe eghe whindred oc wqwalt aff mich oc allom androm æwærdelighe epther thenne dagh swa at for de gotz oc gardher skall ew(i)nnelighe wiit Closter bliffue oc ey burt skiptas eller bytes ffor ffor de myne dotter dotter siel oc henness fader oc alle myne Arffue oc til ffor de prouente økelsse som for er saghd oc thy giffuer jec heredzhoffdinganom j ffor da Warthoffte herade fulle makt oc wald med thette myt breff for da gotz Lædaby fastfara oc fasta a giffua oc stadug døme for de Wastena Closter til ewindelighe eghe som for er sagd Till thess mere wisse oc høgre forwaring ladher jec med with oc willie mit ynsigle henges for thette breff oc bedes jeg till witnesbyrd welborne menz ynsigle som er forst myn kere Swagher Her Olaff Nielsson riddere oc myn sønss Jep Hegles met myt for thette for ne breff Datum Haffnis Dominica Jubilate etc. Anno domini Millesimo Quadringentesimo Quinquagesimoquinto
Eskils Akasons breff opp Lædhaby -
B N iii j bokinne M xxxj - 27. her
Væbneren Nils Finkenow erkjender, at han i Trang for Livsophold har solgt til Svarte Hr. Aake Jenssøn sit Gods Smedstad i Frøstuna Sogn i Dagahered for 64 Mark i svenske Penge i Stockholms Mynt, som han har oppebaaret, hvilket Salg hans Broder Karl Finkenow og andre Slægtninge medbesegle.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 6 Vaabensegl mangle No. 1 og 6, 2det udtydeligt, 3die Sparre, 4de Färla og 5te Baad. Sigillat. forb. m. No. 207 nedenfor.
Jac Niæls Fynkæno a wapn kænnis med tettha mith nærwarandhis breff ath jach med wiliæ och beradhno modhæ och for myn stora trong oc nødh skuld som jac hafft haffuer och særdhelis j thetta horda arith fare myn liffs fødhæ skuld haffuer jac salt och wplatith welbirdogh man Swarthe her Akæ Jænsson riddare myth gozs Smydhista til ewerdælæghe ægho som ær eth halff marklandh jord ligghandis j Frøstwna sonk j Dagæ heradæ j Strenghenes biscopdhømæ fare iiij mark och sextighi Swenska pæninghe Stocholms minth swa goth mynth ath halff nyændhe mark gør æn lødhog mark hwilkæ pæninghe swmma [203 aar1455] jac kænnis mich rædæleghe och fwllæ(le)ghæ haffwæ wpborit Thy aff hænder jac mich och mynæ arffwa for de gøzs Smydista medh allom tillaghom oc tilæghner thet for de her Akæ oc hans arffwom som forskriffwæt sthar med hws och jordh aker oc ængh skog och fyskæwanth och med alla thy ther aff aller til lighæt haffuer och æn til ligher hwat nam thet helst næmnas kan jnthæ wndhæn takit skædhe thet swa som gwd forbiwdhe ath thetta gozs Smydista swmth æller alth for de her Akæ eller hans arffue fran ginghe med nokrom reth æller lanslag tha til plicther jac mich och myne arffwe for de her Akæ och hans arffwom swa goth gozs j gæn fa och j swa godhe leghe och med miklæ likæ ræntha jnnan næsta sex wikor æffther thet ware hanom æller hans arffue fran gath allæ tessa articula loffuar jac Niels Finkæno stadhokt och fasth ath halla med mith oc myne arffue wider mynæ sannindh oc godhæ tro vthan alth arkt Thil tæssins mæræ vissa och ytræ forwaring tha bider jac wælbirdoghe mæn her *Æringlis Nielsson her Fader Wlfson riddare oc myne næsthe byrdhomæn som ær her Join Karlsson myn moder broder her Erik Lypæn myn moder systerson och myn broder Karl Fynkeno ath the hænghe theris jnsigle for tettha breff med myno oc giffuer herishøffdinghen j ty heradhe som gozsit j liggher fwlla macth ath fastha giffue for de her Akæ æller hans arffuom a myne weghna som jac sielffuer nær ware ær tettha breff giffuit j Aby arom æpter gwdzbyrd M cd lv Simonis et Jude dagh
Niels Fynkenos breff pa Smedista
Til Bestemmelse af Grændserne mellem østre Hogsthvet og Eldor i Aas Sogn fremlagdes 10 Decbr. 1703 to gamle Pergamentsbreve.
Indtaget i Follo Thingprotocol 1702-5 i norske Rigsarkiv (Retsprot. No. 325 fol. 90). (Jfr. Dipl. Norv. III No. 247 og V No. 198).
..... Ved denne forretning war nu tillstede lenszmanden velforstandig mand Michell Lauridzen, som till Rettens betiening hafuer till neffnt effter følgende Laugrettismend Hoffuor Trejder Hans Børsum Poull Herum Olle Wold Niels Steensrud Joen Burum [204 aar1456] Horda for os udj Rette fremkom, Carll Hogstved, som hafde ladet giffue sin Nabo Haagen Eldor varsell, till denne tid, at vere tillstede, at dett delle, som hans documenter jndeholder kunde vorde effterseet, at hand der effter kunde niude huad Ret var, och der jmod iche vorde fornermet Og anuiste nu Carll Hogstved 2 de gamble Pergemendz breffue det ene udgaaen i Sal: Høylofflig Kong Erichs tid, horunder iche findes nogen jndseigle, men vnder hengende, nogle smale lapper horudj signetere schule vere hengende, Saa og et andet gl. Pergemendz breff vnder 6 hengende Jndsegle aff dato 1456, som schulle jndeholde, horledes Eyedelene till disse gaarder, i de tider hafuer verit adtschilt fra huer andre, og formodet Carll Hogstved at maate niude effter samme breffuers jndhold, huis hans eyende gaard var till hørig, og derpaa iche fornermis og bleff nu her i Retten fremblagt Copier aff same breffue, som mand kunde rette sig effter at lesze saasom de i sig sielff, vare meget vkiendelig, og aff den eldgl: schrifft, som iche mange i disse tider kand oplæse; Horeffter Carll Hogstved giorde vduisning, paa huis hand formodet med Rette hannom at schulle til komme, nemlig fra Bechen, neden till og op effter Veyen, lige till 2de Steene, som synden for Eldor huuse er beliggende, der fra hand formeendte Deelet strechet sig opeffter till Grinde Ledet, og siden holt sig till den vej eller stj, som gaar ofuer till Reffuug, effter et vad, og siden till nogle Steene, som dog iche siuntes at kunde komme ofuer eens, fra det ene sted till det andet, effter den Erfarenhed, som der om nu kunde vere at forneme, ej heller, Grindeledet og meere, som hans breffue jndeholder, hafuer verit at vduise, men den gl: forløben tid giort Ende paa alt saadant, og frembragte her om dissze proff
Helge Baardssøn bevidner sin Værfader Ogmunds Udsagn om Teigsmyren, der ligger til Hjarrandrud (Ski Sogn, Kraakstad), og hvorpaa kunde slaaes 15 Læs Hø.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Haraldstad i Rakkestad. Seglet mangler. (Jfr. Dipl. Norv. XIII No. 16).
Ollom monnom *monnom them sæm thetthæ bref sea adher høræ ssænder Helghæ Baardzson Q. g. ok sinæ kunnikt [205 aar1457] gerandhæ at jek war a Skotbwd sæm liger j Krakæstadsokn a Follo a manædagæn nestæ for Michialz messe Anno dominj Mcdlvjj witnær jek med jnciglæ mino ssegn hans Ommondz werfadher mins at jek hørdhæ han segiæ thet for mek at thennæ Theigs myyr ær nw annærleidhæs wordæn jek wisthæ thet at heer war slæghit a xv laas høyy oc liger then fornemdh Theigs myr appter til Hiærændherud, jtem liger fornemdh Theigs myr a wægenom som awstan hallær til Hiærænderwdh til ssanyndæ *ssættom jek mjt jnciglæ for /Th/ettæ bref gjort war degj ok aræ sæm for segir.
Ollom monnom them sæm /Th/ette bref -
bref om gaard j Scheid sogen.
Kong Christiern I forlener Rigsraaden Hr. Magnus Gren med Vånge Fjerding i Østergøtland og befaler Indbyggerne at vise ham Lydighed og betale ham de sædvanlige Afgifter.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Det store Kongesegl vedhænger, noget beskadiget.
Wij Cristiern meth gutz nadh Swerikes Danmarcks Norges Wendes oc Gotes konung Greue i Oldenborgh oc Delmenhorst gøre alla witerlight at wij aff wora sønderliga gynst oc nadh swo oc fore troskap oc wilieliga thienist som thenne breffuisare her Maghens Green Riddera wor ælskelica man oc Radh oss oc wort Rike Swerike her til giort haffuer, oc en her epter troliga gøra oc bewisa skal oc maa swo lenge han leffuer Tha haffuom wij vnt oc forlent och meth thetta wort opna breff vnnom oc forlenom honum wort oc kronena gotz Wonge fiærding liggendis i Østregøtland meth all sin tilliggelse oc konungxliga rentto oc rettughet, ehwat thet helst ær eller nempnes kan friit atnywte oc beholde swo lenge han leffuer, vden nogher affgifft theraff atgiue Thy bethie wij oc biwdha idher alla oc hwer serdelis wora oc kronene skatskyldughe bønder oc mene almoga som i forscreffna gotz byggia oc boo ati her epter wæren honum hørughe oc lydughe, oc gøren oc giffuer honum til godha redhe ider aarliga landskyld, skat, sakøre thienist oc alla andra vdhskyldher som j oss paa kronene weghne plyktughe æræ, oc [206 aar1457] engen annen Swo lenge han leffuer som forescreffuet staar, oc lader thet engelunde, Oc forbiwtha wij alla wora fogheta oc æmbitzmen oc alla andra ehwo the helzt æra eller wæra kunno, for na her Maghens Green her vthinnan athindra eller hindralata møtha qwelia eller j nokra matto oforretta vnder wora konunxliga hempdh oc wrethe Datum in Castro nostro Stokholmensi die vndecim milium virginum Nostro sub Secreto presentibus appenso Anno domini Mcdquinquagesimoseptimo
ad relacionem Erici Absolonis militis magistri curie
1457 - Förläningzbref
Svarte Hr. Sigge Jønssøn skjænker med Samtykke af sine Brødre Svarte Hr. Thure og Svarte Hr. Aake Jønssønner en Stang Eng i Laggarbo Eng i Jönåkers Hered og St. Nicolai Sogn til Nykøping Kloster for Aartidehold for sig og sin Slægt.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 3 Vaabensegl (Baad med Dragehoveder i Stevnene) vedhænge.
Alle the dannemen som thetta breff høra æller se hilsar iak Swarte Sigge Jønson riddare kerliga med gudh kennis iak med tesso mino nærwarandis opne breffue ath iak med bæradhne modhe ok med mino ælskæliga brødhra radhe ok samtykkio hawir vnth ok giwit til Nycopinghz clostre æna stangh ængh ligggiandis j Lagarabodho ængh i Iønakærs hærede i sancti Nicolai sokæn til æwerdeligo ægo ffor mik ok min fadher ok mina forældhra som fram lidne ærw ok æn aflida kunna gudi til loff ok æro jomfrv Maria ok sancto Francisco ok allom kristhnom syælom til roo ok nadher j saa dana mattha ath brødherne i for da clostre skulu plichtoge wara ath halla hwarth aar saa længe som for da closter star æth bægengilse med allom brødhrom manadagin næsth effther tridhie synnadagin effther pascha nw næsth komandis Ok oppa thet ath thenna syælarycht skal hallas tha affhændher iak mik for de Swarthe Sigge ok minom arwom the for da ængh ok til ægnar iak hænne til æwerdeligo ægo til for da Nycøpingz closter Ok kunne thet saa hænda som gudh forbywde ath thenne for da scyæla rycht ækkæ [207 aar1458] hullis ok finnis thet med skælom ath saa ware tha gywer iak minom arwom fulla macht til ath atherkræuia the for da engh ok ey annars Ok gywer iak hærishøfdingenom ther i samma hærede fulla makt ath fastha ffor da engh oppa hæristhingh som Swærijs lagh wthvysa Til thes mæro visso ok vitnisbørdh tha bædis iak vælborna manna insigle som ære mina ælskælige brødhra her Swartha Twre Iønson ok her Swarte Ake Iønson ryddara med mino ægno hængyandis for thettha breff Som ær screwit i Nycøpingh arom effther gudzs børdh M o cd o l o ok oppa thet attande torsdagin for mitfastha swnnadagh
Oppa Laggerabada engh - j begengilse om aareth y tridie vikum effther pasca
Brødrene Svarte Thure Jønssøn og Svarte Sigge Jønssøn, Riddere, gjøre vitterligt, at de have mageskiftet forskjelligt Jordegods med hinanden, hvoriblandt Gaarde, der havde tilhørt deres Fader Hr. Svarte Jøns og deres afdøde Søster Benkte Jønsdatter.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 4 Segl vedhænge No. 1 og 3.
Alle the godhe Mæn som thetta breff høre eller se helser jak Swarthe Thure Jønisson riddere kerligæ med gudh ok ghør vittherligt med thetta mith nerwarandis øpne breff thet iak ok min elskalica brodher Swarthe Sigghe Jønisson riddere worum staddhe j Nykøpingh midfastæ løgherdagh Arom effter gudz byrdh M o cccc o lviij o tho giørdhe vy eth lageligt ok vinligt jordhe skiffthe os j mellom som her screuet star fførst fik jak aff min elskalighe brodher Swarthe Sigghe Jønisson en gardh j Fægherult som renther iiij pundh smør ok eth ødhe gotz som hether Qwernærydh ok en gardh j Follinghe som renther i pundh smør Alt liggiendis j Viwelstade sokn j Vesbo j Linkøpings biscops dømæ ok en halffuen gardh j Gulberghe som renther ij pundh smør j Ørby sokn j Mark j Skare biscops dømæ ok fyr thesse før ne godz ok egodelæ lagdhe jak min elskalica brodher Swarthe Sigghe Jønisson jghin en gardh som hether Nes j Flettabo sokn j Norbohæret j Vestraars biscops dømæ j Vesmanne landhe liggiendis ok renther aarlighe vi c jern Jtem fik jak en gardh aff min elskalica brodher Swarthe Sigghe Jønis [208 aar1458] son som hether Ødinstabod som renther x øre penninghe ok liggher j Tyllinghe sokn j Asuwndhe hæret i Opsale biscops dømæ ok allin min broders egodel som han egher j Forshem j Forshem sokn ok j Kaalstorp j Fulleløsæ sokn liggiendis j Kindhehæret j Skare biscops dømæ ok allin hans egodel j Siøtorp j Marka sokn j Vilskahæret j Skare biscops dømæ som vor fadher her Swarthe Jøns køfftæ aff velboren man Biørn Nielsson ok ther moth vnthe jak min elskalica brodher allin min egodel som jak erffdhe effther min elskalica systher Benkthæ Jønissæ dotther gud henne siel nade j prowaste Øknæ som renther xvij penninghe ok xiij øre liggiendis j Barwa sokn pa Østrarekin j Strengnes biscops dømæ ok allin min erffuedel som jak erffdhe j Kellaas effther min systher som renther i penningh ok v orthogher liggiendis j Sæby sokn j Smalandh j Linkøpings biscops dømæ Tesse for ne gotz aff hendher jak mik ok minom arffuom ok effter komendhe ok til egnar jak them min elskalica brodher Swarthe Sigghe Jønisson ok hans arffuom ok effter komende til ewerdelica ego med aker ok engh skogh ok fiskævatn med torp ok torpæstædher qwernæ ok qwernæstædher nerby ok ferrin jnghen vndhin taghin med alle vthvadher ok til lagher som ther aff aldher til legat haffuer ok æn til ligghe kan thet ath fare ok brukæ sælie ok byta effter sin eghin villie Til mere visso bedis jak velbornæ manne jncigel som ær Klaws Plathe Olaff Ryting Eric Tyrgelsson henghe med minno egenæ jnciglen før thetta breff Screffuit Aar ok dagh som forscreuit star
Staffan Olafssøn gjør vitterligt, at han med sin Hustrues Samtykke har solgt til Hr. Magnus Benktssøn sin Andel af Bønarød i Lännes Sogn i Askers Hered og en Gaard i Lundby i Hackvas Sogn i Grimstens Hered (Ørebro Len). Blandt Beseglerne af Brevet er Hr. Amund Bolt.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 4 Segl vedhænge, utydelige. Omskriften paa No. 2 synes at være Amund Pedersson; Hjelmtegnet er 2 Arme, holdende en Krands, i Skjoldet maaske en Rose.
Jac Staffan Olaffson [a wapn gør witer]ligit med thesso myno nærw[arandis] opno breffue huar thet helst for dandemæn [209 aar1458] komo kan thet jac m[ed w]ilia oc beradhno mode onødher oc otwingder oc med myn hustru samtøchkio salt oc vp antwardat haffu[er e]rlighom oc wælbørdhoghom man her Magnus Bænctzson riddare thessa myna gootz alla myna æga dela j eet torp som hether Bønarødh oc ræntar ene halff marc Swenska pæninga liggiandis j Lænnis sochn j Askers hærat oc een gard j Lundhby then sunnersta som ræntar ena marc Swenska lighiandis j Hakwass sochn j Grymstens hærade for sexton marc Stokholms mynt swa ath viii marc gøra ena lodoga marc med hws iord aker æng skoghum skiulom tompta tompstada hwmbla garda strøma nærby oc fierre jnnan gards oc vtan engo vndan taghno som thom gozsom aff aller til lighat haffwer eller en spørias kan epter thenna dagh Oc kænnis jac mik myna betalning alla opburit haffua til godho nøghio oc tachka swa at mik allaledis væl att nogher thy aff hændher jac mik og myna arffua oc epter komande thetta forscripna gooz oc til egnar her Magnus Bænctzson oc hans arffua oc epter komande til æwerdeligho ægho styra oc radha brvka oc sælia epter sinom egnom vilia vare thet oc swa som gud forbiude at thenna forscriffna gooz med naghar lag eller ræt her Magnus Bænctzson eller hans arffwm aff ginge tha tilbindher jac mik oc myna arffua oc epter komande her Magnus Bænctzon oc (hans) arffua oc epter komande swa got gooz j geen lægia j swa godho læge oc møclo rænto som aff thy gozse gaar jnnan sex vikwr nest komande vidh sanningh oc godha tro oc vtan alt archt oc hielpa ræde oc bedher jac hæradz høffdingan j samma hærat at giffua for da her Magnus Bænctzson fasto oc lyst pa for da gooz oc køøp likar wiis som jac ther sielffwer vare som landslagh wtuisa oc forbiudher jac hwariom manne epter thenna dag her Magnus Bænctzson eller hans arffwm naghat hyndher eller qwal gøra pa for da gooz oc køp Til thes mero visso oc stadfestilsse tha hængher jac vetherlica mit jncigle fore thetta breff Oc bedhis jac vælborna manna jncigle til ytermeer forwarning, oc vitnisbørdh som ær her Amund Bolt riddare oc myns brodher Magnus Olaffson Gudmund Ericxson wæpnara at hængia fore thetta breff med myno egno Scriptum Gøxholm Die Johannis ante portam Latinam Anno dominj M o cdl octauo
Staffan [Olaffsons] breff
[210 aar1458] 
Svarte Hr. Sigge Jønssøn gjør vitterligt, at han har gjort Mageskifte med sin Broder Svarte Hr. Aake Jønssøn, Lagmand i Sødermanland, angaaende Gaardene Sæby og Skæggesta i Barfva Sogn (Sødermanland), som de havde arvet efter sin Søster Benkta.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 4 Vaabensegl vedhænge (No. 1, 3 og 4 Baad, No. 2 Sparre).
JAch Swarte Sigge Jønisson riddare gør vitherlikit med thetta mith næ(r)uarandes opnebreeff mich haffwa gioorth med vilia och beeraadhne moodhe och med myne vener samtykkie eeth lagliketh joordha skipte med myn ælskelighe broodher Swarte herre Aake Jønisson riddare Sydhermanna laghman j swaa maatto som hær æpter ffølgher ath jach haffwer honom wnth och vplathith til æwerdelica æghe jj gaardha i Sæby j Barua sookn j Østereeke næst liggiandis kirkien som ær viij øris landh joordh hulka gaarda jach fik med luth och lagha caffwla æpter myna syster Bænkta gudh henne siæl naadhe Och han haffwer mich jgen giiffwit j gaardh j sama Sæby østersth som ær /-j/ mark land joordh oc j gaardh j Skæggistie (dvs - a) som æ(r) iii/-j/ øres land joordh och j øres land j sama Skæggista j presta teeghen j sama sookn liggiandes och j sama hærede j Strengenæs biscops døme hulka jj gaarda han fik paa syn luth æpter myn ffor da syster Benkta Ty aaff hender jach mich och myna arffwa thessa ffor da jj gaarda j Sæby och tileegnar jach them myn ffør da ælskligh broodher Swarte her Aake och hans arffwe til æwerdelica æghe som fforscreffwath staar och ther til gaff han mich xvj mark Stokholmske peninge fførty thet war ey saa wæl bykth jach j gæn fik som thet jach honom wnte hwilka peninge jach kænnis reedhelica haffwa opburith j reedho peninge och ey j andra warer Skeedde thet swa som gud forbiwdhe ath thesse ij gaardha j Sæby sompth eller alt aaffginge med noghon ræth Thaa tilplikter jach mich med myna arffwa honom och hans arffwom saa guth goodz j gæn giiffwa j swaa goodho læghe med liike mykle rænte som thet nw rænther jnnan næste vi viker ath thet vaare honom eller hans arffwa aff gaaith Och giffwer jach hæredzhøffdingen fulla makth aa myna wæghna j thet hæredhith goodzith j ligger mynom brodher eller hans vissa budh fasta och fulskæl ther oppaa gøra æpter ty Swerigis [211 aar1458] lagh wth wiisa naar han ther æsker oppaa Til tesses breffs meera wisso och høgre fforwaring thaa bidher jæch wælbyrdugha mæn her Ffadher Vlffson myn ælskligh broodher Swarte her Twre Jonisson herre Toordh Boonde Philipson riddere ath the hængie there jncigle for thetta breff med myne Giffwith j Stokholm Aarom æpter gudz byrdh Mcdl oppa thet aattende ffreedaghen næsth epter helghe liikama dagh
Eth skiptis breff om ij go(r)dhæ j Sæby
Borgermestere og Raad i Hansestæderne Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar udgive med andre Stæders Samtykke Artikler for de tydske Kjøbmænd i Bergen angaaende Handelen, Afgifter, Mynt, Oldermænd m. fl. Forhold.
Indtaget i Brev No. 216 nedenfor. Noterne i Randen skrevne med Haand fra 16de Aarhundrede. (Trykt efter en anden Afskrift i Hanserecesse 14311476, bearb. v. G. Fr. v. der Ropp 2. Abth. IV S. 431 f. samt i Willebrandts Hansische Chronick III S. 65 f og i Urkunden-Buch der Stadt Lübeck IX S. 613 ff.)
Anno mcccclviij to Lubeke gheuen van den steden Lubeck Rostock Wyszmer vnde Stralessunt.
Svarte Aake Jønssøn, Ridder, kundgjør, at da et Gods Fullista i By Sogn (Vestmanland), som han for nogle Aar siden havde solgt under St. Anna Chor (i Vadstena), hvor Dronning Philippa ligger begraven, nu er samme Chor frakjendt, overlader han det isteden Vesterby og Medelby i Fernabo Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 3 Segl vedhænge No. 1 utydeligt og No. 2 (Baad); No. 3 affaldet. (Se ovenfor No. 167). [214 aar1458] 
Alla them som thetta breff høra æller see helsar iak Swarte Ake Jønisson riddare kerleka med gudh kwnnogt gør iak med thesso mino nærwarandes opno breffwe swa for æptekommandom som nærwarandom at æpter thet at iak for nokrom aarom haffde saalt eth gooz vnder then choren som drotning Philippa gud henna siæl nadhe begraffwen ligger och hether sancta Anna koor ok gozith heter Fullista i By sokn oc Wesmanna lande liggiande huilkit for da gooz ær nw for da kore affgangit Thy antwardha iak thessin æpter scriffna gooz vnder for da koor som ær Westerby ok Medhelby i Fernabo sokn i Norbo hæradhe liggiande i samo mattho oc wilkor som mith breff lwdher med hwilko iak saalde for da gooz Fullista ohindrat oc oqwalt aff mik ok allom minom arffwom Ok for da goz med sinom tillaghum skylda aarlika til affrad oc aff skuld ij faat iern Til mere wisso oc widherkænnilse hænger iak med with oc vilia mith jncigle for thetta breff Ok bedhis iak til vitnisbyrd welborna manna jncigle som ær fyrst mins kæra brodhers her Swarta Thure Jønisson riddara oc her Tord Bonda hængiandis for thetta breff Datum Wazstenis Anno domini M ocdlviij o Jn crastino aduincula sancti Petrj
Westreby ok Midelby -
lampan -
Swartte her Åke och her Ture Jønssønner - Snäckian 1458.
Biskop Benkt af Skara og to Riddere gjøre vitterligt, at de efter Kong Christiern I.s Befaling dømte i Sagen mellem Svarte Hr. Aake Jønssøn og Presten Hr. Harald i Østerplana Sogn samt paa den anden Side Hustru Arfrid, Thorsten Jonssøns Enke, der erkjendte at have ødelagt sin Faders, Benkt Thuressøns, Gjældsbrev til Hr. Nikles Svarte-Skaaning, Hr. Aakes Farfader, hvorfor hun nu dømtes til at give Erstatning.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 3 Segl (2. Enhjørning. 3. Løve og en halv Lilie (Natt och Dag)) vedhænge. Sigill. forb. med Brev No. 179 ovenfor og 201 nedenfor.
Vy Benkt med gudz nade Biscop j Skare Eric Nipertz Magnus Benktsson riddere ok laghmæn ghørom vittherligt med [215 aar1458] thetta vort nerwarandis opne breff ath Arom effter gudz byrdh M cccc o lviij o odinsdaghen nest effter vore frw dagh assumptionis j Skare vore vy til skikkadhe aff vor Nadighe herre koningh Cristiern med hans nadis fulmektighe maktbreff at aatskilliæ velboren man her Swartæ Ake Jønisson riddere ok her Harald kirkioprest j Østroplandh j Kindhæhæret ok hustru Arfridh Torsten Jonssons effterlewa med rettho om nakor kostellighe breff som før ne her Ake kerdhe ath før de her Haraldh til gymæ haffdhe aff hans fadher her Swarthæ Jønis gudh hans siel nade som ludindis vore pa hustru Arfrid ok hennes med arffue om en Summæ peninge som her Akes fadher fadher her Nicles Swarthe Skaningh haffdhe lænt hennes fadher Benkt Thuresson som var iij c mark Swenska swa godh mynth ath sex mark Swenska giørdha ena lødøgha mark fem tymmer mardskin x tymmer graskin eth stykke røt ipertz en hingxt swa god som xx lødoghe mark huilken breff her Haraldh henne loth se j godhe tro ok hon syndher slet ok reff med veldhe ok haffdhe før de her Harald fyrre vatter til retto med henne j koningh Karls tiidh tho reffxsten stoth j Skare Tho vardh hon nidherfellogh før samæ gerningh ok til dømpth ath utgiffuæ før de her Haraldh the samæ for dhe penninghe summa skin klæde ok hest huilket han beuistæ før os med en vtscrifft besegelt aff dombreffuet stoth ok Capitulum til ther sama stadz ath swa var dømpt som før uet star j reffxten ok tesgeliges her Tordh Bondhe Phillppusson riddere Olaff Rytingh Ragwaldh Andersson Torbiørn Maghnusson vepnære ok før ne hustru Arfridh stot tho til sware kwnno thet egh aff værio eller mothe siggie vthan stot til ath hon them syndher reffuet hadde ok antwardhe her Haraldh tho strax pa reffxsten her Ake sith dombreff ok giordhe honom myndoghen ok mektoghen før retthen then før de penninghe summa op at bære aff hustru Arfridh jnnen then tiidh som hans dombreff ludhe effter thy thet var honom ok hans sytzskena arørendhe Thy dømmer vy æn nw hustru Arfridh the før ne penninghe summa vt atgiffua her Ake ok hans sytzsken jnnen neste sex vikor her effter vidh sine xl mark før koninge dom j alle mathe som thetta førre dombreffuet ut ludhe vore thet swa ath hon the før de penninge summæ klædhe skin ok hest ekke vt gaffuo jnnen tesse neste sex vikor tho dømmer vy her Ake ok hans med arffue til hennes gotz huar thet helstz [216 aar1458] liggher j Vestergøtlanth eller Hallandh swa lenghe the fult haffue opburit før theris summæ Til mere visso ok vitnisbyrdh henghe vy vore secreth ok jncigel nedhen før thetta breff screuet j Skare aare ok dagh som for uet star
Ludhendhæ pa hustrv Alfritdæ gotz her Haralss i Østroplande [y Kindh herith -
No 25. Biskops Bänktz dom Breff 1458.
Kong Christiern (I) underretter Indbyggerne i Stavanger Lagdømme om, at Biskop Sigurd m. fl. sammesteds have indberettet deres Lagmands Død, hvorfor Kongen efter Aftale med sit nu tilstedeværende Raad har beskikket sin "elskelige Mand og Tjener" Thore Thorkelssøn til Lagmand i Stavanger og medgiver ham sin Følge- og Anbefalingsskrivelse.
Efter 3 Afskrifter bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn. .
Wi Christiern meth gutz nathe Danmarks Norgis Sverrigis Vendes oc Gothes Koning Grefue i Oldenborg oc Delmenhorst, Helse ether alle vore Elskelige godhe men oc mene almue som bygge oc boo i all Stavanger Laghsav, Kerlige meth gudh oc vor nathe, oc gøre ether viderlight at oss Elskelighe verdughe Fadher Biscop Sigvard i Stavanger, oc nogher af ether hafue oss tilschrefvit at ether Laghman ær dødh, Thii hafue vii nu epter vort ælskilighe Radhz radh af Norghe, som nu hoos os ær, sæt oc skicket thene brefuiser Thore Thorkilsson vor elsklighe man oc thienare til Laghman at være ouer for ne Stavanger Laghsav, oc hafuer han svoret, oc giort sin Laghmantz eed for oss, epter thij som Norgis lagh utviser, Thy bethe vij ether oc biuthe at j hannom her udi hørighe oc lydighe være som ether bør at være ether Loghman upa vore veghne, oc behielpelighe til at Laghen oc retten maa uppe holdis. Svo vel meth then fatighe som meth then righe, hvor han ether ther om behøfuer eller tilsigher, Oc forbiuthe vy alle hvo the helzt ær oc serdelis vore foghete oc æmbitzmen for ne Thore Thorkilsson at hindre eller hindre lade i noghen ret at sige, efter thy som Laghboghen utviser som til for ne Laghsav hør, eller i nogher [217 aar1458] andre made modh ret at hindre under vor Koningelighe hefnd oc urethe in Christo valete, Datum in castro nostro Hafnensi Sabbato infra octavas assumptionis beate Marie virginis gloriose, nostro Sub Secreto Anno Dominj Mcdloctavo.
Kong Christiern I stadfæster det af Biskop Benkt af Skara og 2 Riddere udgivne Domsbrev i Sagen mellem Hr. Aake Jenssøn, Presten Hr. Harald (i Østerplana) og Hustru Arfrid, Thorsten Jonssøns Enke, angaaende nogle af hende ødelagte Breve.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Ved det store Kongesegl fæstet til Brevene No. 179 og 199 ovenfor.
Wy Cristiern meth gutz nathe Danmarks Swerigis Norghis Wendes oc Gotes koning, Greue i Oldenburgh oc Delmenhorst, Gøre widerlicht (for) alle at her Aghe Ienssøn Riddere wor elskelighe radh oc man hauer wæret her fore oss oc kert at husfrw Arffridh Thorsten Ionssøns effterleue hadhe forkommet oc sønderslidet noghre breff fore hanum Swosom hans father her Sworte Jens hadhe fongit een klerk som hedh her Harild til thrwer hand at gømme som lude vpa een swm penninge. som dombreffuit huilkedh her Eric Ericssøn oc doctor Niels Rytting haffdhe giwit for de her Harild ther vpa clarlighen vdhuiser. som thette wort breff ær wedherfest, oc haffdhe wi framdelis tilskickedh oss elskelighe werdighe father biscop Beynt i Schare oc her Eric Nypertz. her Maghwens Beyntzsøn wore elskelighe radh oc mæn at the schulde skylie for de her Aghe. her Arild oc husfrw Arffridh at meth rette som the oc giort haue som theris dombreff oc klarlighen vdhuiser, ther wort breff oc wedherfest ær Thy stadhfeste oc fuldburdhe wi medh thette same wort obne breff for de theris doom wedh fuld macht atbliffwe i alle made, som for ne biscop Beynt her Eric oc her Maghwens dømpt oc vdhgiuit hawe forbywdhendis alle ehwo the heltzt ære eller wære kunne oc serdelis wore foghedhe oc embitzmen for de her Aghe oc hans brøthre her vdi hinder eller vmaghe atgøre i [218 aar1459] noghre made vnder wor koningxlighe heffnd oc wredhe, Datum in castro nostro Haffnensi crastino beati Briccij episcopi Anno domini millesimoquadringetesimoquinquagesimonono nostro regali sub secreto
Ad relacionem dominj prepositi Roskildensis
Konng Christernz Bekräfthelse vpå et dom Breff, som Her Åke Jønson haffuer bekomit Anno: 1459.
Hr. Einar Fluga sælger med Samtykke af sin Hustru Elin Lauresdatter sin Gaard Løkestad i Amnehered i Skara Bispedømme til Hr. Magnus Benktssøn for 90 Mark i Stockholms Mynt.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 4 Segl vedhænge, utydelige. I første Segl en Flue m. Omskr. S. Ener . . . . sson; p. Hjelmen en firbladet Blomst, omgiven af 8 smaa Roser(?).
Alla the mæn som thetta breff høra eller see helsar [jac Enar Flogho riddare æwerdelica med varum herra kungørandis med thesso myno opno breffue thet jac med godhuilia oc beradhno modhe oc mynne elskelighe hustrv samtøchkio oc radh salt oc vplathit haffwer vælbornum man her Magnus Bænctzson riddare myn gardh Løkastadha oc alla the ægadela oc torp øya oc laxsa fiske ther vndher ligher med hws iordh aker æng skogum strømum nærby oc fierre jnnan gards oc vtan engo vndan taghno som the godzsom aff aller til lighat haffuer eller en spørias eller finnas kan lighiandis j Wermaland j Anghna herrat j Scara biscops Døme fore x marc mynne en hundrade swenska pæninga Stokholms mynt hulka for da pæninga summo jac kænnis mik opburit haffua til godho nøghio swa at mik væl at nøgher oc mynne elskelige hustrv, vare thet oc swa at her Eric Laureson riddare talade paa then brodher [Deel som han haffde j for da Løkastadha tha ær han mik ther j moot skyllog oc mynne elskelig hustrv halfft annat hundrade lætta gylløne och ther med een brodher deel j Aspanes oc j the gods ther vndher lighia Thy aff hendher jac mik oc myna arffua thenna for da godz oc torp oc til egnar her Magnus Bænctzson oc hans arffua til æwerdeligho ægo styra radha bruka oc sælia epter sinom egnom vilia vare thet oc swa som gud forbiude at thenna forscriffna gods her Magnus Bænctzson eller hans arffua med [219 aar1460] naghra lagha doma eller ræt aff ginge tha til bindher jac mik oc myna arffua her Magnus Bænctzson oc hans arffua swa manga pæninga j geen at giffua oc swa dana mynt som forscriffuat star jnnan sex vikwr nest komande vtan alt hielparæde oc ær for da gods lagbudit oc lagstandit som lands lagh vtuisa Oc bedher jac hæratz høffdingan j sama hærat at giffua her Magnus Bænctzson fast oc lyst pa for da gods oc køp Til thes breffs mero visso oc stadfæstilsse tha hengher jac vetherlica mit jncigle fore thetta oc myn elskelig hustrv Ælin Lauresa dotther Oc bedher jac *jac friborna manna jncigle som ær Niels Hermansson Staffan Olaffson at hengia fore thetta breff til ytermeer forwarning Scriffuat pa Gøxholm arum epter guds børdh M cd l decimo jn profesto purificacionis beate Marie virginis
Jth breff oppa Løgestad - Jtem ær thetta breffeth vppaa Løkesstadhe
Væbneren Olaf Laurissøn og hans Hustru Katharina sælge til Hr. Magnus Benktssøn deres Arvegods Redestadgerde og en Ager i Pederløkke ved Ørebro, hvilken Jens Laurissøn havde kjøbt af hans Hustrus Forældre uden at betale samme. Medbeseglet af Hr. Amund Bolt og Væbneren Staffan Olafssøn.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 3 Segl vædhenger 1ste, utydeligt.
Alle the mæn som thetta breff høra eller see Helsar jac Olaff Laurisson wapn oc myn elskelighin hustrv Kadrin kerlica med gwdh Gør jac vetherligit med thesso myno opno breffue thet jac med vilia oc mynne e(l)skelighe hustrv samtøchkio oc raadh haffwer wnt oc op antwardat vælbornum man her Magnus Bænctzson ridder mit børdabudh oc mynne hustrv som ær eeth marc land jord j Redista gerdo oc een aker j Pædherlichkio som Jenis Laurisson køpt hafde aff mynne hustrv for eldra oc encte betalat haffde pa for da jord med alle the rænto och rættogheet ther vndher liggher med aker (oc) æng vidh Ørabro lighiandis til æwerdeligo ægo styra radha brwka oc sælia epter sinom egnom vilia thy aff hendher jac mik oc myn hustrv Kadrin oc vara [220 aar1460] arffua thenna for da jord oc til egnar her Magnus Bænctzson oc hans arffua vtan hielparædhe oc forbiudher jac oc myn hustrv huariom man arffwm frendom eller ha the helsth vara kunno her Magnus Bænctzson eller hans arffua naghat hindher eller qual gøra pa for da marc land jord som forscriffuet Til thes breff(s) mero visso oc stadhfestilsse tha hengher jac vetherlica mit jncigle fore thetta breff oc bedis jac vælbornum (-renn?) mans jncigle som ær her Amund Bolt ridder oc Staffan Olaffson wapn at hengia theris jncigle fore thetta breff med myno egno til ytermeer forwarning jn Christo valete Scriffuat j Ørabro pa sancti Sigfriids dagh anno domini M o cd l decimo
Øra bro bref
Svarte Hr. Aake Jønssøn, Lagmand i Sødermanland, gjør Jordeskifte med sin Broder Svarte Hr. Sigge Jønssøn angaaende Gods i Strengenes Bispedømme. Den tredie Broder Hr. Thure Jønssøn besegler tilligemed Hr. Fader Ulfssøn (Sparre) og Hr. Thord Philippussøn Bonde.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 4 Segl vedhænge de 3 første, No. 2 og 3 utydelige.
Jach Swarte Oge Jønisson riddare och Sydhermanne lagman Giør Witherligt meth thetta mith ner werendis opene breff mek haffua giordh meth willie oc beraadhe modhe ith lagelige jordaskiffthe meth mynom elskelige broder Swarte Sigge Jønisson riddare j sa mathe som her effther fiølgier ath jach haffuer hanom vnth och vplatheth til ewerdeliga ega ij gardhe j Barffwe sokn j Østerreek j Stre(n)gness biscops døme en gardh j Sæby *østerds som ær en halff mark landh jordh en gardh j Skieggiste som ær iii/-j/ øris landh och en øris landh j samme Skieggiste j presta thegn och han vplodh mek ighen j samme mathe ij gardhe j Sæby j samme sokn heredhe och j samme biscops døme och ther til gaff jac hanom xvj marc svenske j mellom ffor thi ath the gardhe ware bethra bygdhe them jach fik then the ware han fik thi affhender jach mek ffar de Swarte Oge ach mynom arffwom ffor de gardhe j Sæby och Skieggiste och til egnar them myn elskelige brodher Swarte Siggæ och hans arff [221 aar1460] wom til ewerdeligo egha skedha thet oc sa som gudh for byvdhæ ath thessa ffor de ij gardhe Sæby eller Skieggiste mynom elskelige brodher eller hans arffvom meth nokan reth sompth eller alth aff ghinghe tha til plickther jach mek meth myna arffwa hanom och hans arffwom sa goth gotz igeen giffua j sa godhe læghe meth like mickle renthe som thet nw renthar jnnan nesta vi wiker ath thed ware hanom eller hans arffwæ aff gaadh Och giffuer jach heredzhøffdinghen fulle makth aa myna weghenæ j thet hæredhith godzeth j ligger mynom Broder eller hans wisso budh ffastha ach fulskiæl th(e)r vppa giøræ effter thi Sweriges lag vtwisæ nær han ther eskar vppa Til thesses breffs mera wisso ach høghre fforwaringhe tha bedher jach welbyrdhoga mæn her Ffadher Vlsson myn elskelige broder her Thwre Jenisson her Thordh Bonde Philippusson riddare ath the lathe hiengie theres jnsigle meth myne eghna ffor thetta breff Datum Axwal Anno dominj M o cdlx o die anunciacionis beate Marie virginis
Swarte Åke Jönssons och Sige Jonsons skiptte breff
Elin, Nils Grips Datter, skjænker sin Frænde Svarte Hr. Aake Jønssøn, Lagmand i Sødermanland, Gaarden Gyrildthorp med Kvern i Frisle Sogn og Marks Hered i Skara Bispedømme for al den Godhed, han har vist hende i hendes Enkestand.
Efter Orig p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 5 Segl vedhænge. Sigillat. forb. m. Brev af 7 Septbr. 1461.
Jak Elin Nils Grips dotter kænnis med thetta mith nærwarandhis breff ath for then stora kerlek oc gunsth som myn ælskelighæ frændhe Swartte her Ake Jønisson riddhare Sudhermanna lagman haffuer mik giorth ok bewisth særdeliss j aar sidhan han til Væsthergøtlandh kom j myn stora traangh ok vidhermødho som jak leedh til myn fødhæ ok klædhe j thy han haffuer mik giffuit miøl ok malth ok andhra æthandhe wara som jak til myn lifs nødtørfft ok bærnungh behøffdhe gaff han oc mik eth goth halfft stykke klædhe som jak mik mædher klædha skal sylfskedher ok andhra godhæ gaffwor som jak ey til forena [222 aar1460] atthe for storan fatigdhom som jak lidhet haffdhe j noghra viij aar sidhæn myn elskelighæ bondhæ mik fran ful gud hans siæl nadhe Ok løper the gaffuo wæl pa xxx swenska mark fframdelis løsthe oc han the iij aars mæssor, en j domkirkian j Skara en j hwart klostredh ther samma stadhz hwilka jak lather sighia gudhi til loff myns bondha ok forællra oc myna fatigh siæl til ganghz sa ok ath han lagdhe wt the xx mark swenskæ pen. som jach giffuit hadhe Krokekx closter til bygningh ok oppe hølle til testamenth for sodanth kerlik ok godh wilia haffuer jach med fry wilkor hel ok osiwk wnth ok giffuit mynom ælskeligha frændha Swartte her Ake Jønisson en gardh som hether Gyryllatorp ok Gyrillatorps quarn liggiandis j Frisla sokn j Markx herredhe j Skara biscopsdøme med huss ok jordh aker ok ængh skogh oc fiskewatn j waatho ok j thorro nær oc fiærre inthe wndhan taghit som aff aller til then gardh oc quarn lighat hauer hwad thet helst næpnas kan fran mik oc mynom arffuom oc wndher [her for da her Ake oc hans arffua til æwærdhelika ægha sa ath han oc hans ærffuinghe magha thenne for da gard quarn styra oc raadha skiptha oc sælia allaledis æffter sinom æghnom wilia æffter thenne dagh sigh til nøttha bruka Skeddhe thet swa som gud forbiwdhe ath jak ey kunne hemla honum thesse gaaffuo tha til plikthar jak myna arffuinghæ honum eller hans arffuinghe forst jgen giffua syna gaffua sa hwat han wt hauer lagth j Krokekx closter som til foren benæmpnth ær sa oc hwat han hauer wt lagth oc kostwarth pa the aarsmæssor oc ther til giffuer jak honum xx mark swenska pen. Stokholms mynth j ræth testamenth j samma gardh aff ath løsa, Ok giffuer jak herredzhøffdinghen j thy herredhe th(en)ne gardh oc quarn wty liggher fulla makt j thesse breffue a myna wægna for da her Ake thenne gardh oc quarn fastha oc ful skæl pa giffua æffter thy Swerigis lagh wtuisa likeruis som jak ther siælff nærwarandis ware nar han eller hanss wissa budh ther pa æskiandhe wardher Til thes breffs mera wisso ok yther forwaringh bidher jak hedherligh herre oc prelat her Pædher dækin j Skara oc welbyrdugha mæn Laris Siggason Benkt Andersson Ragwal Andersson hænghia theras jnsigle nidhan fore thetta breff med myno Giffuit j Skara Ar æffter gudz byrdh tusandhe fyrahundradhe pa sextighende areth manadaghen næst æffter Philippi Iacobi dagh [223 aar1460] 
Girillætorp j mark
En Tolvmandsdom, hvori oplyses, at Thorgaut erklærede, at Beboerne af Vatnemellom ikke havde hugget mere end skjelligt i Skekleskoven (Digernes, Rakkestad).
Intaget i Domsbrev p. Perg. af 31 Juli 1602 i norske Rigsarkiv (fra Selsk. f. Norges Vel). (Se ovenfor No. 29, 35 og 57).
Dernest framlagde hand en tholff Mandtz dom wdgiffuett paa skougen emellom for ne Skiechle och Weglunde gaarder Midueku dagen nest effter Botolffs woku dag. Anno dominij m cd sexsagesimo liudindis de 12 mend att haffue tilsportt Thorgaut mencker thu nockott thennom som a Wattnamellom sitter hog ett haffu wester ij fiellett ett i Skiechils skoug, Ney sagde Thorgaut hogett haffue som skieligtt er, med mere forschreffne 12 Mandtz dom derom formelder, Noch wdj rette lagde hand en semie giortt paa for ne Watnemellom then 1 Junij Anno 99 (dvs 1599?) liudindis y sin beslutting att dersom de i Wattnemellom her effter will haffue nogett brug i Skiechle skougen offuer for ne 12 Mandtz dom da skule de dett haffue wdj deris Minde som skougen aager ,
Grers Nilssøn, Heredshøvding i Dagahered, kundgjør, at velbyrdige Mand Nils Finkenow stadfæstede sit tidligere Salg til Sødermanlands-Lagmanden Svarte Hr. Aake Jenssøn af Gaarden Smedstad i Frøstuna Sogn, som har været Slægtningerne lagbuden.
Efter Orig p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Vaabenseglet (en Tverbjelke) forbinder Brevet med No. 189 ovenfor.
Jach Grers Nielsson hæresdom hafuande j Daga hærade Gør vitherligit med thetta mith breff at ar effther gudz byrdh, Mcdlx thaa jach tingade j for de hærade med almoganom aa retthen tingxstad och dagh som war løgherdaghen nest fore sancte Simonis et Jude dagh fastadhæ welbyrdog man Niels [224 aar1460] Finkeno Swarte her Ake Jensson riddare Sydhermanna lagman en gordh j Smydista j Frostuna soghen j samme hæred som er eth halft mark landh jord hwilken gordh lagbodhen war oc lagstonden som nemdhen och menoghæ hæradet vitnadhe, fran sik ok sinom arffuom oc vnder her Ake oc hans arffuom till ewerdeligæ ægæ fore saa manghæ peninga som for de her Akes hoffuit breff vt ludher som thetta mith breff er vidher fast, och thesse xij ære fastæ men Andhers j Koleghæ, Niels j Egh, Olaff j Røssundhæ, Pædher j Lædæbro, Jon j Mædelby, Andhers j Næssi, Olaff j Smydistum, Karl j Øyæ, Jens j Grytom, Niels j Ellæ, Andhers j Hielmwnghæ, Jon j Smydistum, Wj ære allæ viderware men till thetta breffs mere vissæ och ydh(e)r forwaringh thaa hengher jach mith (insigle) nædhan fore thetta breff giffuit ar och dagh som fore screffuit stor
Ravald Joanssøn, Heredshøvding i Jonaker (Jönåker, Sødermanland), gjør vitterligt, at Svarte Hr. Aake Jenssøn, Lagmand i Sødermanland, fik udstedt et Fastebrev paa 2 Gaarde i Vrena Sogn, Skipadræt og Fallathorp, som han havde tilskiftet sig af sin Broder Svarte Hr. Thure Jenssøn.
Efter Orig p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Vaabenseglet, der forbinder Brevet med No. 166 ovenfor, vedhænger.
Jach Rawaldh Joansson hæret høffdinge j Jonaker Gør wether ligit medh thetta breff ath arom epter gudz byrdh M cdlx tysdagen nesth epter alla helgona dag paa retthan tingx stadh kom welboren man Swarte herre Ake Ienisson riddare oc Sydhermanna lagman och eskede oppa fasta och ful skæl pa twa garda j Wrena sokn Skipadræt och Fallatorp ther han haffdhe skipt medh sin elskelica brodher Swarte her Twre Ienisson Riddare som for de herre Akes hoffuit breff wth ludher som thetta mith breff ær vidher festh ffran sig och sina arffua och vndher her Ake och hans arffuom til æuerdelica ægæ och tesse xii æræ fastan om for da goz fforst Jngwar j Dyelp Jenis Storkarson Ioan Nielsson j Ekeby Sone i Skaulstadæ Lauris Wbbeson Peder j Bakke Byorn j Rynkeby Lauris j Vidhbo qwærn Ragnar j Øsby Hæmingh j Harstade Jenis j Vallinge Sigge j Drøgestade Widher vare men Esbiærn Cristiersson Niels [225 aar1460] Santteson a vapen giffuit ar och dag som fore screffuit star vndher mith jnsigele
Ravald Joanssøn, Heredshøvding i Jönåker, stadfæster Sødermanlandslagmanden Svarte Hr. Aake Jonssøns Mageskifte med Hr. Bo Nilssøn angaaende Gods i Halla Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Ved Vaabenseglet (et Dyr, Fugl?) fæstet til Brevet No. 173 ovenfor.
Jach Rawaldh Joanson hærez høffdinge j Jonaker Gør wetherligit med thetta breff Ath Arom epter gudz byrdh Mcdlx tysdagen næst epther Alla helgona dagh oppa rættan thingx stadh kom welboren man Swarte herre Ake Jenisson riddare och Syrdhermanna lagman och eskede oppa fasta och ful skæl pa ij øris landh jordh j Ækyrsta j Halla sokn som han haffuer sigh lagliga til skipth med welboren man herre Bo Nielsson riddare som for da herre Akes hoffuit breff wt *wth ludher som thetta mith breff ær wedher fæst ffran for da herre Boo Nielsson och hans arffua och wndher herre Akæ och hans arffuom til æwerdelica ægo Thesse xij ær fasta fforst Jngwar j Dyelp Jenis Storkarson Joan Nielson j Ekeby Sone j Skanstade Lauris Wbbeson Peder j Bakkæ Biørn j Rynkeby Lauris j Widhboqwærn Ragnar j Øsby Hæming j Harstade Jenis j Wallinge Sigge j Drøgestade, widher ware mæn Esbiørn Cristiærnson Niels Santteson a wapn Giffuit Aar och dag, som forscreffuit staar Wnder mith jnsigle etc.
Matthis Erlandssøn, Heredshøvding i Uppunda Hered (Sødermanland), gjør vitterligt, at velbyrdige Mand Ravald Magnussøn har bemyndiget ham til paa Näshulta Prestebols Vegne at overdrage Lagmanden Svarte Hr. Aake Jønssøn en Del Jordegods i Bettna Sogn mod andre Gaarde i Barfva Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Ved Vaabenseglet forenet m. Brev No. 196 ovenfor.
Jach Mattis Erlandhson hærezdom haffuande j Wppundhe heræde Gør wetherligit med thetta mith breff ath Arom epter [226 aar1460] gudz byrdh M cd lx løgherdagen næst for sancte Martins dagh giorde welboren man Rawaldh Magnisson mik myndog och mæktogh j sith oppne breff som *mither wederfest ath fasta welbordog man Swarte her Ake Jenisson riddare Syrdhermanna lagman a Næshwlta kirkio presta boolz wegna ij garda som hæta Hagaby oc ær vj øris land jordh och ij torp *thet mæd som ther aff alder wnderligat haffuer eth heter Koweglugh och annad Pyparetorp j Bethna sokn liggiandes ffran kirkia prestha bolz och wnder for de her Ake och hans arffuom til æwærdelica ægo, oc for de her Ake haffuer j sama skipte vplatidh oc j gen giffuit wnder Næshulta prestabolz til æwærdelica ij garda j Sæby næst kirkine liggiandes oc ær viij øris land jord oc eth halfft øris land jord j Syderby j Barwa sokn och j Østerrek liggiandis Och tesse xij ware fastar Peder j Eldfallom Joan j Fuglasund Martin j Lyda Magnus j Kulastom Niels j Grestom Niels j Haknasta Anders j Swndena Lauris j Kesabro Eric Støøk Anders j Stenhulta oc Jenis j Grimsta, wederwaru mæn Wlff Bænctzson Nisse Joanson j Træksta giffuit ar oc dagh som forscreffuet star wnder mith jnsigle etc.
Bertel Matssøn paa Kakuberg i Arboga (Vestmanland) og hans Hustru Katharina Hansdatter erkjende, at de have solgt Jordegods i lille Andista (Ånsta) og i Åkerby i Åkerbo Hered i Vesteraas Bispedømme til Hr. Magnus Benktssøn; blandt Medbeseglerne er dennes Svigersøn Hr. Amund Bolt.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 6 Segl vedhænge 1. 3. 5., kun sidste tydeligt.
Alla the mæn som thetta breff høra eller see Helsar jac Bertil Mattisson pa Kakwberg j Arbogo oc Kadrin Hanissa Dotther myn hustrv kerligha med gwd kænnomps wi med thesso varo opno breffue thet wi med vilia oc beradhno [modhe oc med varum barna samtøchkio salt oc op antwardat haffwm vælbornum man herra Magnus Bænctzson riddare sexton ort. land iord j Andista j then lisla gardin oc atta ort. land jord j Akerby j Broo sochn j Akerbo hæret lighiandis j Westherars biscops (døme) fore hundrade marc swenska pæninga med hws [227 aar1461] iord aker æng skogum fiskewatnom jnnan gards oc vtan nærby oc fierre engo vndan taghno som thy godzse aff aller tillighat haffwer eller en spørias kan hulka pæninga summo wi kænnomps opburit haffua til godho nøghio sa at oss væl aat nogher thy aff hendom wi oss oc war barn oc effter komandom for da jord oc til engom her Magnus Bænctzson oc hans arffua til ewerdeligo ægo styra oc radha brwka oc sælia epter sinom vilia vare thet oc sa at her Magnus Bænctzsone eller hans arffua naghat aff ginge aff the viij ort. land iord j Akerby tha skal her Magnus eller hans arffua haffua viij ort. land iord j geen j Andista oc ær forscriffna iord lagbudhin oc lagstandin epter lands lagh vtuisa oc giffwm wi hærethøffdinganom j sama hæret fulla macht at giffua her Magnus Bænctzson fast oc lyst pa for da jord som forscriffuat staar til thes breff(s) mero visso oc stadhfæstilsse tha hængiom wi vetherlica war jncigle fore thetta breff oc bedhoms wi vælborna manna jncigle til ytermeer forwarning som ær her Gøtstaff Wlffson her Amund Bolt riddara Gudmund Ericxson wapn Eric Pædhersson borgamestara at hængia theres jncigle fore thetta breff med varo egno Scriptum Arbogo feria 3 a post Dominicam reminiscere Anno Domini M o cd lx primo
Thette lyder paa xvi or t land iord i Andista oc viii or t land iord i Akerby i Bro sogen i Akerbo herredh
Margrete, Jakob Augustins Datter, erkjender at have gjort Mageskifte med Svarte Hr. Aake Jenssøn, Lagmand i Sødermanland, hvorved hun har overladt ham Korsgaarden i Trostathorp i Gøslunde Sogn i Kållands Hered i Skara Bispedømme, hvilken Gaard hendes afdøde Husbonde Jens Matthissøn har kjøbt af velbaaren Mand Ingvar Michelssøn, og hvorimod hun fik en Gaard i Skara, som Hr. Aake har kjøbt af Erik Bagge, Raadmand sammesteds, samt dertil 20 Mark i Stockholms Mynt.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 6 Segl vedhænger sidste, utydeligt. (Se Brev af 5 Juni 1465 nedenfor).
Jach Margretha Jacop Augusti(n)s dotther kennes meth thetta mith nærwerendis opene breff ath jach meth willie och beraddha [228 aar1461] modhe haffue giorth ith lagelik jorde skiffthe meth welbyrdogh man Swarte her Ake Jenisson riddare Sydher manne lagh man j sa mathe ath jac haffuer hanom vnth oc vplathed mith rettha afflinga gotz Korsgardhen j Trostathorp j Giøstzlvnde sokn pa Kallen liggiendis j Skare biscops dømæ hwilken gardh myn bondhe Jenis Mattisson gwdh hans siæl nadhe køpthæ aff welborn man Jngwar Mickelsson ffor hvndhre marc peninghe som køpe breffuit vtwisær j sa mathe ath ffor de her Ake, haffuer mek j sammæ skiffthe jgen vnth oc vplated en gardh j Skare by som han køpt haffde aff Erik Baggæ radhman j samma stath oc ther til gaff ffor de her Ake mek thyvge marc Swenske peningæ Stocholms mynth sa goth mynth ath halff tiendhe marc gøre en lødigæ marc sylffs hwilke peninghe jac [rett]elige vpboreth haffuer til nøghies Thy aff hendher jac mek och myne arffue ffor de gardh meth hws tompth jordh aker och engh skogh och fiskeri qwærn och qwærnastad nær by och fierre enthe vndhan thaged som vndher ffor de gardh aff aldir til liggheth haffuer och en nw til liggher hwat nampn thet helzst nempnis kan entha vndhan thageth och til eghnar thet ffor de her Ake och hans arffue til æwærdheliga egha sa ath han ma ffor de gotz styre och radhe skipthe oc seliæ all[ale]dis epther sin eghan villie sik til nytthe bruke Skedhe thet *ach sa som gudh ffor byudhe ath thetta for de gotz aff ghinghe [ff]or de her Ake eller hans arffue meth nogren reth Til plickther jac mek meth myne arffue hanom och hans arf[fue] sa goth gotz j sa godhe leghæ meth lika mikle renthæ jghen widher lægghie jnnan nesthe sex vikær ther epther ath [thet] war hanom eller hans arffue aff gath Och giffuer jac heredzhøffdingen j thet heredhit gotzseth j ligger fulle makth j the[tta] breffue a myne weghane ffor de her Ake eller hans vissa budh thetta skipthe ath fasta som Swerigis lagh vt wise ner han ther pa eskandhe wardher likher wijs jach siælff nær ware Til thesses breffues mera vissa oc yther fforwaringhe tha bedher jach renliffuendis man her Aruith abboth j Warnhem Swarthe her Sigghe Jenisson riddare Jngwar Mickelsson Benkt Andersson Olaff Rythingh Benkt Dwn wepanere henghiæ theres jnsigle ffor thetta breffuit meth myne eghna Datum Axwal die sancti Benedicti abbatis Anno dominj M o cccc o lxi.
Husfrw Margrethis breff pa Korsgardhen -
j Væstergyland
[229 aar1461] 
Kong Christiern I skjænker Hr. Mogens Green for Troskab og villig Tjeneste 3 Gaarde i Svieste, som Kong Karl (Knutssøn) kjøbte af Husfru Birgitte, Knut Sommers Efterleverske, og som nu ere Kong Christiern tildømte.
Efter Orig p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Brudstykke af Kongeseglet vedhænger.
Wij Cristiern med gudz nadhe Danmarks Sueriges Norges Wendes og Gotæ koning Hertogh i Sleswigh Greffue i Holsten Stormarn Oldenborgh oc Delmenhorst gøre alle widerlicht at wij aff wor sønderligh gunst oc nadhe Swo oc fore troskap oc willigh thieniste som thenne breffuisere her Maghens Green Riddere wor elskelige man oc radh oss oc wort righe Suerighe her til giort haffuer oc her eptir trolige gøre oc bewisa skal oc maa swolenge han liffuer, Tha haffue wij friit oc qwit vnt vpladet oc giffuet oc med thette wort obne breff vnnom vpladom oc giffuom frii oc qwit hanom ok hans arffwinge til ewerdelighe eyghe thre gardhe i Swieste som kong Karl køpte aff hwsfrw Birgitte Knwt Sommers efftirliffue fore two hwndret Stocholms mark oc oss paa kronene weghne eptir hanom tildømpde oc sagdhe ære oc mæle wij the breff dødhe oc macktløse som forscriffne kong Karl haffde paa for de gardhe aff hwsfrw Birgitte, Thi forbiwthe wij alla ehwo the helst ære eller wære kwnne oc serdelis wora fogheta oc embitzmen forscriffne her Maghens Green oc hans arffwinge her vdi athindre eller hindre lade møthe qwelie eller i nogher mato vforrette vnder wor koni(n)gxlige heffnd oc wrethe Datum in castro nostro Stocholmensi die beate Marie Magdalene Nostro sub Secreto presentibus appenso Anno dominj Millesimo quadringentesimo sexagesimo primo
Dominus rex perse
Koningh Christianns gafue bref för her Måns Greenn opå the godz som Koning Carll hade kiöpt af huszfru Birgitta Knutt Sommarsons 1461. 22 Julij
[230 aar1461] 
Kong Christiern I og hans Dronning Dorothea gjøre vitterligt, at de af Abbedissen, Generalkonfessoren og Konventet i Vadstena Kloster have modtaget 8581/2 svære Nobler af den Sum paa 1000 Nobler, som deres "Ohm" Kong Erik leverede Klosteret for en evig Gudstjeneste i Vadstena Bykirke for sig og sin Dronning Philippa, deres Efterkommere samt Hoffolk og Raadgivere, hvorimod Kong Christiern vil sørge for, at den nævnte Gudstjeneste paa anden Maade bliver opretholdt, hvorfor ogsaa hele det svenske Rigsraad gaar i Borgen.
Efter Notarialinstrument , dat. Vadstena 27 April 1462, i svenske Rigsarkiv med Notarialmærke og 4 geistlige Segl.
J Nampn fadhers oc sons oc thæns hælga anda Amen Wy Cristiern konung Dorothea drotning med gudz nadh Swerikes Danmarkx Norges etc. Gørum witerlighit med thetta wart opna breff swa æpterkomandum som them ther nw æru at wy haffwa anamat oc redheligha vpburit aff renliffwes mænniskiom som ær aff ware kæra modhersyster syster Jngeburghe Gærdzdotter abbatissa Brodher Magnusse Confessore generali oc allom systrom oc brødhrom j Watzstena closter halffnionde hundrat oc halffniende swara nobla hwilka høgboren første konung Eric war kære ohm gudh hans siel nadhe j for da clostre antwardat haffde oc giffwit til enne æwighe gudz tiænist ther haldas skolande j Watzstena byakyrkio æpter thy hans breff ther vppa giffwit vtwisar, fore sina siæl oc sina kæra hustrv drotningh Philippa siæl oc alles theris æpterkomandes Swerikes konunga oc Drotninga oc theris wardnadha oc raadgiffwara liffwandes oc dødha j swa matto at wy widh wara godha troo oc sannindh loffwom oc wiliom forscripna gudz tiænist fulfølghia oc fulborda æpter wars ælskelica raadz raadh j Swerike samtykkio jaa oc godwilia Oc wiliom wy oc skolom fore forscripna gull summo køpa oc æwerdelica tileegna forscripne gudz tiænist swa mykit som løper vppa halfft annat hundrat Stocholms mark innan fyra aar hær æpter næst komande. Æn kunnom wy thet nokorledhis førra astadh koma tha wiliom wy thet gerna gøra med allom kærleek oc godwilia Skeer ey thet æller oss forstakkat worde innan forscripnan tiidh som gudh forbiude tha tilbinda wy waar barn arffwa oc æpterkomande for da gudz tiænist fulfølghia æller oc forscripna summo gull aater inantwarda j for da Watzstena closter Æn nw vppa thet at ey skole forscripna gudz tiænist længær [231 aar1461] forhindras æller fordrøghias vtan hæller vppa taghas oc børias thet raskasta thet warda kan, tha wiliom wy nw med thet førsta at forscripna halfft annat hundrat mark rænto scal takas oc vtgiffwas aff skattin j war stadh Arbugha j Swerike til then tiidh ath forscripna rænta ær annar stadz til æwerdelighen tiidh stiktat oc funderat Kombær oc nokot widh *Arburgha by swa at the ræntha ey kunde ther vtgiffwas tha viliom wy hona annarstadz læta vtkoma j wart rike hwilka rænta ware æmbitzmen som ower the stædher raadha sculu aarlica vtkræffuia oc strax in j Watzstena closter sænda oc antwarda Oc med wiliom wy søstrom oc brødhrom inantwarda thet dombreff som rikissens raadh j Swerike oss vppa forscripna pæninga summo giffuit haffwer Ær oc witande at the pæninga summo som forscripne konung Eric hafde inantwardat j for da closter war M swara nobla j gull silffuer oc pæninga, ther aff haffwom wy anamat reddan oc rættan rækinskap aff for da systrom oc brødhrom j wars rikisraadz nærwaru Thy lathum wy oc wart elskelica raadh forscripna søstra oc brødher ther om qwitta lidhuga oc løsa for oss oc alla wara epterkomanda oc vntaghom them alla ytermere tiltalan om the forscripna pæninga summo badhe fore konung Erix arffuom oc allom androm, Nw med thæssen forscripna gudz tiænist skal wara oc æwerdelica bliffua for alla Swærikes konunga Drøtninga oc theris raadh liffwandes oc dødha som fore sakt ær Thy wilia wy at hon skikkis oc tilgange thet næsta hon kan æpter thy konungx Ericx breff lydha oc vtwiisa Oc bidhiom wy kærligha oss elskeligha werdugh fadher biscop Kætild j Lynchøpung oc hans æpterkomande ther til behiælpoghe ware thet bætzsta the kunna æpter thy at thet oc førra them antwardat war Oc mædhan the klærka som til for da gudz tiænist skikkadhe warda, skulu hetha waara oc bliffwa ware enkannelighe Capellani, oc wiliom them med ingældom betænkia om abbatissan oc conuentit j Watzstenom scriffua fore them til oss oc sighia at the troligha tiænt haffwa oc lydhughe haffua warit Thy wiliom wy oc biudhom at the waren lydhughe, først biscopenom j Lychøpinge, oc ther (næst?) abbatissone Confessori oc conuentit j Watzstenom som juspatronatus haffwa til for da gudz tiænist som konungx Ericx breff ther om vtwiisar Alt thetta forscripna loffuom wy stadhugt fast oc obrutlighit halda. gøra oc fulborda aff oss warom arffuom oc æpterkomandum vtan alt [232 aar1461] hindher forsymilse oc motesægn Oc wy Jønis Bænctzson med sama nadh Ærchebiscop j Vpsala, Kætild j Lynchøpung, Sigge j Strengenes biscopa Eric Axelson hoffmæster Thure Thureson Marsk Gøtzstaff Karlson lagman j Vpland Eric Nipertz lagman i Østergøtzland Eringisl Nielzsson Dauid Bænctzson Arend Bænctzson Niclis Cristiernson Thure Jønisson Ake Jønisson riddara oc alt wars naduga herra konung Cristierns Rikis raadh j Swerike næmpde oc. onæmpde gørum witerlighit oc loffwom at om swa hænde som gudh forbiudhe at warom nadhugha herra konung Cristiern oc drotning Dorothea forstakkat worde før æn the thæssa gudz tiænist fulbordat haffden som thetta breff vtwiisar Tha tilbinda wy oss fulkomneligha tilhiælpa at all thæsse forscripna stykke articula oc ærinde som thetta breff ludhar skuli fulbordas oc haldas vtan all geensegn widh waara tro oc sannindh Oc lathom wy for da abbatissam Confessorem oc alla systra oc brødher j Watzstena clostre lidhugha oc løsa oc theris æpterkomanda for alle ytermere tiltalen om forscripna pæninga summo mædhan wy withom oc hørt haffwom at the warom nadhugha herra konungenom godhan oc redhelighan rækinskap giort haffwa, Til mere wisso stadfæstilse oc widherkænnilse lathom wy alle for de war Secret oc incigle med wars nadhugx herra konungxens oc drotninginna Secret med witu oc wilia hængias for thetta breff Oc til ytermere stadfæstilse rikissens Clemmo Giffuit oc scriffuit j Watzstenom Arom æpter gudz byrdh Tusanda fyrahundradha sæxtighi oc eth vppa Varfrv apton natiuitatis
Væbneren Peder Ribbing, Heredshøvding i Markshered, stadfæster og skjøder Svarte Hr. Aake Jønssøn den ham af Hustru Elin Gripsdatter skjænkede Gaard Gyrildsthorp med Kvern i Frisle Sogn i Skara Bispedømme.
Efter Orig p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Seglet, der forbinder Brevet med No. 205 ovenfor, vedhænger, utydeligt.
Jak Pædher Ribbingh a wapn Hæredz Høffdinge j Mark ghør vittherligt med thetta mith nerwarandis øpne breff ath arom [233 aar1461] effter gudz byrdh M o cccc o lxj vor frw affthin concepcionis Tho laghmans ting et stot j Medelby tho kom ther for retto velboren man her Swarthe Ake Jønisson riddere Ok bedis fasta pa Gyrildetorp ok Gyrildetorps qwern j Frisla sokn j Markshærede j Skare biscops dømæ liggiendis Som honom ær bodhe giffuet ok guldet aff velbyrdoge quinno hustru Elin Grips dotter før miøl ok malt ok andre ætinde ware hon haffuer faat aff honom ok før try aars messor han løsta aath henne ok før tiwgu Stokholms mark som han gaff pa henne vegna til Krokseke kloster ok annet hwat thet heltz ær som henne hofft breff klarlige ther om vtuiser Tho loth jak thet til nempden rantzsaken om thet var lagh budet ok lagh standet Tho vitnade nempden ok menoge hæred ath thet war lagh budet ok lagh standet Tho fasta ok skøthæ [iak honom thet Tesso vore fasta mæn Knut Pædhersson mester Eric Gwnnæ Jeb Eric Anbiørsson Andor Bænesson Jøs Dwffua Jon Swensson Jeppe Sweningsson Gunnæ Maghensson Benkt Andresson Magnus Gunnersson Jon Talesson (Kile-?) Tesso vore viderware mæn Her Niels j Ørby Her Jon vanne Til mere visso ær thetta mith breff vedher fest hofft breffuit
De tydske Kjøbmænds Oldermænd i Bergen udgive en Vidisse af de Artikler, som meddeltes Kontoret i 1458 af Borgermestre og Raad i Byerne Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar.
Efter Orig. p. Perg. i Bergefahrer-Kollegiets Arkiv i Lübecks Handelskammer. Seglet vedhænger. (Trykt i Urkunden-Buch der Stadt Lübeck IX S. 615).
Allen vnde enem jewelken de dessen jeghenwardygen breff scholen zeen edder horen lezen d/o+e/n wy olderlude des gemenen copmans van der Dudeschen Henze to Berghen jn Norweghen recidencie holdende witlik openbar betugende jn vnde mit demsuluen dat wy vppe datum van dessen eynen openen pargamyntes breff mit der stede Lubec Rostok Stralessund vnde Wysmer anhangenden jngezeghelen vor seghelt hebben geseen vnde horen lezen ludende van worden to worden so hir na volget [Her følger Brev No. 197 ovenfor]. [234 aar1462] Vnde wente denne wy olderlude bouenscreuen densuluen breff jn alle synen artikelen vnde puncten gansz heel vngheschauen vnghedelget vngecancellert vnde slichtes aller vordechtnisse anich hebben bevunden hir vmme to orkunde vnde tuchnisse hebbe wy vnse jnghesegele don hangen an dessen breff Gegeuen vnde screuen na Cristi gebord jn dem verteynhunderdesten vnde twe vnde sostigesten jare an dem hilgen auende der hemmeluart vnses heren etc.
Eyn vidimus.
Biskop Finboge af Bergen og hans Kapitel imødekomme en Begjæring af Hr. Stephan, Prior i Cistertienserklosteret Sæby ( Julitta i Sødermanland), idet de skjænke nogle Reliqvier fra sin Kathedralkirke af den hellige Sunniva og Døberen Johannes.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Brudstykke af 2det Segl (Kapitelets) vedhænger.
Nos Finbogus dei et apostolice sedis gracia episcopus Bergensis vna cum nostro capitulo omnibus et singulis ad quos presens nostrum scriptum peruenerit Salutem in eo qui mundi uita indeficiensque salus titulatur eterna Sapientissimi enim Salomonis regis Ierusalem ciuitatis superne fama gloriosissima admirande ecclesie sue sacre velut regine Saba preconiis diuulgata excolitur dum ipse rex polorum cui seruire regnare est in suis sanctis gloriosius in nostra ecclesiastica yerarchia distinctis ordinibus debite ac policronitudinaliter glorificatur Sicut enim iniuste petencium desideriis fauor non assentit sic honestis amicicia precacionibus leuiter acquiescat. Hinc est quod sub obtentu huius sacri seruicij et honoris diuinj deuocius ampliandi ad instancias deuotarum precum deuoti ac discreti viri Domini Stephanj ordinis Cisterciensis prioris in Saba paternaliter ac fauorabiliter consensimus et concessimus necnon largiti sumus partem sacrosanctarum reliquiarum nostre cathedralis ecclesie videlicet partem brachij sancte Suniue virginis et martiris frustum de monto (mento?) eiusdem et aliud frustum de eadem necnon partem de testa capitis precursoris ac baptiste nostri saluatoris jn quorum robur et munimen sigillum nostri presulatus vna cum sigillo nostri capituli [235 aar1463] presentibus [duximus appendendum Datum Bergis Anno domini Mcdlxiij sequenti die exaltacionis sancte crucis
Gertrud, Narve Jepssøn (Rømers) Datter, erkjender, at hun har givet sin Husbonde Hr. Mogens Green sit Pantegods i Viskinge i Sjælland, der renter 4 Læster Korn aarlig og er hende pantsat af Kong Christiern for 630 Rhinsgylden, med nærmere Bestemmelse om dets Anvendelse, efter som hun efterlader Børn eller ikke.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. De 4 første Segl (Vaaben) vedhænge, 5te affaldet.
Alle mæn thettæ breff see eller høre læsis Helser Jach Gertrwdh Narffwæ Jeoppssons dotter ewinnelighæ med wor hærræ Wedherkennæs i thettæ myt opnæ breff aff fwldberadh hwgh j myn welmacht athaffwæ wnt oc giffwit oc wnner oc giffwer myn elskælighe husbonde her Mowens Green Riddere thet godz som iak ipanthaffwer aff myn herre konnyngh liggendis j Syælandh j Wiskynghæ som ræntær aarlige aars iiij lester korn med allæ andre sine tilligelsæ ehwat thet helst ær eller waræ kan om gudh thet swa forseet haffwar at han myk offwær leffwær hwilkit gotz iak ipanthaffwer for vj c oc xxx Rynskæ gyllenæ Er thet oc swa at iak aff gaar oc noghet barn effthær myk haffwær tha skal for ne gotz bliffwæ for ne barns møthærne Waræ thet oc swa at for ne myn elskelige husbonde affginghe effthær myk oc wy ey barn effthær oss hathæ tha skal for ne gotz med beggis woræ arffwingæ hielp komæ till kyrkyr oc closter for beggis wore syæle bestandilse skyldh oc till ingen annen Ther wtoffwer forbiwdendis allæ mynæ arffwinghæ eehoo thee helst ære noghet athyndre eller hindræ lathæ eller noger gænsielsæ emodh for ne article atgøre j nogra madhæ som for ne stande Till ydhermeere wisse oc forwaryngh haffwer iak hengd myt jncigle nædhen for thetta breff Bethendis *werbyrdige mentz incigle med myt til witnesbyrd Som ær Per Baggis Anders Oleffsons Ødgisels oc Mattis Perssons a wapn Datum Borcholm die conuersionis sanctj Pauli Anno dominj M ocd o Sexagesimo Quarto [236 aar1464] 
lx gyllen tylbaka -
Pantagodz i Sielandh for 630 gyllene
Provsten ved Mariekirke i Oslo Iver Vikingssøn, fire Væbnere samt Borgermesteren, Byfogden og 6 Raadmænd i Nyvardberg gjøre vitterligt, at de vare tilstede i Borgestuen paa Vardberg, da velbaaren Sven Hans Sigurdssøn fæstede velbaaren Jomfru Ingeborg, Hr. Aake Axelssøn (Thotts) Datter, og hørte deres Aftale om Helmingsfelag, Morgengave (med Pant i Giske) m. m., hvortil hans Moder, Fru Philippa (Hansdatter), gav sit Samtykke.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 15 Segl vedhænge, de 7 første Vaabensegl, de 8 sidste Bomærker.
Alle men, som thetta breff see, eller høre, Helsse wij, Jwer Vigkingsson prouast i Mariekyrkio i Oslo, Karl Benctsson, Germund Benctsson, Lauris Finkenow, Anders Pedersson aff wapn, Hans Vædde borgemestere i Nywordbergh, Niels Vnge byfogedhe, Gottorm Gunnesson, Per Krook, Haken Akesson, Swen Asmundsson, Haken Pedersson, Asmund Asmundsson, raadhmen ther sammestadh, Ewinnelige med worherre, Gøre wij vidherligth med thetta wort obne breff, at Aar effter gutz byrdh M ocdlxquarto, midfasto søndagh, ware wij po Wordbergh i borgherstwen, tha vælboren swen Hans Siwurdsson fæste vælboren jomfru, jomfru Jngeborgh, her Ake Axelssons dotter, med swodane foroordh, som her effter sigis, At strax the komme baade i een sængh, Tha scal wara hælffningx fælagh, them i mellen, baade i løso oc i fasto alt thet the æghæ, eller æghendæ worde, Oc gaff for de Hans Siwrdsson henne po samme tiidh til morgengaffwo, Eghendom j swo møkit gotz, som han oc hans moodher aaghe i Væstregøtland, Toch swo at liffwer frv Philippa hans liiffue længer Tha scal frv Philippa haffwa aff hans gootz i Norgie, jæmpt i moot thet gootz i Væstregøtland ær aff vskiffte Oc Jngeborg eller hennes arffwe scal beholde eghendom po alt thet gootz i Væstregøtland ær til ewinneligh eghendom, Oc ther til gaff han henne po samme tiid Tryhwndrede lødighemarck til morgengaffuo, Oc henne ther til pant fore satte Getzske oc alt Getzske gootz, Oc ecke Jngeborge aaff atløse mæden hwn lewer, om hwn lewer hans liiffue længer, Æn [237 aar1464] hennes arwinge aff atløse for for de tryhwndrede lød k, i gul oc i sølff, Jtem hender thet swo, at for de Jngeborg lewer hans liffwe længer oc ær eckie med barn atskiffte, Tha scal hwn haffwa først sine morgengaffwor, siin klæde, sit sølff oc sit gul, fierdingx gioff oc tinde gioff aff vskiffto, Oc sidan skifftæ til hælffninge med hans arffwa, bade løst oc fast, hwat som effter ær Jtem hænder thet swo, at Hans Siwurdsson liffwer hennes liffwe længer, Oc ær ecke med barn atskiffte Tha scal han haffwa aff vskiffto, Sinæ hæstæ, Sit harnisk, sine gulringe, oc thet bezste tingh j gardin ær, sidhen gange til skifftis med hennes arwinge til hælffninge, bade i løso oc i fasto, hwat som efftir ær Jtem war frv Philippa for de Hans Swrdssons moder nerwerendis po samme tiid oc samtykte alle thesse for de article som nw forescriffne stande med frij oc goodh vilie, Til ydermere stadfæstilsse Tha hengher Hans Siwurdsson, oc frv Philippa theris incigle først for thetta breff, med wore incigle til vitnisbyrdh, Som giort vaar Aar dagh oc stadh, som forscriffuit stander
Thette breff lyde paa Kydem -
Hure Hans Siwrdhsson festhe Jngeborg her Ake Axsselzons dotter -
Jffuar Vigingsonz Morghongåffwa breff pa [Geska och Geska godz giffuit sin Hustro: Anno: - *1564: D. No. 17
Nuntien Marinus de Fregeno tilstaar velbaaren Jomfru Philippa, Hr. Magnus Greens Datter, paa Grund af hendes Bidrag til Krigen mod de vantro Tyrker Ret til at vælge en Skriftefader, der en Gang i hendes Liv og en Gang i hendes Dødsstund kan give hende fuld Syndsforladelse.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv med vedhængende ovalt Sigil i Seglgarnssnor (2 korslagte Nøgler, hvorover en Hat eller Hue). (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 574).
Nos Marinus de Fregeno Apostolice Sedis Nuncius Dilecte nobis in Christo generose domicelle Philippe domini Magni Green militis filie Merito contribucionis quam ad expedicionem contra infidissimos Turcos pro defensione [fidei] catholice jn loco a nobis ordinato reposuit Auctoritate apostolica nobis in hac parte commissa annuimus quod possit eligere [238 aar1464] confessorem ydoneum Qui semel in vita et semel in mortis articulo Eadem auctoritate apostolica Sub forma que sequitur plenarie eam absoluat Misereatur tui omnipotens deus etc. Dominus noster Iesus Christus Merito sue sanctissime passionis dignetur te absoluere atque auctoritate eiusdem domini nostri Iesu Christi Beatorum apostolorum eius Petri et Pauli atque sedis apostolice auctoritate in hac parte michi commissa Absoluo te ab omnj sentencia excommvnicacionis suspen[sionis et] interdicti atque a penis: Censuris eccl[esiasticis] a jure uel ab homine promulgatis Jnsuper te absoluo ab omnibus peccatis criminibus et exce[ssi]bus tuis quantumcunque grauibus Eciam in casibus sedi apostolice specialiter uel generaliter reseruatis d[e qui]bus corde contritus et ore confessus uel oblitus es Et Remitto tibi omnes penas pro eis in presenti seculo et in purgatorio tibi debitas ac illam plenariam remissionem tibi hac vice imparcior quam ad recuperacio[nem] terre sancte seu Romam tempore iubilei euntibus ecclesia concedere solet Jn nomine patris et filij et spiritus sanctj amen. Jn Cuius Rei fidem et testimonium presentes fieri fecimus nostri sigilli munimine iussimus roborari Datum jn Castro Borcholm Anno Domini Millesimo Quadringentesimo Sexagesimo Quarto feria quinta post dominicam Letare
Sex Lagrettemænd kundgjøre, at de i Nærværelse af Eierne opgik Dele mellem Gaardene Haugen og Skartum i Holmems Sogn i Sigdal og optog forskjellige Vidnesbyrd desangaaende.
Indtaget i en defekt Domsakt af 17 Juli 1690, tilhør. M. K. Strand, Solumsmoen i Sigdal, fol. 73 f. (Jfr. ovenfor No. 160, 162, 181 og 182).
Ollum Mannum them som dette Bref see eller hørrer, sender Tronder Gulechszen, Torald Ollafszen, Dyra Ollafszen, Taasten Pederszen och Biørn Evindsen og Eichar Halfuordszen logretteszmænd Q: G. og sinne, kunigt gørende, at mer varrum a o Hougom som ligger i Holmensz Sogen i Sigdall a o Frædagen nest for Bottolpfsz weckum anno Domminj 1464 oven the fembten war wi da a o deelesz gange forn te Mender jmellumb Hougen [239 aar1464] och Schartumb, att lyde deresz widtne, war tha der Tord Karlszen j fuld och loglig ombod a o Redar Anderszens weigne, en af andre halfve Asto Jonszen i fulla o(m)bod og lochliche Nielsz Erlandszen, och Orm Erlandsens weigne, Stodt och Haralde och Aszgerse Biørnszønner dem till som the da giorde dette j samme thuun, begynte de da at gange Deelle og byrjade neden vedt Aane som heder Signen och der staar et rett deelesz Thræ som former hafde veret ombgenget och weseet, og huart *derlisz Merchia huert fra andra op at Tind weienom stachat j fra Scharttumbsz giorda norden at genge wi da op fra Thynd vegenom op paa jt Berg som lengst ganger inder j schogen, Ogsaa thedan og lengar øster j Marchen og funne oppa en warda oppaa et Berg, som widtne sagde at det war ret deelle. Som genge wi thedan og øster at en Myr som en Bech schier vtaar och saa thedan och a: Bogen j Bottnerudtz Myr etc. Jtem Bent Bendtzen lenszmand over Tuerdallen, Thesze schelliche widtne medt widende monne Rødan, er saa heite Arna Thystalszen och Tara(n) Thormodtzdater och a: Bog suore met fulle Edtstaff at hand hørda offte af Fader sinsz ordom at det war rette delle, Dette samme hørde och Tharan og widtnat, Jtem hafde och desze forn te samtøcka wittna, ydermeere i Eidem sina at de hørde de Folck sige som a: Hougen boede at det war rette deelle, Mindesz och thesze widtne huer for sig meer end 40 Aar, Mindtesz ock Thystel Fader Arnesz forn te meer endt 50 aar, Jtem widnet och Harild Solfueszen sambtøcht med mine, at hand hørde ofte sinne Forældre sige at øster fra Myrne och at Aarbogen at det war rett dæle jmellumb Schartumb och Hougen, Och til sanede herom henger ech mit Jndseigla met thisze goede Mændz Jndseigle som fornefftis j Brefuet och giordt war dag och aar som forresziger
Ydermeere blef Retten forestilledt wed offtebemelte Andersz Palmesen Fyren Copie af jtt dællesz Bref jmellomb Hougen och Schartumb som forige Sognepræst j Sigdal Sal: her Peder Hanszen Boeringholm med egen Haand haver skrefven och wnderschrefuen, saaledes lydendesz.
[240 aar1465] 
Margrete, Jakob Augustins Datter, erkjender, at hun har solgt og opladt til Svarte Hr. Aake Jonssøn fire Gaarde paa Dal i Firgelanda Sogn og Vortbo Hered, hvilke hendes Husbonde Jens Matthissøn gav hende i Morgengave, for 60 svenske Mark i Stockholms Mynt og 8 østgøtske Tønder Korn aar lig, saalænge hun lever.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 3 Segl vedhænge de 2 sidste (Vaabensegl). - (Se Brev ovenfor No. 212).
Jac Margret Jacop Augustinsdotther awapn kennis meth thetta mith ner dis opne breff mik meth vilia oc beradne mothe haffua solth oc opladit velbyrdog man Swarthe her Ake Jensson riddare tessen min epther scriffne godz som min elskelighe bonde Jens Mattisson mik til morgongaffuer gaff aa rettom hindersdag oc stadh som først er Gatelsbyn oc Hiertsæther, Vannaryd oc Rydh ligiandis alth pa Dal j Fiirielande soghen j Vortbo herrad oc j Skara biscopsdøme for tresinnom tiwgho marker swenskæ Stokholms mynt saa got mynt at ix mark gør en lødog mark sølffs oc ther til skal han giffue mik j min liffstiidh huart ar viii Øsgøska tøner korn huilke for de penningha jac kennis mik nw haffua redeliga op boriit saa at mik fulleliga at nøiar tesligis korneth huart ar til thenne dagh Thi affhendher jac mik oc minæ arffuæ thetta for da godz meth huss jordh agher och ængh skogh oc fiske vatn tompt oc tomptæstædher j vatho oc j tørre nerby oc fierre jnthe vndan thagit som vndher the for de godz aff allær lighat haffuer oc en tilliggher huat naffn thet helst næffnas kan, oc til eghnar thet for de her Ake oc hans arffue til ewerdeligæ æghæ saa at the maghe nw strax thetta for de godz styra oc radhæ skiptæ oc selia allaledis sik til nytthæ brwgæ epther theris eghin vilghe, skede thet saa som gudh forbiude at thetta for de godz somt eller alth aff ginghe for de her Ake eller hans arffue meth nakrom reth tilplicther jac mik eller mine arffuæ for de her Ake eller hans arffue saa goth godz j ghen at legia meth ligha mykla renthæ oc j saa goda lægha jnnan nestæ sex vekor epther thet vore hanom eller hans arffuæ aff goth Oc giffuer jac herradz høffdingh(e)n j thet herradz godzeth j liggher fulla makt paa mine veghna j thetta mit breffue for de her Ake lyst oc faste ther oppo giffue war han eller hans vissa budh ther oppo eskiande vordher ligheruiss som jac sielff [241 aar1465] nerwarande vore epther thi som Swerigis lagh vtwisa Til thetta breffs mere visso oc ydre forwaringh tha bedher jac velbyrdoghe men Lauris Siggasson oc Hakon Eskelsson ath the hengghia theris jnsigle nædan fore thetta breffue meth mino eghno jnsigle Datum Vastenis feria quarta pentecostes anno dominj Mcdlxv o
køpe breffuet paa Gatilsbin Hiertseter Vannaryd oc Ryd pa Dal
Anna Eskilsdatter, velb. Laurens Olafssøns Enke, stadfæster den Gave, hendes Fader Eskil Aakessøn har bestemt til Vadstena Kloster for sin og sine Slægtninges Sjæle og til Forøgelse af Datteren Benkta Eskilsdatters Provent bestaaende i Gaarden Lædaby i Vartofte Hered i Vestergøtland.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Seglene vedhænge, 1. Heglevaaben (3 Strømme), 2. et Murkors, 3. Bomærke. (Se Brev nedenfor af 1483 samt No. 226228[sic] ).
Alla the thetta breff høra ælla (se) hilsar jak Anna Eskilsdotter fordhom wælborens mans Laurens Olaffsons hustrv gudh hans siæl nadhe kærligha medh gudh kungør iak oc bekænnis meth thessa mina opno breffwe swa ffor epterkommandom som nw nærwarandom at mik ær til witande wordhit at min fadher Eskil Akason gudh hans siæl nadhe wnte oc gaff gudhi til hedhers iomfrv Mario oc sancte Birgitto til Warfrv closter i Wadzstene ffor sina siæl oc alla wara epterkomma(n)da oc iæmwæl til minna kæra syster Benkta Eskilsdotters prouento økilse ffor de clostre til æwerdhelica ægho eth sith gooz oc gardh som kallas Lædhaby j kyrkiabynom j ffor da Lædhaby sokn j Wartoffta hæradhe oc j Westergøtland liggiande meth hws oc jordh akir oc æng skoghom tomptom oc meth allom sinom tillaaghom j wato oc thørro j eyngo wndan takno Thy gudhj til hedhers iomfrv Mario oc sancte Birgitto stadhfæster iak ffor de gooz Lædhaby fforscriffna clostre til æwerdhelica ægho ffor mina siæl fadhers oc modhers oc alla minna warnadha oc iæmwæl til prouentonna økilse som forscriffwat staar, oc affhænder iak mik fforscriffna gooz oc allom minom epterkommandom ac arffwom oc tilæghnar clostre Wadzstena til æwerdhelica ægho ohindrat oc oqwalt a mina wægna æwerdhelica epter thenna dagh oc [242 aar1465] giffwer iak hæridzhøffdhinganom j for de Wartoffta hæradhe ffor de gooz ffastfara oc stadhukt døma epter thy Swerikis lagh wtuisa clostrena til æwerdhelica ægho Til mere wisso oc bætre fforwaring latir iak meth wiith oc wilia mit insigle hængias ffor thetta breff oc bedhis iak til witnisbyrdh wælborens mans insigle som ær her Jønis Laghapwsa riddare oc beskedhelikx mans insigle som ær Jønis Gudhmundzsons borghemestara j Wadzstena meth mina eeghno Scriptum Wadzstenis Anno domini M o : cd o : lxv ipso die Jnuencionis sancti Stephani prothomartiris
hustrv Anne breff Eschilsdotter oppa Lædhoby j Wæstirgøtland stadfæstobreff B. p. viij
Erkebiskop Jens af Upsala og Biskop Ketil af Linkøping, for Tiden Sveriges Riges Forstandere, forlene Hr. Magnus Green og hans Hustru, Fru Gertrud Narvesdatter (Römer), paa deres Levetid med Fjelensbro (nu Fellingsbro) Sogn i Vestmanland for villig og tro Tjeneste, han har bevist Sveriges Rige, og for den Skade, han derfor har lidt.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Begge Segl i rødt Vox vedhænge.
Wii Jens med gudz nadhe ærkæbiskop j Wpsale Swerikes førstæ Ketill med samme nadhe Biskop j Lynkiøpinge Swerikes forstandere paa thennæ tiid Giøræ witherlicht at wy haffwom wnt och forlent och med thættæ wort nærwarendes opne breff wnnom oc forlenom welbyrdich man her Magnus Green Ridder oc hans ælskælige hustrv frw Gertrudh Narwesdotter Fiælensbroo soghen med alle konyngxlige ræntæ oc rætticheit friit i begges theeres liifs tiid atnyde oc beholde for willich och trotieniste for ne her Magnus haffwær bewisd Swerikes rike her till och æn her æffther bewise schal oc will oc fore then schade han j thesse forledne aar for Swerikes rike thagit haffwær Skeer thet oc swa at for ne her Magnus affgaar och hans ælskelige hustrv frw Gertrudh hanwm offwer leffwær tha schal hwn nyde oc beholde for ne Fiælensbroo soghn med ald konyngxlige ræntæ och retticheit j syns liifs tiid som fore ær rørt, giffwendes oss æller hwem wy thet befalende worde paa cronenæ weghne at anammæ viij læstær jærn aarlige aars till godhe reedhe Thy bethe wii oc biwde ether alle bønder och almwghæ [243 aar1465] som bygge oc boo j for ne Fyælensbroo soghen at waræ for ne her Magnus Green hørughe oc lydoghe oc hans ælskælige hustrv frw Gertrudh sammeleedes om hanwm noghit atkommer oc j alle madhe redhelike oc rættelikæ gørendes thøm ether aarlige schat oc alt thet j med rættæ plichtuge æræ atgiøre paa cronena weghnæ lathendes thet ingelunde, Hwar fore forbiwde wy alle eehwo thee hælst kwnnæ ware for ne her Magnus Green æller hans hustrv frw Gertrudh her j moodh noghit hynder atgiøre qwælyæ mødhe æller wforretta widh ware oc Swerikes rikes Radz hæmpdh oc wreedhæ Jn Cuius Rei testimonium Secreta nostra presentibus sunt appensa Datum jn Castro Stocholmensi Anno dominj Millesimoquadringentesimo Sexagesimoquinto Vigilia beati Laurencij martiris
Erik Pederssøn, Kannik i Throndhjem, kundgjør, at han for alt det gode, der er bevist hans Moder Ingerid Arvidsdatter af Abbeddissen, Generalkonfessoren og Konventet i Vadstena, hvor hun har Bolig til sin Dødsdag, har skjænket Klosteret Lembogaard i Frøgjorids Sogn og Vartofte Hered i Vestergøtland for deres begges og deres Slægtninges Sjæle.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. De to første Segl (Vaaben m. en Sparre) vedhænge, 3die mangler, 4de Bomærke. (Omskr. p. 1. Segl: S. Erici Petri canonici Nidr.) Vedheftet et Brev af 14 Mai 1470.
Alle the thetta breff høra ellir see Hilsar iak Eric Pedherson Canik i Drondem kærligha med gudh Kungør iak med thetta mith opeth breff at epter thet at iak haffwer befwnnit oc wisseligha weeth at ffrw abbedissan Syster Jngeborgh Gærdzdotter oc mestir Magnus confessor generalis oc alla syster oc brødher j Wadzstena clostre haffwa mina kæra modher Jngride Aruidzdotter, ælskat oc mykit til godho giort oc besyndirligha j thy at the haffwa henne wnt oc antwardhat hws oc rwm her i theris closters gardh liggiande widh clostersins kølno hws widh gropena hwilkin hws oc rwm eptir ffrw abbedisse confessoris oc menigha conuentzsens wilia oc samthykt scall hon haffwa bruka oc nytia sik til nytto oc gagn ffrij for allom thunga ohindrat oc oqwald aff forscr. frw abb(ed)isso systrom oc brodhrom oc theris epter [244 aar1465] kommandom oc iæmwæl aff theris embitzmannom æ hwa the heltz ærw eller wardha kunna Oc kunde thet swa hænda, at nakat beqwæmligharen rwm oc hws fwlle her i closter wadhanom framledhis som swa godh ware som the hws æro ther miin modher nw haffwer oc wil hon them begæra oc ther j boo tha scall hon næst wara them at ffaa oc framdelis haffwa til dødhra dagha med samma wilkwr oc fo(r)ordh som forscriffwat staar Oc clostrit scal ginstan til sik anamma i geen thee hwss som hon nw haffwer med alle the bygning hon ther oppa bygdh oc kostwart haffwer æ hwat hælstz thet ær eller wara kan Oc nær gudhi thækkis mina for de modher aff werldinne kalla tha sculu the hwss oc rwm hon tha aff clostrena haffwer wndir clostrit gaa med sine bygning oc awærkan som forscriffwat staar Thy for tholkin kærlek oc godhgerninga oc gudhi til hedhers jomfrv Mario oc sancte Birgitto wil iak clostreno widherlæggia oc iæmwæl ffor mit minna modher oc forældra siæla gagn *j hilso j swa matto at iak giffwir oc wnnir nw ginstan oplater for de clostre til æwærdhelica ægho eth mith godz oc gardh som hetir oc kallas Leembogardh j Frøghioridz sokn, Wartoffta heradhe oc affhender iak mik for de gardh oc allom minom arffwom oc epterkommandom oc tilægnar forscriffna Wadzstena clostre til æwærdhelica ægho Wtan swa kunde hænda at minom arffwom thæktis for de gooz til sik løsa tha sculu the thet løsa ffor xx marc oc c. c swen(s)ka peninga oc Stokholms mynt oc nær clostrit haffwer ffornempda peninga redheligha opbwrit tha scall for de gooz minom arffwom antwardhas ohindrat aff for de clostre Oc giffwer iak hæridzhøffdhinganom j fforscriffna Warthoffta hæradhe ffulla makt oc waldh med thessa breffwe forscriffna gardh oc gooz fastfara oc ffastor a giffwa eptir thy Swerikis lagh wtwisar j swa matto som forscriffwar (dvs -at) staar Til mere wisso oc bætre fforwaring hængiom wi badhen fornæmpdh med with oc wilia war insigle for thetta breff oc bedhoms til witnisbyrdh beskedhelica manna insigle som ær Jonis Gudhmundzson oc Giordh Lauris(son) borghmestara j Wadzstena Scriptum Wadstena Anno dominj M ocd olxv die assumpcionis beate Marie virginis
Jtem herra Erik Petri breff oppa Læmbogard j Frøgharydh sokn - B N iij - j bokinne lxxx a a
[245 aar1465] 
Hr. Magnus Benktssøn paa Gøksholm kundgjør, at han har skjænket 3 Gaarde i Lerby Sogn og Vikingaker Sogn til Julitta Kloster for et Anniversarium hver 2 Mai for sin, sine to Hustruers, Børns og Forfædres Sjæle samt for Delagtighed i Klosterets gode Gjerninger. Medbeseglet af hans Maag Hr. Amund Bolt.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 4 Segl mangler 2. No. 3 (Amund Bolts) indeholder vistn. en Rose; p. Hjelmen 2 Arme holdende en Ring. Omskr. Amund Pedersson.
Alla the som thetta breff kan forkoma swa wæl æpter komandum som thøm nw æru. Helsar jak Magnus Bænktsson pa Gøgxholm riddare kærligha mædh gudh, oc kungør jak mædh thæsso myno opna breffue ath iak haffuer giffuidh ok oplatidh thry jordha godz som ær førsth trighia øørs landh j Borestom j Norændelaghit j Leerby sokn som skyller iij tøner korn vii/-j/ artigh pæninga ok j pund smør, Ok /-v/ artighelandh j Sæffuistum ok eth torpp ther nær som hether Tæppa ligendes j Wykinghaaker sokn som skyller ij marc Julitta klostre til æuerdheligha æghia mædh. wato ok torro skogh ok wathnom aker ok ængh hws ok jordh nær by ok fyærran allom tillaghom aff aaldher til leegath haffuer ok æn kan til liggia, mædh swadanth wilkor ok forskæll ath abboten ok alth Conuentidh j for da clostre bebinda ok plichta sik ok syna æpterkomanda ath halda eth anniuersarium aarligha pa en eueghentidh pa næsth feriam(!) æpter sancta. Walborghe dagh mædh xvj mæssor, siwngande vigiliis ok mæsso som ther til bør fore mik ok myna thuo hustrur ok myna barn ok forældra gudh theras syæl naadhe, swa ath iak oc the mogha lothtaghande wara aff allo the godha som andelighe gørs j for da clostre Ok swa widhe som thera ordens closter æro til domen Ware ok brødherne færre tha skulu the j thuo dagha æller flere fulkompna the for da syælarycht Oc abboten wari plichtogher ath haldhæ alth conuentidh pa then dagh the thet gøra. Hwilkin for de godz ok syæla rycht jak stadhfæste j for da Julitta clostre pa sanctj Bernardi dagh j ærligx manna nærwaro som war her Gødzstaff aff Warnhulta, oc myn eighen mogher her Amundh Bolth ok Mattis Kagge aa wapn, hwilkens jncigle til thæssins breff ythermera wissa ok forwaringh jak ok bedis ath hænghia fore thetta breff mædh myno eghno Datum Anno domini Mcdxv o etc#a. [246 aar1465] 
Boresthom j Leerbo sokn Sæfwistom oc eth tørph j Vikingaakir sokn
Hr. Amund Bolt gjør vitterligt, at han, medens han laa paa sin Sotteseng i Julitta Kloster (i Sødermanland), med sin Hustru Cecilia Magnusdatters Samtykke gav til Vesteraas Domkirke 3 Øres Land i Medelby i Dingetuna Sogn og Vesteraas Bispedømme, som han har arvet efter sin Fader.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle.
Alle the mæn som thetta breff høra æller see Helsar jac Amund Bolt riddare kerlica med gwdh Gør jak veterligit med thesso mino opno breffue at then tiidh jac lag a minne sotha sæng j Iwletta clostre tha giorde jac mit testament med mynne elskelege hustrv Cicilia Magnussa dotter radhe oc samtøkkio oc j vælborna manna nærwara som ær mynne hustrv fader herra Magnus Bænctzson herre Thord Philip[pusson ri]ddara och i manga andra dandamanna nærwara oc tha gaff jac een min gard fore myna siæl [oc fore] myna foreldra til Vestherares domkirkio som ær tre øris land iord j Mædilby j Dingetwna sonk [liggan]dis hær j Vesmanna (land) j Vestherars biscops dømme som ræntar ena marc pæninga med hws iord aker æng skogom sk . . . nærby oc fierre jnnan gards oc vtan oc med alla the rænto oc rættogheet thær vnder l[igge]r æller en spørias kan epter thenna dagh til æwerdelico ægo styra radha bruka bytha oc [sælia] æpter thy the helgo kirkio formæn tøchker nøtteligit at vara Oc forbiuder jac allom h[oo the hælst va]ræ kwnno at engin hyndre oforrætta eller qwælia for da iij øris land jord j [Mædilby æpter] thenna dag som mik hopas at engin thet gør thet ær mit retta arff och fæd[herne Til thesse] breffs meræ visso oc stadhfæstilse tha hænger jac vetherlica mit jncigle fore th[etta breff oc be]dhis jac vælbornamanna jncigle som nær oc øffwer waro til ytermeer forwarning [oc stadfæstilse herre Magnus Be]nczson riddare oc Nærekis lagman herre Tordh Philpusson riddære oc [Mattis Kagge(?)] at hængia theris jncigle fore thetta breff med myno egno Scriffuat [i Julitta clostre(?) are] epter guds børd thusande cdlxquinto odins daghin næst epter sancti ]Bernardi dagh?]
[247 aar1465] 
Peder Nilssøn, Heredshøvding i Vartofte Hered, kundgjør, at dengang Vestergøtlands-Lagmanden Thure Jønssøn holdt Lagmandsthing, stadfæstede Heredshøvdingen efter Begjæring af Magnus Djekn, Vadstena Klosters Sysselmand, den Gave af Gaarden Lædaby, som Væbneren Eskel Aakessøn havde givet Klosteret.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Vaabenseglet (Sparre) forbinder Brevet med No. 188 ovenfor. Jfr. ogsaa No. 223 ovenfor.
Alla the thetta breff høra æller see helsar jak Pedher Nielsson herazhøffdinge j Wardtoptaheradhe j Vestergøtlande. kerlegha med gudh. Kungør iak ok bekennis med thesso mino opno breffue, at then tiid wælboren man her Thure Jønisson lagman j Vestergøtland hiølt lagmandz ting j enom byy som hetir Bæk j Hællestada sokn j for da herade. kom biskedelikin man Magnus Diekn Watzstena closters sysloman. manadhe mik oc badh. ath jak skulle wæl gøra. ath fast fara, oc stadugt døma Watzstena clostre eth gooz. som hetir oc kallas Lædhaby. j Lædhaby sokn j kirkio bynom liggiande, ok bar fram eth breff med hwilko wælboren man Eskil Akason haffde wnth oc giffuit for da Watzstena clostre forescreffna Lædhaby til æwerdelica ægha, Och haffde bidhit oc badh j samma breffueno, oc loff til giffuit ath jak skulle fast fara. for da goz, Oc tha æpter godha manna raadhe. oc lagmandzsins samtykkio ok wilia. ffast foor jak oc stadugt døme for da gooz clostreno til æwerdhelica ægho, Och thesse xij æpterscriffne. hiøllo a fæstonne med mik. som først ær, Karl Æringislason, Tord Iæppason, Arffuid Laurisson, Lasse Bonde, Haquon Biørnson. Niels Petherson, Birghe Biørnson, Swen Jonson, Anders Petherson, Torsten Biørnson. Jngællir j Badhene, oc Biørn Andersson, Thesse æru til vithne. at iak haffuer fast farit. fastor a giffuit, oc stadugth dømth. med thesso breffue. for da goz Lædhaby æpter thy som for da wælborens manz breff Eskil Akasons. lwdhar oc wthwisar, hwilka breffue. thetta mit breff tillfæsth ær, til vithnisbyrd. at swa ær dømt oc giort Watzstena clostre til dømth til æwerdelica ægho, Aarom æpter gudz byrd Mcdlxv. manedaghen nest æpter sancti Andree dagh j for da by Bæk Til thæs mere visso. hængir jak mit jncygle med with oc wilia for thetta breff. Scriptum loco die vtsupra
[248 aar1465] 
Biskop Gunnar (Holk) i Oslo kundgjør, at han har afhændet til Tydeke Møller og hans Hustru Gunhild (Amundsdatter) en Tomt i Sarpsborg ved Navn Borg i Olafskirke Sogn, udgjørende et Markebol, som Betaling for 6 Skippund Bly til Oslo Domkirke; Tomten havde Biskoppen tilbyttet sig af Eidsbergs Kirke.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kjøbenhavn efter en Orig. fra Borregaard 1717. Jfr. m. Afskr. af en Vidisse fra 1618 sammesteds. (Se Brev af 30 April 1472 nedenfor og Biskop Eysteins Jordebog (Den Røde Bog) S. 167).
Wer Gunar med gudz nad biscup j Oslo kungørom med thetta vart opne breff at wer haffuum s[olt] oc affhent bisskeideligom manne Tydeke mylnere Gunildr hospro hans. theire barnom oc erfingiom tompt the j Sarpzborg er Borgh eiter j Olafskirkio sokn. som wer byttom til oss aff Eidzbergh kirkio. som er eit markæ bool er kirkian Eidzbergh fyr fylgde frelst heimholt oc akerelaust med allom lutom oc lunnendom som til thet markæbol Borgh liggher æder legit haffuer vtæn gardz æder jnnan. jngo vndantekno ffore sex skippund bly som Tydeke for der fek oss til Oslo domkirkio oc vel til nøgis betalet haffuer Til meire wisso her vm hengiom wer wart jnsigle ffore thetta b(re)ff ær giort var j Oslo Anno Domini Mcdlx quinto . annen dag jole.
Erkebiskop Olaf af Nidaros, der ved vigtige og uopsættelige Forretninger er forhindret fra i rette Tid at indvie det af Øvrehodals Indbyggere nylig opførte Kapel med tilhørende Kirkegaard, tilstaar med Tak den Erkebiskop eller Biskop af den romerske Kirke, som dertil begjæres, Ret til at foretage Indvielsen.
Efter Orig. p. Papir i Øfverhogdals Sognekirke i Herjedalen. Kvartark med Spor af et paatrykt, større Segl.
Uniuersis Christifidelibus presentes literas percepturis Olauus diuina miseracione Archiepiscopus Nidrosiensis et sedis apostolice legatus natus jn omnium saluatore salutem. Cum nos [249 aar1466] arduis et ineuitabilibus negociis ecclesiam nostram Nidrosiensem tangentibus continuo simus preoccupati quominus ad aptum tempus Cappellam nouam de nostro assensu et licencia per rusticos jn Øffrehoodall nostre dyocesis nouissime exstrvctam eiusque cimiterium consecrare et dedicare valeamus. Vt a quocunque Archiepiscopo vel episcopo sancte Romane ecclesie commvnionem habente huiusmodi consecracionis et dedicacionis ministerium recipere valeat. jpsique domino et fratrj nostro Archiepiscopo vel episcopo super hoc humiliter [et requisito ad ipsum munus dedicacionis digne sicut decet dicte Capelle impendendum plenam et omnimodam cum graciarum accione concedimus facultatem Datum jn residencia nostra archiepiscopali Nidrosiensi Anno dominj Millesimoquadringentesimosexagesimosexto Septima die mensis Marcij Nostro sub secreto presentibus jmpresso jn fidem premissorum.
Biskop Andreas af Garde (Grønland), vikarierende Biskop i Linköping, kundgjør, at han gjenviede den ved Blodsudgydelse vanhelligede Klosterkirkegaard i Vadstena og samme Dag indviede et Mariabillede, hængende midt i Kirken foran Klosterbrødrenes Gitter, og et lidet Dorotheabillede i Kong Karls Chor, hvorhos han meddeler de bodfærdige, som her forrette Andagt, 40 Dages Aflad for paalagt Pønitents.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Brudstykke af Seglet vedhænger. (Jfr. Grønlands Hist. Mindesmærker III S. 189 f.).
Nos Andreas dei et apostolice sedis gracia Episcopus Gardensis pronunc ad tempus jn pontificalibus exerciciis vicarius Ecclesie Lincopensis omnibus et singulis Christifidelibus notificamus per presentes quod Anno dominj M#ocdlxvj jn crastino beati Marci ewangeliste constituti fuimus in monasterio Watzstenensi Lincopensis *diocicis et ipsius monasterij cimiterium eadem die reconciliamus quod per sanguinis effusionem quorundam insipiencium instigante dyabolo fuit relegatum Jnsuper eciam eadem die jn Ecclesia prefatj monasterij duas ymagines consecramus videlicet ymaginem gloriose virginis Marie per modum corone pendentem in medio ecclesie ante crates fratrum [250 aar1466] ac aliam paruam ymaginem beate Dorothee in choro Regis Karolj situatam Et vt predictum Cimiterium cum ymaginibus antedictis a Christifidelibus a monasterium ipsum confluentibus deuocius et frequencius venerentur Omnibus vere penitentibus contritis et confessis qui dictum cimiterium deuote circuerint orando pro omnibus fidelibus defunctis et specialiter ibidem quiescentibus, Et ante predictas duas ymagines genua flectendo deuote ter pater noster cum aue Maria legerint vel candelas accenderint Quociens premissa uel aliquid premissorum deuote adimpleuerint. Tociens eis de omnipotentis dei misericordia et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius necnon sanctorum patronorum nostrorum Nicolaj confessoris et Olauj Regis ac martiris auctoritate confisi quadraginta dierum jndulgencias de jniunctis eis penitenciis jn domino misericorditer relaxamus Jn cuius rei testimonium. Sigillum nostrum oblongum presentibus est appensum Datum loco die et Anno supradictis.
Sjurd i Kville erkjender at have solgt et halvt Kvernestød i Høgaaen (med fri Vei til og fra) til Gudløg i Vigge for 3 jemtske Mark.
Efter Orig. p. Perg. i Upsala Univ. Bibl. (fra Alanäset, Jemtland, 1883). Begge Segl mangle.
Alle the mæn som thetta breff see æller høra læsas helssar jach Sjvrd j Quillo kærlika med waro herra Iesu Christo kiænnis jach oc kwngør med tæsso mino opno breffwe ath jak haffwer sælt oc kærlika wnth med ja oc godwilia beskedelikom manne Gwdeløghe j Wigge eeth halft qwærnastædis j Hogaa for tree Iæmzska march wndan mich oc minom arffwom oc vndher for de Gwdeløg och hans ærwingiæ oc rætthe æptherkomande til æwerdeliko [ægo oc wægin frian til oc fraa Swa kiænnis jach mich oc vpbvrit haffwa helan pæning oc halfwan swa ath mich wæl nøgher Oc tesse ware vintne adh kiope vare Sven j Vigge oc Jon Andresson j Vigge til tæs mere visse bidher iach tæsse dandemen som ær hær Seuerinus kirkiopresther j Oviik oc Jønis Kætilson j Bærgh at the sin jncigle hænghe for thetta breff, mich sælfwer ey jncigle agande Scriptum [251 aar1466] Bærgh anno domini Mcdlx sexto jn vigilia natiuitatis dominj jn testimonium omnium premissorum
Aslak Pederssøn, Lagmand i Viken, og to Lagrettemænd i Thorpe Hered kundgjøre, at Vemund Ingemarssøn erkjendte for dem, at han havde solgt til Jon Martinssøn, Landsfoged til Baahus, et halvt Markebol Jord i Sollem(?) ved Navn Elifstuft i Hjertum Sogn og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 3 Segl mangler 3die; 1ste (Vaabensegl) utydeligt, 2det Bomærke.
Ollom monnom them som thetta bref se æller høra sender Aslak Pædhersson laghman j Vikene Ion Gunnulfsson oc Haquon Swensson laghrettis mæn j Torpa herrade Q. g. oc sina kunnikt gerandis at mer varom j Hiertem j firnemde herrade aa skæra torsdagh Anno dominj M ocdlxvij hørdom oc saghom a ja oc handerbandh thera af einne h. Ion Martensson lanz fout til Bahus, æn af annare h. Væmunder Ingemarsson med ty skilordhe at Vemunder kendis firi oker at han hafde sælth, Ione firnemdom eit h. mark bol iordh j Solle e som the kalla Elifs tuft j Hiertem sokn som Vemunder før køpt hafde af brodersson sinom med lutom oc lunnendom allom som ther til ligger oc leghet hauer fra forno oc nyio ottan garz oc innan frelst hemolt oc akeraloust firi hwariom manne vndan sægh oc sinom arfuom oc vnder Ion Martensson oc hans ærfuingia til æuerdeligha eigho oc alz afredis kendis oc Vemunder vpp hafua boret af Ione hwan peningh heilan oc h. oc alla ther j mellom æfter ty som j koup thera kom til saninde her om setiom mer okor incigle firi thetta bref som giort var degi oc are som før segher
Hr. Mogens Green, Høvedsmand paa Borgholm, gjør vitterligt, at han paa sin Svoger Otte Matssøn (Rømers) Vegne har modtaget til Brug saa meget Gods, som denne eier ved Vesteraas i Dale og paa Fegerne, indtil han forlanger det igjen.
Indtaget i Vidisse af 20 Marts 1529 nedenfor i svenske Rigsarkiv. [252 aar1467] 
Om gotz Sweriige - Copie aff her Moens Grenndss breff
To Lagrettemænd kundgjøre, at Gudthorm paa Klauvestad paa sin Hustrues, Magnhild Ogmundsdatters, og sin Svogers, Gudthorm Ogmundssøns Vegne vedgik, at disses Fader Ogmund Lafranssøn havde solgt 2 Øresbol Jord i østre Falang i Gran Sogn paa Hadeland til Evind Pederssøn, hvilket Salg nu Børnene stadtæste og erkjende Betalingens Erlæggelse.
Efter Orig p. Perg. i Vidensk. Selsk. Saml. i Throndhjem (Hammers Bibl. No. 64 Litr. C i Nyerups Katalog, No. 15 i C. Hammers d o.). Begge Segl mangle, medens et 3die Seglhul viser Brevets tidligere Forbindelse med følgende Brev).
Ollum monnum them som thetta bref se æder høre sender Erik Torgylsson oc Elif Ellingsson sworne logreto men quedio gudz oc sina kunnygkt gerande at mit warom a Grinderakre a sunnodagin nesta firir Crosmesso vm waret anno dominj Mcdlxviij sagom meer a oc hørdom at Guttorm . . . . . . . a Klauwestodom kendis oc vidergek firir oss i fullo vmbode Magnilde Ommunds dotter eigin kona hans oc sama mals a vegna Guttorms Ommundssonar verbroder hans at Om# monder *Lafuarnsson hafde selt Euinde Pæderssyni thuegia aure bol jardar j østre [gardenom j Falangre j Granar sokn a Hadalande med ollum lutum oc lunendom som til ligger oc legit hafuer fra forno oc nygio vttan gardz oc jnnan frialst oc [253 aar1468] hemolt akerelaust firir huoriom manne til æuerdeligo æigo til frials afredes. Jtem kennes oc meer fyr nd folk at mit stadfestom thetta opnemth kaup ij øris bol j Falangre oc war thær firir thekit huor peningh helan oc haluan som j kaup theira kom Til sanninda settom mit okar jnsigle firir thetta bref som giort war stad oc *oc tima som ffore seigir
thuende Breffuer for Øster gaarden j Falanger
Lagrettemanden Thorgils Erlendssøn kundgjør, at Ogmund Lafranssøn, der boede paa Klauvestad, ofte lyste for ham og andre, at han havde solgt 2 Øresbol Jord i østre Falang i Gran Sogn paa Hadeland til Eyvind Pederssøn og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Vidensk. Selskabets Saml. i Throndhjem (Hammers Bibl. No. 64 Litr. C. i R. Nyerups Katalog, No. 15 i C. Hammers do.). Seglet, der før har forbundet Brevet med foregaaende No., mangler nu.
Ollum monnum them som thetta bref se æder høre sender Torgyls Ærlendsson sworen logreto man quedio gudz ok sina kunnykt gerande med mino opno brefue at ek hørde opthe af byskedom manne som sa het Ommunder Lafransson som boodhe a Klauvestadom at lysse thy firir meer ok andre godo folke thet han hafde selt Eivinde Pæderssyni thueggia aure bol jardar j østre gardenom j Falangre som ligger j Granar sokn a Hadalande med ollum lutum ok lunendum som til ligger ok legit hafuer fra forno ok nygio vttan gardz ok jnnan ok fra seer opnemdom Ommunde Lafranssyni ok sinom ervingiom ok vnder fyr nd Eivinde Pæderssyni honom ok hans erfuingiom frialst hemolt ok akerelaust firir huoriom manne til æuerdeligo æigo til alz frials afredes jtem kendis ok tiitnempdar Ommunder Lafransson at han hafde vp boret af opnemdom Eivinde Pæderssyni huan peningh helan ok halfuan som j kaup theira kom so at honom wel at nøgde firir fyrnempth ij øris bool j Falangre Til mere visso ok saninde tha setter ek Torgyls Ellendsson mit jnsigle firir thetta bref som giort war a Kredestadom a laur [254 aar1468] dagen nesta efter krosmesso vm wareth anno dominj Mcdlxviij o
To Lagrettemænd kundgøre, at Arne Kalssøn for Askel Thorsteinssøns Ombudsmand, Thjostolf Iverssøn, erkjendte, at han havde solgt til Reinald Niklissøn hvad han selv og hans Søstre eiede i østre Glumsrud i Henes Fjerding i Eidsberg med Undtagelse af et Øresbol deri, som Askel efter Reinalds Død havde indløst af Arne, der havde modtaget fuld Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Gaarden Nordby i Rakkestad). Alle 3 Segl mangle.
Ollom monnom theim som thettæ breff see eller høyra sendir Jon Sebiornson oc Sebiorn Reiderson logrettismen Q. g. oc sinæ kunnikt gerande at wi varom j nørdre Budenes j Heffnes sokn a Raumerikie manædagen neste effpter Marteins messo Anno dominj M ocd olx o octauo sagom oc hørdom at /th/eir heldo handom saman aff eine haluo /Th/iostolff Ifuerson j ffullo vmbode Askiels /Th/orsteinssons en aff annare haluone Arne Kalsson med /th/eim skilordom at Arne fyrnemder viderkiendis j sama handerbande at han haffde selt Reinalde Niclissyni swa mykin andeild oc jordmun som han atte j *Glumsbrud kiendis oc Arne j sama ffyrnemde handerbande at han haffde oc selt Reinalde a systrum sinum vegnæ swa mykin andeild oc jordmun som /th/æær atte oc j Glumbsrud som ligger j Henes fiordong j Eidzbergx sokn oc j øffre lutanum j Borgæsyslo oc /th/o j øystre gardenom ffra Arne oc swa ffra hans erwingiom oc fra hans ssystrum oc swa ffra /th/erom erwingiom vndir Reinalder oc vndir hans erffwingie ffrelst heim holt oc akierelaust ffirir hwarium manne med allum /th/eim lutum oc lunindum so til ligger then jordmun Glumbsrud øystre eder oc legeth haffuer ffra fforno oc nyo vtten gardz oc innen til ewerdeligre eigho oc aldz affredis oc vpboret ffyrste peningæ oc øffpstæ oc alle /th/er j mellom eptir thy j kaup /th/eire kom, vtten eit ørisboll j ffyrnemde jord Glumbsrud som Askiel adernembder /Th/orsteinson sidere meire løyste aff Arne Kalsyni som Arne tidnembder war oc bekiende j sama handerbande siden Reinalder var dødir gud hans saal nadhe skal nw /th/et øris boll j Glumbsrudi vera ffra Arne Kallsyni oc swa ffra hans systrum oc swa ffra hans erffwingiom [255 aar1468] oc ffra systrum hans erffwingium oc vndir Askiel /Th/orsteinson oc vndir hans erffwingie ffrielst heimholt oc akierelaust ffirir hwarium manne med allum theim lutum oc lunindum som til liger thet ørisboll j Glumbsrud eder oc legeth haffuer ffra forno oc nyo vtten gardz oc jnnen til ewerdelige eigho oc aldz affrædis kiendis oc Arne en j sama hander bande at han haffde vpboret ffyrste peninge oc øpste oc alle /th/er j mellom eptir thy j kaup /th/eire kom ffirir ørisboll j Glumbsrud aff Askielle seg wel til nøgis til mere visso oc saninde tha hengier /Th/iostolffuer Iffuerson adernembder sit incigle med warum inciglum ffirir /th/ette breff er giort war degi oc are som fyrre segir.
Radgerd under Berge erkjender, at hun og hendes Søn have undt Joan Asvidssøn hendes Arvedel, som er en Fjerding i Ambre (i Rafund), og derfor modtaget Betaling og Overgave; hendes Husbonde Nils i Berge besegler Brevet.
Efter Orig. p. Perg. i Nordiska Museet i Stockholm (fra Ragunda). Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 163).
Alle the dandemen som thetta breff høra eller see [hilsar iak Raadgeerdh [vnder Bergom ok mjn son samvledis venlica ok kærlica med gud kennis iak Raadgerdh ok mjn son samvledis med tessa nærwarandis breffue ath wj wnthaffuom biskedelikom manne Iowan Asswidzson mjn retta arffda deel som er [fiærding Ambreen huika peninga han mik til takka beereth haffuir til fullo nøgio ok thil *til staar iak at thetta køpp giordis med beeradhno modhe j waato ok j torro ok *ok j allo ty for do godze til ligat haffuir ok æn til høra kan Ok ty affhender iak mik ok vndan minom arffuom tet for da godz ok til egnar iak thet for da Iowanne ok hans arffuom til æwerdelika æga nærby ok fierre ok engo vndan takno som aff forno til høra kan oklandat epter tenna dagh epter landzlagom giort med vitnom ok faastom Tesse æro faasto. Andris j Vestansio bygiandis j Hamirdaal ok Hemming j Deensas. ok hustrv Ingeborg i Riislaas: Olaff j Wikom Børn j Hamarsgardh: Iowan [256 aar1468] j Paalgardh: Katri(n)dh j Haasio: Andris j Diwpawik Vithnismen Niels j Vestaneedh Lasse j Haasio Jtem gaff han mik offuer alth køp eth bælte som /-j/ mark gaalth oppa Iampta mooth en kætil som wogh viij mark Scriffuit j Raffundh arum eftir gudz byrdh Mcdlxviij o vnder mins bonda incigle Niels j Bergom ok Niels j Vestaneedh
Hr. Ulf Pederssøn (Ros) i Ervalla og hans Hustru Birgitte Jønsdatter erkjende, at de for sin Levetid have undt sin Maag Hr. Karl Knutssøn (Gera) og sin Datter Katharina Hovedgaarden Svenaby og forskjelligt andet Jordegods med nærmere Bestemmelse angaaende Forholdet med Skiftet efter deres Død.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 4 Segl vedhænge (1. 2. og 4 Vaabensegl, 3. geistligt).
Jak Vlff Pedherson riddare oc min ælskelica hustru Birgitta Iønssadotther kænnomps oppinbarlica med thetta wart nærwarandes opna breff at wi med frii wilia och beradhno modhe hafua vnt waar ælskeligha magh her Karl Knwtzson och ware kære dotther Katerine thessin war eptherscrifna godz fførst wan howdhgardh Swenaby med thessin eptherscrifna godz som ær en gardh j Klifstadha och en gardh j w(est)ra Jøratompta sokn liggiandis, oc en gardh j Lundby j Aa sokn j Østirgothlandh liggiandis jtem j Værend j Huambo sokn Iærngiishult, Lindehult, Ekebergh, Stensiomaala, thre gardha j Smørmaala och Gethamaala j beggis waara [tidh liifs tiidh at niwtha och strax nw anama alla landskyldh och rættigheth her epther vp at bæra som aff for da godz bør ath gaa thiænist oc sakafal och alt annath engte vndan taghit oc nar swa hænder ath eth aff oss antigia iak ælla min hustru afffaller tha gaa thetta godz til skiptis som mer vtan Swenaby howdhgaardhen, togh swa med vilkor ath arfuingana fa fult moth honom som han rænthar Alla thessa for da articula lofuar iak for da Vlff oc min ælskelik hustrv war ælskelika magh och dotther vbruthlica at halda widh waara æro sanind och godha thro Til huilkins breffs ythermer stadhfestilse och witnisbyrdh bedhoms wi ærlica och wælbyrdogha [mana incigle som ær her Aka Jønssons ridder mesther Pethers Møtth [257 aar1469] domproasth in Lynkøpungh oc Swen Laurissøns aff vapn ath *ath hængia nædhan for thetta breff med mith egith Scrifuat j Byrkeuik Arom epther gudz byrdh Mcdlx pa thet nionda vppa sancti Pauals dagh conuersionis.
Her Vlff Pedhersson i Ærwala gaff [vth [Her Karll Knutsøn och sin datter ffru Karin Sueneby och någre flere godz
Johanniter-Prioren i Eskilstuna, Broder Olaf Nilssøn, delagtiggjør Hr. Magnus Green og hans Frue Gertrud (Narvesdatter Rømer) i Ordenens Begunstigelser, Privilegier og Indulgentser.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Seglet i rødt Vox vedhænger.
UNiuersis Christifidelibus presentes literas jnspecturis Frater Olauus Nicolai presbiter prior domus jn Eskilstwne et Kiøpingæ ordinis sancti Johannis Ierosolimitani in partibus Suecie Salutem jn omnium saluatore Nouerint vniuersi me auctoritate ordinaria michi a superiore meo collata virum nobilem et egregium Strenuumque militem Dominum Magnum Green vna cum dilecta sua coniuge Domina Gertude exhibitorespresencium jn participacionem nostre confraternitatis cum graciis priuilegiis et jndulgenciis Dicto nostro ordini a sancta sede apostolica graciose collatis tenorepresencium deuocius collegisse Statuens eosdem tam jn vita quam post mortem participes omnium bonorum videlicet Missarum Horarum Vigiliarum Jndulgenciarum Elemosinarum Castigacionum Hospitalitatum Ceterorumque piorum operum factorum et faciendorum jn ipsius ordinis nostri Domibus Ecclesiis Capellis et oratoriis vltra et citra mare a prima sui jnstitucione et fundacione vsque jn finem seculi per vniuersum mundi ambitum Cooperante clemencia saluatoris Jnsuper Septima pars penitencie eisdem annuatim jn domino misericorditer relaxatur Datum jn Castro Borcholm Anno Domini Millesimoquadringentesimosexagesimo Nono Vicesima die mensis Maij meo sub sigillo presentibus appenso
[258 aar1470] 
Erkebiskop Olaf i Nidaros takker Indbyggerne af Hodal i Herjedals Prestegjæld for de med deres Bud ham tilsendte 6 Pund Gjedder og tillader dem herefter at yde sin Tiende til Hodals Kirke, som de have været villige til at bygge, og til hvilken han har sørget for at skaffe geistlig Betjening.
Efter Orig. p. Papir i Øfverhogdals Sognekirke i Herjedalen. Kvartark med Levning af et bagpaa trykt, større Segl i rødt Vox.
Wij Olaf medh gudz Nadh Erchebiscop j Nidros och paweligx settis legatus etc. Heilsom idrom alla oss elskeliga bønder oc meniga almoga som ligga oc boo j Hodall. j Herradals prestageld. kierliga med gudi och wora andeliga bletzan Schal ider witherlicht wara at idert budh Haluard Olafsøn wor her ner oss j Trondem och antwordæde han oss vppa idra wegna sex pund gedder. som i oss. sent hafua forhuilkit wi idrom tacke oc willom thet gerna. jthermere forskilde Jthermere moga i witha. at efthertij atj hafua warit welwilliga till at bigga ider kirke. Tha vnnæ wi oc wela atj alla j forscr na Hodals sokn. gøre Hodals kirke. idrom tiondh her efther. huilken som i hafua till foren giort till en. annan kirke. med stor møde oc vmake Oc hopas oss till idrom alla at hwer. efter sin formoga er forscr na kirke behielpeligh. so at hun ma blifua bestandendis Och hafuom wi bestillit atj skulle fonge ther prestælige embæthe som idrom bør at hafua widh idrom soknakirke. Jn Christo valete Scriptum Nidrosie Die Cineris Nostro sub secreto Anno etc. lxx o
Peder Nilssøn, Heredshøvding i Vartofte Hered i Vestergøtland, bevidner, at Hustru Ingerid (Arvidsdatter), velbaaren Mands Peder Martinssøns Efterleverske, erkjendte, at hun for sin, sin Husbondes og Slægtninges Sjæle havde givet Vadstena Kloster sin Gaard Lenbogaard (Lembogrd.) i Frøjarids Sogn i Vartofte Hered, hviken Heredshøvdingen med 12 Mænd derpaa befor.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Seglet (Vaaben m. en Sparre) vedhænger. Sammenheftet m. Brev. No. 225 ovenfor.
Alla the thetta breff ssee eller høra Helsar jac Peder Nielsson aff wapn Hæridzhøffdhinge j Wardthoffta herrat kær [259 aar1470] ligha med gud kænnis jac med thetta mit opit breff, ath aarom eptir gudz børdh Mcdlxx mandhagin næsth ffor sancte Erics daagh tha tingade jac j Hangxdaal med almogin j Wardhtoffta herrath, kændis ærligh dande quinna hustrv Jngridh, vælborens mantz epterliffue, Peder Marthensons, gud hans siæll nade, ath hon haffde vnth oc giffuit til Watzstena klostre for sigh, sins hosbondha ffor de Peder Marthensons, oc ffor alla thera siæla, hon atte goth fore gøra, en sin gardh som kallas Leenbogardh, j Ffrøiaridh sokn, oc j Waardhtoffta herrat liggiande, som skyllar iiij pundh smør, med alla the tillagor, som ther tilliggir, oc rættheligha tilliggia bør, som hænnis breff ther oppa giffuit ær, wthuisar, fra sigh oc sinom arffwm, oc ffor de klostre j Watzstena til æwærdhelica ægho, Tha giorde jac omffærdh, oppa samo gotze, Oc thesse xij dande mæn, ffaste vaaro aath, oc a skaffte holdho som her eptirscriffne staa, Hakon Biørnsson, Hælge Ragualsson, Magnus Suænsson, Aanundh j Gerhem, Sigge Pedersson, Arffuidh skræddhare, Lauris Biørsson, Joon skræddare, Hakon Pedersson, Magnus Lassason, Thørkil Karlsson, oc Jngemar Hakonsson Til ytermere vithinsbørdh, hængir jac mit jncigle .a. thetta breff Scriffuit *Aaar, daagh, oc staadh, som fforscriffuit staar etc. etc. etc.
ffasto breff oppa Læmbogard j Wæstirgøtland som herra Eric Petri gaff oc hans modher - b n(?) xxv - B Q xxxv aa
Gudbrand Thorkelssøn, Lensmand paa Ringerike kundgjør, at han efter Befaling af Svend Galle, Høvedsmand paa Akershus, var paa Aaseskogen for at høre de Prov, som fremførtes af Hadelændingerne i Nærværelse af 12 Lagrettemænd paa Hadeland, angaaende Delet mellem Hadeland og Romerike.
Efter 2 Afskrifter i Videnskabernes Selskabs Bibl. i Throndhjem (Hammers Saml. No. 64 Litr. B, Nyerups Katalog S. 637), skrevne med Haand fra sidste Halvdel af 17de Aarhundrede, a ment som bogstavret Afskr. af Orig. og b som Oversættelse deraf. (Jfr. No. 112 ovenfor og Brev af 10 Juni 1475 nedenfor samt Dipl. Norv. VI No. 583 og 585).
Firir ollum Mannum, werendom och kommandom, giör ech Gulbrand Torkiffsen lensmand a Ringerige kundigt, at egh waar #à Aase schogenom St: Margaretæ Efftan nu wor Anno Domminj 1470 effterdj som welbaarne Mand, Suend Galle [260 aar1470] Høfuidtzmand oppaa Aggershuus, hafde a mich befahlet, at tacha der Hadone prouff och widne, som der da schulle lade gange, om deellemercher, och adtschielner mellem denne och Roumane som deris, laugmand ordschurd j Ossloe ydermere der om wdtschyder, och wdgiffuen war, a Edtzwollen Botolphi nest firir och her wid fester, da komme der sam dages, disse beschedlige mend, aff for ne böydelaug Hadeland, Hoffuord Biörnsen, Torger Arnesen, Amunder och Tharalder, Arne sønner, Stafan Gutormbsen, Pouel Dyresön, Torsten Pedersen, Torder Gutrombsen, Aller Pedersen, Narffue Østensen, Lauridtz Jacobsen och Anders Olluffsen, laugrettis mend der sammestedts, Tog ech der da louglige tilkraffde aff dem; først ett schilrigt widne er saa ette Gunder Gudbysenn och sor a bog, och hermede sin faders ord, saa offte sagdom høret sige, at da j sinom vngdom, Bucha Petter, Torer a Huimene wist for 80 aar och følge hannem til Edtzvold, da som dj komme till Helleren aur, for ne, ware til laugtings, da huiltes der, der om rud (dvs um rid) och finge sig mad, der wnder Helleren och tallede alle saa med enne munne, at der var aatschielnet, jmellem Hadeland, och Rommerige, och sagde, det væræ alle viner, der som deris forældre dem sagt haffde, disse ord och widner, hørde Huglicher Haraldtzen oppaa, och fuldbyrde det, med sine magte for dette breff, Jtem tog ech en ett widne som hee[der] Helge Gudmundsen och soer a bog, at da sagdes t[a]lle veder Tosten Kus a Huallebye, och waar föder siu aar for storre döden, en hans fader fader, som heede Anders war föder firre aar effter store döden. och sagde tienne sin fader fader, j nittan Aar, och sagde wehra begge deris Buche Rider, Torsten Kus, och sin faders fader thil Edtzvold, da der dj kom till Helleren, da sagde, hand hörre dem och flere, da der jmellem, bade sig gud till hielp at deelle merchet, och adtschielleden mellem Hadeland och RommeRige begynder först wider warpet, en Rast uden for Nitziö, deden och j Steen Röesene, wider storre Snelde watnet, och siden i Helleren som endnu siun och lichnis til fins med jndsetto stinom j store furrer fra deellt, fra Helleren, och deed Merchie, jn j et fische watne som heder Øyanger, och saa j Schrochelidonne och strax siden j Torstensbech som ligger synen for Wigge bech, och west j Horesberrig: Jtem schall alle witterligt verræ, at dj merchie, och Marstene som vore forældre [261 aar1470] hafde fordom dage opset, waar nu nederslagen j aar, och fiue (fur?) Ravenner opbrende, som merchestenne, ware ind j setter, och reist anne Merchie lige en halff Rast, hia, mod wahr Bygdelaug, som aldrig haffde fuer weret, huilche wj klage och kierre for Gud och alle retvisom Mannom, Jtem ligger Helleren ej lenger fra wor Bygd end en lang halff Rast, eller trej stakutte fierdunge, det randsage huario som tæchis, Jtem Taralder Baardsen, Peder Torgarsen, Gunder Ollufsen och Wider Carelsen hermed wnder sin magte om adschielneden och aalmerchie, mellem Hadeland och Romerrige ord fra ord som Helge forneffnde hermed och soer, och forschreffuet stender, til Sannende herumb, henger ech mit Zignette, med deser gode Manum som fyrneffnis fyrre dette Breff er giort war à dag och aar, som fyr segger.
Jhs.
For allle Mand witterligt giör Jeg Gulbrand Thorchildsen, Lensmand paa RingeRige, at ieg var paa Aasel Schougen St: Margrette afften Anno Domini 1470 Efftersom welbaarne mand Suend Galle, höfuidtzmand paa Aggershuus, haffde mig befallet, at tage Hadelandtz prou och widnisbiurd om deele, merche, och adschielner jmellem Hadeland och RommeRige, som deris Laugmandtz domb, j Opsloe, ydermeere der om wdvisszer, och wdgiffuen waar, paa Æedtzwolden Botolphi nest tilforn, och her wed fester, da komme der samme dag, disse beschedlige mend, aff for ne böygdelaug, Hadeland, Halfuord Biörnsen, Torgeir Arnesen, Amund och Thorald Arnesönner, Stephan Gutormbsen, Pouel Dyresen, Toesten Pedersen, Tord Gutormbsen, Aller Pedersen, Narffue Ostensen, Lauridtz Jacobsen, och Anders Olleffsen, laugrettis mender der sammestedtz, thog ieg da loulig till kraffde prouff af dem, först it louglig widne, som saa heder, Gunder Gudbysen, och soer paa Bog, och hermede sin faders Ord, saa offte, sagde sig hört sige, j sin wngdomb, och waar Bommerider till Torer paa Huinden, wist for 80 Aar, och földe hannem till Æedtzwold, da som dj kom till Helleren paa for ne aar, dj ware till Laugtings, da huiltes dj der omkring och finge sig mad, der wnder Helleren, och tallede alle saa med en mund, at der war adtschielne och deele merche jmellem Hadeland och RommeRige, och sagde, det were alle widne, dersom deris forældre, dem sagt haffde, disser ord och widnisbyrd, [262 aar1470] hörde Huglicher Harraldsen paa, som var paa Almuens vegne fra RommeRige, och fuldbyrde det, met sit zignete for dette Breff; Jtem tog ieg endnu et widne, som heeder Helge Gudmundsen: och sore paa Bog med fuld æed, och sagde, at han talede med Thorsten Kius paa Huallebye, och waar föd siu aar for den store död, for ne Tosten Kius er hands faders fader, som hæde Anders var föd fire aar effter store döden, och tiente sin faders fader j 19 aar, och waar begge deris BommeRider, thil Tosten Kius och sin faders fader och fölgede dem til Edtzwold, da der dj kom til Hælleren, da sagde hand hörde dem och flerre da der jmellem, bade sig gud til hielp, att deelle mer(c)he och adtschellne, jmellem Hadeland och Rommerige begynder först wed warpet en Rast ud for Nettziö, der i fra och j SteenRöesene, wed store Snelde wandet, fra Sneldevandet, och siden i Helleren, som endnu Siun och lignelse kand till findis, med jndsette steene j storre furrer fra deelt, fra Helleren och desz mercher jnd (till?) jt fischevand heeder Øyanger, och saa j Skrychelidene och strax siden j Thorstens bech, som ligger synden for Wigge bech, och west j Hoers Berg, Jtem schall alle mand witterlig vere at dj mercher och marchsteene som wore forældre hafde fordum dage opset, waar nu neder schlagen j aar, och aff Romme Rigene opbröte som merchesteene vare jnden j setter och reist andre Mercher, ligger en halff Rast lenger hid jmod, wor Böydelaug som aldrig hafde för weret, huilchet wj klage och kierre for Gud och alle retviisse Mend, Jtem ligger Helleren ey lenger fra vor böyd en end lang halff Rast, eller threy stachede fierdinger det randsage huer som töches, Jtem widnede Tarrald Baardsen, Peder Thaargarsen Gunder Olsen, och Wider Karelszen, hermede desse Mend, wnder sinne Signetter, om adtschielnen och aldmer(c)he jmellem Hadeland och Romme Rige, Ord, fra Ord, som Helge forneffnede, och soer, och som forschreffuet staar, Thill Sandhed herom, henger jeg mit Signete, med disse goede Mend, som för er neffnt, for dette breff, som schreffuett vaar, pa dag och aar, som schreffuett staar.
[263 aar1471] 
Erkebiskop Jacob i Upsala giver under sin Visitats i Jemteland Bestemmelser angaaende forskjellige herskende Misbrug der i Landet, navnlig med Hensyn til Tiendens Erlæggelse, Prestegaardes Bebyggelse og Gjengjærden til Erkebiskoppen under hans Visitatser, idet der har vist sig Tilbøielighed til, saavidt muligt, at unddrage sig disse Ydelser.
Efter Afskr. fra 16de Aarhundrede i svenske Rigsarkiv (Kopieböcker från Medeltiden No. 1, Fragm. af en Kopiebok i 4to fol. 16-18).
Wii Jacob mædh gudz naadh Erchebiscopp i Vpsala och Sweriges førsthe Helse edher allæ oss ælskelige Bolfaste mæn ther byggia ok boo j Jempteland æwinnelige med war, herra, Kære wenner, gøre wij idher viterlicht ath tha wij nw foro her om kringh kyrkernær j landed j wor visiteringh worth æmbete her holdendes aren æffther gudzs byrd mcdlxx vpa thet første aared, wart oss vnderwist om the storæ vansydher j haffua med idhra tiend ath gøra saa ath ther idher bordhe gøra hwart tiende ther gøra j nw hwart fæmtende och hwart tiwgende mot gudz lagh och then helghe kyrkes och j moth idher egen stille breff ther gamble gode kunge och byscoppe idher vnth och giffwed haffua och gammalt och for(n)t haffuer wared. idher sielffue til en skadelich siæle førderffuilse, och førmindzskelse til edhers egedh liffzs bærning oc føda, hwar føre nogh ær befruktende ath the haardhe aar nw wared haffwa. oc the wær nogh æn daglige æra. och andra stora plagor ther landed haffua øffuerganged oc æn gøra med hunger swalt oc annadh ath korn. fiska. fwgla diwr j skogen førtappede æra. ær mestedeles sketh ey for annadh vtan før stort syndegæl skul oc hælzst ther føre ath ey rættelige wilia gøra idhra tiend, æpther thy gud sielff biwdher ati skole gøra hwart tiende aff alla idhra til affling jæmwæl som aff ty gud idher vnner j vatnom oc skogom som ær fisk och diwr som aff thet til afflædh wardher j idher egen heman a hwad thet helzst ær. Och the laglige bygning ther soknen aff rætto borde byggia ok besørgia prestenom j synom prestegaarde. som ær stwgu med annar lagahws æpther thy lagen vthgiffua med syn eghen kost och tærning oc j øll oc maeth thet skiwtzs nw in till kyrkerner at the sadana bygning bekosta skole oc ey soknen som thet med rætte borde besørgia aff hwilked afftogh oc stora tunga the ffatige kirker æra nw swa blottede ok [264 aar1471] arme vordne ath the sigh ey magho køpa swa myked wax eller win vpheldhe som them behoff kan gøras aaredh om kringh oc ther føre atj swa nødugt byggia jdhra prestegaarda tha wilia Clærkene icke gerna bliffua nær idher i landed qwarre Thy huar wij faredh haffua finna wij engen stadzs prestegaarda wærre bygde æn her j landhet Swa och then fatige kyrke tiend(e)n kyrkener ffaa om aaredh hwad heller køped ær dyrth eller læth tha sæthia j spannen in før een øræ ther han anderstadzs geller twa ørre eller tre kringom landed Hwilked kyrkener ær een stoor aff saknadh oc oskæligedh baade ffør gud oc mennisker Thy kære wenner wppa thet alzwoldug gwdh wille werduges wænda syna naad oc misskundh in till oss igen ok aar matthe wardha vppa jordenne i gen tha radha wij jdher alla oc hwar idher serdeles widh sigh vppa hwars idhers siælegagn oc bestand och *strangelige vndher then helge kyrkes næpst biudha ati gøra fullelege oc redeliga jdhra rætta tiend aff korn oc rogh hwad heller han faller vppa akeren eller swidiom oc annadh ther iorden lather tilwaxa Swa och aff fiska fwgla och skin, maardskin hermelin graaskin eller hwad the helst hetha oc alla andra til affling aff skog och vatnom Och hwad lagahws her epther byggias skole j prestegaarda ath the byggias vppa soknenes kostnadh oc icke kyrkennes och kyrkennes tiend sæliges æffther thy mena loppedh ær j landed och andre siælia sith korn. Fforbiuda wii ther føre kyrke herrene oc kyrke wærendere ther sammastadzs tiende annarlunde sæligia æn som sagt ær Swa frampt the wilia ekke komæ ther j skada føre oc rætta kyrkerner syn skada ingen aff siith eged, Ythermera forstodo wij och ath the gode mæn som boo j the soknar ridkyrker æra wilia ey hielpa til then gængærd som gambla stillan inneholler oc wan ær gøras moth Erchebiscopen. nær han inkommer j landed seth æmbete ath holda vthan skiwtha sigh til stillan och menæ at engen ær plictugh til the gængærd vtan the alenest j the sokin boa som Erchebiscop ligger widh, Hwilke stilla the ey ræth førstanda, thy hon ær swa vnderstandende at alle the j gæll boo som then kyrkeherre haffuer. Erchebiscopen liggher hemme til ære plictuge til the gængærd, men j andra fræmende soknar j the gæll wij æy tilkoma æra æy nogra gængærd plictuge ath gøra som stillan seger vtan saa wore at Erchebiscopen wij eller war epterkomande ffør merkelige saker skul [265 aar1471] nøddes swa hasticht fara. at han ey kunne fara om kringh til hwart eth gæll j landed som thet sigh borde vthan fore in j eeth gæll mith j landhet ther alth landedh [wille tha belægeligest waare till ath koma och lago swa ther j v eller sex nætther at almogen j hwart eeth gæll øffuer alt landed ville tha hielpa til then gængærd Huilked wij eller wore effterkomande ey tog begærende skolom wara vthan wij eller the swa merkelige saker føre hadde ath wij eller the jo swa hasta nøddes at wij engen lund kunne fara om kring som førre ær rørth Och tha skolom wij eller the met myndogh budh eller breff laatha almoghen thet til førende timeliga forstanda ath the sig her met forwiste hwad tiid the oss til sig førmødhe skulle, Waare oc nogher som her dyrffdes moth at gøra moth thetta (thessa?) for na articla oc quar thera widh sig tha haffua wij med giffued war ælskelige prouast ther øffuer rætte med kyrkennes ræt som saken ær, æpther thy som tilbør oc ænghen ther offuer bespara som rættelige sakfælther wardher. Datum Anno domini mcdlxx primo fferia secunda proxima post purificacionis beate Marie virginis apud Ecclesiam Rødene nostre dyocesis
Jon Olafssøn, Prest paa Fron, og 3 andre Mænd bevidne, at de for omtrent 14 Aar siden i Begyndelsen af August vare paa Lene i Østen Guttormssøns Søns Gravøl og hørte da Guttorm Perssøn med Samtykke af sin Søn Østen enes med Ingeborg Glødersdatter om, at hun skulde nyde Medelgaarden i Kvikstad for den Betaling, som Guttorm havde oppebaaret af hendes Fader Gløder Thorkelssøn.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Vistad i Fron (indk. Febr. 1899). Af 4 Segl vedhænge Levninger af No. 2 og 3 (utydelige Bomærker). (Jfr. Breve No. 30 og 91 ovenfor samt Dipl. Norv. II No. 629 og III No. 691 og 748).
Thet skal allum dandemonnum witherlikit wara at iak Ioan Olaffsson prester a Frone Østen Guttormsson Ragar ok Trondh Amundsson warom a Lenom æpter Olaffsmesso som nesth j Østens Guttormsson, sons ærffue som war wisth føre xiiij arom sagom ok hørdom oppa at the hullo handom saman Guttorm Persson aff ene halffuo med yaorde Østen son syns aff [266 aar1471] andre halffuone Jngeborg Glødersdotter med ty skylorde thet han wnthe henne jghen nyde Quicstada som Mædelgarde hether wndan sygh ok syne ærffuingya wndher for da Jngeborge ok hennis ærffuingya til æwinnelika ægho fore the pæninga som for de Guttorm Persson haffde wppburit aff hennis fadher Glødher Torkilson med allom lwtom ok lunnyndom som til ligger ok lygoth haffuer fra forno ok nyo wtan gars ok jnnan Til saninde her wm sæther Østen Guttormsson sith insigle med warom som samptiikth ther til gaff tha thætta loffuat war føre thetta breff Scriffuit war a prestagarden a Frone Sancti Gregorij daagh Anno dominj etc. lxxi.
Abbedissen, Konfessoren og det hele Konvent i Vadstena Kloster meddele Hovedø Klosters Konvent, at den Begjæring, der gjennem sammes Udsendinge er fremsat om Afgivelse af to Klosterbrødre fra Vadstena, ikke har været let at imødekomme, men at nu dog en Prestbroder Peder Pederssøn og en Lægbroder Jønis have paataget sig at reise; den sidste er villig til at forsøge i Rom, om han kan blive indviet til Messedegn og forblive som saadan i Hovedø til sin Død, men senere maa man ikke gjøre Regning paa at erholde Klosterbrødre fra Vadstena, da Udsigten til at blive bortsendt afholder Folk fra at indtræde i Ordenen.
Indført i en Vadstenabrevbog fra Slutn. af 15de Aarhundrede i Upsala Univ. Bibl. No. 46 in 4to fol. 152-53. a. (Jfr. Langes Klosterhistorie (2 Udg.) S. 416 f.).
Litera ad conuentum jn Hoffwtø pro fratribus emissis
Aue Maria gracia plena Gudz kerlek ok gudz reddugha til ræth Reglohald medh æwerdeliko helso j warom herra kærste vener Modher abbatissa, confessor ok alla systra ok brødher oss æ(l)skelighe j gudhi jdher breff ok tilscriffuilse som j oss nw medh jdhra brødher hiit sænden, haffwom wj æn j thetta scriuidh medh warkunnan offwerwæghat ok betraktath Ok war wæl længhe her medh oss swa ath wj engha trøsth haffdom ath [267 aar1471] gøra jdher *ath gøra jdher noghra vnsettningh medh personis, hædhan fraan oss, Thy ath wi siælffue haffwom mangh brødhra Rwm løøs ok thom. En nw om sidhe for jdhra brødra ødmiwka bøn ok begæringh sculd hulke sik j alle maatho storligha haffwa latith waardha om idert batzstha wækthe gudh vp thessa thwa wara kæra brødher som wj nw til idher sendhom som ær brodher Pædher Pæd(e)rsson presth brodher ok brodher Jønis leekbroodher j swa maatho, ath the baadhe togho sik vppa ath fara til jdher ok ther nær jdher for gudz sculd naghor aar staa ok bliffua saa længhe j sielffue medh thøm kunnen eens wardha ok the medh idher vppa thet j matthen thes hæller faa naghra dandhe mæn jn til jdher aff jdhra *engna landmæn æller andra hulkit wj her medh oss tha alle kærligha samtykthom ok tilstaddom fore gudz hedher wars ordens ok allas jdhra kærligha bøn ok bestandh sculdh Togh j swa maattho ok wilkor haffwom thet samtykt ok tillaatith ath wj nw strax j thera Rwm wiliom andra personas jntagha, och nar gudh wil ath her framdelis Rwm kunna falla æller løss wardha tha magho the hiith scriffua ok thøm bedhas om thøm saa tækkis, ok tha skolo tho Rumen thøm ekke nekas Maghen j ok wetha ath for de brodher Jønis, lekbrodher haffwer saa sakth ath ær thet swa ath honom behaghar nær jdher tha wil han medh jdhre hielp ok kostnadh latha widherfreestha j Room, ath han maaghe vigdher wardha til mæsso dyækn, och staandha sidhan j mæssodyækn stadh ther nær jdher til dødhradagha, hulkit wj mildelika for jderth batzsta sculd vnth ok tillatith haffwom æpther thy wars ordens priuilegia ther om ludha oc vtuisa Thy bidhiom wi idher kærastha viner ath j thessa fornempdha vara brødher wilen vnfaa medh kerlegh, ok kerleka idher mothe thøm beuisa, oss hopos til gudhz ath thera akt ær godh oc wilia jdher foregaa medh sinom sidhom ok æptedømom [wi takkom The haffwa her medh oss warith ok omgangith som dandhe mæn swa ath wj thøm baadhom takkom Thy hwadh j kunnen idher allæ saman dragha til sant regla haaldh, thet radhom wi idher fulkomlika gøra tha maa hop ok trøsth wara ath gudhz skyndher jdher mæn til som idher magha wara til hielp størk ok bestandh Vithin ok thet ath j ængha personas torffwen jdher meer hedhan fran oss formodha æffther thenna tidhen Thy ath maanghe stykghias ther widher ok wilia for then sculd ekke her jntil oss ath the rædhas [268 aar1471] her wt scolo sendhas som nw om stundh giorth ær j thenna aaren næsth forlidhen Her medh befalom wj jdher alla gudhi jomfrw Marie ok sancte Birgitte Scriffuit j waro clostre Watzstena vnder war conuentz jncigle jn sabbato sancte trinitatis anno domini etc. lxx primo
Om Raadele mellem Odalen og Solør samt Forlig mellem Eierne af Knapper og Berg i Opstad Sogn (Odalen), hvorefter Mensøen skal tilhøre Gest (Halvardssøn), medens Gudbrand (paa Berg) skal have en fra Søen mod Øst rindende Slø, og Delet forøvrigt være, som det nu er opblinket.
Indtaget i Underretsdom af 20 Marts 1662 i norske Rigsarkiv (Statholderarkivet). (Se Dipl. Norv. IV No. 1023, V No. 395 og III No. 486 samt ovenfor No. 138, 140, 145-46 og Breve af 1483 og 3 April 1558 nedenfor).
3. Noch fremblagt atschillige Pergements Raedels och prousz breffue om delle Bøgderne Odallen och Solløer jmellem itt pergements breff och 6 Mends Semie och Raadellis forrettningh om en Søe nemblig Medsøen och om en wdgaard, jmellom Knapper och Berig och wdveyen j Skowen till baade Gaarderne, Och effterdj der jche fanttis prou haffuer de 6 Mend giortt enn wenlig Semie de Gaarder jmellom, att Gest skulle følge Medsøen till Knapper, och Slaadenne, som rinder aff Meensøen, och enstijge den Skowen som østen ligger Mensøen, jndtill Solløer Skowen tager ved, och Gulbrand skall eye en Slaad som rinder j Ende aff Søen østen till, Men wdgaerden, jmellom Knapper och Bergh skall stande som hand vaer da opblicket neder j Aaen, och niude huer sitt Quernstød frj och frelseligen, vegen till en halffnings Nytte j allom Skougene jndtill Meensøe, och jngen den anden att sparre, Samme forligelsze daterit Berg j Opstad Sogen, j Odallen, Mickelsmisze Afften Anno Dominj 1471
[269 aar1472] 
Oslo Domkapitel bekræfter Biskop Gunnar (Holks) Overdragelse af Tomten Borg i St. Olafs Kirkesogn i Sarpsborg til Tydeke Møller og hans hustru Gunhild Amundsdatter for 6 Skippund Bly (til Oslo Domkirke).
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. (ikke egenhændig) i Univ. Bibl. i Kbhvn. efter en Orig. fra Borregaard 1717. Jfr. m. Afskr. af en Vidisse fra 1618 sammesteds i en friere Gjengivelse. (Se ovenfor No. 229 og Dipl. Norv. XIV No. 540).
Ollom monnom /th/eim som /th/ettæ bref sia æder høre kungoorom wer capitulum corsbroder j Oslo at kom fore oss j cumune varo jn vigilia Apostolorum Philippi et Jacobi anno Domini MCDlxx secundo bisskeideligen quinnæ Gunnilde Amunds dotter oc tede oss vars virdelix herres biscup Gunnars j Oslo bref som vatther vm tomptene Borgh j sancti Olafs kirkio sokn j Sarpzborg som henne bondhe Tydeke mylner oc hon køpt hafde af varum herra biscupenom fore sex skippund bly efter thui som kaupbrefuet sialft vtuisar oc badtz capituli samtykke vm fyrne(m)pt kaup. En af thui at oss tyker thet kaup skellige oc skinsamlige /th/æiræ i mellom giort vare. Tha samtykkiom wer sama kaup i neruarende brefue som giort vaar degi oc are som fyr sægher.
Kienndis ieg Niels Krag Borgetings laugmandt. Thruidt Pedirssønn Kongz: Mayts fougid offuer Wernø klosters lenn Anders Lauritzssøn paa Sande Erlig och welbiurdige mand Jens Bielcke Norigis Candtzelers fougid att disse thvinde forskreffne Pergamenttis Breffue, her hos hengendis er rigtige och retferdeligenn vdcopiett och forklarid. aff Erlige mand Christen Anderssønn. fordum Thingskriffuer. offuer Thune och Aabyge skibrede. liudendis ord fra ord som disse forskreffne Copier. vdwisser och jndeholder wforfalskid och vraserid. met huer deris hengendis zignetter her neden vnder och mett Eginn hender wnder skreffuitt. Actum Fredrichstad den 11 (ii?) Januarii Anno 1618.
Niells Kragh Thruidt Pederssen Anders Lauritzønn Ericksen mpp. Egenh. egenn haandh Christenn Anndirssønn Eginn haandt.
[270 aar1472] 
Originalanna liede mier Monsieur Jens Wernersen 1717.
Hr. Magnus Benktssøn giver sit Samtykke til den Gave, som Haakon Bolt efter sin Farbroder Bo Stenssøns Raad skjænkede Askeby Kloster, nemlig Gaarden Kullerstad.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv. Kvartark med Spor af paatrykt Segl i grønt Vox.
Jak Magnus Bænksson riddhare kænnis med mina nærwarandhe oppno breffwe thet iak fulkomnalika til star ok samtikkær thet gosith som Hakon Bulth gaff Askaby klosther j sith testament for sina siæl med sins fadher brodher herra Boo Stenssons raadh ok godwilia ligiandis j Kullerstadha harth with prestagardin til ewerdelika aaga som skulla jj tyni korn ok jj øra peninga oppa frw Gudruna vegna som hon ærfdhe epther son ok mik giorth mindogan ok mektogan øwer fornemda goz thil tessis breff mera vissa ok stadfestilse thaa trykkir iak mith incigle nidher vndher thetta breff som screwat eer j Askaby arom epther gudz byrdh Mcdlxx secundo *sonnadagit nest epth(er) trinitatis
Askeby iordhe breff
Sveriges Riges Raad tilkjender i Henhold til fremlagte Breve Hustru Anna (Laurensdatter), Haakon Svenssøns Efterleverske, Gaarden Utaal i Bro Sogn i Upsala Bispedømme, hvilken hendes Mand havde kjøbt for 120 Mark af Las Jonssøn, der atter havde trængt dem fra Gaarden.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 12 Segl vedhænge No. 2, 3, 5, 7, 8, og Levning af 12. Sigillat. forb. m. Brev nedenfor af 28 Juni 1477.
Wy Hans i Strængenes ok Ludeke i Westerars med gudz nadhe Biscopa Steen Sture Rikesens forstandare Eric Axelsson Eric Ericsson Niels Stwre Gostaff Karlsson Ffadher Wlfson [271 aar1472] Eskil Ysacsson Gregers Matsson Johan Cristersson ok St[affen] Wlfson Riddere Gørom witherlegit at oppa then tidh wy sathe for rættæ i Grabrødræ closter i Stocholm Arum effter gudz bywrdh mcdlxx ok paa thet andræ thorsdagen nest effter sancti Bartholomei dagh kom for oss Hwstrw Anna Haken Swenssons efftherleffwre med ith konung Cristierns ok rikesens radz dombreff Ok thesligis med her Ture Thuressons dombreff [lu]dendis paa ith godz Som for Haken Swensson hadhe køpt ok kalles Vtaal aff en som heth Lass Jonsson for tywga mark ok hwndrade Stocholmis mynt, Ok for Lass Jonsson syden welldelege trongde forrørde Vtaal fran forscr e Hoken Swensson ok hans hustrw Anna Hwilke for dombreff wy fwndom skælege ok fastæ i alle syne articulis ludendis at optnempd Haken Swensson ok hans hustrw skulle anname strax sith godz Vtaal igeen ok all then opbyrdh Som godzet hade ræntet syden han thet køpt hade aff them som thet hade opboreth Hwilke dombreff wy nw haffom stadfæst ok med thettæ wort breff stadfæstom Ok døme forscr e hustrw Anna ok hennis arffwinge foresagde Vtaall gardh till med all syn tilligelsæ at nywde haffua ok beholle til ewerdelege ego Ok henne ok hennis arffwinge affreth ok opbyrdh igeen inden sex wikor her effter with firetii mark for wor dom Ok forbywdendis alle ehoo the helst ære eller ware kwnnæ henne eller hennis vmbudzmæn eller tyænere her vtoffuer i nogra matte at hindre qwælie eller møte with wore ok rikesens strængelege hempnt nefst ok wrede Thess till forwaring witnisbyrdh ok fastere tilstannelsæ lathom wy henga wore secreter ok insigle Actum et datum Anno Die loco vt supra
Anna Laurensdatter, Eggert Grupendals Hustru og før gift med Haakon Svenssøn, sælger til Dr. Kort Rogge, Erkedegn i Upsala, sit Kjøbegods i Ekeby i Gamleupsala Sogn i Vagsala Hered for 42 Mark i svenske Penge, hvorfor hun vil kjøbe Gods, der ligger hende og hendes Børn beleiligere.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 3 Segl mangler 1., 2. er utydeligt, 3. Rudvaabenet (en Rude). (Se foreg. Brev).
Ffor alle the thetta breff se eller høra, kungør jak Anna Laurinsszdotter Eggerd Grwpendalss hustrw oc fordhom Hakon [272 aar1472] Swenssons epterliffwa Oc med thetta mith opna breff oppenbara bekennis at jak med wilia oc beradhno moodhe, saalt oc vplatid haffuer, oc med thetta mith breff vplater hedherlighom manne oc herra Doctor Kort Rogge Erchiediekne j Vpsalom, tighio ortugh land frelsz jord mith rettha kopegotz ther aarligha affgaar tw pund korn liggiandes j Ekeby j Gamblavpsala sokn j Wagxsala herradhe, oc j Vpsala biscopsdøme med tomptom asætrom hwss jord aker oc æng skogh fiskewatn, torp oc torpestadha qwern oc qwernestrøma, oc alla andra tillaghor j wato oc thorro nerby oc fierre, engo the vndan taghno som ther vnderligger oc aff alder vnderlighat hauer, oc æn [her epter til finnas kan j hwario thet helzst kan wara nempt eller onempt for twa mark ok fyratighi swenska peninga Stokholms mynt Huilka for d xlij mark kennis jak mik redheligha vpburit haffua oc til takka betaladha wara aff forscr na hedherlighom herra Doctor Kort Erchiediekne j Vpsalom ffor huilka forscr na xlij mark jak køpa wil swa mykyt gotz oc swa gott næmare mik ther jak nw boor mik bæther til makss oc mynom barnom tilgangs Thy affhender jak mik oc mynnom arffuom the for d tighio ortugh land jord j Ekeby oc tileghnar oc hemmolar henne for d Doctor Kort Rogge oc hans arffuom til ewerdeligha ægho, Giffuandes herradz høffdinganom j samma herradhe med thetta mith breff fulla makt lyst oc fast pa for d gotz giffwa for d Doctor Kortt naar han thet kreffuer som thet sik bør oc laghen vtwiisa Waare thet oc swa som gudh forbiwdhe at thenna for d jord, ffor d Doctor Kort eller hans arffuom affginge med noghon retth Tha tilbindher jak mik oc myna arffua ffor d Doctor Kort oc hans arffuom widherleggia swa mykla frelsis jord oc j swa godha læghe eller sina peninga j gen j swa godha beredhning som jak thøm aff honum vpbar innan sex wikur ther nest epterkomande vtan alt argt oc hielparædhe Oc bepliktar jak mik mith køpebreff ther jak pa haffuer sende for d Doctor Kort thil handa thet snarasta jak kan vtan alt argt Thetta køp war laghligha giort j welborna manna nerwara som æra Pedher Lauresson j Skadhwy, oc Michell Rwth j Hessle Til mere wisso oc høghre forwaring bidher jak welbordoghe men herre Niels Sture j Pinningaby Riddare oc høffwitzman pa Westeraars oc for d Pedher Lauresson j Skadhwy, oc Michel Rwth, at the syn jncigle hengia pa myna wegna medhan jak ey sielff jncigle [273 aar1472] haffuer for thetta breff Hulkit som screffuat ær j Westerars torssdaghen nest epter warefrw dagh Natiutatis Anno domini Mcdlxxij:
Super x solidis terre in Ekeby emptis ab Anna relicta quondam cuiusdam Haqwinj Swenson pro prebenda Botuidj
Erkebiskop Olaf af Throndhjem anmoder Mag. Olaf Hietland og Johannes Hannin, Kanniker i Kjøbenhavn, om at levere Provsten af Oslo, Hr. Ivar (Vikingssøn), de hos dem af Kannikerne Mag. Hans Teiste og Gaute Ivarssøn deponerede 200 Rhinsgylden og et Relikviegjemme, hvilket alt nu skal overrækkes Kongen, hvorfor han i den forløbne Høst fra Bergen har sendt Mag. Olaf en Nobel med sin Landsmand Karl Sigurdssøn, der er ansat i Kongens Kancelli, og nu med Overbringeren sender Hr. Johannes en Rhinsgylden for deres Uleilighed.
Efter Orig. p. Papir i Danske Selskabs Samlinger i Dan. Rigsarkiv. Brevform. Levning af et større Segl i rødt Vox. (Trykt i R. Nyerups Univ. Progr. 1802 S. 21 f.).
Olauus diuina miseracione Archiepiscopus Nidrosiensis
Cum nostro sincero fauore affectuosa in Christo salutacione premissis Dilectionibus Vestris notum facimus per presentes qvatenus que apud vos deposita pridem sub fideli custodia tradidimus nunc per venerabilem virum Dominum Jwarum prepositum Asloensem nostram super hoc commissionem habentem duximus repetenda Qvamobrem pro fidelitatis sollicitudine gracias agentes multimodas. Discreciones Vestras per has nostras patentes litteras requirimus exorantes vt fidem venerabili domino prenominato Domino preposito adhibentes omnimodam ducentos florenos ren. et jocale seu Clenodium eidem Domino preposito tradatis vti vobis illa per Canonicos nostros Magistros Johannem Teiste et Gautonem Jwarj tradi fecimus ad manus domino nostro serenissimo Regi per ipsum nostri nomine presentanda Has nostras patentes secreti nostri impressione munitas pro recognicione sufficienti et plena securitate vestra habituri Vobis insuper domino et magistro Olauo nobis dilecto cuj plurimum obligari videmur nobile vnum destinavimus in autumpno. De Bergis [per Karolum Sigwardi nostratem et in Cancellaria [274 aar1472] domini regis existentem Domino autem Johanni Hanniin florenum renensem per latorem presencium Dominum prepositum propinari mandavimus in sollicitudinis vestre beniuolam gratitudinem et licet exiguam laboris recompensam Jn Christo valete feliciter et longeue Scriptum in residencia nostra Nidrosiensi Anno Domini Mcdlxxii ipso die Lucie virginis et martiris nostro sub secreto.
Honorabilibus viris ac Dominis Magistro Olauo Hietlandh, Johannj Hanniin Canonicis Hampnensibus Nobis sincere dilectis
Receptum 1473. vigilia penthecostes .s. Die beati Bonifacij
Nils Ravaldssøn af Vaaben gjør vitterligt, at han efter Fuldmagt af sin Morbroder Olaf Thorstenssøn paa dennes Vegne har oppebaaret af Fru Birgitte (Olafsdatter Thott) i Hammerstad 14 rhinske Gylden og 1/2 Mark Ørtuger af den Sum, som staar tilbage af hendes og hendes Husbondes, Hr. Erngisle Nilssøns, Gjæld til Ingemund Arvidssøn for Valsø med underliggende Gods.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 4 Vaabensegl (1.-3. Thott, 4. Trolle) vedhænge.
Jak Niels Ragwalson aa wapn gør witherligith med thetta mith nærwarandes opne breff ath aff then fulle makth som iak hafuer aff min modher brodher Olaff Torstenson, tha hafuer iak nw anamath, oc til fulle nøgie wpborith wppa for da min moderbrodher Olaff Torstenson wegna aff Erligh oc velboren quinne fru Birgitte j Hammersta xiiij rinske gyllene oc en halff mark ortogher aff thet gell oc penninge swmmo som igen stodh aff then swmmo som velboren man her Eringisl Nielson oc hans kære hustrv frw Birgitta war Jngemwndh Arfuitson skyllogh for Valsøø oc thet gotz ther vndher ligger som benemdhe staa i køpe brefuit Holke for de peninge iak kennes mik hafue wpborith j velborne mentz her Erik Axelson, her Jwer Axelson, her Laurens Axelson oc Aruith Trolles nærware, Thy lather iak for de fru Birgitte oc hennes efter kommende arfwingia, qwit, [275 aar1474] frij, lidugh oc løss. for for de min moderbroder Olaff Torstenson, mik, oc hans arfwingia for alth ythermer tiltal i nogre mattho efter thenne dagh Til thes ythermere wisso oc bæthre forwaringh tha bedes iak Erlige oc velborne mentz jncigil at hengiendes nidan for thetta breff Som ær her Erik Axelson, her Jwer Axelson, her Laurens Axelson Riddere oc Aruith Trolles aa wapn med(en) iak ey sielfuer jncigil hafuer, Gifuit oc scrifuit i Langnø Anno dominj Mcdlxxiiij o sancti Jeronomj dagh,
thettæ breff lydher pa Valzhø ath thet er betaleth -
1474 - Qwittens
Optegnelse paa en Del Artikler, som Kjøbmændene (i Bergen) ønske, at Skomagerne sammesteds ville indgaa paa, men hvoraf en Del igjen efter Forhandlinger synes opgivne.
Efter Orig.-Concept p. Papir i Bergefahrer-Archiv i Lübeck (P. 124.) Halvark uden Segl. (Den endelige Form fik Artiklerne ved Brevet af 24 Januar 1475, tr. i Dipl. Norv. IV No. 978 og i Hanserecesse 1431-76, 2 Abth. VII S. 450 ff.).
De kopman begheret van den Schomakeren
Jnt erste dat se nynen nyekomen entfangen scholen vnde jn dat euenture setten, sunder myt des kopmans [willen vnde wetende Jtem Nymande to vorwisende, buten des kopmans wetent [vnde willen Jtem de vorwiset werden vnde deme kopmanne schuldich blyuen, dat denne de schuldeners scholen setten twe procuratores vnde vmbadesmanne sodane schulde jn tho manende, vnde eyneme jewelken syne schult, na parttalen aff to betalende Jtem nyne kopmanschop to hebbende sunder to eres huses vnde lyues behuff Ok myt nymande hanteringe to hebbende, den de kopman vth laghe licht, by broke den de kopman mot lyden [suluen Dyt steyt tor kannisse der steden Jtem Nymant schal en arbeyden, he behore jn de hense [Jtem jeghen der gemenen Stede breue vnde vorbot , scholen se nynen eghen willekor offte Recht vpsetten vnde maken, deme kopmanne entjeghen [, alse de xij redelik dunken [276 aar1474] Jtem de vruntliken affscheden, scholen ersten ouer zee seghelen er se by de brugge varen Jtem we beslaghen wert vnde beschuldighet myt vndaet, vnstur, kopmanschop, offte myt anderer sake, de jeghen den kopman synt vnde der Stede breue, dat de deme kopmanne scholen beteren vnde vorborgen, na jnholde der Stede breue, Recessen, vnde des kopmans ordinancie, lyk alse eyn kopman don mot Jtem dat se des jares twie komen vor den kopman, vnde beholden dat myt eren waren worden, dat desse vorschreuen puncte also geholden synt vnde deme kopmanne truwe willen bewisen vnde bystandicheit, Nicht nygges vptosettende ane vulbort des kopmans Jtem Ere olden Breue deme kopmanne vorseghelt to holdende, De nyen priuilegien tovorlatende van koning Kersten Anno l. vorworuen [vnlympliken Jtem Allen anval vnde vnkost vmme eren willen bescheen, vp to richtende deme kopman Jtem de vruntliken aff scheden, scholen nicht wedder vp de straten komen tome ampte tobrukende [Sunder de vor armen mach wol wedder komen vp de straten so oldinges is gewesen Jtem de apembaren byrtappen afftostellende vmme sake willen Jtem lyk vnde wandel to donde deme kopmanne vor dem vnhorsam lochent etc. Jtem Dat desse puncte also in schrifft werden vorsekert alse des behuff is vnde van noden
Hr. Thord Bonde Philippussøn gjør vitterligt, at han for et halvt Snes Aar siden mageskiftede sin Gaard Kollisbogaard i Gudhems Hered til Svarte Hr. Aake Jonssøn mod 2 Gaarde i Esberg og Figlarid Sogne. Blandt Brevets Beseglere er Hr. Thords Hustrues Broder Hr. Jøns Knutssøn (Tre Roser).
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 4 Segl vedhænge 2. (3 Roser) og 4. (en Vinge). [277 aar1475] 
Jak Toord Bonde Philpusson Riddere Gor [witterlikt med] thetta myth nærwa[rande] opna breff [ath jak] fore tio eller tolff aar giorde eth laglighit iorda skipte med erlig och [welborin man] Swarte her Ake Jonson riddara j saa mate at jak vnte och oploth hanom till ewerdelige ægo myn gardh [j Borgunda] sokn som kallas Kollissbogard j for d Bo[r]gwnda sokn liggiandes j Gwdemss herrad som arliga ræntar otta p[und smør(?) och] xx(?) tynnor biwg, Och her Ake vnte och vploth mik j samma skipte och mynom arffwom en gard som heter Stro . . . . liggiandes j Esbærg sokn j Gæsene som arliga skal rænta fira pund smør Och en gard j Ylffuarid liggiandes j Figlarid sokn j Ridweg som och arliga skal rænta fira p d smør Thy affhænder jak mik och allom mynom epterkomande arffwom for d Kollissbogard Och tilegnar hanom her Aka och hans arffwom till ewerdeliga ægo med tompt hwss jord aker och æng skog och fiskewatn med qwarnom och qwarnastrømom torpom och torpastadom och med allom them tillagom som for d garde aff alder tillighat haffuer och en tilligger oc hwad thet hælst næmpnas kan [e]ngo vndantakno Och skede thet sa som gud forbiwde At for d Kollissbogard ginge her Aka eller hans arffwa j fran med nakon ræth Tha beplictar jak mik och myna epterkomandes arffua hanom eller hans arffwom sa goth gotz jgen læggie j sa godo lægie och med lika mykin rænte jnnan sex vikor epter thet her Aka eller hans arffwom fran ginge vid myn rætte sannynd ære och goda tro Och giffuer jak herradzhøffdingan j Gwdemss herrad som Kollissbogard vdj ligger fulla makt her o[p]a och hans arffwom for d gard fasta och lagfara epter thy laghen vthwisa likerwiiss som jak [e]ller myth fullmækti[g]t bud ther nær ware Till tessins breffs ytermere visso och stadfæstilse bider jak mynne ælskelige hustrvs broder Jønss K[n]wtzson Karl Bænctson och Lindorm Biørson væpnara at hængia theris jncigle med myth eghit till vithnisbyrd for thetta breff Som giffuit ær j Skara Anno Dominj Mcdlxx quinto Die catedre beati Petri apostoli
[278 aar1475] 
Tretten Lagrettemænd paa Hadeland kundgjøre, at de efter Oslolagmandens Paalæg paa Eidsvold 17 Juni vare paa Aasakskogen 8 Juli 1474 og hørte Amund Olafssøn, Lensmand paa Hadeland, der nu er død, tage forskjellige Mænds Prov angaaende Delet mellem Hadeland og Romerike.
Efter 2 Afskrifter i Videnskabernes Selskabs Bibl. i Throndhjem (Hammers Saml. No. 64 Litr. B., Nyerups Katal. S. 637), skrevne med Haand fra sidste Halvdel af 17de Aarhundrede, a ment som bogstavret Afskr. af Orig. og b som Oversættelse deraf. (Se ovenfor No. 243).
Det see ollum, godum verandom och kommandom *manun kundigt, at were, Taralder Baardsøn Taralder Arnesøn Peder Torgarsøn *Torgylff och Gutormber Erlandsøner Pouel Dyresøn, Torsten Pedersøn Amunder Trondsøn, Lauridtz och Steen Jacobsøner, Wider Karelsøn Aslach Alffsøn, Thorgiult Elleffsen, sourne laugrettis mend a Hadelan Quedie guds och sine, kunigt giørende att mich waren a Aasachschougene, wed Helleren, a thredie vochu dag Anno domini 1474 effterdj som Laug Manden j Oslo med Laug Rettene, som da war sammen kommen, med hannem a Edtzwold om for Botholfs dag, der for os forsagt hafde at komme til mit der, da a for ne dag med Rovmane om deile gange och atschilnett mellem Hadeland och RommeRige, tog da Amund Olluffsen lensmand a Hadeland goede auinger (dvs aminninger), dette Proff, sambdøgris, om for ne Lutj Først sore desse à bog, med ædstaffuene Torgulf Erlandtzøn, Steendorff Gullichsen och Helge Gudmundsen Taralder Baardsøn Peder Torgarsen och Wider Carlsen forneffnte vitnede, och hermede wnder sin magte (-le? dvs insigle), Ord forælderne sine ok s[ore?] at der haffde *an hørt aldre fra sine barns time och sinne forældre samlige om hundrede Aar, och samlige wnder effter deris alder, at veldtz och Aadtzchieldend mellem Hadeland och RommeRige, byriar først vider Varpett, en Raest vten for Nidtziø de daa och j steen Røsene wider store Snelde vatnet, och siden j Helleren som endnu siun och lichnelse til fins, med jndsette Steno j store furum fra dell, fra disse mercher, och Helleren jnd jtt fische watne, som heeder Øyanger och saa j Schruchelidene, och strax siden j Tostensbech, som liger synden for Vigge bech, Jtem kom aldmugen af RommeRige os til mode, a dend dag lougt var a Edtzvelle, Jtem schall och alle witterligt vere at merchier och Røser aff stein, ere hia fløtte en halff [279 aar1475] Rast lenger end føer, weret haffuer, huilchet for Gud klaget, och alle retviise mend, Och bede wij alle danne mend, som nu sammen komme, paa Edtzwelle at hielpe vore Ombudtzmand till, till at dem maatte Rett wederfahres, paa alle wore weigne Trøst vere for Gud at finne, end ydermerre, prou om for ne Maal, Om ey kand endes, da viliom meer kiere och klage for vor naadig Herre och Konning, till Sanninde herom, henger meer vor magte (-le?) for dette breff er giort var, a Granner welle, Lougerdagen nest firj St. Botolphi dag Anno domminj 1475.
Dette schall alle goede Mend, witterligh vere, at vij efftersch ne Tarrald Baardsen, Tarrald Arnesen Peder Torgarsen, Torgylff och Gutorm Erlandsønner, Pouel Dyresen, Thorst(en) Pedersen Amund Trondsen Lauridtz och Steen Jacobsønner Wider Karlsen Aslach Alffsen, och Torgulff Elleffsen sorne laugrettis mender paa Hadeland, for [os] och alle wores Arffuinger och Effterkommere, vitterligt giør, at vij waar paa Asal schougen wed Helleren paa tredie vegge dag Anno 1474 efftersom laugmanden med hannem j Oslo, med laugrettet, som da var sammen kommen, med hannem paa Edtzwold, om for ne Botolphs dag os forsagt, haffde at komme til hannem der paa forsch ne dag, med aldmugen aff Romme Rige, om deele gang, och adtscheller, mellem Hadeland och Romme Rige, thog da Amund Olluffsøn lensmand paa Hadeland, gode annuger dette prouf samme dag om forschr ne lunder. Først sore desse paa bog, med æedstafen Torgulff Erlandsøn, Stendroff Gullexsøn, och Helge Gudmundsen, och Tarald Baarsen Peder Torgarsen och Wider Carlsen, disse forsch ne widnede och hermede wnder sine Signeter, sine forældre och sine forfædres Ord, ath dj hafde aldrig andet hørt, fra sin barns thime, och alle sine forældre fra hundrede aar, her j fra, och sambtlig derwnder, effter deris alder, at deele merche och adtschielne jmellem Hadeland och Rommerige begynder først wed varpet, en Rast wden for Nidtziø, der j fra och j steen Røsene wed store Sneldevandet, och siden j Helleren, som endnu siun och lignelse til findis, med jndsette Steener j store furer fradelt, fra disse mercher helleren jnd j jtt fischevand, som heder Øeangen, och saa udj Skrucheliden, och strax siden j Torstens bech, som ligger synden for Wiggebech, Jtem møtte aldmugen aff Romme Rige, paa dend forsch ne [280 aar1475] dag, som forrelagt var, paa Edtzwold, Jtem skall och alle vitterligt vere, at mercher och Røeser aff steen, ehre thilfløtte, en halff Rast lenger, end før, wehret, haffuer huilchet for gud klaget, och alle retviise mend, och bede wij alle dannemend, som nu sammen komme (paa) Edtzwold, at hielpe wor Ombudtzmand till, at dem maatte Ret wederfahres, p[aa alles wore] weigne Trøst were derfor hoes gud at finde end ydermeere prouff, om for ne maal, om ey kand endes, da wille wj det kiere och klage for vor naadige Herre och Konning, thil Sandhed herom henger wij woris Zigneter, for dette breff, som giort war, paa Grannewolden Løffuerdagen nest for St: Botolphi dag, Anno Domini 1475.
Biskop Hans (Teiste) af Bergen udgiver Vidisse af Kong Christiern (I.s) Privilegiebrev for de tydske Hansestæder med Hensyn til Handelen i Bergen.
Efter Orig. p. Perg. i Bergefahrer-Archiv i Lübeck (P. 124). Seglet mangler.
Wy Johannes van godes gnaden Bisschop to Berghen jnn Norweghen bekennen vnnde betughen openbar vor alswem jnn kraft desses breues dat vor vns zind gekamen de vorsienighe Laurentz Langhe Oldirman Hermen Zabel bisittere vnnde Johannes Nygeman Secretarius vnnde hebben vns van weghin vnnde vnder deme namen des ghemenen kopmans van der Dutschen Hensze to Berghen vor gescreuen residerende vorbracht vnnde getoget enen apennen bref van deme Dorchluchtigesten Hoghgebarnnen vorsten vnnde Herenn Herenn Cristierne to Norweghin etc. koningk vorsegelt Welken bref wy na vnsir vlitighen vorhoringhe ledegantz vngecancelleret vngedelget vnnde slicthes aller vordechtnisse anich befunden hebben ludende van worde to worde aldus [Her følger Kong Christiern I.s Brev, trykt i Dipl. Norv. VII No. 471 og i Willebrants Hansische Chronik III S. 74-75.] Jnn tuchnisse der warheyt hebben wy dessen bref de ghegeuen vnnde ghescreuen isz to Berghen bauenscreuen na der bort Christi onnses herren dusent veerhundert dar na jnn dem viefvnndesouentigesten jare ame (?) Daghe Egidij des hilghen Abb(a)t(i)s mit vnseme benedden angehangeden Secret. jngesegel witliken laten vorsegellen [281 aar1475] 
quod Hol: est in B o gd.
Broder Olaf, Abbed i Julitta Kloster, og hans Konvent optage Fru Gertrud (Narvesdatter Rømer), Hr. Magnus Greens, og hendes Børn i Broderskabet og delagtiggjøre dem i de gode Gjerninger, der øves i Klosteret, med Begjængelse sammesteds efter deres Død.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Brudstykker af Abbedens og Konventets Segl vedhænge.
Vy Brodher Olaff Abbothe j Jwlatha Closter och alth Conuenthet ther samastadz Helsom jdher var ælskelige gode ven frv Giertrvdh her Magnes Grens oc ider ælskelige barn kærligha med warom hærra kungørom vy idher ath fore jdhra goda gerninga kerlik och gudelikhet ther j haffuen til wan helga ordan jonfrv Marie och sancti Bernardi tha vnnom vy idher liffuandis och dødhom brødherskap och lottagandhe vara aff allo te godho som gørs kringh om all van ordhan och særdelis j warth closter Jwlatha som ær j afflath och j messom och alle gudz tidegærdom som haldz nath och dagh ther med j almosor fasto och waku och j [a]llom androm godom gærningom andeligom och likamligom jdher til hielp och trøsth till æverdeligit liff ffore ty wiliom wi ath æpter jdan dødh tetta sama breff komber oss j gen vppa varth Capitulum tha skulom wy gøra fore idher the affløsn bøn och amynnilse som wy plægom ath gøra fore wara brødher Till mera visso och stadfestilse tha hængiom vy varth insigle fore thetta breff som scriffuat ær j fornempdom stadh Jwlatha Arom æpter gudhz byrd M o cd o lxx o quinto
Aflattz bref för Frw Gertrudh her Magnus Greens och hennes barn, giffuitt af Munckarne i Julata Clöster Anno etc. 1475
Hans Jenssøn, Prest i Thegneby og Provst i Elvesyssel, anmoder Borgermestere og Raad i Malmø om at være hans Fuldmægtig Jens Hvit behjælpelige til at gjenerholde den Gaard i Malmø, som hans Søstersøn Anders Nilssøn og dennes Stiffader Niklis Olafssøn forholde ham.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 3 Segl vedhænger 2det, utydeligt.
Alla dandemen som thetta breff hendir fore at komæ borgamestare oc menige rad j Malmø sendir jec Hanis Jenis [282 aar1476] son prestir at Tegneby oc profast iffuir Elffue syslo (j) Bahus len vinlig helso med gud, kunnikt gørande at jec haffir giffuit oc fangit thenna b(re)ffuisare Jenis Huith nu som til forene med thetta mit opne b(re)ff mit fult oc laglikt ombod om min gord som jec til forene kært haffir at mik ær fra hefdat vttan minne oc ræt som Andirs Nielsson min systirson oc hans stiupfadir Niclis Olaffson haffue giort hindir vppa en sidan thenne for de breffuisare Jenis Huit mit ombod fik som mit b(re)ff till forene vtlydir Thi bider jec en nu alla dandemen oc menicht rad vara thenna b(re)ffuisare bibielpelig till rette at jec ma mit niutæ en tho at jac ær vttan rikis for gudz skuld retuisenne oc minne fatige bøn skuld. oc huat forscr. Jeniss Huit logligæ her vti gør, star jec hanom fulkompligæ till som jec sielffuer neruarandis vare bade om landgilde oc all annor rettoghet, oc till san vitnisburd oc ytermeire stadfestingh her om tha bedis jec hedirligæ mænz jnsiglum (?) med mino insigli hengiandis for thetta breff som ær herra Herlaux Helgassons prestar at Myclaby oc Haluardz Erixssons logrettismanz j Ordost Scriptum Tegneby Anno dominj Mcdlxxsexto ipso die *Geruasi et Prochasij martirum
literæ altaris beate virginis in ecclesia parochialj Malmogi/,e/ - Paa then gard i Kalenthe strædeth
Gudrun Haakonsdatter (Bolt) stadfæster den Gave af 3 Ottinger Jord i Stenkilshvarf i Hvarfs Sogn (Askahered i Østergøtland), som hendes Moder Fru Elin Laurentsdatter i sit Testamente skjænkede til Vadstena Kloster til Ære for Gud, Jomfru Maria, den hellige Birgitta og hendes Datter Fru Catharina, deres nærbeslægtede Frænker; Godset havde Moderen arvet efter sin Fader Hr. Laurents Ulfssøn, og Gaven var skeet til Bedste for Givernes og deres Ægtefællers, Haakon Bolts og Erik Stenssøns, deres Børn og Forfædres Sjæle.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. 1ste Segl, der nu mangler, har efter en gammel Tegning bagpaa Brevet indeholdt en halv Lilie og 2 Sparrer (Bolt); 2det Priorens (Johanneskorset) og 3die et Bomærke.
Alla them thetta breff høra ællir see Hilsar jac Gwdhrwn Haquona dottir. kærligha med warom herra Iesu Christo Kænnis jac ok kkungør swa eptirkomandum som nærwarandum med [283 aar1476] tesso mino opno breffue Ath miin ælskelica moodhir ffrv Ælin Laurentza dottir gudh hænnes siæll nadhe, krank till sin lichama ok helbrægdha til sin ok skææll, med mino raadhe godwilia ok samtykkio vnthe ok gaff gudi til heder, jomffrv Marie sancta Birgitto ok hænnis kæra dottir Hælghe ffrv Katerine, Huilkra, min ffor da modir ok jac, owerdhugha, ærom næær skylla ffrænkor, Watzstena clostre j sino rætta testament, sith gotz som hetir. Stænkilshwarff ok æro iiij atthunga jordh, j Hwarff sokn j Askaherrat j Østergøtlandh liggiandis, ok skyllar aarligha xij tønir koorn och x øra swænska Huilkit gotz hon ærffde æptir sin kære ffadhir, herra Lauris Vlffsson, Oc mic epthir mina modhir fforscriffna gotz rættelica haffdhe boort ath ærffwa, Och enghom andhrom, med Akir ok ængh, j waato och thorro jnnan gardz ok vthan, nær by ok fiærran med allom sinom tillaghom, engho vndhantaghno, hwadh nampne thet hæltzt næmpnas kan, som ther nw tilligghir, ok aff aldhir tilleghat haffwer, ok rettelica tilliggia bør, ffor syna siæll, ok sins kæra bondha siæll Haquon Bolt och bægghis thera fforældhra siæla, Och for min hosbondha siæll, Eric Stensons, och vaara barna siæla, ok forældhra, Ath the matto thess ytermere, luttaghande vardha, aff allo thy godho som j ffor da clostir aff systrom ok brødhrom, gøres badhe dagh ok nat, tha gaff miin ffor da modir, fforscr na gotz, som forscriffuit sthaar, fraan sigh ok allom synom arffwom, ok æpterkomandom, ohindrat. och ooqwalt for hwariom manne, thy Closterna ffor d till æwærdelica ægho, Huilka fforscr na gaffwo ok testament, Jac ffor dha Gudhrwn Haquona dottir, æptir thet jac ær minne modirs næste arffwe som før ær sagt, med allom kærleek ok goodhwilia, stadffæstir och po nygio giffwir, ok æptir thet miin modir for da j synom liiffs thima, æy breff. vppa gaff. som viderborde allaledis fulboordha, och bebreffwa ffor da Watzstena clostre æpthir thy fforscriffuit sthaar, till æwærdelica ægho, fforbiwdhandis høghelicha allom, æ hwo the hælzt æro ællir vardha kunno, ffor da gotz for clostreno hindra ællir j naghra matto oofforrætta, ællir ther vppa forfangh gøra vndhir gudz hæmdh och *strangha rætwiisa doom, Och giffwir jac herradzhøffhinganom j for da Aska herrat fulla(!) ok vaaldh, for da gotz ffastffara oc ffastor a giffwa, æptir thy Swerigis laagh vthuisar, Till mere visso, vithnisbørdh oc bætre forwaringh bedhis jac hederligx mantz ok reenliffwes herre herre [284 aar1476] Olaff Clawosons prior j Varne ordinis sancti Iohannis och ærligx mantz Amondh Guthormsons llagrethis mantz jncigle ath hængia for thetta breff med Mino eghno, Scriptum Varne Anno dominj Mcdlxx sexto, die sancti Laurencii martiris.
82: g - breff oppa Stænkilshwarff j Hwarff sokn Gudrwna Haquonadotter B P p m o
Raadssendebudene fra den Tydske Hanse, samlede i Bremen, underrette Kjøbmændenes Oldermænd i Bergen om, at der til Bilæggelse af Uenighederne mellem dem og Borgerne af Deventer og Kampen er nedsat et Udvalg af fire Borgermestere fra forskjellige Byer, der have fastsat Regler for Handelsforholdene i Bergen, hvilke derpaa ere vedtagne af Parternes Udsendinge.
Efter samtidig Afskr. i Bergefahrer-Archiv i Lübeck (P. 124). Uden Segl. (Trykt efter andre Afskr. i Hanserecesse 1431-76, bearb. v. G. Fr. v. der Ropp 2 Abth. VII S. 645 ff., hvorfra Varianterne. Jfr. ibid. S. 639 ff.)
Juw Ersamen vnde vorsichtigen Mannen Olderluden des gemeynen kopmans van der Dutschen Hanse to Bergen in Norwegen residerende, Doen wy Radessendeboden der gemeynen Stede van der suluen Dudeschen Hanse nu bynnen Bremen myt deme Rade darsuluest vmme des gemeynen besten willen todage vorgaddert, witlick opembare betugende vor iuw, iuwen nakomelingen vnde vor alsweme ouermiddelst desseme vnsen openen vorsegelden breue, dat vor vns gekomen synt de Ersamen manne Brand Hogeuelt, Hans Segebode vnde Johannes Nigeman alse vulmechtige procuratores van des kopmans to Bergen wegene vp de eyne, de Ersamen Her Johan Borre Borgermester vnde Wilhelm van Sweten Radman to Deuenter vnde Her Hinrick Pael Borgermester to Campen, vp de anderen syden, van erer Stede vnde Suderseschen kopmans wegene, de denne mennigerleye clage vnde gebreke de eyne tegen den anderen vorgegeuen vnde dar weder entegen gesecht hebben etlik syn antwerde, Synt doch de suluen parthe dar na dorch de Ersamen vnde vorsichtigen heren Ludeken van Thunen Borgirmester to Lubeke, Her Erick van Tzeuen to Hamborch Her Hinrick Moller to Meideborch vnde Heren Johanne Sworen to Stade Borger- [285 aar1476] mestere, van vns sunderlinges dar to deputert geschicket vnde gevoget, de se der ergeschreuen twischelinge haluen gutliken hebben vorliket vnde gruntliken vorscheden na Jnholde eyner schrift, de se vns vorbrachten vnde lesen leten ludende van worden to worden so hir na beschreuen steyt. So sal eyn erlick ondersate van der Hense den olderluden vnde deme kopmanne to Bergen jn Norwegen syn Schot gheuen vnde betalen, dat he schuldich is van alsulken guderen, alse he to Bergen hanteret vnde offt em van jemande waende van lichten personen, de scholen dat beweren myt ereme eede, den see deme kopmanne gedaen hebben, hedde ok yemand synen eyd nicht gedaen, so mach dan de kopman van eme nemen vnde boren syn schot, alse behoerlik is, To wetene dat men van allen guderen dat men dar hanteret, schuldich is van veffteyn marck Lubesch teyn witte. Jtem so en sal nemand to Bergen huepkoep kopen, noch vorkopen dan de Dutschen vnder syk by sorten vnde van den Northman tegildis by pene van viff lichte guldene van eleken hondert vissches. Jtem dat nyn kopman offt kopmans knecht sal kopslagen myt anderen mannes kopgenoten, sunder se en syn vryg, dede dit ok jemand vnwetens de mach sik der onwetenheit entleggen myt synen eede sunder broke vnde de kop sal wesen machtloes. Jtem so en sal nemand to Bergen by der Bruggen huse kopen ofte vorkopen, sunder orloff des kopmans, vnde sal sodane vorkofte hus vorlaten opembare vor deme kopmanne vnde laten dat schriuen in des kopmans bok, dat de kopman ok nemande weygeren schal ouer to schriuende jn deme dat *dat hus vrig is. vnde men em dar orlaff togebeden heft Jtem so salmen to Bergen nyne spitzerie offte kremerie hanteren anders dan na older loue(le)ker woenheit vnde dat gelik to holdende myt den eynen gelik als myt den anderen. Jtem so en sal neyn kopman vthe der Hensen to Bergen vorkopen *Strank syden vnde neysyden anders dan by der gewichte Jtem so salmen to Bergen tortyd nichtmer dan eynen olderman hebben, so dat van oldes gewontlick is gewesen, deme ok eyn jewelk sal temeliken hoersam bewisen, so dat van oldes na der gemeynen Stede Recesse beleuet is. [286 aar1476] Jtem offte jennige statute gesat were datmen de vnse vthe den Sudersesschen to Bergen to olderlude offte in des kopmans raid nicht kesen en solde, dat sulckes ane sy vnde datmen dar to kese de mittesten. Jtem dat de olderman vnde de Raid richten sullen gelyck den eynen alse den anderen in geliken saken, vnde nemande vorder to beswarende den eynen dan den anderen. Jtem de van Deuenter Campen vnde Sudersesschen to vordedingen gelik andere van der Hense. Jtem so en salmen den Sudersesschen wanner em des van noiden is vnde vor ere viande bevaert syn neyn bussen krud vnde andere Resschup weygeren to lenen . Vnde wante vor vns Radessendeboden der vorgescreuen gemeynen Hansestede sulcke articule vorgebracht vnde gelesen syn, dede beyden parthe also beleuet Ratificert vnde approbert hebben, vnde ok gelouet vor syk vnde de ere sunder argelist vnvorbroken wol toholdene Welcke vordracht wy Radessendeboden alle ok beleuet ingesat vnde ernstliken geholden willen hebben, by pene vnde broke eynes etliken, na wodanicheit der sake, den eynen alse den anderen todoende, tovormydende vnde desses to merer orkunde Sekerheit vnde vorwaringe is der Stad Bremen Secret des wy nu samptliken gebruken witliken myt vnsen vulborde vnde weten nedenne an dessen breff gehangen De gegeuen is bynnen Bremen jn den jaren vnses heren dusent veerhundert sosvndesouentich vmme dinxedage na natiuitatis Marie virginis.
Orginale est Bergen.
Eggert Grupendal paa Dynge (i Baahus Len) af Vaaben gjør vitterligt, at at han til Skara Domkirke testamenterer en Gaard i Skanungs Hered og 3 Gaarde i Vermeland til aarlig Amindelse og Bønnehold for sig og Forfædre samt for sine Hustruer Katharina (Matthisdatter) og Anna (Laurentsdatter).
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 5 Segl ere de 3 sidste (1 Vaaben og 2 Bomærker) i Behold. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 901). [287 aar1476] 
Jak Ægerd Grvpendaal pa Dyngiø aff wapn gør vitherligit med thetta mith opna breff ath jak heel ok helbrygda giffuer j mith testament aff thet gud haffuer mik forlænth honom ok jomfrv Marie til loff ok heder een myn gordh som ligger j Mærene j Skanwngx heredz j Asaka sokn som skyllar vj pd. smør Jwstatorp Broby Midskaghen j Kilen j Wermeland med alla syna tillaghor badhe wato ok tørro til Scare domkirkio vnder biscopstolen Swa ath werdog fader med gud biskop Hans j Scare om han liffwer mino liffwe længer eller hans epterkomande skolo frith anamma forrørda gordha med alla syna eghodela epter min døødh med swadana vilkoor ath han ok hans epterkomande biskoper j Scare skolo tridhie dagh prestamot haffua mik j aminnilse hwarth Aar och bønoholl then tid alle klærkar skolo seghia messor ok biskoper skal offra ther til ok tesslikis skal bidias før myna førældra ok mynna Hustrvr hustrv Kaderin ok hustrv Anna ok alla cristna Siæla ok forbiwder jak mina arffua nogod hinder gøra moth tessa mina testamens gaffuor vidh gudz hemdh ok vrede fwnnos ok noghre mina arffua som ville ryggia thenna mina testaments gaffwor med noghra ny eller gambla rikens stadgha tha skolo the ey annars løsa then gord j Mærene igen ær (dvs æn) føre sextighio Stokholms marc j Swensca ørtogher ok the andra thre gordha j Wermeland stonda til løsn epther thy som the ræntha hwarth hwndrat jærn løses før thiwgo marc Suenska ørtoger Til høgre forwaring ok mere visso ok stadfestilse bedis jak welbyrdoga ok hederliga manna jnsigle som ær Lindhorm Biørsson Jøns Jonson herradzhøfding j Skanw(n)gx herradz Mestar Erik ok Per Hermansson borgamestare j Scare med mith eghit hengiande nidhan før thetta breff Scriffuid j Scare Arom epter gudz byrdh Mcdlxx sexto
Super Merene Iustatorp Brooby Midskagen -
Scara domkyrkios 1476.
[288 aar1477] 
Arvid Trolle i Bergqvara, Østgøta Lagmand, samt 2 Riddere og 3 Væbnere gjøre vitterligt, at de efter Paalæg af Hr. Sten Sture, Sveriges Riges Forstander, hørte Hr. Gustaf Olafssøns tre fremførte Vidner, der forklarede, at de vare tilstede paa Elfsborg, da Hr. Olaf Nilssøn i Bergen i Norge kjøbte et Skib af Hr. Gustafs Hustru Fru Ingerd, hvorfor han lovede at betale 600 lübske Mark.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 4 Segl mangler 2det.
Jak Arwid Trolle j Berquare(-rum?)Østgota lagman Ake Iønson Staffan Olffson riddara Knuth Eskilson Magns Bondhe Lydeka Olffson væpnara *gyrum vetherligith ath arum æpther gudz byrd Mcdlxxvii manadagen nest æpther dominicam reminiscere varum vi tilskickade aff ærligom och welbornom man vor ælskelighe høffuidzman herre Steen Sture riddare Swerigis rike(s)? forstandare ath sithia for rettha j klosterstuffunne j Vasthena kom for ooss ærligh och welborin man herra Gystaff Olffson riddare med thenna æftherscriffna vitne Pædher Nielson Eliff skomacare borgara i Vastena och Ioan Nasi klostersins tiæna(re) ibidem och bado sik swa gud til hiælp bade til liff och siæl ath the nærstadde varo oppo Eluidz borg och hørdo ath welborin man herra Olaff Nielson riddare i Beruin j Norghe kiøpthe eth skep aff ærligho och welborin quinna frw Ingerd herra Gystaff Olffsons hustrv for han henne loffuade sex hundrad libischa mark æpther ath thenna vitne for oos varo tha vitnom vi och tygum framdelis huar herra Gystaff Olffson kan besth bekomma ath tala sik til rettha om for da pæningha sumpmo Til tessis brefs mera visso ta hengher iak Arwid Trolle Ake Iønson Staffan Olffson riddara och Lydka Olffson væpnare var insigle til vitnisbyrdh for thetta breff giffuit och scriffuit aar dag stad som forescriffuat star,
Thetta lyder vpa her Olaff Niel. om eth skip han køpte aff ffrv Ingerd -
Her Gøstaff Olsson
Per Karlssøn, Foged over Sparbo og Jemteland, Bertel Jenssøn paa Bur, Esbern Lagmand og 2 andre Mænd kundgjøre, at Brødrene Olaf og Erik i Sande solgte til sin Frænke Hustru Birgitte (Pedersdatter) i Vesterhus sin Odelsret i denne Gaard for 10 svenske Mark og med Forkjøbsret i Tilfælde af nyt Salg.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. 6 Segl, hvoraf 3 Vaaben og 3 Bomærker, vedhænge. 1ste en væbnet Arm med Sværd, 2det 3 Grene om en Sparre, 3die utydel. Sigillat. forb. m. Brev af 18-20. Juni 1490 nedenfor. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 747, 959 og 965 samt Brev af 25. Marts 1479 nedenf.) [289 aar1477] 
Allæ mæn som thetta breff see eller høra læssis kungørum vi som hæræ effther næffnis som æræ først Per Karlson fogit offwer Sparbaa och Jænta land Bærtil Jenson wppa Bur Esbern lagh man j Jenta landh Jon j Degernæss Olaff Tamæsson j Wallæ, medh warth oppna breffwæ ath os fwll witterligath ær oc sommæ aff os nærwærindis waræ paa then tidh ath beskedælikom mannom Olaff j Sanda medh sina brodher Erik j samasted semmia giorda medh beskedæligan quinæ beggis tere frenka hwsfrv Birgitta j Westrvs om then odalsbyrdh som [the mællan them haffdæ j for Wesstrvs swa ath for de husstrv Birgit fornøwidhæ for Olaff j Sannæ oc hans brodher Erik tigio swenska mark æffther beggis tere fornøwæ j godhæ betalingh medh swa skæll ath om thet for de godz skall sælliass for peningh, thet for de Olaff och hans broder eller therre aruingha skullo wæro thet næsth ath køppæ och j geen ath løssæ fore lika peningh och wærdh som laghen giffwer j Jenta land, Oc ath thet *swæ santh ær i alle matthe oc ythermere wisse oc vitnisbyrdh, bidher [jek for de Olaff i Sannæ, beskedællikom [mannom som foræ scriffnæ standæ om there ingssegle medh mith egith fora thetta breff som scriffwedh war j Jenta landh Anno dominj Mcd lxxvii o jn cena dominj nostro sub sigillo etc.
Det svenske Rigsraad tilkjender (Amund) Stakes Hustru Birgitte Haakonsdatter og hendes Søskende Gaarden Utaal i Bro Sogn i Upsala Bispedømme, hvilken hendes Fader Haakon Svenssøn (Bølja) havde kjøbt for 120 Mark, men som siden var bleven dem voldelig berøvet.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Brevet har havt 7 Segl, hvoraf 6. mangler. Sigillat. forb. m. Brev No. 250 ovenfor.
Vy effter na Sten Sthure Niels Sthure, Gøtzstaff Karlssøn, Aghe Jenssøn Gregers Matssøn Fadher Vlfsøn, Eskil Ysakssøn, Tordh Bondhe, Staffan Olssøn riddara, Arwiidh Trolle och Hartwiik Japssøn væpnara, ock flere rigesens radh som nw forsamblade ware j Strengenes j closters trægardh, tha wy ther for rettæ [290 aar1477] satho, Arwm effter gudz byrdh Mcdlxx vppa thet siwændhe pa sancti Peders oc sancti Pawels afften, kom ffor oss en friboren man, som kalles Stake byggiendes j Norige j Wiikin och taladhe pa en gardh, som heter Vtaall liggiendes i Brosokn j Rodhin j Opsalæ biscops døme, Hwilkin gardh Stakes hustrv fader, Hakon Swenssøn, gudh hans siel nade, hadhe køpt for xx mark och hwndrade, och siidin war then for na gardh for de Hakon Swenssøn och hans hustrv, hustrv Anna vældelege meth orettæ fra trænkth, hwilket swa j sannindin war, Och ransakadæ vy thetta wederhængendhe dombreff, som rigesens radh til fordna hadhe vtgyffuit j Grabrødra closter j Stocholm, Hwilketh for dombreff vy haffwe nw fwlbordith och meth thetta worth opna breff stadfestom, och æn nw dømom for de Stakes hustrv. hustrv Byrgitta Hakon Swenssøns dotter, hennes sytzskin och theres arffwinghæ for rørda Vtaall meth alla sinæ tilagher til ewerdeleghe ægo, ath radhe, nythe och *bøholle ohindret oc oclandrath effter thenna her tiidh viidh xl mark for konungx dom, som her effter ydermere vil vppa tala, Tiil ydermere viisso ok bædra forwaringh Tha henghæ wy wor jnsigla nædin wiidh thetta breff, som gyffwiith ær aar dagh ok stadh, som fore screffwiith star,
Væbneren Amund Stake paa Dal gjør vitterligt, at han med Samtykke af sin Hustru Birgitte Haakonsdatter har solgt til Rigsforstanderen Hr. Sten Sture 18 Øres og 1 Örtugs Land i Utaal i Bro Sogn (Upsala Bispedømme) for 120 Mark i svenske Penge.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 6 Segl mangler 1. (Biskoppens), 2. og 3. ere utydelige. (Se ovenfor No. 250 og 265).
Jak Amundh Stake aa vapen byggiandes paa Daall Gør witterliket med thetta mith opnæ breff mik med myne elskelighe keræ hustrues Birgittes Hakonsdottara samtickie oc godewilie haffue saalt oc oplatit ærlich oc welbyrdigh strenge ridder herre Sten Sture Sueriges forstandara xviij øres land jordh oc eth ørtugæ landh jordh j Wthaall j Bro sokn oc j Bro skipelagh liggiandes med hus jordh aker ængh skogh fiskewatn qwærn oc quernestadhe humbla gardhe oc med allom [291 aar1477] them tillaghom som ther aff aldræ tilleghat haffuer oc en med retto til liggiæ kan enkte vndhan takit huarie handhe thet helzt ær eller wara kan for hundrade mark oc xx mark suenske penninghe Stocholms mynth Som nu gængth ok gæfft er Saa at halff nyendhe mark gør en lodigh mark, huilke for de penninge iak kennes mik haffue redelighe vpborith alle j ene summæ til fulla nøghia, Thi affhender jak for de Amundh Stake ok myn for de elskelike hustru Birgitta oss oc warom arffuom for de Wthal godz ok tileghnom forscreffne welbyrdogh herre herre Sten Sture ok hans arffuom at haffue nywtæ ok brukæ til ewerdelighæ egho med saadanth forordh at gaar forscreffne gotz alt eller nokot ther aff fraa for de herre Sten Sture eller hans arffuingæ med nokon rett Tha beplicter iak Amund Stake min hustrw eller waræ arffuinghe for de herre Sten Sture ok hans arffuinghe saa manghe penninge j staden j gien (giffue) j lighe suare mynth som wy opbarom jnnan aars dagh ther nest komendes och giffue wy harzhøffdinghe j same skiplagh [ath giffue fulla makt at giffue for de herre Sten lyst oc fast her vppa som tilbør Til ytermera wisse och witnesbyrdh Beder jak for de Amundh Stake werdugh fadher med gudh herre biscop Hans j Scare och ærlighe oc welbyrdoghe men herre Twre Jønson ridder och lagman j Westra Gotlandh Jøns Knutzson hærzhøffdinghe paa Daal Egerdh Grupendal oc Lasse Nielson pa Dynge at hengie lathe theres Secret och jncigle nedhen widh thetta breff med mine eghnæ Giffuet j Strengenes pa warfrwædagh visitacionis Anno dominj Mcdlxxvij
Lxj Vtaall j Bro Skiplagen P iii
Væbneren Jøns Knutssøn (Tre Roser) erkjender, at han har modtaget 50 lette Gylden af Borgermesteren i Skara Peder Hermanssøn som Ombudsmand for Abbedissen Fru Christina i Risabergs Kloster for en Gaard ved Navn Hofland i Vesehereds Sogn i Vermeland, hvilken Gaard hans Hustrues Fader Hr. Erik Sæmundssøn havde i Pant af Hr. Laurens Ulfssøns Arvinger.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 3 Segl vedhænger 1., 2. mangler ganske og af 3. findes kun Voxkapselen tilbage. [292 aar1477] 
Føre alle the godamen thetta breff høra læsis eller see Bekennis jach Jøns Knwtsson a wapn med thetta mith nærwarandes øpith breff mik haffwa wpburith oc anamath femtie lettagyllene j gwl sylff oc redhapeninge aff beskelligh man Peder Hermansson borgarmestære j Skara wppa Renliffwes jomffruo wegna fruæ Cristina abbatisse i Risaberga kloster fore ein gardh hetandes Hofflanda liggiænde j Wermelandh i Weseherads sokn, som min hustrues fadher Herre Erich Sæmundsson gud there siell nadhe sik tilpantet hade aff wælbyrdugs manz herre Laffris Wlfsons arffua hwilke som for da gard til førene i thera haffwendes wæro hadhe Huar fore affhendir iach mik oc minom arwingom oc friith i hendir wpantwordir for da gardh Hofflanda med alth thet honom tilhører oc i min wære warit haffwer til thenna dagh wnder for na Risaberga closter oc thes forstendere jæmwæl koma skolande som the ther nw æra med all then retth oc *rettugher som min for de hustrves fader oc jach [honom her till hafft haffuom Oc giffwer jach for de Renliffwes jomffruo fru Cristinæ oc alla hennis epterkomenda i for da Risaberga closter quitta oc frii ledhuga oc løsa fore alt ytermere kraff eller tiltaall wm for na l. lettagyllene fore mik oc alla mina Arwonga bade fødda oc wfødda Thes til ytermere stadfestilse oc bætre forwaringh Bedes jach ærliga manna oc beskedna herra Hans Morthenssons Sacriste i Skara oc mester Erickx borgamestare ther samastadz jncigle med mino egno fore thetta breff Giffwit i Skara Anno Dominj Millesimo Quadringentesimo *Septuaiesimo Septimo
littera de Hoglanda
Hr. Nils Sture i Ekesjø, Hr. Fader Ulfssøn (Sparre) paa Engsjø og Nils Faderssøn (Sparre) paa Hjulestad gjøre vitterligt, at de foretoge et Dele af Jordegods (efter Mons Benktssøn) mellem Hr. Ulf Pederssøn (Ros) paa hans Brodersøns Vegne, Axel Olssøn (Skanke?) paa hans Frændes Vegne og Jøns Ivarssøn (Dyre) paa hans Børns Vegne.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 5 Segl mangle de 2 sidste. [293 aar1478] 
Jach Niels Stwre j Ekesyø Ffadher Vlfson paa Engsyø Niels Fadersson pa Hywlistade Riddare Gørom wy witherligith ath Aarom eptir gudz byrdh Mcdlxx pa thet aattonde satho wy ffore rætthe j kloster stwghen j Vesteraars sancte Botolps dagh eptir Her Sten Stwres Sweriges rikes forstandare tilskikkilse och flere gode herrer j rikesens raad befallilse ath sithia een rætth mellan welbørne mæn Her Vlff Pedhersson pa hans brodersons wegna Axell Olsson pa hans frændes wegna Jøns Ywarsson pa hans barns vegna tha sagde wy them een rætth i mellom eptir Sweriges lagh och giordo wi them eeth wenligit och ewigt bythe jmellan swa ath them fwllelig pa alle sidhor aathnøgde och fwlle thesse epterscreffne gotz som først nempnes pa her Vlff Pedherssons broderssons deell och bythe meth loth och lageskipte som ær først een gaard oc heter Adelstade j Upland och skyller iiij p d korn och xij øre [Ølstade som skiller xij spæn korn och iij øre twa gaarde j Hedingstade som skilla xiiii c iærn som ligger j Nærike j Nærboaas sokn och twa gaarde j Swderby och skylla the v marc J Østergøtland j Salwatorp twa gaarde skilla ix tøner korn oc xij øre En gaard och hether Moo ii/-j/ tøner korn twa gaarde j Meknesbode oc skilla iij mark Jtem ærw tesse eptirscreffne gaarde och godz oskipt mellan her Vlff Pedersson och Axell Olsson hwilkin godz j Smalandh ligger som ær førsth Sandhwik Rosendaal Clokkebode Bardholth och skylla xx p d smør och haffwe helften hwar there Jtem tesse eptirscreffne godz kompne pa Axell Olssons skipth som nw nempnes først Legsbergh som skillar iiij p d korn och j march [Ølstade xij spæn korn oc iij øre Swndby vij øre twa gaarde i Bæristade och giffwa vj march Lwndby j march Samsala ij marc och eth ødetorp ther wndher som hether Solberge Jtem Bøneridh /-j/ march Gøtbotorp /-j/ march Arnaberg ij tøner korn och en mark Alme iiij tøner korn Fagilstorp ij tøner korn och vi øre Tornby iiij tøner korn Langabrøthe j march och twa gaarde i Ballarwm Øridh som skillar xii øre tilfælthz Axel Olsson meth looth och lageskipte. Thessa eptirscreffna gotz kom pa Jøns Ywarssons barns wegna som først ær j Øbosokn Stiklinge iij march Rinkeby qwærn x tøner myøl Rinkeby iij march Holmen xii øre en gaard j Forsæter eth fat [294 aar1478] iærn en ødegaard samme stadz som skillar j march en ængh som liggher wid Stiglinge som skiller eth fath iærn hwilkith thesse twa gode mæn haffwa wilkoreth sik jmellan ath hwilken deel nokoth fatthes j eptir alles theres nøyo skall honom thet vprætthas och fwlth oc fasth hwar annen gøre eptir Sweriges lagh och finne the nokor the godz som ødhe liggia eller vpspørias kan som ekke ær kommith till skiptess och ekke loth eller lage kaffle pa kompnith tha skal thet skiptas och nempnes thet them i mellan ath hwar skall ffwlth och fast haffwa pa alla sidhor hwilket skipthe fwlbørdogt och ewigth bliffwa skal Thill tess breffs ythermere wisso och bætre forwaringh lather jach Niels Stwre Ffader Vlfsson Niels Fader(son) Vlff Pederson Riddare och Axel Olsson a vapn hengia wor insigle nedhen fore thetta b(re)ff hwilket som giort waar dag och aar som fore screffwat staar
Jtem thetta ær skyfftes breffuit millan her Vlff Pedersson ok Jønss Elffson
Degnen, Erkedegnen, en Kannik, Lagmanden og en Raadmand i Throndhjem kundgjøre, at de overvare et Forlig mellem Fru Elin (Nilsdatter Kane) og Fru Gertrud (Matsdatter Rømer), der ei vilde anerkjende Hr. Henrik Jenssøn (Gyldenløves) Kjøb af Austraat og Austraats Gods, men stillede hele Uthaug og 1/2 Spands Leie i Indstrand (Ørlandet) til Pant for de af Hr. Henrik udgivne Penge, indtil Sagen om 3 Aar kan blive endelig afgjort; Hr. Jakob og Otte Matssønner (Rømer) gave hertil sit Samtykke, hvorhos Otte undte Fru Elin Bjugneholmen og Kvernstødet inde i Bjugnen i 3 Aar.
Efter Orig p. Perg. i norske Rigsarkiv (ved Bytte med svenske Rigsarkiv, Septbr. 1900). Af 5 Segl vedhænge Levninger af 2. (Teiste) og 3. (Se Dipl. Norv. IX No. 320).
Ollom monnum them som thetta breff see eller høra Sendha Swen Ericson Deken Wlff Olaffson Erkedeken Halsten solle Canik j Trondhem Erik Amundson lagman Thomas Jwte radhman ther sama stadz Q. gudz oc sina kunnocktgørande med thesso waro opno breffue ath arom æpther gudz boord [295 aar1478] Mcdlxxviij o jnprofesto sancti Martinj wore wij j Commune stwfwone j Trondhem til bidne aff welbyrdwgo qwinnor Ffrw Elin oc Ffrw Gertrud at afuer wære eina winligha sæmiæ theire j millom War thet tha j teire skilorde med ia oc handerbande at frw Gertrvdh aff thij [at hon wilde ei tilstaa thet køp som herre Henrik Jenson køpth haffde Austrath oc Austrathe gotz wttan tottis haffua mykit tiltall til her Hinrik Jenssons erffwinga om sit ffæderne oc mødherne oc andra saker Sette hon tha frw Eline Vthaug alth oc /-j/ spans læigho j Instrandh til panthe fore the pæningha som her Hinrik Jenson vtgifuet hafde Swa lenge ath the werde ath skildhe med rette jnnan iij aar her epther foore war nadughe herre konungh Cristiern eller them som han thet beffeller Wore oc tha welbyrdughe men Her Jacob Mattisson oc Otte Mattisson nerwarendis oc samtykthe tesse semia Wnthe oc tha Otte Mattisson fornempdhe frw Eline Bivgne holmen oc qwernestødhet inne j Bywgnan at haffua til leenss j iij aar nesth kommande Oc til meiro visso oc witnesbordh at swa er giort som fore scrifwat staar lathe wij henghe waar jnsigle fore thetta breff Scrifwat j Trondhem dag oc aar som fore seghir
Om her Jacop Matzson Otte Matzson och fru Gertrud
Margit Jonsdatter i Matanes erkjender, at hun har sluttet en Overenskomst med sin Frænke, Hustru Birgitte Pedersdatter i Vesterhus, om sin Odelsret til nævnte Gaard, hvorfor Hustru Birgitte gav hende 6 Alen Klæde; Margits Husbonde Jon Jonssøn medbesegler.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. 1ste Segl mangler, de 3 øvrige utydelige, i 2det kan sees et Skjold. (Jfr. No. 264 ovenfor).
Ffor allom mannom som thetta breff se æller høra læsas kænnis jak Margit Jonsdotther j Matanes med tesso mino øpno breffwe ath jak haffwer giort sæmio med mina frenka hwstrv Birgitta Pedhersdotther j Vestrws om then odelsbyrd som jak haffde j Westrws ok annat hwat thet helzst wara kan j swa mottho at for de hustrv Birgitta gaff mik sex alna clæde nærist, thy skyl jak for de odal Vestrvs wndan mik ok minom arffwom [296 aar1479] ok wndher for de hwstrv Birgitta ok hennes arffvom til æwerdelico ægo Ok bidher jak tesse dandemen som ær Pedher Karlson fogode offwer Jamptaland ok Sparbo, Jon Jonson min bonde, Jon j Digernes ok Olaff Tomasson j Valla At the sin jncigle henge for thet breff, som giort war Aren æpther gwdz byrd Mcdlxxix oppa wara frw dag annunciacionis Marie
Westraws jn Jemptia - M vj
Erkebiskop Gaute af Nidaros tilstaar de bodfærdige, der paa visse, nærmere angivne Festdage besøge Johannes den Døbers Kirke i Hodal, yde den Hjælp eller bede for de døde og for Freden, 40 Dages Aflad for paalagt Pønitents.
Efter Orig. p. Perg. i Øfverhogdals Sognekirke i Herjedalen. Seglet mangler.
Uniuersis Christifidelibus presentes literas inspecturis Gauto miseracione diuina Archiepiscopus Nidrosiensis necnon sedis ap(osto)lice legatus Salutem in domino sempiternam Quoniam vota Christi fidelium ad diuini cultus ampliacionem ac fidelium remedium animarum sint piis exhortacionibus ac indulgenciarum excitanda fauore Cupientes igitur ut ecclesia sancti Johannis baptiste in Hodall diocesis Nidrosiensis congruis frequentetur honoribus et ut Christi fideles deuocionis gracia eo libencius confluant ad eandem Omnibus et singulis vere penitentibus et confessis qui dictam ecclesiam in festiuitatibus infrascriptis visitauerint .s. pasce Pentecostes. Ascencionis Natiuitatis dominj Circumcisionis et dominica proxima post epyphanie Dominica passionis jn festis Sancti Johannis baptiste Olaui regis et martiris. Symonis et Iude et Martini jn festo dedicacionis eiusdem ecclesie. vel qui eidem manus porrexerint adiutrices [ad aut ibidem circumeu(n)do cimiterium pro defunctis et pro pace pie et deuote deum exorauerint Quociens predicta vel aliquid premissorum deuote ac venerabiliter adimpleuerint tociens quadraginta dies de iniunctis eis penitenciis in Domino misericorditer relaxamus [jn huius testimonium Secretum nostrum Jnsuper per presentes annuimus quod omnes incole parochie Hodall. dent decimas suas ecclesie supradicte. inquantum et quamdiu studuerint eam in structura decenti et ornamentis conseruare. Jn huius [297 aar1479] testimonium Secretum nostrum presentibus est appensum Datum Nidrosie jn vigilia Natiuitatis beati Johannis baptiste Anno Dominj Millesimo quadringentesimo septuagesimo Nono
Nils Perssøn Bragde i Vitskøl og hans Hustru Magdalena Olufsdatter (Skanke) stifte med Samtykke af sine nærmeste Slægtninge paa begge Sider et Alter til den hellige Trefoldigheds Ære i Sortebrødreklosteret i Aahus og henlægge dertil Jordegods, hvorfor der skal læses daglige Messer for deres og deres Slægtninges Sjæle.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 9 Segl vedhænge Levninger af 3. 4. 6. og 7., hvoraf 6. et et Skankevaaben, Resten utydelige. (Trykt i De la Gard. Arch., udg. af P. Wieselgren, III S. 35 ff. - Jfr. Daugaard, ,Om de danske Klostre , S. 153).
Jek Niels Person som kalles Bragde j Witzskøffle ok min kære høstre Magdalene Oluffs datter kennis med thetta wort opne breff at wij med wor frij wilie ok beratmodh hele ok osiwghe haffue stichtet eth alter med sin ornementh j the helgetrefaldughethz ære j Swortebrødre closter j Aoss med wore arwinges jaa ok samtøcke ok fulbordh so som er hedherligh ok welbyrdigh mantz her Axel Bragde pa Krageholm, hedherligh ok welbyrdigh man Laurens Knob høuitzman pa Giortzløff. Mine kære brøders jaa ok samthøcke. At jek først Niels Bragde skal giffue so mighin rentte aff en min gardh liggendes j Gersheret j Witzskøffle soghn j Eskilstorp som Lasse Jensson pa boor ok giffuer hwart aar xxx skepper rwg ok xxx skepper biwgh oc #j skansk mark. Ok jek Magdalenæ Oluffs datter med mine kære arwinghe so som er min kære modher hedherligh ok welbyrdigh quinne frw Elitze Eskilss datter ok hedherligh ok welbyrdigh man min kære brodher Axel Olsson jaa ok samtøcke so mighin rentte aff en min gardh som ligger j Gydhingeheret j Grydz sogn j Qwittinge som nu pa boor Jes Nielsson ok giffuer arlege ars xxvij skepper rwgh ok xxvij skepper biwgh ok ij mark skanske oc ij p d smør. ffor huilken for d rentte for d brøder j for d closter til ewigh tiid oppe skule holde j gudz ære ewige messer. fførst om søndaghin en læsen messe aff gudz legemen |Om] mandaghin en læsen messe for alle cristne siælæ. Om Tiisdaghin en swnghen messe aff sancta Anna, Om odens [298 aar1480] daghin en læsen messe aff alle gudz helghen. Om torsdaghin en swnghen messe aff then helgetrefaldughet. Om fredaghin en læsen messe aff the helghe fem wndher Om liøwerdaghin en læsen messe aff iomffrv Maria. Huilken for d gudz tiæniste holdes skall for for d alter for mik Niels Bragde ok min kære modher frw Elitze Eskilsdatter ok min kære høstre Magdalene Oluffsdatter ok for alles wore foreldre siele. huikke for d garde som forescreffuit staar skule ware wndher begges wore arwinghe med all sine rentte ok rettighet vdhen thet for d landgille som forescreffuit staar. Wore thet so thet gud forbydhe at the fo(r) de garde wore oss affwunnen med noghin reth kirkeloff eller landzloff Tha tilbinde wij oss ok wore arwinghe at holde for d closter vdhen aall skade ok giffue for d closter so mighin rentte j geen ok closter belegelicht her j Skane jtem wore thet ok swo thet gud forbyde at for d brødher j for d closter ey oppe hwlde for d gudz tiæniste som forescreffuit staar Tha skule wij ok wore arwinghe haffue macht at gøre aff then rentte j gudz tiæniste hwar oss løster Skall then rentte thogh bliffue j gudz tiæniste for alles wore foreldre til ewigh tiid Til ydhermer wisse ok bædhre forwaringh henge wij begges wore inceyle nedhen for thetta breff med wor kære modhers inceyle frw Elitze Eskilssdatter med flere wore arwinges inceyle som forneffnde staa med flere gode mentz inceyle som wij ther til bidhit haffue So som er welbyrdigh man Pawel Laxman høuitzman pa Søluesborgh Ok welbyrdigh man Iohan Mølteke Ok welbyrdigh man her Per Stygge j Leghewidh Datum Aosie Anno Dominj Mcdlxxx die beate Barbare virginis gloriose
Borgermestre og Raad i Lødøse Kundgjøre, at efter hvad de vide og have hørt vidne, var det Vrag, som Befalingsmanden paa Elfsborg, Nils Klaussøn, fik til Slottet ved Michelstid, strandet ved Vrangø (Vrångö), som fra gammel Tid ligger til Elfsborg og er en halv Sømil nordenfor Tisler.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Det store Bysegl vedhænger. (Trykt i Handlingar rør. Skandinav. Hist XXIX S. 39 f.).
Alle mæn thetta breff see eller høræ læse Helsæ wij borghamestere och Radh i Lødisse kerlige med war herræ kwngøre wij alle nærwarendes och komeskullendes med thettæ worth [299 aar1481] opnæ breff, ath wij haffwæ hørt och spwrth i sandheet och manghe dande men haffwe och withnet for os, ath thet wragh som Niels Clauesson fik til E(l)winsborgh om sancte Michels tiidh som nw war Thet brødh pa en grwndh som liggher i westerswder vdh for Wranghøø Och haffuer forscriffne Wranghøø aff aller och vt aff hedhen høss leghit til for de Elwinsborgh Thet wij aldrigh haffwe anneth hørt eller spwrth aff nakwn man etc. Och ligger then for de grwndh som forscriffne wragh brødh wppa, with en halff weghæ siøøs nør vt fra Thisslæ Ath wij swa haffwæ hørth och spwrth i sandheth och ath swa ær withnet for os i alle mathe som forescriffuit staar. Thet withne wij med waar helghens edh och med warth stadzs insigillæ hengendes næthen for thetta worth opne breff som ær giffuit i Lødissæ Aar effter gwdz byrdh thwsende firehwndretde fyresinstiwge pa thet førstæ fredaghin næst effter the helge thre konnunghe dagh etc.
att Wrångö lyder til Elffsborg
Joan Bergerssøn, Heredsdommer i Forlunda i Dalarne paa Hr. Nils Stures Vegne, tilkjender Per Olssøn i Rankhytten en Søsterdel i Folkaby, hvis ikke den rette Eier eller hans Arvinger skulde komme tilbage fra Norge.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Seglet vedhænger, utydeligt.
Alle the dandhe men tetthe breff høre eller se helser iac Ioansz Bergerson i Forlundha herredz dom haffuandhe (i) Dale a erligx ok velborens manz vægna my(n) herre her Niels Stwre kwngørendes med tesso myno neruarendes opno breffuo ta iak lagting hølt med almoghanom i Sunnehago i Vike sokn i ærlygx ok velborens suendz neruarv Eric Ericson fogthe i Dala Anno domini Mcdlxxxi stodh beskelighæn man Per Oleson a Rankkahittha ok taladhe til them i Folkaby vm i systher deel i jordh ok beddes eth ægn aff them pa thet han ville ikke gha ini byn til them tha suaradhe Silffuasth ok Knwth thet the ville inthe ægn medhle hanum aff tha ransakedhe xii men them i mellan oc forvisthe hanum ini en fullan systher del i Folkøbyn i allum tillaghum i vatho och i tørro ner by ok fiærre iggho vn [300 aar1481] hen *tanghno som ther aff aller til leghat haffuer och epther thy ath saa ær tha dømpdhe iak for de Per Oleson en fullan systher del styra ok radha sa lenghe ath nogher komber vth aff Norrie som then systher delan fwl epther tha han komber i gheen eller hans arffue tha skal for de Per Oleson antwardhe them for de systherdelen vp ok gøro *ok gøro lyke før sa mang ar han haffuer hanum haff(t) komber han ikke i ghen eller hans arffue tha dømer iak for de Per Oleson then for de syster del til syth *rettthe arff Tesse xii satho i nempdhnen Mykyl Rankkemag Eric Oleson i Lungaa Ole Ioanson i Nøyhitto Jøns Halffuardson i Andrakoby Ole Biørson a Strandh Eric Joonson (i) Øndzgardhe Ole Ioonson i Kalxbek Larens Tordson i Brøthen Mykyl i Drengzarffuet Jøns Person ibidem Per Ole(son) a Bakka Hans i Botolffsbodhe Til tes ytermere *breffcens forvarning hængher iak myth incigle for tetthæ breff
En Afskrift af Jemtelands Landsskraa angaaende Landemærke mellem Jemteland, Finmarken og Helsingeland, bekræftet af Hr. Laurens i Sunde, Esbjørn, Lagmand i Jemteland, og Magnus Nilssøn , Underfoged sammesteds m. fl.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv (fra Ragunda Kirke). 6 Segl, utydelige, 1. geistligt, 2. Skjold, 4. Bomærke i Skjold, 5. kun Brudstykke. (Trykt i ,Handlingar rör. Skandinaviens Historia XXIX,, S. 44-48, med Forklaringer, især af Stedsnavnene).
Tetta lande mære er millan Jampteland Ok Finmark oc Hælsungaland j Wikmarubæck j Torolgs æide j Sotnorem wider Haffra j Rodzænge oc j Risa stein ok j Ælfftiorn oc j Roddewarde oc oc j Ræjderskardh och j Hasioar oc j Byrkils bærgh oc j Ælgdal oc j Hwndz haugh æpter watna fallum (-len?) wæst war oc j Hwalffiællet wider Stodsio thædan ok j Horndelo fiæl sunnan wærdht ath Hornfiællit wæster Swa norder j Dyrsio offwan wider Fordwna skardh norder æpter fiællum (-len?) ok j Længlins lider oc thædan oc swa norder til straums oc æga tha Jampter norder a Finmarkinne, ffran straume xix rasther at wæide dyr oc ykorne ok ganger swa auster lande mærit mote Angermanna landj tækær til ther som hæter Wannusior ok thædan j Holsior oc swa thædan i Raudsio och tædan j Hottængs sio oc thædan [301 aar1482] j Hellusio oc thædan j Naygar sio oc thædan j Bergsio eller Kiolsio nordan ath Raffwndom oc thædan i Tælli asenum oc nordan at Bilatiærn ok ligger swa suder j Thiornsioar holm ok Swa j Blafinnens thiorn ok ther delde thau om j antwærdre krissn Gunnilla snillæ som bodde j Solithom æn Arne illa het mader er bodde j Hælsio j Raffwndom han war mader fyrster kristin ther, ok wlthe thet thenna trætte at Gunnilla tok finnen sin oc satte a land Arne wid Blafinnens thiorn Tok Arne then [tha finnen och sækte nider [j] watnit Sidan war thet satmale theira at Arne galt landit fer austen thiornonne tha leet Gunniller æn fara j watn Arne, æn Arna leet swa mærkia watn sin ther han foor fram, sækte nider ræinshornom hæilom ok raak j jærn nagla till mærkis Ok faan swa Arne agyr(n)i Gunniller och sætter roff, Sidan gingo thau land ather vnder Arnæ æn finnen het Blafinne Ok war aff honom kallat Blafinnens tiorn Oc ligger swa landa mære suder j Tunder asenom austen at forse Ok thædan a Ingar sandh oc j Opsio Och swa j Thorogs æidh a Jampteskoge oc thædan j Wikmara bæk Oc swa auster til Haffra austen at kyrkinne som næst, Ok haffua Haffra wallir sidan legath auster sidan Skule jærll doo, Oc ligger swa suder at Heredall Thetta ær en wtscript aff bokinne som landit til hørir som kallis landz skra til mera sannindh hænge thesse æpter ne dande men sin indzsigle for thetta (breff) Som ær hederligh man her Laurens j Sundom Esbiorn lagman j Jampteland Magnus Nielsson wnder fauthe ther samastadz Jon j Digernæs Marten Ionsson Olaff j Wallom Scriptum Swnde Anno domini Millesimo quadringentesimo Octogesimo Secundo jn Vigilia Ascensionis dominj Nota Halsungia concludit in se Mædilpadiam *Angermanman et Norrebwtn secundum Noricos etc.
Hr. Jørgen Lauritssøn (Oxe?), Høvedsmand paa Baahus, kundgjør, at han hørte Hustru Gyde Jønsdatter pantsætte til Hr. Bo Flemming Gaarden Skanethorp med en Del underliggende Gods i Tegneby Sogn paa Ordost, indtil han har faaet sin Betaling, for hvad Hustru Gyde før havde oppebaaret af hans Gods.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Seglet (Oxevaaben) vedhænger. [302 aar1482] 
Alle dandhe men thetta breff see eller høre helser jegh Jørghen Laurisson Riddere och Høwitzman pa Bahus kerlige med gudh kwnnicth gørendhe ath feria sexta proxima post festum Olauj Anno Domini Mcd lxxx secundo Hørdhe jegh pa ath hustrw Gydhe Jønsdotter pantsetthe welbyrdigh man her Bo Flemmingh en gardh liggendes j Tegneby sogn pa Ordosth som hether Skanetorp eth ødegerdhe hether Lwnnisleth och then egædeell hwn haffwer i Egnholmen swa myken eghedell hwn haffwer i Wardøøn och halff Kalfføøn och med all till liggilse quern och alle andre luther och lwnnindhe som till Skanetorp ligger och legit haffwer fra forno och nyie wtthen gardz och innen j swa dane mathe ath her Boo skal thet frelzlighe fylgie och haffwe swa lenghe han haffwer fongith bittalingh for x t r smør som hwstrv Gydhe till fføren wp haffwe boreth aff her Booz gotz och inthet skal skerdis i bittalinghen for the x t r smør Till ytermere forwaringh her wm henger jegh mith insigle fore thetta breff som giffuit war pa Bahus dagh och aar som før [sigher scriffwit staar
her Boo Flemmingx breff
Pave Sixtus IV tillader Indbyggerne i de tre nordiske Riger at hædre og dyrke den hellige Birgittas Datter Katharina som Helgen, skjønt hendes Kanonisation paa Grund af de nødvendige Forundersøgelser endnu ikke har kunnet finde Sted.
Indtaget i Brev af 18 Marts 1501 nedenfor (eft. Afskr. i Cod. E. 146 i Univ. Bibl. i Upsala p. 61 ff.) (Jfr. Brev af 18 Febr. 1489 nedenfor).
Jon Jonssøn (Skanke), Prest i Gudhem, kundgjør, at han for alt bevist godt har overdraget Gudhems Kloster det Stenhus, han har opført for sine Arvemidler fra Norge paa den ham for Livstid overladte Grundvold, ligesom han har solgt til Abbedissen de ved Siden af Stenhuset opførte Bygninger for 20 svenske Mark.
Efter Orig. p. Perg i svenske Rigsarkiv. Begge Segl (1. Skankevaaben med Omskrift: Johannis Johannis) vedhænge.
Ffor allom them thetta breff hender forre komme kungør iagh Jon Jonsson prester i Gudhem at iag med wilya oc wel [304 aar1482] beradde modhe for welgerninge oc kerligh som iag af Gudheme kloster langlige haft hafuer først at for de klosters forstandare mit prestøøl giorde oc siden andre margfollelige gode gerninge som mik ther giorde æro saa oc for thet gode som iag framdelis ther habes at nytte hafuer jak wnt oc frit i hender antuordat sammo klostre till euerdelige egyo et stenhus ther sammo stadz hulkit iak hafuer lathet opbyggia med myne rette arfpæningge som jak aff Norrige hiit førde oc hadde abbatissan oc alt conuenttet mig til forn wnt sammo grvnduall j myn liffz tyme som ther(is) opne breff ther pa lyder Nu som fo(r)screffuit star wplatter iak then grunduall breff oc stenhus med al syn bygningh alleledis quit for huars mans tiltall pa myne weyne forbiudendis allom klosterno her pa noghet hinder at gørre wid gudz strenge hemd oc wrede oc kennes iak at iak hafuer salt abbatissene sammo stadz all myn bygning som iak hafuer lathet byggia ther ner stenhusset for tyggo mark suensska hulka peningge iag kennis migh redelige hafue opborret swa at mig wel atnøyer til witnisbyrd bedes jak erligx oc welbarens herres jnseg(l)e mester Olaff dæken i Skare med mit egyet hengiande for thetta breff Datum Anno Domini Mcdlxxxij die sancti Bernardi
Stenhuset til conuentit - Ccc
Sex nordiske Erkebiskopper og Biskopper, deriblandt Gaute af Nidaros, Hans af Bergen og Karl af Hammer, tilstaa de bodfærdige, som i religiøst Øiemed besøge St. Georgs Altar i Lunds Domkirke, og som der forrette Bønner eller ved Gaver yde sin Hjælp, 40 Dages Aflad for paalagt Pønitents.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 6 Segl vedhænge (Biskop Karl af Hammer en Skaktavl i Vaabenet). Brevet har ved en Rem i det ene Hjørne været sammenheftet med andre Breve.
Uniuersis Christifidelibus presentes literas jnspecturis Johannes dei gratia Lundensis Suetie primas Gauto eadem prouidentia Nidrosiensis archi Episcopi apostolice sedis Legatj Olauus [305 aar1483] Roskildensis Johannes Bergensis Karolus Ottoniensis et Karolus Hammarensis eadem gratia Ecclesiarum episcopi Salutem in domino sempiternam Quia sensus hominum ad malum sunt procliui jneffabilis dei misericordia vias ostendit multimodas per quas resurgere valeant a peccatis Cupientes igitur ut altare beati Georgii martiris in Lundensi ecclesia congrvis habeatur reuerencia et honore Et a. Christifidelibus iugiter frequentetur Et ut ipsi Christifideles ad ipsum deuocionis causa. eolibencius confluant et anhelent quo ex hoc dono celestis gratie vberius nouerint se refertos Omnibus vere penitentibus contritis et confessis qui ad dictum altare causa. deuocionis oracionis aut peregrinacionis accesserint missas predicaciones aut alia diuina officia coram eodem audierint aut [ad p(re)sbiteri coram eodem ad diuina celebranda sustentacionem deputati manus porrexerint quomodolibet adiutrices Necnon ad missas luminaria calices seu alia eius ornamenta melioranda seu alia diuina officia adaugenda aliquid boni donauerint seu legauerint Seu eciam illis qui pro nostro nostrarum ecclesiarum tociusque christianitatis statu salubri deum pie exorauerint aut coram eiusdem presencia premissa seu alia pietatis opera puta. elemosinarum largiciones aut deuotas oraciones cum dominica oracione et angelica salutacione deuote adimpleuerint Quociens et quandocunque id sincero fecerint affectu tociens de omnipotentis dei misericordia et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius autoritate confisi xl dierum indulgenciarum de iniunctis eis penitentiis Singuli nostrum misericorditer in domino relaxamus Datum in Halmstade Anno domini mcdlxxx3 o dominica septuagesima nostris sub Secretis presentibus impensis
Knut Eskilssøn (Hegle?) giver paa sin Hustru Kirsten Eriksdatters Vegne hendes Morbroder Axel Pederssøn (Skanke?) Afkald for alt Løsøre, der tilkom hende. Brevet er medbeseglet af velb. Mand Axel Olafssøn (Skanke), der er begges Søskendebarn.
Indført i Lars Sparres Kopibog B. 16 fol. 72 i svenske Rigsarkiv.
För alla the godhe men som thetta breff Hender före ath komma bekennis iak Knut Eskilson, mik hafue giort ith kerlik [306 aar1483] ok wenlicth bythe, mellem Erlik ok welbyrdlik man Axel Pedherszon ok mijn elskelika hustru weghna, som är hans Söster dotter Cirstin Eriksdotter, vppå allahanda lösöra, som är oppå gul, solf, koparkaar Öxe ok köör, Sengklädhe, dynär, bryggepannor eller huath thet helsth wara kan Thå gifuer iak hanum quith, frij, ledogh ok löös för alla ytermera tiltalingh, ws eller wåra efftherkommende födh eller vfödd för försc ne lösöra, och gordh ok köör i Wastena, huilkit som war giorth i ärlik ok wälbyrdik mans närwara, som är Axil Olofszon, begges thera söskenebarn, Begärandes hans Jnsigle, medh mijth egith, hengiandes före, nedhen thetta breff. Datum Wastena, Dominica oculi. Anno Domini MCDLXXX3 o.
Axel Olssøn (Skanke) og hans Søster Magdalene Olafsdatter unde med Samtykke af deres Moder Fru Elitse (Eskilsdatter) velb. Mand Arvid Trolle og hans Frue Beata Iversdatter (Thott) det Gods til Mageskifte, som deres Moder arvede efter sin Søster, Hustru Anna (Eskilsdatter) i Lindø, imod Vederlag i Gods i Skaane.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv med Spor af 4 paatrykte Segl . (Se Brev ovenfor No. 223).
Jak Axill Olsson wepnere ok Magdalene Olaffz datther ffulmegteghe vpo wore kiere moders fru Elitzes wegne kennes ok fore allom witerleghet giøre Ath wij haffue wnth ok tillathet ok meth thetta wort øpne breff wnnom oc tillatom Ath erligh ok welboren man Arwid Trolle j Berquare ok hans kere hustrw frw Beata Yffuersdatther skulle anamme till sigh wore kere moders ok wort gotz som wore kere moder erffde epter syne kere syster hustrve Anna j Lindöö som her epternempnes fførst Hambre j Grotwnghe sogn som renter x pund korn, ij marc ørtog oc iiij pund smör Jtem engen ther wndher liggher renther iiij pund korn Jtem Brøbyhamber renter ij pund korn, j marc pennenghe ok j pund smør Jtem Byrstade renter ij pund korn, j marc peninghe j pund smør Jtem Byrestade qvern renter iiij pund myøll Jtem Trolletorp renter j marc penninge Jtem Hærestade renter ix pund korn ij marc ørtog, ij ørtog mynne oc vj pund smør v [ort marker mynne ok ij torp ther wnderlegge rente [307 aar1483] vj øre svensca liggendes j Torssen sogn ok j Strengenes biscopsdömme, meth swadane wilkor och forordh Ath for de Arwid Trolle och fru Beata skulle giffue oss jnnen medfaste nestkommendes all gotzens vpbyrd korn peninghe ok huat thet renter j thenne neste affratz daghe Ok siden haffue wij loffuet them thet till eth fult skiffta och wederlagh ffore gotz j Skone i Lwnde biscopsdømmæ meth likæ affgiell och rente j korn peninghe ok alth anneth ok nar swo er skeed ok fulgiorth Tha loffwe wij ath gieffue hwar annen skifftes breff ther vpa som ther tilbør epter lagen Ty bidie wij ok biwde ider som for de gotz boo och besidie Ath j waren for de Arwid Trolle hørdoghe och lydoghe, gørendes honom idert landgille och rettighet och jngen annen Thetta loffwe wij stadoght fast och obrotligen at hollæ wid wore ære troo ok saninge Till mere wisse och betra forwaringe late wij trycke wore jnsigle meth welborne mendz her Gøtstaff Karlssons och her Gregers Matssons jnsigle vpo ryggen aa thetta breff Giffuet j Stocholm vpo pynsdaghe dagh Aarum epter gudz byrd Mcdlxxx tertio
Raadelebrev mellem Solør og Odalen, der angiver Rofsø og Salttjern som Delemærker.
Indtaget i Underretsdom af 20 Marts 1662, i norske Rigsarkiv (Statholderarkivet). (Jfr. Brev ovenfor No. 247).
Jens Jacobssøn Bang, Foged over Odalen, Solør og Østerdalen, havde 25 Juni 1658 givet en "Finde" Karl Olufssøn Bygselseddel paa en Rydningsplads i Saltkjernberget, beliggende 2 Mile fra Bygden i Almindingen mellem Odalen og Solør, men et Par Aar senere nedreve og brændte nogle Bønder af Grue Sogn hans Bolig; heraf opstod en Proces, hvorunder Sognepresten i Grue, Hr. Laurits Olufssøn, som Landherre for en Del af de indstævnte Opsiddere, optraadte paa Bøndernes Vegne imod Fogdens Bydselseddel. Det hedder herom: Her jmod att suarre, paa alle de jnsteffnte deris veigne som mesten er her Lauridz Olluffsøn Sognepræst her ibidem hans Landbønder och Gaarders besidere bem te Her Lauridz sig jndstillet som en sielff schyldig til Sagen att svare, med beretning omtvistende Skow der Finden er jndbøgd med Rette for Eyendom och tillunder aff Arilds tijd jndsteffnte, hans Odels Gaarder att haffue [308 aar1483] tilliget och verridt wnderbrugt Och om desz beschaffenhed fremstillet atschillige prouffsbreffue, och Pergements wdveys och andre breffue ut sequitur 1. Jtt Papirs Raadels Breff, wnder tuende hengandes jnseigle Solløer och Øudallen jmellem de Dato 1483 de da att haffue gaaen till Roffsøen, och saa j Salt Kierne, med videre till Roffsøen etc. Foruden ældre Breve angaaende disse Grændseforhold findes ogsaa indtaget et Provsbrev, "daterit Brynd tingstue j Gruesogen 27 Martij Anno 1641", der indeholder flere Vidners Forklaring om, at Søen og Seteren ligge under Nes (og Bjerke) i Grue, samt endelig Kongebrevet om Skovfinder af 30 August 1648 (N. Rigsreg. IX S. 132) og de kongl. Commissariers Resolution, dat. Bergen 20 Mai 1652, paa en indgiven Supplication. Skoven dømmes af Sorenskriveren over Solør og Østerdalen, Hans Carstensøn, i Henhold hertil at tilhøre de i Provene nævnte Gaarde, og "Finden" at have nedsat sig ulovlig paa et andet Sted, end hans Bygselbrev tillod, hvorfor han har at forføie sig bort, medens Bønderne for deres Selvtægt mod ham ilægges Bøder.
Brev om, at Bjørskov, som nu paatales, ligger til Holmen i Grue Sogn og svarer en Hud i Landskyld.
Indtaget i Underretsdom af 20 Marts 1662 i norske Rigsarkiv. (Statholderarkivet).
8. Noch jtt Pergements breff daterit Klockerbachen 1483 formellende att Biørschoff som nu paa anches ligger till Holmen j Gruesogen och der aff att werre giffuen Landschyld en Huud
Borgermestre og Raad i Lübeck anmode Væbneren Jesse Magnussøn, Foged paa Varberg, om at lade Skipper Tewes Smit af Rostock erholde tilbage den nu i hans Len liggende Holk, der var ladet med Varer, tilhørende deres Medborgere, men som paa sin Reise til Bergen blev opbragt af den nu afdøde Junker Jakob (af Oldenborgs) Folk, der af den 24 Mand stærke Besætning havde dræbt 4, saaret 5 og udsat Resten paa 3 Skjær, efter at Skibet var stødt paa Grund.
Efter Orig. p. Perg. i Bergefahrer-Arkiv i Lübeck (P. 124). Brevform med Seglrem og Spor af det udenpaa trykte Segl i ufarvet Vox. (Tr. i Hanserecesse 1477-1530, bearb. v. D. Schäfer, 3. Abth. I S. 509 jfr. m. 537 og 505). [309 aar1484] 
Wnsen fruntliken grot myt v/o+e/rm/o+e/ge alles guden touorne, D/u+e/chtige besunderen gude vr/u+e/ndt, alsedenne Juncher Jacobes volk kort v/o+e/r syneme dode Schipper Thewes Smyt van der Wijszmar eynen h/o+e/llick van negentich lasten myt den inhebbenden g/u+e/deren alse mele molte beere packen vnde andere kopenschup vnsen b/o+e/rgeren tobeh/o+e/rende dat to Bergen gewest scholde syn geladen vnder Norwegen v/o+e/r Hilgessund genomen, to der Szee gelopen, dar veervndetwintich man jngeset vnde dar na to Molssunde jn de hauene gekomen syn. vnde alse denne sodane Schip gestot hadde dess/u+e/luen Juncher Jacopes volck an iuw schickende begerende se to geleydende, des gij nicht doen enwolden des wij juw h/o+e/chlick bedancken, do hebben se de schiplude dessuluen Schipper Theweses Smyt der veer doet vnde vyue gewundet weren myt den gesunden jn eynem espinge vpp dre klippen gesat vp de eyne deme anderen nicht konde to troste edder h/u+e/lpe kommen, so hebben dar na dessuluen juncher Jacopes volck vnde nicht de Schipper noch syn volk. dat s/u+e/lue Schipp vorvaren vnde vorlopen, vnde is so dat s/u+e/lue Schipp jn des Jrl/u+e/chtigesten heren koninges vnde juweme gebede myt den jnwesende(n) g/u+e/deren beliggende bleuen so wij desses v/o+e/rder synt berichtet, Worumme begere vnde bidde wij deger vruntlick deme suluen Schipper syn Schipp myt syner Resschup vnde tobeh/o+e/ringe vnde vnsenn b/o+e/rgerenn ere g/u+e/dere de dar jnne werenn do Juncher Jacopes volck dat v/o+e/rleep vnv/o+e/rr/u+e/cket ane entgeltnisse eren vulmechtigen so wij myt Juw nicht dan leue vruntschup vnde alle gudt en weten ghudtwillichlikenn weddergeuenn vnde volghenn latenn, des vnnde alles guden wij vns to Juw vormoden, dat wille wij vmme Juw vnde de Juwe gerne wedder v/o+e/rsch/u+e/lden wor wij m/o+e/ghenn, kennet godt de Juw salichliken m/o+e/te bewarenn Screuenn vnnder vnnser Staedtt Secret Amme daghe Dyonisij et sociorum eius Anno etc. lxxx iiij o
B/o+e/rgermeistere vnnde Raedttmanne der Stadtt L/u+e/beke
Dem d/u+e/chtigen knape Jesz Magnuszen Vogede tho Wartberghe vnnseme besunderenn ghudenn vr/u+e/nde
[310 aar1485] 
Askel Ellingssøn kundgjør, at han har solgt 2 Hefseldebol i søndre Degvold i Dyste Sogn paa Thoten til Sigurd Gudthormssøn og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Videnskabernes Selsk.s Saml. i Throndhjem (Hammers Bibliothek No. 64, Litr. C. i R. Nyerups Katalog, No. 15 i C. Hammers do.) Begge Segl mangle.
Ollom mannom them som thetta breff se æller høre sendher Askell Elingson Q. g. ok syno kwnocth gerande med thetta breff ath iak haffwer soldh Siguordher Gwtormson ii hæffselbol i Dewollo(-e ?) i søndre garden ligiandis i Dyøsto(-e ?) sokn a Toten med lwtum (ok) lwnnendum wtan gardz ok innan fran fornæ ok nyæ frælsth ok hemolt fore hwariom manne wndan mek ok mynom arffwingiom ok wndher forn d Siogwordher ok hans ærfwingiom til æuerdeligææ æighi ok alth affrettis jtem kænnis iak ok Askel Ællingsson ath iak haffwer wpboredh aff for d Siguordher fyrste peningh ok øffwesty ok saa manga som i køpp wordh kom til saninde her om bidher iak tesso dandemæn Staffen Sigwordson ok Torgrim Ericson hengiæ syn insiglæ fore thetta breff æfther thet iak ey insiglæ sielffuer haffwer skreffuæt a Røsswm oudensdagin nesth føre Gregorii messe anno dominj mcd *cdlxxxv
Sex Mænd erkjende, at de have givet sin Sognekirke øvre Hodal et Slette ved Navn Fagerflo, hvoraf kan erholdes 10 eller 12 Læs Hø, og som ligger mellem Hafre (Medelpad) og øvre Hodal.
Efter Orig. p. Perg. i Øvferhogdals Sognekirke i Herjedalen. Af de 3 Segl vedhænger Voxet af 2det, hvorpaa er trykt et Ringsignet i Lak, indeholdende 3 Blomster i Skjoldet og paa Hjelmen, hvorved Bogstaverne C. S.
Thet see allom dandemannom witerlight ath wy æpter screffne Byørn Sighurdhson Halffwardh Olson Redhar Thoreson Hindrik Gwnnarson Pawel Hærleffson ok Torgardh Byørson [311 aar1485] kænnomps ok fwlleligha til staam med tæsso opno breffwe ath wy med godhwilya ok beradhno modhe wnth ok giffwit haffwom gwdhi til heder ok oss ok warom æpterkommandom ware sokne kirke yffre Hodal eth slætte som kallas Fagher floo, ok ær slatter til x æller xij lass hø liggiandis mællum Haffre ok yffre Hodaal hwar fore skiliom wy for da slot wnder the hælgha kirkia frith ok frælst for *hwiariom manne til ewerdeligha egho, til ytermere wisso bedhoms wy hederlighs mans jncighle her Larens war kirke herre ok Halffward Olaffson ok Jon Hammar j Ælffweross for thetta breff som screffwit war j yffre Hodal anno dominj Mcdlxxxquinto sancte Eiriks afftan
De tydske Kjøbmænds Oldermænd i Bergen oversende til Bergefarernes Oldermænd i Lübeck en Afskrift af et Brev fra Kjøbmændene i Deventer, hvori disse beklage sig over, at den i Aaret 1484 paatagne Forpligtelse til at udruste to Flaader til Fredens Vedligeholdelse ikke er bleven opfyldt, idet de hos de 6 wendiske Stæders Raadssendebud have faaet Samtykke til kun at holde en Flaade. Ligesaa hersker der Misfornøielse med den nye Fremgangsmaade ved Skibes Befragtning; det tilraades at beholde den gamle, hvorefter Kjøbmændene medgave Skipperne Ruller og Certer, uden hvilke de ikke bør opnaa Fragt.
Efter samtidig Kopi i Bergefahrer-Collegiets Arkiv i Lübecks Handelskammer. Uden Forsegling. Meget utydelig.
Copia littere mercatorum Deffen. anno lxxxv Dionisij
Alse gij vns schriuen to richtende entliken na der Stede breue etc. dat vns sodans nynerleie wesz stedt to donde Man wy hebben borgen ghenamen van en allen (?) de also jegen der stede bod syter ghesegelt wente vor de ghemeyne Hensze stede touerantwerdende dat de ghemene Stede moghen vmme spreken ene ersamen vreden hebbe gij dem ghemenen copman wol besorget jn dem gij begherden ene vlate, dat scolen jw de koplude wol zeggen wy vormede vns wannere de ghemenen kopman to Bergen jn den besten wes vpsetteden. vnde beleueden vnde wy wdermer (?) sodan vorschriuen, dat gij jw dar scolden na richten vnde nicht wes jw de kumpemen bwdere(?) offte borgere vnde merklikesten koplude anbringhen alse gij jn desseme(?) vor [312 aar1485] gangen jaer hebben dan jw is wol indechtich doch (dath?) anno lxxxiiij tor kopsteuen do vorscr. gij an vns wo gij ouereens weren ghekamen twe vlate strengeliken toheldende in tokamenden tijdt welk wij dem ghemenen kopman v/o+e/rgheuen vnde eendrachtliken wart beslaten twe vlate to holdende vnde nyne badlute alse wy juw de beeder vorscreuen, dat gij denne nichtes hebben aff gheholden likerwisz ifft sodan beleninghe kynderdedinghe weren, dar ane dem kopman zere misszdunket jn dem gij van des kopmans breuen treden, vnde laten jw raden vnde reygeren van den merkliksten koplude vnde van zummighen borgeren vnde ok van etliken anderen vnses rades medekoplude, de doch myt vns tor stede weren vnde twe vlate mede beleuede Wo ze dar ane hebben ghedan na dem male ze dat ton hilligen hebben ghesweren des kopmans wilkor to holdende etc. Gij schriuen de vj Wendesche stede hebbent vpghesettet to holdende vnde doch der stede alle den(?) vorghe#f inholden, gij myt den merklikesten kopluden synt erschenen vor den sendebaden der vj stede, vnde hebben dar rades begheert, dat juw doch nicht beualen, noch screuen was vor den raed to gande van der sake wegen. Vurdermer juwe beraet hebben ghehat wer gij ij vlate wolden hebben iffte ene, vnde hebben na rypen rade vor en antwerde jnghebracht dat gij ene vlate wolden hebben, Hadde gij vnse breue ghetoghet vor de sendebaden vnde heren vnse beleninghe to Berghen ghescheen en to kennende ghegheuen, ze en hadden juw sodans nicht ouer dat houet ghenamen, alse doch etliken van der merklikesten [koplu]den hebben ghesocht . . . . sset (?) wal ghemaket Moge gij va . . . . . . . . wente gij vnde de mer(k)likesten koplude dessen nedderlaghe groten mechtigen schaden hebben ghedan dar de kopman vurdermer wil vp vor dacht wesen jfft de borgere vnde kumpenen beedere (?) scolen mer raden wen de kopman van Berghen. Jtem grot vnwille twisschen kopluden vnde schipheren jn dem ene nige wise vnde wonheit vpghenomen is. Etlike schipperen sik beclagen gij vnde de vrachtheren [hebben?] wnbekande lude vp de ruke gheuen de gij suluen myt jw moghen rantzaken, Jfft gij mogen den schippern de vracht betalen dat men sodane lete bliuen by der olden wise duchte vns best gheraden sin. Ok is de ghemene kopman ouer eens ghekamen dat de vrachtheren hir namals scolen den schipperen rullen vnde [313 aar1485] tzerters gheuen wo ze vorvrachtet synt dar sijk koplude vnde schippere mogen regeren dat gij also de vrachtheren moghen vnderrichten, Wente de kopman sal na dessen tijd nyne vracht den schipheren gheuen sunder ze bringen ere rullen vnde certer mede wo ze vrachtet synt. Jtem der rekenscopp sin wij wol to vreden so gij schriuen Wedder ouer solghelt willen ze suluen dar manen, j . . . . de rege(?) jtem de t . . . lis
Olderlude to Berghen
Fru Ingerd Jensdatter, Hr. Laurens Snagenborgs Efterleverske, gjør vitterligt, at hun har solgt og afhændet til Nils Klaussøn (Sparre), Høvedsmand paa Elfsborg, en større Del Jordegods, hvoraf noget i Norge (Baahus Len), og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 7 Segl vedhænge, paa 5. er Stemplet udfaldt af Voxkapselen.
Alle mæn thettæ breff see eller høre Helsser Jach Jngegærdh Jensedotter Her Laurens Snaghenborgs effterleffwæ kerlige meth wor herræ Thet skal alle mæn wetherlicht ware nerwærendes oc komesculendes At jach meth myn frij wiliæ hwgh oc beradh wetherkennes, mich meth thettæ mit opne breff athaffwe sold affhændh oc j hænder antwordeth ffraa mich oc minne arffwæ Erligh oc welbyrdigh man Niels Clawesson Høffuetzman paa Elffuensborgh oc hans arffwæ til ewerdeligæ eghæ atnydhæ oc behollæ tessæ effterschreffnæ gots oc gardhæ efførst j Flyndræhæreth j Ardestade j Rommwndaleff sogen ffiræ gardhæ oc hwær gardh skyller aarlige iiij pund smør Jtem j Kallatorp j samme sogen ena qwærn meth hwss strøm oc allæ tillagher som skyller ærlighe xxiiij skelingæ Jtem j Soolbergh j Forss sogen en gardh som skyller iiij pund smør Jtem j Forss by j samme sogen en gardh som skyller iij pund Oc en qwærna strøm som kallas Strættobæck Jtem j Wphærets sogen en gardh hether Arnatorp skyller iij pund Jtem j samme sogen en gardh som kallas Dalæhedha skyller ij pund Jtem j samme sogen ena ødha tompth j Jngwlffs engenæ Jtem j Aasabrecko sogen ena [314 aar1486] tompth kallæs Blixrwth skyller j pund Jtem j Wænæheræth j Swderrydher en gardh j Kirkio byen skyller iiij pund oc eth ødhæ bool kallas Rijs Jtem en gardh hether Forsbooll skyller /-v/ pund smør Jtem ij ødhe torp som hethæ Kløffweness oc halfft Swiinabodeholth Jtem en gardh kallæs Aaker som skyller ij pund smør Jtem j Ghærdem eth torp kallas Alensaker skyller ij skelinge Jtem j Nordhæ Rydher j Norighæ alle the eghodelæ mich ther tilhøræ Oc framdeles alle the eghedelæ Ehwar the helst liggæ kwnnæ j samme hæreth eller andra statzs hwar the liggæ kwnnæ eller vpspøriæs j the læen nw til Elffuensborg liggæ meth alle tessæ for de gardes ok gotzes Rænttæ oc Rettæ tillagher Som ær tompt oc tomptæ stæder Torp oc torpestæder Agher ængh Skogh mark ffiskewatn ffægangh woth oc thørt næær by oc fiæren alt thet som ther nw tilliggher oc aff alder tilligith haffuer jnchtæ vnden tageth Oc kennes jach mich ther foræ wphaffwa boreth penningæ oc fult wærdh aff for de Niels swo at mich j alle madhæ ath nøghes Thij affhender jach mich oc mynæ arffwæ oc meth thettæ mit opne breff tileghner fforscreffne Niels oc hans arffwæ tessæ for de gardhæ oc gots meth alle theres Rettæ tillagher som forescreffuit staar til ewerdeligæ eghæ behallesculendes Jtem waræ thet saghe thet gudh forbiwde at tessæ for de gardhæ oc gots somme eller alle affginggæ for de Niels eller hans arffwæ meth kirckælagh lantzlagh eller meth noghen annen ræth tha tilbinder jach mich oc myna arffwæ fforscreffne Niels oc hans Arffwæ swa got gotz igen athergiffwæ pa Renttæ oc Rettigheth oc swo wel beleylicht jnnen sex wegher ther nest effterkommendes oc them thet j alle mathe skadesløst athollæ vden alt hinder oc hielpærædhe eller nogher ytermere gensielsse j noger madhe Til ytermere withnesbyrdh oc meræ forwaring hengher jach mit inciglæ meth weliæ oc widskap nethen fore thettæ mit opne breff Och bethes jach ther til meth Hetherlige mantz inciglæ Her Tydemantz Canick j Scare oc kirckæ herræ j gamle Lødissæ oc ther til welborne mæntz jnciglæ som ære Torbiørn Esghersson Hæretzhøffdingh j Wænehæreth Bertel Pethersson hæretzhøffdingh j Bærckæhæreth Magnus Rolandsson. Hæretzhøffding j Askiemshæret Rammwnd Basse Hæretzhøffding j Flyndræhæret Oc Beynt Andersson j Kiærræ Hæretzhøffding j Aalehæreth Datum Foxernæ Anno Domini Mcdlxxxvj o feria secunda infra octauas Epiphanie Domini [315 aar1486] 
Jtem til Forsboleth eth ødhe gærdhe hether Helgebuol Jtem i Norderyther eth øde gærdhe hether Sygordher badhe oc en deel j Landeryth antigen helfften eller thredunghen
Flwndehæret Wenehæret ffrv Jngers breff
Kong Hans meddeler Lyseklosters Abbed, Brødre og Konvent med Gods og Tjenere et Beskyttelsesbrev og stadfæster de Privilegier, som ere dem meddelte af hans Fader Kong Christiern (I) og tidligere Konger.
Efter Afskr. m. Arne Magnussøns egen Haand bl. Apogr. Arn. Magn. samt i Mscr. Barth. C. (XXIII) p. 513 f. og i K, alle efter Orig., tilhørende Landsdommer Holger Parsberg og senere Jens Rosenkrantz, nu tabt. (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 534 og "Nor" III. 3. S. 71.).
Vii Hans meth guds nade Danmarcks Norges Wendes oc Gothes koning vdwald till Swerige, Hertug i Sleswiig oc i Holsten Stormarn oc Ditmerschen Greffwe i Oldenborg oc Delmenhorst gøre alle witherlicht at wii aff wor sønderlige gwnst oc nade haue taget oc vnfonget, oc meth thette wort obne breff tage oc vnfonge oss Elskelige gudelige oc renliffvede men Abbede brødre oc Convent vdi Liwse Closter oc alt Closters gotz vortnede hion oc thienere vdi wor koningslige frid hegn wern oc beskierming, besønderlige at forsware oc fordeitinge till rette. Oc vnne oc stadfeste wii them alle the friiheder nader oc previlegier som wor kære fader koning Christiern oc andre wore forfædre framfarne koninge vdi Norge them nadelige vnt oc giffvit haffve swo at the them frii oc vhindret nyde bruge oc beholde mwe, meth alle theres ordh oc article som the breff them ther vppa giffne ere inneholde oc vdvise som thette wort breff viderhengt er. Thi forbiwde wii alle ehvo the helst ere eller wære kunde oc serdelis wore fogede ock embitzmen nw ere oc her effter kommendis worde. paa wor gard Bergen oc alle andre for ne Abbede Brødre oc Convent her omod at hindre eller hindre lade, møde, vmaghe eller vdj nogre made vforrette, vnder wor koningslige heffnd oc wrede, Datum in Curia nostra Bergensi feria qvarta proxima post Octavam visitationis Marie [316 aar1486] Virginis gloriose, Anno Domini M. CD o Lxxxvj. o Nostro sub secreto presentibus appenso.
Esbjørn Anderssøn af Vaaben, boende paa Aaby i Norge (Baahus Len), gjør vitterligt, at han med sin Hustrues Samtykke har solgt til Nils Klaussøn (Sparre) to øde Tomtesteder i Blixrud i Aasbrekke Sogn i Flundrehered i Vestergøtland, som hans Farmoder tidligere har beboet, og derfor at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 4 Segl vedhænge; af 4. er Stemplet faldt ud af Kapselen. I 1. Segl en halv Lilie, i andet et Væderhoved, 3. maaske snarest en opreist Bjørn (Basse?).
Allæ mæn thettæ breff see eller høre læse Helsser jach Esbiørn Andersson Awapen boendis j Aby j Norige kerlige meth wor herræ Oc gør witherlicht alle nerwærendes oc komesculendes ath jach meth myn frij weliæ oc meth min kære hustrves Radh och samtycke wetherkennes mich athaffwe soldh vpladeth affhændh oc aldelis j hender antwordeth ffra mich oc mynæ arffuinge oc meth thettæ mith nerwærendes opne breff tileghner Erligh oc welbyrdigh man Niels Clawesson oc hans arffuinge til ewerdelige eyæ atnydæ oc behollæ thettæ effter ne gotz som ær two ødhe tomptæ stæder j Blixryth j Asabreckæ soghen j Flwndehæreth hwilket som ær mit rettæ ffætherne Oc myn ffather modher guth hennes siell nadh siest vppa bodhe tha thet war bygdh etc. Meth alle tessæ for ne gotzes rettæ tillagher som ær tompt oc tomptestæder agher ængh skogh marck ffiskewatn ffægangh woth oc thørt næær by oc fiærren jnnen markes oc vden fore alt thet som ther nw tilliggher oc aff alder tilligheth haffuer jnchtet vnden taghet Oc kennes jach mich ther fore vphaffue boreth Penninge oc fult wærdh swo at mich aldelis wel meth nøghes, Thij affhender jach mich oc mynæ arffuinge oc meth thettæ mit opne breff tileghner for ne [317 aar1486] Niels Clawesson oc hans arffuinge tesse for de gotz meth alle sinæ rættæ tillagher som forscreffuit staar til ewerdelige eyæ ffriit oc vhindreth atnyde oc behollæ ffor hwærss mantz hinder eller tiltall etc. Waræ thet saghe thet guth forbiwde at tessæ for de gotz eller noger thess rettæ tillagher som forscreffuet staar affgingghæ ffor ne Niels Clawesson eller hans arffuinge meth kirckæ lagh lantzlagh eller oc meth noghen annen wæreldz ret Tha tilbinder jach mich oc mynæ arffuingæ ffor de Niels Clawesson oc hans arffuinge Swo got gotz igen at wetherleggæ swo got pa renttæ oc rættigheth oc swo wel beleylicht oc them thet j allæ madhe skadesløsth athollæ jnnen sex wegher ther nesth effter komendes vden allæ hinder helpæredhe eller nogher ytermere ræt gangh j noger madhe Till ytermere witnesbyrdh oc meræ forwaringh hengher jach mit jnciglæ meth weliæ oc witskap nethen fore thettæ mit opne breff Och bether jach welbyrdigæ mæn som ære Torbiørn Esghersson hæretzhøffdingh j Wænehæreth Rammwnd Basse hæretzhøffdingh j Flwndehæreth oc Gudmwndh Torbiørnsson wepnere at the oc hengghæ theris inciglæ meth mit til withnesbyrdh nethen fore thettæ breff Datum Ramwndeløff Anno Domini Mcdlxxxvj o octaua omnium sanctorum jn fidem et testimonium omnium premissorum
Blixryth j Flwndehæreth
Vestergyllan her Nils Klasson køper aff Esbiørn Andhersson i Norge
En Fremstilling fra lübsk Side af de Begivenheder, der fandt Sted i Bergen og andensteds 1450-55, hvorunder navnlig fremhæves de Voldsomheder og Røverier, hvorfor Hansestædernes Skibe og Folk have været udsatte, især fra Hr. Olaf og Hr. Peder Nilssønners Side.
Efter samtidig Optegnelse p. Papir, stilet til Kong Hans og vistnok skreven med Christian van den Gheres Haand, i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3785). Helark uden Segl. (Trykt i Hanserecesse von 1431-1476, bearb. v. G. Fr. v. der Ropp, 2. Abth. IV No. 349, jfr. m. W. Christensen, Unionskongerne og Hansestæderne 1439-1466 S. 269 ff.).
Jrluchtigeste Hochgeboren ffurste gnedigeste leue her Juwer konyngliken maiestaed sy witlick, dat jnt jar dusent veerhundert [318 aar1486] vefftich, do quam [de tho Bergen de durchluchtigeste Hochgeboren ffurste [vnde konynck Cristiernn seliger dechtnisse vnde entfengk de Crone to Drunthem vmmetrent Olauj Regis Dar mede was Her Oloff Nyelsson vnde syn slechte vnde de kopman van Bergen, Dar na, tho Bergen worden alle sake jn vreden gesat vnde beslaten, De Her konynck scholde to allen dren jaren jn Norweghen kamen vnde setten alle dynck to rechte etc. Jn den jaren Anno etc. l lj lij Schach deme kopmanne Dudesch vnde Nornsch grote wald schade vnde homoed jeghen des Heren konynges vredebref vnde der Stede pryuilegia, van Heren Oloff Nyelsson vnde den synen vnde touoren [xl x jaere langk dat to langk wurde vnde vaken touoren was vorclaget to Copenhauen [vor Anno etc. [lx liij quam konyngk Cristiern to Bergen vnde richtede alle claghe vorenygede vnde concorderde der Stede pryuilegie myt deme lochboke vnde makede enen steden vrede to watere vnde to lande, by lyue vnde gude wol breke dat scholde de kopman mede helpen [richten [keren vnde sturen , do tor tyd vmme mennichuoldighe tosprake vnde claghe auer Heren Oloff den vaghet vnde den synen Nam de Here konynck, den vaghet van Berghen vnde settede jn syne stede Heren Magnus Green vmme bede willen des ghemenen volkes vnde des kopmans Jn der suluen tyd belauede, de Here konyngk, dat Here Oloff scholde deme kopmanne nenen schaden doen ofte de synen noch Her Peters vnde de synen dat vorsegelden iiij Ryttere alze Here Nyelssz Erycksson Hoffmestere des Heren konynges, Here Eggert Frylle, Here Oloff vnde Here Peter Nyelsson gebrodere etc. Anno liiij jn den pinxten nemen de Engelschen by den Schagen deme kopmanne viij schepe gheladen de werde van xvj dusent marck, Dar na vth Engelland quemen to Notouw ij laden schepe myt wande de werde van x dusent marck Lub. Dar na makede de kopman vth volk vnde schepe, vnde dachte synen schaden na tokamende, do entf/o+e/rde Here Oloff Nyelsson vnd Bisschop Torlauus de Engelschen vnde nemen dar vor vj c Rinsche gulden ij scharlaken vnde jslick dener eyn halff laken Do suluest te Scheringessunde vnde to Maestrande nam Here Oloff vnde Nyelsz Petersson vnde ere zelschop vele, laden schepe sunderges Clawes Ghysen Tho Seel/o+e/ xi schepe vnde ij [319 aar1486] van Rostock bauen den vreden des Heren konynges vnde vorsegelinge [des H der iiij Ryddere vnde der Stede pryuilegie Schade x dusent marck Jtem nemen see vitallie meel molt vnde beere vth den schepen de werde ij c marck ane volk vnde lude ouer bort gheworpen Jtem he jn nam myt Nyels Petersson Eluesborch, vnde wolde deme Heren konynge Cristierne nicht auerantwerden, ere de tyd eme belauet vnde vorsegelt was de vogedye wedder tho Bergen vj jare langh, do leydede he iiij Engelsche schepe x jare langk vrygh tho segelende nordewert Berghen jeghen Consent des konynges vnde der Stede pryuilegie entjeghen Jtem syne vnder voghede deden beschattinge nordwert auer dusent koye alzo dat deme kopmanne syne schult nicht worde betaelt Jtem was Here Oloff jn vorbunde myt konynck Karl van Sweden Jtem Here Oloff de schreeff deme kopmanne veydebreue vnde entseggelbreue etc. Anno lv jn deme Caluessunde worden den Steden ere pryuilegie vorsegelt vnde vorkundiget to watere vnde to lande, wo breke de scholde beteren Here ofte knecht, Dar enbauen nam Here Oloff myt Nyels Petersson vnde Oleff vnde de synen deme kopmanne allent wes zee ouere quemen Sunderges Schiphere Coerd Horn eyn kreygere van lx lasten, Ghert Gherwen vame Sunde xl lasten Schyphere Lunenborch van der Wismer lx lasten Hans Konet van xl lasten Hinrick Steen xxv lasten Bernd Schune xliiij lasten Michael Tylehase van xxxvj lasten Reyncken van den Wolden eyne pleyte van Bremen l lasten Summa de schade iiij dusent marck Darup vthreyde de kopmann sodane Rouerye to sturende Alze deme kopmanne van deme [kony Heren konynghe Cristierne was beualen, de vnkost vor vnde na vp de parthie vnde [dat vp heren Oloff iij dusent marck etc. Jtem in deme Caluessunde was jeghenwardich vulmechtighe procurator der Lub. Her Godeke Burmestere Radman [quam to Bergen de deme kopmanne de recessz dar suluest beslaten myt deme Credencien breue des Heren konynges vorgaff vnde warff an Heren Magnus Green dat he den gaerden beholden solde vnde de kopman solde eme bistandich wesen So langhe de Here konynck anderes vorscreue [320 aar1486] Jtem do suluest jeghen des heren konynges breue vnde vrede wurden berouet van Heren Oloffz deneren vnde des bisschoppes. schipmans vnde boszmans, den ere kledere ghelt vnde boersen wart ghenamen, den neyn recht mochte bescheen, Noch den beschedighen luden to Zelow vnde Scheringessunde vnde clagheden eren schaden vor des Rykes Raed vnde deme ghemeynen kopmanne vnde dechten dare nenerleyewysz mede to lydende etc. Jtem na velen dedinghen jn sunte Egidij auende, quam de Herschop de kopman Dudesch vnde Nornsch vp Joenszwalle, dar mede was Here Oloff vnde Here Petere Nyelsson vnde ere byplichteres, [vnde wolde annamen den gaerden jeghen des Heren konynges breue dar alle breue vnde pryuilegie des Heren konynges wurden vorkundiget vnde apenbare ghelesen, vnder der tyd schipmans vnde boszmans beslagen etlike van Heren Olaffz denere vnde des bisschoppes vppeme Strande van den, de den Roff des daghes touoren hadden ghedaen, den see toueden, Dar wart eyn ruchte vp deme Strande vnde by der Bruggen, de wile de Herschop vnde kopman stunden jn den dynghen vnde vrede Aldus wart ein sorchuoldich vplop van deme ghemeynen volke etc. walt myt walde wart gesturet, dat deme kopmanne seere vnde van harten leet was, vnde nicht sturen kunden ifte mochten, Wente Jwer Green, Heren Magnus Green soen, dede vogedie vorstunt de ghynck to harnsche myt alle syneme volke, vnde was vor deme Clostere, vnde toherdede dat ghemene volk, eyn jewelk solde vulherdich blyuen, He wolde en vor allen schaden staen, deme bystant vnde hulpe is gedaen, van deme ghemeynen losen volke schipmans boeszmans [køp vnde anderen volke etc. Jtem desse grote vnuorwyntlike schade, is deme vnschuldighen kopmanne schipheren vnde boeszmans, van Heren Oloff vnde den synen to Maestrande to Eluesborch to Seelouw jnder See vnde hijr vnde jn velen enden. bescheen, jeghen des heren konynges strenghe breue schrifte, vnde loffte van Heren *Olofffe vnde den synen dar doch dycke vnde vaken wart auergheklaget vor des Rykes redere vnde doch neyn recht mochte wedderuaren etc. Summa des schaden ane dat volk dat jn den tyden auer bort is gheworpen lij dusent marck Lub. vnde iij Hundert marck [321 aar1486] Jrluchtigeste Hochgebaren ffurste gnedigeste leue Here wes gescheen is, dat is buten vulbort vnde willen d[es] ghemeynen erliken kopmans bescheen hadden syck sulkeus nummere vormodet Bidden demodigen juwe konynglike maiestaed eyn gud myddel vnde vrede hijr jnne to betrachtende jn vruntschop, angheseen desse sake vns nicht allene anrorende is Men den ghemeynen Hensze Steden darumme vns nicht moghelick is jmme rechten to der saken to antwerdende Men alle dynck setten jn vruntschop to endigende by juwen konyngliken gnaden etc.
Tiltall som the Lubske haffde till Her Oluff Axelsson i Bergen
Erkebiskop Jakob af Upsala tilstaar de troende, som forrette Bønner, tænde Voxlys m. m. ved det af ham samme Dag indviede Crucifix i Ragund Kirke (i Jemteland), 40 Dages Aflad.
Efter Orig. p. Perg. i Upsala Univ. Bibl. Seglet mangler.
Jacobus miseratione diuina archiepiscopus Wpsalensis Vniuersis et singulis presentes inspecturis Salutem in domino sempiternam Si deum in sanctis suis ore prophetico laudare iubemur prouidas et salubres arbitramur Canonum sanctiones que sanctorum ymagines adorari et venerari licentiant intuitu mens humana ab occupationibus rei familiaris fortassis distracta signatum in celis valeat contemplari Cupientes igitur vt ymago crvcifixi in ecclesia Ragwnd per nos hodie consecrata in honore et reuerencia debitis habeatur ac ecclesia ipsa eo libentius a Christifidelibus deuotionis gratia frequentetur Omnibus qui ante dictam ymaginem cum genuflexione Pater noster Aue Maria aut orationes alias quascunque deuotas humiliter orauerint aut cereos accenderint vel quomodolibet aliter prosin(t?) messe(?) conseruationi manus porrexerint adiutrices, Quotiens premissa uel premissorum aliquid deuote adimpleuerint Totiens de omnipotentis dei misericordia beatorumque apostolorum eius Petri et Pauli auctoritate confisi singulis contritis et confessis quadraginta dierum indulgentias misericorditer in domino impertimur Datum apud [322 aar1487] Ecclesiam Ragwnd Anno etc. lxxx septimo xxviij menssis Januarij Nostro sub signeto
De tydske Kjøbmænds Oldermænd i Bergen meddele Borgermestere og Raad i Lübeck, at deres Medkjøbmand Peter Hartvigs har befuldmægtiget Hans Segebaden og Kort Houeman i Lübeck til at indkræve, oppebære og kvittere for Erstatningen for den Skade, han har lidt paa sin Fisk paa sin engelske Reise.
Efter Orig. p. Perg. i Bergefahrer-Archiv i Lübeck (fasc. 2. P. 124). Seglet mangler. Beskadiget af Fugtighed. (Jfr. Hanserecesse 3 Abth. 1477-1530. bearb. von D. Schäfer II S. 174 § 338).
Allen vnde isliken bosunderen watterleie states Condicien vnde werdicheit de sin gheistlick offte wertlick de dessen vnszen breff seheen horen edder lesen vnde sunderghen juw Ersamen heren Borghermeisteren vnde Raedmannen der Stat Lubeke vnsen besunderen guden frunden don wy Olderlude des ghemenen kopmans van der Dudeschen Hensze to Berghen in Norwegen residerende na temeliker gruthe irbedinghe inen etliken na synem State wytlick apenbar bekennende vnde betughende dat vor vns isz irschenen de Ersame Peter Hertwiges vnse mede kopman dar wy hebben gheseten na wonliker wysze to Rade in vorgadderinge des ghemenen kopmans vnde hefft na der besten wyse schickinge vnde formen so he van rechte scholde vnde mochte vulmechtich ghemaket vnde maket vulmechtich in krafft desses breues den Ersamen Hans Segheb[aden] to Lubeke vnde Cord Houeman nu tortijd by juw to Lubeke to wesende affwesende ghelick jeghenwardich en samptliken vnde besunderen gheuende vnde vorlenende gantze vnde vullekomen macht vnde walt jntomanende vnde vp to borende van Schade haluen weghen der Engelschen reisze alze vp twe rum visches en rum in Cord barsze vnde en rum in Bercksteden in fruntschop offte in rechte to erwiderende vnde wie disse vorghenanten procuratores in fruntschop offte in rechte werde entfanghende dar van to quiterende vnde ghemenliken alle ander dinghe dar by te donde vnde to lathende dat de suluighe Peter vorghenant dar by den laten scholde vnde mochte offt he dar personliken jeghenwar [323 aar1487] dich by tor stede were lauende vnder gudem ghelouen wes vormyddelst den vorbenomeden procuratoribus samptliken offte besunderen ghehandelt offte ghedan wart stede vnde vast vnvorbraken to holdende in alle tokamenden tijden sunder arghelist wor vmme sy wy van allen vnde enen isliken begherende de myd dusseme vnsen breue vorsocht wert offte anghelanget degher fruntliken biddende vnde begherende dat gy den vorbenomeden procuratoribus in vorvorderinghe sodans vorghescreuen Summen daten(?) dat to des vorghenanten Peter Hertwiges besten gutliken ghe anwerdet vnde ghehantreket moghe werden vorschulden vnde vordenen wy vmme alle vnde eynen isliken gerne wor wy des irsocht werden in tuchnisse der warheid is vnse inghesegel wytlick ghe hangen nedene an dussen breff dede ghegheuen vnde ghescreuen is na der borth Christi dusent veerhundert seuen vnde tachtentich am daghe Appolonie virginis
vulmacht van Peter Hartwiges 1487
To Prester gjøre vitterligt, at de 8 August 1476 i Kalmar hørte Anders van Bergen i Kjølberg i Norge erkjende at have oppebaaret 80 Mark i Stockholms Mynt, som var Restbeløbet af den Sum, hans Fasters Søn Hr. Herman Rodenkirke, Kannik i Upsala, skulde betale ham for et Markland Jord af hans Fædrenearv i Danmark Kirkeby i Vaxalla Hered i Upsala Bispedømme; det øvrige Beløb, 60 Mark, var ham betalt af Hr. Herman og hans Moder Hustru Elsebe, dengang Kong Christiern tabte Slaget paa Haraker og siden paa Brunkeberg.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge, 1. geistligt, 2. Vaaben. Sigillat. forb. m. Brev af 3 Februar 1499 nedenfor.
Før alle the thetta b(re)ff see eller hendher forekoma bekennes wij eptherscriffne Vdde j Aker ock Otte j Frøswnde kyrkepresther ock gørom witherlighet med thetta wort opit breff oc hwar wij tilkraffde wardom fulkomplige tilstondom ath wij y nerware Erlige oc welbyrdige meenz her Ion Slawekis ryddere oc Niels Magenson a wapn gud beggis theris siel nadhe j Kalmarna stadh ar epter gudz byrd Mcdlxx sexto torsdagen nest fore sancte Larisse dag worde, wij tilkrafde oc bydne til wytnysbyrd oc wydherwaremen pa eth stadfestilse om eth skelig [324 aar1487] oc lagliget iordekøp som hederlig man Herman Rodenkyrke canik j Vpsale gyort haffde før nogen forlydhen tiid med erligh oc welbyrdig man Anders van Bergen i Kølberge i Norgye boendis fornempde her Hermans modherbroder son i swa matho at for de her Herman gaff tha strax redhelige i ware nerware oc mangen dandemanz i ene swmmo for de Anders van Bergen attatyo mark redhe penninge Stokholms mynt epter Stokholms taal som war tha ytherste penninge pa thet iordekøp oc war for de Anders van Bergen ther tha openbare bekend ath for de her Hermanz moder hustrv Elseby j Lavnsbergh gud hennis syel nadhe oc for de her Herman haffde fornøgt oc betaledh honom tilforenne tha høgboren første konung K(r)istiern tapade slagit pa Haraker oc ther nest pa Brwnkeberg sextyo mark i gyort sylff redhe pænninge oc legisk klædhe før eth mark landh iordh honom laglige tilfallidh war i arff epter syn kære fadher gud hanz siel nadhe for de her Hermans modher broder lyggendis j Danmarka sokn i Kyrkebyn Vaxalla hæredhe oc Opsala biscopz døme hwilke penninge swmme fyratyo mark oc hwndrade bekendis tha for de Anders van Berghe(n) for mange som ther nærstadde ware oc oss sig redhelige til gode nøyo opburyt haffwa hwarfore aff hende han sig ther oc allom synom arffuom oc eptherkomendom for de mark land iord i forscryffne Danmarke kirkeby oc Vaxalla hæredhe som arlige renther fyra pund korn oc tilegnedhe oc op antwardede thet for de her Herman hans æ(r)ffua oc epterkomende med hws oc iordh oc allom tilaghom som ther tha vnderlago oc tilhørde oc aff alder til hørt oc wnderligit haffuer engo vndentagno til æwerdelige egho ath allt thetta tilgangit ær som forscryffuit staar oc ey i sannind anners befynnes skal om theris iordhakøp och androm ærende thom imellom wilie wii forscripne gøra waar edh oc ræth oppa hwar wij helstz tilkraffdhe wardhom Thes til ythermere wisso oc bætre forwaryngh lathe wij forscripne Odh i Aker oc Otte i Froswnde henge waer incigle wyttherlige nyden wyt thetta breff som scriffwat oc giffuit ær i Opsale Arom epther gudz byrdh Millesimo quadringenthesimo octuagesimo septimo inprofesto sancti Sigfridj episcopi et confessoris
Danmarkasokn j Kyrkebyn
[325 aar1488] 
Erkebiskop Jakob af Upsala samt Biskopperne i Strengenes og Vegsjø tilkjende Risaberga Kloster Godset Sterling i Edsberg Sogn, som Hr. Ulf Pederssøn (Ros) havde afvældet Klosteret, og som derpaa havde fulgt hans Søn Peder Ulfssøn og dennes Søn Hr. Amund Bolt, hvis Søn Amund Bolt i Glantshammer Sogn døde for 3 Aar siden i Pestilents efter at have testamenteret Klosteret nævnte Gods, som dog hans Stiffader Jøns Iverssøn hidtil havde beholdt og derimod givet Klosteret Jordegods af ringere Værdi.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge.
Wij Jacob med gudz nad erchebiscopir i Vpsala etc. Cort i Strængenes ok Niels i Vexio meth sama nad Biscopa Gørum witerligit. at nw wii her i Arboga forsamblade warum. meth mange rikesens radh i Swerige fore merkelig rikesens erende skuld Arum effter gudz byrdh. Mcdlxxxoctauo torsdagin nest effter sancti Sigfridi dag. kom fore oss herre Niels Andree capellan i Riseberga closter meth Abbadisone oc menige Conuentins breff oss oc menige rikesens radh her forsamblad tilscriffuit. ludendis om ith gotz kallat Sterlinge liggiandis i Edzbergh sokn wiid for de Riseberga closter, huilkit langlige aff aller hade hørt for ne Riseberga closter til, som clostrens jordebok klarlige wtuiser oc anner breff the ther wppa hade. oc med offuerwald clostred afftrænkt war, Huilkit the offhta klagade fore konunga oc rikesens radh, ok togh aldrig ingen fulkomplig ænda ther wppa finge, fore theres forsumilsse skuld som abbadysan clostrens erinde oc taall befalat hade Scriffue the ok ytermere huru nw sidan try aar nestforlidin i nyligiste pestilencia doo een friiboren sween kallat Amund Bulth i Glantzhammars sokn boendis huilken for de Sterlinge i wærio hade ok honom i arff tilfallit wor. effter syn fader herre Amund Bulth. Huilkin herre Amund thet oc ærffth hade effter sin fader Peder Wlffson som thet oc ærffde effter sin fader herre Wlff Pedersson som for de Sterlinge clostred affuellat hade som the scriffue, Thenne for ne Amund Bulth, som ther Sterlinge nw sisth i wærie hade achtandis oc betractandis syn oc sinne forældres siela wada. som thet sama Sterlinge med orætte haffht hade gaff thet i ræth testamentz gaffuo til for ne Riseberga closter igen til euerdeliga egho oc laath thet scriffua meth andra gaffuor i siith testament paa siith ytersta huilkit som skwtit wart til hederliga mæn herre Symon kirkeherra i Glantzhammar [326 aar1488] ok herre Alff hans capellan at them skulle witerligit wara om for na testament Tha wii thetta erinde fore oss i rætta tagith hadum thet yterliga at randzsaka kalladum wii fore oss for da herre Symon ok hans capellan herre Aalff spøriandis them til oc wiidh theris eedh som the oss giorde formanendis at the fore oss berætta schulle huadh them om for da Amundh Bulthz testament witerligit waar Tha suarade herre Symon oc berætte fore oss at han nerstadder war tha hans capellan for na Amundh Bultz testament screff i hans yterste ok han tha for da Sterlinge i sama testament til Riseberga closter gaaff, til huilkit han och radde fore siela wada skuld som han fore oss tilstodh effter thy honom granneliga witerligit war at for na Sterlinge hade fordum clostred tilhørt ok orættelige frangangit war, Stodh oc for ne herre Symon fore oss til oc sagde sig fordum haffua warit capellan i for da Riseberga oc tha hade han offhta seeth oc læsiit oc i syne hender hafft ith breff som paa for na Sterlinge ludde at thet clostred tilhørde meth ffæm eller sex hængiande incigle huilkit breff til en herredag wtsændt til at winna gotzsiith igen meth tha forfarit bleff Thetta witnade oc sagde oc fore oss Cort i Strengenes for ne tha wii wiidh for da Riseberga closter stadde worum j war wisitering nw i wintersdagen nest effter sancti Pauli dag conuersionis gambla abbadisan frw Cristin oc flere ællers iomfrwr ther i clostred at the swadana breff hade paa for ne Sterlinge oc forfarit bleff som forscreffuit staar, Oc tha paa sama tiidh baro the fore oss theris iordebok i two ware Caniches som ære herre Niels j Wiby oc herre Niels i Wikingaker oc mange ware clerici flere nerware j huilke bok wij grannelige sagum oc lasom at for da Sterlinge i blandh flere closters gotz inscriffuit staar Siidan sporde wij for de herre Aalff herre Symons capellan huad honom om for na testament witerligit war Tha swarade han ok tilstodh at han testamentit screff i herre Symons nerwere ok siidan thet scriffuit war ther effter om minnattis tiidh fik han bodh at han schulle koma til for ne Amund Bulth oc late honom faa then helge olningh tha han tiith kom, tha faan han ther fore sig welboren man Jønis Ywersson Amundh Bultz stiwffader. huilkin han hade til sig kallat, oc sporde honom tha til om han nakot hinder gøra wille paa hans testament han giort oc giffuit hade. at han thet honom wille late forsta mæden han j liiffue war oc bad tha for na herre Aalff at han thet testament læsa [327 aar1488] wille fore Jønis Ywersone Tha thet læsiith war suarade Jønis Ywerson oc sagde kære son huad tw giffuit haffuer wil iak i inga matto forhyndra wtan heller thet stadfæsta oc forbætra meth alla goda Thetta sade for de herre Alff fore oss oc swor at swa allaledis tilgangit war oc teslikis for de Jønis Ywersson nerstadder fore oss her i Arboga i menige rikesens radz nerwara ey kunne ney tilsægia wtan tilstod oc bekænde at swa tilgangit war, och haffde togh for ne Sterlinge i sinne wærio behallit, oc war ey [til clostred komit effter for de Amund Bultz gud hans siel nade testament oc ytersta wilia oc sagde for de Jønis Ywersson at han clostred widerlacht hade ith annet gotz fore for de Sterlinge, til huilkit for ne herre Niels abbadisona capellan suarade som oc theres breff nw hiith sænth ludde, at clostred ey fult hade, ty thet sama gotz som Jønis Ywersson clostred widerlacht hade kallat Suderbylanga i for de Edzberg sokn liggiendes ey renter mere æn sex øre peninga, oc for ne Sterlinge plæger arliga rænta wiidh iiii marc Randzsakadum wii oc at for de A. Bulth i siith testament som forscreffuit staar for na Sterlinge til Riseberga closter ey olagliga giffuit hade effter Sueriges lag som Jønis Ywersson thet oc fore oss tilstod Ty effter swadana vithne oc randzsakan oc for de Jønis Ywersson(s) egin bekænnilsse i menige rikesens radz nerwara dø(m)pdom wij for ne oc meth thetta wart breff dømom oc tilsægiom forrørda Sterlinge effter for de A. Bultz testament och yterste wilia til Riseberga closter til euerdeliga egoo, oc Jønis Ywersson thet gotz igen han clostred fore Sterlinge widerlacht hade som forscreffuit staar, Aat huilkin waar Doom Jønis Ywersson sig nøgia leeth loffuandes oss thet i wara hænder thenne waar doom fulfølia wilia oc paa for na Sterlinge enkte hynder gøra, Hwar fore forbiwdum wij allum enkannelige for de Jønis Ywersson oc andra for na A. Bultz ærffuingia wiid then helige kirkes strenge næfftz fore Riseberga closter for de Sterlinge hyndra eller i nagra matto quælia effter thenna dag Thes til ytermere wisso witnisbyrd oc høgre forwaring lathum wij for ne hængia war Secrete nedan fore thetta wart dombreff Huilkit som giffuit oc screffuit ær aar dag oc stadh som forscriffuit staar
[328 aar1488] 
Olaf Ketilssøn erkjender, at han har solgt en Søsterlod i Brunsgaard i Botheim og Paalsgaard i , begge i Lesje Prestegjæld, til sin Moster Ingeborg Eriksdatter og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Valde i Vaage 1888). Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 759 og V No. 371).
For ollom monnom som thetta breff hændher fore komma kænnis iech Olaff Kædhelsson med tesse mine opne breffue ath iek haffuer solth minne modher systher Ingeborgh Eriksdotter ein systherluth j Brwns gordh ær liggher i Bottheim och Paals gardh som liggher j Bøø j Læsia prestegeldh med allom luthom och lunindom som ther till liggher och lighath haffuer ffra fonno ok nyo wthan gardz och innan mellom fielz och fiæra ffra megh och minom erwinghom och wndher for de Jngeborgh och hennis erwinghom frelsth och heimholth ffør hwariom manne och haffuer iek opboridh minstha pæningh och mestha och alla ther i mellom som i kaup waarth kom swa ath megh well athnoghier Till ythermeira wissan her om bidher iegh beskædhelighe men Alff Pædhersson och Ellingh Halwardhsson logrettis men henghia siin insigle fore thetta breff er giorth war aa Bøya j Lomsokn j Gudbrandzdalen Anno domini mcdlxxxviij o Jn die sancti Iheronimi Doctoris eximii
Gertrud Narvesdatter (Rømer) erkjender, at hun har undt sin Frænde Peder Olssøn paa Rankhytten (Vika Sogn) en Eng ved Navn Rostekjærneeng, der før var solgt fra Folkadaby (Vika Sogn, Dalarne), og som Peder nu indløste for 6 Mark i rede Penge.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Vaabenseglet vedhænger.
Kænnis iak Gertrwdh Narffwes dotther med thetta mith opna breff ath iak haffwer wnth mynom frænda Pæder Olsone pa Rankahyttonne ena twæggia lassa ængh som kallas Roste kærne ængh som *fordam var saldh fran Folkadaby ffør j pund [329 aar1489] ostha ok j hwndrat iærn holka ængh førnæmpda Pædher Olson ather løste ffør sex mark reda peningha hwar fføre haffwer iak vnth førnæmpda Per Olsone och hans arffwom ok hanss æptherkomandwm the førnæmpda ængh til æwerdeligo ægo frit ok qwith swa ath han skal inkthe affrad gøra ther vtaff Til tess breffs forwarningh ok vitnisbørdh ath sa ær som fførscriffwat sthar tha hængher [jak Gertrvd Narffwe dotther mith insigle nedan ffør thetta breff ath arwm æpther gudz børdh Mcdlxxx oppa niende areth løgerdaghin næst ffør kynnermesso j Folkadaby
Gertrud Narvesdatter (Rømer) erkjender, at hun for 40 Mark i Penge har solgt til sin Frænde Peder Olssøn paa Rankhytten en Eng i Sunnanhaga Bøeng (Vika Sogn), som fra gammel Tid har ligget under Folkadaby.
Efter Orig. p. Perg. svenske Rigsarkiv. 1. Segl (Vaaben) vedhænger; paa 2. er Stemplet faldt ud af Voxkapslen.
Kænnis jak Gertrwdh Narffwes dotther med thetta mit opna breff ath iak haffwer saalth mynym frænda Pæder Olsone oppa Rankahyttonne ena sex lassa ængh liggiandis j Swnnan haga byrængh som wtaff aldher legath haffwer vnder Folkadaby før fyretige mark reda pæningha hwar fføre kænnis jak Gertrvd Narffwes dotther ath jak haffwer them redelika opbwrith j goda nøyo hwar fføre affhændher jak mik ok mynom arffwom ok mynom æptherkomandwm thenne samma fornempda ængh och til ægnar jach henne fornæmpda Pedher Olsone oc hans arffwom ok hans æpther komandum til æwerdeligha egho fryth ok qwith swa ath thet skal inkte affradh aff gaa Til tess breffs meera førwarningh ok wytnisbørdh at saa ær som scriffwath staar tha hængher jak Gertrvdh Narffwes *døtther mith insigle nidan ffør thetta breff ok bedis jak hederligx mans insigle myns frændes Olaff Biørssons j Warga gaardin med mit hængiandes nedan ffør thetta breff Arum æpther gudz børd Mcdlxxx oppa ix aret sabato ante festum purificacionis i Folkadaby
Fru Gertrudh Naruesdotter Anno etc. 1489.
[330 aar1489] 
Erkebiskop Jakob af Upsala bekjendtgjør, at Pave Sixtus IV har tilladt, at den hellige Catharina, St. Birgittas Datter, maa vises Ære og Dyrkelse i de 3 nordiske Riger, hvilken Tilladelse Pave Innocents VIII har udstrakt til alle Birgittinerklostre med Paabud om Skrinlæggelse af hendes Reliqvier, hvilket nu agtes udført førstkommende 1. August i Vadstena Kloster.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv med Levning af paatrykt, rødt Voxsegl. (Trykt i Troils Skrifter och Handl. til Uplysn. i Swenska Kyrko och Reform. Historien II S. 375). (Jfr. No. 277 ovenfor).
Wniuersis et singulis presentes literas jnspecturis Jacobus miseratione di(ui)na Archiepiscopus Vpsaliensis Executor ad jnfrascripta a sede apostolica specialiter deputatus Salutem jn domino et presentibus fidem jndubiam adhibere Noueritis nos certa a sede apostolica successiue recepisse mandata primo a ffelicis recordiacionis Domino. Sixto papa quarto per que permittitur quod populus horum trium Regnorum Suecie Dacie Norwegie erga beatam Catherinam filiam quondam sancte Birgitte deuotiones atque venerationes suas priuatim et publice continuare possit Ac postmodum a Sanctissimo domino nostro Domino Jnnocentio papa moderno Qui-gratiam predecessoris sui ampliando concessit quod nedum jn Regnis predictis tribus verum eciam jn omnibus monasteriis Ordinis S te Birgitte similiter venerari [p]ossit mandando nobis quat[enus] debeamus Reliquias eiusdem b te Kath(e)rine in decenti . . . reposite fuerint . . . . . Quas altissimi nobis gratia suffragante jntendimus ipso festo ad vincu[la] Petri proxime futuro jn monasterio Vastenensi vnacum quibusdam aliis fratribus et coepiscopis nostris atque prelatis constitui et mandata predicta ad dei honorem et catholice fidei exaltationem executioni debite demandare Jn quorum fidem et testimonium presentes literas fieri nostrique Sigilli impressione jussimus communiri Datum Vpsalie jn domibus nostre solite residencie. Sub anno a natiuitate Domini Millesimoquadringentesimooctuagesimonono die vero xviij Febrvarij
Lucie Pedersdatter (Oxe), Hr. Erik Bjørnssøns Efterleverske, mageskifter til Erik Skytte sin Gaard Bakke i Askim Sogn og Askim Hered (i Baahuslen) med Ret for begge til at omgjøre Byttet med et Aars Varsel.
Efter. Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv. 2 paatrykte Segl i grønt Vox (1. Oxevaaben, 2. utydeligt). [331 aar1489] 
Kennes jek Luciæ Pedhersdotter her Eric Biørnssons efftherleffwerske med thette myth offnæ breff ath iek haffwer lagth myn gaardh Backe som rentther viij p d smør ok ligger i Askym [sogn sogn i Askym hæredh med Jens Skytthe Ok ther til skall jek gyffwe hanom iij p d smør til godhe redhe hiem til høstrve Karine Hoghens i ny Løyessæ Ok nar myk eller hanom icke teckes thette skyffthe tha skulle wy syæ hwer andhen eth aar till foren til Ok gaa soo hwer til syth ighen *hwyth ok fry som for wor Til sanhedh her om sætther jek myth jndseylæ for thette breff ok bedes beskedeligh mandz Jon Clausson her fore med myth som gyffwet wor oppoo Molanne Anno dominj Mcdlxxxix jn ipso festo Barnabe appostoli
Bakka j O(s)kimma sokin j *Askynss herrit etc. -
Bytes Breff.
Byfogden, Borgermesteren, en Raadmand og 4 Bymænd i Malmø gjøre vitterligt, at Anders Erikssøn, Borger i Marstrand, fremkom paa Bythinget med Fuldmagt fra Hr. Hans Jenssøn, Sogneprest i Thegneby paa Ordost (Baahus Len), til at sælge en ham tilhørende halv Gaard i Malmø, der nu blev skjødet til Jes Michelssøn, Raadmand sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 7 Segl mangle 4. og 5., de øvrige ere Bomærker.
Alle them thette breff see eller høre læses Helsse wy Oleff Persson byfoget j Malmøge Anders Jensson borgemæster Peer remsnider rathman Hennicke Fickesson Twe Acersson Niels Marthinsson Smith och Jep Michelsson bymen samme stetz ewinnelige med wor herre Och gøre witherligt alle nerværende och kommeskullende meth thette wort opne breff at Aar effter gutz byrdh m cd lxxxnono mandaghen nest fore sancti Knwtz konningx och martiris dagh pa wort bythingh jnnen fire stocke war skicket fore oss och mange flere dande men som ther tha sampnede ware beskedin man Anders Ericksson borgher i Mastrandh haffwende fwlle macth meth opne beseglede breff aff hedherligh man her Hans Jensson sognepresth i Tegneby vppa *Ordoffth j [332 aar1489] Bahwss leen j Norghe En halff gardh her j Malmøge liggendhe pa hans wegne at sellie skøde och affhende Tha framgick for de Anders Ericksson och skøtte j skødh fran for de her Hans Jensson och hans arffwinge till beskedin man Jes Michelsson rathman her samme stetz och hans arffwinge for ne halffwe gardh meth alle sine rætte tilhørelsse liggende her søndher i byen wæsthen thet strede som løber fran sanctæ Pethers kircke och til sancti Jøriens Capelle nordhen nest for de Jes Michelssons gotz som han køptte aff Anders Nielsson i Weerby och Niels Olsson som tha borger war her i Malmøge och søndhen nesth welbyrdugh mantz her Oleff Stigssons gotz, aff Bwlderwp och holdher thenne for ne halffwe gardh j bredhen wd widh stredet aff nør fran for de her Oleffs gotz och i søndher maleskullendes nitten alne jtem bredhen wppe i gardhen pa then wæstre ænde ær atten alne och længden aff øster och i wæster ær to och halffiærdesindztywge alne eth quarter mynne Ffor hwilken for de halffue gardh for de Anders *Erickssons wedherkende segh sannelige pa for de her Hans Jensson wegne athaffwe vpborith och annamith aff for de Jes Michelsson gwld sølff rede penninge och fwlt wærdh swa at hannem ther meth althingis wel at nøgde Ffor then samme skyld tilbant och beplictet for de Anders Ericksson for de her Hans Jensson och hans arffuinge at frii hemble och fwlkommelige til at staa for de Jes Michelsson och hans arffwinge for de halffwe gardh meth hws jordh grvnd och bygningh och meth alle sine rætte tilhørelsse (j) brede och lengde jnctet vnnentagit ware segh ehwat thet helst ær eller neffnis kan fore hwers mantz tiltaal hinder och helppe redhe som ther vpa taale will eller kan meth nogher hande logh eller ræth kirckenis eller wærildz aldelis oordgrant at gøre och for de Jes Michelsson och hans arffwinge her vdi skadeløse at holle til euig tiidh At wy for de men haffwe seet och hørt thette for ne Skøde swa i alle made tilgaa som forscreffwit staar tha haffwe wy meth wilie och witzskab laadeth henge wore jndceglæ nethen fore thette wort opne breff til witnisbyrdh Datum Anno die et loco quibus supra
breff paa then gardh j Calentee stredee som jag køpte aff myn søster Karine Lyderss
[333 aar1489] 
Erkebiskopperne Johannes af Lund og Gaute af Nidaros samt 8 Biskopper, hvoriblandt Hans (Teiste) af Bergen, tilstaa de bodfærdige, der i religiøst Øiemed besøge St. Olafs Altar i Saxkjøbings Sognekirke eller yde Gaver dertil, 40 Dages Aflad for paalagt Pønitents, hviket Diocesanen stadfæster.
Efter Arne Magnussens Afskr. bl. hans Apogr. i Univ. Bibl. i Kbhvn. efter Orig. i Saxkjøbings Prestearkiv. (Se ovenfor No. 75 og 76).
Universis Sanctæ matris Ecclesiæ filiis, ad qvos præsentes litteræ poterint pervenire, Johannes Dei gratia Lundensis, Sueciæ primas, Gauto Nidrosiensis Ecclesiarum Archiepiscopi ac Apostolicæ sedis legati, Nicolaus Roskildensis, Albertus Lubicensis, Johannes Bergensis, Carolus Ottoniensis, Nicolaus Glob Vibergensis, Elerus Arusiensis, Hartuicus Ripensis et Nicolaus Burglanensis eâdem gratia Episcopi, Salutem in omnium Saluatore. Pium ac gratum omnipotenti Deo famulatum impendere credimus, qvotiens ejus fideles ad pietatis opera excitamus. Cupientes igitur, ut Altare Beati Olaui Regis in Ecclesia parochiali Saskøpingh in Lalandia, Ottoniensis Diocesis, congruis habeatur reverentia et honore, et à christi fidelibus jugiter freqventetur. Omnibus igitur verè pænitentibus, contritis et confessis, qvi dictum Altare causa peregrinationis aut orationis visitaverint, missas, sermones aut alia divina officia ibidem audierint, celebrauerint vel celebrari fecerint. qvinqve Pater noster et totidem Aue Maria in honorem passionis Christi flexis genibus legerint. qvi etiam pro usu et fabrica dicti Altaris, seu pro qvibuscumqve ornamentis meliorandis manus adjutrices qvomodolibet porrexerint. Qvotiens præmissa seu aliquid præmissorum devotè fecerint, totiens eis de omnipotentis Dei misericordia, ac Beatorum Petri et Pauli Apostolorum ejus auctoritate confisi, singuli nostrum qvadraginta dies indulgentiarum de injunctis sibi pænitentiis misericorditer in Domino elargimur, dummodo ad id ordinarii consensus accesserit et voluntas. Datum Haffnis Roskildensis Diocesis, Dominica proxima post festum Beati Canuti Regis et Martyris, Anno Domini Millesimo qvadringentesimo octuagesimo nono, nostris sub sigillis præsentibus appensis. Et nos Carolus Episcopus antedictus omnes et singulas indulgentias ratas habemus, et auctoritate nostra ordinaria confirmamus et approbamus . [334 aar1489] 
Biskop Hans (Teiste) i Bergen gjør vitterligt, at han har bygslet sin og Kirkens Gaard Bro i Søndfjord (Kinn Sogn) til en af sine Tjenere mod sædvanlig Afgift.
Efter Afskr. m. Arne Magnussens egen Haand bl. hans Apogr. i Univ. Bibl. i Kjøbenhavn, maaske af den tabte Kopibog for Bergens Bispestol.
Vii Hans med gudz nadh biscup i Bergwen gøre alle godhe mæn vitherligt med thette wart opne breff. ath wi med vart elskelighe capitel ok Kanuke radhe ok samtykt hafue bygt thenne neruerandes brefuisare N. war elskelig tienere. kirkiennes ok ware iord som Bro heter, liggendes i Sundfiord. med allom lutom ok lunindom som til henne ligger ok lighet hafuer fra forno ok nio vthan gardz ok innan ingen *vndir skilde. med sadhan vilkar ok forord. at han skal halde garden ok iorden leighefør ok gifue oos then afgift gredelege som ther plæger af gange *ærlighe. Skal ok fornempde N. bruge *lige ok frælsleia beholde fornemde iord sa længe han lifuer nar han gifuer oos fornemde landskyld ok halder iorden ok garden leighefør. Datum Bergis etc.
Borgethingslagmanden Thormod Jonssøn tilkjender Helge Jonssøn Kosthold af Olaf Ormssøn, der ikke medbragte sine Breve og ikke vilde give sig i Rette, uagtet de vare stævnede til denne Dag angaaende Klavestad (i Skjeberg).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (ved Bytte med svenske Rigsarkiv Septbr. 1900). Levning af et paatrykt Segl i grønt Vox.
Ollom mannom them som thette bref se æder høyre sender Tormod Jonsson Bargetings lagman q. g. oc sinæ kvnnict giarande ad a torsdagen nest eftter Paalsmesso anno domini M ocd o lxxxx ta kom a raastovon for megh Helge Jonsson oc talade til Olaf Ormsson eftter ty the vare at dømder en Olaf [335 aar1490] svarade ad han ej hafde sin bref ther oc ej vilde han give segh j rette sagde jegh ta Helge kosthold vnder vj men dømde the samstvndes ad Olaf skal give Helge Jonsson ii øre for hvar miil jegh laglige til krafder lagde jegh annet slikt til a lagenne vegne oc konongen jjjj mark j domrof oc have them loked jnnen manet fra tenne dagh til sans her vm tryker jegh mit jnsigle far thette bref som fyr sigir.
Claustad bref
Severin Knutssøn, Kannik ved Mariekirken i Oslo, kundgjør, at han paa Irikstad (nu Irstad) i Romedal 28 Februar 1490 i 4 gode Mænds Nærværelse tilveiebragte et Forlig mellem Arvid Throndssøn af Dodreim (Dørum i Vang Sogn) og hans Maag Arne Thoressøn, hvem Arvid ønskede fjernet fra Gaarden men dog tilgav for Jomfru Marias Skyld, hvilket Forlig atter stadfæstedes paa Germestad (i Stange) paafølgende 5 Marts i Nærværelse af en Lagrettemand fra Ridebo (Vang).
Efter 2 Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kjøbenhavn. Orig. kjendes nu ikke. (Se Dipl. Norv. V No. 874).
Ollom monnom them som thetta breff sea ædher høyra helssar ieg Seuerin Knwtsson canick at Marie kirke i Oslo kierlige meth gudhi kwngiørandes at ieg war oppa Jrigxstad som ligger i Romdall wppa Heidmarken fyrste swnedag i fasthu Anno domini Millesimo quadringentesimo nonagesimo j full wmbode canickeness at for de Marie kirke at bygge theire oc commvnes iarder ther sama stadz oc war ther tha nerwarendes thesse efftherscreffne gode men Trond Biørnsson Jon Gunnarsson Torbiorn Asbiørnsson oc Awdhun Trondesson hoss megh oppa for de gard Jrigxstad kom ther tha till oss beskelig man Arwit Trondesson aff Dodreim oc hans magh Arne Torerson Haffde tha for d Arwith mange ord mod Arne oc wilde io endelige haffue honom aff for de gard Dodreim oc ey lenger tilstande eller holde then packt oc samwarelsse som the bade haffde giort till samen them j mellom bade tha forscreffne men oc ieg at the skulle forlikess well oc skiffte gott hwer med andhen thii at the ware sa ner kompne tilhope at then eine haffde then annarss barn i senge Sidhen at the haffde skifft mange ord tilhope oc danne [336 aar1490] men ba#de them forlikess well om alle ærende som the haffde till hope Sagde tha Arwid for d wilt thu faare fra meg oc skiffte gott meth meg tha will ieg gerne skiffte gott med teg oc thu skalt nyde mith barn gott ath Stod tha for de Arne vpp oc bad Arwith fore gudz skyld iomfrw Marie skyld oc fore the dande mentz bøn skyld at han skulle giffwe honom till alle the skulder saker oc ærende som han kunne honom till tale i noger madhe oc gaff so honom ein triggiælod skedh Stod tha Arwid opp meth opprackte hender oc sagde fore iomfrv Marie skyld will ieg altiid bade gerne giøre oc lata lagde the sa bade hender till hope oc Arwid for d gaff Arne sin mag qwitt frii ledug oc lawss fore alle the skulder pennig eller godz saker eller owilliæ awund eller wrede som them noghen tiid mellom haffde waret j hwat made thet helst kunne ware oc alltinges akiærelawss bade fore segh oc sine erffwingiæ oc framdeles fore hwariom manne sa well om iordegodz som andre penninge bade om lawst oc fast oc j same handerband loffwade tha Arwid for d Arne alle the iorde breffwe som han haffde fore Tompther som for de Arne tha haffde kypth aff Arwid oc war tha offwertalet oc forlickte om første peninge oc siiste oc alle the ther j mellom ware som j kawpp theira kom sa at Arwid for d lod seg well at nøge som fire sigher Jtem om friedaghen nest effther komme tha till Germæstad for de Arwid oc hans søn Amwnde oc haffde met seg Haluardh Haluardsson lagrettisman j Riideboo oc giorde ther tha sama handerband annen reysse alle try till hope Arwid oc hans søn Amunnd met for de Arne om alle forscr ne artickla ligerwiiss ord fra ord som the førre giorde som fyre sigher huilke som wbrygdelige skulde holdes oppa alle siidor men tha j sa made at haffde for de Arwidh giffuit sin mag Arne meyre en skellickt war tha skulle han wederligge the andre twa sine sønner met noger god williæ. gaffwe ether thingh slickt som honom syønist oc kwnne astæd komme oc ther met ware the wel satthe oc forlickte om alle ærende. Till sannind her om tha setther for de Halward Halwardsson siit insigle met myno fore thetta breff so giort er aar dag oc stæd som fore sigher.
[337 aar1490] 
Erik Amundssøn, Lagmand i Throndhjem, kundgjør, at han i Nærværelse af Erkebispen og Rigsraaden Hr. Nils Henrikssøn (Gyldenløve) dømte i en Sag mellem Martin Jonssøn paa sin Hustrus og Versøsters Vegne samt Hustru Birgitte i Vesterhus (Jemteland) angaaende en Del af denne Gaard, som hun havde indløst af sine Frænder Olaf og Erik i Sande, og som nu tilkjendtes hende mod at betale Martin 14 Alen Deventer, som skede nogle Dage derefter.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. 4 Segl, hvoraf 1ste Vaaben (med Ruder og Slanger). Sigillat. forb. m. Brev No. 264 ovenfor.
Allom monnom them som thetta breff see æller høyre Sendher Erik Amundsson lagman j Trondeim Q. g. ok sine kwnnukth gørendis med thesse mine opne breffwe Anno dominj M cd *nonogesimo fredaghen nesth epther sancte Botolffs dagh kom malempnæ fore mik ok lagrettene a Frostetinge aff Iemptelandh affwer warendis minom herre erchebispen ok herre Niels Hendrikson riddere oc rikensens radh aff einne halffwo Marthen Jonsson j fullo ok laglighe wmbodhe sine hustrv ok wersyster wegne en aff andre halffuo hustrv Birgitta j Westherhws kraffde for den Marthen mik ther tiill ath iek skulde flij honum lagh ok reth fore then til tala som han haffuer til *Werstherhws pa sinne hustrv wegne ok wersyster Ransakadhe wj tha hustrv Birgitta breff ok biwissningh ssa ludhendis ath hon haffde løsth aff sinom frendom Olaff j Sande ok hans brodher Erik beggis theiris parth j Westherhws ok æpther thy ath the salde hustrv Birgittæ sin odalssbyrdh j for de Vestherhws tha tykthe oss thet laghom light ath ware med Marthens samtykkiæ ath hustrv Birgitta skulde giffue fornempdom Marthen xiiij alne Defwenders krwmpet ok affwer skoredh ok thet fornempde Deffwenders bitaledhe hustrv Birgitta for dom Marthen tiisdaghin nesth ther epther j Trondem ok ther med gaff for de Marthen wp alle tiil tale ok odals byrdh som han haffde till Westherhws wppa sinne hustrv ok wersyster wegne badha med jaa ok handerbande, med thi skilorde ath er thet saa ath Vestherhws verder falth tha skall thet [nesthe odalsmannom stande til lausnar epther laghom Tiil yttermer wissan ok sanindh her wm thesser settergerdar tha heingiær for de Marthen [sit Tomas Iwthe Jon gulsmidh Radmen j Trondeim sin insigle med minne fore thetta breff som giorth war dagh ok aar som fyr seighir.
[338 aar1490] 
Jens Knutssøn (Tre Roser) gjør vitterligt, at han har mageskiftet sin Gaard Forssem (nu Forsen i Skaraborgs Len?) til sin afdøde Hustrues Fader, Hr. Aage Jenssøn (Svarteskaaning) mod Gaarden Tredesberg (Skaraborgs Len).
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 3 Segl mangler sidste.
Alle men thette breff høre eller see Hilsser jak Jens Knwtsson kerlige med gud gørendis alle witherligt med thetta mith opne breff at jak haffuer giort eth venliget jordhe skiffthe med velbyrdig man her Aghe Jensson riddere myne hustrvs fader Arffrydh gud hennes siæl nadhe j swa mathe at jak haffuer honom wnt oc till ewerdelige æghe vplathit en min gordh Forssem i Forssemæ by for en gordh Trædisbergh hulkin gordh han maa nw stragx anamme styre radhe ok alleledis sik till nøtthe bruka Thy affhender jak mik och alle myne arffua for de Forssem och tilægner them her Age och hans arffua till ewerdelige æghe med tompt hws jordh ager ængh Skog fiskerij torpe och torpestæder qwærn och qwærnestader jnthe vndan taget som till for de gotz aff alder tillegat haffuer oc æn tilligge kan æ hwat thet helzt nempnis Skedhe thet och swa som gud forbywde at thetta gotz sompt eller alt affginge her Aghe eller hans arffua med nogen reth eller landzlagh Tha tilplikter jak mik med myne arffue at vederlegge her Age eller hans arffua swa got gotz igen [legge med lighe myken renthe och j swa godhe leyæ jnnan sex vikor ther epter thet wore honom fran gaat Oc giffuer jak herritzhøffdingen fulla makt i thet herrede gotzit j ligger at fasthe och ful skæl gøre her Aghe pa for ne gotz Forssen nær han eller hans visse budh ther wppa æskendis worder ligerwiiss som jak selff nærwore Till thess breffs mere visse och høgre forwaringh Beder jak velburdige men Lindorm Biørsson lagman i Vestergotland Karll Bentsson at the henge theris jnsigle wiidh thetta breff med mith eget giffwit j Scara Aarum epter gudz byrd Tusendhe fyræ hwndrat nytighe pa sancti Bernardj dagh etc. etc. etc.
Breff på Forszom som Jöns Cnuttsøn bårtt bytte med her Åke Jönson,
[339 aar1490] 
Jøns Knutssøn (Tre Roser) gjør vitterligt, at han har gjort Mageskifte med sin Søstersøn Nils Posse, der erholder Gaarden Halby i Aasehered (Näs Sogn) mod Gaarden Hunsala i Rakkeby Sogn (Kållands Hered).
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. 3. Segl vedhænger, utydeligt.
Alle the Dande men som thetta [bref]f see heller høra Helsar Jach Jøns Knutson kerligh med gudh Gør jach allom vitherligith med thetta mit opne breff ath jach haffuer giorth eth venligith och jamlikith(?) garda skipthe med min kere systherson Niels Pose sa ath han skal haffua en min gardh j Halby ssom ligger pa . . . th [j] Asahæredh och ræntar arlige iij pundh smør Och jach skal haffua en gardh aff for da Niels Pose j [gen] som ligger j Hvndhzsala pa Qvallen j Rakkaby sokn som rænthar och iij p(u)ndh smør th[y] afhændher jach for de gardh Halby fraa mik och mina arfua til for de Niels Posa och hans arfua til æwerdeligha ægho Til thessens breff stadfæstilse och ytermere forvarningh bed[er] jach wælburdigh mans jnsigle #Knut Biørnson hæradz høfdinge i Asahæradhe och Borqvardh Hanson hæradzhøfdinge pa Kallen med mino eghno hengiandes nidhan fore thetta breff Screffueth paa Faalom Anno domini Mcdlxxxx die sancti Nicholai episcopi et confessoris
Arvid Sjurdssøn i Lilleby gjør vitterligt, at han har solgt til velbyrdig Mand Nils Posse sin Gaard Lilleby med en tilliggende Ødegaard Graarød i Borge Sogn i Aamord Skibrede for 80 norske Mark, som han har oppebaaret.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (ved Bytte med svenske Rigsarkiv, Septbr. 1900). Remme til 4 Segl, der mangle. Se Dipl. Norv II No. 885. Brevets Beskaffenhed synes at antyde en Forfalskning.
Alle them som thetta breff se ælle høre hilsar iak Aruith Sivrdson j Lillaby kerlega med gud gør iak alla vedirlikth med thetta mith opne breff ath jak hauir salth ok opladith velbørd(i)gh man Nils Possæ min gardh Lilaby ok en* ok een ødegardh ther til som hedir Grarødh med alle sine til liggilse(?) *til liggilse som til lig [340 aar1490] liggir ok liggith hauir fra forno ok nyo vttan gars ok innan med løtum ok lundum som bædre ær ath haua æn missta ok liggir vttan *skus i Borgha sogin i Amardh skebredh fore atta sins tyo nornæ mark, ok kennis iak haua op borith forssta penningh ok sissta ok alla thy i mellan swa ath mik vel ath nøyar thy aff he(n)dir iak mik foor nef(n)de goz fra mik ok mina æruinga ok vndir Nils Posse ok hans æruinga til æverdeleka ægo ok alsz odalsz, til ytir mere visse ok bædre foor varingh hengir iak mith insile fore thetta bref ok bedir iak hederlik man her Ivar Ioanson ok Gudbrandh Thorson ok Olaf Gris i Kølbergh insile med mino fore thetta bref skre(u)ith i Sægersta Anno dominj Mcdlxxx opa thet tinda
Jegh Niels Polle bekendis medh thette myth ne(r)wer(en)dis obne breff ath jegh hawer soldh och opladeth erlegh och welbørdygh man [Nie]ls Clausson ii aff myne garde tiil eth geen køp ffor ffyrsyndhthyiwe mark och xvi #/pund/ i hwerie mark then enne legher j Barne herret j Byia j Skarstadh soghen och andhen gordh legher paa Falen j Badhen och gywer hware there j landskyldh iiij pundh smør om areth thy aff hendher iegh megh ffor de gaardh och myn arwyngh och tiil egner Niels Clausson thennem och hans arwynge tiil thesso jegh eller myn arwyngh thennem gen kunno fforneffnde(?) . . . tiil . . .
Michel Jonssøn erklærer, at da han og hans Hustru nu ere gamle og sygelige, har han skiftet løst og fast Gods mellem sine Døtre Asta og Birgitte og med sin (øvrige) faste Eiendom givet sig ind til sin Maag Peder Jonssøn til Forsørgelse for Levetiden.
Efter Orig. p. Perg., tilhørende Pastoratsadjunkt E. Modin, Ytterhogdal i Herjedalen. Spor af 2 paatrykte Voxsegl.
Helsoor j gudhei ollom Danda Mannum som mit opnæ Breff ffore komandher vardher Thetta kenniss jak Michiel Joonson ath jak gørss nw en aldhrugher man och kra(n)ker arbesslithen och min hwstru tesselikias Jtem haffuer jak beytath millan minum dytthrum Astha och Byrgittha j leysseyrum och fastum huar sin del sum them bordhe haffua aff fadherss geor [341 aar1490] dhæ Jtem haffuer jak lach(t) fore mik ok mina hustrv alla mina fasther egher in til min magher Pedher Ioonson os til forning til Bryd och kledhum saa lengia vy leffua maa jthem oc efther min døøth tha vnnar jak minum magher Pedher Joonson til euerdherlika egher och hans Barnum om the gyrra oss forning til døtdher dagga jtem frelssar jak hwnum och hans ervinghum til everdhelikaa egher j vattha och j thyrra fore fødhum och offødhum jnggan ath talla efther min døø Georth och giffuit i mina soken i lilla Herdal Anno dominj Mcdlxxxx scriffuit vndher danda mane incigil Gunnar Hilligiason och Ioon Arneson
Fem Væbnere og Borgermesteren i Skara gjøre vitterligt, at Fru Ingerd (Jensdatter), Laurens Snagenbergs, Efterleverske, paa Begjæring af velb. Mand Nils Klaussøn (Sparre), Høvedsmand paa Elfsborg, bevidnede, at velb. Mand Eggert Grubendal i hendes Nærværelse paa Elfsborg for mange Aar siden solgte alt det Jordegods, han da havde frit i sit Værge, til Nils Klaussøn mod at beholde det i sin Levetid, og at Fru Ingerd paa Forespørgsel dertil gav sit Samtykke som Eggerts nærmeste Arving.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. 3 Vaabensegl og 1 Bomærke vedhænge. (Se følgende Brev).
Wij effter ne Arffuid Knwtsson Hans Swensson Jens Dauidsson Gudmwnder Torbiørnsson Anders Beyntzsson wepnere oc Hareldh gulsmyth borgemester j Scare Gøre alle witerlicht meth thettæ wort nerwarendes opne breff at aar effter gutz byrdh thwsende ffirehwndretde Nytighe paa thet andræ aar mandaghen nesth effter worfrw dagh assumpcionis, j Swarte brøthre closter j for ne Scare vare wij tilkraffde aff welbyrdigh man Niels Clauesson høffuitzman paa Elffwesborgh athøre noghen ordh aff welbyrdigh qwinnæ ffrw Jngerdh Her Laurens Snawenbergx effterleffue Tha atspwrde for ne Niels Clauesson hennæ om hwn fullelige tilstodh at welbyrdigh man Eggerth Grwbendall j hennes nærware paa for de Elffuesborgh solde hanom alt hans jorde gotz som han paa then tiidh hadhe friit j sinæ wære hwar thet helzst liggendes war etc. Hwilket hwn sagde jaa oc giorde sin helgens edh ther vpa at hwn war ther næær manghæ aar tilforen forlednæ Oc hørdhe ther vpa at for ne Eggert vplodh oc solde for ne Niels Clauesson alt hans jordegotz ffraa sigh [342 aar1492] oc sinæ arffuinge hwar som thet helzst liggendes war som forscreffuit staar Meth saa skiell at Eggerth sculle selff nyde for ue gotz j sin liiffs tidh Oc ytermere sagde hwn at Eggert spwrde hennæ til om hwn wille samtycka thettæ samme køøp effter thij at hwn war hans rettæ arffuinge Huilke ærende hwn sagde sigh aldeles haffue samthyckt oc æn nw fullelige tilstadh Oc kendes hwn for oss at for ne Niels Clauesson hadhe giorth hennes fullo nøghe ther ffore oc ytermere sagde for oss at hwn ickæ hadhe formodit at hustrv Ragnild eller nogen annen sculle haue kannet sig til atware hans arffuingæ Till thess ytermere wisse oc meræ forwaringh at hwn saa berætte oc tilstodh for oss j alle made som forscreffuit staar Thet withne wij forscreffne meth wore jncigle meth weliæ oc withskap hengendes nethen fore thetta breff Som ær giffuit aar dagh oc stedh som forscreffuet staar
Ingerd Jensdatter gjør vitterligt, at hun har solgt til velbyrdig Mand Nils Klaussøn (Sparre) i Vik alt, hvad der er hende tilfaldt efter hendes Frænde Eggert Grubendal, deriblandt ogsaa Indløsningsret, til hvad der af hendes Arvegods maatte staa til Løsning.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 7 Segl vedhænge de 4 første (Vaaben) hele, 5. mangler, 6. og 7. helt utydelige. (Se foreg. Brev).
Alle mæn thettæ breff see eller høre læse Helsser jach Jngerdh Jensedotter kerlige meth wor herre oc gør alle witherlicht nerwarendes oc komesculendes at jach meth myn ffrij weliæ oc beradhen modh kennes mich athaffue vpladeth solth oc aldeles affhenth ffraa mich oc mynæ ærffuinge Oc meth thettæ mit nerwarendes opne breff Tileghner oc j hænder antworder Erligh oc welbyrdigh man Niels Clauessøn j Wiik oc hans arffuinge till ewerdelige eyæ atnydhe oc beholle alle myne eyædeler oc rættigheth som mich ær tilfalleth eller tilfalle kan effter myn kære frænde Eggerth Grwbendall gudh hans siell nadhe j alle the jorde gotzs han atte løsth og fasth pant oc eyædoms gotzs, thet som han ffriith j synæ wære hadhe hwat thet helzst ær jnchtet vnnen taghet Oc skal for ne Niels Clauessøn haffue full macht mit byrdhe gotz inatløse effter for de Eg [343 aar1492] gerth Grwbendall hwar som thet helzst liggendes ær thet som till løsen staar etc. Oc kennes jach j thettæ for ne mit opne breff at for de Niels Clauessøn haffuer giorth mich føllesth ther fore saa at mich j alle madhe wel nøgher Till thess ytermere wisse oc mere forwaringh hengher jach mit incigle meth weliæ oc widskap nethen fore thettæ breff meth flere tessæ effter ne godhe mentz jnciglæ som jach ther om til withnesbyrdh betheth haffuer Som ære Arffuid Knwtzssøns j Torp Hans Swenssøn(s) j Heggetorp Jens Dauidssøns Gudmwndh Torbiørnssøn(s) Anders Beyntssøn(s) wepnere oc Hareldh gulsmytz borgemester j Scare Datum Scare Anno Domini Mcdxcij o feria 2 a infra octauas assumpcionis beate Marie virginis gloriose
Egert Grupendal
Jøns Knutssøn (Tre Roser) og hans Hustru mageskifte en Del Gaarde i Kollandshered til Nils og Knut Posse mod 4 andre Gaarde.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 3 Vaabensegl (1. med 3 Roser, 2. og 3. med Sparre) vedhænge.
For alle the thetta breff kan koma kænis jak Jønis Knwtzson oc myn kære hwstrv mæd thetta vorth nærwarandis ypne breff ath iak haffwer giort eth venligh ok lagligh iordhe skiffthe mæd ærligh och velborne mæn Nilis Pose oc Knwt Pose mæd swadana vilkor oc ffor ordh ath jak skal foo thøm iiij gordha j en by som heter Vonga som ligger j Kollandz hæradh iij gordha the rentthe vj pund smør hworthere oc j gord rentter iij pund smør och eth torppe tær samastads rentter ij pund smør ok skal for de Nilis Pose och Knut Pose ffoo mik oc mine hvstrv jgen thesse effter scriffna godz som ær først en gord som ligger j Mæluplandhe by som Swen Siwrdson bor oppo giffuer iiij pund smør oc ij t or korn ok j gordh po Ruden j sama sokn som renter iiij pund smør och ij t or korn som Jwan Ericson oppo bor oc j gord oc oppo Ruden j sama sokn som Jønis Person bor oppo som giffwer vj pund smør oc ij t or korn oc j gord j Haldhe by j Ose hæradh giffwer iij pund smør holkit skifthe jach haffwer hær j godhe manna nær vara gyorth mæd myn(e) venis rod oppo bodhe sidher oc om wore at nogod aff for de [344 aar1492] rentt kundde mi(n)skas oppo nogræ sydo tho skal thet vp fillas oc bytet thet skal sto stadu(c)th och fasth til æwegh tiid oppo bodhe syder ty aff handdher jac mik oc myn kære hvstrv och hennes arffwa oc til engnar ærligh oc velborene mæn Nilis Pose oc Knwt Pose och theres arffua til æwerdeligh tiid och giæffwer jach hæradz høffdingh fulle mackt skøthe oc skælæ som lagen giffwer til meræ visso oc vitnis børd tho henger jach mith *inselgh neden ffor thetta breff oc bider jac ærlig ok velborene mæn hær Nilis Faderson Bent Faderson om theras inselgh Screffuid oc giffuid Anno dominj Mcdlxxxxij jpso die Symonis et Jwde
Jth skyftes breff med Iøns K(n)wtson Niels Pose om Wænghe
Fru Ingerd Jensdatter, Hr. Laurits Snagenbergs Efterleverske, gjør vitterligt, at hun har solgt til velb. Mand Nils Klaussøn (Sparre) i Vik en Gaard i Lillehovet i Bokenes Sogn ved Dragsmark Kloster for 30 Mark i svenske og danske Hvider men forbeholder sig Gjenkjøbsret.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af de 3 vedhængende Segl er kun 1. nogenlunde tydeligt (en Baad ?) (Jfr. No. 311-12 ovenfor).
Alle mæn thettæ breff see eller høre læse Helsser jach Jngerdh Jenssedotter Her Lauris Snawenborgx effterleffue kerlige meth war herræ oc gør alle witerlicht nerwarendes oc komesculendes at jach meth myn ffrij weliæ oc berath modh kennes mich athaffue vpladeth solth oc affhendh fraa mich oc mynæ arffuinge oc meth thetta mit opne breff tileghner oc aldelis j hænder antworder Erligh oc welbyrdig man Niels Clauesson j Wiik oc hans arffuingæ til ewerdelige eyæ atnyde oc beholle en gardh liggendes j Lillæhoffwith j Bogheness sogen wid Draxmarcke closter som Asmwndh nw vdj boor skyller arlige iij tynner malth Meth alle thenne for ne gardz rettæ tillager som ær tompt oc tomptæstadh agher ængh skogh marck ffiskewatn ffægangh woth oc thørt jnnen marckes oc vden alt thet som ther nw tilligger oc aff alder tillighet haffuer jnchtet vnnen taghet ffor huilken for de gardh jach kennes mich op haffue boreth til myn fulle nøghe aff for ne Niels Clauesson xxx mark [345 aar1493] swenska danske hwidhe etc. Thij tilbinder jach mich oc mynæ arffuinge ffor de Niels Clauesson oc hans arffuinge thenne for ne gardh meth alle sinæ rettæ tillagher som forscreffuet staar at frij ffrelsse hemlæ oc fulkomelige tilatstaa til ewerdelige eyæ behollesculendes ffor hwarss mantz hinder eller tiltall Dagh meth sadanne forordh Om jach eller mynæ arffuinge theckes for ne gardh igen haffue Tha skal han staa oss til eth friith genkøp for sadanne en swm penninge som forscreffuit staar Til ytermere wisse oc mere forwaringh lader jach meth weliæ oc widskap henghæ mit jnciglæ nethen fore thettæ opne breff meth flere tesse effter ne gode mæntz jnciglæ som jach ther om til withnes bethet haffuer som ære Bertel Persson hæretzhøffding j Collantzhæreth oc Ralandh Maghensson hæretzhøffdingh j Askiemshæreth wepnere Datum Anno domini Mcdxciij o ipso die beatj Blasij episcopi
breff om en gaard i Nørige -
benemd lille Hoffwed her Niels Klasson(s) køp
Vidnesbyrd om, at Peder og Andres Olafssønner i Sande skjænkede sin Odelsret i Vesterhus til Upsala Domkirke og Biskopsbord, da Erkebiskop Jakob af Upsala visiterede ved Brunflo Kirke.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. 1. og 3. Segl vedhænge, utydelige. (Jfr. No. 264 og 306 ovenfor).
Allemen som thetta breff see eller høre skal vittherligith wara ath thentiidh Verdugasthe fadher j gudhi Ærchebiscop Jacob hii Vpsala hwlth sith æmbithe widh Brwnflo kirkio Anno dominj etc. xciiij jpso die sancti Vincencii Tha kænnomps wy her æpther screffne Pedher Olafson och Andres Olafson j Sandhom med godwilia ok beradna moodhe giffuidh warth fwlla jaa ok samtykkie waara odalzbørdh som wy haffdhom til Westherhws Thy skyliom wy vndhan oss ok warom ærffwinghom och tilængnom wy Sancte Erix domkirkia och til biscops boordhe ther samastadz til æwerdelega ægho ffor oss och wara forældhra til æwerdeleca siælagangh Til meera sannigdh ok bæthre forwarii(n)gh Tha næmpdhe lensmannen Niels Pedherson ottho fastho som swa heethe Larens Jngemundson Steen Pederson Kætil Olafson Mattis j Walabakka Olaff hii Grythe Magnus [346 aar1494] Nielsson Kætil hi Guthestadhom och Magnus Olaffson Vitnismen Pedher hii Hagha Magnus ibidem och allom soknabondhom nærwarandhe och a hørandhe oppa samatiidh Til meere visse och stadfestilse her oppa hengher jach for ne Pedher Olafson mith jncigle ok jak Andres Olafson bedhis beskedelighe manna jncigle Magnus Nielsson ok Kætil Olafson mædhan jach siælffuer ey jncigle agher Screffuith aar och dagh som forscreffuidh staar etc.
Tolv Mænd kundgjøre, at de dømte i en Sag mellem Niklis Hafthorssøn paa den ene Side og paa den anden Per Jonssøn og hans Broder Enar, der ved Vidner bevistes at have solgt til Niklis østre Gaarden i Akereng, hvilket Salg da blev stadfæstet.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Brevet har havt 3 Segl, der mangle.
Alle men som thetta breff se æller høra helsom vy her effthernemnas Marthen j Øy Lars j Kluxas Per i Swensas Thore j Jacopsas Siurdh j Hara Olaff ibidem Henrik ibidem Per i Torp Lars i Kalppestadhe Andhers j Stamnager(d)he Fasthe j Anghilstadhe Kætil i *Gaustestadhe kerlig med gudh kwnnocth gørom ath vy varom i dom nemde pa vart laghting a Sprothede arom effther gudz byrdh etc. nonagessimo iiij o j myllom Niclis Hafftorson pa then eno /-j/ wo pa then andre /-j/ wo Per Jonson ok hans brodher Enar om en /-j/ wan gardh som Akerængh hether kraffwom vy fornemde doms men ther(e)s vithne komo tha fram twa beskedhne men som sa hetha Magnus Nielson ok Olaff Stenson ok sworo fullan bokaredh ath for de Niclis Hafftorson køpthe adhernemda østra gardhin j Akerængh med syna pæni(n)gga [som han vpbar for sit odal ok betaladhe førstha pæningh ok sidhersthe thy dømdom vy thet køp stadhught ok fast ath bliffwa effther thenne dagh hwar thet rywffwer eller rywffwa lather swere xij manna domroff ok laghma(n)s orskord om ey annadh sannare fyns til mere wisso hænggyom vy var insighle som ær Magnus Hanson Maghnus Nielson Olaff Stenson nidhan vndher thetta breff
[347 aar1495] 
Jens Jenssøn (Skanke?) af Vaaben erkjender, at han har solgt til erlig og velbyrdig Mand Peder Knag to Gaarde ved Navn Trosnes i Grumshered i Vermeland, der i aarlig Afgift erlægge 11 Pund Smør og 13 Spegelaxe, for 88 Mark i Stockholms Mynt, som han har oppebaaret.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 3 Segl vedhænge (1. Skankevaaben. 2. en Vinge. 3. et Hjortehoved). (Jfr. No. 320 nedenfor).
Jak Jens Jensson aff wapn kennis apenbarlighe med thette mit nerffuarendes opne breff ath iak med myn frij wilia oc beradhit moth haffuer saalth hembladh oc vplatit Erligh oc welbyrdugh man Peder Knag two myne gardha som heta Trosnes liggiendes i Grwmsh(e)rratt j Nora sokn j Wermelandh hwilka two gardha som rænta huart aar xj pund smør oc xiij spikelaxa ffor nytie mark two mark mynne j godhe gilde Stokholms mynt ørtugha taall som nw i Vplandh genge ock geffwa ære, Huilka forscreffne two mark mynne æn nytie jak kennis mik alleledhis till godhe nøye haffua redheligha oc klarlighe vpburitt. Thij affhender jak thesse for de tw gardha fra mik oc myne arffuinger oc till eghnar thøm for de Peder Knag oc hans arffuinger alleledhis ok fulleligha till ewerdelighe egha vttan alt arght hinder eller hielperedhe oc vttan alle nye fwnder oc gamble med aker oc ængh skogh oc mark Strøma oc fiske watn j wato ok thørro engo vndan takno som ther nw till ligger oc aff alder till leghit haffuer frij ok frælst oc wklandrath for alle the som ther wilia eller kunne vpatala Wareth swo thet gudh forbiwdhe ath thesse for de two gardha for ne Pedher Knagh i nokra matte aff ginge med nokon lagh eller rætt. Tha tillplichther iak mik oc myne arffuinge for de Pedher Knag eller [hans aruinge swo godhe two gardha ock i swo godhe beleghe med swo godhe renta igen widherlegge jnnan vj wiker ther nest efftir som laghin jnne holda. Till mere wisse oc høghre forwarningh. tha haffuer iak bedhit thesse Erligha oc welbyrdughe men om theris jncegle atlata hengie nedhin thette breff med myno eghno jncegle vppa thet ath thette køp wbrytelighe holdas skall Som er Oleff Biornsson laghman i Wermelandh oc Anders Ericsson wepnare Som giffuit oc screffuit ær j Arbugha pa Mandagin nest effter sancte Pawels dagh Anno domini Millesimoquadringentesimo Nonagesimo quinto. [348 aar1495] 
Throsnes i Wermeland -
Nagre breff paa Lattinnaa, etc. -
[Ch]ristus Amen Deus in adiutorium
Magnus Hanssøn, Lagmand i Jemteland, bevidner, at han i Brunflo Kirke hørte Presten sammesteds Hr. Lafrens, Provst over Jemteland, tre Gange opbyde Vesterhus til Kjøbs for dem, der maatte være arveberettigede dertil.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Seglet vedhænger, noget utydeligt. (Jfr. No. 264, 306 og 315 ovenfor).
Thes bekenniss iak Magnuss Hansson lagman i Iempteland meth tesso nerwarandis opno breffwe ath iak ner war ok oppa hørdhe, j Brwnflo kyrkio ath hedherligh man herre Laffrens kyrkioherre ther samastadz ok prowsth offwer Iempteland bødh wp Westrwss laglighe thil køpss allom them som ther vare skylle eller thilborne Thetta ffornemna wpbodh giordhe han tre resor allom kyrkio almoghanum nerwarandis Thil ythermera skel ok san vitnisbørdh hengher iak mith insigle nedhan vndher thetta breff ssom giorth var oppa lagmanssgardin i Hangnastadh Arwm effter gudz børdh Twsandha fyrahvndrath nighietighie pa thet femthe areth sswnnedagin nest effter sancti Erikss dagh
Vestrvs
De tydske Kjøbmænds Oldermænd i Bergen tilskrive sine tre Prokuratorer i Lübeck angaaende sine Ønsker med Hensyn til forskjellige Pengeforhold, Skibsrederi, Udbetalinger, Borgen, Regnskab, samt om Skipper Knud, der har ført en Drabsmand bort fra Landet, om Gert Bonhof, om Fiskevarernes Pakning, om Fragten af ledige Tønder, om Skrivematerialier m. m.
Efter Orig. p. Papir i Bergefahrer-Arkivet i Lübecks Handelskammer. Fol. pat. med Spor af udvendig Forsegling. Hullet. (Jfr. Hanserecesse 3. Abth. 1477-1530, bearb. v. D. Schäfer III S. 256).
Vnnszen fruntliken denst myt begeringhe alles guden touoren. Erszsamen besunderen guden frunde. Juwe antworde [349 aar1495] vppe vnse scriffte van desseme vnde deme vorgangenen jare juw gescreuen hebbe wy entfangen vnde tho guder mathe vorstanden, dar jnne gij vnder anderen beri[cht]en dat gij dat takel van des kopmans holke myt touwe harnsche bussen vnde alle dat dar tho horet vorkofft hebben, vor dre hundert gulden, vnde dat gelt gelecht. an eyn veirde parth schepes, myt Symon Jonszon, vnde gy befruchten juw, dat gij dar nicht konnen mede tho dyken etc. Derwegen voge wy juw tho wetende, dat de kopman vnde wy, neynerleyewysz, hoger reden wyllen, dan so vele parthes, alse vppe sodane takel vnde touwe myt syner thobehoringhe komen wil, dar kome dan so vele parthes vppe, alse jd lijck is, wente de kopman hefft des holkes haluen schaden noch gehath, alse juw vnde velen kopluden wol witlik is, wo jd darumme js, Ock is de kopman noch vaste to achteren vnde jn merckliker schult, dat he neyn redegelt an schepe leggen kan. ehr dertijt dat sodant betalt js etc. Vortmer guden frunde so gij schriuen van deme ouerkofften gelde, alse nu vppe wynnachten negestvorleden, scholde vthgekomen hebben, dat sodant so clare nicht tho engeyt v#ude dat gij derwegen nicht mere dan vij c xxvij mark entfangen hebben etc. Derhaluen guden frunde is vnse fruntlike bogere, dat gy juw myt deme scharpesten an de jenne holden, de hijr jnne vorsumelick geworden sin, dat se den houetstol myt der renthe vornogen, vnde se neynerleye [wysz slippen, Jn deme se bynnen Lubeke radt vinden konnen wente by sodane beschede hebben se des kopmans gelt entfangen, vnde iffte gij desses van allen nicht konden bekomen so schriuet vns myt den ersten, namen by namen war sodane ghebreck ane is, vppe dat wij hijr des kopmans gelt van oren guderen vorforderen mogen, vnde were an deme holke so vele nicht vorsehen gewest, so were de kopman touoren gewest dar he nu tho achteren is etc. dat wij dar nu by laten moten, god mote vortan alle dinck tome besten vorfogen etc. Jtem wo wij jd werden holdende, myt Johan Syl Dyrick Melxstere vnde myt oren borgen, dar wylle wij juw, (wilt god) toer kopsteuen bescheyt van schriuen, dergeliken van zeligen Hans Nyssels saken, van den clenodien tho Bosten etc. vnde iffte gij derwegen vth Engelant noch tijdinghe worden krigende, wyllet vns vorwitliken, vnde bouen alle guden frunde, so schriuet vns nu clare rekenschuppe, alse wy vaken van juw begeret hebben etc. Ock guden frunde so gij schriuen [350 aar1495] dat gij van schipper Knute borgen bogheret hebben, derwegene dat he toer kopsteuen negestvorgangen morderes hijr vth deme lande gevoret h#adde etc. Dar konne wij juw nu vordere nicht vpschriuen, nach deme Hinrick Engelke noch nicht toer stede gekomen is, sunder wyl he juw neynen horsam don jsset dat he hijr toerstede komende werdt he en schal beide van der herschup vnde ock van vns nicht vorgetten werden, Dergeliken so hefft vns Gerd Bonhoff syne . . geschriffte gesant, dar vppe wy eme vor antworde gescreuen hebben, alse gij jn der copien hijr jnne vorsloten vindende werden. Wil he juw derwegene horsam don moge gij van eme nemen, wil he auer myt juw vor deme erszamen rade tho rechte wesen so moge eme dar antworden vnde beschermen den kopman myt eyneme artikele vnses wyllekores de alsus ludende is. Jtem so schal, nemant noch kopman iffte knecht, sunder vulboret vnde weten des kopmans jenighen vplop vorsamelinge iffte conspiratien maken, dar de kopman jn last vnde arbeyt. vmme mochte komen, by penen des kopmans rechticheyt, vnde vmme sodane sake willen hefft he sick suluen vthlage lecht, alse gij vth der aueschrifft vnses breues an en gescreuen wol vorstande werden, vnde wy vormoden vns ganszliken, dat wy des vor den steden vnde eyneme ydermanne wol bekant mogen wesen. Jtem so gy ock schriuen dat de lantveringhe ouer itlike vnsen koplude clagen dat se myt der quaden packenge de markede vorderuen etc., Duszdansz hebben wy deme gemeynen kopmanne vorgegeuen vnde lesen laten vnde so en konden wy vppe de tijt dar neyn [g]ud middel jnne vinden. Men wij scholden sodant wedder an juw vorschriuen, dat gij vns de namkundich maken, iffte dat borger iffte gesellen sin, vnde jn deme . . . gij jd dar by den b . . . . . . . n vnde . . . . . eyn komen konden, dat se dat suluen laten wolden so wolde wij hijr na juwem [scha?]de by broke vppesetten . . . . . kopm[an] iffte geselle, suluen personliken ed . . . edder ock dorch syne vmbodeszlude [myt] oreme vissche, de . . . . . [de]ssen nage[st]en steden alse tho Collen tho Cassel tho [Lo]uwenborch tho Lieptz tho Franck[forth] vnde tho Norenberch vorsoken scholde by penen .l. r. gulden. Wiste gij ock mehre mercklike markede, de moge gij vns . . . . uweme gudeme rade mede vorwitliken, dar wille wij vns gerne jnne bewisen, alse j[uw] dat nuttest duncket wesen etc. [Vortm]er guden frunde, so claget hijr vaste alle [351 aar1495] manne, dat se vele ledige tunnen krigen [myt?] deme bere alse hijr vrome lude [jnsc]hepen, derwegene hadden wy de schipperen vor vns, vnde geuen one en sodant tho jrkennende, dede, denne de meesten . . . . . . . . . luden, vnde alse se berichtet syn, so scholen se vppe deme prame ledige tunnen by sick hebben, vnde wes se nicht . . . . . . . . . . . llen se in de leddigen tunnen, vnde betappen vaste alle tunnen eher se, de jn dat schip leuereren, Derwegen guden [frunde] . . . . . . . iken, dat gij dyt den pramheren vorwitliken vnde bestellent so myt one, dat se jd derwegene anderes nicht . . . . . . . . . . . . . recht is, vnde de dar alte vnlimpliken mede varen, dat de dar ouer gestraffet werden, Dergeliken so . . . . . [d]en schipperen dede hijr toerstede weren muntlike gesecht, dat se darvppe vorsehen sin. dat se vulle tunnen jn nemen, vnde . . at ock . . . dat se van oreme volke nicht werden betappet, wert dar gebreck ane befunden, dat schal men den schip . . . . . n an . . . . fracht, Jffte se scholen jd betalen wyl de fracht nicht tho recken, So bidde wy ock andechtigen, dat gij dyt . . . . . fracht[her]en ock witlick don, dat se de schepperen na dessere tijt, ock by sodaneme beschede vorfrachten willen alse vorge[schreuen] js, wen . . . wil anderes derhaluen jo lengk jo slymmer werden etc. Jtem twe dekere pergamentes xviij boke papires black p[ennen] vnde zegel was hebbe wy van Merten Delewatere entfangen, hijr mede gode salichliken beualen. Screuen vnder vnseme des gemeynen kopmans jngesegel ame sonnauende na corporis Christi anno etc. xcv.
Olderlude des gemeynen Dutzschen kopmans van der Hansze nu toertijt tho Berghen jn Norwegen residerende.
Denne erszamen mannen Herman Bucke Lambert Loffe vnde Hans Verner(Veren?) tho Lubeke de kopmans van Berghen houetluden vnde procuratores vnsen besunderen guden frunden samptliken vnde besunderen fruntliken geschreuen.
Anno xcv na pinxten.
[352 aar1495] 
Jesn Jenssøn (Skanke?) paa Aspe gjør vitterligt, at han har pantsat til erlig og velbyrdig Sven Klaus Kyle Gaardene Alme og Arneberg for 40 Mark i Stockholms Mynt.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Seglet (Skankevaaben) vedhænger. (Jfr. No. 317 ovenfor).
JAgh Jens Jensson pa Aspe Gør viterlict med thette mit neruarendes opne breff thet jagh j pant setther Erligh och velbyrdigh swen Claus Kylæ en min gard som hither Alme renther iij tønner *kørn och en som hither Arnebergh renther iiij tønner korn for xl march ørt. Stocholms mynt for ne Claus Kylæ ath nythæ brwge och beholde for eth brwgelict pant for ne ij garde med all rente til tess thet iagh eller mine arffue haffue for nøyeth for ne Claus Kylæ eller hans arffue for ne peni(n)ge i ghen i sa gode rede som iagh thønnom [nw aff hannom anammet haffuer Och nar som iagh eller mine arffwe haffwe fornøyeth for ue Claus Kylæ eller hans arffue for ne xl march i ghen tha skal for ne Claus Kylæ eller hans arffue antworde megh eller mine arffwæ for ne ij garde i ghen for vthan alt hindher eller hielppærede Til ytermere vissæ och bether forworningh hengher iagh mit indceylæ nethen for thette mit breff Scriptum Stocholm løwerdaghen for sancta Margarete dagh Anno dominj *millecimo quadringgentecimo nonagecimo quinto etc.
Borgermestere og Raadmænd i Stockholm gjøre vitterligt, at deres Medborger Matthis Lutke begjærede et Vidnesbyrd med sig til Kalmar om det Gods, som afdøde Axel Olssøn (Skanke) havde frataget flere af deres Medborgere under en fredelig Tid, hvilket Vidnesbyrd meddeltes tilligemed et andet angaaende Kjøbsvenden Hans Scharnows Negtelse af at have skrevet et Brev til Axel Olssøns Forsvar.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Stockholms Segl (St. Erik) vedhænger; grønt Vox, belagt m. Papir i Trækapsel.
Wij Borgamestara ock Radhmen j Stocholm Gøre wyttherlicht medh thette wart nerwarendes apne breff atj dach som wy fore Retta satom j ware Radzstue kom fore oss j rettin thenne breffuisere Mattis Lutke war kere medborgere och wort aff ossz [353 aar1495] begerende eth breff ock wyderkennilse medh sich nydh til Calmaren aff war stadz tenckiebock ludende om tet gotz som framledne Axel Olsson medh sit parthij vare medbrødher ok borgera affhendt hade for noger føge Aar forledin j skypper Skoofatz(?) skyp, j en felig Dach ok frydh som begrepin och stadfest war ok appenbarlicha forkynnet offuer tesse thry Ryken Huilka godemen som her vpnempnes som sit then tijden mysto hwar personlige wijdh sich primo Oleff Matsson war medbroder ther jnne hade vij messa kopper vogo xxv/-j/ skyppund och ij lyspund ena lest jern och ij knypper ketzlar vogho i/-j/ skyppund och iij lyspund Jtem æn war medbrodher Pedher Skytte ther jnne hade twa messa kopper wogho vii/-j/ skyppund viij lyspundh och vj marc pund Jtem Hans Sledorn iiij messa kopper vogho xv skyppund viij lyspund och v marc pund Jtem Hans Hwffuendall v mesa kopper wogo xjx skyppund en lest jern och ith fath Rwmmenj Jtem Claues screddere v messa kopper vogho xjx skyppundh vii/-j/ lyspund ok vj marc pund och ther medh /-j/ lest jern Jtem Hinric van demme Bwske ther jnne hade iiij messa kopper vogho xii/-j/ skyppund och xv marc pund Huilke alle forscreffne vare kera medhbrøder ock borgara personligæ hwar serdelis for sich thette forrørde gotz fore ossz alle j rettin besworo ok hwllo medh theris eedh medh thera vthrechta fingra a kors och Helgadoma ok bade thøm swa gudh hielpa ath the thet for ne gotz mysth hadho ok framledhne Axel Olsson medh sith partij thøm thet affrenth hadho j en felich dach och fryth som forrørth ær etc. *ffrandelis om Aarith ther effther om apostolorum Petrj och Paulj tijdh kom thenne for ne breffuisere Mattis til rettha och tilthalade framledne Hans Scharnow køpsuen och liggiere her then tijden war om ith breff som han schulle haffua dichtath och vthscreffuit som rørde om fornempde gotz Medh huilket breff for de Axel Olsson hade laugelicha eth storth forswar fore the verdige och Erlige [gode herrer Rikesens Raadh aff Danmarck Huilketh breff som her wareth hade j retta fore the verdigesta verdighe fedher Erlige herrer och godemen warth Rykessens Raadh her j Grabrødra closter Och for da Hans Skarnow ther tha samma tijdh wedher til swars war ok bødh sich ther om j retta, Huilket breff han storlicha nekadhe och nesadhe Ok sade sich thet fulleliga affwerrie wylia attet aldrich war hans handscript Som han och tha beuiste medh sin rekinschaps bock [354 aar1495] fore the gode verdige herrer alle huilken sin rekinschaps bock han til stedes medh sich hade j rettin, Och funnes ey bochen och breffuit vijdh ena handscripth Ther medh wort for de Hans Skarnnow forelagth, ath han schulle thet affwerie sielffuer tolffte jn vppa ware Radzstue ath thet ey waar hans handscrifft eller latit tet breffuit scriffue eller och medh warith j Raadh eller Daadh ath thet screffuit warth lønlige eller appenbarlige etc. Huilken eedh fornempde Hans Scharnow fulbordade och fult giorde som hannom aff the verdhige herrer forelacht war medh xij bolfaste dandemen som war stadz tenckiebock yterligere vtuiser och jnneholler bade Aar och Dach som tilbør etc. Ath swa ær giorth och allaledes fulkompnat och fulbordet som forscreffuat staar vytne wij och tilstande medh warth stadz Secrete och Jnsigle her nedhan fore henghiendes vijdh thette breff Som snarlige screffuit och giffuit ær j Stocholm løgherdagen nesth fore Sancte Lauris Dach som tha fyrades fore hans Affthan Anno Dominj Millessimo Quadringentesimo Nonagessimoquinto.
boswaren vppe Axsel Olufsen vppe de genamen goder jn veligen dage
Lagmanden Erland Anderssøn i Bergen og Raadmændene sammesteds tilskrive Abbedissen og Konfessoren i Vadstena, angaaende den slette Tilstand, hvori Munkelivs Kloster befinder sig under den nuværende Konfessor Laurens Olafssøn, der ganske sætter sig ud over Abbedissens Vilie, hvorfor der begjæres sendt en Mand, der kan holde Regler og Orden i Hævd, da Brødrene ellers ville forlade Klosteret.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv. Brevform; Halvark med Spor af udvendig paatrykt, stort Segl i grønt Vox. (Se Langes Klosterhist. 2 Udg. S. 306).
Wenligha Helsa med gud. nw oc alltidh. Maa j vita kære frw abbadisa. Confessor. oc heyla conuentit j Vazstena Thet idhart clostir Munkaliff staar ganzsca krankliga. her j Berguen. ffor ty. at thøm brystir. een godh man til Confessor. Oc vore thet nytligit. at j giordin for gudz sculd. oc sendir her een dandeman. som closters bestæ vil vita. oc sancta Birgitta regla vil halda med hedir oc makt. som ther til hørir. Oc gørin j [355 aar1496] ecke thet. tha vilia brødernæ fara tedhan. The til Sweries som ther æro fødh. Oc the til Danmark som ther æro fødhe. ffør ty. at thet gar ecke saa væl nw. som thet gik j broder Ketils tiid. gud hans siel. nadhe Ty. at abbadisan. som mæst sculde radha hon. radher nw mynst. Oc ma j merkiæ. Hurw rætwiis han er. som nw er Confessor. The testement. som gifuit vardir. til clostrit. thøm takir han til sik [oc gifuir abbadisan huad honum lystir. Jtem maa j oc vita. at the hafde ij brødir. til Nordlandh j fiordh. oc thigdo. til at bithala clostirs sculd. oc forbedræ. clostrit med. Oc tha fiskin kom till. Berguen. tha vilde abbadisan oc clostirs køpman. borit vp. then fisk j sin sculd. fore. v c. gilden. oc han fik ther ecke en fisk aff. oc ecke abbadisan. Huad Confessor brodir Laurens giorde ther wt aff thet veet han sielfuer. Jtem fisk var ther gifuen til. j houst aff Nordfarom. brødrom oc systrom til kost. thet tok brodir Laurens til sik. Jtem hafuer han eet steigirhus oc kost. besynnirliga nær sik. Er thet idra regla. thet vitin j bedre æn vy vitom. Oc ther hafuer clostirs køpman. mykit owilia til abbadisan. at han faar ecke sin sculdh. Æn tha. at hon kan thet ecke bedræ. Oc kan thenna brefuisaren. Haluardh. berættæ jder med mwnnin manga ærende. thet vy kunnom ecke scrifua nw om sin j brefuit. Ey mer j thenna her thiid. vari gud med jder oc sancta Birgitta. Scriptum Bergis in Circumcisione dominj. Anno dominj Mcdxcvj o.
Erlandh Anderson lagman j Berguen oc Radmennena ther sama stadz.
Ærlighe jumfrv. ffrw Abbatissa et Confessor j Vazstena sendes thetta breff.
litere [legiferi Bergensis queremoniales super fratrem Laurencium Olaui de diuersis excessibus
Johan Mogenssøn (Natt och Dag) i Gøksholm og hans Søstre og Svogre træffe en Aftale om Indløsning af det Jordegods, som deres afdøde Søsterssøn Jens Jenssøn (Dyre?) har bortsat, men som nu foreløbig indløses af deres Søster Birgitte Mogensdatter og hendes Mand Abraham Christiernssøn (Lejonhufvud). Angaar tildels Slægten Tre Roser, af hvilken Jens Knutssøn medbesegler ligesom Jens Ulfssøn (Roos) af Ervala.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 5 Segl vedhænger 2. (Tre Roser). [356 aar1496] 
Allemen som thette breff see eller høre lessis Helsæ wij effterscreffne Jahan Maghensson j Gøkxholm aff wapn Ærmegardh Fykke Bylows dotter fulmektwgh pa Erligh oc welbyrdugh manz Sigge Larenssons oc hans kære hwstrv, hwstrv Cristinæ Maghensædotter war kære syster wegna Eric Jensson i Sæm fulmektugh pa synne kære ælskeligha hwstrv wegna hwstrv Margretta oc war kære systher Ewinnelighe med warom herra Jhu. Ch o. Thet skall alle dandemen witherligit wara ath wij for ne fyre syskene som ær for de Jahan Maghensson Birgitte Maghensadotter. Cristinæ Maghensadotter. oc Margrettæ Maghensadotter oss ær eth arff tillfallith j jordhægotz oc j løsøre effter Erligh oc welbyrdugh swen Jens Jensson frw Sicelie Magensadotter søn gudh begges theres syell nadhe hwilkith gotz som [han endelis olaglighæ haffde bort saalth i manga fræmedhe hænder fra synæ rette arffwinge oc efftirkomande Tha ære wij for alle iiij syskene nw swo endrachtelighe eens wordhne meth ena kerlighe endracht samtykkio oc beradhit mooth ath wij achtæ thet samma gotz igen løsæ hwar wij kwnne thet helszt vpspørie Tha haffuer war kære metbrodher Abram Cristiernsson oc hans kære elskelighe hwstru, hwstrv Birgittæ war kære systher vntsatt oss met Siwtye mark oc tw hwndrathe mark redhe peninge j swodane Stokholms mynth som nw genge oc geffwe ære swo ath x mark skule gøre ena løduge mark sylffuer Hwilkæ for ne peninge wij kennes oss alleledhis fult oc fast redheligha oc klarlige vpburit haffue till godhe nøye vthan alth hinder oc hielperædhe aff for de war ælskelighe metbrodher Abram Cristiernsson oc aff hans elskelige hwstrv hwstru Birgittæ war kære elskelighe systher Hwilket gotz som wij haffue nw først igen køpth aff hwstru Mektille Jens Ywerssons efftirleffwæ for thesse fornempdæ peninge Som ær først en gardh j Ledzsbergh liggendes j Løtæ sokn i Trøgden som renther iiij pund korn oc ena mark peninge som køpt war for fyresynnom tiwgho mark Oc thre gardha j Wreta liggendes j samma sokn for nytye mark [oc hwndrethe oc renta ena lest korn oc halff fyerdhe mark peninge huart aar Nw her efftir tha haffue wij for ne syskene Jahan Maghensson Eric Jensson pa for ne mynne ælskelighæ hwstrv wegna Margrettæ Maghensadotter. Ok jak Ærmegardh fulmektwgh pa myn [357 aar1496] kære maags Sigge Larenssons Oc Cristinæ myn dotters wegna meth enom frij fwlkommeligha wilia endracht oc samtykkio oc beradhit mooth saalth hembladh oc vpladit thette for de gotz for de war kære medhbrodher Abram Cristiernsson oc hans kære ælskelighe hwstrv hwstrv Birgitte Maghensadotter war kære ælskelighe syster till eth rætt wedderkøp som ær thenne for de gardh først j Leedzbergh liggendes j for de Løtæ sokn j Trøgden som renther fyre pund korn oc ena mark peninge for for ne fyresynnetiwgho mark Oc for ne thre gardha j Wreta j samma sokn som rentæ ena lest korn oc iii/-j/ mark peninge for for ne nytye mark oc hwndrethe Hwilkæ for ne peninge swmma wij for ne Jahan Maghensson Eric Jensson Oc Ærmegardh kennes oss alleledhis oc fullelighæ klarlighe oc redhelighe haffue vpburit till godhe nøye j swadane mynt som for uit staar Oc j swodane matta oc med swadane wilkor oc forordh ath for de Abram Cristiernsson oc hans kære for de ælskelighæ hwstrv hwstrv Birgitte oc theres arffuinge skule haffue nywta oc frij oc quitt bruka affradh landgille oc all annor rettigheit som ther plæger aarligha aars affgaa till eth rætt wedderkøp vndantakin all kirkione rætt Oc enkte skall affslaas j hoffwedswmmena till thess gudh føgher at for de Abram oc hans kære elskeligha hwstrv, hwstrv Birgitte theres for ne Summa peninge jgen faa j swo godhe tro oc j swo godhe redha som wij thøm nw vpburit haffue. Oc ytthermera nar gudh føgher ath wij thøm thenne for ne Swmma peninge formwgho oc kwnno igen betale oc flere goz jnløsæ som swo olaglige ære bortsalde oc wtsatte Tha skule wij alla iiij syskene gaa hwar till sin parth oc deell skifftæ oc erffwa oc bytæ med ena endracht oc kerleck som Sweriges lagh jnne holdher Till mera wisse oc ytthermera forwarning ath wij haffue thette for de gotz swo endrachteligha oc winligæ saalt oc vplatit till eth rætt wedderkøp som for uit staar Tha lather iak for ne Jahan Maghensson medh Erligh oc welbyrdugh manz Jens Knudsens pa sin kære søns Eric Jenssens wegna Oc jac Ærmegardh wore jncegle meth thesse Erligha oc welbyrdugh menz jncegle som wij haffue ther till bidhit meth wore jncegle [at hengie for thette breff till et fulkommeligit witnisbyrdh som ær Jens Vlffson j Erffwale oc Peder Knag hæritzhøffdingie i Akerbo herratt Datum Arbugis feria quinta pentecostes Anno domini Mcdxcsexto [358 aar1496] 
Jtem thette breff lyter oppa Wrede och Lesbærg oppo Trøydenn etc. 30 etc. Jtem thenna breff lagha al vty then stora hassken som j kystena stodh som nw ære *ær somman bwndid
Alle men som thette breff (see) eller høre huilkit
Johan Mogenssøn i Gøksholm og hans Svogre Sigge Larenssøn (Sparre) i Nygaard og Erik Jenssøn (Tre Roser) i Sem paa sine Hustruers Vegne stadfæste det Mageskifte, som Søstersønnen, afdøde Jens Jenssøn (Dyre?) har gjort med sin Moster Birgitte Mogensdatter, Abraham Christiernssøns Hustru. Medbeseglet af Hr. Svarte Jens og Jens Knudssøn (Tre Roser).
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 5 Segl mangle. (Se foregaaende og følgende Brev).
Alle the godhemen som thette breff see eller høre lessis Helsom wij efftirscreffne Jahan Maghensson j Gøkxholm Sigge Larensson j Nygardh. Eric Jensson i Sææm wepnara. Ewinnelighe med warom herra Ihu. Ch o. Oc gørom witherligit med thette wort opne breff ath wij ære alle thry Syskene endraktelighe kerlighe med enom godhom wilia eens wordhne besynderlighe jak Sigge Larensson oc jak Eric Jensson pa beggis wara ælskelighe hwstrvr wegna Cristinæ Maghensadotter oc Margretta Maghensdotter Till ath stadfæsta oc fullbordhe thet køp oc skiffte som Iens Iensson war systherson gudh hans syell nadhe haffde giort med synne elskelighe modhersysther ware systher oc alles wara syster hwstru Birgitte Maghenssedotter welbyrdug manz Abram Cristiernssons hwstru. Oc thij bidhiom wij oc fwlmektwghe gørom hæritzhøffdhingie j Glanszhamers hæridhe fast oc lyst giffwe for de Abram war kære swagher oc hans kære elskelighe hwstru, hwstru Birgitte war (kære systher) vppa thet jordha skiffte oc byte som for de Jens Jensson haffde giort med for de Abram oc hans kære hwstrv, hwstrv Birgitte war kære systher till ewerdelighe eghæ oc hennes arffuinge. om then gardh Ekebergh liggiendes j Glanszhammer sokn j Strengeness biscopsdøme Swo ath fornempde Abram gaff Jens Jensson igen two gardha j Lodgodhewij oc ther till tiwgw mark oc hwndradhe hwilkit skiffte køp oc byte wij fulleligha oc endrakteligha stad [359 aar1496] festa fornempde Abram oc hans kære hwstrv, hustru Birgitte wara kære systher oc hennes arffuinge till ewerdeligha egha j alle matta som theris hoffwedhbreff ther vpa jnneholda. Till ytthermera wisse oc høger forwaring Tha lata wij for de Jahan Maghensson Sigge Larensson oc Eric Jensson bidhie thesse Erligha oc welbyrdughe men som ær her Swarte Jens Erchedækin i Strengenes oc Jens Knwdsson aff wapn om theris jncegle till eth fulkommeligit witnisbyrdh ath wij thesse for ne skiffte byte oc køp swo stadfest haffue athengie for thette breff med ware eghno jncegle Som giffuith oc screffuit ær j Arbugha vpa Mandaghin nest effter Helgha treffalliget dagh *Aaar effter gudzbyrdh Thwsende fyrehwndradhe Nyetye oc vppa thet siette Aar
Johan Mogenssøn i Gøksholm stadfæster det Mageskifte, som hans afdøde Søstersøn, Jens Jenssøn havde gjort med sin Moster, Birgitte Mogensdatter, Abraham Christiernssøns Hustru, med hvem Johan Mogenssøn har foretaget et andet Jordebytte. Medbeseglet af Hr. Svarte Jens, Erkedegn i Strengenes, og Jens Knudssøn (Tre Roser) i Falem.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 3 Vaabensegl vedhænge (1. Nat og Dag, tverdelt. 2. Baad. 3. Tre Roser). (Se de 2 foreg. Breve).
Alle the godhemen som thette breff see eller høre lessis Helsar jak Jahan Maghensson j Gøkxholm aff wapn Ewinnelighe med warom herra Ihu. Chro. Kwngørendis med thette mit nerffwarendes opne breff ath om thet køp oc skiffte som Jens Jensson myn systerson giordhe med synne modhersyster hwstrv Birghitta Maghensadotter myn kære ælskeligha systher Abram Cristiernssons hwstrv. om Ekebergh liggiendis j Glanszhamm(e)rs sokn j Strengeness biscopsdøme. Hwilkith iak henne thette skiffte oc byte alleledis fwlkommelighe tillstaar om allen then part oc deell som iak haffdhe ther vpa tala for ne myn syster [till oc hennes arffwinge till ewerdelighæ eghæ j alle matta som hennes hoffwedbreff ther vpa jnne holdæ. Tha gaff for ne myn syster Jens Jensson igen two gardha j Lodgodewij oc ther till xx mark oc hwndrethe redhepeninge. Hwilka for da two gardha Lodgodhewij jak bekennis mik vpburit oc annamith haffue j [360 aar1496] mit rette skiffte oc byte swa ath iak mik fullelighæ oc *alledis wæll athnøghir j thet arff som mik till fyøll efftir for de myn systerson Jens Jensson Framdelis haffuer iak giort eth winligit oc kerligit byte med for de myn syster hwstru Birghitte Swa ath hon skall haffue eth mit thorp som hether Alterydh liggiendes harth widh for de Ekebergh amote en annen gardh liggiendis widh Ørebro j en by hether Skromsta j Aneste sokn som renther /-j/ mark arlighe ars likerwijs widh for de Alterydh. Hwilketh torp oc eghor jak affhender mik ok myne arffwinge oc till eghnar for de mynne systher oc hennes arffuinge till ewerdeligha eghæ med alle the till liggelse som ther nw till ligger oc aff alder leghat haffuer j skogh oc skiwll aker oc ængh j wato oc thørro oc thet som her effter vpspørias kan j engo vndantakno. Oc haffuer jak giffuit oc med thette mit opne breff giffuer hæritzhøffdingie j Glandszhamerhærith fulle oc alleledis makt fast oc lyst giffwa for da Abram Cristiernsson oc for ne myn syster hwstrv Birgitte om for de køp oc skiffte som for uit staar Oc till yttermera wisso oc høgre forwarning Tha haffuer iak bedit thesse Erlighe oc welbyrdige men om theres jncegle lata hengie for thette breff med myno eghno jncegle Som ær her Swarte Jens Erchedækin j Strengeness oc Jens Knwdsson j Faleem. Datum Arbugis vigilia *corpore Christi Anno domini Mcdxcsexto
Jtem thette breff lyter opa Egbærgh
Syv Mænd, hvoraf 5 Herredshøvdinger, gjøre vitterligt, at Almuen paa Sævedals Thing paa Forespørgsel af Nils Klaussøn (Sparres) Foged Axel Gregerssøn oplyste, at Holmen Hvinge med flere Skjær altid havde hørt til Sveriges Rige, og at de, som laa der paa Sildefiske, svarede Told og Bodleie til Elfsborg paa Kronens Vegne .
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 7 Segl mangler 5te helt, af de øvrige ere kun 3. og 7. nogenlunde tydelige. (Trykt i Handlingar rör. Skandinaviens Hist. XXIX S. 42 ff.)
Alle mæn thettæ breff see eller høre læse Helsse wij effterscreffne Rammwndh Basse hæretzhøffdingh j Fflwndehæreth Beynt Andersson j Kiærre hæretzhøffdingh j Aalehæreth Eric Beyntsson J Giirissaas Brynttæ Bertelsson hæretzhøffdingh j Col [361 aar1496] landzhæreth Beynt Olsson hæredzhøffdingh j Laskehæreth Rolandh Maghensson j Rudh hæretzhøffdingh j Askiemshæreth oc Joon Basse wepnere kerlige meth wor herræ Oc gøræ alle witerlicht meth thettæ wort nerwarendes opne breff at aar effter gutz byrdh Mcdxcsexto Odensdaghen nest fore Sanctj Johanis baptiste dagh tha thingh stodh j Sæwedaal kom pa for ne thingh Erligh oc welbyrdigh mantz Niels Clawessons foget Axel Gregersson Oc bespwrde sigh meth menæ almwghæ oc dande mæn som ther til things wore om en Holmæ som kalles Hwynggæ om noghen hadhe noghen tiidh annet hørth æn at han haffwer lighet til Sweriges Riighe aff allers tiidh oc begheretde ther dande mentz withnæ oc skiell wpa etc. Til hwilke for ne ærende meneghæ almwgæ swaretde oc endrachteligæ withnetde pa theres gode tro oc sanningen at for de Hwynggæ meth flere skiær haffuer liget aff gammel alder oc aff hedhen høøss til Sweriges Riige oc til Elffuesborg pa cronena wegnæ thet ingen man kan lenger spøriæ oc ytermere sagde at the som ther loghe til fiskerij tha silden togx ther the gaffue toll oc bodeleyæ til for de Elffuesborg som mangæ flere dande mæn wel witerlicht ær oc ther vpa giorde tesse xij effter ne dande mæn theres helghens edh som ære Trwels Arffuidsson j Skwletorp Tordh Bergesson j samme stadh Olaff Laurisson j Mielby Thore Gwnuadsson j samme stadh Niels Gøtzstaffsson j Kahøg Laurens Beyntsson j Lywesby Helighæ Nærendson j Kolletorp Joon Eskilsson i Torppæ Bergæ Jonsson j Vdderyth Ascer Olsson j Mielby Kedel Oop j Kallebeck oc Eric Olsson j Skor At saa endrachteligæ withnet oc sworeth ær for oss j mange dande mentz nerware pa for ne thing j alle mathe som forscreffuit staar Thet withne wij for ne meth wore jnciglæ witerligæ hengændes neden fore thettæ breff Datum vt supra
att Huinge holme lyder till Swerige vnder Elffzborg
Svante Nilssøn (Sture) i Ekesjø, Væbner, gjør vitterligt, at han til Matthis Lydeke, Borger i Stockholm, har solgt Jordegods for 500 Mark i Stockholms Mynt og forbeholder sig og sine Arvinger Gjenløsningsret. Medbeseglet af erl. og velbyrd. Mænd Peder Ravaldssøn og Jøns Ulfssøn (Roos).
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. 3. Segl vedhænger helt (i Skjoldet en Rose, p. Hjelmen to Arme) samt Levninger af 1. og 2. [362 aar1497] 
Jach Swanthe Nielsson j Ekesiø wepnere etc. gør witterlighit med thette myt nærwærendes opne breff, ath jach med myn friæ wiliæ oc beraadh haffuer saalth oc oplatidh hedherligh oc beskedhen man Mattis Lydheke borghare i Stocholm thenne eptherscreffnæ gaardhæ oc gotz, Som førsth ær een gaardh j Gilberghæ rænther v pund korn, oc ij marc penninge, een gaard j Nyæby rænther v p d korn oc xviij øris penninge ij torp sammæstædz kallis Bolæn rænthæ ij marc penninge, j Kætilbergh een gaard rænther, iij marc oc ij øris penninge, een gaard i Wby rænther x spenn korn oc xj ørt. penninge liggiendis j Hesthernæ sokn j Siwhwndare hærredhe, Tesslikis een gaardh i Rickeby j Gwttrøre sokn rænther xij spenn korn, oc vj øris penninge liggiendis j Longhwndare hærredhe oc j Vpsale biscopssdømæ fran mik ok mynæ arffwinge och tiil for de Mattis Lydheke oc hans arffwinge med hws jordh aaker oc ængh skogh fiskewatn fægaangh waath oc tørth nær och fiærre jnthet wndhentaghit som ther nw tilliggher oc aff aller tilleghit haffuer tiil ewærdelighæ eghæ fore fæmhwndradhæ marc gamblæ ørtogher, Stocholmss mynth, ørthoghen til thyæ penningæ, oc kænnis jach mik them ath haffue opbwrit tiil myn fullæ nøghæ j redhæ penningæ oc jnthet annadh wærdh Thy affhændher jach mik oc mynæ arffwinge for de gaardhæ oc gotz oc tiileghnær for de Mattis Lydhekæ oc hans arffwinge tiil ewærdælighæ eghæ som forschriffwath sthaar Togh j saadane motthæ med faarordh oc wilkaar ath naar jach ællir mynæ arffwingæ willæ forscriffnæ gaardhæ oc gotz j gen køpæ for saadanæ een summæ penninge oc saa gaath mynth thaa skal thet for de gotz sthaa mik och mynæ arffwingæ tiil eth frith geenkøp wthen allæ hindher ællir gensighelssæ, Och som gwdh forbiwdhæ ath tessæ forscriffnæ gotz laglighæ affgingæ for de Mattis Lydhekæ ællir hans arffwinge thaa tilbindher jac mik oc mynæ arffwingæ ath widherlæggiæ honum ællir hans arffwinge saa gaath gotz j gen med saa godhæ lægligheth oc rænthæ jnnæn næsthæ sex weker ther næsth æpther widh mynæ æræ sanningh oc godhæ troo Til tess ythermeræ wissæ oc bæthræ forwaringh bidhiær jach ærlighæ och wælbyrdoghæ mæn Pedher Raffwaldsson oc Jøns Wlsson ath hængiæ theris inszigle nædhen fore thette breff med myth [363 aar1497] eghith jnsziglæ Som schriffwath ær j Stocholm aarum epther gwdz byrdh twsindæ firæhwndradhe nyotyæ oppaa thet siwændhæ odhenssdaghen epther Sancti Morthenss dagh
Her Swante Nigelsson -
i Vpsals bisschup dom -
13 /pund/ 11 /mark/ vor 500 /mark/
Hr. Jøns Ulfssøn (Roos) i Ervalla sælger til Hr. Sten Thuressøn (Bjelke) i Rævelstad to Gaarde i Birkø i Alsnø Sogn i Upsala Bispedømme for 150 stockholmske Mark, men med Ret til Gjenløsning.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Utydelige Levninger af begge Segl vedhænge.
For alle them tetta breff hendher fore adh koma kennis jac Jøns Wlffson j Erwala Ridder adh jak med friom vilia oc vel fortenkth haffwer saalt oc oplatidh oc med tetta mit opne breff sææl oc oplather Erlig oc welbyrdug man Sten Twreson j Ræwelste Ridder tessa twa my(n)a garda liggiandes vppa Birkøø j Vpsala biscops døme j Alsnø sogn rentto /-j/ lest korn ok xij øris peninga for halfft annit hundrade marc Stocholmiske til ith vedder køøp Hwilke i/-j/ c marc jac kennis mic redeliga haffwa anamit oc op boridh til gode redho adh mic wel aatnøyer Thy affhender jac mic ok myna Arffwa forr de garda pa Byørkiø medh alle tess tilaghor som ther til aff aller tillegat haffwer ok tilegnar them for da her Sten Twreson ok hans arffwa til tess adh han ffaar syna fulla peninga ok betalnyng igen ok scal inthet affslaas aff then rentto som her Sten opbæær aff forr de garde swa lengie han them j verie haffwer Vare thet swa sache adh forr de garde franginge for ne her Sten Twreson eller hans arffwa med nagon laagh eller reth Tha beplicther jac mic oc myna arffwa honom eller hans arffwom swa godh godz med liche mykin rentto jgen vidherleggia innan neste sex vikor epter Sweriges laag viid myn sannyng ok goda tro Til ytermero visso bedis jac Erlig oc velbyrdigh man Peder Ragwaldson j Erstavik om hans incigle med mit egit vitherligha adh hengia for tetta breff Datum Holmis in vigilia visitacionis Marie virginis Anno domini mcdxcviij o
Her Jønss Vlffsons breff om 2 gårder på Biørckø,
[364 aar1498] 
Væbneren Christiern Bagge, Kongens Foged og Embedsmand paa Stockholm, underretter Kongens Fogder og Embedsmænd samt menige Almue i Norge om, at Lappefogdens og andres Reiser fra Nordbotn og ind i Norge, dels i eget Erende og dels for Opkrævning af Lappeskatten, hvilke en Tid have været standsede paa Grund af Tvedragten mellem Rigerne, nu, da disse ere komne under samme Herre, efter dennes Villie atter kunne foregaa paa den gamle Maade.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv. Brevform; Helark med Spor af et bagpaa trykt Sigil i grønt Vox. (Trykt i Handl. rör. Skandin.s Hist. XXIX, S. 34 f.).
Jach Kyrstiern Bagge aff vapen Va(r) nadugeste och kære herres nw vppa tænne tyd ffoget och Æmbetzman pa Stocholm helse alle dandemæn var nadugeste oc kere herres ffogeter och æmbetzmæn och menege almoge som bygge och bo j Norghe kærlige medh gudh, kære vener Som ider væl ffortæncher ath thet haffwer varedh aff aldher och gamel Sedwenie thet lappeffogeden och fflere dandemæn aff Bærchara j Norrebotn plæge ffare jn i jdert landh æpter theress bærning och var naduge herres lappe skat och haffwer nw i en stæcchet tyd vared fforment ffor then twædrægt och owilie j mællen var nadugeste herre och Sweriges rike vared haffwer Æpter thet kære vener ath al tænne try rike nw æf[ter] gudz fforsyn vnder var nadugeste och kære herress hænder komne ære, tha haffwer var naduge herre vnt och tillathet och jach vppa var nadugeste herres vægne medh thetta mith vpne breff giffwer them ffullo magt ath the mage och skule bade lappeffogeten och the honom ffølge ffare ffry vthen alt hinder jn j var naduge herres land och rike Norge æpter theress bærning och lappa skat vtkreffwie som theress fforældra ffor them aff alder giort hawe Hwar ffore bider jach alle æ ha the hælst vare kwnne som ffor var nadugeste och kære herres skyld vilie och skule gøre och lathe ath the jnthe hinder eller qwal them her vthinnen j nagen hande mathe gøre æller gøre lathe pa persone godz eller hwat the haffwe mederffare Sa fframpt the vilie gøre hwat var nadugeste herre lifft ær Jder alle samen her medh gud alsmæctog beffelendes Screffwit vppa Stocholm manedagen ffor varffrwe dag natiuitatis vnder mith jnsigle Anno dominj etc. xcviij [365 aar1498] 
Christian Bagges, fougdes på Ståckholms Slått, pasz för en fougde till at vpbäre skatten vthi Lappemarken. Anno 1498.
Peder Staalpanna, (Upsala) Erkebiskops Foged paa Arnø Gaard, gjør vitterligt, at han 8 August 1476 var tilstede i Kalmar, da Anders van Bergen i Kjølberg i Norge erkjendte at have oppebaaret Restbeløbet af den Sum, hans Fasters Søn, Hr. Herman Rodenkirke, skyldte ham for et Markland Jord i Danmarka Kirkeby, og hvoraf det øvrige var betalt, dengang Kong Christiern tabte Slaget paa Haraker og siden paa Brunkeberg.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Seglet (Bomærke?) vedhænger, hvorved Brevet forbindes med No. 294 ovenfor.
Jak Pædher Stalpanna myn naduge herres ærchebiscops foghet vppa Arnøø gardh giør witherligit med thetta mith opna breff adh iak war nærstadh j Kalmarna staadh oc til vitnesbyrdh tilkraffdh Aar epter gudz byrdh mcdlxxvi torsdaghen næst fore sancti Laurencij dagh j nærwara ærlighe oc velbyrdoge mæns her Ioan Slawkis Riddares oc Niels Mag(e)nson aff vapen gudh beggis thera siæl nadhe oc flere dandemæns oc dande swænis Tha her Herman Radhenkirkie Canic i Vpsala giorde en stadfestilse pa eth skæligit oc lagligith iordekiøp som han giorth haffdhe for nagon forlydin tiidh med ærlig oc velbyrdugh man Anders Vanbergen i Kiølberga j Norie bo(e)ndis fornæmpde her Hermans ælskelighe moderbroderson y swa mothe ad før nde her Herman gaff tha strax redheligha j myne nærwara oc betaladhe i ena summa fornæmpde Anders Vanberghen ottotyo mark rede pæningha Stokholms mynte epter Stokholms taal som war tha ytersthe pæninger pa thet iordekiøp oc var for nde Anders Wanberghen ther tha vppenbara bekiændh oc førnæmpde her Hermans moder hustrv Elseby j Lagwnsbergh gudh hennis siæl nadhe oc for nde her Herman haffde førnøgt oc betaladh honom til forenne tha høgburen første konungh Cristiern tapadhe slaghit pa Haraker oc ther næst pa Brunkebærgh sextyo mark i giort sylff rede peninger oc leyst klædhe før eth mark landh iordh for nde Anders Vanbergen laglika tilfallit war i arff epther syn kiære fader gudh hans siæl nadhe for nde her Hermans moderbrodher lyggiandes i Danmarke sokn i kirkebyn Vaxalla [366 aar1499] herrede oc Vpsala biscops døme Hvlke pæninge summe fyratyo mark oc hvndrade bekiændes tha for ndhe Anders Vanberghen før mango ther nærstaddhe vare sig redhelica til godhe nøye vpburith haffwa Hwar føre afhendhe han sigh ther oc allom synom arffwom oc epterkommandom for nde mark landh iordh j førscriffne Danmarka kirkeby oc Vaxalle herrædhe som aarligha renthar fyræ pundh korn Oc tilegnade oc vpantwardagdhe thet for nde her Herman hans arffwa oc epterkommande med hus oc iordh oc allom tilaghom som ther tha vnderlaghe oc tilhørde oc aff alder tilhørt haffwer oc vnderligat ingho vndantagno til everdeliga egho Ath alt thetta swa tilgangit ær som førscriffwat staar oc ey j sanningh annars befinnas skal om theras iordekøp oc andre ærende thøm i mellom vil iak for nde Pædher Staalpanna giøra myn edh oc reth vppa hwar iak helst tilkraffder vardher Tes til ythermera visso oc betræ fø(r)varing lather iak vitherligha hengia mith insigle nidhan widh thetta breff som giffwit oc scriffwadh ær j Vpsala Arum epter gudz byrdh mcdnonagesimonono in crastino purificacionis
litere concernentes predium jn Danmarka byn de quo fundatum est anniuersarium dominj Hermannj Rodenkarke
Fru Mette Iversdatter (Dyre), Hr. Knut Alfssøns Hustru, stadfæster paa egne og sin Datter Kristines Vegne det Salg, hendes tidligere Husbonde, Hr. Anders v. Bergen, for 24 Aar siden i Kalmar sluttede med sit Søskendebarn Hr. Herman Rodenkirke, Kannik i Upsala, angaaende et Gods i Danmarka Kirkeby i Vaxala Hered i Upsala Bispedømme, da han baade har bevist Kjøbets Rigtighed og lagt 40 stockholmske Mark og en Hest til den tidligere Betaling, 150 Mark.
Efter Orig. p Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 3 Segl er kun 2. (Bjelkevaaben) tydeligt, 3. er helt borte.
Jach Metta Jwers dotter erligh oc welbørdig mans her Knut Alffsons hustrwe Gør witherligit allom swa wæl epterkommendes som tøm nw ære med thetta mit opna breff at min førmermer hosbonde her Anders van Bergen gud hans siæl nade hade laglige saalt oc alleledis oplatiid i Calmarna stadh før fyra oc tiwgw aar sidhen hederlig man sin faders syster son [367 aar1499] her Herman Rodenkirke Canic i Vpsala eth gotz i Danmarka kirkeby som aarlige renther fyre pund korn liggiendes i Vaxala herrede oc Vpsala biscopsdøme før fyratye marc oc hundrede Stokholms mynt oc haffuer han hafft gotzet sidhen i sine haffuendes wærie friit oc ohindret oc nw sidhen før ne min herre her Knut hiit kom talede han och jach til før de her Herman om før ne gotz tha bewiste han siit køp med liffuende witne oc breff, Togh stodh han til at thet hoffuodbreffuit war honum bortkommet Therføre at han thetta swa skælige kunne bewisa, epter min herre her Knutz her Sten Turesons, her Benkt Rynings oc flere mine wenners radh oc samtykkie serdelis meden han æn nw strax med sæmio oc kerlig gaff mik fyratye marc redhe peninge Stokholms mynt, oc en hæst vtøffuer the fyratye marc oc hundrede som han betalede oc førnøygde før ne min førmermer hosbonde Tha samtykker jach oc stadfæster honum før ne køp pa mik ok min dotters wegna Cristin fran oss oc ware arffuinge oc til før de her Herman oc tiit han thet skikkende worder til ewerdelighe egho med hwss jord, aaker oc ængh skogh oc mark j watho oc torro inghe the wndentagende som nw ther til ligger eller aff aller tilligat haffuer, oc giffuer jach hæreshøffdingen j samma herrede ther godzet ligger fulla makt at giffue før de her Herman ther lyst oc fast pa som lagen wtwisa Thetta før na loffuer jach før mik oc mine arffuinge honum oc hans epterkommende skadeløst holla widh mine gode tro oc sanning Til tess ytermere wisso bedis jach min elskelige herres før de her Knut Alffsons, her Sten Turesons, oc hær Benkt Rynings insigle witherlige at hengia før thetta breff som giffuit ær i Graabrodre closter i Stokholm sancti Peders afften j Ffastene Arum efter gudz børd Tusendefyrahundredenyetyonyo.
Super vno predio y Danmarka kyrkyoby
De tydske Kjøbmænds Oldermænd i Bergen tilskrive to af sine Prokuratorer i Lübeck angaaende fornyet Skibsrederi, hvorpaa de dog ikke ønske at indlade sig, samt om forskjellige Pengeanliggender og Udbetalinger, hvorom der gives nogle Forskrifter og Forholdsregler.
Efter Orig. p. Papir i Bergerfahrernes Arkiv i Lübecks Handelskammer. Brevform; Halvark med udvendig Forsegling. Hullet. [368 aar1499] 
Vnnszen fruntliken denst myt vormoge alles guden touoren. Erszamen besunderen guden frunde juwen breff vppe sunte Margareten dach gescreuen hebben wij entfangen vnde alles jnneholdes wol vorstanden, dar inne gy schriuen van dem schepesparte etc. jffte wij vppet nye mede reden willen iffte nicht, Derwegen guden frunde so hebbe wij ouertrachtet, dat de kopman vnde wij, alrede eyne grote summe geldes tho achteren sin, ock dat de kop[man] bethertho, n[ey]n profyth, sunder groten schaden, van schepen vnde [sche]pesparte, heff[t] gehat, hijrumme. hebbe. wy derwegen Amelunge fruntl[ik]en gedancket vor synen guden willen, vnde eme sodane parth thoredende ouergegeuen, dede juw tegen passchen, van des kopmans wegene vornogen wil sodane c marck Lub. alse van deme olden holke vppe dat veirde parth komen wil, dar he denne wil jnne korten, sodane xxx marck Lub. renthe alse vppe de vere hundert Rinsche gulden, komen willen, dede Hans Koningk van des kopmans wegene, van Werneken Stenhusz geboret hefft, welkere gelt Werneke van Amelunghe wedder entfangen hefft, Jtem so gij vorder schriuen, dat dar neyn gelt en sy vnde Michaelis dach treth dar here dat gij renthe vth geuen moten, derwegen guden frunde, so enkonde wij nu so hastighen neyn gelt ouerschriuen, sunder vp mytvasten hebb[e] wij juw by dessen nagescreuen, gelt ouergeschreuen, dar moge gij tegen pas[sche]n mede vthlosen vnde betalen alse dat thorecken wil Jtem by Pouwel Steer, dat sin broder vornogen schal . . . marck Lub. Jtem [b]y Merten Johanszen . . . . . . . . . . xxv marck Lub. Jtem by Symon Elers, dat hesuluen vornogen wil lxxv marck Lub. Jtem by Hinrick Bockholte dat hesuluen betalen wil lx marck Lub. Jtem by Herman Egbrechte . . . . . . . . . . . l marck Lub. Jtem by Bertolt Mylden dat Hans Schymmelouwe vornogen schal lx marck Lub. Jtem by Hinrike Eggemanne . . . . . . . . . . xv marck Lub. Summa iij c lxxxv marck Lub., dar bore gij tho van Amelunge lxx marck Lub. van deme schepes parte, alse he de xxx marck renthe kortet so vorgeschreuen is, wij enkonden [369 aar1499] vppe desse tijt nicht mer van steden bringen, Vortmer so gij schriuen [van] Hans K[on]inghe, dat gij dar neyn bescheyt van schriuen konnen Der [wegen gud]en frunde js vnsze fruntlike bede, jn deme dat de iiij c Rinsche [gulden de]m heren Hansze van Aleuelde van des heren koninghes wegene noch [nicht vorn]oget enweren, dat gij one dan, myt ernste anherden, dat he se no . . . . . e, myt den ersten, vnde besorge den kopman vnde vns myt der [quittanci]en(?), alse des [van] noden is, Vnde so gij ock schriuen van den iiij c marck de he lange is schuldich gewesen, derhaluen js vnse bogere, dat gij one tegen mydtvasten, vmme ij c marck Lub. manen, vnde laten de anderen ij c marck stande. so lange dat he. van der reyse wegene, myt vns rekenschup geholden hefft, wes he denne mer iffte myn vthgelecht hefft, dat mach men denne v(er?)liggen alse jd recht, Vortmer guden frunde so hebben wij vor der meynte, gehandelt van deme schuttinghe, dar wij denne nicht entlikesz vpsluten vnde beleuen konden, men de schaffere scholen noch dyt jare dat beste don Willet sick dan nicht vorbetteren, So mach men dar dan by varen alse jd nuttest wert, Hijr mede gode salichliken beualen. Gescreuen myt der hast vnder vnseme des gemeynen kopmans jngesegel, am auende Mathej apostolj anno etc. xcix.
Olderlude des gemeynen Dutzschen kopmans van der Hansze nutortijt tho Bergen jn Norwegen residerende.
D[en] erszamen mannen Herman van Mynden [vnde] Gerd(?) . . . . drogen tho Lubeke des kopmans van Bergen houet[luden] vnde procuratores fruntliken geschr[eu]enn.
Sigrid Eskilsdatter (Banèr) i Lindholm, Hr. Nils Erikssøn (Gyldenstjernes) Efterleverske, gjør vitterligt, at hun i Graabrødrekloster i Skara holdt Skifte med sine Børns Faders Søskende, Hr. Erik Erikssøn (Gyldenstjerne) i Fogelvik, Hr. Knut Alfssøn (Tre Roser) paa hans Børns Vegne, Abraham Erikssøn (Gyldenstjerne) i Demstrup og Fru Kristina Eriksdatter i Byrim, Hr. Hans Aakessøn (Thotts) Efterleverske, om Godset efter Fru Kristina Karlsdatter (Bonde) i Fogelvik og Fru Magdalena Karlsdatter, Hr. Ivar Axelssøn (Thotts) Efterleverske, hvorved Fru Sigrid paa sine Børns Vegne erholdt et meget betydeligt Jordegods.
Efter Afskr. p. Papir i svenske Rigsarkiv. Stort Helark, Patent med Spor af en udvendig paatrykt Forsegling m. et Ringsignet i grønt Vox. [370 aar1500] 
Jach Segredh Eskilssdotter j Lindholm her Nilss Eriksons epterleffuerska gør viterligit met thetta mith opna breff ath Aaren epter gudz byrdh Md. war jach i Skara i Graabrødher kloster Sanctj Pauli dagh vtøffuer et venligit Syskone skipthe med myn barnes faders søskone som ær Her Erich Ericson i Fogleuik Her Knuth Alffson paa hans barns wegna Abram Ericson j Demstorp frw Cristin i Byrim Her Hans Aakesons epterleffuerska epter waare kere moder ffrw Kirstin i Fogleuik koningh Karlss dotter och ffrw Magdalena koningh Karlss dotter Her Juar Axelssons epterleffuerska Hwars *sielss gudh naadhe Baade i arffuegotz och i køpegotz i pante gotz och køpstadz gaardha som os retteliga tiill arff ffallit ær och lagliga mellom oss byth met loth och lotkaffle Saa ath os alle well aatnøgher och hwar serdelis epther Swerigis lagh, och loffua wy alle paa waar saningh och godha troo ath jngen aff os epter thenna dagh skall then andra i thetta skipthe som ær giorth ytermera hindra quelia eller i nogen motta offørretta etc. wtan skall stadeliga bliiffua och staa paa alla Sidhar som lagliga skipth och giorth ær i gode mens nerwarilsse som ær werduge ffadher biscop Brynilff i Skara Her Swante Nilsson Sweriges marsk Her Twre Jensson lagman i Westergøtlandh Saa ath thenna Huffudh gaardh Tullegarn ffull min barn tiill met alle thesse epterscriffne godz och gaardha som rentha i/-j/ lesth korn och vj marc peninga, ij gordha i Tollebytorp renter hwar thera xij øre, ij gordha i Heggeness renter hwar thera xij øre Tæby sokn och retterdøme iiij gaarda i Tæby renter hwar thera iiij pundh korn hwartera i march peninge ij gorda i Broby renter hwartera iiij pundh korn hwartera vi øre peninge en gordh i Saadasta renter iij pundh k. i march peninge j gaardh i Walle iiij pundh korn i march peninge en gaårdh i Løta brunna renter en marc pe: j gaardh i Syltho renter j marc pe: et torp heter østra Bola renter i march peninge [i gordh i Riiffwi renter Walentuna sokn i gaardh i Ekeby renther xij øre pe: Gothrøra sokn ij gaarda i Mædelby renter hwartera iii/-j/ pundh k. j gaard i Fransta renter xij spen korn Trøgden Hossoby sokn i gaardh i Grønssø renther iij pundh korn vij øre peninge j gaardh i Riffwi renter xviij spen korn v øre peninge j gordh j Lindasundh i Wi(l)berg [371 aar1500] sokn renter iij pundh k. /-j/ marc och xx peninge Løta sokn j gaardh j Hwmbla stadh renter iij pundh k. xvj ort. peninge j faar Bogløsa sokn i gordh i Gudhe renter xx spen k. xii/-j/ ort. pe: Walby sokn i gaardh i Krogby renter iiij pundh k. vij øre oc xx pe: j gaardh jbidem renter iij pundh k. xvij ort. p: Dalby sokn j gordh i Wegby renter v pundh k. j marc pe: Holm sokn j gard i Mysshatte sundh renter xviij spen k. i øre Nysetter sokn och retterdøme v gorda i Nysætterss by renter hwar tera iij pund k. oc vj spen oc hwar tere ix øre och j ort. p: j gordh i Høgby renter v/-j/ pundh k. xiij øre oc i ort. p: i gordh ibidem renter iij pundh vj spen ix øre i ort. wtiordh heter Glista renter ii/-j/ spen k. ii/-j/ ort. p: Almusa [sokn gotz i Nysetter gør /-j/ marc Jtem j hesthaga tiill v hesta ther tiill en ængh i Nyssæter i Swinegarn sokn oc retterdøme iiij gordha i Swinegarns by renter hwartera iiij pundh oc hwartere xvj ort. p: hwartera ij høns x ægh femte gard ibidem viij pundh k. x øre oc ij ort. v gorda i Holingerdssboda renter hwartera ix øre p: hwartera j pundh smør hwartera j høns x ægh, ij gordha i Lagarabodha renter hwartera xiij øre p: hwartera j pundh smør hwartera j høns x ægh j engh som heter Leghengen renter j marc p: Almusa godz j Swinegarn /-j/ marc ffør tompthøra Tyllinghe sokn i gordh i Hwappa renter xv spen korn v øre pe: i gaardh i Wlbro renter ij pundh k. vi øre i ort. p: Ødby sokn i Vesterreka herradh oc retterdøme i gordh i Salista renter ii/-j/ pundh ij spen xj ørt. p: i gordh i Walby renter xiiij spen k. xiiij øre pe: ij gaarda i Hosoby renter hwartera xviij spen k. och hwartera iij øre peninge i gaardh i Hersshammar renter xj spen k. xv øre peninge i gordh ibidem renter xj spen k. xj øre peninge i gardh i Bøklinge renter xxj spen k. x/-j/ øre peninge Twmbo sokn i gordh i Hossoby renter ii/-j/ pundh k. v øre pe: i gordh i Sundby renter ij pundh korn /-j/ march pe: Twhundrade herredh oc retterdøme Sæby sokn i gordh i Mølnatorp met j quern renter /-j/ lest biugmiøll i marc peninge i gaardh ibidem renter i pundh k. /-j/ march pening ij gorda [ibidem i Aaby renter hwartera iij pundh k. oc hwartera i marc peninge ij gorda i Øffuernes renta hwartera iij pundh k. oc hwartera j marc peninge Berkerna sokn i gordh i Askøø renter xviij spen k. iij øre peninge i gordh i Oxnø renter xviij spen k. iij øre pe: Bælings herrede oc sokn oc retterdøme i gaard i Swiesta renter vi/-j/ pundh k. x øre pe: i [372 aar1500] gordh ibidem renter iij pundh ij spen k. v øre pe: i gord ibidem renter iij pundh k. v øre peninge ij gorda ibidem rente hwa(r)dera iii/-j/ pundh k. hwartera xvi ørt. peninge Rasbo sokn ij gorda i Aasta renta hwartera ij marc pe: i torp heter Breneboll renter [ij marc Walø sokn i gordh i Rogasetter renter iij march peninge Vaxala herredh och sokn i gordh i Ieldha renter iij pundh k. Silbo herredh øffuer Syla sokn ij gorda i Husesta renta hwartera xx spen k. hwartera x ort. pe: oc hwartera ij ort. aff vtmark i gordh i Glisberg renter xx spen k. x øre peninge Dagaherredh Frøstwna sokn oc retterdøme ij gorda i Vardri renther hwa(r)tera vi tøner korn oc hwartera vj øre pe: oc hwartera i pundh smør oc ij pundh flesk Katby Sokn i gordh i Ledebro renter iiij tøner korn /-j/ marc p: i pundh smør i pundh fflesk Diilby i gordh i Tæby renter v tøner korn v øre p: i pundh smør i pundh flesk Akerbohæredh Midakike sokn och retterdøme i gord i Hagaby renter i/-j/ fat jern i gord ibidem renter ij fat jern i gordh ibidem renter j fat jern j gordh ibidem renter i/-j/ fat iern Rydafors quern renter iij fat jern Biorsko sokn i gordh i liille Tæby renter ij fat iern oc et swenskt hundrat Lille Kirke sokn Byrna torp ij gorda renta hwartera j marc peninge j gordh i Berga renter vj øre pe: i gordh i Dall renter vj øre peninge smo jordh i Øknen renter ij øre Tierp [sokn iiij gorda i Odenskaraby [re]nter hwartera iij marc peninge Børklinge [sokn i torp heter [heter Vidzø renter vj øre pe: Roden i Eckeby sokn i gordh heter Tonga renter ix marc peninge Knutby sokn i gordh i Hemandha renter iij marc p: [S]keffthammar sokn ij gorda i Vardede renta hwartera iij marc peninge i quern ibidem renter iij marc p: Nerecke Æffrabygdhen Svinauad sokn oc retterdøme Boos gordhen renter iij marc pe: i gordh i Bergha renter xij øre peninge i gordh i Gintzness gør x øre j gordh Slettemo gør /-j/ marc j gordh Hulth gør i marc Løniahult gør /-j/ march Liislatorp /-j/ march ij gordha i Dyreboll renter hwartera vij øre ij gorda i Booskulla rente hwartera x øre Boos kulla torp vj øre j Aroa (Åa?) /-j/ marc peninge Bredehulth /-j/ march Koperbole i march peniinge ij gorda i Kaaretorp renta hwar tera i marc Stenkulla /-j/ march Hargh ij øre peninge i gordh i Kalkeboll i marc peninge j Ødess quern ær lagdh ffør en marc peninge Østergøtlandh Hellista sokn i gord i Linsaffall renter i/-j/ marc danska viij pundh hwmbla /-j/ pundh aall j øde gardh [Hulth gør [373 aar1500] i march korn nia Hult gør /-j/ march som heter Ffalle gør ij øre danska i pundh hwmbla i øde jordh heter Dimparydh gør ij øre danska i pundh hwmbla Skellerydh quern x pundh miøll ij marc peninge Westergøtlandh Waszbo herredh Rydh retterdøme iiij gorda i Rydh rente hwartera iiij pundh smør oc hwartera j osth i gordh jbidem ij pundh smør i osth i gordh i Hagatorp iij pundh smør i osth j gardh i Bodha renter iiij pundh smør i ost Asbotorp gør vj pundh smør i osth Hagabodha i pundh smør i osth Geddeness i pundh smør i osth Spetzboll ij pundh smør i ost Mosaboda ij pundh smør i ost Abbarydh ij pundh smør i ost Gelsaboda iiij pundh smør i osth Ekeboda ij pundh smør i osth i gardh i Hulin iij pundh smør i osth Helgænes ij pundh smør i osth j gordh i Ballingekelle viij pundh smør i gardh ij Tiogwadh vj pundh smør Bogen ij pundh smør Rydwegh retterdøme i gardh i Stensryd gør iiij pundh smør i gaardh ibidem ij pundh smør Kyllingerydh iiij pundh smør i ost iij gaarda ibidem hwartera ij pundh smør i ost i gaardh jbidem iij pundh smør i ost Stockarydh iij pundh smør i ost vj garda i Vallerydh hwartera ij pundh smør i osth i gaardh i Aaress iiij pundh smør i osth Fflorkulla ij pundh smør i osth i gardh som heter Tongha renter ij pundh smør i osth Lønda torp ij gaarda hwardera ij pundh smør i osth Paauilsstorp iiij pundh smør i gaardh Wanga gør vj pundh smør Tåalshulth iiij pundh smør i gaardh ibidem iiij pundh smør Gwnnerydh iiij pundh smør i osth Valsshall ii pundh smør i ost Kohulth ij pundh smør Biørnebech iij pundh smør Ffrørydh iij pundh smør Nynnerydh iij pundh smør i gaardh i Siøboda ij pundh smør i gaardh i Berga ij pundh smør j quern i Aares renter v sol miøll Kokinghæredh ij gaarda i Brunatorp hwardera gør iiij pundh smør ij gorda i Karstorp gør hwardera iij pundh smør j gaardh j Frysta j Vermissos i pundh smør Skaningsherredh i gaardh [i gaardh i Klettings torp vj pundh smør j quern i Forsa vj pundh smør j querna strøm i Berga j pundh smør wppa Kollin i gaardh i Frøslunda gør viij pundh smør etc. aaredh Alle tessa ffør da godz och gaarda som førscreffne staar skall waar elskeliga kere broder hustrv frw Sigredh Eskilssdotter her Nilss Ericsons epterleffuerska nyuta bruka och beholla hon och hennes aruinge oppa waar kere broders barns wegna tiill ewigh tiidh waare thet saa sake som gudh førbiudhe at nogen [374 aar1500] aff tesse før ne godz waare henne eller hennes arffuinghe øffuerwunnit met nogen retta thaa beplicte vy os alle henne vederleggia j gen saa got gotz i saa godh leggia och met saa myken renthe jnnan neste vj viikur, waare thet och saa at nogen aff waare syskone kaarder sigh wanloth i tesse fførnempde skipte Taa beplicte vy oss alle at wederleggia henne eller hennes aruinge sin fulnadh i thette ffør de skipthe *ig opriffuas skall vtan staducth bliiffua som førscriffuat staar Tiill thetta breffs mera vissa och bætre fførwarningh bedioms vy verdugh ffaders biskop Bryniolffs her Swante Nilssons her Twre Jønssons jnsigle nedan ffør thetta breff met waare som ær giiffuit aar och dagh som føre scriffuit staar. - Jtem v gårda i Karlaby renthe hwardere xx spen
Magdalene Olafsdatter (Skanke), Hr. Nils Brades Efterleverske, gjør vitterligt, at hun og hendes (nu afdøde) Broder Axel Olssøn 3 April 1483 have gjort et Mageskifte med Hr. Gregers Matthissøn angaaende Jordegods i Sverige og Danmark, hvilket hun nu stadfæster.
Efter Orig.(?) p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Huller til 4 Segl, der ikke synes at have været vedhængte. Brevet kan paa Grund af Vidnernes Riddertitel ikke være udfærdiget tidligere end 1497.
Jach Magdalene Olaffs Dotter Her Niels Bradis æffterlewerske gud hans siell nade Gør veterligit med thette mit opne breff At myn kære broder Axell Olsson och iach Giorde eth skiffthe oc bythæ med Erligh oc velburdogh man Her Gregers Mattisson ridder hwars siell gud nade Om noger gods her j Swerighe oc j Danmarc liggendis Huilchit for ne skiffthe oc bythe iach fulchommelige til stander oc fulborder at swa skal bliffue j alle matthe æffter thi som skiffte breffuit jnneholler Som her effterscreffuit staar, At Aarum effter guds (byrd) Mcdlxxxiij o vppaa femthe dagh paske Giorde myn kere broder Axel Olsson gud hans siel nade oc iach eth heffdeskiffthe med ærligh oc velburdogh man her Gregers Matisson j Swa matthe at myn broder Axel Olsson oc iach oplade for ne her Gregers Matisson oc hans arwinge j rætthe heffdhe skiffthe thenne æffter ne gods Som ær fførst Lindøø med sinæ omeyger Som renter xij march Jtem [375 aar1500] Nyby iiij march Jtem Tangestade ix tønner korn oc xij øre Lauris j Frosaker v øre Elmebo sogn Jtem Flisæholt ij garde Jtem Siømale en gard Jtem Mwnchamalæ en gard Jtem Horkarerødh en gard Jtem Strømene iij garde Jtem j Bøchen ij gardhæ Jtem en gard ther som Jens Oxe boær Thennæ for ne xij garde renther femthie oc vj pund smør Jtem bliffuer myn broder Axell Olsson och iach skullog, her Gregers Matisson j thette hæffde skiffthe v/-j/ pund smor aarlige rente Thi affhender myn broder oc iach thette for ne gods wnder her Gregers Matisson oc hans arwinge med saadanne for ord som her forscreffuit staar Vare thette saa saghe at thette for ne gods for de her Gregers Matsson fraa gingæ med nogen reth tha beplichter myn hroder Axell Olsson, Sigh, oc jach at vederleggie forp de Her Gregers Matisson Swa got gods ig[en] s[om] . . . . med saa myken rente jnnen neste vi vikor vid saningh oc gode tro ffor thette æfftherscrefne gods ffor ne her Gregers Matisson myn broder oc mich o[plodh] igen j rættæ heffdeskiffthe Som er først en gard j Fagerholt som arlige renter xxxv skepper korn, j skeppe smør veijgendis ii/-j/ pund oc ij sider flesk oc vj ga . . . . Jtem Ornæker ij garde rente arlige hwer there ij pund korn xx skepper j pwndet liggendis j Vesby sogn Jtem j gard i Tranekær renter arlige /-j/ lødemarch Jtem ij garde j Yelczstorbby renter arlig ii/-j/ march oc iij øre Jtem i festæ ibidem renther arlige xij skelling j Gatzløff sogn Jtem j gard j Vluatorp renter arlige /-j/ lødemarch Ffreste(!) hered Jtem en gard j Mwnchared renter arlige iiij skepper smor Jtem en feste i Fawgerholt renter aarlige j skanes march Jtem en gard j Elmholt renter ij skepper ii/-j/ pund j skeppen oc j en skellin grot j Gydinge herede Jtem en gard j Liwngerom renter arlig ij skepper smor ii/-j/ pund j skeppen j Glimmerakers sogn Jtem [e]n gard j Østeredh renter viij pund smør Jtem en gard ibidem renter vj pund smør, Jtem en festæ ibidem renter iij pund smor, Jtem en gard j Jwlorp renter iiii pund smor Jtem en gard j Stolperod renter v pund smor. Jtem ij garde j Lijster renter ij pund korn xx skepper j pwnnet aff then enæ gardhen gaær xviij skellinge aff then annen gaær xv skellinge j Gershæred Jtem en gardh i Eskels torp renter iij pund rogh oc korn helten rogh oc helten korn xx skepper i pwnnet Oc xviij [skelli]nge Jtem iij garde j Tryninge vid Halmstade oc en j Borderød rente en t ne smor Oc en gard j Skørp [376 aar1500] linghæ renter viij pund smor huilchen ga[rd] so]m oss ær olagt j mellen Thi affhender iach mic Oc mijne arwinge thesse for ne godz v[nder] Axell Olson oc hans syster frwe Magdalene oc theris arffwinge med swadanne for ord som her forescreffuit staar Wore thet oc sa at thetta for ne gods i Danmarch som [iach] opladet haffuer Axell oc hans syster ecke saa myget rentter som thet nw lagt ær fore Tha beplicther iach mich oc myne arffwinge them oc theris [arff]winge at vederlegge swa myken opbyrd oc rente som ther kan wtaff gaa Jtem kunne thet oc saa finnes at thet gods Jach haffwer nw faath Axell oc hans sys[te]r j retthe heffde skiffthe j Danmarch at thet mere rentade en som fore: uit staar tha skal myn broder Axell oc iach thet vederleggia Her Gregers j s[w]a got gods oc swa got rente jnnen nat och aar om thetta sigh mere løper Tiill ydermere visso oc høgre forwarning bedis iach erlige oc velburduge mæntz jnziglæ Som er her Swante Nielsson her Jens Vlfson oc Peder Ragwalsson med mit egit hengendis nedhen vid thetta breff Som screffuit ær aar dagh Som forescreffuit star
Væbneren Stig Gris kundgjør, at han efter Paalæg af sin Moder, Fru Anna Arvidsdatter, Hr. Jakob Gris´s Efterleverske, har solgt til Hr. Erik Thuressøn (Bjelke) i Benhammer, hvad hun har arvet i Halkvi Gaard efter sin Frænde Erik Jonssøn (Tre Roser) for 160 stockholmske Mark, der ere oppebaarne.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Danmarks Adels Aarbog 1895, S. 128 ff.).
Jak Stygh Grys affvapn gør vitherligh for alla och sa for thet makth breffweth och befallingh jach haffuer aff myn kære modher frw Anna Arffuidz dotther Ath jak haffuer saalth och med thetta mith opne breff seell och oplather Erligh och welbørdogh man her Erik Twresson j Benhammar all then deel och rettoghet som ærligh och velbørdygh quinna myn elskelige moder ffrw Anna her Jacob Gryses epterliffuerska til fallen ær j retthe arff j Halkwy gaard och godz efther sin kære frende Erik Jønsson gud hans siel nade ffor hwndrade sextyie [377 aar1501] mark Stokholms mynth med hwss oc jordh j vaata och j torro neerby och fierre jnte vndan tageth som til fo(r)nempde gaard oc godz aff alleer til legath haffuer och her epther fynnes kan Hwilke forne(m)pde C lx mark jach kennis mik Stigh Grys redelica opburith haffwer pa myn kære moders vegne som mik vel aat nøges til goda reda Thy aff hender jach mik Styge Grys och fulmektogh ær pa myn moders och begges vore arffwinga vegne fornempde arffwadeel i Halkwy gardh och godz som for screffuit star Och til engnar fornempde her Erik Twresson och hans arffuynga til æwerdeliga ægaa Voreth sa sake som gud forbiwde ath fornempde arffdell j Halkwy gaardh och godz fornempde her Erik Twresson eller hans arffwinga fraa gynge med nagen ræth tha bepliktar jach mik Styge Grys pa myn moders vegne och pa begges vaare arffuynge vegne fornempde her Erik Twresson oc hans arffuynga sa goth godz och j sa gode lægæ med sa myken renta ath vidher leggia jnnan neste vj vykor ther nest epther thetta loffuar jach Styge Griis pa myn mod(e)rs vegne och begges vore arffwinge vegne fornempde her Erik Turesson och hans arffuynga thetta skadaløøss halla viidh myn sannyngh och gode cristelige tro Til ytermera vissa och batre for varnyng bider jach arligh och velbørdygh meen som ær her Arffuid Trolle her Nilss Boosson her Erik Trolle ath the hengia teres jncigle nydan for thetta breff med mith egith, giffuid och screffuid j Stokholm aarum epther gudz børdh twsandefemhwndrade pa thet førsta manedagen nesth for mydfasto sonne dagh
Om Halqwj
Erkebiskoppen af Upsala, Bisperne af Skara og Strengenes samt de udvalgte Bisper til Linkjøping og Vesteraas bekjendtgjøre for den danske Geistlighed Pave Sixtus IV.s Tilladelse til at dyrke den hellige Birgittas Datter Katharina som Helgeninde i de tre nordiske Riger.
Efter Afskr. fra 17de Aarhundrede (ved O. Celse) i Cod. E 146 i Univ. Bibl. i Upsala p. 61-64. (Jfr. M. Celses Bullarium p. 206 og Regesta dipl. hist. Dan. I p. 582).
Reverendissimo reverendisque in Christo patribus et dominis miseratione divina Dominis Archiepiscopo et Episcopis [378 aar1501] venerabilibus viris dominis Abbatibus Prioribus Metropolitanis Cathedralium collegiatis ecclessiarum prepositis Archidyaconis Decanis Cantoribus Succentoribus scolasticis guardianis viceguardianis thesaurariis canonicis sacristis custodibus parrochialiumque ecclesiarium rectoribus seu locatenentibus earundem plebanis viceplebanis Archipresbyteris vicariis perpetuis Altaristis capellanis presbyteris curatis et non curatis ceterisque clericis Notariis et tabellionibus publicis quibuscunque per et infra inclitum Dacie regnum ubilibet constitutis. Iacobus Dei et apostolice Sedis gratia Archiepiscopus Vpsalensis et Bruniolphus Scarensis Conradus Strengensis eadem gratia ecclesiarum episcopi Hemingus Gad Lincopensis et Otto Arosiensis ecclesiarum electi cum nostri Sincera recommendatione deuotum in omnibus animum complacendi Dudum patres amplissimi recolende memorie Sixtus papa quartus ad crebras instantias Ffredericj diue memorie imperatoris invictissimi ac semper augusti, christianissimorumque Ffrancie atque Dacie regum ceterorumque nobilium presulum ac Baronum plurimorumque catholicorum principum ac communitatum instantia Beatam Katerinam Sancte Brigitte filiam ob crebrescentiam miraculorum populique frequentem trium regnorum et aliorum in ejus ac sue sancte matris ecclesia concursum suis bullis atque literis desuper confectis ffratrum suorum consilio pro more consistoriali i Swecia Dacia atque Norwegia regnis sine scrupulo conscientie aut labe ydolatrie ex gratia speciali coli permiserat ac debitis pietate et religione venerari prout in copia Bulle presentibus inserte plenius continetur [Her følger Sixtus IV.s Brev af 16. Aug. 1482, ovenfor No. 277]. Cum autem fratres et domini prestantissimi deum in sanctis ejus laudare jubemur congruum nostra consideratione pia mente concussi consensu regio petito atque obtento arbitramur ut eo modo in regnis Dacie atque Norwegie prout Swecie regno infra populares utriusque sexus ac religiosos in ordine sancte Birgitte constitutos veneretur. Die ad hoc condicta ac per religiosos famosiores istorum regnorum illius sanctitati dedicata per cujus continuam ac frequentem venerationem parem abundantiam concordiam atque justiciam consequi vita comite suis atque matris precibus mereamur et vita functi requiem procul dubio ac gloriam sempiternam. Datum in opido Stocholmensi Upsalensis diocesis [379 aar1501] anno domini millesimo quingentesimo primo xiiij kl. Aprilis nostris sub secretis et sigillis appositis presentibus inpendentibus.
Afskrift af et Brev fra Stæderne Zwolle, Kampen og Deventer, hvori der klages over, at deres Kjøbmænd, der aarlig segle paa Bergen, paa sin sidste Reise ere blevne besværede med en usædvanlig Afgift af 6 Mark for hver Læst Gods, hvilken de haabe tilbagebetalt, da de ikke, som der har været paastaaet, have overtraadt Privilegier eller lagt Hindringer i Veien for Seiladsen paa hollandske Havne.
Efter Kopi p. Papir i Bergefahrernes Arkiv i Lübecks Handelskammer. Uden Forseglíng.
Vnssen fruntljken gruet mjt formoge alles gudes tofforen. Ersamen wjssen forsichtjgen besundergen guden frunde vnsse borger vnde koplude de to Bergen in Norwegen mjt eren kopenscheppen jarljkes to forsokende plegen hebben vns nu mjt clachten for gebracht dat se van den kopman aldar to Bergen resenderende baffen gude olde gewante frjghejt der Hensse vnde prjffelejgen dar vp for lend dusse forleden rejsse belasten vnde besward sin geworden van jlker last gudes vj m/mark/ moten geffen vnde dat men dar vntbaffen vnssen kopluden gedrungen heft van hem forder borger to wjlle hebben nycht wetende wor ffor dan also wj for stan allejne vt orsake dat jwer ersamenheijden borger vnde koplude erer koppenschep vnde hanterjnge ok to Bergen hebben den older luden des kuntors to Bergen de vnsse angeschreffen sallen hebben sulk darvmme dat vnsse borger vnde kop lude to Rostke en schjp sollen hebben don laden vnde dar mede to Bergen gesegelt vnde nycht jegen dan der ffrjghejt vnde prijffelejgen der Hensse se hebben nochtens vnsse borger vnde koplude sjk for baden for den oldermannen vnsz der sake bj jwen ersamenhejden so em sulk dorch schrjfte der juwen wart vp gelecht in al te forbljffende des em nycht mogen for beren dan hebben vp leggen moten vnde betalen de pennjnk vnde den den vnssen mede for helden dat wj den juwen vngewantljken tollen aff genamen hebben mjt mer anders igl. so wj den ersamen guden frunde de juwen to genen tjden mjt jenjgen vngewontljken [380 aar1502] gelde hebben be lastet ofte beswart dat bewjsljken sin sal den gunt vnde gesteden en mjt aller forderjnge vp den olden gewontljken tollen al hijr mjt ljffe vnde gude an vnde aff mogen segelen kamen vnde kopen forkopen keren vnde for keren to wat plas vnde haffen dat em geleffet dar vmme kon wj vns njcht for sjnnen mjt wat reden rechte ofte be schede men bieten vns jennjge for buntnijsse maken salde dat men de vnssen baffen gude olde gewonheijde fryghejde prjffelejgen der Hensse vnde ressesse van velen geholden dachfarden al sus to belastende vnde to beswarende vnde dat de vnsse wedder vmme nycht segelen solen mogen vt vnde in wat haffen der Hensse wor em geleffet vnde gelegen is vnde dat gemerket dat de vnssen dat kuntor to Bergen mjt luden schote vnde gude mede vp holden moten geljk anderen so for fremmet vns de beswarjnge vnde sulkens vngeborljken schrjffenden vnde for nement van juwen ersamenhejden borgeren vnde kopluden vnde den oldermannen vns nycht wejnijch, vnde wij begeren dar vmme mjt ga(n)ssen andacht fruntljk dat juwe ersamenhejde de sake mjt den besten betrachten wijllen vnde de djnge al so for fogen dat den vnssen er vngewontljke aff genamen gelde vnde penijnge gutljken wedder vmme vt gerjchtet vnde betalt werde vnde der nijgecheijden tegen de frjghejt prjffelejgen vnde ressesse for geschr. for laten blijffen moge alse dat behort vp dat njcht van noden sin dorffe jngeljken anderen wegen to erdenkende dar an men sulkes wedder vmme bekame wj doch anders kent got vngern segen hijr jnne wjl sijk jw leffte mjt den besten gutljk bewjssen vnde en to for laten ffor schreffen antwert bj dessen vnssen baden vns dar van wedder vmme beualen dat wjl wj in anderen tjden mjt allen flijte gern for denen kent god. geschreuen jn der hijligen iij konijnge feste xv c ij
Swulle Kampen Deffenter
kopjge van des kopmans wegen van Bergen anno xv c ij jnt Hamborger schjp jnt fri jar.
[381 aar1502] 
(Bergefarerne i Lübeck?) tilskrive de tydske Kjøbmænd i Bergen om sine Anliggender i forskjellige Lande og love at sende dem Skibe i to Afdelinger, da den først paatænkte Sendelse af 7 eller 8 Skibe ikke har ladet sig iverksætte; de berette om Islandsfarernes Forhold og om den til Raadet indkomne Klage fra Stæderne Kampen, Deventer og Zwolle, hvoraf en Kopi oversendes, om Hans Amelungs Død m. m.
Efter samtid. Kopi p. Papir i Bergefahrernes Arkiv í Lübecks Handelskammer. Uden Forsegling.
Ersamen guden frunde tjdjnge vnde besched salde wj jw wol fele schrjffen wa jt füstes vmme lank stejt vnde ok van vnssen schepen so mjsse wj noch ij schepe dar noch nen tjdjnk van is gud geffe se wol sin. jtem ok van Ljffland dar stejt jt njcht wol de Russen hebben jnt land gewest vnde hebben groten schaden dan gad betert. jtem in Sweden wo sjk dat vp den somer for lopen wyl kan wy noch njcht van schrjffen god giffe vns gude tjdjnge van jw vt Norwegen dar vns ser na for langet wy hedden wol gement jw mjt dem ersten en vij ofte viij schepe to sendende men dar wj in betrachten so krjcht de ene dar fele in vnde. de ander altes nycht dar wert den kurrent vnde flok van vnde de mene man wert nycht besorget vnde de jungen maten jo mjt den olden fort sin sal men de nedder lage holden vnde ok mochten de Suderseschen en orsake nemen vnde menden dat jt vp se gedan wer so hebbe wj jt fort beste karen vnde hebben ij flate beleffet jsset dat sjk de tjt anders for strekket den wol so mach men tor kopsteuen dar vp denken. jtem so wj den forfaren dat gj grote moge van den Sudersesschen hat hebben dat vns let is men gj hebben se in dat strjk vp dat njge so wj horen dat nen klen is van der edde halffen dar de kopman to drenget is dat dath nu gebort is sus leuen frunde hebben se hjr send iij baden an den rad van Lubeck jlljk mjt en breff en van Kampen j van Deffenter j van Swulle vnde hebben offer den kopman hoge geklaget dat dath vnborlyk is vnde se ok en smete for egen dat se se achter bakes klagen dar gj wol vp denken wjlt so let vns de rat de breffe lessen de den in holt so desse bj bunden koppjge vt halt dar wj vp antwerden vnde de rat so an se forschreff weddervmme vnde wj dem rade in schrjften offer geffen so dusse ander koppjge ok vt halt men se makeden en groten brask myt den dren baden [382 aar1502] vnde menden wj em dat gelt fort tellen salden so is dat wol to for antwerdende de kopman kan des wol bekand sin also van den Bremers hebbe wy nen breffe van kregen. jtem also van den Jslandes faren Kjnkel vnde Wjlde louwe vns heft nement wat secht so late wj dat ok hen stan den enen breff hebbe wj noch bj vns ljchte se menen wen de rat for se schrjft dat de rasterjnge wol los wert oft vt lage. leuen frunde jt is dat hogeste dat de kopman heft wen men dat. mjt breffen los krigen mochte so wer des kopmans djnk van nenen werden de djnk moten dor gan vnde men kan jt for antwerden na den jt vt den bormesteren kamen is vnde wj jt en ok for baden hebben vnde ok gebeden vnde se sjk den jegen den kopman in forsse vnde wreffel gestelet hebben vnde de kopman borgen nam vnde stelde jt noch tor fruntschop vnde dar baffen nement fruntschop begerde mjt schrjften ofte worden vp den sulffen vnhorssem vnde wrefften heft em de kopman vt lage lecht he nach jt bekant sin wat sake se begerden recht to donde na gnade njcht na rechte vnde den de kopman en wes gnade bewjsede vnde des kopmans recht alljk wol bj werden bleffe men so sljcht hen wjl wj nycht to raden wer dem kopman j for klenjnk vnde enem anderen wer orsake to makende dat men hyr na na der vt lage nycht fragen solde dar vmme wjl gj den djngen wol recht na gan de vns en part behulpen wessen solt sin vns vntjegen god betert vns dunket geraden dat de kopman gude endracht holde jo bj namen de xviij man so bljft de kopman wol de kopman men schut dat nycht so is jw djnk vte so wj njcht en hapen twjffelt dar nycht an wat wj dem kopman to gude don [solt kant sol gj vns gud wjlljch fynden konde gj jt passen dat gj hyr so fele geldes schjkken machten dat men al djnk vt lossede wer wol geraden dar gj wol vp denken wjlt. Ammelunk is an god for starffen god gnade der selen dar ok den noch so fele bj js vt to lossende wj werden jw in kort mer beschedes shcrjffende wjl god de jw sund spare. j koppjge de der kopman schref wart anno xv c ij jnt Hamborch schjp in de fasten.
[383 aar1502] 
Beretning fra Kontoret i Bergen til Lübeck om Ankomsten af et Brev fra Hr. Knut Alfssøn 29 Mai med Underretning om, at hans Tjener Nils Jonssøn (Schack?) vilde komme for at modtage Kongsgaarden paa hans Vegne, samt at han selv vilde komme derhen, naar han havde indtaget Baahus, hvorefter de paa Gaarden værende Knegte droge bort og Nils Jonssøn, der med sit Folk og 300 Bønder ankom 2 Juni, besatte Slottet; 6 Juni holdt han Thing paa Jonsvolden med Borgere og Bønder, der erklærede sig for Hr. Knut, medens Biskoppen og hans Folk forlangte Opsættelse til Erkebispens og Hr. Nils Henrikssøns Ankomst; 3 à 4 Dage senere forlod Nils Jonssøn atter Slottet, da der ikke fandtes mere Mad, og Biskoppen har derfor indtil videre besat samme. To Skibe med Vinterfor syningen udbedes opsendte ved Michaelistid.
Efter Kopi p. Papir i Bergefahrer-Collegiets Arkiv i Lübecks Handelskammer. Uden Segl.
Erszamen guden frunde, de tijdinghe de wij hijr hebben js leider de beste nicht wente wij kregen eynen breff van heren Knuth Alffson, am sondage na des hilgen llichames dage, jn lengeren worden jnnholdende, dat sin dener Nyelsz Jonszon hijr komen scholde, vnde nemen jn vnde entfangen van syner wegen vnses gnedigsten heren des koninghes garden, vnde wanner he Bahuszen gewunnen hedde, vnde sin werff jn deme ort landes hedde geworuen, So wolde he myt aller macht hijr tho Bergen komen. vnde nemen ock jn dessen orth landes, vorder bogerende, dat wij synen deneren behulplick wesen wolden, derwegen guden frunde so hebben. vppe sodane tijdinge, de knechte vppe des koninghes garden, nach deme se neynen houetman en hadden den garden gerumet, vnde am achteden dage, des hilgen lichames, js de gnante Nyelsz Jonszon myt syner zelschiep vnde by iij c bunders tho Bergen beide tho water vnde tho lande gekomen, vnde hefft sunder ratslagen hijr der rykesz redere, strax den garden jngenomen, wente dar nemant vppe was, de eme wedderstant dede, vnde hefft vorder des mandages dar na vppe deme Jonszwalle almennighes dinck geholden dar denne vnse here de bisschup, myt alle den nordevarers, dede vppe de tijt dat meste part hijr toer stede weren, vnde hijr myt den buwluden, dede alle jn oreme harnsche tegen den gnanten Nyelsz Jonszon vnde de bunders. tom dinge qwemen, vnde horden des vorben. heren Knutes breue lesen, so wolden de bunder bliuen by heren Knuthe sunder vnse here bisschup, myt syner parthie, [384 aar1502] schotten dyt vp. beth tho des heren artzebisschuppes vnde heren Nyelsz Hinricksons thokumpst etc. vnde so was hijr Nyelsz Johnson, na der tijt bij iij iffte iiij dage vppe deme garden vnde alse dar vppe nicht vele tho vorterende was, so vore he wedderumme synen wech vnde leth den garden leddich stan. alse he one gefunden hadde, So hefft de here bisschup nu syne deners vppe densuluen garden geseth, so lange dat men horten wo sick desse dinge endigen willen. Warumme guden frunde js vnse andechtige ernstlike vnde fruntlike bede vnde bogere, dat gij myt den aller ersten. vmmetrent Mychaelis vns twe gude schepe, dede bussen were myt der thobehoringe jnne hebben, myt winter bere etc.(?) ouersenden, vnde laten se so tijdingen affzegelen, dat se hijr bytijden komen mogen, vppe dat wij, jo wat trostes hebben mogen, iffte jd vns behoff vnde van noden synde worde, hijr jnne willet vns besorgen alse, wij juw des tho betruwen. Jtem schipper Cleysz Dommuch van Rostocke qwam hijr vandage jn de waghe de ock de besten tijdinge nicht en bringet sunder he hefft gehort dat vnse gnedigiste here de koningk tho Kopenhauen wesen schal etc. god geue vns gude tydinghe. Hijr mede gode deme heren de ander reyse beualen, Datum vt supra.
kopijge van tijdijnge de de kopmen schreffen anno xv c ij jnt frijar
De tydske Kjøbmænds Oldermand i Bergen tilskrive Borgermestere og Raad i Stæderne Deventer, Kampen og Zwolle angaaende deres Klage over den Afgift af 6 Mark dansk for hver Læst Gods, som er bleven paalagt deres Skibe i Bergen, og som de fordre restitueret; da de ikke have villet finde sig i de samme Regler som Kjøbmændene fra Bremen og Wismar og heller ikke villet underkaste sig de 6 wendiske Stæders Afgjørelse, skred man til at forkynde Arrest mod Skipper Jakob van Horne med Skib og indehavende Gods, som dog ikke blev respekteret; senere have de imidlertid atter tilbudt sig at betale Afgiften, om det passerede ikke maatte paatales, hvilket under Forudsætning af Stædernes Samtykke er tilstaaet. Der er Grund til at klage over Befragtningen af Skibe til Østersøen og Bergen m. m. men der ønskes dog nu et fredeligt Opgjør, da der er Uroligheder i Landet selv mellem Kongen og Hr. Knut Alfssøn.
Efter Orig. p. Papir i Bergefahrernes Arkiv i Lübecks Handelskammer. Brevform; Helark med udvendig Forsegling. [385 aar1502] 
Borgermesteren schepen vnde radtmanenn der stede Deuenter Compen vnde Swolle etc. Olderlude des gemeynen Dutschen kopmans van der Hansze nutortyt tho Bergen in Norwegen residerende
Vnnszen fruntliken denst myt begeringe alles guden touoren. Erszame vorsenige heren besunderen guden frunde. Juwe schriffte jn langen worden jnneholdende, de clachte juwer borgere vnde koplude, de myt orer kopenschup hijr myt vns tho vorkerende plegen, de wij bouen gude olde gewonte vryheyt vnde priuilegie der Hansze, beswaret, vnde one vppe de last gudes sosz marck Densch togeuende, affgedrungen scholen hebben, vorder entliken bogerende den juwen restitutien to donde sodaner affgenomen penninghen. myt velen anderen artikelen. so juw breff vorder begrepen hefft hebbe wy entfangen vnde besende wol jngenomen vnde vorstanden, dergeliken hebbe wy ock entfangen van vnsen frunden tho Lubeke, itlike copien juwer breue, alse gij deszer sake haluen, an den erszamen rad darsuluest hebben vorschreuen, de denne drauwe breuen vnde entsegge breuen gelick, ludende sin, dat wy dar by laten moten So vogen wy hijr vppe juwen erszamheiden fruntliken tho wetende, dat vns gaer vromede vnde zelsen duncket, dat juwe borgere vnde de koplude vth juwen steden, sick mer priuilegie vnde vryheide hijr tho Bergen vormeynt tohebbende, dan de koplude vnde borgere van Bremen vnde van der Wyszmare, dar van wij dergeliken sodane broke gelt, affentfangen hadden by sodanen beschede, konnen dat jnterste de sossz Wendesschen stede, iffte de gemeynen Hansze stede. jrkennen. dat wy dat vmbilliken vpgeboret hebben, So scholde jd dar vorder vmme gan alse jd recht were, datsulue hebbe wij juwen borgeren vnde kopluden, ock vorgelecht vnde thouorstande geuen, dar se den neynerleyewisz vndergan wolden, sunder myt, velen vorlorenen spottesscher worden. de hijr to lanck vellen tho schriuende, rebell vnde vnhorsam geworden sin, So juwen ersamheiden. jn vorgadderinghe der heren radessendeboden der gemeynen Hansestede, jn lengeren schrifftliken wol vor ogen komende werdt, Vortmere so hefft de gemeyne kopman, desser sake haluen, mere dan eyne reise, thohope vorgaddert gewest, vnde dorch vnsen olderman, den juwen. tho [386 aar1502] dren tijden affseggen laten, dat se jn vorberorder wise, sodane vj marck Densch vppe de last vthgeuen scholden gelick den Bremeren etc., dat se dan altesz nicht geachtet hebbin, darumme se denne na vnseme des kopmans willekore, dem kopmanne ock brockafftich sin geworden, alse nu de gnanten juwe borgere vnde koplude nergen vndergan wolden [so [sunder jo lenck jo mere spitesscher worde vorluden leten So hefft de olderman, van beuele vnde jn vorgadderinge des gemeynen kopmans. Schipper Jacob van Horne, dede tegen des kopmans eyndracht bynnen Lubeke gemaket, bynlate gesegelt hadde, arresteret vnde by des kopmans rechticheyt vorboden. juwer koplude gudere, dedo hijr jnne myt eme brockafftich weren geworden nicht jnthonemende edder van hijr thovorende. dergeliken, hefft dosuluest de gnante vnse olderman by dersuluen pene vnde broke [juwen kopluden dede gudere myt deme vorscr. schippere jnne gehat hebben, vorboden, jn datsulue schip neyne gudere to schepende sunder willen vnde vulbort des kopmans, des se denne altesznicht geachtet vnde sodane schip dar enbauen. vth deme lande geladen hebben, vnde den schipperen vorben., vth der arresteringe zegelen laten, deme kopmanne tho forsze vnde tho spite etc. Also leuen heren vnde frunde. na der tyt hebben sick de gnanten juwe koplude bedacht, vnde synt. myt Llambert Sterte. wedderumme komen, unuorbodet, vor vns dar wy, *dar wy myt den achteyn mannen vorgaddert weren, gnade bogerende, dat se sodane vj marck Densch vppe de last myt willen vthgeuen wolden, dar neyne clachte iffte sake mere van thomakende, wannere dar mede alle broke, beide myt deme schipperen vnde kopluden, vrig vnde qwijt wesen mochte, des wy vns alleyne nicht mochten vnderwynnen. Sunder hebben se heten wedder komen vor den gemeynen kopman, dar de sake touorn were vorhandelt, so hebben se nadertijt sodant so vorgescr. is, bogeret van deme gemeynen kopmanne, na velen reden vnde wedderreden, vmme eyndracht willen vnde mer vnkost tho vormydende, so hefft de gemeyne kopman vnde wij sodane ore bogere, togelaten vnde beleuet by sodaneme beschede wertsake, dat se derwegen vor oren frunden, vnde den steden, jenige clachte makeden. alse se nu gedan hebben, so scholde alle broke beide der arresteringe vnde affgesechte sake haluen, apen stan vnde vnuorgeuen wesen., Dat se dosuluest bevulbordet hebben vnde beleuet etc. Vortmer [387 aar1502] guden frunde so hefft jd bethertho vnwontlick gewesen jn juwen steden schepe thofrachtende, dede jn den Ostersschen steden, myt bere mele vnde molte scholen geladen werden, hijr na Bergen tho zegelende, vnde wedder van hijr myt vissche geladen jn juwe stede to zegelende, alse desse gnante Jacob van Horne nu gesegelt hefft, dat denne den Ostersschen steden vnde deme kopmanne tho hinder vnde tho vorfange js, darumme denne de vilgnante schipper, na vnseme des kopmans willekore vorbroken hefft des kopmans rechticheyt, wo sodant na desser tijt stan, dar willen de gemeynen Hansze stede vnde de kopman wol merckliken vppe vordacht wesen etc. Ersame leuen heren vnde frunde, aldus is desse sake hijr vorhandelt, alse wij jntkorteste dat schriuen konnen, vnde hedde jd hijr also nicht vorhandelt gewest, So were wij gesynnet. van des kopmans wegene ouer desse sake tho clagende, vnde ouer vele mere puncte, dede vor den gemeynen Hansze stede nu jd alsus thogan schal wol vorforderet vnde vpgedecket scholen werden, dat wij vmme eyndracht willen bethertho. vorduldet hebben, vnde alse jd nu leider hijr jntlant tusschen vnseme gnedigesten heren deme koninge etc. vnde heren Knuth Alffzon vnde synen byplichteren steyt, so were vns eyndracht vnde fruntschup malckander tho hebbende wol grot van noden. God voge alle dinck tome besten etc. Vortmer guden frunde. vth der jngelechten cedelen juwes breues vorstan wij vnder anderen, dat juw de erszamen heren radessendebaden, der sosz Wendesschen stede gescreuen hebben, dat gij desser sake haluen scholen vorbliuen, by den twen negestbelegen Hanzesteden, dar gij ock by tho vorbliuen, gebeden vorder van vns gesynnen, den juwen van den affgenomen penninghen restitutien todon, tor tijt, de sake vor den negestbelegen Hanszesteden gheapent vthgedragen vnde gesleten sij etc., derwegen schole gij weten dat vns sodant van den steden nicht vorwitliket is ock nicht hebben beleuet noch vulborden willen, Wente so gij vth desseme vnseme breue vormerken mogen, jn deme desse sake jn fruntschup nicht werden vorliket, so moten se van notwegen, vor den gemeynen Hanzesteden vpgedecket vnde vorhandelt werden etc. vortmere so gij schriuen den juwen van den affgenamen penningen restitutie to don, sint gij des jo entliken bogerende, dat schal one wol wedderfaren. Men de jenne de sodane penninghe wedder vpboren willen, scholen des kopmans [388 aar1502] rechticheyt (de se dubbelt vorbroken hebben) nicht bruken edder geneten, beth tore tijt tho dat desse vorge/-son/. sake, vor den gemeynen Hanzesteden. jn fruntschup iffte jn rechte by gelecht vnde entliken vorliket is, vorhopen des tho gode vnde tome rechten. de kopman vnde wij, mogen des wol bekant sin. war des thodonde is dyt moge gij jn deme besten. den juwen geuen tho jrkennende, So wij hijr den juwen sodant witlik gedan hebben dergeliken, vnde bogeren myt den allerersten hijr vp, juwe richtige beschreuen antworde, dat wij mogen weten, wat wy dessersakehaluen vnsen frunden jn den steden vorschriuen scholen. Jtem vppe de anderen artikele juwes breues tho schriuende wolde tho lanck vallen jadoch scholen se vor den steden vorben. alse men desse sake dar vorhandelt, wol vorantwordet werden, myt der hulpe van gode, de juw erszamheide tho langen tijden salich vrolich vnde gesunt tho langen tijden entholden mote. Gescr. vnder vnseme des kopmans jngesegel ame auende natiuitatis Johannis baptiste anno domini m od secundo.
Dijt is de koppijge dede ko(p)man schreffen heft van Bergen an de Suderssesche stede.
Regler for Ordenen og Fremgangsmaaden ved Sammenkomsterne i St. Catharinas og St. Dorotheas Gilde i Bergen .
Indført paa de sidste Blade af en Protokol fra Slutn. af 17de Aarhundrede i Bergefarernes Arkiv i Lübecks Handelskammer med Titel: "Statuten und Recesse des Contor in Bergen betreffend". (Trykt i Chra. Vidensk. Selskabs Forhandlinger 1878 No. 11. S. 6 f.) (Jfr. ovenfor No. 39).
Sunte Katherinen vndte Sunte Dorothien Gildebock Anno Domini MD vnde twe vme geschreven. Wen men de gilde drincket: de vörworde:
Vrunden weset Gade wilkahmen unde den hilligen Junckfruwenn Sunte Katherinen unde Dorothien beide, Jn de ehre disze gilde isz gestichtet so wille wy drinken der hilligen dreualdicheit beeker in dren druncken, de möhte uns tho hulpe [389 aar1502] kahmen an liue und an Zelen - Her Olderman dat Juw Gott ehre etc:
De ander beker:#.
Jtem Vrunde weset Gade: etc: alsze thovören: - des hilligen lichames Beker, de möhte uns toh hulpe kahmen jmme lesten: .
De dorde Beker
Jtem Vrunden: etc: der werdigen hilligen Junckfruwen Beker, Sunte Kahterinen und Dorothien in welcke ehr disse gilde gestichtet isz, dat se Gott vor unsz bidden:
Hirna gifft men Broht, Botteren unde Kese:
De veerde Beker: .
Jtem Vrunde weset Gade willkahmen: etc: Wy drinken unser leven fruwen Beker, dat se ore leve Kindt vor uns bidde:.
De viffte Beker:
Jtem Vrunden: etc: Sunte Olauus de grote Köning sinen beker, dat wy jn sineme lande also verkehren und kopschlagen, dat wy salich werden:
De söste Beker
Jtem des hilligen Ridders Sunte Jurgen becker, dat wy alle unse Noht verwinnen:.
Hirna schölen alle Jungen uhtgahn:.
De Secretarius schall dat boek lesen so hirna folget:
Jtem Vrunde: etc: Vnses gnedigsten Heren des Königes beeker, dat he mit sinen Rikes Rederen also rade und stüre, dat wy gnade und frede in sinem lande hebben mögen,
Hir schölen uhtgahn de olderlude, de schaffere mit jdtliken andern, und kesen nie schaffers: Wen de olderlude wedder ingekahmen sunt
Unser Herren van Lübeke Beker etc. Item Unser Frunde Beker toh Lübeck: etc.
Hirna schölen de schaffer mit ören Krentzen twye ummegahn und nehmen den witte beeker und seggen also hirna folget:
[390 aar1502] Vrundte also wontlick isz, twe schaffere tho kesende, de de gilde vorstahn, So hebbe wy dytts Jahr vorgestahn unde gereckent. De nykohmen schölen, komen und bringen xii /skilling/, de oldkomen iiij /skilling/, wesz wy gebroken hebben will wy twe jn unse stede kesenn de schölen dat vorbeterenn, se sint buten effte binnen A B dat Juw gott ehre. Vnde bringen den Nyen schaffers de Krensze erliken und lucken en So schölen de Gekoren schaffers vpstahn und gahn vor dat Cuntor und bidden De olderlude en tho huz tho folgende ein jszlick: Hirna scholen de Oldenschaffers an heven Desz Gemeinen Ehrlickenn Kopmans Beker etc: Jtem darna Sunte Gertruden beeker Jnt lateste: etc: Vnde de Olderman geiht mit beyden nyen schaffers tho husz: Dar schall me vor pipen jszlicken unde vordregen lahtenn Eine grohte Kannen beers unde viff nye Beker: Jtem Jtlicken einen schincken vndte twe semmelen, Item achte dage darna schölen de Oldenschaffers vann allen dingen Rekenschop dohnn vor den Olderluden und allen schaffers dem Clercke Eine thonne behrs, ledige thunnen unde Beker na older wonheit 2 m/mark/:
Opdals Thinglags Bygdemærker efter en Dom af 1504.
Efter en Afskr. fra 18de Aarhundrede i G. Schønings Saml. i d. kgl. Bibl. i Kbhvn. (Gl. kgl. Saml. No. 2826. a.). (Jfr. Y. Nielsen, Kampen om Throndhjem 1657 i Throndhjems Festskrift 1897, S. 174 ff.).
Opdals Tinglaugs Bygde Merker.
Hodstaae Fieldet er Merke imellem Opdallen Renneboe og Osterdallen, der næst Selbröstet, der fra till Gisna Faldet, Der fra till Grythatten i Minildallen, till Eldaa Hougen, Dugfaand (Drigf-?), der fra till Trold Hytten, der fra till Gregors Slette allt imod Renneboe; Men fra Hodstaan, Inderdallen, imellem Opdall og Indset; der fra till Iytte hougen, der fra till Graae Hugen ved Mor Siøen; der fra till Rotte Sioe Höen, der fra till Anmos, höen; der fra [391 aar1504] till Gierschaflen, er Taarnet paa Graas Myren og Dofrefield, der fra i Kalsöa, der fra i Snee Fieldet i Foxfane, der fra omkring Svartdallen, Snoves Kiönne, der fra till Far Tieldet; der fra til Iöris Hatten heller Iöris Stoelen, der fra til Tovatne og saa till Trold Hyllen igiend #NB Siden har ieg funden udi een eldgamell Dom av dato 14de Iulii 1504 som Siver Drifstuen viste mig dise Mærker. Först fra Hosto Fieldet, er Mærket mellem Opdall, Rennebo og Osterdallen fra Hosto Field norden till, er Selgebröstet. - fra Selgebröstet till Gisna Taldet. - derfra till Grythatten. - derfra till Gregos Sletten og Mineldallen. - i fra Hosto Fieldet Söer og westen till. - Er først Inderdallen. - der(fra) till Iytelhoug. Der fra till Graahöen ved Mare Söen. Der fra till Raatte Siöhö. Der fra till Armoshö. Der fra till Giers Gaflen Taarnet. - der fra till Holsöa. der fra til Sneefieldet i Taafaand. - der fra till Seiles Kiönnen og Svartdallen, Der fra til Tor Tieldet (dvs F-?). - Der fra til Ioris Stoelen. der fra til Tofhatten. der fra till Troldhötten igiend Foranstaaende er indtaget i "Marke Raaen eller Marke Skiel imellem de fire Böygde Lauger udi Ørkedals Fogderie, samt fremmede anstödende Fogderier og Boygder efter gamle Domme, og Breve ganske accurat forfattet av Sorenskriver - - Andreas Christian Krog" (i Orkedal fra 1737 og endnu 1776). Först indtages "Ørkedals Tinglaug" efter en af Sognepresten i Orkedalen Jon Jonssøn 22 Juni 1648 udfærdiget Originaloptegnelse. Derpaa følger et af Erkebiskop Olaf udstedt Document ang. "Meldals Tinglaug" trykt i Dipl. Norv. XII No. 424 under 30 Januar 1529, men hvis Datering her er 1520 den Løverdag næst for Kyndelsmesse Dag (dvs 28 Januar). Blandt Afvigelser i Stedsnavnene kan mærkes: S. 508 Lin. 12 franeden: flecke-fölke; Lin. 9: Fytiöm-Tytiöen (nu Fiche); Lin. 3: Soffnedall-Savvedal; S. 509 Lin. 1 fraoven: synnlig-sönden; Lin. 5: Roudebergh-Rundeberg; Lin. 6: BackebrudtBokke Brue. Gjenparten angives uddragen af Meldals Kirkebog 7 Novbr. 1607 af Søfrens Blans. - Rennebo Tinglaug anføres efter en gammel Dom paa Eggen, efter Delet i 1658 og efter en trykt kgl. Placat af 1728 ang. Salg af Kongens Gods samt efter Sorenskriver Matthias Schaanlunds Optegnelse i en gammel Protocol. Derpaa følger ovenstaaende "Opdals Tinglaugs Bygde Merker" og endelig et af Lensmand Jon Gulliksen Miøen i Opdal forevist Document af 1669, om hvad der i Foged Morten Larsens Tid (1634-45) oplæstes paa Thinget af Markeraabogen i Nærvær af Lensmand Lars Hage paa Dovre og Gudmund Roste. De gamle Mærker angives da fra Arelds Tid at have været saaledes: - - og begyndes i Ronsdals horn, der i fra og i Biörn klew; der i fra og i Groshoug vandet der i fra og i . . . . . . Giersgaflen; der i fra og i Korsen paa Gros (Grof?) myren; der i fra og i Armoshoug, der i fra og i Ruttehoug, der i fra og i [392 aar1504] Findshö, der i fra og i Selgebröst, der fra og i Grönli Schar: Der i fra og i Selgebröst derfra og i Gisna Tald (Fald?);
Af forekommende Papirer, ved mig selv udskrevne Sager, som alle ere brugte.
Hr. Aage Hanssøn (Thott) beretter Rigsforstanderen Hr. Svante Nilssøn om den store Magt, Kong Hans samler i Danmark og Norge, og hvormed han agter sig til Herredagen, skjønt han skal være syg af Pokker; Abraham Erikssøn (Gyldenstjerne) har ikke villet reise op i Sverige uden Leide, og Anders Erikssøn, der skulde føre Breve til det danske Rigsraad, er bleven syg af Pestilents, hvorfor en god Mand i Kind ved Navn Lasse Skume er sendt afsted med dem.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 3). Spor af udvendig Forsegl. (Trykt i Styffes Bidrag til Skandinaviens Historie V.S.31 f.).
Myne ødhmyke welwilieghe helssen nw och altiidh kerlighe sendis tilfforene met gud, Kere herre, ffrende och besynnelig [godhe ven tekkis idher withe at jac haffwer stedhigth hafft myn bwdh i Danmarch och teskelikis haffwer jach och taledh met them som aff Danmarch ære kompne och kan jach jntet annet fforffare en koningen samler ene grooffwe macht bodhe i Danmarch och Norie aff heriener och køpstedher teskeliikis och akter segh komme til then herredagh met ene stoore makt, saa ær mek och wnderwiist at then gamle kong skal wære siwgh i the pochker hwadh ther ær om weth jac ey til skels *man her nest jach biwdher idher til vil jac fforfareth ther ffor innen och biwdhe idher til ther om ibland anner ærende, siidhen kere herre tekkis idher withe ath effter thy at Abram Erichssen fek ekke then leydhe som han war begerende aff idher thaa wil han ingeledis giffwe segh wp at landit, thaa rodde jac honom at han skulle fforlathe segh paa then deel som Riken ær giordh i mellom hwilkit han ey ville wten lath mek fforstaa at han ville strax indh at Danmarch igen, Kere herre saa om the breff som i antwordhedhe Anders Erichssen at han skulle fføre til Danmarchss Raadh thaa tekkes idher withe at strax Anders Erichssen kom nidh thaa bleff han siwk aff pestilentia och haffwer [393 aar1505] siidhan stædhigt hollit thet widh sengina thaa sende han breffwen til mek och skynde jach thennom offortøffuit astadh met een godh man i Kindh som heter Lasse Skwme och fformodher jac honom daghligha igen, nær han kommer jgen wil jach strax skynde honom wp til idher etc. War jach och nw her til tals met thenne werdhighe herre byscopen om then kosthgerdh moth idher skal goris thy bodhe jac idher ganske gerne at i wille sende her nædh een idher eyen swen som for ne kostgerdh kwnne wpbere aff almoghen Her met idher gud och sancto Erico befalendis Raadher och biwdher offwer mek effter idhers egen vilie och helsser then erlighe godhe quinne ffrv Mette met mange godhe nether paa myne vegna Raptim ex Scaris in octaua Iohannis Ewangeliste
Aake Riddere Hanssen
Erligh och velbyrdigh Man strenge riddere her Swanthe Nielssen Swerigis Riikis fforstondere sin kere herre och ffrende venlighe oc kerlighe.
Peder Bertelssøn, Abbed i Helgene Kloster ved Lund, Degnen, Erkedegnen, 3 Kanniker og en Vikar, alle i Lund, udgive Vidisse af to Breve, hvoraf et paa Pergament og et paa Papir, begge udstedte af Væbneren Nils Mus i Norge.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af de 6 Segl vedhænger nu kun Levning af No. 2.
Wii effterscriffne brodher Pedher Bertelsøn aff gudz forsiwn abbet i Helgenne kirke ved Lundh Peder Powelsøn dæghen Niels Kortssøn ærchedegn, Jørghen Pedherssøn, Peder Wff Anders Jenssøn Canicker i Lund, oc Michel Pederssøn perpetuus vicarius ther sammestedz giøre vitherligt alle ath wii haffue sett oc lest eett eyedomss breff scriffuit paa perckmen oc eett følge breff scriffuit paa papyr som Niels Mws vebnere i Norghe haffuer vdgiffuit Perckmens breffuit lydher som her effther følgher [394 aar1506]  [Her følger Brevet No. 100 ovenfor.] Papirss breffuit lydher som her effther følgher: [Her følger Brevet No. 101 ovenfor.] Till witnesbyrd at wij saadane breff seett oc læst haffue Tha henghe wij wore jndsegle oc for ne Michel Perssøn scriffuer syn handscrifft nædhen vidh thette breff Giffuit i Lundh aar effther gudz byrd Md sexto jn octauis beati Stephanj prothomartiris Auscultata lecta et collacionata est presens vidissa siue copiia per me Michaelem Petrj clericum Roskildensis diocesis publicum apostolica et imperiali auctoritabus notarium Et concordat cum suo vero originali quod protestor manu propria
Vidissa om v gardhæ oc ij fæsther i Bonrwm som ligghæ till sancte Oloffs kirke i Lunkende
Kontoret i Bergen beklager sig for Lübecks Raad og Hansestæderne over dets egen betydelige Tilbagegang og de store Omkostninger, som navnlig nu i Anledning af den unge Konges Ankomst til Norge have været nødvendige, samt over Handelsmænd fra Kampen og andre Sudersøske Stæder, der paa flere Maader have handlet mod gamle Regler og Bestemmelser og ladet Skipper Jakob van Horns beslaglagte Skib segle bort m. m., hvorfor Stædernes Mægling paakaldes, hvilket ogsaa førte til et Forlig i Aaret 1507.
Efter Kopi(?) p. Papir i Bergefarer-Collegiets Arkiv i Lübecks Handelskammer. Helark uden Forsegling. (Trykt i Hanserecesse 1477-1530 (3. Abth.) bearb. v. D. Schäfer V. S. 344 f.)
Ersamen vnde vorsichtige wise herenn, juwe ersameheide weten, wo vnde jn wat gestalt, dat olde Norwegesche kunthor, js vor allen anderen jn flore gewesen, vnde ock, de wile jdt van den Sassesschen vnde Westfelschen, is besocht worden, vnde van de jennen, dede beseggelick vnde horsam weren, jn mogeliker beteringe gebleuen vnde dar na, alsmen jtliken to vele vorgunnet, to der cleynheyt gekamen, der de copmann vngerne bekennet Juwe ersameheide weten ock, dat de copmann vngerne de Stede moyet, desuluen ock vp nene kostinge drenget, wowol dat alle Stede vth demesuluen nicht kleyne fruchtbarheyt hebben vnde jarlike beteringe nemen [395 aar1507] Juwe ersameheide weten ock, dat sulke kunthore myt groter swarheyt, myt groten kosten, vnde merckliker spildinge geholden wert, vnde nu sunderlinx, vmme den ankumpft, in dat rike, des jungen heren koninges, grot spilden moth vnde willen vns dar vmme, van wegen des copmans, des to juwen ersameheiden vortrosten, vnde vorlaten, dat gy deme kopmanne, so vele jummer mogelick, in richtigem vornemende, nicht willen affallen, dan hanthauen, vnde helpen vorbidden tom ende dar idt anders geborde, dat de eyne na dem anderen, so lange ere tydt nicht sliten, dat de vnhorsamheit vnde gebreke, to wide inriten, wor auer de copmann jn vnwegen were, des men nicht hapet so mogen juwe ersameheide one bescheden vnde vnderwisen, dar he sick borlick wert by schicken vnde halden Vnde sodenne [vor juwer wisheit jtlike Camper auer den copman clagen, des se sick doch billigen entholden, angesehn dat se weten, dat de copman sick erer, vth vele groterer sake hadde tobeclagen weret alle dingk jn fruntschop nicht bygelecht were, jn deme se den copmann gantz swarliken hebben beswart, vnde nicht allene myt velen smeliken trossigen worden, dan ock myt drouwe dat de se tovordarue des cunthors, sick van der Brugge geuen wolden, dar se doch itzundes mere willens, handels, vnde hofftes hebben, dan alle ore vorfaren tosamen gehat hebben mogen, des men eme noch gerne gunnet, by erem horsame Se weten ock, wo se des copmans jurisdictie offt rechteszwalt hebben vorachtet, vnde sick noch an der olderlude noch der xviij mans, noch des gemenen copmans seggende wolden benogen laten Se hebben ock to eynem qwaden exempell, bauen des copmans vorbedent, schipper Jacop van Horne geladen, vnde dat mer is, vth des copmans arreste vnde besate, tegen recht vnde alle billicheit got betert, segelen laten, dat woll sulke straffe egede, dat sick jn tokomende tyden, eyn ander gelikes enthelde, datmen to juwen ersameheyden stellet, wen sulke walt deme copmanne schen mach, vnde wan idt geschen is, schal vorbeden werden, vnde vngestraffet blyuen so is lichtlick tobedencken, wat in korten tyden, dar vth folgen will, alsz dat alsdenne vth vnhorsame dat gude olde kunthor, worde vth older ordeninge, vth sinem stande, vnde aller wolfart komen, dar juwe ersameheide wal willen todenken, got weth dat de copmann nicht, dan leue fruntschup vnde forderinge, by alle manne [396 aar1507] gerne seghe, tom ende, dat se alle eynerleye lude weren, vnde eyn sick [to deme anderen jn noth, de got guetlick affkeren will, vorlaten mochte Dat wy auer vnse dingk korten, so is vnse vorbringent also, de copmann hefft na older hergebrachten wonheyt, de ock jn recessen der Steder js beuestet, jn siner rechticheyt, dat men nene byflate schall segelen, vnde plegen darumme alle jar, de olderlude to Lubeke toscriuen [wen des to forderinge des gemenen besten, behoff is an de van Bremen Hamborch Rostogk Sundt vnnde Wiszmere [vnde dat eyn ydermann [dem sodans gerne gegunt wert sick mach reden [laten vnde frachten laten dat alle man, dem sulkens belanget, jn den steden hefft geweten, vnde is ock so ruchtich vnde apembare So is gebort, dat de gemelte schipper Jacob, js tegen sulk vorboth van Rostogk, jn eyner byreise, tegen des copmans herkoment affgelopen, vnde is darumme bynnen Bargen to rechte gehesschet Vnde wowol, dat de sake myt der tydt is vorbittert worden, dennoch, hebben de van Campe myt oren biplichteren int leste gratie beghert, de ene ock is geworden, vnde syn fruntliken van deme copmanne gescheden Vnde sodenne de sake, wo itzundes berort, fruntliken bygelecht, hopet de copman, idt schole dar by blyuen Js auer van den Camper emant, de sine sake vor de Stede geschulden hefft, vnde vor juwe ersameheide appellert, dat he des genete, js dat ock nicht gescheen, so schall wat eyn(s) vordragen is, vordragen bliuen, vnde schall villichte jn deme valle neyn recht wesen datmen vp affgerichtede sake, spreken moge, vnde stellen sodans tor kantnisse
En antword jegen de Sudersesschen for dem ersamen rade van Lubeke vnde gemenen Henssestede so is dit nu for lyket wes de kopman gerijchtet heft sal gerijchtet blijffuen xv c vij dyt for lyket.
[397 aar1508] 
Den udvalgte Kong Christiern (II) anbefaler Brevviseren Hr. Thorkel (Jonssøn, Electus til Oslo,) til sin Fader Kong Hans og udbeder sig noget nær- mere Besked angaaende det Tømmer og de Bjelker, som Kongen ønsker sendt.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Danske Kongers Hist. fasc. 3). Brevform; Halvark m. Levn. af et større Segl i rødt Vox.
Sønlig kerlig helssen ether Nade altiid idmigelige forsend met vor herre Høgborenn første keriste Nadige herre fadher verdis ether nade at viide at vij gwdh thess loff haffue ære karske gwd vnde oss altiid thesligis till ether nade at spørie Keriste nadige her fadher haffuer thenne breffuisere her Torkild bedhet oss om ath vij skulle scriffue ether nadhe till for hannom Vilde ether [nade verdigis till oc ramme hanss beste i hanss rettferdige ærinde for vor bøn oc scriffuelsse skyldh Thi han sigher seg at han vill altiid gerne være effther ether nadis villie Jtem keriste nadige herre fadher talde ether nade till oss om tymber och belcker vilde ether nade lade scriffue oss till hwad heller ether nade vilde haffue eghe belcker eller fwr belcke tha ville vij skicke ether nade thet till mett thet snariste Oc ether nade giffuer oss korn ighen Oc hwar langt oc hwor storth thet skall være Jnghen besynderlige tiidende viide vij aff at scriffue ether nade till paa thenne tiid Men her met ether nadis liiff siell stath oc verdugheidh the helge trefaldigheidh beffallandis till ewig tiidh Screffuit paa Bahuss tiisdaghen nest for sancte Marie Magdalene dag Aar etc. Mdoctavo vndher vort Signet
Ether nadiss søn Cristiernn etc.
Høgborenne første her Hanss met gwdz nade Danmarckis Norigis Swerigis Vendis och Gottis konning hertug, i Slessuig Holstenn Stormarenn oc i Ditmerskenn Greffue i Oldhenborig oc Delmenhorsth vor keriste nadige herre fadher
Kristina Eriksdatter (Gyldenstjerne), Sigrid Eskilsdatter (Banér), Hr. Nils Erikssøns (Gyldenstjernes) Efterleverske, Anna Karlsdatter, Hr. Erik Erikssøn (Gyldenstjernes) Efterleverske, samt Jfr. Bodild Knutsdatter (Tre Roser) skifte mellem sig og Abraham Erikssøn (Gyldenstjerne) det Kjøbstadsgods (i Stockholm), der var dem arvelig tilfaldet efter deres Moder og Moster, Fru Magdalena, Kong Karl Knutssøns Datter.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Brevets 3 Vaabensegl vedhænge (1. Gyldenstjerne. 2. Banér. 3. Halv Lilie(?) og Skraabjelker). Noget 4. Segl har der ikke været. [398 aar1509] 
Vii æffther screffne Cristin Ericssdotther Sigriidh Æskilsdotther Anna Karlsdotter, ok Jomffrv Botiil Knwtzdotther poo synnæ syskene wengnæ bekendis med thette warth opna breff arom æffther gwdz byrdh twsendefæmhwndrade oppa thet nyendhe, hwithe mandagh i fastho i Wastenæ tha ware wij fforsamlade paa eth wenligit syskene skiffthe, myndighe ok mæktige oppa allæs ware mædharffwinges wengnæ, adh bytha ok skiiffthæ alth thet køpstadz gootz som war kære brodher Abram Ericsson, her Knwth Alfsons barn, ok allæ retthelige til arffs ffallith ær æffther war kæræ modher ok modhersysther hwes siæl gwdh nadhe, ok haffwe wii swa skiiffth ok byth med looth ok laghakafflæ æffther Sweriges laagh, som her æffther screffwith staar Swa adh gardhin som i Wastena ær kom poo ffrw Cristines deell Store mynthet i Stokholm kom poo Abram Ericssons ffrw Sigriidhe ok ffrw Annass deel, Swa adh Abram Ericsson skal haffwa lisla borgare stwffwen nedher oppa borgare gardhin kellaren brwnnen ok kogeskorstenen, Ffrw Anna saalin kamaren ok trassin i samma hwsith Ffrw Sigriidh stora borgare stwffwin bodhin til gathin kællaren ok trasnyngen, ok her Knwtz barn skwle haffwa lisla mynthet, Ath swa wenlighe skiifth ok byth ær med looth ok laghakaffla æffther Swerigis laagh, Ok til tesythermere fforwarningh ok bæther stadfestilsse Tha lathom wij alle hænghe ware jndzegle nedhen før thette breff Som giiffwit ok screffuith ær Aar ok daagh som føre screffwadh staar etc.
skifftis breff oppa køpstadz godz som skiffthes i Wastena mellom *mællom ffrv Kyrstin ffrv Sigriidh ffrv Anna Her Knwtz barn
Erkebiskop Jakob i Upsala paabyder paanyt Flytningen af de paa Prestegaardene staaende Sognestuer, der igjen skulle opsættes paa et beleiligt Sted paa Kirkevolden; Provsten Hr. Nils (Gudmundssøn) skal paase, at det er skeet, før Erkebispen ad Aare besøger Jemteland.
Efter Afskr. fra 16de Aarhundrede i svenske Rigsarkiv (Kopieböcker från Medeltiden. No. 1. Fragment af en ,Kopiebok in 4 to fol. 19). [399 aar1509] 
Wii Jacob med Gudz Naad Erchebiscob j Upsala Helssæ alla andelica och werdzlica som byggia och boo j Iempteland kerlig med gudh etc. Kære wenner wij haffwm ffornummith ath the sokne Stwffuor som wij idher føre raddhe tha wij worom ther nesth j landhet ath the skwlle tagas vtaff prestegardana. ær en nw ey tedhen fførdhe, Hwar før biwdhiom wij idher en nw widh then helge kirkes strenge nepsth ath j them nw j thenne winther och nempniste *sammor thedan taghen och nagherstadhens paa kirke wallen vpsætia ther [belelig belegelighet kan wara Swa at alla swa dana soknestuffwor ære vtaff alle prestegaarda swa wel wid Ridkirke som vidh [widh Howdh kirke jnnan thet wij kommum ther aath aare, Och hwar ickefindz paa kirke wallen belegelighet rwm wilie wij och befalle edher her Nilz wor prosth ath j med andre dande mæn swa manga idher tækis sæthie och beskicke them rwm oppo kirkeherrens ægher Och hwadh j her med gøren wiliom wij ath j dande men lathe idher ath nøye ther følgie j wor wilie epther Om swa sker biwdha wij och idher her Nilz widh idhart presteembethe ath j thet swa fwlfølghen som scriffwath staar innan thes wij ther komum Ther bør sigh ingelwnde wara ath swa dana stwffwor skwle wara j prestegaardar ffør manga saker skull jkke eller thet naagher stadhis vthan ther nær jdher *idh, Hermed gud beffallendes och Sancte Erich konungh Ex Vpsalia dominica Oculj anno dominj m d x nostro sub signeto
Kong Christiern II forespørger sig hos sin Fader Kong Hans om, hvordan han skal forholde sig mod Skotterne, hvis de komme til Marstrand, samt mod Bergefarerne og oversender et Brev fra Tydskerne paa Bryggen (i Bergen), hvorhos han beretter om Klager over de Lybskes Røverier.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 3). Halvark, udv. forseglet med et mindre Segl i rødt Vox.
Sonlige kerlige (helssen) ether nade altid forscreffuet met wor herre Hogborenn forste kare herrefader werdis ether nade at wide at wii haffue spwrd i sandhet at høgborenn forste konin [400 aar1510] genss bwd aff Skotland er kommen till *till ether nade, oc her igemmen ether nadis Rige ved Bahwss then stund wii haffwe weret her etc. bedher iegh ether nade ydmygelig at ether nade wille werdis till at byde meg ether nadis wille till om the Skotther kommer till Mastran eller ey, oc om thet anslag met the Berenfar skall ga fram eller ey sender ieg ether nade eth breff som the aff bryghen haffue screffuet ether nade till om thet falk som ether nade wor begerendis aff thennom Kære herrefader syden ieg kom hiid till landet [for [vor ether nadis vnderssater her vti riget oc kerdet for meg at the Lybske haffwer tage ttheris *gost frant then meg eller them alting vdatworet beder ieg ether nade at kommer thet vti dage mellom ether oc the Lybske nar the Skotter er komne at ether well tha sende them [hiid till Mastran Tha skall ether spøret met gwdz hielp at ieg skall giøre them eth homod ighen Kære herrefader at ether nade oc byde meg till om thet falk skall [ska [her aff komme till ether nade før pinsdag eller ey Oc om ieg skall sielff komme ether nade till tienste [der eller ey eller her Kære herreffader at ether nade wille verdis till at byde oss encket om alle erinde Enghen synderlig tiden vide (wii) at byde ether nade till pa then tid Her met ether nade then alsomectiste gud beffallendis Screffued met eghen hand pa Bahus sancte Jørghenss affthen aar etc. Mdx o wnder wort secreto secretissimo
Ether nadis Sønn Crestiernn etc.
Hogborenn forste her Hanss met gudz (nade) Danmarckis Suerig Norgis Wendis oc Gottis koning hertug vti Sleswig Ho(l)sten Stormarn oc i Ditmersen greffue vti Oldenborg oc Delmenhorst etc. wor kære herrefadher
[401 aar1510] 
Søster Valborg, udvalgt Abbedisse i Munkeliv Kloster, og Generalkonfessoren Broder Nils Hanssøn sammesteds erkjende (i Brev til Vadstena Kloster?), at de med Broder Jens Jonssøn have modtaget Gaver fra forskjellige Personer i Vadstena By til sit Klosters Bygning og udtale Ønsket om, at han maatte blive istand til at udføre, hvad han tilsigter for Klosteret.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv. Kvartark, nu uden Segl. (Udfyldt efter Langebeks Afskr. af Örnhielms Dipl. X 1144. - Jfr. Langes Klosterhist. 2. Udg. S. 308).
Aue Maria gracia plena etc. Thet kænnis wij Syster Walborg electa j Munkaliff och brodher Niels Hanson Confesssor generalis ther samastadz Ste Birgitte orden j Berffwen at thenne same [var broder Jens Jonson førde med sik j warth cløster nogra besynderliga gaffuer som gudz venir j Vastena by holpte hanom til vart cløsters bygning fførst gaff Gudmundh gulsmidh ij spanne vm vi/-j/ mark ok ij øra, Jtem her Larens aff Ekbyrinda j skedh vm ii/-j/ lot Jtem her Olaff Hokonson ij lot och /-j/ quintin silf. Jtem herre Olaff Martinson /-j/ mark pæninga Jtem Erich Brudzson j skedh vm iij lot och j mark pæninga Jtem longe Bænkt j mark pæninga Jtem hustrv Katherin Jeppe køpmans j gamalt spænne som vog nær /-j/ lot Gudh alzwollugh wære theres løn oc sancta Birgitta Jtem viil brodir Jens gerna taga vppa at hielpa warth cløster gud giffue hanom ther styrk och naadh til Jtem vilie wij gerna alle Systrar och brødher bidie før tessa gudz venir som hanom holpte j tesse rese gud løne them for sin kerlek Oc bidie [vij oc gerna at gudz naadh matthe vpweckkia flera sina venir at the for gudz skuldh vilie ythermera wara os til hielp at for de broder Jens matte fulkompna j warth cløster thet han viil beginna vppa til gudz heder oc var helge orden till styrck Till fullkomliga sannindh her vm [at for da] gafwer wel ære framkompna trykke wij war [æmbetes] insigle nidan for thetta breff som gifwit ær j [Munkaliff] A o dominj M quingentesimo decimo Sunnedagin [epter Sancte Birgitte] dagh Canonizacionis
[402 aar1511] 
Christiern, udvalgt Konge, anmoder Kapitlet i Throndhjem, da Erkebiskop Erik Walkendorffs Valg nu er stadfæstet af Paven, om foreløbig at overlevere Erkebispegaarden til dennes Kantsler og nogle Medlemmer af Kapitlet, eftersom han selv ikke strax kan komme derop.
Efter Orig. p. Papir i G. Schønings efterladte Saml. ("Archiepiscopi Nidros.") i det store kgl. Bibl. i Kbhvn. (Gl. kgl. Saml. Mscr. No. 2828). Brevform; Halvark, udvendig forseglet m. et større rundt Segl i rødt Vox.
Cristiernus dei gracia verus Heres Regnj Noruegie Electus in Regem Dacie et Suecie Dux Sleszuicensis et Holsacie etc.
Premisso nostro sincero fauore Kiære vænner viider att wor Helligste fadher paffwen haffuer nw screffwett oss til att vii skwlle være oss elskelige verdugstæ fadher her Erick met gwdz nade Erchibisp i Trondhem behelpeligæ att mwæ komme till rolig besiddelsse paa siith biscops sticht och att vii skwlle affwerge thet om nogre ville holle hannom thenn fore och gøre hannom ther nogre hinder paa i nogre made Tha gaff oss elskelige her Henrick Morthenssen Cannick i Trondhem for swar paa alless ether vegnæ tha vii lode hannom forstao om for ne verdugstæ fadher, att er thet saa i sandheidt att vor helligstæ fadher haffwer stadfestet hannom biscop i Trondhem tha ville i gøre hannom all thenn deell ether bøør att gøre etherss rætte herre och biscop vii haffwe nw seett hanss breff ther paa Thii bede vij ether kierligenn att i antwordhe garden nogre aff Capittell mett for ne verdugste faderss canceller att holle till hanss handh ati ramme hanss bæstæ vti hanss frawærelsse effter thii att hand kand ey nw selffwer komme vp paa thenne tiidh Saa fræmpt ati kwnne ey liidhe ther skade om anden skedæ, her vti gøre i oss storligenn till villie met och villæ thet altiide kierligenn mett ether forskyldhe Jn Christo valetis Ex Halmstædt ipso die sancti Petri ad cathedram Anno etc. mdxi nostro sub Signeto
Venerabilibus viris dominis decano ceterisque prelatis et Canonicis ecclesie Nidrosiensis coniunctim et diuisim nobis sincere dilectis
[403 aar1513] 
Stein Gunnessøn erkjender at have solgt 12 Øresbol i nordre Lande i Efteløite Sogn i Sandshverv til Thorstein Perssön og at have oppebaaret Betalingen.
Indtaget i Underretsdom af 22 Decbr. 1662 i norske Rigsarkiv (fra Sandshvervs Kaldsarkiv). (Jfr. Dipl. Norv. III No. 1057 og Brev No. 15 ovenfor).
Noch idt Pergemendtz Breff vnderhengende tuende heelle och v-skade Zeggell, ditz Jndhold w-anderlig:
Thitz kennedtz iegh Stein Ghunesen med thete mit opne Breff, att ieg haffuer selt Thostein Persen tholff: xij: øriszbol i Nordre gharden i Lande som liggher i Æffteløite Socken i Sandsuerff, med alle tilligelsze vtten gaardtz ock inan ock jngho vndan teckene frit och frelst for huarom Manne, vndann Megh forskreffne Stein och minne æruinghe, och attert vndert aderneffuende Thostein Persen och hand æruinghe thill æuerdelighe æighe, Jtem kennitz iegh Meg opneffuende Stein Ghuneszen up haffue bored aff Tostein Persen furste penningh och siste æffter thj som i koup vort kom, som fyrst var ij tuiegghie pund katle ock j xvj mærkers ketel, och j xx mærker gryte, och j xvj mærker gryte, ock j vng heest goed for viij mærker, ock v allne neest Kleede, och j Kinn, ock xvj Liszpund Bugmiøl, ock j viij mærker Kande aff Tinn, och j Leszningh goed for iiij Norene mark, ock j sulffbughen Kniff ghod om iij hudert, och j quenne stack, om iiij mærker Norene, och iij Skippund Koren, Thill itermere beuiszening herom tha bedert iegh thenne beskedelighen Mann Olaff Haldorsenn ad henghie sit Jndsighle med minom Jndsigle for thete som skreuid war Sanctj *Greeszhoub afftann aa Biercke j Hoffsocken Anno Domminj 1513 .
[404 aar1513] 
Sveriges Rigsforstander Sten Sture gjør vitterligt, at hans tro Tjener Jens Larenssøn, Foged paa Borkholm Slot (Øland), begjærede, at den ham af den afdøde Hr. Svante Nilssøn (Sture) betroede Forvaltning af Slottet maatte blive godkjendt, deriblandt hvad der tilkom Fru Mette (Iversdatter Dyre), hvorfor Rigsforstanderen paalagde en Del Mænd at optage Fortegnelse over, hvad Fadeburene indeholdt, hvoraf Fru Mettes Trediedel skulde overleveres hende, naar hun skikkede sit visse Bud derefter.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Seglet vedhænger.
Jach Sten Sture Suerikis Riches fforstandare Gør vetherlegit med thetta mith opna breff ath then tiid iach var pa Borcholm nu ssisth kom ffor mech min tro tiænere Iens Larenson ffogot pa Borcholm eskandes och begerendes ath iach ville halla the foruanlingh i en ræth tro och ære han fran ssiigh ssakth ok laffuat hadhe tha han annammadhe aff min kare dødhe herre ffadher Suante Nielson gud hans siæll nade Borcholms slath oc nykla i bland annar ordh honnom ssa sigiandes ath hues dell ffrv Metta aff thet ffatabur pa Borcholm epter Suerikes lagh haffua skulle om honnom fforstackot varde, skulle ffor ne Jens Laurenson fult oc fast ath gøre ssom en dande suen bordhe, ther ffore aff hans begær oppa thet ffor ne ffrv Mette eller noger annar i till kommandhe tidh ingen makt haffua skulle antigia tala eller nogerledis sighia inrikes eller vtan at ffor ne Iens Laurenson ssiigh annars i then fforuandli(n)gh som fforscreffuith star hafft hade æn i all ære oc radelegheth, ther ffore tha strax till skickadhe her electum till Linc. erliigh herre her Peder Turson oc velburdiigh man Pauall Kyle, Lass Torbiørson borgamestare i Kalmarna Habram Pedersson Gudmun Ionson Radmen och Mattis Biscop borgare sama stadhz, Peder Suenson och Birge skreddara ffogatar i norræ och sødhræmoth pa Øland met iiij odelbøndher pa Øland som skulle se och skodha i badhen ffataburin huat ther till senga klæde lakan bolsther hyggiandhe aklæde ryar *hoffdaboster taken oc ørnagath vara kunne, Tesliikis i eldkar ketzler kanner gryther tenfat beckin mulløger handffath lyusastaka bradspet och halster dretther hynninger malat oc sømath ther inne vare etc. oc badh thøm alle ffor ne och høglega fformanandes ath thee ville sadana omak pa siig taga alth thetta ffor na med nogor hamp och lin ther till stedes var i thre dela parta ath byta som till børliigit var pa [405 aar1513] alle sidhar, huilkith the och i ij daga sa ffulkomnade, med loth och lothkaffla vtan alla velij som the hullo med sin edh thet alt sa delandes oc partandes huart epter annat i sith verdh ssa latandes vnder lass och nykla, then tridie dell ffru Metta haffua borde i litla ffataburith, ssa at nor henne vissa bodh tith komber skall thet henne op latas oc antuardas vtan alle gensegen i alle matthe, altid mech beplictandes in for the verdigiste verduge ffæder oc erliige herrer Rikesens radh oc annar stadhz huar sa behoff giordes ath suara ffor ne Jens Laurenson om the fforuandlingh till ffor ne slotzloffuen han i mine hender epter min kære døde herre faders befelningh giort haffuer till ytermera visse och høgre foruarning later iac hænga mit insegle for thetta breff som ær giiffuit och screffuith pa Borcholm Hælga torsdagh Anno dominj Mdxiij
Bergefarernes Oldermænd i Lübeck tilmelde de tydske Kjøbmænd i Bergen, at der snart vil komme en Flaade fra Lübeck og Wismar, men ingen fra Rostock samt at der er truffet en ny Bestemmelse angaaende Fragtfarten, idet kun visse Skippere, hvis Navne de ville finde i Rullerne, skulle vælges dertil og Bøder erlægges for at føre de Sudersøske eller Bremiske Kjøbmænds Varer, indtil de have opfyldt sin Skyldighed; da Herredagen i Kjøbenhavn nærmer sig, skal der, om Sendebud fra Bergen udeblive, blive sørget for Repræsentation sammesteds, hvortil Bidrag maa erlægges; i Anledning af de paaklagede mindre gode Varer er der truffet Foranstaltninger til Undgaaelse heraf for Fremtiden etc.
Efter Orig.-Concept i Bergefahrer-Collegiets Arkiv i Lübecks Handelskammer. Helark, uden Forsegling. (Trykt i Hanserecesse 3. Abth. 1447-1530, bearb. v. D. Schäfer VI S. 444 f.).
Vnnsen fruntliken groth mit begeringe alles guden touorenn. Ersamen vnde vorsichtigen besunderen guden frunde Wy vorhapen vnse breue by Hans scipper ame jungesten an jw gesant woll hebben entfangen vnde vnse meninge daruth vorstanden, vnd so gy vns denne screuen van wegen eyner flate vth dessen dren steden to maken vnde aflopen tolaten, so hebben wy (dar) vaste arbeyt by den Rostkeren vmme gedan de, so wy vorstan, vnse flate [406 aar1513] nicht mede holden willen, so werden allene vnse Lubessche vnde Wismerssche flate rede, ffurder guden frunde So is de copman hir auereyn gekamen vmme des gemeynen besten willen dat dar nene schipperen hir to Lubeck Rostock vnde Wismer scolen frachten, sunder van den frachthern de de copman darto gekaren hefft so bodancken wy den scipperen to Lubeck Rostock vnde Wismer vthgenamen [twen [veer scipperen van Rostock der namen gy jn der frachthern rullen wol vynden werden, desse wilkor is vorpenet vame copmanne vp iiij r. gulden von etliker last de dar gudere jnnehefft sundere gnade touorboren an de copman to Bergen Ock guden frunde desulue pene is gesettet vp de Suderseesche vnde Bremer gudere, de yn den scepen van dussem jare vth dessen dren steden afflopende, bofunden werden wente solange dat se hebben gedan gelick vor vngelick [vort yenne dat se vnseme copmanne deden by tiden des orloges twischen ko: w. to Dennemerken vnde den steden. Ersamen guden frunde offt [se sick entsculdigen wolden dat en sulkent vmbowust were so kone wy dat wärmaken dat wy dat to velmalen [gescr. [vorscr. hebben an de Rostker vnde Wismersken dat se sik sulkere gudere [jntoscepende entholden scolden [jntoscepende angesen de Suderseeschen vnde Bremers persönlick hirsuluest gewest syn, vnde gebeden, mede in to schepende, darto se neyn vorloff hebben van vns krigen konen so duncket vns hir van noden to syn dat wy dusse dinge hir myt vns mit densuluen Sudersesschen vnde Bremesken vpt strengeste vnde penlikeste toholden [anstellen bet so lange dat se lik vor vngelik wo berort gedan hebben, ffurder guden frunde so gy vns denne itlike hebben scrifftlik vorordent hir tor stede synde vnde [so noch [itlike mer van jw [hir tor stede [mher geschicket scolen werden dessen anstanden h(e)ren dach to Copenhauen mede tobesenden [dewile denne vnde de tidt [de vp Joannis wesen scal vaste vorlopt [de vp Johannis wesen scal vnde gy nummende senden wowoll wy dagelix noch [van jw vorhapen desuluen vorben. hir tokomende besenden werden, dar sik dat den yo so wolde geboren, dat weder vnde wynt nicht wolde fugen, sodan bodesscup torstede tokrigen, so willen wy hir gerne na vnsem vormoge itlike [hir darto ordineren de dachfart mede toholden wowo(1) dat *gröt van nöden were dat eyn van den juwen hir torstede noch mochte komen dede mochte de gebreke des cop [407 aar1513] mans mede muntlik vpdecken vnde vorgeuen. Vnde so denne ersamen guden frunde jw woll bowust is dat sodane dachfart mede tolestende vaste gelt kosten wil, vnde wy nene scrijffte van jw etlikes ouerscreuen geldes [van jw ontfangen hebben vnde by vns so gy weten neyn gelt is, so hebben wy der wegen hir den copman jme schuttinge tosamen gehatt vnde [hebben darumme gespraken itlik gelt tomaken vnde . . . . jw dat hir deme kopmanne wedder toentrichtende, [dewile dar denne vnse volk gantz trach to was [vor den copmanne gelt vth toleggende, sunder se wolden yn dat scarpeste wesen vor den gulden to hebben, so hebben wy darto van des copmans wegen in der besten wise etlike to geordineret [wat vor der gemeynte dat se dat gemeyne beste kennen scolden wat de copman vor eynen gulden van gewichte geuen scolde vnde vor eynen gulden pagemente so syn desuluen des so auereyngekamen dat en de copman scal geuen vor j gulden van gewichte xxxij worpe, vnde vor den gulden pagimente xxx worpe. Jtem desse [na benomeden de hebben de macht vame copmanne gehat vnde dat so wedderjngebracht jnterste Jurgen Ghawesow Hertich Fleth, Hans Cordinck, Titke Roleues Helmich Helmesen Patroclus [van Dorptmun Vamelo Hans Stange, Hans Høtfilter Reppenhagen de junge, Marcus Bremsz, (Brunsz?) Hans Busch. Ock ersamen guden frunde so juwe breue vormelden de wy auerlanc kregen als van [qwadem molten vnde mell vnde vnwontlikem sulfar vnde voderdoke vnde ok dat louwent to smal is vnde so nicht als id oldinges plach to wesen [hantert wert ditsulue hebben wy gebrocht an den ersamen rat to Lubeck [vnde de hebben darumme gespraken mit dem [ersamen rade van Luneborgh dat id scal eyn ander [gestalt vnde vpt de olden wise kamen, vnde is so verne gekamen dat vp dat louwent wrakers gesettet syn, de deme rade eyn eidt gedan hebben, ok ersamen guden frunde so hefft de copman wol dre mal tohopegewesen dar de vnse warschuwet sint dat eyn ieder sick wachte vor quat mell molt vnde andere gudere jntlant toforen, de dar auer boslagen wert, dat schal de copman richten so recht is, Ock ersamen guden frunde licht hir eyne scrifft in dussen breue dar jnne de namen der yennen dar wy gelt affgenamen hebben vnde wat se scolen wedderumme vor den gulden hebben etc. vnde weset dar to vordacht dat gy se wedderumme gutwillichliken vnde danckbarigen entrichten Susz weten [408 aar1513] wy vp ditmall nicht mehr to scriuen etc. Jtem noch guden frunde boclagen sick itlike scippers dat de copman myt jw vnwontlik schot van ene [newen [nemen bidden wy dat gy dar vör willen wesen dat desse dinge [remediert vnde redeliken mogen togan vnde vns eyne scrifft dar van senden vnde de legenheit toscriuen, vnde bouelen jw gade. Screuen vth Lubecke vnder vnses copmans segell am pingxsterdage anno etc. xiij
Olderlude der Bergerfarer bynnen Lubecke residerende
Karl Knutssøn (Tre Roser) erkjender at være sin Moster, Fru Anna (Hansdatter Thott), Klemet Howenskilds Efterleverske, 100 Mark skyldig, som han skal betale, naar hans Tjener Lasse Kul kommer tilbage fra Lübeck, hvor han har oppebaaret Pengene af Henrich van Santen.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv. Lidet Kvartark med Spor efter 2 nedenfor paatrykte Segl i grønt Vox.
Jag Karl Knwtsson bekenness och viderligit gør med thette mith opne breff och egen handh skriffth adh jeg skyllig er myn moderssyster ffrv Anne Howenskeldss effter lewerske hwndrede marc ortwger rede peninge ssom hon migh lanth hawer hwicket jag bepligter mig henne betale til godhe redhe nar dhenne myn tiener Lasse Kwl til bage kommer ffra Lybke och kendes adh han ffor de hwndrede march aanamet och vpbwredh hawer vtaff Hendric van Ssanten effter hennes skriwelsse til ydermere visse bedes jagh myn broder Erig Knwtssons ssignete med mit egith neden ffor thette breff sscrewet y Stocholm onssdagen ffor sancte Lwcus dag anno dominj Mv c xiij
thette breff lydher paa hwndhredhe mark som jak lonthe Karll Knwtson
[409 aar1515] 
Fru Mette Iversdatter (Dyre), Rigsforstanderen Hr. Svante Nilssøn Stures Efterleverske, gjør vitterligt, at hun og hendes Maag Axel Laurenssøn (Thott) have modtaget af Broder Nils, Prior i Mariefreds Kloster, 340 Mark, hvorfor han paa Konventets Vegne har modtaget til Pant en Del opregnede Klenodier, som atter skulle indløses.
Efter Afskr. p. Papir i svenske Rigsarkiv. Halvark uden Segl.
Thet skal alle vittherligt vare thet iagh Metthe Ywers dotther Erligh Velburdigh man oc strengha Ryddare Her Swanthe Nielsons Swerigis Rykis forstanders efftherliffwerska Kendis ock gør vitherligth y thenne vtskorne scriffth thet iak oc myn kyære maagh Erligh Velburdugh man Axell Laurenson haffwa annamet oc vndfangyth iii c xl marck ørtogher affh Erligh oc Renliffueligh man brodher Niels prior y Marifridtz kloster affh Carthus ordhen ffør huilke fornempde iij c xl marck han paa menighe Conuentis vegne affh ws y fforwarningh oc panth haffwer thesse effther ne Clenodia som ære fforsth eth Sølfbelthe veyer xiiii lødogmarck hwer lødogmarck før xiiii marck ørtogher en sølfdysingh førgylth veyer vii/-j/ lødogmarck hwer lødoghmarck før xvi marck ørthogher oc en guldbradza veyer xiiij lodh guldh met saadanth skell oc vilkor ath naar før ne peningha ære tyl redhæ ath fornøgha før ne bordher Niels paa for ne Conuentis vegne thaa sckal førscreffne panth vara oss eller vore arffwinghe til redhæ vthen alth hyndher Tyl hwes ythermeræ vissæ oc førvarningh lather iak trycka mith Signete met for ne myn kyere maagh Axell Larinssons jntzeigell nedhen paa thenne vtsckorne sckriffth Sckriffuet y Marifridh Sancte Margarete virginis dagh anno etc. Mdxv o
Erkebiskop Erik (Walkendorff) af Nidaros tilskriver Erkebiskop Gustav (Trolle) af Upsala et Lykønskningsbrev i Anledning af hans Opnaaelse af denne Stilling.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv. Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Premissa amicabili salutacione cum promptissimo obsequendj affectu Gestientem ac redundantem leticiam cohibere nequiuimus Reuerendissime pater vbj accepimus vos eo humanarum rerum [410 aar1516] fastigii subuectos et sublatos esse vt Christianum gregem vestra incomparabili prudentia et virtute moderandum facile tutum securumque prestiturj et a furum insidiis et a luporum incursibus videamini Gratulamur itaque vobis antistes religiosissime vtpote quem non fortuito ac casu sed ab omnipotentissimo rerum omnium conditore ad archipresulatus amplissimam dignitatem repertum electum missum et constitutum haud immerito credimus deus etenim optimus maximus cum labanti ac nutabundo Suecorum statui subuenire ac opitulari vellet vos vnum ex omnibus potissimum delegit qui vestra singulari virtute fulciretis titubantia recrearetis afflicta, sedaretis tumultuosa qui denique cuncta redigeretis ad tranquillitatem Quod de vobis cum multa polliceantur tum vel hoc in primis quod in vobis sunt affatim omnia animi bona, claritudini generosissime vestre et laudatissime familie congrventia, que non minus honorata quam clara iamdiu floruit floretque Proinde concepte de vobis maxime spei oppido satisfeceritis vbj perpetuam et perennen horum regnorum pacem pro virili parte tum vestra grauissima qua plurimum polletis auctoritate tum prudentissimorum virorum qui illic rerum summa potiuntur consilio nixi promouere studueritis et totis viribus instaurare curaueritis Jmitatj maiores illos vestros viros splendidissimos probitate innocentia et integritate nullis postponendos qui dicte pacis concordieque auctores semper extiterunt quique concitatum sepe martem et tumultuantem genuina quadam dexteritate composuerunt et sedauerunt, scientes nichil in humanis rebus pace et concordia extare melius nichil prestantius uel quodnam magis expetat et concordia paruas res crescere discordia maximas dissipari Jllam igitur amplectendam fouendamque quanta possumus maxima exhortacione suademus Et hoc precipue tempore scilicet pacis sequestre et induciarum Nam si res de federe ineundo plus equo distrahatur (cum sit mora plerumque nociua) verendum plane vt verisimiliter coniectare licet ingentem adeo mortalium stragem quanta nostra et maiorum nostrorum tempestate vix edita sit haud dubie futurum Quam tamen et nos strenua quod possumus opera auertere conabimur Quippe dolendum est ob inexhaustam et execrendam habendj cupidinem et insatiabilem dominandj libidinem tantum christianorum sanguinis et vite nequicquam hactenus esse profusum etc. [411 aar1516] Quod reliquum est Reuerendissime pater ad obsequendum gerendumque vobis morem nos paratissimos exhibemus et fore pollicemur dum vescimur aura Nichil antiquius ducendum quam id prestare vt de nobis omnia que de amicissimo et vestri obseruandissimo expectari conueniat vobis polliceri possitis Viuat diu et bene valeat vestra reuerendissima paternitas Deo immortali et diuis Olauo et Erico regibus commendata. Ex Nidrosia ipso die Ambrosij Episcopi Anno domini Millesimoquingentesimodecimosexto sub nostro signeto
Vester Ericus Nidrosiensis
Reuerendissimo jn Christo Patri Domino Godstauo Archiepiscopo Vpsaliensi Suecie Primatj Et apostolice sedis Legato Domino et fautori suo obseruandissimo.
Tolv Mænd dømme paa Skatthinget i Berg mellem Anders Jonssøn i Vigge og Nils Michelssøn i Mo angaaende en Eng, som Anders havde kjøbt fra Mo, hvilket Kjøb bekræftedes, ligesom ogsaa Nils@s Søn Jon mod at erholde 6 Alen Klæde stadfæstede Salget og enedes med Anders om Oprydningen af en Eng.
Efter Orig. p. Perg. i Upsala Univ. Bibl. (fra Alanäset i Jemteland 1883). Alle 3 Segl vedhænge, utydelige. (Jfr. Brev nedenfor af 5. Juni 1520).
Alla dandemen som thetta breff see eller høra læsas helse wi xii men som her effther nemfnes Yørian Karlsøn Pedher i Rørigh Olaff Ragwaldson Awdhin i Tossass Pedher Jensson Pedher Andhersson Olaff Pedherson Sten Redarson Torghie i Moo Andhers i Tordsaass Pal i Hogermo Jon Jensson kerlika met gudh, kunnogth gøre wi aarum effther gudz børdh Mdxvij manedhagin nesth fore sancta Scolastica dagh aa rettho skatthinghe i Bergh varum wi j doom nemffde aff welbørdoghum man Her Olaff Galli Riddher ok høffwidzman offwer Jemptelandh, emillom Anders Jonson i Wiggie pa then ene haluo pa then andra halffwo Nielss Michilson j Mo wm thet køp [som giorth var wm ith engh fornemffde Anders Jonson køpth haffdhe vndhan Moo ok fornemffde Nielss thet ryggia wille, kom tha fram fornemffde Andher(s) Jonson [met] køpsbreffwith swa [412 aar1517] ludhandis ath thet engh som breffwith sielffth vthskyrer var skilth vnder [Andhers Jon]son ok hanss erffwingar effther han ok offwan a sama køp bar fornemfde Nielss vp j mark i sono oppa thet han skulle aldre thala pa thet køp effther thet fornemffde Niels i Mo bar then sono vp met godwilia, dømffdhe wi thet køp gilth som giorth war wm thet engh obrytelika haldas effther thenne dag, met sama doom giordhe wi ok en forlikningh millan Anders Jonsson ok Jon Nielsson i Moo met beggis thera godwilia oppa thet ath fornemffde køp skal thes stadugare bliffwa standandis thil en ewige thidh ath fornemffde Anders Jonson gaff Jon Nielson vi alne klædhe ok ther met vprydhia ith engh ther honum er belæghielighit, ok rekkthe the ther met hwar annin handhen, swa j mattho ath hulkin thetta køp, sæmia, ok dom riwffwer eller riwffwa lather skal swara sekther ok domroffwe effther laghom, thil ythermer forwarilse her wm bidie vi domsmen velbørdhogom man Her Olaff Galli Riddher ok høffwidzman i Jempthelandh ok Hans Karlsson som star i lagmansted ath the sin jnsigle hengie for thetta breff met mith jnsigle Yørian Karlson som giorth er aar ok dag som forskriffuath staar.
Anders Jonsson i Viggie -
Om it ængie køpt fra Mo
Erkebiskop Erik Walkendorff i Throndhjem tillader Søstrene og Brødrene i Vadstena Kloster ved deres Sendebud Broder Erik Brodssøn at søge Hjælp i hans Stift til det nylig oprettede St. Katharinas Skrin i deres Kloster. De, der yde Bidrag, erholde Del i Klosterets store Aflad og derhos af den hellige Kirkes Liggendefe 40 Dages Aflad af Skjærsilds Pine.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Seglet mangler.
Wii Eric Walckendorff met gwds Nad Erchiebiscop i Trondemm och paffwelige Sædes Legatt, Gøre witterligt alle met thette wort obne breff at paa thet at then Hellige moders Sancte Katherine skrin som the gode Reneleffuede Søstre oc brødre wdj Sancte Birgitte claaster i Watzsteina haffwe nw latit børia met stoer fflit arbede oc kaastnad maa thess snarere oc [413 aar1517] bedre ffwldkommes, fformeddest gode gwdelige mænniskes Almwse oc hielp, then alsommegtigeste gwd hans Rene moder Marie Werdige ffrwer Sancte Birgitte oc Katherine oc alle gwds helligen i hiemmerige til loff heder ære oc werdighed oc alle oss til hwgnad glæde oc siæletrøst Tha haffwe wii wndt oc nadelige tilladet at the fforskreffne conuent Søstre och brødre mwe haffwe theris fwldmægtige bwd Renleffuet Mand Broder Erick Brodsson offwer allt wort Stigt i thette aar om hielp oc trøst til ffor ne Sancte Katherine skrin Och hwilcke gode mænniske them wille hielpe ther til ffortiæne the ther met ffor ne claasters stoert afflaed Och thesliges giffwe wii them aff then hellige kirkes liggende ffæ xl dage afflaed aff skærsilds pinæ Giffwet paa wor Erchebiscops gaard i Trondem tredie søndag i ffaste Aar effter gwds byrd Mdxvij Wnder wort Secret.
Hr. Knud Knudssøn (Baad) til Moland, Høvedsmand paa Baahus, erkjender at være Hr. Erik Abrahamssøn (Lejonhufvud) 100 Rhinsgylden skyldig, hvilke skulde tilbagebetales inden førstkommende Juledag.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv. Kvartark med paatrykt Ringsignet (Baad) i grønt Vox.
Jeg Knwdt Knudssen Ridder til Molandt oc Høwitzman paa Bahuss paa myn naduge Herris vegne Kong Crestiern etc. Bekendis met thette myt obne breff ath ieg er skyldig velbyrdige man oc Strenge Ridder Her Erick Habramssen Høwitzman paa Ørebro Hwndert Rynsgyllen effter vegdt Huilket for ne Hwndert gylden ieg bepligter meg eller myne arffwinge at betale for ne Her Erick eller Hans arffwinge inden iwle dag nw nest komendes ehwadt dagtinge som skee kand mellom tisse try rige tha scal ligewel for ne Her Erick hawe sine penninge for vden alle hinder och gensigelsse i noger made Til sanden her om trycker ieg myt Signett neden for thette myt obne breff Screffwet paa Bahuss Sanctj Michels afften anno dominj mdxviij
[414 aar1520] 
Bevidnelse om, at Hustru Ramborg i Heglid havde givet Sunde Kirke 2 Trediedele af sin Eiendom i denne Gaard for sin Sjæl med Ret til Gjenløsning for hendes nærmeste Arvinger. Dette var ikke skeet, hvorimod Presterne Hr. Erik og Hr. Peder i Sunde havde brugt Jorden, hvorom siden Retssager verserede over et Aarhundrede.
Efter en Sexmandsdom p. Papir af 27 Oktbr. 1631 i Vitterh.-, Hist.- och Antikv.Akad. i Stockholm. Med paatrykt Voxsegl. (Jfr. Dipl. Norv. XIV No. 561, 604 og 701).
Wij effterskreffne: Peder i Berge, Reder i Oruigenn, Giørd i Østberg Peder i Mollung, Mogenns i Thannde, och Erick Ollszønn alle edszornne laugrettis mennd aff Sunde thinglaugh, kienndis och for .alle giør witterligtt, att Anno 1631 denn 27 October wore wij logligenn, eptter fogdenns Erick Christensszøns beffallning, i hanns och thingskriffuerenns Jenns Michellsszøns neruerillssze, wdi et marckeganng neffnnitt, at siune nogle mercker i hiemb eiigerenn, emellom Hegliidzs manden paa denn enne, och Fornebye menden paa denn andenn side, nu och neruerendis thill stede, nemblig, aff Hegliidt, Siuor Øennsszøn, Siuor Perszøn, och Oluff Ollszonn, jtem aff Fornnebye, Oluff Kieldsøn, och Oluff Hellisszønn: daa haffuer wij samptligenn siunitt och seett de mercker som findis emellom for ne Hegliidt, och Fornebye, och siunis laglig steen mercker att werre, huor eptter de schall paa begge sidder rette hagenn, thj wij wiste iche dennom vgillde alld och emeden den stund iche bedre och logliger merker findis kannd: dernest i rette lagde de Hegliidzs mend deris forszeet lsest och paa skriffuitt lydenndis ord fraa ord som eptter følger: Beklager, Oluff i Hegliidt, Siuor Pederszøn ibidem, och Siuor Øennszøn ibidem, huorledis en legde, liggenndis inde j deris hiemb Eiiger, saa gott som wed deris huuszwegh, wnnder deris beste frøudt er i fortiidenn kommen fraa deris gaarder, och wnder Fornebye, endog de drager der aff aarlig skatt, och er dett saaledis thill kommen, att der war en gammell quinde i Hegliid nemblig, hustru Ramborg, hun gaff Sunde kiercke tho deellen aff den jord hun aagde ibidem, for sin siæll, dog neste arffuinge thill giendløszning, sidenn brugte sallig her Erich presten j Sunde, samme legde enn thid lang mett Heglidzs mendz loff och minde, fordj hand var deris frende, eptter hannom kom her Peder, saa willde hand met thrue hollde sigh thill samme eng, huorfore Hegliidz manden leigde en mannd ved naffn Oluff Jepsszøn thill kong: M: och finge skriffuelsze hiemb met hannom igenn fraa hans May: thill laugmanden s: Niells Bottelszøn att hand met 24 mend skulle dømme i sagen, thj dømbde de at børde mend och slegtningge, bør niude bruge och behollde sitt odells gottz, och kongen sin aarlig skatt der aff, och kiercken thill saa mange penge som samme godzs for worderis kand: Siden bleff samme leigde worderitt for 6. dr. thill kier [415 aar1520] cken, dennom Hegliidz manden betallt haffuer eptter beuiszis lydellsze: Men formedellst Hegliidz manden iche haffde raad till peninge at betalle for ne Oluff Jepsszøn med for hans wmag och regsze thill ko: M: om for ne verff, daa wntte de hanom derfore thill pantte en thredie deell aff same eng, indtill hand kunde haffue ret for sitt wmag: emedlerthid døøde hand, och hans daatter Marett Olszdaatter, brugte dett en thidlang, och strax der epter kom fegden paa, saa thiden bleff forhalet, dog der er alltidt miere end i huer tiende aar, aamaget paa, men iche komen thill nogen ende, de fattige follck i Hegliidt thill stor schaade som saa lang en thid haffuer giortt aarlig skatt der aff, och dog ingen gaffn der aff bekommett haffuer: Men motte i dett stedt aarligenn kiøbe hø hossz anndre och føre ind paa cronens gottz de beszider, och Fornneby manden nemblig salig Kielld, och nu hans sønn Oluff Kieldsøn vill sig dett thilegne wnnder en frij bunde gaardt i Fornebye, huilcken for nogle aar sidenn, er jgenn lagt, saa huerckenn kongen, presten eller kierckenn bekommer thiende der aff: maa de saa forsnilde fra ko: Maytt. s gaarder lotter och lunder, och ligge dennom vnnder friett gottz, da raader de formeegitt: rette Aarszagenn, at det haffuer staad saa lenge, ehr indtett anndett, wdden Hegliidzsmandeu haffde ey raad thill pennge, at betaalle Oluff Jepszøn for sin wmagh och regsze thill Danmarck, huor fore Oluff Jepsøn forholdte dennom samme legde saa lenge hand leffde, och eptter hans dage fich Kielld Roluffsøn fatt paa den, thj hannd haffde thill echte for ne Oluffs datter, siden forpanttet hand thet bortt thill her Seffrenn j Sunde, och drog der eptter thill Norge, och war der offuer xx aars thid, endogh Oluff Jepszøn selff bekiende noget førin hand døde, och sagde thill Lauritz Øensszøn i Hegliid (der de talldis viid om samme legde) ieg kand iche ventte det ieg skall haffue her wnnder huuse veggen dine i Hegliidt, menn naar ieg haffuer rett for mitt wmagh till Danmarck, saa begierer ieg iche mere: Dette bekiende nu i dag Anne, och Kiersten Lauritz døttere wed deris høyeste eed att haffue hørtt aff Oluff Jepszøns mund, och ønsket dennom saa sandt att findis i gudz rige, och alldrig sandermere: thi formientte nu Hegliidzmanden at pant kannd inthett forstaa sig, och Olle Jepszøn och hans arffuing at haffue hafft noch ligge och rett aff samme eng for be tte sitt wmagh eller regsze thill Danmarck, nu paa 60 aars thid de samme eng brugtt haffuer, och Hegliidz manden haffuer dragett der aff skatt och thynge, och Fornebymandenn inthett: Menn der som Oluff Jepsszøns arffuinger haffuer fraa deris frj gaardt i Forneby, nemblig for ne Kielld Roluffssøn, och hans høstru, byttet noget aff samme eng thill Lassz Andersøn i Fornnebye wnnder hans gaardt, daa kommer dett denom inthett ved, thj huer søger sin fangszmand: Dernest fremblagde de for ne lagmandz Niells Bottelsszøns och 24 mendz dom, daterit Hegliidt denn 22 Octobris 1571 leest [416 aar1520] och paa skreffuitt lydenndis i sin fulde meening, at de same thid och sted vare forszamblede och tillneffnitt paa Hegliid j ko: Maytt s fogdis Peder Thomeszøns neruerillsze, att schille den trætte som vor emellom her Peder i Sunde och Oluff Jepsszøn i Fornnebye Lauritzs Øenszøn, och Lassze Madtzøn i Hegliid, daa fremb kom fornemde Oluff Jepszøn med sine med arffuinger och thilltaallede her Peder, och willde wiide huad rett hand haffde thill att forholde dennom dett eng som heder Hegliidt, och kiennde sig med sine med arffuinger att vore børde mend thill same engh, och sagde att de drage skatten aarligen och hand haffuer godzett, och godzett ligger ind i deris eiger och dj lide stor schade och vskiell aff hans boschab, som hand lader driffue offuer deris eigger, Der thill suaarede for ne her Peder och sagde att samme engh haffuer liggett vnder prestebollet i lang thid, och hannd will och beholde samme eenngh, Daa fremb bar Oluff Jepsszøn itt beszeglede breff lydenndis att høstru Ramborg j Heglid gaff Sunde kiercke tho deellenn j Hegliid for sinn siell, saa j motte, att hindis neste slegttninger skulle løssze samme tho deellen jgenn, daa thill spurde wij her Peder om hand haffde nogenn breff och beuisz att samme engh, var kommen wnnder preste bollet met nogen rett eller retterganng: daa sagde hannd ney, och sagde eptterdj prester haffde fuldt thet som wore for migh, saa will och ieg følge samme enngh: Daa eptter tilltaalle och giendszuard, thoge wij ossz denne sagh fore, och randszagett samme maall och offuer wegjt, daa eptterdj att samme enng war saa vlogligen kommett ifraa kierckenn, och opvnnder preste bollet, och legger ind i Børde mendz eigger som dj giøre schatt aff, och dj haffuer dragett skatten for samme enngh aarligenn, allt sidenn dett var giffuit wnnder kierckenn, och samme engh var komett fraa kierckenn wnnder preste gaardenn, och eptterdj at samme enng var giffuitt thill kierckenn met forord, att neste slegttninger schulle løssze dett igenn, daa haffuer wij saa for rette aff sagt, att for ne Børde mennd och slegttninger bør nyde, bruge, och beholde, sitt odells godzs, och kongen thill rettenn skatt aarligenn som dj thill førenn giortt haffuer och kierckenn thill saa mange peninge, som samme godzs kannd vorderis for: Att saa j sanndhed ehr som forskreffuitt staar, daa trycker wij wore zigneetter her wnnder dette vortt obnne breff som schreffuitt ehr, aar och dag som forsziiger: [417 aar1520] Jtem fremblagde de for ne beuisz paa 6 dr. at were bethalltt thill kierckenn for bemeltte enngh leest och paaschreffuitt och lydenndis ord fra ord som eptter føllger: Kienndis wij eptterskreffne kiercke ombudzmend i Sunde sogenn Joenn Jnguollszøn i Welluigh, och Lasz Anderszøn i Fornebye att wij annamett thill osz paa kierckens wegne sex dr. aff Oluff Jepszønn, som war Sunde kiercke tillsagtt for Hegliid eptter Lagmandens Nielss Bottellszøns och tolff menndz *legenn, derfore sige wij Olle Jepszønn frij werre for samme pennge, thill ydermere beuiszningh her om sette wij vorre mercker nedenn for dette skriffuelsze, som schreffuitt var i Hegliid Anno Dominj 73, 6 May : Endnu fremblagde de thuende pergamendis velbeszeglede breffue, leest och paa skreffuitt, thet første daterit 1530 [Her følger et Uddrag af Brevet No. 701 i Dipl. Norv. XIV.] Dett andett breff daterit den 1559 sancte Miekellsthid, [Her følger et Uddrag af Brevet No. 684 i Dipl. Norv. XV.] Daa eptter thilltaalle och giendszuard, och eptterdj det beuiszis met be tte thuende gamell quinder, som ved deris høieste ed bekiennder, at haffue hørtt det Oluff Jepszøn bekiende i sin vellmagt, iche at kunde ventte sig noget i samme engh naar hand fich [sitt?] for sin regsze thill Danmarck saa begierde hand iche meere der wdj, Jtem beuiszer be tte lagmandz och 24 mendz dom, at for ne eng er thill dømpt rette odells eyere i Hegliid at løsze for penge thill kiercken, sampt beuiszer de Hegliidz mend att samme pennge eptter vorderinng thill kiercken bethallt ehr, och offuer allt wduiszer forschreffne thuende pergamentis breffue, at Oluff Jepszøn och hanns sallig fader Jep i Fornebye haffuer bortt bebreffuit alle deris jorde partter i Hegliid ved semmie och jorde bytte: daa viste wij iche att døme for ne Hegliidz menden fraa be tte pantte engh emod forskreffne prob, dom och breffue, alld den stund de stannder wed sin fulde magt, menn samme eng at følge cronens gaardt Hegliid, som dett fraa komen er, eptterdj be tte Oluff Jepszøn och hanns arffuinger haffuer hidtill paa 60 aars thid hafft lige noch der wdj aff dissz affgrøde, for sine regsze thill Danmarck: Menn der som de Fornebye mend iche ville nøyes med for ne marcke prob formedellst nogett ringe sne nu falldenn var, daa de sellff thill første vaarenn igenn der om at regsze prob igenn: Disz thill windiszbyrd wnnder voris zigneetter med thingskriffuerenns Jenns Michelsszøns beszeglinng thill vitterlighedt: Datum vt supra:
Der emod beuiste hans Vederpart med et velbeszeglitt Pergamenttis breff, leest och paaschreffuitt daterit Anno 1530: [418 aar1520] wnnder Salig Oluff Hemingszen lagmand i Jempteland, Jon i Mollung och Halsten Thiffvatszøn deris szignetter, lydendis i szin kortte Meeningh, att for n: Olluff Jepszens fader, Jep i Forneby haffuer giort samb och stage med szine Verbrødre Szuend och Daniell i Hegliid, om hans høstruis Arff och Odell i for: n Hegliid, med saa schell att Jeppe fich paa szitt bytte paa szine børns wegne thj marck kiøb j iord foruden hindis hiemen følge som var 32 /mark/: Thi skillede hand for: n Arff och Odell i for: n Hegliid, wnden szig och szine børn och deris Arffuinger och wnnder for n: Szuend och Daniell och deris arffuinger till Odelss och euindelige Egendomb med alle tillunder, wnnden schillde dette thj marck kiøb: Sammeledis bekiender Secill i Hølan och Anne i Trapnes, att de med deris bønders och børns Raad och handelag, kierligen wnt och szollt haffuer, deris brødre Szuend och Daniell i Hegliid, deris rette Arff och Odell i for n: Hegliid for x /mark/ huer, wden deris heimen føllge, som var 30 /mark/ huer, thj schillede de for n: arffue och odell i for n: Hegeliid ligendis, wnden dem och deris arffuinger och wnder for: n deris brødre och deris arffuinger thill Odell och euindelige eyendom med alle thillunder: som samme for: n sambs och kiøbe breff ydermere formellder och jndhollder,
Dernest beuiste de med it andet Pergamentis velbeszeglit breff daterit Sancte Michells thid 1559 leest och paaschreffuitt: lydendis att Olle Hemingszen fordom lagmand szellff 6: haffde veritt j iordebytte emellom Olle Jepszen i Forneby och Lauridtz Øensen i Hegliid, daa fich Olle Jepszen paa szit bytte aff Lauridz Ønszen thj Mellinger i aaben ager, nest sin agger, och Lauridz fich aff hanom igen thj Melling paa sitt bytte i Hegliid, som var Olle Jepszens morne, fem Melling j oben ager gandsche schrint, och fem Melling i fasten legde, huor med de lode sig noye paa begge Sider ved handeband, som samme breff ydermere formellder och indhollder: Dernest fremblagde de Hegliidz Mend for n: 6 Mendz domb daterit Hegliid den 27 Octo: 1631 som er funderitt paa for: n gamell jorde breffue, och leffendis prob och vindiszbyrd, saauell dom funderitt paa be: tte førige gamel lagmandz och 24 mendz dom, wdgiffuitt och daterit i Hegliid den 22 Octob: 1571. Begge for: n domme leest och paaskreffuitt:
[419 aar1520] 
Tolv Mænd dømme paa Vaabenthinget i Berg mellem Per Anderssøn i Matenes samt Per og Jon Erikssønner i Kvisle paa den ene Side og paa den anden Anders Jonssøn i Vigge angaaende et Kvernestød i Hogeraa, hvilket i Henhold til et tidligere Bytte tilkjendes sidstnævnte, men hvis han er misfornøiet dermed, skal han have sine Penge igjen af Kvislemændene.
Efter Orig. p. Perg. i Upsala Univ. Bibl. (fra Alanäset, Jemtland 1883). Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Brev ovenfor No. 358).
Alla dandemen som thetta breff see eller høra læsas helse wi xii men som her effter nemffnes Yrian i Hoff Torgie i Moo Sten Halwardson Olaff Raffwalson Sten Sigurdson Martin i Alteness Jon i Asom Awdin i Tossass Anders i Borgilsten Pal i Hal Erik i Berssvik Jngemundh i Kallebech ath vi varum i dom nemffde pa vapnatingit i Bergh miillan Per Andersson i Matenes Per Erikson ok Jon Erikson i Qwislom pa then ene halffwo pa then andra halffwo Anderss Jonsson i Wiggie wm ith qwernastædil liggiandis i Hogeraa som Viggie mannin køpth haffde aff Qwislemannin ok thera foreldra sidan saman bytheth haffde qvernastædelom ransakade vi thetta maal ok funne sva fore retthe ath Viggie mannin skal bliffwa vith thet qvernastædil som han haffde bytheth thil sik swa med skel ath nøgier Viggiemannenom ekke thet forsagda qwernastædil tha skal [han haffwa sina peninga i gen aff Qwislamannomme thetta er war fuller domer ok aller met en obrythelika stadfesto thil mera visso ok forwarilse hengie wi var insigle for thetta breff Yrian Karlsson Kætil Olaffson met lagmandsens insigle som giorth er Anno domini md xx pa sancte Bonefacii dagh
Nils Klaussøn i Storda (nu Stola) og Benkt Gylte i Paathorp erkjende, at de have afstaaet til Hr. Thure Jenssøn (Tre Roser) paa Lindholm, Vestgøthe Lagmand og Høvedsmand paa Øresten, og hans Tjenestekvinde, Hustru Ingeborg Engebrektsdatter, samt deres sammenavlede Barn sine Fordringer paa Gaarden Tostethorp i Gæsenhered, som Hr. Thure kjøbte af deres Maag Jon Gislessøn.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge, utydelige.
For alle godhe men thette breff see eller høre Bekennis vij eptherscreffne Niels Klaffson i Storda ok Bencth Gilthe i [420 aar1520] Paathorp i thette varth øpne breff ath vij med godwilia ok beradne mothe, haffwe vnth ok oplatith Erligh velbyrdigh herre, her Twre Jensson paa Lindholm Strenge Ridder Væsgøthe lagman ok høwtzman paa Ørsthen ok hans tiænste quinne hwstrw Ingeborgh Engelbregdz dotter ok theris barn the samman haffwe, vorth byrde budh paa en gardh liggendes i Gæsenherret som hether Tostetorp ok then qwærn ther vndher liggher som then godhe herre laglige køpte aff var magh Jon Gislesson for hwndrade mark swenske som hans køpe breff vtwiser ther paa giffweth ær Thi affhænde vij oss ok vore arffu(i)nge for ne byrde bud ok telegne her Twre Jensson, hustrv Ingeborgh ok theres (barn) som før ær sagth Tel ewærdeligh ægio Tel stadfæstelsse latha vij vitherlighe hænghe vare insigle nædhen thette breff Som scriffweth ær i Scara varffrvdagh dyre Ar epther gudz byrdh Mdxx etc.
Breff vppå Totestorp y Gengelz härädhit
Erik Knutssøn (Tre Roser), Høvedsmand paa Kalmar Slot, gjør vitterligt, at han, om han snart skulde dø, har givet sin Hustru Margrete Eriksdatter (Vasa) Baasgaard i Søderkøping med 3 underliggende Hereder til Morgengave og anbefaler hende forøvrigt til sin Fasters, Jomfru Karine Alfsdatters, og sin Frændes, Thure Jenssøns (3 Roser), Omsorg.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 5 Segl vedhænger kun 1. (3 Roser).
JAch Eriich Knwtzson Hogboren fførstes Konwng Cristierns Mijn Kereste Nadwge herres Høffuitzman pa Calmerna Sloth Gør weterliigid ath jach nw j dagh j the helgetreffollwghetz nampn med mijn gode wilie ja och samtijcke om alzmectwg gwd fførbijwde mich bliiffwe fførstackoth heller hans welsignade nades mectwghet wiil mich haffue och tage wtaff thenne sijndwge werldh helsth mæden man kan siigh nw ware ffør then sijwkdom plaage gaar her j Riichith etc. Dogh haffuer jach wnth och geffuid och med thetta mijth wpne breff wnner och giffwer mijn Elskeliige kere hwstrv, Maregretthe Eriics dotter Baasgord j Swdercøping med the iij hærriid ther opwnder liigiendes ære, Hennes Rætthe ffrii szæker morgen goffwe och all then godz och gorde mich tiilhøre j Østergøtland ath hon thøm maa haffwe brwke och beholle hwess thet helsth kan [421 aar1520] ware heller opspørijes wnder liiggier j sijn liiffs tiidh och siiden hennes effter komende, ffør alle mijne arffuinge bode ffødde och och offødde Och om eij henne aatnøijes eller tijckes ffijllesth ware som jach henne altiidh mijndeliige tiilsagt haffuer, Dog fførmaner jach effter mijn død mijn Elskeliige kere ffader siister jomffrv Karin Alffs dotter och mijn kere ffrende her Twre Jønsson med fflere mijne nesthe arffuinge ath the ytermere opfijlle hennes wilije, wethe, och rame hennes besthe, Szo fframpth the ecke scole sware mich ffør gwdz strenge dom hwrv the handliid haffwe Som fførescreffuith staar Tiil ytermere sza j sandningh ær Bedis jach Erliige och Welbijrdwge mentz jndsiigle, Her Twre Iønssons, her Eriich Trolles, her Eriich Abramsons, Her Holger Karssons, Riidderes, och Knwth Bengtszons med mijth weterliige hengiendes neden ffør thetta permantz breff Ther giffuid och screffuid ær pa Calmerna sloth dagin nesth ffør wareffrve dagh Natiuitatis
m. propria O J
Søster Anna Olafsdatter, Abbedisse, og Larens Nilssøn, Vicekonfessor i Munkelivs Kloster i Bergen, tilligemed Søstre- og Brødrekonventerne sammesteds meddele hæderlig Fader, Hr. Peder Ingemarssøn, der en Tid har været deres Generalkonfessor og nu vender tilbage til Vadstena, Vidnesbyrd om, at han den hele Tid har vist sig som en kristen Dannemand, hvem de byde velkommen, om han atter vilde komme til dem.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv. Spor af 2 paatrykte store Segl, 1. vesicaformet, 2. rundt, i grønt Vox.
For alle the som thætta breff see ællir høra Bekænnoms wij Syster Anna Olaffsdotter abbadissa oc brodher Larens Nielzson viceconfessor j jomffrv Marie och sancte Birgitte clostir Mwnkaliiff j Bergwen j Norgis rike. och baadhen conuentin Systra ok brødhra ther samma stadz ath tæssen nærwarandis brefwisare hedherligen fadher hær Pedher Jngemarson haffwer waridh waar forman oc confessor generalis och vmgaath sigh met oss som en cristin dandeman gudelika och høfwidzlika j alle maatho saa ath wij honom kærligha takkom och nw siælfwiliande vpsadhe han sith Confessoris æmbide Til ath fara hem igen til sith eghith closter Watzstena ther han ær jngiffwen. [422 aar1520] Æn wille han blifwa framdelis hær hoss oss tha ær han oss wælkommen Och til ytermera withnesbyrdh och sannindh latha wij trykkia waar jnseghle for thætta samma breff som gifwidh war aar æffte(r) gudz byrdh Thusandæ. fæmhundrada paa thet forsta j waart fornæmpda clostir Mwnkaliiff xvijj daghen j Septembrj maanadh.
Fogden og Lagmanden i Jemteland besegle et Tolvmandsprov, hvorefter Eierne af Legstad og Lille Imnes skulle nyde Halvparten af Skoven mod Eieren af Store Imnes med Undtagelse af den Del, der ligger mellem Veien og Søen, og som skal tilhøre sidstnævnte; han skal da tilsvare den Niendepart, som tilhører Sunde Kirke.
a:Indtaget i en Tolvmandsdom p. Papir af 22 Oktbr. 1634 i Vitterh.-, Hist.- och Antikv.- Akad. i Stockholm. b:Indtaget i defekt Dom p. Papir af 2. Oktbr. 1626 i Vitterh.-, Hist.- och Antikv.- Akad. i Stockholm
Indtaget i en Tolvmandsdom p. Papir af 22 Oktbr. 1634 i Vitterh.-, Hist.- och Antikv.- Akad. i Stockholm. Ogsaa indtaget i en Sexmandsdom p. Papir ibid. af 3 Mai 1641 med uvæsentlige Afvigelser. (Jfr. Dipl. Norv. XIV No. 175). Da fremblagde Peder Pedersøn et gammelt pergamenttis 12 mendz sambs och probs Breff, vnder Fogdens och lagmandens Peder Carlszøns och Hans Carllsøns zignetter, daterit 1521, die beat: Ambrosii epi: 4 confessorum , lydendis att Legstad manden och lill Jmnes mandenn, schulle haffue och niude halffue schog emod stor Jmnes manden thill euindeligh eyedom, foruden en partt szom ligger emellom veyenn, och søen, den schall stor Jmnes manden eygnis, och szuare till den niende partt szom Sunde Kirche thillhører; och iche Legstad Manden, szom szamme breff ydermere, formelder, och indholler, huilchett findis paaschreffuit, att lagmanden S [Pe]der Grumb haffuer ved mactt kiendt, den 6 Feb: 1628.
Indtaget i defekt Dom p. Papir af 2. Oktbr. 1626 i Vitterh.-, Hist.- och Antikv.- Akad. i Stockholm. [Legstads Eiere] fremlagde itt 12 mendz proffsbreff, aff fogdenn och lagmanden beszegled: dateritt 1521: die beat Am [423 aar1521] brosi episcopj 4 (dvs et) confessorum(!) lydenndis, att Legstadt manden och lille Jmnes manden schulle haffue och nyde halff schog emod stor Jmnes manden thill euindelige eye, foruden en partt som ligger emellom veyenn och søenn, den schall stor Jmnes manden egnas och suaare thill den niende partt som Sunde kiercke thill høre, och icke Legstadt manden:
Kong Christiern II.s Forordning, rettet til Norges Indbyggere nordenfjelds og paa Lister, angaaende Landskyld, Handel og Forkjøb, Seilads, Kirketugt, Rettergang, Afgifter, Vedligeholdelse af Kronens Gods etc., hvilket alt Jørgen Hanssøn, Befalingsmand paa Kongsgaarden i Bergen, skal paase overholdt.
Indført i Lovcodex p. Perg. fra 16de Aarhundrede i d. store kgl. Bibl. i Kbhvn. (Gl. kongl. Saml. No. 1154) in fol. p. 183 f. (Jfr. Regesta Danica, 2. R. I. S. 1261).
Wii Cristiern med gudz nadhe Danmarchis Suergis Norgis Vendis oc Gottis koning Hertug vdi Slesuick Holstenn Stormarenn oc Dittmersken greffue i Oldenborg oc Delmenhorst Helser edher alle wore kere wndhersotte, oss elskelige, Bisper, Prelater, Ridher, wore fougethe, embismend, godhe mendh, knaper, Bøndher, oc menighe almoghe som bøgge oc boo nordhan fiels oc wdi Listhe vdi wortt rige Norghe kerlig med gud oc sancte Oluff konning Kiere wenner wi haffue forfarytt huorledis bonder oc almogen ther vdi wort rige Norghe oc besønderlig the som Nordhenfiels oc i Listhe boendis ere, skule møghet besweris wdi nockor besønderlig *mødhe oc artickle i modh cristen lagh skeel oc rett Tha wppa thed then fattycke ekke saa her effther olaggelega besueres skal wille wii att thesse efftherscreffne artick(ler) oc skickelse effther thenne dag obrytelig holdast skal Fførst viliom wi att bønder oc menighe almughen her nordhan fiels oc wdi Lysthe schule betala theris landrotthæ theris retthe arlig lanskuld vti slicth peninghe som vdi gamel tied aff ganget haffuer Oc skal landhrotten ey nødhe them til att betala thet vdi andra peninghe som han helst haffua wil [424 aar1521] Tesligist ville wi oc saa Ath inghen fouthe embidzmend eller landhrotte mogho eller skule tuingha noghen bondhe eller landbo til att selia them theris wara Men bondhen skal selff radhe seg oc føre thet til køpstadhen och seliæ huem hanwm teckis oc mest peninghe giffua wil Togh att huess eæthandhe wara edher andra som wi selffue behoff haffue Schule the oc først biodha oc selia oss oc skal wor fouthe eller ombudzmandh sadhana wara them til godhe reidha betala *skal effther thet mesth gieldher en andhen stedh Samledis skule jngen prosther (dvs presther) prelather prosther knaper eller fouther her effther twingha nocken landbo eller skatthebondhe att sigla paa theris skip, men moghe oc skule the sigla met wora wndhersotthe Nordhfara hueriom them teckis Skule the ey heller eller theris befallingz mend enghen leck folch latha bastha eller bindha Ey heldher taghe them til euighe trela for huess secktt the vdi falla modh kirkenn Men giffua them lagliga ath warelse att tagha plictt oc boed effther kirka laghenn Skule the oc jnghenn vdi ban settia før en han offuerwondhen er med kirka laghen Ey skule the heller selffuer ware sack søgere eller domare Menn huess werdzens seckt vdi cristen retthenn stondher oc leigfolch secther vordher i moth kirken Skal wor lagmand med danemendh dome them til oc almoghen fran, oc eighi tagha nocked them selff løsther Tesligist wille wi att inghen prester prelather eller prowst skule nokon met tuingha (dvs tungha) eller besuering leggie vppa almogen med offertoll vthferd eller andhen deil yther mere en gamalt haffuer waret sidwenia oc kirken rett wduiser och skal thed almogenn med slicth peninghe som the best hennie (hemiie?) haffue paa Wele wi oc saa ath inghen landrotthe her effther skulo taka nockra iordhe mwther aff sine iordher Man skal them som iordhen legher nythe och beholde henne Om han er ther man fore oc giffue syn arlighe rettoghed aff iordhen til godhe reidhe. Ther til med vilie wi att alle the som haffue landh och len aff oss oc kronon skule bygia oc forbera vora oc kronana settha gordhe oc icke lathe them forfalla Skule the och med macht oc heffd halne ware oc kronana landboe godz saa ath thet bliffuer med mackt oc heffd vdi alle madhe Wille wi och enlig befalla oss elskelige Jørenn Hanssen vor ombudz mandh vppa konings garden vti Bergen, at han her enkannelig wara pao tagher oc besønderlig til siøn ath saa vbrythelig [425 aar1521] holdis Thi bedhe wi oc biodha idher alla oc huar serdelis atthi retthe edher effther thenna fornempder vor vilia oc skeckilse oc then altingist med macht holde wnder wor kunglige hemdh oc wredhe Schreffuid paa wort slott Køphennhaffn sancte Michaelis dag Ar etc. Mdxxi
Andreas, Rektor ved Throndhjems Skole, sender to af sine fattige Disciple til Presterne paa Søndmøre og beder dem at sørge for, at de i deres Menigheder maa erholde nogen Hjælp til at studere.
Efter Orig. p. Papir, indheftet i Mscr. E. 146 i Upsala Univ. Bibl. S. 268 med Titel: "Collectanea ad Geograph. et Hist. Sveciæ," hvilket har tilhørt Olaus Celsius. Med paatrykt grønt Voxsigil.
Honorabilibus viris ac discretis parochiarum in Sønmør curatis siue ecclesiarum pastoribus Andreas Nidrosiensis schole rector Salutem Quoniam scholares pauperes victu amictuque carentes litteris studere bonis nequeant sine bonorum hominum auxilio jdeo scholares meos honestos Olauum Andree et Johannem Hemmyngi ad vos mitto rogans quam humillime [vos vt eos iuuetis elemosynas recipere a vestris subditis mercedem accepturi ab optimo maximoque Deo omnium bonorum operum retributore Valete foelices ex Nidrosia Anno a virgino partu .1.5.2.2. die sancti Geruasii
Hertug Georg af Sachsen, der af Markgrevinde Elisabeth af Brandenburg har erfaret Hertugerne af Holstens Foretagender mod hendes Broder, Kong Christiern II, erklærer sig villig til at yde Raad og Bistand gjennem Underhandlinger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 602). Brevform; Patent, udv. forseglet m. Ringsignet i rødt Vox. Intet egenhændigt.
Was wir Ehren liebs vnd guets vormogen mit freuntlicher Erbiethung altzeit zuuorn, hochgeborne furstin, freuntliche liebe [426 aar1523] Muhme, Als vns Ewer lieb ytzo geschrieben vnd antzaigt, Welher gestalt widder ko. e w[ird zu] Denmarcken, Ewer liebe prudern, die Hertzogen von [Holstain vnd ihre] Anhang jn kriegs vbung stehn, vnd teglich arpayt[en vm] Ewer ko n wirde kunigreich, Als Gutlandt, vnd zumtayl Schlossz v[nd] Stedt jn Holstain geweldiclich abtzudringen, mit angeheffter bith, das wier Ewer liebe, die solhe Sach mit belanget als abweszens yres freuntlichen lieben herren vnd gemahels, vnsers lieben Ohmen vnd Schwagers des Churfursten von Brandenburgk etc. schrifftlich zuuorstehn geben wolten, Wes szeyn ko e wirde vnd ewer liebe, szich jn dissen anligenden noten, zu vns hulffe raths trosts vnd beystandts vorszehen sollen, Vnd wy dasselbig weyter meldet haben wir alles jnhalts vorleszen, Vnd warlich disse szeiner koniglichen wirde, vnd Ewer liebe not, beschwerd vnd trubsall, nicht gerne vornhommen, tragen auch solhes wy billich hertzlich mitleyden, Vnd wywol vns als wir jn dergleichen beschwerd vnd noten geweszen, von wenig vnszern herren vnd freunden, hulff trost ader beystant betzeiget, Wollen wir doch was zu stillung dissz furnhemens vnd Emporung gut vnd nutzlich szeyn wil Durch vnderhandlung, vnsern Rath vnd fordrung vnsers vormogens zu leysten vnbeschwert szeyn, vnd Ewer lieb Ehre vnd freuntschafft zuertzeygen. Sindt wir geneigt Datum Liptzigk am andern tage des Monats May Anno dominj xv c xxiij o
Von gots gnaden Georg Hertzog zu Sachssen Landtgraff jn Dhoringen vnd Marggraff zu Meyssen
Der Hochgebornen Furstin, Frawen Elisabet Geborn aus kuniglichem Stam zu Denmargken, Marggrefin zu Brandenburgk, zcw Stettin Pommern, der Cassuben vnd Wenden Hertzogin, Burggreuin zu Nurmbergk vnd furstin zcw Rughen, vnszer freuntlichen lieben Muhmen.
Antwort -
G(e)org hertzog zu Sachssen 1523
[427 aar1523] 
Kong Christiern II beklager sig for Keiserens Statholder (Erkehertug Ferdinand) over sin Farbroders, Hertug Frederik af Holstens, Lübeckernes og hans egne Undersaatters Forhold mod ham, hvilket har tvunget ham med Hustru og Børn til at forlade sine Riger og Lande, og anmoder om, at der fra "Regimentet" i Nürnberg maa udgaa Achtserklæring over hans Modstandere.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 817). Helark uden Forsegling. (Jfr. Dipl. Norv. V No. 1037).
Freuntlicher lyber Oheym Wir geben E, l, [zuerkennen als vnserm geliebten oheym zuerkennen Wie wir durch vnser wyderwertigen vnd gegenteyl als [di [von vnserm vettern hertzogen Fridrichen zu Holstein vnd denen von Lubegk wyder goth ehr vnd recht auch wyder Romischer key r M t mandath vnd ernstlich gebotth vnnd vber vnser hoch vnd vberflussig erbiethen merglichen an alle absagung [besch an vnsern reichen landen vnd leuthen beschedigt Vnnd nuhn zum letzten durch derselben vnser wyderwertigen zuthun [vnd anregen von auch [hilff yrer hilff vnd beystandt [das vnser vnderthanen des kunigreichs zu Denmarken [bewogen von vns jn vngehorsam vnd wyderwillen zusein [vnd von vns abzufallen bewogen [Dadurch Vnd sich des auch der hertzog von Holstein [wyder vffgerichte vortrege vnd recess vnderstanden das kunig(r)eich Denmarcken auch vnser Erbland dy beyden Furstumb Sleszwig vnd Holstein sampt der landen herschafften [dorzu gehorend , geweldiglichen einzunehmen vnd durch der gnanten von Lubegk auch vnser vngehorsamen vnderthanen abfallung hilff vnd beystant vns, vnser fruntliche gemahel vnd liebsten kinder [gedrungen aus denselben vnsern reychen vnd landen zuweychen vnnd dyselben [gantz zuuerlassenn Dweil wir vns dan zu e, l, als vnserm lyben besunder viel vnnd hohe fruntschafft versehenn So ist an e, l, vnser gantz vleissigs biethenn Sie wolden vns jn dyszenn vnsernn grosten nothen mitt ewer hilff *hilff trost vnd beystant nicht verlassen Sundern ansehen dass gross vnrecht gewalt vnd vbel vns vnser hertzlibsten gemahel vnd kinder bescheen dasselbig helffen straffen vnd vnderdrucken vnd [Sich jn sulchen vnsern grosten nothen E, l, hilff vnd trost nicht entziehen wie wir vns dan zu e, l, jn gantzen getrawen getrosten, Hirann be [428 aar1523] weist vns e, l, ein besunder grosse fruntschafft das wydervmb auch dyselb E, l, als vnsern lyben ohmen jn gantzem vleysz zuuorschulden vnd zuuordynen wo den allezeit gantz willik gefunden werden Datum Mecheln altera pentechostes Anno xxiij ten
Relator cantzler
Vnnd nach dem dan e, l, als Stathalter Romischer k M t jnn heyligen reich sulch gewaltsam vnbillich furnehmen des Hertzogen zu Holstein deren von Lubegk sampt jren andern mituorwanten vnd vnser vngehorsamen vnderthanen *ans vns begegnet jn keynen wegk zudulden geburen vnd vns als ein glidmasz des heyligen Romischen reichs jn vnsern rechtfertigen Sachen zuhanthaben vnd zuuerlassen jn keynerley weysz gemeint, So jst an e, l, vnser gantz dinstlichs vnd vleyssigs biethenn E, l, wolden Sich nicht beschweren vnnd bey dem Regiment zu Nurnbergk ernstlich vorfugen vnd vorordnen lassen, das der hertzog von Holstein, dy von Lubegk sampt jren andern mittuorwanten vnd dy vngehorsamen vnderthanen des reichs Denmarken jn des heyligen reichs acht vnd aberacht mochten declarirt vnd erkant werden vnd das sulchs allen Stenden jm heyligen reich offentlich publiciert vnd vorkunt bleybe, Vnd alsdan mit ewer stadtlichen hilff vnd beystant vns vnser hertzliebeste gemahel vnd kinder jn keinen wegk verlassen vnd alszo vns vnserer reich vnd Erbland auch vnser lieber gemahel leibgeding welch vns wyder alle billigkeyt geweldiglich eingenohmen vnd derselben vortryben wurden wyderwmb helffen einsetzenn vnd darneben ansehen das grosz
clagschryfft
Diderik v. Schønberg anbefaler Høimesterens ( Albrecht af Preussens) Raad og Tjener, Hans v. Rewitz, der oftere har reist i Kong Christiern II.s Erinder, til at erholde en Belønning af ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 607). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet i grønt Vox (en opspringende Løve). (Jfr. Dipl. Norv. XI No. 314). [429 aar1523] 
Durchleuchtigister vnd Groszmechtiger konig. eur konig n M t sindt mein vnderthenige gantz willige vnd vnuerdrossen dinst mit allem vleys beuorn Gnedigister konig furst vnd herr, dieweyl mein g ter herr der hohemeyster etc. gegenwertigen seiner f. g. Rath vnd diener. den Erberen Hansen von Rewitz mit etzlichen nottorfftigen gewerben an eur ko e M t gefertigt, der sich dan mermalen jn eur M t dinsten. willig gebrauchen hat lassen, So aber die leut nicht gern vmb sonst dienen. Thu ich eur ko e M t gantz vndertheniglich bitten eur M t wollen jnen jn gnedigen beuelh haben, vnd jnnen zu sundern dinsten bewegen, auch jnen domit er dester williger mit konig r pension gnediglichen vorsehen vnd bedencken, welchs ich vmb eur koniglich M#t, jn hochster demut vordinen will. Will euch hiemit eur ko n M t als meinem g ten konig jn vnderthenigkeyt vndergeben vnnd beuolhen haben Datum Nornbergk Mitwochen nach Vitj Anno jm xxiij ten
E K n Ma t vndertheniger vnd gantz williger vnuerdrossener diener Diterich von Schonbergk etc.
Dem durchlauchtigisten vnnd groszmechtigisten konig. fursten vnd herren, herrn Cristiern konig zu Denmargken Schweden vnd Norweden, hertzogen zu Schleszwigk, Hollstein Stormarn vnd der Dietmarschen grauen zu Oldenburgk vnd Delmanhorst meinem gnedigisten konig fursten vnd herren.
Dirich von Schauenberg - 1523
Diderik v. Schønberg forklarer Kong Christiern II efter Begjæring af Hr. Christopher v. Taubenheim og Dr. Eytel Senft, at det Hr. Christopher oversendte Mandat angaaende Fremgangsmaaden i Sagen mod Hertugen af Holsten og Lübeckerne efter de retskyndiges Mening ikke kan bruges, men at det maa indrettes efter et i dette Brev indlagt Concept. Dr. Eytel Senft er antagen som Kongens Prokurator ved "Regimentet" foruden en holstensk Prokurator, hvorhos Brevskriveren underretter Kongen om forskjellige Forholdsregler, der maa iagttages.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 609). Brevform; Helark m. Spor af udvendig Forsegling. [430 aar1523] 
Groszmechtigister, Durchlauchtigister, vnd Vnvberwindtlichster konig eurn ko n Ma t, seindt mein vnderthenige gantz willige vnd vnuerdrossene dinst mit allem vleys beuorn gnedigister konig, Furst vnd herr, es haben eur ko e M t ein Mandat an herrn Cristoffer von Taubenheym Ritter etc. vorfertiget, jn welchem der vnderricht wie von wegen eur ko n M t, gegen dem hertzogen von Holsteyn vnd denen van Lubeck zuhandeln sey, dieweyl aber solch Mandat vast vnformlich, vnd disen gebrechen das mit nichten vf dasselbig wie es gestelt wie dan die gelarten vnd rechtvorstendigen. sagen, so herr Cristoff vnd jch durch die selbigen erfaren zuhandeln sey jn Sonderheyt wie doctor Eytel Senffts den herr Cristoff eur Ma t jn diser sachen zudinen vnnd zu ausfurung derselben, der auch ein procurator alhie am Regiment vnd Cammergerichts ist. angenommen gutduncken vnd meynung, das er nichts weyter vff solch vberschickt mandat agiren ader handeln mag. Bin derwegen von herrn Cristoffen, vnnd dem obgenanten doctor gebetten, dits eur Ma t jn meinem Namen zuschreyben, mit erjnnerung das dieselb eur M t, ein ander volmechtig mandat nach laut jnligender Copien vnd wie die gemacht welchs auch der gebrauch vnd gewonheyt alhier am Rechten. des Regiments und Cammergerichts vorfertigen wolt lassen, vnd dasselbig Mandat, neben einer grundtlichen vnd genugklichen Jnstruction des gantzen handels vfs aller eylents her ausser schicken wolten vnd wes der doctor gehandelt, vnd hin furder vff solch Mandat handeln mag, haben eur ko e M t aus seinem schreyben hieneben , zuuormercken, Jch wolt auch eur ko n M t weyter Jnstruccion, Rathschleg, vnd jnformacion juris, wes die gelarten alhie vermainten zuerhalten zuschicken, So haben eur Ma t, weder meinem g ten h n dem Churfursten. meins wissens. noch meinem g ten h n dem hohemeyster, der stetigs hier auch gewest, herren Cristoffer ader anderm, keinen grundtlichen bericht des ergehenden handels zugefertiget, der wegen auch bey den Rechts vorstendigen alhie nichts zurathschlagen. Bis solcher bericht alhier geschickt wurdt. welchen bericht vnnd anders, eur Ma t benentem, doctor Eytel Senfft zufertigen mogen. den ich jn beysein herrn Cristoff von Taubenheyms, algeraidt, zubehuff eur Maiestat subarrirt vnd veraydet [431 aar1523] hab, dan her Christoff fur sein person, wie eur M t volgende horen werden nicht hat handeln dorffen, *Et het sich auch der offtgemelt herr Cristoff, gern weyter jn eur M t sachen brauchen wolln lassen, welchs jme vnuorletzt seiner eren, jn keinen wegk gezymmen hat wolln, angesehen weyl er jm Regiment sitzt das er demselben ein ayde gethan, sich nichts, mit anderm hendeln zubeladen, Sonder allein das jhenig, so vorgebracht, ein zunemen So ist er doch eur ko n M t zu sonderm gefallen, bey diser handlung gewest, domit jch fur mein person nicht bey eur Ma t geacht, als der sich jn vnbeuolhene sachen dringen wolt Es haben auch eur M t yzundt zwayhundert gulden, zu diser sachen heraus vorfertiget, das vff dismal zuviel ist. vnd was yzundt vff solche sachen gegangen werden eur M t aus jnligenden zettel zuuornemen haben, Nachdem mich dan eur M t nicht alweg alhie finden, vnd antreffen mogen wie vielleicht eur M t, nun mals bericht das ich mich an die ort begeben, da jch eur Maiestat sachen nach meinem besten, souer dyeselb solchs wollen gehabt haben. auch gern furdern, wurdt, So haben herr Cristoff vnd jch vngeuerlich was furder vff solche sachen zugehen gehorn will, alhie vfgezaichent, vnd bewogen. Vnnd was am gelt noch jm vorrath. soll herr Cristoff bey sich als eur M t diener zubehuff furderer geschefft behalten. Eur Maiestat wolln auch einen vorstandt durch die Fucker alhie zu Nornbergk machen, damit wan herr Cristoff sie vmb gelt jn disen sachen vnd so es von notten, ansucht das sie jm dasselb raichen thetten, dan man eur M t nicht alzeyt anzutreffen wais, auch wurdt solchs. der sachen so man eur M t zuuorn ersuchen solt, verzuglich fallen dan sich dieselben sach, nicht als baldt als sich villeicht eur M t vorsicht enden will. Es wurdt ye zum wenigsten ein halb jar friest, dar zugehoren. Auch gnedigister konig, Nachdem herr Cristoff vnd jch doctor Eytel Senfft. zum procurator angenommen, haben wir nachdem der hollsteyniisch procurator mit funff vnd dreyssig gulden bestelt, dieselben von eur Ma t wegen jme zugeben auch zugesagt vnd funff vnd dreyssig fl. pro Arra gegeben domit er eur Ma t diner zu sein scheyn vnnd beweyszs hab. Haben wir jme zugesagt, das jm e M t lauts jnligender Copien ein Bestell brieff zufertigen sollen, vnd denselben neben dem Mandat vnd jnstruction zu disem handel, wie vorgehort dinstlich. wider schicken, dem vnzweyuenlich. zu furderung eur M t aigen sachen, dieselb eur [432 aar1523] M t also gnediglich vervolgen vnd nachsetzen werden Welchs alles Jch eur kon n M t vndertheniger meynung nicht vorhalten wolt dan west ich eur M t vilfeltige vnd angeneme dinst zuerzaigen wolt ich als der freundt gantz willig befunden werden, Will mich hirmit eur ko n M t als meinem g ten h. vndertheniglichen vndergeben vnd beuolhen haben Datum Nornbergk am tag Petrj vnd Paulj Anno etc. jm xxiij ten
E. K en Ma tat G W V Gehorsamer Diner Ditterich von Schonbergk ss tt
Dem Groszmechtigisten. Durchlauchtigisten vnnd Vnvberwindtlichsten konig Fursten vnnd herren, herrn Cristiern konig zu Denmargken, Schweden vnd Norweden, Hertzogen zu Schleszwigk Holstein Stormarn vnd der Dietmarischen Grauen zu Oldenburgk vnd Dellmanhorst Meinem [gnedigi]sten konig fursten vnd herren.
1523
Diderik v. Schønberg tilraader Kong Christiern II at give Hr. Christopher v. Taubenheim, der af Kurfyrst (Joachim) af Brandenburg anvendes i Kongens Tjeneste ved "Regimentet" i Nürnberg, en aarlig Pension for at gjøre ham desto villigere.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 608). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben) i grønt Vox.
Groszmechtigister, Durchlauchtigister, vnd Vnvberwindtlichster konig, eur ko en M t sindt mein vnderthenig gantz willige vnd vnuerdrossene dinst mit allem vleys beuorn, Gnedigister konig. furst vnd herr, Dieweyl eur ko n M t hilff vnd Rettung hoch von Notten, welche dan am *mainsten. durch den Churfursten von Brandenburgk gescheen mus, vnnd dieweyl herr Cristoff von Taubenheym, durch den Churfursten. jn solcher hilff gebraucht, der auch eur M t sachen, hie am Regiment, mit einer Beschwerung handeln, vnd vf sich laden thut, deucht vnd [433 aar1523] sehe mich fur geraten an, das jnnen eur M t, derselben furder zudienen, zu sich gezogen. Auch dem Churfursten geschrieben, vf das sich der gedacht herr Cristoffer zu eur M t begeben, ydoch vnschedlich anderer seiner dinst, bey jrer Churfurstlichen gnaden vnd sonsten vnd nachdem die leut nicht gern vmb sonst dienen, das sich alszdan eur Ma t, furder mit einer jerlichen pension, mit jme verainigt het, Welchs jch eur konig n M t also jn ansehung jres besten nicht vorhalten wolt, dan eur M t nach allem meinen vermogen zudienen bin jch zuthun gantz willig Datum Nornbergk am tag Petrj vnd Paulj Anno jm xxiij ten
E. ko en Ma tats G W V Gehorsam Diner Dieterich von Schonbergk
Dem Groszmechtigisten, durchlauchtigisten vnnd vnvberwindtlichsten konig fursten vnd herren herrn Cristiern konig zu Denmargken, Schweden vnd Norweden hertzogen zu Schleszwigk Holstein Stormaren vnd der Dietmarischen grauen zu Oldenburgk vnd Dellmanhorst meinem g. ten konig fursten vnd herren
1523
Udkast til en Anbefalingsskrivelse fra Kong Christiern II til Paven for De kanen i Throndhjem Hr. Olaf Engelbrektssøn, hvem Kapitlet sammesteds enstemmig har valgt til den i Rom afdøde Erkebiskop Erik (Walkendorfs) Efterfølger.
Efter Concept m. Kantsleren Klaus Pederssøns Haand, skrevet bagpaa foreg. Brev fra Didr. v. Schønberg til Kong Christiern II i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 608. Se Dipl. Norv. I No. 1062).
Venerabile Capitulum Nidrosiense intellecto Reuerendum in Christo patrem dominum Ericum mortem obiisse in Romana Curia [processerat processit ad aliam electionem [ne ecclesia secundum formam traditam a sanctis patribus ne sancta ecclesia Nidrosiensis pateretur detrimentum ex tam diutina vacatione et [434 aar1523] suffragijs omnium fuit electus venerabilis dominus Olauus Engelberti decanus ibidem quem etiam nobis presentarunt Verum enymuero cum nouimus [longa experientia illum virum bonum et idoneum [volumus et in spiritualibus et temporalibus volumus illum quam maxime commendatum habere vt sine vllo impedimento consequatur suam confirmationem
Quum quidem plurimum moliri (?) refert qujs non preficietur huic ecclesie in nostro regno Norvegico [ufuldendt.]
Hr. Hans v. Schønberg anmoder Dronning ( Elisabeth) om ikke at vente med at indfinde sig, (hvor Kongen er?), om ikke det paatænkte Tog skal gaa overstyr af Mangel paa Penge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 611). Brevform; lidet Halvark, udv. forseglet m. Ringsignet (Vaaben med en opspringende Løve) i grønt Vox.
Aller Durchlauchtigest vnd grosmechtigest konigyn Jch habe jungst zw Brossel e k. durchlauchtigkeytt aus trawenn herzcen anszcegett das .e. g. nicht lange wolten vorzcyn, den hyr jst eyn gros vorlangen vnd harren nach e k. e d. vnd so .e. M t. jn korzcen tagen nicht komen jst woll mogelich das der vorgnhomen zcugk vnd alles was dar vff hangen vmb sunst vnd beslich (?) vmb wenigk geldes wyllen zw rugk ghett sulchs habe jch e k M t aus vnderthenigens ghorssam nicht vorhalden wollen B(e)fhell mich e k n M t myns hochsten vormogens datum an Menigk (montagk ?) am tage Mathej jm xv c xxiij
E. k n M t. G vndert. Hans von Schonbergk R. Manu propria scripsit
DEr aller durchlaucht sten konigin zw Dennemarken zw egen hant
Her Hans Skoneberg
[435 aar1523] 
Kurfyrst Frederik af Sachsen sender Kong Christiern II nogle Skyderedskaber, som efter hans Begjæring ere tilveiebragte, hvilke Rentemesteren i Schweidnitz vil befordre til Zinna efter Aftale. Det Skydevaaben, hvormed Kongen nedlagde den lille Hjort, medfølger, da det er fundet paa Heden af en Bonde.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 588). Brevform; Halvark, udv. forsegl. m. Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtiger Konig fruntlicher lieber Herr, Vetter, vnnd bruder, Nachdem euer ko w, gestern, vor jrem abschid, mir ain geschoss gegeben, vnd gebeten. das ich euer ko w, ains, oder zway. welche die lenng vnnd mass hetten, wolte zurichten, vnnd euer ko w, furder zuschiken lassen etc. Als vbersennde euer ko w, ich hiemit vier Gabeln, vnnd zwen Stralh. derselbn leng vnnd mass, in ainem truhlen wie euer ko w, sehen werdn, die wirdet mein Schosser zur Schweynitz. Eure ko w, gegn der Zcynn, wie euer ko w, mit mir vorlassen, furder zuschiken Vnnd wo euer ko w dieselbn wolgefielen. vnd zu jrem Waidwerg dinstlich weren, hort ich gantz gern, Euer ko w, werden auch darbey, ir geschoss finden, so sie mir gegeben. desgleichen. das geschoss, domit euer ko. (w) den klainen hirschen geschossen haben, das hat ain Pauer, in der haid funden, das alles hab ich euer ko w, fruntlicher meynung nit verhalten wellen. der ich zudinen ganntz willig bin Datum Lochaw, dinstags nach Franciscj Anno dominj etc. xxiij
Fridricus K. m. prop.
Dem durchleuchtign Furstn Herrn Cristiern zu Denmark Norwegen der Wendn vnnd Gotten Konig. Hertzog zu Schleswig Holstain Stormarn etc. Grauen zu Oldenburg etc. vnnserm besondern lieben Herrn Vetern vnd bruder.
1523.
Kurfyrst Frederik af Sachsen, der sent idag har modtaget Kong Christiern II.s Brev, vil imorgen sende sin Secretair Hans Foyel til Schweidnitz, for at denne mundtlig kan sige ham Brevskriverens Mening om dets Indhold.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 589). Brevform; Halvark m. Spor af udv. Forsegl. med rødt Vox. [436 aar1523] 
Durchleuchtiger Konig, fruntlicher lieber Herr, Vetter. vnnd bruder, von euern koniglichen wirden. ist mir heiut spat, ain schrifft zukomen, die hab ich vorlesen, vnnd bin, mit gots hilf, bedacht, morgen frue meinen Secretari Hannsen Foyel. zu euer koniglichen wirde, gein der Schweynitz. zuschicken, vnndt derselbn, euer ko wirde, auf berurt ir schreibn, mein gemut. allenthalben weiter, anzaigen zulassen. das hab, eurn ko wirden ich, fruntlicher meynung, nit verhaltn wollen, der ich, zudinen gantz willig bin, Datum zu Lochaw, am Mitwoch nach Francisci Anno etc. xxiij
[ Fredericus K. m. prop.
[Dem] durchleuchtign Fursten, Herrn [Cristier]n. zu Denmarck Schwedn [Norwege]n. der Wenden vnd Gotten [Konig, Her]tzog zu Schleszwig etc. [vnnser]m besondern lieben herrn Vetern vnd bruder Zu ire ko w hannden
1523
Asche v. Schweicheln beretter Hertug Albrecht af Mecklenburg, at han har tilendebragt sine Underhandlinger med den udvalgte Konge af Danmark ( Frederik I), der nu har sendt ham i lignende Erende til Lübeck, hvorfra han, saasnart han er færdig, vil begive sig til Hertugen for at aflægge Rapport.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 606). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Durchlauchte Hochgeborne f g H Jch hebe vonn wegenn jw f n g n, von dem Erwelten konige tho Dennemarcken, fruntlickenn Handel thuuorgunnen, erlanget, vnd na befel juer f n g n vb mein anbringent nochsam antwort entpfangen, dy jck jue f n g n, mit der eile nicht schrifen kan vnd bynn vonn der .k. w. ann dy vonn Lubeck afgeferdiget, mit denn vonn Lubeck vmb tidt vnd stede, thuuorlickenn, dat ick mock vorsehenn, dissen [437 aar1523] tach nicht vonn hir kummenn kann, wenn ick meinen afscheidt wil ick nu mit gotlicker hulpe, nicht seumenn, dach efte nacht, bey juen f n g n *sum, vnd wider alles handels bescheidenn, dut hebe ick juen f n g nnicht vorhalden mocht, na dersackenn gelegenheit hirmede gode befolenn, geschrefen mit hast meine hant, am Sonafende na sente Dionisius xxiij jare
Juen f n g n arme williger Asche von Schweicheln Cedel
Ock .g. h. wy wol dy erwelte konigk mit dem anhange to beiden geschickt des jue f g my glofenn schal wol hundert tusent tu fute vnd tu perde starch is, det ich dy merde deil gesehen hebbe, vormercke doch seine konigkliche wirde, denn flit, dy von ju f n g n vorgewant is, vnd juen f n g n vnd denn Bischcoppe von Rasborch handel vorgunnen, vnd heft thu juen f n g n ein hoch vortrawen, vnd heft etlicken forsten dy ock seine w ersucht vnd sick ock tho handel geboden, js vmb juer f n g n afgeschlagenn,
Dem dorchluchten vnde hochgebarenn ff vnde here here Alberde hartoge to *Meybelenborch forsten to Wenden Grefe to Schweryn Rostocke Stargard der lande here mynen g h denstlicken gescreuen.
1523
Kurfyrst Frederik af Sachsen erklærer sig ude af Stand til at give Kong Christiern II noget Raad med Hensyn til Underhandlingen med Lübeckerne, da han kjender for lidet til Sagen. Det Vildt, Kongen har ønsket til førstkommende Søndag, haaber han at kunne skaffe ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 590). Brevform; Helark m. Spor af udvendig Forsegl. m. rødt Vox (Ringsignet).
Durchleuchtiger Konig vnnser freuntlich willig dinst, vnnd was wir liebs, vnnd guts vermogen alltzeit zuuor, Besonder lieber herr, vetter, vnnd Bruder, Wir haben ewer ko: n wird schreiben, [438 aar1523] neben dem brieff. So vnnser Oheym, Hertzog Albrecht von Meckelnburgk, etc. ewer ko: n wird, geschrieben, darjnn Sein lieb. antzaigen, Wie die von Lubegk. zu gutlicher handlung geneigt sein sollen, etc. alles jnhalts vernomen, Nu weren wir wol willig. Ewer ko: n wird. vnnsern Rath, Jrem begern nach. jn dem mitzutailen, So wissen wir doch nit, Wie es vmb diese sach, gestalt hatt, vnnd warauff vielleicht, mit den von Lubegk, zuhandeln sein soll, Derhalben Wir ewer ko: n wird. wie wir doch, ane das, zuthun willig weren, jn diser sach, wie sie selbs ermessen konnen, nit stadlich rathen mugen, Weil aber Ewer ko: e wird. etlich jre freund, vnd blutsuerwante, in kurtz bey jr haben wirdet, vnnd diese ding. mit jchte verzugk leiden konten, Ewer ko: e wird. Alsdan jrs Raths in dem auch gebrauchen, Hanns von Greuendorff, hat auch von wegen Ewer ko: n wird. an vnns geworben, das Ewer ko: e wird. auff negsten Sontag. gern etlich wilbret haben wolten. vnnd doch nit angezaigt Wohin wir ewer ko: n wird. dasselbig schigken solten, Wo nu Ewer ko: e wird. vns anzaygen werden. an welchem end Ewer ko: e wird. das wilbret zuhaben begern Wollen wir vleis furwenden. ob wir Ewer ko: e wird. mit wilbret versehen mochten. Das haben wir, Ewer ko: n wird. freuntlicher meynung nit verhalten wollen. der wir zudienen willig vnnd gneigt sein Datum Lochaw Sontags nach Dionisij. Anno dominj xv c xxiij. o
Fridericus K. m. prop.
[Dem durc]hleuchtigen Fursten. [Hern Crist]iern, zu Denmargk [Norwegen Sc]hweden, der Wen[den vnd Gotten] Konig Hertzogen [zu Schleswig etc. v]nserm freunt[lichen lieben] hern Vettern vnd Bruder.
Kurfyrst Frederik af Sachsen erkjender Modtagelsen af Kong Christiern II.s Skrivelse med Anmodning om Ledsagelse fra Schweidnitz til Grændsen den følgende Dag(Thorsdag), hvilket Kurfyrsten lover, naar han faar nærmere Besked om Tiden. Det begjærede Vildt skal han søge at skaffe ham Løverdag.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 591). Brevform; Helark, udv. forseglet m. Ringsignet i rødt Vox. [439 aar1523] 
Durchleuchtiger Konig, Vnnser freuntlich willig dinst, vnnd was wir liebs vnnd guts vermogen Allezeit zuuor, besonnder lieber herr vedter vnnd Bruder, Ewer Konigklichen wirden widerschrifft, So wir derselben neben zuschigkung vnnsers lieben Bruders Hertzog Johannsen etc. brief getan, haben wir sambt Ewer konigklichen wird, bitten, das wir vnbeschwert sein wolten, Ewer ko: wird auff morgen dornstag zur Schweynitz anzunemen vnnd furder geleyten lassen, alles jnnhalts vernomen Vnnd jst vnnser freuntlich bitt Ewer konigklich wirde, wollen vnns noch heyut jn der nacht, oder ye morge frwe wissen lassen, zu welcher Stund wir die vnnsern zur Schweinitz haben vnnd Ewer ko: wirde geleytlich an nemen solten, So wollen wir solchs bestellen, vnnd Ewer ko: wird mit hilff des Almechtigen, an die orth, da sich vnnser furstenthum enndet, bis an die greynitz geleytlich bringen lassen, Nachdem wir auch vermercken, das Ewer ko: wird auff jr bitt, vnnd ansuchen, von vnnserm Ohmen dem Ertzbischof zu Meyntz, vnnd Magdeburgk etc. noch keyn gleyt haben, jst vnnser freuntlich bitt, Ewer ko: wird, wollen vnns. zuerkennen geben, ob sie auch ausserhalben, gedachts vnnsers Oheymen von Meintz vnnd Magdeburgk etc. vergleytung, den tag zu Juterbock zubesuchen willens sein, oder nit, Des wiltprets halben wissen Ewer ko: wird als ein jeger, das es nit alweg kan gefangen werden, wen man es gern hett, wir wollen aber vleis ankheren, Ewer ko: wird jrem Begern nach, auff Sambstag schirsten, mit etlichem wiltpreth zuversehen, Das haben wir Ewer ko: wird, freuntlicher meynung nit verhalten wollen, dan derselben dinst zuerzeigen sind wir ganntz willig, Datum Lochaw mitwoch Calixtj, Anno dominj xv c xxiij o
Fridericus K. M. prop.
Dem durchleuchtigen Fursten herrn Christiern zu Denmargk, Norwegen, Schweden, der Wennden vnnd Götten Konig, Hertzogen zw Schleszwig etc. vnnserm besonder lieben herrn, Vedtern vnnd Bruder zu jrer ko. wirden aigen handt
1523
[440 aar1523] 
Kurfyrst Frederik af Sachsen sender Kong Christiern II paa hans Begjæring nogle for 2 Dage siden ankomne nye Tidender, nævner Kongens Forsæt at komme til Schweidnitz, hvorom han siden intet har hørt, og lover at underrette ham om den paatænkte Rigsdag i Nürnberg, for hvis Skyld han selv nu begiver sig mod Grændsen for i Tilfælde at være i Nærheden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 592). Brevform; Helark, udvendig forseglet m. Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtiger. konig, Vnnser freuntlich. willig. dinst vnnd was, wir, liebs vnnd, guts, vormogen. zuuor, besonder lieber her, Veter, vnnd, Bruder. Nachdem. ewer, ko: w: vns. am. jungsten zu Jutterbock, vor, vnnserm. abeziehenn. doselbs gebetenn Ob. vnns, vonn. Rom oder sonst ethwas, von Newen zeytungen, zukomenn, wurden, das. wir. Ewr: ko: w: dieselbenn, nit. verhaltenn. wolten, des wir. vnns. dan, dazumalh, vff. derselbenn. Ewer: ko: w: Begern. zuthun, erbetenn, Ewer: ko: e w: haben. vns, auch, doselbs, zu Jutterbock, durch vnnsers. liebenn Bruders, Canntzler: jn geheym, lassen. antzeygenn, Ewer, ko: w: gedechtenn. vns zuschreyben, Derhalbenn. soltenn. wir, Ewr, ko: wird: vier, oder funff pferdt, zuschickenn, die, mit ewr, ko: wird, gegenn. der Schweynitz rittenn Nu jst. vns. daruff. vonn. ewer. ko: w: biszannher, kein schryfft. zukomen, vnnd. konnen nit, wissenn, aus was vrsach, dasselb. vorpliebenn ist, Aber ewr ko: w. schickenn wir, hirjnneuerwart: vnnser bewylligung nach etlich zeitung, die, vnns vor zweyen. tagen. zukomen, wie, Ewr. ko: e w: dieselbenn: vornemen. werdenn, Ewer ko: w: wollenn. wir, auch, nit bergen, das wir vnns. hieher, auff getan, jn willens vnd Meynung denn angesatztenn. Reichstag, zubesuchen, wir wissen. aber noch, nit, eygentlich, Ob. derselbig, auff, angesatzte zeit, statlich, wirdet, besucht. werden, oder nit, vnnd. gedenncken, vnns, mit, gots hulff, der tag ains, Noch fernner gegenn, der. Grenitz werts, an ein Orth zubegebenn. domit, wir, alsdan. Nurmberg, vnnd, den. Reichstag, dester, neher zuerraichenn. habenn, wie es. aber domit, pleybenn. wirdet, wollen wir Ewr, ko: w: zu, annder zeit. auch wissen. lassen, Weyll. wir, auch, nit, gewust, wo: ewr: ko: w: diser zeit. anzutreffenn, habenn. wir, disenn. briff: vnnserm altenn. schosser zu Wittennberg, Greger. Burger vbersandt, vnnd, beuolhenn, Ewr ko: w: [441 aar1523] denselbenn. furder. nach zuschickenn, Vnnd ob. Ewr, ko: w: jme je zuzeitenn, bryff zuschickenn, wurden, die an. vns hieldenn, das er, dieselbenn, annemen, vnd vns furder, zustellenn. sollt, Das alles wolltenn. wir Ewr ko: w: der wir zudinenn, willig vnd gneigt sein, fruntlicher meynung, nit vnangetzeigt. lassen, Datum Kolditz, Mitwoch Simonis vnd Jude, Anno dominj xv c xxiij
Fridericus K. m. prop.
Dem durchleuchtigen. Fursten. herrnn Christiern, zu. Dennemarck. Schweden. Norwegenn, der Wendenn, vnd Gotten konig: hertzogen zu Schleszwig etc. vnserm besondern liebenn. hern, Vettern, vnd bruder
1523
Kurfyrst Frederik af Sachsen erkjender Modtagelsen af en "Fortegnelse" fra Kong Christiern II hvem han derhos underretter om, hvorledes Brevvexlingen mellem dem lettest kan foregaa; hvis Kongen skulde ønske at opholde sig ubemærket nogen Tid i Lichtenberg, vil Kurfyrsten give sin "Præceptor" sammesteds Besked derom.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 593). Brevform; Helark m. Spor af udvendig Forsegl. m. rødt Vox.
Durchleuchtiger konig fruntlicher lieber herr Vetter vnnd bruder, ich hab die verzaichnus so mir euer ko w, heut vor jrem abraisen zugestelt, lassen abschreiben. vnnd thu euer. ko w dieselbig hiemit widerumb vbersendn, Euer ko wird schik ich auch hieneben, ainen brif an meinen aldten [Schosser Schosser zu Witnberg, Greger Burger, darynnen thu ich ym beuelhn ob e ko w, ym brif, an mich haltend, geben wurdn, das er dieselbn, annemen, vnnd mir furder, zuschiken sol, denselbn brif werdn Euer ko w, ym, durch Lucas maler zu Witenberg, wol zu zestellen wissen, Jch wil auch nit vnderlassen, sondern dem Preceptor zu Lichtenberg schreiben, Wen euer ko w, zu irer gelegenhait, daselbs hin komen werdn, das er derselbn euer ko w, ain Gemach eingebn sol, da euer ko w, meins verhoffens, etlich tag, vnd wie [442 aar1523] lang ir solichs gefellig, haimlich vnnd vnuermarkt bleibn mögen, aber euer ko w, wil ich nit verhalten, das der Preceptor itzt neben andern meinen Reten zu Torgaw ist, da sie in etlichn sachen zuhanndeln haben, vnd wirdet aller erst auf Sontag nach allerheilign das ist, von morgn vber acht tag. widerumb anhaim gein Lichtenberg komen, das zaig ich euer ko w, darumb an, domit sie sich darnach zurichtn wisse Vnnd wen Euer ko w, willens sein, sich gein Lichtnberg zubegebn So wollen euer ko w, solichs. dem Preceptor ain tag. oder zwen zuuor, anzaign, das alles hab ich euer koe wird fruntlicher meynung, nit vorhaltn wollen, dan derselbn fruntlich zu dinen bin ich willig vnnd gneygt, Datum zu Kolditz Sonnabents nach Simonis vnnd Jude Anno dominj etc. xxiij
Fridericus K. m. prop.
Dem durchleuchtigen Fursten herrn Cristiern. zu Denmarck Schweden Norwegn etc. konig, hertzogn zu Schleszwig etc. vnnserm besondern liebn hern Vetern vnd bruder.
1523
Kurfyrst Frederik af Sachsen, der har modtaget to Breve fra Kong Christiern II, ønsker sig, som tidligere sagt, fritaget for at underhandle med Erkehertug Ferdinand om hans Sager, som han dog paa bedste Maade vil støtte; selv befinder han sig for Tiden i Allstedt (i Thüringen) af Hensyn til den forestaaende Rigsdag og beder Kongen sende ham betroet Mand, med hvem han kan forhandle om hans Anliggender, da han selv ikke er nogen god Skriver, og vil da meddele denne sine Raad. Paa en vedlagt Seddel forklarer han, at Grunden til Myntmesterens Udeblivelse er Sygdom.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch Saml. No. 594). Brevform; Helark, udvendig forseglet m. Ringsignet i rødt Vox. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. S. 114 ff.).
Durchleuchtiger konig fruntlicher lieber herr vetter vnnd bruder, von euer ko wird, seind mir, an vergangnem montag. zwen briff zukomen. die hab ich, sambt ainer vorzaichnus, was [443 aar1523] mit euer ko w geschiktn, auf dem tag. zu Marienwald. durch iren gegentail. gehandelt, empfangen. vnd alles inhalts vernomen, Vnd als euer ko, w auf vorig vnderred. die e. ko. w, mit mir gehabt, bitten tun, irer obligendn notturft halben, mit Ertzhertzogn Ferdinandn zuhanndeln etc. des wer ich Euer ko w, auch derselbn gemahel, zu gut, zutun gantz willig, Euer ko w, wissen sich aber sonder zweiuel, zuerynnern, das ich gebetn hab, meiner, aus etlichn furgewantn vrsachen, domit zuuerschonen. vnnd das E ko w, dieselbig ire sachn. durch ainen der jren, werbn, vnnd antragn lassen wolten, Mit dem erbietn, was ich fur mein person guts darbey thun konte, das ich solichs, nit vnderlassen wolt, welchs dan euer ko w, ir, dazumal haben gefallen lassen Weil ich dan noch zur zeit, nit aigentlich wissen kan, ob der reichstag. der, massen, wie der ausgeschriben, furgenngig, vnd statlich besucht wirdet, oder nit, Vnnd ich mich darumb anher, in dise lannd art getan, das ich denselbn Reichstag, wo der, furgang gewønne, dester eher. zuerraichn het, Vnnd dise grosse sachen, wie euer ko w, wol ermessn mogen, vberlannd nit wol zuschreiben, zu dem das ich selbs, nit ain guter schreiber bin. vnnd sonnderlich, am soliche grosse sach, mit aigner hannd zuschreiben, So bedunckt mich, es sol gut sein, das euer ko w, ainen vertrauten diner. zu mir abfertigtn, der mir, euer ko w gemut. vnnd bedenckn, jn allen iren obligenden sachen, als derselbn konigreich, land, leut, gemahel. die verglaitung meins ohem des Marggrauen, euer ko w, Brif vnd anders, so sie gern, in verwarung woltn haben. belangend, weiter anzaigen tetten. durch denselbn wolt ich alsdan euer ko w, mein gutdunckn, souil got, gnad verleihen wolt, das euer ko w, vnd derselbn obligenden sachn. zugutem raichn mocht. weiter zuerkennen geben, das auch euer ko w, jre sachn vnd obligend. irer person halbn, got dem almechtign haimstellen, vnd ergeben, daran thun euer ko w, cristlich vnnd wol, dan vnnser hergot, wirdet es, an zweiuel, nach seinem gotlichen willen, vnd zu e ko w, bestn, wol zu ordnen vnd zuschikn wissen, vnnd wir konnen noch mogn nit mer darbey thun, dan was menschlich ist derhalbn wirdet solichs, vnd anders, so got der almechtig. vnns zuschikt, ym billich haimgestelt, Wo nu Euer ko w, fur gut ansehn, ainen der jren zu mir zuschikn, der mich irs willens vnndt gemuts, auf alle obangezaigte artigkel, entlich berichte, vnnd sonderlich. was [444 aar1523] mit Ertzhertzog Ferdinandn oder sonnst. zuhandeln sein sol so mogn E ko w, denselbn furderlich zu mir abfertign, So wil ich den dingn, mitler zeit, auch weiter nachdenken, vnd dan euer ko w meinen Rat, vnd gut dunken, mit gots hilf, in dem fruntlich vnd getreulich. mittaillenn, vnnd die ding allenthalbn bey mir, in gehaim vnd vnuermarkt halten, Euer ko w, wil ich auch nit bergen. das ich al tag, vom Regement vnd sonst, entlich botschafft. warten bin, ob der Reichstag, furgang erraich, oder nit, vnd wie es domit bleiben wirdet. Wil eur ko w, ich alsdan, vnuerhaltn zuerkennen geben, dan wo derselbig itzt, nit furgengig, gedenck ich mich mit gots hilf. von stundan. zuerhebn vnd den negstn widerumb, anhaim zu ziehn, das alles hab ich euer ko w, fruntlicher meynung, nit verhaltn wollen. der ich fruntlich dinst zuerzaign willig. vnd gneigt bin, Datum zu Alstet am Mitwoch Sand Mertinstag Anno dominj xv c xxiij
Fridericus K. m. prop.
Dem durchleuchtigen fursten herrn Christiern zu Denmarck Schweden Norwegen etc. konige hertzogen zu Schleswyg zu Holstain Stormarn etc. Grauen zu Oldenburg etc. vnnserm besonndernn lieben herrn, vettern vnd bruder Zu ko r w aign handen
Als auch euer ko w, mir auf ainer zetl angezaigt. wie der Muntzmeister zu euer ko w, nit komen sey, mit bit, ym noch ainsten, zuschreiben lassen etc. hab ich auch verlesen, vnd euer ko w, wil ich nit bergen, das mir gestern von gedachtem Muntzmeister, ain schrifft zukomen, darynnen tut er sich entschuldign, aus was vrsachn er dismals, zu euer ko w, nit komen, noch seiner geselln ainen schiken kan, wie euer ko w, ab inligender seiner schrifft. vernemen werden, Weil es dan mit dem Muntzmeister dy gstalt hat, das er aus gottes schikung. zu wandern vnuermogent, so hof ich, e ko w, werd jne entschuldigt haben, dan wo er seins gesunts halben, mit ichte, zu wandern vermoglich gewest, wer er, sonder zweiuel nit aussenbliben, das hab ich euer ko wird, des wissens, vnd sich darnach zurichten haben, fruntlicher meynung, nit vnangezaigt wolln lassen, datum utsupra
[445 aar1523] 
Melchior de Germania melder Kong Christiern II sin Ankomst fra Spanien til Mecheln 14 Novbr; Keiser ( Karl V) er vel stemt for sin Søster og Svoger, hvorom Brevskriveren nærmere skal berette, naar han træffer Kongen, til hvem han nu vil begive sig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 4289). Brevform; Halvark med svage Spor efter udvendig Forsegling. (Trykt i Allers Breve og Aktst. S. 116 f.).
Høgboren første och mechtug Konig Kæriste nad e Herre myn ydmidig tro willig och plichtug thienste ether nades homechtugheidt altiidt redeboden och forsendt medt vor herre. Kæristæ nad e Herre Verdus ath hwiide, ath ieg er kommen fran Key. Mait. vdaff Spanien tiil Mechlen lørdagen nesth effter Sante Morthens dagh, Wel ath ieg haffuer werith y stoer liiffs faare mangen tiedt och swo hafft kommer och nødh och haffuer bestellet ether K. nades ærende hoes key: Mait: met aller største vliit aff all myn formuæ som thet haffuer werith mwgelicht, och kan ieg aldri andet formercke, en key: Mait. wil ether nade got for syn kæristæ syster skildt aff all syt hierthe, och wil ey ether nad e forladæ, ther moæ ether nad e forkommelige forladæ seeg tiill, och biidæ poæ, Thii bether ieg ether nad e wille tagge seeg eth goth mudh tiil, och troste seeg sielffuen, all tings medt gwdh alsommechtugste hielp, skall bliffue got, och fange gwdh ende, swo ath ether konglich nade skall wel komme tiill ether nades riige oc landæ igen, Cantzeler och her Anthoni tyckkes besth were, ath man sender ether nad e thee breff ieg haffuer foet vdaff Spanien, ther wdij skall ether nad e wel gwdh trost fornomme, ieg wil och swo met thet første giffue meg poæ veyen tiill ether nad e naer ieg kommer wil ieg ydermer ether nad e al leylicheidt vnderwise swo ath ether nades hierte skall haffue gwdh hwswallesse ther vdaff Her medt ether kongliche Mait. gudh alsommechtugste befalendes hwilken wille forware ether nade for ether nades vwenner och forlene ether nade all then deel ether nade kan wære nytteligh tiill liiff och siel, Skreffuet medt en hast i Mechlen xvj dagen Nouembris Anno Mdxxiij Kæriste nad e Herre ether konglich nad e will weel ladæ forware alle breuene ath the ey komme y mange hender for saag skildt
E.K.N. ydmige tro thiener Melchior de Germania [446 aar1523] 
Høgboren førstæ oc mechtug Herræ Hærræ Christiernn Danmargkes Swerigs oc Norges etc. konigh etc. myn kæristæ nadigæ herræ ydmidelich
Mester Melchyor
Kurfyrst Frederik af Sachsen, der for Tiden opholder sig hos sin Broder Hertug Johan, vil senere underrette Kong Christiern II om, hvorledes det vil gaa med den til Nürnberg udskrevne Rigsdag, og om han selv kommer til at drage derhen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 595). Brevform; Patent, udvendig forsegl. m. Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtiger konig, Vnnser fruntlich willig dinst, vnnd was wir liebs vndt guts vermogen, zuuor, besonnder lieber Herr, Vetter vnnd bruder, Nachdem wir euer ko w, am jungsten, von Alstet aus, vnder anderm geschriben das wir noch nit aigentlich wusten, wie es mit dem ausgeschriben Reichstag zu Nuremberg bleiben wurd, vnd ob wir denselbn besuchn wurdn. oder nit, yedoch wolten wir euer ko n, wirde, allenthalben weiter schreiben etc. dem selbn also nach, geben wir Euer ko w, zuerkennen, das wir itzt zwen tag alhie bey vnnserm lieben bruder hertzog Johannsen etc. gewest, vnd sein willens, vnns, mit gots hilf, furder, hinaus, in dy Koburgisch art zubegebn. vnnd daselbst weiters beschaids zuerwarten, wie es mit dem angezaigten Reichstag bleyben wirdet, vnnd so es die weg erraichet, das wir villeicht furder gein Nuremberg ziehen werden, sol euer ko w, solchs auch vnuerhalten bleiben, das woltn wir euer ko w, freuntlicher meynung nit vneroffent lassen. dan derselbn Euer ko w, fruntlich zudinen sind wir willig vnnd gneygt, Datum Weymar dinstags nach Martinj Anno etc. xxiij
Fridericus K. m. prop.
Dem durchleuchtigen Fursten Herrn Cristiern. zu Denmark, Schweden, Norwegen etc. konig, Hertzogen zu Schlesz [447 aar1523] wig Holstain etc. Grauen zu Oldenburg etc. vnserm besondern liebn Herrn Vettern vnd bruder.
Kurfyrst Frederik af Sachsen erkjender Modtagelsen af Kong Christiern II.s Brev fra Torgau, men har af Mangel paa nærmere Oplysninger ikke kunnet udrette noget med Hensyn til de omskrevne Kjøbmænd, saa meget mere som han selv staar paa Reisen ud af Landet (til Rigsdagen i Nürnberg), hvorimod han har talt med Kjøbmanden Martin Leibell fra Leipzig, hvis Betingelser han anfører. Grunden til Myntmesterens Udeblivelse vil Kongen nu have erfaret.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 596). Brevform; Helark m. Spor af udv. Forsegling m. Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtigster Konig vnnser freuntlich, willig dinst, vnnd was, wir liebs, vnnd guts vormogenn zuuor. Besonnder, lieber, her, veter, vnnd Bruder Wir habenn ewer ko: wirde, schreybenn, welchs, datum heldet, zu Torgaw dornnstag nach Martini vnd vns gestern, zu Weymar, vberantwort worden, empfangen, vnnd alles, jnhalts, vorlesenn, Vnnd aus was vrsachen der Muntzmeyster zu. Ewr. ko: wirde nit. komenn oder jmandts, geschickt. hat, das habenn ewr ko: w: sonder zweyffell, aus vnnserm, vnd des Muntzmeisters schreybenn so wir Ewr ko: w: derwegenn. getan, vormarckt, Vnnd nachdem ewr ko: wird. bitten, das wir, Ewr ko: w: kauffleut zufugenn woltenn lassen, welche, das jhenig, douonn. ewr ko: w: vnns meldung gethan, ausrichten etc. Nu werenn wir ganntz willig, Ewer ko: w: jn. dem. wilfharung. zuertzeigenn. Weyll aber ewr ko: w: vnns nit vermeldenn, was vnnd wieuil, das jhenig ist, so die kawffleut vonn ewr ko: w: annemen soltenn, vnnd wir jtzt, auff. dem wege sein, ausser landes zu ziehenn. So habenn. ewr ko: w: woll zuermessen, was wir, jn, dem thun konnen, Aber ewer konigliche wirde, wollen, wir nit, bergenn, das gleich jn dem, als wir, nechtenn, hie einkomen, ein kauffmann vonn Leiptzgk, hie gewest, Mertenn Leibell. gnant, Mit dem habenn. wir geredt, der hat. sich vnns zu vntertenigkeit, erbetenn, wo ewr ko: w: jme, an demselben, einen kawff zustehenn lassenn, der jm treglich vnd leydelich, were, woll. er. denn. annemen. vnd sich, mit [448 aar1523] ewr konigliche wirde, darumb vortagenn Wo nu ewr konigliche wirde gelegenn. mit jme, douon handeln. zulassen, So wollenn ewr ko: w: jn, an ein orth, wo es ewr ko: w: gelegenn, zu sich bescheydenn, vnd mit jme douonn vnderrede halten Oder aber, das jhenige, so ewr konigliche wirde, jme vmb par bezallung zustehenn. lassen wollen, gein Leyptzgk jn sein behawsung vorordnen. will. er sich aller gebur vnd vntertenigkeit erzeigenn. Das habenn wir E: ko: w: jnn eyll nit vorhaltenn. wollen, Der wir fruntlich zudinen willig sein. Datum Jhen dornstagk Elizabeth Anno etc. xxiij
Fridericus K. m. prop.
Dem durchleuchtigen fursten herenn. Cristiern. zu Dennemarck, Schweden Norwegen etc. Konig, hertzogen zw Schleszwigk, Holstein etc. vnnserm besondern lieben hern. Vettern, vnnd Bruder.
Kurfyrst Frederik af Sachsen erkjender Modtagelsen af Kong Christiern II.s Brev, dat. Torgau 18 Novbr., med hans Beklagelser over ikke at have faaet Svar paa sine Breve, hvilket dog er skeet; Kongens Begjæring om at bo nogle Dage paa Slottet i Torgau kan med saa kort Varsel ikke imødekommes, da Huset for Tiden ikke er indrettet derpaa. Naar Kurfyrsten om nogle Dage træffer Kongens Sendebud Hans v. Schønberg i Nürnberg, skal han nærmere forklare ham Forholdet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 597). Brevform; Helark m. Spor af udv. Forsegl. m. Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtiger Konig. freuntlicher lieber her vetter vnnd Bruder, von ewer ko: n wird, jst vnns heuthe dato, ain schrifft zukomen, der datum heldet zu Torgaw Mitwoch nach Martinj, dar jnnen erstlich angezaigt wirdet, wiewol ewer ko e wird, vnns zuuor, von zwayen biss in dreymalen geschrieben, Wer doch ewer ko: n wird. von vnns, kein antwurt zukomen. Vnnd zaigen furder vff einer zettel an, das ewer ko: n wird. ain schrifft, die [449 aar1523] zu Alstedt gegeben. von vnns zukomen. etc. haben wir mit weiterm jnhalt vernomen, Vnnd wissen nit anders, wir haben ewer ko: n wird. auff alle jre brieff. antwurt geben, dan wir haben ewer ko: n wird negst, von Weymar, vnnd Jhen auss, auch geschrieben. wollen wir vnns versehen dieselben brieff, werden ewer ko: n wird. numals auch vberantwurt worden sein, Vnnd als ewer ko e wird begern, das wir derselben zu freundtschafft. vnnd gefallen vergonnen. vnd gestatten wolten. ain kleyne zeit lanng. jn vnserm hof zu Torgaw, zu wonen etc. Jn dem weren wir Ewer ko: n wird. zuwilfharen wol geneigt, Aber nachdem ewer ko: e wird. etlich malh, zu Kolditz vnnd anderswo bey vnns gewest, vnnd vns derwegen nie angesprochen Wir auch nit aigentlich wissen, wie es dieser zeit, jn demselben hawss gestalt hatt, dan wir werden bericht, das noch in allen gemechen, hyn vnnd here, allerlay darjnnen ligen soll, zu dem, das vnnser Schosser, vnd andere die vnnsern. auch hawss darjnnen halten, Aber weyl wir vermergken, das Ewer Ko: e wird. Hansen von Schonbergk. gegen Nurmbergk abgefertigt, Vnnd wir mit gots hilff, in wenigen tagen. daselbs auch verhoffen zusein, So wollen wir jme, jn dem, alle gelegenhait weiter antzaigen, Freuntlich bittend. ewer ko: e wird. wollen des kain vngefallen tragen. dan wo ewer ko: e wird. ehr vnnd zuuor mit vnns dauon geredt, hetten, wir vnns jn dem allenthalben erkhunden, vnnd ewer ko: n wird. antwurt geben mogen, Das wolten wir Ewer ko: n wird. freuntlicher meynung, nit verhalten der wir dinst zuertzaigen. willig vnd geneigt sein, Datum zu Heltpurgk. Mitwoch am Tag Katherine Anno dominj xv c xxiij. o
Fridericus K. m. prop.
Was weiter des reichtags halbn, oder sonnst an vnns gelanngn wirdet sol Eurn ko. w, auch nit verhaltn werden Datum vtsupra
Dem durchleuchtigen Fursten, herren. Cristiern, zu Denmargk, Schweden, Norwegen etc. konig, hertzogen zcu Schlesswig, etc. vnserm besondern lieben hern Vetter vnd Bruder,
[450 aar1523] 
Hertug Georg af Sachsen undskylder sig hos Kong Christiern II for at give noget Raad med Hensyn til de Underhandlinger, der skulle drives i Kongens Anliggender, til hvilke han mener ikke at have tilstrækkeligt Kjendskab.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 603). Brevform; Patent med udv. Forsegl. m. Ringsignet i rødt Vox. Intet egenhændigt.
Durchlauchtiger Konig, vnnser freuntlich dienst, vnnd was wir liebs vnnd guts vormogenn, allezceyt zuuor, Freuntlicher lieber herre vn[nd] Oheym, Ewer koniglichenn wirden ytzt gethans schreybenn mit vbersandter Copey eyner schriefft, So derselben von dem hochgepornenn Furstenn herrn Joachim, Marggrauen zw Brandenburgk Churfurstenn etc., zukommen jst, darjnnen meldung beschiecht Wes auch [der] hochgeporne Furst her Albrecht, hertzog zu Meckelburgk etc. vnnser lieber oheym, seiner lieb durch derselbenn geschicktenn hatt antzaygenn lassenn, das seyn Lieb sambt den(?) Bischoff zu Ratzenburg etc. bey Ewer koniglichenn wirde, gegenparthey jnn guetlicher handlunge zuerlangenn, jnn hoffnung stehet, Bittende Ewre konigliche wirde darjnnenn vnnsern Rath, vnnd guthbeduncken, was yr jnn dem anzenehmenn sey, Mitzetaylen, haben wir alles jnnhalts vorlesenn, Vnnd werenn wol gnaygtt. Ewer koniglichenn wirde, als vnnserm liebenn herren vnd Ohay[men jn]n solcher jrer obligendenn beswerde, vnsern Rath, der . . . . . gsthetzig, freundtlich mitzetaylenn, Dieweyl vns [der fortga]nng vnnd herkommen, der sach vnkundig, wyr auch [ewre] koniglichen wirde Reych, vnd vnderthanenn vormogenn nit wissen, Desgleich ob die Summa wie dye verordentenn hendeler vermutung tragenn, bey yhnen zcwerhebenn sie auch dieselb, zeraychenn so stadthafftig, vnnd Ewer koniglich wirde willens sey, obgedachtenn vnsern Ohaymen vnnd Swager Marggraff Joachim deshalb zubesuchenn, vnnd weyther handlung mit seiner Lieb furtzenehmenn, So mogenn vnnd konnen wir Ewer koniglichn wirde, solcher jrer bitt nach, vnsern Rath vnnd guthbeduncken nutzlich ader erschieslich nicht antzaygen, Vleyssig bittend Ewer. konigliche wirde, wolle solchs vonn vns kayner andern, dann freuntlicher maynung vorstehenn, vnnd wolten yr solchs, jm bestenn nit vorhaltenn, dann derselben wolfellige dienstbarkeyt zuertzaygen [451 aar1523] seindt wir willigk Gebenn zu Dresdenn am Sontag nach Catharine virginis Anno etc. xxiij. o
Vonn gots gnadenn Georg Hertzog zw Sachssenn, Landtgraff jnn Doringen vnd Marggraff zu Meyssen
Dem durchlauchtigenn Furstenn hern Cristiern zu Dennmargk, Swedenn, Norwegenn der Wenndenn vnnd Gottenn etc. Kunig, Hertzog zu Slesswig zu Holsteynn etc. vnserm freuntlichenn liebenn herren vnd Oheimen
Hertzog Jorgens zw Sachsen Enschuldigung seins Rathgebens der gutlichen Handlung halben etc.
Hertug Jørgens breff aff Mysen
Kurfyrst Frederik af Sachsen meddeler Kong Christiern II, at Fuggernes Tjener har leveret en Bundt Breve fra Kongen, hvoriblandt skulde findes Brev til Brevskriveren, men da dette ikke er Tilfældet, sender han det hele tilbage til Kongen. Erkehertug Ferdinand er kommen til Nürnberg sidste Søndag (29 Novbr.), men om Hans v. Schønbergs Ankomst har Kurfyrsten intet hørt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 599). Brevform; Patent, udv. forsegl. m. Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtiger Konig, Vnnser freuntlich. willig dinst, vnnd was wir liebs, vnnd guts vermugen, zuuor, Besonder Lieber Herr vetter. vnnd Bruder, heiut gantz spat. jst vnns ein puschel, mit brieuen durch Wolffen Hoffmans seligen son. der Fugger diener, alhie vberantwurt. vnnd darbey vermeld worden, das ewer ko: e wird vnns solche brieff, zuschigken theten, Weil dan die oberschrifft darauff, jn Latein, an vnns gehalten, vnnd das zaichen darauff gestanden dauon ewer ko: e wird. vnns hieuor antzaig gethan, haben, Wir denselben puschel, auffgethan, Aber kaynen brieff darbey funden, der vnns zustendig, Nachdem wir vnns dan vermuten, Solche brieff, werden von Ewer ko: n wird. Cantzler, auss Brabandt, anherkomen sein, So thun wir Ewer ko: n wird. dieselben, jn massen wie vnns die vberantwurt wor [452 aar1523] den, sampt dem papir, mit der oberschrift, darein solche brieff geschlagen gewest. bey gegenwertigem vnnszerm aignem bothen vberszenden, Ewer ko: n wird geben wir auch zuerkennen, das vnnser Oheym Ertzhertzog Ferdinand, an vergangnem Sontag. hie einkomen, vnnd wiewol Ewer ko e wird vnns, negst vnder anderm geschrieben, Wie Sie Hanszen von Schonberg. anher zu gemeltem vnnszerm Ohemen, dem *Ertzogen abgefertigt, haben wir doch, nach nit gehort, das er hie szein soll, Das alles haben wir ewer ko: n wird, freuntlicher meynung, nit verhalten wollen, Dan derszelben. freuntlich dinst zuertzaigen, sind wir willig, vnnd gneigt, Datum Nurmbergk am Mitwoch nach Andree, am andern tag Decembris, Anno dominj xv c xxiij. o
Fridericus K. m. prop.
Dem durchleuchtigen Fursten, Herrn Cristiern, zu Dennemargk. Schweden Norwegen etc. konig. Hertzogen zcu Schlesswigk etc. vnnserm besondern lieben hern Vetter vnnd Bruder.
Kurfyrst Frederik af Sachsen undslaar sig for at give Betænkning og Raad angaaende det ham af Kong Christiern II tilsendte Udkast til et Forsvarsskrift mod Hertug ( Frederik) af Holsten, da han dels ikke helt er inde i Sagerne og dels ser, at Underhandlinger endnu føres mellem dem.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 598). Brevform; Patent, udv. forseglet m. Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtiger Konig, vnnser freuntlich willig dinst, vnnd was wir liebs vnnd guts vermugen, zuuor, Besonder lieber herr vetter vnd Bruder, Nachdem ewer ko: e wird. vnns jtzo geschrieben, vnnd ain verzaichnus zugeschigkt, Welcher gestalt. Ewer ko: e wird bedacht, jr Schutzrede, vnnd entschuldigung. wieder vnnsern Ohemen den Hertzogen von Holstain, jn gemein aussgehen zulassen, etc. haben wir sampt ewer ko: n wird beger, vnnd bith. das wir dieselbig gestelte meynung jrer ko: n wird. entschuldigung. vbersehen, vnd jr alsdan. vnnser gutbedungken vnnd Rath, mittaylen wolten, etc. empfangen, vnnd alles jnhalts [453 aar1523] horen leszen, Vnnd wo wir Ewer ko: n wird, jn dem vnnd anderm, das jr zu ere, vnd guthem raichen mochte, etwas guts rathen, vnnd furdern konthen, das weren wir zuthun, gantz willig, Aber nachdem diss ain grosse, vnnd wichtige sach. darjnnen zurathen beschwerlich. Wir auch von derselben, wie die gelegen. vnnd was vorhin darjnn allenthalben ergangen, nit wissens tragen. wie wir dan Ewer ko: n wird, mehr dan ainsten, angetzaigt haben, So konnen Wir Ewer ko: n W ird. jrer Beger nach. jn dem vnnszern Rath, vnnd gutbedungken, wie wir doch zuthun willig nit stadlich mittaylen, vnnd sonderlich, weyl wir auss Ewer ko: n wird jtziger schrifft vermergken, das Ewer ko: e wird. mit jrem gegentayl, noch jn gutlicher handlung stehen, Das alles haben wir, Ewer ko: n wird. freuntlicher meynung. nit verhalten wollen, Dan derselben Ewer ko: n wird. freuntlich dinst zuerzaigen, seind wir willig vnnd gneigt, Datum Nurmbergk Sampstags sand Niclas abend Anno dominj xv c xxiij o
Fridericus K. m. prop.
Dem durchleuchtigen Fursten Herren Cristiern zu Dennemargk Schweden Norwegen etc. konig. Hertzogen zu Slesswig. etc. vnnserm besondern lieben Hern Vetter vnndt Bruder.
Kørfførstens breffue aff Saxsen
Kurfyrst Frederik af Sachsen sender Kong Christiern II nogle sent den foregaaende Aften ankomne Breve uaabnede, da han, uagtet deres Adresse til ham, antager, at de ligesom de forrige angaa Kongen. Hans v. Schønberg er nu hos Erkehertug Ferdinand i Kongens Erinde og vil antagelig snart blive affærdiget.
Efter Orig, p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 600). Brevform; Halvark udv. forsegl. m. Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtiger konig. Vnnser fruntlich willig dinst, vnnd was wir liebs vnnd guts vormogen alzeit zuuor, besonnder lieber herr, vnnd vetter, Nechtn spat, sein vnns aber brif mit dem zaichen, wie Euer ko w. vnns hiuor. angezaigt, zukomen, vnnd wiewol, dieselbn mit der oberschrifft, an vnns halten, vermutten wir vnns doch, das die angezaigten briff, euer ko w, in massen, die, so. [454 aar1523] wir euer ko w, am jungsten zugeschickt, zustehn, derhalben, vbersenden wir. euer ko w, soliche brif. bey disem vnnserm boten hiemit vnaufgethan, welchs wir, euer ko r wird, als vnnserm lieben herrn vnnd vetter, dem wir zudiinen willig vnd gneigt sein, nit haben verhalten wollen, Datum zu Nuremberg dornstags nach vnnser lieben Frawen Concepcionis, Anno dominj etc. xxiij
Fridericus K. m. prop.
Dem durch(leuch)tigen Fursten herrn Cristiern. zu Denmarck Schweden Norwegen. der Wenden vnd Gotten konig etc. hertzogen zu Schleszwigk Holstain etc. Grauen zu Oldenb(u)rg etc. vnnserm besondern lieben herrn vnd vetern
Euer ko w, wollen wir auch fruntlicher meynung nit bergen, das Hanns von Schonberg. alhie ist vnnd sucht alstund, in euer ko w, sachn bey Ertzhertzog Ferdinandn an, Versehen vnns, er werd in kurtz sein abfertigung erlangn, wie er dan Eur ko w, solichs wol weiter anzaign wirdet Datum vtsupra
breff aff korførsten Frederich
Kurfyrst Frederik af Sachsen melder Kong Christiern II, at han af Hans v. Schønberg har erfaret, at han paa Kongens Vegne havde Besværinger at fremføre for Erkehertug Ferdinand, hvorfor Kurfyrsten, saavidt muligt, har støttet ham heri, men hvad Kongen har ønsket med Hensyn til det af den nu afdøde Pfeffinger beboede Hus, det ser Kurfyrsten af forskjellige Grunde sig ikke istand til at opfylde; med Rigsdagens Sammentræden gaar det langsomt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 601). Brevform; Patent, udv. forseglet m. Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtiger. Konig. vnnser freuntlich willig dinst, vnnd was wir liebs vnnd guts vermugen alltzeit zuuor, Besonder lie [455 aar1523] ber herr, vnnd vetter, Wir haben ewer ko: n wird. Rath, vnnd diener. Hannsen von Schonbergk. auff Ewer ko: n wird. Credentz brieff angehort, Vnnd weyl er sich hat vernemen lassen. das Er von Ewer Koniglichen wird. dermassen abgefertigt, Ewer ko: n wird. beschwerungen. bey vnnserm hern vnnd Ohemen Ertzhertzogen Ferdinanden, anzutragen. haben wir die ding. zu Ewer ko: n wird. besten souil vnns hat gezymen wollen, gefurdert, Dan Ewer ko: e wird wissen. auss was vrsachen wir vnns der Sachen. bissanher entschlagen, vnnd vnns derselben. nit verdechtig gemacht, Warauff. auch Schonbergk, seinen abschied erlangt, vnnd was er aussgericht hatt. wirdet er ewer ko: n wird. sonder zweyuel. allenthalben weyter berichten, Gemelter Schonberg, hat auch, des hawsshalben, darjnne Pfeffinger seliger gewont, vnder anderm gegen vnns gedacht, Nu haben wir Ewer ko: n wird, am negsten geschrieben. Wo ewer ko: e wird. die zeit, als Sie bey vnns gewest, derhalben eyniche erjnnerung. vnnd ansuchung gethan hett, das wir vnns gegen Ewer ko: n wird. freuntlich wolten haben vernemen lassen, Aber weyl es, nit bescheen, wir auch seind Pfeffingers absterben, nit mehr, dan ainsten jn demselben hawss gewest, vnnd noch allerlay darjnnen haben, dass vnns zustendig, Welchs hyn vnnd her, jn den gemechen ligt, vnd an vnnser selbs Beyszein, nit wol anders, vnnd wie wir es gern habenn wolten. mag geordent werden. So wissen wir ewer ko: n wird, darauff nit zuuertrosten freuntlich bittend, Ewer ko: e wird, wollen solchs, nit vnfreuntlich vermergken. Das Alles haben wir Ewer ko: n wird. nit verhalten wollen, Dan wir sind willig, vnnd gneigt, Ewer ko: n wird. als vnnserm herrn, vnnd vettern, freuntlich zudienen, Datum Nurmbergk, Freitags nach Conceptionis Marie, Anno dominj xv c xxiij. o
Fridericus K. m. prop.
Dem durchleuchtigen Fursten. Herrn Cristiern zu Dhennemargk. Sweden Norwegen etc. konig Hertzogen zu Schlesswigk, etc. vnnserm besondern lieben Hern Vettern, vnd Bruder.
Wir weren auch wol geneigt, ewer ko: n wird. etlich zeitung zuschreyben, So wissen wir doch, nichts sonders. allein das sich der Reichstag, langsam anlest, Aber was [456 aar1523] sonst hie. fur zeitung sein, der wirdt Hans von Schonbergk ewer ko: n wird. allenthalben wol zuberichten wisszen das haben wir ewer ko: n wird. freuntlicher meynung nit verhalten wollen Datum vtsupra
Kong Christiern II beretter Hr. Georg v. Minckwitz, at Kantsleren ( Klaus Pederssøn) har foredraget Kongens Sager for Fru Margrete uden endnu at have faaet noget endeligt Svar, ligesom han heller intet har kunnet erfare af Keiserens nylig ankomne Gesandt Johan Hannart, der formentlig ogsaa vil komme til Erkehertug Ferdinands Hof, hvor Hr. Georg skal søge at udforske ham og at faa nogen økonomisk Hjælp under Kongens nuværende Forlegenhed.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 859). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet i rødt Vox.
Cristiern von gots gnaden kunig zu Denmarken Sweden Noruegen etc.
Vnsern gnedigen wyllen zuuorn Gestrenger lyber getrawer vnd rath Wir geben euch gnediger meynung zuuernehmen, wie vns jtzo vnser Cantzler aus Nyderlandenn zugeschryben wie er alle vnser gewerb an vnser lyben Muhmen [vnd Frawen Margreten vnd dem hoff von Burgundien furgetragen vnd angezeigt hadt aber biszher kein antwort erlangen mugen, Zeigt vns auch weitter an wie dy keyserlich botschafft [Hannart sey vberkummen vnd sich vernehmen lassen das sy gantz gern mitt vns jn vnderredung kumen wolten, Wywol aber berurter vnser Cantzler desselben potschaffter furnehmen jn geheim zuerlernen gar vleyssig nochgetrachtett der meynung vns dasselbig ferrer anzuzeygen, Er hadt aber jn dem allen von dem geschickten keynen bericht bekomen mugen. So wir vns dan gentzlich vorsehen das der gnant potschaffter bey vnsernn Bruder vnd Swager Ertzhertzog Ferdinanden vnd Regiment zu Nurnbergk auch erscheynen, vnd als wir nicht zweyffelln sich mitt S, l, aller Sachen notdorfftiglich vnderreden vnnd beschliessen werden Jst hirvmb an Euch vnser gnedig ansynnen vnd begern ap eynich furschlege vnd handlung, doran jchtes wes merglichs gelegen jn vnserm Anlygend, das vns zu guthem erreychen mocht furgenohmen wurde, Jr wollett vns dasselb, auch wes sunsten vor neuer gezeytung [457 aar1523] vom Keyser, Kunig von Franckreich vnd andernn vorhanden, jn gantzer geheym eylends zuerkennen geben, Domitt wir vns ferner jn vnsern Sachen dester sicherer verwart zuhalten haben, dan wir gloubwirdig bericht key, M t, velgk auch dy Englischen wydervmb aus Franckreich vnd ein jeder anheym vberzogen sein sollen Jr woldett ewern muglichen vleysz jn allen vnsern geschefften treulich furwenden wie wir vns zu Euch gentzlich vertrosten das wollen wir jn allen gnaden wydervmb euch erkennen Datum Torgaw am Sontag nach Lucie Anno dominj etc. xxiij o.
Cristiern
Auch lyber Rath vnd getrawer Were vnser beger ap es euch gerathen deucht vnd jr auch fuglicher weysz thun mochten bey Ertzhertzog Ferdinanden jn gantzer geheym mitt vleysz zuuorarbeyten dweyl wir doch aus Brabant vnser Sachen halben kein entlich Antwort erlangt, das bemelter Ertzhertzog vns zu besunder gefallen jn ansehung vnser merglichen Anlygend verordnen vnnd vorschaffen wolt. das wir dyser zeit vmb dy bezalung nicht gemahnet werden mochten Oder vns mitt souiel geldes entsetzung oder aber dyselb vff sich nehmen, domitt wir bey vnsern trauen vnd glauben [geben [bleyben mochten Wollen wir so sich vnser gelegenheit verbesserten alles ehrlich wydervmb erlegen Datum vtsupra
Dem Gestrengen vnserm Besunderen lyben Ernn Georgen von Minckwitz Rytter - Jn Sein eygen hant
*1524
Kong Christiern II underretter Hr. Georg v. Minckwitz om, at han har affærdiget sin Secretair M. Lambert Anderssøn med Kredentsbrev og Instruktion for dem begge til Erkehertug Ferdinand, med da Veien er usikker, har han deponeret alle skriftlige Sager i Banken i Leipzig, hvorfra Hr. Georg skal lade dem afhente, hvis M. Lambert ikke i Løbet af 14 Dage er indtruffet i Nürnberg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 861). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling i rødt Vox. [458 aar1523] 
Cristiern von gots gnaden Kunig zu Denmarken Sweden Noruegen etc.
Vnsernn gnedigen wyllen zuuorn Gestrenger lyber getrewer vnd Rath, Wir geben Euch gnediger meynung zuuornehmen das wir vnsern [Dutzschen Secretarienn Meyster [Melcher [Lamprecht Andree mitt gantzen beuel Credentz vnd Jnstruction an Ertzhertzog Ferdinanden [vff euch vnd jen semptlich lautend abgefertigett Dweyl wir vns dan vermuthen vnd besorgen das einicher miszfall vnderwegen jme begegen wurde So haben wir all sein beuel von schrifftenn jn dy panck zu Leiptzk legen lassenn Ap meyster [Melcher [Lampert gein Nurnbergk jn vierzehen tagen vngeuerlich nicht ankomen wurde So solt jr macht vnd beuel haben dyselben anzunehmen vnd vnser gewerben mitt allem vleysz ausrichten Demnach an euch gutlich begern jr woldett dorauff vnd all ander vnser Sachen guth achtung haben vnd dyselbenn mitt vleysz ausrichten Hiran thut jr vns ein guth gefallen Gneigt widervmb euch jn allen gnaden zu guthem nicht vergessen Geben zu Perlin am mitwoch nach Jnnocentium Anno etc. xxiiij o,
Cristiern
[Dem] Gestrengen vnserm [Besunde]rn lyben Ernnn, [Georgen] von Minckwitz Ritter
Kong Christiern II, der har hørt Rygter om Rigsdagens, Regimentets og Kammerrettens Ophør, paalægger Hr. Georg v. Minckwitz (eller i hans Fravær Melchior de Germania) ved Hjælp af Kurfyrsten af Sachsen at anholde hos Erkehertug Ferdinand om snarlig Restitution i sine Riger eller, om saa ei sker, Achtserklæring over hans oprørske Undersaatter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 855). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet i rødt Vox. [459 aar1524] 
Cristiern von gots gnaden kunig zu Denmarken Sweden Noruegen etc.
Vnsern gnedigen wyllen zuuorn Gestrenger Lyber getrawer vnd Rath Wir geben euch gnediger meynung zuuornehmen das wir gloubwirdigen bericht entpfangenn wie der reichstag zweyffelhafft auch das Regiment vnd Kamergericht zubesorgenn nydergelegt werden mocht derwegen auch zuuormuthen das vnser Sachen jn verlengerung gestalt blyben, wie dem allem So ist an euch vnser gnedigs begern, Jr woldett mitsampt vnserm lyben Vetternn dem Curfursten zu Sachssen getreulich berathschlahen vnd vleysz furwendenn domitt vnser geschefft jn ansehen der mergklichen notdorfft nicht zu weyttenn verzugk gewant vnd vns doraus grosser vnd merglicher vnuberwintlicher schaden erwachssen mocht, jr woldett auch mitt rath des churfursten zu Sachssen, ap der reichstag regiment oder kamergericht jhe nicht furgieng oder nydergelegt wurde bey dem Ertzhertzogen Ferdinanden mitt vleysz furarbeyten vnd ansuchung thun, das der Ertzhertzog dem jegenteyl an stadt key, M t ernstlich an ein ander bequehme vnd fuglich Malstedt den tag fur den ersten andern vnd dritten jnsumiren vnd mandyren lassenn vnnd wydervmb jn vnser kunigreich furstenthumb land vnd vorige possession einkumen lassenn Oder aber wu das nicht geschege Acht vnd aberacht vber sy vnd dy jrenn ausgehenn dardurch wir nachteyls verwartt(?) So dy recht vnd kamergericht nicht jn jrem weszen dennoch wir keins nachteyls vnd schadens zugewarten angesehen was der vorzugk jn dem allen key, M t, Mandath auch vnser notdorfft zu schaden gereichen woldt, Jr wollett jn dem allem ewer vormugenn vnd vleyssig vorfordung furwenden wie wir vns gentzlich zu euch vorsehen hiran beschicht vnser gefellige meynung Gneigt wydervmb euch jn allen gnaden vnnd zu guthem nicht vergessen Eylends zu Colln an der Sprew am montag nach Circumcisionis dominj Anno etc. xxiiij o
Cristiern
Dem Gestrengen vnsenn besondern lyben Ern Georgenn von Minckwitz Ritternn etc. [460 aar1524] Jnn sein abwesen Mgr. Melcher de Germania zueroffnenn
1524 - Georg von Mynckwitz
Jürgen v. Dannenberg erkjender, at han paa sit Regnskab har modtaget 160 Gylden af Mester Lambert (Anderssen).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 873). Kvartark med paatrykt Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox. (Trykt efter en Afskrift i Dipl. Norv. XIV No. 415).
Jck Jurghen van Dannenberch bekene jn dusszer myner hantt scrifft dat jck hebbe eyent fanghen i/-j/ cx ghilden an müntte van mester Lambertte vp myn rechkensscap am myddeweken noch vnssze leuen fruwen daghe lichttmysszen jm xxiiij
Jurgen von Danneberg .160. gulden
Dr. Eytel Senft underretter Kong Christiern II om Gangen i Sagen med Hertugerne af Holsten, hvis Kantsler Wolf v. Utenhof er kommen til Nürnberg. Staden Lübeck har indgivet Klage over Kongen for Brud paa givne Privilegier og Løfter. Dr. Eytel har ikke modtaget de ham gjennem Kongens Kantsler lovede 200 Gylden og anmoder om at erholde en Hofklædning til Vinterbrug.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 614). Brevform; Helark, udv. forsegl. m. Ringsignet i rødt Vox (i Skjoldet en Skraabjelke, p. Hjelmen en halv Enhjørning). (Jfr. Dipl. Norv. XIV No. 421).
Durchleuchtigster grosmechtiger konig gnedigster her .E. konigklichen Jrleuchtickayt seyen mein vnderthenig schuldig vnd willig dinst alzeit beuor gnedigster her vff die Replicas, so ich von wegenn E. konig n Jrl. wider die Hertzogenn von Holstain auch Stat Lubeck gemacht vnd gerichtlich jnpracht die .e. ko. jrl. zubesictigen ich bey hern Hansen von Schonbergk zugeschickt: habenn die gegenthayll vnderschiedlich duplicas ge [461 aar1524] macht vnnd auch gerichtlich vbergebenn: wie ich dieselbenn .e. ko. Jrl. Secretario Maister Melchiorn so ytzundt hie auch hern Jorgen von Minckwitz anzuhoren behendigt hab: vnd nachdem dieselben E. ko. Jrl. baide widerpart vff der alten pan vnd jnhalt jrer exception zuuerharren vnderstan: So bin ich willens mit dem kurtzsten so sich leiden will jn schrifften daruff zubeschliessen: verhoffend: den gegenthayln allen jren behelff vmbzustossen: das wolt .e. ko. jrl. damit sie der handlung wissens hettenn ich hiemit jn vnderthenigkait anzaigtt habenn: Am andern kan ich nit vnderlassenn: e. ko. Jrl. anzuzaigenn: das vergangner tag die Stat Lubeck E. ko. jrl. vor Churf. fursten vnd gemeinenn Stenden so ytzund hie vff dissem Reichstag sein: hefftig verclagt haben: mit anzaig allerhand beschwerdenn so jne den von Lubeck wider alt herkomen: vffgerichte vertregebriff: Sigell: key: e freyhait etc. von E. ko: Jrl. begengnet: mit angehengeter bit .e. ko. Jrl. wider Sie die von Lubeck khain Rhat hilff oder beystand zuthun So haben die hertzogenn von Holstain ytzund besitzer der kron Denmargk jren Cantzler her Wolffen von Vttenhauen hie: was sein werbung oder handlung sey: ist mir diser zeit verborgenn: bedeucht aber mich nit vngeratenn sein: das. e. ko. jrl. bey des Reichs Stenden vmb Copey derselbenn Supplication von den von Lubeck vbergebenn: hett ansuchen: vnnd daruff jr notdurfftig verantwurtung thon lassen: das alles ich E ko. n Jrl. zw jrem wolgefallenn vnd fernerm bedencken will gestelt habenn: Am dritten so hat mir vergangner tag E ko. n Jrl: Cantzler geschriebenn: wie das e. ko n Jrl: mir sollen zur Notdurfft baider Sachen der van Lubeck vnnd hertzogenn von Holstain zway hundert guldenn verordent habenn: hie zw vberantwurtenn: als derselb Cantzler auch E. ko. g. Secretarj Maister Melchior de Germania darfur gehapt solchs gelt sey mir gewislich zukomen: etc. Zaig ich E. ko. jrl. an das mir desselbenn wenig oder viell gar nichtz zu gestelt: oder behant wordenn: als ich auch nit wais: durch wen vnd wan es solt beschehen sein: das wolt e. ko. g. jch hiemit nit verhaltenn:, vnderthenigklich bittend: dieselbenn E. ko. g. wollenn (mir zw Rom vnnd eren.) mich mit ainen Erlichenn winter hoffklaidt gnedigklich bedencken vnd versehenn lassenn: Will vmb E. ko. jrl. ich mit gantzem vleis vnnd ernst jn vnderthenigkait verdinenn Datum Nurmbergk am [462 aar1524] xiiij tag Februarj Anno Tausendt funffhundert zwantzig vnd drey
E. Ko. n Jrl. vndertheniger Eytell Sennfft Doctor
Dem durchleuchtigsten Grosmechtigen fursten vnnd hern hern Cristiern der Reiche Denmargk Schweden Norwegen vnd Gotten konig hertzog zw Schleswig Holstain Stormarn vnd Damarschen grauen zw Oldenburgk vnd Delmanharst meinem gnedigsten herrnn.
1523-1523
Ludvig van Dyssen erkjender at have modtaget 8 Guldgylden af Kantsleren Nikolaus Petri (Klaus Pederssøn) paa Kong Christiern II.s Vegne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 889). Halvark med paatrykt Ringsignet (Bomærke) i rødt Vox. (Trykt efter en Afskrift i Dipl. Norv. XIV No. 426).
Jtem b(e)kenne yck Lodewy[ck v]an Dyssen m[yt] myner hant scryfft dat yck hebbe entfanghen van mester Nyckkllywes Petyry viij golt g. van des kunyges vegen van Denmarck [to me ghesc(r)even to Mechlyn jn Br(a)bant den xviij dach jn den mane Februaryo jnt jar na godes bort m d xxiiij
Quittancie [a]ff Loduig fan Dijst paa viij golt gylden opborit aff cancelleren
Jürgen van Dannenberg, der hverken ved Bud eller personlig Henvendelse hos Biskoppen af Minden har kunnet erholde de 200 Gylden, hvorpaa Kong Christiern II havde givet ham Anvisning, beder nu denne om 300 Gylden til Erstatning for sin Skade og for at kunne skaffe Ryttere tilveie.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 872). Halvark, udv. forseglet med Ringsignet i grønt Vox (2 rudede Tverbjelker; over Skjoldet Bogstaverne I V D). [463 aar1524] 
Durchluchtigeste groetmechtigeste koninck g. h. Myn williger denst sin j k. w. bereit g k Szo alsze ick an dem jungesten bi j k w thom Berlin gheuuesen vnde alszo dar van j. g. aff gheuuerdiget mit eynem breue an den biscop van Mynden ludende vnde ick wider van sinen g ij c gulden scholde entrichtet werden ane jenige lettinghe edder vor thogeringe so mick do suluest van j k w. is tho ghesecht dar vp ick eynen miner dener an sin g mit dem entfangen breue gheschickt der vor trostinghe vnde tho vor sicht dem suluen alsze wider vmme scholden de vor benomeden ij c gulden vor genoget vnde tho ghestalt sin worden dem suluen so nicht ghescheen des ick mick doch in keynem weghe vor szeyn hedde vnde dem suluen minem dar gheschickeden dener de antuuerdt ghegeuen dat sin .g. an sulkem nicht tho donde were ick wer den eyghener perszon bi sinen .g. gheuest Szo is j k. w. noch in g. ghedencken dat ick mick alszo miner perszon an sin .g. tho riden besuuert befunden den ick mick sulker a#ntuuerdt bi sin .g. besorget is dem noch an j k. w. min denstlicke bede j. g. wolden noch mine hoghe notrofft schaden vnde vor derff dar in ick ghefoert vnde ghekamen gnedichlich betrachten vnde mick itzunt bi jegenuuardich minem dener mit iij c gulden gnedichlich vor szeen vnde tho schicken vp gode rekenskop dar mede ick dissen vorbenomeden merglicken schaden ethuues vor kamen mochte wo dussem alszo ghescheen worde alsze ick mick in hogher vor trostinghe vnde der mennichuualdigen gnedichlike tho szaghe szo mick van j k. w. ghescheen genslich tho gheschende vor szhe wes ick des alszo wedder vmme j k. w. bi ghemeynen ruteren der betalinge haluen vnde sus tho gode handelen kan des ick mick mit eren vnde voghe tho vor antuuerden hebbe wil ick willich ghefunden werden Datum Luchouu jn vigilia Mathye anno dominj M v c xxiiij
Juuuer k. w. williger Jurgen van Dannenberghe
Dem dorchluchtigestenn Groethmechtigesten ffor- sten heren heren Cryssterne der rike Dennemercke Szuueden Noruueden der Wenden vnde Gotten konninck Hertoch tho [464 aar1524] Szleseuuyck Holsten Stormeren vnde der Ditmerske Graue tho Olden borgh vnde Delmenhorst Mynem gnedigesten heren
Breff aff Jørgen Danneberg 1524
Sebastian v. Draschwitz, der selv sjette af sin Slægt har udrustet 10 Heste og en Vogn til Kong Christiern II.s Tjeneste og nu i 3 Maaneder optjent Sold, beder nu Kongen om at erholde denne udbetalt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 875). Brevform; Halvark, udvendig forseglet m. et større rundt Vaabensegl i grønt Vox (en opspringende Buk).
Durchlauchtigister groszmechtigister aller genedigister here königk, Ewirn königlichen Maiesteth, Sint meyn ganczwillige hochvleysszige dienste zuuoran bereit, Aller gnedigster königk, Vff erforderung Ewir königlichen maiestet, hab ich, mich sellipsechste meins geschlechts, .E K M. widder(wer)tigen zu straffen zuhelffen, zudienen begeben, mich auch, E K M. zw erhen, vff zcehen pferde vnd eyn wagen, geröstet, das ich. mit eynem grosszenn darlegen, zu furmynnerung meins guth, schaden vberkommen, gedienet vnnd gefolget, auch drey Monnet, meyn solt, verdienet, Jst derhalben an E K M. meyn hochvleisszige dinstliche bith, meyn getrawen dienst, den ich geneyget gewest, auch forder E K M. zw gutte geneigt bin, genediglich zubehertzigen, vnnd denselbigen solt, myr selber genediglichen zugeben vnnd zuhanden stelhen, Das will ich. vmb dieselbige E, K, M, nach meynem hochsten vleysz vnd vormögen, vff E K M. beger vnnd erforderung zuuordienen gancz willig befunden werden. Bith des E K M. vmb genedige antwurth Datum Aldemburgk dornstags nach Misericordia dominj Anno etc. xxiiij o
E, K, M, gehorszamer vnd gancz williger diener Sebastian von Draschwitz [465 aar1524] 
Dem durchlauchtigisten hochgebornen Fursten vnd herren, Herren Christiren von gots genaden, der reich Dennemargk Schweden Nortweden etc. königk, Hertzog zw Schlesweichen, Holstet Stormoren etc. Graue zw Oldenburgen vnnd Delmenhorsth Meynem aller *ge genedigsten Herrenn,
Sebastian van Kratuitz(!) 1524 -
Hardwigk
Jørgen Hanssøn takker den kgl. Sekretær Mag. Lambert Anderssøn for Breve, han har skrevet til ham, men som han ikke har faaet, og beder ham derfor at skrive med Overbringeren heraf, om hvordan det gaar paa Mødet (i Hamburg). Han anmoder ham om at befordre den Sag, hvorom han har tilskrevet Kongen, og beretter om Mag. Lamberts tilstedeværende Slægtninge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 960). Brevform; Halvark m. Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet i grønt Vox. (Se Dipl. Norv. VI No. 691).
Jesus
Venlige oc kerlige Helssenn altyt foresendt met gud kære mester Lambret synderlige gode wenn tacker jeg ether fore all ære oc got som i meg beuist haffue huilcket ieg gierne will forskylde hwar ieg kandt etc. ieg haffuer formert ati haffue screuet meg ij eller iij breffue till fore huilcket ieg ether tacker end dog ieg intthet haffuer seeth eller lest them wille i nw well gøre oc scryue meg till met thenne breffuisere huarledes thenne dagh forløber segh om nogen trøst ær pa ferde pa wor siide tesligiste ati wille solicitere myne ærende till thet beste hoss wor nadige herre swo ieg met thet alderførste [mauge [maa fange encket besceyt ighen thet oc annedt got will ieg gierne forskylde met myn tienneste huar ieg kand nat oc dagh ieg haffde gierne screuet ether till tilfforenn men ieg wiste ey fore wiss hwar som i ware Her met ether altyt gud befalendis ether modher broder Cristiern ladher siige ether manghe gode natther han ær her i Amsterdam ether broder mester Powell siidder end nw fangen etc. Cum hiis in Cristo Datum Amsterdammis xxij die mensis Aprilis mdxxiiij totus tuus Georgius Iohannis [466 aar1524] 
Venerabilj viro magistro Lamberto Andree Regie .M. Datie Secretario amico meo dilectissimo
Electus til Lund, Johannes Weze underretter Kong Christiern II om, at han i Henhold til hans Brev har gjort sig al Umage for, at Hr. Johan Hannart snarest mulig kunde komme afsted, hvilket dog ikke kan ske før den følgende Dag, hvorpaa han førstkommende Thorsdag vil indfinde sig hos Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1246). Brevform; Helark, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Durchleuchtigster Furst *Groszmesztigster Konig gnedigster herr, meyn vnderthenig gantz willig dinst seint ewer ku w jn allen treuen zuuorn beyreit(?) Gnedigster her, vff heuth dach dat. gein abend vmb zehen vher ist mir e ku w schreyben zukohmen Aber jch bitt doruff e ku w demutuglich wissen das jch derhalben als heuth den gantzen tag bey dem hern Hannart muglichen vleysz angekert vff das er vff heuth seynen abschedt hett bekohmen mugen das doch jn keinen wegk zuerlangen gewest Wywol jch den gantzen tagk auffgewart vnd mein hogsten vleysz angekert hab jch doch zum letzten vormarkt das Hannart als vff morgen zu Mittag entlich muge abgefertigt werden doch wyl er den morgen tag alhier verharren vnd mitt anzeygung so fern kein weytter einfal kumen vff zukunfftigen dorstag, bey ku w, erscheynen Wu aber ander gelegenheyt furquehmen(?) das her Hannart nicht komen mocht Will jch e k w Eylend vndertheniglich zuerkennen geben domitt sich e ku w zum besten dernach zuhalten wusten Dem allen andernn beuehl szo wer e k w zugeschryben wyll jch mich noch mein hogsten vormugen vndertheniglich bevleyssigen denselben auszzurichten. Vnd so den her Hannart kumen werden wy jch verhoff Bitt jch gantz vndertheniglich e ku w wolden gnediglich beuehlen lassen das ehrlich herberg vor sein person verordnet wurden Wy dan e k w zuthun wissen E ku w als meynen gn ten hern jn aller wnderthenigkeyt zudynen bin jch [467 aar1524] gantzwyllig Eylend zu Torgau am dinstag jn den pfingstheyligen tagen anno etc. xxiiij o
E. V. Ma: tis Fidele mancipium Jo: Weze Electus Lundensis
Dem durchleuchtigsten Groszmechtigsten Fursten vnd hern hern Cristie(r)n kunig zu Denmarken Sweden Noruegenn etc. Hertzogen zu Sleswig Holstein etc. meynem gnedigsten hernn.
1524
Electus Johannes Weze underretter Kong Christiern II efter Begjæring af Hr. Johan Hannart om, at denne nu har faaet endelig Affærdigelse fra Kurfyrsten af Sachsen og den følgende Dag vil indfinde sig hos Kongen i Wittenberg, hvor han bør modtages af nogle af Kongens Tjenere og anvises et godt Herberge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1247). Brevform; Halvark, udv. forseglet m. rundt Signet (Vaaben) i rødt Vox.
Durchleuchtigster Furst Groszmechtigster konig gnedigster herr meyn vnderthenigst gevlyssen dinst seint e, ku w jn allweg zuuorn bereyt Gnedigster herr, Jch bitt ewer ku, w, vndertheniglich zuwissen das jch von dem hernn Hannart vff heuth vmb ein hor verstendigt wurden, das er vom churfursten von Sachssenn seynen gantzen abschiedt erlangt habt vnnd sey gentzlich der meynung vff morgen dorstag zu Wyttenberg einzukohmen vnd e ku w zuersuchen, vnd doruff an mich begert dasselb E, k, w, ferner zuuormelden, aus was vrsachen aber das geschicht kan jch nicht wissen, Aber jch achts dauor das er gern sehe das e ku w jeme etlich dyner entkegen schicken vnd ehrlichen annehmen lassen wolt vnd domitt auch jme ein statliche ehrliche Herberg bestelt wurde das mich den auch zur ehren fur guth ansiht vnd gerathen deucht Disz hab jch e, ku, w jn vnderthenikeyt nicht wollen vorhalten Dan e ku w als meym guten hern jn aller vnderthenigkeyt zudynen bin jch [468 aar1524] hogstes vormugens hochgevlyssen Eylen(d) zu Torgau am mitwoch nach pentecostes Anno etc. xxiiij o
E. V. Ma: tis Fidele mancipium Jo: Weze Electus Lundensis
Dem durchlauchtigsten Groszmechtigsten fursten vnd hern hernn Cristiern zu Denmarken Swedenn Noruegen der Wenden vnd Gotten kunig Hertzogen zu Sleswigk etc. Meynem gnedigsten hernn Zu Seyner ko n wirden eygen hannt
1524
Electus til Lund Johannes Weze, der har modtaget Kong Christierns Brev med Spørgsmaal om, hvor Hr. Johan Hannart vil søge Kongen, gjentager sin Melding om hans endelige Affærdigelse idag fra det sachsiske Hof og Hensigt at søge Kongen i Wittenberg den følgende Dag, hvorfor han atter fremhæver Ønskeligheden af, at der sørges for en god Modtagelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1248). Brevform; Halvark, udv. forseglet m. rundt Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Durchleuchtigster Furst Groszmechtigster Konig gnedigster herr E ku w seint mein vnderthenigst gantzwillig dinst jn allweg zuuornn bereyt Gnedigster herr E ku w schreyben hab jch nach zeitlicher ehr erbytung jtzo vmb funff huren vndertheniglichen entpfangen vnd dorjnn vormerckt das jch jn geheym vornehmen solt wu Her Hannart nicht zu Wyttenbergk bey E ku w komen wolt das er doch an eyn ander gelegen orth e, ku, w, ersuchen thett etc. Hiruff gebe e ku w, jch vndertheniglich zuerkennen das jch denselben e, ku, w, beuehl heuth vorlengst vorhandeltt vnd auch doneben mitt allem vleysz vorarbeyt das her Hannart gentzlich heuth seynen abschiedt erlangt, vnd eygenthlich der meynung sich vff morgen vmb acht schlegen alhier zuerheben vnd sich geim abend kegen Wyttenberg zu e, ku, w, zuerfugenn, vnd hadt doneben gebeten e ku w sulchs anzuzeygen, derhalben were meyn guthb(e)duncken, als den Hannart gern sehe, das jen e ku w mitt etlichen ehrlichen annehmen wolt vnd [469 aar1524] beuehlen lassen jme ein ehrlich Herberg zuuorordnen wy jch dan keynen zweyffel trag, Jch hab auch dysze meynung e, ku, w, hiebeuor ehr dan mir e ku w schrifft zukohmen bey eynem eignem botten zugeschryben vnd zu mehrer Sicherheyt sulchs E ku w bey jegenwertigem auch nicht wissen zuuorhalten Es ist auch der Hohmeyster aus Preussen alhier vmb ein hore einkohmen Hiemitt thu jch mich e ku w als meym gn ten hern jn aller vnderthenigkeyt beuehlen Eylend Torgau mitwoch nach Pentecostes Anno etc. xxiiij o
E. V. Ma tis: fidele mancipium Jo. Weze Electus Lundensis
Dem durchleuchtigsten Groszmechtigstenn Fursten vnd hern Hern Cristiern zu Dennmarken Swedenn Noruegen etc. Kunig Hertzogen zu Sleszwig, Holstein etc. meynem gnedigstenn Hernn
1524
Joachim Czerer anmoder den kongelige Secretair Johan Weffring om i Forening med Hr. Georg v. Minckwitz at forskaffe ham "en Drikkepenge" eller en Silkevams af Kong Christiern II for sin Uleilighed samt Medlemmerne af 10 Haandverk (Amter) i Treuenbritzen de belovede Penge. Hvis Johan W. kan skaffe Brevskriveren det forlangte, skal han erholde de pantsatte Hosebaand, som denne har indløst, frit tilbage.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 865). Brevform; Helark, udv, forseglet m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Mein freuntwillig dinst zuuorn, besonder gunstiger lieber freundt vnd bruder. dein gesuntheit vnd gluckselig vormugen. erfhure ich begirig, gott lob. es ist auch allenthalben mit mir zuerleyden. Lieber bruder. dem jungsten vnnserm vorlasz vnd abscheidt nach [zu Trewen brietzen. habe ich ewer Hosenn bendell, bey Martinus wirt. dem Braszken. besprochen. vnnd vorsehe mich kurtzlich gelt zubekommen, Alszdann will ich sie an mich nehmen [vnnd nehmen , vnnd sollen furder bey mir von euch. ewers gefallens gehalten werden, Bitt auch gantzes vleis. [470 aar1524] Jr wollet, Ern Georgen von Mingkwitz, Rittern, Meinen groszgunstigen hern, zu hulff vnd Rath nehmen, sein gestrengkeit. auch neben ansagung meiner willigen dinst. bitten, vnnd samptlich bey ko: r w: zu Dennemarcken vleis furwenden, mir ein dringkgelt, oder ein seyden wammes zuerbitten vnnd zuerhalten. dann ich furware muhe gnug. dafur gehabt, wie ich euch, negst bericht habe, Es haben mich auch. das gesellig, aus zen ambten. so mit zu Trewen brietzen wahren, betlich angelangt, an euch zuschreiben. jrer auch gein ko: r w: jm pesten. wie der Schenck mit euch redet, zugedencken, Dann Hoenndorff sagt jm. es were beuolhen worden, jnen dringkgelt zugeben, haben doch nichts bekommen, Ertzeigt euch fleyssig vnd gutwillig, und meiner gedenckt vor allen, vmbs handtwercks willen, prengt ir mir was heraus, solt ir die hosen bendell frey bey mir haben, vnnd waran ich euch dinstparlichen willen ertzeigen kan vnnd mag, thue ich gneigts vnnd alles vleis gerne, solts auch [nit an mir nit anders erfinden, Thue euch sampt allen ewern guten gesellen vil guts wunschen. vnnd got dem allmechtigen beuelhen, Hossa die nonne grusz mir freuntlich. Datum Berlin. am tag Corporis Cristi Anno etc. xxiiij o
E: W: B: Joachim Czerer etc. sss.
Jnn beschliessung dieses brieffs. thue ich euch ein becher mir Byr, heel vth, to supenn, den wollet mir gleich thun etc.
Dem achtparn Johannes Weffring ko: r w: zu Dennemarcken etc. Secretario Meinem grosgunstigen freundt vnd lieben bruder.
zw aigen hannden
Kong Henrik VIII af England, der har modtaget Kong Christiern II.s Brev af 5 April og hørt, hvad hans Kantsler, Klaus Pederssøn, havde at forebringe, lover efter Evne at bistaa ham mod hans opprørske Undersaatter, men beder seg undskyldt for at yde ham noget Laan paa Grund af de Krige, hvori han er indviklet med Skotland og Frankrige.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 965). Brevform; Patent m. Spor af udv. Forsegling m. stort rundt Segl i rødt Vox. (Trykt i Allens breve og Aktstykker etc. S. 239 f.) (Se Dipl. Norv. X No. 412 og 419. [471 aar1524] 
Henricus Dei gracia Rex Anglie, et Francie, fidei defensor, ac Dominus Hibernie Jllustrissimo ac Excellentissimo Principi Domino Christierno eadem gratia Dacie, Noruegie, Swecie, Gothorum, Sclauorumque Regi etc. Duci Sleswic. Comiti in Oldenburg et Delmenhorst, fratri, et Consanguineo nostro Carissimo Salutem, atque felicium successuum incrementum. Vbi perlegissemus vestre serenitatis ad nos litteras quinta die Aprilis Aldenburgi ad nos datas, fraternum ipsius erga nos animum summa nostra cum voluptate statim agnouimus, ob [qu]em vestre Regie Maiestati ingentes gratias agimus, persuasumque esse cupimus, non minori studio, atque beneuolentia nos vicis[sim] illam prosequi, summoque ardore felices eius successvs , perinde, ac nostros exoptare, Venerabilis deinde Dominus Nicolaus eiusdem vestre serenitatis Cancellarius mandata omnia sue fidei credita diligenter, ac prudenter nobis exposuit, percepimusque quid in negocio cum suis subditis componendo ad eam diem actum esset qui, si in sua perfidia, ac peruicacia perstiterint, aliquem alium asperiorem modum adinuenire oportebit, quo ad æquas concordi/,e/ condiciones tandem adigantur, cui profecto sic nos pro uiribus aderimus, ut sincerum nostrum in se animum sic haud dubie vestra celsitudo perceptura. De mutuo vero, de quo idem cancellarius eius nomine nobiscum egit, uehementer dolemus, non posse hac in re (ut cupimus) dicte vestre serenitatis desyderio impresentia satisfacere adeo namque grauibus bellis tum aduersus Scotos, tum Gallos terra, marique res nostras tuendi gratia implicamur, ut uix his queamus commode sufficere, has igitur ob causas, aliasque complures, quas eidem Domino Cancellario recensuimus, vestram serenitatem impense rogamus, ut super hoc mutuo excusatos nos habere, nostrumque responsum in optimam partem uelit interpretari. Et feliciter valeat. Ex Regia nostra Grenwici. Die iij. Junij M. D. xxiiij:
Vester bonus frater Henry. R. Petrus Vannes:
Excellentissimo potentissimoque Principi Domino [472 aar1524] Christier[no] Dei gracia Dacie, Swecie, Noruegie, Sclauorum, Gothorumque Regi etc. Duci Sleswic., Comiti in Oldenburg, et Delmenhorst fratri, et Consanguineo nostro Carissimo:
Kong Henrik VIII af England, der har modtaget Dronning Elisabeths Brev fra Nürnberg af 8 April, hvoraf han med Glæde erfarer, at hendes Helbred er god, har af hendes Kantsler hørt, hvad han havde at forebringe, og har givet ham Svar, som han vil meddele.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 966). Brevform; Patent, udv. forseglet m. stort rundt Segl i rødt Vox.
Henricus Dei gracia Rex Anglie, et Francie, fidei defensor, ac Dominus Hibernie, Serenissime atque jllustrissime principi Domine Elysabethe eadem gracia Regine Dacie, Swecie, Noruegie etc. Ducisse Sleswic. etc. Comiti in Oldenburg. etc. nepti nostre amantissime, Salutem, et syncere dilectionis *augumentum. Gratissime nobis extiterunt vestre Serenitatis literæ, octauo die Aprilis Norimberge date, ob id maxime, quod secundum eius ualetudinem agnouimus, quam ab omnipotenti Deo diutissime seruari, et augeri exoptamus, Reliqua vero, que dicte vestre Serenitatis Cancellarius coram nobis exposuit, accurate audiuimus illique responsum dedimus, quod fideliter ab eo relatum iri non ambigimus. Si quid porro est, in quo vestre Excellencie rem acceptam prestare possimus, eam impense oramus ut fidentissime nobis uti uelit, quos sibi gratificandi studiosissimos experietur, Et feliciter ualeat, Ex Regia nostra Grenwici. Die .iij. Junij. M. D. xxiiij:
Vester bonus auunculus Henry. R. Petrus Vannes:
Jllustrissime ac Excellentissime Domine Elysabethe Dei gracia jnnate Principi Hispanie, Regine Dacie, Suecie, Noruegie etc. Ducisse Sleswici etc. Comitisse in Oldenburgh et Delmenhorst. Nepti nostre dilectissime,
Kongens breff aff Engeland till [dronning Elysabeth etc.
[473 aar1524] 
Kardinalen af York ( Thomas Wolsey) takker Kong Christiern II for det med Kantsleren Klaus Pederssøn modtagne Brev og forklarer sin Villighed til at støtte de fremførte Begjæringer hos sin Konge ( Henrik VIII), hvilket han baade nu har gjort og ved given Leilighed yderligere vil vise.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1269). Brevform; Helark, udvendig forseglet med et større, rundt Sigil i rødt Vox. Samme Haand som de 2 foregaaende Breve.
Serenissime atque Jllustrissime Rex ac Domine D: mi colende post humilem commendacionem Reddidit mihi venerabilis Dominus Nicolaus vestre Regie M: tis Cancellarius ipsius ad me litteras, ex quibus facillime percepi, quanto amore, et affectu me prosequatur, quantumque fidei in me collocauerit, id quod tam magne uoluptati, mihi est, ut nihil mihi possit gratius contingere, quam a vestra serenitate ex corde amari, cui immortales gracias habeo, suisque desyderijs omnibus me offero paratissimum, Diligenter deinde dictus Dominus Cancellarius mihi exposuit, que in mandatis habebat, qua in re summa prudentia, parique dexteritate usus est, hec omnia ubi ego, accurate, ac reuerenter (ut debui) intellexissem, Serenissimo Domino meo Regi declaraui, eidemque Domino Cancellario in suis hic pertractandis negocijs semper adfui, adeo ut illum perspexisse arbitror quantopere vestre Regie M ti: gratificari cupiam, et quam magno desyderio illi ex animo inseruiendi tenear, quod data occasione, copiosius comprobare adnitar, reliqua vero sigillatim ex eo cognoscet, cum quo sum uberrime colloquutus, et felicissime, ac diutissime ualeat vestra Serenitas cui me humillime commendo. Londini Die .iij. Junij M. D. xxiiij:
.E. Vestræ Serenitatis Humillimus Seruitor T. Cardinalis Eboracensis
Serenissimo ac jnuictissimo Domino Christierno Dei gracia, Dacie, Noruegie, Swecieque Regi etc. Duci Sleswic. etc. Domino meo Colendissimo:
1524 - Cardinalen aff Engeland
[474 aar1524] 
Kong Christiern II sender Dronning Elisabeth nogle Klenodier, hvorpaa Hr. Jørgen (v. Minckwitz) skal søge at faa laant Penge i Leipzig, hvilke Hans Michelssøn da skal sende Kongen. Dronningen skal lade sin Jomfru spise hos sig og lade Hr. Jens (Mønbo) læse Evangelium for sig, hvorhos hun skal sørge for, at forskjellige Ting sendes Kongen, og at hendes Folk skille sig af med Drengene og lade dem "reise Fanden i Vold".
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 862). Brevform; Halvark med Spor af en udvendig Forsegling m. rødt Vox. Alt egenhændigt. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. S. 245-49).
Node oc fred vti wor herre Ihesw Cristo altid formere seg vti ether
Myn ydmygelighen oc kerlighen helsen ether altid forsend met wor herre kere frwe widher at ieg sendher ether met thenne breffwesser Iørghen the span som i fenge beder ieg ether ati welle giøre all ether flid til met her Iøren at han kwnne vti Libs fange penige ther paa oc lader eth bud bliffue ther som i loe vti nath som skall rie effther ether nw vti nath oc skall were hos ether før en i fare aff Libs oc for her Iøren ladher icke andet mercke seg en thet klenodie hore hannwm till oc kwnne i fange ther penige paa tha siger Hans Meckelssøn at han sender meg them hid met eth west bud Jtem kommer køreførsthen capeland hiid til oss i dag tilig hwad tidener som han forer skulle i fange at wede strax Jtem bedher ieg ether ati ladher ether iomfrwe altid ede indne hos ether oc lader her Iens altid sie ether øwangillium for ether her met ether gud beffallendes Screffued vti Huithenberg vti dagh etc. Aar Mdxxiiij
Cristiern
Jtem bedher iegh ether ati sie her Iørghen ath han siger ether falck at the skille them ved the drenge oc lader hannwm (dvs thennwm) risse fenden vti voll ser til ati icke forgeder thet szo frant som vij skulle bliwe wender vt supra
Jtem Symen oc Iøren Sido kommer till meg oc tager met *then hwer eth harnnes oc eth par hanske Jtem at the oc tage myne hanske met them oc er thet tengeste giort rede som skwlle were till then peckelhue och saa Jtem at han oc tager met seg then hwide gangere som ieg feck aff myn søsther [475 aar1524] 
A la Roynne De Dennemarchs etc.
1524
Dronning Elisabeth lover i Brev til Kong Christiern II ved Hjælp af Hr. Jørgen (v. Minckwitz) at forsøge at skaffe Penge laante paa de tilsendte Klenodier samt at opfylde hans øvrige Paalæg, hvorhos hun beder om Instrux, paa hvad hun bør svare sin Faster Fru Margrete, om hun spørger om hendes og Kongens Ophold i Wittenberg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3623). Brevform; lidet Halvark, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben og Bogst. E. R. D.) i rødt Vox. Helt egenhændigt. (Trykt i Allens Breve og Aktst. S. 249 f.). Jfr. Dipl. Norv. X No. 420 og XIII No. 276.
Node och fred wdy wor herre Jhesu Crysto altyd formere segh y ether nade
Myn ydmygelygh kerelygh helssen ayl tyd tyl foren screued [screue med wor here aler kereste here som ether nade hauer screued megh tyl och begere ded jegh skal gøre met beste med her Jøren ad jegh kuyne fange nogen peynyghe po dy klenode som ether nade seynde megh welked jegh gerne gøre wel och gyue ether nade ded tyl keyne wad wy kuyne gøre der wdy med ded første och om ded a(r)ynde som ether nade scriuer megh tyl wel jegh ganske ger(n)e rete megh efter och ayltyngeste fuyl kome efter ether nade wele som megh bør ad gøre aler kereste here wed jegh wel ad ner som jegh komer hus myn far søster da skal hon taled tyl megh for ether nade hauer were der y Wytenbergh och jegh deslygeste och spøre megh møged der om beder jegh ether nade wel scryue megh tyl wad ether nade tøkes best ded jegh skal soyre wel jegh der gerne [reth rete megh efter skuyle jegh wel scryue ether nade yder myere tyl aylt myn menyge nu hauer jegh fanged so wnt y [myge myne øgen ded jegh yke kayn gøred po deyne tyd Dogh wel jegh scryve ether nade tyl ded første jegh komer tyl Lypsygh her med ether nade deyn al som mektegeste gud befalendes screued wdy Dyuen [tosd torsdagh nest efter jegh dru fra ether nade
Ether nades høstru Elysabet [476 aar1524] 
Høghboren første konge Crystyern myn kereste nadege here och hosboynde ydmygeligh tyl screued
Borgermestere og Raad i Staden Köln meddele Dronning Elisabeth med Følge frit Leide i og igjennem deres By.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 870). Brevform; Patent m. Levning af et nedenunder paatrykt stort, rundt Sigil i grønt Vox.
Wir Burgemeistere vnnd Rathe der Stat Collne Thun kunt allermenigklichen, das wir vff schrifftlich ansynnen vnnd begerde, der durchluchtigister grossmechtigister Frawen [frawen Elisabet der Richen Dennemarcken, Schweden Norwegen Wenden. vnd Gotten, konigynnen geborne van dem koniglichem stame zu Castillien Ertzherzogin zu Ossterrich, Hertzogin zu Burgundien etc. zu Schlesswick, Hollstein, Stormarn vnnd der Ditmarschen, Greuyn zu Oldenburg vnd Delmanhorst etc. vnserer genedigister lieben frawen jrer k: w: mit sampt jrer ko: w: Rethen, guderen, dieneren vnnd wes dieselbige k. w. jn vnnd durch vnnser Stat brengen vnnd furen werden, vnnser vnnd vnnser Stat, fry, strack, sicher vurwart felicheit vnnd geleidt gegeben haben, vnnd geben jn crafft dis briefs der zuuersicht jre k: w, werden keynen, wie van Alders gewonlichen, mit sich *bringin, der vff vnnser Stat vnnd burgere schaden gewesen, des er noch nit gesoent sey. Sonder argelist vnnd geuerde. Vrkunde der warheit haben wir vnnser Stat Jngesiegell, ad causas, hierunden vff spacium dis briefs gedruckt, Der gegeben ist, jm Jar vnnsers herrn thusent vunfhundert vnnd viervndtzweintzigsten. den zweintzigisten dag Juny,
1524 - Colens leyde
Johannes Weze, Electus til Lund, meddeler Kong Christiern II, at han har forhandlet med Kurfyrst ( Joachim af Brandenburg) saaledes, at Kongen paa Løverdag (25 Juni) Kl. 5 Eftermiddag skal komme til Potsdam; Kl. 10 à 12 vil han paa Broen i Belitz træffe de af Kurfyrsten udsendte Ledsagere. Hannart kommer idag ved Middagstider sammen med Kurfyrsten og hans Gemalinde.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1250). Brevform; Helark, udv. forseglet m. rundt Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox. Helt egenhændigt. (Jfr. Dipl. Norv. V No. 1041 samt XIII No. 259 og 279). [477 aar1524] 
Durchleuchtichster Groetmechtichster Koeninck Alregnedichsther Here, mynen plichtigen onderdenighen dienst altzijt zouorn
Gnedichster Here Jch heb myt dem Churffurst gehandelt vnd ys beslassen, dat v. ko: w. bij syn churf. g. als nv am Sonauent ontrynt die v. uren nach myddage in synre Curf. g. Schlot genant Potztom koemen werden, vnd dat v. k. w. anden seluen Sonauent omtrijnt die .x. offte. xij uren gewijsshlich tzo Beeltz (daer men nae Brandenburch rydt) off der bruggen sij, aldaer sullen des churfursten geleytz lude .v. ko. w. alsdan gewijslich annemen vnd geleyden, Hyr om laten v. k. w. daer geen maggel in vallen, Hannart koempt hueden yrst hier omtrint myddage, den willen myt sampt die churfurstynne, syn [K. Churf. g: oich myt brenghen Geschreuen op mydwechen xxij Junij Anno etc. xxiiij o
E. V. Ma: tis Fidele mancipium Jo. Weze Electus Lundensis
Koenencliche Wyerde tzoe Denmarcken eygen hant - Cito
Joan Vetzees breff til k M t-
1524.
Erkebiskop Herman af Köln underretter Dronning Elisabeth om, at han efter Kong Christiern II.s Begjæring om Leide i Anledning af Troppehvervinger, er villig til at meddele samme, naar det gjælder Folk, der paa nogen Maade vedkomme ham eller staa i et undersaatligt Forhold til ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 871). Brevform; Helark m. Spor af udvendig Forsegling m. grønt Vox.
Vnnser freuntlich dienst vnd wes wir liebs vnd guts vermugen zuuor Durchluchtige hoichgebornne Furstynne besunder liebe Mome, Wir haben des furtragens vnd begerens von wegen, des durchluchtigsten groszmechtigsten Fursten vnd hern Cristiern zu Denmarckh [478 aar1524] Sweden vnd Norwegen konig etc. vwer liebde hern vnd gemahels, auch vnnsers lieben hern vnd frunds, vnd sunst gleichfals von vwer liebe wegen in jrer gegenwurtigkeit vor vnnsern Rethen beschehen in die lengde ongeferlichen bericht entfangen, Anfengklich mit erzelung des handels, was massen seiner ko: wirde sich eins Reysig zugs geworben, so nu derselb zu rug gangen, vnd dan die wolgebornnen vnnsern neuen Rethe vnd lieben getruwen Dietherich grauen zu Manderscheit etc. vnd Wirich grauen von Oberstein etc. mit anzall etlicher Reuter diss orts in jr koniglicher wirde dienst mit darstreckung jres leibs vnd guts geritten weren Auch mit erzelung, was vrsachen solicher Reutter bezalung nach villfeltiger vnderhandelung biszanher nit beschehen vnd also verbliben were, mit angeheffter ko. w. begere, so fileicht der merer theill derselbigen hauptleudt vnd Reutter. vns verwant vnd vnderthenig mit jnen zuhandelen, das sey nach ankunfft jrer ko. w. Alsdan in Brabandt ansuchen wulten vnd mitlerzeit mit syner koniglicher wirde zu dulden vnd zu leyden, Als sey dan auch erachten kundt billich zu sein, vff gelegen wege bezalung zuthon, sich in handelung mit jnen zugeben, vnnd dan zu dem andern, mit gesynnen vnnsers geleids, haben wir alles geleichsfals genuchsamb verstanden, vff welichs alles wir .v. l. freuntlicher guter meynung nit wollen verhalten, Das wiewoll wir mit gemelten vnnserm Raith dem grauen von Manderscheit derhalben gehandelt, Er aber vns mit widerantwurdt begegenet, Nachdem Er diser sachen allein nit zuthun sich darumb vsserhalb der andern mit verwandten: der nit anneme Aber solichs furderlichst an dieselben gelangen zulassen Wir mochten aber in diesem fall abnemen, so sey mit darstreckung jres leibs, auch muhe, kosten, vnnd arbeith jr .k. w. guitwilliglich zugeuallen gewest, ein mirgkliche anzall Reutter angenommen gegen denselben sy hoichlich zusagen, vnd zum theyll mit vorpfendung jres gelaubens vnd trauwens gethon hetten, von welchen Reuttern sey itzundt vnd hiebefur zum Dickermaill angezogen vnd derhalben ermant weren, darumb sey schwerlichen sunder verlust jrer eren vmb gheen mochten, jnen nit zu solicher bezalung jres solds zu verhelffen, were jme vnd dem grauen von Oberstein, Auch als er sagt, zu schwere, so solichen schaden vnd kosten allen vff jres bleyben ligen solt, das er auch erachten mocht jmands der pillicheit geneigt, solichs [479 aar1524] begeren wurde, hait sich aber nichtsmynder in diesem fall ko. w. vnd vns zu vnderthenigem vnd guitwilligem gefallen erpotten, dem von Oberstein auch andern gemeinen Reuttern disz alles fuglichster maissen anzutragen Auch souil jm seiner selbs person halb jmer leydlich vnd muglich zuthun sich der geburlicheidt nach in guitlicher vnderhandelung befindt zulassen, dann des begerten geleidts halb, Wiewoll wir seiner k. w. auch v. L. in dem vnd grossern vnsers vermugens gern wilfarten, so doch der mynder theyll dieser Reutter haup(t)leudt vnd ander in gemein vns vnd vnnserm Stifft verwandt adir zugethain, wir auch nit wissens haben was gemuets adir furnemens ein jder fur sich selbs in dem ader anderen sein schaden zu erhoelen sein mochte, vnd dan nit mynder ist wir von etlichen derhalben jnen gueden beystandt zuthun angesoicht, wir aber gepurender maissen abgeslagen Sin wir doch also syner ko. w. vff ytzt vnd kunfftig ansynnen ein vngeferlich geleidt vur die jhenigen wir mechtig vnd souil wir hir jnn thun kundten zugeben guitwillig, Was wir auch sunst in anderen syner ko. w. vnd v. L. zu fruntlichen dienst vnd willen zuthun wissen vnns geliechermassen auch erpotten haben Geben zu Poppelstorff am satersztag nach Natiuitatis Johannis Anno etc. xxiiij
Hermannus dei gratia Archiepiscopus Coloniensis Princeps elector Westualie et Angarie dux etc.
Der durchluchtigen vnd hoichgebornnen Furstynnen Frauwen Elisabethen geboren von dem konigklichen stamme von Cicilien konigjnnen zu Dennemarcken Sweden, Norwegen, der Wenden vnnd Gotten etc. Hertzogjnnen zu Sleszwick, Holstein, Storma(r)n, vnd der Diethmarschen grafjnnen zu Oldenburgh vnd Delmenhorst vnnser lieben *Momem
1524 - Antwurt [desz [Landtgrefischen Rethe Bischoff von Kolns desz konigsz verglaittung betreffend
[480 aar1524] 
Dronning Elisabeth, der har havt Leide gjennem Hertugen af Cleves Land, anmoder ham om lignende for sin Gemal Kong Christiern II, der paa Grund af vigtige Anliggender først nu har kunnet komme efter hende.
Efter Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 885). Halvark uden Forsegling. (Jfr. Dipl. Norv. X No. 424 samt XIV No. 232, 234 og 239).
Elisabeth etc.
Hochgeborner Furst besonnder freuntlicher lieber ohaim Als. wir .E. L. jungst von [Kay. M t Ro r Kay r. M t vnnd Ertzhertzog Ferdinando vnsern [f vnserm leiben Herren vnnd Bruedern [zwu schryfften vnsern freuntlichen Lieben Hern vnnd gemahell vnns vnd die vnsern etc. durch E L furstenthumb vnnd Lannde vhelich vnnd sicher zuuerglaitten vbersandt haben vnnd dieweyl Hochgedachter vnnser Lieber Herr vnnd gemahell ausz S L treffenlichen obliegen hinder vnns vertzogen haben wir E L geschickten so vnns zuuerglaitten zugeordent personlich [vnder anderm antzaygett [lassen solc [vnnd solchen vertzuck auch von wegen vnnd ausz beuehl vnsers Lieben Hern vnnd gemahels vermelden lassen [etc. wie da mit freuntlicher bith E. L. wolten sein Lieb auff derselben beger sambt S L Rethen dienern Habd vnnd guethern etc. durch E L Furstenthumb vnnd Land sicher vnnd vnbeschwert durchbringen etc. Aber biszanher von E L desz kain Antwurt bekomen [Dieweyl [Nachdem dann [Solche [diese verglaittung vnserm freuntlichem Lieben H. vnnd gemahl hochlich von Nøtten Bitten wir bey jegenwertigem freuntlich vnabschleygige Antwurt wie wir vnns desz vnnd alles guthen gantz bey E L vertrauen Seind wir jnn allem guten gein E L zuuergleychen vnd zuuerschulden genaigt vnnd gevlyssen Datum Mechell 21 tag desz Monats Julij Anno etc. xxiiij ten
Copia an den Hertzogen von Kleff des Geleytts halben geschryben - 1.5.2.4.
Dronning Elisabeth beder Hr. Henrik Gøye ufortøvet at udføre, hvad den medfølgende Skrivelse fra Kong Christiern II indeholder.
Efter Afskr.(?) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 886). Brevform; Halvark uden Forsegling. [481 aar1524] 
Elisabeth von gots gnaden der Reych Denmarcken Sweden Noruegen etc. konigin geborn ausz koniglichem Stamme zw Castillien
Vnnsern gunstigen grus zuuor Gestrennger Ernuester lieber getreuer Nach jnhallt desz Schreybenns So vnser freuntlicher Hertz Liebster Herr vnnd gemahell Euch hiemit zusendett jst vnnser gnedig Synnen vnnd gutlich Begern an Euch jr wollett demselben alls vnser trostliche zuuersicht gein Euch steett also vnngesparts vleysz nachkomen vnnd kainen verdryesz darjnn habenn das wollen wir jnn gnaden vnnd allem gueten gein Euch zuerkennen zw allentzeytten vnuergessen erfunden werden dann wir Euch jnn zeyt vnnsers Lebenns jnn kaynerlay weysz noch weg zuuerlassen gedencken noch wollen daran jr Euch gentzlich verlassen møgett Datum Mechel jn Brabanndt am Freyttag nach Jacobj Apostolj Anno etc. xxiiij o
Dem Gestrenngen vnnd Ernuesten vnnserm Rath vnnd Lieben getreuem Hainriechen Gøyden Rytter.
Den østerrigske, engelske og nederlandske Gesandt underrette Hertug Albrecht af Mecklenburg om sin Ankomst den foregaaende Dag fra Kjøbenhavn til Lübeck, hvor nu den valgte Konges ( Fredrik I.s) Gesandter ville ankomme, hvorfor Hertugen anmodes om at indfinde sig, ligesom Kurfyrsten af Brandenburg skal bedes at sende Dr. Ketwick eller et andet Sendebud. - Grev Ulrik af Helfenstein tilføier, at intet udrettedes i Kjøbenhavn, hvor der kun blev forhandlet med Rigsraaderne, idet man hverken i Skrift eller Tale vilde benytte Kongetitelen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 963). Brevform; Helark uden Forsegling. Gr. Ulr. v. Helfensteins Haand. (Trykt i Allens Breve og Aktst. S. 265 f.).
Durchleuchtiger Hochgeborner Furst Ewren furstlichen gnaden seynd vnser vndertenige willige dinst zuuor Genediger herr, Wyr fugen E f g zuvornemen das wyr vff gestern Sontags nach Jacobi hieher kegen Lubeck von Coppenhagen ankommen vnd was wyr doselbsten nach vormogen vnser instruction ge [482 aar1524] handelt wyl die notturft erfordern Ewren f g vnd andern vnsern mitcommissarien zu referiren Es werden auch vnsers gnedigsten hern des newen vormeinten erwelthen konigs gesandten hieher wydervmb ankommen den entlichenn abscheyd mit e f g vnd andern commissarien zu nemen vnd zu machen, Derhalben ist an E f g vnser vndertenig bit sie wolle sich vffs furderlichsts des seyn kan, hieher kegen Lubeck personlich vorfugen domit disse sache zu entschaft gereichen mog, das auch vnserm gnedigsten hern dem Churfursten von Brandenburg etc. anzceigen ob seyn Churf. g doctor Ketwick oder andern zu dissem abscheyd vororden wolde, das wyr jnn e f g das zw thuen oder zulassen wolgefallen vnd rath gestellt haben wollen, E f g wolle auch vns den tag jres hie eynkommens benennen domit wyr dem Oratorn hochgedachtes vnsers gnedigsten hern so die zuuor ankemen den anzcaigen vnd die derselbigen E f g zukumft zuerwarten bitten oder vormogen konden Das wolten wyr E f g vndertaniger meynunge nicht vorhalden sich dornach haben zurichten, dann der selbigen vndertenig zu dynen seynt wyr willig Datum Lubeck am ersten tag Augusti Anno etc. xxiiij o
V g z Helffensteyn p. manu propria Johan Baker Herman Zuderhusen
Durchleuchtiger Hochgeborner Furste Ewren Furstlichen gnaden seynd meyn gantz vndertenige wyllige dinste zuuor Gnediger herr Jch fuge E f g zuvornemmen, das wyr der restitucion halben gantz nichts erheben haben kundet, dann das volk hat den kopff gestreckt Es wyl wyder ad partem noch sunst nicht helffen vnd hand wenig furchtbarsz auszgericht wie denn E f g so sie ankumpt berichten wyl Es hat jnen gantz vbel vordrossen das jm der titel im schreyben vnd reden nicht geben wyrt, Vnd hat vns nicht gehort, alleyn die redte haben mit vns gehandelt Vndt wyr haben keynen abscheydt dort wollen annemenn sunder den hie hayssen holen, sie auch herwyder gesprengt mann mus mit der faust dran Sunst merck ich wol wyl nicht helfenn E f g wollen myr eyn pferd mitbrengenn wie ich die gebeten dann mann hat myr nicht eyn esel dortjn geben [483 aar1524] Das alles vmb E f g zuvordynen byn ich gantz wyllig Datum meyn hand, am ersten tag Augustj Anno etc. xxiiij.
E F G vnderteniger dyner V#l g z Hellfensteyn
Dem durchleuchtigen Hochgebornen fursten vnd hern Hern Albrechten hertzogen zu Meckelburg etc. vnsernn gnedigen hernn
1524
Hr. Jørgen Minckwitz@s Skriver Diderik Hanoult erkjender paa sin Herres Vegne at have modtaget 100 Engelotter, hver paa 66 brabantske Styver, af Hans Michelssøn paa Kong Christierns Vegne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 964). Kvartark uden Segl.
Jch Dietherych Hanoult bekenne das jch von dem Erbaren Hans Michelsen enphangen hab jn namen Heren Jorgen von Mingkwytz Rytter hundert englotten von wegen des groiszmechtigen Konig zu Dennemargk vnd ain englot vur sexvndsessig brabensch stuber Vrkundt meyner aygen hantschryfft Gegeuen zu Antturff am drytten tag Augustij Anno 1524
En quittancie aff her Jørgen Menckviss paa j c englotter och huer fore lxvj st r som hans egen scriffuer Diderick giffuer meg
Kong Jakob V af Skotland, der har modtaget Kong Christiern II.s Brev, besvarer dette med mange Venskabsforsikringer og gode Løfter; Brevskriverens og hans Riges nuværende Stilling vil Overbringeren (Vaabenherolden) nærmere forklare ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 977). Brevform; Patent, udvendig forseglet med stort, rundt Segl i rødt Vox.
Serenissimo et potentissimo principi Cristiarno dei gratia Danie Suetie Noruegie Vuandalorum Gothorumque regi duci [484 aar1524] Slesuicensi Holsatie Stormarie et Ditmertie comiti in Oldenborgh et Delmenhorst Jacobus eadem gratia Scotorum rex felicissimos rerum omnium successus integerrimum amorem plurimamque salutem Litteras vestre serenitatis accepimus jllustrissime princeps ex quibus intelleximus regiam vestram maiestatem non parum letitie et voluptatis de nostra ad vos transmissa epistola habuisse vestrique erga nos animi et affectum et integritatem presentem futuramque fortunarum et bonorum omnium communionem Cum potentissime princeps prisci federis longeuam obseruantiam cum constantem et indelibilem inter maiores nostros amorem et sanguinis necessitudinem recolimus impellimur quidem ea efficere que vestre serenitati honori vsui aut voluptati esse possunt Et quamquam scriptis nostris facta nondum sese adequarunt, enitemur ut quod litteris serenitas vestra receperit re etiam ipsa sentiet Nempe nullus est princeps tam iustus potens tamque inclitus cui non bella intestina rebelliumque motus officere possunt ut multa nos retrotemporum erudiuit experiencia, ad que reprimenda extirpandaque non parum conferunt et pene necessarie amicorum sunt opes Et quoniam (ut in aliis nostris scripsimus litteris) constantis et vere amicitie specimen in aduersitate elucet Nulla vis mortalium nos a vestre serenitatis amicicia distrahet Demum quicquid prisci federis racio et sanguinis necessitudo expostulauerint pro vestra (fauenti immortali deo) facturi sumus maiestate Presentem nostrum nostrique regni statum precencium lator armorum rex vestre serenitati (credimus) depromet cui felicissimos rerum successus viteque incolumitatem concedat qui eam ad regie dignitatis apicem prouexit deus sempiternus Datum ex oppido nostro Edinburgi octauo die mensis Augusti anno regni nostri xij o
James R.
Serenissimo et potentissimo principi Cristierno dei gracia Danie Suecie Noruegie Vuandalorum Gothorumque regi duci Slesuicensis Holsacie Stormarie et Ditmercie comiti in Oldenborgh et Delmenhorst fratri et confederato nostro longe carissimo etc.
[485 aar1524] 
Hr. Johan Hannart underretter Kong Christiern II om, at der ikke, som denne havde hørt, er kommen nogen Tidende fra de til Mødet i Kjøbenhavn afreiste Gesandter, hvorom (Statholderinden) Fru Margrete vil underrette ham, naar saadan eller Brev til ham ankommer. Der er intet passeret siden Kongens Afreise, og Hannart drager selv bort et Par Dage i egne Anliggender.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 956). Brevform; Helark m. Spor af udv. Forsegl. m. Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtigister Groszmechtiger khunig. gnedigister Herr. Mein vnndertenigist willig diennst. sein Ewern khuniglichen wirden zuuor, Gnedigister khunig. Jch hab. Ewr khuniglich wirden schreiben emphanngen. darjnnen Sy vermelden. das Sy vernumen haben. wie etlich zeitung. vnnd gewisz potschafften von den geschickhten zum tag gen Koppenhagen heraus an meiner gnedigisten frawen fraw Margreten hof kumen sein sollen. mit beger. wo Ewr khu: wirden brief damit heraus gesanndt werden. dieselben Ewrn khu. wirden zutzeschicken etc. Darauf gib jch aber denselben E khu. w. vndertenigist zuuernemen. das noch ainiche Newzeitung oder brieff von gedachten geschickhten nit herkhumen sein. wann aber derhalben etwas herkhumbt. so wils E. k. w. mein gnedigiste fraw berichten. vnnd die brief so an E. khu. w. heraus gesanndt werden mit dem ersten zuschickhen Von Newenzeittungen, wais jch E khu. w. yetz nichts zuschreiben. dann es ist seit derselben Ewr khu. w. wegziehen von hie nichts weder aus Deutschlanndt [dem Ertzhertzog Ferdinannden noch aus Hispanien khumen. Jch wirdt morgen von hie ruckhen. vnnd ain tag. oder vier etlicher meiner geschefft halben auszbeleiben. Aber doch darnach widerumb her an meiner gnedigsten frawen hof khumen. Das wolt jch E khu. w. vndertenigister mainung auch nit vnangezeigt lassen, vnd thue mich jr hiemit vnndertenigist befehlen Datum zu Brussel an vnnser frawen tag Assumptionis Anno etc. im xxiiij ten.
E Ko. W. vndertenigster diener. Jo. Hannarth. aig. h. [486 aar1524] 
Dem durchleuchtigisten. Groszmechtigen Fursten vnnd herren herren Cristiern khun(i)gen zu Denmarckh. Schweden. vnd Norwegen. Hertzogen zu Holstain. vnd Schleszwickh etc. meinem gnedigisten herren.
Kong Henrik VIII henvender sig til Keiser Karl V med Begjæring om at udfinde et Middel til at gjenindsætte sin Svoger Kong Christiern II i hans Arveriger, hvortil ogsaa Brevskriveren vil yde sin Bistand; Mødet i Hamburg har nemlig vist sig frugtesløst paa Grund af hans Fienders Rænker.
Efter Afskr. m. Kantsleren Klaus Pederssøns Haand i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 967). Staar paa samme Ark som de 2 følgende Breve og har vistnok hørt til Kantslerens Brev af 29 Aug., Dipl. Norv. X No. 427).
Sacratissimo ac potentissimo principi domino Carolo diuina fauente clementia Elec: Romanorum regi et imperatori semper Augusto, necnon Hispaniarum Castell#e Aragoni#e ac vtriusque Sicili#e Hierlm. etc. Regi Archiduci Austri#e Duci Burgundi#e Comiti Flandri#e Tyrolis etc. fratri filio et confederato nostro charissimo Salutem f#eliciumque successuum incrementum Partim ex rei jndignitate partim vero fraterno amore quo illustrissimus Dacie regem vestre cesare#e M tis sororium complectimur adducti nostros oratores ad conuentum Hamburgensem superioribus mensibus destinauimus vt vna cum alijs ab eadem M te vestra missis dicti regis restitutionem amicabili aliquo modo cum subditis rebellibusque suis omni industria diligentia atque dexteritate procurarent ceterisque hinc inde controuersias si fieri posset nostro nomine sedarent ac componerent Qua in re ob perfidiam pertinaciamque aduersariorum nihil hactenus profecerunt desperantque ad vllum justum amicabilemque tractatum mitissimis hijs medijs eos vnquam posse adduci quos profecto dicti Serenissimj regis aduersos rerum euentus grauissime indolemus non solum quia affinitate arctissimisque federis et amicicie vinculis vtriusque nostrum est astrictus Sed etiam quod regio nomini ac splendori ignominiosum est vt cuiusquam principis subditi ex innata potius perfidia, quam vlla vel leuissim#e culp#e occasione deterrimum eijciendi reges exemplum nostre inducant tempestati, quod periculum omnino auertandum esse iudicamus indignumque arbitramur vt [487 aar1524] dictus rex cum coniuge et dulcissimis liberis vestre cesare#e M tis nepotibus miserandum in modum huc et illuc iactentur et affligantur proinde ipsam omni cordis affectu vehementissime rogamus vt aliquam aliam viam excogitare velit qua prefatum illustrissimum regem in auitis suis regnis restituere eumque vna cum prole a tanta rerum [omnium [calamitatum calamitate vendicare queat Qua in re boni fratris et amici officio non sumus vllo tempore defuturi Hoc igitur negstium vestre cesaree M ti iterum atque iterum commendamus nostroque istuc oratori vt illud idem sedulo et accurate agat in presentia mandamus Et felicissime valeat vestra M tas ex regia nostra de Okyng die xvij Augusti Mdxxiiij
Vester bonus pater frater auunculus Henry r
Sanctissimo et potentissimo principi domino Carolo diuina fauente clementia Ele. Romanorum imperatori semper augusto ac Hispaniarum Aragoni#e Castelle vtriusque Sicilie etc. regi Archiduci Austrie duci Burgundie Comiti Flandrie Tyrolis etc. fratri filio et nepoti nostro charissimo
Kong Henrik VIII af England henvender sig til Paven ( Clemens VII) med Bøn om at finde et Middel til at gjenindsætte Kong Christiern II i sine Arveriger, hvorfra han er fordreven af sine oprørske Undersaatter; et Møde i Hamburg af Gesandter fra forskjellige Sider har nemlig vist sig resultatløst.
Efter Afskr. m. Kantsleren Klaus Pederssøns Haand i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 967). Paa samme Helark som foreg. og følg. Brev.
Beatissime pater post humilimam commendationem et deuotissima pedum oscula beatorum Vbi primum intelleximus aduersos Serenissimj regis Daci#e: fratris et conf#ederati nostri carissimj successus non potuimus eos non grauissime jndolere [quum [tum quod cesaree Maiestati et nobis est affinitatis federis et amicicie vinculis astrictus [quum tum etiam quod iniquum regieque dignitati dedecus ingens esse arbitramur vt perfida subditorum nequitia suo regno extantes reges sursum et deorsum [488 aar1524] misere iactarentur cuj malo vt nos (si fieri posset) occurreremus ad conuentum Hamburgensem nostros oratores misimus qui vna cum alijs a vestra Sanctitate et cesare huius rei gracia destinati de dicto rege in auitis suis regnis restituendo sedulo agerent Sed tantam intelligimus esse aduersariorum pernicatiam vt [non solum suum rennuant regem sed etiam iustas equasque [omnes concordie oblatas conditiones penitus reijciant Proinde cum *mitirioribus hijs modis [nihi nil profici queat vestram beatitudinem quam possumus ex corde obsecramus vt pro innata(?) sua prudentia et apud christianos principes auctoritate aliquem alium modum excogitare dignetur quo dictus rex a tanta miseria se paruulosque liberos possit quandoque vendicare Qua in re nos omnia prestabimus officia que a bono fratre et amico expectanda sunt et felicissime valeat vestra Sanctitas quam deus altissimus longeuam conseruet Ex regia nostra de Okynck die xviij a Augusti M D xx iiij o Deuotissimus atque obsequentissimus filius dei gratia rex Anglie et Francie fidei defensor et dominus Hibernie Henricus
(Kardinalen Thomas Wolsey) støtter sin Konges ( Henrik VIII.s) Henvendelse til Keiser ( Karl V) til Fordel for sidstnævntes Svoger Kong ( Christiern II) med Hensyn til dennes Restitution i sine Riger, efter at Mødet i Hamburg er løbet frugtesløst af.
Efter Afskr. m. Kantsleren Klaus Pederssøns Haand i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 967). Paa samme Ark som de 2 foregaaende Breve.
Sacratissime ac jnuictissime princeps et domine mi colendissime post humilem commendationem Quamuis Serenissimus dominus meus Rex aduersos jllustrissimj regis Dacie rerum successus perinde ac proprij fratris indoleat summopereque cupiat in suis recuperandis regnis germanum illi affectum exhibere jn precipuis tamen votis mihi [quoque est posse operam fidem studiumque meum re quapiam ipsi comprobare non solum quod eius Serenitatis sum obseruantissimus verum etiam quod regio nomini sic afficior vt grande scelus esse putem quicquam dignitatis splendorisue illi detrahi Quum itaque ob genuinam aduersariorum [489 aar1524] perfidiam oratores quo(s) Serenissima hec regia M tas ad conuentum Hamburgensem miserat in dicti regis restitutione nihil proficere poterint maxime expediens ac ferme necessarium vestre celsitudini ceterisque christianis principibus [ex officio esse arbitror et huic malo mature occurratur, ne preter id quod reges regibus ex officio debent deterrimo hoc expellendi reges inducto exemplo esset mox cuique principi a suis subditis timendum Quocirca vestram cesaream M tem humiliter rogo vt postquam mitioribus medijs nullus amplius locus est relictus velit aliquem alium modum adinuenire quo a tam miserabili rerum omnium fortuna prefatum regem cum nobilissima prole tandem vendicet eiusque perfidos subditos ad iustas concordie oblatas conditiones adigat qua in re potentissima hec regia M tas boni fratris officio non est defutura, ego vero fidem addictumque meum eidem regi Daci#e animum testari conabor Et f#elicissime valeat vestra cesarea M tas cuj me humillime commendo Londinj die xx a Augusti M etc.
E v. cesaree M tis humillimus Seruitor
Dagbog, ført under den Reise, som Gert Krudup og Hans Ebbrecht, Oldermænd for Kjøbmændenes Kontor i Bergen, tilligemed Secretairen Mester Erasmus Boddeker gjorde fra Lübeck til Kjøbenhavn og igjen tilbage til Lübeck fra 23 Juni til 23 August 1524, medens der holdtes Rigsdag i Kjøbenhavn og Kong Frederik I blev kronet, og hvorunder der forhandledes om Overfaldet paa Skotterne i Bergen og om nye Privilegier for de tydske Kjøbmænd.
Efter den originale Dagbog, bestaaende af 28 Blade in 4 to, indsyede i et Stykke Pergament i Bergerfahrernes Arkiv i Lübecks Handelskammer.
Anno dominj etc. xxiiij am auende Johannis baptiste to p. 1. middensommer syn de boscheden manne alsze Gerth Krudup Hansz Ebbrecht olderlude des gemeynen copmans des cunthors to Bargen in Norwegen, vnde de erafftyge mester Erasmus Boddeker alsze ore schryuer offt secreterer vth Lubeck do de clocke to dren was gereyset to Copenhagen vp den bestempten rykes dach darsuluest dorch den grothmechtigen heren vnnde heren Fredericken erwelter konynck to Dennemarcken etc. vpgerichtet vnde vor [490 aar1524] follich genamen alse deme vorben. cunthore betreffende so hir nafolgende des copmans gebreke vnde bedenck wyder entholden touorstendiggende vnde boghere etc. Johannis baptisten auent was vp eynem donredach den xxiij jm Junio Am mandage negest na Johannis baptiste vp middach syn p. 2. wy vorben. sendebaden des gemeynnen copmans der Hansze des 27 Juni. cunthors haluen tho Bargen jn Norwegen bynnen Copenhagen erschenen vnnde mit dem boscheden manne Hinrick trummensleger eyn Dudeschs tor herberge gekamen vnde vnser heren radessendebaden van Lubeck orer tokumpst gewachtet, wente se nemen ore reysze aff to schepe vth dem Wernermunder deep, vnde vnse koesz geholden auer den Belt. Deo sit laus Am donredage na Petrj et Paulj apostolorum do de clocke 30 Juni. vere was tor vespertydt synt de ersamen wolwyszen vnde vorsichtigen heren van Lubeck alsze Thomas van Wickeden bor- p. 3. germeistere Bernt Bonhouwer radthman vnnde mester Pawel van dem Velde secretarius bynnen Copenhagen in ore herberge erschenen jegen dem Hilligenn Geiste jn Cristiernne Eszkelszen hus herlyken vor de herberge gebracht mit etlyken reyseners vngeferlich by hunderth perden dar weren mede szos rydders in der ordenungh ane de wagen Vmmetrenth vp de vorben. stunde, syn wy by de heren radessen(de)baden gegan vnde etlyke schryffte en gehantregcket, welcke de .E. radth van Lubeck an sze geschicket dar mede eyn breff van Gotlande sze gar demodygen wylkame geheten. vnde vns orer tokumpst hochlyken gefrouwet, vnde vnsz wedder- p. 4. umme bodancket, vnde van des copmans wegen sick wyllich ertoget allent wes se ores vormogens dem copmanne tom bestenn don konden gutwillich gesporet werden des wy en gar denstlick bodancket des gemeynen copmans wegen, vnde vorth in vnse herberge gegan Des morgensz am frydage na Petrj et Paulj synt de heren 1 Juli. radessendebaden in des Hilligen Geistes kerken gegan godes denst todonde Do erschenen by sze de here bysschoppe van Fune vnde her Albrecht Jepszen rytter vnder malkander sick bogrotet in stadt k: w:, gyngen de heren rad n van Lubeck strackes vpt sloth to Copenhagen. vnde k: w: hefft desuluen heren radessendebaden wylkame geheten vnde gynck en entjegen, vnd p. 5. [491 aar1524] synt in syner ko: w: gemack vnder sick gebleuen, vnde gyngen noch vor maeltyth wedder in ore herberge. Namiddage hebben wy vorben. sendebaden her Otten Holgerssze(n) rytter dorch des copmans scryuer in synem haue bynnen Copenhagen antwerden laten vnde tor fruntlyker gaue geschencket eyn vath mumme eyne tunne Lubeschs bers vnde eyn lechgelen wynsz denstlyken gebeden sick de clenen gaue nicht mochte laten vorsmaden, hefft vorth de vorben. rytter sick gar hochlyken jegen dem copmanne jn jegenwerdicheit der vorben. sendebaden erbaden vnde sulkens alletyth an dem gemeynnen copmanne gewyllyget touordenende, Des sondages na visitationis Marie na middage to eynem p. 6. slage js erwelter konynck Frederick etc. rykesz redere ock 3 Juli. deheren radessendebaden alse van Lubeck Vorkum van Hamborch her Hinrick Salszborch borgermeistere vnde Gerth van Hottelen radtman, van Rozstock her Hinrick Gerdes borgermeistere vnde Bernth Kron rathman vam Sunde her Nicolaus Smyterlouwe borgermeistere vnde Jasper Klues rathman radeszwysze tom ersten male vorgadderth vpt radthusz to Copenhagenn Des mandage morgens to achte slegen weren de heren 4 Juli. radessendebaden der stede by de heren radessendebaden van Lubeck in ore herberge Na middage weren wy des copmans sendebaden by vnse p. 7. heren radessendebaden vnde deden en borichtynge des copmans artykel haluen, wyseden se vns an oren secreterer na lesinge dersuluen dede vns m. Pawel borichtinge, dat dar jnne nichtes to donde er itlyke ander punckte dar de herenn radessendebaden vmbe hir weren eyn ander begrip hedde, vnde des copmans were ock alrede gedacht Dinxstedage morgens to viij slegen synt de heren alsze ko: 5 Juli. w: rykeszrederen. vnde radessendebaden wedder to rade to Coppenhagen vpt sloth vorgadderth Twisschen xij vnde eynen hefft sick eyn jder jn syn beholt bostedyget Myddeweke morgensz erschenen wy by vnse heren rades- p. 8. sendebaden deden heymelyke vorfoskinge offt nicht wes troe- 6 Juli. stes vorhanden were dede de here borgermeistere antwerdent datme hapende to gode alle dinck scholde eyn gudt ende nemen, vnde des copmans were ock gisteren gedacht int beste, welket an vnse olderlude huten gescreuen etc. [492 aar1524] Vp densuluigen vormiddach weren de heren radessendebaden by vnse heren in ore herberge Vp den namiddach weren, also k: w: rykeszredere vnde de stede tosamende radeszwysze vpt sloth to Copenhagenn vnd to vyff oren vp den auenth wedder van eyn gescheyden Vp densuluen auenth erwelter koninck Frederick etc. erschen p. 9. in der Densschen kumpanie tor collatie, de stede weren dar gebedenn vnde quemen dar nicht tor collatie Donredage morgens to viij slegen weren wy by her Ouo 7 Juli. Vincentz, vorhelden syner .S. van dem schepe to Aleborch angeslagen etc. sede syne .S. dat he vele flytes wo wol vngeforderth by de gudere gedan, de vnuorrucket weren vnde dat alle bescreuen dem copmanne tom bestenn, mochte syne leue eyne vulmacht erlangen he wolde sick dar jnne ertogen de copman scholde em nicht myszdancken, it neme wy in bedenckent, vnde seden syner .S. danckseggynge, syne .S. was ock dancknamich der fruntlyker gaue alsze des Leydesschen lakens vnde der last soltes etc. Furder worth syner S. vorgeholden wo de Schotten myt synem p. 10. broder doctor Vincentz vnde mit dem gemeynnen copmanne gehandelt, heddeme itlyke maten vorstanden dat de Schotten hie an ko: w: vnde rykesrederen grote clacht gedan, syne S. mit dem besten dar mochte inszeen, vnde des copmans beste gedenckende, antwerde syne S. wo de Schotten alrede clacht vorm heren koninge vnde rykesreden gedan mit schriftlyke vorteykynge, vnde he hedde syck erbaden synes broders haluen touorantwerdende, ock den Schotten gefraget offt se by der schryfft vnde clacht blyuen wolden ock by macht to holdende, weren se to engge getreden vnde hedden neen antwerth darup gegeuen, he wolde ith furder in dechtnyssze nemen vnde synes broders ock des copmans nicht vorgeten. Ock furder gebeden offt de Schotten recht p 11. wolden gebruken nergen anders dan hir mit geistlyken edder wertlyken rechten vor ko: w: ock dorch syner gnaden so aff tosentencierende, Jtsulue worth ock dem heren borgermeistere ock her Bernde vorwytlyket, de wolden it ock to synne nemen, taneden vnse heren des nicht wolden vorgeten vnde des copmansz beste gernne todenckende Ock worth vnsen heren vorclaert des schepeshaluen ko: Cristiern van Mastranden halen leeth, vnde wyder vormaninge [493 aar1524] gedan der dryer schepe de Tyle Gyszeler genamen bauen szegele, vnde breue, ock Hans Ebbrecht scholde reysze vp den rykesz- p. 12. dach in Norwegen vp Olauj beramet, eyn ende mochten erlangen he darsuluest denne konde erschynen, de here borgermeistere wolden gedencken der Schotten ock nenen flyt sparen so vele mogelick dat Hans de reyse mochte folgen etc. Frydages na visitationis Marie weren noch auermals by 8 Juli. here Ouo vnde Neels Vincentz gebroderr deden mher flytes io der Schotten vnlimplyke clacht mochten to synne nhemen vnde des copmans ock doctor Vincentz nicht touorgetende, dat se gernne don wolden so vele en mogelich
Sabbato nona Julij
9 Juli. Deden wy mher flytes vnde vortastynge jegen der Schotten vnlimplyke clacht, sede her Ouo to twen oren vpt raethusz p. 13. to wachtende etc. Jtsulue deden wy vnsen heren radessendebaden touorstande, vnde seden ore wyszheyden se wolden dar ock erschynen mit den andern heren radessendebaden vnde deden densuluen bodesschop, des wy vnszen heren denstlyken bedanckeden Thor middach maeltydth hadde ko: w: Frederick etc. bodesschop by vns in vnsze herberge by syner gnaden toerschynende Jlende ane sumenyssze gynge wy myt vnsem schryuer vpt sloth, leten dat dem dorsluter vorstan dat de geschickeden der Bargerfarer hir weren ko: w: mochte torkennen geuen n(a) kleynne vorwylynge leeth vns ko: w: in syner gnaden gemack p. 14. esschen dar by der bysschoppe de hochwerdigen erwerdygen gestrengen van Rypenn Wentsusel vnde Wyborch eyn Dydeschs vnde Denschs canceller her Mans Goye rytter vnde itlyke ander redere ko: w: streckede syner gnaden hant vnsz alsze Gerde Hanse vnde Erasmo vorben. gedan vnde wylkame geheten. Na geborlyker ko: w: denstlyke erbedynge to rugge getreden, vnde gewachtet wat syne ko: w: bogerte (tohorende) Ko: w: leeth dorch dem werdygenn vnde achtbaren heren doctorem Detleuum Reuentlo syner .g. redener do thor tyth vorgeuen, dat by ko: ma t: itlyke van den Schotten de to Bargen jn Norwegen huszholdynge gehath wenich jm talle van dem copmanne jn groter noge gekamen, ore g#uth affhendich p. 15. gemaket vnde noch tom mesten ore lyff nicht wol bargen kon [494 aar1524] den, synt de Schotten jn kercken vnde kerckhouen vorfluchtich dorch des copmans gewalt gewordenn, dar in den hilligen gewygeden stedenn nenen frede gehath, men se angetalliget ore gudth genamen, se ock vth dem ryke Norwegen geiaget, dat de Schotten gar clegelyken clagende an ko: w: vnde syner gnaden rykesrederen, vnde oren schaden en togemeten vnde affhendicheit orer guder to xliij m eyn hunderth marck geschattet, Dar vth ko: w: vnnde rykesrederen enstan mochte, mit dem koninge van Schotlande tosamende gebrocht werden, vnde de wanckende copman des entgeldende worde, jtsulue were syner ko: w: vnde p. 16. rykeszrederen nicht annemich dat de copman syne ko: mat: so int ende in last bryngen scholde, wuste ock nicht ko: w: desuluen Schotten dar vthtowysende na dem se so weldichlyken dorch den copman aueruallenth beiegent, ock hedde syne ko: w: nicht boualen syner .g. amptman doctor Vincentz Lungen dat houetman, dat he sick sust scholde vordresten jemande auerwal (?) todonde des hedde he neen bouel van ko: w: noch syner ko: w: rykesrederen Were doch beter gewest offt de copman beswerynge gehath an ko: w: ore gebreck wol konden gesocht hebben vnde de armen lude szo gar clegelyken nicht aueruallent gedan So wolde doch ko: w: gernne weten wo de szake gestalt hedde allenthaluen mochte gestyllet werden, datsulue vor p. 17. syne ko: w: vnde rykeszrederen hir jegenwerdich vptodeckende bogerende Tor stunth is geantwerdet dorch Gerth Krudup Allergenedigeste durchluchtigeste hochgeboren here konynck hochwerdigen erwerdigen werdigen gestrengen erbaren genedygen gunstigen heren, vp ko: w: syner gnadenn vorgeuent don laten, do ick int erste protestation mit mynen hirgeschikeden des copmans sendebaden bystenderen, offt ick my jegen ko: w: amptman doctor Vincentz Lungen vnnde des gemeynen copmans jenyge rede seggende, desuluen ock nicht to na edder to vernne to schaden nadele gesecht hebben men ko: w: torkennen int beste genedich todudende des ick my vnde myne mede bysten- p. 18. den van deszhaluen beholdenn Genedygester here wy alsze geschikeden sendebaden des copmans hebben der szake neen bouel, ock hebbe wy des neenth wetenth dat ko: w: houetmann offt de copman den Schotten dar scholden auerual gedan hebben, Men it were wol [495 aar1524] in fryszkem wetende, dat ko: w: rykesredere doctor Vincentz dar hen in Norwegen vor eynen houetman geschicket, ock mit ko: w: voerschryfftte so wol ock des ersamen rades vnser heren an den copman to Bargen gedan dat de copman ko: w: beuelszman bystendich tosynde, offt dar wes weddersplittinge scheende, also dat de koninges gharden by dat ryke Dennemarcken sampt dem ryke Norwegen na allem vormoge k: w: houetman tohant p. 19. hauende, offt des wes gescheen dat de copman dem houetmanne dar jnne byplichtinge gedan is vns nicht bewust, men allent dat wy ko: w: nu tor tyth antwerden kone wy nicht mher dar van seggen sunder allene dat me hir to Copenhagen vth horsage gehoret vnde vorfaren hedden, also dat de deken vp des konynges hues to sick de Schottenn getagen vnde by nacht slapender tyth eyn block hus vor den gardenn gemaket, villichte in der meyninghe dat se des koninges garden holden woldenn in der touorsicht, dat Jurgen scriuer mit etlyken schepen den hoff toentsettende ko: Cristiern tom bestenn, tar vth to markende, wen se starck geworden, so wy hir boricht synn de brugge wol- p. 20. den angesteken hebben mit vore de touornychtende, vnnde dar en .j. k. w. vaget vnde denn copman wolden vordreuen hebbenn vnnde vam leuende gebracht, so isz och beter doff sulkens vp .j. g. houetman vnde copman ore losze vornementh de Schoten, sze alse *alsze sze, dar vth wolde ocek erwasszen syn dat j. k w. dat ryke Norwegen nicht wol schode vnder der kronen van Dennemarken erlanget, men weth woll dat grote twestinge jm ryke Norwegen is, dar vmme is dat gantz van noden j. k. w. mit den rykeszrederen ith to synne begrype, ane twyuel is den Schotten wes bejegenth sunder orzake nicht gescheen, so hefft doctor Vincentz to hulpe junck vnde olt de he hefft konen krygen genamen, den Schotten vnnde .j. g. vianden wedderstanth to donde tegen ore bossze vpszate me hefft ock in gudem we- p. 21. tende gekregen dat der Schotten guder synt prysz gedelet vnde dat se ore leuenth beholden hebbenn de Schotten vorwysset vorbreuet vnde vorsegelt nummer in tokamenden tyden dar vp to sprekende tosakende, Dar dat stede hebbende dat de antwerdeszman jegen den clegeren erschynende wyl ane jenige myshopynge wol jnt lichte kamen, szo .j. k. w. vaget doctor Vincentz Lungen ock szo wol de copman en betreffende des wol werden entleggen dat de vnschuldyge copman dar van nene last dra [496 aar1524] gende, vnde de Schotten sust achterbakes bauen ore vorbreuinge clacht vpbryngen schole nicht van werden syn des me .j. k. w. ock ryckeszrederen in bedenck geuen, huten wen de clocke to twen vren, synth wy boscheden by de heren rykesrederen vpt radthus tosynde der Schotten ore clacht tohorende, hebben p. 22. wy vnse heren vnde de anderen stede geforderth. dar by to synde des sick vnse heren nicht geweygerth. Doch krege wy itzunder bodesschop dat vnsen heren weuellige dynge vorgekamen vnde de her borgermeistere van Hamborch ock nicht wol geschicket de sake sick doch mochte vorstrecken beth am mandage edder dinxstedage tokamende denstlyken van .j. k. w. bogerende K. w. fragde offt wy dar to Bargen gewest, js syner .g. geantwerdet neen Hir vp hefft ko: w: berath myt syner .g. rederen gedan hir jegenwordich vnde nochmals laten seggen, dat wy dar to mochten trachten, dat de Schotten by dat ore kamen mochten, vele vnkost vorblyuen mochte, dat de schepe dar jn Schotlanth p. 23. hantterende, so wedderumme de Schotten mancket den Dudesschenn nene schepe mochten rosteret werden, wente des konynges herholt Johan Dicson war hir torstede van heren, ko: van Schotlanth dat de szake mochte bygelecht werden in fruntschop, edder sust de arme lude afftowysende dat se van hir reysen mochten dat ore were en genamen dat se nicht de therynge hadden lange hir to liggende vp vnkost, ko: w: were to freden dat de sake rouwelken stunde beth am mandage edder dinxstedage negest tokamende Des hefft me syner k: w: hochlyken vnde denstbarlyken dancseggynge gedan, vnde ko: w: mit syner .g. rederen stunden vp vnde k: w: streckede vth syne hant vns gedan dar beneffen de die bysschoppe her Mansz Goye vnde itlyke ander rykesz- p. 24. redere dar de jegenwerdich vp de rege stande vnde gyngen van slote jn vnse herberge Wo wy by k: w: gefaren lete wy dorch vnsen scryuer Erasmum Boddeker vnsen heren itsulue vorwytlyken des weren se gefrouwet do hadden ock vnse heren de beyden heren van der Hoye to gaste, alse Johan vnde Erick gebrodere etc.
Dominica .x. Julij
10 Juli.
Lune xj Julij
11 Juli. Lauede vns her Oue Vincentz der Schotthen clacht to schaffende [497 aar1524] Na middage schicke vns her Ouo de clacht de lete wy vth copieren Vp den auenth sande vns her Otte Holgerssche eynen p. 25. vebock to frunlyker gaue, js em danck gesecht
Martis xij Julij
12 Juli. Dede wy vnse heren vnderrichtinge wo wy in ko: w: jegenwerdicheit gefaren am sonnauende vorganghen Vnse heren radessendebaden heten vnse gebreke .M. Pawel tovorantwerden ore wyszheiden wolden dar jn szeen
Mercurij xiij Julij
13 Juli. Weren de heren radessendebaden by vnse heren in ore herberge, ock was do des copmans gedacht Na middage reden de heren van Hamborch passeren
Jouis xiiij Julij
p. 26. 14 Juli. Vormiddage weren de heren radessendebaden vpt sloth to Copenhagen to rade Na middage quam de here graue van Hilffuensten mit syner selschop to Copenhagen Vp den auenth to voren dede wy sendebaden dem w: heren doctorj Detleue Reuentlo flytige vnderwysynge wo de Schotten gehandelt, vnde worth by na vorhalet so ko: w: touorstande gegeuen worth am sonnauende vorgangen, lauede vns syne leue des copmans beste to donde by k: w: des wy em danck gesecht
Veneris xv Julij
15 Juli. p. 27. Dede wy anrorynge by vnszem heren borgermeistere des copmans gebreke haluen, sade de here borger: me scholde to freden syn des scholde mit dem besten gedachten werden Na myddage reeth k: w: vpt rathus vnde des keysers geschickeden erschenen ock al dar To vyff vren reden des keysers geschickeden wedder in ore herberge
Sabbato xvj Julij
16 Juli. Worth mher flyt angekeret des copmans haluen krege wy berichtynge des heren ko: canceller hedde gelauet an k: w: to dragende etc. [498 aar1524] 
Dominica die xvij Julij
17 Juli.
Lune xviij Julij mane
p. 28. 18 Juli. Weren wy sendebaden by dem heren borgermeister in des Hilligen Geistes kerken vnde wyder vorderynge gedan fruntlick byddende, dat des gemeynen kopmans mochte gedacht werden, vp de mede dat sendeboth to Bargen mochte vor sick gan wente dar were mercklick angelegen, sede syne erbarheit dat he suluen by dem heren canceller gewest mit em rede dar van gehath, de wolde syn beste don by k. w., me were vorhapende des keysers sendeboth scholden morgen affgericht werden
xix Julij
19 Juli. Vp den morgen to achten gyngen de radessendebaden vpt sloth to rade Tor vespertydt weren de her canceller in staedt des konynges eyn bysschop in stadt der rykesredere vnde de beyden borgermeisters Lubeck vnde Hamborch in stadt de Stedere to den p. 29. heren sendebaden des keysers etc. in ore herberge jn Albrecht van Gochs hus in handelynge
Mercurij xx Julij
20 Juli. Vormidddage erschenen, k. w. rykesredere radessendebaden der stede vpt rathus to x slegen quemen des keysers sendebaden ock aldar To xij slegen worden des keysers sendebaden to perde in ore herberge gebrocht Do de klocke to enem slage worden wy des copmans sendebaden vpt rathus geesschet der Schotten oren losen grunth vnde clacht tohorende, syn wy dar erschenen vnde affgewyset dat me vns wedder esschende worde To iiij gyngen de heren radessendebaden in ore herberge vnde geleydet etc. De here konynck to vyff slegen reeth wedder vpt sloth p. 30. Jn vnses heren borgermesters herberge synt wy des cop- Scot mans sendebaden geuolget vmbe touorstendigende vnser warfe haluen de here borgermeistere behelt vns tor maeltydt jm anbegynne vns touo(r)stande geuen dat de Schotten ore clacht hedden laten lesen jn bywesent rykesrederen vnde der Stede so de sulue angetagen mit oren byplichteren Hinrick Krummendick etc. her Thomas van Wyckeden na besprake vnde rypem rade [499 aar1524] geantwerdet dat der Schotten clacht nicht anto(ne)mende sunderen doctor Vincentz Lunge were jegenwordich de sick der sake ane jenich mangel wol worde myt reden vnde guden gelympe affwysen doch dar mede vorhalet dat de Schotten byplichtinge gedan den konynges hoff tegen k. w. itzyger tydt, konynck p. 31. Cristiern togeualle wedderstanynge gedan dat se ock vth dem ryke gewyset, ane orsake nicht gescheen, hyr worde vth rysen dat de sake nicht nu tortidt vorenenth konde werden, men me moste de sake wysen an den hochwerdigisten heren bysschoppe to Drunten vnde gestrengen rykesrederen jn Norwegen de szake touorhorende etc. Gysteren vp den auenth hadde her Thomas trefflyke rede gehat myt dem canceller van des kopmans wegen dat se forderynge krygen konden vmme sware kost touormydende. Me were nicht nyes bogerende men dat olde tobeholdende, dat me ock geholden wolde hebben Ock sede her Thomas dat Hinrick Krummendick den Schotten byual gedan, vnde by en gestanden vp rathus vor de heren samptlick. Dem heren borgermester is demodygen gedancket mit p. 32. denstlyker erbedynge des copmans wegen vnde bleuen myt syner erbarheit den auent vnde weren alle frolich. Deo sit laus
Jouis xxj Julij
21 Juli. Her Ouo Vincentz sede vns an to xij slegen to wachtende vp rathus der Schotten clacht, js itsulue vnsen heren vorkundyget de leten vort toseggen den anderen heren radessendebaden De wysse tydt toerlangende senden wy vnsen schryuer an heren Ouo vpt sloth, her Ouo leeth vns affseggen, so worth vnsen heren ock affgesecht vnde den heren radessendebaden huten dar nicht vp to wachtende Ock leeth her Ouo vns seggen dorch vnsen scryuer dat k. w. vnde rykesredere beslaten hedden de Schotten wedder to p. 33. wysende an de heren rykesredere in Norwegen de sake touortastende dar en walt wedderfaren were enen scholde recht scheen were idt ock myt rechte gescheen denne alsze denne Her Ouo hadde sick horen laten, doch vorhen van em gehort dat de Schotten de sake wolden bryngen vp synen broder vnde wedderumme vp den copman, dar vth to merkende dat se gantz wanckelmodich weren vnde schyr vorsuffet hedden sze nicht tohardynge [500 aar1524] 
Jn die Magdalene xxij Julij
22 Juli. K. w: vnde rykesrederen vormiddage vpt rathus to rade beth de clocke vyue vnde nene fromde heren sendebaden dar mede p. 34.
Sabbato xxiij Julij
23 Juli. Vormiddage weren de heren radessendebaden vpt sloth to rade, vnde de heren wedder affgyngen volgeden wy wo billich vnde deden jn de herberge anrorynge vmme vnse warfe hefft de here borgermeistere gesecht vns mochten to freden geuen. it scholde myt flyte betrachtet werden Vp den auent to vij leth k. w. Seuerin Norby scriuer Steffen wedder jn setten ock enen borger van der Wysmar Hinrick Durekop de schult gegeuen breue van k. Cristierne an Seuerine hedden js so befunden vnde de breue worden vpgebraken, dar vth vorstanden k. Cristiern bose gemith p. 35.
Die dominica xxiiij Julij
24 Juli. Tor vespertydt gyngen de heren radessendebaden vp sloth vnde to sossen wedder aff
Lune xxv Julij fuit dies sanctj Jacobj apostolj
25 Juli. Vormiddage weren de heren rykesrederen to samende Na myddage weren wy sendebaden by dem heren borgermestere deden wyder vorderynge, ratslagender mathe vpt lange dat hyr eyn schyp were dar mede Hans Ebbrecht sick van hir to Bargen tobeualende dat k. w. mochte confirmeren vnde ratificeren des copmans priuilegia van konyngen to konyngen genedich gegeuen etc. konde me wes nyes erlangen it stunde by k. w. vnde besunderen an rykesredere in Norwegen vnder k. w. anhangende segele dar jnne de copman vortrostynge touorsten- p. 36. dygende dem gemenen besten to gude hefft de here borgermeistere kortes berades gesecht ock bewagen dat itsulue ene gude meynynge, dat sulue wolde syne erbarheit in gudem gemethe dragen vnde an k. w. bringen etc. vnde sede vns wy scholden vnse priuilegien boeck mede vpt sloth nemen mit des copmans gebreke dem so gescheen vnde her Ouo Vincentz sick ock nu vorm her borgermester hadde laten horen syn beste ock to donde b(y) k. w. vnde rykesrederen, vnde vth vnser borichtinge her Ouen ock gude meininge gesecht des sick de he(ren) borger-meistere gefrouwet [501 aar1524] Tor vespertydt to twen slegen synt de heren radessendebaden by k. w. vnde den rederen erschenen vnde wy volgeden p. 37. nach bouel des heren borgermeisters mit vnsen priuilegien vnde artikelen offt wy scholden syn vorgekamen To soss slegen synt de heren radessendebaden van slate gegan vnde wy volgeden vnsen heren, vnde de here borgermester gaff vns touorstande, dat des copmans gedacht were, vnde k. w. vnde rykesredere hedden beslaten dem copmanne an de heren rykesrederen Norwegen touorschryuende myt enem openen breue mit k. w. anhangende segele dat de heren rykesredere Norwegen den copman ernstlick by ore olde rechtticheide olde gewonte ock priuilegia hantdeden byplichtinge ock beschermynge to donde beth ko. w. de priuilegia olde herlicheide confirmeret vnde beuestet ock vpt nye touorgunnende des von no- p. 38. den syn wyl, to bate vnde vordele dem ryke Norwegen vnde dem gemeynen besten, vnde k. w. wyllen twe rykesredere ock senden in Norwegen dar konde de copman woll by ertogen offt se gebreke hedden, De kronynge worde ock villichte in verteyn dagen scheende, dar were mercklick arbeit in gescheen van den Steden, Vnde vorth .M. Pawel boualen dar mede int toszeende angenomen Dem heren borgermeistere is mit flitiger erbedinge des dancksegginge gedan nach geboer vnde bleuen vp den auent by dem heren borgermeister nach synen begerte vnde drogen des eyn guth gemothe samptlick der guden tydynge. Deo sit laus. De Hollander vnde Brabander kregen van k. w. vnde rikes- Hol. rederen eyn gudt ende mit den Steden eyndracht nicht by k. p. 39. Cristiern tostande etc. beth Martinj negest worden se darumme tho samende kamen
Die Martis xxvj Julij
26 Juli. Vormiddage weren de rykesredere jm Hilligen Geiste to rade Na myddage weren de rykesredere vnde de radessendebaden by k. w. vp sloth to rade Deden wy vorth in der Schotten sake fragent wo de gestalt hedde sade vns syne S. her Ouo dat der Schotten clacht nedderfellich geworden vnde de suluen godt sy geeret nene fruchtbarheit hir erlanget. Hadde doch k. w. mit siner g. rykesrederen beslaten dat de Schotten wedderumme vorschreuenn an de heren rikesrederen to Norwegen de sake touortastende offt den Schot- p. 40. [502 aar1524] ten vnrecht gedan were gelick vor vngelick beiegen schole weret en mit rechte gedan den als denne wo recht is wedderfaren moge. Her Ouo Vincentz sede de rese mit den geordenten rederen jn Norwegen were affgeslagen Wyder flyt vorgewendet by dem secretario der schryfft haluen gysteren dorch den heren borger: Jngebrecht sede M. Pawel it were dem canceller gesecht de meyninge to beramende, ock wolde syne leue des gedencken De erbare here Thomas van Wickeden hefft ock gelauet flyt antokerende de schryfft moge enen vorthganck hebben na belenynge k. w. vnde der redere
Mercurij xxvij Julij
p. 41. Js dorch vns mher vnde mher flytes vorgewendet vormid- 27 Juli. dage na middaghe by dem heren borger: dem canceller mester Pawel vmb de breue toerlangende
Jouis xxviij Julij fuit dies Panthaleonis
28 Juli. Vormiddage is flyt gedan by dem canceller vmbe den wylle breeff Namiddage reysede k. w. to Callingeborch Vmb trenth dren vren krege wy den wyllebreff vnde wech breff szo reysede Hans Ebbrechtes vp den auent to Wagen jn schippe Greger Borcken. Godt geue beholden reyse Borch.Vor dem wyllebreff worth gegeuen dem canceller achte gul p. 42. den Rynschs in golde
Veneris xxix Julij fuit dies Olauj regis
29 Juli. Gisteren konde Greger Borcke nicht rede werden wente em veylede eyn ancker
Sabbato xxx Julij
30 Juli. Lepen hir to Copenhagen dorch den Sunt vefftich schepe Hollanders offt den Sweden gelynget mogen se mumme schansse erlangen hebben se anders gudt gelucke 31 Juli.
Dominica xxxj et vltima mensis Julij
p. 43. Lune prima mensis Augustj fuit dies cathedra (dvs vincula) 1 Aug..S. Petrj 2 Aug.
Martis secunda mensis Augustj
Weren de heren radessendebaden to samende vormiddage in dem Hilligen Geiste [503 aar1524] 
Mercurij tercia Augustj
3 Aug. Weren de heren radessendebaden to samende by dem heren borgermestere Thomas van Wickeden vp den morgen to rade in der Stede gebreke
Jouis quarta Augustj
4 Aug. Worth flyt angekeret vmbe de confirmation
Veneris quinta Augustj
5 Aug. K. w. quam wedder to Copenhagen p. 44.
Sabbato sexta mensis Augustj
6 Aug. Her Thomas van Wickeden was allene by .k. w. vpt sloth wol ene gude stunde lanck Spade vp den auenth worth gekofft #j tunne carsseberen vam Sunde vnnde gantz fersschs
Dominica die septima Augustj
7 Aug. Des morgens to souen sanden wy dem heren konynge ton eren ene grote molde uul carsseberen worth syner .g. dorch Erasmum Boddeker vorantwerth vnde weren syner k. w. gantz angenamen, de anderen an vnse heren vnde anderen guden frunden Vp den suluen dach was de kronynge, konynck Frederickes p. 45. to Copenhagen jm dome. Godt geue dem gemeynen besten moge gescheen syn
Martis nona Augustj
9. Aug. Weren de heren rykesredere by k. w vpt sloth to rade beth to twen Namyddage deden wy mercklick flit vmbe de confirmation, [leten wort beramet dorch vnsen scryuer vnses dunckens, gyngen mit den schryfften to M. Pawel, dem de artikel jm dele behageden vthgenamen von der Jslandesschen reyse, de sulue scholde stande blyuen vmbe der Hamburger wyllen de nu groth gehoer p. 46. hedden by .k. w. vnde moste berouwen beth de heren radessendebaden der Stede to Lubeck vorgadderth etc. Vp den auent quam her Smyterlouwe vth Sweden to Copenhagen
Mercurij x Augustj fuit dies .S. Laurentij
10 Aug. Vp den morgen weren de heren radessendebaden jn der Lubesschen herberge to rade vnde her Smyterlouwe brachte jn sine warfe vth Sweden [504 aar1524] Namiddage weren se tho rade vpt sloth by ko. ma t: Jn dussen suluen dage quam hir enkede tydynge dat de carspel buren in Schonssyden an de grense Sweden to hope vorgadderende jn enem holte, nhemen myt sick enen schryuer, p. 47.vnde koszenn enen konynck, vnd jderem carspel vyff mans, weren xv mans, vnde bosloten idt also welkere mancket den xv mans gekaren worde den wolden se holden vor enen konynck vnde horsam syn so sick dat egede de anderen xiiij mans de auer bleuen scholden syn des konynges rathgeuers vnde drauanten, dem so gescheen. Etlyke vam adel kregen dyth to weten vnde leten den gekaren konynck mit twen drauanten grypen, vnde worden hir tho Copenhagen gebrocht vpt sloth vnde jn den tornne gesath, de anderen worden ock so voruolget vnde dyt schach vngeferlich viij dage vor der kronynge konynck p. 48.Fredericks. Do des heren konynck Fredericks kroninge gescheen, am dinxstaghe worden de bure so voergescreuen fencklick gesath etc.
11 Aug.Jouis xj Augustj mane
Rykesredere vnde de heren radessendebaden weren jn Hilligen Geiste to rade Na myddage worth flyt angelecht vmbe de confirmation
12 Aug.Veneris 12 Augustj
Worth mher flytes angekeret vmbe de confirmation me konde nichtes beschaffen
p. 49. 13 Aug.Sabbato 13 Augustj
Worth flyt angekeret vmbe de confirmation sede de here borgermeistere me scholde tho freden syn beth in de tokamenden woken
14 Aug.Dominica 14 Augustj
15 Aug.Lune quintadecima mensis Augustj fuit festum assumptionis diue virginis Marie
p. 50.Martis 16 mensis Augustj fuit dies .S. Rochj
16 Aug.Worth nichtes beschaffet wo wol doch flyt angekeret
17 Aug.Mercurij xvij Augustj
Ante meridiem recesserunt Hamburgenses versus Hamborch Tho enem slage gynck de here borgermeistere vpt sloth to rade [505 aar1524] De here borgermeistere sede wo .k. w. vnde syner gnaden redere gesecht dat de confirmation nicht eer konde gescheen eer p. 51. de konynge tho Norwegen gedan were denne als denne etc. Vp den auenth brochte wy des copmans priuilegia, de suluen jm dele worden dem heren burgermeistere ock de wylle breeff vorgelesen, hefft doch de here borgermeistere gesecht me scholde etlick berades dar jnne don beth. morgenn Huten krech ock des copmans sendebade Hermen Houeman boscheyt der schepe haluen de Tyle Gyseler genamen etc. Am sondage thokamende de here konynck vnnde rykesredere wolden dar jnn szeen p. 52.
Jouis 18 Augustj mane
18 Aug. Weren wy by dem heren borgermeistere ock by dem secretario Paulo wort vnse guddunckent vorgegeuen dat k. w. gelauet na der saluynge wolde confirmeren, were wol van noden de wyllebreff ene voranderinge krege jm tytell des koninges ock int ende dar ock mochte mede jnstan to straffende de auertreders des copmans priuilegia na dersuluen jnholde etc. beuol de here p. 53. borgermeistere .M. Pawel mit vns togande an dem heren canceller dem so gescheen vnde behagede den heren borger: de meyninge gantz wol De here canceller vp vorgeuent M. Pawels vnser jegenwordicheit den wyllebreeff gecorrigert szo me szeen mach vnnde vmmegeschreuen worden Thoer vespertydt krege wy den breff, k. w. to Dennemarken dem Copmanne to Bargen gegunth mit enem artikel de tegen p. 54. priuilegia frygheyde don schal me straffen jnholde dersuluen, so dem copmanne van syner gnaden vorfaren gnedigen gegeuen vnde gegunth, worth noch twe goltgulden gegeuen jn de cancellie
Frydages 19 Augustj
19 Aug. Seden wy Gerth Krudup vnde Erasmus Boddeker dem heren borgermeistere Thomas van Wyckeden dusent guder nacht vnde beuolen syne E. gode almechtich in luckselygere wolfart woltofarende des vns syne strengicheit ock gode beuol woltofarende vnde scheyden sust van em vnd dem secretario etc.
Eodem die
p. 55. Do de klocke to eynem slage was vp den suluen dach f#ore 19 Aug. wy noch beth to Koke. Godt geue mit suntheit jn luckselyger wolfart wol tofarende. Amen. [506 aar1524] 23 Aug.Martis 23 mensis Augustj am auende Bartholomej apostoli Dinxstedages vp den auent to souen quemen wy sendebaden des copmans alse Gerth Krudup vnde Erasmus Boddeker van Copenhagen van der dachfart tho Lubeck. Deo sit laus in euum. Amen
telos
De Kopenhagensche reces vp dat kunthor tho Bargen jn Norwegen betreffende vnde geholden anno domini etc. xxiiij.
Kong Henrik VIII af England erkjender Modtagelsen af Kong Christiern II.s Brev og har, efter at have hørt hans Kantslers ( Klaus Pederssøns) Fremstilling, givet Svar herpaa og lover at være ham en god Ven.
Efter beskad. Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 968). Brevform; Helark, Patent, udvendig forsegl. m. et stort, rundt Segl i rødt Vox.
Henricus Dei gracia Rex Anglie, et Francie, fidei defensor, ac Dominus Hibernie Serenissimo principi Domino Christierno eadem g[racia Rex Dacie, S]wecie, Noruegie, Sclauorum, Gothorumque Regi, Duci Sleswicensi, Holsacie etc. Comiti in Oldenburg e[t Delmenhorst fratri et Co]nsanguineo nostro Carissimo Salutem, fraterneque dilectionis incrementum, Accepimus vestre Serenitatis l[itteras] . . . . . omnes solent, tum propter egregiam, ipsius erga nos uoluntatem, tum etiam, quod pro . . . . . . . dicunt, gratissime nobis extiterunt, easque ubi perlegissemus, accurate intelleximus que [vestre Serenitatis] Cancellarius eius nomine nobis exposuit, ad singulaque responsum dedimus quod ab illo fid[elissime et] diligent[issime ex]positum iri neutiquam ambigimus, adnitemurque ut in vestre Serenitatis negocijs omn[ibus boni fratris] optimique amici officio minime desimus. Que felicis [507 aar1524] sime, ac diutissime valeat. Ex [Moro? ] apud Farnam Die xxviij. Augusti. M. D. xx iiij:
Vester bonus frater et consanguineus Henry R. Petrus Vannes:
Serenissimo atque Jllustrissimo principi Domino Christierno Dei gracia Dacie, Noruegie, Swecie, Sclauorum, Gothorumque Regi Duci Sleswicensi, Holsacie etc. Comiti in Oldenburgh etc. fratri, et consanguineo nostro Carissimo
litteras litteras
Kardinalen af York ( Thomas Wolsey) meddeler Kong Christiern II, at han i Forening med Kong Henrik VIII har læst hans Brev, og at denne ikke vil svigte ham som Ven og Broder, men beder ham undskylde, at han ikke kan skaffe ham det begjærede Skib, da han selv er indviklet i alvorlige Krige.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1270). Brevform; Helark m. Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet i rødt Vox. (Trykt i Allens Breve og Aktst. S. 289 f.).
Serenissime atque jllustrissime Rex, et Domine Domine mi colendissime post humillimam commendationem. Gratissimo animo jnuictissimus Dominus meus Rex, et ego vestre Serenitatis litteras perlegimus. ob id maxime quod eius incolumem ualetudinem nunciabant, admodumque hec Regia Maiestas indoluit, dicte vestræ serenitatis res non usque quaque aduersariorum perfidia, ex sentencia succedere, que ut in melius quandoque corrigantur, boni fratris, optimique amici officio neutiquam deerit, quemadmodum ex suo Cancellario vestra Serenitas uberius cognoscet, De naui autem, quam ipsa petierat, Serenissimus Dominus meus Rex, maxime dolet, quod propter grauissima bella, quibus undique nunc est implicitus, nequeat vestre Regie Maiestatis desyderio satisfacere, nauali etenim presidio ad res suas tuendas illi maxime est opus, eam idcirco uehementer rogat, ut hoc suum reponsum in bonam partem accipere uelit, qua profecto excusatione, minime uteretur, nisi rerum status, in quo impresentia uersatur, illud [508 aar1524] maxime exposceret, Et fælicissime ualeat. Serenitas vestra, cui me humillime commendo Londini. Die xxviij, Augusti. M. D. xxiiij.
E. V. Serenitatis Humillimus seruitor T. Car lis Ebor.
Serenissimo atque jllustrissimo Domino Regi Dacie etc. D. meo colendissimo
Concept til Kong Frederik I.s Stadfæstelsesbrev paa tidligere Privilegier for Hansestæderne og Hollænderne med Hensyn til deres Handel paa Norge og Island, medens de skulle afholde sig fra Handel paa Hetland og Færø.
Efter Orig.-Concept p. Papir i Bergerfarernes Arkiv i Lübecks Handelskammer. Halvark uden Forsegling. (Jfr. Willebrandts Hansische Chronick III p. 88 f. og Dipl. Norv. V No. 1042).
Forma confirmationis priuilegiorum mercatorum Bergensium
Wy Frederick von gots gnaden etc. bekennen vnde betugen openbar jn vnde myt crafft dusses breues dat wy vth sunderger gunst gnade vnde toneginge so wy vnde vnse ryke tho den ersamen borgermeisteren radtmannen borgeren copluden deneren vnde jnwoneren der Wendesschen stede alse Lubeke Hamborg etc. vnde vort allen anderen steden van der Dudesschen Hense hebben, ock vmme mergliker vnde mennigerleye denste vnde wyllen so se vnsen vorfaren vns vnde vnsem ryke gedan vnde noch don mogen myt fryem wolberadem mode ock na rade vnde vulborde vnser vnde vnses rikes Norwegen reder hyr naben. alse der erwerdigester erwerdigen [gestrengen hochgelerden gestrengen vnde erbaren heren heren N. ertzebisschuppe to Drontheym pawestliker hilliger legat. heren N. etc. vnde mer anderen vnses vorscr. rykes Norwegen rederen, den vpgenanten steden oren borgermeisteren radtmannen borgeren copluden deneren vnde jnwoneren alle vnde jslike ore priuilegia rechticheyde fryeheyde olt herkoment vnde gewonte so se sampt vnde besunderen van vnsen zeligen olderen vnde vorfaren koningen to Norwegen gehat gnedichliken gegeuen vorsegelt vnde vorbreuet Dat se der to orer vnde gemelten vnses rykes wolffart vnde nutticheyt na jnholde aller vnde isliker orer puncte vnde artikel van [509 aar1524] vns vnsen vnde vnser nakomelinge vogeden amptluden vnde tolneren hyr namals [gnedichlick vngehindert geneten vnde gebruken mogen vnde scholen, bestedyget vornyet beuestet ratificert vnde confirmert hebben. Bestedigen vornyen beuesten vnde confirmeren also jegenwordich jn vnde myt crafft dusses vnses breues. Willende dar neffen, vnde vth sunderger myldicheyt gemelten steden den oren vnde oren nakomelingen vor lenende dat se hen vorbath darsuluest to Bargen de Dudesschen ampte vnder des copmans rechticheyt hebben vnde dar to ore egen huse auer Strant belegen na older gewonte rowlich beholden scholen etc. Cum alijs et singulis articulis retentis. Ock scholen de [alle vorscr. stucke puncte vnde artikel [scholen den allen anderen priuilegien rechticheyden van vnssen vorfaren koningen to Norwegen den steden vorhen gegeuen vnuorfenglich syn dan desulue by vullenkoemer macht vnde werde blyuen [allet sunder argelist vnde geferde offt ock van vnsen vorfaren koningen to Norwegen off . . . . s [enige jemande enige priuilegia offt breue des erscr. steden [um?] oren priuilegien fryeheyden vnde rechticheyden to vorfange gegeuen dat de myt dusser vnser confirmation gedodet cassert vnde ene vnschedelich scholen syn allet sunder argelist vnde geferde. Gebeden darum allen vnsen vogeden amptluden vt in fine articulorum. De Dudeschen ampte etc. huse auerstrant etc. rowlich beholden. Ock schal de copman to Bergen darsuluest gnedichlich gehanthauet vnde myt neynen vmplichten offt volck vth tomaken belast edder ock sust in seiner rechte walt [van gestliken, offt wertliken nicht vorhindert werden. Wy wyllen ock de priuilegia wo vnse herre vader ko: Cristiern dem copmanne tegen der Hollander vnde ander butenhensessche vnwontlike segelatie vnde hanteringe jnt rike to Noruegen jnt iare . . . . gegeuen by gantzer vullenkomener macht vnde werde, geholden, vnde wes [dar den Hollenderen [offt van vnsen vorfaren ko. to Norwegen entegen gegeuen genslick cassert vnde vornichtet hebben so wy ock casseren etc. in crafft dusses breffes also dat gemelte hynfurder nicht anders dan vpt olde allene myt twen schepen to Bergen kamen vnde jn twen garden by stucken vnde summen vnde neyner cleynen wycht offt mate touorkopen by [vnser ko: gn. vnser vngnade vnde swerer straffe. [510 aar1524] Jtem der schippbrokigen vnde zedrifftigen guderhaluen willen wy den artikel in etwan ko. Cristiern priuilegien anno xiij dar vp gegeuen hijr myt vornyet vnde ratificert hebben. Wy willen ock de vorsegelinge dem copmanne vp de Islandesschen reyse jnt jar . . . . . gegeuen [vmme vth orsake dar jnne vnder bogeren angetogen ernstlick geholden [hebben vnde hijr myt ock ratificert [hebben vnde offt van vnsen vorfaren dar tegen enige ander [schre breue edder scriffte gegeuen van neyner werde geholden hebben [vnde scholen sick Dergeliken der eylande Hetlande vnde Verho [nicht tobesoken by verlust der priuilegia vnde fryheyt nicht tobesoken entholden vnde Bergen alse dat rechte market besoken by pene vnde straffe in dem [priuilegio dar vorgen. priuilegio begrepen. Wy willen [vnde beden ock dat des copmans schulde vor heren(?) broke [scholen gan [sunder arghelist edder exceptie vnde dem copmanne van sinen schulderen se syn Nordensch offte Dudesch syne schulde na gebor betalt scholen werden Dar by neyner list [exceptie edder exceptie [togebruken edder vorboth heyme(liken?) offt openbaren to gebruken. Jtem alse [sick denn itlike Dudeschen dem kopmanne [schuldich synde to Bergen ock in Dudesche lande schuldich synde, sick vaken van der Brugge by de Nordenschen geuen vnde nichtes [to betalen so willen vnde beden wy alle vnsen vogeden vnde anderen vndersaten geistlich vnde wertlick dat sick numment vndersta desuluen [jm rike tegen des copmans willen vptoholden dan [dersuluen myt rechte straffen vp sy[ne] [vp geborlige forderinge myt rechte straffe edder genslick vth dem rike wise [Ock [schal] de copenschup allen Nordenschen vnde Dudesshen fry syn so dat [anders] numment enige copenschup egen maken. Dar to schal sick vnse vog[ede] vnde ander entholden vth den schepen vp dem lede liggende wes tokopen dem gemeynen copmanne to uorfange . [Ock schal vnde mach de gemeyne copman in allen vnsen hauen fry kopen vnde ghedan wes eme van noden sunder vorletinge eyns yderen Dergeliken [dat sick [scholen de Hollan[de]r Schotten vnde ander vth den boten vnde norderfare schepen offt boden blyuen ore copenschop myt besemeren offt der geliken todryuen.
[511 aar1524] 
Dronning Elisabeth beretter Kong Christiern II om sine Forhandlinger med Statholderinden af Nederlandene, Fru Margrete, der kun venter paa M. Lambert (Anderssøns) franske Oversættelse af Kongens Forestilling for at kunne give Dronningen Svar, hvorfor denne først den følgende Dag kan komme til Kongen, der bedes at forblive i Veere; hun skal da meddele ham sin Fasters Ytringer om Luther og Hannarts Udtalelser om Kongens Sager.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3625). Brevform; Halvark med Spor af udv. Forsegling med rødt Vox. Egenhænd. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. S. 294 f.). (Jfr. Dipl. Norv. XV No. 248 og 249).
Myn ydmygelygh kerelygh helssen ether nade ayl tyd tyl foren screued med wor here ayler kereste here gyuer jegh ether nade til keyne ded jegh hauer taled med myn far søster och gyuet ether nade erynge tyl keyne da hauer hon soyrt megh ganske [wel wel po dy erynge so ad ner hon fanger ded screft som ether nade seynder hyne da uel hon gerne gøre aylt ded hyne er [mou muelycht ad gøre och hauer hon loued megh got soyr ayler kereste here mester Lambert hauer yke eynnu lade scryue ded po fransoys heylers haude jegh fot myn afskyed y aften och syger hayn ad ded blyuer uøere y afte [ded der fore kayn jegh yke kome før y morge och yke heyler scryue ether [nad nade noged soyr po dy erynge ayler kereste here hauer myn far søster [screu taled ganske yle tyl megh [om och hauer hon taled møged om Luter som jeg yder myere wel syge ether nade ner jegh komer tyl ether nade y morge och hauer jegh taled med Hanart jegh vel self syge ether nade [wad hurom ayl tyngeste er jegh beder ether nade ded ether nade vel blyue der y Fyre yntyl jegh komer tyl ether nade her med ether nade deyn ayl som mektegeste gud befalendes screued y Brysel v dag y Setembr
ether nades høstrue Elysabet
Vele myn farsøster yngensluynde haue ether nade for høfsmayn vel jegh self syge ether nade var fore vel jegh yder myere forhøre wad hon hauer y syne och syge ether nade ded
Au roy monsyneur et mary.
myn frwes nades breff til K M t
[512 aar1524] 
Paulus Petrus Kempe tilskriver Kong Christiern II et Trøstebrev med Forklaring over Velsignelsen ved at paalægges Herrens Kors og oversender ham en liden Bog, da han ikke, uagtet indtrængende Henvendelser til Lucas Maler (Cranach) og Martin Luther, har været istand til at opdrive det nye Testamente, som denne først antager vil kunne udkomme ved Pinsetider. Den gjennem Georg Spalatinus fremkomne Pengeforsendelse er ikke naaet uskadt frem, saa at noget deraf fattes.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No 979). Brevform; Helark, der formentlig har ligget i en Convolut, som nu mangler.
Christierno Illustrissimo Danorum Sueuorum etc. Regi adeoque suo secundum deum Mec#enati liberalissimo gratie et pacis in Christo plurimum P : P : K : D :
Locabant olim eruditissima ingenia Serenissime Rex haud in extrema felicitatis parte. si vel a preclaro viro aliquo contingebat salutari laudarj vel ad familiaria colloquia nonnunquam inuitari. quanto nos beatiores qui abs te Rege Sereniss: adeoque tamtam apud cordatos omnes eosdemque vere pios laudatissimo non modo talibus Regie Celsitudinis dotibus ornamur laudamur et fruimur verumetiam liberalissimis eisdemque vere regiis adiuuamur. litteris quasi renascimur et incumbimus, quam vsqueadeo regii candoris tui inexhaustam liberalitatem. non hesitamus non admiraturos omnes Partim quum nullum nobis persuademus fuisse seculum huberrimis Heracliti illius Ephesii lachrimarum riuulis hoc nostro incorruptissimo dignius. Quantule enim dulcissime pacis (bonorum omnium alumne) partes incontaminate relinquuntur Nusquam enim non impii quidam spiritus in pernitiem diuitum simulac pauperum. quasi Stigia quedam Erinnis celum Mare addamus etiam terram confundunt Partim quum hec pestilens Hidra cui nisi immundissima sua cognita saliua sapit nihil, haud contenta vsqueadeo pernitiosa omnium rerum inuersione nisi et in bonas litteras omnes earumque professores virulentissimum aculeum suum effunderet. Cui nisi diuina misericordia imprimis eatur obuiam de elegantioribus litteris adeoque artibus dicendi omnibus actum est Extimescimus enim alias futurum et breui quidem quod fede barbariej fediores presides intuntur. cultiores litteras perditum iri scilicet omnes quarum negligentiam adeoque interitum ruina sacrarum litterarum comitetur necessum est Qui enim doceat scribat aut predicat sine eloquentia, [513 aar1524] artibus dicendi adeoque li(n)guarum haud mediocri cognitione (sine qua sacra intelligantur nunquam) quantumuis alias pius ac sanctulus fuerit non videmus. immo impossi(bi)le esse eruditus harum ambigit nemo Sed hec impietatis ipsissima natura est in ipsam conscientiam nostram adeoque in animas solius dei iudicio obnoxias (qui solus ############# est) imperium vsurpare Cui morbo quouis demonio etiam meridiano pestilentiorj nullo alio medeamur pharmaco quam ardenti in deum pium patrem fiducia e cuius manibus nos nemo qantumuis ferox vel potens hostis abripiat De adolescente contuli moxmox lecto R. C. tue mandato cum Martino Luthero asseuerante vere hunc iuxta R. C. tue voluntatem presto futurum maxime Quantum ad pecuniam attinuerit quam mihi adeoque Nicolao dono misitasti haud .R. C. tuam fugiat me trignitaquattuor aureos et septem grossos tantum accepisse Non enim Tabellarius huc Wittenbergam aduenit sed Georgio Spalatino illustrissimi principis F(r)ederici concionatori ad me dedit perlaturo qui nunquam satis mihi nunctium illum depingere potuit Mirabaturque plurimum me vel minimum vnum ab omnibus accepisse atque estimat (quod verisimile etiam nos esse ducimus) sola diuina prouidentia nobis contra Tabellarij voluntatem perlatam Dolum in illis duobus aureis adeoque 5 grossis admissum ex cuius parte (deus norit) facile colligimus Erat enim sericeum illud filum adeoque aureum ferro diuisum atque scissum quod non potuit non doli aliquid pre se ferre Sed vtut est laus deo qui nobis summam tamen partem reseruauit E qua Nicolao [H: sex aureos (vt iusseras) dedimus Alterum tantum libellum ad .R C tuam impresentiarium damus nouum enim Testamentum nullis precibus. nullius intercessione. nullaque mercede comparare potuimus Sepe licet Lucam pictorem adeoque M. Lutherum [penes quos vendendi huius potestas erat importunis quasi modis sollicitauimus. quamprimum enim [ex prodierit curemus omni diligentia ad R. C: tuam missitarj Persuademus enim nobis (quemadmodum et Lutherus estimabat) vix intra ferias penthecostes proditurum Tua R C. intera se Erasmica tralatione non multum a Lutherana dissidenti oblectabit Postremo quantum ad commendationem attinuerit qua te piis pariter ac probis commendarj iussisti omnibus. admodum exiguum mihi persuadeo accessurum ad te presertim optimis quibuscumque iam olim commendatissimum Haud enim desunt neque [514 aar1524] defuturi vnquam qui optimum eumque pium patrem exorabunt tuas partes fortunaturum felicissime, facile enim nobis persuademus R C tue persuasissimum esse in cruce vsqueadeo gaudio leto animo. hilarique spiritu opus esse quemadmodum in felicitate timore Hec duo te probe edoctum esse facile colligit qui vero iudicio animum in tuam crucem induxerat vnquam, quam dei gratia quasi Achilles quidam inuictissimus tuleras laturus que et fortissime felices qui vsqueadeo manum dei expectant Qui crediderit non festinat ######### ) Tuarum igitur partium erit jnclitissime rex non modo mansuete manum dei ferre (Est enim si hanc bone voluntatis argumentum cognouerimus verum filiorum Mnemosinon) sed etiam nunquam non affectare scientes virtutem in infirmitate perfici Bonum enim mihi quia humiliasti me, quem enim diligit castigat Qui sine virga fuerit non potest non spurius esse. Haud nos lateat igitur crucem (omnium rerum preciosissimam) pium patrem filiis imponere. quo fidei sue reddantur certiores atque videat si dilexerint eum Nulla enim (mihi crede) sine cruce Christiani hominis vita esse potest Quid salubrius atque magis summis votis optandum atque id in quo Christus ad summam vsque ignominiam (inequali licet lance) precessit Nonne propterea dedit illi nomen quod est supra omne nomen Quid nos veremur contempnimus fugimus quum ad salutem via est alia nulla Omnes enim qui pie velint in Christo viuere persecutionem patientur oportet Conclusum est oportere despectos esse mundo qui gloriosi futuri sunt deo, Atque iis mundi delicias displicituras quibus arrideat spiritus Mundi enim voluptas quo fortior eo imbecillior spiritus Quid aliud in diuinarum litterarum oraculis cernere contingat quam fidem Charitatem moxmoxque crucem ea comita(n)tem Non potest enim crux non esse fidelibus certissima comes Nullum magis horrendum cecitatis argumentum quam perpetua felicitas Quemadmodum nullum maius eterne felicitatis Mnemosinon quam fidelium aduersitas hec sola via est que ducit in amenissimos #### campos Nihil est nobis aliam persuadeamus precesserat Christus sequantur sin necessum est Felices bis ter atque iterum quos ita clemens dei manus erudit Jste est thesaurus a presidibus mundi spretus a sapientibus explosus immo Iudeis scandalo gentibus ludibrio Magnum est scio in calamitate non deiici animo Sed hoc ipsum etiam cognoscere nonnulla pietatis pars [515 aar1524] est atque cum apostolis tum demum clamitare Adaugeas nobis fidem hoc si iterum seduloque in cruce fecerimus nunquam perpetuo diuinus defuturus est spiritus jn opportunitate presentaneus refocillator maxime precepitque in die tribulationis se inuocarj atque vel eam ob causam crucem imponit quo velimus nolimus contemptis omnis creature quamlibet preciose presidiis atque ad eum solum tamquam ad sanctam illam anchoram confugiamus Quis enim tum demum inuocauit dominum et non exaudiuit eum Tum erit vt omnis qui inuocauerit dominum saluus erit Reliqua Serenissime Rex Christiana eaque sedula meditacio R. C. tue suppeditabit que quorsum hec omnia quantumuis agrestia et exotica [sunt spectant facile pie iudicabit bonique consulet Dominus deus pater Dominj nostrj Jesu Christi conseruet R C tuam in ardenti fidutia. Sincera charitate adeoque voluntatis sue timore Datum Wittenberg. ex Dolio nostro plusquam Diogeneo Anno virginei partus sesqui millesimo vigesimoquarto sexto Calendas Octobres
Paulus Petrus K.
Lübecks Borgermestere og Raadmænd tilkjendegive Hertug Albrecht af Mecklenburg, at deres Udsendinge til Kong Frederik I af Danmark, der nu ere hjemkomne fra Kjøbenhavn, berette, at denne er villig til at underhandle og at sende nogle af sine Raader til et Møde, hvorved Brevskriverne som Venner af Freden tilbyde sin Hjælp.
Efter samtidig Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 993). Halvark uden Forsegling.
Copey
Dem durchleuchtigen Hochgebornen Fursten vnd Herrn Herrn Albrechten Hertogenn tho Mecklenborch Fursten tho Wenden Grauen tho Schwerin Rostock vnnd Stargarde der Land Herrn vnsem gnedigen Herrnn dinstl. Vnse willige denste sin juwen furstlicken gnaden stets voran bereyth durchluchtige hochgeborn Furste gnedige Herr alse wy denne jtzt von vnsen Radeszfrunden so jungest by ko e jrlucht to Denmarcken to Coppenhagen gewest jnn orer anheimekunfft verstendiget dat ore ko wirde vp den auesched so [516 aar1524] jungst hier bynnen vnser Stat genomen ore ko. w. gemøthe j. f. g. togeschreuen vnde dat ore k w tho gutlickem Handell geneget derhaluen ock etlycke von orer Maiestat Rethen vmme den to erwarende gedeputiret Wenn wy nun von j. f. g. vmme den anthofangen verstendiget wullen wy by densuluen alsze leffhebere desz fredesz vmme den thogewarten keinen arbeyt edder flyth sparnn welck wy jw f g denn wy anneme denste tho leystenn willens synnd. denstlicker meninghe nicht mochten bergen Schreuen vnder vnser Stat Secreth am auende Michaelis Archangelj Anno etc. xxiiij
Borgermaystere vnd Rathmanne der Stat Lubeck
Collationiert vnnd auscultiert gegen den Original bey mir, Kay r. Ma t. Secretarien Franciscus sss
Die von Lubeck geben Antworth dem verlassen abschied nach
Kong Christiern II.s Orator i Skotland, Alexander Kyngorne, forsikrer ham om sin Troskab og lover at være tilstede med en Hær, naar han vil vende tilbage til sine Riger, da Robert Barton og David Falconer have lovet ham Skibe; efter Hertug (Johan) af Albaniens Fordrivelse er Stemningen for Hertugen af Holsten ved det skotske Hof nu ganske forandret.
Efter samtid. Afskr. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 984). Helark uden Forsegling. (Trykt i Allens Breve og Aktst. S. 302-4).
Sequuntur articuli missi ad celsitudinem tuam ab Oratore tuo Alexandro
Primus Neque exilium, neque gladius, neque mors deterrebunt me, quominus perpetuo sim fidelissimus maiestati tue, in vtraque fortuna. Secundus Dux Albanie est extorris, jlli fauentes sunt expulsi a curia, tam Scoti quam Galli Tercius Litere misse prius ad ducem de Holstar reuocabuntur quarum exemplar et reuocationem vna cum Oratore faciam ad celsitudinem tuam mitti [517 aar1524] Quartus Serenitas tua faciat me certiorem quando in Regnum tuum redire decreuerit, et inueniet me priorem illic cum exercitu, quia Robertus Bertone et Dauid Falcone *sposponderunt mihi naues suas, necnon et priores stipendiarij vna cum alijs sese mihi obtulerunt Quintus Puto quod gratum habebo responsum ad articulos quos a tua maiastate huc detulj Sextus Jn nouissimis literis missis huc per ducem de Holstar petebatur a duce Albanie vt ego hic detinear quia dux de Holstar habet me jnimicum maxime inuisum Septimus Pro exilio erumnis et laboribus quos pro tua serenitate libenter pertulj remunerari cupio non per vllas pecunias aut opes sed tantum per vnas tue serenissim#e gratie litteras. Finis
Frater Florentius Guillermus orator predicatorum.
Kopia aff thee Artichle som doctor Alexander aff Skotland sender fran seg oc til K M t i Meckellen anno Mdxxiiij om Martini tijde
Mønsterskriveren Hans Gamper beretter Kong Christiern II om sin Reise til Wursterland for at hverve Landsknegte, der dog viste sig for den største Del allerede at have taget Tjeneste hos forskjellige geistlige og verdslige Fyrster, ligesom ogsaa ,Hertugen af Holsten nu har Hververe i Bremen. Hans Gamper vil dog fremdeles, som i de sidste 3 Aar, tjene Kongen, hvem han beretter en Del Rygter, der ere ham fortalte af (Rein-hold v.) Hederstorff.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 917). Brevform; Helark, der har ligget i Convolut.
Durchleuchtigister Kunig. Allergenedigister her. Alls jch jungst. von eur kunigklichen Mayestadt abgefertiget worden bin jch zu dem hauffen knnechten komen, So jn dem Wursterlanndt vnnd jn dem lanndt zu holgelegen (dvs. Hol gelegen?). vnnd het verhofft, der selbig hauffen solt jnn Namen vnnd von wegen Eur ku n M t anngenomen worden sein, des sich auch der ganntze helle hawffen, vertrost het, So hab jch auch warlichen der gleuchen, kain annder Mennsch nie annderst gemerckt vnd gehort, [518 aar1524] Sonnder das der ganntze helle hawffen willig wer gewessen Eur ku n M t auf ainen gulden drey Monnatlang zu swern, vnnd, zudiennen, Es ist aber dem gemainen man nie fur gehaltn, oder zuuersten geben worden, also haben sich die knnecht derhalben verloffen, Vnnd haben sich der hawffen geschmellert, bis auf funff Tawssenndt, starckh des habben Mein genediger herr, vonn Breme, zwelfhundert der Merrertayl von den oberlenndischen knnechten zu seiner furstlichn g. Behueff, anngenomen daryber Jorg. Stegethin vnd Hensle von Halberstat, hauptleut sein den anndern tayl hat der bischoff von Eytrich anngenomen, bey dem Selben oder bey Hertzog Heinrichen von Braaunschweygkh werden Jorge Stegethin Cunradt Pfenig vnd jch vnnss jn dinsten aufenthalten vnd vinden lassen etc. Jtem Hederstorffer Clement von der Wisch vnnd andere etlich Holsteinischen edlleut, sein jn etlichen jren bewerbungen von wegen der Reuther so zu Copennhagen gelegen alhier zu Brehm gewessen, des hat Hederstorffer vnnser etlich zu gaste gehabt. vnnd vnns zu [gaste gehabt . versten. geben wo der hauffen knnechte jn Eur ku n M t dinste wer gewessen vnd mit Reutern furgezogen, so wer das ganntze land, wider gewunen Vrsachen das sy die Selbigen zeit keine Reuter vnnd knnechte. jnn jren lannden gehabt habben, Auch hat der Hertzog. zu Holstein Selichs nie wellen glauben, das seliche knnechte verhanden gewest sein, bis das er aygne potschafft vnnd kuntschafft yber die Elffe nach den knnechten gehabt, vnd da sy vernomen haben, das der selbig hawffen, Nochmals jn eur ku n M t dinste anngenomen werden sol hat er auch nach Reuter vnnd knnechten betracht vnnd anngenomen, des der hertzog vnnd die stedt mer dann ain dunen, golts schaden gennomen haben, sollen. sich beclagt haben, vnnd dem Bischoff von Breme die, Schult geben etc. Jtem weyther hat vnns Hederstorffer verstenndiget, wie er ytzt zu mallen, jnn gresserm vnd merrerm Beuelich dan vor von seinem hern abgefertiget sey, Etlich bis jnn die xv hundert lanndtsknnechte, annzunemen der gleuchen so sein Jorg Hochmuet, Krombach Wolf Gennskragen, vnnd anndere mer auch jnn Beuelich, hierauss nach Linenburg vnd weyter verordnet hab aber nicht kunden, vernemen auss wass vrsachn Auf das hat Hederstorffer. von wegen seines hern, auch mit mir gehanndelt, vnd dinst angetragen, Wu jch Musterschreyber [519 aar1524] vnd jnn annderm mererm beuelich, Alls Bennedictus von Annaffelt vnnd anndere mer guet wissen haben, annemen vnnd sein wolle, das sol mir genuegsamlichen verbriefft, vnnd versigelt werden dardurch jch zw ainem grossen hern werdn mag, Selichs jch mit gueten worthen veranntwurt vnd doch mit nichten mercken wollen lassen, Er hat auch noch kain ander wissen von mir sonnder das jch mich genntzlichen jn seines hern diennste begeben werde Vnnd wie wol jch schimpflich vnnd schmechlichen genueg, lestermals auf mein menigfeltig erpieten, von eur ku n M t abgeuertiget. vnd jnn geltschult komen, alle mein armuet bis auf den petlsach zeruckh hab muessen lassen. So bin jch doch nie vnnd noch nit des willens. vnnd willens gewessen, wider eur ku n M t, zu diennen vnd der wegen meiner dinst halben auf Bischoff ellectus ansuechung frag vnnd vnnfueglich abweyssung, was jch von Clauss Hermling von gelt empfangen sol habben kuntschafft zu bringen, So hat doch eur ku n M t desselbigen gennedigs wissen, daz mir nie kain annder gelt zu handen zugestelt worden ist auss zugeben, Sonnder was die verordneten Blasy Kotzelitze vnd zollner von Rennspurg, beyhenndig gehabt vnnd aussgeben haben Des hat Clawss Hermling der selben Rechenschafft von mir eur ku n M#t alle Reygister jnn Finen yberanntwurt, vnnd mir des schryfftlich vnnd Muntlich kuntschafft geben altzeit bestenndig sein will, auch hat er mir gelobt selichs eur. ku n M t schrifftlichen, verschreyben vnnd das mir meiner treuen dinst halben derhalben ybel gelonnt wirdt, bin aber vnngezweyffelter hoffnung, eur ku n M t werde mich selicher Meiner treuen dinsthalben, auf eur ku. M t verschreybung, vnnd begern nun drey Jar lanng, jn keinem schaden stecken, oder komen, lassen etc. Weyther fueg jch eur ku n M t zuuernehmen das Hederstorffer sich beruembt, wie gelt, Bestelbrief vnnd Artickelbrieff, zu Copenhagen ligen auf acht tawsent fuessknnecht vnnd Reuther. ytzlichem ainen halben Monnat solt auf die hanndt zu geben jnn schein weyss alls ob man die selben, knnechte, zu vngehorsamkeyt wider die Sweden brauchen vnnd annemen welle aber sy sollen dem kunig von Schothen, zu komen wider den kunig von Enngellandt, Seliche, Bestelbrief hab er gesehen vnnd darauf etlich hauptleut vertrostet. Jtem weiter so haben vnnd sollen. sy jnn kuntschafft wis [520 aar1524] sen wass Ro e kay e M t eur kunigklich Mayestat fur vertrostung, zugeschryben haben auss Spanien, auf weliche zeit er Eur ku n M t, hilf vnd beystanndt, thuen welle, Des haben eur ku n M t, vier dunen golts noch auszstenndig die von eur ku n M t Schatzen, jn Spanien vnnd ander endt gefuert vnnd ausgegeben, worden sollen sein des lassen sich etliche junckhern horen, das sy schlechte Rath wern bey dem hertzog von Holstein wan sy nicht alle [jr haimlickeyt von eur ku n M t, durch jr kuntschafft, wissen solten, vnd haben also jber soliche bestimpte artigkln Rathschlag. gebraucht vnd jn jrem Rath befunden wo sach wer, das eur ku n M t sich durch hilf oder annder weg das lanndt wider einzunemen mit Macht komen wurden so wellen sy alle jr sachen auf ain freye schlacht setzen vnnd jr leben bey ainander zelassen nicht weychen, ausz der vrsachen wo sy sich schon jn gnnade, geben wolten, wer zu besorgen, das doch kainer mit dem leben daruon komen mocht darauf wellen sy jr datum gesetzt haben, vnd noch vill annder artickl mer, hab jch jn pester Mainung Eur ku n M t, fur Hederstorffer newe zeitung nicht wellen verhalten Beuilch mich eur ku n M t, als Meinem gennedigisten hern Datum zu Brehme am Mitwochn nach Marthine Anno dominj etc. jm xxiiij jar
Eur ku n M t Vnndertenigister diener Hanns Gampper
Hans Gamper
Hans Gamper beklager i et Brev til sin Svoger, den konglige Secretair Johan Weffring (eller Hans v. Bayreuth), at Kong Christiern II.s Krigstog ikke er kommet istand, da Leiligheden nu var god, medens han og hans Folk imidlertid forgjæves have ventet paa Tjeneste og derved lidt Skade. Han beder sig underrettet, om der nogensteds skulde være Brug for ham og tilbyder paa sin Side at anbefale Svogeren til anden Tjeneste, om han skulde ville forlate Kongens.
Efter Orig. p. Papir i norske Riksarkiv (Münch. Saml. No. 1414). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med grønt Vox.
Freuntlicher hertzen lieber Brueder Hannss Als jch, jungst von dir geschiden het jch vermeint. der zug auf kn. M t seiten solt seinen furganngkh haben gehabt darzue warlichen alle [521 aar1524] lanndtsknechte, guet willig gewest, vnd ist jnnen der ku r M t dinste nie vorgehalten oder anngebracht worden, vnd alls jch bericht worden durch Hederstorffer, wo die knnechte [die selben knnechte die zeit jn ku. M t dinste anngenomen vnd furgezogen weren so wer das lanndt sonder schwerdt schlag widerumben erobert, worden, wann die zeit kain Reuther oder fuessknechte jm lanndt zu Holstein weren des menichem. lanndtsknnecht. ein getreulich laidt ist die gern zwen Monnatlang vergebens dint wolten haben. alls Bennedictus von Annafelt vnd Siman Gansaw guet wissen habben. vnd jn selicher hoffnung vnnd vertrostung der frum Frantz Singer vnd Joachin Rapin dariber von den schentlichen Pauren auss dem Wursterlandt zu dot geschlagen werden den got gennedig sey vnd annder erliche Brueder mehr etc. lieber Brueder Hans jch vernym wie der zug jn Engelanndt oder durch den von Engellandt vnd Burgundischen. furgan werde. hab jch hiemit hern Jorgen von Mingkwitz verschryben mein jm pesten gegen hern Flores von *Nisselstain nicht zuuergessen Jst mein pit so du was vernymbst wellest jn ermanen vnd mein jm pesten auch gedennckhen dergleuchen will jch auch thun Weiter gib jch dir zuerkennen wo du ytzt zumallen, an dinsten manngel hetest oder von ku r M t. nicht weiter gepraucht wurdest, das jch dir durch kuntschafft des Canntzlers vnd seiner furstlichen gnaden des bischoffs vnd pfaltzgraffen ytzt zu entricht [secretarien wol ankomen mochtest jnn einer erlichen, besoldung jch versich mich aber du werdest kunigklicher wirde dinste nicht verwegern Sunst solstu guet Rath vinden schreyb mir vnd gedenckh mein jm pesten der gleuchen will jch auch thun gruess mir Hannsen schreiber vnd all guet gesellen Datum zu Deffetern am dinstag jnn weyhennachten feyrtagen Sand Johanns tag Anno dominj jm funffundzweintzigisten jar
Hanns Gamper
Jch kann gedencken das man mir nicht vil guets redt der schulden halbn die jch schuldig bin vnd mir alles was jch gehabt zu Ach auff offenlichn margkt vmbgeschlagen vnd verkaufft dar zw pringen mich meine treue dinst etc.
Dem Erbarn vnd furnehmen ku r M t zu Denmarckhen. Secretarien Johann Weffring jnn abwessen. Taubenhannsen. Beden Meinen liebn Bruedern. [522 aar1524] 
Kancelli-Notitser om Breve, der skulle udfærdiges, hvoriblandt flere til Norge saaledes til Hans Erikssøn (paa Baahus) om Penge til Besætningen paa Akershus, hvor Michel Blik samt Peder Hansson (Litle) m. fl. skulle ligge i Slotsloven, da Hr. Vincents Lunge har ment, at Hr. Gude Galde ikke vilde overtage den ,sin Broder (d. e. Hr. Oluf G. imod ; om Lensbrev for Peder Hanssøn og Tilladelse for Lydeke Mule at opsøge Vraget af det Skib, hvormed hans broder (Hans Mule) led Skibbrud m.m.
Efter Orig.-Opskrift i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 10 No. 15). Helark, sammenlagt efter Længden, hvoraf Halvdelen beskr. (Jfr. Allen, De tre nord. Rigers Hist. IV. (2) S. 256 og 563).
p. 1.Et breff til Hans Ericksen han antuorder Mickel Blick eller hans wisse bodt j m marc aff then landhelp til atlone thet folk met ther ligger pa Aggershusz oc at Hans Ericksen lader sit eget wisse budt folge Per Hansen til Aggerhusz, oc lade forfare all then leilighet ther vtj landet pa ferde, m H N oc riget er anrørendes oc straxs fli min H N eet wisse bodt tilbage igien hur altingest er fat vthen al forhalinge eller forsommels Et breff til Mickel Blick, at m H N befaler hanom Agerhusz slott oc leen [til atholde til H N handt oc samme slots logn haffue wii antuordet Per Hansen at han skal antuorde [ether tig oc tw skalt tage Per Hansen oc the andre met vtj samme slotsloff som nw skreffne oc sende Hans N slotlofuen oc ther [pa sende hafuer wii skreffuet Hans Ericksen til atsende tig j m marc til atlone folket met p. 2.fylgebreff til lenet oc [p breff pa lenet ad gratiam pa regenskap at Mickel Blick beholder hoss sig aff the karle som dwffuelig ere ramme H N beste met breff til radet vtj Norge huare for slotslogen nw antuordes Mickel Blick thii ath her *Vincentij skreff H N til at han ingenlunde trode thet her [Oluff [Gude Galle skulle wille annamme slots loffn [broderen til mode oc ther som thet skede tha fryctthede her Vincentz ther skulle bliffue et stort vplop ther i riget Ther for haffuer m H N nw ladet antuorde Mickel samme slotsloffn til H N anderleds berader sig ther om met Norges [523 aar1524] riges radt tha wil H N lade sig tilborlig vnderuise oc lade sig tilborlig finne epter Norges riges radt Per Hansen fylge b(re)ff til hans breff han skal hafue hans len friit pa nade Per F(i)nbo j [p beskermels breff til rette p. 3. j breff til Lutke Mwle han ma soge thet frag vp hans broder drognet aff dog huat krut oc skyt oc annet som M H N tilkommer pa kronens vegne kommer til stede j breff til thee karle ther ligger pa slottet at tacke thenom oc at thet er forscreffuet til Mickel huare han skal tage pendinge oc lone folket met j breff til bispen aff Selandt [at han skriffuer til alle kiopsteder Falster Lalandt oc Møen ath thii breffue the finge er icke anderleds ment ent(?) om thet sagefaldt vtj thii steder som m H N selff haffuer vnder hender breff til borgerley at the holde ingen vthen met gode heste oc harnske her Johan Oxe til borgemestere(?) i Rip at thii skicke hanom p. 4. rett aff Seffren Sander for pendinge han er hanom pligtug j bref til her Vincentium at for han frychtet her Gute skulle icke anname(?) etc. tha *Milkel(?) til radet etc. bether were hanom etc. oc om landhelp oc andre erinde etc. bref til bispen af Selandt om skriffuerens regenskap om Slangerup oc [om at thii breffue som wor forscreffuet til alle kiopsteder om sagefaldt ere icke ander leds ment en [kongens sag wii vele selff haffue koningens vtj alle thii steder vtj samme breffue benefnes dog vntagne thii kiøpsteder som prelater oc ridderskapet vnder thenom haffue med rette skat register Breff til Per Nilsen pa Skodborig [met om Skinckel Bar Cristiern Persen Her Henrick Nilsens breff Breff til myn(?) herres N mester Mogens dreng
Klaus Hermeling, der har modtaget Kong Christiern II.s Brev af Benedikt v. Ahlefeldt og forrettet det ham deri paalagte Hverv til Hans v. Halberstadt, forsikrer Kongen om sin Troskab og Lyst til at tjene ham ved Gjenerobringen af hans Riger, hvormed der dog ei bør ventes forlænge, da Forholdene for Tiden ere gunstige i Danmark paa Grund af Urolighederne i Skaane og Hr. Søren Norbys Foretagender, hvorhos de Leietropper, der nu med Lethed kunne erholdes, ellers ville tage anden Tjeneste.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1440). Brevform; Helark m. Spor af udv. Forsegl. m. Ringsignet i grønt Vox. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv S. 842-50).
Dorchluchtygheste grotmechtygheste Hochghebaren Forste alder gnedygheste konyngk myn vnderdenyghe wylghe berede denst sy juwen konychlyken werden alle tydt voren bereyt vnd bydde juwe konychlyke werde denstlyck weten dat yck juwer konychlyken gnade breue van Benedycktes van Aneuelde vnderdenyghen entfanghen vnd allen ynholt wol vorstan wyl my ock al myns gherynghen vormogens ghetruwe vnd flytych dar ghern na rychten vnd hebbe ock Hanse van Halberstadt so vele de schryfte on belanget juwer konychlyke werde beuele myt flyte an ghedraghen vnd juwe k l w beuynt nycht anders den dat he juwen k l w al synes vormogens ghetruwe vnd vast blyuende wart wolde men got dat ytsyck yn de weghe begheuen vnd so schycken mochte dat he vnd der vele vnd mer dar wes to don konden de juwen k l w ghern hulpen vnd noch ghetruwe vnd gut synt vnd de wyl yck juwen k l w hyr beuoren gheschrn. wen yck ytlyker dynghe ghewysse eruarynghe vnd kunschup cryghen mochte also denne wolde yck van stundt bodesschup by juwen k l w hebben vnd der ock vorynren so twyuel yck nycht juwe konychlyke gnade draghen en gnedych weten wo yck dat van anheue mynes denstes alle tydt ghern gut ghesen dat al den dynghen yn vorgangener tydt vorghekamende dat do lychtlyker den nu to donde ghewesen were dat nu leyder nycht batlyck juwe k l w dar ynne vorynren den de wyle yt nu got wylt beteren so verghekamen dat nycht wol wes gruntlykes entlyker guder vt [525 aar1525] dracht sunder keyserlyker magestadt vnd des rykes hulffe rat vnd van orent weghen dar yn to handelende ys twyuel yck nycht juwe k l w syn des yn vastem steden erbeyde vnd de wyle syck doch dat ghelucke vnder tyden wol ertoghet vnd wol vele guder weeghe dar to beret werden kan yck my nycht vor wunderen yn wat ghestalt by keyserlyker magestadt etc. by den hochwysen reden myt den dynghen so langhe ghesumet vnd vorgetogen wert dat juwer k l w der hoch beromden werden konyngkgynnen vnd juwen konychlyken werden kynderen to konyckryken, landen vnd luden nycht wedder gheholpen vnd to vorouerende ghebracht werden dat doch noch gans wol so dat keyserlyker magestadt wylle vnd ernst to donde were vnd wo wol yck yn den dynghen ychtes wes to grunden to gherynghe vnd to vnachtsem vynd [ock vyllychte den louen nycht hebbe den noch wen keyserlyke magestadt juwe konychlyke werde de hoch wysen Heren vnd radt des Huses to Bregongen de grunt vnd warheyt wusten myt wat wunderlyken bosen lysten vnd vnghegrunden bosen pratken der groten hoghen ere vnd macht keyserlyker magestadt entteghen ghetrachtet [vnd ghehandelt wart wes groter ere macht vnd hulpe keyserlyker magestadt dem gansen ryke yn den saken de nu vorhanden vnd noch beyegen mochten entstande vnd ankamende wen juwen konychlyken werden so myt ernste vnd macht wedder ghehulpen wurde wolde yck my noch gans vor hapen myt den dynghen scholde so langhe nycht ghesumet werden de wyle yt noch de tydt der gnade vnd dar men yn helpen konde wol were dem ytsunt noch alle de ghemenen vndersaten yn juwer k l w konychryken forstendumen vnd landen gans gut syn vnd nycht anders den vorlosynghe bydden vnd begheren wen se auer de lenge vorlaten vnd jo hoger beswert ys yt to bedenkende se so nycht blyuende werden wen ock de Ost lande vnd Nedderlande erer nottruft vnd nerynghe haluen ytlyke vorhandelynghe vnd kontrackt makeden wolde ock yn den dynghen groten mangel brynghen den doch ytsunt de ghemene welt to gyes vnd eghen nutz mer den to truwen ere vnd lonen leyder gheneget ys vnd so doch al de fruntlyken vorhandelynghe vnd vornemen so peuestlyke hyllychheyt keyserlyke magestadt konychlyke werde tzo Engelant vorghenomen, alle vorby ghegan vnd vorstelt syn vnd keyserlyke magestadt de gansen grundt des rechten vor syk hat wer doch [526 aar1525] lychtlyck de achte van dem ryke dar ober to gan laten vnd vorbot an alle vmmelyggende forsten Hern vnd steden dar nycht teghen to helpende vnd sust enen forsten dar to gheuellych yn stadt des keysers dar to vor ordent vnd den den gansen helen armen rot ruter vnd knechte de doch noch alle to den dynghen wol gheneget synt vnd so myt frouyden na juwer k l w konychryken vnd forstendumen fort ghetoghen so wurde dat myt godes hulpe balde yn vorouerynghe der lande vnd gude weghe kamende den yt doch nycht wol anders to ere vnd nutte juwer k l w vnd juwe k l w kynderen den vor den speten kan ghehandelt werden so dat ock wol vor ghesecht ys wen ock en knecht vft achte dusent de nu wol vorhanden vnd lychtlyker den vor antonemende weren vnd de myt ener vlate schepe hen yn de ryke gheset wurden de scholden vnghetwyuelt nu na ghelegenheyt yn Schone yn Selant yn Fune ock Jutlant myt todat der ghemene vele schaffen dar juwe k l w so yck my genslyck vorhape noch ernstlyck to ghedenken werden den wo keyserlyke magestat vnd juwe k l w dar noch schycklyken vnd ernstlyken Handel dachten yn vortonemende so scholde dat yn ghewysen ansleghen vnd guder Cunschup nycht feyglen vnd vnghetwyuelt to dem begherten ende kamen den wo myt den dynghen so langhe vorwylt dat keyserlyke magestadt gans vorleddeget wart so ys to befruchtende dat wylle my vnd velen guden ghesellen de des ghern gut deden vele to lanck werden den wen keyserlyke magestadt nu myt der ylle vnd sundergen yn den orden ernstlyke cryghe vfrychteden dat wurde de vyende besweren [sweken vnd de saken allenthaluen lycht maken den dar synt mer Fransosen also yn Franckryken wol hebben se den namen nycht alder gnedygheste konyngk de wyle my nu alle dysser vorhandelynghe vnd wo grote vnerlyke bosheyt vor rederyge vnd arghelyst so teghen juwe k l w der hochberomden werden konyngkgynnen der junghen Herschup allenthaluen ghehandelt ys wurden mer also anderen bewust bydde yck juwe k l w vnderdenyghen denstlyck dysse myne hoghen vormanynghe vnd langhen schryfte nycht anders den gnedyghen vp nemen wyllen den yck van grundt myns Herten negest dem Hemmel vf erden myn hogher bede vnd begher hebbe den den dach to leuende vnd dar to helpen mochte dat sodane homodyghe bosheyt wo my bewust myt der ere vnd daet mochte ghestraffet vnd ghe [527 aar1525] wraken werden des yck ock noch an got keyserlyker magestadt juwen k l w nynen twyuel draghe dar yck ock vast vp hapen blyuen vnd stan wyl de tydynghe ytz vt Denemarken my bewust so entholt syck Her Seueryn Norbyn noch erlich vf vnd de wynt heft om kortlyck ytlyke schepe van Lubyck vp Gotlant yn de haue ghebracht de heft he vor gut prys ghern to syck ghenomen vnd ys clegelyck dat he nyne hulpe vnd trost cryghen schal den he en grot ramor yn der Ost see holden konde yn Schonen synt se noch gans gut to juwen k l w der haluen hebben se ock nynen schat gheuen wyllen so syn ytsunt de Holsten de Juten vt Seelant ruter vnd knechte vnd wene se vp brynghen kunnen dar hen yn Schone ghetoghen so dat Holsten Juytlant vnd Selant ytsunt der lude gans blot stadt dat yck juwen k l w de got dem almechtyghen samp der hochghedachten konyngkgynnen vnd der junghen Herschup yn lanckwerygem gheluckselygem reygmente vnd ghesuntheyt alle tydt beuelen syn myt denstlyker beuelynghe to erkennende gheue g. myt hast am daghe sante Valentyne etc. anno xxv
alle tydt juwer k l w vnderdenyge wylge dener Clawes Hermelynck
Ock alder gnedygheste konyngk de tydynghe van dem Hoep der landes knechte so dyssen wynter yn Gronynger landt ghelegen heft juwe konychlyck werde tom dele wol en gnedych weten den se synt nu kortlyck vor dem stychte to Munster vnd ostwert to tende wyllens ghewesen so heft se de byscop van Munster dorch den ort landes nycht dorch ten laten wyllen so ys hyr mangerleyge saghe weme se mede vft enteghen ten wolden ghewesen erstlyck was enseggent dat se de Hartyghe van Sassen tor Lawenborch yn dat stychte to Bremen wedder voren wolde nu secht men se ten na der Herschup van Rauensbergen vnd syn ytlyke ytlyck reysych tuch by syck tokamende vormoden vnd wyllen den dem byscop van Mynden yn syn lant ten nu laten juwer k l w wedderwerdyghen ock dach vnd nacht dorch vnd wedder dorch ryden vnd jagen vnd latet se ock waren nu hebbe se to Lubyck vnd to *Hanborch alle scheppe wente vp pynxten numment aftosegelende gherustert se hebben ock sampt des rykes rat to Denemarken [528 aar1525]  vornement ghehat enen Hop knnechte antonemende vnd to schepe ynt erste Her Seueryn Norbyn dar mede to dwynghende dar na dorch de se dem konynge van Engelant entteghen schycken wolden wes des nu noch yn dem grunde ys kan yck nycht egentlyck weten den gnedygheste konyngk hyr ys van ytlyken heren vnd junckheren en toch anghestelt vnd vorhanden dat dryddehalf dusent perde vp dat erste yn der vasten by enander kamen scholdende men ment ock hemelyck dar schullen de Hop knechte noch by komen vnd so dat vorsyck gynghe wart yt syck vp de naheyt na Meydeborch begheuen wen nu juwe k l w myt dem koruorsten dem marckgrauen to Brandenborch yn dem vortruwende stunde konde syne k f l g den dar wol vele gudes to don wen ruter vnd knecht so by en ander quemen se wyder yn juwer k l w besten to ghebruken de vft Hertyghe Hynryck van Brunswyck des doch ruter vnd knechte vor allen anderen densten begherych synt Hertyghe Erychk van Brunswyck wert dyssen vastelauent by dem marckgrauen to dem Barlyne synde Hertyghe Hynryck ys ytsunt mede vp dem Pomerschen haue
DEm dorchluchtyghesten grotmechtyghesten Hochghebaren Forsten vnd Heren Heren Crysteren to Denemarken Sweden vnd Norweghen der Wende vnd Gotten konyngk Hartyghe to Sleswyck Holsten Stormeren vnd Detmerschen graue to Oldenborch vnd Delmenhorst etc. myneme gnedygheesten Heren denstlyck gheschrn.
Klein van Haitlem, øverste Høvedsmand over en ledig Hob Knegte i Stift Utrecht, sender Høvedsmanden Jakob v. Essen til Kong Christiern II med Fuldmagt til Underhandling (om Hverving), som om Brevskriveren selv var tilstede.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1428). Brevform; lidet Halvark m. Spor af udv. Forsegl. m. grønt Vox.
Dem Durchluchtigem Hogebarem vermoegendem kristlicker koenynch und hernn etc. Krystaern vnssernn gnedigen liuen koenynch und hernn etc. Jck gheue juwer k r M at gnedentlicken [529 aar1525] teckennen al so ick all nu myt enem hopen van kneckten opter garden ligge inden neder sticht van Vtricht inde all noch ghenen hernnn yet inde(?) hebben Schicke jck dair omme van wegen des ganssen helen hopen dessen tegewairdichgen Jacop van Essen *hopen by juwer k r M at omme myt juwer k r M at to handelen js dair omme mynne guetlicke bidde und begheer juwer k r M at dessen vurg. Jacop van Essen hopman geloeffen und geloeffen willen gheuen jn aller stalten offt ick selffs in personen by juwer k r M at weer Datum jndem Neder Sticht van Vtricht op Saterdach post Valentini Anno etc. xxv o
Klein van Haitlem Ouerster Hopman
Dem Durchluchtigem Hogebaren vermoegenden koenynchk inde Hernn Krystaern koenynk tzu Denmarcken Sweden inde Noerwegen Stormer der Ditmerssen Harthooge tzu Holsten inde Sleeswick gra[uen tzu] Oldenborch inde Doelmerhorst [etc. my]nem gnedigen liuen konynch [inde Hernn]
Klaus Hermeling, der ikke kan tilskrive Kong Christiern II om alt, hvad der tildrager sig, har anmodet Hans v. Halberstadt og Benedikt v. Ahlefeldt, der ogsaa medfører Breve, at foredrage for Kongen, hvad der tiltrænges, hvorhos han advarer mod at vente med at foretage alvorlige Skridt, da dette kun vil være til Modpartens Nytte.
Efter Orig p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1443). Brevform; Halvark m. Spor af udvendig Forsegling m. grønt Vox.
Dorchluchtygheste grotmechtygheste hochghebaren konyngk alder gnedygheste here myt myneme wylghen bereden denste bydde yck juwe konychlyke werde denstlyck weten dat syck sunderghe marcklyke handelunghe vnd bewechlyke orsake begheuen der me ock nu nagheleghenheyt juwen k l w alle nycht wol schryuen kan der haluen heft syck Hans van Halberstadt juwer k l w ghetruwe dener erheuen vnd myt Benedycktes van Aneuelde juwen k l w tom besten vnd an juwe konychlyke werde ghereyset so hebbe yck one samptlyck ytlyke werue vnd berycht an juwe konychlyke werde todraghende beuelen dar juwe k l w [530 aar1525] al vse ghetruwen wolmenynghe wal gnedyghen vtuormarkende werden wyl my noch genslyck vorhapen juwe k l w wyllen syck nu naghelegenheyt der saken dar so ynschycken to raden vnd daden dat myt den dynghen nycht lenck ghesumet vnd vortoghen werde den en dach yn juwer k l w saken vorwylt ys dem jeghendele en gans jar fryst vnd batlyck vnd jo lenck jo groteren affal vnd schaden juwen k l w vnd jo mer anhenges vnd starkynghe yn orer bosheyt dem jeghendele vnd wo wol yck hyr beuoren yn ytlyken anderen breuen de ock Benedycktes by syck heft vele artykel vnd vormanynghe gheschrieuen so kan yck doch vt sunderghen bewaghe myn anrogent nycht laten vnd wer doch myns bedenckenes weghe to vyndende vft syck jenyghe saken tusken keyserlyke magestadt juwen konychlyken werden den Nedderlanden vnd Ostlanden entholden mochten dar juwe k l w vmme vorhyndert vnd vpgheholden wurden dat yt allenthaluen [by ghelecht yn batlyken vnd formlyken dynghen by gelecht vnd vorvatet wurde so dat keyserlyke magestadt vnd de lande vnd stede doch hulpen de wyle de rechte tydt were den men wart dat noch vorsyck vynden wat keys. mag t vt dyssen vortochlyken handelen noch beyegen mochte dat doch klegelyck ys dat yt nycht anders bedacht vnd(?) anghesen wart alder gnedygheste konyngk yck dor nycht hogher vormanen den wo syck vt allem berychte vnd sust by keyserlyker magestadt juwen konychlyken werden dem huse to Bregongen dat jenych handel so begheuen wurde dat men ernstlyken vortganden handel vnd dynghe wolde vornemen wor men my den ynne vnd to toge brukende wuste schal [men my [yn juwen k l w saken alle tydt ghetruwe vnd wyllych vynden myt gades hulpe deme yck juwe k l w sampt der hochghedachten werden konyngkgynnen juwer konyncklyke werde leueste ghemal vnd de junghen Herschup yn lanckweryghem gheluckselyghem reygmente vnd ghesuntheyt alle tydt denstlyck beuele g. myt hast des donredaghes na sunte Peter [tom stole vor hoghinghe etc. anno xxv
alle tydt juwer k l w vnderdenyghe wylge dener Clawes Hermelynck
Dem dorchluchtyghesten grotmechtyghesten Hochghebaren forsten vnd Hern Heren Crysteren to Denemarken [531 aar1525] Sweden Norweghen der Wende vnd Gotten konyngk Hartyghe to Sleswyck Holsten Stormeren vnd der Detmerschen graue to Oldenborch vnd Delmenhorst etc. mynem gnedyghesten Heren denstlyck gheschreuen.
Klaus Hermeling tilskriver Kong Christiern II angaaende de Udsigter, der ere til at erholde Leietropper ved Hjælp af Hertugerne Erik og Henrik af Braunschweig, hvortil navnlig Kongens Søster, Kurfyrstinden af Brandenburg, vistnok vil bidrage, hvad hun formaar. Benedikt v. Ahlefeldt og Hans v. Halberstadt have nylig forladt ham, og Jørgen Stegetin vil nu drage til Kongen og bringe mundtlig Besked fra Brevskriveren.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1441). Brevform; Halvark med Spor af udv. Forsegling m. grønt Vox.
Dorchluchtygheste grotmechtygheste Hochgebaren konyngk alder gnedygheste Here myn vnderdenyghe wylghe berede denst sy juwen konychlyken werden alle tydt vornn bereyt gnedygheste konyngk yck bydde juwe k l w denstlyck weten dat my hartyghe Eryck van Brunswyck nu vor vastelauende tor Nygenstadt by syne f g to kamende vorschreuen vnd der knechte haluen do de vor dem stychte to Munster leghen ytlyke vnder redynghe vnd handel hadde de wyle nu syne f g so gheschycket vnd wyllens na dem Barlyne tom vastelauende vnd vyllychte dat do noch heymych [was to syner f g forstlyken bylegher to tende gheneghet was hebbe yck syne forstlyken gnaden juwer k l w saken tom besten nu der vorwantnysse gar hoghe vormant [vnd hebbe syne f g vnd hebbe syne f g vp gans fruntlyken to ghenegeden vnd wylghen antwerden befunden syne f g wylle juwen k l w noch enen denst don helpen de juwen k l w vnd juwer konychlyken werden kynderen to gude komen schulle so ver syner f g macht vnd vormoghenheyt went do yck nu so vele ermarket vnd vorstan hebbe yck ock an de dorchluchtyghen vnd hochghebaren korforsttyn vnd marckgrauynnen to Brandenborch juwer k l w leuen swester gheschreuen vnd vormant de ock vnghetwyuelt oren hoghen flyt der sake haluen an hertyghen Erych leggende wart yck weyt och dat Hartyghe Hynryck [532 aar1525] to Brunswyck etc. to den saken noch vast vnd gut ys vnd syne f g wart ock kortlyck so yck my vorse bodesschup by juwen k l w hebben yck werde ock ynt erste yn der vasten by synen forstlyken gnaden synde so dat yck vp allen orten so vele my jummer mogelyck de weghe tom besten bereden wyl my [ock noch to got dem almechtyghen vnd juwen k l w vorhapen juwe k l w wyllen syck nagheleghenheyt dar yn schycken vnd myt dem ersten de wyle dat lude vorhanden vnd to bekamende syn to ener bestendyghen tydt vnd enem erlyken toghe na aller nottruft vorsorghet ghedenken dar men ock juwer k l w allent haluen vnd ens vor al mede helpen [moghe kunne vnd moghe gnedygheste konyngk synt der tydt dat Benedycktes van Anneuelde vnd Hans Halberstadt van my schededen synt my ytlyke dynghe dar an gheleghen beyegent vnd vorghekamen de yck ock jeghenwardyghen dem Erbaren Jurgen Stechhentyn vp truwe vnd louen berycht vnd an juwe k l w to dragende beuelen hebbe bydde denstlyck vnd twyuel nycht juwe k l w wyllen ome gnedych ghehor vnd louen gheuen wente he yt ock allenthaluen ghern gut seghe dat yck juwen konychlyken werden de got dem almechtyghen yn gheluckselygem reygmente vnd ghesuntheyt alle tydt beuelen syn alle denstlyck to erkenende gheue g. myt hast am sondage yn dem groten vastelauende etc. anno xxv
Alle tydt juwer k l w vnderdenyghe wylghe dener Clawes *Helnelynck
DEm dorchluchtyghesten grotmechtyghesten Hochgebaren forsten vnd Heren Heren Crysteren to Denemarken Sweden vnd Norweghen der Wende vnd Gotten konynck Hertyghe to Sleswyck Holsten Stormeren vnd de[r D]etmarschen graue to Olden[borch vn]d Delmenhorst etc. [mynem gnedyghesten] Hern denstlyck g.
Breff aff Klaues Hermelijn Mdxxv
55
[533 aar1525] 
Klaus Hermeling, der mente, at Benedikt v. Ahlefeldt, som hos ham har erholdt Reisepenge, strax havde begivet sig tilbage til Kongen med Brev og Besked, har nu erfaret, at han er med Skram i Stift Münster, hvorfor han har ladet Brevet hente hos ham og sender det nu til Kongen med fornyede Forslag til Hverving af Tropper, hvormed han kan gjenerobre sine Riger og Lande.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1442). Brevform; Halvark m. Spor af udvendig Forsegling m. grønt Vox.
Dorchluchtygheste grotmechtygheste Hochghebaren konynck alder gnedygheste Here myt mynem vnderdenyghen wylghen bereden denste bydde jck juwe konychlyke werde denstlyck weten dat yck juwer konychlyke werde breue nu jungest van Benedycktes van Aneuelde vnderdenych entfanghen vnd allen ynholt wol vorstan vnd my so vele jummer moghelyck flytych dar na gherychtet hebbe nu hadde my juwe k l w yn ener ynghelechten sedelen beualen Benedycktes vp syn ansynnent myt enem perde vft anderer nottruft to vorderende gnedygheste konynck so hebbe yck one na vtrychtende syner beuele so he ghesecht myt x golt gulden tor terynghe wedder an juwe k l w to reysende vorsorget vnd [ock ytlyke breue vnd ock muntlyke beuele an juwe k l w to draghende beuelen nu ys he myt Hanse van Halberstadt yn mynem bywesende to Bremen afghereyset vnd yck hebbe nycht anders gheweten den dat he wedder by juwe k l w ghewesen vnd de breue to rechte an juw k l w ghekamen weren so beuynde yck [dat he nu dat he yn dem stychte to Munster wedde ghekert do Schramme by om ghekamen vnd myne breue dar ock lygghen laten des yck my hoghe beswert de wyle yck yn juwer k l w schryften befunden dat yck slunyghe antwerde wedder don scholde [etc. so hebbe yck de suluen breue wedder halen laten vnd schycke se jeghenwardyghen by Jurgen Stechhentyne juwer k l w to bydde denstlyck juwe k l w myn langhe schryvent vnd vormanent nycht anders den gnedyghen vnd ynt beste vormarken vnd annemen wyllen aldergnedygheste konyngk Jurgen Stechhentyn wart juwer k l w veler dynghe muntlyke berycht vnd vorynrynghe donde der yck vp dytmal der vedderen nycht vortruwen dar den noch were myne hogheste bede vnd gude menynghe dar dat juwe k l w jummer mer vorhandelen vnd to wege brynghen konde dat den juwe k [534 aar1525] l w den hupen knechte so nu vor handen jo nycht van ander vft yn ander denste kamen laten den yn juwer k l w denste ghe bracht vnd to water vft to lande wo nuttest mede fort ghe varen wurde vnd wo to lande wes vorgenomen scholde werden so wer Hartyghe Hynryck to Brunswyck gans nutte dar to den wen he van keyserlyker mat. juwen k l w vft huse to Bregongen myt enem gherynghen tal ruteren konde bewylget werden vnd de hap knechte ock wyllych weren so wolde yck myt ytlyken junckheren myt guder vndersettynghe vnd ansleghen wol balde rat vynden vmme enen mechtyghen hupen reysyges tughes dar ock by to bryngende dar wy vnghetwyuelt myt godes hulpe juwer k l w konychryke forstendumen lande vnd *vnd lude yn korter tydt mede wedde erlanghe vnd eroueren wolden vnd wo juwe konychlyke werde by frauwen Margareten etc. vnd by den Heren des huses to Bregongen rat vnd Hulpe erlanghen vnd beuynden mochte vnd dat men to lande wes vornemen wolde wen den Hochgedachte frouwe Margareta etc. vnd juwe konychlyke werde yn heyme Hertyghen Hynryck by syck vorschreuen vnd my dat ock hemelyck vor wytlyket truwede yck [yck myt gades Hulpe Hartyge Hynryck gar balde vnd heymycht by juwe k l w vnd ynt Hof to bryngende vnd den ock wol gar ylych rat vnd anslege vp korte tydt vorhandelen vnd stellen de myt gades Hulpe den begerten ende wol erlanghen scholde de wyle ock nu Hartyghe Erych to den saken wol gheneghet vnd gut ys dat yck juwen k l w de got dem almechtyghen yn lanckweryghen gheluckselyghen reygmente vnd ghesuntheyt alle tydt beuelen syn denstlyck to erkennende gheue g. myt hast des dynxtedaghes na ynuocauyt etc. anno xxv
alle tydt juwer k l w vnder denyghe wylghe dener Clawes Hermelynck
DEm dorchluchtyghesten grotmechtyghesten Hoghghebaren forsten vnd Heren Hern Crysteren to Denemarken Sweden vnd Norweghen der Wende vnd Gotten konyngk Hartyghe to Sleswyck Holsten Stormeren vnd der Detmarschen graue to Oldenborch vnd Delmenhorst etc. mynem gnedyghesten Hern denstlyck geschr.
Mdxxv - breff aff Klaues Hermelijn
[535 aar1525] 
Ock ghen(e)dygheste konyngk ys vp den mydweken na ynuocauyt tusken Her Hynryck Gouyden den ruteren so to Copenhagen myt om gheleghen vnd den Holsten en dach vorramet dar se den vp ytlyke vorschryuynghe so to Coppenhaghen ghemaket vnd orer betalynghe haluen handelende werden wat dar nu yn afscheyt ghemaket kan yck juwen k l w noch nycht vor wytlyken den yck wyl allen mogelyken flyt vor wenden dat alle dynck juwen konychlyken werden noch vor vnd nu naghelegenheyt juwen k l w so vele mogelyck yn den saken noch tom besten kamen moghe vnd weyt wol dat juwen k l w vele saken allenthaluen wol bewust syn vnd mot syck doch na ghestalt der saken schycken yt ys en olt spreke wort dat plecht ghemenlyck ynt lyecht to kamende wat yn den sne ghehut ys etc. dat dysse sedel na lesende vorbrandt werde
Hertug Frantz v. Braunschweig, Administrator i Stift Minden, meddeler Dronning Elisabeth, at han nylig har forhandlet med sin Broder Hertug Henrik den yngre, der ikke længer ser nogen Udvei til at bevare Dronningens pantsatte Klenodier; Hertug Frantz beklager sig over den Unaade, Kongen (Chr. II) har vist ham, og som han mener, han ikke har fortjent.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1543). Brevform, Patent, udvendig forseglet m. stort, rundt Segl i rødt Vox. (Jfr. Dipl. Norv. XIV No. 491).
Mein freuntlich Diensth. Vnnd wes Jch. *allzceigt meher liebs vnnd Gutts vormagh. zuuorn. Allerdurchleuchtigester Gr#osszmechtigester. Hochgeporner. furstynn. Gnedigester frauw, Jch weill .E. k. w. nicht bergenn. das Jch. jtzs vnlangs vorschennen. met meynem freuntlichen lieben Bruder. Herzcogen Heynrichen dem Jungern etc. von wegen .E. k. w. kleynoden. vnderredungen gehabtt. Des Sein lieb. die antwortth. gethaen. Sein liebe wissen. jtzunt. die selbigesten kleynoeth. nicht lenger. auffzuhaltennd e. noch jennich middell. furder dar jnn. zufindenn. dar den E. k. w. mit dem pesten. woll wirden zugedenchen, Vnnd. heth mich. weynigh vorsiehen. das mein allergnedigester herre. der kunningk. etc. mich. am jungesten so vngnedig abgefertiget, weill mich. dennoch. vorhoffen, Sein [vnd E . k. w. werden mich noch gnedigen. bedengchen. Nachdem Jch der selbigesten seynner k. w. nue kein vntreuw. beweiset. wiewoll Jch sollichs. der [536 aar1525] geduldt. beuehell. wusth Jch aber .E. k. w. wo meth meyns vormugens. dienst vnnd weillenn zubeweisenn, des bein Jch, von Hertzen gefleisszen. Muchtes auch. hoch vnd viehellgnanter .E. k. w, als meyner gnedigesten frauwen. die gott langh zceit fristen vnd gesunt sparen mussz. also freuntlicher wollmeynunge. nicht vorhaltenn. Datum Peterszhagen am Methwochen nach Oculj Anno etc. xxv to,
Franciscus von gotts gnaden Administrator des Stiffts Minden Herzcog zw Braunsweig vnd Leunenburgk etc.
DEr allerdurchleuchtigestenn Groeszmechtigesten hochgeporenn, konningjnnenn, frauwen N, geporenn ausz. Hispanien, konningjnnenn. zw. Dennemargken. Sweden vnd Norwegen etc. meyner allergnedigesten frauwen vnnd konnningkjnnen.
Franciscus biscop zu Mynden - 1525
Hans Michelssøns Notits om en Pengeforsendelse fra Jørgen Fickendorp til et nürnbergsk Bud.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1520). Seddel uden Segl. Hans Michelssøns Haandskrift.
Jtem her vti for xj gilden sølff grosser minus iij grosser och xxj for j gilden, aff Jørgen Fickendorp som thet Nørrenbersske bud fick viij die maij Mdxxv
Johan Hannart erkjender Modtagelsen af et Brev fra Kong Christiern II tilligemed et vedlagt Brev fra Kurfyrst Frederik af Sachsen, hvorpaa Kongen har begjæret, at Hannart vilde svare. Denne sender Udkast til et Svar, som Kongen bør sende ved sit eget Bud. Han reiser om nogle Dage til Seeland og tilbyder sig, om ønskes, at forhandle videre med Keiseren.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1429). Brevform; Halvark, udvendig forseglet m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox.
Durchleuchtigister, Groszmechtiger khunig. gnedigister herr. Mein vnndertenigist willig diennst. sein Ewren khuniglichen wir [537 aar1525] den alzeit zuuor, Gnedigister herr, jch hab Ewer khuniglich wirden schreiben mir bej gegenwurtigem jrem dienner gethan. sambt dem brief. so sy mir daneben von meinem gnedigisten herren hertzog Fridrichen von Sachssen Churfursten etc. zugesanndt haben. emphanngen. vnnd dieweil E. khu. wirde. in solhem jrem s(c)hreiben melden. wo jch seinen Churf. g. widerumb anntwort darauf s(c)hreiben wollen. so soll jch dieselben. denselben E khu. wirden zusennden. dann Sy jnnerhalb ainen tag oder zwen ainen Poten zu solhen seinen Churf. (g.) sennden werden etc. Darauff hab jch gleich dise hiebeiligennde Anntwort seinen Churf. g. geschriben. E khu wirde vndertenigist bittenndt, Sy wolle jme die bej berue(r)tenn jrem Poten also zuschickhen, Jch versich mich jnnerhalb acht oder zehen tagen aufs lenngst. von hie auffzusein, vnnd in Seelanndt zutziehen, So mir Ewr khu wirde. weiter bej kay M. von jren wegen [etwas zehanndeln befelhen wollen. mugen Sy dasselbig thun, So will jchs mit vndertenigsten vleis bej jre M. gern hanndeln, vnd thue mich hiemit denselben E. khu. w. ganntz vnndertenigist befelhen, Datum zu Prussel am xvj tag May Anno etc. im xxv ten
E ko. wir. vntertenigster diener Jo Hannarth
Dem durchleuchtigisten. vnnd Groszmechtigisten. Fursten. vnnd herrn. herren Cristiern. khunig zu Denmarckh. Schweden. vnnd Nor[we]gen etc. meinem gnedigisten Herren,
Hanart 1525
Kong Frederik I (ved Kantsleren M. Matthias Hvorf) udsteder Landsvistbrev for Salmund (Thorgerssøn), der begik uoverlagt Drab paa Thore Thorsteinssøn, mod Betaling af 6 fulde Thegn og Fredkjøb, samt Drabsbøder til Arvingerne. De fire Atvistemænd til Drabet have ikke erholdt Kongsdag eller Landvist.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (indkom. 1894). Levning af Seglet, der forbinder Brevet med No. 154 i Dipl. Norv. XV, vedhænger og viser Erik af Pommerns Billede.
Vii Frederick med guds nade Danmarcks Wendis oc Gottis konningh wtuald konning tiil Norge Hertug i Slesswig Holsten [538 aar1525] Stormaren oc Ditmersken Greffwe i Oldenborg oc Delmenhorst Sender allum manum them som thette breff sæa eder høria Q. g. oc sina wer villiom atther witter at weer haffuwm i heder wider gud sackar gode manne bønestaderr oc effter thæ proffue som her følger giiffwet Salmwnd som Tore Torsteinssenn wortt at skade wforsøno landzwist oc skal han effter siit rette werck lwcka oss ii fwlle tegenn oc ii fwllæ fridkap Jtem sackar gredestad soo skal han lwcka oss iiii fwlle tegenn oc iiii fwllæ fridkap at haffwe lwckat indhen tolff monedha eder haffwer han ingha landzwist (Jtem ære Per Swenske: Ion trocknect: Ion skøtt oc Gudbrand fulle atuiste mend at tessa draabe oc haffwe the hwerckhen dag eller landzwist aff oss) biodhum wer arffwinge hins dawde at tackæ setther oc bøtther aff honom effter thera bestha manne lagerdome som søslomanne tiil neffnt ær aa hweriaa twegio alffwone. En fulkommelighenn forbiodhuum wer hwariom manum vandrada atawcka eder atawcka latha wider han hedom aff om thette maal. Nema hwer som ted giører willæ haffwe forgiørt fee oc friddi oc werdhæ aldrie bothamader siden war thette breff giørt i Oslo in profesto Corporis Cristi anno eiusdem Mdxxv Mester Mattis Hwørwff proffwest tiil Mariekircke i Oslo Canceler wor indsegleda.
Antoine de Ligne, til hvem Kong Christiern II har sendt sin gamle Tjener Antoine de Metz med Kredentsbrev, sender ham tilbage med Anbefaling og mundtlig Besked og tilbyder sin Tjeneste.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1462). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med rundt Vaabensegl i rødt Vox (Ringsignet?). (Se No. 446 nedenfor).
Sire en la plusconuenant (?) humilite que faire puis treshumblement en vostre bonne grasce me recommande
Sire jl vous a pleut donner credence avng de voz cheualliers nommet messire Anthoine de Mes de voz anchiens seruiteurs, laquelle credence adreschant a moy, ma exposer de par vous sire vous suplyant quil vous plaise le croire en ce quil vous dira de par moy, Et le plustost que poray feray mon debuoir comme lui ay dit, Sire vous me poez commender ou faire commander voz vertueulx desirs, lesquelz je acompliray a mon leal pooir, Auecq [539 aar1525] layde de dieu aqui je prye quil vous donist Sire bonne et longhe vie, De mon parcque les Belloel che dernier jour de Juing xv c xxv
Vostre tressunble et tressobeysant seruyteure A De Ligne
Au Roy
Statholderinden Fru Margrete underretter Kong Christiern II om, at hun har paalagt den keiserlige Secretair Maximilian Transylvan, der er kommen fra Mødet i Lübeck, hvor der forhandledes om Kongens Gjenindsættelse i hans Riger, at begive sig til ham for at give ham nærmere Meddelelse om, hvad der forefaldt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1490). Brevform; Halvark, Patent, udv. forsegl. m. stort, rundt Sigil i rødt Vox.
Durchleuchtigester vnd groszmechtigester furst freuntlicher lieber her vnd Swager vnsern freuntlichen greusz vnd was wir gutz vermogen zuuor Nach dem kay: M t. vnsers freuntlichs lieben herren vnd wetteren Secretarj Maximilian Transyluan von dem tag zu Lubeck, Euer kuniglicher wird. widereinsetzung halb gehalten ankhumen jst, haben wir dem berurten Maximilian zu euer lieb zu ziehen vnd was der selben halb auf vorgenanten tag gehandelt jst worden antzuzaigen beuolhen wie dan eur kunighlich wird solchs weiter von jme vernemen werden Solchs wolten wir euer lieb freuntlicher vnd gunstiger meinung nitt verhalten Datum zu Breda am [iiij en tag Julij xv c xxv, etc.
Margrett von gots gnaden Ertshertzogin von Ostreich hertzogin vnd grafinn zu Burgundien Regente vnd gubernante etc. etc. Marguerite
Dem durchleuchtigisten groszmechtigisten fursten vnd herren herren Cristiern kunig zu Dennemarck Sweden Norwegen etc. vnseren freuntlichen lieben herren Swager
1525
[540 aar1525] 
Hans Michelssøn beder Henrik van Lijt at udbetale Overbringeren Jørgen Stegetin 32 Gylden til Fortæring og Omkostninger samt beder ham besørge Kong Christierns Brev til Kort Penning med et sikkert Bud.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1521). Brevform; Kvartark m. Spor af udvendig Forsegling m. Ringsignet i grønt Vox.
Jtem leffwe Henric fan Lijth guode vrijnt ick hebbe nw afferdiget brijnger døsses breffues Jørgen Stegetijn vnde bijn mijth emme offuer ens gekomen dat gij emme fornøgen skøllen thoo sijner theringe vnde vnkoste xxxij golt gilden dat gij emme fan stunden an afferdigen villen vnde screffuet och Klaues wat too alsso vnsse affskeide vass Jørgen sal sølffwen mith demme gelde alle vnkoste staen Jtem mijn g here screfft en breff an Kort Penning, alsso Jørgen ju vert don dat gij ith emme dat mith enen vissen bode villen too hande skicken mit dem ersten Datum Lijre am 7 dag Julij Mdxxv
Hans Mickelssen
An demme Ersamen Henric fan Lijth too Androp in den gilden egelle.
1525 - Jeg scriffuer Henric Lijt om penninge til Jørgen Stegetijn
Antoine de Ligne takker Dronning Elisabeth for Brevet med Hr. Antoine de Metz, hvem han medgiver Anbefaling og mundtlig Besked, samt oversender det forlangte Signet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1463). Brevform; Halvark, udv. forseglet m. rundt Vaabensegl i rødt Vox (Ringsignet?) (Se No. 443 ovenfor).
Madamme en la plusconuenant(?) humilite que faire puis humblement en vostre bonne grasce me recommande
Madamme humblement vous mercye quil a pleut a vostre magestee enuoyer messire Anthoine de Mes vostre bon et leal seruiteur comme je croy, lequel ma aduerty de *pluiseurs choses vertueuses de vostre mageste entre les autres lescript quil vous [541 aar1525] a pleu a vous madamme signet lequel ay retenut, de pour ad ce donner responsse samblable escript vous enuoye signet de ma main vous requerant madamme, moy faire ceste honneur que dajeuster credy audict mesire Anthoine, en tout ce que vous dira de par moy pour ceste fois Madamme vous plaise moy commander ou faire commander voz bons et vertueulx desirs, de je suis prestz les acomplir a mon leal pooir, auecq layde de dieu aqui je prye [que vous donner madamme bonne et longhe vie, De mon parcque les Belloel che xij e de Jullet xv c xxv
Vostre tressunble et tressobeisant seruyteure Antoine De Ligne
A madamme la Royne
Statholderinden Fru Margrete underretter Dronning Elisabeth om, at hun sender den keiserlige Raad Hr. Gerard Mulart og sin Hushofmester Souastre til Kong ( Christiern). Den sidste skal sige hende forskjellige Ting, der skulle tjene hende til hendes eget Bedste og Keiserens Tilfredsstillelse, hvorfor hun beder hende at have Tillid til Souastre og rette sig efter, hvad han har at forebringe.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1492). Brevform; lidet Halvark, udvendig forseglet m. stort, rundt Sigil i rødt Vox.
Madame Jenuoye maistre Gerard Mulart conseillier et maistre des Requestes de lempereur et mon maistre dostel Souastre vers le Roy, Jay charge audict Souastre vous declairer les causes, et oultre ce vous dire aucunes choses a vostre bien et honneur et au contentement de lempereur, Je vous prye vouloir croyre ledict Souastre et selon ce vous conduire, Maduisant de vostre Jntencion, Atant madame Je prye nostre s r vous donner sa grace, Escript a Boisleduc le v e daoust lan xxv,
Vostre hunble tante Marguerite
A Madame ma niepce la Royne de Dennemarcke,
[542 aar1525] 
Hans Michelssøn anmoder Henrik v. Lijt om strax at udbetale Kort Penning 10 Courantgylden til Fortæring, da han staar paa Reisen til Landsknegtene. Denne paategner Kvittering for 20 Gylden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1522). Seddel uden Forsegling. Egenhændigt.
Jtem leffue Henric fan Lijt gude vrijnt, brijnger døsser mijner scriffte Kort Penning, skicket emme fan stunden an x gilden korrentte too theringe hee sall fan stvnden an reijssen naa den knechten alsso gij vol vethen etc. gescreffuen am xxv dag augusti Mdxxv
bekene ick Coert Pennynck dat ick entfangen hebbe xx rynsche g.
Hans Mickelssen
Vnder thenne mijn scrifft er Kort Pennings hand vndertegnit paa xx gilden hand opber aff Henric van Lijt paa mine vegne
Statholderinden Fru Margrete meddeler Dronning Elisabeth, at Overbringeren vil give hende Besked om Grunden, hvorfor hun sender Kongen et Bud. Hun ønsker, at han vil give den forestaaende Expedition saadanne Befalinger, at alle Ubehageligheder kunne undgaaes.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1493). Brevform; Kvartark m. Spor af et mindre, rundt Segl i rødt Vox.
Madame. Le porteur de cestes vous declairera les causes pour lesquelles je lenuoye deuers le Roy. Si vous prie les bien entendre, et tenir main quil vueille donner tel ordre a son expedition que tous jnconueniens apparens en sourdre, cessent, quest bien neccecaire quie jcelluy porteur vous dira plus aulong Et surce madame apres me estre recommande a vostre bonne grace feray fin a ceste en priant nostre s r madame vous donner bonne vie et longue De la Haye ce xxvj daoust anno xxv.
Vostre hunble tante Marguerite
A Madame ma bonne nyece madame la Royne de Dennemarke.
[543 aar1525] 
Klaus Hermeling meddeler Kong Christiern II, at han har modtaget hans Brev med Kort Penning og lover, at de begge skulle gjøre, hvad de formaa, til Kongens Bedste, hvorhos han anholder om fire Anbefalingsskrivelser til Hertugen af Geldern, Greverne af Ostfriesland og Oldenburg samt Junker Baltasar af Esens, for at der ingen Hindringer skal lægges Kongens Folk i Veien i deres Lande, og at de maa faa den Hjælp, som keiserlige Mandater tilsiger dem. Sendelse af flere Penge tiltrænges.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1444). Brevform; Halvark m. Spor af udv. Forsegl. m. grønt Vox (Ringsignet).
Dorchluchtygheste grotmechtygheste konyngk alder gnedygheste Here myt mynem vnderdenyghen plychtyghen wylghen denste bydde yck juwen konychlyken werden denstlyck weten dat yck dem beschede vnd berychte na so my Cordt Pennynck huden ghedan heft vnd wy samptlyck myt allem flyte so vele vs jummer mogelyck ghedenken vnd wyllen nakamen Cordt Pennyngk vnd ytlyke ander synt ock al en wech vnd to der behof al den saken de wyle yt nu so gheleghen vmme veler orsake wyllen dat vnder dyssen landen nycht vele banckterens. vft lange tydt to synde dent wyl yck juwe gnade denstlyck ghebeden hebben dat vs juwe k l w ver fruntlyke forschryfte vnd breue gheuen wylle an den hartych van Geller an den grauen van Ostfreslant an den grauen van Oldenborch vnd enen an junckher Baltesar van Esensen vnd ludende dat se dorch juwe k l w bede wyllen so vele on jummer dontlyck vnd mogelyck de juwe vp oren stromen vnd landen sunder oren schaden wanderen vnd spaseren wyllen laten vnd wes de bryngher vnd enttoger der breue wyder begherende vnd orer nottruft na weruende werden dat se den gnedych gehor ghelouen gheuen vnd gnedygen guden wyllen bewysen wyllen anghesen der vorwantnysse dar mede juwe k l w de werde konynggyne vnd juwe kynder de romeschen keyserlyke magestadt toghedan vnd vorwant syn ock sunderge mandat [vnd bot de juwe k l w van keyserlyker magestadt an, alle rykes forsten vnd Heren [an alle des rykes forsten vnd Hern dar juwe k l w vnd de juwe to vorderende vnd behulpen to synde dar vp hebben vnd ock sundergen yn des grauen van Vreslant bref dancksagynge dat he syck alle tydt vorhen teghen juwer k l w selyghen Heren vnd vader ock kegen juwe k l w gutwyllych vnd fruntlyck ghehol [544 aar1525] den vnd bewyset hat dysse breue moghen vs vp den orden vele gudes don vnd sus schal myt gades hulpe vp allen orenden nyn flyt ghespart werden vnd wert myt gades hulpe vele ere ghelucke vnd gut vannkamen myt gades hulpe deme yck juwe konychlyke werde alle tydt yn ghelucke vnd ghesuntheyt beuele g. myt hast des sondages na sunte Bartolomey etc. anno xxv
alle tydt juwer k l w vnder denyge wylge dener Clawes Hermelynck
Ock gnedygheste konyngk allem anderen ghenomen afschede wyl yck myt gades hulpe so vele my jummer mogelyck myt allem flyte nakamen vnd juwe k l w wyllen syck ock myt allem flyte vorderen vnd vorsen vnd to den dynghen wo vorlaten myt dem alder ersten gheschycket syn anghesynen dat alle vnd yder kummen syn vnd blyuen de malck vnd en yder ys behaluen juwe k l w allene dar lop dat vp vt so yck vaken gheschreuen vnd ghesecht hebbe dar vmme ys van [noden nycht lenck vorghetoghen vft vp holden to latende Jtem yck hebbe van Creger baden yn rosen noben vnd yn Hynrykes nobelen so vele also lx golt gulden vnd xviij stuuer entfanghen de synt mer also half yn dyssem lande vortert wat yck den dar mede yn al dyssen saken besenden vnd vtrychten kan hebben juwe k l w wol af to nemende doch wyl yck myn vtterste beste don vnd juwe k l w myt den alder ersten beantweren
DEm dorchluchtyghesten grotmechtyghesten forsten vnd Heren Heren Crysteren tzo Denemarken Sweden vnd Norweghen der Wende vnd Gotten konyngk Hertyghe to Sleswyck Holsten Stormeren vnd der Detmerschen graue to Oldenborch vnd Delmenhorst etc. mynem gnedyghesten Hern denstlyck gheschreuen
Anno Mdxxv breff aff Claues Hermelin som hand selffuer k M t aff Androp met Greer bade och paa samme tiid anammer Claues Hermelin aff Greer bade xx nobelle
[545 aar1525] 
Hans Michelssøn beder Henrik v. Lijt at udbetale Jørgen Stegetin 12 Angelotter, da han siger at have forbrugt, hvad han havde faaet af ham, til Klaus (Kniphof); dette maa afkortes i det, han selv har faaet laant af Henrik v. Lijt, der ikke maa lade ham faa mere, end Brevskriveren nævner.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1523). Brevform; Kvartark m. Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet i rødt Vox.
Jtem leffue Henric fan Lijt gunstige gode vrijnt ick bidde Jw gans sere vrijntlicken gij villen alsso en frijnt vnde doen Jørgen Stegetijn xij angelotten alsso hee secht dat hee viidere hefft fortherit alsso dat gelth hee van jw kreg too Klauesse vnde soo møge gij emme dar in kortten dat gelt [alsso alsso gij eme sølffuen gelent hebben, dath moth nw fan noden sijn hebbe gij dat gelt nicht soo segget got for emme dar hee ith skijldig ijss, vnde dot emme nicht mere alsso ick jw scriffue, gescreffuen too Lijre den xxviij dag Augusto Anno Mdxxv
Jwe villige Hans Mickelssen
Den Erszamen Henric fan Lijt synen besonderen
De menvghe van Jorijen Stattijn
Jtem leffue Henric hwo ju got dijncket dat he hijre perde nicht krigen møchte int Engeland dat gij den thoo Androp køfften emme ij perde vppe xx gilden [offte mijnre vnde recket denne mith emme vess hee behoffet thoo theringe dat hee dat dar thoo krige alsso gij den mith emme offuerleggen møgen an sodanne møntte alsso in Engelant gelth englotten øffte kronen
Hans Mickelssen
Den mene van Jorijen Stattijn ende Koert Penijck
[546 aar1525] 
Statholderinden Fru Margrete sender den keiserlige Raad M. Gerard Mullart og M. Jean de la Sauche, keiserlig Secretair, til Kong Christiern II med Hverv, som de ville forklare, idet hun beder ham at nære fuld Tillid til dem og give dem Svar tilbage.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1494). Brevform; lidet Halvark, udv. forsegl. m. stort, rundt Segl i rødt Vox.
Mons r Jenuoye maistre Gerard Mullart conseillier et m e des Requestes de lostel et maistre Jehan delasauch secretaire ordinaire de lempereur vers vous pour les causes quilz vous diront, Je vous requiers les croyre comme moy et sur leur charge me faire vostre response, Et atant mons r prye nostre S r vous auoir en sa garde Escript a La Haye le viij me jour de Septembre lan xxv,
Vostre hunble cousine Marguerite
A Mons r Mons r Le Roy de Dennemarke
Statholderinden Fru Margrete underretter Dronning Elisabeth om, at hun sender M. Gerard Mullart og M. Jean de la Sauche til Kong Christiern af Aarsager, som de ville sige hende, hvorfor hun anmodes om at vise dem fuld Tillid og med dem underrette hende om sin Tilstand.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1495). Brevform; lidet Halvark, udv. forsegl. m. stort, rundt Segl i rødt Vox.
Madame ma niepce Jenuoye maistre Gerard Mullart conseillier et m e des Requestes de lostel et m e Jehan delasauch secretaire ordinaire de lempereur vers le Roy pour les causes quilz vous diront. Je vous requiers les croyre comme moy et vous employer a la conduite de mon jntencion, et par eulx me fere sauoir de vostre estat Et atant madame ma niepce prye nostre S r vous auoir en sa garde Escript a la Haye le viij me jour de Septembre lan xxv.
Vostre bonne tante Marguerite
A Madame la Royne de Dennemarke ma bonne niepce
[547 aar1525] 
Klaus Hermeling beretter Kong Christiern II, hvad han har foretaget med Hensyn til hemmelige Underhandlinger med de Kongen bevidste Mænd, og beretter om den gode Anledning, der nu gives til at hverve et stort Antal Knegte, saa at man allerede i den første Halvdel af Oktober vilde kunne være inde i Kongens Lande. Vaaben og Krigsfornødenheder tilraader han at samle i Oldenborg og anmoder om en Sendelse af Penge med sit Bud Lille Henrik.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch Saml. No. 1445). Brevform; Helark m. Spor af udvendig Forsegling m. Ringsignet i grønt Vox. Klaus Hermelings Haand. (Jfr. Allen, De tre nordiske Rigers Hist. V S. 112 ff.).
Dorchluchtygheste grotmechtygheste Konyngk alder gnedygheste Here myt mynem vnderdenyghen wylghen denste bydde yck juwe konychlyke werde denstlyck weten dat yck dem afschede na myt den breuen by dem manne wo juwen k l w bewust ghewesen byn vnd erstlyck de sende breue vnd Cardensye auer gheantwert vnd dar vp so vele my mogelyck na aller gheleghenheyt gheworuen vnd ghehandelt so heft he en bedenken ghenomen bet vp den anderen morghen vnd my do sodane antwert ghegeuen dat yck om de vtschryfte der mandat ock hebbe sen laten so byn yck allene beslaten myt om ghewesen so heft he suluen de breue vnd vtschryft der mandat noch ens dorch vnd dorch ghelesen vnd heft wol vormarket vnd hoch beclaget de bose vorgyftyghe gytz vnder settynghe vnd handelynghe de allent haluen teghen juwe k l w vnd de werde konyngkgynnen des keysers swester vnd juwen kynderen gehandelt ys vnd noch dagelykes ghebruket wert vnd let syck horen dat he vnd syn anhengk yn eren voryghen saken ock mandat vnd achte erlanghet de den en ander ernstlyck lut vnd beuel ghehat also syck na rechte ghebort so juwe k l w suluen ghesen vnd bewust sy vnd he draghe des anlygendes vnd swer myt juwen konychlyken werden der konyngkgynnen vnd juwen kynderen en ghetruwe grot medelyden vnd wo wol he yn dem breue van keyserlyker magestadt noch boet edder beuel crycht so werde om dar ynne ock nycht vorboden de wyle he nu juwen k l w do he lest by jw ghewest sy suluen ghesecht [he wen he en vyngerbret heten vft beuel cryghe wyl he juwen konychlyken werden to ere vnd gude ene handebret nemen vnd myns bedunkens myt den breuen [benoghe der haluen benoghet syn wen juwe k l w myt den anderen dyn [548 aar1525] ghen vnd summen na [allen lude der artykel so auer ghegeuen vnd vorlaten gheschycket vnd dat dar tor stede were vnd de dynghe so mochten vorghenomen werden dat juwe k l w vnd ock he nycht wyder yn schaden vnd hon gheuort vnd kamen den enen rechten ernstlyken ghewysen vortganck vnd vtdracht crygen mochte so wyl he myt egener parsonen ock sus myt anderen to Schonen vnd vndersettynghe to juwer k l w beste vnd to behof alden saken wo dat den alder nuttest wart wyllych [vnd nycht vndancknamych teghen juwe k l w befunden werden he wylle ock nummer myt gades hulpe gelt vfte gut vor Ere nemen he heft ock hart gheraden dat men der breue edder mandat noch tor tydt nyne vtghan vft vorsenden late vnd gans heymych by syck beholde sollange dat men den dynghen negher sy so schal juwe k l w de breue so vele yck der by my ghehat by dem manne wo juwen konychlyken werden bewust vnd by my yn gudem vorware vynden des mans rat ys ock hart wes juwe k l w van langhen spesen busen hellebarden vnd puluer sundergen ror puluer erlanghen vnd yn anderen namen vnd heymych wente to Oldenborch schycken konde wer gans [nutte Alder gnedygheste konyngk to vnd yn alle dyssen dynghen kan yck nycht mer schryuen vnd seggen [den also yck to mermalen vnd vaken vorhen ghedan hebbe so ys noch myn ghetruwe rat vnd menynghe de wyle juwe k l w doch allenthaluen nu wol en gnedych weten draghen wo alle tydt ghehandelt vnd noch ghehan(delt) wert etc. dat syck juwe konychlyke werde sampt juwer k l w hochberomden werden konynckgynnen yn enen heymyghen vorsweghen handel vnd rat holde so ock vnghetwyuelt [geschen ys vnd alle los vnbatlyke anbryngende hopen af vnd to rugge stellen vnd laten syck van nynen luden vnd sunderghen van den de yn allen steden vnd landen kunnen vnd moten blyuen de se syn [nycht lengher vp holden vnd vortroste vp lose wane den myt dem alder ersten so juwer k l w vnd konynggynnen jummer mogelyck by heymyghen frunden vnd fromden der doch noch beyde yn dyssen vnd anderen steden vnd landen vele ys de ghern lyf vnd gut an juwe k l w vnd konynckgynnen [vor hengeden wen mochte gehulpen werden vnd sodane summe wo vorlaten by en ander vnd vpghebracht vnd to Oldenborch vft vp de anderen stede wo juwen k l w bewust yn juwer k l w gut vorwar tor stede schycken vnd myns [549 aar1525] bedunckens ys vmme veler orsake wyllen noch nyn stede nutter vnd bequemer dar to also Oldenborch etc. wen sulcken gheschen vnd ghewys torstede ys wylle wy balde to den dynghen vnd luden kamen dar na ghelegenheyt der tydt vnd weders juwen konychlyken werden der werden konyngkgynnen juwen kynderen myt gades hulpe ghewys to juwe k l w landen vnd ludcn schal wedder ghehulpen werden etc. yck byn ock sus allem anderen afschede na ghekamen vnd den man de dar by my was vnd de vmme vormerkens wyllen juwen k l w suluen nycht to sprack myt my ghenomen vnd hebbe one ock mede by dem anderen manne ghehat vnd de heft ock suluen myt om ghespraken so hebbe wy one fort na rade vp na dem Ryne de dynghe to vorhorende ghesent so heft yt syck begheuen dat de hartyghe van Sassen tor Lowenborch de knechte de vor dem Buske vorlouet vnd yn Hollant toghen heft anghenomen vnd de wedder teghen mynen g. h. van Bremen yn Wurstfreslant ynt stychte to Breme ghesent so ys ock de hop landesknechte so to pasken yn Franckryke toghen wedder her vtghekamen vnd synt nu kortlyck vor Trer van ander ghelopen so ys de man vtte vnd vorgadert se wedder vnd de hartyghe tor Lowenborch let ock welke annemen so wylle wy se noch den saken tom besten wedder to hope brynghen vnd ynt stychte to Bremen vnd yn de lande Wursten vnd Hadelen vp de garde voren so dat yck my gewys vorse iij vft iiij dusent balde wedder by en ander to hebbende so synt ock noch wol by seuen dusent Auerlandesker knechte yn dem Aberlande by en de men ock wol yn en kort by de anderen brynghen konde Wen nu juwe k l w sampt der konynckgynnen to den handelen kamen konden vnd yn dyssen dynghen ychtes wes mer de knechte to hope to bryngende vnd vp de garde to vorende wolden ghedan hebben dar mede men den wynter erbeyden vnd vp den frost rede syn konde so moste juwe konychlyke werde deme manne vnd my tom alder weynyghesten ij vft iij c golt gulden yn Fylyppes vnd Hornes gulden vft Schrecken berger by kegenwardyghen Clenen Hynryck mynen knechte yn enem budel vorsegelt hemelyck mede auer senden dar wy terynghe vnkost vnd badelon mede stan konden den yck hebbe den man vp mynen buden mede her vt ghenomen vortert vnd ock vorsent vnd wet ock nycht mer to borgende vnd vp to bryngende vnd got weyt wat yck synt der tydt juwe k l w vt [550 aar1525] Denemarken ghewesen ys vp arue gut vnd pande gheborget vnd yn den saken vortert vnd to ghebracht hebbe vnd wen juwe k l w dem handel hadde na ghekamen vnd folghe don kunnen den my juwe k l w berychtede vnd sede do yck nu erst by juwe k l w quam so hebben syck [hyr de handel hyr also begheuen dat wy to den luden ghekamen vnd myt gades hulpe tom lengesten achte vft verteyn daghe na sunte Mychhel yn juwer k l w landen myt macht vnd eren wolden wedder ghewesen syn ock gnedygheste konyngk des gheleydes haluen wo ock juwen konychlyken werden bewust kan yck ock wol cryghen vor des vnd so vele van noden ys vnd de wyle syck nu alle dynck baucn den afschet ytlyker mate vor andert hebbe yck sus yn de lenghe schryuen moten vnd wat nu juwer k l w vnd konyngkgynnen ghesynnet vnd gheneget synt vnd wyllen wyder ghedan ghehat hebben bydde yck juwer k l w gnedyghe to vorlatyghe antwert by jegen wardyghen dar wy vs ghewys to vorlaten vnd na rychten moghen so schal by vs nyn flyt ghespaert vft mangel befunden werden myt gades hulpe deme yck juwe k l w sampt der werden konynggynnen vnd juwen werden kynderen alle tydt ghesunt beuele g. myt hast am hylghen auende sante Matey des hylgen appostels etc. anno xxv
J k l w w d n
Ock gnedygheste konyngk hebbe yck den man wo jw bewust de dat beuel der schepe hade yn Vreslant vnd vp anderen ende na afschede ghehat so wel syck doch numment der schepe vp den stromen to lydende apenbar ghern an nemen den men hadde so vele vorha(n)delet dat men sus dorch de vyngher sen wolde so heft de man verteyn daghe myt knechten by en ander gheleghen vnd heft der schepe vnd antwert na aueschede er beydet vnd ys doch numment to water vft to lande ghekammen dat ock vp sware terynge vnd schaden ghelopen ys begheren ock noch antwert wo dat dar vmme sy wen ock juwe k l w yn alle dyssen dynghen wes mer wolde ghedan hebben vnd dem manne vnd my sodane gelt dar yck vmme gheschreuen hebbe mede auer senden so schal nycht en pennynck dar van vtghegeuen werden den wes nodych yn den saken vnd juwen gnaden besten dar wyl yck juwe k l w vp myne ere vnd hals to antweren [551 aar1525] 
Ock gnedygheste konyngk so yck ock to mer malen dar wol van ghesecht hebbe vmme ytlyke handelynghe vnd Contrackt tusken den Ost Landen juwer k l w konychryken den Nederlanden vnd steden de den Nedderlanden behegelyck batlyck vnd blyflyck weren to makende vnd to vorbyndende dar mede se stedtlyck vnd vast yn der hulpe juwer k l w blyuen vnd syn mochten wor sulck en noch nycht fullen to ghen wer na ghelegenheyt noch gans nutte ghedan
Dem dorchluchtyghesten grotmechtyghesten hochghebarn forsten vnd Heren Heren Crysteren to Denemarken Sweden vnd Norweghen der Wende vnd Gotten konyngk hartyghe to Sleswyck Holsten Stormeren vnd der Detmerschen graue to Oldenborch vnd Delmenhorst etc. mynem gnedygesten Hern denstlyck g.
Klaus Hermeling meddeler Dronning Elisabeth, at han har besørget de fra hende sendte Breve og Befalinger og fundet Modtagerne villige til at tjene Kongen, hos hvem han nu har været og modtaget nye Hverv, hvilke han har udrettet, og hvorpaa han har givet skriftligt Svar, men beder, at alt maa blive holdt saa hemmeligt som muligt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1446). Brevform; Halvark, udvendig forseglet m. Ringsignet (Vaaben) i grønt Vox. Med Klaus Hermelings Haand.
Dorchluchtygheste grotmechtygeste Hochgebaren alder gnedygheste konyngynne myn vnderdenyghe wylghe berede denst sy juwen konyngynlyken werden alle tydt voren bereyt vnd bydde juwe konyngynlyke werde denstlyck weten dat yck juwer k g l w breue vnd beuele na aller nottruft myt allem flyte an de lude wo juwen k g l w bewust tor stede ghebracht vnd anghedraghen hebbe vnd syn de suluen yn aller freuntschup vnd ghetruwe tonegynge entfanghen vnd vorantwert ghewurden wor mede de lude juwer k g l w der konychlyke we(rde) vnd juwen kynderen ghetruwen denst vnd fruntschup eres hogesten vormogens bewysen konden vnd mochten [552 aar1525] schullen se de k l w vnd juwe konyngynlyke gnade alle tydt wyllych vynden gnedygheste konynggyne also yck nu hyr cordt beuoren by konychlyker werde ghewesen hebbe yck na veler vorhandelynghe vnd vnder redynghe beuel vnd afscheyt ghenomen de yck ock myt flyte so vele my jummer mogelyck bestelt vnd vtgherychtet hebbe twyuel nycht k l w syn der dynge allenthaluen myt juwe k g l w to heymyghen rade ghewesen vnd alle wol bewust nu hebbe yck teghen wardych k l w vp de dynghe alle schryftlyke antwe(r)t ghedan bydde juwe k g l w denstlyck de suluen antwerde alle van k l w wyllen lesen horen vnd mede sen so dat dar heymych vorsweghen vnd bestendyghen moghe ynne gheraden vnd ghehandelt worden den des ys nu mer not den vor dat men vorallen dynghen swyghe vnd nycht anders vorneme den dat men vtrychten vnd holden kan wente de ganse warlt ys vp velen enden ful strycke vnd mote got yn dem heymmel allen hylgen allen erlyghen luden entfarmen dat myt k l w juwen konyngynlyken gnaden keyserlyker magestadt swester vnd juwen kynderen so schal ghehandelt vnd gefynantzsyert werden so leyder gheschen vnd noch dagelyck ghe obbet wart vnd wolde got almechtych dat keyserlyke magestadt de rechte grundt vnd warheyt wusten vs older hogher anghebarner doghet scholde syn keyserlyke magestadt yn dem grunde des harten vngetwyuelt sodane nycht [erlyden lenck erlyden vft staden moghen etc. alder gnedygheste konyngyn wo dem alle wyl yck an got nycht twyuelen de grote vnschult de gotlyke erlyke [truwe hartlyke truwe so juwe k g l w juwer konynggynlyke werde konynghe heren vnd leuesten ghemal vnd juwen kynderen alle tydt vnd noch ghedan vnd bewysen wart got de almechtyghe myt groten eren macht vnd ewygher selychheyt hoch beschulden vnd alle saken werden noch to gudem ende kamen myt gades hulpe deme yck juwe konyngynlyke gnade yn allem ghelucke vnd ghesunthey(t) alle tydt denstlyck beuele g. myt hast am hylghen auende sante Matey etc. anno xxv
J k g w w d
DEr dorchluchtyghesten grotmechtyghesten Hochghebarnen forstyn vnd frouwen frouwen Elysabeth tzo Denemarken Sweden Norweghen der Wende vnd Gotten konynggyne gheboren vt keyserlykem stamme artzse hertygynne to Osterryck [553 aar1525] Hertygynne to Bregongen etc. myner gnedygesten konyngynen vnderde(n)ygen denstlyck g.
Klaus Hermeling beretter Hans Michelssøn om en Træfning mellem en Hob Landsknegte og Biskoppen af Bremens Folk, der til Slutning bleve Seierherrer og igjen indtoge Wurstenland, hvor der nu findes en Mængde Landsknegte, hvortil snart vil komme en stor Del Ryttere og Fodfolk, som ville kunne erholdes, hvis man handler hurtigt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1447). Brevform; Halvark, udvendig forseglet m. Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox. Klaus Hermelings Haand. Uden Underskrift og Udskrift.
Besunderge gude frundt yck kan jw nu na ghelegenheyt nycht anders vor tydynghe schryuen den dat de hop landesknechte de dat lant to W(u)rst Freslant wedder yn ghenomen hadden sampt den Fresen des sunauendes na sunte Matey yn der nacht yn dat Bremessche legher gheuallen syn der menynge se alle vp to slande vnd to vordempende so hebben se ock dat legher yn ghecregen vnd de Bremesschen ruter knechte vnd buren synt meystych vt vp dat velt vnd wedder by en ander ghekamen vnd also de dach an ghekamen ys syn se wedder to den anderen yn ghetoghen vnd got heft on dat ghelucke ghegeuen dat se se vort wedder vp de flucht [gheslaghen vnd den meren del gheslaghen vnd gheuanghen so dat de byscop van Bremen dat lant wedde(r) vmme ynne heft vnd lygghen ytsunt by dre dusent guder landesknechte wedder yn dem lande to Wursten by en ander vnd lopen noch alle dage to so dat or en grot hop werden wyl etc. so kumpt hartyghe Hynryck van Brunswyck etc. och vj daghe na dato dysses breues wol myt dre dusent man to vote vnd xij c gherusteder perde ynt stychte to Bremen so heft de byscop to Bremen ock auer iiij c gerusteder perde rede by syck so dat dar auer ander half dusent reysyger perde guder lude vnd en marcklyck hupen landesknechte vnd vot lude dar by en ande syn vnd kamende werden vnd men ment se werden vp den hartyghen van Sassen tor Lowenborch en toch don vft yt mot ghescheden werden besunderghe gude frunt so ys jw vse vnder redynghe vnd afschet do wy lest by en ander weren wol be [554 aar1525.] wust konde men dem noch myt der ylle so nakamen vnd dat noch sodane dyngk so jw wol bewust myt der ylle konde beret werden vnd to der stede dar van ghesecht ys kamen dat wer ser nutte vnd [echt de rechte tydt so mochte men nu endyghen wyder handelen vnd myt gades hulpe wor to kamen den dysse dynghe wyllen nycht langhe so stan yck kan nu nycht mer schryuen den gy vorstan vnd weten myne menynghe wol g. myt hast des sunauendes na sunte Mychhelys der artzsen engeles etc. anno xxv
Anno Mdxxv breff aff Claues Hermelin then ix Octobris scriffuer om thet slag bispen aff Bremmen vondet haffuer i lantte Vorste
Henrik v. Lijt sender Kong Christiern II efter Begjæring 600 Gylden 4 #B (til Zwynaerde i Flandern), omtaler Underhandlingerne om salget af Skibet Marie og advarer Kongen mod at ride alene paa Jagt samt beder ham anvende Forsigtighed med Hensyn til de Veie, han vil drage.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1482). Brevform; Halvark, udv. forsegl. m. Ringsignet i grønt Vox over Seglgarn (Bomærke m. Bogst. H. V. L.)
Wuer konelijker mat. te voren mynen wijlghen denst ende allet ic goets vermag Erwerdijghen den hoech gheboren konelijker mat. toe Denemarke Sveden Norweghen Jtem wuer k mat. sal beleue toe weten hoe ic wuer k mat. breuen in reuerenciie bij mij oenfangen heb den xvij nouember sauoens laet al soe sende ic v l bij mijnem denaer vj c g. iiij #f ende vat wuer k mat. beleef ghebeyt oeyuer my altijt men ic heb met menneghe copman mijn lone ghehandel men ic verstaen desen coplijde net als van der Marij dat icket net en leet oem wuer k mat vijllen ic haedet de cop lanck gans af ghesclaghen etc. Jtem wuer k mat. sal beleue toe veten hoe ic v l eens toe ghescreuen heb tot Leer dat vuer k mat net voel inder jacht rijden soel soender folck al soe sal wuer k mat. noch veten dat ic v warsscau dat wuer k mat. net coemt oeyuer berghen sonder [555 aar1525] ten sij Vuer l seet veel voer v bij sondert op hoeff daer sijn mer ander weghen als wuer k mat. veel veetelijch is ramet besten ende dracht sorch wuer e. weet vel selloeff besten rade dat ic v l toe scrijuen dat doe ic inden besten her mede sij goet den here beuolen ghescr. sauons den xviij nouember a o xxv in Antwerpen
Wuen goet wijlghen altijt bereyt Henrijck van Lijt
Den hoech gheboren konelijker mat. to De(n)marke Sveden Noerweghe *soinen ghenadegh here here
Anno Mdxxv - Henric Fanlijt sender k M t vj C gilden 4 #f til Swijnart i Flanderen
Christiern Vinter kvitterer for Modtagelsen af 50 Rhinsgylden af Henrik v. Lijt, Borger i Antwerpen, efter Befaling af Kong Christiern II.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1671). Seddel uden Segl. Egenhændigt.
Jck Chrestiernn Winther k. w. van Denmarcken Sweden vnde Noruegen etc. Secretarius bekenne myt ieghenwerdigen desse myn handscrifft dat ick geb#oret vnde entfangen heb von dem Erszamen Henricken van Lytt borgher toe Antuarpen feufftig rinsk. gyllen vt befeell vorbenambten myn gnedesten heer, gescreffuen toe Antwarpen vp denn negenste dag Decembris jar etc. xv c vnde xxv
1525 - j quittancie aff Christiern Vintter paa l golt gilden opborit aff Henric van Lijt
Paulus Petrus Kempe erkjender at have modtaget af Hans Michelssøn 53 Philippusgylden og 16 Styver, som ere ham tilstaaede udbetalte af Kong Christiern II hos Henrik v. Lijt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1454). Seddel uden Segl. [556 aar1525] 
Facit summarum #j C golt gilden xxx st r for j gilden
Protestor mea chirographa P. P. K. accepisze a D Joanne Michaele L. 3 Philippicos aureos et 16 stiffas tertio jdus Decembris Anno 1525 quos Christiernus 2 Danorum rex michi gratiose communicauit
1525 - En handscrifft aff Pouel Kemppe paa penninge hand *apber aff Henric van Lijt
Christiern Vinter, der om Morgenen Kl. 9 er reden fra Lier ,en Stund efter Paul (Kempe), er endelig om Aftenen med Nød naaet til Diest, da hans Hest ikke kunde bære ham længer, som ogsaa Paul har seet; han beder derfor om Penge til ny Hest, hvis Kongen vil, han skal fortsætte sin Reise, der dog formentlig er vigtig for dennes Sagers Skyld.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1672). Brevform; Halvark, udvendig forseglet m. Ringsignet (Gemme) i rødt Vox.
Ether nades hogmechtighed myn ødmyge trow plichtige thiennest met nade oc friid vtj Jesu Christo allernadeste herre werdis ether nade at wide, at vtj dag reid, ieg af Lyre en stund efftir Pouell ther klocken war viid ny oc kom emellom fem oc sex tiil Diist met stuor nøid szo ieg haffde meent ieg skulle bleffuet paa marcken om natthen thi myn hest bleff szo tret at ther ieg kom vtj herborghen met hannom tha stratte hand strax alle fire bien fran seg oc law thend gantske afften szom Pouel selffuer szo Ther vppaa kand ether nade wel mercke hand wiil icke thienne meg paa szo lang en reysze, efftir the hand kand icke taale at riide thend første dag vppaa sex sma mile huor lang tiid skal hand gaa two hundret mile, wisseligen wil thend ringe tæring som er xviij gyllen icke møget forslaa, Dog er ieg ther met til friids paa thendne tiidt, om ethers nade wilde werdis til at sende meg hiid til Diist vtj Pellicanen en guod klipper som kunde snart bere meg fran, ethers nade wiid selffuer huad macht ther ligger vppaa meg hobes nest gudshielp ieg wiil flij ether [n: endelige suar, huar effther ether [557 aar1525] nade skal slaa siin liid, ffor xvj gold gyllen kand ether nade lade købe en guod klipper for som kan bære meg fran, oc ther som ethers n. sag kand gaa effther ether n: wiliæ, tha er thet the penning werd, men ganger thet anderledis, liguel skal ether nade fange at vide huor ether n: skal endeligen holle seg ther vtj, szo badir thet ether nade szo møget atj tørffue icke ytthermere koste ther vppaa, Ther for nødis ieg at bliffue heer ind til ether n. sendir meg buod huor efftir ieg skal rette meg, gud almechtigeste wiid myn wilie, at ieg wil gerne reysze, ther som hesten wiilde bære meg fran Ther for wilde ieg gerne haffue met thet snareste buod at ieg skulle icke ligge heer at tære ether nades penning til vnytte, wiil ethers nade giffue Hans Michilszen befaling ther vppaa [tha heller noger andre tha mwe ether n: giffue aluerlige befaling, Thii the achte icke huor the affferde somme folck, siden the kunde bliffue skyld wiid thennom Ether nades hogmechtighed thend alsommechtigeste gud befalendes Scriffuit vtj Diist Sancte Lucie dag syllig met hast aar etc. mdxxv
S E K M : ødmyge tro diener Christiern Winther
Tiil koniglich Maiestat aff Danmarck etc. myn allernadeste herre etc. - Cito cito cito
1525
Paulus Petrus Kempe, der efter Statholderindens Ønske har maattet forlade Kong Christiern II, for hvis Søn han var Lærer, beretter Kongen om sin Reise over Antwerpen til Mastricht og om Christiern Vinters senere Ankomst, samt at Dr. Martin Luther tilskriver Danzig og de øvrige Hansestæder om at gjenindsætte ham i sine Riger. Han beder Kongen ikke at omtale den egentlige Grund til hans Fjernelse fra Hoffet og giver Raad om Prins Hans´s Opdragelse m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1456). Brevform; 2 Helark m. Spor af udvendig Forsegling m. grønt Vox. (Tildels trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 388-92, forsynet med Anmærkninger). [558 aar1525] 
Nade och friid af gud fader och vore herre Iesu Christo 1. Lof oc ære vere gud i euigheit szom hafuer oc nadelig oc rigelig frelset vtaf then grøelighe Leuiathan tenner, och syne vnde engeler, szom ære forstockthe menscher, som allen tiid tencke, och arbeder ther paa, at the kvndhe then ene varheid Iesum Christum vore herre tiil ligner gøre, och bespotte, dødslaa, och kør(s)fest, som the beuiser emod hans brødere i alle mode, huilke atfølle døde eller bespotte, er lige saa møget hwos hannum som thee giorde hannum thet selber forthi thi ere hans 2.kæriste brøder och lemod etc. Aller kæriste herre fader och broder i Christo, ethers kerlighed begirde ath ieg skulle scriffue edher tiil, huorledis thet haffde goid meg paa veghen fra edher ind til Mastrig Tha mo i vide thet haffuer gonghet megh effter gwdtz mischunheid saa vel szom ieg kwndhe best begere, vthen ieg motthe bliffue i Antuerp tiil tiende dagh effther ieg foor fran edher, och warith them megeth swarth szom ieg forstaa før end thi kwndhe fly os paa stedhen, szaa at wi nødes tiil atlige j Lyre om natthen och komme tiidth wel sille, Hans Michelszøn skicketh meg xxxxx jjj [Philippes g. och 16 stiffer, huilke hand regnet meg fore xxxxx rinsk g., ther vtaff køpthe ieg oss huilke 3.vi haffde behof tiil reessen for 16 rinsk g. etc. Kære herre efther ath thet ware gwdtz wilie ath iegh skwldhe (ssom jegh hobes) en stacket tiid were [fran fran edhers nade, hwos huem iegh wildhe gierne dagh och nat med blyffue, hobes iegh ath thet skall wære oss megeth nøtterlig, szaa ath wj skwlle igeen (met gwdtz hielp) trollens hoffuet nedher trede, ath hwor meghet brøsth ther bliffuer nw paa Priinss Joannis vegne myn kæriste herre och szøn i Christo thet skulle wi opretthe rigligh paa en andhen madhe forthi iegh wil (met Christi hielp) ether Nades ærendhe saa bestille at trøllen och wndhe mennisker skal selber ther offer wndhre, om ther ere noghen godh blødtor i them hwilke iegh skickes tiil, Megh tøckes ath inthet bedhre ere endh D Marthen Luther skal herteligh segh ethers nades sagh tiil nemme, och tiilscriffue Dansk och thee andre Christligh stedher och thee skwlle nødes tiil ath setthe edher jnd i edhers Land igen, heldher thee skwlle haffue suar och vchristhlig conscientz ther, effther edhers breff szom wi screff then boregmesther tiil, [559 aar1525] huilke ieg wid wisse ath hand och alle thee szom høreth eldher leser skal ligge paa hiarthet, Jegh wilde gierne haffue vtaff 4. hierthet, tallidh met hannum medhen Hans Michelszøn menith ath thet skwldhe icky bere ath etc, Medhen iegh hobes then tiid skal komme ath thet skal fuld vel bære ath Jegh wil med 5. Jorghen Mynckwitz sza tale ath hand moo holde edhers nade hwad hand haffuer sagh(t) edher tiil, och tale met hertugh Hanns efther edhers nades befalle met scriffuelse och breff, medhen huoed støcke och mesthen deel liggher ther paa ath gwode Christinne bedher [oc tiil gwd, och scriffuer tiil stedher eller selffuer farer fore ethers nade Jegh tuiel inthet ath thet skal i snarth ther tiil komme szaa ath thi skulle thet selber begere etc. Jeg meyn then szamme boregmesther wil scriffue 6. edhers nade tiil tha ligher ther wel magth paa, ath i skoffes icky i theris artikiler eller priuilegier, forthi ther ere manghe eblanth szom vmild och vchristlig ære huilke inghen skulle eller maa holde, Medhen ethers nade kan icky fare wild effther then scriffuelsze vij haffuer screffueth tiilforn tiil hannum, Thet maa i sendhen wære ath thee haffue szaa well skyld szom edhers nade etc. Jegh meynn ath thet ere nøttherligh och redeligh ath 7. effther thee ath Frue Margretthe ##### will icky och maa icky och kand icky eller hendhers raad helpe edher, at j begerer frij hielp wtaff Flandria, thet kand wel skee foruthen alle oprøre, j tørff inthet traa huad frve Margretthe eller hendhers raad segher edher tiil føre en i haffuer thet wtj handhen, Edhers frue maa gøre ther wtj huad ether nadhe tøcker reeth atuere etc. Kære 8. herre, om noghen spøre ethers nade ath hwi iegh komme fra edher, tøckes megh inghen bedhre suar at *werere (jeg taler szom en mennisk) en atj sigher atj haffde icky met hwilke i skuldhe holle megh heldher andhre huilke i kwndhe icky holle i szodan tienisthe foruthen staar løn etc. szaa meynn iegh athee skulle skammes wiid szaadan suar, forthi vij maa icky komme ther hen ath vij skwlle sighe at iegh ere borthfarit fore myn lerdoms och predikens vegne, Jegh viid visze ath iegh hafuer jnthet andhet 9. læret end Christum szom ere fore myn och edhers och alle sønderns skyld kør(s)fest død och opgestanden, forthj vij vare alle fortapt, wore gwode gerninger halfft os inthet medhen meer fordømmet os forthi vij giorde them icky aff troen, forvthen huilken inthet kand gwd befalle, Ther fore ware wij alle forlordhen [560 aar1525] en kwnne icky seg selber hwor meghet myndre en andern helpen, vij motthe tiil helvidj alle, Ther var inghen creatur paa jorden eller i hemmelen os kwndhe helpe, Tha forbarmet segh gwd ober os saa rigligh at han gaf syn alle kæriste [søn for vore synd at alle thee ther gløbd paa hannum ath han ere them skenckit skal blyffue salighe. saa at alle the en anden vegh fynder the maa bliffue fortapt met lyff och seel tiil euigheyd och alle thee ther [gløbd troer paa hannom salighe i euigheid 10.Amen Ther nest huoerledis szodan en troo paa Christum kan icky were for vthen gwode gierninger, thed ere kerligheid emod wore neste forthi thw motte saadan were thyn [neste szom thw haffuer fornommet at gwd hafwer wereth teg wiid Christum etc. lære huer andhen hielpe och troste lige szom Chri11.stus haffuer giord met os. Och at wij skulle szaa leffue ath inghen skal kan kere eller clage rettelig paa os, ath wij skulle were vnderdanne alle oberheid. i alle mode szaa ath thee skwlle inthet bøde emod gwd eller hierthe eller conscientz, forthi tha børe thet seg at wij skwlle meer lyde gwd en mennisken etc. 12.Ther nest at szadan en mennisk kan icky leffue forwthen forfølles, forthj legommen strider alle tiid wdhi hannum emod andhen. och werdhen kan icky andhet en bespotte fordriffue och 13.døde hannum etc. Kære herre iegh køffthe en fadhe vti Antwerp wti hwilketh iegh packeth alle myn bøger bode grecos och hebreos hwilke iegh haffde alle kæriste, medhen ieg kuwnde inghenlunde føre them med meg fore thi ath hesten ere lidhen och smaa och weghen longh och wndh Jegh bad Hanns Michelsszøn ath han skwlle skicke megh them tiil megh meth then første fore mand, medhen iegh vid icky om han wille taghe forszømmels foreth Ther fore bedher iegh edher athi wille fore gwdtz skyld skicket met Hanns thet kwnne komme nedher met then første bod ther kommer forwthen twiffel jndhen 14.otte daghe tiil Antwerp voghne szom wiil tiil Libtz etc. Myn kære [herre efther thi ath ieg kwnne icky fonghe lebreff aff myn frwe, hafwer ieg taghet aff herren hwilken alle jordtz rigi høre tiil etc. Thed scriffuer ieg alt paa thed i skwlle icky twile paaid ath gwd skal i skicky syn Engel met edher etc. Jtem Pether van de Vald borgher i Antuerp szom gaff megh edhers breff skicketh megh syne brodere szom følle wil megh tiil Coloniam och sidhen ridhe tiil Ausborig wthi synne ærendhe [561 aar1525] han haffde heldhers icky fareth wt aff stedhen j otte dage, medhen han giordhet fore ethers skyld ath hand wildhe conferere met megh wtj then hellighe scrifft. han er megh en gwode stolbrodher, gwd wære loff szom altiid skickerit effther synne miskwnd etc. ther fore bedher ieg at edhers nadhe wille tacke them Jegh haffde gierne siethet ath Christiern Vinther haffde følleth hannom, forthi han kom tiil os i Disth och haffde szaa forreith synne hesth ath han bliff then andhen dagh ther wij reed aff til Mastrigh och sagde han wille scriffue ethers nade ther om tiil Ethers nade kan wel fyndhe en raad ther tiil, thet tienner icky well (tøckes megh) ath han bliffuer huos edher føre en thet gongher ether andherledes etc. Gwd fadher och wore herre Iesus Christus beskerme ether dagh och natth met ether kære szøn. fore hwem iegh bedher ati sparer icky riseth och bedher gwdh fore hannom, tha toor i inthet twile paa ath han skal i frelszes fra the vndhe etc. Iesu Christi nade och (friid) wære med ether alle etc. screffuit i Mastrig onsdag effther iegh foor fra ether 1525
Paulus Petrus tuus ex corde totus
Christierno 2 Danorum regi suo et domino et patri et fratri in Christo amantissimo Cito Cito Cito
Hans Michelssøn beretter Kong Christiern II, at Paulus (Kempe) er reist fra Antwerpen Tirsdag (dvs. 12 Decbr.) og har til Heste og Tæring faaet udbetalt i alt 83 Guldgylden; som Ledsager til Köln, hvorhen han nu formentlig er naaet, fik han Guldsmeden Peter Vales Broder. Christiern Vinter, fra hvem Brev oversendes, maatte faa Penge til en ny Hest. Underhandlinger føres med Borgermesteren (af Danzig), hvorom Kongen snart skal faa nærmere Besked.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1535). Brevform; Lidet Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Gemme). Egenhændigt. [562 aar1525] 
Nade oc friid aff gud vor fader oc vor herre Jesu Christo hogborne første nad e herre mijn ødmøge vnderdanige plictuge troo thieneste altiid forscreffuen met vor herre kereste nad e herre Paulus red her aff vti tisdags och beløber thet seg met heste oc penninge som jeg fordede hannom her aff met lxxxiij golt gilden tock haffde eders nade icke screffuit meg ther om tilforne vthen xl gilden at fonge hannom til thering men hand sagde for meg, ethers nad e gaff hannom i befal at tage soo møgit som hand meg tilsagde etc. Jtem thet breff som ethers nade screff hannom met Peiter Vale guldsmit, thet fick hand, oc samme Peiters broder kom i selskab met hannom oc reisser til Kolne met hannom thee vore v vti selskab met Pouel thaa hand affred hand er vel paa thenne dag i Kolne Jtem sender jeg ethers nade it breff som Cristiern Vinther scriffuer ethers nad e Jeg screff hannom tock swar paa ethers nades vegne, at ethers nade skulle giffue for samme hest xij golt gilden, ther som hand hannom icke thiene kunde skulle hand leffuererin paa stallin som hand then anammede, oc komme til meg ville jeg fonge hannom xij gilden paa ethers nades vegne som hand selff motte købe seg en hest fore, ieg vil for ingen del købe hannom nogen hest, jeg haffde køpt iiij heste førre end ieg kunde fornøge Pouel met thee ij heste som hand fick Jtem then borgemester vil jeg handle met vti alle made som ethers nad e meg ther om scriffuer, oc skal ethers nad e snarligen fonge scriffuelsse aff hannom selff paa aldt thet som ethers nade meg scriffuer Jesu Christi nade vare met ether screffuit hasteligen vti Androp then xv dag Decembris Anno Mdxxv Jtem Per Stub haffuer jeg oc tilscreffuit ald besked effter ethers nades villiie
E N troo thienere Hans Mickelssen
Tiil K. M t aff Danmarck Sijn nad e herre
1525 - 1525
[563 aar1525] 
Christiern Vinter erkjender, at han af Henrik v. Lijt har modtaget 17 Philippusgylden #à 28 Styver til Indkjøb af Hest, Sadel og Ridetøi.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1673). Seddel uden Forsegling. Egenhændigt.
Jck Christiern Winth(e)r bekenne met dussen myn handscrifft dat ick entvangen heb van Henderick van Liit xvij Philippus g len to en perd sadel vnde t/o+e (ghe te kopen xvj dages Decembris Anno etc. mdxxv
1525 - j quittancie aff Cristiern Vinther paa xvii Pfilippus gilden stycket for 28 st r facit iij p d xvj #/pund/ iiij d. - folio 100
( Klaus Hermeling) tilskriver "sin gode Ven" (vistnok Kong Christiern II) med Begjæring om, at han og hans "Matschap" (Dronning Elisabeth?) ville gjøre Fortgang med, hvad de sidst have aftalt "paa Bergens Marked" angaaende Varer (d. e. Leietropper?).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1824). Brevform; lidet Halvark m. Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet i grønt Vox. Klaus Hermelings Haand.
Mynen wylghen bereden denst alle tydt vorn Ersame vnd Erueste besunderghe gude frundt jw ys vnghetwyuelt al vse vorhandelynge vnd afscheyt so myn masschup vnd jck nu yn dem lest vorganghen markede to Barghen van jw vnd juwen masschup ghenomen hebben bew(u)st etc. dar vp hebbe yck ytsunt juwen masschup alle saken vnd wes der guder haluen vorhandelt ys vnd alle vmme stendychheyt gheschreuen dat he jw vnghetwyuelt wol wel lesen laten dar gy alle dynck wol vt vormarkende werden den alle dynck ys na juwem vnd juwes masschuppen begher vnd wyllen so vorhandelet vnd fullentoghen wo gy sampt juwer masschup de tydt vnd sake wo vor wylghet vnd beslaten nycht vorsumen vnd dem so nakamen wylle wy myt gades hulpe vnghetwyuelt to al vsen guderen wol wedder kamen de wyle jw nu dar vnd hyr yn den dynghen grot loue ghegeuen wart dar gy ock nycht anne twyuelen drouen wyl yck [564 aar1526] jw gans fruntlyck bydden gy wyllen nu alle dynck olt vnd nyghe bedenken vnd sampt juwer masschup myt allem flyte de sake forderen vnd so vortsetten dat de tydt wo jw bewust nycht vorsumet vnd de dynghe tor stede gheschycket werden des wyl yck my genslyck to jw vorlaten vnd sende jw dar vp hyr yn vortekent dat marck vp de guder alle myt gades hulpe deme yck jw altosamende de vs holt vnd gut syn alle tydt beuele g. myt hast etc. anno xxvj
alle tydt juwe gude frundt
DEm Ersamen Ha[ns?] van Tyge fr . . .(?) mynem guden fru(n)de g.
Aff Klaues Hermelin
Hans Michelssøn beretter Kong Christiern II om Jørgen Skotborgs Ophold i Antwerpen og om de Forholdsregler, han vil tage for at erfare, om han er Kongen tro, opfordrer Kongen til at virke for Frigivelse af nogle Personer, der ere fængslede for Evangeliets Skyld, og omtaler sin Udførelse af forskjellige ham paalagte Hverv og Commissioner.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1891). Brevform; Halvark med Spor af udv. Forsegl. m. brunt Vox. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv II S. 1017-21).
Nade oc friid formiddelst Christi Mandoms anammelsse vonssker jeg ethers K M t oc then gandske christenhed hogborne første nadige herre verdes ethers K M t at viide Jørgen Skotborg haffuer varit her vti Androp i then gildene løffue til herberges vel vti iij dage førre end jeg kom nw hiid til bage ighen, oc drog hand her aff i gaar til Meckellen til frue Margrete, och jeg forstaar at Popius vor och her gest met mester Jørgen Skotborg, om hand haffuer fuldt hannom til frue Margrete kand jeg end nw icke vide tilvisse, men jeg haffuer ladit thet forfare met husknechten i for ne mester Jørgens herberge thaa giffuer hand meg til kende athan skal komme hiid igen helligetrekongers dag eller en dag ther effther, Jeg haffuer giordt noger vd paa hanom om thee kunde forfare ther om nogen hans legelighed, ther som her Antonius fan Mess ville [565 aar1526] giffue seg til ordz met hannom, skulle hand vel for alle andre forfare hans verff, oc kand vel. skee at mester Jørgen drager vel selffuer til her Antonium, mester Cornelius er i Meckellen ther som ethers nade scriffuer hannom til, skulle hand aldsombest vtspørge och forfare hans verff, ther som jeg viste til visse athan handlede emod ethers nade, thaa haffuer Staffen scriffuer tilsagt meg athand skal vel finde Raad oc lempper til, ath skilliie ether ved hannom, oc ther paa vil ieg holle hannom hoss meg end en dag ij eller iij ath jeg ther om nogen [viiss sandhed kand forfare etc. Jtem kereste nadige herre ville mijn frues nade verdes til oc gøre bøn til margreffuen met sijn scriffuelsse for noger som hand holder i fengxsel for Euangelij lerdom skijld, som er først en encke her aff byen borgersske oc hennes swoger, och szoo mijn skredere Røtker kowssemaker, tesse iij besønderligen ved hand ingen besønderlig sag eller brøst at giffue vthen ald eneste, thenne sag at thee skulle vti hijmmelighed hafft i theris beuaring ij forløbne muncker, och kledet thennom vti verslige kleder, och ther om haffuer hand inttet andet vithnesbyrd, vden en quinde som nw rebalderer met en prest som nogen forleden tiid thientte samme encke, oc hwn haffuer berøpt for ne iij personer for margreffuen, oc ther som hand kunde haffue bekommit ithermere vithne emod thennom thaa haffde hand vel longe siden villit giordt them skade paa theris godtz, oc thee staa ther om paa theris neij Jtem anden sag hand giffuer thennom at thee skulle haffue edet kød vti theris hwss om fredagen, oc ther paa haffuer hand inttet vitnesbyrd etc. ther som hand vill nw gørit for mijn frues nades bøn oc scriffuelsse skild oc slippe thennom løss, effther thii hand ved ingen skillig eller redelig sag emod thennom, thet gaffue mijn frues nade ith stort Røchte oc loff her vti staden, oc ther som hand icke ville gørit, thaa bliffuer tock hennes nades loff ligestort oc huo kand viide huorsom thet kand forskildes ighen vil hennes nade scriffue at breffuit motte komme hiid til Henric fan Lijt jeg vil skicke hannom thet selff oc anamme swar ther paa Jtem thet støcke klede som ethers nad e scriffuer om haffuer jeg køpt men thet kand icke bliffue frijserit før i then anden vge Jtem v alne sort fluel oc v alne sardug sende jeg ethers [566 aar1526] nade met Cristiern Tammessen oc til mijn frues nade ij alne røt skarlagen Jtem vti Løffuen ere grebne xxj fanger fore Euangelij skijld then ene hob aff kle(r)ckeriet begijnder at staa op emod then anden hoben aff klerckeriet och bekende at theris lerdom er falsk oc emod euangelio huor ther om gaa vil fonge vij snart tidinge, Jtem Peiter fan Hølle hører jeg end nw ingen viiss tidinge aff, men tock er tidingen her lige som Jørgen scriffuere screff ethers nade, Kereste nadige herre skicker Jens Perssen for talle skijld i thet beste [made fran ethers nade Jtem sammeledis at ethers nade met thet første gører mester Melchior, och mester Gotskalch huess hielp som ethers nade vil vnde thennom etc. then som er herre offuer freden, giffue ether friid alle tiide, oc vti alle made, herren vare met ether, screffuit i Androp fierde dag Jannuarij Anno Mdxxvj
E K M ts villige Hans Mickelssen
Jtem breffuen til Skotland ere bestijrde, sammeledis til Nør(n)berg eller Eslynge oc sammeledis thee breffue til Spannien ere bestijrde vti then Velssere banck oc penningene sammeledis til her electum
H Mickelsen
Jtem ther skal vare end nw vti Emden, noget godz vti en kijste, som Klaues Kniphoff oc hans fennere Villom Huitlock skal tilkomme som ethers nades frende Mauricius hørde paa huorledes jeg ther om giorde en forklaring for Jørgen Stegetins suend at Jørgens arffuinge icke skulle slaa thennom ther ebland om hand thet nw vti ethers nades Reisse oc til Fresland etc. til seg anammit eller bekwmrit haffuer for siit etc.
Jtem ther som mijn frues nade icke scriffuer for tesse fattige fanger at ethers nade vil thaa verdes at scriffue hannom til ther om meg er vnderuist athan vore thennom gerne met lemppe qwit ighen, thii athan kand ingen beuisning fonge emod thennom vden then Eneste quinde som forscreffuit stander Jtem i dag sender jeg mijn suend til Meckellen at talle met mester Cornelio vm Jørgen Skotborg
[567 aar1526] 
Tiil K M t aff Danmarck Sijn nadige herre
1526
1526
Hans Michelssøn oversender Kong Christiern II et netop ankommet Brev fra den keiserlige Regjering samt et fra Christiern Vinter, som Hans Michelssøn har aabnet og læst; ligesaa sender han de til "Regimentet" allerede skrevne Breve, for at de nu kunne omskrives, beretter om Fred mellem Keiseren og Kongen af Frankrige, Johan Wezes Reise m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1893). Brevform; lidet Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Gemme) i rødt Vox.
Nade oc friid aff gud vor fader oc vor herre Jesu Christo kereste nadige herre kom i dag til Lijre thenne bud aff Regementtet oc haffuer scriffuelsse til ethers nade aff ethers nades procurator, ther fore sende ieg mijn swend i dag til Androp met samme bud och haffuer ladet taget thee breff ighen, fran thet andet bud som ethers nade befol mig at beskicke til Regementtet, huilcke breffue ieg sender nw til ethers nade ighen met thenne bode, om soo er *er at ethers nade finder nw i thenne scriffuelsse nogen del som ithermere skal giffues swar paa, thaa kand ethers nade scriffue thee samme breff om ighen oc skicke thennom saa effther ethers nades villie Jtem ther er och it breff som samme ethers nades procurator scriffuer til Christiern Vinther thet brød ieg op oc lessde thet sender jeg til ethers nade ighen forseglit vnder mith singnete Jtem jeg sende i gaar fran Androp til ethers nade met then Engelsske mand etc. ith støcke sorth Engelst som holder xxxvj alne oc er friisserit som ethers nade scriffuer mig, oc inghen i samme lagen ligger j par hwide hosser som ere skorne til ethers nade Jtem køpmenden paa børssen haffue thet for visse tijdinge at thet skal vare friid emelløm keij M t oc kongen af Franckerige och noger haffue fonget scriffuelsse ther om oc ere thee venttendes poster ther om i huer stund, thet samme sagde oc for mig Cornelius athan oc sodant haffde forfarit, hand sagde [568 aar1526] och segh athaffue forfarit at her Electus skulle vare affdragen oc ned emod Franckerige met flere andre oc loge paa Funteijnen oc forbijde leijden egemmen Franckerige ehuad heller hand ville drage til Rom, eller hiid neder til ethers nad e viste hand icke hand gør ether nade vel ithermcre vnderuisning ther om norsom hand nw kommer til ethers nade selffuer Jesu Christj nade vare met ether screffuit vti Lijre then x dag Jannuarij Anno Mdxxvj
E nades villige troo thienere Hans Mickelsen
Jtem jeg forstaar aff thette bud at ethers nades procurator haffuer tilsagt hannom for sijn løn vij golt gilden Jtem ther paa haffuer jeg fonget hannom j Phillippus gilden til thering Jtem at ethers nade met aller første skicker thette bud fran seg, thii thee samme bud skulle haffue theris dagløn soo vel nor som thee ligge stille som norsom thee reisse
Tiil K. M t af Danmarck Sijn nadige herre 1526. -
Hans Mych helsen
Hans Michelssøn beretter Kong Christiern II de forskjellige Forholdsregler, han har taget for at udspeide Jørgen Skotborgs Foretagender, men beklager, at Kongen ikke betimelig har givet ham Underretning, da han i saa Fald kunde ladet Hans v. Halberstadt og Herardt v. Franckfurt "lægge ham neder" og fratage ham hans Breve. Hvis Kongen tiltrænger M. Cornelius (Scepper) til at besvare Lübeckernes Replik, kan han træffes i Antwerpen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1894). Brevform; Halvark m. Spor af udvendig Forsegling m. Ringsignet i rødt Vox. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv II S. 1021-24).
Nade oc friid aff g(u)d vor fader oc vor herre Jesu Christo Kereste nadige herre som ethers nade fortencker huorledes jeg screff ethers nade om mester Jørgen Skotborgh som vor reijsdt i hoffuit til frue Margrete etc. sende jeg mijn swend til magistrum Cornelium [ath helligetrekongers afften sodant at forfare [569 aar1526] huessom hans verff vaar etc. vnder veghen mellom Androp och Meckellen møtte Kornelius mijn swend oc Cornelius drog til Androp och ligger ther end nw vti then Røde løffue etc. tog gick mijn swend fram i til Meckelen effther mijn befal, och tallede ther met her Antonium fan Messe oc gaff hannom sodan mijn befal til kenne om samme Jørgen Skotborg, thaa sagde hand mijn suend saa, athan ville giffue seg til tals met samme mester Jørgen, oc forfare ther om ald legelighed huessom hand haffuer at bestille i frwe Margretes hoff etc. oc sodant strax at ville forscriffue ethers nade, ellers oc mig ingen scriffuelsse haffuer jeg fongit aff hannom ther om Jtem i gaar sende jeg mijn swend til Androp met thet Nørrenbersske bud at bestijre hannom thee breff, som jeg met samme bud haffuer screffuit ethers nade ther om [met samme bud ijthermere besked om samme breffue etc. Jtem soo haffuer mijn verdt screffuit mig i dag tilbage ighen met mijn suend huorledes [mest nw mandag forleden vor mester Jørgen Skotborg vti Bergen, och ethers nades besønderlige ven Popius Occo vor ther hoss hannom och laa vti et herberge til sammens, oc om mandagen nath thaa alle gester vore til sengs gangne klocken melløm xj oc xij vor ther beskicket en vong for dørren, then samme mandag nath reissede samme mester Jørgen Skotborg och Popius ther aff, oc om morgenen som dagedes komme thee til Androp, oc gijnge icke vti noget herberge, men strax paa andre vongne, och huort som thee nw ere reissede kand jeg icke vtspørge, haffuer nw her Antonius screffuit ethers nade ther om thaa kand ethers nade vel ther om gøre seg bedre forstand end jeg ether nade ther om nw scriffue kand, men ther som ethers nade haffde screffuit meg noget aff ethers mening i tiide, thaa ville jeghaffue giort thenne Steffen scriffuere fore hannom vti veghen, och screffuit Hanssken fan Halffuerstad oc Herardt van Framfort til at thee haffde taget vare paa hannom oc lagt hannom neder at thee kunde fonget hans breffue fran hannom, thette anslag er nw førsømmit at ethers nade icke screff meg [suar til bage igen etc. tijdingen forløbe thennom end nw aldt ens vti Androp om freden, och om then Hamborger kraffuel etc. Jesu Christi nade vare met ether, screffuit vti Lijre then xj dag Jannuarij Anno etc. Mdxxvj [570 aar1526] 
Jtem haffuer ethers nade Cornelium behoff at giffue swar, paa then *Replicacam som thee Lijbsske nw E K M ts haffue giort emod ethers nade thaa finder ethers nade Cornelium i Androp som forscreffuit staar villige thienere Hans Mickelssen
Tiil K M t aff Danmarck Sijn nadige herre
1526 -
1526
( Klaus Hermeling paaminder "sin gode Ven" Jørgen Liflænder (d. e. Kong Christiern II?) om, at alt er ordnet efter deres sidste Aftale "i Bergens Marked" (ved Juletider(?), men da ingen Besked endnu er kommen fra ham, beder ham om Svar inden Fastelavn, for at de aftalte Varer (Leietropperne?) ikke skulle komme bort.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1823). Brevform; Halvark m. Spor af udvendig Forsegling m. Ringsignet i grønt Vox. Klaus Hermelings Haand. (Se nedenfor No. 470).
Mynen wylghen beredeu denst alle tydt vorn achtbar vnd Erfeste besunderghe gude frundt jw ys vnghetwyuelt al vse vorhandelynghe vnd afscheyt to myn masschup vnd yck nu yn dem leyst vorgangen maerkede to Baerghen vnser guder haluen myt jw ghemaket vnd ghenomen hebben allent haluen wol bewust etc. dar vp gheue yck jw guder menynghe yn antwert fruntlyck to erkennen dat myn masschup vnd yck ock de anderen twe den gy juwe gheschencke vnd vor erynge hemelyck by my senden vnvorsumet allen mogelyken flyt ghedan vnd anghewent hebben so dat alle dynck vnd artykel na juwem wyllen vnd beghere fort ghegan vnd fullen toghen ys vnd de tydt na dem afschede alle yn gherumet vnd de breue vp de guder wo jw allenthaluen bewust synt van worden to wordcn dar feylet nycht en bockstaf anne so de vorlat ghewesen ys vorsegelt vnd fullen toghen vnd de lycht by dem manne to truwer handt also jw bewust vnd [571 aar1526] de afscheyt ghewesen ys vnd beydet alle daghe vnd stunde vp juwe bodesschup vnd hadden vns ock nycht vorsen dat wy suslange van jw sunder bodesschup ghebleuen hadden na dem vs to ghesecht wart dat en Cop gheselle Mayryes gheheten vs myt ytlyken dynghen van stundt volghen scholde dem so nycht gheschen etc. besunderghe gude frundt de wyle nu dysse dynghe so gheleghen wo myt der sake vnd de tydt noch nycht vorsumet vnd alle dynck na dem vorlate vnd afschede vt gherychtet werde dat wy denne myt gades hulpe vnghetwyuelt to al vsen guderen wol wedder kamen kunnen vnd *vnd wylleen der haluen wyl yck jw noch ynt hogeste vormannen vnd ghebeden hebben dat gy wyllen alle dyngk bedenken vnd maken dat wo gy jummer kunnen vnd moghen dat de tydt nycht vorsumet vnd alle dynck wo jw bewust to tyden tor stede gheschycket werde sus schyckcn syck alle dynghe vft se van got dar to ghewunschet vnd ghebeden syn dar vmme wylt hyr nycht yn vorsumen dar wyl yck my ock genslyck so to vorlaten vnd sende jw dar vp hyr yn vortekent de beyden warteken vnd marke vp de guder so jw bewust vnd bydde doch dysses juwe touorlatyghe antwert myt den alder ersten jo tydtlyck vor dyssen vastelauende vp dat nyn wyder schade dar vp kamen moghe myt gades hulpe deme yck jw samp al den de vs truwe vnd gut syn alle tydt beuele g. myt hast etc. anno xxvj () alle tydt juwe gude frundt
DEm achtbaren vnd Ersamen Jurgen Lyflander mynem guden frunde frunt. gescrn.
Aff Klaues Hermelin Mdxxvj
Gudbrand Ingebrektssøn, Prest paa Lom, og Peder Elefssøn, Provst i Gudbrandsdalen, bevidne, at Biskop Magnus af Hammer paa Hofs Kirkes Vegne (paa Lom) gjorde Mageskifte med Elling Kolbenssøn, der overlod Kirken Ødegaarden Skodin mellem Adesarf og Flekøy, i Nordhered paa Lom mod Ødegaarden Kaalstad søndenfor Bøyegaarden i Uthage sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Valde i Vaage 1888). Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 1090). [572 aar1526] 
Kennes wi effther ne Gulbrandh Ingebrecthsson presther wppo Lom och Pedher *Elesson prost offwer alle Gulbrandalenne thet wi ner wore j prestgordhen i ffor ne Lom Sogom och hørdom ath Ellingh Kolbensson giorde iorde skyffthe med wirdeligom herre bysskopp Magnus [med gudz nade bysskopp i Hambre po Hoff kirkenne vegne ffek thaa Hoff kirke ein ødegord aff Elling Kolbensson som eyther Skoddin liggher millom Adessarff och Fflekæy j Nordherred ppo Lom ssom ein øyre a hwarie aare i lanskiil gaae wtaff Ellingh Kolbensson ffek ther mothe i ghen ein *øgegordh som kalles Kaallstadh som ligher swnnen och *oghen ffor Bøgegordhen j Wdhagie som gor wttaff ij hwite i godh wilie hwarth aar ligher i Nordhered po Lom, Skodin tiil Hoffs kirke tiil ewerdelige eygo och Kaalstad vndher Ellingh Kolbensson och hanss erwingom tiil *ewerwerdelig eigio wppo beggis sidher saa mikyd som til liggher och leghet haffwer ffraa ffonno och nygio tiil ythermere bewissning oc sanning hengom wi wor insigel nedhen for thette breff som sa eyta Halword Andhersson och Stenar Siwrdsson med teris insigle som fforre stor som sscreffuet var po Lom dominica Oculi anno dominj M d xx vj etc.
breff om Kallsta som ligger y Vdhoege
( Klaus Hermeling) tilskriver "sin gode Ven Jørgen Lifl#ænder" (d. e. Kong Christiern II), tilsyneladende om Handelsvarer men vistnok i Virkeligheden om Leietropper. Han undrer sig over ikke at have faaet Svar paa sit Brev af Januar (c. 17de?) angaaende den ved Juletid trufne Aftale, og har derfor sendt et Bud, med hvilket han beder om øieblikkeligt Svar og Underretning om, hvor han kan træffe ham personlig før Paaske.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1822). Brevform; Halvark, udvendig forseglet m. Ringsignet (Vaaben) i grønt Vox. Klaus Hermelings Haand.
Mynen wylghen bereden denst alle tydt vorn besunderghe gude frundt so vnd(?) also jw alle vorhandelynghe vnd afscheyt [573 aar1526] so myn masschup vnd yck nu vor negest vorgangen wynachten myt jw ghemaket vnd ghenomen hebben der guder haluen wo jw [wol bewust etc. so hebbe yck jw vp alle de saken vmme trendt sunte Antonyges dach antwerde ghedan vnd to gheschreuen dat alle de dynge vnd saken yn allen artykulen vnd ock de tydt de gy beghert [hebbe vnd vs beualen hebben alle ys yngherumet vnd fullentoghen so dat myt godes hulpe yn al dem gennen dat wy jw toghesecht vnd vorhandelt hebben nyn manghel schal befunden werden so ver gy dem gennen na kamen also [gy gesecht vnd de vorlat ys ghewesen des yck ock nummer wyl vorhapen gy dar nu na ghelegenheyt sumych yn werden wyllen etc. nu vorhape yck my gy hebben myne hyr vorgedanen antwert vnd schryfte auer langhes enfanghen vnd tom handen ghecregheu dar vt gy doch alle dynck wol vorstan hebben vnd dar yck ock ylyghe vnghesumede antwerde ynt hogheste beden vnd beghert hebbe nu kan yck my nycht vorwunderen na ghestalt den saken dat gy my sus langhe sunder antwert ghelaten hebben der orsake haluen hebbe yck noch den saken tom besten dyssen jegenwardyghen breues bryngher ylych vnd heymych afgheuerdyget de jw veler gheleghenheyt de yck jw nycht schryuen kan vnder rychtende wart dar vt gy wol verstendyghet werden wo alle saken der guder haluen stan der haluen fruntlick bydden gy me myt dem alder ersten wedder vmme verdyghen vnd my ock vnghesumet daghes vnd nachtes vorstendyghen wyllen yn wat markede vft plas yck jw vynden mochte den yck mot vor dyssem osteren noch parsonlyck by jw syn dar ys vser guder haluen vele an gheleghen vnd so drade yck antwert hebbe wyl yck nycht sumen myt gades hulpe deme yck jw alle tydt [beuele ghesunt beuele hyr yn synt ock vortekent de marke vp de *de guder g. myt hast etc. anno xxvj alle tydt juwe gutwylger (). vnd fru(n)dt
An Jurghen Lyflander mynen besunderen gans guden frunde denstlyck g.
Aff Claues Hermelin then v dag Marcij
[574 aar1526] 
Jøns, udvalgt Erkebisp til Upsala, under Nils Erikssøn i Øsem, Jens Ketilssøn i Bjermo, Olaf Perssøn i Vaglen tilligemed deres Brødre og Slægtninge Domkirkens Gods Vesterhus paa Frøsøen i Jemteland tilleie i deres Levetid for 10 Mark aarlig.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Levning af Seglet vedhænger. (Se følgende Brev).
Vij Jøns medt gwdz naad wtwald Erchiebysp til Vpsale domkyrke etc. Bekennes med thetta wort nærwarendis opne breff ath Aaren effther gwdz byrd Mdxxv pa thet sette odhensdagen effther Oculi wnte vij paa ware ock Vpsale domkyrkis wegne oc med thetta vorth nerwarendis breff wnne ok tilstædie adt eftherscriffne gode men Nilss Erikson i Øsem Jens Kettilson j Bierma Olaff Person i Vaglen medt theris brødher oc nerskyllemen mage niwthæ brwka oc fara oc førbætre eth vorth godz som kallas Vesterhwss liggiandis paa Ffrødzøen j Jempteland før x march om aaret til oss ock var byscops stol j theris oc theris barns liiffztiid oc haffwe tesse godemen loffwath j ware nærware paa theris hedher ock ære aldre vilde klandre før ne godz mot Vpsale Domkyrke vthen thet besittie før rette lege som andre landbor før x mark som føre scriffwit staar, Oc saa ath the skole sielffwe personeligh besittie førnempde godz oc inghen makt haffwe setie nagen annen før seg paa før ne godz Tesse gode herrer wore nær stadde tha saa war sketh som føre screffwit star. Docter Hans Canic i Vpsalæ Erlig oc wælbyrdig man Ørian Person [fogit i Jempteland her Eric prost ther samme stadz her Nilss i Brwnflo her Pæder i Liid Esbiørn Knwtson i Fiæle Nilss i Gwmmegorde Ttil ythermere wisse oc førwarningh lathe wij henge wort Segel før thetta breff som geffwit oc screffwit ær i Liidz prestegord odhensdaghen i Medfastone Aar dag oc stad som førscreffwit star
Nils Erikssøn i Øsem, Jøns Ketilssøn i Bjermo, Olaf Pederssøn i Vaglen med sine Brødre og Slægtninge erkjende, at Hr. Jøns, udvalgt Erkebisp til Upsala, har overladt dem Erkestolens Gods Vesterhus paa Frøsøen i Jemteland i deres og Børns Levetid mod en aarlig Leie af 10 Mark i Stockholms Mynt.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 6 Segl vedhænge, kun 1. (i rødt Vox) og 4. nogenlunde tydelige. Samme Haand som i foregaaende Brev. [575 aar1526] 
Vii æfftherscriffne Nilss Erikson i Øsem Jøns Kettilson i Bierma Oloff Pædherson i Vaglen medt waare brødher ock nerskylle men Bekenne medt thette vorth nerwarandes opne breff at aaren effther gwdz byrd Mdxxv pa thet sette vore wij til tals medt wor nadige Herre Her Jens Electo til Erchebysp til Vpsale domkyrke om eth godz Vesterhwss paa Ffrøssøen i Jempteland som lydher wndher byscops stolen i førnempde Vpsale Ock var Hans naad saa til fredz at wij skole besittie brwka och forbætre før de godz j vaan och wor barne liiffz tiidh Oc loffwade wij wor før de Herre aarlige aars gørre aff før de godz x mark Stocholms mynt j lege oc som andre lydaktige landbor forbætre før de godz til thet beste oc lofwade wij i wor førnempde Herres nærwaro wid waar hedher oc ære aldre klandra før de godz heller før egith holle. heller nogenn annen settie ther paa wthan personelige thet besittie som tromen ock lydaktige landbor Til ythermere visse ath saa i sanningh ær begære wij Erlige ock gode mens jncigle Docter Hanses canic i Vpsale Erlig ock welbørdigh mans Ørien Persons fogitte i Jempteland. Her Erics j Owiken prostens ther sammestadz Her Nilsses j Brwnflo Esbiorn Knwtsons i Ffiæla Nilses j Gwmmegorde hengiendes neden før thetta breff som geffwith ock scriffwit ær aar dagh ock sted førescriffwith staar.
Reuersales predij Westerhusz terre Jemptie
( Klaus Hermeling) beretter "sin gode Ven" (vistnok Kong Christiern II selv) om sine Underhandlinger med de bevidste 2 Knegtehøvedsmænd (den tredie ligger for Døden); hvis der gjøres Fortgang og skaffes Penge, kunne Folkene endnu erholdes. Da han frygter for at skrive, beder han Underretning om, hvor han i Hemmelíghed kan træffe Adressaten.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1821). Brevform; Helark m. Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet i grønt Vox. Klaus Hermelings Haand.
Mynen wylghen bereden denst alle tydt vorn besunderghe gude frundt na dem afschede byn yck by den luden wo jw be [576 aar1526] wust ghewesen vnd sunderghen by den twen de drydde Wylken gheheten lycht yn den dot kranck so dat he enen dooktor van Brunswyck leyt halen nu hebbe yck myt den anderen beyden tor grunt ghespraken vnd beuynde myt warde dat alle dynck na dem vorlate vp dyssen vorgangen pasken bestelt vnd reken ghewesen vnd noch ytsunt ys so dat nycht en man vft dynck wer to perde vfte vote dar anne feygelende wurde wen gy men allene dem gennen hadden naghekamen vft noch jegen wardych myt der ylle na kamen konden dat vorschreuen to ghesecht vor laten vnd vp dyssen vorganghen pasken scholde gheschen syn etc. vnd se hebben en groot vorwunderen vnd en grot vordrot dat gy na gheleghenheyt juwer sake [de dynghe vnd tydt van jw seggen vnd vor nemen dat nycht wys sy nynen vortganck hebbe vnd nycht gheholden werde vnd dat men de lude de jw ghern myt lyu[e] vnd gude hulpen so vnbatlyck yn groten vorderflyken v[nko]st vnd schaden voren vnd dat beweget vnd vordrut wol m[ennig?] luden de jw ock truwe vnd holt syn vnd ghern dat beste [d]eden vnd ys to befruchtende dat sulke handelynge werde groten schaden brynghende etc. nu hebbe yck noch na ghelegenheyt den saken van juwer weghe yn fulmacht myt on so vele vorhandelt vnd beslaten dat se jw yn al den saken [noch wyllen beraden behulpen syn vnd bestendych blyuen se twyuelen ock an orem meyster nycht se wyllen one dar och by beholden so ver also men noch wor to kamen kunne vnd se weten vor war gy moghen des louen wo gy wyllen vnd men hebbe jw to ghespraken vft nycht so ghesche dat doch jw vnd juwen saken [alle mede tom besten vnd schulle vnd werde wol so blyuende dat ore meyster vft se vnd ander van syner weghen wo dat beraden vnd best wart yn juwen saken wol werden vort varende so ver by jw de manghel noch nycht vorbleue vnd dewyle nu de sake myt allen dynghen so ghescycken vnd vorhanden ys dat men dat nycht beter wunsken mochte vnd de men myt enem vnnomptlyken gude hyr neghest so nycht wedder to weghe brynghen mochte wyl men syck vorsen gy wyllen vmme denken vnd dach vnd nacht nycht sumen vnd myt ylle vp brynghen wat gy kumme vnd [m]oghen den hyr neghest wet men den rat wo nu vorh[an]den nycht mer etc. Besunderghe gude frundt nu hebbe yck to behof dyssen saken myt den beyden noch so vele ghehandelt vnd wat gy dar vmme don schult [577 aar1526] schal jw wol to wetende werden wen wy got geue myt leue by en ander kamen den dar mede gy sen dat se jw truwe syn vnd ghern hulpen wyllen so jw myt orer fruntschup dar se ock ytsunt beyde na vtte synt vp lofwerdyghe borghen vnd pande sesteyn vft achteyn dusent gulden vp brynghen vnd by syck weten so ver gy mer [weten rades weten vnd vort varen wyllen vnd se laten syck ock beduncken dat hartyge Albrecht van Mekelenborch jw allene so vele junckhern vnd borghe vor sodanen summen yn der Marke vnd yn dem lande to Mekelenborch wol vp brynghen kunne vnd wes gy fnrder van Clennoden vnd panden hebben vnd van frunden vp brynghe kunnen se syn wor se syn dat gy de alle myt ylle by jw vorderen vnd hebben so vynt men rat wo me kan vnd m[ag]h Hyr moge gy jw genslyck to vorlaten Jtem dysse jeghen w[er]dyghe bryngher dysses breues wart jw alle saken vnd a[l gheleg]henheyt wo se stan wal vnder rychtende vnd der twygher . . nde dar yck mede ghehandelt hebbe vnd myn rat ys dat gy dyssen jegenwardyghen breues bryngher so fruntlyck horen vnd an nemen vnd one ock so dancknamyghen myt worden vnd werken wedder affardyghen vnd ock myt sodanen antwerden vorsen so dat de lude noch to juwen besten vnd handen stan vnd blyuen den ore meyster vnd se wyllen dar nae ghelegenheyt juwen saken nycht mede handelen vft handelen laten vnd dat gy dysen bewylghen vnd dat gy den ouersten ock ene Erlyke vor [Erlyke Erynghe senden vnd ene so bewylghen dat se yn juwen handen blyuen den se synt ores meysters dach vnd nacht vor moden sodane breue hebben se ghekriegen ock mot yck jw myt dem Ersten parsonlyck wedder to worde so ver gy vort wyllen dar ys grot anghelegen des yck jw nycht schryuen kan dar vmme schryuet my wedder by jegenwardyghen wor yck hemlyck wedder by jw kamen mochte vnd denket vmme vnd vorsumet nycht dat jw got gont vnd beschert heft etc. g. myt hast anno xxvj Juwe gude frundt
An mynnen guden frundt N. denstlyck ghescreuen.
[578 aar1526] 
Hans Michelssøn beretter Kong Christiern II om Jørgen Hanssøns Ankomst til Antwerpen, hvor han et Par Dage har maattet holde sig i Ro paa Grund af et Fald med Hesten. Da han blev kjendt i Groeningen, sendte han et Bud til Høvedsmændene for Knegtene, der ere villige til at ligge samlede en Tid til Kongens Disposition. Han omtaler end videre Hertug Henrik (af Braunschweig), der maa lades temmelig frie Hænder med Hensyn til det paatænkte Togs Ordning, Herman Polle, Gert Stercke, Electus ( Johan Weze), der snart ventes fra Spanien, Søfren Norby, Fru Margrete og Kongens Børn m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1902). Brevform; Halvark, udvendig forseglet m. Ringsignet (Gemme) i rødt Vox. Egenhændigt. (Jfr. Dipl. Norv. X No. 513).
Mijn ødmøge vnderdanige plictuge troo thieneste, met Nade och friid aff gud vor fader och vor herre Jesu Christo Kereste nadige herre kom Jørgen Hanssen til Androp then xxix dag Aprilis oc haffde hesten størttet met hannom soo athan laa ij dage stille ellers haffde hand kommit førre, och haffuer hand presenterit meg ethers nades breff oc ther til met ethers nades befal och mening haffuer och sammeledis giffuit meg til kenne hwilken befal jeg vill altingest fuldkomme aff mijn ijderste macht och formuge etc. Jtem sammeledis giffuer hand meg oc til kende athan thaa hand kom til Grøningen vor ther noger som hannom kende ther fore sende hand Hennicke Clauessens thienere till hoffuismennen aff knechte i samme verff som ethers nade befol hannom at verffue til thennom szoo at thee skulle forholle thennom til hobe paa en stackit tiidt til hwilcket jeg forstaar thee vore gandske villigen til at gøre, och ville gerne thiene ethers nade, mig twiffler inttet ther paa ethers nade skall nw vel selff haffue handlit oc tallit met hertugh Henric, och haffuer jeg ther om ithermere bosked screffuit ethers nade met Greer bode, och sammeledes nw oc scriffuer med Hermen Polle, om ald legelighed, som her nw paa ferdom er om Peiter van Hølle oc anden del etc. Jtem vti dag kom Gerit Stercke til meg i Androp, oc gaff meg til kenne athan haffuer i befal at giffue meg thee penninge som jeg skulle haffue for thenne Aprili manet som nw forgangen er, tallede jeg om thee andre iiij c gilden som jeg oc opbere skulle paa ethers nades vegne, thaa swarde hand meg athan [579 aar1526] haffde ther ingen befal paa, men tock vil jeg lade mester Gotskalch solicitere ther om Jtem kereste nadige herre, ther som hertug Henric nw tager seg thette tog for handen thaa rader jeg ethers nade fuldkommeligen at ethers nade lader hannom ther met bethemme norsom ethers nade er altingeste vorden ther om til ens met hannom [thette at bestijre och beskaffe Rithmestere høffuidzmen och alld ting, som ther til skall gøres tock effter ethers nades villiie och consentte, thenne dell holdt hans nade mig here fore och befrøchtede seg at ethers nad e skulle fonge for mange Raadgiffuere som til szodan handel møgit ville rade ethers nade ther ebland, oc haffue tock ther om ingen forstand, thii rader jeg ethers nade, som ethers nade troo ijdmøge thienere ath ethers nade vochter seg fore sodant folck, och formoder jeg dageligen her Electum aff Spannien at komme, then vil jeg snarligen och skicke effter ethers nade, Jeg formerker hannom, for ethers nades troo thienere i alle made, Oc hand haffuer oc god forstand oc forfarenhed vti szodan verelsse, thii soge jeg gerne, at ethers nade haffde hannom til stede at rade och handle met, Kand och ethers nade beskickit met hertug Albrit at her Søffrijn Norbij motte fonge noger trøstinge met scriffuelsser soge jeg gandske gerne, Jtem then trediie dag i Maijo reisser frue Margrete til Flanderen och børnen ere karsske oc frue Margrete vil bancketere met thennom then første dag in Maijo, oc ther effter drager hwn her vt aff Ethers nad e her met gud befalendes och Jesu Christi nade vare meth ether ewinneligen screffuit i Androp then xxx dag Aprilis Anno Mdxxvj
E K M ts villige troo thienere Hans Mickelssen
Tiil K M t aff Danmarck Sijn nadige herre
1526 -
[580 aar1526] 
Antonius v. Metz erkjender, at han efter aflagt Regnskab for fire af Kong Chr#ístierns Raader m. fl. har erholdt en Forskrivelse for de af ham udlagte Penge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1890). Halvark med paatrykt Ringsignet i rødt Vox (Gemme).
Jch Anthoni von Metz Ritter Bekenn vnd thue kunth hir mit dysem vnserm brieff fur mich vnd mein erbenn vnd erbnehmen Nach dem vnd als ich von dem durchlauchtigsten Groszmechtigsten Fursten vnd herrnn hern Cristiern kunig zu Denmarken Sweden Noruegen etc. kunig etc. mein gn ten herr vff mein anzeigen vnd gethane Rechenschafft so ych fur S. ku. w. Rethen nehmlich meister Gotschalk Johan Michelszen dem probst von Asznisz Mayster Melchior vnd andern furgetragen, ein vorschreybung etliche Summa gelts, dy ich S ku, w, furgestreckt, empfangen habe, So gerede vnd gelobe ich derhalben fur mich mein erben vnd erbnehmen, ap einicher weytter mangel jn der rechenschafft befunden, das ich vnd mein erben dasselbig alles an der Summa sollen vnd wollen abkortzen lassen oder Seyner ku, w, vnd derselben erben dauor gnugsamlich zu Recht stehen alles getreulich vnnd *vnd ane argelist zu vrkund mit meyner eigen hantschrifft vnderzeichent vnd mitt meynem gewonlichen petzschier vnd zeichen versichelgt vnd versichert Datum Tangermunde am neunden tag Junij Anno etc. xxvj ten
Anthoine de Metzh M h
Antonj v Metz Reuerszbriff
Paulus Petrus Kempe frembringer for Kong Christiern II et Forslag af Peter Stub om at sende Peter Jenssøn ind i Danmark for at undersøge Forholdene, da Kongens Sag forhales saa længe. Hr. Bernhard (v. Mehlen) har havt Bud efter Penge, men disse vare da allerede sendte videre, hvorfor han nu vil reise til Kongen. Der berettes om Bogføreren, som har kjøbt de (oversatte) Testamenter, samt om flere Pengeanliggender.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1847). Brevform; Halvark, udvendig forseglet m. rødt Vox under Papir uden Anvendelse af Signet. Egenhændigt. [581 aar1526] 
Jesu Christi mischwndheit nade oc frid were met ether
Aller kæriste herre Effther thi at ethers sag szo lenghe forholdes, tha haffuer Pether Stwb giffuet meg tilkendhe, hworledis han meyn han kan ether icky lidhet thienne, hwoir thet ether (som meg hobes) befaller, Han begerer gierne aff ether, ati wille skicke then karll Pether Jenszøn ind i Dennemark, at han kan fornemme alle theris oplegung, oc wtt før met seg strax igen theris egne hand scriffth, bwod oc sigill hwore stercke the kwndhe komme ether til hielp Ther fore twiler ieg inthet ther paa, atj werdis i til athøre hannum hworledis han meyn ythermere, oc giffue hannum scriffuelsze szom han skall giffue ether nerwerendis tilkendhe Jeg wid wisth han ere ether troe oc thiennisthactig vt aff hiarthe, fore thi han troer oc frøckter gwd Jeg haffuer icky fwndhen hans lige eblantt alle ethers folck - Sodan ith bwodskab som han begerer kan inthet skade ether om thet icky stoerlige gaffner, ther kan inthet vnth aldelis komme vtaff Medhen i oc alle the ether wille gott kwndhe stoir hogesuales fonghe ther aff nair wj forstander oc wti szodan made hworeledis gwd wille wndherlighen brwge miskwndheit emoid oss Jtem her Benhart sendhe i fredag en bwod hid om the penninghe, oc ieg swarede hannum at the haffde wæreth her hwoss meg wti two wgere oc at the ware icky nw lengher tilstede medhen borth skickett fore thi hand sendhe icky bwod effther them wti tide, [effther them , han meynthe han wille strax fare til ether, hware fore ere thet wel nyttherligt at i seer ther op om thet kan komme ether til hielp eller oc ey Jeg troer at gwd haffuer til thenne dag forhyndrett at han finghe them icky - Jtem then bogkøber som køffthe the testamentt, haffuer sent til Wittenberg til then boreger som sagde gwod fore hannum ledesk clede fore iiij c gylden oc i c gylden wti Marskgroszer, hwilcke j c gylden the finghe megh, oc betalet ieg wt aff them Melchiore Lotther 36 gylden oc 18 grosser paa hwilcke han haffde Hans Michelszøns scrifft szom han antworde megh, i fongher wist gwod betallung met thet alle førsthe fore the andhre etc. [582 aar1526] Jtem her er en boreger som wille gyffue rinsk guldh fore kroner haffuer i rinsk guldh kærer, tha scriffuer meg til etc. Jtem gud beskerme ether oc ethers kæriste søsther at then grølig Leuiathan skall inthet skade ether, vndher hwilcken i nw leffuer Ther hørrer stor troe till at standhe emoid trollen nar wj altid hører gwdtz ord, hwore megett medher ther som wi huercken moe eller kand høre gwdtz ordt, Jtem wille i werdis atscriffue meg til met Pether Stwb igen met thett alle første, om her er noghet wti som gøris behoff at scriffue om Oc wille thet første skicke Pether Stwb aff steed igen Gwdtz fadhers oc Jesu Christi beskermelsze were met ether oc ethers søsther wore kæriste frue wti Christo Alle fattige Christne her wti Wittenberg sendher ether theris welluilige thienniste Screffuit wti Wittenberge [then sanct Hans anffthen Anno 1 5 2 6
Paulus P K tuus ex corde totus
Sereniss. et Christianiss. D. Domino Christierno Dani/,e/ Sueci/,e/ etc. Regi optimo suo domino et Mecenati clementiss.
Paulus Petrus Kempe meddeler Kong Christiern II, at han efter hans Befaling har leveret Thomas (Holste) 100 Gylden, udtaler sin Frygt for, at Kongen skal paavirkes i Trossager af sine nuværende Omgivelser og tilbyder at indfinde sig hos ham. Efter Kongens Begjæring udtaler han sig om, hvorvidt hans Søster Markgrevinde ( Elisabeth) tør gaa i sin Eftergivenhed lige overfor sin Gemal i ydre Former.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1848). Brevform; Halvark, udvendig forseglet m. Ringsignet i rødt Vox (en Lillie i et Skjold m. Bogstaverne P. P. K.).
Iesu Christi vore herris nade, oc mischwndheit wære mett ether altiid
Aller kæriste herre Thomas kam hiid then øelffthe dag Iulij, oc fynghe af meg efther ethers befallung j c f. i marsk gr. etc. Item hafuer ieg icky lyden sorrig fore ether, at then vmildhe vulff, hwilcken i holder en nw wti øren, skal gøre ether en schalckeit, mand skall icky troe szodan, forthi the bedriger [583 aar1526] oc swiger os sendelig, hwatt gott skwlle the gøre ether, nar the vtaf hiarthet icky elsker ether, medhen meder hader ether oc alle, for euangelij skyld, wed hwilcket medhen i bliffue stadeligt, hafuer thett inghen nødt Christus kan inghen forlade som setther syn hofnung paa hannum, thett kan wi well bemercke vt aff werdtzens begyndelsse, at inghen er forladt som sette syn troo paa gwd Hwatt wille [wij dog medher sorrig, hafuer han i gifuet os wed Iesu Christi kendelse thet euighe rige, ther fore moi oc wisz wide at han hafuer oc sorrig for wore legommer ia fore then mynsthe hor paa wore hoffued ere, Thett ere storlig fornøttige at wi altiid hørrer oc leser hans ewige ordt, som kan icky wære fore wthen frwcth aller kæriste herre tencker ther paa dag oc natt, saa skall wel alle thet andhet tillegesz ether, gifuer icky trollen rom, han ganger om, dag oc natt, oc atspørrer hwem [han kan slwge etc. hafuer i meg behof, szo wil ieg gierne komme til ether oc ethers kæriste søster etc. Jtem i begerer at ieg skal gifue mit rad efther then bref som myn kæriste frwe screff til D Martin, so wid ieg inthet andhet hwatt ther stoed vti, en at hwn begærith rad vtaf hertug Hanns hwore hwn kwnde holle seg wti noghen sager hwilcke i wel wide etc. Ther fore wid ieg icky bedre rad en at hwn beder gwd met os, oc lyder mett syne marckgreffue alt som icky ære emoed gwd, som ære vti alle wtuortes tyngest som ere vti cleder, procession madt, eller szodan andhet, medhen hwar som han wil wære openbarlig emoed gwd, som ere at nøde hynder fran troen in Christum, fran Euangelium eller til andre vschriffuelig tingester som i wel wide, tha bør hwn aldeles atkendhe, hwerken mand, eller fatter, [hus barn, eller motter etc. Medhen gwd gifue hynder gwoed tolmodigheit at lyde fore Christi skyld alt thet som han bewiser emoed hynder, dog szo at hwn glemmer icky fore alt, atsige hannum at han gørrer emoed gwd, Tiden ere stacket, gwd [ere vnde os nade, frilig atbekende hans ewige ordt, ther blifuer wred mand eller husfrue etc. Vij moe medher lyde gwd en mennisken, Medhen troen er alt forlyden wti os, gwd formeder os hynder medher oc medher szo hafuer thet inghen nød etc. Jtem ieg wid wel atj formercker them som wil wære ethers nade til thienniste paa thett the kwnde fonghe fran ether hwatt the begerer oc ther efther fonghe orsag tiil atfalle fran ether, [584 aar1526] Forwarer ether for them som hafuer tilforn vt af skalckeit bedrigett ether, vthen the nw blifuer Christne oc tager wed euangelium, medhen thet ere best atholle seg fran them etc. Gwdtz fadhers oc Iesu Christi nade oc frid wære met ether oc ethers søster myn kæriste frue oc met alle the som frøcther gwd Screfuet vti Witthenberge then øelfthe dag Iulii Anno M D 2 6
Paulus P K ex corde tuus
Illustriss. ac Christianiss. D. Christierno Dacorum Sue, etc. regi optimo suo D. et Mecenati clementiss.
Hr. Henrik Krummedige til Vallen gjør vitterligt, at han har gjort et Mageskifte med Mons Bryntessøn (Liliehök), Høvedsmand paa Elfsborg, der faar forskjellige Gaarde i Elfsborgs Len, medens Hr. Henrik til Gjengjæld modtager Gods i Risterøds Sogn i Baahus Len.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 4 Segl mangle. (Gjenbrevet findes i Dipl. Norv. V No. 1048).
Alle them thette breff see eller høre lesses helsser jegh Henrik Kromdighe Ridder tiill Vallen kendes och vittherligt gør meth thette mith opnebreff ath iegh meth myn fry vyllghe haffuer giort etth venligth och kerligth skiiffthe met erligh och *velbyrligth Svend Maens Bryndtheszenn høwitzmand paa Eelsborgh i saa made ath han och *alles hans arffwinghe skall haffue aff migh thesse effther ne myne gordhe och gotz ligendes vtj Ellsborgs leen forst en myn gaard ligendes i Asghems herret vtj Asghem songh som hidder Bacche gard och giffuer han otthe p d smør arligh ars [ti]illandgille Och tree gordhe y Aale herretth vtj Skyblanne songh och hydder Rygh och skyller samme gardhe aarligh aars tolff pund smør Jtem etth boell j Kolendz herrett som liger y *Aaliss aas och skyller etth p d smør, *huilket for ne garde och gotz for ne Maens och [ha]ns arffwinghe skall haffue nyde brwghe och beholle till ith ewerdeligth eye met aagher engh skow marck och mosse vodth och torth en[ct]he vndentagetth som ther [nw] meth retthe tilliggher eller aff erildhe tiid tilligget haffuer Och ther emodh skall for ne Maens [weder]legghe migh och myne arffwin[ge] thesse effther ne gordhe oc gotz ligen [585 aar1526] des i Norge vtj Baahwsze leen y Freghne vtj Røstherodtz songh først en go[rdh i] Røsterodt so[m giffuer] arlig aar tiillandgille fyre p d smør i #/-f/ sølffledingh /-j/ t ne bygh vognevide atten marcher smør /-j/ t e [meel] v peningh [ledingh Jtem Ryer vt]i samme songh giffuer iiij p d smør en #/-f/ sølffledingh /-j/ t e bygh vogneuide atthen marcher smør /-j/ t ne mell /-v/ p[ening] Jtem en gord vti sammestedt giffuer fyre p d smør i #/-f/ sølffledingh /-j/ t e bygh atten marcher smør /-j/ t e mell /-v/ pening Jtem s[øn]der Stran y sa[mm]e songh giffuer fyre p d smør iiij alb. i/-j/ skeppe korn ix marcher smør i/-j/ skeppe mell ii/-j/ peningh etc. skall for ne Maens och hans arffuinghe nyde brwghe och beholle samme for ne gordhe oc gotz tiill ith ewerdeligth eye fryth oc frelsth for hwar mandz tiltaell Jtem skedhe thet saa thet gud forbydhe ath for ne gotz bleffue oss aff vwnneth meth naghen rettgangh gesteligh eller vertzeligh Th[a]a beplicthe vij oss ath giffue hwer annen saa gott gotz ighen till renthe och leyligheet innnen sex wgher ther nest effther [ath n]aghen retther dom er oss offwer ganghen etc. Tiill ydermere vitnesbyrd stadtfestellsze och bedreforwaringh ath sadant skiffthe skall stadet och fast bliffue som for uit star haffuer iegh meth vilie och vidtskaff hengdt myth indsegell nedhen fore thette mith opnebreff tilbedendes flere erlighe och velbyrlighe mendz indsegell tillvitnesbyrd som ere Henrich Agheson Claus Podbusk riddere och Iørghen Kock mynthemester vtj Malmøe hengendes nedhen for thette mith opnebreff hoess mith eghet indsegell Giffuet oc screffuet vtj Malmøe Sanctj Laurencij affthen Aar effther gudsbyrdt milesimo Quingentesimo vicesimo Sexto
Her Hindrik Krwmmedigs breff paa gotz(?) -
Her Hindrik Krummediks och her Mons [Brynte]szons Bytes breff på nagre [gårde i Aske]msherett
Paulus Petrus Kempe beder Kong Christiern II om Undskyldning for sin frimodige Skrivelse, der var foranlediget af Frygt for, at hans Sag forhales af Folk, der heller ville være i Nederlandene end i Danmark, formaner Kongen til Standhaftighed i Troen og beretter om et Besøg hos hans Søster (Markgrevinde Elisabeth), men beklager sig over, at man har frataget ham Hesten, som han tiltrængte til saadanne Reiser; han har sammenskrevet en Bog til Kongens Brug, som han senere skal sende ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1849). Brevform; Halvark med Huller efter gjennemtrukne Seglremme. [586 aar1526] 
Nade oc friidt af gwd fader oc vore herre Iesu Christo
Aller kæriste herre, Ieg bedher ether fore Christi Iesu skyld, ati icky wille tage meg myn scrifuelse til thet werste, oc icky heldher høre the, som vt af had oc affwyn taler paa meg fore ether, medhen meder beskerme myn wskyldigheyt ther wti, Ieg hafuer screfwet sendeligen vt af ith troe hiarthe, oc hafde ieg icky meynt, thet skwlle hafde wæret ether til villig oc thieniste, wildhe ieg fwldnødet screfwet ith ordth Ieg hafwer icky ther wti atspwrde myn nøtt eller gafwyn, Vij vide wel alle then store møde oc arbeyd i hafuer hatt paa thet j kwndhe wndesette ethers fattiige wnderdanne, gwd wære ether mild oc trøste ether at thet moe gange efther hans ewige gwode willie Medhen thet frøcthet wi at noghen skwldhe rade ether ther fran, hwilke møget heldher wil blifwe wti Nederland end wti Dannemarck som here er openbarlige vt af acth folck sagth [er etc. Nw aller kæriste herre end dog ethers sag forhales hobes wi alle til gwd hwilken wi beder dag och natt fore ether at han skall snarligen vti recther tidt helpe ether oc møgett thes snarer at alle andhen meyn thet skal wære vmøgeligth, henger harth weed hannum wti Iesu nafn, oc lader ether icky forføre met messen eller andhen gwdtz bespottelse, medhen haldher harth paa hans hellige ordth, efther then forstand gwd hafuer gifweth ether etc. Ieg ware nyligen hwos ethers kæriste søster, oc talede met hendher wti gwdtz ordt saa at hwn ære wel til fritz oc lofuer oc pryser gwdt, oc wil [ieg wære alle tidth redebon, nair hwn begærer meg, oc meyn ieg thet haffde icky wæreth ether til skade om the hafde ladet meg beholleth hesten paa thet ieg kwnde snarligen komme til henner nair hwn scriffuer efther meg, fore thi her war inghen andhen atseele end then ene, hwn kwndhe end fonghet større hogeswales paa en tidth end sodanne mange heste kwnde wære werd etc. Aller kæriste herre ieg hafuer scrifwet tilhobe vt af then hellige scrifth en bog, ether oc alle andhen Christne til trøsth oc hogeswales Nair ieg weed wiste hware ieg kan sende ether henner til hand, wil ieg gierne gøreth, eller forware henner saa lenge at wi kommer efther gwdtz willie tilhobe, Then ewige gwd beskerme ether fore alle ethers vuenner, Aller ethers fattige troe thiennere oc alle [587 aar1526] Christne her til Wittenberg, siger ether theris willige troe thieniste Screffuet til Wittenberg then xxiii dag octobris *Aaar 1 5 2 6
Paulus P K tibi ex animo et integerrimus et deditissimus
[Illustriss.] et Sereniss Principi [Christierno] .2. Dacorum etc. [regi optimo su]o D. et Mecena[t]i clementiss,
Daniel Marqua erkjender at have modtaget af Adolf Herdinck, Tolder(?) i Zeeland, 4 Livres og 18 Sous, som han har forbrugt paa en Reise i Kong Christiern II.s Erende.
Efter Orig.(?) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2133). Halvark uden Segl.
Despences faites par Daniel Marcqua allant et reuenant de Brusselles a Middelburch pour illecq receuoir pour le Roy de Denemercke xv c L. de xl gros Premiers pour faire ouurir la porte a Enuers . . ij /pund/ Pour louaige dungne huede de Berges jusques a Ernmuyden . . . . . . . . . . . . . . . . xx /pund/ Pour mon cariage allant et reuenant de Middelburch . . . . . . . . . . . . . . . . . . vj /pund/ Pour mon battelaige Dernemuyde a Berges comprins vj d. pour me faire amener a la huede laquelle estoyt party deuant ma venue . . . . . . . . . iij /pund/ vj d Pour les despens de mon cheual et pour la louaige de quattre iours entiers ensemble . . . . . . . . xxxvj /pund/ Pour mon carreaige Danuers a Brussell . . . . vj /pund/ Pour passer leau a Walem en allant et retournant vj d Pour mes despens de bouche . . . . . . . . xxiiij /pund/
Somma iiij L. xviij /pund/ art.
La quelle somme de quattre liures dixhuyt solz art. je Daneel Marcqua confesse auoir receu de mons r le receueur de Zeellande Adolff Herdinck et me tienz content delle Tesmoyng mon seing manuel en mis le iiij e de Nouembre xv c xxvj
[588 aar1526] 
Paulus Petrus Kempe beretter Kong Christiern II om de to unge Mennesker fra Antwerpen, som ere ham anbefalede, og som han efter bedste Evne vil tage sig af, omtaler et Besøg hos Kongens Søster og nævner sin før omskrevne lille Bog og sit Arbeide med Bibeloversættelsen; han vilde gjerne tilskrive Prins Hans men frygter, at Brevet skal komme i "Skalkehaand."
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1851). Brevform; Halvark med Huller efter gjennemdragne Seglremme.
Iesu Christi nade oc barmhertigheit wære met ether
Aller kæriste herre, werdis i atwide, at then købmantz søn vt af Antrop, om hwilken i gaff Thomes befallung at ieg skwlle hielpe oc vnderwise i hwes made ieg kwnde hafwer wæreth hwoss meg, oc ieg hafwer hørdt hans forstand oc tøckes meg at han skal wel bliffue lerdt met tiden, han dicthet selffuer ith breff po Latin fore meg, wstraffelig efther hans aldher, Ieg haffde gerne taget hannum til meg oc giord hannum alth hwat ieg kwndhe til gwode effther ethers willie oc begerung medhen hans fader hafwer nw tilforn skicket hannum til en gwod preceptorem, dog wil ieg altid giffwe acth ther wp at han skal icky bliffwe forsømmet etc. Jtem then andhen dreng then Enckes søn vt af Antrop, moe i wide at han kam icky her tilbydhen til Wittenberg før end S Andree anfthen oc icky heldher sendhe meg ethers breff til forn, Men før end ieg ficke brefwet, war ther en købmand wt af Lybtz her wti Wittenberg met hannum, oc skicket hannum til en andhen preceptorem, oc købmandhen wandrett borth igeen oc talet inthet met meg Tha kallede ieg drengen til meg, oc hørde hans forstand, och befald meg møgett well, end dog han hafuer icky hafwet gwode læremesterer fore thi han hafwer icky fundament oc er icky heldher congruus Thet er ønck met hannum om han skal blifwe lenger forsømmet, Gwd wære ether mild ati wildhe werdis til athafwe arbeyd fore hannum och hans modher oc andhen wti hwilke gwd skall ewige lofwes, Thet er ith wisse teghen at wi frøcther gwd, om wi elsker the hwilke hannum tilhører oc werdhen foracther, wi kwndhe aldrig beder gøre end lære wnge børn wel wp Ieg wildhe gierne lære hannum och gøre myn ytherste flyd met hannum dag och natt, om ieg kan fenge hannum fran then preceptore met hwilken han nw ære, Thet kwnde i wel gøre met, hans moder, til hwilken [589 aar1526] ieg haffwer och kommeth hannum nw tilatscriffue, saa wil ieg gierne gøre myn ytherste flyd met hannum som met myn egne broder, fore thi at gwd kan fanghe ther loff wtaff, och thet er ether til willie, thet war gott ieg kwndhe thet met thet aller første fonghe atwide at thet skwldhe icky forsømmes Jeg ficke Hans scriffwere vi/-j/ f. til tærepenning [vt aff meg , oc ethers søstere myn Nadigste frwe haffwer och tilforn giffwet hannum xii/-j/ f. etc. Jtem ieg hafwer wæreth hwoss hendher, hwn er wel til fridtz, hwn loffwer och pryser gwd och [er wel til bedher dag och natth met oss fore ether Jtem ieg haffwer screffuet meth [Thomes om clenodiern, hwilke han førdhe borth then tidt ieg ware hwoss ethers søster, Ieg bedher ether fore Iesu Christi skyld at i holler meg myn scriffwelsze til thet beste som myn gwode trooe er til ether, oc lader ether icky forføre meth mesze eller andhen gwtz bespottelsze, Medhen bliffwer reen weed gwdtz ordt, han skall wel wti recther tidt, fry, helpe, oc trøsthe ether, etc. och bewisze syn barmhertigheyt emoidt oss, Ladher os harth henghe weed thet hemmelske rygie, thet werdtzens rigie fongher wi wel etc. Jtem then lidhen bog ieg haffuer screffwet ether oc alle Christne til trøst oc hwatt ieg kand, omwendhe wti Biblien, skwlle ether Nade wel fonghe naar gwd wil wi kommer tilhobe Ieg wil gøre myn ytherste flid och arbeyd, ath then ewighe gwdtz ordth skall blyffue reend oc recth wtsetthe paa wore [ma tongemaall, Lader ether icky forføre wtj aff wforstandiger wdleggerer eller predicker, Iegh wildhe gierne scriffwe myn principem til ethers kæriste søn, men iegh frøcther thet skall komme wti skalcke hand, ther fore wil ieg gørre hwat i radher meg, Iegh twiffler inthet at gwd skall end nw gøre nade och myskwnd met [alle hannum, Then ewige gwd fore Iesu Christi skyld trøste ether alle och beskerme fore ethers wuenner Alle Christne til Wittenberge, och ethers fattige thiennere sønderlige Prowisthen oc Pether Stwb seger ethers Nade theris fattige trooe thienniste Screffwet wti Wittenberge, then andhen dag Decembris Aaar 1526
Paulus Petrus K, tibi tuisque omnibus ex animo deditissimus
Tager ether ware fore the Phariseers swrdeygh [590 aar1526] 
Serenissimo et Incl[itissimo] domino Christiern[o Danie] etc. regi opti[mo suo Mece]nati et p[atrono]
Jakob, Greve af Murray (uægte Søn af Jakob IV af Skotland), udtaler sin Deltagelse for sin kongelige Slægtning Christiern II, til hvis Fordel han efter Evne har virket; herom vil Kongens Orator, Mag. Alexander Kyngorne, kunne give Oplysning, og til denne har Brevskriveren betroet en Del hemmeligere Sager, som han vil fremføre for Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1927). Brevform; Helark, Patent, udvendig forseglet m. et rundt, mindre Segl i rødt Vox. (Jfr. Dipl. Norv. XI No. 460).
Jllustrissimo et (domino Danie?) jnuictissimo Cristierno Danie Noruagie Suecie Wandalorum Gottorumque Regi Slesuicen. Holsacie Stormarie et Ditmercie Duci jn Oldenburg Comiti et Delmenhost Jacobus Morauie Comes Post obsequia Salutes dicit Triumphalem atque victoriam cum Regnorum et omnium bonorum jncremento Quum mente reuoluo jnclitissime Princeps calamitates quas proditorum conspirationibus pateris merore affectus celsitudinis tue misereor Jtidem (vt antumo) cuncti faciunt principes et Nobiles quj ex humana origine deducuntur Ego vero quj ex eadem [tua Regali stir(pe) congerminatus sum Regii tuj Nominis (pro virili) defensione statuere perpetuo vbique astringor Quid quantumque in tuorum promotionem et tuitionem semper feci ffidissimus tue Maiestatis orator Magister Alexander Kyngorne edicat Cuj plura secretiora tue celsitudinj propalanda meo Nomine commisi Jn quibus illi (vti haud dubito) Maiestas tua plenam fidem adhibeat Valeat Regia tua celsitudo hostium triumphalis victor Ex Oppido Edinburgen. Pridie Jdus Decembris Anno dominj supra sesquimillesimum vigesimo sexto Clementissime Regie tue propaginis Plantula etc.
Jacobus Comes Morauie
Jllustrissimo et potentissimo Principi Cristierno Danie Noruagie Suecie Wandalorum Gotorumque [Regj Slesuicen. Holsacie Stormarie Ditmercie [Duci Holdenburg et Delmenhost Comitj etc. etc.
[591 aar1526] 
Et af Abraham Stub paa hans Stifsøns Laurits Brats Vegne 1592 fremlagt Brev af 1526, angaaende Gaarden Kluge (Kruke i Hedalen), befandtes skrabet, udvasket og igjen opskrevet, hvorfor det dømtes ugyldigt.
Efter Uddrag i Lagthingsdom af 27 Janr. 1592 i norske Rigsarkiv (indkommet Septbr. 1893). (Se ovenfor No. 109 og No. 122).
Jeg Mogens Baardsønn thill Oustby, Lougmand i Oszlo kiendis och gior witterligt for Alle at Anno 1592. den første Søgne effter Paulj Conuers: Paa Oszlo Radstuffue, Offuerwerindes Erlige och welbiurdige Mandt Axell Gyldenstiernn thill Lingbigaardt Norgis Rigis thilforordenit Stadtholder och høffuitzmand pa Aggerszhus sambt flere gode mend, Sa och Borgemester och Radmend her samestedz, Kom for osz vdj Reete, Tosten Knudttzønn vdj Wogø Prestegield paa thend ene, End Abraham Stubb paa hans Stibsønns Lauritz Brattes wegenn paa denn anddenn szide, Effter som dj aff sex LougRettis mend vdj forskreffne Wogø Prestegield wore thilfundenn paa reete Thingstuffue thend 9 Decemb: Anno 91 paa denne tidt at møde, om enn ødegardt kallis Kluge, som ligger i Hedalin i forskreffne Wogo Prestegield, aff denn orsag, at paa forskreffne tidt er kohmmenn for for ne sex Loug Rettis mend vdj Reete, Breffue emod Breffue huilcke breffue dj paa entenn sider icke icke torde emod dømme, Och derfor haffue forskreffne Sag her jndsatt, effter som same deris vpszettelsze wider i szig sielff jndholder och formelder, Och der wi begge Parternis breffue, grandskit och beseigtit, befantis det breff som forskreffne Abraham Stub fremblagde datirit 1526 vnder trende Beseiglingh at were skrabit och vdetode och paa ny igienn vpskreffuit, sa at mand grandgiffueligenn kunde sehe huor thend gamble skrifft och Lynier standit haffue, Och med same breff forskreffne Abraham vnderstod szigh same Jorde Partt at wille tilholde, huilckett Breff osz syntesz aldelisz vlougligt at were, [Her følger Brev No. 122 ovenfor.] Huilcken Tosten Poulsen forskreffne Tostenn Knutzønn sagde en af sine fremfarne Slegtinge haffue werit [Her følger Brev No. 109 ovenfor.] Och derhosz nu beretit at same Kluge nu vdj langsommelige tidt haffue leiget øde, jndtill Knudt Bagge som aate den Quinde som for ne Abraham Stubb nu aager, same Ødeyord vdenn Loug och mynde jndheggnit och brugte, vnder denn gaardt Herringstad som forskreffne Abraham nu paa boer, Och satte derfor for ne Tostenn nu vdj all Reete, om hand icke burde igienn at wige thill same szin jordt, som hannom saa, vdenn Loug och domb haffuer werit fraholdenn, Med flere ordt Daa effter till taell och giensuar forscreffne Sags Leiligheed, och effterdj forskreffne Abraham Stubb, sagde sig inthet at haffue huor med hand kunde sig for ne Kluge tilholde vdenn med forskreffne vdtode [592 aar1526] och paa ny igien vpschreffne Pergamendz breff, huilcket och nu bleff paa tegenit, Bleff derfore saa for Reete afsagt at forskreffne Tostenn Knudzønn och hans medarffuinge, bør at bliffue i heffdenn thill forskreffne Kluge och det frelszeligenn nyde och beholde, jndtill for ne Abraham Stubb paa for ne Lauritz Brattes wegenn eller nogenn anddenn kand hannom eller hansz Arffuinge same Jorde Partt lougligen affwinde At sa i Sandheed er, widner Jeg herneden vnder med midt Signett Actum vt supraa
Werit vdj Rette paa Hammar Tocketiszdaugs Laugting Anno 1630. Torbern S. mp. - Leest paa Øe Tingstuffue den 15 Junij Anno 1631. Mowritz Jenssen E. haandt
Zacharias Povelssøn, Prest paa Aal, og to Mænd bevidne, at Botolf Gud mundssøn paa Forespørgsel hos Kongens Foged Mats Skriver og flere Dannemænd erholdt det Svar, at han skulde have en Mands Del i Vand og Skov under sin Gaard nordre Tune.
Efter Afskr. i en Dom af 22 Febr. 1687 fra Aals Prestegjeld. (Se nedenfor Breve af 8 Februar 1545 og 13 Januar 1547).
Olum manum dem dette bref see eller høre, med gud og sina kundgerende ieg Zacarias Pavelszen presten paa Aall i Hallingdalen og Gutorm Efuindsen, Torsten Ifuerszen, at war vij paa Stafue paa et schattege og Madz schrifuer, kongens fougd, med danemend war, at kom Botolf Gunmunszen og spurte sig for dannemend, om hans gaard schulle iche vdengaards hafue, da suarede de dannemend, at for ne Botolf schulle hafue et mands lout i logen og lunden vnder nørdregaarden paa Tune, og ville iche de dannemend hafue hannem i den bod, som bygd er, da schulle hand bygge sig en anden bod, till yttermeere saning henge vj vor jndscigle for dette wort obnebref, som giort war paa Aall. anno domini. m.d. xx. vi.
[593 aar1527] 
Per Stub tilraader Kong Christiern II, i Henhold til hvad han før har omtalt, strax at sende 2 à 3000 Mand til Skibs ind i Danmark, hvor Stemningen er god, saa det forhaabentlig vilde være let at udrette noget, naar snart mere Hjælp fulgte efter til Lands; flere af Kongens Folk vente Dag og Nat paa hans Befaling.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2242). Brevform; Halvark m. Spor af udv. Forsegling m. Ringsignet i grønt Vox. (Trykt i Allens Breve og Aktst. etc. S. 459 f.).
Myn ydtmyghe wndherdanne thro tiennesthe tiil forscreffwit mett wor Herre Aldher keristhe nadighe herre som jeg tiil forn haffwt ordth mett ethers Nad e, om eth tall folk tiil skiibs ath skicke jnd wti ethers Nadis landt och riighe etc. Saa rodher jegh en nw ethers Nadhe folkommeligen at ethers Nadhe wordher ther wti betencth en nw eth tall folk tiil skibz ii eller iij twssend tha hobes megh tiil gwtz hielp at ethers Nade skall skaffwe en stor deell ther mett for thij jeg haffwer fanget [te wisse bwd aff landeth saa at thee ere en nw wed en godh trøsth och icke større Hielp begere Dogh mett saa motthe ath thee wenthe thennom snarleghe andhen hielp aff ethers Nade tiil landz och hobes megh mett gwtz hielp ath thet skall bliiffwe giortt wti ij eller iij netther wt offwer och haffwer jegh saa thet bes tilleth ath ther wogher monghe aff ethers tro tiennere dag oc natth oppo ethers Nades besthe kere nadighe herre at ethers Nade wille verdes tiil at were her vti betencth tha hobes megh tiil gwd ath thet skall goo reth tiil Her mett ethers Nade then almegtigste gwd beffallendes Screffwet wti Barlyn then xi dagh wti Jannuario Anno Dominj MDxxvij
Ethers Nades thro tiennere Per Stwb
Hogborenn første oc mecthigste Herre Her Cristiern mett gwtz Nade Danmarckes Sueriges Norriges konningh etc. Syn keristhe Nadiighe Herre
Per Stub 1527
[594 aar1527] 
Skriveren Stefan v. Trier erkjender at have modtaget tillaans af Hans Michelssøn 4 Phillippusgylden, som han skal tilbagebetale, saa snart det er ham muligt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2248). Kvartark uden Forsegling. Egenhændigt.
Jch Steffan von Trier Bekenne mit dieser myner aygener Hantschrijfft dasz jch entffangen hab von dem Ersamen Hansz Michelssen vier Philippus f. welche er mir gutlichen gelyhen haet vnd gelobe dem obgenanten Hans Michelssen die selbigen wiederumb zu vernoegen so rynghe mir moglich ist Zu merer vrkundt der warheyt hab jch diesen zedel mit myner aygner handt geschr. vnd vnderschrieben die vicesimasecunda Marcij Anno etc. xxvij o
Jta est Stephanus de Treuerj qui supra manu propria
Mdxxvij - Reuersse breff af Steffen scriffuer paa iiij Philippus gilden - folio 148
Sex Lagrettemænd kundgjøre, at de efter to Mænds Vidnesbyrd opgik Delet mellem Rudstad i Enebak Sogn, der eiedes af Arnald Jenssøn, og Gjedsjø (i Ski), hvis Eier hed Arne, hvilket tillige var Dele mellem Romerike og Follo.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Enkekassen, Juli 1896). De 5 første Segl (Bomærker) vedhænge, utydelige; 6te mangler. Brevet er utvivlsomt falskt.
Ollom monnom /th/em som /th/etha bref sia æder høra sender Nils Biønsson Even Svensson Olaf Dafinson ok Gunder Halfvorsson Oudin Biørnson ok /Th/orsthen Hakonsson logretzmander q(u)edio gudj ok sina ath mer vorom med tha ther gangith soknomothe melam Roumarikj ok Folog a freiedagen fyre Halvarske anno domini mdxxvjj worom mer ther the doms krafder af eno halfe Arne a Gedsiø ena a andro halfwo Arnal Jensson efther prof ok skilrikum withonom som for ossz kommo ok wor lagliko fyre stemth er sva hete Tharalther Hakonsson ok [595 aar1527] Border Niklosson er a bog sor meder fuland edsthaf a reto endemerkum melam Gedsio a Follo ok Rustader er liger j Enebake sokn weder Langen a Roumar(i)ke j Ythrebøgdenom begønder j Gube sthenen ok dedan vesth(e)r pa tangen i Rustader skogen ok swa i beken swa allan bekin gienom neder j Langen som af heden hog hafwer holdeth foretha delo ok soknomoth athernemder gardum jmelam the sanhed her wm hengio mer okrom jnsiglj fyr tha b(re)f gior war dagi ok are sem firi seger a theso woro b(re)fvo.
Anno 1606 S Pouels dag læst paa Rudstadt y Ytherbygdom for sex mender - Jens Anndersen - E handt
Skriveren Christiern Thomessøn melder Hans Michelssøn, at han paa Grund af Sygdom maa reise til Antwerpen for at søge Raad hos Kongens Doktor eller en anden, og beder derfor, at nogen anden i hans Sted maa blive sendt med M. Gotskalk (Erikssøn) til Skotland, hvorhos han tilbyder at tilbagelevere, hvad han har modtaget til Reisen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2244). Brevform; Kvartark, udvendig forseglet m. Ringsignet i grønt Vox (Bomærke i Skjold, hvorover Bogstaverne C. T.).
Nade oc friid aff gud fader oc wor Herre Iesu Christo
Kiære Hans Michelssen widher at meg er kommet en siugdom paa, for huilken ieg nødis till, at giffue meg till Anderop till myn Herres nades Doctor [eller en anden om hand kand sige meg nogne gode radt, thij beder ieg ether gerne atj wilde skicke en anden wtj mynd stedt met mester Gotskalch, Jeg wilde gierne haffue følget hannom oc giordt hannom all thend tienniste meg mweligt haffde wæritt haffde ieg bleffuit till pass, then trøye som ieg køpte for the two Phs. g n wil ieg gerne antuorde ether eller huem som i beffalle meg Sammeledes wil ieg oc gerne bettalle ether wel the two korentte g n som i haffue lant meg Ether gud beuorendes til euig tiid Screffuit i Lyre ottensdagen at afften nest fore pintzdag Aar etc. mdxxvij manu mea propria
Wor kieriste nad e Herres fattige tro tiennere Christiern Thomissen [596 aar1527] 
Till Hans Michelsen wor nad. Herres mand oc Raadt.
Aff Cristiern Tommessens Reisse til Skotland 2 Philippus gilden til en trøiie och 2 gilden ther til met lont
Dr. Eytel Senft, der har erfaret, at 50 Guldgylden til ham fra Kong Christiern II af Danmark ere deponerede hos Hans Müller, Borger i Eszlingen, beder denne at sende ham samme under Forsegling med det Bud, der bringer Brevet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2230). Brevform; Kvartark, udv. forsegl. m. Ringsignet i grønt Vox (Skjold m. en Skraabjelke, derover Bogstaverne E. S.).
Mein gunstigen grus zuuor lieber vnd gutter freund nach dem ich von ewerm vettern licentiaten Johan Machtelf bericht jr funffzick guldin jn gold jnnenhapt mir zustendig von wegen der kunigcliche wirden von Tenmarckt, hab ich disen meinen botten abgeuertigt solchs geld von euch zuempfhahen vnd dagegen geburlich quittantz zuuberliffern, Demnach an euch mein gutlich bit gemelten meinem botten solchs geld verbitschiert zubehendigen, bin ich berait jn anderm vmb euch zubeschulden Datum Elwangen am dornstag nach Exaudj Anno etc. xxvij
Eytel Senfft doctor Cantzler zu Elwang
Dem Erbarn Hansen Muller burger zw Eslingen meynem gutten Freundt.
De meneghe van Karstiaen Vinter -
1527 - Docter Eytel Szenfft scriffuer Henric van Lijt om l. golt gilden paa k M ts vegne
[597 aar1527] 
Dr. Eytel Senft, Advokat ved den keiserlige Kammerret, kvitterer Hans Müller, Borger i Eszlingen, for Modtagelsen af 50 Guldgylden fra Kong Christiern II af Danmark.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2231). Halvark m. paatrykt større, rundt Segl i grønt Vox (utydeligt). Haandskriften en anden end i foregaaende Brev.
Jch Eitel Senft baider rechten doctor des kaiserlichen Camergerichtz aduocat vnd Cantzler zu Elwang: Beken mit diser meiner aigin hantschrift das mir der erbar Hans Miller Burger zu Eslingen ausgericht vnd vberantwurt hat funftzig guldin jn golt von wegen koniglicher wirde von Tenmarck kong Cristierns etc. meins gnedigsten hern des zu gezeugnus hab ich mein aigin angeborn jnsigel hieran getruckt vnd geben am donderstag nach Exaudi als man zolt nach der geburt Cristi tausent funfhundert vnd jm sibenvndtzwaintzigsten jare
1527 - En quittancie aff k M ts procuratori Doctor Ijttel Sennep paa l golt gilden Henric fan Lijt forschriffuer som staa i mij(n) Register folio 151
Skriveren Christiern Thomessøn erkjender, at han af Kong Christiern II.s Mand og Raad Hans Michelssøn har modtaget 2 Philippusgylden og senere 2 Courantgylden, den Gang han skulde have reist til Skotland med M. Gotskalk (Erikssøn).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2245). Kvartark m. Levning af et paatrykt Ringsignet i grønt Vox. Egenhændigt.
Jeg Christiern Thomissen wor nadige herres scriffuere kendes oc wittherligt giør met thette myt opne breff meg at haffue anammet aff Hedherlig oc fornumstig Mand Hans Michelsen wor nadige herres Mand oc raadt først ij Phillippus gylden oc siden two korentte gylden then tiid ieg skulde faritt till Scotland met mester Gotschalch till windes byrdt er myt mercke trycht neden for thenne myn egen handscrifft giffuit wtj Lyre tempore penticostes Anno etc. 1527.
1527 - Quittancie aff Christiern Thomessen paa ij Phus gilden oc paa ij Carollus gilden i guld - folio 152
[598 aar1527] 
Dr. Eytel Senft, der 21 Juni har modtaget Kong Christiern II.s Brev fra Berlin af 27 April, hvorved han er dimitteret af Kongens Tjeneste, forsikrer, at han ingen Skyld bærer for de Forsinkelser, der have fundet Sted med Hensyn til Kongens Sag, som hans Modparter paa alle Maader have opholdt, og udbeder sig Betaling for det sidst forløbne Aar (St. Hans 1526 til samme Tid 1527) samt en kongelig Gave, der kan være ham og hans Børn til Berømmelse og Erindring om den store og vigtige Sag, han har ført ved Kammerretten; han tilbyder fremdeles sin Tjeneste, om Kongen har den nødig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2232). Brevform; Helark m. Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet i rødt Vox.
Durchleuchtigster Grosmechtiger kunig, gnedigster her Ewer kunig: Wurde seyen mein vnderthenig schuldig vnd ganntz willig dienst alzeit beuor, gnedigster her, E. kunig. W. schreyben der data Berlin am xxvij tag Aprilis jungst, hab ich am 21 tag Junij jn vnderthenigkait empfangenn vnnd seins jnhalts vernomen vnd nach dem E. kunig. W. mich als jren aduocaten am kayserlichen Camergericht reuociert vnd mir mein dienst vnd jarsold nach ausgang noch des nechstkomenden halben jars haben auff vnd abkunden lassen, Jst erstlich an die selben E. kunig. W. als meinen gnedigsten hern, mein gantz vnderthenig hochfleissig byt meine getrewen vleissigen dienst, die ich warlich jn E. kunig. W. sachen angekert vnd furgewendt hab des ich mit got den actis vnd hern Cristiern Water(!) E. konig. W. Secretarien zubezeugen wais mit gnaden anzunemen, den verzug so ainicher jn diser sachen bescheen, nit mir der die handlung alles vermugens gefurdert, sonder den gegentaylen, die fur vnd fur nichts anderst wan flucht gesucht erken got zumessen, mir vnd meinen klainen kynden ain gnedigster kunig sein vnnd pleyben, Vnd nach dem von E. kunig. W. mir der jungst jarsold von Johannis baptiste des Sechsundzwaintzigsten jars bis vff Johannis baptiste des Sybenundzwaintzigsten jars vnbezalt ausstet wie solchs ab allen gegeben quittantzen E: kunig. W. befynden mogen vnd sunder zweiffl wissen, So ist an die selben mein gantz vnderthenig bit mich desselbenn ausstenden jarsolds auch gnedigclich entrichten zulassen, das wil vmb E. konig. W. ich altzeit jn vnderthenigkait beschulden vnd verdienen, vnd zu ausgang des vberigen halben jars vff E. kunig. W erfordern die [599 aar1527] acta gentzlich von handen geben, vnd gnedigster kunig vnd her Nach dem E. kunig. W ich als ainem grosmechtigen fursten vnd kunig getreulich, vnd jn ainer sach da kain grossere an das kayserlich Camergericht nie komen, vmb souil kunigreich land vnnd leut auch villeicht nit mer komen wurdt vnderthenigclich gedient, deren halb auch zum dickern mal darob kranck worden damit dan solchs mir bey meinen vettern freunden auch kinden zu lob vnnd eren ersprieslich sein, vnd ich E. kunig. W. meine vnderthenigen getrewen vleissigenn dienst, gnedigclich angesehen vnd betracht werden seyen beromen kan vnd mag, So ist an E. kunig. W. als mein gnedigsten hern mein sunder demutig bit aus angeborner kunigclicher mylte vnd tugent, mich mit ainer kunigclichen gab nach der selben Eren vnd wolgefallen mir zu gedechtnus meinen kinden zu Eren rom vnd lob gnedigclich zubedencken, das wil warlich vmb E. kunig. W. langwirig leben auch gluckselig victoria gegen jren feinden vmb den Almechtigen furzubittenn ich nymmer vnderlassen, vnd so E. kunig. W. meiner vnderthenigen dienste hinfurtter bederffen dieselben E. kunig. W. mit allem vleis gern mittailn wil, denselben mich vnderthenigclich beuelhend, Datum Elwang mitwoch nach visitationis Marie Anno etc. xxvij
E. Kunig. W. vndertheniger Eytel Senfft doctor Cantzler zw Elwang,
Dem durchleuchtigsten Grosmechtigen Fursten vnnd hern hern Cristiern der Reiche Tenmarckt Schweden Norwegen Wenden vnd Gotten kunig, hertzogen zw Schleswig Holstain Stormarn vnd der Dietmarschen Grauen zw Oldenburg vnd Telmanshorst meynem gnedigsten hern,
1528 - Anammit aff Cristiern Vinther selff vti Lijre then 30 december
37 - Docter Eytel Senfft procura[tor] vti Camerretten - Kunradt Wardorff Camm[er]bud
[600 aar1527] 
Dr. Eytel Senft forklarer Kong Christiern II, at han ikke, som Secretairen Christiern Vinter formener, har modtaget den ham til St. Hans tilkommende Aarsløn, hvilket hans hver Gang udgivne Kvitteringer ville udvise, idet de 35 Gylden, som Hr. Christopher v. Taubenheim og Diderik Schonberg udbetalte ham, da han antoges som Kongens Prokurator, kun var den brugelige Arra (Haandpenge); heller ikke maa de 200 Gylden, Christopher v. Taubenheim har brugt til Sagens Drift, betragtes som Betaling til Brevskriveren.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No 2233). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Vaabensegl (Ringsignet) i rødt Vox.
Durchleuchtigster grosmechtiger kunig E konig W seyen mein schuldig vnderthenig dienst altzeit beuor Gnedigster her nach dem E. kong W. ich kurtzlich hieuor geschriben vnnd solch missiua E kunig W Secretarien hern Cristiern Winter zugesant furter an die selb E kunig W zufurdern hat mich gedachter Secretarj bericht wie das E kunig W nit anderst bewist sein solt dan das ich aller meiner jarsold von E kunig W. solte entricht sein vnd nemlich auch durch hern Cristoff von Taubenhaim etlich sold empfangen haben Also zaig E kunig W ich vnderthenigclich vnd mit der warhait an das ich fur alle sold so E. konig, W myr haben entrichten lassen jch alweg dagegen geburlich quittanzie von mir gegeben, Aber mir der sold vff Johannis baptiste dits 27 jars vnentricht austadt werden meine quittantzie vnd alle schrifften aigentlich anzaigen wol ist war als ich durch gemelten hern Cristofel von Taubenhaim vnnd Dietrich von Schonburg zw E kunig. W. procurator angenomen hab ich solche burde nit vff mich nemen noch E konig W. verpflichter gelopter vnd geschworner sein wollen mir wurde dan zuuordersten neben dem verschreiben sold ain arra wie dan der brauch vnd nemblich xxxv gulden vff die sach gegeben welchs dan kain besoldung gewest sonder wie jetzgemelt ex pacto et conuentione gegeben worden, So wissen E konig W. das ich nunn vier gantze jar derselben gedient aber nit mer wan drey sold empfangen das hab E konig. W. ich jn vnderthenigkait zu bericht vnd grund der warhait vnangezaigt nit wollen lassen dan E. kunig. W. haben mich auch hieuor der ij c gulden hern Cristoffel von Taubenhaim zur notturfft der sachen gegeben als ob ich daselben solt empfangen haben ansuchen lassen darjn E. konig. [601 aar1527] W. jch dan auch vnderthenigen beschaid gegeben das ich dieselben nit empfangen wollen Also E. kunig. W. mir den ausstendigen sold gnedigclich geruchen entricht zuwerden das bin ich vrbittig vmb E kunig. W. jn aller vnderthenigkait zubeschulden Datum Elwang am freytag nach Jacobj appostolj Anno etc. xxvij
E Kunig W vndertheniger Eytel Senfft doctor Cantzler zu Elwang
Dem durchleuchtigsten Grosmechtigen Fursten vnd hern herrn Cristiern der Reiche Tenmarckt Schweden Norwegen Wenden vnd Gotten kunig Hertzogen zw Schleswig Holstain Stormarn vnd der Dietmarschen Grauen zw Oldenburg vnnd Delmanhorst meynem gnedigsten herrn.
1527
Hertug Ernst af Braunschweig, der har modtaget Kong Christiern II.s Brev angaaende Søsterens (Churfyrstinde Elisabeths) ulykkelige Forhold, som han meget beklager, undslaar sig for at sende de begjærede Raadgivere og i det hele for at blande sig i Sagen, undtagen i Forening med andre Fyrster, da han er bange for at fremkalde endnu større Bitterhed.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2039). Brevform; Helark, udv. forsegl. m. ottekantet Vaabensigil (Ringsignet) i rødt Vox. Egenhændigt.
Durchleuchtygester grosmechtygester hochgeborner ffurst gnedyger her, E, g, seyn vnser ffruntlygh dyenst vnd was wyr liebs vnd gutes vormugen zwoern gnedyger her Wyr haben ewr gnaden screyben heudt Sonnabentz entffangen das selbyge seyns jnhaltz mydt betrubtem gemuth vnd getrewen mytleyden vnsers hertzen vorlessen vnd wissen vns voryger vnser gehalten vnterredunge ffreuntlygh zwerynneren weren auch auff das selbyge dis ewr gnaden screyben woell gneyget ewr gnaden, vnd der hochgebornen ffurstyn vnser ffreuntlyghen lieben muhemen [602 aar1527] nydt alleyn jn dem, besundern jn wyell grosserm zw dyenen vnd zw wilffaren Wyr wollen aber ewr gnaden nydt bergen das wyr jn warheydt dysser zeydt mydt vnsern reten vnd lantscafft vnd sunst auch mydt mercklygen vychtygen sachen beladen Der halber wyr jn emsyger handellung vnd erbeydt sthen das wyr nyemantz van vnssern reten zw sulcher handelunghe ewr gnaden vnd vnser ffreuntlyghen lieben muhemen dyenstlygh jn disser sachen bey vns haben vnd also jn eyll jn zueyen ader dreyen dagen zw vns kurtz der zeydt halber zw brengen nydt wissen Weyll wyr den auch bey vns eruegen dem nach wyr nycht wissen ab bey andern herren vnd ffreunden geleychmessigh ansugunghe gedan ader nydt, das vnser geschickten wyntzigh ansehen haben, ader auch ffruchtbarlyghs der gestaldt raten besundern vnsers achtens meher bitterunge eruecken muchten bitten wyr ffreuntlygh ewr gnadt vnd [jer lieb dye wollen vns disser zeydt aus dissen vrsachen jm besten vnd ffreuntlygh entschuldygen nemen Wyr wollen auch zw goth vnd der billygheydt vorhoffen dye lantscafft werde disses ffals nycht vorhengen zw lassen ader gestaten Ab aber etwes vorgenummen wurde das goth je gnedychlichen vorhute ist vnser eynffaldt bedencken vnd gutdunckenn jer lieb auffs ffreuntlychste ayn bedencken gebeten, als den hetten sych j l bey jren herren vnd [ffreunden ffreuntlygh zw berathen So wollen wyr vor vnser parson jn aluegh jrer lieb zw dyenen vnd zw raten sampt andern jrer lieb ffreunden willygh hyer mydt erbyten vnd vns disser sachen halber kegen ewr gnaden vnd jrer lieb vnd sunst auch ffreuntlygh als der arm ffreundt willygh ertzeygen des wyr goth den hogesten wollen getzeuget habenn Abermals bitten vns disses abslages jn vnffreuntscafft nydt zuwor mercken dan wyr vns kunfftygh disser vorganden erbytunge so es van Nothen vnworueyslygh wollen zw ertzeygen wissen Vortrosten vns auch zw goth dem almechtygen Er werde jer lieb durch seynen gayst vnd gnade stercken vnd beystandt vorlenen dem nach er dye seynen wider alle anffechtunge gnedychlichen trosten vnd erhalten kan, [603 aar1527] Vnd wollen vns hyer mydt zw ewr gnaden vnd jrer lieb vnsers vormugens ffreuntlygh erboten haben als der willyge getrew vnd gerynge ffreunth Jlentz Zelle Sonnabentz nach Ffrancissij Anno etc. xxvij
Ernst M. propria
[D]Eme durchluchtigesten gross[m]echtigestenn hoichgeborn fursten [vnd] hern, hern Cristiern zw [Den]marcken Sweden Norwegen [der Wenden] vnd Gotten konningk [Hertzogen zw] Slesewik Holstein Stor[marn v]nde der Dithmerschenn [Grau]enn zw Oldenburck vnde [Del]menhorst vnsern gnedigen hern
1527
Hertug Henrik af Mecklenburgs Kantsler, Caspar v. Schoneich, der sildig den foregaaende Dag har modtaget Hertug Albrecht af Mecklenburgs Brev med Begjæring om Svar fra Broderen, meddeler, at denne formener, at, naar de snart træffes i Julen, de da lettest ville kunne forhandle om deres Anliggender, især da Hertug Henrik den følgende Dag skal drage til et Møde i Preetz 6 Decbr. med Kong Frederik I (af Danmark) for at underhandle om den bevidste Sag (uden Tvivl angaaende Kong Christiern II).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2228). Brevform, Helark m. Spor efter udvendig Forsegling m. grønt Vox. (Jfr. Dipl. Norv. XIV No. 618-19).
Durchleuchtiger Hochgeborner Furst Ewern Furstlichen gnaden, sein meyne vnderthenige gehorsame vnd willigk dienste, alletzeit zuuorn, Gnediger herre, jch habe E. f. g. itziges schreyben, gestern spate alhir entpfangen, vnd vndertheniglich vernomen, vnd bey M. g. h. hertzogk Henrichen, hie beuorn durch schrift, vnd itzt. vf solich E. f. g. schreyben, abermalen, vmb die Antwurdt, E. f. g. ferrer, vndirtheniglich antzutzeigen, vleissige anregung gethaen, vnd itzt daruf, von seinen F. g. bericht bekomen, Weyle beyderseits E. f. g. jrem vorlaes nach, so kortzlich, als in schirstenn weinachten, alhir bey einander sein werden, das seine f e. g. es dar fur achten, das beyde E. f. g. sich alsdenne, mit einander selbist, zum fuglichsten, von den selben Sachen, zu vnderreden haben, wie seine f. g. des auch, bruder [604 aar1527] lich vnd freuntlich zu thuen wol gneigt, Nachdeme auch seine f. g. vf sein ferrer anregen, von konigk Frederichen, vffen tag Nicolaj schirst gegen Pretze, bescheyden, So wirt sich seine f e. g. Sachen halben, E. f. g. bewust, morgen von hir, darhin zu reysenn, erhebenn, das ich E. f. g. auch vndirtheniger meynung, wolte vormelden den der selben E. f. g. vndirtheniglich zu dienen, bin ich alletzeit gehorsam vnd willig. Datum zu Swerin am Montage nach Andree Apostolj Anno dominj etc. xxvij
EFG gehorsamer vnderthaner Caspar von Schoneich Cantzler
Dem Durchleuchtigen Hochgeborn[en] Fursten vnd herren, heren Albrec[hten] hertzogen zu Meckelnborgk Fursten zu Wenden, Graue[n] zu Swerin Rostock vnd Starg[arden] der Lande herren, Meinem gned[igsten] heren Zu seiner f. g. eigen henden
Jakob Hogenholts Sønner Hans og Thomas minde Kong Christiern II om den Sum af 2000 Rhinsgylden, hvorfor han for 6 Aar siden fik forskjellige Varer fra deres nu afdøde Fader, og hvorfor den i Malmø leverede Sild, der tildels var bedærvet, ikke kan ansees som Betaling.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2106). Brevform; Helark, udvendig forseglet m. Ringsignet (Træ i et Skjold og Bogstav. H. H.) i grønt Vox.
Durchleuchtigster Hochgebornner koningk gnedigster herr Jwr koniglikenn Mat, synndt vnnser vnderdenige gantz willige vnnd vnuerdraten dinst, mit allem vlite theuorn bereit Gnedigster koningk vnd herr, Wie sindt vngetwifelt, Jwe konigliche Mat, dregenn jn frischem gedechtnisse, dat vnnser vader seliger Jwr ko. Mat. vp or schriuen, vnnd brif vnnd segell, vngeuerlick vp twe dusent guldenn Rynisch an kopper, tyn Salpeter Poluer kethelenn vnnd andern thogeschicket vnnd wuwoll Jwe ko. Mat. jn orem schriuen sick gegenn vnnsern vader, vnd vns als syn rechte Eruen verplichtet, em gegen ouerantwerdinge dersoluigen gudere, ane alle synen edder vnnsern schaden, gude vnd volkamlike bethalinge thodonde, ydoch alszo, wu jwe ko. Mat. jn [605 aar1527] bethalinge dersoluigenn schulde szwmich worden, dat alszdann Jwe ko: Mat. vnsern vader seligen vnd vns, alles schadenns entheuen vnd bethalen woldenn, szo is doch, des vnangesehen, vnser vader seliger, mit dersoluigen bethalinge, vngeuerlick by szes jarn verthogert wordenn, vnnd hefft dennoch van jare tho jare, vnd ock vpt latzte. tho synem vnd vnserem grothen schaden, wan alle solten mit dem heringe geschen, wuwol sick vnnser vader seliger tho guder bethalinge verlaten, vnd darup holt vnd soltt jndt landt geschickett, plucklings desoluige schuld an [ein heringe vnd gelde entfangen, Szo dat vnnser vader vnd wie, verthogeringe ock des bosen heringes haluen [so wie vpt latzte van den Denen hebben kopen mothen mehr schaden dann framen genamen, vnd sonderlick dewil de herinck ouel begadet, vnd als de hyr vp de nedderlage gebracht worden, gestuncken Derhaluen vnd dewile dan Jwe ko. Mat. vnserm vader seligen hieuorn vp densoluigen schaden, by sosz last herings jn erkantnisse dersoluigen schuldt hebben anbeden laten welicker Jurgenn Haueman borger thom Elbagen tho der tidt, als myn dener, dewile de schaden, tho hoch gelopenn nicht hefft annemen wollen, derwegen szo is nachmals vnnser vnderdenige vnd gantz demudige Bede, Jwe ko. Mat. wolle jn bedenckunge des vnderdenigen willens, szo vnser vader seliger, ye vnnd alwege jwr ko. Mat. tho eren vnd gefalle gutwillich vnd gern gedan, vnd dat he ock mehr, so he idt thodonde gewust gerne gedan hadde, vns densoluigen schaden, nha jwr ko. Mat. egener erkantnisse, Wiewol wie ouer dusent gulden, ye mehr dan weniger, jn dem schaden genamen wu obgemelten Jurgen Hauemen wol bewust gnedichliken entrichten vnd bethalen laten, Dat wollen wir wedderumb vele hochgemelte jwe ko. Mat. jn aller vnderdenicheit thouerdenen gneigt vnd bereit syn, Beuelen hirmit J. ko. Mat. dem almechtigen gade tho ewiger gesuntheit, de ock desoluige jwe ko. Mat. tho vorigem standt wesen vnd gluckseligem Regiment, barmhertziglich ye verhelpen wolle, Datum ylends am donnerstag nha Lucie Anno etc. xxvij
J. ko. Mat. vnderdenige vnd gantz willige Hans vnd Thomas gebrudere, genant de Hogenholter [606 aar1527] 
Dem durchleuchtigsten hochgebornnen Fursten vnnd herrn, Hern Cristiern konighe zu Dennemarcken etc. herthogen tho Slesewick vnd Holstehn etc. Grauen tho Oldenborch vnnd Delmenhorst vnserm g n hern
1527 - Jacop Hogenholttes szønner aff Stotijn scriffue k M t om geld som the ere til achters paa theris faders vegne
Hans Michelssøns Optegnelse paa indkjøbt Tøi og Arbeidsløn for Kong Christiern II hos Skrædderen Johan Geger "in den hogen Winkel", betalt ved Villom Fourer (v. Zwolle).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2235). Kvartark uden Forsegling. Hans Michelssøns Haand.
Jtem vier men her de conynch een gheszyt vambes vi /pund/ en iij ellen i/-j/ q t bret fasten de el ij /pund/ . . . . . . vi /pund/ ix d. en iiii/-j/ ellen fastens de el iiij szr. . . . . . . . . iii /pund/ en canyfas en cattoen en sye en lywat . . . . . . ij /pund/ vi d. den gheborden paltrock belet en lleuuat en iij strycken ij /pund/ en noch ghestyt wambes . . . . . . . . . . . vj /pund/ en iij ellen en i/-j/ q t fastens de el - ij /pund/ . . . . . vi /pund/ ix d. en iiii/-j/ ellen fastens de el iiij str . . . . . . . . iij /pund/ en canyfas en cattoen en lywat en canyfas . . . . . ij /pund/ vi d. een elle syen sattyns tot beyde wambeysen . . . . vi /pund/ Jtem synen dyener een fasteynen vambes . . . . . /pund/ en iiij ellen q t myn olmer fasten de el iiij szr. . . . ij /pund/ vi d. en ii/-j/ ellen ghel ghewrellens de el iii/-j/ st. . . . . . i /pund/ v d. /-j/ en canyfas . . . . . . . . . . . . . . . . i /pund/ iii #[som ii /pund/ iii /pund/ ix d. #Jtem den snyder mester Johan Geger 2 /pund/ 7 /pund/ iij st. j ort
1527 - Villom forrer betaller mester Iohan skredere in den hogen vinckel aff Hans Mickelssens befaling arbeidet for k. M t summarum ij p d vij /pund/ iij st r j ort
[607 aar1527] 
Prioren Jöns Johanssön i St. Johannes Kloster i Eskilstuna og hans Konvent gjøre alle Brødre og Søstre af St. Peders Gilde, kaldet Sjælegildet, i Rafund (Jemteland) delagtige j alle deres Ordens gode Gjerninger og Privilegier mod en aarlig Afgift af 4 Penninge for hver Person.
Efter Afskr. i Joh. Burei Collectanea ("Sumlen") fol. 528 f. i d. kgl. Bibliothek i Stockholm.
Gille i Ravund
Alle Dandemän och dandeq(u)innor som nu äre och en varda skolu brödhra och systra innan S. Pedhers gille, kallendes Siälagille i Rafwnd, helsom vij Priær Jöns Joghanson j Eskilstuna och alt Conventet ther sammestädz af S. Johansa baptista ordh(e)n som först böriadhe i Jerusalem, evinnerlige medh v(o)r h(er)ra J(es)u Chro. Gøre vij edher vetterligit at för kärligheet och gudheligen åstundilse som i til *van helghe (ordhen?) hafven thenna klostrena gyort och en her epther medh Gwdz hiälp en göra vilen Thå hafvom vij medh alla varom godhvilia och samtykke taged och annammedh edher bådhe män och q(u)innor som nu äre och än vorde skolu i vort fulkompligha brödh(e)rskap medh alle the nådher. frijheter vilkor och privilegijs som wij särdeles hafuom ytermera af Romara kyrkia än andra orden, görandes edher fulkompligha *lofftaghna och delaktege medh thesse vore brefve bådhe lefvandes och dødhe af alle godhæ som i var ordhen i clostrum capellum, kyrkiom bönehusom som här til giorde äro och här (epter) göra skolas som är i Messom medh tijdhegärdom psalterom *vigelesom bönom almosum aflat renlifnat predican och af allom godhom gärningom som her til giorde äro och än här epther göra skolandes af vår helghe orden forsta opbörielse, och sva framdeles in til verldsens ende sva vidt som Christendomen är, framdeles gifs af vij Påvom i Rom svasom här efter nämnes först Leone then 3 e(!) af Adriano papa 2 o(!) af Stephano papa 5 o(?) af Sergio papa 3 o(!) af Johanne papa xij(!) och af Gregorio 5 to(?) af Adriano papa 3 o(!) vij aar och vij karenar af hwariom thera och vij aar och vij . . . . för brödh(e)rskapet som i gudheliga hafva annammat medh oss och af Johanne papa xxij 30 år och 30 karenar. Jtem förlats edher. och på Gudz vegna af Romara kyrkia och af vår h. e f. s Påvans vägna hvart år siunde delen af allom idhrom syndom, [608 aar1527] och the bot och bättring som idher är satt för idhra synder. fremdeles gifs och tillägs th(e)m för dom brödhrom och systrom innan thet for de gille thenne enkaneligh nadh medh helghe naadh medh fadhers Påvens makt, at om thet sva vore at then kyrkio som för de gilles brödher eller systrar komme i något förboodh af Påvens baadh eller androm Prelata bod ehvadh thet helst kan vara tå måghe innan lykta dørra inne vara mess tijdhegärdar och allom androm gudhelige embete at gøres. Jtem är thet sva som at Gudh förbiudhe at thet hendher någor at dö i någrom thenne för de förbod antige almänt eller enkanneliket, ta skal gudz ämbete göras för them, lijkavist som för andra ret vijsa dödha meniskior skal them ey nekas at jordas innan kyrkia och kyrkia gard af någrom man Jtem för thenna nådher frijheter och aflat skal hvar persona iiij peninge som ingifne äre i för de gille hvart år utgifue til Eskilstuna Clöster. Datum anno dominj m d xxvij nostris sub sigillis presentibus inferius appensis.
Paulus Petrus Kempe sender Kong Christiern II med det Bud, der fra Torgau reiser til ham med Breve fra Hertug Hans (af Saehsen), den sidste Del af Matthæusevangeliet, som nu er færdigt, og tænker at kunne faa den forbedrede tydske Udgave af det nye Testamente paa Leipziger Marked, hvorfra han ogsaa haaber at skaffe Besked angaaende den omskrevne Hest.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2431). Brevform; Kvartark med Spor af udvendig Forsegling med rødt Vox.
Iesu Christ[i w]ore herres nade oc friid wære met ether
Werdes i athwede alle kæriste herre kong, ath thendne boed, kom hiid wti dag fran Torgau, meth thesze breffue til ether fran hertug Hanss och effther thi han skwlde gange strax wfortøgert aff steed til ether, Sendner ieg nw oc met hannom ether thend systhe deel aff Mattheo hwilken er wdscreffweth Jtem thet nye testament paa teyske forbedret, troer ieg athfange wti Lyptz marcken Ther wil ieg och see om ieg kan fyndne thend mand met thend ganger Men fyndner ieg hannom icky ther, szo will ieg strax lade gange en boed til hannom och flye ether atwede hworledis thet haffuer seg met samme hæsth etc. Thend ewige [609 aar1528] gwdh som haffuer skencket oss syn aller kæriste søn Iesum Christum wore herre friie och frælsze ether [fore och ethers søster myn kæriste frwe met alle andre Christne fore alle ethers wuenner till lyff och seell Amen Screffwet wti Sweynesth thend første dagh Ianuarij Aar effther Christi fødtzel 1 5 2 8
Paulus P K tuus ex animo # ######
Sereniss. principi D Christierno 2 Dacorum etc. Regi optimo suo D. et Mec/,e/nati clementissimo
Hans v. Halberstadt, der efter sidste Aftale med Kong Christiern II har ligget i Brabant for at vente paa Besked, har nu, da Keiser Karl V hverver Tropper (til den gelderske Feide), Tilbud om at skaffe 5 à 600 Knegte og forespørger derfor om Kongens Hensigt, da den forestaaende Krig neppe bliver af lang Varighed, og han ellers ikke uden stor Skade for sig kan holde Knegtene længere samlede.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2395). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Groszmechtiger Hoichgeborn durchluchtige Furst g ter h. mein vnderdanige gehorsam vnd willige deinst [touor sein jwen k. w zuuor bereit g ter h dem jungesten auescheide nha, mit jwen k w genohemen, byn jck bis anher. vmb dei sachen zuuornehemen jn Brabant gelegen, Szo sein nw korte her beuor. dei Eddelen wolgeborn hern. mein her von Burn vnd Lubbert Lorck her tho Hebbern. geuertiget. von dem Allergroszmechtigem Karolo jtzundt keisern. vmb achte hundert pferde vnd ses dusent Lantsknecht anthonehemen, des nw etzliche knecht bereit jm lande liggen, szo hebbe jck beuelhilich vnd bynn geschickett. vmb vieff odder ses hundert knecht to bearbeidenn, vnd dei sulbigen, dem hoff zu Brugundi zuuoren, der haluen. vnd dweil jck verhoff sodan krich dar jm lande nicht lange to duren, bidde jck jwen k w touorlatinge meinuge vnd widern bescheit, wy mich kegen dei lantsknecht, szo dei wederumb verlouett werden, holden mocht, dan so jck von jwen k w. mich ohne handelde. vnd mich daer nha nicht geholden, wore mir. vnd keine to eim vnuorwintlichem vnd vordarfflichem schaden, welchs .j. k. w. wetten zuberaden, vnd jck des j k w nicht hebbe willen bargen, bidde [610 aar1528] des j. k. w. schrifftlichn bericht tom vorderlichesten Datum [des] Mandags nha Apolonie Anno etc. xxviij [jm?] myndern jartael
J k w gehorsam vnderdenigen Hans vonn Haluerstadt
Dem groszmechtigem. Durchluchtigesten hoichgeborn Fursten vnd hern hernn Christern koningk zu Denmarkenn Sweden vnd Norwegen hartzogenn zu Slesewick vnd Holsten. m g ten h deinstlich g.
Paulus Petrus Kempe tilskriver Kong Christiern II med Peter Stub og begjærer med ham Besked, om han længer skal forblive, hvor han er, samt om nogle andre Sager, som Peter skal forebringe; forøvrigt fremfører Brevskriveren forskjellige gudelige Betragtninger og Trøstegrunde og beder Kongen sende sin Søster Brevet, om hun deraf kan have nogen Husvalelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2432). Brevform: Halvark m. Spor af udvendig Forsegling med rødt Vox (Ringsignet).
Jesu Christi nade och barmhertigheid wære meth ether alle tiidt
Effther thi alle kæriste herre, ath iegh forstandner ath thet haffwer seg noghet andeledis meth ethers sag, end thend tiid i ware her: Gwd giffwe syn naade ath alth skall skee hannom till æhre och pryss, och oss alle till help och trøsth, bedher ieg ødmygelige om ethers gwode raid, hwar thet befalder ether ath ieg kan end nw bliffwe en stacket tiidh, til szo lenge gwd skall giffweth ath ieg skall enthen meer kan thyene ether, eller giøre thet anderledis effther syn hellige willige etc. Thi her lenger athwære, kan thet icky wære leygeligt och gotth fore szodanne orsage skyld, som Pether Stwb skall sige ether och nogle andre støcker om hwilke ieg bedher ether geerne ath i wille wærdes till ath høre hannom, och trøsthe oss och schicke hannom met thet første tilbage wtigeen etc. End dog aller kæristhe herre Jegh twiffler inthet, ath i bliffwer i met gwdtz heelp harth weed hans hellige [ourd och troen paa Jesum Christum, skwlde end trollen meth alle hans førster och thend ganske werden bliffwe [611 aar1528] ther fore paa ether wreedh gram och gallen Thi i haffwe ith wyndtnesbyrd wti hiarrtthet weed thend helligaand och troen paa Jesum Christum som skrygger wti hiartthet Abba pater, och siger meth S Pouel, hwath skall skælle oss fran thend kærligheid wi haffwe wti Jesu Christo wore Herre, armoid, Elendigheid forføllelsze, dødh, och pyne skwlle wære forrynge ther till Nw effther thi dieffuelen er szo saare wreed paa oss arme Christne och Jesu Christi hellige euangelio, haffuer wi ingen stærcker slotth eller waben och beskermelsze emoid alle hans swrfittige schalckheid, och blodige forføllelsze, End gwdtz ourdh ath sætte emellom hannom och oss och troen paa Jesum Christum wore herre och frælszerer Thi thesze twendne støcker skal mand wæll mercke naar mand læser, hører, och tencker paa thend hellige scriffth, Førsth ath thet er thend ewige sand gwdh som taler met oss och siger oss søndtz forladelsze till, helpp och trøsth til lyff och seel i hwes maade wi begærer weed troen wti Jesum Christum etc. Thet andhet ath wi skwlle ther næsth aldeles forlade oss ther til och troe stadelige ath thet skall skee oss lige som han haffuer oss tilsagth, och thet alsomenesthe fore Jesu Christi skyld, och aldrig wil tilsehe eller komme wtihwge hwore arme søndner wi haffue wærede eller ære Om nw thend ganske wærden siger ther emoid, och engelern ja gwdh lader och selffwer som han haffde forglæmtte oss och wilde icky helppe och frælsze oss Thi han lader oss falde wti athskyllige elendigheid forføllelsze och pyne Dog skwlle wi holde stylle och sige O hemmelsche fader Thw motte stylle teg emoid oss hworeledes thw wilth, wreed eller blydh, hard eller mild Dog weed ieg wel och troer stadelige ath ingen som sætther syn hob til teg fore Jesu Christi skyld forlades [aff som thw siger selffuer wti ps. etc. Gwdh er myn wyndtnesbyrd ath i ere meg altiid wti myth hiartthe och myne bønner til [ether fore hannom fore ether och ethers søsther myn kæresthe frwe wti Christo Och om i meene ath hwn kan haffue [n]oghen hwgeswalelsze aff thendne myn schriffuelsze gører i well om [i] ladher hendne lesze thend Jesu Christi beskermelsze wære meth ether alle nw och wti ewigheid Screffwed wti Swynesth thend thyende dag Marcij Aar 1 5 2 8
Paulus P. K. T. R. C, ex animo # # # # # # # [612 aar1528] 
Serenissimo et Christianiss, principi D, Christierno 2 Dacorum etc. Regi optimo, suo Mec/,e/nati munificentissimo.
Administratoren i Stift Minden, Hertug Frantz (af Braunschweig), meddeler Kong Christiern II, at han har underhandlet med Borchart v. Salder og Frantz v. Halle, der ere villige til at skaffe Knegte, naar de faa Besked af Hertug Henrik (af Braunschweig), hvorfor Kongen maa fatte en hurtig Beslutning og sende Penge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2489). Brevform; Halvark m. Spor af udvendig Forsegling m. brunt Vox. Egenhændigt. (Jfr. Dipl. Norv. XIII No. 475).
Vnseren gansz wyllygen Deynst zuuor an bereyt Erluchtyger gnedygiste konnyg wyer thun .e. k. D. zu wyssen dasz wyr huffen wyr haben .e. g. saghe wol nach geleygen [ausgerycht vnd noch wolen zu noch szo veyl reyutteren kunnen alsz wyr thun solten waer esz .e. g. behufft wyr kunnen .e. g. auch nicht bergen dasz wyr myt Borger van Salder vnd [Fransz va(n) Halle auch eyn guten abscheyt genumen nach allen .e. g. geuallen dan .e. g. szumme sych selbest nicht myt den knechten auch myt dem gelt dan wyr wullen ynkorst bey e k. d. syn nach dem auescheyt wy .e. g. bewust isz dan Borchert van Salder hat zugesagt dey sage bey eheren nicht zu hynderen sunder wan beuel kumen van vnserm broder hertzog Hynrich etc. wyl her thun wy eynen fromen man gebort vnd helffen myt allerley er kumme auch myt Fransz van Halle vorsehe wyr vnsz der werd selbest .e. g. [thun drynnen vnd veyl gotter eherlicher gesellen darvmb szummen .e. g. io nycht nach dem abscheyt dan wyr wullte nichtz vorschlaffen Datum myt faste anno domini xxvjjj
Franciscus myt vnser hant
An konynglig durcluycht
Aff biscop van Mijnden sijn egen hand
[613 aar1528] 
Hertug Albrecht af Mecklenburg forespørger sig, om Kong Christiern II ønsker de Heste og Harnisker, hvorom han før har skrevet uden at erholde Svar, da han ellers vil søge dem andensteds anbragte.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2467 b.). Lidet Halvark uden Unde rskrift og Segl, der uden Tvivl har ligget indeni Brevet af 24 Marts 1528 ( Dipl. Norv. XV No. 365), der er skrevet med samme Haand.
Wie wir auch E. k. w. zuuor geschrieben habenn, das wir E. k. w, alle vnsere hengste, vnd hernisch, zukhommen lassen wolten vnnd ob Sie dieselbig auch vonn vns annemen wolte, So seint wir vonn E k. w. bisdaher vff vnser gethann schreiben. noch nicht beantwort werden, vnnd wissen auch nicht, ob E k. w, dasselbig zukhommen, oder behendigt worden sey, oder ob e. k. w. willens vnsere hengste, vnnd hernisch antzunemen, Demnach ann e. k. w., vnser freuntlich bit, Sie wollen, vns, darnach mogen zurichten haben, verstendigen, ob E k w sie annemen wolte, Wo aber nicht das wir vns [midlerzeit versehen, domit wir Sie ann andere orthere m/o+e/gen wissen zulassen Datum vtsupra,
Paulus Petrus Kempe erkjender Modtagelsen af Kong Christiern II.s Brev den foregaaende Aften og vil i Henhold til samme forblive, hvor han er, et Par Dage og derpaa drage til Wittenberg. Han haaber, at Markgrevens (dvs Kurfyrst Joachim af Brandenborgs) Sendebud faar et bestemt Svar uden alt Omsvøb.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2433). Brevform; Kvartark, udv. forseglet m. Ringsignet i rødt Vox.
Iesus
Verdes i atwede aller kæriste herre, ath ieg fick ethers scriffwelsse nw wti løffwerdags sillig om afthen, ath ieg skwlde blifwe her, til ieg skwlde fange ythermere boid fran ether, eller fare til Wittenberg, Szo tøckes meg bæst athwære ath ieg bliffuer her, en dag eller two, til szo lenge ath i kwndne komme paa en rooelige steed, I vede well selfwer myn leyligheid, ath ieg kan icky wære wti stoor bolder och brask ther fore twiffler meg inthet ther paa ath i io rammer myn bæste etc. Meg hobes till ath Margræffwe(n)s schickebode skwlle fange [614 aar1528] rætth swar aff ether alle, och alledeles forwthen alle høggelery Thi i thes harder i thes bedre Thi gott kan hwoss hannom inthet hielppe Thee torffwe well wskamafftige [giffwe giffwe theris slemme sag hardelige fore Men malo nodo malus cuneus, etc. Thend ewige gwode och troe gwd wore hemmelsche fader, størcke ether och ethers kæreste søster fore Iesv Christi wore herris och frelssers skyld, wti en stadige troe och kerligheid til ath wære gwdtz børn nw och ewindelig, Och forglemme aldeles icky ath loffwe och pryse gwdh nw fore syn stoore miskwndeligheid emoid oss, ath han icky forglemtte eller foracthe wore syne fattige thienners [bøn , Men hørde oss som han haffuer tilsagdh wti angstens tiid, ath wi skwlle inthet twiffle ther paa ath han wil io aldeles her effther oc høre oss om hwatsomhelst wi bede hannom Lader oss ther fore nw tacke hannom fore thendne welgerning, och bede dristelige om alth andhet hwilket oss fattes, och troe staidelige ath wi skwlle bønhøres som han haffuer tilsagt fore Iesu Christi skyld etc. Datum Swynesth thend xxix dag Marcij *Aaar 1 5 2 8
Paulus P K tuus ex animo # # # # # # #
Serenissimo et Christianiss, principi D, Christierno 2, Dacorum Regi optimo, Suo Domino et Mec/,e/nati magnificentissimo
Paulus Petrus Kempe forklarer Kong Christiern II, at han paa Grund af Kurfyrstens ( Joachim af Brandenburgs) bebudede Ankomst idag ikke kan komme afsted, da han hverken kan faa Hest eller Vogn, som han tiltrænger for sine Bøger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2434). Brevform; Kvartark, udvendig forseglet med Ringsignet i rødt Vox (en Lilie i et Skjold m. Bogstaverne P. P. K.?).
Iesus:
Verdes i athwede alle kæriste herre, ath her er tilsagdh ath Chørførsten skall komme hiid wti dag Ther fore kan ieg [615 aar1528] ingen raid fange til hæste eller wogen, szo ath ieg kan komme aff steed, førre end han er borthfarede wtigeen Och will ieg (met gwdtz help) strax komme till ether saa snarth ieg kan ther effther fange raid til en wogen Thi ieg kan icky komme ridendes [om om [ieg skal haffue myne bøgger met meg Jeg haffde gerne seeth ath i haffde bleffwet wti klostern Thet haffde wel wæreth wthen alle farligheid, eller paa slotthen wti Wittenberg, etc. Thend ewige gwode gwd beskerme ether och ethers kæriste søsther met alle andre Christne fore alle dieffuelens bedragelsze och swig, och størcke ether til en rætth troe paa Iesum Christum wore herre och frælszerer ath wi kwndne bliffwe warafftige gwdtz børn nw och [wti ewindeligh Screffwet wti Swynesth then første dag Aprilis Aaar 1528
Paulus P. K. T. C. ex animo # ######
Serenissimo et Christianiss, principi D, Christierno 2, Dacorum etc. Regi optimo suo D, et Mecenati munificentissimo
Peter Hals (van Mecheln) erkjender, at han af Hans Michelssøn har modtaget 4 Guldgylden (à 28 Styver), som Provsten af Assens, Hans Hanssøn, var ham skyldig fra sidste Opgjør.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2399). Kvartark uden Segl.
/kors/
Jtem alsoe bekenne jc Peter Hals dat jc ontfanghen hebbe van Hans Mychhels iiij gholt gholden xxviij st. voer den gholden dye my de proevest van [Asschen Assens her Hans Hansen noch scholdych vaes van laester rekenschap jn kennesse hebbe jc mijn hanteken hijr onder gestelt anno xv c xxviij den xxj sten dach apprijl
Peter Hals
1528 - Quittancie aff Peiter fann Meckelle alias dictus Halss paa 4 golt gilden - folio 166.
[616 aar1528] 
Ferdinand, Konge af Ungarn og Bøhmen, meddeler Kong Christiern II, at han i Henhold til hans Skrivelse har truffet Anstalter til hans Modtagelse, og da han ønsker at komme i Hemmelighed, sender han ham kun sin Hushofmester Grev Nikolaus (den yngre) af Salm imøde med 2 Heste.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2356). Brevform; Patent, udvendig forseglet m. stort rundt Segl i rødt Vox.
Dem Durchleuchtigen Fursten vnnd herren, Cristeren, der Reich Denmarkhten, Sweden Norweden, der Wenden vnnd Gotten Kunig, Hertzogen zu Sleswig, Holstain, Stormaren vnd der Dietmarschen. Grafen zu Oldenburg vnnd Delmenhorst, vnnserem freuntlichen lieben Swageren vnd Bruderen. Embieten Wir Ferdinannd von gots gnaden zu Hunngeren vnd Bohem etc. Kunig, Jnfant in Hispanien Ertzhertzog zu Osterreich, Hertzog zu Burgunndj etc. Ro : Kay : M t im heiligen Reich Stathallter, vnnser lieb vnnd freunndtschafft. Durchleuchtiger Kunig, freuntlicher lieber Swager vnnd Brueder, Wir haben eur lieb Schreiben vnnd daraus derselben zumahnen(?) zu vnns vornomen, Vnnd demselben nach eur lieb, Herberg wie das die gelegenhait geben vnd fueglich sein mag bestellen lassen. Damit aber .e. l. dieweil wir vernemen das die in gehaim hie zusein vorhat, ze gut nemen sol, Wie, e. l. des von dem Edlen vnnserem lieben getrewen, Niclasem dem Jungeren. Grauen zu Salm, vnnserem Rat Camrer vnd obersten Somelier, den wir .e. l. mit zwaien Pherden enntgegen schikhen vernemen vnnd Er. e. l. weiter her belaiten wirdet. Wollten wir .e. l. auf derselben obbemellt schreiben freunntlicher mainung nit pergen. Geben in vnnserem Kunigclichen Geslosz zu Prag am xxiij Aprilis im xxviij. Vnnserer Reiche im annderen.
E L V. B. Episcopus Tridentinus .S. Cancellarius frontlicher bruder vnd schwager Ferdinandus Wedler(?)
Dem durchleuchtigen Fursten vnnd herren, Cristiern der Reich Denmarkht, Sweden, Norweden, der Wenden vnd Gotten Kunig, Hertzogen zu Sleswig, Holstain Stormaren vnd der [617 aar1528] Dietmarschen. Grafen zu Oldenburg vnnd Delmenhorst, vnnserem freuntlichen lieben Swageren vnd Bruederen.
1528
Kong Christiern II anmoder Biskoppen af Hildesheim, Baltazar Waldkirch, om en Sammenkomst paa hans nu forestaaende Reise og beder ham om at være behjælpelig med Paaskyndelsen af Kongens Sag for Kammerretten, der saa længe forsætlig er bleven forhalet.
Efter Koncept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2307). Helark uden Forsegling.
Hochwirdiger jn Gott
Lyber Freundt, Der Gestreng vnser Rath vnd lyber getrauer Georg von Minckwitz Ritter hadt vns e, l. gutwillig [zu errpieten So e, l, jme vff sein furtragen so er bey derselben von vnsernt wegen angelangett, allenthalben wydervmb noch der lenge angezeigt, zweyffeln auch gar nicht e. l. werde desselben genohmen abschiedts wol jngedenck bleyben, So wollen wir vns auch dorauff gentzlich vorlassen, [das e l [werden vns jn jrem hirab [oder zu reyssenn [vns [eigner person ersuchen oder jhe [zum an gelegen orth zu gutlicher vnderredung [vns zu e, l, bescheydenn, Vnnd nach dem (wie e, l, zum teyl vngezweiffelt wissen) das wir mit vnserm jegenteyl fur dem kay n Regiment vnd kamergericht jn gerichts zwang vnd noch vnentscheyden stehen, wissen wir e. l. nit zuuorbergen, das wir an angezeigten orthen vber keyserlichem beuel vnangesehen desselben biszanher mit grosser beschwerd schimpff vnd vnkosten vffgehalten werden seint, Demnach bitten wir freuntlich, e, l, wolten vnbeschwert sein, vnd bey dem key n Regiment vnd sonderlich dem CamerRichter vnd beysitzer mit allem vleysz befordern vnd dorob sein, vff das jn vnsern sachen [forderlich procedirt vnd vns dorjnn schleunigs rechtens mocht ergehen vnnd vorhelffen werden, Wy dan E. l. vns desz halben gute vortrostunge haben thun lassen der wir vns gein jr bedancken vnd sy wolten sich jn den allenthalben gutwillig erzeigen wy wir vns etc. Datum Wymar 9 Junj an 28 Dem Hochwirdigsten jn got vnserm lyben freundt Hern Baltzarn Waltkirch Bischoffen zu Hildeszheim Coadiutorn des Stiefft Cost [618 aar1528] nitz Ro r key r M t jm heiligen [reich obristen Oratorn vnd vice Cantzlern
Bischoff zu Hildeszheim Waltkirch
Peder Svenssøn, Lagmand i Baahuslen, Væbneren Anders Olssøn og 6 Lagrettemænd sammesteds gjøre vitterligt, at Hr. Thure Jönssöns (Tre Roser) fuldmægtige Bud tiltalte Hr. Henrik Krummediges Foged angaaende noget Gods, som Hr. Thure erklærede sig at være Maalsmand til, og Hustru Margrete (Thordsdatter) i Hjertum paastod at eie og at ville unde Hr. Thure, men Hr. Henriks Foged sagde at være rettelig kjøbt af denne, hvilket han tilbød at bevise. Lagmanden og de øvrige Mænd vilde dog ikke dømme Herrerne imellem men indskjød Sagen for Kongen og Rigens Raad.
Efter Afskr. p. Papir fra 16 de Aarh. i svenske Rigsarkiv (Handl. af ekon. och jur. innehåll från 1500-talet). Uden Segl. (Jfr. No. 513-14).
Alle men thetta breff see heller hørre lesze giøre vij vettherlight Pedher Suenszon laghman j Bahuszlæn Anders Olszon aff vopn Tordh Gunnarson, jbiidem Arff Gottor(m)szon Suen Åskullszon Gunnar Suenszon Helle j Oszby Torloff j Hierton in ffør laghrettesman j Bahuszlen, att vij vore på Bahusz lagh tjngh Tisdaghen nest ffør vorffrvdagh visitacionis, anno dominj m d x x viij kom in j rette før osz ærligh och velbørdigh man och strengh riddare hær Ture Jonszons ffullmennigge bødh och til taladhe ærliigh och velbørdigh man strengh riddare her Hindric Kromediies ffogdhe på ffor de her Hindric Krommedies vegne om nogott iorde godzs och sagdhe ffor de her Ture Jonszons ffodhe att her Ture kænde sjgh att vare nesth molsman till godzszett, och in kom for osz ærligh och velbørdigh quine hustrv Margreta j Hiertum sonck och sadhe sigh att vare retthe eghare till samme godzs och sadhe sigh att vnne hær Ture same godzs och ingen annen epther dij han ær retthe molzsman dher till och ingen annen dher till suarat ffør de her Hindric Kromedies ffodhe att thet var hær Hindric(s) retthe køp och åttkomme och saghde her Hindric skulle thet beuisæ når han skælighe till talædes tå møtte medh sin beuisznigh medh flere ordh tem [619 aar1528] j millom var tå epther till tall och gensuar tå før trøste vij osz ickæ att vare tij godhe herre(r)s domare Tij fførskydde vij dend sagh frå osz och in till vor kæriste nådie herre och rigsens radh. Till vitneszbørdh trøckij vij vore insigle nedanforre, thette vorth opne breff tilbiedandes erligh oc velbordighe man och strenge riddare her Klaus Bille høffuettsman på Bahusz att tryckæ sitth insighelle nedhen før thetta opne breff giffuit och skriffuit aar och dagh rette tingh som førskriffuit ståår.
Skipper Herman og Jakob Hallandsfar berette Jon Teiste, den Throndhjemske Erkebiskops Fuldmægtig i Bergen, at det Skib og Gods, hvormed de lykkelig ere ankomne til Amsterdam, blev beslaglagt af Skipper Gottskalck af Kampen paa Grund af den Skade, han led forrige Sommer, da Povel Jonssøn med Erkebispens Skib borttog hans Gods. Ved gode Venners Raad og Hjælp have de nu sluttet et Forlik om, at Sagen skal behandles i Bergen, men foreløbig have de maattet udbetale 190 Gylden, som de have laant af Henrik Blaw, hvem de have lovet Betaling af Erkebispen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2408). Brevform; Helark m. Spor af udvendig Forsegling m. Ringsignet i grønt Vox. (Jfr. No.518).
Eerszame Joen Teeste wetet dat wy myt beholden schip ende guet voer Amsterdam synnen ghecomen daer godt van gelaefft sy Ende soe wy daer quemen synnen wy myt schep ende guet besaetet van Schipper Gosschalck van Campen dyt ons daer wolde holden voer syenen scaden dye hem jnden Somer verleden van Pouwel Joensen myt myns heren schip gescheen is, soe hebbe wy myt guede fronden Raet genamen hoe wy ons anstellen szolden want wy ons heren scaden gheerne wolden kieren soe hebbe wy myt den selffen schipper enen ffrontlycken dach geholden daer by weren van myns heren wegen [myns heren weert Wolbrant Claessen Wyllem Schutter ende Henrick Blawe myt meer andere guede fronden ende hebben begeert die schipper dye sake wolde toe Bargen verscicken daer myn heere hem dochlyken syenen scaden wal solde op richten als syn bot daer queme ende daer hefft die schipper oucht wyllen mede toe freden wesen ende wolde syn gelt hier terstede hebben off hij wolde [syn Rey onse Reise beletten dus synnen wy tesamen verdragen ende hebben hem wtgerichtet hondert ende lxxxx [g . van ghewicht [620 aar1528] voor syenen scaden jn eerste was hem genamen xxj defenter lakenne eyn Oesenbrugges Lake twe tonnen myt louwent ende Cramerye viij haeckbussen, xviij Roeren noch ij stucken een groet ende een kleyn eyn firrendel bussenkruet vj /pund/ coerrenkruet xviij spesz eendegen(?) twe henden i/-j/ schippont kesen iiij g. anbier(?) dat tymmertuecht(!) vj g. vj g. an negelen ende yserwerck ghij warden wal vernemen jn Pouwel Jonsens hantscryfft dije ghij bij Henrick Blawe ffijnden sollen Ende desse vorscr. hondert ende negentich gol. g. hefft wns Henrick Blawe geleent ende wy hebben hem gelauet als luede van Eren dat hij dat gelt weder van w ontfangen szal jn gol. g. off jn gueden ffysch off Rossz als hij bij w to Bargen komt wy hebben hier Etlycke van onsze waerre wtgheborget daer wy gheen Reet gelt voer krigen konden anders solde wy dat hier selffen betaelt hebben, dus wylt hem zoe syn gelt [weder geffen weder gheffen op dat hij genen scaden daerbij liede want hij dat om myns heren wyllen ghedaen hefft die noet hefft ons daer toe ghedrongen wy wolden anders nicht auerghescreuen hebben Jtem Leue Joen wylt datzoe soe bestueren dat dyt Last toe Halsten kloester Rede ys want wy warden vanstonden an weder Rede ende hebben die Last meest versecht ende dat wy meest sageboerden mogen krigen wy willen strack weder myt den Eersten wynde nae Norwegen dat guet dat wy nw jnne hebben ys tot onse willen wal vercofft Jtem Jck sende w myt Henrick Blawe twe swarte Leysche Lakennen Twe gele defenter Lakennen, jck sal w selffs [mede meer mede brengen godt geue beholden Reysse, ghes. toe Amsterdam op sancte Jacops Auent jnt jaer xv c xxviij
S(ch)epper Hermen Jacop Hallenesfar
Jtem alse gelt betaelt ys soe nemet quitancie van Henryck Blawe van syns selffs hant
Dem Eerszamen Joen Teeste myns gn. heren [deenre Eertsbisschop deenre van Dronton nw to Bargen jn Norwegen fr. ghes.
Om skipper Hermand
[621 aar1528] 
Biskop Stygge Krumpen og 4 Adelsmænd gjøre vitterligt, at Hustru Margrete Skøttes af Baahuslen beklagede sig over, at Hr. Henrik Krummedige for 30 Aar siden havde frataget hende og hendes Søster Hustru Katharina 14 Gaarde og 2 Kverne i Baahuslen, som, uagtet hendes Klager derover for Konge og Lensmand, fremdeles bleve hende forholdte, hvorfor hun nu overdrog sin Frænde Hr. Thure Jonssøn som ret Odelsmand videre at forfølge Klagen.
Efter Afskr. p. Papir fra 16de Aarh. i svenske Rigsarkiv (Handl. af ekon. och jur. innehåll från 1500talet). Uden Segl.
Wy Støygge Krumpen medh gudzs nådhe biskop i Vensøszell Andersz Bille, hoffueszman på Stheghe Holgerdh Vlffstandtt høffueszman på Lagholm Hansz Kraffsze till Basznes och Truett Vlstan hoffuesman på Valbergh gør alle vettherligh att år epter gudh(s) børdh m d x x viij tisdaghen effther vorffrv dagh asumsionis thet vy førsamlade vore vty Nyløsza etc. Tå kom før osz velbordigh quinne hustrv Margreta Skøttes abbahusz (dvs aff Bahusz) læn beklaghandes all ffør xxx år skulle hær Hindric Krommedie, riddare haffue tagit hennes søsther hustrv Katterine och henne xiiij gardher och ij quarnar liggiandes j Bahuszlæn [oc att hon titt och optha thet beklagat haffuer før kongligh magistatt till Norye och hansz nådhes lensman j dagh samma godzs henne ffør holler bliffuer ther førre hon nu før osz beffalthe strengh riddare hær Ture Jonszon som sin frende och retthe odellsman samme sine klaghe ythermere att fførffølye och ingen annen thes till vittnesbørdh att hon så saghdhe, ffør osz trøckiom vij vore sighnethe nedhan forre vtt supra.
Albrecht Hondorff beder om Kurfyrstinde Elisabeths Mellemkomst hos Kong Christiern II for at kunne erholde sin belovede Løn og faa en af Kongens Folk sendt til sig i Sachsen, med hvem han kan føre Underhandlinger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2424). Brevform; Helark, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i grønt Vox.
Meijnnen gantz wijllijgen deijnst seij euwer furstlijchen gnaden bereij(t) nach allen mijnnen vormugen durchluchtijste [622 aar1528] hochgeborn fursteijne gnedijste frauwe ijch fuge euwer furstlijchen gnaden vffes alder vnderdennijeste zu wijssen wije das ijch mijch gentzlijch hette vor lassen meijn gnedijster herre warde mijch habben meijn vordijnnet lon gesant wije mijch dan zu gesaget ijst vnd ijst doch vor bleijben bijs vff der tzeijt so wes es got ijch wolt noch gerne mijt leijden mijt seijnner gnaden habben wens ijn meijnner macht wer als es nijcht ijn meijner macht ijst der halben ijst meijn vnderdennijge bijt an euwer gnaden euwer gnade wolt meijnen langen getruwen dijnst ansen den ijch euwer gnaden heren bruder vnd euwer gnaden getan habbe vnd noch gernne tun wijl nach allen meijnnen vormogen vnd *helssen seijnner gnaden bijtten das seijnner gnade mijch wolt sodan meijnnen vordijnnentten lon zu senden mijt eijnner [va]n seijnner gnaden egen deijnner beijns ijns lant zu Sassen vff das ijch mijch mijt den selbijgen kundde vnderhalten seijnner gnaden zum besten vnd mijch beij dijssen botten wijssen lassen vff was ort vnd vff was tzeijt meijn gnedijster here eynnen van dijssen seijnner gnaden dijnner zur stet seijn sol wijl ijch mich och fijnden lassen vnd aller leijge mijt ijm vnder reden wijls ijch nijcht kan van mijch schreijben der halben ijst meijn vnder dennijge bijt an euer gnaden euer gnad wolt mijch so gnedijch seijn vnd senden mijch eijn s(ch)rijfthlijch antwort wur nach ijch mijch rijchtten sol das wijl ijch ijn aller *vnderhet vor dijnnen hije mijt befelle ijch euwer gnaden got dem almechtijgen der s(ch)affe das es euwer gnaden gut ijst an der sellen vnd amleijb vnd helffe euer gnaden aus allen euwer gnaden vngeluck geschreben zu Hersberg des dunners tagges nach vnsser frauwen krutwijgungtag ijm xxviij ijar
euwer gnaden vnderdennijger dijnner Albrecht Hondorff
*Dem durchleuchtigsten Hoch[g]ebornen Churfurstynne [vnd] frawen Elisabeth geborn [aus] koniglichem stam zu [Denm]argk vnd Margraffy(nne) [zu Brand]enburg etc. meyner [g]nedigsten frawenn
1528
[623 aar1528] 
Margrete Thordsdatter, Jon Skøttes Efterleverske, erkjender, at hun har overdraget sin Frænde, Vestgötelagmanden Thure Jonssøn (Tre Roser), som Odelsmand at indtale de 14 Gaarde og 2 Kverne i Baahuslen, som Hr. Henrik Krummedige har frataget hende og hendes Søster for 30 Aar siden, og som hun, uagtet Kong Hans´s Henvisning til Rigsraadet i Oslo, ikke har kunnet faa tilbage, idet hendes Klager og Møder for Retten intet have hjulpet.
Efter Afskr. p. Papir fra 16de Aarh. (efter 1530) i svenske Rigsarkiv (Handl. af ekon. og jur. innehåll frå 1500talet). Uden Segl. (Jfr. No. 509).
Thesze epther skriiffne godzs och breff løydher på the godhs som hustrv Margretta Tordzs dotther Jonsz Skøttas epther leffuerska solde hær Ture Jonszon och bekænner sigh ingen nermare arffuinghe att haffue en hær Ture Jonszon, som thesze epther skreffne breffue ytterligare vtt uiszer etc. och hær Eskæll Bille nu på sin hustrvs vegner j verij haffuer Ffør alle godhe men thetta breff hender ffør att komma bekænner jach Margrete Tordhs dotther, Jonsz Skøttars eptherleffuerska att iach vnth, vplatitt och fullmackt medh thetta mit øpne breff vnner vplather och ffull macth giffuer ærligh och velbørdiigh man, och strengh riddare hær Ture Jonszon Vesziøte laghman som ær mjn ffrendhe och retthe odelsman till alth mit arffuegodzs, huar thett helst liggiandes ær och thet laghsøykøæ och till sigh annama, som hær epther ffølyer jtem Nedherby j Målandh sonck renther vj gl e och en t o malt Ffossa i samma stadh v marc Danska stora Dall: renther viij gl e j Stenkørkæ sonck Seueløckæ Rostadh Refføøgha Veffueron Romenæ Hackaboll Koltuedh Jorsuen Hædha Bredhsten ock kalles ljlle Restadh och ii gongande quarner huilkæ ffør ne godzs mik och mjn systher velligh ffrantagit ær, aff hær Hendric Kromedie och medh mak(t) vtan all dom och rettuisa mjgh j xxx år fførhollen ære och giorde iach alrik nogott køph medh honom eller vp bar till en peninghe før samma godzs j mine daghar så santh hielpe mik gudh och alle helgon, som iak och till før de *optatt klaghat haffuer fførsth ffør konungh Hansz påå Baghusz, gudh hansz siell nådhe, och gaff han dogh hær Henderic ffull beffalningh att stå mik till retthe før rikens rådh, j Vpslo eller legga frå sigh j gen thåå mjn bondhe før retthe kom j Vpslo, tå kom hær Hendric ey till suars ey heller sedhan skætth ær thet iak och [624 aar1528] altiid sedhan klaghatt haffuer serdeles nu tw år sedhan før Hansz Erikson och fflære godhe men teslikæs nu j år på lagh tingh vty Bahusz ffør hær Klasz Bille laghman och lagh rettes men som theresz breff vttuiszar ther føre bedher iach ømuckæliigh alle godhe men och retth uisze herrer att the ære ffor ne hær Ture Jonszon mjn frende och retthe odhells man behielpeligh att han ffor ne godhs anname bruka och beholde må till euerdeligh eghe som iach honom vnt och vplattitt haffuer och ffulkommeligh till står och beggies vor børdh epther (som) Nores lagh klar(l)iga vttuiser. Till ytermere visze och føruaringh hær om bedher iach ærliigh och velbørdiigh mens och strengh rideres som ær hær Erik Flæmi(n)gx hær Knutt Andersson hær Pedher Hårdh ryddare Nils Claszon Tordh Bonde Harall Knuttszon, vepnare om terasz insighell och signete trøckandes nedan ffør thetta breff mean iak sielff ey insighell haffuer skriffuit j Løsze dye Bertollomey m d xx viij.
Margrete Thordsdatter, Jon Skøttes Efterleverske, giver sin Frænde Hr. Thure Jønsson (Tre Roser) Fuldmagt til at indløse en Gaard i Ekland Sogn, som er pantsat til Volther, Borger i Lødøse, af hendes afdøde Husbonde.
Efter Afskr. p. Papir fra 16de Aarh. i svenske Rigsarkiv (Handl. af ekon. och jur. innehål från 1500talet). Uden Segl. (Jfr. No. 509 og 513).
Ffør alle godhe men thetta breff hender fførre komme kændes iach Margrete Torszdotther Jonsz Skøttes epther leffuerskæ att iak vntt vplattitt haffuer och fulle magtth [giffuer och nu medh thetta mitt opne breff unner vplattitt och fulle magtt giffuer ærligh och velbørdigh man oc strenghe riddære hær Ture Jenszon Vestgøtthe lagmandh som ær mjn frende och retthe odellsman teslikæs rette arffuingh till alt mith rette arffue godzs y Nårye och j Suerye att på tale och tiill sigh anname vty gen løsza mjt retthe arffue godzs som ær en gardh i Eklande sonk som renter vj pundh smør som Volther borgare j Løszee j panth haffuer ffør nogon peninge aff mjn kære bonde Jons Skøtthe huesz syell gudh haffue ther fførre beddher iach alle godhe ærligh men ømuckæligh att the ære ffor ne hær Ture Jonszon min frende och retthe arffuingh behielpeligh att han [625 aar1528] ffor de godzs annama må och j gen løsza samma godzs och sedhan nytha bruka beholla må till euerdeligh eghe till sanningh hær om bedher iach ærligh och velbørdigh men och strengh riddare, hær Ture Trolle och hær Erik Fflæmingh trøckiandes terasz insighelle nedhan thetta breff, skriffuit i Løsze [datum onstahen epther Bertollemey m. d. xx viij.
Albrecht Hondorff, der endnu ingen Penge har erholdt fra Kong Christiern II, henvender sig atter til Kurfyrstinde Elisabeth af Brandenburg om at bevirke ham udbetalt fra hendes Broder Kongen den Løn, der er ham lovet, og som han paa Grund af sin Fattigdom ikke længer kan undvære.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2425). Brevform; Halvark, udvendig forseglet m. Ringsignet (Vaaben) i grønt Vox (2 krydslagte Sverd m. Bogst. A. H.). Egenhændigt.
Meijnnen gantz wijllijgen vnderdennijgen dijnst seij euwer furstlijchen gnaden ijn aller vnderdennijghet beret wes ijch am leijbe vnd gut vor mach durchluchtijste hochgeborn forsttijn gnedijste frawue ijch fuge euwer gnaden ijn aller vnderdennijgheijt zu wijssen das ijch das gelt van euer gnaden her vnd bruder noch nijcht entfangen habbe wije ijch dan noch hoffe seijn kunnijglijche gnade wijrt mijch nijcht vor lassen vnd meijnnen langen getruwen deijnst lassen geneijssen vnd mijch meijn vordijnet lon zu sijckken da mijt ijch mijch seijnner gnaden zum besten kan erhalten wes es got wer es sache das es ijn meijn vor mugen ijch wolt es van seijnner gnaden so hart vff dijs mal ijn seijner gnaden ellent nijcht begeren so beijn ijch so blut arm das ijch mijch seijnner gnaden nijcht sunder gelt ijn dijssem lant bleijben kan dar vmme ijst meijnne vnderdennijge bijt an euwer furstlijchen gnaden eugnade wijl euweren heren vnd bruder erijneren das seijnner gnaden so mennijgen vnder halt van seijnner gnaden egen gelt dije es gar wennijg vordijnnet habben oder so dan deijnst nijcht getan habben dar vmme bijtte ijch euwer furstlijchen gnaden alse meijnne gnedijste frauwe euwer gnade wolt helffen das ijch so dan gelt vber kommen mucht alse das ijch euer gnaden vnd euwer gnaden heren vnd bruder habbe zu gesaget dan wijl ijch ijn aller vnderdennijghe haltten hije [626 aar1528] mijt [seij befelle ijch euwer gnaden got dem almechttijgen der spare euwer gnaden am leijbe vnd selle gesunt ges(ch)rijben zu Mijttenwalde vff den nacht vnd tag ijm xxviij ijar
e g vnderdennijger dijnner Albrecht Hondorff
Der durchluchtijsten hochgebornnen furstijnnen frauwen Elijsebet marckgrawijnen zu Brandenborg etc. meijner alder gnedijsten frauwen ijn ijren gnaden egen hant
Albrecht Hondorff erkjender, at han af Thomas Holste paa Kong Christiern II.s Vegne har modtaget 50 Gylden (à 21 Sølvgroschen) paa sin Besolding.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2423). Lidet Halvark uden Segl. Egenhændigt.
Ijch Albrecht Hondorff bekenne mijt dijsser meijnner egen hants(ch)reyft das ijch van Tommas Holtz entfangen habbe l gulten eijnnen vnd xx sulwergrossen vor j gulden *gerechten vff vsser ener rechens(ch)af meijns besoldijnge halben das meijn gnedijster herre kunnijglijche ma. van Dennemarcken gnedijchlijchen schuldijch ijst zu orkunt *halbe ijch dijssen brijf mijt egenner hant ges(ch)reben vnd vnder s(ch)ryben ijm xxviij yar den x tag Otobrijs
ijeg fatte karre Albrecht Hondorff
Hans van Halberstadt underretter Kong Christiern II om, at Oswald v. Nymwegen og Thomas v. Strasborg have været hos ham og tilbudt Tjeneste med 800 Knegte, hvorfor han har bedet dem endnu en Tid at holde disse samlede, indtil han kunde faa bestemt Besked fra Kongen, hvem han skal give nærmere Underretning, naar han har seet Oswalds Knegte.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2396). Brevform; Halvark m. Spor af udvendig Forsegling m. Ringsignet i brunt Vox. (Jfr. Dipl. Norv. XIII No. 500). [627 aar1528] 
Minen onderdanigen wilgen dinst alle tit zubeuoren Aller durghlughstgen Hogebaren vermoegeden koenyngh inde Heren etc. mynen gen. lieuen Heren, Jck gheue Juwer k r w r guetlicken to erkennen wo by my syn geweist bynnen der Elborch Oiswaldt van Nymegen inde dem scholtis Thoma van Straisborgh, inde sy my hoeren dinst myt aght hondert guder knechten gebaden hebben, jnn behoiff Juwer k r w r, dess Jck sy dann van wegen Juwer k r w r, seer hoeghlicken bedanckten wandt Jck noch gheen klairlicke affscheidt inde hadd van Juwe k r w r enychge to sagyngh van my te segghen, dann Jck sy vertueght inde vertroest hebben durgh die verschryuyngh Jck van Juwer k r w r ontfangen hebbe, inde Jck van Jorrien Hanssen Juwer k r w r dynner ontfangen hebb, als Jorien Hanssen Juwer k r w r dann dair wider onderrightyngh aff sall doen, etc. hebbe Jck dann myt desse twee vurs. Oiswalt inde Thoma gehandelt dat sy die knechten noch eeyn kleyne tit by een anderen wolden halden wandt Jck my myt den jrsten will erfuegen oistwart by die knechten omme dann alle gelegenheit all dair te verhoiren van wegen Juwer k r w r, inde weis Jck dann dair verhoir inde erfair will Jck sulx Juwer k r w r onuerwittich nyet laten dair Jck dann alle mynne vlyet inde maght dair aen will streicken als enen truwen dynner Juwer k r w r etc., Kenne godt almeghtich die Juwer k r w r spair langhe maghtich vroelick inde gesondt Actum Elborgh op festum Simonis *etc. Jude Anno etc. xxviij o
Hansz van Halferstaet
Dem durglugtigen Hogebaren vermoegenden koenyngh inde Heren Heren Christern, koenynck zu Denmarcken Sweden inde Norwegen, Herthoge zu Holsten inde Sleiswick Stormar der Ditmerssen, Graue tot Oldenborgh inde Delmenhorst etc. mynem gen. gunstigen lieuen Heren dinstlicken ges.
1528 - Anammet aff Hans van Halffuerstad then 6 Nouember som skipper Clemmit framfører
[628 aar1528] 
Skipper Herman (Høyer) og Jakob Hallandsfar underrette Erkebiskop ( Olaf) af Throndhjem om det Forlig, de paa hans Vegne bleve nødte til at indgaa i Amsterdam, og ere nu komne tilbage til Norge for efter Aftale at indtage Last i Halsne Kloster, og opregne Varer, som ere leverede til Jon Teiste i Bergen. Feiden mellem Biskoppen af Uetrecht og Hertug ( Karl) af Geldern er endt med den sidstes Fordrivelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2409). Brevform; Halvark m. Spor af udvendig Forsegling m. brunt Vox. (Jfr. ovenfor No. 510 og Dipl. Norv. XI No. 555.)
Jesus Maria.
Ersamenn werdije vorsichtijge here here wy vnderdanijgenn deijners ffoghenn juwer ghenade tho wettenn dat wy gesundt vnde to passe sijnn vann der gnade gades des ghe lykenn gerte och vann juven ghenade tho horenn vort ffoghe wij juver gnade tho wettenn dat wij tho Ammesterdam wal ghekomen syn mijt beholden reyse vnde vnsse marcketh ghedaynn na vnssenn wyllenn So ffoghe wy juver ghenade tho wettenn dat wy tho Ammesterdam an ghelangeth wordenn vann laekenn vnnd gheschut so dat wy juver ghenaden g/o+e/der gheue macht hadden sunder wij bruckedenn juver gnade wert vnde ander gudenn ffrunde raeth dat wyth (?) de saecke vor lykenn Sunder moste wij dar ij c xliiij guldenn stayn latenn So ffoghe wy juver gnade noch tho wetenn dat wy jn Narweghenn wedder komen syn vmme de last wedder jn tho nemen thom Holsenn clauster de juver gnade dar bydynggeth hadde och sal juve ghenade wettenn dat Joynn Teijst tho Bergenn by sych hefft xij leijdesche laekenn vnde ij deyuentersche laekenn vnde [nohch noch ander kruder suchker peper vnde ander kruder nu nycht mer up dusse tijd vann nygher tydynghe ffoghe wy juuer gnade tho wetenn dat eth groeth ffeyde west ys tuschenn de hertijch vann Gelder vnde dem byschoph vann Vttrech de hertych van Gelder ys vor dreuen dat me nijcht weyt waer dat hey#.ijs vnde thoer seyuert ys dann guet ffrede sundelyck meyr goth spar juve gnade langhe gsundt etc. gheschreuen jn Naerweghen thom Holstenn clauster jnt jar xv c vnde xxviij ffr.
Schypper Hermann Jacob Hallenffaer [629 aar1528.] 
An denn erwerdyghen heren ersche byschopen jn Druntem sal dusse breff ffruntlych ghe(s)ch.
Skipper Hermand
Hans v. Halberstadt, der har modtaget Kong Christiern II.s Brev, men ikke for Tiden kan begive sig til ham, sender Jørgen Skriver for at tilkjendegive Sagernes Stilling, og vil derpaa selv følge efter for at give nærmere Besked, men beder, at ingen Forsinkelse maa finde Sted.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2398). Brevform; Kvartark, udvendig forseglet m. Ringsignet i rødt Vox (Vaaben m. Bogstaverne H. V. H.). Intet egenhændigt (Jørgen Hanssøns Haand ?).
Alder genedichste here Juwer gnade schriffte hebbe ick entffangen So kan ick my by j g nicht ffoegen sunder ick sende jw hyr Jurgen schriuer der schal j g alle sake up decken vnde tho verstaede geuen, So wyl ick den suluen na komen alles gennen des Jurgen scriuer j g werth vorholden so vel als jn my is vnd j g schal eyner truwen deyner jn my ffynden Als dan wyl jck juwer genade gebeden hebben dat .j. g wil doch dar nicht jn sumen vnde thom besten dar up verdacht syn hyr medde godde beffollen
Hans van Haluerstath
An k. werde mynen gnedigen leuen heren vnderdaenich gescreuen
Anamet aff Hans Halffuerstad then 6 nouember
Hans v. Halberstadt melder Hans Michelssøn sin Ankomst til Antwerpen og beder ham sige Kongen, at han er beredt til at komme, hvorhen denne maatte ønske.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2397). Brevform; Kvartark, udvendig forseglet m. Ringsignet (Vaaben) i grønt Vox. Egenhændigt.
Mynen frunliken dinst nu unde to al tyden leue Hansz Michhelsen ick bin hir to *Antvanppen ghekomen so bidde ick [630 aar1528] yu daet gi vyllen minen herren seggen daed he vyl mi scriven vor yck komen sal bin ik al tyt beret
Hansz van Halferstaet
An minen guden f(r)unt Hansz Michhelsen fruntliken ghescreuen
1528 - Aff Hans van Halffuerstad then 17 nouember
Hans Hanssøn, Provst af Assens, erkjender Modtagelsen af Kong Christiern II.s Skrivelse angaaende Underhandlingen med Høimesteren af Preussen, hvorom han har meddelt Markgrevinde Elisabeth Besked, der selv tilskriver Kongen derom. Han minder om sin egen, M. Jens (Møn-bos) og Peder Stubs trængende Stilling, hvorom de have bedet Hr. Electus ( Joh. Weze) at tale.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2770). Brevform; Halvark med Spor af den gjennemdragne Seglrem. (Jfr. Dipl. Norv. XIII No. 492).
Mynn ydmygelige vnderdanige plictige tro tiennestæ ether nades hogmectighed altiid forsend met wor herre Jesu Cristo Hogboren førstæ allerkærestæ nadige herre Jeg fich ether nades scriffuelse jwle dag met then instruction paa thend handling som er emellom ether nade och hogmesteren aff Prytzen Hwilcken Jeg strax antwordit hogboren forstinne ether nades kære søster och gaff Jeg hennes nade ther met tilkenne all ether nades mening ther om, som ether nade meg tilscreff Och hwess swar hennes nade ther paa fanget haffuer aff hogboren førstæ ether nades frende, giffuer hennes nade, ethers nade selff tillkende wdj syne scriffuelsse, kæreste n. herre M. Jens Peder Stub och Jeg wij gaffue oc her elect. aff Lund till kenne tha han war her wor nødtorfft, at han skulde ware wort bud till ether nade ther om Swo forsee wij oss nw aldeles till ether nades hogmectighed at ether nade well betencker oss nar thet ether nade selff well befaller, wij haffue nw, gud ware ærett oc loffuet, till engen fortrøsting wdj wor nød oc elende wden till gud och ether nade allene, Thend almectugste ewige gud hugswale ether nades hogmectughed wdj thenne sin store elendig [631 aar1528] hed och hielpe ether nade, ether nades kære børn, och søster och alle ether nades fattige tro tiennere ther well wdaff Och snarligen at komme till syne lande och Rige igen wden stor blodstørttingh her met ether nades hogmectighed och ether nades kære børn then ewige gud befallendes Screffuit wdj Weymer xxix mensis decembris Aar etc. Mdxxix vnder myn egen handscrifft
Ether nades ydmyge Tiennere Hanss Hanssen
Hogborenn fførstæ och stormectugstæ herre Her Cristiern met gudz nade Danmarckes Swereges Norges Vendes och Gottes konning, hertug wdj Sleswig Holsten Stormarn och Ditmersken Greffue j Oldenborg oc Delmenhorst myn aller [kæ]riste nadige herre
1529
Kongens Søster ( Elisabeth af Brandenborg) beretter Kong Christiern II, at hendes Husbonde og Sønner Markgreve Joachim (af Brandenborg) og Albrecht (af Mecklenborg) skulle reise til Barsel hos Hertug Erik af Braunschweig, hvor Kongens Sager neppe ville blive behandlede til hans Bedste. Hun har ikke opnaaet Leide for ham hos Landgreven af Hessen og meddeler Besked om 200 Gylden, som kunne erholdes i Leipzig, mod hendes Kvittering, om Thomas (Holste) ikke kommer.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2771). Kvartark uden Segl, skrevet med Provsten Hans Hanssøns Haand, i hvis Brev det efter Remmesnittene synes at have ligget.
Kære herre broder ether nade skall oc wide at hertug Erick aff Brwnswig haffuer nw en ongh søn, Och wor herre hosbonde met wore sønner M. Jachim och hertug Albrecth oc alt theres wrawentzimmer komme till samme hogtiid Ther maa ether nade tenckæ till at ether nade seer sig well fore, thij thet er befryctendes at thend forsambling bliffuer icke paa ether nades bestæ Jtem wij kwnnæ oc engen leide fange aff landgreffuen aff Hessen paa ether nades wegne icke mwæ wii heller wide om han will giffue ether nade then eller ey [632 aar1528] Jtem om the ij c f. som ether nade forscreff Tomes ether nades tienner skulle vpbære aff the two køpmen aff Libisk etc. Tha haffue the bodit oss till at ther som ether nades tienner Tomes icke selff komme Tha wille the fornøge oss them paa ether nades wegne nar wij sende them ther paa wor nøgafftige quittancie
1529
Provsten af Assens, Hans Hanssøns, Optegnelse paa, hvad han vil begjære af Kong Christiern II til Trøst i sin Sorg efter dennes Afreise til Nederlandene, navnlig om at faa Ophold i et Kloster indtil Kongens Restitution, da han er syg; af Hans Michelssøn og M. Gotskalk (Erikssøn) vil han begjære deres Forbøn hos Kongen til hans Bedste og Forsvar mod hans Uvenner.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2772). Halvark uden Segl; synes at have ligget indeni et andet Brev.
Fførst at bede wor nadige herre at hanss Nade will gøre for gudz skyld och scriffue meg nogen god fortrøstunge till oc hugswale meg noget j thenne myn aller storstæ sorg Jeg haffuer hafft siden hanss nade [droff drog her fran *off oc til Nederlanden Jtem at hanss nade will scriffue for meg till then herre oc hanss nades wen Jeg nw skall haffue mith affleiger hoss nar Jeg drager her fran, at Jeg *Jeg mattæ fange myn vnderhalling wdj et closter eller annerstatz ther som Jeg kwnnæ ware eenligæ och fange myn nødtørffthe Thij Jeg kwnnæ eckæ well ware ebland then meningæ man fore myn kranckhed oc dagelige siwgdom skyld swo lenge gud almectugstæ will giffue sin nade till at hanss nade maa komme j syne lande igen Jtem at bede Hanss Michelssen oc mester Gotskalch at the oc for gamelt wenskab will tale, mith bestæ till hanss nade oc ware mit forswar till thet bestæ om nogræ mynne vwenner wille forføre meg Jtem at glemme icke at scriffue meg till igen hwar j kwnnæ spørgæ Jeg er, encthen j Aaldenburg eller annerstatz och lade mig jo wisselige fange scriffuelsæ fran wor N herre oc hug [633 aar1529] swalelssæ thij Jeg wed meg nw engen fortrøstunge aff nagen mendiske her paa Jorden vden allenestæ aff thend almectugstæ gud oc hanss nade, hwilcken Jeg hanss nade befaller till ewige tiid
Jo Jo
Hanss Hanssens ærende till wor Nadige herre -
1529
Antonius v. Metz meddeler Hr. Baltazar v. Waldkirch, Biskop af Hildesheim etc., at han har udrettet de ham paalagte Hverv i Köln og Aachen men har siden forgjæves søgt ham i Brabant; han tilbyder fremdeles sin Tjeneste (vistnok i Kong Christiern II.s Anliggender).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2836). Brevform; Halvark, der har været forseglet udvendig, men Seglet er bortklippet.
Hochwirdiger vnd Edler Gnediger herr Euern gnaden seint mein gantzwillig vleyssig dinst zuuorn bereyt, Gnediger herr Euer gnaden beuelich nach, hab jch derselben sachen noch meynem hogsten vleysz vnd vormugen zu Coln vnd Achen ausgericht, der trostlichen zuuorsicht das euer gnaden dorob gnedigs guts gefallen tragen sollen, Vnnd hab mich dornach ferner alhier jn Brabant erfugt jn stetter hoffnung gestanden E, g, wurden auch jn kortz alhier sich begeben haben, So wolt jch mich euern gnaden zu dinstlichem gefallen eylend zu jr vnder augen erfugt haben Wo aber dasselbig nicht bescheen vnd E. g, an eynem andern orth zuuerharren willens, vnd was als dan E, g, von mir gethan haben wollenn, Will jch mich erpotten haben, mich dorjn e, g, schreyben noch jn allwegen meins hogsten vormugens vndertheniglich zugebrauchen lassen, mitt hulff des almechtigen der jch hirmit e, g, jn langwiriger gesuntheit vnnd glugkseliger wolffart demutiglichen beuelen thu, Vnd geben zu Mecheln am virden Januarij Anno xxix o,
E G gantzw[illiger diene]r Anthoine de Metz [634 aar1529] 
Dem Hochwirdigen vnd Edlen hern, Hernn Baltazarn von Waltkirch Bischouen zu Hildeszheim Coadiutorn zu Costnitz etc. Ro r, key r, Mat. Oratorn vnd vice Cantzler etc. meynem gnedigen hernn.
Gudthorm Nilssøn, Lagmand i Bergen, og tre Raadmænd sammesteds udstede Kopi af et af Hr. Mogens Green udgivet Brev.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Af 4 Segl vedhænge de 2 første (Vaabensegl), 1. 3 Lilier, sammenstødende i Skjoldets Midte. 2. Lingevaabenet (Ruder og 2 Slanger).
Thes bekennes vii effther ne Guttorm Nielssen lagmand i Bergenn Tordt Matzenn Christiernn Torbiørnssen oc Andhers Hanssen radmend ther sammesteds at wii haffue seedt hørt randsaget oc lest eth obet beseylt breff met hellt oc vskadt Jndzeylle lydendes ordt frann ordt som thenne effther ne Copie jndeholler oc wdwiiser [Her følger Brev No. 234 ovenfor.] Tiill ytthermere Sandhedt her om henge wii vore Jndzeylle nedhen fore thenne Copie som screffwenn var paa Bergenhus palmeløffuerdagh anno etc. mdxxix
Paulus Petrus Kempe erkjender Modtagelsen af Kongens Brev af 27 Marts. hvorover han udtaler sin Glæde, og vil nu sende sine Oversættelser af det nye Testamente, som han i Henhold til Aftale har beholdt hos sig. Han forsvarer sig mod den ham af Hertug Hans (af Sachsen) tillagte, fra Luther afvigende Nadverlære, omtaler Wilhelm (v. Zwolles) Fangenskab, anbefaler Peder Stub, som reiser til Kongen, og udtaler Ønske om, at Hans Michelssøn vil være hans Ven, samt advarer mod Klemens (Rather).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2805). Brevform; Helark, udvend. forseglet m. Ringsignet i rødt Vox (Lilie i et Skjold m. Bogst. P. P. K.). (Tildels trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. S. 550 ff.)
Nade oc fried af gud fader oc vore herre Iesu Christo
Lige som ieg hafuer aller kæriste herre Kong, hafuet stoor sorig vti langt tiid. ath ieg hafuer inthet wisth fanget atwæde om ethers Leyligheid. saa hafuer ieg oc nw fanget stoor [635 aar1529] hugesualelsse af ethers bref (som ieg annammede nw poske afthen) vti huilcket ieg forstandner at i idelige oc troefastelig tilhenger gudtz ourd Iesv Christi hellige euangelio efther thi i saa kerlige kommer meg wti hwge, (gud hwgesuale ether ther fore wti ewigheid) oc begærer myne wdlegge(l)sser, hwilke ieg oc gerne nw sendner ether, oc skwlde i fore en halff aar hafue fanget thennom (skwlde ieg end selfuer hafue booreth ether thennom) om ieg hafde fanget nogen scrifuelse fran ether, Men ieg holtthe meg efther ethers første scrifuelsse, at ieg skwlde scrifue thennom oc foruare ind til wi komme tilhobe, oc hafde ieg wæret wisse ther paa at ieg skwlde saa lengi hafue hafued thennom, skwlde ieg lagde møget lenger oc større wind paa thennom, hwilket meg hobes til skal wel fwldkommes naar thend ewige gud fører os til nogen rwg oc lyse af thendne elendigheid, Men euangelium Luc/,e/ hafuer ieg wdkast saa at meg hobes thet skal ether welbefalde, Thesse vdleggelsser kwndne i selfuer (efther gudtz nade vti ether) vider oc breder vttencke vti hiartthet oc bede gud om forstand. Meg tøckes thet var gott atlæse thennom en tiid aldeles wd tilhobe, oc ther næsth som ether selfuer befalder, her oc ther lige som sagen gifuer seg etc. At i oc scrifue, at ieg skwlde tencke vti nogen made at i skwlde wære wreed paa meg, veed gud at ieg er vskylduge vti, han kendner mytt hiartthe, hwilket troefaster oc kerliger hafuer standnet til [end ether end myn egen broder heller oc fader, Thi ieg wiste io wel at i kendne gud oc elsked meg vti Iesu Christo: huilcken kerligheid kan icky andnet end wære rætskafuene oc af hiartthet, Ieg beder gerne at i wille thet icky troe, Ieg weed weel at i hafue thet icky rætt af hiartthet tenckth om meg, Hafuer ieg nogen tiid vti nogen made fortornet ether, met ourd helder gerningh tha beder ieg ati wille thet fore gudtz skyld gifue meg till, Thi ieg hafuer thet alth meenet gott oc talet oc giord forwden høggelery ock skalckheid af ith enfoldige hiartthe som saa hafuer handelede oc talede som ieg guoid mentthe thet Gud til loff oc ether til nøtt oc saligheid, Vilde gud at ieg kwndne wære ether til hwgesualels oc glæde saa gierne ieg vilde thet være, thi ieg weed well at i hafue helders mangne nogh huilcke ether giører sorigfulde oc bedrøfuer, gud wplywse thennom alle oc beskerme ether vel fran them At hertug Hans K, skal holde meg atwære paa en anden mening [636 aar1529] om Iesu Christi nadoore end D. Martinus er, Ther vti hafuer ieg oc ingen skyld, huilcken meg ther om tiltaler skal han met gudtz heelp fange tilbørlige suar, hwær moe tencke oc tale om en andhen huat han wil, gud blifuer vel dommer, ther [til . Gud forlade them thet, som saadanne røcktthe wdgifuer paa theris næste, Ieg vil icky ytthermere lade spøre ther om, Ieg troer thet gøres oc inthet behof, Myne ourde screfth oc predickene oc gerninger skwlle bære wyndnesbyrd om meg Vilde gud at hertug Hans oc thee ther hafuer saa stoor sorig fore fremmede sager, hafuer rætt forstand om alle gudtz ourde oc sønderlige herrens nadoore saa gerne ieg wil thet ønske oc idelige bede af gud: Giører i oc wel oc acther inthet huat mand squaller vti saadanne vnøttige ting, Thee ere en hob orckeløse gallene aandne, huilcke wilde gerne at alle [werden skulde wære suortther end diefuelen oc thee skulde wære hvider end engelen Gud heelpe thennom, Ieg mercker vel diefuelens skalckheid, han wilde gierne atskyllige os efther syn willige, Men gud wære lof som hafuer end nw til thendne [tiid thet forhyndert oc riigelige ofuerwondnet vti os. Tha ther hafuer end wærede større orsage oc farligheid paa ferde bode vti Nederland oc huos Margrefuen Men gudtz willige er rigelige skeede emoid diefuelen och skal lige saa fuldkommes vti euigheid - Villom skal ieg aldrig forglemme vti myne bønner saa lengi ieg lefuer helder at han blifuer friie Beder hannom wære weed en guoid trøsth Meg hobes thet skal snarlige komme til en guoid endne met hannom: Naar ieg fanger thee løffuenafttige doctorum artickler af Løfuen wil ieg gierne skicke thennom til Doctorem Martyn etc. - Thet veed gud aller kæriste Herre at ieg hafuer aldrig forglemptt ether vti myne bønner dag oc natt til gud Thi thet skal gud lade wære langt fran meg at ieg skulde nogen tiid vpholde atbæde gud fore ether oc ethers kæriste søster oc alle ethers thiennerer, som ere wti elendigheid met ether, oc thienner oc meener ether troeligt af hiartthet - Befaller aldeles ethers sag troelige wti gudtz hand forwden alle sorig oc omhwgeligheid, oc troer stadelige ath gud meener thet gott met ether, huorledes thet tilganger eller huorelengi thet forhaler seg, thet skeer sandelige hannom selfuer til lof oc æhre, oc ether til nøtt oc gafuen oc saligheid, Atspører idelige oc først gudtz rigie oc thet andnet alt skal ether wel tillegges, Iesu Christi nade være met ether oc beskerme ether fore [637 aar1529] alle ether vuuenner til lyff och seel oc gifue ether ofuerhand ofuer thennom alle, Tager ether wel ware fore Phariseerns swrdeyg oc sønderlige thend nederlenske Dementis eller Clementis, huilcken gud skall gifue nade at han skal snarlige bekendne syn egen grobheid oc doorheid, oc skal bruge kærligheid emoid syn næste oc icky meer fortale oc vanrøctthe [syne thee Christne, Ther er ingen beder victoria helder siger emoid verden oc hans discipeler end skøde inthet huat thee squallerer helder talere, bespotter helder forbandner, befalle thet alth gud, oc lade som vi seher thet inthet, helder hører thet, oc besidder saa wore seele som Lucas siger vti tolmodigheid, Verden er sandelige wuerduge ther til, at wi skulde en tiid legge hendne helder hendnes bedreggery paa hiartthet, Vi hafue twsende fold nog at offuertencke alle wore lyffs tiid, gudtz hellige ourd wti huilcket wi seher hans stoore guoidheid oc kerligheid emoid oss veedh Iesum Christum huilcken ieg befaller ether vti euigheid Amen Screfuet vti Hennicken, thend første dag Aprilis Aar etc. 1 5 2 9
Paulus P K: ethers weluillige troe thienner:
IESVS Ieg beder ether gierne at i wille troe Pether Stwb myn sønderlige guode veen oc ethers troefasth thienner vti huat ærende han hafuer paa myn wegne til ether, oc saa paa hans egne vegne Thi han hafuer nyelige hafuet en boid af Danmark etc. han skal sige ether alle leyligheid om meg oc huat ther fattis vti myn bref, Gører vel fore gudtz skyld oc rammer bode wore bæste, thi thet er paa yttherse met os, I kommer well wtihwge huat ieg hiarttelige baid ether om wti Swynitz, ther paa ganger oc mesthen deel Pethers befallunge paa myn vegne til ether: etc. Ieg wilde gerne at Hans Mickelssøn vilde fore gudtz skyld wære myn troe veen af hiartthet oc ofuergifue alle mistancker om meg, thet weed gud ieg will hannom inthet andnet end alt gott met myn thiennisth [oc faattige oc bøn til gud, I wede oc selfuer at han giører meg wrætt, Ieg hafuer wæret hannom guoid oc troefast paa hans røg bode huos ether søster oc andersteder huar som helst ieg fornam thet giordes behof, Pether Stwb oc Thomas hafuer lofued meg at thee wille giøre theris [638 aar1529] bæste ther vti, Szo beder ieg oc ether gierne ath i ville giøre hannom oc alle andre ethers thiennerer huilcke nogen wndwillige hafuer til meg, myne weenne thee skwlle ingen fyndskab helder vndt acthe thennom af meg ewindeligh: Vilde ieg oc gierne wede om myn kæreste herre Princeps ethers elskelige søn, kand end nw skønne paa høggelerer oc forfører, oc om han hafuer meg kærr Thi ieg wilde tilscrifue hannom wdleggelsser paa Ioannis euangelium, ath han skal oc met syn nafuene blifue gudtz elskelige discipel Gwd gifue hannom syn nade vti euigheid, oc giøre thet saa at ieg motte end en tiid thienne hannom saa gierne ieg wilde thet troelige oc flittelige giøre Gwdtz nade wære met ether alle wti ewigheid Amen 15 29
Paulus P K ethers Thienner
Serenissimo et Christianiss. Principi D, Christierno 2, Danorum etc. Regi optimo, suo Domino et Mec/,e/nati candidissimo.
Jørgen Hanssøn beretter Kong Christiern II om Oprøret i Dalerne mod Kong Gustav, om Valg i Kjøbenhavn af "Hertugen af Holstens" yngste Søn til Konge og om Roskilde Bispestol; fra Norge berettes om Forholdet mellem Hr. Vincents Lunge og Kjøbmændene paa Bryggen, om Standsning af hans Byggeforetagender paa (Nonneseter) Kloster og Hr. Esge Bildes opsatte Ankomst.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2776). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben) i grønt Vox. Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I S. 549 ff. (Jfr. Dipl. Norv. XIV No. 652).
Jesus
Myn plictuge tro tienneste ether nadis Høgmectugheidt altiidt foresendt met gud Høgboren furste kæreste nadige Herre werdis ether nade at wide at her ær jngen besunderlige nye tiidende wthen megh wor sagt wti Amsterdam at thet stander ganske wnderlige wti Suerige Her Twrj Jensen bispen aff Skare met nogre andre skullæ haffue giffuet seg wti Dalen emod Gøs [639 aar1529] stoff konge och her Turis søn som ffrwe Kirsstine haffuer, stander wti borgen, oc en part sagde megh atthe haffde holden en skelmwsken met huer andre oc ther met ær thet optaghen tilforligeninge etc. Summa summarum them fattes intthet wthen gode middelers Jtem aff Dannmarck intthet annedt end hartugen aff Holssten skall were wti Københaffn met syn wngesste søn oc thend haffue the endrechteligen hwlledt oc koren fore theris konge oc herre Jtem bispen aff Rotski(l)dt ær døder oc mener mand at mester Clawes Gørtssen Erchiden aff Ribe skall were biscop Jtem thend mene mand offuer alt lannedt lengis fast effter ether nade thet [ene aer effter thet annedt etc. Aff Norige kom nw strax ith skiib fran Bergen oc siiger at doctor Wincentius oc købmenden wiid bruggen stande ganske romoresk met thend anden oc thet closster som han begintte at bygge oppa bliuer swo standen oc haffuer jngen forføllinge till festigheidt Jtem her Eske Bilde som mand sagde kongs garden skullæ haffue war intthet kommen wthen ther gick swo fore tidende at han skullæ icke komme før Michaelis, Hues iegh nw her effter yttermere kand forfare oc høre will jeg met thet alderførste scriue ether nade till Kæreste nadige herre at ether nade will i hwghkome at scriue megh till met thet første, som ether nade haffuer loffuet megh swo jeg motte wiide till eller fran huar jegh skall oc maa rette megh effter Jtem the penninge som ether nade wiid myn gamble tiennere skullæ haffue mentte jegh at giiffue hans konne met tiiden men han beklagede segh wti Amsterdam at han wille gerne købe segh nogen deell som han kunde gøre segh profiit oppa wti Norige ther fore lontte jeg x gylden wti Amsterdam oc fiick hannem pa ether nadis wegne will ether nade werdis till at lathe fornøge the samme x g e Willom Mennes pa myne wegne han haffuer lont megh pe e nw jegh war ther till clede oc anden deell Henrich Hans Michilssens Swend kenner thenne Willom Mennes well etc. Jntthet annedt wancker her nw pa thenne tiidt som jeg wiid at scriue wthen her met ether nade altiidt the helge trefoldigheidt befalendis till ewigh tiidt Screffuit wti Campen thend 5 dagh mensis junij anno domini mdxxix
Ether nadis ffatyge tiennere Jorien Hanssen [640 aar1529] 
Høgboren Furste oc mechtugeste Herre Her CRistiern met gudz nade Danmarckis Suerigis Norigis Wendis oc Gottis Konnung Hartug wti Sleszuig Holssten Stormaren oc wti Ditmersken Greffue wti Oldenborig och Delmenhorst myn kæreste nadugeste Herre.
1529 - Anamit aff Jørgen Hanssen vti Camppen
Jørgen Hanssøn, der ikke ved, om hans sidste Brev er kommet Kong Christiern II i Hænde, gjentager de deri meddelte Efterretninger om Opstanden i Dalerne, hvorfra Hr. Thure (Jonssøn) og Bispen af Skara ( Magnus Haraldssøn) ere rømte, om "Hertug" Frederik i Kjøbenhavn og Hertug Christierns paatænkte Reise til Norge, om Roskilde Bispestol og Esge Bildes Ankomst til Bergen m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2777). Brevform; Halvark, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben) i grønt Vox. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. I S. 551 f.).
Jesus
Myn plictuge tro tienneste ether nadis Høgmectugheidt altiidt forsendt met gud Høgboren furste kæriste nadige herre werdis ether nade at wiide at jeg nw korts vorleden screff ether nade till huad tidende jegh tha forfaren haffde men om ether nade haffuer fanget breffuen wiid jegh icke Thij scriuer jeg nw thet same jgen primo om Suerige wor tha tiidende at her Twri met bispen aff Skare skullæ were wti Dalen med Gøsstoff k. etc. nw er her wise tiidende ath the ere rømtte aff Suerige oc ere bode wti Danmarck jeg talede met en borger aff Wordberig som talede met her Twri wti Engelholm oc han beklagede seg fore hannom atther ware mange hermend wti Suerige som han tha neffnede som segh met hannom forbunden haffde emod Gøsstoff men tha thet giick paa knibingen falle the fran hannom etc. Aff Danmarck er intthet besunderligt wten hartugh Fredericus met hans søn er wti Kopenhaffn oc man siiger at hartugh Cristiern will till Norige oc Hedersdorp skall haffue ført nogen knechte wti Danmarck [641 aar1529] nw nylige etc. Jtem bispen aff Seland er død oc summe siige her Clawes Gørtssen canceler skall were biscop jgen oc summe siige thet er en anden, Aff Norige er jntthet annedt end her Esske Bilde siiger mand er wti Bergen oc haffuer kongs garden jnne Jtem the knechte wti Frisland forløbe thii jegh haffuer taled her met iiij eller v som teden komme etc. Jtem jegh gaff myn gamble tienner Hans Meyger x. currentte g e wti Amsterdam tha jeg for seneste fran ether nade wille ther fore werdis till oc lathe fornøge them pa myne wegne Willom Mennes Henrich Hans Michelssens swend kender hannom well kæriste nadige herre ether nade loffuede at scriue megh it ord eller tow till szo jegh skulle ther effter noget wide at rette megh wil ether nade nw werdis till at scriue megh till er myn fatyge ødmygelige bøn thenne breffuisere will strax inden ij eller iij daghe tilbager jghen her met ether nadis liiff siel stat oc werdugheidt the helge trefoldugheit befalendis till ewigh tiidt Datum wti Campen sancti Hans afften 1529
Ether nadis ffatyge tienner Jorien Hanssen
Høgborn Furste oc mechtugiste Herre Her CRistiern met gudz nade Danmarckis Suerigis Norigis Wendis oc Gottis koning hartugh wti Sleszuigh Holssten Stormaren oc i Ditmersken Greffue wti Oldenborig ende Delmenhorst myn kæriste nadige herre
Accepit .3. die Iulius
Jørgen Hanssøn beretter Kong Christiern II, at "Hertugen af Holsten" (Kong Frederik I) skal have ladet henrette 3 /´á/ 4 Storehanser; han har efter Samtale med Hr. Antonius v. Metz overdraget ham et mundtligt Hverv til Kongen, hvorpaa han beder om bestemt Besked, da han ikke for længe kan vente derpaa uden stor Skade for sig selv.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2778). Brevform; Halvark m. Snit efter gjennemdragne Seglremme.
Jesus
Myn plictuge tro tienneste ether nadis Høgmectugheidt altiidt foresendt met gud Høgboren furste Kæriste nadige Herre [642 aar1529] jnghen besunderlinge tidende wiid jegh at scriue ether nade til pa thenne tiidt wthen mand siiger her vor wisse tiidende at hartugen aff Holssten haffuer latet rette nogre store Hansser iij eller iiij oc gitser jegh at thend ridder som logh wti Lanttme(c)lenborich skall were en aff them the andre wiid jegh icke etc. Jtem Her Anto(n)ij van Mets oc jegh haffue hafft nogre ord met huer anden som han ether pa myne wegne wnderuisendis wurder Beder ether nade for gudz skyld oc myn lange tro tienneste will hielpe rade oc dade ther till wti thet ether nade tyckis thet radeligt etc. Her Antonij haffuer sielff bodet segh ther till met mange gode og stercke ord etc. Kæriste nadige herre werdis till fore gudz skyld oc lathe megh her oppa fange et bescheytlich antwort met thet furste ether nade kand stedis Thij megh tienner icke szo lenge at sidde megh till scade bode till lieff oc siell Thette will ether nade werdis till at holde emellom edher nade oc hannom jntthet besunderlicht wiidt jegh pa thenne tiidt atscriue wthen her met ether nadis liiff siell stat oc werdugheidt the helge trefoldugheidt befalendis till ewigh tiidt Screffuit wti Campen thend 5 dach mensis julij 1529
Ether nadis ffatyge tienner Jorien Hanssen
Høgboren Furste oc mechtugiste Herre Her CRistiern met gudz nade Danmarckis Suerigis Norigis Wendis oc Gottis Konningh Hartug wti Sleszuig Holssten Stormaren oc wti Ditmersk[e]n Greffue wti Oldenbori[gh oc] Delmenhorst my[n kæriste na]dige Herre
1529
Jørgen Hanssøn, der ved sit Besøg i Lier fik Løfte om Brev inden 14 Dage, har siden ingen Besked faaet, skjønt han har skrevet 3 eller 4 Gange, saa han nu ikke ved, hvad han skal gjøre, da Tiden forløber; heller ikke fra Antonius v. Metz, med hvem han sidst skrev, har han hørt noget og ønsker nu blot at vide, om hans Breve ere fremkomne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2779). Brevform; Halvark, udvendig forseglet m. Ringsignet (Vaaben) i grønt Vox. [643 aar1529] 
Jesus
Myn plictuge tro tienneste ether nadis Høgmectugheidt altiidt foresendt met gud Høgboren furste kæriste nadige Herre Effter thij ether nade nw senneste wti Lyre loffuede ath scriue megh inden xiiij daghe ther effter nogen bescheyt som iegh motte oc skulle wide atretthe megh effter, haffuer jegh screuet ether nade iij eller iiij reyser till ther om och anden deell etc. men jegh haffuer jngen [bescheyt fran ether nade ther oppa igen Thii wiid jegh ey om samme myne breffue ære komen ether nade til hender Ther som ether nade end nw jnghen encket bescheyt will scriue megh till ther om, begerer jegh ydmwgeligen at ether nade will werdis till ath lathe megh wiide om ether nade haffuer ontfanget myne scriffuelsse Gudh wiid megh forlengis storligen oc wentter huer dagh nogen gode tiidende fran ether nade jegh hober oc sorger tiiden forløber segh fast etc. Jegh screff och ether nade till nw senneste met her Antonij van Metz huarledis ther om er wiid jegh oc icke Hans ord ware store oc gode men jegh vormoder han haffuer lenge glømt them etc. Kæriste nadige Herre jngen besunderlige tidende wancke her pa thenne tiidt som macht pa ligger atscriue wthen her met ether nadis liiff siell stadt oc werdugheidt the helge trefoldugheidt befalendis till ewiigh tiidt Datum wti Campen thend 28 dagh Julij anno domini 1529
Ether nadis ffatyge tienner Jorien Hanssen
Høgborn Furste och mechtugeste Herre Her CRistiern met gudz nade Danmarckis Suerigis Norigis Wendis oc Gottis Konnung Hartugh wti Sleszuig Holsten Stormaren oc wti Ditmersken Greffue wti Oldenborig oc Delmenhorst myn kæriste nadige Her[re].
1529
[644 aar1529] 
Paulus Petrus Kempe, der intet Brev har faaet fra Kong Christiern II, siden Thomas (Holste) reiste, har nu Dagen forud modtaget 2 Breve, af hvilket det ene var dateret Lier 18 Juli og angik Greven af Ostfriesland, hvorpaa Peder Stub skal give mundtligt Svar; han sender med ham de første 17 Kapitler af Lucasevangeliet, som han har oversat, og beder Kongen sende Peder snart tilbage med Besked til ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2806). Brevform; Halvark, udv. forseglet m. Ringsignet (Vaaben m. en Lilie i Skjoldet og Initialer) i rødt Vox.
Iesu Christi nade oc barmherttigheid wære met ether alletiid
Allerkæriste herre Ieg gifuer ether ødmygelige tilkendne, at ieg hafuer ingen schriffuelsze helder boid fanget fran ether siden Thomas rede her aff førre end nw paa thend xxvii dag wti Septembri monet, tha kam en Lyptz boid til meg met twendne ethers breffue wti thet første war screffuet om Greffuen aff Fridtzland oc thet war screffuet wti Lyra thend xviij dag Iulij, paa huilcket bræff Peder Stwb skal sige ether myn swar, oc menung oc alle leyligheid, end dog i kwndne thet selfuer wiseliger oc bedre besyndne oc forstandne, end han kan thet tale helder [sige thet er oc forlangt her atscriffue, oc i hafuer oc fasth bedre andre tingester huilcke i kwndne læse Ther fore beder ieg ether fore gudtz skyld ati wille høre oc troe Peder Stwb wti thendne artickel oc nogle andre huilcke ieg haffuer giffuet hannom befallunge wti til ether, oc at i wille ramme flyttelige myn bæste wti them, som ieg oc weel troer ether till Thi i haffue thet rigelige oc weel bewisth emoid meg, huat i haffue wti hiartthet emoid meg, Ieg will oc met gudtz heelp icky flye til nogen anden om heelp oc raid, thend stwnd gud end nw skicker thet saa met oss, meg hobes troelige at gud skall thet snarlige fasth bedre oc anderledes giøre, han meener thet dog faderligt oc kerligt met oss i huore møget thet sywnnes anderledes fore legommet, han bliffuer weel alle theris heelpper oc frelsser wti rætt tiid huilcke sætter hob paa hannom, kwndne wi icky wden aldeles byde tolmodelige effther hannom oc befalle hannom alle wore sag oc troe hannom til alth gott fore Iesu Christi skyld, Tha skulde han aldrig lade [wti oss noget lyde till lyff helder seel wti huilcket wi skulde bliffue forderffuede, men han skall giffue oss som S Pouel siger weed [645 aar1529] alle fræstelszer nøtt oc gaffuen, Men effther thi meg hobes at i skulle nog her om haffue wti Luca will ieg icky her om nw meer scriffue, Thi ieg sendner ether nw met Peder Stwb ethers welwillige troe thienner oc myn guode ween thee syttanne første capitteler wti Luca wdlagde oc wdscreffuet, thet andnet skulle i met gudtz heelp fange saa tidelige Pether Stwb kommer till ether wtigeen, oc beder ieg ether gerne at [i wille snarlige skicke hannom tilbage til meg wtigeen met wisse ærinde, gud skall weel wære ether løn fore alth gott oc troefastheid som i haffuer bewiste emoid meg, Ieg skal oc legge alle myn thiennisth flytt oc hiartthe ther paa, at i skulle aldrig fyndne meg wtacknemmelige helder forsømmelige emoid ether wtigeen, oc sønderlige met bøn til gud oc wti thee støckerer som hører til ethers seels saligheid, Ieg ficke oc thet i sendne meg met Pether Stwb xxiiii støckerer: om huilcket Peder Stwb skall wnderuise ether: Thend [euige gudtz baremherttigheid fried oc nade wære met ether nw oc wti euigheid weed Iesum Christum Screffuet wti Hennicken thend xxviij dag wti Septembri Aaar 1 5 2 9 Her ere oc mangne mangne Christne huilcke idelige bede fore ether, oc siger ether theris fattige troe thienniste til gud:
Paulus P Kempo ethers willige troe thienner:
Thend fromme oc Christelige herre kong Christiern Danmarcks Swærigis etc. kong, syn alle kæriste herre til egen hand.
Paulus Kempo 1529 -
1530 - Aff Paulo Kemppe
Kong Christiern II medgiver sin Marskalk Benedikt v. d. Wisch Kredentsbreve til Hertugerne Albrecht og Henrich af Mecklenburg, Hertug Frantz af Braunschweig og Lüneburg, Biskop af Minden, Hertugerne Otto og Ernst af Lüneburg og Braunschweig, Junker Baltazar af Esens samt Ludolf Klencke, til hvilke han bringer vigtig mundtlig Besked fra Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2671-73 og 2675 -78). Brevform; Halvark med udvendig Forsegling med Ringsignet (Vaaben) i rødt Vox. Kun a. mangler Underskrift og Segl og er derfor muligens en Kopi. Samtlige skrevne med Gotskalk Erikssøns Haand. No. 2674, Brevet til Grev Enno af Ostfriesland, findes i danske Rigsarkiv. [646 aar1529] 
(No. 2678). Christiern von gots gnaden Konningk tho Dennemarcken Sweden Noruegen etc. Hertog tho Sleswigk Holsten etc.
Wnsen vruntlicken gr/o+e/et vnde wes wy leues vnd gudes vormogen tho voern Hochgeborne Furste leue Ohme vnde Swager wy hebben jegenwa(r)digen vnsen leuen getruwen vnd Marschalk Benedictus van der Wisk, etlike gewerue daer an vns itzunder hochgelegen, an juwer lefften muntlichen to dragen vortruwet vnd bevaelen szo he wyder vorclarende wert, Bidden der haluen myt hoghem vlyte .J. L. gedachten Benedictus goetlich horen vnd in synem anbringent vnd entfangen boveel. vpp dyt pass gelijck vns suluest vullenkommen gelowe gewen willen Sich ock daer jnne als eyn vrundt vnd blots vorwant (dar tho wii vns des vnd alles guden gentzlich vortrosten) guetwillich erzeigen dat willen wy wedder vmme jegen .J. L. myt allem gude vnd vrundtscopf gerne vorgleichen vnde vorschulden Datum tho Lyre den xviij dagh Nouembris Anno etc. mdxxix
Deme Hochgeboren Fursten Hern Albrect Hertogen tho Mekelenborgk Fursten tho Wenden Graue tho Zweryn tho Rostock vnd Stargardt der landen Here vnszem vruntlicken leuen ohmen vnd Swager.
(No. 2677). Christiern van gots gnaden to Denmarken Sueden Norwegen etc. koningk Hertogen to Sleswig Holsten etc.
Vnsen vruntliken groet vnd wes wy leues vnd gudes vormogen tovorn Hochgeborn Furste leue ohme wy hebben jegenwardigen vnsen leuen getruwen vnd Marschalk Benedictus van der Wisch, etlike gewerue, daer an vns itzunder hoch gelegen, an juwer lefften muntlichen to draghen vortruwet vnd bovaelen, Bidden derhaluen myt hochstem vlyte .J. L. willen gedachten Benedictus van der Wisch goetlich h/o+e/ren vnd in synem anbringent vnd entfangen boveel, vpp dyt pass, gelijck vns suluest vullenkomen gelowe gewen Sich ock daer jnne als de vrunt vnd bl/o+e/ts vorwante (to dem wy vns des vnd alles guden gentzlich vortrosten) guetwillich erzeigen Dat willen wy wedder vmme jegen .J. L. myt allem guede vnd vruntschopf vorglei [647 aar1529] chen vnd vorschulden Datum to Lire den xviij dach Nouembris Anno etc. MDxxix,
E. L. Ohm Christiern
Deme hochgeboren Fursten Heren Hinrik Hertogen to Mekelenborgk Fursten to Wenden Grauen to Zweryn to Rostock vnd Stargarde der Landen Here vnsem vruntliken leuen Ohme
(No. 2675). Christiern van gots gnaden to Denmarken Sueden Norwegen etc. koningk Hertog to Sleswigk Holsten etc.
Vnsen vruntliken groet vnd wes wy leues vnd gudes vormogen touorn Hochwirdiger jn gott hochgeborne Furste leue ohme wy hebben jegenwardigen vnsem leuen getruwen vnd Marschalk Benedictus van der Wisch etlike gewerue, daer an vns itzunder hochgelegen an juwer lefften muntlichen to dragen vortruwet vnd bovaelen so he wyder vorclarende werdt, Bidden derhaluen myt hoghem vlyte .J. L. will gedachten Benedicts goetlich h/o+e/ren vnd in synem anbringent vnd entfangen boveel vpp dit pass, gelijck vns suluest vullenkomen gelowen gewen willen Sich och daer jnne als eyn truwe vrunt vnd blots vorwant (to dem wy vns des vnd alles guden gentzlich vortrosten) guetwillich erzeigen dat willen wy wedder vmme jegen .J. L. myt allem gude vnd vruntschopf gerne vorgleichen vnd vorschulden Datum to Lire den xviij dach Nouembris Anno etc. Mdxxix,
Christiern
Deme hochwirdigen jn gott Hochgeboren Fursten Heren Francisco Confirmate Biscopen to Mynden Hertogen to Brunswigk vnd Lunneborgk vnsem vruntliken leue Ohme
(No. 2672). Christiern van gots gnaden to Denmarken Sueden Norwegen etc. koningk Hertog to Sleswigk Holsten etc.
Vnsen vruntliken groet vnd wes wy leues vnd gudes vormoghen tovorn Hochgeborne Furste leue Ohme wy hebben jegenwardigen vnsem leuen getruwen vnd Marschalk Benedictus van der Wysch, etlike gewerwe daer an vns itzunder hochgelegen an juwer lefften muntlichen to dragen vortruwet vnd bovaelen [648 aar1529] als he wyder vorclarende werth Bidden derhaluen myt hochstem vlyte J. L. demsuluen Benedictus goetlike anhoren vnd jn synem anbringent vnd entfangen boveel gelijke vns suluest vpp dyt pass vullencomen gelowe gewen willen, sych ock daer jnne als eyn vrunt vnd blots vorwant gutwillich ertzegen so wy vns des vnd alles guden to .J. L. gentzlich vorsehen Dat willen wy wedder vmme myt allem vruntschop vnd gude gerne vorgleichen vnd vorschulden Datum to Lire den xviij dach Nouembris Anno etc. MDxxix
Christiern
Deme Hochgeboren Fursten Hern Otthe Hertogen to Luneborgk vnd Brunswick Vnsen vruntliken leuen Ohme
(2673). Christiern van gots gnaden to Denmarken Sueden Norwegen etc. koningk Hertog to Sleswigk Holsten etc.
Vnsen vruntliken groet vnd wes wy leues gudes vormogen tovorn Hochgeboren Furste leue ohme Wy hebben jegenwardigen vnsem leuen getruwen vnd Marschalk Benedictus van der Wisch, etlike gewerwe, daer an vns itzunder hoch gelegen, an Juwer Lefften muntlichen to dragen vortruwet vnd bovaelen so he wyder wert vorclarende, Bidden derhaluen myt h/o+e/chsten vlyte .J. L. demsuluen Benedictus goetlich h/o+e/ren vnd jn syner entfangen boveel vnd anbringent vpp dyt pass gelijck vnser eigen persoen vullen komen gelowe gewen willen Sich ock daer jnne als eyn vrunt vnd blots vorwant guetwillich erzeigen, so wy vns des vnd alles guden to .J. L. gentzlich vortrosten Dat willen wy wedder vmme myt allem vruntschopf vnd gude gerne vorgleichen vnd vorschulden Datum to Lire den xviij dach Nouembris Anno etc. MDxxix
E. L. vetter Christiern
Deme Hochgeboren Fursten Hern Ernest Hertogen to Luneborgk vnd Brunswigk vnsem vruntliken leuen Ohme
(No. 2676). Christiern van gots gnaden to Denmarken Sueden Norwegen etc. koningk Hertog to Sleswigk Holsten etc.
Vnse vruntschapf vnd alles guet tovorn Eddele vnd wollgeboren leue Ohme wy hebbe jegenwardigen vnsem leuen ge [649 aar1529] truwen vnd Marschalk Benedictus van der Wisch, etlike gewerue daer an vns itzunder hochgelegen an jw muntliche to dragen vortruwet vnd bovaelen, als gy van eme wyder vorstaen werdit Bidden derhaluen gnedichliken gy willet gedachten Benedictus goetlich h/o+e/ren vnd jn synem anbringent vnd boveel, gelijck vns suluest vpp dit pass vullenkamen gelowe gewen Sich ock daer jnne als de vrunt vnd bloets vorwant (to dem wy vns des vnd alles guden gentzlich vorsehen) gutwillich bowisen dat willen wy wedder vmme myt allem vruntschopf vnd gude gnedichliken vorschulden datum to Lire den xviij dach Nouembris Anno etc. Mdxxix
Christiern
Deme Eddelen vnd wolgeboren Junker Baltazarn Heren to Esenze vnd Withmunde vnsem leuen Ohme.
(No. 2671). Christiern van gots gnaden to Denmarken Sueden Norwegen etc. koningk Hertog to Sleswig Holsten etc.
Vnsen gunst vnd gnedige willen tovorn Erentveste leue besunder Wy hebben jegenwardigem vnsem leuen getruwen Marschalk Benedictus van der Wisch etlike gewerwe, dar an vns nicht weynich itzunder gelegen, muntlich an dy to dragen bovaelen, Bidden derhaluen du willest eme jn synem anbringent vnd entfangener boveel, vpp dit pass, gelijck vns suluest vullencomen gelowe gewen, dy ock in allen saechen vns tom besten guetwillich finden lathen so wy nichten twiffelen dat willen wedder vmme jn allen gnaden erkennen vnd vorschulden Datum to Lire den xviij dach Nouembris Anno etc. MDxxix
Christiern
Deme Erbaren vnsem leuen besondern Luloff Klinke
Paulus Petrus Kempe melder Kong Christiern II, at han efter hans Befaling nu er dragen til Friesland, hvor han befinder sig i yderste Nød og mangler Klæder og Bøger, hvorom Peder Stub vil tale, og beder, at han snart maa blive sendt tilbage. Han oversender Slutningen af Lukas og vil snart give sig ifærd med Johannes og senere forbedre Oversættelsen, hvorhos han anbefaler sin Discipel Valentin til Skriver hos Kongen, forklarer Nadverens rette Brug og takker for modtagne 20 Gylden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2807). Brevform; Helark, udv. forsegl. m. Ringsignet (Vaaben, en Lilie med Initialer) i grønt Vox. (To indlagte Sedler, trykte i Allens Breve og Aktst. S. 564 f.). [650 aar1529] 
Iesu Christi nade oc baremherttigheid wære met ether nw oc vti euighet
Aller kæriste herre ieg gifuer ether ødmygelige tilkendne, at ieg hafuer, efther ethers willige oc scriffuelsse wandrede hiid til Frysland, men ieg huercken will helder moe scriffue som myn yttherste nød weel begærde, thi om ieg giører ether bekommert, huo er tha thend som skall giøre ether glaid, Men huoreledes somhelst thet er ganget meg, dog veed ieg weel oc troer aldeles, at i hafuer ingen skyld ther vti, thi i hafuer alle tiid ethers christelige oc troefaste hiartthe, rigelige oc veluillige bewisth emoid meg fore euangelij gudtz ourdtz skyld, thend euige gud være ether mild vti euigheid etc. Jeg baid oc nw gierne, om thet kwndne wære ether til lempe foruden sønderlige forsuaring ati vilde helpe meg til nogle klæder, oc bøgger nw meth Pether Stub ethers troe thienner, om huilcket oc alle myn leyligheid han skall weel wnderuise ether, oc beder ieg gierne at i wille werdes til athøre hannom oc forstandne bedre end ieg thet scrifuer oc han kan thet sige, oc end dog ethers heelp oc velgerninger ere flære oc større end at ieg kan noget thet fortienne dog skulde i fynde meg willelige och troefasth af hiartthet emoid ether vtigeen, oc sønderlige met swck oc bøn fore ether til gud som skall wære ethers euige løn, och ati wilde strax wfortøggert lade Pether Stwb komme tilbage til meg vtigeen, Thi alle thendh trøsth oc heelp ieg hafuer wti verden (næsth gud) thet hafuer ieg af ether alleneste, til andre kan ieg icky møget gott forsehe meg Thi verden met syne herrer oc førster ere meg icky naduge oc milde etc. Jeg sender oc nw til ether thend syste deel af Luca, huilcken meg hobes skall icky wære ether foruden trøsth oc gafuen, oc will gud (som meg aldeles hobes) at thet blifuer en tiid, bedre oc lempeliger met meg skal ieg saa offuersehe oc forbedre them oc alle myne bøggre, at thee skulle veel befalde ether oc alle guode Christne, her forinden troer ieg at i weel foruarer them, at ingen seller helder stæller fremmede oc wthye købbingskab. Oc beder ieg ether ødmygelige oc gierne at i wille hafue tolmodigheid met Ioanne Thi saa tidelige myne bøggre oc ieg kommer til rwge oc tilhobe vtigeen tha skall ieg legge [651 aar1529] alle myn flytt oc arbeid ther paa ati skulle fange thend oc alle andre, som i selfuer begærer, ieg skall ingen wæckth helder arbeid spare efther thend nade som gud giffuer meg etc. Jeg hafuer oc taget myn gamble discipel Valentin met meg, fore huilcken ieg oc gierne beder ether ati wille tage hannom til ethers scrifuer oc thienner, thi han er ether veel nøtterlige oc stærck til at arbeyde oc en guoid scriffuer som i kwndne her wti sehe hans egen handscriffth, Och wilde Pether Anckelssøn gierne være huos ether met Valentin, om huilcket alth met nogle andre artickeler Pether Stwb skall vnderuise ether, oc beder ieg ether gierne at i wille troe hannom lige som meg selfuer, Aller kæriste herre Befaller ether oc alle ethers sag vti gudtz milde hand oc guode willige veed en staduge troe til Iesum Christum vore herre frelsser och broder, och i thes vmøgeliger thet sywnnes fore legommet oc verden, i thes harder henger veed oc troer stadelige, tha skal thet saa sandelige som gud leffuer snarlige bliffue gott til lyff oc seel Thi huilcken ther troer paa hannom som propheten siger skall icky blwdes helder beskemmes men hannom skal gifues alle hans hiartthens begæring Thi han haffuer selfuer buodet at vi skulle troe oc paakalde hannom vti angstens tiid och han vill høre oss Thi saa sandelige som Christus Iesus er bønhørdt aff syn hemmelske fader, bønhøres oc alle thee som beder vti hans naffen veed en staduge troe Thi tha ere vi en met Christo vti alle made, hues nade oc miskwndheid være met ether nw oc vti euigheid Amen Screffuet vti Græte 20 die Decembris Aar 1 5 2 9
Paulus P Kempo ethers villige troe thienner
Iesus
Ieg hører oc spører at alle wille skøtt wære ethers mesterer, oc scriffuer oc taler møget om thet huilcket thee lidet forstandner, oc sønderlige nw om herrens nadoore eblanth huilcke, en parth giører saa lengi tropum ther aff at thee wede huercken huat tropus helder Christi nadore er, en anden deel will saa twynge oc trenge til attage thet oc annamme wduorttes herrens nadore, at thee sywnnes meg lidet atforstandne om Christo helder wore Christelige friieheid wti huilcken sønnen hafuer [652 aar1529] rætt friied oss, saa at alle wduorttesze ting skulle wære oss friie oc aanden wnder giffuede Ther fore lader them giøre saa mangne tropos som thennom løster atgiøre oc thee andre scriffue oc tale huore møget thee wille, bliffue i slætt oc enfoldelige huos Christi ourde tha kwndne i icky [forstand forføres, oc annammer Christi wore herres nadore saa offtthe at hiartthet thet begærer wti samwittigheidtz oc aandens friieheid, thend skall weel lære ether at annamme thet met stoor hwnger oc tørsth oc hiartthens glæde, oc lader ingen byndne helder twenge induorttes ethers hiartthe fran Christelige friieheid fore hues skyld Christus Iesus er død, Skulde thet gielde mangne ourde oc lange scriffuelsser, saa hobes meg til gudtz heelp at ieg kwndne thet saa weel giøre som thee, oc haffuer oc giorde thet bode met predicken fore ether oc scriffuelsze, men dog saa at ieg wilde aldrig haffue ethers hiartthe fangede helder twingdt til noget, men at gud skulde thet giøre alleneste wti ether weed thend helligaand hues twengtzel oc trencktzel er thend rætte friieheid Ther fore tager ether weel ware, fore thee som wille twenge oc fange ethers samwittigheid, helder legge nogen buod helder forsuaringe paa ethers hiartte, Theris doorheid skall weel openbares wti syn tiid Amen:
> Ficke ieg oc thee xx f. til tæring Gud lønne ether fore alth
Christianissimo principi Christierno, 2, Danorum Regi etc. optimo suo Domino et Mec/,e/nati clementissimo.
Benedikt v. d. Wisch, der har underhandlet om Hverving af Landsknegte, tilraader Kong Christiern II at paaskynde Sagen og benytte sig af Hr. Electus ( Joh. Wezes) Hjælp.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3058). Brevform; Halvark, udv. forsegl. m. Vaabensegl (Ringsignet) i grønt Vox (en opspringende Hund; over Skjoldet Bogst. B F D W).
Mynen wylghe beredde denstte syn guuen k g alueghe bereydt g h yk hebbe myt dem manne geredt dem wast befrem [653 aar1530] met dat so langhe myt der sake ys getouet de doch guuen k g so ser to gude dygen komen vnde dar so flytych yn gehandelt ys de myt groter lyst syndt noch guuen k g to gude vp geholden vnde steyt noch ser vol vnde hedt nycht so grote besuer wy guuer k m myt my dar van ges(e)cht het wente dar werden vol handel schen de guuen k g vol to lyden syn hyr vm ys myn armer getruue radt dat guue k m nycht sume vnde neme den ellechtus to hulpe vnde vor teken plas vnde dyt by de lude to kamen vnde konen sunder den ellechtus myt den luden nycht handelen he hetd en lonen (louen?) dar guue k g wyl my ock de auesch(e)dt holden vnde nycht af wenden laten so hape yk vyl godt yd schal ser gudt werden geschreuen na gades gebordt mv c xxx yar myt egener handt den iiij dach yener
g k m truuer dener Benedychtus van der Wysch
Dem durchluchtigesten hochgebornen fursten vnnd herrn herrn Cristiren der Rieke Dennemarken Sweden Norwegen vnnd der Gottenn konningk etc. mynem gnedigesten herrnn
Benedictus van der Wisck
Secretairen Christiern Vinter meddeler Kong Christiern II, at der nu i Speier udskrives en Rigsdag, der skal holdes i Augsburg 8 April, hvor der skal forhandles om Krig mod Tyrkerne og om at tilveiebringe Enighed i Christenheden, og hvortil Keiseren antages at ville indfinne sig; han tilraader Kongen i saa Fald personlig eller ved Sendebud at søge sin Sag for Kammerretten paaskyndet og afsluttet, saa hans syvaarige Landflygtighed nu kan faa en Ende, og han selv blive gjenindsat i sine Riger og Lande.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3055). Brevform; Helark, udv, forseglet m. Ringsignet (Gemme, et Athenehoved) i rødt Vox over Seglgarn.
Ether nades hogmechtighedt myn odmyge tro plichtuge thiennest met nade oc friid vtj Jesu Christo aff gud fadir worherre Allernadeste herre werdes Ether nade at wille wiide, at [654 aar1530] her nw vtj Spire vdscriffues en almenige riigsdag som schal stande til Auspurg thend ottende dag aprilis negst kommendis welche forhobendis er, at key r maiestat worder selffwer besøgendes, paa hwilken meningen er at skulle forhandles, om kriig omod Turcken, oc so om thend hillige Christlige trow Thi key r M t giffuer tilkende, at hand wil hwerman høre emod hwer andre ther vtj, oc met guds hielp giøre en almenige enighed vtj Christenhed, so moget som mogeligt er, Thet gud almechtigeste giffue wor himmelsche fadir, huilken alting mogeligt er, Ther for giffuer ieg E. n. til kende om samme riigsdag, om E n. tyckes radeligt were, Ther som E. n. kunde [icke vtj sandningen forfare ther vtj Nedderland, at key r M t selffuer kom vtj egne person, at E. n. føget seg oc tiil samme riigsdag vtj egne person, Tha hobes meg samme E. n. kunde noget nytteligt vdrett hwoes hans maiestat, som kunde hielpe tiil en ende thendne E. n. lang elendighedt, Men ther som E. n. icke tyckes nytteligt were eller radeligt atgiffue seg vtj egne person til samme riig(s)tag at E. n. lader besøge samme dag met siin sendebud, met breff til keyserlige M t Samelunde Churfurster furster oc stende, vtj betrachting Effter thi E. n. sag so lenge haffuer hengt vtj thendne Cammerretten oc tiilforn vtj regimentet, oc vpholldes aff E. n. widerdels lang handling, ith aar fran anden, so at E. n. haffuer nw werit vtj Elendighed vij aar fulle paa thend trettende dag Aprilis nw negst kommendes, hwilket wel er atforbarme at key r M t met alle Romische riigs stende willie oc fulburd wille giffue en streng oc alwerligh befaling vtj Cammerretten, at vforhindert alle andre sager, som vtj samme ret hengendes ere, skulle the forder E. n. sagh vtj rette tiidt, oc twinge E. n. widerdeil at handle, oc giffwe antwurd, som thet seg byr efftir retten, altiid efftir riigs ordning, ind til sagens ende, hwilket dog her tiil icke skedir er, Jtem naar wij her besluter vtj E. n. sag, at the strax tagir thend samme for hendir oc vfortoffuit bereder seg, at sige ther vppaa hwad ret er Ther met hobes ieg at E. n. sag schal komme til en snaar oc lychsalig ende, Men kunde E. n. thet forwerffe aff key r M t, at hun wille lade indsette E. n. egen vtj siin førstethomb kunigriige och *oc lande, vtaff øffuerste keyserlige macht, Tha wille E. n. sette nøgafftige borgen her vtj Tyskeland, at samme E. n. wil were offwerboden at stande [655 aar1530] til rette fore samme key r M t oc alle stende vtj Romische riige, Camerretten eller for hwilke the ther tiil ordendes werden, for alle the tiiltall, hertogen aff Holsten, oc the Lubscher, ther tiil all andre, som formene seg at haffue noget emod E. n., oc hwad som thend tiidt for ret worder affsagt, thet wil E. n. lide oc vntgelde, huilket met ingen lempe kan wel affslages, Thi thet er buode screffne keyserlige oc pawelig rett, Thendne anslag oc fordragelsze [w]ar moget bedre, end thend for n, ther som E. n. thet bekomme kunde, men ther som E. n. icke kand thendne siiste bekomme, tha giøres thend først aldelis behoff, til adforder E. n. sag, Jtem jeg haffuir nw for iij vgger besluttet paa E. n. wegne emod hertogen aff Holsten vmb thend key r mandat til alle furster vtj Tyskeland, som bispen aff Coln haffuer vnderscriffuit at hun icke schal reuocier(i)s efftir hertogens begeir, Jeg troer oc jcke at the kendner thend samme machttelosz, effter thj key r M t kommer paa thend tiidt vtj Tyskelandt naar samme ordel ganger, wij kunde intthet mer giøre ther tiil, fore wij høre hwad fore rette affsiges etc. Aller nadigste herre Jeg haffuer for sandningen hort at her Seuerin Norby er mechtig wel tagne hwoes key r M t, oc were worden en høffzmand, haffde hand icke selffuer weret so wiisz, at hand haffde saadanne key r M ts begeir lempelich abslaget, Om andre E. n. leglighed setter ieg til E. n. selffuer, hwad nytteligt sywnes at were, Samelunde ocso met for ne forslage Ytthermere wiid ieg inthet paa thendne tiidt at giffue E. n. tilkende, hwilken ieg gud almechtigeste wore himmelske fadir tiil euig tiid befaler, at beholde oc for ware vtj sin nade oc frøcht Scriffuit vtj Spire 24 februarij annj etc. 30.
S E N K Mt odmyge tro thiennere Christiern Winter Secretarius etc.
Dem durchlauchtigesten Grosmechtigen furst vnd hern, hern Christiern der Reich Tenmarcken Schweden vnd Norwegen der Wenden vnd Gotten kunig hertzogen zu Schleswigk Holstain Stormarn vnd Ditmarschen Graffen zu Oldenborch vnd Delmenhorst seinem allergnedigestenn herrenn [656 aar1530] 
1530 - Then .9. dag Marcius
Christiern Vinter tilskriver Kong Christiern II om de Penge, Peter de Wale skulde have betalt ham og Eytel Senft, hvilket kun delvis er skeet, da han selv ingen Penge har faaet ind paa Frankfurter Marked. Chr. Vinter beder derfor Kongen om at faa Resten paa Grund af de nu herskende høie Priser paa alle Ting samt om en spansk Kappe "at drage til Kongens Ære", da hans gamle er ganske udslidt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3056). Brevform; Halvark m. Spor af udvendig Forsegling m. Ringsignet i rødt Vox.
Ether nades kuniglicher hochheidt myn odmyge trow plichtuge thiennest met nade oc friid vtaff gud wore fader oc wore herre Jesu Christo Allernadeste herre som E n. scriff meg tiil at ieg skulle anname aff Peter de Wale lxx gulden vtj basse, the .l. tiil myn tering. oc xx til doctor Eytelsenfft Ther vppa giffuer jeg E. n. odmygeligen tilkende, at ieg haffuir icke vpboret aff samme Peter de Wale mer end xxx gulden Thi hand sagde athand haffde ingen penning løst vtj thendne market oc muste selffwer tage pa rente aff Fuckern iij c gulden men ther offwer haffuir hand sagt athand wil strax fare hiem oc bliffue allene hieme vtj viij dage, so wil hand strax vfffare til rigsdagen til Auspurch, Ther som E. n. wille tha ther vdj Nidderland lade vorligge hannom, sodanne penning Tha wil hand strax som hand vpkommer til Spire offuir antwurde meg them, Ther for beder ieg E. n. ødmygeligen at hun wilde doch nadeligen betencke meg her vtj frembde land, der alting dubbelt, oc somt treydubbelt dyrer end thet war vtj forgangen aar, The xx gyllen til E. n. gamble procurator skulle liberers vtj guld, so indholler hans breff, Jeg haffuir och til the windtnesbyr at forfore vdlagd wiid sex gulden, oc schal endnw viid xij gullen vdgiffue, men effter thj ieg icke haffuir myn regenschaff huos meg, so kan ieg icke wisseligen ther om scriffue, Allernadeste .h. ieg beder E. n. ødmygeligen och, at hun wilde vtaff sin kuniglicher rundheidt giffue meg en hispanische [657 aar1530] kap. at drage E. n. til Ere Thj myn er so gantsk forslidden at hun inthet duer mere at drage, oc sammelunde sende meg thend met Peter de Wale, jeg wil thend samme met myn flitige willig thiennest wisseligen forthiene Same E. n. kunigliger M t gud almechtigeste befalende Scriffuit vtj Franchfort thend xj dag Aprilis annj etc. 30
S E K M odmyge tro willig thienner Secretarius vnd procurator Christiern Winter etc.
Dem durchleuchtigesten Grosmechtigen fursten vnd hern hern Christiern der reich Tenmarck Schweden vnd Norwegen der Wenden vnd Gotten kunig Hertzogen zu Schlesuig Holstein Stormarn vnd Ditmarschen Grauen zu Aldenburg vnd Delmenhorst seinem aller gnedigesten herren: Zu eigner handt
Secretairen Christiern Vinter tilskriver Kong Christiern II angaaende de oldenborgske Hertugers Sager, som han allerede efter Hr. Electus ( Joh. Wezes) Brev har taget sig af, og om Kongens egne to Sager for Kammerretten (Achtserklæringen og Spoliiklagen), paa hvilke han haaber et godt Udfald, da han har ladet optage forskjellige Vidnesbyrd til Kongens Fordel, hvoriblandt af 2 danske Guldsmedsvende i Speier. Han sender Kongen nogle Breve, der nu ere benyttede, giver en Del Raad angaaende Retsforhandlingerne og beretter forskjellige Nyheder, deriblandt Keiserens Ankomst til Insbrück i Anledning af Rigsdagen i Augsburg, der er udsat til 1. Mai.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3057). Brevform; Helark m. Spor af udv. Foregling med rødt Vox.
Ether nades hochmechtighed myn ødmyge tro plichtuge thiennest met nade oc friid vtaff gud wor fadir oc wor herre Jesu Christo, Allernadeste herre werdes E. n. at wide, at ieg annamet Samme E. n. breff paa thend fierde tag vtj Apriil monat, indhollendes om the greffwer aff Oldenborgs sag etc. om huilcke ieg giffuer E. n. odmygeligen til kende At ieg her tiil [658 aar1530] haffuir giort oc her efftir gerne giøre wiil vtj samme E. n. frender [buode sagher, myn beste, So at negst guds hilffp, for myn forsømelse skuld skulle the inthet tabe aff theris rett, Thi ieg haffuir tilforn før thendne E. n. siste scriffuelsze kom tiil meg, ordinert oc tiil[scriff skicket, en guod forfarne procuratorem vtj samme greffwers første sag emod bispen aff Monster etc., oc paa samme dag som breffuene komme til meg, luod ieg handle paa samme greffwerns wegne, Oc effter thj her Electus vtaff E. n. befaling, haffuir om samme greffuerens sagir, vtj lenge tilscriffuit meg, wil ieg paa alle artikel giffue hans nade swar egen, welche vthen twiffwel framdeles giffuer e. n. thet tilkende Men om E. n. sager her hengendes vtj rette, giffuer ieg til kende at ieg buode emod hertogen aff Holsten oc the Lubsker haffuir besluttet vtj E. n. spolij Clag, at E. n. schal indsettes vtj siin kunigreich furstethumb oc herscafft egen, men E. n. widerdeil skyer ther for oc wil icke ther tiil, Ther for tyckes meg radeligt were, ther tiil och möget nytteligt at E. n. kunde forschaffet huoes key r Mat. formiddelst bispen aff Hindelsmusz eller wiid Cornelium, at hender maiestet wilde scriffue alwerligen met thet allerfurste tiil Cammerrettern oc bysidderen at thi vthen all vdflucht oc forhinderung twinger oc tiilholder E. n. widerdeil, at handel efftir rigiens ornung oc termiin, oc vfortoffuelig procedeir vtj sagen, anseende at samme sager ere nw so lang tiid vphalden, en doch sein key r M t haffuir tilforn two gange, oc kuning Ferdinandus iij gange ther om scriffuit haffuir, oc inthet [eller lidet des mer hulpet oc saa snart besluttet worder paa begge sider, at the tha vfortoffueligen endeligen siger paa samme sager, Jeg wil icke des myndre vaffladlig ther om sollicitier oc vpaa mynde etc. Jeg twiffler oc jnthet, met guds hielp, at E. n. winder samme buode sager, Endoch the sager om achten kunde icke komme so snart til en ende, som meg hobes spolij Clag schal komme, thii widerdelen vpholder samme sager met theris beweisning so lenge the kunde Fframdeles giffuir ieg E. n. til kende at ieg haffuir ladet vtj Spire forhore vtj E. n. sager vj wintnesbyrd, met huilke ieg forhober alle e. n. Clage ere bewisde, doch mo E. n. end nu for en feyll skyld lade forhore tiil Luneburg, wiid en sex wintnesbyrd til at affligge E. n. widerdeil defensional artickel, efftir [659 aar1530] thend forclarung oc wnderweising som ieg scriff E. n. siist til wnder huilke wintnesbyrde ere two guldsmitswenne vtaff Dan-, marck, thend ene war vtj Kobnehaffuen, vtj hertogens oc the Lubeskers belegerung, Thend anden war vtj Malmo, Thi samme two kumme til Spire, oc wille haffue thiennest Thi thend ene er Kundtze guldsmids son vtj Kobnehaffuen, oc haffuer sin faderbroder siddendes vtj Spire, Ther for tog oc thend anden (som er fødder vtj Sieland wiid Ordingborg) fran Franchfort vtaff sin thiennest met hannom hen til Spire, Oc ther ieg finge at wide, at the komne ware (oc thend eldste haffde vtj sinde som ingen kundschafft haffde vtj Spire, at wille reyse vtaff byen strax om anden dag) ginge ieg ther thed (then?) [samme war oc giorde meg kundscab met hannom oc bød hannom til gest om samme affthen oc radet hannom at hand skulle bliffue ther, tha suaret hand meg at hand kunde ingen mester offuirkomme, men ieg tilsagde hannom ieg wilde giøre myn bedste om ieg kunde fly hannom en thiennest, ther som hand wilde bliffue ther, Jeg wilde och stande hans tering, ind til hand offuerkom en thiennest Oc om samme afften flyet ieg hannom vtj en thiennest Om anden dags morgen ginge ieg strax for Camerrettern oc bisidderen, oc gaffue til kende, hwor die two aff Danmarck so kommen ware, oc ware weyfarende, bad ther for the wille strax lade forhindre oc forsteffne them atgiffue wintnesbyrd vtj E. n. sag, Thi ieg frøchtet ther som the haffde fanget at wide, noget ther om at the skulle hiemmeligen giffuet seg vtaff staden. Hwilket ieg holler for en stuor guds wunder, oc for en wisser tegen, at gud almechtigeste wil besunderligen, at E. n. schal winde sagen emod sin widerdeil, Thi ther som E. n. haffde cost mange pening ther vppaa, oc beflittet seg paa thet allerhogeste Tha troer ieg icke E. n. skulle haffue bekommet nogle vtaff Danmarck, som skulle kunde giffuit sodant wintnesbyrd vtj E. n. sag, som the two haffue giort, endoch ieg icke wiid hwad the haffue windnet, Framdeles sender ieg E. n. the forseglede breffue, met A. B. C. E. H. I. K. Thi ieg hertiil brugget haffuir vtj E. n. sag. alle. vthen the trey Cur vnd fursten brieff, Thet samme ligger endnu vtj rette, Thi ieg icke haffue [lade kund ladet recognosceir siglen ther vnder, therfor, at E. n. widerdeils procurator [660 aar1530] haffuir vtj lang tiid icke weret huoes retten. oc sin substituerte procurator wil icke recognosceir samme breffue etc. Therfor nar Peter die Wale kommer fran rigstagen wil ieg offuerantwurde hannom samme breffue met alle the andre papirs brieffue som ieg icke lenger behoff haffuir Ther tiil sender ieg E. n. auch nygelen til samme breffue etc. Jtem thersom E. n. wilde endnw lade scriffue en wenlige breff til Camerretten efftir thend mening fuldner som keyserens breff skulle were som til forn scriffuit stander, tyckes meg nytteligen were tiil E. n. sags fordering, Ligerwisz auch til keyserlige regiment. doch giores thet icke moget behoff Fframdeles giffuer ieg E. n. tilkende, at ieg forstander oc wiid paa alle handlung at E. n. widerdeil standir ther efftir, oc giore hiemeligen alle theris fliit hwos hwem the kunde, oc møge at the kunde komme til en fordrag met E. n. Therfor tuckes meg radeligt were, at E. n. betencker seg wel, oc indganger ingen trebliger Condition eller welkuor, til forminderung E. n. forige kuniglicher maiestat og herlichheidt Thj alle scriffue ret werdelige oc andelige vdtrucker thet clarligen, at thend som spoliert oc foriaget er, schal for alle ting indsettes egen vtj alle mode tiil sodane frieghedt oc rettighed lige som hand war til forn, før end hand fordreffues, Ther for tuckes meg radeligt were at E. n. annammer ingen Condition end met thendne Clausula, salua nobis omni juris libertate qu/,e/ quomodolibet spoliato conuenire poterit, de quo legitime protestatum esto. Thette giffuer ieg E. n. vtj en trow guod enfaldige mening tilkende doch met E. n. hochuerstige [radts oc wise radts forbederung etc. Nye tidende ere her wisse at key r Mat. er kommen til J(n)sbruch met tusind heste oc [ij eller iij M landzknechte, the andre hendnes maiestetz folck indfører oc indsetter viceroy vtj Neapolis, Bispen aff Spire oc regimentet rider vff tiil Auspurg vtj negstkommendes vgge effter posche Thj riigsdagen er forstreckt ind til thend første dag Maij Hertogen aff Melan siges her at were døder, Pawen oc alle Cardinalern haffuir bedet fore hertogen aff [661 aar1530] Wirttenberg til key r Mt. at hand wille tage hannom til nade egen, Thend schwabische bund haffuir oc giffuit samme hertog leyde atkomme paa riigstagen, Hermet E. n. k. Mt. guds nade oc barmhertighet befallendes scriffuit vtj Franchfort thend xj dag Aprilis Aar etc. 30.
S E K M odmyge trow plichtuge willigethienner Secretarius och procurator Christiern Winter etc.
Dem durchleuchtigesten Grosmechtigen fursten vnd hern, hern Christiern der reich Tenmarckt Schweden vnd Nor- wegen der Wenden vnd Gotten kunig. hertzogen zu Schleswigk Holstein Stormarn vnd Ditmarschen Grauen zu Oldenborgk vnd Delmenhorst seinen allergne ten hern Zur aigner handt
1530 - Anammet den 28 aprilis
Kong Frederik I skjænker Hr. Jens Mortenssøn i Mjelde, før Prior i Sortebrødre-Kloster i Bergen, der for nogen Tid siden afbrændte, den Klosteret tilhørende Gaard Mjelde (nu i Haus), Kvernstederne i Sandvig og Ødegaarden "Hofuit" med alle Tilliggelser.
Efter bekr. Afskr. i norske Rigsarkiv (Bergenhus Amts Regnsk. 1668. Nordhords Fogderi). Uddrag i N. Rigsregistr. I. S. 23, jfr. m. Langes Klosterhist. (2 Udg.) S. 337 ff.
Wij Fredrich med Guds Naade, Danmarckis Wendis och Gottes Konge wdualld Konge till Norge, Hertugh udj Sleeswigh, Hollsteen Stormarnn och Dyttmerschen, Greffue udj Oldenborgh och Dellmenhorst, Giøre alle witterligt, att thenne Breffuiiser Her Jenns Martensen udj Millde, som wor Prier wdj Sorte Brødere Closter udj Bergen, Haffuer ladet beredt for os, att forschreffne Closter nogen thid siden forledenn affbrendte, och ther laa en Gaard till som kalles Millde, och er kommen till Closter wdj hans forfædernis, thidt, med kiøb och gaffue, huillchen for: Gaard [662 aar1530] Millde medt mehre goeds, som er quernstederne udj Sanduigh, som renter tollff Schillinge aarligen, och Hoffuidt øede gaard, som renter en hallff løeb Smør och jtt Buckschind, medt alld for: Gaards rette tilleggelse, Schouff, marck Agger, Eng jndtet vndertagen, wij aff wor synderlig Gunst och naade, haffue vndt och giffuet, och med thette wort obne Breff vnder och giffue, forschreffne Her Jens Martensøn och hans arffuinger, alld then Rettighed, som os och Norges Krone kand med Rette tillfallde, wdj forschreffne Millde Gaard och Quernestederne udj Sanduigh, och Hoffuedtz øde gaard, att haffue, niude bruge och behollde for frj ejendom till Euig tiid, Thj forbiude wj alle jhuo the hellst erre heller were kunde, Serdeellis wore Fogeder, ombudtzmend och alle andre, forschreffne, Her Jens Martensen och hans arffuinger her jmoed at hindres, hindre lade møde pladtze eller udj nogen maade forfangh at giøere eller v-forrette, vnder wor hyldist och naade, Gyffuet paa wort Slott Kiøpnehagenn Fredagen nest effter Sanct: Knud Konnings dagh, Aar M. D. xxx.
R or Her Vincentz Wnder wortt Zignett, Lunge ritther
Att wij Effter: Pouell Hellisen laugmand udj Bergen Lau- ridz Hanssen Borgemester, Hans Hanssen Raadmand sammestedtz, haffuer grandgiffuelig besichtet offuerlest eet Kongelig Breff, medt helt och vskatt hengendis secret och vnderschr tt lyedendis ord effter ord som thenne forschr: wdcopie formelder, det bekiendis wij huer med wores zigneter hervnder trøgt paa dette breff, som er schreffuet udj Bergen den 2 Maij Aar Mdxciiij
L. S. L. S. L. S.
Hr. Tyge Krabbe meddeler Fru Anne Rud, hvad han har hørt om Kong Christiern (II) og Keiseren, oversender hende et Brev fra Kong (Frederik I) samt et Paalæg til Ridderskabet om at holde deres Folk færdige, om noget paakommer.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalh. Saml. Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud. Indk. Br. 1529-33). Brevform; lidet Halvark, udvendig forseglet m. Ringsignet (Vaaben) i grønt Vox. [663 aar1531] 
Venlig oc k e hiilsen altiid forsent met wor herre Kiere frue Anne sønderlige gode wen Som y scriffue mig tiill om tidninge tha hawer ieg for farit at keyszeren hawer tagit op alle thij landz knechte som koning Cresten haude oc fick ieg wor nod e herres Scriffuelsze y dag at hans node hawer forscreffuit en herre dage at staa wtij Nyborg Søndagen fore sti. Simonis et Iude dag oc er ther eth breff med Som hans nade hawer screffuit ether tiill Wiid ieg icke huor om thet liuder oc hawer ieg nw giuit ethers Swenne loff at fare hiem Sameledes fick ieg wor nod e herres Scriffuelsze tiill alt Ridderskabiit her wtij landet [eth obne breff at wy skulle holle wor rustening tiill stede nat og dag om noget paa komer Saa frompt wy wille icke sta hans nade tiill rette Kiere fencke thij roder ieg ether atij altiid holle ethers heste oc harniske tiill stede atij faa ther ingen skade fore oc lader menige adelen her wtij landet seg tøcke atij holle for lidet y viij heste dog hawer ieg suart for ether thet beste ieg kunde kiere fencke gør ieg gierne hues ether lefft er her met ether gud befale(n)des ex Helsingborg onsdagen epter st. Matie dag xxxj
Tiige Ridder Krabbe
Erliig oc welbiirduge quinde ffrue Anne Rudz dotter tiill Monstrupe k en tiilskreffuit
(De tilstedeværende Rigsraader?) vurdere efter Begjæring af Sveriges Hofmesters (Hr. Thure Jønssøns) Sendebud Peder Skriver det samlede GiskeGods i Søndmøre, Romsdal, Helgeland og Hetland, af hvilket Hetlandsgodset er Hr. Thures eget, og det øvrige bestyres af ham paa Hr. Alf Knutssøns (af Tre Roser) Datterdatters (Gyrild Fadersdatter Sparres) Vegne. Godset, som Fru Ingerd Ottesdatter (Rømer) agter at kjøbe, ansættes til en Værdi af 3 000 Bergergylden, fraregnet Giske Hovedgaard.
Efter Afskr. p. Papir fra 16de Aarh. i svenske Rigsarkiv (Handl. af ekon. och jurid. innehåll från 1500-talet. Fragment u. Segl. (Se Dipl. Norv. I No. 1079 og Langes Tidsskr. for Vidensk. og Litter. IV S. 89). [664 aar1531] 
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Suer(ikes) hoffmestares sendebodh, Pedhar skriffuare *nærwarelce attoffuerleggia, och ffør en redligh peningh att setthe Gæskæ godzs j Sundmøre Rumdall, Hielghelandh och Hettlandh liggiandes epther gamla permansz rigisthers och skiptesbreffs, besegles liødelse, som ffor ne Per skriffuare ffør osz framlagdhe huesz thet kundhe effther Nories lagh seduenje och lanszens bruk till euerdelighe eghe vnt vore. Tå epther tij att ffor ne ærligh och velbordigh quinne ffru Ingerdh Ottesdotther som godzsett aff ffor ne hær Ture Jonszon achtatt att køpæ på hær Alff Knuttszon(s) dotter dotter vegner, och goszett j Hættlandh på hansz eigne vegner var rett odelsman, till for ne Geskæ godzs ransakadhe vij grannerlighen offuersåge ffor ne breff och riggisther effther godzs rette renthe och landzs skull oc epther vor skæll och godhe *sanduett skatthe vy for ne Geskæ gosz j Sundmøre Rumsdallen Hettlandh som hær Alff Knuttszons dotther dotther till hørde och hær Ture Jonszon j vere mål haffde j Hættlandh som hær Ture Jonszons [arff oc eytth ær till euerdeligh æigho vore så gott som iij tuszen Bern gøllen xii skællingh Danskæ, skælighe regnatt j gøllenne mønth, och iii huithe en skælingh vndertagit Gæskæ huffudh gardh medh synom luttom och lundom som aff osz [skat?]thatt ær, Till ytther mere sanhett hær om setthe vy veluillighen vore insighle nedhan ffør thetta vort opne breff som skriffuit och giffuit vor år stedz och dagh som ffør skriffuit stander.
Ridderne Tyge Krabbe, Albert Ravensberg og Axel Brade underrette Fru Anne Rud om kong Christiern II.s forestaaende Ankomst, hvorfor Kong Fredrik I paabyder, at hendes Svende med Heste og Harnisker snarest skulle møde ved Helsingborg.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Personalhist. Saml. Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud. Indk. Br. 1529-33). Brevform; Kvartark med Spor af udvendig Forsegl. m. grønt Vox.
Venliig oc kerliig Hilssen mett wor Herre Kere fruue Anne moy wiide att wy ffynge wor kereste nad te H(er)res scryuelse sso [665 aar1531] konng Krystenss folck er y søen mett xxiiij suare scybe oc wiill her jnd y rygett tij beter wy etter po wor kereste nad te H(er)res wegne attij lader suenne strax natt oc dag wspared mode her ffor Helssingborg mett Heste oc Harneske som y ere op screffuett ffor Tager her jngen fforsomelse ffor befale(n)des etter gud ex Helssingborg fredag efter Dyonisij mdxxxj
Tiige Krabbe Albrett Rau(n)sberg Riddere Axell Bradde
Erlige oc welbiirdiige quinne ffruue Anne Ruds dotter tiill Monstrop kerliig tiill screuitt.
Hr. Oluf Rosenkrantz raader Fru Anne Rud til hellere at forblive paa Valden end at drage til Malmø; Kong Christiern (II) ligger færdig med 30 Skibe, men man ved ikke, hvorhen han agter sig.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Pers. hist. Saml. Hr. Henr. Krummedige og Fru Anna Rud. Indk. Breve 1529-33. Brevform; Kvartark m. udvendig Forsegling m. Ringsignet (Skaktavlen) i grønt Vox.
Broderlige k e helssen altid forsend met gud Kiere fadersøster dotter tacker ieg tig gerne for alt gott som thu meg alle tijde beuiist haffuer oc besønderlige for thyn lax thu sender meg huicket ieg alle (tijde) gierne forskylle oc forthienne ville hues i myn magt er som ieg tig plictug er Kiere fadersøster dotter som thu scriffuer oc er begerendes huad heller ieg rader tig attu scal giffue tig indt i Malmøø eller po Volden tha tyckes meg gott oc radeligt were po thyn eghen forbedring attu giffuer tig indt po Volden gud forbiudit at thet scal gaa saa hart till attu scal jcke ther were forwaridt saa well som i Malmøø oc tha kand thu kome nedt oc indt nar [tig [thu ville dog finge wij koninglige mat s wor Nad e herres scriffuelse i affthes saa at ko: Christiern er aldeles redhe met xxx skibe huort han hedhen ville thet vedt inghen dog hobbes meg nest gudz help at thet scal inthet haffue po sig her met tig gud almectiste befalendes raadt oc biud alle tyde offuer meg som offuer thyn eghen broder Datum Kiøpnehaffnn søndag nest effther sanctj Dionisij dag mdxxxj
Oluff ridder Rosenkrantz [666 aar1531] 
Erlige oc welbirdige qwynne frue Anne Rudz dotter tiill Volden syn kiere fadersøsterd[ot]ter venligen
Hr. Knud Rud tilskriver sin Søster Fru Anne, Hr. Henrik Krnmmediges Enke, angaaende forskjellige Pengesager m. m. og beretter om Kong Christiern (II.s) Afreise fra Nederlandene og Ankomst under Flekkerø samt raader hende til at komme til Kjøbenhavn, om det skulde vise sig, at han kommer til Danmark.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Pers. hist. Saml. Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud. Indk. Breve 1529-33). Brevform; Halvark, udvendig forseglet m. Ringsignet (Vaaben) i grønt Vox. (Tildels trykt i Vedel Simonsens Efterretn. om de danske Ruders Adelsslægt I S. 268).
Broderliig Helsen kerlige tilscre uit met wor herre Kære søster tacker iegh tiig gantzse gerne ffor megett gott thw mig altiid bewiist haffwer hwickett thw skaltt altiid finde mig willig till att forskylle oc fortienne met tiigh hwess i myn mackt ær som ieg dess plictwgh ær Kære søster som thw scriffwer mig till om the pendingh k ge ma t ffick vdaff tiigh tha will ieg sende mester Jesper thet breff som thw screffth migh till oc kommer ieg i tale met Cancellær eller met naagen aff scriffwe[rne] ther beffallingh haffwer tha will iegh gerne tale ther om som thw troer mig till oc haffwer ieg bwditt thin fogett Anderss Iude till att lade tiig faa thet korn vffortøffw t till Wollen som thw bøst hannom [til]l ieg torde icke till forn raade hannom ther till fforthi the sagde att Konningh Christiern laa vnder Flæckerøø oc haffwer ieg screffwitt hannom till om naagett paa kommer att thett landgille oc hwad thw haffwer ther mackt paa ligger skwlle komme her ind paa thin gaardt Kære søsther som thw scriffwer hwadt mig tøckis om thenne feyde sa[a] mott thw wide att ieg weedt ingen visse tidinger att scriffwe tiig till andett end i dag otte dage kom Hanss Naadis Høgmectighedtz breff hidt att lydindis att thet bliffwer i morgen iij vger att Konningh Cristiern gick till skiffs oc siden haffwe intid hørdt ther till vden att wii ligge [sz]aa och wente Kære søster ther som hand skwlle komme hiidt [th]et [gwd] fforbiwde tha saa ieg gerne att thw waare her j byen ffor besynderliig sag skyll som ieg icke kand scriffwe tiig [667 aar1531] till som ieg [w]ill well giffwe tiig till kænde nar gwd w[ill] wii [komme till findiis Kære søster antworde thin dreng migh the vlff skind oc betacker ieg tiig gantzse gerne for thet vlffwe skind oc bæwer thw skenckte migh i hwad maade ieg kand forskyllett hooss tiig ther skaltt thw finde (migh) willig till oc hadde thet icke wæritt for thin scriffwelse oc Æske Billess bøn skyll tha skwlle hand *longe siden haffwe betalett mig the vlffskind oc xx g e som till bage staar oc ieg hanss *hanss obne besylde breff haffwer paa som ieg sender tiig en Copie vdaff oc hadde thw send mig pendingen nw saa skwlle ieg strax haffwe sænd tiig hanss breff till bage igen met samme bwdt och hadde ieg icke ladett thet for thin skylld oc Æske Bille loffwedt hand loffwede mig paa Korsør att ieg skwlle faaett myn betaling [till gode Rede tha skwlle ieg haffwe ladt manet hannom ind att [hand skwlle icke kommet aff landett før hand hadde betalett meg oc giort mig sitt breff fyllist oc sender ieg tiig mitt beseylde breff att ieg haffwer annamit samme vlffw[e]skind paa mester Matzsis vegne her met tiig gud beffalendis Ra[a]dt oc biwd altiid offwer mig som tig bør screffwett i Køpnehaffn alle hilgen afften mdxxxj
Knud Ridder Rudt
Erlig oc welbyrdig quinde frw Anne Rudtz datter till Maanstrop sin kære søster wenligen tilscre uet
Fru Dorethe Bølle, Hr. Knud Ruds, tilskriver sin Svigerinde Fru Anna Rud, Hr. Henrik Krummediges Enke, om forskjellige Forretningssager og beretter om hendes Dattersønner, Jørgen og Hartvig Bilde, der for Tiden opholder sig hos dem, samt om hvor de ville sende dem hen, om Kong Christiern (II) skulde komme til Landet, eller om han drager andensteds hen.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Pers.hist. Saml. Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud. Indk. Breve 1529-33). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben) i grønt Vox. [668 aar1531] 
Datterliig hilsen k e tilscre uit met wor herre Kære Moder ffich ieg thet dwellig oc wrter som i køffte ffor migh Tacker ieg eder ther gantzse gerne oc k e ffor ederss vmage oc ffor megett gott i mig bewiist haffwe skwlle i altiid ffinde migh welwillig til att forskylle met eder ssaa længe ieg leffwer aff myn fformwge oc thesligiste wære ederss køffmand i hwor i mig behoff haffwe Kære Moder maa i wide att Iørgen och Hartwiig Bille komme hiidt till byen i tiisdagx Anderss Iude ederss fogett fwlde thennom hiidt oc skader thennom inted oc skall thennom icke heller skade met gwdtz hielp for then deell mendiske kand see thennom till gode Oc ær her Knud oc ieg saa raadet ther vdi att wii wille lade thennom bliffwe her fortøffwindis [hoss oss indtill saa længe wii høre hwortt hæn will Will thet gielle ffor alwor att Konning Cristiern kommer hiid tha will ieg sende eder thennom offwer Will gud skille oss well wiid hannom tha will iegh skicke thennom till Roskylle att ederss forgetth skicker hwer till sitt lære igen om eder saa tøckis gott wære oc i saa wille haffwett tha scriffwer mig ederss willie ther om till tha will ieg lige saa gørett som i wille haffwet Kære moder som i scriffwe mig till att ieg skwlle køffwe eder ett sk pd hwmle till gode thet haffwer ieg giortt oc kunde ieg som gudt icke faa ther bæthre køff paa end xxxij marc skipp det oc ederss tienner Anderss Iude forhørdett alle stade om hwmle Handth geller meneckt xxxiiij marc her i byen oc gaff ieg Anderss Iude beffalling att skicke hannom en halff læst byg i wære ffor hwmlen hwert p d for vj marc oc hadde ieg gerne seett att hand hadde kunde faaet en læst the hand wille giffue rede pending strax tha torde hand icke thet gøre met minde end hand hadde ederss beffaling ther paa hwad kornit løffwer mere end hwmlen the pending skall ederss bwd strax faa Kære moder som i scriffwe om thet klæde ieg fick i Roskylle markett att Peyter Gertzsen saa maa i wede oc wist forlade eder till att thet wor xiij alne och iij marc skulle ieg giffwe hannom ffor alnen saa waare wii fforeente hand oc ieg Thet ær xxxix marc offwer hoffwet thennom antworde ieg ederss scriffwer paa Maanstrwp ieg befryckter mig att ther ær naagett om scriffwer mig thet till ieg wille nødigitt i skwlle haffwe skade for myn skyll Kære moder ieg haffwer itt stoertt [669 aar1531] hoff att i komme selff hiid offwer oc tale met ederss drenge oc ederss søsken oc migh ederss broder haffwer nu i xv dage ingenstædt kwnde kommitt, en hæst falt met hannom och skeffret hanss been thet bædress nw naagett met hannom thi giffwer ieg eder thet till kænde her met eder gud beffalendes Raader och biwder altiid offwer mig som offwer eders egen datter screffwit i Kiøpnehaffn sancti Wilhadi episcopi dag mdxxxj
Daarethe datter Bøllier
Erlig oc welbyrdig qwinde frw Anne Rudtz datter till Maagenstrvp sin kære moder wenligen tilscre uit
Hr. Holger Ulfstand beretter Fru Anne Rud om Kong Christiern II.s Afreise fra Holland med en stor flaade og en Mængde Tropper; 3 à 4 Skibe er komne til Hr. Klaus Bildes Len Baahus og 1 til Onsale i Hr. Truid Ulfstands Len, hvor der er plyndret hos Bønderne. Toget, der befrygtedes at gjælde Bergen, synes nu sikkert at rettes mod Danmark eller Vestergötland, da Hr. Ture (Jonssøn 3 Roser) og Bispen af Skara ere ombord paa Kongens Skib.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Pers.hist. Saml. Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud. Indk. Br. 1529-33.) Brevform; Halvark m. Spor af udvendig Forsegling med grønt Vox.
Wenliig kærlig hylszen ettiir altiid ffor ssendh met gud kære ffrw Anne ssyndirlegge gode ven ieg *kal vel tro at *welt hørt have thet er ræt i dag iii vger kong Kristiern sseilde vd aff Holland han(s) fflode [var ssa stor han haffwer met (s)eg(?) xij skiffwe [er hieme i Holland ther hos haffwer han iiii norsske skiff han tok i Hollan[d ssa haffwer han otte ellir jx ssma skiff boiiert oc iakther ther oppa haffde han xj ffænikker landz knækt dog tro vij vel te ære icke alle ffwlle te ffenikker ssom twm bwrde at være, vare te alle ffwlle ta skwlle thet være v/-j/ twssen knæktte ssa moi vide at ten skiffz fflode skildz at ten *treee eller ffiærde nat effter at te sseilde vd aff Holland ther ffick vii tedinder ffor nogger dagge sseden j jafftenz ffick vii her skrivilze bode ffra her Klavz Bille oc ffra min brodher at [670 aar1531] ther er trij eller iiii aff te skiff kommen vndher Bahwslæn iet skiff la vnder Onzalle i min brodherz læn thes var twenne reisser bøndher inge i thet skiff te aff thet skiff vare oc i lande i Onzalle te bade bønderne ssidde stelle te ssaffde te ville inttet tagge fra tom strax bønderne skildes at ssa gik te i alle garde, oc togge hwad te kwffa (dvs kunde faa) oc en brende te nogget i Onzalle ssa gik te til skiffz egen Kære ffrv Anne i mae vide at vii vare ssare ffrøktaktegge at thet haffde gwllet at Bergen men nw ffor sta vii vel at *efftii tii at te giffwer sseg hiid ssønden ffiældz ta geller thet vesselege hiid at Danmark eller at Væssthergylland tii at her Twre oc besspen aff Skare ære sselffwe bode met ingge oppa thet skiff K Krisstiern sselff var oppa her met etter ten alszom *mæktiggesstige gud beffalendes skrevet i Ffølbør tezdagen efftir ste. Mortenz dag 1531
Holger ridder Vlztan
Ærleg oc velbyrdig kvinne (ffrw Anne) Rwdz datther til Vallen k e ssendes
Karl Skriver beretter Fru Anne Rud, Hr. Henrik Krummediges Enke, om Kong Christiern (II.s) 7 Skibe i Marstrands Havn, hvorfra Folk have været i Land og brændt Per Størles Gaard. Knud i Fleninge vil berette yderligere derom og om de Sager, Brevskriveren mener at være beløiet for.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Pers.hist. Saml. Hr. Henrik Krummedige og Fru Anne Rud. Indk. Breve 1529-33). Brevform; Halvark, udv. forseglet m. Ringsignet (Bomærke m. Bogstaverne K. A.) i grønt Vox. (Trykt i Vedel Simonsens Efterretn. om de danske Ruders Adelsslægt I S. 225 f.).
Myn ydmydelegh tro Tiennisthe Helsen for szenth met wor Herre, maa y wede kiære ffruue atth ieg anuorde Andhers edhers dreng kongens breff szom y szende meg och haffuer han suar fraa Her Tyge Krabe om alle erende szom y screffue hanum tiill, Kiære fruue maa y wede atth her gaar en kong skatth offuer alth landet szaa [at huor mand skal giffue en marck, Er her enghen andhen Tiende end kong Cristiern met vij hans skiff lige wdy Marstrandhen haffn Och haffuer hans folk warith y land och brenth Per Størlles gaar aff, Och kand Knud y [671 aar1531] Fleningghe ydher mere wndher wissze edher om alle erende bedher iegh edher kiære ffrue atth szende megh flere peningghe tiill ath købe haffre och høø och øll fare, och haffuer iegh køp(t) xv t r øll *syndher jeg kom hyd, och ii/-j/ marck [tønnen och kan han intthet faa *brede køb y Helszenborg eller ther om kreng. Kiære ffruue ffrø(c)tther jeg atth iegh *atth jeg skall wære befførd for edher for nogher szagh szom Knud kand wndher wissze edher Hwilketh szom icke skall findes myn skyll naar jeg kommer selff tiill stedhe, mæn the szom thet haffue giortt, the skwlle full nøde bestaaet, men [the gaa effther meg lighe som the giorde wedh then andher, fforty atth the faa icke løffuit effther theris eghen willie, men welle y thaghe theris snack fore och offuer falle meg dog [er meg onth atth siige neg mod them, men meg hobes tiil gwd ath thet skall intthet ware wre(de)lict hwad ieg haffuer giørtth, men jeg will giøre szaa szom ieg will staa till endhen atth sware fare edher och hwor god mand, och giøre edher godt *redhen skaff for alt samen, men wille y skycke en andhen y myn sted thet saa jeg gerne men dog will jeg gerne wære hwor y wille haffue meg, Kiære frvue Her Holgør haffuer xx karlle och begaa the met en t e øll dag och natt stwndom, men bedher jeg edher gerne atth y skriffue swenen tiill atth the were noget wndher edhers lyelsze, och the icke offuer falle meg, Kiære frvue skall Knud wndher wissze edher all min brøst och sag her met edher gwd befalendes skriffuit Helszenborg onsdaghen nest effther stj. Martins dag anno dominj mdxxxj
Karll skriffuer
Erlegh och welbyrdiig qwine Ffru Anne tiil Mønstorp kerligenn szendes thet breff
Nils Berelssøn beretter Fru Anne Rud, Hr. Henrik Krummediges Enke, om Forholdene og Hofmændenes Antal paa Valden, hvilket vil være for lidet, om Feide paakommer. Esge Bilde er fremkommen til sine Len ved Lindesnes, og hans Breve fra Brunlag ere oversendte Knud i Fleninge; om Kong Christiern (II) haves ingen anden Tidende, end at han skal være i Oslo.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Pers.-hist. Saml. Hr. Henr. Krummedige og Fru Anne Rud. Indk. Br. 1529-33). Brevform; Halvark, udvendig forseglet m. Ringsignet (Vaaben, hvori et Menneskehoved m. Bogst. N. B.) i grønt Vox. (Tildels trykt i Vedel Simonsens Efterretn. om Rudernes Adelsslægt I S. 226 f.). [672 aar1531] 
Myn ydmigelige plectuge wnderdanig e troo thienniste altiid redebon mett vor herre moy viide kiere frve szom ij scriiffue meg tell om ederss stoløxen ath jeg skulle slacte them oc gørre them y gott kø(b)mandttzgodtz, ta moy viide atj scriffue icke hellder her kommer fede eller ey, Men fornemmer ieg nogett poo kommer ta vell ieg bruge øxehammeren thet beste ieg kand oc icke ellers vtthen ieg for anderlunde ederss scriiffuelsse ther om etc. Scriffue (y) ocssoo framdellyss om gorsens føde (føre?) Huilckit ieg vell gørre miitt beste bode en poo gordyn oc anderstedttz soo meg hobyss till gudtt att thet skall bliiffue foruarriitt men gor altingeste ij kniuingen ta eder men nogett aff benen oc enthet aff stennen Scriiffue ij om then kyarll szom kom fraa Bergen thaa haffde hand engen anden tyende end ieg scriiff eder tell att Eske var vell framkommen y synne egne len om kriing Lynndesness, Och feck ieg syden nogle breff froo Eske them sende ieg st(r)ax neder tell Knudtt aff Fleninge oc hand skulle førre them frem oc vorre the scriiffne, poo Brunglag Ste. Caliixti dag etc. szoom y scriiffue om Per Saxen oc Niels Lynderop erre her poo gordhen ta moy viide att styndem erre ty poo gordhen oc stynnom anderstedttz etc. scriiffue y osso att ieg skulle giiffue eder telkende huad meg fattes tell gordyn oc om ieg haffde folck nock ta moy viide att the karle y sende meg syst op the motte soo gerne verriitt nedre, for thet gaffn y eller ieg kunn e haffue aff *then, wtthen att lege øde madtt oc øll, thy att the haffue liitt gatt foedt (førdt?) en part aff *then soo vell som ieg Men ieg vel sye som Eske Bylle sade om Symon v marc suend x marc skade Men vell ieg lade eder vnderstoo huor sterck ieg er ennen porten om her kom nog(e)tt poo fø(r)st Per Bagy Niels Venelboo Per scriiffuere oc jeg, Niels Lynderop eller Per Saxen vel ieg icke regne, ty te viille soo gerne verre vthe om terres berryng som andestedttz szoom y kunne selluff bedre formerke en ieg kand scriiffue oc haffuer ieg tagett en vng karll tel meg oc er thet en keck oc fultrøstiig, bude tettz (dvs budez tett?) meg heller viille ieg x gode hoffmændt en xxx som inthet gadtt haffde set y slygtt leg Alt her er poo gordyn mynne en x hoffmænd ta er her forliitt serlestes y fede kunne y oc selluff vnderstoytt Her er icke mange ther kand enthen skiude mett skerpetiner [673 aar1531] eller mett hager vtthen vy iiij eller v: ther som nogiitt paa kommer, well jeg oc bede meg gud tehelp poo ytt att her var icke skut ett skud enthen mett hager eller mett skerpetiner syden the vorde rensyt y huicken thet haffuer førdtt for eder hand løy meg poo [som en skalck nar ieg kommer tell eder kand thet beuiises att ieg haffuer spylth ett skud vell ieg stoo eder tell rette ther for som meg bør att gørre bade poo en dell oc anden etc. Som y scriiffue om Anne Olufdotters brolup ta vell Niels nu biide tell efter jull men sade hand soo komme y icke op her for enden ta viille hand sye meg tell en viij eller xiiij dage tell forne engen annen suard feck ieg aff hanum, kom her fraa Roskylle xxxiiij t er ru oc xl t er byg, Kerre frve moy viide att her (er) stor armodtt y blant tyeneren for ollend suyndtt thy en part haffue icke ett hor giiffuer mett (dvs meg) ederss viilly tell kende om the skulle giiffue ollen su(i)nd eller ey eller ett flesk om y ville vnne (?) them ther poo, Er her engen tyende om kong Crestern en hand skall verre y Osloo Her mett eder gud beffallendes Scriffuet pa Vallyn Ste. Andree dage Arr etc. Mdxxxj
Niels Berelssen
Erlyg oc velbyrdug quinne frv Anne Rudttz datter tell Vallyn k nn thette breff
Johan Kruckow til Sødrem (i Sogn) meddeler Hr. Esge Bilde, at han stadig har ventet paa den bebudede Indkaldelse til Rigsraadsmøde, men da han nu hører, at Kong Christiern II er indfalden søndenfjelds i Norge, og at en Del af hans Tilhængere ville komme over Fjeldet, forespørger han, om hvad der i den Anledning bør gjøres; sin Søn Jon anbefaler han til Hr. Esges Velvillie.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12 b. B.). Brevform; Halvark, udv. forsegl. m. Vaabensegl (Ringsignet) i grønt Vox.
Wenlig kierlig Hielsennd altiidt fforszenndt mett wor Herre Kære Her Eske synnderlige gode wen tacker jeg ether kerlig en oc gerne for allt gott szom y meg ok myne altid giort oc bevist haffue wil jeg thet gerne mett ether forskylle met hvess [674 aar1532] y myn magth oc fformvghe er, Kære Her Eske, szom jeg fforstáádh vtij ethers tilbydelsse y vinterss atj vdj beffallingh [hade noghen merkelighe érinde oc huerff at handle páá wor keriste nadigste Herris vegna Konningh Ffrederikz met menighe Norgis Rigens ráád ok meg hves erindh oc handel hanss nade oc Righet anrørandis var nar the gode Herrer seg sáá forsamle kwnne men hwilkit jeg daglig forvacthet oc forvent haffver men nv nyless haffver jeg sport oc hørt at ,k, Kristiarn haffver seg nw her vdj riget inført sunnenfielss oc sáá for tidende at et tal folk skal kome her nider aff fiellet aff k K anhengere at jeg ey ved hvat stvnd eller tid jeg bliffver vdááffer fallen aff righenss ffiender thij forvnder meg at y inthet ville giffve til kenne her om at jeg oc flere gode men mátte vide hvor som wij kvnne vare oc beuisse oss ssom gode ok tro men borde at gøre wor keriste nadigste herre om y páá hanss nadis vegne haffve meg eller them vdj nogher mádhe behoff men hvess erinde som y ville meg tilbivde páá wor nadigste herris vegne skvlle y meg ther vdj altiid veluillelig beffinne effther myn formáá oc mact som en god [oc tro man bør at gøre, tacker jeg ether kerlighen for ether gode bvd hvilkit jeg gerne ville fyllest haffve gyort men tiden beløp seg all ffor kort oc snarlig, om Jon myn son lader jeg intil gvdh oc ether at y honom ville besørghe effther etherz gode behaff jeg vil thet kerlighen met ether altid fforskylle Kære Her Eske gører her vdj som myn gode ok store tro er til ether vdj alle mááde oc biudher meg til j gen om alle erinde hvess szom etherz vilie er at jeg kan rette meg effther Her medt ether then evighe gud befalandis met alle etherz venner ladher myn Hvstrv met flere gode venner sie eder ok etherz kære Hvstrv mange ,m, gode netter Aff Sødrem Anno dominj mdxxxij o purificacionis Marie
Johan Krwkháw
Erlig oc welbyu(r)digh man oc Strengh riddere Her Eske Bille Høffzman páá Bergenhuss syn synderlig gode wen kerlighenn
[675 aar1532] 
Esge Bilde, der har modtaget Johan Kruckows Brev med hans Svoger Hans Bagge, har meddelt dets Indhold til Biskop Olaf af Bergen og Hr. Vincents Lunge, hvilket ogsaa skal blive Kong Frederik berettet; han tilraader ham i Anledning af Kong Christiern II.s Indfald i Riget med sine Venner Thrond Benkestok, Hans Bagge og Jon Teiste at komme til Bergen og hjælpe med Raad og Daad til Rigets Bedste. Kong Frederik, der har mange Skibe og har faaet Landsknegte og Ryttere fra Sverige og Hansestæderne, vil vistnok snart sende Hjælp til Norge. Det er først nylig, at Brevskriveren har erfaret Erkebispens Frafald.
Efter samtid. Kopi p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b. B.). Brevform; Helark med Joh. Kruckows Brev (ovenfor No. 548) indlagt. Esge Bildes Skrivers Haand.
Wennlig kierlig hiillsenn alltiidt tillfornn senndt mett wor herre: Kiere Johann Kruckow sønderlige gode wenn Tacker ieg ether høigeligenn oc gerne for thenne ethers erlige schriffuellse troscab oc gode tilbudt som i mig nw paa høigborne førstis Konning Frederichs wor Kieriste Nadige herris weigne mett thenne ethers swager Hans Bagge tillschreffuit oc tilbuditt haffue huilkenn ethers Christelige mening oc erlige tilbudt ieg haffuer tilkennde giffuett the gode herrer werduge fader mett gudt her Oluff bischop wtj Bergenn oc erlig oc welbiurdig mandt oc Strenge Riddere her Wincentius Lunge for huilkenn wj alle sampligenn ether høigeligenn oc betacke oc wille wy thett paa hans Nadis wegne igienn mett ether forskylle huor som i oss behoff kunde haffue: Wille wy oc framdelis thett forfurdre jndtill Konnglige Maiestatt Konning Frederich wor Kieriste Nadige herre att thenne ethers thro thienneste schall bliffue wglembt Kiere Jahann som i schriffue mig till beclaugenndis oc befrøctenndis icke att wiide huilkenn dag som i schulle offuerfalldne bliffue aff Konning Christiernns anhangere som røcthett ther gaar att wenthendis ether offuer fields etc. Ther fore syuniss aff forscreffne myn herre bispenn Her Wincentius Lunge oc meg Raadeligst oc best wære Att i mett ethers wenner besønderligenn Trundt Benchestoch: Hanns Bagge oc Jonn Teyste paa ethers eigett gode behaug giiffue ether indt till oss raadendis oc hielpendis huess K: Maiestatt forscreffne Konning Frederich wor kieriste Nadige herre thette Riige oc oss alle kannd komme till nøtthe trøst oc biistanndt i alle maade: wille wj alle samptligenn oc huer besønnderligenn tilhielpe aff wor ytterste macht [676 aar1532] oc formue ether att fordeige oc beskiøtte oc beskierme saa langt som oss liiff oc hiilbrede recker Attj sculle nest gudts hiellp ingenn nødt haffue: Oc thør i ingenn tuiffuell haffue att thett jw bliffuer gott oc Konglige Maiestatt worder oss tilhielpe kommenn Thi ieg haffuer forfarett i sandningenn oc weedt for wisse [tiidende Att wor kieriste Nadige herre Konning Frederich haffuer thenne dag reede liggenndis: L Schiib wndtagenn huess Landtsknecthe oc reiszetøg som hans Nade haffuer foitth aff Suerige oc stæderne oc ere till euentyr thenne dag wdløbne Oc raader ieg ether attj haffue ith gott opseende paa ether mett wacht oc anditt att j icke bliffue forraskett enthenn paa reisenn eller før i affdrage Kiere Jahann som i oc schriffue forundrendis att ieg icke tillfornn haffuer ether thenne leilighett tilkennde giiffuett Tha giiffuer ieg ether kierligenn tilkiennde att ieg icke wiste før viij dage siidenn for wisse At erchepc. i Trondem wor fra fallenn Konglige Maiestatt Konning Frederich oc riigett oc indtill Konning Christiernn endt dog ieg thett icke throitt hagde huilkett mig forhaabis att han thenne dag forthrøtt haffuer att han saa wden alld skiell orsage oc attuorsell haffuer fra fallenn synn retthe herre oc Konning etc. Kiere Jahann, wti huess maade ieg kandt wære ether oc ethers till willge oc beste schulle j alltiidtt befinnde mig welluillig oc redeboenn til Ether her mett gudt beffallenndis Giører well oc siiger ethers kiere hustru mange gode netther oc myn willige thieneste Oc Lader Sophia hillse ether oc ethers kiere husfrue mett mange gode netther Schreffuitt paa Bergennhuss torsdagen nest Dorothee wirginis dag mdxxxij
Eske Bille.
Erlig och welburdig mandt Jahan Krwckow tiill Sødrem syn sønderlig gode wenn kierligen etc.
Swar paa Jahann Krwckowss breeff etc.
[677 aar1532] 
Esge Bilde beretter Kong Frederik I, at Erkebiskop Olaf, tiltrods for sine gode Løfter, har sluttet sig til Kong Christiern II.s Parti og har begivet sig til ham i Oslo, hvorfor han tilraader at bevirke et Forbud fra Lübeck til Kjøbmændene paa Bryggen i Bergen mod at drive Handel med Erkebispen. Han oversender et Brev fra Kong Christiern til Erkebispen og et Brev fra Johan Kruckow, der viser, at han og de andre Adelsmænd i Sogn forblive Kong Frederik tro, samt anmoder om at erholde en Del Landsknegte til Slottet.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b. B.). Brevform; Helark m. Levning af udvendig Forsegling med grønt Vox. Esge Bildes Skrivers Haand.
Mynn ydmyge wnderdanlig willige oc plectuge thro thieniste ether nadis kong e M t altiidt tiilfornn sendt mett wor herre Kieriste nad e herre werdis ether nadis kong e Mat. att wille wiide att siidenn Albrett v: Gieiskier war affarenn mett hues breffue, ærinde oc leilighetther som ieg ether nade mett hanum tiilscreffuit haffde: kom hiidt hiem twende aff myne som ieg haffde leigdt oc wdschickith att schulle følge oc indføre en myn thie nere tiill Trondem mett breffue [oc att forhøre ther om alle leiglighetther etc. och bleeff han th(e)r igen beliggindis thij han bleff ther saar oc ilde huggenn och haffde for ne twende som hiem komme engenn breff eller beskiedt fraa Erchebispenn i noger mode Menn saugde the fore meg att han war ther affdragenn giiffuendiis seg tiill Oslo tiill konning Christiernn oc att han lader indtinge lenene ther nordt konning Christiernn tiilhande Och besønderligenn att han haffwer indtagit her Vincencis oc Her Niels Lyckis lenn huilchett ieg ther aff forstoith haffuer att han er frafallen ether nadis kong e Mat. riigit oc indtiill thess obenbarenn fiende for ne: k: C: Och nogit tiilfornn løb her oc slige løsze tiidinger huilche ieg icke dierffuitz ether nade tiill att schriffue helst forthij ieg haffde thett icke troith att han saa wcristeligenn oc werligenn wden ald skiell orsage oc watwordith schulde hafft oc schickit seg emoedt ether nadis K: M: effter slige kierlig schriffuelsze oc erbedinge som han meg paa ether nadis wegne altiidt tiilbudit haffuer oc ther som thett i noger mode wore wdj myn macht att ieg kunde thett weidergiøre schulde ether nade spørge meg weluillig oc wforsømmelig ther tiill [678 aar1532] Kieriste nad e herre effter thij att for ne Erchebiscop wdj Trondem saa wdenn ald skiell orsage oc atworszell oc emoedt slige schriffuelsze oc tiilbudt som han meg paa ether nadis wegne altiidt tiilbudit haffuer, er frafallen ether nade oc indtiill for ne konning Christiernn Tyckis meg raadeligt were att ether nade tiilschriffuer thenum aff Lybche att the framdelis tiilschriffue then menige kiøbmandt her paa bryggenn, oc att ether nade oc thesligiste tiilschriffuer contoriith her paa bryggenn, att the ey haffue eller brwge nogenn handell eller kiøbmandscab mett for ne erchebisp wd eller indt i noger mode Och beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne att ether nade well werdis att wnde meg ether nadis obne breeff lydindis att huilchen nordfaer eller andenn huem som helst thett were kandt som nogit her indt eller wdfører som for ne erchebiscop tiilkommer scall haffue forbrøtt tiill ether nade oc kronen skiib godz och alt thett han haffuer mett att fare Kieriste nad e herre effter for ne then leiglighett som nu begiiffuer seg om for ne erchebischop sender ieg ether nade nu thett breff som konning Christiernn haffde hanum tiilscreffuit huilchett ieg for nogenn orsage schyldt (nu seniste ieg screff ether tiill) beholt hoess meg oc sende ether nade en copie ther aff wdj huilchet for ne breeff ether nade kandt thess ytthermere forfare huadt sandingenn er endt ieg nu schriffue kandt Sender ieg ether nade endt ith breeff som Jahann Krwckow wdj Sogenn meg tiilscreffuit haffuer mett swar ther wppaa som ieg hanum igenn paa ether nadis wegne tiilscreffuit haffuer wdj huilchett for ne hans breeff ether nade kandt ytthermere forfare oc wnderstaae hans erlige thro thieniste oc Christelig erbedinge som han meg nu paa ether nadis wegne tiilbudit haffuer Oc haffde han wdskickit syn swager Hans Bagge Laugmandt paa Stegit paa alles theris wegne som er Jahann Krwckow: Hans Bagge: Trondt Benckestoch oc Jonn Teiste etc. Kieriste nad e herre screeff ieg ether nade oc tiill mett for ne Albrett huorledis att thessze ether nadis Lantzknecte ere tiill sindz icke att wille bliffue her lenger endt indtiill posche nest kommendis Sagenn er thett att ieg icke well giiffue thenum monitz soldt Thij att renthen icke formaar att holde thenum tiill aarss lønn endt siige tiill monitz soldt Thij beder ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne att ether nade well tiiltencke hiidt [679 aar1532] igenn att lade forskicke thett folch som ether nade oc meg paa ether nadis wegne her gaffnlige oc nyttelige kunde were Oc er her icke thett folch fengeligt som ieg thør sette then loffue tiill oc ther som feidenn icke aff sloiss att ether nade tha wilde hiidt lade forschicke 1 knecte oc ther som feidenn aff sloiss tha haffwer ieg noch wdj xxx knechte Thesligist att ether nade well werdis att wnde meg ether nadis obne breeff mett fuldt macht att ther som i framtiidenn feidenn motte aff sloiss eller nogle aff samme knecthe som hiidt kommendis worde icke ære meg nøttige eller gaffnlige paa ether nadis wegne att ieg aff thenum tiilbage igenn tiill ether nade maa forsende en rode nar eller huor mange meg tyckis best were Kieriste nad e herre Thør ether nade ingenn tuiffuell haffue att ether nade scall bliffue forsømmith i nogenn mode saa langt som i myn forstandt oc macht er Oc hues ytthermere tiidinger ieg wdj framtiidenn forfare kandt well ieg strax giiffue ether nade thenum screfftligenn tiilkiende Her mett ether nadis kongl e Mats. liiff Siell Statt oc ald løcsalig regementhe then aldmectigeste gudt beffalindis tiill ewig tiidt Schreffuit paa Bergenhus Fredagenn fore fastelaugenn aar etc. Mdxxxij
Ether Nadis kong e Mats. Tro thienere Eske Bille
Høigborenn Første och mectug herre Her Freidriich mett guds nade Danmarchs Vendis oc Gottis konning vdwald konning tiill Norge: Hertug i Slesuich Holstenn etc. Greffue wdj Oldenborg oc Delmenhorst myn kieriste nad e herre ydmygeligen
Stavanger-Lagmanden Nils Klaussøn beretter Esge Bilde, Høvedsmand paa Bergenhus, efter Meddelelse af Erik Ugerups Kapellan om Kong Christiern II.s Ophold i Oslo, hvor de søndenfjeldske Herrer have gaaet ham tilhaande med Undtagelse af Hr. Mogens Gyldenstjerne og Michel Blik, der have sluttet en Dagthingning til Midfaste (10 Marts), samt Erik Ugerup, der er draget hemmelig bort. Kong Christiern har sendt 3 000 Mand til Vestergøtland under Befaling af Hr. Thure Jenssøn (Tre Roser) og Hr. Gude Galde. Ifølge et Brev til Biskop (Hoskuld) skal Jørgen (Hanssøn) Skriver være paa Veien til Stavanger med 200 Mand for at indtage Lenene. Gude paa Valen havde lovet at være hos Esge Bilde senest 7 Januar med Sølv og Penge, men har ifølge dennes Brev altsaa ikke indfundet sig.
Efter Orig p. Papir i danske Rigsarkiv (Breve t. dan. Adels Hist. fasc. 7 p. 2. No. 146, Bilde). Brevform; Halvark, udv. forsegl. m. Bomærkesegl i grønt Vox. [680 aar1532] 
Minn ødmigelligh troff tieneste ether tiill villj Kere Eskj Bille moy vide att here er kommenn en prest som vor hoss Erick Vgerop heder Her Lauris han vor y Danmark met breff for Erick och szegh han szagde for megh att Her Tyge Krabe ligher rede medt vij c Reszeneer och meghen almoge er reest och haffuer beszorett szegh tiill hobe Och szagde han for megh atth koningh Kristhen liggher y Opsloo medt ietth tall folck Och alle szønderlanss here haffuer hangoetth szaaneer szom her Monss Gøllennsterne och Meckell Bleck och thy haffver hangoett opaa en daffting om thy foer icky vnszettningh inden medt faste ta skulle thy hangaa och Erick Vgerop kom heen szaa inghen viste huortth Jtem veder kere Eskill Bille atth iag saa ietth breff som vor skreffuen bispen tiill att Iørenn scriffwer skulle vere paa veghen hiidt at tage lenenn indt medt ij c folck och er venteniss medt thet snarest Jtem vider kere Esky Bille koningh Kristhen skulle haffue szent iij M folck till Vesthergilland Her Tury Ienssen och her Gude Galle ere høffuitzmend fore folketth Jtem kere Eske Bille iag formerker y ether scriffuelsze att Gude y Vale haffuer ickj veretth hoss ether then tiidt breffuith wor screffuith ta maay vide atth han loffuith megh bode medt hand och mund atth han y teedt aller szenest skulle vere hoss ether then søndagh effther Hellig tre konningher dagh och loffuith han megh ij c mark y sølffwer och rede peninge och ville sielff føre them tiill ether och screff iegh ether tiill medt hannom ther om och mange andre dele och haffuer iegh mertth paa ether scriffuelse adj haffuer huerkenn fott peninghen eller breffuen effther thy y røre thet intiidt y ether scriffuelsze kere Eske moy vide att alle thy breff szom y finge then Tisken fore iuuell thennom fic han tennom y boieren v nødder till ickj mere paa thenne tiidt men kann Rasmuss vnder visze ether om alting hure till goer Her medt ether gudt befallindis och ether kere fru fru Sophia och etherss kere barn Henrick Bille och Iomfru Aplonia screffuith y Staffvangher sancte Valentinj dagh anno dominj 1532
Nielss Clauszen Ether gode venn [681 aar1532] 
Erlig och velbirdig mand Eskj Bille høffuitzmand paa Berrien huss kerliigh szendis thette breff
Hr. Vincents Lunge beretter Kong Frederik I om den nuværende Tilstand i Norge, hvor Rigsraadet og Almuen søndenfjelds samt Erkebispen af Throndhjem, der har været i Oslo, med hele den nordenfjeldske Almue er gaaet Kong Christiern II tilhaande. En Del af dennes Folk have paa Jæderen fanget og adspredt de af Biskop Olaf og Esge Bilde udsendte Karle og thingc nu med Almuen omkring Stavanger, hvis Biskop (Hoskuld) Hr. Vincents ikke anser paalidelig, hvilket derimod er Tilfældet med Biskop Olaf. Til Bergen ventes snart Jørgen (Hanssøn) Skrivers Folk søndenfra og Erkebispens nordenfra; selv vil Brevskriveren befæste sig paa et Sted ikke langt fra Bergen.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12. b. B.). Brevform; Helark udvendig forseglet med Vaabensegl i grønt Vox.
Mind ydmig vnderdanig plictig tro thieneste ethers nadis Konglige Maiestat altit tilffornn met vor herre, Høigboren furste kieriste nadige herre haffwer ieg twenne gange skreffwit ethers nade til, hurledis seg ald lelighet her i riget begiffwit haffwer forhobendis ethers nade sliig myne skriffwelse vel ere til hande komne Dog for eth twiffwelsmoll skyld var thette myne førmere skriffwelsers mening och indehold, at ieg varnide ether nadis K. Maiestat hurledis alt rigssz(e)ns rod syndenfels met sampt then menige almwffwe vare ethe(r)s nadis konglige høig het frafalne och høigboren furste kong Kristiern tilhande Sammeledis erchebispen aff Trwndhiem som var i Opslo met menige almwe indtil Stadd nordenfels och var thet aleneste erchebispens bedrifft och forrederlig forhandling och inghen andhens i then lantzænde Tha verdis ethers nade ville viide ath nw vdi dag otte dage kom her xiij eller xiiij vgesyøs fran Bergen ind po eth land Iegeren kallet ved en lx eller lxxx aff høigboren furstis kong Kristierns folch och sloe greffwe och fangede ved en xx karle aff bispens her aff Bergen och mind frendis her Eskes thienere som vdsende vore po ethers nadis och rigssz(e)ns beste och xij eller xv aff thenom vndkomme Vdi dag tynge forschreffne kong Kristierns folch vdi Stawanger met thend almwffwe ther omkring boendis och bispen ther sammestetz gør [682 aar1532] thenom inghen modstand mend er som meg siwnes thenom behielpelig och bestandig til thet beste, Jørgen Skriffwere er viisseligen po vegen hiid met eeth eller tw skyff och som meg siwnes po handlingen, snarligen for dørren forwenthendis nar som han hand veed, hwad som erchebispen po vegen lyer som hanom her met ij kraweler møde skal Høigboren furstis kong Kristierns och Iørgens forschreffne vancher her flux allesteds mend ieg haffwer end nw inghen skriffwelse tess beyr vndffanget, hwad mening ther vnder skiwler er letteligen at begriffwe. Syndenfels haffwer menige almwffwe alrede vdgiort en scwar gengerdt met sampt en landhielp, hwer mand j lod sølff eller och xx /skilling/, bisper prelater canicher prester och kyrcher haffwer vdgiffwit alt thet sølff the otthee køffstederne haffwer giffwit vij eller viij skatte, Erchebispen po hind siide Stad tinger och sliig skatte vd Nw kommer Iørgen Skriffwere po then andhen siide met lige slig befaling, Thenne gode herre bispen aff Bergen skyccher seg imod ethers nadis Konglige Maiestats befalingsmand och riiget som en erlig trofast och vprictig prelate bode met ord gerninger rod trøst och bestand i ald tilbørlighet, Hues hielp och fortrøstning som ieg haffwer kwnnid giordt ether nadis befalingsmand po ethers nadis vegne haffwer ieg effter macthen velwelligen och gerne giort, Nw trenger fyenderne til bode synden och norden aff soo ieg her iche lenger secherlige at forbye Thii vil ieg tage meg en føye oortt ind iche langt heden effter bispens och mind frendis samtycche then besørgendis och befesthendis i sliig manering ath eth ringe andfald meg inthet beskade kand, midelertid trøsteligen meg til ethers nadis furstelig gode vndsetning och forløsing forhobendis, Mind tro loffwe tieneste och hwlskaffs och mandskaffs eed och plicth vil ieg holle effter mind yderste macth och formwe ethers nadis kongelige maiestat vfforkrenchelig Oc nar som noger macth hid ind i riget aff ethers nade vdsendt kommendis vorder vil ieg findis ther hoss met liiff halss och ald velffart som thet seg bør vdi alle erlige vprictige och tilbørlige mode Jeg er vdi gansk och vtwiffwelafftig forhoffning at ieg en gang før aarid bliffwer endt moe met vere po ethers nadis kongelige høig tz vegne athielpe at straffwe the som ethers nade soo vredeligen och forrederligen vden ald relig orsage varning twang och hwldskaffs och mandskaffs vpskriffwelse frafallen ere Thette var alt erchebispens grwnd och mening then tid hand [683 aar1532] soo vredeligen ij aar siiden met roff och tach offwerfalt mind høstrwes moder och meg met sampt ethers nadis sloett och leend nordenfels etc., mend siiden kong Kristierns skyff po thend tid forgynge tha ginge beggis therris andslag tilbage och siiden hand haffde stort g(e)høre och ald thend gystelige standtz methold tha motthe ieg po thend tid inthet stoo til troendis Endog ieg vel vyste hand met mind høstrwes moder och meg hans forrederlige andslag och forhandling beskiwlde vilde Ethers nadis k[on]glige høig tz liiff statt och gode christelige regimente gu[d] alleruoldigste befalendis Datum po Lungergordt furste fredag faste Anno domini mdxxxij met mind eighen handt.
E. N. K. M: vndertanig tro thienere Vincenssz Lunge
Høig te høgborne furste och herre her Ffrederich met gutz nade Danmarchs, Vendis och Gottis kong vdwalt kong til Norige hartwg i Sleswig Holstein Stormaren och Ditmersken greffue i Oldenborg och Delmenhorst sind kieriste nadige herre thiensligen.
Biskop Olaf af Bergen, Esge Bilde og Vincents Lunge underrette Biskop ( Hoskuld) af Stavanger om, at de 11 Februar have modtaget Kong Christierns og det søndenfjeldske Rigsraads Skrivelse om at gaa ham tilhaande, som det er skeet søndenfjelds, hvilket de have afslaaet, og anmode nu Biskop Hoskuld om med sit Signets Vedhængelse at slutte sig til dem i denne Sag.
Efter Kopi p. Papir med Esge Bildes Skrivers Haand i danske Rigsarkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 12 b. B.). Brevform; Halvark uden Segl.
Sincera fraterna et amicabilj salutacione jn Christo premissa Kiere herre broder wille i wiide att fastelaffuentt søndag finnge wj høigborne førstis konning Christierns oc Riigenss raadts synden fielldts breff oc scriffuellse wtj huilke scriffuellse the ere begerendis oc fulldkommelige raadendis att wj sculle gaa hannom tilhanden som the menige Rigenss Raadt oc allmue søndenfielldts giortt haffue tuertt emodt alle theris ordt oc beseglde breff huil [684 aar1532] kett wj jntiidt wppaa tuiffle ey lønntt worder effther forskyllenn: huor faare haffue wj endrectelige schreffuitt thennom till alles wore fulldkomelige alluorlige mening Att wj wille wouge liiff hallss gots Arff och eye for wor Kieriste Nadigste herre høigborne fførste konning Frederich som wj hanss Nade loffuitt oc suorett haffue oc ther offuer hanss Nade oss ther fulldkommelige tillthror Oc Sende wi ether en Copie beszegldt aff thett breff som wj tillschreffuitt haffue Raadett sønden fielldts paa alld wor alluorlige mening oc anslag: oc the fremdelis then høigborne første konning C: wnderuisze: bedendis ether oc fulldkommeligen wi jntiid paa tuiffle attj ther faare oc saa wille trøcke ether Signete thett mett oss samtycke oc wille strax verdist wfortøffuitt mett thenne wor breffdragere giiffue *off fulldkommelige oc fastelige till kiennde met ethers breff oc schriffuellse huad troscab mandscab oc biistaandt szom i wor Nadigste herre K: M t K: Fre: giøre wille oc oss paa hanss Nadis oc menige Riigenss indbyggere giøre wille Huilkett wor nadigste herre K: M t met ether wden alldt tuiffl forskyllendis worder: oc jndenn stackett tiidt hiellp oc hugsuale sendendis worder: oc wj aldtiidt wenligen forskylle oc beuiisze wille huor wj kunde effther alld wor macht oc formue. Reuerende [pater p: v: Statum domino commendantes Ex Bergis Anno Mdxxxij Sabbato ante quadragesimam:
Olaus e: g: Episcopus Bergensis Eske Bille a Commiss. Regis Wincentius Lunge
Copie aff thett som wij samdrecteligen tiilschreffue Bispenn wdj Staffanger etc.
Hr. Vincents Lunge takker Hr. Esge Bilde og hans Frue for, hvad de have sendt ham og hans Hustru, og udtaler sin Forbitrelse over Erkebispens Handlemaade mod Kongen og mod ham selv og hans Slægt, som han ikke vil lade gaa uhævnet hen. Han beder Esge lade dem, der have forladt hans Jagt, atter begive sig ombord og forsøge at tage Giske tilbage, hvor Besætningen ikke er saa stor, som Bønderne angive.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Saml. t. Dan. Adels Hist. fasc. 7 p. 2 No. 159). Brevform; Halvark m. Spor af udvendig Forsegling m. grønt Vox. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 693-94 og Paludan-Müller, Grevens Feide II S. 27). [685 aar1532] 
Venligh och kerligh hellssen altiidt tillffornne sendt met vor herre Kere Her Eske frende och besinderlige godhe vend betaccher iegh ether kerligen gerne for etthers godhe tillskriffuellsse tyender rodh och sendingher vdj hwalspec oc vind som i met sampt mynd kere frenche ffrw Sophie megh och mynd høstrw nw tilhondhe skycchett [haffwe och sendt haffwe hwilchet vij bodhe sampteligen kerligen och gernne forskyllde ville Som i røre vdj ethers schriffuellsse om mith folch norden aff kommett etc. Thaa maa i wiide ath iegh for verligh forhandlinggis skyld mod kong e ma t rigett och oss alle saa och for manngffoldige offwerlasth roff tagh skade fortriid och hoffmodh megh met sampt myne venner vdhen aldt religh forwarinngh vederffaritt szaa gandske och aldelis forbyttrett och forstyertt er oppo then erchebisp at skulle iegh enn forfføre hwer [en [then karll iegh haffwer om hallssz tha skall iegh medt gwdtz hielp haffwe nogher hwswalellsse ighen Var thet megh vwitherligit at folchet haffde giffuit sigh frann jachten och thet icche lettheligen tro kwnde etc. Er ther noger som framdelis vill sind eighen were bethee ladhe icche giffuendis sigh till jacthen ighen er iegh kerligen begerendis i met tilbørlighen straff ville vere mynd ffogitt behielpeligen Thi iegh giffwer megh ingelunde tilffriis før enn the met hwer andre manglitt haffue etc. Macthen er icche saa stoer paa Gyske mod thennom szom orenne gaar aff i viide vell hwad forstand bønner haffue enn hoff folch ath forslaa Ved iegh inthet synderligitt att skriffwe ether till paa thenne tiid h Giører vell oc syer ethers kiere hwstrwff mange twsind gode netther paa mynd høstrws oc myne vegne oc vor kierligh tienisthe vdhi hwess mode iegh kand vere ether till vilige och velgeffald vill iegh altiidt veluilligh tilbeffindis Beffalendis etther gwd Datum po Helle then xxv dagh februarij Anno domini Mdxxxij.
Vincenss Lwnnge
Erligh velbyrdugh mand och Strenghe Ridder Her Eske Bille Høffuismand paa Bergh(e)nhuss sind kiere Ffrende kommendis
[686 aar1532] 
Hr. Vincents Lunge underretter Hr. Esge Bilde om, at Oluf Alfssøn, som de og Biskop Olaf af Bergen sendte til Oslo, Aftenen forud er vendt tilbage, hvorfor han nu sender ham til Bergen, for at han kan give dem alle Omstændigheder tilkjende. Den tykke Hr. Laurits anser han for en mistænkelig Person, da hans og Oluf Alfssøns Ord ikke stemme overens, og han derhos tidligere har forraadt Fru Inger Ottesdatters Sager til Erkebispen.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Saml. t. dan. Adels Hist. fasc. 7 p. 2, No. 162). Brevform; Halvark, udv. forsegl. m. Vaaben i grønt Vox. (Se foregaaende No. og Dipl. Norv. IX No. 693-94).
Wenlig k[erlig h]ilssen mett hues ieg gott formoer altit tilffo[rnn] sendt met wor herre Kere frende och besunderligen gode vennd Effther som ether vell fortencher ath vij alle tree samptligen noger tiid siiden forleenn afferdigede mind thienere Oluff Allssen til Opsloo met nogre vore verff och befalinger etc. Tha moe i viide ath hand hiid til meg ighenkom vdi iaffthes sylde vndskyllendis fast synd reiissis langmodighett Thii sender ieg hannom nw til ether met befaling ether met sampt thend gode herre biispen ald beleilighed och tyender clarliigen at fforstoe lade Nar meg nogett bwdskaff eller tyende sunden eller norden aff meg ydermere tilkommendis vorder vill ieg ether thet vffortøffwelige *deelffafftigt gøre Thend bwgede her Lawris mystrygger ieg for en ewentyrere och speyere effter thii at forscreffne Oluff Alssens och hans ordt iche følgis att, mv vell skee hand haffwer skalchhett mett at ffare orsagen, then tiid hand thiente mind høstrves moder haffwendis vdstande met erchebispen Tha skreeff hand erchebispen til alde mind moders andslaag och beleilighed etc. iche haffwer hand heller skyllss erligen och tilbørligen met thend gode qwinne Fformercher ieg aff ethers ighen skriffwelse att ther inghen besunderligen mactt sunden aff formoendis er vil ieg meg effter ethers gode raad snarligen ighen til byen føye Sier mind fenche frue Sophie mange twsind gode netther po mind høstrwes och myne wegne Beffalendis ether gwd och altiit kerligen gørendis hues ether samptligen leefft er. Datum po Helle mondagen post oculi anno etc. mdxxxij.
Vincenssz ridder Lunge [687 aar1532] 
Erlig velbyrdig mand och strenge ridder her Eske Bylle Høffwismand po Bergenhws sind kere frende och besynderlige vennd.
Biskop Hoskuld af Stavanger forklarer Biskop Olaf af Bergen, Hr. Esge Bilde og Hr. Vincents Lunge, at han ikke kan stille de omskrevne 30 Karle, da Hr. Mogens Gyldenstjerne har berøvet ham hans Len Midsyssel, skjønt han altid rigtig har betalt sin Afgift, selv da Kong Christiern II.s Skibe berøvede ham sin Indtægt. Erkebispens Tilhænger fralægger han sig at være undtagen i geistlige Forhold; han ønsker kun at sidde stille ved sin Domkirke under den herskende Sygdom og haarde Tid.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I fasc. 7 a. No. 24). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet. Egenhændigt. (Jfr. Dipl. Norv. XIII No. 586).
Salutem p. kære herre som i nw om xxx karle flere eller ferre vtgøre met kost oc werge oc tyth tilførne oss saa tilscreffwet haffwe om slige verdscyldhe tienest eder bewise meen aff hwad leen eller forleningh wy scule eder then plyctelige gøre rore i intet om Deen føghen forleningh som wy i befaling hade vithe wel sumlege hwre folk var wtsent then oss med almoghen i Mydsislen fraan ath tynge som tet fek ekke framgongh Togh ter aff her Mons Gillesterne eith moth oss oc wart folk offuerfallendis veldelige same leen oss fran takendis vthen vaar nadige herris noghen befalingh efter k. m. breffz ludelse den tydh wy sculle haffwe døm i forleningh vare her wnder landet Peter Hyl. skipper Clemet oc flere slige toge oc formynskede oss fran jamvel var eghen arlige intecth som aff kongelige forleningh Dogh haffue wy afgypthen aff same leen offuer oc ekke mynne til k. m. framskikketh som ten dannemand Niels Clauussen her lagman breff ter oppa seet haffwer Ther offuer haffwe vy giort k. m. efter waar fatike formoghen vaar vnderdanlige lydelse som en bisp capellan bør gore syn herre oc k. Saa mane vy ekke fattis nokot paa ware syde wthen kerlig oc wenskab skipthe medh edher herdome Ekke heller kunne wy menes (en sydremere scriffues) wære erchiebisps anhengener, i dysse mathe ath wy gøre hans verdugiste nadh vaar verdscyldhe ødmycth oc sømmelighe lydelse som oss bøør gore [688 aar1532] var erchiebisps Jtem som wy tilførne screffuet haffwe saa bede vy oc kerlige begære ath wy matte stille sidhe hoos vaar domkirke ty her odis fast aff plagen oc hard tydh som her faticth folk haffuer thy moge wy medh inghen deel oc ekke heller the gode karle oss tiene paa doch(?) atter(?) legge waar domkirke oc gordh saa i ødhe oss saa alene paa fegebenken i ghen ath setthe føget folk haffue wy effter thenne døde. oc aff thet forredery som somglige oss giorde i Køpenhaffn, fforwndre oss oc storlige ath i gode herre haffwe ekke fanget anten breff eller bodh aff waar naduge herre oc scal ware troligeth ath hans nade er vitherliget hwat Norgis inbyggere nw vidfaris her medh eders alles herscab gudi befalendis raptim ex Stauangria *incrastina ascencionis dominj anno currente
D. p. Episcopus Stauangrensis Oscoldus
Reuerendo jn Christo patri et domino Domino Olauo dei gratia episcopo Bergensi necnon strennuis militibus dominis Esgero Bille et Vincencio Lunge Bergis triumphatibus.
Biskop Hoskuld af Stavanger besvarer et Brev fra Hr. Esge Bilde, der har anmodet ham om at komme til Herredagen, med Forsikringer om sin og Kapitles Troskab mod Kong Frederik I men undskylder sig for personlig at møde, da han i sin sygelige Tilstand nødig vil vise sig for saa mange høie Herrer.
Efter Orig. p. Papir i dan. Rigsarkiv (Saml. t. dan. Adels Hist. fasc. 7 p. 2, No. 197). Halvark m. bagpaa trykt Segl i rødt Vox.
Salutem plurimam Kare herre som eder strengheydh scriffwer oss til i bland andre stykker stonder deer saa Oc kan wel ske ath the kunne komme ter vdinden ath forhanle. som then helige kirke, ethers oc stictens beste oc bystondh ekke saa gerne wile vide som wy etc. Kare her Eske gøret for gudz scyldh verdis vyle ekke teth saa forsta ath wy aff nokoth hogmod eller offuerdade edher erlighe herre i nager mathe wilie foracthe Men oss gud saa helpe wy holle eder for vore beste herscab oc gode nabo. wthen den store mystryngh wy forneme oss abrotelige [689 aar1533] ware hos eder i kommen den fortryter oss mesth Ther torff inghen twile oppa ath al den wnderdaning som oss bør gore vaar eyghen rette herre oc forste konningh Fredric Then vile wy bewise med hans nadis eygeth breff [oss giort haffwe oc framdelis met al waar flyth oc macth med hielp (syelff til krefde) eller naar ther paa eskis lathe fynne oss som oss bør welwilligh i alle mathe kerlighe bedendis atj wilde bort legge i thenne helie tydh oc tilkommendis aal awndh haat oc yldwilie Vy wilie tet med eder efter vaar fatike mact gerne fortiene oc med al odmycth forscylde gud tet kende vy blygis mykit for vaar krankheyth presentere oss magle erlighe herre Meen huat i til oss scriptelighe biwde vile vy gøre oc sware til efter wart odmyke samwiske oc fatike macth Her med eder oc al eders vardnad gud befalendis bedendis gerne fore gudz sculd ati ville verdis til at varkunne eder offuer dette fatike klerkerj oc menighe almoghe ath the matte bliffue met brødh oc rolygheyth vnder deth erlighe rycthe som eder herredom her til dagx haffuer hafth som gud late lenge stonde oc tryffwis Ex Stauangria ipso die Ambrosij Mdxxxtercio
D. g. Episcopus Stauangrensis Oscoldus
Nobili viro Equitique aurato domino Esgero serenissimj dominj regis nostrj in Bergerhus Castellano Vigilantissimo
Det danske Rigsraad tilskriver Esge Bilde angaaende hans Ønske at opgive Bergenhus Slot, som han dog anmodes om at beholde indtil den paatænkte Herredag ved St. Hansdag 1534, da der skal blive truffet Aftale herom; endvidere omtales Kongevalget, Lübeckernes Privilegier og Erstatning til Stig Bagge for lidt Skade.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I, fasc. 7. a, No. 26). Brevform; Helark med 19 Rigsraaders Segl.
Consiliarij regni Daci/, e/ iam pridem Haffni/, e/ congregatj.
Salutem cum syncerissima nostra dilectione Kierre Esky sønderlig gode wenn som i nu schriffue oc tilkiende giffue hwor [690 aar1533] ledes i forfarret haffue at then alsommectigstæ gud haffuer nw kaldet tiill syn naade aff thennæ werdenn høgbornæ førstæ konning Ffrederich alles wor herre oc konning, hwes siell met alle christnæ siellæ, gud alsommectigste will werdes seg naadeligenn wdoffwer at forbarme, Huilckenn etther breff oc schriffuelsze wii alle Danmarckis riigis raad her nw forsamblede, Sammeledes then Jnstruction oc myndelig befallingh som i haffdhe giffwet oc befallet thesse breffwissere etther tiennere, Sty Baggy, Michell wan Brwnsberg met theriis stolbrøddree athaffwe oc forhandle hoss kon: Mat. oc oss, wii annamedt oc oss tiilhandhe kom herre wdj thesse daghe i Kiøpnehaffnn, oc thennom grandzet offwerwegget, oc well wdj alle maade tilsammen forstandet haffue, tackendes etther kierligenn oc gernæ forre samme etther wellwillige oc kierlige schriffuelsze, troffaste meniing oc godhe raad huilcket wii alle gernæ oc kierligen met etther forskylde willæ hwor wii kwnde, Kierre Esky som i tilkiende giffue ath effther then leylighet seg begiffuer paa etthers wegnæ her wdj Danmarck, at i ther forre engenllunde lengger kwnde ther fortøffwe wden etthers storre brosth oc skadhe Begerindis ther forre at wii wilde saadan etthers orsaghe ansee oc betencke, atforskicke oc besørghe samme Slott Bergenhwes met en andenn godt oc troff mand som ther tiill nytthelig oc bestandig kwnde werre etc. Tha tacke wii etther kierligenn oc gernæ, forre etthers trooff flyttiig oc weluillig tiennistæ i her tiill wor nadige herre, oss alle och Danmarckis raadt oc riige giordt haffue, huilcket wii gernæ bekiende och forskylde willæ, Dog paa thet at altingest (nesth gudz hielp) maa oc kand thees beddree tiill begge riigers Danmarckis oc Norgis oc thees indbyggers wellfardt besthe oc bestand komme, haffue wii nw forschreffuit tiill verdugste werdwge feddre, herrer Riddere oc godhe mend Norges riiges raadt en almyndig herredag atwillæ besøghe her wdj Kiøpnehaffnn sanctj Hans baptiste dag her effther eth aar først kommendes, Tha thee gode herrer met oss om samme Slott oc Slotzloghe, *tilsliige(s)t om andree merckeligæ oc at skiilligge handell och ærindhe tilsammen komme at raadslaa tractere och beslutthe som well alsomstørst macht begge riiggher paa liggendes erre Villæ wii tha gernæ om samme Slott oc Slotzlogs forwandling werre fortecnckt, huilcket wii icke nu paa thenne tiidt saa koort forwandle kwnde for merckelig arsagher skiildt Thij betthe wii etther alle [691 aar1533] kierligenn och gernæ at i forre saadannæ och andree flere merckeligge orsagher skiildt, willæ wellgiørre och her effther som tilfornn, bliffue haffwe oc beholde samme Slotth och Slotz log wdj saadan form oc maade som i then anammet haffwe trooligenn for ne riigens indbyggers gaffn oc bestand wdj alle maade ramme oc wiide, huilcket oss inthet paa twiffler tiill saa lengge for ne herredag forsliidenn bliffuer oc begghe rigernes raadt tilsammen komme, Och at i oc paa samme tiidt personlig forbenefft dag besøghe willæ, Och hwor i teess emellom etthers eget werffwe tiill Danmarck regsendes wordhe, tilstædhe oc see wii gernæ Dog saa at i tillfornn besørge oc troffligen forwarre Slottet oc Slotzlagenn som macht paa liggendes er, och som forschreffuit stander thet willæ wii oc gernæ och k enn forskylde etc. Som i oc røræ wdj etthers Jnstruction at effther konung Oluffs oc Norges logh, formaade i wisseligen ath Norges riges raadt met thet førstæ atwille forsambledes, om kaaring oc andree riigens ærindhe at raadslaaees, hwor paa wii etther kierligen giffue atbetencke, at forre thet forbu(n)dt, breff och besegling som giordt och gangenn er emellom thesse twennæ riiger Danmarck oc Norge, lydendis nar nogen konungh døøer oc affgangher tha bøør och schullæ begge riigers raadt tillsammen atkomme och handle thale och beslutthe om kaaring och wdwellelsze hwem thee tiill riiget samtycke willæ som samme recessze ytther mere inddeholder och wdtwisser etc. Wii formercke oc wdj etthers schriffuelsze en puncth om thee Lybeskes priuilegier lydendis, paa huilckenn wii giffue etther for swar at ther som thee forre oss kommendis worde, ther om noget atforhandle, schullæ thee dog ther paa engenn anden beskeet fange en altinges ther met schall bliffue wppe standendes, tiill saa lengge gud will i sellffuer ther om met thennom tiill swarss kommendes worder, Men etthers leenn i haffue her wdj Danmarcke schullæ holdes etther tiill gode, oc willæ wii gernæ ther wdindenn ramme etthers besthe, at ther met schall och stillæ bliffue standendes, etther wforfoeth tiill saa lengge i wdj riiget komme, oc tha ther om ytther mere met oss forhandle som wii haffue ytther mere alle ærindhe myndeligenn befallet thessze breffuissere atgiffwe etther tilkiende end wii nu schriffue etc. Wii haffue oc forfarret, kierre Esky, at thenne breffwissere etther tiennere Sty Baggj haffuer lengge oc troffligen som en [692 aar1533] erligh karll tient riiget, oc ther wdtoffuer fangget stoor skadhe, som maa well skee etther well wittherligt er, Thij betthe wii etther gernæ at i willæ wederlegge hannom igien met pendinge oc anden diell, hwes i haffue hoss etther paa kronens wegnæ saa at han kan haffwe hielp wdaff, for hans tiennestæ, at skadenn icke schulde hengge formøget tiill hannom, oc ther wdindenn ramme hans besthe, thet willæ wii och kierligenn forskyldhe wdj huilcke maade wii kwnde werre etther tiill willig oc k t atramme och wiide etthers gaffn och besthe willæ wii thet altiidt gernæ giørre Jn Christo valete ex Haffnea feria 4 ta infra octavas corporis Christj anno domini mdxxxiij nostris sub signetis.
Erliig och welburdig mand Esky Biilde Høfftzmand tiill Bergenhwes wor sønderlig gode wenn kierligen tilschreffuith
Borgermester og Raad i Lødøse bevidne, at Hans Fynbo, Nils Pederssøns Foged paa Dal, i Nærværelse af Søfren Kiil, Høvedsmand paa Elfsborg, fremførte 3 Vidner, der forklarede, at dengang Hr. Henrik Krummedige og Ebbe Munck annammede Elfsborg, da opbrød de mot sit udgivne Brev Nils Klaussøn (Sparres) og Fru Margretes Fadebur og borttoge Indholdet.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Alle godhe mæn som thette breff hænder fføre ath komme bekænnes wy æffter skreffne bårgemæster ok rådh j Lødhesze ath då vy rådstue hålle måndaghen næst æffther sanctæ Larens dagh anno dominj m d xxx iij y ærlegh ok vælbyrdeghe manss næruærelsse Søffrin Kyll høffuessman ppåå Ælsbårgh j blandh andre mærckelegh ærende kom ffram Hans Ffynboo Nylss Perssåns ffoghett åppå Dall met dæsse æffter sscreffne vyttne Som ære ærlegh ok vælbyrdegh man Agxell Ppåsse Truelss Arffuedhson ok then æffter screffne quennæ Jngærd Jøns Skånyngs ssom var ffatteburs hvstru påå Elsbå(r)gh then tydh her Hændreck Krommedyck ok Æbbe Munck anamdhe Ælsbårgh ppåå konyngh Hanssz vægne ath de hade geffuedh vtt syne breff såå ath her Nyls Klausson ok ffru Margrette ffattebure skulle ståå vrørdh [693 aar1533] ssom yther mere deres bessegllde breff om vttuysser ok thet håltt ecke læ(n)gher jn tyl dhes ath the komme påå slåtthet dåå slaghe de åpp ffør ne ffattebure ok vtth thoghe huadh del ssom dher jnne vore Thes tyll vyssæ ock yther mere bættre ffør varelsse ath dæsse godhe mæn ssom ffør benæmdh ære *ssuare påå boken ath så y ssanyngh ær ssåå bedhe vy ærlegh ok vælbyrdegh man Søffren Kyll om hans jnssegle vytterleghe hængendes fføre nedhen thetta vårtt oppne breff met vårtt eghedh stads jnsseghell etc. ssom skreffueth ær år ok dagh ssom fføre ståår.
vetnes breff ad Krvmmedek eke h/o+e/lt set bref som han gaff vt f/o+e/r Ælssborgh slot
Rigsraaderne Biskop Olaf af Bergen og Hr. Vincents Lunge, Høvedsmand paa Vardøhus, meddele Biskop Amund af Færø og Lagmanden Anders Guttormssøn samt menige Almue sammesteds, at den i Bod i Romsdalen c. 8 Septbr. efter Kong Frederiks Død afholdte Herredag har besluttet, at Færøerne herefter skal henlægges under Bergenhus og Befalingsmanden sammesteds Hr. Esge Bilde, til hvem alle Afgifter skulle erlægges, og ikke til de to Hamborgerkjøbmænd Jacob Wullenweber og Thomas Köpping, der en Tidlang have havt Forvaltningen uden Samtykke af Rigsraadet og til Landets og Handelens Skade.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I, fasc. 7. a, No. 22). Helark, Patent m. 2 paatrykte større Segl.
Wy efftherschreffne Oluff met gwdtz naade Biscop y Berghen och Vincencius Lwnge Ritther och høffwitzmandh tyll Vordehwss aff Norigis riigis raadh Hellsse etther verdige met gwdt fadher her Amwndh met gwdtz naade Biscop y Fferrøø erligh och fornumstigh mandh Andhers Gwttormssen lagmandh met menige almwe ther sammestedtz boendis och besidhendis kerlige met gwdh och her Sancte Oluff konningh vidher kerre venner atth effther høigmectigste høigborne fwrstis och herris her Ffredrichs met gwds nade Danmarchs Vendis och Gottis koningh vdwaldh kongh tiill Norige Hartwgh i Slesswigh Hollsthenn Stormarnn och Dythmerskenn Greffwe y Olldhenborgh och Dellmenhorsth alles vor keriste och nadigste herre och kongs dødh och affaldh hwes siell gwd forbarme ewindeligh Tha stoed ther enn allmyndeligh herredagh vdj Bodh i Rwmssdall nordher her [694 aar1534] y riigeth om vor frwe dagh siermere vdhy hwilchen mange Norigis riigis och thess ølandes orther och lyddemods merchelige erende leylighedher och stoer macth paa ligghendis sager offwerweyde betractede och forhandlede bleffwe och y blanth andre mange om Noriges krones ølandh och thess menige indbyggeres nytthe bestand oc gaffn Fferrøer hwilchet som nw vdj nogre aar vdhen Noriges riiges raadtz raadh vilge och samtycche haffde veretth vndher nogre kiøffme(n)dh aff Hamborgen Jacop Vulleweffwere och Thommes Køppyngh, kallede, som alldrigh nogre thiidh haffwe andsøgth førdreth eller begert nogett samtycche aff Noriges riges raadh ther paa, ey heller thet begerendes oc førdrendes skullde och ey end nw heldher ther vppaa nogeth riigssens raadtz samtycche paa bekomme skulle Thy atth thet er vell høigeligen beffrycthendes att ther som the Hamborgere finge sligtth eth Noriges krones ølandh vdj noger langsomme besydelsse ath the vell met tidhenn schulde biwde till ath heffde landeth vndher segh och vndan Noriges krone som thet aff hendhøss och arilld thiidh vndherliggeth haffuer och end nw vndherligghendes och tiilhørendes er vdaff hwilchet twest twedrecth skade, forderffue, kriigh, vbestandh och riigeth mercheligh affdrecth føes och vpwoxe kwnde vdj mange maade Thesligest andseendis ath the vare som i samme landh Fferrø fallde pleye alltiid aff gammell arilldh tiidh atth føris selies och forhandlis her i Bergen Noriges riiges indbyggere och besyndherligen then menige søffarinde mandh som Nordlandene bruger och saa thessligesth Noriges krones borgere her i stadhenn met sampth Køffmendene vdhi thette Tyske cwntor besydhendes till vpholldh proffiith och beste, ey kwnne heller slig vare hedhen aff vell vdhen theris som for ne staa store brysth och skade omberes Tha kerre venner for slig forbeneffnde leylighedtz och saghers skyldh och andre flere som nw icche vdtrycches eller forclares tha haffwe verdiste verdige fædre her Erchebisp, bisp, prelather, riddhere och riddhermendzmendh Noriges riiges raadh alle endrectheligen affsaght for ne Hamborgeske køffmendh for ne landh Fferrø met alth thess kongelige renthe herlighett handell och vandell och aff then fwldmacth the haffwe vdj fraffalldtz vor retthe herres och kongs paa Noriges krones vegne ighenn loffuidt, tilsagtth, bewillgeth, samtycth, beffaleth, bebreffwidth och beseylleth Erligh velbyrdigh mand och Strenge riddere her Eske [695 aar1534] Bylle høffuitzmandh thyll Berghenhws for ne landh met aldh synd kongelige renthe och rettigheth, ther met etther alle paa Noriges krones vegne vdj verige forswar och beffallningh att haffue ther fore vii etther alle gwnsteligen och kerligen tryggelighenn och troligen bede, fwldkommeligen raade och paa Noriges krones vegne strengelighen och alwerligen biwde atj ingenlwnde effther thenne dagh sware eller noger etthers renthe affgift skat eller hwadsomhellsth andhen kongelige herlighetth eller rettighet vdgiffue for ne Hamborgeske køffmendh menn behollde thenn i landeth hoss etther aff oss paa Noriges krones vegne beslaghenn och qwersath indtyll saa lenghe y ytthermere fange Noriges riiges raadtz aluerlige breff och schriffuelsse hwad som i etther fwlkommeligen effther retthe skwlle och ther som for ne Jacop Vulleweffuere Thommes Køppyngh eller noghenn andhen aff Stædherne midler tiidh ther till landeth kommendes vorde tha forbiwde vii etther fwldkommeligen och alwerligen thennom noghen renthe viss eller vwiss att giffue y noger honde maade saa framth i icche ville trenges till dwbbelth skatt etth aar vdatgiffue skwllendes, och findes sidhen for Noriges krones vtro vhorsamme och genstridige vlydige vndhersotthe hwilchet gwd forbiwde och oss ingenlwnde forhobes vdj noger hande maade Her vider atth retthe etther effther fuldkommeligen verendes alle om etth raadh bestandeligen om noger etther her vdoffuer høde, trenge, eller trwe vilde thyll hwilchet vii paa Noriges krones vegne etther som gode thro villige vndhersotthe bør ath giøre, ganske och alldelis till betro och fuldkommeligen oss tiill forlade Beffalendes etther gwdh alsswoldigeste ewindeligen datum y Berghenn fredagen i poske vege Anno domini mdxxxiiij vndher vore jndzeylle etc.
Erkebiskop Olaf af Trondhjem takker Hr. Esge Bilde for modtaget Brev og Gave og sender med Anders Skriver de begjærende 6 Breve til Almuen i hans Len angaaende Restantser; han vil med det første begive sig paa Veien til Bergen og udbeder sig de nyeste Tidender fra Tydskland og Danmark samt anholder om gjennem Hr. Esges Broder, Biskop Aage Bilde, at erholde en Forsikring af de danske Rigsraader, der ikke have undertegnet det ham tilsendte Leide i Anledning af hans Reise til Danmark.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I, fasc. 7. a, No. 23). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet. Intet egenhændigt. [696 aar1534] 
Olauus dei gratia archiepiscopus Nidrosiensis et apostolice sedis legatus
Premissa amicabili salutatione cum promtissimo gratificandi affectu kere her Eske besinderligen gode ween tacke wi eder ffor all stoor ære och digd som i oss och wore altiidt giort haffwe, och besinderligen ffor eder skenck och venlig tilscriffwelse som i oss nw tilhande skicket mett eder tienere huilket wi ganske gierne, mett eder fforskylde wille, Kere her Eske effter eders scriffwelse och beger haffwe wi antwordit Andres scriffwere eder tienere sex wor obne besiglde breff thiil almugen som besitthendis ær i the leen som i vti beffaldingen haffwe paa Norgis kronis wegne, fforhoppis oss fuldkommeligen ath eder tienere och vmbodzmend, skulle thiil gode reide ffangendis worde, hues restantz som paa ferdom kan ware i samme leen, och wille wi mett gudz hielp, mett thett snarrest som wi tilforn scriffwit haffwe giffwe oss paa wegen thiil Bergen, bedendis kerligen atti wille scriffwe oss thiil mett thett allerfiirste huad god thiden i haffwe aff Tiislandt eller Danmarch ffongit siden i oss sendnist tilscreffwe, och besynderlig om thett herremøthe som stood i Hamborgen, Kere her Eske giffwe wi eder och kerligen tilkiendne, att wi haffwe offwer sett och granneligen beskott the xxiiij indzigell och signett som hange ffor then leigde som werdugiste werduge strenge riddere, och gode mend, Danmarchz rigis raadt Norgis rigis raadt besiglt haffwe och fformercke wi att her Mogns Gø, her Oluff Nilson, Erich Erichson, och mange ffleire aff Danmarchz raadt ffornemnde leigde icke besiglt haffwe Tii ær wor kerlige bøn thiil eder ati wille fforarbeide thett hoss werdugiste ffadher bisp Aage eder kere her brodher att hans nade wilde fflii oss och menige Norgis raadt ein fforwaringh aff ffor ne her Mogens och andre ffor end wi nidt komme thiill Danmarch, i fforstaa wor meiningh well, och fforhoppis oss ati well mett then beste lempe fforførdre wor wilgie och beger, Kere her Eske i hues mathe wi ighen kundne ware eder thiil wilgie och kerlighet skulle i altiidt ffindne oss ganske welwilligen och redeboen, bedendis eder ati wille begrøsse eder kere hustrv mett mange godenetter paa wore vegne, beffallendis eder [697 aar1534] her mett then alsmectugiste gud och her Sanct Oluff konung, Scriffwit i Trondem feria secunda nest effther dominicam misericordias Anno Mdxxxiiij Nostro sub signeto
Erlig welbiirdug mand och strenge ridder her Eske Bille høffwitzman paa Bergenhuss wor besinderlig gode wen.
Hr. Nils Lykke takker Hr. Esge Bilde, fordi han har heftet en Styrmand, han ønsker at faa i sin Magt, beretter, at Lübeckerne have brandskattet Marstrand, samt at Erkebispen handler i Hertug Christians Interesse og forbereder sig til at reise til den berammede Herredag.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I, fasc. 7. a No. 21 ). Helark med udvendig Forsegling med Vaabensegl (Ringsignet). Intet egenhændigt.
Wenlig kerlig helssen altiidh forescreffuett metth wor herre kerre her Eske besynderlig godhe ween tacker jeg etther gantz kerligen och gerne fore ald ære och gott som I meg bewist och gyordt haffuer besynderligen myne tyenere altiidhe metth gunstig willie och fordring och then styremand som I lode straffe och vdj borgen och forplychtelse behæchtede sza hand meg tilhande komme skulle hwilkett jeg will altiidh gantz gerne kerligen forskulle och fortyene, kere her Eske wedt jegh her aff thenne landzænde ingen synderlige thyende atth forschriffue etther till, wdten the som her erchebisp aff Trundhem meg tilkende giiffuetth och sagtt haffuer, etther thes all leylighet tilschriffue wille, ij gaar sende hans naadhe meg och budh, att haffue fangett thyende offuer fyelletth, sza the Lybske skulle wære kommen ind fore Marstrand, metth et stortt anttaell aff skib och jachtter, och forscreffne Marstrand brandskatthett, kere her Eske kand jeg och ij ingen matthe formercke andett end forescreffne her erchebisp forhandler bestyller, alle hans nades ærende och tilreder seg strax metth thet furste efftther korssmesse, atth wille giiffue seg pa reysen och till then rigis dag atth drage, som beslutt er, gudh giiffue same rigis dag och oss pa alle siidher salig, lycklig, och wellffarende, ij all cristlig bestand, framgang atth faa, kere her Eske ij alle the matthe jeg kand ware etther till wilie och kerlig tyeneste, metth hwes gott som y myn formw er, [698 aar1534] will jeg altiidh welwillig tilbeffyndes, bedhendes gants kerligen I wille hellse frw Sophye, myn kere suster, etther kere børn, och myn suster Karyne metth mange tusind godhe netther pa myne wegne Her metth etther till syell, liiff, och all wellffartt then alsswoldugiste gudh beffalendis, ex Trundhem then xxij dag vdj Aprylj maanetth Anno etc. m: d: xxxiiij
Nils Luckee Rytther
Erlig welbyrdig mand och streng Riitther her Eske Bylle høffuidzmand pa Bergenhuss mijn besynderlig gode wen kerligen senndenndis
De danske Rigsraader Mogens Gøye, Oluf Rosenkrantz og Erik Banner samtykke og stadfæste det Leidebrev, som det danske Rigsraad har udgivet paa sidste Herredag i Odense for det norske Rigsraad til at besøge Herredagen i Kjøbenhavn ved St. Hanstid i indeværende Aar, idet de ikke vare tilstede, da Leidet udstedtes.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I. fasc. 7. a No. 25). Halvark, Patent med 3 paatrykte Vaabensegl (Ringsigneter).
Wij efftherschriffne Magnus Gøie Danmarckis Riigis Hoffmesther oc høffuitzsmandt paa Kallundborge oc Schanderborge, Oluff Roszenkrantzs høgborne furstes hertug Hansses etc. hoffmesther oc høffuitzmandt Riddere oc Erik Bannere høffuitzmandt paa Kalløø Giøre wittherlligt at nw vdj nesthe forgangnæ almyndiige herredag som stoedt vdj Otthensze vdtgaffue werdiige federe Biscopper, Erlliige welburdiige mendt oc Strenge Ridderre Danmarckis Riigis raadt wore kiere medtbrøder vnder theris jndzeglæ och Signetther, werdiige fedre Strenge Riddere oc welburdiige mendt Norge(s) Riiges Raadt en secker oc frii leide, trygge seckere oc frii paa theris personer folcke thiennere skiib oc goedtz at neddher drage reigse fraa Norge tiill Danmarck then almyndiige herredagh vdj Kiøbenhaffn atbesøige nw Sancth Hans dag metsommer først tilkommendes stande skall, oc frii secker felliige oc vbehyndritt at opreigse igien som samme leide wiider lyudher oc vdtwiiszer, Tha [699 aar1534] effther thii at wij for ne, paa then thiid vdj nogle *worere merkeliige erænde forhindritt wore, oc ey tillstede nerwerendis hoss wore, saadan leide at forseigle, haffue wy nw then fuldbyrdt och samtøckt oc mett thette worth obne breff samme leide samtycke stadtfeste oc henne widt alle hennes ordt oc artikelle fwldbyrde at alle for ne gode herrer Norgiss riigis raadt forre oss, wore, oc for alle som for wor skyldt giøre oc lade wille mwge secker oc frij, forre bemellthe herredag besøige, oc opreigsze igien, wbehyndritt mett folck skib goedtzs oc thiennere, Tiill windisbyrdt haffue wy ladett trycke wore jndzeigle nedhen fore thette worth obne breff szom giiffuett er paa Schanderborge Tredie pingx dagh Aar etc. 1534 vnder wores signæter.
Almuen af Arnedals Skibrede beklager sig for "Danmarks og Norges Rigsraad" over, at Borgerne i Tønsberg ville formene dem det hidtil brugte Havnekjøb (af Tømmer).
Indtaget i Orig. p. Papir af 29 August 1613 i norske Rigsarkiv (Cancelliarkivet, Kjøbstæder. Tønsberg). Jfr. m. en samtidig Afskr. bl. Arkivets yngre Dipl. (fra Statholderarkivet). (Se Brev No. 38 ovenfor og No. 565 nedenfor).
Dernest en Supplication aff menige Almuge i Arnedals schibrede, till menige Danmarckis och Norgis Rigis Raad, Huorudj de beklager dennom icke at kunde miste den haffne Kiøb, som de till des brugt haffuer for Borgernis brug schyld aff Tønsberig som allene ere 8. mendt dennom det formeener, Och er same Supplicatz daterit Arnedals schibrede Torszdagen nest for Dominicam Trinitatis Anno 1534.
Sex Lagrettemænd af Brunlalen, Raabygge Skibrede og Slagen Skibrede bevidne, at de aldrig have hørt andet, end at Melsom Havn har været et frit Ladested for alle, Indlændinge eller Udlændinge.
Indtaget i Orig. p. Papir af 29 August 1613 i norske Rigsarkiv (Cancelliarkivet, Kjøbstæder. Tønsberg). Jfr. m. en samtidig Afskr. bl. Arkivets yngre Dipl. (fra Statholderarkivet). (Se Breve ovenfor No. 38 og 564).
Sammeledis et breff aff tuende Laugrettis Mennd, i Brunlaugleen, och tuende Laugrettis mend i Raabygde schibrede, saa och tuende Laugrettis mend i Slauge schibrede, vd [700 aar1534] giffuit at di aldrig andet haffuer hørt eller spurt end Melsom haffuen liggendis i Arnedals schibrede haffuer werit een fri haggen for alle at lade Jndlendische eller Vdlendische, ligeruis som andersteds vnder landet sedwonligt och werit haffuer, aff fordum tid, Och ei heller haffuer nogenn tidt aff deris forfedre hørt, Datum Arnedals schibrede, Dominica Trinitatis Anno Dominj 1534. Och siunis disze prob. och for ne Supplication at haffue werit forseiglet, mens wogset war derfraa gangenn,
De norske Rigsraader nordenfjelds, Erkebiskop Olaf i Throndhjem, Hr. Nils Lykke og Johan Kruckow, meddele, paa Forhaand sit Bifald til det Kongevalg, som de norske Rigsraader, der møde paa Herredagen i Kjøbenhavn, foretage i Forening med det danske Rigsraad, og angive en Del Punkter med Hensyn til Privilegier, Forleninger, Rigets Indtægter m. m., hvorom der skal fattes Bestemmelse.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I. fasc. 7. a No. 28). 3 Helark, hvoraf 5 Sider beskrevne, gjennemdraget og beseglet med 3 Voxsegl (1 rødt og 2 grønne). (Trykt eft. Afskr. i Dipl. Norv. XII No. 548).
Jnstrux till Erwerduge fedre Strenge riddere och gode mend waare kiere medtbrødre Norgis rigis raadtt szom i Kiøbenhaffn forsamblett bliiffue samptlichen tilskickett aff oss Oluff met gudz naade Erchebiisp i Trondhem ock paffuelige Sedis legatte etc. Nils Liicke riddere ock Johan Krugo ock szaa Norgis rigis raaedt Fførst effter the nødtz och sande forfald szom paa ferde ær szom Erlige velbyrdige mand ock Strenge riddere Her Eske Bilde høffuitzmand paa Bergenhus waar kiere mettbroder oss kierligen loffuit haffuer att vnskylde och Ederss herredøme at berette ock forklare wille Tha paa thett att jngen deld vpholdis och for waare skyld forszømis skulde om leiligheyten sig framdeliss begoffue saa vii jngelunde personligen betimeligen komme kunde tha j the helge trefoldiigheitz naffn sende wii Eder herredøme wortt obett besegelde fulmacts Breff och eder herredøme till ytermere raad trøst ock biistand thette rige och tess meynige jnbyggerss geistlige ock verdzlige welfferdz forførdring, ock effter tii vii befrycte Eders herredøme ther faa at ware skule Tha haffue wi i szame fulmachts breff jndragett Erwerduge fader och herre her [701 aar1534] Offue Bilde Biscop i Aars Erlige welbørdige mand och Strenge riddere Her Mogns Gøude Danmarckes riges Hoffmeiister waar goduillige herrer ock gode wener paa thenne jnstrux waar tru grund ock gode meining Eder herredøme alle samtlige paa waare wegne gantz ful machtt giiffuende til eyn Christen koning ock herres vprichtig retferdig trofast vtuellellssze szom Høgwerdugiste Erwerduge Verduge ffedre Erlige Strenge Riddere Herrer ock gode mend meynige Danmarckes riges raaedtt mett Eder ock ij [mett Eder ock i mett theres herredøme eyndrecteligen keysze vtuelie samtycke ock fulbyrde Ville vii troligen och stadfesteligen holde szom vaar machtss Breff ytermere forklarer Jtem att Norges rige ock tess meynige Jnbyggere geistlige ock werdzlige Eddell och veddell bliiffue forwarit bestandeligen mett breffue och Segell paa alle christelige Erlige reidelige ock behøffuige nytszame Preuilegier Recesser ffriiheider herligheider Statuter Breff Segell fforleninger lag och rett szom Norges rige och the mett begoffuett befriiett benaadett ock forlentt ær aff Arildtz ock jn till thenne tiidtt Jtem att alle Slotzloger land leen och alt huess ther till behørendes er szom Norges krone tilkommer maa komme igen frii ock frelss till meynige Norges riges raadtz hender at the thenom sielffue och jngen andhen for de vtualde kongelige Matt. vdi slige tilbørlige vnderdanige troheytt offuerantuorde szom them bør at gøre Norges och theres rette konung ock herre doch the gode herrer ock gode mend szom Slotzlogerne ock lenene aff Stormectugeste høgborne ffiirste ock Herre Her Ffrederick mett gudz Naade Danmarckes Wendes och Gottes konung vtuald konung till Norgie etc. alless waar kereste naadigeste Herre høglofflige ock Salige i hugkommelssze ij befalling och forlening haffde ock effter hans kongelige Mat.s affgang aff Norges raadh j Budh forsamblett samtycktt er theres forlenings breff att nyte effter szom the vtuisze och jnneholle vforkrencht j alle maate ock szamme Slotzloge i slige truer handtt szom forscreffuit ær at beholde Jtem att then szom aff gud alzuoldugeste forsedtt ær ock vduold kongelige Matt. bliiffuer ville verdes mett for de Norges riges raad offuer eijnss att worde om tiid och Sted her in j Norges riige at komme, thette rige och tess meynige jnbyggere geistlige ock verdzlige thenne fiirste for de artikell fult at gøre [702 aar1534] naadeligen at forszørgie och forsze szom forscreffuit ær mett christelige och nijtszame preuilegier friheider Herligheider Statuter Breff Segell fforleninger lag och rett att forskaffe ful gøre ock fulkomme szom eyn Christen koning och herre bør att gøre och oss och meynige Norges riges raadtt ock jndbyggere effter att rette kunde Hans kongelige Matt. i all troheytt ock tienistachtigheitt ydmygeligen och tilbørlighen att anamme entfange hylde ock fultgøre thett szom oss i all christelige tilbørligheytt bør att gøre waar Norges rette konung ock herre alle baade geistlighe och werdzlige y alle maate Jtem att alle rigens Renter vpkomst landzhielp ock andett huad thett helst ær szom Norges krone tilkommer maa bliiffue her i rigett tilstede hoess huer szom thett y befalling haffuer for de kongelige Matt. till troer handtt ock meynige Norges riges raadtt thett hans kongelige Matt. mett rigett Slotther ffester ock altt rigens tilbehøring att offuerantuorde naar hans kong e Matt. rigett anammendes worder szom ock j Bud aff meynige forsamblett Norges riges raadtt samtychtt och beslutt bleiiff Ock tha for ne vtuold kongelige Matt. mett meynige Norges riges raad ock beste mend i rigett paakallende Gudz trøst och naade att handle alle Brøster anliggende nytsamheytt til ytermere thette riges och meynige rigens jnbyggerss languerendes velferd bestand och beste szom for de vtuold kongelige Matt. och the alle for gud och verden thette rige ock thess meynige jnbyggere geistlige och werdzlige skylduge och plictuge ere y alle maate och att for de vduold kongelige Matt. will ware oss eyn gunstig naadig koning och herre Vii jgen wille fulkommeligen ware hans kongelige Matt. y all god willigheitt ydmyge vnderdanige plictuge tro tienere ock vnderszaate huer j syn Stedt szom oss bør att gøre waar rette koning ock herre Jtem att fornemde Erwerduge ffedre Strenge riddere ock gode mend Norges riges raadtt waare kere medtbrødre ock fornemde gode herrer mett samptt Høgwerdugeste erwerduge verduge ffedre Strenge riddere herrer och gode mend Meynige Danmarckes riges raad ville thessze for ne artikler formere och forbettre ock i alle andre maate szom thette rige ock tess meynige jnbyggere kand komme till lang warende welfferd biistand och gode Aff then naade szom Gud alszuoldugeste theres herredøme forlener raade handle och all christelige fliitt foruende till thette riges och alless waaris gaffn ock beste szom wii theres herre [703 aar1534] døme fulkommeligen tiltro Thett wille wii alle ock huer i sin Stedh tilbørligen kerligen ock gerne forskylle och fortiene Datum Bergen then xxiij dag i Junij maanett anno Christi M d xxxiiij vnder waare jnszeglle
Jnstruction som Erchebiscop Oluff aff Trundhiem haffuer skicket Norges Riiges Raad som ware vdj Kiøpnnehaffnn vdj then herredag anno etc. mdxxxiiij
De tre nordenfjeldske Rigsraader, Erkebiskop Olaf i Throndhjem, Hr. Nils Lykke og Johan Kruckow, meddele det danske Rigsraad, at de efter henved 6 Ugers Reise ikke ere naaede længer end til Bergen og altsaa ikke kunne være tilstede ved den Rigsdag i Kjøbenhavn, der begynder 24. Juni, hvorfor de have bedet Hr. Esge Bilde, Høvedsmand paa Bergenhus, og den throndhjemske Kannik Hr. Jens (Olssøn) at fremføre deres Undskyldning og fremsende derhos deres Fuldmagt til Kongevalg for de tilstedeværende norske Raader i Forening med Biskop Ove Bilde og Hr. Mogens Gøye.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I fasc 7. a No. 29 a). Brevform; Helark, Patent, udvendig forseglet med 3 Ringsigneter (Vaaben), 1 i rødt og 2 i grønt Vox. (Trykt efter Concept i Dipl. Norv. XII No. 549).
Waar gantz goduillige kierligen Helsszen mett all tilbørligh æress erbedingh ock altt huess gott vii formuge altid forscreffuitt mett vorherre Høgwerdugiste Erwerdigh Verduge ffedre Erlige Strenge riddere ock gode mend besynderlige goduillige Herrer Confidereritt Brødre ock gode wener Vii gewe eders Herredøme kierligen till kienne att for merkelige sande forfald skyld ere wii forhindrett szaa vii jcke framkomne ere till then almennelige rigis dagh szom aff tessze tuende riges raad Danmarches ock Norgis samtyckt ock boleffwett ær att stande thenne neste Sancti Joannis baptiste dagh j Kiøbenhaffn haffue wi doch weritt paa siette wege paa reyszen och kende gud att gantz gerne wille haffue fram dragett ock ær oss gantz høgeligen emodtt att fordelsszen icke saa haffuer will føigett sig szom vii erlige velbyrdige mand ock Strenge riddere Her Eske Bille Høwitzmand paa Bergenhus waar kiere mettbroder kierligen bedett ock thenne Breffuiszere heiderlige mand Her Jens Canick j Trondhem wortt Sendebud befallett haffue ederss Herredøme ytermere at berette [704 aar1534] wille kerligen bedendis eder herredøme thenom att wille betro huer y sin sted ock acht besynderligen ligerwiis szom wii perszonligen tilstede vore Ock paa thett att jngen tessze tuende riges handell ock anliggende ein Christen konges kaare ock vduellelssze skall nogett for waare brøster skyld vpholdes y nogre maate Tha haffue vii sentt Eruerduge ffeder Erlige Strenge riddere ock gode mend Norges riges raad waare kiere metbrødre szom komne ere eller kommendes vorde till for ne Riges dag mett samptt Erwerduge ffader j Christo och Herre Her Offue Bilde Biscop i Aars Erlig velbyrdig mand ock Strenge riddere Her Mogns Gøude Danmarckes riges Hoffmeister vaare besynderlige goduillige Herrer ock vener samtliken vortt obett besegelde breff ock fullmachtt mett eyn Jnstrux vaare gode raad grund och meyning szom szame wortt obne Breff ock Jnstrvx ydermere forklarer Saa er waar gantz kierlige bøn [till huer i syn stad i alle eriss erbeding ock till ederss herredøme ville thette rige ock tess meynige Jnbyggerss geistlige och verdzlige langwarende biistand och beste att vide handle raade ock daade huor wii oss fulkommeligen ock troligen til eders Herredøme vdinnen forlade Ock ville thett gantz gerne huar i syn sted i all tilbørligheitt kierlige forskylle ock villelig fortiene ock wi ville dock ennu all vor høgiste fliitt foruende sielffue perszonligen at komme huilkett i sandheitt Gud scall kenne Then szame alzuoldugeste Gud vii eder Herredøme till Siel ock Liiff ock al Lycksaligheitz velferd befalle Datum Bergen then xxiij dag j Junij maanett Anno Christi Mdxxxiiij vnder waare Signetter
Olauus dej gratia Archiepiscopus Nidrosiensis et apostolice Sedis Legatus Nils Lycke Riddere Johann Krugo aff waaben
Reuerendissimo Reuerendisque in Christo patribus et dominis Archiepiscopo Episcopis abbatibus Strennuisque militibus et militaribus Regni Dacie consiliariis dominis fratribus et amicis nostris charissimis.
[705 aar1534] 
De tre nordenfjeldske Rigsraader Erkebiskop Olaf, Hr. Nils Lykke og Johan Kruckow, der ikke have været istand til at naa frem til Rigsdagen i Kjøbenhavn, der aabnes 24. Juni, og hvorfor de gjennem Hr. Esge Bilde og Kanniken Hr. Jens (Olssøn) fremføre sin Undskyldning, befuldmægtige Biskop Ove Bilde i Aarhus og Rigshofmesteren Hr. Mogens Gøye til i Forening med de fremmødende norske Rigsraader at varetage Norges Tarv i Henhold til den medfølgende Instrux.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I fasc. 7. a. No. 29. b). Helark, Patent med 3 udenpaa trykte Vaabensegl (Ringsigneter), 1 i rødt og 2 i grønt Vox.
Wor gantz godwillige kerligen helsen mett all tiilbørlig æres ærbeding och alt hwes goth wii fformue altiidt fforscreffuit mett wor herre Erwerduge fædre Erlige Strenge Ritther och gode mend Besynderlige godwillige herrer metbrødre och gode wenne wii giffue ethers herredømme kerligen tiil kenne, att ffor merckelige sande fforfald skiild ære wii fforhindrett szaa vi icke ffram komne ære tiil then almendelig Rigis dagh som aff thesse twende Rigis raad Danmarckis oc Norgis samtycht oc beloffuitt ær at stande thenne neste Sancti Joannis baptiste dag i Køpenhaffn, haffue wii dog nu weret paa syette vege paa reisszen oc kenne gud gantz gerne wille haffue fframdragett och ær oss gantz høgligen jmodtt att fordelsszen saa haffuer willit fføigett seg som wi Erlig velbiirduge mand oc Streng Ritther her Eske Bilde høffuitzmand paa Bergenhws wor kere metbroder kerligen bedett, och thenne breffuisere heiderlig mand her Jens Canick i Trundhem wort Sendebudh beffallett haffue ethers herredømme ydermere ath berette wille kerligen bedendis ethers herredømme thennom ath wille bethros hwer i sind steedt besinderligen ligeruiis szom wii personligen tiilstede wore, Oc paa thett ath inghen thesse twende Rigis handele oc anliggende tiil ein Christen konungs kaar oc vdwellelse skall nogett ffor wore bryster skiild vphollis i noger made Thaa haffue wij sendt ethers herredøme mett sampt Erwerduge ffader j Christo oc herre, her Offue Bilde Biscop i Aarss Erlig welbiirdug mand oc Streng Ritther her Mogens Gøide Danmarckis rigis hoffmeister wore besynderlige godwillige herrer och wenne samptligenn wort obet beseglt breff oc ffuld macht mett ein Jnstrux wore gode raad grund och meyning som wort obne breff oc Jnstrux ydermere fforklare, Saa er [706 aar1534] wor gantz kerlig bønn hwer i sind staedt i all æres ærbeding och thill ethers herredømme wor gantz ffortrosting troo och loffue stillendis at ethers herredøme wille thette rige oc thess menige jndbyggeres geistlig och wertzlig languarende bestandt och beste witte, handle, rade, oc daade hwor wi oss ffuldkommeligenn och trolig tiil ethers herredømme vdindnenn fforlate, och wille thett gantz gierne hwer i sind stedt i all tiilbørlighet kerligenn fforskylle oc willelig ffortiene, Och wi wille doch ennu all wor høgiste ffliit fforrewende siellffue personligenn ath komme hwilkitt i Sandheyt gud skall kenne, then samme allzwoldugiste gud wii ether herredøme tiil siell, liiff, och all lygsaligheytz welfaerd beffalle Datum Bergen then xxiij dagh mensis Junij Anno domini Mdxxxiiij wnder waare Signeter
Olauus dei gratia archiepiscopus Nidrosiensis et apostolice sedis legatus Niels Lucke Ritther Johan Krugo aff wapen
Verdiige fader i gwd och herre Her Offwe Biilde bysp wti Aars och Erlig welbørdiig mand och Streng riidder Her Mogens Gøde Dannemarckis Riigis Hoffm(e)ister vore kiere metbrødere och besynnderlige gode wenner
Grev Christopher af Oldenborg tilskriver Erkebiskop Olaf af Throndhjem, hvis Troskab mod Kong Christiern (II) er ham bekjendt, og begjærer, at han vil forhandle med det norske Rigsraad angaaende Kongens Sag og Fornyelse af Rigernes gamle Forbund og give ham Svar med hans opsendte Hofsinde Peder Hanssøn (Litle ?).
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I fasc. 7. a. No. 43). Brevform; Patent med Spor af udvendig Forsegling med et større Segl i rødt Vox.
Christophorus dei gratia Comes et Dominus in Oldenburg e et Delmenhorst etc. Premissa reuerentia cum nostro sincero fauore
Kiere herre oc fader giffue wij ether kierligen tilkende att oss er tiidt oc offthe fore berett then store gandz willighet oc throskaff som i ether wtij beuist haffue emod høgborneste første [707 aar1534] Koning Christiern wor kiere herre frende fore hand bleff indsatt wtij thet wchristelige fenxell Hans Naade wtij sidder emodt breff oc zegell for huilckett wij ey andett kunde end ether kierligen oc gierne betacke Oc huor wij kunde wære ether nogett till wilge oc wiide oc ramme ether gaffn oc beste gøre wij thet gierne Szaa bethe wij ether end nu kierligen att huor som i end nu kunde forhandle hoss Norgis Riigis Raadt for ne høgborne førstes koning Christierns oc wortt gaffn oc beste Saa the oc Norgis Riigis Jndbyggere wille giffue thenom till hans Naade oc oss Oc bliffue hoss thet gamble forbundt som thesze twenne Riige stetze haffue wærett wtij wnder en herre oc koning Szaa att the icke worde atskildt, wij giffue ether selffue att betencke hues skade oc forderffue ther kand efftherfølge ther som thesze twenne Riige bliffue atskildt Oc attij wtij thesze ærende wille ramme oc wiide for ne wor kiere herre frendis wortt oc begge thesze Riigis gaffn oc langsom bestand Oc ther paa giffue oss elskelige Pedher Hanssen wor hoffzinde som wij nu till ether skickett haffue ether enckett gode behaffuelighet oc scriff(t)lige antwordt Thet wele wij egen kierligen oc gierne mett ether forschylde oc bekende Jn Christo valete Ex castro nostro Haffnensi ipso die Sancte Elizabet Anno etc. Mdxxx4 o Nostro sub Signeto
Reuerendissimo jn Christo patri Domino Olauo Ecclesie Metropolitane Nidrosiensis Archiepiscopo Nobis sincere dilecto.
Erkebiskop Olaf af Throndhjem og Hr. Nils Lykke, der fra det nørrejydske Rigsraad have modtaget Henvendelse om at slutte sig til dets Valg af Hertug Christiern til Konge, medens det skaanske og sjællandske Raad skriver til Bedste for Grev Christopher af Oldenborg paa Kong Christiern II.s Vegne, henvende sig til det øvrige norske Rigsraad med Forslag om at opsætte Valget, indtil Raadet i sin Helhed kan komme sammen og overveie Sagen.
Efter samtidig Afskr. p. Papir (med Hr Nils Lykkes Skrivers Haand) i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I fasc. 7. a. No. 44. a.) Brevform; Helark uden Segl (Bilag til Brev nedenfor No. 575).
Oluff mett guds nade erchebiscop i Trundhem oc pauelig Sedis legat
Post Salute(m) Kere herrer brødre oc besunderlige gode wenne giffue wij etther k en tilkenne som etther well wiittherlichtt [708 aar1534] er om the breffue oc schriffuelzer, som erwerdugiste werduge fedre, strenge ritther Herrer och gode mend Danmarkis riigis raedt wore kere confidere(re)de Herrer brødre oc besunderligen godhe wenne haffue vdschreffuet som wij sende etther herredømme worafftig Copiier aff, furst thet nor Juttsk Danmarkis riigis raedt tiill thet Skonske raedt, och aff theris gwnsther oc herredømme framdelis samme theris breffue, grwnd och meniing mett Erlig wellburdig mand och streng Ritther her Vincenc. Lwnge Høffuitzmand offuer Worde hwssz wor kere mettbroder hiidt i rigett indskicchett om thet koer oc vdwelelze som theris gwnsther och herredømme stormechtig høigboren furste oc herre etc. hertig Cristiern til theris koning och herre att wille haffue, som samme theris breff formelder, att skulle thet haffue Stormechtugiste høigborren furste och here etc. koning Frederich alles wor keriste nadigiste herre høglofflige salige ihwkommelz bebreffuet och beseglett, efftther hans k ge Matte. dødt och affgang en aff hans nadis høigmechtughedtz høgborne sønner, att wille kaare, keesse, och haffue till koning och herre, hwilkett oss grwndeligen vbewist haffuer weretth indtiill nw, Szaa ochsaa thet Skonske och Siælindske Danmarkis riigis raedt hiidt indschreffue thet, hworledis theris gwnster och herredømme ære mechtug edell welb(o)ren herre greffue Cristoffer aff Oldenborgh etc. pa stormechtigiste hø(g)borren ffurstis och herris etc. koning Cristierns och hans nadis egne wegne handgangne oss raadendis sammeledis att gøre och haffue wij Oluff mett gudz nade Erchebiscop i Trundhem etc. ffongett ffor(s)c ne eddell welb(o)ren herris greffue Cristoffers egen schriffuelze thes ligiste om samme erinde Tha er thett etthers gwnster oc herredømme well bewist hwadh langsom wfforwyndelig skade och forderff thette ffattige rige wdj lang tiidh haffdt haffuer besynderligen feck i siist forleden fyentlig handell och mest aff then splittachtighedt inden riigis hwilkett i alle riger och lande alltiid er then høgeste forgifftt forderff, och skadhe som mangffold bewises aff gammell historier och obenbar fore øgne haffuer wærett och besynderligen nw fore thet klare lywss och dagh i Danmarkis rige er hwilkett then alsswoldugiste gud barmhertelig will boedraade oc alltingiste tiill fredelig bestand komme ladthe Szaa er wor gode thro, acht, mening och allworlig raedt til etthers gwnster oc *herredømmeme alle och hwær, serdelis att throffasteligen bede [709 aar1534] then alsswoldugiste gudh om syn barmhertighedt och nade att hans guddommelig alsswoldughedt wille wnde och giiffue oss en godh endrechtelig brøderlig kerlighedt och the beste raad tiill thette arme riigis och thes mennige Jndbyggers welffart och bestande att wij sza ald høgiste fflytt hwær i syn stadtt konde forewende paa alle Siider mett wore omliggende naboer och hoss then menige adell køpstædmend och almwe her i rigett sza altyngistt maa bliffue vdj en endrechtug fredelig goed bestande och stille hollendis och wbewarett mett ald indworttis [fremmett handell, saa lenge till then alsommechtigiste gudh will wnde och forsee att menige Norgis riiges raedt slottz herrer edlinge og beste mend i riigett konde sammen komme [Thij begere wij och tha mett then helligands nadis begaffuelze endrechteligen metth Christelige erlige beskeedh och wilkor vdwelie kaare och keesse till koning och herre then som gud alsswoldugiste wnder och giifuer och rigett och oss alle, bestandelig och nyttsammelig kand wære, som etther gwnsther och herredømme och well her vdynnen forstandich oc forffarett er, att slige forsamling ffore rigssens wiide och nw wyntthers swarhedtz skyld jcche ske kand fore i forordett ther mwelichtt kand være att menige Norgis riges raedt konde sammen komme Thij begere wij alles etthers gode raaedt samtlig oc besynderlig hwad som etther teckis bestandeliget att wære till gode redelige tilbørlige swar atth giiffue Danmarkis riges raedt paa baade partther oc alle wmbstendighett til thette riges gaffn, bestande, och beste, och alles wores och menige Norgis riiges Jndbyggeres welffartt, oss tyckis nytteligit ware for(s)c ne Danmarkis riiges raedt swar att giiffue paa baade parter, wor grwnd och godhe mening haffue i aff edhers høige dybe forstand, och thenne wor skriffuelze till endrechtig fredelighett well att formerke och forstaa skulle i etther och thertill forlade och jngen twiill pa haffue att wij aff wor yderste machtt och formwe throligen wille tyene Norgis krone och holle oss till menige Norgis riiges raedt endrechtighedtz bestandelighett baade mett raed och daedt, och forsee oss thes ligiste till etther alle och hwær serdelis i alle madthe, bedendis etther k gen alle och hwær serdelis att wille gøre etther høgeste flyett om sande tyende och beskeedh att fforffare och oss thenum mett att deele wsparrindis ther [offuer nogen deell wdoffuer wij wille thet siellffue gerne bettale, bekaaste, och skadeløss holle, [710 aar1534] J wille etther alle och hvær serdelis her vdynnen throligen och kerligen bewysse, som wij oss fulkommeligen och wtwilendis till etther forsee och forlade, thet wille wij gantz kerligen och gerne altiid forskylle, och hwes etther brøderlig lefftt er, altiid kerligen gørindis, etther gode raad och alffworligen swar her paa metth thett aller første forwenttendis Her mett etther gwnster och herredømme till Syell, liiff och ald luckzalighedtz welffartt then alsswoldugiste gudh ewyndeligen beffalendis Screffuet pa Stenwigholm xix dag Nouembris anno domini m : d : xxx iiij.
Niels Lucke Ritther
Copi aff the breffue til Norgis rijgis raed syndenfels och andenstetz i Riigett
Forhandlinger mellem Hr. Lars Siggessøn (Sparre) og Christopher Anderssøn (Ekeløf) samt Hr. Klaus Bilde paa Baahus, om hvad der kan gjøres til bedste for Hertug Christian af Holsten, for hvis Skyld Kong Gustav har indtaget Halmstad; Hr. Klaus Bilde staar paa Hertug Christians Side men vil gjerne holde dette hemmeligt for Nordmændene, der ønske Hertug Hans til Konge og ikke kjende til Forholdet med Baahus Slotslov, der siden 1532 holdes til Danmarks og ikke til Norges Krone. Han er ogsaa villig til at yde Hjælp mod Skipper Klement ved Aalborg, men tilraader først at sende et Bud til de danske Herrer i Randers.
Efter Orig.-Udk. p. Papir i svenske Rigsarkiv (Acta historica från Konung Gustaf I.s tid). 2 Ark, uden Segl.
Dette effterschriffne handlede her Larsz Siggeson [met oc Cristoffer Anderson met her Claues Bylle. Først
Ath vdi huatt acht och mening och paa [huas vegne stormechtig furste och herre her Gøtzstaff met guds nade Sueriges och Gøttes etc. koning vor allernad e herre haffuir afferdigett och førskickett the gode herrer aff hans nades ryges raadh, sampt hans nades kriigsfolk in vdj Halland, førmodher osz ath edher kiere her Claues nogsam vnderrichtett och vitherligt ær paa [711 aar1534] samme resze haffuir gudh almechtig fø(r)lænt naden ath the gode herrer Halmstada bu inkrechtett oc indtagett haffue, desligest bemannet, och vførsummeligen dedhen ath schrifftlig besøcht høg ne furste oc herre her Christian hertigen tijl Holsten etc. sammeledes the gode [herrer men høffuitzmen affuir hans nades krygsfolk j Randersz Age Lunge och Erich Erichson. Sydhen gaaffue sig the gode herrer met kong e mt. vor allernad e herrer krygsfolk, fran Halmstade oc in tiill Varberg ath førsøke ther lycken och giøre thet beste tiil ath bekrechte then ordtlandes vdj midler tijdh vndfinge the gode herrer breff och schriffuelse fraa the førbenempde gode men høffuitzmen vdi Randersz, oc aff deres schriffuelse førnumme vthen alt tuiffue(l)smaal huatt [gaat tro och liit benempde høg ne firste och herre her Christian hertigen etc. setir tiil eder som tiil syn tro man och raadh, oc *egenvmb met huatt hulskap och manskap j hans nade førplichtett ære, der vdj [vij the aldelis inthet tuiffuel drage [desz effther haffue the gode men vdj leyrett førschickett før Varberg førschicket huickett the gode men mykitt kiært och behagligt var, desz effter haffue the gode men førschicket osz hiit tiil edher kiere her Claues, effter saa stoor tro oc loffue szom oftebenempde høg ne furste och herre her Christian etc. hertig tiil Holsten slaar och sætir tiil eder, ath all ansleg moge føretages met edhert gode raadh och samtycke. Her begijnte her Claues ath fortælle then [ganske hijstorian hure [all sig then greffue Cristoffers handel hade begiffuett, oc ath the Skaanske vore alle nødde och tuungne tiil ath hylle honom paa nogre faa nher, dher schulle her Hans Skoggaard vere en, oc mente han ath på [samme her Hans war inthet ath bygge hellir lijte paa, oc ath the hade saadan raadslag paa then tijdh, ath effter thi [ath the Malmøgiske førviste sig met nogre heredh vp mott Bleking, och [flere køpsteder stederne vore them meste parten [affslagne afffalne fraafalne, och saa dhet førrederij szom var emellom bønderne och stederne, gaff the them saadan betenckelse, ath schulle the leffrerett greffuen en slachting, och han hade behollet marcken daa schulle baade the verith niderlagde oc menig landett theroffuir førderffuett, schulle the och haffue vijckett aff landett lote the siig tijcke dhe viste icke met huatt lempe heller foge the hade kommitt ther ind igen. [daa dhi schulle theres høxte nødh tuingett them til greffuen saa hade [hans ven her Claues Bylles vener flyett honom [en [712 aar1534] ij leijder then ene till [sancti Martini then annen tiil [jull , daa lijdde the saa listeligen ath [huatt huar han hade giffuitt sig paa reszen tiil greffuen, daa hade hijne hafft orsach, ath holle saa leijden schulle verett før bruthen huar han hade icke vthen suarett en borger it hastigt ord emott, oc mente her Claues ath man maatte førgiffue en grund met saadan leijde dog hade han brukett samme leijde tiil syne tiænere, ath han vdj midlertijdh kunne faa sijne rørende penige aff landett, dhi hade han latett førvende j gul sølff och penige alt thet dher var rørligt paa hans gaarde. Alt vm kom han in summa tiil thenne beslut, ath effter stormecht e herre och furste koning Frijderich saliges affgang, hade veritt honom før saa gunstig och en nadig mild herre, daa schulle hans eghen æhre tuinge honom tiil ath vere hans nades barn saa hull och godh szom han hade veritt faderen, effter then førsægling szom menige Danmarcks rijges raadh endrechteligen hade giort førbe de koning Frijderich, vdi sijn frij wilkor, [vm it hans b dhi loffuede han paa æhre redelighett christelige tro och sannig vijdh then hijmmelske gudh, ath han vil holle siit slot Bahusz ingen annen tiil honde vthen høg ne furste hertig Christian saa ath alt Danmarcks rijge Iulland Skaane Seland och alle smaaland schule vere hans nade i fraa, [saa dhet gud førbiude, saa ville han en daa førvithe met før de høg ne furste hertig Christian vm han icke kunne vndsæte honom. Hernest bekenne han ath the Norske studere thereffter ath the moge [faa hylle then vnge hertig Hans oc gaaffue thet hemeligen saa føre, ath [thet effter ther høg ne furste hertig Christian [komme bliffue kung ij Danmarck daa [schu kunne dhet staa saa mijkit bedher emellom rijgerne [ath och frijdsammeliger ath hertig Hans bliffue koning j Norie. Desligest viste the Norske icke annett en [ath her Claues Bijlle hade sijn slotsloffue tiil Nories [chrone saa dog hun førvandlet bleff, dhen tijdh the Norske toge sig thet vbestand føre mott kung Friderich paa kung Christier(n)s vegne saa ath han schall holle henne tiil Danmarcks chrone, dhet vil han och vbrødeligen holle [och ther effter then førde førsegling och mente ath han icke viste at kiøpe sligt gods før xx m fl. szom han och hans hustru haffue j Danmarck dhet vil han førvaage før høg ne furstes hertig Christians schull, [æffter then før de førga førsægling Men ath han j thenne [713 aar1534] førlidhne sommer hade hollett sig saa ath ingen rættelige førnimme kunne huatt han enten var mott heller meth greffuen, des ligest ath han och nu begierede nogen tijdh lang haffue thet hemeligtt, [ath huatt hans rætte grund var, giør han før then schyll, ath hvar thet bliffuer aapenbart i Norie ath han ær høg ne furstes hertig Christens man daa kunne han inthet handle høg ne furste hertig Christian tiil gode førdhi ath all hans handell vore daa mistenckelig, och suspect men huar thet ær hemeligt førhoppes honom ath indrage tiil før de høg ne furste hertig Christian then ene effter then annen. [Daa befrågede vij hans gode sijnne och raadh vm [denne sk vort tugh, Suarede han ath han før ingen dell ville thet affrådhe, førsehendes siig athvij vell saa starck vore vtdragde szom behøffues ath indtage nogett land och førswara Tiil thet siste huatt honom tijcktes raadeligt vere [saa tijdh aars vm the skiper Clemets skiip før Olleborg [szom the gode men Age Lunge oc Erich Erichson høffuitzmen vdi Randersz schriffue vm [suarede han dhet *Theller huatt bistand han ville giøre i then maate eder nades høgmechtighet vm e. n. teckies ath giøre ther nogett tiil. Suarede han, ath thet vore it gaat ansleg, och ath han ville gerne haffue sijn schiip dher tiil vspar, och ville i then acht anamme alle the botzmen dher han i alt siit læn offuerkomme kunne och giffue them penige paa handen [och førarbededhe vij ath vm eder nadh nogre behøffuede siidhen hans schiip vore bemannett daa schulle the gerne vere eder nade tilhonde och offuerbaadig, dhi ville han anamme alle the han offuerkomme kunne. Dog syntes honom raadeligest vere, ath haffue visze kunskap offuir ath Iulland tiil the gode men i Randersz ath førfare ytherligere all leghenhett vm samme skiip, hure man them best ankomme kan, desligest ath the godhe men ville sende heroffuir ii heller iij gode førsøchte siøfarne karle szom viste then leghenhett och [anbringe [an føre tiil thet rætte anfall, dette budh [ath førschicke haffuir her Larsz Siggeson sig bekoste latett met tæring och vførsummeligen [haffue wij afferdigett met saa lijdendes breff och schriffuell(ze), it vist budh sielff tridie [till ath Randersz ath tiil the før de gode men ther liggendes førhoppendes ath vm ther inthet annet gagn methfijlie kunne, daa faa vij iu visze kunskap dedhen ath dhen vij ødmygeligen vthen al førtogering vile eder nade schriffteligen offuersende. [714 aar1534] 
Esge Bilde, Høvedsmand paa Bergenhus, beder Biskop Amund, Lagmanden og Almuen paa Færøerne, at de ville lade den hamborgske Raadmand Joachim Wullenweber erholde den i 1533 udthingede og endnu i Arrest beroende Landeskat, hvorom Grev Christopher af Oldenborg nu har tilskrevet ham med Begjæring om hans Mellemkomst.
Efter Orig.-Concept p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I fasc. 7. a. No. 46). Halvark uden Segl. Esge Bildes Skrivers Haand.
Jeg Eske Biilde Høffuitzmandt paa Bergenhuussz wdj Noriige Heelszer ether werduge fader met gudt Her Amwndt Biscop: mett sampt Laugmandt Bønder oc menige almwe som bygge oc boendis ere wdj Phærøø ewindelige mett gudt oc sanctj Oluff Koning Wiider kiere wenner: att meg er [tiilhande kommen Høiigborne førstis Greffue Cristoffers [tiill Oldenborg oc Delmenhorst breff oc scriffuelsze [tiilhande kommen wdj huilchen hans nade begierindis er: ieg sculde ether tiilscriffue attj sculle antworde Erlig oc fornumstig mandt Her Jachim Wullenweffuere radmandt tiill Hamborg then hielp oc lande scatt som ther wd *wd tingit war then Sommer som [gudts aar screffuis Mdxxxjjj oc endnu ther [hoess ether i arrestering bestandindis er etc. Thij beder ieg ether k[ierli]genn: attj wille [ether her wdindenn welui[lli]genn befindis [lade Thet forskylle hanum samme forbeneffnde scatt att følge lade: Thet for skyller ieg mett ether altiidt gerne Beffalindis ether gudt Schreffuit wdj Lubche Løffuerdagen effter [m]ytfaste søndag Aar etc. Mdxxxv Vnder mytt Signett
Phærøø
Hr. Nils Lykke tilskriver Rigsraadet i Nørrejylland og forklarer Forholdet med de Skrivelser, Erkebiskop Olaf og han have modtaget fra samme ligesom ogsaa fra det sjællandske og skaanske Rigsraad til Fordel for Grev Christopher af Oldenborg; omtaler de givne Svar og Erkebispens og hans egen Hengivenhed for den udvalgte Kong Christiern, men forklarer, at ingen af dem besidder Skibe, hvormed de kunde gjøre ham nogen Hjælp.
Efter Afskr. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I fasc. 7. a. No. 48). Brevform, Helark, der har ligget i Brev No. 575. (Jfr. Dipl. Norv. XII No. 553). [715 aar1535] 
Mynn gantz ydmyg kerlig thienstlig helssen och alld æres erbeding mett altt hwes jeg gott formaa altiidt forc ett mett wor herre Erwerduge fædre i gud, strenge ritthere gunstige kere herrer ffrender och besunderlige godhe wenne, etther nader och herredømme wille werdis och beloffuendis wiitthe, att høffwerdugiste ffather i gudh her erchebiscop aff Trundhem och jeg haffue i syste forleden trydie dag paske wndffangett erwerdug ffather i gudh och herre her Torbern Bylle archielectus vdj Lund strenge ritthere herrer och godemendz etc. Danmarkis riigis raedtz i Skone scriffuelze, om then ffyentligh handell som wore och [alle thesse iij lofflige konge rigers Danmark Norge och Swergis old. ffyende the Lubske och theris anhang mett we(l)boren herre greffue Christoffer aff Oldenborch etc. dryffuende och ffore thagett haffue till alle rigernes och alle theris Jndbyggeres høege och laege stands ald werdzlige tydes wndertryckelze, ffornedring och gantz fforderffuelze och hwadh jammer, blodz vdstørtelze, mord, brand, beskydning och beskattelze ther ffore wentt ere, hworre offuer seg then alswoldugiste gudh for# barme, haffuer forc ne her erchebiscop och jeg tilfforn omthrentt mydffaste oczaa fangett nogen forc ne strenge ritthers och godhe mendz Danmarkis rigis raedz och adels i Skone schriffuelze ther om, och hworledis theris herredømme och gwnster war stormechtig høffboren furste hertiig Christern etc. handgangende, thesligiste erlig welbyrdig mand oc streng ritther her Aage Lunge, och mester Jffuer Juls schriffuelze, hworledis etther nader och herredømme mett samtt menig adell købstedzmend och almwe i Norre Juttland waere fforc ne Stormechtug furste hertug Christern handgangen, hyllett, och sworett, mett altt tillsende, begerendis wij thesligiste gøre wilde etc. Hwoer oppaa for ne her erchebiscop och jeg theris herredomme och gunster paa alle syder wore mweligiste, tilbørligiste, beste swar igen tilschreffue etc. forhobendis etther nade och herredømme samme swar som i en godh alworlig welmening vdschreffuen bleff well forwitthligett och presenterett ere som hans nade och jeg i samme wore schriffuelze begerendis ware etc. schreff jeg samme tiidt nogen etther my ne gunstige herrer oc wenne myne ydmyg welmening till for ne Stormechtig furstis hertug Christerns beste besynder [716 aar1535] ligen att hans furstelig stormechtighettz obett breff och schriffuelze som end nw jngen i thesse landzender kommen er, aldeniste doch mett ett slætt budh ylendis reysendis motte och kunne komme till then herredagh som forc n er i Trundhem att stande hellige threffoldughettz søndag till menige Norgis rigis raedt, besynderligen till forc ne herre erchebiscop, szaa raeder jeg end nw vdj en goedh achtt och mening, Thij hans nade er well høgligen beffryntt och meste almwen hær i rigett besynderligen i alle thesse norlande ære hans nade anhangende och throffasteligen forwitliger jeg etther nader och herredømme (ther wære seg nw om forgangen handelle hwre thet kand vnde raedgiffuere kunne gøre møgett, oczaa nar gudh will haffue nogen tyng fram tha schall thet jhw haffue nogen orsage) hans nade er en merckelig mandafftig wyes, dybfforstandig, erlig, dygdelig, from och throffasth herre, ther forlade [seg etther nader oc herredømme segh fuldkommeligen till, och er hans nade forc ne stormechtig furste hertiig Christern nw gantz welwillig tilnegett, hwilkett jeg vdj ingen madte annett formerchtt haffuer eller forffare kand, och kenne gudh jeg ochzaa aff allt mytt hertte hans furstelig stormechtighettz welffartt efftter gudz willie att komme till thet menige beste till ett christelichtt gudffrychtiig lukzalight gott regementte gantz gerne szaage och willde och meg fuldkomeligen forhobes till gudh att altyngen till thenne tilkommende herredag ther om kand gaa efftter hans furstelig stormechtughettz willie och Danmarckis riigis raettz schriffuelze och begære, och hans furstelig Storm(e)chtighett och menige Danmarkis rigis raedt all mweligiste trøst, help, och biistand her aff rigett ffangende, høffgunstige kere herrer och wenne giiffuer jeg etther nader och herredømme ochza ydmygeligen och kerligen tilkende att wdj forc ne Danmarkis riigis raedz schriffuelze formeldis och begerendis att jeg schulle vdgøre hwad skib och folk jeg mest aff stadh komme kunde tha helpe meg szaa santt then alsommechtigiste gudh och wære thes mytt wyttnisbyrd jeg thett aff altt mytt hiertte sza gantz gerne gøre wylde som jeg wille leffue, och selffue woge liff och ald welffartt till then handels behoff, Och er jeg thett och ffore gud och all werden schullig och plychtig, szaa mogett som meg mweligtt er, thij thett gelder jhw bode ther oc hær fæderne riiger, myn kere father, brødere, blotzwenne, meg selff, och myne fattige barn oppaa, och tøckis meg ochzaa [717 aar1535] att bedre ware wij alle i thesse iij forc ne riiger wogett ther offuer liff och ald welfartt eller alder en leffuendis bleffue, end forc ne wore old. ffyende etc. schulle nogen tiidt fange slyge machtt offuer oss som schriffues the efftterstande, Szaa forinderer jeg etther nader och herredømme ydmygeligen och kerligen att jeg boer hær l: Norske wegesøes norden Bergen pa en oben gard, och føige machtt haffuende, och hwad her aff skall vdgøris tha schulle the ffram ffore Bergen och ther fframdelis haffue styremend, skybs vdredning, och hwad mand paholle schall, och monge orsager och anffall som jegh fattige mand icke nw schriffue kand meg pahengende, att jeg er sza well her, som anderstædtz, i liffs ffare, atth drage till Bergen och langes thes wyes selwilligen y ffyende hender, att lade slaa eller fange meg, eller løbe til haffs och wiidte alder hwortt, haffuer jngen wenne gott aff, hwylken myn vndskylling jeg for ne Danmarkis rigis radt y Skone igen tilskreffuett haffuer, och beder ochzaa etther nader och herredømme gantz ydmygeligen och kerligen sammeledis atth wille haffue meg wndskullet och myn vndskulling andenstædz gørende hwor thett stædt haffuer, meg hobes doch till gud jeg bade haffuer och will ald throhett och tyeneste fforewende aff ald myn fattige formwe til thesse twenne rigers kerligen forbunds welffartt och bestande Sza will jeg etter nader och herredømme ochzaa ydmygeligen och kerligen forindere att wille mett for ne Stormechtig furste hertiig Cristern och andre Danmarkis rigis raedh beraedslaende och fortænkende wære, hwadh mwelig help och trøst aff thesse lande norden Bergen hans furstelig stormechtighett och Da(n)markis rige till gode och bistand kommee kwnde, och thett hiidt vp att schriffue Thy jeg seer ingen mwelig help hær aff att fange eller gøre kunde till skybs Thy for ne her erchebiscop haffuer jngen schib som noget dwer och jeg haffuer icke vtthen en føige jachtt som jeg haffuer ladett forbygge pa en xxx lester kere herrer och wenne thette altt haffuer jeg etther nader och herredømme y en thro goedh welmening icke forborge willett, och y alle the madte jeg fattige mand till alle thesse for ne handels bestande och beste som tesse twenne riger kand komme til lang warende welffartt will jeg y throhett myn høgeste flytligen wsparende tyeneste, bade mett raedt och daedt y ald welwilliighedt gantz gerne bewiisse och forewende aff all mweligiste for [718 aar1535] mwe, och i alle the madte jeg thesligiste kand wære etther nader och herredømme till ydmyghedt, wilie och kerlig tyeneste will jeg ochzaa i all godwillighedt, tilbeffyndis Szaa bedendis kere herrer och wenne etther nader och herredømme gantz ydmygeligen och kerligen att hwoer som nogen handell, thale, eller skickelze meg andlangende kand falle att etther nader och herredømme werdis och wenlige att wille raede handle, och wiidte mytt beste thett will jeg och gantz gerne imoedt etther nade(r) och herredømme ydmygeligen [och kerligen [och gernne mett hwes gott jeg formaa fortyene och forschulle, her mett etther nader och herredømme till ald Seyerwyndning och lukzalighedtz welffart bade till syell och liff then alsswoldugiste gudh ewyndeligen beffalendis skreffuett pa Fossen then viij dag mensis Aprilis anno Cristj mdxxxv
Etther naders och herredømmis ydmyg oc welwillig wen Niels ritther Lucke
Till Da(n)marckis rigis raed i Nørre Jutland etc.
Hr. Nils Lykke tilkjendegiver Kantsleren ( Johan Friis?), at han har begjæret den udvalgte Konges ( Christian III.s) Leide for sig selv og hans Intercession for sig hos Fru Ingerd Ottesdatter, Hr. Vincents Lunge, Erkebiskop Olaf af Trondhjem m. fl. og beder om Kantslerens Hjælp til at erholde de nævnte Breve.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I fasc. 7. a. No. 44 .b). Brevform; Halvark, der synes at have ligget i Convolut, med Spor af brunt Vox bagpaa. Maaske hørende til følgende Brev.
Kere her Canceler, giiffuer Jeg etther och kerligen tiilkenne, att Jeg haffuer tiilscreffuit Stormechtug furste hertug Christiern wdwold koning tiill Danmark etc. myn naadugeste herre, att hans kongelige Matt. will wnde meg synn Christelig secker leyde, i hwad anffalld meg kwnne tiillffalle, att haffue tilffluchtt tiill hans kong. Matt. och hans kong e matt e gunstige och naadelige forscriffther tiill Erlig welbyrdug qwinne Ffrw [719 aar1535] Jngerd och her Vincencium hwer en synderlig, och sydthen en synderlig tiill alle hendes wenne, ochzaa tiill her Erchebiscop aff Trwndhem, som Jeg haffuer screffuit hans kong e Matt. all handelenn tiill, aff hwilchenn schriffuelsse i ydthermere forstendigett worde, Saa er myn gantz ydmygh och kerligh bønn, i wille thett beste her wdinnen handle och gøre, att Jeg alle for ne breffwe maathe paa thett flytligiste fange screffne och gyorde, i schulle etther fulkommeligen ther thil forlade Jeg will etther wmaghe wwrde och thett gantz wenlig och kerligen forschylle och forthienne, Kere her Canceler gører her wdinnen som myn gode thro er tiill etther och Jeg meg aldelis tiill etther wenlig oc kerligen recomenderer i alle maadthe Jterum ualete
Niels Lucke ritter manu propria.
Hr. Nils Lykke tilskriver den udvalgte Kong Christiern (III.s) Kantsler og beretter om de forskjellige Breve, som ere komne Erkebiskop Olaf og ham tilhænde fra det nørrejydske Raad, der anbefaler dem den udvalgte Konge, og fra det sjællandske og skaanske, der tale Grev Christopher af Oldenborgs Sag, samt sender ham Kopier af de Svarbreve, der af dem ere skrevne i denne Anledning, hvilket han beder ham meddele sin Herre, til hvem han ogsaa anbefaler sig i andre Sager, der maatte forekomme.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I fasc. 7. a. No. 47). Brevform; Helark, Pat., udv. forsegl. m. Vaabensegl (Ringsignet). (Jfr. Dipl. Norv. XI No. 610).
Mynn gantz godwillig kerlig helssen mett altt hwes jeg gott formaa altiidt forc ett mett wor herre, ker(e) her Cancelær besynderlig godhe wenn giffuer jeg etther kerligen tilkende att noget fore Sanctj Mortens dag syst forleden fynge høffwerdugiste father i gud etc. her erchebiscop aff Trundhem och jeg nogen schriffuelze som Danmarkis rigis raedt vdj nørre Juttland haffde tilschreffuet Danmarkis rigis raedt i Skaene om then hylling och mandskaff som theris nader och herredømme mett Stormechtigiste høigborne furste hertug Cristern etc. indgangett haffde thesligiste ther hoes Danmarkis rigis raedtz breff aff Skaene tilschreffuet menige Norgis rigis raed hworledis theris herredømme och gunster, mett samtt Danmarkis rigis raed i Syeland [720 aar1535] menige adhell købstadzmend och almwe etc. haffde hangangett hyllett och sworett eddell welboren herre greffue Cristoffer aff Oldenborch pa høffborne ffurstis koning Christerns och syn egen wegne, oss ochzaa radendis thesligiste att gøre, som samme breffue ytthermere forclare, hwoer oppaa fforc ne her erchebiscop och jeg fattig mand som hær sammen boendis ære norden fiels oss kortlig beradslaende och offuerweyende att then handell kunde forc ne Danmarckis rigis raed i Skaene och Sieland etc. szaa hasteligen swarlig och vmwelig imodt stande paakommen wære formyddelst baade vdworttis fyentlig kryg och indwortis vsamdrechtighett (hwilkett altiidt roeden er till alle riger och lands høchste skade och forderffuelighet) sza theris herredømme och gunster att wære gantz nødde och thrængde ther heen etc. straxt schreff forc ne her erchebiscop och jeg fattig mand alle werduge fædre strenge ritthere och gode mend Norgis rigis raed synden fyels och anden stædtz till wore godhe raedt och welmening, att wære vbewarett mett slige fremmedhe handelle etc. som jeg sender etther hær jnnelucht en worafftig Copie aff, sydhen er her kommen fultt bade forc ne greffue Cristoffers och andere schriffuelze vp, som bade forc ne her erchebiscop och jeg gantz haffue nedslagett och kenne gud jeg aldry fornam eller formerchtt forc ne her erchebiscop i noger mathe att wære tilbøigett till forc ne greffue Cristoffers handell eller handgængelze, och wære gud thes ochza mytt wittnisbyrd thet kam och aldry i myn willie, kere her Cancelær er her sytthen mydffaste vpkommen Danmarkis rigis raedtz aff Skaene schriffuelze, och strenge ritthere och erlig welbyrdug mandz her Offue Lunge och mester Jffuer Juls schriffuelzer hwor opa for ne her erchebiscop och jeg haffue giffuett wore kerlige mwelig e tilbørligen swaer som jeg och sender etther en worafftig Copye aff och sitthenn effter paeske er her kommen sammeledis Danmarckis rigis raedz schriffuelze om samme meniing som the tilfforn om schreffuet haffue, och haffuer forc ne her erchebiscop och jeg wedh samme mening giffuet theris herredømme och gunster swar som tilfforn, haffuer jeg och besynderligen ffore mytt hoffuett schreffuett theris herredømme och gunster thes ligiste werduge fædre strenge ritthere herrer och godemend Danmarkis rigis raed y nørre Jutland myne gunstige herrer och wenne myn ydmyg gode welmeninger etc. som jeg och nw sender etther en warafftig Copye aff haffuer [721 aar1535] jeg ochzaa schreffuett stormechtig furste hertug Cristern vdwold konng till Danmark etc. till, Szaa jeg haffuer schreffuett och tilsentt etther alle thesse beskede ha[ns] furstelig stormechtighett framdelis att wille berette [och att wiide sanningen hwr thet seg her begiffuett haffuer och till all beskedh Kere her Cancelær Szaa er myn gantz kerlig bøn [till etther attj altyng i en throo och godh meniing wille vpthage, och ehwor som nogen handell fore kommer meg fattige mannd berørende eller angangende attj wille tha gøre som en from erlig herre och dannemand altyngis till thet beste att fforewende thet will jeg gantz gerne metth hwes jeg gott formaa i all welwillighedt forskulle och ffortyene, her mett etther till syell liff och ald welffartt then alsswoldugiste gud ewyndeligen beffalendis schreffuett pa Ffossen then viij dag mensis Aprilis Anno Christj m: d: xxx v.
Nils Lucke ritther
ERlig *høfflerid och werdug herre stormechtugiste høffborne furstis och herris hertug Cristerns vdwold Konge til Danmarck etc. Canceler myn besunderligen gunstige goede wen kerligen tilkomendis
[Niels Lyckis Sagh de suthelis - in negotio electionis regis
Danmarks Riges Raad i Skaane tilskriver det norske Rigsraad, hvis Brev to Dage forud er modtaget, og som allerede er den udvalgte Konge tilsendt; da det er stillet i Udsigt, at hans Valg vil blive tiltraadt fra norsk Side paa den til 23 Mai i Throndhjem berammede Herredag, bedes denne ikke afsluttet, før Kongens Sendebud kunne indfinde sig. Hvad han lover, kan man sikkert forlade sig til, saa at der fra hans Side vil blive ydet god Hjælp til at modstaa Lübeckernes og de Kontorskes Planer, hvortil der ogsaa fra det norske Rigsraad anmodes om Bistand ved Udrustning af Skibe.
Efter samtid. Afskr. i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I fasc. 7. a No. 55). Brevform; Helark, der har ligget i Convolut.
Wenliig Kerliig Helssen altiid mett al brodherliig weluillighedtt tiilffoern ssentt mett gudtt Kiære Herrer Confedereredhe [722 aar1535] brødher oc ssøndherliig gode venner giffue wii etthers Herredomme kerliige tiilkendhe att wii nu wti ffredagen nest fforledhen haffue etthers Herredommess merckeliige schriffuilssze wndffanghett oc wel fforstandhett wti huilcken wij rettheliighen fformercke oc beffindhe kundhe huor grundeliighen oc aluorliighen etthers Herredomme beszindhett oc offuirtænck(t) haffue the Lypskes oc theres tiilhengheres suigheliighe och fforderffueliighe anslag oc paagriiff emodtt thisse iij Riighe oc theris indbiigere agthendes thenom wndher theris wold oc magtt altiingest att indkreffthe och nædhertrøcke ssom the oc theris fforeldhræ fforre them mett theris tiilhengere aff gammel thiidtt haffue standhett oc tørsthett effther huilckett oss haabes att then almegtigiste gudtt aff hanss wbegribhelighedttz magtt oc godhedtt oss bar(m)hartlighen ansseendes naadhelighen affuendhe wil szom etthers *etthers Herredomme fframdelis oss tiilkendhe giffue Huorledis etthers Herredomme Verdugiste ffædher Strenghe Riddher oc godhe mendtt menighe Norges Riiges Raadtt wti Romsszdall Aar etc. mdxxxiij fforsambledhe *endretttheliighen ssamtøcktte atti ansseindes thett kerliige fforbundtt thisse thuendhe Riighe lang thiidtt emellom wæritt haffuir oc ærverdugste ffædher biscoper prelather Strenghe Riddher oc godhe mendtt menige Danmarckes Riiges Raadtt wor kiære mettbrødher oc oss alle tiil viliæ oc vel befald effther alles wores kærlige begære oc schriffuelssze villie giffuitt etthers Herredomme thil then almenduge Herredaghe wti Køpinhaghen som nu Sancti Hanss dag mydssommer neest fforledin standett skulle Huilckett wij sselffue wel fformercke kundhe atti edhers Herredomme vdhen merckeliig bessuaring icke bekomme kundhe ffor huilcken etthers Herredommes brodherliig goduilliighedtt saa oc ffor then store thro oc loffue etthers Herredomme tiil verdughe Herre mett gudtt Her Offue Bilde biscop vti Aarssz oc Erliig velburdiig mandtt oc streng Riddher Her Mogens Gøyæ Danmarckes Riiges Hoffmesther vor kiære mett brodher wdi saadane merkeliighe ærindhe thisse tuendhe Riighe høgliighen anliggendes tiilsatt oc stillett haffue, Wij etthers Herredomme høglighen betacke oc ville thett brodherliighen oc kerliighen hoss etthers Herredomme att fforskille oc fforthiæne altiid *goduilluige ffyndess Ytthermere berøress wti etthers Herredommess schriffuilsse om noghen brøst oc stoir indtrang ssom nu nogle forledne aar [723 aar1535] wttoffuir beszeilde forbundtt skeett wære skulle Dogh wti huess maadhe kundhe wii wti etthers Herredommess schriffuilssze icke fforffare wij ville mett almegtigiste gudttz hielp oc naade wti fframtidhen godhe raadtt ffindhe att fforbedhre oc remediere huor noghen brøsth ffindess kandt oc fforhandle etthers Herredommess Norges Riiges och thess menighe indbiiggeres beesthe oc bestandtt ssaa yttherliige ssom vortt eeghett Som wij huer andhen effther Riigeness kerliige fforbundtt pliigtiighe ære Edhers *Herredommess torff oc aldelis inthett thuilee att huæss wor kiære naadigiste Herre Hogborne ffursthe Hertug Christiern etc. edhers Herredomme tiilssiigindis wordher thett bliffuir etther aff fførstheliighe naadhe vbrødeliighen holdett wti alle maadhe paa huilken store thro oc loffue wii haffue satt wti hanss naadis hendher oc vndher hanss naades *fførstøliige magtt oc regæmenthe liiff godttz och al wor welffartt Raadendes etthers Herredomme ffuldkommeliighen ssom wij wore kiære Confedereredhe brødher oc szondherliige godhe wenner pliigtiighe ære atti edher oc szaa tiil ffor ne Hogborne ffursthe Hertug Christiern etc. wor naadigiste Herre indgiffue fforhobindis att hanss ffursteliige naadhe aff gudttz almegtigiste fforszien tiilskickett ær edhers Herredomme oss oc Riighene oc thess menighe indbiiggere tiil hielp løckssaliighedtt oc lang bestandtt thesligest thett besuigeliighe tyranske oc werliighe angrip ssom the Lypske mett theris andhænghere indhen Riigettz oc wdhen paa thisse iij Riiges euighe fforderff oc vndhertrøckilsse ssaa forrædeliighen begyntt haffue mett almegtigiste gudttz Herre(r)s fførste(r)ss venners oc confedere(re)des hielp oc thrøst oss alle tiil nøtthe oc bestandtt att affuerghe, Kiære Herrer Confedere(re)de brødher oc szøndherliighen godhe wenner wij fforffare oc wti etthers schriffuilssze ssom wij wti dag mett vortt budtt tiil wor kiæriste nadigiste Herre ilindhe afferdiigitt fforskickett haffue, att fforrammett er enn meniig Herredag att staa wti Thrundhiøm the helliighe treffoldughedttz Søndag neest komyndes wti huilcken Herredag oc modhe etther sselffue tøckess nøttheliigtt oc raadeligtt att wære ffor ne Hogborne ffurstes Hertugh Christierns etc. wor kiæreste naadigeste Herres Sammeledes Danmarckes Riiges Raadslagere budtt oc sschriffuilsze tillstædhe att komme etc. Thii tøckes oss nyttheligt oc raadheliigtt wære att Etthers Herredomme samme Riiges dag om handtt szaa snarliighen ffor sig gaanghe kandt icke ilindhe eller fforkortheliighen [724 aar1535] att skiliæ wille Saa wor kiæreste naadigste Herres Ambasatth och schriffuilssæ maa io tiilfforne tiilstædhe komme Huilckett oss tockess ffor edhers Herredommess oc thisse thuænne Riiges store nøtthe oc bestandtt høigliigen raadheliigtt wære Om thett Bergiske Cuncthor haffue wii schreffuitt then leyliighedtt wor kiæriste naadigiste Herre tiil oc hueess wii wti the maade oc andhre fforhandle kundhe Etthers Herredommes oc Norlandhen tiil godhe wille wii gandske weluilliigen oc gerne giøre Kiære Herrer Confedere(r)edhe szondherliig godhe venner ssom i wti etthers schriffuilsszæ oc tiil kende giffue att wdhen Norges Riiges [Raadtt store skadhe oc affbræcke icke mugeligtt er noghen merckeliig hielp eller wnssættniing korthelighen wtt giøre tiil ssziøss etc. Huilcken wnskylning wii vel oc wti een godtt mening fforstandett haffue bedindis etthers Herredomme fforthii kerligen oc geerne att then ffeydhe tiil siøss lengher sseg wti fframthidhen fforstræckindes wordher atti thaa fforthænck(t) wære, wille giøre Danmarckes Riighe then ydherste hielp oc wndsættniing ther mugeligtt er ssom wii etthers Herredomme ffuldkommeliighen tiilthro oc oss wisseliighen tiilfforladhe Giffue wii oc etthers Herredomme att fforsthaa thett Hertug Albrett aff Mecckelborg er nu kommen wti Siælandtt mett høstru oc børn oc icke medtt mere magtt enn wedt lx Hessthe oc lyggher wti Køpnehagens by oc greffue Christopher paa Slotthett oc icke stædhe wil Hertug Albrett vp tiil seg oc stoir spliitt oc veniighedtt er eblandtt almughen bodhe ther wdi byen oc paa landett Saa att oss fforhaabes neest gudttz hielp att then fforderffueliighe agtt oc meniing ssom angreben ær kandtt snarliige ffonghe nedherlag helstt ffordij wor kiæreste naadigeste Herre haffuir altt Iudttlandtt ssamelundtt altt Ffyens landtt bekreffthett oc wndher hanss ffurstheliige naades magtt indffangett oc daglighen er hanss naades ffolck ventyndes wti Siælandtt Huilckett gudtt almegtigiste wndhe szin naade oc godtt fframgang tiil Inthett andett sønderliige nytt haffue wij att biudhe etthers Herredomes megtughedtt paa thenne thiidtt meen then euighe gudtt beffale wij etthers Herredomme alle tiil euig tiidtt Ex Lundis ffiære Søndag effther paaskæ Aar etc. Mdxxxv vndher wore Signeter
Danmarckes Riiges Raadtt her nu forsambledhe [725 aar1535] 
Copia aff Schonske raadz breff tiill Norges raad schreffwit present. in Silckeborig ipso die Barnabe apostoli (dvs 11 Juni) mdxxxv
Olaf Vigfastssøn og Hans Bagge, Lagmænd i Throndhjem og paa Stegen, Væbnerne Thrond Benkestok og Christopher Throndssøn (Rostung) samt 5 andre Mænd tildømme Finn Hanssøn (Rostvig) paa hans Hustru Margrete Pedersdatters Vegne Halvparten af Samsal og Samsals Gods (paa Ringsaker), der var i Helmingsfelaget mellem hendes Moder Hustru Anna og dennes første Mand Peder Svenssøn.
Efter Afskr. af 16 Juli 1688 i Hedemarkens Fogedregnskaber (1689-92. II. Antegn. 1680-92) i norske Rigsarkiv; efter Orig. p. Perg. med 9 hængende Sigiller. (Se Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. I S. 406-7).
Wii effterschrefne Olluff Wigfastsøn, Laugmand i Trundhiemb, Hans Bagie Laugmand paa Steyen, Trand Benchestoch och Cristopher Trondtzen Wepner, Aszlagh Engebretszen, Olluf Mogensen, Peder Goutteszen, Bendt Karszen och Nielsz Lauridzen; kiendis och giør witterligt for alle med dette vort obne bref, at aar effter Gudz byrd 1535 ware wj j Trundhiemb paa Sancte Barnaba Apostolj dag, Kom for os Erlig och welbiurdige Mand Find Hansszenn tilltallende Erlig oc Welbrd: quinne Hustru Anna, hans Hustruis Moder, om Hellingszfellag. effter Erlig oc Welb: Mand Peder Suendtzen Hendis første Hoszbond, hues Siæll Gud naade, da begierede Hustrue Anne for te oc Find Hansszen Loug der om, huilche szom vj dennem iche wegre kunde, som formelder udj Giffting Balchens 3 de: Capittell Jnnge Konna att syne bonde sin fællag etc: Saa funde wij da for en fuld Domb, at de och Find Hansszen paa hans Hustrues wejgne Margarete Peder Svendtzens Daatter, schulle haffue Helten aff Sambsal och Sambszallsz Godtz, vnder sig, och sine arfuinge, till Arf och Eyendomb; Till ydermeere widniszbyrd och bedre forwaring herom, da lade vj henge worre Jndszeigle neden for dette wortt obne breff, som giort och schrefvet war i Trundhiemb Aar och dag som forreschreffuet staar;
[726 aar1535] 
Erkebiskop Olaf af Throndhjem meddeler Danmarks Riges Hofmester Hr. Mogens Gøye det gjennem skriftlig Forhandling foretagne Valg af Hertug Christian til Norges Konge og anmoder ham om velvillig Bistand hos Kongen.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I fasc. 7. a No. 59. c). Brevform; Helark, udvendig forseglet m. Vaabensegl (Ringsignet) i rødt Vox.
Olauus dei gracia archiepiscopus Nidrosiensis et apostolice Sedis Legatus
Premissis amicabilj Salutacione cum promptissimo gratificandj affectu. Kere her Mogenns besynderlig gode wenn giiffue wii etther kerligenn tiilkenne atth wii aff thenn beffalling somm werduge ffedre Strenge Ritter och gode mend Norges Riiges Raad wore kere medbrødre oss tiilbetrode paa thenn herredag som nw senist i Bodh i Romssdall [etc. fforscreffue wii eth almyndelige here møde att skulle standit her i Throndhem Sanctj Joannis baptiste midtsommers tiid nw nest fforledenn och effther thii att jngen aff Riigsens raad hiid tha komme kunde ffor riigsens fiinder som her tha wnder landit wore, tha haffue wii sydenn mett breff och budt saa offuereens wordit besynderligenn mett ffor de werduge ffedre Strenge ritther och gode mend Norges riiges raadt synden ffiels, atth wii mett thennom och thee mett oss haffue keesth kaaretth och wdwoldt gud tiill priis loff och ære, oss och menige riigsens jndbygger tiill langsamlig lucke welffartt bestand och gode, i the hellig trefoldigheds naffnn høgborne ffurste och mechtigiste herre hertug Christiernn tiill Norrges riiges och alles wor koning att were, vpaa thett att tesse twenne høfflofflige konge Riige som i langsamlig tiid wnder en koning endrechteligen sammenn werett haffue, ey skwlle bliiffue weeins och attskyldt, aff huilchenn weenighet guds ffortørnelsse mangffold stor skade och fforderff aff komme kwnde Thii bede wii etther kerligen att i wille hoss hans k: mat: forhandle førdre och fremme thette riiges och wortt beste wii wille metth guds helpenn ffly hans Naade riigit i hennder wdenn all ydermere bekostning eller beswaring och were hans Naade huld och thro som wii wille forsware ffor gud och were bekend ffor hans kong. e matt. Och i hues maade wii kunde were etther tiill wilie och kerlighett skulle i altiid ffinde oss welwillig och reedebonn, ' [727 aar1535] beffallindes etther her mett tiill Siell och liiff then alsommectigiste gud Screffuit i Trondem thenn viij dagenn mensis Septembris Anno domini Mdxxxquinto
Nostro sub Signeto
Erlig Welbyrdug Mand och Streng ridder Her Mogenns Gøide Danmarkes riiges hoffmester wor synderligh gode wenn.
Erkebiskop Olaf af Throndhjem meddeler Biskop Ove Bilde af Aarhus, at der i Bod i Romsdalen blev aftalt at holde en Herredag i Throndhjem ved Midsommerstid i indeværende Aar til Foretagelse af Kongevalg, men da den paa Grund af Krigen ikke har kunnet finde Sted, er han ved Brev og Bud kommen overens med Rigsraadets øvrige Medlemmer om at vælge Hertug Christian til Konge, for at Norge og Danmark som hidtil kunne blive sammen, hvorfor han nu anmoder Biskop Ove om at være Norges Talsmand hos Kongen.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I fasc. 7. a No. 59. a.) Brevform; Helark, udvendig forseglet med Vaabensegl (Ringsignet) i rødt Vox.
Olauus dei gratia archiepiscopus Nidrosiensis et apostolice Sedis Legatus
Premissis fraterna et amicabili Salutatione cum promptissimo gratificandi affectu, Kere herre broder och wbekende gode wenn giiffue wii edter kerligenn tiillkenne att wii aff thenn beffallning som werduge ffedre Strenge ridder och gode mennd Norges Riiges raadt wore kere medtbrødre oss tiilbetrode paa thenn almendeligh herredag som nw senist stodh i Boedh i Romssdall forscreffue wii eth almendelicht herremødhe att skulle standit her i Trondem Sancti Joannis baptiste midtsommers tiid nw nest forledenn och tha att wille handlit om en Christen Konings kaar och wdthwellelsse och andre nytsamme och gaff(n)lige merchelige handele och erinde som tette riige Norge kunne kome tiill fridtsomlige langwarinde welffart och gode etc. Tha effter thii atth jngen aff for de riigsens raadt hiid tha komme kwnde ffor kriig orloug och riigsens fiinde som her tha wnder landit wore och andre merchlige anligginde Nødsager skylld Tha [728 aar1535] haffue wii sydenn mett breff och bud saa offuereins wordit besynderligen mett for de werduge fedre streng ritter oc gode mend Norges riiges raadt synden fiels, att wii mett thennom och thee mett oss haffue keeist kaarett och wd woldt (gud tiill loff oc ere oss och menige Norges riiges jndbygger tiill langsamligh welffardt bestand och gode) wdj the hellige treffoldigheds Naffnn, høgborne ffurste och mectigste herre hertug Christiernn etc. tiill Norges riiges och alles wor koning och herre att were paa thet att thesse twendne høglofflige konge riige som i langsom tiid wnder en koning endrechteligen sammen weritt haffue, ey skulle bliiffwe att skylldt och weeins, aff huilchen wenighet mangffold stor guds fortørnelsse skade oc fforderff aff komme kunde, Ther ffore bede wii etter k en att i wille hos hans k: matt. forhandle førdre och fremme thette riiges och wortt beste, wii wille mett guds helpenn fly hans Naade thette Riige Norge i hennder wdenn all ydermer kaastnit och beswering och were hans Naade huld och tro som wii wille forsware ffor gud och were bekendt ffor hans Naade, oc att were etter tiill wilge och kerlighet wille wii oss altiid welwillige beffinde lade i alle maade, her mett etther tiill Siel och Liiff then alssommectigiste gud beffallindis Screffuit i Trondem then viij dagen mensis Septembris Anno domini mdxxxquinto
Nostro sub Signeto
Reuerendo jn Christo patri Domino Auonj Bille dei gratia Episcopo Arusiennsi fratri et amico nostro charissimo
Erkebiskop Olaf af Throndhjem meddeler den udvalgte Biskop til Roskilde, Joachim Rønnow, at det norske Rigsraad gjennem skriftlig Forhandling har valgt Hertug Christian til Norges Konge, da den i Bod aftalte Herredag i Throndhjem i Aar ikke har kunnet holdes paa Grund af Krigen, samt anmoder ham om at tale Rigets og Raadets Sag hos Kongen.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I fasc. 7. a No. 59. b). Brevform; Helark, udvendig forseglet m. Vaabensegl (Ringsignet) i rødt Vox.
Olauus dei gratia Archiepiscopus Nidrosiensis et apostolice Sedis Legatus
Premissis fraterna et amicabilj Salutatione cum promptissimo gratificandi affectu, Kere herre Broder och besynderlig gode [729 aar1535] wenn Tacke wi edder gantz kerligenn och gerne ffor all ære dygdt willie wenscop och altt gott som i oss, och wore, altiid bewyst och giort haffue, huilchit wii altiidh mett eder broderligenn och k. en fforskyllde wille, giiffwe wii eder k. en tiill kenne, atth wii aff thenn beffallningh som werduge ffedre Strenge Ridder och godemend Norges Riiges Raadt wore kere medbrøder oss tiill betrode paa thenn almendelig herredag, som nw senist [stod i Boedh i Romssdall, etc. fforscreffue wii eth almendelige herremøde att skulle standit her i Trondhem Sancti Joannis baptiste midtsommers tiidth nw nest forledhenn Och tha att wille handlit om enn Christenn konings kaar och wdt wellelsse och andre nytsomme och gaffnlige merchelige handele och erinde som tette Riige Norge kunde komme tiill fridtsamelig langwarinde welffart och gode etc. Tha effther thii att ingen aff for de Riigsens Raadt hiid tha komme kwnde ffor kriig orloffu och rigsens fiinder som her tha wnder landit wore och *arndre merchelige anligginde nødsager skylld Saa haffue wii sydhenn mett breff och budt saa offwereins wordit besynderligen mett for de werduge ffedre Strenge Ridder och gode mend Norges riiges raad syndenfields, atth wii mett thennom och thee mett oss, haffue nw keest kaarett och wdt woldt (gud tiill loff och ære, oss och menige Norges riiges jndbygger tiill langsamlig welffardt bestand och gode) wdj thee hellige treffoldighedtz Naffnn høgborne furste och mechtigiste herre hertug Christiernn etc. Tiill Norges Riiges och alles wore koning och herre att were vpaa thett att thesse twendne høglofflige konge riige som i langsam tiid wnder eenn koning endrechteligenn sammen weritt haffue ey skulle bliiffue attskyldt och weens, aff huilchen weenighet mangfoldig guds store fortørnelsse skade och forderff aff komme kunde Ther ffore bede wii etther kerligen och gerne att i wille hos hans k: matt: fforrhandle *frørdre och fremme thette riiges och wortt beste saa wille wii mett guds helpen flye hans Naade thette Norges riige i hender wden all ydermere bekaastning och beswering och were hans Naade huld och tro som wii wille forsware ffor gud och were bekendt ffore hans k: matt., och were etther tiill willie och kerlighet Saa i oss i framtiiden betacke skulle i alle [made her mett etther tiill Siell och liiff then alsommectigiste gud beffallindis Screffuit i Trondhem then viij dagen Mensis Septembris Anno domini mdxxxquinto
Nostro sub Signeto [730 aar1535] 
Reuerendo jn Christo patri domino Jachimo Rennon dei gratia Electo episcopo Roschiildensi necnon Regni Danie archicancellario fratri et amico nostro charissimo
Erkebiskop Olaf af Throndhjem meddeler Kongens Kantsler M. Johan Friis det foretagne Kongevalg i Norge og anmoder om velvillig Bistand hos den udvalgte Kong Christian.
Efter Orig. paa Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I No. 59. d). Brevform; Helark, udv. forseglet med Vaabensegl (Ringsignet) i rødt Vox.
Olauus dei gratia archiepiscopus Nidrosiensis et apostolice Sedis Legatus
Premissis amicabili Salutatione cum promptissimo gratificandj affectu Kere Iohann Ffriis besynderlig gode wen Taccher wii etter gantz k. en ffor all ære och gott som i oss wore altiid bewyst och giort haffue huilchit wii altid kerligen mett [etter forskyllde wille, giiffue wii etther k. enn tiill kennde, atth wii wdaff thenn beffalling som werdige fedre Strenge ridder och gode mend Norgis riigis raad wore kere medbrøder oss tilbetrode paa thenn almendelig herredagh som nw senist stodh i Bodh i Romsdall forscreffue wii etth almendelicht herre møde att skulle standit her i Trondem Sancti Joannis baptiste midsommers tiid nw nest forleden och tha att wiille handlit om en Christen konings kaar och wdhwelelsse och andre nytsamme erinde [som thette Norges riiges welffardt anliggende etc. tha effter thii att jngen aff riigzens raad hiid tha komme konde ffore riigsens fiinder som her tha wnder landit wore och andre merchelige nødsager skylld, Saa haffue wy siiden mett breff och bud saa offuereins wordit besynderligen mett for de werduge fedre Strenge ridder [Ritt och gode mend Norges riiges raad synden fiels att wii mett thenom och thee mett oss haffue keest kaaret och wd woldt (gud tiill loff och ære, oss, och alle menige Norges riiges jndbygger tiill langsamlig welffart bestand och gode) wdj the hellig treffoldighetz Naffnn høgborne furste och mechtigiste herre hertug Christiernn etc. tiill Norges riigis och alles wore koning och her(r)e [731 aar1535] att wer(e), paa thett att tesse twenne høglofflige koninge riige som i langsam tiid wnder en koning endrectheligen sammen werritt haffue, ey skulle bliiffue attskylldt oc weeins aff huilchen weenighet stor guds fortornelsse mangffold skade och forderff aff komme kunde Thii bede wii etther kerligen att i wille hos hans k: matt. fførdre och fremme thette riigsens och wortt besthe Saa att her Jens wortt sendebudt maathe fange gunstige swar och beskeed paa alle erinde, Wii wiille mett guds helpen fflye hans Naade thette riige Norge i hender wdthenn all ydermere kaastnit och beswarning och were hans Naade hulld och tro som wii wille forsware ffore gud och were bekendt ffor hans k: matt., Och were etther tiil willie och kerlighett i framtiiden saa i oss betacke skulle i alle maade Her mett etther tiill Siell och liiff then alsommectigiste gud beffallindis Screffuit i Trondemm then viij dagen mensis Septembris Anno domini mdxxxquinto Nostro sub Signeto
Magnifico ac Nobilj viro domino Magistro Joannj Ffriis serenissimj Domini Nostrj regis Christierni Cancellario amico nostro precipuo
Erkebiskop Olaf af Throndhjem meddeler Hr. Peder Lykke paa samme Maade som i de foregaaende Breve Hertug Christians Valg til Konge i Norge.
Efter Orig. paa Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I fasc. 7. a No. 59. e). Brevform; Helark, udv. forseglet m. Vaabensegl (Ringsignet) i rødt Vox.
Olauus dei gratia archiepiscopus Nidrosiensis et apostolice Sedis legatus
Premissis amicabili Salutatione cum promptissimo gratificandj affectu Kere her Peder besynderlig gode wenn giiffue wii etther kerligen tiill kenne att wii aff thenn beffallning som werdige ffedre Strenge ridder och gode mend Norges riiges raadt wore kere metbrøder oss tiill betrode paa thenn almindelig herredag som nw senist stodh i Bud i Romssdall, fforscreffue wii eth almindeligt heremøde att skulle standit her i Trwndhem Sancti Joannis baptiste [dag midtsommerss tiid nw nest forledenn och [732 aar1535] effther thii att ingen aff riigsens raad hiid tha komme kwnde ffor riigsens fiinder som her tha wnder landit wore, Tha haffue wii siiden mett for de werduge ffedre Strenge ridder och gode mend Norges riiges raad mett breff och bud saa offuereins wordit att wii mett thenom, och the mett oss haffue keest karett och wdwoldt gud tiill priis loff och ere, oss och menige riigsens indbygger tiill langsomlig lucke welffart bistand och gode, i thee hellig tre ffoldughedtz Naffnn høgborne furste och mechtigiste herre hertug Christiernn etc. tiill Norges Riiges och alles wor koning att were paa thett att tesse twenne høfflofflige konge riige som i langsam tiid wnder en koning endrechteligen sammen werett haffuer, ey skulle bliiffue weeins och attskyldt aff huilchenn weeniighett mangffold guds fortørnelsse stor skade och forderff aff komme kunde, Thi bede wii etther kerligenn att i wille hoss hans k: matt: fforhandle førdre och fremme thett(e) riiges och wortt beste wii wille mett guds helpenn fly hans Naade riigit i hender wden all ydermere bekaastning och beswaring och were hans Naade huld och tro som wii wille forswore ffor gud och were bekendt ffor hans kong. e matt. och i hues maade wii kunde were etther tiill willie och kerlighett skulle i altiid finde oss welwilig och redebonn, Her mett etther tiill Siell och liiff thenn alsommechtigiste gud beffallindes Screffuit i Trondhemm thenn viij dagenn mensis Septembris anno domini Mdxxxquinto
Nostro sub signeto
Erlig welbyrdug mand oc Streng ridder her Peder Lucke wor synderligh gode wenn.
Severin Kiil paa Elfsborg beretter Kong Gustav I Tidender fra Viken, Halland og Skaane, om Hr. Klaus Bildes Reise til Throndhjem og Ytringer om Viken, om Hr. Vincents Lunges og Erik Gyldenstjernes Forhold samt om Hr. Esge Bildes Ophold i Lübeck og de der forefaldne Begivenheder.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv (Acta historica från konung Gustaf I.s tid). Brevform; Helark m. udv. Forsegl.
Myn ødmyg e wnderdanigh weluelligh plictug tro tienest edher nådes høgmectoghet altid trollige beuiszendes. Stormectige første kereste nåd e herre szom edher nåde haffuer scriffuedt her nidh wm then boyert at han skulle nidh till the anner skip szåå gaf Måns Swænson och her Erick migh till kenne atthe [733 aar1535] haffua loffuedt folket månedt szåld szom haffuer weredt på skippen y szommer, och at thet ecke giordes behoff at han kommer ther nidh før en fram better lidher att skippen skulle fettalias wt, och haffuer han nw leget y fem wecker her wtte i skerren och ecke kunne faa bør och nw haffuer iach latthet ham løppa indyghen och haffuer borgerne rede ii heller iii skutter medt fettalya szom the haffwa acthet szeg ther nidh medt første weddher, kere nåd te herre her Karll han antuordede myn foget edher nådes breff vm then gerd szom almogen skal gøra wtt her y landhet szå haffuer iack tingat medt them her y Elzburgx l/a+e/n och tesligest y Kindh thå haffue the loffuedt atthe wille gerne latte fynne szeg weluellig at gøra wt gerdh szå szom the gøra annerstedz her y landet men the haffue bedett migh at iak skulle scriffue før them till edher nådhe att edher nådh wille werdes till atthe her y Elzburgx l/a+e/n måtthe føra szin gerdh her tiill Lødessze effter dhi atthe giorde wt gerd y fiord och the giorde ingen annerstedz gerd her vt aff landett, och wm oxerne the skulle gøra wt wm eder nådhe tyckes atthe driffue them nidh till Landzkrone och the motthe bliffua aff medt thet annedt her y Lødessze, kere nåd te herre jack bedher eder nåde gerne wm edher nådes breff til almogen her y l/a+e/nedt atthe lotte fynne szeg weluellig till at kiøre steen her til slotthet y winter, kere nåd e herre går her och førtidende at edher nådes folk skulle haffue fånt en hop aff hertug Abrictz hester och annedt tingest szom han hade acthet szenne at Tyslandt går her och szå før tall atthe haffwe fånt iii heller iiii skutter szom hade acthet szeg at Kiøpenhaffn medt øll och fettalya, werdes och edher nåd at wette at Marcus Meyer holler en nw fast på Warberg och screff her Trued mig till at han latter bygge et szegel skip, kere nåd te herre werdes och eder nådh at wette att her Claffues Bille drog at Trånhem och war mig vndheruist at han lott szin ord gaa atthe Su/a+e/anske skulle haffue Wiken och før en thet skulle ske wille han før szette wdt både arff och ege och mentte han at han skulle faa en stor skat wtaff almogen y Wiken och annerstedz ther y Norgie, gaar her och før tall y Lødessze att her Wintzszencius holler Akershus før Erick Gyllenstierne och will ecke latten påå slåtthet kere nåd te herre ingen anner besynnerlig tidende er her att iak kan scriffue eder nådh till wm. her medt edher nådes høgmectighet altid then alzmectig gud beffalendes [734 aar1535] till euigh tidh. Scriffuedt på Elzburg sancte Thomes afftan anno domini mdxxxv
Seffuerin Kiill.
Kere nåd e herre werdes eder nåd at wette at sziden tetta breff bleff scriffuet thå kom her Eskill Bille her till Lødessze och war han nw før xiiij dage szidan wty Lybke och szade han at szidan thet gamble råådh war indszat y Lybke thå gåffue the honom szit f/a+e/angszell quit och fik ighen meste partten aff thet han hade mist och drog han nw at Norge, Sadhe han och førtidende at Jøren Wlueuer war wt dragen aff Lybke medt en mecte szumme pen. och hade acthet szeg till the knecter szom Øffuerlak hade szålleredt, och szå skickade thet gamble råd bud effter honom och lott hentte ighen och szatten y fengszell, och tesligest Marcus Meyers brodher haffue the och y fengszell och toge från honom huat dell han hade från Warberg, Sade han och szå at thet herremøtte szom berommet war y Hamborg bleff wp szet ind till nw tredde dag iull, och the Lybske wore begerende leygde wtaff høgborne første koningh Cristiern at hertug Albricth motte komme till szamme møtte och tesligest och nogla borgere aff Kiøpenhaffn och Malmø, och mentte han at thet skulle komme y et wpslag ter szom høgborne første koning Cristiern wille giffue hertug Albricth szamme leygde.
Stormectige herre och første her Gøstaff medt gudz nådhe Suerikes och Gøttes etc. koningh myn kereste nåd e herre ødmyg e.
Om Wijken i Norige 1535.
Sewerin Kijlz breff till k. Göstaf.
Erik Gyldenstjerne, Høvedsmand paa Akershus, beretter Kong Christian III om Erkebiskop Olafs Foretagender i Throndhjem, hvor han har ladet Biskop Hans Reff, Esge Bilde og Hr. Klaus Bilde fængsle, medens Hr. Vincents Lunge og Hr. Nils Lykke ere dræbte, ligesom han nu ved sine Sendebud forsøger at thinge det søndenfjeldske fra Kongen og under Pfalzgreve ( Frederik), som siges at ville komme med Hjælp fra Keiseren. Kjøbstædmændene og Lensherrerne vise sig upaalidelige, og Almuen er uvillig til at udgive Skatter, hvorfor Kongen anmodes om snarest mulig at sende Krigsfolk og at søge at formaa Kong Gustav til at gjøre et Indfald nordenfjelds.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I fasc. 7. b No. 68). Brevform m. Spor af udvendig Forsegling i grønt Vox. (Trykt i Paludan-Müllers Aktst. til Nordens Hist. II S. 250-52). [735 aar1536] 
Stormectigiste Herre mynn ydmighe plictige thro tieneste Ethers Nadis Kong. e Matt. alle tiidt forszendt met wor Herre Nadigiste Herre werdis ethers Nadhe ath wiidhe ath jegh haffuer nw fonghet wiissze kundskaff fran Trondhem ath Erchebiscopen haffuer ladet ihelslagh Her Wincentz och haffuer han fonghen biscop Hans Reff Esgii Bilde oc Her Claus Bilde och dødhe her Niels Lycke juleaffthen, thet siiges ath Erchebiscopen lodt røge hannom tiill døde Och haffuer han skicket etth parth sytth folck her sønden fieldtz ath tinghe almugen Eth: Na: fran hande och tiill palssgreffuen pa Rynn Och haffuer the keyserens och palssgreffuens breffue ath ladhe lessze for almugen, giørendis them wiiss ath palssgreffuen schulle selff personlighenn komme her i landhen met store macht nw i foraaretth Tesligeste haffuer han giordt almugen wiiss ath Ethers Nade haffuer weretth begerendis huer tridie peninge offuer alle Norgis Riighe huilchet almugen gandsche harth fortryder och wwilge giøre, Och haffuer jegh haffdt myt budt och breffue huuss almugen pa ethers Nades weghne om help och bystandt ath affuerghe sliigh Ethers Nades och Riighens skade Tesligeste haffuer iegh selff aff alle myn macht och fliidt forhandleth met køpstedmendt i Oslo Tonsbergh och Salsborgh och schreffuet Her Guthe Galle Jffuer Jenssen och andhre tiill som kronens och Ethers Nades leen haffuer Tha wille the platth inghen help eller bystandt giøre Thii køpstedmendt ere aldelis geleische och wtroff och forwendher almugen fran Eth: Na: och giøre almugen wiiss then store macht met folck keiseren wille i foraaretth her indskicke met palssgreffuen ffor sliigh och flere falsche och forrederligh indskudt och wnderwiisningh, bønderne och almugen aff kopstedmendt haffuer ere the platth och aldelis oprørsche szo iegh kandt inghen fasthet eller troskaff aff them befinde Och ther som Eth: Na: icke met thet første wille tiltencke ath straffe sliigh forrederii, tha er thet storlighen befryctendis ath thet schulle bliffue szo menligt her i landhen ath Ethers Nadhe schulle selff wiide ath affstille thet Thii bedher jegh Ethers Nades Kong. e Matt. ath Ethers Nade wille were fortenckt her wtindhen met alle første ath opskicke hiidt iiij fenicke knechte Ther szom thet icke skeer Tha mo Ethers Nade wiissze wiidhe, ath Ethers Nade er skyldt [736 aar1536] wedt landhen Thii schulle ethers Nade haffue landhen tiill hørsom ighen, tha schulle the met macht ther tiill twingis met alle første Tesligeste ath Ethers Nadhe wille ladhe forhandle huss koningh aff Suerigh ath hans Nadhe wille indfalde i Nordhe landt ther ath giøre same Erchebiscop hues skadhe och affbreck han kwnde, eller och bestalde hanom Nadigiste Herre thet er megh icke møgligt ath giiffue ether nadhe [schriffteligen tilkende alle leylighedhen, Medhen iegh haffuer beffalet thenne breffuiszer myn tiener Nils Stub ath giiffue ethers Nadhe ydermere alle saghens leylighet tilkendhe, wtj huilchet iegh wille haffue ethers Nadhe høgelighen bedhen atthii wille hannwm ther wtindhen betroff Thii bether jegh ethers Nadhe ath ethers Nadhe wille betencke huadt store macht ethers Nadhe ther anliggendis er Jegh wille trofflighen i alle ethers Nades sagher ladhe megh (som thet segh bør) befindis Her met Ethers Nades Kong. e Matts. liiff siell och eth lickesalighe Regimente tiill euigh tiidt beffalendis Schreffuet pa Agghershuuss anno domini mdxxxvj feria 6 ta post purificationis Marie
Ethers Nades Kong. e Mats. ydmighe tiener Erich Gyllenstierne
Høgborne Første Stormectigste Herre Her Christhian met gudts Nade wdualdt koningh tiill Danmarcken Retth arffuingh tiill Norge Hertugh i Sleszuigh Holsten Stormaren och Dytmarschen greffue i Oldenborgh och Delmenhorsth syn Nadigiste herre ydmigelighen tilschreffuit
Hovedsmanden paa Akershus, Erik Gyldenstjerne, sender Kong Christiern (III) en Kopi af Erkebispens Brev til Almuen, hvorved baade Kjøbstædsmænd og Bønder ere blevne modvillige tiltrods for sine nylig givne Løfter, saa at hans egne Forhandlinger med Borgerne i Oslo og Erik Ugerups i Tunsberg have været forgjæves; han anmoder derfor Kongen om snarest muligt at sende ham Krigsfolk, da han nu paa Vintertid kan udrette ligesaa meget med 2000 Mand som med 4000 til Sommeren.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I fasc. 7. b No. 69). Brevform; Helark, Patent m. Spor af udvendig Forsegling med grønt Vox. (Trykt i Paludan-Müllers Aktst. t. Nordens Hist. II S. 252 f.). [737 aar1536] 
Stormectigste kong mynd ydmyg plictig thro thieniste etthers naadis kong. e matt. altiid tilffornn sendt mett vor herre Verdis etthers naadis kong e Høigmectighed ville vidhe att Jeg sendher etthers naade enn varafftig copie aff etth breff som erchebispenn aff Trwndhem haffuer vdgaa ladett yblantt almwenn her y landett oc er ganske almwenn saa vell etthers naadis kiøffstetzmend som bøndher formidelst sligtt etth breff [ganske oproerske oc vlydige vordne som thenne breffuisere etthers naadis kong e matt. ythermere vnderwisze kandh Hworffore formaner jeg oc ydmygeligen begerendis er etthers naadis kong e matt. vill tiltencche [at skicche meg hiid ind y riigett met aller første etth thaell kriigzffolch thet mesthe etthers naade kand ombære saafframtt etthers nade icche ther vdoffuer vill lide langszommelig skade oc besweringh ther som saadantt forrædherligt spill icche met thet første straffett bliffuer Och haffuer jeg thiid oc offthe met thiisse kiøffstetzmend bode met breff oc bud her Syndhenffieldtz som etthers naadis kong e matt. tillffornn keyst kaaritt fuldbyrdt oc samtycth for theris retthe herre oc kong oc jnghen andhenn haffue ville oc besynderlighenn met thisse Opsloeske borgere handlett oc mett thennom tiill ordtz oc samtall varett om hielp trøst oc bistand paa etthers naadis vegne tha haffuer ieg aff thennom altiid saadann beskeydt fangett att the platt oc aldelis inghenn bistand hielp eller trøst meg giøre vylde hwilchet meg synes oc tycches att the handle imod meg paa etthers naadis vegne som ewighe forrædere oc for sliig theris vwillighet haffue the giortt thend ganske almwe her y Aghersshus leenn meg vlydige fore saa ieg hoss thennom inghen trohett eller gehøre haffuer y noger hande maade som jeg meg tiilforlade kandh medhenn ther som thisse Opsloes borgere icche faa sligh en tilbørlig straff som the borgere aff Aalleborg finghe tha skeer thennom bode vold oc vretth Haffwer oc thend gode mand Erich Vgerup forhandlett met the borgere aff Twnsberg y lighefformige maade om hielp trøst oc bistand och dog jnghenn andhen besked eller swar aff thennom forffoer end som thiisse for ne Osloiske borgere meg giffuitt haffue som och huerchenn ord ære thro eller loffwe holle, Kerre naadige herre ther som etthers naadis kong e matt. vill nw vffortøffuitt skicche meg noghen hielp hiid ind i landett Tha vill ieg nw [738 aar1536] thend stwnd vintherenn er bestille oc beskaffe saa megett met ij M folch som ther skall beskicches met iiij M om sommerdagen Aller naadigste herre Om her Vincencius Lungis yncchelige død och affgang hwes siell gud glede ewindeligen oc sammeledis om the andre gode herrer som fangne ere kand thenne samme breffuisere etthers naade alting vndherwiise oc thesligist alt andett hwor leylighedhenn seg nw her begiffuer Beffalendis etthers naades kong e Høigmectighetz liiff Siell statt oc gode christelige lychsalige *regemenge gud alsommectigiste ewindeligen Schreffuit paa Aghersshus Valentinj dag Anno dominj mdxxxvj
Etthers naadis kong e mattz ydmyge horsamme tro thienere Erich Gyllenstiernn
Stormectigiste herre och Hogborne ffurste Her Christiernn mett gwdtz naade vdwalt koningh thiill Danmarck och Norige Hartwg y Sleszwig Holstenn Stormarnn och Dythmerskenn Greffwe y Oldhenborg oc Delmenhorst mynd aller naadigiste herre ydmydeligen
Morten Krabbe, Provst ved Mariekirken i Oslo, tilskriver Hr. Esge Bilde, Høvedsmand paa Bergenhus, angaaende sit Valg til Biskop i Bergen, der var anbefalet af Kongen og Erkebispen, men under de urolige Tider er standset, hvorfor han beder Hr. Esge om at anvende sin Indflydelse hos Bergens Kapitel. Erkebispens Folk have i Løbet af Vinteren tilføiet ham stor Skade, og selv ligger han nu i en streng Slotslov paa Akershus, da Høvedsmanden Erik Gyldenstjerne er dragen til Danmark.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I fasc. 7. b No. 93 Brevform; Helark m. Spor af udvendig Forsegling med rødt Vox.
Myn venliig oc kierlig helssen althiid forsendt met vore herre kiere her Esgy Bilde synderlig gude wenn jeg tacker *jeg ether fore meghet gott oc fore ether welgerning j giorde met thet mageskiffte oc som ether well fortencker ieg gaff ether till kiende hworledes myn herres nade haffde screffuet meg till om [739 aar1536] Berghens sticht jeg skulle anname thet oc ther paa hans nade haffuer screffuet Erchebispen oc ieg ther paa fonghet haffuer Erchebispis samtyck vdj hans scriffuelsse oc thesseligest oc haffuer myn herres nade screffuet till capittel j Berghen oc thet breff kom oc erchebispen till hande oc sidhen thette vprør nw paa kom wedt jeg icke hworledes the danne mend ther vdj capittell er till synds oc thesseligest Erchibispen hannom burde well atgiøre meg meghet gott vdj the och andere mader hans folk haffwer giort meg en greselig stoor skadhe nw vdj wynther weldiglig reffuet oc taghet ffraa megh vdhen all erlig oc redelig forwaring eller noghen werning oc nw som j wel wide er welbyrdig man Erick Gyldenstierne draget till Danmarck oc jeg liggher her vdj en streng slotzloffue oc ther fore kand jnghensteds were paa myn forbederyng Thy er myn k. e bøn till ether j ville welgiøre som j meg trolighen loffuet oc tilsagde athij ville vere paa myn side oc handele myt beste ther till capittell i Berghen Oc moj frilig sye thennom till at ther som ieg kommer thid till thennom om gud saa forseet haffwer skall thet bliffue thennom till store glede oc gaffnn oc ieg will vdj alle tilborlig mader skicke meg saa mod thennom aththy skulle meg alle tacke oc vdj hwilke mader ieg kand were ether till vilie oc ethers kiere hosffrue [oc børn oc wenner till vilie oc tienest skulle i fynde meg som en troo wenn giøre well oc syer ffrue Sophie M c gude natther oc bedher henne hwn will were paa myn side som hwn loffuet meg oc som ieg henner fuldkommelig tiltroer jeg wille fuld gerne haffue screffuet henne till oc ether meghet andhet till men thette budt vilde jnghenledis thøffue thet matte aff stedt dag oc natt vsparet, wij haffue en jacht nedher j Danmarck først budh hiidt met samme jacht kommer will ieg forscriffue alle leiglighet till Oluff Sort saa thet skall komme ether till hand kiere Esgy giøre her vdj som myn gude tro er till ether her meth ether gud befalendis rader althiid offuer myn villig oc plichtig tieneste screffuit paa Aggershuss sanctj Olaj dag aar mdxxxvj
Martinus Chrabbe
Erlig oc velbyrdig man oc streng Ritther her Esgy Bilde hoffuisman paa Bergenhuss k e sendis thette breff
[740 aar1536] 
Rigsraaden Hr. Gude Galde til Nygaard lover Peder Hanssøn, Høvedsmand paa Akershus, i Nærværelse af de søndenfjeldske Rigsraader, Biskop Hans af Oslo, Kantsleren Morten Krabbe og Høvedsmanden over Tunsberg Len Erik Ugerup, at han vil være unge Kong Christierns tro Mand, hvorhos han benegter sine Uvenners Paasagn om at have søgt dennes Skade.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I fasc. 7. b No. 96). Halvark, Patent m. paatrykt Vaabensegl i grønt Vox.
Jeg Gude Galle ridder tiil Nijgard, Norgis rigis raad bekennes oc gør viderliigtt for alle att iag haffuer nu pa høgborne furstes var kere nadige herres vegne konungh Cristierns konung Fredericks søn vdj nerwerelse verdighe faders i gud biscop Hansses til Oslo Erlige oc velburdighe mends mester Mortens Krabbe prouest til Marie kyrke Norgis rigis Canceller oc Erich Wgerup høffuitzmand offuer Twnsberg lenn Norgis rigis raad loffuett oc tiilsagtt oc mett thette mitt obne breff loffuer oc tiilsegir Erlig oc velburdig mand Peder Hanssen høffuitzmand paa Agershus att jeg vil vare for ne høgborne furste huld oc vnderdanige tromand oc thiennere ehuor som helst jagh veett oc kan mett myn yderste magtt oc formoge att vidhe oc ramme [hans nadis gaffn oc beste oc affwerie hans nadis oc thette hans nadis rigis Norgis skade oc forderff tiil land oc vatn oc sla emott hans nadis oc rigens fiender ehueden som the ere eller kommendis vorde hiit tiil rigett thet yderste oc beste som i myn mact kan vere ther tiill haffuer jag oc saa loffuit att villie være for ne erlig oc velburdig man Peder Hanssen pa for ne vor nad e herris wngge konung Cristier(n)s vegne effter *effter myn magtt bestandig met rad oc daad i alle madhe som jag vett po hans nadis gaffn oc beste kan att were ner mig laugligen tilsægis oc om nogle mynne owennir haffue ført oc sagtt mig vpa at jag haffuer waritt hans nade vnder øgen hans nade til skade emott then hylling oc løffte som jag tiilfornn met tesse gode herrer rigens rad her swnnenfiels haffuer tiilfornne velueligen loffuit oc tilsagtt hans nade effter alles vors obne breffs lydelse ther om tha skal tet met guds hielp ecke met sanhett befinnes Tesse for ne articler oc lijpte vil jag gerne effter guds nade oc styrke ther till holle vid magtt pa myn Cristelige tro oc loffue j alle made oc hans kong e maitt. vil verdis att were mig igen en nadig oc gunstig herre Tiil vittnesburd oc sand foruaring att saa obrittlig [741 aar1536] holles skal trycker jag mitt indzegle vnder thette mit obne breff screffuit i Oslo søndagen nest efftir Sancti *Franscicj dagh Anno domini mdxxxvj
Her Gwdhe Galle Ritther - Her Gude Galles breff
Almuen i Borgesyssels 12 Skibreder gjør vitterligt, at den i Nærværelse af Biskop Hans af Oslo blev adspurgt af Hr. Gude Galde, om han nogensinde havde forsøgt at sætte den op mod unge Kong Christiern, hvortil svaredes, at han aldrig havde gjort dette, og at Skatter og Afgifter vare blevne betalte, indtil Erik Gyldenstjerne uden nogens Skyld lod røve og brænde Hr. Gudes og flere Mænds Gaarde i Borgesyssel.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I fasc. 7. b No. 97). Helark, Patent med 12 paatrykte Segl i grønt Vox. Bagpaa Brevet et skrevet Bomærke.
Wij menighe almoghe wdy desse xij Skypredhe wdy Borghesyssell Gøre alle veterligith ath aar effther gudz byrdh anno domini Mdxxxvj ath Erligh och velbwrdogh mand Her Gwdhe Galle Ryddher ath spordhe oss alle samman j then godhe verdoghe herress byscop Hansses till Offslo, nerwerelsse som dhaa tingith met oss, paa waar kæriste naadigste herress, wnghe koningh Cristiernss vegna samma dagh, Och *ladh oss høre hans kongelighe maiestatis breff och fflere godhe mendh ther offerwarandes, Dha sporde ffor. de her Gwdhe oss meninghe almwghe ath om han noghen tidh met ordh eller Raadh haffde giorth oss vlydogh eller willogh emodh wore kæresthe naadighe herre wnghe koningh Cristiern eller emodh hans naadis ffogter eller embismend hwilkith wij aldrigh haffwe hørth honum haffwe giorth j noghen maatthe, met ordh eller gerninger lønligen eller openbarlighen, vdhen alle tydhe haffwer hand styrketh och raath oss tiill ath wij skwlle wara, Hans nadis ffogter och Embissmend høroghe och lydoghe och gøre och wtgyffwe paa hanss naadis vegna wore aarlighen skath och all annand krononess rettighet, Hwilkith wij och swaa haffwe giorth alle tydhe, Effter then godhe herress byscop Hansses Raadh och Her Clauffs Bylles och her Gwdes met end godh vilghe fføre end Erich *Gyllenstierness lod [742 aar1536] røffwe och brenne her j Borgesyssell, fførsth her Gwdes gaardh och flere fatyghe mendh her om wdhen skyll och brodhe Och ville vij ytermere [at gøre [for de her Gwdes orsaghe och wndskyldingh fføre then ffør de sagh, som hanum wrettelighen ær till lacht och oss medh naar gudh will wij komme føre hans naade sielff Till vitnesbyrd dhaa til bydye wij thesse effter screffne dandhemend som ær Tordh Borgesson a woben, Narffwe Aslaxsson Tollagh Syffwersson Yffwer Tollaxsson, Arne Halffvorsson, Gwdmwnd Tørgersson, Larenss Tørgersson, Asbyørn Harelsson, Endridh Gwnnarsson Torre Olaffsson Reare Swensson och Amwnd Toffwasson ath trycke syne jndsegle nedhen føre thetta breff som giorth war j Twne presthe gaardh xj M jomfrv dagh aar och dagh som før screffwidh staar
Byrge, Nils, Peder og Jon Pederssønner i Brattestad erkjende, at de have solgt til sine Farbrødre Sven, Paal og Morten Otterssønner i Ottersjø sin Faders Arvepart i Ottersjø i Undersakers Sogn og oppebaaret Betalingen, ligesom ogsaa Birgitte Ottersdatter i Aalestad og Olaf i Lid erkjende at have oppebaaret Betaling af de nævnte 3 Brødre, for hvad der tilkom dem i Ottersjø.
Efter Orig. p. Perg. i svenske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. Olaf Hemmingssøns Haand.
Alle dandemen som thetta breff see heller høre lesas bekennis wj brødher her effter nempnis Byrj Niels Pedher Jon Pedher søner j Brattestadh ath wj med beraadne modhe kerligh wnth ok saalth haffuer wo[rum ffader brødrom Swen, Paal ok Mortin Otther søner j Otthersiø ffor wor rette arffuedel swa mykith worum ffadher tillude j ffor de Otthersiø ligendis j Wndhers aakher sokn ffor xxv mark ok v mark j jorde leghe kennis ok wj fforskriffne penningh wpburith haffue oss til ffulle nøghiæ ok alle swa [oss wel athnøgher Ty skili wj ffor de arff ok odal wndan oss ok worum ærffwingom ok wndher ffor de wore ffadher brødher Swen Paal ok Mortin ok teress ærffwingher ok reth effther kommande til alle odals ok euerdeligh ego med alle sine tilligilse ffrith ok ffrelsth ffor hwarium manne war ok thetta kiøp giorth med hande bande ok ein obryteligh stadffesto ok te godhemen [743 aar1536] til witnis Niels Benktson oppo Rista ok Erik Benktson po Remo Pedher j Swenstadh ok Rasmus j(bi)dem Ketil j Otthersiø ok Mattis j(bi)dem ath *ath hulkin thetta kiøp riffuer heller riffue laate skal bøte ffulth breffuebraath ok staa kiøp sidhan som ffør Jtem kennis Birith Otthers daatther j Aalestadh ath iak haffuer wpburith med mynom son raadhe vj mark aff mynom brødhrum Swen Paal ok Mortin Ottherssøner j Ottersjø ffor myn del løsth ok ffasth ligendes j(bi)dem Ty skil iak ffor de arffue del wndan megh ok mynom ærffwingom ok wndher ffor de myne brødher ok teres ærffwingher til odals ok euerdeligh(!) med alle tillundher ffrith ok ffrelsth ffor alth effther(!) wndher sama witne Jtem kennis iak Olaff j Lidh ath iak haffuer wpburith vj øre aff tesse ffor de Otthersiø men ffor myn odals børdh iak hadhe them til ath rekke j ffor de Ottersiø the godhe men til vitnis her fførre staa Til yther mere fforuarilse her om bedhe wi Olaff Hemmingson lagmann Ketil j Otthersiø ok Sigurdh aa Bergiæ ath te sin jnsigle henge nidhan ffor thetta breff skreffuith Anno dominj Mdxxxvi
Kapitlet i Stavanger beder Hr. Esge Bilde om Fritagelse for at skaffe det Korn, han har befalet udredet, da der er Misvæxt i Landet, og der neppe haves det nødvendige til Høsten.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I fasc. 7. b No. 131). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Bomærke i Skjold med Bogstaverne I. G. dvs. Jon Guttormssøn).
Wenligh helsen medh gudh altidh forsent kiere her Eske haffue vi edærs breff emfangeth och forstath ath edærs strengelegheth ær begerendes korn aff oss ffateke men kanekenne j Staffwangher Vither thet kiere hær Eske ath hær ær ganske hordh tidh paa korn hoss oss Gudh han veth vore empne vi haffue ickie stor renthe och haffue haffth store kostnadh j tenne vinther aff kanungeligh maiestatis folk som hith vare senth j vinther och ær thet fare ath hær j fiilkedh ligher manghe jordho vsaadhe fore sadan hordh korntidh som gudh haffwær senth pa landedh Thi bedho vi edher kiere hær Eske j haffue oss fatøkie men fordragh ther vthi vi haffue nøgelighe sa mikith vi kwnne [744 aar1537] beganghe oss medh tiil *høffthed hær medh edher strengheth gudh beffalandiss och Sancte Switun Screffuit j Staffwangher Anno dominj M d xxxvij o
*Capituli Stauangrensis Amici vestri
Strengh riddher Eske Bille høwessmann pa Berenhws sendess thette breff
Thord Roed anmoder Hr. Esge Bilde, Høvedsmand paa Bergenhus, om at være ham behjælpelig hos Kongen til at erholde Hammer Gaard med Gudbrandsdalen og Hedemarken for en rimelig Afgift. En af Erkebispens Tjenere, der er kommen til Norge, beretter, at Christopher Trondssøn (Rustung) og Gaute Kantsler (Norveger) ere dragne til Keiseren.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I fasc. 7, b No. 128). Brevform; Helark, udv. forsegl. med Ringsignet (Vaaben) i grønt Vox. (Jfr. Reg. Dipl. Hist. Dan. 2 ser. II. 2. S. 11).
Miinn idmigelige veluilige plictuge troe tiniste ether altiidt tiill fornn sendt mett vore herre Kiere Eske Biilde beder ieg ether idmigeligen och gierne attj viille vell giøre som myn gode troe er tiill ether och være mig behelpelig hoess vore Kiereste nadige herre Kong e M att att hans naade wiille mig vnde thenne gaardt Hampmer mett huess goedz som ther tiill legger for enn paselige och redelige affgifft menn paa nogenn regnscab att haffue er ieg thett aldelis inthett begerindis, och giffuer ieg ether kierligenn tiilkende att then som Hampmer gaardt haffue scall, er hann ther mett inthett beholpenn vdenn Kiiff och trette for thenn Agershus haffuer: mett mynder end thij toffw neste leenn Gudbransdalle och Hedmarkett kommer ther vnder: Kiere Eske wancker her ingenn sønderlige tiinder y thenne landz ende att schriffue ether tiill paa thenne tiidt vthenn ther vaar kommenn en aff erchebispens karle aff Holandt och sagde i sandinge att Crestopher Trondssøn war fongenn y Holand och var igenn lossze kommen och er hann och Gaatte Canceler vpfarenn tiill kiisere(n) Kiere Eske giøre her vdj som myn gode tro er tiill ether: y skall igenn finde mig veluiligenn dag och natt for enn troe thiinere och fattige venn saa lenge ieg løffuer Kiere Eske beder ieg ether gierne attj viille vell giøre och helssze ethers Kiere hostrv frwe Sophia mett mange gode natther Ether: ethers Kiere [745 aar1537] hostrv och barnn gudt almectigste beffalindis tiill euige tiidt Schriffuit paa Hampmer gaardt Sanctj Olauj dag Anno dominj mdxxxvij
Tordt Roed
Erlig welbørduge mand och Strenge Reddere Her Eske Biilde Høffuitzmand paa Bergenhussz idmigeligen senendis thette breff.
Væbneren Thord Roed erkjender, at han efter Kong Christian III.s Befaling og med Samtykke af Hr. Esge Bilde, hidtil Befalingsmand paa Bergenhus, fra denne Dag som Høvedsmand har modtaget Slottet af dem, der have ligget i Slotsloven sammesteds.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I fasc. 7. b No. 131. c). Seglet mangler.
Jeg Thord Roed aff wabenn Høuffuitsmannd wppaa Bergennhuussz giør alle vitterligt oc kenndis mett thette mit obennbreff Att effter Konngelige Maiestattis Høigborne første Konninng Christianns Fredericssønns wor aller kierreste Naduge herris scriffuillsze fullde macht oc beffallning, sampt mett Erliig welbiurdig mandts oc Strenge Ridderis Her Eske Biillis framffarnne høuffuitsmanndts her sammestedis viillge oc beskeed, haffuer Jeg nw her y dag anammit thette Slott for ne Bergennhuuss oc thess Slottslouuge aff thesse hanss Strenghets fuldmectuge Erliige welbiurdige oc fornumstiige Swenne Jenns Spliidt Beffallningis manndt: Peder Bagge Slotts fogitt Anders Pederssøn oc Jenns Laurenntssønn Schriffuere mett sampt the andre gode karle som mett thennom y Slottslougenn louge Thij lader Jeg paa forbe de wor kierreste Naduge herris weigne for ne her Eske Biillde mett sampt for ne hannss beffallningismenndt oc thiennere quiith oc friig for for ne Slott oc Slottslouuge att were Och will ieg gaae emellom thennom oc alldt tilltall for samme Slott oc Slottslouge vdj alle maade Till ytthermere wissenn haffuer ieg mett myn friig willie oc vidscab her wnnder henngt mitt Signet, Som er schreffuit paa Bergennhuuss Sancte Anne dag for Jull Aaar effter gudis byrd Mdxxxvij
[746 aar1538] 
(Kong Christian III.s) Instruction for Secretairen Antonius Bryske, der skal begive sig til Norge og i Forening med Befalingsmanden paa Akershus, Peder Hanssøn (Litle) og Churfyrsten af Sachsens Bergmester Hans Glaszer reise til Bergverkerne i Thelemarken og andensteds og derpaa snarest mulig vende tilbage med den Beretning, som Bergmesteren skal afgive derom; denne skal anlægge en Smeltehytte og erholde alt fornødent hos Peder Hanssøn.
Efter Udkast p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I fasc. 7. c No. 132). Brevform; Helark, uden Segl.
Jnstruction ærende och werffue szom wij Christiann mett guds naade Danmarcks Norgis Wenndis och Gottis Konningk hertug vdj Sleszuig Holstenn Stormaren och Dytmersken etc. wille haffue wore Secretere oss elsk e Anthonio Bryske tiilbetrod och aluorligen vdj befallning giffuitt vdj wort Riige (Norge) paa wore wegne att forhandle och v(d)rette szom her epther fylger Først att epther thij Høgborne Første Chorførstenn aff Sachszen etc. nu haffuer indskickett en Bergmestere som schall drage framdelis ind vdj wortt riige Norge och ther forfare all omstendig leiglighedt mett the Bergwerck szom ther forhande er och siden giffue bode [giffue for ne Chorførsten aff Sachszen och oss gode beretening och vnderuiszening, huadt thet mett samme Bergwerck will haffue paa seg Bede vij for ne Anthonis Bryske och aluorligen befalle at hand strags giffuer seg mett hanom [fran [tiill skiib fran Nyborg och ind vdj wortt Riige Norge tiill wortt Slott Aggershus tiill oss elsk e Peder Hansen vor Embitzmandh ther sammesteds och ther mett for ne wor Embitzmand Peder Hansen fylger for ne Chorførsten aff Sachszens Bergkmester mester Hans Glaszere och Hans Cimbler omkring [paa en maanett tiill alle Bergwercker och groffwer [tesligiste vdj Telmarcke och vdj alle omliggendis steder huor mere er noget malm formodendis som ther findes vdj landit att besigtige alle omstendigh leiglighedt om samme Bergwerck Sameledis schall for ne wor Secretere Anthonis Bryske paa wore wegne aluorligen befalle wor lendsmand Peder Hanszen att hand flier och redeligen beskaffuer samme Chorførstens Bergmestere syn vnderhollning och all anden dell szom hand behoff haffuer och førderenndis worder oc ther mett haffue tiilsiwn att thet saa skeer [747 aar1538] Och nar for ne Chorførstens Bergmester mett Hans Cimbler ere nu saa [paa en maanets tiid omdragit och besigtigett alle Bergwerck ther vdj landit tha skall samme Chorførstens Bergkmester bliffue ther tiilstede och vpsette en smølte[hytte tiill huilcken Peder Hansen vor lendsmand schall aluorligen haffue befalning att hielpe hannom och [vden all forszømelsze beskaffue hannom all hues hand ther tiill behoff haffuer Och for ne wor Secreter Anthonis Bryske skall strags [then maanet forloben er som the haffue dragit omkring [nar for ne Hans Glaser hannom befalendis worder tage alle berettening aff alle Bergmestere [och Bergk knegkte szom ther indhe ere, hues huer ther om siwnis och beretter bode mwntelig och schrifftelig mett seg och strags vden all forszømelsze huercken dag eller natt ther offuer sparendis giffue seg hidt neder tiill oss huor hand oss først vpspøre kandh szaa hand tha kand berette oss all omstendig leiglighet epther som vij hannom thet besynnerligen wille tiill betrod haffue
Stig Skafsten (Bagge) anmoder Hr. Esge Bilde om at være ham behjælpelig med at erholde den Rente af Lister, som Bispen (af Stavanger) hidtil har havt, og hvorom han har tilskrevet Kongen, beklager sig over Provsten paa Lister, som har slaaet hans Bondelensmand ihjel, omtaler sin Sending af Spegelax til Kongen og Hr. Esge, lover at skaffe denne Tømmer til at bygge med paa Mogenstrup fra sin egen Sagkvern i Flikkefjorden og omtaler den store Skat, som Presterne i Stavanger Stift have maattet udgive, og som beløber sig til 2 500 Lod Sølv.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Danske Adels Hist. fasc. 9. pars 1 No. 5, Bilde). Brevform. Udv. forseglet.
Myn plectigh trwff tienesste alletidh. Kiære Esky Bylle tacker jegh for ere oc dydh oc hielppe oc bisstandigh swm y megh alletidh bewisste haffwer oc eders kiære hostrv oc eders wenner hwicketh y skal finde megh welwiligh ath forskylle aff aldh myn macth oc formowe oc eder tiener ath were soo lenge swm jegh løffwer. kiære Eske Bylle er myn idmigeligh bøn til eder ath y wylle wel giøre for tende hær myn bønne oc scriffwelsse skyll ath y wyl were myth bodh til wor nodisste [748 aar1538] herre wm hwis rentte swm byspen fwldh inden tetthe Lysster lenne ath hans node wylle wnde megh tedh entten for rentte eller for affgyfte beløbber tedh segh en ringetingh soo with /-j/ c marck oc tager proffsten til ath beskatte stackarle soo soræ teræ for begerer iegeth oc y sysste dagh slogh proffsten myn lensmandh y hiel poo Lysster tendh troesste bwnnde swm jegh haffdæ for dy wor jegh affwe medh tennem oc wylle jngen giøringh haffwe medh tennem. kiære Eske wylle y hielppe megh ter til dagh badh jegh eder ter giærne wm. kiære Eske haffwer jegh senth til wor nodisste herre sex lesster lax iii medh Poel Hoffweth oc iii medh myn swendh Torleff Bagy oc iii c spigilax. Kiære Eske sender jegh eder xx spigelax tyll Anders Hallager oc beder jegh eder ath y wylle icke forsmo myne gaffwer swm wy tallith systh wy redh froæ Kiøbbinghaffwen wm tymer til ath bøgge medh po Monstorph dagh beder iegh eder ath y wylle scriffwe megh til hwre bretth oc langtte ter y wylle haffwet oc nar ath y wylle ladæ henttedh dedh effter eders scriffwelsse dagh skal jegh ladæ hogge tedh oc dy løbber y Hyderøen medh skibbeth oc /-j/ wgesøes ter indenfor der liger myn saffkwærne y Flickefiorden der skulle dy tage tymereth indh. kiære Eske haffwer dy nu gyffweth en swar skath aff Stawanger stictthz oc er tendh til hobbe tagen oc foer handh nw froe megh sancte Margrette dagh oc til Osloo oc beløber tedh segh swmmen swm pressteren haffwer wdh gyffwen ii/-j/ twssind lotth søll. kiære Eske haffwer jegh scriffweth wor nodisste herre til wm samme rentte intteth haffwer jegh wider screffwith wm hans node wil wnde megh for rentte eller affgyffte soo haffwer jegh oc scriffweth hans node til wm tendh lax oc sender jegh eder breweth ath y wyl wel giøre oc forforeth til wor nodisste herre oc y wille soo hielppe medh eders gode ordh swm. y alletid giordh. Haffwer jegh ingen bessønderligh tyden swm jegh kand scriffwe eder til oppo tende tidh. Roder oc biwder ower megh oc tedh iegh oer. Eder tendh almectigisste gwd beffalendis datum Lysster anno dominj 153 octauo die Olaui regis.
Stigh Skaffstenn Eders tiener.
Erligh oc welbørdigh mandh oc strenge ryder herr Eske Bylle ydmigeligh senttis tetthe breff.
[749 aar1538] 
Kong Christian III tager Kjøbstaden Tønsberg og dens Indbyggere under sin Beskyttelse og stadfæster dens tidligere Privilegier og Handelsret i Viken med Forbehold af senere Forandringer, der maatte findes hensigtsmæssige.
Efter bekræftet Afskr. p. Papir fra første Halvdel af 18de Aarhundrede i norske Rigsarkiv (Localia. Tønsberg). (Se norske Rigsregistr. I S. 54). (Sammesteds findes Privilegier fra Fred. II.s, Chr. IV.s og Fred. III.s Tid).
Wii Christiernn met Guds Naade Danmarchis Norgis og Gottis Konninge Hertug udj Slesvig Holsten Stormaren Dytmersken Grefve udj Oldenborg och Delmenhorst: Giør alle vitterligt at vii nu af vor sønderlige Gunst og Naade hafuer taget och annammet og undfanget, og med dette vort obnebref tager annammer og vndfange vor underszaatter Borgemester og Raadmand og meennige Borgere udj vor Kiøbsted Tonsberrige, dennem og deris Huustrue, Børn, Gods rørrendis oc urorendis, i huad det helst er eller verre kand indtet vndertagen udj nogen maade, udinden vor Kongelig hegn, vern, fred og Beskermelse besønderlige at ville forsuare beskytte beskierme ogsaa dagtinge till alle rette, Sameledis hafuer vii af samme gunst og naade fuldbyrdt samtycht, og stadfest, og nu med dette vort obnebref fuldbyrde samtyche og stadfæste alle de naader privilegier og fridheder som fornemte vore undersaatter mennige Borgere udj Thonsberg, af vore fremfarne forfædre konninger udj Danmarch og Norge naadeligen og gunsteligen undthe og gifne erre, vid deris fulde magt at blifue med alle deris ord puncter og articheler som de indeholde og udviser, Sammeledis hafue vi undt og tilladet at de fornemte vore undersaatte Borgere udj Tonsberg muge og skulle her effter besøge deris neringe udj Vigene og der kiøbe kiødt korn og andre vare som der ij den lands Ende till kiøbs er: Og desligeste muge vore undersaatter udj Kongelle og søge deris neringe og Bering hos Tonsberige og der kiøbe og sellge hvis dennem behof er till deris underholdning: Dog saa at naar vii videre ere komene udj Rigens forfarenhed og dersom da findis nogle artichle j samme deris privileger och friheder som ere os eller andre vore undersaatter der udj landet besverlige, da ville vii med vort Elskelige Dannemarchis Riigis Raads raad hafue fuldmacht samme privilegier og friheder at forandre forvandle og remediere effter som de kunde verre os og Riigit og [750 aar1538] andre voris undersaatte lidelig og tolig. Thi forbiude vi alle j hvo de helst ere eller verre kunde. Særdelis vore fogeder og ombaadzmend og alle andre fornemte vore kiere undersaatte Borgemester Raadmend og mennige Borger udj Tonsberg herjmod paa persone huustruer og børn hion tiennere Godtz rørende og urørende indtet undertagen og paa deris friheder og privilegger som forskrefuet staar at hindre hindre lade møde pladtze umage, heller udj nogen maade forfang at giøre under vor Kongl: hefn og vrede. Gifuit paa vort Slaat Kiobenhafn Sancti Martini afften aar etc. Mdxxxviij under vort Signet:
Christiern L. S. Rigtig Copie af originalen testerer Underdanigste Tiennere N. Clauszen I. Th. Coëgius. Nørholm M. propria
Mats Kafle afgiver edeligt Vidnesbyrd om den Aftale, som fandt Sted mellem Hr. Nils Klaussøn (Sparres) Svende paa Elfsborg, og Hr. Henrik Krummedige, da de opgave Slottet til ham, hvorefter de skulde drage frit ud med sin Eiendom, og Hr. Nils´s og Fru Margretes Fadebur være urørt, indtil nærmere Forhandling kunde finde Sted for Kong Hans. Da Hr. Nils Klaussøn siden klagede over, at Aftalen ikke var holdt, blev det under Kongens og Rigernes Raads Mægling fastsat, at en Forligelse herom senere skulde istandbringes.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv (Acta historica från konung Gustaf I.s tid). Et bagpaa trykt Segl.
Alle the ghodhe mændh thetthe breff sse høre ællir hendhir ffore ath kombe bekiændss jak Mattz Kaffle pa Hallene met thette meth opne breff mek vitleghet ath vare ok jak nærstadderss var vedr Ælssborgh tæn tidh then daktyng paa gek y mellom her Niilss Klaffwsson ssvæne pa Ælssborgh, ok her Hænrik Krommedykie thær vte ffore leggendss var, ok han ffornemdhe ssloth begiærendss var paa kong Hanssess vegne, ok thaa til ssadhes her Niilss Klaffvssons ssvæne met hondh ok mvndh breff ok ssegilss bevaryng ath the sskolle aff ghaa met ssine beholne hoffvir ffry til ssyn rette herre her Niilss Klaffwsson ok [751 aar1539] beplektede ffornemde her Hænrik Krommedykie ssek met sseth breff ok ssegill ath her Niilss Klaffvssonn ok ffrv Margrettess ffatebvre paa ffornemdhe ssloth met allen then dell tær vppe var ssom dem till hørde sskolle sthaa vrørdh, ok vbevaret ffor alle mandh inthill ath her Niilss Klaffwsson det ffordaktynge kvnde met kongh Hanss, thæsslikisth var jak ok y Sskara ten tidh kong Hanss met Ssværikiss ok Danmarx ok Naarigiss rodh met honom dær stadde vaare ok de fforrette ssaatte y ssancte Olaffss klostir dhaa aahørde jak ath her Niilss Klaffwsson thil talede her Hænrik Kromedhyke yn ffor rette ffor de gode herrer ok ath sspvrde honom hore ledhiss han hadhe hollet sseth breff ok ssegill vedhir makth ssom han hadhe geffvet her Niilss Klaffwsson ssvæne dæn tidh dhe honom vpgaffve Ælssborgh, daa ssvarede han ath han hade *hollr sseth breff vedr makth ok kvnde det ikke bestaa ty han hadhe borth taket allen ten dell y ffornemde ffatebvr var, ssom her Niilss Klaffvsson hade konigh Hanssess breff vppa, daa sskaffvedhe alle de gode herrer her Hænrek dhærffore ok kongh Hanss met dhem her Hænrik til ssadhe ath han sskolle fforlike ssek met her Niilss Klaffvsson dær om den del han hade honom y ffraa taket y ffornemde ffatebvr, thette bedr jak mek ssaa gvd til hielp ok all helgion ath ssaa y ssanningh ær ok til gik som ffore sskreffvet sthor ok jak tette ffvll komlege tilsta vill y hvar jak bliffvr kalladr ællr tilkraffd ffor gode mændh tette breff til vitniss børdh ath ssaa y ssannyng ær tha bedhiss jak ærlge ok velbørdge menss ok strenge redderess ynxssegle ssom ær her Børie Niilsson ok her Krestoffer Andrsson met mine egne ath trøkkendss paa røggen aa tette breff ssom sskreffvet ær pa Hallene lørd(a)g eptr Kiøndilssmesse dagh anno etc. m d xxxix.
Stig Skafsten (Bagge) forklarer Hr. Esge Bilde i Anledning af hans nylig modtagne to Breve angaaende Laan af 500 Lod Sølv, at han med saa kort Varsel ikke kan skaffe saameget tilveie, men oversender, hvad han for Tiden har, da han nødig vil skille sig ved sine Kjæder.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (D. Adels Hist. fasc. 9). Brevform; Spor af udv. Forsegl.
Myn welwilleligh plicttigh tro tienesth aff all myn ganske mactth oc formowe edher alttidh till forn sentth medh wor herre, [752 aar1539] kiere her Eske Bille tacker jegh edher ymigheligen ok gerne for ere dytth ok gotth som i ok edhers kiere hostrv ok foreldher megh bewisth haffwer hwilkedh edher dhen almectisthe gudh løne ok jegh alttidh gerne forskille will aff myn fattigh macth ok formowe so lenghe jegh leffwer, kiere her Eske Bille fik jegh edhers skriffwelsse x daghe for Fasthelawen ok en nw fik jegh edhers skriffwelsse medh Jens Splidhs swendh v daghe for Fasthelawens edhers breff so lydindis adh jegh skwlle lone edher /-j/ twsindh lodh silffwer ok dy skwlle were hos edher indhen førsthe fwlle wigghe i fasthe, so kienner dhetth gudh adh tidhen er ganske kortth so dan phennigh aff stedh adh komme i hware som breffwen haffwer weredh so lenghe, Hadhe jegh enhatth iii wigghers fresth adh jegh kwnne hafvetth mitth botth till Berghen, dha skwlle i fritth forladett edher till ffor de silwer men dogh sendher jegh edher detth meste som jegh kan aff sthedh komme medh wenners hielp ok sendher jegh edher thedh medh myn drengh Oloff skriffwer som er ii c norske lodh silwer xxx Jachimdaller xx Rinsgilden oc c mark i dobell/son/ ok haffwer for de Olaff wectthen medh segh, kiere her Eske bedher jegh edher ymyggheligh adh i tagher megh iki till møstikke adh jegh iki kwnne komme so møghetth silwer aff sted po denne tidh, men jegh hadhe wel i c lodh silwer heller ii dhem gaff jegh wdh for en iiii heller vi gorde som myn foreldher hadhe otth till forn, kiere her Eske thagher megh iki i annen meningh en so jegh skriffwer edher till so hielpe megh gudh som detth er saninghen som jegh skriffwer edher till, men en haffwer jegh en kiedhe heller ii ok dem wille jegh nødigh skille megh medh, kiere her Eske som i skreff megh till om forwarelsse po samme phennjgh, setther jegh thedh i edhers handh ad jegh kwnne fo dhem ighien i Berghen jnnen etth aar heller ii, y nar som, edher tickes gotth were, kiere her Eske wille i well giøre ok seghe edhers kiere hostrv ad jegh lodh seghe henne gontth(?) ok edhers kiere barn ok wener dislighe(s)tth. Edher dhen almecthisthe gudh befalendis ok rodher ok biwdher offwer megh som edher bør offwer edhers fatig thiener. Ex Listher Fastelawens søndagh anno domini mdxxxix
Sthigh edhers thiener. Skaffsthen
[753 aar1539] 
Erlligh ok welbørligh mandh ok strenghe riddher her Eske Bille till Wallen ymigheligh tiilskreffwedh detthe breff.
Stig Skafsten (Bagge) minder Hr. Esge Bilde om sit Forhold i Lenet ( Lister) baade i Hr. Henrik (Krummediges), Hr. Esges og hans egen Forleningstid, hvorom han har beseglede Breve; udtaler sit Ønske om hellere at ledsage Kongen eller Raadet fra Danmark til Bergen i Slutningen af Juli end kun at møde frem der, omtaler Vanskeligheden ved at skaffe Slagtefæ og minder om Aftalen paa Bergenhus, hvorefter Hustru Aase Evindsdatter, Lagmand Bent Hemmingsens Enke, skulde faa Kongebrev paa Gaarden Holme i Mandal.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (D. Adels Hist. fasc. 9, Bilde). Brevform; udv. forseglet. (Jfr. N. Rigsregistr. I S. 7 og 109).
Myn plictigh tro thie(n)sth edher alttidh till forne sentth medh wor herre kiere her Eske tacker jegh edher ymiggheligh for edhers store ere ok dytth som (i) meg alttidh bewisth haffwer hwilkedh i skwlle altidh fynne megh wellwilleligh so lenghe jegh leffwer bodhe i ok edhers wenner till ad forskille, kiere her Eske thacker jegh edher ok ymigheligh for edhers gode rodh ok skriffwelsse som i megh alttid rodh (ok) skriffwedh haffwer, hwilkedh jegh aldrigh gick i fro edhers rodh ok iki skall so lengghe jegh leffwer ok haffwer jegh breff ok seghell bodh aff presstme(n)dh ok so aff menighe almowe hwrledis jegh haffwer hanlledh ok *thieredh megh førsth i her Henriks tidh dislighesth i edhers tidh ok sidhen jegh fik lenen po myn eghin, ok hobes jegh so adh haffwe hanlledh medh them adh the will nw heller haffwe megh en skilles wedh megh, kiere her Eske Bille fik jegh wor kiere nodige herris maiestatis breff, adh jeg skall besøghe hansnodhe om sancte Olaffs tidh i Berghen ok rørde detth i hans nodis breff adh jegh skwlle were tillstede ok søghe hans nodhe i hwor som hans node skriffwer megh till, so er ok myn ymigghelighe bøn till edher, kiere her Eske, adhi wille thedh forfare hos kongelig maiestatth dher som hans node acther segh hidh till ryghetth heller hans nodis rodh, adh jegh motthe fo hans nodis skriffwelsse so adh jegh motte komme nedher ok fillie hans node op heller ok hans nodis rodh for i skyn skilldh jegh seer dhetth fasth heller, ad jegh føller hans nodhe heller ok hans nodis rodh op en dhi [754 aar1539] skwlle fynne megh her for segh, men dogh setther jegh alltth i edhers hendher hwadh som edher thickes gotth adh were, kiere her Eske Bille som i skreff megh till om slactther, detth trøsther jegh ingenlwnde bekome ok hwad slactther som jegh skall sielwer haffwe till mitth eghetth behoff detth mo jegh hentthe i Per Hanssens leen ok i Tellmarken, kiere her Eske Bille draggher edher well till mynnes om then snack som wi snackedh till hobe po Berghenhws om Bentth lagmandhen ok hans hostrv ok barn tha [war loffwed i megh adhi wille were hans hostrv ok barn behielpeligh ad thi motthe fo kongeligh maiestatis breff po gordhen, hwilkedh jegh en nw bedher edher kierligh for gudh skill adi wille forhwerwe them kongeligh Maiestatis breff po forde gor so ad inghen skwlle kome ther i mellom for fwlle leding ok landskildh, ok hedher hwn hostrv Osse Ewinds dotter, ok hedher gorden Holem, ok liggher i Mandall, men i hwadh som i loffwer wdh thedh will jeg betthalle. Edher den almectisth gud befalendis ex Listher Fastelawens søndagh Anno domini mdxxxix.
Stigh Edhers fattigh tiener. Skaffsthen
Erlligh ok welbørligh mandh ok strenghe riddher her Eske Bille thill Wallen jmygheligh thill skreffwedh detthe breff.
Peder Hanssøn (Litle), Høvedsmand paa Akershus, indberetter til Kong Christian III de nærmere Omstændigheder ved Paal Bjørnssøns Drab paa Oluf Theiste i Hofs Prestegaard paa Thoten hos M. Thorbjørn (Olufssøn) 27 Oktbr., saaledes som de fremgaa af de sammesteds afgivne Vidnesbyrd i Nærværelse af Hans Kruckow paa Arvingernes Vegne.
Efter Orig. p. Perg. i Vidensk. Selsk. Saml. i Throndhjem (Hammers Bibl. No. 64 Litr. C i Nyerups Katalog, No. 15 i C. Hammers do.). Seglet mangler. (Trykt i Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. III S. 365 ff.).
Hochborenn Fursthe och Stormechtigiste Herre Her Christiann mett gudz Naadhe Danmarckis Norgis Wendis och Gottis Konning Hertwg wdij Sleszwig Holstenn Stormarenn och Diitmerskenn Greffue wdij Oldenborg och Delmenhorst etc. Hilser Jeg Peder Hanszenn Ether Naadis Hochmechtighedz Høffuitzmandt paa Aggerszhus mett myn wnderdannige plictige tro [755 aar1539] tiennisthe Werdigis :E. N: Hochmegtighed att wiide: epther etther Naadis breff och befalning, wor Jeg paa Tothenn paa Hoffs prestegord Mandagenn nest epther Sanctj Matthis dag, Aar etc. 1539, offuerwerendis lawmandenn mett tolff Lawrettismend, och offuerwerendis Erlig och welbiirdig Mand Hans Krwcke mett fuld Magtz breff och beffalning att giøre och ladhe y erffwiingis frawerelsze, Tog Jeg ther proff epther Oluff Theestis afftag, hwes Siell gud benadhe, Som Paall Biørnszonn wartt att skadhe wforszøniett, och er thette fursthe proff och wphaff, Tog jeg etth skelrigt proff paa bog soer mett fulden edstaff, som heder Bretthe Oluffzdotther och thette (wor) wphaffued, att Oluff Teesthe szom fald hwes siell gud benadhe, kom till Mesther Torbiørns Sanctorum Simonis ett Jwdhe affthen och wor frilig drwckenn, som Oluff jndkom aff dørrenn, tha stoed Mesther Torbiørnn wp och bad were welkommenn myn kiere frende, Saa gick Oluff frem till bordett, òch støtthe sig paa Schorid, fay Hwndre dieffle, y motthe haffue etth andett sckor end thenne, Suarid tha Mesther Torbiørnn, myn godhe frendhe, thet skall bliffue gotth att giøre mett, en anden tiid naar y kommer egenn, Jeg sckall raadhe ther boedt paa, Sydder ned, myn dreng sckall drage ettheres Støffle aff, Sagde tha Oluff, Jeg beffaler hannum hwndre dieffle, icke skall Hand drage myne Støffle aff, Och tog Oluff alle ord till møsticke, Fremdelis som Oluff kom til bordett, och nogen stwnd ther epther, drwcke the flux omkring mett etth stortt stob, och drwcke kong e Matt: och andre sckaler, Sa begynthe drengene att dragis flox om sckalerne, hwilcken skiencke skulde, Sagde tha M: Torbiørn. lader myn dreng nw skiencke kiere frende medenn y ere hoess meg, Naar jeg kommer till etther tha maa etthers dreng skiencke, Saa drack M: Torbiørn Olluff Teesthe Peder Hanszens skaall till, tha kwnde icke Oluff giøre mere end halffparthen Retth, Sagdhe tha M: Torbiørn, Hwarledes tienne y etthers Herre och Hoszbwnde, men y icke will giøre hans Skaall Rætth, Thaled Olluff till szyn dreng och szagde, Sall up ware Hesthe, y twsend diefflle Naffn, Sagdhe tha M: Torbiørnn kiere frende wille y bliffue y Natth, tha sckulle y faa øll, mad, hø, haffre, gud och nock, I thet gich Olluffs dreng atth dørrenn, och sckiødt hann kordenn y handen før hand gick wdt, Och M: Torbiørn szagde wille y icke bydhe, tha may giøre hworledis y wille. I thet szom Olluff [756 aar1539] tog till szyn werge saa togh och M: Torbiørn till szyn werge I thet drwg Olluff syn kordhe, och høg M: Torbiørn y handen szom hand szadt, M: Torbiørn reisthe seg till syn werge for bordendenn och szagdhe: y høg meg szom jngenn redelig karll, och szadt for de pige emellom them badhe paa thenn tiid, Tog Jeg end etth skielrigt proff, paa bog soer mett fullen edstaff, som heder Kield Jonszøn, och szad nest wp till Oluff Teesthe, Som Mesther Torbiøren kom paa gulled mett szitt werge, tha reisthe Oluff sig wp y bencken, Saa holt for ne Kield hanum och bad hannum giffue seg till fredz, och holt hannum paa bencken nogett neer en tymme, Tha szagdhe Oluff iij eller fyre gange till Kield gack fenden ewold fran meg, och tog till syn dagertt, Saa slap hand hannum, I thet kom Oluff paa gulled, Saa høg M: Torbiørn tho eller trij hwg till Oluff, I thet høg Oluff M: Torbiørns Suerd aff henderne. Sagde tha M. Torbiørn, Halt wp esthw en Hoffmand, Saa fick M: Torbiørnn enn Hellebardhe och slog Oluff etth sslag offuer axellenn, I thet skiød M. Torbiørns dreng Paoll Biørnssøn Oluff mett en skietthe, Mesther Torbiørnn wwittherligt, Och ther aff fick hand szyn bane szaar, Sagde tha Oluff, eya, Jeg haffuer nock, Carnelius stack thw meg, Sagdhe tha Mesther Torbiornn hand stack etther icke, fick y nogen sting tha giorde ieg thet, och ther mett gick M. Thorbiørnn aff dørrenn, Kwnde Jeg icke ytthermere proff faa aff tesze Male, forthij the szagde seg proffløs paa badhe szydher, Och war thette proff thagitt wdy retthe Kongs dag, offwerwerendis Hans Krwcke y fuls ombud paa erffwingenis wegne, forthij erffwingenn waer ther langt fra, Och er szame karll grebenn och holdenn till Rettis, och stander till gud och etthers Naadhe om hand proffuis bother Mader att were, Att szaa y Sandingenn er, szom forscreffuit stoer henger Jeg mytt Signett neden for thette mytt proffuis breff Giffuit j aar och dag szom forscreffuit stor etc.
Søfren Kiil, Befalingsmand paa Elfsborg, og Borgermestrene i Nylødøse gjøre vitterligt, at velbyrdig Mand Erik Nilssøn paa Strøm og Lars Jute paa Bergstrømsed under Ed bevidnede, at da Knut Knutssøn (Baad) var en liden Dreng, pantsatte han efter Hr. Henrik Krummediges Raad en Del Jordegods til denne, for at han ved Hjælp af Pengene kunde sikre sig Kongens Gunst.
Efter Afskr. p. Papir fra 16de Aarh. i svenske Rigsarkiv (Handl. af ekon. och jur. innehåll från 1500-talet). Uden Segl. (Jfr. ovenfor No. 93). [757 aar1539] 
6. Jack Syffringh Kyll kongeligh mat s till Suerye minum alldher nåd e herres beffalninghs man på Elzsborgh *sanfelt Hansz Lambritson och Tørn Olszon borghmestare j Nyløsze gør alle vettherljght och kænnes medh thetta vorth øpne breff år epther gudzs børdh m.d.xxxjx vorffrv dagh y fastæ Tåå vor skickætt ffør osz velbordigh man Erik Nilszon på Strøm och Larsz Iuthe på Bergx strøms edh vittnade och svore på boken om thesze epther skreffne godzs som ærligh och velbørdigh Larsz Turszon tennom ther om till kraffde fførsth ij gardher j Østherstrøm rentandes xii pundh smør ett torp vj pundh smør en gardh j Sållen re(n)tandes 4 pundh smør, Hierten 3 pundh smør Brene v pundh smør och enom gardh liggiandes j Skryckridzs sonkn medh nogre andre godzs the ickæ viste napnen vppo huilkæ ffør de godzs och gardhe hær Knut Knuttson åtthe och pantsette hær Hindric Kromedye på [then tiidh han var en lithen drengh Tå sagdhe hær Hindric till honom att han hade sin herres ouenskap till huilkætt han var begerændes hansz rådh och trøsth, tå sadhe hær Hendric thou haffuer godzs och gardher ther tu kant fføruerffue hansz nådhes guntsth medh ther tu behøffuer gull och peningar ther på tå vill iak vnsettye tiigh ther på medh (dvs men?) huadh heller kongen fiik the pengher eller ey vittnade de inte om. Till yther mere viszningh att såå saninghen vittnatt och suorith [ær før osz trøckiom vy vore signether nedhan ffør thetta vort opne breff skriffuit i Løsze år och dagh som ffør skriffuit står.
Søfren Kiil, Befalingsmand paa Elfsborg, og Borgermestrene i Nylødøse gjøre vitterligt, at Lars Jute paa Bergestrøm efter Begjæring af Lars Thuressøn (Tre Roser) afgav et edeligt Vidnesbyrd om, at Hustru Margrete Skøttes til Lindholm i Thord Bondes og Erik Stakes Nærværelse havde erklæret Hr. Thure Jonssøn for sin nærmeste Arving, ogsaa til det Jordegods, Hr. Henrik Krummedige havde afnødet hende, hvorefter Hr. Thure skulde tage hende og hendes Gods til sig.
Efter Afskr. p. Papir fra 16de Aarh. i svenske Rigsarkiv (Handl. af ekon. och jurid. innehåll från 1500-talet). Uden Segl.
5. Jak Siffringh Kyll kongeligh mat s till Suerje mjn nådhe hærres beffalningx man på Ælszborgh samffelth Hansz Lambrekt [758 aar1539] son och Tørn Olszon borgemestare j Nyløsze gør alle uittherligh och kændes medh thetta vorth opne breff att åår epther gudzs børdh mdxxxjx vorffrv dagh j ffaston tå fram kom Larsz Iuthe på Berghe strøm uittnade och suoro på bokæn før osz epther erliigh och velbørdigh mansz Larsz Turszon bøn och begere att han skulle tiill suerye hustrv Margreta Skøttes till Lindholm till hær Ture Jonson Tå bekænde hon sigh før hær Ture j ærligh och velbørdigh mensz Tordh Bonde och Erik Stakæ næruare att han var henesz nesthe arffuingh teslikæs the godzs hær Hendric haffdhe hene j ffrån att han nødhe henne tem aff sammaledes att hær Ture søcthe tu tingh på hennes vegner och trye tjngh skulle han haffue hafft dom ther på, ther offredh eller ffegdh hadhe ickæ varith, och før tagit honom och skulle seddhan anname hustrv Margreta och godzett till sigh. Till yttermere uiszingh att så vittnatt och suorett [ær ffør osz som fførskriffuit ståår trockjom vy vore signethe nedhan ffør thetta vorth øpne breff skriff(uit) j Løsze åår och dagh som ffør skriffuit ståår.
Zacharias Povelssøn, Sogneprest paa Aal i Hallingdal, erkjender, at han paa Grund af Kong Christians Brev udsatte 6 Løbsbol i Sundre i Aal, som tilhøre Prestebolet, til Knut Endridssøn for 10 Lod Sølv mindre end 1 Kvintin, hvilket Gods denne skal beholde, indtil han har erholdt sit Udlæg igjen ved Brug af Jorden.
Efter Vidisse af 14 Juni 1594, indtaget i en Lagmandsdom af 1 April 1615 paa Gaarden Sundrehagen i Aals Prestegjeld.
Desz bekiendis ieg *Sacraias Pouelsønn sogenn prest paa Aall i Hallingdall. med dette mitt obne breff. ad komb wor naadigis herris breff. och bud. kongelig mag. tz kong Christiann aff Danmarckis riighe, och sette ieg *Sacraias enn jordepart wdt. som ligger wnder prestebollidt. ad kom da Knud Endresønn lagde fremb ett quintinn mindre eind thi lodt sølffuer. for sex løbboell i Søndre. som liger wnder prestebollidt, thj skall for ne Knud følge och beholde samme, saa lenge hand faar szine pendinge igien aff for ne jorduegh. Thill ydermiere sanding, da beder ieg disze fornumstige mendt, som saa heder. Haluard Haluordszønn lenszmandj for ne dall. (Aall?) och Botill Gudmundszønn. att sette [759 aar1539] szine indszegle. med mine indsegle. (for dette breff) som skreffuitt war paa Sundre. secunda. die. pas(c)he. anno. m. d. xxxix.
Ridderne Trud Ulfstand, Klaus Bilde og Gaute Galde samt Høvedsmanden paa Akershus Peder Hanssøn (Litle) gjøre vitterligt, at de istandbragte en Overenskomst mellem Borgermestere og Raad i Oslo paa Borgernes Vegne paa den ene Side og Kantsleren M. Morten Krabbe og 12 Bønder af Follo paa Almuens Vegne paa den anden angaaende Osloborgernes Forkjøbsret til Tømmer i Havnene der i Lenet fremfor Hollændere og andre fremmede.
Indtaget i Lagmandsdom af 7 Juni 1617 i norske Rigsarkiv (fra Statholderskabets Arkiv). Efter Orig. p. Perg. m. 4 vedhængende Segl. (Jfr. Dipl. Norv. XII No. 595).
Wij effterschreffene Trud Vlffstanndt høffuidzsmannd paa Warbiergh, Clauffs Billde høffuidzsmannd paa Baahuus, Ridder Konngelig Maytts: fuldmynndig vdschickett j Norge, Gutte Galle Rider thill Nyegaardt, och Peder Hannszønn aff vabenn høffuidzsmannd paa Aggershuus, Giør alle witterligt med dette wordt obne breff, att aar effter gudzsbiurd Mdxxxix S: Mauriti dagh paa Raadstuffuen j Oeszloe, war schickedtt for osz Borgemestere och Raadt paa deris och Menighedenns wegnne i Oesloe, paa denn enne, och welb: Mannd Mester Marckus (dvs Martin) Crabbe, i Oepsloe Norgis Rigis Cantzeler med 12 Bønnder aff Follouv fuldmynndig paa menige almuens wegnne paa denn anndenn szide, Om trette dennom emellom war, for Segladtzs och Skibsladninng, som arlige wdskibis aff Follow, och haffue wij der omb forligt dennom paa baade szider, effter begge deeris willge och Samtøke, vdj saa maade, att naar som Oeszloe borger komer der i nogenn haffun for Follouv lehen och land, paa ladsteder, daa schulle dj først haffue sin last, førennd Hollennder eller nogenn annden vdlending der laade maa, Och skeer dett saa att nogle bønnder fortedsche dennom, och will ike selge for ne: [760 aar1539] Oesszloe borgere deris last, som daa huggenn ehr, och Oeszloe borgers schib løber der aff haffuen, och ike fannger deris last, och komer der Hollennder eller nogen anndenn vdlending sidenn och fanger same last effter Opsloe Skibe, som forre siger, erre vdløbbenn, daa schall denn last werre optøgt thill Konngens Ombudzsmannd, och huer som solde, bøde otte Ørtuger och tretten mark. Sker dett och saa att nogenn Oeszloe Skib, komer jnndløbendis aff Siøenn i noggenn hauffnn vnnder Foulloug lannd, och Hollennder eller andere wdlenndische ligger der innde forre daa schall Oeszloe Borgere først haffue sin last, for dj andre, effter deris Priuilegiers liudelsze, Och huilcke Bønnder aff Folloug som selge nogitt tømmer och last førrennd Oeszloe borger haffue faatt last, daa schulle de i alle maade bøde, szom for t: staar Och naar Oesszloe borger haffue fhaaett deris ladninngh komer der szidenn Hollennder heller anndre, daa maa bønnder hanndle med dennom, och fli dennom last, Att saa skall wbrødelig holdis thill ydermere Sanndingenn, haffuer wij ladett hennge worris Jnndseggell nedenn forre dette wortt obne breff som war (giortt) aar och dagh som forre siger
Magistraten i Amsterdam kundgjør, at to Borgere af Staden nu have erklæret sig tilfreds med, hvad der er passeret angaaende de Fiske- og Linvarer, som de i Hr. Esge Bildes Tid hentede i Bergen til den danske Konges Behov, og som under visse Forudsætninger skulde været førte tilbage.
Efter Orig. p. Perg. i danske Rigsarkiv. (Norge, Afd. I fasc. 7. c No. 151. b). Seglet mangler. Beskadiget af Fugtighed; tildels udfyldt efter Afskr. i det Langebekske Dipl. i danske Rigsarkiv.
Allen den gheenen die desen onse(n) brieuen zullen sien oft hoeren lesen Saluyt, doen wij Scout, Burgermesteren Scepenen ende Raidt der stede van Aemstelredamme te wetene Certificerende mit kennisse der waerheyt, dat op huyden voir ons gecommen ende gecompareert zijn Peter Janszen ende Claes Jacob Heynezen onsen jnwoeneren burgers ende bergervaerders verclaerende dat zekere jaeren geleden, byden Eedelen vromen gestrengen wijsen ende voersichtigen heeren Aske Bilge Ritter daer ter tijt [761 aar1540] voecht ende stadtholder der C. W. van Denemercken etc. jn zyn Ma t stadt Bergen jn Norwegen, heeft doen haelen zekere menichte van wagen vissch ende zeuen stucken linnen laeckens vuytten boede vanden voersz. Claes Jacob Heynen zon tot behouff vanden hoochgeborensten duerluchtigen grootmogensten furst ende heeren heeren Conninck van Denemerken etc. op condicien jndien den zeluen visch nijet gekent en werde voir goeden pryese dat hy alsdan die zoude wederomme keeren Van welcke affleeninge die voern. comparanten haer beclaichten gedan doen hadden voer de Mat. vander Coninginne omme te hebben restitueren latende dat zij comparanten vorstaen hadden dat de den zeluen vissch ende linnen laecken gehaelt zoude geweest hebben jn tiide van vrede ende bestant Maer alzoe zij comparanten nw ter tijt anders onderrecht zijn vanden G. heeren ende Ritter Asge Bilge Soe zeijden sij comparanten te vreden te wesen ende zijn te vreden mitsdesen zoe verre huerluyden angaet dat den voern. vissch ende linnen laecken blijuen zullen daert es, Beloeuen die voers. comparanten ter cause van desen den voern. G. heere ende Ritter Aske Bilge nijet mer teijsschen oft te manen jn eenige maneren sonder arch ende list Jn kennisse der waerheyt hebben wij der voers. stede van Amstelredamme zegel ten zaken hier beneden gedaen hangen opden tweeden dach jn Meye jnt jaer onsheeren Duysent vijfhondert ende veertich
Under Folden: Hongaerden
Stig Skafsten (Bagge) beretter Kantsleren Johan Friis om det Opløb, der fandt Sted blandt Bønderne i Raabyggelagen, hvorfra de droge til Nedenes for at slaa Peder Hanssøn (Litles) Foged ihjel, hvilket de ogsaa vilde have gjort med Brevskriveren, om de havde truffet ham hjemme. Han har fanget og henrettet en Del af dem og beretter nu om de øvrige Forholdsregler, han har taget, og den Hjælp han har faaet.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I fasc. 7. c. No. 153). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben) i grønt Vox. (Jfr. L. Daae, Norske Bygdesagn I (2. Udg.) S. 88 ff.).
Min plictigh tieniste edher altiidt fforszent mett gud Kiere p. 1. Her Canseler Tacker ieg edher kierligenn ffor ere oc dygd som i meg bewist haffue ffraa then fyrste tiid ieg edher kienne lerde huikiid ieg mett edher fortiene wiil aff al miin ganske mact och fformoge Kiere Her Canseler giffuer ieg edher kierlig tiill kienne [762 aar1541] huoreleidis her wdj Raabygelagen liggendis tett op tiil Telmarken vpreiste thenom nogen bønder wedt en xviij karle oc neder droge tiil Nedenes oc acthett i hiel slagit Pedher Hanssons Fogett huikiid the høgge hannum xviij døde saar liggendis paa sin seng oc skildis the ffraa hannwm for en død man Ther i fraa ginge the xiiij store mile heden til min gaard oc acthet meg i hiel slagit gaff gud tiill lycke att ieg icke hemme war Bleff meg aff nogen mine wenner wnderuist Ta til tok ieg meg nogen løse wnge karle mett mine suenne och effter droog thennom mett same ffolck oc fongett theris høffuisman sielff ffierde oc en bleff slagen ther the annenn bleffue ffongen Hade oc same bønder giort thennom en stoor klubbe met mange huasse tacker Then som same klubbe bar holde the ffor en hune herre Bestood same bønder [ieg Jeg ffongede attj wthi act oc mening hade i hiel slagett alle ffogter oc lensmen oc siden reise menig man och gaa al werden offuer Och effter same bekiendelse loott ieg them rette effter log och dom *huikinkin beseglde dom sender jeg konglig Maiestatt en copie aff Haffver Jeg en nu noghen aff same parti ffongen huikie the ther rette bleffue oc the ther en nw gaa i skogen haffue vdt uoldett och halffueidis nøtt them til att gaa mett thennom The same wil Jeg holde ffongen tiill ieg ffaar atth vide konglig Maiestatis vilge ther paa huad Hans Naade mett thennom hanle wille och nogen haffuer Jeg latet leiddett til meg huikiie Jeg vdj sterk borgen holde wil Kiere Her Canseler giffuer ieg edher kierligen tilkienne p. 2. att Pedher Hansson meg till screffuitt haffuer att Jeg mett thett meste ffolck ieg affsted kan komme skal jndrage wdi Robyggelagen oc aff stiile same vprør oc wil Pedher sende meg lx karle Haffuer Tord Roott meg tilskickett xxiiij karle oc acther ieg ther tiil att tage saa mange vnge karle her aff Liiste len att ieg thennom bestaa skal Kom her wdj lenett welbørdig Man Trond Benkiestoc werendis paa siin rette reise nedher tiill min herris naad, haffuer ieg tilbedett then erlig man mett hans suenne ther mett meg inatt drage huikiid then erlig man seg willig ffinne loott paa konglig Maiestatis wegne mett god raad oc hues han mett meg thett affstille kan Ta vil Jeg oc welbørdig Man Trond Benchiestoc affstille same vprør thet yterste gud os sin naade giffue wil att straffe thennom som brødelig ere effter laag oc dom oc ffrii giøre thennom som vskyldig er, Kiere Her Chanseler [763 aar1541] bedher Jeg edher kierlig atti ffor min skyldtt wilde til hielpe thenne erlig mandt Trond Benkiestoc att han hoos konglig Maiestattis sin vilge ffulgiøre kunde huikiid han edher sielff sin wilge kungiøre kan atti hannum ther tiil hielpe wilde Thet vil ieg kierligen fforskylle mett edher mett hues deld ieg haffuer wdj min werre ther gott were kan vil ieg altiid dele mett edher Kiere Her Canseler wtj hues maate Jeg kan vere edher oc edhers anhengere til wilge vti thenne landzende ta biuder meg til mett breff eller bud ta skulle i altiid ffinne meg villig som edher eigen tienere Her mett edher then euige gud beffallendis Screffuitt paa min gaard Eykieland annuntiationis Marie anno dominj Md xlj
Stiig Skaffsten edhers ffatike ven
Kiere Her Chanseler aff thesse bønder ieg wdj borgen p. 3. haffuer er jngen ther aager x mark ther hans eigett er oc er slecten mectig stor oc boer ieg miit vdj blant thennom Kienne thet gud att naar noget paa kommer skal ieg wente meg ont til land oc van Ta skulle the ingen orsage ffaa att giøre meg nogit ont ffor ther som ieg rot (dvs raad?) nyte kan, kan Trond Benkiestoc betre wnderuise al lelighet baade ther om oc annet
Erliig och welbørdiig Mandtt Her Johan Ffriis Konglig Maiestattis. Chanseler min synderliig gode wen kerligen tilscreffuit.
Klaus Bilde til Lyngsgaard anbefaler Thrond Benkestok til at erholde en Forlening, hvorom han ansøger, da han er den mest anseede og. forstandige Adelsmand nordenfjelds, hvor han vil kunne gjøre Kongen megen Nytte.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Norge, Afd. I fasc. 7. c No. 154). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl (Ringsignet) i grønt Vox.
Wenlegh och kerlige helsen altid forsend met wor Herre Kære Iehan Fris Synderlegh gode wen Som iegh formerker ath thenne gode mand Trwnd Benkestock besøger nw K m wor nadege Herre om help och trøst forlenningh och andend del som hand [sel ydermer kand sel giwe eder sind welle och men [764 aar1541] ningh til kenne saa ma i wide och dhet er end dend acteste och forstandeste adels mand, som er der noren fiæls di tøckes megh radelecth och goth ath wære ath K m forsa hannom meet nagen hielp di hand er end af di som K m emmes mand kand hawe møgen hielp wdaf wdi dend lansenne och kwnne Her Trwd oc iegh eke formerke andhet wd af hannom end hand er end god forstandeg mand efter dend belegleghed som segh der begiwer wdi *landehet Kere Iehan kwnne i ramme hans beste hos K m daa giøre i sare wel [wel Hermet eder gwd befallendes Ex Lynxgar torsdach efter S Dinsdach anno 1541.
Klaws Bille
ERlige wælbiwrdiige Manndth Jahann Ffriis kon: Mtz: wore kiereste naadiigiisthe herress Candceler synn sønnerliige godewænn kierlligen senndes.
Peder Herlogssøn, Lagmand i Oslo, tilkjender i Nærværelse af flere Adelsmænd og Lagmænd samt Borgermestere og Raad, Engelbrekt Bjørnssøn Ødegaarden Hundstok i Sandehered, som dennes Fader havde kjøbt af Gunnar Thorlakssøn og Einar Halvardssøn, men som Laurens Fynbo, Raadmand i Tunsberg, nu gjorde Fordring paa som sin Hustrus Odel uden dog at kunne føre fyldestgjørende Bevis.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Spor af et paatrykt Segl. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 1024).
Ollom mannom them som thette breff see eder høre sender Peder Herlogson lagman j Oslo q. g. och sine kunnoct gørende ath a tissdagen nest effter Sanctj Johannis dag Midsommer Anno Dominj Mdxlij Tha kom for megh ofwervarende Erlige velburdige mænd Eric Vgerup høffuitz man offuer Tonsbergx læn Otte Anderson till Hammersgard Eler Brockenhus till Varne, Dyre Sewaldson Laurens Torstenson Peder Anderson lagmæn burgemestere och Raad, aff ene halfue fornumstig mand Laurens Fynbo Radman j Tonsbergh, æn aff andre Engilbrect Biørnson vm nogen trette som them j millom var vm en ødegard som [765 aar1542] heter Hundstok liggendis i Sandeheret pa Vestfollen, Talede tha for ne Laurens till for ne Engilbrect v[m fo]r ne ødegard Hundstok och sagde ath thet var hans hustrues [odall och begerede thet j gen till atterlø[sen], æn Engilbrect for ne suarede och sagde ath hans fader hafde købt then ødegard aff Gunne[r To]llacson och Enar Haluardson och lagde ith beseglt breff i rette ludendes ther vm, Lagde och [for n]e Engilbrect lagmannens ordskurd aff Tonsberg j rette ludendes ath Laurens skulle føre her j r[ette] breff och beuisning at thet var hanss hustrues odall och thet vare vlaglige komet j fra, æn [Laure]ns lagde breff j rette ludendes ath Gunner for ne solde noget gods bortt j fra sine søskene e[mod] teres vilge dog beuiste han ecke ther j at thet var hans hustrues odall och ecke kunde gøre . . . thet till Thi var thet sa for rette aff sacth ath effter thi at Laurens for ne haffde ingen odalss breff ther oppo och gaff seg vpp a alle profue Tha skall Engilbrect for ne och hans arf[fuin]ge aage nythe och beholle for ne ødegard Hundstock till ewerdelege æge kuitt och frij for alt ytermere till tall effter thenne dagh [indtill for ne Laurens heller hanss arffuingie kunne ytermere framdeles beuise ath thet var hans hustrues rette odall och ægn Till ytermere beuisning trycker jeg mitt inscegle for thette breff som giort var dag oc aar som fore siger.
Hundstoch. - Breve om Hundstok af No. 4.
Fire og tyve Lagrettemænd i Ullensaker Prestegjæld og menige Almue sammesteds bevidne, at Høvedsmanden paa Akershus Peder Hanssøn (Litle) aldrig har paalagt dem anden Foring, Madskat eller Gjengjerd end brugeligt i hans Formænds Tid, ligesaa lidt som han har begjæret saadan, naar hans Hustrues Moder (Fru Ingerd Ottesdatter) eller han selv i Kongens Erende reiste der, idet han har ligget hos Presterne, men noget Arbeide til Slottet ( Akershus) og Jernberget have de efter gammel Sædvane udført, navnlig naar Bygning paa Slottet foretoges, men da aldrig til ubeleilige Tider.
Efter Kopi p. Papir i danske Rigsarkiv (Norske Saml. Afd. 1, fasc. 7. c No. 157 a). Helark, Patent, uden Segl.
Vy epther ne Hareldt Giedtstade, Lauris Hog, Gunder Hoffuin Helie Kolby, Hogen Aastade Torstenn Kiuss, Torstenn Rude, [766 aar1542] Tolleff Laage, Hogenn Kyghen Erick Loudenn Henrick Hoger, Markus Bwdnog, Byrger Tueder, Guldbrannde Olstadt, Oluff Hog Euinde Stannger, Gudemunde Løgen, Engelbrett Onszog, Roer Oess, Oluff Flyndern Askellde Lunde, Endrett Holt, Heliege Jngert, och Farmannde Szuerby, suorne lagrettismen wdj Wllensager prestegeldt mett menige almuge ther sammestes kienndis och giøre wittirligt mett thette wart opne breff, att Erliig wellburdiig manndt Peder Hansen høuitzmanndt paa Agershus, haffuer aldrig lagt oss noget foringe madskatt, eller giengerdt, och ey heller nogen anden wlaglige thønge paa enndt szom gammell seduane haffuer werett for hannem wdj ander godemendz tiidt. Siiden hanndt fick beffalling paa kon: Ms: wor kereste nadigste herres wegne her paa Agershus Men huor hanndt haffuer *regsert om kring wdj for ne kon. Ms: huerff eller beffaling Thaa haffuer hanndt jngen giengerdt eller madskatt begerrtt aff oss thy hanndt haffuer mesthe legett hoess presternne, Och ey heller szaa offthe som hans høstrues moder haffuer reigsett her egemell leenett att begerrtt nogen giengerdt eller anden tøngsell aff oss for hendes skylldt, Men noget føige arbede haffue wy giortt tiill Slotett och tiill Jerrnberget epther for ne war k te nad te herris breffs lydelse Som och gammell seduane haffuer werett for hannem wdj ander godemendz tiidt nar noget haffuer werett biigdt paa Slottett. Dog haffuer handt aldrige tiilsagdt oss om noget arbede eller eigt wdj wor høsthe eller pløgning e att wij haffue hafft ther formeg en besuaring e aff, huo andett haffuer sagt hannem offuer thaa haffuer hanndt jcke redelig e sagdt och aldrige schall bestaaitt, Tesliigiste haffuer ffor ne Peder Hansen wærett war høuitzmanndt sziden handt fick war nad te herris beffaling her szom en Erliig godt dannemandt szaa wy tacke hannem alle godt och haffuer hollett oss alle och huer serdelis wedt Norgis l[a]g och rett och jngen aff oss ladett wforrettett emodt Norgis lag och rett Tesliigiste haffuer hanndt och setth oss gode karlle tiill fogeder och prouester szom haffuer well offuerfaretth theris Erenndhe, szaa att wy haffuer them jnthet att skielle wdj nogre maadhe Tiill hues wdermere beuiszning trike wy waare jngsegle neden paa thette wartt breff Giiffuit wdj Wllenszager prestegordt fredagen nest for sanctj Thomes dag anno dominj etc. mdxlij
Copie aff Peder Hansens s[ko]dz[ma]all[s] breffue oc suart aff 12 skyb rede pa k skat i Norig
[767 aar1543] 
Kong Christian III udsteder Artikler for de Skibs- og Krigsfolk, som han under Befaling af Hr. Mogens Gyldenstjerne udsender mod Keiseren og hans Arvelande tilvands og tillands.
Efter en samtidig Kopi p. Papir i danske Rigsarkiv (N. Saml. Afd. I fasc. 7. c. No. 157. b) indtaget i Journalen over Togtet (nedenfor No. 610). Feilfuldt.
[773 aar1543] 
Optegnelser af Hofsinden Bendt Bilde, paabegyndte 5 August og afsluttede 26 September 1543 paa Orlogsskibet Michel i Admiralen Hr. Mogens Gyldenstjernes Flaade paa et Togt i Nordsøen under den norske Kyst, for største Delen skrevne med Runer. - Derefter er indført Kong Christian III.s Skibsartikler for Expeditionen ( foreg. No.). - Endvidere Optegnelser om Provianten og Besætningen paa Skibet og tilsidst nogle helt private Notitser indtil 16 Januar 1544, de sidste ligeledes med Runer.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (N. Saml. Afd. I fasc. 7. c No. 157 b), 8 Helark, sammensyede over Stykker af Kortblade; nogle Sider ere ubeskrevne. (Jfr. P. G. Thorsen: Om Runernes Brug til Skrift, S. 87-98, hvor Optegnelserne urigtigt tillægges Hr. Mogens Gyldenstjerne selv).
- - - Gud myn hoff - - - - - - - - - - - -p. 1.
15 * 43
W * T
I(?) D G V
Beijnth Bilde
[F. p. b. r. Christiern Søffrensen Si deus pro nobis quis contra nos Mit hof til gud al ene och til jngen anden [Jtem fic ieg sex iokim daler af min sold vdi Helsinor vns- p. 2. dagen forre sancte Lavrins dag och skal ieg hafve hver monet [xvj daler och nar gvd vil vi komme for vorre finder tha gor min solt to oc da skal ieg hafve thi daler heder ten klippe som vi varre so ner fargo anvnder om naten Vincke oc liger to vgersaes fran Marstrandt oc liger mellem Vorben oc Marstrandt [Jtem nar ameralen skyder thu skudt om nathen [eller vdj toge thaa skall mand wende oc [bye tagæ warre paa ameralen [Jtem nar hand skyder eth skudt och wincker met hans Fenell thaa skulle wy talle met hannem oc drage til hannem Jtem fic ieg af Iakim Beck 90 marck smo then tid ieg drog vdi Belt med ten libeske amerall af min solt som ieg skal hafve vdaf min herre om orrit Jtem heder then lansk(n)ect som ieg lonte ten iakim daler [774 aar1543] po di panser erme Onholt oc var samme lansknect hoes Torben Bille en tied lang [20 September Jtem lod ieg foere af Mickel tre lester krudt oc half femte toenne krudt oc antvorde her Eske Bilde vdaf thet krudt som var p(o) Mickel som var ten siette oc tif vende dag vdi September Jtem kom min fader ter nest efte gud verre lofvet til Koefvenhafn som skibene blefve ing lagt forre Bremer holmen ten ottende oc tiefvende dag vdi September p. 3.Vdi ten hellige trefoldich hes nafn drofve vi vdaf Kofvenhafn sondagen forre sancte Lavrits dag [anno dominj 1543. [Mith hoff till gud - das wolthe got Vdi the hellige trefoldighe(d)s nafn forre vi vdaf Helsing oer sanchte Lavfris dag: och komme vi til Hestnes hafn i Norge tisdagen ter nest efter och liger *Helsnes vdi Nenes herrit och heder ten gordt som fvden bver i Nenes gort oc loe vi vdi Hestnest hafn vdi . . . [dage po fierde dag oc komme vi ter vdi hafnen om tisdagen at morgen oc forre ter vdaf igen om fredagen at morgen Jtem then samme fredag [som vi at aften som vi vorre om morgen af Hestnes bart imod aften oc ten anden dag at morgen som vi varre po refvet tha kom vos borren vnder ogen met en stvr storm so vi motte vende oc legge bi a bo och po bo och siden mote vi vende oc segle til bage vdi gen til Norre igen til Flecker oeen oc holde vi soen fran fredagen och til mandagen at morgen oc so forre vi ing vdi Fleckeroens hafn oc heder *herririt som Flecker oen ligger vdi *Mesit herrit eller sogn oc blefve vorre skif lacke vdi soen po samme regse p. 4.Jtem opo *ameraden spises altso Jtem om *morfge spegesil [om tisdagen tv retter Jtem om medagen tv retter Jtem om aftenen oc tv retter Jtem nar mand spiser fisk da far man oc tv retter oc kold smor Jtem oc *trefdve bosmend [lansknecte om en tonne oel *lag oc nat Jtem oc om morge intet smoer [24 dag Augustj Jtem blef Kristofer Trvnsen skut sancte [Lavfris Bartolomevs dag af the Hollender skif vden forre Nesset oc blefve ther [775 aar1543] viij eller ti dode oc fult sorre oc vr sancte Bartolomeus dag then fierde oc tifvende dag [Augustj Jtem then skiper af Hamborg hafver nogle Hollender pa sit skif oc nogle Friser som er obenbare finder men mand ma holde tennem til hob til mand forfarer i Hamborge hverledes ther er fat met s(k)ipperen om hand bver vdi Hamborge eller oc icke men di andre erre obenbare finder at di motte blifve til stede til mand foer ander besket Jtem naer ameralen skider tv skvdt om naten [eller vdj eth toge ta skvlle vi vende vdi soen Jtem nar hand skider et skudt oc vinker med hans fannicke tha skvlle vi drafve til hannvm oc tale med hannvm Jtem ligger Nesset vj [mile fran vgerses fran [Nesset Fleckeroe [10 dagh Augustj p. 5. vdj the hellige trefoldigheds nafn fore vi vdaf Helsinger sancte Lavris dag oc komme ing til Norre vdj Hestnes hafn tisdagen ter nest efter oc ligger Hestnes vdj Nenes herrit och heder then gordt som fogeten boer vdi Nenes gordt oc loe vi vdi Nenes hafn fran tisdage at morgen oc til om fredagen at morgen do ginge vi til segels vdi gen [20 dag Augustj holde vi soen fran samme fredag at morgen oc ing til mandag at morgen oc varre vi po refvet oc tha kom vos so stor en storm oc veder vnder ogen at vi motte vende oc ladde loebe til bage vdi gen til Narge ing vdi Flecker oeen vdi gen oc hedder herrit som Flecker oen ligger vdi *Mesit herrit eller sogen, oc blefve vorre skif lacke vdi soen po samme regse so at vi motte soege hafuen elles hadde vi blefvet med mand oc all tes verre gvd verre lofvet at thet so gick [28(?) dag Augustj Jtem drofve vi vdaf Fleckeroen vdi the hellige trefoldichedts nafn then [dredufte(?) otte oc xx dag Avgvsti oc toge vi po hiem vegen same dag oc var sancte Hans dag decolacionis oc finge vi en stor stor(m) om morgen oc ten helle dag oc blefvet stille vdi mod aftenen om dagen [776 aar1543] [om en fredagh om torsdaghen then [xxx Augustj om en torsdag Jtem drof vi vdaf Fleckeroen [sancte Hans dag decolationis oc kome vi vdi Marstrandt lafverdagen ter nest efter oc varre vi vdi soen fran [vnsdagen torsdagen oc til lafverdagen: oc var anden dag efte sanct Hans dag decolationis Jtem drof min broder Hans fran vos vdi Marstrandt anden dagen vdi September oc var om en sondag p. 6. heder ter vdmedt som Fleckeroen oc Hestnes ligge vdmed Avsi langs vdmed [landet til Nesset [18 dag September drofvi vdaf Marstrant vdi te hellige trefollighe(d)s nafn tisdagen nest efter helle kors dag oc varret then attene dag vdi September: oc komme vi om torsdagen at morgen ter nest efter vnder Kvllen oc kom vos ter boerren vnder ogen so vi motte sette vnder Gille leie vdi mod Soebor oc varret sancte Matevs aften ter vi komme tid oc lo ter vnder vdi tv neter oc finge vi en stor storm om naten: oc dref storre Samsing en half vgesoes om naten: tesligest then libeske amerall dref oc samme nat oc vel so langt [22 dag September Jtem loebe vi sancte Mattis dag fra Gille lei oc til Koebenhafn om aftenen vdi Sundet oc ladde vi [Sams Mickel ingen vraget om sondagen oc om mandagen lagde ing hannvm forre Bremer holmen tesber gvd verre lofvet oc lo ieg po Mickel hver nat siden ieg kom vdi hafnen til om tisdage nat morgen ter nest efter. Her følge 2 ubeskrevne Sider og derpaa de ovenfor (No. 609) trykte Skibsartikler: p. 28. Thette ær all then fittalie szom ieg [haffuer [hadde vdj Michel wdj geen then tijed ieg kom hiem met hannum fran Norge och her vdj Szundet bode flesk fisk kødt [och smøør och szalt och brødth Jtem ij t er øll Jtem ij t er smør fulde oc war ther noget spiszet vdaff then trede Jtem en fierding sild szom wor leffnet til høffuitzmanden Jtem i/-j/ c flynder szaa wed pasz [777 aar1543] Jtem v t er rodet kødt szom folcket wille icke æde for vden thet thette ophenger szom de icke helder wilde æde szom ieg fick aff Hamborrig gallion Jtem nogle sider surth flesk szom dij wille icke helder æde szom kunde werre 40 elle(r) 50 sider Jtem /-j/ warde kabellauff Jtem en t e sundt oc mauffwe Jtem j lesth brødt Jtem war ter paa Michell then gang ieg kom hyem med hannum iij lester krudth oc /-v/ t e krudth Tesze ærre the skipper[s och styrremendt och p. 29. bøsze skytter szom war paa Michel met meg then tyed ieg løff fran Norre ij Fleckerøø och til Danmarck anno dominj 1543 then xx dag [Augustj September Jtem skipper Symen Prysz Jtem skipper Knudt aff Køffuenhaffn
Styremendt
Jtem Henningh van Huszen Jtem Hermen [van Peterszen van Huszen Jtem Pether Suenszen van Huszen Jtem Niels styremandth wdaff Opszolloff
Bøsze skytter paa Michell
Jtem Lauritz Euertzen Jtem Miichel Prijsz Jtem Per Gagij Jtem Henningh Olszen Jtem Michill Sielensfaer Jtem Theus Hollender Jtem Cuntze van Bemen Jtem Christiern Huede Jtem Niels Munck Jtem Hermen Krøger Jtem Jørren Baer Jtem Thønnis Lijflender Jtem Claus van Mølen Jtem Jaccop Skotthe Jtem Kleyne van Arlan Bartell Lijflender Jtem Hans Krøgher [778 aar1543] p. 30. [først athen pincke szom tog [thet solf [er løben til Hol- land oc Jtem sende Kristofer Otse(n) en iact fvl med fisk som skulle lobe til Solberre oc lo somme iact vdi den hafn som [Cristoffer Trvnsen sloes med finderen oc hadde hand icke verrit da hadde di foet hannvm bort, oc beklager ten fattige folc tennom atte hafve ingen forsvar hverken af Kristofer eller hans fveder eller af te andre befallings mend her vdi riget. Thet ær thet szom ieg haffuer foet til fitalie paa Michel siden ieg kom her ing vdj Marstrandt Jtem ij køer oc en tyer aff foden paa Bahusz oc ij t e smør Jtem vj t r salthet kødt oc gørre dij vj t er icke wden [iiiij fulle t er oc kom szamme kødt fran Bahusz Jtem ij wngnødth szom ieg och fick vdj Marstrandt ieg wed icke heller thet kom fran Bahuesz eller och ey Jtem fich ieg siden iij t er smør szom kom och fran Bahusz Jtem vij warde fisk fick ieg och aff Marstrandt aff then hielpp szom borgerne gaffue Jtem fich ieg och ij Marstrandt en dag før en ieg løb aff [fran xvij t er øll dantzøll fran [Mars Bahusz och iij p d smør Odewa(l)dt oc iij p d smør oc fick ieg och ij t er tystøll aff Oddeua(l)dt szamme tyedth Jtem fick ieg iiij mauffre køør vdj Marstrandt szom kom fran Bahusz och noget fersk kokødt szom war slacthet szom skipper oc quarter mester anammeth oc wede dij icke møget thet war forre thet wor huggeth wdj stycker p. 31. Thette ær thet szom ieg haffuer byttet bort aff Michel vdj Marstrandt forre fisk til Michelz knecte behoff Jtem først ij t er szalt forre j t e fisk Jtem xx sider surth flesk szom huerchen bodtzmen eller knectene wille æde xx sider flesk forre ii/-j/ warde fisk Jtem fick ieg aff Christopher vdj søen ij lester øll /-j/ lest brødt vj sider flesk Thette Jtem ten foerste gang ieg lo hoes ten pige Anne nogen tied vdi mine dage varret then siette oc tiefvende dag vdi September om ter kommer andet efter oc varret Cipriani nat oc skedet [779 aar1543] mellom tisdagen oc vnsdagen oc var Cipriani dag om en tisdag 1543 Jtem then anden gang tet skede tha skedet vdi sterset op til reter bencken oc varre ten [otende [siuende vij dag vdi December oc varret *Geonefa dag 1543 at aften mellom tri oc fire om det kommer andet efter Jtem drofve vi vdaf Kallingbore then neste torsdag efter sancte Knvdts dag vdi ivelf 1544 som var nest efter hellig treko(n)ger dag [Jtem thet ær thet szom ieg haffuer køfft oc bytteth bort p. 32. forre fisk paa Michel szolth paa Michill Jtem ij t er szalt forre enn t e fisk Jtem xx sider surth flesk szom dij wille icke ede forre ii/-j/ worde fisk Jtem fich ieg aff Cristoffer wdj Søøen ij lester dantzk øll oc /-j/ lest kødth oc i/-j/ lest brødth [viij eller ix [vj sider flesk Nosce te ipsum. Derpaa et Par udstrøgne, nu ulæselige Linier med almindelig Skrift . Skede tet met Karinne oc meg po sancte Nileves kirgor ten sexstene dag vdi Ianvario som var ten Marsellj (dag) [anno dominj 1544 .
Sex Mænd bevidnede for Hr. Jon Guttormssøn, Kannik i Stavanger, at Biskop Eilif (Jonssøn) gjorde Mageskifte med Gunner Gunnerssøn saaledes, at den førstnævnte fik Halvdelen af Jorden Idse i Strands Sogn, hvorimod Gunner erholdt Gjøsen med 2 Ødegaarde i Høle Sogn.
Indtaget i Brev af 22 Juni 1570 (se nedenfor) i norske Rigsarkiv.
(Statholderen i Kjøbenhavn, Hr. Esge Bilde), tilskriver Kong Christian III angaaende de 3 Mænd, der skulle sendes til Norge i Anledning af den almindelige Landeskat, og som han har givet Besked om Landets Leilighed, om Kjøbenhavns Slots Forsyning med Fiskevarer, hvorom han har tilskrevet Christopher Huitfeldt paa Bergenhus, om Vildvare, især Loss og Maar, fra Norge, om Skibet Michel, om politiske Underhandlinger, danske Forhold etc.
Efter Kopi p. Papir i danske Rigsarkiv (N. Saml. Afd. I fasc. 7. c. No. 158). Brevform; Helark, uden Segl.
Hochbornne Første Stormegtigiste Konning Nadigiste herre Eders koninglige ma tt myn vnderdanige willige och pligtuge tro tieneste nu och altiid forszenndt Nadigiste herre och koning [eff werdis eders koninglige ma tt at wille wiide at som eders ko. M tt schreff meg vdj siste eders nadis schriffuelsse tiill om the ærende at bestyre vdj Norge om thend menige lande skatt at schulle lade strax fram komme som the schulle giffue ther aff Riiget etc. thaa haffuer jeg strax handlet ther om met mesther Claues Rosengaard vdj Roskilde och Peder Dringenberg och mesther Henning vdj Lund och andtuordede thennom eders ko: M ts schriffuelsse och ther hoes handlede met thennom och vnderuisde thennom effther myn ringe forstand hues jeg wiste aff then lands leiglighed och besønnerligenn om the jordeygnne bønder ther vdj Riiget och andit huad jeg wiste eders ko: M ts gagnn kunde were vdj the ærende, och lode the thennom weluilligen findis at drage, samme reygse och ere dragnne affstedt fiortten dage siiden Sammeledis haffuer ieg paa eders ko: M ts gode behag forschreffuit tiill eders ko. M ts lænsmand paa Bergenhus Christopher Hwidtfeldt om it thusindt woger bergerfisk at forskicke hiid tiill Kiøpnnehaffnn at bespise eders ko: Ma ts hus och skiibe met och hues fisk ther offuer er at thend selgis kiøpmendene effther som jeg ther om førre haffuer schreffuit eder [781 aar1544] ko: M tt till Thesligeste haffuer jeg och saa forschreffuit om sielspeck och hualspeck at forskicke hiid tiill eders ko: M ts eiget behoff, Nadigiste herre ther som ethers ko: M ts icke befalder thet saa met thenne fisk som jeg nu bestillet haffuer vdj saa maade Beder jeg ydmugeligen eders ko: m ts will schriffue meg eders nadis wilge her om thiill, thaa er thet end nu tid nock at schriffue tilbage ighen om eders ko: M tt wil haffue thet foruandlet, Haffuer ieg och vdj liige (maade) tilschreffuit alle eders ko: M ts lensmendh vdj Norge at the wille vpkiøbe huer vdj sit læen alle the wilduare the kunde offuerkomme tiill eders ko: M ts behoff och besønnerligenn the allermeste loss och moerde the kunde bekomme vdhen alt forsømelsse Nadigste herre och konning haffuer jeg ochsaa afferdiget Mickell Hals tiill Borindholm at vpbare ther then lande hielp aff almoen paa eders Ko: M ts wegnne Som eders ko: M tt och saa schreff meg till om Mickelenn etc. thaa arbeigdis dag fran dag ther paa och bliffuer hand meget fast och well forbunden saa hand bliffuer eders konnglige maiestadt it got brugeligt skiib vdj mange aar ehuordt hand schall seigle Sammeledis arbeigdis och paa the andre skiibe saa at saa meget menniskeligt och mest mueligt kand were thaa schall ther inghen fliidt paa sparis eller skee nogen forsømelsse vdj och formoder jeg at wiid fastelagnns tiide eller ther hoes thaa skall Mickelen met gudts hielp were rede saa eders ko: M tt schall sielff haffue ther en goed behag vdj Nadigste herre och konning tyckes meg och were gandske [raa]del[igt] paa eders ko: M ts eiget gode behag at eders ko: M tt wille nu strax met thet aller første lade beskicke stæderne och handle met thennom om skiibe och hielp at faa aff thennom paa thet tilkomendis foraar saa eders ko: M tt kunde faa endeligen och clarligenn at wiide huad hielp eders ko: M tt [schall mue forwentte sig och were wisser paa at mue faa aff them och at thette motte skee thend stund eders ko: M ts Raad och Ambasater ere nu vdhe tiill thend rigs dag vdj Sp[yer] och førere end the komme hiem ighen Thij at [eders ko kand skee at eders ko: M tt kand nu komme tiill thend handel och faa thend tilsagnn aff Stederne, thend eders ko: M tt icke skulde letteligenn [kunde bekomme aff thennom effther at samme eders nadis raad och ambasater wore [782 aar1544] hiem kompne ighen och thet gud aldmegtigiste will nadeligen affwende, at the skulde føre the tiender hiem at thet icke skulde slaa tiill friid, thaa er well befrygtendis at Stederne skulde bliffue tha vlideligere at handle met end nu, nar the fornømme at eders ko: M tt haffuer [thennom jo endeligen behoff Och slar thet siig till en feygde thaa schall eders ko: M tt haffue hielp aff thennom Och er forthij raadeligt at eders ko M tt lade handle och forwiider siig hoes thennom vdj tiide som ieg eders nade tilfornn vforstandeligen raad haffuer Sameledis at eders ko: M tt och saa lader handle met thet allerførste hoes koningen vdj Franckrige konningen vdj Suerige hertugen vdj Prytsenn och andre eders ko: M ts foruantte wenner om hielp och trøst at mue faa paa foraarett vdj tiide met skiibe och anden deell som eders ko: M tt wed at behoff giøris paa thet at the siiden icke schulle kunde vndtschylduge thennom at the icke bleffue at warede vdj tiide och saa [kand eders nade formercke tiill huem eders ko: M tt maa vdj framtiiden forlade seg Eders konninglige ma tt will vdj thesse ærende icke fordrage tiiden, thij at eders ko: M tt kand sielffuer well agte och besinde at eders nadis fiender wille icke forsømme thennom men ther som the haffue noget vdj sindne at the wille thaa tage thet fore met thet allerførste paa foraaret Jtem at eders ko: M tt will oc saa strax lade thet forschriffue tiill eders ko: M ts lensmend vdj Jutland och Fyen at hues fitallie kirckekornn och andit bade af Slottene lænene och aff kirkerne hiid schall forskickes tiill Kiøpnnehaffnn at the lade thet vfortøffuit fram komme met første obnne wandne paa thet at thet gud forbiude at fienderne komme vdj Siøen eller her vdj Strømmene vnder landene [at] the siiden icke skulde komme thet well fram met hiid tiill Kiøpnehaffn Nadigiste herre och konning haffuer her Truget Wulffstand och Gregers Jensen schreffuit meg tiill at almoen vdj Halland Bleginge och Lister beclagete thennom hordeligen at the icke kunde komme thenne skatt affsted och thesligest haffue nogle bønder aff Nørrehalland weret her hoes meg som thend menige mand haffde vdsendt och beclage thennom at the icke kunde komme thenne skatt affstedt, thij at the fore landsens leiglighedt icke pleige aldrig at settis saa høigt [vdj] skatten Och kunde jeg jngen swar giffue thennom ther p[aa] førre end jeg [783 aar1544] wiste eders ko: M ts wilge ther paa, will ede[rs] ko: M tt ther fore schriffue meg till huad jeg skall giffue thennom fore swar ighen will jeg gierne rette meg effther. Nadigiste herre saa giffuer jeg och eders ko: M tt ydmugligenn till kende at her Peder Skram lod [om it aar [fore nogen tiid siiden hugge [en nogen wiid [och føren ind vdj Landzkrone som skulde [vdj Landzkrone haffue weret tiill thend bygning ther skulde bleffuit foretagen och staar samme wiid ther endnu [paa Strande backen Wilde eders ko: M tt tha schriffue her Peder tiill at hand [will forskicke samme wiid hiid offuer tiill [inghen hinder giør paa samme wid men lader thend folge till eders nadis Slot Kiøpnnehaffnn, thaa kand eders koninglige maiestat ther met meget spare eders nadis skouge her vdj landit Nadigiste herre konig thend seigger magere her skulde arbegde hannum følger ingtet vdhen løsagtighed och tager ingen framgang icke agkter hand heller huad mand siiger hannum, men siiger att hand will nu først begynde. Och ther som ieg icke schulde fortørne eders ko: M tt ther mett, thaa wilde jeg well lade vnderuise hannum saa hand icke saa schulde till forgeffuis forkomme eders ko: M ts kaast och loen. Datum Kiøpnnehaffnn sanctj Vincentij martiris dag aar etc. M d x l iiij Copie aff thet breff till ko: M tt vdsent aff Kiøpnnehaffn sanctj Vincentij dag aar etc. m d x l iiij
Kong Christian III, der af Hr. Esge Bilde, Statholder paa Kjøbenhavns Slot, har erfaret, at tre Fribytterskibe ligge under Norges Kyst og haardt plage Indbyggerne, paalægger ham at udsende saa mange Orlogsskibe mod dem, som han anser nødvendige, da der vilde hengaa for lang Tid, inden de norske Lensmænd kunde faa Skibe i Søen.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (N. Saml. Afd. I fasc. 7. c No. 159). Brevform; Helark, udvendig forseglet med et større Segl i rødt Vox.
Christian mett gudtz naade Danmarcks Norgis Wendis och Gotthis konning etc.
Wor szønderlige gunst thilfornn Wiider att nu wdtj goer fynge wij etthers skriffuelsze wdtj huilckenn y giffue tilkiende att ther skall ligge try skib wnder wortt Riige Norge szom skulle [784 aar1544] szaare plage wore wnderszotthe wdtj for ne Norge och etther ther fore tyckes raadeligtt were att wij skulde skriffue till wore leenszmendtt vdtj Norge, att the mett wore wnderszottis och foggetthers hielp szom pligthige ere att tilhielpe att wdgiøre folck och fetthallye till skibes nar behoff giøris att the nu strags wdgøre orlogs skib, och nederlegge och affbreck giøre szame skib, och holde wore strømme rene ther mett Tha haffue wij thet szaa her hosz osz offueruegett, att før end wor skriffuellsze kunde komme thyll for ne wore leenszmendtt och foggetther wdj Norge tha skulle enn stoer partt aff szommerenn were forgoen och wore wnderszotthe ther wdoffuer storligen bliffue forarmett Thij bede wij etther och begiere attj nu strags mett thet allerførste wdskicke szaa mange aff wore orlogs skib szom j kunde tencke att behoff giøris att løbe vnder Norgis sziide och ther nederlege szame try skib, och skicke [vij etther thes thilbehoff fyre wore bestyllynge attj kunde ther aff thage szaa mange szom y behoff haffue, och lade skriffue høffuitzmen denes och skibenes naffenn ther wdj, szom wij haffue laditt stande rom thyll wdtj for ne wore bestyllynge Wij skicke ether och szaa ett breff till osz elsk e Her Claues Biilde ridder wor mandtt Raadtt och Embitzmandtt paa wortt slott Bahusz om Frantz Threeboe att hand skall anholde hannom *och hand kandtt fange fatt paa hannom wdj wore lande eller strømme, attj mett allerførste wille forskicke Her Claues Bilde thett till hende Her mett giøre j osz szønderlige till wyllye Beffalyndis etther gudtt Schreffuitt paa wortt slott Rendersborg Søndagenn vocem jucunditatis Aar etc. Mdxliiij wnder wortt Signett.
Oss elsk e Her Eske Biilde ridder wor mandtt Raadtt och forordenthe Stadtholder paa wortt slott Kiøbnehaffnn.
Thord Roedt, Høvedsmand paa Stenvigsholm, gjør vitterligt, at Bønder fra Hodal (Herjedalen) baade iaar og ifjor paa St. Hansdags Lagthing have klaget over, at Bønderne i Hvitvand (Rætan, Jemteland) ville skille dem ved Brugen af en Eng mellem Jemteland og Herdal, som de i lang Tid have hævdet, og som det derfor nu tilstaaes dem at benytte, indtil Sagen kan endeligen afgjøres af Kongen og Rigens Raad.
Efter Orig. p. Papir i Øfverhogdals Sognekirke. Halvark med Spor af et paatrykt Segl i grønt Vox. [785 aar1544] 
Jeg Tordt Roedt Høuitzmandt paa Stenuigholm Giør witterliigtt och kennes ffor alle meth thette mytt obne breff att nu y disse dage war her nogre bønder som y Hoodall boendes och besitthiendes ere, och wore samme mendt her baade y fiordtt om sancthe Hans tydtt, samledis nu y aar her paa lagtingett, och beklagett seg for meg, att thee Bønder aff Hwittwandt wille haffwe fraa dem den eng som liigger emillom Iempthelandtt och Herdall mett wretthe som dee aff Hoodall haffwe longsommeliig tydtt wdi heffdtt och macth hafftt och seg till nøtthe och gaffnn brugitt haffwer: Thy beder ieg alle serdeliis kongeliig Maiett. beffallingsmendt, atthee them ther paa ingen hinder eller forfang att giøre wdi nogher maade j thy att ieg paa høgborne fførstis och herriis konning Christiann Fredricksszøns min alder nadigste herris wegne haffwer wntt och tillatthiitt och nu metth thette mytt obne breff wnder och tillader, att forsc ne mendtt aff Hoodall maa nyde, bruge, och behollde samme eng mett alle thee lutthum och lundenum som ther tilliigger, och aff Arelds tydtt ther till legett haffwer, indtill saa lenge att kongelig Maiet. wor nadigste herre kommer her sielff personliig ind y landitt, ther som samme mendtt syden fremdeliis komme ffor hans nadis kongeliig Maiett. att berette deriis sag och mett hues breffwe och bewissning thee ther paa begge siider emodt hwer andre haff[ue] lijde och wndgiellde ther om som hanss nadis Kongeliig Maiet. mett Rigszens Raadtt forefinnendis worder och Norriigis lag ther om wdtuiszer och innehollder, thy att hans nadis Kongeliig Maiet. raader saa well offwer Iempthellandtt som offwer Herdall och offwer altt Norriigis riige, dij will ieg paa hans Nadis Kongelig Maiet. wegne ingelunde tilstede att samme eng skall gaa fforsc ne mendt ij fraa før endt dy bliffwer saa mett retthenn skiillde atth som ieg nu y denne min scriffwelsze berørtt haffwer, Her wiider nu att retthe etther efftter, och icke her wdi noger maade emodt att giøre saa fremtt athy wille icke haffwe ther om yttermere till tall tyll y fremtydenn, Tess till yttermere wissenn att szaa y *y sanning er tricker ieg miitt Signett nedenn ffor dette mytt obne breff Screffuitt paa ffor ne Stenuigholm Petri et Pauli ar etc. M D xliiij
[786 aar1544] 
Fire Mænd, hvoraf den ene paa sin Moders Vegne, erkjende, at de have solgt til Nils Svenssøn (Tordenstjerne) af Vaaben, boende paa Solum i Skogbygden, sin fælles Eiendom i Hedensrud sammesteds, hvortil Nils er ret Odelsmand, for 12 Lod forarbeidet Sølv.
Efter ubekræftet Afskr. p. Papir fra 17de Aarhund., tilhør. Enkefru C. L. Solberg, Kobbervigen ved Drammen (indlaant 1898). - (Se nedenfor No. 623 og Dipl. Norv. VI No. 749).
Wij effterschreffne Toszve Brandszøn Toffve Siimmenszøn Peder Olluffszøn och Olluff Helgeszøn, (j) ombode paa min Moders vegne, Sigrit Roersdaatter, bekennes med dette vort obne breff, att vj nu samdregteligen haffve soldt och affhendt och tilsagt Erlige Mand Niels Suendszøn aff vaapen, boendes j Schoug bøyden paa Solum saa megen Jordepart som vj alle till hope aatte j Heidensrud liggendis j for de Schougbøyden, effterdj att for de Niels ehr rett Odelsmand der till och hansz barn som ehr iii/-j/ øriszboell med Luttum och Lundum som till for de iii/-j/ øriszboll Jord ligger och ligget haffver fra forno och nygo utten gaards och jnnen jntet undertagendis, frelst hemholt och akerløst for hueriom Mannem, for tolff Lod got giort sølff fra for de Toszve Brandszøn Toffve Simmenszøn Peder Olluffszen och Olluff Helgeszøn och alles deris arffuinger och under atter de Niels Suendszøn och hansz arffuinger till euerdelige æghe uden alsz affredis, bekiendis vj och for de mend att vj haffve opbaaret de tolff lod sølff j gode Maade aff for de Niels Suendszen for de atter de iii/-j/ oriszboell Jord j for de Heidensrud som osz vell att nøyger och vj tacke hannem for god betalling, Men huisz gammell Landschyld som igien staar aff for de Heidensrudt som paa vor Part kommer, och vj kunde med Rette regne [osz Niels till, da ehr saa vor forord att tit de Niels schal betalle osz den j gode Maathe, saa nær som den Landschyld som nu tilfallende ehr j dette samme Aar effterdj att Kiøbet var giort for Jull, Till ydermere beuiszning till bede vj 3 Mend, Erlige Mend Peder Anderszøn Laugmand j Tønszbergh, och Mattis Hendrichszøn Raadmand j sammested att henge deris Jndsegle med Toszve Brandszøns Jndsegle for dette breff effterdj vj haffve iche sielffve indsegle paa vore vegne, som giort var j for de Tønsbergh Løffverdagen nest for S: Andreedagh Anno Dominj M: d: xliiij [787 aar1545] 
No: 7: Sigrit Roersdatters schøde paa iii/-j/ ørisboel jord vdi Hinterud till Niels Suendsen aff vaapen boendis paa Solum for 12 laad gaat giort sølff.
To Mænd bevidne, at Kongens Foged Hans Bringbær (dvs: Dringberg, Dringelberg) paa Foranledning af Botolf Gunmundssøn stadfæstede, hvad Fogden Mats Skriver havde fastsat angaaende hans Ret til Vand og Skov for nordre Tune.
Efter en Afskr. i en Dom af 22 Febr. 1687 fra Aals Prestegjeld. (Se ovenfor No. 484 og nedenfor No. 625).
Allum manum, dem som dette bref see eller høre, kenest ieg Olaf Biørnszen, og Endre Biørnszen, at worum paa Stafue paa et schattege, at kom Botolf Gvmunszen, lyste sit bref for kongens fouged Hans *Bringbær, at for ne Botolf sporde sig for, om hand schulle holde sig med det samme bref, som det vdviszer logen og lunendher vnder nørdre gaarden i Tune, suara da for ne Hans *Bringber, at ieg det fuldkommelig stadfester, huad som Mads schrifuar hafuer giort med andre dannemend, som kongens fouget var i Hallingdall paa den tid, ytter meere sanning da hengiu var jndseigle for dette breff som giort war paa Aall in dominica sexagesima, anno dommini m: d. xlv.
Kong Gustav I meddeler Provsten i Jemteland, Hr. Erik Anderssøn, Kirkeherre i Ovik, Kvittants for Biskops- og Kirketiende samt for Afgiften af Rafund Laxefiske og af Maarskind.
Efter K. Gustav I.s Qvittants-Register 1542-52 i svenske Rigsarkiv (Acta hist. från konung Gustaf I.s tid).
Wy Gustaff etc. göre witter ligit met thenne wår quittans, att thenne wår tro man och tienere her Erick Andre/,e/ kyrkeherre j Ouick vdj Jempteland och proest ther sammestedz haffuer giortt oss rekenskap för then biscopz och kyrckie tiende som faller vdj tesse effter ne prestegeld, öffuer alt Jemptelandh, som är [788 aar1545] Owick Brunflo, Offerdal, Vndersåker, Lijd, Hamardal, Rafund, Räfsunda, Sunda och Röandh, huilke kyrckier wij effterlathet haffue vpå en årlig taxa, som her effter fölier, först taxa pen e for biscopz delen, løper opborne pen e, 300 m#U ort r, taxa pen e for kyrckie delen löper pen e 200 m#U ort. Jtem aff Rafunda laxa fiske, affradz pen e 20 #U ort r. Summa vpå opborne pen e, fem hundrat tiugu m#U ort r Vpbørd på mårdschin Jtem affradz mårdschin 5 st r Her effterffølliger her Erickz leffuerering, först haffuer han leffuereret vpå wårt slott Gripzholm och ther på wår tieneres quittans huilken Mons Jönson vtgaff then 20 Februarj anno etc. 45 pen. femhundrade tiugu m#U ort r Jtem än haffuer han leffuereret opå wårt slott Stocholm och ther vpå her Eskils quittans, giffuin 17 Februarij anno etc. 45, til yttermere wisse etc. Datum vt supra. ss t
Gudthorm Halvardssøn, Lensmand i vestre Skibrede paa Follo, bevidner, at han tog Vidnesbyrd af Tyol Sjululfssøn (Thjodolf Skeldulfssøn?), hvis Fader i 40 Aar havde boet paa Frestad i Kraakstad Sogn, og som forklarede sig angaaende et Hagegjærde mellem Frestad og Asper, der blev gjort for Kvægets Skyld og ikke er noget rigtigt Dele.
Efter Orig. p. Papir, tilhørende Hr. Ingvar Petersen, Christiania. Spor af 3 paatrykte Segl i gult Vox. (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 347 og Brev No. 18 ovenfor).
Bekenness iegh Gotorm Halvarson lenssman j westre skepren paa Ffolo ath iegh war pa Grytelan lordagen nest efter med ffasthen M d xlv tok iegh et skel ryth proff bessylt ssom ssaa heter Tyol Ssyvlvlfson hade da ffor d Tyol y hermyn ssyne ath hanss ffader bvde pa nørdre Ffresstad y Krogestad *ssom y xl orr da war iegh end ffram vaxssen dreng ssame tydh da war iegh med myn ffader y skogen mellom nørdre Ffresstad oc Asper gorden bodhe da ffelte wy en hage gordh y skogen ieg ssogh yngen hage gord ffor oss eller gyol stad meg ssaa gvd helpe ssade ffor d Tyol ffør en wy høggen den vp der nv stor y skogen han er yntet ret deless gordh den hage gord ssom iegh war med at hogge vp det gorde myn ffader ffor hans ffee skvlle ycke løpe offver al skogen yn tylh de andre gyolle och gøre vmak at ssa er y ssanheth tryker ieg Tyol Ssyvlvfson myt yn [789 aar1545] ssegh(l) ffor tete breff och Gotorm Halvorson Anderss Iensson med megh skreffvn pa Ffolor or oc dagh ssom ffor stor rykess woss Cryster med gvss node
breff om Fristadtt
Nils Berildssøn, Befalingsmand paa Bergenhus (i Christopher Huitfeldts Fravær?), Vebneren Thrond Benkestok og Lagmanden Mats Størssøn stadfæste den Deling af Gaarden øvre Thvet i Strandviks Sogn og Skibrede, der før er gjort mellem Arnbjørn Arnessøn, Aasmund Kelssøn og Ole Alfssøn, og som Arnbjørn havde paatalt.
Efter Afskr. i en Underretsdom af 8 Juni 1654 hos Landhandler H. C. Krüger paa Skyrsand i Fuse. (Jfr. ovenfor No. 27).
Wij effterschreffne, Niels Berildsøn befalingsmand paa Bergenhusz, Trund Benchestoch webner, och Madtz Storsøn laugmand udj Bergen, giør witterligt for alle med dette wort obnebreff, att aar effter gudtz biurd 1545 mandagen effter Botolphj waare wj paa Brede alminding udj for ne Bergen, jndkom der for osz Anbiøren Arnsøn, och tiltalede Osmund Kieldsøn paa sin hustrues, och Olle Alffsøn paa sin egen wegne, om en søsterdeell udj øffre Tuedt liggendisz udj Stranduig kierchesogen och samme schibrede, och berettede at derisz søsterlod udj samme gaard, waar meget bedere end hans deell, och meente sig udj de maade noget der aff at fange schulde, der til suarede Osmund och Olle, at samme gaard øffre Tuedt waar først skellige och redelige byttet och deelt dennem imellem udj tuende søsterdeele, och siden haffuer de forbedret derisz deell, saa den er nu bedere som hans deell, Derfor sagde wj saa aff for en fulddom, at for ne Osmund Kiedelsøn och Olleff Alffsøn at muge och schulle her effter frelseligen och vbehindrit, haffue, niude, bruge och beholde for ne derisz søster deel udj øffre Tuedt, och huis de der paa forbedret haffuer: eller her effter forbedre kunde, och Anbiøren, niude och beholde den søsterdeell som hannom aff første tildeelt waar, huad heller hand forbedre, eller forarge will, Til ydermere beuisning haffuer wj worisz zignetter her vnder henget ladet, schriffuit udj Bergen aar och dag, som forschreffuit stander. [790 aar1545] 
Hr. Esge Bilde forespørger hos Kong Christian III, om ikke nogle Skibe maatte sendes efter det Egetømmer, som Hr. Klaus Bilde paa Baahus fik Befaling at lade hugge til Kjøbenhavns Slots Bygning, da der nu er Fred.
Efter Kopi p. Papir i danske Rigsarkiv (N. Saml. Afd. I. fasc. 7. c No. 161). Brevform; Halvark uden Segl. (Jfr. No. 622 nedenfor).
Hiøgeborn første Stormectugiste herre och Konning etthers Kon: Mae tt: myn wnderdaning weluilig och tiillplictug troe thieneste forszendt altiid mett wore herre Naadigiste herre och Konning som etthers Kon: Mae tt wden *thiffle wellfortencker att etthers Naadhe tiillforne haffuer laedit forschriffue tiill her Clauus Biildhe paa Bahws om [egge thømer tiill Steggerhuszit Oc tiill Spere paa then gamble saaell here paa etthers Kong: Maiestetts slot, Och eptther thii then almectugiste gudt haffuer naadeligen forlentte etthers Naade mett goder ffredt, om etthers Kon: Maiestett er tiillsyndts att wiille laadhe nogle etthers Naadis skiib [slett holcken eller huilcke aff the ander etthers Kon: Maiestetts skib etthers Naade wiill ther tiill laade brughe etc. løbe [ther hen tiill Norge eptther samme thømmer, saa thett moette ligge herre tiill redhe om etthers Ko: Maiestett agcther paa forarit att laadhe samme bøgning gaae for sig herre paa Slotit, huadt etthers Kon: Maiestett her om worder tiill syndts, oc wiille werdis att biudhe meg tiill igen, wiill jeg ther eptther aldiels rette meg saa møgit meg er mwgeliget, Andett synderliget wede jeg icke paa thenne tiid att schriffue etthers Kongelig Maiestett tiill, Men etthers Kon: Maiestetts liff Siell metth eth goetth chresteliget oc ffrederliget *regementtte then almictugiste guud y ewighedt befallindis Schreffuit paa etthers Kon: Maiestetts slot [791 aar1545] Kiøbiinhagen Mandagen nest fore sancth Hans dag Midsommer Ar mdxlv
Etthers Ko: Maiestetts wnderdaning wilige troe mand oc thiener Eske Biilde rider
Kong Christian III paalægger Statholderen paa Kjøbenhavns Slot, Hr. Esge Bilde, at sende de nødvendige Skibe efter det i Akershus Len hugne Tømmer til Kjøbenhavns Slot, samt at tage Dom over de Fanger, der have forgrebet sig paa Kongens Undersaatter.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (N. Saml. Afd. I. fasc. 7. c. No. 162). Brevform; lidet Halvark, udvendig forseglet m. et større Segl i rødt Vox.
Christiann mett gudts naade Danmarckis Norgis Wendis och Gottis konningh etc.
Wor synnderligh gunsth tillfornn Wiider att som j nu schriiffue oss till och giffue oss tillkende huorledis wij wille haffue thett mett thett bygnings tymber som wij haffue ladett hugge och bestyre vdj Aggershussz leenn till wor bygnings behoff paa wortt Slott Kiøpnehaffnn Tha giffue wij etther tillkennde attj mett thett første mue ladhe løbe skibbe hedenn att hentte samme tymber till for ne wore bygnings behoff saa mange ther till behoff giøris och huilcke etther besth tyckis Sammeledis som i och giffue oss tillkennde om the fangere som haffue tagett paa wore vndersotte och ere wore wilge begerendis ther om att wiide: tha mue j tage thennom for rette och ladhe gaa ther om saa møgett som rett er Heer wiide j nu att rette etther effter och forladhe oss wisseligenn ther till Befalendis etther gudt Schreffuitt paa wortt Slott Collinghussz fredagenn nesth effter Sanctorum Petrj et Pauli apostolorum dagh Aar etc. Mdxlv Vnder wortt Signett
Oss Elsk e Her Eske Bille ridder wor mandt Raadt och forordentte Staedtholder paa wortt Slott Kiøpnehaffnn:
[792 aar1546] 
Kong Christian III besvarer Hr. Esge Bildes Forespørgsel, om han tør sende de to Skibe til Baahus Len efter Egetømmeret, da der skal være engelske Skibe under Norges Side; da der intet fiendtligt Forhold hersker til Kongen af England, maa han med det første sende Skibene afsted og medgive dem Søpas samt give det nye Skib Navn, hvis det intet har faaet.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (N. Saml. Afd. I. fasc. 7. c. No. 163). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med et større Segl i rødt Vox. (Jfr. No. 620).
Christian mett gudts naade Danmarckis Norgis Wendis och Gottis koning etc.
Wor synderlige gunst tiilforn Wiider att szom i nu haffue schreffuit oss tiill giffuendis tiilkende om the twinde skib szom i haffue liggendis tiill rede att wille lade løbe vnder Baahussz leen epther thet ege temmer och atj tør ingenstedts lade thennom løbe føre end i fange vor scriffuelsze fore thij attj haffue spurdt att ther skall were nogen Engelske skib vdj siøen som skulle løbe vnder Norgis side aff och tiill Thaa giffue wij etther ther paa tiilkende att vij vide oss ingen fientskaff mett koningen aff Engelandt. Jcke heller for see vij oss andit tiill hannom end got naborskaff thij mwe i mett thet aller første lade thennom affløbe och fuldtgiøre samme reysze epther samme temmer och giffue thennom siøbreff vnder ethers naffn i vor frauerelsze lyudendis att the ere skicket att løbe tiill Norge att hinte noget temmer tiill vort behoff etc. Och ther szom thet ny skib icke haffuer noget synderligt naffn thaa mwe i sielff giffue thet naffn och kalle thet huadt naffn ether tygkes her mett sker vor wilge Befalendis ether gudt Screffuit paa vort Slott Kallungborg Sct/,e/. Marie Magdalene afften Aar etc. Mdxlv vnder vort Segl
Oss elskelige her Eske Biilde Ridder wor mandt Raadt och Stadtholder paa vortt Slott Kiøpenhaffn. Jlig Jlig Jlig
En Lagrettemand i Sande Sogn, erkjender, at Nils Svenssøn (Tordenstjerne) paa Solum har betalt den gjenstaaende Landskyld af Hedensrud i Skogbygden, der tilkom Sælgeren og hans Medeiere.
Efter ubekræftet Afskr. p. Papir fra 17de Aarhundrede, tilhørende Enkefru C. L. Solberg, Kobbervigen ved Drammen (indlaant 1898). - (Se ovenfor No. 615). [793 aar1546] 
Dette kiendis Jeg Toszve Brandszøn Laugrettismand j Sanden Sognn att Erlig Mand Niels Suendszøn paa Solum haffver nu betallet och fornøget mig ald den Landschyld som jgien stod aff Heidensrud j Schougebøygden fra det første och jndtill han kiøffte min och mine med egendes mends Part j for de Heidensrud huilchen Landschyld han haffver nu fornøyet osz alle j gode Maade som osz aldeelis vell att nøyer Thj giffver vj hannem quit och frj ledig och løsz hannem och hansz arffuinger for osz och alles voris arffuinger for alt ydermere Kraff heller Tiltall, om for de Landschyld effter denne dagh Till ydermere Beuiszning henger Jeg mit Jndsegle for dette Breff som nu er fæst vid Kiøbe Breffvet som giort var j Tonszbergh, Torszdagen j Paaschevecke Anno dominj M :d: xlvj
Kong Christian III erkjender at være Jens Splid 1000 myntede Jochimsdaler skyldig, hvorfor han erholder i Pant Hardanger Len og Halsnø Kloster, som han har i Forlening paa 3 Aar, efter hvilken Tids Udløb ny Aftale skal træffes om Afgiften.
Efter Orig. p. Perg. i danske Rigsarkiv (N. Saml. Afd. I. fasc. 7. c No. 163. b). Seglet affaldet. Gjennemskaaret. (Se N. Rigsreg. I S. 89).
Wij Christian mett gudtz Naade Danmarckis Norgis Weendis oc Gottis konnung Hertug wtj Sleszuig Holsten Stormarn oc Dyttmerschen greffue wtj Oldenborig oc Delmenhorst Giøre alle witterlegtt och kiendis fore oss oc wore arffuinge epttherkommere konninger wtj Dannmarch oss aff rett witterlige gieldtt skylduge attwerre oss elskelige Jens Spliidtt wor mandtt och tienere ett tuszinde gode møntthet Jochimsdaller som handtt oss tiill wortt oc rigens nytte oc behoff lontt oc mett forstrechett haffuer for huilcke j #M daller wij wtj pantt sette hannom wortt oc Norgis kronens leen Hardanger leen oc Halsznøøcloster mett all theris rentte oc rette tiilleggelsze att haffue nyde bruge och beholle tiill saa leenge for ne closter oc leen worder hanom oc hans arffuinge egen affløst aff oss eller wor arffuinge oc epttherkommere konninger wtj Danmarck for for ne j #M daller, Dog saa att [794 aar1546] handtt schall giøre ther aff sligge tiilbørlege tynge oc tieneste som ther bør aff att gaae eptther thee forleenings breffs lydelsze som hand ther paa haffuer Och nar thee trye aar forløbenne ere som hans forlenings breff jndholler som handtt haffuer paa for ne Closter oc leen Thaa schall handtt bliffue tiill eens mett oss huadtt handtt oss tiill aarlige affgiifftt aff same closter oc leen giiffue schall, Och schall handtt holle bynderne ther tiilliggendis ere weed loug skiell oc rett oc jngen aff thennom wforrette emod Norgis lough i nogen maade Thij forbiude wij alle ehou thee helst ere eller were kunnde seerdelis wore fogetter Embitzmendtt oc alle andre for ne Jens Spliidtt oc hans arffuinge her emod paa for ne Hardanger leen oc Halsznøøe closter eptther som for screffuitt staar att hindre eller i nogen maade forffangh att giøre wnder wortt hyllestt oc naade Giiffuit wtj wor kiøbstedtt Helszingøør fredagenn nest eptther Sctj. Morthens dag, Aar etc. Mdxl paa thet siette:
wnder wortt signett Christian
Jens Splid
Olaf Amundssøn, Lensmand i Hallingdal, bevidner, at han efter Begjæring opnævnte 4 Mænd, der efter Granskning fastsatte, at Botolf Gunmundssøn skulde have en Mands Del i Vandet Logen under nordre Tune.
Efter en Afskr. i en Dom af 22 Febr. 1687 fra Aals Prestegjeld. (Se ovenfor No. 484 og 616).
Allum manum dem som dette bref see eller høre, kiendis ieg Olaf Amundszen lensmand i Hallingdall, at kom Botolf Gunmunszen till mig og sagde, at hand wilde hafue sit maall i rette, om et watte(n) heder Logen og redebon at holde den sama saldag som paa var lagt, at ieg for ne Olaf tilnevnde og krafde dissze dannemend Jwar Torkelszen, Endre Biørnszen, Olaf Alfszen og Biørn Biørnszen, war i Dageligen fra dagen effter st: Botolfsdag og Westmenar tilstede, war fore osz saa mange som der otte i Vpdals kierke sogn, at for ne Botolf schulle hafue en [795 aar1547] mands lut i Logen vnder nørdre gaarden paa Tune og lundene, at hand schulle beholde sin byxszell og v-mage som hand hafuer kosted sig derpaa øster siden till middybs baade nær og fier, at kune vj indted andet [be]dre finne for gud ytter meere sanning, da hengiu war indseigle for dette bref, som giort war paa Aall wiga effter *ephainie, anno domini m:d. xlvii.
Tolv Mænd, hvoraf 3 ere over 100 Aar gamle, bevidne, at de aldrig have hørt andet, end at Berge og Retedal (i Høle Sogn, Strand) var Thore Thordssøns og hans Søsters rette Odelsgods.
Indtaget i en orig. Dom af 20 Septbr. 1678 i norske Rigsarkiv (Fra Ryfylke FogderiRegnskaber 1677-78) efter Orig. p. Perg. (Se ovenfor No. 108 og Breve af 1569 og 22 Juni 1570 nedenfor).
For alle mend som dette breff hender for at komme, kiendesz vj effterschreffne mend som saa heder, Tore Torsen at ieg er paa min alder 106 aar, och aldrig andet haffuer hørt, end Bierge och Rettedal haffuer verit derisz rette odel, Tore Torszen med sin syster, och jngen anden menne det betaldt, och hørde jeg aldrig nogen mine forældre sige at det var nogen tid amaget, anderledisz, jnd dj folch haffuer det frelszligen saaet, det samme vinder Olluff Rygh och ieg er hunder aar, det samme vinder Alff Hille at ieg er 126 aar, det samme vinder ieg Clausz, ieg er en gamel mand, och haffuer aldrig hørt andet, Olluff Alffsen Liøtte paa Deerdallen, Suend paa Rosszeuig, Suend Erichszen, Torsten Torstenszen Olluff Nielszen Torsten Eynerszen, Gundbiøn paa Ornes, dette bekiender vj med vore jndseigele vnder at vj haffuer aldrig andet hørt aff vore forældre end som forskreffuit staar, det vil vj baade bere och suere om behoff giøresz, skreffuet paa vor første frue dag i faste ano dominj 1547 vnder thj vnder hengende vskade zigenetter,
[796 aar1548] 
Kong Christian III tillader Jon Simonssøn, Lagmand i Lister, Mandal, Nedenes og Robygge Lene, at tage til sig, samt nyde og bruge Gaarden Holleim (Holme) i Mandal, saalænge han er Lagmand, skjønt Gaarden, der tidligere har været Lagmandssæde, af Kong Christiern II var overdraget en tidligere Lagmand og hans Børn og Arvinger.
Efter Afskr. fra c. 1680, bekræftet af Lagmand Laurits Anderssøn Undall, i Mandals Fogedregnskaber 1678-80 i norske Rigsarkiv. (Uddr. i Reg. ov. alle Lande i dan. Geheimearkiv V. 511, trykt i N. Rigsreg. I. S. 101). (Jfr. ogsaa N. Rigsreg. I. S. 7,42 og 109).
Wii Christiann mett guds naade Danmarckis Norgis Wendis och Gottis konning, hertugh i Slesuigh, Holsteenn, Stormarnn och Dyttmerschenn, Greffue vdi Oldenborgh oc Delmenhorst, Giøre alle witterligt, at effter thii for Oss er berett, huorledis at end wor och Kronens gaardt i Mandallsleenn i Holleynn sogenn kallis Holleynn, skall alle tiidth haffue werett et laugmands seede, och hogborne første konningh Crestiernn then tiidt handt mett woldt och welde indtogh wort riige Norge, tha gaff handt en laugmannd bref therpaa till segh syne børnn och arffuinge, Tha effterthii thenne breffuiser Joenn Symynssenn er nu laugmandt vdi Liisteelenn, Mandalsleenn, Nødenesleenn, och Robygdeleenn, haffue wii aff wor synderligh gunsth och naade, vndt och tilladett, och nu mett thette wortt obne breff vnde och tillade, att for ne Joenn Symyndssenn maa till segh annamme for ne wor och kronennds gaardt Holleynn, Och then nyde bruge och beholle, mett aldt synn rentte och rette tilliggelsse, agger enngh schoff, march fischeuanndt, feegangh, wott och tyuffuertt, inttett vndertagett vdi nogenn maade, emedenn och oldt then stundth handt er laugmandt, vdi the leenn, som forschreffuett staar, Thii forbyude wii alle, ehuo the helst er, eller were kunde, serdeellis wor fogetther, Embitzmenndt, och alle andre, for ne Joenn Symynnsenn heremodt paa for ne gaardt, eller nogenn synn rette tilliggelsse, efftersom forschreffuitt staar, att hinndre eller vdi nogenn maade forfangh att giøre, vnder wortt hyllesth och naade, Giffuitt paa wortt slott Collinghuss, Syndagenn nesth effter wor frue dagh Kyndermisse aar etc. mdxl: paa tett ottennde:
[797 aar1548] Peder Christenssøn Niels Lauridtszøn, Bendix Oelssøn. Tage Erichssøn. Hans Erichsøn. Michell Hanssøn. Disse berættis allerunderd: effter Joen Simenssønn, at haffue bethiendt Laugmands bestillingen, huiss bestallinger, och maa werrit vdj arffuingernis bewaring:
Augustinus Oelssøn war min formand, huis allernaad: te bestallung, fandtis vdj miin bevaring, efftersom jeg haffuer den Sal: Mands datter till hustrue,
Kong Christian III underretter Rigshofmesteren Hr. Esge Bilde om, at han og hans Søn Hertug Frederik ikke efter Bestemmelsen kunne reise til Norge denne Sommer, hvorfor Kongen agter at sende Hr. Esge og 4 andre Adelsmænd til Oslo med en Flaade og beder ham om Raad med Hensyn til forskjellige Ting i denne Anledning.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (N. Saml. Afd. I fasc. 7. c No.165). Brevform; Helark, udvendig forseglet med et større Segl i rødt Vox. (Jfr. N. Rigsreg. I S. 104).
Christiann mett gudtzs naade Danmarckis Norgis Wenndis oc Gottis Konning etc.
Wor synnerlige gunst tiilfornn Wiider att som etther welfortencker att wii haffue forschreffuitt [til Adelen och jndbyggerne wdtij wortt riige Norge att vii wiille were wdtij wort kiøpsted Wpsloe nu sancti Hans dag midsommer førstkommendis Saa begiiffuer segh wor leylighed [seg oc tisligiste hogbornne førstis hertug Frederiickis wor kere sønns att vii icke samme tiid kunde vere ther tiilsteede som wii agtet haffue, Oc ther tiill mett skulle vii vdskiicke hogborne førstinde wor kere hostrue tiill Tyrgo mett vor kere dotter frøcken Anne oc wore raad oc hoffzinder mett att wdfølge som etther well witterligt [er saa att wii fae haffue hoes oss tiilsteede [egen , Oc agte ther fore att forskiicke Etther Her Claus Bilde Byrge Trolle Byrge Jensen oc Claus Vrne mett nogne wore orlog skiibe til for ne Vpsloe, Oc haffue tiilscreffuit thennom att the skulle rette thennom ther epther dog icke giiffuit thennom tilkiende om wii wiille sielff giiffue oss paa samme reysse [eller icke Thij bede [798]  wij etther och begerer attj strags wfortøffuit postuissze schriiffue oss etthers gode tycke tiill her om, Oc huad skiibe [i wiille 2 [etther 1 tyckes best vere att tage mett paa samme reysze oc huor stercke i skulle vere Sammeledis giffue vii etther tilkiende att vij haffue wed j c xxv landz knegkte liggendes her i Nørre Jutland oc ther som etther tyckis att behoff giøris att tage thennom mett paa samme tog thaa viile vii forscriffue thennom tiill Kiøpnehaffnn, Meden ther som etther tyckis icke behoff giøris attj thaa strags ville forskiicke till vor kiøpsted Arhus tolff stycker engelst som [vij kunde betalle samme knegte mett fore theris ars kledning, Oc attj nu ville jligen schriffue oss till etther gode tycke oc betenkinde huorledis etther tyckis best were her om at lade bestiille epther thij attj nu viide best thenn landz leylighed, Her mett skeer oss synnerligen til villie oc forlade ossz ther wiisseligen tiill Befalindis etther gud Schreffuit paa wort slot Kollinghuss onsdagen nest epther søndagen vocem Jocunditatis Aar etc. Mdxlviij
wnder wort signett
Sameledis skiicke wii etther vore breffue til thee gode mænd som skulle mett etther paa thenn reysse tiil Norge Attj tjennom strags wille forskiicke thennom huer tilhende Datum vt in litteris
Oss elskelige Her Eske Bilde til *Suonholm Riidder wor troe mand raad oc hoffmester
Kong Christian III, der har betænkt, at det vil være uheldigt, om ikke han selv eller hans Søn Hertug Frederik kommer til Norge i forestaaende Sommer, paalægger Hr. Esge Bilde at lade Skibe udruste til Reisen, hvorom Kongen, der snart agter sig til Kjøbenhavn, da nærmere vil forhandle med ham, hvilket alt dog skal holdes hemmeligt.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (N. Saml. Afd. I. fasc. 7 c. No. 164). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med et større Segl i rødt Vox. (Jfr. Garde, Efterretn. om d. danske og norske Søemagt I S. 31).
Christiann mett guds naade Danmarckis Norgis Wendis och Gottis Konningh et.
Vor synnderligh gunsth tillfornn Wiider att cwii haffue nu offuerueygett och be[tracktt [tencktt att ther som wii eller [799 aar1548] hogborne første herttugh Frederich wor kere søenn icke vdj thenne szommer komme till wortt riige Norge effter som wii ther om haffue tillschreffuitt wore vndersotte ther sammestedtzs, tha wille thett giffue en stoer vlemppe och motte vdj fremtiidenn komme møgett vntt aff Thii bede wii etther och begere attj strags vfortøuffuitt wille lade tillreede entthenn then Hamborger Galionn eller then Lybske Ommerall huilckett etther tyckis best were och ther till wore skiibe Gabriel Engellenn, Dauid, then lannge Griib och ett segell skib Och att the motte bliiffue vdredde mett fitalie bodtzmenndt och hues andett ther till behoff giøris Och att the met thett alderførste motte bliiffue till redde Anseenndis att tiidenn forløbber segh fasth Och agtte wii sielff mett thett første att giffue oss till wortt slott Kiøpnehaffnn och tha sielff tale ydermere mett etther ther om: Dogh attj bode mett wor tillkompsth och tesliigiste mett samme skiibbe wille holle hiemmeligenn huos etther sielff Ther mett skeer oss synnderligenn till wilge Befalendis etther gud Schreffuitt paa wortt slott Collinghuss fredagenn nesth effter wor herris hem- mellfars dagh Aar etc. mdxlviij
Vnder wortt Signett:
Oss elskelige Her Eske Bilde till Suannholm ridder wor manndt raadt och hoffmester:
Kong Gustav I meddeler Provsten i Jemteland, Hr. Erik Olssøn i Oviken, og hans Kapellan Hr. Mons Olssøn Kvittering for Sølv og forgyldt Kobber, som de fra Jemtelands Kirker have leveret Sølvskriveren Jochim Olssøn og Kancelliskriveren Rasmus Ludvigssøn.
Efter K. Gustav I.s Qvittants-Register 1542-52 i svenske Rigsarkiv (Acta hist. från konung Gustaf I.s tid). (Trykt i Konung Gustaf I.s Registr. XIX. S. 257).
Wij etc. g/o+e/re witterligit, at wij 23 Maij anno 48, på Vpsala haffwe latidt aname genom wår sølffskriffwere Jochim Olson, och wår cantzelij schriffwere Rasmus Lodwichson tette effter ne s/o+e/lff aff J/a+e/mptelandt, hwickit wår prowest ther sammestedz hederlig man her Erich j Owijke ther j landet aff alle kyrckierne vpborit haffwer, f/o+e/rst f/o+e/rgyldt s/o+e/lff sextige en l/o+e/demarch, halffsiwende lodt, Item någet f/o+e/rgylt s/o+e/lff, otte l/o+e/de [800 aar1548] march, elleffwe lodt, trij qwintin, hwitt s/o+e/lff fempton l/o+e/demarch och sex lodt. Summa på f/o+e/r ne s/o+e/lff ottetye, fem l/o+e/demarch, otte lodt, ett qwintin. Item f/o+e/rgylt koper tiuge, otte l/o+e/demarch, fyre lodt etc. Hworf/o+e/re giffwe wij for ne her Erich j Owijkenn, så och hans capellan her Mons Olson som for ne summa nu leffwereret haffwer qwitte etc. Datum
Gostauus.
Kong Christian III, der længe har været forhindret fra personlig at komme til Norge for at modtage Hylding, som før er ham skriftlig meddelt, sender nu sin Søn Hr. Frederik, den udvalgte Konge, til Oslo for at modtage samme paa Faderens og egne Vegne og lover at beskytte Rigets Indbyggere og holde dem ved gammel Lov og Ret.
Efter senere Afskr. p. Papir i danske Rigsarkiv (N. Saml. Afd. I. fasc. 7. c. No. 166). Brevform; Helark uden Segl. (Jfr. N. Rigsreg. I S. 107 f.).
Christian etc. Giøre alle witterligt, at effterdj wij nu vdj lang tid, haffue werritt forhindritt med stoer feigde oc andett disze wore Rigers merkelig forfald saa att wij iche haffue hafft den tid at wij personligen kunde jndkomme vdj wort Rige Norge, och der personligen anname wor Kongelig Hylding, Endog wore Wndersaatter der sammestetz haffue med derris fuldmegtige och obne beseiglede breffue tillforne hyldet och soret osz, for derris rette herre och Konningh, da haffue vij nu jndschickett høyborne første, Her Frederich, vdualdt Konning till Danmark och Norge, Hertug vdj Sleszuig, Holsten, Stormarn och Dyttmerschen, Greffue wdj Oldenborg och Delmenhorsth, wor kiere Søn, der paa wore och sine egne wegne att annamme æd och Hylding, aff for ne wore kiere wndersaatte, Menige Norgis, Rigis jndbyggere och derris fuldmegtige som nu for ne ere, at møde vdj wor Kiøbsted Opsloe, St. Hans dag Midsommer først kommendis, Och for slig derris hørsom, som de osz beuisze schulle, da haffue wij forbeneffnte Christian med Gudtz Naade, Danmarkis, Norgis, Wendis och Gottis Konnigh etc. Och wij Frederich aff samme Naade, vdualtt Koningh till Danmark och Norge, loffuit och tillsagt, och nu med dette wort obne breff, loffue och tillsige, at wij wille werre dennom alle wor tro wndersaatte, Norgis, Rigis Jndbygere Ridder, Riddermendtz mend præ [801 aar1548] later Kiøbstedmend, Bønder och menige Alffmue, Naadige och Gunstige Herer och Koninger och holde dennom alle och huer seerdellis huer effter sin stand ved St. Olluff Konings loug, Schiell och Rett, och beschytte och beschierme dennom for offueruold och wrett, och iche tillstede dennom att wforrettis, emod St. Olluff Konings loug vdj Norge etc. Thill huesz ydermere windisbyrd haffue (wij) ladet henge wor Jndsegell neden for dette wort obne breff Giffuit paa wort Slott Kiøbenhaffn Sanctorum Viti et Modesti dag, Aar 1548.
No. 2.
Fru Ingerd Amundsdatter, Thord Bondes Enke, .gjør vitterligt, at hun har overdraget sin "Svoger" Otte Brockenhus at forsvare og oppebære Indkomsten af hendes Gods i Viken i Norge, hvorfor han skal gjøre hende rigtigt Regnskab.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (ved Bytte m. svenske Rigsarkiv, Sept. 1900). Med paatrykt Vaabensegl (Bolts).
Jegh Jngerd Ammondz datther Tord Bundes efther leffuerske giør for alle witthelictt att iegh hafuer kerligh bedet oc betrod mjn suor Otthe Brockenhuss att hand skall nu her efther hafue mjnne arffwegodz j heyn och forsuar och op att bere ald mjn landskyld oc retthighhet aff mjnne godz j Wigen j Norige dogh met saa skell mjn suoger Otthe skall gøre megh rede och regenskaf for mjn landskyld och retthighet och hafuer iegh siell giord enjngh met mjnne landbor atth the skule gifue megh ffor huer t e malth en /-j/ daller heler tet gelder mere eller mjndre Och skall iegh siell haffue ald gorde thectth som faller huer tredj aar oc ther skall mjn suoger Otthe gøre megh rede och regenskaff fore Jtem haffuer iegh untth mjn suoger Otthe for hanss møde och umage alth gestherj och huess hand faa [kand for husse mode Och skall mjn suoger lade haffue god thill siun thill mjnne godz saa att the blifue holden efther vj mande mode [oc efther Noriges lou att saar (dvs saa er) j sandhet som ffore skreffuet staar trycker iegh mitth singnetthe neden for thette mitth obne breff som skreffuet er paa Holme midfasthe søndag ano dominj mdl: [Tette breff besstar iagh Ingerdh Amvns dater met tette mit apne breff oc met min eien hansskript neden ffor tette breff [802 aar1550] 
fru Ingerdz machte breff.
Nils Krumme til Ørboholm erjender, at han efter Begjæring af Fru Anna (Klementsdatter Hogenskild), Enke efter hans Broder Jakob Krumme og Nils Perssøn (Bjelke), hørte paa de Forklaringer, som hun fik af sine Tjenere angaaende en Kiste med Jordebreve, som sidstnævnte hendes Husbonde havde ladet indsætte i Bjørkvik Kirkes Sakristi, men som senere blev ført til hans Broders, Thure Perssøn (Bjelkes) Hus i Stockholm.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv (Handl. af ekon. och jurid. innehåll från 1500-talet). Helark m. paatrykt Vaabensegl.
Ffor alle gode men som detthe breff hender faare komme bekiennis jak Niills Krvme til Ørboholm ad aaren efter Christi byrd 1551 den 12 Jwnii var iak paa Aakærøn hos ærligh vælbørdig qwinne frv Anna min salighe broders Jakop Krvmes ok salighe Niils Perssons efterlewersske ok daa begiærede fornemde min sysster frv Anna af mek ad iak for denne dødelig tidz læglighet skwll ok hennes smaa barns som hvn hade efter fornemde salighe Nils Persson ad iak dem til en rættilsse i framtiden ville vare vtoffwer naagen handell som hwn ville hanle met sine tiænere nw vdy min nærware om j kisste fwll met iordabreff som till(h)yrde fornemde salighe N: Persson ok hans metarwinger hwlkien han for nogre aar siden hade latit insetia vdy sackerstigen i Berkieviks kirkie ok ad iak siden ville vitne met mit breff hwad iak om samme kisste hørde paa det om fornemde min sisster af guds naadige viliæ ok forsyn vorde forkort innan hennes forberørde smaa barn komme til naagen alder ellær forstond ad de daa motte fornimme vtaf mit breff hwart de skwlle spøriæ efter deres iordebref ok annen rættilsse paa hwad dell deres salighe fader dem efterleft hade om elles ikkie dær forinnen kwnne ske naagid nyt skiffte mellem salighe Niills Perssons broder ok medarwinger ok barnen i saa maate kwnne bekomme sine breff ok rættilsse igien etc. hær vdy kwnne iak mik ikkie vegre vtan var dæraawer ok hørde dær tall ok swar som hær efter føliær fforst talede fornemde min sysster frv Anna sine tiænere Anders Henrigsson ok Lasse scriwer til ad de skwlle hær vndærwise hwad dem var viterligid om samme [803 aar1551] kisste daa swarede desse fornemde baade ad i fiord den tid de gode men Twre Persson ok Axell Niilsson vaare hær ok lothe begrawe den ærlighe godhe man salighe Niils Persson daa spordhe de strax efter samme bref kisste ellær nykielen til henne daa sade vi for dem hwar hwn stod ok ad Niils Persson tog siælf nykielen til sakersstigen ok han var hos eder i Vesstergylland. Saa sade daa de gode men baade ad de motte iw hawe dær naagen breff vt for eth [møte skwll som berammed var mellen frv Anne til Asspenæs ok dem met deres medarwinger ok dy sade de sæg ville fare dit ok vttage samme breff dær swarede frv Anne nw saa til ad de visste væll ad dær var ingien breff vdy som samme handell naagid paa lyde etc. Men nær vi fornwmme ad de gode men iw ennelig ville dit screwe vi strax hær Lars i Birkiewik til denne deres mening ok ad han skwlle laga sæg aff vægien met nykielen hwlkid han ok saa giorde som han hær nw siælff bekiende ad nær han saag dem komma gik han sin væg met nykielen ok nær de komme fram ok ikkie fwnne kirkieherren ellær nykiælen ginge de vp i kirkien ok lote tilbiwde ad vpdirike sakerssti døren Men nær det inthet kwnne hiælpe sloge de daa vp døren ok lothe vt tage kissten ok ffire af deres swæner baare henne til bassz ok førden hit til gaarden ok om morrenen aater hæden met sæg detthe sade fornemde Anders ok Lasse scriwer Frans Olsson ok elles anre gode kare som hær nw til stædis vaare som ok vaare til stædis nær kisste(n) tox paa alles deres crisstelig tro ok ære saa tilgaat vare bepliktede sæg ok alle paa forskrifne sin ære dette framdelis yterliger ad bestaa hwar de kwnne til krafde bliwe yterliger sade ok daa fornemde min sisster frv Anna til os alle som hær til stædis vaare ok flitelighe bad os ok deslikis formante sine tiænære ad vi ok de alle ville akthe ok mærkie hwrw henne siden gik met samme kisste vdy Stokholm denne nest forleden host daa hwn kom til fornemde hennes salighe mans syskien ok met arwinger daa baade de henne ad hwn ville giwe sit raad til hwad af samme kisste ok breff skwlle giøres ad de bliwe forwared paa det sisste bleff saa for raad ad Twre Persson hade vdy sit hws j kammer som samme kisste væl finge staa vdy dok paa det ad ingien af hans egien tiænere skwlle vithe ad hwn dær stod daa skwlle two af Twres swæner bære kissten vdy min syssters hws ok siden skwlle hwn strax late [804 aar1551] sine tiænere bære kissten vdy Twres hws hwlkit ok alt saa skede ad saa snart som kissten kom vdy frv Annes hws lot hwn sin kapellan her Joren ok Erik kok bære henne dit ok Niils som var salighe N: Perssons dreng gik met ok daa de komme for Twres hws var dær ingien i hwsed som kissten annamade daa bleff her Iøren ok Erik kok hos kissten stondes paa gatan saa lengie Niils løp til baka ok sade Twre ad kissten stod for hans hws paa vesster Longgatan ok ingien var dær som annamade henne in daa gik Twre siælf strax aastad til sit hws ok vp læsstid ok visste desse fornemde hwar de skwlle setia henne in ok siden visste han fornemde Nils bort i sit hærbærg paa Kiopmanna gatan ad han skwlle tage nogre skrin i Twres natstwwe ok bære dit nær drengien kom fram vare skrinen stor ad han ikkie tog mer en eth ok bar til Twre siden visste aater Twre alle desse tre her Joren Erik ok Niils tilbake igjen ok tage aater hwar dere sin skrin i samme natstwwe ok baare til Twre ok sattes al skrinen paa kissten ok Twre læsste siælf igien døren aat kammaren efter Twre hade ingien af sine met sæg fwlde desse fornemde Twre aater i sit hærbærge. Dette hær nest forscrefne sade fornemde Niils saa aldelis paa det kortesste saa vare til gaat det han ok framdelis yterliger gerne besstaa vil ad iak saa paa denne handell varid hawer ok honwm vdy tall ok swar saa forstat hawer trykiær iak mit signet hær neden vnder til vitnisbyrd. Screwid aar ok dag ok stad som forscrewid staar.
Ett widtinsbreff :N: Krommis om jordebreff.
Kong Christian III paalægger Høvedsmanden i Tønsberg Bendt Bilde at skaffe saa mange bevæbnede Karle med Proviant og Udrustning, som han er ansat for, naar han faar Besked af Lensmanden, for at disse kunne anvendes paa de 3 Skibe, som det er paalagt Christopher Huitfeldt, Jesper Friis og Christopher Galde (Bergenhus, Akershus, Stenviksholm) at udruste til Foraaret til Beskyttelse for Kongens Undersaatter mod Fribyttere under de herskende Krigsuroligheder.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (N. Saml. Afd. I. fasc. 7. d. No. 170). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med et større Segl i rødt Vox. (Jfr. Garde, Efterretn. om d. dan. og norske Søemagt I S. 32). [805 aar1551] 
Christiann mett guds naade Danma[rkis] Norgis Wenndis och Gottis koning [etc.]
Wor gunsth tillfornn Wiidt att som tegh vden tuiffu[el witter]ligtt er att i thesse forledenne aar vdj then forganngen feygde emellom the Skotter och Engelske haffue mange skalcke fordriistett thennom till att røffue och tage fran wore wnndersotte bode till landt och wandt och tesliigiste paa then siøefarennde manndt wnder wortt riige Norge och effter thij wij forfare att en obenbare feygde er begynntt emellom keyserlige Maiestatt och Koningenn aff Franckeriige er befrygtendis atth mange skalcke skulle endt nu ydermere endt tillfornn wnderstaa thennom att bruge theris moduillighedt och skalckhedt wnder wortt riige Norge Tha paa thett att wore strømme maa holdis renne wore vndersotte och then mennige siøefarenndis mandt kandt bliiffue wedt theris neringe och bieringe haffue wij tillschreffuit oss elskelige Christoffer Huittfeldt Jesper Friiss och Christoffer Galle wore mendt och tienere att skulle nu strax paa foraarett [were lade huer thennom vdtreede ett orloffs skiib och thett lade vdløebe vdj siøenn then gandske sommer offuer Thij bede wy [t]egh och wille att thu tilltencker att haffue tillreede vdj forraadt saa mange werafftige karle met wobenn och werge som thu esth pligtige och vppetegnett fore att holle oss och riigett aff till tienneste aff the leen so[m] thu aff oss i forleningh haffuer och ther till saa m[e]gett fitallie som the kunde behoff haffue thenne [som]mer offuer eller och saalenge behoff giør[is] nar thu fanger for ne wore lennsmandz schri[ffuelse] huilckenns leenn thu vdj boer at thu [tha] vfortøffuitt forskicker hannom sam[me].. ...... mett fitallie och a[nne]n s ......... thennom aldelis att were wor høffuitzmanndt paa samme skiibe hørriige och lydige vdj hues maad[e] handt thennom paa wore wegne tillsiigendis worder Heer wiidt att rette tegh effter och ladt thett ingennlunde Befallenndis tegh gudt Schreffuit paa wortt slott Drottningborgh syndagenn nesth effter Sancte Kariine dagh Aar etc. mdlj wnder wort Signett
Oss Elskelige Benntt Bilde wor ma[nndt] och Embitzmanndt vdj Tonsberg [806 aar1551] 
Dætte breff fick ieg y Køffnehaffn *conseptionis Mari/,e/
Benkt Gylta til Paatorp tilskriver sin kjære "Fadersøster" Fru Margrete (Nilsdatter Krumme, Otte Brockenhus´s Enke) paa Holme (i Baahuslen) med Raad om, hvad hun bør svare paa Otte Brades Fordringer, hvorom Brevskriverens Svoger Klaus Christiernssøn (Horn) har berettet ham. Af den Hamp, hun har lovet hans Hustru Ingeborg (Jakobsdatter Krumme) at skaffe, vil han gjerne have 1/2 Skippund og af det tydske Høfrø 1/2 Tønde, ligesom han paa sin Side vil sende hende 2 Fad Jern.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv (Handl. af ekon. och jurid. innehåll från 1500-talet). Brevform; Helark m. Spor af udv. Forsegling.
Myn ganske venlige helse altyd ødmiukelige til fornæ met then alzmectig gud, kiære hiertans fader systher betackar iak edher ganske kerlige for alt gott som y mek altyd giort ok beuist haffuen huilket iak ok ganske kerlige ok gerne forskilla vil saa lenge iak liffuer k. hiertans fader systher, giffuer iak eder kerlige tilkenne, at jag ok Ingeborgh, maage vel, gud alzmectig vnne oss altyd til edher samme tidendhe spørge, myn a. k. fader systher giffuer iak eder kerlige tilkenne at daghen nest efther y vaaren hedhen faren kom iak hem ok tycte mek tet saare ille være at iak skulle ycke faa tala met eder for en y faren heedhen, min: k: h: fader systher, huar gud vil myn leglighet kan sek saa begiffua daa vil iak en gong y thenne nest kommandes vinther, komma bort ok tala met edher etc. Myn a. k. fadersysther saa forstod iak vdaff myn broder Klaisz Cristiernson at Otte Brade ok hans met arffue ville en nw ytterligare, klandra paa jorda ok the godz ther vpunder Men k. h. fadersisther huar vm saa ær, at y bliffue dher vm stempde, ok y rette kallade taa haffuen y ther vm gode ok fogelige orsaker, at giffua ther vm saa for suar, at samme jorda ok te godz ther vndher: skulle væra edher brodher Nielsz Krumma tilfallen, ok y nw haffue dhem vdaff honom, til it heffde bytte for noggre godz her y Suerighe som paa edher lott ok andell falne ære, ok vti saadana matther matthen y ok nyute saadane laglighe skosmall, saa at Nielsz Krumme motte bliffua ther framdelis vm stempdher ok [807 aar1552] ycke y :k. h. fadersysther, saadana meningher, haffuer iak ycke giffuet edher tilkenne y then ackt ok mening, at y io sielffue ære vise nogh, til huat suar y giffue skulle, vtan ellist for it ringe raad vti saken etc. K. h. fader systher iak haffuer ok forstadt aff Jngeborg at y haffuen loffuat henne at y skulle bestyra noghan hamp, saa vaare en nw tet samme myn begere at y ville bestyra ett /-j/ skippund, sammeledes vm tet Tyske høffrøtt vaare ok myn begere at y ville ok bestyrt oss ther en /-j/ t e vdaff, iak vil tet gerna bettala, k. h. fadher systher y hade ok rørt vm noghet jern for Ingeborg, saa vil iak vel k. h. fadher systher senda edher tu fatt nyddher nar føre kommer, Myn a. k. fader systher intet synderligkt haffuer iak edher tilbiude paa thenne tydhen vtan raadher ok biudher altyd vtoffuer mek, som edher eien sonn ok brodher. Edher her met kerlige then alzmectig gud beffallandes. lather Jngebor ok Anna lilla ganske ødmiu(ke)lige helsze med mange gode netther. Snarlige aff Paatorp then 4 Octobri anno 1552
Benckt Gylta.
Erlig ok velbørdig quinna fru Mærittha til Holma syn kære fadersysther kerlige sendandes.
Be(n)kt Gyltes breff 52.
Lasse Sjulssøn meddeler Olof Simonssøn Fuldmagt til at indkræve og modtage 3 Mark i Penge, som Ellef og Jøns Olafssønner ere ham skyldige, samt anmoder Kongens Foged Olof Olssøn om at være ham behjælpelig.
Efter Orig. p. Papir, tilhørende Pastoratsadjunkt E. Modin, Ytterhogdal i Herjedalen. Spor af et paatrykt Segl i grønt Vox.
Alle gode men tette breff hender ffore koma bekiendez Jagh Lasze Siulson med tette mitt øpne breff ath iagh giffuer thenne breffuisare Olloff Simonson ffulle mact och beffelingh at vptaga och vtt kr/a+e/ffia 3 mark pening aff Elleff och Yøns Ollafsøner boondez i Herdall huilke pening te /a+e/re migh religh skylige huar ffør bider iagh alle embes men besyndeligh vor kierre [808 aar1552] *nådidige heres ffoggde Olloff Olson at han vil vara honom behielpeligh ath så j Sani(n)gh /a+e/r bider (iagh) Måns Olloffson [min kyrkie here om sit Singnet *nedadan ffør tette breff som scrifuit /a+e/r i R/o+e/nn Anno domini 1552.
Sex Lagrettemænd i Raade Skibrede bevidne, at Eriks Kvinde paa Medim (Meum i Raade) beklagede sig over, at en Ko, som hendes Husbonde havde leiet til Thruls Halvordssøn, var bleven stjaalen og slagtet af Sivord Gudmandssøn; paa Tilspørgsel af Fru Margrete (Nilsdatter Krumme, Otte Brockenhus´s Enke), om hun herfor vilde modtage Forløfte for Erstatning eller have Tyven hængt, svarede Eriks Hustru, at hun ei begjærede hans Liv, hvorefter Per Jyde paa Jungstein (i Raade) lovede at betale 1 Daler og 1 Pund Smør for Koen til Michelsdag (29 Septbr.), hvis Sivord vilde styre hans Plog samme Aar, hvilket denne lovede.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (ved Bytte med svenske Rigsarkiv, Septbr. 1900). 6 paatrykte Segl, hvoraf 3die affaldet (Bomærker i grønt Vox).
Alle mend thim szom thet breff sier eller hører bekinndes wy effther schreffuenne mend Jesper Niechelsszinn Niels Waldgordsszinn Peder Haluordsszinn Jon Thergordsin Marchmand Lauresszin Jnguold Andstinszinn edzorne laurett e mend y Raade schyffd red att wy ware y Acker och fflere danmend med ossz mandaginn effther Køndermøsze dag och arr effther gudz byrd mdliij *sagun och hørde att ffram gicke Ereckes quinde y Medim och klagett segh att hennders husbunde Erecke haffde bøgett Throls Haluordsszinn en ko och samme koo stold Siord Gudmandsin y ffra Throls Haluordsin och slacthet hender y schufuen. Sydin lyusthe ffor ne Throls Haluordsszin effther samme koo och ffecke spordag att Siord Gudmandsin haffde stollett samme koo. Tha Siord Gudmandsin ffornamme att ther kom spordag att hand haffde stollett samme koo saa greb ffor ne Throls Haluordsszin hannom och flyde hannom y konningins jern y Acker ther kom ffor ne Ereckes hustrv y Medim y ffuld ombudt ffor sin mand the hand war jcke sielffer thell stede och klagett att the haffde entte ffott ffor sin koo tha [thell spurde] ffrv Margrette ffor ne Ereckes hustrv om hunn wylle haffue loffuen och weszinn ffor Siord Gudmandsszinn att hunn schulle ffoo in koo iginn eller ffuld pinnding effther [809 aar1553] henders egin nøge eller hunn wylle haffue thyffuen y en galle Tha skulle hinnder vederffares effther henders igin [vylle Tha thill suarett ffor ne Ereckes hustrv att hunn war jcke hans lyff begerenndes ffor the hunn haffuer ther enttet gott aff att hunn vylle heller sin pinding Tha war thet alles wore bøn thell hender atth hunn wylle wnde hannom thin koo och hand schulle gyffue hender en daler och ett pund smør ij lye ffor koffuen thell sancte Michilsdagh tha thell suarett Per Jude y Jungstinn och sagdæ thill Siord Gudmandsin, Siord vilt thu styre myn plog y arr tha vell ieg leghe vd en [ko daller och ett pund szmør thell sancte Michelsdagh och well jeg recke quinden handen ffor theg *samstandensdes ffram gicke ffor ne Siord Gudmandsszin och hans hustrv och bad Peder Jude gerne att hand wylle recke quinnden hannden ffor hannom ffor samme fforskreffuenn daller och smør och loffuett hand att hand wylle styre hans plog Ther ffor samstandindes recke Per Jude Ereckes quinnde handen y Meedin och sagde hender god ffor in [ko daler och ett pund szmør thell sancte Michelsdagh och ther med lod hunn segh nøge och war thinne *ffor fforskreffuen søne giortt mandagin nest effther *kiondernøszedag och var konges sagin icke aff thingitt dag att saa y sannding er och beder fforuaring thricker vy wortt indzegiel neden ffor thet vort obine breff som skreffuett er ar och dag som for syger etc.
Siord Gudmandsszin.
Jesper Friis, Høvedsmand paa Akershus, stevner efter Begjæring af Fru Margrete (Nilsdatter Krumme) til Holme, salig Otte Brockenhus´s Efterleverske, Sven Lensmand og 3 andre Mænd i Raade Sogn til at møde hende til første Bygdestevne paa Lundeby (i Raade), og hvis de der ei kunne forliges, til at møde for Lagmanden i Sarpsborg 17 Oktbr., og hvis der heller ikke da opnaaes Forlig, skulle de møde for gode Mænd og Lagmænd i Oslo førstkommende 27 Januar. Stevningen læstes ved Raade Kirke 17 Septbr.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (ved Bytte m. svenske Rigsarkiv, Septbr. 1900). Med paatrykt Vaabensegl i grønt Vox p. Folden.
Jeg Jesper Friis høffuitzmanndt paa Aggershus helser etther Swenndt lennsmanndt Oluff Hennrickszenn Jnngwoll Agger [810 aar1553] Peder Agger och Hanns Hannssenn y Raade sogenn mett gudt wiidther att erliig och welbiurdug qwinde frw Margrette tiill Holmenn saliig Otte Brockenhuses efftherleffuerske haffuer beret for meg om nogenn tiill tall hun haffuer tiill ether som hwnn siiger och sielff ytthermere berette kanndt Tha epther thenn befallinng ieg haffuer paa kon: matt: wegne serdelis y hanns naades frawerlse at skicke huer loug och ret steffner ieg eder for ne menndt att møde tiill bygdesteffne paa Lwnneby thenn første bygdesteffne ther bliiffuer hues y icke ther kanndt forliigis tha retther [ether effther att møde for laugenn y Salsborg iij søgner epther vinthernatthenn hues y icke ther kanndt forliigis tha retther eder epther att møde for lougenn the gode menndt och lougmenndt som forsamlis her y Oslo iij søgner epther sanctj Pouels dag nw nest komendis att sware for ne frw Margrette tiill hues hwn kanndt ether tiill tale mett retthe. Giøre och hennde hues ther om loug och ret er *ladenndenndis thet jngelunde vnnder vij (!) ørtuger och xiij m#U y breffue braadt. Giffuit paa Agershus thenn 11 dag Septembris aar etc. 1553 Vnnder mit signette
Dene steffnen wor lest wed Rode kerke den szøndag nest effter helle kors daag
Jesper Friis, Høvedsmand paa Akershus, stevner efter Begjæring af Fru Margrete (Nilsdatter Krumme) til Holme 5 Mænd af Raade Sogn, der have indgaaet Forløfte for Sivord Gudmundssøn, hvilket de ikke have holdt, til at møde enten til første Bygdestevne paa Luudeby eller, om Forlig ikke opnaaes, for Lagmanden i Sarpsborg 3 (?) Marts eller for gode Mænd og Lagmænd i Oslo 3 April. Stevningen er læst i Raade Kirke 2 Februar.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (ved Bytte m. svenske Rigsarkiv, Septbr. 1900). Med paatrykt Vaabensegl i grønt Vox p. Folden.
Jeg Jesper Friis høffuitzmanndt paa Aggershus helser etther Annders Jungstenn, Giest Jungstenn, Peder Nielsen, Tordt Findtstadt och *Sinoch Grimstadt, y Raade sogenn mett gudt wiider att erliig och welbiurdug qwinde frw Margrette tiill Holme haffuer berett for meg om tiill tall hun haffwer tiill etther for nogenn penndinge som y haffuer loffwitt hinde for Siuordt Gudt [811 aar1554] mundtsenn och y icke betale will, som hun siiger och sielff ytthermere berette kanndt. Tha epther thenn befaling jeg haffuer paa kon: matt: wegne serdeliis y hanns naades frawerlse att schicke huer lough och retth steffner ieg etther for ne menndt att møde tiill bygdesteffne paa Lundeby thenn første steffne ther bliiffuer effther steffningenn er lesth, hues y icke ther kanndt forliigiis tha retther etther epther att møde for lougenn vjd Salsborrg iij søgner effther Midtfaste hues y icke ther kanndt forliigiis tha retther etther epther att møde for lougenn the gode menndt och lougmenndt som forsamliis her y Oslo tiill Thage tisdag nu nest komendiis att sware for ne fru Margrette eller hindiis laugliige ombodsmanndt tiill hues hun kandt etther tiill tale mett rette Giøre och hennde hues ther om loug och rett er, Ladenndiis thet jnngelunde vnnder viij ørttuger och xiij m#u y breffue braadt Giiffuiitt paa Aggershus thenn 29 dag Januarij aar etc. 1554. Vnder mytt siignette
Kungiordes denne steffning laglige vdy Raade kirke Kyndelmysze dagh anno dominj 1554.
Nils Svenssøn, Lagmand (i Sarpsborg), kundgjør, at Fru Margrete (Nilsdatter) tiltalte 5 Mænd i Raade, der havde gaaet i Borgen for 3 Stykker Klæde for en Tyv ( Sivord Gudmandssøn), men som de nu ei ville tilsvare, da han siden blev greben for en Ko, som han stjal, og nu er bortrømt, hvorfor de nu indskjøde Sagen for Rigens Raad i Oslo førstkommende 3 April. Lagmandens Orskurd er læst i Raade Kirke 11 Marts.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (ved Bytte m. svenske Rigsark., Septbr. 1900). Med et paatrykt Segl i grønt Vox under en Papirseddel (Bomærke i Skjold m. Bogst. N. S.).
Ollom mannom them som thette breff see eller høre sender Niels Swensen lagmandt kungørendes aat aar effther gudz byrdt 1554 the iij sygner nest effther Midffaste po Salsbugh offuerwærendes borgmester och raadt kom wdii retthe erliigh welbyrdiigh qwinne ffrv Margeret oc tiiltaliit tesse efftherscriffne mendt som lagliigh hiit stemdt vore som er Pæder Nielssen Sonne j Grimstad Anders i *Howgstenn Gest ibidem Tore j Ffinstad ffor en borgenn som the haffde sacgt godt ffor en tiuff ffor iij st e klæde [812 aar1554] oc nw inthet ville tiilsuare effther att samme tiuff bleff siidan grepen ffor then koo som tiuffwen stall oc var lensmanden tiilbeden aff then mandt som koen miste att han motte skee nogen rett for siit oc samme tiuff slap løs aff lensmandens fengsell oc løb syn vey ther wdoffuer ville ffor ne mendt ycke sware ffrv Margeret tiil samme borgen wtthan skøde seg ffor riigens raadt effther stemningens lydelse tiil tagetiisdag nest komendes Att zaa j sandhet trycker ieg mit zignet for thette breff Screffuit anno vt supra
Kungiordes denne auskur laglige y Raade kircke kerre søndagh anno domini 1 5 5 4
Tre Lagrettemænd i Raade Sogn bevidne, at kongl. Maits. Lensmand krævede Prov af 5 Mænd i Raade angaaende det Forløfte, som nogle Borgensmænd havde indgaaet for 3 Stykker Nersk for Sivord Gudmandssøn, hvorom der vistnok blev afgivet nogen Forklaring, men som Vidnerne dog ikke vilde beedige.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (ved Bytte m. svenske Rigsarkiv, Septbr. 1900). Med to paatrykte Segl (Bomærker) i grønt Vox. Feilfuldt.
Alle mend thinn szom thet breff syer eller hører bekendes vy effther schreffuene mend [att y Haluord Benttsszim Peder Haluordsszim Oluff Erecksszim edzordne laurettes mend y Rade sogin och att wy vare y Londeby rette steffuin stoue och fflere danne men med ossz *høreun och sageun att kongeliig matt e lensmand ffram kraffde nogin pro paa the borges mendz vegne som haffde loffuett ffor Siord Gudmamdsszin ffor the iij stecker nerske war ffor ne lens mand kuade och thill kradde en gange och anden gange och thryde gonge paa Rade kiergarde att stenffune thesze effther schreffne pro som er Hans y Ellestad Asslacke y Løcken och Haluord y Soginn Suend y Haff och Thore y Rodstad och nogin andre flere Tha kuade och krade ffor ne lens manden samme ffor schreffuen *pra och thell, atth the schulle proffue ett ritte pro och suøre paa bogin effther [the szom the er lauglighed steffune Tha proffuett samme ffor schreffuin pro nogitt men dog [w]ylle the icke paa bog suøre Att saa y szandhen er som schreffuett stord thricker wy vortt endzegell neden ffor [813 aar1554] thet vortt obenne breff som schreffuett er paa Lundeby løffuer dagen nest effther poske are effther gudz byrd 1554
Sivord Gudmandsszin
Jesper Friis, Høvedsmand paa Akershus, paalægger 5 Mænd af Raade Sogn, til hvem Fru Margrete (Nilsdatter) til Holme, Otte Brockenhus´s Efterleverske, har Tiltale for deres Forløfte for en Tyv, at møde for Lagmanden i Sarpsborg til første Lagstevne efter denne Stevnings Læsning, og om de ei der forliges, at indfinde sig for de gode Mænd og Lagmænd, der samles i Oslo 28(?) Januar førstkommende. Stevningen læstes i Raade Kirke 9 Septbr.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (ved Bytte m. svenske Rigsarkiv, Septbr. 1900). Med paatrykt Segl.
Jeg Jesper Friis høffuitzmanndt paa Aggerszhuss helser etther Annders Jungstenn Tore Findstadt Giest J[ungsten]n [och Sinnuf Grimstadt och Peder Nielsenn y Raa[de sogenn mett gudt wiider] ath erliig och welbiurdiig quinde fru Margretthe tiill Holmenn Otthe Brockennhussiis epther[leff]uerske haffuer bereth for meg om tiill tall hun haffuer tiill eder for enn tiuff som y sagde godt for som hun siiger oc sielff ytthermere beretthe kanndt Tha epther thenn beffalling ieg haffuer paa kon: Matt: wegne serdeliis y hans naades frauerlse ath skiicke huer loug och rett steffner ieg eder for ne menndt ath møde for lougenn y Salsborg thenn første laugsteffne ther bliiffuer effther steffningenn er lest hues y icke ther kunde forliigiis tha retther eder epther ath møde for lougenn the godemendt och lougmendt som forsamliis her y Oslo thenn tredie steffnedag epther sanctj Pouelz dag nu nest komendes ath suare for ne fru Margretthe eller hendes louglige ombiidzmandt tiill hues hun kandt etther tiill tale met retthe Giøre och hende hues ther om loug och rett er ladendes thet jngelunde vnnder viij ørtuger och xiij m#u y breffue braadt giiffuitt paa Aggerszhus thenn 3 dag Septembris aar etc. 1554 vnder mytt signette
stiffning for Siuord Gudmandsen - Kungiordes denne steffningh laglige y Raade kirke søndag[in] for hellie kors dagh anno domini 1554
[814 aar1554] 
Nils Svenssøn, Lagmand i Sarpsborg, paalægger de 5 Mænd i Raade, der ere gaaede i Borgen for Sivord Gudmandssøn, at betale Fru Margrete (Nilsdatter) til Holme de udlovede 3 Stykker Klæde, som de ikke længer mente sig forpligtede til at udgive, efter at Sivord af Sven Lensmand var sat i Kongens Jern. Lagmandens Orskurd er læst i Raade Kirke 1 Novbr.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (ved Bytte m. svenske Rigsarkiv, Septbr. 1900). Med et paatrykt Segl i grønt Vox under Papirseddel p. Folden (Bomærke i Skjold m. Bogst. N. S.).
Alle mendt som thette breff see eller høre sender Niels Swensen laghmandt y Salsburg kungørendes aat aar effther gudz byrdt 1554 onsdagenn nest effther winther natthen po radstugenn offue(r)wærendes erliigh oc welbyrdiigh Cristoffer Galle tiil Aaby Eriich Kyll tiil Elyn Per Herlogsen ffordom lagman y Opslo her Knut Jenssen prosst j Twne borgmester oc raadt kom y retthe welbyrdiig qwinne ffrv Margeret tiil Holme oc tiil taliit tesse effther screffne Pæder Nielsen Torer Fynstad Gest Andersen Anders Iungsten oc Sonne Grimstadt epther som the wore hiit stemdt met riigens steffning ffor iij st e klæde som ffor ne mendt hade wæret erliigh oc velbyrdiige quinne ffru Margeret godt fore ffor thet tiwffuerj som Siuordt Gudmundtsen var y kommen och nw ycke betale [ville efftherthii att kongens lensmandt tog samme tiwff siidan j kongens iarn nw framlaude ffor ne ffru Margeret breff wdij rette att ffor ne Swen lenssman bødt samme tiwff j borgen po Raade kirkegardt ffor then koo som handt hadde stoliit ffra Eriich j Meden oc iij daler po ffru Margeretes vegne ffor samme saag o[c]h var ther ingen ther ville wære godt ffor ffor ne Siuordt eptther[th]ij motthe ffor ne Swen haffue samme tiwff j kongens iarn och bleff siidan løs aff kongens iarn och menthe ffor ne mendt att inthet ville tilsware then borgenn som [th]e haffde loffuit ffore Tha effther tiiltall gensuar bleff ffor rette aff sacgt att for ne mendt skulle betale ffrv Margerett samme klæde som the haffuer loffuit ffore Oc ville the sidan nogen tiiltale tha tale ffor ne Swen tiil Att saa i sandhet trycker ieg mit siignet næden po thette breff screffuit anno etc.
Aschiorde for Siuord Gudmandsszin. - Kungiordes denne auskur laglige y Raade kirke allehelgenn dagh anno domini 1554
[815 aar1555] 
Nils Lystrup, Lagmand i Oslo, paalægger Fru Margrete (Nilsdatter Krumme) til Holme (Otto Brockenhus´s Enke) og Fru Ingeborg (Nilsdatter Gyldenløve), Peder Hanssøn (Litles) Enke, eller deres Ombudsmænd at møde førstkommende 14 Mai paa nordre Langsdal for 12 uvildige Mænd til Afgjørelse, af hvad der tilkommer enhver af dem, idet Fru Margretes Ombudsmand Erik Anderssøn gjør Fordring paa Ravaldsparten, medens Fru Ingeborgs Ombudsmand Povel Anderssøn fremlægger Breve for større Dele af Gaarden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (v. Bytte med svenske Rigsarkiv, Septbr. 1900). Levn. af paatrykt Vaabensegl i grønt Vox under Folden (Stjerne i et delt Skjold).
Ollum mannum thønnum som tthette breff seer eller høre sender Niels Liustrup lagmandt y Oslo q. guds oc siine kundgørende att tiisdagenn epther sanctj Pouels dag anno mdlv paa Oslo radstug e offeruerendes erliig oc welbyrdege mendt Jesper Friis høuitzmandt paa Aggershus Peder Huitffeldt Norges riiges canceller Iuer Jenssen tiil Friisse Crestiern Munch høuitzmandt paa Hamer Peder Andersen Bentt Haardt lagmendt burgemester oc raad kom y retthe Eriich Andersen y ombodt erliig oc welbyrdege quine fru Margrette oc ttiiltalet hand Oluff Hog for en partt vdj nørdre Langsdall kalliis Raffualdz partten oc framlagde it gamelt breff lydendes om for ne Raffualdz partt Ther tiil suarede Oluff att hand haffde soltt erliig oc velbyrdeg mand Peder Hansøn ij hude skyldt i for ne nørdre Langsdall och mentte att fru Margrette haffde ther jnthet vdj epther henes breff iche formelder retteliig huor for ne partt liigger Framlagde tha formumstig suendt Pouel Andersen paa fru Jngeborgs vegne iij gamble breffue som lyde paa vii#j øres boll y for ne Langsdall Tha epther ttiltall gensuar sagens leylighet bleff thet saa for rette affzagt att for ne fru Margrette fru Jngeborge eller thøres ombodz [mandt met alle eyges mendt schal møde paa for ne nørdre Langsdall vnder xij vuildege mendt s(anc)tj Haluordz affthen nest komendes met alle thøres proff breffue oc beuissing gamble oc ny som the ville helder haffue end ombere oc tha for ne xij mendt grangiffueligen randsage oc offuerse breffue oc beuissing paa alle siider oc jorden huilcken for ne Raffualdz partt skall vere, oc huadt landskyld ther bør met rette aff att gaa giiffuendes thet fran thønnum bescreffuet som the ville andsuare for gudt [816 aar1555] och vere bekend for gode mendt Att saa vdj sandhet er trycker jeg mitt siignette neden paa thette breff Datum vtt supra
Aschord paa Langdall [anno 55
Lagmanden, to Borgermestere og tre Raadmænd i Tonsberg udgive Vidisse af Fehirden Hr. Bjarne Audunssøns Testamente og Codicil af 1320.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Danske Saml. No. 797.3 - Norske Sager). 6 paatrykte Bomærker. (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 1136).
Wij efter skriffne Peder Anderson lagman i Tonsberge Larens Holck Peder Jonson bormestere Bernt Knuppell Jacop Trwelson Mattis Henrickson Radmen till samme stetz gøre witterligt med thette wortt obene breff ad wij haffue seeth oc hørt eth permentz breff oc offuer lesit [ort fra ortt med hele hengende oc wskadde Jnsigle ludendis ord fra ort som her efter følger [Her følge Brevene No. 2 og 3 ovenfor.] Oc till wter mere bewisningh trucke wij forskriffne men wore Jnsigle for thette [breff transkriuit breff som giort er i for ne Tonsberge then ottene dagh Martij anno domini mdlv.
Sven Galde til Thom anmoder Fru Margrete (Nilsdatter Krumme) til Holme om hendes Hjælp hos Kantsleren ( Johan Friis) til at erholde Kongebrev paa en Sagfos ved Rossø, som Jeppe Skriver har havt i Forlening, samt beder hende om at forstrække ham med Korn og Malt i hans store Trang. Hendes Øxne og Faar vil han modtage til Havning paa Thom, da der ei er Græs paa Hanke.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv (Handlingar af ekonomiskt och juridiskt innehåll från 1500-talet. Enskilda bref). Brevform; Halvark m. udv. Forsegl.
Vænlygh helszen nw och altyd ffor szænd met gud myn kæræ szøster tacker jegh degh ganske gærne ffor alt got szom dw megh beuyst haffuer huelket jegh gærne met degh ffor skylle wyl y huad mode jegh kand kyæræ szøster [beder haffuer jegh hørt ath dw wyll nw haffue bod till Danmarck nw strax szo ær myn kyærlygh bøn tiill degh ath dw wyll wæl gøre och wæræ megh behelpelygh huosz kanszelæren ath han wylle wæræ [817 aar1555] megh behelpelygh ath jegh mothe ffo dæn szaw ffosz szom Jæpe skryuer haffde y ffor lænyngh aff kon(g)en och ffoszen leger wed Rouszø myn kyæræ szøster wylt dw nw skryffue wæl ffor megh tiill kanszeleren ath jegh mote ffo noget ath helpe megh met dw west myn store trangh dw west wæl hur meg trænger myn kyæræ szøster wylt dw och wæræ megh behelpelygh met Per skryffuer jegh wyl gærne wære y hansz menne szo hand skall yntet skylle megh myn kæræ szøster wylt dw och wæl gøre och ffly megh thet korn och malt dw haffuer loffuet megh jegh ær szore trengh dær ffor megh wed megh ynen rod wden jegh ffor help huosz degh och kand jegh degh aller ffull tacke ffor thet korn jegh haffuer ffoet huosz degh thet komer szo wæl gud haffue loff och dw ffor och rætelygt got lyn mo dw wede och jegh haffuer bedet Per Yde ath hand skall lade dyne oxer och ffor kome hyd met gusz help daa skal dy ffo god gangh och skal jegh lade sze szo wæl tiill dæm szom thyl myt eget dy dærr ær ycke græsz po Hanke myn kyæræ szøster her met degh gud beffalyndes lader Anne helsze deg met mange gode nater myn kyæræ szøster wylt dw nw gøree ffor gudszkyl och ffor alt thet gode jegh trouer degh tiil och wæræ megh behelpelyg huosz kanszelæren om thette jegh haffuer skreffuet deg tiill om skreffuet po Tom onsz daffuen næst æffter szancte Wolesz daff mdlv.
Szuænd Galle.
Ærlygh och wæl byrdygh kuynne ffrw Margrethe tiill Holme myn kyære szøster ganske wænlygh szændis thette breff.
Swen Galles breff 55.
Sex Lagrettemænd og en Kvinde i Søndreluten paa Søndmøre gjøre vitterligt, at Nils Jenssøn paa Ørstens Ledingsthing 6 Decbr. paa Begjæring fik et Vidnesbyrd om, at Jon Christopherssøn var ret Arving til Rebbestad i Ørsten undtagen til 1 Meleslags Leie deri, som en tidligere Eier, Baard Anundssøn (Amundssøn ?), havde udbetalt for et Slagsmaal, og som siden kaldtes Kongsekre.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Toldkasserer L. Daae i Christianssand). 4 paatrykte Voxsegl (Bomærker), hvoraf 1ste affaldet, og 2 skrevne Bomærker. [818 aar1555] 
Wij effther ne Morthen Morthenson pa Oam Knwtt Bardtson paa Liidt, Oluff Iffwarson paa Weelle, Laffrans Erichson i Wyk, Oluff Vrbansson paa Fæytha breck, Knwtt Ieethmundson pa Moo eydz swornne lagrettis mendt i Syderluthen paa Sydmøre, Margrette Gudfastdotter boandis ther samestedtz bekenness med thetta woort opne breff oc gør wittherligiit foor alle, at aar effpther gudtz fødilsse M d l v om sanctj Nicolaj tiid paa ledandz tyngiit i Øersten kom byskeliigt oc weelforstondig mandt Nielss Iensson kraafde oc sporde menyge man till som ther foorsamblade waar, om iordt eyna som Rebbestada kallas, om noeghen annad wiiste en Ioon Christofferson waar ey reeth ærffuinge til for de iord Rebbestad, Swarade wij tha for ne mendt att ooss ær fulkomelig wittherliigiit at thet woore ij samborne brøder bade tiil fader oc moder Then eyna kallas Ootte Anundson oc then andre Boorder Anundson och thesse ij sambornne brøder otthe Follestada oc Rebbestade, som hooss hwer andre lyggie, viider then øelff som rynder them emellom etc. Meen Bordor Amwndson for de kom i slaagxmooll oc gaaff saa wtt j meleslag lege i for nde [ior]dt Rebbestade wnder kunglig maiestatt oc kallas nw thet meleslagt Kwngx Eckre etc. oc thet som mere waar følde for de Ioon Cristoffer son [i syn liiffz tiid som waar aff for de folk oc hanss slectinge føre honwm saa neer til thet *medelslagt lege Thetta witnesbyrd wille wij bade baere oc swerie effther woor samwiske oc effther wore fadreess och foreldriiss ordt om ytermøre behoff gøris Tiil ytermere wiissen oc bethree forwaringt at saa j sandthied ær trycke wij wore indsigleer nedhen pa thetta woort opene, breff, med erlige oc welfornuptiig mand Troondtz Benckestoockis fogiit med Nampn Dirick Buckleff pa then tiid med siitt Signette giiffuid oc scriffuid paa Seettre sancte Marie affthen Conceptionis aar som foore sagdt ær etc.
Reer Amundssøn i Lille Jorde (Kville Sogn i Baahus Len) gjør vitterligt, at Fru Margrete (Nilsdatter Krumme) til Holme har betalt ham 3 gode Jakobsdaler paa Anders Odssøns Vegne i Varberg.
Efter Orig. p. Papir i svenske Rigsarkiv (Handling. af ekonom. och jurid. innehåll från 1500-talet. Enskilda bref). 2 paatrykte Segl. [819 aar1556] 
Jeg Rer Amundsszenn y Lele Jorde kiinndis och giør wetherliigh for alle med thet mitt obenne breff att erliig och welbyrdyg quinnde f(r)w Mergrette thell Holme haffuer betallet meg iij gode Jacop dalle(r) paa Anders Odszen wegnne y Warberyg thell gode rede att saa y sandhende er szom for schreffuett stord thell beder jeg thessze erliig och welffo(rn)unstygh mend Therkel Nielsszenn och Assmund Veloffsszenn att beszelle thet mitt obene breff som schreffuett er paa Store Jorde y Quiille soginn andin søndag y fasted are effther gudz byrd m d l v j
Rer #*Anderssons quitens paa 3 daler ffru Mærtte betalade påå Anders Åttsons vægna i Varbærg etc.
Evert Bild takker sin Svogerske Fru Margrete (Nilsdatter Krumme), Otte Brockenhus´s Efterleverske, for Indbydelsen til ham og hans Hustru Vivike (Podebusk) til at besøge hende, hvilket ikke kan ske nu paa hans Nedreise til Danmark, hvorimod han lover at komme, naar han igjen drager op til Norge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (v. Bytte m. svenske Rigsarkiv, Septbr. 1900). Brevform; Halvark m. Spor af udvendig Forsegl. i grønt Vox.
Vennlig och kierlig helszenn altiidt forsenntt med wor herre kiere Maregretthe Suogerske och besønnerlig guode wenn betacker ieg teg kerligenn och giernne for altt gott som thu meg altiidt giortt och beuist haffuer, och besønnerlig for thid guode tilbud som thu nu sennde meg med thine thienere, wdj saa made atthu er begerenndes att ieg wiille kome tiill teg, Sameledes Wiuicke, huilcked ieg thed och altt andett gott altiid ganndske giernne forskylle wiill wdj alle the made som thu meg behoff haffuer och wdj min formouge er eller worde kanndt kiere Maregretthe hade ieg [nu well giernne talled med teg nu wiill min Leilighed paa thenne tiid icke begiiffue seg saa att ieg paa thene tiid kannd kome tiill teg, dog wiill ieg vest kome tiill teg nar gud wiill att ieg drager op igenn, Och beder ieg teg giernne atthu icke wiill tage meg och Wiuicke tiill møstøcke atth wii icke kam tiill teg kiere Suogerske wdj alle the made som thu wed meg ad brugge thaa [820 aar1556] raad och biud altiid offuer meg som offuer thin egenn broder, Lader Viuicke helsze teg med mange guode natther her med teg thenn almegtt e gud beffallendes, Schreffuit paa Aaby søndagenn nest eptther sancti Iørens dag aar Mdlvj
Effuertt Biildt
Erlig och welbørdiige quinde frue Maregrette Otthe Brockenhuszes eptther leuerske tiill Holme sinn kiere Suogerske och besønnerlig guode wen wenligenn tiilskreffuit
Fru Margrete Nilsdatter (Krumme) til Holme, Otte Brockenhus´s Efterleverske, under sin Tjener Anders Skrædder sin Gaard Orneberg til frit Brug, saalænge han selv lyster, hvorfor han har betalt 60 Daler i Gaardetægt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (v. Bytte m. svenske Rigsarkiv, Septbr. 1900). Uden Segl.
Bekiendes jegh Margrete Niels Datter tiil Holme saliigh Otte Brockenhusijs eftherløfuerske kiendes och giør wiitterliigtt [for alle met thette mitt obne brijff, att jegh hafuer wntt thenne mijn tienere Andriis scredere, att sijtte paa mijn gordh Orneberijgh frij szaa lenghe handh siel att løster att blijffue ther, med lutte och lunde skoff och mark wott och tiurtt hus och jurdh ij alle gords egen, som ther tiil liiger och tiil liigitt hafuer fraa forne och niie jnthet wnden tagendes, wtten the hus som iegh hafuer selff [med szaa skiel , atth holde [the huse all then gordh agger och engh, med hus och tagh, och liiswiidh och rødnijngh ther som agger och engh hafuer weriitt, saa att sex mendh sijger att thet ær laglijgtt, och hafuer lofuitt migh att were mijgh høriigh och lijdijgh saa som en truff tienere [att bør att were siin hosbonde, huor som the forscreffune stijcke icke holdes, tha ær mijtt briiff døtt och macteløs, ther ij mod hafuer hand gijfuitt migh oppaa same gaard ij gorde tecth 60 daler, Same 60 daler hafuer handh betaliitt migh tiil gode [rede nøge, Jttem om saa kandh hende att same gordh ginge migh fraa med nogen rett heller retter gangh, tha bepliicther iegh migh att flij hannom ien godh gordh ij gien, som handh kandh were beholppen [821 aar1557] med, tiil jttermere wiissen att saa ij sandhed ær som forscrefuitt stor triicker iegh mitt singnett neden for thette briiff som screfuitt (ær) paa Holme then 5 dagh Marsius aar efther guds biird 1557
Jeg Anders skreder er Lauris lestemager skyllig othe daller att giiffue hanum tiill sanctj Mauriisze dag nest komendes anno dominj 1560
Christopher Walckendorff sender Kong Christian III en Kopi af en efter afdøde Biskop ( Geble Pederssøn) funden Traktat mellem den norske og den skotske Konge angaaende , Orknø , beretter om Handelsforhold samt om Maal og Vegt og bebuder sin Nedreise til Danmark med sit Regnskab, saaledes at han atter kan være tilbage i Bergen til Kyndelmisse (2 Febr. 1558), naar Sildefisket begynder.
Efter Orig. p. Papir i danske Rigsarkiv (Skotland No. 14. c.). Brevform; 11/2 Ark, udvendig forseglet med Vaabensegl.
Mynn ganske wnderdanig pligtige troe thienniste, wille etthers kon. mats. werdes at wiide, at ieg her hos szender ethers kon. mat. en copie aff et forbunds breff, som giort er emellom koningen aff Danmarck, oc Norge, paa thenn ene, oc koningen aff Skotlandt paa thenn andenn szide, om Orckenøe, szom szame breff i szigh szielff ydermere formelder , och fantzs thette breff epther biscopen som nu szest døde her i Bergenn, eblandt nogher andre gamble breffue, oc er ther end nu iij jndzegle, ther fore, aff the Skotters fuldmegtigiis indzegle, som end nu well kendelighe ere, Menn koningens aff Skotlands szegell, for hans fuldmagt ther wedt er festh, thett er fraa kommit, Oc wiill ieg foruare thet well, met guds hielp, tiill ieg faaer budt, fraa ethers kon. mat. Sammeledes giffuer ieg ethers kon. mat. oc ganske wnderdanig tiill kende, at nu for vj vgher szidenn, kom her et Engelske skiiff ind for byen, oc laa her oc brugthe szin køpmandshandell, oc then køpmand som wor paa thette skiiff, haffuer weriit iij aar, køpmandt for the Engelsker paa et aff theris skiibe, som the haffue hafft, wdj Rytzlandt, oc ther tiill mett [822 aar1557] haffuer hand leygit enn winther offuer, i Rytzlandt, och brugit køpmandshandell, for the Engelsker, oc nu wdj foraaritt, at the Engelsker szende iiij aff theris skibe, ind wdj Rytzlandt jghenn, wille handt icke thienne, the Engelsker lenger for noghenn wiis beszolding, men wille haffue enn part i szamme handell oc køpmandskaff, met thennom, och thet wille the Engelske køpmendt icke tilstede hannom, och ther fore er nu fraa thennom, oc hos en anden køpmandtt, i en anden køpstedt i Engellandt, Oc ther ieg thette bemerckte beffallet ieg en borgher met naffn, Thønis Clausøn, at handle met hannom, om hand icke wille thienne hannom, for en køpmandt, Thaa wille then Engelske icke, men the giorde thennom slig enn handell emellom, met breff oc szegell, epther som thenne copie formelder, som ieg her hos sender ethers k. m. at ether kon. mat. ther aff ydermere kunde forfare ald leylighedenn, huorledes ethers kon. mat. szaa behager, Oc szender ieg ethers k. m. her hos en schrifft, paa hues artickeler, som ieg talde mett hannom, oc hues szuar handt mig ther paa giffuit haffuer , om ethers k. m. wille lade ether thenn fore lesze, Sammeledes giffuer ieg ethers kon. mat. oc ganske wnderdanigh tilkende, at nu Peder Huitfeldt, oc laugmendenne, wore her wdj byenn, Thaa haffde nogher aff borghernne, tiiltald Guttho Norueger, for handt haffde tagit nogiitt gods fraa thennom, i szit leenn, for the szolde theris gods ebland bønderne, met Norsk alnne, oc Norsk wegt, Och Peder Huitfeld, oc laugmendenne, dømde Guttho Norueger godzit tiill, epther tuende ethers k. m. breffuis lydelsze, som ethers k. m. haffuer ladett vdgaae, at her skulle holdiis Sellands alne, oc Kollenske wegth, Saa holdis oc szamme alnne oc wegt, wed magt, nogit ner her wdj Norghe, vndertagit her wdj Bergenhuszis leenn, Thij at borgernne her i byenn sziger at the kunde icke bruge Szellands allnne, eller Colendske wegt, epther thij the Tyske køpmendt her wed brøghenn, wille icke bruge andet endt Norsk alne, oc Norsk wegt, Oc ther emod er bønderne, oc almuenn begerendis at mue beholde Collenske wegt, met szølffuer at weyghe, forthij szaa at nar almuenn skall haffue nogit szølffuer enthenn aff the Tyske, eller aff borgherne, tha taghe the thet lige dyert ind met Norsk wegt, oc nar the giffue thet wd ighenn, mue the giffue thet vd met [823 aar1557] Collenske wegt, huilcket ethers kon. mat. gode willie, nu er at ieg her epther skall lade holde, her wdj Bergenhuszis leenn, att ethers kon. mat. thett wille lade giffue mig tilkende, Dog staar thet well tiill, at holde bode Szellands alne, oc Kollenske wegth, her i lennit, om thet er ethers kon. m. willighe, Sammeledes giffuer ieg ethers k. m. oc ganske wnderdanigh tilkende, att nar ieg faar nu szuar fraa ethers k. m. saa wille ieg szielff følgiis nedt, met mitt regenskaff, at ieg tha kunde talle met ethers kon. mats. her om, och ther hos forfare ethers kon. mat s gode willie, bode om thesze for ne erinder, oc szidenn om møghen anden leylighedt, szom her falder, at ieg kunde giffue ethers konn. Mats. tilkende, huorledes ethers k. m. thett haffue wilde, om altingest, Oc will ieg drage her aff mett thet aller første, paa thet at ieg kunde komme hiid op ighenn, emodtt kyndermøsze, thij szillefiskendet gaar thaa strags paa ther epther, oc tisligeste tesze bønders skiibe, skulle oc thaa ferdighe giøris, Oc her forindenn skulle ieg, were her oppe ighenn, thij ieg kunde icke tha well, werre her fraa slottit, paa thenn tiidt, at ethers kon. mat. wille nu werdes at schriffue meg, ethers kon. mat. gode willie tiill her om, Oc will ieg met guds hielp haffue jndszeinde i alle mode, paa ethers kon, mat. gaffn, och fordeell, thet meste, oc fligtigste mig mueligt er, ethers kon. mat. liiff och sziell, met god lang fredzommelig regement, gud almectiste beffallendes, Schriffuitt paa ethers kon. mat. slott Bergenhus then 30 dag Augustj, aar etc. mdlvij o.
Ethers kon. mats. gannske wnderdanig thiennere Christoffer Valckendorff
Hogborne førsthe, stormectiste herre, her Christian, thenn tredie mett guds naade, Danmarckis, Norgis Wendis oc Gottis konningh, hertug wdj Sleszuig, Holstenn, Stormarn, oc Dytmerskenn, greffue wdj Oldenborgh och Delmenhorst, mynn aller naadiste herre oc konningh, ganske vnderdaneligh.
[824 aar1558] 
Prov om, at Jovar Thorbjørnssøn (paa Breen?) kjøbte hele Nes ( i Grue) med 9 Ødegaarde samt Mensøen med de øst- og sydgaaende Sløer.
Indtaget i Underretsdom af 20 Marts 1662 i norske Rigsarkiv (Statholderarkivet). (Se Breve ovenfor No. 138, 140, 145, 146, 247, 282, 283).
7. Widere fremstillet jtt Pergements Probs Kiøbebreff daterit den Gaard Breen Palme Søndagh Anno Dominj 1558 angaaende prou att verre tagen, att Joffuer Torbiørnsøn kiøbte alt Neesz med sampt 9 ødegaarder jtem Meensøen med Sløderne som falder øst, och synder aff for ne Meensøen och wdj Line kier,
Fire Lagrettemænd bevidne, at Sigrid Arnesdatter mageskiftede Gaarden Gedestad (i Fyresdal) til Solmund Botolfssøn mod Hjordal og et Mellemlag.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Moland 1849). Alle 4 Segl mangle.
Ollum mannum [them som thette] breff see eller hørre bekennis vij suorne lagriitthis mend Østhen Vlffson, Biu Annonson Vlffuer . . son och Olaff Nikulasson vore vij paa Moland viij dage epther Michaelis anno m d lviij hørdom vij och so[gom handerband there] aff eino halffuo Solmon Biotølffson aff andro halffuo, Siigriitt Arnesz dotther, att the [heldo hondom saman] saa att Salmon gaff for ne Siigriid Hiordal for Gedestad och gaff for ne Salmon Siigriitt . . . . . . . . . lodt sølff ij daller #j tønne kornn tiill med saa bleffue the venliigh och vel forlicte [saa at Salmon skall] haffue Gedestad och Siigriitt och hennis barn skall haffue Hiordal, at huer skall haffue . . . . tiill euerliigh eghe och med luthum och luthiindomme som tiilliggiitt och liiggiitt haffuer [fra forno och nyo med fiske och] føgle och alle vedestade at saa ij sanhet er som forscriffuit stoer henge vij for ne mend vore inzele for thette vortt obne breff datum M(o)land vt supra
[825 aar1558] 
Kong Christian (III) giver ved Kantsleren Peder Huitfeldt paa sædvanlige Betingelser Grid og Fred indtil 29 Juli 1559 til Thorlak Bergulfssøn, der var Atvistemand ved Halvard Arnessøns Drab, og paabyder Optagelsen af Forhør til Oplysning om de nærmere Omstændigheder derved.
Efter Orig p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Moland, 1849). Seglet mangler. (Se Dipl. Norv. VII No. 789).
Vij Christian med gudz Nade Danmarcs Norges Vendes oc Gottes koning Hertug j Slesuig Holsten Stormaren oc Dytmerschen, greffue j Oldenborg etc. Sender ollom mannom them som thette breff see eder hørie Q. gudz oc syne Ver wiliom at their witha att ver haffuom j heder weder gudz saker gode manne bønestader giffuett Tollack Berulssøn som sages for atuistmand i Haluord Arnesøns afftagh griid oc friid for oss och hueriom mannom tiill sancti Oluffz dag først komendes med them hette at han bøther veder gud oc arffuinge hins doude Biodom ver sislomannom vorom oc them som alleigumoll worom jnna haffue at proffue mol hans alle vphaff vederotte gridestader viglysing oc huosso langt lidet er j fran thij thette vigh vnnett vor hiauerende oc lagligh forestempde arffuinge hins doude oc huad visso han giøre oss for tegen och fridkoup och arffuinge hins doude for bøtherne eff han prouffes sakade werde oc ritha thet proff atther tiill oss attuj sanneste som feess at tisse mole End fuldkomeligen forbiodom ver hueriom mannom vandrode at oucke eder at oucke lathe veder hand inden tissom vorom gridom Nema huer som thet giøre att ville haffue forgiordt fee och fridi och aldrig verde botamader sedan Vor thette breff giord vdj Oslo then 12 Nouembris 1558 Peder Huitfeld Norges Riiges Cantzeler jndzeglendes.
Sex Lagrettemænd gjøre vitterligt, at de efter Begjæring af Elling Matthissøn, Olaf Aasulfssøn og Halstein Olafssøn dømte i en Sag mellem Elling og Halstein angaaende et Markebol Jord, hvorom tidligere var afsagt en Lagmandsorskurd; dette Markebol tilkjendtes efter de fremlagte Breve Elling i Gaardene Herrekjeft og Skenne (i Fons Sogn, Ramnes) mod Betaling efter 6 Mænds Kjendelse, ligesom han ogsaa skulde have Aasæde sammesteds, da han var af Brodergrenen, der i 3 Mandsaldere havde været udelukket derfra.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Hedrum 1879). Alle 6 Segl mangle; de 4 gjenværende Seglremme ere skaarne af et latinsk Manuskript. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 219). [826 aar1559] 
Wy effter screffne mend Keil Findsson Tolff Nielsson Anderss Ormsson Endrit Østeinsson Tord Byornsson oc Olaff Østeinsson sorne loffrettis mend quede gudz oc sine gøre veterlickt for alle med thette wort obne breff at vi vorum po Bastuol i Vole sogen po sancti Johans afftin Anno dominj mdlix vorum vi lagliger til kraffder aff Eling Mattisson Olaff Asvlffsson oc aff Halstein Olaffsson oc grangebelig offuer lest for oss lagmanss oskoer om then broder part som Eling Mattisson klaffuir opo sin brøst horde ui begis teris breffue oc skille breff offuer lest for oss goffue dy seg i rette for sex mend Eling Mattisson oc Halstein Olaffsson dy same sex mend lod offuer lesse lagmandz oskoer oc skille breffuit ffor seg dømde vi tha effter vor samuitigheid oc begis teris tøckke so at Eling Mattisson skall beholle thette marke boel som oskorden ind holler oc giffue ther penning for effter sex menss mode bode i øde oc opbigder som er i Herrekeft oc i Scenno dømde vi Eling Mattisson asetten effter dy Eling er aff broderen oc haffuer lenggi vorit vd stengder som er nu i tridie mansz alder. Thet skal vbrigdelig bliffue standen effter som oskoerdin meeller ffor fød eller vfød Til yter mere sandin her om henger vi vort incegle nedin for thette breff som screffuit er dag oc aar som for seger
domsbreff for Herekiefft. -
Eling Matisszøn.
To Lagrettemænd i Vangs Gjeld (Valdres) bevidne, at Thorkel Jevne af Søstrene Olof og Thorny Andresdøtre har kjøbt og til dem betalt for 3 Løbsbol i øvre Søndum (Sundheim i Ulfnes?), hvortil hans Hustru Thore Finkelsdatter var odelsberettiget.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Kvale i vestre Slidre 1878). Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 505 og VIII No. 429).
Wy effther ne Hauor Erickszøn oc Juar Pouelszøn sorne logrettings mend vdj Vangs gield kendis mett thette vortt obne [827 aar1561] breff att oss fuld vitherligt er for gud och menig mand, att Tørckild Jebne købtte aff thuene søster som er Olaff Andersdather oc Tarnie Andersdather iij løbboll y øffre Søndum fraa thennom oc theris arffuinger, vnder seg oc sine arffuinger till euindelig eiedom, oc fenge for ne Olaff Andersdather for i#j løbbol en punds kiedell en koe oc en halffdaller, oc fenge for ne Tarnie Andersdother for sine i#j løbbol en punds griøde en beduer saa guod som en daller oc #j daller y sølff: oc er thet oss och saa fuld vitherligt att for ne Tørckild Jebnis kone Tore Finckelsdather er retthe samige oc odals kone till same guodz, effther dj theris ij brøder haffde købtt thet først oc sidenn rackit same godz hiem igen oc thog theris pending igen som dj till for ne vdgaff, att saa vdj sandhid er som forschrøffuit staar trøcker vy voris signetther som henger vnder thet breff datum Vang then 23 dag Aprilis anno 1561
Wy effther ne Hauor Lume oc Juar Leroll
Knud Løren, Lensmand paa nedre Romerike, erkjender, at Kristine ,Gunildsdatter , der mindes 50 Aar tilbage, bevidnede under sin Husbonds, Thorger Sigurdssøns, Segl, at Evind, Jon og Audun Niklissønner vare Helsøskende, samt at Amund Thorbjørnssøn og hans Hustru Olof flyttede ud af Høland og til Haabøl i Askim Sogn.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Baastad i Smaalenene 1892). Spor af 3 paatrykte Voxsegl. (Jfr. ovenfor No. 172).
Thet bekiennis ieg Knud Lørinn lensmand paa nere Rommerige at ieg var paa Faller y Fit sogen tysdagen nest for elleffue 1000 Jo(m)ffruers dag der tog ieg j beskelig proff aff Christin Gunils dotter och vinner hund saa med syn bondis Jnsegel Torger Siugersøn och haffde hundt saa y herminge sine att Euinnd Niclissøn och Jon Niclissøn oc Auen Niclissøn at de vaare 3 samborne brøder baade til fader och moder och viner Christin saa att hund minis #j 100 aar siden att Amund Torbiørnsøn och Oloff som var hans ecte quinne at de flutthe vd aff Høland och thil Høbel som liger y Askim sogen och de(r) saathe de al syn aller vd at saa vdy sannhed er sette vy siorne lagretis men Tosten [828 aar1563] Jonsen och Gulick Oluffsøn vort insegel neden for thetthe vort obne breff Anno domini 1563
Tre Lagrettemænd paa Thelemarken bevidne, at Hauk Svenssøn solgte to Markebol Jord i Huvestad (?) til Elef Svenssøn og modtog Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Gave af Postexped. J. L. Malthe 1892, fra Klev i Morgedal). Huller efter 4 Segl, der mangle.
Ollum mannum thennom som thette breff sze eller høre Bekennis vy suorne laugretis mend a Thelle marken [Torkill Aslagson Berulff (?) Halffuorson och Helie Dalle att vy vore paa Brunckebergs kirke gaard dominica letare 1564 ther hørde vy och sogum och . . . thum ia och handerbande aff eno halffuo Høgh Suenson aff andro halffuo Eleff Suenson med the skylorde att Høgh solde Eleff for ne ij marcke boel iord y Horstad med lutum och lundum fiske och føgle och alle vedestadum som tiill ligger och liggiitt haffuer fraa forno och nyo vthen gaars och innen [millom] iiij hanstaffue, fraa for ne Høgh och hans aruinghe, och vnder for ne Eleff och hans arffuinghe tiill euerdeligh eye och odall kendis och for ne Høgh att haffue opborritt første peningh och siste och alle ther ymellom eptherdi som y kob thera kom, som er ij marcke guls y Sølff och koper, och vorko och j daller ij odals løszen att saa ij sandhed er som forscriffuitt stoer henge vij for ne mend vore inzele neden for thette vortt obne breff, datum vt supra
Tholluf Olssøn samt Christine og Karine Olsdøtre gjøre vitterligt, at de have solgt 1 Øres Leie i Gran paa Snaasen i Sparbofylke, som er deres Odelsgods, til Jakob Iverssøn, der ogsaa har kjøbt 1/2 Øres Leie i samme Gaard af Ener Olssøn, hvis Hustrus Jordegods dette er.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (kjøbt Febr. 1902). Brevet har havt 4 Segl, hvoraf det 3. ganske mangler, de øvrige ere utydelige. [829 aar1566] 
Wij effterscriffne Tolluff Oelszøn, Christene Oelsdotter och Karene Oelsdotter, kendis och giøre alle vitterligtt med thette vortt obne breff, att vij haffue giort itt venligtt køff med *vortt frende Jacob Jffuerszøn och soltt hanom vortt gamle holborne odals godz, som aarligen [er j øre vdij Gran, liggendis paa Snaaszen vdij Sparbo følcke, vnden osz och vore aruinge, och vnder Jacob for ne och hans aruinge til euerdelige æye och odal, med al luttum och lundum som der tilligger och ligett haffuer fran fordom och nijo, baade med vold och *veijesterder inthet vnder tagett, och haffuer Jacob for ne giffuett osz alle penninge som ij vortt køff kom, som vor vj lott sølffuer, ij fremføde kør, i#j m#U och iiij #B. penninge, och føde j qui#e frem, for Tholluff for ne Saa att osz vel nøies ij alle maade, Jtem kendis och jegh Enir Oelszøn att ieg haffuer och soltt Jacob for ne mijn hustrus iore [gods som er #j øre ij for ne Gran, och skal Jacob for ne nyde och beholle samme #j øris leije. med alle parter som før beneffntt er, for huerum mandom, och haffuer hand giffuit iij daler och j m#U saa mig vel att nøgis att saa ij sandhed er och vbrødeligtt holdis skal. Thilbeder vij ærlige mend, Enir ij Øne Euind ij Enge, och Euind paa Brynstad, och Erick på Berg om deris jnsegler for thet(te) breff som giortt paa Gran 30. aprilis anno 1566. Paa et særskilt Stykke Skind, tilheftet ved 1. og den nu forsvundne 3. Seglrem, er med samme Haand skrevet: Haffuer Jacob Jffuerszøn for ne arfftt #j spaand ij for ne Gran effter fader sin, som er aff samme gamle odal, att saa ij sandhed besegler Enir y(!) och Euind Brønstad denne sedel, med thette breff etc.
Sex Mænd bevidne, at Thore (Thordssøn) og hans Forfædre altid havde klaget over, at en Jordepart ( Underberg i Høle Sogn) var dem ulovlig frakommen, idet de hverken havde solgt eller bortgivet den.
Indtaget i Brev af 22 Juni 1570 (se nedenfor) i norske Rigsarkiv.
Henrik Brockenhus til Eline, K. M. Befalingsmand i Ryfylke etc., Lagmanden Christopher Nilssøn, Jon Gautssøn (Dahl) til Sveen og 5 Lagrettemænd i Ryfylke dømme Thore Thordssøn og Oluf Roaldssøn imellem angaaende Underberg og Ødegaarden Odland (i Høle Sogn, Strand), det tilkjendes Thore, hvis fremlagte Breve formenes at bevise hans Odelsret dertil, medens det af Oluf fremlagte Brev er forfalsket.
Indtaget i en orig. Dom af 20 Septbr. 1678 i norske Rigsarkiv (Ryfylke Fogderi-Regnskaber 1677-78) efter Orig. p. Perg. med 8 vedhængende Voxsegl. (Jfr. ovenfor No. 626).
Wj effterschreffne Hendrich Brochenhusz til Elin Kong May: beffalings mand offuer Ryefølche Jederen och Dallerne, Christopher Nielsz(en) laugmand i Staffuanger, och Ryefølchet Joen Gudszen til Sueen Suend Toreszen, Olluff Tieranszen, Jon Villomsen Torsten Olluffszen, Lauridz Suendtzen, laurettes mend i Ryefølche, kiendesz och vitterlig giør for alle, med dette vort obne breff at ano dominj 1570 den 22 dag Junj paa et almindelig laugting vdj Staffuanger, da kom for osz i rette beskedelig mand Tore Torszen, paa den enne szide, och haffde i rette steffent Oluff Roeldszen paa den anden side, och til taled hannom for en jorde part som liger i for ne Torisz odelsz jord Berge, och er sex vetter saaed, och en ødegaard ved naffn Odeland ligendesz vnder for ne Torisz odelszjord Berge, och berette for ne Tore osz, at hansz forældre haffde giffuet last och klage paa same jorde part, och ødegaard for ne Odeland, och fremlagde et gamelt perkamentz breff [Her følger Brev No. 108 ovenfor.] dernest fremlagde Tore och et papirsz breff, [Her følger Brev No. 660 ovenfor.] der til suarde for ne Olluff, at hand jche lenge haffde [831 aar1570] fult samme jorde part, och ey haffde nogen breff eller beuiszning paa samme jorde part, eller øde gaard, aluorligh huorledesz det er kommen vnder hansz høstrues folch, och den samme jorde part fra for ne Berigh, haffde nu liget nogen tid lang vnder samme hansz quindesz folch, och da fremlagde for ne Olluff et perkamentz breff [Her følger Brev No. 611 ovenfor.] och mentte dermed for ne Olluff, at hand med samme breff, ville til heffde sig samme jorde part vnder Berig, och den ødegaard Odeland, der til suarde for ne Tore Torszen, at hand eller hansz forældre, aldrig haffuer tald eller talle ville paa for ne jord Giøszen, eller for ne ødegaard Aszpdal och Eydar, men begierde at for ne Olluff ville fremlige dj gamble register, eller ny breff, eller loulig leffuendesz vittne, at hansz forældre nogen tid haffde sold eller lofflig giffuit same jorde part Vnderberg enten til bispen eller dom kierchen, eller nogen geiszlig eller verdtzlig, da ville hand gierne giffue sig til fredtz om det saa kunde beuiszes, der til suarde for ne Olluff, at hand haffde jngen anden breff der paa, enten gamel eller ny, och jngen anden beschen jnd vj den tid see motte, da ad spurde vj, och menige laugretted, om for ne Olluff jche viste at bekomme nogen beuisznings breff eller seigel, eller leffuendesz vittne, der hand kunde beuisze det med, at samme jorde part i Berig och Odelandz ødegaard, var hansz quindes forældre louglig vnder kommet, der som hand da haffde eller viste nogen paa skud, da schulle hand det nu sige, til huilche hand suarde osz och ald laugretted, och goede mend jndnen (och) vten vebond ney, at hand jngen anden beuiszning haffde jnd vj nu see motte, med flere ord och samtalle som dennom da jmellom var, vigde dj da for døren, Randsagde vj da beges derisz breffue, och beuiszning, proff och skiel, findesz der da i sandhed at samme perkamentz byttes breff var forfalsked, siden det var første gang skreffuit, och jnd sat for ne øde gaard Odland i breden paa samme breff med andet blich, och et i som er tilskreffuet, och med anden plaszering, som same breff skal endnu beuissze, och ey fandtz derj at for ne beskop eller nogen anden haffde byt samme jorde part, Vnder Berg med nogen mand, geiszlig eller verdtzlig, da sagde vj det breff at vere falsch och vgild vdj alle maade, och effterdj, at for ne Olluff jngen anden breff eller seigel haffde, och ey heller nogen schelig vitne eller proff, da kunde hand jche til heffde sig den jorde [832 aar1570] part Vnder Berg, med den heffd eller breff som hand nu haffde, fordj lougen siger der jmod i odelsz bregden, saa lydendesz , Odelsz jorder der alle er kommen i arff effter barn sin, eller komen er giffuet tilgaff æda afflaga ginga vndan mannum der skal aldrig fyrmen aafalde, mette schellig vittne er til, ennd saa odelsz mader er boda er nest, schal breget haffua til lusznar, thæger hand vel effter som bog vitner, der for var det allesz vor fulde dom, med mening laugretens samtøche, vden vebond, och jnnen at for ne Olluffs bytes breff at vere vgild, och for ne terisz breff at vere med magt i alle sinne puncter och articheler, och for ne Tore Torszen skal jgien haffue dj for ne sex vetter saæd Vnder Berg, och for ne ødegaard Odland, jndtil for ne Olluff kand det louglig beuisze med gamle bytes breff, eller gamle register, eller loulig vidner, at for ne Toresz forældre eller hand haffuer loulig sold eller loulig giffuet for ne jordepart Vnder Berg, eller Odeland ødegaard, enten vnder biszpen eller nogen anden geiszlig eller verdtzlig, och der som for ne Olluff jche beuissze kand, saadan nøyagtig beuiszning som fore siger, da skal for ne Tore Tordtzen, och alle hansz arffuinger och effterkommere nyde bruge och beholde for ne jorde part, for sit fulle och frelsze odel hereffter, At saa i sandhed ehr henger vj vore jnd seigel her neden fore dattum die loco vtsupra. Med 8 vnder hengende vax och vskade zignetter, Bag paa samme breff fantes schreffuen Ano 1607 den 3 Julj lest paa et frit set fierdings ting paa Rendes Øe Ano 1628 den 3 Decemb: lest for retten paa Jdtze schibredz ting Anno 1647 den 6 Septemb: lest for retten paa Giøszen i 6 laugrettes mendz neruerelsze Anno 1678 den 20 Septemb. veret i rette paa Vnder Berg for 6 laurettes mend som da retten betientte, och der lydelig opleest Test. Thomasz Christensen - Ved Dom af nævnte Datum blev Gaardens Skyld fastsat at være som hidtil uden Afslag.
[833 Sag-Register] 
SAG-REGISTER over de mærkeligste Materier. (Ved Kr. Bassøe.)
Aal. 372.
Aartidehold. 45. 47 ff. 206.
Aasæde. 825 f.
Abbeder. 43. 81. 83. 91. 98. 228. 281. 393.
Abbedisser. 3 f. 49. 119-26. 136 f. 193. 230 ff. 243. 291 f. 326. 401. 421 f.
Achtserklæring. 427 f. 458 f. 657 f.
Adel. 763 f.
Admiral. 767-76.
Advarsler. 529 f. 554. 634. 637.
Afgifter. 211 f. 231. 242. 285. 379. 384 ff. 423 f. 747 f. 787 f. (Jfr. Skatter).
Afkald paa Løsøre. 305 f.
Aflad. 55 f. 62 ff. 71-76. 94 ff. 107 f. 143 ff. 249. 296. 304 f. 321. 333. 412 f.
Afskedigelse. 598.
Afskrivning af Bøger. 133.
Aftale. 750 f.
Alder, høi. 795.
Almisse, Tilladelse til at bede om. 122-25.
Altar. 39. 73-76. 94. 297 f. 304 f. 333.
Amindelse, aarlig. 286 f.
Anbefalingsskrivelse. 121 f. 129 ff. 216. 397. 425. 428 f. 433 f. 538. 540. 543. 645-49. 673 f. 763 f.
Anniversarium. 39. 245. 366.
Arbeidsløn. 606.
Arra (Haandpenge.) 600.
Arrest. 384. 386. 349 f. 492. 619.
Artikler for Flaaden. 767-72.
Artikler for de tydske Kjøbmænd i Bergen. 211 ff. 233.
Artikler for Skomagerne. 275 f.
Arv. 54. 69 f. 96-99. 141 f. 159 f. 182 f. 190. 198. 282 f. 356. 757 f. 817 f.
Arvemidler fra Norge. 303 f.
Atvistemænd. 537 f. 825.
Badekar eller -sager. 33.
Banden og Svergen. 474. 755 f. 771.
Barsel. 631.
Befalingsmænd, se Høvedsmænd.
Befragtning af Skibe. 311 ff. 384. 387. 405 ff.
Begravelse, Begravelsesplads. 2-5. 7. 35 f. 40 f. 90. 181. 213 f.
Beleiringsredskaber. 667.
Benegtelse af at have skrevet Brev. 352 ff.
Bergmester. 746 f.
Bergverk i Thelemarken. 746 f. 765 f.
Berøvelse af Gaard. 270 f. 289 f.
Beskikkelse til Lagmand. 216.
Beskjærmelsesbrev, kongeligt. 30 f. 315. 523. 749 f. 800.
Beskyldninger mod Birgittinerordenen. 82.
[834 Sag-register] 
Beslaglæggelse, se Arrest.
Besætning. 671 f.
Betaling. 30. 42. 97. 156. 175 ff. 180. 195 f. 202. 218. 226-29. 240. 248. 250. 266. 269. 271 f. 288-92. 295. 303 f. 323 f. 328 f. 339 f. 344 f. 347. 361 ff. 365 ff. 376 f. 420. 742 f. 786. 827 ff.
Bibeloversættelse. 588 f. (Jfr. Testamente, det nye).
Bidrag til Krig mod Tyrkerne. 237.
Biskopper. 3 f. 11. 15. 39 ff. 44. 46-49. 55 ff. 61 f. 68 f. 71-76. 83 ff. 49 f. 100. 102. 107. 109. 119. 122-25. 129-33. 136. 140. 143 f. 153 ff. 159. 165 f. 172. 176. 199 f. 214. 216 f. 231 f. 234. 242. 248 f. 269 f. 280. 287. 291 f. 304 f. 318. 325 f. 333 f. 370. 374. 377 f. 383 f. 397. 490. 493. 523. 571 f. 621. 639 ff. 669 f. 675. 679-84. 686-90. 693. 701. 703-6. 714. 722. 727 f. 734 f. 740 f. 747 f. 779.
Bjørn. 71.
Bladfinne. 301.
Blodsudgydelse. 249.
Blokhus. 495.
Bly. 248. 269.
Bodleie. 360 f.
Bogkjøber. 580 f.
Boldyk (Silketøi). 35 f.
Bolig i Kloster. 243 f.
Bomærke. 77. 98. 100. 177. 180. 236. 241. 251. 282. 286. 288. 300. 331. 341. 365. 462. 554. 593 ff. 670. 743. 808. 812. 817.
Bondegods. 403.
Bordhold. 138.
Borgen, Forløfte. 189. 230. 232. 348 f. 808. 810 ff. 812 ff.
Borgerleie. 523.
Borgermestre. 113. 150. 159. 181. 196. 227. 236. 242. 244. 284. 287. 291 f. 331. 341. 343. 404. 490-93. 496. 662. 757 f. 816.
Brandskatning. 697.
Breve til Norge. 522 f.
Breve, ugyldige. 65 f. 146 f. 591.
Brevvexling. 33. 79-83. 133 f. 140. 266 f. 273. 311 f. 348-51. 354 f. 367 ff. 379-88. 392-97. 399 f. 405-10. 425 f. 435-44. 446-49. 451-55. 465-75. 483 ff. 506 f. 511. 520 f. 524-37. 540-54. 557-63. 567. 570-73. 575 ff. 588 f. 598-603. 610 f. 613 f. 629 ff. 634-37. 642-45. 662 f. 673-76. 688 f. 695 f. 715. 719-24. 806. 816 f. 819.
Bro, Vedligeholdelse af. 184.
Broderskab. se Gilder.
Brugsret af Jord overdrages. 820.
Bryllup. 150 f. 673.
Brødjern. 149 f.
Byfoged. 168 f. 236. 331.
Byg. 668. 673.
Bygdemærker. 390 f. (Jfr. Dele).
Bygdestevne. 809 ff.
Byggeforetagender. 55 f. 136. 638 f. 765 f. 790 f.
Bygsel. 77 ff. 334.
Bytte, Fordeling af. 768 ff.
Bæger (Ciphus). 33. 40.
Bælte. 256.
Bænkegave. 26.
Bæverskind. 667.
Bøder. 12. 14. 31. 35 f. 88 ff. 116. 192. 212 f. 215. 285. 335. 760. 810 f.
Bøger. 3 ff. 78. 136. 138. 512 f. 560. 585-89.
Bøn for døde og for Freden. 296.
Bønnehold. 286 f.
Børnepenge. 149.
Bøsseskud. 131 f.
Catholicon, en Bog. 133.
Chorsbrødre, se Kanniker.
Collect. 45 f. 48.
Collatie (Gjæstebud). 492.
Crucifix i Ragund. 321.
Dagbog. 489-506.
[835 Sag-register] 
Davids Salmer. 5.
Degne. 106. 222. 294. 304. 393.
Deie, Prests. 192.
Delagtiggjørelse i geistlige Ordners gode Gjerninger. 45. 48 f. 181. 245. 257. 281. 607 f.
Dele, Delesgang. 8. 15 f. 21-25. 30 f. 53-57. 190. 203 f. 238 f. 259-62. 268. 278 f. 307 f. 414. 594 f. 789.
Deltagelse, Udtalelse af. 590.
Deponering af Dokumenter i Bank. 457 f.
Deventer (Tøi). 337.
Disciple. 425.
Domme. 8 f. 17 f. 77 ff. 155 f. 159 f. 174. 184. 191 f. 214-17. 223. 270 f. 289 f. 299 f. 308. 325 ff. 346. 411 f. 414. 416. 419. 422. 591 f. 725. 825 f. 830 ff.
Domprovster. 59 ff. 256 f.
Drab. 537 f. 747 f. 754 ff. 761 f. 774. 825.
Drikkehorn. 4. 40.
Drikkepenge. 469 f.
Drotsete i Norge. 111 ff. 124 f.
Drukkenskab. 755.
Dyrtid i Jemteland. 263.
Dødsfald. 103. 325 f.
Ed. 18. 22. 29. 32. 37. 55. 57. 86. 92. 131 f. 147. 192. 239. 260 ff. 278 f. 341. 346. 353 f. 361. 595. 755-58.
Egetømmer. 790. 792. (Jfr. Tømmer).
Eng, Tvist om. 784 f.
Erkedegne. 61. 104 f. 271 f. 294. 359. 393. 639.
Erstatning. 322. 462 f. 808 f.
Evangelium. 474.
Fadebure. 404 f. 692. 750 f.
Falske Diplomer. 15 f. 21. 23. 30 f. 55. 65 f. 146 f.(?) 190. 339 f.(?) 594 f. 830 f.
Fangenskab, Fængsel. 189. 465. 564 ff. 634. 636. 734 f. 761 f. 812.
Fanger. 791.
Fastebrev. 224.
Fastelavn. 570 f.
Faste Mænd. 224 ff. 233. 247. 255. 259. 345.
Fattige, Gaver til. 40.
Fattighus. 4.
Feilagtigt Aarstal. 422.
Finne. 301. 307 f.
Fisk, Fiskevarer. 29 f. 136. 138. 174. 322. 348. 350. 355. 760 f. 780.
Fiskeri. 93. 141 ff. 148. 193.
Fjerdingsgave. 237.
Flaader, se Skibe.
Flytning. 827.
Fogeder. 43. 61. 68 f. 98. 113. 269. 288 f. 296. 299. 307. 364 f. 391. 404. 414. 416. 422. 574 f. 592. 692. 761 f. 787. 807 f. 818.
Forbud mod dobbelt Konvent. 79 f.
Forbud mod Handel med Erkebiskop Olaf. 677 f.
Forbud mod Kjøb og Salg af Gaarde ved Bergens Brygge. 285.
Forbund mellem Norge og Danmark. 706 f. 722 f.
Forbøn. 738 f.
Forhandlinger. 275 f. 284 ff. 476 f. 481 f. 489. 491-505. 511. 710-13. (Jfr. Underhandlinger).
Forholdsregler. 564 f. 568 f.
Foring. 765 f.
Forkjøb. 423 f.
Forkjøbsret. 288 f. 759 f.
Forlening, se Len.
Forlig. 53. 128. 198. 268. 284 ff. 294 f. 335 f. 394. 396. 619. 628.
Forlovere for Skat. 59. 61.
Forløfte, se Borgen.
Forsvarsskrift, Christiern II.s. 452.
Forsørgelse. 340 f.
Frafaldelse af Krav mod Lunds Erkestol. 109 f.
Fragt af ledige Tønder. 348. 351.
Franske Syge. 772.
Fred. 311. 318. 567.
Fremmede Presters Ret til at holde Messe. 114 f.
[836 Sag-register] 
Fribyttere, se Kaperier.
Frille. 419 f.
Fuldmagt. 154 f. 221 f. 225-28. 240. 244. 322 f. 331 f. 623. 801. 807.
Fæste, Forlovelse. 236 f.
Fæstegave. 26.
Fødsel i Dølgsmaal. 71.
Følgeskrivelser, se Anbefalingsskrivelser.
Gaard, Kronens. 796.
Gaardetægt. 801. 820.
Gadeløb, Ret til. 32. 58. (Jfr. Veiret).
Gambklo (Drikkebæger). 3.
Gaver. 2-7. 61 f. 77 ff. 127 f. 221 f. 229. 232 f. 235. 256. 258. 491 f. 497. 661 f. 665. 667.
Gaver til Kirker og Klostre. 136. 138. 150-53. 234. 247. 303 f. 401.
Gaver til Kongen. 273.
Generalkonfessorer. 119. 138 f. 230 ff. 243. 354 f. 401. 421 f.
Generalvikar. 62.
Gesandter (Sendebud). 466 ff. 481 f. 489-506.
Giftingbalken. 725.
Gilder. 34 ff. 388 ff. 607.
Gjedder. 258.
Gjengjærd. 263 ff. 682. 733. 765 f.
Gjenløsning, se Indløsning.
Gjæld. 12. 14. 29 f. 34. 38. 150. 166. 174. 215. 274. 408. 413. 510. 604 f. 807.
Gjældsbrev. 59 ff. 793 f.
Gods, frataget. 621. 623.
Gods geistligt. 103 f. 403.
Gods Kronens. 99. 423 f.
Gods modtaget til Brug. 251 f.
Graaskind. 192.
Gravøl (Erve). 265.
Grid og Fred. 825.
Grænser. 65 f. 298 f. (Jfr. Dele).
Gudstjeneste, se Sjælemesser.
Guldringe. 237.
Guldsmed, Guldsmedsvende. 3. 657. 659.
Haandklæde. 4.
Haandskrift, særegen. 828.
Hagegjærde. 787.
Hamp. 806 f.
Handelsforhold. 12-15. 211 f. 280. 284 ff. 311 ff. 348-51. 423 f. 508 ff. 821 f. (Jfr. Skibsfart).
Handelsret. 749.
Hansa, den tydske i Bergen, se Bergen, tydske Kjøbmænd, paa Navneregistret.
Hansker. 474
Harnisk. 5 f. 40 f. 237.
Havnegang. 816 f.
Havnekjøb af Tømmer. 699.
Helgener. 2 f. 33-36. 64. 74. 94 ff. 121 f. 125. 130. 143 ff. 152. 161. 206. 234. 241. 244. 250. 282 f. 297. 302 f. 330. 377 f. 388 ff. 393. 399. 411. 413. 423. 693. 714.
Helgenbillede. 39. 249 f. 284 f.
Helgenbillede Skrin. 412 f.
Hellebard. 756.
Helmingsfelag. 236. 725. , Hemmeligt Gemak . 772.
Henlæggelse af Færøernes Bispestol under Bergenhus. 693 f.
Henrettelse. 761 f.
Herberge. 467. 469.
Hermelin. 264.
Herold. 496
Herredage. 392. 405 f. 688 ff. 698. 700. 716. 721 ff. 726-31.
Herredsdommer. 299.
Herredshøvdinge. 65. 158. 179. 187. 209 f. 219. 221-28. 232. 240. 242. 244. 247. 258. 277. 283. 287. 291. 314. 317. 339. 345. 357. 360 f.
Heste. 40 f. 192. 237. 404. 474. 556 f. 585 f.
Hjælp til at gjenerholde en Gaard i Malmø. 281 f.
Hofklædning. 460 f.
Hofmester, Danmarks Riges. 698. 701. 704 ff. 722. 726 f. 797 ff.
Hofmester, Sveriges. 232.
[837 Sag-register] 
Holme, tilhørende Sverige. 360 f.
Horn, se Drikkehorn.
Hosebaand. 469 f.
Hospitaler. 81. 83.
Hugst og Havneret. 32. 223.
Humle. 372 f. 668.
Huneherre. 762.
Hvalspek. 784.
Hverving. 477 f. 517 f. 528 f. 531. 533 f. 547. 549. 563. 570. 575 f. 578. 609. 612. 652 f.
Hyldning. 679 ff. 683 f. 711. 740. 800.
. 204 f. 310 f.
Høfrø. 806 f.
Høns. 371.
Høvedsmænd (Befalingsmænd). 99 f. 113. 155. 164-70. 172 f. 251 f. 259 ff. 272. 297 f. 301 f. 308 f. 313. 341. 364. 411 ff. 419 f. 423 f. 494 f. 584. 619. 621. 674. 679 ff. 685. 687. 689. 692 f. 695. 697 f. 703. 705. 708. 714. 734. 736. 738 ff. 744 ff. 754. 756 f. 759. 764 ff. 780. 784 f. 789. 804 f. 809 f. 813. 815.
Indbydelse. 819. , Inden fire Stokke . 331.
Indkomster. 801.
Indkomster Norges. 700 f.
Indløsning, Indløsningsret. 40 f. 57. 64 f. l58 f. 180. 183. 188. 195 f. 244. 328 f. 342. 344 f. 355 ff. 361 ff. 414. 416. 624.
Indskyden af Sag for Kongen og Rigsraadet. 618. 811.
Indskyden til Oslo. 98.
Indtalelse af frataget Gods. 623.
Indulgents, se Aflad.
Indvielse af Kirke. 55 f. 248 f.
Instruction. 746 f.
Intercession, Christiern III.s for Nils Lykke. 718 f.
Inventariebrev, Paabud om at Prester optage. 89.
Jagt. 554.
Jamtemot. 256.
Jern. 156. 242. 287. 294. 353. 372. 765 f. 806 f.
Johannesevangeliet. 638. 649 f.
Jordebog. 1 f.
Jordebreve. 802 ff.
Jordemuter. 424.
Jordepart, ulovlig frakommet. 829 f.
Juleaften. 39.
Kammerretten i Nürnberg. 430. 458 f. 598 f. 617. 653 ff. 657-60.
Kancellinotitser. 522 f.
Kancelliskriver. 799.
Kanniker i Bergen. 10. 145 f. 153 f.
Kanniker i Hammer. 117 f.
Kanniker i Kjøbenhavn. 273 f.
Kanniker i Lübeck. 103.
Kanniker i Lund. 393.
Kanniker i Nidaros. 130 f. 243. 273. 294. 402. 703. 705.
Kanniker i Oslo. 19 f. 41. 99 f. 117 f. 127. 184. 335.
Kanniker i Skara. 314.
Kanniker i Stavanger. 83 ff. 743 f. 779 f.
Kanniker i Upsala. 61. 150 f. 323 f. 326. 365 f. 574 f.
Kanonisation. 302 f.
Kantslere. 433. 445. 451. 456. 460 ff. 470-73. 486 ff. 497 ff. 502. 505 ff. 521. 537 f. 718-21. 730 f. 740. 759. 761-64. 815 f. 825.
Kapel. 248 f.
Kapellaner. 83. 85. 145 f. 151. 325 ff. 799 f. 804.
Kaperier. 308 f. 318. 783 f. 804 f.
Kardinaler. 303.
Kirker, Jemtelands. 799.
Kirkegaard, vanhelliget. 249 f.
Kirkekar. 36. 38 f.
Kirkekorn. 782.
Kirkemessedag, Fastsættelse af. 55 f.
Kirkemøde. 133 f.
Kirketugt. 423 f.
Kirkevielsesdag, Høitideligholdelse af. 62.
Kirkeværger. 88 f. 105 ff.
Kirsebær. 503.
Kiste. 802 ff.
Kjedel. 26. 256. 353.
Kjerter. 35 f.
[838 Sag-register] 
Kjøb, se Salg.
Kjøring. 733.
Klager. 100. 102. 120 f. 164-73. 317-21. 379 f. 384 f. 395. 399 f. 460 f. 492-99. 501. 585 f. 621. 747 f. 750 f. 808. 829 f.
Klenodier. 409.
Klenodier. Christiern II.s. 474 f. 535.
Klerk, Kongens daglige. 103.
Klokkere. 116.
Klokkeringning. 115 f.
Klostre, Klosterforhold. 1 ff. 38 ff. 43-52. 64. 67. 71 ff. 79 ff. 83. 119-26. 133 f. 136-40. 151 ff. 161 ff. 176 f. 180. 193. 201 f. 206. 222. 230-34. 241. 243-46. 249 f. 258 f. 266 f. 270. 281 ff. 291 f. 297. 315. 325 ff. 330. 354 f. 393. 401. 421 f. 607. 632. 638 f. 661.
Klubbe. 762.
Klæde. 606. 668.
Klæder. 3 ff. 26. 221. 565 ff. 656 f.
Kniv. 33.
Kobber. 353. 799 f.
Kobrygge. 770.
Konfiskation. 760.
Kongebreve. 12 ff. 30 f. 46 f. 103 f. 145 f. 150 f. 205. 216 f. 229. 230. 315. 423 f. 508 ff. 537 f. 661 f. 749 f. 793. 796. 800. 804 f.
Kongevalg. 504. 638 f. 689. 691. 700-5. 707-13. 715. 719 ff. 723. 726-32.
Konvent. 245.
Kopier. 515 f. 634. 684.
Korn. 120-25. 743. 816 f.
Kors, Tilladelse til at bære paa Klædningen. 51 f.
Kosthold. 334 f.
Kravbrev. 604 f.
Kredentsbrev, se Anbefalingsskrivelse.
Krig, Ufred. 553. 681 ff. 715. 735 ff. 804 f.
Kristendommens Indførelse i Jemteland. 301.
Krone, Kroning. 150 f. 489. 501. 503 f.
Krudt. 523. 774. 777.
Krydderier. 628.
Kurien. 154.
Kvartermestere. 767.
Kvernhus. 10.
Kvittants (Kjøbebrev). 8 f.
Kvittering. 96 f. 230 f. 274 f. 409. 417. 460. 462. 483. 542. 555 f. 563. 597. 615. 626. 787 ff. 799 f. 818 f.
Kølnehus, Klosters. 243.
Laan. 470 f. 474 f. 619 f. 751 f. 793.
Ladested. 699 f.
Lagbuden Gaard. 223 f.
Lagkafle. 210.
Lagmænd. 4. 7. 10. 16 f. 21. 51. 65 f. 68 f. 86 f. 92. 98 ff. 104. 112 ff. 115. 117 f. 128. 155. 163. 182 f. 193. 210. 214. 216. 220 f. 223-28. 232. 246 f. 251. 269. 278 f. 288 f. 291. 294. 300 f. 334. 337 f. 347 f. 354 f. 370. 414 f. 417 ff. 422. 591. 618. 623 f. 634. 662. 678 f. 687. 693. 725. 743. 764. 786. 789. 796 f. 811. 814 ff. 830.
Lagmandsdomme, se Orskurd.
Lagmandsed. 216.
Lagmandsgaard. 348. 796.
Lagmandsthing. 247.
Lampe i Vadstena Klosterkirke. 180.
Landehjælp. 522. 682. 781.
Landemærker. 300 f.
Landeskat. 714. 780.
Landgilde. 106. 584 f.
Landsfoged. 52. 65 f. 141. 251.
Landsknegte. 517-21. 524. 526-29. 531. 533 f. 549. 553. 563. 570-73 (?). 575 f. 578. 609. 612. 652 f. 678 f. 767-72. 798.
Landsskraa, Jemtelands. 65 f. 300 f.
Landskyld. 1 f. 4 f. 70. 135. 186. 196. 207 f. 209. 235. 245 f. 259. 270. 277. 283. 287. 293 f. 297. 306. 308. 313 f. 324. 327. [839 Sag-register]  331. 339 f. 343 f. 347. 352. 356 f. 360. 362 f. 366 f. 370-376. 423. 572. 574. 623 f. 757. 792 f.
Landsthing. 182.
Landsvistbrev. 537 f.
Lappefoged. 364.
Lappeskat. 364.
Lax. Laxefiske. 347. 665. 747 f. 787 f.
Lectisternium (Seng?). 33.
Leding. 171 f.
Ledingsthing. 817 f.
Leide. 476 f. 479 f. 631. 695 f. 698. 712. 718.
Leie. 141 ff. 574 f.
Leietropper, se Landsknegte.
Len, Forlening, Lensbrev. 205 f. 242 f. 522 f. 687. 700 ff. 744. 753. 763-66. 793 f. 816 f.
Lensmænd (Bondelensmænd). 78. 147. 203. 239. 259. 261. 278 f. 345. 391. 747 f. 758. 787. 794. 809. 814. 827.
Lensmænd Kongens. 87.
Linvarer. 760 f.
Livet ved Dronning Elisabeths Hof. 474.
Lov, Norges. 216. 664. 691. 785. 794. 801.
Lov St. Olafs. 691. 801.
Lov Sveriges 70. 179. 186 f. 191. 193. 200. 210 f. 221. 228. 241 f. 244. 293 f. 327. 357. 363. 370. 398. 404.
Lukasevangeliet. 635. 644 f. 649 f.
Lydighedsløfte. 43 f.
Lykønskningsskrivelse. 409 ff.
Lys. 39.
Lærred, Leidensk. 492. 620. 628.
Løfter. 10. 506 f. 740.
Løn til Christiern II.s Tjenere. 621 f. 625 f.
Løn til Prokurator. 431. 598 ff.
Løsagtighed. 87. 90. (Jfr. Usædelighed).
Løsøre. 25 f. 93. 305 f. 403.
Maal og Vegt. 821 ff.
Maalsmand. 618.
Maaltider ombord. 768. 774.
Maarskind. 4. 24 f. (?). 192. 787 f. (Jfr. Vildvare).
Madskat. 765 f.
Madvarer. 12 ff.
Mageskifte. 16 f. 68 f. 77. 110 f. 127. 156 ff. 178 f. 186. 193. 196 f. 199. 207 f. 210 f. 225-28. 276 f. 306 f. 330 f. 338 f. 343 f. 358 ff. 374 ff. 418. 571 f. 584 f. 779 f. 824.
Malt. 801. 816 f.
Mandater for Christiern II.s Forhandlere ved Regimentet. 429 f.
Mands Del i Vand og Skov. 592.
Mangel paa Tilførsel. 120-25.
Marked, Leipziger. 608.
Marked Roskilde. 668. , Marked, Bergens . 563. 570.
Marsk, Sveriges. 232. 370.
Matthæusevangeliet. 608.
Medhjælper for Biskop. 83.
Mellemgave. 220.
Messer, se Sjælemesser.
Messedegn. 266 f.
Mistanke. 564 f. 568 f.
Misvæxt i Norge. 743.
Morgengave. 114 f. 236 f. 240. 420.
Mumme (Øl). 491.
Munke. 136-40.
Mynt. 1-7. 12. 14. 30 f. 35 f. 38-41. 50 f. 57. 59 ff. 64 f. 70. 88 ff. 97. 116. 134 f. 149 f. 174-78. 180. 183. 186. 188 f. 192. 195 f. 202. 209-13. 215. 218. 220. 222. 226-31. 233. 235 ff. 240. 244 f. 250. 266. 270-74. 283. 285. 287-94. 297. 303 f. 306. 323 f. 327 ff. 335. 339 f. 344. 347. 349. 352. 355-63. 365-69. 370-77. 384 ff. 390. 401. 403. 408 f. 412 f. 414. 417 f. 420. 483. 494. 502. 513. 522 f. 536. 540. 542. 558. 574 f. 615. 619 f. 623. 626. 663 f. 667 f. 670. 682. 742 f. 748. 752. 758. 760. 773. 788. 793. 801. 807-11. 814. 819 ff. 824. 827 ff.
[840 Sag-register] 
Myntmester. 442. 444. 447.
Mægling. 750 f.
Møder. 465. 481 f. 485-89. 603 f. 734.
Nadveren, Nadverlæren. 634. 636. 649. 651 f.
Natteherberge hos Presterne. 765 f.
Negtet Anerkjendelse af Kjøb. 294 f.
Nersk. 812.
Nonner. 3.
Nonner Indgivelse i Kloster af. 38.
Nordfart. 131.
Notarialbekræftelse. 100-5. 109 f. 394.
Notarialmærke. 103.
Notarius. 5. 7. 100-5. 109 f.
Odel, Odelsret. 149. 288 f. 295. 621. 623. 664. 764 f. 795. 826-30. 832.
Odelsbønder. 404.
Oldensvin. 673.
Oldermænd, se under Bergen paa Navneregistret.
Ombudsmænd. 52. 93. 756. 808. 815.
Ombudsmænd Kirkens. 417.
Ombudsmænd Klostres. 126. 291 f.
Ombudsmænd Kongens. 53. 55. 113 f.
Omkostninger til Fortæring. 540. 542. 544 f.
Opbud af Krigsfolk. 662 ff. 687.
Opbyden til Kjøbs. 348.
Opdragelse. 557 f.
Ophævelse af Ægteskab, Formular for. 128 f.
Oprydning af Eng. 411 f.
Oprør, Uroligheder. 383 f. 387. 638. 640. 761 f. (Jfr. Krig).
Optagelse i geistlig Ordens Broderskab. 49 f. 281.
Optegnelser. 773-79.
Orskurd, Lagmands. 92. 117 f. 128. 183. 334 f. 337. 346. 764 f. 811 f. 814 ff.
Ost. 373.
Overdragelse af Sag. 130 f.
Overenskomster. 25 f. 34. 134 f. 295. 759 f.
Overfald. 489. 494 f.
Overgave. 255 f.
Overlevelsegaver. 26.
Oversættelse til fransk. 511.
Oxer. 733.
Pant, Pantsættelse. 50 f. 57. 88. 149. 188. 235 f. 291 f. 294 f. 301 f. 352. 409. 469. 624. 756 f. 793 f.
Pas. 129. 153 f. (Jfr. Leide).
Patronatsret. 145 f. 231.
Pavebrev, tvilsomt. 82.
Peber. 628.
Pengesager, Christiern II.s. 431. 456 f. 512 f. 554 f. 656.
Penneprøver. 30.
Pension. 432 f.
Pestilents. 392.
Pikkelhue. 474.
Pilegrime, Pilegrimsreise. 38. 71 f. 129 f. 153 f.
Plogkarl. 808 f.
Plyndring og Røveri. 669 f. 739. 741 f.
Pokker. 392.
Post. 798.
Prestegaarde i Jemteland. 89. 263 f.
Prestøl. 304.
Prior. 43. 47. 49. 133 f. 158 f. 234. 257. 284. 409. 607. 661. 692.
Priser. 30. 64 f. 97. 175 f. 180. 195 f. 202. 218. 226. 228 f. 240. 248. 250. 266. 269. 271 f. 288-91. 303 f. 328 f. 339 f. 344. 347. 361 ff. 365 ff. 545. 557. 606. 656. 668. 801. 827. (Jfr. Værdi).
Privilegier. 12-15. 165-73. 280. 318. 320. 489. 500 f. 505. 508 ff. 689. 691. 700 ff. 749. 759 f.
Proces, Christiern II.s. 460. 617. 653 ff. 657-60.
[841 Sag-register] 
Prokuratorer, de tyske Kjøbmænds. 284. 348. 351. 367 ff.
Prokuratorer ved Regimentet i Nürnberg. 429. 431. 598 f.
Provent. 201. 241.
Proviant. 768. 774. 776-79.
Provster. 3. 5. 44. 46 f. 49. 52. 89. 99 f. 103. 109 f. 115. 158. 165 f. 179. 191. 236. 273. 281 f. 398 f. 537 f. 571 f. 574 f. 738. 740. 747 f. 787. 799. 814. , Præceptor , Kurfyrst Frederiks. 441 f.
Pung (af Silke). 33.
Pønitents. 71 f.
Raadmænd. 24. 41. 113. 127. 133. 227 f. 236. 284. 294. 331. 337. 404. 490 f. 634. 662. 764. 786. 816.
Raadsmand. 20.
Ramphrodi libellus. 3.
Rav, Rækling. 174.
Reformationen. 564 ff. 582 f.
Regimentet i Nürnberg. 427-32. 444. 456. 458 f. 567. 617.
Regler for Gilder i Bergen. 34 ff. 388 ff.
Regnskab. 348 f. 390. 821. 823.
Reidemaal. 79.
Reiser, Reiseudgifter. 121 f. 138 f. 364. 489 f. 556 ff. 569. 587.
Reise, forbuden. 212.
Rektorer. 425.
Relikvier. 234. 330.
Relikviegjemme. 273.
Rente. 368. (Jfr. Afgifter).
Restantser. 695 f.
Restitution, Christiern II.s 458 f. 470 f. 473. 482. 486-89. 516 f. 520 f. 524-27. 529 f. 533 f. 539. 547-52. 557 f. 593. 653 f. 658.
Ret holdes ombord. 771.
Rettergang. 423 f.
Reversbrev. 580. 594.
Riddere. 12. 47. 49. 51. 62. 67. 70. 100. 104. 106. 134. 146. 149. 152 f. 155. 158 f. 163. 165. 177-82. 186-89. 191 f. 196 ff. 200. 202 f. 205 ff. 209 ff. 213 ff. 217-21. 224-29. 232 f. 235. 237. 240. 242. 245 f. 252. 256 f. 270 f. 275. 277. 288. 291. 293 f. 302. 337 f. 363. 365. 374. 392 f. 409. 411 ff. 420 f. 481. 490 f. 493. 584 f. 618 f. 621. 623 ff. 662-65. 667. 670. 674 f. 685-88. 693-97. 700 f. 703-6. 708. 710. 715. 718 f. 721. 726 f. 732. 739 ff. 744 f. 748. 751. 753 f. 759. 761. 767. 784. 791 f. 798 f.
Ridkirke (Annexkirke ?). 399.
Rigsdag. 440. 442 ff. 446 f. 449. 455 f. 458 f. 461. 489. 493. 653 f. 657. 660 f. 703 ff.
Rigsraad, det danske. 353. 392. 481 f. 491 f. 494 ff. 498-501. 503 ff. 527. 689 ff. 696. 698-704. 707 ff. 712. 714-21. 723 ff. 749 ff. 753. 785. 811.
Rigsraad det norske. 111 f. 140. 165-68. 173. 216. 320. 499 f. 501 f. 508. 523. 618 f. 623. 673 f. 681. 683 f. 690 f. 693-96. 698-710. 716. 719 ff. 724-32. 740. 750 f.
Rigsraad det svenske. 198. 230 ff. 243. 270 f. 289. 325. 353. 750 f.
Rug. 673.
Rummeni (Vin). 353.
Runer. 773. 779.
Rygter. 517. 520. 641 f.
Ryttere. 462 f. 478 f. 518 f. 521. 528. 553.
Rænker (sutelæ). 721.
Røveri. 130 f. 317. 319. 352 f. 399 f.
Sagefald. 523.
Sagfos. 816 f.
Sagkvern. 747 f.
Sagn. 301.
Salg. 9. 11 f. 18 ff. 23-30. 34. [842 Sag-register]  42. 52 ff. 58. 63. 93. 97 f. 105-8. 126. 161. 177 f. 180. 184 f. 190. 195 f. 202 f. 208 f. 213 f. 218 f. 223 f. 226-29. 240. 250-54. 265 f. 269-72. 285. 288-91. 303 f. 310. 313 f. 316 f. 328 f. 339 f. 341 f. 343-47. 361 ff. 365 ff. 403. 411. 419 f. 742 f. 786. 815. 824. 826-29.
Salg, ulovligt. 155 f.
Sameie, Udtagelse af. 25 f.
Samtykke til Gave til Kloster. 270.
Secretair, Christiern II.s. 457 f. 461. 465 f. 469 f. 520 f. 555.
Secretair Christian III.s. 746.
Segl (Sigiller). 61. 64. 67. 74-77. 79. 92. 100 f. 151. 156. 164. 175. 177 f. 180. 190 f. 201 f. 206. 208. 214. 218. 237. 241. 243. 247. 276. 282. 286. 288. 297. 303 f. 347. 352. 361. 397. 428. 460. 462. 464. 537. 582. 596. 604. 625. 644. 649. 671.
Segl, mistet. 146.
Selvtægt. 307 f.
Signal tilsjøs. 773. 775.
Signet. 540 f.
Sikkerhed for Hjemmel. 26 f.
Sikkerhed for Vanhjemmel. 178 f.
Sikleg. 148.
Sild, Sildefiske. 360 f. 604. 774. 821. 823.
Silkevams. 469 f.
Sjælegaver. 2 f. 39. 44-48. 161 f. 200 f. 222. 235. 241. 243-46. 258 f. 270. 282 f. 325 f. 414.
Sjælemesser. 3. 5. 38 f. 44 f. 48. 222. 230-33. 245. 297 f.
Sjæleoffer. 5. 39.
Skarlagen. 318.
Skattepaalæg. 59 ff. 670. 735. 747 f. 782. (Jfr. Afgifter).
Skatregister. 523.
Ske af Sølv. 33.
Skettingr (Mynt). 1.
Skibbrud, Skibbrudne. 130. 298 f. 308 f. 510.
Skibe, Flaader. 34. 288. 311 f. 317 ff. 380-86. 405 f. 492 f. 502. 507. 516 f. 554. 619. 687. 714. 716 f. 721. 724. 732 f. 767-81. 783 f. 790 ff. 797 ff. 804 f.
Skibsbesætninger. 767-72.
Skibsfart. 120-25. 348 f. 379-88. 394 ff. 405 ff. 423 f. 503. (Jfr. Handelsforhold).
Skibslast. 620. 628.
Skibsrederi. 348 f. 367 f.
Skifte. 32 f. 69 f. 134 f. 141 f. 163 f. 175. 194 f. 220 f. 238. 292 f. 340. 369-74. 397 f.
Skippere. 308 f. 311 f. 348. 350. 384. 386. 394 f. 405 ff. 619. 628. 777.
Skjold og Hjelm, Jon Marteinssøns. 41.
Skjøde. 232 f.
Skor (Skammel, Fodtrin). 755.
Skovdele. 147.
Skrifte. 38 f.
Skriftefader, Ret til at vælge. 237 f.
Skrin. 33.
Skrivemateriale. 348. 351.
Skydevaaben. 435. 673.
Skyts. 523.
Slagsmaal. 817 f.
Slagtefæ. 672. 753 f.
Slotsfoged. 745.
Slotte, Slotslov. 404 f. 522 f. 689 f. 701. 710. 712. 738 f. 745. 750 f. 765 f.
Slø (Rende, Fiskeindretning). 141 ff. 268. 824.
Smeltehytte. 746 f.
Smykker. 3 f. 26. 751 f.
Smør. 302.
Sognebønder (i Skaane). 504.
Sognestuer. 398 f.
Sold. 464. 549. 773.
Sone. 412.
Sorenskrivere. 23. 79. 308. 391. 790.
Speider. 580 f. 686.
Spolii Klage. 657 f.
Stadfæstelsesbreve. 46 f. 91 f. 115 f. 151 f. 187. 190 f. 217. 223 ff. 232 f. 241 f. 247. 254. 269. 282 f. 315. 335 f. [843 Sag-register]  346. 358 ff. 366 f. 374 ff. 411 f. 508 ff. 749 f. 787. 789.
Statuter for Jemteland. 87. 115 f.
Stemningen i Danmark for Christiern II. 593.
Stemningen i Norge. 734-37.
Stenhus. 303 f.
Stevning. 37. 86 f. 100 ff. 396. 809-14.
Storedøden. 260. 262.
Storehanser (mægtige Mænd). 641 f.
Straffe. 770 f.
Studering Hjælp til. 425.
Styrmænd. 697.
Sukker. 628.
Sygdom. 595. 632. 687 ff.
Sygehus. 2 f. 5 f.
Sysselmænd. 175 f.
Sysselmænd, Klostres. 247.
Sysselmandsgave. 29.
Sælspek. 781.
Sølv. 26. 682. 747 f. 751 f. 786. 799 f.
Sølvleding. 585.
Sølvskriver. 799.
Sølvtøi. 3 f. 188. 221.
Søpas. 792.
Takkeskrivelse. 120. 123. 138 f. 258. 282 f. 286 f. 473. 684 f. 819.
Testamente. 2-7. 38-41. 325 ff.
Testamente, det nye. 512 f. 580 f. 608. 634 f.
Thegn og Fredkjøb. 537 f.
Thing. 383.
Thingskriver. 414. 423.
Thrafnaskjærf. 40.
Tidender fra Tyskland. 695 f.
Tidender fra Viken. 732 f.
Tiende. 88. 136. 138. 258. 263 f. 296. 787 f.
Tiendegave. 237.
Tilbud om at gjøre Ret og Skjel. 99 f.
Tilgivelse. 335 f.
Tiltale. 182. 618. 811.
Tjære. 34.
Told. 360 f.
Traktat. 821.
Transscript, se Vidisse.
Trær (med Lys at bære i Procession). 36.
Trøstebrev. 512 ff.
Tyveri. 808. 811. 813 f.
Tømmer, Tømmerhandel. 34. 399. 747 f. 759 f. 791.
Udrustning til Christiern II,s Tjeneste. 464.
Udrustning mod Fribyttere. 804 f.
Udsætning af Jord. 758.
Ulovlig Indhegning og Brug af Ødegaard. 591.
Ulveskind. 667.
Underfoged. 300 f.
Underhandlinger. 164-74. 436 ff. 442 ff. 450. 452. 515 f. 547 f. 575 f. 630. (Jfr. Forhandlinger).
Understøttelse med Mel og Malt. 221. 233.
Undersøgelse af Breve. 117 f.
Undervisning. 588.
Undskyldningsskrivelse. 450. 470 f. 585 f. 601 f. 688 f. 703 ff.
Urter. 668.
Usædelighed. 778 f. (Jfr. Løsagtighed).
Vaaben. 756.
Vaabenthing. 419.
Valfart, se Pilegrimsreise.
Valg, geistlige. 79 f.
Varer. 604.
Ved. 783.
Vedligeholdelse af Kronens Gods i Norge. 423 f.
Vedtægt (Upsetter). 213.
Vegt. 353. 409. (Jfr. Maal).
Veiret. 56 f. 250. (Jfr. Gadeløb).
Vestmænd. 794.
Viaticum, se Pas.
Vidisse. 10. 15. 41. 67. 91. 113. 128. 233 f. 269. 280. 393 f. 662. 816.
Vidner, Vidnesbyrd. 10. 29. 32. 37. 54 ff. 77 f. 92. 114. 131 f. 142 f. 146 ff. 161. 180 f. 192. 204 f. 223. 238 f. 247. 250. 256. 258-62. 265. [844 Sag-register]  278 f. 283. 287 f. 291. 294. 298. 317. 323 f. 326. 338. 341. 343. 345 f. 347 f. 352 f. 360 f. 365 f. 414 f. 421 f. 571 f. 574 f. 585. 592. 594. 657 ff. 692. 699. 741 f. 743. 750. 754-58. 765 f. 779. 787. 794 f. 803 f. 808. 812. 817 f. 824. 826-30.
Vildt. 435. 437 ff.
Vildvare. 780 f.
Vinterforsyning til Bergen. 383 f.
Visitationsreiser. 55 f. 87. 115 f. 120. 123. 138 f. 263.
Vogne. 464.
Voldsgjerninger. 131 f. 317-21.
Vox. 5.
Vrag. 298 f. 522 f.
Væbnere. 51. 62. 67. 99 f. 105 ff. 113 ff. 117 f. 128. 134. 153. 155-59. 161. 179. 181 f. 189. 191 f. 197. 201 f. 208. 215. 219 f. 225. 227 f. 232. 235 f. 240. 245. 247. 257 f. 274. 277. 286. 288 f. 294. 306. 308 f. 316 f. 323. 341. 343. 347. 356. 358 f. 361 f. 364 f. 376. 393. 618. 624. 704. 706. 725. 742. 786. 789.
Værdi, (Vurdering). 38-41. 57. 188. 192. 215. 222. 256. 318 ff. 403. 409. 663 f. (Jfr. Priser).
Yperst (Klæde). 192. 215.
Æg. 370.
Ægte Fødsel. 54. 98 f.
Ødegaarde. 8. 161. 193. 302. 313. 339. 372 f. 571 f. 591. 764 f. 830 ff.
Ødelæggelse af Gjældsbreve. 191 f. 214 f. 217.
Øgenavne. 158 f.
Øiensygdom, Dronning Elisabeths. 475.
Øl. 491. 671. 768. 774. 778 f.
[845 Navne-register] 
NAVNE-REGISTER (Ved Kr. Bassøe.)
Aa Sogn i Østergötland. 256.
Aa, ved, Gaard i Jemteland. 60.
Åbo Biskopper. 107.
Aaby i Baahus Len. 68 f. 316. 814. 819 f.
Aaby i Södermanland. 202 f.
Aaby i Vestmanland. 371.
Aachen. 129. 153 f. 633.
Aadalen p. Ringerike. 55.
Aage, Aake (Ove) Axelssøn Thott. 236 f.
Aage Bilde, se B.
Aage Biskop i Aarhus. 144.
Aage Hanssøn Thott, Hr., se T.
Aage Jenssøn Svarte-Skaanung, se S.
Aage Lunge, se L.
Aage Pederssøn Gambløse. 164.
Aahus. 252. 297 f.
Aaker, Gaard. 314.
Åkerbo Herred i Vesteraas Bispedømme. 226 f.
Åkerby i Åkerbo Herred i Vesteraas Bispedømme. 226 f.
Aakerø i Oppunda Herred. 156 ff. 178 f. 187. 802.
Aaklangen, Vand. 25.
Aal Sogn i Hallingdal. 86. 592. 758. 787. 794 f.
Aalborg. 492. 710. 713. 737.
Aaleherred. 314. 360. 584.
Aalestad, Gaard i Jemteland. 742 f.
Aam, Gaard i Ørsten. 818.
Aamord Skibrede. 339 f.
Ångermanland. 300.
Aangroven, Gaard i Jemteland. 59.
Aanund, se Anund.
Aares. 373.
Aarhus. 798.
Aarhus Biskopper. 107. 144. 333. 701. 704 ff. 722. 727 f.
Aarvik, Gaard i Jemteland. 59. 414.
Aas, Gaard i Hundalen i Vardal. 23. 53 f.
Aas Gaard i Jemteland. 59.
Aas i Ullensaker. 766.
Aas Herred (i Elfsborg Len ?). 193.
Aas i Sogn. 203 f.
Aasbrekke Sogn. 313. 316.
Aase Audunsdatter. 2. 6.
Aase Eivindsdatter, Hustru. 753 f.
Aaseherred. 339. 343.
Aaseskogen (Aasakskogen). 259. 261. 278 f.
Aasmund Kelssøn. 789.
Aasta Michelsdatter. 340.
Aasta, Gaard. 372.
Aastad, Gaard i Ullensaker. 765.
Aasum, Gaard i Jemteland. 419.
Åasunde Herred i Upsala Stift. 208.
Abbaryd. 373.
Aberland. 549.
Abraham Christiernsson (Lejonhufvud). 355-60.
Abraham Erikssön Gyldenstjerne, se G.,
Abraham Pederssøn, Raadmand i Kalmar. 404.
Abraham Stub. 591 f.
Adam, Byfoged i Bergen. 168 f.
Adelstad, Gaard i Upland. 293.
Adesarf i Nordhered p. Lom. 571 f.
Adolf Herdinck, Tolder(?) i Zeeland. 587.
[846 Navne-register] 
Afdal, Gaard i Vangens Sogn (Voss). 11. 200.
Aflo, Gaard i Jemteland. 59.
Agdesiden. 5. 7. 776. 797.
Agnahal, Gaard i Jemteland. 59.
Ahlefeldt (Anefeldt), Benedikt v. 519. 521. 524. 529-33.
Ahlefeldt Hans v. 369.
Aker, Gaard i Raade Sogn. 808 ff.
Aker Gaard i Upsala Len. 323 f.
Aker Sogn. 25.
Akerbo Herred i Strengenes Bispedømme. 199. 357. 372.
Akereng, Gaard i Jemteland. 346.
Akershus. 99 f.(?). 184. 259 ff. 522. 591. 733-40. 744. 746. 754. 759. 765 f. 804. 809 ff. 813. 815.
Akershus Len. 791.
Alaherred i Vestergötland. 149. (Se Aa-).
Alanäset i Jemteland. 250. 411. 419.
Albanien, Johan, Hertug af. 516 f
Albohered i Skaane. 105 ff.
Albrant, Jodocus, de Brussella. 101 f.
Albrecht (Albert), Biskop af Lübeck. 333.
Albrecht af Brandenburg, Erkebiskop af Mainz. 439.
Albrecht af Brandenburg, Høimester. 428. 430. 469. 630. 782.
Albrecht v. Geisker. 677 ff.
Albrecht v. Goch. 498.
Albrecht Hertug af Mecklenburg. 436 ff. 450. 481 ff. 515. 577. 579. 603 f. 613. 631. 645 f. 724. 733.
Albrecht Hondorff, se H.
Albrecht Jepssøn Ravensberg, se R.
Alda (Olden) Skibrede i Nordfjord. 1.
Alensaker, et Torp. 314.
Alexander Kyngorne. 516 f. 590.
Alf. 7 f.
Alf Gudbrandssøn. 108.
Alf Hille. 795.
Alf Kapellan. 326 f.
Alf Knutssøn af tre Roser. 663 f.
Alf Ormssøn. 58.
Alf Pederssøn. 328.
Alf i Stad. 5.
Alf Thorgardssøn, kgl. Kapellan. 145 f.
Alf Throndssøn. 19.
Alingsaas i Elfsborgs Len. 584.
Allehelgens Kirke i Bergen. 126. 140.
Aller Pederssøn. 260 f.
Allstedt i Thüringen. 442. 444. 446. 449.
Almaas, Gaard i Jemteland. 59.
Alme, Gaard. 293. 352.
Almusa i Nysetter Sogn. 371.
Alsnö Sogn i Upsala Bispedømme. 363.
Alster Kvern i Vermeland. 70.
Altenburg. 464. 471.
Altenes, Gaard i Jemteland. 419.
Alteryd Torp i Glantshammer Sogn. 360.
Ambre, Gaard i Rafund i Jemteland. 175 f. 225. (Jfr. Hambre).
Ambrosius Storm, M. 506.
Amelung, Hans. 368. 381 f.
Amneherred i Skara Bispedømme. 218.
Amsterdam. 465. 619 f. 628. 638 f. 641. 760 f.
Amund Arnessøn. 260 f.
Amund Arvidssøn. 336.
Amund Aslessøn (dvs Anund Aasulfssøn) Prest p. Lom. 127 f.
Amund Asmundssøn. 54.
Amund Bagge. 59.
Amund Biskop af Færø. 693. 714.
Amund Bolt, se B.
Amund Borgerssøn, Hr. 4 f.
Amund Fitje. 34.
Amund Foester. 8.
Amund Gudthormssøn. 284.
Amund Olafssøn, Lensmand p. Hadeland. 278 f.
Amund Stake. 289 ff.
Amund Thorbjørnssøn. 827.
Amund Thorgilssøn. 147.
Amund Throndssøn. 278 f.
Amund Tofvasøn. 742.
Amundrød, Gaard. 6.
Andista (Ånsta), lille, i Åkerbo Herred i Vesteraas Bispedømme. 226 f.
Andor Benessøn. 233.
Andrakebyn i Ørebro Len. 300.
Andres, Andreas, Anders. 260. 262.
Andres Amundssøn. 99.
Andres Benktssøn, Væbner, 341. 343.
Andres van Bergen. 323 f. 365 f.
Andres Bilde. 621.
Andres Biskop af Garde. 249.
Andres Biskop af Strengenes. 61.
Andres Bjørnssøn. 164. 175.
Andres i Borgilsten. 419.
Andres Dan. 131 f.
Andres i Djupavik. 256.
Andres Erikssøn. 392.
Andres Erikssøn, Borger i Marstrand. 331 f.
Andres Erikssøn, Væbner. 347.
Andres Gudthormssøn. 693.
Andres Gunnarssøn. 28.
Andres Hallager. 748.
Andres Hallvardssøn. 55. 126.
Andres Hanssøn, Raadmand i Bergen. 634.
Andres i Heg. 59.
Andres Helgessøn. 22.
Andres Henrikssøn 802 f.
Andres Hjarrandessøn. 42.
[847 Navne-register] 
Andres i Hjelmung. 224.
Andres Jenssøn. 788.
Andres Jenssøn, Borgermester i Malmø. 331.
Andres Jenssøn, Kannik i Lund. 393.
Andres Jonssøn i Vigge. 411 f. 419.
Andres Jude. 666. 668. 670.
Andres Jungstein. 810 f. 813 f.
Andres i Kolege. 224.
Andres Kroker. 59.
Andres Lauritssøn p. Sande, Foged. 269.
Andres Matssøn. 21.
Andres Mus, Provst i Oslo. 99 f.
Andres Nickelssøn. 174.
Andres Nilssøn. 281 f. 332
Andres p. Næssi (Næs). 224.
Andres Oddssøn. 818 f.
Andres Olafssøn. 260 f.
Andres Olafssøn, Borgermester i Upsala. 150.
Andres Olafssøn i Sande. 345 f.
Andres Olafssøn, Væbner. 235.
Andres Olssøn, Væbner. 618.
Andres Ormssøn. 98 f. 826.
Andres Palmessøn Fyren. 239.
Andres Pederssøn. 115. 247.
Andres Pederssøn Skriver. 695 f. 745.
Andres Pederssøn, Væbner. 236.
Andres Rektor ved Throndhjems Skole. 425.
Andres Skrædder. 820 f.
Andres i Stamnagerde. 346.
Andres i Stenhulta. 226.
Andres i Sundena. 226.
Andres Thjostolfssøn. 27.
Andres i Thorsaas. 411.
Andres Tot. 6.
Andres i Vestansjø. 255.
Andres i Viker. 59.
Andrup. 158.
Aneste Sogn. 360.
Angilstad, Gaard i Jemteland. 346.
Angst, Judocus. 102.
Anguls-Gryttevik (Rakkestad). 56 f.
Anholt. 774.
Anmoshø (Armoshø). 390 f.
Anna (Anne) Arvidsdatter (Baad), Frue. 376.
Anna Frue, til Aspenes. 803.
Anna Barsebek. 158 f.
Anna Christian III.s Datter. 797.
Anna Eskilsdatter i Lindø. 241 f.
Anna 306.
Anna Gylta. 807.
Anna Hansdatter Thott, Frue. 408.
Anna Hustru. 725.
Anna Karlsdatter til Vinstorp. 397 f.
Anna Klemetsdatter Hogenskild. 802 ff.
Anna Laurensdatter, Hustru. 270 f. 273. 286 f.
Anna Lauritsdatter. 415.
Anna Olafsdatter, Abbedisse i Munkeliv. 421 f.
Anna Olufsdatter. 673.
Anna Pedersdatter, Sven Galdes Frue. 817.
Anna en Pige. 778.
Anna Rud. 662-73.
Anna i Trappenes. 418.
St. Anna, se Helgener paa Sag-Registret.
St. Anna Chor i Vadstena Kloster. 180. 213 f.
Ansjø, Gaard i Jemteland. 59.
Ansvid i Vædervik. 60. (Jfr. Asvid).
Antonius Bryske, Secretair. 764 f. (Antoine) de Ligne. 538-41.
Antonius v. Metz, se M.
Antwerpen. 483. 540. 543 f. 545. 547. 551. 553-58. 560-64. 566-70. 578 f. 587 f. 595. 629.
Antvorskov Kloster. 692.
Anund Aasulfssøn, Prest p. Lom. 127 f.
Anund Anderssøn. 99.
Anund Benktssøn, Munk. 181.
Anund i Bjursjø. 60.
Anund (Aanund) i Gerhem. 259.
Anund Nilssøn. 117 f.
Anund Østenssøn. 114.
Apostelkirken i Bergen. 4. 109. 145 f. 165 f.
Arboga. 226 f. 231. 325. 327. 347. 356-60. 398.
Ardestad i Flundreherred. 313.
Arebuvandet i Sandshverv. 31.
Arendals (Arnedals) Skibrede. 34. 699 f.
Arent Benktssøn, Hr. 232.
Arent Erkebiskop af Upsala. 103 ff.
Arent Klemetssøn, Biskop af Bergen. 100. 102.
Arfrid Aagesdatter (Svarteskaanung). 338.
Arfrid Hustru, Thorsten Jonssøns Enke. 191 f. 214-17.
Arnald Jenssøn. 594.
Arnatorp i Upherred Sogn. 313.
Arnbjørn Arnessøn. 789.
Arnbjørn Biskop af Hammer. 75 f.
Arnbjørn Bjørnssøn, Sysselmand i Jemteland. 175 f.
Arnbjørn Provst 44. 46 f. 49.
Arne, Biskop af Skaalholt. 75 f.
Arne Eilifssøn. 86.
Arne i Fornaby. 59.
Arne Gjedsjø. 594.
Arne i Goksjø. 59.
Arne Hallvardssøn. 742.
Arne Haraldssøn. 53.
Arne illa. 301.
Arne Karlssøn. 254 f.
Arne i Mysen. 8.
Arne Sivertssøn. 24 f.
Arne Steinssøn. 148.
Arne Thjostolfssøn. 239.
Arne Thoressøn. 335 f.
Arneberg, Gaard. 293. 352.
Arnemuyden. 587.
Arnestad i Vestby Sogn. 184.
Arngerd Kolbjørnsdatter. 22.
Arnø Gaard i Upland. 365.
Aroa (Åa?). 372.
Arv Gudthormssøn. 618.
Arvid, Abbed i Varnhem. 228.
Arvid Knutssøn i Torp, Væbner. 341. 343.
Arvid Lauritssøn. 247.
Arvid Sjurdssøn i Lilleby. 339
Arvid Skrædder. 259.
Arvid Throndssøn af Dodreim. 335 f.
Arvid Trolle, se T.
Asaka Sogn i Skanungs Herred. 287.
Asbjørn Hallvardssøn. 37.
Asbjørn Haraldssøn. 742.
Asbjørn Raudmarssøn. 30.
Asbond (Asbjørn?) Redulfssøn. 55.
Asbotorp. 373.
Asche v. Schweicheln. 436 f.
Asger Bjørnssøn. 239.
Asger Olssøn i Mielby. 361.
Asgrim Jonssøn. 22.
Asgrim Ketilssøn. 22.
Askaherred i Østergötland. 282 f.
Aske Thorgilssøn. 100.
Askeby Kloster. 270.
Askel, se Eskil.
Askers Herred (Örebro Län). 208 f.
Askerø i Jorlanda Sogn. 97.
Askesund Sogn. 70.
Askevig, Gaard (i Land?). 310.
Askim, Herred og Sogn i Baahus Len. 314. 330 f. 345. 361. 584 f.
Askim, Sogn p. Romerike. 185. 827.
Askø. 371.
Aslak Alfssøn. 278 f.
Aslak Aslakssøn. 98 f.
Aslak Bolt, se B.
Aslak Egede. 174.
Aslak Engebretssøn. 725.
Aslak i Løken. 812.
Aslak Olafssøn. 194 f.
Aslak Pederssøn, Lagmand i Viken. 251.
Aslak Steinarssøn. 18.
Asle Ivarssøn. 55.
Asle Thorsteinssøn Sira p. Heggen. 37.
Asmund. 6.
[848 Navne-register] 
Asmundssøn, Raadmand i Nyvarberg. 236.
Asmund Borgarssøn i Solberg. 97.
Asmund Guldsmed. 3.
Asmund i Lillehoved. 394.
Asmund Ormssøn. 42.
Asmund Paalssøn. 54.
Asmund Velofssøn. 819.
Aspdal, Ødegaard. 831.
Aspe, Gaard i Bjørnskog Sogn. 70 f. 352.
Asper, Gaard i Kraakstad Sogn. 788.
Aspenes. 218. 803.
Aste Jonssøn. 239.
Astrid Oddsdatter. 91 f.
Asvid (Aasvid, Ansvid) i Stovne. 59.
Atberg, Gaard i Jemteland. 59.
Atle Sigvidssøn. 32 f.
Audun. 5.
Audun Bjørnssøn. 594.
Audun Eyvindssøn, Biskop af Stavanger. 83. 85. 136. 140. 143 f.
Audun Joarssøn, Raadmand i Oslo. 41.
Audun Niklissøn. 827.
Audun Thjodolfssøn. 91 f.
Audun Thorgeirssøn. 52 f.
Audun Throndssøn. 335.
Audun i Tossaas. 411. 419.
Augsburg. 560. 653 f. 656 f. 660.
Augustin, Jakob. 61 f. 68 f. 98. 227. 240.
Augustin Lambrecht. 61 f.
Augustin Hustru Margrete Jakobsdatter. 227 f. 240.
Augustinus Frantssøn, Hr., Prest i Høland. 78.
Augustinus Olssøn, Lagmand. 797.
Aungulsnes (Ungersnes), Gaard i Ignebakke Sogn. 184 f.
Austby. 591.
Austestad, Gaard i Fuse. 790.
Austraat. 294 f.
Avsi, se Agdesiden.
Axel Brade, se B.
Axel Gregerssøn, Foged. 360 f.
Axel Gyldenstjerne. 591.
Axel Laurenssøn Thott. 409.
Axel Mouat. 790.
Axel Nilssøn. 803.
Axel Olssøn, Væbner. 294.
Axel Olssøn (Skanke?), se S.
Axel Pederssøn (Skanke?). 305 f.
Axel Posse. 692.
Axevall (Axvall). 68 f. 220 f. 227 f.
Azzor Baardssøn. 93.
Azzor Bjørnssøn. 86 f.
Azzor Thoressøn. 28.
Baad, Fru Anne Arvidsdatter. 376.
Baad Hr. Knud Knudssøn. 413. 756 f.
Baadal, Gaard i Rakkestad. 77.
Baahus. 251. 301 f. 383. 397. 399 f. 413. 522. 618 f. 623 f. 710. 712. 778. 790.
Baahus Len. 68. 91. 282. 286. 313. 316. 331 f. 584 f. 618. 621. 623. 669 f. 806. 818.
[849 Navne-register] 
Baard Anundssøn (Amundssøn?). 817 f.
Baard Baardssøn. 93.
Baard Niklossøn. 595.
Baard Paalssøn. 28.
Baard Thoressøn. 77.
Baasgaard i Söderköping. 420.
Baastad, Gaard i Smaalenene. 185. 827.
Badene, Baden i Vestergötland. 247. 340.
Badscher, P. 201.
Bagge, Amund. 59.
Bagge Christiern Væbner. 364 f.
Bagge Erik, Raadmand i Skara. 227 f.
Bagge Hans, Lagmand i Stegen. 675. 678. 725.
Bagge Knut. 591.
Bagge Peder, Slotsfoged. 745.
Bagge Peder, Væbner. 235.
Bagge Stig Skafsten. 689 ff. 747 f. 751-54. 761. 763.
Bagy (Bagge ?), Per. 672.
Bagy Torlef. 748.
Bailleul. 538-41.
Baker, Johan. 481 f. 506.
Bakka, Gaard i Dalarne. 300.
Bakke, Gaard i Askims Sogn (Baahuslen). 330 f. 584.
Bakke Gaard i Jemteland. 59.
Bakke Gaard i Kraakstads Sogn. 19 ff. 161.
Bakke Gaard i Södermanland. 224 f.
Bakkebrud, Bokke Bru. 391.
Ballarum. 293.
Ballerstad, Gaard i Halla Sogn. 190 f. 196 f.
Ballingekelle. 373.
Baltasar, Junker af Esens. 543. 645. 649.
Baltasar, Biskop af Hildesheim, se Waldkirch.
Bamberg. 102.
Bandervandet i Sandshverv. 31.
Bang, Jens Jakobssøn, Foged. 307.
Banner, Erik Erikssøn. 696. 698. 711. 713.
Banner, Sigrid Eskilsdatter. 369 f. 373. 397 f
Bardholt i Smaaland. 293.
Barfva Sogn i Strengenes Bispedømme. 208. 210. 220. 225 f.
Barne Herred i Vestergötland. 340. (Barsebek), Anne. 158 f. Frederik. 158 f.
Bartel, se Bertel.
Bartholin, Thomas. 316.
Barton, Robert. 516 f.
Basel. 100. 102.
Baseler-Conciliet. 100 f.
Basnes. 621.
Basse, Jon, Væbner. 361.
Basse, Ramund, Herredshøvding i Flundreherred. 314. 317. 360.
Bastvaal i Vaale Sogn. 826.
Bayreuth, Hans v. 520 f.
Beata Iversdatter Thott. 306 f.
Beck, Joachim. 773.
Bek i Vestergötland. 247.
Belitz. 476 f.
Belterne. 490. 773.
Bemlum (?) i Odalen. 190.
Benhammer. 376.
Benkestok, Thrond. 675. 678. 725. 762 f. 789. 818.
Benedikt, (Benkt, Bent) v. Ahlefeldt, se A.
Benedikt Anderssøn, Herredshøvding i Aaleherred. 314. 360.
Benedikt Andressøn. 222. 233.
Benedikt Andressøn, Væbner. 182. 228.
Benedikt Bentssøn, Lensmand i Tverdalen. 239.
Benedikt Bilde, se B.
Benedikt Biskop af Skara. 182. 214. 216 f.
Benedikt Dum, (Dun), Væbner. 192. 228.
Benedikt Esbernssøn, Abbed i Ebelholt Kloster. 43.
Benedikt Faderssøn Sparre. 344.
Benedikt Gylta, se G.
Benedikt Haardt, Lagmand. 815.
Benedikt Hemmingssøn, Lagmand. 753 f.
Benedikt Jønssön (Oxenstjerna), Hr. 155. 160.
Benedikt Karssøn. 725.
Benedikt lange. 401.
Benedikt Olssøn, Herredshøvding i Laskeherred. 361.
Benedikt Ryning, Hr. 367.
Benedikt i Selsø. 93.
Benedikt Sigurdssøn. 54.
Benedikt Stenssøn (Natt och Dag), Hr. 104.
Benedikt Thuressøn. 214 f.
Benedikt v. d. Wisch, 645. 652 f.
Bendix Olssøn. 797.
Benkta Eskilsdatter. 201. 241.
Benkta Jønsdatter (Svarteskaanung), se S.
Bercksteden. 322.
Berg i Jemteland. 250 f. 411. 419.
Berg Gaard i Opstad Sogn. 268.
Berg Gaard i Snaasen. 829.
Berg Gaard p. Tjømø. 6.
Berga, Gaard. 187. 372 f.
Bergastrøm, Gaard i Elvesyssel. 98
[850 Navne-register] 
Berge, Gaard i Høle Sogn. 795. 830 f. (Jfr. Underberg).
Berge, Gaard i Jemteland. 59. 255 f. 414. 743
Berge Sogn i Solør. 148.
Bergefarerne. 311. 381. 399 f. 405. 408. 493. 760.
Bergen. 3 f. 10-15. 34. 54. 119. 121. 123 ff. 128-34. 153. 164-67. 174. 176 f. 211 ff. 223 ff. 273. 275. 280. 285 f. 288. 308 f. 315. 317-22. 334. 348. 354 f. 368 f. 379 f. 383 ff. 387 f. 394. 396. 405. 489 f. 493. 496. 498 ff. 509 f. 675. 681. 683 f. 686. 693 ff. 700. 703-6. 717. 752 f. 760 f. 789. 821.
Bergen Almenninger. 789.
Bergen Biskopper. 11. 15. 44. 46 f. 49. 75 f. 100. 102. 107. 119-33. 143 f. 153 f. 166 f. 172. 176 f. 234. 280. 304 f. 318. 333 f. 383 f. 675. 681-84. 686 ff. 693 ff. 700. 703-6. 738 f.
Bergen Borgermestre. 662.
Bergen Brygge. 285. 330. 395. 495.
Bergen Byfoged. 168 f.
Bergen Gaarde. 54.
Bergen Gilder. 34 ff. 388 ff.
Bergen Hospital. 81. 83.
Bergen Høvedsmænd (Befalingsmænd). 164-73. 317-21. 789.
Bergen Kanniker. 10. 153 f. 783 f.
Bergen Kirker. 4. 10. 79. 140. 145 f. 165 f. 234.
Bergen Klostre. 1 f. 35 f. 79. 81. 83. 119-16. 133 f. 136-40. 176 f. 354 f. 401. 421 f. 661.
Bergen Lagmænd. 354 f. 634. 662. 789.
Bergen Provster. 44. 46 f. 49. 103 f. 109. 145 f.
Bergen Raadmænd. 634. 662.
Bergen Skomagere. 295.
Bergen Skotter. 489. 492-99. 501.
Bergen tyske Kjøbmænd og Oldermænd (Kontoret). 12-15. 34 ff. 140. 164-74. 211 ff. 233 f. 275 f. 280. 284 ff. 311 ff. 318. 320. 322. 348. 351. 367 ff. 379-90. 394 ff. 399 f. 405-8. 489-501. 505 f. 509. 619 f. 628. 638-41. 662. 669 f. 672. 677 f. 694. 721. 724. 822.
Bergen Takmark. 12 f.
Bergen Torv. 12 f.
Bergen Vaag. 502"Bergens Marked." 563. 570.
Bergen, Anders van. 323 f. 365 f.
Bergen, Hustru Elsebe. 323 f. 365.
Bergen, Kristine. 366 f.
Bergen i Nederlandene. 569. 587.
Bergenhus. 168 f. 383. 423 f. 495. 634. 639. 641. 674-77. 679. 681. 685. 687. 689 f. 692-95. 697 f. 700. 703. 705. 714. 739. 744 f. 753 f. 780. 789. 804. 821. 823.
Bergenhus Len. 822 f.
Berger, Gaard i Jevnaker. 22.
Bergestrømsed. 756 f.
Bergkvara. 288. 306.
Bergljot, Frue. 4.
Bergmeier, Henrik, Biskop af Ratzeburg. 437. 450.
Bergsjö eller Kälsjö mellem Jemteland og Aangermannland. 301.
Bergsvein Audunssøn. 63.
Bergsvein i Filinge. 59.
Bergsvik, Gaard i Jemteland. 59. 419.
Berhem, Gaard i Breidheim. 1.
Berkeherred. 314.
Berkerna Sogn. 371.
Berkärr i Norbotten. 364.
Berlin. 458. 463. 469 f. 528. 531. 593. 598.
Bernhard (Bernt), Hr. 492.
Bernhard Bonhouwer, Raadmand i Lübeck. 490.
Bernhard Knuppel, Raadmand i Tunsberg. 816.
Bernhard Kron, Raadmand i Rostock. 491.
Bernhard v. Mehlen. 580 f.
Bernhard Schune. 319.
Bernhardinerordenen. 281.
Berse i Forsom. 59.
Bertel Jenssøn p. Bur. 288 f.
Bertel Liflænder. 777.
Bertel Matssøn p. Kakuberg. 226.
Bertel Pederssøn, Herredshøvding i Berkeherred. 314.
Bertel Perssøn, Herredshøvding i Kollandsherred. 345.
Berthold, Biskop af Grønland. 55 f. 73 f.
Berthold Mylden. 368.
Berulf(?) (Bergulf) Halvordssøn. 828.
Berum. 127. 184.
Bettna Sogn i Strengenes Bispedømme. 157 f. 179. 191. 199. 225 f.
Beverdalen i Lom. 127.
Bild, Evert. 819 f.
[851 Navne-register] 
Bilde, Anders. 621.
Bilde Appolonia. 680.
Bilde Bent. 773. 779. 804 f.
Bilde Esge. 623. 638-41. 667. 671-98. 700. 703. 705. 714. 732. 734 f. 738 f. 743 ff. 747 f. 751-54. 760 f. 774. 780. 783 f. 790 ff. 797 ff.
Bilde Hans. 692. 776.
Bilde Hartvig. 667 f.
Bilde Henrik. 680.
Bilde Jørgen. 667 f.
Bilde Klaus. 619. 624. 669. 710 ff. 732-35. 741. 759. 763 f. 784. 790. 797.
Bilde Ove, Biskop af Aarhus. 692. 695 f. 701. 703-6. 722 f. 727 f.
Bilde Thorben. 774.
Bilde Thorbern, Electus til Lund. 692. 715.
Biltjern, et Grænsepunkt i Jemteland. 301.
Bing, Hr. Jon, i Smedsthorp. 106 f.
Bingeengen #nunder Kopseng i Hoflands Sogn. 111.
Bingstadaaen i Hundalen i Vardal. 54.
Binklinge, Gaard. 187.
Bircherod, Mag. Thomas. 38. 41.
Birger (Børge) Bjørnssøn. 247.
Birger Jenssøn (Ulfstand). 797.
Birger (Berge) Jonssøn i Udderyd. 361.
Birger Mo. 78.
Birger en Munk. 134.
Birger Nilssøn Grip, Hr. 752.
Birger Pederssøn i Brattestad. 742.
Birger Skrædder, Foged p. Øland. 404.
Birger Trolle. 155. 797.
Birger Tveter. 766.
Birger Ulfssøn, Hr. 160.
Birgitte Haakonsdatter. 289 ff.
Birgitte den hellige. 282 f. 302. 330. 377 f. 401. 413. (Jfr. Helgener p. Sagregistret).
Birgitte Husfru. 229.
Birgitte Jønsdatter (Svarte-Skaanung). 198.
Birgitte Jønsdatter, Hr. Ulf Pederssøn Ros´s Hustru. 256 f.
Birgitte Knutsdatter, Frue. 12. 69 f.
Birgitte Michelsdatter. 340.
Birgitte Mogensdatter (Natt och Dag). 355-60.
Birgitte Olsdatter. 22.
Birgitte (Brette) Olufsdatter. 755.
Birgitte Ottersdatter i Aalestad. 742 f.
Birgitte Pedersdatter i Vesterhus, Hustru. 288 f. 295 f. 337.
Birgitte Ulfsdatter (Ros). 70. 134. 152 f. 161 f.
St. Birgitte (Altar?) i Lødøse. 98.
St. Birgitte Kirke i Vadstena, se St. Marie.
St. Birgitte Kloster i Vadstena, se Vadstena Kloster.
Birgittinerordenen. 79 ff. 330. 378. 401.
Biri. 53.
Birkebæk i Digernes Sogn i Rakkestad. 57.
Birkeland, Gaard i Søndfjord. 1.
Birkelsberg, et Grænsepunkt ved Jemteland. 300.
Birkø i Alsnø Sogn. 363.
Biu (Byulf) Anundssøn. 824.
Bjarastødl, Gaard. 1.
Bjarne. 7.
Bjarne Audunssøn, Hr. 2. 7. 816.
Bjarne Thoressøn. 91.
Bjelke, Erik Thuressøn, Hr. 376 f.
Bjelke Jens. 269.
Bjelke Nils Perssøn. 802 ff.
Bjelke Peder Thuressøn, Hr. 404.
Bjelke Sten Benktssøn, Hr. 46 f. 49.
Bjelke Sten Thuressøn, Hr. 363. 367.
Bjelke Thure Benktssøn, Hr. 46 f. 49.
Bjelke Thure Perssøn. 802 ff.
Bjerke i Grue. 308.
Bjerke i Hof Sogn. 403.
Bjermo, Gaard i Jemteland. 574 f.
Bjermod i Trappanes. 59.
Bjorsko Sogn. 372.
Bjugnen. 294 f.
Bjugneholmen. 294 f.
Bjursjø, Gaard i Jemteland. 60.
Bjørbækken i Digernes Sogn. 27. 32.
Bjørkvik. 256 f.
Bjørkvik Kirke. 802.
Bjørn p. Aas. 59.
Bjørn Anderssøn. 247.
Bjørn Aslakssøn. 22.
Bjørn i Berga. 187.
Bjørn Bjørnssøn. 794.
Bjørn Eyvindssøn. 194 f. 238.
Bjørn Goss. 3. 5 ff.
Bjørn i Hamarsgaard. 255.
Bjørn Niklissøn (Vinge), Lagmand i Vermeland. 115. 128.
Bjørn Nilssøn. 208.
Bjørn Prest. 130 f.
Bjørn i Rynkeby. 224 f.
Bjørn Sigurdssøn. 310.
Bjørn Thorljotssøn. 93.
Bjørnakarl (Olaf Bolt). 59.
Bjørndalen, Gaard i Sande Sogn. 15 f.
Bjørnebek. 373.
Bjørneklev. 391.
Bjørnskog Sogn. 70 f.
Bjørnsthorp i Hösne Sogn (Vestergötland). 178.
Bjørskov i Grue Sogn. 308.
[852 Navne-register] 
Bjørvik, Gaard i Dalsfjord i Søndfjord. 1.
Blaafinnestjern mellem Jemteland og Aangermannland. 301.
Blanche af Namur, Dronning. 17. 99.
Blasy Kotzelitze. 519.
Blaw, Henrik. 619 f.
Blekinge. 711. 782.
Blik, Michel. 522 f. 679 f.
Blindevandet mellem Sande og Strøms Sogne. 16. 21.
Blixe, Magnus. 61.
Blixrud i Aasbrekke Sogn. 314. 316 f.
Bo Bossøn, Hr. 160.
Bo Flemming, Hr. 301 f.
Bo Nilssøn (Grip), Hr. 186. 225.
Bo Sommer. 110.
Bo Stenssøn, Hr. 270.
Bo Stenssøn (Natt och Dag), Hr. 159. 189.
Bockholte, Hinrik. 368.
Bod i Romsdalen. 693. 701 f. 726-31.
Boda. 373.
Boda Torp i Bettna Sogn. 157 f.
Bodal, Gaard i Rakkestad. 58.
Boddeker, Mester Erasmus. 489. 493. 496. 503. 505 f.
Bodild Knutsdatter (Tre Roser). 397 f.
Boeringholm, Peder Hanssøn, Prest i Sigdal. 239.
Bogen. 373.
Bogense i Fyn. 158 f.
Boglösa Sogn. 371.
Bokenes Sogn. 344.
Boknes i Lane Skibrede. 50.
Bola Torp. 370.
Bolen Torp. 362.
Bollerup i Skaane. 332.
Bolstad, Gaard p. Vaage. 63 f. 108.
Bolt, Amund. 151. 153. 189. 195 f. 208 f. 219 f. 226 f. 245 f. 325 ff.
Bolt Amund Berdorssøn, Hr. 40. 51.
Bolt Amund Sigurdssøn. 177 f.
Bolt Aslak, Erkebiskop. 75 f. 120 f. 132 f. 143 f. 154. 166 f.
Bolt Gudrun Haakonsdatter. 270. 282 ff.
Bolt Haakon. 99 f. 270. 282 f.
Bolt Olaf Bjørnakarl. 59.
Bonde, Karl. 105.
Bonde Karl Knutssøn, Konge. 182. 189. 191. 370.
Bonde Fru Kristina Karlsdatter. 369 f.
Bonde Fru Magdalena Karlsdatter. 369 f. 397 f.
Bonde Magnus Philippussøn. 195.
Bonde Magnus, Væbner. 288.
Bonde Mereta Thordsdatter. 162.
Bonde Thord. 624. 757 f. 801.
Bonde Thord Philipssøn, Hr. 211. 214 f. 220 f. 246. 276 f. 289.
Bonhof, Gert. 348. 350.
Bonhouwer, Bernt, Raadmand i Lübeck. 490.
Bonrum (Bonderum) i Fulstofte Sogn (Skaane). 105 f. 394.
Boo, Gaard. 372.
Booskulla. 372.
Borchart v. Salder. 612.
Borcken, Greger, Skipper. 502.
Borderød. 375.
Borestom, Gaard i Lerby Sogn. 245 f.
Borg, Tomt i Olafs Kirke Sogn i Sarpsborg. 248. 269.
Borgar Simonssøn. 99.
Borgarthing. 269. 334.
Borge, Gaard i Vaale Sogn. 37.
Borge Sogn i Aamord Skibrede. 339 f.
Borgesyssel. 16 f. 99. 254. 741 f.
Borgholm. 235. 237 f. 251 f. 257. 404 f.
Borgilsten, Gaard i Jemteland. 419.
Borgunda Sogn. 277.
Borkvard Hanssøn, Herredshøvding. 339.
Bornholm. 781.
Borre, Johan, Borgermester i Deventer. 284.
Borre Sogn p. Vestfold. 6.
Boston. 349.
Botheim i Lesje Prestegjeld. 328.
Botil, se Botolf.
Botneruds Myr i Holmems Sogn. 239.
Botnestenen, Grænsesten mellem Sande og Strøms Sogn. 16. 21. 24.
Botolf Gudmundssøn. 592. 758. 787. 794.
Botolf Korings. 3.
Botolf Ranum. 78.
Botolf i Tand. 59.
Botolfsbod i Dalarne. 300.
Brabant. 451. 457. 462. 478. 481. 501. 506. 609. 633.
[853 Navne-register] 
Bragde (Brade), Axel. 297. 664 f. 692.
Bragde Hr. Nils. 374.
Bragde Nils Perssøn i Vitskøl. 297 f.
Bragde Otte. 806.
Bramstede, Jakob. 165.
Brand Endridssøn. 52 f.
Brand Hogeuelt. 284.
Brand, Laurentius, Kantsler. 113.
Brandenburg. 477.
Brandsarf i Skiaaker. 26 f.
Brandsrød, Gaard. 4.
Brat, Laurits. 591 f.
Brattathorp p. Ordost. 141 f.
Brattestad. 742.
Bratvold, Gaard i Jevnaker. 25.
Braunschweig. 576.
Breda. 539.
Bredaby, Gaard i Jemteland. 59.
Bredavang, Gaard i Jemteland. 59.
Brede Almenning i Bergen. 789.
Bredehult. 372.
Bredsten. 623.
Breen, Gaard i Grue Prestegjeld. 142 f. 824.
Brekke, Sogn i Jemteland. 61.
Bremen. 284. 286. 319. 382. 384 ff. 396. 405 f. 517 f. 527. 533. 549. 553.
Bremen Erkebiskoppen af, se Christopher.
Bremerholm. 774. 776.
Bremsz (Brunsz?), Marcus. 407.
Brene (Bränna i Baahuslen?). 757.
Brenebol. 372.
Bringbær (dvs Dringberg, Dringelberg), Hans. 787.
Bro, Gaard i Kinn Sogn i Søndfjord. 334.
Bro, Sogn i Vesteraas Bispedømme. 227. 270. 289 ff.
Broby. 158 f. 287. 370.
Brochmann, Mester Jesper. 666.
Brockenhus, Eiler, til Varne. 764.
Brockenhus Henrik til Eline. 830.
Brockenhus Otte. 801. 806. 808 ff. 815. 819 f.
Brolanda Kirke p. Dal. 38 f.
Broka, Nils. 182 f.
Bru Kirke. 91.
Bruaraas, Gaard. 1.
Brufjeldaasen mellem Sande og Strøms Sogne. 16.
Brunflo i Jemteland. 87. 90. 345. 348. 574 f. 788.
Brunkeberg i Thelemarken. 828.
Brunkeberg. Slaget paa. 323 f. 365.
Brunlag. 671 f. 699.
Brunnathorp. 373.
Brunsberg, Michel v. 690.
Brunsgaard i Lesje Prestegjeld. 328.
Brunsland, Gaard. 2.
Brüssel. 434. 485. 511. 536 f. 587.
Brusella, Jodocus Albrant de. 101 f.
Brynd i Grue. 148. 308.
Bryni Olssøn. 10.
Brynje, Gaard i Jemteland. 59.
Brynjulf, Biskop af Skara. 68 f. 370. 374. 377 f.
Brynjulf i Vaglem. 59.
Brynte Bertelssøn, Herredshøvding i Kollandsherred. 360.
Bryske, Antonius, Secretair. 746 f.
Brøbyhamber. 306.
Brønstad, Gaard i Snaasen. 829.
Brøten i Vika Sogn. 300.
Bucha Peter. 260.
Buche-Rider, Bomme Rider(?). 260 ff.
Buck, Herman. 351.
Bucklef; Dirik, Foged. 818.
Budenes i Hefnes Sogn p. Romerike. 254.
Budnog(?), Gaard i Ullensaker. 766.
Buer, Gaard i Enebak. 78.
Bugislav, Hertug af Pommern. 112.
Buk, Henrik. 100.
Bülow, Ermegard. 356 f.
Bülow Fikke. 181 f. 189. 356.
Bunes, Gaard i Høland Sogn. 77 f.
Bur (i Jemtland?). 288 f.
Buretjern i Odalen. 190.
Burger, Greger. 440 f.
Burgund. 521.
Burgundiske Hof. 456. 525. 530. 534. 609.
Burn (Bueren), Herren af. 609. Se Egmont.
Burum, Gaard i Aas Sogn. 203.
Busch, se Herzogenbusch.
Busch, Hans. 407.
Busk, Henrik v. d. 353.
[854 Navne-register] 
Busthorp i Vestergötland. 182.
Buttentjern. 22.
By Sogn i Vestmanland. 180. 213 f.
Bya i Skarstads Sogn. 340.
Byrim. 369 f.
Byrnathorp. 372.
Byrstad Kirke p. Dal. 38 f.
Byrstad, Gaard. 306.
Bælings Herred. 371.
Bæristad, (Bærstad i Værmeland). 293.
Bø, Gaard i Lesje. 328.
Bø Gaard i Sandshverv. 18. 30 f.
Bøcken, Gaard. 375.
Bøie i Lom Sogn. 328.
Bøklinge. 371.
Bøler, Gaard i Enebak. 78.
Bølja, Haakon Svenssøn. 270-73. 289 f.
Bølle. 692.
Bølle Fru Dorethe. 667 f.
Bönaröd i Lännes Sogn. 208 f.
Bönerid (Bönared i Skaraborgs Len?). 293.
Børglum Bispedømme. 107. 110. 333.
Børklinge Sogn. 372.
Børsum, Gaard i Aas Sogn. 203.
Bøyegaarden i Nordhered i Lom. 571 f.
Cales, Eggert. 62.
Caluen, Willem van. 165.
Carlsen, Carl, Mons r. 43.
Caspar v. Schoneich. 603 f.
Catharina, se Katharina.
Cecilia Amundsdatter. 141 f.
Cecilia Haakonsdatter (Smør). 54.
Cecilia (Secil) i Hölan. 418.
Cecilia Jonsdatter, Frue. 152.
Cecilia Kolbjørnsdatter. 9.
Cecilia Magnusdatter (Mogensdatter Natt och Dag), Amund Bolts Hustru. 246. 356.
Celsius, Olaus. 425.
Christian (Christiern, Christen) Anderssøn, Thingskriver. 269.
Christian Bagge, Væbner. 364 f.
Christian Bertelssøn Haue, Sorenskriver. 790.
Christian Biskop af Ribe. 94 f.
Christian Biskop af Øsel. 94 f.
Christian Eskilssøn. 490.
Christian v. d. Ghere. 317.
Christian Huede, Bøsseskytte. 777.
Christian I, Konge. 212. 214-18. 229 f. 232. 235. 271. 276. 280. 295. 315. 318 f. 323 f. 365. 509 f.
Christian II, Konge. 394 f. 397. 399 f. 402. 413. 420. 423. 425-77. 480. 483-89. 492. 495. 499 ff. 506 f. 511 f. 516-21. 521-41. 543 f. 546 f. 554 f. 557. 561. 563 f. 567 f. 573. 575. 578-90. 593. 596-606. 609-17. 621 f. 625 ff. 629-34. 638-53. 655 ff. 661-84. 687. 706 ff. 720. 796.
Christian III, Konge. 640. 697. 707 f. 710-19. 721. 723. 726-32. 734-38. 740 f. 745-50. 753 f. 758. 761. 767. 773. 780-83. 785. 790-94. 796-800. 804 f. 821. 823. 825.
Christian Lambert Anderssøns Morbroder. 465.
Christian Munck. 815.
Christian Perssøn. 523.
Christian Rasmussøn, Foged. 423.
Christian Skram. 533.
Christian Søfrenssøn. 773.
Christian Thomessøn. 566. 595 ff.
Christian Thorbjørnssøn, Raadmand i Bergen. 634.
Christian Vinter, se V.
Christina (Kristine, Kirsten), Abbedisse i Risakloster. 219 f. 326.
Christina Benktsdatter, Abbedisse i Gudhems Kloster. 193.
Christina v. Bergen. 366 f.
Christina Eriksdatter. 305 f.
Christina Gunnhildsdatter. 827.
Christina Gyldenstjerne, se G.
Christina Karlsdatter Bonde. 369 f.
Christina Lauritsdatter. 415.
Christina Lavesdatter Urne. 61 f.
Christina Mogensdatter (Natt och Dag). 356 ff.
Christina en Nonne. 3.
Christina Olsdatter. 828 f.
Christina Thorsteinsdatter. 184.
Christkirken i Bergen. 10.
Christopher Anderssön (Ekelöf). 710. 751.
Christopher Asbjørnssøn p. Melby. 161.
Christopher af Baiern, Konge. 140. 145 f. 150 f. 155 f. 159. 165.
Christopher Erkebiskop af Bremen. 518. 549. 553.
Christopher Galde, se G.
Christopher Greve af Oldenburg. 706 ff. 711. 714 f. 719 f. 724.
Christopher Nilssøn, Lagmand i Stavanger. 830.
Christopher Ottessøn Huitfeldt, se H.
Christopher v. Taubenheim, se T.
Christopher Throndssøn. 774.
Christopher Throndssøn Rustung, se R.
Christopher Walkendorff. 821. 823.
[855 Navne-register] 
Cimbler, Hans. 746 f.
Clemens VII, Pave. 487. 525. 660. (Jfr. Klemet).
Cleve, Hertugen af, se Johan
Cleys Dommuch. 384.
Coëgius, I. Th. 750.
Compostella. 130.
Cordinck, Hans. 407.
Cornelius. 756.
Cornelius Scepper se S.
Cranach, Lucas. 512 f.
Czerer, Joachim. 469 f.
Dag Arnessøn. 108.
Dagaherred i Strengenes Bispedømme. 202. 223. 372.
Dageliden i Opdal. 794.
Dahl, Jon Gautessøn. 830.
Dal (Dalsland). 38 f. 290 f. 692.
Dal (Dall). 372.
Dal i Firgelanda Sogn. 240 f.
Dal i Molands Sogn. 623.
Dal p. Thjørn. 52 f.
Dalarne. 299. 328. 638. 640.
Dalby Sogn. 371.
Dale (Dalen, Gaard i Brunkeberg?). 828.
Dale Gaard (?) i Jemteland. 59.
Dale ved Vesteraas. 251 f.
Daleheda, Gaard i Upherred Sogn. 313.
Dalen i Skjeberg Sogn. 58.
Dalerne. 830.
Daniel i Heglid. 418.
Daniel Marqua. 587.
Danmark, Danske. 94 f. 103. 129. 181. 302 f. 355. 374. 376. 378. 392. 415. 417. 427. 461. 495. 524. 527. 550. 580 f. 585 f. 593. 637. 639 f. 659. 666. 669 f. 680. 690 f. 695 f. 698. 708. 710. 712. 715. 717. 724. 727. 738 f. 753. 777. 816. 819. 821.
Danmark Kirkeby i Vaxalla Herred. 323 f. 365 ff.
Dannenberg, Jørgen. 460. 462 ff.
Danzig. 557. 561.
Darre, Jon. 51.
David Benktssøn (Oxenstjerna), Hr. 232.
David Falkoner. 516 f.
David Herold. 483 f.
David, Skib. 799.
Deensaas. 255.
Degvold, Gaard i Dyste Sogn. 310.
Delewatere, Merten. 351.
Demstrup. 369 f.
Den lange Grib. Skib. 799.
Deventer. 284. 286. 311. 379 ff. 384 f. 520 f.
Dickermail. 478.
Diderik (Dirick) Bucklef, Foged. 818.
Diderik Greve af Manderscheit. 478.
Diderik Hanoult. 483.
Diderik Melxstere. 349.
Diderik v. Schönberg. 428 f. 432 f. 600.
Digernes Sogn i Rakkestad. 27. 32. 56. 223.
Digranes, Degernes, Gaard i Jemteland. 59. 289. 296. 301.
Diest. 556 f. 561.
Dilby. 372.
Dimparyd, Ødegaard. 373.
Dingetuna Sogn i Vesteraas Bispedømme. 246.
Dirdal, Gaard i Ryfylke. 795.
Ditlef Reventlov. 493. 497.
Djelp i Jönsåkers Herred. 224 f.
Djupavik, Gaard i Jemteland. 256.
Djupvik, Gaard. 1.
Dobberan. 613.
Dodreim (Dørum i Vangs Sogn). 335 f.
Dommuch, Cleys. 384.
Dorothea Bølle, Frue. 667 ff.
Dorothea Christiern I.s Dronning. 230. 232.
Dorothea Christian III.s Dronning. 797.
St. Dorothea Gilde i Bergen. 34 ff. 388 ff.
St. Dorothea, se Helgener paa Sagregistret.
St. Dorothea Billede, se Helgenbilleder.
Dovre. 391.
Dragsmark Kloster. 91. 98. 344.
Drake, Jeppe. 155 f.
Drake Olaf. 156.
Draschwitz, Sebastian v. 464 f.
Drengsarvet i Dalarne. 300.
Dresden. 450 f.
Drewesz, Ladewich. 174.
Dringelberg, Hans. 787.
Dringenberg, Peder. 780.
Drivstuen. 391.
[856 Navne-register] 
Dronningborg. 805.
Drøgestad, Gaard. 224 f.
Düben i Sachsen. 475.
Dufva, Jös. 233.
Dugfaand (Drigf.-?). 390.
Dum (Dun), Benkt, Væbner. 192. 228.
Dumbastein, Gaard i Daviks Sogn. 1.
Durekop, Henrik. 500.
Dus, Hr. Jens. 46 f. 49.
Dus Lage, Væbner. 134.
Duvavik, Gaard i Jemteland. 59.
Dynge i Baahuslen. 286 f. 291.
Dyre p. Klop. 18.
Dyre Olafssøn. 238.
Dyre Sevaldssøn. 764. (Dyre), Jens Jenssøn. 355-60. (Dyre) Jøns Ivarssøn. 292 ff. 356. (Dyre) Fru Mette Iversdatter. 366. 404 f. 409.
Dyrebol. 372.
Dyringe, Gaard i Mosjø Sogn. 114 f.
Dyrsjo, et Grænsepunkt ved Jemteland 300.
Dymmelsta, Gaard i Oppunda Herred. 187.
Dyry (Thurid) Haakonsdatter. 22.
Dyssen, Ludvig v. 462.
Dyste Sogn p. Thoten. 310.
Dælin, Gaard i Enebak. 78.
Ebbe Benktssøn. 191. 197.
Ebbe Munck. 692.
Ebbrecht, Hans. 489. 493. 500. 502.
Ebelholt Kloster i Roskilde Bispedømme. 43 f.
Edinburg. 483 f. 590.
Edsberg (Esberg) Sogn i Sverige. 276 f. 325. 327.
Eg, Gaard. 224.
Egbrechte, Herman. 368.
Egeberg, Gaard i Sande Sogn. 21. 23 f.
Egede, Aslak. 174.
Egge, Gaard i Ulleraal i Norderhovs Sogn. 22 f.
Eggedal. 110 f.
Eggemanne, Henrik. 368.
Eggen. 391.
Eggert Cales. 62.
Eggert Frille, Hr. 318.
Eggert Grupendal, se G.
Eggestenen. 22.
Egholm (Edsholm). 50 f.
Egmont, Floris, v., Herre af Ysselstein. 521. 609. (Se Buren).
Egnholmen (Ängholmen) i Tegneby Sogn. 302.
Eide, Gaard i Alda Skibrede i Nordfjord. 1.
Eidene i Fossan Sogn, Höle Thinglag. 331.
Eidsberg Kirke og Sogn. 8. 248. 254.
Eidskogen i Solør. 28 f.
Eidsvold. 117 f. 260 ff. 278 ff.
Eiler, Biskop af Aarhus. 333.
Eiler Brockenhus til Varne. 764.
Eilif Amundssøn. 99.
Eilif Arnessøn, Erkebiskop af Nidaros. 3.
Eilif Erlingssøn. 252.
Eilif Gunnrødssøn. 58.
Eilif Jonssøn, Biskop af Stavanger. 779 f.
Eilif Olafssøn. 806.
Eilif Provst i Oppunda. 158. 179. 191.
Eilif Skomager. 288.
Eilif Slape. 5.
Eilif Svenssøn. 828.
Eilif Thorsteinssøn. 37.
Einar (Ener) ved Aa. 60.
Einar Baugessøn p. Brandsarf. 26.
Einar Fluga, Hr. 218.
Einar Gudbrandssøn. 147 f.
Einar Hallvardssøn. 764 f.
Einar Jonssøn. 346.
Einar Olssøn. 828 f.
Einar i Øne (Aun?). 829.
Eindride (Endre) Bjørnssøn. 787. 794.
Eindride Erlendssøn, Hr. 51.
Eindride Eysteinssøn. 826.
Eindride Gunnarssøn. 742.
Eindride Holt. 766.
Eindride p. Løset. 147.
Eindride Sivordssøn. 100.
Eirik, Hr. 732.
Eirik Abrahamssøn Lejonhufvud, Hr., se L.
Eirik Alfssøn. 108.
Eirik Amundssøn, Lagmand i Throndhjem. 294. 337.
Eirik Anbjørnssøn. 223.
Eirik Anderssøn. 815.
Eirik Anderssøn, Provst i Jemteland. 574 f. 787 f. 799 f.
Eirik Axelssøn Thott. se T.
Eirik Bagge, Raadmand i Skara. 227 f.
Eirik Benktssøn i Girisaas. 360.
Eirik Benktssøn i Remo. 743.
Eirik p. Berg. 829.
Eirik i Bergsvik 419.
Eirik i Binklinge. 187.
Eirik Biskop af Strengenes. 155. 159.
Eirik Bjørnssøn, Hr [857 Navne-register]  330 f.
Eirik Brodssøn, Munk. 412 f.
Eirik Brudssøn. 401.
Eirik Christenssøn, Foged i Jemteland. 414.
Eirik Erikssøn (Banner), Hr. se B.
Eirik Erikssøn, Foged i Dalarne. 299.
Eirik Erikssøn Gyldenstjerne, se G.
Eirik p. Fagernes. 148.
Eirik Flemming, Hr. 624 f.
Eirik Generalkonfessor i Vadstena. 49.
Eirik Haraldssøn. 29.
Eirik Hermanssøn. 184 f.
Eirik Hertug af Braunschweig. 528. 531. 631.
Eirik v. Hoya. 496.
Eirik Jenssøn af tre Roser, se R.
Eirik Jonssøn i Øndsgaard. 300.
Eirik Kiil til Elin. 814.
Eirik Knutssøn tre Roser, se R.
Eirik Kok. 804.
Eirik XIV, Konge. 782.
Eirik Laurenssøn, Hr. 218.
Eirik Lauten. 766.
Eirik Lipen, Hr. 203.
Eirik Magnussøn, Hertug. 3.
Eirik Magnussøn, Konge. 3.
Eirik p. Medim. 808 f.
Eirik Mester. 233. 287. 292.
Eirik i Nes. 59.
Eirik Nilssøn. 117 f.
Eirik Nilssøn p. Strøm. 756 f.
Eirik Nipertz, Hr., se N.
Eirik Ogmundssøn. 28.
Eirik Olafssøn. 99. 414.
Eirik Olssøn i Lungaa. 300.
Eirik Olssøn i Skor. 361.
Eirik Pederssøn. 55.
Eirik Pederssøn, Kannik i Throndhjem. 243 f. 259.
Eirik af Pommern, Konge. 34. 37. 41 f. 44-51. 53. 56 f. 61 ff. 67. 77. 79-83. 85 f. 91. 93. 97. 99. 103 ff. 111. 127. 204. 230 f. 537.
Eirik Prest i Bogense. 159.
Eirik Prest i Sunde. 414.
Eirik Rave. 175 f.
Eirik i Sande. 288 f. 337.
Eirik Sigurdssøn, Prest p. Fron. 28.
Eirik Simonssøn. 165 f. 173 f.
Eirik Stake. 757 f.
Eirik Stenssøn. 282 f.
Eirik Stöök. 226.
Eirik Sæmundssøn, Hr. 291 f.
Eirik Sæmundssøn, Væbner. 113.
Eirik i Thjodestad. 59.
Eirik Thordssøn, Prior i Kastelle Kloster. 43.
Eirik Thoressøn. 91.
Eirik Thorgilssøn. 252.
Eirik Thorlefssön i Högen. 141 f.
Eirik Thuressøn Bjelke, Hr. 376 f.
Eirik Trolle, Hr. 377. 421.
Eirik Tyrgelssøn. 208.
Eirik v. Tzeuen, Borgermester i Hamburg. 284.
Eirik Ugerup, se U.
Eirik Walkendorff, se W.
Ekaberg, Gaard i Borgesyssel. 17.
Ekbyrinda. 401.
Ekeberg i Glantshammer Sogn i Strengenes Bispedømme. 359 f.
Ekeberg Gaard i Hvembo Sogn. 256.
Ekeboda. 373.
Ekeby, Gaard. 187. 197. 224 f. 271 ff. 370.
Ekeby Sogn. 372.
Ekeland, Gaard i Kvinesdal. 761. 763.
Ekelöf, Christopher Anderssøn. 718. 751.
Eker. 30.
Ekesjø. 292 f. 361 f.
Eklands Sogn. 624.
Elben. 518.
Elburg. 627.
Eldaahaugen. 390.
Eldfallom, Gaard. 226.
Eldor, Gaard i Aas Sogn. 203 f.
Elers, Simon. 368.
Elfros i Sveg. 311.
Elfsborg. 177 f. 288. 298 f. 313. 319 f. 341. 360 f. 584. 692 f. 732. 734. 750 f. 756 f.
Elfsborg Len. 193. 584. 733.
Elfteløite Sogn i Sandshverv. 18. 403.
Elftjern, et Grænsepunkt ved Jemteland. 300.
Elgsdal ved Jemtelands Grænse. 300.
Eline (Elin) Jönsdatter. 201.
Eline Lauresdatter, Fru. 218 f. 282 f.
Eline Niklisdatter. 160.
Eline Nilsdatter Grip. 221. 232 f.
Eline Nilsdatter Kane. 294 f.
Eline Nilsdatter Natt och Dag. 198.
Eline Nonne. 3.
Eline, Gaard i Onsø. 814. 830.
Elisabeth, Christiern II.s Dronning. 434. 445. 472. 474-81. 511. 526 f. 540-43. 546-49. 551 f. 563.
Elisabeth Markgrevinde af Brandenburg. 425 f. 474. 476 f. 531. 535 f. 582. 585 f. 588 f. 601. 610 f. 621 f. 625 f. 630 f. 637.
Elistuft i Hjertum Sogn. 251.
Elitse Eskilsdatter, Frue. 297 f. 306.
Ellwangen. 596-601.
Ella i Dagaherred. 224.
[858 Navne-register] 
Elmebo Sogn. 375.
Elmholt. 375.
Elsebe v. Bergen i Lavnsberg, Hustru. 323 f. 365.
Elv, i, Gaard i Jemteland. 59.
Elvestad, Gaard i Raade Sogn. 812.
Elvesyssel. 52. 98. 281 f.
Emden. 566.
Emendorp, Gerike. 100.
Endesletten i Odalen. 190.
Enebak. 77 ff. 594 f.
Enes i Kvindherred. 790.
Engar Hallvardssøn. 18.
Enge, Gaard i Jemteland. 59.
Enge Gaard i Snaasen. 829.
Engel (Ingulf) Alfssøn. 117 f.
Engel Gertssøn. 190.
Engelbrekt (Ingebrekt). 502.
Engelbrekt Bjørnssøn. 764 f.
Engelbrekt Onsog. 766.
Engelbrekt Staffanssøn, Væbner. 115.
Engelen, Skib. 799.
Engelholm. 640.
Engelke, Henrik. 350.
England, Englændere. 80. 131 f. 318. 349. 457. 506. 521. 545. 805. 821 f.
Englike v d. Horst. 44 f. 48.
Enno, Greve af Ostfrisland. 644 f.
Engsjø. 292 f.
Erasmus Bodeker, Mester. 489. 493. 496. 503. 505 f.
Erengisle Nilssøn, Hr. 46 f. 49. 134. 155. 159. 163. 181. 189. 203. 232. 274.
Erlend Anderssøn, Lagmand i Bergen. 354 f.
Erlend Eindridessøn, Rigsraad. 112. 149. 165.
Erlend i Øi. 27.
Erling Erikssøn, Kannik i Hammer. 117 f.
Erling Hallvardssøn. 328.
Erling Kolbenssøn. 571 f.
Erling Matthissøn. 825 f.
Erling Nikolassøn. 37.
Erling Thormodssøn. 22.
Ermegard Bülow. 356 f.
Ermund i Ormsta. 187.
Ernst, Hertug af Braunschweig. 601. 603. 645. 648.
Erstavik i Södermanland. 363.
Ervalla. 70 f. 134 f. 256 f. 355. 357. 363.
Esbjørn (Esbern) Anderssøn, Væbner. 316 f.
Esbjørn Christiernssøn. 224.
Esbjørn Knutssøn i Fjæle. 574 f.
Esbjørn Lagmand i Jemteland. 288 f. 300 f.
Esbjørn Pederssøn. 100 ff.
Esbjørn i Tælle. 66.
Esens, Junker Baltasar af. 543. 645. 649.
Esge Bilde, se B.
Eskil (Askel) Aakessøn, Væbner. 201 f. 241. 247.
Eskil Ellingssøn. 310.
Eskil Erkebiskop af Nidaros. 55 f. 64.
Eskil 73 ff.
Eskil Isakssøn, sv. Rigsraad. 271. 289.
Eskil Lund. 766.
Eskil i Sunberg. 59.
Eskil Thorsteinssøn. 254 f.
Eskilsthorp i Vitsköl Sogn. 297. 375.
Eskilstuna Kloster. 44-49. 67. 257. 607.
Eszlingen. 566. 596 f.
Essen, Jakob v. 528 f.
Eugenius IV, Pave. 101 f. 104. 109. 130.
Evanger i Voss. 11.
Evert Bild. 819 f.
Eygard Hallvardssøn. 238.
Eystein. 6.
Eystein Amundssøn. 22.
Eystein Biskop i Oslo. 39 ff.
Eystein i Flatnor. 60.
Eystein Gudthormssøn. 265 f.
Eystein i Hogramo. 59.
Eystein Klerk. 40.
Eystein p. Marigaard. 22.
Eystein i Tangaraas. 59.
Eystein Ulfssøn. 824.
Eytel Senft, Dr., se S.
Eyvind p. Brønstad. 829.
Eyvind i Enge. 829.
Eyvind Eysteinssøn. 26.
Eyvind Niklissøn. 827.
Eyvind Olafssøn. 163. 175. 194.
Eyvind Pederssøn. 252 f.
Eyvind Stanger. 766.
Eyvind Svenssøn. 594.
Ezard, Greve af Ostfrisland. 543.
Faabro (Faderbro) i Berum. 127. 184.
Fader Jenssøn. 106.
Fader Ulfssøn Sparre, se S.
Fagerflo mellem Hodal og Medelpad. 310 f.
Fagernes, Gaard i Vinger. 148.
Fagerholt, Gaard. 207. 375.
Fagilsthorp. 293.
Falang, østre, Gaard i Grans Sogn. 252 f.
[859 Navne-register] 
Falem i Vestergötland. 339. 359 f.
Falen i Vestergötland. 340.
Falle, Ødegaard. 373.
Faller, Gaard i Fit Sogn. 827.
Fallothorp, Gaard i Vrena Sogn (Södermanland). 178 f. 224.
Falster. 94 f. 523.
Fanø, Gaard i Løta Sogn. 70 f. 135.
Farfjeldet (Torfjeldet?). 391.
Farmann Sørby. 766.
Farnham i England. 506 f.
Fastaberg, Gaard i Skerike Sogn. 64 f.
Faste i Angilstad. 346
Faste i Mordvik. 60.
Faxnegeld, Gaard i Jemteland. 59.
Fegerne ved Vesteraas. 251 f.
Felberg(?). 699 f.
Ferdinand, Erkehertug af Østerrige. 427 f. 442 ff. 451-59. 485. 616. 658.
Fernabo Sogn i Norbo Herred. 213 f.
Fickendorp, Jørgen. 536.
Fiflaryd, Gaard i Hösne Sogn (Vestergötland). 178.
Figlarid Sogn. 276 f.
Fikke Bülow, se B
Fikke Grupendal, se G.
Fikke Zysendorf. 68 f.
Filinge, Gaard i Jemteland. 59.
Finboge, Biskop af Bergen. 234.
Findshø. 392.
Finkenow, Karl. 202 f.
Finkenow, Laurits, Væbner. 236.
Finkenow, Nils, Væbner. 202 f. 223 f.
Finmarken (Lapmarken). 300.
Finn Hanssøn Rostvig. 725.
Finn Sigmundssøn, Kannik i Bergen. 153 f.
Finnbo Haakenssøn, 126.
Finnboge Daugtssøn (Dagssøn?). 24.
Finstad, Gaard i Raade Sogn. 810 f. 813 f.
Firgelanda Sogn i Skara Bispedømme. 240.
Fiskerud ved Sidhö i Vettern. 152.
Fit Sogn p. Romerike. 827.
Fitje i Stokke Sogn. 34.
Fjelensbro (nu Fellingsbro) Sogn i Vestmanland. 242 f.
Fjæle, Gaard i Jemteland. 574 f.
Fjærsing Degn. 106.
Fjøsviken, Gaard i Aadalen p. Ringerike. 55.
Flandern. 554 f. 559. 579.
Flatehval. 200.
Flater, Thore 59.
Flatnor, Gaard i Jemteland. 60.
Flekkerø. 666. 774-77.
Flekøy i Nordhered p. Lom. 571 f.
Flemming, Hr. Bo. 301 f.
Flemming, Hr. Erik. 624 f.
Flen, Gaard i Oppunda Herred. 187.
Fleninge i Skaane. 670 ff.
Fleth, Hertich. 407.
Fliholm i Södermanland. 46.
Flikkefjorden. 747 f.
Flindrum, Gaard i Ullensaker. 766.
Florentius Guillermus, Prædikebrødrenes Orator. 517.
Floris v. Egmont. 521. 609.
Florkulla. 373.
Fluga, Hr. Einar, 218.
Flundreherred i Vestergötland 313-17. 360.
Flætiabo, (Flettabo) Sogn i Vestmannland. 157. 207.
Foester (Gaard?). 8.
Fogelvik. 369 f.
Folkaby, Folkarby i Dalerne. 299. 328 f.
Follebo (Gausdal Herred). 10.
Follestad, Gaard i Ørsten. 818.
Follinge, Gaard. 207.
Follo. 19 f. 39. 184. 205. 594 f. 759 f. 788 f.
Fons Sogn, Ramnes. 825.
Fontenay. 568.
Forberg Kongsgaard i Jemteland. 60.
Fordunaskar mellem Norge og Jemteland. 300.
Forlunda i Dalarne. 299.
Fornaby, Gaard i Jemteland. 59. 414-18.
Forr, Gaard i Fuse. 790.
Fors Kirke p. Romerike. 38 f.
Fors Sogn (Sverige). 313.
Forsa. 373.
[860 Navne-register] 
Forsbol, Gaard. 314 f.
Forsby, Gaard i Berg Sogn i Borgesyssel. 17.
Forsby i Fors Sogn (Sverige). 313.
Forshem Gaard og Sogn i Kinne Herred. 208.
Forsom, Gaard i Jemteland. 59.
Forssem Gaard (nu Forsen i Skaraborg Len?). 338.
Forsæter i Øbo Sogn. 293.
Forsvika Kværn i Vadsbo Herred i Vestergötland. 152 f.
Fosen. 715. 718 f. 721.
Fossa i Moland Sogn. 623.
Foxaherred. 97.
Foxerne. 313 f.
Foxfane. 391.
Foyel, Hans. 435 f.
Franciscus, Kardinal-Diakon. 303.
Franciscus, keiserlig Secretair. 516.
Frankfurt. 350. 656 f. 659. 661.
Franckfurt, Herard v. 568 f.
Frankrig, Franskmænd. 457. 470 f. 516. 526. 549. 568.
Fransta. 370.
Frants af Braunschweig, Biskop af Minden. 462 f. 527. 535 f. 612. 645. 647.
Frants v. Halle. 612.
Frants I., Konge af Frankrig. 457. 567. 782.
Frants Olssøn. 803.
Frants Sforza. 660.
Frants Singer. 521.
Frants Threeboe. 784
Frederik Barsebek. 158 f.
Frederik III., Keiser. 378.
Frederik I., Konge. 425-30. 435 f. 452. 460 f. 481 f. 489. 491 ff. 496-505. 508. 515-18. 520. 537. 603 f. 638-42. 655. 658 f. 661. 664. 666 f. 674-79. 681 ff. 684. 688 ff. 693. 701. 708. 712.
Frederik II., Konge. 797-800.
Frederik, Kurfurste af Sachsen. 435-44. 446-49. 451-55- 458 f. 467. 513. 536 f.
Frederik, Pfalzgreve. 734 f.
Frederiksstad. 269.
Fregeno, Marinus de, Nuntius. 237.
Frestad, Gaard i Kraakstad Sogn. 788 f.
Fresje. 815.
Freste (Frostaherred) i Skaane. 375.
Fridik Thorstenssøn. 63. (Jfr. Frederik).
Fridstad, Gaard i Kraakstad Sogn. 161.
Friis, Jesper. 804 f. 809 f. 813. 815.
Friis, Johan. 718-21. 730 f. 761-64. 816.
Friis, Jørgen, Biskop til Viborg. 493. 692.
Frikne i Baahuslen. 585.
Frille, Hr. Eggert. 318.
Frisland, Frisere. 550. 566. 641. 649 f. 775.
Frisland, Greven af. 543.
Frisle Sogn. 221 f. 232 f.
Fron. 28. 97. 265 f.
Frosaker. 375.
Frostething. 337.
Frue Kirke i Skara. 38.
Frue Kirke i Vadstena. 38.
Frysta. 373.
Frögjorids (Fröjarids) Sogn i Vestergötland. 243 f. 258 f.
Fröryd. 373.
Fröslunda. 373.
Fröstuna Sogn i Strengenes Bispedømme. 202. 223. 372.
Frösunde i Upsala Len. 323 f.
Frösö i Jemteland. 574 f.
Fuggerne, Handelshus. 431. 451. 656.
Fuglasund, Gaard. 226.
Fullalösa Sogn i Skara Bispedømme. 69. 208.
Fullistad, Gaard i By Sogn, (Vestmanland). 180. 213 f.
Fulstofte Sogn i Skaane. 105 f.
Fure, (Gaard?). 8.
Fure, Gaard i Heggen. 37.
Fuse i Nordhordland. 26. 790.
Fust, Morten. 105 ff.
Fyllingaaen. 25.
Fyn. 519. 724. 782.
Fyn Biskopper. 490.
Fyraby, Gaard i Øbo Sogn. 70 f.
Fyren, Gaard i Sigdal. 239.
Fyrenvandet i Holmems Sogn i Sigdal. 163 f. 175.
Fyresdal i Thelemarken. 824.
[861 Navne-register] 
Fytiøm, Tytiøen (Fike Gaard i Meldalen). 391.
Færø. 508. 510. 693 f. 714.
Færø Biskopper. 143 f. 165. 693. 714.
Fæytarbrek i Ørsten. 818.
Gabriel, Skib. 799.
Gad, Hemming, Electus til Linkjöping. 377 f. 404.
Galde, Christopher. 804 f. 814.
Galde, Gude. 522 f. 679 f. 735. 740 ff. 759.
Galde, Olaf, Hr. 411 f.
Galde, Sven. 259 ff.
Galde, Sven til Thom. 816 f.
Gamleupsala Sogn i Vagsala Herred. 271 f.
Gammel Gunnarssøn i Gillaby. 141 f.
Gamper, Hans, Mønsterskriver. 517. 520 f.
Gansaw, Simon. 521.
Gard Alfssøn. 17 f.
Garde Biskopper. 55 f. 62. 73 f. 249.
Gardhamar, Gaard i Jemteland. 59.
Gatilsby, Gaard i Firgilanda Sogn. 240 f.
Gatslöf (Gislöf) Sogn i Skaane. 375.
Gausdal i Gudbrandsdalen. 10.
Gaute (Gude) Erikssøn. 40.
Gaute, Erkebiskop i Nidaros. 296. 304. 333. 337.
Gaute Galde, se G.
Gaute Ivarssøn, Kannik i Nidaros. 273.
Gaute, Kantsler (Norweger). 744. 822.
Gaute Vang. 4.
Gaute p. Valen. 679 f.
Gautestad, Gaard i Jemteland. 346.
Gavnø i Sjælland. 38. 41.
Geble Pederssøn, Biskop. 821.
Gedde, Johan. 134 f. 155 f. 161. 163. 189.
Geddenes. 373.
Gedestad, Gaard i Fyresdal. 824.
Geger, Johan, Skrædder. 606.
Geirmund Bjørnsson. 111.
Geirmund Olafssøn. 77.
Geisker, Albrecht v. 677 f.
Gelbuviken i Sandshverv. 31.
Gelsaboda. 373.
Genvalle, Gaard i Jemteland. 59.
Georg, Hertug af Sachsen. 425 f. 450 f.
Georg v. Minckwitz, se M.
Georg Spalatinus. 512 f.
St. Georgs Alter i Lunde Domkirke. 304 f.
St. Georgs Kapel ved Upsala. 144. (Gera), Hr. Holger Karlssøn. 421. (Gera) Karl Knutssøn. 189. 198. 256 f.
Gerard Mulart, keiserlig Raad. 541-46.
Gerd (Gert ?). 369.
Gerde, Henrik, Borgermester i Rostock. 491.
Gerde, Gaard i Jemteland. 59.
Gerdeka, Abbedisse i Vadstena. 49.
Gereval (?). 6.
Gerhard, se Gert.
Gerhem, Gerdem i Væneherred. 259. 314.
Gerike Emendorp. 100.
Gerike Hanssøn. 57.
Gerike Wikard. 97.
Germestad i Stange. 335 f.
Germund Benktssøn, Væbner. 236.
Germund Lauritssøn, Væbner. 197.
Gersherred. 297.
Gerst, Kolbjørn, Rigsraad. 112.
Gerst Lemeke. 50.
Gert (Gerhard), Biskop af Børglum. 107.
Gert Bonhof. 348. 350.
Gert Gerwen. 319.
Gert v. Hottelen, Raadmand i Hamburg. 491.
Gert Krudup, se K.
Gert v. d. Lancken. 67.
Gert Stercke. 578.
Gertrud, Jon Thorleifssøns Hustru. 25 f.
Gertrud Matsdatter Rømer, se R.
Gertrud Narvesdatter Rømer, se R.
Gerwen, Gert. 319.
Gest Anderssøn Jungstein. 810 f. 813 f.
Gest Haavardssøn. 190.
Gest Hallvardssøn. 147. 268.
Getamaala i Hvembo Sogn. 256.
Getteraabum (?) i Odalen. 190.
Ghawesow, Jurgen. 407.
Ghere, Christian v. d. 317.
Ghysen, Klaus. 318.
Gierschaflen, Giers Gaflen Taarn(?). 391.
Gifstad, Gaard i Lider. 37 f.
[862 Navne-register] 
Gilberga Sogn i Södermanland. 362.
Gili, Gaard i Nordfjord. 1.
Gillaby i Baahuslen. 141.
Gilleleie p. Sjælland. 776.
Gilleraas, Gaard i Jemteland. 59.
Gintsnes. 372.
Girisaas. 360.
Gisbrekt, Biskop af Bergen. 15.
Giske. 236 f. 663 f. 684 f.
Gislaas, Gaard i Jemteland. 59.
Gisna Faldet (Tald ?). 390 ff.
Gjedsjø, Gaard i Ski Sogn. 594 f.
Gjestad, Gaard i Ullensaker. 765.
Gjord. 5.
Gjord Lauritssøn, Borgermester i Vadstena. 244.
Gjord i Østberg. 414.
Gjordslöf. 297.
Gjufsjordene i Aals Sogn i Hallingdal. 86 f.
Gjuver, Gaard i Degernes Sogn i Rakkestad. 57.
Gjøn, Gaard i Fuse Herred. 26.
Gjøsen i Høle Sogn. 779 f. 831 f.
Glad, Hans, Lagmand. 128.
Glantshammer Sogn i Strengenes Bispedømme. 325. 358 ff.
Glaszer, Hans, Bergmester. 746 f.
Glemminge. 106.
Glessjøen i Holmems Sogn i Sigdal. 163 f. 175.
Glimmeraker Sogn. 375.
Glisberg. 372.
Glista. 371.
Glob, Nikolaus, Biskop af Viborg. 333.
Glomsrudvandet i Digernes Sogn. 27.
Glothaføyke (Gloføk), Gaard i Nordfjord. 1.
Glugister, Gaard i Smaaland. 135.
Glumsrud, Gaard i Eidsberg. 254 f.
Gløder Thorkelssøn. 96. 265 f.
Goch, Albrecht v. 498.
Godeke, Hr., lübsk Prokurator. 319.
Godman Hallvardssøn. 91 f.
Goksjö, Gaard i Jemteland. 59.
Gord, Gaard i Helsingland. 66.
Gord Sogn (nu Gol i Hallingdal). 86 f.
Gotastad, Gaard. 2.
Gotland. 3. 113. 426. 490. 527.
Gotskalk Amundssøn, Herredshøvding. 158. 179.
Gotskalk, Biskop af Hole. 143 f.
Gotskalk Erikssøn Rosenkrantz, se R.
Gotskalk af Kampen, Skipper. 619.
Graabrødre Kloster i Bergen. 35 f.
Graabrødre Kloster i Oslo. 40.
Graabrødre Kloster i Skara. 39. 369 f.
Graabrødre Kloster i Stockholm. 271. 290. 353. 367.
Graabrødre Kloster i Tunsberg. 5.
Graahøen, Bygdemerke i Opdal. 390 f.
Graarød, Ødegaard i Borge Sogn. 339.
Graasmyren, Bygdemerke i Opdal. 391.
Gralen, Gaard (Graalum i Tune Sogn). 17.
Grans Sogn p. Hadeland. 252 f.
Gran paa Snaasen. 828 f.
Granevolden. 278 ff.
Graue, Henrik. 165. 171 f. 174.
Graverdalen. 22.
Gredby i Härads Sogn. 199 f.
Green, Ivar. 320.
Green, Mogens. 155. 159. 205 f. 229. 235. 237. 242 f. 251 f. 257. 281. 318 ff. 634.
Green, Jomfru Philippa Magnusdatter. 237.
Greenwich. 471 f.
Greetziel i Frisland. 650 f.
Greip Thoressøn. 10.
Gregor (Gregers, Greger) Benktssøn, Hr. 153. 189.
Gregor Borcken, Skipper. 502.
Gregor Bud. 544. 578.
Gregor Burger. 440 f.
Gregor i Duvavik. 59.
Gregor Jenssøn. 782.
Gregor Matssøn, Hr. 271. 289. 307.
Gregor Matthissøn, Hr. 374 ff.
Gregor Nilssøn, Herredshøvding i Dagaherred. 223.
Gregor den store, Pave. 30.
Gregor V., Pave. 607.
Gregorssletten, Bygdemerke i Opdal. 390 f.
Grestom, Gaard. 226.
Greuendorff, Hans v. 438.
Grim, Jens, Hr. 62.
Grim Ragnessøn. 23.
Grimanes, Gaard i Jemteland. 60.
Grimsland p. Agdesiden. 5 ff.
Grimsrød i Degernes Sogn. 32.
Grimsta, Gaard. 226.
Grimstad, Gaard i Raade Sogn. 810 f. 813 f.
[863 Navne-register] 
Grimstens Herred (Örebro Län). 208 f.
Grindaker. 252.
Grindbothorp. 163.
Grip, Birge Nilssøn, Hr. 751.
Grip Bo Nilssøn, Hr. 186. 225.
Grip Elin Nilsdatter. 221. 232 f.
Grip Nils. 221.
Gripsholm. 787 f.
Gris, Hr. Jakob. 376.
Gris Olaf, i Kjølberg. 340.
Gris Stig, Væbner. 376 f.
Gro Aslaksdatter. 98 f.
Gro Nikolasdatter. 52 f.
Groeningen. 527. 578.
Grosz Dompehølen i Sande Sogn. 24.
Grotunge Sogn. 306.
Grue Prestegjeld. 141 ff. 307 f. 824.
Grumb, Peder, Lagmand. 422.
Grumsherred i Vermeland. 347.
Grupendal, Eggert. 271. 286 f. 291. 341 ff.
Grupendal Fikke. 50 f. 68 f. 91.
Grupendal Klaus, Hr. 67.
Gryds Sogn. 297.
Gryte, Gryten, Gaard i Jemteland. 59. 345.
Gryteland, Gaard i Kraakstad Sogn. 788.
Grythatten, Bygdemerke. 390 f.
Grytevik. 56 f.
Grytom, Gaard. 224.
Græfte, Gaard i Jemteland. 59.
Grønlands Biskopper, se Garde.
Grønliskar, Bygdemerke. 392.
Grønsta i Strengenes Bispedømme. 44. 46. 48.
Grønsø. 370.
Grötlösa, Gaard i Jemteland. 59.
Grøtsbakke Skibrede. 97.
Gubestenen. 595. "Gudrunarstut", et Horn. 40.
Gudbrand. 6. 538.
Gudbrand Anbjørnssøn, Prest i Herjedalen. 30.
Gudbrand p. Berg. 268.
Gudbrand Ingebrektssøn, Prest p. Lom 571 f.
Gudbrand Olstad. 766.
Gudbrand Rederssøn. 58.
Gudbrand Thordssøn. 340.
Gudbrand Thorkelssøn, Lensmand p. Ringerike. 259. 261.
Gudbrand p. Thorper. 8.
Gudbrandsdalen. 18 f. 108. 328. 571 f. 744.
Gude, Gaard. 371.
Gudenhusen, Dr. 506.
Gudhem Kloster. 193. 303 f.
Gudhem Sogn og Herred. 276 f. 303.
Gudleik Olufssøn. 828.
Gudløg i Vige. 250.
Gudmund Erikssøn, Væbner. 209. 227.
Gudmund Guldsmed. 401
Gudmund Raadmand i Kalmar. 404.
Gudmund Løken. 766.
Gudmund i Ovde. 59.
Gudmund Roste. 391.
Gudmund Testulfssøn. 97.
Gudmund Thorbjørnssøn, Væbner. 317. 341. 343.
Gudrid Andersdatter. 127.
Gudrid Erlendsdatter. 28 f.
Gudrid (Gyrid) Fadersdatter Sparre. 663 f.
Gudrid i Svalerud. 92.
Gudrun Haakonsdatter Bolt. 270. 282 ff.
Gudthorm. 174.
Gudthorm i Agnahal. 59.
Gudthorm Erlandssøn. 278 f.
Gudthorm Eyvindssøn. 592.
Gudthorm Gunnessøn, Raadmand i Nyvarberg. 236.
Gudthorm Haakonssøn. 22.
Gudthorm Hallvardssøn, Lensmand p. Follo. 788 f.
Gudthorm p. Klauvestad. 252.
Gudthorm Kolbeinssøn. 97.
Gudthorm Kolbjørnssøn, Lagmand i Tunsberg. 4. 7.
Gudthorm Nilssøn, Lagmand i Bergen. 634.
Gudthorm Ogmundssøn. 252.
Gudthorm Perssøn. 265 f.
Gudthorm Prest p. Sudreim. 40.
Gudulf Klemetssøn. 37. 98 f.
Guillermus, Florentius, Prædikebrødrenes Orator. 517.
Gulberg Gods i Nerike. 177.
Gulberg i Skara Bispedømme. 207.
Gulverød, Gaard. 4.
Gumme i Gryten. 59.
Gumme i Setre. 59.
Gummegaard i Jemteland. 574 f.
Gunbu i Sandshverv. 31.
Gunna, Husfru. 149.
Gunnar i Aarvik. 59.
Gunnar Askevig. 310.
Gunnar Biskop af Hammer. 143 f.
Gunnar Engelbretssøn. 161.
Gunnar Erlendssøn. 97.
Gunnar Gudbyssøn. 260 f.
Gunnar Gunnarssøn. 148. 779 f.
Gunnar Haakonssøn p. Gjuver. 57.
Gunnar Hallvardssøn. 594.
Gunnar Hilligjassøn. 341.
Gunnar Hofvin. 765.
Gunnar Holck, se H.
Gunnar Olufssøn. 261 f.
Gunnar Sigurdssøn. 53.
Gunnar Sira. 37.
Gunnar Siverssøn p. Lunde. [864 Navne-register]  10.
Gunnar Svenssøn. 618.
Gunnar Thorgeirssøn. 52 f.
Gunnar Thorlakssøn. 764 f.
Gunnar Thorsteinssøn, Kannik i Hammer. 117 f.
Gunnar (dvs Gunnvor) Thorbjørnsdatter. 148
Gunnbjørn p. Ornes. 795.
Gunnbjørn i Rangseter. 66.
Gunne Jeb. 233.
Gunne Mogenssøn. 233.
Gunneryd. 373.
Gunnes, Gaard i Sandshverv. 18. 30 f.
Gunnhild Amundsdatter. 248. 269.
Gunnhild Eyvindsdatter. 53.
Gunnhild snille. 301.
Gunnhild Thorper. 8.
Gunnstein, Kannik i Nidaros. 130 f.
Gunnulf Fure. 8.
Gunnulf Hallvardssøn. 86.
Gunnulf i Øen. 18.
Gunnvald p. Gunnes. 18.
Gustaf Algotssøn (Sture), Hr. 159.
Gustaf Karlssøn, Hr., Lagmand i Upland. 232. 270. 289. 307.
Gustaf I., Konge. 638 ff. 710. 732 ff. 736. 787. 799 f.
Gustaf Laurenssøn, Hr. 146 f. 155.
Gustaf Magnussøn, Hr. 62.
Gustaf Olssøn (Stenbock?), Hr. 177. 288.
Gustaf Trolle. 409 ff.
Gustaf Ulfssøn (Sparre) af Varnhulta, Hr. 186. 227. 245.
Gutröra, Sogn i Långhundare Herred. 362. 370.
Gyde Jönsdatter, Hustru. 301 f.
Gydingeherred i Skaane. 297. 375. (Gyldenløve), Henrik Jenssøn, Hr. 189. 294 f. (Gyldenløve) Fru Ingeborg Nilsdatter. 815. (Gyldenløve) Hr. Nils Henrikssøn. 337. 383 f.
Gyldenstjerne. 692.
Gyldenstjerne Abraham Erikssøn. 369. 392. 397 f.
Gyldenstjerne Axel. 591.
Gyldenstjerne Hr. Erik. 732-36. 738 f. 741.
Gyldenstjerne Erik Erikssøn, Hr. 191. 217. 270. 369 f. 397 f.
Gyldenstjerne Henrik Nilssøn, Hr. 523.
Gyldenstjerne Karl Erikssøn, Hr. 733.
Gyldenstjerne Fru Kristina Eriksdatter. 369 f. 397 f. 639.
Gyldenstjerne Mogens, Hr. 679 f. 687. 767. 773.
Gyldenstjerne Nils Erikssøn, Hr. 369 f. 373. 397 f.
Gyldne Løve, Herberge i Antwerpen. 564.
Gylta, Anna. 807.
Gylta Benkt, Hr. 182 f. 419. 306 f.
Gyrid, se Gudrid.
Gyrildthorp i Frisle Sogn. 221 ff. 232 f.
Gyrsnes. 106.
Gyseler, Tyle. 493. 505.
Gærdsherred i Skaane. 375.
Gæsenherred. 277. 419 f.
Göksholm. 208 f. 218 f. 245. 355-59.
Göslunde Sogn i Skara Bispedømme. 227 f.
Götbothorp. 293.
Gøye, Hr. Henrik. 480 f. 535.
Gøye Hr. Mogens. 493. 496. 692. 696. 698. 701. 703-6. 722. 726 f.
Haabøl, Gaard i Askim Sogn. 827.
Haabøl Sogn. 91.
Haag. 542. 546.
Haakon Aakessøn, Raadmand i Nyvarberg. 236.
Haakon i Aastad. 765.
Haakon Bjørnssøn. 247. 259.
Haakon Bolt, Væbner. 99 f.
Haakon Christopherssøn. 161.
Haakon p. Egge. 22.
Haakon i Ekeby. 187.
Haakon Eldor. 204.
Haakon Hoskuldssøn, Lagmand i Oslo. 117 f.
Haakon Ivarssøn, Biskop af Stavanger. 83-86.
Haakon Ivarssøn, Notarius. 5. 7.
Haakon Kyken. 766.
Haakon i Landsem. 60.
Haakon Larenssøn, Lagmand i Jemteland. 65 f. 92.
Haakon Magnussøn V., Konge. 2 f. 5.
Haakon Magnussøn VI., Konge. 20. 23-31. 41.
Haakon Olafssøn. 117 f.
Haakon Pederssøn. 141. 259.
Haakon Pederssøn, Raadmand i Nyvarberg. 236.
Haakon Povelssøn. 147.
Haakon Ragnvaldssøn (Smør). 54.
Haakon i Rør. 115.
Haakon Sigurdssøn. 29. 40. 59.
Haakon Svenssøn. 251.
Haakon Svenssøn Bølja, se B.
Hård, Hr. Peder. 624.
Haardt, Bent, Lagmand. 815.
Haasjø, Gaard i Jemteland. 256.
Haavard Arnessøn. 86.
Haavard (Hallvard?) Bjørnssøn. 260 f.
Haavard Eirikssøn. 826.
Haavard Endridssøn. 96.
Haavard i Gerde. 59.
Haavard Lume. 827.
Haavard Thjostolfssøn. 37.
Haavard Treider. 203.
Haavard Upgestssøn. 28.
Hackvas Sogn (Örebro Län). 208 f.
[865 Navne-register] 
Hadeland. 22. 24 f. 53. 117 f. 252 f. 259-62. 278 f.
Hadelnland. 549.
Hadrian II., Pave. 607.
Hadrian III., Pave, 607.
Haff (Hof i Onsø?). 812.
Haffra(?), et Grænsepunkt ved Jemteland. 300 f.
Hafre i Medelpad. 310 f.
Haga, Gaard i Jemteland. 59. 346.
Hagaboda. 373.
Hagaby. 226. 372.
Hagabyhöga, Sogn i Vestergötland. 152.
Hagathorp. 373.
Hage, Gaard paa Dovre. 391.
Haglarkene, Grænsestene i Aadalen. 55.
Hagnastad Lagmandsgaard. 348.
Haitlem, Klein v. 528 f.
Hakaaseng, Gaard i Jemteland. 59.
Hakabol i Stenkyrke Sogn. 623.
Haknasta, Gaard. 226.
Halberstadt, Hans v. 518. 524. 529. 531 ff. 568 f. 609 f. 626 f. 629 f.
Halby, Gaard i Aaseherred. 339. 343.
Halkvi, Gaard. 376 f.
Hall, Gaard i Jemteland. 59. 419.
Halla Sogn. 186. 196 f. 225.
Halland. 710. 732. 782.
Halldor Sigurdssøn. 108.
Halle, Frants v. 612.
Hallene. 750 f.
Hallingdal. 23. 86. 592. 758. 787. 794.
Hallstein Kolbjørnssøn. 9.
Hallstein Olafssøn. 825 f.
Hallstein Solle, Kannik i Throndhjem. 294.
Hallstein Tivatssøn. 418.
Hallvard Alfssøn. 63.
Hallvard Anderssøn. 572.
Hallvard Arnessøn. 825.
Hallvard Bentssøn. 812.
Hallvard Berdorssøn, Kongens Ombudsmand. 53.
Hallvard Birgittinermunk. 355.
Hallvard Brat, Raadmand i Oslo. 24 f.
Hallvard Daffinssøn. 78.
Hallvard Erikssøn. 282.
Hallvard Hallvardssøn. 336.
Hallvard Hallvardssøn, Lensmand i Aal(?). 758.
Hallvard Jonssøn. 42.
Hallvard i Klifsjø. 59.
Hallvard Olafssøn. 86. 310 f.
Hallvard Erkebiskop Olafs Bud. 258.
Hallvard Rud. 78.
Hallvard Sogn. 812.
Hallvard Thoressøn. 28 f.
Hallvard Thorkelssøn. 184.
Hallvard Thorleifsson. 28 f.
Hallvard Throndssøn. 117 f.
Hallvard Veggersøn. 194.
St. Hallvards Kirke i Oslo. 39 f.
Halmstad. 304 f. 375. 402. 710 f.
Hals, Michel. 781.
Hals Peter v. Mecheln. 615.
Halsne Kloster. 620. 628. 793 f.
Hamardal i Jemteland. 255. 788.
Hamarsgaard i Jemteland. 255.
Hambre, Gaard i Grotunge Sogn. 306.
Hambre Gaard i Jemteland. 59. (Jfr. Ambre).
Hamburg. 284. -396. 465. 486-89. 491. 496 ff. 503 f. 508. 527. 696. 714. 734. 775.
Hamburger Gallion, Skib. 777. 799.
Hamburger Kravel, Skib. 569.
Hammarö i Vermeland. 12. 16 f. 99. 128.
Hammer Bispedømme. 71. 75 f. 122-25. 143 f. 304 f. 571 f.
Hammer Gaard. 744 f. 764. 815.
Hammer Kanniker. 117 f.
Hammer Lagthing. 592.
Hammerstad. 274.
Handoga, Gaard i Jemteland. 59.
Hanekind Herred. 186.
Hangsdal i Vartofte Herred. 258 f.
Hanke (Hankø). 816 f.
Hannart, Johan. 456. 466 ff. 476 f. 485. 511. 536 f.
Hannin, Johannes, Kannik i Kjøbenhavn. 273 f.
Hanoult, Diderik. 483.
Hans Aakessøn Thott, Hr. 369 f.
Hans v. Ahlefeldt. 369.
Hans Albrektssøn, Landsfoged. 65 f.
Hans Amelung. 368. 381 f.
Hans Bagge, se B.
Hans v. Bayreuth. 520.
Hans Bilde. 776.
Hans Biskop af Skara. 287. 291.
Hans Biskop af Strengenes. 270.
Hans i Botolfsbode. 300.
Hans Bringbær (dvs Dringberg). 787.
Hans Busch. 407.
Hans Børsum. 203.
Hans Carstenssøn, Sorenskriver. 308.
Hans Christiern II.s Søn. 526 f. 557 f. 588 f. 638.
Hans Cimbler. 746 f.
Hans [866 Navne-register]  Cordink. 407.
Hans Ebbrecht, se E.
Hans i Elvestad. 812.
Hans Erikssøn. 624. 797.
Hans Erikssøn, Høvedsmand p. Baahus. 522.
Hans Foyel. 435 f.
Hans Frederik I.s Søn. 638 f. 698. 710. 712.
Hans Fynbo, Foged. 692.
Hans Gamper, Mønsterskriver. 517. 520 f.
Hans Glad, Lagmand. 128.
Hans Glaszer, Bergmester. 746 f.
Hans v. Greundorff. 438.
Hans Halbertstadt, se H.
Hans Hanssøn. 810.
Hans Hanssøn, Provst af Assens. 580. 589. 615. 630-33.
Hans Hanssøn, Raadmand i Bergen. 662.
Hans Hertug af Sachsen. 583. 608. 634 ff.
Hans Hildebrandssøn, Generalkonfessor i Munkeliv. 79. 119-26. 133 f. 136-40.
Hans Hogenholt. 604 f.
Hans Holt, Lensmand i Enebak. 78.
Hans Hufvendal. 353.
Hans Høtfilter. 407.
Hans Jenssøn, Prest i Thegneby. 281 f. 331 f.
Hans Kannik i Upsala. 574 f.
Hans Karlssøn, Lagmand i Jemteland. 412. 422.
Hans Konet. 319.
Hans Konge. 315. 317. 384. 387. 392. 397. 399 f. 406. 623. 692. 750 f.
Hans Krafse til Basnes. 621.
Hans Kruckow, se K.
Hans Krøger, Bøsseskytte. 777.
Hans Krøpelin. 62.
Hans Lambritssøn, Borgermester i Nylødøse. 757 f.
Hans Maler. 150.
Hans Michelssøn. 434. 446. 451. 453 f. 462. 464. 472. 474. 477. 483. 511. 517. 532. 534 f. 540. 542. 544 f. 553-64. 566 ff. 570 f. 573. 578-81. 594-97. 599. 606. 612. 615. 627. 629 f. 632. 634. 637. 639 ff. 645.
Hans Michelssøn, Lagmand. 418.
Hans Mortenssøn, Sakristan i Skara. 292.
Hans Mule. 522 f.
Hans Müller, Borger i Eszlingen. 596 f.
Hans Nyssels. 349.
Hans Olssøn. 78. 266.
Hans Reff, Biskop, se R.
Hans v. Rewitz. 428 f.
Hans Scharnow. 352 ff.
Hans Schwymmelouwe. 368.
Hans v. Schønberg, se S.
Hans Segebaden. 322.
Hans Segebode. 284.
Hans Sigurdssøn til Giske. 236 f.
Hans Skipper. 405.
Hans Skovgaard, Hr. 711.
Hans Skriver. 589.
Hans Sledorn. 353.
Hans Smed. 173.
Hans Stange. 407.
Hans Svenssøn, Væbner. 341. 343.
Hans Teiste, Biskop af Bergen. 273. 280. 304 f. 333 f. 383 f.
Hans v. Tyge (?). 564.
Hans Verner (Veren?). 351.
Hans Vædde, Borgermester i Nyvarberg. 236.
Hansa, Hansestæderne. 122. 165. 211 ff. 284 ff. 311 f. 317-21. 379 f. 385. 387 f. 394 ff. 406. 492. 498. 501. 503. 508 ff. 557 f. 675 f. 695. 781 f.
Hara, Gaard i Jemteland. 59. 346.
Haraker, Slaget paa. 323 f. 365.
Harald Bjørnssøn. 239.
Harald Erlingssøn. 100.
Harald Gjestad. 765.
Harald Guldsmed, Borgermester i Skara. 341. 343.
Harald Knudssøn, Væbner. 624.
Harald Hr., i Nor. 115.
Harald Olafssøn, Kongens Ombudsmand. 55.
Harald Prest i Österplana. 191 f. 214-17.
Harald Solvessøn. 164. 175. 239.
Haraldstad, Gaard i Rakkestad. 58. 77. 91. 204.
Hardanger. 793 f.
Hardskaga, Gaard i Jemteland. 61.
Harg. 372.
Harik Paalssøn. 63.
Harik Sigurdssøn. 97.
Harstad, Gaard. 224 f.
Hartvig Bilde. 667 f.
Hartvig Biskop af Ribe. 333.
Hartvig Japssøn, Væbner. 289.
Hartvig Krummedige. 165 f.
Hartvigs, Peter. 322 f.
Hasioar, et Grænsepunkt ved Jemteland. 300.
Hasse, I. 119.
Haue, Christen Bertelssøn, Sorenskriver. 790.
Haug (Hog), Gaard. 815.
Haug Gaard i Ullensaker. 765 f.
Haugan, Gaard i Sigdal. 163 f.
Hauge, Gaard i Askims Sogn. 185.
Haugen, Gaard i Fuse Herred. 26.
Haugen Gaard i Holmems Sogn. 238 f.
Hauger, Gaard i Ullensaker. 766.
Hauk Svenssøn. 828.
Haukaas, Gaard i Lindaas Sogn. 2.
Haurdin (Hurum), Sogn i Valdres. 19.
[867 Navne-register] 
Haus. 661.
Haveman, Jörgen, Borger i Malmö. 605.
Hebbern. 609.
Hedalen. 114. 126. 591.
Hede i Stenkyrke Sogn. 623.
Hedemarken. 39. 112. 117 f. 121 f. 149. 335. 744.
Hedensrud, Gaard i Skogbygden. 786 f. 792 f.
Hederstorff, Reinhold v. 517-21. 640.
Hedingstad, Gaard i Nærboaas Sogn i Nerike. 293.
Hefnes (Hemnes) Sogn p. Romerike. 254.
Heg, Gaard i Jemteland. 59.
Hegeman, Henrik. 173 f.
Heggen p. Modum. 37.
Heggenes. 370.
Heggethorp i Skaraborgs Len. 343.
Hegle, Jep. 201 f.
Hegle (?) Knut Eskilssøn. 305.
Heglid, Gaard i Jemteland. 414-18.
Hegne. 110 f.
Heis (Hessen ved Aalesund?). 1.
Heldburg. 448 f.
Helfenstein, Ulrik, Greve af. 481 ff. 497 f. 506.
Helge Baardssøn. 26 f. 204.
Helge Biskop af Oslo. 3 f.
Helge Dale. 828.
Helge i Gilleraas. 59.
Helge i Gord. 66.
Helge Gudmundssøn. 260 ff. 278 f.
Helge Holtessøn. 98.
Helge Ingjerd. 766.
Helge Jonssøn. 334 f.
Helge Kolby. 765.
Helge Nærendssøn i Kollethorp. 361.
Helge Olafssøn. 111.
Helge Ragvaldsson. 259.
Helge i Rødestad. 59.
Helge Sallessøn (Salvessøn?). 52 f.
Helge Steinarssøn. 18.
Helge Thoressøn. 141 f. 185.
Helge Thorgeirssøn. 200.
Helge Olsdatter. 266.
Helgebol, Ødegaard. 315.
Helgeland. 663 f.
Helgene Kloster ved Lund. 393.
Helgenes. 373.
Helle i Bergens Stift. 685 f.
Helle (Helge) i Osby. 618.
Hellefaldum(?) i Odalen. 190.
Hellen, Gaard p. Vaage. 18 f. 26 f. 93 f.
Hellige Blod, se Wilznack.
Hellig Geists Kirke i Kjøbenhavn. 490. 498. 501 f. 504.
Hellista Sogn i Östergötland. 372.
Hellisøen, Gaard i Berge Sogn i Solør. 148.
Hellusjo (?), et Grænsepunkt. 301.
Helmich Helmesen. 407.
Helsingborg. 663 ff. 670 f.
Helsingland. 65 f. 300 f.
Helsingør. 773 ff. 793 f.
Helsjo i Rafund. 301.
Hemanda. 372.
Hemming, Biskop af Færø. 143 f.
Hemming i Deensaas. 255.
Hemming Gad, Electus til Linköping. 377 f. 404.
Hemming i Harstad. 224 ff.
Hemming i Ösan. 59.
Hemskogen (i Thjølling?). 6.
Henes Fjerding i Eidsberg. 254.
Henike Fikkessøn. 331.
Henike Klaussøn. 578.
Henike Skacht. 91.
Hennichen. 634. 637. 644 f.
Henning van Husen, Styrmand. 777.
Henning Mester. 780.
Henning Olssøn, Bøsseskytte. 777.
Henrik Aagessøn Sparre, Hr. 585.
Henrik Bergmeier, Biskop af Ratzeburg. 437. 450.
Henrik Bilde. 680.
Henrik Biskop af Utrecht. 518. 628.
Henrik Blaw. 619 f.
Henrik Bockholte. 368.
Henrik Brockenhus til Eline. 830.
Henrik Buk. 100.
Henrik v. d. Busk. 353.
Henrik Durekop. 500.
Henrik Eggemanne. 368.
Henrik Engelke. 350.
Henrik Erkebiskop af Upsala. 48.
Henrik Gerde, Borgermester i Rostock. 491.
Henrik Gertssøn Ulfstand, Hr. 106 f.
Henrik Graue. 165. 171 f. 174.
Henrik Gunnarssøn. 310.
Henrik Gøye, se G.
Henrik Hans Michelssøns Svend. 639. 641.
Henrik i Hara. 346.
Henrik Hauger. 766.
Henrik Hegeman. 173 f.
Henrik Henningssøn (Skanke?). 91.
Henrik Henrikssøn, Hr., Kantsler. 40.
Henrik Hertug af Braunschweig. 518. 528. 531. 534 f. [868 Navne-register]  553. 578 f. 612.
Henrik Hertug af Mecklenburg. 603. 645. 647.
Henrik Hjerne. 146 f.
Henrik Jenssøn Gyldenløve. 189. 294 f.
Henrik VIII., Konge af England. 470-73. 486 ff. 506 f. 519. 525. 528. 790.
Henrik II., Konge af Frankrig. 805.
Henrik Krummedike, se K.
Henrik v. Liit, se L.
Henrik lille. 547. 549.
Henrik Mortenssøn, Kannik i Throndhjem. 402.
Henrik Möller, Borgermester i Magdeburg. 284.
Henrik i Nedregaard. 59.
Henrik Nilssøn Gyldenstjerne, Hr. 523.
Henrik Pael, Borgermester i Kampen. 284.
Henrik Røplin. 100.
Henrik Salsburg, Borgermester i Hamburg. 491. 498.
Henrik v. Santen. 408.
Henrik Steen. 319.
Henrik Trommeslager. 49.
Henrik Wittenhagen. 100.
Herard v. Franckfurt. 568 f.
Herbjørnarud, Gaard p. Ordost. 142.
Herdal, lille, i Herjedalen. 55 f. 340 f.
Herdinck, Adolf, Tolder (?) i Zeeland. 587.
Herjedalen. 30. 56. 92. 258. 301. 784 f. 807.
Herlaug Helgassøn, Prest i Myklaby. 282.
Herlaug Matthissøn. 99 f.
Herleif Gunnarssøn. 148.
Herman Bucke (Buck?). 351.
Herman Egbrechte. 368.
Herman Erkebiskop af Köln. 477. 479. 655.
Herman Hessen. 174.
Herman Houeman. 505.
Herman Høyer, Skipper. 619 f. 628 f.
Herman Krøger, Bøsseskytte. 777.
Herman v. Mynden. 369.
Herman Peterssøn van Husen. 777.
Herman Polle. 578.
Herman Rodenkirke, Hr. 323 f. 365 f.
Herman Zabel. 280.
Herman Zuderhusen. 481 f.
Hermeling, Klaus. 519. 524. 527. 529-34. 543 f. 547. 551. 553. 563 f. 570-73. 575.
Herrekjeft, Gaard i Fons Sogn. 825 f.
Hershammar. 371.
Hertich Fleth. 407.
Hertzogenbusch. 541. 549.
Hertzberg. 621 f.
Herum, Gaard i Aas Sogn. 203.
Hesle i Upland. 272.
Hesnes, Havn i Nedenes. 774 ff.
Hessen, Landgreven af. 631.
Hesterne Sogn. 362.
Hetland. 273. 508. 510. 663 f.
Hilgessund (Hellesund i Søgne). 309.
Hille, Gaard i Strand i Ryfylke. 795.
Hindelmusz (Hildesheim?) Biskoppen af. 658.
Hisingen. 61.
Hitterøen i Lister. 748.
Hjarnes, Gaard i Sandshverv. 18.
Hjarrandrud, Gaard i Ski Sogn. 204 f.
Hjelmaryd. 198 f.
Hjelmeland i Ryfylke. 9.
Hjelmung, Gaard. 224.
Hjerne, Henrik. 146 f.
Hjerne Jon, Hr. 146 f.
Hjerten i Baahuslen. 757.
Hjerteseter, Gaard i Firgelanda Sogn. 240 f.
Hjertum Sogn i Baahuslen. 251. 618.
Hjetland, Olaf, Mag., Kannik i Kjøbenhavn. 273 f.
Hjolmuland, Gaard 1 f.
Hjolmusæter, Gaard. 1.
Hjordal, Gaard i Fyresdal. 824.
Hjulestad i Upland. 292 f.
Hjørringstjernet (i Odalen). 268.
Hochmut, Jorg. 518.
Hodal i Herjedalen. 65 f. 258. 296. 784 f. (Jfr. Øvrehodal).
Hof, Gaard i Jemteland. 419.
Hof Kirke p. Lom. 571 f.
Hof Prestegaard p. Thoten. 754 f.
Hof Sogn i Jarlsberg. 403.
Hofland, Gaard i Kvinherred. 790.
Hofland i Veseherred. 291 f.
Hofland Sogn i Eggedal. 110 f.
Hofvin, Gaard i Ullensaker. 765.
Hofvet, Gaard(?). 748. ,Hofuit , Ødegaard i Haus. 661 f.
Hogby. 371.
Hogenholt, Hans. 604 f.
Hogenholt Jakob. 604 ff.
Hogenholt Thomas. 604 f.
Hogenskild, Fru Anna Klementsdatter. 802 ff. (Jfr. Howenskild).
Hogeraa i Jemteland. 419.
[869 Navne-register] 
Hogeuelt, Brand. 284.
Hogramo, Hogermo, Gaard i Jemteland. 59. 411.
Hogsthvet, Gaard i Aas Sogn. 203 f.
Hokaas, Gaard i Berge Sogn i Solør. 148.
Hol i Hallingdal. 87.
Holck, Larens, Borgermester i Tunsberg. 816.
Holdhus, Gaard i Fuse Herred. 26.
Hole Biskopper. 143 f.
Holger Karlssøn (Gera), Hr. 421.
Holger Parsberg. 315 f.
Holger Ulfstand. 621. 669 f.
Holingerdsboda. 371.
Holk, Gunnar, Biskop i Oslo. 117 f. 248. 269.
Holland, Hollændere. 211. 379. 501 f. 506. 508 ff. 549. 669. 744. 759 f. 774 f. 778.
Holm Buer. 78.
Holms Kirke p. Dal. 38 f.
Holms Sogn. 371.
Holma, Gaard i Bjørnskogs Sogn. 70 f.
Holme i Baahuslen. 801. 806 f. 809 f. 813-16. 818-21.
Holme i Bragaseter Sogn (Baahuslen). 91.
Holme (Holleim) i Mandal. 753 f. 796.
Holmems Sogn i Sigdal. 163 f. 175. 194 f. 238.
Holmen i Öbo Sogn. 293.
Holmen Gaard i Grue Sogn. 308.
Holsjor (?), et Grænsepunkt. 300.
Holste, Thomas. 582. 588 f. 626. 637. 644.
Holsten, Holstenere. 426. 427. 518. 521. 527. 535.
Holsøa. 391.
Holt, Gaard i Borgesyssel. 17.
Holt Gaard i Enebak. 78.
Holt Gaard i Ullensaker. 766.
Holta, Gaard p. Ordost. 142.
Holte Gunnarssøn. 117 f.
Hondorff, Albrecht. 470. 621 f. 625 f.
Hongaerden. 761.
Horesberg (Horsberg?) mellem Hadeland og Romerike. 260. 262.
Horkarerød, Gaard. 375.
Horn, Johannes. 103.
Horn Klaus Christiernssøn. 806.
Horn Kort. 319.
Horn, Gaard. 2.
Horndelofjeld, Hornfjeld (?), et Grænsepunkt ved Jemteland. 300.
Horne, Jakob v. 384. 386 f. 394 ff.
Horst, Englike v. d. 44 f. 48.
Hoskuld, Biskop af Stavanger. 679 ff. 683 f. 687 ff.
Hossa, Nonne. 470.
Hostaa-Fjeldet. 390 f.
Hottelen, Gert v., Raadmand i Hamburg. 491.
Hottængssjo(?), et Grænsepunkt. 300.
Houeman, Herman. 505.
Houeman Kort. 322.
Hovedø Kloster. 266.
Howenskild, Klemet. 408. (Jfr. Hogenskild).
Hoya, Erik v. 496.
Hoya Johan v. 496.
Hualleby (Hvaleby i Gran?). 260. 262.
Hufvendal, Hans. 353.
Huglik Haraldssøn. 260. 262.
Huimene (Hvinden i Gran ?). 260 f.
Huitfeldt, Christopher Ottessøn. 778. 780. 789. 804 f.
Huitfeldt Peder. 815. 822. 825.
Huitlock, Willom. 566.
Hulin. 373.
Hult, Gaard. 372.
Humblastad. 371.
Hun Aa i Vardal. 54.
Hundalen i Vardal. 23. 53 f.
Hundshaug, hørende til Oviksfjeldene. 300.
Hundstok, Ødegaard i Sandehered. 764 f.
Hunsala, Gaard i Rakkeby Sogn. 339.
Husaby-Byring Sogn i Strengenes Bispedømme. 155 f.
Husby, Gaard. 187. 371.
Husby Sogn. 197. 370.
Husesta. 372.
Husvikfjeld mellem Sande og Strøms Sogne. 16.
Huvestad(?), Gaard i Brunkeberg Sogn. 828.
[870 Navne-register] 
Hvalfjeldet ved Jemteland. 300.
Hvamsal, Gaard i Sandshverv. 18.
Hvarfs Sogn i Östergötland. 282 ff.
Hvembo Sogn. 256.
Hvinge, en Holme. 360 f. (Jfr. Vinke).
Hvit, Jens. 281 f.
Hvitalme (?). 66.
Hvitingsø. 136. 138.
Hvitvand i Jemteland. 784 f.
Hvorf (Hvarv), Matthias, Kantsler. 537 f.
Hyrebod. 65 f.
Hællestada Sogn i Vestergötland. 247.
Härads Sogn i Strengenes Bispedømme. 199 f.
Hærestad, Gaard. 306.
Hæringstad, Gaard i Hedalen. 591.
Hæste, Gaard i Jemteland. 59.
Högaaen i Jemteland. 250.
Högen, Gaard i Baahuslen. 141.
Hölan, Gaard i Jemteland. 418.
Høland Sogn. 77 f. 827.
Høle Sogn i Ryfylke. 113. 779 f. 795. 829 f.
Hölene, Gaard i Jemteland. 59.
Hölje, Gaard i Jemteland. 59.
Hönseter i Fullalösa Sogn. 68 f.
Hørstad i Vardal. 53.
Hørtvet i Sandshverv. 31.
Hösne Sogn i Vestergötland. 178.
Høtfilter, Hans. 407.
Høyer, Herman Skipper. 619 f. 628 f.
Høygrøtte. 22.
Idse i Strands Sogn. 779 f. 832.
Ignebakke Sogn p. Romerike. 184 f. ,In den hogen Winkel. 606.
Inderdalen. 390 f.
Indset i Østerdalen. 390.
Indstrand p. Ørlandet. 294 f.
Ingarsand (nu Jägesand i Indalselven). 301.
Ingebjørg (Ingeborg) Aakesdatter Thott. 236.
Ingebjørg Engebrektsdatter, Hustru. 419 f.
Ingebjørg Eriksdatter. 328.
Ingebjørg Eriksdatter, Hertuginde. 2.
Ingebjørg Gerdsdatter, Abbedisse i Vadstena. 230. 243.
Ingebjørg Glødersdatter. 265 f.
Ingebjørg Haakonsdatter, Hertuginde. 2 f. 16 f.
Ingebjørg Jakobsdatter Krumme. 806 f.
Ingebjørg Jonsdatter. 40.
Ingebjørg Niklisdatter (Natt och Dag). 156 f. 198.
Ingebjørg Nilsdatter Gyldenløve, Frue. 815.
Ingebjørg Oddsdatter. 91.
Ingebjørg Peter Aas´s Efterleverske. 23. 54.
Ingebjørg Ravaldsdatter. 159 f. 198.
Ingebjørg i Rislaas. 255.
Ingegerd (Ingerd) Amundsdatter, Frue. 801 f.
Ingegerd Hr. Gustav Olafssøns Hustru. 288.
Ingegerd Jensdatter, Frue. 313. 315. 341 f. 344.
Ingegerd Jens Skaanings Frue. 692.
Ingegerd Magnusdatter. 114 f.
Ingegerd Ottesdatter Rømer, se R.
Ingegerd Svens. 192.
Ingeld i Badene. 247.
Ingeld i Hæste. 59.
Ingelstad Herred. 105 f.
Ingemar Haakonssøn. 259.
Ingemar Vik. 78.
Ingemund Arvidssøn, Væbner. 134. 274.
Ingemund i Kallebæk. 419.
Ingerid Arvidsdatter, Hustru. 243. 258 f.
Ingerid Olaf Magnussøns Enke. 71.
Ingerøy, Gaard i Skjeberg. 17.
Ingjerd, Gaard i Ullensaker. 766.
Ingulf Thorgilssøn. 55. (Jfr. Engel).
Ingulfseng i Upherred Sogn. 313.
Ingvald Aker. 809.
Ingvald Anstinssøn. 808.
Ingvald Prest i Vendel. 105.
Ingvar i Djelp. 224 f.
Ingvar Michelssøn, 227 f.
Ingvar Michelssøn, Væbner. 228.
Ingvar i Spetaby. 187.
Inlanda, Gaard. 187.
Innocents, VII., Pave. 51.
Innocents VIII., Pave. 330.
Insbruck. 657. 660.
Irikstad (nu Irstad), Gaard i Romedal. 335.
Isak i Bredavang. 59.
Island, Islandsfarere. 381 f. 503. 508. 510.
Ivar (Iver) Arnessøn. 27.
Ivar Axelssøn Thott, Hr. 274 f. 369 f.
Ivar Birgerssøn. 93.
Ivar Green. 320.
Ivar Jenssøn. 735.
Ivar Jenssøn Jernskjeg. 815.
Ivar Joanssøn, Hr. 340.
Ivar Jonssøn. 69 f.
Ivar Juel, Mester. 715. 720.
Ivar Lerol. 827.
Ivar Munck, Biskop af Ribe. 493.
Ivar [871 Navne-register]  Nilssøn, Hr. 46 f. 49.
Ivar Oma. 10.
Ivar Paalssøn, 826.
Ivar Pederssøn. 86.
Ivar Testulfssøn. 97.
Ivar Thordssøn. 37.
Ivar Thorgilssøn. 100.
Ivar Thorkelssøn. 794.
Ivar Thorlakssøn. 742.
Ivar Vikingssøn, Provst i Oslo. 236 f. 273.
Jaar (Joar) Erikssøn. 117 f.
Jader, Gaard i Berum. 127. 184.
Jakob p. Aas. 59.
Jakob Augustin, Væbner. 61 f. 68 f. 98. 227. 240.
Jakob Biskop af Bergen. 44. 46 f. 49.
Jakob Biskop af Garde. 62.
Jakob Biskop af Oslo. 72 f.
Jakob Bramstede. 165.
Jakob Erkebiskop af Upsala. 263. 321. 325. 330. 345. 377 f. 398 f.
Jakob v. Essen. 528 f.
Jakob Greve af Murray. 590.
Jakob Gris, Hr. 376.
Jakob Hallandsfar 619 f. 629.
Jakob Hanssøn, Sorenskriver. 54.
Jakob Hogenholt. 604 ff.
Jakob v. Horne, se H.
Jakob Iverssøn. 828 f.
Jakob IV., Konge af Skotland. 590.
Jakob V., Konge af Skotland. 483 f. 494. 496. 519.
Jakob Krumme. 802.
Jakob Matssøn Lund. 119.
Jakob Matssøn Rømer, Hr. 294 f.
Jakob af Oldenburg, Junker. 308 f.
Jakob Prior i Eskilstuna. 47.
Jakob Prior, kaldet Ged. 158 f.
Jakob Skotte. 777.
Jakob Thrulssøn, Raadmand i Tunsberg. 816.
Jakob de Voech, M. 506.
Jakob Wullenweber. 693 ff.
Jakobsaas, Gaard i Jemteland. 346.
Jaren, Gaard i Rakkestad. 58.
Jarlsberg. 15. 21.
Jasper, se Jesper.
Jean de la Sauche, keiserlig Secretair. 546.
Jeb, Gunne. 233.
Jeder Sogn i Strengenes Bispedømme. 48.
Jelda (Jälla i Vaxala Herred). 372.
Jelksstorby. 375.
Jemteland. 59 ff. 64 ff. 87. 92. 115 f. 150. 175 f. 250. 263. 288 f. 295 f. 300 f. 321. 337. 348. 398 f. 411 f. 418 f. 422. 574 f. 607. 742. 784 f. 787. 799. "Jemtebolle", (Jon Marteinssøns). 40.
Jemteskogen. 301.
Jena. 447 f.
Jens (Jöns) Anderssøn. 595.
Jens Anderssøn Beldenak, Biskop. 490.
Jens Anderssøn, Væbner. 62.
Jens Benktssøn Oxenstjerna, se O.
Jens Bjelke. 269.
Jens Biskop af Færø. 165.
Jens Biskop af Oslo, se Johannes.
Jens Davidssøn, Væbner. 341. 343.
Jens Dus, Hr. 46 f. 49.
Jens Erikssøn, se Jøsse.
Jens Grim, Hr. 62.
Jens i Grimsta. 226.
Jens i Grytom. 224.
Jens Gudmundssøn, Borgermester i Vadstena. 242. 244.
Jens Haakonssøn. 106.
Jens Haakonssøn, Erkebiskop i Upsala, se Johannes.
Jens Hallvardssøn i Andrakeby. 300.
Jens Hvit. 281 f.
Jens Ingjeldssøn. 187.
Jens Iverssøn. 325 ff.
Jens Ivarssøn (Dyre). 292 ff. 356.
Jens Jakob Bang, Foged i Østerdalen. 307.
Jens Jenssøn (Dyre?). 355.-60.
Jens Jenssøn (Skanke?). 347. 352.
Jens Johanssøn, Prior i Eskilstuna. 607.
Jens Jonssøn, Herredshøvding i Skanungsherred. 287.
Jens Jonssøn, Munk. 401.
Jens Karlssøn. 196 f.
Jens Ketilssøn i Berg. 250.
Jens Ketilssøn i Bjermo. 574 f.
Jens Knutssøn, Herredshøvding p. Dal. 291.
Jens Knutssøn af tre Roser, se R.
Jens Kobberslager. 100.
Jens Krabbe. 155 f.
Jens Lagapusa, Hr. 242.
Jens Larenssøn, Foged p. Borgholm. 404 f.
Jens Laurenssøn, Skriver. 745.
Jens Laurissøn. 219.
Jens Lægbroder i Vadstena. 266 f.
Jens Matthissøn. 227 f. 240.
Jens Michelssøn Mønbo. 474. 630.
Jens Michelssøn, Thingskriver. 414. 423.
Jens Mortenssøn, Prior i Bergen. 661 f.
Jens Nilssøn, Domprovst i Jemteland. 59 ff.
Jens i Odinsal. 59.
Jens Olafssøn. 149. 807.
Jens Olssøn, Kannik i Nidaros. 703. 705. 731.
Jens Oxe. 375.
Jens Pederssøn. 343. 566.
[872 Navne-register] 
Jens Perssøn i Drengsarvet. 300.
Jens Rosenkrantz. 315 f.
Jens Skulessøn. 201.
Jens Skytte. 330 f.
Jens Splid, se S.
Jens Storkarssøn. 224 f.
Jens Svarteskaanung, se S.
Jens Ulfssøn Ros, se R.
Jens i Vallinge. 224 f.
Jens Wernersen (Wernskjold). 270.
Jep i Fornaby. 417 f.
Jep Hegle. 201 f.
Jeppe Drake. 155 f.
Jeppe Kjøbmand. 401.
Jeppe Skriver. 816 f.
Jeppe Sveningssøn. 233.
Jerfsjö i Helsingland. 66.
Jernberget. 765 f. (Jernskjeg), Iver Jenssøn til Fresje. 815.
Jerusalem. 607.
Jes (Jesse) Laurenssøn. 100.
Jes Magnussøn, Foged p. Varberg. 308 f.
Jes Michelssøn. 158 f.
Jes Michelssøn, Raadmand i Malmø. 131 f.
Jes Nilssøn. 297.
Jes Perssøn. 159.
Jesper Brochmann. 666.
Jesper Friis, se F.
Jesper (Jasper) Gjordssøn, Hr. 134.
Jesper (Jasper) Klues, Raadmand i Stralsund. 491.
Jesper Nikelssøn. 808.
Jevnaker Sogn p. Hadeland. 22. 24 f.
Jevne, Gaard i Vang. 826 f.
Joachim Beck. 777.
Joachim Czerer. 469 f.
Joachim Kurfyrste af Brandenburg. 426. 430. 432 f. 443. 450. 476 f. 481 f. 528. 582 f. 613 f. 631.
Joachim den yngre af Brandenburg. 631.
Joachim Olssøn, Sølvskriver. 799.
Joachim Rapin. 521.
Joachim Rønnow, se R.
Joachim Wullenweber. 714.
Joan i Ambre. 175 f.
Joan Asvidssøn. 255.
Joan p. Bakke. 59.
Joan Bergerssøn, Herredsdommer i Forlunda. 299.
Joan i Brynje. 59.
Joan i Dale. 59.
Joan (Juan) Erikssøn. 343.
Joan i Fuglasund. 226.
Joan i Grætte. 59.
Joan i Hara. 59.
Joan Nasi. 288.
Joan Nilssøn. 198 f.
Joan Nilssøn i Ekeby. 224 f.
Joan i Paalgaard. 255 f.
Joan Parter. 59.
Joan i Sande. 59.
Joan Smidssøn. 149.
Jodocus Albrant de Brussella. 101 f.
Jodocus Angst. 102.
Johan Anderssøn p. Enes. 790.
Johan Baker, se B.
Johan Borre, Borgermester i Deventer. 284.
Johan Christerssøn Vase, Hr. 271.
Johan Dicson, Herold. 496.
Johan Frederik, Kurfyrste af Sachsen. 746 f.
Johan Friis, se F.
Johan Gedde, Hr,. se G.
Johan Geger, Skrædder. 606.
Johan Hannart, se H.
Johan Hertug af Albany. 516 f.
Johan Hertug af Cleve. 480.
Johan Hertug af Sachsen. 439. 446. 549. 553. 559.
Johan v. Hoya. 496.
Johan Karlssøn (Färla), Hr. 134. 159. 203.
Johan Kruckow, se K.
Johan Machtelf, Licentiat. 596.
Johan Mogenssøn (Natt och Dag). 355-59.
Johan Molteke. 298.
Johan Oxe, Hr. 523.
Johan Syl. 349.
Johan Thomessøn, Hr. 46 f. 49.
Johan Weffring, se W.
Johan Wendlandt, se W.
Johannes Baptista, episcopus Tusculanus. 303.
Johannes Biskop af Odense. 72 f.
Johannes Biskop af Oslo. 76. 94 f. 107. 143 f.
Johannes Biskop af Roskilde. 75. 94 f. 107.
Johannes Erkebiskop af Lund. 109 f. 144. 304. 333.
Johannes Haakonssøn, Erkebiskop af Upsala. 72 f. 80. 87. 115 f.
Johannes Hannin, Kannik i Kjøbenhavn. 273 f.
Johannes Hemmingssøn, Discipel af Throndhjems Skole. 425.
Johannes Horn. 103.
Johannes Krüger, Notar. 100. 103.
Johannes Laxmand, Erkebiskop af Lund. 109 f.
Johannes Magni, Erkebiskop af Upsala. 574 f.
Johannes de Merincha. 133 f.
Johannes Mistelgalb. 102.
Johannes Nygeman. 280. 284.
Johannes XII., Pave. 607.
Johannes XXII., Pave. 607.
Johannes Rydzenberg. 133.
Johannes Sworen, Borgermester i Stade. 284.
St. Johannes, se Helgener paa Sag-Registeret.
St.Johannes den Døbers Kirke i Hodal. 296.
St. Johannes Kloster i Eskilstuna. 607.
Johnson, Finn. 31.
Jon Aasum. 419.
Jon Algotssøn. 192.
Jon Andressøn, Prest. 9.
Jon Andressøn i Vige. 250.
Jon Arnessøn. 341.
Jon Basse, Væbner. 361.
Jon Bents [873 Navne-register]  søn, Hr. 4.
Jon Bing i Smedsthorp, Hr. 106 f.
Jon Bjørnssøn, Raadmand i Oslo. 127.
Jon Bonde Kolbjørnssøn. 9.
Jon Burum. 203.
Jon Christopherssøn. 817 f.
Jon Darre. 51.
Jon i Digernes. 289. 296. 301.
Jon i Enge. 59.
Jon Erikssøn i Kvisle. 419.
Jon Eskilssøn i Torpe. 361.
Jon Gautessøn Dahl. 830.
Jon Gautssøn, Lagmand i Viken. 98.
Jon Gislessøn. 419 f.
Jon Gudthormssøn, Kannik i Stavanger. 779.
Jon Guldsmed, Raadmand i Throndhjem 337.
Jon Gullikssøn Miøen, Lensmand i Opdal. 391.
Jon Gunnarssøn. 335.
Jon Gunnulfssøn. 251.
Jon Hafthorssøn, Hr. 12. 16 f. 69 f.
Jon Hammar i Elfros. 311.
Jon Hjerne, Hr. 146 f.
Jon i Husby. 187.
Jon Ingolfssøn i Velvig. 417.
Jon Jenssøn. 411.
Jon Jenssøn p. Austestad. 790.
Jon Jonssøn. 295 f.
Jon Jonssøn, Prest i Orkedalen. 391.
Jon Jonssøn Skanke, Prest i Gudhem. 303.
Jon Karlssøn, Hr., se Johan.
Jon Klaussøn. 331.
Jon Kruckow. 673 f.
Jon Lauritssøn, Prest p. Lom. 127 f.
Jon p. Listad. 266.
Jon Lodessøn. 24.
Jon i Maalung. 418.
Jon Martinssøn, Landsfoged til Baahus. 251.
Jon Martinssøn til Sudreim. 38.
Jon i Medelby. 224.
Jon Niklissøn. 185. 827.
Jon Nilssøn i Mo. 411 f.
Jon Olafssøn, Prest p. Fron. 265.
Jon Pederssøn i Brattestad. 742.
Jon Pederssøn Ros, se R.
Jon Pile. 6.
Jon Prest i Evanger. 11.
Jon Prest i Sveig. 92.
Jon Sebjørnssøn. 254.
Jon i Silinge. 187.
Jon Simonssøn, Lagmand. 796 f.
Jon Skrædder. 259.
Jon Skøt. 538.
Jon Slavekis (Slavkis), Hr. 323. 365.
Jon i Smedstad. 224.
Jon Svenssøn. 232.
Jon Talessøn (Kiles-?). 233.
Jon Teiste, se T.
Jon Thergordssøn. 808.
Jon Thoressøn. 57.
Jon Thoressøn, Ombudsmand i Thjørn. 52.
Jon Thorleifssøn. 25 f.
Jon Thormodssøn, Lagmand i Tunsberg. 21.
Jon Troknegt. 538.
Jon Ulfssøn. 160.
Jon Vanne, Hr. 233.
Jon Villumssøn. 830.
Jon Hr. i Væsaherred. 115. (Jfr. Johan, Johannes).
Jonas Sigmundssøn, Hr. 40.
Jonsvolden i Bergen. 166. 320. 383.
Jorde, lille og store i Kville Sogn. 818 f.
Jorg Hochmut. 518.
Jorghus(?) i Lande. 18.
Jorlanda Sogn. 97.
Jorsund i Stenkyrke Sogn. 623.
Josef, Hr. 183.
Jovar Thorbjørnssøn (paa Breen?). 824.
Juel, Iver, Mester. 715. 720.
Julitta Cistertienserkloster i Södermanland. 234. 245 f. 281.
Julorp (Jularp). 375.
Jung i Vestergötland. 182 f.
Jungstein, Gaard i Raade Sogn. 808-11. 813 f.
Justathorp, Gaard i Vermeland. 287.
Jüterbock. 439 f.
Jylland. 526 f. 712-15. 718 ff. 724. 782. 798.
Jyttehaugen (Jytelh-). 390 f.
Jæderen. 681. 830.
Jærngishult (Järshult) i Hvembo Sogn. 256.
Jönåker Herred i Strengenes Bispedømme. 179. 196 f. 206. 224 f.
Jöns, se Jens.
Jöratompta (Jöluntofta) Sogn. 256.
Jørgen Baer, Bøsseskytte. 777.
Jørgen v. Dannenberg. 460. 462 ff.
Jørgen Fickendorp. 536.
Jørgen Friis, Biskop af Viborg. 493.
Jørgen Ghawesow. 407.
Jørgen Hanssøn Skriver. 423 f. 465. 495. 566. 578. 627. 629. 638-43. 679-82.
Jørgen Haveman, Borger i Malmö. 605.
Jørgen Kapellan. 804.
Jørgen Knutssøn, Prest p. Lom. 9.
Jørgen Kok. 585.
Jørgen Liflænder (dvs Christiern II.). 570-73.
Jørgen Olssøn Forr. 790.
Jørgen Pederssøn, Kannik i Lund. 393.
Jørgen Sido. 474.
Jørgen Skotborg. 564 ff. [874 Navne-register]  568 f.
Jørgen Stegetin, se S.
Jørgen Wullenweber. 734.
St. Jørgen, se Helgener paa Sagregistret.
St. Jørgens Kapel i Malmö. 332.
Jørishatten (-stølen). 391.
Jösse (Jös) Eriksson (Foged i Dalarne). 69 ff. 134. 152. 155 f. 161 f.
Jösse Dufva. 233.
Jösse Finnsson, Foged i Jemteland. 61.
Kaalstad, Ødegaard i Nordherred p. Lom. 571 f.
Kaalsthorp i Fullalösa Sogn. 208.
Kaarethorp. 372.
Kafle, Mats. 750.
Kagge, Mats. 187. 197. 245 f.
Kahøg. 361.
Kakuberg i Arboga. 226.
Kalente Stræde i Malmö. 282. 332.
Kalfnes, Gaard (Kalnes i Tune). 17.
Kalføen i Thegneby Sogn. 302.
Kalkebol. 372.
Kallathorp i Rommundalef Sogn. 313.
Kallebæk, Gaard. 361.
Kallebæk Gaard i Jemteland. 419.
Kallundborg. 502. 698. 779. 792.
Kalmar. 352 f. 365 f. 404. 420 f.
Kalpastad, Gaard i Jemteland. 59. 346.
Kalsøa. 391.
Kalvesund nær Elfsborg. 319.
Kalxbæk. 300.
Kampen. 284. 286. 379 ff. 384 f. 394 ff. 638-43.
Kampere (Indbyggere i Kampen). 211.
Kane, Fru Elin Nilsdatter. 294 f.
Kapnormark i Jamnaker Sogn. 24 f.
Karl. 6.
Karl Baardssøn. 59.
Karl i Ballerstad. 197 f.
Karl Benktssøn, Væbner. 236. 277. 338.
Karl Biskop af Hammer. 304 f.
Karl Biskop af Odense. 305. 333.
Karl Bonde. 105.
Karl Egmont, Hertug af Geldern. 543. 628.
Karl Erengislessøn. 247.
Karl Erikssøn Gyldenstjerne. 733.
Karl Finkenow. 202 f.
Karl Hogsthvet. 204.
Karl i Hvamsal.18.
Karl Jonssøn. 55.
Karl V., Keiser. 445. 457. 486-89. 520. 525 ff. 530. 534. 536 f. 541. 543. 547. 552. 567. 609. 653 ff. 657. 660. 662 f. 734. 744. 767. 805.
Karl Knutssøn (Bonde), Konge. 182. 189. 191. 215. 229. 319. 370. 397 f.
Karl Knutssøn (Gera). 189. 198. 256 f.
Karl Knutssøn tre Roser. 408.
Karl Olufssøn. 307.
Karl Pederssøn. 59.
Karl Sigurdssøn. 273.
Karl i Skalunda. 187.
Karl Skriver. 670 f.
Karl Ulfssøn Sparre, Hr. 46 f. 49.
Karl i Valla. 187.
Karl i Øie. 224.
Karlaby. 374.
Karsthorp. 373.
Karteuserordenen. 409.
Kassel. 350.
Kastellekloster. 43.
Katby Sogn. 372.
Katharina (Karine, Karen). 779.
Katharina Alfsdatter tre Roser. 420 f.
Katharina Andersdatter, Fikke Grupendals Hustru. 68 f.
Katharina Anders Matssøns. 21.
Katharina Benktsdatter (Königsmark). 161 ff.
Katharina i Haasjø. 256.
Katharina Hansdatter. 226.
Katharina Hogens i Nylødøse, Hustru. 331.
Katharina Hustru. 401.
Katharina Jonsdatter. 40.
Katharina Knutsdatter, Frue. 40.
Katharina Lyders. 332.
Katharina Lykke. 698.
Katharina Olaf Laurissøns Hustru. 219.
Katharina Matthisdatter. 286 f.
Katharina Olsdatter. 828 f.
Katharina Thordsdatter, Hustru. 621.
Katharina Thoresdatter. 141 f.
Katharina Ulfsdatter Ros, Frue. 256 f.
St. Katharina, se Helgener paa Sagregisteret.
St. Katharina Gilde i Bergen. 34 ff. 388 ff.
Katnoset i Jevnaker Sogn. 25.
Kellaas, Gaard i Sæby Sogn. 208.
Kempe, Paulus Petrus. 512. 515. 555 ff. 561 f. 580. 582. 584 f. 587 ff. 608-11. 610. 613 ff. 634. 637 f. 644 f. 649 ff.
Kerckendorf, Sabel. 61 f.
Kesabro, Gaard. 226.
Ketil (Kjeld) Amundssøn. 117 f.
Ketil [875 Navne-register]  Bentssøn, Konfessor i Munkeliv. 355.
Ketil Biskop af Linkjöping. 231 f. 242.
Ketil Eyvindssøn. 194 f.
Ketil Finnssøn. 826.
Ketil i Fornaby. 415.
Ketil i Gautestad. 346.
Ketil Helgessøn. 22.
Ketil Hokssøn. 59.
Ketil Jonssøn. 756.
Ketil Karlssøn. 419.
Ketil Olafssøn. 345 f.
Ketil Oop i Kallebæk. 361.
Ketil i Ottersjø. 743.
Ketil Rolufssøn. 415.
Ketil Thorbjørnssøn. 110 f.
Ketil Tuessøn. 158 f.
Ketilberg Sogn. 362.
Ketwick, Dr. 481 f.
Kiil (Kil), Erik til Elin. 814.
Kiil Söfren, Høvedsmand p. Elfsborg. 692 f. 732. 734. 756 f.
Kilen i Vermeland. 287.
Kind. 392 f. 733.
Kindaherred, se Kinneherred.
Kingerlød i Strengenes Bispedømme. 44. 46 f. 49.
Kinkel. 382.
Kinn Sogn i Søndfjord. 334.
Kinnaromma Sogn i Elfsborg Len. 193.
Kinneherred i Skara Bispedømme. 69. 191. 208. 215 f.
Kirkeberger, Gaard i Berge Sogn i Solør. 148.
Kirkeby i Veneherrred. 314.
Kirkestrøm i Odalen. 28.
Kirsten, Kristine, se Christina.
Kisa. 39
Kjebbe, Olaf, i Rangseter. 66.
Kjelaas, Gaard i Sande Sogn. 21. 23 f.
Kjeld, se Ketil.
Kjus, Gaard i Ullensaker. 765.
Kjøbenhavn. 72. 95 f. 151. 201 f. 216 ff. 270. 273 f. 318. 333. 384. 405 f. 423. 425. 481. 485. 489-92. 495. 497. 502 ff. 506. 508. 515. 518 f. 522. 535. 638 ff. 659. 661 f. 665-69. 688 ff. 700. 703. 705 ff. 722. 724. 734. 746. 748 ff. 767 ff. 772. 774. 776 f. 780. 782 ff. 790 ff. 798-801. 806.
Kjöbmannagaden i Stockholm. 804.
Kjølberg i Onsø. 323 f. 340. 365.
Kjølisaaen i Hoflands Sogn i Eggedal. 111.
Kjølstad, Gaard. 147.
Kjørstad i Sandshverv. 31.
Klaus. 795.
Klaus Bilde, Hr., se B.
Klaus (Klas) Christiernssøn (Horn). 806.
Klaus Ghysen. 318.
Klaus Grupendal, Hr. 67.
Klaus Gørtssøn, Kantsler. 639. 641.
Klaus Hermeling, se H.
Klaus Jacob Heinessøn, Borger af Amsterdam. 760 f.
Klaus Kniphof, se K.
Klaus Kyle. 352.
Klaus v. Mölen, Bøsseskytte. 777.
Klaus i Okne. 59.
Klaus Pederssøn, Kantsler. 433. 445. 451. 456. 460 ff. 470-73. 486 ff. 506 f. 521.
Klaus Plate. 208.
Klaus Podebusk. 585.
Klaus Rantzau, Væbner. 159.
Klaus Rosengaard. 780.
Klaus Ryting, Doktor. 150 f. 191.
Klaus Skrædder. 353.
Klaus Strøm. 59.
Klaus Urne. 797. (Jfr. Nikolaus).
Klauvestad, Gaard. 252 f.
Klavestad, Gaard i Skjeberg. 334 f.
Kleine van Arlan (Arlon?). 777.
Kleine v. Haitlem. 528 f.
Klemens (Klemet) Howenskild. 408.
Klemens Rather. 634. 637.
Klemens Skipper. 627. 687. 710. 713.
Klemens Sundbreden. 795.
Klemens v. d. Wisch. 518.
St. Klemens Kirke i Oslo. 40.
Klencke, Ludolf. 645. 649.
Klenszken. 173.
Klettingsthorp. 373.
Klifstad. 256.
Klifsjö, Gaard i Jemteland. 59.
Klokkebode i Smaaland. 293.
Klokkerbakken i Grue. 141 f. 308.
Klop, Gaard. 18.
Klues, Jasper, Raadmand i Stralsund. 491.
Kluge (Kruke, Gaard i Hedalen). 114. 126. 591 f.
Kluxaas, Gaard i Jemteland. 346.
Kløfvenes i Veneherred. 314.
Knag, Peder, Herredshøvding i Akerbo. 347. 357.
Knapper, Gaard i Opstad Sogn (Odalen). 147. 268.
[876 Navne-register] 
Knem Skov i Sande Sogn. 21.
Kniphof, Klaus. 540. 545. 566.
Knob, Laurens. 297.
Knuppel, Bernt, Raadmand i Tunsberg. 816.
Knut. 299.
Knut Alfssøn af tre Roser, se R.
Knut Anderssøn, Hr. 624.
Knut Baardssøn p. Lid. 818.
Knut Bagge. 591.
Knut Benktssøn. 421.
Knut Biskop af Linkjöping. 76. 107.
Knut Bjørnssøn, Herredshøvding i Aaseherred. 339.
Knut Brynjulfssøn (Ros). 114 f.
Knut Endridssøn. 758 f.
Knut Eskilssøn (Hegle?), Væbner. 288. 305.
Knut i Fleninge. 670 ff.
Knut Jenssøn, Provst i Tune. 814.
Knut Jetmundssøn p. Mo. 818.
Knut Jonssøn. 98.
Knut Knutssøn Baad, se B.
Knut Løren, Lensmand p. Romerike. 827.
Knut Magnussøn, Hr., Lagmand i Vestergötland. 16 f.
Knut Pederssøn. 233.
Knut Posse. 343 f.
Knut Rud, Hr. 666 f.
Knut Skipper. 348. 350. 777.
Knut Sommer. 229.
Knutby Sogn. 372.
Koburg. 446.
Kohult. 373.
Kok, Jørgen. 585.
Kokingherred. 373.
Kolaas, Gaard i Jemteland. 59.
Kolaas Gaard i Lindaas Sogn. 2.
Kolbein Alfssøn. 26 f.
Kolbjørn. 7.
Kolbjørn Gerst, Rigsraad. 112.
Kolbjørn Thorgilssøn, Lensmand i Nes. 147.
Kolbo Sogn p. Thoten. 310.
Kolby, Gaard i Ullensaker. 765.
Koldinghus. 791. 796-99.
Kolditz. 440 ff. 449.
Kolege, Gaard. 224.
Kolgrav, Gaard. 1.
Kollands Herred i Skara Bispedømme. 227 f. 339. 343. 345. 360. 584.
Kollethorp. 361.
Kollin. 373.
Kollisbogaard i Gudhems Herred. 276 f
Kolseter. 92.
Koltved i Baahuslen. 623.
Konet, Hans. 319.
Kong Karls Chor i Vadstena Klosterkirke. 249 f.
Konghelle. 749.
Kongsekre i Ørsten. 817 f.
Kongsgaarden i Jemteland, se Forberg.
Konrad, Biskop af Strengenes. 377 f.
Konrad Pfenning, se P.
Konrad Wardorff. 599.
Kopanger, Gaard i Aals Sogn i Hallingdal. 86 f.
Koperbole. 372.
Kopseng, Gaard i Hoflands Sogn i Eggedal. 110 f.
Korsgaarden i Trostathorp i Göslunde Sogn. 227 f.
Korsen paa Gros (Grof?) myren. 391.
Korskirken i Oslo. 40 f.
Korstad, Gaard i Fron. 96 f.
Korsør. 667.
Kort, Biskop i Strengenes. 325 f.
Kort Horn. 319.
Kort Houeman. 322.
Kort Rogge, Dr. 271 f. (Jfr. Konrad).
Kotzelitze, Blasy. 519.
Kovelug Thorp i Bettna Sogn. 226.
Kraakevaag, Gaard i Jemteland. 176.
Kraakstads Sogn p. Follo. 19 ff. 161. 204 f. 788.
Krabbe, Jöns. 155 f.
Krabbe Morten, Provst i Oslo. 738 ff. 759.
Krabbe Tyge, Hr. 662 ff. 670. 680. 692.
Krafse, Hans, til Basnes. 621.
Krag, Nils, Borgarthingslagmand. 269.
Krageholm. 297.
Kranged, Gaard i Jemteland. 59.
Kredestad. 253.
Kringlemoen. 22.
Krog, Andreas Kristian, Sorenskriver. 391.
Krogby. 371.
Kron, Bernt, Raadmand i Rostock. 491.
Krok, Gaard i Utanskogs Fjerding. 77.
Kroker (Tilnavn?). 59.
Krokeks Kloster. 222. 233.
Krombach. 518.
Krook, Per, Raadmand i Nyvarberg. 236.
[877 Navne-register] 
Kruckow, Hans. 158 f. 165. 173. 754 ff.
Kruckow Johan. 673-78. 700. 703-6.
Kruckow Jon. 673 f.
Krudup, Gert. 489. 493 f. 505 f.
Krüger, Johannes, Notar. 100. 103.
Krumme, Ingeborg Jakobsdatter. 806 f.
Krumme Jakob. 802.
Krumme Fru Margrete Nilsdatter. 806-20.
Krumme Nils, til Ørboholm. 802. 804. 806.
Krummedike, Hartvig. 165 f.
Krummedike Henrik. 498 f. 584 f. 618. 621. 623. 666 f. 670 f. 692 f. 750 f. 753. 756 ff.
Krummedike Sofie. 676. 680. 684 ff. 698. 739. 744.
Krumpen. 692.
Krumpen Stygge, Biskop i Vendsyssel. 493. 621.
Krøpelin, Hans. 62.
Kudalfos i Jarlsberg. 16.
Kulastom, i, Gaard. 226.
Kullen. 776.
Kullerstad, Gaard. 270.
Kumbla Sogn i Linköping Bispedømme. 195 f.
Kuntz v. Bremen, Bøsseskytte. 777.
Kuntz Guldsmed. 659.
Kvellaa, ved, i Jemteland. 93.
Kvikstad, Gaard p. Fron. 28. 96. 265 f.
Kville, Gaard i Jemteland. 250.
Kville Sogn i Baahuslen. 818.
Kvisle, Gaard i Jemteland. 419.
Kydem (?). 237.
Kyken, Gaard i Ullensaker. 766.
Kyle, Klaus. 352.
Kyle Paal. 404.
Kyllingeryd. 373.
Kyngorne, Alexander. 516 f. 590.
Kälsjö eller Bergsjö mellem Jemteland og Aangermanland. 301.
Kärna Sogn. 186.
Kärra i Åleherred. 360.
Kærre, Gaard i Baahuslen. 141.
Kærræbol Thorp i Bettna Sogn i Strengenes Bispedømme. 157 f.
Køge (Kjøge). 505.
Köln ved Rhin. 350. 476. 560 ff. 633.
Köln ved Spree (Berlin). 459.
Köln Erkebiskoppen af, se Herman. (Königsmark), Katharina Benktsdatter. 161 ff.
Köpping, Thomas. 693 ff.
Körning, Simon, Hr. 189.
Laake, Gaard i Ullensaker. 766.
Laaland. 333. 523.
Ladalm p. Vaage. 63. 108.
Ladewich Drewesz. 174.
Lagaraboda. 371.
Lage Dus, Væbner. 134.
Lage Urne, se U.
Laggarbo Eng i Jönåker Hered. 206 f.
Lagholm. 621.
Lagnø. 274 f.
Lambert Anderssøn. M. 457 f. 460. 465 f. 511.
Lambert (Lambrekt) Augustin, Væbner. 62.
Lambert Henrikssøn. 173 f.
Lambert Loffe. 351.
Lambert Sterte. 386.
Lancken, Gert v. d. 67.
Land. 117 f.
Landa i Vestergötland. 182.
Lande, Gaard i Sandshverv. 17 f. 403.
Landeryd i Veneherred. 315.
Landsem, Gaard i Jemteland. 60.
Landskrona. 733. 783.
Lane Skibrede. 50.
Langabrøte (?), Gaard. 293.
Langdalsrabben. 22.
Lange, Laurits, Oldermand i Bergen. 280.
Langemyren i Hundalen i Vardal. 54.
Langen p. Romerike. 595.
Langerdalen i Sandshverv. 31.
Langevatn i Odalen. 190.
Langgaden i Stockholm. 804.
Langsdal, nordre. 815 f.
Langset, Gaard i Follebo. 10.
Langseter i Thrykstad. 8.
Lapmarken. 365.
Lapsadal, Gaard. 92.
Lars, Larens, se Laurens.
Laskeherred. 361.
Lasse Anderssøn i Forneby. 415. 417.
Lasse Bjørnssøn. 115.
Lasse Bonde. 247.
Lasse i Haasjø. 256.
Lasse Jenssøn. 297.
Lasse Jonssøn. 270 f.
Lasse Karlssøn, Lagmand i Helsingland. 65 f.
Lasse Kul. [878 Navne-register]  408.
Lasse Laurenssøn i Vang. 64 f.
Lasse Lauritssøn. 61.
Lasse Matssøn i Heglid. 416.
Lasse Nilssøn (Oxe?) p. Dynge. 291.
Lasse Siggessøn. 192.
Lasse Sjulssøn. 807.
Lasse Skriver. 802 f.
Lasse Skume. 392 f.
Lasse Thorbjørnssøn, Borgermester i Kalmar. 404. (Jfr. Laurens).
Lauenburg. 527. 549. 553.
Laurens (Larens, Lars) Axelssøn (Thott), Hr. 274 f.
Laurens Bentssøn i Lyvesby. 361.
Laurens Biskop af Vexjö. 144.
Laurens Hr. i Björkvik. 803.
Laurens Brand, Kantsler. 113.
Laurens Degn i Aboherred. 106.
Laurens Hr., af Ekbyrinda. 401.
Laurens Erikssøn i Vik. 818.
Laurens Fynbo, Raadmand i Tunsberg. 764 f.
Laurens Hage, Lensmand p. Dovre. 391.
Laurens Holck, Borgermester i Tunsberg. 816.
Laurens Ingemundssøn. 345.
Laurens Jute p. Bergstrømsed. 756 ff.
Laurens i Kalpastad. 346.
Laurens i Kluxaas. 346.
Laurens i Knob. 297.
Laurens Nilssøn, Vicekonfessor i Munkeliv. 421.
Laurens Olafssøn. 241.
Laurens Olssøn, Væbner. 189.
Laurens Olufssøn, Konfessor i Munkeliv. 354 f.
Laurens Prest i Brunflo. 348.
Laurens Prest i Hodal. 311.
Laurens Prest i Sunde. 300 f.
Laurens Siggessøn Sparre. 710. 713.
Laurens Siggessøn, Væbner. 192. 222.
Laurens Snakenborg, se S.
Laurens Thordssøn. 300.
Laurens Thorgeirssøn. 742.
Laurens Thorsteinssøn. 764.
Laurens Thuressøn tre Roser. 757 f.
Laurens Udsending fra Munkeliv. 121-25.
Laurens Ulfssøn, Hr. 282 f. 291 f.
Laurens Vebjørnssøn. 40. (Jfr. Laurits).
St. Laurentius Kirke i Byrstad. 38 f.
St. Laurentius Kirke i Tunsberg. 2 f. 5.
Laurits Anderssøn Undall, Lagmand. 796 f.
Laurits Bjørnssøn. 259.
Laurits Brat. 591 f.
Laurits Evertssøn, Bøsseskytte. 777.
Laurits Figassøn, Væbner. 182.
Laurits Finkenov, Væbner. 236.
Laurits i Frosaker. 375.
Laurits Gregerssøn p. Upland. 93.
Laurits Hanssøn, Raadmand i Bergen. 662.
Laurits Haug. 765.
Laurits Jakobssøn. 260 f. 278 f.
Laurits Jørgenssøn (Oxe?), Hr. 301 f.
Laurits i Kesabro. 226.
Laurits Lange, Oldermand i Bergen 280.
Laurits Lauritssøn. 21.
Laurits Læstemager. 821.
Laurits Olufssøn, Prest i Grue. 307.
Laurits Prest 680. 686.
Laurits Rauenklev. 266.
Laurits Svenssøn. 830.
Laurits Ubbessøn. 224 f.
Laurits i Upland. 59.
Laurits i Vidbo. 224 f.
Laurits Øenssøn i Heglid. 415 f. 418. (Jfr. Laurens og Lasse).
Lauten, Gaard i Ullensaker. 766.
Lavnsberg (Lagundsberg) i Upsala Len. 324. 365.
Laxmand, Johannes, Erkebiskop af Lund. 109 f.
Laxmand Paal. 298.
Ledaby (Leaby) i Vartofte Sogn. 201 f.
Ledebro i Dagaherred. 224. 372.
Ledsberg, Gaard i Løta Sogn. 356 ff.
Legeved i Skaane. 298.
Leggesz (?). 175.
Leghengen. 371.
Legstad, Gaard i Jemteland. 422 f.
Leibell, Martin. 447.
Leik Thorsteinssøn. 32.
Leipzig. 350. 425 f. 447 f. 457 f. 474 f. 560. 588. 608. 631 f. 644.
Leirol, Gaard i Vang (Valdres). 827.
Lejonhufvud, Abraham Christiernssøn. 355-60.
Lejonhufvud Hr. Erik Abrahamssøn. 413. 421.
Leksberg i Skaraborgs Len. 293.
Lembogaard (Lenbogaard) i Frøgjorids Sogn. 243 f. 258 f.
Lemeke Gerst. 50.
Lene. 265.
Lengebro Sogn i Nerike. 114 f.
Leo III., Pave. 607.
Leornaland, Gaard. 2.
Lerby Sogn. 245 f.
Lesje Prestegjeld. 328.
Leuthen (Løiten), Peder Evindssøn, Prest i Enebak. 79.
Lichtenberg. 441 f.
Lid, Gaard i Jemteland. 742 f.
Lid Gaard i Ørsten. 818.
Lider. 37 f.
Lier, By i Brabant. 536. 540. 542. 545. 554. 556. 558. 567 f. 594 f. [879 Navne-register]  597. 599. 615. 642 ff. 646-49.
Lifland. 381.
Ligne, Antoine de. 538-41.
Lijt, Henrik v. 540. 542. 545. 554 ff. 563. 565. 596 f. (Lilja), Hr. Gregers Matssøn. 271. 289. 307. 374 ff.
Liljehök, Mons Bryntessøn. 584 f.
Lilleby, Gaard. 339.
Lilledals Bro i Digernes Sogn. 56 f.
Lillehoved i Bokenes Sogn. 344 f.
Lille-Kirke Sogn. 372.
Lille Imnes, Gaard i Jemteland. 422 f.
Lindasund i Vilberg Sogn. 370.
Lindehult i Hvembo Sogn. 256.
Lindesnes. 671 f.
Lindholm. 369 f. 419 f. 757 f.
Lindorm Bjørnssøn, Væbner. 277. 287. 338.
Lindorm, Hr. Morten, Borgermester i Stockholm. 196.
Lindø. 306. 374.
Linekjær i Grue Prestegjeld. 824.
Linköping. 153. 181. 195 f.
Linköping Bispedømme. 51. 76. 107. 159. 195. 207 f. 231 f. 242. 249.
Linköping Domprovster. 256 f.
Linsafall. 372.
Lipen, Erik, Hr. 203.
Lislathorp. 372.
Listad, Gaard og Thingstue. 266.
Lister i Blekinge. 375.
Lister. 423. 447 f. 751-54. 762. 782. 796.
Lit Prestegjeld i Jemteland. 574 f. 788. (Litle), Peder Hanssøn. 522 ff. 706 f. (?). 740. 746 f. 754 f. 759. 761 f. 765 f. 815.
Litlehammer, Gaard i Vinje Sogn. 42.
Liungerom(?). 375.
Ljøterud, Gaard i Hedenstad Sogn i Sandshverv. 32.
Lochau i Sachsen. 435-39. 463.
Loffe, Lambert. 351.
Logen, Vand i Hallingdal. 794 f.
Lom Prestegjæld. 8 f. 19 f. 25. 32. 108. 127. 328. 571 f.
London. 473. 488 f. 507 f.
Longhundare (Lång-) Herred. 362.
Lorch Lubbert. 609.
Lotter, Melchior. 581.
Louwenborch. 350.
Lubbert Lorch. 609.
Lübeck. 80. 100. 102 f. 133. 165. 211. 213. 233. 284. 308 f. 311. 317. 321 f. 333. 348 f. 351. 367. 381. 383. 385 f. 389. 394. 396. 399 f. 405-8. 427 f. 430. 435 ff. 460 f. 481 f. 489 ff. 498. 503. 506. 508. 515 f. 527. 539. 568. 570. 655. 658 f. 677. 689. 691. 697. 714 f. 721 ff. 732. 734.
Lucas Cranach. 512 f.
Lucie Pedersdatter (Oxe). 330 f.
Ludeke (Lydeke), Biskop i Vesteraas. 270.
Ludeke Mule. 522 f.
Ludeke Olfssøn, Væbner. 288.
Ludeke v. Thunen, Borgermester i Lübeck. 284.
Ludguda Sogn i Strengenes Bispedømme. 157. 358 f.
Ludolf Klencke. 645. 649.
Ludvig v. Dyssen. 462.
Lume i Valders. 827.
Lund, Jakob Matssøn. 119.
Lund. 109. 393 f. 721. 724. 780.
Lund Bispedømme. 307.
Lund Degne. 393.
Lund Domkirke. 304 f.
Lund Erkebiskopper. 72. 76. 94 f. 109 f. 304. 333.
Lund Kanniker. 393.
Lund, Gaard. 6.
Lund Gaard i Ullensaker. 766.
Lund Kirke p. Romerike. 38 f.
Lundaslet, Gaard p. Ordost. 142. (Jfr. Lunnislet).
Lunde, Gaard i Follebo. 10.
Lunde Gaard p. Vaage. 63.
Lundeby i Raade Sogn. 809-13.
Lundby. 293.
Lundby i Aa Sogn i Östergötland. 256.
Lundby i Hackvas Sogn (Örebro Län). 208 f.
Lundby Sogn i Vesteraas Bispedømme. 188 f.
Lüneburg. 212. 407. 518. 658.
Lunenborch, Skipper. 319.
Lungaa i Dalarne. 300.
[880 Navne-register] 
Lunge, Nils. 493.
Lunge Ove, Hr. 492 f. 496 f. 499-502. 692. 711. 713. 715. 720.
Lunge Vincents, Hr. 492-95. 499. 522 f. 638 f. 662. 675. 677. 681-88. 693. 708. 718 f. 732 ff. 738.
Lungegaard 681. 683.
Lunkende i Alboherred i Skaane. 105 ff. 394.
Lunnislet, Ødegaard i Thegneby Sogn. 302. (Jfr. Lundaslet).
Luther, Dr. Martin. 511 ff. 557 f. 583. 636.
Lutke (Lydeke), Matthis. 352 f. 361 f.
Lybske Ommeral, Skib. 799.
Lyda, Gaard. 226.
Lydeke, se Ludeke.
Lygrisfjord i Nordhordland. 2.
Lykke, Karine. 698.
Lykke Nils. 677. 697 f. 700. 703-7. 710. 714. 718 f. 721. 734 f.
Lykke Peder, Hr. 155 f. 731 f.
Lykke Peter, Erkebiskop af Lund. 72. 76. 94 f.
Lyngbygaard. 591.
Lyngsgaard. 763 f.
Lyreholmen i Hoflands Sogn i Eggedal. 110 f.
Lysaker i Berum. 184.
Lyse Kloster. 315.
Lysing Herred i Linköping Bispedømme. 195 f.
Lystrup, Nils, Lagmand i Oslo. 815.
Lyvesby. 361.
Lædaby, Gaard og Sogn i Vartofte Herred. 241 f. 247.
Længlinslid (nu Finnliderne paa den norske Grænse). 300.
Lännes Sogn i Askers Herred. 208 f.
Lærum, Gaard i Sande Sogn. 21. 23 f.
Lødøse. 50. 57 f. 97 f. 113. 140. 143-47. 178. 298 f. 314. 331. 621. 623 ff. 692. 733 f. 757 f.
Löfkulla i Hagabyhöga Sogn. 152.
Løken, Gaard i Raade Sogn. 812.
Løken Gaard i Ullensaker. 766.
Løkestad, Gaard i Amneherred. 218 f.
Løndathorp. 373.
Løniahult (Lønhult?). 372.
Løren, Gaard p. Romerike. 827.
Løset, Gaard i Odalen. 147.
Löta Sogn. 70 f. 356 f. 371.
Lötabrunna (?). 370.
Löwen. 566. 636.
Løvliden, Gaard i Hoflands Sogn i Eggedal. 110 f.
Maalung, Gaard i Jemteland. 414. 418.
Maastricht. 557 f. 561.
Maberget i Aadalen p. Ringerike. 55.
Machtelf, Johan, Licentiat. 596.
Madvalsryd, Gaard i Kinnaromma Sogn. 193.
Magdalena Karlsdatter Bonde, Frue, se B.
Magdalena Olufsdatter (Skancke), se S.
Magdeburg. 284. 528.
Magnhild Ogmundsdatter. 252.
Magnus (Mogens, Mons) Baardssøn. 591 f.
Magnus Benktssøn (Natt och Dag), se N.
Magnus Biskop af Åbo. 107.
Magnus Biskop af Hammer. 571 f.
Magnus Blixe. 61.
Magnus Bonde Philippussøn. 195.
Magnus Bonde, Væbner. 288.
Magnus Bryntessøn Liljehök. 584 f.
Magnus Detter. 30.
Magnus Djekn. 247.
Magnus Erikssøn, Konge. 2 f. 7 f. 10-20. 99. 173.
Magnus Green, Hr., se G.
Magnus Gunnerssøn. 233.
Magnus Gyldenstjerne, se G.
Magnus Gøye, se G.
Magnus i Haga. 346.
Magnus Hanssøn. 346.
Magnus Hanssøn, Lagmand i Jemteland. 348.
Magnus Haraldssøn, Biskop af Skara. 638. 640.
Magnus Jonssøn. 40.
Magnus Jönssön. 788.
Magnus Konfessor i Vadstena. 230. 243.
Magnus i Kulastom (?). 226.
Magnus Lassessøn. 259.
Magnus Lauritssøn, Væbner. 158. 179.
Magnus Mester. 523.
Magnus Munk, Hr. 46 f. 49.
Magnus Niklissøn, Borgermester i Vadstena. 181.
Magnus Nilssøn. 346.
Magnus Nilssøn, Underfoged i Jemteland. 300 f.
Magnus Olafssøn. 346.
Magnus Olafssøn, Væbner. 209.
Magnus Olofssøn, Prest i Røden. 808.
Magnus Olssøn, Kapellan. 799 f.
Magnus Peders [881 Navne-register]  søn. 182.
Magnus Pederssøn, Væbner. 153.
Magnus Rolandssøn, Herredshøvding i Askimsherred. 314.
Magnus Svenssøn. 259. 732.
Magnus i Tande. 414.
Magnussen (Magnæus), Arne. 31. 74. 76. 86. 131 f. 154 f. 177. 270. 315 f. 334.
Mainz og Magdeburg, Erkebispen af, se Albrecht.
Malmö. 281 f. 331 f. 584 f. 604 f. 659. 665. 711. 734.
Mandal. 753 f. 796.
Manderscheit, Dietrich, Greve af. 478.
Margrete (Margit, Marit) (Brock), Frue. 692. 750 f.
Margrete Eriksdatter Vasa. 420.
Margrete Frue. 2. 4.
Margrete Gudfastesdatter. 818.
Margrete Jakobsdatter Augustin, Hustru. 227 f. 240.
Margrete Jonsdatter i Matanes. 295.
Margrete Mogensdatter (Natt och Dag). 356 ff.
Margrete Nilsdatter Krumme, Frue. 806-20.
Margrete Olsdatter. 415.
Margrete Pedersdatter. 725.
Margrete Pedersdatter Ros. 151. 153.
Margrete Regentinde af Nederlandene. 456. 475. 485. 511. 534. 539. 541 f. 546. 557. 559. 564 f. 568 f. 578 f. 636.
Margrete Thordsdatter, Jon Skøttes. 618. 621. 623 f. 757 f.
Margrete Valdemarsdatter, Dronning. 44. 46-51. 59 ff. 64 ff. 67. 91.
Margrete Viljalmsdatter i Skaftan. 54.
St. Margrete Billede og Marie Billede, se Helgenbilleder paa Sagregistret.
Mariakirken i Lübeck. 133.
Mariakirken i Oslo. 2 f. 39 f. 99 f. 184. 236. 335. 538. 738. 740.
Mariakirken i Tunsberg. 3 f.
Mariakirken i Vadstena, se Vadstena Kloster.
Mariakirken Kloster i Maribo. 72 f.
Maria, Skib. 554.
Maribo. 72 f.
Mariefred Kloster. 409.
Marienwald. 80. 443.
Marigaard. 22 f.
Marine Aslaksdatter. 98.
Marinus de Fregeno, Nuntius. 237.
Marks Herred i Skara Bispedømme. 193. 207. 221 f. 232 f.
Marka i Vilska Herred. 208.
Markista i Smaaland. 135.
Markman Lauritssøn. 808.
Markman, Pelle, Væbner, 62.
Markus Bremsz (Brunsz?). 407.
Markus Budnog (?). 766.
Markus Meyer. 733 f.
Marqua, Daniel. 587.
Marquard Schipherenj (?), Mag. 103.
Marstrand. 318. 320. 331. 399 f. 492. 670. 697. 773. 776. 778.
Martin (Morten) der Braszker. 469.
Martin Erkebiskop af Korfu. 100 ff.
Martin Fust. 105 ff.
Martin Jonssøn. 301. 337.
Martin Kolbjørnssøn. 9.
Martin Krabbe, se K.
Martin Larsen, Foged. 391.
Martin Leibell. 447.
Martin Lindorm, Borgermester i Stockholm. 196.
Martin Luther, se L.
Martin i Lyda. 226.
Martin Mortenssøn p. Aam. 818.
Martin Nes. 8 f.
Martin Olssøn p. Melgaard. 266.
Martin Otterssøn i Ottersjø. 742 f.
Martin V., Pave. 79 f. 83 f.
Martin Provst i Viborg. 110.
Martin Svan, Hr. 182.
Martin i Øy. 346.
Matanes, Gaard i Jemteland. 295. 419.
Matthias (Matthis, Mats) Biskop, Borger i Kalmar. 404.
Matthias Brynelfssøn. 192.
Matthias Erlandssøn, Herredshøvding i Uppunda H. 225.
Matthias Haavardssøn, Hr. 3.
Matthias Henrikssøn, Raadmand i Tunsberg. 786. 816.
Matthias Hvorf, Kantsler. 537 f.
Matthias Jepssøn, Rigsraad. 112.
Matthias Johannis, Lundensis vicarius. 110.
Matthias Kafle. 750.
Matthias Kagge, se K.
Matthias Lutke (Lydeke). 352 f. 361 f.
Matthias i Ottarsjø. 743.
Matthias Pallassøn. 168 f.
Matthias Perssøn, Væbner. 235.
Matthias Schaanlund, Sorenskriver. 391.
Matthias Skriver, Foged. 592. 787.
Matthias Størssøn, Lagmand i Bergen. 789.
Matthias i Valabakke. 345.
Maurits Jenssøn. 592.
Maurits af Oldenburg, Junker. 566.
Maximilian Transylvan, keiserlig Secretair. 539.
Mecheln. 427 f. 445. 462. 480 f. 517. 564 ff. 569. 633.
Mechtilde, Hustru. 356.
Mechtilde Klausdat [882 Navne-register]  ter, Aake Svarteskaanungs Hustru. 181
Mecklenburg. 577. 642.
Medelby. 224. 232 f. 370.
Medelby i Dingetuna Sogn. 246.
Medelby i Fernabo Sogn. 213 f.
Medelgaarden i Kvikstad i Fron. 265 f.
Medelpad. 65 f. 301. 310.
Medim (Meum), Gaard i Raade Sogn. 808 f.
Mehlen, Bernhard v. 580 f.
Meiningen. 434.
Meissen. 451.
Meknesbod, Gaard. 293.
Melby, Gaard i Nordby Sogn. 161.
Melchior de Germania. 445 f. 458. 460 f. 566. 580.
Melchior Lotter. 581.
Meldals Thinglag. 391.
Melgaard p. Fron. 266.
Melsom Havn. 699 f.
Melsomvig. 33.
Melxstere, Dyrick. 349.
Mengenstrasze i Lübeck. 133.
Mennes, Willom. 639. 641.
Mensøen i Grue. 141 ff. 147 f. 268. 824.
Mereta Thordsdatter Bonde, Hustru. 162.
Merincha, Johannes de. 133 f.
Merten Delewatere. 351.
Merten Johanssøn. 368. (Jfr. Martin).
Mesit Herred (Neset dvs Oddernes?). 774 f.
Mette Iversdatter (Dyre), Fru, se D.
Metz, Antonius v. 445. 538. 540 f. 564 f. 569. 580. 633. 641 ff.
Meyer, Markus. 733 f.
Meyger, Hans. 641.
Michael (Michel) Blik. 522 f. 679 f.
Michael v. Brunsberg. 690.
Michael i Drengsarvet. 300.
Michael i Grimanes. 60.
Michael Hals. 781.
Michael Hanssøn. 797.
Michael Jonssøn 340.
Michael Lauritssøn, Lensmand. 203.
Michael Nilssøn. 106.
Michael Pederssøn, Notar. 394.
Michael Pederssøn, Vikar i Lund. 393 f.
Michael Prijsz, Bøsseskytte. 777.
Michael Rankemaag. 300
Michael Ruth i Hesle. 272.
Michael Sjællandsfar, Bøsseskytte. 777.
Michael Tasta, Væbner. 158. 191.
Michael Tylehase. 319.
St. Michaels og Alle Sjæles Alter i Skara Domkirke. 94.
St. Michaels Kirke i Slangethorp. 62.
Michel, Skib. 773 f. 776-81.
Midakike (?) Sogn. 372.
Middelburg. 587.
Midskogen, Gaard i Skaraborgs Len. 287.
Midsyssel. 687.
Mielby (Melby). 361.
Miklabolstad. Gaard. 1.
Minckwitz, Georg v. 456-61. 469 f. 474 f. 483. 521. 559. 617.
Minden. 612.
Minden Biskoppen af, se Frants.
Minildalen (Mineldalen). 390 f.
Minoriterordenen i Linköping. 181.
Mistelgalb, Johannes. 102.
Mittenwalde. 625 f.
Mjelde, Gaard i Haus. 661 f.
Mjøen, Gaard i Opdal. 391.
Mo, Gaard i Høland. 77 ff.
Mo Gaard i Jemteland. 59. 411 f. 419.
Mo Gaard i Östergötland. 293.
Mo Gaard i Ørsten. 818.
Modum. 30. 37.
Moen, Gaard i Hoflands Sogn i Eggedal. 110 f.
Moen i Lom. 108.
Moeszen (Mosen i Eidsberg?). 8.
Mofossen. 25.
Mogens, Mons, se Magnus.
Mogenstrup. 663. 665. 667 ff. 671. 747 f.
Moland, Gaard og Sogn i Baahus Len. 331. 413. 623. 824.
Moller, Henrik, Borgermester i Magdeburg. 284.
Molsund (i Halland?). 309.
Molteke, Johan. 298.
Moor i Hertfordshire. 507.
Mor (Mare) Sjø. 390 f.
Mordvik, Gaard i Jemteland. 59 ff.
Morten, se Martin.
Mosaboda. 373.
Mosjö, Sogn i Nerike. 114 f.
[883 Navne-register] 
Moss (Prokurator ?). 22.
Motala. 152.
Mouat, Axel, til Hofland. 790.
Mulart, Gerard, keiserlig Raad. 541. 546.
Mule, Hans. 522 f.
Mule Lydeke. 522 f.
Müller, Hans, Borger i Eszlingen. 596 f.
Munk, Ebbe. 692.
Munk Christiern. 815.
Munk Iver, Biskop til Ribe. 493. 692.
Munk Hr. Magnus. 46 f. 49.
Munkared. 375.
Munkeliv Kloster. 1 f. 79. 81. 83. 119-25. 133 f. 136-40. 176 f. 354. 401. 421 f.
Munkemale, Gaard. 375.
Münster, Biskoppen af. 527. 658.
Münster, Stift. 527. 531. 533.
Murray, Jakob, Greve af. 590.
Mus, Anders, Provst ved Mariakirken i Oslo. 99 f.
Mus Nils, Væbner. 105 ff. 117 f. 393.
Mykeren Sø. 148.
Myklaas, Gaard i Jemteland. 59.
Myklaby i Baahuslen. 282.
Mylden, Bertolt. 368.
Mynden (Minden?), Herman v. 369.
Myntgaarden i Stockholm. 398.
Myraby, Gaard i Strengenes Bispedømme. 155 f.
Myre. 42.
Mysen, Gaard i Eidsberg. 8.
Mysen i Enebak. 78.
Mysshattesund. 371.
Mæluplandeby. 343.
Mærene, Gaard i Skanungs Herred. 287.
Mærin i Lider. 37.
Møen. 523.
Mölen, Volkmar v. 67.
Mølnathorp. 371.
Mønbo, Jens Michelssøn. 474. 630.
Mørch, A., Sogneprest. 37.
Møth, Peter, Domprovst i Linköping. 256 f.
Narve Aslakssøn. 742.
Narve Botolfssøn. 29.
Narve Gunderssøn. 57.
Narve Jepssøn (Rømer). 235.
Narve Østenssøn. 360 f.
Nasi, Joan. 288. (Natt och Dag), Hr. Benedikt Stenssøn. 104. (Natt och Dag) Birgitte Mogensdatter. 355-60. (Natt och Dag) Hr. Bo Stenssøn. 159. 189. (Natt och Dag) Fru Cecilie Mogensdatter. 356. (Natt och Dag) Christine Mogensdatter. 356 ff. (Natt och Dag) Eline Nilsdatter. 198. (Natt och Dag) Ingeborg Niklisdatter. 156 f. 198. (Natt och Dag) Johan Mogenssøn. 355-59. (Natt och Dag) Hr. Magnus Benktssøn. 156. 158. 208 f. 214. 217-20. 226 f. 245 f. 270. 292. (Natt och Dag) Margrete Mogensdatter. 356 ff. (Natt och Dag) Nils Bossøn. 159 ff. 198.
Navne, Biskop af Odense. 94 f.
Naygarsjö (Nagelsjö i Aangermannland ?). 301.
Neapel. 660.
Nedenes. 761 f. 774 f. 796.
Nederlandene. 456. 525. 530. 551. 585 f. 632. 636. 654. 656. 666.
Nedreby i Molands Sogn. 623.
Nedregaard i Jemteland. 59.
Nerike. 70 f. 114. 151 f. 177. 246. 293. 372.
Nes Fjerding. 147.
Nes Gaard (?). 4.
Nes i Flettabo Sogn. 207.
Nes i Grue Prestegjeld. 141 ff. 308. 824.
Nes i Jemteland. 59.
Nes i Lom. 8 f.
Nes i Seim Sogn. 2.
Neset (dvs Oddernes). 774 ff.
Neuenstadt. 531.
Nicol(aus?) Gram (?). 102.
Nidaros. 29. 74. 132 f. 154. 248 f. 258. 273 f. 296 f. 409.
Nidaros Dekan. 294.
Nidaros Erkebiskopper. 15. 29. 55 f. 64. 73 ff. 120 f. 132 f. 143 f. 166 f. 248. 258. 273. 296. 304. 333. 337. 402. 409. 433 f. 499. 508. 628 f. 675-78. 681 f. 684-87. 695 ff. 700. 703-8. 714 f. 718 f. 726-31. 734-39.
Nidaros Erkebispegaard. 402. 413.
Nidaros Kanniker. 130 f. 243 f. 273. 294. 402. 703. 705.
Nidaros Kirkeprovins. 130 f. (Jfr. Trondhjem).
[884 Navne-register] 
Nidsjø, mellem Hadeland og Romerike. 260. 262. 278 f.
Nikolaus (Niklis). 513.
Nikolaus Andressøn. 141 f.
Nikolaus Arnessøn. 185.
Nikolaus Biskop af Børglum. 333.
Nikolaus Biskop af Roskilde. 333.
Nikolaus Christiernssøn, Hr. 232.
Nikolaus Eysteinssøn, Landfoged i Elvesyssel. 52.
Nikolaus i Gislaas. 59.
Nikolaus Glob, Biskop af Viborg. 333.
Nikolaus Greve af Salm. 616.
Nikolaus Hafthorssøn. 346.
Nikolaus p. Hal. 59.
Nikolaus i Hølje. 59.
Nikolaus Jenssøn, Væbner. 105.
Nikolaus Jonssøn, Prest. 9.
Nikolaus i Okkade. 59.
Nikolaus (Nils) Olafssøn. 281 f. 332.
Nikolaus (Nils) Ragvaldssøn, Erkebiskop af Upsala. 115. 144-47. 155. 159. 161.
Nikolaus Ryting, Dr. 150 f. 191. 217.
Nikolaus Smyterlouwe, Borgermester i Stralsund. 491. 503.
Nikolaus Sovder. 60. (Jfr. Nils).
St. Nikolai Sogn (i Sverige). 206.
Nils. 673.
Nils (Niklis) Abbed i Dragsmark. 91. 98.
Nils Anderssøn, Kapellan i Risaberg Kloster. 325. 327.
Nils Aslessøn, Lagmand p. Hedemarken. 112. 117 f.
Nils Benktssøn p. Rista. 743.
Nils Berelssøn, Befalingsmand p. Bergenhus. 671. 673. 789.
Nils i Berge. 255 f.
Nils Biskop af Linköping. 159.
Nils Biskop af Vexjö. 325.
Nils Bjørnssøn. 594.
Nils Bossøn (Natt och Dag). 159 ff. 198.
Nils Bossøn, Hr. (til Vinäs?). 377.
Nils Bottelssøn, Lagmand i Jemteland. 414. 417.
Nils Brade, Hr. 374.
Nils Broka. 182.
Nils Christiernssøn, Væbner. 189.
Nils Dreng. 804.
Nils i Eg. 224.
Nils i Ellæ. 224.
Nils Erikssøn, Hr. 318.
Nils Erikssøn Gyldenstjerne, se G.
Nils Erikssøn i Øsem. 574 f.
Nils Erlandssøn. 239.
Nils Faderssøn (Sparre). 292 ff. 344.
Nils Finkenow, Væbner. 202 f. 223 f.
Nils i Flææn. 187.
Nils i Grestom. 226.
Nils Grip. 221.
Nils Gudmundssøn, Provst i Jemteland. 398 f.
Nils i Gummegaard. 574 f.
Nils Gustavssøn i Kahøg. 361.
Nils i Haknasta. 226.
Nils Hanssøn. Generalkonfessor i Munkeliv. 401.
Nils Henrikssøn (Gyldenløve). 337. 383 f.
Nils Hermanssøn. 219.
Nils Jenssøn. 817 f.
Nils Jenssøn (Oxenstjerna), Hr. 159.
Nils Jonssøn (Schack ?). 383 f.
Nils Ketilssøn. 117 f.
Nils Klaussøn, Lagmand i Stavanger. 679 f. 687.
Nils Klaussøn (Sparre), se S.
Nils Klaussøn til Storda. 419. 624.
Nils Kortssøn, Erkedegn i Lund. 393.
Nils Krag, Borgarthingslagmand. 269.
Nils Krumme, se K.
Nils Lauritssøn. 725. 797.
Nils Lunge. 493.
Nils Lykke, se L.
Nils Lynderop. 672.
Nils Lystrup, Lagmand i Oslo. 815.
Nils Martinssøn Smed. 331.
Nils Michelssøn i Mo. 411 f.
Nils Mogenssøn, Væbner. 323. 365.
Nils Munck, Bøsseskytte. 777.
Nils Mus, se M.
Nils Pederssøn i Brattestad. 742.
Nils Pederssøn, Lensmand. 345.
Nils Perssøn Bjelke. 802 ff.
Nils Perssøn Bragde i Vitskøl. 297 f.
Nils Peterssøn. 247. 319. 692.
Nils Prest i Brunflo. 574 f.
Nils Posse 339 f. 343 f.
Nils Prior i Mariefred Kloster. 409.
Nils Ragvaldssøn. 155 f.
Nils Ravaldssøn, Væbner. 274.
Nils Santessøn, Væbner. 224 f.
Nils Stensrud. 203.
Nils Stub. 736.
Nils Sture, se S.
Nils Styrmand. 777.
Nils Svarteskaanung, Hr., se S.
Nils Svenssøn, Lagmand i Sarpsborg. 811. 814.
Nils Svenssøn (Tordenstjerne). 786 f. 792 f.
Nils unge, Byfoged i Nyvarberg. 236.
Nils Valgjordssøn. 808.
Nils Vendelbo. 672.
Nils i Vestaned. 256.
Nils i Viby, Kannik i Upsala. 326.
Nils i Vikingaker, Kannik i Upsala. 326.
Nils Hr., i Ørby. 523. (Jfr. Nikolaus).
Nipertz, Erik, Hr. 188. 214. 217. 232.
Nisse Jenssøn. 106.
Nisse Joanssøn i Træksta. 226.
Nisse Tuessøn, Borgermester i Bogense. 159. (Jfr. Nils).
Nonneklostret i Bergen. 638 f.
Nonneklostret i Oslo. 2 f. 39 f.
Nor i Vermeland. 115.
[885 Navne-register] 
Noraby i Vestmanland. 157.
Norbo Herred i Vestmanland. 157. 187. 207. 214.
Norbotn. 301. 364.
Norby, Hr. Søren. 500. 524. 527 f. 578 f. 655.
Nordby, Gaard i Rakkestad. 254.
Nordby Sogn i Aas. 161.
Nordby i Vermeland. 114 f.
Norddals Herred. 38.
Nordenfjelds i Norge. 423. 683. 694. 716. 720. 724. 734. 736. 763 f.
Norderhovs Sogn. 22.
Nordfarere. 166. 174. 355. 383. 424. 678.
Nordherred p. Lom. 571 f.
Nordholm i Strengenes Bispedømme. 44. 46. 48 f.
Nordland. 355.
Norder Ryd. 314 f.
Nordsøen. 773.
Nore, Gaard i Rygge Sogn. 105 ff.
Norge. 33. 65 f. 299 f. 303 f. 364. 392. 508 f. 522. 638-41. 710. 712 f. 780. 797.-800.
Norske Kyst. 773-77. 783 f. 792.
Norændelaget i Lerby Sogn. 245.
Notouw (Nathaug i Fjelberg?). 318.
Numedal. 175. 194 f.
Nunnerud, Gaard i Vartofte Herred. 373.
Nürnberg. 350. 429-33. 440. 446-49. 451-58. 460 f. 472. 566.
Nyborg. 663. 746.
Nyby. 375.
Nyeby. 362.
Nygaard, Hr. Gude Galdes Gaard. 740. 759.
Nygaard i Smaaland. 358.
Nygeman, Johannes. 280. 284.
Nyhyttan i Örebro Len. 300.
Nykjøbing paa Falster. 94 f.
Nykøping By og Kloster. 206 f.
Nylødøse, se Lødøse.
Nymwegen, Oswald v. 626 f.
Nysetter (Nysätra ?) Sogn. 371.
Nysætterby. 371.
Nyssels, Hans. 349.
Nærboaas Sogn i Nerike. 293.
Näs Sogn (Sverige). 339.
Näshulta Prestebol. 225 f.
Näss, Gaard. 224.
Nævasta (Navasta), Gaard i Nerike. 70 f.
Nørholm, N. Clauszen. 750.
Nørrehalland. 782.
Nørrejylland, se Jylland.
Oberstein, Ulrik, Greve af. 478 f.
Occo, Popius. 564. 569.
Odalen. 28. 147. 190. 268. 307 f.
Odd Eysteinssøn. 29.
Odd (Udde), Prest i Aker (Upsala Stift). 323 f.
Oddevald. 778.
Odense. 698.
Odense Bispedømme. 72-76. 94 f. 305. 333.
Odenskaraby. 372.
Odinsal, Gaard i Jemteland. 59.
Odland, Ødegaard i Høle Sogn. 830 ff.
Offerdal i Jemteland. 788.
Offigsbø. Gaard p. Lom. 128.
Ogmund. 204.
Ogmund Lafranssøn. 252 f.
Ogmund p. Rise. 9.
Ogmund p. Steine. 10.
Oking. 486 ff.
Okkade, Gaard i Jemteland. 59.
Okne, Gaard i Jemteland. 59.
Olaf (Oluf, Ole). 98.
Olaf i Aangroven. 59.
Olaf Aasulfssøn. 825 f.
Olaf Abbed i Julitta Kloster. 281.
Olaf Alfssøn. 686. 789. 794.
Olaf Alfssøn Ljøtte. 795.
Olaf Amundssøn, Lensmand i Hallingdal. 794.
Olaf Andressøn. 98 f.
Olaf Andressøn, Discipel af Throndhjems Skole. 425.
Olaf i Ansjø. 59.
Olaf Arnessøn. 108.
Olaf p. Berger. 22.
Olaf Biskop i Aarhus. 107.
Olaf Biskop af Roskilde. 304 f.
Olaf Bjurssøn. 59.
Olaf Bjørnssøn. 787.
Olaf Bjørnssøn, Lagmand i Vermeland. 347.
Olaf Bjørnssøn p. Strand. 300.
Olaf Bjørnssøn i Varga. 329.
Olaf Bolt Bjørnakarl. 59.
Olaf Dagfinssøn. 594.
Olaf Degn i Skara. 304.
Olaf Drake. 156.
Olaf i Dymmelsta. 187.
Olaf Eirikssøn. 57. 100. 812.
Olaf i Elv. 59.
Olaf Engelbrektssøn, Erkebiskop af Nidaros. [886 Navne-register]  391. 433 f. 499. 508. 628 f. 675-78. 681 f. 684-87. 695 ff. 700. 703-8. 714-20. 726-31. 734-39. 744.
Olaf Erkebiskop af Nidaros. 15. 29 f.
Olaf Eysteinssøn. 826.
Olaf Flindrum. 766.
Olaf Galde. 411 f.
Olaf Garp. 71.
Olaf Gris i Kjølberg. 340.
Olaf i Gryte. 345.
Olaf Haakonssøn. 98.
Olaf Haakonssøn, Hr. 401.
Olaf Haakonssøn, Konge. 32.
Olaf Haakonssøn, norsk Rigsraad. 112.
Olaf i Haga. 59.
Olaf i Hakaaseng. 59.
Olaf Halldorssøn. 403.
Olaf Hallessøn. 92.
Olaf Hamundssøn. 59.
Olaf i Hara. 346.
Olaf Haug. 766. 815.
Olaf Helgessøn. 786.
Olaf Helgessøn i Forneby. 414.
Olaf Hemmingssøn, Lagmand i Jemteland. 418. 742 f.
Olaf Henrikssøn. 809.
Olaf Hietland, Kannik i Kjøbenhavn 273 f.
Olaf i Inlænda. 187.
Olaf Ivarssøn p. Velle. 818.
Olaf Jenssøn. 187.
Olaf Jepssøn i Forneby. 414-18.
Olaf Joanssøn i Nyhyttan. 300.
Olaf Jonassøn. 100.
Olaf Jonssøn i Kalxbæk. 300.
Olaf i Kalpastad. 59.
Olaf Ketilssøn. 328.
Olaf Kjebbe i Rangseter. 66.
Olaf Kjeldssøn i Forneby. 414 f.
Olaf Klaussøn, Prior i Varne. 284.
Olaf Laurentssøn, Erkebiskop af Upsala. 100. 102. 107.
Olaf Lauritssøn i Mielby. 361.
Olaf Lauritssøn i Vang. 150.
Olaf Lauritssøn, Væbner. 219.
Olaf i Lid. 742 f.
Olaf Magni, Kannik i Upsala. 61.
Olaf Magnussøn. 71.
Olaf Martinssøn, Prest. 401.
Olaf (Olef) Matssøn. 353.
Olaf i Mo. 59.
Olaf Mogenssøn. 725.
Olaf Nikolassøn. 824.
Olaf Nikolaussøn, Biskop af Bergen. 107. 119. 129-32. 143 f. 153. 155. 166 f. 172. 176.
Olaf Nilssøn. 795.
Olaf Nilssøn, Hr., Befalingsmand i Bergen. 164-70. 172 f. 288. 317-21. 201 f.
Olaf Nilssøn, Prior i Eskilstuna. 257.
Olaf Nilssøn Rosenkrantz. 696. 698.
Olaf Nilssøn Skanke, Hr. 201 f.
Olaf Olssøn, Foged. 807.
Olaf Olssøn i Heglid. 414.
Olaf Ormssøn. 334 f.
Olaf Paulssøn i Hyrebod. 65 f.
Olaf Pederssøn. 30. 411.
Olaf Pederssøn i Vaglen. 574 f.
Olaf Perssøn, Byfoged i Malmø. 331.
Olaf Povelssøn. 22.
Olaf Prest i Ervalla. 71.
Olaf Prest i Hodal. 66.
Olaf Prest i Jerfsjø. 66.
Olaf Prest i Tensta. 105.
Olaf Ragvaldssøn. 411. 419.
Olaf Ragvaldssøn, Lagmand i Östergötland. 104.
Olaf Roaldssøn. 779. 830 ff.
Olaf Ryg. 795.
Olaf Ryting, Væbner. 208. 215. 228.
Olaf i Røsund. 224.
Olaf Sande. 288 f. 337.
Olaf Simonssøn. 807.
Olaf i Skala. 59.
Olaf Skriver. 752.
Olaf i Smedstad. 224.
Olaf Sort. 739.
Olaf Stenssøn. 346.
Olaf Stigssøn. 332.
Olaf i Tande. 59.
Olaf Theiste. 754 ff.
Olaf Thomessøn i Valle. 289. 296.
Olaf Thordssøn. 22.
Olaf Thoressøn. 176.
Olaf Thorkelssøn, Biskop af Bergen. 155. 675. 681-84. 686 ff. 693.
Olaf Thormodssøn. 22.
Olaf Thorsteinssøn. 99. 274 f.
Olaf Throndssøn, Erkebiskop af Nidaros. 248. 258. 273.
Olaf i Thrulsaas. 59.
Olaf Tjeranssøn (dvs Hjarrandssøn). 830.
Olaf Tot. 6.
Olaf Ulfssøn. 99.
Olaf Urbanssøn p. Føytabrek. 818.
Olaf i Valle. 301.
Olaf Vigfastssøn, Lagmand i Throndhjem. 725.
Olaf i Viker. 255.
Olaf Vold. 203.
Olaf Ylianssøn. 59.
St. Olaf, se Helgener paa Sagregistret.
St. Olafs Altar i Saxkjøbing. 73-76. 333.
St. Olafs Kirke i Lunkende i Skaane. 105 ff. 394.
St. Olafs Kirkesogn i Sarpsborg. 248. 269.
St. Olafs Kloster i Oslo. 40.
St. Olafs Kloster i Skara. 751,
Oldenburg. 547 ff. 632.
Oldenburg Greven af. 543.
Oldenburg Hertugerne af. 657 f.
Olle Nilssøn. 23. 54.
Oleif Alfssøn. 28.
Olof, Amund Thorbjørnssøns Hustru. 827.
Olof Andresdatter. 826 f.
Olstad, Gaard i Ullensaker. 766.
Olver Siverssøn. 190.
Ongulsvik, Gaard. 1.
Onsale i Halland. 669 f.
[887 Navne-register] 
Onslunde i Ingelstad Herred. 105 f.
Onsog (Odinshof), Gaard i Ullensaker. 766.
Oop, Ketil, i Kallebæk. 361.
Opa, Gaard i Jemteland. 59.
Opdal Skibrede. 790.
Opdal Sogn. 794.
Opdal Thinglag. 390 f.
Opland, Gaard, se Upland.
Oplandene. 6.
Oppunda Herred i Strengenes Bispedømme. 157 f. 179. 187. 191. 197. 225.
Opsal, Gaard i Fuse Sogn. 26.
Opsjö i Jemteland. 301.
Opstad Kirkegaard i Odalen. 190. 268.
Ordost i Baahuslen. 141. 282. 301 f. 331.
Orknø. 821.
Orknø Biskopper. 75 f.
Orm Brutte. 4.
Orm Erlandssøn. 239.
Orm Ormssøn. 98 f.
Orm Sira i Elfteløt. 18.
Orm Thoressøn. 91.
Orm Varssøn. 200.
Ormelet p. Tjøm#ø. 6.
Ormsta, Gaard. 187.
Orneberg, Gaard. 820.
Ornes (Aarnes i Lister og Mandal ?). 795.
Ornæker, Gaard i Vesby Sogn. 375.
Orreleken, Ødegaard i Kinnaromma Sogn. 193.
Os, Gaard i Odalen. 147.
Osby (Olsby p. Thjørn ?). 618.
Ose, Gaard. 1.
Oslo. 20. 24. 41 f. 98. 100. 121 ff. 127. 184. 248. 260 f. 269. 537 f. 591. 623. 664. 671. 673. 677. 679 ff. 686. 735 ff. 740 f. 748. 759. 764. 777. 797. 800. 809 ff. 813. 825.
Oslo Biskopper. 3 f. 39 f. 72 f. 76. 94 f. 107. 143 f. 248. 269. 397. 734 f. 740 f.
Oslo Bispedømme. 124 f.
Oslo Borgere. 737. 759 f.
Oslo Herred. 6.
Oslo Kanniker. 19 f. 41. 99 f. 117 f. 127. 184. 269. 335.
Oslo Kirker. 2 f. 38-41. 99 f. 184. 236. 248. 269. 738.
Oslo Klostre. 2 f. 38 ff.
Oslo Lagmænd. 86 f. 99 f. 112. 117 f. 278 f. 591. 764. 814 f.
Oslo Raadmænd. 24. 41. 127.
Oslo Provster. 99 f. 236. 273. 537 f. 738.
Ostlandene. 525. 530.
Oswald v. Nymwegen. 626 f.
Ottar i Handoga. 59.
Ottar i Ottarsjø. 59.
Ottarsjø, Gaard i Jemteland. 59. 742 f.
Otte (Otto) Anderssøn til Hammersgaard. 764.
Otte Anundssøn. 818.
Otte Biskop af Vesteraas. 377 f.
Otte Brade. 806.
Otte Brockenhus, se B.
Otte Hertug af Braunschweig. 645. 648.
Otte Holgerssøn Rosenkrantz, se R.
Otte Matssøn (Rømer), se R.
Otte Olssøn, Hr. 189. 196.
Otte Prest i Frösunde. 323 f.
Otte Skinkel til Ruthegaard. 158.
Ovde, Gaard i Jemteland. 59.
Ove, se Aage.
Overlacker. 734.
Ovik i Jemteland. 250. 787 f. 799 f. (Oxe), Jens. 375. (Oxe) Hr. Johan. 523. (Oxe) Hr. Jørgen Lauritssøn. 301 f. (Oxe) Lasse Nilssøn p. Dynge. 291. (Oxe) Lucie Pedersdatter. 330 f. (Oxenstjerna), Hr. Benkt Jönssön. 155. 160. (Oxenstjerna) Hr. David Benktssøn. 232. (Oxenstjerna) Jöns Benktssön, Erkebiskop af Upsala. 232. 242. (Oxenstjerna) Hr. Nils Jenssön. 159.
Oxnø. 371.
Paal (Paul, Povel) Anderssøn. 815.
Paal Anderssøn, Mester. 465.
Paal Bjørnssøn. 754 ff.
Paal i Digranes. 59.
Paal Dyressøn. 22. 260 f. 278 f.
Paal Erikssøn, Hr. 4.
Paal Grimssøn. 185.
Paal i Hal. 419.
Paal Helgessøn, Lagmand i Bergen. 662.
Paal Herleifssøn. 310.
Paal Herum. 203.
Paal Hofvet. 748.
Paal i Hogermo. 411.
Paal Jenssøn. 61.
Paal Jonssøn. 619 f.
Paal Kyle. 404.
Paal Laxman. 298.
Paal Normand. 174.
Paal Ottarssøn i Ottarsjø. 742 f.
Paal Prest i Enebak. 78.
Paal Steer. 368
[888 Navne-register] 
Paal Thorsteinssøn i Storebæk. 79.
Paal v. d. Welde, se W.
St. Paals Kirke i Saxkjøbing. 73-76.
Paalgaard i Jemteland. 256.
Paalsgaard i Lesje Prestegjeld. 328.
Paathorp. 419 f. 806 f.
Paavilsthorp. 373.
Pael, Henrik, Borgermester i Kampen. 284.
Palme Bersvenssøn. 117 f.
Parsberg, Holger. 315 f.
Parter, Joan. 59.
Patroclus Vamelo. 407.
Paulus Petrus Kempe, se K.
Pederløkke ved Ørebro. 219.
Pelikanen, Vertshus i Diest. 556.
Pelle Markman, Væbner. 62.
Penningaby. 272.
Peter (Peder, Per) Aas. 23. 54.
Peter Aker. 810.
Peter Anckelssøn. 651.
Peter Anderssøn. 97. 411.
Peter Anderssøn, Lagmand i Tunsberg. 764. 786. 815 f.
Peter Anderssøn i Matanes. 419.
Peter Anderssøn Vinge. 190.
Peter Bagge, se B.
Peter Bagy. 672.
Peter i Bakke. 224 f.
Peter i Berge. 414.
Peter Bertelssøn, Abbed i Helgene Kloster. 393.
Peter Biskop af Hammer. 122-25.
Peter Biskop af Roskilde. 62.
Peter Biskop af Strengenes. 48.
Peter Biskop af Vesteraas. 48.
Peter Brudssøn. 59.
Peter Bucha(?). 260.
Peter Bøler. 78.
Peter Christenssøn. 797.
Peter Degn i Skara. 222.
Peter Dringenberg. 780.
Peter Dælin. 78.
Peter i Eldfallom. 226.
Peter Elefssøn, Provst i Gudbrandsdalen. 571 f.
Peter Erikssøn i Kvisle. 419.
Peter Erkedegn i Upsala. 105.
Peter Evindssøn (Løiten), Prest i Enebak. 79.
Peter i Faxnegeld. 59.
Peter Finbo. 523.
Peter Gagij, Bøsseskytte. 777.
Peter Gautessøn. 725.
Peter Gertssøn. 668.
Peter Grumb, Lagmand. 422.
Peter Hård, Hr. 624.
Peter i Haga. 346.
Peter Hallvordssøn. 808. 812.
Peter Hals von Mecheln. 615.
Peter Hanssøn Boeringholm, Prest i Sigdal. 239.
Peter Hanssøn Litle, se L.
Peter Hartvigs. 322 f.
Peter Herlogssøn, Lagmand i Oslo. 764. 814.
Peter Hermanssøn, Borgermester i Skara. 287. 291 f.
Peter Huitfeldt, se H.
Peter i Hølene. 59.
Peter Ingemarssøn, Generalkonfessor i Munkeliv. 421.
Peter Ivarssøn, Notar. 109 f.
Peter Janssøn, Borger af Amsterdam. 760.
Peter Jenssøn. 411. 580 f.
Peter Jonssøn. 340. 346.
Peter Jonssøn i Aas. 54.
Peter Jonssøn, Borgermester i Tunsberg. 816.
Peter Jonssøn, Kanik i Bergen. 153 f.
Peter Jonssøn, Kannik i Oslo. 127.
Peter Jyde p. Jungstein. 808 f. 817.
Peter Karlssøn, Foged i Jemteland. 288 f. 296. 422.
Peter Knag, Herredshövding. 347. 357.
Peter Kollgard. 3.
Peter Kraakevaag. 176.
Peter i Kranged. 59.
Peter Krook, Raadmand i Nyvarberg. 236.
Peter Lauritssøn i Skadhwy. 272.
Peter i Lædabro. 224.
Peter Lykke, se L.
Peter i Maalung. 414.
Peter Martinssøn, Væbner. 192. 258 f.
Peter Mortenssøn i Lødøse. 178.
Peter Møth, Domprovst i Linkøping. 256 f.
Peter Nilssøn. 61. 288. 810 f. 813 f.
Peter Nilssøn, Hr. 166. 317-20.
Peter Nilssøn, Herredshøvding i Vartofte. 247. 258.
Peter Nilssøn p. Skodborg. 523.
Peter Nilssøn, Væbner. 192.
Peter Olafssøn. 786.
Peter Olafssøn i Sande. 345 f.
Peter Olessøn p. Bakka. 300.
Peter Olssøn p. Rankhytten. 299 f. 328 f.
Peter Pederssøn i Brattestad. 742.
Peter Pederssøn, Prestbroder i Vadstena. 266 f.
Peter Povelssøn, Degn i Lund. 393.
Peter Prest i Lit. 574.
Peter Prest i Sunde. 414. 416.
Peter Ragvaldssøn i Erstavik. 361. 363. 376.
Peter Ragvaldssøn, Prest. 155 f.
Peter Remsnider, Raadmand i Malmø. 331.
Peter Ribbing, Væbner. 232.
Peter i Rørig. 411.
Peter i Saxen. 672.
Peter Skram. 783.
Peter Skriver. 663 f. 672.
Peter Skytte. 353.
Peter Staalpanna, Foged. 365 f.
Peter Stub, se S.
Peter Stygge i Legeved. 298.
Peter Styggessøn, Væbner. 192.
Peter [889 Navne-register]  i Svensaas. 346.
Peter Svenske. 538.
Peter Svenssøn. 725.
Peter Svenssøn, Foged p. Øland. 404.
Peter Svenssøn, Lagmand i Baahuslen. 618.
Peter Svenszen van Husen, Styrmand. 777.
Peter i Svenstad. 743.
Peter Thomessøn, Foged. 416.
Peter Thorgarssøn. 261 f. 278 f.
Peter i Thorp. 346.
Peter Thorsteinssøn, Væbner. 115.
Peter Thuressøn Bjelke, Hr. 404.
Peter Tidekessøn, Notar. 104 f.
Peter Tillungsaas. 59.
Peter Uff, Kannik, i Lund. 393.
Peter Ulfssøn Ros, Hr., se R.
Peter Wale. 560 ff. 656 f. 660.
Peter Vannes. 471 f. 507.
Peter Vygend (Wigant?). 174.
St. Peters Gilde, kaldet Sjælegildet, i Rafund. 607.
St. Peters Gilde, Kirke i Malmø. 332.
St. Peters Gilde, Kirke i Tunsberg. 3. 5.
Peter van Höll, Skib. 566. 578. 687.
Petershagen. 535 f.
Pfeffinger. 454 f.
Pfenning, Konrad. 518. 540. 542 f. 545.
Philip, Biskop af Speier. 660.
Philippa, Dronning. 180. 213 f. 230.
Philippa Hansdatter, Frue. 236 f.
Philippa Magnusdatter Green. 237.
Piparethorp i Bettna Sogn. 226.
Plate, Klaus. 208.
Podebusk, Klaus. 585.
Podebusk Vivike. 819 f.
Polle, Herman. 578.
Pommerske Hav. 528.
Popius Occo. 564. 569.
Poppelsdorff. 477. 479.
Posse, Axel. 692.
Posse Knut. 343 f.
Posse Nils. 339 f. 343 f. (Se Rettelse).
Potsdam. 476 f.
Preetz. 603 f.
Prag. 616.
Puke, Ragvald, Lagmand i Östergötland. 163.
Qvittinge, Gaard i Gryds Sogn. 297.
Raabyggelaget. 699. 761 f. 796.
Raade. 808-14.
Raaen, Gaard i Hols Annex (Aal). 86 f.
Radgerd under Berge. 255.
Rafn Eirikssøn. 10.
Rafund i Jemteland. 175 f. 255 f. 301. 321. 607. 787 f.
Ragar (Ragnar?) Amundssøn. 265.
Ragnar i Øsby. 224 f.
Ragne Grimssøn. 53.
Ragnhild. 6 f.
Ragnhild Andres Thjostulfssøns Hustru. 27.
Ragnhild Bergsdatter, Abbedisse af Munkeliv. 119-26. 136 f.
Ragnhild Eyvindsdatter. 52 f.
Ragnhild Geirmund Olafssøns Hustru. 77.
Ragnhild Hustru. 342.
Ragnvald i Almaas. 59.
Ragnvald Hallvardssøn. 32.
Ragund, se Rafund.
Ragvald (Ravald) Anderssøn, Væbner. 215. 222.
Ragvald Joanssön, Herredshøvding i Jönåker. 224 f.
Ragvald Magnussøn. 225 f.
Ragvald Pederssøn, Væbner. 192.
Ragvald Puke. Lagmand i Östergötland. 163.
Ragvald Ødinssøn, Væbner. 158.
Rajeseter i Sandshverv. 31 f.
Rakkeby Sogn. 339.
Rakkestad. 17. 27. 32. 56. 58. 77. 223.
Rallersta, Gaard i Bettna Sogn. 199 f.
Ralsta, Gaard i Nerike. 70 f.
Ramborg i Heglid, Hustru. 414. 416.
Ramnes. 825.
Ramund Basse, Herredshøvding i Flundreherred. 314. 317. 360.
Ramundelöf. 316 f.
Ranarud i Jorlanda Sogn. 97.
Randers. 710 f. 713.
Ranfrid Øndsdatter. 190 f.
Rangseter, Gaard i Helsingland. 66.
Rankhytten i Dalarne. 299. 328 f.
Rannog, Hr. Bjarne Audunssøns Fæstemø. 2. 4.
Rantzau, Klaus, Væbner. 159.
Ranum, Gaard i Enebak. 78.
Rapin, Joachim. 521.
Rasbo. 372.
Rasmus. 680.
Rasmus Ludvigssøn, Kan [890 Navne-register]  celliskriver. 799.
Rasmus Mikkelssøn, Sorenskriver. 78 f.
Rasmus i Svenstad. 743.
Rast, Gaard i Jemteland. 59.
Rather, Clemens. 634. 637.
Ratzeburg, Biskoppen af, se Bergmeier.
Raudsjø(?), et Grænsepunkt. 300.
Rauenklev (Ranklev i Ringebo). 266.
Raugedal i Rakkestad. 58.
Raunehaugen i Rakkestad. 58.
Ravaldsparten i Langsdal. 815.
Ravensberg, Herskabet. 527.
Ravensberg Hr. Albrecht Jepssøn. 490. 664 f.
Rebbestad, Gaard i Ørsten. 817 f.
Redestadgerde ved Ørebro. 219.
Reff, Hans, Biskop. 734 f. 740 f.
Refsund i Jemteland. 788.
Reföga. 623.
Reidar (Reer). 6.
Reidar i Aarvik. 414.
Reidar Amundssøn p. Jorde. 818 f.
Reidar Anderssøn. 239.
Reidar Bryggessøn. 97.
Reidar i Genvalle. 59.
Reidar Helgessøn. 86 f.
Reidar Smidssøn. 149.
Reidar Svenssøn. 742.
Reidar Thoressøn. 310.
Reiderskar, et Grænsepunkt ved Jemteland. 300.
Reidulf Olssøn. 110.
Reidulf Ragnarssøn. 52.
Reidulf Reidulfssøn. 91.
Reidulf Thoressøn i Askerø. 97.
Reinald Niklissøn. 254.
Reincken v. d. Wolden. 319.
Reinholdt v. Hederstorff, se H.
Remfjel (?), Gaard p. Agdesiden. 7.
Remo, Gaard i Jemteland. 743.
Rendsburg. 519. 783 f.
Rennebo. 390 f.
Rennesø i Ryfylke. 9. 832.
Reppenhagen de junge. 407.
Retedal, Gaard i Høle Sogn. 795.
Reten, Mark under Sunde i Follebo. 10.
Reten Ødegaard under Gausdal Prestebol. 10.
Reventlov, Ditlef. 493. 497.
Rewitz, Hans v. 428 f.
Rhin. 549.
Ribbing, Peder, Væbner. 232.
Ribe. 523.
Ribe Biskopper. 94 f. 333. 493.
Rickeby i Gutrøre Sogn. 362.
Ridebo i Vang Sogn. 335 f.
Ridveg, Herred i Vestergötland. 277. 373.
Rifvi. 370.
Riis i Veneherred. 314.
Rikisheim, Gaard. 1.
Ringebo. 266.
Ringerike. 22 f. 55. 259. 261.
Ringsaker Sogn. 127. 725.
Rinkeby i Södermanland. 224 f. 293.
Risaberg Kloster. 291 f. 325 f.
Risasten, et Grænsepunkt. 300.
Rise, Gaard i Rennesø. 9.
Riser (Rise?). 8.
Rislaas, Gaard i Jemteland. 255.
Rista, Gaard i Jemteland. 743.
Risteröd Sogn i Baahuslen. 584 f.
Robert Barton. 516 f.
Roden i Ekeby Sogn. 372.
Roden i Upsala Bispedømme. 290.
Rodenkirke, Hr. Herman. 323 f. 365 ff.
Roe p. Bø. 18.
Roed, Thord. 744 f. 762. 784 f.
Roer Os. 766.
Rofsø mellem Solør og Odalen. 307 f.
Rogasetter. 372.
Rogge, Dr. Kort. 271 f.
Rolalsgaard (Roaldsgaard?) under Kopseng i Hoflands Sogn. 111.
Roland Mogenssøn i Rud, Herredshøvding i Askimsherred. 345. 361.
Roleues, Titke. 407.
Rolf Bjørnssøn. 86 f.
Rollag Sogn i Numedal. 163 f. 175. 194 f.
Rollef p. Mo. 59.
Rollef i Upgaard. 59.
Rom. 38. 238. 266 f. 302 f. 422. 433. 440. 568.
Romedal. 335.
Romene. 623.
Romerike. 25. 29. 38 f. 117 f. 184 f. 254. 259-62. 278 f. 594 f. 827.
Rommundalef Sogn i Vestergötland. 313.
[891 Navne-register] 
Romsdal. 663 f. 693. 722. 726-31.
Ronsdalshorn, Bygdemerke i Opdal. 391.
Ros, Fru Birgitte Ulfsdatter. 70. 134. 152 f. 161 f.
Ros Jens Ulfssøn. 355. 357. 361 ff. 376.
Ros Jon Pederssøn. 134 f. 151. 153.
Ros Fru Katharina Ulfsdatter. 256 f.
Ros Knut Brynjulfssøn. 114 f.
Ros Margrete Pedersdatter. 151. 153.
Ros Hr. Peder Ulfssøn. 69 f. 128. 152. 325.
Ros Hr. Ulf Pederssøn. 134 f. 151 ff. 155 f. 256 f. 292 ff. 325.
Rosendal i Smaaland. 293.
Rosengaard, Klaus. 780.
Rosenkrantz, Gotskalk Erikssøn. 566. 579 f. 595. 597. 632. 645. 661.
Roser, af tre, Slægten. 355.
Roser, af tre, Hr. Alf Knutssøn. 663 f.
Roser, af tre, Bodil Knutsdatter. 397 f.
Roser, af tre, Erik Jenssøn. 356-59. 376.
Roser, af tre, Erik Knutssøn. 408. 420.
Roser, af tre, Hr. Jøns Knutssøn. 276 f. 291 f. 338 f. 343. 355-60.
Roser, af tre, Karine Alfsdatter. 420 f.
Roser, af tre, Karl Knutssøn. 408.
Roser, af tre, Hr. Knut Alfssøn. 366 f. 369 f. 383 f. 387. 398.
Roser, af tre, Lars Thuressøn. 757 f.
Roser, af tre, Hr. Thure Jønssøn. 370. 374. 419 ff. 618. 621. 623 f. 638 ff. 663 f. 669 f. 679 f. 757 f.
Roskilde. 218. 668. 673. 780.
Roskilde Bispedømme. 43. 62. 75. 94 f. 107. 305. 333. 638-41. 728.
Rossevig, Gaard i Ryfylke. 795.
Rossæng, mellem ytre og øvre Hogdal. 300.
Rossø. 816 f.
Rostad. 623.
Rostekjærneeng i Dalarne. 328.
Roste, Gaard. 391.
Rostock. 211. 213. 233. 319. 379. 384. 396. 405 f. 491.
Rostvig, Finn Hanssøn. 725.
Rot, Gaard i Smaaland. 135.
Rottesjøhø mellem Opdal og Østerdalen. 390 f.
Roudeberg, Rundeberg, Bygdemerke i Ørkedalen. 391.
Rovald (Ravald) Ingjaldssøn. 42.
Rud. 361.
Rud Gaard i Høland. 78.
Rud Gaard i Ullensaker. 765.
Rud, Fru Anna. 662-73.
Rud Hr. Knut. 666 f.
Rud (Ruth) Michel i Hesle. 272.
Ruden. 343.
Rudstad, Gaard i Enebak. 594 f.
Rugøy (Rauø i Onsø). 17.
Rumlaborg i Smaaland. 33.
Rusland, Russere. 381. 821 f.
Rustebergmyren i Hundalen (Vardal). 54.
Rustung, Christopher Throndssøn. 725. 744. 778 f.
Ruthegaard. 158.
Ryd, Gaard i Firgelanda Sogn. 240 f.
Ryd i Vasbo Herred. 373.
Ryd i Veneherred. 314.
Rydafors Kvern i Akerbo Herred. 372.
Rydzenberg. Johannes. 133.
Ryer, Gaard i Risterøds Sogn. 585.
Ryfylke. 43. 113 f. 795. 829 f.
Ryg (Gaard i Hetland?). 795.
Ryg Gaard i Skibland Sogn. 584.
Rygge Sogn. 105 ff.
Ryning, Hr. Benkt. 367.
Rynninge, Gaard i Lengebro Sogn. 114.
Ryting, Klaus (Nikolaus), Dr., Kannik i Upsala. 150 f. 191. 217.
Ryting Hr. Olaf. 208. 215. 228.
Rævelstad i Upland. 363.
Rætan i Jemteland. 784.
Rævhaug i Aas Sogn. 204.
Rød, Gaard i Thjølling. 6.
Røde Løve, Herberge i Antwerpen. 569.
Røden i Jemteland. 115 f. 263. 265. 807 f.
Rødestad, Gaard i Jemteland. 59.
Rødevarde, et Grænsepunkt ved Jemteland. 300.
Røise p. Thoten. 310. (Rømer), Fru Gertrud Matsdatter. 294 f.
[892 Navne-register] 
(Rømer) Gertrud Narvesdatter. 235. 242 f. 257. 281. 328 f.
(Rømer) Fru Ingerd Ottesdatter. 663 f. 683. 686. 718 f. 765 f.
(Rømer) Jakob Matssøn. 294 f.
(Rømer) Narve Jepssøn. 235.
(Rømer) Otte Matssøn. 251 f. 294 f.
Röna Herred i Strengenes Bispedømme. 157.
Rønnow, Joakim, Biskop af Roskilde. 692. 728. 730.
Røosen i Odalen. 190.
Røplin, Henrik. 100.
Rør i Vermeland. 115.
Rørabro, Rørbro, Gaard i Vestmanland. 157. 160. 187.
Rørig, Gaard i Jemteland. 411.
Røstad, Gaard i Raade Sogn. 812.
Røsund i Dagaherred. 224.
Røtker Kowssemaker (Hosemaker?). 565.
Røungsvand i Hallingdal. 795.
Saadasta. 370.
Sållen i Baahuslen. 757.
Sabel Kerckendorf. 61 f.
Sachsen, Sachsere. 394. 527. 621 f.
Salista i Upland. 371.
Salder, Borchart v. 612.
Salm, Grev Nikolaus af. 616.
Salmund (Solmund) Botolfssøn. 824.
Salmund Thorgerssøn. 537 f.
Salna (Solna) i Herjedalen. 30.
Salsburg, Henrik, Borgermester i Hamburg. 491. 498.
Saltnes, Gaard. 7.
Saltrød, Gaard. 5.
Salttjern mellem Solør og Odalen. 307 f.
Salvathorp i Östergötland. 293.
Samsal, Gaard i Ringsaker. 725.
Samsala. 293.
Sandaas, Gaard i Tromø Sogn. 7.
Sandbækken i Odalen. 190.
Sande, Gaard i Aadalen p. Ringerike. 55.
Sande Gaard i Jemteland. 59. 288 f. 337. 345.
Sande Gaard i Tune. 269.
Sande Sogn i Jarlsberg. 15 f. 21. 23 f. 792 f.
Sandegaarden (Hisingen). 62.
Sandeherred. 6. 764 f.
Sandem, Gaard i Berge Sogn i Solør. 148.
Sander, Sefren. 523.
Sander Raaen, Bondelensmand i Hol. 87.
Sandor Seter i Sandshverv. 32.
Sandshult, Gaard i Smaaland. 135.
Sandshverv. 17 f. 30 f. 403.
Sandvik i Haus. 661 f.
Sandvik i Smaaland. 293.
Santen, Henrik v. 408.
Sarpsborg. 248. 269. 334. 735. 809 ff. 813 f.
Sarpsborg Lagmænd. 811. 814.
Sauche, Jean de la, keiserlig Secretair. 546.
Saxe Anderssøn. 40.
Saxe Karlssøn i Gyrsnes, Væbner. 106 f.
Saxe Østenssøn. 117 f.
Saxkjøbing. 73-76. 333.
Scepper, Cornelius. 506. 565-70. 658.
Schaanlund, Mattihas, Sorenskriver. 391. (Schack?), Nils Jonsssøn. 383 f.
Scharnow, Hans. 352 ff.
Schipherenj (?), Marquard, Mag. 103.
Schmidt, C. 32.
Schoneich, Kaspar v. 603 f.
Schune, Bernt. 319.
Schutter, Willem. 619.
Schwabiske Forbund. 661.
Schweicheln, Asche v. 436 f.
Schweidnitz. 435 f. 438 ff. 608-11. 613 ff. 637.
Schwerin. 603 f.
Schwymmelouwe. 368.
Schönberg, Diderik v. 428 f. 432 f. 600.
Schönberg Hr. Hans v. 434. 448 f. 451-56. 460.
Schöning, G. 392.
Sebastian v. Draschwitz. 464 f.
Segebaden (Segebode), Hans. 284. 322.
Segerstad. 339 f.
Selsbrøstet, Selgeb-, Bygdemerke. 390 ff.
Selsö i Jemteland. 93.
[893 Navne-register] 
Selvig, Gaard i Sande Sogn. 15 f.
Selø, Zelow (Selje?). 318. 320.
Sem. 356. 358.
Senft, Dr. Eytel. 429 f. 460 ff. 596-601. 656.
Sergius III., Pave. 607.
Setre, Gaard i Jemteland. 59.
Setre i Ørsten. 818.
Sevast i Hambre. 59.
Seveløkke i Stenkirke Sogn. 623.
Severin (Søfren, Søren) Blans. 391.
Severin Episcopus Tranquiliensis. 94.
Severin Kil, se K.
Severin Knutssøn, Kannik i Oslo. 335.
Severin Norby, se N.
Severin Prest i Ovik. 250.
Severin Prest i Sunde. 417.
Severin Sander. 523.
Sforza, Frants, Hertug af Milano. 660.
Sido, Jørgen. 474.
Sidö i Vestergötland. 152.
Sigbjørn. 6.
Sigdal. 163. 175. 194 f. 238 f.
Sigfrid i Opa. 59.
Sigge, Biskop af Skara. 107.
Sigge Biskop i Strengenes. 199. 232.
Sigge i Drøgestad. 224 f.
Sigge Jenssøn, se Svarteskaanung.
Sigge Larenssøn Sparre. 356-59.
Sigge Laritssøn, Væbner. 192.
Sigge Pederssøn. 259.
Sigge i Södasjö. 60.
Sighvat Andorsssøn. 18 f.
Sigmund. 4.
Sigmundnes, Gaard i Lom. 8 f. 19 f. 25. 32 f.
Signen Aa i Holmems Sogn. 239.
Sigrid Arnesdatter. 824.
Sigrid Eskilsdatter Banér, se B.
Sigrid Redarsdatter. 149.
Sigrid Roersdatter. 786 f.
Sigurd (Sigvard, Sjurd), Hr. 4.
Sigurd Alfssøn. 27.
Sigurd p. Berge. 59. 743.
Sigurd Biskop af Hammer. 71
Sigurd Biskop af Stavanger. 216.
Sigurd Bjørnssøn. 108.
Sigurd Bjørnssøn, Kannik i Oslo. 117 f.
Sigurd Drifstuen. 391.
Sigurd Eyvindssøn. 19.
Sigurd Gudmanssøn. 808-14.
Sigurd Gudthormssøn. 310.
Sigurd Gunnessøn. 23.
Sigurd Hafthorssøn, Hr. 40.
Sigurd i Hara. 346.
Sigurd Haraldssøn. 117 f.
Sigurd Hokaas. 148.
Sigurd Jerundssøn. 176.
Sigurd Jon Marteinssøns Søstersøn. 40.
Sigurd Jonssøn, Hr., Drotsete. 40. 111 f. 124 f.
Sigurd Kolbeinssøn. 93.
Sigurd i Kville. 250.
Sigurd i Myklaas. 59.
Sigurd Mørth. 66.
Sigurd Nikolassøn. 9.
Sigurd Onassøn. 54.
Sigurd Paalssøn. 18 f.
Sigurd Perssøn i Heglid. 414.
Sigurd Prest p. Vaage. 27.
Sigurd i Tramstad. 59.
Sigurd i Vik. 59.
Sigurd Øenssøn i Heglid. 414.
Sigurdbade, Ødegaard i Norderyd. 315.
Silbo Herred. 372.
Silfast. 299.
Silinge, Gaard. 187.
Silkeborg. 725.
Sillabakka, Gaard i Jemteland. 59.
Simon. 474. 672.
Simon Bjørnssøn, (Skanke), Lagmand i Oslo. 100. 112.
Simon Elers. 368.
Simon Esgerssøn, Prest i Børglum. 110.
Simon Gansaw. 521.
Simon Jonssøn. 349.
Simon Kørning, Hr. 189.
Simon Prest i Glantshammer Sogn. 325 f.
Simon Prysz, Skipper. 777.
Sindre Knutssøn. 759.
Singer, Frants. 521.
Sixten, Hr., Provst i Vermeland. 115.
Sixtus IV., Pave. 302. 330. 377 f.
Sjovaraas i Fullalösa Sogn i Kindaherred. 68 f.
Sjuhundare Herred. 362.
Sjælekapellet i Skara Domkirke. 143 f.
Sjælland. 235 f. 526. 659. 712. 719. 724.
Sjælland Biskop (i Roskilde), se Urne.
Sjöboda. 373.
Sjømale, Gaard. 375.
Sjöthorp i Marka Sogn. 208.
Skaalholt Biskopper. 75 f.
Skaane. 105 f. 297. 306 f. 504. 524. 526 f. 711 f. 715. 717. 719. 721. 732.
Skacht, Henike. 91.
Skadhwy i Upland. 272.
Skaftan (Skaptan), Gaard i Bergen. 54.
Skagen. 318.
Skala, Gaard i Jemteland. 59.
Skalunda, Gaard. 187.
[894 Navne-register] 
Skanathorp i Thegneby Sogn. 141 f. 301 f.
Skanderborg. 698 f.
Skanke, Axel Olafssøn. 292 f. 297. 305 f. 352 ff. 374 ff.
Skanke Axel Pederssøn. 305 f.
Skanke (?) Henrik Henningssøn. 91.
Skanke (?) Jens Jenssøn. 347. 352.
Skanke Jon Jonssøn, Prest i Gudhem. 303.
Skanke Magdalena Olufsdatter. 297 f. 306 f. 374 ff.
Skanke Hr. Olaf Nilssøn. 201 f.
Skanke Simon Bjørnssøn, Lagmand i Oslo. 100.
Skanke Sæmund Thorgilssøn, Lagmand i Viken. 51. 68 f.
Skanke (?) Thorgeir Thoressøn. 91.
Skanungs Herred i Vermeland. 286 f. 373.
Skapem (Skoppum), Gaard i Borre Sogn. 6.
Skara. 38 f. 68 f. 182. 191. 214 ff. 221 f. 227 f. 277. 287. 292. 338. 341 ff. 392 f. 419 f. 751.
Skara Biskopper. 68 f. 107. 182. 214. 287. 291. 370. 374. 377 f. 638. 640. 669 f.
Skara Borgermestre. 287. 291 f. 341. 343.
Skara Degne. 222. 304.
Skara Domkirke. 68 f. 94. 143 f. 222. 286 f.
Skara Kanniker. 314.
Skara Raadmænd. 227 f.
Skara Stift. 16 f. 143 f. 207 f. 218. 221 f. 227 f. 232 f. 240.
Skaraborgs Len. 338.
Skarde, Gaard. 2.
Skardeberg, Gaard i Thjølling. 2. 4 ff.
Skarstad Sogn. 340.
Skartum, Gaard i Holmems Sogn. 238 f.
Skaulstad (Skanstad?), Gaard. 224.
Skefthammar Sogn. 372.
Skekle, Gaard i Digernes Sogn i Rakkestad. 56 f.
Skekle Skog. 32. 56 f. 223.
Skelleryd Kvern. 373.
Skenne, Gaard i Fons Sogn. 825 f.
Skerike Sogn. 64 f.
Skeringesund (Skjergehavn nær Bergen?) 318. 320.
Ski Sogn p. Follo. 204 f. 594.
Skibland Sogn i Baahuslen. 584.
Skinckel. 523.
Skinkel, Hr. Otte i Ruthegaard. 158.
Skipadræt, Gaard i Vrena Sogn (Södermanland). 178 f. 224.
Skipstada Skog i Hagabyhöga Sogn. 152.
Skjeberg Sogn i Smaalenene. 58. 334.
Skjeldulf Helgessøn, Kannik i Oslo. 41.
Skjoldenes. 103 f.
Skjærtin (Skjørten i Askim?), Gaard. 17.
Skjæløy, Gaard i Onsø. 17.
Skodborg. 523.
Skodin, Ødegaard i Nordhered p. Lom. 571 f.
Skodsbu Sandshverv. 31.
Skogbygden. 786. 792 f.
Skoofatz (?), Skipper. 353.
Skor, Gaard i Steinkirke Sogn p. Thjørn. 52 f.
Skor Gaard. 361.
Skordalsklev i Digernes Sogn. 56 f.
Skorvokvern. 142.
Skotborg, Jørgen. 564 ff. 568 f.
Skotbud, Gaard i Kraakstad Sogn. 204 f.
Skotland, Skotter. 399 f. 470 f. 489. 492-99. 501. 510. 516 f. 566. 595 ff. 805. 821.
Skovgaard, Hans. 711.
Skram, Christian. 533.
Skram Peder. 783.
Skriksvik Sogn. 50. 757.
Skrim (Skrimsdalen i Sandshverv?). 31.
Skrukkeliden mellem Hadeland og Romerike. 117 f. 260. 262. 278 f.
Skromstaby ved Örebro. 360.
Skule Jarl. 301.
Skulehus (Sjulehus?) i Ringsaker Sogn. 127.
Skulethorp. 361.
Skume, Lasse. 392 f.
Skyrsand, Gaard i Fuse. 25. 789.
Skytte, Jens. 330 f. (Jfr. Skøtte).
Skæggesta, Gaard i Barfva Sogn. 210. 220 f.
Sköfde Sogn i Vestergötland. 149.
Skørplinge. 375 f.
[895 Navne-register] 
Skøtte, Jon. 623 f. (Jfr. Skytte).
Slagen Skibrede. 699.
Slangethorp (Slangerup) i Roskilde Bispedømme. 62. 523.
Slatte, Gaard i Jemteland. 59.
Slavekis, Jon, Hr. 323. 365.
Sledorn, Hans. 353.
Slesvig. 427.
Slettemo, Gaard. 372.
Slode p. Sillebakke. 59.
Slottoberget mellem Sande og Strøms Sogne. 16.
Smaaland. 135. 208. 293.
Smedstad i Fröstuna Sogn. 202 f. 223 f.
Smedsthorp. 106.
Smidr p. Tangeland. 8.
Smit, Tewes. 308 f.
Smyterlouwe, Hr. Nikolaus, Borgermester i Stralsund. 491. 503. (Smør), Jomfru Cecilia Haakonsdatter. 54. (Smør) Haakon Ragnvaldssøn. 54.
Smörmåla i Hvambo Sogn. 256.
Snaasen. 828 f.
Snaflunda Kvern i Nerike. 151 f.
Snakenborg, Laurits, Hr. 159. 313. 341. 344.
Snare (Aslakssøn?) Hr. 4.
Snellevandet mellem Hadeland og Romerike. 260. 262. 278 f.
Snoveskjønnen, Seileskjønnen. 391.
Snuppathorp i Strengenes Bispedømme. 44. 46. 48 f.
Snäckian. 214.
Sofie Krummedige, se K.
Sofnedal, Savedal. 391.
Sogn. 126. 673. 677 f.
Sogn, Gaard i Raade. 812.
Sognsø (Sognefjorden). 1.
Solberg i Baahuslen. 778.
Solberg i Fors Sogn. 313.
Solberg i Jorlanda Sogn. 97.
Solberg Ødethorp. 293.
Solheim, Gaard i Hoflands Sogn i Eggedal. 110 f.
Solithar (nu Solefte ved Aangermanelven). 301.
Sollem(?). 251.
Solum, Gaard i Skogbygden. 786 f. 792 f.
Solumfjeldet i Sandshverv. 31.
Solør. 28 f. 39. 147 f. 268. 307 f.
Sommer, Bo. 110.
Sommer Knut. 229.
Sone i Skaulstad (Skanstad?). 224 f.
Sonne (Sinnuf) Grimstad. 810 f. 813 f.
Sort, Oluf. 739.
Sortebrødrekloster i Aahus. 297.
Sortebrødrekloster i Bergen. 35 f. 661.
Sortebrødrekloster i Skara. 39. 341.
Sotanor (Udløb af en Aa i Sota, Hafveröfjärden). 300.
Souastre, Philip, Hofmester. 541.
Sougenesskoven i Odalen. 190.
Sovder, Niklis. 60.
Spalatinus, Georg. 512 f.
Spanien. 445. 485. 520. 566. 578 f.
Sparbo. 288 f. 296. 828 f.
Sparre, Bent Faderssøn. 344.
Sparre Fader Ulfssøn, Hr. 160. 186. 188. 197 f. 203. 211. 220 f. 270. 289. 292 ff.
Sparre Gustav Ulfssøn. 186. 227.
Sparre Gyrild Fadersdatter. 663 f.
Sparre Henrik Aghessøn. 585.
Sparre Hr. Karl Ulfssøn. 46 f. 49.
Sparre Lars Siggessøn. 710. 713.
Sparre Nils Faderssøn. 292 ff. 344.
Sparre Nils Klaussøn. 298 f. 313 f. 316 f. 340-45. 360 f. 692. 750 f.
Sparre Sigge Larenssøn. 356-59.
Speier. 101 f. 653 f. 656-59.
Speier Biskoppen af, se Philip.
Spetaby, Gaard. 187.
Spetsbol i Vadsbo Herred. 373.
Splid, Jens. 745. 752. 793 f.
Sproteid i Jemteland. 346.
Staalpanna, Peder, Foged. 365 f.
Stad, Gaard i Jemteland. 59.
Stade. 284.
Stadt. 1. 120 f. 681 f.
Staffan, Steffen, se Stephan.
Stafre, Gaard i Jemteland. 60.
Stake, Amund. 289 ff.
Stake Erik. 757 f.
Staksengdelen i Herjedalen. 30.
Stalberget mellem Skara og Axevall. 68 f.
Stalsberg p. Romerike. 25.
Stamnagerde, Gaard i Jemteland. 346.
Stanganes i Baahuslen. 91.
[896 Navne-register] 
Stange, Hans. 407.
Stange p. Hedemarken. 335.
Stangenes, Gaard p. Eidskogen. 28 f.
Stanger, Gaard i Ullensaker. 766.
Starker Gods i Sköfde Sogn i Vestergötland. 149.
Stavanger. 84. 86. 114. 136. 138. 679 ff. 687 ff. 743 f. 779. 830.
Stavanger Biskopper. 83-86. 113 f. 136. 140. 143 f. 216. 679 ff. 683 f. 687 ff. 747 f. 779 f.
Stavanger Domkapitel. 83. 743 f. 779.
Stavanger Lagmænd. 216. 679. 687. 830.
Stavanger Stift. 83 f. 747 f.
Stave i Aal. 592.
Steen, Henrik. 319.
Steer, Povel. 368.
Stege. 621.
Stegen i Nordland. 678. 725.
Stegentin, Jørgen. 518. 531 ff. 540. 544. 566.
Stein (Sten). 6.
Stein Abbed i Munkeliv. 81. 83.
Stein Gunnessøn. 403.
Stein Hallvardssøn. 419.
Stein Jakobssøn. 278 f.
Stein Pederssøn. 345.
Stein Reidarssøn. 411.
Stein Sigurdssøn. 419.
Steinar Gudmanssøn. 149 f.
Steinar Sjurdssøn. 572.
Steinar (Stener) Østenssøn. 114.
Steinavaag (ved Aalesund). 1.
Steine, Gaard i Follebo. 10.
Steinkirke Sogn p. Thjørn. 52 f. 623.
Sten Bjelke, se B.
Sten Sture, se S. (Stenbock), Gustav Olssøn, Hr. 177 f. 288.
Stenbæk, Gaard i Tune Sogn. 17.
Stendorf (Stendrof) Gullikssøn. 278 f.
Stenhulta, Gaard. 226.
Stenkilshvarf i Askaherred i Östergötland. 282 ff.
Stenkulla. 372.
Stensjömåla i Hvambo Sogn. 256.
Stensrud, Gaard i Aas Sogn. 203.
Stensryd. 373.
Stenvigsholm. 707. 710. 784 f. 804.
Stephan (Staffan, Steffen) p. Berge. 59.
Stephan Gudthormssøn. 260 f.
Stephan Klaussøn, Væbner. 62.
Stephan Ogmundssøn. 55.
Stephan Olafssøn. 208. 219 f.
Stephan V., pave. 607.
Stephan Prior i Sæby Kloster. 234.
Stephan Sigvordssøn. 310.
Stephan Skriver. 500. 565. 569.
Stephan Cardinalpresbyter til S. Maria Transtiberina. 303.
Stephan v. Trier, Skriver. 594.
Stephan Ulfssøn, Hr. 160. 271. 288 f.
Stercke, Gert. 578.
Sterling, Gods i Edsberg Sogn (Nerike). 70 f. 325 ff.
Sterte, Lambert. 386.
Stettin. 604. 606.
Stig Skafsten (Bagge). 689 ff. 747 f. 751-54. 761. 763.
Stig Gris, Væbner. 376 f.
Stiklinge i Öbo Sogn. 293 f.
Stockholm. 12. 107 f. 155 f. 159. 161. 180. 188 f. 195 f. 198. 205 f. 210 f. 229. 242 f. 270 f. 290. 306 f. 352. 354. 361-67. 376 ff. 397 f. 408. 788. 802 f.
Stockholm Gader. 804.
Stodsjo, et Grænsepunkt ved Jemteland. 300.
Stokkaryd. 373.
Stokke, Gaard i Jemteland. 59.
Stokke Sogn i Jarlsberg. 34.
Stolperod. 375.
Storda (nu Stola). 419.
Store Imnes, Gaard i Jemteland. 422 f.
Store Samsing (Samson), Skib. 776.
Storebek, Gaard. 79.
Storm, M. Ambrosius. 506.
Stovne, Gaard i Jemteland. 59.
Stralsund. 211. 213. 233. 319. 396. 491. 503.
Strand, Gaard i Aals Prestegjeld. 795.
Strand Gaard i Dalarne. 300.
Strand Gaard i Risterød Sogn. 585.
Strand Gaard i Ryfylke. 113. 779 f. 795. 830.
Strand i Strengenes Bispedømme. 44. 46 f. 49.
Strandebakken ved Landskrona. 783.
Stranden i Bergen. 4.
Strandviks Sogn. 789 f.
Strasborg, Thomas. 626 f.
Straume, Gaard. 1.
Straumahvarv i Nordfjord. 2.
Strengen, Ødegard under Langseter i Thrykstad. 8.
[897 Navne-register] 
Strengenes. 134. 198 ff. 289 ff.
Strengenes Bispedømme. 44. 47 ff. 61. 107. 155 ff. 159. 179. 186. 196 f. 199. 202. 208. 210. 220. 232. 270. 307. 325 f. 358. 377 f.
Strengenes Domkirke. 188. 199.
Strengenes Erkedegne. 358 ff.
Stro . . ., Gaard i Esberg Sogn. 277.
Strudtsklev i Digernes Sogn. 56 f.
Strupebru. 6.
Strættobæk(?). 313.
Strøm, Gaard p. Indland (Baahuslen). 756 f.
Strøm Gaard i Jemteland. 59.
Strøm Sogn i Jarlsberg. 15 f. 21. 23 f.
Strømene, Gaard. 375.
Stub, Abraham. 591 f.
Stub Peter. 562. 580 ff. 589. 593. 610. 630. 634. 637. 644 f. 649 ff.
Stub Nils. 736.
Sture, Hr. Nils. 270. 272. 289. 292 ff. 299.
Sture Hr. Sten, den ældre. 270. 288 ff. 293.
Sture Hr. Sten, den yngre. 404 f.
Sture Hr. Svante Nilssøn. 361 ff. 370. 374. 376. 392 f. 404. 409.
Stygge Krumpen, Biskop i Vendsyssel. 493. 621.
Stygge, Per, i Legeved. 298.
Styrkar Peterssøn. 184.
Stødl, Gaard i Nordfjord. 1.
Stødle, Per. 670.
Størjen i Odalen. 190.
Støøk, Erik. 226.
Suderaas, Gaard i Jemteland. 59.
Suderby. 293.
Suderby i Löta Sogn. 70 f. 135.
Suderbylanga, Gods i Edsberg Sogn. 327.
Suder Ryd i Veneherred. 314.
Sudersøske Stæder. 211. 284. 286. 381. 388. 394. 396. 405 f.
Sudreim p. Romerike. 38 f. 41.
Suldals Skibrede. 42.
Sunberg, Gaard i Jemteland. 59.
Sunbreden, Gaard i Aals Prestegjeld. 795.
Sundby. 157 f. 293. 371.
Sundbæk i Eidsberg. 8.
Sunddal Herred (Dalsland). 38 f.
Sunde i Jemteland. 300 f. 414-17. 422 f. 788.
Sundena, Gaard. 226.
Sundre, Gaard i Aal i Hallingdal. 758 f.
Sunnanhaga i Vike Sogn. 299. 329.
St. Sunniva, se Helgener paa Sagregistret.
Svale Remarssøn. 51.
Svalerud (Sullerud), Gaard i Øiamark Sogn. 91 f. 149 f.
Svan, Martin, Hr. 182.
Svanevandet i Sande Sogn. 21. 24.
Svanholm. 798 f.
Svante Nilssøn Sture, se S.
Svartdalen. 391.
Svarteskaanung, Hr. Aake Jönssön. 156 f. 159 ff. 178-81. 186-90. 197-200. 202 f. 206. 210. 213 ff. 217 f. 220-28. 232 f. 240. 256. 276 f. 288. 338.
Svarteskaanung Arfrid Aakesdatter. 338.
Svarteskaanung Benkta Jönsdatter. 198. 207 f. 210.
Svarteskaanung Birgitte Jonsdatter. 198.
Svarteskaanung Hr. Jens. 61 f. 99 f. 159 f. 188. 190 ff. 207 f. 215. 217. 358 ff.
Svarteskaanung Nils (Niklis). 61 f. 191 f. 214 f.
Svarteskaanung Hr. Sigge Jönssön. 156 f. 180. 187. 198. 200. 206 ff. 210. 220 f. 228.
Svarteskaanung Hr. Thure Jönssön. 156. 158-61. 178. 180. 182 f. 188. 190. 193. 198. 200. 206 f. 211. 214. 220 f. 224. 232. 247. 291.
Svarvastad, Gaard i Indstryn i Nordfjord. 1.
Sveen. 830.
Sveig i Herjedalen. 30. 92.
Svein (Sven) Aaskuldssøn. 618.
Svein Anderssøn. 192.
Svein Asmundssøn, Raadmand i Nyvarberg. 236.
Svein i Atberg. 59.
Svein Bös. 131 f.
Svein Erikssøn. 795.
Svein Erikssøn, Degn i Throndhjem. 294.
Svein Galde, se G.
Svein Harikssøn. 108.
Svein i Heglid. 418.
Svein i Hof(?). 812.
Svein Jonssøn. 247.
Svein Laurenssøn. 151. 153
Svein Lauritssøn, Væbner. 257.
Svein Lensmand i Raade. 809. 814.
Svein Otters [898 Navne-register]  søn i Ottersjø. 742 f.
Svein p. Rossevig. 795.
Svein Sigurdssøn. 343.
Svein Thoressøn. 830.
Svein i Vigge. 250.
Sveinke Tholfssøn. 58.
Sveinung Anderssøn, Prest i Holmem. 194 f.
Sveinung Rolfssøn, Kannik i Oslo. 100.
Svenaby, Gaard. 256 f.
Svensaas, Gaard i Jemteland. 346.
Svensbufjeldet i Sandshverv. 31.
Svenstad, Gaard i Jemteland. 743.
Sverige, Svensker. 3. 65 f. 70. 94 ff 103. 181. 205. 229. 231. 242 f. 252. 302 f. 355. 360 f. 364. 374. 378. 381. 392. 410. 502 ff. 519. 624. 638. 640. 675 f. 715. 806.
Sverker p. Bakke. 59.
Sweten, Vilhelm v., Raadmand i Deventer. 284.
Sviesta. 228. 371.
Svinabodeholt. 314.
Svinafætre, Gaard. 1.
Svinavad Sogn. 372.
Svinegarn Sogn. 371.
Svinegarnsby. 371.
Sworen, Johannes, Borgermester i Stade. 284.
Syl, Johan. 349.
Syla Sogn. 372.
Sylta. 370.
Synnerstad, Gaard. 70 f.
Sæbjørn Bunes. 77 f.
Sæbjørn Reidarssøn. 254.
Sæby, Gaard i Barfva Sogn. 210 f. 220 f. 226.
Sæby Sogn i Smaaland. 208.
Sæby Sogn i Tuhundare Herred. 371.
Sæby Cistertienserkloster (Julitta i Södermanland). 234.
Sæfvistum, Gaard i Vikingaker Sogn. 245 f.
Sæmund Ivarssøn (dvs Thorgilssøn Skanke), Lagmand i Viken. 51. 68.
Særvaraas, Gaard. 2.
Særvarbø, Gaard i Hjelmeland. 9.
Sævedal. 360 f.
Sævis, Gaard i Rakkestad. 58.
Søborg p. Sjælland. 776.
Sødasjø, Gaard i Jemteland. 60.
Søderby i Barfva Sogn. 226.
Söderköping. 181 f. 420.
Södermanland. 46. 135. 178. 196. 202. 210. 220 f. 223-28. 234. 246.
Sødrem i Sogn. 673 f. 676.
Sølna Aa i Strengenes Bispedømme. 157.
Sølvitsborg. 298.
Søndenfjelds i Norge. 673 f. 679-83. 734 f. 737.
Søndfjord. 334.
Søndmøre. 425. 663 f. 817 f.
Søndreluten p. Søndmøre. 817 f.
Søndum (Sundheim i Ulfnes?). 826 f.
Sørby, Gaard i Ullensaker. 766.
Taalshult. 373.
Taafaand. 391.
Tage Erikssøn. 797.
Tand, Gaard i Jemteland. 59.
Tande, Gaard i Jemteland. 59. 414.
Tangaraas, Gaard i Jemteland. 59.
Tangeland, Gaard i Eidsberg. 8.
Tangermünde. 580.
Tangestad. 375.
Tasta, Michel, Væbner. 158. 191.
Taubenheim, Hr. Christopher v. 429-33. 600.
Teigsmyren i Ski Sogn. 204 f.
Teiste, Hans, Biskop af Bergen. 273. 280. 304 f. 333 f. 383 f.
Teiste Jon. 619 f. 628. 675. 678.
Teiste Oluf. 754 ff.
Tensta Sogn i Upsala Erkebispedømme. 105.
Tewes Smit. 308 f. (Jfr. Theus).
Tharald, se Thorald.
Tharan Thormodsdatter. 239.
Thegneby Sogn p. Ordost. 141 f. 281. 301 f. 331.
Theiste, se Teiste.
Thelemarken. 746. 754. 762. 828.
Theus Hollænder. 777 (Jfr. Tewes).
Thjodestad, Gaard i Jemteland. 59.
Thjostolf (Thystel). 239.
Thjostolf Arnessøn. 149.
Thjostolf Iverssøn. 254 f.
[899 Navne-register] 
Thjølling. 2. 6.
Thjørn. 52 f.
Tholf, se Tolf.
Thom i Raade Sogn. 816 f.
Thomas. 98.
Thomas Bartholin. 316.
Thomas i Bergsvik. 59.
Thomas Biskop af Orknø. 75 f.
Thomas Biskop af Strengenes. 107.
Thomas Christenssøn. 832.
Thomas Erikssøn. 55.
Thomas Hogenholt. 604 f.
Thomas Holste, se H.
Thomas Jute, Raadmand i Throndhjem. 294. 337.
Thomas ved Kvellaa. 93.
Thomas Köpping. 693 ff.
Thomas Strasborg. 626 f.
Thomas v. Wickeden, se W.
Thomas Wolsey, se W.
Thora, se Thore.
Thorald (Tharald). 26.
Thorald Arnessøn. 260 f. 278 f.
Thorald Baardssøn. 261 f. 278 f.
Thorald Haakonssøn. 594.
Thorald Helgessøn. 18.
Thorald Olafsson. 238.
Thorbjørn (Thorben). 774.
Thorbjørn Asbjørnssøn. 335.
Thorbjørn (Thorbern) Bille, Electus til Lund. 692. 715.
Thorbjørn i Bredaby. 59.
Thorbjørn Esgerssøn, Herredshøvding i Veneherred. 314. 317.
Thorbjørn Jung, Borgermester i Lødøse. 113.
Thorbjørn Ketilssøn. 110 f.
Thorbjørn Magnussøn, Væbner. 215.
Thorbjørn Olufssøn, M. 754 ff.
Thorbjørn Peterssøn. 86 f.
Thorbjørn p. Thorper. 8.
Thord Amundssøn. 149.
Thord Anfastessøn. 92.
Thord Bergessøn i Skulethorp. 361.
Thord Bjørnssøn. 826.
Thord Bonde, se B.
Thord Borgessøn, Væbner. 742.
Thord Eyvindssøn. 37. 195.
Thord Gudthormssøn. 260 f.
Thord Gunnarssøn. 618.
Thord Iverssøn. 27.
Thord Jaren. 58.
Thord Jeppessøn. 247.
Thord Karlssøn. 239.
Thord Knutssøn. 22.
Thord Matssøn, Raadmand i Bergen. 634.
Thord Roed, se R.
Thord Thoraldssøn. 97.
Thord Thorbjørnssøn. 148.
Thord Thoressøn. 77.
Thord Thorsteinssøn. 38.
Thordsfos i Sande Sogn. 24.
Thore (Thora) Finnkelsdatter. 826 f.
Thore (Thorer) Aslessøn. 54.
Thore Bergulfssøn. 10.
Thore Endridssøn, Prest p. Thjørn. 52.
Thore Erlandssøn. 55.
Thore Finstad. 810 f. 813 f.
Thore Flater. 59.
Thore Fridikssøn, Kannik i Bergen. 10.
Thore Gunnvadssøn i Mjelby. 361.
Thore Hedenssøn. 92.
Thore p. Hvinden (?). 260 f.
Thore i Jakobsaas. 346.
Thore Jonssøn i Kærræ. 141 f.
Thore Olafssøn. 742.
Thore p. Rast. 59.
Thore Reidarssøn. 17 f.
Thore i Røstad. 812.
Thore Smed. 192.
Thore Thordssøn. 113 f. 795. 829-32.
Thore Thorkelssøn. 148.
Thore Thorkelssøn, Lagmand i Stavanger. 216.
Thore Thorsteinssøn. 537 f.
Thore i Tymmetsdal. 192.
Thorfinn Eyvindssøn. 55.
Thorfinn Henrikssøn. 200.
Thorgard Bjørnssøn. 310.
Thorgaut. 223.
Thorgeir Arnessøn. 260 f.
Thorgeir Erlendssøn. 54.
Thorgeir Lassessøn p. Langset. 10.
Thorgeir i Mo. 59.
Thorgeir Mysen. 78.
Thorgeir Olufssøn, Prest i Enebak. 77 f.
Thorgeir Pederssøn. 99.
Thorgeir Hr., Prest. 4. 7.
Thorgeir Sigurdssøn. 827.
Thorgeir Svenssøn. 26.
Thorgeir Thoressøn (Skanke ?). 91.
Thorgeir i Vik. 59.
Thorghie (Thorger ?) i Mo. 413. 419.
Thorgils (Thorgiul, Thorgiuls). 8.
Thorgils Amundssøn. 147 f.
Thorgils Bjørnssøn i Ranarud. 97.
Thorgils Erlendssøn. 253.
Thorgils p. Fure. 37.
Thorgils Kolbeinssøn, Kannik i Oslo. 41.
Thorgils Sixtenssøn, Væbner. 115.
Thorgrim Erikssøn. 310.
Thorgulf Ellefssøn. 278 f.
Thorgulf (Thorgylf) Erlandssøn. 278 f. (dvs Thorgils).
Thorgun Audunsdatter. 2. 6.
Thorkelin, Grimur Jonssøn, Justitsraad. 31.
Thorkel i Aflo. 59.
Thorkel Aslakssøn. 828.
Thorkel Jevne. 826 f.
Thorkel Jonssøn, Electus til Oslo. 397.
Thorkel Karlssøn 259.
Thorkel Nilssøn. 819.
Thorkel i Suderaas. 59.
Thorkel Thorbjørnssøn. 100.
Thorkel Thorsteinssøn. 77.
Thorlak Bergulfssøn. 825.
Thorlak Steinarssøn. 77.
Thorlak Syverssøn. 742.
Thorlaf, Biskop af Bergen. 318.
Thorlaf Biskop af Viborg. 144.
Thorlaf (Thorlof) i Hjertum. 618.
Thorlaf Olafssøn, Hr., Provst i Bergen. 103 ff. 109.
[900 Navne-register] 
(Tholluf) Olssøn. 828 f.
Thorleif Bagy. 748.
Thorleif Gelaugssøn. 28.
Thorleif p. Kjølstad. 147.
Thorleif Krok, Landsfoged p. Ordost. 141 f.
Thorleif Laake. 766.
Thorleif Thorgeirssøn. 28.
Thorleif i Utby. 59 f.
Thormod Jonssøn, Borgethingslagmand. 334.
Thormod manter. 5.
Thormod Svenssøn. 4.
Thormod Torfæus. 43. 86.
Thormod Thorny Andresdatter. 826 f.
Thorp, Gaard i Jemteland. 346.
Thorp, Gaard i Skaraborgs Len. 343.
Thorpe. 361.
Thorpeherred. 57. 97. 251.
Thorper, Gaard i Eidsberg. 8.
Thorrestad, Gaard i Valdres. 19.
Thorsaas, Tossaas, Gaard i Jemteland. 411. 419.
Thorsharg. 44. 46 f. 49.
Thorsland, Gaard. 2.
Thorstein, Biskop af Bergen. 11.
Thorstein Bjørnssøn. 247.
Thorstein Einarssøn. 795.
Thorstein Etterssøn. 148.
Thorstein Gudmundssøn. 190.
Thorstein Gunnerssøn. 117 f.
Thorstein Haakonssøn. 594.
Thorstein p. Hjarnes. 118.
Thorstein Iverssøn. 592.
Thorstein Jonssøn. 191. 214 f. 217. 827 f.
Thorstein K . . . i B . . . 30.
Thorstein Knutssøn. 591 f.
Thorstein Kjus. 765.
Thorstein Kjus p. Hvaleby. 260. 262.
Thorstein Niklissøn, Væbner. 115. 128.
Thorstein Olufssøn. 830.
Thorstein Paalssøn List. 114. 126. 591.
Thorstein Pederssøn. 238. 260 f. 278 f. 403.
Thorstein Rud. 765.
Thorstein Simonssøn. 40.
Thorstein Simonssøn, Væbner. 61 f.
Thorstein Skjeldulfssøn. 40.
Thorstein Sniolssøn (Iniolfssøn). 38.
Thorstein Thorbjørnssøn. 99.
Thorstein Thorsteinssøn. 795.
Thorstein Vik, Raadmand i Lødøse. 113.
Thorstensbæk mellem Hadeland og Romerike. 260. 262. 278 f.
Thoten. 53. 117 f. 310. 754 f.
Thott, Hr. Aake Axelssøn. 236 f.
Thott Hr. Aake Hanssøn. 392 f. 398.
Thott Fru Anna Hansdatter. 408.
Thott Axel Laurenssøn. 409.
Thott Fru Beata Iversdatter. 306 f.
Thott Fru Birgitte Olafsdatter. 274.
Thott Hr. Erik Axelssøn. 189. 195 ff. 206. 232. 270. 274 f.
Thott Hr. Hans Aakessøn. 369 f.
Thott Hr. Ivar Axelssøn. 274 f. 369 f.
Thott Hr. Laurens Axelssøn. 274 f.
Threeboe (Trebov), Frants. 784.
Thrond Algatssøn. 22.
Thrond Amundssøn. 265.
Thrond Benkestok, se B.
Thrond Bjørnssøn. 3. 35.
Thrond Gudleikssøn. 238.
Thrond Hallvardssøn. 91.
Thrond Krakessøn. Lagmand i Bergen. 10.
Thrond Pederssøn. 108.
Thrond i Slatte. 59.
Thrond i Stafre. 60.
Thrond Thorsteinssøn. 19 ff.
Throndhjem. 258. 294 f. 318. 337. 412 f. 425. 677. 696 f. 716. 721. 723. 725-35.
Throndhjem Lagmænd. 294. 337. 725.
Throndhjem Raadmænd. 294. 337.
Throndhjem Skole. 425. (Jfr. Nidaros).
Throvanes (Tjovanes?), Gaard. 1.
Thruls. 6. 106.
Thruls Arvedssøn. 692.
Thruls Arvidssøn i Skulethorp. 361.
Thruls Hallvardssøn. 808.
Thruls Olafssøn. 163. 175. (Jfr. Thorgils).
Thrulsaas, Gaard i Jemteland. 59.
Thrykstad. 8.
Thunen, Ludeke v., Borgermester i Lübeck. 284.
Thure Benktssøn Bjelke, Hr. 46 f. 49.
Thure Jenssøn tre Roser, se R.
Thure Jenssøn (Svarteskaanung), Hr., se S.
Thure Perssøn Bjelke. 802 ff.
Thure Thuressøn (Bjelke), Hr., Marsk. 232. 271.
Thure Trolle, Hr. 625.
Thüringen. 442.
Thveit, Gaard i Fuse. 26.
Thveit Gaard i Strandviks Sogn. 789 f.
Thveter, Gaard i Ullensaker. 766.
Thystel, se Thjostolf.
Tideke Jakobssøn. 149.
Tideman, Hr. 98.
Tideman Hr., Kannik i Skara. 314.
Tierp Sogn. 372.
Tillinge Sogn i Upsala Stift. 208. 371.
Tillog i Hardskaga. 61.
Tillog i Østanaar. 59.
Tillungsaas, Gaard i Jemteland 59.
Tingvalla i Eds Sogn. 115.
Tiogvad. 373.
Tisler. 298 f.
[901 Navne-register] 
Tisthamar, Gaard i Utvik i Nordfjord. 1.
Titke Roleues. 407.
Tivad i Vestanø. 59.
Tjernsjöholm i Jemteland. 301.
Tjärathorp i Kärna Sogn. 186.
Tjømø. 6.
Tofhatten. 391.
Tofta i Sverige. 46 f. 49.
Toke, Sira. 98.
Tolf (Tholf) Nilssøn. 826.
Tolkabro i Vings Sogn. 193.
Tollebythorp. 370.
Toneng, Gaard i Nordfjord. 1.
Tonga, Gaard. 372 f.
Toot, Gaard i Jemteland. 59. (Tordenstjerne), Nils Svenssøn. 786 f. 792 f.
Torgau. 442. 447 ff. 456 f. 466-69. 608. 797.
Tornby. 293. (Tornekrantz), Henrik, Abbed i Sorø. 692.
Torolgseide (Toringensjö paa Jemteskogen). 300 f.
Torssen Sogn i Strengenes Bispedømme. 307.
Tossø (i Thjølling). 6.
Tostathorp Hage. 69.
Tostethorp i Gæsenherred. 419 f.
Tosve Brandssøn. 786. 793.
Tot, Anders. 6.
Tot, Olaf. 6.
Tovatn. 391.
Tove Audunsdatter. 2. 6.
Tove i Kolaas. 59.
Tove Simonssøn. 786.
Traader, Gaard i Rollags Sogn. 163 f. 175. 194 f.
Tramstad, Gaard i Jemteland. 59.
Tranekjær. 375.
Transylvan, Maximilian, keiserlig Secretair. 539.
Trappanes, Gaard i Jemteland. 59. 418.
Tredesberg, Gaard i Skaraborg Len. 338.
Treider, Gaard i Aas Sogn. 203.
Treuenbritzen i Brandenburg. 469 f.
Trier. 549.
Trier, Stefan v., Skriver. 594.
Troldhytten. 390 f.
Trolle, Arvid. 274 f. 288 f. 306 f. 377.
Trolle Hr. Birger. 155.
Trolle Byrge. 797.
Trolle Hr. Erik. 377. 421.
Trolle Gustav, Erkebiskop. 409 ff.
Trolle Hr. Thure. 625.
Troller Kittelssøn. 194.
Trollethorp. 306.
Tromø Sogn i Nedenes. 7.
Trosnes, Gaard i Grimsherred i Vermeland. 347 f.
Trostathorp i Göslunde Sogn i Skara Bispedømme. 227 f.
Truid Michelssøn, Prest i Aal. 759.
Truid Pederssøn, Foged. 269.
Truid Ulfstand, se U.
Tryggar Anderssøn. 91.
Tryninge ved Halmstad. 375.
Træksta, Gaard. 226.
Trøgden i Upland. 356 ff. 370.
Tue Akerssøn. 331.
Tuhundare Hered i Vestmannland. 188. 371.
Tullegarn, Gaard. 370.
Tumbo Sogn. 371.
Tunderaasen. 301.
Tuna, Gaard i Kumbla Sogn. 195 f.
Tuna Sogn i Strengenes Bispedømme. 48.
Tune, Gaard i Aals Sogn i Hallingdal. 86 f. 592. 787. 794 f.
Tune Prestegaard i Borgesyssel. 741 f. 814.
Tune og Aabygge Skibrede. 269.
Tungehered. 98.
Tunsberg. 7. 132 f. 149. 735 ff. 749 f. 786. 793. 816.
Tunsberg Borgere. 34. 699. 737. 749 f.
Tunsberg Borgermestre. 816.
Tunsberg Høvedsmand. 804 f.
Tunsberg Kirker. 2-5.
Tunsberg Lagmænd. 4. 7. 21. 764. 786. 815 f.
Tunsberg Len. 740. 764.
Tunsberg Raadmænd. 764 f. 786. 816.
Tunsberghus. 2. 4 f. 7. 31.
Tverdalen. 239.
Tydeke Møller. 248. 269.
Tydskland, Tydskere. 101. 485. 510. 654 f. 695. 733.
Tyge Krabbe, se K.
Tygesen, I., Sorenskriver. 23.
Tyle Gyseler. 493. 505.
[902 Navne-register] 
Tylehase, Michael. 319.
Tymmetsdal. 192.
Tyol Sjululfssøn (Thjodolf Skeldulfssøn?). 788.
Tyrgilstad. 91.
Tyrker. 237. 653 f.
Tzeuen, Erik v., Borgermester i Hamburg. 284.
Tæby, Gaard og Sogn. 370. 372.
Tælle, Gaard i Helsingland. 66.
Tælliaasen, et Grænsepunkt. 301.
Tæppathorp i Vikingaker Sogn. 245 f.
Tönder, Friderich, Foged over Ryfylke. 43.
Tønis Klaussøn. 822.
Tønis (Tønnes) Liflænder. 777.
Uby i Hesterne Sogn. 362.
Udderyd. 361.
Ugerup, Erik. 679 f. 736 f. 740. 764.
Ulbro i Tillinge Sogn. 371.
Ulf. 6. 824.
Ulf Benktssøn. 187. 197. 226.
Ulf Laurenssøn, Raadmand i Oslo. 41.
Ulf Odssøn. 184.
Ulf Olafssøn, Erkedegn i Throndhjem. 294.
Ulf Pederssøn Ros, Hr., se R.
Ulf Sira. 98.
Ulfarna Jogeirsdatter. 18 f.
Ulfhild Olafsdatter. 86 f.
Ulfnes. 826.
Ulfstand, Byrge Jenssøn. 797.
Ulfstand Hr. Henrik Gertssøn. 106 f.
Ulfstand Holger. 621. 669 f. 692.
Ulfstand Hr. Truid. 621. 669. 733. 759. 782.
Ullavi, Gaard i Askesund Sogn. 70.
Ullensaker Prestegjeld. 765 f.
Ulleraal p. Ringerige. 22.
Ullinsyn p. Vaage. 26.
Ulrik, Biskop af Vesteraas. 107.
Ulrik Greve af Helfenstein, se H.
Ulrik Greve af Oberstein. 478 f.
Ulvathorp. 375.
Ulvemyren. 22.
Undade Sogn i Vestergötland. 152.
Undall, Laurits Anderssøn, Lagmand. 796 f.
Underberg, Gaard i Høle Sogn. 113 f. 829-32. (Jfr. Berge).
Undersakers Sogn i Jemteland. 742. 788.
Upgaard i Jemteland. 59.
Upherred Sogn. 313.
Upland, Gaard i Jemteland. 59. 93.
Upland Landskab. 155. 232. 293. 347.
Upsal, Gaard. 1.
Upsala. 65. 104 f. 116. 144. 150. 323 f. 330. 365 f. 399. 799.
Upsala Bispedømme. 208. 270 ff. 289 f. 323 f. 362 f. 366 f. 378.
Upsala Biskopsbord. 345.
Upsala Borgermester. 150.
Upsala Domkirke. 59 f. 64 f. 95 f. 150. 345. 574 f.
Upsala Domprovst. 59 f.
Upsala Erkebiskopper. 48. 60 f. 72 f. 79 f. 87 f. 100. 102-5. 107. 115 f. 144 f. 155. 159. 232. 242. 263. 321. 325. 330. 345. 377 f. 398 f. 409. 574 f.
Upsala Erkedenge. 61. 104 f. 271 f.
Upsala Kanniker. 61. 104 f. 150 f. 323 f. 326. 365 ff. 574 f.
Urne, Kristine Lavesdatter. 61 f.
Urne Klaus. 797.
Urne Lage, Biskop af Sjælland. 523. 639. 641.
Utanskogs Fjerding i Rakkestad. 58. 77.
Utaal, Gaard i Bro Sogn. 270 f. 289 ff.
Utby, Gaard i Jemteland. 60.
Utenhof, Wolf v. 460 f. 493.
Uthage i Nordhered i Lom. 571 f.
Uthaug p. Ørlandet. 294 f.
Utrecht, Biskoppen af, se Henrik.
Utrecht Stift. 528 f.
Vaage i Gudbrandsdalen. 18 f. 26 f. 63. 93. 108. 114. 126. 591.
Vaagen i Bergen. 502.
Vaagesarv, Gaard p. Lom. 128.
Vaale Sogn p. Vestfold. 37. 826.
Vånge Fjerding i Östergötland. 205.
Vad i Vestergötland. 16 f.
Vada, Kirke i Upsala Stift. 107.
Vadsbo Herred i Vestergötland. 152. 373.
Vadstena. 151 ff. 180 f. 213 f. 230. 232. 240-44. 249 f. 288. 398. 401.
Vadstena Borgermestre. 242. 244.
Vadstena Klo [903 Navne-register]  ster. 38. 49 ff. 64. 67. 71 f. 79. 81. 120. 123. 138 ff. 150-53. 160-63. 176 f. 180. 201 f. 230 ff. 241. 243 f. 247. 249. 258 f. 266 ff. 282 f. 330. 354 f. 401. 412 f. 421 f.
Vaglem, Gaard i Jemteland. 59. 574 f.
Vagsala Herred i Upsala Bispedømme. 271 f. (Jfr. Vaxalla).
Valabakke, Gaard i Jemteland. 345.
Valberg, Gaard p. Vaage. 19.
Valborg, Abbedisse i Munkeliv. 401. 422.
Valby Sogn. 371.
Walckendorff, Christopher. 821. 823.
Walckendorff Erik, Erkebiskop. 402. 409-12. 433.
Valde i Vaage. 328. 571.
Waldkirch, Baltasar, Biskop af Hildesheim. 617 f. 633 f.
Valdres. 19. 136. 138. 826.
Vale, Peter. 560 ff. 656 f. 660.
Walem (i Belgien?). 587.
Valen. 679 f.
Valen i Øiamarks Sogn. 149.
Valentin, Paulus Kempes Discipel. 649. 651.
Valentuna Sogn. 370.
Valla, Gaard i Oppunda Herred.187. 197.
Valle. 370.
Valle Gaard i Jemteland. 289. 296. 301.
Vallen i Halland. 584. 665 f. 670-73. 753 f.
Valleryd. 373.
Vallinge, Gaard. 224 f.
Valshal. 373.
Valsø Gods. 274 f.
Valø Sogn. 372.
Vamelo, Patroclus. 407.
Vang, Gaard i Jemteland. 64 f. 150.
Vang Gjeld i Valdres. 826 f.
Vang Sogn p. Hedemarken. 335.
Vanga. 373.
Vangens Sogn p. Voss. 11. 200 f.
Vannaryd, Gaard i Firgelanda Sogn. 240 f.
Vanne, Hr. Jon. 233.
Vannes, Petrus. 471 f. 507.
Vannusjo i Aangermannland. 300.
Vappa i Tillinge Sogn. 371.
Varalden Sø. 148.
Varberg. 236. 308 f. 621. 711. 733 f. 818 f.
Vardal. 23. 53.
Vardalen i Holmems Sogn i Sigdal. 163 f. 175. 194 f.
Vardede i Skefthammar Sogn. 372.
Vardhönne (Vargöen i Baahuslen?). 142.
Wardorff, Konrad. 599.
Vardri i Dagaherred. 372.
Vardøen i Thegneby Sogn. 302.
Vardøhus. 693. 708.
Varga, Gaard. 329.
Varne Hospital. 38 f. 269. 282. 284. 764.
Warnemünde. 490.
Varnhem. 228.
Varnhulta. 245.
Vartofte Herred i Vestergötland. 201 f. 241-44. 247. 258 f. (Vasa), Johan Christerssøn, Hr. 271. (Vasa) Margrete Eriksdatter. 420.
Vatikanet. 51.
Vatnemellom Aa. 56 f.
Vatnemellom Gaard i Digernes Sogn. 27. 32. 57. 223.
Vaxalla Herred i Upsala Bispedømme. 271. 323 f. 365 ff. 372.
Veberg, Gaard i Sande Sogn. 15 f. 21.
Vebjørn i Toot. 59.
Wedler(?). 616.
Veere i Zeeland. 511.
Weffring, Johan. 469 f. 520 f.
Vegby. 371.
Weimar. 446 f. 449. 617. 630 ff.
Vekken, Gaard i Beverdalen p. Lom. 127 f.
Welde, Paal v. d., Secretair. 490. 497. 501 ff. 505.
Velle, Gaard i Ørsten. 818.
Welserne, Handelshus. 566.
Velund, Gaard i Digernes Sogn. 27. 32. 56 f. 223.
Velvig, Gaard i Jemteland. 417.
[904 Navne-register] 
Vemund Ingemarssøn. 251.
Vendel Sogn i Upsala Erkebispedømme. 105.
Wendiske Stæder. 311 f. 384 f. 387. 508.
Wendlandt, Johan, Borgermester i Danzig. 558 f. 561 f.
Vendsyssel Biskopper. 493. 621.
Veneherred i Vestergötland. 314 f. 317.
Vermeland. 12. 16 f. 70. 98. 114 f. 128. 218. 286 f. 291 f. 347 f.
Vermisos. 373.
Vernalund i Strengenes Bispedømme. 157.
Werneke Stenhusz. 368.
Verner (Veren?), Hans. 351.
Wernersen (Wernskjold), Jens. 270.
Vesbo i Linköping Bispedømme. 207.
Vesby Sogn. 375.
Veseherred Sogn i Vermeland. 291 f.
Vestaned, Gaard i Jemteland. 256.
Vestansjö, Gaard i Jemteland. 255.
Vestanö, Gaard i Jemteland. 59.
Vestby, Gaard i Utanskogs Fjerding i Rakkestad. 58.
Vestby Sogn p. Follo. 184.
Vesteraas. 64 f. 156 f. 251 f. 271 ff. 293.
Vesteraas Biskopper og Bispedømme. 48. 107. 188 f. 207. 226. 246. 270. 377 f.
Vesteraas Domkirke. 246.
Vesterby i Fernaby Sogn. 213 f.
Vestergötland. 16 f. 61 f. 149. 152. 178. 182. 193. 201. 221. 228. 236. 241 ff. 247. 259. 291. 316 f. 370. 373. 419 f. 669 f. 679 f. 803.
Vesterhus, Gaard i Jemteland. 288 f. 295. 337. 345. 348. 574 f.
Vesterreka Herred. 371.
Westfalere. 394.
Vestfold. 37. 765.
Vestmanland. 157. 180. 187. 207. 213. 226. 242. 246.
Veterlide Bjarnessøn. 93.
Veterlide p. Langseter. 8.
Vettern. 152.
Vettersjö i Thjölling. 6.
Veveron i Stenkyrke Sogn. 623.
Vexjö Biskopper. 144. 325.
Weze, Johannes, Electus til Lund. 466-69. 476 f. 566 ff. 578 f. 630. 652 f. 657 f.
Viborg Biskop og Kirke. 109 f. 144. 333. 493.
Viborg Provster. 110.
Viby Sogn i Nerike. 177. 326.
Wickeden, Thomas v., Borgermester i Lübeck. 490. 498 f. 502 f. 505.
Vidbokvern, Gaard. 224 f.
Vider Karlssøn. 261 f. 278 f.
Vidjerf i Gardhamar. 59.
Vidsöthorp. 372.
Vierosen i Odalen. 190.
Vigge, Gaard i Jemteland. 250. 411 f. 419.
Viggebæk mellem Hadeland og Romerike. 260. 262. 278 f.
Vik, Gaard. 6.
Vik i Enebak. 78.
Vik i Jemteland. 59.
Vik i Upland. 342. 344.
Vik i Ørsten. 818.
Vika Sogn i Dalarne. 299. 328 f.
Wikard, Gerike. 97.
Vike, Gaard i Lom. 8 f.
Vike Sogn i Dalarne, se Vika.
Viken. 3. 51. 68 f. 98. 113. 251. 290. 732 ff. 749. 801.
Viker, Gaard i Jemteland. 59. 255.
Vikestranden i Lom. 9.
Vikingaker Sogn. 245 f. 326.
Vikmarubæk (et Grænsepunkt ved Jemteland). 300 f.
Vilberg Sogn. 370.
Wilde. 382.
Vilhelm (Villem, Villom) Caluen. 165.
Vilhelm Huitlock. 566.
Vilhelm Mennes. 639. 641.
Vilhelm Schutter. 619.
Vilhelm v. Schweten, Raadmand i Deventer. 284.
Vilhelm Steinarssøn. 149.
Vilhelm v. Zwolle, se Z.
Wilken, Landsknegt-Høvedsmand. 576.
Vilkin i Stokke. 59.
Vilska Herred i Skara Bispedømme. 208.
Wilsnack, det hellige Blod i. 129 f. 153 f.
Vinelo (Viuelo?) i Örebro Len(?). 135.
Vinald Henrikssøn, Erkebiskop i Nidaros. 33.
[905 Navne-register] 
Vincents Lunge, se L.
Ving Sogn (Aasherred). 193. (Vinge), Bjørn Niklissøn, Lagmand i Vermeland. 115. 128. (Vinge) Peder Anderssøn. 190.
Vinjarvold i Sudreim. 39.
Vinje Sogn i Suldals Skibrede. 42.
Vinke (nu Vinga). 773. (Jfr. Hvinge).
Vinter, Christiern. 426. 429. 432 f. 435 ff. 439. 441 f. 457. 460. 462. 465-69. 473. 475 ff. 483. 520. 536 f. 539. 555 ff. 561-63. 565. 567. 593. 596. 598-601. 603. 622. 631 ff. 645. 653. 655 ff.
Visborg. 111. 113.
Wisch, Benedikt v. d. 645. 652.
Viskinge i Sjælland. 235.
Wismar. 133 f. 211. 213. 233. 309. 319. 384 f. 396. 405 f. 500.
Vistad, Gaard i Fron. 28.
Vistalanda Sogn. 59. 97.
Vister Sogn i Gudbrandsdalen. 18 f.
Vitsköfle i Skaane. 297.
Wittenberg. 440 f. 467 f. 474 f. 512 f. 515. 581 f. 584. 586-89. 613. 615.
Wittenhagen, Henrik. 100.
Vitungxgæf(?) (Vikungs- eller Vikings-(?) p. Ordost. 142.
Vivelstad Sogn i Linköping Bispedømme. 207.
Vivike Podebusk. 819 f.
Voech, M. Jakob de. 506.
Wolbrand Claessen. 619.
Vold, Gaard i Aas Sogn. 203.
Voldemyren i Sandshverv. 31.
Wolden, Reincken v. d. 319.
Wolf Gennskragen. 518.
Wolf Hoffmanssøn. 451.
Wolf v. Utenhof. 460 f. 493.
Volkmar v. Mölen. 67.
Wolsey, Thomas, Kardinal. 473. 488. 507 f.
Volther, Borger i Lødøse. 624.
Vonga, Vænga i Kollands Herred. 343 f.
Vorben(?). 773.
Vordingborg. 659.
Workom. 491.
Vortbo Herred i Skara Bispedømme. 240.
Voss. 11. 200.
Vossevangen. 200 f. (Jfr. Vangen).
Voxen Thingstue i Akers Sogn. 25.
Vrangavad p. Ordost. 142.
Vrangø (Vrångø). 298 f.
Vrena Sogn i Södermanland. 178. 224.
Vreta i Upland. 356 ff.
Wullenweber, Jakob. 693 ff.
Wullenweber Joachim. 714.
Wullenweber Jørgen. 734.
Wurstenland, Wurstfriesland. 517. 521. 549. 553 f.
Würtemberg, Hertugen af. 661.
Vygend (Wigant?), Peter. 174.
Vædde, Hans, Borgermester i Nyvarberg. 236.
Vædervik, Gaard i Jemteland. 60.
Värby i Bara Sogn. 332.
Værend i Hvambo Sogn. 256.
Væri, Gaard ved Linköping. 153. 161 ff.
Væsaherred i Vermeland. 115.
Yelksstorby. 375.
Ylfarid, Gaard i Figlarid Sogn. 277.
York, Kardinalen af, se Wolsey.
Ysselstein, Herren af, se Egmont.
Ytrebygden. 595.
Zabel, Herman. 280.
Zacharias Povelssøn, Prest p. Aal. 592. 758.
Zeeland. 536. 587.
Zelle. 601. 603.
Zinna i Brandenburg. 435.
Zuderhusen, Herman. 481 f.
Zwolle. 379 ff. 384 f.
Zwolle, Villom v. 606. 634. 636.
Zwynaerde i Flandern. 554 f.
Zysendorp, Fikke. 68 f.
Æfrabygden i Nerike. 372.
Ækirsta i Halla Sogn. 186. 197.
[906 Navne-register] 
Øbo (nu Ødeby) Sogn. 70 f. 293. 371.
Ødeskvern. 372.
Ødger p. Grøtløsa. 59.
Ødgisle Perssøn, Væbner. 235.
Ødinstabod, Gaard i Tillinge Sogn. 208.
Ødinsten, Gaard i Lundby Sogn. 188 f.
Ødnista, Gaard i Lundby Sogn. 188 f.
Øfvernäs i Säby Sogn. 371.
Øi, Gaard i Jemteland. 346.
Øi, Gaard i Vaage. 27. 592.
Øiamark Sogn. 91 f. 149.
Øie, Gaard. 224.
Øien, Gaard i Sandshverv. 18. 30 f.
Økna i Barfva Sogn. 208.
Øknen. 372.
Øland. 404.
Øndsgaard i Dalarne. 300.
Øne (Aun?), Gaard i Snaasen. 829.
Ørs Kirke p. Dal. 38 f.
Ørboholm. 802.
Ørby Sogn i Skara Bispedømme. 207. 233.
Ørebro. 70. 219 f. 360. 413.
Øresten Slot. 419 f.
Øresund. 502. 776.
Ørid, Gaard. 293.
Ørjan (Yrjan) Karlssøn i Hof. 411 f. 419.
Ørjan Perssøn, Foged i Jemteland. 574 f.
Ørkedalens Fogderi. 391.
Ørlandet. 294.
Ørsten p. Søndmøre. 817 f.
Øsan, Gaard i Jemteland. 59.
Øsby i Södermanland. 224 f.
Øsel Biskopper. 94.
Øsem, Gaard i Jemteland. 574 f.
Østanaar, Gaard i Jemteland. 59.
Østberg, Gaard i Jemteland. 414.
Østerdalen. 307 f. 390 f.
Østered. 375.
Østergötland. 104. 152. 163. 205. 232. 256. 282 f. 288. 293. 372. 420.
Østerplana Sogn i Kinnaherred. 191. 214-17.
Østerreka Hundrede i Strengenes Bispedømme. 48. 208. 220. 226.
Østerstrøm, se Strøm.
Østersøen. 213. 384. 527.
Østersøiske Stæder. 387.
Østersølandene. 17.
Østuna Kvern. 70 f.
Øvrehodal i Herjedalen. 248 f. 310 f. (Jfr. Hodal).
Øianger Fiskevand mellem Hadeland og Romerike. 260. 262. 278 f.
Øvrebæk, Gaard i Vistalanda Sogn. 57. 97 f.
[907 Kritiske Notitser] 
KRITISKE NOTITSER (Ved O. Rygh).
I., S. 63 L. 16 f. n.:Sæbiar kirkia er den nuvær. Hjelmeland Hovedkirke.
I., S. 97 L. 8 f. o.:Epla/th/veit og Dal maa søges i Brunkeberg Sogn i Telemarken, jfr. IV, Side 745 f. 482. IX. 789.
I., S. 115 L. 17 f. o.:Gryting - i Orkedalen.
I., S. 123 L. 12 f. o.:Mihsgarde (Nuhsgarde) for Knutzgarde ?, jfr. No. 169; den der nævnte Gudleik Endridssøn kan være Søn af Endrid her.
I., S. 145 L. 13 f. o.:Aundal ligger i Vass Sogn i Skjold.
I., S. 148 L. 10 f. n.:Efter Sigurd tilføies: Prest.
I., S. 169 L. 9 f. o.:Gaarden har ligget i Sogndal i Sogn, jfr. III., S. 218.
I., S. 183 L. 6 f. n.:bode, skal være bo(n)de.
I., S. 186 L. 5 f. o.:,i Øyer skal være: i Øerne (som laa under Manvik); derefter at rette i Brevet.
I., S. 199 L. 14 f. n.:? efter Husnes udgaar. Husnes Kirke stod til 1874 paa Kaldestad.
I., S. 232 L. 11 f. n.:Gyrid l. Gudrid.
I., S. 259 L. 10 f. n.:Halvard Bjarnessøn l. H. Bjørnssøn, ligesaa S. 264 L. 4f. o.
I., S. 274 L. 12 f. n.:"or læs: "orer.
I., S. 275 L. 11 f. n.:droteta, læs: drot(s)eta.
I., S. 280 L. 1 f. n.:er bør udgaa.
I., S. 309 L. 14 f. n.:Den i Anm. 1 anförte Læsemaade er vist den rette.
I., S. 320 L. Ved No. 420, jfr. Munch, Unionsperioden II 7 n.
I., S. 322 L. 11 f. n.:Hermanssøn, læs:Hermundssøn.
I., S. 329 L. 6 f. n.:Stein, læs: Steine.
I., S. 367 L. 8 f. n.:Efter ,Prest bør vel tilføies: ved Peterskirken.
I., S. 368 L. 4 f. o.:efter gardenom maa mangle: vid.
I., S. 375 L. 16 f. n.:Flogar, skal være Flagar (som er Nominativformen).
I., S. 382 L. 12 f. n.:Efter Smoxzogharde mangler et (i).
I., S. 417 L. 4 f. n.:a Sondini er Skrivfeil for Sondum.
I., S. 453 L. 15 f. o.:,siltimen er rigtigt; vil sige: den Tid paa Aaret, da Fiskeriet af Sil (Lagesil) paagik.
I., S. 455 L. 9 f. n.:Bonom, Feilskrift for Bønom.
I., S. 463 L. 9 f. o.:Gynte, læs: Gynt.
I., S. 473 L. 10 etc.er Brata Feilskrift for Brota.
[908 Kritiske Notitser] 
I., S. 534 L. 17 f. n.:Tof læs: Tove. - Samme feil S. 537 L. 21 f. n.
I., S. 536 L. 9 og 8 f. n.:Efter Fader tilføies: (og Svigerfader); efter Moder: (og Svigermoder).
I., S. 567 No. 783.I Overskriften staar 2 Gange Hartvik for Benkt.
I., S. 567 L. 11 f. n.:Raufnarwdh, læs: Raufuarwdh (Rauverud i Lilleham mer S.).
I., S. 626 No. 859:a Skaghe, Skagsgardana, Feil for Skoghe, Skogs - se Norske Gaardnavne, II, 7.
I., S. 627 L. 15 f. o.: Foran givet tilføies: i Landskyld.
I., S. 658 L. 16 f. n.: Fylke j sak skal betyde: Fylkeshaug (nu i Aas S.).
I., S. 664 L. 6 f. o.: Mand, læs: Fæstemand.
I., S. 727 No. 1008:Brevet er vel fra 1493, da det af D. N. II, Side 743 fremgaar, at Presten i 1500 allerede var død.
II., L. 19:I Overskriften til No. 19 er følgende Rettelser at gjøre: Ganstad, tilføies (Gaustad). Vegstein, rettere Vigstein (i Nannestad). Efter Bardarrud tilføies: Øykrin. Istedetfor Bø sættes: Mykleby (i Kraakstad).
II., S. 29 L. 13 f. o.: Foran Ingemund tilføies: Sira.
II., S. 33 L. 12 f. o.: abote synes her nødvendig at maatte være Egennavn, skjønt det er paafaldende som saadant.
II., S. 35 L. 3 f. o.: Sysselmand, læs: Ombudsmand. $Ved i foregaaende Linie betyder vist Trælast (Tømmer, Spærrer eller Planker).
II., S. 38 L. 6 f. n.: Alreksskog, læs: Alreskog (betyder: Oreskov).
II., S. 52 L. 4 f. o.: skyrkit maa være Feil for styrkit.
II., S. 70 L. 1 f. o.: fior/edd/ meningsløst, mon fior/edd/ung ?
II., S. 72 L. 9 f. o.: læs: til den Præbende i sit Kapel Marie-Kirken i Oslo, som Hr. Aake Kantsler har.
II., S. 136 L. 18 f. o.: sinni maa sprogrigtigt betyde Kjøberen Ketils Moder (d. e. han kjøbte af sin Stedfader). Derefter bliver
Overskriften at forandre.
II., S. 150 L. 2 f. o.: Efter Mulavik tilføies (Vaale).
II., S. 152 L. 4 f. n.: Klauæstadum, læs: Klanæ-, se Norske Gaardsnavne II, 329.
II., S. 223 L. 12 f. o.: paa Nordmøre, læs: i Hevne.
II., S. 232 L. 9 f. o.: Om Gaardens Navn staar intet i dette Brev.
II., S. - L. 8 f. n.: Sylte skal være Søholt i Ørskog, se min Afh. i Hist.
Tidsskr., 3 R. III, Særtrykket S. 76 f.
II., S. 267 L. 14 f. n.: Kallkarudi vel Feil for Ballkarudi (Balkerød i Valla
S. paa Tjørn).
II., S. 392: No. 509er vistnok udstedt i Bergen.
II., S. 395 L. 12 f. o.: Skibrede, læs: Skibreder.
II., S. 488 L. 13 f. o.: alro teighenom, læs: Alro- (er Egennavn).
II., S. 490:Brevet No. 659 maa være yngre end 1420. Hallvard var Prest her 1446 (II 578); endnu i 1427 var Gest Ormssøn i denne stilling (XI, 132).
[909 Kritiske Notitser] 
II., S. 497 L. 17 f. o.: Gade kan rimelig suppleres Ga[n]de (Gan i Fet), se
Norske Gaardnavne II, 235.
II., S. 511 L. 7 f. n.: Jon, læs: Jens.
II., S. 528: No. 703falskt ?
II., S. 651 L. l3 og l6 f. n.: Auden, læs: Oden.
II., S. 653: Mon ikke Dateringen i No. 876 er at forstaa 1460 ?
II., S. 671 L. 14 f. o.: (Agder), læs: (Setersdalen).
II., S. 687 L. 17 f. o.: Foran ,Broder indskydes: ,afdøde .
II., S. 776 L. 5 f. n. ogS. 777 L.3 f. o.: Bwnd, bør læses: Rwnd dvs Rundø ? Bliver sikkert, naar man sammenholder hermed S. 839,
L. 10 f. n.
II., S. 819 L. 5-4 f. n.: Da ,Hulle (Hollen) nævnes, er vistnok Szognedall at forstaa om Søgne i Lister og Mandals Amt, ikke om Sogndal. Mon ikke Stig Bagge ogsaa blot havde med Agder at gjøre ?
II., S. 849 L. 2 f. o.: Efter Ikornnes tilføies: (i Kvernes).
II., S. 854 L. 3 f. o.: Mydborghe, Feil for Mydberghe. Jfr. V, No. 1116.
III., ,55 L. 9 f. o.: Foran 52 indsættes 51 og.
III., S. 131 L. 17 f. o.: [at] udgaar som urigtigt tilføiet.
III., S. 147 L. 8 f. n.: Brevet kan ikke være udstedt i Oslo, jfr. S. 148 L. 10 f. o. (in til Osloar) og Vidnernes Hjemsted.
III., S. 165 L. 13 f. o.: Althinget paa Rusten, læs: Althinget for Nordre Gud brandsdalen (Gudbrandsdalen nordenfor Rost).
III., S. 176 L. 6 f. n.: Efter Brynjolfssøn tilføies: Lensmand paa Voss.
III., S. 183 L. 6 f. o.: ,Lagmand vist urigtigt, ,Lagamadr betyder: ,lovkyn dig Mand og kan desuden her være at opfatte blot som Tilnavn.
III., S. 210 L. 8 f. o.: Efter ,Kjær tilføies: (Norum Sogn, Bohuslen).
III., S. 230 L. 16 f. n.: Jonssøn, læs: Paalssøn.
III., S. 243 L. 6 f. n.: fos, læs: Fos. $ No. 308:Om Dateringen jfr. Munch, Unionsp., I, 871, n. 1. $ S. 304, No. 397:M. H. t. Dateringen jfr. Munch, Unionsp., II, 34. $ S. 351 L.5 f. o.: Bergsvein var paa Brevets Udstedelsestid Prest i Stange, før paa Vaage.
III., S. 389 L. 10 f. o.: Forssenom er vel her Appellativ.
III., S. 413 No. 564:Brevet kan neppe være rigtigt dateret. Presten Halvard Østenssøn nævnes ellers i Gausdal 1460-80.
Maaske mcdl secundo ?
III., S. 465 L. 12 f. n.: Det første han maa vistn. læses: hun.
III., S. 479 L. 5 f. o.: læs: *hum.
III., S. 502 L. 11 f. n.: ,sin gardhe Gardhæ , læs: ,Siugurdhegardhæ (d. e. Sjugaard, G. N. 83 i Lom).
III., S. 579 L. 7 f. o.: Den nævnte Bø Kirke maa udentvivl være den tidligere paa Bø i V. Gausdal, hvorefter Sognet endnu kaldes Bødals S.
III., S. 597 L. 18 f. n.: oc skulde aabenbart have staaet foran Aslak.
III., S. 621 L. 1 f. n.: Sindena skal formentlig være Suidena, jfr. R. B 190.
[910 Kritiske Notitser] 
III., S. 641 L.5 f. n.: Jon, læs: Andreas.
IV., L. 61 L. 8 f. n.: Arnbjørn havde efter Brevet været Abbed.
IV., S. 74 L. 10 f. n.: Foran Ogmund tilføies: Hr.
IV., S. 94 L. 3 f. n.: Nesta/th/orp Feil for Vesta/th/orp (Bygden Vest/th/orp i
Nannestad).
IV., S. 123 L. 4 f. n.: Efter ,Kanniken tilføies: ved Apostelkirken.
IV., S. 133 L. 14 f. n.: Efter fimtighi maa mangle: dagha.
IV., S. 164 L. 17 f. n.: to Kanniker, læs: en Kannik. $175 L. 6 f. o.: Solheimi, Feil for Seæimi, se II, No. 272 og V, No. 112.
IV., S. 211 L. 12 f. o.: Bergs, læs: Bjørge (Bærga i Brevet er Feil for Biærga).
IV., S. 246 L. 18 f. n.: Lunsæidhi maaske at læse: Luusæidhi (Gaarden skrives nu Lushed).
IV., S. 247 L. 4 f. o.: Hornbordæy. Man skulde vente - bora - eller boru
IV., S. 308 L. 3 f. o.: Hollem er vistnok Feil for Holom (Hole i Ramnes).
IV., S. 309 L. 18 f. n.: Hellelands Sogn hører ikke til Jæderen.
IV., S. 313 L. 18 f. o.: Hofs sokn, Feil for Ullenshofs s. (Holum i Ullensaker).
IV., S. 336 f. No. 439 er ogsaa trykt i III, No. 331.
IV., S. 344,No. 445 L. 9 f. o.: digraskytningenom er Egennavn (Gaardnavn i
Oslo).
IV., S. 379 L. 13 f. o.: ,eller Norge udgaar. Manden siger udtrykkelig i
Brevet, at han ikke vil til Norge.
IV., S. 411 L. 17 f. n.: ,paa Jæderen udgaar (ligger i Bjerkreim S. i Dalene).
IV., S. 471 L. 2 f. o.: Efter Jon tilføies: Trondssøn.
IV., S. 579 L. 2 f. o.: i prestegardum, Feil for prestgardenum. Maaske at skrive Prest- Er Gaarden Prestegaarden i Tretten.
IV., S. 601 L. 8 f. n.: Sand, læs: Sande (Sandeid).
IV., S. 763 L. 8 f. o.: Norgardh i Tyordals grendh er sikkert Nørstebø i
Hjordalsbø, G. N. 38 i Bygland.
IV., S. 773 L. 16 f. n.: Kykren er Kyken i Ullensaker (Norske Gaardnavne II,
S. 312). - ? to Linier ovenfor udgaar.
IV., S. 832 L. 12 f. 0.: Kun Foss er Gaard, Holmefoss og Bjørnefoss er Fosser i Vestfosselven.
V., L. 40 ,2 f. o.: Varneid maa have ligget i Moss Landsogn, se Norske
Gaardnavne I S. 357.
V., S. 71 L. 8 f. o.: Val, læs: Vaal (i Kraakstad). Ligeledes skal Vaal staa for Valle L. 3 f. n.
V., S. 72 L. 4 f. o.: Tronnase skal vist være Tronuase, se Norske Gaardnavne, II, S. 36.
V., S. 77 L. 20 f. n.: rudland og vollæn ere Egennavne.
V., S. 80 L. 2 f. o.: Nederholt, læs: Nederholter.
V., S. 84 L. 14 f. o.: Bordhwin skal være Bordhwm, se No. 739.
V., S. 84 L. 5 f. o.: Nez stodho, læs: nez stodho (d. e. Sted, hvor der kan sættes Net, Fiskegarn).
V., S. 96 L. 4 f. n.: Waugnebergh vel at læse: Wangnebergh.
V., S. 96 L. 2 f. n.: Verpe, læs: Verp (p. Eker).
V., S. 131 L. 9 f. o.: Sandstad, læs: Sandstod (Sandstø i Ullensvang).
[911 Kritiske Notitser] 
V.,S. 157 L.4 f. o.: Vadestad ligger hverken i Aas eller, som senere rettet, i Kraakstad, men i Vestby (Dipl. Norv. I, No. 293 og
Norske Gaardnavne II. S. 6). X ,207 ,6 f. o.: Aueimum er Feil for Alueimum.
V., S. 209 ,1 f. n.: Lydvvin efter den nuværende Navneform antagelig at læse: Lydvvm.
V., S. 219: No. 298er væsentlig ligelydende med II, No. 442 og maa være omtr. samtidigt med dette.
V., S. 249 L.9 f. n.: i maa mangle foran nedzstæ.
V., S. 255 ,7 f. o.: køypt, Feil for køypti.
V., S. 289 ,4 f. n.: Schøning udfylder i sit Referat Lakunen med: rugshello. X ,290 ,1 f. o.: Schøning læser annan for anna. Bør staa: anna(n).
V., S. 301 ,7 f. o.: skulde der nok staa "Biskops- og Provsteregistre"
V., S. 301 ,7, 8, 15, 16 n.: Vist rettere, som i R. B., 217, at læse Augastadhom, jfr. Norske Gaardnavne I, S. 50.
V., S. 333 ,12 f. o.: Haginom, Feil for Hauginom.
V., S. 394 ,10 f. n.: ladhe er sikkert Egennavn (La i Østre Toten).
V., S. 477 ,5 f. n.: Rodo, vist Feil for Rodko (Rokke).
V., S. 487 ,18 f. o.: 40, læs: 60.
V., S. 501 ,2 f. o.: Lakunen sandsynlig at udfylde [Bor]dom.
V., S. 539 No. 749kan neppe være rigtigt dateret. Peder Jonssøn nævnes først som Erkeprest fra 1453 i en lang Aarrække; hans Forgjængere vare Sigurd Bjørnssøn 1449-1453 og
Toke Nikolassøn 1434-1448. Sandsynlig 1457 eller 1467.
V., S. 597 ,7 f. n.: Lakunen at udfylde: a Furnese?
V., S. 602 ,11 f. o.: Manden hed vistnok Nicolas Audunssøn, jfr. II 648,
XI 213.
V., S. 605 ,15 f. n.: Foran Æskielsson skal uden Tvivl staa: hengia her
Joar, hvorefter hengia i L. 14 udgaar.
V., S. 611 ,10 f. n.: Kanniken hed Oluf Bjørnssøn.
V., S. 627 :No. 866trykt efter en anden Original II, No. 874.
V., S. 737 L.5 f. o.: "af Vanvare" urigtigt (uden Overlæg).
V., S. 765 ,7 f. o.: Fornavnet mangler efter sender, skal være Anders.
V., S. 777 ,1 f. n.: østgardhen er Egennavn (Østgaarden i Flatdal). Ligesaa 778 L. 8 f. o.
VI.,,53 ,17 f. o.: Lodin, maaske Lodvir. I D. N. II, 28 nævnes en Prest af Oslo Stift af dette Navn samtidig.
V., S. 147 ,10 f. n.: rudstaden i dette Brev er sikkert Appellativ, jfr. dog
No. 469.
V., S. 178 ,3 f. o.: Foran a Sighistadum har vist staaet prester.
V., S. 178 ,4 f. o.: Lakunen vel at udfylde: [a Velon]ge.
V., S. 227 : No. 198kan umulig i den foreliggende Form være saa gammelt som fra 1350.
V., S. 337 L. 10 f. o.: Nørom maa være Feil for Norom (Nore i Moss Landsogn, som dengang hørte til Rygge S.).
V., S. 382 ,16 f. o.: Presten kaldes hyppigst Halvard Thordssøn (se f. Ex. næste Side).
[912 Kritiske Notitser] 
VI., S.475 L.7 f. o.: "forbrød sit Liv" Mon der ikke ved Brevets Udtryk sigtes til Selvmord?
VI., S. 577 ,3 f. o.: Videid, læs: Vidueid.
VI., S. 715 , 5-6 f. o.: Thorkelssøns, læs: Thorgilssøns.
VI., S. 796 ,19 f. n.: Langeland ligger ikke i Holme men i Hægeland S.,
Øvrebø.
VI., S. 825, 20 f. n.: Vidissen er udstedt 1599.
VI., S. 828, No. 802:Ved Overskriften jfr. Bemærkning til S. 796.
VI., S. 834 L. 3 f. o.: Kreffuitt, Feil for Kreffuill (nu Krøvelen i Ørsten).
VII., S. 159,8 f. o.: Aufimi, Feil for Arnfinni, ikke for Audfinni, se Bd. IV 249. 259. 265.
VII., S. 335: No. 326i den foreliggende Skikkelse decideret yngre end 1393 efter Sproget.
VII., S. 366:,371sikkert falskt; Falskneren kan have skrevet Navnene ud af ægte Breve.
VII., S. 411L. 17 og 20 f. n. Søndre Berg, læs: Søndre Berget (Del af nuværende Lille og Store Berget i Lillehammer S.).
VII., S. 459: No. 464kan neppe være ægte. Det kan mærkes, at Eilif Sveinssøn nævnes som Prest paa Bø en Maaned efter, 27 September 1465, i D. N. II, 641.
VII., S. 683 L. 11 f. n.: Løvik ligger i Skafsaa Sogn.
VII., S. 699: No. 649.Indholdsangivelsen neppe korrekt. Indholdet maa vist forstaaes saaledes, at Manden har aflagt lovlig Benegtelsesed for et ham paasagt Leiermaal med den nævnte
Pige.
VIII., S 124 L. 11 f. n.: "som han igjen har taget til Naade." Antagelig urigtigt opfattet; "betrat med hann" maa, som Sammenhængen viser, betyde: "givet ham et bedre Kald."
VII., S. 156,8 f. o.: "til stadærrs." Maa efter Sammenhængen betyde et
Prestesæde i Firdafylke. Mon Feil for Stadar (Stadt), der kunde være brugt som Betegnelse for det nuværende
Selje Kald?
VII., S. 160,12 f. o.:Hiællæy[mi] dvs Hjellum i Vang.
VII., S. 219,9 f. o.:sancte crucis maa vel være rigtigt; nogen Andreskirke kjendes jo ikke ellers i Oslo.
VII., S. 257: No. 205Hvorfor dette Brev netop skal høre til Mandedøden, forstaar jeg ikke. Kan det ikke simpelthen være en en Kirken tilhørende Optegnelse over Personer, der paa
Grund af særlige Fortjenester af Kirken særlig skulde mindes i de i den holdte Bønner? Det har været
Mandssiden af Optegnelsen; en tilsvarende Kvindeside har der selvfølgelig også været. Isaafald kan jo de nævnte Personer være døde til meget forskjellig Tid. - Brevets Datering kan alene baseres paa Sprog og
Skrift, (der, med Undtagelse af de sidste Linier, tilhøre 14de Aarhundrede. De mange Personers, som det lader, samtidige Dødsfald [Fædre og Sønner] tyde vistnok paa en Farsot. H. - K.)
[913 Kritiske Notitser] 
VIII., S. 257 L. 12 f.o.: Æikiu[m]; maaske har der snarere staaet Æikinni (Eiken i Sigdal Hovedsogn).
VII., S. 260: No. 209 kan efter Sproget, i den foreliggende Skikkelse ialfald, ikke være fra 1383.
VII., S. 287 L. 4 f. o.: vange er vist, ligesom det foregaaende Jonsgarde (Jonsgaard i Tretten), Egennavn, skjønt der nu ikke kan paavises nogen Gard Vang i Egnen.
VII., S. 333, 18 f. n.: i stufwo er vist Rest af et Gaardnavn; der maa mangle et Ord foran stufwo, (eller der skulde maaske staa: stufwo a Skinstadhom? H. - K.).
VII., S. 355: No. 327er sikkert falskt med Benyttelse af Mænds Navne efter ægte Breve.
VII., S. 389 L. 5 f. o.:Germundsdatter, læs Gudmundsdatter.
VII., S. 412, 16 f. n.: Hubsvad = Uksvatn paa Vegaarsheien.
VII., S. 469, 18 f. n.: Gaugsthorp (Dangsthorp?), se Norske Gaardnavne I,
S. 125.
VII., S. 494, 14 f. n.: Udfyldningen kan ikke være rigtig. Der vides aldrig at have existeret noget Varhaugs Prgd. Gaarden har vist altid hørt til Egersunds Prgd., hører ogsaa nu til
Egersunds Sogn.
VII., S. 787,6 f. o. og 14 f. o.: Stareng er her Appellativ.
IX.257,1 f. o.: Rettelsen til Tyrve kan ikke være rigtig, da Gaarden nu heder Tjørve. Vel at skrive Tjerve her.
IX., S. 265, 14 f.n.: "16m#U Guld og en egdsk Mark", læs: "4 m#U Guld." (I Brevet maa dette forstaaes som Totalsummen; de 10 m#U i anden Termin maa ogsaa være egdsk Mark. 2 Mark Guld for et Mmbol vilde visselig ogsaa være for høi Pris).
IX., S. 323 L. 18 f. n.: Sigstad, læs: Sigstad Kirke (d. e. Biri Kirke). Orig. nu i norske Rigsarkiv.
IX., S. 34518 f. n.: Østraad; her er udfaldt: Skibrede, jfr. No. 332.
IX., S. 391: No. 424. Ved Noten er at bemærke, at Larens Jenssøn findes som Kannik i Oslo allerede 1448 (D. N. V, 543); det er da lidet sandsynligt, at han skulde have været i
Virksomhed endnu 1505.
IX., S. 466 L. 1 f. o.: Sudland, d. e. Sauland.
IX., S. 562 ,9 f. o.: sin, læs sit.
IX., S. 777 , 11 f. n.: Kraakevad (paa Yrjen), læs: Kraakevaad (udenfor
Yrjen). ,810 ,2 f. o.: Auold skal sikkert være Aavald, et i Sætersdalen endnu brugt Navn, medens Agvald ikke kjendes fra histo risk Tid.
IX., S. 821 , 15 og 16 f. n.: Eidsfjord, læs: Eidfjord (Eids- er en af Munthes
Feil i Matrikulen).
X., S.20 , 20 f. o.: [Brudavik]. Er vist ikke rigtigt. Der findes ikke nogen
Gaard af dette eller noget lignende Navn i Hammer
Sogn. I Haus er der en Gaard Bruvik, hvorefter et
Sogn og nu et Prgd. er kaldet, men dette Navn skri [914 Kritiske Notitser]  ves i Middelalderen Brunvik. Navnet maa være feillæst i den sene Paategning.
X., S. 24 L. 11 f. o.:Lund er utvivlsomt det rigtige; en Tycho Diekn var utænkelig i Lyon.
X., S. 30 ,5 f. n.:Unaker. Mon der ikke i Brevet er at læse Wuakrom = Aavaak i N. Aurdal?
X., S. 58 ,6 f. n.:52, læs: 25.
X., S. 87 ,17 f. n.: Londer. Er vistnok Lande i Halsaa Sogn.
X., S. 119 , 19 f. o.: Om Gausthorp, se norske Gaardnavne I, S 125.
X., S. 128 ,3 f. o.: Der skal vist staa Jogrimssøn, ikke Jostæinssøn, se V, 493.
X., S. 146 No. 190:Om Gauksthorp, se Bemærkning til S. 119.
X., S. 631 L. 9-10 f. n.:"med hvem - Herberget" beror vistnok paa Misforstaaelse. Meningen maa være, at Hr. Nils den foregaaende Nat havde havt Herberge hos Jens Stolpe paa Salhus.
X., S. 733 , 18 f. o.:almennyngen er Egennavn (Ø og Gaard i Bjørnør).
X., S. 756 L.9 f. n.: Om Gautsthorp, se Bemærkning til S. 119.
X., S. 763 ,16 f. n.: "fire Mænd", læs: 1 Mand (eller snarere: deres Mænd. H. - K.)
X., S. 832 ,7 f. o.: Hom. Gaarden skrives Havn (som er Navnets Betydning); udtales Hobm, som der skrives i Brevet.
XI., S 18 ,17 f. o.: Stolpengen, læs: Stolp (æinghen i Brevet betyder eign,
Eiendom).
XI., S. 42 No. 41.:Thorbjørn Steinarssøn kan ikke have været Prest; "beggia okkra sal" er et utydeligt Udtryk, men kan vist ikke betyde andet end "min og min (afdøde) Kones
Sjæl." "Sogneprest i Tønsberg" var en dengang ikke existerende Stilling; Byen var delt i flere Sogne, hvert med sin prest.
XI., S. 43 L. 6 f. o.:"fylska" maa være Betegnelse for en Person (en Kreditor). Snarere at læse: Følska.
XI., S. 43 ,7 f. o.: arf vm maa læses: arfvm.
XI., S. 115 ,5 f. o.: Widhem i Brevet kan ikke være Vadum. Det er formodentlig Feil for Widhum dvs Veer (alm. skr. Vear) i Stokke.
XI., S. 147 , 10 f. o.: Mel er det gamle Navn paa Eid Prestegaard i Nordfjord, forekommer atter S. 149, hvor Udstedelsesstedet bør være "Mel Kirke."
XI., S. 260 ,4 f. n.: øffstegaar i Swndby. Har i lange Tider været en egen
Gaard, Østgaard, altsaa nom. propr. Derefter at rette i Overskriften.
XI., S. 637 ,5 f. o.: Idd, læs: Berg.
XI., S. 794 ,14 og 21 f. n.: Houg, Feilskrift for Hong (Hong i Øier).
XI., S. 804 ,2 f. n.: Øxe er formentlig Forvanskning af Hjuxe.
XI., S. 814 ,10 f. n.: Saulans, læs: Sanlans dvs Sandlands.
XI., S. 815 ,9 f. n.: Skarvenes skal være Skorvenes (Seljord Prestegaard, jfr. X, 819).
[915 Kritiske Notitser] 
XII.,S. 8 L. 12 f. n.: ,Nederhus maa betyde: den nedre Gaard i samme Haugaland.
XII., S.17 L. 8 f. o.: [iij]. Efter det foregaaende Brev svarede 1 Mark brændt da til 5 Mark Sølv i Penge.
XII., S.144 L. 8 f. o.: (i 1413). Af Brevet No. 150 sees, at denne Aftale var gjort længe før 1413, hvilket ogsaa fremgaar deraf, at Abbed Jon blev Biskop i Skaalholt c. 1406.
XII., S.172 L. 11 f. o.: loghen maa være Egennavn (Gaarden Laugen i Rollag).
XII., S.226 L. 9 f. n.: prima skal være perma (kobberbeslaaede Perme).
XII., S.508 L. 5 f. n.: neff er Egennavn, de nuværende Gaarde Næve, hvoraf
Lillenæve hører til Meldalen, Stornæve til Nabobygden Hølandet.
XIII., ,13 ,17 f. n.: ,forgyldt (Sølv). Mon der ikke i Originalen har staaet: Mark forngilde.
XIII., S.20 L. 10 f. o.: Gaarden Igulstveit skal efter D. N. I, 651 have ligget i
Høidalsmo. Gaarden i Seljord heder rettelig Igletveit og er først i senere Tid forvansket til Igilds-.
XIII., S.54 L. 11 f. o.: Dromsrud sandsynlig Gaarden af dette Navn i Ullensaker (Norske Gaardnavne II, 314).
XIII., S.89,No.117: Den i Anm. anførte Læsemaade maa være den rette.
En Bæk kan ikke vel siges at ligge ,midtstrøms i
Elven.
XIII., S.91, L. 119: Dateringsstedet er Gaarden Kvaale (G. N. 39, 40) i
Slidre Sogn.
XIII., S.126 L. 10 f. n.: Bjellands Skibrede, læs: Bjellands Sogn og Aakredals
Skibrede.
XIII., S.669 L. 9 f. n.: Arre skal vel være Are. Skede maa være Skeie i
Hartmark Sogn.
XIII., S.800, No.709: Brevet gjælder snarere Saudland i S. Undal end S. i
Lyngdal, siden Sagen forhandles paa Foss Thing.
XIV., S. 1.: Dateringsstedet Havefos beror paa urigtig Opfatning af Navnet.
Dette har i normal oldn. Form lydt Hávifors og er det nuværende Hofoss i Brandval.
XIV., S.1 L. 8 f. n.: Nest- kan ikke være Rest af noget Egennavn, men maa have hørt til en Betegnelse af Kvernestødets Beliggenhed. Altsaa med lidet Begyndelsesbogstav.
XIV., S.5 L. 1 f. o.: Efter Formen a Stæidi kan her ikke være Tale om
Stedje i Sogndal; det maa være det i mange Breve omtalte Sted, Thingsted i Lomen S., V. Slidre. - Brevets Indhold maa vel forøvrigt knytte sig til et andet
Brev, hvori det tidligere har været fæstet.
XIV., S.52,No. 63, Overskriften; ,sitwgardh kan i Brevet alene betyde
XIV., beboet Gaard , i Modsætning til Ødegaard.
XIV., S.152, L. 187: Her burde være henvist til II, No. 326.
XIV., S.209, L. 260: Efter det ene Vidnes Navn kan det være tvivlsomt, om Brevet er udstedt i Jemtland. ,Beliwt a Vist [916 Kritiske Notitser]  er nemlig sikkert den samme som i N. R. J. II, 210 nævnes som Opsidder paa Vist i Værdalen 1520.
XV., S.29,No. 32: Kan efter Sproget ikke være Original fra 1389.
XV., S.72, L. 82: Mon ikke falskt? 1456 i Overskriften skal vel være 1455, hvorefter Brevet formodentlig bliver at datere [1456]. - (Neppe; j antages at tilhøre Aarstallet. H.-K..)
XV., S.108L. 3 f. o.: Aalfore, læs: Aal fore.
[917 Rettelser og Tillæg] 
RETTELSER OG TILLÆG
I første Samling.
Side 305-6: Brevene No. 399 og 400 bør dateres: 13 Juli for 30 Marts.
-307 Lin. 4 fraoven: Oktbr., læs: Septbr.
-328 L. 8 franeden: 4 April, læs: 16 Apr.
-377 L. 18-9 Juni, læs: 14 Juli.
-546 L. 10 fraoven udfyldes den aabne Plads med; "ostein.
I anden Samling.
Side 245 Lin. 8 fraoven: Pettær, læs: "iostolf.
-261 L. 2 franeden: 23, læs: 22 (15?).
-335 L. 7 fraoven: Tre, læs: Fire.
-394 L. 19 franeden: 29, læs: 28.
I tredie Samling.
Side 294 Lin. 3 franeden: 23, læs: 21.
-674 L. 13-14 fraoven: Jfr. W. Christensen, Dansk Statsforvaltn. etc.
S. 66, Note 2.
I fjerde Samling.
Side 302 Lin. 14 franeden: 20, læs 13.
I femte Samling.
Side 731 Lin. 13 fraoven tilføies: ( Trykt i Finni Johannæi Hist. eccles. Islandiæ II, S. 520 f.).
Side 731 Lin.2 franeden: te et, læs te ac.
-732 L. 13 fraoven: Rettelsen Jd til Jacobus rigtig, se Dipl. Norv. VI, Reg.
-734 L. S.franeden tilføies: Seglene affaldne. (Trykt i Fin. Joh. Hist. eccles. Isl. II, S. 520 f.).
-734 Lin.7 franeden skal Ordet domino staa 2 Gange.
-,S.3-skal læses: secreta nostra . . appendenda.
-764 L. 13 fraoven udfyldes: o[ch mosse].
[918 Rettelser og Tillæg] 
I sjette Samling.
Side 4 Lin. 18 franeden: 1190-92, læs: c. 1190 (se Festskr. til ThrondhjemsJubilæum 1897, L. Daae, Erkebisk. i Nidaros, S. 27) .
-5 Lin. 20 fraoven:bigamam vistnok Skrivfeil for: bigamiam.
-6 L. 10-udgaa Ordene: eller Coelestino.
-372 L. 20 og 16 franeden: pertinentie, læs: partis.
-,S.1 franeden: communis, læs: communium.
I ottende Samling.
Side 784 Lin. 10 fraoven: 742, læs: 741.
I niende Samling.
Side 322 Lin. 5 fraoven bør Aarstallet paa Grund af Sprogformen og Personernes Levetid hellere læses: m ocdx quinto,hvorefter Dateringen bliver 13 Febr. 1415 .
Side 323 Lin. 15 fraoven: Brevet 352 tilhører nu Rigsarkivet.
I tiende Samling.
Side 651 No. 616: Uddrag i N. Nicolaysens Norsk Magazin I S. 578, hvor Datum urigtigt angives til 20 August.
I ellevte Samling.
Side 45 Lin. 15 fraoven: Tre, læs: to - begge, læs: alle.
I tolvte Samling:
Side 583 Lin. 5-7 fraoven: ,dog ei - Brades udgaar. Vaabenet er Görtzes.
I trettende Samling.
Af Brevene No. 527, 531, 536 og 553 findes Uddrag i Norske Magasin I S. 577 f.
Side 895 Lin. 15 franeden: 1922, læs: 922.
I femtende Samling.
Side 885, Sp. 2, Lin. 9 franeden: Trosknegt, læs: Troknegt.
I sextende Samling.
Side 51 Lin. 15 fraoven: Efter *Ifwarsson tilføies: ( dvs Thorgilsson).
-54 L. 6-Bingstad, læs: Biugstad.
-,S.14-Rangvaldssøn, læs: Ragnvaldssøn.
[919 Rettelser og Tillæg] 
Side 65 Lin. 2-3 franeden: Ordene ,da de - samtidige udgaa.
-86 L. 13-antem, læs: autem.
-128 L. 10-94, læs: 95.
-135 L. 15-Vimelo, læs: Vinelo (Viuelo?).
-140 L. 5fraoven: Raadsherrer bør formentlig være: Oldermænd.
-201 L. 16-tilføies: ( Trykt i Unionskongerne og Hansestæderne af W. Christensen, S. 446 f.).
-202 L. 10-med, læs: met.
-238 L. 5-atque, bør læses: et ego.
-241 L. 15-226, læs: 228.
-308 L. 9 franeden:Rostock, læs: Wismar.
-316 L. 12-13fraoven:bør lyde: og at han derfor har
-330 L. 4 franeden:Erik, læs: Jens.
-340 L. 14fraoven:Polle, læs: Posse.
-352 L. 1-Jesn, læs: Jens.
-384 L. 15 franeden:Oldermand, læs: Oldermænd.
-487 L. 8fraoven:negstium, læs: negotium.
-528 L. 1 og 2 franeden:und, læs: inde.
-584 L. 16fraoven:1048, læs: 1050.
-591 L. 4-27, læs: 26 (og ligesaa ved Brevene No.109 og 122).
-799 L. 15 franeden:Olssøn, læs: Anderssøn.