I. STATENS LOVGIVNING
1.
Rigsraad og byraad i Bergen til borgerne i London, Lynn og Boston: de meddeler, at
rigsraadets salvus conductus for engelske kjøbmænd af 1442 (I no. 119) fremdeles staar
ved magt
1
.
A. Afskrift i Barthol. IV (E) 521—23 efter Bergens bispestols kopibog.
B. Arne Magnussens apographa i Khavns UBibl.
C. Afskrift (af dr. Henrik Høyer) i AM 22 fol. b bl. 67—89 efter samme kopibog.
D. Afskrift i KBibl., Khavn, gi. saml. 2850 4to.
Trykt: THORKELIN, Analecta s. 135—36. DN VII no. 437.
Bergen 1448 [efter 6.
2
januar].
Littera ad Anglicanos sub annis Domini etc. xl. viij.°
Olauus Dei gracia episcopus Bergensis, Adulphus prepositus ecclesie .xii.
cim apostolorum et magister capellarum regalium regni Norwegie, Olauus Nicolai, miles,
capitaneus et thesaurarius curie regalis Bergis, legifer, consules ceterique cives
et communitas civitatis ejusdem providis et discretis viris, anglicanis mercatoribus,
civitatis et villarum Lundunensis, Lynnensis et Bozstoniensis aliisque, qui proponunt,
satagunt et in consuetudine habuerunt civitatem Bergensem, que stapula est Norwegie,
mercandizandi gracia visitare, salutem in Domino sempiternam. Ut a quibusdam mercatoribus
vestratibus, nuper abhinc ad Angliam velificantibus, sane intelleximus, quod propter
arrestacionem navium et bonorum Anglicorum per dominum nostrum condam regem Cristofforum,
bone memorie, nuper in Øresund regni Dacie factam, hesitant sive in dubio ponunt,
ut securitas salvi conductus, vobis a reverendo in Christo patre domino Aslaco dei
gracia archiepiscopo Nidrosiensi, nobis ceterisque consiliariis regni Norwegie a paucis
retroactis annis, in parliamento hic Bergis celebrato existentibus
3
, tune concessa hac contemplacione ducti infirmaretur. Quapropter discrecionibus vestris
secura fide innotescimus, hane securitatem salvi conductus, a nobis prius prestitam,
ut premittitur, in omnibus suis punctis et articulis in pleno robore
valitarum et ex superhabundanti, quantum in nobis est, id idem condicimus per presentes,
et quicquid humanitatis, favoris, gracie et amicitie vobis exhibere valuerimus, firmiter
adimplere cupientes, et, ut eo securius et prestancius in vestris hic agendis proficiatis,
prudencias vestras sincere petimus, amicabiliterque consulendo exhortamur, ut sic
procuretis a majoribus et superioribus civitatis et villarum vestrarum, quod mercata
vestra, hue portanda seu portata, tam in laneis quam lineis, ex tela eorum, longitudine,
latitudine et bonitate antiqua teneant commensuracionem
1
, quod vicissitudine reciproca vobis in nostris hic vendendis verisimiliter studebimus
exhibere. Datum Bergis etc.
2.
Gunner Holk, «prowest ath Marie kirkiæ j Oslo ok rikens Noriges canceler», udsteder
landsvistbrev for Orm Bjørnsson, da «wælboren man her Sigurd Jonsson, riddare, rikens
forstandare
2
oc alt rikens raad j Norighe haffuer fengit mik fulla maktat svara oc giøræ vppa
krononnæ vægnæ vm oll wandrædis maall.» Medbeseglet af rigsraadets medlemmer hr. Olaf
Haakonsson og hr. Hartvik Krummedik, riddere. Oslo 1448, 26. juni.
Original paa pergament i norske RA (Deichmans bibliothek).
Seglene mangler.
Trykt: DN I no. 806.
3.
Kong Christierns norske haandfæstning.
Originalen til denne haandfæstning, som ifølge RYDBERG, Sverges traktater III 236
note 1 b skal findes «i danska Geheimearkivet», vides ikke nogensinde at have været
at finde der. Ved nærværende udgave er benyttet:
A. Afskrift paa papir fra 1. halvdel af 16. aarh. i danske RA, Khavn (Norge no. 43
a); den er her lagt til grund. For at lette sammenligningen med den danske haandfæstning
af 1448, 1. september, som er den norske haandfæstnings hovedkilde, er dennes paragrafinddeling
fulgt, saalangt indholdet falder sammen.
B. Islandsk oversættelse, trykt i KETILSON, Islandske Forordninger (1776) I 2—6 «efter
tvende meget gode Pergaments Apographa».
C. Aftryk hos HUITFELDT, DRK kvartudg. V 9—12 = folioudg. II 845 f. = KETILSONI 6—9
(ortografi fra slutningen av det 16. aarh.). Latinsk oversættelse hos WESTPHALEN,
Monumenta II, col. 722—24.
B og C er aftrykt med borgis. Da C ligesom no. 5 har invocationsformel (In nomine
Domini, amen), kunde det ligge nær at antage, at Huitfeldt har havt for sig haandfæstningens
original. C afviger ogsaa forøvrigt fra A og B, saaledes i titelen: «vdualde konge»,
og blandt de medbeseglende danske rigsraader opfører han hr. Niels Erikssøn [Gyldenstjerne],
men udelader hr. Olaf Lunge. I andre henseender stemmer
B og C overens, men afviger fra A; saaledes har BC i ingressen »handgeingnum mønnum»
(«haandgiengummend»), hvor A har «ffrii-men». En jævnførelse med ingressen i no. 5,
der utvilsomt har benyttet no. 3 som forelæg, synes at vise, at BC her staar originalen
nærmere end A. Ja, man kunde endog formode, at A kun repræsenterer et paa dansk affattet
udkast (koncept) til haandfæstningen, som for den sags skyld gjerne kan være udfærdiget
paa norsk ligesom no. 5. Herimod taler dog, at A og B har samme titel og mangler invocatio,
og hvad sproget angaar, staar A de af det søndenfjeldske raad udfærdigede breve, no.
3 tillæg 2 og no. 4, nærmere end det af det nordenfjeldske raad udstedte no. 5, der
ogsaa i sproglig henseende er en national demonstration, som vistnok alene kunde fremkomme
fra den nationale aandskulturs centrum, erkesædet i Nidaros. Med det foreliggende
textmateriale er det ikke muligt nøiagtig at fastsætte originalens ordlyd, hvorfor
de forskjellige texter er gjengivne i sin helhed. No. 17 § 3 synes at vise, at no.
3 er en foreløbig haandfæstning; men en anden har ikke været udstedt, hvilket fremgaar
af Marcellus’ oplysninger i Kaiteisens kopibog ed. A. BUGGE s. 187.
A.
Marstrand 1449, 3. juli.
Wii Cristiernn met Gudz naad Norges, Danmarcks, Vendes oc Gothe konwngh, greffwe i
Oldenborgh oc Delmenhorsth, giøre viterligth for alle men, then tiid vij vore vtkored,
anameth oc vndfongeth tiill Norges rickes høffwismand, kwngh oc herre vtj Matstrand(!)
die visitacionis Marie anno Domini m[c]dxl
a
nono aff her erchiebiscopen, biscoper, riddere oc swenne, rirckens(!) raad i Norge,
ffriimen, kiøpstadz men oc menige almwge, tha tiilsagdhe wii oc fwlkommeligh loffwet
oc met thette vort obne breff fwlkommeligh tiilsegie oc loffwe Gud oc sancte Olaff
konwngh tiill loff oc ere, Norges rickes indbyggere tiill vpreissningh, forbettringh
oc bestand, at wij villie holle alle Norges meen tesse efftherscreffne article, priuiilegher
oc ffriiheth met alle theres pwncthe stadelig oc vbryteligh i alle mothe wtj wor liiffs
tiidh, som her effther screffwet stor:
1. Fforsth at Norges rickes indbyggere skole niwthe theres lag, friiheth oc kwngeligh
rettebøther
1
, oc then helge kirke sin ffriiheth oc priuileger.
2. Oc skwlle vij inghen vtlensken mand indh setthe i Norges ricke vtthen met meste
dellen rickens radz radh oc samtyckth i
Norge
1
oc icke borth panthe eller bebreffwe nockon vtlensk mand nockonn rickens renthe
2
.
3. Oc skwlle vij ingen vtlensk mand faa sloth, land eller leenn her i Norge og ingen
vtlensk haffwe i Norges raad vtthen the, nw inne ere eller met giifftermooll kwnne
her effther indh komme vtj ricketh
3
.
4. Oc inthet ørlagh begynne met nockon vtthens(!) meth rickens raadz raad, fwlbwrd
oc villia her i Norge
4
.
5. Oc inghen merckeligh erend foretacke eller forhandle, som Norges krone paa rører,
vtten met meste dellen aff rickens raadz samtycke oc villia her i Norge, oc ingen
sloth forantworde vtthen effther rickens raadz raad
5
.
6. Oc the breff, som vth ere førde aff Norge oc tiill Danmarck, som Norges ricke anrørendes
er, them villia vii lathe ighen komme tiill Norge, i huare the kwnne finnes i Danmarck
6
.
7. Oc villia vii inghen forpante eller affhende rickens sloth, leen eller renthe,
vtthen, thet Gwd forbiüde, at ricket saadanth anfall fengie, at nødh oc behoff giordes,
tha villia vii thet giøre effther Norges raadz raad
7
.
8. Oc neer wii komme i Norges ricke, tha villia vii regere vort sloth met embetzmen,
Norges indfødde men effther Norges raadz raad
8
.
9. Oc villia vii inge vlofflige skatte legge paa rickens indbyggere i Norge vtthen
met rickens raadz samtykth oc villia, som tha oss nerwarendes ere, oc som laghen oss
loffwer
1
.
10. Oc skall Norges ricke haffue sith frii koor effther vore dage, vm vii ey haffwe
barn effther oss; thy thet er nw och bliiffwe skaall eth friith ricke, efftherty som
laghen vtwisser
2
.
11. Villia wii oc ey geste eller stede at gesthe kloster, clercke eller almoge tiill
vmøgelighet
3
, oc villia vii ey beware oss met then helge kirkes fryhet yttermere, en oss bøør,
oc wore forfedre for oss haffuer giort.
12. Jtem all the breff, som konwngh Cristoffer vtgaff i hans tiid Norges indfødde
mend, andelig eller verdsligh, paa sloth, leen, renther, preuileger eller friiheth,
at the holles i fwlle macth, som the lwde tiill. En ere nockre breff vtgiiffne, som
lwde wm panth at løsse for nocken swmme peninge effther nogen ma[n]dz død, the bliiffwe
døde oc mattløs
4
.
13. Oc willia vii holle dresseell i Norge ther, som beleiligsth er effther Norges
raadz raad
5
.
14. Oc willia vii vtj huart tredie aar forfalleløsth sielffwe indh komme i Norges
ricke, oc huad wii tha giøre oc bestelle vm sloth, land eller leen met wort raadz
raad i Norgie, thet skaall bliiffwe staandes, tiill thes vii komme i ricketh ighen,
wtthen nockon døør ther forinnan, som rickens renthe
a
haffwer, eller
vtthen the, som sloth, laand eller leenn haffue i verghee, forbrythe seegh moth oss
ther for jnnan.
15. Jtem haffue wj loffwet oc nadeligh giort før vorth elskelige raadz bøøn aff boode
rickeen, Norge oc Danmarck, saa lenge wor naadhe tiilsigher, eller wii then artickeell
ighen kalle, ath alle the begge rickens indbyggere, som sigle met sin kiøpenskap aff
Norige tiill Danmarck eller aff Danmarck tiill Norge, skole ware tolffrii hedan aff
vtj huilcket ricketh the komme, sildfiisketh i boodhe ricken [vndhen] tackedh
1
.
16. Jtem villia wii oc nødeligh kalle wort raad aff Norge tiill Danmarck tiill mooth
eller herredagh, wtthen saadanth anfaall kaan vppa komme, ther boode ricken liggher
storligh macth vppa. Oc neer vort raad oc gode meen aff Norge komme tiill oss, tha
villia wij forde them thet snareste met endige swar, at the ey skole for nockon wor
forsommelsse sküld stor forteringh ner oss giøre i Danmarck.
Alle tesse for
ne artickle oc huor ein viid segh loffwe vij stadelig villia holle alle Norges meen
fasth oc wbryteligh, saa lenge Gud wiill, vij leffwa. Tiill yttermeire sanningh oc
vitnesbyrd wm alle for
ne stycke haffwe vij lathet hength wort jnsigle for thette breff. Oc haffue wij bedhet
velbornne oc erlige meend, wort elskelige rickens raad aff Danmarck, som heer nw ner
oss ere, som er vor hoffmesther heer Otthe Nilssøn, heer Egghert Friille, heer Olaff
Lwnge, heer Johan Biørnssøn, her Lasse Tomessøn, heer Maans Ebbessøn, riddere, oc
Aghe Axelssøn aff vobn, at the tiill høgre forwaringh oc meire vitnesburd henge sinne
jnsigle for thette breff. Scrifftum(!) Mastrand anno Domini mdcd(!) nono jn crastino
visitacionis beate Marie virginis gloriose.
B.
|
C.
|
Uij Kristien med Guds nad Noreges, Danmarks, Uende ok Gota konung, greife j Olldenborg
ok Delmenhorst, giorum uiturligt aullum mønnum, ath Þaa vij vorum amalader, upp tekner
ok koronader(!) um Mariu messo tid uisitacionem (?: -onis) anno Domini M°.cd
0.xl°.
nono afh herra erche biskup, biskupum, riddaurum ok sveinum ok rikes rade j Noregi,
handgeingnum mønnum, kaupstadi ok almuga, Þaa jatudum vij ok stadliga
a
lofudum med Þessu uoru brefe fullkomliga jatudum ok lofudum Gudi ok hinum helga Olafe
kongi til lofs ok heidurs, Noreges riki ok pess innbyggiorum til upp reising, forbætfng
ok bestands, ath vij uilium hallda aullum Nor[eges] mønnum Þessaa epterskrifada artiela,
priuilegía ok friheít staudug ok obrigdileg j ollum sinum greínum, lydhelsum
b ok atuikum um uora lifdaga, sem hier epter skrifat stendr:
1. I fy stu ath Nor[eges] rikis inbijgiarar skulu níota sín laug, fríheit ok konunga
rettar bætr ok heilog kirkia sína fríheit oh priuilegia.
2. Ok uij skulum aungua utlendzka índraga j Nor[eges] ríki vtan med mestu deilen rílrisens
ráds rád ok samÞyckt ok eeke burt pannta edr bebrefa noekurum utlendzkum nockurar
rikesens renntr.
3. Ok skulum uij annguum utlendzkum fá slot, land edr hen j Nor[ege] ok aunguan utlendzkan
hava j Nor[eges] rád utan Þá nu jnne eru edr med gíptu malum jnn koma j rikit.
4. Ok eingin aurlaug vppá slá med noekurum utan ríkisens rád full byrd ok uile hier
j Nor[ege].
5. Ok einge merkílig erinde fortaka edr fulldraga, sem Nor[eges] kruno uppa hrærer
utan med mestu deilen afh rikesens rád fullbyrd ok tilladelse, ok eingin slot fyR
anduarda utan epter rikesens råds råd.
6. Ok pau bref, sem ut eru færd afh Nor[ege] ok til Danmark, sem
til Nor[eges] ríkis uppá hrærande eru, Þeim uilium uij j gen láta koma til Nor[ege],
edr(!) huar Þau kunna at finnazst j Danmark.
7. Ok uilium uij aunguum forpanta edr afhenda ríkesens slot, lien edr renntuR, vtan
ath Gud forbióde, ath ríkit sodan andfall faar, ath Þad byhof, Þà uilium uij Þad gera
epter Norf[eges] ráds rád.
8. Ok næR uij komum i Nor[eges] ríke, Þá [uilium] uij regera uora garda medhinumbezstumNor[eges]jnnfæddum
mønnum epter ríkisins ráds rád.
9. Ok uilium uij aungua olaughga skatta leggia uppá ríkisins jnnbyggiara j Nor[ege]
utan med ríkesens rád fullbyrd ok uile, sem Þá næ R eru stadder, ok sem laugin ut
uísa.
10. Ok skal Nor[eges] ríke hafa sitt fríkior epter vora daga, unz uij eí haufum barn
epter oss; hier epter er Þad nu ok blífa skal eitt frítt rike, epter Þuí laugin utuísa.
11. Uilium uij ok el gista edr stedia ath gista klaustr edr kirkiur edr almúga til
oskiallig heit, ok uilium uij ok eigi byuara os med heilagrar kirkiu fríheít henndr
meiR, enn oss beR, ok vorer forfedr fyrer oss hafa giort.
12. Jtem aull bref, sem kong Kristefor útgaf í hanns tíd, Norf[eges] infæddum, andligum
edr ueralligum, uppá slot, renntuR, priuilegia eda frlheit, ath Þad halldi sinne makt,
sem Þau hlióda til. En ef nockur bref eru tit gefin, sem hlióda um pant ath leysa
fyrer nockura sína penínga nockurs mannz lífdag, Þá blífe dautt ok maktarlaust.
13. Ok uilium uij hallda presel
a
j Nor[ege], Þad bijlauglígazst er epter Nor[eges] ráds rád.
14. Ok uilium uij huort pridia aaR forfallalaust jnnkoma siálfer, ok huad uij pá gerum
edr bijfolum slot, land edr lien med uárt ráds rád j Nor[ege], pá blífe staudugt,
alt par til uij j gen komum j ríkit, utan nockr afh gaaR Þar fyrir innan, Þeir sem
r ríkesens renntr hafa, vtan peir, sem land edr lien ok slott hafa, sic forbætid(!)
fyrir innan.
15. Jtem hofum uij ok lofad ok nadulíga gert fyrir uors ríds kiærliga bæn afh bædi
rflrin j Nor[ege] ok Danmark, sw lengi uor nad tilseger edr uíj Þenna articulum j
gen kaullum, ath aller Þeir begía rlkesens jnnbyggia Rar, sem sígla med sinn kaupskap
af Danmark til Norf[egs] edr af Nor[ege] til Danmarks, skulu uera tollfrí híedan af
j huort ríkit Þau koma, silld fiske j bædi ríkín undan skíldu.
16. Jtem uilium uij ok nauduger kalla uort rad af Nor[ege] til Danmark til mot edr
dag, utan sodan andfall (sudfall)
a
kann til koma, ath bædi rlken ligge stór makt uppá. Ok næR uort rád edr góder menn
af Norlege] til uor koma, Þá uilium uij forda Þeim Þad snarazsta, sem uij kunnum,
med ord edr suar, ok Þeir eí skulu fyrer nockura uora forsoman skulld stora fortæríng
nær oss gera j Danmark.
Alla Þessa forskrífada artículum ok huorn um sik lofum uij, ok stadliga uilium hallda
Nor[eges] mønnum fasta ok oobrígdiliga tru, so lengi Gud uill, ath uij lifum. Ok til
hend med meire sannenda ok uiturligheitum aull forskrifud stycke haufum uij latid
uort jncigle fyrer petta
bref heingia, ok haufum uij bedit uort elskuligt ríkessíns rád afh Danmark, sem nu
næR oss er, so sem er uor hofmeistare, herra Ake Nikelsson, herra Eggert Frílla, herra
Olaf Langi, herra Jon Biornz son, herra Lasse Tumas son, [herra] Magnus Ebbes son,
riddarar, ok Ake Askels son afh uopn, ath their lati sín jnsígle heíngia til uítnis
burdar fyrer Þetta bref, skrifat j Marstrand anno Domini M°.cd°.xl.° nono jncrastino
visitacionis Sete Marie virgo (for:-inis) gloriose.
|
In nomine Domini, amen. Christiern met Guds naade Norgis, Danmarckis, Yendis oc Gotthis
vdualde konge, greffue i Oldenborg oc Delmenhorst, giøre alle vitterligt, at da som
wi vaare annammede, optagne oc kaaret aff rigens raad for konge og herre Norge i Malstrand
om Mariæ misse tid visitationis anno 1449, aff herre erckebisp, biscoppe, riddere
oc suenne, rigens raad i Norge, haandgiengummend, kiøbstedsmend oc almue, da jettede
wi oc stadeligen loffuede oc met disse vore breffue fuldkommeligen forjette oc loffue
Gud oc hin hellige Oluff til loff oc hæder, Norgis rige oc dis indbyggere til opreisning,
forbedring oc bistand, at wi ville holde allum Norgis mend disse effterscreffne artickle,
privilegier oc friheder i alle maade stadeligen oc wbrødeligen, i alle sine grenis
liudelse at komme, vdi vore liffsdage, som her effterscreffuet staar:
1. Først at Norgis rigis indbyggere skulle nyde deris low, frihed oc kongelig rettebøder,
oc den hellige kircke sin frihed og privilegier.
2. Oc skulle wi ingen vdlendiske inddrage i Norgis rige vden mesten delen met rigens
raads raad oc samtycke oc icke bort pante eller bebreffue nogen vdlendiske nogen rigens
rente.
3. Oc skulle wi ingen vdlendiske fange slot, land eller læn her vdi Norge oc ingen
vdlendiske haffue i Norgis raad vden de, nu inde ere eller met gifftermaal kunde her
effter indkomme i riget.
4. Oc intet orlog paasla met nogen vden met rigens raads fuldbyrd oc vilie her i Norge.
5. Oc ingen merckelige ærinde faaretage eller fulddrage, som Norgis krone paarører,
vden met mesten delen aff rigens raads fuldbyrd oc tilladelse, oc ingen slot forantuorde
vden effter rigens raads raad.
6. Oc de breffue, som vd ere førde aff Norge oc til Danmarck, som Norgis rige paarørende
ere, dennem ville wi lade igen komme til Norge, ihuor de kunde findis j Danmarck.
7. Oc ville wi ingen forpante eller affhende rigens slot, læn eller rente vden (det
Gud forbiude), at riget saadan affald finge, at det nøddis oc behoff giordis, da ville
wi det giøre effter Norgis rigis raads raad.
8. Oc naar wi kommer i Norgis rige, da regære vor gaard aff embedsmend met Norgis
indfødde mend effter Norgis raads raad.
9. Oc ville wi ingen wlowlig skat legge paa rigens indbyggere i Norge vden met rigens
raads fuldbyrd oc vilie, som da nær oss ere stedde, oc som lowen oss loffuer.
10. Oc skal Norgis rige haffue sit frj kaar effter voris dage, om wi ey haffue barn
effter oss; thi det er nu oc bliffue skal it frjt kaare rige, effter som lowen vduiser.
11. Ville wi oc ey gæste eller stede at gæste kloster, kircker eller almue til wskellighed,
oc ville wi ey beuare oss met den hellige kirckis frihed, heller mere end oss bør
oc vore forældre for oss haffuer giort.
12. Item alle de breffue, som kong Christoffer vdgaff i hans tid Norgis indfødde,
aandelige eller verdslige, paa slot, læn, rente, privilegier eller frihed, at de holdis
i fuldmact, som de liuder til. End ere nogen breffue vdgiffuen, som liude om pant
at løse for nogen summa penninge effter nogen mands liffs tid, de bliffue døde oc
mactløse.
13. Oc ville wi holde drosselen i Norge, der som beleyligt er effter Norgis raads
raad.
14. Oc vi lle wi huert tredie aar forfaldeløs selff drage ind i Norgis rige, oc huad
wi da giøre eller bestille om slot, land eller læn met vort raads raad i Norge, det
skal bliffue standendis, alt til wi igen komme i Norge, vden nogen affgaar dis forinden,
den som rigens rente haffuer oc vden den, som land, læn eller slot i verie haffuer,
sig forbrut met oss dis forinden.
15. Item haffue wi oc loffuet oc naadeligen giort for voris raads kierlige bøn aff
baade rigerne, Norge oc Danmarck, saa lenge vor naade tilsiger, eller wi den artickel
igenkalde, at alle de begge rigers indbyggere, som segle met sin kiøbmandskab aff
Danmarck til Norge eller aff Norge til Danmarck, skulle vere toldfrj heden oc aff,
huilcket rige de kommer til, sildefisket i baade riger vden skyld.
16. Item, ville wi nødigt kalde vort raad aff Norge til Danmarck til møde eller dage,
vden saadant anfald kand paakomme, der baade rigerne ligger stor mact paa. Oc naar
vort raad eller gode mend aff Norge til oss komme, da ville wi fordre dennem det snariste
til ende oc suar, at de ey skulle for voris forsømmelse skyld stor fortæring giøre
ned til Danmarck.
Alle disse artickle oc huer en ved sig loffuer wi stadeligen at ville holde Norgis
indbyggere faste oc wbrødelige, saa lenge Gud vil wi leffue. Til ydermere sandhed
oc vitterlighed om alle forscreffne stycke haffue wi ladet vort indsegle henge for
dette breff. Oc haffue wi bedet velbyrdige oc ærlige mend, vort elskelige rigens raad
aff Danmarck, som nu nær oss ere, som er vor hoffmester herr Otte Nielsøn, herr Eggert
Frille, herr Lasse Thomissøn, herr Johan Biørnsøn, herr Niels Ericksøn, herr Mogens
Ebbesøn, riddere, oc Aage Axelsøn aff vaaben, at de lade sine indsegle til vidnisbyrd
henge for dette breff. Scriptum Malstrand anno ut suprà.
|
TILLÆG.
1.
Erik Sæmundsson, ridder og høvedsmand paa Tunsberg, til almuen paa Agder: han maner
dem til som gode Nordmænd at modsætte sig kong Christierns valg i Norge
1
.
Original paa papir i danske RA, Khavn (Norske saml. fase. 2 no. 5).
Trykt: JAHN, Unionskongerne s. 527. DN IX no. 308.
Tunsberg 1449, 19. mai.
Alle the godhæ men, som byggiæ oc boo vppa Aghdær, helssar ek Eric Sæmuntzson, ridder
oc høuitzman vppa Tunsbærgh, kerlegha meth Gudh. Moghe J withe gothe winer oc kære
almoghe, at her waro noghre sændebudh wtsænde til Danmark, som schulde dæghtingæ fridh,
sæmio oc kerlighet mellan Norighe oc Danmark oc beggiæs therras righes jnbyggiara.
Oc haffua the, som wth waro sænde, oc somlighe aff thesse gothe men, her heimæ æro,
swa dane swik oc forrædhilse giort vppa Norighes rike, at engen liffuer, then swa
dane swik hørt haffuer førre warit giort j Norye, ffor thy the haffua samman kommet
wel thw twsende men oc wiliæ swa føræ then tydzskæ oc danske konnungen in vppa Noriges
rike oc giffua oss fatike Nordmen j een skadhelighen æuerdelighen trældoom. Thy bidher
ek yder oc fulkomlighe radher widh liiff oc gods oc yder allæ oc ether barna oc effterkommande
wælfærdh, atj bewisen ydher her wtj, som gothe trøste Nordhmen bør at giora, oc sæthen
ether til wærye oc hiælpen J mik, ek wii hiælpæ ether oc styrkiæ meth liiff, gods
oc macht, at Norighes rike scall bliffuæ widh sin lagh oc friihet. Oc kan thenne min
swen Hans Mwnk ydher yttermeræ vm alle styekiæ berettæ. Thi biwdher mik ether wilia
oc swar j gen strax offortøffret, hwat J wilen styrkiæ mik at haldæ Norighes ræt,
lagh oc fryhet æller them, som swa
dane forrædhilse giøra vppa Noriges rike oc Noriges jnbyggiara. Gudh ware meth ether.
Scriptum Tunsbergis anno Dominj mcdxlix.
0 prima die rogacionum, meo sub sigillo.
Bagpaa: spor af seglet i grønt voks; med en yngre haand: her Erik Symundzsons breff til bønderne vp Agdom.
2.
Norges rigsraad til kong Christiern: de meddeler, at de har modtaget hans breve med
hans sendebud og er enige om at annamme ham til konge, hvorom de vil træffe nærmere
aftale med ham i Marstrand omkring 15. juni.
Original paa pergament i danske RA (Norge no. 43 a).
Trykt: Nye danske Mag. I 72—74. DN III no. 805.
Oslo 1449, 3. juni.
Edher høygborne oc meghtighe herræ oc werdhughe første, her Cristiern meth Guds nadhe
Norighes, Danmarks, Wendes oc Godhe konung, grewe j Oldenborgh oc Delmenhorst, wor
kære nadighe herræ, helsæ wi Aslac meth Guds nadh erchebiscopp j Nidros oc paweskæ
sædis legat, Jønes meth sammæ nadhe biscop j Oslo, Syghwordh Jonsson, riddere, Norges
rikes forstandere, Alff, prouest at Apostola kirko j Bergen, Syghwort Biornsson, erkeprest
j Oslo, Olaf Hakonsson, Hartwich Krummedige, Kolbiorn Gerst oc Mattis Jacobsson, riddere,
oc Symon Biornsson awapn, righs raadh j Norighe, edher nadis ødmyga tro thienere,
kerlighe meth Gudh, kunnichtgørende meth thette nærwærendes wort breff, at edher nadhes
meghit ærlighe sendebudh, her Eggert Frillæ, riddere, oc Aghæ Axelsson awapn, tede
oc antwordedhe oss her j dagh tw edher nadis breff, først eet, som wor een credencia,
ludende swa, at wj mattæ fwlkommelighæ tro, hwat the før
de edher nadis sendebudh wærffdæ vpa then tiid till oss vpa edher nadis weghnæ, thet
annet edher nadis breff lydde, at wore sendebudh, som wj nw til edher nade haffdhe,
komme til ether nadh vm midfastæ sondags tiidh
1
, oc swa framdelis vm thet ærende meghit ærlighe, for hwilkit wy ether nade meghit
storlighæ thacke oc swo fore meghit annet gott, som ether nadhe wore sændebudh beuisde.
Maa ether nade withe, at for
ne ether nadis sændebudh worffue til oss, som the oc giorde formeer reysæn, thaa thee
wore her, at wj wilde haffue edher nadhe her til konung oc herre offuer alt Norghes
righæ oc atj wilde wissælighe besorghe oss oc alle Norges righens jnbyggere, bodhe
klerkæ oc leghmæn, meth soodant lagh oc rætt, priuilegijs oc friheyt, som gantze menighæ
Norghes rikæ er bestandeligt meth. Tha haffue wy thettæ ærende oss j mellom offuerwæghet
meth til børligh grandgiweligheit oc ære endrechtalighe thes eens wordhne meth beradhit
raadh, godhwiliæ oc rætt kerligheit, at wj anname ether nadhe oc welæ holde oc haffue
edher fore wor rættæ
konung oc herre oc engen annen, mæthen ether nadhe lefuer, meth sodan hedher, ære
oc werdigheit, som ther til bør. Oc scall ether nadhe wide, kære nadighe herre, at
wj wele strax arbeythe ther vm, hwat wj kunne, at forthe oss til Malstrand, swo at
wj wore ther gerne søndagh ouer atte daghe, thet er søndaghen infra octauas corporis
Christi
1
. Ether nadhis forscrefne sendebudh haue giffuet oss til forstandende, at ether nadhe
er tha wæntende thiit at komme eller with the made, oc thet wele wj gerne ware taghe
fore forscrefne ærendes ytermeer forfølghesse(!) skyld. Till wissen, sanninde oc witerligheyt
vm thesse forscrefne stykke, tha haffue wj alle meth withscap oc godhwiliæ hengd wore
jncigle fore thette breff. Datum Asloie anno Domini m°cdxlnono tercia die pentecostes.
Segl: Segl no. 1 (brudstykke), no. 2 (brudstykke S. iohannis dei — — — ), no. 3 (brudstykke),
no. 4 (brudstykke), no. 5 (seglrem), no. 6 (mangler), no. 7 (S: Hartvich crvmme: dig),
no. 8 (mangler), no. 9 (mangler), no. 10 (brudstykke).
Bagpaa omtrent samtidig: Thet førstæ breff, som Noriges raadh kesede kungæ Cristiern meth i Osloo anno etc.
mcdxlix.
4.
Norges rigsraads aabne brev til Skiens syssel om, at det har valgt kong Christiern
af Danmark til Norges konge og oversender hans haandfæstning (no. 3)
2
.
Vidisse af 1508, 3. april, i danske RA, Khavn (Norge no. 42).
Trykt: Nye Danske Mag. VI 29—31. DN III no. 806; vidissen trykt DN III no. 1043.
Marstrand 1449, 3. juli.
Wy Aslak med Gudz nadæ erchebiscop j Nydhros och pawelighe sedes legatus, Jens med
samæ nadæ bisp i Oslo, Sygword Jonsson, rydder, rygens forstander i myn nadygæ herres
koningh Cristhiern ffrawærilssæ, Allff oc Gwnner, proffwæster i Bærghen oc Osloo,
Sygword Biornson, ercheprest i Osloo, Culbyorn Gersth, Olaff Nielsson, Hartwyg Krommedigæ,
Mattis Ieipsson, ryddere, Erik Biørnsson, Hans Krucko, Symen Biørnsson oc Engelbreyt
Staffynsson, aff wappn, rygens rad i Norgæ, helsse edder alle bønder oc almwæ, som
byggæ och boo i Skydæsyssloo
3
, kiærlygæ med Gwd oc sancte Olaff koning. Kiære wænner och almwæ, wy giøre edder
wyddherlicth, ath werdugæ koning Krystierns j Danmark ffwldmectugæ sændæbwd nw wor
hoss oss i Asloo
wppa dectyngen om thet brødherskab och bebyndelsæ, som wore foreldræ med them aff
Danmark længæ bebwnnet haffwæ, saa om then wærdugæ herræ koning Cristiern. Owerwagæ
wy oc randsagede oc beffwnnæ wy oc wnderstodæ med sannennæ, ath han ær fødder aff
rættæ wærdugæ konings blodh aff Norgæ, saa nær ath wærdugæ, wor wærdugæ herre konings
Olaffs moder, drotning Margrettæ, och wærdugæ koning Cristierns moderffader the wore
fføddæ aff syskenne, och koning Eriks moder moder, och koning Crystierns moder fader
wore och føddæ aff syskynnæ
1
, Gud theræ siell nadæ. Thy, kiære wænner, kwnne wy ey rætthere, fynnæ æffther wor
Norgis lag i koningh ærffda balk, wthen thæth wærdugæ herræ kong Cristyærn ær næsth
boren till Norgis rygæ med wærdugæ førstæ koning Erik
2
. Thij haffwæ wy owerweyth æffther worth bæystæ samwyd oc Norgis rygæ, oss, edder
oc allæ Norigis jndbøgere bæistæ och bestandh, oc haffwæ anammet verdugæ førstæ koning
Cristiærn oss och edder for en fwldmecugæ koning ath wære offwer Norgis rygæ, och
haffwæ saa forwaret med hans nade, ath wij oc I allæ sculle nydæ Norgis lagh, ffryhed
och godæ rættæ bøder och forbettræ i allæ madæ, som wij oc sændæ æffther (?: edher)
hans nadæ obnæ breff wppa med hængenne jnceglæ, med hans nådes wærdugæ rads jnceglæ
aff Danmark.
3
Haffwer hans nade loffwet oc sacth, ath hans nadæ will kommæ till Throndhem, nw om
sancti Johans daghs tyd mydsomer næst komendhæ och ther thaa æffther wor Norgis lagh
ffuldburdttæ med hans eyd oc allæ andræ styckæ, som wærdugæ koningæ i Norigæ ffore
hanum giorth haffwæ. Hoor fore, kiære wænner, bede wij edder kiærlyge och radæ edder
allæ och biwdæ, ath æfftherthii som laghen wdwyser, athij kommæ thaa wppa fornæpndæ
tyd till Throndheim saa mangæ aff hwe[r]yo byscops dommæ, och ffæhorsloo, som wij
well wnderstaa, athij en diels well wydæ oc till bør med laghen
1
. Magæ I oc wydæ, kiære wænner, ath wor nadigæ herre, fornæpndæ fførstæ, hawer nw
med woræ radæ oc samtycth, medhen han ær nw aff rygeth, om the ærennæ, som macth wppa
lygger, till setth werdugæ ffader med Gwd [erchelbiscop Aslak fornæpndæ oc welbyrdig
man Syword Jonsson, rydder, ffuldmectugæ howystmen ower alth Norgis rygæ, till fornæpndæ
tidh wor nadigæ herræ jnd komer till Trondheim, som forscreffwet stor, eller hans
nadæ flyer annen skyppen wppa. Haffwa wij oc allæ lowet oc sacth wppa wor godæ thro
oc sannenæ, ath wy willæ williæ(!) wæræ them fuldkomelige behelppeligæ, om behoff
giørss, ath norgis (?: noger) wsæmmyæ eller wfreyd wppa dragis i rygeth, som Gud forbiwdæ,
tha wille wij thet affwergæ æffther wor yderstæ macth, och troo wij edder fuldkommeligæ,
athij oc saa giøræ. Ther med befalæ wij eder Gud oc sancto Olaff koning med lyff oc
siell nw oc ewærdeligæ. Scriptum Malstrand crastino visitacionis Marie virginis, nostris
sub secretis et sigillis anno Domini mcdxlix. Oc till sannenæ hær om sættyom wy wore
jnceglæ ffore thette breff, byscopp Jens aff Asloo, Sygword Jonsson, rygens forstandere,
Kolbiorn Giersth, Hartwig Krommædigæ, Mattis Ieipsson, ryddere, Symen Biornsson och
Engelbreycth [Staffynsson] aff wappen, och rygens rad j Norgæ.
Segl: Vidisseudstedernes segl.
Bagpaa med noget senere haand: Successionis hereditarie in regno Noruegie. 1449.
5.
Kong Karls norske haandfæstning
2
.
A. Original paa pergament i DAM fase. 2 no. 18 b.
B. Moderniseret afskrift fra det 16. aarh. i Trondhjems capitels kopibog (AM 332 fol.),
s. 105 med overskrift: Caroli regis literæ publicæ assertionis de privilegiis Nidrosiam
habitantium (= paategning paa A, se s. 19).
Trykt: THORKELIN, Analecta s. 136—40, DN VI no. 531. RYDBERG, Sverges traktater III
no. 489 f.
Trondhjem 1449, 20. november.
Jn nomine Dominj amen. Wer
a
Karll medh Gudis nadh Noreghis, Swereghis oc Gota konunger, kungørom allom feim,
sem Þetta bref
b sea edher høra, at fa wer varom samtykter, kosner oc kronadher till rikesens stiorn,
konung oc herra i Noreghe vm torsdaghen nest fore sancti Clemitz dagh i Trondem anno
Dominj mcdxlix af herra erchibiscopen, biscopom, riddarom oc sweinom, rikesens radh
i Noreghe, handgengnom monnom, køpstadzmonnom oc almoghanom, Þa iattadhom wer oc lofuadhom
oc medh thesso varo brefue en iattom oc lofuom, Gudj till lofs oc hedhirs, Noreghis
rike oc allom feim, i landeno bua, till bestand, vpresning oc fulkomligha bættring,
at wer viliom halda
coc halda
c lata obrigdeligha alla Þessa articula, sem her efter skrifuat standa
1
.
1. Først at wer viliom halda Noreghis lagh vidh alt landzfolkit oc lata fat niotanda
verdha alla Þær godha rettebøter, sem ware forfædher, konunga i Noreghe, Þeim gifuit
hafua. Oc scall kirkian oc kirkiunnar formen oc alt klerkrit niota ok bruka frelsligha
oll Þau priuilegia, sem godhe konunga her i Noreghe feim gifuit hafua. Ey skulom wer
eda ware men oss nakut luta medh Þeira vmdøme, eða nokon klerk intrengia i nokot kirkiunna
ingield, eða nokot oss medh Þeim bewara ytermeire, en Þe gambla composiciones
2
, sem giord er mellom
d konungxdomen oc kirkiunna i Noreghe, vtskyre
3
.
2. Jtem skulom wer engar rikesens rentur bort panta eða bebrefua nakrom vtlendzskom
manne
4
.
3. Jtem skulom wer oc engom vtlendzskom manne slot, land eða lææn forlæna her i Noreghe
oc enga vtlendzska hafua i Noreghis raadh
5
, oc engte ørlogh vppa sla medh nakrom vttan medh vart raadz raadh, samtykt oc villia
her i Noreghe
6
, oc engin ærande foretaka eða fulkompna» sem Noreghis krono vppa røra, vttan medh
vart raadz raadh her i Noreghe samtykt oc stadhfestilse
vttan i naudhsyn, oc ?a till forbætring, oc engom inlendzskom eða vtlendzskom slot
eaa feste antwardha her i riket vttan efter vart Noreghis raadz raadh
1
.
4. Jtem lofuom
a
wer, at naar wer her efter inkoma i Noreghis rike, Þa viliom wer styra vaar gard
medh embitzmen, sem er hofmestare, cancellær, køghemestare, fodhermarsk oc alla andra
medh Noreghis inføddom monnom efter Noreghis raadz raadh
2
.
5. Jtem skulom wer enga vlaghlika skatta, gestri eða andra tyngslor leggia vppa rikesens
inbyggiara i Noreghe vttan naudhsyn kan tilfalla, oc tha viliom wer Þet gøra medh
vart Noreghis raadz raadh, samtykt oc villia, sem Þa ner oss æru stadder efter laghom
3
.
6. Jtem lofuom wer Þet, at efter vart frafall scall Noreghis rike oc inbyggiare hafua
sit fri kor at kiosa Þeim Þen till Þeira herra oc konung, sem Þem tykker, at Noreghe
er bæzst medh belatit, vttan wer hafuom efter oss lifuandis ein ekta son, sem Þer
till kan verdha fallen
4
.
7. Jtem tykker vart raadh i Noreghe nyttught væra, tha villiom wer hafua eit fatabwr
her i riket efter Þeira radhe
5
.
8. Jtem lofuom wer, at wer villiom hwart tridhia aar Þet minzsta forfallalaust sielfue
b inkoma i Noregh fore rikesens oc fjes inbyggiara kæromaall oc ærande sculd, oc hwat
wer Þa gøra eda bestella vm slot, land eða lææn medh vart raadz raadh i Noreghe, Þet
scall blifua standande, alt Þer till at wer atter komom i riket, vttan nakur afgaar
Þer fore innan, Þen sem rikesens rento, slot eÞa lææn hafdhe, eða oc at nakur sik
forbryta kunna mote oss eaa riket Þer fore innan
6
.
9. Jtem lofuom wer, at wer ey kalla viliom vart raadh af Noreghe till Swereghis vppa
Þeira eigna fortæring, vttan nakur stoor naudhsyn tildroghe, oc swadana ærande kunne
a ferdhom væra, Þer badhen riken makt vppa laghe; oc naar vart raadh oc godhe men
af Noreghe till oss komer, Þa villiom wer gifua
Þeim Þet snaraste ænda oc swar, at fe ey skula fore nakra longa tøfring sculd stora
fortæring ner oss gøra i Swereghe
1
.
Alla Þessa forscrifne articula lofuom wer stadhlika halda villia Noreghis monnom oc
ytermeire vmbøta efter vart rikesens raadz raadh oc Noreghis laghom, swa lenge Gudh
vill at wer lifuom
2
. Till yttermeire sannind oc stadhfestilse vm all forscrifuen stykke hafuom wer latit
vart incigle hengia fore fetta bref oc vart raadh oc godha men af Swereghe, sem her
efter nempnas: Eringisl Niclisson, Gregors Benktsson, Karll Magnusson, Eskill Niclisson,
Steffan Vlfsson, Ake Iænisson, Arnd
a
Benktsson, Cristiern Benktsson, Aruidh Clauusson, Thordh Bonde
b oc Algut Eringislsson, riddare, siin incigle medh waru, sem giort var i stadh, dæghe
oc aare, sem før segher.
Segl: Af de 12 segl vedhænger: no. 1 (kg. Karls svenske sekret; i 1. og 4. felt tre kroner,
i 2. og 3. felt en kronet løve over tre skraabjælker, i hjerteskjoldet hans ættevaaben,
en baad; omskrift: [Secretum Karuli. dei.] gracia suevorum gothorvmque regis. Afbildet
E. HILDEBRAND, Sverges Historie II 455), 2 (delt skjold, brudstykke), 3 (brudstykke,
hjelm med halv ulv), 5 (brudstykke, intet af seglet selv bevaret); de øvrige mangler.
Bagpaa med, en yngre haand: Caroli regis literæ publicæ assertionis de priuilegijs Nidrosiam inhabitantium.
Endnu yngre: Jndskreffuit i den gamle6 pergamentz bog pag. 195.
TILLÆG.
1.
Aabent brev af syv af Norges riges raad og mænd, at de har forbundet sig til kong
Karl af Sverige og Sveriges rige, for at disse riger kan igjen komme og blive tilsammen.
Trykt: HADORPH, Rijmkr. II 152—53, og sammes Sanct Olaffs Saga s. 88—89, angivelig
efter originalen. RYDBERG, Sverges traktater III no. 489 a, hvor Hadorphs text er
jævnført med 2 afskrifter fra 2den halvdel af 16. aarh. i kopibogen B 1 (J 3), bl.
298 og 311, i svenske RA, Stholm.
Baahus 1449, 26. februar.
Wij Olaff Nielsson ok Erich Samunsson, rijddara, Swen Erichsson,
3
deken i Troendem, Erich Biornsson, Pether Nielsson, Hans Krukow ok
Enar Flugwe (?: Fluga), Norigis rijkis radh ok män, görom witterliget meth thetta
wort opne breff, at wij alla eendräehtelige hafue forhandlat och owerwägit Norigis
rikis bästa ok bestandh, om konungh at hafwe, effter thet yterste samwit, som Gudh
oss gifwet ok undt hafuer. Tha kunne wij ey rättare känna äller märkia Noriges rijkes
basta och bestandh, effter then eedh, som wij Noriges rijke ok alle thes inbyggiara
plichtoge äre, än at wij hafwe konung
a
meth Swerige effter begges thenne rijghes lågeligheet, som nu åhr ok warit hafwer,
som wij ok hort ok vnderstandet hafuå aff werdugh fadher meth Gudh, herre archiebiskop
Asslak i Troendem, ok flere andra werduge fädher, biskopa, prælata ok ridderskap ok
menige allmogans radh ok willia
1
. Ty förbinda ok förlatha wij oss alla eendrachteliga in til högboren förste ok herre
herr Karl, medh Gudz nadh Swerigis ok Gotha konungh, ok in til hans nadhes rijke Swerige,
swa at wij ok alle wara winer fullelige ok troliga williä ok skule meth lijff ok godz
och alla wara macht och williä wij forwägia oss ther om alla wara wälfärdh ok bestandh
ok forderff, hwilket thera som Gudh tilfogar, at thesse rijken Swerige ock Norige
skule igen tiisamman komma ok blifwa. Ok at forrörde högborne förste konungh Karl
maa worde fullmäcktigh konungh i Norige, Noriges rijkes frijheet, lagh och privilegijs
i alla matto wforsymede. Skeer thet ok swa, som Gudh forbiudhe, at nagre willia krijge
äller örloga vppa fornempde höghboren förste konungh Karl äller hans rijke eller landh,
tha williå wij ok skulå wara hans nathe bestandege ok behielpoge thet aff at wårie,
meth alla wara ok wara winer makt och ytersta formogo. Thess ytermera til wisse ok
forwaringe, tha hengia wij war jnsigle for thetta breff. Datum Bahws ipso die cinerum,
anno Domini MCD XL nono.
2.
Frostatingsmændens valgbrev til kong Karl af Sverige.
Trykt: HADORPH, Rijmkron. II 153—54, og sammes St. Olaffs Saga s. 90—91, angivelig
efter originalen. RYDBERG, Sverges traktater III no. 489 b, hvor Hadorphs text er
jævnført med en vidisse af 20. december 1569 i kopibogen B 9, bl. 315—16, i svenske
RA, Stholm.
Frostating 1449, 17. juni.
Högboren fyrste, käre nadugh herre kung Karl, takka wij iders nadh ödmiukeliga for
idher winlika breeff, som iders n[adh] oss kerlika tilskrifwit hafuer, som Gudh idher
löne, sancte Olaff kungh och alt himerijkes herskap, och synderlika for the twa s[trenge]
riddere, her Herman Moltekä och her Johan Moltekä, som iders nadis sendabudh hafwer
warit til oss trolika som dandemen. Thy, käre nadugh herre, effter iders nadhes breff
och sendebodh, hafwa wij sa ofwer eins warit, thet wij hafua koret och samtyckt iders
nadh til een fulmektok kungh i Norgis rijke, medh sa skeel, effter ty wij hafua sport
a
thet är erchiebiskopens willia i Trondhem och rijksens radh, som Norge
boch Swerike
b willia wara hull och troo, med sa skeel, thet iders nadher kommer til Trondhem ok
take ther then werdugheit och äro, som een rettwijss kungh bor at hafua i Norigis
rijke, och halda then [helgha] kyrkio och menoga rijkens inbyggiare wijdhir lagh,
privilegia och rätta böter, som rättwijsa kunga bör at holda; äro wii tha skyldoger
wijder lijff, mackt och godz, iders nadhe styrkie medh waro formogan och allan stath
och rattogheit, som råttwijsa kunga bor hafwa aff sin kåre almogo. Framdelis, kåre
nadugh fyrste, hafwa wij sport, at vthlånsker håår år kommin vnder Norigis sijdho
mot iders nadh och Norge; ty bidia wij iders nadh, at iders nadh vnsette oss medh
thet forstå. Thet år war fullkomblika troo til Gudh och iders nadh. Her medh befalla
wij iders nadh alzwoldogh Gudh, sancte Oloff kungh och alt Himmerijkis herskap. Skrifwat
a Frostotinge, arum effter Gudz byrdh M CD XLIX. vndir landzens insigle, ipso die
Botulphi confessoris.
3.
Vossingernes valgbrev til kong Karl af Sverige.
Trykt: HADORPH, Rijmkron. II, 159—160, og sammes St. Olaffs Saga, s. 92—94, angivelig
efter originalen. RYDBERG, Sverges traktater III no. 489 c, hvor Hadorphs text er
jævnført med en vidisse af 20. december 1569 i kopibogen B 9, bl. 316, og en anden
afskrift i samme kopibog, bl. 310, i svenske RA, Stholm.
Voss 1449, 21. september.
Högborin herra ock firsta konung Karl medh Gudz nadh konungh ower Swerige, helsom
wij idher nadhe, bonder ock almoge ok all menigheet, som byggia ok boo vppa Wos i
Bårene
c
biskopzdome kärligh medh Gudh ok herra sancte Olaff konungh. Skal idher nadh weterliget
wara,
at summa aff rijkesens radh hafua oss tilskrifuat
1
um den danska konungh, at wij skulom intaka för war kong, hwilket oss är thet
a
storlige a mothe, sakir thes, ath Swerige ock Norige hafwa warit sworin ok bebundin
aff menigh rijkesens radh
2
vppa badhe sijdher, Swerige ok Norige, ok aff alder waridh sammanbundin, hwilket
oss tycker, ath wij mogom ey sunder slijta förnämd sambunningh rijkesens Swerigis
ok Norigis medh war willia, hwilkith wij ok nöduge görom, at wij skulom liggia vnder
Danmarks crona ok rijke. Thy bidhia wij idher nadhe kärlighe ock winlige för Gudz
skuld ok a idher herradoom, at J wäl görin ok wärin oss fattigh allmogh bestandigh
ok behielpogh vth aff thenne twidrachtigheet ok wonde, som wij fattige almoge äro
nu i kompne. Ok ärom nu stadde i storan wande, vthan idhra nadhe wii oss behielpogh
wara, forty at summä aff rijkesens raadh
3
willia, at wij skulom samtyckia then danske konungin, hwilketh wij ey göra williom,
sa frampt at wij faom hielp och styrck aff idhra nadhe. Thy hafwa wij bidith wälborin
man Magnus Haugenskioldh, a wapna, at ware worth bodh til idhra nadhe vm thessä sama
stycke, som foreskrifuath staar, hwilkith idher ock förnaämd Magnus Haugenskioldh
berätter framledis medh munnin, huru war stykke äro belagligin
b i alla handa maathe, hwilkith wij ey thörom siälfua idher nadhe berette, som wij
gerna wilde. Thy bidhia wij idhra nadhe, ath J sendin oss äith guth bewarilse ok ein
fulwordin höuitz man, som wij fullelige lithä til idra nadhe, sa frampt ath J wiliä
ey hafua oss forderfuade aff idhra owinner. Item bidhia wij ock kärliga idher nadhe,
at J warin thenna brefförare Magnus Haugensköldh godh ok behielpog, sa framt at han
faar ey stoor skadhe fore idher nadhe skuld, ok hafwe allaredhe takith
c stoor skadhe, ock oss
dfatigh almoge. Ther
e medh befalom wij idher Gudh ok jomfru Maria ok sancte Erick konung ok sancte Olaff
konung, the hielpe idher ock styrkiå
ftil alla godhe lute, oc alle the idher wäl wilia. Til meere wisse ock ytermeer stadfästelsse,
tha hänger ik Sone Ericksson, sochne prester a Woss, Äskel Thorstäinsson, Jon Kallesson,
Halle Thorgåirsson, Halstein Anliotsson
g, Botolff Ellingersson
h, Binninger Kalleson, Siwrdh Arweson’, Anwidh Olaffsson, Gulbrandh Kätilsson, Jon
Gudleiksson, Anfinius Isaakson, sworne logrette män thar samma stadh, wor insigle
for thetta breff. Scriptum Wos in die sancti Matthei apostoli, anno Domini M CD XLIX.
4.
Hedemarkens og Oplandenes valgbrev til kong Karl af Sverige.
Trykt: HADORPH, Rijmkron. II 160—62, og sammes St. Olaffs Saga s.95—98 angivelig efter
originalen. RYDBERG, Sverges traktater III no. 489 d.
Hamar 1449, 25. oktober.
I nampne Faders, Sons ok thens Helga Anda ok i traust meth jomfrw Maria ok hins helga
Olaff konungs, ware wort vphaff ok tröst allom godhom Norges mannom nu ok allan tijdh,
til alla godha luthär. Ok mether thesso vphafue görom wij menige almogen aa Hedhmarkenne
ok Vplandom witterliget allom them godom mannom, som thetta breff see äller höra,
at wij warom i Hambre lögerdagen näst effter xi tusende jomfrw dag, meth werdog fadher
meth Gudh, biscop Gunnar i Hambre, ok meth fierom androm prælatom, clerkom, riddarom
ok swenom ok ganske menigheten, som foresighs. Ok war ther tha sammastads werdogh
höghboren forste ok herre, war kåre nadege herre, konung Karl i Swerige. Ok talades
wij ther tha widher om breff ok budh, som gangen waro mellan hoghboren forste, clerkerij,
ridderskap ok menige almogen nordan fields ok oss sunnan fields om konunga kostningh.
Gingom wij tha samman, badhe clerkerij, ridderskap ock all menigheten ok innerliga
ransakadom ok aat hugdom, effter ty Gudh oss sine nadher gaff, oc effter wort yterste
samwit, ok effter thy sancti Olaffz lagh ok war heilagara laghbook vthskirir om konunga
kostning; ok lagdom wij tha lill. i wal, som år forst thenne werdige forskreffne hoghboren
forste konungh Karl, sidhan werdigen forste konungh Erich, ok kong Christiern i Danmark,
ok welboren forste grefwen i Orknoyor
1
, ok ofwerwogom ok ransa[ka]dom alla the artiklar ok stycke, som wij merkiå kunne,
at rijket i Norye ok oss mackt vppa ligger ok pa kunde falde, badhe om gagn ok wandråde,
hwilket som Gudh ok sancte Olaff wilde tilfoga. Sworo tha alle riddara, swena, bonder
oc almoge meth vpråckta hånder, vppa Gudh ok sancte Olaff, att wij ey råttare finnå
kunne, effter thy wijthe som Gudh oss leith ok gifuet hafuer, ån thet år rijkens bestandeisse
ok almoganom nyteligast, at anama fornåmda hogboren forste konungh Karl i Swerige
til een fuUmechtigh konungh ofuer all Norye ok engen annan, effter then sambindilsse
ok kerligheet, som langhlige waret hafwer mellan Norye ok Swerige ok bagges thenne
rijgens inbyggiåre. Ty hafwe wij nu alle meenige almogen, som ther tha samman waro,
hyldat, samtyckt ock anamat, effter thy som oss meth laghom bor at gora, fornåmda
hogboren forste konungh Karl til war fulmåchtogh konung i Norye, ok gifuit honum wara
fulmåchtige rost til then åre at hafua konunga nampn ock crono at båra ofuer Noriges
rijge, at vskadde alias theras somd ok wyrdningh, som Gudhi ock herra sancto Olaff
konungh ok heijlagara Nidross kyrkio ok rijkeno bor aff honum at hafua, vthan helder
fulkompna ok stadhfåsta alla then åre ock wyrdningh, som godhom råttwijssom konunge
bor at wetta Gudhi ok sancto Olaffwe ok heilagara Nidrosse kyrkio ok rijkeno, effter
Noriges laghom, ok thy williom wij honum huldner ok trooner wara meth alla the lydno,
tijenster ok schulder, som hulder ok trooner almoge bor sij nom råtta herra ok konunge
at gora effter laghom. Ok hwat luther ok anned,
som oss thotte ther mothe wara, at engen aff the andra III. ther til fallen år konungh
at wara nu i Norije; thet ware lange thetta breff at skrifuå, vthan thet findes i
eena skrifft, som the artikla åre i såtte
1
. Til sanninde her om, at thetta år alias wara samtyckt ock fulbordh, tha trykkiå
thenne godhe mån sijn insigle for thetta breff vppa alla almogans wågnå, som swa hetta:
Haword i Holma, Wlff i Kallegardh, Sighurd Thorstensson ock Haraldh Jådwordzson aff
Soloyor, Amundh Gunnasson, Anders Kopseson aff Osterdala, Kåttil Amundsson, Holte
Gunnarsson, Gudhbrand Simonsson, Hafftorn Berthorsson, Anders Bassasson, Lodhen Wijkingsson,
Paine Berswensson
a
, Wårind Olafsson, Amundh Haraldsson, Erich Thorson, Torkel Amundsson, Hanss Konikasson,
Thore Sigurdsson, Haquon Olaffson, Sighurd Staffansson, Olaff Berthorsson, Pether
Dyekn ok Endride
b Clemitzsson aff Hedhemarkene ok Vplandom. Skrifwit a dagh ok stadh som foresigz,
anno Domini M CD XL nono.
5.
Romerikes valgbrev til kong Karl af Sverige
2
.
Trykt: HADORPH, Rijmkron. II 163—66, og sammes St. Olaffs Saga s. 99 —104, angivelig
efter originalen. RYDBERG, Sverges traktater III no. 489 e, hvor texten er jævnført
med en afskrift fra 2den halvdel af 16. aarh. i kopibogen B 9, bl. 300—302, i svenske
RA, Stholm.
Ullenshav 1449, 4. november.
I nampn Fadhers, Sons ok thens Heylagha Anda ok i traust meth jomfru Maria ok hins
heylagha Olaff konungs, ware wort uphaff ok trost allom godhom Norges mannom nw ok
allan tijdh til alla godha lwter. Ok meth thesso uphafue gorom wij menige almoghen
aa Romarike witherliget allom them godhom mannom, som thetta breff see aller hora,
at wij warom widh Vllinsshoff tijsdaghen nåst effter alla helghona dagh
3, hordhom wij tha ok saghom breff ok menige almoghans aff Hedhmarkenne ok Vplandom
mwndelighå ok hijawåråndes widherkennitz, huro hoghboren forste, war kåre nadege herre
konung Karl i Swerige, war i Hammar aa Hedhmarkenne logherdaghen nåst effter xi twsende
jomfrw dagh
4, ok war ther tha coradher ok samthykter ok anamadher til en fulmektogh herra ok konung
ofwer alt Norges rijke aff menighe klerkerijths, ridderskapens ok almoghens rost ok
wiliå, som ther tha når waro ok i thera samhelde åro, effter thy som theras eghit
breff wtwisar, som the syelfue aa Hedhmarkenne gyort hafue. Talade tha til oss welboren
man her Eric Såmuntzsson, riddar, om samma årande ok samthykt, om wij noghon tiidh
wordom ath sporde, at konung Christiern aff Danmark schulde Norges konung at wardha,
aller noghon tijdh laghlige tilkrafde, for ån somlige
honum heymelige samthykt hafde ok konunga nampn gifwet mothe war Norges lagh, menige
righesens inbyggiara radh ok wilia. For hwilket wij alla hoghelige ney til sighiå
ok aldrigh war hwarken wart radh aller wilia, vthan aff alle wara fatighe makt, radh
ok wilia, tha hafuom wij begaret hoghboren herre ok forste, konung Karl i Swerige,
til konung at hafua, ok ey konung Christiern aff Danmark; vthan offta hafuom wij fatige
almoghe vppa Romarijke waret trångde ok trufwade til at samthykkiå fornåmda konung
Christiern, ok trwghat sombligha aff oss widh landhradha sak, til at insighlå them
breff
1
pa alla almoghans weghna mothe war lagh ok wilia. Hafwa ok mange godhe mån hår aa
Romarike hort aff werdugom fadher meth Gudh, her erkebiscopen i Troendem, tha han
til Osslo foor ok mådhan han i Osslo war, at thet war hans fulkomlighet radh ok wiliå,
at hogboren forste konung Karl i Swerige schulde wardha fulmektog konung i Norge ok
engen annar. Ok hwat siwyrdning, trang ok widhermodho fornåmde war herre her erchebiscopen
widherfors hår i Osslo ok annorstadz, sidhan han aff Osslo bortfoor
2
, om then olaghliga konunga kostning om konungen aff Danmark, thet år manga dandemen
witherlighet. Badh ok ån tha fornåmda her Eric Såmuntzsson oss allan almoghan aa Romarike
samman ganga ok ranzsaka meth wor frij wiliå, som wor Noriges lagh wtwiså, ok som
wij wiliå meth wara edha effterfylghiå, hwat konung oss thotte nytteligast at wara
til Norghes konung at hafwa, Norges rike ok inbyggiarom til wålfårdh ok bestandelighet.
Gingom wij tha samman all menigheten ok innerligha ransakadhom ok athwgdom, effter
thy som Gudh oss sinå nadher gaff, ok effter wort ytterste samwith, ok effter thy
s. Olaffs lagh ok wor heylaghån laghbook wthskirer om konunga kostning; ok ofwerwoghom
ok ransakadom the artikla, som oss thotte rikeno oc thes inbyggera macht pa låggia
a
effter båggiås thenne rij ken Norge ok Swerige samband ok lågheligheet. Ok wordhom
tha alle ofwer ens meth vpråkta hånder ok wapnatake, at wij alle aff sagdom ok wtsworom
konung Christiern aff Danmark ok anamadom ok samthyktom werdigan hogboren herre ok
forste konung Karl i Swerige til wor fulmektogh konung ofwer Norge ok gifwet honom
wara rost meth alla then åre ok wyrdhning, som trygger ok troen almoghe bor sijnom
ratta herre ok konunge at weyta effter laghom. Ok samtyktå wij alle the gårdh ok skipan,
som werdige fådher, biskopa, prelate, riddara og swena ok al menige almoghen i Hambre
ok Hedhmarkenne giort ok samthykt hafua meth fornåmda wor nadege herre konung Karl,
som theras breff ther om gyort nogh sielfft wtlwdher. Ok gifua wij honom wara fulkomlige
rost til then åre ok wårdighet, konunga nampn at hafua oc crono at båra ofuer Norges
rike, at oskadde alla thera sompd ok wyrdhning, som Gudhi
ok herra s. Olaff konunge ok heylaghara Nidros kirkio ok rikeno bor aff honom at hafua,
vthan helder fulkompna ok stadhfåsta alla then åro ok wyrdhning, som godhom råtwisom
konunge bor at weyta Gudhi ok s. Olafwe ok heylagare Nidros kirkio ok rikeno effter
Norges laghom ok vmbotha effter godha manna radhe; ok thy wiliom wij honum huldner
ok troner wara methe alla the lydno, tyenisto ok vtskulder, som hulder ok troner almoge
bor sinom råtta herra ok konunge at giora effter laghom. Til sanninde hår om, at thetta
år alles wara samthykt ok fulbordh, tha hengia thenne gode men sin insighle for thetta
breff vppa alias wara wegnå, som swa heyta: Fenkill Haquonson, Guttorm Tyrghilson,
Kolby orn Tyrghilson, Kolbern Pawelson, Gulbrand Tyostolffson, Gunnar Olaffson, Byerne
. . ., Gester Halwardzson, Borghar Benesson, Harald Olaffson, Steynar Haldorsson,
Sigurdh Arnasson af Nåssokn trijdhiung, Thore Haquonson, Tyrgels Tordzson, Thorstein
Frodhason, Olaff Helgason, Owind Tordson, Hafftorn Thomasson, Owind Alffson, Tordh
Haraldson, Jon Laurensson, Gunnar Gudbrandzson, Thore Naruåson, Sijmon Andersson,
Thore Amundzson, Eric Jonsson, Guttorm Amundzson; som skrifwet war i Wllinsshoff anno
Domini M CD XL nono, feria tertia inf ra octavas omnium sanctorum etc.
6.
Almuen norden- og søndenfjelds til Christiern, Danmarks konge: De kundgjør, at de
til konge «over alt Norges rige» har valgt og kronet kong Karl af Sverige, og fraraader
Christiern at komme til Norge
1
.
Trykt: HADORPH, Rijmkron. II 166—70, og sammes St. Olaffs Saga s. 104 — 10, angivelig
efter originalen. RYDBERG, Sverges traktater III no. 489 g med varianter fra en afskrift
fra 2den halvdel af 16. aarh. i kopibogen B 9, bl. 312—14, i svenske RA, Stholm.
Trondhjem 1449, 24. november.
Jder hogborne och wårduge furste och herre, her Christiern medh Gudz miskundh Danmarks
konunger, helsom wij almogen, badhe nordan fielss och sunnan i Norige, ewinnerliga
a
medh Gudhi, eder nade kunnigt gorande, at wij hafuom forstandit i nakrom edrom brefwom,
som J synnerliga oss
b tilskrifuit hafuen, sa lydandes, at J skrifwe edher for
c Norigis konungh at ware, hwilket oss alle menige almoganom ofuer Noriges rijke, badhe
hår nordan Daffre fiåhll och sa sunnan Daffre fiåhl, tycker mycket vnderligen ware,
hvi J edher sa skrifwen, sårdheles for the saker, at wij aldrigh i ware daga warom
ther til kalladhe edher til konungh at wållia eller keste
d, effther ty som war lagh vthskyra, och aldrigh war thet war godh willie och aldrigh
warda skal, at I skole war konungh warda; måst forty, at wij gorligha vnderstandit
hafwom, at J hafwe orligh medh Sweriges rijke, och Norige och Swerige hafwe aff alder
och ee i såmie och kårlek samman warit; hwilken såmie och kårleek mellen forskreffne
rijke aldrigh sonderslijthes skal, emedhan wii lefwom, och hafuer Gudh thenne tw rijke
sa landhfast tilsamen foget, långre åhn vpa IIII.
c eller V.
c mijler åndelangz, huart wedh annet; skulle the nu athskillies medh twedråcht, som
Gudh forbiudhe, tha ware thet mangh otalighz folckz forderff, badhe til lijff och
godz i badhen thesse rijken och eenkanneliga i war fattige rijke Norige; ty år ther
ingen waan til, at thesse tw rijke skole någen tijdh i tweedrecht athskillies medh
war willie.
2. Item, nåste sommaren effter, tha war nådige herre och
e konungh Christoffer dodher war, Gudh hans siål nadhe, tha leet war wyrdeligh herre
och andheligh fadher, her Aslack medh Gudz nadhe erchebiskop i Troendem, oss almoghan
hår nordan fiåls forstanda, at nogra aff rijkzens radh i Norge schrefue honom til,
at han skulle komma til them til Oslo; ta lethe wij alle fornåmde almoga hår nordan
fiålss bedie honom, at han ingen Danskan eller Tydzskan skulle samtyckia i Norigis
rijke til konungh; ty at wij williom aldridh(!) i wara dagha hafwa nagan tydzskan
eller danskan konungh, hwilket han oss tha stadheliga lofwede, at han aldrigh tydskan
eller danskan konungh samptyckia wilde onodder til Norigis konungh. Framdhelis lothom
wij honom’ forstaa och medgaffwom, at wij hålst wildom hafwa her Sigwrdh Joenson til
Norigis konung, vm thet kundhe skee; en kunde thet ey wara, tha hadhe wij helsth hafft
wann gambla herre konung Erich, doch i sa matte, at han hadhe strax komit
g in i Norigis rijke och haldit fredh medh swenske mån och beskermet oss for andre
ware och warss rijkes owenner; hadhe thet och ey skedt, at han hadhe inkomit, som
forskrifwit staar, tha wilde wij strax hafwa konung Carl aff Swerige til wann konungh
och ingen annen; seden hafwer fornåmde war wårdige herre, her erchebiskopen, radt
oss och mange flere i Norige, badhe medh sijnom ordom och brefwom, ther til, at wij
skulle
samtyckie fornämde war nadige herre konungh Karl til wann konungh och herre i Norige,
och hafwe hördt och sedt ett opett breff medh hengiende insigle, som Norigis radh
och män vthgifuit hadhe förnämde warom wärdigom förste konungh Carl, lydandes ord
fran ordhe, som J finne i eene vthskrifft, som här in vthi är lucht
a
. Sedhen thesse förnämde godhe män sadanth breff vthgifwit hadhe, tha såndhe förnämde
erchebiskop, her Oluff Nilsson och flere aff them mangh förnämde wars wärdugh herres
konungh Karls breff hijt in i rijket alt omkringh til menige almoghan, och radde allom
almoganom högelige til, at wij jw skuldom samtyckia konung Karl til wann konungh,
och ingen annen. Och
b hafwe
bwij och förstandit, huru biskop Jenes
c och herr Hartwich Krumedike ware vthsände aff Noriges radh til edher och edhert radh
vm at förwerfue een fredh emellen edert rijke Danmark och wart rijge Norige, och lofwede
the högelige, swore, bebrefuede och besiglede i then tijdh ther vthöfwer, at the intet
annet wärfwe skulde, än som förskrifuit stander, och the jw ingaledhes ther nagon
konungh keese skulde. Sedhen komo the igen til Osslo, medh een storan häär
1
aff edhert folck och wart sa bestält, at war förnämde wårduge herre och andeligh
fadher erchiebiskopen matte ingeledhes koma vthaff Osslo, hwarken til sioos eller
landz. Ther medh foor han bortt medh edhert folck, och ja sagde hann
d och somblige aff Norigis radh edher til Norigis konungh vpa een olaghligh stadh,
twert emoot Norigis lagh och wart wittskap och wilia
2
. Sedhan at
e alt sa tilgangit wart, som forskrifuit staar, tha skrefwe mestadhelen aff oss hogbornom
och werdigom
f war herre och forste konungh Karl til, sa at wij begåradom aff hans nadh, thet han
wilde komma hijt in i rijket til oss, som han och nu giordt hafwer. Framdeles hafwe
wij och forstandit och somblige aff oss roont, badhe biskopar, riddere, swåner och
almoga hår i Noriges rijke åre ganske sware forderfwedhe wordne medh mordh, drap och
rooff, sedhen J aff nogrom faa
g sa olagliga til Norgis konung keeste worden. Hwij sadhane fordårff och skadhe giordh
åhr vppa rijkzsens godhe mån och medh hwars radhe thet skedt åhr, thet wete wij ey.
For thesse for[beror]de saker skuldh och monge flere, hwilka wij her ey vthi skrifwa
kunne, tha hafwe wij nu i Gudz nampn medh förnämde her erchiebiskopen, biskopa, reddere
och swåner, her nu walt, samtycht och cronadh latedt förnämde war hoghboren forste
och herre konungh Karl til wann nådige herre och konungh ofwer alt Norigis rijke,
vpa then stadh, som war beskrifwen lagh vthwijsa, som råttwijser konunger bor at wålies
och cronas, som år i Troendhem. Alzmechtig Gudh, jungfru Maria, sancte Olaff konung
och alt himmelrijkes herskap vnne oss honom medh lycke och gledi, godan och gamlan,
at niuthe.
3. Item hafwe wij och forstandet, at J mene eder
a
ware ratter arfwinge til Noriges rijke, hwilket aldrigh bewijses kan medh warom råttom
Norigis lagom, at sa år.
1
4. Item, wij hafwom ock forstandit, at J meenthen komma hijt til Tronhem om sancti
Johannis tijdh nåstkommende
2
, hwilket edher ey stort til nytte kommer, om J sa goren, fordenskuldh J finnen ther
b i sanningene, at ingen
c then aff almogen, som i Norge boor, edher någen tijdh medh godh willia hyller, och
matte ther aff komma een forderfweligh stoor skadhe vpa badhe sijder, vm J hijth kommen.
Ty tycker oss radh ware, at J then reese affslan, och bedie wij edher, at J waren
oss icke thås
d ansinnige, som år emoth warom lagom och willie. Wåre Gudh medh edher nadh badhe nu
och jåmpnan.
Til sanningh hår vm hafwom wij alle nordan fiels lathit trycht wart landz jnsigle
for thette breff och thesse godhe mån sijn insigle, som hår effter nåmpnes, vppa alla
almogens wågne sunnan fiellet i Norige. Skrifuat i Trondem mandagen nåst effter Clemetzmesse,
aa
e forste ahr rijkis wars nadhige herre konungh Karls, medh Gudz nadhe Norghis, Swiå
och Gotha konung, Kåtill Amundsson, Gulbrandh Sigmundsson, Holtå
f Gunnarsson, Paal
g Iffwarsson, Steinar Brath, Torsten Toresson och Påder Bengtsson.
7.
Kong Karls værnbrev for Nidaros capitel med stadfæstelse af dets ældre privilegier
3
.
Original paa pergament i DAM fase. 2 no. 9 b.
Trykt: DN V no. 762. N. M. PETERSENS Sproghistorie II 292-93.
Nidaros 1449, 24. november.
Karl medh Gudz nadh Noregs, Swerighis oc Gota konunger sænder lærdom monnom ollom
oc lendom, bondom oc butægnum, værandum oc viderkomandum, ollom Gudz vinum oc sinom
theim, som thetta breff sea eller høyra, quædiu Gudz oc sina. Veer viliom, ath ther
vitir ath forer Gudz ælsko skuld oc wyrding hins helga Olafs konungs oc heilagrar
kirkio haffuum veer tekit vara hina kæra oc besynderlighe winæ, canikana, korsbroder
j Nidaross, alla oc hwan ein aff theim for segh, communs gard theira oc alla adra
garda, eer their eigha eder ein hwar aff theim, hues theira oc hærbergi, eignir theira
allar, eer till communs
theira liggia, oc proffuendena, kirkiur, capellor, tiunder, lanskylder, Olafstolla
oc allar adrar jntækiur, eer konungar, erkibiskupar eder adrer men haffua loghlega
geffuit theim, mylnor, skoga, vatn oc veidestoder oc skip oc alt annat godz theira,
thet som their eiga eder eighande wærda, j lande oc lausom øyre, hwart som thet eer
minni luther eder meire, sweina theira alla oc tiænista folk oc allan theira varnadh
j Gudz hegnad oc j wart wald oc konunglegt traust oc forswar til allra rættra mala.
Forbiudom veer hwriom manne fulkomlegæ theim eder theira varnadhe ath mistyrma eder
veita theim nokor ar agongor meder offriki eder of f kappi sueinom theira, vmbodzmonnom
eder godze. Stadfestom veer oc vbrigdelige med thesso varo breffue oll thau varnadebreff,
rættebøter, priuilegia oc friiheiter, som varer forfædere, konungar j Norighe, haffua
laglegha geffuit theim seer till verndar; proffuentor ther oc allar, som men geffua
theim loglega, skolu theim frialsar vara. Nw their men, som a tha ganga med offrike
eder offkappi vmfram logh oc rættende, j hwerri steth eder tigund, som hwar eer, oc
mistyrmir theim, sweinom theira eder vmbodzmonnom eder nokoro thii godze, som fyr
seigir oc their eiga, tækir, talmar eder hindrar forer theim, landskylder eder adrar
jntekiur theira, hwort som thet høyrer helder till einum aff theim eder ollom jamsaman,
oc vanwyrder j thii fyrst Gudh alzwaldande oc hiin helga Olaff konung oc tha wart
breff oc jncigli, eer veer haffua geffuit theim, tha skulu their sæta aff oss reidhe
oc ræfsingom, ræth som their haffde rænth eder mistyrmt sialffra vare godze, oc en
tho offuan aa sware fullo breffuobrote. En hinir, som till theira giora wæll oc vinottesamlega,
wyrdande j thii breff wart oc bodscap, skolu odlazt aff oss ast oc vinatto med sannom
godvilia. Thet biodhom veer oc ollom oc einkanliga syslemonnom varom ollom, logmonnom
og handgegnom monnom varom ath styrkia theim, eff nokor dirffuizt thes mothe thesso
varo breffue oc bodscap agongar ath veita, mistyrmir sweinom theira eder vmbodzmonnom,
ath ther styrker tha oc theira vmbodzmen bedhe vm logligar skuldehemtingar theira
oc vm adra luthi med hwad manne, som their eigha thet ath skipta, thii allo frammare
til allra rættra mala, ath their haffua thetta vart varnabreff. En eff syslomen varer
eder adrer vmbodzmen firenemazt ath giora theim ræth eptir
laghom vm tha luthi, som theim vardar, styrkia tha oc vernda, som ranglega vilia a
theim ganga, tha skulu their vissa von eiga, ath wii faom theim j hender var leen,
eer frammare vilia fylgia varom breffuom oc bodscap. Thes till meire sannindh oc bewising
soe latha wii hengia wart jncigli fore thetta breff, som scriffuadezt j Nideross anno
Domini millesimo quadringentesimo quadragesimo nono crastino beati Clementis pape
et martiris gloriosi.
Seglet itu.
Bagpaa: Litteræ protectoriæ regis Karoli.
8.
Kong Christierns licensbrev for John Wolf af England paa eneret til Islandshandel
med 10 skibe i 2 aar.
Vidisse af 11. december 1449 i Record Office
1
, London.
Trykt: RYMER, Fædera V 2, 26—27, og bedre DI V no. 32, hvorfra her.
Kjøbenhavn 1449, 10. december.
Wy Clawes Ronnowe mareschalk und Eggart Frille cammer mestere und ridder in Donemarken
don kunt und kenlick allen und enerne jesleken, dar desse unse breff to kornende,
wor dat wy dos hoghebornen fursten und dorluchtigosten her konynck Cristiern van Godes
gnaden to Denemarken, Norwoghen, der Wende und Goten konynck, grewe to Oldenborgh
und Delmenhorse et cetera openen pergament bireff myd sineme anhangende ingheseghele
van buten myd gelome und van bynnen myd rodome wasse besoghelt in unse hande hobben
warachtighen gohath, gesten (o: geseen ?) und hord losen, de deme vorsichtighen manne
John Wolffe van Englant van syner gnadon weghen gegeuen es. Welke vorbenompte breef
van worden to worden uullenkomeliken hurna vulghet bescreuen, alse:
Wy Cristiern van Godes gnaden to Denemarken, Norwoghen, dor Wende und Goten konynck,
greve to Oldenborgh und Delmenhorst et cetera, don wytliken und open bayer allen den
jennen, de dessen breeff zeen of horen leesen, dat wy van soundorge gunst und gnade
weghen hobben gegunt und to gelaten den vorsichtighen manne John Wolffe van England,
dat he myd teyn shepen segelen math ute Englant to Yslande und dar to vorende wair
und gudere alse rethuerdighe und erlike coplude to vorende pleghen, und deme erbauer
[der] lande untlich (o: nutlick), untgust es vaunt’ au wente to deme negesten sunt
Michiels daghe
2
tokomende ouer twen jaren, dar uns de vurbenom John eynen sumen geldes vor geuen
shal, so de syn opene breeff utwirset (o: -wisset), den he uns darup gogouen heuet,
und wat de vorbenom teyn shepe gouen sholen uns, der en
shal sick nemant mede beweren sunder de vorbenom Jhon bynnen der tith, alse sjin breef
utwirset (o: -wisset), also vorschreuen steet. Ock shole wy noch unse und der ryken
reedere to Denemarken und Norweghen nemande loff, office, beschelde breve geuen der
to segelende bynnen desser vorschreuen tith, alse wy dome vorbenom John as gheghunt
hobben. War ume bidde uy alle den jennen, veike unsen willen doen of laten wellen
und shollen, dar he uppe de reyse tokomende werdgy(!) willen en vordener myd dem bestem.
Verbeden wy ock allen den unsen fogeden und ampluden den vorbenompt Jhon hur ouer
ta hinden noch hindener laten, so lange, alse vorschreuen steet, jenygherleye wus.
Gogeuen up unseme slate to Copenhaven des mydwekens noghese (o: -st) unser leuen Yrowen
dagh concepciones (o: -is) under unseme secrete na Gades ghobort dusent verhundort
dar na in deme neghen undher tichscen (o: neghen und vertichsten) jare et cetera.
Und dessen seluen besogelden breef hebbe wy vy(!) uns to drawer hant in guder verwaringo
(o: -ge), so lange, dat ven dat de vorbenom John Wolff hofft utgogeuen, dat he uns
da vor ghelauet heuet et cetera. Des to witlicheyt und merer getnethnisse (o: -wethnisse)
der warheit hobben wy Clawes Ronnowe und Eggart Frille vorbenomme unse ingesegele
drucken horen neddene an dessen apenen breff, de gegeuen es to Copenhaven in Denemarken
na Gades chebort dusent verhundert dar na in deme neghen bud (o: vnd) uertichesten
jare des neghesten vrirdaghes
1
na vnsen leuen Yrowen daghe conceptiones (o: -is).
9.
Erik Sæmundsson, Norges riges forstander søndenfor Dovrefjeld, til almuen paa Hedemarken,
Romerike, Toten, Hadeland og Ringerike: han udbyder gjengjerd til kong Karl, naar
han over jul kommer til Oslo og befaler at gjøre modstand mod et muligt oprør mod
ham
2
.
Original paa papir i danske RA, Khavn (Norske saml., fase. 2 no. 4).
Trykt: JAHN, Unionshistorie s. 528. DN X no. 201.
Sudreim 1449, 14. december.
Jak Erik Sæmundsson, riddar ok Noregis rikis forstandare for sunnan Dofrafiæl, heilsar
ider, kære wenær, som boo a Heidmarkinne, Romerike, Totn, Hadaland ok Ringerike, kærlige
med Gud oc sancte Olaf konungh. Kære winer ok almoge, som ider uel witerliget ær,
hwro myn nådige herre konung Karll samtykter, chorader ok anamader ær thill ein fulmektog
konungh ofuer alt Noregis rike ok war nw j Throndeim ok wntfek ther then werdogheit
ok æra, som rettom Noregis konung bør ther ath wntfaa, ok wart ther cronader af erchiebiscopenom,
efter thy som sancti Olafs konungx lag ok waar helaga lagbook wtskyrir om koning kostningh;
ok sakar thes ath thet war nw swa neer jola hokthiidhen, tha reid han een
annan weg thil Swerigis j gen, for thy han wilde
a
sin almoge ey storan kostnadh eller nogan twnga weytha eder j swa dana hogthiid,
ok ær hans nadhe strax jgen wentandis nw øfst j jolom hiit thil Oslo, ok wii han tha
best[y]lla vm Noregis rike, som alle Noregis rikis jnbyggiære, hans nadis kæra wndersadhe,
makt wppa liggher. Thy bider jak jder, kære winer, ok biwder wppa fir
da myns nådige herre konungxens wegna, ath J gøren ider geingiærd swa redhe mothe myns
herre konungxens nade, ath strax J fa myt bod, at J henne tha føren mothe myns herra
nade thill Oslo, ok wii jak med Gudz hiælpp øfred wisselige myns herra konungxens
thilkoma ider thilbiwdhe. Ok ware thet swa, som Gud forbiwde, at noker af myns herra
konungxsens owiner wilde nokot resa hiit wpp j landhet ok omaka noghon af almoghan,
myns herras wndersade, tha bider jak ider, ath J waren samholdoge, ok hafuer jak befalet
welboren man Magnus Laresson ok nokre dægelige thiænestemen med honom, ath han med
land-mennana ok idre hiælpp skal wara ider thill hiælpp ok thil thrøst, swa leinghe
Gud will, ath myn herre konungen j gen komber til Noregis; ok wii jak wara her j Borgesyslo
med myna mederhiælppera, wm ider nokot treingher, som Gud forbiwde, tha wii jak wfortøfrad
koma ider thil wntsethning ok waga liif ok godz med ider. Bider jak ok jder, kære
winer, ath J waren Magnus Laresson fir
da høroge ok lydoge ok bihiælppoge, wm thes behof gørs, swa leinge Gud wii, ath jak
ider annat thill biwder. Gud befaler jak ider. Scriptum Sudreim anno Dominj medxl
nono dominica 3 a aduentus, meo sub sigillo.
Segl: Levning af et bagpaa trykt segl.
10.
Kong Henrik Yl af England ratificerer en i Kjøbenhavn 1449 17. juli sluttet vaabenstilstand
med kong Christiern «Dacie, Norwagie, Sclauorum, Gothorumque regem» til Mikkelsdag
29. sept. J451, i hvilket tidsrum «mercatores dictorum regnorum Dacie, Norwegie et
Anglie atque alii subditi quicumque dictorum serenissimorum principum per et ad terras,
mare, nauigia et dominia eorundem principum libere valeant hincinde transfretare,
exire, redire, morari et stare, emere et vendere, et quod mercatores anglicani vtantur
libertatibus et priuilegiis suis antiquis et soluatur antiquum consuetum thelonium,
quo facto absque impedimento recedant. — — Item mercatores anglicani stante illo termino
non debeant versus Islandiam, Halgalandiam et Ffinnemarchiam
1
, vnde
presentes discordie pro maxima parte surrexerunt, nauigare, seu quouis quesito colore
illuc declinare sine serenissimi regis Norwegie aut eius officialis seu officialium,
ad hoc specialiter deputati seu deputatorum, licencia speciali. Si quis illorum oppositum
fecerit, comprehensus luat delictum suum secundum usticiam absque violacione pre-narratorum
articulorum.» Westminster 1450, 9. april.
Public Record Office, London, French Rolls 28 nr. 5.
Trykt: RYMER, Fcedera V, 2, 23—24. DUMONT, Corps diplom. III 1, s. 569 —71. DCI no.
8.
11.
Overenskomst mellem kong Karls og kong Christierns sendebud i Halmstad om, at kong
Karl skal oplade til kong Christiern sin ret til Norge.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 45 a).
Trykt: JAHNS Unionshistorie s. 528—29. DCI no. 16. DN VIII no. 341. RYDBERG, Sverges
traktater III no. 490.
Halmstad 1450, 13. mai.
Wy Niels j Lingkøping, Magnes i Aboo, meth Gudhs nathe biscope, Beynt Gøtzstafson
electus i Scharæ, mester Helmik dæghen i Vpsale, Erik Ericson, Nyels Jensson aff Dyrsholm,
Erik Axelson, Jon Karlsson, Laurens Snaghenborgh, Gøstaff Ylffson, Aghe Jensson oc
Symon Kørning, riddere, høchboren førstes wor nathige herris koning Karls radh oc
fuldmechtighe sendebudh, forsamlethe her nw j Halmstæthe meth werdughe fæthre oc herre
Two, meth gudhs nathe erchebiscop i Lund etc., Oleff Daa i Roskilde, Hennicke i Othens,
Jens i Aars, aff same nathe biscope, Henrik Knutzson, Otte Nielson, Eggært Frille,
Clawes Nielson, Pær Howenskild, Aghe Axelson, Jeyp Lunge oc Thorbørn Bille, høghboren
førstes koning Christierns radh oc fuldmechtighe sendebuth, gøre widerlicht, at fore
begges thesse righen Danmarks oc Sweriges beste oc bestand skuld, oc vpa thet at thesse
fornempde righe matte ewerdeleghe bliffue til samen i sambindning, wenskap oc kerlighet:
tha ære wy nw swo fuldeleghe eens wordhne vpa wor nathighe herris koning Karls weghne
oc hans righes Sweriges jnbyggeres weghne, at wor nathighe herre koning Karl wii meth
wenskap oc kerlighet vplade fornempde høchboren første koning Christiern all hans
deel
oc rættighet, som hans nathe hauer i Norghe, oc wii aldrigh effter thenne tijd gøre
hanum eller nogher Norges righes jnbyggere hinder eller forfang j forscreffne righe.
Thette loffue wy fornempde righens radh aff Swerighe for wor nathighe herre koning
Karl oc for alle the, som fore hans skuld wele oc schule gøre oc lade, forscreffne
koning Cristiern oc hans forscreffne ærleghe radh aff Danmark, som her nw ære, alle
meth een samleth hand stathdught, fast oc vbrødhelight at holdes weth troo, ære oc
sannende vden alle hielperæthe oc argheløst(l). Ydermere loffue wy oc meth thette
same breff vpa wor troo oc sannende, at wor nathige herre koning Karl schal sende
sit obne beseylde pærmens breff meth hans henggende jnseghle jntil Helsingborgh jnnén
sancti Oleff dagh nestkomende,
1
stathfestende thette same breff, oc vplade Norges righe i thet same breff, som fore
screuet staar. Woret oc swo, thet Gudh forbiuthe, at fornempde breff icke jnkomme
jnnen forcreffne tijdh, tha loffue wy, fornempde rigens radh aff Swerighe, oss jnatkomme
til Helsingborgh oc æy thæthen vden meth fornempde koning Cristierns wilghe, om bothe
koninge swo lenge leffue. Til ydermere wissen oc forwaring, at all thing skal vbrødheleghe
holdes i alle made, fuldkommes oc bliffue, som forescreuit staar, tha haue wy alle,
forscreffne righens radh aff Swerige, ladet widerleghe hengt wore jnseghle for thette
breff, som giuet ær i Halmstæthe aar effter Gudhs byrdh tusænde firæhundrede halfftrediesintztiwe
in vigilia ascensionis Domini.
Segl: No. 1 (forsiden affaldet), no. 2 (ligeledes paa nær: retum), no. 3 (skraadelt skjold,
to roser(?) paa delingen, paa hjelmen fem fjervifter, ulæselig omskrift), no. 4 (forsiden
omtrent affaldet: ... decani vp...), no. 5 (forsiden affaldet), no. 6 (utydelig skjold
og hjelm ... olai ions; dyrehorn ?), no. 7 (kun seglhul), no. 8 (brudstykke: s iohannis
...), no. 9 (Snakenborg, skjold og brudstykke af omskrift), no. 10 (brudstykke af
omskriften: gostaf?), no. 11 (kun seglhul
2
), no. 12 (Simon Kørning, skjold og hjelm; tre sparrer i en skraabjelke — en spids
hue).
Bagpaa samtidig: Koning Karls oc righens aff Swerighe sendebudh, i Halmstædh pa mode, øwergaffwe oc
vplode pa koning Karls weghne Norges righe, meth all ret, til wor natig herre koning
Cristiern.
Med anden samtidig haand: Thette er thet breff, som Sweriges raadh loffuer segh jnd at komme tell Hellsingborgh
om daghthingen æy holdes
3
.
Med en noget yngre haand (fra beg. af 16. aarh.): Kong Karls breff, han oplader kong Christiern all hans rettighett,
han kender siig at haffue wtii Norge ete. 1450
1
.
TILLÆG.
Uddrag af Rostocks raadssendebuds beretning om forhandlingerne i Halmstad 1450, 13.
og 14. mai.
Trykt: HR II 3 no. 603 §§ 4 og 6 og derfra her.
4. Item in unses heren hemmelvart daghe vro up den morghen vorbaden uns 3 ridder van
des rikes rades weghen to Dannemarken, also her Otte Nighelsoen, her Egghert Vrille
unde her Nisse Jonsson in enem staven unde dankeden uns na alse [vor] van eres heren
des koninghes weghen unde van erer weghen, unde leten uns vorluden, wo se van eres
heren konink Cristi[erns] weghen hadden ghedinghet mit des rikes rade van Sweden van
konink Karls weghen [unde] hadden in beiden siden annamet [ene] endraeht unde enen
steden ewighen vrede in desser naschrevenen wise: 1. In dat erste so scholde dat rike
Norweghen bh ven by der crone to Dannemarken mit allen den undersåten unde dar scholde
konink Karl nen schikkent edder boet mer aver hebben, unde dat hedden en ghelavet
12 ute des rykes rade to Zweden, van erem heren konink Karl sodane vorwaringhe unde
breve to schikkende tusschen hir unde sunt Olaves daghe; weret dat it nicht en scheghe,
so scholden de 12 inlegher holden to Helschenborch unde dar nicht ut to schedende,
it en were des konink Cristierns unde sines rades willen.
6. Darna so let her Lunenborch van unser allen weghen vorstan, wodane wis dat de kopman
to Berghen hadden groten willen bewiset her Olef Nighelson, alse ene de bunden wolden
hebben gheslaghen, desghelik to Anslo unde to Tunsberghe, de de voghede dar ok untsettede
mit groter vare eres levendes, dat se dat underwiseden eren ghnedighen heren dem koninghe,
also dat he ne der woldat gheneten lete, uns unde se by sodanen privieleiga unde vrigheit
[to laten], alse se in sinen riken van oldinghes bewedemet weren unde sine vorvaren
se gherne ghelaten hadden in Norweghen. Na besprake laten se uns antwarden, ere gnedyghe
here de konink were noch nicht mechtich in Norweghen, wen he de crone dar untfanghen
2
hadde unde mechtich were, he unde sin r
ead wolden dat also voghen, dat it nemende scholde to na wesen.
12.
Deklaration af de svenske sendebud i Halmstad, at alle fanger, som er tagne i Norge,
skal frigives.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 45 c).
Trykt: DN III no. 809. RYDBERG, Sverges traktater III no. 490A.
Halmstad 1450, 13. mai.
Wy Niels i Lindkøping, Magnus i Aabo, meth Gudz nadhe biscope, Beynt Gøtzstaffson
electus i Skaræ, mester Helmich dæghen i Vpsale, Eric Ericsson, Niels Jensson aff
Dywrsholm, Eric Axelsson, Jon Karlsson, Laurens Snagenborgh, Gøtzstaff Wlffson, Aghe
Jensson och Symon Kørning, riddere, wor nathige herres koning Karls radh och fuldmechtige
sendebudh, her nw i Halmstæthe forsamlethe, loffue och sighe vppa wor nathige herres
koning Karls weghnæ, at alle the fonger, som græbne ære i Norghe til hans hand, skule
wære qwitte, frij oc løse. Til ydermere wessen och forwaring at thette swo holdes
skal, tha haffue wy forscrefne meth goth wilghe och widskap ladet hænge wore jncighle
for thette breff, som giffuet ær i Halmstæthe anno Domini medl
0, vigilia ascensionis eiusdem.
Segl: No. 1 (svage rester af forsiden af et bispesegl), no. 2 (ligesaa: seer.), no. 3 (rest
af en hjelm med fem fjervifter), no. 4 og 5 (tomme seglhuller), no. 6 (skjold, hvori
to dyrehorn og ligesaa paa hjelmen), no. 7 (brudstykke af Danske Ad. Sig. L. XVIII
18), no. 8 (tomt seglhul), no. 9 (utydeligt skjold med omskrift), no. 10 (forsiden
affaldet), no. 11 (brudstykke... ghone ), no. 12 (brudstykke: hjelm med spids hue).
Bagpaa: Breff som fanger skulæ giffues løøs meth.
Senere tilføiet: Och ware bleffne fangne vdj Norige aff kong Karl, dat. Medl.
13.
Unionstraktat mellem Danmark og Sverige, som Norge kunde tiltræde.
1
Original paa pergament i danske RA
2
, Khavn (Sverige no. 66).
Trykt: DCI no. 14. RYDBERG, Sverges traktater III no. 491. Paragraftallene er tilføiet
her.
a.
Det danske exemplar.
Halmstad 1450, 13. mai.
I Gudz naffn amen. Aar effter Gudz byrdh thusendefiirehundrethe halffthredyesynnetywe,
vigilia ascensionis Dominj ware wy effterscreffne Twe meth Gudz nadhe ærchebiscop
i Lund ete., Oleff Daa j Roskilde, Hennieke i Othens, Jens i Aars, aff samme nadhe
biscope, Henric Knudzson, Ottæ Nielsson, Eggert Friille, Clawes Nielsson, Pæther Hoffuenskild,
Aghe Axelsson, Jeyp Lunge och Thorbern Bille, riddere, righens radh aff Danmark vppa
høghboren førstes wor nathige herres koning Cristierns och Danmarcks riges weghnæ
meth fuld macht vppa then enæ sidhe, oc wy, Niels i Lindkøping, Magnus i Aabo, meth
Gudz nadhe biscope, Beynt Gøtzstaffson electus i Skaræ, mester Helmik dæghen i Vpsale,
Eric Ericsson, Niels Jensson aff Dywrsholm, Eric Axelsson, Jon Karlsson, Laurens Snagenborgh,
Gøtzstaff Vlffson, Aghe Jensson och Symon Kørning, riddere, righens radh aff Swerighe,
vppa høghboren førstes wor nathige herres koning Karls och Sweriges riges weghnæ,
meth fuld macht vppa then annen sidhe, forsamlethe i Halmstæthe at forhandle och owerwæye
bægges thesse righene bæste och bestand, och ære swo vppa bodhe sidher endræchtelighe
eens wordhne, som her effter screffuet staar, Gudh til hedher och begge righene jnbyggere
til freth, sæmye, endracht, kerlighet och bestand:
1. Ff ørst at naar swo kan skee, at nogher aff thesse koninge, som nw i thesse righe
Danmark och Swerighe ære, som ære wore nathige herre koning Cristiern
a
och koning Karl, affgaar, ehwilket aff thesse righe thet først skeer, tha skal thes
righens radh, som herre mest haffuer, vfortøffret biuthe thet annet righens radh til,
och skule sidhen tolff aff hwert thesse tw righene radh til samen kome i Halmstæthe
jnnen tolff vgher næst effter, at koning affgangen ær, och ther skule the forhandle
och owerwæye, om the wele then koning, som igeen leffuer i thet annet righe, til there
koning haffue. Worde the thes eens, tha bliffue thet i Gudz naffn for segh. Kunne
the och æy eens wordhe, tha skule thesse same righens radh och gothe mæn, som koning
haffue myst, keese een eller flere jndfødde mæn forstandere for righet, effter thy
som righens radh och jnbyggere thecker tha gaffnlight wære, och then eller the same
righens forstandere skule radhe for righet effter righens radz radh til thes, at then
annen koning affgaar, som effter leffuer. Skedhet och swo, at righens forstandere
eller gothe mæn noghet anfald vppa komme, tha skal then
koning, som effter leffuer, emæthen han leffuer, wære hanum eller them fuldeligh bestandigh
och beskerme them och thet righe effter sin yderste formwghe, naar han ther tilkræwes
aff forstandere effter righens radz radh.
2. Item naar bothe thesse koninge affgangne ære, tha skal thet righe, som sist koning
myste, thet annet righens radh tilbiuthe, och sidhen skule tolff aff Danmarks radh
och tolff aff Sweriges radh, meth fuldmacht aff bothe righene weghnæ, tilsamen komme
i Halmstæthe jnnen tolff vgher næst effter thet, at then siste koning affgangen ær;
och skule ther tha keese endræchtelighe een koning, førre the thæthen komme. Swo at
ære konings søner til ænten i Danmark eller Swerighe eller i bothe righene, som ther
kan wære nyttegh til, tha skule forscrefne fiire och tywe wælghe ther een aff til
koning, som the kunne merke mellom Gudh och them at bæst ær ther tilfalden bothe righene
fore at staa, och then koning skal besørghe the andre koninge børn, swo at the haffue
there bierghing til skellighet effter thy, som righene radh thet tha samthycke
1
, och skal then koning radhe ower bothe righene. Och effter then tiidh skule thesse
righe Danmark och Swerighe ewerdeligh samen bliffue ynder een koning och aldrij atskilghes,
j swo made, at hwert righe skal bliffue weth syt naffn, bescreffne lagh, friihet,
priuilegiæ och gothe gamle sethwænye
2
. Och wele och skule wy eller noghre wore effterkomere aldrij nogher tiidh, effter
thesse forscrefne tw koninge affgange, som nw leffue, haffue vdhlænske koning, vden
han skal ænten wære fødh i Danmark eller i Swerighe. Och swo efftersom koning affgaar,
tha skal righens radh aff bothe thesse righe komme til samen j Halmstæthe om koning
at wælghe jnnen tolff vgher, som for screffuet staar.
3. Item skal koning styre och radhe hwert righe w[eth sigh meth]
a
jnlænske mæn effter thy, som loghen vduiser, bothe om slot och læn
3
. Och skal hwer man nyde syt gotz och rættighet, hwor thet helst ligger i thesse thre
righe
4
. Och mwe [och sk]
a
ule alle the i thesse thre righe hemme ære, bothe andelighe oc wærdelighe, ehwat staat
the helst ære,
a
[f]are frii och felighe hwer til annen och skule ther nyde och brughe alle syne friihet
och priuilegiæ, som the aff aalder hafft haffue. Thoc swo at om nogher forbryder segh,
at thet bødhes effter loghen, ther thet gørs
5
. Och skall konings foghet skibe hwer ræt effter thy, som wetherbør.
4. Item skule bothe righene Danmark og Swerighe ewiigh bliffue tilsammen, swo at ængte
there skall draghe segh fran thet annet meth nogher twedracht eller sundran, vden
hwat thet enæ vppagaar meth orloff eller andre wrongwiise mans anfecting, thet skal
thet annet vppa gaa, och hwer there thet annet behielpeligh wære meth all troskap
6
, j swo made, at hwilket righe thes andre hielp behøffuer, skal holde thes andere
righens mæn kost, spiisning och fother, och koning staa them for skadhe
7
. Thoc
skal koning eller noghet righe ængen macht haffue noghet orloff vppa slaa vden meth
thet annet righens, som the hielp aff begære, radh, wilghe och samthycke.
1
5. Item
2
skal koning haffue sin træsel i hwert righe och een jnlænske cammermestere i hwert
righe.
3
Och skal koning ængte aff righens ræntte vdh aff righet føre, vden thet gørs swo
stoor nødh, at righens radh thet tillader och samthycker.
6. Item worder och nogher i noghet righe frethløss, byltigher eller førflyttegh i
thet annet righe for sin rætte brøthe, tha skal han swo wæl i thet annet righe frethløss
wære som i thet enæ, och skal hanum ængen hwerken heghne eller holde; vden hwor han
worder aatalethe meth skell, ther skal man ower hanum rætte. Thesliges wære och om
forrædhere, mordbrændere, thywe, røffuere och waldtaghere.
4
7. Item ware thet och swo at nogher man ware i noghet aff thesse righe och giorde
eller lade segh macht om at gøre noget omodh thet annet righe, aff hwilket righene
matte atskilghes och komme i twedracht, for thy han ware høght besidden, tha skal
koning och thet righes mæn, som han aff ær, thet forstyre och ower rætte bothe ower
liiff och gotz som ower een forrædher och vden alle nadhe, righens sambindelse vforkrænkt.
5
8. Item skal nw strax een ewiigh freth vppa gaa mellom wore nathige herre, som ære
koning Cristiern oc koning Karl, och mellom oss, som her nw forsamlethe ære, och alle
the wy kunne nw strax forwaret meth,
6
och meth huem wy kunne thet æy nw swo farløst forwaret, at wy thet gøre skule thet
raskeste wy kunne, vden all falsk och swiigh. Och nw vppa sancti Oleffs dagh, næst
kommer,
7
skal hwer man i thesse thre righe wyde aff thenne freth, oc thy skal tha en almynneligh
freth vppa gaa mellom Danmark, Swerighe och Norghe, swo at hwo effter then tiidh ther
omodh gør, skal rættes ower hanum som ower een frethbrydher. Thesliges skal och rættes
ower them, som thenne fredh her for jnnen brydhe effter then tiidh, thenne freth them
bewiiselighe kynnet ær. Och hwat ther skeer jnnen sancti Oleffs dagh aff them, som
aff thenne freth her for jnnen icke faa at wyde, tha skal thet icke reghnes at wære
frethbrydh.
9. Och naar Gudh føgher thet swo, at thesse thre righe komme til samen vnder en koning,
theckes tha Norges righes radh och jnbyggere at wære
i thette samme forbundh, tha skule the meth oss och wy meth them nyde alle the friihet
och forbynning, som forscreffuet staar.
Til ydermere forwaring och wessen at alle thesse forscreffne article och stycke och
hwer there weth segh skule swo fast oc vbrødeligh holdes, i alle made fuldraghes,
fuldkommes och bliffue, som forscreffuet staar, til ewiigh [tiidh], thet loffue wy
alle fornæmpde, hwer meth sin koning och herre, for oss och for alt righens radh,
som nw ær eller komme skal, och hænge wore jncighle meth wilghe och wethskabh for
thette breff, som giffuæt ær aar, stæth och dagh, som forscreffuet staar.
Segl: Først de 12 danske og derefter de 12 svenske rigsraaders; af de danske sigiller mangler
nu det Ilte og 12te.
Paategning: Thette er forbindelse breff mellom Sverige och Danmarck i Helmstedt, bey konigs Cristierns
vnd Kariss regirungh 1450
1
.
b.
Det svenske exemplar er trykt hos HADORPH, Rijmkron. II, s. 170—173, men ikke efter
originalen. Kong Karl og Sverige samt de svenske fuldmægtige nævnes i denne text først;
iøvrigt stemmer den overens med den danske.
TILLÆG.
Forslag af de svenske sendebud paa Halmstadmødet, at alle tvistigheder mellem kongerne
og deres undersaatter skal afgjøres af en voldgiftsret.
Afskrift fra ca. 1500 i Vadstena brevbog, A 20 (før A 26) i svenske RA, Stholm, bl.
322 b-23 b.
Trykt: DN V no. 765.
Halmstad [1450, før 13. mai].
Wærdogaste ok wærdogæ fædhra j Gudh, hærrær ærchebiscop, biscopa ok wælborne riddara,
som hær nw vppa thet møte j Halmstada aff k[onung] Cfristiærns] wægna sampnade
a
æra. Æpther thy som war atskilnat war nw j logherdagx
2
for myddagh, thet wi sculde bætænkia, owerwagha ok j scriffter giffwa, ok J sa atj
tess Uges gøra wilde, hwrw lunde then owilie ok stor forderfflig skade, som mellen
thema rike longliga warit haffwer, kunde beqwæmligasth ok bæsth aflæggias, ok ath
hwar æn baadhe rike ok fatige, andelike ok wærtzlike, vdi hwad stadga the hæltz skikkade
æra æller wara kwnna, matte widherfares ok ske æro ok ræth eller mynne om all tiltall
ok skyllinger, hwat hwar haffwer moth then annen met rætta til at segia, matte afflæggias,
tha kæra wærduge hærrar ok wener, æpther the sin ok samweth, som Gud haffwer oss wnth,
oppa thet ath Gud ok hwar man kan ok maa merkia, ath wij paa wa[r] naduge herres k[onung]
K[arls] ok hans nådes rike wægna ey annadh begærande æra æn alth
thet, som kan dragha til æro ok ræth, friidh, ændrægth ok kærlikhet, tycker oss bæsth
ok bestandeligest wara, thet wi kwnna her nw eens wordha, om vj eller viij aff hwarth
rike, flere æller fiærre epther idher gudtyckio, aff the rætwisasthæ, ærlegesthæ ok
bæsthe gode men j riken, andelike ok wertzlike, the som matte til samankoma pa æn
belæglig tid ok stad, ath the sama skula haffwa xiiij samfælla daga fræsth ath forhantla
ok afflæggia all then twædrægt ok owilia, som the kwnna meth mynne ok wenscap afflæggia.
Ok hwat som the ekke kunde afftala meth mynne oc wenscap jnnan for
na xiiij dagha, tha the forrørde, som ther til næmpnas, haffwa fulla magt all ærende
meth en ræ[t]wisan dom ok ræth ath atskilia j swa maatta som her æpter scriffwat star:
Swa ath the sculw alle rætwiseliga rede sik til meth fasto ok anner godgerninga, biscopa
scola alle siælwe sigia messo ok alle the lekmen, som ther til næmpde warda, skula
alle berætta sik met thet helga sacrament, oc scule sidan alle bade biscopa ok lekmen
ok hwar serdelis swergia som her æpterscriffwat star:
Jak bidher mik swa Gudh til hiælp oc thet hælga sacrament, som jak haff wer nw annamath
till mik, thet kome mik swa sanniilika till hiælp bade nw j myn ytherste tiid oc æwinneliga,
som jak wii ok scal rætwiseliga æpther mith ytersta samwet vden all wild, ey hæller
for myn herra k[onung] K[arls] scull æn for k[onung] Cfristiærns] skull, ey heller
for Sweriges æn for Norges heller Danmerks scull, ey heller for Danmarks heller for
Sweriges eller Norges scull, heller nagon thera for
ne herra vndhersata heller noghra thenna rike inbyggiare wild æller wenscap, hat æller
owilie sculd døme æller for ræth aff sigia annat æn thet, som jak weth for Gud ræth
wara, som jak wii ok scal antswara for Gudz strangha dom pa then ythersta doms dagh,
swa sanneliga hiælpe mik thet wærduge sacrament, jomfru Maria, all Gudz hælgon.
Nær thet alt swa giort ær, som forscriffwit star, tha sculu alle thenne for
de strax pa then sama dag gaa jn j clostriid ther j byn oc skwle aldrigh kome ther vth,
før en the haffwa met rætta atskilt all the ærende, som hwar en, bade konungene, klerkerij,
ridderskapit, køpstadzmen, almogen, eller j hwat stath the skikkade æra eller wara
kwnna j thennæ for
na rike, haffwa hwar annen met ræth till at sigia, thet ware sik om rike, landh, sloth,
stæder, æra, liiff, gotz eller pæningæ, vppa the sama edhe, som the till førenda ther
om giorth haffwa; ok huilkit ærende, som gaa vppa liiff, eller anner ærende, som biscopa
mage ekke sithia dom øffwer, tha mage the wæl ganga ther fraa oc alle the andre tillnæmpde,
som lekmen æra, mage ok skula all ligawæl haffwa fulla makt meth rætta at døma ther
om, hwat som lekmen pa rørir. Komer ther nogher sak, som klerkerij pa rørir, tha skula
biscopa tessliges fulla macht haffwa thet at rætta. Ok vppa thenne for
na article tycker os raadh ok nyttelikit wara, ath her gaa nw stragx pa en wærdelik
friidh ok kerlig bebindning mellen all thenne for
ne riken, swa ath hwarth ware thet anneth fulmectugth till æro ok ræth
ok bestandilse epther sina magth till sin ræth. Oc nær the gode men her næsth till
samen kome pa thet forrørda møthe, som forscriffuit star, tha skula konungene meth
thenne for
de wærduge fædra biscopa ok gode men ok tess liges meth andre flere biscopa, prelater,
riddare ok gode men, som tha tiith kornende warda, gøra ok stadfæstha en kerlig forbindningh,
epter thy som them tycker nyttugesth ok bestandugesth at wara. Ok skulu the sloth,
som ære Calmarna, Borkholm oc Ælzwezborg, meth all thera landh, stadher ok læn nw
strax frij ok ombewareth koma till Sweriges krono jgen, som the tiilføren aff aller
waritt haffwa. Ok scule nw strax alle gode men, hwar the heltz boo j thenne riken,
nyutha ok behalla all then gotz ok ægodela, hwar ok j huilkit rike the hæltz liggia
kwnna. Maa ok skula hwar fara frij ok oc(!) felige meth there køpslagen oc all anner
there rætfærduge ærende.
14.
Kong Christiern opfordrer Danmarks og Norges indbyggere til at yde Karmeliterbrødrene
i Helsingør brandhjælp.
Original paa pergament med et brudstykke af seglet (Diplomatarium Christierni primi,
Tab. II Nr. 1) i rødt voks, findes nu i landsarkivet for Sjælland m. m.: Helsingør
bys breve, fase. I. 1450—1551, pergamenter.
Trykt: GAA IV, tillæg s. 4.
Kroghen slot (o: Kronborg) 1450, 24. mai.
Wy Cristiern meth Gudz nathe Danmarks, Norghes, Wendes och Godes koning, greffue j
Oldenborgh ok Delmenhorst, helssæ hetherlige fæthre, ærchebis[c]op, biscoppe, abbethe,
prelate, ridderschap, foghede, æmbitzmæn ok alle andre wore ælskelige vnderdane, som
bygge ok boo j vore righe Danmark ok Norghe, kerlighe meth Guth och wor nathe. Kære
fæthre ok wæne, æffter thet ath till Gudz ok jomffrv Marie loff, ære ok thiæniste
ær begynt eth closter j Hælsingør aff the Carmeliters orden, som kallis Marie brøthre
de monte Carmeli, och nw vp ær brænd j grunden for them then søndagh nest for palmesøndagh
1
, ok the ey swa dan bygning kunne fuldkomme vthen gothe mæniskes hiælp, trøst ok almøsse,
thy bethe wy for
de ærchebischoppe, biscoppe ok prelate, j hwæs biscopis biscops døme, lææn, foghetij
eller nerwærilsse for
de closters rætffærdighe ok wisse brødre ok buth hænde till at komme om for
ne closters almøsse ok biærning at søghe, at the them till stædhe ok vnde at thygge
ok bethes Gudz ok gothe folkes almøsse ok hiælp till for
de closters nytte ok bestandeisse, ok ath man for
de closters buth ok brødre ther vti kerlighe forder[e] ok fremme, swa som the thette
ærende till closters nytte gudhelige ok schælige fore staa ok fuldfølghe. Och forbiuthe
wy alle, e hwo the helst ære, them at hindre eller i noghre mathe her imoth vforrætte
vnder wort hyldestæ. Datum castro nostro Kroghen die pentecostes, nostro sub secreto
presentibus appensso, anno Domini millesimo quadringentesimo quinquagesimo.
15.
Kong Karls ratifikation af Halmstadforliget om Norges afstaaelse til kong Christiern
(no. 10).
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 45 b). Ogsaa indtaget i det danske
rigsraads brev af 29. november 1450 (tillæg 2, s. 46).
Trykt: DN III no. 810. DCI no. 17. Rydberg, Sverges traktater III no. 490.
Arboga 1450, 10. juni.
Wy Karl meth Gudz nadh Swergis, Norges ok Gøta konungh gørom witerligit, at effter
thet wort elskeligha radh æra eens vordne meth konungh Cristierns radh j Danmark,
som nw j Halmstada wara om Walburgis
1
næst forlidhen, at wy for thenne beggie rikes Swerges oc Danmarks besta oc bestandh
scull, wppa thet at thenna forrørda rike matta æwerdeligha till saman bliffua j endrækt
oc kerligheet, weliom forlata all wan deell oc rettogheth, som wy haffua j Norge:
tha stadhfæsta wy nw meth thetta wort wpna breff the dagtingan, som wort forscriffna
ælskeligha radh paa then tiidh ther om giorde, swa at wy welia nw forlata meth thetta
wort breff all wor deell ok rettogheth j Norge, som forscriffuat staar; ok welia Norges
rikes jnbyggiara haffua konungh Cristiern for thera konungh eller herra, tha lata
wy thet till, ok welia honom hær wtj j enge matta hindra eller naghon Norges rikes
jnbyggiara, om æn thenna riken Swerge oc Danmark bliffua till saman j endrækt ok kerligheet,
j swa matta at wy welia haffua ok beholla wan tytulum ther aff, som wy hær till hafft
haffua. Til ytermere visso lata wy hængia wort secret for thetta breff. Datum Arbogis
fferia quarta jnfra octauas corporis Christi anno Dominj millesimo quadringentesimo
quinquagesimo.
Segl: Kong Karls sekret: i 1. og 3. felt Sveriges vaaben: 3 kroner; i 2. og 4. felt Norges
vaaben: en kronet løve med øksen; i hjerteskjoldet kongens ættevaaben: en baad; omskrift:
Secretum • karvli • dei • gracia • svecie • norwegie • gothorumque • regis. Afbildet
E. HILDEBRAND, Sverges Historia II 455.
Bagpaa (samtidigt): Thette er thet breff, som kungæ Karll forladher Norigæ meth
(med yngre haand): och ald thend rettighed hand ther till kunde haffue, dog forbeholder hand seg att
føre titelen, datum 1450.
TILLÆG.
1.
Sveriges riges raad og mænd kundgjør, at de har tilraadet kong Karl at ratificere
Halmstadforliget om Norges afstaaelse til kong Christiern.
Trykt: HADORPH, Rijmkr. II 175—76 angivelig efter originalen. RYDBERG, Sverges traktater
III s. 239—40 med varianter fra kopibogen B 9 i svenske RA, Stholm, bl. 328—29.
Arboga 1450, 10. juni.
Wij Niels i Linkøpung, Sigge i Strångenås, Ake i Westerars och Magnus i Aboo, medh
Gudz nadh biskopa, Bengt Gostaffzson, electus i Skara, meister Helmic
a
, deken i Vpsala, her Eggerd, cantor ther sammestådz, her Knut Steensson, her Erich
Erichsson, her Niles Jonsson, her Bengt Steensson, her Erengissell Nielsson, her Magnus
Green,
bher Steen Pedersson, her Erich Axelsson, her Erich Nypertz
b, her Joan Gedda, her Carl Magnuson, her Joan Carlsson, her Magnus Bengtson, her G6-staff
Vlffsson, her Fadher Vlffsson, her Christiern Bengtson, her Mårten Swan, her Eskil
Isaksson, her Laurens Snackenborgh, her Gostaff Oloffsson, her Lage Posse, her Ture
Jonsson, her Ake Jonsson, her Ture Turesson, her Hendrich Clauusson
c, her Erich Holmstensson, her Simon Korningh, her Arfwedh Clauusson
d, her Staffan Wlffzsson, her Ylff Pedersson, riddare, Arfwed Swan, Oloff Jonsson,
Broder By och Folcke Turesson, aa wapn, gorom witterligit medh thetta wort opne breff,
at wij alle endråchtelige och fulkomblige rath hafwom wor nadug herre konungh Karl,
pa then eedh och troskap, som wij hans nadhe sworet och lofwat hafuom, at hans nadh
wille halla then dagtingen, som hans nådes godhe mån och raadh nu i Halmstada giordt
hafwe, swa at hans nadh will vplata konung Christiern i Danmark hans nadhis råttogheet,
som han til Noriges rijke hafwer, for swadana merckeliga falla skull, som nu pa fårde
åre, for hwilket
e all thenne riiken i ett stort forderff komma, om forbemelde war nadog herres forrorde
råttogheet
fey vplatha wille
f, som forschrifwit
g staar. Och hafwe wij fremermer sagdt wor nadogh herre wiidh forbemelde eedh och troskap,
at thet staar hans nadh i enge motto medh råtta til at forwita, at hans nadh forschrefna
h råttogheet vplater for forrorde falla skul. Til ytermera wisso och høgre forwaringe,
late wij forenempde* hengia wor secret och insigle for thetta breff medh wettskap.
Datum Arbogis feria quarta infra octavas corporis Christi, anno Domini millesimo quadringentesimo
quinquagesimo.
2.
Det danske rigsraads brev til det svenske rigsraad, hvori det gjør anmærkninger ved
ratifikationens reservationer, som er i strid med Halmstadaftalen.
Trykt: Hadorph, Rijmkr. II 176—77. Rydberg, Sverges traktater III s. 240-41.
Kjøpenhamn 1450, 29. november.
Reverendis in Christo patribus, dominis episcopis cæterisque eonsiliarijs regni Sueciæ,
ultimo in dieta Halmstendensi congregatis conjunetim vel divisim— — — — — —
a
Wider kåre wener, at nw war nadhuge herra konungen kom fran Norige
1
, komme wi her tilsamman, badhe the som medh hans nadhe i Norighe ware oc andre, tha
forde herra Joachim Flåmingh idher herres stadfåstilse breff hijdh, som han nw sidzst
sande til Helsingborg, hwilket breff swa ludher, som her epther folger: (Her følger
no. 15). Kåre wånner, epter ty som thetta breff luder, tha tycker oss, at thet år
icke swa haldit pa edor sidhe, som thet vthwiser, som J oss ther vppa gafwo i Halmstadha,
ty at idher herra skrifwer swa, at han wplather Norgis rike, om thesse tu rike Danmark
och Swerige blifwa tilsamman i kårligheet oc eendråkt etc., oc swa wiser icke idert
breff vth; men then endrågdt oc forbundh, som mellom riken giordt war, hopas oss,
ath thet år fast nogh vppa badha sidhor, som the opno breff, ther oppa giorde, vthwisa.
Item, rører ider herra sist wid hans breff, at han wii behalda titulum aff Norge,
tha wiser oc idert breff swa vth. Ty bede wij ider, at J wele tånke ther thii, at
J halde idert breff oc loffte, som J oss ther om bebrefuat oc lofwat hafwa. In Christo
valete. Scriptum Haffnis vigilia beati Andreæ apostoli, nostris sub sigillis, anno
Domini etc. quinquagesimo.
16.
Det norske rigsraad protesterer mod kong Karls kongevalg og kroning som ulovlig og
præsenterer kong Christiern til kroning som den lovlig valgte og i rigets besiddelse
introducerede konge.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 50), skrevet af notaren Daniel
Kepken.
Trykt: Jahn, Unionshist. s. 532—34. DCI no. 18. DN VIII no. 342.
Nidaros 1450, 1. august.
Nos Marcellus Skalholtensis
1
, Johannes Asloensis, Gunnarus Staffwangerensis, Hemmingus Farensis, Mathias Holensis,
Dei gracia ecclesiarum episcopi, Olauus abbas monasterij Halsene, Aluerus prepositus
ecclesie duodecim apostolorum Bergis, Gunnarus Holk prepositus ecclesie beate Marie
virginis Asloensis, Sigwardus Beronis archipresbiter Asloensis, Sigwardus Jone, Olauus
Haquinj, Olauus Nicolai, Erlandus Endridi, Hartwicus Krummedighe, Mathias Jacobi,
Colbernus Gerst, Symon Beronis, Ericus Beronis, Gottormus Ewe[n]tzson, Johannes Krukow,
Gaute Kane, Petrus Nicolai, Hinricus Johannis, milites, et Engelbertus Stephani armiger,
consiliarij et consilium regnj Noruegie facientes, et qui corona vacante iuxta leges
et conswetudines patrias de regnj successore prouidere habemus, nominatumque, electum
et introductum presentare habemus postmodum coronandum, dicimus, profitemur, recognoscimus
et ad perpetuam rei memoriam declaramus, quod nuper vacante regno nostro Noruegie
per mortem quondam domini Cristofori regis nostri nos vnacum domino Aslaco archiepiscopo
pridem defuncto
2
et aliis prelatis et proceribus regnj in ciuitate Asloensi conuenientes et habentes
super futuri regis electione tractatum, tandem Deum et regnj vtilitatem, commodum
et pacem solum habentes pre oculis, nominauimus, elegimus, vocauimus, jntroduximus
serenissimum principem dominum Cristiernum Dei gracia regem Dacie etc. in regem nostrum
Noruegie, cui tamquam vero regi in opido Marstrand jurauimus et homagia fidelitatis
prestitimus, dominia, castra et regnj possessiones consignauimus, ad ipsius personam
tanquam dignam et benemeritam pre ceteris dominis eciam strictius jnclinati, quod
post serenissimum dominum Ericum quondam regem nostrum in consanguinitate cum serenissimo
domino Olauo, quondam rege nostro, prefati dominj Erici immediato predecessore, sit
proximior
(sic), vt merito in regnum succedere possit et debeat
3
. Cui pro suscipienda regni corona termiunm certum prefixit archiepiscopus
de nostro concensu ad Nydrosiam, metropolim regnj nostri, vbi conuenture essent ad
ipsius coronacionem iuxta conswetudinem communitates regnj ipsum deuote et fideliter
suscepture. Mandauimus quoque eidem domino Cristierno regi nostro ab omnibus regnj
incolis fideliter obediri.
1
Verum quia hieme proxime preterita dominus Karolus rex Swecie post omnia predicta
non uocatus, non affectus, non requisitus nee electus, nee regno vacante quinymmo
contra leges patrias et jura predicti regnj Noruegie ab antiquo seruata et ab apostolica
sede confirmata, jn quibus continetur jste articulus de verbo ad verbum: Archiepiscopus
Nydrosiensis neminem coronabit in regem, nisi electum et sibi presentatum per consilium
et perliamentum regnj et in eorum presencia
2
etc., cum paucorum regnj rebellium assistencia per deuia et montium crepidines clam
dictum regnum Noruegie ad ciuitatem Nydrosiensem ipso domino nostro rege Cristierno
tune in remotissimis finibus regni Dacie existente intrauit jbidemque adstatim per
archiepiscopum, qui viribus dicti domini regis Karoli resistere nequiuit, et qui per[sonaliter]
prius dicto domino Cristierno regi nostro homagium fecerat et juramentum prestiterat,
se quasi furtiue coronari fecit jllicoque a regno decessit, existimans tali pretenso
dyademate ipsius regni gubernacula vsurpare. Nos igitur talem coronacionem pretensam
nullatenus ratam vel gratam habentes et omnino viribus et effectu carentem nullam
esse decreuimus, jpsique domino Karolo propterea nullum ius ad coronam regnj Noruegie
acquisitum fore seu competere, nec quod ex eo pro rege nostro ipsum teneri reputari
aut quomodolibet ab incolis et magnatibus sustineri possit vel debeat quoquomodo,
quem notorium est in possessione actuali regnj predicti vel assequcione administracionis
ipsius seu ad illa nullum effectum sortitum fuisse vel esse et omnia inde ciuiliter,
prophane aut alias quoquomodo sequta et per ipsum aut eius vice et auctoritate et
sub titulo regnj Noruegie acta, facta, gesta, permissa et indulta tanquam a nonrege
(sic) nostro et nullam in regno Noruegie potestatem regiam habente tanquam perperam attemptata
non acceptamus, abiicimus et pro inualidis reputamus, jnherentes ipsi serenissimo
domino nostro regi Cristierno tanquam nostro vero
et legitimo principi iuxta juramenta et homagia eidem per nos prestita et nulli alteri
obedire et fideliter seruire jntendimus, parati justiciam suam et nostram sanguine
et rebus intrepide defensare et in signum irreuocabilis sentencie nostre prefatum
dominum nostrum regem ex remotis regionibus ad hane metropolim Nydrosiensem magna
et potenti nauali classe conduximus et sociauimus iuxta leges patrias et conswetudines
regni Noruegie coronandum et tanquam verum regem presentamus tenore presencium coronandum.
1
Jn quorum testimonium sigilla nostra presentibus litteris notariorum publicorum manibus
subscriptis appendi statuimus atque mandauimus. Datum in ciuitate Nydrosiensi anno
ab incarnacione Domini millesimoquadringentesimoquinquagesimo primo die mensis Augusti,
Nydrosiensi archiepiscopali sede vacante.
Notarens mærke
|
Notarens mærke
|
Et ego Daniel Kepken de Nulant, clerieus Leodiensis diocesis, publicus apostolica
et jmperiali auctoritatibus notarius, quia premissis professioni, recognicioni et
declaracioni necnon abieccioni, nonreputacioni omnibusque alijs et singulis, dum sic,
vt premittitur, agerentur et fierent, vnacum discreto viro Petro Vnger, notario publico
infrascripto atque egregio et strennuis viris dominis Kanuto Michaelis vtriusque juris
doctore, Eggardo Frille, Jacobo Longe, Nicolai(!) Erici, Acone Absolonis, Andrea Hack,
Johanne Byronis, Petro Erici, Strangone Nicolai et Corfitz Ronnauw, militibus, presens
interfui eaque sic fieri vidi et audiui, jdeo hoc presens publicum instrumentum alterius
manui(!) me aliunde legitime prepedito fideliter scriptum, exinde subscripsi et in
hanc publicam formam redegi signoque et nomine meis solitis et consuetis signaui sigillorumque
reuerendorum patrum et egregiorum
dominorum prefatorum appensione communiui jn fidem et testimonium omnium et singulorum
premissorum rogatus et requisitus.
|
Et ego Petrus Vnger, clericus Roskildensis diocesis publicus, apostolica auctoritate
notarius quia premissis professioni, recognitioni et declarationi necnon abiectioni,
nonreputationi omnibusque aliis et singulis, dum sic, ut premittitur, agerentur et
fierent, vna cum honorabili viro Daniele Kepken notario publico suprascripto atque
egregio et strennuis viris dominis Kanuto Micaelis vtriusque iuris doctore, Eggardo
Frille, Jacobo Lunge, Nicolao Erici, Acone Absolonis, Andrea Hak, Johanne Beronis,
Petro Erici, Strangone Nicolai et Korrefetz Ronnow, militibus, presens interfui, eaque
sic fieri vidi et audiui, jdeo hoc presens publicum instrumentum alterius manu me
aliunde legitime prepedito fideliter scriptum, exinde subscripsi et in hanc publicam
formam redegi signoque et nomine meis solitis et consuetis signaui sigillorumque reuerendorum
patrum et egregiorum dominorum prefatorum appensione communiui jn fidem et testimonium
omnium et singulorum premissorum rogatus et requisitus.
|
Segl: No. 1 (sigillu marcelli episcopi scalotensis; rødt vox), no. 2 (s. gvnnari episcopi
stawagnen? grønt vox; skjold hvori en ørn under en sparre), no. 3 (ubenyttet seglrem),
no. 4 (stump af seglrem), no. 5 (kun seglhul), no. 6 (brudstykke, grønt vox: ...bhis
holcnøy.....), no. 7. (s’ alueri torgardi pbri...; grønt vox)), no. 8 (s gvnnari holk
ppoiti (asloe ?); grønt vox), no. 9 (kun seglhul), no. 10 (sigillv. sivert ionsson;
grønt vox), no. 11 (kun seglhul), no. 12 (s’ olvf nielsson; grønt vox), no. 13 (brudstykke:
sigillvm erlendvm; grønt vox), no. 14 (kun seglhul), no. 15 (s mattis iacobsson ridder;
grønt vox), no. 16 (skjold med to krydslagte horn, hjelm med to horn? utydelig omskrift,
grønt vox), no. 17 (s simonis beronis; grønt vox), no. 18 (sigil. eire biørsson; grønt
vox), no. 19 (siggillu guttorm eivindsso.; grønt vox), no. 20 (sigllv. hans crvko;
grønt vox), no. 21 (Kane-skjold og hjelm, ulæselig omskrift, grønt vox), no. 22—24
(kun seglhuller).
Bagpaa med yngre haand: Breff hwori kungæ Cristiern er kunge wordhen i Norige. 1450.
17.
Kong Christierns norske kroningsed.
1
Afskrift i erkebiskop Henrik Kaltisens kopibog, no. 326 i Bonns UBibl., bl. 28 a.
Trykt: A. BUGGE: Erkebiskop Henrik Kalteisens kopibog, s. 151 og derfra her med tilføiede
paragraftal.
[Nidaros 1450, 2. august].
2
Sequitur iuramentum, quod rex Norweye prestare consueuit in sua coronacione.
Nos Cristiernus Dei gracia rex Dacie etc. promittimus et iuramus coram Deo et omnibus
sanctis nos velle diligere iusticiam Dei et sanctam fidem katholicam, et volumus defendere
et protegere sanctam ecclesiam Dei, episcopos, prelatos et omnes personas ecclesiasticas,
milites et militares, burgenses, mercatores, rusticos et communitates per totum regnum
nostrum constitutos, et defendere eos in omnibus eorum iuribus et libertatibus, et
volumus seruare eis pacem, leges municipales, libertates, iura ac priuilegia, eis
a nostris predecessoribus concessas et concessa.
2. Jtem quod volumus defendere viduas, pupillos, orphanos, peregrinos et extraneos,
et eos, qui pacem violant et qui pace priuati fuerint, prosequi et in regno nostro
nullo modo sustinere, justa iudicia facere et pacis violatores effectualiter corrigere,
iura regni, statum nostrum et honorem corone illesa seruare.
3. Item volumus et debemus infra annum a tempore coronacionis nostre iuxta consilium
consiliariorum nostrorum nova iura et priuilegia statuere, que hantfesting
1
dicuntur, cum clausulis oportunis, et vtilibus articulis, prout visum fuerit, prelatis
et militaribus expedire et ea sigillo maiestatis nostre vna cum sigillis prelatorum
et nobilium sigillare.
4. Item volumus celebrare generale parleamentum iuxta consilium nostrorum consiliariorum.
Sic nos Deus adiuuet et hee sancta Dei ewangelia, sicut intendimus et volumus omnia
prenarrata firmiter obseruare, etc.
18.
Kong Christierns værnbrev for saalekarlen paa Drivstuen.
2
Afskrift og slet oversættelse fra 1704 i Kalls saml. no. 223, no. 5, KBibl., Khavn.
Nidaros 1450, 4. august.
Vi Christiern med Guds naade Norgis og Danmarkis, Vend[es] og Gothers konge, grefve
i Oldenborgh og Delmenhorst, sender alle mænd, dem som dette brev see eller høre,
alle gamle og smaa (for: quediu Gudz oc wara), Vor (?: ver) villie, at de (?: Þer)
vider, at vi stadfæster de
a
bref, som vor kiere moder droning Margrethe og hendis huszbonde kong Haagen og andre
vor forfædre, konger i Norge, givet have sall stufven paa Dofrefield, som rører paa
dend jord, som der tilforn ligget haver, og i Renneboe ligger, till med vand elfven
Næssiøen og 3 pund koren ud af Opdahl, som brefver der paa giør ud viszning (?: gør
utvisa). Og skall hand det korn lefvere dend, vor ombuds(!) hafuer i Opdahlen. Og
skall Thornes Nielsen denne sala stufve hafve,
saa lenge vor naade tilsiger, uden noegen mands modsigelsze. Forbydende alle mænd
hannem her udj at hjndre i nogen maade imod dette vor(!) bref under vor kongl: hæfn
og vrede. Datum civitate nostra Nidroson (-siensi) anno Domini (1450)
a
millesimo quadringentesimo qvinqvagesimo, nostio(!) sub signeto (for: secreto), crastino
[translacionis Sti.]b Olai regis et martyris et tertio dio(!) coronationis nostræ.
19.
Kong Christierns ledingsfrihedsbrev for Opdalsbønderne
1
.
A. Original paa pergament i norske RA, Chr.a.
B. Afskrift fra det 18. aarh. sammesteds, Rentekammeret, Privilegier
2
.
Trykt: DN II, no. 788.
Nidaros 1450, 4. august.
Wy Cristiern medh Guds nadh Noregis, Danmarks, Wendis oc Gota konung, greffue j Oldenborgh
oc Delmenhorst, giøre witerlicht, at wy aff ware sønderlighe gunst oc nathe oc swa
fore then stora kostnadh, som ware bønder oc almughe j Vpdall haffua badhæ til Doffrafiæld
oc fra siin skiot at gera, wægha at bøtha oc stora gæstning, som the haffua, tha haffua
wy effter wort ælskelighit radz radh aff Noreghe vnt oc tillatit, at the skula gera
halff tridhia hamlæ j arlighom læidanger oc skula ther medh quitter wæra fore allom
nembdom æder nokon wtfara læidang wt at giøra j nokræ mathæ. Thy forbiudhæ wy allæ
waræ foghutæ oc embitzmen oc alle andre, ehwo the hælzst æro, fornembd war almoghe
hær a moot thenne war gunst oc nathe at hindre æller hindra lathe, mødhæ æller vforrætta
vnder wort hyllyste oc wredhe. Datum ciuitate nostra Nidrosiensi crastino translacionis
beati Olaui regis et martiris anno Domini med quinquagesimo, nostro sub secreto.
Sub plica: Ad relacionem domini Petri Nicolai et Henrici Jensson militis de consensu tocius
consilij regnj Noruegie.
Seglet mangler.
20.
Voldgiftsdom af 4 rigsraader, hvorved et engelsk skib, som lybske Bergenfarere havde
kapret paa kongens «strømme og gebet»,
1
efter Norges lov tildømmes kg. Christiern. Bergen 1450, 29. august.
Notarialinstrument paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 46 b).
Trykt: DCI I no. 20, DN VIII no. 344.
21.
Unionstraktat mellem Norge og Danmark.
a.
A. Original paa pergament af det norske exemplar i danske RA, Khavn (Norge no. 47
a). Her efter a A. Paragraftallene er tilføiet af udgiveren.
B. Afskrift fra 16. aarh. i danske RA, privatarkiver, Mogens Gyldenstjerne.
Trykt: DCI no. 21 efter a A. RYDBERG, Sverges traktater III 655—56 efter a A.
Uddrag af a A hos HUITFELDT, DRK kvartudg. V 29—31 = folioudg. II 853-4.
b.
A. Original paa pergament af det danske eksemplar i norske RA, Chr.a (Münch.-Saml.
2).
B. Vidisse paa pergament af A, udstedt af det norske rigsraad paa Oslo raadhus 1529,
1. september, i danske RA (Norge no. 47 b).
C1 og 2: Papirafskrifter af A i norske RA (Münch.-Saml. no. 4 og 5).
Trykt: Saml. til det norske Folks Sprog og Hist. IV 344—47 efter b A med varianter
fra b C 1—2 og Huitfeldt. DN VIII no. 345 efter b A med varianter af a A og b C 1—2.
— Efter b B, med selve traktaten i uddrag, hos Huitfeldt DRK kvartudg. VIII 184—7
= folioudg. II 1316—7.
Bergen 1450, 29. august.
I Guds
a
naffn amen. Aar effter Guds
b byrdh thusende fire
c-hundrethe vppa halffuetrydiesynnetywende løwerdaghen nest
deffter sancti Augustini biscops oc confessoris dagh oc effter thet wor nadighe herre
oc høgborne
e første koning Cristiern, Noriges, Danmarks,
f Wendes oc Gota koning, greffue j Oldenborgh oc Delmenhorst, war laghelighe keest,
koret, samthykt oc kronade
gj Trondhem, wore wy Marcellus med Guds
h nadhe biscop j Skalholt, archipostolatus j Nydros oc paweligs sædis legatus, Thorlaff
j Wibergh oc postolatus j Berghen, Gunnar j Stawanger, med same nadhe biscope, Knwdh
Michelsson
i, vtriusque juris doctor oc dæghen j Købendehaffn, Alff j Berghen oc Gunnar Holk j
Oslo, proweste, Sigwrd Jonsson, Eggert Frille
j, Oleff Nielsson, Jeyp Lunge, Erland Endretzsson, Niels Ericsson, Colbiørn Gærst,
Anders Hack, Mattis Jeypsson, Aghe Axelsson, Eric Biørnsson, Johan Biørnsson, Guttorm
Euindzsson
k, Pæther Ericsson, Hans Krukow, Strange Nielsson, Symon Biørnsson, Correwitz Rønow,
Gaute Kane oc Pæther Nielsson, riddere, righens radh j Norighe
oc Danmark
a
, alle tilsamen j Berghen at owerwæye bægge righens Noregs oc Danmarks
b langsamlighe
c wælfærdh
d oc bestand, som wære maa, æmæthen
e the bothe righe tilsamen bliffue j wenscap, endræcht oc sanne kerlighet, som the
nw samen haffue en herre oc koning, alzmechtighe Gudh till loff, heder oc ære, oc
bothe righene oc theres jnbyggere til freth, vpresning oc tilkommende bestand: Tha
haffue wy nw medh wor nadighe herres oc høghborne førstes, for
ne konings Cristierns radh, wilghe oc samtychke giort en stadughe, ewindelighe oc vbrødelighe
sambinning mellom for
ne righene Noregh oc Danmark
f fore oss oc flere wore mædhebrødhere, ærchebiscop j Lund, biscope, prelate, riddere
oc swene, bægge righens
g radh oc bægge righens jnbyggere, bothe the, som nw ære, oc æn her effter komme skule,
fødde oc vfødde, medh swodan wilkor oc forordh:
1. At bothe righen
h Norighe oc Danmark
f skule her effter bliffue oc wære til samen j brødherligh kerlighet, sønderligh halling
i oc wenscap, oc ængen anners owerman wære, vden at hwert righe regeres medh jnfødde
mæn, som bægge righens priuilegia vduise.
2. Swo oc
j at hwert righe nyde, holde oc friilighe brughe sin bescreffne logh, friihet oc priuilegia,
gamble oc ny, som nw giffne ære, eller her effter noghet righe giffues kunne.
1
3. Oc at bothe righen
h Norghe oc Danmark
k skule her effter bliffue vnder en herre oc koning til ewigh tiidh, oc hwert righens
radh oc jnbyggere radhe oc giøre
l thes anners righes radz oc jnbyggeres bestand oc bæste.
2
4. Oc at thet ene righe oc thes jnbyggere skule her effter komme thet annet righe
til hielp oc trøst, effter thy som behoff gørs. Thoc skal
m hwerken righe noghet ørloff vppa slaa vden medh thet annet righens radz fuldburdh
oc samtychke oc wilghe. Oc hwilket righe thet annet righe eesker vm
n radh eller hielp, tha stande thet righe, som inkaller thet annet, fore kost oc tæring,
oc koningen stande fore skadhen.
3
5. Oc nar Gudh wii, at swo hordelighe kan skee, at koning frafaller, tha skal righens
radh j thet righe, som koning bliffuer dødh vdi, biuthe vfortøffret thet annet righes
radh til, at the tha aa bothe sidher righens radh med thet første samen komme j Halmstæthe,
som førre bebindelsen jnnehølt
a
vm then stæth
1
. Haffuer tha koning echtæ son eller flere, tha keese bothe for
derighens radh endræchtelighe then til koning, som them thychker bæst tilfallen ware,
oc the andre forsees j bothe rikene, som tilbør. Kunne oc swo hordhelighe falle, som
Gudh forbiuthe, at ey ware konings æchte søn til, tha mødes
b thoc bægge righens radh j for
ne stæth oc keese then med endræcht til koning, som them yppa
c bothe righens wæghne thycke bæst wære tilfallen.
J alle thesse for
ne articulis skule bothe righen wære j alle made vforsømet, oc serdeles j koninge kosning
skal hwert righens radh haffue sin frij koor, frij macht oc frij wilghe vden all hinder,
geensighelsse eller argheliste, oc ey thæthen skilges, førre æn the eens wordhe om
en herre oc koning ower bothe righen oc ey flere koninge. Thoc swo, at hwert righe
bliffue weth sin gamble logh oc ræt, priuilegiis oc friihet.
Thette loffue wy vppa bothe sidher, at thet swo j alle made, som forscreffuit staar,
vbrødeligh oc ewindeligh holdes skal. Oc ther vppa hænghe wy for
ne righens radh aff bothe for
ne righenn wore jncighle for thette breff, som giffuet ær aar, tiith
d oc stæth, som forscreffuit staar.
Segl under a A: No. 1 (Marcellus’), no. 2 (mgl. segl og rem), no. 3 (S. gvnari erici epi stawagren),
no. 4 (S’ DECANI • HAFNENSIS • ECCLESIE; D. geistl. sigiller s. 27), no. 5 (præget
borte), no. 6 (s gvnnari holk ppoiti aslo), no. 7 (sigillv: siuert ionsson), no. 8
(mgl. segl og rem), no. 9 (s’ olof nielsson), no. 10 (rem med spor af seglet), no.
11 (sigillvm erlendvm endridi miles), no. 12 (S. nicolai erici • militis; indskriften
er minuskler (= D. A. S. G. XVI 17)), no. 13 (præget borte), no. 14 (rem med spor
af segl), no. 15 (S’ mattis iacopson • ridder), no. 16 (D. A. S. L. XVIII 15), no.
17 (mgl. segl og rem), no. 18 (Iohan bornson • ritter; D. A. S. C. IV 7), no. 19 (utydeligt
skjold og ulæseligt?), no. 20 (S. petri • erici • militis; D. A. S. G. XVI 20), no.
21 (mgl. segl; en stump af remmen tilbage), no. 22 (Strange Nielsson; D. A. S. L.
IV 6), no. 23 (s simonis beronis), no. 24 (mgl. segl og rem), no. 25 (brudstykke,
Gaute Kane), no. 26 (s pædar nielson).
Segl under b A: No. 1, no. 2 og no. 3 (mgl. segl og rem), no. 4 (S’ Deca[n]i • Hafnensis • ecclesie
•), no. 5 (præget borte), no. 6 (S’: gvn ... holk: p[re]po[s]iti asloen[sis], no.
7 (rem), no. 8 (sigillum eggardi kristierni), no. 9 (S’ * olof ** nielsson *), no.
10 (rem), no. 11 (S .. erlendvm............), no. 12 (S’ nicolai? erici ?......),
no. 13 (......rnii: gærst), no. 14 (s: anders haack), no. 15 (S’ mattis iacopson *
ridder), no. 16 (S’ akæ * axelsson), no. 17 (sigil: erici * biørsson * ), no. 18 (s’
iohan • bornson: ritter), no. 19 (Siggillv[m] • gvttorm * ewindsso[n] *), no. 20 (S:
petri erici militis :), no. 21 (sigillv[m] * hans * * cruko *), no. 22 (sigillv[m]
strangonis nikolai ritt’), no. 23 (s Simonis beronis •?•?•?), no. 24 (sigillu[m] cvrrvvisst
ronov ritt’), no. 25 (gvdo[n]is kani mili *), no. 26 (S pædar nielson).
Bagpaa a A: Forbindelse breff mellom Norige oc Danmarck. —
Bagpaa b Cl: Compocitio regnorum Dacie et Noruegie. —
Paa b C2: En Copie aff Danmarkis oc Norgis forbundt. («Begge Paaskrifter synes at være skrevne
med erkebiscop Olaf Engelbrektsøns Haand» bemærkes i DN).
Vidissen af b:
Oslo 1529, 1. september.
Wij Stigge Krwmpenn aff Burglom, Hans Reeff aff Opslaa, medh Gudtz naade biscoper,
Mattis Huarffue prouest, Hienrick Krwmdich, Otthe Krwmpenn, Vincentius Lwnge, Olloff
Galle och Gwtthe Galle, ridder, Knudth Giillenstiernn och Erick Ericksson gøre alle
vittherlicht, ath vij vthj dagh paa radth stoffuenn her i Opslaa haffuer syeth och
leesth jth obint, velbeseglith pargmantes breff med hingindes jndzegler, vstwngith
och vskrabith, ludendes ordth fra ordt, szom her effterfølger: (Her følger bA).
Giffuith i Opslaa Egidij abbatis dagh anno mdxxix.
Bagpaa med yngre haand: Vidisse aff thend confederatz, Danmarckis och Norgis riigers raadt emellom giordt
och gangen vdj Bergenn Aar etc. 1450.
Segl: No. 1—9 vedhænger; af no. 10 er blot seglremmen til stede.
22.
Kong Christierns værnbrev for biskop Gunnar i Stavanger og hans kapitel med stadfæstelse
af deres ældre privilegier
1
.
A. Original paa pergament i DAM Norv., fase. 43 no. 23.
B. Vidisse paa pergament af 1490, 17. juni i DAM Norv., fase. 43 no. 15.
Trykt: DN IV no. 921; vidissen no. 1008.
Bergen 1450, 29. august.
Wy Christiern medher Gudz nad Norigis, Danmarcks, Wendis oc Gotæ konung, greffue i
Oldenborgh oc Delmenhorst, sænder
allom monnom, lærdhom oc leikom, syslomonnom oc foghetom warom, lagmonnom oc handgeinghnom
monnom warom oc allom adhrom, liffwandom oc widherkomandom, Gudz winom oc warom, theim,
som thettæ breff see æder høyræ, q[uediu] G[udz] oc wara. Wij wiliom allom monnom
kunnicht gøræ, at wij haffuom taket wor kæra oc ælskeligh father medher Gudh herra
Gunnar biscop i Stawangre, hans canunkæ oc alla hans klerkæ
a
, oc hans oc theirræ sweinæ, hion, wardhnatzmen oc landbolæ, allæ smaa luti oc staira
b, som theim wardhæ, oc gotz theirræ alt i Gudz wald oc gætzslo oc wort koningligheit
c traust oc wald, wern, werio oc beskerman. Biodhom wij thet enkanneligher allom warom
handgeingnom monnom, foghetom warom oc embitzmonnom oc allom adhrom vti fraa, at theer
see theim winligher oc allom theirræ wardhnade oc wærer theirra styrkes mæn til alla
rættæ maale, ehwar the kunnæ
dfræm atkomma vten rikes ædher jnnan
d. Oc skulæ their aller, som til theirræ gøra wel oc winsamlighe fore wara skuld, fuldkomligher
wenta sigh wenskap oc winaato aff oss, likawiis
e som the haffde oss thet siælffuom giort. Swo forbiodhom wy oc allom monnom theirra
eighnom, fiskewatnom, jordhom, laxafiskiom oc skoghom nokrar wrangar agangor at weita
eder i nokrom adhrom theim lutom, som their ædher theira kirkiur eighæ, oc ey heidr
theirræ øydhe jordher medher olagh edher orætto til nokorskyns klaufftrodh leggiæ.
Swo biodhom wy oc syslomonnom warom allom at reffsa theim allom hardhligher, som her
effter dyrffwas nokorskyns olagh edher oræt at gøra theim, theira folke edher eighnom,
oc ey helder stedhiæ nokon til at gøra theim yffwerwald, oræt edher olagh i nokre
maato. Biodhom wij oc theim allom, som nokon rettigheit, gotz edher eighner, i hweriom
lutom, som thet kan helst waræ, haffuæ wranghligher hafft, teket edher alieneræth
fraa heilaghre Stawangers kirkiu, at their thet medher rættom laghom igen giffuæ vten
alt hinder edher motemæle. Oc her medher i hedher widher Gudh, sancti Swiptuns oc
sancti Olaffs oc saker ødhmywklighs bønastadz wars kæra fadhers medher Gudh herræ
Gunnars førnempd stathfestom wy alla hans oc Staff w angers kirkiu, hans canunkæ oc
prestæ priuilegia, friihet oc stadhgan, som wore
forfædher, konungar i Norighe før oss, theim vnt oc giffuet haffuæ, effter thij som
theirra breff vduisa i allom sinom greinom oc articulis. Oc fuldkomligher forbiodhom
wij hwerium manne thessæ voræ stadhfestæ, heghnan oc goduiliæ at hindra edher talmæ
fore theim i nokræ handhe maato, vten hwar, som thet giøra wiliæ, sæta wora koninglighe
hempd oc sanne vblide oc offwan aa sware oss viij ertogher oc xiij mark i breffuæbrot.
Datum curia nostra Berghensi
a
die decollacionis beati Johannis baptiste, nostro sub secreto, anno Dominj millesimo
quadringentesimo quinquagesimo, anno vero coronacionis nostre regnj nostri Norvegie
primo.
Seglet mangler. I de to seglremssnit sidder et bundt af røde og blaa silketraade.
Sub plica: Dominus rex per se de consilio prepositi Asloensis.
Bagpaa A to samtidige paaskrifter: (1) Vardnadz breff Kristiærnj regis. (2) Literæ protectoriæ regis Christierni, vdgiffuit
sancti Johannis baptistæ decollationis dag anno 1450.
23.
Kong Christierns stadfæstelse af de ældre frelsebreve for Lyseklosters bugaarde
1
.
Original paa pergament i DAM fase. 102 a no. 1 (additamenta).
Trykt: DN VI no. 534.
Bergen 1450, 8. september.
Vy Cristiern meth Gutz nathe Norigis, Danmarks, Vendis ok Gothæ koning, greffue j
Oldemborg(!) ok Delmenhorst, hælser alle men, som thette breff se ællir høræ, kerligæ
meth Guth ok var nathe. Gøræ viterligit, ath wy haua aff vor sønderliga nath ok godwilie
thette frielse giffuit abota oc kløstret j Lyse, at the men, som for
de abothe sætter j sina ok klostrens bugarda, haffua thølicht frielse, som brøderne
aff Lyse kløstri haua førmeire aff oss ok waræ forældræ, koningæ j Norige, och aldre
helzt the, som j brøderlage theræ æræ, swa ath xii aff thøm, the som herra abothe
neffnir till meth sino breffue, skulæ waræ aff wor synderlige nath frialser ok lidugir
aff allom nemfningom och ledangers
ffærdom vttan thøm eynom, som wy latha sælffue kalla them meth varo breffue, æder
sa mykin naudhsyn se aa, at altz almogens thorffui widher. Scal ok selffuer herra
abothæ rettæ æfftir laghum øffuir sina ok kløstrens daglige sweine och for
dehemmildis men vttan the maall, som taka om liif ællir limmæ laat ok annur vor aleighomaall.
Forbiude wy huariom manne, huerie stettær sæm huer ær, thenne wor goduilie at hindre
fore thøm, vttan huar, som thet gører, vili sættæ waræ sannre oblide. Var thette breff
giort i Berguin logurdagin nest fore varæ fru dagh natiuitatis anno Domini millesimo
quadrigentesimo(!) quinquagesimo, nostro sub secreto.
Seglet: To snit, hvert med sin seglrem.
Sub plica: ad relacionem domini prepositi Asloensis.
24.
Kong Christiern stadfæster Bergens stadsret.
A. Afskrift i AM 330 fol., bl. 125 b.
B. Afskrift fra første halvdel af 17. aarh. i Chr.a UBibl.s ms. no. 370 fol. bl. 33.
Trykt: PAUS, Forordninger s. 266—67.
[Bergen] 1450, 8. september.
Wij Christiernn mett Gudtz naade [Noriges
a
], Dannemarckis, Venndis och Gottar konunger, greffue ij Oldennborig och Delmenhorst,
giørre vitterligt, att vij effter vaart raadis raadt och samthycke, som nu her ner
b hodtz osz vaar vdi Bergenn, haffue stadfestit och stadfestom mett thessom vaarom
breffue, laugmenndt
c, raadmendt och aller adra byermanna vaara ij vaar stader Bergenn stadtz loug
d och bierckøyer rett och alle the rettarbøtter, frijhedt och priuilegier, baade nye
och gamblle, som vaare forældre konung[ar] i Norije gode amininger
e theim aff alder vnnt och giffuit haffuer. Och einnkanneleiga
f thj breff, skipann och rettarbøtter
g, som vaar førfader konung Christoffer
1
, Gudt hanns siell naade, theim vnntte och giffuitt haffuer, saa att the skulle theim
haffue, niude och bruge
h i aullum sin om greinom och articulis
i, som the och huaer
j for segh vdtlijdde och vthuijsser.
Och thage vij och annamme for
de laugmanne, raadmanna och alla andra vaar stadtz Bergenn jnndbijger, som
a
mett lougenn bøer her vthi bijggie
b och beside ij vaart synndeliige vernn
c, beskierm och koninglige hegenn, forbiodannde fuuldkommeliiga hueriom manne, huer
er stedt (?: hueriar stett) eller thigundt, som huar er, for
de laugmendt
d, raadmendt och alle var for
nestadtz Bergenns louglige jnndbijggere her jmodt hindre, thalme
eheller ij noker maathe giøre
f heller uforrette emoth lougenn och theris rettarbøtter vnnder vaaris konngelige heffuenn
och vrede, och thiill suare osz viij ørttuger och xiij [mark]
g ij breffuebrott. Datum curia nostra [Bergensi] die natiuitatis Mariæ virginis anno
Dominj McDL
oh, sub secreto nostro
i.
25.
Kong Christierm stadfæster Trondhjems stadsret.
A. Afskrift fra 1576 i Khavns kgl. bibl., gl. saml. nr. 3262 qv., bl. 128 a.
B. Afskrift i AM 97 kv. folio 288 b—289 b.
C. Afskrift i Thjem VS 47 qv.
Trykt: PAUS, Forordninger s. 266.
[Bergen] 1450, 9. september.
WJ Christiann medt Gudtz naade Norghes, Danmarcks, Wenndes ock Gotha koningh
j
, greffue j Olldennborg och Delmennholst(!)
k, giøra witterligtt, at wy
1 effter wortt radz raadt oc samtycktt, som nu her nær oss
m war j Bærenne, haffua stadfest medt thesso woro breffue
n lagmand
o, raadtmenndt oc ollom anndrom byarmonnum j war stadt Thrunndhiem stadzlag, bøyrchøya
rett oc alla tha
p rettabøtter, lagh, frij hedt oc priuilægia, baada nyar oc gamler, som vara forælldræ,
konngar j Norge, godrar aminningar
q, thenom aff allder
r wnndt oc geffuett haffua, sua at the skulla thenom haffua, fylgya oc brucka
s j allom sinom greinnom oc articlum, som the
t oc huart for segh wtlyuda
u oc wthuiszer.
Oc
a
forbyudom all wloulegh kiøbslagenn j hæradum annarstadz ænn j sielffuom Thronndhem.
Oc thacka(!) oc anamme wy for
ne lagmann, radmenndt oc alla anndra j wara stadtz(!) Thrunndhiem byggyare
b, thenom, som medt loghom bør ther wdi byggya
e oc besithia, j wara sønndelæga væria oc beskerm oc konngeliga heigenn. Forbyudande
fullckomlæge huariom manne, huarier stett æder thighundt, som huar er
d, for
ne lagman, radmenn oc alla wara for
ne stadtz
e Thrundhem loglægha jnndbyggyare her emodt hindra, thalme
f æder i nocker matha mothæ gera æder wforretha wnndir wara kongligha hemdt oc wræde,
oc ther till suare oss viij ærthoga oc xiij marck
g j breffua brodt. Datum curia nostra Bergenn (?: Bergensi) crastino nativitatis beatæ
Mariæ virginis, nostro sub secreto
h, anno Dominj Medl
i, anno yero coronacionis regni nostri Noruagiæ primo.
26.
Kong Christierns værn- og privilegiebrev for de tyske skomagere iVaagsbotnen i Bergen
1
.
A. Original paa pergament i Lubecks arkiv.
B. Oversættelse fra 16. aarh. i Chr.a UB 370 fol. bl. 76 b, AM 331 fol., KBibl., Ny
kgl. saml. 977 og 979 fol., 1554 d 4
0, Riksbl. Stholm, Islandica papper 118 fol. Vidisse af lagmand Guttorm Nielsen, Bergens
raad og Geble Pedersen, at privilegiet er indført «vti wor bybogh altera die corporis
Christi (5. juni) anno Dominj 1534» i norske RA, diplomsamlingen.
Trykt: DN I no. 812.
Bergen 1450, 9. september.
Wy Cristiern meth Gudz nadh Noriges, Danmarks, Venda oc Gota konung, grewe j Ollenborgh
oc Dalmenhorsth, kvngørom thet ollom monnom, at wy aff serdelis nade oc godhuilia
hava taghit oc anamedh oc anama gardh warn, Waags botnen, oc sutara wara alla, som
ther sitia vti, j wara serdelis wærio, wærn, beskerm oc konungslika heghn oc traust
til alla retta mala, swa at te skula frielslika kaupa oc sælia aldzskons kaupøre swa
oc warninge sinna her j Berwen epter laghom swa som andre bymen. Kvnno the oc nokot
brothlike wardha, tha skulo the komma firir vmbudz man warn vt j gardhe warom oc ther
skulo te laghom swara. Swa skulo the oc oss redho wara j wthbodhom oc i androm lidhskyldom,
then tima wy lata them sielfue til sæyia, eder j them noudhsynlikom erondom(!), som
ware vmbudzmen vti garde warom kvnna a wara noudhsynlika weyna meth at Þarffua som
andre bymen jnnan landz. Oc biodhom wy ymbudzmanne vorom vti garde warom them at forswara
oc fordeghtinga til alla retta mala a wara weyna. Swa stadhfestom vy fornemdom sutarom
alla theira forna oc retta priuilegia, friheth oc frielse meth thesso ware breffue,
som ware foreldra, konungar j Norige, them adhir giweth hawa oc vnt, huilka som te
skulo frielslika fylia magha j allom sinom greinom oc articulis, som te wthuisa. Ty
forbiodhom wij ollom monnom, hueriar stet edr tighund som huarr er, thessa fornemda
sutara wara j forskrefne Waagsbotne eder theira godz hindra, talma eder j nokra handa
mato oforretta vnder war konungslika heffnd oc wrede.
Datum Bergis crastino nativitatis beate Marie virginis anno Dominj mcdl° anno vero
regni nostri Noruegie primo, nostro sub secreto.
27.
Kong Christierns pantelensbrev til hr. Erlend Endridsson paa Valdres og Romsdal som
sikkerhed for 740 lette gylden og 20 lette nobeler, som han har laant kongen til rigets
nytte og behov. Ligesaa stadfæstes hr. Erlends lensbrev paa Sogn, som han har faaet
af kong Christoffer. [Bergen 1450, august—september?].
Brevet er brugt som seglrem mer paa et kongebrev af 1453, 8. oktober (nedenfor no.
48) og maa da være kasseret. Om dets udstedelsestid se DAAE, Christiern I s. 65.
Trykt: DN VI no. 535.
28.
Kong Christiern stadfæster for biskop Gunnars levetid kong Haakon Haakonssons gavebrev
paa Stavanger by til St. Svithun og bevilger ham ad gratiam al (kongelig) «udskyld»
af hans kirkes gods.
Original paa pergament i DAM fasc. 43 no. 16.
Trykt: DN IV no. 924.
Skersund 1450, 23. september.
Wy Christiern meth Gudhs nathe Norigis, Danmarks, Wendes oc Godes koning, greue j
Oldenborgh oc Delmenhorst, gøræ widerlight alle mæn at fore troskab oc willige thieneste,
som werdugh father biscop Gunner j Staffanger oss oc wort righe Norighe giort oc bewist
hauer, tha haue wy stadfestet oc stadhfæste meth thette wort obne breff thet breff,
som wor forfather, koning Haghen, vnt oc giffuet hauer hans forfather, biscop Arne
j Staffanger, ærchedyeghen oc allom korsbrødhram(!) j samestedh vpa Staf f angers
by
1
, swo at han thet breff nydæ oc brughe schal meth allom synom grenom oc articulis
i alle mathe, som thet liuder oc vdwiser, swo lenge han leffuer. Swo haue wy oc aff
sønderlige gwnst oc godh wilige vnt forneffnde biscop Gunner sielff vpatbære all then
vdskyld, som bør arlige at giffues aff alt hans kyrkes gotz, ehwar han thet helst
i Norige liggendis hauer, swo længe wor nathe tilsigher. Thy forbiuthe wy alle, ehwo
the helst ære, oc enkannelige wore foghe(!) oc embitzmæn forneffnde biscop Gunner
her vdi athindre eller hindre lathe, møthe eller vforrætte vnder wor koninglige hæffnd
oc vrethe. Datum Skersund crastino beati Mauricij, nostro sub secreto, anno Domini
mcdquinquagesimo.
Seglet mangler.
Sub plica: De consilio deputatorum Siguardi Jonsson, Kolborn Gerst, Eric Biornsson, Gottorm
Ewindsson et Gude Kane.
Paaskrift, ikke meget yngre, bagpaa: Litera protectoria regis Christierni, vdgiffuit anno 1450 die s. Mauricij.
29.
Oplandsalmuens hyldingsbrev til kong Christiern
1
.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 50 b), forbrændt og beskadiget.
Trykt: JAHN, Unionshistorie s. 534. DN III no. 812.
Oslo 1450, [ved 20. november].
Ollum monnum [thæim, som thetta] breff sea æder høyra, sænda Er[læ]nd[er Thord]zsson,
Thoralder Olafsson, Haffthoor Berdhorsson, He[lghe Th]ordzsson, Torkel Amundzsson,
Thorgeir Thiostolfsson, [Lau]rens Niclisson, Einar Thordzsson, Haluarder Pæte[rsson],
Botolffuer Olafsson, Andres Ormsson, Fyn Jonsson oc [Gudmu]nder Biornsson q[uediu]
G[udz] oc sina, kunnichtg[erande, at] sakar thes at aller almughen a Heidmark[enne],
Gudbrandzdalom oc Øystradalom hafua swa sa[mthy]kt oc trwligha loffuat med wapnatake
a almanligha fylkisthinge a Heidmarkenne, at the[ir] wilia hædan j fra haffua høghboren
herra [oc før]sta konung Cristiern fore sin fulmechtugan konung oc herra, swa længi
som han liffuer, oc engin annan oc wara honum holler, trwer oc æffterlatogher, som
godom almugha bør at wæra sinom rættom herra oc konunge med retto til alire thænghskyldo
oc lidskyldo med audhmiwko æfftherlæte: Tha nemfde fyrnemffder almughe oss fyrnemfda
at fara til Oslo fulmechtugha vpa alz fyrnemfdz almugha weghnæ til rikissens radh,
som waro j Oslo, j swa dana mato at sæghia oc loffua theim swa dana hylning, trwskap
oc manskap vpa fornemfds konung Christierns weghnæ, som fyr sæghir. Oc komo wy til
Oslo a fredaghen
2
nesta fore sancti Clemetz dagh anno Domini mcdquinquagesimo oc funnom thær tha fore
oss werdugha herrar oc godhæ mæn rikissens radh, som æro werdugh fader med Gudh herre
biscop Jeenns [i O]slo, herra Hartik Krwmmedike, høuitzman vpa Akershus, herra Simon
Biornsson, riddere, oc herra Sighurd Biornsson erchiprest j Oslo. Oc æffter alz almu[ghan]s
a Heidmarkenne, Gudbrandzdalom [oc Øystra]dalom wilia, fulle wmbodhe oc befaling [loffw]adhom
wy med fulle jaa oc handarban[dhe fyrnemf]de herra biscop Jens, her Hartik, her Simone
oc [herra Sighur]dhe oc med tesso waro breffue stadffestom oc] trwligha loffwom, at
fyrnemfd[er almughe] skulom fast oc vbrital[igha halda] herra konung Cristiern allan
[trwskap ....], thienist, audhmiwkt oc [æfftherlæthe sem sæghis] j breffuenom oc eingin
[annan....] vtan han, ææ mædhan [han liffuer. Oc til meire for]waring oc wit[nisbyrdh
tha latom wy] hænghia i[nsigle fore thetta breff. Datum] Asloie.....
Seglene mangler.
Bagpaa samtidig: Bref om Heidmarkene hafua høllet min herre konungen Cristiern etc.
Anden samtidig paaskrift bagpaa: Almogens bref af Heidmarke om kong Christophors (sic) hilling.
30.
Kong Christierns saakaldte langarettarbot for Island
1
.
Vidisse paa pergament, udstedt paa Hole i Hjaltadal 1543, 25. oktober af biskop Jon
Arason, lagmand Are Jonsson og Tormod Arason, nu i AM 187 A 4
0. Om de talrige afskrifter se DI V 62—63
2
.
Trykt: DI V no. 55.
Kjøbenhavn 1450, 26. november.
I nafne Guds amen.
Giorum vier Kristiern, med Gudz naad Norgis oc Danmarks kongr et cetera, ydur ollum
olnum oc obornum veraundum oc efterkomendum aa Islande kunnigt, at af Þui at almattigur
Gvd vm fram vora forskulldan hefer skipad oss til rijkis stiornar j Noregi, oc vier
hofum nu logliga medtekid kruno vigslu oc kongs nafn j Þrandheime aa Sancte Olafs
deige anno Domini M.° cd.° 1.°, sem aa sama tima efter fullkomliga samÞykt var efter
beidzlu oc vilia allra biskupa, prelata, riddara oc sueina, kaupstada manna oc allz
almuga yfer allann endilangan Noreg. Þui aminer oss ast oc goduile, sem vorer forelldrar,
goder Noregs kongar, hafa haft oc vier sialfer hofum til Islandz oc iaf[n]uel krefur
oss vor skyllda krununnar vegna sem Þar eiga med logum vnder at vera at huxa oc vita
Islandz velferd, gagn oc nytte, so at goder, nytsamliger sider megi Þar halldazt,
enn skadliger osider megi aullungis afleggiazt. Þui hofum vier med rade oc samÞykt
vors elskuligs raads af Noregi, sem hier nu hia oss vorv, veitt, vnt oc gefid ydur
slijk priuilegia, friheit oc rettarbætur, sem hier efter fylgia:
1. Fyrst biodum vær hirdstiorum, logmonnum oc syslumonnum at giora oc skipa rett,
log oc riettinde huerium mane aa Islandi, sem Þeir vita oc kunna rettazst fyrir Gude
millum rikra oc fatækra, so at eingenn blife rettlaus, sem sig kiærer fyrir ydur oc
sparid Þar aunguann mann til huorki fyrir giafer, mutur, vinattu, frændsemi edur sifskap.
Kann that so at skie, at nockur fer rettlaus fra ydur, sem sig hefur kiært fyrir ydur
oc beider rettar sins af ydur oc ecki er man eda megtugur til sialfur at
sækia sin rett oc kemur hann fyrir oss oc kiærer oc sannprofazt Þat, Þa skulu Þeir
vera sialfskilder fra Þeim heidre, starfe oc vmbode, sem Þeir hafa af oss, oc luka
hinum kostnad sinn, sem at Þa kiærer, oc oss xiij merkur fyrir huert sinn, sem Þad
skier, ef hann hefer att retta mala kiærv.
2. Hier med afleggium vier med Þessv vorv opnv brefi alla osidu oc vpphlaup, missætti,
ospekt, gripdeilld, raan oc reyfaraskap oc vidrlikt ofuruellde, sem hier til vm hrid
hia ydur hefur verid haft oc idkad oc sierdeilis nidur leggium vier oc forbiodum omoguliga
yfirreid oc omak, sem nu hefur plagazt aa Islandi huer ad omoguliga hefer Þuingat,
vtarmat oc fordiarfad vora Þegna oc almuga allz landzens.
3. Jafnuel forbiodum vier at taka nockurs manz fe edur odul odæmd oc otold fyrir lærdum
eda leikum, vtan huer sæki sina sok oc rett med logligum domum. Enn huer sem odrvvis
giorer, oc verdur hann sannur oc kunnr at Þui eda nockrum odrum fmilikum osidum, Þa
hafi hann fyrirgiort fe sinu Þar med frelsi oc fride vid oss oc fare vtlægur.
4. Item forbiodum vier hirdstiorum, logmonnum oc syslumonnum vorum at rida med fleire
menn vppa vorn almuga enn logbok giorer rad fyrir naudsynialaust.
5. Item forbiodum vier vnder fulla landrada sok huerium rikismanni aa Islandi at rida
meir enn vid attunda man, Þeir sem rikazter erv oc bezt burduger, nema hann eige at
veria sitt goz oc peninga fyrir gripe oc raane, oc ma eigi niotandi laga verda oc
rij de ÞO SO vpp a sinn eiginn kost at aungum verdi Þungi at; enn Þeir bændur sem
Þar næst erv megtuger, ride vit fimta man, enn aller adrer vit Þridia man, enn kotungar
sem Þeim ber. Enn huer sem dirfizt hier i moti Þessare vorre skipan oc forbodi ad
giora oc ridur med fleire menn, Þa se oss til handa vpptækt af ollum Þeim, sem fleire
erv, enn vor skipan er, hestar, sodlar, reidskapur oc oll Þeirra Þing, sem Þeir Þa
hafa aa sier oc Þar med huer Þeirra sakadur vid oss xiij morkum i brefabrot, enn husbondinn
suare fyrir sig a vorra vegna, sem fyr skrifad stendur, enn huer sem Þa hyser oc greidskap
giorer med fleirum monnum, enn vier hofum nu skipad, Þa er huer Þeirra sakadur vid
oss xiij morkum.
6. Item biskupar ride med so morgum monnum, sem kirkiunnar
log votta og vtuisa, enn abotum, abbadisum oc rikis prestum fyrirbiodum vier at rijda
med fleire menn enn med fimta mann vtan sveit[ar enn med Þ]ridia man insueitis. Enn
ef dirfazt at rida med fleire menn, Þa se Þat allt biskupe vptækt efter Þui sem fyr
skrifad stendur, enn fullretti hafi biskup af hofuds mane enn halfretti af huerium
hinna.
7. Item forbiodum vier ollum rikis monnum aa Islande vnder fvlla landrada sok at taka
sier til busueina fleire menn, enn aa Þeirra iordum bua, frateknum biskupum oc hirdstiorum.
8. So fyrirbiodum vier ollum monnum vnder sama forbodi at safna eda saman draga flock
edur manfiolda edur motstodu giora biskupum oc hirdstiorum, logmonnum oc syslumonnum
oc profostum, viliandi so vndan skiota sier oc fordazt log oc rett oc doma at standa
fyrir sin afbrot kirkiu, kongi oc karli, oc vilia eigi lata ne tilstanda at stefna
sier vnder rett log oc rett giora j so mata at hindra stefnu votta, sla, hogua edur
draga Þa so langt i burt med ofuruallde, at Þeir mega eigi vitne vm bera, at stefnt
verdur eda rifa i sundur stefnu bref edur felazt oc geyma sig inne i husom oc vilia
eigi so stefnuna heyra oc hindra so login, at Þau mega eigi ganga. Skulu hofudsmenn
sakader vera, sem fyr skrifad stendur, enn aller Þeir, sem med honum Þar til hialpa,
skal huer Þeirra sakadur vid oss xiij morkum oc skal Þo giora rett fyrir sig iafnuel
sidan sem adur.
9. So oc biodum vier fastliga, at allir Þeir, sem logliga stefnder verda til logmanz
oc vnder dandi manna dom, oc vilia eigi koma ad heyra logsamdan dom eda Þann vrskurd,
sem vppa Þa verdur sagdur, oc opinberliga lystur oc lesinn oc se domurenn eda vrskvrderenn
lesinn a hans logheimile opinberlega vitnum hiaverundum eda ad hans soknarkirkiu vppa
nockurn suno dag prestinum oc Þingunautunum aa heyrundum, biodum vier fastliga, ad
sa domr oc vrskurdur skal fulkomlega halldazt af huerium manne med ollum sinum greinum
oc articulis, oc luki sa, sem domrenn var vpp a dæmdur, alla peninga oc sakeyre, sem
vppa hann var dæmt efter Þui, sem sa domur hlyder, Þott hann villde ecki sialfur hann
heyra.
10. Item forbiodum vier vnder fulla landrada sok huerium manni aa Islande, so lærdum
sem leikum, at hylla eda hallda edur nockrum manni truskap at seigia edur mandom edur
eida
at vinna edur nockurn fyrir rettaii Noregs kong at hallda vtan oss oc vorn kiæra einka
son, Olaf. Enn huer sem giorer slika efasemd edur mistrvnad j bland almugan vm oss,
sem gior var aa dogum Kristoforus af ymsum monnum a Islande, Þa skulu Þeir hafa fyrirgiort
fe oc fride, lande oc lausum eyri oc vera alldre botamenn oc Þar med vera boluader
oc i banne aa heilagrar kirkiu vegna af vorum helga fodur pafanum i Rom oc ollum biskupum
i Noregi oc Danmork.
11. Item forbiodum vier ollum monnum aa Islande, so lærdum sem leikum, at hafa oc
hallda vtlæga menn, sem erv Þeir, er forrada sina husbændur eda drepa Þa, manndrapara,
biskupsdrapara, prestadrapara, kirkna briota, kirkna Þiofa, eda hafa Þa sier til sueina,
fyrr enn Þeir hafa verid til Noregs oc feingit Þar sina landzuist af vorre nad; oc
huer sem giorer i moti Þessare vorre skipan, skal vera sakadur vid oss xiii morkum
aa huerium xij manudum, medan Þeir erv nær Þeim oc skal husbondi Þeirra abyrgiast
oll Þeirra verk.
12. Item forbiodum vier hirdstiorum vorum oc logmonnum oc syslumonnum vorum aa Islande
at tilstedia, at vtlæger menn fare oc gange sem frialser menn i landit, oc at Þeir
blife ecki stodugt a a kirk[i]unne, til Þess Þeir erv skipradner til Noregs. Enn ef
Þeir finnazt vtan kirkiu, Þa fari Þeir, sem logbok vottar.
13. Item forbiodum vier vnder hæsta forbod ollum monnum aa Islandi at hallda oc hafa
Þa gipta menn sier til dagligra sueina heima nær sier oc lata Þa rida med sier, sem
vel mega blifa heima hia sinum kuinnum oc hallda buskap oc vinna fyrir sinum peningum
oc goze; Þui Þat er ecki suarligt, huorki fyrir Gude ne monnum edur Þolanda, at gipter
menn skule eigi vera heima nær sinum kuinnum oc rækia sinn buskap, sem til ber, oc
Þar fyrir leggia[z]t margar iarder i eyde, Þuiat marger vilia fara slenta eda sueinar
vera helldur enn rækia sinn buskap; Þar fyrir missum vær skatta oc skylldur af Þeim,
oc so adrer dande menn sina peninga, sem Þeim hafa greidt oc feingit til lans.
14. Item forbiodum vier ollum vtlendzkum monnum at færa eda flytia nockud folk, vngt
eda gamallt, af Islandi vtan Þa menn, sem vilia fara sina pilagrimsferd til heilagra
stada eda til Noregs; enn huer sem odruvis burt flytur eda kauper folk af landenu
i huert skip, sem Þat finnzt, Þa hefur skipherrann fyrirgiort
skip oc goz oc allt Þat, sem Þar er i, oc aller Þer vtlæger, sem Þar eru oc i Þui
skipe sigla fyrir oss. Og bidium vier oc biodum hirdstiorum, logmonnum oc syslumonnum
vorum at hindra sama skip oc so ollum vorum almuga vnder skyllduga hlydne Þar til
at hialpa, at Þat skip komizt ecki fyrr burt, enn Þar er rettur domur a fallinn; enn
Þeir islendzker menn, sem burt gefa sin born eda selia vtlendzkum, suare Þar fyrir,
sem islendzk logbok vottar oc lysum vier [a]ll[a] eingelska menn oc irska, sem til
Islandz sigla, vtlæga oc fridlausa oc Þeirra skip oc goz fyrirgiort, sem ecki hafa
vort bref oc insigle fyrir sier oc i ollum stodum rett tekna.
15. Item fyrirbiodum vier vnder fulla [l]a[n]drada sok huerium manne aa Islande, so
lærdum sem leikum, at inntaka nockurn biskup aa Islande edur hann fyrir nockurn biskup
Þar hallda eda i nockurn biskups stol inn setia, fyrr enn hann hefur feingit Þar til
vora fulla samÞykt erkibiskupsens oc rikessens raads med vorv opnu innsigludu brefi.
16. Item forbiodum vier vnder fulla landrada sok ollum leikmonnum aa Islandi at taka
klaustra folk, presta oc klerka i sitt valld oc vernd oc veriu oc forsuara Þa moti
biskupi med ofurvalld Þa, sem biskupenn finur, at Þeirra olifnad, ohlydne oc Þeir
fara eigi so rettiliga med sinu prestligu embætti, sem til ber oc hialpa Þeim til
at hallda klaustur oc benefitia oc inngiolld i suiuirding oc hugmod m[ot]i biskupum
i fulla ohlydne oc forÞrot, oc ma eigi biskupenn sinum rett fram koma; huer sem hier
efter verdur at Þui kunnur oc vitnis fastur, oc verdur Þat satt giortt vppa hann,
skal hofudsman suara oss fullre landrada sok oc aller Þeir, sem hann Þar til styrkia,
oc Þar med skal huer Þeirra suara biskupenum fullretti; enn med lærda menn giore biskup,
sem hann vill, fyrir Þat Þeir gafu oc logdu sig i leikmanna valid.
17. Item forbiodum vier ollum monnum aa Islandi vnder fulla landrada sok at vpp bera
skatt eda skylldur, sakferli eda landskyllder edur sig nockud biuara med vorum vmbodum,
kongs iordum eda peningum, nema Þeim, sem vær hofum Þat bifalat med vorv opnv brefi.
18. Item biodum vier aullum aa Islande vnder fulla landrada sok, Þeir sem kongs vmbod
hafa haft hier til oc hafa vpp
borit skatta oc skullder vorra vegna, seckiagiolld, landskyllder, sakferli, Þegn eda
adrar skullder, at innan manadar, sem Þeir verda krafder Þess aa vorra vegna at Þeir
antuarde oc fullnad afhendi Þeim i hendur, sem vær hofum Þar til skipad med vorv brefi
oc insigli; oc huad Þeir Þat leingur hafa, enn nu er sagt, Þa giora Þeir Þat i fullu
forbodi, oc giore oss Þar fylliliga rett fyrir efter logum.
19. Item biodum vier hægiliga hirdstiorum oc logmonnum aa Islande grandliga ad rannsaka
Þeirra mal, sem fyrir skada koma oc i mannslag; Þuiat Þat sæter stormæli, oc skulu
Þar skiallig vitne vm leidazt oc insiglazt af suornum logrettu monnum oc eigi af ynglingum
edur vanuitingum, sem opt dirfazt insigle Þar med ydur at hafa, huad er vier aftokum
med Þessu voru brefi oc forbiodum, at nockur hafe insigli hiedan af, vtan han sie
prestman, velburdugur man edur suarenn logrettuman, oc Þeir menn, sem med godu eru
kiender; enn huer, sem odruuis insiglar, enn nu er sagt, veri ogilltt oc fanytt fyrir
huerium manni.
20. Item forbiodum vier fastliga, at einginn aa Islande dirfizt hier efter at bioda
odrum kamp oc einuige, Þa Þeir sitia i dryckiu skap, oc verdur Þar af oft mandrap;
fellur sa, sem kamp oc ein uige bydur, Þa [s]kal pat ogillt vera, huort hann fær Þar
af bana eda saar, oc Þar med fyrirgiort ollum sinum peningum vid oss.
21. Item forbiodum vier huerium manni aa Islande vnder fulla landrada sok, at Þeir
menn, sem [nlefnder verda i dom af hirdstiorum, logmanni eda syslumanne, at Þeir skulu
i dom ganga, so opt Þeir verda Þar til nefnder, oc dæma, sem Þeir vita sannazt fyrir
Gude, oc eigi draga dom eda forfella fyrir nockurra hluta skulld, huort Þat ahrærer
skyllda eda oskyllda; huer sem verdur at Þui fundinn oc sannur, at domur verdur nidur
felldur, bæti, sem skrifat stendur.
Biodum vier hirdstiorum oc logmonnum aa Islande hægiliga at sækia oc dæma log manna
i millum efter Þessu vorv brefi oc rita Þat i logbok, Þui vier vilium Þat stodugt
oc obrigdiligt hallda hiedan af vmm [alldur] oc æfe.
Var petta bref giortt i Kaupmanna hafn næsta dag efter Sancte Katerinar dag virginis
oc martiris aa sama aar, sem fyrr skrifad staar, innsiglat med voru insigle oss sialfum
hia verandi.
31.
Kong Christierns værnbrev for Gotskalk Holebiskop med licens for hans skib at fare
told- og afgiftsfrit til Bergen og andre steder i Norge.
Afskrift i AM dipl. afskr. 3567 fra 1721 af sira Snorre Jónsson efter den nu tabte
original i Holes bispearkiv. Det øvrige haandskriftmateriale omtales i DI V 69.
Trykt: DI V no. 56.
Kjøbenhavn 1450, 28. november.
Wy Christiern meth Gutz nathe Damarks(!), Norges, Wændis ok Godis koningh, greffue
j Oldemborgh ok Delmenhorst, gøre witherligit alle men, at wy aff særdelis nathe ok
goduilie hafue taghet oc wntfangit ok nu taghe oc wntfange medir thesso woro opno
breffue wærdigh fadhir meth Guth biscop Gotzskalk aff Iislandh, wardhnethe hans oc
tienere oc alt hans gotz, laust oc fast, som han nw æighir ællir æigande wærdir j
mynne luth oc meiræ j wore konunglighe werie ok wærndh oc beschærmelse at fordechtingha
oc forswara till allæ rettæ malæ fore huariom manne.
Item haua wy oc aff wor sønderlighe gønst wnt oc tilladhit fornemde werdigh fadir
biscop Gotzscalk, at hans schib maa siglæ till Bergwin oc annerstadz j wort righe
Norge meth hans goz, huar han will oc honom behoff gørs, fri oc friels oc allungis
quit for nogon tholl, seckiegeld ellir nogr[e] andre scatta wt ath giue. Thy forbiude
wy alle, ehwo the helzst ære ællir wære kunne, sønderlighe wore foghete oc æmbitzmen,
fornemde werdig fadir biscop Gotzscalk, schip hans, gotz, wortnethe oc tieneræ her
j mothe at hindre ellir hindre lathe, talmæ ællir j nogre mathe vfforette wndir war
konglighe hæfnd oc wreidhe.
Datum castro nostro Hafnensi sabbato proximo ante festum beati Andrei(!) apostoli
et martiris, nostro sub secreto, anno Domini M°cd quinquagesimo.
ad Regis d.
Eggert Frill.
32.
Kong Christierns adelsbrev for Torfi Arason paa Island.
Trykt: DI V no. 57 efter forskjellige afskrifter og derfra her.
Kjøbenhavn 1450, 29. november.
Thorffe Arres?nns frij-breff.
Vii Christiern medt Gudtz naade Danmarkes, Norrigis, Venndis och Gottiss konning et
cetera, greffue vdj Oldennborg och Delmenhorst, gi?re witterligt alle menn, at saker
troeschab och willige thieniste skyld, som denne dannemandt Thorffue Arres?nn, vdi
wartt riige Norrige gi?rt haffer oc her effter throligenn gi?re och beuise skall,
saa lennge som hanndleffuer.
Tha haffue wij wnndt och giffuet, sammelediss wnde och giffue medt thette wortt opnne
brieff hannom och hanns ecteb?rn oc slegt effter hannom friheedt och frelse som andre
wore riddere och suenne haffue vdj wortt riige Norrige, medt skiolld och hielm thii
æfen[l]ig tiidt, som er en huid bi?rnn vdj en blaa fielldt vdj skiolldin, och en halff
huid bi?rnn offuenne paa hielmenn. Thii forbiude wii alle wore fougder och emmbitzmennd
och alle andre, hvo the hellst ere eller were kunde, forneffnte Thorffue Arres?n,
hanns ecte b?rn och slectt her vdj ath hindre eller hindre lade, talme, meine eller
wforrette vdi nogene maade wnder worris kongelige heffn och wrede.
Datum castro nostro Hafniensi vigilia beati Andreæ apostoli. Anno Domini M. CD. quinquagesimo,
nostro sub secreto.
33.
Kong Henrik VI af England bevilger den bristolske kjøbmand Wilhelm Conynges i 2 aar
at sende 2 skibe til Island og Finmarken for at kjøbe fisk og andre varer, da han
allerede har opnaaet samme bevilling af kg. Christiern af Danmark.
1
Public Record Office, London, Treaty Roll no. 133 m. 14.
Trykt: RYMER, Fœdera ed. HOLMES V 2 s. 28. DI V no. 58.
Westminster 1450, 16. december.
Rex omnibus ad quos et cetera salutem. Monstrauit nobis dilectus nobis Willielmus
Canynges, mercator ville nostre Bristollie, quod licet in statuto in parliamento nostro
apud Westmonasterium anno regni nostri octauo tento edito, prohibitum sit et ordinatum,
nè quis ligeorum seu subditorum nostrorum regni nostri Anglie proprie temeritatis
ausu aliqua regna, terras, dominia, districtus, territoria, iurisdicciones et loca
regis Dacie, Norwegie et Swesie, causa optinendi vel habendi pisces aut alia quecumque
bona seu mercandisas preterquam ad stapulam suam de Norbern, adire, ingredi seu intrare
presumat sub pena forisfacture omnium bonorum suorum mobilium et imprisonamenti persone
sue ad voluntatem nostram, prout in statuto predicto plenius continetur. Tamen, carissimus
consanguineus noster Cristiernus rex Dacie licenciam suam prefato Willielmo per literas
suas patentes dedit et concessit, quod ipse pro eo quod diuerse pecuniarum summe,
per diuersos ligeos et subditos ipsius regis Dacie, de partibus Islandie et Fynmarchie,
eidem Willielmo debentur, quod idem Willielmus pro recuperacione eorumdem debitorum,
certas naues, diuersis mercandisis licitis regni nostri Anglie, ad stapulam Calesii
non pertinentibus, carcatas, usque easdem partes seu earum alteram tociens quociens
sibi placuerit, durante certo termino in eisdem literis contento, absque impeticione
seu perturbacione eiusdem regis Dacie aut officiariorum seu ministrorum suorum quorumcumque
et pisces ac alia bona et mercandisas in eisdem partibus emere et in eisdem nauibus
carcare, ad ea in regnum nostrum Anglie cariandum mittere possit et destinare, vt
dicitur, sicut Johannes Beek miles, nuper vnus ambassiatorum nostrorum ad dictum consanguineum
nostrum nuper de mandato nostro destinatum, et predictus Willielmus coram nobis in
cancellaria nostra certitudinaliter affirmarunt, vnde idem Willielmus nobis humiliter
supplicauit, ut sibi occassionibus premissis licenciam nostram graciose concedere
dignaremur. Nos notabile et fidele servicium nobis per eundem Willielmum et presertim
dum ipse maior dicte ville nostre Bristollie nuper extitit, ad suos grandes custus,
labores et expensas multipliciter impensum considerantes necnon supplicacioni predicte
fauorabiliter inclinati, de gracia nostra speeiali et ex certa sciencia nostra concessimus
et licenciam dedimus et per presentes concedimus et licenciam damus eidem Willielmo,
quod ipse pro termino duorum annorum proximo iam futurorum duas naues cujuscumque
portagij existant seu quibuscumque nominibus censeantur, ad mercandisas quascumque
ad stapulam nostram Calesij non pertinentes, in eisdem nauibus carcandas, usque dictas
partes de Islandia et Fynmarchia pro piscibus et aliis mercandisis ibidem perquirendis
transmittere et traducere easdemque naues ac earum alteram de piscibus et aliis mercandisis
in eisdem partibus carcare et illas naues sic recarcatas in regnum nostrum Anglie
adducere possit licite et impune, absque impetitione, pena seu deperdito eiusdem Willielmi
aut aliquorum magistrorum marinariorum seu mercatorum in nauibus predictis pro tempore
existencium, et absque aliqua forisfactura nauium, piscium et mercandisorum predictorum
aut alicuius parcelle eorumdem aut aliquorum aliorum bonorum aut catallorum dicti
Willielmi Canynges, magistrorum marinariorum aut mercatorum predictorum seu alicuius
eorum, colore seu vigore alicuius statuti ante hec tempora quouis modo editi seu alia
de causa quacumque; eo, quod expressa mencio de aliquo valore premissorum aut de alijs
donis et concessionibus per nos eidem Willielmo ante hec tempora factis in presentibus
facta non exstitit, aut aliquo statuto, actu, ordinacione seu restriccione in contrarium
factis, non obstantibus. Proviso semper quod nobis de custumis, subsidiis et aliis
denariis nobis in hac parte debitis, bene et fideliter respondeatur. In cuius etc.
Teste rege apud Westmonasterium XVI die decembris.
Per ipsum Regem et de dato &c.
34.
Kong Christierns værnbrev for de rostockske kjøbmænd i Oslo og Tunsberg og foreløbig
stadfæstelse af deres ældre privilegier.
Original paa pergament i Rostocks Ratsarchiv.
Trykt: DN III no. 815. Rostocker Nachrichten und Anzeigen 1756 s. 54 f. HUB VIII no.
23.
Kjøbenhavn 1451, 12. april.
Wy Cristiern meth Gudhs nathe Norgis, Danmarks, Wendes oc Godes koning, greue i Oldenborgh
oc Delmenhorst, gøre widerlicht alle men, at wy aff wor synderlege gunst oc nathe
haue taghet oc vntfonget oc taghe oc vntfa alle mene køpmen aff Rotzstok, sem søghe
in j wort rige Norghe til Tunsbergh oc Osloo, meth theres gotz, skib oc thienere vdi
wor synderleghe wern oc beskerming oc haue vnt them oc vnne meth thette wort obne
breff at haue, nyde, brughe swodane priuilegie, frijhed oc rættighet, som wore forfæthre
koninge i Norge oc besynderleghe koning Cristoffer
1
them fore wor tiidh vnt oc giuet haue, j alle made oc meth alle article, som forscreffne
koning Cristoffers breff, them ther vpa giffne, ydermere vduise, suo lenge til then
dagh
2
, som nw forramet ær mellem oss oc mene hensestætherne om theris priuilegie oc frijhet
øweratwæye oc stathfeste, holden oc, forsliden ær. Thy forbiuthe wy alle wore foghede
oc embitzmen, borghere oc alle andre, ee hwo the helst ære, forscreffne køpmen emodh
thenne wor gunst oc nathe at hindre eller hindre lade, møthe, quælie eller vforrætte
vnder wor koningle[ge] heffnd oc wreth[e]. Datum castro nostro Haffnen[si] feria secunda
proxima post dominicam judica, nostro sub secreto, anno Domini millesimo quadringentesimo
quinquagesimoprimo.
Segl: Kg. Christierns sekret.
Sub plica: Ad relatum Domini Sigwardi Johannis, Kolberni Gerst Simonis Beronis, militum, Gunnari
Holk prepositi et Sigwardi Beronis archipresbiteri.
35.
Kong Christierns missive til den norske rigsraad Henrik Jonsson om udrustning til
krigen mod kong Karl af Sverige
3
.
Oversættelse vedlagt kg. Karls brev til høimesteren af 1452, 16. april i det kgl.
arkiv i Kønigsberg, se STYFFE, Bidrag III 48.
Trykt: STYFFE, Bidrag III no. 21 og derfra her.
Kallundborg 1451, 27. december.
Cristiernus Dei gracia regnorum Dacie, Noruegie, Sclauorum Gotorumque rex, comes in
Oldenborgh et Delmenhorst.
Premisso nostro sincero fauore. Leue here Henrik, als iw wol mach witlich wesen de
grote vorderfflike schade, den Karll Knutsson vns vnde vnsen rike in maniger mathe
gedan hefft, sint hee sik meth makt leth kese to koninge to Sueden, vnde skeide dar
mede desse rike van den ander wedder Got, ere vnde rekt, vnde welker wijs wy dat vorfolget
hebben vnde besunder nw in den somer vnde weren berede to toanamende vnde don rekt
na der Halmstedes degdingen
1
, welk vns nenerleie wijs vidderuaren konde, ok weten wy nikt de stunde, dat he vnde
sine don vns vnde vnsen rikes inwonere groten skaden vnde oweruald. Dar vm hebben
wy dat nw aldus owerueget met vnsen leue rade beide van Dennemarken vnde Noruegen,
de nw by vns weren, dat wy met Godes hulp willen dat leuer wedder don een jaar, wen
sitten alidus alle jaar met em in der vare vnde willen neten dar got to jwe vnde alle
vnse vrunde vnde vndersaten vnde sparen dar nikt liff edder gut to, dat dat mokte
komen to enen ende in dessen somer, Gode to loue vnde alle vnser rikes inwonere to
vrede vnde bestanding. Dar vm bidden wy jw vnde beden, dat gy rikten jw dar na, dat
gy suluen komen to vns met Ixxx verdige veraktigen to skepe met harnisch, were, koste
vnde spising to sunte Michaelis dage
2
negest komende, so dat gy sint to Malstrand nw quasimodogeniti sundag
3
sunder alle vorsumnisse edder lenger toffringe, dar skolen gy denne vinden vnsen
boden vnden(!) breue vor jw, vat gy don skolen. Vns hopet to Gode, dat wy willen met
Godes hulp dat so vore nomen in dessen somer, dat vns nikt scal behoff don vorder
mere beswaren jw in sulker mathe to Sueden. Ok willen wy laten don wapensyn, ere gy
van Marstrand leggen, dar vm hebbet desse vorbenomeden tall volkes met jw in aller
mathe, als vorgescreuen steit vnde latet dat in nenerleiewijs.
2. Item bidden wy jw, dat gy seggen den vrigebornen mannen, hantgangen mannen vnde
hofflude to, de in den lenen wonen, de - gy van vns vnde der kronen in were hebben,
dat se volgen jw, en itliger dar na he guter hefft, als se willen hebben vnsen dank
vnde stan to antuarden vor vns, vnde dat gy skikket en skepe, koste vnde spising,
so lange se sint
in desse vnser vnde des rikes denste, dar vorlaten wy vns vm gans to jw. Her vm dot
dar inne, als vns vnde dem rike makt an ligget. In Cristo valete. Scriptum castro
nostro Kalundborg die beati Johannis apostoli et ewangehste nostro sub signeto anno
Domini etc. quinquagesimo secundo
4
.
36.
Kong Christierns missive til Nidaros capitel
1
om hans godkjendelse af pavens udnævnelse af Henrik Kaltisen til erkebiskop, og løfte
om at hindre, at fremmede i fremtiden blir erkebiskoper og biskoper i hans riger.
Langebeks afskrift af original paa papir i Trondhjems stiftsarkiv, hvorfra den 1748
blev ham laant af biskop Harboe, i Langebeks Dipl., danske RA, Khavn.
Trykt: Nye Danske Mag. VI 49—51. JAHN, Unionshistorie s. 536—37.
Kjøbenhavn 1452, 30. august.
Cristiernus Dei gratia Dacie, Norvegie, Slauorum Gotorumque rex, comes de Odenborgh
et Delmenhorst.
Premisso nostro sincero fauore. Kære wener, J mwe wyde, at hiid kam till oss thenne
breffuiser, werdugh father meth Gudh mester Hinrik
Kaltesen, som hauer wæret magister palacii wor alderhelgeste fathers pawens i Rom
i mange aar, och hathe han meth segh till oss forneffnde wor helgeste fathers pawens
breff, bothe luchtte och obne, ludhendes, at han meth kardenalenes radh och samthøcke
hauer forseet hanum erchibiscop at wære i Trondhiem
1
. Hwilke breff wy vntfinge meth swodane werdughet, som ther till hørde. Ther screffue
och fore hanum till oss keyseren och keyserinnen, cardenalene, biscopen aff Colne,
capittel aff Mentz oc mange flere herrer och førster, aff hwilke breff wy sende ether
en dels vdscrifft aff her inne luchtte. Tha wij swodane breff hørd hathe meth wort
elskelighe radh, som tha nærwærendis ware, owerweghde wij wort och righens och then
helghe kyrkes, besønderlighe i Trondhem, beste och nytte i the ærende, effter thy
som all legelighet segh nw hauer, hwad helder nytthelighest wære kunne forneffnde
werdughe father mester Hinrik til at lade och vntfaa for en erchibiscop i Trondhiem,
eller och hanum aff at wyse och modh at staa. Tha radde oss først oss ælskeligh werdugh
father meth Gudh erchibiscop i Lundh oc andre biscoper och prelater, och alt wort
mene radh tha nærwerendes fuldbordede, at thet ær møghet nyttelegher hanum meth werdughet
och wilghe meth thet førstæ at anname och tillade for en erchibiscop i Trondhyem at
bliffue, æn at wyse hanum aff och sette oss ther meth omodh forneffnde wor helgeste
father pawen, aff hwilket oss, wore righe och then helghe kyrke matte mere vwilghe
aff skee meth band och acht. Han hauer och vnderwyset oss all then leghlighet, som
koning Karls procurator hauer framlaght vdi Room omodh oss och wore righe, och formoder
segh gantzelighe all then vpsaat till rygge at driffue, som the ther fore hathe, och
will vnderwiise forneffnde wor helghe father pawen, hwre swigelige koning Karl hauer
giort omodh oss och riighen i mange mathe effter swodane legelighet, som wy haue hanum
ladyt vnderwiist meth ordh och breff, som mellom righen, oss oc koning Karl om friidh
oc anner dathingen kostelighe giorde ære och besigelde och stadfæste meth koning Karls
obne breff och hans hængende jncighlæ fore. Wy haue thet oc owerweyt met forneffnde
wort ælskelighe radh, at engen kan worde erchibiscop i Trondhem i hans tiidh, vthen
han, modh swodan bewiisning oc stadfæstingh, som han ther vpa hauer, och at sættæ
wy oss ther omodh, oc hulde framdelis meth Marcello, som swo swiigelighe hauer omgangyt
meth wor, riighens och then helge kirkens i Trondhiem ærende, som wy dagelighe nw
kunne forfare, tha matte ther affkomme en stoor fordærff och besønderlighe then helghe
kyrke i Trondhiem. Thy kære wæner, effter swodan leghlighet, som forescreffuit staar,
haue wy meth forneffnde wort elskelighe radh, som nw nærwerendis ware, keest thet
for thet bestæ, at wy haue forneffnde mester Hinrik annamet och tilladit for en erchibiscop
at bliffue i Norighe i swodan macht och werdughet, som rættæ erchebiscope i Trondhiem
bør effter then helghe kyrkes och Norighes logh at wære. Han hauer och sworet oss
radh och saght oss manschab, huldskap, troskap oc thieneste, oc at han wii holde kronen,
then helghe kyrke, henne personer oc alle Norigis jnbyggere wyd all then ræt och priuilegie,
som hanum bør at gøre, och som hans forfæthre, for hans tiidh erchibiscop[e], holdit
oc giort haue, oc alle andre article sworet oss stadughe och fastæ at holde, som wy
meth wort radh nw nerwerendis best betractæ kunne nyttelighe at wære. Wy wele och
meth Gudhs hielp thet swo thencke och besinne, at swodane fræmmede och vdlendesche
personer skulæ effter thenne dagh ey swo fram komme at worde erchibiseope eller biscope
i wore rhighe, som nw skeet ær, for swodane swigelighet, som forneffnde Marcellus
hauer met faret och dagelige nw forfares, som forscreuit staar. Thy, kære wener, bethe
wy ether kærlighe, at I hanum for ether rættæ erchibiscop anname oc gøre hanum hørsame
lyudelsse oc bystand, som wetherbør at gøre ether rættæ erchibiscop. Och schulæ J
forsant wyde, at hwad wy ther vdi giort haue vpa thenne tiidh, thet haue wy giort
vdi thet mene bestæ, och hobes till Gudh och sancte Oleff koning, at thet schal komme
oss, wore riighe, then helge kyrke och ether bæst till gaffn oc bestandelse effter
swodan legelighet, som nw vpa færdæ ær oc wæret hauer. In Christo valete. Scriptum
castro nostro Haffnensi crastino beati Johannis decollationis, nostro sub secreto,
anno Domini MCDL secundo.
Udenpaaskrift: Sincere nohis dilectis dominis decano ceterisqve capitularibus ecclesie Nidrosiensis.
37.
Kong Christierns værnbrev for Amsterdams borgere og sjøfarende
1
.
A. Original paa pergament i Amsterdams StA.
B. Afskrift sst. i Privilegieboek fol. 4.
Trykt: Efter A i DN V, no. 777. Efter B i Handvesten, Privilegien etc. d. stad Amstelredam
(1663) s. 82 = (1748) I, s. 53. DAPPER, Hist. Beschryving d. Stadt Amsterdam (1663)
s. 188 f. LUZAC, Hollands Rijkdom I Bijl. s. 33—34. Latinsk oversættelse i NOORDKERK,
Privileg, van Amstelredam I 53. Reg. SCHELTEMA, Inventaris van het Amsterdamsche archief
I 77. HUB VIII no. 177.
[Kjøbenhavn] 1452, 1. september.
Wij Cristiern van Godes gnaden to Dennemarcken, Noruegen, der Wende vnde Ghotten koningk
etc., greue to Oldemborg
vnde Delmenhorst, bekennen vnde betugen openbare mit dessem vnseme openen breue vor
alzwemm dat wij van sunderger gunst vnde gnade vnde ok vmme menneger vrundschopp vnde
woldaet willn alze vns vnse leuen frunde de van Amsterdamme vaken bewiset hebben,
so bebbe wij den ghemeinen koeppman, schippere vnde varenden man van Amsterdamme vorgeschreuen
mit erer haue, schepen vnde guderen, to watere vnde des ghelicks to lande, jn vnze
vorbidde vnde bescherminge genomen, alze vnze dagelicks denere touordegedingende to
rechte, vnuortegen vnserer tolnen vnde rechticheide jn vnsen riken. Wor vmme bidde
wij alle heren, forsten vnde stede, vnde enen ieweliken, dar de van Amsterdamme vnde
de ere mochten to neigen, de nergenn an to hinderende edder hinderen laten, sunder
en vnde den eren dat beste tokeren vmme vnsen willen, dat wille wij vmeynen jsliken
nach gebore gerne vorschulden. Vnde vorbeden allen unsen amptluden, vogheden vnde
vnder saten jn vnsen riken alszwore beseten, vnsen houetluden vnde deneren in der
see, vnde ghemeinliken allen den ghennen, dede vmme vnsen willen doen vnde laten willen
vnde schullen, sodane vnse gunst vnde gnade an den vorgescreuenen van Amsterdamme
nicht to vorwerkende edder to uorbrekende vnder vnsen hulden. Desses to openbarer
zekerheit vnde merer bekantnisse so hebbe wij vnse secrett witliken an dessen breff
heten hanghen, de gegeuen vnde screuen is na Cristi vnses heren gebord dusent veerhundert
daer na in deme twevndeuefftigesten iare an dem hilgen dage sancti Egidij abbatis.
Segl: Kg. Christierns sekret.
Bagpaa A: van bescerminge.
38.
Kong Christierns leidebrev for Amsterdams borgere med stadfæstelse af deres ældre
privilegier i Danmark og Norge
1
.
A. Original paa pergament i Amsterdams StA.
B. Afskrift ssteds i Privilegieboek bl. 5.
C. Transsumpt af biskop Georg af Utrecht 1544, 20. juni i danske RA, Khavn (Spanien
og Nederlandene).
Trykt: Efter A i DN V no. 778; efter B: Handvesten, Privilegien etc. der stad Amstelredam
(1663) s. 83 = (1748) I, s. 53. O. DAPPER, Hist. Beschryving d. Stadt Amsterdam (1663)
s. 119. Reg.: SCHELTEMA, Inventaris van het Amsterdamsche archief I 77. HUB VIII no.
182.
Kjøbenhavn 1452, 7. september.
Wij Cristiern van Godes gnaden to Dennemarcken, Norwegen, der Wende vnde Gotten koningk
etc., greue to Oldemborg vnde Delmenhorst, don witlick allen den ghennen, de dessen
vnsen breff seen edder horen lezen, dat wij van sunderger gunst vnde gnade wegene
hebben geleidet vnde veliget leiden vnde veligen in crafft desses breues alle de inwonere
vnde koplude der stad Aemsterdamme jn Hollant, dede vnse rike vnde lande zoken willen,
so dat se vrig vnde velich mit eren schepen vnde guderen jn vnsen riken to vnde aff
vnde doer vngehindert towatere vnde to lande komen vnde erern kopenschopp redeliken
alze vrome lude bruken mogen, toln vnde anderer vnserer rechticheide vnuorsumet. Ynde
desse vorbenompden velicheid vnde gheleide hebben wij den ergenanten jnwoneren vnde
kopluden van Aemsterdamme gnedichliken gegont vppe vnse wedderropen; vnde wenne wij
dat wedderropen wolden, so scholen wij en dat eyn halff iaer touorne openbaren vnde
witlik doen laten. Vortmer bekennen wij in dessem suluen breue, dat wij vmme getruwes
denstes willen, alsze vns vnde vnsen riken de vorg
nen van Aemsterdamme bewiset hebben vnde intokomenden truweliken bewisen scholen. So
hebbe wij geconfirmeret vnde bestediget, confirmeren vnde bestedigen in crafft desses
breues alle priuilegia vnde hantuestinge, alse de vorbenompden van Aemsterdamme hebben
van vnsen voruarnen koningen to Dennemarcken vnde Norwegen, der to genetende vnde
to brukende, so de openen breue dar vpp gegeuen vthwisen, jd en were denne dat se
sick tegen vns, vnsen nakomelingen edder vnsen riken sundergen verbrecken. In testimonium
premissorum secretum nostrum presentibus duximus appendendum. Datum castro nostro
Haffnensi anno Domini millesimo quadringentesimo quinquagesimo secundo jn profesto
sancte Marie virginis nativitatis.
Segl: Kg. Christierns secret.
Bagpaa A med yngre haand: Geleyde ende confirmaci des coninx van Denemercken etc.
39.
Kong Christierns og det danske rigsraads fuldmagt for hr. Eggert Frille paa hans reise
til Norge og særlig til Baahus
1
.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Pers. saml. perg. Frille).
Trykt: DN VIII no. 348.
Kjøbenhavn 1452, 16. december.
Wy Cristiern meth Gudhs nadhe Danmarks, Norghis, Wendes oc Godes koning, greue j Oldenborgh
oc Delmenhorst, kungøre fore alle meth thette wort obne breff, thet wi effter wort
elskeleghe radhs radh oss nw nerwarendes, swosom ære werdigh father meth Gudh oc herrer,
Oleff meth Gudz nade biscop i Roskilde, Thorbørn Bille oc Maghwens Ebbessøn, riddere,
oc Jens Clawessøn, canik j Lund, wor canceller, kerlighen bethet oc myndelege befalet
haue wor elskeleghe radh oc camermestere her Eggert Frille, riddere, wort oc righens
ærende nw atfare j thenne sware winters tijdh til wort righe Norghe for noghre merkeleghe
anfald oc leyelighet, som ther nw pa ferdhe ære, oc besynderleghe om wort slot Bahus
etc. Huat som for
de her Eggert nw i thesse ærende hemeleghen eller obenbare rame oc gøre kan j thet beste,
thet wele wi j alle made staducht fast oc vbrødelicht holde. Hendede thet sigh oc
swo, thet Gudh forbiwdhe, at han thesse for
ne ærende, leyelighet æy aff grunden vdspørie oc forfare kunne, som hanum nw methgiuet
ær, oc han sin wilghe oc framgang ther vdi vpa wore weghne æy fonge kunne, oc nogher
forderff, skadhe eller forfang oss eller wore righe ther aff komme, tha loffue wi
oc sighe hanum pa wor gothe troo, at thet aldrigh schal wendes hanum eller hans arwinge
eller wener i noghre made til skadhe eller vgunst, men helder at han oc hans wener
thet nyde schule, at han sin mødhe oc vmaghe ther til vspaart hauer oc thet beste
oc syneste effter sin yderste macht ther vdi giort oc ramet hauer. In quorum euidenciam
secretum nostrum presentibus duximus appendendum.
Datum in castro nostro Haffnensi sabbato proximo post Lucie virginis anno Domini mcdlsecundo.
Segl: 1 seglremssnit.
Sub plica: Ad mandatum domini regis presentibus supradictis.
Bagpaa med yngre haand: Koning Christierns befallingsbreff, ath nogle hans rad schulle ferdis till Norge
etc.
40.
Stilstandstraktat mellem Danmark, Sverige og Norge til 1453, 1. mai og aftale om et
møde i Halmstad 11. marts s. a.
a. Det danske exemplar: Trykt: HADORPH, Rijmkrön. II 179—180 angivelig efter originalen
og derfra RYDBERG, Sverges traktater III no. 492 b.
b. Det svenske exemplar: Original paa pergament i danske RA, Khavn (Sverige no. 72).
Trykt: DCI no. 39. RYDBERG, Sverges traktater III no. 492 a.
a.
Vadstena 1453, 28. januar.
Wij Clawes Ronnow, min nadige herre kunge Cristierns marsk i Danmark, oc Ywer Axelsson,
ridder, göre witherligt medh thetta wort breff, at wij hafue forrammet een fredh oc
feligh dagh medh höghboren herrä och förstä, herr Karl, medh Gudz nadhe Sweriges etc.
konungh, swo at alle the, som for wor nadige herre konge Cristierns skuld welia oc
skola göra oc latha, skole i engen matha feigdä, arge eller skadhe for:de höghboren
förste, kunge Karl, hans land, folck oc vndersate, innan sancta Walburge dagh nest
kommende
1
, holken fredh här nw strax vpa gaa skal mellen Danmark oc Swerige oc mellen Norge
oc Swerige här sønnen fiels. Oc skal engen then, ther ofuer nogre bönder nw radher
pa wor nadige herr kunge Cristierns wegne, som til Sweriges crone höre, nogen olaglich
skatt eller tunga pa the bönder legge innen for:ne dagh. Theslijkes skal och engen
then, ther ofuer nogra bönder nw radhar pa höghborens forste kunge Karls wegne, som
til Danmarks oc Norges crone höra, nogen olagligh skatt eller tunge pa the bönder
legga innan for:ne dagh. Oc skal forberorde wor nadige herre kunge Christiern forwaret
medh budh oc breff in i Norge norden fiels, innan annen söndagh i faste, som kalles
dominica Reminiscere
2
, at thenne for:ne fredh skal obrotelich holles til for.na dagh. Item skole wij oc
lathe föruaret pa Gotland ofortöfwet, som wij alleraskest kunnä, at herr Oloff oc
alle the, som pa Gotland äre, skola thenne fredh oc obrotelich hallå til f or.ne dagh.
Woret oc saa, at för:de
her Oloff Axelszon hafuer nogre til siös, tha skal han strax vthan töffringh oc alt
argt lathe kalle them til Gotland igen, oc forwaret, at the engen skadhe fremmer meer
göra innan for.ne tidh. Oc skeer thet saa, som Gudh forbiwde, at noget agrep görs
aff wor nadige herres tienere oc vndersata, eller nogre the, som for hans skuld welia
oc skola göra oc latha, pa for.ne höghboren förste, kunge Karl, hans folck, land oc
vndersata innan fornämde tijdh, oc at thetta sua föruaret är, som foreskrifwit star,
tha bebinde oc forplechte wij wor nadige herr konunge Christiern oc osz til sadane
skadhe at vprätta oc igen at gifue, oc at rättä ower the, som skaden giort hafue.
Framdels skal oc wor nadiga herre kunge Christiern sende aff sitt elskelige radh til
Halmstadha, sa ath the äre thär om midfaste søndagh, nw nästkommende
1
, som fulmektige skole ware pa hans nadhes wegne, at förhandle oc stadfesta om endrecht
oc fredh mellom wor nadige herre oc for:ne kong Karl oc begges theres rikes jnbyggare.
Alle thesse for:ne artikla lofwe wij stadiga, faste oc obroteliga holle widh wor sannind,
ähre oc godhe troo, vthan alle hielperethe eller arghelist. Til ytermere wisse lathe
wij hänge wore secrete for thette breff. Datum Yastenis dominica septuagesimæ anno
Domini millesimo quadringentesimo [quinquagesimo]
a
tertio etc.
b.
Wy Karl meth Guds naad Sueriges, Noriges oc Gøta konung gøre weterliget meth thetta
wort opna breff att wy haffwa nw forramat een frid oc felig dagh meth høgborens forste
konung Cristierns aff Danmarks sændebode, som ære herre Claus Rwnno ok herre Yffwaar
Axelson, saa at alle the, som før wara skuld vilia oc skolo gøra oc latha, skolo i
enge mato feyda argha eller skadha for
de konung Cristiern, hans folk, land oc vndersata ynnan sancte Valburge dagh
2
nest komonde. Huilken frid her nw strax pa gonga skal mellan Suerige oc Danmark,
ok mellan Suerige oc Norige her swnnan fiældz. Oc skal engen then, ther offwer nogra
bønder nw radher pa wara vengna, som til Danmarks oc Noriges
crono høra, nogon owanlig skat eller twnga pa the bønder læggia ynnan for
na dagh. Teslikes skal oc engen then, ther ofwer nogra bønder nw radher pa konung Cristierns
wengna, som til wort rike Suerige høra, nogon owonlig skat eller twnga pa the bønder
leggia ynnan for
na dagh. Oc skolo wy forwarat meth budh oc breff jn i Norige nordan fiældz ynnan annan
søndag i fasto, som kallas dominica Reminiscere
1
at thenne for
ne fridh skal obrotlige hollas
a
til for
na dagh, om herre Ørian Karlsson findz her forynnan i Jemptelandh, Hæriedaal eller Trondelagen.
Ær thet oc sa, at for
deherre Ørian Karlsson ær fremermer in i Norige dragheen antigen til land eller vatn,
tha wilia wy lata thet forwara ofirtøfrat vtan argt thet aller raskeste wy kunna.
Oc skeer thet saa, som Gud forbywde, at nogot agrep gørs aff wara tiænara oc vndersata,
som for wara skuld vilia oc skolo gøra oc lata pa for
de konung Cristiern, hans land, folk oc vndersata ynnan for
na tiidh, oc at thetta sa forwarat ær, som forscreuet staar, tha bebinda oc forplicte
wy oss til sa dana skadha at oprætte ok igen at geffwa oc at rætte ofwer the, som
then skaden giort haffwa. Fframdelis vilia wy oc sænda aff wort elskelige raad til
Halmstade, sa at the ære ther om midfasto søndag nest komonde
2
, som fulmectoge skulo wara pa wara venghna til at forhandla oc stadfæste om endragt
oc frid mellan oss, konung Cristiern ok begges wara rikes inbyggiara. Alla thenne
for
na article lofwo wy stadige fasta oc obrotlige at hollas widh wara sannind, æro oc gode
thro vtan alla hielperede eller argha liist. Til ytermere wisso lata wy hængia wort
secret for thetta breff. Datum opido nostro Vadstenensi dominica septuagesime(!) anno
Domini millesimoquadringentesimoquinquagesimotercio.
Segl: Kong Karls segl med 3 kroner i øverste felt til høire og nederste felt til venstre,
og den norske løve i nederste felt til høire og øverste til venstre. Legenda: Secretum
• karoli • dei • gracia • suecie • noruegie • gothorumque • regis.
Paategning (17. aarh.): Koning Carls breff om anstandt emellom thisze thre riiger till S. Walburge dag 1453.
41.
Kong Christierns ratifikation af no. 40 med den forandring, at efter aftale med kg.
Karls raad skal et møde mellem begge kongers raad holdes i Ronneby den 1. mai og stilstanden
vare 4 uger efter Ronnebymødets slutning. Kjøbenhavn 1453,17. marts.
Trykt: HADORPH, Rimkrön. II 180—81 og derfra hos RYDBERG, Sverges traktater III 250—51.
42.
Kong Karl af Sverige og Norge etc. ratificerer no. 40. Arboga 1453, 29. marts.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Sverige no. 73).
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III 251—52.
43.
Kong Christierns sendebud til Ronnebymødet kundgjør, at de har aftalt med kong Karls
sendebud at sende hr. Claus Rønnow og hr. Ivar Axelsson til kg. Karl for at forhandle
om fred og stilstand mellem rigerne; den foreløbige stilstand skal vare til 4 uger
efter de danske sendebuds hjemkomst til Danmark. Ronneby 1453, 7. mai.
Trykt: HADORPH, Rimkrön. II 181—82. RYDBERG, Sverges traktater III 252—53.
44.
Traktat mellem Danmark og Sverige om stilstand til pinse (25. mai) 1455, hvori ogsaa
«saa monga, som konung Cristiern nw haffwer i Norge oc hanum lydilse oc manskap tilstanda»
er indbefattede; et nyt møde skal holdes i Ronneby
1
1454, 24. juni. Stockholm 1453, 31. mai.
a. Original af det svenske exemplar paa pergament i danske RA, Khavn (Sverige no.
71).
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III no. 493.
b. Kg. Christierns ratifikation, dat. Kjøbenhavn 1453, 9. juli, afskrift fra 2den
halvdel af det 16. aarh. i svenske RA, Stholm.
Trykt: Afvigelser fra a i brevets slutning hos RYDBERG, Sverges traktater III 255
note a.
45.
Frostatingsmændenes hyldingsbrev til kong Christiern.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 51).
Trykt: DN VIII no. 349. DCI no. 44. Jahn, Unionshist. s. 537-39.
Trondhjem 1453, 1. juni.
For alle men, som thenne nærvarandes scrifft hendher til ath komma, kungøre vi Lytzman
Nielsson, Anders Kroch oc Thorstein Haluardasson aff Ønefylke, Jon Nielsson, Otther
Eliffsson oc Erich Jonsson aff Væredalsfylke, Niels Jonsson, Iwar Guttormsson oc Oleff
Thoresson aff Skownefylke, Sigurdh Iwarsson, Gregorius Amundsson oc Lodhen Halsteinsson
aff Styrdalsfylke, Euindh aff Lagatunæ, Pædher Jonsson oc Redulff Pæderson aff Strindhefylke,
Hafftoor Asmundsson, Jon Haluardsson oc Arne Arnesson aff Guledalsfylke, Amundh Pauelsson,
Thore Kolbeinsson og Bardh Halsteinsson af Orkedalsfylke, Mattis Jonsson, Oleff Thorsteinsson
oc Lauris Nyman aff Namedalsfylke, at aar effther Guds byrdh mcdltercio fferia sexta
jnfra octauas corporis Christi vare vi pa meneghe almughens vegnæ aff for
defylke [j] Norigis rike j borgherstuuenne j erchebiscops gardhen j Trondheim logliga
tiil kraffdhe aff erligh oc velboren man, her Oleff Nielsson, riddher oc høuitzman
j Berguen, at sighia oc logliga vitne, hvadh heller almughen helth oc haffdhe høgboren
første oc herre, her Cristiern meth Gudz naadh Norigis, Danmarks, Vendes oc Gothe
koningh, greue j Oldenborgh oc Delmenhorsth, for vor retthe herre oc koningh eller
oc koningh Karl aff Suerike. Til huilket vi endræctelighe suaradhe paa vaar oc meneghe
almughens vegna j riket oc sighie saa pa var sanhetzordh, ath then tiidh høgboren
første, koningh Cristoffer, koningh Eriks systhersson, var dødh oc fra riket fallen,
oc Norigis rike var koningaløsth, tha kom meneghe rikens prelate, erchebiscop, biscope,
riddere oc suene, køpstædemen oc almughæ, som burdhæ oc tha quemelighe komma kunne,
til Oslo, oc endræctelighe scriffue effther for
de høgboren første koningh Cristiern, at hans nadhe ville verdugas at møte for
de rikens radh oc men j Malstrandæ
meth thet første hans nadhe thet quemelighe gøre kunne
1
. Huilket hans nadhe oc sa giordhe. Oc var han ther tha endracteligh vtualdh, vptaghen
oc anamadher til var retthe oc fulmectigh koningh j Norighe, aldeles som sancte Oleffs
lagh oc rikens
a
vtuisa, oc louede hiit at komma til Trondheim jnnan tolff manadhe ath aname sin koninglighæ
krono, effther thy som reth er, oc gamel siduenie vtuiser, som han oc quemelighe oc
fulkomligha giordhe. Sidhan han saa valdher oc logligha anamadher var for en fulmectigh
koningh j Norighe, ffoor han strax vfortøffredh til Godlandh, som Danmarks rike tiil
hører, at vnsætia landh, slot oc stadh Visborgh, huilken koningh Karls folk hadhe
tha meth velle oc vreth bistallet oc trenkth koningh Erich ther vtaff
2
. Then tiidh han hadhe thet landh friith jgen, som honum meth retthe burdhe at haffua,
tha var en dagh forramet mellom kungh Cristiern oc kungh Karl oc beggis therres rikis
jnbyggere oc vndherdane vthan alt arkt ath holdha. I then feligh dagh og fridh reedh
kungh Karl hemelighe hiit jn j riket til Trondheim vm vinther tiidh, som han viste,
at var nadigh herre kungh Cristiern kunne ey komme oss tiil hielp, oc nødde erchebiscop
Aslac til at krone segh til koningh
3
moth Gud, ære oc all reth, oc hadhe enghen meth sig vtan en
4
aff Norigis rikis radh oc faa aff almughen, som ey annedh tordhe. Oc hwo som lather
segh sa taghe oc krone til koningh j Norigis rike, som for
dekoningh Karl giordhe, tha er han openbar oc genstan j Gudz oc pauens ban, effther
thy som rikens reth, priuilegia oc friheeth vtuiser. Ther effther kom begge konungsens
radh til saman j Halmstæde
5
, oc var saa rettelighe ther offuer taledh, at for
de koningh Karl hadhe faredh j var nadigh herre kungh Cristierns rike Norighe moth Gud
oc all reth j en felig fridh oc dagh. Thy skulle hans radh aff Suerike honum thet
sa skælighe vndheruise, at han ey skulle kalla eller holle sigh for kungh j Norighe,
thy han thet meth inghen like gøre mathe. Saa screff han oc
hans opne breff
1
hiit j riket oc badh them rame therris oc rikens beste, thy at han ey ville, kunne
eller mathe wære var oc Norigis konung, effther thy som hans opne breff, ther pa vtgiffne
oc hiit j riketh sende, ythermer vtuise. Oc som forscreffuet standher, kom var kære
naadigh herre kungh Cristiern meth biscopæ, prelate, ridder oc suene, som honum burdhe
meth sigh haffua, hiit tiil Trondheim meth saadan konunglighe ære, staat oc verdugheth,
som ther til hørdhe, oc anamadhe her konunglige krono meth all saa største vyrdningh,
ære oc menege rikens jnbyggere vilie, samtykke oc kerlighet oc haffuer alt sidhan
varedh oc en er fulmectigh koningh offuer alt Norigis kungsrike, som han meth retthe
tiilbyrdugh, koredh oc kronedh er. Oc haffue vi sidhen enghen annen herre eller koningh
haffth vthan honum oc ey haffua vile, sa lenghe som han leffuer. Oc hvo som oss eller
Norigis rikis jnbyggere thet til lagt oc offuer sakt haffuer, at vi skulle vile haffua
hafft eller haffua kungh Karl for var koningh, herre oc høuitzman, oc ikke var nadigh
herre kungh Cristiern, thet haffue the sakt meth openbar vreth moth Gud, ære oc all
rædelighet. Thet Jyrian Karlsson meth hans selskap oc medhhielpere suikeligh j en
feligh fridh kom her jn j fiordh
2
oc grep mesther Oleff oc her Henrich Jensson, ridder, som vare høuitzmen vare vppa
var nadig herre kungens vegna, oc giorde vor nadigh herre kunghen, almughen oc riket
stoor vbodeligh skada, forfongh oc vreth ythermer, en vi pa thenne tiidh scriffue
kunne, oc tuingade somlige aff almughen meth sig at ganga oc fara pa var nadigh herre
kungens oc rikens verste, thet giorde han meth openbar oweruoldh oc vreth, som vel
beuislighet er. Oc tha var nadigh herre ku[n]gens tromen, raad oc tienere, her Oleff
Nielsson oc her Pædher Nielsson, komo hiit tiil Trondheim
3
, tha rymdhe for
de Jyrian Karlsson oc torde aldre komme jgen, før en nw effther pasca
4
, sidhan thet var j en feligh dagh oc fridh, som han haffuer altiid førre giort, oc
sagde sigh at haffua breff aff konungh Karl, ath han hadhe
honum thet befallet j moth then dag oc fridh, som nw sidherste j thetta aar die Valentini
j Halmstadh begripen oe giordh var
1
mellom for
de badhe konungænæ, therres rike oc vndherdane. Oc nw i thenne tiidh, tha verdughe fædre
oc erlige men, her erchebiscop Henrich, biscop Thorleff aff Berguen, biscop Jens aff
Ferøy, her Oleff Niels[son] riddher, prouast Alff at Appostola kirke j Berguen, her
Pædher Nielsson oc her Hans Crukow, riddher, rikens raad, hiit kom tiil Trondheim,
tha flyde for
deJyrian Karlsson forsmædeligh hædhan til skow oc mark meth hans selskap. Oc vilde for
de her Oleff Nielsson oc her Pædher Nielsson paa rikens radz vegne haffue feledh Jyrian
Karlsson, hans selskap oc medhielpere, som her vor o, til ordhe, vppa thet at the
mathe fange at høra meth hvadh skæl for
de Jyrian Karlsson eller hans selskap giordhe var nådig herre kunghen oc hans almughe
saa dan oweruelle, vreth oc skadha. Oc for
de Jyrian Karlsson ville ikke komme tiil ordz meth rikens raadh, vthan rymdhe borth
som forscreffuet standher.
In quorum omnium et singulorum premissorum firmiorem euidenciam et cautelam sigillum
terre nostre vna cum sigillis propriis presentibus sunt appensa. Datum anno, die et
loco quibus supra.
Segl: No. 1 (Kongen siddende paa tronen med spiret i venstre haand; med den høire overrækker
eller modtager han en bog (lovbogen) til en gaaende (kommende) person; paa kongens
venstre side sidder 3 mænd; under ham staar to bueskyttere med spændte buer. Omskrift:
SIGLLV[M COMMVNITATIS] DE: FROSTOTHING), no. 2 (rem), no. 3 (s andreis thormodso.),
no. 4 (s’ tvrsteen haldorson), no. 5 (brudstykke... AI * NICOLAI), no. 6 (utydeligt),
no. 7 (s erik ionsen), no. 8 (præget borte), no. 9 (brudstykke [. . . .var Gvtt]ormson),
no. 10 (rem), no. 11 (rem), no. 12 (rem), no. 13 (s’ LDVIC: HALSTEIN), no. 14 (rem),
no. 15 (S * pder ionson •), no. 16 (rem), no. 17 (rem), no. 18 (brudstykke: S – ion.....),
no. 19 (rem), no. 20 (brudstykke), no. 21 (s thor......), no. 22 (s bader halstenson),
no. 23 (brudstykke), no. 24 (rem), no. 25 (rem). Alle bevarede segl indeholder bomærker.
Cancellipaategning bagpaa: breff om the i Norge willde haffue myn herre for kong eller kong Karl. 1453.
46.
Kong Christiern fornyer Hollændernes leidebrev
1
.
A. Original paa pergament i Amsterdams StA.
B. Afskrift ssteds Privilegieboek, bl. 5.
Trykt: Efter A: DN V no. 781; efter B: Handvesten, Privilegien etc. der stad Amstelredam
(1663), s. 83 = (1748) I, s. 53 f. O. DAPPER, Hist. Beschryving d. Stadt Amsterdam
(1663), s. 119 f. Reg.: SCHELTEMA, Inventaris van het Amsterdamsche archief, s. 79.
HUB VIII no. 264.
Kjøbenhavn 1453, 4. juli.
Wij Cristiern van Godes gnaden to Dennemarcken, Noruegen, der Wende vnde Gotten koningk
etc., greue to Oldenborg vnde Delmenhorst, enbeden allen amoralen, schipperen vnde
gemenen varenden koppmannen in Hollant vnde Seelant zamptliken vnde eyneme ieweliken
besunder en vnsern grut nach gebore, gnade vnde allent gud. Leuen frundes, vns is
towetende wordenn, wo gi iuw bevruchten vnde nicht dorch vnse rike zegelen willen,
gii en hebben touorne vnse zekere geleide, wo wall dat iuw dewan vor vns so wij mit
iuw men leue vnde gut weten nenes geleides behoeff were. So hebbe wij doch na iuwem
begere juw zamptliken vnde eynen ieweliken bezunderen mit schepe, schippkinderen vnde
guderen mit iuwem liue vnde gude, watte tijd gij komende werden, gerne geleidet vnde
veligen vnde leiden iuw in krafft desses breues weth vnde wedder dorch vnse rike,
so furder de neyn engelsch gut inne hebben, vnde ere zegellacien nicht dorch den Belt,
sunder dorch den Orssund holden, jn zekerem guden geleide vor vns vnde alle de genne,
dede vmme vnsen willen doen vnde laten vnde willen vnde schullen. Welkes geleides
to opembarere bekantnisse hebbe wij vnse secreet an dessen breff heten hangen. Datum
castro nostro Haffnensi feria quarta infra octauas visitacionis Marie anno Domini
millesimo quadringentesimo quinquagesimo tercio.
Segl: Kg. Christierns sekret.
Bagpaa med noget yngre haand: Een nuwe geleyde doir alle ryken des coninx van Denemarcken behoudelich dath nyemant
doir den Belt seylen noch engels guet laden en sal.
47.
Kong Christiern og hans danske og norske rigsraad ophæver efter den tyske kjøbmands
begjæring den skat, som hr. Olaf og hr. Peter Nilsson havde paalagt Nordfarerne, og
eftergiver de fra landet undvegne Tyskere den skyldige skat og boder
1
. [Bergen 1453, 2. oktober.]
Det herom udstedte brev er tabt, men dets indhold gjentaget i kg. Christierns brev
af 1455, 17. mai (no. 59).
48.
Kong Christierns aabne brev, hvorved hr. Hans Krukov tillades at give sig ind i Munkeliv
kloster med alt sit gods, med orlov (kværsæte) fra kongens tjeneste undtagen til raadsmøder;
sit len Søndfjord skal han beholde sin livstid, hvorefter det skal følge klosteret
i 10 aar med al kongelig ret.
Original paa pergament i DAM, Bergensia, fase. 25 no. 15 b.
Trykt: LANGE, De norske Klostres Historie, 1. udg. s. 751—52 og DN VI no. 545.
Bergen 1453, 8. oktober.
Wy Cristiern medh Gudz nadhe Danmarcks, Norges, Wendes oc Gotes koning, greue i Oldenborgh
oc Delmenhorst, gøre widerligt medh thette wort obnebreff, at effter thii at her Hans
Krukow, ridder, wor ælskeligh radh oc man, haffuer oss, wore forfædhre koninge oc
righen alle hans daghe trolige thiænt oc haffuer nw ladet oss forstande, at han achter
medh Gudhs hielp fore sin siels bestandelse bliffue hoos Mwnkeliff closter fore søstere,
brødhres, closters oc alle theres wortnedes oc landboo bestæ oc bestandelse skyld,
oc haffuer them fore oss oc wort radh loffuet oc giffuet alt hans gotz, som han haffuer
i Norege, bothe laust oc fast, effter hans dødh vden alt motæ melæ at antworde, hwilken
gaffue oc godh wilghe wii aff wor koningxlige macht oc sønderlighe nadhe medh thette
wort obnebreff stathfeste oc ther til vnne wii hanum quærsætiæ, frelse oc friihet
hemme at bliffue oc frij at wære fore all koningxligh thynge, vdboth oc ytermere tieniste,
vden swo kunne wære, at wii behøffue hanum til
radhs wiise her eller annenstædz, ther han qwemelighe til oss komme kan. Oc thet læn
Swndfiord, som han nw aff oss haffuer, skal han nyte, bruke oc beholde, swo lenge
som han leffuer, effter thii som hans obne breff ther vpa vdgiffuet ytermer vduiser,
oc sidhen for
de closter Mwnkeliiff i tij samfelde aar nest effter hans dødh medh all koningxlighe
ræt, ræntte oc rættighet vden all rekenskap, Gudh til loff oc hedher, oss, wor kere
husfru drotning Dorothæ, begges wore barn, arwinge oc foreldre til en ewiigh oc gudheligh
amindelse. Thii forbiuthe wii alle, ehwo the helst ære, thoc besønderligh wore foghede
oc embetzmen for
de her Hans Krwkow oc Mwnkeliiff closter her modh at hindre eller hindre lade, møthe,
qwælye eller vforrætte i nogher made, swo frampt the gøre wele thet, oss lywfft ær,
oe fly wor koningxlige heffnd oc wrethe oc sware oss i breffuebrot swo meghit, som
laghboghen vduiser. Til ydermere stadhfæstelse oc sanner forwaring alle forscreffne
article oc hwer there fore segh haffue wii ladet wort secretes jnceghle henges fore
thette breff medh wor hedherligh oc erligh radz jnceghle, sem er werdighe fædhre her
Torlagh i Bergen, her Gunnær i Hammer, biscope, her Hartwiigh Krummedighe, wor hoffmester
i Norege, her Niels Ericsson, wor hoffmester i Danmarck, her Oleff Nielsson, her Joachim
Fleming, her Maghens Green, her Strange Nielsson, her Mattis Jeypsson, her Pæther
Nielsson, her Henric Jensson, riddere, oc Herlag Pæthersson aff wapn.
Datum in curia nostra Bergensi anno Domini med quinquagesimotercio jn profesto beatorum
Dyonisij et sociorum eius martirum.
Segl: Slidte levninger af de første 3 vokssegl, af hvilke det første i rødt voks er kongens;
af dets omskrift kan følgende læses: Secretum Cristierni [d]ei gracia Dacie, Norve.......
Derefter følger 4 seglremssnit, 1 seglrem, 1 seglremssnit, 4 seglremme.
Sub plica: ad relacionem domini Nicolai Erici.
Bagpaa: littera dominj Cristierni regis super concessione insule Swndfiørdh ad decennium
post mortem dominj Krukouis militis.
49.
Kong Christierns forordning om landefred.
A. Afskrift fra ca. 1470 i Kbh. kgl. B. gl. Saml. 1154 fol., bl. 59 b—60 a.
B. Afskrift fra ca. 1592 i AM 240 4
0, s. 24—26 med lagmand Jon Jonssons haand, stemmer med texten i Leidarholmsskrá 1513
(se DI V, s. 112, 114, jfr. 547).
C. Oversættelser: Chr.a UB 4 fol., 230 fol., 278 fol., 1 qv. (kun de 14 sidste linjer),
14 qv., 58 qv., 302 qv., 314 qv., 377 qv., 507 qv., 526 qv., 591 qv. — Deichm. Bibl.
11 fol., 12 fol., 13 fol., 33 qv., 38 qv. — RA ms. 19 fol. (Chr. J. Bangs lovhaandskrift).
Thj. V. 135 qv., 57 oct.
Chr.sands skole E. 13 qv.
Kbh. UB AM 288 fol., 316 fol., 317 fol., 319 fol., 320 fol., 321 fol., 333 fol., 64
qv., 79 qv., 80 qv., 82 qv., 85 qv., 86 qv., 89 qv., 91 qv., 93 qv., 101 qv., 32 oct.,
33 oct. — Kbh. kgl. B., Uldalls Saml. 34 fol. Thotts Saml. 1272
fol., 1273 fol., 1274 fol., 1275 fol., 2084 qv., 2085 qv., 2088 qv., 2091 qv. Nyere
Saml. 1073 fol., 1074 fol., 1075 fol., 1076 fol., 1082 fol., 1644 qv., 1646 qv. Gl.
saml. 1154 fol., 1155 b fol., 1156 fol., 3263 qv., 3267 qv.
Stockholms kgl. B., C 16 fol., C 23 fol., C 25 fol., C 26 fol., C 27 fol., C 28 qv.,
C 29 qv., C 31 qv. Danica 44 qv. Engstrøms Saml. C 17. I. 17 qv. (udateret og forkortet).
Lunds Univ.-Bibl., J. fol. 10 b.
Linkøpings Bibi., B 72.
Advocates library i Edinburgh 21—4—3.
Trykt: Efter A: Skand. Litteraturselskabs skrifter XVI 161—65; DI V, no. 104 A. —
Efter B: Ketilson, Isl. Forordn. I, 42—43 («efter at Pappirs Mscr., som engang har
tilhørt professor Arne Magnussen») med oversættelse til dansk s. 43—44; DI V, no.
104 B. — Efter C: Paus 268f. Ketilson, Isl. Forordn. I, 40—41 («efter at Pappirs Mscr.,
som var skrevet af professor Arne Magnussens Haand-Skriver. Der foran ved havde han
sat: «Efter et danskt Manuscriptum bag ved Eidsivietings lovbog, som var oversat paa
Dansk af nogen Lavmand i Norge førend kong Christ. 4. Norske Lovbog blev trykt 1604«.»).
I Reg. Dan. *5721. *5878 henført til aug.—sept. 1450 eller sept.okt. 1453. — Jfr.
L. Daae, Chr. I, s. 97.
Bergen 1453, 10. oktober.
Wy CRistiern meth Gudz nadhe Danmarks, Norges, Wendis ok Gothes konung
a
, greue i Oldenborgh ok Delmenhorst, sendher ollum warom elschelighe almogha ok vndirsata,
som byggia ok boo
bj Trondhem laghsogn
b quediu Gudz ok sina. Kære almoghe ok wener, weer hafwom vndherstondet af raadhe waro
ok
candrom warom godhom
c monnum tha stora missemio, oeindragh
d ok
eoskæligha regiment
e, som
fher j waro rike Noreghe lenge waret hafwer
f. Ok
g af thy at weer viliom
hgerne, som war skylla tilbør, ok eidher war tilstander
h at halla idhir ok alla andra vara vndersata, som i rette lagha lydhno era
ividher Gudh ok oss
i, widh fridh, lagh ok ret ok nyttelighet
J regiment, en olagh, oskelight regiment ok skadeligh sidhwenia
k matte afleggiast
l ok nidhertrykkiast, ok thes heller matte stadhugh eindracht ok kerligheit bliwe i
riket: Thy hawom wy eindraghtelika
m swa ower eins varet
n °meth waro elskelighe radz radh, som nw her waro i hia oss i Berghen°:
1. At helagh kirkia skal frelslika niota tiundar oc
prentor sina ok
p alt thet, hon meth retto aghir oskort
q seer til wppehellis, æ
rhuat her til ha wer varit. Swa viliom veer
soc biodhom fulkom
lika, at biscopar, profastar ok ther a vmbudzmen
s, at
a
nokor dyrfwist her eptir at søkia
a
tegna wara oc vndersata framarmer, en som forn cristen rettir watter
1
bmeth rettom profasta tingom
b, thogh swa at their se profasta oc armen, som gammel lagh watter.
2. Item swa viliom veer oc biodhom ollom warom foghethom oc thera wmbudzmonnom oc
ollom andre
cwmbudzmonnom oc armonnom
c, badhe i andeliko walde oc swa verdsliko, at beskatte, trwgha edher meth nokrom velom
at koma
dnokrom warom almogha sektir
d edher sakarøre framarmeire,
een som laghboken oc cristen rettir
e vatter, oc samoledis stemfnist oc søkist, to meth vegdh oc miskun, ther som thet
høuer
f. En huilken som her amote gører af wore vmbudzmonnom eller thera lenzmonnom, tha
søkis allungis
g ther vm, som lagh wattar, ok se skilder vidh vmbodhet til wara nadher. En fehyrde
wor i there fehyrdslo søke tha syslo oss til hande,
hther til at weer gørom thera (sic) andra skipan aa. En profastar ok armen j andeliko
walde, som her amote gøra, skola eingan war almogha søkia, adhir er
h their hawa theim ret giort,
isom mishalne ero
i, oc se ther
jthii sektir viii ørter oc xiii mark i brefuabrot
2
.
3. Item swa førbiodhom weer ollom warom monnom, badhe lerdhom oc lekmonnom
k,
lnokot agrip edher nokra olaghlika fear optøkther edher røwerj at bedriwa i Norghe
til land edher vatn; nema hwar saa, er thet gører, skal ther føre swara
l som lagh vattar. Oc biodhom veer ollom warom monnom,
mbadhe vmbudzmonnum oc ollom androm worom monnom
m
nfulkomlika eptersea
n, at °thet vardhir ret oc ref sat ower°, epther thy som tilhører. En huilken, som
nokra
pilgerningismen hyser, haller, vntskiøter
p edher førswarer, sidhan thet
q er appenbarleka akerth, swari han ther swa fore som hin, er ilgerningena giorde,
eptir laghen.
4. Swa maghi (?: magh I) oc weta
a
, at wi stadhfestom idher alla thau rettarbøther, som
bware foreldre, konungar i Norege
b, godhra aminningar
c,
didhir af alder gifwit hafue oc gerna vm bøta
d, ner Gudh gifuer
eoss her efther i geen
e komma, eptir wore godhra manna radhe. Hwar fore bidhiom veer idher oc swo biodhom
oc raadhom
f, at their (?: Þer) sethir idhart sin oc troust til Gudh oc oss til alla retta laghalydhno
oc troschap, at eingan wilia komber ower idhir, æ hwat her til hafwer varit, oc thes
meire, at wy finn om nw
gher ep tir
g troschap oc troust af idhir,
hthes ythermeir skule I wenta
h af oss winatto meth sannan godhwilia
5. Ok saker thes, at wy
iey kunnom nw at sinne her lengir dueliast fore sakar war stora forfall, som wy hugxsat
hafdhom. at almoghen matte
i fore oss koma meth thera erandom, tha hawe wy swa foreseet, at
jher Magnus Green, riddare
j oc wor fehyrde
ki Berghen, oc flere andre af
k wort radh skulo i war fulle makt jdir til retta styrkia oc hielpa aa wara weghna
j hwariom theim erandom
l, som I kunne theim tilseya a lagha weghna
l, ther til
mGudh gifuer oss jn j wort rike Norghe i geen koma
m.
nDatum jn curia nostra Bergensi die beatorum Gereonis et sociorum eius martirum, nostro
sub secreto
n, anno Dominj °millesimoquadringentesimoquinquagesimotercio
o.
50.
Det norske rigsraad til paven: erklærer, at det ikke kan modtage udlændingen Henrik
Kaltisen som erkebiskop, da han mod kongens ed og Norges riges privilegier kun er
annammet af kongen og det danske rigsraad
1
.
Original[-udkast] paa pergament (uden besegling) i Danske selskabs samlinger i danske
RA, Khavn.
Trykt: Skand. Litteraturselskabs Skrifter XVI 165—69 («samtidig Copie»). DN III no.
824 («Original-Udkast»). Uddrag i DI V no. 106.
Bergen 1453, 15. oktober.
Sanctissimo et beatissimo in Christo patri domino Nicolao diuina miseracione [sanc]te
Romane et vniuersalis ecclesie summo pontifici regie maiestatis locum tenentes episcopi,
prelati, barones, nobiles et milites ac militares et vtriusque status consilium et
parliamentum .....regni Noruegie facientes, humili et deuota reeommendacione antelata
ad pedum oscula beatorum. Quamuis, pater sanctissime, minime hesitemus, quin maiestas
regia, serenissimus [dominu]s dominus Cristiernus rex noster, ad quem principaliter
regnorum suorum et ecclesiarum profectibus intendere spectat, de statu Nydrosiensis
ecclesie sanctitatem vestram reddiderit per suas literas luculencius cer[tum] eciam
per narracionem asercionemque nostram intelligat, quanta erumnis nostris imminentibus
et crebrius nos lacessentibus turbacio presentis nouitatis accreuerit, que de prouisione
facta fr[atris Henrici] Kaldisen ad Nydrosiensem ecclesiam ipsum regnum et ecclesiam
vitra quam narrare valemus dispendiis et periculis grauioribus metuamus exicialiter
propulsari ex ipsis enim inicijs, que cernimus ..... nitatis labem priorem pertimescimus
procurssuros, nisi vestra beatitudo, cuius in manibus est vlnera infringere et sanare,
sue prouidencie et pietatis oculo populis ad hue in... no ....a teneritudine remedia
debite prouisionis impenderit. Pridem cum dietus frater Henricus regiam in Dacia cum
bullis provisionis celsitudinem adiisset
1
, nullo de consiho Noruegie [present]e et domino rege, que admissioni [et] quod in
archiepiscopum recipi non poterat, obstabant jura seu priuilegia corone et ecclesiarum
regni predicti regum et nostris juramentis et censurarum penis [pe]nitus ignorante,
vt sanctitati vestre rem placitam faceret, cum assensu aliquorum ex consiho Dacie,
quorum minime interrerat(I), sustinuit eum intrare Noruegiam, nouitas hee communi[tatem]
in dominum regem atrociter concitauit, quasi qui juramento prestito de non recipiendis
extraneis preter et citra voluntatem consilii et aliter quam iuxta consuetudines obseruatas
et regni ac ..... lta per elecciones uel postulaciones prouisis contrauenisse[t],
sedicione quoque contra ipsum
fratrem Henricum exorta vix officiati regii de manibus potuere eripere insurgencium,
tantus eni[m s]urrexit strepitus et ad status immutacionem propensitas, quod ob eam
causam principaliter pernecessarium fuit a remotissimis regionibus .... are .....
quam transfretare maxima nauali classe suissimis et expensis oportuit eandem. Pater
beatissime, cum tocius regni vniuersitas in eam firmam senteneiam conspirauerit, vt
mo[r]tes, dampna et reccidyviam fidei velit poeius susti[nere quam] fratrem Henricum
siue alium non electum et ab ecclesia et regno non vocatum sustinere et postulationi
alias facte firmiter inituntur, ayunt enim, quod ex gentilitatis erroribus fidem [sin]e
jugo seruitutis susceperunt subactam, jndignum quoque esse regibus et principibus,
qui ecclesias fundarunt et dotarunt, extramissis, et qui in ecclesiarum seruiciis
suam consumpserunt etatem [nisi] fructum laborum suorum percipiant, regnum enim nostrum
fidem in Deum, deuocionem et reuerenciam ad apostolicam sedem et ad clerum honorem
debitum seruitutem et subieccionem temporalem (præ)ter regem
a
ad....... Verum, pater sanctissime, quod pijssimus rex indefesso laborauit studio,
ut pax fieret, et sedis apostolice honor ac corone et ecclesiarum seruaretur libertas
et quia frater Henricus optime n[oui]t, quod [indubi]te morum nostrorum diuersitas,
invalitudo sue persone
1
, que continuos tolerare labores mari terraque non potest, et aeris maxima intemperies,
eum ad ecclesiam Nydrosiensem regendam efficiunt imbfellem], se obtulit in vestre
sanctitatis manibus resignare, provt per litteras eiusdem v. s. Poterit
2
clarius prospectare, q[uem] gracia domini nostri regis habuit ob vestre s. reuerentiam
carius commendatum. Quam o[b rem om]nibus premissis attenter dignemini de ecclesia
Nydrosiensi cessione fratris Henriei recepta disponere, provt et sicud de persona
venerabilis viri domini magistri Olaui canonici Nydrosien[is exopt]at
b regia celsitudo. Preterea, beatissime pater, testimonium ferimus veritati, quod calumpnie
et infamie contra reverendum patrem dominum Marcellum, episcopum Scalotensem, ohm
in regnis istis apostolicum nunc[ium], quibusdam abusibus et excessibus, aut quod
se legatum de latere fecerit etc. contra Deum, iusticiam et veritatem odio et invidia
ad impediendam prosecucionem sue postulacionis in ma[lum] et grauamen ecclesie conficte
fuerunt. Latores enim presencium, honorabiles domini Daniel Kepken, canonicus Nydrosiensis,
secretarius, et Magnus Kraffse, cappellanus domini nostri [regis], b. v. lacius de
premissis informabunt, [qui]bus dignemini in dicendis nostro nomine dar[e] credencie
pienam fidem. Datum in ciuitate Bergensi regni Noruegie in nostra [curia reg]ali die
quintadecima mensis octobris anno etc. quinquagesimotercio sub sigillis vero reuerendorum
patrum domini Mathei, episcopi Holensis, Sywardi,
electi Stau[angrensis, Hart]wici Krommedijck, magistri curie, et Magni Greyn, capitanei
Bergensis, militum.
Udskrift: Sanctissimo in Christo patri et domino Nicolao diuina prouidencia sancte Romane et
vniuersalis ecclesie summo pontifici.
51.
Kong Christiern og hans raads voldgiftsdom i striden mellem biskop Gunnar i Hamar
og hans capitel og hr. Hartvig Krummedike, som paalægges at udlevere Hamar bispegaard
1
. Akershus 1453, 4. december.
Original paa pergament i danske RA, Pers. saml. perg., Krummedige.
Trykt: DN VIII no. 351, jfr. no. 352 (biskop Gunnars og hans kapitels revers af s.
d.).
52.
Kong Christiern stadfæster Rostocks ældre privilegier i Oslo og Tunsberg.
Original paa pergament i Rostocks StA.
Trykt: Rostocker wöchentl. Nachrichten und Anzeigen 1756 s. 61 f. DN III no. 825.
HUB VIII no. 304.
Akershus 1453, 11. december.
Wij Cristiern meth Gudz nadhe Danmarcks, Norges, Wendes oc Gotes koning, greue j Oldenborgh
oc Delmenhorst, gøre widerligt alle, at wij aff wor sønderlighe gwnst oc nadhe haffue
vnt oc tilladet oc vnne oc tillade meth thette wort obne breff, at oss ælskelighe
købmennen aff Rostocke mwe nyde oc brughe her i Oslo oc Tunsbergh the priuilegia,
frijhet oc nadher, som wore forfæther, koninge i Norige oc sønderlighe koning Cristoffer
2
, hwes siele Gudh haffue, them fore wor tiidh vnt oc giffuet haffue j alle made oc
swo lenge, som wort breff wij them ther om tilforne vnt oc giffuet haffue, ludher
oc vdhuiser. Thii forbiuthe wij alle, ehwo the helst ære, oc serdeles wore foghede
oc embetzmen, borghemestere, radh oc menighet i Oslo oc Tunsbergh them her vdj at
hindre eller hindrelade i noghre made vnder wort
hylleste oc nadhe. Datum in castro nostro Akershws feria tercia proxima ante festum
beate Lucie virginis, nostro sub secreto, anno Domini m. cd. quinquagesimo tercio.
Seglet mangler.
53.
Kong Christierns værnbrev for prædikebrødrenes orden i Oslo. Akershus 1453, [ca. 4.—11.
december].
Omtalt i en stadfæstelse af 1511 i Akershusregistret ed. GUNNAR TANK s. 111 no. 1695,
8.
54.
Kong Christierns værnog privilegiebrev for Kongelf
1
.
Original paa pergament i danske RA, Khavn, aflevering fra Oldnordisk museum.
Trykt: DN VI no. 547.
Baahus 1453, 31. december.
Wy Cristiern medh Gudz nadhe Danmarcks, Norges, Wendes oc Gotes koning, greue i Oldenborgh
oc Delmenhorst, gøre witærligt alle, at wy aff wor sønderligh gwnst oc nadhe haffue
annamet oc vntfonget oc ann ame oc vntfonge medh thette wort obne breff wore ælskelighe
borghere oc menighet i wor køpstath Kongeldæ oc alt theres gotz, laust oc fast, hion
oc thienere vdi wor koningxlige wern, heghn, traust oc beskermingh, besønderlighe
at forsware oc fordathinge til alle reter mola. Oc vppa thet, at for
de wor køpstath Kongeldæ maa thes ytermere forbæthres, tha vnn[æ w]y them aff wor serdeles
nadhe thesse ef f terser effne article oc friihet:
1. Swo at alle besidhande borghere i Kongeldæ oc alle jnfødde køpswene, som ther plægha
sigh berghe i samme stath, skule ware qwijtte oc ledighe for then told, [som] the
giort haffuæ til slottet her til aff the gotze, som the selfue eigha oc føre oc ther
forslidhæ i stadhen Ko[ngeldæ]. Æn pundtold skulle the gøre aff hwerie skibh
2
, effter thii som plægher at giffues
wedh Malstrand. En aff the [gotze]. som annestadz føres til vdhsalæ, ther skal aff
gøres, som førre haffuer sedh varit.
2. Item vnne wii oc stadhfæste th[em] alle the priuilegia, fryhet oc nadher, som wore
forfæther, koninge i Norge, oc serdeles wor forfather koning Cris[toffer]
1
them vnt oc giffuet haffue, som thette wort breff ær widherhænght, swo at the them
i ello mato nyde, br[ughe] oc beholde skule, som the ludhe oc vdhuise.
Thii forbiuthe wij alle wore foghede oc embitzmen oc alle andre, e[hvo the] helst
ære, oc serdelis wore foghede oc embitzmen yppa wort slott Bahws, som ther nw ære
eller her effter ko[mendes] worde, for
de wore borghere, menighet oc jnfødde køpswene i Kongeldæ modh thenne wor gunst oc nadhe
vpa g[otz] eller persone, hion eller thienere athindre eller hindre lade, møthe, qwælye
eller vforrætte i nokre mato vnder wor koningxlige heffnd oc wredhe.
Datum in castro nostro Bahws die beati Siluestri pape, nostro sub secreto, anno Domini
m. cd[l]
a
tercio.
Segl: Løst Uggende brudstykke af kong Chr. I’s segl i rødt voks. Se DCI tab. II no. 1.
Sub plica: Ad relacionem domini Hartuig Krumedike.
Bagpaa med en lidt yngre haand: Koningh Christiann thendt I privilegh.
55.
Kong Christierns lensbrev for Alf Knutsson paa Solør, som hr. Sigurd Jonsson før har
havt.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 51 b).
Trykt: DN II no. 808.
Vardberg 1454, 11. november.
Wy Cristiern meth Gudz nathe Danmarks, Norghis, Wendes oc Godes koning, greue j Oldenborgh
oc Delmenhorst, gøre widerlicht, at wi fore troschap oe willigh thieniste, som thenne
breffuisere Alff Knutzson, wor elskelighe thienere oc hoffuesind, oss oc wort righe
Norghe her til giort hauer oc her effter trolighen gøre oc bewise schal oc maa, swo
lenge han leffuer, tha haue wi vnt oc forlent oc vnne oc forlæne meth thette wort
obne breff hanum, swo lenge han leffuer, wort oc kronene lææn oc gotz Soll øør meth
all koningxlighe rænte oc rættighet j alle made, som
her Sighwordh Jonsson thet tilforn iwære haffdhe. Thy bethe wi oc biwdhe alle wore
oc kronene bønder oc almwæ, som vdi for
ne læn Sool øør bygge oc boo, ati her effter høre oc sware for
de Alff Knutzsson oc giffuer hanum greydhelighen ethers aarlighe landskyld, sagherøre,
thieniste oc all annen rættighedh oc vdhgifft, som I oss pa kronene weghne phchtighe
ære atgiffue, oc engen annen, swo lenge han leffuer, som forescreuit staar, oc lader
thet engelund. Oc forbiwthe alle, ee hwo the heltzst ære, oc serdelis wore foghedhe
oc embitzmen for
de Alff, wor thienere, her vdi athindre eller hindre lade, mødhe, qwæliæ, vmaghe eller
vforrætte i noghre made vnder wor koningxlighe heffnd oc wredhe oc fulle breffue brudh.
Datum in castro nostro Wordhbergh die beati Martini episcopi, nostro sub secreto presentibus
appenso anno Domini mcdquinquagesimo quarto.
Seglet: Brevet har et seglhul; men rem og segl mangler, og hullet bærer intet spor efter
seglremmens tryk. Derhos er der i plicaen udrevet (eller maaske bortraadnet) et stykke,
og ligesaa i øvre kant. Brevet er enten ikke blevet udstedt, eller det er indleveret
til kassation.
Sub plica: Dominus rex per se et ad instanciam domini Akonis Axelson.
— Bagpaa: Breff om Soløyer.
56.
Kong Christierns værnog leidebrev for indvaanerne af Holland, Zeland og Vestfrisland
til at besøge hans riger, undtagen Island, Hetland og Færøerne
1
.
A: 1. Original paa pergament i Amsterdams StA. — 2. Afskrift ssteds i Privilegieboek,
bl. 6.
B: Transsumpter af biskop Georg af Utrecht af 1544 20. juni og af 1544 14. juni, i
danske RA, Khavn (Spanien og Nederlandene).
Trykt: Efter A 1 DN V no. 788. DI V no. 115 (uddrag); efter A2: Handvesten, Privilegien
etc. der stad Amstelredam (1663), s. 83—84 = (1748) I s. 54. Reg. SCHELTEMA, Inventaris
van het Amsterdamsche archief I 80 f. HUB VIII no. 377.
Kjøbenhavn 1454, 29. november.
Wy Cristiern van Godes gnaden to Dennemarcken, Norweghen, der Wende vnde Goten koningk,
greue to Oldenborgh vnde Delmenhorst, doen witlik vnde openbare alle den, de dessen
ieghenwordighen breff seen, horen offte lesen, dat wi vmme sunderlike denste vnde
guden willen, dar de jnwoneren des landes Hollant, Zelant vnde Westfreslant vnse vorvedere
koninge vnde vnsen rike vaken bewiset vnde gedaen hebben vnde vns vnde vnsen rike
hijr namals truweliken bewisen moghen, so ok dar vpp dat de meyne kopman vt dem vorbenomeden
landen,
Hollant, Zelant vnde Westfreslant moghen vrigh vnde vngehindert wandern to lande vnd
to watere in eren rechtferdighen saken vnde weruen ere kopmantzschop to brukende,
so hebbe wi na vnsem ghemeynen rades rad, gheystlich vnde wertzslich, der ergenan.
jnwoner der lande Hollant, Zelant vnde Westfreslant ghenomen vnde entfangen jn vnde
myd krafft dessen breues jn vnse koningxlikes vrede, bescherminge, leyde, zekerheyt
vnde velieheyt, so dat se vnse lande vnde rike myd eren schepen, gudere, schipkindere
vnde deneren moghen vrigh, velich vnde zeker soken vnde dar durch wanderen vnde varen,
to lande vnde to watere, vnde ere kopenschop vorhandelen vnde vorkeren na ereme ghenutte
vnde besten, vnse tollen vnde wanlich gherechticheyt vnvorsumet, doch vtgenomen vnse
schatlande Ij slant, Hietlant, Feroeæ etc. in vnse rike Norweghen. Vnde wanner danne
genante jnwoner der vorschren. lande jn vnse rike vnde lande vnde besunderlike in
Oeresund kornende werde vnde vnse wanliche tollen vnde rechticheyt dar ghedaen hebben,
so scholen se aller ånderen voerder beswaringe vnde jndracht qwit leddich vnde loos
bliffuen vnde vngehindert seghelen. Id were denne sake dat wi der ghenanten jnwoner
schepe, gudere edder volke to vns offte vnse rike behoff bedoruede werden offte ok
ichtes van en jn vnse eghene nutte worden kopen laten, der vor wi en noeghaffticheyt
vnde gude betalinge doen vnde weddervaren laten scholen na redelicheyt sunder aller
leye vorder jndracht edder vortogeringe. Vnde hiir bouen so scholen vnse voghede vnde
amptlude nene macht hebben den vorbenoñ landes jnwonere to toeffuen edder hinderen
laten. Weret ok sake, dat wi vmme jenigher tokomende anfald sulke vnse leyde breff
wedder ropen wolde, so willen wi vnde scholen en eyn halffue jaar touoren toseggen
laten myd vnsen warafftighen boden offte breffue, vnde se scholen vnde moghen sulke
vorschreñ vnse velieheyt vnde gheleyde neten vnde bruken dar na dyt forschreñ halffue
iaar, jn eren vrigh beholde tokomende sunder alle arghelist in jenigher mate. Hiir
vmme vorbede wi alle vnse voghede, amptlude, tollre vnde alle vnse vndersate vnde
rikes inwonere vnde alle den jennen, de vmme vnsen willen doen vnde laten welen vnde
scholen, dem vorbenon landes Hollant, Zelant vnde Westfreslant jnwoneren teghen sulke
vnse gnade bescherminge,
velicheyt vnde leyde vpp schepe, personen, deneren vnde guderen tohindern edder hinderen
laten edder jn jenigher mate beswaren edder vnvorrechten vnder vnse koningkliche vngnade
vnde vnhulde. Des to merer bewaringe so hebbe wi vnse koningxliche maiestatis jngeseghel
gehangen laten an dessen vnsen openen breue, de gegheuen vnde schreuen is vp vnseme
slote Kopenhauen an deme auende des hilghen apostole sunte Andree na Godes ghebort
dusent veerhundert vnde dar na jn deme vere vnde vefftigsten jare.
Segl: Kong Christierns store majestætssegl, hængende i gul og blaa silkesnor.
57.
Voldgiftsaftale mellem kong Karl af Sverige og kong Christierns sendebud. Vadstena
1455, 27. februar.
Trykt: 1) HADORPH, Rijmkr. II 186—89 og RYDBERG, Sverges traktater III 658-59 (kg.
Karls brev); — 2) HADORPH, Rijmkr. II 189-92 og RYDBERG 1. c. s. 659—60 (de danske
sendebuds brev). Jfr. de danske sendebuds erklæring om, at de har oprettet disse dokumenter
med kg. Karl, af hvilke det ene skal sendes kg. Christian til ratifikation
1
, trykt: HADORPH 1. c. s. 185—86 og RYDBERG 1. c. s. 661.
58.
Kong Christierns værnbrev for Bremens kjøbmænd med stadfestelse af deres ældre privilegier
2
.
A1: Original paa pergament i Bremens StA, trese Z, 1. — 2. Afskrift ssteds fra ca.
1500.
B: Afskrift fra det tyske kancelli i Langebeks Dipl. t. 30 i danske RA, Khavn.
Trykt: Efter A1? J. Ph. Cassel, Sammlung ungedruckter Urkunden (Bremen 1768), s. 32—34;
oversat hos Duntze, Geschichte des freien Stadt Bremen II 475 f. Efter A1 i DN V no.
791. HUB VIII no. 397 med trykfortegnelse.
Kjøbenhavn 1455, 23. april.
Wij Cristiern van Godes gnaden to Dennemarcken, Norwegen, der Wenden vnde Gotten konningh
etc., greffue to Oldemburgh ynde Delmenhorst, bekennen vnde betugen opembare in dessem
vnnsem breue vor allen den ghennen, dede dessen suluen vnnsen breff seen, hoeren effte
lesen, dat wii Gode almechtich to loue vnde to eren vnde deme ghemenen besten to gude
vnde bestantnisse vnde so zunderges vor mennichualde ere vnde woldaet, dar de ersamen
burgermestere, raet vnde jnwonere der ghuden stad Bremen vnnsen leuen foruaderen konynghen
to Dennemarcken vnde Norwegen vnde vnsern riken mede sin togedaen vnde bewant wesen,
vnde so ock vor grote leue vnde fruntschupp, alsz de suluen vnse leuen frunde van
Bremen vnsen leuen oldern vnde vns durch vnnse jungen jaere, eer wii to koninglikem
state gekoren worden, bewiset hebben vnde denne noch vns, vnseren riken vnde vnssen
leuen gebroderen vnde hersschuppen to Oldemburgh
vnde Delmenhorst doen vnde bewisen, scholen vnde moegen
1
, so hebben wii alle jnwoners vnde ghemenen kopuarenden man der suluen stad Bremen,
dat sii denne towatere edder to lande, mit eren lyuen, kopenschuppen vnde guderen
jn vnnse sunderges gnade vnde bescherminge genomen, jn vnde durch vnnse rike vnde
gebede tokomende, to vorkerende vnde wedder to varende, alse denne na geloueliker
wonheit vnde ok na lude der suluen stat Bremen priuilegie van vnnsen voruaderen beholden
sedelick vnde wontlick is. Welke priuilegia, wo de ok in der besten wise den vorgerorden
vnsen leuen frunden van Bremen vnde erem kopmanne to troeste vnde to gude best luden
vnde jnholden mogen, wii alle gnedichliken beleuet, toghelaten, geuulbordet vnde bestediget
hebben, beleuen, vulborden vnde bestedigen myt dessem iegenwordigen vnnseme breue.
Vorbedende gestrengliken allen vnnsen amptluden, vogeden, tolneren vnde vndersaten
vnde ghemeinliken allen den ghennen, dede vmb vnnsen willen doen vnde laten willen
vnde schullen edder de sick gnade, troestes edder gudes to vns vorseen, dae de vorgescreuen
jnwoner vnde koepman van Bremen to water vnde tolande toneghende werden, de to hinderende,
ouerfallende edder in ieniger mate to vorvnrechtende vnder vnser koningliken wrake,
hulden vnde vngnade, men on billiken
vmb vnnsen willen frunschupp, ghunst ynde guden willen bewisen, js vns von allen den
vnnsen so gedengliken to willen. Datum jn castro nostro Haffnensi sub anno jncarnacionis
Domini millesimo quadringentesimoquinquagesimoquinto die sancti Georgii martiris,
regio nostro sub secreto presentibus appenso.
Segl: Kg. Christierns sekret.
Sub plica: Ad mandatum domini regis proprie presentibus dominis Nicolao Erici magistro curie
et Nicolao Rennowen marschalco militibus.
Bagpaa A 1: Alze koninch Karsten heft bestedeghet unse privilegien
Paa A 2: tolfry in Dennemarcken.
59.
Kong Christiern kundgjør forliget mellem den tyske kjøbmand i Bergen og hr. Olaf og
hr. Peter Nilsson af 1453, 2. oktober (no. 47) og stadfæster, under forbehold af det
norske rigsraads samtykke, privilegiet af 1350, 7. juni
1
.
A. Original paa pergament i Lubecks StA, trese (Norwagica no. 70).
B. Afskrift i Privilegiencopiar i Handelskammerets archiv i Lubeck (Archiv der Bergenfahrer
I) betegnet: Littera regis Christierni to Flensborg anno 55 van der composicien anno
53 to Bergen maket, des kopmans schulde to betalende. Dette exemplar blev 1486 sendt
til Bergen.
C. Afskrift i Privilegienbuch der liib. Bergenfahrer fra 1554, bl. 76—78 i Lübecks
Stadtbibliothek, med slutningsbemærkning: by deme copman to Bergen in Norwegen.
D. Afskrift i Kopiar bergenscher Privilegien bl. 10 i Deventers StA.
Trykt: Efter A: DN VII no. 450. LUB IX no. 225. J. P. WILLEBRANDT, Hans. Chron. III
60 f. Jfr. HUB VIII no. 400.
Flensborg 1455, 17. mai.
Wij Cristiern van Godes gnaden to Dennemarken vnde Norwegen, der Wende vnde Goten
koning, greue to Oldenborgh vnde Delmenhorst etc., bekennen vnde betugen opembar jn
dussem breue vor alsweme, dat wij jn dem jare na der bord Cristi vnses heren dusent
veerhundert jar dar na jn dem drevndevefftigsten des dinxstedages na sunte Michelis
dage
2
jn dem stouen to den swarten monniken to Bergen in Norwegen mit sampt vnsen leuen
getruwen rederen vnser rijke Dennemarken vnde Norwegen mennichuoldige schelinge twisschen
heren Oleff Nickelson vnde zinem broder her Peter vppe de enen vnde den dutschen kopman
to Bergen vorscreuen vppe de anderen ziiden wesende hiir beuoren bijgelecht
vnde vmme vlitiger bede willen dessuluen dudesehen kopmans sodane beschattinge, de
her Oleff vnde her Peter erbenomden nordwart vpgesat hadden
1
, welkerleye de wesen mochten, nichtes buten bescheden, deger vnde al gnediehhken
togegeuen vnde qwiit gelaten hebben jn nynen tokomen tijden meer dar vpp to reppende
offte to manende. Ok so hebbe wij vppe de erscreuen tijd vmme dessuluen dudesehen
kopmans vhtigen bede willen alle den gennen, de vth vnsem rijke Norwegen entweken
weren, allen vnwillen, schattinge vnde broke, welkerleye de weren, de wij edder de
vnse to en jn jeniger wise gehad moehten hebben, gentzhken deger vnde al gnediehhken
to gegeuen, afgestellet vnde qwiit gelaten hebben, alse de breue dar vpp van vns gegeuen
vnde vorsegeld clarliken jnneholden vnde vtwisen. De[s]isset, dat wij sodane vorscreuen
beschattinge van her Oleue vnde her Petere brodern vorbenomed nordward vpgesat vnde
den erscreuen vnwillen, schattinge vnde broke, welkerleye de zin mochten, nichtes
buten bescheden, nu jegenwardichhken vppet nye jn krafft desses vnses breues gentzhken
deger vnde al gnediehhken togeuen, afstellen vnde qwijt geuen, dergeliken jn nynen
tokommenden tijden meer to reppende offte dar vpp to zakende. Vnde offt jemand dar
vp reppen edder zaken wolde, dat dem de erscreuen kopman wedderstal do vnde dat keren
helpe, is vns dangknameliken vnde wol to willen, vnde wij dencken dar to bijstendich
to wesende. Vnde wante denne den steden van der dutschen hense van vnsen zeligen voruaren,
koningen to Norwegen, etlike priuilegia zin gegeuen jnneholdende, dat de vogede vnde
amptlude in Norwegen dar to vorbunden vnde vorplichtet scholen zin deme kopmann van
der dutschen hense zine rechtuerdigen sehulde behelpen to bemanende vnde den schuldeneren
to bedende binnen veer weken to betalende bij derteyn marken vnde acht artige brokes
2
, des is vns nu klegeliken vorbracht, dat vnse vogede vnde amptlude in Norwegen den
erscreuen broke vaken van den schuldeneren nemen, doch behelpen ze dem kopmanne zine
sehulde nicht to bemanende. Hi jr vmme beden wij ernstliken vnsen vnde vnses rijkes
Norwegen vogeden vnde amptluden bij eren lenen, dat se na jnneholde der erscreuen
priuilegie dem kopmann behulpen zin zine sehulde to bemanende, vppe dat vns van der
wegen nyner vurder klage meer behuff en werde to horende, dar beschut vns dangknameliken
ane vnde wol to willen. Vnde wente wij, vppe dat desses vnses breues vnse getruwen
redere vth Norwegen nicht bij vns hebben, so wille wij doch gunnen gnediehhken, dat
de articule, de nu in dessem breue bouen de ånderen vnse breue, lest to Bergen gegeuen,
vormeret vnde togeset zin, scholen macht hebben, solange wij mit densuluen vnsen
rederen vth Norwegen vns darvmme besproken vnde bewegen hebben, de denne na dersuluen
vnser redere guddunckende to bevulbordende vnde to tolatende edder wedder to ropende.
To orkunde vnde merer zekerheid hebbe wij koning Cristiern vnse secret witliken gehenget
heten an dessen breff. Gheuen vnde screuen to Flensborgh am sonnauende negest na vnses
heren hemmehiard dage na der bord Cristi vnses heren dusent veerhundert jar dar na
jn dem viffvndevefftigesten.
Segl: Kong Christierns sekret.
Sub plica: Dominus rex per se presentibus illustri domino duce Slesswiciensi et domino Nicolao
Erico milite.
60.
Kong Christiern stadfæster Rostocks privilegier i Oslo og Tønsberg
1
.
A1. Original paa pergament i Rostocks StA (no. 5305). — 2. Transsumpt ssteds af biskop
Nikolaus af Schwerin, dat. 1455, 1. oktober (se HUB VIII no. 425).
Trykt: Rostocker wochentl. Nachrichten und Anzeigen 1756 s. 69—70. DN VII no. 451.
HUB VIII no. 401.
Flensborg 1455, 17. mai.
Wij Cristiern van Godes gnaden to Dennemarcken, Norwegen, der Wenden unde Gotten koningh,
greue to Oldenborch vnde Delmenhorst, bekennen vnde betughen openbare jn vnde mit
desseme vnseme breue vor allen den jennen, dede ene seen, horen of f te lesen, dat
wij vmme sunderghe fruntschupp vnde woldåt, dar vns de ersamen borghermestere, radmanne,
koplude vnde inwonere der stad Rostock mede bewant vnde toghedan sin, hebben gnedichliken
na guddunckende vnde endrachtigheme rade vnser ghetruwen redere den suluen van Rostock
geuulbort» togelaten vnde bestedighet alle ere priuilegia vnde frigheid, en van vnsen
voruaren koninghen to Dennemarcken vnde Norweghen vnde sunderghes van koningh Cristoffer
seligher dechnisse am latesten tor Hilghenhauen ghegeuen
2
, ludende vppe etlike stede vnses rikes Norwegen, nomptliken Ansloo vnde Tunsberghen,
der suluen priuilegia vnde rechticheid vul vnde all tobrukende vnde to ghenetende,
ghelyck de der jn vnser voruaren tiden ghebruket vnde ghenoten hebben vnde hebben,
des to
openbarer bekantnisse vnse koninglike secret an dessen breff heten hangen, de ghegeuen
vnde ghescreuen is to Flensborch am sonauende na vnses heren hemmeluard daghe anno
Domini millesimo quadringentesimo quinquagesimo quinto.
Segl: Kong Christierns secret.
Sub plica: Dominus rex per se presentibus dominis Nicolao Erici magistro curie Egardo Frille
et Timmone Nicolai militibus.
61.
Kong Christierns værnbrev for Trondhjems capitel med stadfæstelse af de ældre privilegier
1
.
A. Original paa pergament i Trondhjems Stiftsarkiv (fra stiftskisten).
B. Afskrift fra 16. aarh. i capitlets kopibog AM 332 fol., bl. 63 b—64 a, med overskrift:
Regis Christiani protectoria canonicorum ecclesiæ Nidrosiensis et hominum eorundem
et bonorum.
Trykt: G. SCHØNING, Beskrivelse over Throndhjems Domkirke, Anhang s. 79—80. DN XI
no. 199.
Elfsborg 1455, 1. juli.
Wij Cristiern med Gudz nadhe Danmarcks, Norgis, Wendis oc Gotes koning, greue j Oldenborgh
oc Delmenhorst, gøre widerlight alle men, som nw ære oc kommescule at fore thieniste
oc godhe wilghe, som wij aff hedherlighe men deghen oc capitel j Trondhem befinne
oc befunnet haue oc the oc theris effterkommere oss oc wore arffwinge oc effterkommere,
rette koninge j Norrigis righe, her effter trolighe gøre mwe oc scule, tha haue wij
annamet oc vntfanghet oc anname oc vn tf ange med thette wort obnebreff them alle
oc hwer therre fore segh oc alt theris gotz, laust oc fast, oc alle theris landboo
oc thienistefolk vdi wor koningxlighe wærn, heghen, fredh oc beskerming at forsware
oc fordachtinge til allæ rettæ maala. Oc vnne, giffue oc stadfæste wij them alle priuilegia,
frijhet oc nadher, som wore forfæthre koninge j Norrighe them oc therris commwn for
wor tiidh nadhelighe vnt oc giffuet haffue, her effter vbrudelighe at haue, nyde oc
brughe j alle sine greinom oc articulis, som breffuenn, ther om giordhe, selffuer
vdwise. Thij forbyude wij alle wore fogethe oc vmbotzmen oc alle andre, ehwo the helzt
ære eller wære kunne, for
ne deghen oc capitell j Trondhem eller
nogher therre forsigh vpa therris commwn oc canickegardhe eller noker ander theris
frijhet oc priuilegia omodh thenne wor nadhe, gunst oc stadhfæstilse j nokre mato
athindre eller hindrelathe, mødhe, vmaghe, qwælie eller vforrette vnder wor koningxlighe
heffnd oc wredhe oc ther ower betale oss fulla breffue brot, swo of f te the her omodh
giøre, effter thij som Nor gis lagh vdwiser. Datum in castro nostro Eluitzborgh jn
profesto visitacionis beate Marie virginis, nostro sub secreto, anno Dominj mcdlquinto.
Seglet, der «endnu i 1843 fandtes bevaret», var i 1884 forsvundet (se DN XI s. 174).
Med en anden haand sub pliea: Ad mandatum Dominj regis presente domino Nicolao Erici magistro curie et magistro
Olauo.
Bagpaa: Litteræ protectoriæ regis Cristiarni primi
a
. — Protectoria canonicorum ecclesie Nidrosiensis et hominum eorundem et bonorum.
62.
Kong Christiern og hans norske rigsraad kundgjør det under Flensborgmødet udstedte
«fredebrev»
1
af 1455, 16, mai.
A. Original paa pergament i Lubecks StA, trese (Norwagica no. 71).
B. Afskrift af et transsumt fra 1478, 25. august af kannik og afficial Volkmar Anderten
i Privilegiencopiar i Handelskammerets arkiv i Liibeck (Archiv der Bergenfahrer I)
med overskrift: Concordia domini regis Cristierni, ducis Adolphi cum civibus hansze
datum to Flensborg, anno 1455 in profesto visitacionis Marie, nymant schal roven etc.
C. Afskrift i Privilegienbuch der liib. Bergenfahrer fra 1534 i Lubecks Stadtbibliothek,
bl. 47—49 med slutningsbemærkning: by deme copmanne in Norwegen in vorwaringe.
D. Afskrift i Kopiar bergenscher Privilegien i Deventers StA, bl. 6. Trykt: LUB IX
no. 237 (efter A). J. P. WILLEBRANDT, Hans. Chron. III 63—64. Jfr. HUB VIII no. 403
(her meddeles i en note adskilligt om hansestædernes forhold til Sverige og Danmark).
Elfsborg 1455, 1. juli.
Wy Cristiern van Godes gnaden to Dennemarcken, Norwegen, der Wende vnde Gotten koningh,
greue to Oldenborch vnde Delmenhorst, bekennen openbare mid dessem vnsem breue, dat
de hochgeborne furste vnde here, her Alff, hertoghe to Sleswick, greue to Holtsten,
Stormarn vnde Schowenborch, vnse leue ohm,
mid sinen rederen vnde sunderges mid dem erwerdigen in Gode vadere hern Arnde, bischuppe
to Lubeke, am negesten vrigdage na vnses heren hemmeluard daghe
1
binnen Flensborch alse gude middelere dem ghemenen besten to gude twisschen vns vnde
vnsem rike Norwegen in iegenwardicheit vnsener redere, vppe de eynen, vnde den ersamen
radessendeboden der stede Lubeke, Rostock, Stralessund vnde Wismer van wegen der ghemenen
stede van der dutschen hense, vppe de anderen siden, fruntliken to ende ghedegedinghet
vnde besproken hebben, so dat wij, alle vnse vndersaten vnde alle, dede vmme vnsen
willen don vnde laten scholen vnde willen in tokomenden tiden willen vnde scholen
noch to watere edder to lande don edder don laten vthe vnsem rike Norwegen edder dar
in nenerleye totast, beschedinghe edder roeff vppe den vnschuldigen varenden kopman
van der dutschen hense in jenigherwijs. Weret sake dat iemant van den vnsen vnde de
vmme vnsen willen don vnde laten scholen vnde willen, hir enteghen dede, so scholen
vnde willen wij koningh Cristiern erbenomet in guden truwen van stund an, alse vns
dat van den erbenomeden steden enkede wert vorschreuen, den beschedigher ernstaftigen
vnderwisen vnde also hebben, dat he sodane genomene gudere deme gemenen kopmann, dem
des tokumpt, ane langhe togheringe degher vnde all ghelde vnde weddergheue. Ifft auer
de beschedigher vns dar mede entsitten vnde dem so nicht don wolde so scholen vnde
willen wij koningh Cristiern erbenomed mid vnsem rike Norwegen vnde vndersaten na
alle vnsem vormoghe dem beschedigheden kopmanne auer den suluen beschedigher rechtes
behelpen ane alle argh. Alle desse vorghescreuen stucke vnde articule louen wij koningh
Cristiern, erbenomed, mid unsen naghescreuen truwen rederen in krafft desses breues
den erbenomeden radessendeboden der stede Lubeke, Rostock, Stralessund vnde Wismer
in namen vnde van wegen der ghemenen stede van der dutschen hense vnde to erer truwen
hand dem erbenomeden hochgebornen fursten vnde heren, vnsem leuen ohme hertogen Alffue
to Sleswik in furstliken truwen vnde ghelouen stede vnde vast ane alle arch vnde behelpinge
wol to holdende. Desses to groterer tuchnisse hebben wij koningh Cristiern erbenomed
vnse secret witliken
laten henghen to dessem breue, de gheuen is na Godes bort vérteinhundert jar dar na
in deme vifvndeueftigesten jare am auende vnser leuen vrouwen visitacionis. Vnde wij
Marcellus to Schalholte, Torlauus to Berghen, Gunnarus to Anslo van Godesgnaden bisschuppe,
mester Oleff domhere to Dronthem, Iwarus Wikingsson, prouest tho Anslo, Oleff Nielsson,
Hartwich Krummedike, Kolbern Gerst, Erick Biornsson, Peter Niellsson, Mattes Jeibsson,
ridder, Engelbrecht Staffenson vnde Herlach Petersson, knapen, des erbenomeden irluchtigesten
fursten vnde heren, vnses gnedigen, leuen heren koningh Cristierns redere, bekennen
opembare in dessem suluen breue vor alsweme, dat wij alle vorgescreuen stucke vnde
articule mid dem suluen unsem gnedigen heren koningh Cristiernn ghelouet hebben vnde
louen de alle jegenwardich in dessem suluen breue den erbenomeden radessendeboden
der stede Lubeke, Rostock, Stralessund vnde Wismer in namen vnde van weghen der ghemenen
stede van der dutschen hense vnde to erer truwen hand dem erbenomeden hochgebornen
fursten hertoghen Alffue in guden truwen, eren vnde louen stede vnde vast wol toholdende
ane alle vthneminghe vnde arghelist. Vnde wij hebben des to groterer tuchnisse bi
vnses erbenomeden gnedighen hern secret vnse inghesegele eendrachtighen mede henghen
laten tho desserne breue. Ghegheuen an stede, jare vnde daghe, alse vorgescreuen steid.
Seglene, som er udførlig beskrevne i LUB IX 235 og 249—50, er følgende: 1. Kg. Christierns
sekret (afbildet DRH II 499), 2 b. Marcellus i Skaalholt, 3 b. Thorlav i Bergen, 4
b. Gunnar Holk i Oslo, 5. Olaf domherre i Trondhjem, 6. Ivar Vikingsson, 7. Olaf Nilsson
(afbildet DRH II 510), 8. Hartvik Krummedike, 9. Kolbjørn Gerst, 10. Peter Nilsson,
11. Mattis Jeipsson, 12. Engelbrekt Staffensson, 13. Herlog Petersson, 14. Erik Bjørnsson.
63.
Kong Christiern stadfæster hansestædernes norske privilegier
1
.
A. Original paa pergament i Lubecks StA, trese (Norwagica no. 72), betegnet: Confirmacie
der privilegie des rijkes Norwegen van koning Cristierne vorsegeld mit den reden to
Norwegen.
B. Afskrift i Privilegiencopiar i Handelskammerets arkiv i Lubeck (Archiv der Bergenfahrer
I).
C. Afskrift i Privilegienbuch der lub. Bergenfahrer fra 1534 i Lubecks stadtbibliothek,
bl. 78 b—80.
D. Afskrift i Kopiar bergenscher Privilegien i Deventers StA, bl. 12. Trykt: LUB IX
no. 238 (efter A). WILLEBRANDT, Hans. Chron. III 61—62. Jfr. HUB VIII no. 404.
Elfsborg 1455, 1. juli.
Wy Cristiern van Godesgnaden tho Dennemarcken, Norwegen, der Wende vnde Gotten koningh,
greue tho Oldemborch vnde Delmenhorst, bekennen vnde betughen opembare in vnde mid
dessem breue, dat wij vmme sunderliker leue, vruntschupp vnde ghunste, de wij vnde
vnse rike an den borghermesteren vnde radmannen, borgheren, kopluden, deneren vnde
inwoneren der stede naghescreuen, alse Lubeke, Rostock, Stralessund vnde Wismer vnde
alle, de in erer dutschen hense nu sint, beuunden hebben, vnde wij vns vnde vnse rike
noch vord anhopen vnde van en vormodende sin, so wij van sunderliker leue vnde gnade
wegen na eendrachtigem rade vnde guden willen vnser vnde vnserer leuen ghetruwen radgeueren
van Norwegen na gescreuen, alse der erwerdighen in Gode vedere her Marcelli to Schalholte,
her Torlaui to Berghen vnde her Gunnari to Anslo, bisschuppe, mester Oleffs, domhern
to Dronthem, her Iwar Wikingsson, prouest to Anslo, Oleff Nielsson, Hartwich Krummediken,
Colbern Gerst, Erick Biornsson, Peter Nielsson, Mattes Jeibsson, ritter, Engelbrecht
Staffensson vnde Herlach Petersson, knapen, den vorbenomeden steden vnde eren borghermesteren,
radmannen, borgheren, kopluden, deneren vnde inwoneren stedighen, vulborden vnde confirmeren
alle vnde islike ere rechticheide, privilegia vnde vriheide, de erer welke besunderen
edder een mid den anderen van saligher dechtnisse vnser olderen vnde voruaren, koninghen
to Norwegen, vorlenet vnde ghegeuen sint, also dat se der vnde erer islik sunder hinder
vnser vnde vnser amptlude, voghede vnde vndersaten bruken scholen in alier wise, articule
vnde puncte, alse se van vnsen olderen vnde voruaren, koninghen
to Norwegen, vorbreuet vnde vorseghelt sint. Vnde weret sake dat van vnsen voruaren,
koninghen to Norwegen, edder vns jenighe breue off te priuilegia jemande ghegeuen
weren den erscreuen steden edder eren privilegien to voruanghe, dat de vormiddelst
desser vnserer confirmacien ghedodet, vornichtet vnde krafftlos wesen scholen vnde
den ergescreuen steden in eren priuilegien nene hindernisse don. Vnde ok dat wij vnde
vnser rike vndersaten ok bruken vnde gheneten scholen alier rechticheide, articule
vnde puncte, de de vorbenomeden stede vnsen olderen vnde voruaren, koninghen to Norwegen,
vorsegelt vnde vorbreuet hebben. Vnde to merer vorwaringhe vnde sekerheid alle desser
vorberorden stucke, so hebben wij koningh Cristiern vorbenompt mid vns vnsere vorgescreuen
ghetruwen radgheueren vnse vnde ere inghesegele vor dessen breff laten henghen, de
ghegeuen vnde schreuen is vppe vnsem slote Eluetzborch na der ghebort Cristi verteinhundert
jår dar na in dem vifundeueftigesten jare, in vnser leuen Vrowen auende visitacionis.
Segl: De samme 14 segl som under no. 62.
64.
Kong Christierns aabne brev til den tyske kjøbmand i Bergen og sine norske embedsmænd
og undersaatter om «fredebrevet» (no. 62) og hanseprivilegiernes stadfæstelse (no.
68).
A. Original paa pergament i Lubecks StA, trese (Norwagica no. 73), paategnet (med
Christian van Gherens haand): litera regis Cristierni anno 55, confirm acio privilegiorum
cum deposicione spoliatorum; de here koningh esschet den kopman to sturende to rovers.
B. Afskrift i Privilegienkopiar der lub. Bergenfahrer fra 1534 i Lubecks Stadtbibliothek,
bl. 45—46 med slutningsbemærkning: Dyt vorschreven privilegium is by dem kunthor to
Bergen in Norwegen.
C. Afskrift i Kopiar bergenscher Privilegien i Deventers StA, bl. 11 b. Trykt: Efter
A: LUB IX no. 239. HUB VIII no. 405. — WILLEBRANDT, Hans. Chron. III 62-63.
Elfsborg 1455, 2. juli.
Wij Cristiernn van Godes gnaden to Dennemarken, Norwegen, der Wende vnd Gotten koning,
greue to Oldenborch vnd Delmenhorst, doin witlick vnd opembaer allen den, dede dessen
vnsen brieff sehen, horen efte lezen, sunderinges dem gemeynen dudeschen kopman binnen
vnser stad Bergen, dat wij mit
rade vnd gudunkende vnses gemeynen leuen, getruwen rades mit den gemeynen steden der
dudesehen henze, Gode almechtich to loue, vnsen riken, landen, vndersaten vnd dem
gemeynen kopmanne to bestande, enen steden våsten vreden angegaen vnd obgenomen hebben,
dar wij manck anderen saken vnsen riken drepelicke anliggende sunderinge in vnsen
breuen dar vppe vtgegeuen begrepen hebben, generleye rouerye ofte totast dem onschuldigen
kopman vorgenant hier namales enstaen vnd wederuaren mochten, geschien to latene.
Ynd hebben des ock van vnser sundergen gunst vnd gnade wegen dem vorgenanten kopman
alle priuilegien, vriheide vnd gnade, sij denne van vnsen voruederen, koningen to
Dennemarken vnd Norwegen saliger gedechtnisse, gehaddet hebben, gnedichlicken bestediget
vnd beuestet, so denne vnse opene breue, wy mit vnsen leuen, getruwen rederen den
vorgenanten dar uppe vtgegeuen hebben, vorder vtwisen. Gebieden hier vmme allen vnsen
vageden, amptmannen vnd vndersaten, sodanen vreden vast vnd ongebrokelick to holdene
vnder vnsen konincliken vnhulden vnde vngnaden, esschende juw kopman vorgenant, efte
jemand hier nach binnen vnsem rike Norwegen sick jenigerleye opembarer rouerye efte
totastes bouen sodane vnse breue onderwunde, war gij de suluen ouerkomen kunnen, sodane
vor vnns efte vnsen vageden to bringende, vnd dar bij to helpen varen, alse denne
sodanes nach vtwisinge vnses landrechten billike ternet vnd geboret. Gegeuen vp vnsem
slote Eluitzbarch, an vnser Vrowen dage visitacionis, indem jar vnses Heren dusentfirhunder
tvij f vndueftichsten, vnder vnsem secrete her an gehangen.
Seglet er skaaret af seglremmen.
65.
Kong Christierns privilegier for Marstrand
1
.
Slet afskrift fra 1525 i «1523—36. Kopibog over missiver og aabne breve»
2
, fol. 8, i danske RA, Khavn.
Trykt: DN V no. 793.
Elfsborg 1455, 2. juli.
Vij Christiernn mett Guds naade Danmarcks, Norges, Wendes och Gottes koning, greffue
i Oldennburg och Delmennhorst, sender alle the, szom bygge och boo i Marstrand och
framdelis bygginde wordhe, helsen mett
a
Gud och wore naade. Wij wille, atj skulle withe, at wij haffue the skipat oc giort
till en wbrødelig stadfestelsze, och byde wij lagmannum worum hedhenn i fraa for lag
at dømme mellom alle mend, at alle stadzens mend i Marstrand wnder enn rett at were
1
at undanskyldet handgennum mannum were skulle
2
.
2. Oc burgemestere oc raadmend mett raade syslemandz wold haffue att setthie thennd
till fogthe, ther best er tilfallen oc oss oc stadenum nyttig er, och se
b sworenn till ath giørie regennskab aa heruom (?: hueriom) maanedom syslemanne och
raadmannum af then sagerøre, som faller i stadenom
3
.
3. Jtem wille wij, at stadenn nyde syn egenn lagbog och tredigenn af all sagerøre,
som fallinde worder i stadenum, effther thij som førre haffuer wæret och anndre kiøpsteder
nyde i Norrige
4
.
4. Jtem skall oc ingen gest kiøbe wid gest
5
.
5. Skulle oc gester ey klede minder sellie end helt(!) styckiom oc hundredom leruith,
vax pundum, humble seckum heble (?: heilum), meil, malt, rug, korn, øli i Iestum,
helum och halffue, riis peper, saf rann i pund och skolepund. Then myndre haffuer,
end nu sagt aff huerie thesse, tha han kommer, sellie med godhe loffue. End huo som
anderns (?: adruuis) sell eller kiøber, ennd nu er sagt, tha gielle oss och stadenum
marck for huer kop, ther hannd koper eller seli, och were wptagt køpe oss til hannde
6
.
6. Fforbiudindis oc alle gester at fare paa landet wd med kram eller kopennskap at
sellie eller menge ther wth. Huo thet giør, gelle fire marck, oc kiøpet afteget oss
tilhennde
7
.
7. Ingenn geste skall giøre bymannom forkiop; huo thet giør, gannge kop hans ighen,
oc gelle marck offuen aa
1
.
8. Schall och ingen win tappe, wdenn thet er sett aff borgemesther, raadmend och fogit
2
.
9. Item wille wij, atth huer holde word for gord synn eller huess, eller gielde xij
øre
3
.
10. Fforbiude wij, at noger dierffuis till at slaa eller wmaka word mennd; huo thet
giør, wære mett aller wdsleger
4
.
11. Fforbiude wij att (?: oc) noger wabenn at bere innen byes i Marstrand, lenger
end hand haffuer taget herberg. Huo thet giør, bødhe, szom by retthen wduiszer, wdhen
then, som stadsens gemslo haffuer, oc handgennom mannom vorum
5
.
12. Fforbiude wij oc fullelige, at ingen mend, indlendske eller wdlendske, bymand
worde i Marstrand wthen med samtycke raad mannum (for: -manna) oc fogit, och alt (?:
att) huer there lycku oss oc stadhen j marck
6
.
13. Biude wij oc fuldkomelig, athj holle alt, som lagmand raad oc fogitthe setthe,
samtycke oc lyse aa mothe for etther oc lagen icke amod seyer
7
.
14. Szaa wille wij, ath Nordmend alle och the, szom y there frelsze ære, skepe op
oc wd frelse lige sit gods hedenn aff, etther ty som gamell ret haffuer wæret; dog
szaa at kundgiøre wor embitzmand, huad wore huer innehaffuer, før end hand noget sell,
helst om thet till kost hører, och lathe oss nydhe første kiøb, som lagbog wduiszer
8
.
15. Oc stadfeste wij alle the priuileger och article, som wore forfedre, konninger
i Norrige, etther tilfornne giffuit haffue
9
.
16. Nu huilken mand, lerder eller lecther, ther derffues till at bryde tesse wore
skeppen och retbøder, gielde oss oc staden otthe ørtw oc xiij marck. Vm (o: Enn) bryder
then samme
opthere, were selff fawsder (?: sagder) aff stadenum oc komme aldrig ind atther, wden
wi giøre naade mett hannom
1
.
17. Wille wij, ath Nordmend alle oc the, som i there rett ære, moge kiøbe i straattum
oc strattes bodom all then wore, som aff lanndetth kommer. Gordz kiøb ær eller (?:
ollom) forbodenn szaa wel gardz bondhen som andre mannum
2
.
18. Skall thesse wor gred (?: gerd) och skipann wbrødelig stande, ther till oss med
raad oc samtycke all riigens raadz i Norge synes, at oss oc stadenum Marstrande er
annet nytsameligere
3
.
Thet breff wor giorth weder wortt slot Elsborg die visitationis Marie anno mcdl quinto,
nostro sub secreto.
66.
Kong Christiern bevilger hver kannik i Trondhjems capitel en gaard og landbo, fri
for al kongelig ret
4
.
A. Original paa pergament i Trondhjems stiftsarkiv (fra stiftskisten).
B. Afskrift fra 16. aarh. i eapitlets kopibog AM 332 fol., bl. 64 a—b med overskrift:
Protectorium regis Christierni cum priuilegio unius predij.
Trykt: SCHØNING, Beskrivelse over Trondhjems Domkirke, anhang s. 80-81. DN XI no.
200.
Elfsborg 1455, 2. juli.
Wij Cristiern med Gudz nadhe Danmarcks, Norgis, Wendis oc Gotes koning, greue j Oldenborgh
oc Delmenhorst, gøre widerlight alle, at fore thieniste oc gode wilghe, som wij aff
hedherlighe men, deghen oc capitel j Trondhem, befunnet haue, oc the oc theris effterkommere
oss oc wore arwinge oc effterkommere, rætte koninger j Norrigis righe, her effter
trolighe gøre mwe oc scule, swo oc vpa thet at the scule bethe Gudh fore oss, wor
kære husfrw drotning Dorothea oc beggis wore forældre, barn oc affkomme, tha haue
wij vnt oc frij giffuet oc vnne oc frijgiffue med thette wort obnebreff hwer canick
j Trondhem wedh segh en gardh oc landboo for all koningxlighe skat, thynge oc rettighet,
som til hans canickedøm eller kirke ligger, hwilken som han vdhkæse wii, swo lenge
wij leffue. Thij forbyuthe wij alle, ehwo
the helzt ære eller wære kunne, oc enkannelica wore foghede oc embetzmen for
ne capitel j Trondhem eller nogher ther aff wedh segh hervdi athindre eller hindrelathe,
møthe, qwælie eller vforrætte j noker mato vnder wor koningxlighe heffnd oc wredhe
oc vnder fulla brefue brot. Datum jn castro nostro Eluitzborgh die visitacionis beate
Marie virginis, nostro sub secreto anno Dominj mcdlquinto.
Seglet mangler.
Med en anden haand sub pliea: Ad mandatum domini regis jnstantibus dominis magistris Ola et Daniele Kepken canonicis
ecclesie Nidrosiensis etc.
Bagpaa: Protectorium regis Cbristierni primi
1
cum preuilegio vnius predij — De curia vna regali concessa cuilibet canonicorum Nidrosiensium.
67.
Kong Christierns norske forordning om evig landefred
2
.
A. Afskrift i Khavns kgl. B., gi. saml. 1154 fol., bl. 61 b.
B. Oversættelse fra sidste halvdel af 16. aarh. i Chr.a UB, 4 fol., bl. 207 b—208
a.
C. Andre afskrifter og oversættelser: Chr.a UB 4, 230, 278, 530 fol.; 1, 302, 377,
507, 526, 553 qv. — Deichm. Bibi. 11, 12, 13 fol.; 33 qv.
Bergens museum 28 qv.
Thjem V. S. 135 qv., 57 oct.
Chr.sands skole E 13 qv.
Khavn UB AM 288, 316, 317, 319, 320, 333 fol.; 64, 80, 82, 86, 90, 93, 94, 101 kv.;
32, 33 oct. — Kgl. B. Uldalls saml. 34 fol. — Thotts saml. 1272, 1273, 1274, 1275
fol.; 2084, 2085, 2086, 2088, 2091 qv. — GI. saml. 1155 b, 1156 fol., 3263 qv. — Nyere
saml. 1073, 1074, 1075, 1076, 1082 fol.; 1642, 1644, 1646 qv.
Stockholms kgl. B. 23, C 25, C 26, C 27 fol., C 28, C 31, C 32 qv. — Danica 44 kv.
Lunds UB J fol. 10 b.
Linkøpings B., B 72.
Edinburgh, Advocates library 21—4—3.
Trykt efter Ny kgl. saml. 1642 qv.: DI V no. 121.
A.
Kalfsund 1455, 9. juli.
Vy Cristhiarn med Gudz nadh Danmarks, Norgis, Vendis et Gotis konungh, greffue j Oldhenborgh
et Delmenhorsth, vilia alla j waara rike Norghe byggyande vitherlekt gøra, at aff
thy ath vy spordhæ at her [j] vaara rike Norie var vpresen missemia, tuedrækt, haath
och nidh milian vora vndhersatha inbyrdes, swa the, som segh vilde bergha med sigling,
kønno ey sith eghet til sioss niota fore roff i offuerualdh, oræt, her giordis vndher
landhet. Tui haua vy varet til mothss med stædhernæ och byudhom een fasth stadhogh
fridh
1
med them tækkæss. Hawa vy och giort med Hollendher
2
, som holles skal med theres køpmen, alla theres siglinga men, som vilia søkya til
vara rike Danmark et Norghe, oc haua vy nw med vaarth ælskalegha raadh aff Danmark
et Norghe kynnedh oc kriath om euinnelek fridh at holdass baadha til vatn oc landh
med rik och fathik i vorth rike Danmark och Norie.
1. Och forbyudhandhe med liff oc godz och all velferdh nokor thenne waar fridh ath
brytha med roff, raan eller offuerualdh hædhan aff; gør thet nokon her æpther antuiggr
med lærth eller lekth, ta skal ower honom rætthass ssom ower een
fridbrytharæ oc raansman. Brytha och nokra manz tienare ædher sveina war fridh vppa
fatik ædher rik, lærdh ædher lekth, rætter hans ædher theres hosbondhe ædher herræ
ey strax ower honom edher them, som then saak kærd ædher beuist vardher, tha skal
herren ædher husbondhen svara hans ædher theres broth, oc ma han forgøra lif och goz
sva føre sina tienare gerning, som han samtykker vil ey rættha, som fore sin eghen.
2. Fforbyudha wy nw høglegha vora foutha oc ombodzmen eder nokon annan, rik ædher
fatigh, olaglega skatta eder omøglega beskatta ædher gripa ædher i fengelse, torn
ædher iarn ath sætia, vthan doom eder laghen æra fore ganghen, vthen the men, som
ey vilia laghen svara æder ste[m]pnor søkya æder brot sin bøta, æder oc thet, at hinir
men see, som lagbok vaar lofuar at gripast saklausth.
3. Thetta breff skal makt haua om aller och æfuæ, twy at thet ær giort och geffued
med raadhæ och samtykt radhanøthe vaara baadha j Danmark oc Norge.
4. Skal thetta breff kynnas offuer alth landhet, at huar søkyær annar med laghen oc
frid, och endrækt blifer j vort rike man j millom hædhen aff, o[ch] skule lagmen thetta
ritha j lagbøkom oc døma her lagh æpther, æff naudsyndh kræfuer oc vidher kan tyruas.
Datum in passagio nostro Kalfsund octava visitacionis sancte Marie virginis, nostro
sub secreto, anno Dominj mcdlx (?: 55) presentibus honorabilibus patribus Torlauo
Bergensi, Marcello Skalholtensi, Gunnaro Asloensi, episcopis, et honorabilibus viris
magistro Olauo electo Nidrosiensi, Iuaro præposito Asloie ecclesie beate Marie virginis,
Olauo Nicolai, Hartwiko Kromædik, Kolberno Gest, Petro Nicolai, Matia Jacobi, Erico
Beronis, Henrico Johannis, militibus, Ingelberto Stefani, Herlao Petri, armigeris,
consiliariis nostris Noruegicis.
B.
Wy Christiernn medt Gudtz naade etc. giøre alle wittherligt wore wndersaatte i wortt
rige Norrige, att wi haffue spurtt denn store wsamdrechtighedt, som innen landts er
immellum etther, som seg gierne wille bierge till søs, kunne ey niude deris for røffuere
med offueruoldt och
wrett ther brugis wnder landit. Thj haffue wy nu weridt till møde med stædernne och
bundit enn fasth stadig fredt med dennom och desligiste med Holender, som holdis skall
med deris købmendt, som sigle till wortt rige Norige och Danmarck, och haffue wi nu
medt wortt elskelige Norrigis och Danmarckis raad liwstt och forkyntt enn euig fred
att holdis baade thill land och wandt med riige och fattige att holdis wdj wore riiger
Norrige och Danmarck.
1. Forbiudendis wed liff och godts nogenn denne fred att bryde med roff eller offueruoldt
her effther; giør thed nogenn, leeg eller lerdt, da schal offuer hannom rettis som
offuer enn fredbryder och rouffsmandtt. Bryder och nogenn mandts thienere eller suenne
waar fred paa fattig eller rig, leeg eller lerdt, lader icke hans hosbundt straffe
ther offuer och rætt skicke denn som wrett skeer, da skall hosbonden suare alle hanns
sager, och maa hand saa well forgiøre liff och godts for sinn thienners wgierningh
som for sinn eegenn, som handt samtycker och will ey straffe effther [lougen].
2. Forbiude wy och wore fogeder och ombudtsmendt nogenn aff wore wndersotte, fattig
eller righ, wloglige att beskatte eller wmage, gribe eller i fengssell sette, y taarnn
eller iernn, wden dem, som laagenn er offuergangenn, vdenn de mend, som ey will laagenn
suare eller steffnne och rætt søge, eller och de, som ey will bøde deris brøde, och
de mendt, som laagenn formeller, ath the maa gribes sagesløss.
3. Dette breff skall macht haffue till euig tid; thj att thed war giortt, giffuid
och samtycktt medt waart elskelige raadts raadt baade i Norrige och Danmarck.
4. Och skall dett kyndes offuer alt landet, att huer søge annenn medt laagenn, och
fred bliffue vdj wore riger her. Och skulle lagmendt thette sette j bøger och døme
ther effther, huor behoff giøres.
Giffuit i Kabslundt (!)octaua visitationis Mariæ nostro sub secreto, præsentibus venerabilibus
dominis patribus, Torlauo Bergennfsi], Marcello Sterletten[si](!), Gunnaro Aslo[ensi],
episcopis, et honorabilibus viris magistro Olauo electo Nidrasi[ensi](!), Iuaro præposito
Asloensj, Olao Nicolaj, Henrico Krumedige, Kalbino (!) Gest, Petro Nicolaj, Erico
Beronis, Henrico Johannis, mihtibus, Engelberto Stephanj, Herlao Stephanj, armigeris,
consilium(!) nostræ(!) Noruegiæ.
68.
Kong Christiern bevilger Trondhjems borgere frihed til at handle over hele Norge.
A. Afskrift i Khavns kgl. B., Gl. kgl. saml. 3262 kv., bl. 127 b—128 a.
B. Oversættelser: 1. Chr.a UB 530 fol., bl. 149b; 2. Thjem VS no. 47 qv.; Khavn UB
AM 97 qv., bl. 287 b-88 b.
Kalfsund 1455, 9. juli.
WI Christian medt Gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wenndis oc Gotthis koning
a
, greffue i Olldenborg oc Delmenhorst, giøra witterligtt alle, at wy aff wor synderlige
gunnst oc naade, wpa thet at wor stadt Thrundhiem maa byggis oc forbettres, oc wore
borgere ther samestetz maa bliffue wed thieris bieringh, haffue wnntt oc tillagt
bmet thetta wortt offnne breff
b, at for
newore borger y Thrundthiem, huer oc alle, oc huer for sick, maa oc skala(!) frij oc
whindrada kiøpa oc sælia till lanndt oc till watnn i kiøbstadernne oc lanndzbygdt,
j huor thenom lyster j wortt riige Norrige. Theiro(!)
c thenne friheitenn nyutha oc brucka will, hann skall att minsta wæra borghare j Thrundthiem
oc boo oc wæra ther wyntherenn offuer oc wæra welluilger till lanndszens varnn, huar
behouff kand giøris. Thi forbyudum wy alle wora fougutha och ombutzmenndt oc alla
andra, ehou the hellst era, for
ne wara borgora eller nokor aff thennom her wdi at hindre eller
dhindre latha, møda, quælia eller wforretta
d j nockra matta wnder wara kongligha heffnn oc wrædæ. Datum in passagio nostro Kalffsundt
jn octavis visitationis beatæ Mariæ virginis, nostro sub seere to in anno Domini M:cd:lv
e.
69.
Kong Christierns værnog leidebrev for Stettins kjøbmænd i hans riger
1
.
A. Original paa pergament i Stettins StA, Documente no. 171.
B1. Vidisse af aar 1495 ssteds no. 197. — B2. Senere afskrifter ssteds (tit. 5 sect.
2 Hans. no. 4 og 17).
Trykt: HUB VIII no. 416, hvorfra her.
Kjøbenhavn 1455, 5. september.
Wii Cristiernne van Godes gnaden to Denmarken, Norwegen, der Wende und Gotten koningh,
greve to Oldemborch und Delmenhorst, bekennen unde betugen opembare in unde mid desserne
unseme openen breve vor allen denjennen, dede ene seen efte horen lezen, dat wii durch
fruntliker bede willen der hoichgebornen heren unnserer leven swegere Frederikes,
marckgraven to Brandenborch des olderen, unde Ottes, hartoghen to Stetiin
1
, und ock umme vruntschapp, leve und gunste, de wii, unnse rike und undersåten an
den borgermesteren, radmannen, borgeren, kopluden, deneren unde undersaten der lande
Stetiin bevunden hebben und wii, unnse riike und undersaten noch vordan van ene vermodende
siin, hebben in unnse bescherm genomen, geveliget und geleydet, veligen und leyden
vor unns, unse erven nakomelingen und allen den, der wii sunder argelist mechtich
siin, in craft desses unnses breves den gemenen varenden kopman der lande Stetiin
mit eren liven, knechten, deneren, have und guderen, vrii, velich und ungehindert
unse riike, lande und strome mit eren kopenschappen to versoeken, in und weder uth
to verkeren to ewigen tiiden in sodaner wiis, dat de vorbenomeden borgermestere, radmanne,
koplude unde undersaten der lande Stetiin unns, unsen riiken, landen, erven, nakomelingen
und undersaten in nen en d ingen en tegen wesen scholen, unnse tolle unde andere unse
unde der unnsen rechticheit hieranne aller dinge unversumet. Warumme verbeden wii
allen unsen amptluden, vageden und undersåten in unnsen riiken und landen als wore
beseten, sod ane unnse gunst und gnade boven sulck unse geleyd an den vorgenanten
inwoneren der lande Stetiin nicht to verbrekende, to hinderende eder to hinderen laten
under unnsen koningliken hulden und ungnade, sunder ene dorch unnsen willen guden
willen bewiisen unde dat beste totokeren, is uns van enerne isliken der unsere also
to dancke. Unde hebben des to vorder bekantnisse unnse secreet vor desserne breve
heten hangen, de gegeven und geschreven is uppe unnseme slote Kopenhaven an deme vriidage
negest vor unserer Frowen daghe nativitatis na Godes bord 1455.
Dominus rex per se.
Segl: Kg. Christierns secret.
70.
Kong Christierns nye privilegier for Rostock
1
.
A 1. Original paa pergament i Rostocks StA. Paragraftallene er tilsat her. — 2. En
korrigeret original paa pergament ssteds.
B. Middel-nedertysk oversættelse fra slutten af 15. aarh. ssteds.
C. Afskrift fra 15. aarh. i danske RA, Khavn (Gemeinsch. Archiv cap. XI no. 2).
Trykt: Rostocker wochentl. Nachrichten und Anzeigen 1756 s. 70—71 (efter B). DN III
no. 832 (efter A1). HUB VIII no. 448 (efter A 2 med varianter).
Rostock 1456, 12. marts.
Wii Cristiern meth Gudz nathe Danmarcks, Norghis, Wendes oc Gotes koning, greue i
Oldenborgh oc Delmenhorst, gøre alle widerlight, at fore troskap oc godh wilghe, som
borghem estere, radhet oc menighet i Eostock oss nw bewist haue oc her effter bewise
oc gøre skule, swo lenge wii leffue, tha haue wii aff wor sønderlighe gunst oc nathe
vnt oc tilladet oc vnne oc tillade meth thette wort obne breff, at the synderlighe
for andre mwe nyde friihet oc godh ford else i wore righe, oc thii haue wii vnt oc
giffuet j wore liiff s daghe alle køpmenn aff Rostock, som wort righe Norghe oc sønderlighe
til Oslo oc Tunsbergh pleghe at søghe, swodann friihet, som her effter screffuit staar:
1. Fførst at the skule nyde oc brughe alle priuilegia oc friihet, som them aff oss
oc wore forfæthre oc serdeles aff koning Cristoffer
2
skellighe giffne ære. Oc vnne wij forscreffne købmenn som til Oslo, Tunsbergh oc
Wighen søghe, at the
a
mwe frii selghe oc købe gest meth gest
3
oc holde oc haue theres eghen kost oc bliffue ther om winteren ower til winterlagh.
Oc ther vpa bethe wii oc biuthe alle wore borghemestere, borghere oc menighet i forscreffne
stæther, ati
b forscreffne køpmenn lade herberghe oc hws vpa leye for theres penninge oc stæthe
them swodann friihet at nyde, som forescreffuit staar.
2. Jtem skule the oc mwe købe oc selghe meth bønderne oc almwen j forscreffne stæther
Oslo oc Tunsbergh oc mwe selghe theres køpmantzskap wedh alen oc liispund
1
.
3.
a
Oc naar skipperne haue giffuit theres pund toll
2
j for
nestæther, tha vnne wii forscreffne køpmen at selghe theres gotz
boc køpmantzskab
b hwem the wele
ca1.
4. Oc haue wii taghet for
ne køpmenn aff Rostock i wor sønderlighe leyde oc koningxlighe beskerming, forbiutendes
alle wore foghete oc æmbetzmen, borghemestere oc menighet, them her ower at modhe,
hindre eller vforrette i nogher made vnder wor koningxlighe heffnd oc wrethe.
Datum in
d Rostock feria sexta post dominicam Letare, nostro sub secreto, anno Domini medl.
sexto.
Segl: Kg. Christierns sekret.
Sub plica:
e fDominus rex per se eciam ad
f relacionem
gdominorum Ottonis Nicolai et
g Joachim Fleming militum
e.
71.
Kong Christiern forlener biskop Marcellus af Skaalholt med Vestmannaøerne paa Island
3
. Kjøbenhavn 1456, 4. april
4
.
Afskrift fra ca. 1690 i ms. Barthol. B s. 167—68.
Trykt: SRD VIII 390. DI V no. 125.
72.
Forbundsog samfærdselstraktat mellem kong Christiern og kong Karl VII af Frankrig.
A. Original paa pergament af kg. Christierns ratifikationsdokument af 1456, 20. september
i det franske Nationalarkiv, Paris.
B. Original paa pergament af kg. Karls ratifikationsdokument af 1456, 27 september
i danske RA, Khavn, Frankrig A 145 6
27/5. Majestætsseglet med kontrasegl i ufarvet vox, stærkt beskadiget, hænger nedenunder.
In plica 2 notater: 1. Per regem in suo consilio. Rolant. — 2. Collatio f acta cum
li teris originalibus. — Bagpaa 2 samtidige paaskrifter: 1. Litera
regis Francie de contractu et concordia. — 2. Confederatz emellan koning Christiern
och koningen aff Franchriige
1
.
Trykt: Fr. LEONARD, Recueil des traitez de paix I (Paris 1693), s. 56—58; J. DUMONT,
Corps universel diplomatique du droit des gens. III 1 (Amsterdam 1726), s. 239—40
(efter A). DCI no. 55 (efter B), hvorfra nedenstaaende uddrag med her tilføiede paragraftal.
§§ 10—11 er trykt: RYDBERG, Sverges traktater III 663—64.
Köln 1456, 27. mai.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
6. Item quod incole regnorum et dominiorum vtriusque regis predictorum pro ipsorum
commoditatibus
a
liberum habeant ad ambo regna huiusmodi ingressum et egressum, eciam stando et remanendo
pro mercanciis et bonis aliisque ipsorum peragendis commerciis, juxta et secundum
mores, consuetudines et plebiscita in eisdem regnis, hactenus obseruari solitis.
7. Item quo ad quintum articulum, apertum per dominum mediatorem
2
, videlicet quod Anglici nullas mercancias nee libertates in regnis habeant, placet
vtrisque oratoribus, quod iste articulus maneat sub arbitrio vtriusque regum.
8. Item ad alium: Si contra fedus per aliquem vel aliquos subditorum regnorum huiusmodi
attemptaretur etc., placet cum modificacione infrascripta, videlicet: Si vero aliquis
incolarum regnorum predictorum aut dicionum eisdem dominis regibus subiectorum delinqueret
aut forefaceret,
bex tunc
b ille in loco delicti huiusmodi, ut juris est, aut juxta consuetudines longeuas eiusdem
loci hactenus obseruatas, judicetur
c, sic tamen quod huiusmodi delictum preiudicium non afferat nisi delinquenti, amore
et fauore fraternis huiusmodi nichilominus in suis robore et firmitate duraturis.
9. Item placet vtrisque oratoribus, quod presentes amicicie et fauores fraterni sic
initi et contracti inter ambos reges publicentur in ciuitatibus famosis et opidis
vtriusque regnorum et maxime in finibus dictorum regnorum, vt fama ipsarum amiciciarum
ad vicinas et exteras regiones conuolare possit.
10. Item rex Francie in signum federis et amicicie predictorum vices suas amicabiliter
interponet et operam dabit, quod rex
Scocie plenarie, prout dieto christianissimo regi Francorum ex literis et documentis
desuper confectis justum atque consonum videbitur racioni, satisfaciat
a
regi Dacie etc., juxta continenciam earundem literarum dicto serenissimo regi Dacie
et Norwegie per regem Scocie et eius antecessores super vendicione certorum dominiorum,
videlicet terre Sodorensis etc., traditarum
1
; et in casu quo dietus rex Scocie dictamini regis Francie huiusmodi minime parere
vellet, ex tune prefatus Francorum rex occasione fraterni amoris huiusmodi exhibebit
se talem in facto huiusmodi pro parte domini regis Dacie, qualem vellet sibi per prefatum
regem Dacie viceuersa in casu simili seu quomodolibet alteri exhiberi
2
.
11. Item christianissimus rex Francie parabit fraternum amorem et fauorem serenissimo
regi Dacie aduersus regem Swecie, similiter et contra ciuitates et communitates hantze,
si que fuerint sibi aduerse, et predictis ciuitatibus, sic eidem regi Dacie aduersantibus,
fauores et amicicias sic contractas per suas literas notificabit, si opus sit et per
dictum illustrissimum regem Dacie requititus
b fuerit. Et si aliquos de dictis ciuitatibus aduersantibus post notificacionem huiusmodi
ad partes regni Francie declinare contigerit, ita fauorabiliter et fraterne rex Francie
se exhibebit, quemadmodum in simili casu per regem Dacie sibi fieri optaret, etiam
personas et bona ipsorum, si opus fuerit, arrestando, tertio
c nichilominus articulo suprascripto
d
3
in suo robore permanente.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
Actum in ciuitate Colonensi
e sub sigillis et signis dictorum oratorum seu ambaxiatorum, die Jouis, vicesima septim
a mensis maii
f, anno Domini millesimo quadringentesimo quinquagesimo sexto. Sic signatum supra plicam:
Warnerus de Parsbergs miles capitaneus castrorum et patrie Holbekensis et Stirbergensis
Dacie
et Alamanie etc., consiliarius, et Daniel Kepken de Nulant metropolitan e Nidrosiensis
ecclesie canonicus, secretarius, serenissimi et illustrissimi principis et domini
nostri, domini Cristierni, Dei gracia Dacie, Norwegie, Sclauorum, Gottorumque etc.
regis, in negocio huiusmodi ambaxiatores et oratores.
TILLÆG.
Kong Christierns brev til kong Karl VII af Frankrige i anledning af Skotternes overfald
paa Bjarne Torleifsson.
Trykt: L. D’ACHERY, Spicilegium IX (Paris 1669, 4to), s. 302—305 (A), nov. ed. III
(Paris 1723, fol.), s. 803 (B); G. G. L[EIBNITZIUS], Codex juris gentium diplomaticus
(Guelferbyti 1747), s. 414—415 (C); DI V no. 136 (D) (efter A med varianter fra C).
Her efter B, sammenlignet med D.
Kjøbenhavn 1457, 10. april.
Serenissimo et christianissimo principi Carolo Dei gratia regi Francorum, fratri nostro
carissimo, Christiernus eadem gratia Daeiæ
a
, Norvegiæ, Sla vorum, Gotorumque rex, dux Estoniæ, comes
b in Oldenborkh
c et Delmenhorst, salutem et sinceræ dilectionis affectum.
Operæ precium est, princeps serenissime et christianissime rex, frater confidentissime,
quamquam anhelantius optari libet vestram regiam celsitudinem jocundis blandiri potius
et
d demulcere novitatibus, ad
e inf austam tamen rem nuper in nos et nostros per gentem Scotorum præsumptam exarandam
compellimur, ingratam quidem ac geminato et horrendo congestam facinore, non minus
in offensam vestram quam nostram, satagente illa inter nos necessitudine mutua, quæ
in duobus corporibus unicam vigere animam aspiravit; magis quoque pertæsum est, quod
regiis’ auribus id nos invitos querulari et referre expediat, quam s sit offensæ magnitudo
illatæ.
Itaque cum ante tempora, post dira guerrarum certamina, quibus Norwegiæ
h et Seotiæ regna mutuis se agressibus
i confligebant, lassatis utriusque militiæ marique terraque viribus, populis igne et
gladio lacessitis, et anxiis singultibus pacem flagitantibus post crebros et varios
inter regem et regna prædicta interjectos tractatus, tantem in finali appulsu conclusos
fæderum nexus pragmatica et juratoria cautione firmatos, perpetuo stabiliere decursu,
pænis gravissimis contra ipsorum infractores adjectis, quos licet prædecessores nostri
et nos intemeratos servavimus et sub comminatione gravissimæ ultionis a subditis regnorum
nostrorum servari mandavimus, quod nulla hine inde illata
J of f ensa illos inficeret.
Novissime quoque exorta super debitis et obligatoriis pecuniarum summis, et aliis
ex causis inter nos serenissimumque fratrem nostrum
regem Scotorum questione, nos ut fraternæ sinceritatis moderantiam servaremus, et
ne propterea noxiales inter nos differentiæ orirentur, vestræ
a
serenitatis arbitrali judicio nos subegimus, reminiscentes quam formidabile et christiano
exitiale nomini, si hoc periculoso ævo inter se reges et principes dissentiant, et
inde succrescant fomenta bellorum, quorum impulsibus regna pestiferis jaculis quatiuntur,
et totus fere orbis dilabitur, unde paganorum convalescit atrocitas et christianorum
vires tabescunt.
Verum cum oratores nostros ad præsentiam regiæ magnitudinis paratos destinare vellemus,
in tempore rumores
b ad nos certi delati sunt, quod proximo hyemali
c tempore Beronem
d Torlevi, capitaneum et locum nostrum tenentem in terra nostra Yslandiæ, jussione
regia ad nostram præsentiam navigantem cum carinis sulcantibus validus aquilo intumesceret
car basa, et ponti in altum freta
e spirarent, se ut vindicaret salutem in portum regni nostri Norwegiæ apud Orkadiam
contulisset, fixaque anchora auram præstolaretur tranquillam, nihilque
f titubaret adversi, quidam ex finitimis latebris Scotiæ prodeuntes naves Beronis aggressi,
post durum certamen Beronem prælibatum, uxorem ipsius, mulierem spectabilem, familiam
et cunctos concomitantes captos cum bonis, jocalibus et clenodiis ac supellectihbus
g suis, tributisque
h nostris et ecclesiarum Yslandiæ reditibus, manumissos et captos vinctos ad interiora
Scotiæ et præsentiam regiam adeo notorie produxere, quod de ignorantia excusari non
possit.
Et quamquam replicatis epistohs cuncta restitui postulavimus, usque quod factum sit
nullam certam notitiam obtinemus, et in præmisso facinore compungimur, graviusque
dolemus, quod stantibus strictissimis fæderum nexibus, ut supra prælibavimus, in vadiis
i æquoris nostri et regni nostri frankesiis nephas tale patratum sit, et multo magis
angimur, quod impune iordescat. Quod si talia prænominatus illustris frater noster,
ut difficulter credere possumus, tolerando dissimulat, hæsitare merito possumus, quod
ad diem statutum apud vestram majestatem oratores suos pleno saltem mandato suffultos
destinabit, unde otiosum foret et frivolum nostros supervacue destinare. Quocirca
supersedere decrevimus, donec de dicti regis intentione finali, et an amicum prosequi,
vel inimicum insequi debeamus, hquido cognoverimus. Et nihilominus ne videamur a prioribus
votis secedere, nos paratos, sicut et prius offerimus, ad mittendum oratores nostros
pleno mandato suffultos, et regale vestrum subire arbitrium, his conditionibus stantibus,
pro quibus dietus rex Scotorum idem cum effectu facturus sit, et nostros ac nostra
proprius liberos et libera in integrum relaxabit.
Et quia inpræsentiarum occupationibus permaximis detinemur, quod ferocissimum hostem
nostrum Carolum tyrannum Sweciæ, qui regium titulum indigne occupabat, a regno, supremo
præsidio, gladio et potentia expugnavimus, et ab ipso Sweciæ regno fecimus fugitivum,
ac
J ad dictum
regnum nostræ subdendum ditioni omnium baronum et magnatorum applausu vocati in brevi
iter arrepturi sumus, quod magno desiderio affectamus, quatinus diætam
a
, quam inter nos et fratrem nostrum regem Seotorum indicere statueritis, non ad proximum
tempus, sed post festum sancti Martini et ultra indicatur: et tam de diæta
b tenenda, quam de tempore ac aliis circumstantiis, velit fraternitas vestra tempore
oportuno nos per vestras litteras reddere certiores.
Insuper ut vota nostra votis vestræ excellentiæ conformemus, affectamus nobis per
vestram eelsitudinem pragmaticæ sanctionis sub sigillo regio
c copiam transmitti, quod per regium
d vestrum servari didicimus, cum copiis approbationis sacri concilii et apostolicæ
sedis, in quo habebimus complacentiam singularem. Offerimus nos toto ex cordis affectu
ad beneplacita regia præparatos.
Datum in castro nostro Kopenhaven regni nostri Daciæ
e, dominica in ramis palmarum, anno domini millesimo quadringenterueno quinquagesimo
septimo, nostro sub regali secreto.
73.
Kong Christierns foreløbige svenske haandfæstning, hvori han bl. a. samtykker, fuldbyrder
og stadfæster «alla the godha kärliga bebindilsse, som i mellom thenna rijken tilforenne
giordhe ära, eptir thy bebindninga brefwin ther vpa giord oc gifwen vdhwisa. Oc schola
alle the i Swerighe byggie oc boe, oc the aff Danmark eller Norghe til Swerige i thetta
örliget thet hafue, niwta oc behalda therres fasta godz, som the tilforenne hafdhe
i Danmark eller Norge, oc thet them sidhen medh arff tilfallet är, oqualt oc ohindrat
i alla maatto.» Kjøbenhavn 1457, 25. marts.
Trykt: HADORPH, Rijmkrön. II 194—96, angivelig efter originalen, og derfra RYDBERG,
Sverges traktater III no. 495 a.
74.
Kong Christiern udsteder et nyt exemplar af no. 73, garanteret af Danmarks rigsraad.
Kjøbenhavn 1457, 3. april.
Trykt: HADORPH, Rijmkron. II 196—97, angivelig efter originalen, og derfra RYDBERG,
Sverges traktater III no. 495 b.
75.
Kong Christierns adelsbrev for hr. Bjarne Torleifsson, hirdstjore paa Island
1
.
[? Islandsk oversættelse i] vidisse fra 1490, 6. juli med paaskrift bagpaa: Riddara
Brieff Biørns Þorleifssonar Transscriptad°(!), i DAM diplomata Islandica fase. 29
no. 21.
Trykt: DI Y no. 138. Dansk [tilbage ?]-oversættelse i KETILSONS Isl. Forordninger
I 38 f., og derefter i DI V s. 152 note 1.
Kjøbenhavn 1457, 16. mai.
Wij Cristiern med Guds naad Danmarks, Norigs, Uendis ok Gota konung, greifi j Olldinborg
ok Delminhorst, giorum aullum monnum uiturligt, at fyrir truskap ok uillelege Þenesta,
sem Þenne brefuisar, Biorn Þorleifs son, oss og vorum rike hier til giort hafur ok
hann ok hans eckta born ok afkuæme oss ok uoraa Rike erfinga ok epterkomner, konunger
j Norige, hier epter trvliga giora ok biuisa skulu, suo leinge f)eir hfa, paa hofum
vij unnt ok gefit ok unne, gefa med Þessu uoru opnu brefe fornefnde Biorn Þorleifsson
ok hans rette eckta barni og afkuæme frijheith ok frelse sem andra riddara ok sueina
hafa j uorth rike Norige med skiolld og hialm til æuennlig tijd, sem er einn huit
biorn j eitt blatt felld j skiolldinn ok einn huit biorn upp aa hialminn epter Þi,
sem hier for nedan malath star, uor ok krununar rettughett oforkreinkith j allann
mataa. Pui forbiodum uij alle, hue hellzt peir eru, ok einkannliga uora hirdstiora
ok umbodsmenn fyr nefndan Biorn Þorleifsson ok hans eckta barne ok afkuæme hier ut
j ath hindra edur hindra lata, mæda, kuelia ellur oforretta j nockurn matta under
uora konungligaa hefnd ok reide. Datum in castro nostro Haffnencis(I) feria secunda
proxima post dominiea(!), qua cantatvr Cantate, nostro sub cecreto(!), anno Domini
millesimo quadringentesimo quinquagesimo septimo.
76.
Kong Christierns endelige svenske haandfæstning
1
.
Trykt: HADORPH, Rijmkron. II 198—199, angivelig efter originalen, og derfra her med
tilføiede paragraftal. RYDBERG, Sverges traktater III no. 495 d.
Sundet ved Kungshamn 1457, 22. juni.
Wij Christiern meth Gutz nathe Danmarkz, Norghis, Wendes oc Gotes koning, greue i
Oldenborgh oc Delmenhorst, göre widerlicht meth thette wort obne breff, at om Gudh
swo fögher, at Sweriges rikes inbyggere wele korä oc anamme oss til therres herrä
oc koningh, at wij wele oc skule halde stadughe, faste oc ubrodelige alle the article
oc punctä, ?ther wij them nu sist i Kobendehafn bebrefwedä oc beseghlde aar effter
Gutz byrd MCDL septimo, dominica Judica
2
, som först är om alle therres gödha gamble sedwane, beschrefuen lagh oc alle therres
privilegia och
frijheter, oc om Öland, Borgholm, Kwrholm, Elwitzborgh, oc alle the land oc län, ther
til ligge; swo oc om alle godhe kerlighe bebindelsse imellom thesse thry righen giordhä
äre, vndentaghne the bebindelsze oc dechtigen, som giordhe waro i Halmstädhe aar effter
Gutz byrdh MCDL, vigilia ascensionis Domini
1
, hwilke bebindelsse oc deytingen wij meth krafft oc macht thette breffs dödhä oc
til engte göre.
2. Item lofwe wij, at hwarken wij, wor ålskeligh husfrw eller nogher pa wore weghne
skule köbe eller pante naghit frelsses gotz til kronenne eller oss, forthy ther medh
fornidres ridderskapit oc frelsit oc formindzskes rikesins thieniste, oc är ther aff
tilforen vpresde stor uwelie oc twedrecht imellom herskapit, ridderskapit oc frelsit.
3. Item aff thy Sweriges lagh forbiuther, at nogher koningh maa eller skal mintzske
kronenä i Swerige, tha lofwe wij aldrigh skule nogit slot, land, län eller rente forpante
eller bortgifwe til aterlosn, uden med swodane forordh oc forskel, at hwat the slot,
land eller lån kunne rånte oc vdhskylde, skal aarlige affslas oc affreghnes i howit
summen effter skeligheet, som wij medh wort älskelige radh i Swerige tha eens worde.
4. Ydermere lofue wij, at wij ey wele eller skule legge noghen vlaghlighen thynge
pa Sweriges rikes inbyggere med skat, gestningh, hestelopp eller noghre andre ulaghä
alegningä, vden effter Sweriges beschrefuen lagh oc therres gamble godha sidhwane.
5. Item om Gudlandh oc tollen widh Baahws
2
oc andre ärende, ehwat thet helst är, som tw aff rikenä eller alle thry pa rorende
är, wele wij oc skule nw strax, effter at wij kronether äre i Swerige, naar Gudh thet
swo forseet hafwer, forramme een dagh oc stadh medh wort älskelighe radh aff Swerige,
Danmark og Norghe, som tha nerwårendes äre, ther som alle stycke skule forhandles
oc affrettas, vden alt arght oc lengre töfring.
Til ydermere widhnessbyrdh ladhe wij henghe wort secre[t] for thette wort obne breff,
medh wore älskelige mentz oc radz insigler, som äre her Eric Ottessons, wor hoffmestere,
her Oleff Axelssons, her Clawes Ronnows, wor marsks, og her Eggert Frilles, riddares.
Datum in passagio circa Koningzhaffn, feria quarta infra octava corporis Christi,
anno eiusdem millesimo quadringentesimo quinquagesimo septimo.
77.
Kong Christiern og Sveriges rigsraad stadfæster de gamle bebindelser mellem de tre
riger.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Sverige no. 77).
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III no. 496.
Stockholm 1457, 16. juli.
Wy Cristiern meth Gutz nathe Swerighis, Danmarcks, Norghis, Wendes oc Go tes koning,
greue i Oldenborgh oc Delmenhorst, gøre widerlight alle nerwærendes oc komme schulendes,
at effterthy Gudh thet swo føghet haffuer, at mene Sweriges righes inbyggere haffue
nw wald, annamet oc kroneth oss til therris fuldmechtige koning i Swerige, tha haffue
wii effter wort mene radz radh i Swerige stadhfest oc fuldburdh oc stadhfeste oc fuldburdhe
meth thette wort obne breff alle the godhe gamble bebindelse, som i mellom thesse
righene Swerighe, Danmarck oc Norghe giorde ære, vbrødeligh holle schulendes i alle
theres article, som the bebindinge breff, ther vpa giordhe oc giffne ære, lude oc
vdhuise, ligerwiis som then vwilghe oc krii, som nw i konung Karls tiidh wærit haffuer,
aldrigh wærit hathe. Oc at the swo wedh therris macht bliffue skule, som forescreffuit
staar, vden all hielperædhe, loffue wii, Jens, meth Gutz nathe erchebiscop i Vpsale
oc Swerighes første, Niels i Linkøping, Beyent i Skare, Sigge i Strengeness, Oleff
i Westeraarss, Olaff i Abo oc Laurens i Wexiø, meth samme nathe biscope, Eric Axelsson,
Jon Karlsson, Boo Stensson, Eren gisl Nielsson, Gostaff Karlsson, Fadher Wlffson,
Thure Thuresson, Birge Trwlle, Cristiern Beyentsson, Laurens Snagenborgh, Thure Jensson,
Johan Cristiernsson oc Maghens Beyentsson, riddere. Til ydermere widhnesbyrdh her
om lade wii henge wort secret fore thette wort breff, som wii nw nyde at thenne tiidh
1
, meth forscrefne wore ælskelighe werdughe fædhres, erchebiscops, biscopes, radz oc
godhe mentz secrete oc insighle. Datum in castro nostro Holmensi crastino die diuisionis
apostolorum anno Domini millesimoquadringentesimoquinquagesimo septimo.
Segl: Kong Cristierns sekret (se note 1) og de 20 svenske herrers segl vedhænger, undtagen
no. 3, hvor segl og rem mangler.
Ældre overstreget paategning: Et koning Christerns breff, at hand ey sehall vrecte, hues at kong Karl giordtt hagde.
Yngre paategning: Koning Christierns confirmatz offuer the gamble bibindinger thisze riiger emellom
1457.
Paa bagsiden til venstre har en med brevet samtidig haand skrevet: ut all wilge 6.
78.
Forbundstraktat paa 15 aar mellem kong Christiern af Danmark, Sverige, Norge etc.
og den tyske orden i Lifland
1
. Stockholm 1457, 18. oktober.
Original paa pergament i svenske RA, Stholm.
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III no. 498.
79.
Det norske rigsraad forpligter sig til at hylde kong Christierns gjenlevende ældste
søn som konge og at lyde den formynderregjering, som kongen indsætter, hvis tronfølgeren
er umyndig.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 53).
Trykt: DN III no. 842. DCI no. 66.
Skara 1458, 19. januar.
Wii Gunnar i Hammar, Gunnar i Oslo, Siwordh i Stawanger, biscope, Olaff electus i
Trondhem, Iwer prowest i Oslo, Swen dæghen i Trondhem, Ffindbo erchedieghn i Berghen,
Kolbern Gerst, Jon Smør, Hinric Jensson, Alff Knwtsson, Torgit Beyentsson, Jon Pethersson,
Henning Augustin, Aslac Thuresson, Rawald Nielsson, Eyner Floga, riddera, Herlagh
Pethersson, Engelbrekt Staffensson, Jønis i Berghen, Haward i Oslo, Eric i Stawanger,
oc Aslach i Wik, laghmen, Norgis rikis radh, gørom witerlight oc openbara meth thetta
wort breff fore alla, swo frawarande som nerwaranda, swo wel ofødda som fødda, bekennopms(!),
at arom epter Gutz byrdh thusendefirehundretehalffthrediesindztiwghe paa thet ottende
paa sancti Hinrici martiris dagh, tha wii forsamplada wara i `Skara meth høgboren
første wor kere nadige herre kongh Cristiern fore noker merkelig Norgis riikiss ærinde
sculd, tha ibland annor ærinde owerwøghæ wii oc then skada oc forderff, ther mena
Norgis riikis inbyggiara hafft oc liidet haffua i thenna nw nest forlidna aar aff
thy, at the gambla, godha bebindningæ, i mellan thenna(!) thry riikene Norghe, Swerige
oc Danmarck fordom giorda, æy haffua bliffuit widh therris krafft
oc makt, som i the bebindninge loffuat oc sworet war fore kongh Karls weldelige wphøgilse
sculd. Nw epter thet Gudh meth sinne nadh oc miskund swo føgat haffuer, at thenna(!)
thry riikene æra ater saman komen i kerleech, fridh oc eendreght vnder wor for
nenådige herre, pa thet at engen dyrfwes swo weldeliga oc oretliga mothe Norgis riikis
inbyggiaress samtykkio oc godwilie trengia sigh til Norgis krona epter warss nådige
herres frafall, som kongh Karl giorde i Swerige, tha fore then jnfødde wars kere nådige
herris koning Cristierns dygdh oc æra, ther wii merkia oc fulkomliga røna, at hans
nadh haffuer til oss alla Norgis riikiss inbyggiara, swo oc fore thet stora hop oc
trøst, wii sætie til hans nadh, æra wii alle Gudhi oc sancte Olaff kongh til loff
oc hedher oc mene Norgis riikiss inbyggiara, lerdæ oc leykte, til friid, roo oc bestand
meth godwilie oc beradno modhe swo eendregteliga nw offuereens wordhne epter Norgis
riikis bescreffuen lagh, at nær Gudhi tekkis kalla war nådige herre aff thenne werld,
tha wilia wii oc skola kerliga oc ødmiukliga wnfa oc aname hans eldzste søn, then
Gudh tha aan at lifwa, oc naar hanum forstacket wort, tha then hans nadis søn, som
ther nest eldzst ær, søn effter søn, hwilke wii nw hwer effter annen meth thetta wort
opna breffs krafft oc maght hylle, vntfaa oc anama til waan(!) rette herre oc kongh
o wer Norgis riike strax epter wars nådige herris dødh. Oc wiliom oc skolom hanum
meth all troskap thiena oc lyduga wara. Oc skal han the andra warss nådige herris
barn erliga oc beqwemliga, som widerbør, foresee aff riikesens renta epter rikens
radz raadh i Norghe
1
. Føgher oc Gudh, at høgboren førstinna, war nådige frwe drotning Dorothea, warss
nådige herris liiff offuerliffuer, tha lofwom wii wilia witha hennis betzste oc bestand
meth all hulscap oc troskap oc wara henne til wilie oc thieniste epter wara betzste
maght oc formaagha. Wii lofwom oc widh waara sannind oc godha tro at wilie oc skola
wara then eller them aff jnføddum Norgis mannum biistendige, som wor kere nådige herre
betroande warder meth waare kere nådige frw at wara formyndara fore then hans nadis
eldzste søn, ther wii nw fore war rette herre oc kongh epter warss nadighe herris
dødh hyllat haffua, som foreschreffuit staar, til thes Gudh aan hanum til moen alder
at koma. Alla thenna forscrefna articla
lofwa wii alla oc hwar widh sigh fore oss wara epterkomanda oc alla Norgis riikiss
inbyggiara, fødda oc ofødda, stadugæ fasta oc obryteliga atholda widh wara æra, sannind
oc godha tro. Til ytermera wisse oc bæthre forwaring her om haffue wii for
nameth wilia oc widhskap ladet hengge wore secrete oc jnsigle for thetta breff. Datum
anno die et loco quibus supra.
Segl: No. 1 (secretum gvnari dei gracia episcopi hamaren.), no. 2 (s gunari holk episco
asloen), no. 3 (sigillv sigvardi dei gracia episcopi stawager sis), no. 4 (s ola vi
a
cror de riebi
a
nidr.), no. 5 (s iuari vikigs poiti eccie bte mi(?)), no. 6 (s swenonis erici decani
nidr.), no. 7 (s finbogi archi ......), no. 8 [Kolbjørn Gerst], no. 9 (sigillv ion
smør ritte), no. 10 (sil henrik... ride), no. 11 (s allef knvtesso.), no. 12 (s’ torgavter
beintson), no. 13 (s ion peder so rider), no. 14
1
(s raval nicolai son), no. 15 (s’ aslak tvrason), no. 16
2
(s heniggi agvstiin), no. 17 (s ener olafson), no. 18 (s’ herlogh pæderson), no.
19 (ulæselig), no. 20
3
(s’ havard ......), no. 21
4
(s asslaci petri .....), no. 22
5
(s iohanis benedicti), no. 23
6
(s’ erik torgelsson). — I øverste hulrække findes endnu et hul og i nederste 2, mellem
no. 22 og 23, som dog vist ikke ha været benyttede.
Bagpaa: Biscopernes oc ridderskabentz breff aff Norge, at the hylle myn herres eiste søn.
TILLÆG.
Det norske rigsraad til det svenske: meddeler, at det har hyldet kong Christierns
ældste søn som tronfølger i Norge, og opfordrer dem til at gjøre det samme
7
.
Original i manuskriptsaml. paa Såfstaholm, Sverige (tidligere i Gyllenstjerna-arkivet
paa Fågelvik).
Trykt: Handlingar ror. Skandinaviens Historia XXXVI s. 35—38 no. 13, og derfra her.
Skara 1458, 19. januar.
Premissis reuerencia cum fraterne dileccionis affectu et quibusuis mandatorum generibus
mutuo complacendi. Alle werdugeste fædher, kære
herrar brödher oc besonnerlige godhe wener. Nw then tiid wij forsamblade wora(!) j
Skara pa sancti Henrikes dagh
1
med höghboren förste, wor kære nadigh herre konung Cristiern fore nokor merkeligh
Noriges rikes ærinde skull, tha i bland anner ærinde öfuerwoghe wij then drapelige
oc forderfwelige skadhe, som badhe J oc wij haffua lidhit, sidhen thenne riken atskildes,
swo at the kerlighe bebindelse, friidh, eendregt oc broderskap, som them i mellan
langlighe waret hafuer, hafua nw waret i thenne nest forlidhne aar fore kung Karls
weldehghe wphögilse skull forspilt oc for jnthet holdnæ, oc ær frychtandes, at wtten
man thet grwndelig ofuerwægher oc thimelighe forwarer, thet nokor matte i tilkommande
tiid taka sik swadan dyrfue til, som kung Karl giorde, oc welde fik til Sweriges eller
Noriges krona, aff hulka matte riken komma after i swodan twedregt, ofridh oc drowelse,
som the nw waret hafua. Hwar fore ære wij nw alle Nordmen eendregtelige swo ofuereens
wordhne, at wij a wora oc alla menighe Norges rikes jnbyggære vegna med kerleik, godhwilie
oc berathmoth haffuum vntfonget, hyllet oc anameth wor nådige herres elzste son, then
Gudh an efter hans doth at lifua, til waar oc Noriges rikes rette herre oc kung strax
effter hans doth, til hulket oss hafuer eij alleinæst draghit oc locket wors nadig
herres jnfodde stora dygd oc æra oc kerleik, ther han hafuer til Noriges rikes bestond,
wtten jamwell Noriges bescrefuen lagh, oc for thy han er foddher oc wtkommen aff edlæ
gambla gode Noriges oc Sweriges kunge oc aff thy I ære the, ther wij nest Gudh oc
wort herskap sættiom wore storsta tro oc trost til oc ærum all tiid reidebogne fore
ethirt oc Sweriges rikes betzsta oc bestand skuld, swo well som for Noriges, waaghe
med idher badhe liiff oc gotz, trostendes fulkomlige oc stadlige thet same til idher,
ati oc teslikes wele gore for Noriges rikes oc thes jnbyggere skuld, tha bidie wij
idher, kære nadighe f ædher, brodher oc besonnerlige gode wener, ati wele betracthe
oc til hiærtha taka then stora kerlek, eendragt, wenskap, langligha samware oc bebindelse,
som i mellan Swerige oc Norige waret haffuer oc en her effter med Gudz hielp stadlighe
blifua maa oc skall, oc wele samfella idher med oss oc hylle oc samtycke forscrefne
wor kære nadig herres ælzste son oc idher oc Sweriges kung, likerwiis som wij giort
haffua. Oss hopes til Gudz oc sancte Olaff kung, at thet skal wara idher oc oss til
eit ewigt gagn, friith oc bestond oc til vpreselse aff then skadhe oc forderff, ther
wij nw swo langlighe hafue waret wti. Thenne forscrefne ærinde haffue wij lateth forstaa
allerwerdeligeste herre erchebiscopen Jönes j Vpsale oc welbyrduge men, her Erik Axelsson
hoffmester oc her Magns Green, oc them jnnerlighe bedhit, at the wilie lathe ether
thenne wor begæring forstaa oc flie oss ther eit got, gonstugt oc welwiligt swar jgen,
at wij thes ytermere moghe forlathe oc gefuæ oss jn til jdher. Oc sende wij idher
eina jnlyckte scrifft vpa then holling, wij i swodan matte giort haffue. Wij ære the,
ther all tiid wilie gernæ witæ idhert och Sweriges rikis betzsta oc bestond i alle
matte,
hwar wij kunne. Datum Scaris die sancti Henrici episcopi etc. Anno Domini Medl octauo,
nostris sub secretis.
Gunnarus Hamarensis, Gunnarus Asloensis, Sigwardus Stauangerensis eeclesiarum episcopi,
Olauus electus Nidrosiensis, Juarus prepositus Asloensis, Sweno decanus Nidrosiensis,
Finbo archidiaconus Bergensis, Kolbernus Gerst, Johannes Smor, Henricus Johannis,
Aluerus Kanuti, Torgauto Bentsson, Johannes Petri, Heningus Augustin, Aslacus Twronis,
Rawaldus Nicolai, Einarus Fluge, milites, Herlacus Petri, Engelbertus Steffani, Johannes
Bergensis, Haffuordus Asloensis, Ericus Stauangerensis et Aslacus de Wiken, legiferi,
concilarij(!) regni Norwegiæ.
Udenpaaskrift: Reuerendis jn Christo patribus et dominis episcopis venerandisque prelatis, nobilibus
et egregiis viris magistro curie ceterisque militibus ac militaribus, regni Swecie
conciliariis, diuisim et coniunctim.
80.
Kong Christierns midlertidige forordning om borgernes og de rostockske kjøbmænds handelsret
i Oslo
1
.
Original paa pergament i Rostocks StA.
Trykt: LANGE, Norsk Tidsskrift I 273-75. DN VI no. 556. HUB VIII no. 666.
Skara 1458, 20. januar.
Wy Cristiern meth Gutz nadh Danmarcks, Sweriges, Norges, Wendes oc Gotes konung, greue
i Oldenborgh oc Delmenhorst, kungøre idher wore ælskeliga radhmen oc menighe borghare
i Oslo, swo oc idher frome køpmen oc køpswena aff Rostok, som nw eller annen tiidh
meth sin køpmantzskap kunne søghe til Oslo, at her for oss oc wort ælskeliga radh
aff Norghe i Skare nw vpa sanctorum Fabiani et Sebastiani martirum dagh vnder wors
herra aar thusendefirehundrethe halffthrediesindztiwghe paa thet ottende, haffua wæret
begges idhra sendebudh meth flere breff oc scripter vpa priuilegia oc friiheter, wii
oc wore forfædhre, konunge i Norghe, idher vpa badhe delene haffua vnt oc giffuit,
oc I begherede meth idhre sendebudh vpa badhe sidher, at wii wilde strengeliga stadhfeste
oc fuldburdhe the idhre for
ne priuilegia. Wii forstodhe, at the ludhe myghit hwart moth thet andre i flere article
oc pyncte, som the breff jnne holde, oc wii hathe nw swo kostelighe ærende fore, som
oss thyeker idher oc alle Norges jnbyggere alle styrstæ macht vpa
ligger, at wii sætte eet got ærlight regiment i wort rike Norghe om fridh, feligheit
oc eindraght holles skal til land oc watn, oc haffue wii nw skilt idher wid the, som
omilde hafua warit oc ofridh haffua woldet. En nar Gudh wii, wii komme selffue jn
i righet, tha kommer fore meth begges idhre breff oc priuilegier, tha skal rantsakes
landzsens, wor køpstadz Oslo oc allis idhre gagn, nytte oc bestand, oc gøre een fuld
ende badhe ther vpa oc annet, riket oc oss macht vpa ligger; en her for jnnen skule
I swo holle oc haffua, som her effter sigher: Først at køpmen segle oc komme oc føre
thet mest, som landet er nyttught, malt, miøll, øli oc humble, oc wore embitzmen nyde
ther aff til købs framfore noghen annen siætte deelen fore sliigt, som gamel sidhuenie
ær, oc wel betala; thet andre skal sættietz køb vpa effter gamal sidhuenie oc møgheligheit
øfuerwarendes werdug fadher biscop Gunner i Oslo, prowesten oc Jon Biørnsson meth
andre skellighe men. Behøfwe wore embitzmen meir, købe som andre. Wilie wii, at borgare
lade køpmen hws vpa leygha, oc the holle sin eyghen kost, oc købe badhe borgare oc
køpmen meth hwem the wilie, bønder som andre her for jnnen oc i wenskap oc endreght,
oc hwar noghot kan wara falt, vtan gardz eller jnnen, jngen stædh vndentaghen jnnen
taghmark. Oc engen gøre then annen forkøp, oc køpmen køpe swodann wara the pleghe
oc æy malt eller miøll etc. Oc købmen sighle ohindrethe, nar them thycker, oc engen
gøre then annen forfang, hath, nidh eller skatha; hwo thet gør, øf wer hanum skal
rættes meth laghum oc wor konungxliga heffnd. Ner Gudh wii, wii komme i landet Norge,
tha skule begges idhre priuilegier medletz oc forhandletz, at sidhen bliffuer hwar
delen vforsømet. Datum anno die et loco quibus supra, nostro sub secreto presentibus
appenso.
Ad relationem episcopi Asloensis.
Segl: Kg. Christierns sekret.
81.
Kong Christierns stadfæstelse af Tønsbergkonkordatet (sættergerden) af 1277, 9. august
1
.
A. Vidisse paa pergament i DAM fase. 44 no. 11, udstedt i Oslo 1514, 7. august af
biskoperne Anders i Oslo, Andor i Bergen, Magnus i Hamar,
Christiern Pedersson, provst ved Apostelkirken i Bergen, og hr. Nils Henriksson, efter
originalen «som fest war wid setthegærdhen i Norige medh heilom ock oskaddom jnsiglom»
(vidissen trykt DN IV no. 1069).
B. Afskrift fra ca. 1470 i KBibl., Khavn, gl. saml. 1154 fol., bl. 61 a.
C. Bearbeidet oversættelse fra 16. aarh. i Trondhjems capitels kopibog (AM 332 fol.),
bl. 72 b.
D. Oversættelse fra slutningen af 16. aarh. i Chr.a UBibl. 4 fol.
E. Samme oversættelse fra 16. aarh. i KBibl., Khavn, gl. saml. 1155 b, 1156 fol.,
3263 qv.; ny saml. 1073-76, 1082 fol., 1644, 1646 qv. Thotts saml. 1272—75 fol., 2084,
2085, 2088 qv.; Kalls saml. 605 qv.; Uldalls saml. 34 fol. AM 288, 316, 319-21, 333
fol., 64, 80, 82, 85, 86, 89, 91, 101 qv., 32, 33 oet. — KBibl., Stholm, C 23, 25—27,
28, Danica 44 qv. Lunds UBibl. J fol. 10 b. Linkopings gymnasialbibl. B 72. — Chr.a
UBibl. 4, 230, 278 fol.; 14, 58, 302, 314, 507, 526, 591 qv. Deiehmans bibl., Chr.a,
11,12 fol., 33, 38 qv. Thj em s VS 135 qv., 57 oet. — Bergens Museum 28 qv. — Chr.sands
Kathedralskoles bibl. E 13. — Edinburgh, Advocates Libr. 21—4—3.
Trykt: DN IV no. 941 (efter A), XIII no. 126 (efter C). DI V no. 147 (efter B). —
Oversættelser: PAUS, Forordninger s. 271. KETILSON, Isl. Forordn. I 45—46 («efter
et Pappirs Mscr., som var igiennemseet og rettet af Sal. Professor Arne Magnussen.»
Denne afskrift var atter «efter et Mscr. bag ved Eidsivietings Lov paa Dansk»). SUHM,
Saml. til Danmarks Historie I 2 s. 142—43.
Skara 1458, 21. januar.
A.
|
B.
|
Vy Cristiærn med Gudz naad Danmarks, Swerickis, Norgis, Wendis ock Gothe konwnger,
greffwe i Ollenborg ock Delmynhorst, kwngøre med thetta waart opna breff, at for oss
i Skara vnder varss Herra aar twsende ccce halff tridiæ sinnæ tiwge wppa thet attande
sancti Fabianj et Ssebastianj dag
a
1
komo wærduge fader med Gud byscop aff Hamar, Oslo ock Staffwangher, kirkenne forstondare,
electus i Trondheim ock flere andre prelati och klærka aff Norghe offweruerandis wærdugeste
fadher her ærchebyscop i Wpsale ock manghe flere aff waart ærlighe raad, lærdhe ock
leckthe, aff alle iij ryckenæ ock frambaaro thetta breeff, som her er widher fest,
ock kærde seg i mongha maattha wæræ misli olnæ ther wtti, ath waare embetzmen i Norghe
gøre i mot thet breff, som waare forfedhra haffwa ærlighe wt giffwet, ock bysper,
prelather ock kirkernæ i Norghe haffwa rolighe fore waar tiidh nytthet ock fylgt.
Ock som the klagha
a
, at them nw gørss hindher wppe the sacker, som bysper ock the helige kirkess domare
b bør off wer at døma,
cock theress egnæ saker ære, ock konwngenss domare inghen ret wtti faller
0, som ær om hordøme,ffrendsæmiæspiall
d, meinswøre®, frilleliffwærn, fadderskapp,
fdømæ off wer kirker ock klærkæ,theress ock kirkenne eghner’, och i monghom fierom
articulis, s som stondha i tettha breff ock annar widerlick, som hwar domkirke i Norghe
haff wer eit eller ii samaleidis lydendis, ock klærkom gørss ther hinder wtti
g,hwilked wy ingeleidis lidha viliom hedhan aff, æ medhan wy haffwom stadfest byscopom,
prelatum, helghom kirkiom ock klærkom alle the priuilegiæ ock friiheit, som waare
forfedhræ
them wnth ock giffwet haffwa.
a
Samaleidis stadfesthom wy en nw a ny med tesso waaro opno breffwe
a
then degting ock saatmaal, fordhom war giort mellom then helighe kirkiæ ock
bkonwngs domæne i Norghe
b, som kalles setthegiærd,
chwilken hallass skall obrythelige ock jamframt hed an aff baadhæ om aller ock æffwæ®
off wer alt waar ricke Norghe,
dsom hwn er meneligh wt giffwen
d. Ty forbiodhom wy høghelig waarom embetzmonnum,
ehwat the heller haffwa waare sloth, land ock læn
e, at the inthet beware seg med sadane sacker, som
ffore æro rørdhe, ock the helighe kirkiæ til høyra, ock
fbyspen byr offwer rettha. Hwar thet gør hedhan aff, skall haffwa waart whyllesth ock
konwngelig hæmd offwer seg fongha, ock missæ thet, han aff oss i wariom haff wer.
gOck hwilke lagmannen ther offwer dømer, falla i kirkenne dom, som then helighe kirkess
lag wt visser
g. Ock skulo lagmen tettha i lagbokene at scriffwe, at the witthe at retthe seg her
effther, ock beware seg inthet med med(!) helige kirkess maaleffnæ
h. Datum jn ciuitate nostra Skarensi die beate Agnetis virginis, nostro
sub regali secreto presentibus appensso
a
.
|
Wy Cristiern med Gudz nadh Danmarks, Swerigs, Norigis, Wendis ok Gotis koning, greffue
j Oldenborgh oc Delmenhorst, kungøra med thetta wort opna bref, at fore oss j Skara
vndher wars Herra aar thusanda firahwndradha halftridiesindz tiwghu oppa thet aathwnda
sanctorum Ffabianj et Sebastianj dagh
1
kornmo vørdelike fædher med Gudh, biscopa af Hammar, Oslo oc Stafwonger, kyrkionna
forstandara, electus i Trondeem oc flere andre prelati oc klærka af Norige, afwer(!)
varande verdelikaste fadhir, hr. erchebiscop i Ypsala oc mange flere af wort ærleka
raadh, lærdhe oc leeke af allom try riken, oc frambaaro setthergerdha bref, som kallas
composicio
h mellom kyrkionna oc kronona, ok kærdho sik i mangho maatho vara mishalna ther vthi,
at vore embitzmen i Norye gøra a mot thet bref, som wore førfædher hafwa erlika vtgifwit,
oc biscopa, prælata oc kyrkiorna i Norye hafwa rolika for wor tidh nwtith oc fwlgt.
Oc som the klagha, at them nw giørs hinder oppa the saker, som biscopa oc helgha kyrkios
domara bør ofwer at døma, oc theras eghen sakøre erw, oc koningzdomin enghen ræt wthi
faller, som ær om hordøme, frendsæmiospield, menswærare, frillolifwerne, fadderscap,
døma ofwer kyrkio edher klærka, theras oc kyrkionna eghnor oc i manghom fierom articulis,
som
istanda j fornefnda composicione
i oc annor widherliken, som hwar domkyrkia i Norye hafwer eith edher thu samwledhis
ludhande, oc klærkom gør s ther hinder v ti, huilkit wy engaledhis lidha moghom oc
med enghe matho lidha viliom hædhen af, medhan wi hafwom stadfest biscopom, prelatom,
helghom kyrkiom oc klerkom alla the priuilegia oc frihether, som wore førfædher them
fore oss vnt oc gifwit hafdhe. Samuledis stadhfestom vy en a ny med thesso voro opna
brefwe then dæktinghen oc saatmaall, fordhom war giordh mellan the helgha kyrkio oc
koningzdomenom i Norye, som kallas sættagerdh, som foresigher, hwilkin haldas scal
wbrythelika oc iamfran hædhan af badhe om aller (o: alder) oc ærfwe (o: æfwe) ofwer
alt wort rike Norye, som hwn ær menligha wtgifwin. Thy førbiwdhom vi høghelica worom
æmbitzmannom, hwat the hafwa heller wor slot, land edher læn, at the einkte befware
sik med swa dana sakir, som før ærw rørdha, oc the helgha kirkio tilhøra, oc biscopom
bør ofwer at rætta. Haar thet gør hædhan af, skal hafwa wort ohyllist oc konwngzlica
hembd ofwer sigh fangha, oc mista thet, han aff oss hafwer j værio. Ok huilke laghmen
ther ofwer døma, falla i kyrkionna dom, som then helgha kyrkio beskrewin lagh wtwisa.
Oc skulo laghmen thetta i laghbøker scrifwa, at the vitha at rætta sik her efter oc
befware sigh enkte med the helgha kyrkio malempnom. Datum in civitate nostra Scarensj
die beate Agnete virginis, nostro sub regali secreto presentibus appenso anno ut supra
et cetera.
|
Bagpaa vidissen: Stadfestingh konungx Cristiern pa sette gerden.
82.
Hr. Hartvig Krummedike erklærer alle af kong Christiern modtagne panteog lensbreve
døde og magtløse, da kongen og hans danske og svenske raad nu har mæglet forlig mellem
ham og Norges indbyggere
1
, undtagen i hans strid med hr. Alf Knutsson, samt opgivet al retslig tiltale mod
ham. Skara 1458, 21 januar.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 54).
Trykt: Nye danske Magazin VI 36—37. DCI no. 67. DN II no. 822.
83.
Kong Christierns aabne brev til Frostatings lagsogn om Erik Amundsson Diekns udnævnelse
til lagmand og hans rettigheder som saadan.
Afskrift fra 15. aarh. i KBibl., Khavn, Gl. saml. no. 1154 fol., bl. 90 a.
Skara 1458, 22. januar.
Wy Kristiem med Gudz nadh Suergies, Dandmarkss, Norgies ok Gate konnungh etc. helsom
allom, som bygia ok boo i Frostetinx lagsomp (-sokn) i Trondennlaghen, kerlighe med
Gudh ok vare nadhe kunnuct gerandiss, ath vor elskelighe radh i Norie, som nw hoss
oss vore i thenne dag, som vy hollom nv i Skara i varth rike Suerie, endrechtelighe
koradhe ok vthualde erlighen man Erik Amundssen Diekn, borgare i Trondem, till ider
lagman ofuer alla lagsomp, som Jon logman till forne hafde, hulkith kor oss vell behaggadhe,
oc med thetthe vorth breff statfestom. Huar fore by die vy ider ok biudhe, ath [I]
varum(!) honum lydughe ok høruge ok gøre honum hans lagma[n]ss toll ok allth annath,
huath ider honum med rette bør ath gøre. Ok skall han hafua alla the lansskylder,
som fallit haffua aff logmanz jordom, sidan forskrefnne Jon logman døde ok till tenne
dagh. Ther med tage vy honum, hans hustru ok hans barn, tieniste folk ok varnath,
godz ok pennighe, lausth ok fasth, ok
alt, han agher eller agandiss vordher i myndre lutthe eder meyre, i vort konungsleighe
hengn ok forsuar, fulkomlighie forbiudandiss huariom manne ok besynderlighe vore fauvitte
honum eller hans hør vtofuer i nokre mate hindre eller oforrette vnder vor koninglighe
hemdh ok vreide. Item skall ok fornefnde logman ey plietaugh eller tillbundhen vare
ath fylie varum foguittum sua opte, som the vilie, eller nokorn andorm hendermeyr,
en laghen vthuisar. Hafua vy ok vnth honum besunderlighe, ath han ma kepslaghe frii
ok frelsth till lanss ok sioss i Trondemss ok Børenne biseopsdeme ohindradhe aff varum
faguittum ok allom androm. Ther med befallom vy ider Gudh ok sanete Olaff konungh.
Datum Scaris anno Domini mcdlviij
o, die saneti Vincencii martiris glorioso, nostro sub secreto.
84.
Kong Christianns beschermelsse breff offuer for
ne munche och dieris cloester i Werne, daterit [Skara?] 1458, [januar?].
Notits i Akershusregistret fra 1622 i norske RA, Chr.a, fol. 9 a.
Trykt: G. TANKS udg. s. 12 no. 158.
85.
Stilstandsog vold gifts traktat mellem kong Christiern af Danmark, Sverige og Norge
etc. og kong Kasimir af Polen. Danzig 1458, 28. juli.
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III no. 500. DCI no. 78. Trykog haandskriftsfortegnelse
HUB VIII no. 725.
86.
Kong Christierns aabne brev til Stavanger lagsogn om Thore Torkildssons udnævnelse
til lagmand
1
.
3 afskrifter bl. apogr. Arn. Magn. i UBibl., Khavn, «ex chartis Thorfæi qvas ille
absqve dubio exscribi curaverat ex literis capituli Stavangr., inter literas vero
mihi missas non comparebat» (Arne Magnussons egenhændige notits paa en vedlagt seddel).
Trykt: DN XVI no. 200.
Kjøbenhavn 1458, 19. august.
Wi Christiern meth Gutz nathe Danmarks, Norges, Sverriges, Yendes oc Gothes koning,
grefue i Oldenborg oc Delmenhorst, helse ether alle vore elskelige godhe men oc mene
almue, som bygge oc boo i all Stavanger laghsav, kerlige meth Gudh oc vor nathe, oc
gøre ether viderlight, at oss elskehghe verdughe fadher, biscop Sigvard i Stavanger,
oc nogher af ether hafue oss tilschrefuit, at ether laghman ær dødh. Thij hafue vij
nu epter vort ælskilighe radhz radh af Norghe, som nu hoos os ær, sæt
oc skicket thene brefuiser Thore Thorkilsson, vor elsklighe man oc thienare, til laghman
at være ouer for
ne Stavanger laghsav, oc hafuer han svoret oc giort sin laghmantz eed for oss, efter
thij som Norgis lagh utviser. Thij bethe vij ether oc biuthe, ati hannom her udi hørighe
oc lydighe være, som ether bør at være ether loghman upa vore veghne, oc behielpelighe
til at laghen oc retten maa uppe holdis, svo vel meth then fatighe som meth then righe,
hvor han ether ther om behøfuer eUer tilsigher. Oc forbiuthe vij alle, hvo the helzt
ær, oc serdelis vore foghete oc æmbitzmen for
ne Thore Thorkilsson at hindre eller hindre lade i noghen ret at sige, efter thy som
laghboghen utviser, som til for
ne laghsav hører, eller i nogher andre made modh ret at hindre under vor koningelighe
hefnd oc urethe. In Christo valete. Datum
a
in castro nostro Hafnensi
a
sabbato infra octavas assumptionis beate Marie virginis gloriose, nostro sub secreto,
anno Dominj Mcdloctavo.
87.
Kong Christiern udvider Amsterdams privilegier i Danmark og Norge
1
til ogsaa at gjælde i Sverige, saafremt de ikke er hans undersaatter til forfang.
A. Original paa pergament i Amsterdams StA, Ijzeren kapel.
B. Transsumpt af b. Georg af Utrecht af 1547, 20. juni i danske RA, Khavn (Spanien
og Nederlandene).
C. Privilegienboek fol. 7.
Trykt: Efter C: Privilegien der Stad Amsterdam (1663), s. 84 = (1748) I, s. 54; O.
DAPPER, Hist. beschryving der stad Amsterdam (1663), s. 120; — efter A: DN V no. 817.
RYDBERG, Sverges traktater III no. 501. Reg. HUB VIII no. 753.
Kjøbenhavn 1458, 24. december.
Wy Christiernn von Godes gnaden to Denmarcken, Sweden Norwegen, der Wennden vnd Gotthen
koning, greue to Oldenborch vnd Delmenhorst, don witlick vnnd opembare vor alswem,
dat wij van vnser sunderger gunst vnd gnade wegen so ock vorder vmme mennigerleie
denst vnd guden willen, alsze de ersamen borgermeistere, ratmanne vnnd jnwonere der
stad Amstelredam, vnse leuen besunderen, vns vnd vnsen rijken bewiist vnd gedan hebben
vnd vns vnd vnsen rijken vorbad don vnd bewijsen scholen vnd mogen, den vorgnanten
borgermeisteren, ratmannen vnd jnwoneren alle sodane priuilegia, gnade vnd
vryheide, alsze sij in erhrtijden in vnsen rijken Denmarcken vnd Norwegen van vns
besegelt verworuen hebben, nach allen eren krefften gnedichliken in vnsen dren rijken
Denmarken, Sweden vnd Norwegen gegunnet, bestediget vnd beuestet hebben, gunnen bestedigen
vnd beuesten also in crafft desses breues; doch also dat sij vnsen vndersaten to nenem
vorfange en syn in jeniger mathe. Verbedende ernstafftigen allen vnsen vogeden, borgermeisteren,
ratmannen, tolneren vnd vndersaten de ergenomeden borgermeistere, ratmann vnde jnwonere
der gnanten stad Amstelredam bouen desse vnse gunst vnd gnade to hinderende effte
hinderen laten in jenigermathe vnder vnsen koningliken hulden vnd vngnaden. Gegeuen
up vnsem slote Kopenhagen an dem auende natiuitatis Cristi jn dem jare na syner gebord
virteynhundert vnd achtonduefftigestem.
Sub plica med anden haand: Dominus rex proprie.
Segl: Kg. Christierns unionsseeret.
88.
Kong Christiern tilsiger (den danske) ridder Nils Erikssøn at udrede til skibs «vi
werghende wel ferdughe meth harnisk, werghe, kost oc spisning til sancti Mortensdagh»
(11. november) til kongens reise til Norge. Aarhus 1459, 16. marts.
Trykt: SUHM, Nye Saml. III 4 s. 343.
89.
Islandsk altingsdom, at Teitr Gunnlaugsson er pligtig til at hylde kong Christiern
som Norges rette konge og forlade kong Erik. Þingvollr 1459, 2. juli.
Trykt: Safn til sögu Islands II 177—78. DI V no. 172; jfr. sst. no. 173.
90.
Jens Pedersson, væbner, skjøder til kong Christiern det pantegods i Skiens syssel,
som han har arvet efter sin broder Herlag Petersson og denne havt i pant af Thorvald
Kane for 1200 lette gylden, og kundgjør, at han efter kongens bud har taget samme
gods i verge paa aarligt regnskab. Kjøbenhavn 1459, 27. september.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 44).
Trykt: DN I no. 849.
91.
Kong Christierns sysselbrev for biskop Olaf i Hole som sysselmand over Skagafjords
syssel i 10 aar «j svo maata, at han skal arliga gifa oss þar af til vaart fatabvr
hvndrada letta gyllena, svo leinge han þat i verio hafer, ok antvarda oss edur vaarom
vmbozman j Biorgen vpp a vaara vegna, ok skal han giora oss goda reido ok reikningskap
af strandrak, sem þar falla kan». Kjøbenhavn 1459, 29. november.
Afskrift af et transskript paa pergament af 1460, 12. oktober i DAM dipl. Islandica
fasc. 14 no. 20, hvorefter flere afskrifter.
Trykt: DI V no. 187 jfr. no. 345 (lagmandsdom af 1463, 10. november, som tildømmer
b. Olaf alle skatter af syslen), no. 490 (raadmand i Bergen Erik Bjørnsson kvitterer
for afgiften 17. septbr. 1469) og no. 616 (hirdstjoren Henrik Kepken kvitterer for
afgiften 11. april 1473).
92.
Kong Christiern tilstaar Sarpsborg samme privilegier som Oslo og Tønsberg,
A. Afskrift fra 1648 i et hefte oversættelser og kopier af Sarpsborgs og Fredrikstads
privilegier 1460—1648, indleveret i kancelliet 1648 (i norske RA, Chr.a, Kancelliet,
Kjøbstæder pakke 12 b).
B. Afskrift fra 1600 i Uldalls saml. no. 34 fol., fol. 184 b—185 a, 2den foliering
1
(lagmand i Fredriksstad Oluf Holks lovsamling), KBibl., Khavn.
Tønsberg 1460, 19. juli.
WY Christiern met Guds naade Danmarchis, Norgis,
a
Suerichis
a
, Wenndis och Gottis koningh, hertog i Slesuig, greffue i Holsten, Stormara, Oldennborg
och Delmenhorst, giøre alle vitterligt, at fore troschab och villig tienniste, som
vore elschelige borgera i vor
bkopstad Sarsborg
b os och vort rige Norge hertill giort och beuist haffue och os, wora
c effterkommera, konninger i Norge, och riget hereffter troliga giøra och beuisa schulla
och mugha, da haffue vj vnt och giffuat och unna och giffua met detta vort obna breff
dennem och deris effterkommera, borgere
dsammesteds, sudanne och
ede priuilegia, frihet och naader
e i alle maade och met
falle artichle
f at
ghaffua, beholda
g, nyda och bruga till euig tid, som vora elscheliga borgera
hi vora kiøbstæder
hOslo och Tunsberig nu friest
i haffua och bruga, och vj och
vora forfætre, framfarna koninga i Norge, dennem unt, giffuet och stadfest haffua.
Och tage vi fornefnda vora borgera i Sarsborg och alt deris gos
a
, løst och fast, ehuat det helst ær, och deris hion och tienner vdj vor konningliga
fritt, hægn, vern och beschierming, besønderliga at forsuare och fordeigtinga
b till alla retta maall. Thj forbiuta vj alla, ehuo de helst ær eller vere kunna, baade
aadeliga(!) och verildzliga och ænkandeliga
cvora fougta och embidzmend fornefnda vora borgera och deris hion och tiennera he[ra]mod
d denna vora nadha, gunst och beschierming paa persona ellir gods at hindera eller
hindera lata, [m]otha
e, quælia ellir dem upaa fornefnda priuilegier och friheder eller noger deris artichle
forfang at giøra eller vforretta [j]
f nocher mata, vnder vort hylest och konningliga hempd och vretæ. Datum in castro nostro
Tunsberg in profesto sancte Margarete virginis et martyris, nostro sub regali secreto
g anno Dominj Mcd lx.
93.
Kong Christiern stadfæster Hamburgs privilegier i hans tre riger
1
.
Afskrift i Hamburgs StA, nu forsvunden.
Trykt: I. SCHVBACK, Commentarivs de ivre littoris (Hamb. 1751) s. 321 f. no. 31. Urkunden
über den Transitverkehr zwischen Lübeck und Hamburg durch das Holsteinisehe gebiet
(1838) s. 55. RYDBERG, Sverges traktater III no. 505 (derfra her). HUB VIII no. 1133.
Segeberg 1462, 8. april.
Wy Christiernn von Gots gnaden to Dennemargken, Schwedenn, Norwegenn, der Wende vnde
Gotthen koningh, hertoch to Sleszwiigk, greue to Holsten, Stormarnn, Oldenborg vnde
Delmenhorst, bekennen vnde betugen apembare in dessem vnnsern breue vor alleszweme,
dat wy nach rade vnnser getruwen rathgeueren dorch mennigerleie woldaet vnnd willen,
de vns vnnd vnnsen vorfaren an vnnsen ryken de borgirmeistere, rathmanne, borgere
vnde inwonere der stad Hamborgh dicke gedan hebben vnnd vorbat don moghen, en vor
vns vnnd vnnse eruen vnnd nakomelinghe alle vnnd isliche ere gnade vnde priuilegia,
fryheide vnde breue vnde handfeste, de se von vns vnde vnsen vorfaren an vnsen ryken
Dennemargken, Sweden vnnd Norwegenn gehat hebben, gnedichliken bestediget, vornyget
vnde beuestiget hebben, vornyen, beuestigen vnnd bestedigen en de jegenwardigen in
krafft desses brieues, vnde geuen en von sundergen gnaden, dat ze an vnnsenn ryken
korne, qwyck vnde allerleye ware vnde gudere kopen, von dar dryuen vnde bringen moghen
to water vnde to lande na Hamborgh, wo id en bequeme ys, vp eren rechten tollen, sunder
vnnser amptlude, vogede edder jemandes hinder edder wedderrede, so vaken en des werdet
von noden. Doch vnsen gemenen vorbaden, alse wy nu gedan hebben vnde hyrnamalsz auer
vnnse ryke donde werden, sunder vorfangk, men dat se dat gelick anderen holden scholen.
Vnnd hebben der tor witlicheit vnnse koninglike secretum laten henghen vor dussen
breff, de gegeuen ys vppe vnsen slothe Segeberge, am neghsten donrestaghe vor dem
hilligen palme sondage, na Godes bort vierteinhundert, darna in dem twevndesoestighsten
jare.
94.
Kong Christiern meddeler Lübeck, at han har opgivet kronens ret til den i Bergen afdøde
Gert Sürbers efterladte gods, som brevviseren Heyne Bolsen frit maa udføre af landet.
Kallundborg 1462, 24. juni.
Uddrag (af Chr. Lange) i tidsskriftet Nor III 3 s. 57—58.
95.
Biskop Vilhelm af Orknøerne aflægger troskabsed til kong Christiern, dronning Dorothea
og deres børn
1
.
Original paa pergament i danske RA, Khavn. Skotland og Orkenøerne nr. 22.
Trykt: DCI no. 109. DN V no. 842.
Kjøbenhavn 1462, 21. juli.
Vniuersis et singulis presentes literas visuris siue legi audituris notumfacimus nos
Wilhelmus, Dei et apostolice sedis gracia episcopus Orkadensis,
quod in vim multorum beneficiorum nobis hactenus per serenissimum et illustrissimum
prineipem et dominum nostrum graciosissimum dominum Cristiernum, Dei gracia Dacie,
Suecie, Norwegie etc. regem, graciose impensorum sue regie maiestati serenissimeque
domine Dorothec regine, domine nostre graciose, ac eorum liberis in perpetuum fidelitatis
prestitimus iuramentum, prout de presenti in hec (?: hac) verborum forma, que sequitur,
nos inuiolabiliter obseruaturos pollicemur:
Nos Wilbelmus, Dei gracia episcopus Orkadensis, vouimus et loco iuramenti firmiter
promittimus, quod ab hac hora in antea fidelis erimus serenissimo domino nostro regi
Cristierno et serenissime domine nostre Dorothec regine, conthorali sue, suisque liberis
antedictis. Consilium vero, quod nobis per se uel alium manifestauerint coniunetim
uel diuisim, sine eorum consensu nemini pandemus. Non erimus in consilio uel facto,
quod aliqua conspiracio contra ipsos seu eorum alterum tractetur. Et si quid perciperimus,
quod contra personam uel statum ipsius serenissimi domini nostri regis, domine regine
et liberorum prefatorum coniunctim uel diuisim quomodolibet cedere possit, cuiuscunque
generis extiterit, ad statim iuxta omnem nostram possibilitatem omni sublata tergiuersacione
eidem domino nostro regi serenissimo Cristierno domineque nostre Dorothec regine,
conthorali sue, et eorum liberis coniunctim uel diuisim, prout quahtas negocij exegerit,
verbo uel in scriptis ad plenum significare promittimus, tociens quociens vita nostra
durante iuxta premissa necessarium fuerit quomodolibet et oportunum. Ceterum si contingat
regiam suam maiestatem uel successores nos ad aliquod personale seruicium vel nostros
seruitores in expedicionibus suis requirere, illud iuxta posse nostrum adimplebimus
absque reniceneia qualicunque, et adhoc obligari volumus, quemadmodum ceteri regni
Norwegie episcopi obligantur. In cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus
est appensum. Datum in ciuitate Haffnensi, ipsa die Mercurii proxima post festum beate
Margarete virginis et martiris, anno Domini millesimo quadringentesimo sexagesimo
secundo.
Segl: Biskop Vilhelms segl i grønt voks hænger under brevet.
Bagpaa med en lidt senere haand: Litera Wilhelmi episcopi Orkadensis.
Med en langt senere haand: Biscop Villoms breff aff Orkenø. 1462.
96.
Kong Christiern til presteskab og almue i Skaalholts bispedømme: efter deres ansøgning
samtykker han i mag. Svein Peterssons valg til biskop i Skaalholt.
Afskrift fra ca. 1690 i ms. Bartholiniana B (efter den tabte «Marcellus’s kopibog»)
s. 228—29.
Trykt: SRD VIII 426—27. DI V no. 327.
Segeberg 1462
1
(for: 1465?), 14. oktober.
Ad clerum et populum Scalholtensem. Cristiernus et cetera, honorabilibus viris sacerdotibus
necnon aliis in Scalholtensi dyocesi nostris subditis universis, salutem, gratiam
nostram et omne bonum.
Quoniam Scalholtensis ecclesia per mortem sui ultimi possessoris penultimo februarii
die vacare cepit, in honorabilem yirum oc scientificum magistrum Svenonem Petri presbiterum
diocesis Scalholtensis, ut ipsi ecclesie in pastorem preficeretur et antistitem unanimiter
consensistis, nobisqve per litteras vestras supplicastis humiliter, ut nostrum in
hac re consensum et benivolentiam superaddere dignaremur.
Nos ad omnipotentis Dei honorem et gloriam, ad ipsius qvoqve ecclesie utilitatem et
incrementa felicia, in eundem magistrum S[venonem] vita et moribus commendabilem ex
nostra speciali gratia consentimus, ipsumqve magistrum S[venonem], ecclesiam Scalholtensem,
personas eius spirituales et seculares cum bonis suis et pertinentiis qvibuseunqve
sub nostra pace et regia defensione accipimus protegendos. Volentes et precipientes
vobis omnibus et singulis, ut dicto magistro S[venoni] reverentiam et obedientiam
debitam tamqvam vero pastori vestro episcopo impendatis. Preterea substitutis nostris
et officialibus qvibuseunqve distriete precipiendo mandamus, qvatenus memoratis magistro
S[venoni] ecclesie Scalholtensi, personis eius, familie, necnon subditis auxihum oportunum,
dum opus fuerit, exhibeant et favorem; nec ipsis aut ipsorum alicui iniurias, damna
aut violentiam qvalitercunqve inferant nec inferri ab aliis patiantur, prout indignationem
Dei omnipotentis ac vindictam nostre R[egie] M[aiestatis] curaverint evitare.
Datum in castro nostro Seghebergh anno Domini 1462 die 14 octobris, nostro regio sub
secreto, qvod presentibus appendi iussimus in evidentiam premissorum.
97.
Konning Christianns beschiermelsse breff Hanns Krussseckop giffuedt, daterit 1462.
Notits i Akershusregistret af 1622 i norske RA, Chr.a, fol. 79 b.
Trykt: G. TANKS udg., s. 111, no. 1675, 3.
98.
Kong Christierns aabne brev til Island om sækkegjæld, forkyndelse af stevninger og
domme, samt om drabsbøder.
Trykt: DI V no. 334 efter flere afskrifter og i 4 textredaktioner, hvoraf her er gjengivet
den fuldstændige redaktion (A) efter en afskrift fra ca. 1620 af sysselmand Ari Magnusson
í Ögri i Öxnafellsbók, ÍBfél. 309 8
0 bd. 47, hvorefter frd. er trykt i KETILSON, Isl. Forordn. I 51—52.
Kjøbenhavn 1463, 15. juli
1
.
Vier Kristian med Gudz nad Norgis, Suiarikis, Danmerkur, Venda og Gotta kongur, hertugi
ut j Slesuik, Holsten, Stormaren og Ditmarskin, greife i Oldenborg og Delmenhorst,
heilsar ydur ollum vorum elskuliga almuga og vndirsatum, som biggia og bua up a vortt
land Jsland, kiærliga med Gudi oc vorri nad.
1. Vier giørum
a
ydur vitanligt, ad oss er til vitanda ordit, at vor oc krununnar rettugheit mioc
forminkast og firir kemur j þui, ad margir af ydur kaupslaga uid utlenska kaupmenn,
fir enn þeir utgefit hafa þeirra seckia giolld
2
. Þui forbiodum vier ollum ad kaupa uid utlenska kaupmenn, fir enn þeir utgefit hafa
firnefnd þeirra seckia giolld, sem gamall sidvane verid hefur. Huer hier a moti giorer,
hefur forbrotid þat goss, sem hann kaupir, eda so goda peninga og viij ortog og xiij
merkar j brefabrot.
2. Jtem er oss uitandi ordit, at nockrer af ydur plaga at skiota sier undan rette
oc eigi vilia heyra stefnur, doma edur urskurda, vtan ganga helldur leiniliga j burt
j skiol at geimast edur j sina garda, nær þeir þat fornema. þui vilium vier oc biodum,
at þeir domar, stefnur edur urskurdar, sem menn so upplesa j hanz gard ella annarstadar,
nær þat lesist med vitnum j þann gard, sem hann geimer sig firir jnnann oc vill eigi
heyra, skal fast og stodugt halldast, sem þad være lesed fyrer honum siálfum.
3. Jtem vm bætur, sem dæmdar eller sæmdar verda epter manslag, Þeim sem þat ber med
rettu epter logum, beydum vier
oc biodum, at þat hier epter stodugt og fast þess af hinz dauda erfingia halldist,
sem þat var til forna af dæmt og giort, enn þo at vort lanzuistarbref
1
komi þar a moti hliodandi. Bidium vier oc biodum vorum logmonnum oc syslumonnum og
almuga at hallda þessa vora skipan oc stirkia, ef nockur uill hier a moti gera.
Datum in castro nostro Hafniensi feria sexta ante festum beate Margrete uirginis anno
M°iiij
clx oc iij.
99.
Kong Christierns pantelensbrev paa Stjørdalsfylke til hr. Henrik Jensson (Gyldenløve)
og arvinger, indtil kongen har betalt de 800 lette gylden, som hr. Henrik har udlagt
for at løse sig af svensk fangenskab under sidste krig med kong Karl, og som kongen
derfor er ham skyldig. Kjøbenhavn 1464,19. august.
Original paa pergament i danske RA, Khavn.
Trykt: DN III no. 865.
100.
Forbunds- og samfærdselstraktat mellem kong Christiern og kong Edvard IV af England
2
.
Indtaget i kong Edvards ratifikationsakt af 1466, 20. november.
A. Original paa pergament i danske RA, Khavn, England. A. 465.
B. Afskrift i Public Record Office, London, French rolls 6 Edv. 4 m. 14.
Trykt: RYMER, Fœdera ed. Holmes V 2 s. 134—35 (efter B). DCI no. 124 s. 164-69 (efter
A). DUMONT, Corps universal diplomatique des gens III 1 (Amsterdam 1726) 585—86. Uddrag
i DI V no. 400.
Hamburg 1465, 3. oktober.
Uniuersis Christi fidelibus, ad quos presentes littere peruenerint, nos Jacobus Goldwell,
decanus ecclesie cathedralis, summarum legum doctor, Johannes Theyne, miles, Henricus
Sharp, legum doctor, notarius regius, Walterus Cony et Henricus Bermycham de Lenñ,
episcopi mercatores, illustrissimi ac christianissimi principis domini Edwardi quarti,
Anglie et Ffrancie regis ac domini Hibernie, ambassiatores, comissarij(!), procuratores
et nuncij generales et speciales ad infrascripta specialiter deputati, salutem in
omnium Saluatore. Illa consuetudo recte regnancium, ille mos iuste principancium semper
fuit bonum commune subditorum
quibuscumque priuatis preferre commodis talibus, que rem publieam munire presidiis,
per que posset eontinue semotis guerrarum inquietacionum et dispendiorum turbinibus
et incomodis(!) quieta et secura presistere ac sub suauissime pacis felicitate letarj,
quod tune satis vtiliter creditur promereri cum Christiani principes et alij seculo
potentes in veram amiciciam coniuncti in vnam mentis consonanciam affectuose conueniunt
et simul indissolubilis amoris federe et nodo copulantur. Hoc siquidem serenissimus
princeps et dominus noster metuendissimus suprascriptus interioris con sider acionis
sue pie et catholice reuoluens examine ad renouanda pacis et amiciciarum federa inter
inclite memorie progenitores suos reges Anglie ex vna ac eiusdem memorie reges Dacie
et Noruegie ex altra(!) partibus nobis conueniendi, cominicandi(!), tractandi, appunctuandi,
concordandi et finaliter concludendi de et super perpetua et reali pace atque concordia
tam per mare quam per terram necnon super amiciciarum federe et ligis cum illustrissimo
et gloriosissimo principe Cristierno, Dacie, Swecie, Norwegie, Slauorum, Gottorumque
rege, duce Slesuicensi, comite Holsacie Stormarie, Oldenborg et Delmenhorst, seu ipsius
ambassiatoribus et commissarijs, sufficientem ad premissa potestatem habentibus, per
literas suas patentes pienam facultatem et potestatem commisit et tribuit. Igitur
Domini nostri Jesu Christi, qui cum discipulis suis vltimum in terris vale fecerat
ipsis ceterisque fidelibus cunctis pacem suam dedit pacemque reliquit nomine primitus
inuocato, nos Jacobus, Johannes, Henricus, Walterus et Henricus, ambassiatores suprascripti
vigore et auctoritate literarum predictarum cum reuerendo in Christo patre et domino
domino Kanuto, Dei gracia episcopo Vibergensi, in vtroque jure doctore, Erico Ottonis,
magistro regalis curie illustrissimi domini regis Dacie etc., Eggardo Frille, capitaneo
in castro Hintzegauel, militibus, Johanne Tiderici, canonico ecclesie Roskiildensis,
in artibus magistro et in theologia bacallario, predicti domini regis cancellario
generali, et Iwaro Vickingi, preposito capelle beate virginis Osloensis, cancellario
regni Noruegie, ambassiatoribus ad infra scripta agenda et perficienda per suas literas
patentes deputatis pacis et amiciciarum confederaciones vniones et ligas reales firmas
et perpetuas post varias per nonnullos dies communicaciones habitas iniuimus, contraximus
et conclusimus, sicut et tenore preseneium inimus contrahimus et coneludimus, ac super
eisdem conuenimus et concordamus sub hac forma:
1. In primis concordatum est, quod lige, confederaciones et amicicie inter prefatos
reges quoaduixerint, absque violacione omnimoda perseuerent. Cum vero eorum alter
e vita excesserit nichilominus lige, confederaciones ipse et amicicie vsque ad biennium
a die obitus regis illius irreuocabiliter permanebunt; et eciam post biennium ipsum,
donec per aliquem de regnorum illorum regibus expresse ac legitime fuerint revocate.
2. Item omnes gentes vtriusque regni vicissim per mare, flumina, aquas dulces et salsas
quascumque nauigare portus, regna, terras et dominia intrare ac in omnibus et omnimodis
portubus ciuitatibus et villis regnorum, terrarum et dominiorum predictorum ac cum
quibuscumque hominibus, cuiuscumque nacionis ritus seu condicionis fuerint, mercandisare
poterunt, solutis custumis et theoloneis solui consuetis.
3. Item dominus rex Dacie etc. in castro suo Kroghen capitaneum preficiat probum et
discretum, qui aduentantes illuc Anglicos et consuetum soluentes theoloneum vel tantundem
tractet humaniter et benigne, et tune Anglici non nauigabunt per Belt in preiudicium
regis Dacie aut grauamen.
4. Item quod dominus rex Anglie prouideat, ne subditi sui ad terram seu in terra Izlandie
absque speciali licencia domini regis Noruegie petita et obtenta vllatenus nauigent,
accedant seu intrent in preiudicium domini regis Noruegie sub pen a amissionis vite
et bonorum, sicut eciam in alligancijs alijs contractis inter reges Noruegie et Anglie
est statutum; nec eciam ad Halgalandiam seu Ffindmarkiam, nisi Anglicos illos euidens
maris periculum aut tempestatum impulsus accedere vel intrare coegerit, vbi tune minime
ipsis mercandisare licebit.
5. Item omnes mercatores et subditi domini regis Anglie in regnis, terris et dominijs
domini regis Dacie et Noruegie ac viceversa mercatores omnes et subditi domini regis
Dacie et Noruegie in regnis et dominijs domini regis Anglie omnibus et singulis priuilegijs,
libertatibus, franchisijs et liberis consuetudinibus vti plene debeant et gaudere,
prout vsi sunt ante hec tempora et gauisi.
6. Item neuter dictorum regum aut subditorum eorumdem inimicis partis alterius prestabit
auxilium quouis modo.
7. Item si futuris temporibus vnus regum predictorum alterius auxilio vel succursu
indigeat et pro huiusmodi auxilio habendo alium regem debite requisierit, pars requisita
huiusmodi auxilium vel succursum parti requirenti, si et quatenus propter occurrencia
sibi, regnis, terris et dominijs ac subditis suis pericula hoc facere poterit, cessantibus
dolo, fraude seu ficcione quibuscumque, facere teneatur, requirentis tamen racionabilibus
sumptibus et expensis prout inter dictos reges vel eorum deputatos seu consilia poterit
concordari, prouiso semper quod requisicio huiusmodi fiat per sex menses, antequam
execucioni demandetur.
8. Item si vnius regis gentes in succursum venerint regi alteri et in eius regno seu
dominijs castra, civitates aut terras adquisierint, bona ista immobilia illi cedant
regi, in cuius regno aut dominijs fuerint adquisita, bona vero mobilia in regno ipso
aut dominijs conquisita, insuper et .bona tam mobilia quam immobilia in locis non
ad predictos reges pertinentibus adquisita, diuidentur secundum capita populorum existencium
in conflictu, exceptis bonis captis hostiliter supra mare, quorum pars tercia regi,
qui fecerat expensas, applicabitur.
9. Item vnus regum predictorum contra alium non debet inferre, nec inferri consenciet,
nec procurabit vllo tempore alteri ligeis subditis suis hominibusque quibuscumque
dampnum aliquod in personis seu rebus; et presertim quod vnus non permittat subditos
suos ad vadia vel stipendia sua propria vel alterius transire in obsequium auxiliumve
contra alium regna, terras, possessiones aut dominia eorum quecumque.
10. Item neuter ipsorum regum, si diffidauerit aliquos propter alterum, treugas cum
diffidatis capiat, nisi alter rex regna sua, terre et dominia sua comprehendantur.
11. Item presentibus ligis et confederacionibus durantibus vterque regum predictorum
heredes et successores ac eorum subditi omnes et singuli ab omni
a
et omnimoda prosecucione iniuriarum et dampnorum, si que fuerint ante datam presentium
illatorum aut perpetratorum hincinde penitus supersedebunt et abstinebunt; liga vero
finita seu, quod absit, quouis modo dissoluta,
prosecucione predictorum dampnorum et iniuriarum, si que fuerint, vt premittitur,
vtrique parti semper salva.
12. Item si temporibus futuris contigerit, quod absit, quod aliquid contra presentes
alligancias per subditum vel subditos alterius regum predictorum heredumve suorum
contra alium per aliquas incurciones(!), inuasiones, depredaciones, derobaciones,
personarum, nauium
b seu rerum capciones seu detentaciones vel quouis alio modo attemptatum fuerit vel
quomodolibet iniuriatum, rex ille, cuius subditi taliter attemptauerint vel iniurias
fecerint, et heredes sui, pro tempore existentes teneantur et quilibet eorum tempore
suo teneatur, iusticia mediante ad statum debitum attemptata huiusmodi reducere ac
delinquentes debite corrigere et punire cum omni celeritate possibili et ad minus
infra annum, postquam super reformacione et punicione huiusmodi fiendis, probatis
probandis, debite fuerint requisiti vel eorum aliquis inde fuerit requisitus, fr aude,
dolo, dilacione et malicia cessantibus quibuscumque; prouiso semper quod presentes
alligancie pro tanto non censeantur seu habeantur in aliquo fracte, dissolute seu
irrite, set semper in suo robore permaneant et virtute. Ulterius pro conseruacione
dictarum alliganciarum fordus ordinatum existit, quod si per aliquem vel aliquos subditorum
dictorum regum contra aliquem articulum de predictis seu contra omnes simul vel separatim
quouis modo attemptari contigerit, nichilominus presentes alligancie, confederaciones
et lige in suis firmitate et robore permanebunt et durabunt. Et sic attemptata iusticia
mediante, vt præmissum est, reparabuntur. Acta sunt hec omnia, prout supra scribuntur,
in ciuitate Hamborgensi anno Domini millesimoquadringentesimosexagesimoquinto die
tercio mensis octobris. In quorum omnium et singulorum euidens testimonium nos suprascripti
Jacobus, Johannes, Henricus, Walterus et Henricus sigilla nostra presentibus appendi
fecimus.
Segl: 5 hængende segl, alle i rødt voks.
Bagpaa med en omtrent samtidig haand: Litera legatorum Edwardi regis Anglie de pace conclusa in Hamborg anno etc. sexagesimo
quinto.
101.
Den gamle «sambindelse» mellem Norge, Danmark og Sverige fornyes, og et unionsmøde
berammes til 1466, 29. juli
1
.
a. Det dansk-norske exemplar.
Trykt: HADORPH, Rijmkrön. II 243—44 »ex orig.», hvorfra her. RYDBERG, Sverges traktater
III no. 510 b (uddrag).
b. Det svenske exemplar. Original paa pergament i danske RA, Khavn (Sverige A. 1465—66
no. 97).
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III no. 510 a.
Jönköping 1466, 7. februar.
a
Alle män
a
, thette breff see eller höre läsis, helse wij
bOlaff Mortensson
b medh Gudz nade biscop i Roskilde
c,
dYwar Wijkingi, prowest i Aaslo, Clawes Runnow, marsk i Danmark, Aaghe Axelsson, Colbergh
(o: Colbiörn) Gäst, Boo Fläming, riddere, Mawens Hack
d, aff wapn, nu udsende til mode
ei Jöneköpingh medh Sweriges righis
e ärlighe radh
fholde skulendes
f, med fuld mackt aff
ghögborne förste wor nadige herre koningh Christiern oc hans nades menä ärlighe radh
i Danmark oc Norghe
g ewinnelighe med
hwor Herre, oc göre widerlicht alle medh
h thette wort opne breff, at aar epter Gudz byrdh, MCDLX sexto, fredaghen näst effter
kyndelmässe dagh
2
, wore wij skyckede til mødhe i Grabrödre klosters stuwa i Jöneköping
i med werdug fadher medh Gudh biskop
jHans i Skara, her Mawens Green, her Twre Turesson, riddere, oc Arwit Trolle, aff wapn
j, vdsende medh
kfulmacht aff werdugste fadher ärchebiscop Jens i Vpsale etc. och menä Sweriges ärlighe
radh, som nu at kyndelmösse tijd forsambledhe wore i Wadstena, närwarende häre mange
flere Sweriges radh, som äre her Äringisl Nielsson, her Eric Nypertz, her Laurens
Snaghenborgh, her Eggerdh Krumedighe, her Laurens Hareldsson oc her Staffen Beyndson,
riddere
k, oc woro wij swo endrächtelighe owerens med them, oc the med oss, at then kerlighe
gamble sambyndelse, som mellan thesse thry righe
a
Danmark, Swerige
a
oc Norghe i lang tijdh wärit hafwer, skal framdelis stadugh oc fast bliwe alle try
righen i mellom i synnä fulle macht vforkräncht i alle
b made, swo at hwar man maa oc skal nydhe oc brughe sinä
c rette godz oc
deyä delä
d, löst oc fast, ohindret i alle
e righen, ee i hwilkit
f righe han heldst
g besiddende är. Oc
hat hwer
h man maa fara aff ett righe oc i the andre i alle synä rättfärdughe ärinde, frij oc
vhindrethe aff huar man vden alt hinder eller arge liste i nogre made. Oc när Gudh
fogher thet swo, at menä righens radh aff alle
i thry righen eller therres fuldmeghtughe sendebudh nu i sommer näst tilkommende innen
S. Oloffz dagh
1
sammenkomme, tha skal
j framdelis bliue vm alle
k for.ne stycke oc alle andre ärinde, som righen kunne bestandelighe
lware sigh
limellom til fredh, endracht oc kerlighect, som the thet tha ydermere endrachtelighe
skickinde worde. Til ydermera bestand paa
malle sijdher, at thette swo fast oc obrödelicht
nholdes skal righen
nimellom, som forescrifwat staar, haue wij ladhit wore secret oc jnsigle henge fore
thettä breff, som gifuit är °aar, dagh oc° städh, som forescrefuit staar.
102.
De frisiske byer Bolsward, Staveren og Hindeloopen til hr. Hartvig Krummedike, ridder
og «capiteyn des sloetis Ackershws», og «dem edelen ende bescheydenen heren ende gueden
mannen, geeslijcken ende waerlijcken des raedes rijckes van Norweghen ende d[at raed]
van Asloe»: I anledning af hr. Henriks brev om skipper Marten Wyerdzsoen fra Bolsward,
som forrige aar havde lastet sit skib med 1300 spærrer i Koperviken (Drammen) i hr.
Hartvigs len, hvilket han senere skal have benegtet
2
, meddeles, at skipper Marten for Bolswards raad har bevist sin uskyldighed i denne
sag, hvorfor hr. Hartvigs tolder Elling [Halvardsson]
havde tiltalt ham, og hvorfor hans skib var bleven «opgheholden ende anghetast», og
han selv og hans skibsfolk mishandlet, hvorefter han var f rik j endt af «loehman
rechter mechtich van des ko[ninges gnade]». Skipper Marten, hans styrmand og skibsfolk
har svoret, at han ingen andre spærrer havde i sit skib end dem, han havde kjøbt og
betalt. De begjærer derfor, at skibet maa frigives, hvorimod de lover at frigive den
af skipperen i Frisland beslaglagte [norske] kreier
1
. «Des soe ontheten ende to segghen wy steden in Freesland oftgenoemd allen den ghenen,
die koemen wt Norweghen . . . . . . . . . onder den raetrijches van Norweghen, die
koemen in Freesland mit koepenscip to doen, frij ende feylich to wesen to koemen ende
[to faeren mit] hoer lijf, scepis ende guedis van ons ende van al den onsen, dit onthete
wy steed ende fast to holden by onsen eeren ende eed, daer w[y heb]ben ghesworen,
ende by onsen karsten gheleuen». [Bolsward] 1466, 6. (5.?)
2
juni.
Segl: No. 1 (brudstykke), 2 (rem), 3 (Hindelopens segl i sort vox).
Original paa pergament i norske RA, Chr.a; defekt.
Trykt: DN III no. 876; reg. HUB IX no. 282.
103.
Kong Christiern til lagmanden paa Orknø, befaler ham at indfinde sig hos kongen.
Udtog hos WESTPHALEN, Monumenta II 800-801 og derfra her. Jfr. HUITFELDT, DRK V 158
(FOL. 908).
Kjøbenhavn
1466 [før
16. juli].
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
Tuum erga regiam nostram majestatem studium ac curam, qua annisus es hactenus, ut
annui reditus nostri ex Orcadibus, prout res atque æquitas flagitat, nobis reddantur,
satis hucusque prospectum habuimus, nihilque tuæ defuisse voluntati, sed intervenisse
obstacula, ac aliorum malevolentiam: Quapropter petimus, ut his acceptis, te confestim
itineri committas, nosque ad eas, quo de rebus nonnullis, quæ coram commodius, quam
per literas
agi amant, tecum colloquamur. Interea ante abitum ad nostrum episcopum Gilielmum eonvenias,
et eum eo de hoc ipso negotio diligenter conferas. Nam et ipsi scripsimus hac de re,
ut tecum cum cura ageret etc.
104.
Kong Christiern til biskop Vilhelm af Orknø: tilbagekalder den tidligere befaling
om, at han skulde møde hos kongen sammen med lagmanden, da kongen kun ønsker at tale
med denne. Kjøbenhavn 1466, 16. juli.
Omtales hos HUITFELDT, DRK V 159 (fol. 908) og Westphalen, Monumenta 801.
105.
Kong Christiern tilbagekalder Englændernes licens til at seile paa Island
1
: «1466, 28. julij, til Helgehaffn, igenkaldede hand (?: kong Christiern) alle de
pass, som hand haffde giffuet de engelske at segle paa Island, oc der fra igen oc
settis vdi breffuet disse ord:
Qvoniam ea qvæ satis consultò in uno statuta sunt tempore, nonnunquam magis consultò,
in alio tempore commutantur, et hoc ipsum plerumque solitum est accidere, ex temporum
qualitate, hinc est quod communi suadente utilitate cogimur inhibere, etc.» Helgehaffn
(?: Heiligenhafen) 1466, 28. juli.
Udtog hos HUITFELDT, DRK V 160 (fol.909).
106.
Forbunds- og handelstraktat mellem kong Christiern og hertugerne Karl af Burgund,
Frants af Bretagne, Karl af Normandie og greven af St. Paul. Maastricht 1466, 10.
august.
Udtog hos HUITFELDT, DRK V 161 (fol. 909).
107.
Foreløbig freds- og samfærdselstraktat mellem de tre nordiske riger, afsluttet af
svenske rigsraader og kong Christierns danske sendebud
2
.
Original paa papir i danske RA (Sverige A no. 98), Khavn.
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III no. 511.
Nykøping 1466, 2. oktober.
Wii Hans meth Gudz nathe biscop vdi Skaaræ, Hans meth sammæ nathe biscop i Strengeness,
Erich Axelson, Maghens Green, Gøstaff Karlson, Erendgisel Nielson, Thwre Thuresson,
Erich Nipertz, Eskill Ysaacson, Birgher Trolle, Karl Magnsson, Ffadher Olsson, Johan
Cristernsson, Thwre Jensson, Aghe Jensson, Gregers Matzsson, Maghens Beintzson, Erendgisel
Geddæ, Eggerd Krummedike, Laurens Snawenborgh, Thordh Philippesson, Lagæ Posæ, Gostaff
Olsson, Staffen Wlffson, Staffen Beintsson, riddere, Aruidh Trollæ, Jess Olsson ok
Erich Karlsson, wepnere, rigxszens raadh vdi Suerige, aar effter Gudz byrdh MCDLXVI,
then torsdagh nesth effter sancti Michaelis dagh her forsamplidhe vdi Nykøpingh i
Graabrødhræ closters stowæ meth høgborene førstes ok werdugh herres koningh Cristierns
erhge sendebudh rikhsens raadh vdi Danmark, som ære werdugeste ffather meth Gudh ok
herrar, her Twæ, erchebiscop vdi Lundh etc., Clawes Rønnow, Eggerdh Frillæ ok Yffuer
Axelsson, riddere, ther offuer ath hweyæ ok forhandhle tessæ III righes nyttæ, bestæ,
bestandh, fførsth i saa maadhæ, ath forskreffne III righe bliffue vdi een friidh,
kerligh ok endræcth effter then gamble forbindingh. Ok vppæ thet ath saadanæ twiffuell,
vsæmmiæ, skadhæ ok twedracth ickæ saa meræ skee skall, som her till warith haffuer,
tha haffue wii nw keesth i thet bestæ ok keesæ, ath wii willæ meth Gudz hiælp søghæ
een wenhgheth, kerhgth møthæ meth the gode werdughæ herrer rigsens raadh aff Danmark
ok Norighe i Kalmarnæ vppæ sancte Marie Magdalene dagh nw nesthkommendes
1
meth fwllæ macth ther ath talæ ok forhandelæ meth the forscreffne rigsens raadh alth
thet wii kunnom merkiæ ok besindhæ, thet tessæ III righenæ gaffneligth ok bestanneligth
er
2
. Oc acthæ wii nw meth Gudz hielp, som her forsamplide ære, strax ath fare in till
Stocholm till werdugh herræ erchebiscopenom aff Vpsallæ ok fleræ rigsens raadh, som
her ickæ nw nærwærendes ære, meth hans nadhæ ok them ydhermeræ fullalighe eens wordhæ
ok ther offuerweyæ hwath bestandeligth er. Ok nær wii ther ydhermeræ eens wordhne
æræ, willæ wii tha endrectelige strax tillscriffue the forscreffne høgborene førstes
konungh Cristierns sendebudh, som her nw meth oss forsamplide wore, in i Danmark meth
opnæ beseylgdhe perkmens breffue ok enkidde budh, hwath wii ther beslwthende wordhe,
baadhe om forscreffne kerligh møthæ ok anneth. Ærom wii ok nw saa eens wordnæ meth
forscreffne rigsens raadh aff Danmark, ath hwer een maa ok skall faare ok kommæ till
androm i forscreffne righenæ i friidh ok feligheth meth theres køpslaghen ok andræ
rethferdughæ ærendhæ ok nythiæ ok beholdhæ theres godz ok ægedelæ, rørændes oc wrørandes,
i huilkith righe thet helsth fynnes kan. Alth thet forscreffne ok hwar artiehell wiidh
sik loffue wii alle stadughe, fastæ ok wbrødelighe ath
holdhe wtæn alth arkth i nogra motta, ok till ydhermeræ forwarningh ok stadhfestelsæ
tryekiæ wii woræ secretæ oc inciglæ nædhen for thette breff. Datum anno, die et loco,
quibus supra.
Segl: Mærker efter 30 paatrykte segl, medens der i texten blot nævnes 28 udstedere. I et
andet samme dag udstedt brev forekommer to nye navne, hvis bærere formentlig har beseglet
ogsaa dette brev. Se RYDBERG 1. c.
Bagpaa med en ca. 100 aar yngre haand: Suerrige riiges raadts breff, ther wdj the med koning Christiernj fuldmechtige samptligen
beuilger ett moede wdj Caimaren att hollde. Anno 1466.
108.
Kong Christierns viaticum for Demetrius Paleologus, en ridder og greve fra Konstantinopel,
som ved denne bys erobring har mistet alt, og hvis børn og familie er bortført i slaveri,
og som nu tigger penge til sit underhold og til sin families udløsning
1
. Kjøbenhavns slot 1467, 20. juni.
Trykt: LANGEBEK, Scriptores Rer. Dan. VIII 443.
109.
Kong Christiern bevilger hr. Olaf Klausen, prior i Værnekloster, alle 40-markssager
paa «aldt hans godtz i Norge». 1467.
Notits i Akershusregistret, udg. af G. TANK, s. 12, no. 155.
110.
Kong Christierns venskabs- og leidebrev for Stralsund, med stadfæstelse af deres ældre
privilegier.
A. Original paa pergament i Stralsunds StA.
B. Afskrift fra 1763 i Langebeks Dipl. tom. 32 efter afskrifter af de hansiske privilegier
i det tyske kancellis arkiv, ca. 1552 bekræftet af Lambert Becker og Joachim Nieuhusen.
Trykt: HUB IX no. 421.
Helsingborg 1468, 2. januar.
Wii Cristierne van Godes gnaden to Dennemarcke, Sweden, Norwegen, der Wende unde Gotten
koningh, hertoghe to Sleszwick, greve to Holsten, Stormaren, Oldenborch unde Delmenhorst,
bekennen unde betugen openbare in desserne breve vor allen, dede nw sind unde werden
tokomende, dat umme sunderges willigen denstes unde gudewillen, alze de ersamen borgermestere,
radmanne, borgere unde gantze meynheyd der stad Stralessund
uns unde den unsen in manniger mathe vakene gedaen unde bewiset hebben, wii en sunderge
gunst [unde] gnade, so wol billick is, wedder tokeren willen unde sunderges in deme,
offtet geschege, dat God nicht en wille, dat de erbenomeden vamme Stralessunde mid
ichteswelken heren, fursten edder andersweme to unwillen edder to veyde qwemen, de
se overvallen unde vorweldigen wolden, wor wii denne erer to eren unde to rechte mechtich
sint, en willen wii se efft de eren nergen ane argen, veyden edder letten unde den,
de se aldus overvallen
a
unde vorweldigen wolden, noch eren hulperen edder hulpeshulperen darane nenerleye
hulpe noch byfall doen, sunder de erbenomeden vamme Stralessunde scholenn allikewol
unse rike, lande, stede, strome unde gebede to watere unde to lande velich unde ungehindert
soken, komen unde varen zeker, velich aff unde an, so vaken en des lustet, unde ere
kopenschoppe uppe ere olden privilegia unde gewonheyde darinne vorhandelen unde vorkeren
sunder alle argelist. Unde wii confirmeren, vornyen unde bestedigen en ock jegenwordich
in crafft desses breves alle ere vryheide, priuilegia, wonheyde unde rechticheide,
dede se van unsen saligen vorvaren vorworven hebben unde de en sint gegheven unde
togelaten, wes se mid liggenden orkunden unde besegelden breven, dede en to sundergen
effte anderen steden mede toluden
b, dat se de vortan hebben, beholden unde bruken scholen, alse de inneholden, ane wedderschal
(?: wedderstal) oft jemandes behinder. To urkunde unde vaster vorwaringe so hebben
wii unse koninglike secret vor dessen breff heten hangen. Gheven an unseme slo te
Helsingborch amme achten dage sunte Steffans prothomartiris na Cristi gebort 1468
jare.
Sub plica: Dominus rex per se.
Segl: Kg. Christierns sekret.
111.
Kong Kristierns værnbrev for Elling Halvorsson
1
.
Original paa pergament i norske RA, Chr.a.
Trykt: DN I no. 883.
Helsingborg 1468, 6. januar.
Wii Cristiern meth Gudz nade Danmarks, Sweriges, Norges, Vendes och Gothes koningh,
greffue i Holsten, Stormaren, Oldenborgh oc Delmenhorst, gøre alle widerlicht, at
wii aff wor sinderligh gunst oc nade haffue taghit oc vntfangit oc meth thette wort
obne breffue taghe och vntfanghe thenne breffuiser Ellingh Haldwordsson, hans hustrw,
barn, hion oc thienere oc alt theres gotz, løst oc ffast, ehwor the thet helst haffue,
vdi wor koningxligh heghn, friid, wern oc beskermigh(!), besønderlighe at forsware
oc fordeytinghe til rette. Thii forbiwde wii alle, ehwo the helst ære eller ware kwnne,
andelighe oc werdzlighe, oc wore foghte oc embitzmen for
ne Ellingh, hans hustrv, barn, hion oc thienere paa persone eller gotz at hindre eller
hindre lade, mødhe eller i nogre made vfforrette vnder wor koningxligh heffnd oc wrede.
Datum in castro nostro Helsingborgh die epiphanie Dominj anno eiusdem millesimo quadringentesimo
sexagesimo octauo nostro sub regali secreto.
Sub plica: Dominus rex per se.
Segl: Rem; seglet afrevet.
112.
Stilstandstraktat mellem kong Christiern og kong Karl af Sverige
1
.
a. Det dansk-norske exemplar, trykt: HADORPH, Rimkrön. II 249—252 «ex orig.» og derfra
hos RYDBERG, Sverges traktater III no. 513 a.
b. Kong Karls brev.
Original paa pergament i danske RA (Sverige A no. 100), Khavn.
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III no. 513 b.
a.
Stockholm 1468, 13. april.
Jak Thwre Thwrsson, riddare, gör wetherligid, at iak vppa myns nadige herris konung
Christierns oc hans nades ärliga radz oc goda manna i Danmark oc Norige wägna, hafuer
nw begrepit oc giort ena dachtingen, dagh oc fridh med werdugh förste konungh Karl
oc hans nades ärlige radh oc goda män i Swerige, swa at iach hafwer lofwadh oc sakt
hans nadh oc them pa myna ära sannindh oc goda troo oc widh et wetherligid fängelsse,
ath iak wii oc schal innan pingentzdaga nästkomande
2
fly hans nadh eller hans nades fogott pa Stocholms slott, vppa
hans nadis wägna, eth mins nadige herris konung Christierns opna permans breff oc
widhängiande secret, medh dato af aar, dagh oc stadh, som samma breff vthgiffz, allaledis
ludandes ordh fran ordh, som her äffterscrifwidh staar:
Wij Christiern med Gudz nadh Danmarkz, Swerigis, Norgis, Wändes och Gothe konung,
hertigh i Slesswijk, grefwe i Holzsten, Stormaren, Oldenborgh oc Delmelhorst
a
, göre wetherligid, at wij äffter wora elskeliga radz oc goda manna radh, hafwa forramed
oc begrepid, pa wora oc alla wora rijke oc lande, vndersatha, inbyggiares, weners,
thiänares oc medhialpares wägna, en wenligh oc feligh dagh oc fridh medh konung Karl,
Sweriges rijke oc alla hans land, vndersata, inbyggiara, wener, thiänara oc medhielpera,
swa at wij wele oc schole hafua wora fulmechtige radh oc sändebudh badhe aff Danmark
oc Norige i Hiälmstada
bpa sancti Olavi dagh
1
nästkomende med konung Karls radh oc sändebudh aff Swerige, til at ther med them
forhandla oc ofwerwäga vm fridh, kerlech, endracht oc bestandh mällem thenna try fornempda
rijke. Oc maga oc schole fornämde konung Karls radh oc goda män, hwilka han til for.de
Hiälmstada sändande wurder, frij oc f elige tijt at koma medh tryhundrada personis
eller thess förnedhan, um forscrifna sancti Olavi dagh, oc frij oc felige ther at
blifwa, til thes at then dachtingen är all til ända komen mellan rijken, oc sidhen
frij oc felige thäden igen at koma i theres frij behall medh theres medfölgiare oc
hästa, hafwor oc huadh thet helst är the hafua med fara, som forscrifuit star, vthan
alla argalisth eller nagorhanda hiälperäde. Oc gick thenna forscrefnä dagh oc fridh
strax vppa, tha her Thwre Thwrsson then dachtingen giorde med for.da konungh Karl
paa Stocholms slott odensdagen näst äffter palmsyndag
2
näst forlidhen, oc schal stadugh oc fasth hallas oc standande blifwa, sua länge som
wora oc konungh Karls radh oc sändebudh til fornämpde Hiälmstada komanda wurda oc
ther samanblifua, oc i fulla fiorthon daga nest äffter thet alle forrörda rijkene
radh oc sändebudh i fornämde Hiälmstada ätskilde ära. Oc sta wij fulkompliga til oc
i alla matho fulborde oc stadfäste
ubrutheliga at halla then dachtingen, dagh, fridh oc möthe, som her Thwre Thwrsson
med konung Karl pa Stoeholms slott giorth hafuer vm forscrifna näste odensdagh äffter
palmsyndagh sijdzt förlidhen, som thetta wort oc thesslijkes her Thwre Thwrssons opna
breff luda. Item schole alla fangar, som ecke nu beskattade ära, hafwa dagh i fulla
fiorthon daga näst äffter at wora oc konungh Karls radh oc godhe män i fornämpda Hiälmstada
atskilde ära, som forskrifwid staar. Oc weliom oc scholom wij saa forwarad badhe til
land oc watn, at fornämde konungh Karl, hans vndersatha, inbyggiara, wener, thiänara
oc medhielpera schal i ingen handa matho agrep, forfang eller schada widerfaras innan
forskrifna dagh oc fridh aff oss eller wora eller aff nagra the som for wora skull
welia oc scholo göra oc latha. Oc som Gudh forbiude, at nogra aff wora dirfwes här
i moth at gora fornämpde konung Karl eller hans vndersatha, inbyggiara, wener, thiänära
eller medhielpara nagot hinder, forfangh eller skada, antige til land eller watn,
tha wele oc schole wij retta ofwer then eller them thet göra, som ofwer frijdhbrythara
bör ath rättas, oc fly them theras igen oc lijka oc vpfyllisth for theras schada,
som sith misth hafwa, for än nagor forhandlingh vm rijkene ärende forethags. Oc thenna
forskrifne dagh, fridh oc möthe schal lika wäl i alla matho stadugh, fast oc obruteliga
standande blifua, som foreschrifuit staar. Alla thenna forscrefna articulos oc hwar
serdelis widh sigh lofua wij pa wora konungxlige äro, sannend oc godha troo staduga,
fasta oc obrutheliga at halla, vthan alla arga listh eller nagrahanda hiälperäde,
for oss oc alla the, som for wora schul welia oc schola göra oc latha
a
etc.
Oc hafwer iak fornämpda Thwre Thwrsson lofwad oc sakt fornämpda wärdug förste konung
Karl, at thenna begripne dagh oc fridh schal nu strax vppa gaa oc forwaras bade til
land oc watn i alla matho, som thenna forscrefna serifft luder vm thet breff, som
fornämpde myn nadige herre konung Christiern schal ther vppa gifua fornämpde werdug
förste konung Karl. Oc som Gudh forbiude, thet fornämpda myn nadige herre konung Christiern
oc hans forrörda ärliga radh oc goda män, medhielpera oc vndersatha ecke fulkompliga
oc obruthehga i alla matho halla then dagh, frjdh oc dachtingen, som iach nu här med
fornämpda konung Karl oc hans ärliga radh oc goda män begreped oc giort hafuer, som
forscrifuid
staar; tha bebinder oc forplichtar iach mik til med thetta samma mith opna breff,
ath iach wii oc schal koma til fornämpda konung Karl oc wara i kirckeherrens hws i
Stocholms stadh vppa then tijdh, som fornämpda konung Karl mik foreläggiande wurder,
oc wii iach oc schal sidhan ther aldrigh vthkoma vthan medh hans nadis loff och minne.
Thes til ythermere forwaringh, witnisbyrdh oc stadfästelse lather iach weleliga hängia
mith incigle nedhen widh thetta breff, som gifwid oc skrifuid är pa Stocholms slott
odenssdagen nästh äffter palm syndagh, arom äffter Gudz byrdh twsanda fyrahundrada
sextigi vppa attende.
b.
Wy Karl med Gudz nad Swerigis, Norigis oc Gothe konungh, gørom vetherligid i thetta
wort opna breff, ath vy æffter wora elskeliga raadz oc goda manna radh haffwa forramad
oc begrepid vppa wora oc alla wora riikis oc landa, vndersatha, jnbyggiara, weners,
thiænara oc medhiælpara wægna en wenligh oc feligh dagh oc fridh med ærligh oc wælboren
man her Thwre Thwrsson, ridder, vppa konung Cristiærns, hans rikes oc alla hans land,
vndersatha, jnbyggiara, weners, thiænara oc mædhialpara wægna, sa ath wy wele oc schole
hafwa wora fulmæchtig raadh oc sændebud j Hiælmstadha pa sancti Olaui dagh nw næsth
komande medh konung Cristierns raadh oc fulmæchtige sændebudh till at ther medh them
forhandla oc offuerwæga vm fridh, kerlec, endrachtt oc bestandh mællen thenna(!) try
rike. Oc schall forscriffna dagh oc fridh nw strax vppa gaa oc standande bliffwa saa
længe oc till thæss, som wora oc konung Cristierns raadh oc sændebudh till fornæmpda
Hiælmstada komande wurda oc ther saman bliffwa oc j fulla fiorthon ?dagha næsth effter,
thet alle forrørda rikene radh oc sændebudh j forscriffna Hiælmstada aatskilde æra.
Oc weliom oc scholom wy saa forwaradh bade till landh oc watn, at fornæmpda konung
Cristiern, hans vndersatha, inbyggiara, wener, thiænara oc medhiælpara schall j ingen
handa matho agrip, forfang eller schada widerfaras innan forscriffna dagh oc fridh
aff oss eller wora eller aff nagra the, som for wora schull welia oc schole gøra oc
latha. Oc som Gudh forbiude, at nagra aff wora dirffwis her j mooth at gøra fornæmpda
konung Cristiern eller hans vndersatha, jnbyggiara, wener, thiænara eller medhiælpara
nagott forfongh, hinder eller schada antigie till land eller watn innan forscriffna
dagh oc fridh: tha
wele oc schole wy latha rætta offuer then eller them, thet gøra, som offuer fridbrythara
bør at rættas, oc flii them theras igen oc liika oc vpfyllisth for thera schada, som
sith misth haffwa, for æn nagor rikene ærende ther forethagas medh nagon forhandlingh;
oc thenna forscriffna dagh oc fridh oc møthe schall likawæll vbrutheligh standande
bliffwa j alla matho, som forscriffuid staar. Jtem schole alla fongar, som ecke nw
beskattada æra, haffwa dagh j fulla fiorthon dagha næsth æffter, at wora oc konung
Cristierns radh oc sændebudh alla atskilde æra j fornæmpda Hiælmstada, som forrørtt
staar. Jtem wele wy oc ey forhindra eller hindra latha her Magnus Gren, her Thwre
Thwrsson oc her Eric Nipertz vm ingen the lææn eller gotz, som the j wærio haffwa
innan forscriffna dagh oc fridh. Jtem wele wy oc haffwa nagra aff wort elskeliga raadh
j Hiælmstada pa sancti Johannis baptiste dagh vm midhsamor næstkomande till at forhandla
med konung Cristierns raadh, hurw thet møthe vm forscriffna sancti Olaui dagh schall
tillgaa, oc vm annor ærende, hwess tha behoff gørs ther at forhandla. Alla thenna(!)
forscriffna articulos oc hwar serdelis widh sik loffwa wy pa wora konungxliga æro,
sannindh oc goda troo j alla matho staduga, fasta oc vbrutheliga at halla, vthen alla
arga listh eller nogorhanda hiælperæde, for oss oc alla the, som for wora skull welia
oc schole gøra oc latha. Jn cuius testimonium et stabilitatem secretum nostrum presentibus
duximus appendendum. Datum et actum in castro nostro Stocholmensi feria quarta proxima
post dominicam palmarum anno Domini millesimo quadringentesimo sexagesimo octauo.
Segl: Kong Karls sigil.
Bagpaa 2 paaskrifter, den ene samtidig, den anden ca. 100 aar yngre: 1. Cum rege Cristierno diete Koroli(!)
Kanuti ad festum Olaui in Halmstade. 2. Konigk Carls bekentnuss, das der tagk zu Heimsted
auff Olaj zur abhandelung beider seitz gebrechen abngesetzt sej, vnd wes sich die
beiden reiche gegen einhander(!) vnder des zuuerhalten. 1468.
113.
Kong Christiern til alle engelske stæder undtagen Lynn: Paa grund af Lynnernes voldshandlinger
og røverier paa Island har han arresteret nogle skibe fra Lynn; derimod tilsiger han
de andre leide og beskyttelse under deres fart gjennem Øresund;
de ved arresten skadede henviser han til Lynn og forlanger opreisning og skadeserstatning.
Afskrift i Acta Anglicana fol. 11—12 i Kölns StA, med overskrift: Certificacio missa
per regem Dacie civitatibus regni Anglie.
Trykt: HUB IX no. 468 og derfra her; jfr. no. 467 § 2—3.
Kjøbenhavn 1468, 20. juni.
Cristiernus Dei gracia Dacie, Swecie, Norwegie, Gotthorum Sclavorumque rex, dux Sleswicensis,
comes Holsacie, Stormarie, Oldenburghie et Delmenhorste, universis civitatum, villarum
et opidorum regni Anghe preter illos de Lyndene, majoribus et rectoribus, amicis nostris,
benevolenciam regiam et salutem. Ad vestram notitiam deductum esse non ambigimus,
quod inter serenissimum regem Anglie et nos ante annos tres fraterna conclusa fuit
confederatio et in eadem exprimitur, ne sine nostra licencia mercatores anglici sub
amissione bonorum et vite ad Isslandiam vela fer[r]ant
1
, hocque serenissimi regis Anghe preceptum in pluribus illius regni civitatibus promulgatum
extitit. Quod tamen quidam de Lyndene habuerunt contemptui, qui circa festum beati
Michaehs quidem jam preteritum
2
in Islandiam navigabant, ubi nobilem prefectum nostrum crudeliter necaverunt conjugemque
ejus et liberos ac famiham auro, argento, vestibus, clenodiis omnique supellectili
nudaverunt redegeruntque in eineres edes et edificia, tulerunt et tributa, que nostro
fuerunt juri a longo reservata tempore, plurimam patrie partem predis vastaverunt
et incendiis quidquid et in penetrahbus, agris aut pascuis illorum placuit libidini
abstulerunt, novissime ut de impietate nichil omitterent, secum ad naves corpus prefecti,
quem necaverant, rapuerunt et in mare projecerunt
3
. Nos autem per innocentium occisorum filios et heredes, consanguineos et affines
efflagitati naves quasdam de Lyndene, que nobis in manus collapse sunt, arestando
detinuimus, ut sic nobis et nostris pro illatis violenciis, dampnis et injuriis satisfaciant,
ut tenentur, nec ob culpam illorum de Lyndene quoque modo impedire vel arestare volumus
aut intendimus mercatores vestros aut naves, dum eas per mare nostrum Oresunde transire
contigerit, sed salvum eis damus conductum et sub regia nostra protectione recipimus
et ad omne bonum promovebimus, ubi se de vestris esse per scripta probent legittima,
que civitatis aut majoris civitatis famose sigillo fuerint consignata. Et si qui vestrum
propter flagieia seu societatem Lyndensium res quaslibet amiserant, dampni estimationem
a Lindensibus, ut justum est, repetant. Vos autem omnes et singulos rogamus attente,
quatenus dignam
nobis emendam pro offensa, subditis vero nostris pro violenciis et injuriis justam
satisfaetionem velitis et curetis ab ipsis Lindensibus proeurare. Valete feliciter.
Ex eastro nostro Haffnensi 20. die mensis Junii, nostro sub secreto, anno Domini 1468
1
.
114.
Kong Christiern bevilger Skien de samme privilegier som Tønsberg og Oslo
2
.
A. Jon Mortensens afskrift fra 1751 af den nu tabte original i Skiens byarkiv i Langebeks
Dipl., danske RA, Khavn.
B. Afskrift i kancelliindlæg 1662, no. 62 i norske RA, Chr.a.
C. Afskrift fra 1670 i norske R A (Localia, Skien).
D. Oversættelse i norske RA (rentekamret, den realistisk ordnede afdeling, kjøbstæder),
med følgende paategning: Læst for retten paa Skeen raadstue den 15. aprilis udj meenige
almues paa hørelse, som da tilstede var och effter deris begiering. Hendrich Morttensen.
Egen hand.
Trykt: DN XV no. 93.
Kjøbenhavn 1468, 4. juli.
Wij CRistiern meth Gudz nadhe Danmarcks, Swerigis, Norgis, Wendes oc Gotes koning,
hertugh i Sleszwiigh, greffwe i Holsten, Stormaren, Oldenborgh oc Delmenhorst, gøre
alle widerlicht, at wii aff wor synnerlige gwnst ok nadhe haffwe vnt oc tilladit oc
meth thette wort obne breff vnde oc tillade, at
a
wor ok kronenæ
a købsteth Skydheby
b,borghemestere
c, raad ok menighect ther sammestedz, mwe oc skule haffwe, nyde, bruge oc beholde swodane
friheder i alle made meth frihect oc articulis, som wore byer oc borghere haffwe oc
nyde vdj Thonsbergh oc Oslo. Thy forbywde wij alle, ehwo the helst ære eller wara
kwnna ok serdelis wore foghede oc embitzmen forscriffne wor købstedh Skydheby
b, borghemestere
d, raad eller menighect sammestedz her omodh vpaa forscriffne friheder at hindre eller
hindre lade,
emødhe, vmaghe
e eller i nogre mode wforrette
f vndir wor
koningxlige heffnd oc wredhe. Datum
a
in castro nostro Haffnensi
a
bferia secunda infra octauas visitacionis beate Marie virginis gloriose, anno Domini
millesimo quadrigentesimo lx.
0 octauo
b,
c nostro sub secreto
c.
Bagpaa: Kong Christian den Istes Skensbye givne og confirmerede prævilegier, datum Marie
besøgelsesdaug aar
1468.
Lest for reten paa Schecn raadstue den
15. aprilis
1643 wdj mennige almues paahørelse, som daa thilstede waar, och effter dieris begiering.
Henrich Mortensson.
Ehandh.
115.
Traktat mellem kong Christiern og kong Jakob III af Skotland om dennes ægteskab med
Christierns datter Margareta, om opgivelse af den aarlige afgift for Suderøerne og
Man og pantsættelse af Orknøerne for endel af hendes medgift samt om fred og forbund
mellem rigerne
1
.
a. Det danske exemplar i General Register House, Edinburgh, Inventories af treaties
III no. 2. Meget beskadiget.
b. Det skotske exemplar i danske RA. — a lægges her til grund og udfyldes efter b.
Trykt: Efter a: The Exchequer Rolls af Scotland vol. VIII preface s. lxxvii—lxxxvii;
efter b: DCI no. 144. RYDBERG, Sverges traktater III 668—74.
Kjøbenhavn 1468, 8. september.
Contractus matrimonialis Jacobi Tercii Scotorum regis illustrissimi.
Cristiernus, Dei gracia Dacie, Suecie, Norwegie, Slavorum, Gothorumque rex, dux Sleswicensis
et comes Holsacie, Stormarie, Oldenburgh et Delmenhorst, universis Cristi fidelibus
presentes litteras inspecturis, salutem ac votive prosperitatis augmentum. Notum fieri
volumus per presentes quod reverendi in Cristo patres et domini, domini Andreas et
Willelmus, Glasguensis et Orcadensis ecclesiarum episcopi, nobiles ac magnifici domini,
Andreas dominus Avandale, regni Scocie cancellarius, Thomas,
comes de Arane, magistri Martinus Wan, magnus elimosinarius et regis Scocie confessor,
Gilbertus de Rerik, archidiaconus Glasguensis, David Crechtonn de Cranstoun
a
, et Johannes Schau de Haly, incliti oratores, nuncii et ambaxiatores excellentissimi
principis Jacobi Dei gracia Scotorum regis illustrissimi, fratris confederati et consanguinei
nostri carissimi, se cum litteris credenciarum regalibus nobis apud opidum nostrum
Haffnense, Roskildensis dioceseos, nuper presentarunt in vim credencie earundem, oretenus
exponentes, quod serenissimus Scotorum rex prefatus gravissima preliorum discrimina,
hominum strages, et exicia rabie [guerraru]m sevissima inter Norwegie et Scocie reges
ac regna olim comissa penitus [extinguere, ac re]gum prefatorum, heredum, successorum
et utriusque regni procerum animos in perpetue pacis, confederacionis et amicicie
unione eternaliter copulare peroptavit, prout et nos eciam ferventi animo affectamus,
id tamen [apcius fieri non] prospexit, quam ut nova sobole ex utriusque principis
sanguine matrimonialiter suscitata contrahatur. Videntesque prefati oratores apud
[nos in]clitissimam virginem Mergaretam, filiam nostram unigenitam et legi[timam,
etate nubilem] preclareque speciositatis forma decoratam prefato excellentissimo principi
Jacobo, Scotorum regi serenissimo, aptam, habilem et, ut as[serueru]nt, congruentem,
eamque in futuram conjugem et inclitissimam eorum pri[ncipis consortem] petierunt,
ac nos operose solicitudinis studio desuper solicitarunt. Nos vero ac dilecti consules
nostri, ex una cum prefatis orato[ribus] super hac re partibus ex altera
b, tractatus varios, communicaciones ac [prolocuciones plurimas hab]entes, tandem gratis
animis modo formaque sequentibus concordatum extitit et conclusum. Et primo, dicti
oratores, [nuncii, et] ambaxatores
c excellentissimi principis Jacobi, Scotorum regis memora[tj, visionem atque jn]speccionem
inclitissime virginis Mergarete
d, filie nostre unigenite, habentes, eamque nomine, vice et ex parte prefati principis
in [futura]m conjugem et reginam effectuose, ut prefertur, adoptantes, qu[orum nos
votis desideriis] gratanter annuentes, dietam Mergaretam, filiam nostram unigenitam,
prefato principi Jacobo, Scotorum regi serenissimo [in futura]m conjugem conecssimus,
donavimus ac tradidimus. Qua[m prefati oratores zelanti]
animo, virtute commissionis ab eorum prineipe Jaeobo, Seotorum rege, ipsis in hac
parte specialiter commisse, benigne accepta[runt, cuj]us commissionis tenor sequitur
in hec verba:
Jacobus, Dei g[racia rex Seotorum], universis et singulis, ad quorum noticias presentes
litere pervenerint, salutem: Cum Deus eternus, qui machinam mundi creavit, omniaque
et cuncta ipsius ambitu contenta
a
potenter regit et gubernat, in [mundi nascentis exord]io sue ostendens divine majestatis
clemenciam, matrimonii sacramentum inter nostros primos progenitores ad humani generis
propaga[cionem et] perpetuam ipsius durabilitatem ut nova soboole
bmortuam renovaret, inst[ituit, per quod eciam] almum matrimonii sacramentum divina
peragente gracia regnant reges felici successione et inclita principes virtute dominantur,
ex quo eciam matrimonio et ejus federe sacro hostilitates et inimicicie ac [alia enormia
quam plu]rima unitatis et amoris
c conjunctione pelluntur, amor, dileccio et amicicia, pax, tranquillitas, et caritas
radicantur, multeque et [innume]rabiles alie felicitates et bona sequuntur: Nos igitur
prehabita deliber[acione matura] nostri concilii magni, hominum more conjugali uinculo
vivere volentes, confisi de prudencia, circumspeccione, fide et legalitate reverendorum
in Cristo patrum Andree et Willelmi, Glasguensis et Orch[adensis episcoporum, nobi]lium
dominorum Andree domini Avandale, cancellarii nostri, Thorne, comitis de Ara?n
d, consanguineorum et consulum nostrorum, nec[non] discretorum clericorum, magistrorum
Martini Wan, [magni elimosi]narii et confessoris nostri, Gilberti Rerik, archidiaconi
Glasguensis, David
eCrechtou?n de Cranstou?n
e, et Johannis Schau de Haly, nostrorum armigerorum, ipsos nostros ambaxiatores, comissarios,
et orator[es speciales faci]mus, constituimus, et ordinamus per presentes, dantes
et concedentes eisdem et eorum septem, sex, quinque, quatuor et tribus eorundem, dummodo
dictus reverendus pater episcopus Glasguensis, Andreas dominus [Avandale], cancellarius
noster, et Thomas, comes de Ara?n
f, aut eorum duo de tribus existant, nostram plenam potestatem et mandatum speciale,
imperium, regna Fran[cie, Anglie], Hispanie, Dacie, ducatus et dominia Burgundie,
Brita[nie, Sabaldie] et adjacentes alias prouincias, ubi oportunum
eis visum fuerit, visitandi, perlustrandi et peragrandi, atque in imperio, regnis
et ducatibus supradictis et [adjacen]tibus provinciis laborandi et inquirendi, ubi
nobis posset de fu[tura] conjuge persona nobili de dictis domibus nobis apta et eongrua
provideri, et avisandi cum eadem et suis inclitissimis parentibus modis, quibus validius
fieri poterit, super matrimonio inter nos et eandem contrahendo, communicandi, [appunctuandi,
tractandi, eonjcludendi, super dote et donacione propter nupcias conveniendi, tractatus
desuper et quasqumque convenciones et pacciones agendi, gerendi, [paciscendi], dotem
pro ipsa conjuge nostra constitui postulandi et nostro [nomine constitucionem recipie]ndi
et acceptandi, ac dotalicium seu propter nupcias donacionem, ut nostre serenissime
consorti sive conjugi convenit, constituendi, assignandi et promittendi, ipsosque
contractus et convenciones [quibuscunque licitis securitati]bus, ne contravencionis
detur occasio vallandi, firmandi et roborandi, ac eciam super perpetuis amiciciarum
et auxiliorum vinculis, federibus et confederacionibus inter nos, heredes et successores
nostros, ex [una, et illustrissimam djomum illam, ex qua nostram serenissimam consortem
sive conjugem eligi contigerit, heredes et successores domus ejusdem, partibus ex
altera, paciscendi, tractandi, appunctuandi, concordandi, et conclud[endi, pacta,
tractatus, a]ppunctuamenta, concordancias, et concluciones firmandi et roborandi,
et generaliter omnia alia et singula faciendi, gerendi, communicandi, tractandi, concludendi
et stabiliendi, que in premissis necessaria seu eciam [oportuna] fuerint, eciam si
mandatum exigant magis speciale quam presentibus litteris est expressum; promittentes
preterea pro nobis, heredibus et successoribus nostris, in verbo regio nos ratum,
gratum, firmum, validum et stabile pro perpetuo habituros totum et quicquid per dictos
nostros ambaxiatores, oratores et commissarios, septem, sex, quinque, quatuor aut
tres eorundem, dummodo dietus reverendus pater, episcopus Glasguensis, Andreas dominus
Avandale, cancellarius noster, et Thomas comes de Ara?n
a
, aut eorum duo de tribus existant, actum, factum, comunicatum, tractatum, conventum,
pactum, conclusumve fuerit, seu quomodolibet gestum aut stabilitum in premissis aut
ali [quo premissorum]. Datum sub nostro magno sigillo apud
castrum nostrum de Edinburgh vicesimo octavo die mensis Julii anno Domini millesimo
quadringentesimo
a
sexagesimo octavo et regni nostri octavo.
Suc[cessive] vero illustres nobilesque domini Andreas dominus Avandale, regni Scocie
eancellarius, et Thomas, comes de Ara?n
b, procuratores memorati serenissimi principis Jacobi, Seotorum regis illustrissimi,
ad hec specialiter [per eundem constituti, spon]salia primo per verba de futuro, vice,
nomine, et ex parte prefati principis Jacobi, Seotorum regis illustrissimi, cum Mergareta
c, filia nostra inclitissima, juxta ritum et ecclesie consuetudinem contra[xerunt,
deinde vero speci]alis procuratorii virtute dietam Mergaretam per verba de presenti
juxta patrum sancciones matrimonialiter copularunt, in animamque prefati principis
constituentes solempniter jurantes, quod prefatus [serenissimus prin]ceps Jacobus
Seotorum rex impedimentum seu impedimenta nuncquam prestitit, quominus sponsalia et
matrimonium cum prefata nostra unigenita contracta debitum non sorciantur effectum,
cujus [pretacte specialis] commissionis tenor sequitur in hunc modum:
Jacobus, Dei gracia rex Seotorum, universis et singulis ad quorum noticias presentes
littere pervenerint
d, salutem: Sciatis nos ex nostra mera [et spontanea voluntate] fecisse, constituisse,
et ordinasse, ac per presentes facere, constituere et ordinare illustres et nobiles
nostri magni concilii dominos, Andream dominum Avandale, cancellarium nostrum, et
Thomam com[item de Aran
e, cons]anguineos nostros dilectos, et eorum quemlibet insolidum, nostros veros, legittimos
et indubitatos ac irrevocabiles procuratores, actores, factores et negociorum nostrorum
gestores et nuncios ad hoc generales [et speciales, ita quod] generalitas specialitati
non deroget nec e contra, et quod non sit melior condicio occupantis nec deterior
subsequentis quo ad infrascripta specialiter et eorum merita; dantes et concedentes
dictis nostris procur[atoribus ad hoc specialite]r constitutis et eorum cuilibet insolidum
nostram plenariam potestatem et mandatum speciale ad visitandum excellentissimum et
potentissimum principem Cristiernum, Dei gracia Da[cie, Suecie, Norwegie, Slavo]rum,
Gotorumque regem, et consanguineum nostrum carissimum, et ad contrahendum nomine nostro
sponsalia per verba de futuro et matrimonium per verba de presenti cum illustri et
[potenti domina] Mergareta, filia unica dicti illustrissimi principis, in etate habili
et viro matura ad matrimonium contrahendum constituta, cui matrimonio per eosdem aut
eorum alterum nostro nomine, ut p[remittitur, contr]acto, firmiter stabimus, et non
contraveniemus durante vita nostra et dicte future conjugis nostre, at eciam in animam
nostram jurando et firmiter promittendo, quod priori tempore nichil egimus, fecimus
aut diximus [quod futur]um matrimonium inter nos quovis pacto de jure aut de facto
poterit impedire aut contractum de jure dissolvere, nec in futurum faciemus, donec
nobis de eorum factis circa premissum matri[monium contrahendum constitelrit luculenter,
aut ipsos nostros procuratores insolidum irrevocabiliter constitutos revocabimus,
aut eisdem seu eorum [alteri alium] seu alios adjungemus seu annectemus, necnon omnia
[alia et singula facienda] gerendo et excercendo, que in premissis et circa ea necessaria
fuerint seu quomodolibet oportuna, eciam si talia sint, que man[datum ex]igunt magis
speciale, et que nos faceremus, si in pre[missis personaliter intere]ssemus: promittendo
a
insuper in verbo regio, nos ratum, gratum, firmum et stabile habituros totum et quicquid
per dictos nostros [procuratores in]solidum actum, factum, gestumve fuerit circa premissu[m
matrimonium seu quo]modolibet procuratum et nuncquam
b contravenire in futurum. Datum sub magno sigillo nostro apud Edinburgh vicesimo octavo
die[mensis Julii ann]o Domini millesimo quadringentesimo [sexagesimo octavo et regni
nostro] octavo.
Premissis igitur per dictos oratores, nuncios et procuratores, ut prefertur, expeditis,
nos Cristiernus, Dacie, Suecie, [Norwegie etc.] rex, pro sacro matrimonii federe ac
prefate Mergare[te filie nostre unigenite dote, et ut a]mor, dileccio, pax et amicicia
animis regum firmius adhereant, uberiusque et efficacius inter reges et regna radicentur,
consensu [par]iter et assensu prelatorum, procerum ac regni nostri Norw[egie nobilium
prius habitis, eommo]do insuper ac utriusque regni utilitate diligenter inspectis,
in partem dotis cum Mergareta filia
nostra unigenita memorato princi[pi Jacobo, Sco]torum regi exeellentissimo, ac Mergarete
filie [nostre, ipsius regis sponse, eorum]que heredibus ac liberis dumtaxat, annuam
pensionem centum marcarum stirlingorum nobis et heredibus nostris Norwegie regibus
pro[tempore] existentibus racione insularum Sodorencium et Manie [annis singulis debitam
1
, conce]dimus, tradimus, et tenore presencium donamus. Omnes insuper et singulas peccuniarum
summas, dampna, depredaciones, [et jniuri]as racione pensionis prefate et occasione
contractuum [inter predecessores nostros], olim Norwegie et Scocie reges, initorum
debitas penitus remittentes, ac universis et singulis contractibus, evidenciis, literis,
[et munim]entis desuper factis solempniter renunciamus, ac si [de verbo in verbum
de ipsis cont]ractibus, obligacionibus, evidenciis, literis et munimentis specifica
et expressa presentibus mencio f acta fuisset. Promittimus [eciam] ac pollicemur pro
nobis, heredibus et successoribus nostris, [Norwegie regibus, contra] donacionem,
concessionem, tradicionem, aut renunciacionem predictas non venire nec veniri, facere
seu fieri permittere directe [vel indi]recte quovis quesito ingenio vel colore, renunciando
p[reterea omni quo ad hoc actio]ni, exceptioni, relevamini seu remedio juris canonici
et
a
civilis. In complementum insuper tocius dotis promittimus, polli[cemur et] obligamus
nos, heredes et successores nostros, prefato excellentissimo [principi Jacobo, Scoto]rum
regi serenissimo, suisve procuratoribus in summam sexaginta millium florenorum Renencium
fideliter persolvendam, [de qua qui]dem summa prefatis procuratoribus decem millia
florenorum pre[dictorum ante eorum] ad regnum Scocie de regno nostro Dacie recessum
integraliter fideliterque persolvemus, et de eadem in
bpecunia numerata satisfacie[mus expe]dite cum effectu. Pro summa vero quinquaginta
millium flo[renorum, restante de] summa integrali predicta, nos Cristiernus, rex Norwegie
c, de consensu et assensu prelatorum, procerum ac majorum regni nostri [Norwe]gie predicti
nobilium damus, concedimus, impignoramus, ac sub [firma ypotheca et pig]nore imponimus
atque ypothecamus omnes et singulas terras nostras insularum Orchadencium, cum omnibus
et singulis [juribus], serviciis ac justis suis pertinenciis
d nobis
regali jure et [predecessoribus nostris, Norwe]gie regibus, spectantibus seu quovismodo
spectare valentibus: Tenendas et habendas totas et integras terras nostras insularum
[Orch]adensium predictarum, unacum omnibus et singulis custumis, [proficuis, libertatibus,
commodi]tatibus ae aliis justis suis pertinenciis quibuscumque tam nominatis quam
innominatis ad predictas terras Orehadie spectantibus seu juste spectare valentibus
quomodolibet in fu[turum, sepedicto excellentis]simo principi Jacobo, Scotorum regi,
filio et confederato nostro carissimo, in partem dotis cum filia nostra Mergareta
[predi]cta, donec et quousque [per nos, here]des nostros vel successores, [Norwegie
reges, prefato Jacobo, Scotorum regi, heredibus seu successoribus] suis de summa quinquaginta
millium florenorum Renencium restancium de parte dotis dicto Jacobo, Scotorum regi,
cum Mergareta fil[ia nostra antedicta donate], concesse et assignate, fuerit integraliter
et plenarie satisfactum ac persolutum cum effeetu: Et nos, heredes [nostri ac] successores,
regni Norwegie reges, prefatas terras Orchadenses, [sic ut premittitur, ypoth]ecatas
et memorato Jacobo, Scotorum regi suisque successeribus, Scocie regibus, impignoratas,
contra omnes mor[tales war]antizabimus et imperpetuum defendemus. Preterea [oratores,
nuncii, et amb[axiatores prefati, nomine, vice et ex parte eorundem principis et commissionis
predicte vigore ipsis ab eodem rege concesse
a
, pro [dotalicio] seu donacione propter nupcias prefate Mergarete, filie nostre un[igenite,
Jacobi, Sco]torum regis sponse et regine, assignaverunt, dederunt et concesserunt
palacium de Linlithgw et castrum de Doune in [Mente]th, cum omnibus suis pertinenciis
b et adjacentibus, ac cum illis terciam [partem proprieta]tis regni Scocie et omnium
proventuum, reddituum ac obvencionum ejusdem proprietatis prefato serenissimo principi
Ja[cobo, Sco]torum regi, seu ad proprietatem regni sui pertinencium. Et si [contingat
in]super prefatum dominum Jacobum, Scotorum regem, ante mortem dicte Mergarete sue
conjugis
cet regine
c diem, quod absit, claudere [extremum], prefata domina Mergareta infra tres annos
obitum ipsius regis
d [immediate sequ]entes liberam facultatem regni
e Scocie exeundi seu infra idem commorandi habebit, prout prefate Mergarete melius
aut
[comp]lacencius expedire videbitur: Et si regnum Scocie exire preeligerit, nos orato[res
prefa]ti promittimus, pollicemur, ac obligamus excellentissimum principem nostrum
Jacobum, Seotorum regem, suosque [heredes et] successores in summam centum et viginti
millium florenorum Rhene[ncium] dicte domine Mergarete fideliter solvendorum pro tercia
parte proprietatis regni Scocie sibi in dotalicio seu donacione, ut premittitur, assignata;
de qua vero summa centum et viginti millium flo[renoru]m defalcabitur summa dotis
Jacobo, Seotorum regi, assignate et nondum solute, videlicet
a
summa quinquaginta millium florenorum
bRenencium predictorum
b. Et terre insularum Orchadensium, regi nostro Jacobo impignorate, ad Norwegie reges
revertentur, contradiccione, fraude, dolo et machinacione malis exclusis penitus et
semotis; dum tamen prefata domina Mergareta cum rege Anglie seu [quacu]nque altera
persona gentis sueve regni ejusdem matrimonialiter non copuletur aut quovismodo conjungatur.
[Ceterum] ad uberiorem animorum Norwegie et Scocie regum unionem, amorem, dile[ccionis
et] amicicie conjunccionem, pacis tranquillitatis ac caritatis continuacionem, nos
Cristiernus, Norwegie rex, et nos oratores ac procuratores excellentissimi principis
Jacobi, Scotorum regis, ad hoc potestatem [habentes in e]fficacioris confederacionis
vinculo approximare cupientes pro nobis, heredibus et successoribus nostris, ac regnorum
nostrorum proceribus mutuam amiciciam, ac nova federa inviolabiliter observanda et
alter[natis vicib]us ad alterius principis requisicionem opem subvencionem et auxilium
contra quemcumque seu quoscumque principem seu principes, gentemve populum, confederatis
nostris ante datam presencium [dumtaxat exce]ptis, fideliter prestare ac presencium
tenore firmiter observare, nos ad hoc heredes nostros et successores astringentes
in verbo regio inviolabiliter obligamus. Si vero parcium ali[quam prefatarum excellent]issimum
Jacobum, videlicet Seotorum principem serenissimum, aut Mergaretam, filiam nostram
inclitissimam, ante nupcias inter eos celebratas seu carnalem copulam subsecutam mori
contige[rit, universa et] singula premissa traetata, appunctuata et conclusa pro dotibus
et donacionibus propter nupcias ex utraque parte penitus et omnino sint extincta.
Que premissa omnia et
c singula nos Cristiernus,
Dacie ac Norwegie rex, quatenus nos concernunt, bona fide verboque regio pro nobis,
heredibus et successoribus nostris adimplere promittimus, et ad hoc nos, heredesque
nostros et successores, Dacie ac [Norwegie reges], obligavimus et ypothecavimus, ac
per presentes obligamus et ypothecamus. Et nos oratores prefati, vice ac procuratorio
nomine principis nostri Jacobi, Scotorum regis illustrissimi, premissa om[nia et singula,
prou]t nos concernunt, nomine procuratorio et vigore commissionum superius insertarum,
bona fide adimplere promittimus ac adimpleri procurare, nec contra ea quavis occasione
in futurum devenire, [excellentissimum principem nos]trum Jacobum, Seotorum regem,
heredes et successores suos ad hoc firmiter obligantes et expresse ypothecantes. In
quorum omnium et singulorum fidem et testimonium premissorum nos [Cristiernus, Dacie
ac Norwegie] rex prefatus, sigillum nostrum, et nos oratores antedicti sigilla nostra
duplici sub forma presentibus apponi fecimus apud oppidum Haffnense infra regnum Dacie
octavo die mensis [Septe]mbris anno Domini millesimo quadringentesimo sexagesimo octavo,
indiccione prima pontificatusque sanctissimi in Cristo patris et domini nostri, domini
Pauli, divina providentia pape secundi [anno qua]rto.
Sub plica tilhøire (med anden haand end brevet): Ad mandatum domini regis proprium.
Segl ved b: No. 1 Kong Chr. I (Danm. Riges Hist. II 518), 2 biskop Andreas af Glasgow (helgen
over skjold, hvori en med 3 agern belagt skraabjelke), 3 biskop Wilhelm af Orknøerne
(helgen mellem to engle over vaabenskjold, hvori en med en rude mellem to stjerner
belagt bjelke omsat af 3 kors), 4 (beskadiget; todelt skjold, 1 borte, 2 en 4 rad
skaktavlet bjelke), 3 (et af 4 roser omsat kryds), 4 (en opreist løve: s. domini auendale
ca . . . .), 5 (nederste halvdel borte; hjelm, hvorover et af en kurv fremragende
kvindehoved: s. Thome . . . . . n), 6 (skjold, hvori en takket skraabjelke: mart wa.
. . . fessoris), 7 (nederste spids af et skjold, i denne et løvehoved: . . . . . .
K ARCHID . . . .), 8 (skjold, hvori en opreist løve: s. dauid crechtonn de cranston),
9 (kun utydelig rest). Alle rødt vox i ufarvet.
Bagpaa b følgende 3 samtidige, eller dog noget nær samtidige paaskrifter: 1. Tractatus matrimonij inter regis Christierni primi filiam et Jacobum regem Schotie,
ubi Orchades pro dotalitio pro quinquaginto flor: Ren: impignorate sunt; 2. Processz
om thet gifftermaael emellom ko: Iacob aff Scotland oc ko: Christierns dotther Margrete;
3. Jtem totus processus de matrimonio contrahendo et contractu inter filiam Cristierni
regis Dacie et Jacobum regem Scocie anno etc. sexagesimo octauo.
116.
Kong Christiern pantsætter til kong Jacob III af Skotland Shetlandsøerne for 8000
rhinske gylden, som resterer paa prinsesse Margaretas medgift
1
.
Afskrift i British Museum Royal MS 18 B. VI, f. 13.
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III 674—75.
Kjøbenhavn 1469, 28. mai.
Christjernus, Dei gratia Dacie, Suecie, Norwegie, Sclauorum Gottorumque rex, Sleswicensis
dux, Holsacie, Stormarie, in Oldenburg et Delmenhorst comes, vniuersis et singulis
presentes literas nostras inspecturis salutem, beniuolentiam regiam in prosperitatis
augmento. Cum per alias literas nostras sub data apud oppidum Haffnense octauo die
mensis Septembris anno Domini millesimo quadringentesimo sexagesimo octauo ambasiatoribus
excellentissimi principis Jacobi, Scotorum regis, summam decem millium florenorum
Renensium ante eorum ad regnum Scotie de regno nostro Dacie recessum integraliter
persoluendam et de eadem in pecunia numerata satisfaciendum cum effect[u] promisimus
et polliciti sumus; sed quia hostium rebelliumque nostrorum insultu aliisque inopinatis
casibus prepediti prefatam summam, sicut prefertur, in termino dictis oratoribus prefixo
commode absque nostro dispendio soluere nequimus, propterea regni nostri Norwegie
commodo ac vtilitate inspectis, de consensu et assensu prelatorum, procerum ac maiorum
regni nostri Norwegie predicti nobilium concessimus, inpignorauimus et ypothecauimus
ac sub firmis pignore et ypotheca concedimus, ypothecamus et impignoramus omnes et
singulas terras nostras insularum Schethlandie cum omnibus et singulis iuribus et
iustis suis pertinentiis quibuscunque tam subtus terra quam supra terram, tam non
nominatis quam nominatis, nobis regali iure et predicessoribus(!) nostris Norwagiæ
regibus spectantibus seu quomodolibet spectare valentes (?: valentibus) tenendas et
habendas totas et integras terras nostras insularum Schetlandiæ predictarum cum vniuersis
et singulis
custumis, proficuis libertatibus, commoditatibus, asiamentis et aliis iustis suis
pertinentiis quibuscunque ad predictas terras Schetlandie speetantibus seu iuste speetare
valentibus quomodolibet in futurum memorato exeellentissimo principi Jacobo, Seotorum
regi, filio et confederato nostro charissimo suisque successoribus, Scotiæ regibus
quibuscunque, donec et quousque per nos, heredes nostros vel successores, Norwegie
reges, prefato Jacobo, Seotorum regi illustrissimo, heredibus seu successoribus suis
Scotiæ regibus, de summa octo millium florenorum Renensium predictorum in prefatis
literis restante fuerit fideliter et plenarie integraliter quandocunque in ecclesia
sancti Magni Orcadensi solutum et de eadem satisfactum cum effectu; et nos heredes
nostri et successores, Norwegie reges, prefatas terras Schetlandiæ sic vt premittitur
ypothecatas et memorato Jacobo, Seotorum regi suisque heredibus, Scotiæ regibus quibuscunque,
inpignoratas warrantizabimus et contra omnes mortales imperpetuum defendemus, nos
et successores nostros, Norwegie reges, presentium tenore ad hoc firmiter astringentes
et quod contra concessionem et inpignorationem predictas non venire seu veniri facere,
directe vel indirecte, quouis quesito colore vel ingenio verbo regio pollicemur et
obligamus. In cuius inpignerationis(I) nostre testimonium secretum nostrum regale
presentibus est appensum. Datum in castro nostro Haffnensi die vicesimo octauo mensis
Maii anno natiuitatis Domini millesimo quadringentesimo sexagesimo nono.
Tillæg til no. 115—16.
1.
Skotsk parlamentsakt af 1471, 20. februar: Alsua þe samyn day our souuerain lorde
with’ deliuerance of his thre estatis, annext and vnijt þe erledome of Orkney and
þe lordschip of Scheteland to þe crovne, nocht to be gevin away in tyme to cum to
na persounne nor personnes except anerly til ane þe kingis sonnis
a
of lach’full bed.
Trykt: Acts of Parliaments of Scotland II 102 b.
2.
Kong Jacob af Skotlands aabne brev, hvori han kundgjør ægteskabstraktaten med kong
Christiern og forpligter sig at give øerne tilbage til Norges konge.
Original i Gen.-Register House, Edinburgh.
Trykt: Acts of Parliaments of Scotland II 187—88, hvorfra her.
Edinburgh 1471, 13. mai.
Jacobus, Dej gracia rex Scotorum, omnibus probis hominibus tocius terre seu clericis
et laicis seu aliis amicis et confederatis nostris, ad quorum noticias presentes nostre
littere peruenerint salutem. Quia confederaciones et amicicias aliaque honestatis
legamina principes seculares jnire solite(!) sunt, ut duphcj potestate munitj(!) eorum
dominia forciora reddantur et acrius inimicorum et hostium insultibus resistatur,
inter cetera tamen juris vinculi(!) matrimonij fedus a summo rerum omnium conditore
de primitiuis temporibus ordinatum est, quo generis humani propagacio legittima succedit,
et vems amor sanguinis affinitate secuta, et federis firmitas inter reges et principes
profisiscitur, concordia crescit, pax et tranquilitas stabilitur. Hinc est, quod cum
alias inter nostros ambassiatores, reuerendos videlicet in Christo patres Glasguensem
et Orchadensem episcopos nobilem dominum Andream, dominum Avandale, consanguineum
et cancellarium nostrum, discretos clericos nostros Martinum Wañ, magnum elimosinarium
nostrum, Gilbertum Rerik, archidiaconum Glasguensem, et dilectos armigeros nostros
Dauid Crechtoñ de Cranstoñ et Johannem Schau de Halye, ad matrimonium pro nobis et
nostro nomine contrahendum cum serenissima domina domina Margareta, filia vnica clarissimi
principis Cristierni, Dei gratia Daicie(!), Suecie, Norwegie, Gotorum Slauorumque
regis, nostra nunc suauissima coniuge inter cetera tractatum, appunctuatum, conclusum,
laudatum et approbatum extitit, quod ipsa nostra dulcissima coniunx pro dotalicio
haberet seu donacione propter nupcias palacium nostrum de Linlithqw et castrum nostrum
in Dovñ in Menteth cum omnibus suis pertinentibus et adiacentibus ac cum illis terciam
partem proprietatis regnj nostri et omnium prouentuum, reddituum et obuencionum eiusdem
proprietatis nobis jure regis pertinentium, si contingat nos, quod Deus auertat, ante
nostram dulcissimam coniugem diem nostrum [claudere]
a
extremum. Et demum, si omnium conditor nos dictum Jacobum Scotorum regem de medio
tollat, prefata nostra suauissima superstite coniuge, ipsa eadem nostra coniunx infra
tres annos post nostrum obbitum(!) immediate sequentes regnum Scocie exeundi hberam
habbebit(!) facultatem, seu infra idem regnum commorandi, prout eidem domine Margarete
melius et complacencius expedire videbitur. Et si nostrum Scocie regnum exire preelegerit,
obligamus nos heredes et successores nostros in summam centum et vigintj millium
florenorum Renencium dicte domine Margarete fideliter soluendorum pro tercia parte,
proprietate regni nostri Scocie sibi in dotalacio seu donacione propter nupcias assignata,
de quaquidem summa centum et vigintj millium florenorum Renencium defalcabitur summa
dotis nobis assignate et nondum solute videlicet summa quinquaginta millium florenorum
Renencium et terre insularum Orchadensium nobis inpignorate ad Norwegie regem reuertentur,
contradiccione, fraude, dolo et machinacione malis exclusis penitus et semotis; dum
tamen prefata domina Margareta, nostra nunc suauissima coniunx, cum rege Anglie aut
cum quacumque altera persona gentis sue vel regnj eiusdem Anglie matrimonialiter non
copuletur aut quouismodo coniungatur: nos propterea ut preclarissimi sanguinis proles
regia nostra coniunx juxta sue propagacionis originem honorificencius dotetur prefate
domine Margarete nostre coniugi cum expresso consensu et auisamento statuum regni
nostri in nostro parliamento ad hoc specialiter limitato palacium nostrum de Linlithqw
et castrum de Dovñ in Mentetht predicta cum omnibus suis pertinenciis, adiacentibus
ac cum illis terciam partem nostre proprietatis regnj Scocie seu ad proprietatem dicti
regnj pertinentis ad tempus vite sue pertinentem juxta appunctuamenta et pollicitata
nostrorum ambassiatorum concedimus, damus, assignamus, approbamus, et perpetuo irreuocabiliter
pro nobis heredibus et successoribus nostris ratificamus et confirmamus, ceteraque
compactata et appunctuamenta per prefatos nostros oratores inita firmiter et stabilita
obseruarj pollicemur et premissa omnia iuxta earundem tenorem donando confirmamus,
et ex certa sciencia confirmando donamus. In cujus rei testimonium magnum sigillum
nostrum vnacum sigillis diuersorum prelatorum, procerum, comitum baronum ac burgorum
commissariorum, in prefato nostro parhamento congregatorum, tres regni nostri status
presentancium, in signum eorum consensus et assensus est appensum apud Edinburgh decimotercio
die mensis Maij anno Domini millesimo quadringentesimo septuagesimo primo et regnj
nostri duodecimo.
117.
Kong Christiern stadfæster Oslo privilegier
1
.
A. Original paa pergament i norske RA, Chr.a.
B. Afskrift: KBibl. Khavn, Thotts saml. 1283 fol.
Trykt: DN I no. 888.
Kjøbenhavn 1469, 3. juni.
Wii Cristiern meth Gudz nathe Danmarcks, Suerigis, Norgis, Wendes oc Gottes koningh,
hertugh j Sleszwiigh, greffue i Holsten, Stormaren, Oldenborg oc Delmenhorst, gøre
alle witherlicht,
at wij aff wor sønnerlige gwnst oc nathe, swo oc vpaa thet at wor købstad Osloo maa
thes ydermere bygges oc forbæthres oc bliffue wedh bestand, tha haffue wij stadfest
oc fulbwrdh oc meth thette wort obne breff stadhfeste oc fulburdhe alle the priuilegia,
frihether oc nather, som wore forfæthre, framfarne koninge i Norge, vnt oc giffuit,
stadfest oc fulburdhet haffue forscreffne wore borgere oc menighet i Osloo i alle
made oc effther thi, som the breff, the them ther om oc vpaa giffuit haffue, meth
alle theris article, swo at gest ey maa købe meth gæst eller gesterij vppeholde, som
the gamble priuilegiæ jnneholde oc vtwise
1
. Oc wele at the skule wed ful macht bliffue oc forscreffne priuilegiæ nydhe oc brwge
effther forscreffne theres breffs vdhwiselse. Thi forbywde wij alle, ehwo the helst
ere eller ware kwnne, aandelige oc wereldzlige, oc serdelis wore fogethe oc embitzmen
forscreffne wore borgere oc menighedh i Osloo emodh thenne forneffnde wor stadfestelse
oc amodh forscreffne wore forfæthres priuilegiæ oc friiheedh, som them vnt oc giffuit
oc stadfestet haffue, athindre eller hindre ladhe, mødhe, vmage, platze eller vdi
nogre made vforrette vndher wor koningxlige heffnd oc wrethe. Datum in castro nostro
Haffnensi sabbato infra octavam corporis Christi anno eiusdem mcdlxnono nostro sub
secreto.
Sub plica: dominus rex per se.
Segl: Rem; seglet bortrevet.
118.
Kong Jakob af Skotlands aabne brev om dronning Margaretas livgeding og de pantsatte
Orknøers tilbageleverelse til Norge
2
.
Original paa pergament i danske RA (Skotland og Orknøerne no. 26 a).
Trykt: DCI no. 150. RYDBERG, Sverges traktater III 675—76.
Edinburgh 1469, 24. juli.
Jacobus, Dei gracia rex Scotorum, vniuersis Cristifidelibus presentes literas inspecturis
salutem regiamque beneuolenciam cum prosperitatis augmento. Notum fieri volumus per
presentes,
quod nuper reuerendi in Cristo patres et domini, domini Andreas et Willelmus, Glasguensis
et Orehadiensis ecclesiarum episcopi, ac dilecti consanguinei nostri, Andreas, dominus
Auandale, regni nostri cancellarius, et Thomas, comes de Arañ, insignes nostri oratores,
ambassiatores nuncijque speciales, serenissime sponse nostre ac regine inclitissime
Margarete, filie vnigenite excellentissimi principis Cristierni, Dacie, Suecie, Norwegie,
Slauorum, Gothorumque regis illustrissimi, palacium de Linlithgw et castrum de Downe
in Menteith cum omnibus suis pertinenciis et adiacenciis, ac cum illis terciam partern
proprietatis regni Scocie et omnium prouentuum, reddituum et obuencionum eiusdem proprietatis,
nobis regali iure racione proprietatis pertinencium, in donacione seu dotalicio propter
nupcias nostro nomine, vice ac vigore commissionis ipsis a nobis desuper inde confecte,
strictissimis pacti pollicitacionibus assignari ceteraque in sacro matrimonij federe
appunctuamenta inter serenissimum principem Cristiernum, regem prefatum, nostrosque
oratores predictos inita nos confirmare literatorie obligarunt. Ceterum si contingat
nos Jacobum prefatum, regem Scotorum, ante mortem dicte Margarete, coniugis nostre,
diem, quod absit, claudere extremum, prefata domina Margareta infra tres annos post
obitum nostrum immediate sequentes liberam facultatem habeat regnum Scocie exeundi
seu infra idem commorandi, prout eidem Margarete melius ac complacencius expedire
videbitur. Et si regnum Scocie exire preelegerit, prefati nostri oratores promiserunt,
polliciti fuerunt ac obligarunt nos et heredes nostros ac successores in summa centum
et viginti millium florenorum Renencium dicte domine Margarete fideliter soluendorum
pro tercia parte proprietatis regni Scocie sibi in dotalicio seu donacione assignata:
de qua vero summa centum et viginti millium florenorum defalcabitur summa dotis nobis
assignate et nondum solute, videlicet summa quinquaginta millium florenorum, et terre
insularum Orchadensium nobis impignorate ad Norwegie reges reuertentur, contradictione,
fraude, dolo et machinacione malis exclusis penitus et semotis, dum tamen prefata
domina Margareta cum rege Anglie seu quacumque altera persona gentis sue vel regni
eiusdem matrimonialiter non copuletur aut quouis modo coniugatur. Nos preterea vt
preclarissimi sanguinis regia strippe(!) proles susscitata
iuxta sue propagacionis originem honorifieencius dotetur, prefate Margarete, nostre
sponse ac regine serenissime, palacium de Linlithgu et castrum de Downe in Menteith
cum omnibus suis pertinenciis et adiacenciis ac cum illis terciam partem proprietatis
seu ad proprietatem regni nostrj pertinentem concedimus, damus et assignamus, ceteraque
conpactata et appunctuata per prelibatos nostros oratores inita obseruari pollicemur,
et premissa omnia iuxta eorum tenorem confirmamus. In cuius rei testimonium magnum
sigillum nostrum presentibus apponi precepimus, apud Edinburgh vicesimoquarto die
mensis Julij anno Domini millesimo quadringentesimo sexagesimonono et regni nostro
nono.
Segl: Kong Jakob af Skotlands majestætssegl med contrasegl i ufarvet vox.
Bagpaa 2 paaskrifter: 1. næsten samtidig, 2. ca. 70 aar yngre: 1. Drotningh Margretes liiffgedinge oc morgengaffue
i Scotland, 2. Breff om Schotlandth.
119.
Kong Christiern stadfæster Rostocks privilegier i Akershus og Tønsberg len samt Viken
1
.
A1. Original paa pergament i Rostocks RA (no. 5301).
A2. Original paa pergament ssteds (no. 5309).
B. Mnt. oversættelse ssteds, nogle tiaar senere (HUB).
Trykt: Efter Al og 2: DN VI no. 565 (feilagtig dateret 6. september). HUB IX no. 647;
efter B: Rostocker wöchentl. Nachrichten und Anzeigen 1756 s. 161 f.
Kjøbenhavn 1469, 5. september.
Wij Cristiern meth Gudz nathe Danmarks, Swerigis, Norgis Wendes oc Gøthe koning, hertugh
vdi Sleszwigh, grewe vdi Holsten, Stormara, Oldenborgh oc Delmenhorst, gøre alle widerlight,
at woræ sønderlighæ kære wenner, borghmestere oc radhmen vdi Rostock, haffue kert
fore oss, at theeres køpmen oc liggære vdi Aghershws oc Twnsberghs læn oc Wighen hindres
oc uforrettes vdi mange made moth thee priuilegiæ, nadher oc frihædher, som wii oc
wore forfæthre thennom vnt oc giffuit haffue
1
, oc sighes fore thennom, at wij ther forbudh
2
giort haffue vpæ ædende waræ, thesligeste oc andre
a
styckæ, naar wij thock ther ey vnderstwndom tilforne giort haffue vdi fæm eller sex
aar, forscreffne køpmen oc liggære till stoor skade oc forfang. Tha wele wij aff wor
sønderligh gwnst oc nathe, at thee skulle nyde, brugæ oc beholde alle thee priuilegiæ,
som wij oc wore forfæthre thennom vnt oc giffuit haffue, oc at
b nar wij noghæt forbudh gøre, tha wele wij, at wore forbudzbreff wises oc lesæs fore
thennom oc ey ellers holdes aff thennom for swodanne sagher, som forscreffuit staar.
Oc nar wore fogethe eller
c embitzmen købæ noghet aff forscreffne Rostocks køpmen oc liggære, tha wele wij, at
thee thennom betale oc fornøyghe skulle swo, at forscreffne wore oc wore forfæthers
priuilegia ther meth ey forbrydes eller forkrenckes kwnne. Oc wele wij, at engen køpstedeman
eller bonde skall noghen vpsaat eller vpresning gore moth forscreffne køpmen oc liggære
vdi noger made. Thy forbyude wij alle, ehwo thee heltzst ære eller wære kwnne, oc
serdeles wore fogethe oc embitzmen paa Aghershws, Thwnsbergh, vdi Wighen oc annen
stedz vdi the lææn forscreffne køpmen oc liggære aff Rostock
dher vdi eller omoth
d forscreffne therres priuilegia, frihæther oc nather, som wore forfæthre oc wij nw
sønderlige thennom vnt oc giffuit haffue, at hindre eller hindre lade eller vdi nogre
andre
e made vforrette vnder wor koningligh heffnd oc wredhe. Datum in castro nostro Haffnensi
3a
f feria
proxima ante festum natiuitatis Marie virginis gloriose, nostro regali sub secreto,
anno Domini mcd sexagesimo nono.
Sub plica: Dominus rex per se.
Segl: Kg. Christierns sekret.
120.
Kong Christiern eftergiver den tyske kjøbmand i Bergen drabet paa biskop Torlev og
Olaf Nilsson med flere i 1455
1
.
A. Original paa pergament i Lübecks StA, trese (Norw. no. 75).
B. Afskrift sstds i vol. «Irrungen des Kontors zu Bergen« fra begyndelsen af 16. aarh.
C. Oversættelse (unøiagtig) i Hillbr. Meyers Saml. i Bergens museum II 135.
Trykt: J. P. WILLEBRANDT, Hans. Chron. III 71; reg. HR II 6 no. 274 og s. 240 note
1.
Segeberg 1469, 15. oktober.
Wij Cristiernn van Godes gnaden to Dennmarcken, Sweden, Norwegen, der Wende und Goten
koningk, hartoge tho Sleszwigk, greve to Holsten, Stormarn, Oldenborg und Delmenhorst,
bekennen und betugen apembar vor alsswem, dat wij durch denst, fruntschop und sunderge
woldaet, de uns de dudessche kopman van der hensze to Bergen in Norwegen wesende und
bij der kronen van Norwegen loffliken und truwehken vaken und vele bewiset hefft,
noch bewisen und noch an en vormodende sind, so hebbe wij angesehen und to herten
genomen, dat wij allewege na vormoge gud mit gude gerne wolden, alse wij schuldig
sind, belonen und to vorschuldende. Hirumme desses truwen denstes und woldaet willen
so hebben wij gnediehliken to furder bestandnisze unnses rikes Norwegen vor uns, unnse
erven und nakomelingen den erbenomeden dudesschen kopman in unnsem rike und lande
Norwegen to Bergen wesende und eren nakomelingen sodann unnse tosprake und recht van
wegen der kronen, dat uns, unnsen erven und nakomehngen tokumpt effte jenigerleygewiiss
tokomen mach, alse eyn besunderlick leeffhebber des vreden durch fruntlike
und vlijte bede etc. der stede Lubeck und Hamborg sendeboden sodann sake, sorchvoldich
anfal, brand und slaehtinge an hern Torlave, bischopp, Olave Nielsson, ritter, hovetmanne
to Bergen und andern geistliken und werliken personen unvorsichtigen in unnsem rike
vorbenomed in den jaren Cristi unses heren veerteynhundert darna im vijff und vefftigesten
jare bescheen, gantz und all qwijt vriig und loss gegeven, darup wij unnse erven und
nakomelinge effte jemand van unnser wegen in neynen tokomenden tijden scholen effte
willen saken, welk vorgescreven alle wij vor uns, unnse erven und nakomelinge loven
stede vast und unvorbroken to holdende sunder alle geverde und argelist. Vorbeden
darumme allen und isliken unnsen vogeden und amptmannen, borgermestern, tolnern und
undersaten dem erbenomeden dudesschen kopmann hir entegen nicht to hinderende effte
in jeniger mathe to beschedigende under unnsen koningliken hulden und gnaden
a
. Des tor tuchnisse hebben wij unnse koninglike secret laten hengen an dessen breff,
de gegeven is an unnsem slote Segeberge am sondage nechst vor Galli na Godes geburt
veerteynhundert darna im negenundsosztigesten jare.
Sub plica: De mandato domini regis.
Segl: Rem med spor af det røde segl (Bruns).
Bagpaa: Med den lübeckske stadtschreiber Johann Arndes haand (1455—80): «Diit is de [quyt]scholdink
konynk Kerstens, men [se is ni]cht wol geholden; he krech dussend r[insche] g[ulden]
darbaffen.» — Paa et andet sted med substitut i det lüb. raadskancelli Jakob Dus’s
haand (før 1512): «Eyne vorlatinge ko: Cristierns des olderen van wegen bisschop Torlav.»
121.
Kong Christierns aabne brev om indskrænkning i Hollændernes og andre ikke-hanseaters
handel i Bergen
1
.
A. Original paa pergament i Lübecks StA, trese (Norwagica no. 76).
B. Afskrifter: 1. Privilegienkopiar der lüb. Bergenfahrer af 1534 fol. 49—51 i Lübecks
StBibl. med bemærkning: Dyt bavenschreven privilegium is by den olderluden bynnen
Lübeck. — 2. fra 17. aarh. i Wesels StA (SA Düsseldorf) caps. 103, 104 no. 6. — 3.
Copiarius bergenscher Privilegien i Deventers StA fra 16. aarh. fol. 5. — 4. Kopiar
nordischer Privilegien 16. aarh. i Duisburgs StA fol. 53—55.
Trykt: Efter A: DN VII no. 468. HUB IX no. 672. WILLEBRANDT, Hans. Chron. III 71 f.;
uddrag i HR II 6 no. 275.
Segeberg 1469, 15. oktober.
Wii Cristiernn van Godess gnaden to Dennemargken, Sweden vnde Norwegen, der Wende
vnde Gotten koningk, hertoge to Sleszwiigk, greue to Holsten, Stormaren, Oldenborgh
vnde
Delmenhorst etc., bekennen vnd betugen opembare in vnd mit desserne breue, dat vns
vnde vnsen truwen rederen de kopmanne van der dutschen hensze to Berghen wesende klegeliken
hebben touorstande gheuen, wo etlike buten der hensze coplude vnde schipperen, namliken
de Hollandere etc. vnnse riike Norwegen jn vnwonliken kopsteden kopenschop vorsoken,
darsuluest vnde ock bynnen Berghen bouen olde louelike wonheid myt velen schepen,
kopmansguderen, kramerie vnde spisserie langhes den Strant alle husere vnde boden
suluen vnde myt vndersetteden personen beslaen vnde besetten, vurdermeere den gantzen
somer vnde jare dor dar kopenschopp driuen vnde ouen, meere dan jn vortijden wontlich
is gewesen, der gantzen nedderlaghe, vnnser kronen, der kronen rechticheid vnde sunderghes
deme dutschen kopmanne van der hensze, deme gemenen gude vnde junghen volke van der
dutschen nacien to hinder, vorfange vnde groten schaden. Vnde wante denne vnnse riike
Norwegen myt vitallie, mel, moltt, wand vnde beere van deme dutschen kopmanne na vthwisinghe
etliker priuilegie van vns vnde vnnsen vorfaren koningen to Norwegenn myldechliken
gegeuen, gestercket vnde vpgheholden werd jn bestantnisse, desuluen koplude vns jn
vortijden groten denst vnde fruntschop vnde truwe hebben bewijset vnde willige sorge
dorch der cronen willen dagelix gherne dregen vnde bewijsen, wii vnde vnnse nakomelinghe
der nedderlaghe to Berghen vnde des dutschen kopmans vorderff billiken willen vnde
scholen keren vnde alle dingk to deme besten schicken vnde reformeren, dar dat jn
vnnser macht is. Beden darumme allen vnde iszliken vogeden, amptmannen, borgermesteren,
tolneren vnde vndersaten tor tiid wesende, ensodanent so to bestellende, dat sulke
lude buten der hensze alse Hollandere vnde meere andere
1
sulke vnwontlike markede buten Berghen jn vnnseme riike nicht versoken, nyne kramerie
offte spisserie buten vnwontliken huszeren vnde gharden suluen offte mit vndersetteden
personen vpslaen offte holden edder holden lathen, men na older wonheid myt enem schepe
offte twen over deme Strande eren marcket don, so jn ertijden gewontlik gewesen is
2
.
Weret jemand sick hir entgegen to donde vordristede, moghen vnnse vogede vnde amptmanne
mit des kopmans hulpe, offt des behuff is, sturen vnde richten, vpp dat de gemene
wolfart deste beth by bestantnisse jn ereme wesende vngeswacket blyve. Des tor tuchnisse
hebben wii vnnse koninglike secret witliken henghen heten an dessen breff, de gegeuen
is vp vnseme slote Segeberge na der bord Christi vnnses heren veerteinhundert jm negen
vnde sostigesten am sondaghe vor Galli.
Sub plica: De mandato domini regis.
Segl: Kongens segl (i vox) vedhænger.
Paa bagsiden: Det is van denne hollanderen gegeffen jnt jar [14]69.
122.
Kong Christierns fuldmagt for sin «hofsvein» Henrik Kepken som hirdstjore paa Island
1
.
A. Sira Snorre Jonssons afskrift i AM apographa 3570 efter transskript af 1474, 16.
juli i Hole bispestols arkiv, hvor det nu savnes; dette transskript var taget efter
vidisse af 1473, 13. juni.
B. Sira Jons i Hitardal afskrift i Islands Landsbibl. 115 4° I 417—18.
Trykt: DI V no. 504, hvorfra her. Dansk [tilbage-?]oversættelse hos KETILSON, Lovsamling
for Island I 56—57.
Kjøbenhavn 1470, 8. april.
Vij Cristiern med Gudz nad Danm[a]rks, Suerikis, Noregis, Uendis oc Gote konning,
hertog jni Sletzuik, grefue uti Holsten, Stormaren, Oldenborg oc Delmenhorst, helse
ydr allom oss elskelica andelica oc uarilslega uorer kære undersatte, som bygia oc
bo vppa vorum oc Norigis rike kronone land, Jsland, kærlika med Gvdi oc vor nad. Vitit,
kere uiner, at vj sendem nu þenne brefvisare, Henric Kepkin, vor elskelig hofsvein,
till ydar oc alt menige landit wdi vor merkelig ærende, bysynnilig om Einar Ormsson
2
, oc þan gamla skatten, som marger af yder en nu hos þeim jnne hafe, oss til stor
skade oc forfang, hvilkit vj vilium ey lenger at lida. Thi bidie vij ydur alle oc
huar, serdelis biode oc endelica vilia, at J vppa þenna tííd honom likerviss sem oss
sielfua bitro om alt vor ærende, som han ydar om uar vegne berettande verder, ok at
J vare hanom behielpehg, hoiroge oc bistandvghe at fang[a] all vor skat, bade gamall
oc ny, ok at honom ma viderfaras af forskreune Einar Ormsson, huat som ret er. Ok
at gore oc rette ydur vdi alle mathe oc annen ærende, ept[er] þij som
forskreune vor elskelig hofmsven ydur vtermeir berettande vorder. Han forlate (for:
þet) vij oss vissolige till om(!) (?: oc) vile oc þat giarna med yder forskylle. Thi
bevise ydur her vdi, som þer vilit hafua vor þak oc later þat jnganlund under uort
hylleste oc nad. Jn Christo valete.
Ex castro nostro Haffanensi dominica passionis Domini anno Domini Mcdlxx, nostro sub
secreto presentibus jmpenso.
123.
Kong Christiern bevilger Amsterdams indvaanere at handle paa Bergen med 1 skib, undtagen
paa Tyskebryggen
1
.
A1. Original paa pergament i Amsterdams StA. — 2. Unøiagtige afskrifter ssteds.
B1. Afskrift i Langebeks Dipl. tom. 32 i danske RA, Khavn. — 2. Transsumpt af biskop
Georg af Utrecht fra 1544, 20. juni.
Trykt: Efter Al: DN V no. 869; efter A 2: Handvesten der St. Amstelredam (1663) s.
85. O. DAPPER, Hist. Beschryving der St. Amsterdam (1663) s. 124 f. Reg. i SCHELTEMA,
Het arch. d. Ijzeren Kapel s. 103 f. Inventaris van het Amsterd. archiv I 94.
Kjøbenhavn 1470, 9. mai.
Wij Cristiernn van Godes gnaden to Dennemarcken, Sweden, Norwegen, der Wende vnd Gothen
koningk, hartoge to Sleszwiigk, greue to Holsten, Stormarn, Oldenborg vnd Delmenhorst,
doen witlick vnd apembare alszwem, dat wij van sunderger gunst vnd gnade wegen vnd
ock sunderger bede haluen des jrluchteden hochmechtigen fursten hern Karles, hertogen
to Burgundien etc., vnnses leuen ohmes, hebben gegunt vnd belenet, gunnen ock jegenwardigen
alse in krafft vnd macht desses vnnses breues vnd vororlouen, dat de borgermestere,
radmanne, schepen, gemeynte vnd jnwonere der stad Amstelredam, effte wen se villichte
der eren vthferdigende werden mit enem schepe, schepeskinderen, kopenschoppen, hauen
vnd gudern, vnnse stad Bergen in Norwegen, so vaken en des belustet, soken mogen dar
vpp ere olde wonheide vnd priuilegie samtkopes effte penninges werden an grouer effte
an kleyner wicht, wo ene des belustet vnd beqwemest is, kopen vnd verkopen, vpp der
dudesschen Bruggen alleyne vthbenomen, vnd behaluen vnnser kronen tolle vnd rechticheide
doch vnuorsumet. Vorbeden darvmme ernstafftigen allen vnd isliken vnnsen amptmannen,
borgermesteren,
radmannen, tolnern, vndersaten vnd susz allen anderen der erbenomede van Amstelredam
jnwonere effte koplude an schepen, hauen, denern, gudern effte susz iergensworane
to hinderende, tonende, beschedigende effte in jenigen mathen to vorunrechtende vnder
vnnsem hogesten bode, hulden vnd vngnaden. Datum an vnsem slote Kopenhauen am mitwoken
neehst na sancti Johannis dage ante portam latinam vnder vnnsen anhengeden secrete
na Cristi vnnses heren geburt veerteynhundert dar na jm seuentigesten jare.
Sub plica med anden haand: Dominus rex per se.
Segl: Kong Christiern I’s secret.
124.
Provsbrev om delet mellem Hadeland og Romerike. Aaseskogen 1470, 19. juli.
A. Slet afskrift fra slutten af 17. aarh. i Videnskabernes selskabs bibl. Trondhjem
(Hammers saml. no. 64 B).
B. Oversættelse ssteds. Trykt: DN XVI no. 243.
125.
Kong Jakob af Skotland kvitterer Vilhelm, greve af Caithness
1
og herre af St. Clair, for alle fordringer paa ham fra hans svigerfader kong Christiern
og dennes forgjængere, Norges konger, samt hans arvinger og efterfølgere. Edinburgh
1470, 20.
2
september.
Original (1852) i professor Aytouns samling, Edinburgh. Seglet mangler.
Trykt: DN II no. 877.
126.
Kong Christiern stadfæster kong Haakons gavebrev til Haftor Jonsson paa Borregaard
i Sarpsborg
1
.
Original paa pergament i norske RA, Chr.a.
Trykt: DN III no. 886.
Kjøbenhavn 1470, 4. december.
Wij Cristiern meth Gudz nathe Danmarks, Sweriges, Norges, Wendes oc Gothes koning,
hertugh vdi Sleszwigh, grewe i Holtzsten, Stormarn,
Oldenborgh oc Delmehorst(!), gøræ alle widerlicht, at wij aff wor synderligh gwnst
oc nathe hawe statfest oc fuldkomid oc statfestæ oc fuldbyrde meth thette wort obne
breff thette wor kære forfathers kong Haghens breff som wor forfather kong Cristoffer
statfest hawer, ludendis vpa een gardh vdi Sarpsborgh [ligenldis her Hafftor Ionssons
arffuingæ tilhørendis fast at bhffue meth alle synæ [article] imoth hwar mantz gensigelsæ.
Thy forbyude wij alle oc hwer serdeles synderlige wore fogethe oc embitzmen for
ne her Hafftor Ionssons arfuingæ her i moth at hindre eller hindre lade eller vdi nogre
made vforrette vnder wor koningsligh heffnd oc wrede. Til witnedzbyurd her om hengie
lade wij thette wort breff nethen eghømen for
ne kong Haghens breff, som giffuet oc scriuet er vpa wor slot Købendehaffn sancte Barbare
dagh vnder wort secret anno Dominj millesimo quadringentesimo septuagesimo.
Segl: Kong Christierns secret.
127.
Kong Christiern stadfæster hansestædernes ældre privilegier og særlig no. 121
1
.
A. Original paa pergament i Lübecks StA (trese, Norwagica no. 77), paategnet: Presentata
Bergis ascensionis Domini (4. mai) sub anno etc. 75.
B. Vidisse af biskop Hans i Bergen af 1475, 1. september i handelskammerets arkiv
i Liibeck, udstedt efter andragende af Laurentz Lange, olderman, Hermen Zabel, bisitter,
og Johannes Nygeman, secretarius ved det tyske kontor i Bergen (HR II 6 s. 403 note
3).
C. Kopiar berg. privilegien fra 16. aarh. i Deventers StA bl. 5b, overskrevet: Oick
wedder die Hollender unde andere personen.
Trykt: Efter A: DN VII no. 471. WILLEBRANDT, Hans Chron. II 74. Uddrag HR II 6 no.
432.
Lübeck 1471, 27. marts.
Wij Cristiern van Godesz gnaden to Dennmargken, Sweden vnde Norwegen, der Wende vnde
Gotten koningh, hertoghe to Sleszwijgk, greue to Holsten, Stormaren, Oldenborch vnde
Delmenhorst etc. don witlick vnde opembar allen vnde enerne iszliken besunderen, sunderghes
vnsen leuen getruwen rederen vnses rijkes Norwegen, iegenwardich vnde tokomende, geistlick
vnde wertlick, dat vor vns zint gekommen vnnse leuen getruwen radessendeboden van
den steden van der dutschen nacien myd den olderluden van Berghen van wegen des dutschen
kopmans van der hensze darsuluest vns gheuende klegeliken to vorstande, wo
etlike koplude vnde schipperen buten der hensze begrepen, alse namliken de Hollandere
vnde andere personen vnwontlike kopmanschopp bynnen vnde buten Berghen jn anderen
vnwontliken kopsteden vnde markeden myd velen sehepen, eopmans ghuderen, cramerie,
spisserie vnde vnwontlike copmanscop myd wiehte vnde mathe holden vnde vorsoken, vnnser
cronen na vtwisinghe des lochbokes vnde den priuilegien den dutschen steden
1
vnde copmanne myldichliken dorch gnaden, willen vnde gunst gegund, gheuen vnde tolathen,
sunderghes jn vnnsen breuen jnt jar dusendveerhundert negenvndesostich des sondages
vor Galli vorsegelt
2
vnde deme copmanne vorsegelt, wol werden de van etliken vthhen[s]ischen nicht geachtet
vns to hinder to vorfange vnde der gemenen wolfart des kopmans to groten schaden,
wente vormyddelst der vnwontliken copmanschopp jn vromeden markeden vnde steden vnnser
cronen plicht, tollen vnde rechticheit deshaluen zere werd vormynred vnde vornichtet.
Beden hir vmme allen vnde enerne iszliken vnnsen truwen rikes rederen, geistlick vnde
wertlick, ertzbisschoppe, bisschoppen, ridderen, vogeden, amptmannen, lochmennen vnde
vndersaten to Berghen vnde jn vnnseme rijke Norwegen wesende, sulke vnwontlike copmanschopp,
cramerie vnde spisserie aftostellende na inneholde vnnses vorbenomden breues, deme
dutschen kopmanne darupp gegeuen vnde vorsegelt, strengeliken toholdende na olden
loueliken zeden vnde wonheiden, also dat de buten der hensze begrepen, sunderghes
de Hollandere, to Berghen jn Norwegen, alse to ener rechten kæpstad vnde tackmarkede
aliene myd enerne schepe offte twen myd guderen moghen komen vnde desuluen gudere
jn twen gharden ouer deme Strande landen vnde de by stucken vnde summen sunder ellen
vnde klene wicht to slitende, to voranderende vnde to vorkopende, vnde anders jn nynen
steden buten Berghen alle cramerie, spisserie vnde man garie crameswijse butenn beslotene,
by vorlust der ghudere vnde teyn margk goldes, so vaken des behoff werd, dar van de
ghudere scholen komen by de beslegers, vnde de teyn marken goldes by der kronen rechticheid.
Willen ock, dat desse vnnse jegenwardige breue scholen blyuen by vullenkomener macht,
to
confirmerende, to starkende vnnse bouensehreuen breue jn vortijden jnt jar dusendveerhundert
negenvndesostich deme kopmanne van der hansze gegeuen vnde vorsegelt, so dat hijr
mede na datum dussulues vorbenomden breues gegeuen alle andere breue jn welker mathe
de mochten den breuen entieghen wesen
1
, offte de noch na demesuluen data geuen werden, scholen gantz vnde all degher gedemppet
vnde gedodet wesen vnde van nyneme werde geholden, vppe dat de woldaet der stede vnde
dutschen kopmans by vns vnde der cronen bewiset vnde dem rijke Norwegene myd meer
gunsten vnde gnaden vorschuldet werden, vnde de nedderlaghe vnde dat gemene beste
jn guder bestantenisse blyue beholden vngeswaket. Des tor tuchnisse aller vorscreuen,
so hebben wij vnnse koninglike secrete jngesegell myt witschopp vnnser getruwen heten
hangen an dessen breff, gegeuen to Lubeke na Cristi gebord dusendveerhundert eyn vnde
souentich des mydwekens na deme sondaghe letare Jerusalem.
De mandato domini regis.
Segl: Kong Christierns secret.
Bagpaa: 1. Praesentatum Bergis asseenionis domini sub anno etc. lxxv
to [75]. 2. Litera et privilegium illustrissimi principis et domini, domini Christierni,
regis Norwegie mercatoribus Bergensibus contra hollandrenses generose concessum. 3.
Van dene hollanderen dat se in twen garden steen solt. 4. Pro mercatoribus Bergensibus.
128.
Stilstands traktat mellem danske og svenske sendebud fra 8. mai til 29. juni 1471
2
.
Samtidig afskrift paa papir af det svenske og danske exemplar i svenske RA, Stockholm.
Paragraf tallene er tilføiet her.
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III no. 514. STYFFE, Bidrag IV no. 2 og 3.
a.
Det svenske exemplar.
Kungssäter 1471, 9. april.
Wy Sten Sture etc., Niels Sture, Gødzstaff Olson ok Karll Benktson aa vapn gørom vitherlighit,
ath wy nw her i Kunungxsæthers prestegard
i Mark anno Domini etc. LXX primo, tisdaghin næst epter palmesunnedag, warom til ordz
medh velbyrdogeste strenge her Clawus Rwnow, her Knut Trudson, her Staffan Benktson,
riddere, Eric Sture oc Per Nielson, væpnare, oc haffua paa ware oc alle mene Swergis
inbyggiare vægne førraamet oc giort en felig dag oc friidh medh k[onung] C[ristiern],
Danmarkx og Norgis oc alla hans land, vndersatte oc medhhielpare, huilkin dag oc frid
skal oppa gaa vin daga epter Valburgis, obrotehgh til land oc vatn standande bliffue
til sancte Johannis baptista midsommarsdagh næst komande, oc samme sancte Johannis
dag ath møthe viid Stækeborg slot i venskap oc kerlig medh k[onung] Cjristiern], Danmarkx
oc Norgis raad oc hans herrer oc vener. Ther skulu oc tha velbyrdoge oc strenge her
Ake, her Ywer, her Larens Axilsoner, riddere, fore koma oc gøra fornæmpde k[onung]
C[ristiern] mynne eller ræth, oc han gøre them tæslikis igen for Swergis, Danmarkx
oc Norgis raad oc fore hans herrer oc vener, som til tals møde komande wardæ. Nær
tesse mynne eller ræt giort eller sked ær och fornæmpde k[onung] C[ristiern] kan tha
saa skikkat, ath tesse in rike mage saman komma i et kerhghit forbundh, som the ware
i konung Cristofers tiid, medh sadana forbætring, som tessis ni rikis raad tykkis
nytteligit oc bestandelikit wara, oc han vel halle alle Swergis inbyggiare viid Gudz,
sancte Ericx oc Swergis bescripne lag, ræth, priuilegier, frihether oc goda gambla
sidwænia oc halle oss eller warom opin besiglde breff och aldre vrokke (?: vræka)
eller haffua naghon owilia eller skada paa naghanx(!) Swergis infodde mæn och inbyggiare
etc., som fornæmpde k[onung] C[ristiern], hans vndersathe eller medhielpare skeed
æra. Naar alt tesse saa giort oc forwarat ær, saa ath alle Swergis inbyggiare etc.
æra forwarade i alle saker oc ærende, epter tesse III rikesins radh god tykke, tha
vile wy annama oc behalla fornæmpda k[onung] C[ristiern] til fulmektig herre oc konung
i Swerge igen; aag vile vy wara oforsakat ther vdi saa længe wy haffua warit til orda
i Arboghe medh Swergis radh oc meneghe Swergis inbyggere, huad them tækkis i tesse
ærende
1
.
2. Item all owilia, som ær mellan oss oc alle Swergis radh oc inbyggiare oc mellan
her Magnus Gren, her Ture Tursson, her Cristiern Benktson, her Ywar Gren, her Staphan
Benktson, her Trotte Karlson oc Eric Karlson, skal tha [paa] thet møthe aff tallis
epter fornæmpda III rikes rad medh mynne eller ræth.
3. Item ath alla fanga paa bada sidhor skulu dag haffua in til fornæmpda sancti Johannis
dag.
4. Sker thet oc, som Gud forbiude, ath thet møthe ey forslites kan medh mynne, ræth
eller vinskap, tha skal fornæmpda dag oc frid obrothelig standande bhffue i en manad
epther ath alle fraa thet møthe atskilde ære etc.
b.
Det danske exemplar.
Wy Claws Ronnogh ete., Knut Trudson, Staphan Bænktson, riddere, Eric Sture, Pædher
Nielson, væpnare, war nadoghis herres raad, gørom vitherligit, ath vy nw her i Kunungxsæthers
prestegard i Mark tilstædhe ware anno Domini MCDLXXprimo, tisdaghin næst epter palmesunnedag,
medh velbyrdog oc strenge her Sten Sture etc., her Niels Sture, her Gødzstaff Olson,
riddere, oc Karll Benktson a vapn, oc haffuom forramadh paa war nadoghe herre k[onung]
C[ristierns], Danmarkx oc Norgis oc alla hans nadis land, vndersatthe oc medhielperæ
vegna en fehg dag oc frid medh fornæmpda her Sten Sture, her Niels Sture, her Gødzstaff
Olson oc Karll Bænktson oc alle Swergis inbyggere oc Gotlandh, huilkin dag oc frid
skal paa gaa vin daga epter Valburgis oc i alla motte obrotteligh standande bliffue
vel forwarad til land oc vatn in til sancte Johannis baptiste midsommarsdag næst komande,
oc ath var nadoge herre oc hans nadis raad aff Danmark oc Norge samme sancte Johannis
dag møthe viid Stækeborgx slot i venskap oc kerlig medh forscrifna her Sten Sture,
her Niels Sture oc mere Swergis raad, oc ath velbyrdoge mæn, her Ake, her Ywar och
her Larens Axilsøner skulu ther och tha til stæde koma oc gøre var nadoge herre mynne
eller ræth, oc hans nadhe gøre them ther teshkis igen ffor Danmarkx, Swergis oc Norgis
raadh, oc fore hans nadis herrer oc vener, som til tesse møthe komande warda epter
tesse ill rikes oc epter fornæmpda hans nadis oc veners radz radh.
2. Skeer thet oc, som Gudh forbiude, ath møthit ey médh mynne, ræth eller vinskap
ændes kan, tha skal thenne dag oc frid obrottehg standande bhffua i en maanadh epter
ath alle fraa tesse møthe atskilde ære.
3. Item skulu alla fanga paa badha sidhor dag haffua in til fornæmpda sancti Johannis
dag. Æro nagre ibland them, som ey om fængilse betrodde ære, tha skulu the sætte borgan.
Alt thette fornæmpda loffuom wy fast ath halla vtan alt arigt eller hielparede fore
alle, som for wor nadoge herre och var skuld skulle gøre oc lathe etc.
129.
Kong Christiern ratificerer no. 128 med enkelte forandringer
1
.
Original paa pergament i danske RA, Khavn, Sverige no. 105.
Trykt: DCI no. 171. RYDBERG, Sverges traktater III 306—6.
Kjøbenhavn 1471, 12. mai.
Wy Cristiern meth Gudz nathe Danmareks, Sweriges, Norges, Wendes oc Gotes koning,
hertwgh vdi Sleszwigh, grewe i Holsten, Stormaren, Oldenborgh oc Delmenhorst, gøre
alle witerligt, at wij effter wor elskelige radz radh her nw tilstedhe, som ære oss
elskelige werduge fæthre her Twe, erchebiscop i Lwnd, her Olaff i Roskilde, her Jens
i Aars, her Knwt i Wiborgh, her Jeip i Burglom, her Manghens i Othens, her Pether
i Ribe, meth samme nathe biscope, her Erick Ottssøn, wor hoffmester, her Claws Rønnow,
wor marsk, her Knwt Truwetssøn, her Johan Oxe, her Manghens Ebbessøn, her Strange
Nielssøn, her Niels Erickssøn, her Correfitz Rønnow, her Axell Lagessøn, her Dauid
Hack, her Niels Cristiernssøn oc her Werner Partzperghere, riddere, hawe belewet,
fwldburdh oc samthyckt then dagh, mode oc fridh, som her Claws Rønnow, wor elskehge
marsk, meth flere wore radh forrammet oc begrebet hawe, effter theres opnes breffs
vtwiselse, meth her Steen Stwre, her Niels Stwre oc flere aff Sweriges radh mellom
Danmarck, Norghe oc Swerighe i swo made, som her effter følger:
1. At then dagh oc fridh skall vpa gaa pingesdagh nestkomendes
1
oc i alle made standende bliffue till land oc watn in till sancti Johannis baptiste
dagh
2
nestkomendes. Och wele wij oc wore elskehge radh aff Danmarck oc Norghe mødhe paa
fornempde sancti Johannis baptiste dagh i Stockholms skær i Dywrehaffn
3
i wenskab oc kerligh meth forscriffne her Steen Stwre, her Niels Stwre oc mene Sweriges
radh oc inbyggere, ther at forhandle oc owerweye om fridh, sæmie, endrackt oc kerligheid
mellom thesse righene. Thet Gudh forbywde, at wij oc Sweriges radh pa thet mødhe ey
forenes kwnde, thoc skall fornempde dagh oc fridh standende bliffue otte daghe omkryng
effter thet, at wij alle pa bathe sidher åtskilde ære fra thet mode. Oc vpa thet at
all twedrackt, vwilge, skathe oc forderff matte afflegges, haffwe wij felet oc leydhet
oc meth thette wort obne breff fele oc leydhe welbyrdige men her Aghe Axelssøn, her
Ywer Axelssøn oc her Laurentz Axelssøn frij oc felighe till oss at kome till Dywrehaffn
till fornempde mode oc frij oc felighe ther nær oss at bhffue oc frij oc felighe i
theres behold igen at komme, om wij meth them ey meth rette eller minne forliges kwnne
fore Danmareks, Norges oc Sweriges radh vwildughe i then sagh oc fore the wore herrer
oc wenner, som thiid meth oss kommende wordhe.
2. Item skule alle fonge haffue dagh till fornempde sancti Johannis baptiste dagh.
Ere oc noghre, som icke betrodhe ere om fengxell at holde, tha skule the sette borghen.
3. Item hwat bygning oc bestalning, som nw giort er pa kirker wedh Calmarn eller fore
Stegheholm, skule strax vp oc owergiffwes, oc her Thwre Thwrssøn oc Erick Karlsson,
som fornempde slott i wære haffue, skule frijt oc vhindret nyde, brughe oc behold[e],
then stund fornempde dagh oc fridh vpa staa, alle the læn, som laghe till fornempde
slott, før en the bestallet wordhe.
Alle thesse article oc hwer wedh sigh loffwa wij pa wor koningxlige ære, sandhen oc
godhe troo faste oc vbrodelige at holde vden alt argt oc noghen hande hielperedhe.
Till thes ydermere wisse oc høygre forwaring her om haffue wij ladet hengia wort secret
nedhen fore thette wort breff oc haffue bethet fornempde oss elskelige, werduge ffæthre
oc wore radh at loffwa oc beseyglæ meth oss, som giffuet ær i Kopendehaffn then søndagh
nest effter sancti Johannis dagh ante portam Latinam, anno Domini millesimo quadringentesimo
septuagesimo primo.
Segl: No. 1 Kongen (Danm. Riges Hist. II 518), 2 (Henry Petersens D. Geistl. Sig. III 29),
3 (smst. XII 176), 4, 5, 6 (ganske affaldne eller snarere aldrig beseglet), 7 (D.
Geistl. Sig. XXIX 530), 8 (D. Geistl. Sig. XLVIII 820), 9 (Thiset Adelige Sig. LXXIII
42), 10 (ikke beseglet), 11 (G. XVI 18), 12 (L. I 8), 13 (C. XLVII 4), 14 (L. I 65),
15 (kun seglrem tilbage), 16 (utydelig, vist L. XXIX 3), 17, 18 (kun seglremme tilbage),
19 (ikke benyttet), 20 (L. XVI 2).
Bagpaa 2 paaskrifter, den ene samtidig, den anden ca. 70 aar yngre: 1) Cristiernus d’. Om éet møde vdi Dywrehaffn mellom myn herres nade oc Sweriges
radh. 2) Konigs Cristiern sicher geleidt, welches etzlichen Schwedischen zur handelung
von wegen des reichs Schweden zuerscheinen gegeben worden. 1471.
130.
Kong Christiern stadfæster Østerdalens privilegier og stadfæster gammel sedvane med
hensyn til bispetiende af jagt
1
.
Original paa pergament i danske RA, Khavn: Norge V fase. 3. Hammer stift og domkapitel.
Trykt: DCI no. 172.
Kjøbenhavn 1471, 18. mai.
Wij Cristiern meth Gutz nathe Danmarcks, Sueriges, Norges, Wendes oc Gottes koningh,
hertwgh vdi Sleszwiig, greffue i Holsten, Stormarn, Oldenborg oc Delmenhorst, gøre
alle witherlicht, at wor kere almoge i Østerdalen haffue ladet kere fore oss, at werduge
father, biscop Gwnner vdi Hammer, er begærende aff them een fierding aff hwert dywr,
som the dræbe om aaret, ock haffde the withnesbreff her fore oss, at thet icke war
sedhwane fore hans tiidh, vthen at giffue een skuldre aff hwert dywr. Thi vnne wij
oc wele, at the skule bliffue wedh theres gamble sedhwane, oc stadfeste oc fulburdhe
wij theres priuilegia oc friihether, som the tilforen haffue, at bliffue wedh ful
macht meth alle theris article. Oc aname wij oc tage alle for
ne wore kere almoga i Østerdalen oc alt theres gotz, hion oc thienere vdi wor koningxlige
friidh, hegn, wern oc beskermingh besønnerlige at f ors w are oc fordeytinge till
alle rette male. Thi forbywthe wij alle, ehwo the helst ere eller ware kwnne, forscreffne
wor kere almoge i Østredal her emodh thenne wor beskerming, priuilegia oe nathe paa
person, gotz, hion eller thienere at hindre eller hindre lade etc. eller i nogre made
vforrette eller them meth nogre ny thynge eller olagha at besware ydermere, en som
tilforen sedhwant er, vndher wore koningxlige heffnd oc wrede. Datum in castro nostro
Haffnensi sabbato proximo ante dominicam rogacionum, nostro sub secreto, anno Domini
mcdlxxprimo.
Sub plica: Ad relationem domini prepositi Asloensis.
Seglet mangler (midt under texten 1 seglremssnit).
Bagpaa 2 paaskrifter med én og samme haand fra ca. 1600; den første ulæselig, den anden
saalydende: Læst paa Staff vdj Ryngesager sognn den 25. sept. anno 1600.
131.
Kong Christiern stadfæster kong Haakons gavebrev til Mariakirken i Oslo af 1299 (Akershusreg.
s. 42, no. 591) og restituerer den, hvad den har mistet. Kjøbenhavn 1471 [mai—juni]
1
.
Akershusregistret, udg. af G. TANK, s. 42 no. 592.
132.
Dronning Dorotheas aabne brev, at de, som rydder ødejorder i Jæmtland
2
, skal faa dem til eiendom mod at give hende og kronen «skat» efter taxt.
Afskrift fra 1. halvdel af 16. aarh. i Svenske RA, Stholm (Munch. Saml. no. 9 b),
uden bekræftelse eller forsegling.
Trykt: Saml. til N. F. Sprog og Hist. I 42—43. DN XIV no. 112.
Kjøbenhavn 1471, 19. juli.
Wii Dorothea med Gudz nadhe Danmarks, Norgis, Swerigis, Vendis ok Godis drotningh,
hertuginne i Sledzuige, greuenne j Holsten, Stormaren, Oldenborgh ok Delmenhorsth,
göre viderlight alle, ath vii aff wor sønderlig gunsth ok nade haffwe befallith ok
befalle ok fuld macht gifffwe]
1
med thetthe worth opnebreff thenne breffwisare Pether Karlsson, waar elskelige embitzman
vdi Jempteland, wm allom thee ødhe jorder ath anthworde vppa vare vegne the, som them
vele vpbyggia oc wprydie ok oss ok kronene ther aff reth skath aff giffwe effter sex
dandementz sigilse ther i landeth; the, som thet gøra vele, skule haffwe, brwke ok
behalle for
ne jordher thii æverdelige eye ok theris effterkommer effter them behalde skwlendis,
som forskriffueth staar. Thii forbiwde wi alle, ee hwoo the heltz ere ok sønderlig
var embitzman som nw er ok her effterkommendis w[a]rder, them her vdi ath hindre eller
hindre lathe, møde, v make eller vforrette moth thenne war gunsth ok nade i nogher
mathe vnder worth hylleste ok nade. Datum Haffnen jn profesto beate Margarete virginis
et martiris, nostro sub secreto, anno Domini etc. lxx primo.
133.
Stilstandstraktat (fridzbreff) mellem kong Christiern og det svenske rigsraad
2
.
a.
Det danske exemplar.
Trykt: HADORPH, Rijmkrdn. II 261—63 angivelig efter originalen. RYDBERG, Sverges traktater
III no. 515 b, med varianter fra en afskrift fra 16. aarh. i kopibog B9 fol. 283 i
svenske RA, Stholm; derfra her med paragraf tal.
Helgeands kapel paa Helgeandsholmen 1471, 7. august.
Wij Christiern meth Gudz nadh Danmarks, Sweriges, Norgis, Wendes oc Gothes konung,
hertugh vdi Slesswigh, grewe vdi Holtzsteen, Stormarn, Oldenborg oc Delmenhorst, göre
widerlicht, at wij epter wore elskelige radz radh aff Danmark oc Norge hawe forrammet
oc begrebet een feligh dagh oc frijdh oc ett
wenlicht mödhe meth werdhuge fäther, herrar erehebiscop, biscope, prelate oc erlige
oc welbyurduge män, riddere oc swene, righens radh oc gothe men vdi Swerige, oc Sweriges
inbyggere, som owilge haue medh oss, oc alle thes medhielpere, huelken dagh oc frijd
skal nw strax her vpa gaa oc standende blifue in til Wor Frwe dagh nativitatis
1
nest komendes. Oc wele wij oc skole nw strax vförtofrät med all troskab for ware
thet alle weyghne, thet raskeste wij kunne, oc skal i dagh fiorthen daghe en almennelig
frijd vpa gaa mellom alle thesse try rige oc standende blifue, som forescrifuit staar.
Oc wele wij oc skole vpa sancti Egidij dagh
2
nestkomende oc her fore innen, swo optä som behoff gors, hawe wore fuldmechtuge radh
oc sendebudh til wenlige modhe medh Sweriges radh vpa Helge Andzs holmen, sancti Jacobs
eller Wongissöän; oc skal thenne forrorde frij dh framdeles obrydeligh standendes
blifue in til for.ne Wor Frwe dagh nativitatis oc then dagh vth. Oc wele wij oc skole
nw strax igen kalle wort folck oc alle them, som for wore skyld wele oc skole gore
oc lade, som pa Sweriges righes argeste wele ware, antige til land eller watn, swo
at the engen skade eller forfang skole gore Swerige, thes inbyggere eller medhielpere
innen for.ne tiidh. Oc moghe oc skole her Iwer Axilsson, Wissby stadh, Gotland oc
alle therres inbyggere oc medhielpere ware oc blifwe vdi thenne for.ne dagh oc frijdh,
ligerwis oe i alle made at nyde, som wij Sweriges righe oc thes inbyggere oc medhielpere
vdi thette wort näruerendes obne breff lofwet, bebrefwit oc beseygld haue, oc swo
lenge hans
a
leigde warer. Wij wele oc ey innen for.ne tijdh eller skole noghen hindre eller hindre
lade innen landz eller vdenlandz, som til Stocholm eller annen stedz vdi Swerige wele
fare til eller fraa med kopenskab eller vdi andre retferduge ärende.
2. Item skal thette breff ey wäre thet breff til forfang, som wij nw gifue Sweriges
radh, ludendes pa then rätgangh
3
, medhen the skole badhe blifue widh therres fulle mackt.
3. Item, om noghät skedhä modh thenne frijdh, thet Gudh forbyude, tock skal for.ne
dagh oc frijdh ey ther meth wäre
broden,
a
men thet
a
förbodes eller rattes vpa badhe sijdher, epter thy som sagen år til, oc fridhån alligewel
blifue wid syn mackt, som fore är rörd.
Alle thesse forme pyntä oc article oc hwar therre serdeles widh sigh lofwe wij wid
wor konungzligh ära, sandhen oc gothe thro, medh wore elskelige radh oc gothe män,
som äre werdughä fäthrä her Jens vdi Aars, her Knwth vdi Wigborgh, her Jeep vdi Burglam
oc her Maghens vdi Othens, medh Gudz nadh biscope, oc her Erick Ottesson, her Claus
Ronnow, her Maghens Green, her Thure Thuresson, her Iwer Wikingssson, prowest vdi
Oslo, her Strange Nielsson, her Erick Biornsson, her Johan Oxe, her Eggert Krumedike,
her Axil Laghesson, her Anders Nielsson, her Jorghen Laurensson, her Erick Agesson,
her Henrick Jensson, her Jon Smör, her Werner Parspergher, her Alff Knwtssson, her
Boo Fleming, her Staffen Beyntssson, her Iwer Green, her Niels Tymmesson, her Gwndi
Nielsson, her Niels Christiernsson, her Aslack Thuresson, Erick Karlsson, her Trotte
Karlsson oc her Swen Galle, riddere, staduge fasta oc vbrödelige at holde fore oss
oc alle them som for wore skyld wele oc skole göre oc lade, vden alle hinder eller
nogenhande hielperädhe. Oc thes ydermere til wisso oc hoygre forwaring henge thesse
forme wore elskelige radh oc gothe mån therres secrete oc insigle medh wort secret
fore thette breff, gifwit vdi then Helgä Andzs capell pa Helganzholmen vden fore Stocholm,
othenssdaghen näst fore sancti Laurentij dagh, aar epter Gudz bywrd thusendå firähundrethä
halffierde syndz tywge vpa thät forstä.
b.
Det svenske exemplar.
Original paa pergament i danske RA, Khavn, Sverige no. 104. Paragraftallene er tilføiet
her.
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III no. 515 a.
Stockholm 1471, 7. august.
Wii Jacob medh Gudz nadh erchebiscop i Vpsala etc., Hans i Strengnes, Lydeka i Wæsteraars,
medh sama nadh biscopa, Sten Stwre, Eric Axelsson, Eric Ericsson, Niels Stwre, Gøtzstaff
Karlsson, Fadher Ylfson, Eskill Ysaaesson, Gregers Benctsson,
Johan Cristiernsson, Gregers Matisson, Arend Benctsson, Ærengisel Gedda, Staffan Ylfson,
Niels Fadersson, ridd ara, Aruid Trolle oc Jøsse Olsson, wæpnara, Sweriges radh oc
mæn, som her nw forsambladha æra i Stocholm, gøre wetherligit, at wii alle endræchtelige
for oss oc alla Sweriges inbyggiara haffua forramad oc begrepit en feligh dagh oc
fridh medh høgboren første konung Cristiern oc alla hans rike oc land oc theres inbyggiara
oc medhielpera, hwilken dagh oc fridh nw her strax yppa gaa schall oc standendis bliffwa
in till War Ffrw dagh natiuitatis
1
nestkomende. Oc wele wii oc schole strax ofortøffuit medh all troscap forwaradh alla
wegna thet raskasta wii kunne. Oc schall i dagh fiorthon daga en almenneligh fridh
vppa gaa mellem thesse try rike oc bliffwa standendis, som forsereffuid star. Oc wele
wii oc schole paa sancti Egidii dagh
2
nestkommendis oc her forinnan, sa offta som behoff gørs, haffua wore fulmæchtige
sendebudh aff wore medbroder riksens radh i Swerige til wenligh møthe medh forscreffna
høgboren forstes konung Cristierns radh oc sendebudh in paa Helgantzholmen, sancti
Jacobs eller Wangxøøn. Oc schall thenna forrørd fridh obrotligh standendes bliffwa
till forscriffna War Ffrw dagh natiuitatis oc then dagh wth. Oc wele oe schole wii
nw strax bestelledh alla wegna offuer alt Sweriges rike, thet raskasta wii kunne,
som forscreffuit star, at ingen schall arga forscreffna konung Cristiern, hans vndersatha
eller medhielpera till landh eller watn innan forscreffna tiidh.
2. Item giordis forscreffna høgboren første konung Cristiern eller nagre hans gode
men eller medfølgare behoff at latha bryggia eller baka i Stocholm, tha schall thet
tillstædies, oc wele wii latha ther trolige tilhielpa, sa at the magho haffua theres
egen budh ther medh in i Stocholm, som bliffua schole i herbergen oc tilsee, at the
fyllest igen faa aff hwad the inføra, oc siden strax igen wtføra vthen alth hinder
thet, the haffua latidh baka eller bryggia. Wele oc forscreffna konung Cristiern,
nagre hans gode men eller medfølgare køpa nagot i Stocholm till theres nytto oe behoff
for theres peninge, tha schall them thet oc ey formenes.
3. Item schall oc ey forbiwdes eller formenes nagre, som færsk maat eller fisk wele
inføra i forscreffna konung Cristierns skipflothe, at sælige.
4. Item schall oc her Iwer Axilsson, hans medhielpera eller medfølgare ey arga eller
skada gøra forscreffna konung Cristiern, hans vndersata, medhielpera, land eller rike
i forscreffna dagh oc fridh oc sa lenge hans leyde warar.
5. Item scholo oc alle skip oc folk, som insegle til Stocholm, wara forscreffna konung
Cristiern, hans thiænare, medfølgare oc medhielpera vthen alt forfangh oc skadha,
thet ware sik medh skip, folk eller wærio.
6. Item schall thetta breff ey wara thet breff til forfang, som wii nw giffwe forscreffna
konung Cristiern, lwdendes pa then rettgang
1
, mæn the skole bodhe bliffwa widh theres fulla macht.
7. Item vm naget skedde moth thenne fridh, thet Gudh forbiude, tha skall forscreffna
dagh oe fridh ey ther medh wara brothen, mæn thet forbøthis eller rettis pa badha
sidhor, effterty som saken ær till, oc fredhen alikawell bliffwa widh syn macht, som
for ær rørth.
Alla thesse forscreffna puncte og articula oc hwar besynderlige widh sik loffwa wii
alle forscreffna widh allis wora æro, sannind oc goda cristelige tro staduga, fasta
oc obrotliga at hallas for oss oc alla the, som for wora schull wele oc schole gøra
oc latha, vthen alt hinder eller nagorhanda hielperæde. Thess ythermere till wisse
oc høgre forwaring henge wii wora secrete oc incigle nedhen widh thetta breff. Datum
in opido Stocholm, feria quarta proxima ante festum beati Laurencii martyris, anno
Domini millesimo quadringentesimo septuagesimo primo.
Segl: No. 2 (brudstykke hannis dei gra epi...), 3 biskop Lydeke, af Yesteraas (2 og 3 i
rødt vox), 4 Sten Sture (skjold og hjelm; dette og alle de følgende er grønt vox),
5 (Thiset Adel. Sig. L. XVIII 18), 6 (smst. G. XVI 21), 7 Niels Sture (Dag oeh Natt),
8 Gøtstaf Karlsson (Gumsehufvud), 9 Fader Ulfsson (Sparre), 10 (utydelig, skjold og
hjelm: s gregorii bents milit.), 11 Eskill Isaksson (Baner), 12 Johan Christiernsson
(Vasa), 13 Gregers Matisson (Lillje), 14 Arend Bengtsson (Ulf), 15 Ærengisle Gädda,
16 Staffan Ulfsson (Ulf), 17 (en halv buk i skjoldet og paa hjelmen) er vist Jøsse
Olssons segl.
Bagpaa 2 paaskrifter, den ene samtidig, den anden ca. 70 aar yngre: 1) Sweriges breff om then frijd fore Stocholm begreben anno Domini etc. lxxprimo.
2) The Swenskis breff och anstand y mellom k. K. och them oprett for Stocholm.
134.
Kong Christierns aabne brev (retgangzbreff) om et venligt møde og rettergang ined
Sveriges raad og indbyggere den 1. september
1
, inden hvilken tid bl. a. unionens fornyelse skal overveies. Helgeands kapel paa
Helgeandsholmen 1471, 7. august.
Trykt: HADORPH, Rijmkron. II 263—66 angivelig efter originalen. RYDBERG, Sverges traktater
III 311—12.
135.
Kong Christierns aabne brev om forlængelse af stilstanden med Sverige til 11. september
2
.
Trykt: HADORPH, Rijmkr. II 269—70 angivelig efter originalen, som maa have været af
papir, da seglene var trykt paa ryggen. RYDBERG, Sverges traktater III no. 515 b.
Skibet Valentin ved Vadmalson (nu södra Djurgården) 1471, 8. september.
Wij Christiern meth Gudz nathe Danmarkz, Sweriges, Norges, Wendes oc Gota konung,
hertogh i Slesswigh, grewe i Holsten, Stormara, Oldenborgh oc Delmenhorst, göre alle
witerlicht medh thette wort opne breff, at vppa thet at alle erende moga ännu fuldraghes
i minne oc ret til en fulkommeligh ende, eff tir thi som the fridzbreff oc retgangzbreff,
som til foren mellom oss oc Sweriges radh giordhe ere, vtwise; tha hafue wij nu efftir
wore elskelige radz radh pa thet ny forrammet oc begrebet een feligh dagh oc fridh
medh Sweriges radh, som nu i Stocholm forsamplethe ere, fore oss oc alle wore methielpere
i swo made, at forscrefne feligh dagh oc fridh skal nu i afften paagange oc blifue
standendes in til othensdagh nestkommendes oc then dagh vd, mellom oss oc alle wore
methielpere, som fore er rörd, pa then
ene sidhe oc forscrefne Sweriges radh oc alle Sweriges inbyggere oc methielpere pa
then annen sijdhe, vden alt arght, hielperådhe oc arghelist i nogre made. At thesse
forscrefne ärende skule swo faste oc vbrodelige holdes, som forescrifwit star, thet
lofwe wij wedh wor gothe tro, koningxligh äre oc sanden. Oc til ydermere forwaring
her om hafue wij ladet tryckia wort koningxliga secret pa ryggen pa thette wort breff.
Oc wij effter scrifne, Jens medh Gudz nathe biscop i Aarss, Clawes Ronnow, Maghens
Gren, Thure Thuresson, Iwer Wikingsson, prowest i Oslo, oc Jon Smör, riddere, forscrefne
wor käre nathige herres radh, lofwe oc pa wor gothe tro, äre oc sanden med forscrefne
wore käre nath[i]ge herre, at oc forscrifne erende, dagh oc fridh scal swo fast haldes,
vpaa for.de wor käre natige herres wegne, vden alt argt. Oc til witnessbyrdh her om
lade wij oc thrykiä wore secret oc inseygle pa ryggen aff thette breff, som gifwet
är vdi wort skib Valentin, liggendes hoos Wadmalssöen, Wor Frwe dagh nativitatis,
aar efftir Gudz byrdh twsende firehwndrethe sywtij paa thet förste.
136.
Raadelebrev mellem Odalen og Solør og forlig om eiendomsretten til Mensjøen (Medsjøen)
m. m. Berg (Odalen), 1471, 28. september.
Referat i en underretsdom af 1662, 20. marts i norske RA, Chr.a (Statholderarkivet).
Trykt: DN XVI no. 247.
137.
Freds- og forbundstraktat mellem Danmark, Norge og Sverige
1
.
a. Det dansk-norske exemplar.
Trykt: HADORPH, Rijmkron. II 271—76 «ex orig.» og derfra her med de af Hadorph i margen
tilføiede paragraftal.
b. Det svenske exemplar.
Original paa pergament i danske RA, Khavn.
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III no. 516, hvis afvigelser fra a. er gjengivet
i bogstavnoterne. DCI no. 181.
Kalmar 1472, 2. juli.
Wij Oleff i Roskild, Jens i Aars, meth Gutz nade biscope, Erick Ottesson, høygborne
førstes koningh Cristierns wor nadighe herres hof f mester, Stranghe Nielsson, Knudh
Trudsson oc Jahan Oxä, riddere, forskrefne höybornä forstes oc hans nädes oc Danmarks
oc Norges fuldmecktige sendebudh vppa then ene syde: oc wij Hinric i Lincopingh, Gudmwnd
i Wexiö, meth same nade biscope, Erick Axelsson, Erick Ericksson, Gøtzstaff Karlsson,
riddere, oc Arwid Trolla, aff wapn, Sweriges riges radh, oc alle forschrefne Sweriges
riges radz oc indbiggeres fuldmechtughe sendebudh
a
vppa then annen side, gore witherlicht, at wij nw i then helghe Trefoldigheetz naffn
for forme hoyborne forstes oc alle thesse try rigers ewige bestä oc bestand skild,
vppa thet at swodan jamerlighe forderff oc mangfoldelighe skade, som thes werr langelighe
warit hafuer mellan forskrefne hoyborne forstä oe
b thesse try riighe, maa oc skal blifue alleledes afftalet oc afflacht til ewighe tijdh,
tha hafue wij här nw alle endrechtelighe forramet, begribet oc stadfest en ewighe
frijd oc kerlighe bebindingh mellan forme höyborne forste oc alle thesse forme trij
righe oc alle theres indbiggere oc undersathe i swo made:
1. At thenne forrörde frijd oc bebindingh skal nw strax vppa gaa oc obrödelighe holdes
oc standende blifue til ewige tijd, swo at nogon eller nogre aff thesse forme righe
skulle aldrigh her effter noghen tijdh fore orlogh eller krijgh modh noget eller nogor
aff them eller drage sigh fra hwert annet meth noger twidracht eller besondren. En
huat thet ene righe vppa gaar, antighe meth orlogh eller noger vdlendiskä eller noger
indiendiske wrangwise manne vpresninghe eller anfechten, thet skal them alle vppa
gaa, oc hwert there thet annet behielpelighe wäre meth alle troskap oc macht
1
; togh swo, at hwert
righe skal ware thet annet fuldmechtugt til äre oe rätt, oc at enchtet aff thesse
trij
a
rijghe skal macht hafwe orlog eller krijgh vppa sla pa
b thenne
c forbindingh, vden thet skeer meth alle thesse trij rijghens fuldburd oc samtöckä
1
.
2. Worder eller er noghen i noghet thesse trij
a
righe frijdlös, biltugher eller vdslegher for sin räthe brode skild, tha skal han
ware frijdlos, biltuger eller vdslegher i alle trij righerne, oc skal hanom enghen
hegne eller forsware, vden hwar han worder vppa kiert, ther skal rätthes ofuer hanom
effter sin bröde
2
. Theslighes maa eller skal engen holde ellelr] forsware noghen, en then annen til
hogmodh, som meth vminne oc vrett
d fra sin hussbonde skilies.
3. Item mwe her effter alle thesse trij righens indbyggere, righe oc fatighe, hwo
the heltzst äre, fare oc ferdas aff ett righe oc i the andre, hwart them teckes, effter
theres beringhe oc i alle andre theres rätferdighe erende, fredelighe, frij oc vhindreth
i alle made effter gamle lagh oc gode sidwane.
4. Item skulle alle thesse trij righes indbiggere, hwo the heltzst äre, oc i hwad
righe the boo, som therres gotz mist hafue i thesse tuidracht, som warit hafuer, nw
strax ighen aname oc beholde alle theres arffue gotz, kiöbegotz, panttegotz oc leyägotz
i alle thesse trij rijghe, alle kronenes pant vndantagne, for vden at her Oghe Axelsson
beholde Halmstats häret, Orstett häret oc Falckenbergz by i Halland, her Jwer Axelsson
beholde Gers häret, Wää och Wiklantz häret i Skone, oc her Laurentz Axelsson beholde
Skelskor i Siäland i sine pant meth alle ränte oc rettigheet, som the them tilforen
haffde, til vppa then rättgang, som effter skrefne
e stor, oc ware sithen ther om, som tha dömes om alle andre pant.
5. Item hafuer nogor delt sigh i noghor theras godz, som vd aff righen hafwer warit
i thenne twidracht, som waret hafuer mellom rigen eller i theres befalinghe oc forswar
äre, tha skulle the thet nw frijt igen fange oc hafue oc nyde thet sithen frijt. Hwo
ther vppa noget skader, han ?taler thet’ til sithen vppa thet ny meth lagh oc rätt.
6. Item skal Örbro slot antwordes en god indlenskä swensk man, then som wederhettigh
er, til hoyborne forstinnes drotningh Dorotheas oc Sweriges hand i swo made, at domes
forme Örbro slott henne til meth räthe, tha skal then, som slottet i wärie hafuer,
strax antworde henne thet frijt oc vbewaret, effter thy som the XXIIII. for rätte
aff siende worde. Thesliges skal oc Wardbiergh, Söllessborgh oc Tranekier antwordes
gode Danmarcks indfodde men, the som wederhätthege äre, i slottlofwen, til höyborne
förstes konungh Cristierns oc her Oghe Axelssöns, her Iwer Axelssöns oc her Philippes
Axelssöns barne hand i swo made, at dömes thenne forskme slott forme höyborne forstä
koningh Cristiern til, tha skulle the gode men, som slotthen i warie hafue, antworde
hanum them frij oc vbewaret ighen. Domes oc Wardbiergh her Aghe Axelsson, Söllessborgh
her Iwar Axelsson eller Tranekir her Philippes Axelssons barn til, tha skulle the
gode men, som slotten i warie hafue, strax vden alle hinder frijt oc vbewaret antworde
hwer there slotthen i pant ighen, effter thy som the XXIIII. for räthe oc aff siende
worde. Skal oc stoo til räthe om alle the andre kronones pant vppa alle sijder for
the forrorde XXIIII. som the ther om for rätte siä.
7. Item paa thet at alle thesse forskme degtingen oc ärende mwe oc kunde thess yderligere
stadfestes oc forwares, oc at alle vwiliå, som nu langhlige waret hafuer mellom hoyborne
forstä koningh Cristiern oc Swerighe oc thetz indbyggere oc alle thesse try rijgers
indbyggere oc vndersate, mwe oc kunne thes kerlighere aff at legges, oc wenskap oc
kerligheet kunne thes yderliger oc faster oghes, stadfestes oc holdes, tha hafue wij
forrammet, begrebet oc stadfest eet wenlicht oc kerlicht mode oc rätgangh här i Calmarne
vppa sancti Kanuti koningz dagh nestkomende ofuer eet aar
1
oc tha skulle här XII. aff Danmarks och Norges radh oc XII. aff Sweriges radh tilskickes
til fuldmechtuge domere. The forrorde XXIIII. skulle gore huer annen troo oc tryghet
meth theres eede til Gudh oc alle helien vppa theres christelige tro, siel oc äre,
at the wele oc skulle retwiselighe vden ald wild vppa alle sidre rantzaghe oc døme
om alle ärende, som them foresettes i rätthen. Sithen skulle the forrorde XXIIII hafue
fuld macht om alle årende aff at räthe oc dome om alle sagher oc
tiltale, som forsk.ne hoyborne forstä koningh Cristiern hafuer til Sweriges righe
oc thess indbyggere oc vndersate, alle her Axel Petherssons soner oc alle them, som
i theres befalinghe oc forswar äre, oc the hafue til hanum igen, oc rätthes hwert
effter annet, effter thy som saghen sigh forloben er. Oc skal for.ne hoyborne forstä
hafue her tha sin fuldmechtighe procuratorem eller procuratores, at anamme oc gore,
gore oc anamme äre oc rätt om alle tiltale oc skillinghe, oc skal sielff personelighe
warä swo när i then eghen, thed man kan hafwe radh oc tale medh hanum, nar swo behoff
gores. Oc skal Sweriges rige oc hafwe här tha sine fullmecktige procuratores, oc her
Oghe Axelsson, her Iwer Axelsson oc her Laurentz Axelsson skulle oc tha ware her personelige
at gore oc aname, an ame oc gore for.ne högborne förste koningh Cristiern äre oc rätt,
effter thy som forskrefuit stor, om hwad man her eller ther for innen ey kwnne i wenskap
oc kerligheet afftale. Siges oc domes tha forme höyborne forste Sweriges righe til
meth räthe, tha skulle Sweriges radh, godhe men oc inbyggere vden hinder samtockä
oc aname hanum for en fuldmechtighe herre oc konung i Swerige. Oc skulle the forrorde
domere hafue macht
a
meth räthe at ransaghe oc döme om alle the årende, som righene oc righens inbyggere
vppa rörende äre.
8. Item begärer noghen, som til thetta mode komme skal leyde oc felehet vd ofuer thenne
forme frijd oc kärlighe bebindingh, tha skal thet ickä weghres vppa noger side.
9. Item skulle alle fangher vppa bode sider hafue dagh, swo lenghe til thetta for.ne
mode oc rätgangh vppa sancti Kanuti dagh ofuer eet aar
1
er her ätskild meth mynne eller rätt, oc ware sithen theres fängxle qwit, togh i
swo made, at the betale i sine herberge oc anderstetz, hwad the äre gield skuldughe
wordhnä i thet fängxle. Finnes oc nogre f anghe vppa noger sijde, the som ickä äre
indkomne, vden the som loff eller laglicht forfald hafue, tha skulle the indkomme
oc forny theres loffte innen sancti Michaelis dag nestkomende
2
eller skulle the icke nyde thenne detinghen.
10. Item skulle thesse forrörde XXIIII. domere meth flere aff thesse try righens rad
oc gode men hafue fuld macht at stadfestä oc forbedre thenne ewighe frijd oc kerlighe
bebindinghe oc at indsättä flere articulos, som ther til thiene kwnne effter forskme
höyborne forstes oc hwart righes leyligheet oc bestand.
Oc til høghre forwaringhe at alle forme ärende skulle swo fast oc vbrödelige holdes,
som foresc.uit stor, tha hafue wij alle for.ne, pa then fulde macht wij hafue, hwer
vppa sin side, meth en sampnet hand lofuit oc sacht hwer annen wid wore äre, sanninghen
oc gode tro ther breff oc bewijsningh vppa,
a
swo at wij forskrefne Danmarks radh wele oc skulle fly Sweriges radh forskrefne höyborne
forstes wor nadighe herres opne pergmens breff meth hans nädes majestatz oc IIII.
biscopers oc VIII ridderes oc gode mentz aff Danmarcks oc Norges radh
a
hengende secrete oc insegle wel
b forwaret i alle made, ludendes ord fra ordh, som her effter skrifuit stor:
cWij Cristiern meth Gutz nade Danmarks, Sweriges, Norges, Wendes oc Gothes koning,
hertugh i Slesswigh, grefue i Holsten, Stormarn, Oldenborgh oc Delmenhorst
c, gore witherlight oc openbare, thet wij effter
dwore menighe riges Danmarks oc Norges rads
d radh oc
ealle theres
e inbyggeres samtöckä oc fuldburd meth wor frij göde wiliä for wor
f thesse try
griges, Danmarcks, Sweriges oc
g Norges bestä oc ewighe bestand skild hafue samtocht, fuldburdet oc stadfestet, oc
meth thette wort närwarende
h opne breff stadfesthe, fuldburde oc samtockä alle the ärende, articulos oc detinghen,
som wore
ifuldmechtige radh oc sendebudh
i wårduge fädre i Gudh, herrer
jOleff i Rpskild, Jens i Aars, meth same nade biscope, wor elskelighe hoffmester her
Erick Ottesson, her Strange Nielsson, her Knwdh Trudhsson oc her Jahan Oxä, riddere
j, giort, bebrefuit oc besegld hafue
kSweriges radh oc fuldmechtighe sendebudh
k, som nw forsamlet wore om sancti Johannis baptistæ
mydsommers tijdh i Calmarne, oc forrorde detinghen fuldburdet, stadfestet, bebrefuit
oc beseglde wort vppa Wor Fruwe dagh visitationis, oc for.ne wore radh
a
oc sendebudh wort fuldmacht breff, som wij them om forrorde detinghen gafue, for
thet theres detinges breff meth theres secrete oc insegle befäst oc wederhengt hafue.
Hwilke alle förrörde articulos oc detingen oc hwer serdelis widh sigh wij
b meth wore menighe radz radh oc gode men i Danmark oc Norghe
b lofue stadughe, fast oc vbrodelighe at holdes for oss, alle wore arfuinghe oc effter
kommen[de] koningh
ci Danmark oc Norghe oc thenne forsk.ne two riges alle
c inbyggere, vndersate oc methielpere, widh
dwore koninglighe
d äre, sanninghe oc christelige tro. Oc thes yderligere til wisse oc högre forwaringhe
lade wij
e witherlighe oc meth god wiliä henge
fwort majestatz insigle for thetta breff meth werdughe fäders oc herrers, A. B. C.
wors elskelighe radh oc gode mentz secrete oc jnsigle
f.
Hwilke for.ne two brefue skulle bode ware tilstede i Lickaa paa sancti Martini dagh
nest kornende
1
meth wisse sendebudh vppa bode sidre, som for.ne breff ther fra sigh antworde oc
aff hwer annen aname skulle, oc hwer fore tha sijt breff hiem vhindreth i alle made.
Oc til ydermere wisse oc bedre forwaringhe hafue wij hwer delen vppa sin side befest
wore macht breff wid hwerannens breff meth alles wore secrete oc insegle hengiendes
nethen for thetta breff. Gifuit i Calmarne Wor Fruwe dagh visitationis anno Domini
millesimo quadringentesimo septuagesimo secundo.
Segl: Under b hænger alle 12 segl (Rydberg).
c. Kong Christierns ratifikation.
Trykt: HADORPH, Rijmkron. II 276—77 »ex orig.» og derfra her.
d. Det svenske rigsraads ratifikation, dat. Stockholm 1472, 24. august.
Original paa pergament i danske RA, Khavn.
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III 324—25, hvis afvigelser fra c er trykt i bogstavnoterne.
Kjøbenhavn 1472, 19. juli.
gWij Christiern, meth Gudz nadh Danmareks, Sweriges, Norgis, Wendes og Göthe koning,
hertugh vdi Slesswigh, grewe vdi
Holtzsten, Stormarn, Oldenborgh oc Delmenhorst
g göre widerlicht oc obenbare, thet wij effter
a
wore menjge righens Danmareks oc Norges radz radh och alle theres inbyggeres oe vndersates
a
samtyekio oc fulbordh meth wor frij gothe wilge
bfore thesse try righe, Danmarks, Sweriges oc Norges
b beste oc ewigh bestand skyld hafwe samtyekät, fuldburdh oc stadfest oc meth thette
wort nerwerendes obne breff stadfeste, fuldbyurde oc samtyekio alle the ärende, articulos
oc deytingen, som
cwore fuldmechtuge radh oc sändebudh, werduge fåther vdi Gudh, herrär Oleff vdi Roskyllä,
Jens vdi Aars, meth samme nathe biscopä, wor elskeligh hoffmester her Erick Ottesson,
her Strange Nielsson, her Knwt Trwetsson oc her Johan Oxe, riddere
c, giort, bebrefuit oc beseygld hafue
dSweriges radh oc fuldmectuge sendebudh
d, som
eforsamblede wore om sancti Johannis baptistæ dagh
f mytsommers tijdh vdi Kalmarn ok forrørde dey tingen fuldburd, stadfest, bebrefuit
oc beseygld word pa Wor Frwä dagh visitationis. Oc
gfor.ne wort radh oc sendebudh s wort fuldmactug breff, som wij them om forrorde deytingen
gofue, fore thet theres deytinges breff meth theres secret oc inceygle befest oc wederhengd
hafue
1
. Hwelke alle forrörde articulos oc deytingen oc hwer serdeles widh sigh wij
hmeth wore radz radh oc gothe mentz vdi Danmark oc Norge
h lofue staduge, faste oc vbrodelige at holde for oss, alle wore arfwinge oc effter
kornende koninge
ivdi Danmark oc Norghe oc thesse for.ne tw riges alle
i inbyggere, vndersate oc medhielpere, widh wor koningxligi ärä, sandende oc christeligh
tro. Oc thes ytterligere til wisse oc hoygre forwaring lade wij
kwiderlige oc meth goth wilge henge wort mayestatz
inseygle fore thette breff meth werduge fäthräs oc herrers, Knwths meth Gudz nathe
vdi Wigborgh, Gunnars vdi Oslo, Jeeps vdi Burglam oc Gwnnars vdi Hamer, meth samme
nathe biscopers, här Corrofitz, wor käre hussfrws hofmesters, her Engelbrichtz, her
Axel Laghessons, her Hartwick Grumedikes, her Erik Biornsons, her Jörghen Laurentsons,
her Boo Flemyngx, ridderes, oc Hendrik Meynstorps, wor landzdomeres vdi Sieland, wore
elskelige radz oc gothe mentz secretis oc jnseygle. Ex castro nostro Haffnensi dominica
proxima ante festum beatæ Mariæ Magdalenæ, anno Domini millesimo quadringentesimo
septuagesimo secundo
k.
Segl: Under d hænger 13 segl: No. 1 er det svenske rigssegl; no. 5 Sten Stures (Rydberg).
TILLÆG
1.
Kong Christierns fuldmagt for sine sendebud til Kalmarmødet.
Trykt: HADORPH, Rijmkrön. II 270 «ex orig.» og derfra her. Dette brev var ifølge Hadorph
sigillatorisk forbundet med no. 137 a.
Kjøbenhavn 1472, 30. mai.
Wij Christiern meth Gudz nadhe Danmarkz, Swerigis, Norgis, Wendes oc Gothes koningh,
hertugh vdi Slesswigh, grewe vdi Holtzsten, Stormarn, Oldenborgh oc Delmenhorst, göre
alle widerlight, at wij sende nu oss elskelighe werdughe fäthre, hår Oleff vdi Roskellä
oc her Jans vdi Aars meth Gudz nathe biscopä, här Erik Ottesson, wor hofuemester,
hår Strange Nielsson, här Johan Oxe oc här Knwth Trwåtzsson, riddere, wore elskelige
radh oc men, til then dagh oc mode, som skal ware vdi Calmarn fiorthen dage forä sancti
Johannis baptistæ dagh nu nestkomendes, mellom oss oc the gothe härrär, werdugstä
oc werduge fäthre, erchebiscop, biscopä, ridderä oc swenä, Sweriges riges radh, oc
här Axilssonner oc therres medhielpäre oc alle andre Sweriges inbyggere. Oc hafue
wij befaldet oc fuldmacht gifwit oc meth thette wort obne breff befale oc fuldmacht
gifue alle for.ne wort elskelige radh, eller hwelke aff thäm framkomme til for.ne
dagh oc mode vdi Calmarn, om the ey alle kunne framkommä fore geenbor eller annet
forfang skyld, at forhandle meth forscrifne gothe herrär, Sweriges radh, här Axelssoner
oc andre Sweriges inbyggere, som til for.ne mode kornende wordhe, medh retgang eller
mynne om alle the ärende, som kwnne draghe til frijd, endracht, bestand oc kerligheit
mellom oss oc them oc righerne, och om ydermere frijd oc annen dag oc mode at begribe,
om the ey ällers forenes kwnne. Oc hwat the här vdi görende wordhe pa thenne tijdh
med mynne eller rätt, thät wele wij fast oc vbrodeligt holde vdi alle made, vden alt
arght, gensigelssä oc hielpäredhe vdi noger made, widh wor gothe thro, koningxligh
ära oc sandhen. Ex castro nostro Haffnensi, sahbato infra octavas corporis Christi,
nostro regali sub secreto præsentibus inferius appenso. Anno Domini millesimo quadringentesimo
septuagesimo secundo.
2.
Sten Sture, Sweriges forstander, og det svenske rigsraad udsteder fuldmagt for sine
sendebud til Kalmarmødet. Søderkøping 1472, 21. mai.
Original paa pergament i danske RA, Khavn, sigillatorisk forbunden forbunden med no.
137 b.
Trykt: DCI no. 180.
138.
Traktat mellem kong Christiern og kong Edvard IV af England om toaarig tilstand og
samhandel
1
.
Original paa pergament af det engelske exemplar i danske RA, Khavn: England A. Traktat
1473.
Trykt: DCI no. 186. RYMER, Fædera ed. Holmes V 3, 29. Uddrag i DI V no. 618.
Westminster 1473, 1. mai.
Edwardus, Dei gracia rex Anglie et Ffraneie et dominus Hibernie, omnibus, ad quos
presentes litere peruenerint, salutem cum prosperorum successuum incrementis ejus,
qui in terris nobis eeptra commisit, salvatoris nostri Jesu Christi, qui pacem suam
donauit nobis, pacemque suam reliquit nobis in sequendo doctrinam, ea, que ad pacem
sunt, summopere duximus amplectenda.
Quamquam itaque, alias, per nostros atque serenissimi principis domini Cristierni,
Dacie, Suecie, Norwegie etc. regis ambassiatores et nuncios, tune in opido Hamburgensi
Bremensis diocesis ad hoc congregatos, inter nos prefatumque Dacie etc. regem regnorumque
nostrorum hincinde incolas et subditos concepta, inita et celebrata atque expost approbata
et confirmata pacis, concordie et amicicie liga seu confederacio temporis successu
perversorum, quorum totus conatus ad turbandum pacem anhelat, sinistris actibus violata
interruptaque sit, nos tamen atque prefatus rex Daeiæ, ad quos peruigili solicitudinis
oeulo, regnorum atque subditorum nostrorum profectum atque salutem contueri pertinet,
considerantes, quod veluti discordia res magne periere, atque concordia res parue
crescere consueuerunt, sic ex pacis interrupcione predicta regnorum nostrorum hincinde
incolis et subditis nullus fructus salutis, set vndicumque dampnum et deerementum
subortum est, peruersorum itaque conatibus huiusmodi obuiare, pacisque reparacioni
summo studio intendere decreuimus. Et post eo pretextu de nouo inter nos habita scripta,
ambassiatas atque tractatus, tandem septiformis munere ab alto graciose superinfuso
nos atque prefatus rex Dacie ad has resolidate deuenimus concordie metas et puncta
articulatim subinserta.
1. Primo itaque confitemur, quod inter nos et dictum Dacie regem conuentum atque conclusum
est, quod, non obstantibus quibuscumque sinistris actibus, quibus contra confederacionem
predictam quomodolibet actum illaque violata esse poterit, volumus tamen nos atque
rex Dacie prefatus ex nunc incipiendo et ad biennium proxime futurum inclusiue continuando
ligam et confederacionem predictam, prout illa alias inter nos con cepta, celebrata
atque sigillata est, in omnibus suis punctis et articulis firmiter et inconcusse,
ac si nunquam interrupta fuisset, observare, neque eidem aliquatenus, quacumque ratione
vel causa, in toto vel in parte contrauenire.
2. Secundo determinatum atque conuentum est, quod omnes et singule acciones, per tempus
interupte confederacionis predicte inter nos et prefatum Dacie regem et nostrorum
et illius regnorum incolas exorte atque subditis nostris suisque quomodolibet vicissim,
alteri videlicet contra alterum competentes, in amicicia integra manebunt suspense
vsque ad dietam infrascriptam, sub biennio predicto celebrandam, nee ante finem ejusdem
aliquis subditorum nostrorum vel dieti Dacie regis, conjunctim aut diuisim, per se
vel per alios, via juris vel facti, contra seinuicem quomodolibet ex causis predictis
attemptabit.
3. Tercio conclusum est, quod, bienno huiusmodi currente, quamprimum oportunitas permiserit,
aliqua competencia loca et tempora pro dieta inter nos et prefatum Dacie regem celebranda
deputentur; vbi tune inclitus rex Scocie atque illustris dux Burgundie aut alij principes
fratres, quos nos et idem rex Dacie duxerimus eligendos, per se aut suos ambassiatores
tanquam arbitri et amicabiles compositores omnia et singula, post et contra confederacionem
predictam quomodolibet acta audiant, examinent, judicent, reforment atque differencias
et causas predictas in amicicia aut iure terminent ac perpetuo silencio finiant confederacionemque
predictam renouent, resolident et in pristina puncta reducant atque continuent, prout
ipsis rationi consonum visum fuerit expedire.
4. Quarto diffinitum est, quod infra biennium antedictum mercatores incoleque nostrorum
et dieti Dacie regis regnorum prenominatorum, et quilibet ipsorum pro libito sue voluntatis
secure et libere, quociens placuerit, regna prefata hincinde, de Anglia videlicet
ad Daciam, Sueciam et Norwegiam atque de Dacia, Suecia et Norwegia ad Angliam, potuerint
cum rebus et mercibus suis tam per mare quam per terram visitare, in omnibus et per
omnia juxta predicte olim con cep te, celebrate et sigillate confederacionis vim,
formam et tenorem, sub libero atque securo saluo conductu, quem nos Edwardus rex prefatus
dicti regis Dacie et idem Dacie rex nostris incolis et subditis, tociens quociens
requisiti seu requisitus fuerimus seu fuerit, dabimus et dabit, prout et nos Edwardus
rex prelibatus hujusmodi securum et salvum conductum exnunc regis Dacie subditis melioribus
modo et forma, quibus ipsis validius et efficacius dare poterimus, per totum biennium
predictum valide atque plenarie vigore hujusmodi nostrarum literarum concedimus et
impartimur, hoc specialiter excepto, quod incole regni nostri Anglie sine speciali
licenci a atque saluo conductu a Cristierno rege sepefato specialiter obtinendis per
hujusmodi biennium terram suam Islandiam nullatenus visitabunt aut inibi suas mercancias
excercebunt.
Quos quidem articulos et puncta, causa confedareionis(!) inter nos et prefatum Daeij(!)
regem pro nostrorum atque illius regnorum eorumdemque incolarum salute, renouande,
reintegrande, resolidande atque recontinuande conceptos, nos Edwardus in vim hujusmodi
nostrarum literarum acceptamus, approbamus, gratificamus, gratos et ratos habere volumus,
promittentes, sub fide regalis nostre majestatis, omnia et singula, in hujusmodi
nostris reconciliacionis literis contenta, firma et inconcussa, quantum ad nos speetat
et pertinet, inuiolabiliter obseruare nee contrauenire eisdem per nos neque per alium
seu per alios, quouis quesito colore vel ingenio de jure vel de facto. In quorum omnium
et singulorum premissorum maius robur, firmiorem fidem ac euidencius testimonium,
harum literarum due, vnius quidem effeetus, set vna sub nostris, alia vero sub dieti
Dacie regis nominibus, sigillis atque manuum nostre et sue propriarum subscripcionibus
confecte, conscripte atque sigillate sunt; quarum vna, videlicet presens sub nostro
nomine, sigillo et subscripcione apud prefatum regem Dacie, et alia videlicet
a
sub sepefati regis Dacie nomine, sigillo et subscripcione expedite, apud nos erunt
et remanebunt.
Datum apud Westmonasterium primo die Maij, anno regni nostri terciodecimo.
Per ipsum regem. ….
b
Segl: Under brevet hænger i en bred rem
c kong Edwards majestætssegl med kontrasegl i ufarvet vox. Seglet er tilstede i et
større og et mindre brudstykke, medens et tredie brudstykke er forsvundet.
Bagpaa følgende omtrent samtidige paaskrift: Confederatz emellom koningenn aff Engeland Eduardum
d och koning Christiern aff Danmarck.
Regni
A°13°.
139.
Overenskomst mellem Danmark, Norge og Sverige om et møde i Kalmar 1474, 24. juni
2
.
a. Det dansk-norske exemplar.
Trykt: HADORPH, Rijmkrdn. II 279—81 «ex orig.» og derfra her.
b. Det svenske exemplar. Original paa pergament i danske RA, Khavn.
Mutatis mutandis overensstemmende med a.
Trykt: DCI no. 191. RYDBERG, Sverges traktater III no. 518.
Kalmar 1473, 17. august.
Wij
e Oleff i Roskilde, Jens i Aarss, Knwt i Wiborgh, Gwnner i Aslo, Jeip i Burglam, meth
Gudz nathe bischoppe, I wer prowäst i Aslo, Niels Eriksson, Strangä Nielsson, Erick
Biörnsson,
Knwt Truwetzson, Werner Parsspergher, riddere, oc Hinrick Meynstorp aff wapn, högboren
förstes koning Christierns, wor käre, nadhige herres radh, fuldmechtuge sendebudh
ock dommere, ock wij Maghens meth samme nathe bischopp i Othens, Erick Ottesson, for.ne
högborne forstes hoffmester, ock Johan Oxä, riddere, samme högboren förstes radh ock
procuratores vppa then enä sithä, ock wij Hinrick i Linkopingh ock Gudhmwnd i Wexiö,
meth samme nathe bischoppe, Niels Sture, Götzstaff Karlson, Eskil Ysachson, Greyers
Matzson, Ture Jensson, Aghe Jensson, Karl Knutsson ock Thord Bondä, riddere, Arfwit
Trulle aff wapn, oc doctor Matthias erckedieghn vdi Wäxiö, Sweriges riges radh, fulmechtuge
sendebudh och dommere, oc wij Hans med samme nathe bischopp i Skara, Erich Ericksson
oc Iwer Axelsson, riddere, Sweriges radh ock fulmechtuge procuratores, aff erlig ock
welbördugh man her Sten Sture, Sweriges forstandere, och menige Sweriges radh oc jnbyggere
vppa then annen sythä, som nw här forsamplede äre, göre witherlicht ock openbare,
at wij nu i then helligh Trefoldughetz naffn, aff then fullä mackt, som oss vppa bothe
sijdher er metgifwen, hafue alle endrechtelighen paa for:ne högboren forstis, koningh
Christierns, ock thesse thry rigers wäghne framdelis forrammet ock begrebit ett wenlicht
ock kerlicht mothe här vdi Kalmarn holde skyllende vppa sancti Johannis baptistæ dagh
metsommer nestkommendes i swo mathe, at for.ne hogboren forste, koningh Christiern,
skal paa for.ne tijdh hafue här tolff syne fulmechtughe radh, sendebudh ock dommere
aff Danmark oc Norghe ock ther til syne fulmechtuge procuratorem eller procuratores.
Schulle ock for.ne righesens forstandere, Sweriges radh oc jnbyggere hafue här paa
for.ne tijdh tolff sine fulmechtughe raadh, sendebudh ock domere ock ther til syne
fulmechtuge procuratorem ellir procuratores. Thesse for.ne XXIIII. dommere skulle
giore hwer andre troo oc tryghet medh theres edhe til Gudh ock alle helghenne paa
theres christeligh tro, siäl ock äre, at the wille och skulle rätwiselighen vden al
wild rantzsaghe ock domme om alle the ärinde, som them foresättis i rättä, i alle
mathe, som thet detinghsbreff luder och inneholder här i fiord giordis om visitationis
Mariæ
1
paa then ewige freth ock kärligh bebindingh mellom
righerne: vthan huat som affthalet är eller härforinnen ock vppa for.ne modhe affthales
kan medh mynnä, stadfäste wij ock, oc fulburdhe then detinghen oc thet dethinges breff
i alle syne articulis, som her i fiord giordes om visitationis Mariæ paa then ewighe
frijdh ock kerligh bebindingh mellom thesse thry righerne. Hwilken forrordhe degthingen
for.ne hogboren forste, koningh Christiern, meth hans nadhes mayestatz ock tolff aff
hans nathes radh vppa then enä sydhe, ock for.ne här Sten Stwre, Sweriges forstandäre
med syt eghet oc Sweriges riges jnsegle ock tolff aff Sweriges radh paa then annen
sijdhå, med theres hengendes secretis oc jnsegle vppa bothä sydher besegld ock stadfäst
hafwe: vndentaghne huor thet skal staa om Wordbiergh, Sölfuetzborgh, slott, pantelän
ock andre ärende, som wij wor nathuge herres, koning Christierns radh oc sendebudh,
ther vppa serdelis gifuet och bebrefuet hafue
1
.
2. Item skulle thesse forrorde firä ock tywå dommere medh them procuratoribus och
flere gothe män, som hijd til thette näste forrorde modhe kommende worde, fulmacht
hafue ydermere fulburde ock stadfäste, bebrefue och besegle then ewighe fridh ock
kärligh bebynding mellom for.ne hogboren forste, koning Christiern, ock thesse thry
righen, med alle articulis oc puncter, som the besynnä och merckä kunnä, at hanom
ock alle thesse thry righenne ock hwert serdelis widh sigh kunnä ware til nyttä och
ewigt bestand, vpa thet at engen fodder eller vfodder skal nogher tijdh her efftir
i tilkommende tijdh mackt hafue thenne for.ne ewighe frijdh ock kerligh bebynding
brydhe eller forkränke vdi nogher mathe.
3. Item skal och for .ne wor nathige herre, koning Christiern, paa for.ne tijdh wäre
här swo när i syn eghen personä, at wij kunne hafue radh at thale medh hans nathe,
nar swo behoff giors. Theslijges skal och Sweriges forstandare, her Sten Stwre, were
och swo när j syn eghen personä paa for.ne tijdh, at wij kunne ock hafue radh at thale
medh hanom, när swa behoff giors.
4. Item at alle fanger, som grebnä äre aff thesse thry koningz righenne, hafue dagh
til forneffnde modhe, i swo mathe, at the tha här inkomma igen och holde sinä fengxsäl,
som them bor aff äre och rettä.
Thess öderlighäre til wisså stadfestelse ock hoghre forwaringh hafue wij alle for.ne
wetherlighe hengd wore secreta och jnsegle nethen widh thette breff. Och hafwe wij
for.ne hogboren forstes, koning Christierns, radh i Danmarck och Norghe, dommere och
procuratores, befästit hans nathes fuldmacht brefwe
1
, beseglde medh hans secreto nethen widh thette breff. Schrefwet vdi Kalmarn aar effter
Gudz byrdh tusende fyrehundrethe siwthy pa thet thredia, tijssdaghen nest eff tir
Wor Frowe dagh assumptionis.
Segl: Under b hænger 23 segl (Rydberg).
TILLÆG.
1.
Kong Christierns fuldmagt for sine dommere paa Kalmarmødet.
Trykt: HADORPH, Rijmkron. II 277—78 «ex orig.», og derfra her. Ifølge HADORPH var
no. 139 med tillæg 1 og 2 «i originalen tilhopa forseglade.»
Kjøbenhavn 1473, 2. juli.
Wij Christiern meth Gudz nade Danmarks, Sweriges, Norges, Wendes oc Gothes koning,
hertugh i Sleswigh, grefwe vdi Holsten, Stormaren, Oldenborgh oc Delmenhorst, gore
alle witerlicht, at som i fiord word deytinghet oc bebrefwit
2
om en dagh, mode oc råtgang at holde vdi Kalmarn sancti Knwtz konings dagh
3
nu nestkommendes meth tolff aff Danmareks oc Norges radh oc tolff aff Sweriges radh,
som brefwene ther vpaa giorde oc gifne ydermere vtwise, swa sende wij nw effter wore
mene elskehge radz radh aff Danmarck oc Norghe, oss elskehge, werduge fåther her Oleff
vdi Roskilde, her Jens vdi Aars, her Knwth i Wiborgh, her Gwnder i Aslo oc her Jeip
i Borglom, meth sammå nade biscope, her Iwer Wikingsson, prowest i Aslo, her Niels
Ericksson, her Strange Nielsson, her Erick Biørsson, her Knuth Truetsson, her Werner
Partzperger, riddere, oc her Henrick Meynstor, wore elskehge radh oc men, til for.ne
dagh, mode oc retgang. Oc hawe wij befaleth oc fwldmacht gifwit, oc meth thette wort
opne breff befale oc fuldmacht gifwe for.ne wore elskehge radh, meth tolff aff Sweriges
rad meth retgang at athskyhe eller i mynne fordraghe om alle the årende, som ere mellom
oss, rigene, Sweriges radh oc jnbyggere oc her Axels soner oc thenne (!) methielpere.
Oc hwath the samdrecktehge fore rette aff sighe eller i mynne fordraghe, thet wele
wij
meth wore radh, ridderskab oc vndersathe fwlburde, stadfeste oc vbrodehcht holde i
alle made, vden all gensighelse oc hielperådhe i noger made, weth wor gote troo, koningxhgh
åre oc sanden, liger wij s som wij selfwe nårwerendes wore oc thet samtoke oc fwlbwrde.
Til ydermére widnesbyrd oc hoygre forwaring her om lade wij henghe wort secret nedhen
fore thette wort breff. Datum in castro nostro Haffnensi die visitationis beatæ Mariæ
virginis gloriosissimæ anno Domini M CDLXXIII.
2.
Kong Christierns fuldmagt for sine procuratores til Kalmarmødet.
Trykt: HADORPH, Rijmkron. II 278 «ex orig.», og derfra her.
Kjøbenhavn 1473, 2. juh.
Wij Christiern meth Gudz nade Danmarks, Sweriges, Norges, Wendes oc Gothes koning,
hertugh i Sleswigh, grefwe vdi Holsten, Stormaren, Oldenborgh oc Delmenhorst, gore
alle witerlicht, at som i fiord i Calmarn word deytinget oc bebrefuet om dagh, mode
oc retgang ther at holde nu sancti Knwtz koningz dagh nestkommendes, som brefwen ther
vpa giorde oc gifne ydermere vtwise, oc at wij skulde tha hafwe ther til stedhe wore
procuratores, at tale oc sware paa oc til wore ärende, swo sende wij nw thesse brefwisere,
oss elskehge werduge fäther, biskop Maghens i Othens, her Erick Otzsson, wor hoffmestere,
oc her Johan Oxe, riddere, wore elskehge radh oc gothe men til for.ne mode, at wäre
wore fuldmechtuge procuratores. Oc hafwe befaleth oc fuldmacht gifwit, oc meth thette
wort obne breff befale oc full oc all macht gifwe them at tale, sware, gore oc ladhe
i alle made vpaa wore wägne om alle sagher, som ther i rätte eller mynne kommendes
worde mellom oss, rigens Sweriges radh oc jnbyggere oc her Axels sonner oc theres
methielpere, ligerwijs som wij sjelfwe nerwerendes wore. Oc hwat forme wore procuratores
oc radh i for.ne sagher oc årende gorende oc ladende worde i retgang eller mynne,
thet wele wij fast oc vbrodelicht holde i alle madhe vden alt arght, argelist, gensighelse
eller hielperädhe i nogre made, weth wor gothe tro, koningzligh äre oc sanden. Til
ydermere wisse oc widnessbyrd lade wij henge wort secrete nädhen fore thette wort
breff. Datum in castro nostro Haffnensi die visitationis beatæ Mariæ virginis gloriosissimæ,
anno Domini M CDLXXIII,
3.
Rigsforstanderen Sten Stures fuldmagt for Sveriges raads dommere paa Kalmarmødet.
Stockholm 1473, 13. juni.
Original paa pergament, vedheftet no. 139 b i danske RA, Khavn.
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III 329—30
4.
Rigsforstanderen Sten Stures fuldmagt for Sveriges raads procuratores paa Kalmarmødet.
Stockholm 1473, 13. juni.
Original som no. 3.
Trykt: RYDBERG l. c. s. 330—31.
140.
Kong Christierns forbud mod, at indbyggerne af Grenland handler med Hollændere og
andre gjæster mod Skiens privilegier.
A. Jon Mortensens afskrift (1751) af den nu ødelagte original paa pergament i Skiens
byarkiv, i Langebeks Dipl., danske RA, Khavn.
B. Afskrift i norske RA, indlæg 1662.
Trykt: DN XV no. 100.
Kjøbenhavn 1473, 5. september.
Wij Cristiern meth Gutz nathe Danmarckis, Swerigis, Norgis Wendes oc Gothes koning,
hertug i Sleszwig, greffue vdj Holsten, Stormarn, Oldenborg oc Delmenhorst, hilse
ether alle, som bygge oc boo i Skidhe oc ther om kring, kerligh meth Guth oc wor nathe.
Oss er til widendis wordhet, at the godhe men, som vpaa Græ[n]landh ok ther o wen
fore [boendes ere?] gøre ether stor skade oc forfang meth theris købslaan, som the
købe meth Hollendher oc andhre geste modh edher prævilegiis, som wore forfæthre koning[e]
i Norghe ether vnt oc giffuet haffue, hwilket wij engheledes tilstede wele, vthen
I skule [kiøbe]
a
meth radh oc borghere vdj Skide oc meth the andre gode men, ther om kringh boo, som
gammel sedwane er, oc icke meth Hollendher eller andhre geste etc.
b Hwo som her efftir gør andherledis, æn som foreskreffuit stor, skal kobet væræ vptøgt
vpaa bothe sidher oss til handhe oc ther til liighe oss iiij marck i breffuebrotthe.
Jn Cristo valete. Datum in castro nostro Haffnensi Dominica proxima ante festum natiuitatis
beate Marie virginis nostro sub secreto. Anno Domini m° cd° lxx° tercio.
Segl: A: Secretum adeo læsum appendet.
Bagpaa: Kong Christian den ltis aabne brev dat. 1473. Aar 1473. — Lest for rette paa Scheen
raadstue den 15. aprilis 1643 wdi meninge almues paahorelsze, som daa tilstede waar,
och effter dieris begiering. Henrich Mortensson. Ehaandt.
141.
Konng Christianns och Norgis rigis raadtz breff och thilladelsse, at brøderne paa
Hoffuedøe och nunnerne i Munnckeliff i Bergenn maa giøre schiffte paa dieris eonuent,
efftersom de dett och haffuer hafft thilfornn. Anno 1473.
Akershusregistret af 1622, fol. 43 a.
Trykt: G. TANKS udgave, s. 60, no. 892.
142.
Hans, kaaret konge til Danmark og ret arving til Norge, stadfæster Oslos gamle privilegier
og særlig kong Christierns stadfæstelsesbrev (no. 117), samt erklærer alle derimod
lydende breve for ugyldige
1
.
Original paa pergament i norske RA, Chr.a.
Trykt: DN I no. 906.
Oslo 1474, 3. februar.
Wij Hans meth Gudz nade hoghboren forstis konningh Cristierns son, karad kung til
Danmarck, retter arffwinge til Noriges rige, hartygh j Slesswig, greffue j Holsten,
Stormaren, Oldemborg oc Delmenhorst
2
, kungore meth thetta wart opne breff, at wij oc menike rikes radh her swnnan fiels,
som nw saman woro j Oslo om kyndelzmesso tiid anno Domini mcdlxxquarto, haffua lathet
offwerlæset oc ranzakad the breff oc preuilegia wars kære nädige herres oc fadhers,
herres kung Cristierns, oc ware borgare j Oslo haffue oc lenge nothet oc brukat haffue
oc flere edle kunga j Norige haffua wnt, giffuet oc stadfest Oslo borgare, oc serdeles
haffue offuerweget war kære nädige herres oc fadhers kung Cristierns opne breff
3
, hans nade nw nyligste haffuer giffuet Oslo borgare oc her er widerfest thet breff,
oc alla andra theres breff oc preuilegia fulborde wij oc stadfesta meth thetta wart
opne breff, swa at the skula bliffue widher fulla makt oc obrytelige holdes hæden
aff, Oslo by oc ware borgare til vpresning oc bestond ewerdelige fran thenne dag,
swa at ingen skal
haffua makt the preuilegia hindra æder bryta j noker mothe antike meth the breff,
nw kunne wara til foren wtgiffuen
1
æder her j mot moga wtgiffues, the skula ingen hinder giøra Oslo æder Oslo borgare
hæden aff. Datum Asloie jn crastino purificacionis Marie de consensu et concilio vnanimi
regni consiliariorum pronune ibidem congregatorum nostrique secreti munimine roboratum
in perpetuam huius rei firmitatem.
Seglet mangler.
Bagpaa: Lydeligen læst oeh publicerit paa Christianiæ raadstue, wdj borgemester och raads,
sambt meenige borgerschabetz deris samtlige paahoer, som da neruerende waare forsamblede
den 2. junij 1635.
143.
Konning Hannssis stadfestelsse breff paa it gaffue breff thuende gaarder anllangendis,
nemblig Wiguldstadt och Fridichholm paa Hedemarckenn, till søsterklosteridt i Opsloe
giffuedt, daterrit [Oslo] 1474, [febr.].
Akershusregistret fol. 89 b.
Trykt: G. TANKS udgave, s. 123, no. 1957.9.
144.
Konning Hannssis beschiermelsse breff, Hans von der Aa, borger wdj Opsloe, hanns hustrue,
hion och bøernn giffuedt och hannom thill dett beste att befordre, daterit [Oslo]
1474 [febr.].
Akershusregistret fol. 89 b.
Trykt: G. TANKS udgave, s. 124, no. 1958. 10.
145.
Traktat mellem Danmark-Norge og Sverige, hvorved no. 137 stadfæstes og et nyt rettergangsmøde
i Kalmar 1476, 10. juli aftales.
a. Det dansk-norske exemplar.
Trykt: HADORPH, Rijmkron. II 284—87 «ex orig.», og derfra her med tilføiede paragraf
tal. Ifølge Hadorph var tillæg 1 og 2 «tilhopa forseglade» med dette.
b. Det svenske exemplar. Original paa pergament i danske RA, Khavn, Sverige A no.
110.
Trykt: DCI no. 207. RYDBERG, Sverges traktater III no. 519.
Kalmar 1474, 19. august
Wij Olaff
a
i Roskilde, Jens i Aars, Jeip i Burghlöm, Päther i Ribe, meth Gudz nade biscope,
Ywär Wickingsson, prouest i Oslo, Niels Ericsson, Strange Nielsson, Knwth Trwetsson,
Henric Jensson, riddere, Mawens Hack, Henric Meyenstorp, aff wabn, oc Clawes Henricsson,
canic i Roskilde, höghboren förstes koning Christierns, wor nadighe herris radh, fuldmechtuge
sendebudh oc domere, oc wij Knwdh medh samme nade biscop i Wybergh, Eric Ottesson,
for.ne högborne förstis hofmestere, oc Johan Oxe, riddere, samme höghborne förstes
koning Christierns radh oc fuldmegtuge procuratores vppa then enä, oc wij Jacob medh
Gudz nade erchebiscop i Ypsale, Henric i Lindkopingh, Gudmund i Wexiö, medh samme
nade biscope, Eric Axelsson, Niels Stwre, Godstaff Karlsson, Eskild Ysaacsson, Gregers
Mattisson, Twre Jensson, A aghe Jensson, Tor dh Phillipesson, riddere, oc Ar widh
Trolle, aff wabn, Sweriges radh, fuldmechtuge sendebudh oc domere, oc wij Hans medh
samma nade biscop i Skare, Eric Ericsson, Ywär Axelsson, riddere, oc doctor Matthias,
ärchiediegn i Wexiö, Sweriges radh oc fuldmäghtuge procuratores, aff ärligh oc welbyrdigh
man her Sten Stwre, Sweriges forstandere, oc menige Sweriges radh oc jndbyggere paa
then annen sidhe, som nw häre forsamblethe äre, gdre widerlicht, at effter thet for.ne
hoghborne forste koning Christiern i syn eghen personä icke nw swo när stadder är,
thet wij for.ne hans nadhes radh
b, sendebudh, domere oc procuratores aff Danmark og Norghe, kunne hawe tale och radh
medh hans nade um nogre merkelighe ärende, som yderligh oc wäl behoff gyordes i mynne
oc wenskap at forhandle effter the dagtingen, fredh och bebindningz breff, som nu
c i thesse tw neste forledne aar gifne, lude oc vdwijsä: Tha hafwe nw wij
d alle endrächtelige i thes helghe Trefaldighetz naffn paa then fulla macht, oss är
medhgifuen paa bode sidher’ fulburdhit oc stadhfest then ewighe fredh oc kärligh bebindning,
som tilforen i thesse tw neste forledne aar forramit, begrebit’ stadfäst, lofwit,
sworit, bebrefwit oc besegled är. Wilde oc noghen wrangwis man eller nogre dyrfues
modh thenne for.ne
e ewighe fredh oc kerligh bebinding at gore paa righene, land, personer
eller hwat thet heldzst wäre kan, tha äre wij alle thesse thry righens jndbyggere
forplichtuge ther til, effter for.ne gamble bebindingz breffz ludelse, swodant medh
ald wor yderste macht oc troskap aff at werghe. Oc vppa thet at for.ne ewighe fredh
oc kerlige bebindning mwe oc skule thess yderlegere faste oc obrödelighe holdis oc
ald vwilghe, twädrächt oc vsämie skule thes kerlighere oc helder afflegges, tha haue
wij forramit et wenlicht oc kerlicht möde oc en rätgang häre i Calmarne holde skulendes
paa sancti Kanuti koningz dagh nestkomende ower et aar
1
i swo made, at forme höghborne forste koning Christien skal haue här paa forme tijdh
tolff syne radh, fuldmeghtuge sendebudh oc domere
a
aff Danmark oc Norghe, oc ther til syne fuldmeghtuge procuratorem eller procuratores.
Oc skal
b tha forme högborne forste wära i syn eghen perssonä swo när i thenne eghn i Danmarck,
thet man kan hawe
ctale oc radh
c medh hanum,
dnär swo
d kan behoff gores. Oc
e skule oc forme Sweriges forstandere, radh oc jndbyggere paa forme tijd hawe häre
tolff syne fuldmeghtuge radh, sendebudh og domere, oc ther til syne fuldmeghtuge procuratorem
eller procuratores. Skal oc for.ne Sweriges forstandere wäre i syn egen persone swo
när, thet man kan haue talä oc raadh medh hanum, när oc
f swo kan behoff gores. Thesse forrorde XXIIII. skule gore hwar annan tro oc tryggheet
medh therres edhe til Gudh oc alle helghene paa therres christelige tro, syäl oc äre,
at the wele oc skule retwislighe vden ald wild, skotzmaal, wädh eller lenger thöfring
randzaghe oc dome um alle the ärinde, som them foresettis i rätte, effter thy som
the dechtinges breff, i thenne tw neste forledhne aar gifne, yderligere ludä oc inneholde,
vden hwat forinnen thette neste tilkomende forramede möde eller tha i wenskap oc mynne
afftales oc afleggiäs kan.
1. Item skule oc thesse forrorde XXIIII. med them procuratoribus oc flere gode men,
som tha hijd til thette forrorde neste tilkomende mode kornende worde, fuldmacht hawe
yderligere at stadhfeste then ewighe fredh oc kerlige bebindning mellom forme hoghborne
forste
g oc thesse try righe medh alle articulis
oc puncter, som the besynne oc merke kunne, at hanum oc alle thenne thry righen oc
hwert serdelis wedh segh kunne wäre til nytte oc ewigh bestand, vppa thet at engen,
fäd eller vföd, skal nogen tijdh här effter i tilkommende tijdh macht haue thenne
for.ne ewige fredh oc kerligh bebindning bryde eller forkrencke i naghre modhe.
2. Oc
a
skule alle thesse thry righenes indbyggere, hwo the heldzst äre, oc i huadt righe
the boo, som therres godz myst haue i thenne twädrächt, som wärit hauer, nw strax
igen hawe, nyde oc brughä alle therres ärfwegodz, köbegodz, pantägodz oc leyegodz
i alle thesse try righe, alle kronene pant vndentagne, forvden at her Aaghe Axelsson
beholde Wardbergs slot medh alle the län oc pant, som han hafde oc hauer i pant aff
forme hoghborne forste koning Christiern oc Danmarks krone, her Ywer Axelsson
b beholde Gers härit, Wää oc Willandz härit i Skone, oc her Laurends Axelsson beholde
Skelskor i Syäland i syne pant, medh alle rento oc rättughet, som the them tilforen
haue hafft, til vppa then nest tilkomende rätgang, som forescriwit staar, oc ware
sidhen ther um, som tha domes um alle andre panta. Hawe oc nogre deelt sigh i nogre
therres godz, som vdaff thet righe, som godzene i liggie, haue wärit i thenne tuädrächt,
som wärit hauer mellom righen, eller i therres befälning oc forswar äre, tha skule
the thet ännu igen fonge oc haue oc nyutä thet syden frijt. Hwo ther vppa noghit skadher,
han thale ther sydhen vppa thet ny medh low oc ræt. Finnes oc nogre, som syne godz
haue här til umborit oc icke igen fongit haue, som degtingsbrefwen
1
inneholde, tha skule the them ännu strax igen fonge vden alle hinder eller thöfring.
3. Item alle fonger, som grebne äre aff thenne thry koningz rike oc Holdsteland, haue
dagh til thet nest tilkomende möde i Halmstäde thywgende dagh jula nästkomende, oc
komme syden strax effter thet möde här in i Swerige, ther the finne her Sten Stwre,
Sweriges forstandere, oc fornyie sine löffte um therres fengilse, som them aff åre
oc rätte bor. Äre oc nogre grebne aff Swerige in til Danmark eller Norge, tha indkomme
the oc til for.ne Halmstade om forme XX. dagh julä oc förnyie
sijne löffte um therres fängilse til högborne förstes koning Christierns eller therres
hand, the grebne äre til, som them aff äre oc råtte böör.
Thess yderleghere til wisse, stadfestelse oc högre forwaringh haue wij alle for.ne
witerlighe hengt wore secreta oc jnseglä näden wedh thette breff. Oc haue wij for.ne
a
högborne förstes koning Christierns radh i Danmark oc Norghe, domere oc procuratores,
befestet hans nädes fullemachte brefue, beseglede med hans secreto, neden widh thette
breff
a
. Skrifwit i Calmarn aar effter Gudz byrdh
btusende fyrehundrethe siwttij paa thet fiärde
b, fredagen näst effter Worfrue dagh assumptionis.
TILLÆG.
1.
Kong Christierns fuldmagt for sine dommere paa Kalmarmødet.
Trykt: HADORPH, Rijmkrön. II 282—83 «ex orig.», og derfra her.
Segeberg 1474, 8. januar.
Wij Cristiern meth Gudz nadhe Danmarks, Sweriges, Norges, Wendes oc Gothes koning,
hertugh i Sleswigh, grefwe vdi Holsten, Stormara, Oldenborgh oc Delmenhorst, göre
aUe witherlicht, at som paa Wor Frwe dagh assumptionis anno Domini M. CDLXXIII. word
deytinghet oc bebrefwit om en dagh, mode oc rätgang at holde i Calmarn sancti Johannis
baptistæ dagh nestkomendes meth XII. aff Danmarks oc Norges radh oc XII. aff Sweriges
radh, som brefwene ther vppa giorde oc gifne ydermere vtwise, swo sende wij nw effter
wore mene elskehge radz radh aff Danmarck oc Norghe oss elskehge, werdughe fäther,
her Oleff i Roskildhe, her Jens i Aars, her Gunner i Aslo, her Jeip i Borglom, her
Pedher i Ribe, meth samme nade biscope, her Jwer Wikingsson, prowest i Aslo, her Niels
Eriksson, her Jon Smør, her Knwth Trwetzsson, her Henrick Jensson, riddere, Maghens
Hack oc Henrick Meynstorp, wore elskehge men oc radh till for.ne dagh, mode oc rätgang.
Oc hafwe wij befalleth oc fuldmacht gifwit oc meth thette wort obne breff befale oc
fuldmacht gifwe for.ne wore elskehge radh meth XII. aff Sweriges radh meth rätgang
at atskylige eller i mynne fordraghe om alle the ärende, som ere mellom oss oc Danmarks
jnbyggere paa then ene sidhe oc Sweriges righe oc thes jnbyggere paa then anden sidhe
oc her Axils soner oc therres methielpere, oc hwat the samdrechtehghe fore råtte affsighe
eller i mynne fordraghe,
thet wele wij meth wore radh, ridderskab oc vndersate fwlbyrde, stadfeste oc vbrödelicht
holde i alle made vden all gensigelse og hielperädhe vdi noger made, weth wor gothe
tro, koningxhge äre oc sanden, hger wij s som wij selfwe nerwerendes wore oc thet
samtycke oc fwlbyrde. Datum in castro nostro Seghebergh, sabbato proximo post festum
epyphaniæ Domini, anno ejusdem millesimo quadringentesimo septuagesimo quarto.
2.
Kong Christierns fuldmagt for sine procuratores til Kalmarmødet.
Trykt: HADORPH, Rijmkron. II 283—84 «ex orig.», og derfra her.
Segeberg 1474, 8. januar.
Wij Christiern meth Gudz nade Danmarcks,’ Sweriges, Norges, Wendes oc Gothes koning,
hertugh i Sleswigh, grefve udi Holsten, Stormaren, Oldenborgh oc Delmenhorst, göre
alle witherlicht, at som paa vor Frwe dagh assumptionis anno Domini M. CD LXXIII.
word deytinghet oc bebrefuit om en dagh, mode oc rätgangh at holde i Calmarn, sancti
Johannis baptistæ dagh nestkommendes meth XII. aff Danmarcks oc Norges radh, oc XII.
aff Sweriges radh, som brefwene ther vpaa giorde oc gifne ydermere vtwise, oc at wij
tha skulle haue ther til städhe wore procuratores at tale oc sware paa oc til wore
ärende, swo sende wij nw thesse brefwisere, oss elskehge, werdughe father, biscop
Maghens i Othens, her Erick Otzsson, wor hofmestere, oc her Johan Oxe, riddere, wore
elskehge men oc radh, til for.ne mode at wäre wore fuldmechtuge procuratores, oc have
wij befahth oc fuldmacht giuit oc meth thette wort obne breff befale oc fuldmacht
giue them at tale, sware, göre oc ladhe i alle made vpaa wore wegne om alle sagher,
som ther i rette eller mynne kommende worde mellem oss oc Danmarks inbyggere paa then
ene sijdhe oc Sweriges righe oc thes jnbyggere pa then annen sidhe oc her Axils söner
oc theres methielpere, hger wij s som wij selfwe nerwerendes wore. Oc hwat for.ne
wore procuratores oc radh i for.ne sager oc ärende györende oc ladende worde i retgangh
eller i mynne, thet wele wij fast oc obrödelicht holde i alle made, vden alt arght,
argelist, gensigelse eller hielperädhe vdi nogher made weth wor gothe tro, koningxhge
äre oc sanden. Datum in castro nostro Seghebergh sabbato infra octavas epyphaniæ Domini
anno ejusdem MCD LXX quarto.
3—4.
Sten Stures tilsvarende fuldmagter for de svenske dommere og procuratores. Stockholm
1474, 24. februar.
Originaler paa pergament, fæstede ved no. 145 b
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III 334—36.
5.
Kong Christierns fuldmægtiges forpligt til at søge udvirket hos kongen, at her Axel
Pederssons sønner og alle andre i Sverige, som har mistet sin eiendom i Danmark, maa
faa sin eiendom igjen.
Trykt: HADORPH, Rijmkron. II 290—92 «ex orig.» og derfra her. RYDBERG, Sverges traktater
III 336—37.
Kalmar 1474, 17. august.
Wij Olaff i Roskilde: Jens i Aars, Knwth i Wibergh, Jeip i Burghlum, Pädher i Ripe
medh Gudz nade biscope, Ywer Wijkingsson, prowest i Oslo, Erick Ottesson, hofmestere,
Niels Ericsson, Strange Nielsson, Knwth Trwetsson, Johan Oxe, Henric Jensson, riddere,
Mawens Hack oc Henrick Meyenstrop aff wapn, högboren förstes, wor nädige herres, konung
Christierns radh oc fuldmecktughe sendebudh aff Danmark oc Norghe, gore witherlicht
at vppa thet at thenne kerlige bebintning oc ewighe fredh kan oc maa thes ytherlighäre
oc kerlighäre forwares og stadfestäs oc alle ärende mellom thesse thry righe oc therres
jndbyggere kunne thes heller oc bäther aflegges, tha hafwe wij lofuit oc sagt, oc
medh thette ort obne breff lofue werdugeste och werdughe fäthre i Gudh, herrer erch
ebescop oc bescope, erlighe oc welbyrdughe män, herre Sten Stwre, Sweriges forstandere,
oc flere riddere oc swene, righens radh i Swerighe, som nu här forsamblede äre, thet
wij effter wore ytherste macht widh wore sanningen oc gode tro, wiliom trohge wnderwise
wor nädige herre oc tilhielpe, at alle the gode mån i Sweriges righe äre, bade her
Axel Pädherssons soner, therre broder barn oc alle the, i therres forswar oc befaldningh
äre i Danmark, oc alle andre, ehwo the heldst äre i Swerighe, som syne gotz oc eghedelä,
fast oc lost, cronanne oc andra pant, huath thet heltzst kan wåre, mist hafwe, mage
faa therres igen ohindrät oc obekymbrät. Oc ther vppa åre wij swa ens wordne medh
for.ne righens radh i Swerighe, thet the wilia sende naghre aff Sweriges radh fuldmecktughe
vppa alles therres weghne, som syt mist hafue, vppa ett wenlicht oc kerhcht mothe
medh wor nadhuge herre i Halmstäde vppa thywghende dagh jwlå nestkommende, oc wiliom
wij formaghit medh hans nadhe, at han wiile wäre ther tha sielff nerwårandes i syn
eghin persona, oc wihom medh ald troskap tilhelpe, at hwar en fonger syt igän, som
them thet medh rätte bor at hafue. Hafue wij oc alle eendreektelige vppa then fulde
makt wij hafue aff for.de wor nädige herre konung Christiern leydat oc felat oc medh
thetta wort obne breff leyde oc felä the godhe männ aff Sweriges radh och alle therres
metfolghiäre medh LX personer oc ther fornädhen, som til thette for.ne mothe i Halmstäde
kommende worde, om for.de thiwghende dagh jwle, frij, felighe oc ohindrede tijt at
komme, frij, felige oc ohindrede ther at blifwe, oc felige oc ohindrede thäden at
komme i therres frij beholdh igen med therres hestar, hafwer oc alt annet, huat the
hafue medh at farä, vthan alle hinder
eller nogher hande hielperäde, for wor nadughe herre konungen oc for alle them, som
for hans nädes skuld wiliä oc schulä gore oc lathe, widh alles wore äre, sanningen
oc christehge tro. Wihom wij oc formaghit med wor nadughe herre, thet hans nade wii
oc skal sende syt obne pergmens leydebreff med syt hengende secret wäl forwarit in
til Orsten vppa sancta Katharina dagh eller ther forinnen, om the forrorde gode män
aff Sweriges radh, som til thet mothe i Halmstäde kommende worde, som forescrefuit
staar. Thes til ythermere wissä oc forwaringh hafue wij hengt wore secrete oc jncigle
nädhen fore thetta breff. Datum Calmarniæ anno Domini M CD LXX quarto, feria quarta
infra octavas assumptions beatæ Mariæ virginis gloriosæ.
146.
Kong Christierns missive til Oslo, at han efter klage fra Rostock ophæver sin son
Hans’ og det norske rigsraads stadfæstelse af Oslo gamle privilegier (no. 142) som
stridende mod Rostocks privilegier (no. 119), indtil han selv kommer ind i riget og
efter at have hørt begge parter kan af gjøre sagen med sit norske raads raad.
Original paa pergament i Rostocks Ratsarchiv.
Trykt: DN III no. 906.
Segeberg
1
1474, 6. september.
Wij Cristiern meth Gudz nadhe Danmarsks(I), Sueriges, Norges, Wendes oc Gothes koning,
hertwgh j Sleswigh oc Holsten, Stormarn oc Ditmarsche hertugh, j Oldenborgh oc Delmenhorst
grewe
2
, helse ether oss elskehge wor laghman, borghemestere, radhmen oc menighet j Oslo
kerhge meth Gudh oc wor nadhe. Wider kære wener, at heer haffwer waret nw fore oss
noghre borghemestere oc radhmen aff Rostock pa alt radzens oc jnbyggeris weghne i
Rostock oc lade oss vnderstande, hworledis wor kære søn meth noghre aff wore radh
j Norghe haffwe owerweyet noghre erende, leyhghet oc bestand, wort righe Norghe parørendis,
oc ther om nw giort een skickelse, meth hwilken theres priuilegia oc frijhether, som
wore forfæthre oc wij them vnt, giffwet oc stadfest hawe pa theres købmen oc liggiare
at haffwe j Oslo oc Twnsbergh oc j Wighen, forkrenckis oc forhindris. Tha efftir swodan
wilge oc kerhghet, som the aff Rostock oss offte bewiisd haffwe, kwnne wij ey wel
afftaghe eller skilie them wedh
swodann priuilegia oc frihet, før en wij komme thijd in j righet oc haffwe fore oss
righens jnbyggere j then eghn oc købmennene oc liggiarne aff Rostock, oc høre leyhgheten
oc sagherne pa baathe sidher, oc tha meth wore elskehge radz radh righens leyhghet
oc bestand owerweyende wordhe, oc ther om skickendes, efftir thi som nytteligt oc
bestandehgt ware kan pa baathe sidher. Oc ther fore vnne wij oc tillade, det the mwe
oc skule nydhe oc brwghe swodann frijhet oc priuilegia, som wore forfæthre oc wii
them nadhelighe vnt, giffwet oc stadfest haffwe, swolenge som forscreffwit staar.
Thj forbywthe wij ether alle oc hwer serdehs oc alle andre, ehwo the helst eere, heer
emodh noghet hinder eller forfang atgøre theres købmen oc liggiare aff Rostock paa
swodann forrørdhe priuilegia oc frijhether; men lader them aff Rostock them nydhe
og brwghe j alle made, som forscreffne breff, them ther vpa giffne. jnneholde oc vtwise,
swolenge som forscreffwet staar, oc lader thet engelund vnder wor koningxlige gwnst
oc wredhe. Jn Christo valete. Datum in castro nostro Seyghebergh fferia tercia proxima
ante festum natiuitatis beate Marie virginis gloriosissime nostro sub secreto anno
Domini millesimoquadringentesimoseptuagesimoquarto.
Dominus rex per se, presente domino Nicolao Ronnow mihte etc.
Segl: Kong Christierns secret.
147.
Dronning Dorothea stadfæster et brev af hendes embedsmand i Jæmteland, Peder Karlsson,
hvorved han har «vnt oc forlænt» Olaf Gudmandsson, «wor bonde i for
ne Jempteland, een ødhe boleye, som kalles Singxsiøø i Sundasio soghen, som hannom effter
hans fathers dødh ær tilfaldhen,» mod at han og arvinger «skulle oss oc kronene ther
aff giffue oc gøre, hwes the ther aff aarlige aars at gøre oc giffue plictughe ære
i alle madhe, som aff gambel sedhwane wæret haffuer.»
1
Sønderborg 1474, 12. december.
Original paa pergament i Vitt.-Hist.-och Antiqv.-Akad. i Stockholm.
Trykt: DN III no. 907.
Seglet mangler.
148.
Kong Christierns forordning for Danmark og Norge om de tyskes handelsret i rigerne
2
m. m.
A. Det til Khavn udfærdigede exemplar paa papir i raad stuearkivet, Khavn, «arkivdirektionen»
no. 23.
B. Det til Varberg udfærdigede exemplar i Aage Axelsson Thotts arkiv i danske RA,
Khavn.
Trykt: HUITFELDT, DRK, kvartudg. V 261—64, folioudg. II 951—952. — NIELSEN, Khavns
Dipi. I no. 161. GAA V no. 34 s. 71—73.
Kjøbenhavn 1475, 30. september.
Wij Cristiern meth Gudz nathe Danmarks
3
, Sweriges, Norges, Wendes oc Gothes koning, hertug vdi Sleswigh, grewe vdi Holtzsten,
Stormaren, Odenborgh
b oc Delmenhorst, helse ether alle oss elskelige borghemestere, radhmen oc menighæt,
som bygge oc boo vdi Købendehaffn
c, kerlige meth Gud oc wor nathe. Wider
d, kere wenner, at wij for wore borgeres oc vndersates
e vdi wore rige Danmark oc Norge beste oc bestand skyld ære swo ower eens wordhne meth
wore elskelige radh vdi Danmark oc Norge, at swodant forbudh, som her effter følgher,
skall stande oc holdes:
1. Fførst at tytzske men
f mwe seygle jn vdi wort rige Danmark oc enge dantzske til Tytzskland meth købmantzskab,
oc at the dantzske
g mwe seygle jnnen thesse try righenne,
hthen ene til annen
h
1
.
2. Jtem at tytzske men mwe købe
ioc vdføre
i alle hande ware vden honingh
j oc
k heste yngre æn fem aar, vden vdi Ribe marchnet
l, oc hors bedder æn iij mark
m oc yngre æn fem aar.
3. Jtem at øxenne mwe driffwes aff jnriges men til Falsterbode, Skanør, Draghør oc
til
n andre fiskeleygde oc andre købstedher, oc sammeledes til Asnes
o, Koldinge oc Ribe, oc icke lengre aff jnriges men synder vdh.
4. Jtem at bønder mwe købe oc selge meth købstedemen, ey til forprang oc jcke meth
gesterne, oc at gesterne mwe købslaa meth købstedemen oc jcke meth bønderne, oc at
engen mechtugh eller vmechtugh, andeligh eller werdzligh, wore embitzmen eller andre,
skulle gøre landkøb eller forprang
2
vden til theres bordz
eller gardz behoff vden vdi frij aars marchnet, ther købe oc selghe hwar effter gammell
sedhwane. Hwo som her omodh gør, hawe forbrudet hwes han hantterer oc ther til iij
a
mark.
5. Jtem at tytzske kompanny skulle afflegges, oc hwo som will aff the tytzske, maa
were vdi thet dantzske kompanny
1
.
6. Jtem at enge vdlendzske købmen skulle were vdi wore rige oc land om wintheren,
men komme om sommeren meth første obet
b watn oc fare bort ighen jnnen sancti Andree dagh
2
, oc skulle the ligge met wore borghere vdi kost oc engen annen stedz
c oc ey gøre borgherne noghit forkøb eller forfang.
7. Jtem at enghe wore borghere eller vndersate skulle thage fræmmede købmentz penninge
eller gotz eller hawe wederlaghe meth them oc bruge til købmentzsens gaffn eller nytte
3
. Hwo som her omodh findes, hawe forbrudet the samme penninge eller oc gotz oc ther
til xl mark til koninghen oc xl mark til byæn.
8. Jtem at wore borghere mwe forfracte tytzske men theres skib atføre forscrefne købmen
theres gotz til Tytzskland meth, tock swo, at the ey selffue sende noghit theres gotz
eller købmantzskab ther vdh meth.
9. Jtem om seyglyng vdi Westersyø skall were oc bliffue, som hertil weret hawer effter
gammell sedhwane.
10. Jtem hwo som tytzst øli will føre jn vdi righenne til atselge, skall giffue koninghen
eet lodh sølff pa hwar last til hans fadebwr oc enghen tynne dyrere selge æn atten
skillinge
4
; oc hwo som myndre fører
dæn een læst
d, giffue myndre aff sølffwet effter thallet, oc enge andre ware fore atbære æn sølff;
oc swodant sølff skall vpbere koninghens embitzman vdi købstadhen eller lænet, hwor
thet øli jnkommer,
eoe han gør
e koninghen ther godhe redhe oc reghenskab aff vdi hans fadebwr, oc engen annen, hwat
heldher
fkøbstadhen eller lænet
f ær vdi pant eller forlening.
11. Jtem om noghen godh man
g behøffuer til syt eyghit behøff tytzst øli, tha ma han lade thet hentte vden forscreffne
sølfs beswaring.
12. Jtem alt annet gotz oc købmantz gotz
a
skall fortholles
a
effter gammell sedhwane.
13. Jtem skall thette forbwdh oc skickelse pagaa sancti Andree dagh
1
nw nest komendes oc standende bliffue, vden wij meth wore mene radz radh thet anneriedes
skickendes wordhe.
Thy forbyude wij alle, ehwo the helst ere eller were kwnne, oc serdeles wore
bfoghede oc embitzmen
b at gøre omodh forscrefne article vdi noger made, swoframpt wij skulle ey lade rette
offuer them, som bør atrettes offuer them, wore breff oc budh ey holde wele. Oc bethe
wij oc bywde ether, wore foghede oc embitzmen, borghemestere oc thollere, hwar vdi
syn
ckøbstadh oc læn
c, ati her vpa lade ware thage, at forscrefne article swo holdes, som forescreuit staar,
oc ey tilstedher noghen her omodh atgøre, swoframpt wij skulle ey hawe tiltale til
ether, om J ey ther offuer rette oc methfare vpa wore weghne, som tilbør. Jn Cristo
valete. Ex castro nostro Haffnensi
djn crastino
d beatj Michaelis archangeli, nostro sub secreto, anno Domini millesimoquadringentesimo
septuagesimoquinto
e.
Bagpaa A: Levninger af seglet i rødt vox samt 2 samtidige og 3 noget senere paaskrifter: 1.
Købendehaffn, 2. Konningh Cristierns breff om forprangh oc landkøb etc., 3. litera
F., 4. Om tydske kompani 1475 M er registerit f.° 121, 122, 123, 5. Nye num. 23.
Bagpaa B: Levninger af seglet i rødt vox og en samtidig paaskrift: Wordbergh gamble oc ny.
TILLÆG.
1.
Den tyske kjøbmand i Oslo og Tunsberg til Rostock: meddeler, at de (ved no. 148) er
berøvet sine privilegier og beder om forholdsordre.
Original paa papir i Rostocks Ratsarchiv.
Trykt: DN III no. 913. HR II 7 no. 329.
Tunsberg 1475, 29. december.
Vnsen vruntliken denst myt vormoghe alles gudes. Ersamen leuen heren juwer leue witlik
to donde, wo danne wys vnde mate dat de kopman
van Anslo vnde van Tunsberghe erer priueleie quit synt, also hyr na gheschreuen steit:
Jtem myt nenen buren to kopslaghen anders nicht men myt den borgheren ok vnse stauen
nicht vp to holden vnde ok nicht vnse kost to holden. Jtem leuen heren aldus dane
priueleie hebbet de borgher kreghen bauen vnse also de vt schryft wyset, de de brefwyser
by sik heft
1
. Jtem leuen heren wan wy juwen willen wusten, dar wolde wy gerne na don vnde ramen,
oft wy sammelken jnt vorjar to hus scholen kamen, oft wat juwe gude rat dar to sy,
dat juwe leue dar vp vordacht wolde wesen, dat wy hyr vp en antwart mochten kryghen
myt den alder ersten. Jtem leuen heren klaghet de kopman van Anslo, dat dar synt van
juwen borgeren vnde jnwanren, dat se hebben secht vnde schreuen to welken borgeren
to Anslo, dat se ere gudere scholden laten liggen bet jnt vorjar, dat se dar quemen.
Leuen heren weset hyr vp vordacht. Gheschreuen to Tunsberghe na der bort vnses Heren
dusent ver hundert jn dem vyf vnde souentighesten jare jn sunte Tomas daghe van Cantelberghe
etc.
De kopman van Anslo vnde van Tunsberghe.
Udskrift: An den erwerdighen heren borghemester vnde ratlude der stat Rostke vruntliken gheschreuen
etc.
2.
Lübeck til Rostock, som har besværet sig over privilegiernes indskrænkning i de [nordiske]
riger, at herom maa der forhandles paa et hansemøde. Da kong Christiern antagelig
kommer i nærheden, kunde man skikke sendebud til ham; «konde men mit ziner gnade dar
denne nynen ende drepen, so sick to befruchtende isz, dat he sunder des riikes radt
buten den riken nicht entlikes donde werde, dat man don myt syner ko. majestat enen
dach vorramede, umme by sine gnade riike to Dennemargken to seghelende, unse werve
unde gebreke aldar to opende.» [14]76, 22. marts.
Trykt: Rost. woch. Nachr. 1757 s. 37. Uddrag HR II 7 no. 330, jfr. no. 331.
149.
Kong Christiern og kong Edward IV at England fornyer traktaten af 1473, 1. mai (no.
138). Bukden 1476, 16. marts.
Trykt: RYMER, Fædera, ed. HOLMES V 3 s. 69. DI VI no. 68.
150.
Lagtingsdom, at Asaskogen (Asakskogen i Nannestad) skal ligge halvt til Romerike og
halvt til Hadeland, saa Avalsjøen ligger paa grænsen
1
. Eidsvold 1476, 15. juni.
Original paa pergament i DAM, uregistreret.
Trykt: DN VI no. 585.
151.
Kalmarmødet fornyer den «evige fred og kjærlige bebinding» mellem de tre riger, og
4 repræsentanter for det svenske rigsraad skal personlig forhandle med kong Christiern
om de uafgjorte tvistemaal
2
.
a. Det dansk-norske exemplar.
Trykt: HADORPH, Rijmkron. II 294—96 «ex orig.», og derfra her.
b. Det svenske exemplar. Original paa pergament i danske RA, Khavn; Sverige A no.
112.
Trykt: DCI no. 216d. RYDBERG, Sverges traktater III no. 522a.
Kalmar 1476, 22. august.
a
Wij Oleff meth Gudhs nathe biscop i Roskilde, Jöns i Aars, Knwdh i Wibergh, Päther
i Ribe, Hans i Berghen, meth same nadhe biscope, Ywer Wickingsson, prowest i Oslo,
Niels Ericsson, Eric Biornsson, Strange Nielsson, Henric Jønsson, Werner Parsperger,
riddere, oc Henric Meyenstorp aff wabn, högboren förstis koning Cristierns wor nathige
herres radh, fulmektige sendebudh oc domere aff Danmark oc Norghe, oc wi Henric Pommert,
däghen i Hamborg, Eric Ottesson, for.ne wor nathighe herres hoffmestere, Albrecht
Clitzsing, prowest i Berlin, doctor Eric, erchedieghn i Wibergh, oc Johan Oxe, riddere,
same höghboren förstes wor nathige herris radh oc fuldmechtighe procuratores pa then
ene sydhe, oc wi Jacob erchebiscop i Vpsale, Henric i Lincöping, Niels i Wexiö, meth
same nadhe biscope, Götzstaff Karlsson, Eskild
Ysacsson, Greghers Mattisson, Thwre Jensson, Aghe Jensson, Karl Knutzsson, Thordh
Philipsson, riddere, Arwidh Trolle oc Niels Clawesson aff wabn, oc wi Hans meth same
nathe biscop i Skare, Eric Ericsson, Ywer Axilsson, riddere, doctor Matthias cantor
i Ypsale, Knwdh Eskelsson aff wabn, Sweriges radh oc fuldmechtige procuratores aff
erligh oc wålbyrdigh man her Steen Stwre, Sweriges forstandere oc mene Sweriges radh
pa then annen sidhe, som nw hær forsamplede åre, gore
a
widerlicht, at effter thy som daghtingit oc forramet wordh nw fore tw aar håre i
Calmarn
baar efter Gutz byrdh M CD LXXIIII.
b at forrorde hoghboren forste
ckoning Cristiern, wor nathige herre
c, schulde hawe häre tolff sine fuldmechtighe radh, domere oc sendebudh aff Danmark
oc Norghe oc sine fuldmechtige procuratores, meth tolff aff Sweriges fuldmechtige
radh, domere oc sändebudh oc Sweriges fuldmechtige procuratores, pa
dher Knwdhs
d konings dagh nest forledhen, swo hawe wij
enw häre
e tilsamen wåret pa bothe sidher at forhandle
ffor.ne wor nathige herris oc
f thesse for.de try righenes beste oc bestand oc äre
gswo alle
g eens wordhne, thet wij i thes
h Helghe Trefaldighetz naffn pa then fulle macht, som wij hawe pa bothe sydher, hawe
fuldburdit oc stadfest oc fuldburdhe oc stadfeste meth thetta wort obne breff then
ewighe freth oc kerligh bebinding, som håre tilforn i thesse neste thry forledhne
modhe
i saght, lofwet, stadfest, besworet, bebrefwet oc beseghlt är. Oc effter thy at domerne
for synderleghe sagher schyld kunne nw pa thenne tijdh äy fulleleghe eens wordhe om
retten i aff at sighe mellen forme wor nathige herre oc Sweriges righei; tha haue
wij
knw alle i mynneligh
k daghtingen
lforamet meth for.de Sweriges radh at the nw sende meth os fire aff theres
l methebrothre, Sweriges radh, meth fuldmackt til for.ne
a
wor nathige herre
a
ther at forhandle oc beslute om nogre ärende oc article som
bnw häre
b forramede äre, pa theth at all tiltall oc skyldninger mwe thes kerlegere oc wenleghere
pa
callis sidher
cafflegges, oc hwär een maa faa oc nyde thet han år rett vdinnen. Oc kunne thesse forrorde
fire aff Sweriges radh ey fulleleghe eens wordhe meth
dfor.ne wor nathige herre
d, tha schule the hawe fuld macht at
eforrame meth forme wor nathige herre et annet wenlicht mode ther
e tha antighen meth mynne eller ret at athskylies effter wore
fdaghtingx brefwes
f luddelse. Oc schule alle fonger, som grebne äre i thesse thry righe oc aff Holtzste
land, hawe dagh til then tijdh, at theth mode worder, effter thy & som forrorde Sweriges
g sendebudh eens wordhe meth
hfor.ne wor nathige herre
h. Än wore thet swo, som Gudh forbywdhe, at for.de
iwor nathige herre
i oc Sweriges sendebudh kunne äy ens wordhe om forme mode, tha schule alle fange, som
grebne äre aff Danmark, Norge oc Holtzste land, håre inkomme pa sancti Mortens
j dagh nest kommende, oc the aff
k Swerighe same tijdh in kome i Kobendhaffn oc holde theres fengxel, som them aff äre
oc råtte bor. Thes ydermere
l til wisse, stadfestilse oc hoghre forwaringh hawe wi alle forme widerleghe hengt
wore secret oc jnseghle näthen fore
m thethte breff, oc hawe wij forme
nhoghborne forstes koning Cristierns radh, domere oc procuratores
o befestet forme °wor nathighe herres
o fuldmachte breff beseghlde meth hans
pnadhis secrete
p nädhen weth thethte breff.
qGifwit oc
q screfwit i Calmarn aar effter Gudhs byrdh
rthusende firehundrede sywty pa theth siette
r torsdaghen nest fore sancti Bartholomæi apostoli dagh.
Paaskrift bagpaa b med to forskjellige hænder, en samtidig og en noget senere haand: 1. Om beslutningh,
som tha giordes vdj Calmernen møde meth sendebut tiil konningh Cristiern. 2. At thesse
iij konge riige schulle bliffue wtii een euig forening 1476.
TILLÆG.
1.
Kong Christierns fuldmagt for sine dommere paa Kalmarmødet.
Trykt: HADORPH, Rijmkrön. II 292—93 «ex orig.», og derfra her.
Kjøbenhavn 1476, 4. juli.
Wij Christiern meth Gudhs nadhe Danmarks, Swerighis, Norghis, Wendes oc Gotes koning,
hertugh i Sleswigh oe hertugh i Holtzsten, Stormara oc Dithmersken, grewe i Oldenburgh
oc Delmenhorst, göre alle widerlicht, at som hoos tw aar sydhen fredaghen effter wor
Frwe dagh assumptionis wordh daghtingit oc bebrefuit om en dagh, mode oc retgang at
holde i Calmarn sancti Knwtz konings dagh nestkommendes meth tolff aff Danmarks oc
Norghis radh oc XII. aff Swerighis radh som brefuen ther om oc vpa giordhe oc gifne
ydermere vdhwise, swo sende wij nw effter wore mene elskeleghe ratz radh aff Danmark
oc Norghe oss elskeleghe, werdighe fethre meth Gudh, her Oleff Mortensson i Roskilde,
her Jens i Aars, her Knwdh i Wibergh, her Päther i Ribe, her Hans i Berghen, meth
same nathe biscoppe, her Ywer Wickingsson prowest i Oslo, her Niels Ericsson, her
Maghwens Ebbesson, her Strange Nielsson, her Henrik Jensson, her Werner Parspergher,
riddere, oc Henrik Meynstorp aff wabn, wore elskeleghe men oc radh, oc hafue befalit
oc fuld macht gifuit oc meth thette wort obne breff befale oc fuld macht gifwe for.ne
wore elskelighe radh meth tolff aff Swerigis radh meth retgang at atskylghe eller
i mynne fordraghe om alle the ärende, som äre mellem oss oc Danmarks oc Norghis righe
oc jnbyggere pa then ene sidhe, oc Sweriges righe oc thes forstandere oc inbyggere
pa then annen sidhe oc her Axils söner oc theris methehielpere. Oc hwat the fore rette
affsighe eller i mynne fuld draghe thet wele wij oc schule meth wore radh, ridderschap
oc vndersate fuldhburdhe, stadfeste oc vbrydelicht holde i alle made vden alt arght,
argheliste, geensighilse eller hielperäthe i noghre made weth wor gothe troo, koningxleghe
are oc sannende, ligherwijs som wij selfue nerwärendes worä oc theth giordhe, samthychte
oc fuldburdhede. In cujus rei restimonium secretum nostrum regale præsentibus duximus
appendendum. Datum in castro nostro Köbendhaffn, feria quinta infra octavas visitationis
beatissimæ Mariæ Virginis gloriosæ, anno Domini millesimo quadringentesimo septuagesimo
sexto.
2.
Kong Christierns fuldmagt for sine procuratores paa Kalmarmødet.
Trykt: HADORPH, Rijmkrön. II 293—94 «ex orig.», og derfra her. Tillæg 1 og 2 var seglforbundne
med no. 151 a.
Kjøbenhavn 1476, 4. juli.
Wij Christiern meth Gudz nade Danmarcks, Sweriges, Norges, Wenrtue i Holsten. Stormarn
oc Ditmersken, grefwe i Oldenborg oc Delmenhorst, göre alle witherligt, at som hoss
tw aar sidhen fredagen effther vor Frwe dagh assumptionis wort deytinget oc bebrefwit
om en dagh, mode oc retgang at holde i Calmarn sancti Knwtz koningx dagh nestkomende,
som brefwene ther vppa giorde oc gifne ydermere vtwjse, oc at wij tha skulde hafwe
ther til städhe wore procuratores at tale oc sware paa oc til wore ärende, swo sende
wij nw thesse effterscreffne, oss elskelige her Erich Otzsson vor hoffmestere, her
Johan Oxe riddere, her Hinrick Pommert, däghn i Hamborgh, docter Erick Nielsson erchediegn
i Wiborgh, oc her Albrecht prowest i Berlin, wore elskelige raadh oc capellane til
for.ne mode at wäre wore fuldmegtuge procuratores oc hafwe befalit oc fuldmacht gifwit
oc meth thethte wort obne breff befale oc fuld oc all macht gifwe them at tale, sware,
göre oc ladhe i alle made vppa wore wegne om alle sagher, som ther i rette eller mynne
kommendes worde mellom oss oc Danmarks oc Norges righe oc therres jnbyggere pa then
ene sidhe oc Sweriges righe oc thes jnbyggere paa then annen sidhe oc her Axils söner
oc there met hielpere, ligerwijs som wij selfwe närvärende wore. Oc hwat for.ne wore
procuratores oc raadh i for.ne sagher oc ärende görende oc ladende worde i retgang
eller mynne, theth wele wij fast oc vbrödelight holde i alle made vden alt argt, argeliste,
gensigelse eller hielperädhe i nogor made wedh wor gothe tro, koningxlige äre oc sanende.
In cujus rei testimonium secretum
a
nostrum regale præsentibus duximus appendendum. Datum in castro nostro Haffnensi
feria quinta infra octavas visitationis beatæ Mariæ virginis gloriosissimæ, anno Domini
M CD LXXYI.
3—4.
Sten Stures tilsvarende fuldmagter for sine dommere og procuratores paa Kalmarmødet
Kalmar 1476, 14. august.
Originalerne paa pergament, seglforbundne med no. 151 b, i det danske RA, Khavn.
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III 342—44.
152.
Kong Christierns haandfæstningstilbud til Sverige. Ronneby 1476, 30. august.
Trykt: HADORPH, Rijmkrön. II 296—300 «ex orig.« RYDBERG, Sverges traktater III no.
522 b.
153.
Kalmarmødets 4 svenske sendebud til kong Christiern: forsikrer paa egne og de øvrige
svenske sendebuds vegne det danske og norske rigsraad, at de hos Sveriges stænder
vil arbeide for, at kong Christiern næste sommer kan indkomme i Sverige som fuldmægtig
konge
1
.
Original paa pergament i danske RA, Khavn, Sverige A no. 113.
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III no. 522 c.
Ronneby 1476, 30. august.
Wij Hans meth Gudz nade biscop i Skare, Gøtzstaff Karlsson, Aghe Iensson, riddere,
oc Arwidh Trolle webner, Sweriges radh oe fwldmechtughe sendebwdh, gøre alle witherligt,
at werdugste oc werdughe fethre, erchibiscop Jacob j Ypsale, her Hinrick i Linkøpingh,
her Niels i Wexiø, meth same nadhe biscoppe, oc her Sten Stwre, Sweriges forstandere,
her Erick Ericksson, her Iwer Axelsson, her Eskill Ysaacsson, her Greghers Matzsson,
her Twre Jensson, her Karll Knwtsson, her Tordh Philippesson, riddere, oc Niels Clawesson
aff waben, oc wij meth them oc the meth oss loffwedhe Danmarcks oc Norges radh, werdughe
fæthre, her Olef Morthenssøn i Roskilde, her Jens i Aars, her Knwt i Wigborgh, her
Pedher i Riibe, her Hans i Berghen, meth same nadhe biscoppe, her Iwer Wikingsson,
prowest j Oslo, her Hinrick Pommert, deghen i Hamborgh, Albrecht Clitzingh, prowest
i Berlijn, doctor Erick, erchideghen i Vigborgh, her Erick Otssøn, her Niels Erickssøn,
her Stranghe Nielssøn, her Johan Oxe, her Erick Biørnssøn, her Hinrick Jenssøn, her
Werner Partzpergher, riddere, oc Hinrick Meynstorp aff waben, som nw ware forsambledhe
j Calmarn, paa wore godhe troo oc sanninghen, at wii aff all troskab, meth all wor
macht, obenbarlighe oc hiemelighe wele oc skule forarbeyde, meth Sweriges righes jnbyggere,
klerkerij, ridderskab, købstedemen oc mene almwe, at høygboren første koningh Cristiern
maa meth godh wilghe oc een fwldkomelighe eendrægt i somer nw nest tilkomendes inkomme
igen i Sweriges righe fore oc til een fuldmechtugh herre oc koningh, oc at wii skule
haffwe
forsehreffne Sweriges jnbyggere til samen paa eet mødhe
1
swo betidhe i somer, at wii siden haffwe eet bwdh meth Sweriges radz eneket skriffwelse
oc breff hoss hans nadhe ffiortan daghe fore sancti Olaui dagh
2
, oc æn swo siden haffwe two wore metbrødhre, Sweriges radh, hoss hans nadhe i Købendehaffn
sancti Olaui dagh
3
eller otte daghe ther nest effthir
4
atseniste. Haffwer tha Gudh forseet, at hans nadhe skal inkomme igen til Sweriges
riighe fore een mechtugh herre oc koningh, tha maa hans nadhe were til skibs i Calmarn
om sancti Bartholomei dags
5
tiidh eller oc til hest i Halmstadhe sancti Michels dagh
6
, hwilket hans nadhe theckes. Oc ther skule tha Sweriges radh oc jnbyggere anamme
hans nadhe oc følghe hanom siden framdeles in vdi Swerighe til swodane ære oc werdughet,
som foreskreffwet staar. Thoc wordh thet loffwet oc sagt meth swodane forordh, om
wii kwnne eness oc fordrages meth forskreffne høygboren første om nogre article, som
ey wordhe j Calmarn beslwttedhe, hwilke forskreffne article wii haffue nw meth godh
wilghe oc samthycke deygtinget oc giordh til een fwldkomelighe ændhe, som thet breff,
ther om oc vpaa giordh, ydermere vtwiser
7
. Jtem om fongherne bliffwe, som recessen vtwiser, nw sitzst giordes i Calmarn
8
. Jtem naar forskreffne høygboren første koningh Cristiern jnkomer j Swerighe igen,
tha skule alle Sweriges riges jnbyggere, bothe righe oc fattughe, were hans nadhe
hwlde, troo oc thienistachtighe, lydughe oc vnderdanighe, effthir thet, som them aff
ære oc rette bør oc vdi Sweriges lagh yderlighe vttryckes. Oc ware thet swo, som Gudh
forbywde, at noger een her imodh giordhe eller wilde nogher vpresningh eller vtroskab
bewise modh forskreffne høyboren første, tha skule alle righens jnbyggere tilhielpe
thet aff atwerghe oc rette ther ower, som weder bør. Oc skal all vwilghe oc twedragt,
som nw i thenne krijgh weret haffwer mellom forskreffne høygboren første oc Danmarcks
oc Norges jnbyggere oc methielpere vpa then eene sidhe oc Sweriges righe oc thess
inbyggere oc methielpere paa then annen sidhe, allstingst were afflagt oc forligt,
thet were sigh fore drap, roff, brandh, dødslagh, tilgrep, eller vdi andre madhe.
Oc skule aldrigh nogre aff Swerighe eller Sweriges righes jnbyggere therom eller fore
nogher tiidh feyde, wrecke eller heffnæ j nogre madhe. Ther meth tha haffwe wii aff
then fwlde macht, som oss er metgiffwet aff Sweriges radh, som nw forsambledhe ware
i Calmarn, som thette wort breff wederhenger, oc vpa wor eygne weygne stadfestet oc
fwldbwrdet oc meth thette wort obne breff stadfeste oc fwldbwrde then forskreffne
deygtinghen oc article, som her nw giorde oc fwldbwrde ære
oc løffte oc seygn j alle made, som then giord oc begreben wordh j Calmarn, wedh wor
ære oc godhe troo. Till forwaringh oc wintznesbyrdh hær om haffwe wij hengdh wore
secrete oc insegle neden fore thette breff. Giffwet oc skreffwet i Rodneby ffredaghen
nest effthir sancti Bartholomei apostoli dagh aar effthir Gudz byrdh mcdlxxsexto
1
Segl: 1. Biskop Hans af Skara (i skjoldet et hestehoved med bidsel og tømmer), rødt vox
i ufarvet, 2. rigsseglet (St. Erik), rødt vox i ufarvet, 3. hr. Gustav Karlsson (i
skjoldet et bukkehoved), grønt vox i ufarvet, 4. erkebiskop Jacob i Upsala (i skjoldet
en ørnefod), rødt vox i ufarvet, 5. Sten Sture (i skjoldet 3 sjøblade), grønt vox
i ufarvet, 6. Aake Jonsson (i skjoldet en baad), grønt vox i ufarvet, 7. Arvid Trolle
(Ad. sigiller B II), grønt vox i ufarvet. No. 1, 3 og 7 er heftet gjennem begge brevene,
6 kun gjennem hovedbrevet no. 153, 2, 4, 5 kun gjennem fuldmagten.
Bagpaa: 2 paaskrifter, den øverste med en samtidig haand, den anden med en haand fra omtrent
midten af 16. aarhundrede: 1. Tetthe breff inneholder, hworledes koningh Cristiern
skulle endrecthelige igen annammes fore konningh och herre effther beslutningh giordh
vdj Calmern. 2. Des reichs Schweden stenden begeren konig Cristiern widerumb zu jhrem
kønige, vnd versicherung, wan jre m
t jnn Schweden ahngelangt, solle derselbige vom gantzen reich gehuldiget werden. 1476.
154.
Kong Christiern bevilger, at en islandsk mand og kvinde kan indgaa ægteskab, uagtet
de er for nær beslægtede, da de allerede har faaet pavens dispensation.
A. Transskript paa pergament fra ca. 1528 i AM. Dipl. Islandica (Add.) fasc. LXXII
a, 2.
B. Jon Magnussons afskrift «ex originali å pergament» i AM apogr. 733
2
. Trykt: DI VI no. 101.
Viborg 1477, 28. februar.
Wii Cristiern meth Gudz nade Danmarcks, Swerigis, Norgis, Wendes oc Gothes koningh,
hertwg j Slesswiigh oc hertwg
a
j Holsten, Stormarn oc Ditmarsken, greffwe j Oldenborgh oc Delmenhorst, gøre alle
witherligt, at æn toch at thesse breffwiisere Torloff
b Biørnson oc Engwlde Helges dotter høre til sammen paa slecht oc byrdz wegne, swa
at the ey matte
leffwe sammen j æchteskab, oc ære
a
toch tilhobe j læye kompne modh then hilge kirckes lagh oc haffwe mange børn tilhøbe(!)
oc nw ære
b begerende, at wij wilde til stæde, at the her efftir mwe sammen bliffwe j æchteskab,
vppa thet at theris børn mwe bliffwe æchte oc eij forsymes modh oss oc kronenn, thaa
efftir thij at the haffwe loff aff wor helgeste ffather
c pawen, som hans legatis breff, the ther vppa haffwe, ydermere vtwise, haffwe wij
oc vnt oc tilladet oc meth thette wort obne breff vnne oc tillade, at the mwe her
efftir bliffwe til hobe j æchte skab
d efftir forscripne
e breffs vtwiiselsse, oc ath the eller theris børn thet eij vntgelde skule, til giffwe
og fordraghe wii them hwes rett, wii till them ther fore paa kronens wegne haffwe
kwnne. Thij forbiwde wii alle, ehwa the helst ære eller wære kwnne
f, oc serdelis wore fogethe oc embitzmen, them eller theris børn, fore then sagh paatale,
hindre eller j noger made her omodh
g vforrette vnder wør(!) koninghlige heffnd oc wredi
h.
Datum in castro nostro Wijborgh fferia sexta quatuor temporum post cinerum, anno Domini
millesimo quadringentesimo septuagesimo septimo, nostro sub secreto presentibus jnferius
appensso.
Ad proprium regis mandatum
i.
155.
Kong Christierns proklamation til svenskerne, hvori han fornyer sine sendebuds og
sine egne i Kalmar og Ronneby givne løfter (se no. 151—53) at holde Sveriges indbyggere
ved deres lov, privilegier og gode gamle sedvaner m. m., hvis han atter blir Sveriges
konge
1
. Roskilde 1477, 4. juni.
Trykt: Hadorph, Rijmkrön. II 300—301 «ex orig.». Rydberg, Sverges traktater III no.
522 d.
156.
Lübecks raadssendebuds indberetning om et møde i Kjøbenhavn mellem kong Christiern
og sendebud fra stæderne Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar samt fra den tyske kjøbmand
i Bergen, hvor der bl. a. forhandles om de i no. 148 omtalte krænkelser af stædernes
privilegier samt om forholdene i Bergen
2
. Kjøbenhavn 1477, 16. august.
Original i Lübeeks StA.
Trykt: HR III 1 no. 63.
TILLÆG.
1.
Nordmændenes klager over den tyske kjøbmand i Bergen.
A. Afskrift i vol. Irrungen und Negociationes puncto privilegiorum des Comptoirs zu
Bergen, i Lübecks StA.
B. Afskrift i recesbind IV i Wismars ratsarchiv.
C. Afskrift i Langebeks Dipl. tom. XXXIII, i danske HA, Khavn.
Trykt: DN VII no. 482 (efter B). HR III 1 no. 60 (efter A).
[Kjøbenhavn 1477, ca. 25. juli].
Dit synt de artikele de vnses gnedigen heren vndersaten in Norwegen tegen den dudeschen
kopman vnde de stede vorment to hebbende van wegene vnses gnedigen heren.
1. Jtem der dudeschen olderman vnde kopman nemen vp vnses gnedigen heren broke van
den, de dar breken vp der Bruggen to Bergen; vnde de moten geuen in des oldermans
kisten xxv mare, myn edder mehr, darna dat ore broke grot is, vnde vnsen gnedigen
heren edder synen amptmannen willen se nichtes darvan geuen edder tosteden, welkt
tegen des rijkes Norwegen beschreuen recht is
1
.
2. Jtem steyt ock in des rijkes beschreuen rechte, dat de vthlandesche man schal geuen
to tollen x gewegene d. van eyner isliken mare
2
; vnde dat en schut nicht.
3. Jtem kumpt dar ock jenich wrack jnt lant dryuende, dat hore weme dat to
a
hore, dat nympt de kopman to sich vnde wil vnses gnedigen heren amptman nicht darbii
steden to annamende vnde to vorwarende na beschreuen rechten
3
.
4. Jtem willen de kopman ock nicht ere mersze, wan se segellen komen, affnemen, als
ene van rechte borde, wan se komen vor Northnes als van oldenges gewest is
4
.
5. Jtem de dudesche. kopman sloch her Erick Bornssen vj knechte dot aff tegen recht
schuit vnde vnvorbroken.
6. Jtem varet de dudesche kopman ock vp int land vnde kopslaget mit den bonden tegen
dat beschreuene recht
1
.
7. Jtem de foget, de vnses gnedigen heren koninges hoff jnne hefft, de en mach nicht
bruken des koninges friikop na vthwisinge des beschreuen rechten
2
.
8. Jtem bruwet de kopman suluen beer dat em ock nicht gebort to donde vnde tegen olde
gewonheyt is
3
.
9. Jtem leth de kopman affhouwen vnde entlyuen ix des bisscoppes van Stavangers denere
sunder schuit vnde broke.
10. Item nam de kopman borgen van her Jon Biornssen sunder broke vnde jenige tosage
ime rechten vnde steyt dar noch jnne.
11. Jtem nam de kopman vnnses gnedigen heren denere, Hans Peterssen van Munckelyue,
vth deme closter sunder recht vnde tosage jn jenniger mate jme rechten.
12. Jtem wan de kopman kumpt segellen to Bergen, so scheten se mit bussen na der domkercken
unde des koninges haue, als dat noch bewislich is vnde tho besehende jme borchstauen
vp deme haue.
13. Jtem alle de schepe, de to Bergen komen mit kopensscop, den en boret nicht tor
Bruggen to leggende noch lanttow vth to forende, ehre denne des koninges foget vp
deme koninges hove hefft laten schriuen, wat se jnne hebben, vnde make er sten des
koninges kop; des nw nicht geholden werdet tegen olde wonheyt vnde dat beschreuen
recht
4
.
14. Jtem hefft de kopman af f gebroken de muren van Sweritzborch.
15. Jtem mach nen Nortman schepe hebben edder in de stede segelen; dat hebben en de
Dudeschen vorboden by lyue vnde gude, vp dat se van den Dudeschen vnde anders nemande
kopen scholen so dur, als se en vorseggen vnde in de hant setten
5
.
16. Item plegh
a
de dudesche kopman v stucke meels edder vj vor j
C visches to geuende, dergeliiken vor molt edder mel
b, des nw nicht en schutt, men den armen luden geuen so vele als ene gelustet
6
.
17. Item hebben de Dudesche eren eghen wichtpunder, besemer vnde gilden den visch
suluen na ereme willen tegen der stad Bergen priuilegien,
vnde en mot nemande dar wegen sunder mit der dudeschen wicht vnde punder
1
.
18. Jtem en mach dar nen amptman synes amptes bruken, sunder he sy vth der hensze;
don dar jenige entegen, so gan se in syn huss vnde nemen eme allent, wes he hefft,
vnde buthen dat vnder sich. S echt dar iemant entegen, de mot sich sleghe vormoden
2
.
19. Jtem en kan men ock nen recht van en krigen, wen se breken, went se na deme beschreuen
laghebock nicht en vragen noch na des koninges vagede
3
.
20. Jtem is de olde richtecheyt also vnde de priuilegien vormogen dat, dat se to Bergen
komen mogen vmme des Hilgen Krutzes dagh na paschen
4
vnde foren wedder van dar des Hilgen Krutzes dagh jme herueste
5
vnde scholden des wynters dar nicht liggen; nw liggen se dar dat hele jar al vth tegen
de olden wonheyden
6
.
21. Jtem bedaget
a
sich etlike schomaker van Bergen, wo se van deme kopman vnde olderman van huss, houe
vnde eren guderen vordreuen synt tegen recht vnde alle redelicheyt der etlike hir
to stede synt
7
.
22. Item beclaget sich Gottram Matzssen, dat eme de kopman to Bergen nam j
C rynsche guiden sunder jenigerleye schuit vnde broke, do se her Oleff Niels sen sloghen.
2.
Axel Olafssons klageskrift mod de tyske kjøbmænd i Bergen i anledning af drabet paa
hans fader, broder, farbroder og flere [i 1455]. [Kjøbenhavn 1477, ca. 25. juli].
Samme haandskrifter som tillæg 1.
Trykt: HR III 1 no. 61. DN VII no. 483.
3.
Lübeck anmoder Rostock om at sende sin sekretær mester Johan [Nigemann] til Kjøbenhavnmødet,
da han er vel inde i forholdet mellem kjøbmanden og skomagerne i Bergen. Lübeck [14]77,
27. juli.
Original paa pergament i Rostocks Ratsarchiv, paategnet: Recepta feria 5 post Olavi
regis (?: 31. juli) 1477.
Reg. HR III 1 no. 62.
4.
Bergenfarernes oldermænd i Lübeck udsteder paa det bergenske kontors vegne fuldmagt
for kjøbmandens sendebud til Kjøbenhavnmødet, Kersten van den Gheren
1
og Johan Nigeman, attesteret af Lübeeks raad. Lübeck 1477, 2. august.
Original i Lübeeks St A, trese, Norvagica no. 81.
Reg. BRUNS, Die Lüb. Bergenfahrer s. 371, note 1.
5.
Lübeek, Rostock, Stralsund og Wismar til den tyske kjøbmand i Bergen: meddeler, at
kongen og rigsraadet under Kjøbenhavnmødet havde stillet sig paa de 4 fra Bergen fordrevne
skomageres
2
side, hvorfor de havde maattet give dem 1 maaneds leide i stæderne og love at tilskrive
kjøbmanden, at de ogsaa skulde have frit leide til Bergen, indtil rigsraadets ankomst,
for at vidnesbyrd kunde føres i deres sag.
Koncept i Lübeeks StA, Comtoir zu Bergen: Vol. Miseellanea, Fasc. 18 overskrevet:
An de olderlude to Bergen.
Trykt: HR III 1 no. 64, og derfra her.
Lübeck 1477, 9. september.
Ersamen unde vorsichtigen, besunderen guden frunde. De irluchtigeste, hoicheborne
forste und here, her Cristiern, der riike Dennemarcken, Sweden unde Norwegen koningk
etc., hefft uns up unse vorscrivinge unde begere eynen dach in Dennemarcken in jegenwordicheit
des sul ven riikes redere to Kopenhaven to lestende vortekent, begerende, wii unsen
sendeboden, de wii dar schickende worden, ock bevel unde macht etliker schomaker van
Bergen vordreven geven wolden. Dar denne int beslut unde ende dessulven dages, ame
donnerdage na assumpcionis Mariee lest vorleden
3
Hans Winter, Everd van Dunzen, Hartich Bonhoeff unde Hans Blomensteyn vor den merckliken
rade unde deputerden heren bisschoppen
unde riitteren des heren koninges vorgescreven hoichlich over juw clageden, dat gii
se van den eren gewaltliken vordreven, en na yagen, se grypen unde vangen hadden willen
laten, under langen vorhale erer tosprake unde clage, de se to juw vormeynden to hebbende.
Dar denne juwe procuratores, alse de ersamen her Kasten van dem Geere, prester, unde
Johannes Nyeman, vortiides juwe secretarius, to antworden, wo onwille tusschen densulven
schomakeren unde etliken anderen irresen, dat myt rechte vor juw gescheden were, welck
se vor uns van Lubeke hadden geschulden, dar denne in der sake unde scheldinge mede
van bevele der radessendeboden der ghemeynen hanzestede procedert unde etlike ordele
vorclaert weren, so dat sodanes affgerichtet were, so men wal mochte bewisen, deshalven
de opene vorsegelde ordelbreff dar wort gelesen; darumme se deme nicht genoch gedaen
unde deme kopmanne horsam wolden wesen weren se van der strate vorwyset, sunder de
kopman hadde er nicht vor jaget. Welcke ordele unse radessendeboden beger den, in
eren krefften to latende, under brederem vorantworde, dat de sulven schomaker eren
medebroderen van der schomakerstrate sodane vorsegelde ordele ock andere scriiffte
unde breve entfremdet unde en wechgenomen unde vele arges vorgenomen unde vortgestelt
hadden etc. Welcke ordele de sulven schomaker seden bii vuiler macht unde in eren
krefften to latende; doch hebben se dar tegen in desserne dele replicert unde gesecht,
dat Bode Stolle, umme sodaneme ordele siinethalven ergangen genoich to donde, vor
Juw sii erschenen unde siick tuge hebbe vormeten, welcke tuge he nicht vullenforth,
tuchborstich geworden unde dar na sodane utgesproken ordel up 180 lichte gulden myt
eydes hand hadde beweert, dar to he van juw boven de tuchborstinge were gestadet,
welck se siick vormeten wal na tobringende, alse recht were, myt tugen, de dat geseen
unde gehoert unde van en dar to weren geeischet. Hiir up Johans Nyeman unsen radessendeboden
berichtede, dat id so nicht were gescheen, unde se dat so nicht solden bewisen. Dar
umme en gevraget wart, offt se des bewiis hadden. Darto de sulven schomaker antworden,
se des nyne vorsegelde breve hadden, sunder in deme se to Bergen velich mochten komen,
wolden se dat in maten vorberort wal bewiisen; des se denne ere tuge benomeden, alse
Gerde Scroder unde Hinrick Gerdes. Unde alse unse radessendeboden vormerkeden, des
heren koninges redere, bisschoppe, riittere unde screyvere en geneget unde byvellich
weren, hebben de radessendeboden umme merckliker beweginge ock umme de schomaker van
der vaert to bringende, so dat van en tegen juw nicht anders vorgenomen worde, en
to antworde gegeven, konden se dat nabringen unde bewisen, so recht is, id in maten
vorberord so bescheen sii, dat id denne darumme genge so recht were. War up van den
heren bisschopen, riitteren unde reden unde den sulven schomakeren is geantword, wo
se sodanes solden konen bewisen, na deme se to Bergen nicht velich komen mochten,
under velen reden unde wederreden. Unde want dan unse radessendeboden vele moyte desser
sake gehat
unde to juwen besten dar gerne wes orbarlikes inne gedaen hadden, ock mede betrachtende,
dat nemand plichtich is, to rechte to staende, dar he nicht velich komen unde siin
mach, unde up [dat] de sulven schomaker hiir uth neyne orsake sick to behelpen nemen
drofften, so se doch vor hadden, hebben unse radessendeboden en geleide eyne maend
in unsen steden togesecht, unde dat wii an juw desse dinge uterliken wolden vorscriven,
so dat se ock myt juw to Bergen an unde aff vor juw unde de juwe, der gii moge unde
mechtich siin, umme sulcke tuchnisse to vullenforende, veliget unde geleydet siin
solden, beth des heren koninges redere, de siin gnade dar to schickende worde, dar
mede bii quemen, so juwe olderlude unde procuratores hiir to Lubeke wesende juw dit
ock villichte wal breder in geliken werden vorscrivende, so dit van des heren gedeputerden
unde den schomakeren upgenomen unde en van unsen radessendeboden togesecht is, dat
dan alle umme merckliker beweginge, gudes gelimpes unde umme beters willen bescheen
unde gedaen is. Begeren hiir umme vruntliken, dit ock int beste van uns up to nemende,
en dat geleyde to holden unde de sake in vorberorter mate tor handelinge komen to
latende, umme forder onwillen, moyenisse unde unnutte koste to vormidende. Gelevede
juw ock, de sake gutlicher wiise vortonemende unde hentoleggende, is wal unse wille;
darto gii wal vordacht willt wesen, wo id nuttest is, bii der hulpe van Gode, de juw
salichliken bewaren mote. Screven under der stad Lubeke secrete, des wii upt ditmal
samptliken gebruken ame dinxedage na nativitatis Marie virginis anno etc. 77.
Borgermestere unde radmanne der stede Lubeke, Rostocke, Stralessunde unde Wismar.
157.
Kong Christiern fornyer ad gratiam Rostockernes privilegier i Oslo og Tunsberg
1
.
2 originaler paa pergament i Rostocks RA.
Trykt: DN III no. 918.
Kjøbenhavn 1477, 22. august.
Wij Cristiern meth Gudz nade Danmarcks, Norges, Sweriges, Wendes oc Gothes koning,
hertug i Sleswig oc hertug i Holsten, Stormarn oc Ditmersken, greffwe i Oldenborg
oc Delmenhorst, gøre alle witherligt, at wii aff wor sønderlige gwnst oc nade haffwe
vnt oc tilladith oc meth thette wort obne breff vnne oc tilladhe, at the aff Rostock
mwe haffwe theres købmen seyglendes jnd i wort righe Norghe till Aaslo oc Twnsbergh
ther at købsla oc hantere theres købmantzskab, effther thi som theres priuilegie
vtwise, som wor forfather koning Cristoffer
1
them nadelige vnt oe giffwit haffwer, oc wij stadfæst haffwe
2
oc effther gamble sedhwane, swolenge wor nade tilsigher. Thi forbywthe wij alle,
ehwo the helst ere eller wære kwnde, oc serdelis wore fogethe oc embitzmen, borgemestere
oc raadhmen for
ne theres købmen aff Rostock her omodh paa persone, thienere eller gotz athindre eller
hindre ladhe, modhe, vmaghe eller vdi nogre made vforrette vnder wor koningslige heffnd
oc wredhe, mæn helder fore wore skyld at forde oc fremme them, theres thienere oc
gotz meth thet bæste i theres retferduge ærende, hwore behoff gørs. Datum in castro
nostro Haffnensi f feria sexta proxima ante festum beati Bartholomei apostoli gloriosi
anno Domini millesimoquadringentesimoseptuagesimoseptimo nostro regali sub secreto
presentibus appenso.
Ad proprium domini regis mandatum.
Segl: Kong Christierns secret.
158.
Kong Christiern udfærdiger paany for Danmark alene handels-forordningen no. 148
3
. Kjøbenhavn 1477, 27. august.
Trykt: GAA V no. 35.
159.
Oslo til Lübeck: anmoder om retshjælp for en skipper fra Oslo mod to lybske skippere,
som har plyndret hans ved Frisland forliste skib. Oslo 1478, 9. januar.
Original paa papir i Lübeeks StA. Det udenpaa trykte segl affaldet.
Trykt: DN VI no. 587.
160.
Kong Christierns missive til høvedsmanden paa Tranekjær, Benkt Bille, at indfinde
sig med et skib og 15 bevæbnede karle ved Kjøbenhavn eller Krogen senest 14 dage efter
pinse (10. mai) for at ledsage kongen til Norge; proviant maa være beregnet til 10.
august. Kjøbenhavn 1478, 12. april.
Original paa papir i danske RA, Khavn (D. kongers hist. fase. 2 no. 24).
Trykt: DN XVIII no. 103.
161.
Kong Christiern til Lübeck: beklager sig over, at den tyske kjøbmand i Bergen har
haanet hans efter Kjøhenhavnmødet 1477 (no. 156) udfærdigede breve, og forlanger,
at der sørges for, at kjøbmanden ikke gaar kronens ret for nær, samt indbyder til
forhandlinger i Kjøbenhavn den 24. august.
Original i Lübecks StA. Comtoir zu Bergen: Vol. Miscellanea, Fasc. 18.
Trykt: HR III 1 no. 99 og derfra her.
Kjøbenhavn 1478, 16. april.
Den ersamen borgermesteren unde radmannen der stad Lübeck, unn sen leven besunderen.
Unnse gunste tovornn. Ersamen leven besunderen. Uns hebben unse leven getruwen redere,
gemenen undersaten unde inwonere unses rikes Norwegen clageliken benalet schrifftliken,
wo se van deme dusschen kopmanne to Bergen Uggende in mannigherhande mathe vorkorttet
unde vorunrechtet werden tegen unse unde unser kronen vriheide unde olde wonheide,
uns, unser kronen unde undersaten to nadele unde vorderffliken schaden
1
. Welket se uns ock ame vorledenen somere to Kopenhaven ame latesten, do juwe radessendeboden
mit mer anderen der wendesschen steden bii uns hir sulvest weren, dergeliken clegeliken
leten benalen, dat wii do umme alles gelimpes unde des besten willen vorswegen unde
nicht so swarliken vorgheven leten, als uns dat bii gebracht word, vorsehende, soe
sick eynsodanes gemetiget unde gentzliken affgestalt scholde hebben nach sodanem handele,
als do sulvest durch de unse unde juwen allenthalven gehandelt unde gelaten wart.
Als denne unse leven getruwen obgenanten redere unses rikes Norwegen wedder to Bergen
kernen unde de schriffte unde unse breve
2
des handels hir geschen vor deme obgenanten kopmanne lesen unde luden leten, wart
den unsen dar gantz smeliken unde honliken drowende uppe geantwordet, seggende erewort
unde vorsathe scholde bii macht bliven unde geholden werden unde nicht de unse, geliick
wii unde de unnse mit en dar weren unde se nicht mit uns, underen velen untemeliken
worden, der wii uppe ditmali nicht so uterliken uthdrucken noch vormeiden willen etc.;
welket uns ser befromdet, wante wii noch de unsen eynsodant van en m[o]geliken
a
nicht en egeden. Wo deme, begheren wii in sundergem ernsten vliite, gii id bii deme
obgenanten kopmanne also vorfogen unde bestellen willen, dat se solk vornement affstellen
unde uns noch de unsen in unser kronen vriheiden unde olden wonheiden nenen vorfanck
noch furdern inneholt doen; wante were, deme so nicht en schege, hebben gii wol to
merekende, dat uns dar in de lenge nicht mede stonde
to lidende, dar denne villichte unwille, twiste unde schade aff enstån wolde, dat
wii, Got kennet, van gantzem herten gerne vorhot segen; vorsehen uns, gii eynsodant
mit juwer undersettinge dar nicht hensteden willen. Weret, de obgenante kopmann yenige
tosprake to den unsen vormeynde to hebbende edder ock war ane vorkorttet worde, mogen
se ere vulmechtigen nw ummetrent Bartholomei
1
erstkomende hir bii uns schicken, dar wii uppe desulve tiid ock unse leven getruwen
redere tor stede bii uns to komende vorschreven hebben. Willen wii denne mit thodaet
unser leven getruwen redere de sake allenthalven int flitigeste vortasten na aller
gelegenheit des todonde wert sinde unde in fruntschopp unde gude bileggen; unde vorhoppen
uns, dat de schuit bii uns noch den unsen nicht gefunden schole werden. Weret ock,
juw unde de
a
andern wendesschen steden, also ame latesten hir bii uns weren, juwe vulmechtige
radessendeboden uppe de obgenante tiid hir tor stede senden unde schicken willen umme
desser vorserevenen sake unde sodan, alse ame latesten hir an beiden siden vorgegeven
worden, to vullenthende, bitoleggende unde to beslutende, setten wii bii juw. Dess
juwe richtige, unvortogerde antword. Datum an unsem slote Kopenhaven ame donnerdage
negest na deme sondage jubilate anno Domini etc. 78 under unsem signete.
Cristiernn van Godes gnaden to Denmarcken, Sweden, Norwegen etc. koningk, hertoge
to Slesswick, ock to Holsten, Stormarn unde der Detmerschen hertoge, greve to Oldenborch
etc.
Segl: Rester af sekretet.
Paategning: Litera domini regis de Bergervars belangende recepta ame avende ascensionis Domini
[29. april] anno etc. 78.
TILLÆG.
1.
Lübeck til kong Christiern: erkjender med tak modtagelsen af no. 161 og meddeler,
at de har kommuniceret kongens brev til de andre vendiske stæder og til kjøbmanden
i Bergen, samt formoder, at stæderne og kjøbmanden vil afgive møde i Kjøbenhavn, «dat
wy myt den besten ock gerne vorstellen willen, deger demotigen biddende unde begerende,
alle sake den vorberorden deylen en twisschen wesende dar up gevatet unde gudliken
anstaende mogen bliven.» Lübeck 1478, 15. mai.
Udkast i Lübeeks StA, overskrevet: An den heren koning to Dennemarcken etc.
Trykt i uddrag: HR III 1 no. 100.
2.
Hansereces bl. a. om striden mellem de tyske haandverkere og kjøbmanden i Bergen og
kong Christierns krav.
Afskrift i Wismars RA. Tit. X no. 5, vol. 4, s. 405—409.
Trykt: HR III 1 no. 104 og derfra nedenstaaende uddrag.
Lübeck 1478, 1. juni.
Witlick sy, dat na der bord Cristi unses heren dusent veerhundert jar dar na in deme
acht unde soventigesten ame mandage na deme negesten sondage der octaven corporis
Cristi weren bynnen Lubeke to dage vorgaddert de ersamen heren radessendeboden nabeschreven:
van Hamborch Erick van Tzeven, borgermester, unde Paridam Lutke, radman; van Rostock
Cord Kone, borgermester, Hinrik Kron, radman, mester Johan Nyeman, secretarius; van
der Wysmar her Gerd Loste, borgermester, unde de rad to Lubeke.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
2. Item worden dar ok gelesen der schomaker, scroder, goltsmede, overscherer, schynre
unde becker to Bergen breve, anghande de twystighen sake twisschen den dutschen kopman
to Bergen unde de veer schomaker, van dar entweken
1
.
3. Item wart dar ok gelesen der olderlude des kopmans to Bergen breff myt eneme recesse
inneholdende, wo unde in wat mate de kopman dar to Bergen wedderumme gedencket to
buwende, darupp de olderlude eynen openen breff van den steden vorsegelt begeren to
hebbende
2
.
4. Item wart dar ok gelesen der olderlude des kopmans to Bergen breff, darane se begeren,
dat de ampte de kost mede stan der besendinge halven, de bescheen in desser bovenscreven
twistigen sake twisschen deme kopmanne unde den schomakeren vorscreven.
5. Item wart dar ock ghelesen, wo de stede an de olderlude to Bergen geschreven hebben
na deme affschede to Kopenhaven anno 77 Bartholomei
3
bescheen
4
.
6. Item worden dar ock ghelesen der olderlude to Berghen breve myd copien etliker
swaren botbreve van deme heren koninge Cristiern uth gesand, swarmodigen inneholdende,
dat de ampte alle to Berghen under den nornschen vogeden des heren koninghes wesen
unde en horsam unde bystendich wesen scholen
5
.
7. Item wart dar ok gelesen des heren koninges breff inneholdende van clachte der
Normans tegen den dutschen kopman to Berghen, unde dat de here koningh derhalven enen
dach ummetrent Bartholomei negest
komende
1
to Kopenhaven ghedencket to holdende upp dat de Normans unde de Dutschen vorenighet
mochten werden; wolden de stede darmede by senden, des is de here koningh wol thovreden
2
.
8. Item wart dar ok ghelesen des kopmans to Bergen breff inneholdende, wo de here
koningh se to Anslo to daghe hadde vorbodet, begerende van den van Lubeke to wetende,
wo se sik dar ane hebben scholden; unde begerden ok vorder, dat de van Lubeke derhalven
ok in der lymplikesten wyse an den heren koningh schryven wolden. Ok wart dar ghelesen
des kopmans breff inholdende, wo se deme heren koninge den dach to Anslo affschryven.
9. Item wart dar ock ghelesen, wo de rad to Lubeke deme heren koninge heft gescreven
sik vormodende, den dach to Kopenhaven Bartholomei
1 so bovenschreven steyt tho besendende, unde dat darup alle dingh twisschen den Norrenschen
unde den Dutschen to Bergen in ghude stande bleve
3
.
10. Item wart dar ock ghelesen, wo de rad to Lubeke den olderluden to Bergen heft
gescreven unde darby enen breff an den heren koningh sprekende gesand, umme, oft syne
gnade to Bergen queme, sy nen gnaden over to antwordende, up dat de sake tusschen
den Norrenschen unde den Dutschen gevlegen mochte werden.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
18. Item weren vor den heren radessendeboden de beschedene Eler Eiers unde Asmus Volsche,
sendeboden der selschop der schomaker to Bergen, sick hochliken beclagende van erer
gantzen selscop wegene, wo dat Hans Winter unde Evert van Duntzen, Hartich Bonhoff
unde Hans Blomensten, alse se eres rechtes to Bergen gewarden scholden, van dar hemeliken
entweken unde der selschop der schomaker privilegia unde merklik geld hemeliken entbracht
unde sik by den heren koningh gegeven hadden, deme dutschen kopmanne unde allen ampten
tho Berghen tho groteme vorvanghe unde schaden
4
.
19. Item alse de heren radessendeboden vorscreven de vorscreven breve unde schryfte
der Bergervars, der Normans unde der schomakere sake andrepende, unde wes dar ankleget,
ok desse bovenscreven klage der sendeboden der schomakere andrepende vlytliken gehoret,
hebben se dar up geradslaghet unde nutte bewagen, dat de sosz wendeschen stede den
dach to Kopenhaven ummetrent Bartolomei
5
na scrivende des heren koninges besande[n], umme remedia to vindende, dat sulke twistigen
zake vorscreven hengelecht mochten werden etc.
20. Darup de van Lubeke na erer besprake hebben bewillet unde bevulbordet, sulken
dach gudwilligen to besendende, jodoch de van
Hamborch, Rostock unde Wysraer seden, des nyn gruntlik bevel to hebbende, men wolden
dat gerne an ere oldesten bringen unde deme rade to Lubeke des myt den ersten erer
rede guden andacht vorscriven.
21. Item isset sake, dat de vorscreven stede sulken dach to besendende belevende werden,
dat denne de rad to Lubeke sulkent deme heren koninghe vorschrive
1
, so dat de dach wesen mochte sosz ofte achte dage na Bartholomei
2
, ok dat men dat den olderluden to Bergen schryve, dat se de eren ok senden tome erscreven
dage
3
, unde dat men denne ok schrive an den heren koningh umme geleyde vor de radessendeboden
der stede unde ok umme herberge der van Lubeke sendeboden. Item denne ok an de olderlude
to Bergen to scrivende der wrevelen breve halven geschreven an de vame Stralessunde
unde Wysmer, dar ane se ere radessendeboden beluden laten, dat se den kopman to Bergen
up der dachvard to Kopenhaven entegen gewest scholen syn
4
.
3.
Hansedagen i Lübeck til Stralsund og Lüneburg: meddeler, at de har besluttet at sende
et gesandtskab til Kjøbenhavn og opfordrer til deltagelse. De har «in guder andacht,
swarmodiger betrachtinge overwogen, geradslaget unde to herten genomen, de kopenschop
unde neringe sere werde geswecket unde nicht nutte, den kopman unde ampte to Bergen
gesplittert van eyn gedelet to werden, dat uns allen to schaden komen, de stapel darsulvest
vordorven, to nichte gaen unde vorlustich werden mochten; ock wal betrachtet de gudliken
irbedinge des obgemelten heren koninges, dar men nicht wal, in deme wii dat vorslogen,
weder bii solden konen komen, sunder he dat in ungnaden, alse wii et gerne gebedert
segen, solde upnemen unde gedencken; welck wii hopen, gii ock betrachten, to herten
unde synne nemen willen.» Lübeck 1478, 2. juni.
Koncept i Lübeeks StA.
Trykt: HR III 1 no. 105.
4.
Hansedagen i Lübeck til kong Christiern: erkj ender modtagelsen af no. 161 og erklærer
sig beredt til at deltage i et møde i Kjøbenhavn den 24. august, hvortil de ogsaa
har indstevnet
sendebud fra den bergenske kjøbmand; de begjærer leide. Lübeck 1478, 2. juni.
Koncept i Lübecks StA.
Regest i HR III 1 no. 106, jfr. no. 111 (Lübeck bestiller herberge for sine sendebud
hos fru Elsebe Krabbe, dat. 1478, 12. juni).
5.
Hansedagen i Lübeck og Lübecks raad til den tyske kjøbmand i Bergen: meddeler, at
de har modtaget haandverkernes klager; oversender no. 161 og indkalder dem til Kjøbenhavn
mødet den 24. august. Lübeck 1478, 2. juni.
Koncept i Lübecks StA.
Trykt i uddrag: HR III 1 no. 107.
6.
Lübeck til kontoret i Bergen: meddeler, at de har modtaget deres klagebrev og sendebudene
til hansedagen, forlanger sendebud til Kjøbenhavnmødet den 24. august. Lübeck 1478,
15. Juni.
Koncept i Lübecks StA.
Trykt: HR III 1 no. 114.
7.
Lübeck til de tyske haandverkere i Bergen (den ersamen unde beschedennen mannen, amptmeisteren
unde amptgesellen der schomakerstrate, schroderstrate, schiinrstrate, goltsmedestrate,
overschererer, backer unde allen anderen ampten to Bergen under den kopmanne unde
der hanse wesende samptlich unde bisonderen, unsen guden frunden): meddeler, at de
har modtaget saavel haandverkernes som kjøbmandens klager (dat gii in allen dingen
unde saken geliick Normans vorplichtet under des heren koninges vogede siin solen,....
welck bedruck unde onwille uns allen getruwelichen leyt siinde, wal betrachtende,
nicht vor juw to wesende, dat gii van deme kopmanne gesundert, gespiltert unde gii
geliick Normans beswaert unde geholden solden werden); er villig til sammen med nabostæderne
at virke for opretholdelsen af deres forbindelse med kjøbmanden; forlanger, at de
skikker sendebud til Kjøbenhavnmødet den 24. august. Lübeck 1478, 15. juni.
Koncept i Lübecks StA.
Trykt i uddrag: HR III 1 no. 115.
162.
Kong Christiern og kong Edward IV af England fornyer traktaten af 1. mai 1473 (no.
138). Westminster 1478, 26. april.
Trykt: RYMER, Fœdera, ed. HOLMES V 3 s. 81—82; reg. DI VI no. 129.
163.
Kong Christierns forordning om handelen i Trondhjem og Trondhjems handelsdistrikt
samt om Nordlandshandelen m. m.
A. Afskrift fra første halvdel af 16. aarh. i gi. saml. 1154 fol. i Kjøbenhavns KBibl.,
bl. 89 b.
B. Afskrift fra slutningen af 16. aarh. i gi. saml. 2262 qv. i Kjøbenhavns KBibl.,
bl. 128 b.
C. Afskrift fra 2. halvdel af 16. aarh. i AM 97 qv. Oversættelser: 1. Chr.a UB 530
fol. fra 1593—94; 2. Thj. V. 47 qv.; 3. Ny saml. 1074 fol. i Kjøbenhavns KBibl.
Trykt: Paus, Forordninger s. 271—72.
Oslo 1478, 16. juli.
Wy Cristiarn med Gudz nadh Danmarkis, Norgis, Suerigis, Vendis oc Gote konnungher,
herthog i Slesuik oc
a
Holsthen Stormarn, Dethmersken, greffue
b i Oldhenborg oc Dhelmenhorst, gøra alla vitherlegt, at wy med
cwart ælskalega radh
c her
d i Norge haffua nw offuer uegeth waarth oc krononne och serdelis waara køpstædher
bæstha oc bestaadh
e oc therom æra
f sa ofuer eens wordet med forscreffne vare
gmen oc ælskelighe rædhæ
gher i sadhane
h ærandha:
1. Først at ther skal enge liggiare vtlendske æller jnlændske køpslaga
i i Trundelaghen borgarom i Trundhem til forffang,
jvthen thet te
j vorde borgare
k vti forscreffuene Trondhem; æn værie men
1
maghe fare
m in i hæradet at køpa sa mykit, som them gøris behof til sith
n eghet bordh haaldh och ey til vthsaal, tog med vaara æmbæths men
o lof oc sam tykt.
2. Item haffua vy och vnth och thillath med
p thette vaarth opna breff
qvnnith och tillath
q at vti alla vaara køpstædher skula vara sielf sæther gredhastædher
r althidh innan tokmerke
s.
3. Item var ther oc sa thalat, at enge
a
vthrodhes drenge
a i Nordland
b skulu haf fua annan fri dagh vthan laugherdhaghen æpther gamol sidhuania.
cHoo ther mooth gører
c dreng æller husbonder
d, bøte ther fore æfther breffue brøtthe
e, som ær otta
førthoghar oc 13
g mark.
4. Item enge vthleske
h skulu haldha øltap æller vintap for vthen borghære.
5. Item skal ther och enghen segla aff Nordlændhen oc til Berghen af æller til vti
køpffærdhom
ivthen æpther ty som
iNorghis lagh vtuisær, oc lagboken ythermere vtskyrer
l.
6. Item bidie wy och byudhe allæ vaara fauthæ och æmbitzmen at latha thaka varo ther
uppa
j, at thet sa haldhes wdj i alla maatha, som forscreffuat staar
k. Forbyudhandis alle
lææ huo
l the helsth æra æller vara kunne, oc serdeles vara fouthe och æmbitssmen forscreffne
vara borgare och vndhersaata j Trundhem her amooth at gøra, hindra æller hindra latha,
dela plazæ æller i nokra maatha vfor rættha. Vndher vara konnungzlegha hæmdh oc wrede.
Datum in civitate nostra Asloensi feria quinta proxima ante festum Margarethe
m virginis anno Domini 1478
n nostro sub seere to appenso
o.
164.
Kong Christierns forordning om maal og vegt samt handelen i de norske byer
2
.
A. Afskrift fra 1530—40 i d. RA, Khavn, Hansestæderne A 1250 ff. (I Priv. for flere
hansestæder).
B. Afskrifter fra sidste fjerdedel af 16. aarh. i gi. saml. no. 1154 fol. i KBibl.,
Khavn.
C. Afskrift fra ca. 1600 i 1) AM 330 fol. og 2) AM 331 fol.
D. Afskrift fra ca. 1600, ms. 370 fol. i UB, Chr.a.
Oslo 1478, 16. juli.
Wij Cristiern mett Guds nad Danmarckis, Norigis, Suerigis, Wendis oc Gottis koning,
hertug i Slessuig, Holsthen, Stormaren oc Diitmersken, greffue i Oldenborg oc Delmenhorst,
giøre alle wittherligt, att wij mett wortt elskelige raad her i Norgie haffue nu offerweigit
wort oc kronens oc serdelis waare kiøbstædhers beste oc biistandt aoc ther om ære
saa offuer einss kommen
a
mett forneffnde
bwort elskelige raad
b cher i saadan maathe
c:
1. Att alle pund are, wicter oc aiskøns mæle ker elde
d skulle bliiffue effter Tunsberg
e maathe oc wiet oc wnder
fwor oc kronens fougder
f oc raadmends gømme, som lagbogenn wtwisser. Oc scall settis aiskøns driicker effter
Bergens stadz maate. Oc scall ther oc
g ingen
hwtlensker mand
h haffue heller holde øltap wdenn borgere
i
1
.
jOc haffue wnt
j oc tiilladet oc mett thette wort obne breff wndne
k oc tiillade, att wdj alle waare kiøbstæder her wtj wortt riige Norige skulle wære
sielff setther gridestader altijdt
1 minnan tagmarket
m.
2. Item sameledis
n skall oc selgis ollie oc honning effter for
ne Bergens stadz maate, oc ingen scall oc wdtappe
o wiin wttan for
ne wore borgere i Bergenn, som logbogenn wtwisser
2
.
3. Item scall oc ingen sigle tiill Bergenn
peller aff i kiøpferden
p,
qwttan effter som Norigis lag wtwisser oc lagbogen yttermeire wdskiirir
q
3
.
4. Oc bidie wij oc biude alle wor[e]
a
fougder oc embetzmend
b catt late
c tage wact
d ether vppaa, att
e thett saa holdis i alle maate, som forscreffuit staar. Thij forbiude wij alle, ehuo
the helst ære eller wære kunde, oc serdelis wore fougder oc embetzmændt
f her emodt i noger maate att giere eller forneffnde waare borgere oc
g wndersotte i Bergen att hindre eller hindre late,
hmøde, wmage
h eller i noger mate wforrette
i wnder wor kongelige heffn oc wreide. Datum
jin curia
j nostra Asloensi in
kcrastino
l diuisionis apostolorum anno Dominj mcdlxxviij
mnostro sub secreto appenso
m.
165.
Kong Christiern stadfæster kong Magnus Erikssons værnbrev for gaarden Sundbus eiere
paa Heimdals fiskevand.
Original paa pergament i norske RA, Chr.a, hvortil kg. Magnus brev har været forbundet
ved seglremmen.
Trykt: DN III no. 923.
Skibet Balgere i Oslofjord 1478, 16. juli.
Wii Cristiern meth Guds nade Danmarcks, Norges, Swerikes, Wendes oc Gothes koningh,
hertwgh vdi Sleswiigh oc i Holsten, Stormarn oc Ditmersken hertugh, greffue vdi Oldenborg
oc Delmenhorst, gøre alle vitherligt, at Gwnnar Ywersson i swder Sandbo haffde for
oss eet vidisse breff aff koning Magnus breff
1
oc flere andre breffue ludendes, at Hemdals fiske watn war hans eyget fiiske watn
oc haffde aff arild leyget till for
ne Sandboo gardh, huilke breff oc vidisse breff wii meth wore elskelige raadh haffue
stadfest oc fulburdh oc meth thette wort obnebreff stadfeste oc fulburde wiidh theres
fulle mackt at bliffue vdi alle theres ordh oc article som the jnneholde oc vtwise,
fforbywdendes alle, ehwo the helst ære eller [wære] kunne, wore fogede oc embitzmen
oc serdelis ether bonder oc almwe, som bygge oc boo
omkring forskrefne fiske watn, forskrefne Gunnar her emodh thette wort breff, som
hengt er wiid forskrefne koning Magnusses vidisse breff, nogher hinder at gøre eller
gøre lade paa forskrefne fiske watn vdi nogre made vnder wor koningslige heffnd oc
wrede. Datum in naui nostra dicta Balgere in Osloo fiordh nostro sub signeto in crastino
duisionis apostolorum anno Domini millesimo quadringentesimo septuagesimo octauo.
Sub plica: Ad relacionem domini Karoli episcopi Hamarensis.
Seglet mangler.
166.
Kong Christierns og det norske rigsraads forordning om kongens og kirkens domsog sagefaldsret
i blodskams-, leiermaals-, hors-, meneds- og ægteskabssager
1
.
Afskrift i Barthol. VIII (K) s. 573 «ex libro chartaceo Th. Torfæi».
[Oslo] 1478, omkring 20. juli.
Anno Domini mcdlxxviij circa festum s. Margarete virginis et martyris i blant anner
erende oc articulis, som nu waar giort oc samtycht i Oslo aff wor nadige herre konning,
konning Christiern etc., verdige fader met Gudt erkebiscop Gaute aff Trondem, biscop
Gunnar aff Oslo, biscop Alff aff Stavanger, biscop Hans aff Berenn oc biscop Karl
aff Hammer oc alt annet riigens raadt aff Norrige.
1. Første artickell er ath the mend, som bliffve wdtslege i cristenrettenn, thee ere
the, som sønde [meth]
a
sine skyldinge i første oc annen leedt. Skall thet goetz skifftes i helminng mellom
konningen och kircken, om thee komme till skriffte eller ei. Endt thee som finnes
meth den s[l]emme
b oc
c usømelig gerninng, som er at blandes meth boofee eller i annen slig slem gerninng,
som er i modt naturen, de skulle oc vere wdtslege oc theris goetz skall skifftis till
helminngs som før er neffndt. Endt liffvet skulle thee tiigge aff konningen, om de
komme till scriffte eller ei. War ther met saa samtyckt, effther thi nu er forsacth,
ath kongens ombodtsmandt skulle ei beware [seg]
d meth frille lefnit,
hordome eller skildskaff i tredie ledt eller fierde, och ingenn secth ther aff tage
i noger maade.
2. Annen artickell er om meineide, som før lægmandt giøres i thet maal effne, som
leigmendt haffver offverdøme, skall den secht konges dommen til høre; end de som kirkens
mali er oc dee mein eeder, som daa giøres, er kirkens egen sack, end de skulle baade
thesse oc hine take scrifft for kirkedøren.
3. Tredie artickell. Thee mendt eller kaaner, som bort løpe met annen mandt eller
qvinner, eller thet finnes, at thee haffve thwaa feste qvinner, thee ere udsleige,
och faller theris goetz helthenn under kongen och helten under kirken. Moghe leickmend
i for
ne maall ei øfverdøme haffve, end thaa ath the haffve secten som sacth er; end dømes
skulle thee maall under kirke dome.
4. Jtem all anner maalleffne mellom kirkenn oc kongisdøme skulle bliffve at offver
døme oc saager effther som christenretten udviser.
167.
Kong Christiern stadfæster [Oslo] nonneklosters besiddelse af Thocke laksefiske. [Oslo]
1478, [juli].
Transskript af lagmand Erik Eriksson i Oslo. Akershusregistret fol. 97 a.
Trykt: G. TANKS udgave, s. 134, no. 2135.55.
168.
Konning Christianns beschiermelsse breff for
ne Hanns von der Aa giffuedt saa som det føriige (no. 144): doeg ydermiehre at inngen
schall vehre dieris doemer eller retter, vdenn hanns may selff eller hanns elschellig
raadt daterit 1478.
Akershusregistret fol. 89 b.
Trykt: G. TANKS udgave, s. 124, no. 1959.11.
169.
Reces om forhandlingerne i Kjøbenhavn angaaende den tyske kjøbmand i Bergen.
Trykt: HR III 1 no. 152 og derfra her.
Recess.
[Kjøbenhavn 1478, 3.—16. september].
Witlick sii, dat in den jaren unses heren na Cristi gebort 1478, so alse de irluchtigeste
here, here Cristiern, to Dennemareken, Sweden unde
Norwegen etc. koning, an den ersamen rad to Lubeke ummetrend ascensionis Domini
1
lest vorleden under anderen merckliken gescreven hadde etliker clachte unde onwillen
halven siiner gnaden undersaten des riikes Norwegen unde deme kopmanne to Bergen etliker
mate entwisschen wesende, begerende, offt den soes Wendesschen steden belevede unde
ock deme kopmanne, deshalven ere vulmechtige sendeboden ummetrend Bartolomei
2
bii siine gnade to Kopenhaven to schickende der sake halven unde ock umme to vullentheende
sodane articule to jaer negest vorleden overgeven, wolde siine gnade siick mit den
vlitigesten bekummeren, dat he jummer mochte, sodane myshegelicheit unde onwille gutliken
gevlegen unde heen gelecht mochte werden; darbii siine gnade des rykes Norwegen redere
ock gerne vorscriven wolde. Unde alse de stede dessen dach umme des ghemeynen besten
unde bestentnisse der nederlage to Bergen to besendende angenamet unde deme kopmanne
to Bergen, ere vulmechtigen hiir ock to schickende, vorscreven unde geleyde darup
begert hebben; dat en in affwesende des vorberorden heren koninges van der frouwen
koningynnen gegeven unde vorsegelt is geworden
3
.
1. Item so sint de sendeboden van Lubeke unde Hamborch des donnerdages vor nativitatis
Marie
4
to Kopenhaven gekomen, dar se de sendeboden van Rostocke unde des kopmans van Bergen
secretarium vor siick hebben gefunden, welcker secretarius upantworde eynen breff
van den sendeboden van Bergen na wyse eyner credencien vorgevende, dat de sulven sendeboden
bii Wartberch to Munstersunde in der havene legen unde mit nouwer noit dar gekomen
weren, se mit den besten excuserende unde entschuldigende, dat se gerne hiir wolden
komen, so se erst konden
5
2. Item dessulven dages
4
sande de here koning an de radessendeboden unde leet se wilkome heten begerende,
so se ock gebeden unde vorscreven weren, se eyn sondage, mandage unde dinxedage
6
mit syner gnaden sone, deme jungen koninge, to siiner biligginge eten unde siick
vrolick maken wolden; deme se so seden gerne to doende
7
.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
8. Item ame donnerdage
8
na maltiid vorgadderden de radessendeboden der stede, alse Lubeke, Hamborch, Rostocke
unde Wismar, alse van Lubeke de ersamen heren Ludeke van Thunen, borgermeister, Brun
Brutzschouwe, raidman, unde Johannes Bersenbrugge, secretarius; van
Hamborch Paridam Lutke, raidman, unde Johannes Bersenbrugge, secretarius; van Hamborch
Paridam Lutke, raidman, unde her Johan Mestwerte, secretarius; van Rostocke Cord Kone,
borgermeister, Gerd Bockholt, Hinrick Krone, raidmanne, unde mester Johannes Nyeman,
secretarius; van der Wismar Gerd Loste, borgermeister, unde Hinrick Speeck, raidman,
unde hebben geraidslaget, umme an den koning to sendende, begerende, siine gnade den
sendeboden stede unde tiid wolde betekenen, want id siinen gnaden bequeme were, dat
de radessendeboden myt siinen gnaden der Bergervarer unde anderer sake unde werve
halven tor handelinge komen mochten; se hadden siick beth to der tiid gerne entholden,
siine gnade nicht bemoyende, angesehen, dat siin koninglike majestad myt siinen heren
unde frunden siiner sake unde ock der biligginge halven unledich were gewesen. Dar
is to gevoget Johannes Bersenbrugge unde Johannes Nyeman vorbenomet.
9. Item wart gelesen des koninges breff, wo siin gnade desses dages halven to besendende
an den ersamen raid to Lubeke hadde gescreven, so dar van den anderen steden copie
gesant was
1
.
10. Item ock wart gelesen dat affschedent unde vorraem, so to jaer de stede der sake
halven an den kopman to Bergen hadden gescreven
2
.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
13. Item brachten de deputerden secretarii weder in, dat se bii deme heren koninge
weren gewesen; so were siin gnade der Bergervarer sake halven utermaten bitter unde
bose gewesen, welck se myt gude hadden in aller limplicheit vorantwordet. So hadde
siin gnade en gesecht, dat he seer unledich were gewesen unde noch were, doch he wolde
den radessendeboden des sin antword up den avend to kennende geven unde hadde bevalen
heren Johanne Richarde, eme des to vormanende.
14. Item ame vrigdage
3
morgen was de ersame her Pardam Lutke unde her Johan Mestwerte by deme heren koninge
gewesen, dar siin gnade na eren werven der Bergervarer sake noch to malen bitter was
gewesen, en under langem vorhale vorteilende, dat de undersåten des rikes Norwegen
in crucewise vor eme up de erden weren gevallen, biddende dorch dat lident und den
dot Godes, se vor den overdadigen koeppman to vordedingen; dar sin gnade nicht myn
to doen mochte. Ok so nemen. se sinen gnaden dat sine unde underwunden sik siner rechticheit;
so wiste sin gnade nicht, oft dat eyn undersettinge were van den steden, dat de stede
mit sinen gnaden gerne unwillen hadden. Ok were sin gnade van den undersåten des rikes
Norwegen desshalven in vordechtenisse, dat he dar mede duldede; darumme sinen gnaden
sodanes nicht lenger to lidende stunde; he wolde unde moste sine unde der siner (!)
rechticheit vorbidden dat men ene unde de sine by den eren lete; he wolde den kopman
gerne
by sinen privilegien laten unde begerde nicht mer, denne dat de sake to besende mochte
komen, under mer lengeren worden etc. Welk her Paridam alle mit gelimpe unde gude
hadde vorantwordet. Ok hadde em sin gnade gesecht, den sendeboden stede unde tiid
mit den ersten to vortekende.
15. Item vorder vortalde des kopmans clerick to Bergen van der clachte, de to Anslo
tegen den kopman upgedan weren, dat de olderman unde kopman to Bergen na older wise
by den ertzebisschopp to Drunten, by den bisschop to Bergen unde her Jon Smoer, alze
se to dem dage to Anslo trecken wolden
1
, gegan weren, en to kennende gevende, oft se yenige clage ofte tosprake to dem kopmanne
hadden, dat se to Anslo nicht en dageden, se wolden sick gutliken, leffliken unde
vruntliken mit en vordregen. — Darto se do hadden geantwordet, se en wisten mit deme
kopmanne nicht dan leve unde vruntschop; nochtan hebben se ene bedaget.
16. Item wart vorder gradslaget (!) des unwillen halven unde ok up de artikele, to
jar tegen de Bergervarer overgegeven
2
, unde darup de antworde unde privilegia over Norwegen gelesen. Unde wart besloten,
na deme sin gnade der sake so bitter unde hefftich were, ok na deme de sendeboden
van Bergen noch nicht weren gekomen, so en wolden se van dessen dage sinen gnaden
neyne vormaninge don, sunder besseen (!), oft sin gnade der radessendeboden wille
gedenken unde en antworde benalen edder nicht.
17. Item ame vrigdage a vent quemen de sendeboden des kopmans to Bergen over land
ute ereme schepe, dat noch 8 weke sees van Kopenhagen lach, so se seden.
18. Item so antworden se den radessendeboden van Lübeck eynen breff des kopmans van
Bergen, darinne se begerden, eren sendeboden bistendich unde behulplich to wesende
3
, unde entschuldigeden sik in den sulven breve ok van sodaner breve wegen, so se an
de van deme Stralessunde unde Wysmer gedan hadden, angande de sendeboden dersulven
stede, de to jar hir tor dachvart weren gewesen.
19. Item ame sonavende
4
morgen quemen de radessendeboden vorgescreven to samende, dar de olderlude van Lubeke
van den Bergervaren co Lubeke, alze Brand Hogefeeld(!) unde Hans Segebode, unde ok
de deputerden sendeboden des kopmans to Bergen, alze Peter van Staden, Tile Jans unde
meister Diderick Brandes, ok by de sendeboden der stede worden gesettet unde wilkome
geheten; ok ward de vorberorde breff gelesen
5
, dar up geantwordet wart, wes men en to gude don, behulplich unde bistendich wesen
konde, dat deden de radessendeboden gerne.
20. Item so wart dar ok gelesen des koepmans van Bergen procuratorium, ok de confyrmacie
unde etlike privilegia over Norwegen mit
vorclaringe des handels gisterne beschen; dar de deputerden sendeboden vortalden under
langem vorhale, dat sik de dinge in warheit, so der koniglichen majestad bykomen were,
nicht erfinden solde[n].
21. Item vorder wart dar gelesen de geleidesbreff der koningynnen vor de radessendeboden,
vor de deputerde des kopmans to Bergen hir tor dachward komende.
22. Item wart besloten, dat men dat vorgevent in dessen dingen mochte anhoren unde
dar denne up raeidslagen(l); avers dat men dallink noch vormaninge bi der koninglichen
majestad dede, umme stede unde tyd to vor [te] kennen, unde ok sinen gnaden vorwitlikede,
dat de sendeboden van Bergen komen weren, up sine gnade de sendeboden darmede nicht
lenger togeren noch affwisen mochte.
23. Item wart darto deputerd Johannes Berszenbrugge unde Johannes Nyemaen(!). Unde
alze denne de canceller vor dat geleide twintich rinsche gulden geeysschet hadde,
deshalven der van Lubeke werdinne
1
hadde gesecht, dat de heren, alse se hiir quemen, eren willen wal makeden, is deshalven
Johannes Bersenbrugge unde her Johan Mestwerte darto geschicket, des cancellers uterste
andacht to vorfarende unde na deme ende to vortasten.
24. Item vordermer wart deputert Johannes Bersenbrugge, de articule unde privilegia
myt den deputerden van Bergen unde ereme secretario, offt den deputerden van noden
beduchte, beth over to seende unde noch eyns to vorhalende.
25. Item aisedenne Johannes Nyeman unde Johannes Bersenbrugge, gevoget weren an den
heren koning, siinen gnaden in maten vorberord to kennende to gevende, unde na deme
men Johannem Nyeman nicht hebben en kunde, is her Johan Mestwerte in siine stede gebeden.
26. Item hebben de twe bii deme heren koninge gewesen unde de dinge myt deme besten
vortgesat; darup siin gnade en to antworde hadde gegeven, he wolde den radessendeboden
myt den ersten stede unde tiid laten vorwitliken, so vro he siick des in yeniger mate
konde bekomen; dat se siick darup wolden entholden, darbii seggende, dat de sendeboden
van Bergen gekomen weren, sede siin gnade, dat were gantz gud.
27. Item ame sondage
2
eyn avent bót her Erick Otsen den sendeboden van Lubeke to, dat se morgen
3
mit den anderen sendeboden to achte uren to slote solden komen, dat de sendeboden
van Lubeke den anderen witlick deden.
28. Item ame mandage
3
eyn morgen, nemptlich des dages exaltacionis sancte crucis, gingen de radessendeboden
to slote unde vorwitlikeden deme koninge, dat se dar weren. Darna boven anderhalve
stunde sande syn gnade den heren bisschop van Lubeke unde her Erick Otsen an de
radessendeboden unde leet en vortellen, dat se id nicht vor ovel wolden nemen, dat
se nicht vor gekomen weren, de here koning were myt merckliken saken belastet gewesen;
unde alse id nu maltiid wer, dat se in de herberge gingen unde eten, de here koning
wolde ock eten unde na maltiid bodeschop bii en hebben; dat se darup in eren herbergen
siick wolden entholden.
21. Item na middage toentboet de here koning den sendeboden van Lubeke, dat siin gnade
aver merckliken were belastet geworden, begerende, da nicht vor ovel to nemende, siin
gnade konde van dessem dage myt en to nyner handelinge komen, sunder morgen
1
vro to achten; dat de van Lubeke dat den anderen sendeboden mochten vorwitliken.
Deme also beschach.
30. Item ame dinxedage
1
en morgen ummetrend negen do qwemen de sendeboden vor den heren koning unde syne
redere; dar siin gnade den sendeboden vor ere gheschencke, unde dat se umme siiner
vorscrivinge willen hiir gekomen weren, gutliken danckede. Darup de sendeboden dorch
den heren borgermeister van Lubecke vorbenomet leten antworden, dat se sodanes siinen
koningliken gnaden gerne to eren unde willen gedaen hadden.
31. Item vordermer erboden de radessendeboden siinen koningliken gnaden eren demodigen
denst; warane se siinen gnaden denst unde willen mochten bewisen, dat deden se gans
gerne, siinen gnaden ock denstliken vor siin geschencke danckende; dergeliken vorder,
alse siin gnade den van Lubeke etlikes onwillen halven tusschen den undersaten des
riikes Norwegen uppe eyne unde deme kopmanne to Bergen in deme sulven riike up de
anderen siiden irresen gescreven hadde, der van Lubeke unde der anderen wendesschen
stede unde des kopmans to Bergen sendeboden bii siine gnade to Kopenhaven ummetrend
Bartolomei
2
to schickende, wolde siin gnade des riikes redere Norwegen vorscriven, alsdan dar
ock to wesende, unde in dat vlitigeste siick bekummeren, de sake gutliken to slitende
unde to vliggende, darup ere redere, so hiir gesant, unde de kopman to Bergen ock
were vorscreven, deshalven se ere vulmechtigen hiir och hadden.
32. Hiirup siin koninglike gnade leet antworden, dat siin gnade siick myt gantzem
vlite der sake halven hadde bekummert unde gevatet, dar neyne moye ane sparende. Wo
deme so nicht were bescheen, alsdan were dar ane twivel grote myshegelicheit, moert
unde slachtinge van entstaen; was darumme begerende, den kopmann to onderwisende,
unde dat de stede to vor jaer in dat land wolden ere radessendeboden schicken, dar
siin gnade de siine, de to vreden solden geneyget siin, der sake unvordechtich unde
unpartielick, ok wolde senden eder syck in egenner personen dar vogen to komende,
noch alle dinge gutliken to slitende; anders ege siin gnade nicht gudes darvan to
werden, under langen vorhale etc.
33. Hiirup de radessendeboden na besprake unde vorhale siinen gnaden in antwerde leten
geven, siinen koningliken gnaden sodanes vlites demodeliken bedanckende, begerende
denstlick, der sendeboden van Bergen antworde to horende; vorhopeden unde twivelden
nicht, de sake worden siick anders, dan siinen gnaden biigekomen were, ervindende;
dat men de clage en wolde entdecken unde se antworden laten, so man meynde billick
were, aver to vorjaer in Norwegen to senden, darvan hadden se nicht in bevele unde
were den steden sere affgelegen etc.
34. Darup siin gnade na besprake leet antworden, dat em de tiid, de sake hiir to handelende,
to kort velle, ock weren des riikes Norwegen redere hiir nicht
1
, begerde darumme, offt de radessendeboden neyne macht hadden der besendinge halven
in Norwegen, dat denne to hues by ere oldesten to bringende unde synen gnaden des
ere antworde to benalende etc.
35. Hiirup de radessendeboden na besprake noch begerden, de clage to entdecken unde
den kopmann darup laten antworden, beduchte en billick unde redelick; hadde men dat
eyne parth gehoert, dat men ock dat ander hoerde, under korten vorhale, de radessendeboden
unde kopman van Bergen weren hiir up sodane vorscrivent under merckliken kosten in
sodaner andacht, de sake hiir nu ghehandelt unde gesloten solde werden, gekomen unde
hadden siick des anders nicht vormodet; vorder dage an to nemende, hadden se nicht
in bevele.
36. Hiirup de here koning noch van mannigerleye clachte sede, eme vorgekomen were,
dat siin gnade alle mit gude hadde vorlecht, den steden unde kopmanne to gude; sede
ock, dat de undersaten des riikes Norwegen nicht up den ghemenen kopman sunder up
vear(!) eder vy ve, de dit dreven, clageden. Des riikes Norwegen redere wolden ock
der sake nicht buten riikes laten handelen, sunder vormeynden, na deme id dat riike
unde des riikes undersaten anginge, dat id ock bynnen riikes gehandelt solde werden;
he worde sulven vorkortet in den broken, de eme behoerden, der underneme siick de
kopman mit alle ock siiner gherechticheit unde der schomakerstrate unde aller anderen
ampte. Ock mochten siine undersåten ere gud nicht anderen luden vor kopen, sunder
worden vorweldiget unde gesacket; de siine wysten ock nicht, offte se liiff unde levent
mochten beholden, sunder mosten des kopmans in varen wesen; hiirumme, wolde de kopman
under korten worden wes vorantworten, dat wolde siin gnade gerne horen, under langeren
reden unde worden etc.
37. Hiir up de borgermeister van Lubecke vorbenomet unde besproken antworde begerende,
de clage noch to entdeckende unde de schuldigen namkundich to makende, unde na deme
des riikes Norwegen reder dar(!) wegene hiir nynen handel wolden liiden, mochte men
den steden unde kopmanne desser moye unde groter unkost billiken hebben vordragen.
De privilegia vormochten, dat alle lude der hanze, de myt deme kopmanne in dat land
quemen, de solden der hanze privilegia geneten. De schomakere unde andere ampte weren
lude der hanze, myt deme kopmanne in dat land gekomen unde over langen jaren under
unde by deme kopmanne gewesen, begerende, se na older loveliker wonheit unde vrigheit
unde rechticheit darby to latende. Begerde, de kopman up dat ander mochte antworden,
vorhopede siick, de dinge anders, denne siinen gnaden vor gekomen were, solden begeven.
38. Item hiirup de deputerde unde vulmechtige des kopmans to Bergen under langem vorhale
merckliken antworden, siick hochliken entschuldigende, dat se den heren bisschoppen
in Norwegen unde vogede to Bergen alle tiid to des heren koninges besten bystendich
unde behulpen weren gewesen in alle eren anliggenden noitsaken, so se gerne vortan
deden unde alle vruntschup unde leve mit en heiden, so se des in warheid nicht anders
befunden [solden werden] unde node unlymplicheit vornemen, noch tegen se doen eder
se slaen wolden. Vortalden ock, so vorgescreven is
1
, alse de ertzebisschup van Druntem, de bisschop to Bergen, her Jon Smoer unde de
raid to Bergen to Anslo to dage wolden, hadden se en gesecht, dat se nicht anders
denne leve, vruntschup unde alle gud myt deme kopmanne en wisten, des de kopman so
bekand wolde wesen, darup de kopman se bekant unde ene geschencke hadden gegeven,
unde were munt tegen munt, de dinge solden sick anders, dan siinen gnaden angebracht
were, erfinden; se leten ock de lude nicht sacken, dat solde nummer nagebracht werden;
wo se bii deme lande gedan hadden unde deden unde erer frunde gudere ute den steden
vorborgen moste[n], were witlik, under merckliken langen vorhale etc.
39. Hir up de here koning antworde, do de bisschope unde redere to Anslo wolden unde
de kopman by en weren gewesen, do hadde de kopman boven sês hundert man hemeliken
to harnsche gehat, unde wo se anders hadden gesecht, dan dem kopmanne gelevede, hadde
se de kopman slan willen laten.
40. Dit vorantworden de vulmechtigen des kopmans, dat sik sodanes in der warheid nummer
solde erfinden, unde konde men sodanes in warheid bewisen, billiken leden se da[r]
vor etc.
41. Aldus de here koning antworde, dat men sine undersåten unvorweldiget lete, de
stede unde kopman solden by eren privilegien gerne gelaten werden, unde dat de radessendeboden
dit noch an ere oldesten wolden bringen, dat id noch mochte besand werden, unde des
ere andacht weder to scrivende, unde dat alle dinge darup, so id van oldinges gestan
hadde, in gude stunde, sin gnade hadde den sinen bevalen, deme kopmanne neyne overlast
to donde, sunder wolde en de kopman overlast doen unde se slan, hadde he en orloeff
gegeven, sik to werende; unde dat syn gnade up desse tid darto nicht anders gedoen
konde.
42. Hirup de radessendeboden unde kopman leten antworden, desse dinge gerne torugge
to bringende, sunder dat sin gnade wolde scriven unde ernstliken vorfogen, dem kopmanne
hir boven neue belastinge noch vordreit to beschende, sunder de sake in gude bestan
to latende, unde dat de stede unde kopman by eren privilegien mochten bliven unvorkortet.
43. Welk de here koning ernstliken beyde in denesch unde dudesch sede to vorscrivende
dorch sine openne breve unde de den sendeboden lesen to latende unde des kopmans deputerden
over to gevende
1
; dat de stede dat ok an den kopman ok ernstliken wolden vorscriven, den kopman underwisen,
sine gnade unde de sine by erer older rechticheit ok to latende dergeliken. Dat alzo
belevet wart van beyden delen, dar mede de here koning gutliken van en schedede.
44. Item ame midweken
2
sanden de heren Johannen(!) Berszenbrugge unde meister Diderick weder an den heren
koning, umme na deme affschede ok eynen breff in dudesch mit einem anhangende segele
to hebende, des de canceler weigerde; darup de here koning in bywesen her Paridams
unde her Johan Mestwerten hadde geantwordet, dat men de veer vordreven schomaker ok
by ere gud moste weder komen laten, anders were id alle vorgeves; dat hadde sin gnade
gisteren vorgeten, dat men dat jo so bestalde
3
. Welk her Paridam unde de anderen deputerden den radessendeboden vorgeven, de deme
kopmanne darup bevalen, dat beste to don, de sake noch gutliken mochte hengelecht
werden, doch der stede privilegia unvorfencklich, so dat deme ordele des rades to
Lubeke, so se siick to jaer vorwillekoert unde ghesecht hadden, genoich geschege.
45. Item vorder clagede de ersame her Gerd Loste, borgermeister tor Wismer, dat der
handelinge halven to jaer der schomaker van Bergen hiir bescheen, de kopman to Bergen
an den raid tor Wismar swaere clagebreve over ere sendeboden, de hiir do weren gewesen,
dat se siick unschickliken gehat hadden, deme kopmanne affgevallen unde den vorberorden
schomakeren bivellech(!) weren ghewesen, [gescreven] darane eme ungutliken were bescheen,
unde sodanen man ne befunden, unde wolde ungerne tegen ere doen; sodanes were ock
siin gelymp, ere unde redelicheid andropende, unde mochte deshalven siin hovet unvorschuldes
hebben verloren, vante sodans siick nummer in waerheid solde erfinden, behalver he
hadde siick uprichtich gehad, des he siick an de sendeboden toch, de do hiir weren
gewesen; de des bestunden, dat alle dinge eyndrechtliken weren bescheen, unde dat
se in waerheid sodanes ne an eme erfaren noch gehoert hadden etc.
4
.
46. Darup de kopman van Bergen antworde, dat id en so angebracht were, begerden darumme
vruntlick, sodanes en to gude to kerende unde
nicht to witende; se wolden siick dergeliken gerne mer entholden. Unde waldan her
Gerd desses nyn benogent hadde, sunder ovele tovreden was, hefft he doch sodanes umme
vlitiger bede der radessendeboden overgeseen, vörlaten unde en gutliken togegeven,
des umme der heren bede willen tovreden wesende.
47. Item des heren koninges breff. (Her følger no. 171).
TILLÆG.
1.
Kong Christiern indbyder borgermestre og raad i Rostock til at komme til Kjøbenhavn
i anledning af sin ældste søns, den udvalgte kong Johans (Hans’s) bryllup.
Original paa papir i Rostocks Rathsarchiv.
Kjøbenhavn 1478, 20. mai.
Cristiern van Godes gnaden to Dennemarcken, Sweden vnde Norwegen etc. koningh, hertog
to Sleszwiick ok hertogh to Holsten, Stormern vnde Ditmerschen to Oldenborch vnde
Delmenhorst greue.
Vnse gunste touorn ersamen leuen besunderen. Wii gedencken vnde willen des hochgeborn
forsten hern Johansz to den vpgenan[ten] vnsen riiken Dennemarcken vnde Sweden gekorn[en]
vnde Norwegen gebornen koninges etc. vnses leuen oldesten sones na dem willen Godes
vppe den sondach na Bartholomei erst komende an vnser borch vnde stad Kopenhaven to
vntwifel myt des hochgebornen forsten hern Ernstes hertogen to Sassen des hilligen
Romeschen rykes artzematsschalkes vnde korforsten, lantgrauen to Døringen vnde marckgraven
in Myszen vnses leuen swagers vnde ohems oldesten dochter, frouchen Kristinen genan[t],
bilacht, hoff vnde wersschop to donde etc. Worvm[me] bidde wii juw alle samptlich
vnde besunderich in gantzer vlitiger andacht, gii denne vppe den genanten sondach
darsulvest to Kopenhauen by vns tor stede personlich irschinen vnde komen vnde juw
dar denne mit meer andern heren forsten guden mannen vnde steden vrolich, vrisk vnde
gud hagen maken willen, dar an gii vns gans danklich doen to willen ok alsulkent vmme
juw vnde .de juwen alle tiid gherne na gebore irkennen. Datum an vnser borch Kopenhauen
amme auende corporis Christi anno Domini etc. 78° vnder vnsem signet.
Den ersamen borgermestern vnde radmann der stadt Rostocke vnnsen leuen bisundernn.
Segl: Rester af kong Christierns sekret.
2.
Den tyske kjøbmand i Bergens anbefalingsbrev for sine sendebud til Kjøbenhavnmødet.
Original i Lübecks StA, vol. Irrungen und Negociationes puncto privilegiorum des Comptoirs
zu Bergen.
Trykt: HR III 1 no. 145 og derfra her.
Bergen 1478, 10. august.
Den vorsynnighen wolwiisen heren radessendeboden der soessz wendeschen stede, nu tor
tid to Kopenhaven to daghe vorgaddert unsen gunstighen leven heren unde besunderen
guden vrunden.
Unse willighe denste tovorne. Ersame vorsynnighe leven. Alsz denne juwe erlike wiisheide
uns under der heren van Lubeke secrett bynnen Kopenhaven to daghe to kamende ernstliken
vorscreven hebben
1
, welkere schriffte wii doch nu up lateste in sunte Peters daghe
2
ersten entfanghen hebben, jodoch dessen schrifften horsame to wesende, alsz sick
dat geboird hebben unse vulmeehtighen, nameliken Peter van Staden unde Tyle Jans,
unse medeolderlude, unde Theodericum Brandes, unsen secretarium, dar hen to daghe
gh[esch]icket, begheren unde bidden mit ganszem vlite, juwe vorsichticheide ene gude
underwisinghe, bistand unde hulpe don willen, wente dar sunderlinges belangk unde
grote macht den gemenen henszsteden unde deme kopmane ane beleghen is. Vorder, ersamen
leven heren, alse juwe vorsichticheide uns ok in juweme breve schriven, dat de vame
Sünde unwillich gewest synt umme unser schriffte willen, dar gii uns eyn copien aff
senden etc., desgeliken de van der Wismer etc., wes wii deshalven ghedån hebben, is
ghescheen umme des gemenen besten willen unde vormenen ghensliken, dat wii nicht untemelikes
gescreven hebben; jodoch scal alsulkes gerne meer vorhod werden etc., begheren unde
bidden deshalven, nene ungünst up uns to kerende. Vordene wii alle weghe gherne, kennet
God, de juwe vorsichticheide alle ghesunt sparen wille to synerne denste. Screven
to Berghen in Norweghen anno Domini etc. 78° die Laurencii martiris.
Olderlude des ghemenen dudeschen kopmans nu tor tid tor(!) Berghen in Norweghen residerende.
Segl: Rest af sekretet.
170.
Hans, udvalgt konge til Danmark og Sverige og arving til Norge, stadfæster Rostocks
ældre privilegier i Oslo og Tønsberg
3
.
Original paa pergament i Rostocks RA.
Trykt: DN III no. 924.
Kjøbenhavn 1478, 12. september.
Wij Hans medh Gudz nade vdvald til Danmarks oc Sweriges rige, arffwing til Norige,
hertug i Sletzuig, hertug i Holsten, Stormaren oc Ditmersken, greffue i Oldenborig
oc Delmenhorst, gøre alle witerlicht, at wii aff wor sønderlige gwnst oc nade haffue
vnt oc tilladeth oc medh thette wort obne breff vnne oc tillade, ath the aff Rostock
mwe hawe theres køpmen siglende ind utj wort rige Norige til Ossloo oc Twnssberg,
ther atkøpe oc hantere theres køpmantzskap, effter thi som theres priuilegia vtwise,
som wore forfæther koning Cristoffer
1
them nadelige vnt oc giffuit haffuer, och wor natige herre father thet stadfest haffuer
2
, och wii nw och stadfeste effther gamble sidwane, swa lenge wor nade tilsiger. Thi
forbiwde wii alle, e hwo the helst ære eller wære kwnde och serdeles wore fogethe
oc embitzmen, borgemestere oc radmen for
ne theres køpmen aff Rostock her emod paa persone, thienere, gotz athindre eller hindre
lade, møte, vmage eller i noger made vforrette vnder wor hylleste oc nade, men heller
for wor skyld forde oc fremme them, theres tienere och gotz medh thet beste, i theres
retferduge ærende, hwor behoff gøres. Datum in castro Haffnensi sabbato infra octauas
natiuitatis Marie virginis gloriose. Jn cuius rei testimonium secretum nostrum presentibus
est appensum, anno Domini mcdlxx octauo etc.
Sub plica: Ex commissione domini per se presente camer . . . . . . . in Haffn...
Segl: Kong Hans’ sekret.
171.
Kong Christierns aabne brev til det norske rigsraad og den tyske kjøbmand i Bergen
om det forestaaende møde mellem kongen og hansestæderne i Bergen omkring 1. mai 1479
3
.
Afskrift i Kjøbenhavnmødets reces § 47 (vol. IV i Wismars StA).
Trykt: DN VI no. 588. HR III 1 no. 153.
Kjøbenhavn 1478, 15. september.
Wij Cristiern, van Gots gnaden to Dennemarcken, Sweden, Norwegen, der Wende vnde Gotten
koning, hertoge to Sleszwick ock hertoge to
Holsten, Stormara vnde der Detmarschen, greue to Oldenborch vnde Delmenhorst, bekennen
vnde betugen openbaere jn vnd myt dessem vnsen openen breue vor allesweme vnde besunderen
vor vnsen leuen getruwen rederen vnde vndersaten vnses rijkes Norwegen vnde dem gemenen
dudeschen kopmanne nu tor tyd jn vnser stad Bergen jn dem genanten vnsem rijke Norwegen
residerende, dat wy vp gij f f te desses vnses breues synt gewest in verhandelinge
myt der stede vnde des genanten kopmans van Bergen sendeboden, dede syck vor vns entschuldiget
hebben sodaner articule vnd ansprake, also vor vns to Anslo worden vorgegeuen vnde
vpgedecket, vnder welcken mer anderen articulen, de to lanck weren to scriuende. Des
lete wij en vorstaen, dat wij vmme guder eyndracht willen vnde vele qwades to vormidende,
dat dar van entstaen mochte, dat wy suluest jn vnser egenen personen eder vnse merckliken
raid vnde sendebot myt deme ersten vmmetrend Walburgis negest komende
1
wolden wesen to Bergen, sodane gewalt vnd vnrecht, alse vor vns is gekomen, horen,
to rechte helpen, beholden juw vnd vns suluen so vele, alse wij van Godes wegen plichtich
synt. Dar vmme hebben de genanten stede beholden ere beraid, eyn yderman ensodans
an syne stad to bringende, vnde sint des so myt en ouer eyns geworden, dat alle dinck
schal staen jn guder eyndracht tusschen bey den parten, so lange wij suluest eder
vnse mercklike sendebot komen to iuw; vnde darmede schalt staen vredesam vmme de schomaker
vnde schomakergarden, amptmannen vnd alle nye vpsate, dar sodane twydracht affgekomen
is, so lange wy suluen eder vnse merckliken sendebod wente to iuw wart komende, vnde
desgelikes ock vmme buere vnde ghantze ghemeynte, de Bergen vorsoket, so dat se myt
malckanderen mogen kopen vnde vorkopen vredesam myt eyndracht, also borlick is, etc.
War vmme gebeden wy strengeliken vnsen leuen getruwen rederen, amptmannen, vndersaten,
kopmannen vnde sust alsweme, alle vorgescreven stucke vnde articule so ghans vnde
vastliken to holden, de eyne sick ock an den anderen nicht vorrucke jn yenigerhande
mate by vnser koninglichen vnhulde vnde wrake, des wij allen vnde eynem ysliken gantzliken
to bet ruwen. Des to orkunde hebben wij vnse koninglike secretum witliken an dessen
breff laten hangen, de gegeuen is an vnseme slote Kopenhauen nach Christi geboert
dusent veerhundert dar nach jm achte vnde souentigesten jaere am dinxedage na des
hilgen cruces dage exaltacionis.
172.
Kong Christiern stadfæster Rostockernes privilegier i Oslo og Tønsberg
2
.
Original paa pergament i Rostocks RA, Urkunden, Hanse 1478, 15. september.
Trykt: DN VII no. 484 og 435.
Kjøbenhavn 1478, 15. september.
Wii Cristiern meth Gudz nade Danmarcks, Sweriges, Norges, Vendes ock Gothes koningh,
hertug i Sieswiig, oc i Holsten, Stormara oc Ditmersken hertug, greffue i Oldenborg
oc Delmenhorst, gøre alle vitherligt, at wii aff wor sonderlige gunst oc nade, swo
oc fore troschab oc god vilge, som the aff Rostock oss bewiist haue, tha haue wii
vnt oc giffuet oc met thette wort obne breff vnne oc giffue alle købmen aff Rostock,
som søgend[is] worde i wort righe Norge till Osloo oc Twnsbergh, swodan friihed, som
her effter skreffuet staar, swolenge wor nade tilsiger:
1. Først at the schule oc mwe nyde oc brwge alle preuileg[e] oc friiheder, som them
aff oss ock wore forfætre skellige giffne ære.
2. Item vnne wii, at for[screff]ne købmen, som till Asloo, Twnsbergh ock Yigen søghe,
mwe frii selge oc købe gest meth gest oc holde oc haue theres eyæn kost oc bliffue
ther om vinteren ower till vinterlæyæ.
3. Item mwe for[screff]ne købmen købe met bønder oc almwen i for[screff]ne stæder
Aslo oc Twnsbergh oc selge theres købmantzskab wid alen oc liispund.
4. Oc ther vppa bethe oc biwthe wii alle wore borgemestere borgere oc menighed i for[screff]ne
stæder, at the lade for[screff]ne købmen herberge oc hws at leyæ fore theres penninge
oc stæde them swodan friihed at nyde, som forscreffuet staar.
5. Ock haue wii taget for[screff]ne købmen aff Rostock i wor sønderlige leyde oc koningslig
beskerm, forbiwdend[is] alle wore fogethe oc embitzmen, borgemestere oc menighed,
them her vtower at møde, hindre eller i nogre made vforrette vnder wor koningslige
heffnd oc vrede. Datum in castro nostro Haffnensi in crastino exaltationis sancte
crucis anno Domini mcdlxxoctauo nostro sub secreto inferius appenso.
Segl: Kong Christierns sekret.
173.
Kong Edward af Englands licens for Robert og Thomas Alcok til at handle 1 aar paa
Island tiltrods for det almindelige forbud mod at handle paa andre steder i Norge
end Bergen. Westminster 1478, 22. oktober.
Trykt: RYMER, Fædera, ed. HOLMES V 3 s. 96. DI VI no. 168.
174.
Kong Christierns brev, at
1/3 af verdien af Gudmund Arasons gods, som var forbrudt til kronen og solgt for underpris,
skal tilfalde brevviseren Bjarne Thorarinsson, som er gift med Gudmunds datter. Kjøbenhavn
1478, 25. november.
Trykt: DI VII no. 9, jfr. VI no. 258 og VII no. 11 (nedenfor no. 183).
175.
Kong Christiern og kong Edward IV af England fornyer traktaten af 1. mai 1473. Westminster
1479, 12. februar.
Trykt: RYMER, Fædera, ed. HOLMES V 3 s. 98—99. Uddrag: DI VI no. 180.
176.
Kong Christiern til Lübeck: som svar paa Lübecks forespørgsel om Bergensmødet meddeler
han, at han tidligere har svaret, at han i den nærmeste fremtid vil afseile og haaber
at være i Bergen 14 dage efter St. Hans. Kjøbenhavn 1479, 11. juni.
Lübecks afskrift i Wismars RA.
Trykt: HR III 1 no. 187.
177.
Kong Christiern stadfæster Oslo bys privilegier
1
.
Afskrift i Christen Bangs bog fra 1620 (RA mscr. 19 fol. bl. 104 a).
Kjøbenhavn 1479, 12. juni.
Wy Christiern
a
medtzs Gudtzs naade Danmarkis, Sueriigis, Norrigis, Wend es och Gotters koningh,
hertug y Sleswigh, greffue jhj(!) Holsten, Stuormarnn, Oldenburgh och Dellmenhorst,
giøre alle witterligt, att wij aff worris synderlig gunst och naade, saa och paa thett
att worre kiøbsted Opsloe maa thedtzs ydermerre bygges och forbederris, och bliffue
widt bestandt, thaa haffue wij stadtfeest och fuldbyrdt ok medt thette wortt obenne
breff stadfestere(!) och fulldbyrde alle the priuilegar(I), fhriheder och retter,
som wore forfedere, frambfarene koninger vdj Norrige, wndt och giffuett, stadtfest
och fulldtbyrdt haffuer for
ne wore burgerre och
meineghet y Opsloe, y alle maade, ock effterdj som the breffue the thenom therr om
och oppaa giffuett haffue, medt alle derris artickelle, saa att giest ey maa kiøbe
medt giest eller gesterj opholde, som de gamble priuiliger(I) jndholde och wduisszer,
och wille, att de schulle weed fuUd magt bliffue, och for
ne priuiliger(i) nyede och brugge effter for
ne th[e]rra breffues wduisszillssze; thj forbiude wij alle, ehuoe the helst ehr eller
werre kunde, aandelige och werdtzslige, och seerdelis worre fuogder och embidtzsmend
for
ne worris burger och menighet i Opsloe emod dene for
ne worre stadfestellssze och emodt for
ne worre forfæederis priuil[e]g[e]r och frihedt, som denom wntt och giffuett och stadfest
haffuer, att hindre eller hindre lade, møde, wmage, pladtzse, eller vdj noger maade
vforrette wnder woer kongelig heffuen och wrede. Datum in castro nostro Haffniom (?:
-ensi) sabato jnfra oct. corporj (?: -is) Christj, anno ejusdem mcdlxnono, nostro
sub secrett(!).
178.
Kong Christiern til Lübeck: som svar paa deres brev meddeler han, at det paa grund
af den fremskredne aarstid er vanskeligt at skikke sendebud til Bergensmødet, at han
af denne og andre vigtige aarsager er tilbøielig til at udsætte mødet til næste aar,
og at han har sendt nogle rigsraader til Bergen for at bilægge tvistighederne mellem
kjøbmanden og kongens undersaatter til næste sommer; han anmoder stæderne om ogsaa
at virke for fred og særlig at regulere skomagernes forhold paa den gamle maade. Kallundborg
1479, 30. juni.
A. Original i Lübeeks StA, vol. Irrungen und Negociationes puncto privilegiorum des
Comptoirs zu Bergen.
B. Lübeeks afskrift i Rostocks RA.
Uddrag i HR III 1 no. 190.
TILLÆG.
1.
Hansereces særlig om deltagelsen i Bergensmødet. Lübeck 1479, 15. marts.
Trykt: HR III 1 no. 179.
2.
Rostock til Lübeck: meddeler, at kong Christiern har anmeldt, at han vil komme til
Rostock den 18. mai, og tilraader, at
Lübecks raadssendebud møder der for at forhandle med ham Rostock 1479, 15. mai.
Uddrag HR III 1 no. 185; jfr. 186.
3.
Den tyske kjøbmand i Bergens repræsentanter paa hansemødet i Lübeck indvilger mødets
beslutning om at sende gesandter til Bergensmødet, og at omkostningerne skal dækkes
ved en afgift paa kjøbmandsgods. [Lübeck] 1479, [16. marts].
Trykt: HR III 1 no. 180.
4.
Hansedagen i Lübeck opfordrer Danzig til at deltage i Bergens mødet. Lübeck 1479,
16. marts.
Trykt: HR III 1 no. 183.
5.
Danzig giver et afslaaende svar paa no. 4, da det kun er de vendiske stæder, som har
fordel af kontoret i Bergen. Danzig [14]79, 21. april,
Uddrag HR III 1 no. 184.
6.
Stralsund til Rostock: erklærer, at det maa tilbagekalde sin beslutning om at besøge
Bergensmødet Stralsund [14]79, 16. juni.
Uddrag HR III 1 no. 188.
7.
Wismar til Rostock: beder om en sammenkomst til efterretning om de «mercklike stucke
unde saken juw unde uns andrepende», som kong Christierns sekretær har meddelt dem,
og som ikke kunde betroes til papiret. Wismar [14]79, 18. juni.
Uddrag HR III 1 no. 189.
8.
Instrux for gesandtskabet til Bergen
Lübecks StA, vol. Irrungen und Negociationes puncto privilegiorum des Comptoirs zu
Bergen.
Trykt: HR III 1 no. 181.
Lübeck 1479, 3. juli.
Item desse nascreven werve worden den heren radessendeboden heren Brune Bruskouwen,
borgermestere, unde heren Brande Hogevelt, radmanne to Lubeke, bevolen uppe de reise
to Bergen jegen den heren koning etc. anno etc. 79° ame sonnavende na visitationis
Marie.
1. Item wat van ordelen uthgesproken is, dat men dar vaste uppe sta, dat de bii macht
bliven.
2. Item wo wol Bode Stolle unde sine kumpane uppe ener daghvard gesecht hebben, were
des behoff, so wolden se ere tuge etc. wol vorbrengen, mit sulliken worden hebben
se sik nêner tuge beropen, alse se doch ménen.
3. Item uppe dat uterste dar upp to stande, dat de schomakere nicht werden wedder
uppe de strate gestadet.
4. Item worden se jo darupp gestadet, so schal men se bii beschede darupp staden unde
sunderges, dat se wedder bringen, wes se in gelde, privilegien, breven unde scriften
afhendich etc. gemaket hebben.
5. Item ift de schomakere nicht tobetalende hedden, so tobevruchtende is, so mach
men des besten na deme olden werve mit den anderen steden unde copmanne ramen.
6. Item men kan den schomakeren nabringen, dat se geit unde breve afhendich gemaket
hebben, welk bewiis bii deme copmanne to Bergen wesen mót.
7. Item men mot uppe de olden besittinge stån, wat rechticheide men uppe de ampte
hebbe, unde dat se stedes under deme copmanne zin gewesen unde nicht under der herschupp
etc. Anders en heft men neen bewiis.
8. Item men mot stån uppe de olden besittinge van den broken under deme copmanne,
men an hals unde hand behoret der herschupp etc.
9. Item ift de copman under sik mishegelicheid hedde, dar schal men sik int beste
mede bekummeren, dat sodanes gevlegen wêrde.
10. Item wes men nicht bewiisen kan mit privilegien unde breven, dat men denne mit
den anderen steden unde copmanne darumme spreke, wo men sik dar best bii hebben moge
unde dat beste dar bii doen.
11. Item ift de koningk se an ville, mit eme na Drüntem to segelende efte andere wegene
etc., des en heft men neen bevel.
12. Item ift de here koning edder sine sendeboden to Bergen nicht en weren, wannere
desse heren etc. dar quemen, denne scholen se dar 2, 3, 4 ifte 5 wekene liggen. Queme
he ifte sine sendeboden denne nicht unde krege men ock nene tidinge van en etc., so
mochte men wedderumme segelen.
13. Item nichtesdemyn mach men vorhoren bii dess riikes to Norwegen rade, ift se ok
jenige bevelinge van dem heren koninge desser daghvard halven hebben.
14. Item dat olde werff, des besten in allen dingen to ramende.
9.
Beretning om Bergensmødets indstilling
1
.
Tillæg til no. 8 i samme vol.
Trykt: HR III 1 no. 182.
[1479] 6. juli.
Item des dinxedages na visitationis Marie virginis, 6. die mensis julii, do wart desse
dagh vart dorch den heren koning to Dennemarken af gesereven, unde de breff wart den
borgermesteren geantwordet ummetren(!) achte uren in de kloeken des morgens, alse
de heren radessendeboden to 12 uren darna to schepe varen wolden mit der van Hamborgh
radessendeboden.
Item do hadden der stede Rostocke unde Wismar radessendeboden airede to Rümzoe
2
, dar sik de sendeboden unde copvarere vorgadderen wolden, mit den eren wol achte
dage legen, so men mende.
Item de vame Stralessunde screven desse daghvard aff, so ere breff uthwiset.
Item des midwekens
3
vro morgen voren de er genomeden heren radessendeboden van Lubeke to schepe na bevele
des rades unde leten ere kisten, gud unde tüch wedder upschepen unde bevolen den schipheren,
Bergervareren unde volke der schepe, de na Bergen dechten to segelende, dat se sik
truweliken scholden tohope holden unde en islik deme anderen in sinen noden bistendich
wesen unde sunderges darumme, dat de Franszousen mit velen schepen in der zee legen,
der se sik, wo wol id noch etlike jare twisschen deme heren koninge van Frankryke
unde den henszesteden in fruntlikeme bestande stünde, bevaren mosten. Darmede de Bergervarers
afsegelden.
179.
Didrik Pining, «hirdstiori fyrir sunnann og austann á Jslandi», kvitterer Thorleif
Bjørnsson for den «brefalausn er minn naadug herra kong Kristiem skipadi mier fyrer
Þad bref, sem snart Porleif Biórnsson og Jngvelldi Helgadottur; og Þvi giórir eg fyrgreindur
Dydrick Pining ádurnefndann Porleif Biórnsson og fyrnefnda Jngvelldi Helgadotter ólldungis
kvitt og ákiærulaus upp á mijns naadug herra kongsins vegna og mina fyrir ádurgreinda
brefalausn». Á almenneligu óxarárfringi 1479, 1. juli.
Afskrift fra ca. 1700 i Kriegers saml. 2 qv. s. 172—74.
Trykt: DI VI no. 208.
180.
Sproteid lagting (Jæmteland) stadfæster det gamle landemære mellem Jæmteland og Herjedalen,
som har været fra hertug Skules tid
1
.
Original paa pergament i Kgl. Vitt.-, Hist.- och Antiqv.-Akad. i Stockholm.
Trykt: Handl. rör. Skand. Hist. XVII 29-31. DN III no. 929.
Sproteid 1480, 16. juni.
Alle mæn the, som thetta breff see ældher høra, helsom vy iiij oc xx, gørom witherleget
medh thetta varth opna breff, ath anno Dominj mcdlxxx
0 vppa lagtingeno a Sprodeydeno sancte Botolffs aptha(n) kom fore oss oc fore alle
lagrettæna skellegen man Swein j Tores ass oc clagade vppa alles therres vægna the
dandemen, som byggia oc boo j Wemædall, ath nokræ af the dandemæn j Owiik, Myske oc
Bergh oc Swndha soknom gingo foro oc rendh[o] in vppa thørres skogæ oc marker oc giorde
them vedespell bade vppa landh oc wathn, oc tha nemfde Jon j Digranæs, som tha stodh
i fogwta stadh, forscriffnæ iiij oc xx i dom ath ranzaka then forscrifna kæremali.
Kraffde vy tha lagmannen til oss medh lagbokennæ, ath han skwlde lathæ oss høra landhaskranæ,
som han oc giorde, som swa byriar. Landamæren mellom Jemtalande oc Helsingalande først
j Wiikmaro bæk a Toraids eydæ oc j Sothnoren vidher Hafra oc j Rodes engh oc j Risastein
oc j Elffs tiorn oc j Roddowardowarda oc j Redars skardh oc j Hasioar r w oc j Birk[ky]ils
bergh oc j Elgsdall oc j Hu[n]dz haugh epther vatsfallom oc swa vester j Glee. Thetta
ære the gamblæ merkæ mellom Herredall oc synnerstæ fiordongh oc swa haffwer varit
sidan Skule jerll han doo. Nw epther swa dan gamol merkæ ære til, tha dømdom vy medh
fwllom dom, ath eyngen skal epther thennæ dagh ganga in ppa annen eygedeler in offwer
merken oc Jemtar vtoffwer forneffnde me[r]kæ, vtan hwo som her øffwer ganger, ytermere
sware sektom epther thy som lagbok vattær ythermer. Her om giør jegh Esbiorn Sæmundhfson]
lagman j Jemtelandh min orskurdh vppa forneffnde mail. Til sanende her om henger Jon
j Digranæs sith
jncigle medh lagmanzens oc medh domaromom swa manga som jncigle haffwa, som ær Olaf
j Wallom, Morten j Øn, Sigurdh j Hegliid, Mognus Niclesson for thetta breff, som giorth
var dagh oc ar som før siger etc.
1
.
181.
Fornyelse af traktaten af 1. mai 1473. Westminster 1480, 5. juli
Trykt: RYMER, Fædera, ed. Holmes V 3 s. 106—7. DI VI no. 265.
182.
Kong Christiern stadfæster skiftet af Gudmund Arasons gods
2
. Koldinghus 1480, 18. oktober.
Trykt: DI VII no. 11, jfr. VI no. 360.
183.
Kong Christianns breff, giffuedt Hoffuedtøe cloester, dervdj hannd alle conventz brøederne
med dieris cloester och goedtz wnder sin kong[elige] protection thager, anno 1480.
Akershusregisteret s. 85.
Trykt: TANKS udgave s. 60, no. 891.
184.
Kong Christierns forordning om tyskernes handel paa Island og om kronens og kirkens
sameiej order.
A. Vidisse, dateret Reykhólar 1483 23. juni, i AM fase. XXV, 3.
B. Afskrift fra ca. 1580 i Biskupsskjalasafn 4 qv. s. 9—11 (syrpa Guöbrands biskups).
C. Afskrift fra 1666 i Ny kgl. Saml. 1945 qv., bl. 190 a-b.
D. Afskrift fra ca. 1740—50 i Advocates Library, 14 qv. (21, 3, 5), Edinburgh.
E. Afskrifter i 1) British Museum, Add. Mss. 11242 (Finn Magnussons samling no. 206),
bl. 73a; 2) AM 174 A qv., bl. la; 3) AM 458 12 mo., bl. 76—77;
4) AM 345 fol., s. 161—162; 5) AM 158 A qv., s. 126; 6) Apogr. AM 5755; 7) KBibl.,
Stockh. C 8, fol. 235 b—236. Samtlige, undtagen E 6, har kun andet afsnit.
Trykt: Efter A, B, C, D (med varianter fra E 2) i DI VI no. 335.
A.
Kjøbenhavn 1481, 20. mai.
Wij Kristiem med Guds naad Dannmarks, Suiarikis,
a
Norigis, Wenndis ok Gotes konung, hertug j Slesvijk ok j Hollsten, Stormari ok Tittmerskin
hertug, greifi j Olldinborg ok D elmenhorst
a
giori alle uiturligt, ath wor kiæri vnndersathe ok menek
b allmuugi, semm byggia
cupp áá
c uort ok krununar lannd Island, hafum nu haftt
dtheiris bod huus os
d emed theiris bref ok skrifelsi
e kiærenndis, ath
futlenski menn
f liggi Þar
gj lanndit
gwinterlægi ok holldur ther hus ok garda vit stranndin
h moti lanndzins lag
i ok giori inbygiaren
j
kstortt forfang
k ok locke fra Þeim theris thinestefolk, suo
l byndurner
mkunna ei ath haf a maktt ath byggia ok upp hall[d]a theirris iordum
m, ok ath
futlenski menn
f eigi uile blijuve uit
nÞau kaupp
n, semm want er ath gáá° ther
pj landit
p, ok til forna sett ok sammÞyckt err
1
, men
qsetti theris goz suo dyrt semm the wele,
rmot suo dane preuilegie ok frijheit
r, semm worer undersatj thar
pj lanndit
p hafi, ath uorr emmbættismann máá upp taki suo dantt goz, semm
fvtlen[s]ki menn
f thar nidur setti
swmm winterinn
s, ok sameleidis wmm
tthen kaupp
t semm giorizt
u mot
vthann semmi ok sammÞyckelsi
v, semm thar
w giorizt
x. Tha uilivm wij, at eingi vtlenski menn skulu
ythar ligia upp aa landit
y winterlægi thar hws ok gard
z ath
æ hallda ellur kaupi
ø ok seli mot landzins lag
a
, preuilegie ok friheit
b. Ok ath their suo dann kaup hier eftter hallda skuli, semm til forna want
c er
dath uera
d ok giortt ok sammÞycktt err.
2. Jtem hafi the
a
so latit bijretti fore oss
a
, ath
bnaar swo sker
b, ath krunan
c oc kirkian hafi nockur gardj saman
d ok the semm
ewpp aa gardin bo
e ok
f blijfa
g kirkiunni nockut skulluger, thä uill biskupin
hellur forsuarari
h iupp áá
i kirkenes uegna eigi annath hafi
jaf bonden
j enn hans deilld ellur
k hofutgardin, sem han
lj bur
l, til betaling. Ok
mforminkazt kronens rennte ok riettigheit thar medur
m
nhuilkit uij eigi til stedia mune, menn uile, ath huilkin bondj, semm bli jf ur kirkiuni
j suodann mata nockut skylldug
n, ath hann ellur hans erfingi mvne
o Þat bitale
pmed suo dann
p woru, semm the
qkunne af stad koma
q ellr
rmed Þeirra andres smáá jorde
r, wmm
s eingi af
theiris erfinge
t wile suo dane jord til sig inleysi
u ok
vtheris giolld betale
v.
Tij forbiudu vij alle, huo the hellztt ero ellur uera kunne,
whier áá mot thenne uornn vilie [ok] skickelsi hier efftter ath giora
w, suo fremtt worr embætismann
x skal eij maktt hafi
yvpp a uorra uegna ath anami, huers the j suo dann mate hafa med, vmra
y suo sker, ath thette uortt bref
zblijfur lesit, suo betijdenn
z, ath fornefnd vttlenski
æ menn
Øbetijdin kunne kome ther af landet forer vinterenn
Ø. Datum in castro nostro Hafniensi dominica Cantate anno Domini m° quadringentesimo
lxxx primo
a
nostro sub seere to presentibus appenso.
b
C.
Christian med Guds nåd Danmerkur et cetera giorum godum monnum kunnugtt, ad vorir
kiærer under sätar og almwge, sem bwa ä voru skattlande Jslande, hafa nw haft sinn
bodskap fyrer oss, kiærande, ad wtlendsker menn liggia Þar j landed veturlegu og hallda
Þar hws og heimile ä mote lands logum, giorande
jnnbyggiorunum storan skada og baga, locka fra Þeim Þeirra Þionustufolk, so bændurner
geta ecke hallded sijnum jordum vit mactt edur Þær nytkad. Somuleidis ad wtlendsker
menn vilia ecke hallda almwganum Þar j landed vid gomul jslendsk kaup ä varnijnge
setiande sitt gots so hatt wpp, sem Þeim lijkar, mote gomlum frijheitum, sem vorer
undersätar Þar j landed hafa: Þvi hofum vier unt og lofad, ad vorer umbodsmenn Þar
j landed meige upptaka soddan gots sem Þar um veturenn liggur. So og fyrer Þeim sem
giora ologlig kaup Þar j landenu edur Þar hallda hws edur garda, og Þar skule halldast
soddan kaup sem til forna hefur vered.
2. Jannare grein hafa their läted oss undervijsa, ad hvar ed krwnan og kirkian hafa
nockrar j arder til samans, og Þeir upp a jórdunne bwa, verda kirkiunne nockud skyllduger,
Þä vill biskupenn upp a kirkiunnar vegna ei annad hafa af bændunum enn hans bestu
hofudgarda og jarder, sem hann ä byr, j Þennau betaling, hvad vier j aungvan mata
tilstedium nie vilium; helldur vilium vier ad sierhvor bonde, sem kirkiunne nockud
skylldugur verdur, med Þessum hætte, ad hann edur hans erfingiar meige Þa skulld betala
med audrum aurum edur smägordum, ef erfingiarner vilia Þær ecki leisa og hans skulld
betala.
Þvi fyrerbiodum vier ollum og sierhuerium, hvorier hellst Þeir ero edur verda kunna,
j mote fjessare vorre skipan og vilia ad giora hier effter, so framt sem Þeir vilia
ei, ad vor umbodsmadur med soddan hætte upptake sama gots, ef Þeir eru ej ädur Þar
af lande sijglder, ädur enn Þetta vortt breff Þangad kemur. Gefed ä voru slote Kaupenhoffn
1481.
TILLÆG.
1.
Islændingernes klage over udlændingernes ulovlige vintersæde og handel paa Island.
Lund 1480, 4. juli.
Trykt: DI VI no. 264.
2.
Den tyske kjøbmand i Bergen til Lübeck: meddeler sine forhandlinger med Norges rigsraad
om kongens ulovlige sær
privilegier for tyske kjøbmænd til handel paa Island. Bergen 1481, 10. september.
Original paa papir i Lübecks StA (vol. Miscell. Des Comptoirs zu Bergen, fasc. Island).
Trykt: DN VI no. 589; HR III 1 no. 350 (uddrag); DI VI no. 362; jfr.
3.
Norges rigsraad til Lübeck: erklærer, at Norges og Lübeeks fælles gavn kræver ophævelse
af den ret, som kong Christiern uden det norske rigsraads samtykke har tilstaaet Hamborg
med hensyn til handel paa Island. Bergen bør fremdeles være stapel for den islandske
handel.
Original paa papir i Lübeeks StA (vol. Miscell. des Comptoirs zu Bergen fase. V: Handel
nach Island); rester af 3 af 7 udenpaa trykte segl. Bagpaa: recepta viij novembris
anno etc. lxxxj. Coram ambaciatoribus civitatum
a
legenda
1
.
Tysk oversættelse vedligger.
Trykt: DN III no. 931. HR III 1 no. 351. DI VI no. 363.
Bergen 1481, 12. september.
Premissa in Domino salutacione cum sincerissima nostre caritatis et amicicie firmitate.
vt ipsi experti estis contingit, quod ea que ex certis causis a principibus terrarum
aliquibus singulariter et gratiose conceduntur, in primis videntur absque cuiusquam
preiudicio indiscusse concessa indulgeri, sed successu temporum, cum sic concessa
large in vsum creuerint, in non modicam iacturam et graue preiudicium plurimorum deducuntur.
Hine est dilectissimi, quod quondam serenissimus dominus noster rex Cristiernus, cuius
anima in pace requiescat, speciali gratia indulsit ciuitati Hamburgensi nauigationem
facere in Jslandiam et forte aliis eiuitatibus de liga vestra, nobis penitus ignorantibus
et irrequisitis, in magnum preiudicium regni Noruegie, ymmo eciam in desolationem
longissimi commercii seu vetustissime stapule Bergensis inter nos et mercatores vestrarum
ciuitatum, quamuis hoc idem serenissimus dominus noster rex non preuidit. Vnde in
primis tali desolationi seu annullationi mature obuiare volentes, instanter rogamus,
monemus et exhortamur dilectissimas nobis caritates vestras, quatenus prohibere velitis
et omnino interdicere omnibus de liga vestra eiuitatibus» siue pretactis siue aliis
quibuscunque, ne de cetero talem nauigationem ad Jslandiam exerceant nobis et vobis
grauiter preiudicialem, sed ab ea desistentes pocius hue ad Bergas diuertant bona
sua cum aliis libere
deferendo. Nos eciam fauente Deo ordinare curabimus, quod de Jslandia pisces et alia
bona iuxta antiquam consuetudinem hue ad Bergas in commutacionem adducentur, adicientes,
quod si alique naues, post hane nostram et vestram prohibitionem ad ipsam Jslandiam
ex hine transmisse, fuerint capte vel quomodolibet impedite, nullo iure restitucionis
sub aliqua spe gaudeant in futurum. Omnipotenti Deo vestras nobis in Christo karissimas
amicicias precibus sanctissimi patroni nostri beati Olaui martiris conseruandas feliciter
recommendamus. Ex ciuitate Bergensi regni Noruegie pridie ydus Septembris anno Domini
mcdlxxxprimo, nostris sub secretis et sigillis.
Gauto miseracione diuina archiepiscopus Nidrosiensis necnon apostolice sedis legatus,
Johannes Bergensis, Olauus Holensis eadem gracia episcopi, Johannes Smør miles et
eapitaneus curie regalis Bergensis, Johannes Beronis, Otto Mathie, et Torleuus Biørnsson
armigeri, regni Noruegie consiliarii, nostra aliorumque ex parte amicissimi vestri.
Udskrift: Magnificis, prouidis ac circumspectis viris dominis proconsulibus et consulibus egregie
ciuitatis Lubecensis, amicis nostris.
Paategning: Recepta viij novembris anno etc. lxxxj. Coram ambaciatoribus ciuitatum legenda.
185.
Norges rigsraads lensbrev for Torleif Bjørnsson som hirdstjore paa Island og Vestmannøerne.
Original paa pergament i DAM fase. 17 no. 6 b.
Trykt: F. JOHANNÆI Hist. Eccles. Isl. IV 171 f. N. M. PETERSEN, Sproghistorie II 294—296.
THORKELIN, Analecta s. 149—151. DN V no. 915. DI VI no. 361.
Bergen 1481, 25. august.
Wii Gaut medh Gudz naadh erchebischopp i Nidaroos ock paueligx sættis legatus, Hans
i Bergen, Karll i Hamar, Eliff i Stawanger, medh same naadh biscoppe, Jon Smør, Alff
Knutsson, riddere, Jon Biørnsson, Otte Mattisson, ock Guttorm Tiæld, vepnere, rikens
raadh i Norighe, heillsæ allom mannom, som byggia ock boo aa Islande, kerleghe medh
Gudi ock sancte Olaff konnungh, kunnuckt gørænde medh thesso voore opne breffue, ath
effter thii at voor nadighe herre konnung Cristiern ær nw dødh
1
Gudh hans siæll nadhe, som oss haffde loffuat, ssworedh och bebreffuet, at han skulde
styræ ock raadhe Norigis rike medh indlendskom ock indfoddom mannom ock einghæ wtlendskæ
land æller leen befalle, huilket vii nw effter waar priuilegio ock landzens ffriiheit
ackthe ffulkommælighe at holde, thii haffue vii swa eindragtelighe offuereens vordith,
at velbyrdogh man Torleiff Biørnsson skall haffue Islandh ock Vesmanna øyer medh konnunglighe
rentthe ock rettigheit vppa kronennæ vegnæ i Norighe j trij samfellæ aar ther effter,
at han ær heim kommen i landet; skall han ock vare Norgis
kronæ ock hennes forstandere holdh ock troo, effter thii som Norigis ock Islandz lagh
vtwisse; skall ock ffor
de Torleiff giffue Norigis fforstandere ix hundrade lette gyllene i Bergen forffallelawsst
aa huærio aare; ther medh skall ock ffor
de Torleiff vpbære alla konnunghghæ renthor ock rettigheit, smaa ock storæ, som falledh
haffuer æller ffalla kunne, ock ekki laglygh satmaall aagiorde ære. Giffue yii ock
hanom fullæ mackt lenssmen j huærio syslo sættia ock aff sættiæ, som lagh ock rett
skulle gøræ effter thii, som hanom tyckes nytsamligt vare, fforbiudendes allom ock
huæriom offuer alt Islandh nokrom androm sware, hyldæ æller samtyckæ vtten for
de Torleiff Biørnsson. Jtem skall for
de Torleiff till segh taghe skat ock skyld ock sakarøre ock konnunglighe renthe thet,
som ther falledh haffuer, sidæn Didrich Piningh
1
foor vdh aff Islandh, ock gøre kronene ther rett reginnskap fore, ock haffue ther
fore fult for siit starff. Skullæ their allæ quitter vare vppa voore vegnæ ock kronennæ
vegnæ, som han quitte gør; kan ock for
de giæld æller gotz gripæs æller tapæs vtthen Torleiffs forsymilse, thet som kronennæ
till hører, tha skall han ther fore quitter vare, tha han kan bewiisæ, huat thet var,
som han miste aa kronenne vegnæ. Thii bidie vii edher allæ forscriffne godhe men aa
Islandhe ock aa rikens wegnæ biudhe medh thesso voore opne breffue, at I see fornempdom
Torleiff Biørnsson hørughe ock lydoghe, swa som edher bør rettom hyrdstioræ at vare,
ock ey mothe seigende æller hindrende hanom i thesse embethe ock befellingh i nokræ
maathe, latende hanom vell ock greidelighe aatkommatzst allæ konnunglighe renttor
ock rettigheit, vnder thaa neffst som vidher hggær effter lagom. Scriffuet i Bergene
løgurdagen nest effter sancti Bartolomei dagh anno Domini millesimoquadringentesimooctuagesimo
primo nostris sub secretis et sigillis presentibus appensis.
Bagpaa: Torleiff Biornsson institucionis littera.
186.
Forbundstraktat mellem Norge og Sverige
2
.
Trykt: HADORPH, Rijmkrön. II 302—3 «ex orig.» og Sanct Olaffs saga s. 111—113. RYDBERG,
Sverges traktater III no. 526 (jevnført med en afskrift fra 16. aarh. i kopibog B
9, bl. 302 i svenske RA, Stholm).
Oslo 1482, 1. februar.
Wij Gunnar i Oslo, Hans i Bergen, Karl i Hamar, meth Gudz nadhe biscope, Paal i Howedön,
meth same nadh abbeth, Jwar Wikingson prowest i Oslo ock Norges riges cantzeler, Erick
Biörnsson, Alff Knwtsson, Boo Fläming, Gauthe Kane, Swen Galle, Ener Flughä, riddere,
Jon Biörnsson, Anders van Berghen, Otte Matzsson, Maghens Pädersson, Guttorm Tield,
aff wapn, Norgis riges radh, nw forsambledhe i Oslo, vppa then ene sidhä, ock wij
Swen, canick i Opsale ock kirkeherre i Stocholm, Jens Knwtsson aff wapen, Sweriges
radz
a
fuldmectige sendebwd, pa then annen sidhä, gore alle witherligth, at wij nw i the
helghe Trefoldighetz naffn for thesse begges rigens, Swerigis ock Norges ewicth beste
ock bestandh skyld, vppa thet at swadan jämerlig forderff ock margfoldelige skade,
som thes wer langeligh waret haffuer i mellom thesse rige medh krigh ock örlag ind
pa hwart annet, matte afflegges ock altinges afftales, ock at vtlenske men ock the,
rigenes argeste wele, schole ey macth hafue rigene oc
brigenes jndbyggare swa fortrycke ock fornedre, som [the] her til giorth hafue, oc
at land, slott oc län, som fra huart righe i thenne twedrecht oc söndring meth orette
äre fran
c gongen, matte helder til huart rige igen kome: tha hafue wij giort oc medh thette
wort nerwarendes breff göre en kerligh ock wenligh bebindelsä mellom thesse tw rige,
Norge ock Swerige, swa ath
wij lofue pa wor gode troo ock saninden, at wij wele hwart annet trolige ware bestandige
medh lijff ock gotz ock hielpe hwart annet til sin fulle frij hee t, rett ock welmacth.
Ock hwat thet ene rige pa gaar, antwigge medh örlagh eller nogher vtlenske eller indlenske
wrongwise manne vpresingh eller anfectingh, thet skal them badhe pa gaa, ock hwert
there thet annet behie[l]pelig at ware medh all trooskab ock macth; ock medh hwat
herre eller landh thet ene righe aff thesse tw sigh bebinder eller fordegtinger, tha
a
skal thet andre ock ware i same bebindelsä ock fordegting. Ty skal i thette konings
wal, som nu fore staar, thet ene rige enthet pa slaa vden medh thet annet riges radz
radh. Thet wele wij alle trolige ock endrektelige holde ock hafue oförsömet ock okrencth
i alle sine grene ock article then bebindelsä, som mellom thesse rigene giord är i
Calmarn
1
. Til sanninden her om lathe wij witherligh henge ware secrete ock jnseygle for thette
breff, som giort war i Oslo, anno Domini millesimo quadringentesimo octuagesimo secundo,
kalendis
b Februarii.
TILLÆG.
1.
Norges rigsraads brev til det svenske i anledning af no. 187.
Trykt: HADORPH, Rijmkrön. II 304—5 «ex orig.» og Sanct Olaffs saga s. 113—115. RYDBERG,
Sverges traktater III 364—65 (jevnført med en afskrift fra 16. aarh. i kopibog B9
i svenske RA, Stholm).
Oslo 1482, 1. februar.
Sincerissimæ karitatis amplexus et inviolabilis pacis et concordiæ stabilimentum.
Werdigeste ock werdige fäthre ock herre, strenge riddere, welborne ock gode men, erlige
rigens radh i Swerige, sönderlige gode wenner ock käre brödre. Werdes at withä, at
ether erlig sendebwdh her Swen, canick i Opsale ock kirckeherre i Stockholm, ock welboren
man Jens Knwtsson wore hoss oss i Osslo meth ethert breff ock bwdskap, hwilke som
til all wenskab, kerlighet ock god
ewilge lude, for hwilket wij ether storlig ock kerlig tacke ock wele bathe med lijff
ock gotz forskylde. War
d ether kerlig tilbiwdelså oss alle til stor tröst, hwgnat ock glädhä, hwilket wij
kwnne ether aldri fultacke. Hafue wij gifuit them met en
bebindelsä begges thesse twenne rige til sönderlig störck, hielp ock oprettning, hwilken
a
wij begare at I fulkomelige stadfeste ock fulborde wele, som wij nw beramet hafue.
Bethe wij ether ock kerlig, at j thet mode, som J hafue betenckt i Calmarn, matte
forlegges til Nyw Lödesä for alle trenne rigenes beleygeligheet skyld, at wij matte
fonge eth wist bwdh ock answar aff ether ther vppa igen met thet förste. Sende wij
ock ether nogre article, som wort rige hafuer fongit bröst vdi i war nadige herre
koning Cristierns tijd. Bethe wij ether, at J wele ware framdelis fortenckt met oss,
at Norges rige matte komme til en fwll frijheet igen, som nu meghet är forskingret
b ock fornedret, hwilke article wij beslute i thette nerwarendes breff. Bethe wij ock
ether kerlig, at J wele skicke oss en eller two gode myntare, ther ligger oss stor
macth vppa. Tacke wij
cock ether
c kerlig for all gönst ock god wilgä, som J wort sendebwd Guttorm Tield bewisede. In
Christo valete. Biwder ower oss som ower ethre käre brödre ock wenner. Ex Osloya,
kalendis
d Februarij, anno Domini millesimo quadringentesimo octoagesimo secundo, sub secretis
et sigilhs reverendorum patrum et dominorum, Gunnari Asloensis, Johannis
e Bergensis et Karoli Hamarensis episcoporum, nobiliumque virorum dominorum Erici Biörnssons,
Alveri Knwtssons, Gautonis Kane et Swenonis Galle, militum, quibus omnes utimur pro
præsenti.
2.
Norges rigsraads klagepunkter mod kong Christiern, som kræves afgjort, før kong Hans
vælges, indlagt i tillæg 1.
Trykt: HADORPH, Rijmkrön. II 305—6 «ex orig.» og Sanct Olaffs saga s. 116—119. RYDBERG,
Sverges traktater III 365—66 (jevnført med en afskrift i kopibog B9 i svenske RA,
Stholm).
[Oslo 1482, 1. februar].
Tessä äre the articuli, ther Norges rige ock thes jndbyggäre hafue fonget bröst vdi
i war nådige herre koning Cristierns tijd, ock begäre forbetring ther vppa, for en
noghen herre kesäs eller samtyckes til Norgis rige.
1. Primo at Orcknöyer ock Hiälland
f, som vt är panthet eller borth är gifwit, kome til kronen ock i Nordmenne hender
swa frijt ock qwitt, som thet war i koning Cristierns tijd, then tijd han Norgis krone
oc rige anamede
1
.
2. Item at the hwndrethe
gsterlings marcs arlig aars renthä
g, som koningen af Scotland plictig är in til Norges krone for schattlanden, Söderöyer
ock Manöyer, igen komme til Norges rige
1
.
3. Item at Bahws antwordes frijt ock qwitt till Norges radz hand met told, renthä
ock tilligelsä, som thet var then tijd koning Cristiern thet anamede.
4. Item at Jsland antwordes en indfödder Norges man; ock then
a
seglatz, som til Jsland är aff vtlenske men, är Norges rige til stor skade ock forfang,
Norges radh enthet atsporde, aff leggis.
5. Item Skiden ock Mydsyslä ock all andre land ock läen, som bort är gifwit eller
vtpantet, kome igen til Norges radz hand, swa frij ock obewaren, som wor nadige herre
them anamede.
6. Item hafue wij fonget skade ock bröst i mangehande made i war nadige herres tijd.
Först at the som Norges radh leydet och fälet ind
bi landet til
cmeyneg landsens
c nytte ock beste, äre röwet i Norges frij haffn ock watn aff wor nädige herres eghet
folck, ock ware the gribne ock sende til wor nädige herre; doch skedde ther ingen
rett ower.
7. Item äre kircker ock klöster brenth, biscop ock prelate, riddere ock swene mörde
ock slagne; ock wart offte kert oc aldri rett.
8. Item mange skadehge privilegia, som i war nadige herres tijd vtlenske men äre gifuit,
Norges rige til skade oc forderwelse.
9. Item mange skadehge reysär, som Norges radh hafuer waret tilkallet vt aff riget,
ock ther fore hafue Rytzär oc hedinge giort stor skade ock mord ind pa Norges jndbyggäre,
ock tesse gode men aff Norge hafue waret beswärade i the reysär, tert vt arff ock
eyghit, ock ther ofuer gifuit vth yterste penning aff länen vden alt affslagh.
10. Item hafuer wor nädige herre meget örlagh ock krijgh paslaget ind pa rigenes jndbyggäre,
Norges gode men ther til kallet vden
d theris radh ock samtycke, Norges rige til stor skade ock forderwelsä.
11. Item Norges riges skatt ock renthä är vtaff landet fört ock enthet ther aff til
kronens nytte tilwenth; ock hwat Norges jndbyggäre ock gode men hafue fonget aff sine
figende, ther aff matte the enthet nyde.
12. Item
e kronens kircker ock lään forlenes vtlenske men, ock gode clercke, som äre födde aff
riddere ock swene i Norge ock thiänt hafue i myn nadige herres gard, myste ock ombäre.
13. Item hafuer ock Norges radh tijd ock offtha waret begäre[n]de myntar i landet
ock wart them tijd ock offtha lofuet ock aldri til thenne tijd framkommet.
14. Item ware the vnge herres thiänere her i samer vnder landet ock röwede ock toghe
fra Norges jndbyggäre oc Oslo
f borgare ock andre fläre, aff hwilket hthen god wilge affödes kan.
15. Item är nw nylig en stor deel vtpantet ock vtsett aff Norges rige then vnge förstinne,
Norges riges radh icke atsport, som oss nw nylige witherligt är, hwilket wij begäre
til kronen frij igen at komme.
16. Item hwar wij kerde ock clagede pa vtlenske men, ther matte oss enghen rett viderfares,
vden wart altijd forschathet, ock hwilken aff Norges men brödzlig wart, tha wart han
swarlig rett, ock hafue vtlenske men meghet waldh ock framgang fonget i hans tijd
i Norge, ytermere en noghen tijd tilforne waret hafuer, hwilket wij altijd hobet hafue,
at han skulde hafue aff styrth.
Hwilke alle for.ne articuli ock mange flere tycker oss ware moth breff ock edh, som
hans nade ock Danmarcks radh vtgifuit ock beseyglet hafue
a
.
187.
Vidimeret afskrift af Jæmtelands landsskraa angaaende landemære mellem Jæmteland,
Finmarken og Helsingeland
1
.
Original paa pergament i svenske RA, Stholm.
Trykt: Handl. rör. Skand. Hist. XXIX 44—48 med forklaringer af stedsnavnene. DN XVI
no. 275.
Sunde 1482, 15. mai.
Tetta lande mære er millan Jampteland ok Finmark oc Hælsungaland j Wikmarubæck j Torolgs
æide j Sotnorem wider Haffra j Rodzænge oc j Risa stein ok j Ælfftiorn oc j Roddewarde
oc j Ræjderskardh och j Hasioar oc j Byrkils bærgh oc j Ælgdal ok j Hwndz haugh æpter
watna fallum (-len?) wæst war oc j Hwalffiællet wider Stodsio thædan ok j Horndelo
fiælsunnan wærdht ath Hornfiællit wæster, swa norder j Dyrsio off wan wider Fordwna
skardh norder æpter fiællum (-len?) ok j Længlins lider oc thædan oc swa norder til
straums, oc æga tha Jampter norder a Finmarkinne, ffran straume xix rasther at wæide
dyr oc ykorne ok ganger swa auster lande mærit mote Angermanna landj, tækær til ther,
som hæter Wannusior ok thædan j Holsior oc swa thædan i Raudsio och tædan j Hottængs
sio oc thædan j Hellusio oc thædan j Naygar sio oc thædan j Bergsio eller Kiolsio
nordan ath Raffwndom oc thædan i Tælli asenum oc nordan at Bilatiærn oc ligger swa
suder j Thiornsioar holm ok swa j Blafinnens thiorn ok ther delde thau om j antwærdre
krissn Gunnilla snillæ, som bodde j Solithom, æn Arne illa het mader, er bodde j Hælsio
j Raffwndom, han war mader fyrster kristin ther, ok wlthe thet thenna trætte, at Gunnilla
tok
finnen sin oc satte a land Arne wid Blafinnens thiorn. Tok Arne then tha
a
finnen och sækte nider [j]
b watnit. Sidan war thet satmale theira, at Arne galt landit fer austen thiornonne,
tha leet Gunniller æn fara j watn Arne, æn Arna leet swa mærkia watn sin, ther han
foor fram, sækte nider ræinshornom hæilom ok raak j jærn naglatill mærkis. Ok f aan
swa Arne agyr[n]i Gunniller och sætter roff. Sidan gingo thau land ather vnder Arnæ,
æn finnen het Blafinne, ok war aff honom kallat Blafinnens tiorn. Oc ligger swa landa
mære suder j Tunder asenom austen at forse ok thædan a Ingar sandh oc j Opsio oc swa
j Thorogs æidh a Jampteskoge oc thædan j Wikmara bæk. Oc swa auster til Haffra austen
at kyrkinne som næst. Okhaf fua Haffra wallir sidan legath auster, sidan Skule jærll
doo oc ligger swa suder at Heredall. Thetta ær en wtscript affbokinne, som landit
til hørir, som kallis landz skra. Til mera sannindh hænge thesse æpter
nedande men sin indzsigle for thetta [breff], som ær hederligh man her Laurens j Sundom,
Esbiorn lagman j Jampteland, Magnus Nielsson wnder fauthe ther samastadz, Jon j Digernæs,
Marten Ionsson,Olaff j Wallom. Scriptum Swnde anno Domini millesimo quadringentesimo
octogesimo secundo jn vigilia ascensionisDominj.
cNota: Halsungia concludit in se Mædilpadiam, Angermanman et Norrebwtn secundum Noricos
etc.
c
Segl: 6 utydelige segl: No. 1 (geistligt), 2 (skjold), 3 (udslidt), 4 (bomærke i skjold),
5 og 6 (brudstykker).
188.
Overenskomst mellemdet danske og svenske rigsraad angaaende kongevalget, hvortil det
norske rigsraads samtykkebegjæres.
a. Det danske exemplar, dat. 16. august:
Trykt: HADORPH, Rijmkrön. II 308—9 «ex orig.» og derfra her.
b. Det svenske exemplar, dat. 17. august :
Original paa pergament i danske RA, Khavn.
Trykt: RYDBERG, Sverges traktater III no. 527.
Kalmar 1482, 16. og 17. august.
Wij Jens medh Gutz nadhe erchiebiskop vthi Lund, Swerigis förste oc pafuens legate,
Olaff Mortensson vthi Roskelde, Karl i Othens, Niels i Wijborgh, medh samme nadhe
biscope, Christoffer Jensson, pro west i
Rooskilde, Erich Otson, Niels Erichsson, Knudh Truetzsson, Axel Lageson, Jahan Oxe
oc Eggert Krumedijge, riddere, Danmarkz radii, göre wetherlicht, at effter thi Gudh
hauer thet swo foget, at högboren förste koningh Christiern är affleden, Gudh hans
siäl nadhe, och thenne try righes bebindningh
1
ther vppa ludder, at nar koning affalder, tha skule thenne try righes radh sammenkomme
och endrechtelige eens worde, huorest thesse forrörde try righe skulle staa i fredh,
bestandh oc gothe skickelsse; thy hafue wij nu i then helghe Trefaldigheetz naffn
häre til hobe waret medh Sweriges radh, samtycket oc fulburdet then ewighe fredh och
bebindningh, som häre i Calmarn i nogre forledne aar giordt, stadfest oc besegld äre
effter thi som bebindninge brefwene ydermere inneholde, swo at the skule i alle modhe
i alle sine article blifwe wedh fulle macht til ewigh tijdh. Oc äre oc nu i Gudz naffn
alle eendrechtelige swo ofuer eens wordne, at thesse try rige skule blifue oc wäre
wnder en herre oc koning til ewigh tijdh effter wore gamble oc ny bebindelser, som
emellom rigene giorde äre. Tha wor häre framlagt for.ne höghboren förstes koning Christierns
eldste son Hans medh Gudz nade etc. at haue for herre oc koning ofwer thesse try righe.
Oc effter thi at the werdugste, werduge fädre, herrer oc gothe män, Noriges righes
radh, äre ey nu häre tilstädhe kompne effter wor bebindelsses lwdelsse, en togh at
the haue fongeth alles wore scrifuelsse, swo at wij kunne haue radh oc samtöckielse
med them swo yderlege som behoff giordes oc wor bebindelsse inneholder om personen,
hwem Gud täckes oss tilföghe til en koning: Thy äre wij nu swo alle til ens wordne,
at wij Swerighes raad achte oc wele nu strax sende nogre aff ware methbrödre til Köpenhafn
at forramme ett kerlicht modhe medh Danmarchz radh om tijdh oc städh, ther som for.ne
Norghes radh oc oss läyligt är paa alle try rigenes wägne medh nogher ydermere befalningh
at mödes medh fuld macht aff alle try rigene at samtyckie effter wor Herris forsyn,
Gudh til loff oc alle thesse try righe til bestand, een herre oc koning. Oc ther wppa
hafwe wij ladet opkaste paa Norghes radz behaff nogre article om reghement, hwore
koningen skal regere oc styre thesse try righe. Til thes ydermere wissen oc bädre
forwaringh lade wij for.ne henge wore secrete oc insigle fore thetta breff och lofwe
wedh wor äre, sanningen oc gothe troo thette forrörde vbrödelige at holde i alle modhe
som forscrifwit staar. Datum Calmarniä, anno Domini MCDLXXX secundo, feria sexta infra
octavas assumptionis beatæ Mariæ virginis.
TILLÆG.
1.
Det norske rigsraad til det svenske: forklarer, hvorfor ingen fra Norges side mødte
i Nylödöse
2
eller i Kalmar; dernæst
ønsker det at vide, hvilke beslutninger der er taget i Kalmar, og om et nyt møde er
berammet.
Trykt: HADORPH, Rijmkrön. II 306—7 «ex orig.», og Sanct Olaffs saga s. 119-121.
Jarlsø ved Tønsberg 1482, 1. august.
Prämis[s]is nostris sincerissimis amicitia, reverentia et honore. Werdugste wärduge
fäthre, käre herrer
a
och gode wenner, wij screfwede edher til nylighe medh verduge herres, her Steins
smaaswene, som här när oss wore, wor forfalde, at wij ey kwnne komme til thet möthe
i Calmarn, som wij togh
b gerne giort hafde, mest fore the werdughe herrers aff Danmark tilscrifwelser, i hwilke
the oss tilbodho, at the hafde affseth then Kalmarne degtinghen, ock belefwet thet
möthe i Nylösse at halde. Ock fingge wij ey en nw andher breff ädher bodh aff them,
ock edher breff fingge wij swa seent, theth wij oss then wägh ey vdredhe kwnne, som
wij edher tilforne tilscrefwet hafue. Skrefuede the ock ibland andre ärinde, at wij
skulle hafue forsaket then Kalmarne dägtinghen, ock at wij wilde söghe theth möthe
i Nylösse medh them, hwad eller edher sendebodh the
c komme eller ey, hwilket wij ey giort hafue. Copiam aff therres breff sende wij edher
innelucht i thette breff, ther J kwnne edher ythermere effter rette. Bide wij edher
kerhge, at J wärdes ath scrifue oss til ighen meth thette wort sendhebodh, hwad nw
war forhandlet eller besluthet i Calmarne vppa righene wegne, ock om ther är noghen
herredagh ythermere berammet at holle skulende, at wij matthe thet faa withe i tijdh.
Ock wjliä oss ther til gerne redhe och inggeledes forsyme. Kereste wenner ock herrer
d, wij tacke edher fore all kerlack ock wenskab,
ether J hafue oss
e her til trohge bewijst, bediendes edher, at J och swa framdeles wilia ramme wort
beste, hwilket wij wilie forskulle medh all troskap och godwiliä. Her medh befalendes
edher alsmegtoghen Gudh och sancte Oleff kungh. Scriptum in portu Järnsöyn prope Tonssbergh
ipso die beati Petri ad Yincula, anno Domini M CD LXXXII, sub sigillis et secretis
reverendissimi, reverendorumque in Christo patrum, dominorum Gautonis
f archiepiscopiNidrosiensis, Johannis Bergensis et Elavi Staffwangarensis episcoporum,
nee non dominorum Johannis Smör, Gautonis
f Kane et Swenonis Galle, mihtum, et Andreæ van Berghen, Petri Karlssons, armigerorum,
quibus in hiis utimur pro præsenti. Consiliarii regni Norvegiæ.
2.
Det norske rigsraad meddeler det svenske, at to danske rigsraader var komne til Norge
for at forhandle om kong Hans’ valg til konge; men da de ikke havde fuldmagt til at
imøde
komme de af Norges rigsraad fremsatte krav
1
, havde rigsraadet indtil videre udsat sit valg.
Trykt: HADORPH, Rijmkrön. II 309—10 «ex orig.>>, og Sanct Olaffs saga s. 122-124.
[Baahus?] 1482, 16. august.
Sincerissimis nostris semper in Christo præmissis salutatione, reverentia et honore.
Käre werdigste, werdighe fädher, herrer ock brödher ock besyndherhg gode wennär. Finghe
wij nu her Worfru dagh assumptionis
2
edher kärlige tilskrifuelse meth edher käre mädäbrodher, welboren man Lindorm Biörnsson,
for hwilket wij idher kärlige takke. Werdes J ock ath withä, at här wore nw til möthäs
meth oss werdigh fadher i Gudh, biscop Jacob Frij s ock her Anders Nielsson, Danmarks
erlighä raadh ock sendebwd, och werfwidh til oss, at wij wille hyllä och anamme then
vnghe herrä for en fwlmegtigh herrä ock kong i Norgi. Ock hafde the inghen mackt eller
befallingh ath antwordhe oss slot, land eller län, som fraa Norges kronä ere kommen,
eller andhre wore skade eller bröst wpretthä, som wij hafwe til fornä for them beklaghet;
thy gafue wij them saadanne swar, ath thet staade oss meth inghen motthe ath görä,
för en wij wort land ock rikä frijth och qwijth igen hafwe j wor frij hafwe[n]dhe
wäriä. Nar thet är fult giort, tha wille wij lathä oss finnä welwillige effther thy,
som the tw andra werdige rikä göre. Wij kwnne them och inghen endig swar ath gifuä,
för en wij wistä, hwad nw i Kalmarn besluthet worder. Hafde wij och gernä beseent
thet möthä, hafde ikkä Danmarks raad oss tilscrefuet, ath the hafde thet affseet.
Ock sagde the som här worä for oss, ath nw om sancti Bartholomæi tijd skal staa en
herrä dagh i Kopenhaffn meth menige Danmarks radh: tha raaddhe the oss, ath wij skullä
hafwe wort bwdh ther, tha lofwedhe the, ath the willä ware oss behielpehg til alle
vprettelsä. Andhet hwat som her wor forhandlidh mellom oss, haffwe wij gifwet edher
käre mädhabrodher til kennendhe, Lindorm Biörnsson. Her meth befalä
a
wij edher Gudh alzmegtigh, sancte Olaff och sancte Eric, koninghe. Sub secretis et
sigilhs nostris. Anno Domini etc. LXXXII
b, in crastino assumptionis beatæ Mariæ virginis.
Johannes Bergensis, Elavus Stawangarensis, Dei gratia episcopi, Otto Mathæi armiger,
regni Norwegiæ consiharij.
189.
Kong Hans’s pas for fire danske rigsraader, som i vigtige ærinder skal reise til det
norske rigsraad, som er forsamlet ved beleiringen af Baahus.
Original paa papir i danske RA, Khavn (Norske saml. 1. afd. fase. 4 no. 1).
Trykt: DN VI no. 590.
Kjøbenhavn 1482, 6. september.
Wii Hans meth Gudz nade vdwald koningh till Danmarcks oc Sweriges riige, rett arffwingh
till Norrige, hertugh i Slessuigh oc hertugh i Holsten, Stormaren oc Ditmarschen,
greffue udi Oldenborgh oc Delmenhorst, gøre alle witherlicht, att wij ære nw swo ower
eens wordne meth Danmareks riges raad, att oss elskehge werduge father biscop Karl
aff Othensse, her Iohan Oxe, her Axell Lagessen oc Henric Meynstorp skulle nw ferdes
till Norges riges raad, som nw forsamblede ære udi then bestolling fore Bahwss udi
wore oc rigens merkehge ærende. Thii bethe wij ether alle foghethe, embitzmen, borgermestere,
raad oc meneheed, som them upa thenne reysse bort oc igen hender till atkomme, ati
stande them fore meth mad, øli oc hestefoder oc skicker them god fordeisse meth heste
oc wogne oc sammeledes meth bud, om behoff gørs, effther thii som the ether tilsigendes
worde her om vpa wore weygne, ther gøre I oss alle sønderlige till wilge vdi, oc wele
wij thet kerlige meth ether alle oc huer serdeles gerne forskylde. Datum jn castro
nostro Haffnensi sexta feria proxima ante festum nativitatis Marie anno lxxxij nostro
sub secreto.
Segl: Paa bagsiden, rødt vox, sterkt beskadiget: korsdelt skjold af to løver, et neldeblad,
en svane med krone om halsen, og to bjelker; overskriften omtrent borte.
TILLÆG.
1.
Det norske rigsraad til det svenske: takker for deres hjælp paa Kalmarmødet (no. 188)
og klager over, at kong Hans og Danmarks raad intet hensyn tager til deres klagemaal;
begjærer Sveriges hjælp til at faa afsat Jørgen Larensson, lensmand paa Baahus.
Trykt: HADORPH, Rijmkrön. II 310—12 «ex. orig.», og Sanet Olaffs saga, s. 124—127.
Baahus 1482, 24. august.
Sincerissimis nostris in Christo semper prämissis amicitia, reverentia et honore.
Werdugeste, werduge fädhre i Gudhi, strengge ock welbyrdughe herrer, riddere oc swenne,
sunderlige gode wenner, tacke wij edher werdugheit kerlige fore then godh wilgie,
som J oss och Norges rike nw i Kahnarne bewijste och altijd för bewijst hafue, begärendes
kerhge, at J wilde oss tilbiudhe, hwad ther war forhandelet
a
ock besluthet. Werdes edher kerhghet at withe, at wij hafwom tijth ock opthe klaghet
fore then werdughe vngge herren oc ärlige Danmareks radh waar ock rikens marghfalleligh
bryst ock fornedringh, ock hafue the lofuet oss forbäthring ther vppa fraa then eine
tijdh til then andre, som
ben nw
b giordes i Nylösse ath wij skulde nw om Bartholomæi hafue wort sendebod i
c Köbendehaffn til
thet möthe. Kwnne wij ey mercke, när then forbäthringh will fraam komme. Wij hafde
nw formodet oss at faa Baahws ighen til Norges krone ock komme i then maathe i thenne
landz endhe. Kom thaa almughen strax til oss i Malstranden man aff hwse ock klagede
Gudz klaghen ofwer her Jorghen Larensson, krafde ock manedhe oss, at the motthe wordhe
skilde widh hanom, ock forsakede och swore, hanom skule aldre meer skatte, vthen helder
fly hws ock hemmelle
a
. Fore thy ower all then orett, som han them langhsammelige giort hafwer, tha feigdhe
han nw alle the, sigh fore oss beklagede. Thenne käremaall, som the hafue oss beskrefwen
fore gefwet, ther är inghen endhe vppa. Budhe wij hanom offthe til medh bodh ock leidebreff,
at han skulde komme til widhermälis, och at wij wilde thet afftalath millom honom
ock almoghen i thet beste; en han wilde inggeledes til oss komme. Tuckthe oss tha
swaart ock omanneligt ware, effther thet the hafde segh swa ytherlige in til oss gifwet,
at wij skulde ofuergefue them vthan hielp ock bestand i therres j emmer ock nödh.
Thy hafue wij nu i Jesu Christi nampn endrechtelige medh almughen draghet fore Baahws
ock honom ther inne bestallet, ock tenkkie med Gudz hielp ock sancte Oleffs wor rett
fulfylgie. Forlathe wij oss stadelige vppa then kerlighe bebindelsse ock lyffthe,
som j mellom edher ock oss giordh är, at J wilde ware forthenchte at skickie thet
swa i edher landz endhe her omkring, at wij motthe faa hielp ock bestandh, om thes
kan gores behoff, fore thy wij hafue thet vnderstandet, at her Jörghen wenther segh
vnsätningh aff Danmarck. Anners hopes oss medh Gudz hielp ock sancte Oleffs, at wij
wiliom thet wel vtholde med honom. Ther ligger oss mest mackt vppa, at thet blefwi
forwaret widh Ällissborg ock Nylösse baade til landz ock watn. Käreste herrer ock
brodhre, rammer wort beste, som wij fullelige troo ock troste, ock wij thesslikes
trolige göre wilie, hwar thet kan göres behoff. Hafue wij ock tilscrefuet then werdughe
vnge herren ock Danmarcks raadh om then sak, thet beste wij kwnne, at the oss i war
rett ey missfalle. Her medh befalendes edher, wore käreste brödhre ock wenner, alsmechtugh
Gudh ock sancte Oleff kungh. Scriptum apud castrum Baahws ipso die beati Bartholomæi
apostoli, anno Domini M CD LXXXII
b, sub secretis et sigillis reverendissimi in Christo patris, domini Gautonis
c, archiepiscopi Nidrosiensis, ac reverendorum in Christo patrum, dominorum Johannis
Bergensis, Elawi Staffwangarensis episcoporum, nee non nobilium virorum, dominorum
Johannis Smör, regni Norvegiæ gubernatoris, Erici Biörsson
d, Alffveri Kanuti, Swenonis Galle, militum, Johannis Biörsson
e, Ottonis Matzsson, Petri Karlsson, Guttormi Tield, armigerorum, quibus in hiis utimur
pro præsenti.
Regni Norvegiæ consiliarii, pro nunc aput castrum Baahws congregati.
2.
Samme til samme: klager over, at de endnu ingen ret kan faa af de danske sendebud
angaaende Baahus len; de ytrer uvilje mod unionen.
Trykt: HADORPH, Rijmkrön. II 312—13, og Sanct Olaffs saga, s. 128—130.
Baahus 1482, 15. september.
Sincerissimis nostris honore, reverentia et salute præmissis. Werdigeste, werdige
fädher, käre herrer och gode wänner. Wij screfwe eders werdigheet nylige til om then
bestalling her for Bahws, hwilken wij aff nödh wägna trängdes at göre. Screfwe wij
och til then wärduge vnge herren och ärlige Danmarchs radh vppa then samme tijdh och
finge wij theras breff igen, at wij skulle öfwergifwe thenne bestalling, hwilket wij
ingeledes sa standende göre kunde, mäst för almogens skuld, vthan wij fa sadana dactingen
medh them, som nu aff Danmarch kornende äre til oss, at the antwarde slottet igen
til Norigis crone, och her Jörgen affarer. Theres breff lyder, at wij skulle her medh
göre vpresning och bryte then kärlig bebindelse emellen rijken. Än oss tycker, at
the som oss messfalle och oförrätte her vdinnen, om thet sa sker, som rychtet gar,
äre the, som bebindelsen brythe och then ewigh fredh; anners ware thet en skadeligh
fred, om hwart rijke motte ey sökie sin rätt innan landz och försware sitt eigit land
och thägnä. Och effter bebindelsen
a
skulde hwart there rijke ware thet annet behielpeliget ther vdinen, och ey til förfang.
Skal och Bahws lenger ware i vthländzske manne hender, tha star thet til fruchtende,
at thet effter sin belägligheet kan komme bade Swerige och Norige til skade och omak,
som the gode män her näst i Swerige boo, förfaredt hafwe och thet wäl merkie kunne.
Werdigeste fäder, herrer och gode wenner, then artikel ibland andre beskrefwen, at
try rijken skulde bebindes vnder en konung til ewigh tijd, tycker oss ey nyttigt ware,
at thet skee sa oberadd, förty thet hafuer ingen god framgang hafft til thenne tijd,
och ware effterkommande wilie doch wete therres syneste, och star til fruchtende,
at thet matte komme tha til mere skade och större osämie. Bedie wij eder, käreste
bröder och wenner, om thet kan behoff göres, at J ware oss til hielp och bestand i
ware retferdige saker, besynnerhgen, at thesse gode men i Westergötland matte komme
oss til vndsätning. Wij förse oss til Gudz hielp och eder, wij wele war rett innenlandz
wäl försware. Her med befallendes eder Gudh, s. Erick och s. Oloff, konunga. Scriptum
apud castrum Bahws feria proxima post festum exal[t]ationis sanctæ crucis, anno Domini
M CD LXXXII
b, sub secretis et sigillis reverendissimi in Christo patris, domini Gautonis
c, archiepiscopi Nydrosiensis, ac reverendorum in Christo patrum, Johannis Bergensis,
Elaffwi Staffwangarensis episcoporum, nee non nobilium virorum Johannis Smör, regni
Norvegiæ gubernatoris,
Erici Biörnsson, Alffveri Knutzon, Svenonis Galle, militum, Andreæ van Berghen, Ottonis
Matzson, quibus nunc omnes utimur pro præsentibus.
Regni Norvegiæ consiharii, pro nunc apud castrum Bahws congregati.
3.
Sveriges rigsraad svarer paa det norske rigsraads breve oganbefaler dets deltagelse
i Halmstadmødet.
Samtidig afskrift paa et løst papirblad i svenske RA, Stholm, vistnok af en tabt kopibog.
Trykt: DN III no. 939.
[1482, september—oktober].
Til Noriges radh.
Premissis nostris sinceris honore, reuerencia et salute. Værdugeste, wærduge fæder,
herrer brødre och besynderlige goda wener. Ma j wethæ, adh wii finge her nw for nogra
daga eder kærlige tilscriffuelse, ludandes vm then bestalling, ther J haffua giort
for Bahus ffor flere merkelige och groffua sakor skul, som eder tilscriffuelse ther
vm yterlig nog jnnehalla; vii finge och widh sama matta Danmarkes rikes scriffuelse,
giffuidh j Køpenhampn widh Egidi
1
, jnnehallande vm then forrørde bestalling etc., j hwilke the æra bediande och begærande
aff oss radh vm, hwadh the æra ther vtinnan gøra skolende, som J finna yterligere
aff theres copia her jnneluchta, och hwadh swar och radh wii och them ther paa giffuidh
haffua. Vi finge och nw oppa ny for fa daga Danmarks radz och her Ake Jønssons ridders,
war kæra medbroders och sendebudh, med flere wara godamæntz, ther nw sidan j Køpenhampn
til møthe æpter Egiidij war
2
, breff, ludande, ath then wærduge førstinne drotning Dorothea och then vnga herre
haffua beleffuadh och samtycht alla the opkastade articola och ærænde j mellan riken
j then atskilnadh aff then herredag och mothe j Calmarn widh war Frw dag assompcionis
nw næst forhden giort war
3
, och achta wii, adh J haffuen fangidh ther aff vtscrifter, som wii eder sænde medh
wærdug fader bisp Brynolff j Schara, och mena, adh eder wærdugheter och herradøme
j blandh the articola wæl betrachta, adh wii ey nw mere Noriges rikes och eder ærande
forglømde, forswmade en war egin ærande, som Gudh skal kænna, brist skal ey medh oss
finnas och her æpter war formago j nagra matta. Jnnehalla och her Ake Jenssons breff,
adh han och the flere war sændebudh til Køpenhampn medh hanom ware, haffua leidadh
och feladh oppa alles waras wægna genom Wæstergødlandh iiij Danmarkes radz mædbrødher
och for[lof]wedh adh fara in til eder j wenskap och kærhghet och medh eder tala och
besluta vm then
for
ne bestalling, huilke wii achta nw nær eder waro. Gwdh medh sinne mildhet giffue thet,
adh J medh them och the medh eder j wenskap matte nw sa thet offuerwæga, adh then
bestalling matte sa begäs och fordragas, adh han jnte hinder gøra matte j thænna nw
beslutande Calmar[ns] dæidingen, adh J thet tilkomande møthe, beslutadh och samtycht
ær nw j Køpenhampn och hallas skal j Halmstada xx
de dag jula j winter j mellan thænna try rike, som Danmarkes radz breff, ther her Ake
Jønsson nw aff sende, jnnehalder. Och bedie wii eder kærlige och mykydh, adh eder
werdugheter och herredøme medh nogra aff the wederhægtogaste yppersta och besta aff
eder kæra medbrøder, fulmæchtoge oppa mena Noriges rikes wægna welie jo sige(!) thet
xx
de dag julas Halmstade møthe, ther hwar medh then annan besørge, tala, rada och besluta
thænna try rikene och theres jnbyggere priuilegia, friheter, bæsta och bestand, som
tha stor merkelig macht pa ligger. Vare thet saka, adh J medh nogre læmpelig wilkor
och forordh kwnde nw sa offuertaladh medh Danmarkes radz sændebudh, adh Bahus kwnde
koma vtaff her Yrian Larentzssons hænder och j nagor godh Noriges mandz hænder, tha
tychte oss thet wæl nytte och radh wara æpter nw siinnasta Calmar[n]s dæidingen, articla
oc atskilnadh jnnehaldelse. Mæn kwnde thet jngelunde ske, tha ware wel got, som oss
synes, adh thet kome j dag och stunder j mellan eder wærdugheter och for
daher Yrian j sa matto, adh han ligge(?) ther jnne oppa forscriffna Bahus och fortærde,
huadh han hade jnnan mwren, och thet jnte ytermera bespisa j ena matta eller andra
och satte ther wissan fore och ey helder bewara sigh medh landh eller læn, vnder for
da Bahus ligge, eller nogen skatskyllogan almoga ther opvnder eller nogra andra Noriges
crona vndersata, jnnan adh Gudh føger thet tilkomande møthe och herredag, nw pa xx
de dag jula j Halmstada ær at skilde .... (Hermed ender bladet, og brevets slutning
findes ikke).
190.
Hans, udvalgt konge til Danmark og Sveriges rige, ret arving til Norge og Danmarks
rigsraad udsteder leidebrev for Sveriges sendebud til det møde, som skal holdes i
Halmstad 1483, 13. januar «aff alle thesse try rigens raadh, som nu sitzst vpa thet
mode vdi Calmarn (no. 187) beslutet war.» Kjøbenhavn 1482, 14. oktober.
Trykt: HADORPH, Rijmkrön. II 313—14 «ex. orig.» RYDBERG, Sverges traktater III 368-69.
II KIRKENS LOVGIVNING
191.
Instrumentum amplum episcopi Roscildensis et notarij apostolici, continens priuilegia
a
et immunitates fratribus Ierusolymitani ordinis, datas á Gregorio pontifice in hac
forma: Nos volentes vestræ quieti et vestris humilibus supplicationibus (o. s. v.
teksten trykt: DN XVII no. 964; TANK 86—7) et demum exstinctis etc. Datum Romæ anno
1448
1
.
Afskrift i Akershusregistret fra 1622 fol. 62 b—63 a, Norske RA, Chr.a.
Trykt: DN XVII no. 964; TANKS udg. af Akershusreg. s. 86—7 no. 1309. — Regest: NgL
2 I s. 720 no. 209 a.
192.
Pave Nicolaus V stadfæster det konkordat, som er sluttet mellem «natio Germanica»
og det apostoliske sæde af den pavelige legat kardinal Johannes Carvajal paa pavens
vegne og den romerske (tyske) konge Frederik III i Wien 17. februar 1448
2
.
A. Arch. Vat., Reg. Vat. t. 386 (Nicol. V. Secret, anno I. II. t. II) fol. 202—4,
med overskrift: De concordatis in tota Alamania inter imperatorem et dominum cardinalem
sancti Angeli confirmatio etc.
B. Original paa pergament i K. u. K. Haus-, Hof- und Staats-Archiv i Wien.
Trykt: M. GOLDAST, Collectio constitutionum imperalium
2
I 408—10, Francofurti ad M. 1673; J. Chr. LÜNIG, Das Teutsche Reichs-Archiv, Pars
generalis 1 53—6, Leipzig 1713; J. J. MÜLLER, Des Heil. Römischen Reichs Teutscher
Nation Reichs Tags Theatrum unter Keyser Friedrich V. I 362—4, Jena 1713; J. Du MONT,
Corps universel diplomatique du droit des gens III 1 s. 164—6, Amsterdam 1726, efter
A; Bullarium Romanum I 69—71, Romæ 1586 = 1 174—5, Lugduni 1655 = I 357—9, Luxemburgi
1727; Neue und vollständigere Sammlung der Reichs-Abschiede I 181—4,
Franckfurt a. M. 1747; Concilia Germaniæ, edd. J. F. SCHANNAT & J. HARTZHEIM V 386—90,
Col. Aug. Agr. 1763; C. G. KOCH, Sanctio pragmatica Germanorum illustrata 235—44,
Argentorati 1789, efter B, sammenlignet med en vidisse (C), udstedt af erkebiskopen
af Trier 28. juli 1449; Monumenta Boica XXXI 2 no. 167 s. 377—83, Monachii 1837; J.
CHMEL, Regesta Friderici III. Romanorum imperatoris (regis IV.), I, Anhang s. XCIV—XCVI
no. 76, Wien 1838; Det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, 5. R., hist.-philos.
Afd. II 315—21, Khavn 1857.— Bullen er her aftrykt efter A og i det væsentlige med
den inddeling af teksten, som findes i ZEUMERS udgave af Wien-konkordatet
Rom (Vatikanet) 1448, 19. marts.
Nicolaus episcopus, servus servorum Dei. Ad perpetuam rei memoriam.
Ad sacram Petri sedem divina dispositione sublimati, singulis, que pro universahs
ecclesie unione ac pace et tranquillitate profutura fore conspicimus, apostohce providentie
solicitudine libenter intendimus et ad felicem illorum prosecutionem et consummationem
opem ac
a
operam impendimus efficaces. Nuper siquidem carissimus in Christo filius noster Fridericus,
Romanorum rex illustris, et nonnulli alii dilecti filij ecclesiastici et seculares
principes inclite nationis Germanice, ex una, ac dilectus filius noster Johannes,
sancti Angeli diaconus cardinalis, in partibus illis apostolice sedis de latere legatus,
per nos ad dictas partes missus, sufficienti desuper a nobis et sede apostolica auctoritate
suffultus, ex aha partibus, Romane ecclesie et dicte nationis nominibus, pro ipsius
ecclesie unione ac
a
pace et
b tranquillitate inter ecclesiam et nationem predictas perpetuo solidandis et confovendis,
diversa rationabilia et utilia ordinationes ac statuta, a partibus ipsis hine inde
approbata, laudata, conclusa, acceptata et
concordata, fecerunt ac ediderunt, nobisque humiliter supplicari fecerunt, ut illis
pro firmiori eorum subsistentia robur apostolice firmitatis
a
adijcere, nec non auctoritatem potiorem et decretum interponere dignaremur. Nos itaque,
qui statuta, ordinationes ac
b concordata predicta per nonnullos ex venerabilibus fratribus nostris sancte Romane
ecclesie cardinalibus, magnarum
cmaturitatis, auctoritatis
c et litterature viros, diligenter examinari et discuti fecimus, eaque rationabilia
et salubria tam ecclesie quam nationi prefatis fore comperimus, de dictorum et aliorum
venerabilium fratrum nostrorum prediete ecclesie cardinalium consilio et assensu apostolica
auctoritate et ex certa scientia approbamus, ratificamus, laudamus et
d acceptamus, et presentis scripti patrocinio communimus juxta modum et
d formam subsequentes.
1. Placet nobis super provisionum ecclesiarum et beneficiorum ecclesiasticorum quorumcunque
provisionibus uti iuris scripti
1
reservationibus et «Execrabilis»
2
ac
e «Ad regimen»
3
constitutionibusmodificatis ut sequitur, «Ad regimen ecclesie generalis quanquam
inmeriti superna dispositione vocati gerimus in nostris desiderijs, ut debemus, quod
per nostre diligentie studium ad quarumlibet ecclesiarum et monasteriorum regimina
ac alia beneficia ecclesiastica iuxta divinum beneplacitum et nostre intentionis affectum
viri assumantur ydonei, qui presint ac
e prosint committendis eis ecclesiis, monasteriis et beneficiis prelibatis. Premissorum
itaque consideratione inducti, et suadentibus nobis aliis rationabilibus causis, nonnullorum
predecessorum nostrorum Romanorum pontificum vestigijs inherentes,
a. omnes patriarchales, archiepiscopales, episcopales ecclesias, monasteria, prioratus,
dignitates, personatus et officia nec non canonicatus et prebendas et ecclesias ceteraque
beneficia ecclesiastica cum cura vel sine cura, secularia et
f regularia, quecunque ac
e qualiacunque fuerint, etiam si ad illa persone consueverint seu debuerint per electionem
seu quemvis alium modum assumi, nunc apud sedem apostolicam quocunque modo vacantia
et imposterum vacatura,
b. nec non per depositionem
g seu privationem seu translationem, per nos seu auctoritate nostra factas et inantea
faciendas ubilibet,
c. nec non ad que aliqui in concordia vel discordia electi seu postulati fuerint,
quorum electio cassata seu postulatio repulsa vel per eos facta renunciatio et admissa
auctoritate nostra extiterit seu quorum electorum vel postulatorum et in antea eligendorum
vel postulandorum electionem cassari seu postulationem repelli aut renunciationem
admitti per nos aut auctoritate nostra continget, apud sedem predictam vel alibi ubicunque,
d. et etiam per obitum cardinalium eiusdem ecclesie Romane aut officiariorum dicte
sedis, quamdiu ipsa officia actualiter tenebunt, videlicet vicecancellarij, camerarij,
septem notariorum, auditoris
a
litterarum contradictarum et palatij apostolicij causarum auditorum, correctoris
b, centum et unius scriptorum litterarum apostolicarum et viginti quatuor penitentiarie
prefate
c sedis et viginti quinque abbreviatorum nec non verorum commensalium nostrorum et
aliorum vigintiquinque capellanorum sedis eiusdem in epitafio descriptorum
d,
e. et etiam quorumcunque legatorum seu collectorum ac in terris Romane ecclesie rectorum
ac thesaurariorum deputatorum seu missorum hactenus vel deputandorum aut mittendorum
imposterum vacantia et inantea vacatura, ubicunque dictos legatos vel collectores
seu rectores aut thesaurarios, antequam ad Romanam curiam redierint seu venerint,
rebus eximi contigerit ab humanis,
f. nec non quorumlibet pro quibuscunque negotijs ad Romanam curiam venientium seu
etiam recedentium ab eadem, si in locis a dieta curia ultra duas dietas legales non
distantibus jam forsan obierint vel eos inantea ab hac luce transire contigerit,
g. etiam simili modo quorumcunque curialium peregrinationis, infirmdtatis seu recreationis
vel alia quacunque causa ad quevis loca recedentium
e, si
f eos, antequam ad dietam curiam redierint, in locis ultra duas dietas ab eadem curia,
ut premittitur, non remotis, dummodo eorum proprium domicilium non existat ibidem,
jam forsan decesserint vel imposterum eos contigerit
g de medio submoveri et nunc per obitum hujusmodi
hvacantibus vel imposterum vacaturis
h,
h. rursus monasteria, prioratus et dignitates, decanatus, personatus, administrationes,
officia, canonicatus, prebendas et ecclesias ceteraque beneficia ecclesiastica secularia
et regularia cum cura vel sine cura, quecunque et qualiacunque fuerint, etiam si ad
illa persone consueverint seu debuerint per electionem seu quemvis alium modum assumi,
que promoti per nos seu auctoritate nostra ad patriarchalium, archiepiscopalium, episcopalium
ecclesiarum nec non monasteriorum regimina obtinebant tempore
ipromotionis de ipsis factarum
i, nunc quocunque modo vacantia aut
jimposterum vacatura,
i. nec non etiam que per assecutionem pacificam quorumcunque prioratuum, personatuum,
officiorum, canonicatuum, prebendarum, ecclesiarum aut beneficiorum aliorum per nos
seu auctoritate litterarum nostrarum inmediate collatorum seu conferendorum imposterum,
preterquam
si virtute gratie expeetative assecutio fiet
a
, nunc vacantia et in antea vacatura, plena super premissis omnibus et singulis cum
fratribus nostris collatione prehabita et matura deliberatione secuta, ordinationi,
dispositioni ac provisioni nostre de ipsorum fratrum consilio auctoritate apostolica
reservamus, decernentes ex nunc irritum et inane, si secus super premissis et quolibet
eorum per quoscunque quavis auctoritate scienter vel ignoranter contigerit attemptari.»
2. Item placet nobis, quod in metropolitanis et cathedralibus etiam immediate non
subiectis ecclesiis et in monasteriis inmediate subiectis sedi apostolice fiant electiones
canonice, que ad dietam sedem deferantur, quas etiam ad tempus constitutum in constitutione
felicis recordationis Nicolai pape III.
b, que incipit «Cupientes»
1
, expectabimus, et lapso dicto tempore, si non presentate vel si presentate minus
canonice fuerint, providebimus, et si canonice fuerint, eas
cconfirmabimus, nisi ex rationabili et evidenti causa ac de dictorum fratrum consilio
de digniori et utiliori persona duxerimus providendum, proviso, quod confirmati predicti
et per nos provisi metropolitanis suis et alijs prestent debita iuramenta et alia,
ad que de jure tenentur.
3. Et in monasteriis dicte sedi inmediate non subiectis ac
d aliis regularibus beneficiis, super quibus pro confirmatione vel provisione
ead dietam sedem
e non consuevit haberi recursus, electi seu illi, quibus providendum est, pro confirmatione
et provisione hujusmodi ad curiam Romanam venire non tenebuntur, ipsaque regularia
beneficia sub exspectativis
fgratijs non cadant
f. Ubi autem pro monasterijs ad dietam curiam
gvenire seu mittere
g consueverunt, non aliter confirmabimus vel providebimus, quam superius de cathedralibus
ecclesijs est expressum, et de monasterijs monialium non disponemus, nisi sint exempta
et tune per commissionem ad partes.
4. De ceteris vero dignitatibus et beneficiis quibuscunque secularibus ac
h regularibus vacaturis ultra reservationes predictas, maioribus dignitatibus post
pontificales in cathedrahbus et principahbus in collegiatis ecclesiis exceptis,
ide quibus
i jure ordinario provideatur per illos inferiores, ad quos alias pertinet.
j(Placet etiam nobis, quod)
j per quamcunque aliam reservationem gratiam expectativam aut quamvis aliam dispositionem
sub quacunque verborum forma per nos vel auctoritate nostra factam vel faciendam non
impediemus nos, quo minus de illis, cum vacabunt de februarii, aprihs, junii, augusti,
octobris et decembris mensibus
2
, libere
disponatur per illos, ad quos eorum eollatio, provisio, presentatio, electio seu quevis
alia dispositio pertinebat
a
, reservationibus alijs a premissis ac dispositionibus
b auctoritate nostra factis vel faciendis non obstantibus qui
buscunque. Quotiens vero aliquo vacante beneficio de januarij, martij, maij, julij,
septembris et novembris mensibus, specialiter dispositioni dicte sedis reservatis
a
non apparuerit infra tres menses a die note vacationis in loco beneficij, quod alicui
de illo apostolica auctoritate provisum fuerit, ex tunc et non antea ordinarius vel
alius, ad quem illius dispositio pertinebit, de illo
b libere disponere poterit. Et ad finem, ut hec ordinatio collacionum
c beneficiorum non reservatorum per alternos
d menses possit per dietam nationem
e publicari, et omnes, qui ea gaudere voluerint, tempus congruum habeant eam acceptandi,
tunc quo ad dietam sedem in kalendis junii proxime futuris ipsa currere incipiet ac
durabit deinceps, nisi in futuro concilio de consensu dicte nationis aliter fuerit
ordinatum.
5. Placet similiter nobis, quod circa provisionem dicte sedis ordinandam modus annatarum
hoc modo currat:
a. De ecclesiis cathedralibus omnibus et monasteriis virorum duntaxat vacantibus et
vacaturis solvantur pro fructibus primi anni a die vacationis summe pecuniarum in
libris camere apostolice taxate, que communia servitia nuncupantur, et si que excessive
ftaxate sint, retaxentur
f; et quod provideatur specialiter in gravatis regionibus secundum qualitatem rerum
temporum et regionum, ne nimium pregraventur, ad quod petentibus dabimus commissiones
g in partibus, qui dihgenter inquirant et retaxent. Taxe autem predicte pro media parte
infra annum a die habite possessionis pacifice totius vel maioris partis solvantur
h, et pro alia media parte infra annum sequentem; et si infra annum bis vel pluries
vacaverit, semel tantum solvatur; nec debitum hujusmodi in successorem in ecclesia
vel monasterio transeat.
b. De ceteris vero dignitatibus, personatibus, officiis et
i beneficijs secularibus ac
j regularibus quibuscunque, que auctoritate dicte sedis conferentur, vel de quibus
providebitur preterquam vigore gratiarum exspectativarum aut causa permutationis,
solvantur annate seu medij fructus juxta taxam solitam a tempore possessionis infra
annum; et debitum hujusmodi similiter in successorem in beneficio non transeat.
c. Sed de beneficijs, que valorem viginti quatuor florenorum auri de camera non excedunt,
nichil solvatur.
Curratque hec observantia deinceps, nisi eam
k similiter in futuro concilio de ipsius nationis consensu
lcontingat immutari
l.
6. In aliis autem, que per
mfelicis recordationis
m Eugenium papam IIII, etiam
n predecessorem nostrum, pro dicta natione usque °ad tempus
o futuri
generalis concilii permissa, concessa, indulta et decreta
1
ac per nos confirmata fuerunt
2
, in quantum illa concordie presenti non obviant, ista vice nichil esse volumus immutatum
a
, et per hoc, quod in concordatis hujusmodi sive quibusuis alijs eorum occasione conficiendis
litteris propter competentiorem descriptionem Alamania specialiter
b appelletur
c natio, ipsa censeri non debeat
d a Germanica natione distincta seu quomodolibet separata
3
.
7. Preterea quia difficile foret presentes literas ad singula, in quibus de eis fides
forsitan facienda fuerit, loca deferre, eadem apostohca auctori
tate decernimus, quod ipsarum transumpto metropolitanorum dicte nationis sigillo munito
tanquam presentibus, si exhiberentur, litteris plena fides adhibeatur et perinde stetur,
ac si dicte presentes littere forent exhibite vel ostense. Et insuper
a
quoque irritum [decernimus]
a
et inane, si secus super hijs a quoquam, quavis auctoritate scienter vel ignoranter
contigerit attemptari.
Nulli
b[ergo omnino hominum liceat hane paginam nostre approbationis, ratificationis, laudationis,
acceptationis, communitionis, reservationis, constitutionis et voluntatis infringere
vel ei ausu temerario contraire. Si quis autem hoc attemptare presumpserit, indignationem
omnipotentis Dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum ejus se noverit incursurum]
b.
Datum Rome apud Sanctum Petrum, anno
c[incarnationis dominice]
cmillesimo quadringentesimo quadragesimo octavo
d, quartodecimo kalendas aprilis, pontificatus nostri anno secundo.
Kancellianmerkninger i A: Foran brevet (1) Pe.de Noxeto.
Efter brevet (2) A. de Magio.
(3) De curia.
(4) Collationata et correcta per me P. Ximini. —
Kancellipaategninger i B: Efter brevet
(1) P. de Noxeto.
(2) De curia.
(2) A. de Magio.
Paa bagsiden (4) Rtx. Apud me P. de Noxeto etc.
193.
Biskop Thomas af Orknøerne udsteder med sit capitel erklæring om, at kaldsretten til
S. Duthaci kapel ved Kirkevaag alene tilkom jarlen af Orknøerne og hans arvinger.
Original paa pergament, 1852 i professor Aytouns samling, Edinburgh. Hvor originalen
nu befinder sig, har, trods forespørgsel i General Register House i Edinburgh, ikke
ladet sig paavise.
Trykt: DN II no. 779 (ved trykfeil numereret 749).
Kirkevaag paa Orknøerne 1448, 15. april.
Thomas, permissione diuina episcopus Orcadensis, vniuersis sancte matris ecclesie
filijs, ad quorum noticias presentes htere peruenerint, salutem in omnium saluatore.
Cum pium sit et meretorium, fidele testimonium perhibere veritati, et precipue in
casu, quo veritatis occultacio dampnum, dedicus
e seu grauamen inferre poterit innocenti, hine est, quod nos, prefatus Thomas, canonici
et capitulum nostre ecclesie cathedralis sancti Magni martiris, in nostra generali
sessione et matura prouisione congregati, veraciter attestamur et vnanimi consensu
declaramus, jus patronatus capelle sancti Duthaei citra burgum de Kyrkwaw scituate
e et presentacionem eiusdem solummodo dominis Orcadie comitibus, heredibus suis et
eorum successoribus de jure et consuetudine pertinere, spectare et pro perpetuo
spectaturum esse. Hoc autem omnibus et singulis, quorum interest vel interesse poterit,
notum facimus per presentes. Jn cuius rei testimonium sigillum nostrum vna cum sigillo
capituli nostri presentibus sunt appensa apud Kyrkwaw xv° die mensis aprilis anno
Domini m
mo cccc
mo xlviij
uo.
Bagpaa med noget yngre haand: The gyf of a schapell jn Orknay be Þe erle of Orknay.
Segl: 1. (rem); 2. (rem).
194.
Erkebiskop Aslaks forordning om det ansvar, som paaligger forvalteren af Nidaros capitels
kommunebord
1
for bordets inventarium.
Original paa pergament i DAM fasc. 16 no. 4, UBibl. i Khavn.
Trykt: DN V no. 753.
Nidaros 1448, 20. april.
Wy Aslak, med Gudz nadh ærkibiscopp j Nidross oe paueligx sætiss legatus, heilsom
allum monnum theim som thetta bref see eller høra, kærligha med Gudh oe sancto Olaf
konung, kunniktgørande, at heiderlike men, oss ælskelighæ wor dekin, canika capitulum,
hafuer oss wnderstandit latha, kærende fore oss, at somlighe af canikanæ hafua her
till jmisligha betalat oc grein fore giort fore theiras jnuentarium, som communis
bordhald tillhørir, ok frukta the sidermeir, at fore slikan osidh, owana oc forsymilse
motte forscrifuit jnuentarium fra bordith fortapass oc forglømass, canikana, som nw
ero, till stoor skadha oc theiras efterkommande, hwar fore gøra vy slika skipa[n]
hær vppo med alla canikana raad ok samtykt.
1. At then canik, som nw holder communis bordith vppe, oc alla hans efterkommande,
som communit hender at holda, sculo hafua bettalat greidligha jnuentarium som bordit
tilhører, oc antwardat i sielfuo communit honom som bordhalldit taker efter
honom, eller hans lagligha vmbudzmanne, nerwarande canikana, fiortan dagha nest kommande
efter dagh Luee ewangeliste
1
.
2. Oc ær thet sua, at forserifuit jnuentarium ær ey æn then tiidh bettaladh, tha scall
han wara sielfsagder af sinne prebenda oc fra kanikana bordh ok alla theiras ærlighom
samqwæmdom, sua lenge som nokot staar obetalath vppo minsta pening eller mesta, oc
oss eller worom efterkommandom otta ørtogher oc trettan marker i brefua broth, oc
bettale likowell sidhan som ader, æn togh at sidermeir see.
Ær thetta jnuentarium jn primis try stykke tydzt rugmiøll, jtem ij tunnor lax, jtem
ij tunnor salt, jtem iij hesta etc., oc alt annat jnuentarium, som nw ær oc verdha
kan oc scrifuat staar i theirass registro.
3. Jtem skall jampnan her efter then canik, som communit slæpper, at hafua quittanciam
vnder hans jncigle, som communit vidertaker, førsta jnuentarium ær afhent, som scrifuat
staar, sub eisdem penis in littera superius promulgatis.
Wore tesse canika ner, tha thetta statutum var giort: her S wen Eriksson, dekin, her
Narfue Jacobsson, her Jon Biørnsson, her Vilkin Henriksson, her Jon Paalsson, her
Jon Staffansson, mester Olaf Trondsson, her Botolf Benktsson, her Colbiørn Jonsson,
her Elef Pedersson, her Torstein Amundsson, her Erik Pedersson og her Olaf Endridsson.
Datum Nidrosie anno Domini millesimo quadringentesimo quadragesimo octauo, die vero
sabbati vicesima mensis aprilis, nostro et venerabilis capituli nostri sub sigillis.
Bagpaa: Breff om jnuentario mense canonicorum et pena non bona reddentibus.
Segl: No. 1 (rem), no. 2 (2 brudstykker af capitlets store segl i grønt vox: ..IGILLVM
C........IS... CCLE; paa bagsiden i ufarvet vox capitlets mindre segl: SIGILL’ CAPITVLI
E
195.
Biskop Jens i Oslo kvitterer hr. Hartvik Krummedike og hustru for hovedtiende
2
. Oslo 1448, 23. april.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Pers. Saml. Perg., Krummedige). Seglet
mangler.
Trykt: Nye Danske Mag. VI 28. DN VI no. 510.
196.
Pave Nicolaus V udnævner biskop Marcellus af Skaalholt til sin nuntius og generalcollector
i de nordiske riger
1
.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 432 fol. 195 b (officior. I).
Trykt: DN VI no. 512. DI IV no. 749. — Regest: APD III no. 1896.
Rom (Vatikanet) 1448, 1. juni.
Nicolaus episcopus, seruus seruorum Dei, venerabili fratri Marcello, episcopo Scalorensi
seu Scalholtensi, apostolice sedis nuncio, iurium, fructuum et prouentuum camere apostolice
in prouincijs Lundensi, Nydrosiensi, Vspalensi
a
in regnis Dacie, Swetie et Norwegie eorumque ciuitatibus et diocesibus debitorum
collectori, salutem et apostolicam benedictionem. Ex fideli et sollicita ac diligenti
prudentia, prouidentia quoque et probitate circumspecta aliisque virtutum donis, quibus
personam tuam nouimus insignitam, presumimus euidenter, quod ea que tibi commiserimus,
solerter, diligenter ac fideliter exequeris. Hinc est, quod nos, de tua probitate
plurimum in Domino confidentes, te in prouincijs Lundensi, Nydrosiensi et Vspalensi
a in regnis Dacie, Svvetie et Norwegie earumque ciuitatibus et diocesibus nuncium apostolicum,
ac fructuum, reddituum et prouentuum, censuum, decimarum et denarij sancti Petri,
aliorumque iurium quorumcunque et quocunque nomine censeantur, nobis et Romane ecclesie
ac camere apostolice inibi debitorum et debendorum, collectorem et generalem receptorem,
usque ad nostrum et sedis apostolice beneplacitum, tenore presentium facimus, constituimus
et etiam deputamus, omnes alios et
singulos huiusmodi collectores, receptores et succollectores, in prefatis prouincijs,
regnis, ciuitatibus et diocesibus per nos aut quacunque aha auctoritate deputatos,
ac commissiones super huiusmodi collectorum et receptorum officijs, alijs quam tibj,
sub quauis uerborum forma, per dictam sedem aut alia auctoritate factos, penitus reuocando,
ipsosque collectores, succollectores, receptores ab eorum officijs et commissionibus,
alias eis commissis seu factis, specialiter uel generaliter, amouendo, tibique nichilominus,
per te uel ahum seu alios clericos dumtaxat, fide tamen et facultatibus ydoneos, nostro
et camere predicte nomine a quibuscunque prelatis, collegijs, capitulis, conuentibus
ecclesiarum et monasteriorum quorumlibet, alijsque ecclesiasticis, secularibus et
regularibus, exemptis et non exemptis, ordinum quorumcunque, ac etiam laicahbus personis,
necnon vniuersitatibus et communitatibus ciuitatum, terrarum, villarum et locorum
quorumlibet prouinciarum, regnorum, ciuitatum et diocesium predictorum, omnes et singulas
pecuniarum summas, rerum et bonorum quantitates, etiam si bona huiusmodi confiscata
fuerunt, necnon fructus, redditus et prouentus primi anni beneficiorum ecclesiasticorum,
auctoritate apostolica collatorum et inantea conferendorum, ac omnia aha et singula
iura, nobis et ecclesie ac camere predictis in prouincijs, ciuitatibus et diocesibus
huiusmodi, quacunque ratione uel causa debita seu debenda, ac ad nos et easdem ecclesiam
et cameram nunc et imposterum pertinentia, quecunque, quotcunque et quahacunque fuerint,
communibus et minutis seruitijs prelatorum, ad quarumcunque ecclesiarum et monasteriorum
regimina promotorum, dumtaxat exceptis, petendi, leuandi, exigendi et recipiendi,
rationes quoque et computa a quibuscunque collectoribus, succollectoribus et receptoribus,
necnon inquisitoribus heretice prauitatis et officialibus aliis, pro dicta camera
in prouincijs, ciuitatibus et diocesibus predictis deputatis hactenus, et personis
alijs, inquantum negotia et vtilitatem camere memorate concernunt, audiendi et exequendi,
ipsosque, si necesse fuerit, ad hoc compellendi et cohercendj, ac per ipsos recepta
etiam petendi, exigendi et recipiendj, et de receptis dumtaxat quittandj, hberandj
et penitus absoluendi, necnon contradictores ahos quoshbet et rebelles, cuiuscunque
status, gradus, ordinis, conditionis uel preheminentie existant, etiam si pontificali
uel alia quauis prefulgeant dignitate, auctoritate predicta, per censuram ecclesiasticam
et bonorum suorum sequestrationem aliaque iuris remedia oportuna, appellatione post
posita, compescendi, nec non contra quoscunque, tibi uel succollectoribus, receptoribus
et alijs tuis officialibus iniuriantes, seu te uel eos coniunctim uel diuisim in executione
negotiorum dicte camere directe uel indirecte quomodolibet impedientes, auctoritate
predicta procedendi, prout ordo exegerit rationis, et, si necesse fuerit, ipsos ad
comparendum coram nobis seu camerario nostro aut locumtenente personaliter uel ahas
legitime infra certum terminum competentem, per te eis assignandum, citandi, et etiam,
si opus fuerit, auxilium brachij secularis inuocandj, sententias quoque excommunicationis,
suspensionis et interdicti in contumaces,
inobedientes et rebelles, tam per te quam predecessores seu precessores tuos uel eorum
succollectores coniunctim uel diuisim latas et imposterum quomodolibet ferendas, si
opus fuerit, aggrauandi et reaggrauandi, et, cum ad obedientiam debitam peruenerint,
tollendi uel suspendendi, ipsasque personas ab eisdem sententijs absoluendj, et cum
ipsis super irregularitate, si quam sic ligati, non tamen in contemptum clauium, celebrando
diuina uel immiscendo se illis quomodolibet contraxerint, auctoritate predicta dispensandi,
non obstantibus [tam] felicis recordationis Bonifacij pape .viij., predecessoris nostri,
de vna
1
, et duabus dietis in concilio generali
2
, quam alijs constitutionibus apostolicis contrarijs quibuscunque, etiamsi de illis
et eorum totis tenoribus de verbo ad verbum habenda esset in presentibus mentio specialis,
seu si aliquibus aut eorum ordinibus communiter uel diuisim a sede predicta sit indultum,
quod interdici, suspendi uel excommunicari, aut extra uel ultra certa loca ad iudicium
euocari non possint per litteras apostolicas non facientes pienam et expressam ac
de verbo ad verbum de indulto huiusmodi mentionem, auctoritate prefata pienam et liberam
harum serie concedimus facultatem, ita tamen, quod de fructibus, redditibus, prouentibus
et bonis alijs quibuscunque, ipsi camere debitis, persoluendis ultra annuam dilationem
dare nequeas, et quod in singulis prouincijs, ciuitatibus et diocesibus, infra tuam
collectoriam consistentibus, si sint ample et diffuse, ultra vnum, si uero parue fuerint,
in duabus et ultra vnum dumtaxat succollectorem non constituas seu deputes, et quod
omnium et singulorum succollectorum, quos te deputare continget, nomina et cognomina,
statim cum illos deputaueris, ad dietam cameram clare et distincte transmittas, et
quod singulis biennijs de receptis et gestis per te et substitutos tuos in huiusmodi
collectorie officio rationem et computum reddere et calculum ponere in cameram et
gentibus ipsius tenearis, necnon quicquid in predictis recipere te contigerit, per
litteras cambij aut alium tutum modum nobis aut camerario seu eius locumtenenti predictis
uel gentibus camere prelibate, quantotius poteris, transmittere non postponas. Volumus
autem, quod, antequam huiusmodi officium incipias exercere, in manibus dilecti filij
Ludouici, tituli sancti Laurentij in Damaso presbiteri cardinalis, camerarij nostri,
aut alterius per ipsum deputandi, fidelitatis debite in forma solita prestes iuramentum,
ipsique succollectores per te deputandi id idem in manibus tuis, antequam illud exerceant,
similiter
prestare teneantur. Tu igitur predictum officium iuxta datam tibi a Deo prudentiam
sic studeas bene, fideliter et laudabiliter exercere, quod sperati fructus exinde
proueniant, tuque apud nos et sedem predictam non immerito valeas commendari. Datum
Rome apud Sanctum Petrum anno jncarnationis dominice millesimo quadringentesimo quadragesimo
octauo, kalendis junij pontificatus nostri anno secundo.
Kancellianmerkninger: Foran brevet (1) Blondus.
Efter brevet (2) Collation. S. Cousin.
(3) De curia
1
.
197.
Pave Nicolaus V’s fuldmagter for sin nuntius og collector i de nordiske riger, biskop
Marcellus af Skaalholt: a. til at afløse de lægmænd, som har lagt voldsom haand paa
hans formand paa bispestolen; — b. at afløse indtil 10 verdslige og geistlige personer,
som har lagt voldsom haand paa prester; — c. at give ægteskabs-tilladelse til 10 mænd
og 10 kvinder af adelig eller høi byrd, hvilke er beslægtede eller besvogrede i 3.
og 4. grad; — d. at dispensere 10 personer fra defectus natalium, forat de kan befordres
til geistlige grader; — e. at dispensere 10 personer fra vitia corporis, forat de
kan befordres til geistlige grader; — f. at dispensere 10 geistlige, som kun har naaet
22 aars alder, fra defectus ætatis; — g. at bevilge 10 geistlige, som har aflagt fromme
løfter, at ombytte disse med andre; — h. at udnævne 10 ugifte personer til notarier.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 407 fol. 192 b, 195 b, 193 a, 194 a, 195 b, 195 a, 194 b
(de curia).
Trykt: DN VI no. 513—20. DI IV no. 750—57. — Regester: APD III no. 1897—1904.
Rom (Vatikanet) 1448, 1. juni.
a. Nicolaus episcopus, seruus seruorum Dei, venerabili fratri Marcello, episcopo Scalorensi
seu Schaholtensi, fructuum, reddituum et prouentuum, camere apostolice in Dacie, Swetie
et Norwegie regnis debitorum, collectori, nuncio nostro, salutem et apostolicam benedictionem.
Cum te in Dacie, Swetie et Norwegie regnis ac ipsorum regnorum prouinciis, ciuitatibus
et diocesibus fructuum, reddituum et prouentuum, camere apostolice debitorum et debendorum,
collectorem ac nuncium apostolicum deputauerimus, nos, volentes illa tibi concedere,
per que personis illarum
partium te possis reddere gratiosum, fraternitati tue per te uel alium quascunque
personas laicales, que in quondam Schaoltensem episcopum, predecessorem tuum, manus
iniecerint temere violentas vsque ad effusionem sanguinis, etiam vsque ad mortem
1
, hoc humiliter petierint, ab excommunicationis et aliis sententiis et penis quas
propterea incurrerint, iniunctis tamen eis pro modo culpe penitentia salutari et aliis
que de jure fuerint iniungenda, in forma ecclesie consueta absoluendi plenam et liberam
auctoritate apostolica concedimus tenore presentium facultatem. Datum Rome apud Sanctumpetrum
anno jncarnationis dominice millesimo quadringentesimo quadragesimo octauo, kalendis
junij, pontificatus nostri anno secundo.
Kancellianmerkninger: Efter brevet (1) Collat. S. Cousin.
(2) A. de Corneto.
b. [Eidem ut supra usque] nos, uolentes illa tibi concedere, per que personis illarum
partium te possis reddere gratiosum, fraternitati tue per te uel alium quascunque
personas laicales et ecclesiasticas tam seculares quam regulares partium earundem
usque ad numerum decem, que in presbiteros et clericos manus iniecerunt temere uiolentas
usque ad effusionem sanguinis seu membrorum mutilationem seu alias enormem lesionem
citra mortem, si hoc humiliter petierint, ab excommunicationis et aliis sententiis
et penis, quas propterea incurrerint, iniunctis tamen eis pro modo culpe penitentia
salutari et aliis que de iure fuerint iniungenda, in forma ecclesie consueta absoluendi,
et cum personis eisdem, que sic ligate non tamen in contemptum clauium celebrando
diuina uel immiscendo se illis irregularitatis maculam siue notam contraxerint, quod
in susceptis ordinibus citra tamen altaris ministerium ministrare possint, ipsis tamen
prius ad tempus, de quo tibi uidebitur, a suorum ordinum executione suspensis, dispensandi
pienam et liberam concedimus tenore presentium facultatem. Datum [ut supra].
Kancellianmerkninger: Efter brevet (1) Collat. S. Cousin.
(2) A. de Corneto
c. [Eidem ut supra vsque] alium, tua legatione durante, cum decem viris et totidem
mulieribus partium predictarum, dummodo nobiles uel graues sint, qui, tertio et quarto
consanguinitatis aut affinitatis gradibus se ad inuicem attigentes, ex certis rationalibus
causis desiderent adinuicem matrimonialiter conpulari, et de quibus tibi videbitur,
ut, impedimento, quod ex consanguinitate uel affinitate huiusmodi prouenit, non obstante,
matrimonium inter se contrahere, et in eo, postquam contractum fuerit, remanere hbere
et heite ualeant, dumodo mulieres ipse propter hoc rapte non fuerint, dispensandi
et prolem exinde suscipiendam legitimam nunciandi pienam et liberam auctoritate apostolica
concedimus tenore presentium facultatem. Datum Rome apud Sanctum Petrum anno jncarnationis
dominice
millesimo quadringentesimo quadragesimo octauo, kalendis junii, pontificatus nostri
anno secundo.
Kancellianmerkninger: Efter brevet (1) Gratis de mandato domini nostri pape.
(2) Collat. S. Cousin.
(3) Gabriel.
d. Nicolaus episcopus, seruus seruorum Dei, venerabili fratri Marcello [etc. ut supra
vsque] nos, volentes ea tibi concedere, per que amplius aliis te possis reddere gratiosum,
fraternitati tue dispensandi cum decem personis partium earundem, de quibus tibi videbitur,
super defectu natalium, quem quomodolibet patiuntur, de soluto genite et soluta, etiam
si earum alique de presbiteris uel coniugatis aut de quocunque alio illicito uel damnato
coitu genite fuerint, quod quelibet earum, huiusmodi non obstante defectu, si paterne
non fuerint incontinentie sectatrices, sed bone conuersationis et uite, aliasque ipsis
uirtutum merita suffragentur, ad huiusmodi dispensationis gratiam obtinendam, possint
etiam ad omnes sacros ordines promoueri, et quelibet earum, etiam si forsan eis ahas
auctoritate apostolica super deffectu huiusmodi super ordinibus et ad vnum dumtaxat
beneficium extiterit dispensatum, duo beneficia ecclesiastica cum cura uel sine cura,
se inuicem compatientia, etiam si alterum eorum canonicatus et prebenda in collegiata
ecclesia fuerit, libere et licite recipere ac retinere, si eis ahas canonice conferantur,
illaque simul uel successiue dimittere et loco dimissi uel dimissorum aliud seu aha
simile uel dissimile aut similia uel dissimilia beneficium seu beneficia ecclesiasticum
uel ecclesiastica recipere et retinere libere et licite valeant, plenam et liberam
concedimus tenore presentium facultatem. Datum Rome apud Sanctum Petrum anno jncarnationis
dominice millesimo quadringentesimo quadragesimo octauo, kalendis junii, pontificatus
nostri anno secundo.
Kancellianmerkninger: Efter brevet (1) Gratis de mandato domini nostri pape.
(2) Collat. S. Cousin.
(3) Gabriel.
e. Nicolaus episcopus, seruus seruorum Dei, venerabili fratri Marcello, episcopo Scalorensi
seu Scaholtensi, fructuum, reddituum et prouentuum, camere apostolice in Dacie, Swetie
et Norwegie regnis debitorum, collectori, nuncio nostro, salutem et apostolicam benedictionem.
Cum te in Dacie, Swetie et Norwegie regnis ac ipsorum regnorum prouincijs, ciuitatibus
et diocesibus fructuum, reddituum et prouentuum, camere apostolice debitorum et debendorum,
collectorem et nuncium apostolicum deputauerimus, fraternitati tue auctoritate nostra
dispensandi hac uice, dumtaxat si euidens causa subsit, cum decem personis corpore
vitiatis, infra tue legationis terminos existentibus, dummodo huiusmodi uitium non
sit adeo notabile, quod scandalum generetur in populo, ut ad omnes sacros, etiam presbiteratus,
ordines promoueri ualeant, prout tibi uidebitur, et quelibet ipsarum beneficium ecclesiasticum
cum cura, etiam si dignitas, personatus uel officium fuerit, si ei ahas canonice conferatur,
recipere et retinere hbere et licite [valeat], pienam et hberam tenore presentium
concedimus facultatem.
Datum Rome apud Sanctum Petrum anno jncarnationis dominice millesimo quadringentesimo
quadragesimo octauo, kalendis junii, pontificatus nostri anno secundo.
Kancellianmerkninger: Efter brevet (1) De curia.
(2) Collat. S. Cousin.
(3) L. Thermida.
f. [Eidem ut supra usque] fraternitati tue auctoritate apostolica dispensandi cum
decem personis ecclesiasticis, infra limites tue legationis constitutis, defectum
etatis patientibus, de quibus tibi uidebitur expedire, ut earum quelibet, postquam
vicesimum secundum annum sue etatis compleuerit, ad omnes sacros ordines, etiam sacerdotium,
promoueri ualeat, et etiam cum promotis personis eisdem, ut in susceptis ordinibus
ministrare, necnon ut quelibet ipsarum beneficium ecclesiasticum curatum, etiam si
dignitas, personatus, administratio uel officium fuerit, si sibi alias canonice conferatur,
aut ad illum, illam seu illud assumatur uel eligatur, libere recipere et licite retinere
ualeat, Lateranensis concilij
1
et quibuscunque alijs constitutionibus et ordinationibus apostolicis necnon statutis
et consuetudinibus ecclesiarum, in quibus huiusmodi beneficia, dignitates, personatus,
administrationes uel officia fuerint, iuramento, confirmatione apostolica uel quacunque
firmitate aha roboratis, ceterisque contrarijs non obstantibus quibuscunque, pienam
et liberam concedimus tenore presentium facultatem. Datum [ut supra].
Kancellianmerkninger: Efter brevet (1) De curia.
(2) Collat. S. Cousin.
(3) A. de Corneto.
g. [Eidem ut supra vsque] nos, uolentes illa tibi concedere, per que Christi fidelium
omnium animarum saluti salubriter consulatur, fraternitati tue decem dumtaxat personis
vtriusque sexus partium predictarum, tam secularibus quam regularibus, vltramarino,
beatorum Petri et Pauli et sancti Jacobi apostolorum uotis exceptis, peregrinationis
et abstinentie et aha quecunque uota forsan emissa, nisi solennizata fuerint ordinis
sacri uel rehgionis susceptione, ut confessor, quem quehbet illarum duxerit eligendum,
eadem auctoritate in aha pietatis opera commutare ualeat, prout secundum Deum animarum
personarumue ipsarum saluti uiderit expedire, indulgendi pienam et hberam tenore presentium
concedimus facultatem. Datum [ut supra].
Kancellianmerkninger: Efter brevet (1) De curia.
(2) Collat. S. Cousin.
(3) A. de Corneto.
h. [Eidem ut supra usque] fraternitati tue concedendi tabellionatus officium decem
personis ydoneis, quas ad illud per diligentem examinationem ydoneas esse reppereris,
dummodo persone ipse ac earum alique
coniugate aut in sacerdotio uel aliis sacris ordinibus constitute non existant, recepto
prius a singulis a sede [?: earum] personis per te uel alium corporali ad sancta Dei
euangelia juramento in forma inferius annotata, pienam et liberam auctoritate presentium
concedimus facultatem. Forma autem juramenti, quod quelibet personarum ipsarum prestabit,
talis est.
Ego ab hac hora inantea fidelis et obediens ero beato Petro et sancte Romane ecclesie
et domino meo domino Nicolao pape quinto et suis successoribus canonice intrantibus;
non ero in consilio, assensu uel facto, ut uitam perdant aut membrum, seu capiuntur
mala captione; consilium, quod michi per se uel litteras aut nuncios manifestabunt,
ad eorum damnum scienter nemini pandam. Si vero ad mei notitiam aliquid deuenire contingat,
quod in periculum Romani pontificis aut Romane ecclesie vergeret seu graue damnum,
illud pro posse impediam, et, si illud impedire non possem, procurabo bona fide id
ad notitiam domini pape perferri, papatum Romanum et regaha sancti Petri et iura ipsius
ecclesie specialiter, si qua eadem etiam in ciuitate uel terra, de qua sum oriundus,
habeat, adiutor eis ero ad defendendum et retinendum seu recuperandum contra omnes
homines; tabellionatus officium fidehter exercebo; contractus, in quibus [exigitur]
consensus partium, fidehter faciam, nil addendo uel minuendo sine voluntate partium,
quod substantiam contractus immutet. Si vero, in conficiendo aliquod instrumentum,
vnius solius partis sit requirenda voluntas, hoc ipsum faciam, scilicet nil addam
vel minuam, quod immutet facti substantiam contra voluntatem ipsius; instrumentum
non conficiam de aliquo contractu, in quo sciam interuenire seu intercedere vim uel
fraudem; contractus in prothocollum [redigam, et postquam in prothocollum] redegero,
malitiose non differam contra voluntatem illius uel illorum, quorum est contractus
super eo conficere publicum instrumentum, saluo meo justo et consueto salario. Sic
me Deus adiuuet et hec sancta euangelia.
Datum Rome apud Sanctum Petrum anno jncarnationis dominice millesimo quadringentesimo
quadragesimo octauo, kalendis junij, pontificatus nostri anno secundo.
Kancellianmerkninger: Efter brevet (1) De curia.
(2) Collat. S. Cousin.
(S) L. Thermida.
198.
Pave Nicolaus Vstadfæster de privilegier, indulgenser og friheder, som hans formænd
og konger eller fyrster eller andre har givet Gimsø kloster
1
.
Original paa pergament i Norske RA, Chr.a.
Trykt: DN IX no. 306.
Rom (Vatikanet) 1448, 3. juli.
Nicolaus episcopus, seruus seruorum Dei, dilectis in Christo filiabus abbatisse et
conuentui monasterij de Symsoo
a
ordinis sancti Benedicti, Asloensis diocesis, salutem et apostolicam benedictionem.
Cum a nobis petitur, quod iustum est et honestum, tam uigor equitatis quam ordo exigit
rationis, ut id per solicitudinem officij nostri ad debitum perducatur effectum. Ea
propter, dilecte in domino filie, uestris iustis postulationibus grato concurrentes
assensu, omnes libertates et immunitates, a predecessoribus nostris Romanis pontificibus
siue per priuilegia uel alias indulgentias uobis [et] monasterio uestro concessas,
necnon libertates et exemp[tion]es secularium exactionum a regibus, principibus et
alijs christifidelibus rationabiliter uobis et monasterio uestro indultas, sicut eas
iuste et pacifice possidetis, uobis et per uos eidem monasterio auctoritate apostolica
confirmamus et presentis scripti patrocinio communimus. Nulli ergo omnino hominum
liceat hane paginam nostre confirmationis et communitionis infringere uel ei ausu
temerario contraire. Siquis autem hoc attemptare presumpserit, indignationem omnipotentis
Dei et beatorum Petri et Pauli, apostolorum eius, se nouerit incursurum. Datum Rome
apud Sanctumpetrum anno jncarnationis dominice millesimoquadringentesimoquadragesimooctauo,
quinto nonas julij, pontificatus nostri anno secundo.
Paaskrifter: 1.
Udenpaa plica til høire: skriverens navn: Constantinus. 2.
Under selve brevet til venstre: rescribendarens navn med angivelse af gebyret til
skriveren, og i margen den maaned, da brevet blev taxeret:
Julij. = .G. de Puteo. 3.
Under rescribendarens signatur: computators navn: Jo. de Mota. 4.
Paa bagsiden noget nedenfor midten, op ned, mellem de to par bulle-snor-huller: den
kancelli-abbreviators navn, som har kollationeret renskriften med udkastet (næsten
ulæseligt):
H[ugo?]linus.
5. Paa bagsiden, øverst i kanten, midt paa: den registrators navn, som har indført
brevet i kopibogen:
Seruacius regis[travit]. 6.
Paa bagsiden, øverst i kanten, til venstre: protonotarens abbreviator, der har forfattet
udkastet til brevet:
pro d[omino] M. de Estall’ prothon[otario] — B. Malazon. 7.
Paa bagsiden, øverst i kanten, til høire: protonotarens abbreviator, [der formodentlig
har kollationeret renskriften med sit udkast]:
B. Malazon. 8.
Paa bagsiden, midt paa, 18de aarh.: =161.
Seglet mangler.
199.
Pave Nicolaus V’s mandat til sin nuntius og collector, biskop Marcellus af Skaalholt,
at paase, at alle legater til Peterskirken i Rom inddrives.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 407 fol. 194 b (de curia).
Trykt: DN VI no. 522. DI IV no. 760. — Regest: APD III no. 1907.
Rom (Vatikanet) 1448, 11. juli.
Nicolaus episcopus, seruus seruorum Dei, venerabili fratri Marcello, episcopo Scalorensi
seu Scaholtensi, fructuum, reddituum et prouentuum, camere apostolice in Dacie, Swetie
et Norwegie regnis debitorum, collectori, nuncio nostro, salutem et apostolicam benedictionem.
Ad nostram notitiam est relatione fidedignorum deductum, quod nonnulla clenodia, paramenta,
pecuniarum summe et nonnulla alia, ad basilicam Principis Apostolorum de Vrbe legata
ac alias apud quosdam certis in locis per tuum predecessorem in depositum habita,
nequaquam deputatis sunt assignata locis, ymo per illos in presentiarum retineri dicuntur.
Quare fraternitati tue per apostolica scripta committimus et mandamus, quatenus per
te uel alium seu alios de premissis et super dispositione et statu rerum predictarum
et ipsas detinentium diligenter inquiras, ipsorumque detentores quoscunque ad consignandum
et restituendum tibi uel per te deputandis nomine nostro uel ecclesiarum, quibus legate
uel ad quas pertinere noscuntur, uijs et modis congruentibus, etiam per censuras ecclesiasticas,
prout tibi expedire uidebitur, omni appellatione remota, compellas et inducas, inuocato
ad hoc, si opus fuerit, auxilio brachij secularis, statutis felicis recordationis
Bonifacij pape viij., predecessoris nostri, quibus cauetur, ne aliquis extra suam
ciuitatem et diocesim, nisi in certis exceptis casibus, et in illis ultra vnam dietam
a fine sue diocesis, ad iudicium euocetur, seu quod judices a sede deputati predicta,
extra ciuitatem et diocesim, in quibus deputati fuerint, contra quoscunque procedere
siue alij uel alijs uices suas committere
1
, aut de duabus dietis in concilio generalj
2
, seu quod alicui uel aliquibus ab apostolica sit sede indultum, quod excommunicari,
suspendi uel interdici non possint per litteras apostolicas, non facientes pienam
et expressam ac de uerbo ad uerbum de indulto huiusmodi et eorum personis et locis,
ordinibus et nominibus proprijs mentionem, necnon quibuscunque constitutionibus a
predecessoribus nostris, Romanis pontificibus, tam de judicibus delegatis quam personis
ultra certum numerum ad iudicium non uocandis, aut alijs editis in contrarium non
obstantibus. Datum Rome apud Sanctum Petrum anno jncarnationis dominice millesimo
quadringentesimo quadragesimo octauo, quinto jdus julij, pontificatus nostri anno
secundo.
Kancellianmerkninger: Foran brevet (1) Blondus.
Efter brevet (2) Collation. S. Cousin.
(3) S. de Spada.
(4) De curia.
200.
Pave Nicolaus V’s mandat til biskoperne i Skaalholt og Hole at sørge for prester og
en biskop til Grønland, som ikke har havt biskop i 30 aar siden hedningernes indfald,
da de fleste kirker blev ødelagt og indbyggerne bortført som fanger.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 407 fol. 251 b (de curia).
Trykt: J. H. SCHLEGEL, Samlung zur dänischen Geschichte I 1 (Kopenh. 1771) 178—79.
Paul EGEDE, Efterretninger om Grønland (Kbh. [1788]) 87—90. Grønlands hist. Mindesmærker
III 168—74 (med dansk oversættelse). DN VI no. 527. Luka JELI c, L’évangélisation
de l’Amérique avant Christophe Colomb (Compte rendu du Congrès scientifique international
des catholiques, Paris 1891. V 170—84) 182—3; (jfr. [Norsk] Hist. Tidsskr. 3 II 399).
DI IV no. 776.
Rom (Sta. Potentiana) 1448, 20. september.
Nicolaus episcopus, seruus seruorum Dei, venerabihbus fratribus Schaoltensi et Olensi
episcopis salutem et apostolicam benedictionem. Ex iniuncto nobis desuper apostolice
seruitutis officio, vniuersarum ecclesiarum regiminj presidentes, sic, auctore Domino,
pro animarum salute, pretioso saluatoris redemptarum
a
commercio, nostre solicitudinis curam impendimus, ut illas non solum impietatis et
errorum procellis sepius fluctuantes, sed et erumnis et persecutionum turbinibus inuolutas
ad statum optime tranquillitatis reducere studeamus. Sane pro parte dilectorum filiorum
indigenarum et vniuersitatis habitatorum jnsule Grenolandie, que in vltimis finibus
occeani ad septentrionalem plagam regni Norwegie in prouincia Nidrosiensi dicitur
situata, lacrimabilis querela nostrum turbauit auditum, amaricauit et mentem, quod
in ipsam insulam, cuius habitatores et incole ab annis fere sexcentis Christi fidem,
gloriosi sui preconis beati Olaui regis predicatione susceptam, firmam et intemeratam
sub sancte Romane ecclesie et sedis apostohce institutis seruarunt, ac quod, tempore
succedente, in dicta insula populis assidua deuotione flagrantibus, sanctorum edes
quamplurime et insignis ecclesia cathedralis erecte fuerunt, in quibus diuinus cultus
sedulo agebatur, donec, illo permittente, qui imperscrutabili sapientie et seientie
sue scrutinio persepe quos diligit temporaliter corrigit et ad meliorem emendam castigat,
ex finitimis littoribus paganorum ante annos triginta classe nauali barbari insurgentes,
cunctum habitatorum ibidem populum crudeh inuasione aggressi et ipsam patriam edesque
sacras igne et gladio deuastantes, solis [in] insula nouem relictis ecclesijs parrochialibus,
que latissimis dicitur extendi terminis, quas propter crepidines montium commode adire
non poterant, miserandos vtriusque sexus indigenas, illos precipue, quos ad subeundum
perpetue onera seruitutis aptos uidebant et fortes, tanquam ipsorum tyrannidi accomodatos,
ad propria vexerunt captiuos; verum quia, sicut eadem querela subiungebat, post temporis
successum quam plurimi, ex captiuitate predicta redeuntes ad propria, et refectis
hinc
inde locorum ruinis, diuinum cultum possetenus ad instar dispositionis pristine ampliare
et instaurare desiderent, et quia propter preteritarum calamitatum pressuras fame
et inedia laborantibus non suppetebat hucusque facultas presbiteros nutriendi et presulem,
toto illo triginta annornm tempore episcopi solatio et sacerdotum ministerio caruerunt,
nisi quis per longissimam dierum et locorum distantiam diuinorum desiderio officiorum
ad illas se conferre voluisset ecclesias, quas manus barbarica illesas pretermisit,
nobis humiliter supplicarj fecerunt, quatinus eorum pio et salutari proposito paterna
miseratione succurrere
a
et ipsorum in spiritualibus supplere defectus nostrumque et apostolice sedis in premissis
fauorem impartiri beniuolum dignaremur. Nos igitur, dictorum indigenarum et vniuersitatis
habitatorum prefate insule Grenolandie iustis et honestis precibus et desiderijs inclinati,
de premissis et eorum circumstantijs certam notitiam non habentes, fraternitati vestre,
quos ex uicinioribus episcopis insule prefate esse intelleximus, per apostolica scripta
committimus et mandamus, quatinus vos uel alter vestrum, diligenti examine auditis
et intellectis premissis, si ea veritate fulcirj compereritis, ipsumque populum et
indigenas numero et facultatibus adeo sufficienter esse resumptos, quod id pro nunc
expedire uidebitis, quod ipsi affectare uidentur, de sacerdotibus ydoneis et exemplari
vita preditis ordinandi et prouidendi, plebanos et rectores instituendi, qui parrochias
et ecclesias resarcitas gubernent, sacramenta ministrent et, si vobis siue alteri
vestrum demum expedire uidebitur et opportunum, requisito ad hoc metropolitani consiho,
si loci distantia patietur, personam vtilem et ydoneam, nostram et sedis apostolice
communionem habentem, eis in episcopum ordinare et instituere ac sibi munus consecrationis
in forma ecclesie consueta nomine nostro impendere et administrationem spirituahum
et temporalium concedere, recepto ab eodem prius juramento, nobis et Romane ecclesie
debito et consueto, valeatis, uel alter vestrum valeat, super quibus omnibus uestram
conscientiam oneramus, pienam et liberam uobis uel alteri vestrum auctoritate apostolica
concedimus tenore presentium facultatem, statutis et constitutionibus
bapostolicis et generahum conciliorum ac alijs in contrarium editis non obstantibus
quibuscunque. Datum Rome apud Sanctam Potentianam anno jncarnationis dominice millesimo
quadringentesimo quadragesimo octauo, duodecimo kalendas octobris, pontificatus nostri
anno secundo.
Kancellianmerkninger: Foran brevet i margen (1) Poggius.
Efter brevet (2) Gratis de mandato domini nostri pape.
(3) Collat. S. Cousin.
(4) Ja. de Rizonibus.
201.
Biskop Gunnar i Hamar indsætter ombudsmand for Bø kirke (i vestre Gausdal). Gausdal
1449, 12. januar.
Original paa papir, 1855 paa gaarden Valberg i Vaage.
Trykt: DN III no. 801, jfr. XVI s. 909.
202.
Erkebiskop Aslaks fuldmagt for biskop Gotskalk af Hole til at forlene erkestolens
beneficier paa Island, hvoraf der skal ydes subsidium og godvilje.
Samtidig afskrift i biskop Jons brevbog, AM 235 qv. s. 9, UBibl. i Khavn.
Trykt: F. JOHANNÆI Hist. Eccl. Isl. II 348—49 (med latinsk oversættelse). DI IV no.
778.
Oslo 1449, 18. februar
1
.
Wy Aslac, med Gudz miskund erchebiscop j Nideross oc paueligx setes legatus, heils[e]
jder, alla wara keira oc elskeliga syner, bade lerde oc leika, sem byggia oc boa j
Skalaholtz oc Hola biscopsdømum a Jslande, kerhge med Gud oc ware andeliga bletzan,
jder kunnokt gørande med Þesso varo opno brefue, at wy hafuom fengit warom vyrdeligom
broder herra biscop Gotskalk wart fult wald oc lagligtt vmbod Þil at vnna, forlena,
skipa
a
, skipta oc gifua til fullar egnar war beneficia oc kirkior, sem sancte Olafuer oc
vy sielfue Þer eigande erom vppa Jslande, sem sua heita
2
: Oddastader
3
oc Hitradaler
4
, sem liggia j Skalaholtz biscopsdøme,
sua oc Greniadastader
5
oc Bredabolstader
6
, sem liggia j Hola biscopsdøme, huariom sem helst
a honom tekkes, a wara vegna, j Þeirra lifdaga, nema Þeir sielfue Þem af sik briota
b. Vihom vy oc Þet, at alla pe sem Þenna beneficia fyrnefn[d] halda oc hafua til eingnar,
at Þe gifua oss eder uarom vyrdeligom broder herra biscop Gotscalk a vara vegna nokot
sub
sidium
1
oc reinmanneligen
a
goduilia Þer af, at vy mattom finna heider oc hersemd af Þem beneficijs
b, sem til høra helga Trondems kirkio et cetera. Han ma oss Þet alt framdeles
ctil oss
c senda, sem han Þer af far a vara vegna. Her med befala vy jder alla Gud oc herre
sancte Olaf konung nu oc jempnæn. Scriptum Asloye feria 3
a post dominicam sexagesime anno Domini M° cd xl° nono, sigillo nostro presentibus
appenso jn fidem et testimonium omnium et singulorum premissorum.
203.
Erkebiskop Aslaks aabne brev til almuen i Gjerpen prestegjeld, at ftan nar afsat den
af biskop Jens i Oslo udnævnte sogneprest i Gjerpen, Torkel Jonsson, som ikke er indenlands
og derhos uværdig, og da embedets besættelse ifølge kirkeloven nu tilkommer erkebiskopen
og eapitlet i Oslo, har disse indsat hr. Hans Hansson, kannik i Oslo, som deres sogneprest.
Original paa pergament i danske RA (fra Danske Selskabs saml.).
Trykt: DN II no. 783.
Oslo 1449, 21. marts.
Weer Aslak, medh Gudz naadh erkebiscop i Nidross oc pauæligs sætis legatus, sende
ydher waarum kære swnum, bøndher oc almugha, som byggia oc boo i Geerpenæ sokn, Skidhæ,
ædher theim soknum sem liggia til Gerpenæ, q[vedio] G[udhs] oc wara andahgha blædzan.
Ssakar thess, at weer haffwm høyrth, at waar wærdighæ brodher her biscop Jens i Oslo
hafuer skipath ydher til soknapresth ein, sem ssire Torkiæl Jonsson heither, hwilkin
sem ey eer her innan landz, wttan heller hafwm wi wndherstandith, at han wii wpbera
renthor kirkionne, oc syther han lithæth ædher inthet wm tha thionæsth, sem sliko
wærdighæ kirkio oc ydher ærlighum soknæmonnum bwrde hafwa af honum, oc en sem wærre
eer, ta hafwm weer wndherstandet hart oc wonth rykte wm fyrnemdan sire Torkil, at
han skule thet hafwa at haffs
d, sem oerlighit eer. Oc af thwi kirkionne lagh swa watta, at wanfrægdum monnum beer
ey werdigheitanner porther sionæs, oc theira frægd bær wera goodh, sem til høgbælde
koradz
2
, oc thess anners,
at swa waatta oc helagre kirkio logh, at biscop medh syno capitulo skal gøra foresion
oc skipan firir theim inghældhom, sem lauss werdæ, sem fyrsth han gether, swa at thet
see giort at senaste innan sex manadhæ fra thwi ingeldhet wærdher laust, en ef adro
wisse skeer, tha fæller skipan thess ingældz til erkebiscops, oc fra biscope ath thy
synne
1
. Swa eer oc thet apenbara kirkio log, at then, som gefuer owerdighum andæligha werdugheith
ædher got ingæld, han taapar ther af tha makt, sem han hafde wm tha skipan
2
. Nu af thwi at thime then, sem log løyfwa biscope wm slika skipan, eer nu longo forlidhin
fra affalle herre Tokass Niclissunar, sem nu sidarst war ydhar retter soknæpresther,
oc mædhan thess ingældz skipan eer nu til oss
a
oc capitulum
a
komen medh laghum, thwi wilium weer, at theer wither, at wi hafwm nu, medh raade
oc samtykt capituli i Oslo, Gudi til heidher oc kirkionne ræt til styrk oc wpheldes,
ydher til wælfærdar oc
b gangs, a waara erkebiscoplige makt, gefuet tessom waræ kære son, herre Hanis Hanissyni,
kanik i Oslo, Gerpenæ kirkio medh alium sinum prestælighum ingeldhum wm lifs daga
sina
b, medan han eer i retto lydne widher oss oc waan wyrdælig brodher her biscop Jens
i Oslo oc hans
b efterkomande. Biodhum weer oc ydher, at I takin widher honum wæl oc sømæligæ oc warer
honum godwiliughær, græidhær oc winlighær, latandiss honum væl oc greidlighæ at komatz
allo thwi, sem theer ero ydhrum rettum soknapreste skyldughe efter loghum oc gamblæ
sidwenio. Swa hafuum wer oc bodet honum at wara ydher greidher oc audquædher i allo
syno prestælige embætte, sem theer eigha af honum hafwa. Thwi eer warth erkebiscoplighit
bod til ydher, ati swarer fyrnem
dum herre Hanisse swa sem ydrum rettum soknapreste, oc ingum adrum, sem fyr seghir.
Oc til sanindæ her wm hafwa wi heingt warth insigle ffore thetta bref, oc thet ærligha
capitulum i Oslo, sem thetta medh oss hafwa swa samtykth, sith secretum forre thetta
bref. Datum Asloie anno Domini mcdxlnono die sancti Benedicti abbatis.
Segl: To pergamentsstrimler er bevarede, men synes aldrig at have baaret segl.
Bagpaa med haand fra 16. aarh.: Byschobs Aslacks breff om en sogne prest ij Gierpen sogn.
204.
Erkebiskop Aslak udnævner efter begjæring af geistligheden i Skaalholts bispedømme
biskop Gotskalk i Hole til biskop i Skaalholt og til sin visitator over alt Island
og giver ham i opdrag at indkræve subsidium pallii baade for den forrige og den nuværende
erkebiskops tid.
Samtidig afskrift i biskop Jons brevbog, AM 235 qv. s. 8, UBibl. i Khavn.
Trykt: F. JOHANNÆI Hist. Eccl. Isl. II 346—48 (med latinsk oversættelse). DI IV no.
783.
Wy Aslac, med Gudz miskund erchebiscop j Nideross oc paueligx setes legatus, helsa
jder alla, heiderliga prelata, herrar oc erhga lerda men, vara keire sønir, oc sua
allan elskeliga almoga, sem byggia oc boo j Skalaholtz oc Hola biscopsdømum a Jslande,
med quediu Gudz oc ware andeliga bletzan, kkunnikt gørandi, at saker Þes, at Þe erliga
leirda men j Skalaholtz biskopsdøme
2
hafua til oss scrifuat oc ødmyukeliga bidit, at wy af vare erchebiscophge makt oc
valde, sem wy hafuom af heilogom fædrom pauom j Rom, at skipa oc stadfesta fulkomliga
wan wyrdeliga broder herra biscop Gotskalc j Hola til biscopstolen j Skalaholtz biscopsdøme,
a
sem pe hafua honom postulerat
a
, par ein fulmektog biscop at wara, stolenom fore standa med alla biscopliga tign
oc andehgtt wald oc makt sem einom rettom forman oc biscop bør at hafua af sins embites
wegna,
bclauster, kirkior oc beneficia, sem laus
c eiro oc warda, weita oc len collaciones fore gifua oc wmbodz men skipa oc til setia
Þer sem høfuir, oc rekningskap af Þem Þaka, hafua wy honom petta alt j
c wald fengit
d sem til bør
3
.
2. Jtem scule J oc alla wita, at wy hafuom fengit vart fult oc logligtt vmbod warom
keire broder herra biscop Gotskalk at vara visitator øfuer alt Jsland a ware vegna
med allan Þan stet, heider oc wyrding, sem til bør, lag oc ret segia oc gøra mellom
claustra folk, leirda men, kirkior oc leikmen, at japnfullo makt sem uy sielfue. Hafua
a
vy oc befalat honom vpbera oc vt at kreifuia vart subsidium pallij
1
, bade Þet sem fial
b j wyrdehgx herra vars forfeiders erchebiscop Eskils tiid
2
, godar amindingar, oc swa j vara tiid
3
, sedan vy koma til erchebiscopsstolen j Prondeme; er Þet subsidium pallij halfuar
rentor oc Þiundar bede af
c claustrom, beneficiis oc bonda kirkiom, sem feller a eina aare j eins erchebiscops
tiid
d, sem helga paua hafua stadfest oc dømt, sem bref j Trondeim per om wel vt uisa. Thy
bidia vy [j]der alla saman keirliga oc biodom, at J laten han eder hans vmbodz man
wel oc gredeliga at komastz, sem for er giort a Jslande, vttan alt mote mele, sem
giort var
e ofuer alt Norigs rike, sem viterligt er var vyrdelig broder herra biscop
e Gotskalc; py Trondems domkirkio er hofudkirkiæ ofuer alla kirkior j prouinsia. Her
med befalom vy jder Gud oc sancte Olaf konung. Scriptum Asloye fferia ij
a
proxima post dominicam passionis Domini, anno Domini M° cd
o xl nono, sigillo nostro presentibus appenso in fidem et testimonium omnium premissorum.
205.
Pave Nicolaus V bevilger kong Christiern af Danmark følgende indulgenser
4
: a. at benytte flytbart altar; — b. at lade holde gudstjeneste paa steder, som er
belagt med interdikt; — c. At
lade læse messe før daggry; — d. at vælge sig en skriftefader, som kan give ham fuld
aflad en gang foruden i dødsøieblikket; — e. at vælge sig en skriftefader, som kan
give ham aflad en gang i pavelige reservattilfælde og ellers saa ofte han ønsker
1
. Rom (Vatikanet) 1449, 22. april.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 409 fol. 137 b. 138 a. 48 a. 138 b. 48 b (de curia). — Supplicationerne
med den pavelige resolution findes i Suppl. t. 429 fol. 26 a.
Trykt: a. b. d. i DN VIII no. 336—338, Ny kirkehist. Saml. VI 556—7, APD III no. 1929.
1930. 1932; c. e. i APD III no. 1931 og 1934. — Supplikationerne er trykt i APD III
no. 1928.
206.
Referat til pave Nicolaus V af en ansøgning fra dronning Dorothea
2
om, at hun for sin svageligheds skyld maa faa nyde smør og melkemad istedenfor olje,
og at hendes skriftefader kan give hende aflad en gang om aaret i pavelige reservattilfælde,
og ellers saa ofte det er passende. Bevilget. Rom 1449, 30. april.
Arch. Vat., Suppl. t. 429 fol. 95.
Trykt: APD III no. 1943.
207.
Biskop Olaf af Bergen til Vadstena kloster: udtaler, at forholdene i Munkeliv er saa
skandaløse, at der maa sendes reformatorer.
Apogr. Arn. Magn. efter den tabte Bergens bispestols kopibog, UBibl. i Khavn.
Trykt: DN XVI no. 164.
Olauus, Dei gratia episcopus Bergensis, venerabili ac Deo devote dominæ N. abbatissæ
Vastenensi, confessori cæterisqve etc. in Christo Jesu, sponso castitatis, salutem.
Venerabiles circumspecti! de perturbato, flebili
et infelici statu monasterii
a
Munkeliff Bergis, vestri ordinis, præsertim in conventu fratrum ibidem, lator præsentium,
frater N., eiusdem loei conventualis, ex parte utriusqve conventus ad vestras prudencias,
summa necessitate cogente, pronunc destinatus, cum tædiosum nobis de hoc videtur singula
scriptis declarare,
bidem frater
b verbotenus qualitatem ordinis, inibi pronunc dispositam, stricte reqvisitus, vestris
devotionibus plenarie, ut tenetur, valeat enarrare. Attamen nos, propter graves et
enormes excessus quorumdam fratrum notificantes, monasterium
e illud in tam grave scandalum, infamiam et populi proclamationem lamentabiliter incurrisse,
quod timendum est de grandi eiusdem loci dispendio, dissolutione et ruina, nisi eidem
per Dei gratiam et vestras circumspectas prudencias celeriter succurratur, qvare
d sincero cordis affectu vos hortamur, rogamus suppliciter et exoramus, qvatinus propter
Dei laudem [ad]
e augmentandum ordinis honorem et conventus prædicti reformationem dignemini hue mittere
tres fratres ad minus vel iiij.or, si copia concedit, in regula peritos, pacificos,
discretos et modestos, per qvorum laudabilem vitae conversationem morumque honestatem,
adjuti
f a qvibusdam bonis fratribus hic præexistentibus, regularis observantia jugiter reaccrescat
g, ruga et macula prioris infamiæ, per facinorosos regulæ transgressores introducta,
radicitus extirpetur, onerantes nosmet ipsos, eis, in qvibuscumqve valuerimus, eciam,
ut ex officio tenemur, assistentiam fiducialiter administrando. Vigeat et valeat vestra
hfelix congregatio in Deo et communione sanctorum. Scriptum etc.
208.
Referat til paven om, at Jonskirken i Bergen, af St. Augustini orden, som nu er uden
abbed og munke, maa incorporeres i Bergens domkirkes archidiakonat, som længe har
været nedlagt, men om hvis gjenoprettelse paa denne maade biskop Olaf i Bergen har
ansøgt med erkebiskop Aslaks anbefaling. Bevilget
1
.
Arch. Vat., Suppl. t. 434 fol. 29.
Trykt: DN XVII no. 590 (jfr. s. 1451).
Rom (Vatikanet) 1450, 26. februar.
Beatissime pater, licet dudum archidiaconatus ecclesie Bergensis, qui inibi dignitas,
non tamen post pontificalem maior, sufficienter fundata et
dotata existeret, tamen longe jam retroactis temporibus per quorondam ipsum archidiaconatum
obtinentium negiigeneiam nee non propter alia guerrarum ac paupertatum incommoda,
quibus partes ille diutius afflicte extiterunt, adeo in suis redditibus desolatus
et destructus penitus fuerit, quod nullus eundem archidiaconatum recipere curauit,
consideransque reuerendus pater Olauus, episcopus Bergensis, quod secundum sacrorum
dicta canonum archidiaconus dexter episcopi oculus nuncupatur
1
, dictum archidiaconatum, sic vt premittitur, annullatum, restaurare totis viribus
affectans, nonnulla bona sibi a Deo collata pro restauratione seu reparatione eiusdem
archidiaconatus elargitus est, necnon ecclesie sancti Johannis baptiste, ordinis sancti
Augustinj, Bergensis ciuitatis, que, abbate et fratribus viduata, ac propter ipsorum
abbatum et fratrum desidiam
a
ruinam jam amplius minantem
a cum omnibus et singulis suis fructibus, redditibus et prouentibus, de ipsius ecclesie
Bergensis capituli consensu, eandem ecclesiam sancti Johannis, sic vt premittitur,
abbate destitutam, auctoritate ordinaria prefato archidiaconatui annexuit, vniuit
et incorp[or]auit, ac huiusmodi archidiaconatum, qui dudum dignitas inibi, non tamen
post pontificalem maior existebat, quantum in eo fuit, in dignitatem post pontificialem
maiorem erexit, fecit et instituit, et vnionem, annexionem et incorporationem nee
non erectionem et institutionem predictas, per reuerendum patrem Aslacum, archiepiscopum
Nidrosiensem, apostolice sedis in illis partibus legatum, obtinuit confirmari, prout
in certis literis ac instrumentis publicis, desuper confectis
2
, plenius dicitur contineri. Dubitat tamen idem episcopus, annexionem, vnionem et
incorporationem, erectionem, institutionem et confirmationem predictas ex certis causis
viribus non subsistere, et propterea eandem ecclesiam sancti Johannis, sic vt premittitur,
vnitam, adhuc vacare speretur. Supplicat jgitur sanctitati vestre deuota creatura
vestra, prefatus Olauus episcopus, quatenus sibi eidemque archidiaconatui, paterno
compacientes affectu, vnionem, annexionem de dicta sancti Johannis ecclesia, cuius
fructus etc. duarum, eidem archidiaconatui, cuius etiam duarum marcharum argenti secundum
communem extimationem valorem annuum non excedunt, necnon erectionem et confirmationem
predictas, sic vt premittitur factas, laudare, approbare et confirmare, seu laudari,
approbari et confirmari mandare misericorditer dignemini de gratia speciali, supplentesque
omnes et singulos defectus, si qui forsan interuenerint, in eisdem incontrarium facientibus
non obstantibus quibuscunque. Cum aliis non obstantibus et clausulis oportunis. Fiat
vt petitur. T.
3
Datum Rome apud Sanctum Petrum quarto kalendas marcij, anno tercio.
Kancellianmerkning: Recipe N de Leodio.
209.
Referat till paven om at sognekirkerne i Boknes og Moland maa incorporeres i Dragsmark
præmonstratenserkloster. Bevilget.
Arch. Vat., Suppl. t. 435 fol. 24.
Trykt: DN XVII no. 591 (jfr. s. 1451).
Rom (Vatikanet) 1450, 21. marts.
Beatissime pater. Licet monasterium in Draxmark
a
canonicorum regularium ei[us]dem (?: ordinis) Premonstratensis, Asloensis diocesis,
in primeua sua
b fundacione adeo sufficienter dotatum
0 et fundatum
d extitit, quod pro tempore existens abbas et nonnulli monasterij ipsius canonici secundum
eorum regulam viuere et diuinum inibi officium, prout congrueret, facere ac sua uota
altissimo reddere potuerunt, sed, quia propter guerrarum turbines et alios sinistros
euentus ac etiam mortalitatum pestes, quibus partes ille [adeo] prochdolor diutius
afflicte extiterunt, quod de presenti vix abbas ex ipsius monasterij fructibus onera
e sibi ratione dicti monasterij incumbentia supportare potest per se ipsum, propter
que iam per spacium triginta annorum uel circa, tam modernus Asloensis quam preteritus
episcopus, ut ipse abbas commodius vnacum ipsius monasterij canonicis degere possent,
duas, uidelicet in Bacnes [?: Boenes] sancti Botolphi et aliam in Molende ad honorem
omnium sanctorum dedicatas parrochiales ecclesias, pro eorum sustentatione, eidem
abbati commendarunt ac
f ipsarum parrochialium et eorum fructus percipiendi facultatem concesserunt, prout
concedunt de presenti. Verum, pater sancte, huiusmodi commendatione et concessione,
sic ut premittitur, per dietos episcopos factis, abbas et canonici predicti dubitant,
ne imposterum per aliquos alios episcopi moderni successores molestari possint. Supplicant
igitur sanctitati vestre abbas et canonici predicti monasterij, quatenus sibi, ut
onera dicti monasterij incumbentia supportare possint, huiusmodi parrochiales ecclesias,
que per ipsius monasterij canonicos gubernari consueuerunt, et quorum fructus etc.
duarum, ac dictum monasterium, cuius eciam duarum marcharum argenti secundum communem
extimationem valorem annuum non excedunt, eidem monasterio vnire, annectere et incorporare,
seu vniri, annecti et incorporari mandare misericorditer dignemini, quodque ipse abbas
dictarum parrochialium ecclesiarum possessiones auctoritate propria apprehendere et
earundem fructus ad vsus et vtilitatem ipsius monasterij conuertere possint
get valeant
h, ordinarij loei et cuiusuis alterius licencia super hoc minime petita uel obtenta,
concedere dignemini de gracia speciali, incontrarium facientibus non obstantibus quibuscunque.
Cum clausulis oportunis. Fiat ut petitur T. Datum Rome apud Sanctum Petrum duodecimo
kalendas aprilis, anno quarto
1.
210.
Pave Nicolaus V anmoder erkebiskopen af Riga om, i forening med biskopen af Lübeck
og den Tyske Ordens høimester, at mægle fred mellem kongerne af Sverige og Danmark.
(Jfr. no. 211).
Samtidig papirafskrift i Staats-Archiv i Königsberg.
Trykt: Liv-, est- und kurlåndisches UB 1 XI no. 41. — Regest: APD III no. 1963.
Rom (Vatikanet) 1450, 4. juni.
Nicolaus episcopus, servus servorum Dei, venerabili fratri archiepiscopo Rigensi salutem
et apostolicam benedictionem. Considerantes magnas strages, depopulaciones, cedes,
incendia ac rapinas aliaque sine fine damna ex bello vigente inter carissimos in Cristo
filios reges illustres Swecie et Dacie proveniencia, ex quibus non solum patria illa
destruitur, verum et finitime provincie detrimenta maxima senciunt, et, quod pejus
est, in tocius cristiane fidei prejudicium redundat hostiumque cristiani nominis favori
et exaltacioni cedit id bellum, quod maxime dolendum est, cupientesque, quantum in
nobis est, ei bello finem inponere tantisque scandalis occurrere et salutare remedium
pro viribus adhibere, fraternitati tue, cujus auctoritatem seimus apud dietos reges
non esse levem, presencium tenore precipimus et mandamus et in Domino hortamur, quatenus
solita prudencia et vigilancia, tota mente, viribus et industria coneris eisdem regibus
suadere, quod ad pacem et concordiam deveniant perpetuam, si fieri potest, si minus
saltem temporalem. Super quibus rebus dilectus filius, magister
a
Birgerus archiprepositus ecclesie Uxalensis
a, nunccius et cubicularius noster
1
, aliqua tibi nomine nostro referet, cujus relatibus pienam fidem adhibeas. Et ut
circa dietam pacem una cum venerabili fratre episcopo Lubicensi
2
, et dilecto filio venerabili magistro ordinis Prutenorum
3
, quibus super ea re scribimus, efficaciter
b operam des plurimum hortamur. Datum Rome apud Sanctum Petrum anno incarnacionis dominice
M.° CCCC.
0 quinquagesimo, pridie nonas junii, pontificatus nostri anno quarto.
211.
Pave Nicolaus V anmoder den Tyske Ordens høimester om det samme som i no. 210.
1
Original paa pergament med vedhængende blybulle, Staats-Archiv i Königsberg, Papstbullen
no. 462.
Refereret: Johannes VOIGT, Geschichte Preussens VIII 250; Liv-, estu. kurl. UB 1 XI
s. 32 note 1. APD III s. 176.
Rom (Vatikanet) 1450, 8. juni.
Nicolaus episcopus, servus servorum Dei, dilecto filio generali magistro ordinis Prutenorum
(etc. som no. 210). Datum Rome apud Sanctumpetrum anno incarnationis dominice millesimoquadringentesimoquinquagesimo
a
, sexto idus junij, pontificatus nostri anno quarto.
Kancellipaategninger: over lekster (1) Arnoldus.
Paa bagsiden (2) Jo. de Interamne.
212.
Pave Nicolaus V udnævner Birger Magnusson, erkeprovst i Upsala, til sin nuntius og
generalcollector i de nordiske riger
2
og tilbagekalder biskop Marcellus af Skaalholt’s udnævnelse hertil (no. 196).
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 433 fol. 98 b (officior. II).
Trykt: DN VI no. 532. DI V no. 43. — Regest: APD III no. 1964.
Rom (Vatikanet) 1450, 12. juni.
Nicolaus episcopus, seruus seruorum Dei, dilecto filio Birgero Magni, archipreposito
ecclesie Vpsalensis, cubiculario nostro, nuntio, in Dacie, Suetie et Norwegie regnis
eorumque ciuitatibus et diocesibus fructuum,
reddituum, prouentuum et aliorum iurium, camere apostolice debitorum, collectori,
salutem et apostolicam benedictionem. Ex fidelitate, prudentia quoque tua et probitate,
plurimum comprobatis, tenemus indubie, quod ea, que tibi committenda duxerimus, solerti
et salubri studio gubernabis et fideliter exequeris. Hine est, quod nos, de tua industria
plurimum in Domino confidentes, te in regnis Datie, Sueti
a
et Norwegie ac ciuitatibus et diocesibus eorundem, exemptis et non exemptis, nuntium
apostolicum ac generalem fructuum, reddituum, prouentuum, censuum et aliorum jurium,
nobis et Romane ecclesie ac camere apostolice debitorum et debendorum, nostrum et
sedis apostolice collectorem et receptorem, vsque ad nostrum et eiusdem sedis beneplacitum,
tenore presentium facimus, constituimus et etiam deputamus, omnes alios et singulos
collectores, receptores et succollectores, inibi hactenus quacumque auctoritate deputatos,
et presertim venerabilem fratrem nostrum Marcellum, episcopum Scalorense
b omnesque et singulas concessiones super huiusmodi collectorie, receptorie et succollectorie
officijs, alijs quam tibi sub quauis verborum forma per quoscunque etiam predecessores
nostros et quauis auctoritate factas seu concessas, penitus reuocando, ac tibi per
te vel alium seu alios
cclericos, dumtaxat
efide et facultatibus ydoneos, nostro ac dictarum ecclesie et camere nomine, a quibuscunque
prelatis, capitulis, collegijs, conuentibus ecclesiarum et monasteriorum quorumlibet,
aliisque ecclesiasticis, secularibus et regularibus, exemptis et non exemptis, ordinum
quorumcunque et etiam laicalibus personis, necnon a regibus, reginis, ducibus, marchionibus,
comitibus et principibus, alijsque nobilibus, et communitatibus ac vniuersitatibus
ciuitatum, castrorum, terrarum, villarum, et aliorum quorumcunque locorum, omnes et
singulas, tam ex denario sancti Petri, quam pro vnione Grecorum cum occidentali ecclesia
ad causam certarum indulgentiarum, per Basiliense olim concilium concessarum, aliasque
quascunque pecuniarum summas et quantitates, fructus, redditus et prouentus ac jura,
res, census annuos et bona alia in quibuscunque rebus seu juribus consistant, etiam
si bona huiusmodi fuerint confiscata, nobis et eisdem ecclesie et camere in prefatis
regnis, ciuitatibus et diocesibus quacunque ratione vel causa debitas, debitos et
debita, seu debendas, debendos et debenda, aut ad nos seu ad easdem ecclesiam et cameram
nunc et imposterum pertinentes et pertinentia seu alias quomodolibet spectantes et
spectantia, quecunque, quotcunque et qualiacunque fuerint, communibus et minutis seruitiis
prelatorum ad quorumcunque ecclesiarum et monasteriorum regimina promotorum dumtaxat
exceptis, petendi, exigendi, leuandi, recipiendi, recuperandi, ac soluentes de receptis
et solutis dumtaxat quitandi, liberandi et absoluendi, rationes quoque et computa
a quibuscunque collectoribus, succollectoribus, receptoribus et inquisitoribus heretice
prauitatis aliisque officialibus, pro dictis ecclesia et camera in dictis regnis,
ciuitatibus et diocesibus seu earum
aliquibus hactenus deputatis et deputandis, seu personis aliis, in quantum vtilitatem
et negotium dictarum ecclesie et camere concernant, audiendi et examinandi, jpsosque
ad id, si neccesse fuerit, ac contradictores quoslibet et rebelles, cuiuscunque dignitatis,
status, gradus, ordinis, conditionis et preeminentie fuerint, etiam si pontificali
vel alia prefulgeant dignitate [etc. vt in forma
1
usque] Tu igitur officium predictum iuxta datam tibi a Deo prudentiam sic studeas
bene, fideliter et laudabiliter exercere, quod speratj exinde fructus subsequantur,
tuque apud nos et sedem predictam possis merito commendarj. Et insuper volumus, ut
dietus Marcellus episcopus, reddita tibi ratione perceptorum manualiterque tibi satisfactorum
et restitutorum, ad nos et dietam sedem sine mora debeat proficisci. Datum Rome apud
Sanctum Petrum anno jncarnationis dominice m° cccc
mo l
mo, pridie jdus junii, pontificatus nostri anno quarto.
Kancellianmerkninger: Foran brevet i margen (1) Pe. de Noxeto.
Efter brevet (2) De curia.
(3) Jo. de Spinosis.
213.
Marcellus, biskop af Skaalholt og postulatus til Nidaros, og 5 andre biskoper udsteder
afladsprivilegium for St. Olafs kirke i Vormster (Strand i Ryfylke).
A. Original paa pergament i DAM fase. 43 no. 20.
B. Afskrift i ms Barthol. H fol. 707, UBibl. i Khavn.
Trykt: DN IV no. 923. — Uddrag: Grønlands hist. Mindesm. III 180. DI V no. 51.
Bergen 1450, 4. september.
Vniuersis Christifidelibus, presentes litteras audituris uel visuris, Marcellus, Dei
gracia episcopus Schalotensis, sancte Nidrosensis
a
ecclesie metropolitensis
b postulatus, per Noruegie, Dacie et Swecie regna ipsorumque metropoles, dyoceses apostolice
sedis legatus, et Thorlauus, Wiborgrensis
c, Gunnarus, Stauangrensis, Gregorius, Gardensis, Hemingus, Farensis, et Mathias, Holensis,
eadem gracia [episcopi
d], salutem et sinceram in Domino caritatem. Pium et gratum Deo credimus impendere
obsequium, quociens eius fideles ad pietatis opera excitamus. Cupientes igitur, vt
ecclesia beati Olaui regis et martiris de Wormster, Stauangrensis dyocesis, congruis
habeatur reuerencia et honore, omnibus vere penitentibus et confessis, qui dietam
ecclesiam in infrascriptis
festiuitatibus, videlicet natalis Domini, circumcisionis
a et epiphanie, Stephani, Johannis ewangeliste, jnnocentum, conuersionis Pauli, purificacionis,
singulis diebus dominicis ac sextis feriis, die pasche et singulis diebus eiusdem
ebdomade, ascensionis
b Domini, pentecostes, Trinitatis, corporis Christi, beati Johannis baptiste, beatorumque
c apostolorum Petri et Pauli et singulis festis apostolorum, annunciacionis beate Marie
virginis et singulis festiuitatibus eiusdem per anni circulum occurrentibus, necnon
in festis beati Olaui regis et martiris ceterorumque Christi martirum sancti Swipthuni
episcopi, beati Martini et Nicholai, quorumcumque eciam aliorum episcoporum et confessorum,
sancte Anne, Marie Magdalene, Margarete, Katherine ac aliarum sanctarum virginum occurrencium,
causa peregrinacionis seu deuocionis visitaverint, qui eius cimiterium pro defunctis
orando circumierint
d, missas, predicaciones et alia diuina officia in ea audierint, qui sepulturis mortuorum
ibidem interfuerint, qui corpus dominicum seu oleum sacrum, dum infirmis portentur
et reportentur, secuti fuerint, qui in festis patrocinij, dedicacionis, uel hiis,
qui ad fabricam uel ornamenta ipsius melioranda manus porrexerint adiutrices, in vita
et in morte, qui ob veneracionem quinque wlnerum Christi quinquies oracionem dominicam
et tociens salutacionem angelicam flexis genibus dixerint, qui in serotina pulsacione
more Romane curie, flexis genibus, ter «Aue Maria» legerint et pro pace orauerint,
et qui pro nostro, ecclesiarum nostrarum, tociusque regni statu felici ac harum litterarum
impetratore pie Deum exorauerint, quociens premissa seu premissorum aliquid deuote
fecerint uel fieri procurauerint, tociens, de omnipotentis Dei misericordia et apostolorum
eius Petri et Pauli auctoritate confisi, nos Marcellus prefatus c dierum, quilibetque
prenominatorum episcoporum xl dierum indulgencias de iniunctis eis penitenciis, quantum
cum Deo possumus, accedente ad hoc dyocesani consensu, in Domino misericorditer relaxamus.
Jn cuius rei testimonium sigilla nostra presentibus sunt appensa. Datum Bergis jpso
die translacionis sancti Cuthberti episcopi et confessoris, anno Domini m° cd
01° etc.
Segl: No. 2 (seglpladen affaldet), no. 4 (utydeligt skjold i en trebladet ramme; omskriften
næsten borte, rødt voks). Af resten kun seglremmene tilbage.
Bagpaa: Littera jndulgencie de Vormster.
214.
Biskop Torlev i Viborg, postulatus i Bergen, tilligemed erkedegnen og capitlet i Bergen
forpligter sig og sine eftermænd til i domkirken at lade holde en daglig messe om
St. Olaf m. m. og forbønner for kongehuset, Norges rigsraad og alle kristne, mod at
faa af kongen Hardanger len med al kongelig ret, saalænge messen holdes.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 48).
Trykt: DN I no. 813.
Bergen 1450, 9 september.
Wij Thorlaff, meth Guds nathe biscopp j Wiborgh oc postulatus j Berghen
1
, oc wij Findboghe, ærchedyegn, oc gantze capitel sammestads gøre witherlicht meth
thette wort opne breff,
1. at wij haffue nw vp taghit oc begynnet en daghlighe messe sy wnghe ladhe aff sanctæ
Olæff for thet altaræ, som staar nordhen wiidh kores dorren, meth thesse collecter:
de sancta trinitate
2
, wor Frwæ
3
oc sanctæ Annæ
4
, oc effter messen skule wij ladhe sywnghe jomfrw Maria loff, som ær «Aue regina celorum,
mater regis angelorum»
5
, cum collectis de eadem
6
, sancta Anna
7
, pro r ege
8
et pro pace
9
.
2. Oc sidhen hwar affthen skulæ alle kanike, vicarij, koor presther oc dyegnæ sywnghe
høgtidelighe for wor Frwe altaræ «Gaude Maria»
10
meth prosis «Jnuiolata»
11
oc collectis aff wor Frwe
6, sanctæ Annæ
7 oc de reliquijs
12
. Oc skule wij oc wore
effterkommere hwar dagh oc affthen ladhe ringhe meth en stoor klokke, som ther till
quemmeligh ær, till then fo
ne messæ oc jomfrw Maria loff, oc iij godhe wox lyuss skulæ alle tijdh pa altaræt brænde
a
mædhen messen sywnges. Oc skule wij oc wore effter kommere, biscopp oc capitel j
fo
rde Berghene kirke, till ewich tijdh jnnelighe oc gudhelighe bethiæ j alle wore gudelige
bøner for wor kære nathige herræ koningh Cristiern oc wor kære frwe oc førstynnæ drotningh
Dorothea oc begges therre for ældhre oc for ædhre oc effterkommere, koningh oc drotningh,
oc righens radh j Norge oc alle cristnæ siælæ, oc skal fo
rde wor nathige herræ oc wor kære nathige frwe drotningh ware meth Guds hielpe lødtagnæ
aff alle the godhe gerninghe som wij eller wore effter kommere gøre kunne till ewich
tijdh.
3. Och en her vdh ouer haue wij yp taghit oc till ewighe tijdh holdæ skule oc sywnge
wele «Aue regina celorum»
1
effter hwar tijdh j høge koor meth collectis aff wor Frwe oc sanctæ Annæ coniunctim
2
, Gudh till loff oc hæther oc jomfrw Maria oc wor nathige herræ koningh Cristiern
oc alle hans vener, leuendes oc dødhe, till en hetherlich bestandeisse oc ewich glædæ,
badhe liiff oc siell.
Oc vetherkennes wij meth thette wort opne breff, at wij haue fonghit oc annamet aff
for
de wor nathige herræ koningh Cristiern Hardangher meth all thes till liggelsse oc koninglich
rættighet till for
de Guds oc jomfrw Marias thieneste vppæ meth at holde. Oc thy tillbinde wij oss oc alle
wore effter kommere alle thenne for
de Guds thieneste gudelighe oc trolighe vppæ holde vdhen alt archt oc arghelist eller
hielpe ræde. Men ware thet swa, at wij icke hølde thenne for
ne Guds thieneste swa skælighe vppa, som thet sich burde oc wij thet lawet haue, tha
skal for
de wor nathige herræ koning Cristiern haue full macht at taghe syn land oc læen j gen.
In cuius rei testimonium sigilla nostra presentibus sunt appensa. Datum Bergis anno
Domini medl
o, feria quarta infra octauas natiuitatis beate Marie virginis.
Segl: No. 1 (grønt voks; D. G. S. 679); no. 2 (kun en remstump).
Bagpaa (yngre): Att koning Kresten then fyrste haffuer giffuit Hardanger meth aldt thes tilliggelse
och ko
e, rente till Bergen domkircke for messer oc Guds thieneste, som ther aff holles skulle
1450.
215.
Annlangende faste och almiße iblandt cloesterbrøedre [i Tunsberg], daterit anno 1451.
Akershus-registret 1622 fol. 107 a, Norske RA, Chr.a, blandt breve vedrørende Olavsklostret
i Tunsberg. — Trykt i G. TANKS udgave s. 148 no. 2351.
216.
Referat til pave Nicolaus V af en ansøgning fra Præmonstratensernes abbed og convent
og ordenens procuratorer om at sende truselsbreve til ordenens ulydige prælater i
forskjellige lande, hvoriblandt Norge. Bevilget.
Arch. Vat., Suppl. t. 444 fol. 72.
Trykt: DN XVII no. 595 (jfr. s. 1452).
Rom (Vatikanet) 1451, 13. marts.
Beatissime pater. Cum nonnulli prelati monasteriorum et locorum ordinis Premonstratensium,
et presertim in regnis et circarijs
a
Saxonie, Bohemie, Polonie, Morauie, Hungarie, Calabrie, Sicilië
b, Cipri, Norwegie, Anglie et Scocie consistentes et degentes, statuta dicti ordinis,
per sedem apostolicam approbata, conseruare et ad capitulum generale ipsius ordinis
accedere vel mittere, abbatique Premonstratensi eiusdem ordinis, eorum superiori,
et eius mandatis obedire, necnon contribuciones eis impositas, et jura, per ipsos
debita propter defensionem et manutencionem jurium et priuilegiorum dicti ordinis,
soluere, tanquam rebelles et inobedientes hactenus recusauerint et recusent penitus,
sentenciam excommunicacionis propterea incurrendo, quam etiam animis induratis dampnabiliter
sustinere et in ea insordescere non formidant, in animarum suarum periculum, censurarum
ecclesiasticarum et dicti patris abbatis ac superioris mandatorum vilipendium et contemptum,
ac ipsorum et dicti ordinis dedecus et jacturam, perniciosumque exemplum et scandalum
plurimorum, supplicatur sanctitati vestre igitur pro parte deuotorum oratorum vestrorum
abbatis Premonstratensis et conuentus ac procuratorum predictorum tociusque ordinis
huiusmodi, quatenus, eis in premissis oportune prouidentes, eisdem literas compulsorias
ad compellendum prefatos et alios dicti ordinis quoscumque inobedientes et rebelles
per censuras ecclesiasticas et alia juris remedia, etiam cum aggrauatione et reaggrauatione
ac inuocatione auxilii brachii secularis, ad obediendum, et alia premissa, per eos
debita, vt prefertur, faciendum et adimplendum, in forma pleniori et vtiliori concedere
dignemini de gratia speciali, inhibentes eciam omnibus et singulis quorumcumque locorum
dominis temporalibus sub censuris et penis similibus, ne ipsi seu aliquis ipsorum
prefatos patrem, abbatem et conuentum ac procuratores
et nuncios suos in executione premissorum contra dietos inobedientes et rebelles facienda
quouismodo impedire, ac eisdem rebellibus et inobedientibus in aliquo fauere presumant,
sed pocius in hiis exequendis, cum super hoc requisiti fuerint, auxilium eis prestent
et fauores, prout ad eos spectat et pertinet potentia eorum temporali, in contrarium
facientibus non obstantibus quibuscumque, cum clausulis oportunis. Fiat vt petitur.
T. Datum Rome apud sanctum Petrum tertio jdus martij, anno quarto.
KancellianmerJcning: R. de Noxeto.
217.
Prestamot i Stavanger. Vigtig dom i geistlig jordtrætte. Stavanger 1451, 17. juni.
Original paa pergament i Norske RA, Chr.a.
Trykt: DN I no. 817.
218.
Pave Nicolaus V udnævner Bartholomæus [Rimbertini], biskop af Coron [i Grækenland],
til sin nuntius til de tre nordiske riger med myndighed som legatus de latere
1
forat han skal stifte fred blandt Nordens fyrster og folk og reformere Nordens kirker
paa hoved og lemmer
2
.
A. Arch. Vat., Reg. Vat. t. 433 fol. 178.
B. Afskrift [fra ca. 1460] paa et blad af en forøvrig tabt brevbog (formularsamling),
nu sammen med brudstykker af flere andre samtidige svenske kirkelige brevbøger (fra
Johannes Messenius’s papirer) indheftet som fol. 1 i Kopiebok från medeltiden no.
22 i Riksarkivet i Stockholm (jfr. tillæg til dette no.); overskrift: fforma delegacionis
dominj pape.
C. Afskrift i et skaansk lovhaandskrift fra 16. aarh., Gl. kgl. saml. 3124 qv. bl.
245 b—246 b, KBibl. i Khavn.
Trykt efter A: DN XVII no. 1036 (jfr. s. 1307 og 1459). — Regest: APD III no. 1983.
— Nedenstaaende aftryk er gjennemseet af prof. dr. M. CL. GERTZ.
Rom (Vatikanet) 1451, 23. juni.
Nicolaus episcopus, seruus seruorum Dei, venerabili fratri Bartholomeo, episcopo Coronensi,
nuncio et oratori nostro, salutem et apostolicam
benedictionem. Divina
a
disponente dementia in supreme
b dignitatis specula quamvis inmeriti constituti, licet ad universas
c christianorum provincias et regna
d, ut in pacis dulcedine, semotis
e bellorum turbinibus, vivant, continua meditatione ac vigili studio cogitemus, ad
pacem tamen eorum regnorum, partium et locorum, que a nobis sunt remotiora
f,
eo
g
diligentius invigilamus
h et impendimus operam diligentem, quo maiori cura ad removendum omnem discordiarum
et dissensionum* materiam propter locorum distantiam indigere noscuntur. Sane cum
dudum, pacis emulo procurante, in Datie, Svetie, Norvegie et Gotie
J" regnis, principatibus, dominiis et locis circumvicinis varia scandala, dissensiones
k et bella fuerint
1
inter eorum reges et principes hactenus exorta, ex quibus regionum vastitas, incendia,
rapine, homicidia et alia di versa calamitates et mala sunt
m subsecuta, cumque etiam clerus et ecclesiastice persone, etiam diversorum ordinum,
regnorum et partium predictarum
n, sicut accepimus, in multis reformatione indigere noscuntur
o, nos, more
p pii patris, qui in ubertate pacis filiorum letatur et illam pro viribus querit, ad
regnorum et partium prefatarum
q felicem statum et regimen
r dirigentes
s aciem mentis nostre, ac cupientes, ut pax ibi vigeat, augeatur devotio et
a
fides, errata in rectitudinem dirigantur*, et mores
u mutentur
v in melius, matura super hoc deliberatione prehabita, de consilio venerabilium fratrum
nostrorum, sancte Romane ecclesie cardinalium, te, singulari doctrina preditum, in
agendis rebus expertum, prudentia ac morum gravitate insignitum, ac etiam in nostris
et
w Romane ecclesie pluribus negociis comprobatum, ab Altissimo quoque plurimarum
x virtutum muneribus insignitum, oratorem et nuncium nostrum cum potestate legati de
latere ad prefata regna, partes et loca tanquam pacis angelum destinamus, ut inter
reges, principes, duces, communitates et personas regnorum, partium, provinciarum
et locorum eorundem pacem, concordiam et bonum statum auctoritate nostra procures
et ponas
y, dissidentes ad unitatem et mutuam caritatem reducas, deformata reformes, errantes
et devios redigas in viam rectam, malos comprimas et castiges, hereses tollas
z, religionem christifidelium augeas, et ea queras, agas et opereris
æ, que pro regnorum, provinciarum et partium ipsarum ac personarum degentium in eis
pace, quiete, bono statu et reformatione noveris in Domino expedire. Nos enim tibi
ad regna, provincias, partes et loca ipsa, et eorum reges, principes et communitates
adeundi, ac illos ad pacem et concordiam hortandi, monendi et requirendi
0, ac pro ea consequenda
a
treugas
b et inducias ad tempus, de quo tibi videbitur, indicendi, ac super discordiis et dissensionibus
c, que inter ipsos
dvigent
e, amicabiliter iudicandi, terminandi, paciscendi et componendi, pacem preterea cum
pactis, modis et conditionibus, de quibus
finter partes
f
convenerit
a
et tibi videbitur, inter ipsos praticandi
b, firmandi et componendi, pacta quoque, confederationes et ligas
cperpetuo ve
lc ad
dcertum tempu
sd statuendi et eomproband
ie, ac super hiis statuendi et decernendi
f,
gac, que
g decreveris, observari faciendi et mandandi, penas
h insuper ea non servantibus
i adijciendi, necnon omnes et singulas ecclesias, tam metropolitanas
j quam cathedrales, ac monasteria, prioratus, preposituras, dignitates, hospitalia
et pia loca, ecclesias et loca quelibet ecclesiastica, tam secularia quam ordinum
quorumcunque, exemptorum et non exemptorum, regularia, ac personas in illis degentes,
tam in capite quam in membris
k, prefata auctoritate visitandi, reformandi, emendandi et puniendi, necnon constitutiones,
statuta et ordinationes pro bon
o
1
ipsorum regimine de novo faciendi et
m statuendi, illaque observari mandandi et precipiendi, provincialia quoque et synodalia
concili
a11 indicendi, tenendi et celebrandi, et ad ea omnes et singulos prelatos et personas
alias, que illis interesse °de iur
e0 debent et tenentur, sub censuris et penis, de quibus tibi videbitur, convocandi,
inobedientes puniendi e
tp corrigendi, ac in illis e
aqstatuendi et deeernend
im omniaque alia et singula agendi, faciendi, mandandi et exequendi, que pro bono pacis
et concordie ac felici regimine illarum partium e
tr regnorum ac reformatione et statu ecclesiarum et ecclesiasticarum personarum prefatarum,
augmento quoque religionis et fidei, utilia cognoveris et etiam oportuna, pienam et
liberam concedimus tenore presentium facultatem, contradictores quoslibet et rebelles
per censuram ecclesiasticam, appellatione postposita, compescendo, invocato, si opus
fuerit, auxilio brachii secularis, constitutionibus et ordinationibus apostolicis
et aliis in contrarium f or san editi
ss non obstantibus quibuscunque. Tu igitur, in virtute* Altissimi, qui ubi vult spirat
\ confisus, suscipiens tibi onus impositum, si
cu studeas f er r
ev et prosequi diligenter, quod sperati fructus proveniant ex laboribus tuis, tuque,
preter eterne retributionis mercedem, nostram et sedis apostolice ampliorem gratiam
consequaris. Datum Rome apud sanctum Petrum anno
wincarnacionis dominic
ew xmillesimo quadringentesimo quinquagesimo primo
x, nono kalendas julij, pontificatus nostri anno quinto.
Kancellianmerkninger i A: Foran brevet (1) Poggius.
Efter brevet (2) De curia.
(3) D. de Luca.
TILLÆG.
Den pavelige nuntius biskop Bartholomæus [af CoronJ’s reskript til den danske geistlighed
i anledning af den afvisende holdning, den har indtaget ligeoverfor hans sendelse
til Danmark som fredsstifter og kirkereformator.
Afskrift [fra ca. 1460] paa et blad af en forøvrig tabt brevbog, nu indheftet som
fol. 1 i Kopiebok från medeltiden no. 22 i Riksarkivet i Stockholm. Foran denne skrivelse
findes afskrift af no. 218 ovenfor. —
Nedenstaaende aftryk er gjennemgaaet af prof. dr. M. CL. GERTZ (som ogsaa har verificeret
flere bibelcitater) og prof. dr. S. EITREM.
Uddrag ved Oluf KOLSRUD i Syn og Segn XVII 1911 s. 458—9.
[Danmark 1451—2].
Rescriptum ad Danos per legatum pape.
Bartholomeus, episcoporum minimus, vniuersis ecclesiis et christifidelibus in regno
Dacie, in quo pro sancta sede apostolica legacione fungor, salutem et veritatis, qui
Christus est
1
, illuminatam agnicionem cordis. Gracias ago domino Ihesu Christo, quod, quemadmodum
per ecclesias omnis Germanie et Ytalie diwlgatur, ita vt
a
amplius presens vidi, Danorum gentem, licet multis et magnis variorum
b interuallis non solum ab aliis, verum a se ipsa discretam, vnionem tamen obseruare
fidei et religionis ad Deum, nec minus ceteris ornatam deuocione et moribus, humilem
et pacificam, rectam, pienam hospitalitate et securitate in inuicem et in omnes, veluti
sanctorum apostolorum doctrinis imbutos viros christianissimos decet. Hoc est pars
gaudij mei in Christo Ihesu, vt testimonium perhibeam veritati coram celo et terra
et omnibus
0, qui diligunt nomen domini nostri Ihesu Christi; jpse adaugeat et adimpleat corda
vestra et intelligencias vestras, jta vt nichil vobis desit ad perfecte ambulandum
in via Dei, et liberet vos a decepcionibus et erroribus eorum, qui vos male emulantur,
ewangelizantes vobis questus gracia, ne forte vobis aliud ewangelium annuncient preter
id, quod precepit
d dominus Ihesus. Summopere vero formidandum est, carissimi, ne semel decepti aut pluries
a falsis fratribus, qui veniunt ad vos in pellibus ouium
2, fictis
e caracteribus exaratis, tandem enim
f decipiamini ab eo, qui decipit
g had non
h recipiendum, si quis in veritate a Romano pontifice tamquam a Deo missus veniat.
Jta enim contigit stulto Iudeorum populo, qui decepti a pluribus pseudochristis tandem
verum Christum dominum abiecerunt coram Ponciopilato, multo meliora habentem mirabilium
virtutum testimonia. Et illius quidem generis decepcio hominum recipiencium quos non
1, minus forte habent
J periculi, si de constanti pietate aut obediencia prodeat, — hoc vero ullam boni faciem
k, vt respuatur verus Dei nuncius? Et vbi omnino dubium est, tucius fit atque consulcius
pro pietate et obediencia falsum recipere, quam verum pro solo timore decepcionis
expellere. Omnia namque probare monet apostolus Christi, solum tenere quod bonum est
3. Quod autem, obsecro
1
, experimentum in me vere legacionis queritis, in homine alienigena, nullam seminante
falsam doctrinam, nullas exigente pecuniarum collectas? Non me, primo, secundo et
tercio repulsum a principibus vestris, abeuntem probastis vt
m timidum aut fugientem,
sed fideliter persistentem, vt perficiam opus eius, qui me misit, regnorum videlicet
temporalem pacem, et christianorum, qui in illis viuunt, spiritualem in capitibus
et membris confortacionem et reformacionem. «Sed non indigemus», inquiunt
a
, «reformacione». Tu de teipso [te]stimonium
b perhibes, quod bene sis reformatus; testimonium tuum nichil est; dimitte
0 visitatorem, vt inquirat, an ita sit, et tune habebis gloriam
1. Sed hoc ipsum
d scito multum esse deforme et magna reformacione indigere, quod tamquam non indigens
reformacione reform atorem studes repellere. Qui habet aures audiendi, audiat, quid
Spiritus dicat ecclesiis
1. Angelo enim Laodoeie
eecclesie ita iubetur Iohannes in Apocalipsi scribere: Amen, testis fidelis et verus,
qui est principium creature Dei. S cio opera tua, quia neque
ffrigidus neque calidus es£; incipiam te euomere ex ore meo, quia dicis, quod ?diues
sum et locupletatus et nullius egeo’, et nescis, quia tu miser es et miserabilis,
pauper, cecus, et nudus
1. O Dani, quis fascinauit vos repellere pacis angelum, sedis apostolice nuncium, visitatorem
vestrum, dicentes: «non indigemus reformatoren? Laudo vos? in hoc non laudo
1; neque enim video semitam versuti serastis
h 5 aliam astuciorem ad peruertendam fidem* vestram et caritatem, que est in Christo
Ihesu, nisi discedere ab eius obediencia, cui tradidit claues regni celorum ille,
qui aperit, et nemo
jclaudit, claudit, et nemo aperit
1, dominus noster Ihesus Christus. Jam Antichristus conatur in vobis misterium operari
iniquitatis
7, obedienciam a vobis vicarij Ihesu Christi eiciens. Nolite confidere in verbis mendacij,
dicentes
8: «Christiani sumus», nisi et Christi vocem audiatis, dicentis apostolis suis: qui
vos recipit, me recipit
9, et: qui vos spernit, me spernit
10. Parum vobis est, quod hominem spreuistis, aut me missum, aut eum, qui misit me;
sed Deum spreuistis, et Deo rebelles estis. Ex vestra lingua condempnamini
1 \ ex vestra lingua manifesta facitis consilia cordis vestri
12, quia, non a me falli timentes sed visitari, me respuistis. Dixistis enim: «bene
viuimus, et bene super gregem nostrum vigilamus; ideo te non indigemus». Nonne verbis
et scriptis ad aggrediendam reformacionem illue me exhortati estis
13, illue me prouocastis? Nonne ego ipse vidi, quanta sit deformacio in gregibus vestris,
et quanta reformacione indigeatis? Pro eo vobis omnibus aut singulis coadiutorem me
exhibui et cooperatorem ad bonum, quod vos ipsi intenditis, — et repulistis me, antequam
experimentum summeretis de me. Numquid ita docetis alios regulas seruare apostolicas,
quas ipsi non seruatis, dum iudici vestro, summo pontifici, non obeditis?—
a
Quid vobis irascar ex parte regis vestri ? «Si qua diximus, illi loquere! illum, si
potes, argue!»
a. Sed vos ad id
b primum obligamini, qui primi estis in consilio, pociores in gradu, sapiencia doctiores,
gregis Dei duees atque custodes. In hac gente et patria vos audit rex, vobis credit;
non ipse aut principes eius layce legionis dicent, an reformacione indigeant spirituali
greges vestri vel non; vestrum hoc iudicium, vestrum in hoc consilium expectat. Vos
spernitis; reddite quam Deo promisistis racionem. — «Sed molestas eos
c de pace, quam non intendunt facere». Ideo suadent
d, vt non recipiatis.
e Et hoc malum est et a vobis corrigendum, qui spirituales estis. Verum alia vox est
illa: «non egemus pace», aha: «non egemus reformacione». Est laycorum illa, sed ista
est clericorum. Ad istam hactenus prouidete, deinceps quid acturi sitis; tempus modicum
est. Quamdiu vobiscum sum
1
, ego vos amplector cum omni honore et dileccione, et preteritorum immemor ad anteriora
festino, vt imparciar vobis
f aliquid spiritualis gracie per Ihesum Christum, ne forte in populos vestros inducatis
peccatum grande, quos regendos accepistis a Dei bonitate in omni fide et deuocione,
vt ipsi digni vobiscum fiant in vnum ouile congregari sub vno pastore
2 Ihesu Christo, qui possideat corpora vestra receptacula munda sue sincerissime caritatis.
Jnterim — ve mihi, si tacuero, ve mihi! Nam ewangelica, vereor, necessitas incumbit,
quia ad hoc missus sum
3. O Dani, vos non egetis pace? Vos non hominum amicabiles mediatores Christianorum
pacem £ respuistis? An ignoratis, quod scriptum est in psalmo: Contricio et infelicitas
in viis eorum, qui
h viam pacis non cognouerunt. Non enim
i est timor Dei
jin oculis
j eorum
4? Contricionem et infelicitatem interpretatur Spiritus sanctus in omnem animam respuentem
pacem. — «Tu venisti», inquit, «a domino
k ad pacem tractandam et ad reformandam ecclesiam; quorum neutro indigemus; pacem enim
l habemus, et reformati sumus; pacem fecimus
5, quam seruamus, et alter fregit
6». Ergo qui pacem fecisti, que fracta est, integracionem pacis respuis, tibi a
m Domino per sanctum eius vicarium sponte oblatam! Caue, ne contricio et infelicitas
veniant tibi iusto Dei iudicio! Pax enim Christus est; qui pacem respuit, Christum
respuit; qui Christum respuit, infidelis est; nam qui non filium, nee patrem habere
potest; ideo contricio et infelicitas in viis eorum, qui viam pacis non
cognouerunt. — Sed dicitis: «in Deo confidimus, qui iuuabit iustieiam, quam fouemus».
Bene facitis. Verum debuistis requirenti vos nuncio Dei manifestare iustieiam vestram,
et paeem fractam pacis per mediatorem apostolicum, integra manente iusticia vestra,
reformari permittere. Jta nempe apparuisset, quod timor Dei esset in oculis vestris,
quem reieitis
a
, cum dicitis: «non fuisset necesse, vt venires ad nos pro pace». Non enim mea presumpcione
veni, sed missus ab vniuersali pontifice, cui omnium christianorum cura est commissa,
quem
[reliqua desunt]
219.
Pave Nicolaus V til kongerne af Rom, Ungarn, Polen, Bøhmen, Sverige, Danmark, Dalmatien
og Norge og de geistlige og verdslige stænder i hele Germania og forskjellige andre
dele af verden: kundgjør den aflad, som s. d. er bevilget i 3 aar fra 1. mai 1452
til hjælp for kong Johannes af Cypern mod Tyrkerne, og opfordrer til at yde Cyperns
konge subsidia caritatis efter evne
1
.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 396 (Nicol. V. Secret, t. XII.) fol. 167 b—169 a, med overskrift:
Indulgentia data regi Cipri in pluribus regnis etc. — Lig nende breve er samtidig
sendt til 1) Sicilië regi, patriarchis etc. [som i hovedbrevet] per universas Italie
partes ubilibet constitutis, 2) Johanni regi Cipri, patriarchis etc. per universum
regnum Cipri ubilibet commorantibus, 3) Anglie et Scotie regibus, archiepiscopis etc.
per universas Anglie et Scotie partes ubilibet constitutis, 4) Castelle et Legionis,
Aragonum, Portugalie et Navare regibus, archiepiscopis etc. per universas Ispaniarum
partes ubilibet constitutis, 5) Carolo Francorum regi, archiepiscopis etc. per universas
Galliarum partes ubilibet constitutis.
Trykt: L. PASTOR, Geschichte der Påpste seit dem Ausgang des Mittelalters 11 661—3
= 13-4 814—5 (forkortet).
Rom (Vatikanet) 1451, 12. august.
Nicolaus episcopus, servus servorum Dei, carissimis in Christo filijs Romanorum, Ungarie,
Polonie, Boemie, Svecie, Datie, Dalmatie et Norvegie regibus illustribus, et universis
et singulis venerabilibus fratribus archiepiscopis, episcopis, abbatibus, et dilectis
filijs nobilibus viris ducibus,
principibus, magistris, marchionibus, comitibus, capitaneis, armigeris, baronibus,
militibus, nobilibus, dominijs, eommunitatibus et ceteris quibuscunque utriusque sexus
christifidelibus, ecclesiasticis et secularibus,
a
per universas
a
Germanie ac diversas alias mundi partes constitutis, salutem et apostolicam benedictionem.
Ut de talento potentie et facultatum vobis divinitus credito ac commisso censum reddatis
secundum collata munera pinguiorem, contra perfidorum et acerrimorum Christiani nominis
inimicorum, Sarracenorum videlicet et Theucrorum, adversus presertim orientalium partium
fideles dietim insurgentium, feritatem, accingi debetis viriliter et potenter, ad
ea opem et operam prestantes efficaces, per que ipsorum hostium rabiosa feritate,
qua in christianum sanguinem veluti fere pessime frequentius debachantur, attrita,
non modo prefati hostes de fidelium finibus excludantur, sed etiam dicti fideles vestris
pijs adiuti suffragijs, Domino faciente victoriam de hostibus ipsis, votivo triumpho
valeant gloriari. Hodie siquidem in carissimi in Christo filij nostri Johannis regis
Cipri illustris ac ipsius regni Cipri incolarum et habitatorum fidelium, quin potius
in Christiane fidei et rei publice universalis ecclesie, cuius nos et ceteri fideles
membra esse nocimus, favorem, litteras concessimus tenoris subsequentis:
Nicolaus episcopus, servus servorum Dei. Ad futuram rei memoriam. Salutifere catholice
fidei, extra quam nemo salvari potest, exaltationi cordis intimis intendentes et meditatione
solicita pensantes, qualiter perfidi Crucis hostes impiissimi Theucri, pagani et Sarraceni
feritate immanissima christianorum terras et presertim modernis temporibus carissimi
in Christo filij nostri Iohannis regis Cipri illustris regnum hostiliter dietim invadere
ac sevis incursibus crudeliter debellare non desinunt, quodque, nisi eorum furoribus
b viriliter resistatur, possent verisimiliter brevi temporis spatio non modo regnum
ipsum occupare, sed illud eiusque fideles ad totalem ruinam ac miserabilem presertim
animarum desolationem perducere, non immerito ad tot tantisque subveniendum
c ipsorum regni ac fidelium necessitatibus ac periculis accenditur zelus noster, ut
per oportunas resistentias non solum regno et fidelibus predictis desuper relevamen
prodeat accomodum, sed universi christifideles ad impendendum circa ipsorum hostium
resistentiam ac prefati regni conservationem auxilia oportuna nostris litteris exhortentur,
et ut ad id fideles ipsi eo ferventius animentur, quo magis exinde suarum animarum
salutem se cognoverint adipisci, pro temporalibus que contulerint suffragijs spiritualia
eis munera, que ter renas antecellunt divitias, elargimur. Hine est, quod nos tam
periculosis, que ex prefatis insultibus, in animarum periculum ac dicte fidei opprobrium,
dnon modo
d ipsius regni, sed omnibus alijs fidelibus redundare possent, dispendijs, apostolice
pro visionis ope salubriter occurrere
e cupientes, ac sperantes, quod illius, cuius utique res geritur, circa resistentiam
[et] defensionem huiusmodi oportunum non deerit patrocinium, universos et singulos
carissimos in
Christo filios nostros catholicos reges, et carissimas in Christo filias reginas,
necnon venerabiles fratres nostros patriarchas, archiepiscopos et episcopos, ac dilectos
filios nobiles viros principes, duces, marchiones, barones, milites, dominia, communitates,
universitates, capitaneos, armigeros, capitula, conventus, collegia ceterosque utriusque
sexus fideles, laicos et ecclesiasticos, seculares et ordinum quorumcunque regulares
a
, tam citra quam ultra maria ac ubilibet per universum orbem constitutos, cuiuscunque
status, gradus, ordinis, nobilitatis vel conditionis fuerint, obsecramus in Domino
et per aspersionem sanguinis Domini nostri Ihesu Christi exhortamur, eisque in remissionem
suorum peccaminum iniungimus, ut de collatis sibi a Deo bonis pro defensione regni
huiusmodi prefato regi grata impendant
bsubsidia caritatis. Nos enim, ut fidelium predictorum, huiusmodi caritativa inferentium
impendia, animarum saluti fructuosius consulatur, ipsis omnibus et singulis utriusque
sexus fidelibus, qui de facultatibus suis magis et minus, prout ipsorum fidelium eonscientijs
videbitur, per dictum Iohannem regem deputandis nuncijs vel procuratoribus, seu alijs
ab eis substituendis, pie erogaverint, auctoritate apostolica tenore presentium indulgemus,
quod sin guli confessores, seculares vel ordinum quorumcunque regulares, quos ipsorum
erogantium singuli elegerint, eorum confessionibus diligenter auditis, pro commissis
eatenus etiam sedi apostolice reservatis excessibus, criminibus atque delictis quantumcunque
gravibus, pro una vice tantum debitam absolutionem impendere, et iniungere penitentiam
salutarem, necnon, si id humiliter petierint, ipsos a quibuscunque excommunicationum,
suspensionum et interdicti alijsque sententijs, censuris et penis ecclesiasticis,
a iure vel ab homine promulgatis, quibus forsan quomodolibet innodati existunt, iniunctis
sibi pro modo culpe penitentia salutari et alijs que de jure fuerint iniungenda, absolvere,
ac eis vere penitentibus et confessis, vel, si forsan propter amissionem loquele confiteri
non potuerint neque possint, contritionis signa ostendentibus
c, plenissimam omnium peccatorum de quibus corde contriti et ore confessi fuerint,
indulgentiam ac plenariam remissionem semel in vita et semel in mortis articulo, ipsis
in sinceritate fidei, unitate sancte Romane ecclesie ac obedientia et devotione nostra
et successorum nostrorum Romanorum pontificum canonice intrantium persistentibus,
auctoritate apostolica concedere valeant, sic tamen, quod ipsi confessores de hijs,
de quibus fuerit alteri satisfactio impendenda, illam fidelibus ipsis sic confessis
per se, si supervixerint, aut per suos heredes, si tune forsan transierint, faciendam
iniungant, quam illi facere teneantur. Et ne, quod absit, propterea fideles ipsi procliviores
reddantur ad illicita imposterum committenda, volumus, quod, si ex confidentia huiusmodi
remissionis aliqua forsan commiserint, quoad illa eis remissio predicta nullatenus
suffragetur, quodque singuli fideles prefati, post eis concessum indultum huiusmodi,
per unum annum singulis sextis ferijs, impedimento legitimo cessante, ieiunent, quod
si predictis ferijs ex precepto ecclesie
iniuncta penitentia, voto vel alias, ieiunare tenerentur, una alia die septimanarum
eiusdem anni, qua ad iejunandum, ut premittitur, non essent astricti, et si in dicto
anno, vel aliqua eius parte, legitime impediti fuerint, anno sequenti, vel alias quamprimum
possint, modo simili supplere huiusmodi ieiunium teneantur. Verum si forsan alias
prefatum ieiunium in toto vel in parte quomodocunque adimplere commode nequiverint,
eo casu confessores ydonei, quos ad id elegerint, ieiunium predictum in alia pietatis
opera, prout eorum animarum saluti expedire viderint, commutare valeant, que ipsi
pari modo debeant adimplere, alioquin quoad eos nostra concessio huiusmodi quoad plenariam
remissionem in mortis articulo dumtaxat nullius sit roboris vel momenti. Et insuper
deputandis ac substituendis predictis et ipsorum cuilibet, ut super concessionibus
huiusmodi testimoniales litteras seu cedulas, que manu subscripte, vel etiam sigillo
ipsorum per regem deputandorum, aut substituendorum ab eis, seu aliquo ipsorum, signate
et sigillate, ubilibet plenariam et integram fidem faciant, facere libere et licite
possint ac valeant, pienam et liberam auctoritate predicta harum serie concedimus
potestatem. Preterea universis et singulis archiepiscopis, episcopis, abbatibus alijsque
ecclesiasticis prelatis, et metropolitanarum seu aliarum cathedralium ecclesiarum
canonicis, in virtute sancte obedientie districte precipiendo mandamus, quatenus ipsorum
quilibet per se vel alium seu alios presentes litteras seu earum transumpta in metropolitanis,
cathedralibus, collegiatis, parrochialibus seu alijs ecclesijs atque locis ubilibet
existentibus, de quibus eis seu deputandis vei substituendis predictis visum fuerit,
quotiens pro ipsorum deputandorum vel substituendorum seu alicuius eorum parte desuper
fuerint requisiti, seu aliquis eorum fuerit requisitus, auctoritate apostolica, dominicis
et festivis alijsque diebus solemniter publicent et exponant seu publicari et exponi
faciant, etiam in vulgari, ut melius et clarius intelligantur ab omnibus, ac per deputandos
vel substituendos ab eis per se vel alium seu alios, quem vel quos ad id duxerint
deputandos, publicari et insinuari permittant. Volumus autem, quod omnia et singula,
que vigore presentium exigi contigerit, solutis ex eis necessarijs expensis que in
prosecutione premissorum fient, prefato Johanni regi integre et fideliter assignentur,
per ipsum in regni sui defensione et conservatione predictis convertenda, presentibus
per triennium, a prima die maij anni millesimi quadringentesimi secundi proxime futuri
incipiendum, dumtaxat valituris. Verum quia difficile foret presentes nostras litteras
ad singula loca deferre, volumus et eadem auctoritate apostolica decernimus, quod
illarum transsumpto manu publica et sigillo dicti regis seu alicuius archiepiscopalis,
episcopalis vel ecclesiastice curie munito, tanquam prefatis, si originales exhiberentur,
litteris, plena fides adhibeatur, et illi
a
stetur, ac sic dicte originales littere forent exhibite vel ostense. Nulli ergo etc.
1
nostre concessionis et voluntatis infringere. Si quis etc.
1
Datum Rome apud Sanctum Petrum anno etc. millesimo quadringentesimo quinquagesimo
primo, pridie idus augusti, pontificatus nostri anno quinto.
Cum igitur expediat, ut catholicorum regum ac principum, quibus ad malorum vindictam
et resistentiam gladius a Domino traditus esse dinoscitur, aliorumque
a
fidelium et presertim zelus vester quamprimum accendatur contra feritatem hostium
predictorum, qui veluti fere silvarum christianorum sanguinem insatiabiliter sitientes,
in illos audacius dietim deseviunt, et iam prope, christianorum dormiente vir tu te,
ipsorum christianorum nomen ac potentiam in orientalibus potissime partibus brevi
temporis spatio penitus delere posse confidunt, ad nos postmodum et alios occidentalium
partium christicolas, nisi eis celerius resistatur, accessuri, sit quoque decens et
plurimum necessarium, quod vestrum quilibet
b non valens ad presens, prout corde gerit, tantam hostium [bestiarum?]
chuiusmodi feritatem edomare et iniuriam vindicare Crucifixi, cuius hereditatem discerpere
satagunt, illa saltem prefato Johanni regi pia prestet subsidia caritatis, quibus
predictum
d regnum, iam prope oppressum
e, ab oppressionibus huiusmodi protegere valeat et defensare, adeo quod ulterius extendi
nequeat hostium eorundem perfida rabies, vos omnes ac singulos et presertim regias
serenitates, attentius rogamus in Domino, et per aspersionem sanguinis Domini nostri
Ihesu Christi exhortamur, ac in remissionem vestrorum peccaminum iniungimus, quatenus,
ut pote veri et catholici christifideles ac tanti tamque pij, laudabilis et necessarij
negocij zelatores, de bonis a Deo vobis collatis pro fidelium defensione hostiumque
impugnatione prefatis, vestra pia et grata caritatis subsidia liberaliter erogetis,
et ad illa eroganda alios christifideles, et presertim vobis subditos, instantius
et efficacius inducere studeatis, sicque per dictum regem deputandis et ab eis substituendis
personis in premissis efficacis favoris et defensionis auxilio assistatis, quod post
obligationem
f divinam ac concessiones et gratias in dictis nostris insertis litteris contentas,
quas exinde consequimini, vobis et christiano nomini utilitas perpetue laudis accrescat,
ac dictis perfidis hostibus exterminationis permaxime detrimentum succedat, vosque
etiam exinde nostram et sedis apostolice benedictionem ac gratiam uberius consequi
mereamini. Datum Rome apud Sanctum Petrum anno etc. millesimo quadringentesimo quinquagesimo
primo, pridie idus augusti, pontificatus nostri anno quinto.
Kancellianmerkninger: Foran brevet (1) Pe. de Noxeto.
Efter brevet (2) Gratis de mandato domini nostri pape. A. de Panigalijs.
220.
Dom af 3 korsbrødre i Oslo, lagmanden, borgermestere og raad sammesteds om Oslo Mariakirkes
capitels broholdspligt ved Faabro i Bærum. Oslo 1451, «tiiszdagen nestfor vor Frue
dag» [om høsten? ?: 6. september?].
Uddrag i en tolvmandsdom, dateret Faabro i Bærum 17. november 1609 (original paa papir
i norske RA, Chr.a, fra Statholderarkivet).
Trykt: DN XVI no. 170.
221.
Biskop Gunnar i Hamars afladsprivilegium for S. Olavi kirke i Eiidsberg
1
S. Mariæ kirke paa Folkinsborg, SS. Petri & Pauli kirke paa Tenol, S.Laurentii kirke
i Trømborg, S.Margaretæ kirke paa Herland, alle i Eidsbergs prestegjæld.
Original paa pergament i norske RA, Chr.a.
Trykt: DN I no. 820.
Eidsberg 1452, 19. juni.
[Univerlsis christ[ifidelibus, presentels literas jnspect[uris, Gunnarus], Dei gracia
episcopus Hamarensis, salutem in Domino sempiternam. Quoniam vota christifidelium
ad diuini cultus [ampliaci]onem et animarum remed[ium sunt] piis exhortacionibus ac
indulgenciarum fauoribus excitanda, nos igitur, de omnipotentis Dei misericordia et
beatorum Petri et Pauli apostolorum eius, sancti Haluardi martiris meritis et precibus,
omnibus vere penitentibus et confessis, qui ecclesiam beati Olaui regis et martiris
de Edzbergh, Asloensis diocesis, ecclesiam beate Marie virginis Folkinborg, ecclesiam
beati
a
Petri et Pauli apostolorum Thenol, ecclesiam beati Laurencii Trømborg, et ecclesiam
beate Margarete virginis et martiris Herrælandh jn festis videlicet natiuitatis Domini
cum tribus sequentibus diebus, circumcisionis et epyphanie, resurrectionis cum tribus
sequentibus diebus, ascensionis, pentecostes cum tribus sequentibus diebus, Trinitatis,
corporis Christi, jn singulis festiuitatibus beate Marie virginis, in vtroque festo
sancte Crucis, in vtroque festo sancti Johannis baptiste, in vtroque festo sancti
Michaelis archangeli, in vtroque festo sancti Olaui regis et martiris, in festo omnium
sanctorum, in die animarum, in singulis festiuitatibus omnium apostolorum et ewangelistarum,
in solempnitatibus sanctorum martirum Haluardi, Laurencii, Magni, Blasii, Eirici,
et Clementis, sanctorum confessorum Gregorii, Ambrosii, Botolphi, Augustini, Jeronimi,
Martini, et Nicolai, sanctarum virginum Margarete, Sunniue, Katerine, Cecilie, et
Gertrudis, jn solennitate sanctarum Anne, et Marie Magdalene, in dedicacionibus earundem
ecclesiarum, et in
singulis dominicis diebus per anni circulum causa deuocionis aut peregrinacionis visitauerint,
seu qui missis, predicacionibus aut aliis diuinis officiis ibidem interfuerint, et
qui eisdem ecclesiis manus porrexerint adiutrices, aut qui cimiterium ipsarum orando
pro defunctis, ibidem quiescentibus, circuierint
a
, et qui corpus Christi vel sacrum oleum, dum infirmis portantur aut reportantur,
sequti fuerint, aut qui flexis genibus, dum dicitur «Salue regina», terna vice angelicam
salutacionem «Aue Maria» pro regis statu felici et pace tranquilla deuote dixerint,
et qui se humiliter jnclinauerint
b, cum datur benediccio cum pixide, quociens premissa vel aliquod premissorum deuote
compleuerint tociens xl
a dies indulgenciarum de jniunctis sibi penitenciis in Domino misericorditer relaxamus.
Datum apud predictam ecclesiam Edzbergh anno Domini m° cd
0 quinquagesimo secundo in die Geruasi et Prothasi martirum, nostro sub secreto presentibus
appenso.
Segl: rem, intet segl.
Paaskrifter: (1) 18. aarh.: inter: Fascic N2: 106;
(2) med blyant: Justr. Berg Jan. [18]32.
222.
Erkebiskop Henrik Kaltisen forordner ritual for bøn om fred.
Afskrift i cod. 326 fol. 4 a, UBibl. i Bonn.
Trykt: Erkebiskop Henrik Kalteisens kopibog, udg. af A. BUGGE, s. 14—15.
[Bergen, mellem 12./17. november 1452 og 25. april 1453].
Sequentem oracionem jnstitui dicendam pro pace adipiscenda immediate infra
c missam post «Sed libera nos a malo». Sic enim obseruatur cottidie in capella pape.
d
Sacerdos celebrans, in qualibet missa, eciam cum nota, dicto «Pater noster», flectat
genua, et to tus chorus secum siue populus circumstans, et incipiat sacerdos psalmum
sequentem
1
, respondente choro aut ministris, alternatis versibus:
«Letatus sum in hijs, que dicta sunt mihi. * In domum Domini ibimus.
Stantes erant pedes nostri * in atrij s tuis, Iherusalem.
Jherusalem, que edificatur ut ciuitas, * cuius participacio eius in idipsum.
Jllic
a
enim ascenderunt
b tribus, tribus Domini, * testimonium Israhel ad confitendum nomini Domini.
Quia illic sederunt sedes in iudicio, * sedes super domum Dauid.
Rogate que ad pacem sunt Iherusalem, * et habundancia diligentibus te.
Fiat pax in virtute tua, * et habundancia in turribus tuis.
Propter fratres meos et proximos meos * loquebar pacem de te.
Propter domum domini Dei nostri * quesiui bona tibi.»
«Gloria Patri et Filio et Spiritui Sancto, sicud erat in principio et nunc et semper
et in secula seculorum. Amen».
«Kyrieeleyson, Christeeleyson, Kirieeleyson».
«Pater noster» etc.
«Et ne nos inducas in temptacionem. * Sed libera nos a malo».
«Saluos fac seruos tuos et ancillas tuas, * Deus meus, sperantes in te»
1
.
«Mitte eis, Domine, auxilium de sancto, * et de Syon tuere illos»
2
.
«Esto nobis, Domine, turris fortitudinis a facie inimici»
3
.
«Fiat pax in virtute tua * et habundancia
cin turribus tuis
c»
4
.
«Domine exaudi oracionem meam, * et clamor meus ad te veniat»
5
.
«Oremus. Pre tende, Domine, famulis et famulabus tuis, dextram celestis auxilij, vt
te toto corde perquirant, et, que digne postulant, assequantur. Ecclesie tue, quesumus,
Domine, preces placatus admitte, vt, destructis aduersitatibus et erroribus vniuersis,
secura tibi seruiat libertate, et pacem tuam nostris concede temporibus. Deus, a quo
sancta desideria, recta consilia et iusta sunt opera, da seruis tuis illam, quam mundus
dare non potest, pacem, vt et corda nostra mandatis tuis dedita et hostium sublata
formidine
d tempora synt tua proteccione tranquilla. Hostium nostrorum, quesumus, Domine, elide
superbiam, contumaciam reprime,
concordiam nobis cum eis sine sangwinis effusione aut saltem victoriam triumphalem
concede, per triumphum, quem
a
in cruce causauit sui preciosissimi sangwinis emissione Jhesus Christus, dominus
noster, qui tecum in vnitate Sancti Spiritus viuit et regnat Deus gloriosus per omnia
secula seculorum. Amen.»
223.
Erkebiskop Henrik Kaltisens uddrag af den norske kirkes bodsbog (liber poenitentialis
Norvegiæ)
1
.
Afskrift i cod. 326 fol. 4 b—5 a, UBibl. i Bonn.
Trykt: Erkebiskop Henrik Kalteisens kopibog, udg. af A. BUGGE, s. 15—17.
[Bergen, mellem 12./17. november 1452 og 25. april 1453].
Qvesitum
b est, qualiter pro homicidio, adulterio duplici et similibus sit penitencia publica
iniungenda. Et respondeo secundum formam, que obseruatur in Norweya in foro penitencie.
1. Pena homicidij voluntarij
c. — Quod primo pro homicidio voluntario, quod ex inuidia processit, et pro duplici
adulterio, scilicet si coniugatus et econuerso, et principaliter deierrantibus
d, solet iniungi eadem penitencia, scilicet nouem carene et nouem anni et iij anni
extra ecclesiam.
2. Pena homicidij ex r epen tin a ira. — Jtem pro homicidio ex sola
e ira emergente vij carene et septem anni et duo extra ecclesiam iniunguntur, nisi
per diuersos casus aliter dispensetur. Preterea homicida eo die,
fin quo
f homicidium perpetrauit, videlicet dominica die, tercia, uel quinta
g feria, hijs diebus a carnalibus abstinebit. Si vero secunda, quarta, uel sabato,
semel comedet
hlacticinia. Si in sexta feria, tune perpetue in pane et aqua ieiunabit
2
.
3. Pena adulterij. — Jtem pro simplici adulterio septem carene et totidem anni et
duo extra ecclesiam iniunguntur.
4. Pena incestus in primo gradu. — Jtem pro incestu in primo gradu, videlicet cum
matre uel sorore uel filia patricidis uel matricidis, jniunguntur xv anni et totidem
carene et v anni extra ecclesiam stare, et per sextas ferias et vigilias apostolorum
in pane et aqua, et quatuor temporum mitius solet agi secundum qualitatem personarum.
5. Pro peccato sodomitico. — Jtem eadem penitencia iniungitur pro scelere sodomitico
et illis, qui cum brutis coeunt, si tamen manifesti
a
fuerint.
6. Pro incestu in 2° gradu. — Jtem pro incestu in 2° gradu xij annorum penitencia
cum totidem carenis
b et quatuor annis extra ecclesiam stare et a carnibus abstinere iniungitur.
7. Pro incestu in 3° gradu. — Jtem pro incestu in 3° gradu nouem anni et ix carene
et iij anni extra ecclesiam.
8. Pro incestu in 4° gradu. — Item pro incestu in 4° gradu xj carene et sex annorum
penitencia iniungatur, solet tamen aliquando mitius agi, scilicet .v. uel iiij uel
tres carene.
9. Pro periurio
c. — Jtem pro periuro
c vj carene et sex anni et duo extra ecclesiam et vigilie apostolorum.
10. Pro oppressoribus infancium. — Jtem oppressoribus infancium tres annj et iij carene
et vnus annus extra ecclesiam. Peracta vero vna carena pro oppressione inf ancium,
si sunt in facie ecclesie matrimonio copulati, in ecclesiam introducuntur, et si ambo
in vna domo iacuerint quamvis in lecto pariter invicem, ieiunabunt.
11. Qui negligunt infantes, vt non baptizentur. — Jtem quj infantes suos negligunt,
ita quod sine baptissmo
c moriuntur, eijs ut oppressoribus penitencia iniungatur. Si uero in diuersis domibus
iacuerint, vir non tenetur, nisi velit conjugem adiuuare.
12. Jtem homicide tantum in cena Domini reconcilientur, nisi cum eijs propter difficultatem
vie uel aliam causam probabilem dispensetur. Solum autem patricide et incestuosi in
primo gradu et contra naturam peccantes peractis quinque annis uel carenis in ecclesiam
inducuntur. Homicide vero et adulteri et deierantes completis .v. uel iiij annis uel
carenis in ecclesiam solent induci.
224.
Kirkeretslige qvæstiones, fremsatte
1
for og besvarede af erkebiskop Henrik Kaltisen under hans ophold i Norge 1452—1453.
UBibl. i Bonn, cod. 326 fol. 1—27 a, tilligemed en (upagineret) indholdsfortegnelse
foran fol. 1.
Trykt: Erkebiskop Henrik Kaiteisens kopibog, udg. af A. BUGGE, s. 1—130. — Nedenfor
er leveret en oversigt over qvæstionernes indhold og oplysninger om arten af de afgivne
responsa. Qvæstionerne er først gjengivne efter indholdsfortegnelsen (s. 1—3), forsaavidt
som de findes der
2
, da de i denne som oftest har en mere prægnant form, og er dernæst supplerede fra
selve texten (betegnet
B), naar denne gjengiver qvæstionerne i en udførligere form og meddeler enkeltheder
om sagen.
Qv. 1—27 [Bergen, mellem 12./17. november 1452 og 25. april 1453].
« 28—33 [Nidaros, mellem 20. mai og begyndelsen af september 1453].
« 34—40 [Bergen, september/oktober 1453].
« 41—45 [Efter afreisen fra Bergen 17. oktober 1453]
3
.
Subscripte questiones sunt quesite
a
a prelatibus successiue
a
et solute per reverendum dominum Henricum, archiepiscopum Nidrosiensem, assumptum
ex sacro ordine predicatorum. —
B Consilia H[enrici], archiepiscopi Nydrosiensis, super quesitis, dum esset in regno
Norweye ab anno 1453°.
1. Vtrum laycus, qui occidit laycum nec satisfecit amicis occisi, possit sepeliri
in cimiterio. —
B Quesitum est, an ille laicus
b debeat sepeliri in cimiterio, qui occidit virum laycum nec satisfecit principi neque
amicis, sed stabat in tractatu componendi se cum consangwineis occisi et in articulo
mortis
confessus est et communicatus apparueruntque in eo signa contricionis. — [Responsum
s. 4—7 efter kirkeretten, kanonister, romerretten, Thomas].
2. Quod de sacerdote simplici, consecrante cimiterium, quod est officium episcopi.
— B Qverebatur: Quidam sacerdos simplex, volens aptificare locum quendam pro cimiterio,
qui nunquam prius fuit pro cimiterio consecratus, jnduit se sacerdotalibus ornamentis
et publice cantauit missam in eodem loco, aspergendo ipsum cum aqua benedicta per
ipsum met sacerdotem, et laici presentes habuerunt illum pro cimiterio consecrato
et sepelierunt illic mortuos suos. Jpse autem se modo excusat dicens, quod non intendebat
consecrare, sed tantum benedicere. Quid iuris ? — [Responsum mangler]
a
.
3. a. An homicida possit ingredi ecclesiam
bad audiendum diuina
bante absolucionem. — B Querebatur: An homicida laicus, qui occidit laycum, possit
ingredi ecclesiam ad audiendum diuina, antequam sit absolutus ab irregularitate et
satisfecerit consangwineis et principi. — Respondeo: Quia ista materia est prochdolor
communis in partibus Norweye, vbi propter continuas ebrietates occidunt se mutuo,
jdeo in ea aliqua sunt notanda. — [Responsum s. 8—10 efter kirkeretten, glossa, kanonister,
romerretten, Thomas]. — b. Que sit pena homicide layci? — [Responsum s. 10—4 efter
kirkeretten, glossa, kanonister, pænitentiale Norvegiæ (no. 223), Johannes Duns Scotus
1
].
4. Qualiter sit orandum pro pace a Deo impetranda. — [Responsum s. 14—5 = no. 222.
«Sic enim obseruatur cottidie in capella pape»].
5. Qualis sit imponenda penitentia pro homicidio, adulterio et similibus. — B Quesitum
est, qualiter pro homicidio, adulterio duplici et similibus sit penitencia publica
iniungenda. — [Responsum s. 16—7 «secundum formam, que obseruatur in Norweya in foro
penitencie » = no. 223].
6. An clerici teneantur ieiunare a 50ma usque ad pascha. — B An clerici teneantur
ex ecclesie precepto vel statuto ieiunare et a carnibus et lacticinijs abstinere ferijs
secunda et tercia ante diem cinerum, ita quod ieiunent quinquagesimam.— [Responsum
s. 17—22 efter kirkeretten, glossa, kanonister og Thomas].
7. An episcopi teneantur vti roketo. — B An episcopi teneantur vti roketo, hoc est
veste linea, desuper alias in publico et in ecclesia. — [Responsum s. 22—4 efter kirkeretten,
Thomas og egne erindringer fra Køln, Basel (?) og Rom].
8. An episcopus possit recipere fructus beneficij vacantis. — B An episcopus, necessitate
imminente, possit fructus beneficij vacantis suos in vsus recipere et conuertere.
— [Responsum s. 24—5 efter kirkeretten og glossa].
9. An episcopus possit exigere subsidium. — B An episcopus pro suis et ecclesie necessitatibus
subleuandis possit subsidium clero et populo imponere. — [Responsum s. 25—6 efter
kirkeretten, kanonister og Thomas].
10. Qve pena clerici
a
concubinarij publici
a
. — [Responsum s. 26—32 efter kirkeretten, glossa, kanonister, kirkelærere, bibelen].
11. Que sit
bpotestas cuiuslibet episcopi
b. — [Responsum s. 32—42 efter kirkeretten, glossa, kanonister].
12. Qve sit pena clerici percussoris. — [Responsum s. 42—3 efter kirkeretten, glossa,
romerretten].
13. Quanta
c est auctoritas archiepiscopi supra episcopos, suos suffraganeos. — [Responsum s.
43—5 efter kirkeretten og glossa].
14. An archiepiscopus possit diffinire causas suffraganeorum suorum. — [Responsum
s. 46—7 efter kirkeretten, glossa, romerretten].
15. Quid possit archiepiscopus in subditos
d suffraganeorum suorum
d— [Responsum s. 47—50 efter kirkeretten, giossa og en kanonist].
16. An archiepiscopus
eteneatur sequi consensum suffraganeorum, vbi tenetur querere consilium eorum
e. — [Responsum s. 50—2 efter kirkeretten, glossa, romerretten, bibelen, Thomas, Basel-Ferrara-conciliets
akter].
17. An episcopi suffraganei teneantur defensare ecclesiam metropoliticam obsessam.
—
B An episcopi suffraganei teneantur pro posse defensare ecclesiam metropolitanam, dum
est ab inimicis regis capta, suntque
f diuina officia destituta, ministri ecclesie aliqui capti, alij non audent illic metu
corporis redire, et archiepiscopus indiget eorum auxilio ad repellendum emulos, qui
omnia spiritualia et temporalia ibidem deuastant
1
— [Responsum s. 52—3 efter kirkeretten med henvisning til det under qvæstio 13 anførte].
18. Vtrum
g episcopi possint
hin bellis
h iustis personaliter pugnare. — [Responsum s. 53—5 efter kirkeretten, bibelen, Thomas,
med henvisning til det under qvæstio 17 anførte].
19. Vtrum ille, qui emit librum furtim raptum, teneatur restituere illi, cuius erat.
—
B Quesitum est: Quidam furatus est librum alterius, liber reperitur
i aput alium; an ille teneatur restituere, aput quem reperitur? Respondit
j ille, quod non, quia emit eum pro 10 florinis, petens sibi illos prius restitui.
Obicit alter: liber meus est; mihi debetur. — [Responsum s. 55—6efter romerretten].
20. An standum sit testimonio capituli in causa ecclesie. —
B In casu precedenti responsum est, quod liber ille non fuit ecclesie, sed episcopi,
et relictus heredibus cum certis alijs bonis, et her es vendidit predicto possessori.
Obiectum est, quod capitulum fatetur, hee non esse vera. Queritur igitur: An standum
sit testimonio capituli vel aliquarum personarum ecclesie in isto casu. — [Responsum
s. 56 efter kirkeretten og glossa].
21. An standum sit testimonio vnius in causa ecclesie. —
B Respondendum,
quod in predictis duabus
a
questionibus producti sunt testes, quorum solus vnus sufficienter deponit pro ecclesia.
Quid ergo iuris? — [Responsums. 56—8 efter kirkeretten, glossa og romerretten].
22. An episcopus possit et teneatur iurare tanquam testis. —
B Sed quia agens est episcopus, queritur, an ipse teneatur iurare in predicto casu,
in questione precedenti, an debeat sibi de iuramento deferri. [Responsum s. 58 efter
kirkeretten og glossa].
23. An citatus per episcopum possit cum
b hoc citari et puniri per advocatum regium. —
B Officialis episcopi Bergensis citari fecit quendam adulterum et incestuarium, quia
c, viuente vxore sua, cognouit filiam sororis vxoris sue. Postea supervenit advocatus
regis et voluit eum punire propter idem crimen. Tandem aliqui se interposuerunt et
concordarunt hoc modo, quod adulter faceret nauem longitudinis 26 vlnarum, que esset
amborum, scilicet episcopi et advocati
1
. Et tam episcopus quam advocatus quilibet dedit adultero in subsidium nauis componende
vnum vas ferri. Modo adiudicata est per concilium regis nauis aduocato, quia ipse
adulter promisit sibi, ut dicit, eam ad dies vite sue. Queritur, quid iuris. — [Responsum
s. 59 paa grundlag af de foreliggende oplysninger, kirkeretten og glossa. Herved er
senere i margen bemærket: «Notandum: Responsum istudest modificandum, quia episcopus
male informauit me in multis punctis »].
24. An
d episcopus possit condere testamentum,
eet de quibus rebus
e. [Responsum s. 59—61 efter kirkeretten, glossa og kanonister
2
].
25. An Norici teneantur soluere decimas Bergis de piscibus
3
, quos apportant. —
B Qveritur. Veniunt ad ciuitatem et dyocesim Bergensem homines de dyocesi Nydrosiensi,
ementes pro victu humano
f requisita
get alia quecunque bona temporalia, pannos
g nominatim farinam, brasium, seruisiam alamanicam, medonem et similia, et de prefatis
petit episcopus Bergensis ab eis decimam, non de summa, pro qua
h hie emerunt, sed de illa quota lucri, quam habituri sunt, dum vendent illa prescripta
in partibus alienis
i, nee recipit hie ab eis decimam eiusdem quote, sed paucos solidos, 3 uel 4, jta quod
hie vix soluunt vicesimam partem, et dum venerint ad parrochias
j suas, non soluunt decimam vllam, dicentes se Bergis soluisse, licet ibi de novo et
carius vendant, quam hie emerint; ymmo denegantur eis sacramenta, nisi, ut premittitur,
soluant hie Bergis. — Vel sic: Veniunt Norici ad Bergas, apportantes pisces, quos
permutant pro alijs
victualibus nomine empcionis, res pro rebus, et de illis piscibus soluerunt decimam
in locis episcopatus et parrochiaru
a
suarum, jnsuper emunt res alias uel sub mutuo recipiunt a mercatoribus, quibus indigent
pro victu suo et suorum, et eciam ulterius vendunt ea
b, dum pertigerint ad dyocesim et parrochia
a
suas, estque consuetudo, quod reuersi illic dant plebano de qualibet tonna seruisie
duos cantro
c loco decime. — Qveritur igitur primo: [a]An teneantur prefati Norici dare de prefatis
rebus decimas hic Bergis, vbi pisces eorum commutantur, ut prefertur Tune questio
oritur: [b] vbi sunt ille decime soluende, et quando. — [Responsum s. 62—3 efter kirkeretten,
romerretten og en af Aristoteles’s commentatorer
1
].
26. Qve pena eorum, qui detinent decimas vel exigunt sibi non debitas ? —
B Qve est pena eorum, qui detinent decimas aut recipiunt iniuste, scilicet impediendo
soluentes, ne dent ecclesie baptismali, et vbi tenentur..... Et nota, quod restat
archiepiscopo Nydrosiensi et plebanis accio contra episcopum Bergensem eo, quod tempore
tanto exigat
d decimas de rebus prescriptis ab eorum subditis. — Sed contra predicta obicit episcopus
Bergensis dupiiciter, primo racione consuetudinis, 2° racione communionis
2
quod decime predicte
e soluende sint Bergis, prout ex consuetudine, quia ita consueuerunt solui a tanto
tempore, cuius non est memoria de contrario, ut dicit episcopus Bergensis. — [Responsum
s. 64—70 efter kirkeretten, kanonister, Thomas, bibelen. Derimod afviser Kaltisen
sedvanen og et norsk provincialstatut som retskilder, det sidstnævnte med følgende
bemerkninger (s. 67—8 og 71): Non refert eciam statutum prouinciale
3
, si quod allegaretur, contrarium premissis; constituciones enim, que sunt contra
canones et decreta, nullius sunt momenti (distinctione x ?Constituciones’
4
et distinctione xj canone’Hoc vestre’
5
); verum ?in hijs rebus, de quibus nil certi diuina statuit scriptura, mos populi
Dei et instituta maiorum pro lege tenenda sunt’ (distinctio xj ?Jn hijs rebus’
6
). Statuto eciam huiusmodi per nonusum
renunciatum est, quia nunquam Teutonici decimam
a
soluerunt, neque eciam Norici veram decimam, sed quendam denarium communem soluerunt.
— Si allegantur statuta prouincialia, respondetur, quod illa statuta non merentur
dici lex, quia condiciones bone legis in eis deficiunt, que habentur
bdistinctione iiij canone
b ?Erit autem lex honesta, iusta, possibilis, secundum naturam et secundum consuetudinem
patrie, loco temporique conueniens, necessaria, utilis et
c manifesta’
1
. Presens vero constitucio iusta non est, quia contra sacros canones disponit, ut
patet supra; jtem non est conueniens, quia populus cogitur per eam soluere de eadem
re triplieem decimam, quod est inconueniens, scilicet vnam in ecclesia baptismali
et aliam Bergis in commutacione rerum decimatarum et terciam iterum redeundo ad locum
pristinum.]
27.
dAn archiepiscopus possit extra suam prouintiam celebrare publice in pontificalibus,
si non habeat priuilegium speciale de hoc, et sine licencia dyocesani
d. — [Responsum s. 70—71 efter kirkeretten, kanonister og kirkelærere].
28. Qve est auctoritas decani super capitulum. —
B Qvia ecclesia Nydrosiensis håbet decanum, jdeo circa decani auctoritatem et officium
inquirendum est. — [Paabegyndt responsum s. 71 efter kirkeretten].
29.
eQuis sit modus visitandi prouinciam vel dyocesim
e. — [Responsum s. 72—86 efter kirkeretten, glossa, kanonister, romerretten, Justinians
noveller].
30. An archiepiscopus
f possit visitare prouinciam, suffraganeis contradicentibus. —
B Pone, quod archiepiscopus, veniens de novo, qui prius non visitauit prouinciam suam,
velit eam visitare, et aliqui ex suffraganeis dicant, non esse necesse visitari. An
ipse possit de iure visitare, non obstante illa contradiccione. — [Responsum s. 86—8
efter kirkeretten og glossa med henvisning til det under qvæstio 29 anførte].
31. Qve pena conspirancium contra prelatum suum, episcopum et supra. —
B Abbas Tautrensis temptauit priorem Sancte Sedis abducere ab obediencia archiepiscopi
sui, dicens: ’Submittatis vos iudicio regis et suorum regencium, et tune eritis liberi
ab archiepiscopo. Ego eciam volo sic facere, et tune erimus duo et poterimus ei melius
resistere. Jpse est extraneus et non håbet gentes nec potest nos defendere; ideo subtrahamus
ei obedienciam’ Jsta et similia fassus est prior predictus, non interrogatus nec requisitus,
presentibus fratre Bernhardo et scolastico Ingwaldo. Quid senciendum est de illo?
— [Responsum s. 88—90 efter kirkeretten, glossa, romerretten, Thomas, Aristoteles,
Augustinus, samt den norske erkestols pontificale, hvoraf et uddrag anføres i følgende
forbindelse]: Abbas predictus est periurus, quia sic iurauit in sua consecracione,
prout tenetur et ostenditur in pontificali:
«Ego N., abbas Taut[r]ensis, re verendam et obedienciam et subieecionem, a sanctis
patribus constitutam secundum regulam sancti Benedicti, tibi, domine N. archiepiscope,
tuisque successoribus, canonice substituendis, et sancte sedi Nidrosiensi, saluo ordine
vestro, perpetuo me exhibiturum promitto».
32. An clericus
a
se possit
a
submittere iudicio laicorum. — [Responsum s. 91, fortsættelse af no. 31, «quia se
submisisse dixit iudicio regis et regalium seruitorum», efter kirkeretten, en kanonist,
romerretten og den norske erkebiskop Paals provincialstatut af 22. september 1334
1
].
33. An episcopus possit aliquid in religiosos exemptos. —
B Sed quia abbas prenominatus Tavtrensis allegat, se exemptum a iurisdiccione archiepiscopi,
jdeo queritur, an archiepiscopus possit in eum exercere iurisdiccionem in prescripto
casu. — [Responsum s. 92 paa grundlag af kirkeretten og følgende omstændigheder: «Constat
autem, abbatem illum hane conspiracionem fecisse non in loco sui monasterij, sed in
alio monasterio, videlicet Sancte Sedis, vbi prior, nunc mortuus, tune decubuit in
leeto egritudinis . . . . Et quia est plebanus in dyocesy archiepiscopi.... »].
34. An postulacio tribuat ius
bad res ecclesie
b postulato
2
. — [Responsum s. 92—3 efter kirkeretten, glossa og en kanonist].
35. Que pena scribentis libellum famosum contra prelatum uel alium
3
.
B Quidam Marcellus, assertus episcopus Scalatensis
4
, scripsit certos articulos infamatorios contra archiepiscopum suum grauibus personis.
Et modo queritur modus concordie. Queritur, qualiter debet hee practicari. [Responsum
s. 93—9 efter kirkeretten, en kanonist, romerretten, bibelen, kirkefædre, Thomas,
den biskoppelige indvielses ed].
36. Vtrum propter episcopi senectutem uel infirmitatem debeat episcopus cogi ad cedendum
a
1
. — [Responsum s. 99—100 efter kirkeretten og en kanonist].
37. Vtrum propter ydeomatis ignoranciam debeat episcopus cedere vel possit cum securitate
consciencie persistere
2
. — B Vtrum si episcopusest promotus ad ecclesiam, cuius ipse ignorat ydeoma, possit
ibi perseuerare cum secura consciencia, vel debeat renunciare etc. — [Responsum s.
100—3 efter kirkeretten, en kanonist, bibelen, legenderne om Valerius, Augustinus,
Servacius, og med henvisning til det under qvæstio 36 anførte].
38. Vtrum episcopus propter lingwe ignoranciam possit cogi ad renunciandum
3
. — B Vtrum episcopus possit abici et cogi
bad petendum
b a papa suam destitucionem ab episcopatu per renunciacionem propter lingwe wlgaris
illius episcopatus ignoranciam. — [Responsum s. 103—6 efter kirkeretten, en kanonist,
romerretten, Thomas, og med henvisning til det under qvæstiones 36—37 anførte].
39. Quid, si episcopus resignauit vi metusque causa
4
. — B Quid, si
cresignat vi metusque causa, aut constituit procuratores ad resignandum. — [Responsum
s. 106—7 efter kirkeretten og med henvisning til det under qvæstio 38 anførte].
40. Quid, sy archiepiscopus mittit famulum ad Romam et ille detinetur captiuus
dvel prohibitus
d, ad illum finem dumtaxat, ne possit ire uel litteras Romam deferre
5
. — [Responsum s. 107—9 efter kirkeretten, glossa, kanonister, romerretten, den biskoppelige
indvielsesed].
41. An ille sit excommunicatus, qui episcopum ducit quasi captiuum nec permittit eum
esse in ecclesia sua
6
. — [Responsum s. 109—12 efter kirkeretten, glossa, kanonister].
42. De audiencia confessionum religiosorum. An possint audire confessiones. — [Responsum
s. 112—28 efter kirkeretten, glossa, kanonister, nyere pavelige og concilie-statuter,
romerretten, bibelen, Dionysius Areopagita, Gregorius, den romerske kirkes «consuetudo»].
43. Quales debent esse fratres illi, qui debent illud ad opus tam salubre eligi. —
[Responsum s. 128—9 efter kirkeretten, glossa, romerretten].
44. Qualis pena sacerdotis, prohibentis
a
fratribus confessos a sacramenti percepcione in paschate vel alio tempore, vel denegantis
eis extremam vnccionem in morte. — [Responsum s. 129—30 efter kirkeretten og romerretten].
45. An sit contra fidem, id quod plebani dicunt, videlicet, quod confessi fratribus,
sic ut premittitur, admissis, teneantur
b eis iterum confiteri. — [Responsum s. 130 efter kirkeretten med henvisning til det
under qvæstio 42 anførte].
225.
Erkebiskop Henrik Kaltisen paalægger geistligheden i Nidaros kirkeprovins, og i dette
brev specielt geistligheden i Stavangers bispedømme, at udrede den ham efter gammel
ret tilkommende halvtiende af sognekirkerne som subsidium pallii
1
.
Original paa pergament i DAM fase. 44 no. 3, UBibl. i Khavn.
Trykt: Skand. Litt.-Selsk. Skr. XVI 157—61. DN IV no. Erkebiskop 929.
Bergen 1453, 12. februar.
Henricus, Dei et apostolice sedis gratia sancte Nidrosiensis ecclesie archiepiscopus,
reuerendis, venerabilibus ac honorabilibus in Christo patribus et dominis, dominis
episcopis, abbatibus, prioribus, prepositis, decanis, archidiaconis et sacristis,
tam cathedralium quam collegiatarum canonicis, parroehialiumque ecclesiarum rectoribus
siue locatenentibus, earundemque plebanis, viceplebanis, capellanis, curatis et noncuratis,
vicarijs perpetuis, altaristis, ceterisque presbiteris, clericis, notarijs, et tabellionibus
publicis quibuscunque, per ciuitatem, diocesim ac prouinciam nostras Nidrosiensem
ubilibet constitutis, et eorum cuilibet insolidum, ad quem uel ad quos presentes nostre
litere peruenerint, salutem in Domino, et nostris huiusmodi firmiter obedire mandatis.
Laudabilis, longeuis hactenus temporibus rite, recte et inuiolabiliter obseruate,
legittimeque prescripte consuetudinis institucione introductum dinoscitur, archiepiscopum
quempiam iamdicte nostre Nidrosiensis ecclesie, pro tempore existentem, introitus
sui primeui tempore semidecimas siue dimidios fructus omnium parrochialium ecclesiarum,
in memoratis nostris Nidrosiensi ciuitate, diocesi ac prouincia existencium, pro pallij
subsidio libere, licite ac sine omni mora et contradictione subleuare, exigere et
petere posse. Quocirca nos, predecessorum nostrorum vestigijs inherentes, vos omnes
et singulos supradictos, quibus
presens noster processus siue mandatum dirigitur, et quoscumque alios, quorum interest
uel intererit quomodolibet in futurum communiter uel diuisim, tenore presencium requirimus,
exhortamur et monemus, primo, secundo, tercio et peremptorie, vobis nichilominus et
vestrum cuilibet, in virtute sancte obediencie et sub infrascriptis sentenciarum penis,
districte precipiendo mandantes, quatenus infra duodecim dierum spacium post presentacionem
seu notificacionem presencium, vobis seu alteri vestrum factam, immediate sequencium,
quorum duodecim dierum quatuor pro primo, quatuor pro secundo, et reliquos quatuor
dies vobis vniuersis et singulis supradictis pro tercio et peremptorio termino ac
monicione canonica assignamus, ita tamen, quod in hijs exequendis vnus vestrum alterum
non expectet, nec alter pro alio se excuset, accedatis seu alter vestrum accedat,
quo propterea fuerit accedendum, huncque nostrum processum siue mandatum ac omnia
et singula in eo contenta omnibus et singulis, quorum interest, intererit uel interesse
poterit quomodolibet in futurum, communiter uel diuisim, legere, intimare, insinuare
ac fideliter publicare procuretis, requirentes nichilominus omnes et singulos parrochialium
ecclesiarum rectores seu locatenentes, earundem plebanos, viceplebanos, capellanos,
curatos et non curatos, per ciuitatem et diocesim Stawangerensem, nostre Nidrosiensis
prouincie, constitutos, et eorum quemlibet in solidum, ut de et super huiusmodi semidecimarum
siue dimidiorum fructuum suarum parrochialium ecclesiarum reali solucione sibi taliter
prouideant, vt venientes de proximo nostri ad hoc deputandi officiales omnia iuxta
calculum vere porcionis proporcionabiliter collecta reperiant, nobisque ea in nundinis
Bergensibus
1
proxime venturis integre presentare valeant, assecurantes eosdem, quod, si in premissis
negligentes fuerint reperti, contra eos ad ulteriora procedemus, prout iuris ordo
dictauerit et racionis. Alioquin in vos omnes et singulos supradictos et quemlibet
vestrum, nisi infra dictum duodecim dierum terminum, quem pro canonica monicione prefiximus,
realiter parueritis cum effectu, exnunc prout extunc singulariter in singulos, dicta
duodecim dierum canonica monicione premissa, excommunicacionis [sentenciam ferimus].
Reuerendis vero patribus episcopis prefatis, quibus ob reuerenciam pontificalis dignitatis
deferimus in hac parte, si premissis non obtemperauerint per se uel submissam personam,
dicta duodecim dierum canonica monicione premissa, ingressum ecclesie interdicimus
in hijs scriptis, absolucionem vero omnium et singulorum, qui prefatas nostras sentencias
aut earum aliquam incurrerint siue incurrerit quoquomodo, nobis uel superiori nostro
tantummodo reseruamus. Datum Bergis sub anno Domini millesimo quadringentesimo quinquagesimo
tercio, die duodecima mensis ffebruarij, pontificatus sanctissimi in Christo patris
et dominj nostri domini Nicolai, diuina prouidentia pape quinti, anno sexto, nostro
sub secreto.
Segl: rem, intet segl.
Bagpaa (yngre): Litera pro semidecimis ecclesie metropolitane.
226.
Kong Christiern beder Islændingerne vise lydighed mod biskop Marcellus af Skaalhoit
og dennes ombudsmand biskop Gotskalk af Hole
1
.
Uddrag i Landsbókasafn, Reykjavik, 168 qv. s. 355, det originale ms. til BiskupasGgur
af provsten Jón Halldorsson i Hitardal, forfattet omkr. 1728-30; benyttet af F. JOHANNÆUS,
Hist. Eccl. Isl. II 479 og 589. — Dette og de 2 følgende breves originaler har endnu
omkring 1730 existeret i Hitardal.
Trykt: DI XI no. 12.
Kjøbenhavn 1453, 12. marts.
Christian kongur sende og hingad sitt bref, skrifad a sama åre [1453] i Kaupenhafn
a Gregorii dag, i hvóriu hann medkende, ad Jslendingar hefdu verid stadfaster i hollustu
og truskap vid sig, åminte J>a ad nidur dempa hina, sem ódruvijse giora, lof adi,
ad hverirtveggiu skule fa af sier verdug laun> bad ad veita Marcello byskupe skyllduga
hlydne og hollustu og hanns umbodsmanne Gottskalk byskupe i hanns fiarlægd. Marcellum
by skup seigest hann ecke meiga missa, !>vi hann sie sier gagnlegur og rijkiunum.
227.
Biskop Marcellus af Skaalhoit stadfæster biskop Gotskalk af Hole som sin ombudsmand
over Skaalholts bispedømme og forbyder Islændingerne at anerkjende biskop Matthæus,
som gjør krav paa bispestolen
2
.
Uddrag i Landsbókasafn, Reykjavik, 168 qv. s. 355, skr. omkr. 1728—30 (se no. 226);
benyttet af F. JOHANNÆUS, Hist. Eccl. Isl. II 479 og 589. —
Trykt: DI XI no. 13.
Kjøbenhavn 1453, 21. marts.
Þegar nu Biórn Þorleifsson
3
haf de giort
a
sier dælt vid
a
Skalhollts stad og hans eigner,
brud hann og ruplad
bt sem adur var a minst
4
,
bkannskie i f)vi yferskine ad haf a umsion og radstof un yfer honum
b, £a skri fade Jslendingum til i Skalhollts stijffte byskup Marcellus og stadfeste
sitt umbod yfer biskupsdæmenu vid Gottskalk byskup
5
, og ad £eir skule ecke medtaka byskup Mattheum
6
,
csem villde kalla £ar til stolsins
c. Brefed er utgiefid i Kaupenhafn a Benedicti dag anno 1453.
228.
Erkebiskop Henrik Kaltise stadfæster biskop Gotskalk af Holes beskikkelse som ombudsmand
for biskop Marcellus af Skaalholt, og giver ham instrukser om lægmænd, som urettelig
tilvender sig kirkens gods og indtægter.
Uddrag i
A. 1. Landsbókasafn, Reykjavik, 827 qv. (sub anno 1472), annalhaandskrift, skrevet
omkr. 1711—1730, aabenbart efter et andet ældre. Denne annal synes oprindelig at stamme
fra Skara paa Skarösstr9nd i DaÖi Bjarnasons tid (f 1633). — 2. Landsbókasafn 42 fol.
s. 230, en ættetalbog af sira ï>órör Jonsson i Hitardal, afskreven af sira Jón Erlendsson
i Villingaholt 1666.
B. Landsbókasafn, Reykjavik, 168 qv. s. 355—7, skr. omkr. 1728—30 (se no. 226); benyttet
af F. JOHANNÆUS, Hist. Eccl. Isl. II 479 og 589.
1
C. Hiröstjóra annall (til 1727) af provsten Jón Halldórsson i Hitardal, af hvilken
følgende haandskrifter findes: 1. Jón Sigurössons saml. 354 qv. (kun lidt yngre end
forfatterens [tabte] ms.), Reykjavik. 2. Isl. Bókmentafèl. 33 fol. (til 1739), Reykjavik.
3. Ny kgl. Saml. 1843 qv. (omtr. samtidigt med C2), KBibl., Khavn. 3. Rasks samling
53 qv. (2. halvdel af 18. aarh.), UBibl., Khavn. 4. Jón Sigurössons saml. 350 qv.
(omkr. 1800). 5. Landsbókasafn 164 qv. (beg. af 19. aarh.), Reykjavik.
Trykt: DI XI no. 14A (efter B) og 14 B (efter A 2 med varianter fra A1). Safn til
sögu Islands II 652 (efter C 2) og derfra her.
Bergen 1453, 25. april
2
.
A.
1453
a
kom üt hingad brief Christians kongz pez firsta og Marcelli Skalhollts biskup[s],
sedis apostolice
b legati, postulati Nidrosiensis
c ecclesiæ, jtem
dbiskup Henrichs erkebiskups brief
d i Nidaröse, Þar aller amælltu
leikmónnum er ræntu heilaga kyrkiu sijnum eignum, gaf biskup Gottskalk magt til ad
reka i burtu Biórn Porleifsson
1
af Skalhollte, enn jnnkrefia af honum allra kirkiunnar eigna til rietts reikningsskapar
fra Þvi Gottsvin biskup
2
deide
a
; enn sie Biórn hier um mötstandigur, Þa dæmer erkebiskup honum bannfæring
3
.
B.
Henrich, erchebiskup i Nidarose, sem kom effter Aslak Bolt, sende og sitt bref hingad,
skrifad i Biorgvin å sama åre [1453] sancti Marci dag, i hvóriu hann hallmælte mióg
leikmónnum, Þeir ed ræne h[eilaga] kirkiu sijnum eignum, og gaf Gottskalk byskupe
fulla makt til ad reka Biórn burt af Skålhollte og krefia af honum reikningskap allrar
rentu og jnntektar Skalhollts kyrkiu, fra Þvi Gods vin biskup do; enn sie Biórn motÞroanlegur
Þessu i nockru, Þa skule Gottskalk byskup bannfæra [hann].
C.
En anno 1453 sendu hingaÖ brèf sfn Krist jån kóngur og Hinrik erkibiskup i Niöarósi
og Marcellus Skålholts biskup, og hallmæltu £au oll mjög Þeim, er ræna kirk jur sinum
eignum. Gaf Hinrik erkibiskup fullmakt og befalingu Gottskålki Hólabiskupi hinum fyrra,
aö reka Björn burt af Skålholtseignum, heimta af honum reikningsskap af Þeim alt f
frå dauöa GoÖsvins biskups, eöur bannfæra hann ella, ef hann hlyddi ei.
229.
Erkebiskop Henrik Kaltisens brev til kong Karl af Sverige, hvori han kræver gjenoprettelse
af den spoliatio, som Svenskerne havde anrettet under sit indfald i Trondhjem, og
mag. Olaf [Trondssons] frigivelse. Nidaros 1453 [21. mai]
4
.
Afskrift i cod. 326 fol. 48 a—b, UBibl. i Bonn.
Trykt: Erkebiskop Henrik Kalteisens kopibog, udg. af A. Bugge, s. 189 —90, jfr. 159
f.
230.
Pave Nicolaus V tager Oslo biskop og capitel i sit værn og stadfæster de privilegier,
indulgenser og friheder, som hans formænd og konger eller fyrster har givet dem
1
.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 426 fol. 142 b.
Trykt: DN I no. 826.
Rom (Vatikanet) 1453, 11. juli.
Nicolaus episcopus, seruus seruorum Dei, venerabili fratri .. episcopo
2
et dilectis filiis capitulo, canonicis et personis ecclesie Asloensis salutem et
apostolicam benedictionem. Quotiens a nobis petitur, quod honestati et rationi convenire
dinoscitur, animo nos decet libenti concedere et justis petentium desideriis congruum
suffragium impertiri. Eapropter, dilecti in Domino filii, vestris postulationibus
annuentes, vos vel ecclesiam vestram Asloensem, in qua divinis mancipati estis obsequiis,
cum omnibus bonis, que impresentiarum rationabiliter possidetis, aut in futurum justis
modis, prestante Domino, poteritis adipisci, sub beati Petri et nostra protectione
suscipimus. Preterea omnes libertates et immunitates, a predecessoribus nostris, Romanis
pontificibus, sive per privilegia vel alias indulgentias vobis et ecclesie antedicte
concessas, nec non libertates et exemptiones secularium exactionum
3
a regibus, principibus aut aliis Christi fidelibus, rationabiliter vobis et ecclesie
prefate indultas, sicut eas juste et pacifice obtinetis, vobis et eidem ecclesie auctoritate
apostolica confirmamus et presentis scripti patrocinio communimus. Nulli ergo etc.
4
nostre susceptionis, confirmationis et eommunitionis infringere etc.
1
Siquis etc.
1
Datum Rome apud sanctum Petrum anno etc. millesimo quadringentesimo quinquagesimo
tertio, quinto idus julii, pontificatus nostri anno septimo.
Kancellianmerkninger: Foran brevet i margen (1) P. de Noxeto.
Efter brevet (2) x¯. S. de Monte. (
3) Fabricius.
231.
Pave Nicolaus V’s mandat til erkebiskopen i Lund, biskopen i Skara og abbeden paa
Hovedøen om at beskytte Oslo stifts og den øvrige norske geistlighed mod forskjellige
høvdingers, adelsmænds, ridderes og lægmænds ulovlige færd, gjesteri og udpresninger,
nægtelse af fiske- og sildetiende, foragt for kirkens jurisdiction og immunitet, samt
om at bansætte de trodsige
2
.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 426 fol. 141.
Trykt: DN I no. 827. — Regest: APD III no. 2002.
Nicolaus episcopus, seruus seruorum Dei, venerabilibus fratribus . . archiepiscopo
Lundensi et . . episcopo Scarensi ac dilecto filio . . abbati monasterii Hoffwdo,
Asloensis diocesis, salutem et apostolicam benedictionem. Hoc
a
nos Deus pretulit super familiam domus sue, ut oportuna singulis provisionis auxilia
pro tempore dispensantes, eorum presertim necessitatibus intendamus et occurramus
dispendiis, eosque ab oppressionibus relevemus, qui in sortem Domini et partern sollicitudinis
pastoralis assumpti potioris dignitatis titulo insigniti esse noscuntur. Sane pro
parte venerabilium fratrum nostrorum Asloensis et aliorum provincie Nidrosiensis episcoporum,
nec non dileetorum filiorum universorum capitulorum et cleri provincie memorate conquestione
didicimus, quod nonnulli barones, nobiles, milites et laici illarum partium, sue salutis
immemores, bona ecclesiarum, episcoporum, et ecclesiasticarum personarum sine cessatione
diripiunt et occupant, ac detinent occupata, episcopos insuper ac alias venerabiles
ecclesiarum personas expellunt, et, ipsis expulsis, stant in residentiis eorumdem,
de bonis quoque taliter expulsarum personarum mobilibus et immobilibus pro sue libito
voluntatis disponunt, clericos ad iudicia secularis fori trahunt, calumpniantur et
iniuste iudicant, rebus eorum ablatis, et personis male tractatis, quosdam etiam clericorum
talliant, quosdam etiam bonis eorum sicut in terra hostili totaliter spoliant, alios
que per continuam et inhumanam hospitalitatem sine aliqua refusione [expensarum] in
extremam
redigunt paupertatem, quosdam captivant, et custodie mancipant carcerali, nec eos
inde dimittunt, donec ultimum, quod solvere valeant, extorserint ab eisdem. Plerique
autem talium tiramnorum, super emenda lesis facienda moniti, satisfacere minime curant,
census et tributa de prediis clericorum, que ad proprium usum excolunt, expetunt et
extorquent, familiam quoque clericorum, que in illis partibus difficulter haberi potest,
ab ipsis ad se alliciunt, et in ipsorum clericorum non modicum preiudieium detinent
et defendunt, decimas et oblationes, suis curatis debitas, quidam ipsorum laicorum
solvere renunciant, et specialiter alecium et aliorum piscium, hactenus solvi consuetas,
ecclesiis in suis locis solvere denegant contra sanctiones canonicas, statuta et concordias,
desuper initas et servatas. Quidam etiam perversi et seculares tiramni de monasteriis
monialium et aliis piis locis, ordinariis locorum inauditis et contemptis, ad suum
libitum ordinant et disponunt, ac de causis ad forum ecclesiasticum spectantibus,
testamentorum, adulteriorum, et similibus se ingerere et intromittere, immunitatem
quoque ecclesiarum violare, et deposita inde auferre, fores effringere non verentur,
satellites suos in eis eorumque cimiteriis aliquos usque ad sanguinis effusionem percutere,
et in quosdam ad mortem desevire permittunt, nec huiusmodi malefactores requisiti
corrigunt, aut clericos a divinis cessare sinunt, quin ymmo in ipsorum malitia persistentes,
tam agentes quam consentientes licitum sibi arbitrantur existere quicquid contra iura
et bonos mores impune commiserint in gravem divine maiestatis offensam, animarum suarum
periculum, episcoporum, capitulorum et cleri predictorum iniuriam ac non modicum detrimentum.
Nos igitur, qui in iustitia unicuique debitores existimus, quibusque precipue
a
ex debito pastoralis incumbit officii, reproborum conatibus obviare, ac aliis viam
precludere similia committendi volentes, quantum in nobis est, episcopis, capitulis
et clero predictis de oportuno remedio providere, discretioni vestre per apostolica
scripta mandamus, quatinus vos vel duo aut unus vestrum per vos vel alium seu alios,
omnes et singulos barones, nobiles, et laicos predictos eorumque complices et sequaces
cuiuscumque status, preeminentie aut conditionis existant, qui in premissis quomodolibet
culpabiles extiterint, aut illos, qui causam dederint vel occasionem, sub excommunicationis
pena, nec non privationis et ammissionis feudorum, honorum et officiorum, que obtinent,
ac aliis formidabilibus penis, de quibus vobis videbitur, et quas contrafacientes
incurrere volumus ipso facto, strictius moneatis et requiratis, quod infra certum
peremptorium terminum, ad hoc eis prefigendum, raptores, occupatores, detentores,
invasores et alios predictos ab huiusmodi oceupationibus, detentionibus ac aliis dampnis
et iniuriis, impedimentis, molestationibus predictis penitus desistant, lesis et iniuriatis
satisfaciant, ac res et bona, per eos, ut premittitur, occupata atque detenta, eisdem
episcopis, capitulis et clero seu singularibus personis eorumdem libere et expedite
dimittant, eosque eorumque ecclesias in statu pristino restituant et reponant
ac sinant suorum bonorum nec non fructuum, reddituum et proventuum ecclesiarum huiusmodi
pacifica possessione et quieta perceptione gaudere. Alioquin infra alium competentem
terminum, eis assignandum, coram vobis seu aliquo vestrum compareant ad iudicium,
se penas et sententias predictas incurrisse declarari
a
. Quod si forsan occupatores, detentores, invasores et alii predicti, aut ipsorum
aliqui presentium vigore monendi, requirendi, post factam eis monitionem et requisitionem
huiusmodi, seu notitiam presentium iuxta terminos predictos, monitionibus et requisitionibus,
ac nostris in hac parte mandatis efficaciter parere contempserint, et sententias ac
penas huiusmodi animo, quod absit, sustinuerint indurato, non curantes redire ad ecclesie
unitatem, aut alias id ipsorum malitia vel pertinacia exegerit, legitimis super hiis
habendis servatis processibus, eos, quotiens expedierit, auctoritate nostra aggravare
curetis, invocato etiam ad hoc, si opus fuerit, auxilio brachii secularis, nec non
etiam omnes et singulos contemptores huiusmodi, et quoslibet alios in premis sis quoquomodo
eulpabiles atque rebelles, et qui eos vel aliquem ipsorum post requisitionem* monitionem
et mandata huiusmodi scienter receptaverint, aut alias eis in premissis auxilium,
consilium dederint vel favorem, easdem sententias et penas incurrisse declaretis,
et ubi, quando et quotiens expedierit, incidisse nuncietis, et ab omnibus arctius
evitari faciatis, donec a premissis destiterint, ac monitionibus, requisitionibus
et mandatis huiusmodi cum effectu paruerint, nec non a sententiis et penis huiusmodi
meruerint absolutionis beneficium obtinere. Insuper quecumque loca, ad que prefati
occupatores, detentores, culpabiles et rebelles, ac aliis supradictis, eorumque complicibus
in premissis auxilium, consilium vel favorem quomodolibet dantes, aut aliquis eorum
pro tempore declinaverint, seu declinaverit, ecclesiastico supponatur interdicto,
illudque quamdiu ibidem moram traxerint, ac etiam per aliquod tempus, de quo vobis
videbitur, vel alicui vestrum, postquam a locis ipsis recesserint, auctoritate predicta
strictius observari faciatis, contradictores per censuram ecclesiasticam [appellatione
postposita compescendo], non obstantibus tam felicis recordationis Bonifacii pape
viii predecessoris nostri, illis presertim, quibus cavetur, ne quis extra suam civitatem
et diocesim, nisi in certis exceptis casibus et in illis ultra unam dietam a fine
sue diocesis, ad iudicium evocetur
1
, ac de duabus dietis in concilio generali
2
, quam aliis constitutionibus et litteris apostolicis, per quas executio presentium
posset aliqualiter impediri, aut si occupatoribus, detentoribus, invasoribus et molestatoribus
prefatis vel quibusvis aliis ab eadem sit sede indultum, quod ad iudicium etiam ultra
vel extra certa loca trahi aut suspendi vel excommunicari, ac predicta et huiusmodi,
ad que dicti occupatores, detentores, invasores et molestatores, ut prefertur, forsan
declinaverint, et alia quevis loca interdici non possint per litteras apostolicas,
non facientes pienam et expressam ac de verbo ad verbum de indulto huiusmodi mentionem,
et quibuslibet aliis privilegiis, exemptionibus et
litteris apostolicis, specialibus vel generalibus, quorumcumque tenorum existant,
per que presentibus non expressa vel totaliter non inserta effectus huiusmodi gratie
impediri possit, etiamsi de eis eorumque totis tenoribus de verbo ad verbum habenda
esset in nostris litteris mentio specialis. Datum Rome apud Sanctum Petrum anno etc.
millesimo quadringentesimo quinquagesimo tertio, idibus iulii, pontificatus nostri
anno septimo.
Kancellianmerkninger: Efter brevet (1) L. S. de Monte.
(2) Fabricius.
232.
Pave Nicolaus V udnævner Gunnar Holk, biskop i Oslo, til sin nuntius og generalcollector
i Norge og Nidaros kirkeprovins
1
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 434 (Officior. to. III) fol. 30 b.
Trykt: DN VI no. 543.
Rom (Vatikanet) 1453, 19. juli.
Nicolaus episcopus, seruus seruorum Dei, venerabili fratri Gunnaro Holk, episcopo
Asloensi, apostolice sedis nuntio, ac fructuum, reddituum prouentuum et aliorum iurium,
camere apostolice in prouincia Nidrosiensi eiusque singulis ecclesiis, ciuitatibus
et diocesibus, opidis, villis, terris, insulis atque locis, tam citra quam ultra mare
consistentibus, regno Noruegie subiectis, debitorum, collectori, salutem et apostolicam
benedictionem. Ex fideli ac solita et diligenti prudentia, prouidentia quoque et probitate
circumspecta aliisque virtutum donis, quibus, prout fidedignis relatibus informati
sumus, te Dominus insigniuit, presumimus euidenter, quod ea, que tibi commiserimus,
promtis affectibus et exacta diligentia prosequeris, solertique et fideli studio gubernabis.
Hine est, quod nos, de huiusmodi probitate et virtutibus plurimum in Domino confidentes,
te in Nidrosiensi prouincia et regno Noruegie, ecclesiis, ciuitatibus, diocesibus,
terris, insulis et locis omnibus supradictis generalem fructuum, reddituum, prouentuum,
censuum, denariorum sancti Petri et aliorum iurium, nobis et ecclesie Romane et camere
apostolice debitorum et debendorum, nostrum et sedis apostolice collectorem et receptorem,
usque ad nostrum et dicte sedis beneplacitum, auctoritate apostolica tenore presentium
facimus, constituimus et etiam deputamus, omnes alios et singulos collectores et succollectores
huiusmodi fructuum, reddituum, prouentuum, censuum, denariorum sancti Petrj, decimarum
et iurium predictorum cuiuscunque status, gradus [etc. in forma . . . . mutatis mutandis
2
]. Datum Rome apud Sanctum Petrum anno jncarnationis dominice millesimo quadringentesimo
quinquagesimo tertio, quartodecimo kalendas augusti, pontificatus nostri anno septimo.
Kancellianmerkning er: Efter brevet (1) De curia.
(2) Je. de Sala.
233.
Pave Nicolaus V’s fuldmagt for biskop Gunnar Holk i Oslo til at absolvere de personer
i hans bispedømme, som har lagt voldsom haand paa geistlige, uden at dræbe dem.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 400 fol. 247 b.
Trykt: DN VI no. 544.
Rom (Vatikanet) 1453, 27. juli.
Nicolaus episcopus, seruus seruorum Dei, venerabili fratri Gunnaro episcopo Asloensi,
salutem et apostolicam benedictionem. Salutem animarum fidelium intensis desideriis
af f ectantes
a
, illa tibi libenter committimus, per que eorum saluti iuxta cordis nostri desideria
consulatur. Cum itaque, sicut accepimus, in prouintia Nidrosiensi et presertim in
tuis ciuitate
b et diocesi multi manus in clericos iniecerint temere uiolentas, nonnulli uero eosdem
clericos uulnerauerint, captiuauerint, et, nullis ipsorum clericorum demeritis exigentibus,
carceribus temere mancipauerint, qui pro absolutionis beneficio, prout tenentur
1
, ad sedem apostolicam venire non possunt, nos, illius vestigia imitantes in terris,
qui omnes homines saluos facere cupit et neminem uult perire, eorum statui et animarum
saluti, quantum cum Deo possumus, prouidere cupientes, fraternitati tue, de qua in
hiis et aliis specialem in Domino fiduciam optinemus, omnes et singulas personas ciuitatis
et diocesis Asloensis, que in clericos manus iniecerint temere uiolentas, citra tamen
clericidium, si hoc humiliter petierint, satisfactis tamen lesis competenter, ab excommunicationis
sententia, quam propterea incurrerunt, auctoritate nostra, hac uice dumtaxat, in forma
ecclesie consueta, iniunctis inde eorum cuilibet penitentia salutari et aliis que
de jure fuerint iniungenda, absoluendi pienam et liberam tenore presentium concedimus
facultatem. Datum Rome apud Sanctum Petrum anno jncarnationis dominice millesimo quadringentesimo
quinquagesimo tertio, sexto kalendas augusti, pontificatus nostri anno septimo.
Kancellianmerkninger: Foran brevet (1) P. de Noxeto.
Efter brevet (2) Je. de Sala.
234.
Pave Nicolaus V’s bulle om korstog mod Tyrkerne
2
.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 430 (Nicolai V. de curia lib. XXV, to. XXXXVI) fol. 133 ff.
Trykt: O. RAYNALDI Annales ecclesiastici an. 1453 § 9—11, XVIII 435, Col. Agr. 1694
(forkortet); J. J. MULLER, Reichs Tags Theatrum unter Keyser Friedrich V. I 428—30,
Jena 1713 (forkortet). — Uddrag: Dominicus GEORGIUS, Vita Nicolai quinti pont. max.
139—41, Romæ 1742.
Rom (Vatikanet) 1453, 30. september.
Nicholaus episcopus, servus servorum Dei. Ad perpetuam rei memoriam. Etsi ecclesia
Christi per ipsum unigenitum Dei filium Ihesum Christum dominum nostrum eternum pontificem
indesinenter gubernetur, protegatur et defendatur, ne adversus eam rugiens prevaleat
inimicus, quippe qui per os carnis sue in personam apostolorum suorum toti ecclesie
usque in finem seculi pollicitus est se fore presentem, dicens: «Ecce ego vobiscum
sum omnibus diebus usque ad consumationem seculi»
1
et confidentiam dedit, ecclesiam nunquam a suis persecutoribus posse superari, dicens:
«Confidite, quia ego vici mundum»
2
, tamen sepenumero deviantes fideles suos a legibus suis et a via mandatorum suorum
ad viam salutis per tribulationes et angustias revocare non cessat. Ita enim per elementissimam
Dei providentiam sancitum est, ut, cum militia seu temptatio sit vita hominis super
terram, nunquam homini desit, ab exitu ab utero matris usquequo revertatur in terram,
materia temptationis et pugne. Voluit tamen di vina providentia, etsi homo omnem spem
suam in Dei auxilio et protectione debeat collocare: quia, «nisi Dominus edificaverit
domum, in vanum laborant qui edificant eam, et nisi Dominus custodierit civitatem,
frustra vigilat qui custodit eam»
3
, omnem solicitudinem atque omnem operam suam ponere, et divine gratie cooperari,
ut adsint prospera et caveantur adversa, cum ipse in omni bono opere fidelium suorum
cooperetur ipsis, et quod ipsorum superat vires, sua clementissima pietate concedat;
dulcius siquidem divine gratie bona proveniunt, inquit beatissimus Leo, quotiens non
sine magnis sudoribus acquiruntur, et minus bonum videri solet pax continuata per
otium, quam reddita per labores. Victoria enim, quam Christus Deus noster sue donavit
ecclesie, quandiu in hoc mundo versamur, licet fiduciam maiorem tribuat, non tamen
in totum solicitudinem perimit, nec ut dormiamus donata est, sed ut suavius laboremus,
«per multas enim tribulationes et angustias, inquit apostolus
4
, oportet nos introire in regnum Dei». Fuit iam olim ecclesie Christi hostis acerrimus,
crudelissimus persecutor, Mahomet filius Sathane, filius perditionis, filius mortis,
animas simul et corpora, cum patre suo diabolo, cupiens devorare, christianum sanguinem
sitiens, redemptionis facte per salvatorem et redemptorem Ihesum Christum Dominum
nostrum atrocissimus et sanguinolentissimus inimicus, qui profecto draco ille ruffus
magnus, habens capita septem et cornua decem, et in capitibus suis septem diademata,
quem in Apocalipsi Johannes
5
vidit, fuisse putandus est, qui cauda sua traxit tertiam partern stellarum celi
6
, et misit eas in terram, cum universum fere orientem et Egyptum atque Africam occupavit
et impietatem suam compulit imitari, cum prophanavit sanctam civitatem Jerusalem,
cum sanctuaria eius destruxit, cum christifidelibus iniurias, obprobria, flagella,
carceres et mortes atrocissimas intulit. Servavit tamen divina providentia eorum
fidelium ecclesiam, qui sibi in suo occultissimo iudicio placuerunt, nec usque in
istum diem illi hostem illum prevalere permisit. Novissime autem nostris temporibus,
secundus Mahomet insurrexit, impietatis illius imitator, effundendi sanguinis Christiani
fervore nimie sitis exestuans, qui contra Christi nomen seviens, omnis humanitatis
oblitus, ut fera rabida, cum in caput nostrum nisi inanibus verbis sevire non possit,
in eius membra, hoc est fideles suos, furorem ac rabiem suam spargere, effundere et
eructare, quasi stomaco vomitante, contendit. Hie novissime
1
civitatem Constantinopolitanam, durissima obsidione et debellatione superatam, in
suam ditionem transtulit, cum magna Christiani populi strage, templis omnibus et sanctuarijs
inibi existentibus prophanatis, sanctorum reliquijs conculcatis, sacris imaginibus
Domini nostri Ihesu Christi et sue gloriosissime matris et vivifice crucis contumelijs,
obprobrijs, deiectionibus, prostrationibus et demolitionibus ad terram illatis, et
ex luto turpique materia maculationibus in vituperium obprobriumque proiectis. Hie
vere prenuntius Antichristi, et quasi alter Senacharib, gloriatur in robore suo et
in multitudine populi sui, quod universum occidentem manu sua valeat obtinere et de
toto orbe terrarum nomen delere christianum, insaniens et mentecaptus, quasi possit
contra Dei potentiam prevalere. Nos igitur, licet indigne, tenentes eius locum, cui
Christus suam commendavit ecclesiam, cuique pollicitus est, quod porte inferorum non
prevalerent adversus eam
2
, cuique mandatum dedit, ut titubantes fratres sua conversione firmaret, dicens: «Ego
pro te rogavi, Petre, ut non deficiat fides tua, et tu aliquando con versus confirma
fratres tuos»
3
, impresentiarum videmus officii nostri necessario ab ecclesia ministerium postulari.
Itaque, de venerabilium fratrum nostrorum sancte Romane ecclesie cardinalium consilio
et assensu, hoc modo qui sequitur duximus providendum: Imprimis universos principes
christianos, imperatoria, regali, reginali, ducali, seu quacunque alia mundana prefulgeant
dignitate, hortamur, requirimus eisque
a
mandamus in vim professionis facte in sacri susceptione baptismi, ac in vim iuramenti
prestiti cum dignitatum suarum infulas susceperunt, ut ad defensionem Christiane religionis
et fidei cum bonis et personis suis, pro sua possibilitate, viriliter et indesinenter
assistant, eterna premia recepturi ab illo, cuius causa agitur, et in presenti vita
pariter et futura, quod impresentiarum credimus cuilibet esse de necessitate salutis,
cum talis sit necessitatis articulus, a qua se nullus legitime valeat excusare. Reliquos
vero dominos seu communitates aut quecunque dominia habentes pariter exhortamur, requirimus
et monemus, mandantes eis similiter in vim fidei, quam semel professi sunt, ut defensioni
religionis et fidei omnibus viribus et toto potentatu suo forliter et perseveranter
assistant, habituri illum propugnatorem, qui una nocte per angelum suum centumoctuagintaquinque
milia ex exercitu Senacharib interfecit
4
, et qui alias sepe in magnis periculis
non dereliquit ecclesiam suam, nec permisit hostes suos de sua impietate gloriari.
Omnibus vero cuiuscunque status, gradus, conditionis, aut ordinis, qui in tanta ecclesie
necessitate et fidei personaliter intererint, et per sex menses in kalendis februarij
proxime futuri inchoandos, perseveraverint, sive clerici sive laici, vel quacunque
ecclesiastica vel mundana dignitate prefulgeant, auctoritate omnipotentis Dei et beatorum
apostolorum Petri et Pauli, ac etiam de plenitudine potestatis celitus nobis date,
plenissimam omnium peccatorum suorum remissionem et veniam, qualis per predecessores
nostros dari consuevit proficiscentibus in subsidium Terre Sancte, et qualis in anno
jubileo, christiano populo per eosdem ac nosmetipsos concessa est, concedimus pariter
et donamus, confidentes in verbo illius, qui est summa veritas et qui non potest mentiri,
quidixit: «Quodcunque sol veris super terram, erit solutum et in celis»
1
omnium quos in hoc sancto opere proficisci contigerit, animas sanctorum angel jrum
consortio in celestibus collocandas, et consortes Christi factas imperpetuum in eterna
illa felicitate mansuras. Quod si forsan prefixo tempore non exacto, ipsorum aliquos
post iter arreptum in prosecutione tam pii et sancti operis ex hac luce migrare contigerit,
volumus et concedimus, ut prefatam indulgentiam integraliter consequantur. Volumus
etiam, ut qui commode personaliter interesse nequiverint et alium vel alios suis expensis
secundum suarum virium facultatem destinaverint, qui vice sua bella ista per semestre
suscipiant, tam mittentes quam missi, si pauperes fuerint et impotentes ad ferendos
necessarios sumptus, prefatam indulgentiam integre consequantur. Et ut omnis etas
et sexus, et cuiuscunque professionis homines, huius sancte indulgentie participes
esse possint, volumus, ut quecunque cenobia seu loca religiosa, marium vel mulierum,
cuiuscunque ordinis vel professionis existant, que pro singulis decem suppositis claustri
sui unum bellatorem destinaverint, et sumptus necessarios ad sex menses ministraverint,
huiusmodi indulgentiam plenarie consequantur. Volumus autem et apostolica auctoritate
mandamus, ut quotquot prefato sancto operi se voto obligaverint, salutare signum vivifice
crucis vestibus imprimant et in humeris suis illius portent memoriam, cuius passione
ab eterna damnatione redempti sunt, ipsum imitantes, cui ad nostram redemptionem eunti
factus est principatus super humerum eius, et qui nos admonens ad sua sectanda vestigia
ait: «Qui vult venire post me, abneget semetipsum et tollat crucem suam et sequatur
me»
2
. Cum autem ad ista conficienda opus sit innumerabili fere pecunia, ad ea disponenda,
que rerum necessitas monstrabit
a
, cum hoc sit negotium fidei et totius Christiane religionis, cui, nemine excepto,
omnes de necessitate salutis tenentur obnoxij, in primis sancimus, decernimus ac observandum
inviolabiliter ordinamus, ut omnes fructus, redditus, et proventus ad cameram apostolicam
de quibuscunque beneficij s venientes, sive
maioribus, sive minoribus, sive archiepiscopatibus, episcopatibus, abbatijs, sive
quibuscunque beneficijs, quocunque nomine censeantur, ad nos pertinentes, huie sancto
operi totaliter, integraliter et sine aliqua diminutione serventur. Quod ut, sicuti
desideramus, mandetur effectui, volumus et mandamus, ut per camerarium aut eius locumtenentem
ac etiam thesaurarium nostros, venerabilibus fratribus nostris sancte Romane ecclesie
cardinalibus, Francisco Portuensi vicecancellario, Guillermo sancti Martini in Montibus
Rothomagensi, Dominico Sancte Crucis in Jerusalem Firmano, maiori penitentiario nostro,
integre et totaliter assignentur, qui eos apud depositarium per ipsos eligendum, ad
usum sancte istius expeditionis, faciant conservari. Eadem etiam ratione volumus et
mandamus, ut decima portio omnium reddituum, qui ad cameram nostram ex temporalibus
Romane ecclesie proveniunt, per eosdem camerarium vel eius locumtenentem et thesaurarium,
prefatis cardinalibus assignetur, quam cum superiori summa tam sancto operi dedicamus.
Venerabiles insuper fratres nostri sancte Romane ecclesie cardinales, ad quod se sponte
et liberaliter obtulerunt, integram decimam de redditibus communibus capelli ac omnium
ecclesiarum et beneficiorum suorum pro tam sancto et pio opere integre et sine ulla
diminutione persolvent. Et, quia legi, cui se summus pontifex pro Christi caritate
constringit, nefas est quenquam inferioris gradus aut ordinis se pro voluntate subtrahere,
sed decens et congruum est, omnes, sive prelatos sive inferioris gradus homines, eius
oneris esse participes, volumus et hac present! constitutione decernimus, ut omnium
officiorum Romane curie, quocunque nomine censeantur, etiam que per dietos vicecaneellarium,
camerarium et maiorem penitentiarium, sancte Romane ecclesie cardinales, exercentur,
ad quod iidem cardinales se sponte obtulerunt, reddituum decima portio tam sancto
operi integre persolvatur. Quod ut per omnes inferioris ordinis inviolabiliter observetur,
volumus et decernimus, quoscunque fraudantes et prefatam decimam non integre persolventes,
excommunicationis et privationis officiorum sententij s subiacere. Et, quia ista omnia
tante rei pro modica parte non sufficerent, nisi ecclesiarum, que in toto orbe christiano
disperse sunt, prelati et ceteri ecclesiastici viri auxilia sua operasque conferrent,
de venerabilium fratrum nostrorum sancte Romane ecclesie cardinalium consilio pariter
et assensu, omnium beneficiorum ecclesiasticorum in toto orbe terrarum, patriarchatuum,
archiepiscopatuum, episeopatuum, abbatiarum, et quorumcunque aliorum beneficiorum,
quocunque nomine censeantur, sive maiorum sive minorum, sive curatorum sive non curatorum,
exemptorum vel non exemptorum, regularium vel non regularium, cuiuscunque ordinis,
status vel conditionis existant, omnium fructuum decimam secundum verum valorem sine
ulla exceptione ex plenitudine apostolice potestatis tam sancto operi integram reservamus.
Quod ut efficacius executioni mandetur, contradictores aut inobedientes aut fraudantes
volumus excommunicationis sententie subiacere, ita ut ipsi, qui inobedientes fuerint,
aut fraudem scienter commiserint, cuiuscunque status et conditionis
existant, sententiam excommunicationis incurrant. Eadem etiam auctoritate decernimus,
ut quicunque in terris Romane ecclesie temporaliter subiectis inpresentiarum officia
exercent, aut in futurum exercebunt, quousque hoc sanctum opus felicem exitum sortiatur,
sive clerici sive laici, civitates vel provincias gubernantes, vel thesaurarii vel
pretores, tam forenses quam cives, ad vitam vel ad tempus quecunque officia exercentes,
quibus sit salarium deputatum, decimam omnium salariorum reliquorumque proventuum,
que ad ipsos pervenient sive ad ministros suos, sine ulla diminutione persolvant,
iuxta modum et formam statuendam per venerabiles fratres nostros Ludovicum sancti
Laurentii in Damaso camerarium nostrum, Latinum de Ursinis sanctorum Johannis et Pauli,
et Petrum sancti Marci, presbiteros cardinales, quos ad ista specialiter deputavimus,
quod si secus fecerint, sententiam excommunicationis incurrant, et ad exercendum in
futurum officia sint inhabiles et indigni. Sane, quia celestis imperatoris obsequijs
insistentes speciali decet prerogativa gaudere, omnes, qui ad hane sanctam expeditionem
se crucesignabunt, a collectis vel taleis seu aliis gravaminibus immunes esse decernimus,
mandantes omnibus et singulis, quacunque dignitate prefulgeant, ne ab ipsis crucesignatis
aliquid exigant, quorum personas et bona, post assumptam crucem, sub beati Petri et
nostra protectione suscipimus. Quod si qui contumaciter obedire contempserint, sententiam
excommunicationis incurrant. Ceterum ne maritimi predatores, pirrate vocitati, vel
alias latrociniis assueti, terra vel mari, hane expeditionem audeant impedire capiendo
vel spoliando transeuntes vel etiam redeuntes, ipsos omnes et eorum adiutores, fautores
necnon receptatores excommunicationis vinculis innodamus, districtius inhibentes,
nequis cum eis scienter in aliquo venditionis aut emptionis contractu vel concessione
portus aut loci communicet publice vel occulte, iniungentes etiam rectoribus civitatum
et locorum, ut eos ab hac impietate compescant. Alioquin, quia, ut beatus Felix predecessor
noster ad Achatium
1
nolle perturbare perversos nichil aliud est quam fovere, nec caret scrupulo societatis
occulte, qui manifesto facinori desinit obviare, in personas eorum sententiam excommunicationis
infligimus, et in terras per ecclesiarum prelatos interdicti sententiam precipimus
fulminari. Excommunicamus preterea, et anathematizamus illos pseudochristianos, qui
prefato hosti nominis Christi vel eomplicibus suis arma, ferrum et ligna deferunt,
eos etiam, qui galeas eis vendunt vel naves seu quecunque alia navigia, vel illa ipsius
usui fabricantes, quique in suis navigiis curam gubernationis exercent, vel in machinis
seu quibuscunque alijs actibus aliquod eis consilium, servitium vel iuvamen impendunt,
ipsosque rerum suarum privatione mulctari, et capientium servos fore censemus, precipientes,
ut per omnes urbes maritimas singulis diebus dominicis et festi vis huiusmodi sententia
publicetur, et talibus gremium non aperiatur ecclesie, nisi totum quod ex tam damnato
commercio perceperunt, tantumdemque de suo in subsidium huius laudabilis
bilis et sanctissimi operis destinarint. Quia vero ad prosecutionem tam sancti operis
maxime oportere perspicimus, ut reges et principes et quicunque dominia habentes in
populo christiano pacem habeant et observent, auctoritate omnipotentis Dei statuimus
et ordinamus, ut in toto orbe christiano pax generaliter observetur, ita ut per ecclesiarum
prelatos discordantes reducantur ad pacem, aut, si pax sequi omnino non possit, saltem
treuge inviolabiliter observentur, et si qui acquiescere forte contempserint, per
excommunicationem singulares persone, communitates vero per interdictum observare
cogantur. Nulli ergo nostrorum exhortationis, requisitionis, monitionis, mandati,
concessionis, donationis, voluntatis, decreti, reservationis, innodationis, deputationis
et precepti infringere etc.
1
Si quis etc.
1
Datum Rome etc. anno etc. MCCCCLIII, pridie calendas octobris, pontificatus etc.
anno septimo.
TILLÆG.
1.
Keiser Frederik III opfordrer kong Christiern til deltagelse i korstoget mod Tyrkerne
og anmoder ham om at sende oratores til rigsdagen i Regensburg 23. april 1454. [Wiener]
Neustadt 1454, 9. januar.
Afskrift i cod. 326 fol. 50 a—51 a, UBibl. i Bonn.
Trykt: Erkebiskop Henrik Kalteisens kopibog, udg. af A. BUGGE, s. 193—7.
2.
Kong Christiern besvarer tillæg 1, som han først har modtaget 10 dage før den fastsatte
termin for rigsdagen, og undskylder sig, at han ikke ser sig istand til at møde, fordi
han paa den korte tid ikke kan række at sammenkalde rigsraadet, med hvilket han pleier
at raadføre sig i vanskelige sager, og fordi han staar i begreb med at seile til Norge
for at afverge fiendtlige indfald; men hvad rigsdagen maatte beslutte, vil han gjerne
udføre, saavidt han har anledning dertil for sine rigers ærender. Roskilde 1454, 14.
april.
2
Trykt: ÆNEÆ SYLVII Piccolominei Senensis opera quæ extant omnia, Basileæ 1551 = 1571,
s. 658—9, ep. 128; J. J. MÜLLER, Reichs Tags Theatrum unter Keyser Friedrich V. I
485—7, Jena 1713. — Uddrag: A. HUITFELD, DRK kvartudg. V 43, folioudg. II 859; O.
RAYNALDI Annales ecclesiastici an. 1457 § 62, XVIII 499, Col. Agr. 1694; jfr. Danske
Magazin 6 I 36.
235.
Erkebiskop Henrik Kaltisen afleverer til decanus og 3 kanniker i Nidaros capitel det
i hans verge værende, hovedsagelig erkestolen tilhørende løsøre
1
. Bergen [1453, nys før 17. oktober].
Afskrift af inventariet i cod. 326 fol. 32 a, UBibl. i Bonn.
Trykt: Erkebiskop Henrik Kalteisens kopibog, udg. af A. BUGGE, s. 171—2.
236.
Erkebiskop Henrik Kaltisens indulgensbrev for ridderen Hartvik Krummedike og hans
hustru Katharina.
Udkast i cod. 326 fol. 73 a, UBibl. i Bonn.
Trykt: Erkebiskop Henr. Kalteisens kopibog, udg. af A. BUGGE, S. 209.
Ved Nautøy [i Boknfjorden ]
1
1453, 26. november.
Pro Hartwico milite.
Henricus, [Dei gracia et apostolice sedis clemencia archiepiscopus Nidrosiensis],
strennuo militi Hertwyeo
a
Crumdyg sueque vxori legittime
bdomine Katherine
b. Exigente
c vestre deuocionis affectu, quem ad honorem Dei et sancti Olaui in personam nostram
exhibuistis, congruit
d, vt stipendia spiritualia rependamus vobis. Concedimus igitur in primis [1.] pro
consciencie vestre purificacione, quatenus confessorem ydoneum, vobis gratum, eligere
valeatis, qui, confessionibus vestris diligenter auditis, vos auctoritate nostra metropolitiea
absoluat ab omnibus casibus, apostolice sedi specialiter non reseruatis, jniuneta
satisfactione competenti, tociens quociens hoc oportunum fuerit, [2.] jnsuper, vt,
imminentibus negocijs arduis, missam coram vobis celebrari procurare possitis
epost medium noctis mane
e, diluculo mox pallente, [3.] preterea, vt tempore interdicti ecclesiastici
f, quauis preterquam apostolica auctoritate suppositi
g, valeatis coram vobis et filijs ac consangwineis missas audire, ianuis dumtaxat clausis,
interdictis et excommunicatis exclusis, dummodo vos ipsi causam interdicto non prestiteritis,
[4.] quodque in altari portatili, eciam extra ecclesiam, vtpote jn naui, cubiculo,
stupa
h, aula, castro, aut alio loco honesto, dum oportunum fuerit, coram vobis missa possit
legi vel cantari. [5.] Si quoque ex cibis quadragesimalibus, eciam moderate sumptis,
notabilem senseritis lesionem, concedimus, vt de consilio medici spiritualis vti possitis
butiro et lacticinijs, supplendo per alia opera pietatis.
iPrefatis, quo ad singula eius puncta, omnibus diebus vite vestre duraturis, dum in
districtu provincie nostre
j dumtaxat fueritis
i. Jn quorum omnium robur efficax et testimonium secretum nostrum hijs scriptis duximus
appendendum. Datum citra Notav
k anno Domini m°. cccc. quinquagesimotercio, jn crastino sancte Katherine virginis
et martiris.
237.
Erkebiskop Henrik Kaltisens indulgensbrev for ridderen Eggert [Krummedike]
1
.
Brevet er antydet derved, at navnet ’Eckardo’ (dativ) er tilføiet over linjen over
navnet ’Hertwyco’ i no. 236; teksten har aabenbart været den samme i begge breve.
[vinteren 1453—1454].
[Henricus, Dei gracia et apostolice sedis clemencia archiepiscopus Nidrosiensis, strennuo
militi] Eckardo [Crumdyg] (etc. som no. 236).
238.
Erkebiskop Henrik Kaltisens indulgensbrev for Jørgen Laurensson, [høvedsmand paa Baahus],
og hans hustru Helvig.
Udkast (kun adressen) i cod. 326 fol. 73 a, UBibl. i Bonn. Brevets tekst har formodentlig
været ligelydende med no. 236.
Trykt: Erkebiskop Henrik Kaiteisens kopibog, udg. af A. BUGGE, s. 209.
[Marstrand, december 1453—januar 1454].
[Henricus, Dei gracia et apostolice sedis clemencia archiepiscopus Nidrosiensis],
strennuo et nobili viro Georgio Laurencij et Helwice sue vxori legi[ttime]
a
(etc. som no. 236).
239.
Erkebiskop Henrik Kaltisens afladsprivilegium for St. Georgs billede i Mariakirken
i Marstrand.
Udkast i cod. 326 fol. 73 a, UBibl. i Bonn.
Trykt: Erkebiskop Henrik Kalteisens kopibog, udg. af A. BUGGE, s. 208—9.
[Marstrand december 1453—januar 1454].
Indulgencia pro ymagine sancti Georgij militis.
Henricus [Dei gracia et apostolice sedis clemencia archiepiscopus Nidrosiensis], vniuersis,
ad quos presencium noticia pervenerit, salutem et vitam adipisci sempiternam. Quia
beatus martir et miles fortis Georgius a periculis
b redemit draconis populos ac adhuc non cessat se deuote inuocantibus succurrere varijs
modis suis meritis et precibus, jdcirco, ut crebrius
ca vobis
cipse invocetur, et ad subveniendum sibi deuotis auidius inclinetur,
omnibus in caritatis statu existentibus, qui flexis genibus coram ymaginem eiusdem,
quam nos
a
benediccione sollempni consecrauimus, in ecclesia parrochiali in Mastrand, quinquies
dixerint dominicam oracionem et tociens angelicam salutacionem, semel qualibet die
dumtaxat, de omnipotentis Dei misericordia auctoritate nostra metropolitica quadraginta
dies indulgencie conferimus, perpetuis temporibus duraturas. Jn cuius robur.
240.
Erkebiskop Henrik Kaltisens afladsprivilegium for altare omnium fidelium defunctorum
i Mariakirken i Marstrand.
Udkast i cod. 326 fol. 73 b, UBibl. i Bonn.
Trykt: Erkebiskop Henrik Kalteisens kopibog, udg. af A. BUGGE, s. 210—11.
[Marstrand december 1453—januar 1454].
Indulgencie pro altari omnium fidelium defunctorum.
Henricus, Dei paciencia et apostolice sedis clemencia archiepiscopus Nidrosiensis,
vniuersis Cristi fidelibus salutem et vitam adipisci sempiternam. Quia sancta et salubris
est cogitacio pro defunctis exorare, vt
b a peccatis soluantur, jdeo, ut vestra excitetur deuocio ad orandum pro omnibus fidelibus
defunctis, precipue coram altare in ecclesia beatissime virginis Marie sub titulo
omnium fidelium animarum dedicato in oppido Marstrand,
cquicunque igitur illic
c septies angelicam salutacionem secundum formam ecclesie orauerint aut suarum facultatum
secundum exigenciam necessitatibus eiusdem altaris succurrerint, ut missa, pro eisdem
defunctis celebrari
d ibidem consueta, continuari _osit cottidie auctoritate nostra metropolitica quadraginta
dies indulgenciarum concedimus pro quolibet die uel nocte, vnica vice dumtaxat, in
perpetuum duraturas. Jn cuius concessionis etc.
241.
Erkebiskop Henrik Kaltisens afladsprivilegium for franciskanerklostrets eucharistibroderskab
i Marstrand.
Udkast i cod. 326 fol. 73 a, UBibl. i Bonn.
Trykt: Erkebiskop Henrik Kaiteisens kopibog, udg. af A. BUGGE, s. 208
[Marstrand december 1453—januar 1454].
Indulgencia pro fraternitate sanctissime
a
eucharistie.
Henricus, [Dei gracia et apostolice sedis clemencia archiepiscopus Nidrosiensis],
dilectis nobis in Christo
b vtriusque sexus, fraternitatem diuinissimi sacramenti eucharistie in oppido Marstrand,
Anß1oensis dyocesis, celebrantibus, in conuentu fratrum ordinis sancti Francisci,
certa obsequia ebdomadatim ibidem in honorem eiusdem sacramenti exsoluentibus
c. Nos, vestram deuocionem adavgere cupientes, vt idem sacerrimum sacramentum, quod
maximum est nostre salutis precium, deuocius imploretis
d, auctoritate nostra metropolitica, singulis eiusdem fraternitatis suppositis, presentibus
et in eam futuris, qui infra missarum sollempnia, quas in honorem predicti
e sacramenti feceritis decantari, quinquies dominicam oracionem et tociens angelicam
orauerint salutacionem, confessis et contritis, hoc est, in caritatis statu existentibus,
quadraginta dies concedimus indulgenciarum, perpetuis temporibus duraturas. Jn cuius
robur etc.
242.
Erkebiskop Henrik Kaltisens afladsprivilegium for Mariakirken i Marstrand.
Udkast i cod. 326 fol. 73 b, UBibl. i Bonn.
Trykt: Erkebiskop Henrik Kalteisens kopibog, udg. af A. BUGGE, s. 210.
Marstrand 1453, 9. december.
Indulgencie pro ecclesia beatissime virginis.
Henricus, Dei gracia
f
et apostolice sedis clemencia archiepiscopus Nidrosiensis, vniuersis Christi fidelibus
salutem et vitam adipisci sempiternam. Quid decet, sanctissimam theotocos
g, idest Dei genitricem, et virginem Mariam venerari a nobis in terris summopere, quam
angelici spiritus venerantur in celis reuerentissime, et hoc
heo frequencius
h, quo eius presidio crebrius
i indigemus
j,
kipsam, licet misericordie
1 mater sit,
msuccurrere nobis
n, nisi nos ostendamus ei eius auxilio indigere, eam implorantes deuotis precibus sanctisque
honorantes
n operibus
k. Jdeo, ut ecclesia parrochialis
in Marstrand, Ansloensis diocesis
a
, nostre prouincie membrum insigne, in honorem
b eiusdem Dei genitrieis dedicata, a vobis crebrius visitetur, ipsaque misericordie
c regina deuocius imploretur, auctoritate nostra metropolitica concedimus singulis
vobis, quocunque tempore in eadem ecclesia dixeritis flexis genibus septem vicibus
angelicam salutacionem secundum formam ecclesie, qui
d quoque pro eiusdem ecclesie vel altarium necessarijs manus porrexerint adiutrices
secundum suarum exigenciam facultatum, semel
e dumtaxat in die vel nocte, quadraginta dies indulgenciarum, in perpetuum duraturas.
In cuius concessionis robur et testimonium secretum nostrum presentibus duximus appendendum
f. Datum in Marstrant dominica secunda aduentus Domini,
ganno Domini
g millesimo cccc° quinquagesimo
h tercio.
243.
Erkebiskop Henrik Kaltisens confessionale for Henrik skrædder og hans hustru Sigrid,
af Oslo bispedømme.
Udkast i cod. 326 fol. 73 b, UBibl. i Bonn.
Trykt: Erkebiskop Henrik Kalteisens kopibog, udg. af A. BUGGE, s. 211
Marstrand 1454, 12. januar.
Confessionale.
Henricus, Dei gloriosissimi paeiencia et apostolice sedis clemencia archiepiscopus
Nydrosiensis, dilectis nobis in Christo Henrico sartori et Segrite
i sue legittime vxori,
j
Assloensis dyocesis
j, salutem et vitam adipisci sempiternam. Exigente vestre deuocionis affectu, quem
ad animarum vestrarum geritis saluacionem, vestris supplicacionibus inclinati, vobis
concedimus, de gracia speciali, quatenus eligere possitis confessorem uel confessores
ydoneum uel ydoneos, qui, confessionibus vestris diligenter auditis, iniunctaque penitentia,
ktociens quociens oportunum fuerit
k, salutari, vos
l absoluere ualeant ab omnibus peccatis et sentencijs, nostra auctoritate metropolitica,
apostolice sedi
m specialiter non reseruatis,
nhoc prouiso, ut si quas vagas aut certas tenemini ad restituciones, illas quantocius
refundatis secundum eiusdem confessoris salubrem informacionem
n. In quorum robur et testimonium secretum nostrum imprimi fecimus sub hijs scriptis.
Datum in Marstrand anno Domini m° cccc° quinquagesimo quarto, mensis ianuarij die
duodecima.
244.
Nidaros capitels forpligt til at holde en aarlig sjælemesse for ridderen hr. Henrik
Jensson, høvedsmand over Trøndelagen, og en anden for hans afdøde frue.
Original paa pergament i DAM fasc. 16 no. 1f, UBibl. i Khavn.
Trykt: DN V no. 786.
Nidaros 1454, 12. mai
1
.
Vy capitulum korsbrøder j Nidross kennoms oc tilstaa med thetta wart opna breff, at
wy hafuom oss oc ware eptherkommande canika j Trondhem vnderbundit at halda arlighe
artiidher epther welboren man her Henrik Jønsson riddare oc høfuitzman ofuir Trondelaghen
oc welborne quinne frw Philippe Barqwardz Krwmmediks dotter godhar aminningar, epther
thy som thenne skrift
2
vt wiser, som her er med fest. Till sanninde her om late wy henghe wart jncigle fore
thetta breff. Scriptum Nidrosie anno Domini mcd. quinquagesimo quarto, dominica tertia
post festum pasche.
Segl: baade segl og seglrem mangler.
245.
Pave Calixtus III’s bulle om korstog mod Tyrkerne, hvorved no. 234 stadfæstes og udfyldes.
3
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 436 (Calixti III de curia an. I. tom. I) fol. 163—165.
Trykt: O. RAYNALDI Annales ecclesiastici an. 1455 § 19, XVIII 435, Col. Agr. 1694
(forkortet).
Rom (Vatikanet) 1455, 15. mai.
Calistus episcopus, servus servorum Dei. Ad futuram rei memoriam. Ad summi pontificatus
apicem disponente Deo nuper assumpti, dum singulos propriosque multarum ac prope omnium
orbis Christiani provinciarum casus conditionesque diligentiori, ut tenemur, meditatione
perspicimus, multis eas tempestatibus involvi, multisque atque vehementibus procellarum
turbinibus agitari concutique videmus, adeo ut populi pene innumeri miserando ululatu
anxiaque querela patrocinium summi patris Dei nostri per manus nostras postulent,
dicentes: «Domine, salva nos, perimus
4
;
succurre, princeps, fidelibus, et provideas filijs, pie pater; sparge rorem tue gratie
supplicantibus, quoniam tenebre cooperuerunt terram, et caligo invasit populos; succurre,
precamur, ne velut oves errantes, pastoris destitute custodia, crudelium luporum rugientiumque
leonum faucibus laniemur». Unde impositam esse cognoscimus nobis sarcinam maioris
negotii et ponderis, quam nostris videatur posse humeris sustineri, nisi ille adiuvet
et subveniat, cuius imperij flatum inquieti maris elationes agnoscunt, cuiusque presentia
maiestatis navicula christianitatis quantumlibet fluctuans mergi nequit. Hi vero tanti
turbines, cum felicis recordationis Nicholai pape quinti pontificis Romani predecessoris
nostri temporibus, capta, direpta et miserabiliter afflicta per inmanem Christiani
nominis hostem Mahometum Bey Turchum Constantinopolitana urbe inchoassent, ac dietim
in christianorum provinciis invalescere cepissent, idem predecessor providere desiderans,
infrascripti tenoris litteras, solemni modo publicatas, ad diversas orbis provincias
mitti voluit.
Nicholaus episcopus (etc. no. 234).
Verum, quia ex suprascriptis prefati predecessoris litteris nonnulla dubia sunt exorta,
que, ad faciliorem rerum agendarum executionem, partim declaratione, partim additione
videntur necessario indigere, quo sanctum hoc opus assumere volentes tanto fiant animis
ardentiores, quanto maioribus se viderint gratijs specialibus et commoditatibus premuniri,
nos, ut predictos populorum ululatus, querelas et clamorem, quantum prestaret Dominus,
auferamus, easdem litteras tenore presentium confirmantes, et a quarta earundem particula
incipientes, ubi de indulgentijs agitur, quas personaliter euntes consequentur, ut
dicta plenaria indulgentia uberiorem sortiatur effectum, de venerabilium fratrum nostrorum
sancte Romane ecclesie cardinalium consilio et assensu, auctoritate apostolica et
de plenitudine potestatis, harum serie quascunque indulgentias plenarias per nos et
apostolicam sedem, a tempore generalis concilii Constantiensis, exceptis illis, que
in favorem fidei contra infideles emanarunt, usque ad perfectionem huius expeditionis,
a data presentium suspendimus, et pro suspensis haberi decernimus atque statuimus.
Ubi etiam in sexta particula de indulgentia agitur quam mittentes consequentur, addimus,
ut etiam illi, qui cum dominis et capitaneis suis proficiscentur, etiam si infra dictos
sex menses contigerit negotium huiusmodi congrua terminatione finiri, pro tempore
quo contra hostes fidei pugnaverint, licet sex mensibus breviore, perinde ac si totis
sex mensibus meruissent, plenariam indulgentiam consequantur. Et ubi in particula
octava religiosis, seu maribus sive feminis, cenobia habitantibus, pro singulis decem
suppositis claustri sui unum bellatorem mittentibus. sex mensium sumptus esse ministrandos
dicebatur, pro anno uno dari dictos sumptus oportere, duximus addendum. Noneque particule
de clericis secularibus aut religiosis predicando seu missas dicendo aut aliter laborando,
exercitui favorem allaturis, addimus eos omnes, qui ad huiusmodi opus subsidia prestabunt
et ad eius prosecutionem quomodolibet operas suas
impenderint, similiter quoque, qui singulis diebus orationes ad Dominum porrexerint
pro Victoria populi Christiani et exaltatione fidei ac pace et tranquillitate sancte
matris ecclesie, iuxta quantitatem laboris ac subsidiorum necnon devotionis affectum,
participes fore indulgentie memorate. Et undecime particule de signo vivifice crucis
vestibus inprimendo et de se ipsum abnegando, addimus, quod sic in eorum personis
euntes illo privilegio illaque immunitate gaudeant, que crucesignatis pro terre sancte
subsidio in generali concilio
1
sunt concesse, ac postquam receperint signum crucis, infraque debitum tempus iter
arripient, sub nostra et sedis apostolice protectione, cum uxoribus et familijs ac
omnibus bonis mobilibus et immobilibus, et, si ecclesiastici fuerint, etiam beneficijs,
dignitatibus et officijs suis permaneant, ita ut eorum bona, beneficia et officia
integra remaneant ac quieta, donec de ipsorum reditu vel obitu certissime cognoscatur,
precipientes singulis prelatis ac eorum officialibus sub excommunicationis pena, quam
eo ipso, quotiens desuper requisiti hoc adimplere neglexerint, incurrere volumus,
ut non permittant dictos proficiscentes seu aliquem eorum in ipsorum familijs, bonis,
beneficijs vel officijs seu alias contra protectionis huiusmodi tenorem, ab aliquibus
indebite molestari seu etiam perturbari, molestatores et perturbatores quoslibet per
censuram ecclesiasticam et alia iuris remedia, invocato ad hoc, si opus fuerit, auxilio
brachij secularis, appellatione postposita compescendo. Item volumus, quod si proficiscentium
predictorum aliqui ad prestandas usuras iuramento tenentur astricti, creditores eorum,
ut remittant eis prestitum iuramentum et ab usurarum exactione desistant, per eorum
superiores ecclesiasticos vel seculares, censura ecclesiastica et qua convenit districtione,
compellantur. Et si quisquam creditorum eos forsitan ad solutionem coegerit usurarum,
ad restitutionem ipsarum, simili animadversione cogantur. Iudei insuper ad remittendum
eis usuras, per ecclesiasticam vel secularem cogantur potestatem, et, donec illas
remiserint, cum universis christifidelibus, per excommunicationis sententiam, communicatio
ipsis Iudeis denegetur. Illis autem ex profieiscentibus, qui predictis Iudeis solvere
debent, in presenti seu tunc tenerentur, sic principes seculares utili provideant
dilatione, quod post ipsorum iter arreptum, usquequo de eorum reditu vel obitu, certissima
notitia habeatur, nulla usurarum incommoda penitus incurrant, compulsis Judeis, et
alijs usurarijs, proventus pignorum, quos interim perceperint, in sortem, deductis
expensis necessarijs, conputare, cum huiusmodi beneficium non multum videatur habere
dispendij, quia solutionem sic prorogat, quod debitum non absorbet. Concedentes insuper
pariter et indulgentes universis et singulis prelatis ceterisque personis ecclesiasticis
vel clericis secularibus et ordinum quorumcunque religiosis vel regularibus, qui ad
huiusmodi sanctam expeditionem personaliter proficisci voluerint, ad hoc ut premissa
valeant comodius adimplere, quod omnes et singulos fructus, redditus et proventus
ecclesiasticos, qui ex singulis illorum ecclesijs, monasterijs, dignitatibus et beneficijs
ecclesiasticis, per triennium a die arrendationis eorum computando obvenerint, quibusvis
personis tam ecclesiasticis quam laicis, cum quibus suam conditionem repererint meliorem,
pretio seu pretijs, de quo vel quibus illis et illorum procuratoribus, ad hoc ab ipsis
specialiter constitutis, videbitur, ad firmam seu annuam pensionem locare vel arrendare,
ac huiusmodi pretium seu pretia, etiam unico contextu, recipere et habere possint,
proviso tamen, quod divinus cultus in eisdem beneficijs debite habeatur, ac persone,
quibus arrendamenta seu locationes huiusmodi fient, quod redditus, fructus et proventus
predictos ad firmam seu pensionem easdem recipere, et per tempus ac tempora, quibus
illa arrendaverunt, retinere libere et licite valeant. Si quis autem, quod absit,
cuiuscunque status, gradus vel conditionis existat, etiamsi patriarchali, archiepiscopali,
vel alia quacunque dignitate prefulgeat, tam perdite ac dampnate mentis fuerit, ut
per dolum vel fraudem huiusmodi arrendationem fecerit, et ad huiusmodi sanctam expeditionem
non iverit, ut prefertur, excommunicationis sententiam et, sue dignatis vel dignitatum
ac beneficiorum quorumcunque privationem incurrat. Quod si forsan infra triennium
aliquos ex his, qui arrendationes seu locationes huiusmodi fecerint, ecclesias, monasteria,
dignitates et beneficia per ipsorum obitum vel alias quovis modo dimittere contingat,
fructus, redditus et proventus ecclesiarum, monasteriorum, dignitatum et beneficiorum
huiusmodi dimissorum, sint et remaneant eisdem personis, pro tempore quo arrendamentum
ipsum persolverint, realiter et efficaciter obligati. Ad vicesimam vero particulam,
ubi per camerarium aut eius locumtenentem ac etiam thesaurarium fructus camere apostolice
idem predecessor assignari voluerat tunc vicecancellario, qui est mortuus, et quibusdam
alijs, nos eandem consignationem fieri volumus, et mandamus dilectis filijs nostris
Johanni tituli sancte Marie in Transtiberim, et Dominico tituli sancte Crucis, ac
Alano tituli sancte Praxedis, presbiteris sancte Romane ecclesie cardinalibus, qui
fructus ipsos, redditus et proventus camere apostolice, per depositarium ab eis deputandum,
ad usum huius sancte expeditionis faciant conservari. Post finem etiam vicesimequinte
particule, ubi deeimas officiorum et salariorum proventuumque eorundem trium cardinalium
arbitrio percipi voluit, nos, eandem confirmantes particulam, volumus, statuimus pariter
et decernimus, ad solutionem decime huiusmodi universalis, pro una infra primum, videlicet
septembr[is], pro alia infra secundum octobr[is], ac pro reliqua tertia partibus infra
tertium novembr[is] menses presentis anni, preter comprehensos in prima predecessoris
bulla, omnes et singulos ecclesiasticos seculares, sancti Benedicti, Cartusianorum,
sancti Augustini, Cisterciensi, Cluniacensi, Premonstratensi, Grandimontensi, Camaldulensi,
Vallisumbrose, Cruciferorum, Humiliatorum, necnon Beate Marie Theutonicorum, sancti
Jacobi de Spata, Calatravensium, Alcantarensi, Montesie et quorumcunque ordinum seu
militiarum regulares vel religiosas personas, exemptos et non exemptos, cuiuscunque
preheminentie,
status, gradus, ordinis, sexus vel conditionis fuerint, quoscunque redditus, fructus
et proventus ecclesiasticos ubilibet obtinentes, personis hospitalis sancti Johannis
Jherosolimitani, illis videlicet ex eis, qui ad insulam Rhodi personaliter se contulerint,
quos tantummodo a prestatione huiusmodi exemptos esse volumus, dumtaxat exceptis,
ad eandem solutionem decime integre et cum effectu nuncijs nostris, seu deputandis
ab eis, faciendam teneri. Et, ne de moneta, de qua fiet et fieri debebit solutio dicte
decime, valeat hesitari, vitenturque gravamina, que propter hoc viri ecclesiastici
hactenus sunt perpessi, volumus, quod per collectores constituendos seu illorum subcollectores
ipsa decima ad monetam in provincijs, civitatibus, et dioc[esibus], in quibus exigetur,
communiter currentem, levetur ac etiam exigatur a collectoribus et subcollectoribus
supradictis, juxta constitutionem super hoc editam in concilio Viennensi
1
Ita quod pretextu alicuius cambij debitores et solutores dicte decime non graventur,
nee aliqui ad solutionem huiusmodi decime extra civitatem et diocesim, in quibus redditus
et proventus huiusmodi consistunt faciendam, vel ad monetam aliquam extra eorum civitatem
et diocesim deferendam aliquatenus compellantur, quodque circa hoc, iuxta ordinationem
dicti Viennensis concilii, calices, libri et alia ornamenta ecclesiarum, divinis officijs
deputata et necessaria, ex causa pignoris vel alias occasione dicte exactionis nullatenus
capiantur, distrahantur vel etiam occupentur. Non obstantibus, si archiepiscopis,
episcopis, administratoribus, electis, abbatibus, prelatis et alijs personis ecclesiasticis
vel quibuscunque alijs communiter vel divisim a sede prefata sit indultum, quod ad
solutionem huiusmodi decime minime teneantur, quodque ad id compelli, aut quod interdici,
suspendi, vel excommunicari, aut extra vel ultra certa loca ad judicium evocari non
possint, per litteras apostolicas, que de indulto huiusmodi ac toto eius tenore et
de verbo ad verbum ac proprijs ipsorum ordinum, locorum et personarum nominibus et
cognominibus plenam et expressam non fecerint mentionem, et quibuscunque aliis privilegijs,
indulgentijs, exemptionibus ac litteris apostolicis, quibusvis dignitatibus seu ordinibus,
et specialiter sancti Benedicti, Cluniacensi, Cisterciensi, Premonstratensi, Cartusiensi,
Camaldulensi, Grandimontensi, Vallisumbrose, Cruciferorum et Humiliatorum et universitatibus
eorum, generaliter vel specialiter sub quacunque forma et conceptione verborum a memorata
sede concessis, de quibus quorumque tenoribus de verbo ad verbum in nostris litteris
plena et expressa mentio sit habenda. De consilio etiam et assensu necnon auctoritate
predictis requirimus et monemus omnes prelatos et eorum officiales in virtute sancte
obedientie sub excommunicationis pena districte precipiendo mandantes, quatenus quilibet
eorum etiam in solidum, quamprimum presentes nostre littere seu ipsarum transumpta,
manu alicuius notarii publici et sigillo
a
alicuius eorum munita, presentate seu presentata fuerint, ipsas litteras et omnia
ac singula in eis contenta, in suis ac alijs ecclesijs sive locis suarum provinciarum,
civitatum
seu diocesum, dominicis et festivis ceterisque diebus, quando et quotiens opportunum
extiterit, solenniter publicent et exponant, ac per alios quos ad hoc deputaverint,
publicari et exponi faciant, ut melius et clarius intelliga[n]tur ab omnibus, etiam
in vulgari. Expeditionem vero ab omnibus Christianis principibus et populis, ut prefertur,
in hostes ducendam, in kalendis mensis martii proxime futuri anni millesimi quadringentesimi
quinquagesirai sexti, se ad iter ponere volumus atque decernimus. Nulli ergo omnino
etc.
1
nostrorum confirmationis, suspensionis, additionis, concessionis, statuti, mandati,
voluntatis, et constitutionis infringere etc.
1
Si quis autem etc.
1
Datum Rome apud sanctum Petrum anno etc. millesimo quadringentesimo quinquagesimo
quinto, idus maij, pontificatus nostri anno primo.
Kancellianmerkninger: Foran brevet (1) Blondus.
Efter brevet (2) A. de Racaneto.
(3) De curia.
TILLÆG.
1.
Senatet i Venezia fatter enstemmige beslutninger i anledning af kong Christierns deltagelse
i korstoget mod Tyrkerne, reise til den hellige grav og indkjøb af balsam.
Venezia, Arch. di Stato, Deliberazioni del Senato, Secreta reg. 20 fol. 111.
Uddrag: S. ROMANIN, Storia documentata di Venezia IV 311, Venezia 1855.
Venezia 1456, 28. december.
MCCCCLVI die XXVIII, decembris.
Quod oratori serenissimi regis Datie, qui ad nos se contulit
2
, exponens, sub litteris credentialibus domini sui, post generalia, [1] quod, cum
summus pontifex misisset eius collectores ad exigendum decimas in regnis Datie et
Norvege
a
, convertendas in favorem impresie contra Turcos
3
, maiestas eiusdem regis, volens veluti Christianus princeps acquiescere voluntati
beatitudinis sue, consensit exactioni istarum decimarum; et ultra hoc, cum, sicut
asserit iste orator, rex ipse habeat in regno suo Datie parochias XXIIJ
m, et in regno Noverge
a
parochias xxx
M, quarum quelibet obligata est tempore belli contribuere sue serenitati homines quatuor,
offert in favorem christiane religionis, si procedetur ad hoc sanctum opus contra
Turehos,
commutare contributionem istorum hominum in pecunijs, et quod reducendo istam contributionem
pecuniariam etiam ad unum hominem pro parochia, habiturus est maximam summam pecuniarum,
quas omnes cum pecunijs decimarum sua maiestas intendit mittere huc Venetias, ut ponantur
in deposito ad unam ex procuratijs; cum hoc, quod, si procedetur ad impresiam istam,
ipse rex etiam contentus est, quod cum pecunijs istis armentur triremes in hac civitate,
et quod eligantur per nos supracomiti
a
earum nobiles nostri, sub obedientia unius capitanei nostri; verum si acciderit, quod
alij principes christiani non procederent ad hoc opus tam salutare, vult sua serenitas,
quod promittamus sibi restituere pecunias istas. [2]Secundo loco exposuit, quod prefatus
rex per hanc viam Venetiarum personaliter visitare sacrum sepulchrum Dominicum petitque
et rogat mutuari sibi unam ex galeis nostris munitam, sicut factum fuit serenissimo
quondam precessori suo
1
, quam suis expensis armabit, petijtque declarari de expensis. [3] Et demum rogat
nos, ut velimus complacere sibi de aliqua particula balsami nostri etc. Respondeatur:
1. Quod libenter intelleximus, quantum ipse orator nobis exposuit, et quidem sicut
semper dileximus singulariter serenissimum quondam precessorem suum, ita et regiam
maiestatem suam continue sincero animo diligere disponimus, sicut semper ab ipsis
effectibus cognosci poterit. Et circa primam partem, per quam nobis declaravit optimam
dispositionem ardensque propositum suum ad exhibendum favores suos contra Turcos,
et circa pecunias huc mittendas pro armandis galeis, casu quo alij principes christiani
etiam procedant ad hanc impresiam, dicimus, quod pro hoc tam laudabili proposito suo
contra hostes fidei non satis serenitatem
suam extollere possumus, cupidique in cunctis possibilibus ei complacere, semper,
quando maiestati sue placebit mittere huc pecunias, eas diligenter ad unam ex procuratijs
depositari faciemus ad omnem voluntatem sue serenitatis, per illos modos et sicut
nobis dici fecit. Cui etiam, casu quo non videretur procedere ad armandum, promittimus
ex nunc restituere pecunias antedictas.
2. Circa adventum suum ad hanc urbem nostram, pro visitando sacrum sepulchrum, dicimus,
quod semper animo periocundo ac libentissime videbimus ac honorabimus suam serenitatem,
sicut affectioni et amori nostro ac regie dignitati merito convenit, sibique etiam
libenter mutuabimus unam ex galeis nostris munitam. Et quia circa expensam armandi
eam declarari petit, dicimus, quod expensa ista ascendere poterit ad summam ducatorum
quatuor milium vel circa.
3. Ad partem balsami dicimus, quod cupidi in cunctis possibilibus sue serenitati complacere,
dabimus operam, quod in suo reditu ab urbe habebit illam partem balsami, quam recuperare
poterimus.
De parte...................................106.
2.
Pave Calixtus III til Jacobus de Marchia O. M., pavens korstogs-nuntius til Ungarn,
Böhmen m. fl. St
1
: meddeler, at han har besluttet at anmode keiseren, konger, fyrster, samfund og andre
herredømmer i kristenheden om at udsende fuldmægtige oratores til en berammet raadslagning
med paven om tyrkerspørgsmaalet
2
; «itaque . . . sollicitabis eumdem imperatorem, reges Hungariæ, Bosnæ, Poloniæ et
Datiæ, electoresque imperii, et quibus scribimus
3
, si eos potes commode adire, ut suos ad nos ad diem assignatum mittant oratores».
4
Rom (Vatikanet) 1457, 25. oktober.
Trykt: L. WADDING, Annales minorum XIII 5—6, Romæ 1735, «ex originali». — Regest:
APD III no. 2106.
3.
Kong Christiern giver [sin orator ved kurien], biskop Paulus [Justinianus] af Bergen,
instrux om hvad denne paa kongens vegne skal svare paven paa det ærende han har frembaaret
for kongen fra paven
1
om korstog mod Tyrkerne: nævner som de grunde, der hidtil har hindret kongen i at
yde sin hjælp, de uafladelige krige med tilgrænsende hedenske folkeslag, og mod den
fordrevne, med Russerne forbundne kong Karl, men forsikrer, at han nu agter at samle
en hær, maaske indtil 200 000 mand, som bedst vil kunne føres gjennem Rusland, ikke
gjennem Tyskland og Ungarn; dog er det nødvendigt, at der først skaffes fred mellem
kong Christiern og kongen af Polen, og «quod regnum nostrum Norvegie qvoad ecclesias
et alias per dominum summum pontificem fieret contentum»
2
; det vil være nyttigt, om der i Norden bliver prædiket korstog, hvilket ærende bør
betroes folk «de lingva et ydyomate harum regionum».
3
Stockholm 1457, 22. november.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Bartbol. B s. 168—71, UBibl.
i Khavn.
Trykt: E. PONTOPPIDAN, Ann. Eccl. Dan. II 619—21. Scr. rer. Dan. VIII 390-2. DN XVII
no. 1062. — Regest: APD III no. 2112.
4.
Kong Christiern, som har hørt biskop Paulus Justinianus af Bergen berette om Tyrkernes
fremgang og om pavens beundringsværdigt ivrige, men frugtesløse arbeide for at standse
dem, meddeler pave Calixtus III, at skjønt kongens riger idelig udsættes for anfald
af vantro grannefolk, har han dog overveiet tyrkerspørgsmaalet og medsender biskopen
en særskilt redegjørelse
herom (tillæg 3), samt anmoder paven om at forhandle videre med biskopen som kongens
procurator baade om dette ærende
1
og om Nidaros kirke og den Tyske Orden. Stockholm 1457, 26. november.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 147-9, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Ser. rer. Dan. VIII 377—8. DN XVII no. 1063. — Regest: APD III no. 2113, samt
nedenfor Anhang til afd. II no. *39.
5.
Kong Christiern udtaler for pave [Calixtus III] sin medfølelse ved den almindelige
mangel paa interesse for tyrkerkorstoget, men paa grund af de uafladelige krige med
tilgrænsende hedenske folk, og fiendtlige indfald af Russerne og de med dem forbundne
Tartarer, samt den usikkerhed som voldes paa hans rigers have af Preusserne, som har
gjort oprør mod den Tyske Orden, hvis beskytter Christiern er, maa han altid holde
en utallig hær i beredskab tillands og tilvands. Han vilde med glæde have sendt fuldmægtige
oratores til Rom, hvis pavens brev af 25. september [?: oktober] [1457], som var afsendt
fra Ungarn 5. december [1457]
2
og overbragtes kongen ved [kurfyrsten] markgreven af Brandenburgs sendebud 23. april
[1458], var kommet tidligere frem. [Stockholm] [1458, 14. mai.
3
]
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 196 f., UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 406-7. DN XVII no. 1066. Regest: APD III no. 2127.
246.
Pave Calixtus III giver erkebiskop Henrik Kaltisen af Nidaros i opdrag at prædike
korstog [i Tyskland] mod Tyrkerne efter no. 245
1
og meddeler forskrifter om de indsamlede kortogsbidrags opbevaring
2
.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 438 fol. 215 (de curia).
Trykt: DN VI no. 549.
Rom (Vatikanet) 1455, 20. september.
Calistus episcopus, seruus seruorum Dei, venerabili fratri Henrico archiepiscopo Nidrosiensi
salutem et apostolicam benedictionem. Cum superioribus annis, exigentibus hominum
peccatis, ciuitas Constantinopolitana miserabilj clade a perfidis Turchis fuerit occupata,
direpta, et christiano sanguine conspersa, ita ut, nisi a fidelibus mature subueniatur,
maiora in dies uulnera illaturi sint fidei nostre, volentes, quantum Deus donare dignabitur,
omnia undique adiumenta conquirere, quibus uires et immanitas prefatorum Turchorum
conteri possint ac imminentibus periculis obuiare, cunctos catholicos principes et
christianum populum indulgentiarum et
spiritualium gratiarum muneribus, ut ad conterendam dictorum Turchorum potentiam properarent,
duxerimus excitandos, ut in nostris litteris, desuper confectis, plenius continetur.
Eapropter considerantes, quod ea, que tibi commiserimus, salubrj consilio et solerti
studio fideliter exequeris, fraternitatj tue, de cuius integritate ac fide et zelo
precipuam in Domino fiduciam gerimus, tenore preseneium committimus et mandamus, quatinus
tu per te ipsum, et, quo te ad hoc personaliter conferre commode non posses, per alios,
quos elegeris, idoneos et acceptos uerbi Dei predicatores religiosos uel seculares,
quibus uices tuas committere possis, prout tibi expedire uidebitur, quosque ad id
in virtute sancte obedientie sub excommunicationis pena, quam secus facientes ipso
facto incurrant, auctoritate nostra constringas, iuxta dictarum litterarum continentiam
et tenorem in quibus uidebitur locis predices et declares, illos ad contribuendum
huic sancto operi exhortando, populis insuper annuntiando, quod tempore congruo, Domino
concedente, per nostras litteras deputabimus et publicabimus locum aliquem idoneum,
ad quem uolentes ad hanc sanctam expeditionem proficisci uel mittere constituto per
nos tempore poterunt conuenire, volentes quoque et mandantes, ut ordines et disponas
in sacristia maioris ecclesie [dicti] loci uel alterius regularis, prout melius et
securius uidebitur, vnam capsam constitui cum quatuor seris et clauibus, quarum altera
penes ordinarium loci uel eo absente penes eius vicarium, altera penes te, altera
penes aliquem deputandum prelatum, et altera penes duos graues et bonos ciues per
communitatem loci deputandos debeant remanere, et quod in predicta capsa omnes et
singule pecuniarum summe dicta de causa iuxta tenorem litterarum nostrarum contribuende
tute et secure deponantur et reeondantur, deputato tamen vno notario fidedigno, qui
contribuentium nomina et oblatorum quantitatem, si id uoluerint contribuentes, fideliter
describat ac notet ut quilibet certus esse possit, quod huiusmodi pecunie, que congregantur
ad hoc tantum fidei et necessitatis opus exponende sint, jnsuper mandantes sub excommunicationis
pena, quam actu incurrant, ne quisquam pecunias ad hoc sanctum opus dandas in alios
usus conuertat aut sibi inbursare presumat, sed in cistam ad hoc deputatam per fideles
proici faciat, dantes quoque potestatem et auctoritatem, contra omnes et singulos
pecuniarum questores, clericos seculares uel religiosos ordinum quorumcunque, etiam
exemptorum, ac laicos quoscunque, etiam si predecessorum nostrorum super his litteris
munirentur, nee non illos, qui super hoc eis dederint auxilium, consilium uel fauorem,
simpliciter et de plano sine strepitu et figura iudicii, solerti et fideli adhibita
diligentia, inquirendi ac eos personaliter uocandi, apprehendendi, capiendi et carceribus
mancipari faciendi penisque spiritualibus et temporalibus, prout iustum fuerit, puniendi,
mulctandi et corrigendi, ne in posterum talia facere per se uel alios presumant, districtius
inhibendi, ac omnia et singula alia agendi et exequendi, per que eorum temeritas,
si parere contempserint, reprimatur, contradictores et rebelles per censuram ecclesiasticam
et alia iuris remedia compescendo, inuocato ad hoc, si opus
fuerit, auxilio brachii secularis, volentes etiam demum, quod antequam huiusmodi officium
incipias exercere, de officio ipso fideliter exercendo in manibus dilectj filij nostri
Ludouici, tituli sancti Laurentii in Damaso presbiteri cardinalis, camerarii nostri,
et alias fidelitatis debite prestes in forma solita iuramentum, ipsique predicatores,
per te et alios predictos deputandi, ac receptores et depositarii, supradicto modo
etiam per te deputandi, idem iuramentum, antequam officium ipsum exerceant, in manibus
tuis et ordinarii loci uel eius vicarii, quod collecta ad tantum opus con seruabunt
et exponent, similiter prestare debeant ad ea que teneantur. Tu igitur predictum officium
iuxta datam tibi a Deo prudentiam sic studeas bene et fideliter ac laudabiliter exercere,
quod sperati fructus inde proueniant, tuque apud nos et sedem predictam ualeas merito
commendari. Datum Rome apud Sanctum Petrum anno jncarnationis dominice millesimo quadringentesimo
quinquagesimo quinto, duodecimo kalendas octobris, pontificatus nostri anno primo.
Kancellianmerkuinger: Foran brevet (1) Blondus.
Efter brevet (2) De curia.
(3) A. de Reate.
TILLÆG.
Pave Calixtus III bevilger [Henrik Kaltisen], erkebiskop af Nidaros, pavelig nuntius
i Tyskland, saalænge som hans hverv som korstogsprædikant vedvarer, 20 dukater maanedlig,
at oppebære af den pavelige collector Judacus de Marca, kannik i Lüttich. Rom (Vatikanet)
1457, 7. januar.
Arch. Vat., Arm. XXXIX t. 7 (Reg. Calix. III., brev. an. 2) fol. 57.
Trykt: DN VI no. 553.
247.
Pave Calixtus III giver biskopen i Lübeck fuldmagt til, under visse nærmere foreskrevne
bods-betingelser at absolvere de tyske kjøbmænd og sjøfolk, som gjorde sig skyldige
i mordet paa biskop Thorlev af Bergen og 2 prester og i Munkeliv klosters brand under
opløbet mod Bergens høvedsmand hr. Olaf Nilsson [1. september 1455]
1
Rom (Vatikanet) 3. juni 1456.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 444 fol. 143 (de curia). — Supplicationen med den pavelige
resolution af samme dato findes i Suppl. 484 fol. 89 b.
Trykt: DN VI no. 551. Regest: APD III no. 2064. — Supplicationen trykt: DN XVII no.
615, jfr. APD III no. 2064.
248.
Referat til paven (Calixtus III) af en ansøgning fra Christian de Gehren, prest i
Verden’s bispedømme, om en fast vicarie i B. Mariæ sognekirke i Lübeck, «que de iure
patronatus certorum
oldermannorum mercatorum in ciuitate Bergensi degencium existit». Bevilget. Rom (S.
Maria maior) 1456, 24. august
Arch. Vat., Suppl. t. 486 fol. 8.
Trykt: DN XVII 616.
249.
Pave Calixtus III udnævner Marinus de Fregeno, subdiakon fra Parma bispedømme, til
sin nuntius og collector for at prædike korstog mod Tyrkerne og samle penge dertil
i Norge, «Gotia»
1
og Lithauen, provinserne Lemberg og Magdeburg og bispedømmerne Bamberg og Münster,
idet al anden tidligere bevilget aflad indenfor hans virksomheds-omraade suspenderes
indtil tilendebringelsen af hans hverv
2
.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 447 fol. 34 b.
Trykt: APD III no. 2087. DN XVII no. 1245.
Rom (Vatikanet) 1457, 26. marts.
Calixtus episcopus, seruus seruorum Dei, dilecto filio Marino de Fregeno, subdiacono
Parmensis diocesis, juris canonici perito, in Norwegie, Gotie et Luthuanie regnis
cum sujs adherentijs necnon Leopoliensi et
Magdeburgensi provincijs earumque ac Bambergensi ac Monasteriensi civitatibus et diocesibus
singulisque eorundem regnorum adherentiarum provinciarum, ciuitatum et diocesium partibus
nuntio et collectori nostro, salutem et apostolicam benedictionem. Cum superioribus
annis, exigentibus hominum peccatis, civitas Constantinopolitana miserabili clade
a perfidis Turchis occupata, dirupta et christiano sa[n]guine conspersa [sit], ita
ut, nisi a fidelibus mature subueniatur, maiora in dies uulnera illaturi sint fidei
Christiane, uolentes, quantum Deus donare dignabitur, omnia undique adiumenta conquirere,
quibus uires et im[m]anitas prefatorum Turchorum conterj possint, ac im[m]inentibus
periculis obuiare, ac considerantes, quod quilibet christifidelis etiam de necessitate
salutis iuxta suam possibilitatem huic sancto negotio oportuna suffragia et subsidia
afferre tenetur, ad que subsidia a fideli illo populo Noruegie, Gotie et Luthuanie
regnorum necnon Leopoliensis et Magdeburgensis provinciarum earumque ac Bambergensis
et Monasteriensis civitatum et diocesium singularumque eorundem regnorum adherentiarum
provinciarum, civitatum et diocesium partium exigenda cum virum ydoneum, fide probatum,
solertem et diligentem deputare sepius cogitassemus et in mente nostra attentius reuoluissemus,
demum, his omnibus debita meditatione pensatis, ad te, quem in rebus agendis expertum,
fidelitate, legalitate, prudentia, diligentia alijsque multiplicibus virtutum donis
ab illorum largitore altissimo plurimum insignitum esse fidedignorum relatibus et
etiam ipsa edocente experientia intelleximus, direximus oculos nostre mentis, teque
ad partes illas pro eisdem subsidijs exigendis destinare decreuimus, in omnium conditore
indubitatam obtinentes fiduciam, quod per tuam industriam fructuosam res ipsa ita
prospere dirigetur, quod ex tuis operibus laudabilibus fides ortodoxa magnum suscipiet
adiumentum et in suis his diebus im[m]inentibus necessitatibus releuamen. Te igitur
in partibus illis nostrum et apostolice sedis nuntium ac pecuniarum ex huiusmodi subsidijs
et fidelium oblationibus proventurarum collectorem auctoritate apostolica tenore presentium
facimus, con stituimus et etiam deputamus, tibique committimus et mandamus, ut, quam
primum poteris, ad singula loca predicta ac venerabiles fratres nostros archiepiscopos,
episcopos, prelatos et locorum ordinarios personaliter te conferas, illisque ac vniuerso
populo supradicto ex parte nostra intimes et notifices, qualiter classis nostra maritima
1
iam ad orientales partes transfretavit inibique per omnipotentis auxilium duas Turchorum
insulas cepit et [suo] sub vexillo posuit nec cessat terras ipsorum Turcorum circuire
eosque ab iniuria Christianis inferenda cohibere, nos quoque etiam classem eandem
in dies magis magisque augere et fortificare ac cetera ad eorum oppugnationem
a
necessaria tam terra quam marj parare non cessamus, omniaque
bona et emolumenta nostra et camere apostolice exposuimus et exponimus, nichil denique
omittimus quod ad hanc sanctam expeditionem quomodolibet requiratur. Volumus insuper
et mandamus, ut vnacum prefatis archiepiscopis, episcopis, prelatis et ordinarijs
perquiras et perquirj procures ydoneos et acceptos verbi Dei predicatores seculares
uel religiosos, quibus vices tuas committere possis, prout tibi videbitur, eisque
eadem auctoritate in virtute sancte hobedientie et sub excommunicationis pena, quam
contrafacientes ipso facto incurrant, precipias et mandes, ut continentiam presentium
et aliarum tibi desuper concessarum litterarum in locis oportunis et de quibus tibi
videbitur, populis predicent et declarent, illos ad contribuendum huic sancto operi
suis monitionibus adhortando. Et quoniam nostre intentionis existit, vt pecunie ex
huiusmodi subuentionibus et contributionibus fidelium colligende huic tam sanctissimo
operi quantocius applicentur, ne huiusmodi tam necessarium opus aliquo ingenio uel
colore quomodolibet retardetur, omnes et singulas indulgentias in illis partibus sub
quacunque verborum forma et quauis auctoritate concessas auctoritate apostolica et
tenore predictis usque ad eiusdem negotij finalem conclusionem et totalem consum[m]ationem
penitus et omnino suspendimus nulliusque interim roboris uel momenti existere decernimus
et etiam declaramus. Ceterum, ut pecunie ipse ad nos et cameram apostolicam quam celerius
et fidelius perueniant, uolumus et mandamus, ut pecunie ipse apud aliquos mercatores
seu alios probos viros fide et facultatibus jdoneos deponantur, ac nomina et cognomina
contribuentium personarum per vnum notarium publicum ad id deputandum vna cum oblationum
quantitate fideliter in vno libro conscribantur, vt quilibet absque alicuius dubitationis
scrupulo certus esse possit, quod he pecunie ad tantum tamque necessarium fidei opus
congregantur et exponende sunt. Damus insuper et concedimus tibi potestatem ac facultatem
contra omnes et singulos pecuniarum questores, clericos seculares vel regulares, ordinum
quorumcunque, etiam exemptorum, ac laicos quoscunque, etiam si nostris aut predecessorum
nostrorum litteris super hiis munirentur, necnon illos, qui super hoc eis dederint
auxilium, consilium uel fauorem, simpliciter et de piano sine strepitu et figura judicii,
solerti et fideli adhibita diligentia, inquirendi ac eos personaliter uocandi, apprehendendi,
capiendi et carceribus manciparj faciendi penisque spiritualibus et temporalibus,
prout tibi visum fuerit, puniendi, muletandi et corrigendi et, ne imposterum talia
facere per se uel alios presumant, di strictius inhibendi, contradictores et rebelles
per censuram etc.
1
, invocato ad hoc etc.1, necnon omnia et singula alia faciendi et exequendi, per que
eorum temeritas, si parere contempserint, reprimatur. Tu igitur predictum officium
iuxta datam tibi a Deo prudentiam sic studeas bene, fideliter et laudabiliter exercere,
quod optati fructus inde proueniant, quos speramus, tuque apud nos et sedem predictam
valeas merito com[m]endarj. Datum
Rome apud Sanctum Petrum anno etc. M°cccclvij, septimo kalendas aprilis, pontificatus
nostri anno secundo.
Kancellianmerkninger: Foran brevet (1) M. Ferrarij. Efter brevet
(2) De curia.
(3) G. de Porris.
250.
Pave Calixtus III kundgjør indulgentser for dem, der vil yde pengebidrag til Tyrkernes
bekjæmpelse, i en række nærmere betegnede distrikter. Bullen udstedes i fire noget
forskjellige exemplarer, [og medsendes den pavelige nuntius og collector Marinus de
Fregeno]
1
.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 446 (Calixti III. de curia t. XI) fol. 269.
Rom (Vatikanet) 1457, 26. marts.
a.
Calistus episcopus, servus servorum Dei. Ad futuram rei memoriam. Omnipotentis Dei
inmensa misericordia super filios hominum, qui ex peccato primi parentis captivi tenebantur
sub lege mortis et damnationis, ex inscrutabilis sui altissimo consilio disposuit,
ut filius patri unigenitus in eadem substantia sibi coequalis et coeternus formam
servi acciperet, et pro nobis factus obediens usque ad mortem, lang[u]ores et dolores
nostros perferret in corpore suo. Tanta namque fuit ipsius erga nos dilectio, tantaque
magnitudo amoris, ut iustus pro iniustis pati cruciatus, flagella, sputa, contumelias
et improperia, colaphis cesus, spinis coronatus, clavis affixus, lancea perforatus,
etiam ligno crucis affigi non abnuerit, ut merito posset ad viatores seculi huius
exclamare: O vos omnes, qui transitis, attendite et videte, si est dolor sicut dolor
meus! Vulneratus enim redemptor noster propter iniquitates nostras attritus est, propter
scelera nostra ad occisionem ductus est, qui peccatum non fecit, nec est dolus inventus
in eo. Hic est, per quem a tartari faucibus liberati sumus et aperta est nobis ianua
paradisi, ponens animam suam pro ovibus suis, et quia meritorum suorum nullus particeps
efficitur nisi fidem sequatur catholice veritatis, et ad defensionem christiane religionis
personam et bona simul exponat. Nos, quorum humeris, divina disponente clementia,
totius populi christiani cura commissa est, solerter attendentes, quod eiusdem religionis
hostis Machomectus Turcorum princeps, non solum Constantinopolitanam ac plures alias
civitates, terras et loca christianorum suo subiugavit imperio, verum etiam, christianorum
sanguinem sitiens, passim apropinquet et horrenda bella paret, ac gloriam suam posuit
in depopulationem christianorum, quotidieque magis et magis erigitur in superbiam,
id suis viribus presumens ascribere, quod propter peccata populi christiani noscitur
accidisse, adeoque crudeliter indefessa rabie ipsum christianum sanguinem in ore gladii,
nulli parcendo sexui,
etati vel ritui, quotidie deglutire molitur, ac gloriam posuit in cedibus
a
et depopulatione christianorum, ut, nisi ei celerius occurratur, timendum est, ne
repente superveniat veluti sonitus tempestatis, ac considerantes, quod felicis recordationis
Nicolaus papa V, predecessor noster, cuius temporibus civitas Constantinopolitana,
proh dolor, perdita fuit, universos principes christianos imperatoria, regali, seu
quacunque alia mundana dignitate fulgentes, suis litteris
1
hortatus fuerit, requisiverit, et mandaverit eisdem, in vim professionis f acte in
susceptione sacri baptismi, ac iuramenti prestiti, cum suarum dignitatum infulas susciperent,
ut ad prelibate fidei defensionem cum bonis et personis pro sua possibilitate realiter
et indesinenter assisterent, omnibus, qui in tanta fidei necessitate interessent,
plenissimam suorum peccatorum indulgentiam concedendo. Verumtamen, sicut fidedignorum
relatibus dolenter audivimus, ipsorum fidelium devotio tepescit in dies, et pauci
sunt, qui se preparent ad resistendum potentie eiusdem Machometti acerrimi christiani
populi hostis. Unde, ne in tremendo iudicio Salvatoris nostri competat exceptio, quod,
nobis silentibus et non providentibus, eadem christiana religio ab eodem spurcissimo
Machometto fuerit suppeditata
b, sed potius nostre provisionis ope christifideles ad tam salutare opus ferventius
incitentur, ut exinde animarum salutem consequi possint, de omnipotentis Dei misericordia
et [beatorum] Petri ac Pauli apostolorum eius auctoritate confisi, omnibus et singulis
christifidelibus utriusque sexus,vere penitentibus et confessis, in . . . . . .
c necnon etiam aliis forensibus in ipsis partibus domicilium facientibus, qui de facultatibus
suis, iuxta statum eorum et dignitatem, videlicet*) qui maioris facultatis extiterint,
viro et uxore pro una persona duntaxat computatis, quinque vel quatuor, qui mediocris
tres vel duos, seu si adeo pauperes unum vel medium florenum auri de camera, vel eorum
valorem verum, ita etiam quod, si aliqui eorum matrimonio copulati fuerint, solutionem
huiusmodi separatim facere possint omnium premissorum, possint et valeant eligere
confessorem idoneum secularem vel cuiusvis ordinis religiosum, qui, eorum confessionibus
diligenter auditis, ipsos a peccatis, delictis et excessibus suis omnibus, etiam in
casibus nobis et sedi apostolice generaliter vel specialiter reservatis, semel tantum,
debitam absolutionem, necnon, si id humiliter petierint, ipsos a quibuscunque excommunicationis,
suspensionis et interdicti aliisque sententiis et censuris ac penis a iure promulgatis,
quibus forsan ligati existunt, iniunctis sibi pro modo culpe penitentia salutari et
aliis que de iure fuerint iniungenda, absolvere, et eis ac eorum cuilibet, vere penitentibus
et confessis, plenariam omnium peccatorum suorum indulgentiam et remissionem semel
in mortis articulo, ipsis in sinceritate fidei, unitate
sancte Romane ecclesie, ac obedientia et devotione nostra et successorum nostrorum
Romanorum pontificum canonice intrantium persistentibus, concedere, necnon vota quecunque,
ultramarino et beatorum Petri et Pauli atque Jacobi apostolorum necnon castitatis
et religionis votis duntaxat exceptis, in alia pietatis opera, prout animarum saluti
expedire viderit, commutare libere et licite valeat, auctoritate apostolica tenore
presentium indulgemus. Universis et singulis primatibus, archiepiscopis, episcopis,
abbatibus, aliisque ecclesiast cis prelatis, et metropolitanarum seu aliarum cathedralium
ecclesiarum canonicis per universum orbem constitutis, in virtute sancte obedientie
et sub excommunicationis pena, quam inobedientes incurrant ipso facto, districte precipiendo
mandamus, quatenus ipsorum quilibet, per se vel alium seu alios, presentes litteras,
seu earum transumpta, in metropolitanis, cathedralibus, collegiatis, parrochialibus,
seu aliis ecclesiis atque locis ubilibet existentibus, de quibus collectori seu per
eum deputando vel substituendo visum fuerit, quotiens per ipsorum deputandorum vel
substituendorum seu alicuius eorum
a
per se vel alium desuper
fuerint requisiti, seu aliquis eorum fuerit requisitus, auctoritate apostolica, dominicis
et festivis aliisque diebus sollempniter publicent et exponant, seu publicari et exponi
faciant etiam in vulgari, ut clarius et melius inteliigantur ab omnibus, ac per deputandos
et substituendos ab eis, per se vel alium seu alios, quem vel quos ad id duxerint
deputandos, publicari et insinuari permittant, necnon litteras exhortatorias, de placet
nuncupatas, quotiens fuerint requisiti, absque ulla contradictione, exceptione sive
solutione concedere debeant et teneantur. Verum, quia difficile foret presentes nostras
litteras ad singula, in quibus ille forsan necessarie essent, loca deferre, volumus
et eadem auctoritate decernimus, quod illarum transumpto, manu publica et sigillo
dicti collectoris seu alicuius archiepiscopalis, episcopalis vel ecclesiastice curie
munito, tanquam prefatis, si originales exhiberentur, litteris plena fides adhibeatur
et illis stetur, ac si dicte originales littere forent exhibite vel ostense. Nulli
ergo etc.
1
nostrorum concessionis, mandati, voluntatis, et constitutionis inf ringere etc.
1
Siquis autem etc.
1
Datum Rome apud sanctum Petrum anno etc. millesimo quadringentesimoquinquagesimo
septimo, septimo kalendas aprilis, pontificatus nostri anno secundo.
Kancellianmerkninger: Foran brevet (1) M. Ferrarij.
Efter brevet (2) De curia.
(3) A. Trapezuntius.
b. c. d.
Similes duplicate, aliquibus exceptis, ut patet. Quere signum*). Hoc discordat:
*) «Si de genere comitum, baronum, aut magnatum seu illustrium fuerint, centum
ducatos de camera; qui de genere militum, nobilium, burgensium et mercatorum divitum
et facultatem habentium, quinquaginta ducatos de camera; mediocres vero eiusdem professionis
antedicte XXXta ducatos de camera; cives autem et artifices divites XXV ducatos de
camera; mediocres, etiam prefate professionis, XV vel ad minus X; ceteri vero inferiores
quinque vel tres florenos auri de camera, vel eorum verum valorem». In alia est mutata
quantitas: «Si de genere comitum etc. L ducatos de camera; de genere militum etc.
XXX; mediocres etc. XX; cives etc. XV; mediocres etc. X vel VIII; ceteri inferiores
V vel III». In alia mutatur quantitas: «Si de genere comitum etc. XXV; si de genere
militum etc. XV; mediocres etc. X; cives etc. VII; ceteri etc. V vel III.»
Fuerunt triplicate. Scripsit Jo. Orticius.
251.
Pave Calixtus III’s fuldmagt for sin nuntius og collector Marinus de Fregeno til at
udnævne 2 notarer.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 447 fol. 34 a.
Trykt: APD III no. 2084. DN XVII no. 1242.
Rom (Vatikanet) 1457, 26. marts.
Calistus episcopus, seruus seruorum Dei, dilecto filio Marino de Fregeno, subdiacono
Parmensis diocesis, juris canonici perito, in Noruegie Dacie et Suecie regnis cum
suis adherentijs necnon Leopoliensi et Magdeburgensi prouincijs earumque ac Bambergensi
ac Monasteriensi civitatibus et diocesibus singulisque eorundem regnorum adherentiarum
prouinciarum, ciuitatum et diocesium partibus nuntio et collectori nostro, salutem
et apostolicam benedictionem. Cum te ad partes predictas nuntium et collectorem nostrum
per alias nostras litteras
1
fecerimus, constituerimus et deputauerimus, ac pro exequendis tibi commissis aliquibus,
notarijs publicis noscaris indigere, nos tibi concedendi auctoritate nostra duabus
personis, quas ad id per diligentem examinationem ydoneas esse reppereris, tabellionatus
officium dummodo aliqua ipsarum coniugata aut in sacris ordinibus constituta non fuerit,
recepto prius per te ab eis nostro et Romane ecclesie nomine fidelitatis debite juramento
iuxta formam inferius annotatam, plenam et liberam auctoritate apostolica tenore presentium
concedimus facultatem. Forma autem juramenti, quod persone ipse prestabunt, talis
est:
Ego . . ., clericus . . . diocesis, non coniugatus nec in sacris ordinibus constitutus,
ab hac hora inantea fidelis et obediens ero beato Petro et sancte Romane ecclesie
ac domino meo domino Calisto pape III et successoribus suis [etc. in forma
2
usque] Sic me Deus adiuvet et hec sancta Dei evangelia.
Datum Rome apud Sanctum Petrum anno etc. M.cccclvij, septimo kalendas aprilis, pontificatus
nostri anno secundo.
Kancellianmerkninger: Foran brevet (1) M. Ferrarij. Efter brevet
(2) P. de Legendorff.
252.
Pave Calixtus III anbefaler til erkebiskoppen af Nidaros sin nuntius Marinus de Fregeno,
der er udsendt for i Norge at prædike korstog mod Tyrkerne.
Arch. Vat., Arm. XXXIX t. 7 fol. 79 b, stilet til«venerabili fratri archiepiscopo
Gnecensi (Gnesen)» og med tilføielse: «Simile episcopo Culmensi (Culm), aliud Johanni
Luthoni archiepiscopo Gnecensi (Gnesen), simile archiepiscopo Magdelburgensi (Magdeburg),
archiepiscopo Gotie (Danmark, Lund), archiepiscopo Norouegie (Norge, Nidaros), aliud
episcopo Panbergensi (Bamberg), episcopo Monasteriensi (Münster), aliud episcopo Miscinensi
(Meissen), et aliud episcopo Yilnensi (Vilna). Fuit expeditum aliud breue simile archiepiscopo
Suetie (Sverige, Upsala) sub datis xxiiij. Augusti 1457, anno iij°.»
Trykt: Vetera monumenta Poloniæ et Lithuaniæ historiam illustrantia, ed. A. THEINER,
II113 no. CLIV, Romæ 1861. DN VI no. 554. — Regest: APD III no. 2089.
Rom (Vatikanet) 1457, 4. april
Calistus episcopus, seruus seruorum Dei. Venerabilis frater, salutem et apostolicam
benedictionem. Gregis dominici in terris curam gerentes, ne ab infidelibus inmanissimis
Christianus populus laceretur, omni solertia tenemur vigilare et illatas fidei sacrosancte
iniurias toto posse uindicare. Jdcirco, cum temporibus nostris Turcorum inmanissimus
princeps magno cum exercitu et paratu contra Christianos insurrexerit et prochdolor
Constantinopolitanam vrbem, orientale caput et domicilium fidei, aliasque christianorum
prouintias et loca impie ac vituperose occupauerit, non sine magna cordis nostri mestitia
et animj afflictione in gregem dominicum nobis commissum tot contumelias totque violentias
ac dedecora a tam perfido hoste illatas recordari possumus, quin, quantum cum Deo
possumus, omnes uires ac facultates nostras pro huiusmodi ulciscendis jnjurijs et
fidei ortodoxe defensione et exaltatione exponamus, quam ob rem alijs, facultatibus
nostris non sufficientibus, thesaurum sancte matris ecclesie, a domino nostro lesu
Christo nobis commissum, benigne aperientes et gratiose pro ipsius gregis dominici
defensione dispensantes, cruciatam contra ipsos Turcos, a felicis recordationis Nicolao
papa .v
0., predecessore nostro, jndictam, apostolica auctoritate confirmauimus et de nouo
concessimus
1
, cuius cum in partibus . . . . . . . .. . ..
a
et jn archiepiscopatu . . . . . . . . . . . . . .
bdilectum filium Marinum de Fregeno deputauerimus executorem et nuntium, fraternitatem
tuam hortamur et stricte requirimus ac etiam per respersionem sanguinis domini nostri
Jhesu Christi, cuius causa agitur, jnstanter obtestamur, quatinus ipsum Marinum in
premissis omnibus et alijs per nos ei commissis suscipias propitius comendatum ac
carissimo in Christo filio nostro . . . . . . . . . . . .
c regi illustri, apud quem te plurimum auctoritatis
dposse et gratia seimus, nostra contemplatione velis promouere, ipsique regi
adeo efficaciter persuadere, ut tua opera tuaque industria in predictis locis juxta
tenorem litterarum nostrarum ipsum admissum esse sentiamus. Jn quo, si, ut decet,
laboraueris, non dubitamus, quin a prelibato rege omnia ad uotum obtinebuntur. Quod
sue serenitati ad maximam gloriam et meritum apud Deum et homines ascribetur, et tua
fraternitas etiam immortalem coronam laudis consequetur. Commisimus etiam super premissis
prefato Marino aliqua tue fraternitati referenda, cui tanquam nobis fidem habebis.
Datum Rome apud Sanctum Petrum sub anulo piscatoris die quarta aprilis, mcceclvij,
pontificatus nostri anno secundo.
.... Simile .... archiepiscopo Norouegie.
253.
Pave Calixtus III anbefaler til kong Christiern sin nuntius Marinus de Fregeno, der
er udsendt til Danmark og Norge for at prædike korstog mod Tyrkerne.
Arch. Vat, Arm. XXXIX t. 7 fol. 78b, underskrevet: «Regi Pollonie. Simile regi Dacie,
Norvegie, Gotorumque, pro Gotia et Norvegia. Item unum seniori duci Saconie, aliud
juniori, pro ducatu ipsorum».
Trykt: RAYNALDI Annales ecclesiastici an. 1457 § 34 (t. XVIII 491 f. Col. Agr. 1694).
DN XVII no. 620. — Regest: APD III no. 2088.
[Rom (Vatikanet)] 1457, 4. april.
Calistus episcopus, seruus seruorum Dei, [carissimo in Christo filio Christierno,
regi Dacie, Noruegie Gothorumque illustri]. Carissime in Christo fili, salutem. Notam
arbitramur serenitati tue, grauem ignominiam fidei orthodoxe superiori tempore ab
immanibus Turcis illatam, quantaque calamitas in vniuersum populum Christifidelium
ex lugenda captiuitate Constantinopolitane urbis redundet. Quo quidem infortunio,
ut par est, commoti, a primordio nostre assumptionis ad apostolatus apicem nil aliud
cogitauimus quam ulcisci tantum dedecus et barbarorum rabiem retundere, ad quod diuinum
opus, cum nostre facultates non suppeterent, quas quidem, Deum testem inuocamus, libentissime
eciam vitra posse in hoc convertimus, non defuit nee deest nobis animus, et ad uindieandas
publieas Christiane gentis iniurias omnes catholicos principes indefessa uoce excitauimus,
iamque Christianus orbis sedularum hortationum nostrarum commotus est, nee minus nos,
quantum humano consilio prouideri potuit, conati sumus impetum hostium retundere,
classemque nostram emisimus, Deum supplices orantes, ut plebis sue sortem miserari
dignaretur, cuius clemencia, continuis lacrimis nostris et orationibus, quas per totum
mundum fieri ordinauimus, inclinata, non solum barbaris uires eripuit, ne populo fideli
nocere possent, sed Christianis animum robur et potentiam addidit, et Turchum, diabolica
audacia exultantem et christianum sanguinem sitientem, cum innumerabili eius exercitu
profligauit, quod si quis consideret, fatebitur, rem publicam christianam in maximum
discrimen adductam nullo alio
quam diuino consilio et virtute liberari potuisse. Cum igitur tanta oportunitas amittenda
non sit, sed nune maxime instandum censeamus, ne hostis, reassumptis uiribus, acrior,
ut solet, irruat in christianos, omni studio damus operam, ut cruciata ubique publicetur,
et Christiani potentatus nobiscum conueniant ad exterminationem mahometice nationis.
Mittimus itaque ad tuam serenitatem et in regnum tuum dilectum filium Marinum de Fregeno,
presentium exhibitorem, qui in [Gotia] et [Norvegia] noster et sedis apostolice executor
cruciatam huiusmodi publicet et fideles hortetur et inducat, ut tam pie cause nolint
deesse. Ab eo enim intelliget tua celsitudo apparatum classis nostre, quam omnibus
uiribus nostris accelerari facimus. Jpsum itaque ex corde tue serenitati commendamus,
ut eidem pro executione commissionis nostre oportunis fauoribus assistere velis* ut
nos uera esse inueniamus, que nomine serenitatis tue oratores nobis polliciti sunt,
quod procul dubio te facturum rati sumus pro innata serenitati tue fide et relligione
catholica. Commisimus etiam super premissis prefato Marino aliqua serenitati tue referenda,
cui tanquam nobis fidem habebis. Datum etc. iiij aprilis 1457, anno secundo.
254.
Pave Calixtus III’s instrux og fuldmagt for biskop Paulus Justinianus af Bergen
1
, hvem paven udsender for at stifte fred eller i det mindste vaabenstilstand mellem
kongerne Christiern af Danmark og Norge og Karl af Sverige.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 447 fol. 272 b (de curia).
Trykt: APD III no. 2097 (forkortet).
Rom 1457, 15. mai.
Calistus episcopus, servus servorum Dei, venerabili fratri nostro Paulo Justiniano,
episcopo Bergensi, salutem et apostolicam benedictionem. Regis pacifici, in cuius
ortu salutifero angelica turba gloriam in altissimis Deo et in terra pacem bone voluntatis
hominibus nunciavit, et qui de mundo transiturus ad patrem, pro eterno hereditario
bono, quos elegerat discipulis, concordiam reliquit, vices, quamvis insufficientibus
meritis, gerentes in terris, inter cunctos christifideles vigere pacem et concordiam
summis desiderijs affectamus, et, ubi bonum pacis adest, ut convalescat et perduret,
ubi vero, inimico humani generis faciente, pax exulatur et discordia debacchatur
a
, ut
b reintegretur pax, et discordia ad concordiam revocetur, omnes nobis possibiles
c et operas ac vigilias adhibemus. Sed dum, zizanie seminatoris operibus, inter aliquos,
a quibus multi dependent, et qui nostri ac Romane ecclesie precipui sunt filii et
devoti, discordia exoritur,
et exorta nutritur, ut ad paeem et concordiam reducantur, nervos nostrarum virium
fortius nos intendere oportet. Sane cum, prout dolenti memoria recordamur, inter carissimos
in Christo filios nostros Cristiernum Dacie et Carolum Svecie reges illustres, gravis
dudum et dispendiosa valde, operante humani generis inimico, fuerit bellicosa discordia
suscitata et vigeat de presenti, et in dies magis invalescere videatur, ex qua magna
animarum pericula, corporum strages, anxie cure, perpetue et mordaces solicitudines
et labores, et alia innumerabilia mala, que furores bellici secum trahunt, hactenus
sunt secuta, et, nisi de celeri et expedienti provideatur remedio, longe maiora et
peiora prioribus sequi verisimiliter formidantur. Nos autem
a
quamplurimum condolentes, ut vires Romane ecclesie devotorum filiorum, quas
b in Turchorum et aliorum hostium ortodoxe fidei, hac nostra etate, proch dolor, contra
christifideles sevientium, capita converti deceret
c, in perniciem comunem et mutuam confundantur, dum vias
d et modos possibiles, per quos reges ipsi ad concordiam et pacem pervenire
epossent, continue et assidue non desinimus indagare, dum hee mordax cura mentem nostram
occuparet, te, quem nuper, de fratrum nostrorum consilio, prefecimus in episcopum
ecclesie Bergensis tune pastore carentis et de cuius integritate, litterarum scientia,
providentia circumspecta, rerum agendarum experientia, aiiis[que] preclaris virtutibus,
specialem in Domino fiduciam obtinemus, tanquam pacis angelum, concordie reparatorem,
et reformatorem benivolentie, de dictorum fratrum consilio, ad tractandum, deducendum,
et concludendum, si Deus annuerit, pacem insiaiis carituram et veram concordiam inter
reges prefatos decrevimus destinare. Hortamur igitur tuam frater nita tem, tibi nichilominus
in remissionem peccaminum, et sub virtute sancte obedientie, per apostolica scripta
districte precipiendo mandamus, quatenus ad reges prefatos personaliter te conferens
indilate, inter reges ipsos eorumque colligatos, subditos et sequaces, pacem et concordiam,
auctoritate nostra, tractare, deducere et firmare et quoeunque expedienti robore stabilire,
iuxta datam tibi a Deo prudentiam, et cum omni conamine ingenij tui, quaeunque exacta
diligentia procures. Et nichilominus, si pax et concordia huiusmodi de facili forsan
deduci non posset, inter reges, colligatos, subditos, et sequaces predictos, treugas,
ad quam longius tempus fieri poterit, indicas auctoritate predicta, easque facias
firmiter observari; in premissis taliter [te] habiturus, quod, preter
f divine retributionis premia, apud nos et sedem apostolicam uberiora tibi laudum preconia
proveniant
g [et] incrementa. Nos enim tibi ordinandi, terminandi, et dicta auctoritate nostra
confirmandi, et alia que ad hee expedientia
h videris faciendi, plenam et liberam concedimus tenore presentium facultatem. Datum
Rome apud sanctum Petrum anno etc. MCCCCL VII°, idibus maij, pontificatus nostri anno
secundo.
Kancellianmerkninger: Foran brevet (1) M. Ferrarij. Efter brevet
(2) P. de Legendorff.
255.
Biskop Sigurd af Stavanger kvitterer Skrauthvaals kirkes ombudsmand for regnskab.
Aurdal (i Valdres) 1457, 30. Juli.
Original paa pergament i Deichmanske Bibi. (deponeret i norske RA), Chr.a.
Trykt: DN I no. 842.
256.
Erkebiskop Henrik Kaltisens mandat til Nidaros erkestols stedfortrædende styrer magister
Olaf Trondsson
1
og domkirkens kanniker om udbetaling af erkebiskopens løn, samt udnævnelse af ny
styrer for erkestolen i det tilfælde, at Olaf er gjenstridig.
Udkast i cod. 326 fol. 76 a, UBibl. i Bonn.
Trykt: Erkebiskop Henrik Kaiteisens kopibog, udg. af A. BUGGE, s. 212—3.
Koblenz 1457, 9. august.
Jta scripsimus ad Norweyam, mittendo f ratrem Iohannem Pleetz, jn festo sancti Laurencij.
1457°.
Henricus, Dei gracia et apostolice sedis clemencia archiepiscopus Nydrosiensis, predicator
sancte crucis contra Turcos,
a
apostolica auctoritate missus
a
, dilectis in Christo filijs magistro Olauo regenti et singulis canonicis ecclesie
nostre ibidem salutem et mandatis nostris indefectibiliter obedire. Noscitis, quomodo
perperam et mendose traditi coacti sumus ecclesiam nostram deserere Romamque ad resignandum
eam adire
2
, quod cum fecissemus in manus felicis recordacionis Nycolay pape quinti
3
, et eo defuncto, sanctissimo Calisto tercio moderno
b eandem resignare nisi sumus, sed neuter resignacionem nostram
c talem acceptare voluit, consilio accedente omnium sancte Romane ecclesie cardinalium.
Tandem
d apostolica sedes nobis mandauit, crucem per Alamaniam contra Turcorum rabiem ut predicaremus
4
, quod iam
e byennio
fnon sine grandi fructu pro fidei defensione
f continuauimus. Nos igitur, qui prius Sprouisionem petiuimus, que nobis addicta fuit
nec seruata
5
, quique
g archiepiscopatum nostrum
retinere cogimur, eciam de redditibus mense eius merito sustentari debemus. Nec
a
regens nostri nomine plus debet, quam nobis placeat, consumere, sed
b residuum nobis fideliter presentare. Jdcirco tibi, magistro
cOlauo regenti, iniungimus
d e,
fvt mittasf nobis infra spacium trium septimana rum a die noticie aut publicacionis
presencium pro subsidio status nostri manutenendo de an nis preteritis, quibus absens
fuimus, sexcentos florenos renenses, tradendo illos re aut in valore fideli nostro
cappellano fratri Iohanni Pleetz de ordine predicatorum, quem propterea ad tantam
misimus in grauibus expensis distanciam.
g Vt autem pro futuris temporibus ecclesie sancte ac fidei orthodoxe commodius obsequi
possimus, annis singulis
habsencie nostre
h quadringentos renenses auri florenos nobis in Coloniam aut ciuitatem Lubicensem presentari
disponas. Et sua obediencia preualet victimis. Vt prefata ad maius meritum cedant,
tibi in uirtute Sancti Spiritus et sancte obediencie
i districte precipiendo mandamus, vna pro trina canonica admonicione premissa
j, sub sentencia excommunicacionis quam ferimus in hijs scriptis, quam incurras ipso
facto
k, si nostris non obediueris prefatis mandatis, et nichilominus
g omnem locum, quem tetigerit pes tuus, ecclesiastico interdicto subicimus, teque a
regimine ecclesie nostre in spiritualibus et temporalibus penitus absolutum et remotum
in hijs scriptis declaramus, jdemque regimen per omnia dilecto nostro cappellano et
canonico Butholfo Benedicti committimus. Et ne aliquis canonicorum ecclesie nostre
prefate ausu temerario dissuadeat, consulat, aut consenciat
laut contradicat
l. ne nostra predicta iusta voluntas ad effectum perducatur aut quauis sumpta occasione
impediatur, prefatas
m easdem sentencias ferimus in quemlibet eorum et
n in° quemcunque hominum aliorum
p nostre iurisdictioni subieetum
p, qui impedimentum tale prestiterit directe uel indirecte, auctoritatem absoluendi
tales, preterquam in mortis articulo, nostre persone reseruantes. Jn quorum robur
euidensque testimonium secretum nostre archiepiscopalis prelacionis appendimus sub
apodixen huius nostre sentencie, fulminate in hijs scriptis. Datum et actum Confluencie
anno a natiuitate Domini millesimo ccec
o
q quinquagesimo septimo, jn vigilia beati Laurencij martiris.
257.
Biskop Gunnar Holk af Oslo kundgjør for presterne i Follos, Kanrikes og Elvesyssels
provstedømmer sin visitatsfærd til vinteren 1457—58
1
.
Beskadiget original paa pergament i DAM Norv. fasc. 92 no. 19.
Trykt: DN V no. 809, jfr. VI s. 902.
Oslo 1457, 25. oktober.
Wy Gunnar, mæder Gudz nadh biskup j Oslo, heilsom yder, warom kærom sonom, prestom
ollom, sem byggia oc boo a Follo, j [Ran]rikæ oc j Elfuesyslo profastadømom, mæder
Gudz quediu oc waare andeligæ blætzan. Margfall skyldæ embettes kræfuer oss [opta]
oc amynner ward[weizslo]
a
wæitha saalom theira manna, som j thui biskupsdøme æro, sem oss ær owerdugom j hender
fengit, medhan weer æro[m] skylduge grein ok reikning fi[rir theira]
bsaal at
b gøra,
cgetom weer thet æy giort
c, æf weer gløi[mom] tha wistera færd, sem biskupar hafua fore oss gømt oc retten wiser.
Thui hafuom [weer]
dhugxat [med] Gudz wilia
d wistera her hia yder nw j wæther oc byria wistera færd waara maanedaghen
1
nest fore Andres messæ dagh, nw komer, [a Kr]aakastadh oc liggia ther iij nætter;
swa tædhan oc til Hobøøll [oc] liggia ther ij nætter; swa til Rygiof, [liggi]a ther
j nath, fore thet oss burde former [. . . .] læghit a Tw[nom] j nat; swa pa warom
garde Raudzness einæ nat; swa komma til Skædiof oc liggia ther [iij næt]ter, mædhan
han hæfuer Nesinæ, oc eina nat skal presten oc almogen halda oss j Odall, tha weer
heim after farom; swa til Twneims oc dueliasz ther iij nætter; a Nafuastadh sidhan
iij nætter; a Krookstadh ij nætter; swa til Swartaborgh oc ther iiij nætter; swa til
Skrikzwiick ij nætter oc presten [a Skrikzwiick halda] oss a Hærestadh ij nætter;
swa [fra] Skrikzuiik oc til klostret Draxmark oc duelias ther fæm næter, swa at klostret
halda oss swa lengæ, [sem] gamul sidwenio ær; liggiom weer lenger, tha halda wy oss
sielfue; fraan Dragxmark til Hærestadh, som firir [se]igher; swa til Forsølæ, ther
iij nætter; [til] Riodre, iij nætter; swa til Hiærteim, ther ij nætter; swa dragha
tædhan oc til Skara. Thui bidiom weer yder oc biodhom, at theer ræidher yder her sva,
at weer werdom sømæligæ forestadhne, ok kungører almogenom thessæ waaræ til koma mæder
ridskiotom, oc bøtha om brwar oc wægha, som logh wilia, oc hinæ gøra reikning fore
kirkio godze, som thet hafua haft. Ware Gudh mæd ydher. Scriptum Asloie anno Domini
mcdlseptimo die sanctorum Crispini et Crispiniani martirum, nostro sub secreto.
Bagpaa findes med en anden maaske ældre haand en liste over lignende nathold, hvoraf
den øverste linie er afklippet:
Jtem a Tegnaby iii næ[ter]; jtem a Moland ii næ[ter]; jtem a Stangæness iii næ[ter];
jtem a Sotaness iii næ[ter]; jtem a Quilda iii næter; jtem Soolbergh iii næth[er];
jtem a Toresby ii næ[ter]; jtem j Kungeld iii næ[ter]; jtem vppa Hisiggen iii næ[ter];
jtem j Malstrand iii næ[ter] med Lykkio kirkio.
Intet segl.
258.
Biskop Gunnar af Hamar kvitterer Faabergs kirkes ombudsmænd for regnskab. Faaberg
1458, 22. marts.
Original paa pergament i DAM Norv. fasc. 101 no. 46, UBibl. i Khavn (sammenheftet
med no. 29 i samme fasc., tr. DN II no. 678; begge breve tidligere i Danske Selskabs
saml.).
Trykt: DN II no. 824 og (urigtig dateret 6. april 1468) sst. no. 867.
258 a.
Biskop Gunnar af Hamar kvitterer Paal Amundsson for kirkevergeombud paa Listad kirkes
vegne. Fron 1458, feria v. ante dominicam passionis = 16. april.
Original paa pergament paa Harildstad i Kvikne i Gudbrandsdalen (utrykt).
259.
Pave Calixtus III tillader Ivar Vikingsson, provst ved Mariakirken i Oslo, og hans
moder Ragnhild at vælge sig en confessor, som kan dispensere fra faster. Rom (Vatikanet)
1458, 25. mai.
Arch. Vat., Reg. Later. t. 534 fol. 262 a.
Trykt: DN XVII no. 627 (ufuldstændigt).
260.
Hole bispedømmes geistlighed (2 officiales og 28 prester) vælger Olaf Ragvaldsson,
prest i samme bispedømme, til sin biskop. Viðivellir 1458, 12. juni.
Original paa pergament i DAM Isl. fasc. 14 no. 9, UBibl. i Kbhavn.
Trykt: DI V no. 153.
261.
Pave Calixtus III giver «Norges konge» Erik tilladelse til at vælge sig en confessor,
som kan give ham fuld absolution paa dødsleiet. Rom (Vatikanet) 1458, 25. juni.
Arch. Vat., Reg. Later. t. 534 fol. 243.
Trykt: DN XVII no. 630 (ufuldstændigt). — Regest: APD III no. 2132.
262.
Biskop Gunnar af Hamar kvitterer Grandsherads kirkes ombudsmand for regnskab. Grandaas
1458.
Original paa pergament i norske RA, Chr.a.
Trykt: DN VIII no. 366.
263.
Biskop Gunnar af Hamar indsætter ombudsmænd for Grandsherads kirke. Grandal 1458,
15. oktober.
Original paa papir i Vid. Selsk. saml. i Trondhjem.
Trykt: DN XI no. 208.
264.
Pave Pius II stadfæster no. 250 og bekræfter de af collectoren Marinus de Fregeno
ifølge denne fuldmagt foretagne handlinger. — Stadfæstelsen udstedes i 2 noget forskjellige
exemplarer.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 469 fol. 162.
Trykt: DN XVII no. 633. — Regest: APD III no.2147, hvor der feilagtig henvises til
no. 2087 (= no. 249 ovenfor).
Rom (Vatikanet) 1458, 28. november.
a
Pius episcopus, seruus seruorum Dei. Ad futuram rei memoriam. Olim felicis recordationis
Calistus papa iij, predecessor noster, dilecto filio Marino de Fregeno, subdiacono
Parmensis diocesis, per suas litteras sub data septimo kalendas Aprilis pontificatus
sui anno secundo certas super indulgentijs in nonnullis prouincijs facultates concessit,
quarum litterarum tenor sequitur et talis est:
Calistus episcopus, seruus seruorum Dei. Ad futuram rei memoriam. Omnipotentis Dei
inmensa misericordia [etc. de verbo ad verbum ut patet libro xj° de curia Calisti
pape in folio cclxviiij° vsque] Datum Rome apud Sanctum Petrum, anno etc. mcccclvij°
septimo kalendas Aprilis, pontificatus nostri anno secundo
1
.
Quarum litterarum vigore dietus Marinus, ut asseritur, procedens, iuxta earum formam
et tenorem pluribus et diuersis personis vtriusque sexus indulgentias et alia, que
sibi ex potestate litterarum predictarum concessa fuerunt, in prouincijs prefatis
concessit. Ad tollendam igitur quamcunque dubitationem clarificandasque mentes omnium
et singulorum dubitantium, an illius gesta roboris obtineant firmitatem, auctoritate
apostolica litteras dicti predecessoris gestaque litterarum predictarum occasione
per Marinum predictum uigore facultatis sibi concesse et omnia inde secuta tenore
presentium approbamus, ratificamus, confirmamus et presentis scripti munimine
a
corroboramus, supplentes, si qui forsan defectus interuenerit in eisdem. Nullj ergo
etc.
2
nostre approbationis, ratificationis, confirmationis, corroborationis et suppletionis
b infringere etc.
2
Si quis autem etc.
2
Datum Rome apud Sanctum Petrum anno etc. mcccclviij° quarto kalendas decembris, pontificatus
nostri anno primo.
Kancellianmerkuing er: Efter brevet
(1) A. d. Vrbino,
(2) Fabritius.
b.
Om det andet exemplars ordlyd meddeles i codex nedenfor a med en anden haand følgende
oplysninger:
Fuit dupplicata pro eodem, sed differebat a particula; vbi dicit «uere penitentibus
et confessis», sequitur sic: «in singulis locis, in quibus dilectus filius Marinus
de Fregeno, subdiaconus Parmensis diocesis, iuris canonici peritus, est a nobis nuncius
et collector deputatus et constitutus
c, quod de bonis suis iuxta eorum suppetentiam facultatum, viro et uxore pro vna persona
dumtaxat computatis, quinque, quatuor, tres, duos, vnum uel medium florenum auri de
camera seu eorum verum valorem, prout facultates
eorum id suppetere poterint, super quo ipsius collectoris et ab eo deputandorum conscientias
oneramus, ita etiam quod, si aliqui eorum matrimonio eopulati fuerint, solutionem
huiusmodi separatim facere possint omnium premissorum, possint et valeant eligere
confessorem idoneum», et sequere postmodum vsque in finem, ut in precedenti bulla
sub eadem data. Scripsit L. Therunda.
265.
Referat til pave Pius II af 4 ansøgninger [fra erkebiskop Olaf af Nidaros]
1
a. om udstedelse af et indulgentsprivilegium [for domkirken i Nidaros]
2
for et vist antal aar paa Johannes døberens og kong Olavs festdage eller for 200—300
aar paa de nævnte dage samt allehelgensdag og pinsedag: bevilges for 7 aar; — b. om
ret til at absolvere voldsmænd mod geistlige:
bevilges; — c. om stadfæstelse paa pave Calixtus III’s udnævnelse
1
af Oslo-biskopen Gunnar til generalcollector af Peterspen gen i Nidaros kirkeprovins:
henvises til kammeret; — d. om tilladelse for kong Christiern og dronning Dorothea
og deres børn til at vælge en skriftefader med videste absolutionsmyndighed: bevilges.
Arch. Vat., Suppl. t. 510 fol. 99 b.
Trykt: DN XVII no. 636. — Regest: APD III no. 2156.
Siena (S. Maria) 1459, 27. februar.
a. Primo jndulgentes jndulgentiam a pena et culpa annis certis et festis determinatis,
scilicet beatissimorum Johannis baptiste et Olaui regis et martiris, qui regnum Noruegie
ad fidem Christianam conuertit et ecclesiam Nidrosiensem primitus fundauit. Quod si
fieri non possit, concedat sanctitas vestra jndulgentias certorum annorum, scilicet
ducentorum uel trecentorum, in festis predictis, additis festiuitatibus omnium sanctorum
et penthecostes. Fiat ut petitur de septem annis. E.
2
b. Item de absoluendo jniectores manuum violentarum in clericorum [personas] citra
mortem uel mutilacionem ad vitam ipsius. E.
c. Item ut reuerendus pater dominus Gunnarus, episcopus Asloensis, sit generalis collector
denarii Petri per prouinciam Nidrosiensem, sicut dominus Calistus eum in generalem
collectorem ordinauit. Videatur in camera. E.
d. Item vnum confessionale in plenissima forma pro illustrissimis domino domino Christierno,
Noruegie, Suecie et Dacie rege, et pro domina Dorotea
a
, eius consorte, et eorum liberis. Premissa omnia et singula concedere et jndulgere
dignemini de gracia speciali, non obstantibus quibuscumque in contrarium editis seu
facientibus, et cum clausulis oportunis. Fiat ut petitur de omnibus. E.
Datum Senis apud Sanctam Mariam tertio kalendas martij anno primo.
Kancellianmerkning: R[egistrata]. Ja. Sucher.
b
266.
Erkebiskop Olaf af Nidaros forbyder Islændingerne at anerkjende biskop Matthæus
3
som biskop i Hole eller Skaalholt, «fyri tan skuld, at han hefuer ey waara samtykt
eder waara
kanika i Niderooss, sem hafua rettogheit, friheit oc jus eligendi episeopos til doomkirkiar
i Jslande»
1
, men er en meneder og bansat apostat, og byder dem at hjælpe og indsætte den rettelig
udvalgte biskop Olaf Ragvaldsson. Bergen 1459, 28. juni.
Original paa pergament i DAM Norv. fasc. 17 no. 1 b (tidligere i Isl. fasc. 14 no.
16). Seglet mangler.
Trykt: F. JOHANNÆI Hist. eccl. Island. IV 175—6. DN V no. 821. DIV no. 170.
267.
Pave Pius II udnævner Marinus de Fregeno, klerk fra Spoleto bispedømme, til sin nuntius
og collector i Sverige, Norge, Danmark, Lithauen og provinsen Lemberg for at prædike
korstog mod Tyrkerne, kundgjøre aflad efter no. 245 og indsamle korstogsbidrag.
1
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 471 fol. 273 b-275.
Trykt: DN XVII no. 639. — Regest: APD III no. 2171.
Mantua 1459, 5. juli.
Pius episcopus, seruus seruorum Dei, dilecto filio Marino de Fregeno, iuris canonici
perito, clericoque Spoletane diocesis, necnon per Suetie, Noruegie Gotieque
1
et Lictauanie
a
regnorum et principatuum terras, partes, loca et adherencias, ac ciuitatem, diocesim
et prouinciam Leopoliensem nuncio et eollectori nostro, specialiter deputato, salutem
et apostolicam benedictionem. Nouit ille, qui nichil ignorat, quod nos sum[m]o desiderio
cupimus et sum[m]am curam studiumque et diligentiam adhibemus, ut christiana religio
nostris potissime temporibus non solum prospere conseruetur, sed eciam feliciter augeatur,
et catholicam fidem ac christifideles contra crudelissimos ipsius fidei hostes totis
viribus defendamus, necnon ipsius immanissimi Turchi temeritatem, crudelitatem et
feritatem, diuina fauente clemencia, conteramus, cum enim diligenter animaduertimus,
ipsum Turchum tanquam lupum rapacem jn gregem dominicum adeo rabide omni suo conatu
insurrexisse, quod non solum preclarissimam ciuitatem Constantinopolitanam, orientale
caput uerum, et plures alios principatus, terras et loca christianorum, quod dolenter
referimus, magna ui et uiolentia
crudeliter vsurpauerit, multeque rapine, incendia ac stupra et adulteria ac varia
nephanda facinora, nulli parcendo etati, sexuj uel rituj, per eum perpetrata sint
in maximum christianitatis obprobrium pariter et detrimentum, cumque etiam ipse inmanissimus
Turchus peiora prioribus molirj non desinat, et per eum horrenda bella parentur, ex
quibus maximum eidem Christianitati im[m]inet periculum, nisi de remedio prouideatur
oportuno. Cum itaque felicis recordationis Calistus papa iij, predecessor noster,
etiam pie memorie Nicolai pape V
1
similiter predecessoris nostri inherendo uestigijs, in succursum eorumdem christianorum
generalem cruciatam contra prefatum Turchum et alios eiusdem fidei inimicos et hostes
indixerit ac in eadem cruciata proficiscentibus illisque pro tam pio opere subuenientibus
plenariam jndulgentiam omnium peccatorum sub certis modis et formis duxerit inter
alia concedendam, prout in eiusdem Calisti predecessoris predicti desuper confectis
litteris
2
plenius continetur, nos, gregem dominicum, cuius cura nobis im[m]iuet generalis,
ab eorundem hostium incursibus, quantum in nobis existit, protegere summis affectibus
cupientes, ac considerantes, quod huie tam pio tamque sancto operi quilibet christifidelis
etiam de necessitate salutis iuxta suam possibilitatem oportuna suffragia tenetur
afferre, alijs nostris et camere apostolice facultatibus ad huiusmodi onera supportanda,
qua ad id faciendum de necessitate subire oportet, non sufficientibus, universorum
christifidelium suffragia undique conquirere uolentes, quibus inmanitas ipsorum Turchorum
conterj possit, te, qui etiam alias ad publicandam cruciatam ipsam et eiusdem jndulgentias
ac pro illa et eorundem fidelium perquirenda et consequenda auxilia fuisti nuntius
et collector in certis partibus Germanie deputatus
3
, et commissa tibi cum omni maturitate, prudentia et legalitate, prout nobis constat,
gesseris et habueris te in eisdem, spem indubiam etiam cum obtineamus, quod in his,
que tibi committimus, similiter te habebis, et alias tuarum prudentie et legalitatis
sedulum et nobis gratum sentimus odorem, ad eiusdem cruciate indulgentias publicandum
et predicandum ac predicarj et publicarj faciendum necnon eorundem fidelium auxilia
et subsidia in tam laudabilj et pio opere conuertenda requirendum, percipiendum, leuandum
et habendum, ad singulas Suetie, Noruegie [Gotieque] ac Littuanie regnorum et principatuum,
terras, partes, adherentias et loca necnon ciuitatem, diocesim et prouinciam Leoyoliensem
nostrum et sedis apostolice nuntium et collectorem generalem auctoritate apostolica
tenore presentium destinamus et etiam facimus, constituimus, deputamus et ordinamus,
tibi cruciatam ac litteras et indulgentias predictas in singulis regnis, principatibus,
partibus, ciuitate, prouincia et diocesi prefatis, per te uel alium seu alios, dum
et quando et quociens tibi placuerit ac uisum fuerit expedire, publieandi et predicandi
ac fidelem populum ad id conuocandi, predicatores peritos et ydoneos seculares et
quorumuis ordinum regulares perquirendi, deputandi et ordinandi illisque ad loca et
partes, que ordinaueris, ut personaliter accedant, et presentes litteras et alias
desuper tibi concessas etiam publicent et exponant, ac eorum salubribus exhortationibus
huic tam pio tamque sancto operi ad necessaria auxilia prestanda christifideles incitent,
et cetera omnia et singula, que eis legitime tamen et rite duxeris iniungenda, prompte,
fideliter ac legaliter adimpleant, auctoritate apostolica precipiendi
a
et mandandi, omnesque et singulos fideles ipsos, cuiuscunque status, gradus, ordinis
uel conditionis fuerint, et quacunque ecclesiastica uel mundana dignitate prefulgeant,
ut iustis. et canonicis monitis et mandatis tuis pareant et intendant, et ab omnibus
et singulis impedimentis et perturbationibus siue molestijs, tibi et deputandis huiusmodi
inferendis et prestandis, desistant et quilibet eorum desistat, tibique fauoribus
et auxilijs oportunis assistant, monend* et requirendi et etiam eis precipiendi et
mandandi
b, scandala quoque, fraudes, abusus, excessus et deceptiones, quos in et circa huiusmodi
subsidiorum perceptionem pro tempore respexeris per tuos famulos siue a te substituendos
seu per quoscunque alios quomodolibet fore commissos seu commissa, quotiens opus extiterit,
tollendi, amouendi, ac illos committentes ad tuam presentiam uocandi, et prout iuris
fuerit rerumque ac temporum qualitas exegerit, corrigendi et puniendi, etiam emendandi,
mulctandi ac carceribus mancipandi, vnum quoque uel plures fide et facultatibus idoneos
loco tui, quotiens tibi placuerit, cum simili concessa aut limitata potestate substituendi
et deputandi, ac eum uel eos reuocandi, et alium siue alios de nouo deputandi, ab
illis quoque sic deputatis et quolibet
0 eorum de receptis, gestis et administratis rationes et computa exigendi, recipiendi,
ac de receptis per te ab eis quietandi et liberandi, contradictores uero quoslibet
et rebelles necnon detractores, subornatores seu quouismodo premissorum et euiuslibet
ipsorum perturbatores, etiam cuiuscunque dignitatis, status, gradus, ordinis uel conditionis,
et tot quot fuerint, per censuram ecclesiasticam et alia iuris remedia ac inflictionem
etiam incarcerationis et aliarum penarum, prout tibi uidebitur, compescendi, illosque
agrauandi et reagrauandi, appellatione postposita, et desuper, si opus extiterit,
auxilium brachij secularis inuocandi, et generaliter omnia alia et singula, que in
premissis et circa premissa et quolibet
d premissorum necessaria fuerint et quomodolibet oportuna, etiam si talia existant,
que mandatum, quod hic pro expresso et tibi concesso haberi uolumus et decernimus,
exigant magis speciale, faciendi, gerendi, procurandj et exercendj plenam et liberam
auctoritate apostolica et serie supradictis
e concedimus facultatem et etiam potestatem. Non obstantibus sancte memorie Bonifacii
viii, etiam predecessoris nostri, illa presertim, qua cauetur, ne quis extra suam
ciuitatem uel diocesim, nisi in certis exceptis casibus et in illis ultra vnam dietam
ad iudicium euocetur, seu ne iudices a sede apostolica deputati extra ciuitatem et
diocesim, in quibus deputati fuerint, contra quoscumque procedere seu alij uel alijs
uices suas
committere presumant
1
dummodo quis ultra duas dietas auctoritate presen« tiura non trahatur
2, et alijs constitutionibus et ordinationibus ac quibus vis personis concessis et
imposterum concedendis priuilegijs et indultis apostolicis, que eisdem personis, quatenus
contra presentium tenorem se illis iuuare possent, nullatenus uolumus suffragari,
necnon quarumcunque ecclesiarum, monasteriorum, locorum et ordinum, licet etiam iuramento,
confirmatione apostolica uel quacunque firmitate alia roboratis, statutis et consuetudinibus
ceterisque contrarijs quibuscunque. Volumus autem, quod per te deputandi prefati,
antequam his, que eis commiseris, se immisceant
a
, quod in illis recte et fideliter se habeant, rationes et reliqua reddant, in manibus
tuis, iuramentum
b prestent corporale et ydoneam cautionem, quodque omnia et singula res et bona, que
tu et ipsi pro subuentione predicta perceperitis et habueritis, per fideles et ydoneos
notarios seu scribas in libris siue protocollis competentibus scribantur et designentur,
ut de illis possis et valeas, dum a te postulata fuerit, legalem reddere rationem
et reliqua prestare. Quam ob rem vniuersos et singulos venerabiles fratres nostros
archiepiscopos et episcopos ac carissimos in Christo filios reges necnon ceteros principes
quacunque mundana dignitate fulgentes, seu alios dilectos filios, cuiuscunque status,
gradus, ordinis et conditionis uel com[m]unitatis siue consulatus existant, per singulas
partes et loca vniuersa Suetie, Noruegie, Gocie ac Lictuanie et Leopoliensis regnorum,
principatuum, diocesis et prouincie constitutos, prefata auctoritate apostolica harum
serie requirimus, monemus et hortamur, quatenus, dum et quando a te predicto Marino,
nuntio et collectore nostro, ac
ca te
c deputandis super premissis et quolibet premissorum requisiti fuerint seu aliquis
eorum fuerit requisitus, ob nostram et apostolice sedis reuerentiam ac orthodoxe fidei
defensionem et incrementum, benigne et fauorabiliter eos et quemlibet eorum suscipiant
seu eorum quilibet eum et eos suscipiar. Tu igitur huiusmodi onus tibi impositum grato
suscipiens animo ad regna, principatus, terras, loca, diocesim, prouinciam et ciuitatem
huiusmodi personaliter accedas et illud prudenter exerceas et taliter te habeas in
eodem, quod preter eterne retributionis premium nostram et eiusdem sedis gratiam consequi
merearis ampliorem. Datum Mantue anno incarnacionis dominice mcccclviiij, tertio nonas
julij, pontificatus nostrj anno primo.
Kancellianmerkninger: Efter brevet: gratis. A. de Vrbino.
268.
Pave Pius II gjentager no. 250 for de distrikter som er underlagt hans kortogs-nuntius
og collector Marinus de Fregeno
3
.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 471 fol. 301.
Trykt: DN XVII no. 640 (udfyldt efter Reg. Vat. t. 446 fol. 269 = no. 250 ovenfor).
— Regest: APD III no. 2172.
Mantua 1459, 5. juli.
Pius episcopus, seruus seruorum Dei, vniuersis christifidelibus, ad quos presentes
nostre littere peruenerint, salutem et apostolicam benedictionem. Omnipotentis Dei
inmensa misericordia super filios hominum etc.
a
ut in forma de verbo ad verbum ut in libro undecimo de curia Calisti pape III folio
cclxviiij,
bmutatis dumtaxat prope medium videlicet post ’penitenftibus] et confessis’, isto modo
videlicet: ’in singulis ter ris, prouincijs, dio[cesibus], ciuitatibus atque locis
regnorum e[t] principatuum Suetie, Norv[egie], Gotie
1
ac Lictuanie necnon [diocesi] et prouincia Leopoliensi, in quibus [....] dilectus
filius Marinus [de Fre]geno, iuris canonici peritus, clericus Spoletane diocesis,
per al[ias] nostras litteras
2
ac etiam tenore p[resentium] est a nobis nuncius et huiusmodi [sub]sidiorum collector
[de]putatus, consistentibus, aut ad l[oca] ipsa quomodolibet convenientibus, [qui]
de eorum bonis sibi a Deo co[llatis], viro et vxore’, ut sequitur
b, usque: Datum Mantue anno incarnationis dominice mcccclviiij, tertio nonas julij,
pontificatus nostrj anno primo.
Kancellianmerkning er: (1) I margen (se anm. a).
(2) Efter brevet: Jo de Tartarinis.
269.
Pave Pius II udnævner Jacobus de Carmigniola til medhjælper hos den pavelige korstogs-nuntius
og collector i Norden Marinus de Fregeno og giver forskrifter om begges gjensidige
forhold med hensyn til myndighed og indbyrdes kontrol samt om tjenerskab og reiseudgifter.
3
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 471 fol. 304 b.
Trykt: DN XVII no. 641. — Regest: APD III no. 2173.
Mantua 1459, 5. juli.
Pius episcopus, seruus seruorem Dei, dilecto filio Jacobo de Carmigniola, quondam
Francisci de Senis, salutem et apostolicam benedictionem. Cum dilectus filius Marinus
de Fregeno, iuris canonici peritus clericusque Spoletane diocesis, ad executionem
indulgentiarum sancte cruciate contra Turchos, immanissimos Christi crucis hostes,
indiete, per nonnullas mundi partes a nobis deputatus, humiliter nobis supplicauerit,
quod, cum officium predictum ob non nullos labores, qui ad huiusmodj executionem requiruntur,
maioris ponderis existat, quam suj humerj ualeant sustinere, hine quoque petiuerit,
ut vnum moribus et fidelitate ydoneum saltem in colligendo pia christifidelium subsidia
ex prefata facultate a nobis sibi
tradita prouentura in coadiutorem sibi adiungere dignaremur, nos uero, considerantes,
quod pro hac tam pia commissione melius conducenda plerique collectorem ipsum in varij
s negotijs huic pio operj peroportunis occuparj ad diuersaque loca se personaliter
conferre contingat, vt ergo caritatiua christifidelium suffragia ad defensionem orthodoxe
fidei elargita per aliquem fide et facultate sufficientem in hunc, in quem porriguntur,
effectum fideliter conseruentur, prelibatj Marinj in hac parte supplicationibus inclinatj,
te, de cuius fide et honestate piene confidimus, predicto Marino
a
, nuntio et collectorj nostro, in thesaurarium et conseruatorem huiusmodi contributionum,
pro defensione fidej ipsi Marino ac ab eo deputandis porrigendarum, auctoritate apostolica
tenore presentium coadiungimus et deputamus, volentes ac mandantes, quod Marinus ipse
collector predictus pro huiusmodj christifidelium subsidijs colligendis vnam cistulam
seramine duarum clauium munitam, quarum vnam quilibet uestrum apud se teneat, in ecclesia,
uel ubj ad hec suffragia percipiendum colligendumque residere uoluerit, constituat,
in quam omnes et singule fidelium contributiones, huic pio operi fideliter afferende,
reponantur, ac per te et collectorem predictum aut eius scribas in duobus libris diuisim
scribantur, et omnj sero cistulam ipsam collector prefatus aperiens, secundum computum
librorum, ubj contributiones predicte iuxta nostrum mandatum, hic et in alijs nostris
litteris expressum, scripte [sunt], quamcunque pecuniarum aut aliarum rerum quantitatem,
quam ab ea cistula receperit, tibi consignet, necnon postquam ab eo deputandj de locis,
in quibus deputati fuerint, christifidelium subsidia, per eos collecta, ad presentiam
dicti collectoris [afferentes] reuenerint, uolumus, quatenus collector ipse, dum ab
huiusmodi deputandis computum exigere voluerit, ut in sua presentia te vocet, simulque
dicta computa videantur, examinentur et concludantur, demum quod ab eis receperit,
tibj resignare libere debeat, pari modo mandamus. De libris autem, ubj predicte contributiones
scribende sunt, hoc modo ducimus prouidendum, jd est, quod liber, ubj collector prefatus
aut eius scribe ab eo deputandj scripserit seu scripserint, per te conseruetur, liberque,
ubi tu aut a te substitutus scripseris uel scripserit, per dictum collectorem teneatur.
Volumus insuper et auctoritate apostolica decernimus, quod de quacunque pecuniarum
aut rerum summa, quam ab ipso Marino ac ab eo deputandis receperis, Marino predicto,
totiens quotiens ab eo aliquid exegeris, validam ac liberam quitantiam et absolutionem
auctoritate apostolica facere possis et ualeas. Jdeo harum serie prefato Marino, nuntio
et collectorj nostro, auctoritate apostolica precipimus et mandamus, quatenus, dum
et quando huiusmodj subsidiorum presentatio a te sibj postulata fuerit, libere et
sine exceptione aliqua fideliter et cum effectu de huiusmodj computo tibj conrespondeat,
quod, si Marinus ipse prefatorum subsidiorum presentationem, quod minime speramus,
tibj facere contempserit, ipsum auctoritate nostra monendj requirendique, ac, ut ab
eo receptorum uerum computum tibj reddat, com
pescendi, jnuocato ad hoc, si opus fuerit, auxilio brachij spiritualis uel secularis,
plenam et liberam potestatem pariter et auctoritatem tenore presentium tibj damus.
Nichilominus, quia huiusmodi officium sine familiaribus minime prosequi posse uideris,
tibj tres familiares equestres sub consueto stipendio, uidelicet tertie partis floreni
de camera singulis diebus pro quodlibet eorum obligate, tenendj, eisdemque de fructibus
et prouentibus predicte collectorie pro eorum competentj stipendio satisfaciendj,
vnum uel plures loco tuj substituendj, harum serie plenam tibj damus potestatem. Verum,
quia per alias nostras litteras predieto Marino nouem equestres pro executione commissorum
sibi a nobis tradita tenendj concessimus facultatem, quorum cuilibet et ipsi Marino
tertiam partem floreni de camera singulis diebus pro expensis obligauimus et deputauimus,
necnon duos bononenos aut eorum valorem pro qualibet litterarum, quas Marinus ipse
ac ab eo deputandj christifidelibus huic tam salutari operi suffragaturis exposuerint,
libere recipiendj habendique ac in suam commoditatem propriam conuertendj, vnum uel
plures predicatores et cancellarios loco sui substituendj, ad diuersaque loca, prout
sibi uidebitur, destinandj, ac eis de pecunijs et bonis huiusmodi collectorie pro
eorum stipendio et salario juxta compositionem cum ipsis per eum factam cum effectu
satisfaciendj, predieto Marino per alias nostras litteras
1
concessimus potestatem. Quapropter tenore presentium eadem auctoritate tibi mandamus,
quatenus, totiens quotiens et ubicunque predictam prouisionem tertie partis vnius
floreni de camera, eidem collectori et cuilibet predictorum suorum familiarium singulis
diebus obligatam, a te requisiuerit postulaueritque, sibj consignarj illico et sine
exceptione predictam prouisionem pro expensis toto tempore usquequo ad nostram presentiam
fuerit reuersus, consignes, tradas ac nostra auctoritate cum effectu et integraliter
conferas, salarium quoque siue stipendium predictis deputandis et alijs familiaribus
suis, ut premittitur, per eum promissum, piene de pecunijs prefate collectorie deputandis,
ipsis et familiaribus suis, si quam etiam principibus secularibus, pro admissione
facultatis sibi tradite in eorum dominij s obtinenda exercendaque, partem prouentuum
supradicte collectorie collector ipse de tua scientia promiserit, eisdem principibus
cum effectu per eundem collectorem satisfierj libere et sine difficultate permittas.
Ceraque rubea et alba, carte scripture seu quequnque alia, sine quibus predicta facultas
commode
a
minime spedire
b potest, expensis tamen collectoris et suorum familiarium prefatorum exceptis, de
pecunijs prelibate facultatis, per dictum collectorem, te ad hoc requisito, volumus,
csoluantur. Preterea uolumus et mandamus, quatenus super quacunque pecuniarum summa
colligenda ex receptione premissorum duorum bononindorum
c aut eorum uerj ualoris, quos de litteris, per ipsum Marinum ac ab eo deputandos christifidelibus
huic pio operi caritatiua
subsidia porrecturis
a
exponendos, accipiendj retinendique prefato Marino tradidimus facultatem, nullo ingenio
uel colore te ingerere aut contrastare uel uenire presumas
b. Et quia de fide et honestate tua confidimus, volumus et mandamus prefato Marino,
quod contra te nullam exercere ualeat per se uel alium potestatem aut punitionem uel
correctionem sub aliquo colore non iuste execute commissionis tibj facte, sed omnem
tuam negligentiam, errorem et infidelitatem, que non credimus, designet nobisque referenda
reseruet. Decernimusque et iniungimus, tibj per nos aut nostram cameram apostolicam
litteras
1
ad partes tibj dirigi, per quas
c possis et debeas successiue omnem pecuniarum et rerum summam, ad te, ut premittitur,
peruenientium, per cursores
d uel aliter ad prefatam cameram mittere, per quos uel mercatores equaliter, aut quibus
medijs hoc facere debes, in prefatis litteris per ipsam cameram apostolicam specifice
disponatur et ordinetur. Insuper uolumus et mandamus tibj, si Marinus collector predictus,
prout de eius integritate fidelitateque ac probitate plene confidimus, facultatem
prefatam, a nobis sibj traditam, debite et legaliter exercebit, premissisque nostris
mandatis obtemperabit, quod erga eum uelut erga nostrum et sedis apostolice nuntium
honeste ac reuerenter te geras et habeas. Alijs constitutionibus et ordinationibus
nostris atque litteris apostolicis ceterisque in contrarium facientibus non obstantibus
quibuscunque. Datum Mantue anno mcccclviiij, tertio nonas julij, pontificatus nostrj
anno primo.
Kancellianmerkninger: Efter brevet: Jo. de Tartarinis.
270.
Pave Pius II meddeler sin korstogsnuntius og collector i Norden, Marinus de Fregeno,
at han har udnævnt Jacobus de Carmigniola til hans medhjælper og skatmester (no. 269),
til hvem det indsamlede skal afleveres, og giver forskrifter om tjenerskab og reiseudgifter
samt om korstogsbidragenes deling med landsherrerne.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 471 fol. 303.
Trykt: DN XVII no. 642. — Regest: APD III no. 2174.
Mantua 1459, 5. juli.
Pius episcopus, seruus seruorum Dei, dilecto fili o Marino de Fregeno, iuris canonici
perito, clericoque Spoletane diocesis, per Suetie, Noruegie Gotieque
2
ac Lictuanie regna et principatus necnon Leopoliensem prouinciam et diocesem nuntio
et collectorj nostro specialiter deputato, salutem
et apostolicam benedictionem. Cum, prout nobis supplicasti, quodam coadiutore, fide
et moribus idoneo, qui christifidelium subsidia ad defensionem orthodoxe fidei conferenda
pro nobis et camera nostra apostolica seruaret, indigere uideris, nos, tuis in hac
parte supplicationibus annuentes, cum dilectum filium Jacobum Carminolum, quondam
Francisci de Senis, in thesaurarium et conseruatorem predictorum subsidiorum, iuxta
formam et modum in alijs nostris litteris
1
expressos, tibj dederimus ac adiunxerimus
a
, tenore presentium auctoritate apostolica tibi mandamus, quatenus omnem pecuniarum
summam, quam, ex facultate a nobis tibi per alias nostras litteras tradita, ubique
locorum colligere poteris, necnon a singulis per te deputandis pecunias et res omnes
tibi presentandas, predieto Jacobo, nobis et camere apostolice per idoneos mercatores
transmittendas, libere resignes ac tradas, volentes et eadem auctoritate decernentes,
quod de quacunque pecuniarum summa, tam a te quam a deputandis colligenda, quam ipsi
Jacobo consignaueris, validam
bet plenam
b quitanciam, absolutionem et liberationem auctoritate nostra Jacobus predictus de
sua propria manu tibi facere possit et valeat. Et quoniam plerumque in partibus predictis
notariorum penuria
c habetur, tenore et auctoritate predictis uolumus et ordinamus, quod huiusmodi quitantia,
a prefato Jacobo tibj super his, que sibi consignaueris, fienda, per simplex cirographum,
manu ipsius Jacobi scriptum et eius sigillo munitum siue aliorum testium subscriptione,
adeo efficax et valida existat, ac si per publicum notarium cum testibus ad hoc specialiter
uocatis et rogatis facta foret et in publieam formam redacta. Verum, quia huiusmodi
facultatem, quam, de tua legalitate diligentiaque et probitate confisi, tibi commisimus
et tradidimus, sine familiaribus minime perficere posse uideris, nouem equestres tibj
quouis modo familiares tecum conducendj, habendj, seruandj ac reducendj, pro quorum
nouem familiarium equestrium qualibet et persona tua equestri singulis diebus, quibus
in prosecutione predicte facultatis a nobis tibj concesse manseris, incipiendo tamen
eo die, quo, postquam in subleuationem quarundam pecuniarum, per te tempore felicis
recordationis Calisti pape iij predecessoris nostrj in partibus Missnie ac Saxonie
collectarum
2
, quas in eisdem partibus juxta mandatum prelibati predecessoris apud uiros fide et
facultatibus ydoneos depositas remisisti, diligentiam tibj possibilem feceris, de
prefatis partibus Missnie et Saxonie, ubj pecunie ipse depositate
dexistunt, cum predictis famulis tuis recedens, uersus partes, ad quas per alias nostras
litteras
3
in quibusdam nostris et sedis apostolice negotijs peragendis destinamus, iter tuum
ceperis, usque quo ad nostram et sedis apostolice presentiam reuersus fueris, singulis
diebus tertiam partem florenj de camera pro tuis ac familiarium tuorum predictorum
expensis tenore
presentium tibi promittimus, obligamus ac deputamus, quam tertiam partem floreni,
tibj et cuilibet tuorum nouem familiarium predictorum singulis diebus, ut premittitur,
obligatam, dum et quando tibj placuerit de pecunijs predicte collectorie, recipiendj,
cum scitu tamen prefati thesaurarij uel a Jacobo predicto thesaurario tibj adiuncto,
postulandj, requirendj, exigendj, recipiendjque ac habendj, eisdemque familiaribus
tuis predictis de pecunijs predicte collectorie de eorum stipendijs piene satisfaciendj,
necnon pro qualibet litterarum, quas tu ac a te deputandj circa predictam facultatem
tibj traditam christifidelibus huic pio operj contribuentibus exposueris et exposuerint,
duos bononenos
a
seu eorum ualorem libere recipiendj, exigendj et habendj, et in tuam commoditatem
absque nostra seu alicuius alterius contradictione, prout tibj uidebitur, conuertendj,
super quibus predictus Jacobus, ut premittitur, thesaurarius nullo modo se ingerere
aut contrastare uel uenire presumat, cartas quoque et papirum ac ceram albam et rubeam,
scripturas et cordulas ceterasque expensas, sine quibus facultas tibi concessa commode
minime exercerj seu expedirj potest, expensis tuis et tuorum familiarium predictorum,
quos de prouisione tibj et eis obligata soluj uolumus, exceptis, de fructibus et prouentibus
sive pecuniis prelibate collectorie, soluendj, vnum uel plures predicatores et cancellarios,
quos ad hoc pium negotium utiles fore uidebis, loco tuj substituendj ac deputandj,
ipsosque ad diuersa loca transmittendj, et eisdem, prout cum ipsis concordare poteris,
de fructibus siue pecunijs prefate facultatis, tibj a nobis concesse, stipendium siue
salarium promittendj ac soluendj, harum serie auctoritate apostolica plenam potestatem
tibj damus et auctoritatem. Jnsuper, quia principes seculares in admittendo predictam
facultatem in eorum dominijs exercendam plerique difficiles recipiuntur, uolentes
et querentes aliquam partem fructuum siue prouentuum, ex predicta facultate futurorum,
pro interesse, quod inde consequj asserunt, tibj applicarj uolumus, et eadem auctoritate
apostolica tibi concedimus, quatenus ipsis principibus et cuilibet eorum sextam, quintam
aut quartam uel terciam partem predictorum fructuum et prouentuum, in eorum et cuiuslibet
ipsorum dominijs et dominio colligendorum, prout cum principibus ipsis aut alijs eorum
nomine ad hoc deputandis componj poteris, ad pias tamen causas applicandam, promittere
obligareque et cum effectu exoluere possis et ualeas. Constitutionibus et ordinationibus
nostris alijs litteris apostolicis factis et imposterum fiendis ceterisque in contrarium
facientibus non obstantibus quibuscunque. Datum Mantue anno incarnacionis dominice
mcccclviiij, tercio nonas julij, pontificatus nostrj anno primo,
Kancellianmerkninger: Efter brevet: (1) De curia.
(2) A. de Vrbino.
271.
Fire kardinalers afladsprivilegium for S. Sunnivæ kirke i Tjølling i Oslo bispedømme.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (fra Danske Selskabs samlinger).
Trykt: DN V no. 823.
Mantua 1459, 8. september.
Jsidorus, episeopus Sabinensis, Latinus, tituli sanctorum Johannis et Pauli, Petrus,
tituli sancti Marci, et Jacobus, tituli sanete Anastasie, sacrosancte Romane ecclesie
presbiteri cardinales, uniuersis et singulis christifidelibus, presentes litteras
inspecturis, lecturis, pariter et audituris, salutem in Domino sempiternam. Dum precelsa
meritorum insignia, quibus regina uirginum, uirgo Dei genitrix gloriosa, sedibus prelata
sidereis quasi stella matutina prerutilans, deuote considerationis indagine perscrutamur,
dum etiam intra pectoris archana reuoluimus, quod ipsa ut pote mater misericordie
et pietatis amica, humani generis consolatrix, pro salute fidelium, qui delictorum
onere pregrauantur, sedula oratrix et peruigil, ad regem, quem genuit, intercedit,
dignum quin potius debitum arbitramur, ut ecclesias et loca ecclesiastica in honorem
sui nominis instituta gratiosis remissionum impendiis et indulgentiarum muneribus
decoremus. Cum itaque, sicut accepimus, ecclesia parochialis sancte Sunniue, que vocatur
Thiodolinge, Asloensis diocesis, cassantibus sinistris euentibus, in suis structuris
et edificijs plurimum ruinam minetur et reparatione indigere noscitur non modicum
sumptuosa, ad quam faciendam ipsius ecclesie proprie non suppetant facultates, sed
christifidelium suffragia sint ad hoc non mediocriter oportuna, nos, cupientes, ut
ecclesia ipsa congruis frequentetur honoribus, ac in structuris et edeficijs
a
suis huiusmodi debite reparetur, et reparata conseruetur, et, ut fideles ipsi eo
libentius ad hoc intendant et manus promptius porrigant adiutrices, quo propterea
inibi celestis gratie dono uberius conspexerint se refectos, de omnipotentis Dei misericordia
et beatorum Petri et Pauli apostolorum, eius auctoritate confisi, videlicet q[uilibet]
nostrum omnibus et singulis eisdem fidelibus Christi utriusque sexus hominibus uere
penitentibus et confessis, qui ecclesiam predictam
in natiuitatis, resurrexionis, beatorum Petri et Pauli apostolorum, assumptionis beate
Marie uirginis, et diei dedicationis ipsius ecclesie
1
festiuitatibus deuote uisitauerint annuatim, et ad reparationem, conseruationem et
manutentionem predictas ac diuini cultus in eadem ecclesia augmentum de bonis adeo
sibi collatis elimosinas dederint et grata caritatis subsidia erogauerint et manus
porrexerint, ut prefertur, adiutrices, pro quolibet die dictarum festiuitatum, quo
id fecerint, centum dies de iniunctis eis penitentijs misericorditer in Domino relaxamus,
presentibus, preteritis, futuris temporibus duraturis, jn quorum omnium et singuorum
fidem et testimonium premissorum has nostras presentes litteras exinde fieri nostrorumque
cardinalatuum sigillorum iussimus et fecimus appensione communiri. Datum Mantue in
domibus nostrarum solitarum residentiarum sub anno a natiuitate Domini nostri Jesu
Christi millesimo quadringentesimo quinquagesimonono, jndi[c]tione sexta, die octaua
mensis septembris, pontificatus sanctissimi in Christo patris et domini nostri domini
Pii diuina prouidentia pape secundi anno secundo.
Seglene mangler.
272.
Pave Pius II’s bulle om korstog mod Tyrkerne
2
.
Arch. Vat., Reg. Vat., t. 474 fol. 256 b—259 b.
Trykt: O. RAYNALDI Annales ecclesiastici an. 1460 § 1—6, t. XIX 40—2, Col. Agr. 1694.
Vetera monumenta historica Hungariam sacram illustrantia, ed. Aug. THEINER, II 366—9
no. DLI, Romae 1860.
Mantua 1460, 14. januar.
Pius episcopus, servus servorum Dei. Ad perpetuam rei memoriam. Ecclesiam Christi
variis mundi turbinibus ac persecutionibus agitatam ex
divinis scripturis et veterum annalibus semper agnovimus, que cum a capite ac sponso
suo, Christo scilicet auctore, regatur, cui, sicut ipse testatur, omnis potestas in
celo et in terra divinitus est attributa, nunquam sine nutu divine dispositionis talia
sustineret, nisi ipse ad correctionem exercitationemque fidelium hoc inferri permitteret;
interdum etiam impios et iniustos occulto aliquo instinctu ad punienda populi sui
peccata excitaret: sic namque per ignaros et nescios errata populi sui corrigit et
punit divina iusticia, sicut quondam per Senacherib, per Nabuchodonosor, per Antiochum
aliosque quamplures populum Isrhaeliticum delinquentem afflixit sicut ipse per prophetam
eloquitur: Virga furoris mei Assur
1
; ipse autem non cognovit. Verum etsi prophanis et impiis tanquam instrumentis atque
flagellis ad cohercenda peccata utatur Altissimus, illos tamen impia vanitate superbientes
et quasi secures et seras contra eum, qui cedit vel secat in eis gloriantes, etiam
per illos ipsos, quos prius flagellari permisit, emendatos atque correctos deprimit
et conterit divina potencia; que, cum in divinis scripturis facta legantur et ad nostram
instructionem scripta probentur, cunctos fideles oportet presentem persecutionis angustiam
et pari penitentie fructu divertere, et animos spe divina fundare, scientes se divina
predictione et prophetica in psalmis contestatione commonitos, dicente Domino: Si
autem dereliquerint filii eius legem meam, et in iudiciis meis non ambulaverint, visitabo
in virga iniquitates eorum, et in verberibus peccata eorum; misericordiam autem meam
non
a
disperdam ab eis
a
, neque nocebo in veritate mea, neque prophanabo testamentum meum
2
. Quamquam autem Turchorum pressuram et persecutionis instantis rabiem merito nostre
iniquitatis incidisse profiteri humiliter debeamus, speramus tamen atque confidimus
illis diutius sevire permissum, ut superbia eorum altius ascendente et divinam ultionem
provocante, iam quasi eorum malicia consumata, acriori vindicta plectantur, Amorreorum
et Amelechitarum exemplo, quos licet Deus propter peccatum in filios Israel sevire
permisisset, illos tamen in manu eorum omni terra tradidit, precipiens, ut nemini
parcerent, sed illos ultima interemptione delerent. Quod si pridem multiphariis gentilium
atque hereticorum persecutionibus fideles suos voluit comprobare, istis tamen temporibus,
vergente iam seculi occasu, quo, Salvatore testante, omnium abundavit iniquitas, et
refriguit caritas multorum, gravior procella et terribilior pressura, qualis ante
non fuit, cervicibus nostris incumbit, cum radix illa peccati, minister diaboli, Antichristi
precursor perfidissimus Mahumet spiritu superbie elatus in Christo cultores rabiem
sui furoris exercet, qui illa miseranda et nunquam satis deflenda Constantinopolitana
cede ac strage crassatus, nee tamen satiatus, tanquam sanguinaria bestia, hausto Christiano
sanguine, pollutas fauces explere non potest, sed novas in Dei cultores penas excogitet;
cuius insatiabilis carnificis tanta rabies
est, tam inexplicabilis libido dominandi, ut totum occidentem sibi subicere, et totius
christiani nominis paret ac moliatur exitium; cuius cum execranda rabies intolerabilisque
superbia semper excrescat, adesse iam diem ulctionis ipsius et vindicte tempora festinare
creduntur. Sane licet felicis recordationis Nicolaus papa V. predecessor noster post
ipsius Constantinopolitane urbis calamitosum excidium ad vindicandas Christi iniurias,
et illius furorem reprimendum generalem expeditionem indixerit, regesque et principes
atque seculi potentes, et cunctos Christicolas ad defensionem fidei excitarit
1
et ipsum pio studio felicis recordationis Calistus papa III. fuerit imitatus
2
, nullus tamen hactenus optatus fructus, peccatis exigentibus, secutus esse dinoscitur,
nee interea destitit divina censura acrioribus nos verberibus excitare, christianis
finitimis cede, rapina, tormentis et miserabili servitute affectis, donec iam incendium
sensim excrescens omnia per circuitum, erumpente flamma, conflagrare cepit. Nos vero,
qui, ipsis predecessoribus, sicut Domino placuit, re infecta sublatis, divina favente
clemencia ad apicem summi apostolatus fuimus assumpti, divine vocis cohortamur imperio,
ut in tanto fidei christiane discrimine periculum desidie, quantum possumus declinemus.
Itaque fidei urgente nos zelo in ipsis nostri apostolatus iniciis ad excitandum christianorum
soporem Mantuam nos advehi fecimus, ubi in presentiarum constituti generalem conventum
pro fidei causa tenemus
3
, multa cum venerabilibus fratribus nostris sancte Romane ecclesie cardinalibus ac
principibus tam ecclesiasticis quam secularibus sive eorundem principum legatis
4
conferentes atque tractantes, post maturam et diutinam deliberationem de eorundem
fratrum consilio et assensu, necnon oratorum et prelatorum in conventu Mantuano presentium
unanimi voto, modo, quo sequitur, duximus providendum.
Imprimis generale bellum atque expedicionem contra perfidissimos Turchos, Dei nostri
acerrimos hostes more predecessorum nostrorum, qui generales expediciones vel ad liberandum
Terram Sanctam, vel contra alios infideles indixerunt, ab omnibus christifidelibus
triennio duraturum gerendum ac suscipiendum esse decernimus, omnes et singulos christianos
ad presidium eius belli pariter pro viribus invitantes, decernentes pariter in tante
necessitatis articulo unumquemque pro viribus et secundum quotam infra dicendam ex
suis facultatibus debere conferre. Et quoniam Moyses, qui summi sacerdotis et Christi
vicarii typum gessit, ad superandum Amalech figuram Christi portabat, in signo et
sacramento crucis allevabat supinas manus, nee vincere adversarium potuit, nisi postquam
stabilis in signo allevatis iugiter manibus orando perseveravit, utrumque intelligimus
faciendum. Itaque scientes fidelibus de instancia orationis esse fidendum, mandamus,
ut in omnibus civitatibus ac locis insignibus diebus dominicis preces in sacrificiis
ac missarum solemniis nominatim ad Dominum effundantur, ut ipse, qui est propugnator
invictus, propugnatores suos adiuvet,
et pro sui nominis gloria decertantibus in prelio tanquam dominus fortis ac prepotens
preliator assistat; milites vero et bellatores ipso vivifico signo, quod Moyses in
figura contra serpentem erexit, contra alterum vere serpentem diabolique ministrum
Mahumetem volumus insigniri, illius signi memoriam preferentes, quod super domos,
cum terram Egipti Deus percuteret, iussit affigi, quod quidem in imagine precedens
veritate complebitur, ut in agni sanguine et in signo Christi victorie tropheum sint
relaturi. Insuper universos christianorum principes, quacunque, etiam imperatoria,
regali aut reginali, ducali vel quacumque dignitate prefulgeant, voce Domini commonemus,
ut cognoscant se reddituros esse rationem propter ecclesiam sanguine Christi redemptam,
quam ab illo tuendam acceperunt, quorum Deus virtutem excitare nos iussit ac ore prophetico
commonere, dicens: Nunc reges, intelligite; erudimini, qui iudicatis terram; apprehendite
disciplinam, ne quando irascatur Dominus
1
; terribilis est enim, qui aufert spiritum principum, terribilis apud reges terre
2
. Meminerint Saulis exempli, qui pro eo quod non obedisset voci Domini, ut Amalechitas
eius hostes extrema interemptione non delevisset, a Domino reprobatus fuit ac regno
mulctatus. Proinde illos per viscera misericordie Domini nostri Jesu Christi obsecramus,
et per tremendum eius iudicium obtestamur, ut ad deffensionem christiane fidei, sicut
proprio et necessario incumbit officio, fortiter et potenter exurgant, scituri, quia
maior est Dominus ad protegendum, quam diabolus ad impugnandum, Johanne in epistola
contestante atque dicente: Maior est, qui in vobis est, quam qui in hoc mundo est
3
; habituri in medio sui regem regum, principem pacis, electum pre consortibus suis,
qui illis pugnantibus propugnator assistet, immarcescibiles coronas ab eo glorie suscepturi.
Omnibus autem, qui in hoc sancto opere Christo militare voluerint, et personaliter
ad hane expeditionem accesserint, et in eadem per octo menses cuiuslibet anni, quatenus
tanto tempore opus fuerit, in kalendis mensis aprilis proxime futuri inchoandos, sive
clerici sive laici, vel quacunque eccleciastica vel mundana prefulgeant dignitate,
perseveravint; nee non iilis, qui etiam post mensem predictum aprilis ad huiusmodi
expedicionem se conferrent, et vel per octo menses, ut prefertur, sive usque ad reditum
exercitus ibidem permanserint, nos de omnipotentis Dei misericordia, et beatorum apostolorum
Petri et Pauli auctoritate confisi, et ex illa, quam nobis licet indignis contulit
Deus, ligandi atque solvendi potestate, plenissimam omnium peccatorum suorum remissionem,
qualis per predecessores nostros proficiscentibus in subsidium Terre Sancte et in
anno iubilei Urbis basilicas visitantibus dari consuevit, concedimus et auctoritate
apostolica impartimur, confidentes in verbo illius, qui falli non potest, quique patrem
precatus eloquitur: Pater, quos dedisti michi, volo, ut ubi ego fuero, et ipsi sint
mecum, ut videant claritatem, quam michi dedisti, priusquam mundus fieret
4
, omnium, qui in hac sancta expedicione
pro veritate fidei et deffensione christane religionis obierint, animas ad gloriam
immortalitatis evectas cum Christo, quem pia morte fuerint imitati, cuique fideles
animas devoverunt, in eternis sedibus regnisque celestibus peremniter gavisuras; eos
autem, qui in propriis personis non accesserint, si pro se unum pugnatorem emiserint,
et per dictum tempus propriis facultatibus sustentaverint, tam mittentes, quam bellatores
et missos alienis etiam expensis militantes huiusmodi plenarie remissionis volumus
atque decernimus esse participes. Ut autem omnis sexus, etas atque conditio huiusmodi
indulgencie particeps esse possit, volumus, ut quecunque cenobia seu loca religiosorum
marium vel mulierum, cuiuscunque ordinis seu professionis existant, qui pro singulis
decem suppositis claustri sui unum bellatorem suis sumptibus per octo menses duraturum
destinaverint, huiusmodi indulgencias plenarie consequantur. Quod si forte prefixo
tempore non exacto ipsorum aliquos post iter arreptum in prosecutione tam pii et sancti
operis ex hac luce migrare contigerit, volumus atque concedimus, ut prefatam indulgenciam
integraliter consequantur. Ne autem propter effusionem indulgenciarum hactenus vel
a nobis vel a predecessoribus nostris concessarum Christifideles in hoc sancto opere
tardiores existant, omnes indulgencias a nobis et eadem sede, vel illius auctoritate
quibuscumque ecclesiis, monasteriis. hospitalibus et piis locis, universitatibus,
fraternitatibus, aut singularibus personis plenarias, sive temporales sive perpetuas,
in vita vel in mortis articulo concessas, auctoritate apostolica et de plenitudine
potestatis suspendimus, illasque nemini triennio et hac expedicione durante volumus
in vita vel in morte aliquatenus suffragari, exceptis indulgenciis basilicis alme
Urbis nostre concessis, quas pro beatorum apostolorum principum reverencia illibatas
volumus permanere, districtius prohibentes, alias indulgencias preter istas duntaxat
in locis publicis vel privatis predicari vel nunciari et earum pretextu a questoribus
elemosinarum aliquid exigi, a quibus quidem predicationibus et questibus per ordinarios
locorum districtius arceantur. Excipimus insuper, et in huiusmodi generali suspensione
indulgenciarum omnium includi nolumus, omnes et singulas etiam utriusque sexus personas,
que tempore Nicolai V. et Calisti III dictorum predecessorum nostrorum occasione cruciate
indulgencias aliquas obtinuissent, illos etiam qui signo vivifice et salutifere crucis
assumpto se se ipsos pro deffensione fidei voverunt, peccatorum remissionibus et quibuscumque
tam spiritualibus quam temporalibus graciis et indulgenciarum muneribus integre potiri
et gaudere decernimus, eosque universos et singulos sub dicta suspensione minime comprehendi
declaramus. Sane, quia celestis regis obsequiis insistentes speciali convenit prerogativa
gaudere, omnes et singulos crucesignandos sive iam signatos, qui ad hane sanctam expeditionem
personaliter proficiscentur, ab omnibus talliis, angariis, collectis, et gravaminibus
decernimus esse immunes, quos etiam post iter arreptum sub nostra et beati Petri protectione
suscipimus. Mandantes et per viscera misericordie Dei nostri omnes reges et principes
ac communicantes obtestantes, ut pro Domini et salvatoris nostri, cui militaturi sunt
ipsi crucesignandi, reverencia eisdem personaliter proficiscentibus onerum atque gravaminum
predictorum vacationem indulgeant et observent. Ceterum ne pirate predatoresque maritimi
vel alias terra aut mari latrocinia exercentes, capiendo vel spoliando transeuntes
et redeuntes, hane sanctam expeditionem valeant impedire, ipsos omnes et singulos
et eorum auditores, fautores et receptatores excommunicationis vinculo innodamus,
sub interminatione anathematis inhibentes, ne quis scienter cum eis communicet aut
eos
a
receptet, iniungentes sub eadem interminationis pena nichilominus rectoribus civitatum
et locorum, ut eos ab hac iniquitate cohibeant et compescant. Excommunicamus preterea
et anathematyzamus illos impios falsosque christianos, qui contra populum christianum,
immo contra ipsum Christum, qui in suis membris se persequi et pati testatur, Turchis
ipsis vel quibuscumque infidelibus victualia quecumque, ferrum vel ligna deferant,
eos etiam, qui illis galeas vel naves vendunt, aut ad vehendum commeatus aut personas
accommodant, quique illis ad usum navigia fabricabunt, vel in illis curam gubernationis
exercere, vel machinis aut quibuslibet aliis, aliquod eis consilium, auxilium vel
favorem impendere ausi fuerint. Contrafacientes omnes rerum suarum privatione mulctamus,
et capiencium servos fore censemus, precipientes, ut per omnes urbes maritimas diebus
dominicis et festivis sententia huiusmodi publice innovetur, et talibus gremium non
aperiatur ecclesie, nisi totum, quod ex commercio tam damnato perceperint, et tantundem
de suo in usum huiusmodi sancte expedicionis persolverint, adiicientes ultra penas
predictas, ut hii, qui contra huiusmodi statutum nostrum quomodolibet venire presumpserint,
perpetuo sint infames, et intestabiles habeantur, ita quod nee testari, nee legata
eis seu relicta percipere valeant, et insuper ad successiones tam ex testamento quam
ab intestato sint prorsus inhabiles, nee ad publica officia quomodolibet admittantur,
sitque illis omne commercium cum ceteris fidelibus penitus interdictum, districtius
inhibentes, ne quis cum eis scienter in aliquo venditionis aut emptionis contractu
vel concessione portus aut loci communicet publice vel occulte, sed tanquam excommunicati
et hostes catholice fidei ab universis Christi cultoribus habeantur. Nulli ergo etc.
1
nostrorum immutationis, mandati, communicionis, obsecracionis, obtestacionis, imperticionis,
concessionis, constitutionis, voluntatis, suspensionis, declarationis, exceptionis,
decreti, susceptionis, innodationis, excommunicationis, anathematizationis, mulctacionis,
adiectionis et inhibitionis inf ringere etc.
1
Si quis etc.
1
Datum Mantue anno etc. millesimo quadringentesimo quinquagesimo nono, deeimonono
kalendas februarii, pontificatus nostri anno secundo.
Kancellianmerkninger: Efter brevet: (1) Jo. de Tartarinis.
(2) De curia
TILLÆG.
1.
Kong Christiern udtaler, omtrent med de samme ord som i no. 245 tillæg 4, overfor
pave [Pius II] sin beundring for dennes utrættelige arbeide for at hindre Tyrkernes
fremgang, og beklager, at ingen i kristenheden følger den hellige faders kald; men
da kongen ikke førend 23. april har modtaget pavens 2det brev og slet ikke har faaet
det Iste,
1
kan han, hvor gjerne han end vilde, ikke komme den katholske tro og paven til hjælp,
da tiden var for kort til at sammenkalde rigernes parlament og gjøre de nødvendige
forberedelser inden den [for kongressen i Mantua]
2
fastsatte tid. [Kjøbenhavn] [[14]59, juni]
3
.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i mø. Barthol. B. s. 208—10, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 413-4. DN XVII no. 1074. - Regest: APD III no. 2167.
2.
Kong Christiern, som nylig fra keiser Frederik III har modtaget 3 samtidige breve,
daterede [Wiener] Neustadt, om tyrkerspørgsmaalet, melder, at han vil efterkomme keiserens
opfordring om at skikke nogle sendemænd til rigsdagen i Nürnberg
1
til næste 11. november. Kjøbenhavn 1466, 26. oktober.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog«] i ms. Barthol. B s. 256—7, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Ser. rer. Dan. VIII 442.
3.
Kong Christiern har ved keiser Frederik III’s udsending patriarken Ludvig af Antiochia
2
modtaget keiserens brev om korstoget mod Tyrkerne og tillige tilbud om, at keiseren
vil skaffe Christiern hjælp fra kongen af Polen og de nordtyske sjøstæder for at dæmpe
oprøret i Sverige, som nu hindrer Christiern fra at tænke paa korstoget: lover, at
saasnart han ved den tilbudte hjælp atter har skaffet sine riger fred, vil han ile
til vaaben og sammen med keiseren af yderste evne bekjæmpe Tyrkerne. Kjøbenhavn 1467,
24. juni.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ras. Barthol. B s. 252—3, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Ser. rer. Dan, VIII 439—40.
4.
Kong Christiern meddeler gjennem sin udsending til rigsdagen i Regensburg sine raad
om det paatænkte korstog mod Tyrkerne og tilbyder selv at gjøre en hærfærd fra Norden
over land til Jerusalem: «So wer auch er erbüttig, auss seinem reich ainen besonndern
heerzug fürzunemen, damit auff ain fürzunemen, damit auff ain füßvolck gnüg zu werden,
also das man In zü dem geraysigen zewg, den er von dem seinen vermocht, die kunig
von Enngellannd, Schottenlannd vnd der Marck zü Branndemburg vnd die
fürsten vnd stett, die vmb die see gesessen weren, das Im die mit geraysigem gezewg
zü hilff komen, so wölt er den nechsten über lannd gen Iherusalem zuziehen, wann so
man auß Sweden kummpt, so mocht man dahin noch wol über lannd one hindernüss über
waßer züziehen».
1
[1471].
Trykt: G. G. König von Königsthal, Nachlese in den Reichs-Geschichten unter der Regierung
Kaiser Friedrichs III. II 78—80, Frankfurt a. M. 1759 (efter rigsdagsprotokollen i
Regensburg 1471).
5.
Tysk rigsdagsbeslutning om korstoget mod Tyrkerne: § 45. Man skal forhandle med kongen
af Danmarks sendemænd om dennes andel i korstoget, forat sendemændene kan meddele
kongen resultatet heraf og atter bringe kongens svar til keiseren nden 2. februar
1472. Regensburg 1471.
Trykt: M. v. H. GOLDAST, Reichssatzung desz Heiligen Römischen Reichs I 189, Hanaw
1609 = J. Chr. LÜNIG, Das Teutsche Reichs-Archiv, Pars generalis II 94, Lpz. 1713
= J. J. MULLER, Reichs Tags Theatrum unter Kayser Friedrich V. V 483, Jena 1713; jfr.
G. G. L[EIBNITIUS], Codex juris gentium diplomaticus 431, Guelferbyti 1747.
273.
Erkebiskop Olaf i Nidaros afstaar til Østein Toreson gaarden Haraldstad paa Kvikne
i nordre Gudbrandsdalen, da det af erkestolens register og Østeins breve sees, at
gaarden «war med engen eller oc med lithen reth komen vnder sanete Olafs domkirkio
och ey af rethom arffuom, som hon retheliga til hørde, wthgiffuen». 1460, 1. april.
Original paa pergament i norske RA, Chr.a. Seglet mangler.
Trykt: DN I no. 851.
274.
Broderbrev for Tore Olafsson og Ambjørg Nilsdotter, udstedt af Minoritordenens provincialminister
i Dacia, Johannes [Nicolai]
1
Original paa pergament paa Harildstad i Kvikne i Gudbrandsdalen.
Trykt: DN IV no. 947.
Oslo 1460, 29. juni.
Honest o ac Deo deuoto
a
Thore Olaf son [et] Anborge Nilsdoter
afrater Johannes, ordinis fratrum Minorum prouincie Dacie minister et seruus, in Dei
filio pacem continuam cum salute. Exigente tue deuocionis affectu, quo Deum
b et ordinem nostrum diligis, te tanquam specialem benefactorem et amicum nostri ordinis
ad omnia suffragia
fratrum
c
nostre prouincie, videlicet Dacie, Swecie ac Norwegie, tenore presentis recipio,
pienam tibi participacionem bonorum omnium concedens, tam post mortem quam in vita,
que per ipsos die noctuque in missis, vigiliis, ieiuniis, oracionibus
d, predicacionibus, laboribus ac aliis piis exerciciis operarj dignabitur clemencia
saluatoris, superaddens de gracia speciali, vt, cum obitus tuus nostro prouinciali
capitulo fuerit intimatus, idem
officium fiet pro te, quod pro
fratribus nostris defunctis
fieri communiter est consuetum. Datum Osloie anno dominj m°. cd
0. lx°.
e,
festo beatorum apostolorum Petri et Pauli, tempore capituli nostri, prouincialis ministeriatus
sub sigillo.
Segl: et bomerke, vedhang i 1858, men var allerede i 1906 frarevet.
275.
Biskoperne Gunnar af Hamar, Gunnar af Oslo og Sigurd af Stavanger udsteder indulgensbrev
for S. Annæ alter i S. Annæ kapel ved Oslo.
Original paa pergament i DAM Additamenta fase. C II no. 5, UBibl. i Khavn; brevet
er for en stor del fortæret af væde.
Trykt: DN II no. 833.
[Oslo? 1461?], 20.[?] august.
2
Vniuersis presentes literas inspecturis Gunnarus, Hamarensis Gunnafrus, Asloensis,
et] Siguardus, Stawangrensis ecclesiarum episcopi, salutem in Domino sempiternam.
Licet is, de cuius munere
ve[nit, ut sibi a suis fidelibus dig]ne et laudabiliter serviatur, de habundancia
pietatis sue, que merita supplicum excedit et vota [seruientibus maiora quam pro]mereri
valeant, retribuat, nichilominus tamen, desiderantes reddere Domino populum acceptabilem,
[fideles ipsos quasi quibusdam] allectiuis premiis, indulgenciis scilicet et remissionibus
peccaminum, invitamus, vt exinde [reddantur diuine gracie aptiores]. Nos igitur de
omnipoten tis Dei et beatorum apostolorum eius Petri et Pauli, sanctorumque Johannis
baptiste [.........] nostrorum misericordia confisi, omnibus vere penitentibus, qui
coram altari sancte Anne in eius cappella prope [civitatem] Asloye sita, missas vel
alia divina officia devote audierint seu ad eiusdem altaris vel [capelle conserv]acionem
siue luminaria elemosinas suas in vita vel mortistempore donauerint vel legauerint
[seu coram] dicto altari dominicam oracionem cum angelica salutacione ad honorem omnipotentis
Dei et gloriose Anne [flexis] genibus pie exorauerint, quotiens predicta vel aliquod
predictorum cum sincera devocione perfe[cerint, xl dies qui]libet nostrum episcoporum
predictorum de [injunctiseis] penitenciis misericorditer in Domino [ssrelax]amus,
et hee ad profprii eorundum dy]ocesani indulta. Datum [.........] feria quinta [infra
oc]tauas assumptionis beate [Marie virginis], nostris sub secretis.
Seglene mangler.
276.
Oslo Olafsklosters prior og konvent forlener S. Annæ gilde i Oslo tomt til en gildestue
paa klostrets grund mod en aarlig afgift, og under dem S. Annæ alter, hvorimod gildebrødrene
lover at lade sig begrave i klostret
1
.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (fra Danske Selskabs saml.).
Trykt: Nye Danske Magazin I 97. DN III no. 854.
Oslo 1461.
Thet skal allom vitherlekit wara, swa æpthekomandom som nærwarandom, thet jak brodher
Abraam, prior j sancti Olaffs kloster j Oxlo, gør vitherlekit allom mannom, thet jak
hawer tilstat ok samtykt meth alla mina brodhra radhe ok samtykto j samv klostre,
som ær først brodher Hanis Blankasten lector, brodher Erik, brodher Tordh, brodher
Hanis Henrici, brodher Hanis Danielis, brodher Pedher Andrisson, brodher Andris Erici,
brodher Jønis Mathei, brodher Pædher Krok, brodher Byorn, brodher Niclas Elaui, thet
sancta Anna gillestowa skal sætias ok stadukt bliwa nordher j samw fornefnda klosters
garde, wæstan ok j øster xxxvi alna længdhen, bredhin westan til xxi alna, østan thil
bredhin thil farstowanne xviii alna. Thænna fornefnda jordastadh hawer jak fornefnde
priar
a
brodher Abraam meth fornefndom brødhrom vnth ok forlænt sancta Anna gillesbrødhrom
borgarom
b j fornefnda Oxlo thil æwerdelekin tidh meth swa dana skæl ok forordh, ath fornefnde
gillesbrødher ok ollirmæn skwlw giwa arleka fornefnda priar
a cok thæn, som æpther honom komber, hwart ar halff thridio mark pæninga swa dana minth,
som nw gar j fornefnda stadh j Oxlo. Jtem hawer jak fornefnde priar
a meth alla brødhra samtykkio wnth fornefnda sancta Anna gillesbrødhrom sancta Anna
altare thil æwerdekin tidh them ath oppehalla meth klædher messo ok liws, som the
best forma. Jtem skwlw ok fornefnde gillesbrødher hawa ok wælia sin lægherstadh j
fornefnda kloster, æpther thy the siælwe wili, j kirkio ælla kirkiogardh. Jtem hawa
fornefnde gillesbrødher ok allirman
a thilbwndit sik gøra fornefnda priar
aælla thæn æpther honom koma, rækinskap om messo begængilse ok om jordaman
a om fastogangh. Thetta ær giorth ok stadfæst anno domini m° cd
o lxi vndher mith fornefnda brodher Abraams prior j
d fornefnda klosters jnsigle meth conuensins.
Seglet er ved et baand delt i to halvdele, øverst St. Olaf siddende paa en tronstol med
et liliescepter i høire haand og med en glorie om hovedet; nederst to og to bedende
munke. Paa baandet staar: S. OLAVVS REX. Omskrift: S. [FRM.] P’DICATORVM [CONV]ENT.
ASLOEN. Afb. Nye Danske Magasin I 97.
277.
Broderbrev for Vetle Aasulfsson og Gunhild Arngrimsdotter, udstedt af Jacob Beske,
prior i Johannitordenens hospital paa Yarna, og konventet sammesteds.
Original paa pergament, 1849 tilhørende sogneprest S. O. Wolff i Saude.
Trykt: DN I no. 855, og derfra her.
Varna 1461.
Vniuersis christifidelibus, ad quos presentes litere peruenerint, frater Jacobus Beske,
prior sacre domus hospitalis ordinis sancti Johannis Ierosolimitani
in Warne totusque conuentus ibidem dilectionem jn Domino cum salute. Nouerint vniuersi,
nos, exigentibus suis meritis et beneficiis nobis et ordini nostro pie impensis et
in posterum per Dei graciam impendendis,
a
Vætilit Ossaisson [et] Gunl Ongrim dotor
a jn sanctam fraternitatem ordinis nostri beniuole recepisse, statuentes et facientes
ipsos participes omnium benefactorum nostrorum spiritualium, videlicet matutinarum,
missarum, horarum, psalteriorum, vigiliarum, vesperarum et aliorum diuinorum officiorum,
factorum et faciendorum jn predicti ordinis nostri domibus, ecclesiis, cappellis et
oratoriis, a prima fundacione ordinis et sic ad finem eiusdem, per ambitum tocius
mundi vniuersum, gracia diuina largiente, hane s[ibi] graciam addentes specialem,
quod, ubicunque interdictum fuerit generale siue speciale, clausis januis missas audire
valeant et diuinis interesse, jpsis autem mortuis, ecclesiastica sepultura eis non
negetur, nisi, quod Deus auertat, publice sint excommunicati vel nominatim interdicti.
Jtem Johannes papa xxij
us. triginta annos et totidem karenas eis in Domino relaxat, jtem Gregorius magnus remissionem
omnium peccatorum oblitorum, jtem Bonifacius papa ix
us. jn extremis remissionem omnium, pro quibus ore confessi et corde contriti sint,
eis confert peccatorum, Scriptum Warne anno Domini m°, cd°,, lxi°,., nostro sub sigillo.
278.
Ridderen Hartvig Krummedike, høvedsmand paa Akershus, stifter for sin og sin hustrus
og begges forfædres sjæle et alter i Oslo domkirke til S. Bartholomæi og S. Barbaræ
hæder med tilliggende præbende, til at oppeholde 2 ugentlige søndagsmesser hver onsdag
og fredag for alle kristne sjæle
1
. Oslo 1461,6. juli.
Indtaget i vidisse af 19. april 1465, original paa pergament i norske RA, Chr.a.
Trykt: DN II no. 838.
279.
Biskop Gunnar i Oslo og capitlet sammesteds forbyder bønderne i Sande sogn paa Vestfold
at bestemme noget om kirkens eller prestens eiendom, da saadanne sager ifølge sættegerden
[af 1277]
2
henhører under biskopens dom
3
.
Original paa pergament i norske RA, Chr.a.
Trykt: DN I no. 854.
Oslo 1461, 11. august.
Vy Gunner, med Gudz naadh biscop i Oslo, oc capitulum koorsbrødre ther samastadhis
kungørom yder, warom godhom vinom, bondom allom, som byggia oc boo i Sandasokn a Vestfolldennæ,
at sire Jacob Iensson, soknapresther ydar, haffuer bert firir ooss, at nokre leikmen
skulu haffua teket seer tha offdyrffd moothe gudz laghom oc heilagre kirkio frelse,
at thei haffua stadgat nokot vm eignor kirkione æder prestens a Sandom vttan wart
løyfue æder hiawarw. Oc medan swa vattar sæthisgerdh oc Noriges logbok, at wmdøme
heilagre kirkio, clerka maal æder theira eigner bør biscope oc heilagre kirkio domare
ifuerdømæ oc inghen annen, thy skiothom w e e r thet maal vm tha tretta, mellan yder
oc prestens kan vera vm fyrnempda eigner oc vegh, vp, til Gudh wil, at w e e r gethom
sialffuer ther affuervaret oc oss her nesth ber visthere ther hia yder, tha viliom
w e e r lagha swa ferdh wara, at wer viliom med Gudz hielp koma theghat thil yder
antike wm swmaren æder oc swa bithide vm høsthen, at wer gethom klarligha seet oc
skyniat ydert maal, oc viliom tha gøra ther ein fullan retwisan oc fasthan enda vppa
vm thet maal swa at yder skal ey gøradhz naut syn sidermeire ther vm tretta. En høghælighe
forbiodhom wer yder a Gudz lydne oc vnd er heilagre kirkio harda reffsther, at inghen
dyrffw e s gard vp sethia a kirkiones æder prestens eignor andrewis, en nw sthender,
æder agangh veithæ prestanom a hans eingh æder adra hans eignor her fore, jnnan Gud
an oss thegat koma. En hwar thet gerer, han ma rædhis høghelighæ fore banz pino oc
ffulla raanz sak, oc inghen then thet gerer æder ther veither lidh thil, skal fa heilaght
embette liffwandis æder dauder, fyr en han haffuer effther heilagre kirkio laghom
bøt brot sin. Thy vakte sek i Gudz nampn hwar man her fore, atj fare ey swa fram bradhelighe
med offkappe, at after ganghe yder til skade oc inghen froma. Datum Asloie anno Domini
mcdlxprimo, jn crastino sancti Laurencii martiris, nostro sub secreto.
2 seglsnit uden remmer.
Bagpaa med samtidig haand: jtem breff biscops Gunnerss om strandeweg ful goth nota.
280.
Papæ Pii secundi bulla contra Jacobum regem Scotiæ pro jure in Insulas Hebrides, Christiano
I data. 1462.
1
Optegnelse i historiografen Staffen Hanssøn Stephanius’s Designatio variorum documentorum
et antiquitatum, KBibl., Stockholm, Antiqvitetskollegiets ms. K 5, fol. 72 b. — Stephanius
forefandt bullen paa pag. 273 «in codice notato D. 2, qui inscribitur Scotica», men
dens tekst synes nu at være tabt; heller ikke i det Vatikanske arkiv lader den sig
finde (ifølge dr. G. HERZEN).
Trykt: Danske Magazin 6 I 229.
281.
Referat til paven om, at Birgittinerne i Munkeliv kloster i Bergen og Cistercienserne
i Hovedø kloster maa bytte bolig. Bevilget.
1
Arch. Vat., Suppl. t. 543 fol. 157 b (A) og t. 545 fol. 155 a (B).
Trykt: DN XVII no. 6 5 7. — Regest: APD III no. 2250.
A. Rom (Vatikanet) 1462, 29. april.
B. St. Salvator-Klostret i stiftet Chiusi 1462, 8. juli.
Beatissime pater. Licet domus beate Marie et sancte Brigitte, ordinis sancti Augustini,
sancti Saluatoris nuncupati, in Munkeliff Bergensis diocesis
a
, que per recolende memorie regem Norwegie
b tune existentem fundata et dotata extitit, in eius fundatione et dotacione huiusmodo
congruis habundauerit facultatibus, tamen propter guerrarum turbines et hostilitatum
incursus, que non longis elapsis temporibus partes illas cladibus, incendijs et depopulacionibus
deuastabant, domus ipsa, in fine regnj Norwegie consistens, veluti deserta habetur,
illiusque structure et edificia non mediocriter collapsa sunt
c et consumpta, necnon fructus etc. eiusdem domus adeo diminuti existunt, quod fratres
et sorores ipsius domus, octuaginta quinque numero, in ea in cultu obseruantie regularis
non sine alimonie penuria degentes ac laudabiliter et deuote Domino famulantes, ex
illis et pia cbristifidelium largicione elemosinarum
d adiu commode viuere non potuerunt, dictaque domus de facili sine permaximis
eexpensis et
e sumptibus in pristinum statum restitui non potest, et si in monasterio de Howedeo’,
Cisterciensis ordinis, Asloensis diocesis, quod pro sustentatione congruenti
fratrum et sororum eorundum magnis redditibus munitum existit, et in quo duodeeim
dumtaxat monachi degunt
a
, licet illius fructus pro viginti personis sufficiant competenter, abbatialis et
in prefata domo abbatissalis ac secundum morem dieti
b ordinis sancti Augustini confessoris dignitates et ordines predictj penitus et omnino
supprimerentur et extinguerentur, et abbatissalis et confessoris in monasterio ac
abbatialis
c dignitates huiusmodi in domo prefatis erigerentur ac abbatissa et confessor ac fratres
et sorores eiusdem domus ad monasterium, in quo ad presens diuinus
dtepescit cultus
d, et abbas et monachi illius ad domum predictam transferrentur
e, ac statueretur et ordinaretur, quod ex tune deinceps domus monasterium Cisterciensis,
et monasterium in Howedeo
f prefata domus
g sancti Augustini ordinum predicatorum essent, exinde statuj abbatis, monachorum,
abbatisse et
b confessoris, fratrum et sororum eorundum salubriter consuleretur, et plurima ipsis,
quibus pie vite studio contemplationique et sanctimonie quietius vacare possent, succederent
commode et profectus. Cum autem, pater sancte, vt premissa fiant, deuote creature
vestre Cristiernj, Dacie, Swecie et Norwegie regis illustris, consiliarij, potiores
dicti regni, suum prebuerunt assensum, supplicat sanctitati vestre jdem rex, qui,
si, quod absit, facultates monasterij et domus eorundem deficerent, pro abbatis, monachorum,
abbatisse, confessoris
h, fratrum sororumque
i predictorum sustentacione congruenti manus habunde porrigere proponit adiutrices,
quatenus, ne abbatissa, confessor
b, fratres et sorores predictj, tantis calamitatibus depressi
jpropter rerum temporalium carentiam domum predictam derelinquere et in seculo vagari
k cogantur, aliquibus prelatis in partibus illis committere et mandare dignemini, vt
de premissis omnibus et singulis se diligenter informent, e t, s i p e r informationem
huiusmodi ea reppererint ita esse, supprimant, extinguant, transferant, statuant et
ordinent, vt prefertur, aliaque faciant in premissis necessaria seu eciam quomodolibet
oportuna. Non obstantibus constitutionibus et ordinationibus apostolicis, necnon monasterij
et domus ac
l ordinum predictorum juramento etc., roboratis statutis ac consuetudinibus ceterisque
b contrarijs quibuscunque. Et
b cum clausulis oportunis. Fiat ut petitur de consensu. E. Datum
mRome apud Sanctum Petrum tercio kalendas maij
m anno quarto. R.
nJo. Decane
n. Ag. Anchon. De mandato domini nostre pape.
282.
Kundgj øreise af biskop Finboge i Bergen og hans capitel, at de paa begjæring af prioren
i cistercienserklostret Säby [Julitta i Södermanland] skjænker nogle relikvier fra
Bergens
domkirke, nemlig af Sta. Sunniva og St. Johannes døberen.
1
Bergen 1463, 15. september.
Original paa pergament i svenske RA, Stockholm, med brudstykke av capitlets segl.
Trykt: DN XVI no. 217.
283.
Ordinans af Johannitordenens generalvisitator i øvre og nedre Alamania, Johannes de
Carduna, for prioratet Dacia, om indskrænkning af ordensbrødrenes antal og om bønner
mod hedningerne og for ordenen og dens velgjørere.
Afskrift fra 1487/1500 i cod. AM 875 qv. bl. 46 b, UBibl. i Khavn.
Trykt: Dueholms Diplomatarium, udg. af O. NIELSEN, Kbh. 1872, no. 98 s. 59—60.
Antvorskov 1463, 21. september.
Frater Johannes de Carduna, sacre domus hospitalis sancti Johannis I herosolymitani
humilis baiuliuus Maioricarum, acreverendissimi in Christo patris et domini domini
fratris Petri Raymundi Zacosta Dei gratia dicte sacre domus magistri dignissimi pauperumque
Jesu Christi custodis, necnon dicti capituli et conuentus generalis Rodi celebrati
cum plenaria potestate in partibus Alamanie alte et inferioris generalis locum tenens
et visitator legittime deputatus et per sanctam sedem apostolicam confirmatus, pro
exequendis vobis per nostros majores commissis, visitauimus domum et conuentum de
Antworskoff, caput prioratus Dacie, intelleximusque per religiosos fidedignos statum
aliorum beneficiorum, commendariarum et membrorum dicti prioratus Dacie, qui conuentus,
commendarie et beneficia sunt plurimum aggrauati prop ter nimiam fratrum conuentualium
habundanciam
a
, propter quam vix possunt, qui ipsis presunt, onera imposita et imponenda aliaque
debita nostro sacro conuentui Rodi pro fidei Christiane defensione persoluere, in
ipsius nostri conuentus Rodi graue dampnum et detrimentum. Volentes igitur super hiis
de remedio prouidere oportuno,
vobis religioso in Christo nobis precarissimo fratri Johanni Brun, prioratus Dacie
moderno priori ceterisque futuris in dicto prioratu Dacie prioribus et successoribus,
mandamus ac in vim vere obediencie precipimus et iniungimus, ne ammodo in antea nullos
fratres ordinis nostri recipiatis in prefatis conuentibus, commendariis et beneficiis
dicti prioratus, nisi tantum qui necessarii erunt pro cultu et seruicio diuino celebrandis
et decantandis, ita quod cultus diuinus debitus et consuetus in nullo defraudetur,
sed cum summa deuocione in omnibus conuentibus et ecclesiis vestris cum ordinato numero
fratrum celebretur, omni superfluitate ammota, super quibus conscientam vestram oneramus.
Ordinamus etiam et precipimus vobis, vt ammodo in antea in omnibus summis missis per
fratres nostri ordinis in nostris prioratus Dacie beneficiis in futurum decantandis
dicatur et decantetur vna collecta siue oracio contra paganos, et pro municione ac
preseruacione nostri ordinis, et alia oracio pro benefactoribus tam viuis quam defunctis
nostri ordinis, vt Deus per suam misericordiam piissimam a potestate barbarorum et
aliorum fidei Christiane inimicorum ordinem nostrum ac loca nobis commissa preseruare,
ac contra ipsos victoriam nobis concedere dignetur. Mandantes atque precipientes vobis
prefato fratri Johanni Brun, moderno priori Dacie ceterisque futuris et successoribus
prioratus Dacie vniuersis, et simul dicte domus nostre fratribus, quacunque dignitate,
auctoritate, officiove fungentibus, tam presentibus quam futuris, in virtute sancte
obediencie, ne contra presentes literas nostras ordinacionis et mandati aliquatenus
facere vel venire presumant, quinimo ipsas inuiolabiliter obseruare studeant. In cuius
rei testimonium sigillum nostrum in cera viridi presentibus literis iussimus apponendum.
Datum in domo siue conuentu de Antwortskoff die xxi
a mensis septembris, anno Domini mcdlx tertio.
284.
Pave Pius II tillader collectoren Marinus de Fregeno at holde et følge paa 12 ridende
personer
1
og at opkræve et tillæg af 2 bajoker af hver bidragsyder til Tyrker-korstoget.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 519 fol. 69.
Trykt: DN XVII no. 664.
Rom (Vatikanet) 1464, 30. januar.
Pius episcopus, servus servorum Dei, dilecto filio magistro Marino de Frigeno, clerico
Spoletano, capellano nostro, et in
a
Suetie ae Datie regnis apostolice sedis nuntio, salutem et apostolicam benedictionem.
Cum alicui officium sibi commissum non debeat esse onerosum, et qui onus portat, debeat
sentire et releuamen, hine est, quod nos, tibi, qui etiam camere apostolice clericus
et in
a
Suetie ac Dacie regnis reddituum et prouentuum ac pecuniarum ad
b sanctissimam cruciatam pertinentium collector p e r nos deputatus existis, specialibus
fauoribus prosequi uolentes, e t, ut tuum iuxta officium tibi commissum deducere ualeas
statum tibi a tempore officij collectorie huiusmodi per nos tibi commissi et quamdiu
illud exercueris, pro tua honesta societate duodecim personas cum duodecim equitaturis
continuis diebus tenere potuisse atque posse et pro singularum personarum et equitaturarum
huiusmodi expensis singulis diebus deducendis tertiam partem vnius floreni de camera
ex huiusmodi pecunijs et prouentibus necnon a quibuscunque in huiusmodi cruciata contribuentibus
ultra contributionem duos baiocos seu illorum valorem percipere et exigere debuisse
ac debere, auctoritate apostolica tenore presentium decernimus tibique concedimus
p e r presentes. Nulli ergo etc.
1
nostrorum decreti et concessionis infringere etc.
1
Siquis autem etc.
1
Datum Rome apud Sanctum Petrum anno etc. millesimo cccclxiij tercio kalendas februarij
pontificatus nostri anno sexto.
Kancellianmerkning: Efter brevet: Non tax[ata]. M. de Manucijs.
285.
Biskop Gunnar af Hamar kvitterer Faabergs kirkes ombudsmand for regnskab. Faaberg
1464, 17. februar.
Original paa pergament i norske RA, Chr.a. Seglet mangler.
Trykt: DN I no. 867.
286.
Biskop Jon af Skaalholts decret om gyldigheden af den i Skaalholts domkirke brugelige
Ordinarius.
2
A. Samtidig afskrift bagerst i en paa Island benyttet Ordinarius fra 13. aarh., AM
679 qv. fol. 59 b, UBibl. i Khavn.
B. Samtidig afskrift paa et tilheftet blad forrest i en paa Island benyttet Ordinarius
fra 13. aarh., AM 680 qv. fol. 1 a, UBibl. i Khavn.
Trykt: F. JOHANNÆI Hist. Eccl. Island. II 483—4 (efter A). DI V no. 362 (efter A og
B).
Skaalholt 1464, 6. marts.
Wij Jon, med Guds nad biskup j Skalholltti oc prelatus ecclesie Staf an grensis, heilsum
aullum godum monnum þeim sem þetta
a
bref sia edur heyra, kiærliga med Gvd oc sancte Olaf konung, kvnigt
b giorandi med þessu vorv opnv brefi, at víj hofum glog[g]liga athvgat þann setning
aa tidagiord oc audrum hlutum sem hafdur er j domkirkiunni j Skalholltti. Item samuleidis
hofum uíj med vorum prestum jnuirduliga skodat Ordinarium kirkiunnar. Kunnum vij at
forsta, at hann er° j avllum sinum greinum svo latande sem j domkirkiunne j Nidarosi.
Liztt oss hann j morgum hlutum vel halldinn, enn j sumum greinum syniztt oss hann
eigi skiallega
e halldinn uera sem tilheyriligt er, en til lagt annat margt oc micit j saung oc audrum
lesningi, þat sem uíj uitum eigi, huertt skial til er, suo sem er commendaciones og
kantica graduum. Kunnum uíj vel at
f unndirstanda, at þeir godu biskupar, sem verit hafa mvnkar oc regerat hafa domkirkiuna
g, hafa suodan til lagtt, fir þan skulld at þeir hafa uiliat hallda sinum sidum.
1. Nu af þui at uíj kunnum hier onngar greiner edur raugsemder til at finna, at uíj
seum skyllder at hallda framar enn Ordinarius utuisar oc Nidaross domkirkia
h helldur, þaa uilium uíj lata syngia j domkirkiunni j Skalhollti sem Ordinarius
iutvisar oc
i bydur, enn þat annat sem uíj vitum eigi, huer skyllda til er, þat ma lesa huer sem
vill, heimaugliga. Giórum víj þetta furþan
skulld, at oss litz skiallegra
j vera
k, at þat se sungit med godum setning sem skylldan bydur, enn auka margtt oc micit,
oc se þar fur sungit oskynsamligar
l þat sem med rettu aa at syngiazt
1
2. Enn suo sem eru Vor Fru tider oc uigilias defunctorum, þat þrikir oss vera godur
sidur ad heidra
mok uegsama
m jungfru Mariam næst almattigum gudi oc bidia fur kristnum salum, einkanliga þeim
sem elft haf a oc reist Guds kristni, þann
n sama godan vana vilium uíj giarna samþyckia.
3. Item vm festa sanctorum, þau sem ecki stannda in Ordinario, suo sem er festa
p sancti Thorlaci
p eda Johannis Holensis oc sancti Magni edur a[u]nnur þau sem god rauksemd er til,
þau uilium víj giarna lata syngia oc hallda eptter þui sem godur gamall kirkiunnar
vane er til.
Samþyckttu þenna vorn gerning vorer prestar, meistari Sueinn Petursson, officialis
heilagrar Skalhollzkirkiu, Eirekur Arnason, kirkiuprestur j Skalhollti, Halldor Ormsson,
Petur Pordarson, Porsteinn Jonsson, Sueinn Jonsson, Knutur Nicholasson, Brandur Teizson.
Ok til saninnda hier vm settum víj uortt jnsigli oc fur greinder prestar sin jnsigle
fur þetta bref, skrifat j Skalhollti þridia daginn nesta fur Gregorius messo anno
Domini m°. cd°. lx°. quarto.
287.
Ordinans af Johannitordenens generalvisitator i øvre og nedre Alamania, Johannes de
Carduna, til prior og commendatores i Dacia, om ordensbrødrenes liv og om de uforbederliges
afstraffelse.
Afskrift fra 1487/1500 i cod. AM 875 qv. bl. 47 a—b, UBibl. i Khavn.
Trykt: Dueholms Diplomatarium, udg. af O. NIELSEN, Kbh. 1872, no. 99 s. 60—2.
Basel 1464, 29. juni.
Frater Johannes de Cardona, sacre domus hospitalis sancti Johannis Iherosolymitani
humilis baiuliuus Majoricarum, ac eruerendissimi in Christo patris et domini domini
fratris Petri Raymundi Zacosta, Dei gracia dicte sacre domus magistri dignissimi pauperumque
Jesu Christi custodis, nec non dicti conuentus et capituli generalis Bodi celebrati
cum plenaria potestate in partibus Almanie alte et inferioris locum tenens, visitator,
executor et reformator legittime deputatus ac per sanctam sedem apostolicam confirmatus,
religiosis in Christo nobis precarissimis fratribus priori et commendatoribus Dacie
salutem in Domino sempiternam. Quum ad hoc missi sumus, vt praua, indirecta et aspera
in
a
vias planas reformaremus atque ordinaremus, que ad diuini cultus augmentum honoremque
nostri prefati ordinis dignoscuntur oportuna, idcirco volumus, quantum cum Deo possumus,
seriem commissionis nostre exequi in hac parte. Preterea statuimus et ordinamus, quod
fratribus conuentualibus nostris, qui apud vos religiose ac secundum formam regule
et stabilimentorum ordinis viuere voluerint, victum et vestitum ac alia necessaria
secundum seriem nostre regule et stabilimentorum ordinis ministretis, excessusque,
crimina et delicta fratrum corrigatis, puniatis
b et reformetis secundum regule et stabilimentorum ordinis determinacionem. Et qui
per septenam aut quartenam emendari noluerint, tanquam obstinati aut forte quia tale
posset esse excessus enormis et grauis, quod maiorem poenitentiam mereretur, prout
rebelles et inobedientes, illi tales sub tuta custodia carceribus mancipentur et in
illos detineantur, quam diu eorum corda videbuntur fore indurata, et quousque poenitentiam
condignam de excessibus commissis, secundum qualitatem criminum compleuerint; et si
forte, quod Deus aduertat
c, aliquis fratrum tales excessus committeret, propter quos societatem fratrum et eorum
habitum perdere mere tur, qui degradacioni similis est, cruce amota, non debet relaxari
seu in exilium tanquam vagabundus mitti, sed in carceribus perpetuis intrudi, in quibus
cum pane et aqua doloris sua peccata lugeat et deplorat, quamdiu vixerit. Et quia
carceres non ad vindictam, sed ad custodiam male factorum sunt inuenti,
idcirco statuimus et ordinamus, ut tam prior quam quilibet commendatorum Dacie carceres
in claustris siue commendariis suis habeant, ne illorum defectu crimina remaneant
impunita. Mandantes nichilominus ac eciam precipientes et iniungentes vniuersis et
singulis dicte domus nostre fratribus quacunque auctoritate, dignitate, officiove
fungentibus, tam presentibus quam futuris, in virtute sancte obediencie, ne contra
presentes nostras litteras ordinationis, statuti et mandati aliquatenus facere vel
venire presumant, quinymmo ipsas inuiolabiliter obseruare studeant. In cuius rei testimonium
sigillum nostrum in cera viridi presentibus litteris jussimus apponendum. Datum Basilee,
in commendaria sancti Johannis, die vigesima nona mensis junii, anno Domini millesimo
quadringentesimo sexagesimo quarto.
288.
Minoritkonventet i Bergen beder Lübecks borgmestere og raad om hjælp til at gjenopbygge
sit nedbrændte kloster og anbefaler sin valgte udsending klosterets gardian Ludvig
Franke. Bergen 1464, 14. oktober.
Original paa papir i Lübecks StA, Miscellan. Berg. No. 6.
Trykt: DN VII no. 463. HUB IX no. 133.
289.
Pave Paulus II befaler sin nuntius og kammerherre Albertus de Gaij, custos ved domkirken
i Gnesen, at opsøge og arrestere den af pave Pius II beskikkede collector i Norden
Marinus de Fregeno med slegtninge og følge og gods, da det berettes, at Marinus i
ubekjendt hensigt har begivet sig til Polen uden at have aflagt regnskab til det pavelige
kammer.
1
Rom (Vatikanet) 1465, 12. februar.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 519 fol. 152 b.
Trykt: DN XVII no. 669. — Regest: APD III no. 2326.
290.
Pave Paulus II befaler sin nuntius og kammerherre Albertus de Gaij, custos ved domkirken
i Gnesen, personlig sammen med Dominicus de Gabrielis de Senis at bereise Danmark,
Norge og Sverige m. fl. omraader, opkræve de af collectoren Marinus
de Fregeno der indsamlede og deponerede pengesummer
1
og indbetale og gjøre regnskab for disse paa nærmere foreskreven maade. Rom (Vatikanet)
1465, 12. . februar.
Arch. Vat., Keg. Vat. t. 519 fol. 151 b.
Trykt: DN XVII no. 670. — Regest: APD III no. 2325.
291.
Referat af en ansøgning fra erkedegnen Ingvald Jonsson i Nidaros
2
om at blive løst fra sit aflagte løfte om at gaa ind i Birgittinerordenen, for at
han isteden efter anmodning kan indtræde i de regulære Augustinerkannikers orden og
reformere det af erkebiskop Olaf prægtig gjen opbyggede Helgeseter kloster. Bevilget.
3
Rom (Vatikanet) 1465, 20. juli.
Arch. Vat., Suppl. t. 576 fol. 282.
Trykt: DN XVII no. 671.
292.
Decret af Johannitordenens stormester Petrus Zacosta for prioratet Dacia, at priorstillingen
og andre poster kun skal besættes med ældre veltjente prester og tjenende brødre af
den tyske tunge, ikke med riddere eller indgivne eller med andre personer.
Afskrift fra 1487/1500 i cod. AM 875 qv. bl. 70 b, UBibl. i Khavn.
Trykt Dueholms Diplomatarium, udg. af O. NIELSEN, Kbh. 1872, no. 125 s. 76—7.
Rhodus 1465, 9. august.
Vniuersis et singulis tam presentibus quam futuris nostras huiusmodi litteras visuris,
audituris pariter et lecturis frater Petrus Raymumdus Zacosta, Dei gracia sacre domus
hospitalis sancti Johannis Itherosolymitani magister humilis ac pauperum Jhesu Christi
custo, salutem in Domino sempiternam. Ad ea libentianimo nostram auctoritatem pariter
et licenciam expendimus, que honori, paci et quieti religiosorum nostrorum censentur
oportuna,
vt in eis concordia et unio vigeat, et omnis
a
diffidencie vicium discedat. Cum itaque, sicuti exposicione coram nobis nuper facta
per quendam religiosum fratrem Jacobum Wilhadi, capellanum lingue Alamanie et presertim
prioratus nostri Dacie, in hoc nostro conuentu Rodhi ad Dei et religionis nostre obsequia
residentem, accepimus, maximas et quam plurimas discordias dudum exortas inter fratres
dicti prioratus, occasione et causa cabimentorum et promocionum eorundem ad prioratum,
necnon ad cetera membra eiusdem, unde plerumque perfectus amor et caritas ipsorum
fratrum dissoluta est, animo reuoluentes, eapropter rebus ipsis volentes pro viribus
obuiari super cabimentis et promocionibus ipsorum fratrum ad huiusmodi prioratum siue
ad membra eiusdem, tam presencium quam futurorum, volumus et statuimus, quod prioratus
infrascriptus cum suis membris et pertinenciis sint, pertineant et deputentur cabimentis
et melioramentis atque prouisionibus fratribus cappellanis et seruentibus, ita quod
de dicto prioratu et membris eius cum quouis modo vacauerint, ab hac die in antea
per nos magistrum, nostrosque in dicto magisterio successores, seu conuentum Rodhi
presentem et futuros, tam in capellis et assembleis generalibus siue prouincialibus,
quam extra, de gracia quouismodo
bprouisio nullo modo fieri debet fratribus militibus aut
1
donatis seu alijs personis, set fratribus cappellanis seruientibus ipsius lingue,
ita quod cum iste prenominatus prioratus siue membra pertinencia sibi uacaverint,
quod ipsi fratres protunc existentes prouisionem faciant de ancianis et bene merentibus,
secundum formam stabilimentorum dicte domus. Igitur nos videntes supradicta fore licita
et honesta, atque cedere in magnum honorem et commodum fratrum ipsorum, serie presencium
maturo et deliberato consilio, de nostra certa sciencia et speciali gracia omni meliori
via, modo et forma, quibus melius facere possumus et debemus, omnia et singula supradicta
prout dicta et enarrata sunt, quibusuis stabilimentis, ordinacionibus, consuetudinibus
et usibus ipsius domus nostre et alijs quibuscunque in contrarium facientibus non
obstantibus, laudamus, approbamus, ratificamus, confirmamus ac presentis scripti patrocinio
communimus, interponentes in hiis nostram licenciam, auctoritatem pariter et decretum,
mandantes et precipientes vniuersis et singulis fratribus dicte domus nostre quacunque
auctoritate, dignitate officioque fungentibus, ne contra presentes nostras litteras
confirmacionis, approbacionis, communicionis, auctoritatis et decreti aliquatenus
facere uel uenire presumant, quinymmo ipsas inuiolabiliter obseruare studeant. In
cuius rei testimonium bulla nostra magistralis plumbea presentibus est appensa. Datum
Rohdi anno ab incarnacione Domini mcdlx quinto, die uero nona mensis augusti.
293.
Erkebiskop Olaf af Nidaros tillader, at det med hans samtykke af bønderne i Hodal
i Herjedalen opbyggede kapel
1
med kirkegaard indvies af en anden erkebiskop eller biskop, da han selv er forhindret
derfra ved vigtige ærender. Nidaros 1466, 7. marts.
Original paa papir i Öfverhogdals sognekirke i Herjedalen. Spor efter paatrykt segl.
Trykt: DN XVI no. 230. Jåmtlands Låns Fornminnesförenings Tidskrift V 77, Östersund
1910—13.
294.
Biskop Svein af Skaalholts statut, hvorved han stadfester sin formand biskop Magnus’s
statut af 1224 og giver nye liturgiske og kirkeretslige paabud.
Afskrift fra ca. 1500 i cod. AM 135 qv. s. 220—1, UBibl. i Khavn.
Trykt: DI V no. 529.
[1467—75].
vm upphalld.
Sveinn biskup af Skalholti baud at hallda þerra skipaner herra Magnus biskups, sem
her ero adr ritadar.
2
Enn alla þessa
a
hluti sem
a
her fylger, skipadi hann af nyiu, samþyckiandi sinum klerkum oc lærdum monnum.
1. Hann baud prestum minna folk a, ath huer madr falli a kne, sa sem vid er staddr,
þan tima vpp er halldit holldi oc blodi vors herra Jesu Christi, oc bide ser myskunar,
oc se jafnanklykt
til þess, ok upp se haldit loganda vaxkerti frammi firir alltarinu.
1
2. Sua baud hann, at einge prestur bergi fmi uatni sem hann [þuær]
a
jnann kalek med, ef hann skal sidann þann dag syngia adra messo, þui at einge prestur
a messo at syngia nema fastandi.
2
3. Hann firirbaud oc prestum edur klerkum at leggia sic edur sin mal vnder leikmanna
doma edur sueria leikmanni nockurn eid vtan biskups lof edur rad.
3
4. Eigi skulu prestar reka leikamenn or kirkiu, nema saker se til fullar oc opinberar,
oc geymi [þo giorsamliga, at þrennar aminningar giore prestur adr leikmonnum]
a til leidrettu af þeirri somu sok, sua at uitni se til, riti sid ann sokina skiluisliga,
oc sua forbodit kirkiu jngongu oc þat sem hann leggr uppa, ef hinn leidrettizt eigi.
Sidan lesi sua sem ritat er, j kirkiu firir sinum kirkiu soknarmonnum.
4
5. Sua oc
b sa sem eigi gelldr romaskatt edur liostoll, taki eigi þionostu at paskum, ef helldr
med þriozku.
295.
Collatsbrev af biskop Vilhelm af Orknøerne og Shetland for capellanen Thomas Vilhelmsson
som vicarius paa Ronaldsay paa Shetland (a), med paategning om indførelsen i embedet
(b).
Original paa pergament i General Register House, Edinburgh, Charters etc. no. 404
(tidligere i raadstuearkivet i Kirkevaag); a og b med forskjellige hænder.
Trykt: DN II no. 865. Miscellany of the Spalding Club Y 393. Diplomatarium Orcadense
et Hialtlandense, ed. Alfred W. Johnston and Amy Johnston, I no. 31.
a. Tyngwell paa Shetland 1467, 3. juni.
b. [Ronaldsay paa Shetland] [14]67, 26. juli.
a. Villelmus
c
, Dei gracia episcopus Orkadensis et Schetlandie, discreto viro domino Magno Nysbit
seu cuicunque alteri capellano ydoneo, curato seu non curato, infra diocesem nostram
diuina celebranti, salutem cum benedictione diuina. Quum vicariam de Ronaldsay de
jure et de facto vacantem per dimissionem domini Recardij Holande, vltimi possessoris
eiusdem, ad nostramque collacionem pleno jure spectantem, discreto viro
domino Thome Villelmi, nostre diocesis capellano, diuine caritatis intuitu contulimus
et conferimus per presentes, ac ipsum dominum Thomam Villelmi presentem et recipientem
per annuli nostri tradicionem presencialiter de eadem investiuimus, vobis igitur et
vestrum cuilibet in virtute sanete obediencie stricte precipiendo mandamus, quatinus
dominum Thomam Villelmi vel procuratorem suum pro eo ad hoc legittime constitutum
in ipsius dicte vicarie realem, actualem et corporalem possessionem inducatis et instituatis
inductumque et instituatum autoritate nostra canonice defendatis ac sibi de fructibus,
reditibus, proventibus, juribus et obuencionibus vniuersis dicte vicarie facientes
a
integre responderi, contradictores vero siqui forsan fuerint, autoritate nostra per
debitam censuram ecclesiasticam arcius
a compiscendo
a
a
, et has litteras per vos debite executas earundem reddant latori, et vos, quum presens
mandatum nostrum executi fueritis, in singnum
a execucionis eiusdem per vos plenius f acte sigillum vestrum post nostrum presentibus
penes eundem dominum Thomam Villelmi perpetuo remansurum apponatis. In quibus
a
premissorum testimonium sigillum nostrum auttenticum
a est appensum, apud Tyngwell in Scetlandia, tercio die mensis junij anno domini m°.
cccc°. sexagessimo
a
septimo.
b. Et ego dominus Magnus Nesbit nesb
a tanquam filius obed[iens pre]dictum Thomam Willielmi induxi in realem, corporalem
et actualem possessionem dicte vicarie de Ronaldsay secundum formam supra scriptam
in ecclesia parochiali eiusdem, in signum cuius, quia sigillum proprium non habui
presens, sigillum discreti viri domini Hectoris de Tullach, canonici Orcadensis, cum
instancia [procuravi] dicto scripto appen[den]dum in festo sancte Anne anno Domini
etc. lxvij coram hiis testibus, dominis Patricio Lange
b, notario publico, Karolo Cant, Georgio Cambel, presbiteris, cum diuersis aliis.
Seglene mangler.
296.
Inventarium til Vestby og Saaner kirker i Oslo bispedømme efter kirkeregnskabet af
1410. Udskrift, udstedt i Oslo 1467, 8. juli.
Original paa papir i norske RA, Chr.a (fra Chr.a bispearkiv). 4 seglremmer.
Trykt: DN I no. 880.
297.
Biskop Alf i Stavanger kvitterer Sira kirkes ombudsmand for regnskab. Eik i Sogndal
1467, 9. september.
Original paa pergament i Arendals museum, ms. no. 104. Seglet mangler.
Trykt: DN IV no. 963.
298.
Broderbrev, udstedt af Prædikebrødrenes prior i Bergen, Hallvard.
Original paa pergament i DAM Isl. fase. XVIII no. 5, UBibl. i Khavn.
Trykt: DI V no. 462.
Bergen 1468.
Deuotis et in Christo sibi dilectis...........
a
ac consorti sue ......................
a
predilecte frater Halluardus, ordinis predicatorum prior Bergensis, salutem et augmentum
continuum celestium gratiarum. Existente uestre, ut audiui, erga fratres nostri ordinis
deuocionis affectione, et illius usque jn finem perdurante fauorabili continuacione,
uestris satisfacere cvpiens desiderijs, uobis omnium missarum, oraeionum, predicacionum,
vigiliarum, jeiuniorum, abstinenciarum, laborum eeterorumque bonorum, que per fratres
nostri conuentus Bergensis fieri donauerit copiosa clemencia Saluatoris, participacionem
tenore presentium concedo spiritualem, ut multiplici suffragiorum presidio et hie
augmentum gracie et in futuro mereamur vite eterne premium possidere. Volo jnsuper
ordinis, vt anime uestre post decessus vestros fratrum prefati conuentus nostri suf
f ragi j s et oracionibus recommendentur, cum uestri obitus jbidem fuerint nunciati.
In cuius confessionis testimonium sigillum mei officij presentibus est appensum. Datum
Bergen anno Domini m. cd. lx. viij.
Segl: I pergamentstrimmel hænger et ovalt tilspidset segl i grønt vox. I midten sees en
knælende munk foran en i en tronstol staaende(?) helgen med stav(?) i venstre haand.
Over munken synes at svæve en engel. Øverst en gothisk tronhimmel. Omskrift: S. PRIORIS
.. PREDIC.... Utydeligt aftryk.
299.
Confessor og broderconvent i Vadstena kloster afslaar en begjæring fra broder Thorkel
i Hovedø kloster om at faa sendt 2 brødre fra Vadstena til Hovedøen til hjælp for
sig, og fraraader ham at vende hjem inden udløbet af det fastsatte treaar [regnet
fra 1467
1
]. Vadstena [1468
2
], 23. april.
Samtidig afskrift i Vadstena-brevbogen med Antiqvitets-Arkivets gamle signatur F.
e. 11 qv. bl. 129 b—30 a, tidligere i Kgl. Bibi. i Stockholm, nu sign. A 21 i svenske
RA.
Trykt: DN V no. 860.
300.
Provsten ved Apostelkirken i Bergen giver St. Michaels gildebrødre tomt paa Vossevangen
til gildehus og approberer i kirkens og kongens navn alle deres rettigheder og privilegier.
Trykt: G. MILZOVIUS, Presbyterologia Norwegico Wos-Hardangriana s. 12—3, Hafniæ 1679.
Hardanger Samlinger, udg. af Hardanger Historielag, I 1911 s. 19 = Vossebygderne,
Tidsskrift, utg. av Voss Sogelag, III 1912 s. 19.
Bergen 14[6]8, 28. mai.
Ollum mannum theim, sem teth
a
bref see heldher høre, helser jek Torsten Torchilson, prof ast at Apostolo
a
kirchi
a
i Berghven, kerligh med Gudh. Kungør jek med teth
a mit oppen bref, teth jek haver unth oc tillath en tufth, som ligher poo Wos a Wanghen
for utan Klop, Gudh oc Ste. Michel til lof oc hedher, thi dannemen, som gil’ brødhreskap
oc brødherskap vil have her efter, them
a
til nøtte oc salægangh at byggyæ s’ger
a
(?: ser ther?) eina gillastova vppo fornev[n]dha tupth, oc andre husz, som ther til
høre, i sodane modhæ, at the skullæ uppholle alle godhe sedher, som i ander Ste. Michels
gille ere, med meszer oc andere godhe gerningher, sigh til salehielp. Oc fremdelis
stadhfester jek uppo then hellige kirchis veghnæ oc uppo mins hr. konninghs veghnæ
alle godhæ rethæbødher
b, som godhe forfædere haver haft i theris gillæskræ
a
, oc mins hr. konninghs naade reth uforsømt i alle modhæ. Jtem skal oc thette bref
ubreghdelig hollist for mek ok myn’ eftherkommende etc. Til mere vissæ oc sanit hengher
jek mit jnsigel for thette bref, som giorth var i Berggun leuerdaghen nesth efter
ascensionis Domini, anno Domini MCD C XVIII
c.
301.
Broderbrev, udstedt af Olaf [Klausson], prior i Johannitordenens hospital paa Varna,
og konventet sammesteds. Varna 1469.
Original paa pergament uden segl, 1888 paa gaarden Gudim i Rakkestad.
Trykt: DN XII no. 238. — Formularen er væsentlig enslydende
d
med no. 277, men i singularisform; den af pave Bonifacius IX bevilgede indulgens
er udeladt.
302.
Biskopen i Oslo og høvedsmanden paa Tønsberghus godkjender to brødres indløsning af
den jord, som deres bedstemoder skjænkede i sjælegave til Skjee kirke paa Vestfold.
[ca. 1470].
Uddrag af original paa pergament, indtaget i papirbreve af 1576 «denn 3 Søgne y Lautingiit»
[i Tønsberg] og 16. januar 1631, Stiftsarkiverne i Chr.a, Christiania bispestols diplomer,
Stokke.
Trykt: DN XVIII no. 90.
303.
Referat til paven af en ansøgning fra subdiakonen Torvald Snorreson af Skaalholts
bispedømme om tilladelse til i Rom at lade sig vie til diakon og prest af hvilkensomhelst
katholsk biskop. Bevilget. Rom (Vatikanet) 1470, 6. februar.
Arch. Vat., Suppl. t. 645 (879) fol. 239 b.
Trykt: DN XVII no. 675. DI IX no. 31.
304.
Erkebiskop Olaf af Nidaros tillader bønder og almue i Hodal i Herjedalen herefter
at yde sin tiende til den af dem byggede Hodals kirke.
Original paa papir i Öfverhogdals sognekirke i Herjedalen.
Trykt: DN XVI no. 241. Jämtlands Läns Fornminnesförenings Tidskrift V 78, Östersund
1910—13.
Nidaros [14]70, 7. marts.
Wij Olaf, medh Gudz nadh Erchebiscop j Nidros och paweligx settis legatus etc., heilsom
idrum alla oss elskeliga bønder oc meniga almoga som bigga oc boo j Hodall j Herradals
prestageldh, kierlega medh Gudi och wora andeliga bletzan. Schal ider witherlicht
wara at idert bodh Haluard Olafsøn wor her ner oss j Trondem och antwordede han oss
vppa idra wegna sex pund gedder, som I oss sent hafua, for huilkit wi idrom tacke
oc willom thet gerna jthermere forskilde. Jthermere moga I witha, at efthertij atj
hafua warit welwilliga till at bigga ider kirke, tha vnnæ wi oc wela, atj alla j forscrefna
Hodals sokn gøre Hodals kirke idre tiondh her efther, huilkin som I hafua till foren
giort till en annan kirke medh stor møde oe vmake. Oc hopas oss till ider alla, at
hwer efter sin formoga er forscrefna kirke behielpeligh, so at hun ma blifua bestandendis.
Och hafuom wi bestillit atj skulle fonge ther prestælige embæthe som ider bør at hafua
widh idre soknakirke. Jn Christo valete. Scriptum Nidrosie die cinerum, nostro sub
secreto, anno etc. lxx°.
Segl: Spor efter bagpaa-trykt større segl i rødt voks.
305.
Pave Paulus II’s confessionale for biskop Gunnar i Oslo. Rom (Vatikanet) 1470, 31.
marts.
Arch. Vat., Reg. Later. t. 690 fol. 329.
Trykt: DN XVII no. 678.
306.
Pave Paulus II’s confessionale for Ivar Vikingsson, [provst ved Mariakirken i Oslo].
Rom (Vatikanet) 1470, 31. marts.
Arch. Vat., Reg. Later. t. 690 fol. 329 b.
Trykt: DN XVII no. 677.
307.
Pave Paulus II’s confessionale for lægmanden Johannes Cruscop fra Oslo bispedømme
og hans hustru Ingerd Sveinsdotter. Rom (Vatikanet) 1470, 31. marts.
Arch. Vat., Reg. Later. t. 690 fol. 329 b.
Trykt: DN XVII no. 676.
308.
Provsten i Telemarken, Guttorm Ivarsson, prest paa Norderhov, kvitterer Saulands kirkes
ombudsmand for regnskab. Sauland 1470, 8. oktober.
Original paa papir uden segl, 1858 paa gaarden Enggrav i Hiterdal.
Trykt: DN IV no. 969.
309.
Biskop Gunnar af Hamar kvitterer ombudsmanden for Hovin kirke i Telemarken for regnskab.
Atraa i Tinn 1470, 9. oktober.
Original paa pergament i Deichmanske bibliothek (deponeret i norske RA), Chr.a. Seglet
mangler.
Trykt: DN I no. 891.
310.
Broderbrev, udstedt af abbedisse og confessor i S. Birgittæ kloster paa Hovedøen.
Original paa papir i Deichmanske bibliothek (deponeret i norske RA), Chr.a.
Trykt: DN I no. 896.
[Hovedøen] 1471.
Gudhi kærlighom ok waarom godhom winom
a
Herbrand Osolfson oc Asa Suenungsdother
a
heilsar abdissa ok confessor i sancte Birgitte kloster Hoffwdhøy i Oslo biscup døme
kærlika med Gudh
b ok hans milde modher Marie, kunnikt gørande, ath wy hafuom vppa Gudz vægna takit
fornæmda ærlighit hionalagh j fulkomplikin brødhralagh ok systralagh med oss i waar
orden, i swa matho ath the skulo wardha luttakande aff allo thy godho som gøres i
waarom heilagha stadh nath ok dagh, thet ær fyrst i ottosanghom, aptansanghom, nathsanghom
ok allom dagtidhom, i psaltarom, sælatidhom ok messom, i almosogerdhom, wakom, fastom
ok allo thy godho aflate, som heilagher pawar, kardinalar ok biscupar hafua gefuit
til waar orden, ok allo andro godho som hær gøres ok swa widha som waar orden ær i
c cristen domen. Gudh for sina werdugha nadh lathe them luttakande wardha thetta sambandh
tha the bezst behøfua, badhe thesse heims ok annars. Til saninde hær wm thrykkom wy
waart incigle vppa thetta breff, som giort war aarom æpter Gudz byrdh mcdlxxi.
Seglet (paatrykt voxsegl) affaldet.
311.
Erkebiskop Jacob i Uppsala’s statut for Jemteland om tiendeydelse, prestegaardenes
bebyggelse, salg af kirkernes tiende, og erkebiskopens gjengjerd.
Afskrift fra 16. aarhundrede i svenske RA, Stockholm, Kopieböcker från medeltiden
no. 1 bl. 16—18 (fragment af en kopibog in 4
to).
Trykt: DN XVI no. 244.
Røden kirke i Jemtland 1471, 4. februar.
Wii Jacob, mædh gudz naadh erchebiscopp i Vpsala och Sweriges førsthe, helse edher
allæ oss ælskelige bolfaste mæn, ther byggia ok boo j Jempteland, æwinnelige med war
herra. Kære wenner, gøre wij idher viterlicht, ath tha wij nw foro her om kringh kyrkernær
j landed j wor visiteringh wort æmbete her holdendes aren æffther Gudzs byrd mcdlxx
vpa thet første aared, wart oss vnderwist om the stora vansydher J haffua med
idhra tiend ath gøra, saa ath ther idher bordhe gøra hwart tiende, ther gøra J nw
hwart fæmtende och hwart tiwgende mot Gudz lagh och then helghe kyrkes och j moth
idher egen stille breff, ther gamble gode kunge och byscoppe idher vnth och giffwed
haffua och gammalt och for[n]t haffuer wared, idher sielffue til en skadelich siæle
førderffuilse, och førmindzskelse til edhers egedh liffzs bærning oc føda, hwar føre
nogh ær befruktende, ath the haardhe aar nw wared haffwa oc thy wær nogh æn daglige
æra, och andra stora plagor ther landed haffua øffuerganged oc æn gøra med hunger,
swalt oc annadh, ath korn, fiska, fwgla, diwr j skogen førtappede æra, ær mestedeles
sketh ey for annadh vtan før stort syndegæl skul oc hælzst ther føre, ath [J] ey rættelige
wilia gøra idhra tiend, æpther thy Gud sielff biwdher, ati skole gøra hwart tiende
aff alla idhra til affling, jæmwæl som aff ty Gud idher vnner j vatnom oc skogom,
som ær fisk och diwr, som aff thet til afflædh wardher j idher egen heman, æ hwad
thet helzst ær. Och the laglige bygning, ther soknen aff rætto borde byggia ok besørgia
prestenom j synom prestegaarde, som ær stwgu med annar lagahws, æpther thy lagen vthgiffua,
med syn eghen kost och tærning oc j øll oc maeth, thet skiwtzs nw in till kyrkerner,
at the sadana bygning bekosta skole oc ey soknen, som thet med rætte borde besørgia,
aff hwilked afftogh oc stora tunga the ffatige kirker æra nw swa blottede ok arme
vordne, ath the sigh ey magho køpa swa myked wax eller win vpheldhe, som them behoff
kan gøras aaredh om kringh, oc ther føre, atj swa nødugt byggia jdhra prestegaarda,
tha wilia clærkene icke gerna bliffua nær idher i landed qwarre. Thy huar wij faredh
haffua, finna wij engen stadzs prestegaarda wærre bygde æn her j landhet. Swa och
then fatige kyrke tiend[e]n, kyrkener ffaa om aaredh, hwad heller køped ær dyrth eller
læth, tha sæthia J spannen in før een øræ, ther han anderstadzs geller twa øre eller
tre kringom landed, hwilked kyrkener ær een stoor aff saknadh oc oskæligedh baade
ffør Gud oc mennisker.
1. Thy, kære wenner, wppa thet alzwoldug Gwdh wille werduges wænda syna naadh oc misskundh
in till oss igen, ok aar matthe wardha vppa jordenne i gen, tha radha wij jdher alla
oc hwar idher serdeles widh sigh vppa hwars idhers siælegagn
oc bestand, och strengelige
a
vndher then helge kyrkes næpst biudha, ati gøra fullelege oc redeliga jdhra rætta
tiend aff korn oc rogh, hwad heller han faller vppa akeren eller swidiom, oc annadh
ther iorden læther tilwexa, swa och aff fiska, fwgla och skin, maardskin, hermelin,
graaskin eller hwad the helst hetha, oc alla andra til affling aff skog och vatnom.
1
2. Och hwad lagahws her ep ther byggias skole j prestegaarda, ath the byggias vppa
soknenes kostnadh oc icke kyrkennes.
2
3. Och kyrkenn es tiend sæliges æffther thy mena loppedh ær j landed och andre siælia
sith korn. Fforbiuda wii ther føre kyrke herrene oc kyrke wærendene ther sammastadzs
tiende annarlunde sæligia, æn som sagt ær, swa frampt the wilia ekke komæ ther j skada
føre, oc rætta kyrkerner syn skada igen
b aff siith eged.
4. Ythermera forstodo wij och, ath the gode mæn, som boo j the soknar, ridkyrker æra,
wilia ey hielpa til then gængærd som gambla stillan inneholler oc wan ær gøras moth
erchebiscopen, nær han inkommer j landed seth æmbete ath holda, vthan skiwtha sigh
til stillan och menæ, at engen ær plictugh til the gængærd, vtan the alen ast j the
sokin boa, som erchebiscop ligger widh, hwilke stilla the ey ræth førstanda, thy hon
ær swa vnderstandende, at alle the j gæll boo, som then kyrkeherre haffuer, erchebiscopen
liggher hemme til, ære plictuge til the gængærd, men j andra fræmende soknar j the
gæll wij ey tilkoma, æra ey nagra gængærd plictuge ath gøra, som stillan seger, vtan
saa wore, at erchebiscopen, wij eller war epterkomande, ffør merkelige saker skul
nøddes swa hasticht fara, at han ey kunne fara om kringh til hwart eth gæll j landed,
som theth sigh borde, vthan fore in j eeth gæll mith j landhet, ther alth landedh
0 belægeligest waare till ath koma, och lago swa ther j v eller sex nætther, at almogen
j hwart eeth gæll øffuer alt landed ville tha hielpa til then gængærd, huilked wij
eller wore effterkomande ey tog begærende skolom wara, vthan wij eller the swa merkelige
saker føre hadde, ath wij eller the jo
swa hasta nøddes, at wij engen lund kunne fara om kring som førre ær rørth, och tha
skolom wij eller the med myndogh budh eller breff laatha almoghen thet til førende
timeliga forstanda, ath the sig her met forwiste, hwad tiid the oss til sig førmødhe
skulle.
Waare oc nogher, som lier dyrffdes moth at gøra moth thessa
a
forscrefna articla oc huar thera widh sig, tha haffua wij med giffued war ælskelige
prouast ther øffuer r ætte med kyrkennes ræt som saken ær, æpther thy som tilbør,
oc ænghen ther offuer bespara, som rættelige sakfælther wardher. Datum anno Domini
mcdlxx primo, fferia secunda proxima post purificacionis beate Marie virginis, apud
ecclesiam Rødene nostre dyocesis nostro sub secreto.
312.
Pave Paulus II, til hvem der er klaget over den skade og vold, som er paaført de geistlige
ved domkirken i Kammin i Pommern af greverne Albert og Ludvig af Eberstein, opfordrer
kong Christiern til at tvinge greverne til at gjøre skaden god igjen, i hvilken hensigt
paven foreslaar kongen bl. a. at beslaglægge grev Alberts gods i Norge
1
. Rom (Vatikanet) 1471, 16. februar.
Arch. Vat., Arm. XXXIX 1.12 fol. 243 b.
Trykt: DN VI no. 572. — Regest: APD III no. 2448.
313.
Biskop Svein i Skaalholt dømmer, at det borgerlige egteskab som Einar Ormsson og Cecilia
Þorsteinsdotter, der er beslegtede i 4de led, har indgaaet med hinanden, er ulovligt
efter kirkeretten, og deres børn uegte fødte. Skaalholt 1471, 8. mai.
Original-udkast paa pergament, Biskupsskjalasafn fase. XVI no. 9, Nationalarkivet
i Reykjavik. — Arne Magnussons afskrift i AM Apogr. Isl. no. 2487, UBibl. i Khavn.
Trykt: DI V no. 550.
314.
Vadstena klosters abbedisse, confessor og convent skriver til Hovedø klosters convent
om overflytning av brødre fra Vadstena til Hovedøen. Vadstena 1471, 8. juni.
Afskrift i en Vadstenabrevbog fra slutningen af 15. aarh., Uppsala UBibl. cod. C 46
qv. fol. 152—3.
Trykt: DN XVI no. 246.
315.
Pave Sixtus IV befaler sin nuntius og collector i Norden Marinus de Fregeno
1
1. at fordre regnskab for gjenstaaende summer hos Marinus’s medhjælpere ved indsamlingen
[af korstogsbidrag] i pave Pius U’s tid (se no. 249. 250 og 267—270. 284), 2. at afslutte
den med pave Pius U’s opdrag paabegyndte indkassering af subsidierne til kongen af
Cypern, der er indsamlede i Tyskland af Johannes de Castrocoronato ifølge no. 219,
3. at skride ind mod dem, som forkynder ophævede eller suspenderede indulgentser og
indkassere de af saadanne folk indsamlede bidrag, samt tilbagekalder de af pave Paulus
II udfærdigede befalinger vedrørende Marinus’s forhold.
Arch. Vat., Arm. XXXI t. 62 fol. 18.
Trykt: DN VI no. 575. — Regest: APD IV no. 2463.
Rom (Vatikanet) 1471, 31. december.
Sixtus episcopus, seruus seruorum Dei, dilecto filio Marino de Fregeno, clerico Spoletane
diocesis sacreque theologie magistro ac camere apostolice clerico, nee non per loca
totius ditionis charissimi in Christo filii Christierni, Daccie
a
, Suetie, Noruegie, Gothorum Slauorumque
b regis illustris, ducisque Sle[sluicensis, Holsatie quoque Stormarie
c comitis, et per nonnullas alias christianorum regiones nuntio et collectori nostro,
salutem et apostolicam benedictionem. Tua erga nos et sedem apostolicam fides et integritas
diuturna et experientia probata et alias in rebus agendis prudentia atque industria,
quibus te Altissimus insigniuit, merito nos inducunt, ut ea tibi libenter committamus,
que ad animarum salutem reipublice christiane utilitatem cedere noscuntur. 1. Hine
est, sicut nobis exposuisti
d, in officio, per felicis recordationis Pium papam secundum, predecessorem nostrum,
per regna Suetie et
e Noruegie superioribus annis tibi credito, quosdam predicatores, cancellarios, substitutos
et alios ministros habuisse, qui de rebus camere apostolice pertinentibus, per te
eis commissis, pienam rationem non reddiderunt, in animarum eorum graue preiudicium
et ipsius camere apostolice non modicum detrimentum. Et quia non decet, aliena iactura,
presertim ecclesie, que omnium fidelium mater est, aliquem ditari, et nullus debet
de suo delicto commodum reportare, eos omnes et singulos, qui, sic ut premittitur,
de administratis idoneam rationem non reddiderunt, cuiuscunque status, gradus, conditionis,
ordinis uel dignitatis et tot quot fuerint, ad tuam presentiam euocandi, et, ut de
pecuniis, rebus et bonis, camere apostolice quomodolibet pertinentibus, per eos exactis,
receptis et administratis, idoneam et legalem rationem tibi reddant, et quilibet eorum
reddat et prestet, requirendi, monendi, et, si parere contempserint,
ipsos per censuras ecclesiasticas et alias penas iuris et facti, prout tibi uidebitur,
ad id compellendi et astringendi
a
, ac desuper, si opus fuerit, auxilium brachij spiritualis uel secularis inuocandi,
appellatione postposita. 2. Necnon cum tu alias per felicis recordationis Pium papam
secundum, predecessorem nostrum, ad confiscandum camere apostolice soluendumque et
recipiendum quandam pecuniarum summam, per dilectum filium magistram Iohannem de Castrocoronato
ordinis predicatorum, uigore nonnullarum indulgentiarum plenariarum a felicis recordationis
Nicolao papa quinto etiam predecessore nostro in subsidium regis Cypri contra Turcos
concessarum
1
in diuersis partibus Germanie ad defensionem fidei catholice collectam, et penes
quosdam dilectos filios ciues Gottingenses
b Maguntine diocesis ab eodem magistro Iohanne depositam, deputatus, ordinatus et destinatus
fuisti
2
, uigoreque commissionis tibi desuper facte maiorem partern dictarum pecuniarum subleuasti
atque recepisti et residuum
c earundem, quadringentos videlicet florenos Rhenenses
d, sub certis conditionibus, que iam implete sunt, apud prefatos dilectos ciues Gotingenses
reliquisti, quia uero nos impresentiarum contra eosdem perfidissimos Turcos, crucis
Christi immanissimos hostes, ad tutelam christiane religionis totis uiribus incumbere
e proponimus, et ipsa pia fidelium subsidia ad nullum alium usum conuenientius applicantur,
quam ad defensionem fidei, ad quem elargita sunt, eapropter predictos quadringentos
florenos Rhenenses
d a
f prefatis ciuibus depositariis repetendi, exigendi et recipiendi, rebelles quoque
per censuras ecclesiasticas et alia iuris remedia compescendi. 3. Insuper cum fidedignorum
relatibus acceperimus s, quosdam iniquitatis filios, nescitur quo alio spiritu quam
diabolico duetos, per diuersas christianorum regiones discurrentes et querentes que
dolose deuorent, nonnullas plenarias indulgentias, partim a nostris predecessoribus
dudum reuocatas, et partim in die cene Domini per publicum edictum
3
suspensas, in non modicum animarum eorum preiudicium christifideliumque populi dolum
et scandalum ac sedis apostolicæ contemptum temere pronuntiasse ac publicasse, pronuntiareque
ac publicare non desistant, unde penitentie eneruantur
h fideliumque anime hine decepte in barathrum eterne damnationis trahuntur, et spiritualis
thesaurus ecclesie, qui de latere Domini nostri lesu Christi fluxit, iniquorum
i flagitiosis manibus spernitur et conculcatur. Ne igitur tam nefanda scelera impunita
remaneant in prauum exemplum aliorum, his perniciosis erroribus opportune occurrendum
duximus, omnes igitur et singulos, cuiuscunque status, gradus, conditionis et ordinis
fuerint, qui plenarias seu alias indulgentias, sic ut prefertur, reuocatas seu suspensas
aut alio modo fictas, eorum effrenata temeritate populo Christi fideli publicare,
pronuntiare siue administrare presumpserint, ad te uocandi et, ut a tam temerario
ausu sceleratissimaque rapina penitus desistant et quilibet eorum desistat, sub penis,
de quibus tibi uidebitur, eis precipiendi et mandandi, et pro commissis huiusmodi
delictis eos et quenlibet eorum debitis penis et supplieiis, prout expedire uideris,
mulctandi et puniendi, et si uocati ad tuam presentiam
a
uenire contempserint seu ali quis eorum contempserit, eos et quenlibet eorum personaliter
apprehendendi et capiendi et sub bona custodia eos retinendi et, si opus fuerit, ad
tempus, quandiu tibi uidebitur, carceribus mancipandi. Et ne pia fidelium subsidia
ad pios usus, licet impiis manibus tradita et commissa, a debito fine, in quem elargita
sunt, distrahantur seu quouis alio exquisito colore in nefarios sumptus conuertantur
et sic Christi fidelium populi deuotio eo magis tepescat, quo se de sua pia intentione
frustrari senserit, omnia et quecunque bona cuiuscunque generis uel speciei fuerint,
que penes dietos populi deceptores comparata aut alibi ubilibet locorum reposita,
eis tamen pertinentia, que ex huiusmodi praua et damnata indulgentiarum pronuntiatione
extorta fuerint, camere apostolice ad expeditionem contra Turcos omnium fidelium truculentissimos
hostes conficiendam
b, leuandi et recipiendi, inuocato etiam ad hoc, si opus fuerit, auxilio brachij secularis,
ac etiam de omnibus et singulis pecunijs et rebus, quas premissorum occasione a quibusuis
personis leuaueris atque acceperis, quitandi, liberandi et absoluendi, unum uel plures
ad premissa loca instituendi, illumque uel illos reuocandi et alium seu alios de nouo
deputandi, et generaliter omnia alia et singula, que in premissis et circa premissa
ac
c quodlibet premissorum necessaria fuerint seu quomodolibet opportuna, etiam si talia
forent, que mandatum, quod hie pro expresso et tibi concesso haberi uolumus, exigant
magis specialiter, agendi, gerendi, faciendi et exequendi, pienam et liberam tibi
d auctoritate apostolica harum serie damus et concedimus et impartimur, potestatem,
auctoritatem et facultatem, non obstante sancte memorie Bonifacij pape viij. etiam
predecessoris nostri, illa presertim, qua cauetur, ne quis extra suam ciuitatem uel
diocesim nisi in certis casibus et in illis ultra unam dietam ad iudicium euocetur,
seu ne iudices a sede apostolica deputati extra ciuitatem et diocesim, in quibus deputati
fuerint, contra quoscunque procedere seu alii uel alijs uices suas committere presumant
1
aliis constitutionibus et ordinationibus, et
e quibusuis
f personis concessis et imposterum concedendis priuilegiis et indultis apostolicis,
que eisdem personis, que contra presentium tenorem se illis iuuare possent, nullatenus
uolumus suffragari, nec non quacunque alia firmitate roboratis, statutis et consuetudinibus
ceterisque contrariis quibuscunque. Yolumus etiam, ut de omnibus et singulis pecuniis
et rebus, quas premissorum occasione leuaueris ac receperis, instrumentum % manu publica
notarij fideliter conscribi et
annotari facias, ut de eis idoneam, cum a te postulata fuerit, reddere rationem ualeas,
et omnia et singula premissa et alia, que tibi commissa sunt, absque quouis impedimento
libere gerere et exequi possis. Omnem et quancunque ordinationem, commissionem, potestatem
et auctoritatem, sub quacunque uerborum forma, quibusuis personis, cuiuscunque status,
gradus, conditionis uel dignitatis et ordinis fuerint
1
presertim dilecto filio Henrico Pomert decano Hamburgensi
a
2
, per litteras apostolicas seu per breue committitur, te in persona et in rebus
b a felicis recordationis Paulo papa secundo nostro predecessore indultum, factam et
concessam, auctoritate et serie predictis reuocamus, cassamus et annullamus irritamque
et nullius roboris uel momenti esse uolumus et declaramus. Tu igitur huiusmodi onus
tibi impositum prompte suscipiens id agere cures, ut de fide et diligentia erga sedem
apostolicam laudem promerearis ampliorem. Datum Rome apud Sanctum Petrum anno incarnationis
dominice m°cccclxx primo, pridie kalendas januarij, pontificatus nostri anno primo.
316.
Pave Sixtus IV kundgjør, at han giver indbyggerne i kong Christierns riger og lande
samt i Lifland og Lithauen, bispedømmerne Münster, Verden og Kammin, Øst- og Vest-Frisland,
Ditmarsken og Meklenburg og Lübeck by og bispedømme
3
, ret til at vælge sig en skriftefader med fuldmagt til at give pienaraflad og til
at ombytte løfter, mod at de yder visse bidrag til korstoget mod Tyrkerne til den
pavelige nuntius og collector Marinus de Fregeno.
Arch. Vat., Arm. XXXI t. 62 fol. 12 b.
Trykt: DN VI no. 574. — Regest: APD III no. 2462, jfr. VI s. 547.
Rom (Vatikanet) 1471, 31. december.
Sixtus episcopus, seruus seruorum Dei. Ad perpetuam rei memoriam. Ad apicem apostolatus
diuina disponente dementia uocati, ex pastorali officio nobis diuinitus iniuncto totius
gregis dominici curam gerere tenemur, ne pastoris custodia destitutus crudelium luporum
rugientiumque leonum faucibus lanietur, et sanguis eius, diuina testante scriptura
e, de manibus nostris requiratur.
4
Cum igitur infra nostre mentis arcana pia consideratiöne sepius, ut tenemur, non
absque graui cordis dolore animaduertimus, etiam truculentissimam Turcorum gentem
impii canis
Macometi sectatricem adeo rabide in christianam religionem insurrexisse, vt non modo
Pamphiliam, CCiliciam, Liciam, Paphlagoniam, Thraciam, Epyrum, Peloponnessum, Boetiam,
et ipsam preclarissimam urbem Constantinopolitanam, orientale caput, ac alias terras,
urbes et loca orientalis imperii uiolenter occupauerit, verum etiam uelut immanissime
belluae christianum sanguinem anhelantes, Mypsiliorum, Tribalorum et Illyricorum terras
eorum acerbissimo imperio subegerunt, et vsque adeo eorum uires creuerunt, ut non
Dannvbius profundissimus amnis nec Illyrii asperrimi montes eorum impetum retardare
possint, quin fluminum transiuisse et locorum difficultatibus superatis illinc per
omnem crassentur Pannoniam et ad interiora usque Germanie, quod dolenter referimus,
hine penetret
a
, depopulantes fedantesque, omnia ferro et igne uastantes, omnia profecto seuitie
b ac immanitatis genera teterrimi hostes in christiano populo exercuerunt, quod recensentes
horret animus, christianum sanguinem per infinitas lacrimas et inaudita tormenta ad
satietatem immaniter effuderunt, omnibusque ignominiis et iniuriis variisque necis
cruciatibus eos affecerunt, templa sanctissima et aras Deo dicatas per summam impietatem
polluerunt, sanctarum quoque beate Marie uirginis genitricis Domini ipsiusque Dei
nostri statuas contemptu, derisione omnique contumelie genere persecuti sunt, aras
virginis uiolarunt, Christiani nominis socios, populum electum equorum ungulis contriuerunt
et eorum ferocissimo imperatore imperante atque inspiciente excoriarunt et in crucem
sustulerunt, ut mortem beneficij loco acceperint. His uictoriis truculentissimus hostis
tanquam uirus exhallans potentissimo terrestri exercitu formidabilique classe Calcidem
Euboicamque insulam terrendo tumultu anno
c reuoluto aggressus post longam obsidionem bellicorum tormentorum impetu, portis effractis
et muris deiectis, flamma ferroque omnia compleuit, vnde gemitus illi miserandi ad
nostras usque aures peruenerunt. Et quia hostis noster ad seuitiam natus his teterrimis
immanissimis facinoribus hisque similibus non contentus, sed ut christianum nomen
de terra deleat, occidentale imperium animo concepit sibi subigendum. Sunt enim ei
magne uires, inexhausta cupiditas, dominandi libido, scientia rei militaris, etas
florida, corpus laboribus assuetum, thesaurus immensus, multitudo militum ac bellicorum
omnium apparatus ingens, copias et legiones firmissimas in capita nostra indies comparat
ampliores, lacessit, urget, vt per omnes christianorum gentes ferro, igni
dcedeque euagando acerbissimum fedissimumque summum imperium ad extremos usque fines
terre propaget. Euangelica igitur uoce promoti, ut uerum pastorem decet his tam feris
seuissimisque ac amentibus lupis obuiandum salutique gregis dominici nobis commissi
totis uiribus occurrendum duximus. Non enim hostis de una aut altera prouincia certare
intendit, sed de summa rerum totaque christianitate sibi statuit pugnandum. Et licet
quilibet Christi fideles iuxta suam facultatem pro defensione orthodoxe fidei, in
qua homines renati sumus, de necessitate salutis ac
pro tutela proprie libertatis patrie, legis ac liberorum, iure nature opportuna subsidia
offerre teneatur, vt tamen quilibet catholicus in hac extrema fidei necessitate, eo
a
libentius porrigat manus
b adiutrices, quo se de spirituali thesauro sancte ecclesie conspexerit refectum, nos,
de omnipotentis Dei misericordia beatorumque apostolorum eius Petri et Pauli auctoritate
confisi, omnibus et singulis Christi fidelibus utriusque sexus, uere penitentibus
et confessis, in singulis terris, comitatibus et locis totius ditionis carissimi in
Christo filij Christierni
c, Daccie
d, Sueuie, Noruegie, Gothorum Sclauorumque regis illustris, ac ducis Sle[s]uicensis,
Holsacie, Stormarieque comitis, nec non Liuonie et Lituuanie, diocesisque Monasteriensis,
Suerinensis
e et Chamminensis
f, ac orientalis et occidentalis Frissie
d ac Ditmarsies,
hnec non totius dominij dilecti filii nobilis uiri Magnipoleon, et in ciuitate Lubicensi
i eiusque diocesi
h, in quibus dilectus filius Marinus de Frigeno
J, clericus Spoletane
k diocesis
l, sacre theologie magister camereque apostolice clericus ac notarius, noster est a
nobis nuntius et collector deputatus, consistentibus, aut ad loca ipsa quomodolibet
accedentibus, uiro et uxore pro una persona duntaxat computatis, qui de eorum bonis
sibi a Deo collatis quinque, quatuor, tres, duos, unum uel medium florenos auri de
camera seu eorum ualorem aut infradictum florenum, prout facultates eorum suppetere
poterunt, super quo prefato nostro nuntio et collectori cognoscendi, moderandi, limitandi
et declarandi omnimodam damus potestatem per presentes, huie tam pio tamque salutari
operi ad salutem totius reipublice Christiane contribuerint, ut
m possint et ualeant sibi eligere confessorem idoneum secularem uel cuiusuis ordinis
regularem, qui, eorum confessionibus diligenter auditis, ipsos ab omni uinculo excommunicationis,
suspensionis et interdicti ac penis et censuris ecclesiasticis a iure uel ab homine
promulgatis, quibus forsan ligati existant, absoluere, ac super quacunque irregularitate,
nisi ex voluntario homicidio uel
n bigamia eontracta sit, cum eis dispensare, omnemque notabilem maculam ab illis delere
et ad singulos ecclesiasticos actus ipsos rehabitare, nec non omnium peccatorum, criminum,
excessuum ac delictorum quoruncunque suorum grauium, etiam in casibus nobis et apostolice
sedi specialiter et generaliter reseruatis, semel in uita et semel in mortis articulo
plenissimam indulgentiam et remissionem ipsis in sinceritate fidei ac unitate sancte
Romane ecclesie et obedientia et deuotione nostra nostrorumque successorum Romanorum
pontificum canonice intrantium, persistentibus concedere, largiri et impertiri, votaque
quecunque, Hierosolimitano, castitatis et religionis uotis duntaxat exceptis, in alia
pietatis opera, prout saluti animarum expedire uiderit, commutare, libere et licite
auctoritate apostolica possit eadem, tenore presentium concedimus et indulgemus. Vniuersos
igitur et singulos primates, archiepiscopos, episcopos, eorum uicarios, abates, prepositos,
archidiaconos,
decanos, canonicos, ecclesiarumque rectores, curatos et non curatos, exemp-tos et
non exemptos, seculares et regulares
a
, per presentes requirimus et monemus, ac eis et cuilibet
b eorum in uirtute
c sancte obedientie et sub excommunicationis pena, in quam, si contrafecerint, ipso
facto eos et quenlibet eorum incurrere
d uolumus, stricte precipiendo mandamus, quatenus, dum et quando ac totiens quotiens
per dictum nostrum nuntium seu alios eius nomine requisiti fuerint, presentes nostras
litteras et alias desuper sibi ad hunc effectum concessas seu earum publicum transsumptum,
manu propria scriptum et sigillo prefati nostri nuntij uel alterius curie spiritualis
munitum, in eorum ecclesijs infra missarum solennia et aliis horis congruis, de quibus
nostro nuntio aut ab eo deputato uisum fuerit, solenniter, palam et publice populo
christifideli pronuntient, exponant, publicent et declarent, etiam in uulgari, seu
per alios uerbi diuini idoneos predicatores pronuntiari, exponi, publicari et declarari
faciant et permittant. Verum quia difficile foret presentes et alias nostras litteras
dicto nostro nuntio super premissis concessas ad singula, in quibus necessarie forsan
forent
eloca, differre, volumus et dicta auctoritate decernimus, quod earum transsumpto, manu
propria subscripto et sigillo nostri nuntii antefati uel alterius curiae spiritualis
munito, plena fides detur et illi stetur, ac si originales littere exhibite forent
uel ostense. Nulli ergo etc.
1
nostre concessionis, indulti, requisitionis, monitionis, uoluntatis, mandati, constitutionis
infringere etc.
1
Siquis etc.
1
Datum Rome apud Sanctum Petrum anno incarnationis dominice m°cccclxxi°, pridie kalendas
ianuarii, pontificatus nostri anno primo.
317.
Pave Sixtus IV paalægger, i anledning af Tyrkernes fremtrængen, alle kirkelige indtægter
(undtagen Johannitordenens
2
) i kong Christierns riger og lande en 1-aarstiende, som skal opkræves af den pavelige
nuntius og collector Marinus de Fregeno.
Arch. Vat., Arm. XXXI t. 62 fol. 15.
Trykt: DN VI no. 573. — Regest: APD IV no. 2461.
Rom (Vatikanet) 1471, 31. december.
Sixtus episcopus, seruus seruorum Dei. Ad perpetuam rei memoriam. Quanuis ad applicanda
ecclesiarum omnium commoda nostre considerationis intuitum extendamus, et pro uniuersorum
christifidelium, ordinis precipue clericalis, profectibus nostra semper aspirauerit
et aspiret intentio, si tamen contra honorem et propositum nostrum calamitosa modernis
temporibus conditio, et seua contra christicolas ingensque Turcorum perseueratio nos
aliquid innouare compellat, summus et almus ille scrutator
cordium intuetur, angimur similiter, ne subditos et filios nostros, quos ab oneribus
omnibus releuare, quorumque utilitatem et commoda procurare studuimus, cogente necessitate,
grauare oporteat. Yeruntamen attenta meditatione pensamus, quod, sicut subditis et
filijs nostris eisdem in omnem casum omnemque euentum tota cordis affectione consulimus
ac opportunis auxilijs et fauoribus assistimus et opitulamur, ita ipsi, ut indubie
credimus, pro defensione uere fidei, quam in sacri susceptione baptimatis fonte professi
sunt, atque suis et reipublice christianorum necessitatibusque
a
leuandis, non modo libenter, sed prono et ardenti animo eorum impendent subsidia suasque
extendent dexteras liberales. Cum itaque, sicut, prodolor, oculi cunctorum fidelium
possunt luce clarius intueri, immanissimus Turcorum dux, qui contra dominicam crucem,
in qua saluati et liberati sumus, Satane uexillum in probata temeritate erexit et
fundendi Christiani sanguinis ardore nimio exestuans plurima fidelium regna crudelissima
strage afflixerit ac superiori et prefato anno Albanië Euboiceque insule partes in
propria persona inuadens magnam christianorum multitudinem in improperium fidei Christiane
abduxerit, diuersa quoque regna, prouincias, ciuitates et loca credentium depopulata
et in predam miserabilem seruitutemque redacta sue subiecerit dictioni
a
, ac in tanta superbie et arrogantie flamma elatus sit, ut terra marique reliquas
fidelium regiones inuadere et debellare, sibi, si que possit, uniuerse christianitatis
imperium tyrannice usurpare presumat, in maximam diuine maiestatis offensam, nostrum
et cunctorum catholicorum et principum et regum aliorumque omnium fidelium ignominiam,
dedecus et iacturam. Nos, illius uices gerentes in terris, qui pro mundi salute de
summo celorum cardinis
b solio ad ima descendens carnem humanam assumere et mortem subire non recusauit, repetentes
animo non sine lachrymarum effusione et cordis amaritudine, quot sacratissime patriarchales,
metropolitane et cathedrales alieque insignes pene innumere ecclesie ac utrarumque
c regularium et non regularium personarum monasteria, zenobia
a
et pia loca prophanata, deformissime subacta, illorum ornamenta, cruces et calices
aliaque diuinis deputata ministerijs confracta, destructa, et quod lachrymabilius
est, sanctorum ueneranda corpora et ipsorum sacre reliquie conculcate, ac sexus utriusque
innumeri fideles ad damnatam Macometicam sectam sub dura seruitute profitendam fuisse
compulsos. Et nisi per catholicos principes tante insanie tantoque furori celeriter
occurratur, maiora indies detrimenta debeamus uerisimiliter formidare. Cupientesque
pro huiusmodi fidei defensione et christianorum salute, non solum nostras et sedis
apostolice facultates camere dispositioni commissas, quarum partern non exiguam felicis
recordationis Paulus predecessor noster tam pro dilectorum filiorum Ungarorum subsidio
quam nobilium uirorum dispoti Moree Scandarbecchi, domini in Albania, et dispoti Arethe
et aliorum quamplurimorum magnatum, prouinciarum et populorum subuentione rebusque
aliis ad hane rem conferentibus saluti fidelium opportunis
usque ad summam ducentorum milium florenorum liberaliter erogauit
1
exponere, sed etiam, si opus fuerit, imitatione
a
illius, cuius uicariatum licet immeriti tenemus in terris, proprium effundere sanguinem
et incommoda quecunque subire erga eum, cuius causa agitur, atque aliorum principum
et populorum fidelium f r eti presidijs ceptum opus defensionis fidei huiusmodi ultra
uirium nostrarum mensuram contra insolentissimum hostem predictum continuare, intendimus.
Et quoniam ad tante rei sarcinam nostre et Romane ecclesie non suppetunt facultates,
volentes pro uiribus huie sancto operi, ne alia regna et christianorum prouincias,
ciuitates et loca fidei hos tis diripiat ac sub tyrannica malignitate deducat aut
guerarum angustiis quotidie lacessita confundat, in animarum, corporum ac substantiarum
periculum
b et inestimabile plurimorum dispendium, quantum nobis ex alto permittitur, uotiue
intendere, matura super hoc deliberatione prehabita, de venerabilium fratrum nostrorum
sancte Romane ecclesie cardinalium consilio, unam integram decimam omnium fructuum,
reddituum et prouentuum ecclesiasticorum secundum uerum ualorem annuum quarumcunque
cathedralium, etiam metropolitanarum aliarumque ecclesiarum, monasteriorum, prioratuum
et beneficiorum ecclesiasticorum secularium seu quoruncunque ordinum, regularium et
militarium, in regnis, ducatu et comitatibus charissimi in Christo filij Christierni,
Dacie, Suetie, Noruegie, Gothorum Slauorumque
c regis illustris, ducisque Sle[s]uieensis et Holsatie quoque et Stormarie
d comitis, tam ab eisdem cardinalibus in predictis regnis, ducatu et comitatibus beneficia
ecclesiastica obtinentibus, qui, tantam necessitatem considerantes, pro tam pio atque
sanctissimo opere contribuere liberaliter se suaque obtulerunt et offerunt, tamquam
e ab omnibus et singulis uenerabilibus fratribus nostris archiepiscopis, episcopis
et dilectis filiis electis, administratoribus, commendatariis, abatibus ceterisque
prelatis et personis ecclesiasticis, secularibus et regularibus, ordinum et militiarum
quarunlibet, exemptis et non exemptis, preterquam a dilectis filiis magistro, prioribus,
preceptoribus et fratribus prioratuum, preceptoriarum et domorum hospitalis sancti
Johannis Hierosolimitani, qui contra hostes fidei Christiane bona et personas exponunt,
huiusmodi fructus, redditus et prouentus in ipsis regnis, ducatu
f et comitatibus £ habentibus et infra dictum annum habituris, cuiuscunque preeminentie,
dignitatis, status, gradus et religionis, ordinis uel conditionis existant, quibus
aut eorum alicui priuilegia nulla uel indulgentias sub quacunque uerborum forma uel
expressione concessa quoad hoc uolumus suffragari, pro defensione eiusdem fidei atque
fidelium exponendam et per dilectum filium Marinum de Frigeno, ecclesiarum Spoletane
diocesis sacreque theologie magistrum ac camere apostolice clericum, ad prefatum regem
eiusque regna, ducatum et comitatus supradicta nostrum et apostolice sedis nuntium
ac collectorem specialiter
destinatum, nec non collectores et suceollectores, uiros utique prouidos, fide et
facultatibus locupletes et solertes, per eum ad hoc deputandos et ordinandos, colligendam,
et, ut premittitur, in huiusmodi sanctum opus et non aliter conuertendam
a
, apostolica auctoritate imponimus per presentes, jta quod ab eisdem archiepiscopis,
episcopis, administratoribus, electis, commendatarijs, abatibus et prelatis ac personis
aliis ecclesiasticis, secularibus et regularibus, exemptis et non exemptis, in dictis
regnis, ducatu et comitatibus, fructus, redditus et prouentus huiusmodi, ut prefertur,
habentibus et infra annum predictum habituris, in terminis et locis congruis, per
ipsum Marinum statuendis, declarandis, huiusmodi integra decima secundum uerum ualorem
predictum, ut prefertur, colligatur et etiam exigatur, volentes, quod, iuxta ordinationem
super hoc in Viennensi concilio editam
1
calices, libri et alia ornamenta ecclesiarum diuinis officiis deputata ex causa pignoris
uel alias occasione dicte exactionis nullatenus capiantur, recipiantur, distrahantur
uel etiam occupentur. Non obstantibus, si archiepiscopis, episcopis, electis, administratoribus,
commendatariis, abatibus, prelatis et alij s personis ecclesiasticis uel quibusuis
aliis communiter uel diuisim a f sede apostolica sit indultum, quod ad solutionem
huiusmodi decime minime teneantur, et ad id compelli aut quod interdici, suspendi
uel excommunicari aut extra uel ultra certa loca ad iudicium euocari non possint per
litteras apostolicas non facientes pienam et expressam ac de uerbo ad uerbum de indulto
huiusmodi eiusque toto tenore ac propriis ipsorum ordinum, locorum et personarum nominibus
et cognominibus mentionem, et quibuscunque aliis priuilegiis, exemptionibus, etiam
in corpore juris clausis, ac litteris apostolieis quibusuis dignitatibus seu ordinibus
supradictis generaliter uel specialiter sub quacunque forma uel expressione uerborum
ab eadem sede concessis, etiam si de eis totisque eorum tenoribus ac de uerbo ad uerbum
in presentibus habenda foret mentio specialis, et contentis in eis derogatoriis clausulis
specialiter derogando. Ceterum uolentes, illos, quos Dei timor a malo non reuocat,
saltem pene formidine publica disciplina compescat, omnes et singulos, cuiuscunque
dignitatis, status, gradus, ordinis uel conditionis fuerint, qui huiusmodi decimas
prefato nostro nuntio uel ab eo deputandis soluere et dare recusauerint seu ab alijs
dari et solui quouis modo per se uel alium aut alios, directe uel indirecte, pubhee
uel occulte, uerbo uel scripto, inhibuerint siue impediuerint, nec non omnes et singulos
collectores et suceollectores per prefatum nostrum nuntium ad hoc deputandos, qui
de huiusmodi exigendis decimis aliquid usurpare uel subtrahere aut in colligendo uel
conseruando fraudem aliquam malitiose committere presumpserint, maioris excommunicationis
ac etiam priuationis beneficiorum suorum, que obtinent, nec non inhabilitationis ad
alia obtinenda sententias, censuras et penas incurrant uolumus ipso facto, et ab eadem
excommunicatione ab alio quam a Romano pontifice aut in mortis articulo absolutionis
beneficium nequeant
b obtinere.
Et nihilominus prefato nostro nuntio atque deputandis collectoribus predictis eadem
auctoritate concedimus, quod illis de prouincijs, ciuitatibus et diocesibus, in quibus
deputati fuerint, quos ex defectu non facte solutionis huiusmodi duntaxat excommunicationis,
suspensionis et interdicti sententias incurrisse fortasse constiterit, ab eisdem post
satisfactionem debitam, facta prius fide ipsis collectoribus de satisfactione predicta,
absoluere, atque cum eis super irregularitate, si quam forte sic ligati
a
non tamen
a
in contemptum clauium, celebrando diuina uel illis immiscendo contraxerint, dispensare,
ipsique nuntio nostro pienam et omnimodam potestatem et auctoritatem, damus
bper presentes, ut collectores et succollectores predictos, qui in huiusmodi collectorie
uel subcollectorie officijs negligentes fuerint uel remissi uel alias inutiles aut
suspecti, absque processu aliquo ab huiusmodi officijs, quotiens opus fuerit, admonere,
et prout qualitas excessuum exegerit, corrigere et punire ac alium uel alios loco
eorum surrogare et deputare similiter ualeat, jn contrarium facientibus nonobstantibus
quibuscunque. Pretera uolumus et eadem auctoritate decernimus, quod transsumpto seu
litteris in forma, ut diximus, presentium litterarum, sigillo alicuius archiepiscopi
uel episcopi facto, plena fides adhibeatur ubique in iudiciis et extra, quodque dietus
noster nuntius pro temporis et rerum et personarum qualitate prefatam decimam, sicut
premittitur, per nos impositam
c, prout expedire uidebitur, mitigare diminuereque possit et valeat. Nulli ergo etc.
1
nostre impositionis, concessionis, constitutionis et uoluntatis infringere etc.
1
Siquis etc.
1
Datum Rome
dapud Sanctum Petrum anno incarnationis dominice m° cccc lxx° primo, pridie kalendas
ianuarii, pontificatus nostri anno primo.
318.
Marini
e de Fregeno legati Sixti pontif. transcriptum è Calixti pontif. bulla, prædictis fratribus
data anno 1472
2
.
Notits i Akershusregistret af 1622 fol. 62 b, norske RA, Chr.a.
Trykt: DN XVII no. 1092. G. Tanks udg. s. 86 no. 1308.
TILLÆG.
Pave Calixtus III’s stadfæstelse af ældre privilegier for Johannitordenen, udgivne
af paverne Honorius III 23. januar 1217, Clemens IV 27. mai 1266, Benedictus XI 22.
juni 1304, Urbanus III 16. juli [1186—7], Lucius III 29. februar 1184.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 438 (Calixti III de curia anno I, to. III) fol. 123.
De insererede ældre pavebuller trykt: J. DELAVILLE-LE-ROULX, Cartulaire général de
Fordre des Hospitaliers de St. Jean de Jerusalem, Paris 1894 ff., II no. 1536, III
no. 3143, IV no. 4657, 1 no. 815,1 no. 666.
Rom (Vatikanet) 1455, 19. juni.
Calistus episcopus, seruus seruorum Dei. Ad perpetuam rei memoriam. Ad hoc nos Deus
pertulit in familiam domus sue, ut unicuique, prout debitores sumus, iustitiam ubilibet
ministremus, et que religioni hospitalis sancti Iohannis Iherosolimitani per Romanos
pontifices predecessores nostros concessa conperimus, illa, ut perpetuo firma et illibata
persistant, apostolieo munimine solidemus, ac ipsorum gesta pontificum, ut ea cunctis
innotescant, per nostras litteras ubique pandamus. Nuper siquidem pro parte dilectorum
filiorum magistri et fratrum dicti hospitalis nobis fuit humiliter supplicatum, ut
celebris memorie Honorij, Clementis, Benedicti, Urbani et Lucij, Romanorum pontificum
predecessorum nostrorum litteras infrascriptas, eis et hospitali predicto concessas,
cum incipiant vetustate consumi, innovare et approbare, aliasque in premissis opportune
providere, de benignitate apostolica dignaremur. Nos igitur, attendentes indulgentias,
facultates, concessiones et contenta in dictis litteris fore honesta, ac honorem et
utilitatem dicti hospitalis ac animarum salutem concernere, huiusmodi supplicationibus
inclinati, singulas litteras predictas, quas inspici et examinari fecimus diligenter,
necnon indulgentias, facultates, concessiones, ac omnia alia et singula in eis contenta
et inde secuta quecunque, rata et grata habentes, illa, auctoritate apostolica, ex
certa scientia, tenore presentium, innovamus, approbamus et confirmamus, ac perpetue
firmitatis robore subsistere decernimus, suplentes
a
omnes defectus, siqui forsan intervenerint in eisdem. Tenores vero litterarum predictarum,
signis, subseriptionibus et caracteribus dumtaxat exceptis, sequuntur in hee verba.
Honorius episcopus, servus servorum Dei, universis christifidelibus, ad quos littere
iste pervenerint, salutem et apostolicam benedictionem. Inter cetera que inducunt
divine miserationis patientiam ad parcendum, sola elemosina est, que
b, operiens multitudinem peccatorum, offensam mitigat, dat in presenti gratiam et adicit
gloriam in futuro, ipsa enim dispersa multiplicabitur et crescit, ea
c reperta per manus pauperum, celestes congeritur in thesauros,
dquin potius
d quod uni ex minimis factum fuerit de operibus caritatis ipsi Domino factum, secundum
veritatis oraculum, perhibetur. Non est autem alicui, sicut arbitramur, incognitum,
quod dilecti filii fratres Iherosolimitani hospitalis, qui super omnia
ein uno
e et seipsos super impendunt servitio Ihesu Christi, sic intenti sunt
f circa opera caritatis et specialiter circa defensionem fidei Christiane, emulantes
quodammodo zelum Mathatie, cum videret sacra
g Domini ab exteris nationibus prophanari, quod vitam in patientia toller ant
h et mortem in desiderio habent,
bonis tantum celestibus inhiantes. Cum igitur dicti fratres, qui effundunt opes, cum
tradunt corpora pro zelo fidei Christiane, ad elemosinas non sufficiunt
a
consuetas, nisi fidelium suffragiis adiuventur
b, universitatem vestram rogandam duximus et monendam, in remissionem peccaminum injungentes,
quatenus cum iidem vel nuncii eorum ad vos venerint elemosinas petituri pro succursa
Terre Sancte ac sustentatione pauperum, grata subsidia conferatis, ita quod propter
hoc
0 et alia pietatis opera que feceritis Domino inspirante, proficiatis bonis temporalibus,
et bonis non destituamini sempiternis. Nos vero eis qui dictis fratribus manum porrexerint
adiutricem, si vere fuerint penitentes, suorum peccatorum veniam pollicemur. Datum
Laterani decimo kalendas februarij, pontificatus nostri anno primo.
Clemens episcopus, servus servorum Dei, dilectis filiis magistro et fratribus hospitalis
sancti Iohannis Iherosolimitani salutem et apostolicam benedictionem. Merito vestre
devotionis inducimur, ut vos prosequamur gratia, que vestris necessitatibus dinoseitur
oportuna. Hine est, quod vobis tenore presentium de gratia speciali duximus concedendum,
ut de votis omnibus et penitentiis iniunctis seu pretermissis, aut etiam iniungendis
pro peccatis omnibus, unde peccatores sunt
d confessi aut volunt penitentialiter confiteri, satisfactionem de bonis a Deo eis
collatis recipere valeatis, ita quod hii qui vobis ex predictis caritative aliqua
largientur
e, sint a prefatis votis et penitentiis huiusmodi plenarie absoluti, Terre Sancte et
castitatis votis dumtaxat exceptis, necnon de usuris, rapinis et male ablatis et illicite
adquisitis, si eorum quorum fuerint haberi non valeat certitudo aliqua, et de hiis
que indistincte in ultimis voluntatibus relinquuntur pro sustentatione vestra
f et pauperum confluentium ad domos et hospitalia vestra recipiendi, ac cum eis qui
ea
g dare voluerint, componendi, liberam vobis concedimus facultatem, auctoritate presentium
decernentes, ut ipsi qui vobis de huiusmodi usuris, rapinis, ablatis
h, acquisitis et relictis quantitatem aliquam contulerint, ad restitutionem aliam minime
teneantur. Sacerdotes vero et clerici, cuiuscunque ordinis, officii vel dignitatis
existant, qui vestre hospitalitatis negocium, cum per vos semel in anno fuerint requisiti,
expedierint cum effectu, vel manum porrexerint adiutricem, quicquid in officiis seu
horis canonicis obmiserint, vel neglexerint, sint auctoritate nostra absoluti. Nulli
ergo omnino hominum liceat hane paginam nostre concessionis et voluntatis infringere,
vel ei ausu temerario contraire. Si quis autem hoc attemptare presumpserit, indignationem
omnipotentis Dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se noverit incursurum.
Datum Perusii sexto kalendas junii, pontificatus nostri anno primo.
Benedictus episcopus, servus servorum Dei, dilectis filiis magistro et fratribus hospitalis
sancti Iohannis Iherosolimitani, salutem et apostolicam benedictionem. Considerantes
attentius, quod propter pauperum victum
omnia bona vestra hospitalitati et aliis piis operibus officiosissime sint exposita,
ac pro recuperatione Terre Sancte, que potissime insidet cordi nostro
a
, tanquam intrepidi Christi pugiles, ferventibus studiis et desideriis intendentes,
ad propulsandas nostri redemptoris iniurias et hostes eiusdem fidei conterendos, quelibet
ducitis humana pericula in contemptum, laboribus et sumptibus plurimis non parcendo.
Nos itaque summis desideriis affectantes, ut eiusdem Terre Sancte status, longo temporis
spatio, nubilo gravis turbationis obductus, felicibus foveatur eventibus et tranquillis
successibus fulciatur, ac ut Saracenorum, in illis degentium partibus, ternerariis
ausibus, nephandisque conatibus, per vos commodius et efficacius resistatur, vobis
et ordini vestro, pro bono christianitatis statu, et ad depressionem suorum hostium,
de apostolice plenitudine potestatis, gratiose concedimus, ut in ecclesiis vel oratoriis
per universum orbem ordini vestro subiectis, ter in ebdomada per totam quadragesimam,
videlicet secunda, quarta et sexta feria, et generaliter in festo sancti vocabuli
dictarum ecclesiarum, omnibus vere penitentibus et confessis, qui in dictis diebus
et festivitatibus ad memoratas ecclesias, secundum facultates ipsorum, manus porrexerint
adiutrices, de beatorum Petri et Pauli auctoritate confisi, quadraginta annos et quadraginta
quarantenas et septimam partern injuncte penitentie misericorditer relaxamus. Nulli
ergo etc.
1
nostre concessionis et voluntatis infringere etc.
1
Siquis autem etc.
1
Datum Perusii decimo kalendas julij, pontificatus nostri anno primo.
Urbanus episcopus, seruus seruorum Dei, venerabilibus fratribus archiepiscopis, episcopis,
et dilectis filiis abbatibus, prioribus et universis ecclesiarum prelatis, ad quos
littere iste pervenerint, salutem et apostolicam benedictionem. Cum fratribus Hierosolimitani
hospitalis a predecessoribus nostris et a nobisb indultum fuerit, ut semel in anno,
pro colligendis elemosinis, recipiantur in ecclesiis, quidam vestrum, ardore avaritie
detenti, in adventu ipsorum, confratrias suas eorum confratrie preponunt eadem die,
et sic fratres ipsi confusi modicum aut nihil percipiunt. Quia igitur hoc indecens
est, et in contemptum Dei et Romane ecclesie noscitur plurimum redundare, universitati
vestre per apostolica scripta mandamus, quatenus, cum fratres ipsi ad loca vestra
pro elemosinis colligendis advenerint, eos benigne recipientesc et honeste tractantes,
ipsos in ecclesiis vestris populum a[d]monere, et ab eis elemosinas querere libere
permittatis, et confratrias vestras, quas cotidie facere potestis, eorum confratried,
que fite semel in anno, nullatenus preponatis, ne occasione illarum elemosine Christi
pauperum depereant, vel quomodolibet impediantur. Sane quoniam a predecessoribus nostris
est, et a nobis ipsis, statutum, ut eos excommunicare vel oratoria sua interdicere
nemini liceat, vobis presentium auctoritate precipimus, ut predictos fratres aut ecclesias
suas interdicere vel excommunicare nullatenus presumatis. De parrochianis autem vestris,
qui domos illorum violenter invadunt vel infringunt, aut fratres ipsos indebitis molestiis
opprimunt, tam
a
deposita quam res proprias diripiunt, cum inde vobis conquesti fuerint, talem eis
etb tam districtam iustitiam faciatis, et ita iura eorum defendere et manutenere curetis,
quod ipsi ad nos pro defectu iustitie non cogantur semper recurrere, et nos solicitudinem
vestram et obedientiam debeamus non immerito commendare, et vos
cquoque beneficiorum illorum
d, que in saneta domo illa fiunt
e, mereamini esse participes. Preterea liberas et absolutas personas, que se domui
eorum in sanitate
f vel in infirmitate reddiderintlibere et sine
h molestia recipere permittatis, et nullum super hoc
i eis impedimentum prestetis. Illud autem non mediocriter nos movet et ecelesiastice
derogat honestati, quod quidam vestrum, contra institutionem sanctorum patrum, et
jcontra decretum in
kTuronensi concilio
1
editum
j, corpora ipsorum fratrum, cum decedunt, nolunt sine pretio sepellire
l,
met quia tam prava exactio et iniqua
m non est aliquatenus tolleranda
l, vobis in obedientie virtute mandantes
n precipimus, ut nullo modo ab ipsis fratribus vel aliis° pro sepultura quidquam exigere
vel accipere, nisi quod spontanea decedentium liberalitas
pvel parentum
p devotio vobis contulerit, attemptetis, sed absque ullo pretio mortuorum corpora tumuletis
q. Et si quis ulterius hoc attemptaverit, in eum taliter vendicetis, quod amplius similia
r non presumat. Ad hec
s vobis presentium auctoritate precipimus, ne ab eis, contra tenorem privilegiorum
Romane ecclesie, de nutrimentis animalium suorum, seu de ipsis animalibus,
taut de laboribus, quos propriis manibus aut sumptibus colunt
t, decimas exigere presumatis. Cum autem oratoria vel cimiteria, id
u quod eis beneficio privilegiorum Romane ecclesie est indultum, construxerint, vos
fratres archiepiscopi et
vepiscopi, pro se tantummodo et familia sua, oratoria sua dedicare et cimiteria benedicere
non
w postponatis, nec aliquis vestrum, contra eorundem privilegiorum tenorem, id impedire
aliquatenus vel disturbare presumat. De cetero fratres hospitalis in vestris episcopatibus
constitutos, qui crucem vel habitum deponentes per illecebras seculi
xet
y abrupta
z vitiorum vagantur, et illos etiam, qui prioribus suis
x contumaces et rebelles existunt, et contra voluntatem ipsorum balivas detinent, instanter
a[d]moneatis, et pro vestri officii debito compellatis, ut habitum depositum
æin se resumentes
æ, in obedientia prelatorum suorum humiliter et devote persistant, et balivas sive
alia officia per violentiam detinere nulla ratione presumant. Quicunque autem mandatorum
vestrorum contemptores extiterint, eos ex-communicationis sententia innodetis et eandem
sententiam usque ad dignam satisfactionem faciatis inviolabiliter observari.
oPreterea quicunque de facultatibus
sibi a Deo collatis eis subvenerit, et in tam sancta fraternitate se collegam statuerit,
eisque beneficia persolverit annuatim, ei, de beatorum apostolorum Petri et Pauli
auctoritate confisi, septimam partern iniuncte penitentie relaxamus
ø. Datum Verone decimoseptimo kalendas augusti.
Lucius episcopus, servus servorum Dei, venerabilibus fratribus archiepiscopis, episcopis,
et
a
dilectis filiis
a
abbatibus, prioribus et universis ecclesiarum prelatis, ad quos littere iste pervenerint,
salutem et apostolicam benedictionem. Cum fratribus Iherosolimitani hospitalis a predecessoribus
nostris et a nobis ipsis indultum fuerit, ut semel in anno, pro eolligendis elemosinis,
recipiantur in ecclesiis, quidam vestrum, avaritie ardore detenti, in adventu ipsorum,
confratrias suas eorum eonfratriisb eadem die preponunt, et sic fratres ipsi confusi,
modicum aut nichil percipiunt. Quia hoc igitur indecens est, et in contemptum Dei
et Romane ecclesie noscitur plurimum redundare, universitati vestre per apostolica
scripta precipiendoc mandamus, quatenus, cum fratres ipsi ad loca vestra pro elemosinis
eolligendis advenerint, eos benigne recipientesd et honeste tractantes, ipsos in ecclesiis
vestris populum a[d]monere, et ab eis elemosinas querere libere permittatis, et confratrias
vestras, quas facere cotidie potestis, eorum confratriis, que semel in anno fiunt,
nullatenus preponatis, ne occasione illarum elemosine pauperum Christi depereant vel
quomodolibet impediantur. Sane quoniam a predecessoribus nostris est, et a nobis ipsis,
statutum, ut eos excommunicare vel oratoria sua interdicere nemini liceat, vobis presentium
auctoritate precipimus, ut predictos fratres aut ecclesias suas interdicere vel excommunicare
nullatenus presumatis. De parrochianis autem vestris, qui domos illorum violenter
invadunt vel infringunt, aut fratres ipsos indebitis molestiis opprimunt, et tame
deposita quam res proprias diripiunt, cum inde vobis conquesti fuerint, talem eis
et tam districtam iustitiam faciatis, et ita iura eorum defendere ac manutenere curetis,
quod etf ipsi ad nos pro defectu iustitie non cogantur recurrere semper, et nos solicitudinem
et obedientiam vestram debeamus non immerito comendareg, et vos quoque beneficiorum,
que in sancta domo illa fiunth, mereamini esse participes. Preterea liberas et absolutas
personas, que se domui eorum in sanitatei vel in infirmitate reddiderintj, libere
et sinek molestia recipere permittatis, et nullum super hoc eis impedimentum prestetis.
Illud autem non mediocriter nos movet, et dignitati ecclesiastice derogat, quod quidam
vestrum, contra institutionem sanctorum patrum, et lcontra decretum inm Lateranensi
concilio edituml, corpora ipsorum f ratrum cum decedunt, nolunt sine pretio sepelliren,
et quiao iniqua exactio non est aliquatenus tollerandan, vobis in virtute obedientie
precipimus, ut nullo modo ab ipsis fratribus vel ab aliis pro sepultura quidquam exigere
vel accipere, nisi quod spontanea decedentium devotio vobis contulerit, attentetis
a
,
sed absque ullo pretio mortuorum corpora sepeliatis. Et si quis ulterius hoc attemptaverit,
in eum taliter vendicetis, quod amplius similia
bnon presumat. Ad hec
c presentium vobis auctoritate precipimus, ne ab eis, contra tenorem privilegiorum
Romane ecclesie, de nutrimentis animalium suorum, sive de ipsis animalibus, decimas
exigere presumatis. Cum autem oratoria vel cimiteria, quod eis beneficio privilegiorum
Romane ecclesie
dest indultum, construxerint, vos fratres archiepiscopi et
e episcopi, pro se tantummodo et familia sua, oratoria ipsa dedicare et cimiteria benedicere,
nullatenus postponatis, nec aliquis vestrum, contra eorundem privilegiorum tenorem,
id impedire aliquatenus vel disturbare presumat. De cetero fratres hospitalis in vestris
episcopatibus constitutos, qui crucem et habitum suum deponentes, per illecebras seculi
fet abrupta vitiorum vagantur, et illos etiam, qui prioribus suis
f contumaces et rebelles existunt ac
g contra voluntatem ipsorum bali vas detinent, instanter commoneatis
h, et pro vestri
iofficii debito compellatis, ut, habitum depositum resumentesi, in obedientia prelatorum
suorum humiliter et devote persistant, et balivas sive alia officia per violentiam
detinere nulla ratione presumant. Quicunque autem mandatorum vestrorum
k contemptores extiterint, eos excommunicationis sententia innodetis, et eandem sententiam
usque ad dignam satisfactionem faciatis inviolabiliter observari. Preterea quicunque
de facultatibus sibi a Deo collatis eisdem fratribus subvenerit, et in tam sancta
fraternitate se collegam statuerit
l, eisque beneficia solverit annuatim, ei
m, de beatorum Petri et Pauli apostolorum auctoritate confisi, septimam partern iniuncte
penitentie relaxamus. Datum Anagnie secundo kalendas martij.
Ceterum, quia difficile foret, tam presentes quam preinsertas litteras ad quecumque,
in quibus ille forent necessarie, loca transferre, volumus et eadem auctoritate decernimus,
quod ipsarum presentium et aliarum litterarum huiusmodi transumptis, duorum publicorum
notariorum manibus subscriptis, et sigillo alicuius episcopi vel alterius secularis
vel regularis prelati munitis, ea prorsus, in iudicio et extra, fides adhibeatur,
et illis stetur in omnibus et per omnia, sicuti eisdem originalibus litteris adhiberetur
et staretur, si forent exhibite vel ostense. Nulli ergo etc.
1
nostre ratihabitionis, innovationis, approbationis, confirmationis, decreti, suppletionis,
constitutionis, et voluntatis infringere etc.
1
Si quis autem etc.
1
Datum Rome apud sanctum Petrum anno etc. millesimo quadringentesimo quinquagesimo
quinto, tertio decimo kalendas julij, pontificatus nostri anno primo.
Kancellianmerkninger: Foran brevet (1) Falco.
Efter brevet (2)
X
X
X
X L. de Castiliono. (3) L. Therunda.
319.
Pave Sixtus IV udnævner mag. theol. Marinus Nicolai de Fregeno, klerk fra Spoleto
bispedømme og pavelig kammerklerk, til sin nuntius og collector
1
for at prædike korstog mod Tyrkerne, forkynde indulgenser efter no. 316 og indsamle
subsidier i kong Christierns riger og lande (Danmark, Sverige, Norge, Slesvig, Holsten
og Stormarn) og i Lifland og Lithauen, bispedømmerne Münster, Sehwerin og Kammin,
Øst- og Vest-Frisland og Ditmarsken
2
.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 552 fol. 22.
Trykt: DN XVII no. 1088. — Regest: APD IV no. 2469.
Rom (Vatikanet) 1472, 12. januar.
Sixtus episcopus, seruus seruorum Dei, dilecto filio Marino Nicolai de Fregeno, clerico
Spoletane diocesis, sacre theologie magistro camereque apostolice clerico, ac per
terras, civitates et loca totius ditionis carissimi in Christo filij Cristierni, Datie,
Swetie, Norwegie, Gotorum Slavorumque regis illustris, ducisque Sleswicensis, atque
Holsatie et Stormarie eomitis, necnon Livonie diocesis quoque Monasteriensis, orientalis
et occidentalis Frisie et
a
Ditmartie
b nostro et apostolice sedis nuntio et collectori generali, salutem et apostolicam
benedictionem. Nonnullis iam elapsis annis impia Turcorum gens in christianum populum
insurrexit multasque cedes inaudita crudelitate in eo fecit, potentes principes christianos
non sine magna eorum
clade superavit, imperium quoque orientale et alias complures christianorum regiones
conterminas, non absque Christiani nominis contumelia, suo teterrimo subegit imperio,
populosas insuper urbes funditus delevit, christianum populum immanissima rabie, nulli
pareens etati, sexui, gradui, statui vel conditioni, trucidavit, et tandem christianorum
negligentia hiis victoriis elata potentiorque effecta, ad omnes finitimas christianorum
gentes hostiliter manum extendit
a
. Quare felicis recordationis Eugenius IIII, Nicolaus V, Calistus III, Pius II, et
Paulus etiam II, Romani pontifices, nostri predecessores, tam afflictorum populorum
miserandis clamoribus, quam ex debito pastoralis officii ad curam universi gregis
dominici eis celitus iniuncti, permoti, hiis tam impijssimis Turchorum conatibus obviare
pro viribus enixi sunt. Nos ergo, quemadmodum in hac turbulenta tempestate, divina
disponente dementia, prefatis summis pontificibus in offitio pastorali succedimus,
ita eorum vestigiis in hac parte inherere cupimus. Considerantes igitur oves Christi
nobis divinitus commissas ab infidelium gladiis passim absorberi, attendentes etiam
formidabilem potentiam horrendamque sevitiam hostis, et ad subversionem interitumque
Christiani nominis tremenda bella mari et terra per eum parari, quibus toti christianitati
imminet periculum, more veri pastoris christianos principes et populos ad obviandum
irruentibus lupis, nostris vocibus excitare et movere tenemur, et quia causa communis
est, communibus etiam omnium christianorum suffragiis est agendum, presertim cum nostre
et Romane ecclesie facultates ad tantam belli molem non sufficiant. Eapropter te,
qui alias ad publicandum cruciatam ipsam fuisti in certis partibus Germanie et alibi
nuncius apostolicus specialiter deputatus
1
, et commissa tibi cum omni maturitate, fide et legalitate gessisti, et alias tuarum
prudentie et integritatis sedulum et nobis gratum sentimus odorem, ad eiusdem generalis
cruciate, quam pro defensione fidei et fidelium contra prefatos perfidissimos Turchos
concessimus, plenarias indulgentias publicandum, predicandum, pronuntiandum et declarandum,
ac publicari, predicari, pronuntiari et declarari faciendum, insuper eorundem fidelium
subsidia et auxilia ad tam sanctum opus tutele reipublice Christiane requirendum,
exigendum, percipiendum, levandumque et habendum in et per singulos terras, civitates
et loca totius ditionis carissimi in Christo filij Christierni, Datie, Swetie, Norwegie,
Gotorum Slavorumque regis illustris, ducis quoque Sleswicensis, Holsatie Stormarieque
comitis, ac Livonie et Lituanie, diocesis quoque Monasteriensis, Swerinensis et Caminiensis,
orientalis etiam et occidentalis Frisie atque Ditmartie» nostrum et apostolice sedis
nuntium et collectorem generalem, auctoritate apostolica, tenore presentium, facimus,
ordinamus, constituimus et deputa-mus, tibique cruciatam et indulgentias ipsius et
litteras desuper confectas
2
in singulis regnis, terris, diocesibus, civitatibus et locis antefatis, per te vel
alium seu alios, dum et quotiens tibi placuerit et visum fuerit expedire,
pronuntiandi, publicandi, declarandi, exponendi et predicandi, ac fidelem populum
ad id convocandi, predicatores peritos et ydoneos seculares et quorumvis ordinum regulares
perquirendi et ad hoc deputandi et ordinandi, illisque ut ad loca et ad partes, prout
eis commiseris, personaliter accedant, et presentes litteras ac alias desuper tibi
concessas publicent, exponant, declarent et predicent, ac eorum salubribus exhortationibus
in tanta necessitate fidei, ut necessaria pro viribus auxilia prestent, christianum
populum fideliter diligenterque inducant, et cetera omnia alia et singula, que legitime
eis duxeris iniungenda, adimpleant, auctoritate apostolica, sub penis et censuris
ecclesiasticis, stricte precipiendi et mandandi, omnesque et singulos fideles ipsos,
cuiuscunque status, gradus, ordinis, conditionis vel eminentie fuerint, ut iustis
et canonicis mandatis tuis pareant et intendant, ac ab omnibus et singulis impedimentis
et perturbationibus realibus et personalibus tibi et a te deputatis inferendis desistant
et quilibet eorum desistat, tibi quoque favoribus et auxiliis oportunis assistant,
monendi, requirendi ac sub penis et censuris ecclesiasticis eis precipiendi et mandandi,
erroresque, delicta, excessus, fraudes, dolos et abusus, quos vel que circa huiusmodi
subsidiorum perceptionem pro tempore respexeris, per tuos famulos quocunque nomine
censeantur, et per quoscunque alios, etiam cuiuscunque status, gradus et conditionis
extiterint, fuisse commissos seu commissa, quotiens tibi videbitur, tollendi, amovendi
et corrigendi, illosque sic committentes ad tuam presentiam vocandi, et, prout iuris
fuerit rerumque ac qualitates temporis exegerint, puniendi et mulctandi, unum quoque
vel plures, fide et facultatibus ydoneos, loco tuo, quotiens tibi placuerit, cum simili
concessa tibi potestate et facultate substituendi et deputandi, ac eum vel eos revocandi,
et alium ac alios de novo deputandi et ordinandi, ab illis etiam sic deputatis et
ordinatis de receptis, gestis et administratis rationes et computa exigendi et recipiendi,
de receptisque eos quitandi, liberandi et absolvendi, detractores insuper, susurrones
et oblocutores ac calumniatores, qui in premissis seu aliquo premissorum per se vel
alium seu alios, verbo vel facto, publice vel occulte, quovis exquisito ingenio seu
colore, te sive a te deputatos perturbaverint, molestauerint seu impediverint, tot
quot fuerint, per censuras et penas ecclesiasticas ac alia iuris remedia compescendi,
illosque aggravandi et reaggravandi, appellatione postposita, et desuper, si opus
fuerit, auxilium brachii secularis invocandi, et generaliter omnia et singula alia,
que in premissis et quolibet premissorum necessaria fuerint seu quomodolibet oportuna,
etiam si talia existant, que mandatum, quod hie pro expresso et tibi concesso haberi
volumus, exigant magis speciale, faciendi, gerendi, procurandi et exercendi, pienam
et liberam, auctoritate apostolica et serie supradictis, tibi concedimus auctoritatem,
potestatem et facultatem. Non obstantibus sancte memorie Bonifatii pape VIII, etiam
predecessoris nostri
a
, illa presertim, qua cavetur, ne quis extra suam civitatem vel diocesim, nisi in
certis exceptis casibus, et in illis ultra unam dietam a fine sue diocesis, ad iudicium
evocetur, seu ne judices a sede apostolica deputati extra civitatem et diocesim, in
quibus deputati fuerint, contra quoscunque procedere, seu alii vel aliis vices suas
committere presumant
1
, et aliis constitutionibus et ordinationibus apostolicis, ac quibusvis personis concessis
et imposterum concedendis privilegiis et indultis apostolicis, que eisdem personis,
quatenus contra presentium tenorem se illis iuvare possint, nullatenus volumus suffragari,
necnon quarumcunque ecclesiarum, monasteriorum et locorum ac ordinum, licet etiam
iuramento, confirmatione apostolica uel quacunque firmitate alia roboratis, statutis
et consuetudinibus, ceterisque contrariis quibuscunque. Volumus autem, quod per te
deputandi, antequam hiis, que eis commiseris, se immisceant, iuramentum corporale
de fideliter agendo prestent in manibus tuis, quodque omnia et singula res et bona,
que tu et ipsi pro subventione predicta perceperitis, per fideles et ydoneos notarios
sive scribas in libris sive prothocollis competentibus conscribantur, ut de illis
possis, dum a te postulata fuerit, ydoneam reddere rationem. Tu igitur, huiusmodi
onus tibi impositum grato suscipiens animo, ad regna, terras, dioceses, civitates
et loca huiusmodi personaliter accedas et illud prudenter exerceas, quod preter eterne
retributionis premium nostram ac eiusdem sedis gratiam merearis ampliorem. Datum Rome
apud Sanctum Petrum anno etc. mcccclxxi, pridie idus ianuarij, pontificatus nostri
anno primo.
Kancellianmerkninger: Efter brevet (1) De curia.
(2) Collationata. G. Blondus.
(3) De curia.
(4) G. de Fuentes.
(5) Jo. de Tartarinis.
320.
Pave Sixtus bemyndiger sin nuntius og collector Marinus de Fregeno til 1. at holde
et lønnet følge paa 12 ryttere, 2. for sin egen del at opkræve et gebyr af 2 bolognesiske
baj oker for udstedelsen af hvert afladsbrev, 3. af indsamlingens midler at give sine
udsendte prædikanter, skrivere, stedfortrædere og andre tjenere løn efter aftale,
4. af samme at bestride andre udgifter ved sendelsen, 5. i nødvendigt fald at oppebære
og benytte det til rytternes lønninger bevilgede beløb efter eget behag.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 552 fol. 97.
Trykt: DN XVII no. 1089. - Regest: APD IV no. 2470.
Rom (Vatikanet) 1472, 12. januar.
Sixtus episcopus, seruus seruorum Dei, dilecto filio Marino de Fregeno, sacre theologie
magistro, camereque apostolice clerico ac nuntio et collectori nostro, salutem et
apostolicam benediccionem. Cum, de prudentia, fide et legalitate tuis in apostolice
sedis rebus diuturna experientia probatis confisi, te per alias litteras nostras
2
, per terras et loca ditionis carissimi in Christo filii Christierni, Datie, Swetie,
Norwegie, Gotorum Slavorumque
regis illustris, ducisque Sleswicensis, Holsatie quoque et Stormarie comitis, ac Livoniam
Frisiamque et Ditmartiam ac diocesim Monasteriensem nostrum et apostolice sedis nuntium
ad pronuntiandum exequendumque quasdam plenarias indulgentias et alias facultates,
quas pro deffensione
a
fidei catholice contra Turchos concessimus, necnon fructuum et proventuum inde provenientium
collectorem constituerimus et fecerimus, prout constituimus et facimus per presentes,
et pro decentia et honestate huiusmodi tui officii ac pro rebus tibi commissis melius
comodiusque conficiendis, non-nullis personis tibi familiaribus indigere noscaris,
et officium nulli debet esse onerosum, hine est, [1] quod tibi, quandiu in dicto officio
fueris, a die videlicet, quo apostolicas nostras litteras desuper confectas acceperis
et versus dietas partes tue commissionis a nostra curia recesseris, usque ad diem,
quo, rebus tibi commissis, ut cupimus, bene gestis, ad nos eandemque nostram curiam
et cameram apostolicam redieris, duodecim personas equestres tibi servientes cum solita
provisione et stipendio tertie partis unius floreni auri de camera singulo die pro
quolibet dictorum duodecim equestrium, tecum ducendi, habendi, retinendi atque reducendi,
[2.] et ne fructus ex tuo officio camere apostolice proventuri, ob expensas necessario
fiendas pro confectione litterarum super administratione dictarum indulgentiarum populo
christifideli alias in simili officio per te administrari solitarum, diminuantur,
duos bononienos baiocos de qualibet dictarum litterarum a quolibet contribuente, qui
huiusmodi litteras in testimonium rei geste a te requisiverit, ultra suam contributionem
nobis et camere apostolice ad tam salutare opus elargiendam, exigendi, recipiendi,
habendi, in tuamque propriam utilitatem convertendi et retinendi, [3.] predicatoribus
insuper verbi divini, secularibus vel cuiusvis ordinis regularibus, quos ut populum
christifidelem ad hoc pium et sanctum opus inducant, cancellariis etiam, substitutis
et aliis ministris, quos per loca, ad que tu ipse commode pervenire non poteris, in
executionem rerum per nos tibi commissarum ordinaveris et deputaveris, de competenti
stipendio, prout tibi visum fuerit et cum eis convenire poteris, de fructibus et proventibus
huiusmodi officii eolligendis provenientibus, providendi et satisfaciendi, [4.] alias
quoque expensas pro necessitate dicti officii et camere apostolice utilitate quomodolibet
tibi incumbentes de dictis pecuniis quovis modo ex hoc officio proventuris solvendi
et faciendi, pienam et liberam harum serie tibi damus et concedimus potestatem, auctoritatem
et facultatem, [5.] volumusque et tibi concedimus, ut provisionem pro dictis duodecim
equitibus, ut prefertur, tibi decretam, dum opus fuerit et tibi placuerit, ex dictis
proventibus tui officii tu ipse, de scientia tamen scribe, qui ad tenendum huiusmodi
computa per nos deputatus fuerit, successive percipere, habere, in tuosque beneplacitos
usus convertere possis et valeas. Tu igitur in premissis taliter te habeas, ut preter
eterne retributionis premium gratiam nostram merearis ampliorem. Datum Rome apud Sanctum
Petrum anno incarnationis dominice mcceelxxi, pridie idus januarii, pontificatus nostri
anno primo.
Kancellianmerkning er: Foran brevet: (1) L. Grifus.
Efter brevet: (2) Collationata. G. Blondus.
(3) De curia.
(4) A. Oriens.
321.
Pave Sixtus IV befaler sin nuntius og collector Marinus deFregeno at udbetale til
kong Christiern halvdelen af de ved indulgenser og tiender indkommende Tyrkerkorstogsbidrag
i kongens riger og lande, dog med fradrag af de i no. 320 tilladte udgifter, til hjælp
for kongen ved bekjæmpelse af de vantro, som herjer hans lande.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 552 fol. 98.
Trykt: DN XVII no. 1091. — Regest: APD IV no. 2472.
Rom (Vatikanet) 1472, 12. januar.
Sixtus episcopus, seruus seruorum Dei, dilecto filio Marino Nicola de Fregeno, clerico
Spoletane diocesis, sacreque theologie magistro ac camere apostolice clerico, necnon
per loca totius ditionis carissimi in Christo filii Cristierni, Datie, Swetie, Norvegie,
Gotorum Slavorumque regis illustris, ducisque Sleswicensis, Holsatie quoque et Stormarie
comitis, et per nonnullas alias christianorum regiones nuntio et collectori nostro,
salutem et apostolicam benedictionem. Pro parte prefati carissimi in Christo filii
regis Datie illustris nobis expositum existit, per superiores annos certas suas terras
crebris scismaticorum et infidelium invasionibus ac insultibus, cede, rapina et incendio
crudeliter fuisse oppressas, ac in dies opprimi, quare nobis humiliter suplicatum
a
est, ut ex debito pastoralis officii nobis divinitus iniuncti hiis imminentibus malis
occurrere populoque christifideli per illas partes degenti de opportuno remedio providere
dignaremur. Nos vero, cui omnes oves Christi indiferenter
a
commisse sunt, et cum veri Dei vices geramus in terris, acceptio personaruma pud
nos esse non debet, cupientes populum Christi fidelem ubilibet per orbem christianorum
existentem a periculis infidelium, quantum ex alto nobis conceditur, protegere ac
tueri, tibi, quem per loca dictionis
a
prefati regis ad requirendum, exigendum, percipiendum et levandum fidelium subsidia
pro tutela rei publice Christiane contra Turchos nuntium et collectorem nostrum fecimus
et deputavimus> prout in litteris apostolicis desuper confectis plenius continetur
1
, harum serie committimus et mandamus, quatenus prefato regi Cristierno, seu alii
vel aliis, quem vel quos sua serenitas ad hoc ordinaverit, omnium et singularum pecuniarum
et rerum, quas vigore indulgentiarum et decimarum, quarum executionem tibi commissimus
a
, in omnibus et universis locis sue dictioni
a
subiectis per te et alios collegeris levaverisque et perceperis, integram medietatem
ad defensionem suarum terrarum contra dietos infideles libere concedas, assignes ac
cum effectu tradas, prius tamen deductis provisione tibi per alias nostras litteras
2
decreta, stipendiisque predicatorum,
substitutorum et aliorum ministrorum et familiarium, quos ad predicta deputaveris,
ceterisque aliis oneribus huie officio quomodolibet incumbentibus. Que omnia communi
impensa et ere, videlicet camere apostolice et dicti regis, ex huiusmodi pecuniis,
sicut prefertur, collectis seu colligendis solvi volumus ac decernimus per presentes.
Volumus insuper, ut de eis omnibus et singulis, que de dictis pecuniis et rebus ex
huiusmodi tuo officio provenientibus prefato regi seu ab eo ad hoc deputatis vel deputandis
dederis et assignaveris, ydoneam quitantiam sive recognitionem ab ipso rege vel ab
aliis, quos sua serenitas ad perceptionem dicte sue medietatis deputaverit, recipias,
ut de eis, dum a te postulata fuerit, idoneam valeas reddere rationem. Tu igitur in
premissis taliter te habeas, ut preter eterne retributionis premium gratiam nostram
merearis ampliorem. Datum Rome apud Sanctum Petrum anno incarnationis dominice mcccclxxi,
pridie idus januarij, pontificatus nostri anno primo.
Kancellianmerkning er: Foran brevet: (1) L. Grifus.
Efter brevet: (2) Collationata. G. Blondus.
(3) A. Oriens.
322.
Kapitlet ved Mariakirken i Oslo kundgjør, «at wij hafuum nunylige fonget af Room med
war herre prouestens forsion war helge faders pawens bref oc stadhfestilse vnder hans
nådes bullam oc blyynsigle, at huar som vmaker eller hindrer fore oss j nokro mate
war gotz eller eigedele, skall wita segh fallende j Guds, sanctæ Peders oc sanctæ
Palls ban ok wrede»
1
, og forbyder derfor at forurette Mariakirkens landbo Arvid Trondsson i brugen af
store Dørum i Vangs sogn [paa Hedemarken]. Oslo 1472, 4. marts.
Original paa papir i DAM Norv. fase. XCIV no. 5, UBibl. i Khavn.
Trykt: DN V no. 874.
323.
Pave Sixtus IV udvider legationsomraadet for kardinal Marcus [Barbus], pavelig legatus
de latere i Tyskland, Ungarn og Polen
2
, til at omfatte ogsaa Danmark, Sverige og Norge.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 680 fol. 29 b.
Trykt: Vetera monumenta historica Hungariam sacram illustrantia, ed. A. THEINEK, II
no. DCXX s. 435—6, Romae 1860.
Rom (Vatikanet) 1472, 10. april.
Sixtus episcopus, seruus seruorum Dei, dilecto filio Marco, tituli sancti Marei presbitero
cardinali, apostolice sedis legato, salutem et apostolicam benedictionem. Cum te ad
nationem Alamanie ac totius Germanie nee non singulas provincias, terras et loca eiusdem
Germanie Romano imperio subiecta ac Hungarie et Polonie regna pro nonnullis orthodoxe
fidei, universalis ecclesie atque nostris arduis negotiis legatum nostrum, tamquam
pacis angelum, de fratrum nostrorum sancte Romane ecclesie cardinalium consilio presentialiter
destinemus, nos, attendentes, quod dilecti filii prelati, principes, barones, milites,
nobiles et communitates Datie, Norvegie et Svetie regnorum ad premissa peragenda,
nec non felicem et prosperum statum deducenda quam plurimum utiles esse poterunt,
legationem tuam huiusmodi ad omnia regna predicta illarumque provincias, civitates,
terras et loca extendimus et ampliamus per presentes, tibique ad illorum singulas
partes, si opus fuerit et tibi videbitur, personaliter accedendi, et inibi cum prelatis,
principibus, baronibus, militibus, nobilibus et communitatibus predictis quecumque
ad fidei, ecclesie atque nostra negotia huiusmodi necessaria vel utilia tractandi,
gerendi, faciendi ac disponendi, nec non singulis per nos in favorem legationis predicte
tibi concessis et imposterum forsan concedendis facultatibus, prout secundum Deum
ipsorumque regnorum et partium predictarum statum et honorem videris expedire, libere
utendi pienam et liberam concedimus tenore presentium facultatem. Datum Rome apud
Sanctum Petrum anno etc. mcccclxxij, quarto nonas aprilis, pontificatus nostri anno
primo.
324.
Broder Claus ved S. Birgittæ alter i Vadstena kloster bevidner
1
gyldigheden af den pilegrimsfærd med offer, som Eilif Olafsson har udført som stedfortræder
for Herbrand Aasulfsson paa Romenes [i Hollen]. Vadstena 1472, 16. juni.
Original paa papir i Deichmanske bibl., Chr.a.
Trykt: DN I no. 898.
325.
Biskop Svein af Skaalholts statut om helligholdelse af Mariafester og om udredsel
af tiende og lystold.
Afskrifter (kun de ældste):
A. AM 354 fol. s. 91, UBibl. i Khavn, ca. 1500.
B. AM 42 A 8vo s. 222, sst., ca. 1480—1500.
C. AM 58 8vo bl. 84, sst., ca. 1570—1600.
Trykt: F. JOHANNÆUS, Hist. Eccl. Island. II 486 (efter A). DI V no. 598 (efter A med
varianter fra B og C).
Skaalholt 1472, 27. juni.
a
Suenonis episcopi statutu[m]
a
.
Anno dominib m°. cd°. lxx°. ij. woru Þessi bod sett af wirduligum cherra herrac Sueini
med Guds naad biskupi j Skalhollti, oc j samÞyckid tekin af ollum lærdum monnum aa
almenniligri presta stefnv elaugardag hinn næstae firir Peturs messo oc Pals j Skalhollti.
1.
fJn primis ath halida heilagt wisitacio beate Marie virginis
1
suo sem burdar dag hennar
2
, j suo mata at aa alfringi megi ganga doma jba sem £arf, oc suo liflata menn med
logum, ef Þorf eda nodsyn beider, eda adra Jbarfliga oc nódsynliga hluti Þar jnnan
Þinga at gera
f.
2. Jtem ef madur hef ir bvskap j annari kirkiu sokn, en er heimilis fastur j anari,
lukizt f>ar tiunder oc liostollar sem buit stendr.
3. Jtem wistfaster menn f»eir sem prestar edr bændr
g giora til siouar aa wetur vm vertid, luki liostoll heima j heradi, huerr j sinne
kirkiu sokn
hnema Þar sem biskup* hefir sierliga priuilegium til gefit med sinu brefi oc jnscigli.
4. Jtem at huerr madr luki sina tiund haust oc wor af ollum Þeim peningum sem hann
atti skulldlausa j næstum
j firir farandi fardogum
kÞo at
k peningar hans Jmerri edr waxi
l aa Þeimmisserum
h.
326.
Pave Sixtus IV’s erektionsbulle for erkesædet St. Andrews i Skotland, til hvis provins
alle skotske bispedømmer samt Suderøerne og Orknøerne henlægges
1
. — b.c.d.e.f. Kundgjørelse herom til biskoperne, kapitlerne, presteskabet og folket
i alle St. Andrews’s suffraganbispedømmer og til kong Jakob af Skotland.
A. Arch. Vat., Reg. Vat. t. 554 (Sixti IV. Bullar, lib. IV) fol. 43.
B. Afskrift i norske RA, Chr.a, Münch. saml. no. 6, taget af den pavelige skriver
Zutpheldus Wardenberg efter A og tilsendt erkebiskop Olaf af Nidaros 13. marts 1525
(se DN VII no. 602. 603). Alle fremhævelser i afskriften er foretagne af Wardenberg.
Trykt: DN VII no. 475 (efter B).
Rom (Vatikanet) 1472, 17. august,
a
Bulle Sixti pape iiij super erectione ecclesie S. Andree jn Schotia in metropolitanam
cum subiectione ecclesie Orchadensis, extracte de camera apostolica.
a
a. Sixtus iiij
b episcopus, seruus seruorum Dei. Ad perpetuam rei memoriam. Triumphans pastor eternus,
gloriosa sanctorum traditione patrum, vt suum saluaret populum, decretis in monte
colloquijs eruditionis sanctissime, inter alia misteria promisit, quod ignis in altari
sacerdotis confoueretur officio, et vt sine intermissione combureret, ligna ei subicere
illius non cessaret ministerium studiosum, altare quippe Dei, cor fidelis habetur
cuiuslibet, in quo ipsius ardor ignis indesinenter expetitur, quo velut flamma ardentis
incendatur charitatis, sancta vero et jnmaculata quam pastor ipse adueniente temporis
plenitudine eius Vnigeniti gloriosissimi aspersione sanguinis fundari, consecrari
et eternabiliter stabilirj censuit ecclesiam, ignis eiusdem sacri flaminis splendore
vestita, quos regenerauit in Christo ipsius charitatis nexu et compage fideles stringit
vniuersos, et ecclesias alias suas tanquam adolescentulas ignis eiusdem consonet ardoribus
et scintillis adornat caritatis. Nos itaque illius summi
cdirectione pastoris, qui ecclesie et fidelium nostre commisit insuffitientie curam,
nosque licet inmeritos in ipsius montis verticem ad summum sacerdotis pontificium
conscendere voluit, huiusmodi instructi documentis easdem ecclesias earumque
d pastores in partem sollicitudinis, consilij celestis dispositione vocatos, in caritatis
visceribus ardentius complectentes, nostros continue diffundimus cogitatus, vt ea
summopere nostri ministerij dona congeramus, per que ecclesiarum earundem et illis
presidentium prelatorum occurratur dispendijs, et necessitatibus prouideatur accommode
e, jpseque ecclesie jnuicem charitatis nexu coniuncte votiue prosperitatis incrementa
suscipant. Sane cum in jnclito regno Scotie, in quo quamplurime cathedrales insignes
ecclesie fore noscuntur, nulla metropolitana ecclesia esse diceretur, ac propterea
oporteret, ipsius regni incolas, pro singulis quereiis, quas contra locorum ordinarios
proponere pro tempore volunt, et appellationibus
f, quas jn illorum curijs grauati interponunt, non sine maximis
g periculis, incommodis et expensis ad Romanam curiam recurrere, aut eorum jura indiscussa
relinquere, contingeretque
h interdum causas ipsas ad forum vetitum* deducj, ac in illo tractari, et eosdem ordinarios
ob metropolitani defectum Romaneque curie distantiam liberiorem grauandi et excedendi
impune potestatem se habere putantes, ad illicita procliuiores existere
eti excessus ac
k crimina, que per metropolitanum, in eorum prouintijs punirj sunt solita, in regno
prefato vt plurimum impunita r emanere, et venerabilem ecclesiam sancti Andree dicti
regni,
linter alias eiusdem regnj
l ecclesias insignem et famosam, ac celebri ciuitate et ampla diocesi, jn qua charissimus
in Christo filius noster Jacobus, rex Scotie et eius
predecessores Scotie reges, qui pro tempore fuerunt, cum eorum curia, vt plurimum
residentiam facere soliti sunt, agroue irriguo circumdatum, cleri quoque et populi
venustate decoratam, ac metropolitica prelatione merito dignam, existere, nos, premissis
propositis in consistorio coram nobis venerabili fratri nostro Roderico, episcopo
Albanensi, sancte Romane ecclesie vicecancellario, vt de premissis se diligenter informaret,
et que reperiret referret, duximus committendum. Cum jtaque postmodum Rodericus episcopus
et vicecancellarius retulerit nobis et venerabilibus fratribus nostris sancte Romane
ecclesie eardinalibus, se de premissis informasse, et per huiusmodi informationem
reperisse, ea omnia vera esse, nos ad ecclesias, prelatos vniuersosque incolas dicti
regni, quas non immerito gerimus in visceribus caritatis, paterne dirigentes considerationis
intuitum, ac sperantes, quod qui bonorum largitor est omnium, et prout vult sua dispensat
dona gratiarum, dirigente Domino, erectio archiepiscopalis sedis in regno prefato,
ad prelatorum, ecclesiarum, seculariumque personarum per ipsum vniuersum regnum consistentium
edificationem de virtute in virtutem tranquillum
a
quoque et prosperum, sub timore Domini confouendum statum, mutue caritatis vicissitudinem,
fructus dietim afferetb ampliores, ipsique prelati et per sone tanto apostolicam sedem,
jn qua celestis clauigeri apostolorum principis successores existimus, puris iugiter
corde et animo, venerarj et pro illius votiuis successibus opem et operam accuratioribus
studijs impendere debeant efficaces, quanto sedem ipsam de eorum statu prospero et
tranquillo, solertius cogitare cognouerunt. Ex premissis et nonnullis alijs ad hoc
animum nostrum inducentibus causis, matura super hijs cum eisdem fratribus nostris
deliberatione prehabita, deque illorum consilio et assensu, acc apostolice potestatis
plenitudine, ad omnipotentis Dei totiusque celestis curie laudem et gloriam ac orthodoxe
fidei exaltationem, vniuersalis ecclesie diuinique cultus augmentum et animarum salutem,
ecclesiam prefatam et sedem episcopalem sancti Andree jn metropolitanam et sedem archiepiscopalem
totius regni prefati, auctoritate prefata, presentium tenore erigimus, ac metropolitane
dignitatis et archiepiscopalis honoris titulo de specialis dono gratie decoramus,
pariter et insignimus, eique Glasquensem et Dunkeldensem acd Aberdonensem necnon Morauiensem,
Brechinensem quoque et Dumblanensem ac eRossensem et Kathenensem necnon Candide Case
ac Lismorensem et Sodorensem siue Insularum, fac Orkadensem ecclesias regni prefatif,
cum earum ciuitatibus et diocesibus juribusque et pertinentijs vniuersis, totumque
regnum prefatum pro eius prouintia, archiepiscopalis et earundem ecclesiarum prelatos
pro eius suffraganeis, ac ciuitatum et diocesium predictarum personas quaslibet pro
suis prouintialibus assignamus, ac perpetuo quoad archiepiscopalia iura subicimush
et subiectos esse volumus per presentes, jta quod jpse archiepiscopus sancti Andree
in prefato regno et singulis illius ciuitatibus
et diocesibus predictis jus metropoliticum et
a
arehiepiscopale sibi vendicet, jpsique Glasguensis et Dunkeldensis ac Aberdonensis
b necnon Morauiensis, Brechinensis quoque et Dumblanensis ac Rossensis et Kathenensis
necnon Candide Case et
cLismorensis et Sodorensis siue Insularum ac Orkadensis episcopi pro tempore existentes
c eidem archiepiscopo
dsancti Andree vt eorum metropolitano et archiepiscopo ad omnia et singula obligentur
et sint astricti
d, ad que suffraganei suis metropolitanis tenentur et obligati existunt secundum canonicas
sanctiones, necnon venerabili fratri nostro Patricio, episcopo sancti Andree, et successoribus
suis sancti Andree presulibus, qui pro tempore er unt, pallium et crucem jn signum
plenitudinis
epontificalis offitij et archiepiscopalis potestatis assignanda fore, ecclesiamque
ipsam sancti Andree metropolitanam, et prefatum modernum et qui erunt pro tempore
sancti Andree presules predictos archiepiscopos sancti Andree censeri ac perpetuis
futuris temporibus nuncupari et nominari debere, archiepiscopalia et metropolitica
insignia gerere, jura, jurisdictiones ac omnia et singula, que metropolitani in eorum
ciuitatibus, diocesibus et prouintijs de jure facere et exer eer e possunt, facere,
gerere et exercere, exequi et administrare posse, dicta auctoritate decernimus. Yolentes
et prefata auctoritate statuentes, quod archiepiscopus et ecclesia sancti Andree prefati
necnon dilecti filij jpsius ecclesie sancti Andree capitulum omnibus et singulis priuilegijs,
exemptionibus, inmunitatibus, gratijs et jndultis apostolicis et alijs quibuslibet
potiantur et gaudeant, quibus archiepiscopi ecclesieque metropolitane et earum
f capitula vti possunt quomodolibet et gaudere de consuetudine vel de jure, quodque
suffraganej predicti et eorum clerus et populus prefato archiepiscopo eorum metropolitano
congruentes exhibeant reuerentiam et honor em, ac decer nentes exnunc irritum et jnane,
si secus super hijs a quoquam quauis auctoritate scienter vel ignoranter contigerit
attemptarj. Non obstantibus constitutionibus et ordinationibus apostolicis necnon
ecclesiarum predictarum juramento, confirmatione apostolica vel quacunque firmitate
alia roboratis, statutis et consuetudinibus, aut quod forsan regni predicti ecclesie
prefate hactenus Romane ecclesie
gimmediate subiecte et ab
h aliorum quorumlibet prelatorum superioritate et potestate exempte fuerintet quibuslibet
priuilegijs, indulgentijs
l, exemptionibus et litteris apostolicis generalibus vel specialibus, per sedem prefatam
vel alias dictis ecclesijs et
J earum prelatis prefatis in genere vel in specie concessis, quorumcumque tenorum existant,
per que presentibus non expressa vel totaliter non inserta effectus earum impediri
valeat quomodolibet vel differri, et de quibus quorumque totis tenoribus habenda esset
in nostris
k litteris mentio specialis ceterisque contrarijs quibuscumque. Nulli ergo etc.
1
nostre erectionis, decorationis, jnsignitionis, assignationis
l, subiectionis, constitutionis, voluntatis, statuti et decreti infringere etc.
1
. Si
quis autem etc.
1
. Datum Rome apud Sanctum Petrum anno jncarnationis dominice millesimo quadringentesimo
septuagesimo secundo, sextodecimo kalendas septembris pontificatus nostri anno primo.
b. Simili modo venerabilibus fratribus Glasguensi et Dunkeldensi ac Aberdonensi necnon
Morauiensi, Brechinensi quoque et Dumblanensi ac Rossensi et Kathenensi necnon Candide
Case ac Lismorensi et
a
Sodorensi seu Jnsularum ac Orkadensi episcopis,
bsuffraganeis ecclesie sancti Andree
b, salutem et apostolicam benedictionem. Hodie ex certis rationabilibus causis animum
nostrum mouentibus ecclesiam sancti Andree in Scotia, sedem episcopalem in metropolitanam
et sedem archiepiscopalem totius regni Scotie de venerabilium fratrum nostrorum consilio
apostolica auctoritate ereximus, ac metropolitane dignitatis et archiepiscopalis honoris
titulo decorauimus pariter et insignivimus, eique omnes et singulas quibus preesse
dinosciminj ecclesias regnj prefatj cum earum ciuitatibus et diocesibus ac juribus
et pertinentijs vniuersis, totumque regnum prefatum pro eius prouintia archiepiscopalj,
vosque pro eius suffraganeis, ac ciuitatum et diocesium predictarum personas quaslibet
pro suis prouintialibus assignauimus, ac perpetuo quoad archiepiscopalia iura subiecimus,
et decreuimus, venerabili fratri nostro Patricio episcopo sanctj Andree et successoribus
suis sancti Andree presulibus, qui pro tempore forent, pallium et crucem in signum
plenitudinis pontificalis officij et archiepiscopalis potestatis assignanda fore,
ecclesiamque
c ipsam sancti Andree metropolitanam, et prefatum modernum et qui forent pro tempore
sancti Andree presules archiepiscopos sancti Andree censeri ac perpetuis futuris temporibus
nuncupari et nominari debere, archiepiscopalia et metropolitica insignia gerere, jura,
iurisdictiones ac omnia et singula, que metropolitani in eorum ciuitatibus, diocesibus
et prouintijs de iure facere et exercere possunt, facere, gerere et exercere, exequi
et administrare posse, prout in nostris inde confectis litteris
2
plenius continetur. Quocirca fraternitatibus vestris per apostolica scripta mandamus,
quatenus predicto Patritio archiepiscopo tamquam metropolitano et archiepiscopo vestro
humiliter intendentes, et in hijs, que ad archiepiscopalia iura pertinent, exhibentes
ei obedientiam et reuerentiam debitas et deuotas, eius salubria monita et mandata
suscipiatis humiliter et efficaciter adimplere curetis. Alioquin sententiam, quam
idem Patricius archiepiscopus rite tulerit in rebelles, ratam habebimus et faciemus,
auctore Domino, vsque ad satisfactionem condignam jnuiolabiliter obseruari. Datum
ut supra etc.
c. Simili modo dilectis f ili j s sancti Andree Glasguensis et Dunkaldensis ac Aberdonensis
necnon Morauiensis, Brechinensis quoque et Dumblanensis ac Rossensis et Kathenensis
necnon Candide Case ac Lismorensis et Sodorensis seu Jnsularum ac Orkadensis ecclesiarum
capitulis salutem et apostolicam benedictionem. Hodie ex certis rationabilibus causis,
animum nostrum mouentibus, ecclesiam sancti Andree in Scotia, sedem episcopalem, in
metropolitanam et sedem archiepiscopalem totius regni Scotie de venerabilium fratrum
nostrorum consilio etc. ut supra,
dexcepto quod ubi dicitur «decoravimus pariter et insignivimus, eique omnes et singulas»
debet tolli «quibus preesse dignoscimini»; tune sequitur «ecclesias vestras». In aliis
sequentibus debet poni «prefati regni cum earum civitatibus et diocesibus». Et etiam
post ubi dicit «pro eius provincia archiepiscopali» additur «et earundem aliarum ecclesiarum
prelatos pro eius
sufraganeis» etc
d
. Quocirca discretioni vestre per apostolica scripta mandamus, quatenus eundem Patricium
archiepiscopum, tamquam metropolitanum et archiepiscopum vestrum grato admittentes
honore, ac in hijs, que ad archiepiscopalia iura pertinent, exhibentes ei obedientiam
et reuerentiam debitas et deuotas, eius salubria monita et mandata suscipiatis humiliter
et efficaciter adimplere curetis. Alioquin sententiam, quam idem Patritius archiepiscopus
rite tulerit in rebelles, ratam habebimus et faciemus, auctore Domino, vsque ad satisfactionem
condignam
a
jnuiolabiliter obseruarj. Datum ut supra etc.
d. Simili modo dilectis filijs clero Glasguensis et
b Dunkaldensis ac Aberdonensis necnon Morauiensis, Brechinensis quoque et Dumblanensis
ac Rossensis et Kathenensis necnon Candide Case ac Lismorensis et Soderensis seu Jnsularum
ac Orkadensis ciuitatum
c et diocesium totiusque
d regni Scotie, salutem et apostolicam benedictionem. Hodie ex certis rationalibus
causis animum nostrum mouentibus, vt supra etc. Quocirca discretioni vestre per apostolica
scripta mandamus, quatenus eidem Patricio archiepiscopo tamquam metropolitano et archiepiscopo
vestro, in hijs que jura archiepiscopalia concernunt, humiliter intendentes, ac exhibentes
sibi obedientiam et reuerentiam debitas et deuotas, eius salubria monita et mandata
suscipatis deuote et efficaciter adimplere curetis. Alioquin etc. ut supra. Datum
ut supra etc.
e. Simili modo dilectis filijs populo Glasguensis et Dunkaldensis ac Aberdonensis
necnon Morauiensis, Brechinensis quoque et Dumblanensis ac Rossensis et Kathenensis
necnon Candide Case ac Lismorensis et Sodorensis seu Insularum ac Orkadensis ciuitatum
et diocesium totiusque regni Scotie salutem et apostolicam benedictionem. Hodie ex
certis rationabilibus causis animum nostrum mouentibus ecclesiam sancti Andree jn
Scotia sedem episcopalem in metropolitanam et sedem archiepiscopalem totius
e regni Scotie de venerabilium fratrum nostrorum consilio etc. vt supra. Quocirca vniuersitatem
vestram monemus et hortamur attente, per apostolica
fvobis scripta
f mandantes, quatenus eundem Patricium archepiscopum tamquam metropolitanum et archiepiscopum
vestrum, grato admittendes honore, exhibeatis, eidem in hijs que metropolitici et
archiepiscopalis juris sunt, obedientiam et reuerentiam debitas et deuotas, jta quod
ipse in vobis deuotionis filios et vos in eo per consequens patrem inuenisse beniuolum
gaudeatis etc. Datum ut supra etc.
f. Simili modo charissimo in Christo filio Jacobo Scotorum regi jllustri salutem et
apostolicam benedictionem. Gratie diuine premium et humane laudis preconium acquiritur,
si per seculares principes ecclesiarum prelatis oportuni fauoris presidium et honor
debitus inpendatur. Hodie siquidem ex certis rationabilibus causis animum nostrum
mouentibus ecclesiam sancti Andree in Scotia etc. ut supra. Cum autem, fili charissime,
sit virtutis opus, Dei ministros benigno fauore prosequi, ac eos verbis et operibus
pro regis eterni gloria venerarj, serenitatem tuam regiam rogamus et hortamur attente,
quatenus eundem Patricium archiepiscopum et commissam sibi archiepiscopalem sedem
sancti Andree predictos habens pro nostra et sedis apostolice reuerentia propensius
commendatos in ampliandis et conseruandis juribus suis, sic eos benigni fauoris auxilio
prosequaris, quod jdem archiepiscopus per tue auxilium gratie, in eiusdem archiepiscopalis
sedis regimine facilius proficere valeat, ac tibi exinde a Deo perennis vite premium
et a nobis condigna proueniat actio gratiarum. Datum ut supra etc.
Kancellianmerkninger: Foran bullen: (1) L. Grifus. Efter
bullen: (2, i
margen) Agusti.
(3) c Bandetus.
(4) Collationata. G. Blondus.
(5)
a
A. de Vrbino
b. (6,
overstrøget) S. de Spada.
Paategninger paa B: (1) I margen ved bullens begyndelse: Registrate libro 4 bullarum domini Sixti iiij folio xliij jn camera apostolica. —
Bagpaa: (2) en udateret skrivelse fra Wardenberg til erkebiskop Olaf, trykt: DN VII no. 602.
(3) Ad reuerendissimum dominum archiepiscopum Nydrosiensem.
(4) Ex curia Romana.
(5) Super ecclesia et diocesi Orcadensibus.
TILLÆG.
Referat af en ansøgning fra erkebiskop Gaute af Nidaros til pave Alexander VI om,
at paven vil opnævne dommere til at behandle sagen om metropolitanretten over de tidligere
norske suffraganbispedømmer Orknøerne og Suderøerne. Bevilget.
Arch. Vat., Suppl. 1.1106 (1340) fol. 214 v.
Trykt: DN XVII no. 784.
Rom (Vatikanet) 1500, 29. oktober.
Beatissime pater. Licet deuota creatura vestre sanctitatis Gauto
c, modernus archiepiscopus Nidrosiensis, eiusque predecessores, Nidrosienses archiepiscopi,
ab eo tempore, quo dieta ecclesia pallio et archiepiscopali dignitate decorata et
insignita extiterit, quiete, libere et pacifice tenuerint et habuerint inter alios
sibi subiectos suffraganeos etiam deuotas creaturas sanctitatis vestre episcopos Orchadensis
et Suderensiensis
d ecclesiarum, qui dicto Nidrosiensi archiepiscopo quantum ad iura metropolitica continue
responderunt ipsumque archiepiscopum ut talem et eorum metropolitanum recognouerunt,
ita quod de contrario non sit memoria hominum, nihilhominus
d eiusdem sanctitatis vestre creatura archiepiscopus Sancti Andree de regno Scotie
se de dictis iuribus metropoliticis dictarum diocesium temere, nulliter et de facto
solum ingerens dicto Nidrosiensi archiepiscopo graviter iniuratur
e et preiudicat, ipsum multipliciter eiusque suffraganeos predictos inquietat, perturbat,
impedit et molestat. Recurrit igitur humiliter ad pedes sanctitatis vestre dicta creatura
Gauto
f archiepiscopus, supplicando, quatenus, sue eiusdemque ecclesie immunitati occurrendo,
causam et causas, quam et quas dietus Gauto
f archiepiscopus habet et mouet habereque et mouere vult et intendit tam contra et
adversus dictum archiepiscopum Sancti Andree quam dietos suffraganeos omnesque alios
et singulos sua communiter vel divisim interesse putantes, in executione citationis
nominandos dignetur aliquibus prelatis partium illarum utrique parti vicinioribus
super dictis damnis, molestationibus, inquietationibus. et iniuriis rebusque aliis
in actis cause et causarum huiusmodi latius deducendis et illarum occasione committere
audiendas, cognoscendas, decidendas fineque debito terminandas, summarie, simpliciter
et de piano et sine
strepitu et figura iudicii, cum omnibus et singulis suis incidentibus, emergentibus,
dependentibus, annexis et connexis, et cum potestate dietos archiepiscopum et episcopos
omnesque alios sua communiter uel diuisim interesse putantes citandi in locis vicinis
et dictis ecclesiis Orchadensi et Sunderensi
a
, etiam per edictum, cum non pateat ad dictum archiepiscopum tutus acces sus, necnon
toties quoties opus fuerit inhibendi. Non obstantibus, quod eidem archiepiscopo aliisque
premissis de iure communi aut privilegio etc. auctoritate sedis apostolice confirmato
[concessum existit], ne extra suas dioceses aut certas dietas evocari vel trahi possint
1
ceterisque in contrarium facientibus quibuscumque. Concessum, ut petitur, in presentia
domini nostri pape. Iohannes cardinalis Alexandrinus. Datum Rome apud Sanctum Petrum,
quarto kalendas nouembris, anno nono.
327.
Erkebiskop Olaf af Nidaros giver 2 kjøbenhavnske kanniker et opdrag om en gave til
kong Christiern. Nidaros 1472, 13. december.
Original paa papir i Danske Selskabs samlinger i danske RA, Khavn. Spor af paatrykt
rødt vokssegl.
Tryst: Pauper Olavus, et hidtil utrykt latinsk Poem fra 15. Aarh., udg. som Indbydelsesskrift
til Reformationsfesten [ved Kjøbenhavns Universitet]1802 af R. NYERUP, Khavn 1802,
s.21 —2. Scr. rer. Dan. VIII 466. DN XVI no. 252. Missiver fra Kongerne (uder. af
W. CHRISTENSEN. II no. 60. Khavn 1914.
328.
Vidnesbyrd af Ivar Vikingsson, provst ved Mariakirken i Oslo og Norges riges kansler,
«om her Peder Hop Henich?ens bekiendel?e, om at haffue giffuedt sig innd wdj Nunne
cloester [i Oslo] med huis hand aatte løest och fast daterit 1473».
Akershus-registret 1622 fol. 89 a, norske RA, Chr.a. — Trykt i G. TANKS udgave s.
123 no. 1954.
329.
Birgittinerne i Hovedø kloster kvitterer hr. Alf Knutsson for indtægterne af Andenes
2
og Søndfjords
3
len, som han har bestyret paa klostrets vegne. [Hovedøen] 1474, 1. februar.
Original paa pergament i norske RA, Chr.a (fra danske Geheimearkiv 1851). Segl: no.
1 ([secreltvm: cöv[entvs] I [sororv: in:] mv: k[aliif:]), no. 2 (si’ confessori(s)
| generalis | monasterii | mukaliui).
Trykt: DN I no. 905.
330.
Pave Sixtus IV undtager de af Marinus de Fregeno som nuntius i Norden forkyndte indulgenser
fra ophævelsen af alle indulgenser i jubelaaret 1475.
Arch. Vat., Arm. XXXI t. 62 fol. 76 b.
Trykt: DN VI no. 577. — Regest: APD IV no. 2510, jfr. VI s. 547.
Rom (Vatikanet) 1474, 1. februar.
Sixtus episcopus, seruus seruorum Dei. Ad futuram rei memoriam. Intenta continue saluti
animarum Christi fidelium apostolice sedis benignitas, rerum, temporum, locorum et
personarum qualitate pensata, ipsorum fidelium saluti et commodidati prouidet opportune,
prout in Domino conspicit salubriter expedire. Hine est, quod nos, qui dudum omnes
et singulas plenarias indulgentias generaliter per alias nostras literas
1
per totum annum iobelei suspendimus, considerantes, quod indulgentie contente in
litteris
2
per nos dilecto filio magistro Marino de Frigeno, notario nostro et in Daccie
a
, Noruegie et nonnullis aliis regnis, dominiis et locis eiusdem sedis nuntio, concessas,
esse poterunt ad salutem animarum fidelium partium earundem profecture, ac uolentes
ipsorum Christi fidelium animarum saluti prouidere eorumque laboribus, periculis,
dispendiis et expensis obuiare, auctoritate apostolica, tenore presentium, ex certa
scientia, declaramus, omnes et singulas indulgentias, quas idem Marinus in regnis
dominiis et locis predictis publicare et publicari facere debet et tenetur, duntaxat
sub huiusmodi nostri et etiam felicis recordationis Pauli pape secundi ac aliorum
predecessorum nostrorum Bomanorum pontificum suspensionibus non fuisse nec esse comprehensas,
sed post suspensionem huiusmodi, quam etiam in predicto anno iobelei proxime uenturo,
et post illum in suo primo robore suaque firmitate remansisse et remanere ac saluti
animarum Christi fidelium eorundem suffragari, dictumque Marinum
ad illas publicandum et publicari faciendum teneri et obligari in omnibus et per omnia,
ac si suspensiones ipse per nos uel predecessores nostros minime f acte f uissen t.
Nulli ergo etc.
1
nostre declarationis inf ringere etc.
1
. Si quis etc.
1
. Datum Rome apud Sanctum Petrum anno incarnationis dominice m° cccc lxx tertio, kalendas
februarii, pontificatus nostri anno tertio.
331.
Pave Sixtus IV befaler sin nuntius Marinus de Fregeno at inddrive de pengesummer,
som i kraft af Pave Paulus U’s indulgens-kundgjørelse [af 20. april 1468] blev indsamlede
til krigen mod de kj ætter ske Bøhmere og nu er deponeret hos kjøbmænd i Hamburg og
Kiel.
2
Arch. Vat., Arm. XXXI t. 62 fol. 76.
Trykt: E. J. WESTPHALEN, Monumenta inedita rerum Germanicarum IV 3322—3, Lipsiæ 1745.
DN VI no.578 (forkortet). — Regest: APD IYno.2511.
Rom (Vatikanet) 1474, 1. februar.
Sixtus episcopus, seruus seruorum Dei, dilecto filio magistro Marino de Frigeno, notario
ac in Daccie
a
, Noruegie, et nonnullis aliis partibus nostro et apostolice sedis nuntio, salutem
et apostolicam benedictionem. Cum, sicut
bcertiores effecti sumus, apud consulatum Amborgensem et consulatum Cagloriensem
a
Breuitensis
a
diocesis certa pecuniarum summa
c, ad cameram apostolicam spectans, contra Boemos hereticos, uigore indulgentiarum
a felicis recordationis Paulo papa secundo predecessore nostro emanatarum
3
, collecta fuit
a
, deposita reperiatur, nos uolentes,
d prout ex officio nobis commisso tenemur, necessitatibus populi Christiani contra
Turcum
efidei catholicæ atrocissimum hostem succurrere, tibi, de cujus
f providentia et circumspectione plurimum in Domino confidimus, tam apud consulatus
prædictos quam quascunque alias personas cujuscunque dignitatis, status, gradus, ordinis
vel conditionis fuerint existentes pecuniarum summas vigore dictarum indulgentiarum
collectas, nomine dictæ cammeræ in judicio et extra petendi, exigendi et recipiendi
et illas tibi
g solventes vel assignantes perpetuo quietandi et liberandi, contradictores ver o et
rebelles per censuram ecclesiasticam et alia opportuna juris remedia autoritate nostra
compescendi auxiliumque brachii secularis ad hoc, si opus fuerit, invocandi,
nee non omnia alia et singula in præmissis et circa ea necessaria et opportuna faciendi,
disponendi ac exequendi, pienam et liberam tenore præsentium concedimus facultatem,
non obstantibus felicis recordationis Bonifacii papæ VIII., prædecessoris nostri,
de una
1
et in concilio generali de duabus dietis
a
non evocandis
2
ac aliis apostolicis constitutionibus contrariis quibuscunque, aut si aliquibus communiter
aut divisim ab apostolica sede sit indultum, quod interdici, suspendi vel excommunicari
aut extra vel ultra certa loca ad judicium evocari non possint, per litteras apostolicas
non facientes pienam et expressam ac de verbo ad verbum de indulto hujusmodi mentionem,
et quibuslibet aliis privilegiis, indulgentiis et litteris apostolicis generalibus
et specialibus, quorumcunque tenorum existentibus, per qua præsentibus non expressa
vel totaliter non inserta, tuæ jurisdictionis explicatio in hac parte valeat quomodo
libet impediri, et neque ad hoe cuiquam volumus aliquatenus suffragari
d. Datum Rome apud sanctum Petrum anno incarnationis dominice mcccclxx tertio, kalendas
februarij, pontificatus nostri anno tertio.
332.
Pave Sixtus IV bemyndiger efter kong Christierns bøn biskopen af Skaalholt til paa
pavens vegne at afløse de islændinger, som nu i over 50 aar har været banlyste for
drabet paa biskop Jens [Gereksson] af Skaalholt [i 1433], dog paa det vilkaar, at
de giver den dræbtes arvinger erstatning, bygger et stenkapel i den kirke, hvor drabet
skede, og lønner en fast prest til at holde messer og tjeneste for den afdødes sjæl
i kapellet
3
. Rom (Vatikanet) 1474, 13. april.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 663 fol. 97.
Trykt: DN VI no. 579. Ny kirkehist. Saml. VI 560-2. DI V no. 653. — Regest: APD IV
no. 2535.
333.
Pave Sixtus IV befaler sin nuntius Marinus de Fregeno at reformere klostrene i kong
Christierns riger
4
.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 663 fol. 221.
Trykt: DN XVII no. 1097. — Regest: APD IV no. 2546.
Rom (Vatikanet) 1474, 13. september.
Sixtus episcopus, seruus seruorum Dei, dilecto filio magistro Marino Nicolai de Frigeno,
notario, ac in regno Dacie nostro et apostolice sedis
nuncio, salutem et apostolicam benedictionem. Ad decorem, venustatem et exaltationem
sacre religionis, necnon monasteriorum aliorumque piorum locorum et personarum, abiectis
mundanis illecebris, in illis sub regulari observantia degentium statum salubriter
dirigendum paterne considerationis aciem dirigentes, illis, per que ipsorum salubriter
occurritur dispendiis, apostolicos diffundimus in gratia cogitatus, ad eorum quoque
reformationem cum opus esse sentimus, partes nostre solicitudinis propensius adhibemus.
Sane ad nostrum auditum, quod non sine gravi cordis merore referimus, fidedigna relatione
delatum extitit, quod, licet in Dacie, Swecie, Norwegie, Slavorum Gottorumque regnis
aliisque dominiis carissimi in Christo filii nostri Cristierni, eorundem regnorum
regis illustris, quamplurima monasteria et pia loca diversorum ordinum tam virorum
quam mulierum, ut in illis vera vigeret religio ac nomen Altissimi debite laudaretur,
fundata et dotata ac post huiusmodi fundationes in quibusdam ipsorum a canonicis regularibus
seu monachis et monialibus inibi degentibus observantia arctissime custodita aliquandiu
fuerit, tamen a nonnullis citra temporibus dilectis filiis abbatibus, canonicis et
monachis ceterisque religiosis dilectis in Christo filiabus abbatissis et monialibus
eorundem monasteriorum et locorum, paulatim vivendi modum ac normam relaxantibus,
in eis regularis tepuit observancia, et non solum
a
in presentiarum pristina vivendi norma relicta fuit, sed etiam, quod dolenter referimus,
in quibusdam ex eis illorum persone vitam lascivam ducunt et nimium dissolutam, quidam
etiam ex eorundem ac aliorum monasteriorum partium predictarum, que sedi apostolice
immediate subiecta esse asseruntur, monachi in eorum perniciem animarum et perniciosum
aliorum exemplum concubinas publice retinere non verentur. Nos igitur ad reformationem
monasteriorum et locorum eorundem, prout ex debito pastoralis tenemur officii, instante
etiam prefato rege, paternis et solicitis studiis intendentes, ac sperantes, quod
vos ea, que in hac parte vobis commiserimus, fideliter et prudenter ac secundum Deum
exequemini etc., committimus et mandamus, quatenus, arcessitis ac adiunctis duobus
viris religiosis quorumlibet ordinum, ad regularem observantiam inclinatis, ac etiam
aliquibus in institutts regularibus monasteriorum mulierum informatis, ad omnia et
singula monasteria et alia loca religiosa in regnis et tibi respective ordinariis,
in quorum diocesibus monasteria ipsa reformanda fuerint ac dominiis prefatis constituta,
conferas illaque et eorum singula tam in capitibus quam in membris, auctoritate nostra,
semel duntaxat, visites, ac omnia et singula, que in illis reformationis vel correctionis
ministerio indigere repereris, prout tibi cum adiunctis secundum Deum et canonicas
sanctiones ac instituta regularia ordinum
b eorundem expedire videbitur, reformare, corrigere et emendare auctoritate nostra
procures. Nos enim, ut per huiusmodi visitationem prefata monasteria et loca in melius
dirigi et reformari valeant,
ac in eis divinus cultus et regularis observantia more pristino vigeant, tibi de vita
et moribus abbatum et prelatorum necnon canonicorum, monachorum aliorumque religiosorum
ac abbatissarum et
a
monialium, monasteriorum et locorum predictorum inquirendi, illosque ex eis, qui
criminosi ac criminose reperti et reperte fuerint, iuxta excessuum qualitatem puniendi,
castigandi et corrigendi, ac abbatiis, prioratibus et
a
beneficiis, si eorum demerita id exigerint, suspendendi, privandi, et ab illis realiter
ammo vendi
b, necnon monasteria et loca predicta ad illam observantiam regularem seu vivendi modum,
de qua et que vobis videbitur reducendi, eisque dietam normam vivendi, dandi et exhibendi,
ac alia, que pro salubri reformatione huiusmodi statuenda videritis, necnon omnia
et singula, que huiusmodi visitationis et reformationis
c concernunt officium, faciendi, gerendi et exequendi, contradictores quoque per censuram
ecclesiasticam et alia iuris remedia, appellatione postposita, compescendi, et ad
premissa, si opus fuerit, brachii secularis auxilium implorandi, tibi auctoritate
apostolica pienam et liberam tenore presentium concedimus facultatem. De monachorum
vero aliorum monasteriorum, etiam exemptorum, regnorum et dominiorum predictorum,
qui concubinas retinent, ut prefertur, excessibus, volumus, ut locorum ordinarii in
suis diocesibus auctoritate nostra diligenter inquirant, eosque iuxta excessuum qualitates
puniant et castigent. Non obstantibus quibusvis exemptionibus et ordinationibus apostolicis
necnon statutis et consuetudinibus monasteriorum, locorum et ordinum predictorum,
iuramento, confirmatione apostolica vel quavis firmitate alia roboratis, contrariis
quibuscunque, aut si eisdem abbatibus, abbatissis, prelatis, conventibus et personis
communiter vel divisim ab apostolica sit sede indultum, quod aliquos preter et contra
eis concessa privilegia ad eos visitandum admittere minime teneantur, ipsique ad iudicium
trahi aut interdici, suspendi vel excommunicari non possint per litteras apostolicas
non facientes pienam et expressam ac de verbo ad verbum de indulto huiusmodi mentionem,
et quibuslibet aliis exemptionibus, immunitatibus, privilegiis ac litteris apostolicis,
eis
a
vel eorum monasteriis, locis aut ordinibus in genere vel in specie concessis, quorumcunque
tenorum existant, per que presentibus non expressa vel totaliter non inserta vestre
iurisdictionis explicatio hac
a in parte impediri valeat quomodolibet vel differri, et de quibus quorumque totis
tenoribus de verbo ad verbum habenda sit in nostris litteris mentio specialis. Datum
Rome apud sanctum Petrum anno incarnationis dominice mcccclxx quarto, idus aprilis,
pontificatus nostri anno tertio.
Kancellianmerkning er: Foran brevet: (1) L. Grifus.
Efter brevet: (2) Jo. Amerinus.
334.
Pave Sixtus IV tillader kong Christiern og dronning Dorothea at vælge sig en skriftefader,
som naarsomhelst kan absolvere dem, ogsaa i pavelige reservattilfælde, og i dødsøieblikket
give fuldstændig syndsforladelse. Rom (Vatikanet) 1474, 16. april.
Arch. Vat
v Reg. Vat. t. 662 fol. 303.
Trykt: APD IV no. 2554. DN XVII no. 1251.
335.
Pave Sixtus IV 1. stadfæster kong Christierns stiftelse af Hellig-Trefoldigheds-kapellet
i Roskilde domkirke
1
med det dertil knyttede broderskab
2
, 2. tillader kongen og hans dronning Dorothea med deres børn samt kongens efterfølgere
at vælge en skriftefader, som efter deres aarlige skjærtorsdagsbesøg i kapellet kan
afløse dem i pavelige reservattilfælde og ellers give dem fuldkommen syndsforladelse
en gang i livet og en gang i dødsstunden
3
, 3. bevilger evigvarende indulgenser for de fromme, som paa visse dage besøger kapellet
4
. Rom (Vatikanet) 1474, 20. april.
A. Original paa pergament med bulle i silkesnor i danske RA, Khavn (Sjælland-Møen
62). — B. Arch. Vat., Reg. Vat. t. 663 fol. 215.
Trykt: I. HERTZHOLM & J. BIRCHEROD, De ordine elephantino 40—2, Havniæ 1704. [P. F.
SUHM], Samlinger til den Danske Historie Ils. 62—4, Kbh. 1779. DCI no. 199. — Regest:
APD IV no. 2575.
336.
Referat af en ansøgning til pave Sixtus IV fra kong Christiern for klerken Petrus
Henrici fra Linköpings bispedømme, provisor for St. Birgittas hospital i Rom, at han
maa faa absolution for et i ungdommen ufrivillig begaaet drab, og dispensation til
som prest i samme hospital at betjene nordiske pilegrimme i Rom med kirkens sakramenter.
Bevilget.
1
Rom (Vatikanet) 1474, 26. april.
Arch. Vat., Suppl. t. 697 fol. 12.
Trykt: APD IV no. 2593. DN XVII no. 1252.
337.
Formular for indkaldelse til bispevalg i Bergens capitel.
Arne Magnussons afskrift [efter Bergens bispestols kopibog] i ms. Barthol. IV (E)
s. 687-8, UBibl. i Khavn.
Trykt: DN II no. 891.
Bergen 1474, 20. juni.
Litera intimationis pro electione facienda.
Universis et singulis præsentes litera s
a
inspecturis archidiaconus et canonici, capitulum Bergense, salutem in omnium saluatore.
Notum facimus universis, quod, vacante sede ecclesiae Bergensis per obitum bonæ memoriæ
domini N., dum esset in humanis, pastoris
b ecclesiae memoratæ, ne sedes ipsa ob diuturniorem rectoris carentiam in spiritualibus
et temporalibus sustineat læsionem, quarta igitur feria proxima, invocata Spiritus
Sancti gratia, ad celebrandam novi pastoris electionem decrevimus procedendum, singulos,
quorum interest, canonice requirendo, quatinus ipsa quarta feria memorata in sacristia
ecclesiae cathedralis hora vij.a de mane missæ de Sancto Spiritu ac demum electioni,
ut premittitur, per se aut per procuratores legitimos curent interesse, nullum super
actis in ipsa electione jus contradicendi, qui se absentaverint, de cætero habituri.
Datum in domo nostra capitulari communi feria secunda proxima ante festum beati Johannis
baptistæ, nativitatis anno Domini
cm°. cd
0. lxx°. iiij
0.
0, nostro sub secreto.
338.
Bergens capitels bispevalgsdecret med erkebiskopens confirmation, hvorpaa ansøges
om pavens confirmation
2
.
Arne Magnussons afskrift [efter Bergens bispestols kopibog] i ms. Barthol. IV (E)
s. 410-4, UBibl. i Khavn.
Trykt: DN V no. 884. — Oversættelse af L. DAAE: [Norsk] Hist. Tidsskr. 4 II 99—101.
Bergen 1474, 22. juni.
Decretum electionis.
In nomine Domini, amen. Almo ac beatissimo in Christo patri ac domino reverendissimo,
domino Sixto, divina providente dementia sacro« sanctæ Romanæ ecclesiæ ac universalis
ecclesiæ summo pontifici, capitulum ecclesiæ Bergensis regni Norvvegiæ, sui humiles
filii et devoti, cum omni reverentia devotissima pedum oscula beatorum. Cum propter
vacationem diutinam ecclesiæ pastoris solatiis destitutæ gravia in spiritualibus et
temporalibus dispendia patiantur, conditores canonum deliberatione provida censuerunt,
ut ultra tres menses vacare non debeant ecclesiæ cathedrales
1
Defuncto igitur in Christo jdibus maji anno gratiæ m. cd. lxx. iiij
o. bonæ memoriæ domino Finbogho, qvondam episcopo Bergensi, et ipsius corpore cum reverentia
ecclesiasticæ tradito sepulturæ, ne ipsa ecclesia viduitatis suæ incommoda diutius
deploraret, fuit a præsentibus pro tune canonicis dies decimo calendas julii cum continuatione
sequentium concorditer assignatus ad electionem futuri pontificis celebrandam, citatis
autem interim absentibus et convenientibus in termino supra dicto ad capitulum Bergense
omnibus, qvi debuerunt, voluerunt et potuerunt commode interesse
2
. Sed et reverendissimus in Christo pater dominus Olafws, divina providencia archiepiscopus
Nidrosiensis, metropolitanus noster, cum in loco præsens adesset, vocatus reverenter
a nobis, nostræ electioni cum suis nonnullis prælatis et canonicis dignatus est suam
personalem exhibere præsentiam. Deliberatione itaque præhabita, per quam formam esset
in electionis negotio procedendum, placuit nobis omnibus et singulis per formam scrutinii
eidem ecclesiæ providere. Unde tres de nostro collegio fide dignos, videlicet dominos
Mathiam Boetii, Simonem Hemmingi et Petrum Bugge, concorditer duximus assumendos,
quibus dedimus
potestatem, ut secreto ac
singillatim vota cunctorum, primo tamen sua, postmodum nostra, exqvirerent diligenter, et eis
in scriptis redactis mox in communi eadem puplicarent
a
. Scrutatores autem ipsi potestatem sibi traditam acceptantes, et ad unum angulum
nostri capituli se trahentes, secreto et diligenter inquisiverunt vota singulorum,
sicut nobis postmodum retulerunt, primo ad invicem vota sua et nostra postmodum, prout
a nobis habuerant in mandatis, ipsisque in scriptis redactis mox in communi eadem
puplicarunt
a; quibus publicatis compertum exstitit, omnes et singulos unanimiter direxisse in
scrutinio in dominum et magistrum Johannem Teist, sacræ theologiæ bacchilaurium
a, archidiaconum Bergensem, huic electioni præsentem, vota sua, virum utique providum
et discretum, literarum scientia, vita et moribus merito commendandum,
in sacris ordinibus ætate legittima constitutum, ac de legittimo matrimonio procreatum,
in spiritualibus et temporalibus plurimum circumspectum, qvem dominus Mathias memoratus,
senior in capitulo eorum qvi aderant, de mandato nostro nobisqve præsentibus elegit
solempniter in hunc modum.
Jn nomine Patris et Filii et Spiritus Sancti, amen. Cum, vacante ecclesia nostra Bergensi
pastore per mortem bonæ memoriæ domini Finbogi, qvondam episcopi nostri, canonici
et capitulum concorditer in magistrum Johannem Teyst, archidiaconum, direxerint vota
sua, ego Mathias vice omnium nostrum ipsum magistrum Johannem eligo in episcopum et
pastorem ecclesiæ nostræ Bergensis.
Dietam vero electionem sic solempniter celebratam venerabilis in Christo pater dominus
archiepiscopus præfatus confirmando ratificavit omnesqve nos approbavimus gratamqve
habuimus et acceptam. Postmodum vero electionem ipsam dicto magistro Johanni offerentes,
ut eidem suum præberet assensum, ipsum instanter habuimus exoratum, qvi tandem nolens
divinæ resistere voluntati votis nostris annuit electioni consentiens de se factæ,
ac deinde «Te Deum» solempniter decantantes dictum electum nostrum in episcopali cathedra
intronizavimus juxta morem, et confestim electionem ipsam clero et populo per honorabilem
virum magistrum Gautonem, ecclesiæ Nidrosiensis canonicum, fecimus puplicari
a
. Eapropter sanctitati vestræ tam devote qvam humiliter voto unanimi supplicamus,
qvatinus electionem eandem sic solempniter sic canonice celebratam dignemini confirmare,
ac eidem electo nostro munus consecrationis favorabiliter impertiri, ut Deo auctore
nobis et toti dyocesi velut pastor ydoneus præesse valeat utiliter et prodesse, nosque
ac alii ejus subditi sub ipsius regimine possimus coram Deo salubriter militare. Cæterum
ut beatiludo vestra cognoscat evidentius, vota nostrum omnium in prædictis omnibus
et singulis concordasse ac in petitione hujusmodi existere unanimes et concordes,
præsens electionis nostræ decretum per honorabilem ac fidedignum virum magistrum Gautonem,
canonicum Nidrosiensem, fideliter exaratum, nostris autem propriis manibus subscriptum,
sanctitati vestræ transmittimus, atqve in præmissorum omnium certiorem fidem et testimonium
reverendissimi in Christo patris dommi Olaffvi, metropolitani nostri memorati, ac
capituli nostri sigillis decretum ipsum fecimus roborari. Datum apud ecclesiam cathedralem
Bergensem x. kalendas julii, anno domini m. cd. lxx iiij
o.
†Ego [.... ]erus, canonicus Bergensis, prædictis interfui, consensi ac manu propria
huie decreto subscripsi. f Ego Nicholaus, ut supra.
† Ego Simon, canonicus Bergensis, prædictis interfui,
consensi ac manu propria pro me et dominis Torstano et Jwaro absentibus huic decreto
subscripsi.
†Ego P.[etrus] B.[ugge], canonicus Bergensis, prædictis interfui, consensi ac manu
propria pro me et dominis Erico et Marquardo procuratorio nomine huic decreto subscripsi.
†Ego Otto etc., ut primus,
† Ego Johannes, ut supra.
339.
Biskop Olaf i Hole forbyder lægmænd at tage prov og dømme i sager, som angaar den
hellige kirke og dens gods.
Original paa pergament i DAM Isl. fase. XXI no. 10, UBibl. i Khavn. — Afskrift i Apogr.
AM Isl. no. 3236, sst.
Trykt: DI V no. 667.
Miklagard i Eyj af jorden 1474, 26. juni.
Wn Olaf, med Guds náád biskup áá Holum, giorum godum monnum viturligt med Þessu voru
brefi, ath saker Þess, ath vij f)ikiumzst fulla raun hafa feingit Þar vt af, ath leikmenn
taka ath draga ok hafa dregit mal heilagrar kirkiu ynder sigh med huatskeytligum profua
leislum ok olaugligum domum ok atferdum, heilagre kirkiu til nidurbrotz ok hennar
reitti
a
til nidranar, Þuert j moti logmale heilagrar kirkiv j voru biskupsdæmi, jpui fyrerbiodum
uij hier epter af Guds halfu ok heilagrar kirkiu vnder hæsta forbod ok bann, ath nockur
leikmadr dirfuizst ath taka Þær profua leizlur edur ganga Þa doma, sem heilaga kirkiu
åå hrærer edur hennar eigner, ok Guds log vt uisa, ath fyrir hennar formonnum åå ath
leidazst ok dæmazst. Þui huer £at giorer, hann fellur j bann af sialfu verkenu, epter
Jmi sem kirkiunnar logh vt uisa. Enn ef nockur leikman vill straffa vora doma edur
giorninga edur vora presta, sem vij ok Þeir giora åå heilagrar kirkiu uegna, edur
hitt ef Þeim Jricker vij ok vorer prestar uera framlutare åå leikmanna mal, enn oss
berr epter logum, Þa biodum uij Þeim hueriom, sem f)at uill tala, fram vnder ranzsak
erkibiskupsens j Nidarose ok hans dom, edur under hæsta kirkiunnar ualld, ef £ess
Þarf med. Er Þat ok vort rad ok bæn til allra dandi manna, ath £eir fordizst slikar
ovenior, sem heilagre kirkiu koma til skada ok Þeim sialfum til storan saluhaska,
sem Þat giora, ath koma suo myklu osamjpycki millum kirkiunnar ok kongxins jbegna,
Þar sem huorer ætti adra
ath styrkia til rettra laga, ok f>etta eth sama biodum vij fyrir oss ok Yora presta
ath oskoddum kirkunnar retti. Ok til sannenda hier um heingium vij uort jncigle fyrir
fætta bref, skrifat j Myklagardi j Eyiafirde sunnodagen næsta epter festum sancti
Johannis baptiste anno domini m° cd
0 lxx° iiij
0.
Seglet mangler.
Bagpaa (1) med haand fra 15. aahr.: Holar i Fliotum.
(2) med haand fra 17. aarh.: Forbod biskups Olafs, ad leikmen take profaleislur og giore doma um Hoola kirckiu
fie.
340.
En prædikebroder fra conventet i Nidaros, som var forflyttet til conventet i Wismar
i provinsen Saxonia, tilbagekaldes til conventet i Nidaros med hæderstitelen jubilarius
1
Firenze 1474, 15. august.
Optegnelse i generalmagistrenes registratur i Dominikanerordenens arkiv i Rom.
Trykt: Handlingar rörande dominikaner-provinsen Dacia, utg. gen. K. H. KARLSSON (Historiska
handlingar XVIII no. 1), s. 10. DN XVII no. 1096.
341.
Prioren i Bergens prædikebroder-convent faar fuldmagt til at skaffe en broder fra
conventet i Skara ret mod en broder i conventet i Nidaros for skade paa rygte, eiendom
og person Firenze 1475, 10. februar.
Optegnelse som no. 340.
Trykt: K. H. KARLSSON, Handlingar s. 11. DN XVII no. 1100.
342.
Biskop Svein af Skaalholts vidnesbyrd om Stefan Jonssons indvielse til prest, med
tilladelse til 10 aars udenlandsophold. Skaalholt 1475
2
, 28. april.
Original paa pergament i Islands Nationalarkiv, Reykjavik (Biskupsskjalasafn, Skålholt,
fase. XVI no. 15). — Afskrift: AM Apogr. Isl. 2494, UBibl. i Khavn.
Trykt: Kiøbenhavnske Selskabs Skrifter V (1748-50) 218-9, Kbh. 1751. DI V no. 589.
343.
Pave Sixtus IV tillader dronning Dorothea og hendes børn a. at æde smør, egg og melkemad
i fasten, paaskeugen undtagen, — b. at vælge en skriftefader, som naarsomhelst kan
afløse
dem i pavelige reservattilfælde og naarsomhelst give dem fuldkommen syndsforladelse,
og som kan forandre løfter om pilgrimsfærd til andre fromme løfter, — c. at benytte
flytbart altar og at lade læse messe der før dag, ogsaa paa steder, som er lagt under
interdikt. Rom (Vatikanet) 1475, 9. mai.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 678 fol. 572 b. 580 b. 582 a.
Trykt: a. APD IV no. 2641; b. c. DN VIII no. 400 (forkortet; med urigtige foliotal).
APD IV no. 2643. 2644. DN XVII no. 1254. 1255.
344.
Referat til pave Sixtus IV af en ansøgning fra erkebiskop Gaute af Nidaros om forlængelse
af terminen for Nidaros erkebiskops visitationspligt ved kurien fra 3 aar
1
til 10 aar. Bevilget.
Arch. Vat, Suppl. t. 715 fol. 126.
Trykt: DN XVII no. 694.
Rom (Vatikanet) 1475, 19.
juni.
Beatissime pater. Cum deuota creatura vestra Gauto, archiepiscopus Nidrosiensis, in
ecclesia sua residendo adeo remote ab apostolica sede distet, ut non sine maximis
et grauibus expensis ac rerum et personarum periculis sedem apostolicam per se uel
per procuratorem suum de triennio in triennium, prout in forma juramentj per eum prestitj
cauetur, visitare non possit, supplicat sanctitati vestre, quatenus, statuj suo pie
compatientes, secum, ut non nisi de decennio in decennium ad visitandam sedem huiusmodj
per se uel procuratorem suum predictum sit astrictus, misericorditer dispensare digneminj
de gracia specialj, forma juramentj predicta ac constitutionibus et ordinationibus
apostolicis et alijs in contrarium forsan editis uel facientibus non obstantibus quibuscunque.
Fiat ut petitu r. F. — Et de decennio in decennium. Et quod sola signatura sufficiat
absque aliarum litterarum expeditione uel per breue. Fiat F. — Datum Rome apud Sanctum
Petrum tertiodecimo kalendas julij, anno quarto.
345.
Pave Sixtus IV’s statut om udstrækningen af den absolutionsmyndighed, som tilligger
pænitentiarius ved domkirken i Nidaros
2
.
Arch. Vat., Reg. Later. t. 754 fol. 54 (A). — Erkebiskop Gautes supplication med den
pavelige resolution s. d.: Suppl. t. 715 fol. 126 b (B).
Trykt: DN XVII no. 1102. — Supplicationen DN XVII no. 695.
Rom (Vatikanet) 1475, 19. juni.
Sixtus episcopus, servus servorum Dei. Ad perpetuam rei memoriam. Tune pastoralis
officij debitum digne peragere censemus, dum animarum christifidelium salutem procuramus.
Cum itaque, sicut exhibita nobis nuper pro parte venerabilis fratris nostri Gautonis,
archiepiscopi Nidrosiensis, peticio continebat, ad ecclesiam Nidrosiensem, que insignis
et in regno Norwegie et ultimis partibus septentrionalibus ac sub uocabulo sancti
Olauj regis et martiris, ipsius ecclesie patronj, fun data et dotata existit nonnulli
christifideles, extra diocesem et prouinciam Nidrosiensem constituti, annis singulis
de diuersis mundi partibus pro consequendis indulgentijs, eidem ecclesie per Romanos
pontifices predecessores nostros concessis, confluant, ac propter miracula, que inibi
Altissimus operari dignatus est apud
a
homines eius patrocinium inuocantes, ipsique fideles sic confluentes, ut ad consequendum
indulgentiam huiusmodi sint securiores, confiteantur penitentiarijs ibidem per ordinarium
deputatis, petentes, reuerenter se ab eorum excessibus et alijs peccatis suis absolui,
a nonullis
b quoque uertatur in dubium, an ipsi penitentiarij peregrinos, ab alienis diocesibus
et prouincijs ad dietam ecclesiam accedentes, illos absoluendi auctoritatem habeant.
Nos, ad huiusmodi ambiguitatis tollendum dubium, ipsius archiepiscopi in hac parte
supplicationibus inclinati, auctoritate apostolica tenore presentium perpetuo statuimus
et ordinamus, quod penitentiarij seu confessores, in dicta ecclesia per ipsum ordinarium
pro tempore deputati, omnes peregrinos utriusque sexus ac homines undecunque locorum
et quomodocunque ad ipsam ecclesiam accedentes ab eorum excessibus et alijs peccatis
suis, de quibus corde contriti et ore confessi
c fuerint, in non reseruatis ac in reseruatis occultis quantumcunque gravibus, tociens
quotiens oportunum fuerit, absoluere possint et ualeant
1
. Non obstantibus constitutionibus
et ordinationibus apostolicis ceterisque contrarijs quibuscunque. Nulli ergo etc.
1
nostrorum statuti et ordinationis infringere etc.
1
Si quis etc.
1
Datum Rome apud Sanctum Petrum anno incarnationis dominice millesimo quadringentesimo
septuagesimo quinto, tertiodecimo kalendas julij, anno quarto.
Kancellianmerkning er: Foran brevet (1) A.
Efter brevet (2) A. C. de Petra.
346.
Pave Sixtus IV giver efter kong Christierns ansøgning erkebiskopen i Lund bemyndigelse
til at oprette et fuldstændigt studium generale (universitet) for kongens riger og
lande paa det sted, kongen vælger.
2
Rom (Vatikanet) 1475, 19. juni.
A. Original paa pergament med bulle i Kjøbenhavns universitets konsistoriums arkiv.
— B. Arch. Vat., Reg. Yat. t. 678 fol. 672.
Trykt: Program ved rektorskiftet ved Kjøbenhavns universitet 12. juni 1775 s. 2—4.
Magazin für Kirchengeschichte und Kirchenrecht des Nordens, hg. v. F. MUNTER, Ils.
59—64, Altona 1792. F. MUNTER, Kirchengeschichte von Danemark und Norwegen II 2 s.
995—1000, Lpz. 1831. H. MATZEN, Kjøbenhavns Universitets Retshistorie 1479—1879 I,
Tillæg s. 1—2, Kbh. 1879. — Regest: APD IV no. 2652.
347.
Pave Sixtus IV tillader alle de kristne i Danmarks, Sveriges,Norges og Slavernes riger,
som bærer den af kong Christiern under navn af «selskab» stiftede halskjede [o: er
medlemmer af Hellig-Trefoldigheds-broderskabet i Roskilde]
3
, at vælge sig en skriftefader, som i pavelige reservattilfælde kan meddele dem fuldkommen
syndsforladelse i dødsstunden
4
. Rom (Vatikanet) 1475, 19. juni.
A. Original paa pergament med bulle i silkesnor i danske RA, Khavn (Sjælland-Møen
64). — B. Arch. Vat., Reg. Vat. t.678 fol. 671.
Trykt: I. HERTZHOLM & J. BIRCHEROD, De ordine elephantino 43—4. [P. F. SUHM], Samlinger
til den Danske Historie ILS. 66—7. — Regest: APD IV no. 2653.
348.
En prædikebroder fra eonventet i Aabo forflyttes til conventet i Nidaros og modtager
absolution samt tilladelse til at flytte til conventet i Reval paa betingelse af den
foresattes samtykke. Rom 1475, 7. september.
Optegnelse som no. 340.
Trykt: K. H. KARLSSON, Handlingar s. 13. DN XVII NO. 1104.
349.
Erkebiskop Gaute af Nidaros giver Ivar Trondsson af Aspe ombud for sig og Nidaros
domkirke over prestegjeldene Tingvoll, Sundalen, Stangvik, Kvernes og Aure paa Nordmøre,
til at kræve landskyld og tiende, bygsle St. Olafs jorder og oppebære alle andre St.
Olafs leieindtægter saavelsom [den erkebiskopen som subsidium pallii
1
tilkommende] halvdel [af kirketienden] af alle kirker. Nidaros 1475, 4. december.
Original paa papir i norske RA, Chr.a (fra det Oldnordiske Museum, Khavn).
Trykt: DN X no. 249.
350.
To kardinalers afladsprivilegium for S. Olavi kirke i Eidsberg
2
.
Original paa pergament i norske RA, Chr.a.
Trykt: DN III no. 912.
Rom 1475, 15. december.
Ausias, tituli sancti Vitalis, et Antonius, tituli sancti Viti, miseratione diuina
sacrosancte Romane ecclesie cardinales, uniuersis et singulis christifidelibus presentes
litera3 inspecturis salutem in Domino sempiternam. Quanto frequentius fidelium mentes
ad opera deuotionis inducimus, tanto salubrius eorum animarum saluti prouidemus. Cupientes
igitur, vt ecclesia sancti Olauj in Edzbergh, Aslouensis diocesis, congruis frequentetur
honoribus, et in suis structuris et edificiis debite reparetur, ac libris, calicibus,
luminaribus et alijs ornamentis ecclesiasticis
diuino cultui necessarijs augmentetur, conseruetur et manuteneatur, fidelesque ipsi
eo libentius deuotionis causa confluant ad eandem, et ad reparationem, conseruationem
et manutentionem huiusmodi manus promptius porrigant adiutrices, quo ex hoc ibidem
dono celestis gratie vberius conspexerint se refectos, de omnipotentis Dei misericordia
et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius auctoritate confisi, omnibus et singulis
Christi fidelibus vtriusque sexus vere penitentibus et confessis, qui dietam ecclesiam
in natiuitatis Christi et sancti Johannis baptiste ac resurectionis
a
Domini necnon sancti Olaui et ipsius ecclesie dedicationis festiuitatibus et diebus
a primis vesperis vsque ad secundas vesperas inclusiue deuote visitauerint annuatim,
et ad premissa manus, vt prefertur, porrexerint adiutrices, nos cardinales prefati
et quilibet nostrum per se pro singulis festiuitatibus et diebus huiusmodi, quibus
id fecerint, centum dies de iniunctis eis penitentiis misericorditer in Domino relaxamus,
presentibus perpetuis futuris temporibus duraturis. Jn quorum omnium et singullorum
a fidem et testimonium ad humilem supplicationem dilecti nobis in Christo nobilis viri
Nicolai Paasa presentes literas fieri nostrorumque solitorum sigillorum iussimus et
fecimus appensione communiri. Datum Rome in domibus nostris anno a natiuitate Domini
millesimoquadringentesimoseptuagesimoquinto, die vero decimaquinta mensis decembris,
pontificatus sanctissimi in Christo patris et domini nostri domini Sixti diuina prouidentia
pape quarti anno quinto.
Seglene mangler.
Paategninger: (1) paaplica med samme haand: H. Brunus.
(2) over brevet: Summa indulgenciarum presentis
b ecclesie sancti Olaui m cc et octoginta dies.
(3) paa bagsiden: S[alig] Schønings boe.
351.
Pave Sixtus IV’s indulgensbulle for Munkeby Cistercienser-kloster i Nidaros diocese
1
.
Arch. Vat., Reg. Later. t. 760 fol. 155.
Trykt: [Norsk] Hist. Tidsskr. 4 V 68-9. DN XVII no. 1105.
Rom (Vatikanet) 1475, 23. december.
Sixtus episcopus, servus servorum Dei, vniuersis Christi fidelibus presentes litteras
in specturis, salutem et apostolicam benedictionem. Pastoris eterni, qui pro salute
humanj generis in precium immolari non abnuit, uices quamuis immeriti gerentes in
terris, cunctos
a
Christi fideles ad pia caritatis opera feruenter inducere satagimus, eosque indulgentijs
et remissionibus inuitamus, ut ipsorum operum participes effecti supernam patriam
ualeant introire. Cum itaque, sicut accepimus, dilectus filius Stephanus de Trugge,
abbas monasterij in Munchaby, Cisterciensis ordinis, Nidrosiensis diocesis, assumptis
secum quibusdam monachis dicti ordinis, monasterium ipsum, quod in ultimis partibus
septentrionalibus est situm, et quod longo tempore desolatum extiterat, in suis structuris
et edificijs reddificare
b inceperit, et in eodem superioris sui et loci ordinarij ad id interueniente consensu,
conuentum instituerit, nos, cupientes, ut ecclesia dicti monasterij congruis frequentetur
honoribus, et dictum inceptum opus perficiatur, ac monasterium ipsum in dictis structuris
et edificijs reparetur, necnon Christi fideles eo libentius deuotionis causa ad dietam
ecclesiam confluant et ad perfectionem et reparationem predictas manus promptius porigant
b adjutrices, quo ex hoc ibidem dono celestis
c gratie conspexerint se refectos, de omnipotentis Dei misericordia ac beatorum Petri
et Pauli apostolorum eius auctoritate confisi, omnibus et singulis fidelibus eisdem,
qui in die Mercurij cinerum et prima dominica post festum corporis Domini nostri Ihesu
Christi dietam ecclesiam deuote uisitauerint annuatim ac ad perfectionem et reparationem
easdem manus porexerint
b adiutrices, septem annos et totidem quadragenas de iniunctis eis penitentijs in Domino
misericorditer relaxamus, presentibus perpetuis futuris temporibus duraturis. Volumus
autem, quod, si alias ecclesiam ipsam visitantibus et ad perfectionem ac reparationem
predictas manus adiutrices porrigentibus seu inibi pias elemosinas erogantibus aut
alias aliqua alia jndulgentia jnperpetuum uel ad certum tempus nondum elapsum duratura
per nos concessa fuerit, presentes littere nullius sint roboris uel momenti. Datum
Rome apud SanctumPetrum anno incarnationis dominice millesimo quadringentesimo septuagesimo
quinto, decimo kalendas januarij, anno quinto.
Kancellianmerkninger: Foran brevet (1) Marcellus.
(2) H.
Efter brevet (3) H. L. Garilliatj.
352.
Biskop Hans [Teiste] i Bergen og kapelmagisteren provst Torstein [Torkelsson] ved
Apostelkirken i Bergen anbefaler til alle verdslige myndigheders og mægtiges hjælp
og støtte den hanseatiske kjøbmand Johannes Mønik, som under sine med kongelig tilladelse
og leide foretagne forretningsreiser til Island i 1474 og 1475 blev berøvet sit gods
af kjøbmænd fra Hull og ulovlig drev fiske og handel ved øen. Bergen 1476, 7. marts.
Arne Magnussons afskrift [efter Bergens bispestols kopibog] i ms. Barthol. IV (E)
s. 108-12, UBibl. i Khavn.
Trykt: G. J. THORKELIN, Analecta 142—6. DN III no. 914. DI VI no. 67.
353.
Hole bispedømmes officialis Jon Broddason forbyder presten Magnus Illugason at meddele
Einar Bjørnsson og hans følgesvende, som ved kirkeran er faldne i ban af selve verket,
nadverens sakramente, medmindre de skrifter og gjør bod. Hole 1476, 30. marts.
1
Original paa pergament, DAM Isl. fase. XXII no. 2, UBibl. i Khavn. Officialembedets
segl vedhænger. — Afskrift i Apogr. AM Isl. no. 3239, sst.
Trykt: DI VI no. 69.
354.
Optegnelse om indvielse af Christi legems og SS. Andreæ & Olavi alter i Trondenes
kirke ved erkebiskop Gaute. [Trondenes] 1476, 4. september.
Original paa pergament i norske RA, Chr.a (fra det Oldnordiske Museum. Khavn), med
erkebiskopens vedhængende segl. Dokumentet blev i 1810 (N. NICOLAYSEN, Norske fornlevninger
696 anm. 2) ifølge paategning paa omslaget «fundet i et Sepulkrum i et af Sidealterne
ved Hoved alteret i Tronæs Kirke».
Trykt: DN XVIII no. 100.
355.
Biskop Alf i Stavanger kvitterer Spangereid kirkes ombudsmand for regnskab. Valle
[i Audnedal] 1476, 8. september.
Original paa pergament i norske RA, Chr.a.
Trykt: DN XV no. 101.
356.
Indbyggerne i Eyjafjorden paa Island aflægger fromme løfter («heit») i anledning af
indtruffet vulkansk udbrud med sandfald og askemørke, for at faa fred og godt aar
1
.
Blandt de talrige afskrifter er følgende de vigtigste:
A. Afskrift paa pergament fra den senere del af 17. aarh., beklippet paa langs, i
Nationalarkivet i Reykjavik.
B. Afskrift «efter originalnum» ved Halldor Êorbergsson og Einar Sigurdsson, tilsendt
Arne Magnusson 1701 fra mag. Bjørn Þorleifsson, Apogr. AM Isl. Nr. 5875 b, UBibl.
i Khavn. Den benyttede original var i 1701 «uppfunadur og fortærdur».
C. Apogr. AM Isl. Nr. 5875 a, UBibl. i Khavn.
D. Afskrift ca. 1760 i Nationalarkivet i Reykjavik.
E. Afskrift af Hallgrimur djåkn Jonsson (f 1836) i ms. 69 qv. i f si. Bókmentafélagit,
Reykjavik, efter afskrift af originalen ved provsten Þorsteinn Ketilson å Hrafnagili.
Trykt: F. JOHANNÆUS, Hist. eccl. Isl. IV 233—6. DI VI no. 102 (efter BCE) og X no.
28 (efter A og D). — Her trykt efter A med ifyldning i [ ] væsentlig efter B.
Grund i Eyjafjorden 1478, 11. marts.
Jn nomine Domini, amen.
Þridivdagin fyrstann i einmanudi, Þa
a
er liÞit var fra [hingatburd vors herra Jesu Christi m. cccc. lxx. og vij. vetur
b, a
c Grund j] Eyafijrdi, komo saman lærker og leiker i millom Vargaar og Gleraar og tauludo
d um Þau unn[dur, odæmi
e og ognaner
f, sem Þa yfer geingu af elldsgangi, sandfalli og
góskumyrkrum og ogurligum
g dunum]. Af Þeszom undrom Þreifst fenaÞr ei
hvid, enn Þo var snialaus iaurÞ Kom’
j’Þat
k Þeim asamt
j, at Þetta m[uni
l vordit hafa fyrer syndagiold og ranglæte manna. Þvi kom Þeim
m ollum saman, at leita] jangat hialpar
n oe miskonar, sem nog er° til, sem er Gud sialfr, at hann med sinni naaÞ oc miskon
vilfri snua af oz b[ardaga
preidi sinnar
p. Þui skulum vier nu
qbeidast framar undan Guds hirtingu
r og
shans radningum
s hier a jardriki], enn sva at Þat
t birgi ei
u veg
v fyrir oz himnarikis
w. Kiaurom
x ver, at GuÞ
y zgeri
æ raaÞ fyrir
z øoz ollom
ø bæÞi i braaÞ og leingd
a
, Þann
b er allt veit og ma og aa Þann veg vill, sem
c best er.
At upphafi heitum
a
ver
ba
c allsvalldanda Gud
db Þann
e] sem er upphaf allz ens goÞa, Þar nærst til hinnar dyru drottningo
f iomfru
g sancte Mario
h, ens
i heilaga M[ichaelis hofutengils og
j allra
kGudz engla, ens heilaga Johannis baptistæ og
l Petrum
m, Paulum] og
n Johannem og allra
o GuÞz postula, til Stephanum, Thomam, Olavum oc allra
p GuÞz piningarvatta, til M[arthinum, Nicholaum, Augustinum, Thorlacum, Johannem, Gudmundum,
Benedictum og allra] Gudz iaatara, Mariam Mag]j)alænam, Ceziliam, Margretam
q, Brigidam og
r allra
s GuÞz heilagra
t meya
u oc alla
v Gu[dz helga
wmenn. Bidium vier, at
xÞeir sieu
x oss arnande allrar hialpar og myskunar bæde j dessum heime og] auÞrom vid Jhesum
Christum, FauÞr, Son og Helgann Anda.
Þeszo heiti heitum
y ver, oz oc alÞiÞo til friÞar [og
z farsælldar bædi
æ øfyrir
a
lif og sal
ø, til heilsu og hæginda,til ars
b oc audræda
c, veideskapar og ved]ratto goÞrar, til sattar
d oc samÞyckis allra manna
ei milli
e, og
f aullom oz
g til gagnz og gæÞa
b Þessa heims, [enn til eylifrar sælu annars heims.
J fyrstu heitum
f vier at hallda oll Þau heit
j sem] her haf a aaÞr heitinn verit oc her greiner.
In primis, at aller bufaster menn ero skyilder at koma til [Grundar j Eyafiord
k Þridiudaginn fyrstann
l j einmanudi og hallda ar logsamkomu og hafa
m] Þar lofmeszo af Yarri Fru. Skal hver madur saa sem i bui er, gefa slika
n aulmuso, sem Guf) skytr honum i [hug, °ei minna
p enn alinn, Þeir sem koma; enn Þeir sem ei koma
qog eru i skatti
o, gialdi
q reinn
s eyrir’P;
uenn Þeir sem minna fe eigo oc ei koma, gialldi
v haalfan eirir
u; enn bulausir menn Þeir sem eiga x
c, gefi klip[ping; enn Þeir sem eiga .v.°, giefi kalfskinn. Skal Þessi olmussa gefast
w Þeim, sem j bui liggia
x], oc lukaz
y ei seiraa enn i fardaugom, og hreppstiornarmenn
z giaura raaÞ fyrir sitt aar i hverium
æ rep[p.
Jtem ad huer madur sa
a
sem j bui er, giefi malsverd
b
ca Gudmundardag
c, halfa Þridiu mork smiors] eÞr annan
diamnvirdan mat
d.
Her med er hver maÞr skildugr at singia «Pater noster» p[salltara, sa sem er xij vetrum
elldri, og niu sinnum «Ave Maria» Mariumesso j
e fóstu].
Sva ok heitum
f ver at singia
g skylldi nu fimm meszor at
hhverri alkirkio, en
i fyrsta af Helgum An [da, onnur af Yorri Fru, Þridia af ollum Gudz englum, fiorda
af patronus] Þeirrar kirkio, fimta af aullom helgom. Skylldo
j her med Þeir sem meszornar laata singia, gefa [malsverÞ
k edr
lfæda fatækann mann
l med hverri messu. Hier til skylide aljmugin singia Þriu
m «Pater noster» psaltara oe ij Mariovesza psaltara oe ha[fa
n uti hverttveggia
o fyrer paska.
Svo og heitom
p vier Þvi
q at halida heilagt visitatio] Mariæ at helgi oe tijpagiaurd sem aÞrar Mario meszor
oe fmrfasta fyrir mesz[udaga Johannis huorutveggiu
r og ens goda Gudmundar.
Svo og lofudum] ver at hallda betr drottinz daga
sog laugarkvelld, og vinna ei framar en kirkio
t r[éttr
s vor
U
1
utvisar,
vog allar hatider og svo fostutider og einkannliga friadag]in
v.
Nu siai Gud oe signi
wheit vort Þetta, hvort er
w ver festom med varri drottinlegri [bæn «Pater noster», hueria uier syngium ollum
oss til hialpar og myskunar*] med Þeszom bænom: «Ostende nobis Domine
y»
2
, «Salvum fae populum tuum
z»
3
, «
æFiat pax
ø æ»
4
,
a
«Sanete
b Deus»
e
5
, «Domine
d eexaudi orationem
f»
6
, «
gProtector
hnoster aspiee
i»
7
].
Samtykte
j Þetta vart heit herra
k aboti Einar aa MukaÞveraa,Semingr prestr [Magnusson og
l Brandur Jonsson logmann og aller goder
m bændur og ålmuge j] greindo takmarki.
357.
Biskop Gunnar i Oslo tillader Ragnhild Thoresdatter at gifte sig paany, da hendes
fæstemand Torleif Skeldulfsson var
rømt af landet som tyv og havde ikke ladet høre fra sig. Rakkestad 1478.
Original paa papir i norske RA, Chr.a.
Trykt: DN I no. 923.
358.
Gaute, ercke bischop vdi Nideros och pauellig sedis legatus, hanns stadfestelse paa
hoepfestede thuende breffue aff Vinaldt och Aslag, ercke bisper vdj Nedderos, deris
beschiermel|3e breffue Nunne doester [i Oslo] och des(3en anlangende, daterit 1478.
Akershusregistret 1622 fol. 89a, norske RA, Chr.a.
Trykt: G. TANKS udgave s. 123 no. 1951—3.
359.
En prædikebroder fra conventet i Bergen forflyttes til conventet i Arnø i Vermland,
under betingelse af de fleste brødres samtykke. [Perugia 1478, 20. mai].
Optegnelse som no. 340.
Trykt: K. H. KARLSSON, Handlingar s. 18. DN XVII no. 1107.
360.
En prædikebroder forflyttes til sit convent i Bergen. [Reate 1478, 28. juli].
Optegnelse som no. 340.
Trykt: K. H. KARLSSON, Handlingar s. 19. DN XVII no. 1108.
361.
Erkebiskop Gautes mandat til nordlændingerne paa Island om at gjøre biskopen i Hole
regnskab af halvkirkerne.
1
A. Afskrift ca. 1693 efter originalen (da uden segl), Biskupsskjalasafn 2 fol. s.
300—1, Nationalarkivet, Reykjavik.
B. Afskrift ca. 1730 efter originalen (da i Hólar) af sira Jón Halldórsson i Hitardal,
Landsbókasafn 115 qv. s. 181—2, Reykjavik.
C. Afskrift ca. 1770 efter «chartacea afgamalle» af konrektor Haldór Hjalmarsson,
Biskupsskjalasafn 83 fol., Nationalarkivet, Reykjavik.
Trykt: F. JOHANNÆI Hist. Ecel. Island. IV236 (efter C). DI VI no. 153 (efter AB).
Bergen 1478, 15. september.
a
Bref erehibiskups Gauto vm halfkirkiur
a
.
Wær Gauto, met Guds myskund erkibiscop j Nidaross
b og paualig
c sætis legatus, sende edur allom Guds venom oe vorom andilegom sonom, som j Hola biskopsdæme
halffkirkær haffue i vørio
d aa ydrom
e jordom, qvedio Guds oe uora andliga blætzan. Vor vyrdalig broder biskop Olaff i Holom
haffuer oss thet kunnigt giortt, ath honom goress enghen rekningskaff j sinne biscopsdome,
feen too
f ath han haffuer ther
g offthæ omtalit oe krafft edher ath gora segh r[e]ikningskaff af fornemnde halff_kirkiom
hssua ssem han tykkis at
h ræt til haffua
1
, thij viliom vær edher vndervijsa, huat oss tykkar ther om rætt vera. Haffuom vær
thij i vorum christinrætte
2
sua som tenkiom ath thier
i muni oc haffva i ydrom
3
, ath biseopar skulo
j radhe for kyrkiom, oeh hoffum vær thet væl hort, at rekning goris biscop j Skalholtz
biseopsdome af adurnefndom halfukirkiom ollom
4
. Eer thet oeh ollom her met oss nogh kunukt, ath yffuer allt Norighæ uarder rekning
gortt aff øllom kirkiom sva minsta sem mæsta aa huériæ aare. Thij tykkir
kthet oss
k rad
l vara, kærer
m vener, ath thier
noeh gioreth ydrom° biseope rekningskaff aff optnefndom halffikyrkiom thet minsta eit
sinnæ i hans daghe oc værer honom lydoghi oe effterlodighi
p, sua som edher bÞor ydhrom
q andligom ffadher ath verra i theim luth oe Qdrom, som han aff edher rættalighe oe
skælliga begærende er. Hopes oss, at thier vilia thet gernæ gera effter vora vndheruijsan
oe radhe, oe ath eigi skulde offtar for oss kome edher klaget værdhe. Villia thier
roeh motstande, tha kreffiom vær ydhur ath skriffua oss tiil ædhor bodh sendha, ffor
huat saker ath thier
s thet eigi gera
sua som aller adrer giora bodhe i Islande oc odrom londom. Geime ydher Gud og sancte
Olaff kong æuindeliga. Skriffuat j Bergen jn crastino exaltacionis sancte Crucis ynder
vortt hangande secret, anno Domini
a
M°cdlxx octavo
a
.
362.
Erkebiskop Gaute meddeler efter den pavelige pønitentiarsdispensation egteskabstilladelse
for Torleif Bjørnsson og Ingveld Helgesdotter, som er beslegtede i 4de led, og byder
biskop Magnus i Skaalholt at sætte dem bod og skrifte for deres ulovlige forbindelse
hidtil.
1
Bergen 1478, 26. september.
A. Afskrift af Jon Magnusson [efter originalen paa pergament], AM Apogr. Isl. no.
734, UBibl. i Khavn. — B. Afskrift paa pergament ca. 1528 DAM Isl. fase. LXXII no.
2 A 4, sst.
Trykt: DI VI no. 159.
363.
Skriftemaal [af hustru Olof Loptsdotter hin rike paa Skaro enke efter Islands hird
stj ore Bjorn Torleifsson]
2
[1479?]
Ufuldendt afskrift fra 1773 [efter den originale pergamentrulle] af sira Asgeir Bjarnason,
Jon Sigurdssons saml. ms. 308 8vo, Landsbókasafn, Reykj avi k.
Trykt: DI VI no. 232 (med udeladelser; i nogle exemplarer fuldstændigt).
364.
Pave Sixtus IV udnævner dr. decr. Johannes Matthiæ de Dacia, kannnik ved Mariakirken
i Kjøbenhavn, til sin nuntius og general collector i de tre nordiske riger samt kirkeprovinsen
Riga.
3
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 657 fol. 220.
Trykt: DN XVII no. 1109. — Regest: APD IV no. 2742.
Rom (Vatikanet) 1479, 16. marts.
Sixtus episcopus, seruus seruorum Dei, dileeto filio Johanni Mathey de Datia, canonico
ecclesie beate Marie Haffnensis, Roskildensis diocesis, decretorum doctori, in regnis
Datie, Swetie et Norwegie, necnon in Lundensi, Nidrosiensi, Upsalensi, et Regensi
a
provinciis eorumque civitatibus et diocesibus apostolice sedis nuntio, ac jurium,
fructuum, reddituum et proventuum camere apostolice debitorum collectori, salutem
et apostolicam benedictionem. Ex fideli (etc. no. 196). Hine est, quod nos, de tua
probitate plurimum confidentes in Domino, te in regnis Datie, Swetie et Norwegie,
necnon in Lundensi, Nidrosiensi, Upsalensi, et Regensi
a provinciis earumque civitatibus et diocesibus nuntium apostolicum ac fructuum, reddituum
et proventuum, censuum, decimarum, et denarii sancti Petri aliorumque iurium, quorumcunque
et quocunque nomine censeantur, nobis et Romane ecclesie ac camere apostolice inibi
debitorum et debendorum, collectorem et generalem receptorem, usque ad nostrum et
sedis apostolice beneplacitum, tenore presentium facimus, constituimus et etiam deputamus
(etc. no. 196)
b. Volumus autem, quod, antequam huiusmodi officium incipias exercere, in manibus venerabilis
fratris Guillelmi episcopi Ostiensis camerarii nostri, aut alterius per ipsum deputandi,
fidelitatis debite in forma solita prestes iuramentum, ipsique succollectores per
te deputandi ad idem in manibus tuis, antequam illud exerceant, similiter prestare
teneantur. Tu igitur (etc. no. 196). Datum Rome apud Sanctum Petrum anno etc. Mcccclxxviii,
decimoseptimo kalendas apriiis, pontificatus nostri anno octavo.
Kancellianmerkninger: Foran brevet (1) L. Grifus.
Efter brevet (2) Collation[ata] G. Blondus.
(3) non tax[atur]. (4) I. de Suno. (5) Visa P. Bertrandi.
365.
Vidnesbyrd af en prest i Hole bispedømme, at han som tingprest paa HnappstaÖir ikke
har faaet løn for sin prestetjeneste paa 4 aar. Hole 1479, 4. mai.
Original paa pergament i DAM Isl. fase. XXIV no. 10, UBibl. i Khavn. — Afskrift: Apogr.
AM no. 3269, sst.
Trykt: DI VI no. 190.
366.
Vidnesbyrd af presten Einar Olafsson, at Valgerd Ormsdotter for ham, hendes daværende
provst og tingprest, ofte havde angivet Jon [I] Sæmundsson som fader til hendes søn
Jon [II],
der nu kræver arv efter denne for sin egtefødte søn Jon [III]. Eid i Utmannasveit
[i Nordre Mule syssel] 1479, 5. mai.
Afskrift efter et transskript af 1697, AM Apogr. Isl. no. 4428, UBibl. i Khavn.
Trykt: DI Yl no. 191.
367.
Pave Sixtus IV’s mandat til den høiere geistlighed i Danmark, Sverige, Norge og Slesvig
om at paase, at ingen ulovlig bemægtiger sig ilanddrevet vraggods, hvilket efter lov
1
og gammel sedvane tilkommer kongen
2
.
A. Original paa pergament i danske RA, Khavn (Danske gejstlige Sager 18). — B. Arch.
Vat., Reg. Vat. t. 670 fol. 101.
Trykt: DCI no. 226. DN XVII no. 1110. — Regest: APD IV no. 2747. — Samtidig oversættelse:
De ældste danske Archivregistraturer I 80—2. — Jfr. Danske Magazin 6 I 26. 236.
Rom (Vatikanet) 1479, 6. mai.
Sixtus episcopus, seruus seruorum Dei, carissimo in Cristo filio Cristierno, Datie,
Swetie et Norwegie regi illus tri, salutem et apostolicam benedictionem. Deuotionis
tue sinceritas promeretur, ut illa tibi et successoribus tuis fauorabiliter concedamus,
que tuis et successorum predictorum commoditatibus et utilitatibus nouerimus expedire.
Sane pro parte tua nobis nuper exhibita petitio continebat, quod licet secundum leges
Datie, Swetie et Norwegie regnorum necnon ducatus Sleswicensis, quem obtines, ac antiquam
consuetudinem in regnis et ducatu predictis hactenus pacifice obseruatam, bona, que
ex nauibus metu tempestatis aliquando alleuiandi causa in mari proiiciuntur aut cum
nauibus ipsis in mari summerguntur et ad littora proueniunt, lucro domini temporalis,
cuius iurisdictioni littora ipsa subsunt, cedant, tamen pluries contingit huiusmodi
bona ad littora predicta prouenientia per incolas circumuicinorum locorum et alios
clandestine occupari, et occupatores a prefectis regiis super restitutione dictorum
bonorum conuenti, si deficientibus probationibus iurant se nil de talibus bonis habere,
secundum leges patrie ab ulteriori impetitione super premissis absoluti censentur,
quod in non modicum preiuditium et grauamen tui,
cuius iurisdictioni regnorum et ducatus predictorum littora subesse noscuntur, redundat.
Quare pro parte tua nobis fuit humiliter supplicatum, ut tue et successorum tuorum
super hoc indemnitati oportune prouidere de benignitate apostolica dignaremur. Nos
itaque huiusmodi supplicationibus inclinati, ac te regem et tuos successores gratioso
fauore prosequi uolentes, omnibus archiepiscopis, episcopis et aliis ecclesiarum regnorum
et ducatus predictorum prelatis ac eorum officialibus et
a
locumtenentibus presentibus et pro tempore futuris per apostolica scripta ac in uirtute
sancte obedientie precipimus et mandamus, quatinus ipsi uel singuli eorum, qui pro
parte tua uel successorum tuorum super hoc fuerint requisiti, omnes huiusmodi occultos
bonorum predictorum occupatores, cuiuscunque status, gradus, dignitatis, ordinis uel
conditionis pro tempore existant, auctoritate apostolica publice in ecclesiis coram
populo per se uel alium seu alios, ut inf ra terminum sex dierum bona ipsa tibi regi
et tuis
b successoribus, si eos in loco non ultra duas dietas distante commorari contigerit,
alioquin eorum prefectis cum effectu restituant, sub excommunicationis pena late sententie
moneant, et si id se adimpleuisse infra terminum trium dierum sex prefatos dies immediate
sequentes non docuerint, ipsos excommunicationis penam huiusmodi incidisse declarent,
ac legittimos super hiis habendos processus iteratis uicibus aggrauent, non obstantibus
constitutionibus et ordinationibus apostolicis ceterisque contrariis quibuscunque,
presentibus perpetuo ualituris. Nulli ergo omnino hominum liceat hane paginam nostrorum
precepti et mandati infringere uel ei ausu temerario contraire. Si quis autem hoc
attemptare presumpserit, indignationem omnipotentis Dei et beatorum Petri et Pauli
apostolorum eius se nouerit incursurum. Datum Rome apud banctumpetrum, anno incarnationis
dominice millesimoquadringentesimoseptuagesimonono, pridie nonas maii, pontificatus
nostri anno octauo.
Segl: Pavens blybulle i silkesnor.
Kancellipaategninger paa A: Paa plica (1) A. de Mucciarellis.
Under plica (2) Aprjlis.
(3) P. de Spinonis.
(4) L. Grifus. Bagpaa
(5) Registratum apud me L. Grifum.
Bagpaa med samtidig haand: Indultum regis super naufragiis. —
Med en ca. 50 aar yngre haand: Pawen bywder alle biscoper oc prelater i Danmark at the lægge them alle dag fore,
ehwo som helst the ere, som nogen wrag hiemligh tagit eller forryekt haffue, at the
thet igien antworde ko. eller hanss embitzmæn inden sex dage sub pena excommunicationis.
368.
Pave Sixtus IV udnævner lector theol. Kanutus Johannis de Stokholm O. M.
1
til kjætterinkvisitor i Danmark, Sverige og Norge.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 657 fol. 246.
Trykt: DN XVII no. 1111. — Regest: APD IV no. 2750.
Rom (Vatikanet) 1479, 11. juni.
Sixtus episcopus, seruus seruorum Dei, dilecto filio Kanuto Johannis de Stikholin
a
, ordinis fratrum minorum professori, in theologia lectori, heretice pravitatis in
Datie, Swetie et Norwegie regnis inquisitori, salutem et apostolicam benedictionem.
Dum tuam integritatem, fidei constantiam, relligionis
a
zelum, litterarum scientiam ac morum honestatem aliasque preclaras virtutes, quibus
pollere dinosceris, attenta meditatione pensamus, digne ducimur personam tuam tali
decorare honore, per quem tue fame odor latius diffundatur ac in Dei ecclesia salutares
fructus possint provenire, quapropter
b te exnunc inquisitorem heretice pravitatis in Datie, Swetie et Norwegie regnis ad
offitium inquisitionis huiusmodi eiusque liberum exercitium ac honores, onera et emolumenta
consueta, auctoritate apostolica facimus, constituimus et etiam deputamus, tibique
contra omnes et singulos hereticos eorundem regnorum inquirendi et una cum ordinariis
locorum, prout iuris fuerit, procedendi, sententiandi, diffiniendi, carcerandi, puniendi,
et ad fidem catholicam, si fieri poterit, convertendi, contradictores quoslibet et
rebelles per censuram ecclesiasticam et alia oportuna iuris remedia, appellatione
postposita, compescendi, omniaque alia et singula circa exercitium dicti officii tam
de iure quam de consuetudine necessaria et oportuna faciendi, disponendi et exequendi,
pienam et liberam tenore presentium concedimus facultatem, potestatem et auctoritatem,
invocato ad hoc, si opus fuerit, auxilio brachii secularis, mandantes universis et
singulis christifidelibus dictorum regnorum, quatenus, sub excommunicationis late
sententie pena, tibi in omnibus et singulis, que ad premissum spectant officium, pareant
et intendant, prout expedierit, tuque eos ad hoc requisiveris, et
b tibi prestent auxilium, consilium et favorem, ac tibi vel alteri, cui duxeris committendum,
omnia et singula privilegia, litteras, processus, instrumenta, sententias et iura
ad huiusmodi offitium pertinentia, absque alicuius more dispendio, et sublato cuiusvis
appellationis obstaculo, quatenus opus fuerit, faciant
a
, tradant atque consignent, non obstantibus constitutionibus et ordinationibus apostolicis
ceterisque contrariis quibuscunque. Tu vero dictum inquisitionis officium ita prudenter
et laudabiliter exercere et exequi studeas, quod apud nos et apostolicam sedem commendari
possis. Volumus autem, quod in singulis annis de gestis per te vigore dicti offitii
in camera apostolica per te vel alium rationem et computa reddere, ac tertiam partern
eorum, que exinde provenient, integre et sine diminutione qualibet ad cameram ipsam
realiter, impedimento cessante legitimo, facias pervenire. Alioquin offitio ipso privatus
existas eo ipso. Nulli ergo etc.
1
nostre factionis, constitutionis, deputationis, concessionis, mandati et voluntatis
infringere
etc.
1
Siquis etc.
1
Datum Rome apud Sanctum Petrum anno etc. millesimo cccclxxvim.
o, tertio idus junii, pontificatus nostri anno octavo.
Kancellianmerkninger: Foran brevet (1) L. Grifus.
Efter brevet (2) Collationata. G. Blondus.
(3) B. Capotius.
369.
Pave Sixtus IV giver sin nuntius i Danmark og Norge «ognogle andre lande» biskop Marinus
de Fregeno af Kammin
2
fuldmagt til 1. at give ægteskabs-tilladelse til 60 personer af begge kjøn, som er
beslegtede eller besvogrede i 3dje eller 4de grad, 2. at tillade 25 adelige personer
eller [rigsjraadsmedlemmer at bruge flytbart alter, hvor de kan holde messe før dag,
3. at udnævne 30 ugifte og uordinerede personer til notarer, 4. at bortgive 30 kirkelige
beneficier, dog ikke af de høieste værdigheder og ikke med større aarsindtægt end
50 kammergylden.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 591 fol. 42.
Trykt: DN XVII no. 1112. - Regest: APD IV no. 2751.
Rom (Vatikanet) 1479, 20. juni.
Sixtus episcopus, seruus seruorum Dei, venerabili fratri Marino, episcopo Caminensi,
apostolice sedis nuntio, salutem et apostolicam benedictionem. Personam tuam nobis
et apostolice sedi devotam tuis exigentibus meritis paterna benivolentia prosequentes,
illa tibi libenter concedimus, per que te et
a
aliis reddere gratiosum et animarum christifidelium saluti et oportunitati valeas
salubriter providere. Cum itaque nos te ad regna Datie et Norwegie et nonnullas alias
partes nuntium apostolicum pro certis gravibus et arduis pertractandis negotiis personaliter
destinemus, prout in aliis nostris litteris
3
desuper confectis plenius continetur, nos volentes tuam honorare personam, fraternitati
tue [1.] dispensandi cum sexaginta personis utriusque sexus regnorum et partium predictorum
super tertio simplici et quarto simplici ac super tertio et quarto mixtim consanguinitatis
et affinitatis gradibus, illis videlicet ex eis, que non ignorantes huiusmodi impedimentum
inter eos existere matrimonium inter se contraxerunt per verba legitime de presenti
et illud carnali copula consumarunt, per te prius ad tempus, de quo etiam tibi videbitur,
ab invicem separatis, si hoc humiiiter petierint, et
a
ab excommunicationis sententia, quam propter premissa incurrerunt, absolvendi in
forma ecclesie consueta, et iniunctis eis inter alia sub virtute iuramenti per eos
prestandi, quod de cetero similia non committant nec ea facientibus prestabunt auxilium
consilium vel favorem, ac pro modo culpe penitentia salutari et aliis, que de jure
fuerint iniungenda, demum, si expediens tibi videatur, quod huiusmodi dispensatio
sit concedenda, ut de novo matrimonium in facie ecclesie contrahere, alie vero, que
cupiunt et licite non possunt, aliquo seu aliquibus ex impedimentis huiusmodi obstantibus,
invicem matrimonialiter copulari ut etiam matrimonia invicem contrahere, et alie persone,
que ignorantes impedimenta huiusmodi existere inter eos matrimonium insimul iam contraxissent,
in eisdem sic contractis matrimoniis, impedimentis, que ex consanguinitatis et affinitatis
gradibus proveniunt antedictis, non obstantibus, remanere licite valeant, dummodo
mulieres rapte non fuerint. [2.] Et insuper concedendi vigintiquinque personis regnorum
et partium predictorum, nobis et Romane ecclesie devotis, nobilibus aut consiliariis,
ut earum cuilibet liceat habere altare portatile cum debita reverentia et honore,
super quo in locis ad hoc congruentibus et honestis, ac etiam ante quam illucescat
dies, circa tamen diurnam lucem, cum qualitas negotiorum pro tempore ingruentium id
exegerit, ita tamen, quod hoc illis vel sacerdoti taliter celebranti ad culpam nequeat
imputari, proviso quod indulto, antequam illucescat dies huiusmodi, parce utantur,
quia, cum in altaris offitio immoletur dominus noster Dei filius Ihesus Christus,
qui candor est lucis eterne, congruit hoc non noctis tenebris fieri sed in luce, possint
per proprium vel alium sacerdotem ydoneum missam et alia divina offitia, sine iuris
alieni preludicio, in sua et familiarium suorum domesticorum presentia facere celebrari.
[3.] Preterea triginta personis, si illas ad hoc per diligentem examinationem ydoneas
esse reppereris, dummodo non coniugate nec in sacris ordinibus constitute fuerint,
et quelibet illarum vicesimumquintum sue etatis annum attigerit, tabellionatus offitium
iuxta formam, quam Romana ecclesia in hoc observare consuevit, ita ut persone ipse
offitium predictum fideliter ubilibet exequantur, et ad illas, cum necesse fuerit,
in hiis que ad offitium ipsum pertinent, fiducialiter recurratur, recepto prius ab
earum singulis, nostro et Romane ecclesie huiusmodi nomine
f fidelitatis debite iuxta formam presentibus annotatam solito iuramento. [4.] Necnon
eisdem vel aliis personis ydoneis, etiam quecunque, quotcunque et qualiacunque beneficia
ecclesiastica obtinentibus et expectantibus, triginta beneficia ecclesiastica, cum
cura et sine cura, secularia et quorumvis ordinum regularia, in regnis, civitatibus
et locis et dominiis predictis consistentia, et ad
quorumcunque collationem, provisionem, presentationem seu quamvis aliam dispositionem
communiter vel divisim pertinentia, etiam si secularia canonicatus et prebende, dignitates,
personatus, administrationes vel officia in cathedralibus etiam metropolitanis vel
collegiatis ecclesiis, regularia vero beneficia huiusmodi prioratus, prepositure,
similiter dignitates, personatus, administrationes vel officia fuerint, et ad prioratus,
preposituras, dignitates, personatus, administrationes vel officia secularia et regularia
huiusmodi consueverint qui per electionem assumi, eisque cura immineat animarum, dummodo
dignitates ipse in cathedralibus etiam metropolitanis post pontificales maiores, seu
in collegiatis ecclesiis huiusmodi principales, ac prioratus prepositure conventuales
seu offitia huiusmodi claustralia, ipsaque beneficia dispositioni apostolice ex quavis
causa generaliter reservata non fuerint
1
, et cuiuslibet eorum fructus, redditus et proventus quinquaginta florenorum auri
de camera secundum communem extimationem valorem annuum non excedant, que, postquam
limites tue commissionis huiusmodi lntraveris, quibusvis modis aut ex quorumcunque
personis seu per liberas resignationes aliquorum de illis extra Romanam curiam, etiam
coram notario publico et testibus, sponte factas, aut constitutionem felicis recordationis
Iohannis pape xxii predecessoris nostri que incipit «Execrabilis»
2
, vel assecutionem aliorum beneficiorum ecclesiasticorum ordinaria auctoritate collatorum,
simul vel successive vacare contigerit, cum plenitudine iuris canonici, si canonicatus
et prebende fuerint, ac alias cum omnibus iuribus et pertinentiis suis, dieta auctoritate
nostra conferendi et de illis etiam providendi, ac personas, quibus illa contuleris,
per te vel alium seu alios in eorum juriumque et pertinentiarum predictorum corporalem
possessionem eadem auctoritate inducendi et inductos defendendi, necnon ad prebendas
huiusmodi in ecclesiis, in quibus extiterint, in canonicos et in fratres recipi, stallo
sibi in choro et loco in capitulo earundem ecclesiarum cum dicti iuris plenitudine
assignatis, necnon ad beneficia huiusmodi, ut est moris, admitti, sibique de illius
vel illorum ac canonicatuum et prebendarum huiusmodi fructibus, redditibus, proventibus,
iuribus et obventionibus universis integre responderi, contradictores quoque auctoritate
nostra, appellatione postposita, per censuras ecclesiasticas compescendi, decernendi
quoque irritum et inane, si secus super hiis a quoquam quavis auctoritate scienter
vel ignoranter contigerit attemptari, ac omnia et singula in premissis et circa ea
necessaria seu quomodolibet oportuna faciendi, gerendi et exequendi. Non obstantibus
constitutionibus et ordinationibus apostolicis ac statutis et consuetudinibus ecclesiarum,
in quibus beneficia huiusmodi forsan fuerint, iuramento, confirmatione apostolica
vel quavis firmitate alia roboratis, contrariis quibuscunque, aut si aliqui super
provisionibus sibi faciendis de huiusmodi vel aliis beneficiis ecclesiasticis in illis
partibus speciales vel generales dicte sedis vel legatorum eius litteras impetrarint,
etiam si per eas ad inhibitionem, reservationem et decretum vel alias quomodolibet
sit processum, quibus omnibus personas predictas in eorundem beneficiorum assecutione
volumus anteferri, sed nullum per hoc eis quoad assecutionem beneficiorum aliorum
preiudicium generari, seu si venerabilibus fratribus nostris archiepiscopis, episcopis
et aliis locorum ordinariis ac dilectis filiis ecclesiarum capitulis vel quibusvis
aliis communiter vel divisim ab eadem sit sede indultum, quod ad receptionem vel provisionem
alicuius minime teneantur et ad id compelii, aut quod interdici, suspendi vel excommunicari
non possint, quodque de huiusmodi vel aliis beneficiis ecclesiasticis, ad eorum collationem,
provisionem, presentationem, electionem seu quamvis aliam dispositionem coniunctim
vel separatim spectantibus, nulli valeat provideri per litteras apostolicas non facientes
pienam et expressam ac de verbo ad verbum de indulto huiusmodi mentionem, et qualibet
alia dicte sedis indulgentia generali vel speciali, cuiuscumque tenoris existat, per
quam presentibus non expressam vel totaliter non insertam effectus earum impediri
valeat quomodolibet vel differri, et de qua cuiusque toto tenore habenda sit in nostris
litteris mentio specialis, aut si persone ipse presentes non fuerint ad prestandum
de observandis statutis et consuetudinibus ecclesiarum, in quibus beneficia huiusmodi
fuerint, ut prefertur, solita iuramenta, dummodo in absentia sua per procuratores
ydoneos et cum ad ecclesias ipsas accesserint, corporaliter illa prestent, pienam
et liberam auctoritate apostolica tenore presentium concedimus facultatem, ac volumus
et predicta auctoritate decernimus, quod presentes littere sub quibusvis revocationibus
facultatum nostris et eiusdem sedis nuntiis pro tempore concessarum per nos vel sedem
predictam hactenus factis et imposterum forsan faciendis nullatenus comprehendantur,
nisi in illis de nomine et dignitate tuis, necnon de presentibus de verbo ad verbum
specialis et expressa mentio habeatur
1
. Forma autem iuramenti, quod persone, quibus offitium tabellationatus huiusmodi contuleris,
prestabunt, talis est:
Ego N., clericus non coniugatus nec in sacris ordinibus constitutus, ... diocesis,
ab hac hora in antea fidelis ero beato Petro et sancte Romane ecclesie ac domino Sixto
pape mi et successoribus suis canonice intrantibus. Non ero etc.
2
prout in forma. Sic me Deus adiuvet et hec sancta Dei evangelia.
Datum Rome apud Sanctum Petrum anno etc. Mcccclxxviiii°., xii°. kalendas julij, pontificatus
etc. anno octavo.
Kancellianmerkninger: Efter brevet (1) Collationata. G. Blondus.
(2) A. de Muciarellis.
I margen en indholdsfortegnelse (S): Facultas dispensationis super tertio simplici et quarto simplici ac tertio et quarto
pro episcopo Caminensi, item altare portatile etiam ante diem, item tabellionatus
officium, item conferendi xxx
a beneficia etc.
370.
Erkebiskop Gautes afladsprivilegium for S. Johannis baptistæ kirke i [øvre] Hodal
[i Herjedalen] i Nidaros erkebispedømme, med gjentagelse af no. 304.
Original paa pergament i Öfverhogdals sognekirke i Herjedalen.
Trykt: DN XVI no. 271. Jämtlands låns fornminnesförenings tidskrift V 78—9, Östersund
1910—13.
Nidaros 1479, 23. juni.
Uniuersis christifidelibus presentes literas inspecturis Gauto, miseracione diuina
archiepiscopus Nidrosiensis necnon sedis apostolice legatus, salu tem in Domino sempiternam.
Quoniam vota Christi fidelium ad diuini cultus ampliacionem ac fidelium remedium animarum
sint piis exhortacionibus ac indulgenciarum excitanda fauore, cupientes igitur, ut
ecclesia sancti Johannis baptiste in Hodall, diocesis Nidrosiensis, congruis frequente
tur honoribus, et ut Christi fideles deuocionis gracia eo libencius confluant ad eandem,
omnibus et singulis vere penitentibus et confessis, qui dietam ecclesiam in festiuitatibus
infrascriptis visitauerint, scilicet pasce, pentecostes, ascensionis, natiuitatis
Dominj, circumcisionis, et dominica proxima post epyphanie, dominica passionis, jn
festis sancti Johannis baptiste, Olaui regis et martiris, Symonis et lude, et Martini,
jn festo dedicacionis eiusdem ecclesie, vel qui eid em manus porrexerint adiutrices
aut
a
ibidem circumeu[n]do cimiterium pro defunctis et pro pace pie et deuote Deum exorauerint,
quociens predicta vel aliquid premissorum deuote ac venerabili ter adimpleuerint,
tociens quadraginta dies de iniunctis eis penitenciis in Domino misericorditer relaxamus
b. Jnsuper per presentes annuimus, quod omnes incole parochie Hodall dent decimas suas
ecclesie supradicte, inquantum et quamdiu studuerint eam in structura decenti et ornamentis
conseruare. Jn huius testimonium secretum nostrum presentibus est appensum. Datum
Nidrosie jn vigilia natiuitatis beati Johannis baptiste, anno Dominj millesimo quadringentesimo
septuagesimo nono.
Seglet mangler.
371.
Biskop Magnus af Skaalholts statut om kirkelige rettigheder etc.
Afskrifter:
A. ca. 1500, AM 168 B qv. s. 24-5, UBibl. i Khavn.
B. ca. 1500, AM 154 qv. s. 154, sst.
C. 1543—91, British Museum, London, 11242 qv. bl. 41 a.
D. ca. 1570, AM 238 qv. bl. 173 b, UBibl. i Khavn (bare §§ 3—4).
E. 1669, Ny kgl. saml. 1847 qv. A. bl. 42—3, Kgl. Bibi. i Khavn (bare begyndelsen
og §§ 3 og 8).
F. 1800, Rask 66 s. 140, UBibl. i Khavn (undtagen §§ 8—10).
Trykt: DI VI no. 207 (efter ABC).
Skaalholt 1479, 25. juni.
a
Statutum biskup Magnus Eyolfssonar
a
bIn nomine domini amen
b.
cAnno Domini
c m°. cd°. lxx°. nono
d a
e faustudagin
fnæsta firir festum beatorum apostolorum Petri et Pauli
f gjn
hpublico sinodo
ghj Skalhollte skipade wirdulegr herra, herra
i Magnus,
jmed Guds nad
j biskup
kj Skalhollte
k, Þessa articulos
l,
msem hier
n fylgia, med samÞygt° allra Þeirra
Pprelata oc presta
p, sem
qÞaar woro Þa
q saman komner
roc tilkallader
sr.
1.
tJn primis
t, at aller Þeir Þinga
u prestar, er
v .ij.
w soknar kirkiur hafa, take .c.
x j kaup af
y huorre kirkiu, halft fritt
z enn halft
æ ofritt, hier med skal
ø hann hafa
a
sæng og Þionuztu
a
.
2. Jtem
b huor
e diakni skal
d hafa
eklæde
foc skædi
ef oc Þionuztu
g Þar til
h, sem hann aa at vera.
3.
iftem
j gialldizt .j.
k heytollr
i af huorri jordu, Þo fleire bui
laa en
m einn.
4. Jtem gialldizt allar tivnder af aullum
n Þeim iordum,
osem wnder heilaga Skalhollzt kirkiu hafa komit
o, oc hueria adra kirkiu edur klaustur, jnan næstu .xx. wetra æfuenliga, oc so af Þeim,
sem
p hedan af wnder koma.
5. Jtem .iij
a
aura segt se
b a heytolle, romaskatte
c, legkaupi
d eoc oleunar kaupi
e.
6.
f Jtem, at biskup
g j Skalhollti taki tuefalldan rett j sinne uisitaciu fra Þui, er hann fer
h heiman, oc til Þess, er
i hann kemur heim aptur, oc aller
jhans menn
j, Þeir sem hann nefner til ferdar med sier oc honum ber
kat logum
k at hafa.
7. Jtem, at aller
l systrungar oc
m brædrungar leysizt af
n biskupi oc haf i sialfur segtina.
8. Jtem° huer saa madur, sem
p sier hefer
q mey edur konu festa
r, halldi brullaup
s sitt
t jnan næstu
u. xij. manada, eda
v sekizt hann
w .xij. aurum aa huerium
x .xij. manudum
yÞdan j fra
y, til Þess hann helldr
x.
9. Jtem, at presentacio Marie
æ se halldin at ollu so
ø sem
a
sidare Mariu messa
a
a sumarit.
10.
b Jtem huer
c madur, sem aa hundrad
d fyrer sic oc huern sinn omaga, Jjurfaste huorn friadag, sem ei ber laughelgan dag
aa, vtan j paska viku oc jola uiku.
372.
Fire geistlige i Nidaros udgiver vidisse af pave Anastasius IV’s fundationsbulle for
Nidaros erkebispesæde 30. november 1154
1
og erklærer at have seet stadfæstelsesbuller herpaa af paverne Adrianus IV
2
, Clemens III
3
, Innocentius III [13. februar 1206]
4
, Gregorius IX
5
, Innocentius IV [25. februar 1253]
6
og Clemens IV
7
. Nidaros 1479, 26. juni.
Afskrift af Arne Magnusson [efter Bergens bispestols kopibog] i ms. Barth. IV (E)
s. 151-8, UBibl. i Khavn.
Trykt: Diplomatarium Arnamagnæanum, ed. G. J.THORKELIN, II3—7 (med urigtigt aarstal:
1429). DN VIII no. 406.
373.
En prædikebroder fra con ven tet i Oslo forflyttes til con ven tet i Strengnes. [Rom
1479, 26. juni.]
Optegnelse som no. 340.
Trykt: K. H. KARLSSON, Handlingar s. 21. DN XVII no. 1113.
374.
En prest ved prædikebroderconventet i Oslo forflyttes til conventet i Lødøse. Rom
[1479], 23. juli.
Optegnelse som no. 340.
Trykt: K. H. KARLSSON, Handlingar s. 21. DN XVII no. 1114.
375.
Biskop Olaf i Hole’s fundats for en evig daglig messe i Hole domkirke for alle kristne
sjæle.
Original paa pergament i DAM Isl. fase. XXIV no. 4, UBibl. i Khavn. — Afskrift i Apogr.
AM no. 3262, sst.
Trykt: F. JOHANNÆUS, Hist. Eccl. Island. II 612—6. DI VI no. 216
Hole 1479, 30. juli.
In nomine Domini, amen. Allzvolldugum Gudi til heidurs, iungfru Marie, sancto Johanni
episcopo Holensi, hinum goda Gudmundi ok ollum Guds heigum til virdingar, heilagre
Hola domkirkiu til styrkingar, ollum syndugum monnum til miskunnar ok synda fyrirlatningar,
oc sierdeiles ollum kristnum saalum til hialpar ok huilldar, hofum wij Olaf, med Guds
nad biskup aa Holum, skipath ok sett eina æfenlega messu dagliga firir ollum kristnum
saalum j fyrnefndre domkirkiu aa Holum uid Þath alltare, sem fyrir nordan stendur,
suo leingi sem kristenndomurinn stendur, epter Þui sem sïjdur er j morgum kirkium
j heimenum. Setium vij hier til ok tilskylldum einn prest j Þessv biskupsdæmenu ath
upp halida ok fram flytia Þessa salumessu, lesande, enn stundum syngiande huern dag
aa xij manodum, suo leinge sem hann lifer, enn annar j hans stad, ef hans kann uid
ath missa. Skal hann hafa Þar firir fiogur hundrvt j kaup sitt aarliga med Þessvm
skildaga: atta stikur klædis, iiij voder eda suo goda peninga ok eitthuert hundrad
Þar til ok frij kost ok mat heima aa stadnum aa Holum epter uorre skipan ok allra
godra formanna
aa Holum epter oss komanda samÞycki, sitiandi til bordz med kirkiupreste ok ligia
j prestaburi. Skal hann ok ganga til kors in festis dupplicibus ok Þa naudsyn krefur.
Kann ok hans uid missa, Þa skolu prestarner Þeir, sem uacantes eru aa stadnum, hallda
uppi lpessa somu salumessu, suo hun falle onguan dag nidur, Þar til annar prestur
kemur j hans stad epter skipan ok rade formannanna aa Holum, ok hafi Þar fyrir vth
af sama kaupe fyrir hueria messu epter tiltaulldu. Skal ok fyrnefndur prestur syngia
salutider huernn sunnudag um arid med odrum lærdum monnum Þeim, sem hann kann til
fa. Kann hann ok onguann fa, Þa skal hann lesa suo hatt, ath uel megi heyra um kirkiuna
uid sama alltare firir aptansong, ok syngiandi messu um morgunin, epter ath hringdum
kluckum til huorstuegia j stopli. Nv firir Þann skulld, ath Þesse tidagiord skuli
upp halldazt obrigdilega firir ollum kristnum salum ok daglega syngiatz ok lesazt
sem fyrskrifath stendur, hofum vij lagt til heilagrar Hola domkirkiu stadnum ok biskupsstolnum
allar Þær j arder ok peninga, sem vij hofum feinget j seckter ok sa kaf elle, sidan
vij urdum biskup aa Holum, ok hier epter skrifath stendur: In primis Bægisaa, Skollatvngu,
Brattauollu firir nordan Auxnadalsheide, Hornbrecku j Olafsfirde, Finnastade j Laufaassfringum,
halfan Presthuam j Reyckidal, ok Eide aa Langanese j Skeggiastadar kirkiusokn, suo
ok £ar med iordena Flatatungu j Skagafirdi, ef hun uerdur dómkirkiunnar eign innan
Þrenna xij månada, helldr ok tiutige hundrada j lausagozum, sem firir hana skal koma,
epter Þui sem bref Þar um giord votta
1
. Leggium vij ok til iordena Eptzaland j Auxnadal, ed vij keyptum med vorum peningum
med x malnytu kugilldum, ok suo Þar til aull Þau malnytu kugilldi sem med iordunum
standa firir nordan, eru Þau nu allz .xxx. Eru Þesser fyrnefnder peningar ok jarder
fram lagdar ok med nogann forlagseyri utgreiddar optnefndum preste til kaups ok matar
firir sitt arbeide, sem oss synetz med dandi manna radi. Skulu ok aller naudsynleger
hluter til fyrsagdz embættis at domkirkiunne tillegiatz med yfersyn formannanna ok
Þeirra skipan. Pui bidium vij kiærlega virdulega herra med Gudi ok alla edla prelata
Holabiskupa epter oss komanda ath confirmera ok stadfesta Þessa uora skipan ok giorning
med
sinu brefi ok incigle, suo ath fyrnefnd salumessa ok vigilie uerdi upp halldnar ok
epter Þeirra bodi æfenlega lesnar ok sungnar firir ollum kristnum salum suo vel epter
Þeirra andlat sem nvtst
a
, suo ok ei sïjdur alla officales
b Hola biskupsdæmis ok radzmenn aa Holum. Bidium vij ok aa heilagrar Holakirkiu uegna
[ok] biodum epter skylldu sina aa heilagrar Hola kirkiu uegna, ef Þeir uflia nockurnn
godan hlut eiga med ollum kristnum salum firir utan enda, ath styrkia ok upphalda
pessa opttnefnda tijdagiord, ath setia prest annann j stadenn, ef annars misser, sidsamann
ok gudhræddann, lukandi honum fiogur hundrut j kaup arlega, sem fyrskrifath stendur,
ok skipandi honum kost ok alla adra naudsynlega hlute ok Þat, sem Þessare salumessu
tilheyrilegt er af fyrnefndum peningum, ef biskupslaust er aa stadnum, en pa med biskups
rade, ef hann er nær. Setium vij ok radzmannenn aa Holum med rade officialis
c, ef vij erum ecki nær, fullann ok allan procuratorem ok umbodsmann aa allra kristinna
salna uegna, ath aller fyrskrifader hluter uerdi upphaldner, epter Þui sem ádurskrifath
stendur, sem hann uill suara firir Guds dome ok fordastz Guds reidi ok allra kristinna
salna aa domsdegi. Nu til meire uissu ok stadfestu, ath Þesse vor skipan skal óbrigdelega
halldatz um alldur ok æfe, hafa edla prelatar ok prestar, sem hier epter nefnatz j
brefinu, samÞyckt Þess a vora skipun ok giorning, ok aa prestastefnu voru aa Eyrarlandi
med Þeirra samÞycki, sem vij hofum fundit sidan ok suo heita: broder Jon, med Guds
nad abote aa Pingeyrum, broder Einar, med sama nad abote aa Munkafmera, broder Sigurdur,
prior aa Modruuollum; sirar ok prestar: Porsteinn Ionsson, radzmann aa Holum, Sveinbiorn
Pordarson, Semingur Magnusson, Magnus Ionsson, Þolleifur Magnusson, Sigurdur Pollacksson,
Gudmundur Skulason, Hallur Finzson, Posteinn Illugason, Arn-biorn Asmundzson, Hallur
Arnason, Posteinn Gudmundzson, Ion Broddason, Ketill Grimolfsson, Olafur Porgeirsson,
Arne Hallzson, Ion Ionsson, Niculas Pormodsson, Andres Ionsson, ok Stigur Ingimundarson,
med fleire dandimanna sampycke, sem ecki eru nefnder. Ok til sannenda hier um setium
vij vort t incigli med adurgreindra prelata ok presta inciglum firer Þetta bref, er
skrifath var j domkirkiunne aa Holum j Hjalltadal fostudaginn
næsta epter Olafsmessu fyrri um sumarid, anno Domini m° cd° lxx° nono.
Segl: I 24 remsnit 20 seglremmer, af hvilke 13 bærer segl eller brudstykker af segl: no.
1 (brudst.; ...: OLAVI D ....), 2 (SIG. FRIS EINAR ..... THU ..... IS MONAS.), 3 (S.
PRIORIS MONASTERII MODROVOLL), 4—13 (prestesegl).
Bagpaa med haand fra 17. aarh.: Skickunarbref biskups Olafs vm salutijder.
376.
Pave Sixtus IV fornyer i en bulle den tidligere i brevs form meddelte tilladelse
1
for broder Henningus Petri Gwitzaw O. P. til sammen med to følgesvende at prædike
Guds ord i kong Christierns riger og lande og i [dominikanordenens] provinser Polen
og Sachsen.
Arch. Vat., Reg. Later. t. 791 fol. 292. — Den tilsvarende supplication
2
sst., Suppl. t. 778 fol. 47 b.
Trykt: DN XVII no. 714. — Regest: APD IV no. 2756. — Supplicationen trykt: APD IV
no. 2755.
Rom (Vatikanet) 1479, 12. august.
Sixtus episcopus, seruus seruorum Dei, dilecto filio Heningo Petri Gwitzaw, ordinis
fratrum predicatorum professori, salutem et apostolicam benedictionem. Religionis
zelus, vite ac morum honestas aliaque laudabilia probitatis et virtutum merita, super
quibus apud nos fidedigno commendaris testimonio, nos inducunt, ut te specialibus
fauoribus et gratijs prosequamur. Exhibita siquidem nobis nuper pro parte tua petitio
continebat, quod tu in nonnullis ciuitatibus et terris carissimj in Christo filij
nostrj Cristiernj, Dacie regis illustris, et presertim in confinibus Ruthenorum verbum
Dei predicando non parum fructum fecisti, ac predicationibus tuis huiusmodi mediantibus
quamplures, quj nondum baptizatj erant, ad suscipiendum sacrum baptisma inducti fuerunt
et inducentur in futurum, quare pro parte tua nobis fuit humiliter supplicatum, ut
tibj verbum huiusmodi in regnis et dominijs dictj regis ac Polonie et Saxonie prouincijs,
cuiusvis super hoc licentia minime requisita, cum duobus sotijs predicandi licentiam
et facultatem concedere aliasque in premissis oportune prouidere de benigoitate apostolica
dignaremur, nos igitur, volentes te, qui, ut asseris, in sexagesimo tue etatis anno
constitutus existis, ac cui nos dudum, consideratione prefatj regis, pro te tune nobis
humiliter supplicantis, ut in dominijs, regnis et prouincijs predictis verbum Dei
cum duobus sotijs, quos eligeris, predicare iuxta tibj tributam gratiam libere et
licite vaieres, per alias nostras litteras
1
in forma breuis licentiam concessimus pariter et facultatem,
premissorum meritorum tuorum intuitu fauore prosequi gratioso tuis in hac parte supplicationibus
inclinatj, tibi, ut in regnis, prouincijs et dominijs predictis cum duobus sotijs
prefatis verbum Dei alias iuxta dictarum litterarum tenorem predicare libere et licite
valeas, auctoritate apostolica concedimus pariter et jndulgemus, non obstantibus constitutionibus
et ordinationibus apostolicis, ac dicti ordinis, quem, ut etiam asseris, expresse
professus existis, iuramento, confirmatione apostolica uel quauis firmitate alia roboratis
ceterisque contrarijs quibuscunque. Nulli ergo etc.
1
nostre voluntatis et concessionis jnfringere etc.
1
. Si quis etc.
1
. Datum Rome apud Sanctum Petrum anno jncarnationis dominice millesimo quadringentesimo
septuagesimo nono, pridie jdus augustj, anno octauo.
KancellianmerJcning: Etter brevet: N. xvj. Garilliatj.
377.
Den pavelige pænitentiarius befaler under bans trusel biskopen [af Skaalholt] at opgive
sin vægring ved at udføre den tidligere givne ægteskabsdispensation for firmenningerne
Paal Jonsson og Solveig Bjørnsdotter
2
. Rom 1479, 20. december.
Islandsk oversættelse: Reykjavik, Landsbókasafn ms. 115 qv. I s. 52, ca. 1730. — Sst.,
Isl. Bókmentafél. ms. 321 qv., 17. aarh. — Sst., ms. tilh. nationalarkivar dr. Jon
i>orkelsson, skr. ca. 1644 af Jon Finnsson i Flatey. — Edinburgh, Advocates’ Library
ms. 21—7—14 no. 2, ca. 1770.— M. fl.
Trykt: DI VI no. 231.
378.
Biskop [Olaf] i Hole’s visitatsbrev
3
.
Original (?) paa pergament, opskaaret og brugt som seglremmer ved en prestedom, dat.
Hole 17. november 1480, DAM Isl. fase. XXV no. 8, UBibl. i Khavn (tr. DI VI no. 285).
Trykt: DI VI no. 284.
........................................................................................................................................................
[ku]nnigt giora[ndi med Þessu] voru brefi, ath uij Þeinkium med Guds help [.............]
skyllda [.................] fara ok visitera um [vort biskupsdæmi ok] skoda ok sia
hverz manz liferni, badi ler[dra ok leikra, ok suo at rettl]eida Þa, sem villir fara,
ok stadfesta rettuisa j Gv[ds] frionvstv ok kiæ[r]leik[a ] skyllduger ath giora nockuth
áá Gvds v[egna ........] aa Guds uegna [.......] ok sia ath ollvm kirkivm ok kirkna
eignvm, hversv [hefer verit] med farit, svo ath Gvd hafi heidr af Jmi, sem honum [til
heyrer ok G]uds uiner hafa gefit firir sini sal [.......] upp koma [......] manvdaginn
næsta efter Olafsmessv
hina fyrri [hei]man af Holvm [.......ga]rdz, Þadan til [Hafrafellz] tun gu, Þáá til
Svalbardz, Þáá til Savdaness, Þáá til [Svallbardz, til Hola[ ........] Þadan til [......R]eykia
hlidar, fráá til [.......Þ]a til Fellz, [Þáá til Balrdz, Þa til Holtz, padan til Knappstada,
Þa til Kuiabeckiar, Þa[dan .....], Þad[an] til Hoffda, Þaa til Þa]vnnglabacka, til
Grytubacka, padan til Lavfas, Þáá til Dr[aflastada ........Þa]dan til Stadar, Þáá
til Ass, padan til Gren[iadarstada, Þáá] til Mvla, Þaa til Helgastada, paa til Eina[rs]stada
[ ......., Þáá til Lundar]brecku, Þadan til Eyiar-[dalsáár, Þadan til Ha]ls, til Illugastada,
Þáá til Svalbard[z .............], Þáá til MunkaÞwerar, Þadan til Modruu[alla ..............].
379.
Broderskabsbrev for Vigleik Torgeirsson og hans hustru Gunhild, udstedt af Olaf [Nilsson],
prior i Johannitordenens hospital paa Varna, og conventet sammesteds. 1480.
Original paa pergament i danske RA, Khavn (R. Nyerups samlinger, fra Telemarken).
Seglet vedhænger.
Trykt: DN XIII no. 145. — Formularen omtrent enslydende
a
med no. 277, kim med forskjellig opregning af de bevilgede pavelige indulgenser:
Jtem Johannes papa xxij
us xxx annos et xxx karenas pro testamento et totidem pro sepultura. Jtem Clemens 4
us relaxat dimidietatem omnium peccatorum fraternitatem assumentibus. Jtem Nicolaus
4
us et Honorius 3
us et Onoriust 4
us quilibet istorum fraternitatem assumentibus uel habentibus negocium fideliter promouentibus
veniam omnium peccatorum, et sic de aliis.
380.
Broderskabsbrev for Haakon Sigurdsson, hans hustru Tora Asmundsdotter og deres datter
Torny, udstedt af Olaf [Nilsson], prior i Johannitordenens hospital paa Varna, og
conventet sammesteds. 1480.
Original paa pergament i DAM fase. XLVI no. 7, UBibl. i Khavn. Seglet mangler.
Trykt: DN IV no. 990. — Formularen omtrent enslydende c med no. 277. kun med forskjellig
angivelse af de bevilgede pavelige indulgenser: Jtem Johannes xxiius xxx annos et
xxx karenas. Jtem Gregorius papa magnus dat eis remissionem omnium peccatorum oblitorum.
Jtem Onorius papa 3us jn fine eiusdem priuilegij sic ait, quod secundum deuocionis
affectum et sub8idij quantitatem fraternitatem sancti Johannis assumentibus veniam
omnium peccatorum in Domino pollicemur.
381.
Boderskabsbrev for Torleif Bjørnsson, udstedt af abbedisse, confessor og begge konventer
i Munkelivs Birgittinerkloster i Bergen
1
.
Original paa pergament i norske RA, Chr.a (fra det Oldnordiske Museums arkiv i Khavn,
før DAM Isl. fase. XXV no. 7 i UBibl. i Khavn).
Trykt: F. JOHANNÆUS, Hist. eccl. Island. IV 172. DN XII no. 248. DI VI no. 294.
[Bergen] 1480.
Jn nomine Domini, amen, Wy syster Elsebe Egerdz dotter, abbatissa, brodher Ketil Beintzson,
confessor generalis, ok alle syster ok brödher j Munkalijfs kloster, vidherkennas
oss in Christo Ihesu med thesso waaro näruarandis brefue, ath wi vppa Gudz trost,
hans milde nadh ok store miskun, hafwom anamat ärlighin man Thorleiff Biornsson j
fulkomplighit brödhralagh med oss j Gudh, besynderligha fore then karleek ok troo
ok trøst, akt ok wilia ok gudhlighit begerilse, som han hafwer til wara hälgha ordens
patrona fru sancte Birgitte. Skal thy fornemde ärlighin man wara luttakande aff allo
thy godho, som göres j waarom heilagha stadh nath ok dagh, thet ar fyrst j ottosanghom,
aptansanghom, nathsonghom ok allom daghtidhom, j psaltorum, sälatidhom, ok messom,
j almosogerdhom, vakom ok fastom ok allo thy godho af late, som helagher paf war,
kardinalar ok biscupar hafwa gefwit til waar orden, ok allo andro godho som här göres
ok swa widha som waar orden äro j cristen domen. Gudh fore sina werdugha naadh gifwe
han luttakande wardha thetta sambandh tha han bezst behofwer, badhe thessa heims ok
annars. Til sanninde här vm hengia wi waar incigle fore thetta breff som giort war
aarom äpther Gudz byrdh m cd lxxxx.
Segl: no. 1 (secretvm: coventvs | sororv: in: mv: kaliif:), no. 2 (sl’ confessori(s) |
generalis i monasterii | mukaliui).
382.
Biskop Olaf i Hole’s ombudsbrev til sira Jon Helgason om at opkræve Hole kirkes osttold
mellem Hraun á Skaga og Hr aun i Fljótum. Hole 1480, 16. Juli.
Original paa pergament i DAM Isl. fase. XXV no. 19, UBibl. i Khavn. Seglet mangler.
— Afskrift i Apogr. AM no. 3276, sst.
Trykt: DI VI no. 266.
383.
Referat af en ansøgning fra biskop Magnus af Skaalholt om tilladelse for Islændingerne
til at æde sælkjød i fastetiden. Bevilget.
Arch. Vat., Reg. Vat. 1.1026 fol. 248.
Trykt: DN XVII no. 720. DI IX no. 35.
Rom (Vatikanet) 1481, 6. februar.
Suplicat
a
sanctitati vestre deuota creatura vestra Magnus, episeopus Scalatensis, quatenus
ipsum specialibus fauoribus et gracijs sibi, ut necnon eidem Magno episcopo, ut omnes
incole et habitatores insule Islandie ulgariter
a
nuncupate, que partim ad Scalatensem et partim ad Olensem diocesem existit, tempore
quadragesime et alijs temporibus proprio possint sine scrupulo conscientie comedere
quendam piscem marinum, focam uulgariter nuncupatum, qui universaliter dictis temporibus
in aliis diocesibus comeditur, etiam concedere et indulgere, ne propter vsum et comestionem
illius piscis aliquam penam seu conscientie scrupulum incurrant, decernere et declarare
misericorditer dignemini de gracia specialj, non obstantibus defectibus predictis
ac Pictauensis et Lateranensis conciliorum et quibusuis alijs constitutionibus et
ordinationibus apostolicis ceterisque contrarijs quibuscunque, cum clausulis oportunis.
Concessum ut petitur in presentia domini nostri pape. P. Salern[itanus]. — Et cum
concessione et indulto, decreto et declaratione premissorum pro incolis et habitatoribus
predictis. Et quod verior et maior specificatio premissorum fieri possit in litteris,
Concessum. P. Salern[itanus]. — Datum Rome apud Sanctum Petrum octauo jdus februari],
anno decimo.
384.
Vidnesbyrd af 11 prester i Hole bispedømme om den banlyste lagmand Ravn Brandssons
trods og modstand mod biskop Olaf af Hole’s myndighed paa Öxarárj)ing 30. juni 148
1
Hole, 1481, 6. juli.
Original paa pergament i DAM Isl. fase. XXVI no. 6, UBibl. i Khavn. I 12 remsnit 8
seglremmer med 2 segl.
Trykt: DI VI no. 347.
385.
Vidnesbyrd af 12 prester i Hole bispedømme om lægmænds egenmægtige benyttelse og behandling
af kirkernes gods, forsømmelse af kirkebygningernes vedligehold og ulydighed mod de
kirkelige love og afgjørelser, i hvilken fremfærd lagmanden Ravn Brandsson er en foregangsmand
og leder
2
. Hole 1481, 9. juli.
Original paa pergament i DAM Isl. fase. XXVI no. 7, UBibl. i Khavn. I 12 remsnit 10
seglremmer med 9 segl (no. 1, 2, 4—7, 9—11).
Trykt: DI VI no. 348.
386.
En prædikebroder forflyttes fra conventet i Oslo til conventet i Helsingør og gjøres
til filius nativus af dette convent under forudsætning af samtykke fra brødrenes flertal
i begge conventer, samt tillades at modtage plenarabsolution 2 gange om aaret. Rom
1481, 17. august.
Optegnelse som no. 340.
Trykt: K. H. KARLSSON, Handlingar s. 25. DN XVII no. 1120.
387.
Ejrkebiskop Gautes andet mandat til alle halvkirkeeiere i Hole bispedømme om regnskab
og biskopsgjesting af h alv kirkern e
1
.
Original paa pergament i DAM Isl. fase. XXVI no. 28, UBibl. i Khavn.
Trykt: F. JOHANNÆUS, Hist. eccl. Island. II 349—50. DI VI no. 364.
Bergen 1481, 22. september.
Wii Gauto, med Gudz naad erchebiscopp i Nidaroos ock paueligx sættes legatus, sendæ
allom theim godom monnom, som halffkirkior j wærio haffue j Hole biscops døme aa Islande
quediu Guds ock wor andelighe bledzan. Gorer wii kunnuckt, at waar wyrdalighe broder
biscop Olaff haffuer klagat for oss baade nw ock førmere, atj wilia hanom ingen rekningscap
góre aff tiondh ock adrom eignom, som halffkirkiom till hórer, swo at kirkior mange
fforderffues ock niderfallæ for edher forsymelse skyldh, ock inghestædz synes, huart
kirkione renthe bliffuer, en thoo ath thet kunnuckt ær, atj henæ aarleghe vpbærer,
huilket oppenbarlige moth ær baadhe waare ock ydrom cristnom rette, ock ey loffuæ
thet nokarstædz cristen lagh, ath leikmen skullæ offuer kirkiom raadhe vtthen rekningscap,
ock ey kunne J aff nokræ sidwenio orseckt haffuæ, ffor thy then sidwenio maa ey holdes,
som moth kirkione rett ær ock helghe fædre skippan. Huar forer raadhe wii edher ock
hógelighe biwdhe vnder lydno, atj górer hædan j fraa retten rekningscap aff kirkio
tiwndh ock allom adrom kirkione renthom, som I aarleghe vpbærer aff
kirkiom, eit sinnæ j treem aarom, tha han far j sine visitering. En vm kostnad ock
natteleighæ aff hallffkirkiom fara effther thy som biscops naudsyn tillsegher i sinæ
ferdh ock kirkionæ mackt ær at halda, ock falla i theira rekningscap huat theim kan
standa thennæ biscops gestningh. Eræ ther ock nokræ med edher, som nokræ skelligæ
sakær haffue her amoth ock wilia thet ey wnder ganga, tha stempne vii han æller theim
hiit for oss med thesse samæ waare breffue innen try aar her nest effter komande siællffuæ
ædher theira vmbodzmen at sware fornemde biscop Olaff æller hans vmbodsman i tessæ
sak. Ock huar her amoth trióskaes ock bliffuer ey i lydno, skall han ther forer lida
kirkione næffst med theim framferdom, sem kirkione lagh wtwise. Ock huat fornemde
edher biscop ther wtinnan lagglege górer, wilia wii hanom fulkommalige tillstaa ock
hans laggleghe domæ fulborde ock stadfeste. Datum in curia nostra Bergensi sabbato
quatuor temporum ante festum beati Michaelis archangeli anno Domini M cd lxxx primo,
sub secreto nostro presentibus appenso in fidem et testimonium omnium premissorum.
Segl: brudstykke (...... SCOPI. NIDROSIENS).
388.
Erkebiskop Gaute stadfæster biskop Olaf i Hole’s rettergang og banlysning mod lagmanden
Ravn Brandsson, erklærer Ravns domme i kirkelige sager ugyldige og paalægger ham lydighed
mod kirken
1
Bergen 1481, 22. september.
Afskrifter: A. ca. 1730, Landsbókasafn ms. 115 qv. s. 182—4, Reykjavik. —B. ca. 1693,
Biskupsskjalasafn ms. 2 fol. s. 301—2, Nationalarkivet, Reykjavik. — C. ca. 1770,
Biskupsskjalasafn, papirbreve fase. XII no. 3, sst.
Trykt: F. JOHANNÆUS, Hist. eccl. Island. IV 236—8 (efter C). DI VI no. 365.
389.
Erkebiskop Gaute befaler biskop Olaf af Hole, sammen med 24 eller flere klerker eller
lægmænd at dømme om gyldigheden af et uden arvingernes samtykke oprettet testamente
til kirken, med appel til erkebiskopen i uafgjort sag
2
. Bergen 1481, 27. september.
Afskrift af Arne Magnusson [efter transskript af 28. juni 1519, tr. DI VIII no. 532]
i AM Apogr. Isl. no. 1471, UBibl. i Khavn.
Trykt: DI VI no. 366.
390.
Den pavelige pænitentiarius befaler under bans trusel biskopen af Skaalholt at opgive
sin vægring ved at udføre de tidligere meddelte gteskabs-dispensationer for Paal Jonsson
og Solveig Bjørnsdotter
1
og for Orm Jonsson
2
og Ingebjørg Eiriksdotter. Rom (St. Peter) 1479 [?: 1481 ?]
3
, 19. december.
Islandsk oversættelse: Reykjavik, Landsbókasafn ms. 62 8vo s. 6—9, ca. 1750. — Edinburgh,
Advocates’ Library ms. 21—7—14 no. 35, ca. 1770.
Trykt: DI VI no. 377.
391.
Nordlæn din gerne paa Island svarer biskop Olaf i Hole om no. 387 og om kirkeregnskab
og prestelige indtægter i det hele samt om behandling af tvistigheder i saadanne sager.
[1482].
Afskrift fra 1644 i AM 381 fol., UBibl. i Khav
Trykt: DI VI no. 415.
392.
Hans Pedersson, kannik i Hamar, frigiver paa Hamar biskops og kongens vegne Thore
paa Fillinsyn [i Vaage] for yderligere tiltale i anledning af det rygte, hvori denne
var kommen. Vaage 1482, 20. marts.
Original paa pergament i norske RA, Chr.a.
Trykt: DN XII no. 249.
393.
Pave Sixtus IV’s fuldmagter for biskop Angelus [Gherardini] af Suessa, pavelig nuntius
cum plena potestate legati de latere i Tyskland, Polen, Bøhmen og Danmark «aliaque
loca, ad que te declinare contigerit.» Rom (Vatikanet) 1482, 22. juli.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 655 fol. 28.
Trykt: DN XVII no. 1121. Regest: APD IV no. 2826.
394.
Pave Sixtus IV bemyndiger biskop Angelus [Gherardini] af Suessa, pavelig nuntius cum
plena potestate legati de latere Tyskland, Ungarn, Polen, Bøhmen og Danmark, til at
benytte
de i no. 393 bevilgede fuldmagter som en virkelig legatus de latere. Rom (Vatikanet)
1482, 22. juli.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 655 fol. 27.
Trykt: DN XVII no. 1122. — Regest: APD IV no. 2825.
395.
Erkebiskop Gautes og 4 norske biskopers afladsprivilegium for S. Laurentii kirke paa
Styrvoll [i Lardal] i Oslo bispedømme.
Arne Magnussons afskrift [efter original paa pergament, som han havde laant af sogneprest
A. Skjelderup i Lardal], blandt Apogr. AM., fase. XVI, UBibl. i Khavn.
Trykt: DN II no. 921.
Jarlsø 1482, 25. juli.
Universis et singulis, ad qvos præsentes literæ perven erint, Gauto, divina miseratione
archiepiscopus Nidrosiensis, Gunnarus, Asloënsis, Johannes, Bergensis, Karolus, Hamarensis,
Elauus, Staffuangrensis eadem gratia episcopi, in Christo Jhesu sempiternam salutem.
Splendor paternæ gloriæ, qvi sua mundum illuminat ineffabili claritate, pia vota fidelium,
de dementia ipsius maiestatis sperantium, tune præcipue benigno favore proseqvitur,
cum devota ipsorum humilitas sanctorum meritis et precibus adjuvatur. Cupientes igitur,
ut parrochialis ecclesia sancti Laurentii in Styrævvalle, dyocesis Asloënsis, congruis
freqventetur honoribus, et a christifidelibus jugiter veneretur, ac in suis structuris
et ædificiis debite manuteneatur, in ea qvoqve cultus augmentetur divinus, et ut christifideles
eo libentius devotionis causa ad eandem confluant ecclesiam, qvo ex hoc ibidem dono
cælestis gratiæ uberius conspexerint se refectos. Nos igitur prædicti et qvilibet
nostrum de omnipotentis Dei misericordia et beatorum Petri et Pauli apostolorum ejus
ac beati Olaui regis et martyris meritis et auctoritate confisi, omnibus et singulis
vere pænitentibus et confessis, qvi dietam ecclesiam in festivitatibus infra scriptis,
scilicet nativitatis Christi, pasche, pentecostes, qvatuor præcipuis festivitatibus
beatæ virginis, sanctæ crucis, sancti Olaui et Laurentii, necnon ipso die dedicationis
ejusdem ecclesiæ, devote visitaverint, aut qvi pro ipsius structura seu ornamentis
manus porrexerint adjutrices, aut qvi specialiter ante ymaginem interneratæ beatæ
Mariæ virginis in eadem ecclesia orationem
dominicam seu salutationem angelicam devote dixerint, qvotiens prædictorum aliqvod
fecerint, totidem qvadraginta dierum indulgentias de injunctis eis pænitentiis in
Domino misericorditer relaxamus. In qvorum omnium et singulorum fidem et testimonium
præmissorum præsentes literas sigillorum nostrorum appensione fecimus muniri. Datum
apud insulam Jarssøy prope Tonsbergiam ipso die sancti Jacobi apostoli anno domini
millesimo qvadringentesimo octuagesimo secundo.
Bagpaa med gammel haand: Jndulgentiæ in hiis litteris summatim contentæ sunt dies ccc.
Arne Magnussons tilføielse: sed corrigendum CC. Qvinqve sigilla, qvæ olim appensa fuere, nunc omnia desiderantur.
396.
Pave Sixtus IV tillader de nordiske folkmidlertidig at fortsætte dyrkelsen af S.ta
Birgittas datter Katharina
1
, indtil kanonisationsprocessen er afsluttet.
A. Original paa pergament i svenske RA, Stockholm.
B. Indtaget i brev af 19. marts 1501 (trykt DN XVI no. 336), afskr. af O. Celsius
d. æ. omkring 1700 i cod. E 146 s. 61 ff., UBibl. i Upsala.
Trykt: Skriftelige Bewis Horande til Swenska Kyrckio-Historien Eller Biskops Chrönikan
56—7, Upsala 1716 (efter B). DN XVI no. 277 (efter B) DN XVII no. 1123 (efter A).
— Regest: APD IV no. 2827.
Rom (Vatikanet) 1482, 16. august.
Sixtus episcopus, seruus seruorum Dei.
a
Venerabiles fratres ae
b dilecti filii, salutem et apostolicam benedictionem. Alias pro parte vestra fuimus
maxima cum instantia et pluries requisiti, ut dilectam in Christo nobis beatam, prout
pie creditur, Catarinam
c, sancte Brigide
d filiam, canonizare vellemus, et quia accepimus testimonio quam plurimorum fidedignorum
de uita, moribus religione, sanctimonia ac miraculis, quibus cooperante Altissimo
in uita et in morte beata ipsa Catarina
e claruisse et indies clarere asseritur, propterea, cum non sit animus noster ab ista
canonizatione alienus, commisimus venerabili fratri nostro Johannibaptiste, episcopo
Tusculano, et dilectis filijs nostris Stephano,
tituli sancte Marie Transtiberim presbitero, ac
a
Francisco, sancti Eustachii diacono, sancte Romane ecclesie cardinalibus, ut de predictis
omnibus pienam, ut decet, sumerent informationem, referrentque demum pro more in consistorio
secreto, quo possemus, seruatis seruandis cum omni maturitate atque integritate tandem
opus istud tam pium ad optatum finem, quantum cum Deo licebit, perducere. Et quoniam
refertur nobis, omnes tam ecclesiasticos quam nobiles et
b populares illarum partium ipsam beatam Catarinam
c maxima deuotione prosequi, venerari et colere, contentarmur et toleramus ex permissione
apostolica, ut sine incursu alicuius demeriti uel labe idolatrie aut infamie, ne interim
deuotio vestra tepescat, possitis preces vestras et orationes priuatim et publice
in regnis illis Dacie, Suecie et Noruegie libere et sine aliquo scrupulo conscientie
continuare, donec sedes apostolica, quam plurimis arduis
din presentiarum
d implicita, oportuniori tempore cum omnibus requisitis et iuris solemnitatibus poterit,
vt in animo nobis est, ad canonizationem ipsam peruenire. Datum Rome apud Sanctum
Petrum anno jncarnationis dominice millesimo quadringentesimo octuagesimo secundo,
decimo septimo kalendas septembris, pontificatus nostri anno vndecimo.
KancellianmerJcning i A: Efter brevet: L. de Marcellinis.
Paa bagsiden af A: Venerabilibus fratribus archiepiscopis, episcopis eeterisque prelatis, necnon militibus
et militaribus regnorum Suecie, Dacie et Noruegie.
397.
Broderskabsbrev for Eystein Toresson og hans hustru Ronnog Olafsdotter med [deres
børn] Tore og Arne Eysteinssønner, udstedt af Tore, Minoritordenens gardian i Oslo.
Oslo 1482, 2. november.
Original paa pergament, tilhørende Jon Harildstad i Kvikne i Fron. Brudstykke af seglet
vedhænger.
Trykt: DN IV no. 992. — Formularen væsentlig enslydende« med no. 274, men i pluralisform.
398.
Biskop Olaf i Hole’s afladsprivilegium for S.Nicolai gilde paa Øystusyn i Hardanger.
Original paa pergament i norske RA, Chr.a.
Trykt: Ferdamannen, eit Vikoblad aat Aalmugen, I 19, Bergen 1865. DN VIII no. 410.
DI VI no. 414.
Torsnes [i Jondal i Hardanger] 1482
1
,30. december.
Wij Olaf, med Gudz nad biscup aa Hoolum j Islandi, heilsum ollum godum monnum, sem
Þetta bref sia edr heyra, kiærliga med Gudi ok Vorri Fru, kunnigt giorandi, ath Halldor
Eysteinsson, olldur mann j sancti Nicolaj gilldi aa Austursyyn j Hardangur, ok tuo
dandimenn med honum, Jon Andresson ok Viknigur Olafsson, kuomu til voor ok badu ooss
aa Gudz vegna, ath vij skulldim gifua til fyrsagt gilldi nockurar af gifter synda
ok aflat, Þeim til styrktar ok hialpar, er fyr nefnt gilldi hialpa ok styrkia. Puj
Gudi til heidur, jumfru Marie, sancto Nicolao ok ollum Gudz helgum, gefum vij forer
Þeirra bænastad skulld af Þuj valldi, Gud hafur ooss vntt, fioratigu daga aflat, ollum
brædrum ok systrum j nefndu gilldi, er smar synder vilia skripta, jdraastz ok bæta
vid Gud. Samaleidis ok skulu Þeir niotandi vera fyr sagt aflat, er opt nefnt
a
gilldi stydia ok styrkia med sinar godar til logur, testamentum, gafur, messum ok
salutidum, «Pater noster» et «Aue Maria» forer ollum gilldis brædrum ok gilldis systrum
ok ollum kristnum salum, ok suo forer allt annath gott, er Þeir vilia giortt hafua.
Ok til sannenda hier vm Þa Þryckium vij vortt sigillum firir Þetta bref, sem skrifath
var aa Porsnesf sietta dag jola anno Domini m° cd
0 lxxx° secundo.
Seglet mangler.
ANHANG.
Aktstykker til belysning af kong Christiern I’s forhold til de høiere kirkelige embeders
besættelse.
*1.
Biskop Marcellus af Skaalholts revers til kong Christiern: Hvis han bliver præsenteret
af kongen til Nidaros erkestol, og derefter paa sædvanlig maade vælges [af capitlet]
og bliver fuldmægtig i erkebispedømmet, lover han at udvirke hos paven: 1. stadfæstelse
paa Norges kongers ret til at præsentere erkebiskoper og biskoper; — 2. stadfæstelse
paa samme ret for kongerne i Danmark; — 3. stadfæstelse paa alle de norske og danske
konger tilkommende rettigheder og privilegier over geistligheden; — 4. stadfæstelse
paa de tre nordiske rigers evige forening under samme konge; — 5. at kirkernes asylret
ikke skal hindre kongen i at straffe manddrabere; — 6. at Peterspengen af Norge maa
blive forlenet kongen i nogle aar.
Original paa pergament i danske RA, Khavn, Norge no. 49.
Trykt: Skand. Litt.-Selsk. Skr. XVI 175-8. DN II no. 789. DI V no. 49.
[Halmstad, ved 13. mai 1450
1
].
Wij Marcellus, van Gotz gnaden byscop to Scha[l]holt, jn Denmarken, Norwegen vnd S
weden rijken des hilligen stoils van Romen legait
2
, bekennen vnd in stede eyns edes ernstliken gelouen, oft queme vnd gevelle dat wij
ouermitz dem hogeboren forsten ind heren heren Cristiern,
Denmarkes, Norwegens, Wendes vnd Gods koninck etc., to dem arsbisdomme van Dronthem
gepresentert, vnd voirt, als gewontlick is, gekoren vnd
volmechtich dair yn worden, dat wij sullen vmb myns gnedigen heren des koninges vnd
siner gnaden rijken vurschreuen recht vnd priuilegien to bestedigen vnd vermerderen
van vnsem hilligen vader dem pawes verweruen vnd verkrigen.
1. Jndem irsten to bestedigen der koninge priuilegien van Norwegen, dat se sullen
hebben macht den arsbiscop vnd die byscop des rijchs van Norwegen to presenteren vnd
nummont anders
1
.
2. Jtem dat in Denmarken nummont vor artzbyscop eder byscop gekoren off van dem stoill
van Romen bestedicht en sall werden sonder volkomen will vnd volbort des koninges
van Denemarken
1
.
3. Also dat alle ander rechte vnd priuilegien, die de koninge van Denmarken vnd Norwegen
ouer die geestlicheit nutertijt hebben, vngekrenket bliuen sullen.
4. Jtem oick sullen wij van vnsem hilligen vader dem pawes verweruen, dat desse drij
rijck, Denmark, Norwegen vnd S weden, her namails sullen to samen verbonden vnd vereinget
bliuen vnder eynem koninck vnd forsten ten ewigen tijden.
5. Jtem voirt sullen wij van vnsem hilligen vader den pawes
verkrigen, dat sine gnade macht vnd orloff hebbe, alle, die in siner gnaden tgegenwort
lude doit slayn off anders yemant lemen vnd wonden, beyde geestlick vnd werlick, sonder
brekynge der vrijheit vrij vyt allen closteren vnd gewijden steden to nemen.
Vnde vmb desse vurschreuen punten to weruen willen wij sulue op to Romen rijden. Jnd
sullen wij alle sementliken verwullen tuschen dit vnd vnss heren dach natiuitatis
neestkomende ouer eyn jair
1
, ten wersake, dat wij dair tuschen, dat Got verbiede, gefangen off myt kranckeyt
beladen wurden, so dat wy des van noitz wegen nicht volbrengen en kunden. Vnd off
queme, dat Got verbiede, dat wij versumeden eder so nicht en scheghe desse vurschreuen
punten to weruen, so belieuen wij vnd geuen volkomen consent, ouermitz dessem brieue,
dat vnse gnedige here koninck Cristiern etc. macht hebbe als dan eynen anderen artbiscop
van Dronthem to presenteren vnd tosetten, vnd wij en willen vnss als dan to dem artzbisdom
vurschreuen voirtmeer ouer all geyns rechts eder to seggens vermeten.
6. Vnd willen oick truwelick vnd vlijtlick arbeyden, dat vnse billige vader die pawes
verlene vnsem gnedigen heren dem koninck sente Peters penninck eyn tijt van jaren,
den die stoill van Romen jarlinx heuet jndem rijck van Norwegen
2
Notarens mærke. Et quia ego Daniel Kepken de Nulant, clericus Leodiensis diocesis,
publicus apostolica et imperiali auctoritatibus notarius, premissis promissioni, pollicitacioni,
obligacioni, omnibusque alijs et singulis, dum, sic vt premittitur, fierent et agerentur,
vnacum strennuo milite domino Eggardo Frille presens interfui eaque sic fieri vidi
et audiui, jdeo hoc presens publicum instrumentum in materna lingua manu mea propria
scriptum exinde confeci, subscripsi et in hane publicam formam redegi signoque et
nomine meis solitis et consuetis signaui sigillique rotondi ipsius reuerendi patris
domini Marcelli, episcopi et legati, appensione communiui in fidem et testimonium
omnium premissorum.
Bagpaa (16. aarh.): En bescheed och handelling giordt imellom konning Christiern I och Marcello biscop
aff Schalholt, om adtschillige frijheder hand schulle tilhandle koningen och hans
efftherkomere hosp paffuen, paa f rij hedt paa stichtene wdj Norge och Danmarck och
i andre maader inden en vi|3 thidt etc. sine dato etc.
Segl (i lin-snor): Sigillu(m) Marcelli: episcopi: Scalotensis. En biskop med krumstav i høire, bog i
venstre haand, ved hans fod et skjold, hvori en opreist løve, paa hver side af ham
et skjold, hvori to krydslagte nøgler med opog udefter vendt kam. Rødt voks.
*2.
Voldgiftsdom om den norske konges ret til at samtykke capitlets valg af erkebiskop,
førend dette forelægges paven til
confirmation eller den valgte overtager embedet
1
. Af denne grund erklæres Olaf Trondssons valg for ulovligt
2
.
Notarialinstrument paa pergament i danske RA, Khavn (Norge no. 46 a).
Trykt: Skand. Litt.-Selsk. Skr. XVI 152—7. DCI no. 19. DN VIII no. 343. — Regest:
DI V no. 47; jfr. Danske Magazin 6 I 63.
Nidaros 1450, 7. August.
Jn nomine Dominj. Amen. Nos Marcellus, Schalotensis, Thorlauus, Wybergensis, Gunnarus,
Staffangerensis, Hemmingus, Farensis, Matheus, Holensis Dei gracia ecclesiarum episcopi,
Aluerus, sanctorum apostolorum Berghensis, Gunnarus, Asloënsis regalium capellarum
collegiatarum prepositi, judices et arbitri ad infrascripta, per serenissimum principem
dominum Cristiernum, regnorum Norwegie, Dacie, Sclauorum, Gotorumque regem etc., ex
vna, et venerabile capitulum ecclesie Nydrosiensis partibus ex altera, nominati, constituti
et deputati, ad vniuersorum et singulorum noticiam deducimus et deduci volumus per
presentes, quod sub anno a natiuitate Domini millesimoquadringentesimoquinquagesimo,
die prima mensis augusti, exorta inter predictos serenissimum regem et venerabile
capitulum questione et discep[ta]tionis materia super jure consenciendi electioni
archiepiscopi Nydrosiensis, sede vacante, et babitis inter eosdem hincinde variis
et diuersis tractatibus, et tandem in nos, tanquam in arbitros coniunctim sibi fidos
et credulos, dirigentes jpsorum animos, in nos et in nostram arbitralem sentenciam
de et super dicta questionis materia, necnon super viribus cuiuscumque pretense electionis,
de persona honorabilis magistri Olaui Trunderi, eiusdem ecclesie canonici, facte,
et eius dependentibus et connexis, compromiserunt et nostro dictaminj ac sentencie
arbitrali in integrum, nulla prouocatione aut exceptione subsequentibus, stare promiserunt,
sicut per instrumentum publicum, manu
a
discretorum virorum magistri Danielis Kepken, Leodiensis, et Petri Vnger, Roskildensis
clericorum diocesium, notariorum publicorum, manibus subscriptum, euidenter apparet
3
. Ynde nos arbitri, qui supra, ad examen et audienciam cause memorate, diuersis terminis
seruatis, procedentes, et receptis, visis et intellectis disposicionibus hincinde
pro et contra per partes predictas coram nobis productis, ac precedentibus pro concordia
inter eos captanda tractatibus, tandem, partibus predictis concorditer volentibus,
desiderantibus et petentibus, ad nostram sentenciam arbitralem ferendam duximus
procedendum, et processimus in hunc modum: Jn causa et causis inter serenissimum principem,
regnorum Norwegie et Dacie etc. regem, et venerabiles viros dominum Olauum, assertum
electum, et capitulum ecclesie Nydrosiensis super electione, de ipso celebrata, et
consensu, parando et obtinendo electioni archiepiscopi Nydrosiensis, vergentibus,
specialiter constituti et deputati, Christi nomine inuocato, solum Deum pre oculis
habentes, pro tribunali sedentes, visis, auditis, intellectis ac diligenter examinatis
et inspectis omnibus et singulis juribus, litteris, munimentis et aliis hincinde per
partes predictas pro et contra viua voce et in scriptis apud acta allegatis atque
productis, ac in premissis preuia et matura deliberatione prehabita, communicatoque
inter nos deliberato consilio, per hoc nostrum laudum sentenciamque arbitralem dicimus,
decernimus, diffinimus, declaramus et arbitramur, dictum serenissimum dominum, regem
Cristiernum, suosque predecessores, Norwegie reges, fuisse et esse in possessione
prescripta juris consenciendi, consensum prebendi electioni electi in archiepiscopum
Nydrosiensem pro tempore, sibique et successoribus suis jus competiisse et competere,
quatinus ante administrationem et confir mation em js, qui ad Nydrosiensem ecclesiam
vacantem electus est aut imposterum eligetur, regis Norwegie pro tempore consensum
pro sua electione petere et obtinere teneatur, juribus, priuilegiis, immunitatibus
et libertatibus, tam ecclesiasticis quam secularibus, tam in electionibus fiendis
quam aliis quibuscumque, ipsi ecclesie Nydrosiensi tam a jure quam a sede apostolica
et diuis regibus Norwegie concessis et indultis, ac ipsius corone in omnibus et per
omnia semper saluis. Ex certis quoque racionabilibus causis et motiuis apud acta de
articulatis animos nostros ad id mouentibus, quas hie pro honore clericalis status
subticere decreuimus, et easdem nichilominus habentes hie pro sufficienter expressis,
ad et contra electionem, nouissime de persona venerabilis domini magistri Olaui Tronderi
factam, canonice et legitime non fuisse processum, prefatamque electionem pretensam
ecclesie et regni vtilitatibus atque statui de presenti minime conuenire. Que omnia
et singula in vim arbitrij nobis facti per nostram suprascriptam arbitralem sentenciam
diffinita decreuimus et decernimus jn dicto regno et ecclesia perpetuis temporibus
jnuiolabiliter obseruari. Datum Nydrosie anno Domini millesimoquadringentesimoquinquagesimo,
jndictione terciadecima, die vero septim a men sis augusti, sub sigillis nostris appensis,
pontificatus sanctissimi in Christo patris et domini nostri domini Nicolai, diuina
prouidencia pape quinti, anno quarto, presentibus ibidem strenuis
a
dominis Eggardo Frille, Olauo Nicolai, Achone Absolonis, militibus, testibus ad premissa
rogatis pariter et vocatis.
Notarens mærke. Et quia ego Daniel Kepken de Nulant, clericus Leodiensis diocesis,
publicus apostolica et imperiali auctoritatibus notarius, premissis compromissioni,
acceptacioni, cause introduccioni, prosecucioni, protestacioni, terminorum obseruacioni
et sentencie arbitralis promulgacioni, diffinicioni atque decreto, omnibusque alijs
et singulis,
dum, sic vt premittitur, agerentur et fierent, vnacum prenominatis testibus presens
interfui, eaque sic fieri vidi et audiui: jdeo hoc presens publicum instrumentum,
alterius manu, me aliunde legitime prepedito, fideliter scriptum, exinde confeci,
subscripsi, publicaui, et in hane publicam formam redegi, signoque et nomine meis
solitis et consuetis signaui, sigillorumque reuerendorum patrum et venerabilium virorum,
judicum arbitralium prefatorum, appensione communiui, in fidem et testimonium omnium
et singulorum premissorum rogatus et requisitus.
Notarens mærke. Et quia ego Petrus Vnger, clericus Roskildensis diocesis, publicus
apostolica auctoritate notarius, premissis compromissioni, acceptationi, cause introductioni,
prosequutioni, protestationi, terminorum obseruationi et sentencie arbitralis promulgationi,
diffinitioni atque decreto omnibusque aliis et singulis, dum, sic vt premittitur,
agerentur et fierent, vnacum suprascripto notario et prenominatis testibus presens
interfui, eaque sic fieri vidi et audiui, jdeo hoc presens publicum instrumentum manu
mea propria scriptum exinde confeci, subscripsi, publicaui et in hane publicam formam
redegi, signoque et nomine meis solitis et consuetis signaui, sigillorumque reuendorum
patrum et venerabilium virorum, judicum arbitralium prefatorum, appensione communiui,
in fidem et testimonium omnium et singulorum premissorum rogatus et requisitus.
Bagpaa, noget yngre: Breff om hwore thet er i kungens macht at skicke biscopper i Norige.
Segl: No. 1 (rødt voks; Marcellus, se ovenfor no. 21), no. 2 (seglpladen affalden), no.
3 (grønt voks; i gothisk portal en helgen, ved hans fødder et skjold, hvori en sparre
over en ørn; s gvnari episcopi stawagren), no. 5 (rødt voks; skjold, delt ved en skraabjelke,
i øverste felt en vægt, nedersteudslidt; ulæselig omskrift: sig.. matei de ........),
no. 4 (ovalt, grønt voks; i rig gothisk portal Vor Frue med Christus-barnet, forneden
biskoppen knælende mellem to udslidte vaabenskjolde; .... henning dei ..acia episcopvs
.. rensis), no. 6 (grønt voks; St. Hallvard over et skjold, hvori et i en krands staaende
oksehoved; s. alveri torgardi pbri.), no. 7 (seglpladen affalden).
*3.
Pave Nicolaus V udnævner sin magister palatii, mag. theol. Henrik Kaltisen O. P.,
til erkebiskop i Nidaros
1
og medgiver ham de sædvanlige følgebreve. Rom (Vatikanet) 1452, 28. februar
2
.
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 419 fol. 289 b.
Trykt: DN I no. 814. 815. 816. — Regest af følgebrevet til kong Christiern: APD III
no. 1990. — En konsistorialoptegnelse i Obligationes t. 75 fol. 50 a er trykt DN XVII
no. 599.
*4.
Kong Christiern til capitlet i Nidaros: meddeler, at han efter tilskyndelse af sit
[?: Danmarks riges] raad har anerkjendt mag. Henrik Kaltisen som erkebiskop i Nidaros,
og beder capitlet vise ham lydighed, samt lover herefter at hindre saadanne fremmede
og udenlandske personer som [biskop] Marcellus [af Skaalholt] fra at blive erkebiskoper
og biskoper i sine riger.
1
Kjøbenhavn 1452, 30. august.
Trykt: ovenfor no. 36.
*5.
Biskop Marcellus af Skaalholts «artikler», hvori han overfor kong Christiern og Norges
rigsraad søger at bevise, (I) at hans egen postulation til Nidaros erkestol i 1450
er gyldig, (II) at pavens provision af Henrik Kaltisen til erkebiskop strider imod
Norges krones og kirkers rettigheder og friheder
2
.
Afskrift i cod. 326 fol. 24 a—25 a, UBibl. i Bonn.
Trykt: Erkebiskop Henrik Kalteisens kopibog, udg. af A. BUGGE, s. 131—5. jfr. indl.
s. XX-XXI.
Bergen 1453, 12. september.
Subsequuntur articuli, dati per
a
episcopum Scalotensem
a
Marcellum, anno Domini 1453 septembris 12
a
, contra dominum H.
b archiepiscopum Nidrosiensem coram rege Cristierno in scriptis et consiliarijs, per
quos probare nititur, sibi ius competere ad ecclesiam et non prefato archiepiscopo,
in quibus infamat
a
sanctissimum dominum
a
papam et apostolicam sedem.
Placuit maiestati vestre, serenissime rex, vt ea, que pridem pro juribus corone vestre
Norweie et sancte Nidrosiensis ecclesie ac subsistencia postulacionis canonice
c, alias de iure concorditer celebrate, coram regia celsitudine et vestro inclito consilio
proposui, in scriptis redigi et transsumj, premissa igitur protestacione, quod hac
vice ad duo tantum intendo; primo circa processum postulacionis predicte et eius valitudinem,
secundo de iuribus, priuilegijs et immunitatibus, tam corone Norwegie quam ecclesiarum
regni, et quantum sit
d discriminosum ecclesijs et regno, si alias quam per canonicas elecciones quis ad
ecclesias regni Norwegie admittatur, regia celsitudo et vestrum illustre consilium
plenius informetur. Jn finem igitur et effectum predictum ponuntur articuli infrascripti,
et primus est:
[I.]
1. Postulacio huiusmodi, concorditer et canonice loco et tempore a iure statutis celebrata,
non dicitur solum cadere sub gracia generali propter concordiam ipsius, ymmo sub gracia
generalissima propter necessariam concomitanciam iuris patronatus et regium interesse
dandi electoribus consensum jam factis; sic enim electioni innititur, et ius acquiritur
postulato tamquam electo, et jure actionis translacionem uel confirmacionem petere
potest, et superior illam requisitus admittere debet, alias expressam facit jniuriam
postulato et ecclesie postulanti. Hee clare notantur extra ?de postulacione’ capitulo
«Postulacionem»
1
in glossa
2
, et capitulo ultimo
3
, et capitulo «Cupientes» extra ?de electione’ libro vj
4
in glossa § «A gracia», nisi postulacio in forma uel materia continetur peccatum
(extra ?de eleccione’ «Innotuit»
5
, et capitulo «Cum in cunctis»
6
). Et hanc conclusionem approbant comuniter omnes doctores, precipue Hostiensis
7
, Jo. Andree
8
, et dominus Azo
9
super capitulo «Bone» extra ?de postulacione’
10
, et nouissime doctores trium vniuersitatum, videlicet Bononiensis, Perusine et Louaniensis
a
.
2. Nee apparet, quod
b fuerit propter postulati defectum non admittenda, cum examinis tempore nullus obiciens
comparuit, nee preter litteras Karoli regis sibi aliquod canonicum obsistens fuit
legittime obiectum, nee ad illa vocatus siue citatus, auditus aut conuictus, et quilibet
reputetur bonus et justus, donec probetur contrarium (extra ?de presumpcionibus’
c «Dudum»
11
, et extra ?de scrutinio in ordine faciendo’ capitulo vno
12
, fragmentis ?de legibus’ ij
d «Cum quidam»
13
, extra ?de eleccione’ capitulo «Bone»
14
in glossa),
et ex quo nulla canonica exeepcio interuenit, bona fuerat de postulato opinio colligenda,
donec apparuisset contrarium (extra ?de presumpcionibus’ capitulo ultimo
1
, et lxij distinccione «Nullis»
2
in glossa «Non credimus»), nee legitimus comparuit accusator, ergo postulatus fatigarj
non debuit (extra ?de accusacionibus’ «Si legitimus»
3
, et inf ra eodem titulo «Cum oporteat»
4
), ergo non debeo jure meo absque culpa priuarj (extra ?de constitucionibus’ «Cognoscentes»
5
, et extra ?de eo qui cognouit consangvineam vxoris sue’ «Diserecionem»
6
et capitulo ultimo
7
, et xvj questione vltima «Jnuentum»
8
).
3. Nee postulacio predicta fuit
a
reiecta, sed gracia litterarum regis Karoli ad tempus suspensa, donec mitteretur
legatus, qui de obiectis per regem predictum cognosceret veritatem. Ergo contra ius
et iusticiam, huiusmodi pendente examine et suspensione, non
b licuit fratrj Henrico, saluis infradicendis, fieri
c prouisionem.
Et hee pronunc sufficiant, quantum ad fundandam subsistenciam postulacionis.
[II.]
1. Quod autem, princeps et rex inuictissime, vestra regalis excellencia nullatenus
absque ruinoso interitu preciosi clenodij corone vestre et ecclesiarum regni vestrj
Noruegie, que sunt saluberrima jura et priuilegia ac munimenta, eis concessa, illam
talem qualem prouisionem fratris Henrici admittere nullatenus debeatis, ymmo iuxta
tenor em capitulorum «Si forte» lxiij
d distinccione
9
, et capituli
e «Nullus inuitis»
10
est plena vobis data a canonibus sacris renitendi facultas, clare ostenditur per
articulos infrascriptos, quorum primus est.
f
2. Quia est facta in vilipendium et violacionem perpetuarum xanctionum
g et decretorum saluberrimorum sacrorum conciliorum Constanciensis et Basiliensis,
quod incipit «Placuit diuine pietati»
11
, que seruare
h in suo
primo ingressu summi pontifices iurant, per predecessores maiestatis vestre et prelatos
regnorum vestrorum reuerenter acceptata, jn quorum vim per ipsa concilia plurimj archiepiscopi
et episcopi a dictis concilijs suas habuere confirmaciones, que decreta si temerarentur,
tune posset dubitarj, an dicti confirmati essent canonice institutj, jn quibus inter
cetera summis pontificibus inhibetur, ne de cetero ecclesiarum prouisiones reseruent.
3. Item quia talis prouisio facta est contra tenorem constitucionis Nicolaj iij, que
incipit «Cupientes«
1
, jtem contra bullas Eugenij iiij
2
et Nicolai v
3
, summorum pontificum, jn quibus se obligarunt bona fide loco juramenti non reseruare
ecclesias, sed exspectare electiones et postulaciones et illas confirmare.
4. Item quia in ecclesia Nidrosiensi nulla ingruebat necessitas talis, cum in dicta
ecclesia et regno sint multi prelati et viri multo ad tale regimen eo idoneores et
utiliores.
5. Item quia talis prouisio ex timplo
a
sacris repugnat canonibus et legali iusticie, quia priuat coronam Norwegie et Nidrosiensem
ecclesiam priuilegijs, libertatibus et juribus, eis a sede apostolica et concilijs
sacris concessis
b
4
, absque ipsorum culpa, et extinguit jus patronatus et aduocaciam consenciendj eleccionibus
factis, ymmo interrumpit prescripcionis regie ius quesitum (argumentum: xvj questio
vij «Decernimus»
5
, extra ?de iure patronatus’ «Cum in quibusdam»
6
, et capitulum «Nobis»
7
).
6. Jtem quia euacuat et extinguit, ymmo inualidat antiqua priuilegia dementis quintj
et Vrbanj vj et concilij Yiennensis
8
, in quibus decernitur, quod papa in regno Norwegie non prouidebit de archiepiscopatu
nisi canonice electo (legatur priuilegium), ergo papa et concilium sibi ipsis, ne
contrarium faciant, manus ligarunt (legatur bulla).
7. Jtem quia est contra iusiurandum regis et episcoporum, per sedem apostolicam approbatum
(legatur bulla Clementis v).
8. Jtem derogat iuramento dominj regis, in prima sua admissione prestito regno
1
, et demum in sua coronacione regno et ecclesie innouato
2
}ut nullatenus talem prouisionem, suo iuramento saluo, possit admittere (extra ?de
iure iurando’ «Querelam
3
, et capitulo
a
«Tua nos»
4
, et xl distinctione «Homo cristianus»
5
, et xj questione iij «Precipue»
6
)
7
.
9. Jtem quia ad statim
a
tam dominus rex quam consiliarij eius et omnes adherentes sentenciam maioris et papalis
b excomunieaeionis incurrerent, a qua preterquam in mortis articulo absolui non possent
(legatur bulla Vrbani sexti in fine).
10. Jtem quia omnia in contrarium gesta jam sunt reuocata, clarum est illam prouisionem
esse nullam, jpsumque fratrem Henricum propterea non esse archiepiscopum nullumque
ad id jus habere, comitteretur ydolatria ipsum pro tali reputando in perniciem animarum
(legatur bulla Clementis)
11 Jtem quia f acta
c est contra litteram, datam per dominum regem regno Norweie
1
, qua intemerate seruata non potuit nee debuit absque expresso consensu
d consilij regni ad Nidrosiensem ecclesiam introduci (videatur littera regis in norico).
12. Jtem quia f acta est
e in preiudicium appellacionum, ad apostolicam sedem et sacrum concilium legitime pro
jure corone, ecclesiarum Norwegie et postulati interpositarum, quibus pendentibus
non licuit nee licet aliquid innouare (legatur titulus ?de appellacionibus’ libro
ij
2
et vj
o
3
).
13. Jtem quia procurata per dolum et fraudem, falsitate sanctissimo domino pape suggesta,
et tacita veritate per episcopum Coronensem
4
, vbi sua sanctitas fuit apertissime circumuenta (extra ?de rescriptis’ «Super litteris»
5
).
14. Jtem quia est inimicus et hostis regni et corone, et secretam intelligenciam habuit
et habet cum inimicis dominj regis, et promocio sua practicata fuit per inimicos domini
regis, et litteras secretas dicitur ipsum persepe, stante guerra, a rege Karolo Swecie
recepisse, et
f responsa ac
fflitteras secretas remisisse, quo propterea regnum Norwegie sub eius regimine maxima
subire posset pericula.
Omnibus predictis attentis, cum apud vestram serenitatem vestrumque consilium vigeat
fons iusticie, vnde oppressis largiter subuenitur, ad vestram serenitatem recurro,
obsecrando
h humiliter, quatenus dignetur me ad
possessionem ecclesie, ad quam per graciam vestram et consilia
a
vestrorum regnorum
a
fueram introductus et iam spoliatus per fratrem Henricum, et tune offero me coram
vestra maiestate, et vbi fuerit oportunum, sibi et omnibus in iusticia respondere.
Et sciat pro certo vestra maiestas, quod sanctissimus pater dominus apostolicus, cum
primum de priuilegijs et juribus corone et ecclesie fuerit informatus, non permittet
regnum et ecclesiam per dictum fratrem Henricum ulterius fatigarj
b.
*6.
Erkebiskop Henrik Kaltisens svar paa biskop Marcellus af Skaalholts «artikler» (no.
*5), i hvilket Kaltisen bestrider gyldigheden af Marcellus’s postulation til erkebiskop
og forsvarer den pavelige provisions berettigelse
1
.
Cod. 326 fol. 25 a—27 a, UBibl. i Bonn.
Trykt: Erkebiskop Henrik Kalteisens kopibog, udg. af A. BUGGE, s. 136—47.
[Bergen 1453, mellem 12. og 19. september].
Sequitur responsio, data per me, ad prescriptos articulos, presentata regi.
Rex serenissime! licet opus non sit responsione propter veritatis, quam gero, euidenciam,
tamen ad satisfaciendum desiderio vestre celsitudinis, pro clariori veritatis apercione,
respondeo ad articulos.
[I].
1. Ad primum in materia postulacionis episcopi Marcelli adductum, per quem nititur
suam validare postulacionem, facilis est responsio, quia contrarium eius verum est,
cquod ostendo, discurrendo per ea, que adducit. Et precipue, quod dicit, regium requiri
consensum, post factam eleccionem uel postulacionem, hoc enim est omnino falsum, alioquin
tota eleccio dependeret ex voluntate regis, et non ex iure capituli, quod est contra
omnia iura nova et vetera, nee dicit sic concordia regis, que confirmata est apostolica
auctoritate, sed wlt, quod eleccio debet regi intimari per capitulum ante confirmacionem,
vel si personaliter ire vellet pro confirmacione, et rex esset in via eius, se deberet
pro tune personaliter presentare sibi
2
.
Quo ad alia, que annectit, omnia reperiuntur falsa
a
, ut patet expresse per Innocencium papam 3
m extra ?de postulacione’ in capitulo «Postulacionem»
1
vbi idem duo dicit: primum, quod per postulacionem nullum ius acquiritur postulato,
2
m, quod papa non tenetur postulacionem admittere aut confirmare, quia potest eam repellere
sine preiudicio cuiuscunque. Simile dicit Bernhardus
b in glossa
2
ibidem, et Johannes Andree in glossa
3
super rubrica prefati tituli libro 6
o
4
, quod postulacio soli gracie, non iusticie innititur, vnde postulatus nichil potest
petere per viam iusticie, sed humiliter supplicare, ut sua postulacio ex benignitate
presidentis admittatur. Hee ille. — Quod autem addit Marcellus, papam reiciendo postulacionem
facere iniuriam postulato, respondeo dupliciter: Primo hoc non esse tenendum, quia
est contra determinacionem apostolice sedis, ut iam patuit per allégata Innocencij
pape in preallegato capitulo «Postulacionem» \ precipue vbi dicit* quod sine preiudicio
cuiuscunque potest postulacionem repellere; simile distinccione 63 capitulo «Litteras»
5
. 2° dico, quod, eciam si papa diceretur facere iniuriam postulato, repellendo postulacionem,
hoc intelligi debet secundum glossam Iohannis Andree, vbi supra, quando persona postulata
tam est laudabilis, quod circumstancie faciunt eius postulacionem admissibilem. Hoc
autem non håbet locum in proposito, quia persona Marcelli fuit multis infamijs accusata
pape, prout ipse met fassus est. — Jtem hoc intelligendum est, nisi postulacio peccet
in materia
c uel
d forma, ut ipse addit, quia, vt verum fateamur, sua postulacio peccat in
e vtroque. Primo in materia, quia persona fuit impostulabilis, eo quod criminosa et
infamis, que postulacionem inficit (ut extra ?de postulacione’ capitulo 1° et 2°
6
); fuit enim in Colonia inscalatus propter crimina sua per cardinalem de Anglia
7
, quod probare intendo per nonnullos, qui eum inscalatum viderunt;
fet ego vidi eum in scalis stantem in habitu f ratrum minorum, habentem in capite infulam
cum demonibus depictam multis
f; talia enim crimina, que publicam irrogant infamiam, repellunt promouendum et deiciunt
iam promotum (vt in capitulo «Quesitum»
8
?de accusacionibus’). Jtem apostata fuit s, quia dum caperetur in Lübeck propter
h falsas confectas litteras indul
geneiarum et absoluciomim seu dispensacionum, non fuit indutus habitu
a
sue religionis, scilicet sancti Francisci, quia in tali habitu miserabili practica
euasit. Finxit enim se infirmum, faciens sibi afferri pocionem sompnium causantem,
quia non posset dormire; qua habita, rogauit sibi adduci
b confessorem de ordine suo; quo intromisso in captiuitatem, dedit sibi haustum
c
pocionis illius
c
, qui mox obdormiuit. Tune exuit eum Marcellus cappa sua, et ea indutus euasit, quasi
ipse confessor ille fuisset, prout hec retulit in eoncilio
d Basiliensi episcopus Lubicensis
1
, qui fuit ambasiator
e imperatoris Sigismundi. Apostata autem propter habitus dimissionem
f sui temerariam est excomunicatus (ut patet, expresse diffinitum est libro 6° ?ne
clerici uel monachi’ capitulo «Vt periculosa«
2
). Excomunicatus autem non
g eligi nec postulari potest (vt patet extra ?de clerico excomunicato ministrante’
capitulo «Si celebrat»
3
, et ?de eleccione’ capitulo «Cum inter»
4
, et ?de consuetudine’ capitulo «Cum dilectus»
5
, ?de concessione prebende’ capitulo
h«Quantum diuersitatem»
6
). Taceo de similibus multis, in quibus persona erat culpabilis. — Similiter peccat
sua postulacio in forma, eo quod canonicis non ader at facultas eligendi aut postulandi,
quem voluissent, nec aderat libertas, quia, vt asserunt, per secularis potestatis
vim se prohibitos, ne aliquem de capitulo eligerent, sed ex quinque expositis vnum
nominarent, et per multas persuasiones quodammodo compulsi, vt Marcellum postularent,
quod prohibetur et invalidat eleccionem sic factam ut
i in capitulo «Quisquis» ?de eleccione’
7
.
jEst eciam contra priuilegia regni, iuramento regis obseruanda, ut patet in bulla Clementis
5
ti
8
, Celestini
9
, Innocencij
10
et aliorum summorum pontificum
11
— Item, quod postulacio sua sit totaliter annulata,
patet ex tribus. Primo, quia ipse de Romana curia recessit, pendente et incompleto
postulacionis sue negocio, antequam conclusum esset
1
que causa exprimitur in capitulo «Si postquam»
a
§
b «Si vero electus»
b ?de eleccione’ libro 6°
2
; 2°, quia papa ecclesiam reseruauit sue disposicioni, ergo quecunque ex post facta
eleccio uel postulacio nulla fuit, vt patet in bulla apostolica, mihi desuper data
3
, et ?de prebendis’ in capitulo «Licet»
4
ac capitulo «Si beneficia» libro 6°
5
; 3°, quia papa prouidit ecclesie per promocionem meam, et ex tune cessat omnis titulus
electi uel postulati, et non potest ius competere alteri quam prouiso (argumentum
?de prebendis’ capitulo «Si tibi» libro 6°
6
), ne videantur duo esse eiusdem ecclesie prelati seu capita, quod prohibetur 101
distinccione capitulo «Pervenit»
7
.
cConfirmantur hee omnia per hoc, quod tanta est potestas pape super personas ecclesiasticas,
quod potest eas iure suo priuare (9 questione 3 «Per principalem»
8
, distinccione 19
a
«In memoriam»
9
, et extra ?de concessione prebende’ capitulo «Quoniam»
10
)
c.
2. Ad 2
m, vbi dicit, sibi nullum comparuisse obicientem, respondeo, quod
d non solum obiciendo, ymmo tribus modis valet crimen opponi, videlicet denunciando,
excipiendo et accusando; facit capitulum «Super hijs» extra ?de accusacionibus’
11
. Est et quartus modus, datus in capitulo «Inquisicionis» eodem titulo
12
, qui est via inquisicionis. Yideat modo Marcellus, processum Rome fuisse contra eum
per viam inquisicionis
epropter infamiam promulgatam
e, quia per se non negat, causam ipsam fuisse dominis cardinalibus Avinionensi
13
et Firmano
14
commissam, jn cuius signum ipse Firmanum recusauit et alium substitui obtinuit. —
Et quod ibidem subdit, quemlibet presumi debere bonum, donec probetur contrarium,
respondeo. quod ipse non potuit reputari bonus siue y doneus, quia cum primo
f Romam intraret
f, publice fuit scriptus in valuis excomunicatus, et de inscalacione et captiuitate
g prenominatis per totam Romam infamatus. Semel vero compertus malus, semper presumitur
talis (vt patet ?de regulis iuris’ libro 6°
capitulo «Semel»
1
). Quare eciam, conscito, quod causa sua fuit supradictis cardinalibus commissa, non
usque ad discussionem negocij pro defensione fame sue, que vertebatur, permansit.
Propterea enim crudelis censendus esse debet. Nam crudelis est, qui famam suam negligit,
vt Salomon ait
2
. Et transsumitur 12 questio 1 «Nolo»
3
.
3. Ad 3
m respondeo, non esse credendum, quod papa suspenderit expedicionem confirmacionis
Marcelli, quod patet per hoc, quod dictum est in responsione immediate precedentis
articuli, quia papa commisit cause examinacionem cardinalibus, sed ipse non exspectauit
finem. Jnsuper dato, quod papa eam, ut prefertur, suspenderit, sed non concesso, tune
dico, papam adimplesse condicionem de nuncio mittendo, quia misit episcopum Coronensem
ad explorandum rei veritatem
4
. Sed interim papa percepit, Marcellum captum ex ordinacione sua propter notoreitatem
a
criminum. Jdeo decreuit ecclesie prouidere, quasi iam certificatus, quod Marcellus
erat abiciendus. Ynde eius postulacio fuit per papam reiecta iuste et legittime tanquam
infamis, cui
b porte dignitatum patere non debent (vt patet de regulis iuris’ capitulo «Jnfamibus»
libro 6°
5
).
II.
Ad primum jn 2
a materia, vbi deducere nititur, quod promocio mea sit invalida, asserens, quod regi
sit data facultas renitendi apostolice prouisioni per capitulum «Si forte» 63
c distinccione
6
d, et capitulo «Nullus
ein vitis»
7
, respondeo dupliciter. Primo, quod falsum allegat, quia capitula illa nichil ad propositum
faciunt,
fsicud patet
f intuenti causam, quia 2
m est false allegatum, nec ibidem reperitur. 2°, quia ego non sum datus invitus, sed
dulciter ab omnibus, rege, consilio et capitulo receptus. 3° rex tenetur obedire et
non reniti apostolice prouisioni, nec håbet facultatem resistendi; vnde dixit imperator
£ Karolus Magnus distinccione 19 in capitulo «Jn memoriam»
8
: «Jn memoriam beati Petri apostoli honoremus
h sanctam Romanam ecclesiam et sanctam apostolicam sedem, vt que nobis mater sacerdotalis
est dignitatis, esse debeat ecclesiastice magistra racionis, quare seruanda est cum
mansuetudine humilitas». Et subdit memorabile uerbum, dicens: «Et licet vix ferendum
ab illa sancta sede
i imponatur iugum, tamen f eramus et pia devocione tolleremus». Hee ille. Nam peccatum
paganitatis incurrit quisquis, dum christianum se esse asserit, sedi
apostolice obedire contempnit, Samuele propheta
a
attestante
1
, ariolandi peccatum esse nolle obedire, et zelus ydolatrie nolle acquiescere (81
distinccione in capitulo «Si qui sunt presbyteri»
2
). Vnde in capitulo «Jn nomine Domini»
b23 distinccione
b
3
Nicholaus papa imprecatur formidabiles maledicciones contra eos, qui Romanam ecclesiam
presumpcione sua confundere et turbare temptant; tales enim, ut ibidem
c mandat, perpetuo anathemate
d atque excomunicacione dampnentur, et cum impijs, qui non resur gent in iudicio, re
putentur, omnipotentis contra se iram senciant, et sanctorum apostolorum Petri et
Pauli, quorum presumunt ecclesiam confundere, in hac vita et in futura
e furorem senciant: «Fiat habitacio eorum deserta, et non sit, qui in tabernaculis
f eorum inhabitet; fiant filij eorum orphani; orbis s terrarum pugnet
h contra eos, et cuncta elementa sint eis contraria, et omnium sanctorum merita illos
k confundant, et in hac
l vita super eos apertam vin dietam ostendant». Hee ibi. Ecce, quam perniciose dicit
iste Marcellus, regem non debere summo pontifici obedire, volens per hoc, tanquam
inimicus anime et honoris sui, tot malediccionibus eum involui.
2. Ad 2
m, vbi asserit, prouisionem meam factam contra decreta conciliorum Constanciensis et
Basiliensis, respondeo duo. Quorum primum est, quod auctoritas pape est supra omnia
concilia et vniuersam ecclesiam katholicam, quia ipse est vnicus vicarius in terris
Dei omnipotentis, habens celeste arbitrium, non puri hominis, sed veri Dei vicem gerens,
non tantum humana, sed pocius diuina maiestate vtens, vniuersalis ecclesie et tocius
christianitatis caput et auctor,
mmaior homine, minor Deo, plenitudin
emhabens potestatis; vnde
n papa interpretatur admirabilis et stupor
o mundi secundum doctores
m; (vt in capitulo «Jnter corporalia» ?de translacione prelatorum’
4
§ «Cum ergo forcius», eodem titulo capitulo «Quanto»
5
§ «Non enim homo», ?de maioritate et obediencia’ capitulo «Solite»
6
, Codice ?de summa trinitate et fide katholica’ lege prima in fine
7
, et 19 distinccione «In memoriam»
8
); qui nullis synodicis constitucionibus astringitur (distinccione 21
a
capitulo «Quamuis»
9
). Apercius autem explicatur 9 questione 3
10
, ubi sic dicit Nicholaus papa: «Cuncta per mundum nouit ecclesia», quod sacrosancta
romana ecclesia fas de omnibus habeat iudicandi, neque quiquam
pde eius liceat iudicare iudicio, si quidem ad illam de qualibet mundi parte
appellandum est, ab illa autem nemo est appellare permissus;
a
papa enim a nullis hominibus iudicatur qui solius Dei iudicio reseruatur (9 questione
3 «Aliorum»
1
)
a
. Sed nec preterimus, quod apostolica sedes, sine ulla synodo precedente, et soluendi,
quos synodus inique dampnauerat, et dampnandi, nulla existente synodo
b, quos oportuit, habuit
c facultatem. Et hoc nimirum pro suo principatu, quem beatus Petrus apostolus Domini
voce et ten uit semper et obtinebit. Ad idem sunt iura dominica et canonica multiplicia
d. — 2
m, quod licet concilia pretacta attemptauerint remouere reseruaciones vniuersales,
nunquam tamen particulares, huius ecclesie uel illius, quia hoc esset fidei contrarium,
in qua Christus commisit Petro «Pasturam ouium Christi», et cum apostolo «sollicitudinem
gerit omnium ecclesiarum».
eVnde Analectus papa in capitulo «Sacrosancta» distinccione 22
f
2
sic dicit: «Hee vero sedes apostolica, caput et cardo [
g omnium ecclesiarum
g] a Domino et non ab alio constituta est, et sicut cardine hostium regitur, sic huius
sancte sedis apostolice auctoritate omnes ecclesie, Domino disponente, reguntur»;
hec ille
e« Vnde papa pro tune prevaluit et cum concilijs illis concordiam finalem reportauit,
vt nouit mundus. Et ideo, ut dicit Iohannes Andree jn capitulo «Licet» ?de prebendis’
libro 6°
3
. Quando placet pape, vtitur in ecclesijs kathedralibus et metropolitanis reseruacione
speciali illa vice.
hYmmo papa solus potest concedere prebendam uel ecclesiam non vacantem, vt extra (de
concessione prebende’ in capitulo «Nulla»
4
, et ’de rescriptis’ capitulo «Eam te»
5
. Jn hoc eciam contra iuramentum suum egit, quia omnes episcopi iurant manutenere
et defendere reseruaciones pape et promociones, quas facit. Jnsuper papa eleccionem
nondum factam pronunciat nullam, si fiat (extra ‘de eleccione’ «Innotuit»
6
).
h
3. Ad 3
m respondeo, *quod Marcellus ibi loquitur contra promocionem suam, quia scilicet, super
ecclesia Scalotensi, ad quam ipse promotus est sine eleccione preuia et sine scitu
regis
i
7
. Jnsuper, quod falsum asserit in hoc quod papa loco iuramenti obligauerit exspectare
elecciones, quia non consueuit vmquam papa talem obligacionem facere. Preterea, licet
papa velit eleccionibus deferre, non tamen se sic constringit, quod non possit aliter
racionabili ex causa facere, prout practica ostendit, que continue in singulis mundi
nacionibus currit (argumentum ’de eleccione’ «Innotuit»
6
).
4. Ad 4
m respondeo, quod quamquam sint multi probi, in laci
m asuum dirigens me hue transmisit, licet invitum, ad reparandum scandala, commissa per
Marcellum, prout satis in Haffinis deduxi coram vestra serenitate
1
.
5. Ad 5
m, vbi dicit, per eam invalidari priuilegia regis, respondeo
b, quod papa
cnil egit in mea promocione
c contra priuilegia,
dquia in omnibus bullis papalibus in fine inseritur: «salua semper apostolice sedis
auctoritate in omnibus»
d, quia omnia cum regis et conciliorum Dacie et Norweye ac capituli Nydrosiensis consensu
et acceptacione in sollempni peracta sunt
2
, quibus papa formaliter scripsit et suggessit, — non mandauit nec coegit regem
e, ut in litteris apostolicis desuper
3
per me apportatis claret —, quia per illum consensum saluantur priuilegia, per inde
ac si ante promocionem meam expressus fuit. Ratihabicio namque retro trahitur, et
mandato comparatur (vt patet in capitulo «Ratihabicionem» ?de regulis iuris’ libro
6°
4
). Nunquam enim ausum attemptande possessionis recepissem, nisi obtento prius, ut
premissum est, tam vestre celsitudinis quam consilij regalis ac capituli consensu
et beneplacito, sperans et firmiter credens, eundem consensum vestram serenitatem
velle manutenere, sicut et debet: «quod enim semel placuit, amplius displicere non
potest» (capitulo «Quod semel» titulo supradicto
5
), et «mutare consilium quis non potest in alterius detrimentum» (eodem titulo capitulo
«Mutare»
6
),
6. Ad 6
m patet
f responsio ex imminente precedenti responsione, quia prouisio mea non euacuat neque*
extingwit antiqua priuilegia, sed verius fortificat, quia antequam possessionem adipiscerer,
consensum interesse habencium quesiui et obtinui, vt patet in litteris regalibus mihi
h desuper concessis
7
, et sollempnibus introduccionibus, primo Bergis, postea Nydrosij factis in mea persona
8
. Preterea hoc diligenter animaduertendum, quod papa precedens
isicud nunc [ .....]
i per nullum priuilegium, quod dat claudere potest nec intendit manus successoris,
quin ex causa epykeyzare possit (ut in capitulo «Jnnotuit» extra de eleccione
9
), quia par in parem non habet imperium (ut ibidem dicitur, et 21 distinccione capitulo
«Inferior»
10
, fragmentis ?de arbitris’ lege «Nam magistratus»
11
, et fragmentis
’ad Trebellianum’ lege «Ille
a
a quo»
1
),
bvnde, ut premissum, in fine additur bullarum: «salua in omnibus apostolice sedis auctoritate»
b.
7. 8. Ad 7
m et 8
m respondeo, hoc esse simpliciter falsum, quia non reperitur in bullis illis, regem
iurasse, prouisionem apostolicam nolle admittere, ymmo tale iuramentum esset contra
fidem katholicam, vt patet per ea, que dicta sunt supra in responsione ad articulum
primum. Nam in omni iuramento auctoritas pape et superioris excepta intelligitur (vt
patet in capitulo «Venientes» ?de jure iurando’
2
). Tale eciam iuramentum, tamquam illicitum, non esset obligatorium (vt in capitulo
«Non est obligatorium» ?de regulis iuris’ libro 6°
3
).
9. Ad 9
m respondeo, quod bullam non vidi,
cnec credo, hoc in ea continerj
c, sed si sic reperiatur, jntelligendum est, si quis auctoritate, verius temeritate,
propria, animo non obseruandi, contra priuilegij statutum agere moliretur, talis forte
sentenciam incurreret. S ecus autem est in proposito, quia quicquid circa me actum
est, auctoritate pape et consensu regni factum est, qui verus et vnicus, in hac causa
iudex est: «Quod enim quis mandato iudicis facit, dolo facere non videtur, neque penam
meretur, cum habeat parere necesse» (vt ?de regulis iuris’ jn capitulo «Quod quis
mandato» libro 6°
4
, extra ?vt lite non contestata’ capitulo «Quoniam frequenter»
5
§ finali).
10. Ad 10
m, quod articulus est falsitate refertus; nam, ut ex premissis patet in responsione
ad 2
m in fine, reseruaciones pape irreuocabiles sunt, maxime particulares, huius uel illius
ecclesie, ut ostensum est ibidem. Et quia addit, ydolatriam committi, me pro archiepiscopo
reputando, respondeo, hoc esse alienum a fide, quia per pallium, quod ostendo, plenitudo
pontificalis officij cum archiepiscopalis nominis et honoris appellacione mih collata
est, vt in capitulo «Nisi specialis»
6
extra ?de auctoritate et vsu pallij’. Jdeo, attento, quod pallium nec litteras meas
apostolicas ipse nec alij negant, contrarium asserere
d esset heresim sapere, quia hoc esset priuilegium Romane ecclesie, a Christo traditum,
infringere, quod qui facit, indubie
e in heresim labitur, vt in capitulo «Omnes» 22 distinccione
7
, vbi ait papa Nycholaus: «Hie vere dicendus est hereticus, quippe fidem violat, qui
aduersus illam agit, que est mater fidei».
11. Ad ll
m, vbi dicit, esse contra litteram regis, respondeo, articulum fore falsissimum, quia
rex non iurauit nec promisit, nolle obedire pape fymmo ut satisfaceret littere et
iuramento, misit me ad consilium regni, et
de consensu illius admissus sum, prius quam a capitulo meo
a
reciperer, ut predietum est
1
. Item
12. Ad 12
m, vbi dicit, meam promocionem esse factam in preiudicium appellacionum suarum, respondeo:
primo, quod falsum scribit in hoc, quod se asserit appellasse ad apostolicam sedem,
quia appellauit proprie, et in sua appellacione legi, eum appellasse ab apostolica
sede ad concilium generale. 2° dico
b quod appellauit turpissime, videlicet ad concilium futurum Lugdunense, hoc enim nondum
est in rerum natura, et forte nunquam erit, quod simile est
2
, — ac si quis appellaret a vestra celsitudine ad regem futurum, qui nondum natus
est, et a Dei iudicio presenti ad futurum in die novissimo appellare, quod quam friuolum
sit, omnia iura clarent, quia appellacio debet fieri ad personam determinatam et exequi
infra tempus a iure statutum, quod est annus (ut patet in titulo ?de
c[s]ententia excommunicationis
c’ capitulo «Licet» libro 6°
3
).
dEt [leg]o totum titulum de [a]ppellacionibus
d.
13. Ad 13
m, respondeo, quod non constat mihi, episcopum Coronen sem dominum apostolicum decepisse,
quod eciam si factum esset, non minus promocio tenet, vt ex bullis et litteris apostolicis
claret, quia promocio simpliciter facta est, nec mencionem de illo episcopo faciunt.
14. Ad 14
m respondeo, quod articulus falsissimus est per filium mendaciorum confictus, quod
patet, quia in Roma procurator regis Karoli, Bregerius
4
, mihi exhibuit sexcentos ducatos, sy vellem fouere partem eius, sed nolui; jtem quia
a fructibus cognoscitur arbor et homo ex operibus, ideo me refero ad ea, que feci
contra eundem regem, suos per meos captiuando, suspendendo et decapitando, propter
quod dampna grauia passus sum.
Quibus sic stantibus, rex serenissime, iusticiam meam decet
manuteneri, non
a
infringi. Nec re uera credere potuissem, taliter in presencia vestre celsitudinis
tractari. Jnponatur igitur ei silencium perpetuum
b, quia amplius nolo audire ipsum, nam os eius mendacijs et dolis plenum est, quia
eciam expresse periurus est, eo quod apostolicas reseruaciones et prouisiones repugnat,
cuius contrarium iurauit, et consilium contra suum pontificem fabricat, quod eciam
iuramento episcoporum repugnat.
Ex quibus sequitur, quod vltima sua peticio, qua se petit spoliatum restitui,
cfriuola est
c, quia nunquam spoliatus est, eo quod ius non habet ad ecclesiam ex postulacione,
ut ostensum est in responsione ad papam. Ego autem ius habeo, quia post promocionem
pape de vestre serenitatis liceneia concilijque regnorum amborum et capituli mei assensu
possessionem, non vi nec violenter
d, adeptus fui. Dolum igitur Marcelli minime attendentes, eum repellite, quia, cum
se fateatur, confirmacionem apostolicam non habere nec litteras super ecclesia mea
Nydrosiensi, dolose petit, se restitui ad illam, qua per me nunquam spoliatus fuit,
quam eciam si
ede facto
e possideret, nullo iure retinere posset. «Dolo enim facit, qui petit, quod restituere
oportet eundem», vt in capitulo «Dolo» ?de regulis iuris’ libro 6°
1
Sequitur
f 2°, quod serenitas vestra debet eum expellere
gde regnis suis
g et remittere ad papam, vt ibi recipiat condignam operum suorum mercedem, quia papa
significauit vestre dominacioni cum episcopo Wipergensi, si eum apprehendere posset,
eum taliter tractaret, quod nec vestram serenitatem nec aliquem hominem amplius deeiperet,
et iterum, quia serenitas vestra mihi addixit in vltimo abscessu meo de Haffinis,
jpsum velle, sic ut prefertur, expellere ad honorem pape et mea pro quiete.
Sequitur 3°, quod serenitas vestra non debet secum comunicare in diuinis neque extra,
quia excomunicatus
hde iure et de facto: de iure, quia falsificatores litterarum pape cum eorum fautoribus
et defensoribus excomunicati sunt (extra ?de crimine falsi’ capitulo «Falsariorum»
2
), et clerici falsificatores degradari debent et potestati tradi seculari (ut patet
in eodem capitulo); de facto, non solum excomunicati, sed eciam denunciati, quia excomunicatus
et denuneiatus
h est ex ore proprio pape, eo quod falsificauit litteras pape, ut prefatus episcopus
dixit, papam vobis significasse, et iterum, quia, dum Colonie caperetur, comperta
est inter multas falsas litteras membrana, in qua nil erat scriptum, cum appensione
plumbi papalis sigilli; tales enim papa excomunicat in diebus cene dominice et parasceue.
Qualis horror, quod talis, taliter notus, interest concilijs vestris, ducit vos in
publico ad ecclesiam, in dictis vestris se immiscet; vtinam audiret dominacio vestra
ea, que in wlgo dicuntur, eum tamquam toxicum a se abiceret. Hac ex causa ego non
venio ad missas etc.
Sequitur 4°, eum vitandum, quia apostata est, et exinde excomunicatus, ut supra tactum
est, et quia me, archiepiscopum suum, infamauit falsissime, quod intendo probare,
quia nunquam conquesti sunt fratres mei contra me; jdeo decapitandus secundum leges
(ut patet Codice ?de libello famoso’ lege vnica
1
, et 5 questione 1 «Si quis famosis»
2
); qui flagellandus et excomunicandus (5 questione 1 «Qui in alterius»
3
)
Hec offero vestre serenitati, non animo iniuriandi cuicunque, sed necessitatus pro
defensione fame mee.
*7.
Erkebiskop Henrik Kaltisen svarer paa kong Christierns forslag om at lægge sagen mellem
biskop Marcellus af Skaalholt og erkebiskopen i kongens haand.
4
[Bergen 1453], 19. september.
Uddrag i cod. 326 fol. 27 a, UBibl. i Bonn.
Trykt: Erkebiskop Henrik Kaiteisens kopibog, udg. af A. BUGGE, s. 147.
*8.
Erkebiskop Henrik Kaltisen svarer paa kong Christierns 3die anmodning om at 1 ægge
sagen mellem biskop Marcellus af Skaalholt og erkebiskopen i kongens haand, og fremsætter
forslag til overenskomst om sin nedlæggelse af erkebiskopsværdigheden.
5
[Bergen 1453, kort efter 19. september].
Afskrift i cod. 326 fol. 27 b, UBibl. i Bonn.
Trykt: Erkebiskop Henrik Kaiteisens kopibog, udg. af A. BUGGE, s. 147—9.
*9.
Tprkebiskop Henrik Kaltisen anmoder biskopperne af Bergen og Hamar, den udvalgte biskop
af Stavanger og provsten ved Apostelkirken i Bergen om at henvende sig til kong Christiern
for at faa ham til at tage en bestemmelse om erkestolen i Nidaros.
6
[Bergen 1453, slutningen af september eller begyndelsen af oktober].
Afskrift i cod. 326 fol. 28 a, UBibl. i Bonn.
Trykt: Erkebiskop Henrik Kaiteisens kopibog. udg. af A. BUGGE, s. 149—50.
*10.
Erkebiskop Henrik Kaltisens svar til kong Christierns tilbud angaaende betingelserne
ved nedlæggelsen af erkebiskopsværdigheden.
7
[Bergen 1453, første halvdel af oktober].
Afskrift i cod. 326 fol. 28 b, UBibl. i Bonn.
Trykt: Erkebiskop Henrik Kalteisens kopibog, udg. af A. BUGGE, s. 151—3.
*11.
Det norske rigsraad
1
erklærer for pave Nicolaus V, at det ikke kan anerkjende den af paven providerede
udlænding Henrik Kaltisen som erkebiskop i Nidaros, da kongen i strid med sin ed
2
og Norges krones og kirkers rettigheder og friheder, det norske rigsraad uadspurgt,
kun i nærvær af nogle danske raader, har samtykket til hans udnævnelse, og anbefaler
isteden til erkebiskop den af kongen ønskede magister Olaf [Trondsson]. Bergen 1453,
15. oktober.
*12.
Erkebiskop Henrik Kaltisen tilbyder kong Christiern at drage til Rom for at nedlægge
erkebispedømmet
4
. Nautøy [i Boknfjorden] [1453, anden halvdel af oktober].
Uddrag i cod. 326 fol. 29 a, UBibl. i Bonn.
Trykt: Erkebiskop Henrik Kaltisens kopibog, udg. af A. BUGGE, s. 154.
*13.
Erkebiskop Henrik Kaltisen fremstiller for kong Christiern og det danske rigsraad
begivenhederne i sagen angaaende den norske erkestol fra august 1452 indtil nu
5
. Kjøbenhavn 1454, 9./15. juni.
Cod. 326 fol. 30 a—31 b, UBibl. i Bonn.
Trykt: Erkebiskop Henrik Kalteisens kopibog, udg. af A. BUGGE, s. 158—64.
*14.
Biskop Marcellus af Skaalholt fremstiller [for det danske rigsraad] de grunde, som
har bevæget kong Christiern og det
norske rigsraad til nu at negte Henrik Kaltisen sit samtykke til at beholde erkestolen
i Nidaros
1
.
Afskrift i cod. 326 fol. 36 b—37 a, UBibl. i Bonn.
Trykt: Erkebiskop Henrik Kaiteisens kopibog, udg. af A. BUGGE, s. 186—8. — Her med
tilføiede §tal.
[Kjøbenhavn 1454, juni]
2
.
Jnformacio Marcelli contra archiepiscopum Nydrosiensem.
Pro interesse jurium, priuilegiorum et libertatum corone et ecclesiarum regni Noruegie
notandum est, quod corona et ecclesie Noricane ab antiqua prescripta ac obseruata
consuetudine et eciam ex priuilegio sancte
a
sedis apostolice et sacrorum conciliorum generalium hac gaudent inmunitate
b sicut ex tenoribus litterarum apostolicarum clare constat, sacro aprobante concilio
3
, quod propter multas diuisiones et discordias que in dietis regno et ecclesiis oriebantur,
papa de cetero nullum in dicto regno mittere uel instituere debet in archiepiscopum
uel episcopum nisi illum, qui fuerit canonice electus uel postulatus a capitulo ecclesie
tune vacantis et optinuerit consensum domini regis expressum, et ad hec papa se astrinxit
et seruare promisit pro se et suis successoribus
c per suam apostolicam bullam etc.
2 Jtem cauetur
d in dictis priuilegiis, quod si contingat vmquam contra huiusmodi jura, indulta et
priuilegia ac consuetudines
e alicui citra modum prescriptum jn ecclesiis Noricanis prouideri, dominus rex, consilium
regni et capitulum illius ecclesie talem prouisum sub pena perjurii et censurarum
admittere uel tollerare non debent, precipue quia tune recederent a priuilegiis et
prescriptione predictis per talem admissionem.
3. Jtem rex pro tempore in sua admissione ad regnum et dominium
fin sua coronacione jurauit seruare dicta priuilegia et jura et consuetudines prescriptas
regni et ecclesiarum et precipue articulum 1
m nominatim, quod nullus extraneus promouebitur ad aliquam ecclesiam Noricanam, nisi
regio et consilii regni consensu precedente, et idem
g iuramentum prestitit in forma dominus noster rex
4
.
4. Jtem ad maiorem firmitatem et obseruanciam predictorum dominus noster rex Cristiernus
in prima sua introductione dedit litteram
5
sub suo regali sigillo et sub sigillis consiliariorum
h suorum regni Dacie, videlieet dominorum Ottonis Nicholai, Eggardi Frille, Olaui Lunge,
Johannis Beronis, Laurencij Thome, Magni Ebbonis et aliorum, consilio regni Noruegie
de data millesimo cccc xlix
o jn crastino visitacionis beate Marie, obligando
se et promittendo bona fide, quod non
a
admittet uel permittet
a
aliquem extraneum introduci ad ecelesias Noricanas, nisi prius requisito et optento
consensv consilii
b regni Noruegie ete.
1
5. Jtem propterea dominus noster rex consulte et prouide, audito quod papa voluit
prouidere domino fratri Henrico Kaldisen, jntimauit pape et cardinalibus per dominum
reuerendum patrem Kanutum, episcopum tune electum Wibergensem
2
, supplicando, quod nullatenus
c vellet
d illum mittere pro archiepiscopo, cum propter priuilegia et iura ac consuetudines
regni et corone non posset eum nec vellet
d admittere nec in ipsum consentiret nec posset, suo juramento
3
et littera
4
data consilio regni Noruegie obstantibus etc.
6. Jtem quid episcopus Coronensis, legatus in Dacia
5
, scripsit pape mendaciter, domino rege ignorante, quod dominus rex consensum suum
dederat et omnino dictum dominum Henricum habere cupiebat in arehiepiscopum, cum eius
noticiam haberet, in
e ipsum vellet
d habere in suum confessorem, licet dominus rex omnia ita eciam in faciem dominj Henrici
Kaldisen negauit
6
, vnde papa circumuentus, putans placere domino regi, ipsum hue pro archiepiscopo
Nidrosiensi destinauit etc.
7. Jtem ob eam causam dominus noster rex, veniens ad Noruegiam
7
omnibus premissis visis et diligenter masticatis, cum suo integro consilio Noruegie
interfuerunt dominj Nicolaus Erici, Joachim Flamingus et Strongo milites
f et decreuerunt
8
, quod juramento dominj regis et consilii
g ac
h capituli, juribus
k, priuilegiis et consuetudinibus corone et ecclesiarum Noruegie saluis, in eundem
dominum Henricum consentire
l non poterant neque possunt, et attentis multis obstanciis, per doctores trium vniuersitatum
9
productis, et in iure probatis et inspectis querelis grauissimis de multis enormibus,
in
m multis artieulis contentis, per capitulum Nidrosiense super spolijs clenodiorum
n et bonorum ecclesie et
m magnorum debitorum contractorum° contra dictum fratrem Henricum productis et probatis
coram domino rege et suo consilio prelibato, vnanimiter et concorditer statuerunt
et deliberarunt, propter omnia premissa
p vna cum dominis capitularibus Nidrosiensibus nulla via uel forma velle
q ipsum admittere, uel propterea, quod per consilium Dacie admissus fuit
10
, nullo presente. de consilio
Noruegie, cuius interest ad actum talem dare consensum, ipsum tollerare uel sustinere
in archiepiscopatu, et hec omnia sibi per dominum episcopum Bergensem, Nicholaum Erici
magistrum curie Dacie, et Strangonem, milites, intimauerunt
a
et ei supplicarunt, vt pacem daret ecclesie Nidrosiensi, nec
bvellet
c fieri occasio
d maioris turbacionis et scandali. Ipse vero, intellectis premissis, et dominj regis,
consilii et capituli voluntate intellecta, sponte et libere resignauit et procuratores
e constituit
fad porrigendum
f suam resignacionem domino pape. Jtem consensit manere in regno Noruegie, presertim
in Stauangria, nec inde recedere vsque ad reuersionem nunciorum dominj regis, ad Romanam
curiam mittendorum, etc.
8 .Jtem propter omnia predicta, que racionabiliter mouebant animos dominj regis et
sui consilij Noricani, et ad vitandum multa pericula et graues discordias, que statui
domini regis et ecclesie Nidrosiensi contingere possent, si id, quod Bergis mature
£ et districte gestum est, per consiliarios Dacie, forsan non piene de causa informatos,
licet sperandum est, quod bono zelo id facerent, contra conclusa Bergis aliquid
h innouarent, precipue pro
i recessu dicti dominj Henrici a regnis istis ante redditum* nunciorum dominj regis
aliquid innouarent, petitur, quod dominus noster rex et dominj consiliarii regni Dacie
dignentur in hac causa ecclesie Nidrosiensi nichil innouare contra conclusa predicta
Bergis, sed pocius, quantum in eis est, assistant et opem dent consilio regni [Norvegie
k] et ecclesie Nidrosiensi suis fauoribus opportunis
l, alias enim viderentur judicare, dominum nostrum regem et suum consilium Noricanum
in premissis errasse, et sicut ex admissione illa, facta in Dacia, sic propter recessum
ipsius fratris Henrici inter ista duo regna posset vna magna discordia et turbacio
m formidari etc.
*15.
Erkebiskop Henrik Kaltisens revers til kong Christiern, der har tilladt ham at drage
til Rom for at nedlægge sin erkebiskoppelige værdighed: han forpligter sig til at
foredrage for paven og keiseren og hvor det ellers er paakrævet, kongens ærender baade
nu og senere, og at arbeide for at faa den af kongen ønskede person udnævnt til erkebiskop
af Nidaros
1
.
Afskrift i cod. 326 fol. 33 b, UBibl. i Bonn.
Trykt: Erkebiskop Henrik Kaiteisens kopibog, udg. af A. BUGGE, s. 172—3.
Kjøbenhavn 1454, 20. (13.?)
2
juli.
Subscriptam litteram dedi regi, vt recedere permitterer.
Henricus, Dei gracia archiepiscopus Nidrosiensis, recognoscimus et attestamur publice
coram omnibus et singulis, presentem nostram apertam
litteram videntibus uel legi audientibus, quod nos perpendimus et pertractauimus defeetus
et impedimenta que
a
habemus ex parte nostri ydeomatis et ex disposicionibus regni et terre Norwegie,
qualiter nostre persone atque complexioni
b incommodum
c est. Jdcirco accessimus et petiuimus jllustrissimum principem et dominum Cristiernum,
Dacie, Norwegie ete. regem, nostrum graciosum dilectum dominum, ad dandam nobis suam
graciam et licenciam ad visitandum nostrum sanctissimum patrem dominum apostolieum
ad resignandum nostrum prefatum archiepiscopatum ad sue sanctitatis manus, quem sua
gracia nobis annuit et admisit. Et quia sua regalis digmtas in nostri sanctissimj
patris dominj apostolici prefati amorem et honorem nos ad prefatum archiepiscopatum
graciose admisit et eonsensum prestitit, et non solum in illo, sed in omnibus graciose
et amicabilite6r nobiseum fecerat, recognoscimus nos de iure obligari ad talem fauorem
recompensandam, et promittimus per istam nostram litteram atque obligamus nos per
nostrum honorem et nostram episcopalem dignitatem loco nostri episcopalis iuramenti,
quod prefati nostri graciosi dilecti
d dominj regis Cristiernj et suorum regnorum causas et negocia, nobis commissas et
in posterum cum vlt[e]rioribus informacionibus committendas, coram nostro sanctissimo
patre domino apostolico supradicto, coram diuinissimo domino nostro imperatori, et
omnibus alijs locis, vbi sue gracie expedit, fideliter proponemus, atque iuxta omnem
nostram potestatem, ut prefati nostri graciosi dilecti domini fidelis consiliarius,
ambasiator et nuncius, ad prefatum nostrum archiepiscopatum fideliter petemus et laboremus
pro quo sua gracia petiuerit et scripserit, et totaliter nostri prefati graciosi dilecti
dominj regis Cristierni et suorum regnorum melius faciemus et procurabimus iuxta nostrum
ultimum posse absque omni dolo et fraude. Jn cuius rei testimonium et maiorem noticiam
secretum nostrum presenti littere manu nostra propria scripte appendi fecimus. Datum
in oppido Haffn etc. 1 quarto, ipso die beate Margarete virginis et martiris.
*16.
Erkebiskop Henrik Kaltisen
1
foredrager for pave Nicolaus V kong Christierns ærender og begjærer sin afsked som
erkebiskop af Nidaros.
Cod. 326 fol. 32 a—b, UBibl. i Bonn.
Trykt: Erkebiskop Henrik Kalteisens kopibog, udg. af A. BUGGE, s. 167–70. DN XVII
no. 1241. — Brudstykke i Diplomatarium diocesis Lundensis, utg. af L. WEIBULL, III
no. CCCLXIII. — Regest: APD III no. 2034.
[Rom 1455], [kort] efter 6. januar.
Coram papa proposui vt sequitur, jn presencia domini Magni college. — Subscripta peroraui
coram papa sanctissimo Rome post festum epiphanie in presencia college Magni.
Licet, beatissime pater, deceret coram vestra sanctitate nomine regis serenissimi
Christierni Dacie et Norweye collacionem sollempnem fieri, visis cum condicionibus
temporis et vestre sanctitatis imbecillitatis, decreui, regie celsitudinis optata
compendiose proponere, ne tedium ingeram eedem vestre beatitudinl
2
1. Jn primis, quia de beneplacito sue regie celsitudinis huc missus sum ad resignandum
archiepiscopatum meum ecclesie sancte
a
Nydrosiensis, eo quod regio illa complexioni corporis mei aduersatur, nec satisfacere
potero animabus lingwe propter ignoranciam, jdcirco supplico eidem sanctitati acceptare
renunciacionem illam, quia paratus sum facere eam eiusdem sanctitatis ad libidinem.
Et licet idem rex in publico, per aliquos stimulatus, in instructionibus taliter
b commiserit, jn priuato tamen mecum de contrario concordauit, videlicet
c quod nullomodo debeam resignare, sed archiepiscopus et legatus apostolicus redire,
prout possum cum sigillo sue serenitatis ostendere
3
. Nichilominus quia idem rex post omnia prefata jterum de novo conclusit, me renunciare
debere, mittens propterea et advnans hic presentem venerabilem dominum Magnum, secretarium
sue dominacionis, mihi in collegam, jdcirco pocius eligo
4
renunciare quam illic
repatriare, quia nullomodo illic intendo redire, causis ex prenarratis, quantum in
me erit, obediencia, qua vestre sanctitati astringor, semper salua et excepta. Movet
regiam celsitudinem iusiurandum
a
, quo in sua coronacione iurauit
1
, priuilegia regni manutenere, que cavent, summum pontificem non debere ecclesie Nydrosiensi
de pontifice nisi ex eis electo prouidere, vt patet in bulla quadam, per Clementem
quintum promulgata.
2
2. Et quia meam post destitucionem sanctitas vestra habebit ecclesie
bprouidere de pastore, supplicat dominus rex vnum e duobus per vestram sanctitatem
assumi, quorum primus magister est in artibus, electus primitus ad ecclesiam eandem,
qui tandem electioni cessit
3
, sicque dominus Marcellus postulatus fuit, alter vir nobilis de militari prosapia
natus, dominus Petrus prepositus Lundensis, pro quo scribunt vestre sanctitati
c didem rex
d, pontifices et milicia regni Dacie.
4
3. Jnsuper serenitas regia intellexit, domino Marcello, episcopo Schalatensi
a
, non nulla fore obiecta, que fecisse dicatur in regnis Dacie et Norwegie
1
, que omnia asserit idem rex false et mendose conficta fuisse, ymmo eum irreprehensibiliter
et cum honore vestre sanctitatis ac apostolice sedis ibidem in sua legacione conuersatum
esse
2
, ideoque eadem sanctitas dignetur eundem episcopum excusatum et recommissum
a
gerere.
3
4. Preterea, quia fertur, certos processus fulminatos auctoritate vestre sanctitatis
contra suam serenitatem ad instanciam forsan aduersarii sui, videlicet Karoli regis
Swecie
4
, jdcirco optat rex tales processus penitus revocari et annullari
5
, triplici racione, quarum prima est: eo quod tales processus maiorum guerrarum sunt
incentiua; 2° quia sua dominacio manere intendit in consuetudinibus et legibus regnorum
suorum, vsque huc, vt dicit, obseruatis; 3° quia narrata non sunt vsquequaque vera,
nam ipse aduersarius domini regis multipliciter excessit regi et regnis iniuriando,
quod patet ex capite multiplici: primo ex condicione et statu lige et federis inter
tria regna, scilicet, quod vnicus esse debeat rex trium regnorum, eligendus per consiliarios
eorum, quod idem rex Swecie suo sigillo, dum esset regis consiliarius, approbauit
6
, nichilominus
violauit, quia mortuo rege Christoforo, se in regem Swecie eligi procurauit
7
, prout hodie se pro tali gerit; 2° quia treugas in Gotlandia inter ambos reges factas
8
violauit, nam illis nondum finitis, invasit regnum Norweye, quod per eleccionem canonicam
1
fuerat pro tunc in possessione regis Dacie, seque pretense per archiepiscopum Nydrosiensem
coronari fecit
2
; 3° pariformiter, stante pace in Halmstad firmata
3
, invasit prouinciam regni Dacie, scilicet Scaniam, non diffidato rege Dacie, quam
igne et gladio depopulauit; 4° auia conclusa per suos consiliarios
a
et conscripta ac sigillata per eosdem
4
, cum plena potestate missos per eundem, non seruat, quin adhuc titulum regis Norweye
sibi ascribat in dicto regno controuersias
b et discordias posse tenus suscitando, licet serenissimus rex noster notorie plenam
potestatem in illo regno et vniversalem habeat obedienciam. Quibus attentis, patet,
quam iniuriose agat rex ille contra regem nostrum, quodque non sit propterea contra
suam serenitatem procedendum.
5. Cupit sua serenitas per vestram sanctitatem informari in fine, vt pax inter ipsum
et episcopos roboretur, per quos hec consuetudo obseruatur, quod homicide, vxoricide,
qui propriam cognoscit matrem aut sororem, ac quecunque comiserit peccata, sy currit
ad penitenciarium episcopi confitendo, antequam apprehendatur per manum regalem aut
secularem, non potest postea per secularem potestatem puniri, quod apparet sue serenitati
absurdum; nam plectendis penitencia non denegatur, et nichilominus post confessionem
sub patibulo factam suspenduntur.
5
6. Quia multa restant in regnis suis reformanda, vt sanctitas vestra me dignetur remittere
legatum cum plena potestate; nam salutem desiderat animarum causari et scandala exstirpari,
et hoc conclusum est in suo consilio in Haffinis
6
, quod regia celsitudo me acceptabit, alias nullum acceptare intendit.
7
7. Ex parte regis et regine: In primis optant confessionale in plenissima forma, semel
in vita et semel in mortis articulo a pena et culpa
8
.
8. Jnsuper conqueruntur de rege Karolo Swecie, quod eam priuauit et priuat dote sua,
quam sibi rex Cristoforus ascripsit
9
in regnis Swecie et Norwegie, que in regno quolibet
c quindecim milia florenorum rynensium faciunt, et hoc fecit, dum actu iuratus seruus
illius regine esset, — jdeoque petit judicem sibi dari reuerendum patrem episcopum
Lubicensem; nam, ut asserit, sanctitas vestra ad hoc tenetur, quia tempore, quo spoliata
erat, vidua fuit
10
, sub immediata vestre sanctitatis proteccione existens, que
specialis est defensor pupillorum et viduarum.
1
— Similiter de episcopo Scarensi, quem rex Karolus priuauit ecclesia
2
, petitur iudex idem Lubicensis.
3
9. Jnsuper, quia dominus rex in castro Kaligenburg reliquias tenet pro ornamento
a
regni Dacie preciosas, petit indulgencias pro visitantibus eas, vtpote magna pars
ligni sancte crucis, de sanguine fuso ex calice, mentum sancte Anne et alia plurima.
Regina autem supplicat vestre sanctitati pro vna bona particula tunice Domini inconsutilis,
allegans, si ipsa non meruit, tamen parentela eius, marchiones Brandeburgenses, fideliter
apostolice sedi seruiuerunt et similia meruerunt.
10. Vltimo serenissimus rex regraciatur vestre sanctitati de sibi missis agnis
b Dei et candelis singulis annis, quia in illis sensit se reputari inter dilectos eiusdem
sanctitatis.
4
*17.
Kong Christiern, hvis orator [Mogens Krafse] nylig efter næsten 1 aars ophold ved
kurien er vendt tilbage med uforrettet sag, anmoder pave Calixtus III om at modtage
erkebiskop Henrik Kaltisens resignation, thi det volder mange ulemper og vanskeligheder
at lade denne mand indehave erkestolen, hans udnævnelse er skeet «privilegiis, consvetudinibus,
indultis et statutis, iure iurando firmatis et apostolice sedis ac sacrorum conciliorum
approbatione et sanctionibus roboratis
1
, obstantibus», og kongens anerkjendelse af den pavelige provision vilde betegne et
edsbrud [af kongens kroningsed
2
], og beder paven lade «coronam nostram et ecclesiam Nydrosiensem ac ceteras ecclesias
Norvegie suis privilegiis et libertatibus frui». Vordingborg [1456 februar]
3
.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»
4
] i ms. Barthol. B s. 177—80, UBibl. i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 395-6. DN XVII no. 1041. — Regest: APD III no. 2057.
*18.
Kong Christiern, hvis orator [Mogens Krafse] nylig efter 1 aars ophold ved kurien
er vendt tilbage med uforrettet sag, protesterer overfor pave Calixtus III mod besættelsen
af erkestolen i Nidaros med Henrik Kaltisen, da hans udnævnelse er i strid med den
i Norge gjældende sedvane, «qvod in Noricanis ecclesiis non nisi per electionem canonicam
debeat provideri»
5
, hvilken kongen ved sin kroningsed
6
, som han ikke vil bryde, har svoret
at overholde, og det volder mange ulemper og vanskeligheder at lade Kaltisen indehave
erkestolen. Vordingborg [14]56, [februar?]
1
.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 200—2, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 409—10. DN XVII no. 1042. — Regest: APD III no. 2058.
*19.
Kong Christiern, hvis orator [Mogens Krafse] nylig er vendt tilbage fra Rom, anmoder
atter
2
Johannes [Carvajal], kardinaldiakon tit. Sancti Angeli in Foro Piscium, om at arbeide
for, at erkebiskop Henrik Kaltisens resignation maa blive modtagen av paven, thi kongen,
Norges rigsraad
3
og biskopper og stormænd, capitlet og geistligheden ønsker det, og skjønt paven i
sit brev
4
til kongen har erklæret, at kongens kroningsed
5
ikke er nogen hindring [for at godkjende den af paven udnævnte erkebiskop], agter
kongen ikke at handle mod eden, som [forsaavidt den vedkommer kirkens privilegier]
er «per sedem apostolicam et generalia concilia
a
approbatum»
6
, og beder kardinalen tilraade paven ikke at besætte geistlige embeder i kongens lande
uden paa forhaand at underrette kongen. [Vordingborg?] 1455 [?: 1456?, februar?]
7
.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 135—7, UBibl.
i Khavn.
Trykt: PONTOPPIDAN, Ann. eccl. Dan. II609—10. Scr. rer. Dan. VIII 369—70. DN XVII
no. 1044. — Regest: APD III no. 2060. — Uddrag: DI V no. 130.
*20.
Kong Christiern anmoder pave Calixtus III om at hæve det kirkelige interdikt, som
Bergens by og domkirke maa antages at være underkastet paa grund af mordet paa biskop
Thorlev af Bergen (1. september 1455), og at stadfæste den af Bergens capitel udvalgte
8
og af kongen samtykkede kannik i
Roskilde Joachim Grubbe som biskop i Bergen, idet kongen minder paven om, at «neminem
dietam ecclesiam adipiscere posse, nisi privilegiis, iuribus et libertatibus corone
et ecclesiarum
1
salvis». Kjøbenhavn 1456, april.
2
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 140—2 UBibl.
i Khavn.
Trykt: PONTOPPIDAN, Ann. eccl. Dan. II 613—4. Scr. rer. Dan. VIII 373—4. DN XVII no.
1046. — Regest: APD III no. 2062.
*21.
Kong Christiern, som i sine riger henholder sig til den franske pragmatiske sanktion
3
og til de overenskomster, som paverne
Eugenius [IV]
1
og Nicolaus V
2
har sluttet med den germaniske nation
3
, «cui incorporati existimus et uniti», klager til den romerske keiser Frederik III,
til hvem han sender sin orator Geminianus Trevisanus, over pave Nicolaus Y’s besættelse
af Nidaros erkestol, som den nye pave Calixtus III ikke har villet ophæve, saaledes
som af kongen ønsket, men tvertimod har stadfæstet, hvorved «nos in ecclesie Noricane
privilegiis, iuribus, libertatibus et prescriptis consvetudinibus nostris, nullo unqvam
tempore per summos pontifices temeratis, ... privaremur»; men idet kongen har valget
mellem enten at overholde «ea qve de conservandis ecclesiarum privilegiis et iuribus
in nostra coronatione iuravimus»
4
, og derved bryde lydigheden mod det apostoliske sæde, eller at adlyde pavens vilje
og derved hidse folket til oprør, har han med tilskyndelse af rigsraadet
5
og kirkens styrere besluttet at holde sin ed og anmoder derfor keiseren om at tale
hans sag ved breve til paven og kardinalerne. Kjøbenhavn 1456, 13. april.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 128 —31, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VII 365—7. DN XVII no. 1045.
*22.
Kong Christiern klager til kong Alfons af Aragon og Neapel, hvem han anbefaler sin
orator Geminianus Trevisanus, over, at pave Nicolaus V har besat Nidaros erkestol
med Henrik Kaltisen istedenfor med den kanonisk postulerede biskop Marcellus
af Skaalholt, og at pave Calixtus III har stadfæstet dette, skjønt «summi pontifices
et concilia generalia religiosa pro vicissitudine, privilegio et constitutione irrefragabili
et perpetua statuerunt, qvod in archiepiscoporum et episcoporum institucionibus et
confirmationibus regis pro tempore tanqvam fundatoris patroni votum et consensus expectetur
per papam
1
, ex eo permaxime, qvod omnes ecclesie Noricane ultra dotem priorem feudis regalibus
potiantur», og da det er kongens ønske, «qvod pro subsistentia libertatum et privilegiorum
regni et ecclesie effectualiter, sicut in nostra coronatione iuravimus
2
, laboremus», anmoder han kong Alfons ved en egen orator at paavirke paven til at
godkjende Marcellus’s postulation til erkebiskop og at forflytte Henrik Kaltisen til
et andet sted. Kjøbenhavn 1456, 27. mai.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 131—5, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 367—9. DN XVII no. 1047. — Uddrag DI V no. 129.
*23.
Kong Christiern anbefaler til pave Calixtus III sin orator Geminianus Trevisanus
3
, der vil fremstille for paven kongens og Norges kirkers og høvdingers ønske i sagen
om erkestolen i Nidaros. Kjøbenhavn [14]56, 13. juni.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 145, UBibl.
i Khavn.
Trykt: [P. F. SUHM], Samlinger til den Danske Historie I 3 s. 99, Khavn 1780. Scr.
rer. Dan. VIII 376. DN XVII no. 1049. — Regest: APD III no. 2066.
*24.
Kong Christiern forklarer for Johannes Torquemada, kardinalprest tit S. Mariæ in Transtiberim,
hvilke farer og ulemper der reiser sig af Henrik Kaltisens forbliven som erkebiskop
af Nidaros, og anbefaler ham sin orator Geminianus Trevisanus. [Kjøbenhavn] [14]56,
13. juni.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 139 f., UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 372-3. DN XVII no. 1048. — Regest: APD III no. 2065.
*25.
Kong Christiern, der tidligere gjentagne gange i breve og nu sidst ved sin udsending
[Geminianus Trevisanus] overfor paven har fremholdt ønskeligheden af, at der til nordiske
kirkeembeder, særlig bispestolene, ikke udnævnes udenlandske og uvelkomne personer,
saaledes som skeet i Nidaros, anmoder pave Calixtus III om at stadfæste det bispevalg,
der nu kanonisk er foretaget i Reval, til hvilken kirke Christiern, ifølge kirkens
grundlæggelse og dotering af Danmarks konger, anser sig at have patronatsret
1
. jøbenhavn 1456, 31. juli.
2
To afskrifter fra ea. 1690 [efter to afskrifter i «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol.
B s. 146—7 (a) og 175—6 (b), UBibl. i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 377 (a) og 394-5 (b). DN XVII no. 1050 (a). — Regest: APD
III no. 2070 (a). — Uddrag: A. HÜITFELD, DRK kvartudg. V 79, folioudg. 875.
*26.
Kong Christiern anmoder sin orator ved kurien i Rom, Geminianus Trevisanus, om at
udvirke pavens stadfæstelse paa Norges riges privilegier [vedkommende udnævnelse av
erkebiskop og biskoper i Norge], angivelig udstedte af paverne Clemens [V] og Urbanus
[VI], samt paa pave Nicolaus V’s privilegium [af 22. april 1449] om første stevningsinstans
[i geistlige sager i Danmark].
3
Afskrift fra ea. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»! i ms. Barthol. B s. 145—6, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 376. DN XVII no. 1051. — Regest: APD III no. 2071.
Kjøbenhavn [14]56, 1. august.
Ad dominum Geminianum Rome pro confirmatione privilegiorum.
Cristernus, [Dei gratia Dacie, Norwegie, Slauorum Gottorumque rex, comes in Oldenborch
et Delmenhorst]. Spectabilis vir et orator noster fidelis, salutem. Post recessum
vestrum a nobis deliberavimus vobis mittere et mittimus copias qvasdam privilegiorum
regni nostri Norvegie
presentibus introclusas, qvas, ubi erit expediens, prout vobis, communicato reverendissimi
domini cardinalis de Columpna
1
et correctoris
2
consilio, videbitur expedire, impetrare confirmationem laboretis pro ostentione et
defensione iurium corone nostre et ecclesiarum Norvegie. Unius privilegii principium
est: «Clemens episcopus», alterius: «Urbanus episcopus»
3
Item mittimus vobis copiam privilegii nobis concessi a Nicolao papa V super prima
instantia
4
, cum proiecto confirmationis, quam cupimus a moderno summo pontifice optineri. Et
super hiis honorabilis Gerardus Schere, canonicus Revaliensis, lator presentium, vos
plenius informare et assistenciam vobis facere nobis promisit oportunam. Vos autem
in nostris negoeiis, presertim Nidrosiensis ecclesie, fideliter et solicite laboretis,
qvod omnino corona nostra et ecclesie Noricane in suis perseverent iuribus, privilegiis
et libertatibus, iuxta nostrum [et] parliamenti regni Norvegie desiderium, sicut vobis
commisimus et mandavimus. Datum in castro nostro Copenhaven anno domini etc. LVI.,
die prima mensis augusti, nostro sub regali secreto.
*27.
Kong Christiern klager til pave Calixtus over, at provsten Birger [Månsson] i Upsala
af paven
5
er tildelt et canonicat i Roskilde
6
, idet han henviser til et af paven allerede før Birgers udnævnelse til kannik givet
skriftligt løfte: «Sane ... dudum ad obviandum litibus et gravaminibus ecclesiarum
precipue eathedralium regni mei Daeie, qve propter provisiones apostolicas in dictis
ecclesiis extraneis et extra regnum oriundis factas persepius emergebant, sancte memorie
Nicolaus papa qvintus, vestre sanctitatis decessor, per litteras suas michi addixit,
qvod de cetero •nulli extraneo debetur, ut promittitur, provideri, nisi prius meo
expresso optento consensu»
7
. Kjøbenhavn [14]56, 14. november.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 142—3 UBibl.
i Khavn.
Trykt: PONTOPPIDAN, Ann. eccl. Dan. II 614—5. Scr. rer. Dan. VIII 374—5 — Regest:
APD III no. 2077.
*28.
Kong Christiern I, der tidligere ved en skrivelse og gjennem sin orator [Geminianus
Trevisanus] har anmodet P[rosper] de Columna, kardinaldiakon tit. S. Georgii ad Aureum
Vellus, om at støtte kongen i sagen om erkestolen i Nidaros, beder ham nu om at fremme
kongens ønsker med hensyn til det canonicat med præbende i Roskilde, som paven i sin
tid har tildelt [provsten i Upsala] Birger [Månsson]. Kjøbenhavn [14]56, 14. december.
1
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 144—5, UBibl.
i Khavn.
Trykt: PONTOPPIDAN, Ann. eccl. Dan. II 616—7. Scr. rer. Dan. VIII 375—6. — Regest:
APD III no. 2080.
*29.
Kong Christiern har gjennem sin orator Geminianus Trevisanus modtaget en skrivelse
fra Pfrosper de Columna], kardinaldiakon tit. S. Georgii ad Aureum Vellus, med efterretning
om, at paven har udnævnt [Paulus Justinianus] til biskop af Bergen
2
, hvem saavel kardinalen som kongens orator roser og anbefaler, og ligesaa pavens
svar i sagen om erkestolen i Nidaros, hvilket gaar ud paa, at «kirken fremdeles skal
være erkebiskopsløs»
3
; kongen meddeler kardinalen, at pavens svar nylig er oversendt
til Norges rigsraad, som neppe vil tilfredsstilles ved det, og at det vil være vanskeligt
for kongen at drive den af paven udnævnte Bergens-biskops anerkj endelse igjennem
hos rigsraad et da dette, eftersom han erfarer, støtter den af capitlet udvalgte [Joachim
Grubbe], som efter de norske kirkers sedvane allerede er i besiddelse af bispedømmet
Stockholm [1457], 21. september
1
.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 155—6 UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 382. DN XVII no. 1054. Regest: APD III no. 2102.
*30.
Kong Christiern, der anbefaler sagen om biskop Marcellus af Skaalholts æresopreisning
2
til E[neas Sylvius Piccolomini], kardinalprest tit. S. Sabinæ
a
, meddeler denne, at pavens svar angaaende erkestolen i Nidaros, hvilket er overbragt
kongen af oratoren Geminianus Trevisanus, er tilstillet Norges rigsraad, men frygter
for, at det vil tilfredsstille raadet endnu mindre end kongen. [Stockholm 1457, 21.
september?]
3
.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 156—7, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 383. DN XVII no. 1056. — Regest: APD III no. 2103.
*31.
Kong Christiern, der tidligere i skrivelse (no. *29) til P[rosper de Columna], kardinaldiakon
tit. S. Georgii ad Aureum Vellus, har udtalt sig mod pavens udnævnelse af P[aulus
Justinianus] til biskop af Bergen, meddeler nu kardinalen, at efter at biskop
Paulus [senere] har fremstillet sig for kongen personlig og forklaret sagen for ham,
har kongen stadfæstet det forslag og samtykke, som hans orator [Geminianus Trevisanus]
paa kongens vegne har gjort [ved kurien angaaende besættelsen af bispestolen i Bergen],
og kongen har derefter anerkjendt Paulus som biskop og optaget ham i Norges riges
raad med de sedvanlige ceremonier
1
; kongen haaber derved at opnaa øre for sine begjæringer hos paven, og anbefaler kardinalen
sine og biskop Marcellus af Skaalholts og Nidaros kirkes sager, om hvilke biskopen
af Bergen, der nu vender tilbage til Rom som kongens procurator, nærmere vil give
besked. Stockholm [14]57, 16. november.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 160—1, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 385—6. DN XVII no. 1057. — Regest: APD III no. 2107. —
Uddrag: DI V no. 144.
*32.
Kong Christiern skriver til Eneas [Sylvius Piccolomini, kardinalprest tit. S. Sabinæ],
om det samme som i no. *31. [Stockholm 1457, 16. november].
Notis fra ca. 1690 om brevet [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 161,
UBibl. i Khavn; trykt: Scr. rer. Dan. VIII 386, DN XVII s. 1023; jfr. APD III s. 251
anm. 1.
*33.
Kong Christiern, som gjennem biskop Paulus [Justinianus] af Bergen
2
med tak har modtaget det løfte fra paven, «qvod de cetero in regnis et dominiis meis
de beneficiis ecclesiasticis,
nisi perprius consensu et presentatione regia affectatis, disponere sive providere
non intendit», meddeler pave Calixtus III, at han har stadfæstet sin orator [Geminianus
Trevisanus]’s samtykke til og forslag om Paulus’s udnævnelse til biskop af Bergen
og derefter anerkjendt denne som biskop, og nu sender ham med sin anbefaling tilbage
til kurien som sin procurator, for at han skal fremstille for paven kongens og biskop
Marcellus af Skaalholts ærender. Stockholm 1457, 17. november.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 149 50, UBibl.
i Khavn.
Trykt: PONTOPPIDAN, Ann. eccl. Dan. II 617—8. Scr. rer. Dan. VIII 378—9. DN XVII no.
1058. — Regest: APD III no. 2108.
*34.
Kong Christiern til [Jakob, prins af] P[ortugal], kardinaldiakon tit. S. Eustachii,
der har sendt kongen brev
1
: anbefaler sin udsending biskop Paulus [Justinianus] af Bergen, der vil fremstille
for ham biskop Marcellus af Skaalholts ærende og sagen om erkestolen i Nidaros. Stockholm
[14]57, 17. november.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 158 9, UBibl.
i Khavn.
Trykt: PONTOPPIDAN, Ann. eccl. Dan. II 618. Scr. rer. Dan. VIII 384—5. DN XVII no.
1059. — Regest: APD III no. 2109.
*35.
Kong Christiern til P[hilippus Calandrini], kardinalprest tit. S Laurentii in Lucina,
der har sendt kongen brev og gjennem dennes orator [Geminianus Trevisanus], som nylig
er vendt tilbage fra kurien, har udtrykt sin velvilje for kongen: anbefaler sin udsending
biskop Paulus [Justinianus] af Bergen, hvem kongen har anerkjendt som biskop og nu
sender tilbage til kurien som sin procurator, der vil fremstille for kardinalen biskop
Marcellus af Skaalholts ærender og sagen om erkestolen i Nidaros Stockholm [14]57,
17. november.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 159–60, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 385. DN XVII no. 1060. — Regest: APD III no. 2110.
*36.
Kong Christiern til J[ohannes Torqvemada], kardinalprest tit S. Mariæ trans Tiberim,
der ved kongens orator [Geminianus Trevisanus] har sendt kongen brev: anbefaler ham
sin
procurator biskop Paulus [Justinianus] af Bergen, der bl. a. vil fremstille for kardinalen
sagen om erkestolen i Nidaros, «cum via illa, qvam sanctissimus dominus summus pontifex
nobis per suas bullas aperuit, pacis et redicionis ecclesie transitum affectivum,
nullatenus poterit impertiri.» Stockholm [14157, 18. november.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 161—2, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 386-7. DN XVII no. 1061. Regest: APD III no. 2111.
*37.
Kong Christiern meddeler medlemmerne af ætten Justiniani i Genua, at deres brev er
oplæst i kongens «store raad» og har bevæget kongen til at modtage med velvilje biskop
Paulus [Justinianus] af Bergen, en af ættens medlemmer, og at kongen efter pavens
og Justiniani’ernes ønske har anerkj endt Paulus som biskop, og optaget ham i rigets
raad og indsat ham som sin prokurator ved den romerske kurie. [Stockholm] [14]57,
20. november.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 162—3, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 387.
*38.
Kong Christiern, som af biskop Paulus Justinianus af Bergen har hørt om Tyrkernes
fremgang og gjennem denne ved en særlig instrux (no. 245 tillæg 3) vil fremstille
sin stilling til korstoget mod tyrkerne, anbefaler biskoppen til pave Calixtus III
som sin prokurator i korstogs-ærendet og i sagen om erkestolen i Nidaros m. m. Stockholm
[14]57, 26. november.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 147—9, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 377—8. DN XVII no. 1063. Regest: APD III no. 2113.
*39.
Kong Christiern meddeler Franciscus Sforzia, hertug af Milano, sin erobring af Sverige
med paafølgende valg og kroning til Sveriges konge, [senere tilføiet(?):] og anbefaler
ham sin prokurator ved den romerske kurie, biskop Paulus Justinianus af Bergen. Stockholm
[14]57,18. september [afsendt i slutten af november?]
1
.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog »] i ms. Barthol. B s. 154—5, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 381-2. DN XVII no. 1053.
*40.
Kong Christiern kundgjør, at da den norske kirkes forstandere har beklaget sig over,
at kongens embedsmænd i Norge handler imod sættergerden [i Tønsberg 9. august 1277]
1
, idet kirken nu hindres baade i sin domsret «och i monghom flerom articulis, som
stondha i tettha breff, ock annar widerlick», og da kongen selv [ved sin norske kroningsed
i 1450
2
] har stadfæstet alle de privilegier og friheder, som hans forfædre har givet kirken
og geistligheden, saa stadfæster han nu paa ny
3
sættergerden, «som hwn er meneligh wt giffwen»
4
, og forbyder sine embedsmænd at befatte sig med kirkelige sager, navnlig de som hører
under biskoppelig jurisdiction
5
. Skara, 1458, 21. januar.
Trykt: ovenfor no. 81.
*41.
Kong Christiern anmoder pave Calixtus III om at udnævne [Ketil Karlsson Vasa], kannik
i Upsala, til coadjutor for den affældige biskop i Linköping, og at reservere sig
besættelsen af bispestolen efter denne biskops død, «iure consentiendi regio saluo»
1
[Upsala?] [1458, februar]
2
.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 150—1, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 379—80. — Regest: APD III no. 2118.
*42.
Kong Christiern, som tidligere har anmodet baade den nuværende og tidligere paver,
«qvatenus dignetur [papa] canonicis electionibus, in regnis et dominiis meis celebratis,
qvibus debito gravitatis Scrvato libramine regalis consensus accessit, benignum confirmationis
beneficium impertiri», anmoder pave Calixtus III om at stadfæste det af Øsels capitel
paa lovmedholdig maade foretagne bispevalg. Stockholm 1458, 13. mai
3
.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 180—1, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 396—7. — Regest: APD III no. 2124.
*43.
Kong Christiern, som har stadfæstet det af capitlet paa Øsel canonisk foretagne bispevalg,
«qvia ... a veternis temporibus ecclesia predicta et patria divis Dacie regibus, predecessoribus
nostris, et nobis tuicioni et protectioni noscitur commendata, qva
propterea episcoporum electiones facte regibus soleant presentari et consensus optatius
impetrari», anmoder P[rosper de Columna], kardinaldiakon tit. S. Georgii ad Aureum
Vellus, om at søge at udvirke pavens stadfæstelse paa valget. Stockholm [1458,13.
mai].
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 181—2, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 397—8. — Regest: APD III no. 2125.
*44.
Kong Christiern skriver til sin prokurator ved kurien, biskop Paulus [Justinianus]
af Bergen, bl. a. angaaende besættelsen af bispestolen paa Øsel, hvor kongen har givet
sit samtykke til det der foretagne bispevalg, «qvia patria predicta est nobis subiecta,
et divi reges Dacie predecessores nostri et nos ius in ea ab antiqvo optinemus factis
canonicis electionibus consentiendi». Stockholm [14]58, 13. mai.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Mar celi us’e kopibog»] i ms. Barthol. B s. 186—7, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 400. DN XVII no. 1067. — Regest: APD III no. 2126.
*45.
Pave Calixtus III udnævner Olaf [Trondsson] til erkebiskop i Nidaros efter Henrik
Kaltisen, som har nedlagt sit embede i pavens haand ved prædikebroderen Paulus Helye
fra Roskilde og medgiver ham de vanlige følgebreve. Rom (Vatikanet) 1458 7. juni.
Arch. Vat., Reg. Lat. t. 534 A fol. 97.
Trykt: DN XVII no. 628. — Regest: APD III no. 2129.
*46.
Pave Calixtus III tilstaar Henrik [Kaltisen], erkebiskop af, Cæsarea, tidligere erkebiskop
af Nidaros, en pension paa, 200 rhinske gylden om aaret af Nidaros erkestols indtægter,
at betale i halvaarlige terminer i Kampen i diocesen Utrecht. Rom (Vatikanet) 1458,
7. juni.
Arch. Vat., Reg. Lat. t. 534 A fol. 3.
Trykt: DN XVII no. 629.618
>*47.
Kong Christiern minder pave Calixtus III om, at «priore tempore cum se reverendus
[pater] Paulus [Justinianus], episcopus Bergensis, regali apostolicis fultus apicibus
presentasset conspectui, audiente et intelligente universo regnorum meorum consilio,
pro parte et nomine sanctitatis vestre inter alia firmissima pollicitatione promisit,
qvod de cetero in regnis meis et dominiis de nullo intenderet beneficio providere,
nisi regiis desideriis post electiones canonicas literaliter expectatis»; men da kongen
har hørt, at paven efter biskop Paulus’s raad skal have besat Hole bispestol paa Island
med en hos kongen ilde anskreven prædikebroder Paulus, skjønt Norges riges privilegier
og friheder, der ogsaa omfatter Island, siger, «qvod ibi nisi liberis electionibus
et consensu regio salvis ecclesiarum cathedralibus provideatur ecclesiis», protesterer
kongen mod den stedfundne udnævnelse og anmoder om, at biskop Paulus af Bergen’s raad
for fremtiden ikke maa høres, uden forsaavidt han kan vise kongens brev i vedkommende
sager, særlig naar det gjælder kirkelige beneficier.
1
Kjøbenhavn [1458, 23. august?]
2
.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 193—4. UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 404-5. DI V no. 154. DN XVII no. 1068. Regest: APD III
no. 2135.
*48.
Kong Christiern beklager sig til [Prosper de Columna, kardinaldiakon tit. S. Georgii
ad Aur ?Vmllus], over euden stedfundne besættelse af Hole bispestol, som er skeet
mod kongens ønske, idet han minder om, at biskop Paulus [Justinianus] af Bergen «summo
pontifici svasisse, qvod superinde litteras et desiderium nostrum et ecclesie expectasset,
sicut idem summus pontifex nobis per ipsius episcopi organum publica pollicitatione
pro misi t»; og kongen anmoder kardinalen om at paalægge biskop Paulus for fremtiden
ikke at foretage sig noget lignende uden kongens udtrykkelige paalæg, samt at modarbeide
forfremmelsen af broder Paulus til biskop af Hole, da kongen agter ikke at godkjende
ham. Kjøbenhavn [14]58, 23. august.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 194—5, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 405. DI V no. 155. DN XVII no. 1069. — Regest: APD III
no. 2136.
*49.
Kong Christiern protesterer overfor pave Pius II mod den med tilsidesættelse af capitlets
valg foretagne udnævnelse af biskop til Øsel, idet han minder paven om, hvorledes
kongen «cum imperatoria majestate, electoribus, ceterisqve principibus nationem Germanicam
facientibus, opere, pretio, laboribus exercitabar assiduis» for at bilægge kirke-skismaet
1
og fremhæver, «qvod irrevocabili concordatorum
2
epigrammate inter sedem apostolicam et dietam nationem Germanicam firmatorum, in
qva Oxiliensis sumitur, . . . sancitum fuit sub apostolica bulla
3
, inter cetera clausula huiusmodi, qvod adinstar iuris communis et constitutionis
Nicolai pape III., qve incipit ?Cupientes’
4
, ad subtollendum gravamina, discordias et ecclesiarum pericula imminentia, electiones
canonicas deinceps pr edictam
a
nationem summus pontifex expectabit», hvilket forlig imidlertid saavel Nicolaus V
som Calixtus III har glemt eller tilsidesat og «in fractionem concordatorum huiusmodi
per regna mea plurima innovarunt».
1
2
[Kjøbenhavn 1458, november]
3
.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 205—7, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 411—3. — Regest: APD III no. 2168 (med urigtig datering).
*50.
Kong Christiern anmoder kardinalkollegiet om at gjøre forestillinger overfor paven
i anledning af den stedfundne udnævnelse af biskop til Øsel, hvorved den af capitlet
canonisk valgte blev tilsidesat, og minder dem om, hvorledes det kirkelige skisma
er blevet bilagt «maiestatis imperatorie et nostra diligentia singulari, electorum
et aliorum principum nationum Germanicarum faventium continentibus nutibus»
4
, og fremhæver, «qvod mediante epigramate concordatorum
5
inter sedem apostolicam et dietam nationem Germanicam, sub apostolica bulla, qve
incipit ?Ad sacram Petri sedem’
6
, ipsi nationi exhibitorum, Romana ecclesia firmam obedientiam reportavit, in qvibus
concordatis de precipuis extitit clausulis, qvod ad instar iuris communis et constitutionis
Nicolai pape III., qve incipit ?Cupientes’
7
, et ad subtollendum gravamina et discordias ac ecclesiarum pericula, electiones canonicas
summus
pontifex deinceps debeat expectare», hvilket løfte paverne Nicolaus V og Calixtus
III enten har glemt eller sat sig ud over, «non solum violatis iure tum et concordatis
premissis, qve sub verbo papali nobis et nationi Germanice, in qva regna et dominia
nostra et ipsa Oxiliensis ecclesia consistunt, sperabamus inconvulsa Scrvari, sed
et summorum pontificum et sacrorum conciliorum sanctiones
1
, in regnis et dominiis nostris ab antiqvissima consvetudine Scrvatas et nullo tempore
interruptas, videamus dolenter hoc tempore profligari». [Kjøbenhavn] [14]58, november.
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 202—4, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 410—1. — Regest: APD III no. 2151.
*51.
Kong Christiern anmoder markgrev Lodovico [Gonzaga] af Mantua om at arbeide hos paven
for, at kongens tidligere kansler Mogens Krafse, nu kannik i Lund, maa udnævnes til
biskop af Odense og ikke den af Odense capitel udvalgte provst i Lund Peder Akselssøn
[Thott], da valget er skeet «nec nostro nec aliorum prelatorum aut nobilium consilio
requisito», og det vil være farligt at lade ham paa denne maade, «quasi vi et merito
electionis, non ex libero nostro consensu», opnaa bispedømmet
2
. Kjøbenhavn 1459, 25. november.
Original paa papir med kongens sekret i Archivio Gonzaga i Mantua, E IX, Affari di
Danimarca.
Trykt: Dipl. dioc. Lund. III no. CDVII.
*52.
Pave Pius II meddeler kong Christiern som hertug i Holsten og herre i Stormara bekræftelse
for ham og hans eftermænd paa patronatsretten til provstiet i Mariakirken i Hamburg
i Bremens bispedømme. Rom (Vatikanet) 1463, 27. februar.
Original paa pergament i Gemeinschaftliches Archiv I 3, Danske RA, Khavn. — Den tilsvarende
supplication findes i Arch. Vat., Suppl. t. 555 fol. 241.
Trykt: DC I no. 113. Regest: APD III no. 2278. — Supplicationen trykt: APD III no.
2277.
*53.
Kong Christiern meddeler pave P[ius II], at Stavanger capitel til biskop har postuleret
1
Alf [Torgardsson], provst ved Apostelkirken i Bergen og magister for de kongelige
kapeller i Norge samt medlem af rigsraadet, hvorom nærmere henvises til postulationsdecretet
2
, og anmoder paven om at give stadfæstelse herpaa
3
. [1463, før 16. november].
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 212 -3, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 416-7. DN XVII no. 1081. Regest: APD III no. 2295.
*54.
Kong Christiern til [Franciscus Gonzaga] af Mantua, kardinal [diakon tit. S. Mariæ
novæ], angaaende besættelsen af den ledige bispestol i Linköping: da kongen har hørt,
at der uden hans vidende er sendt hemmeligt ilbud [fra Linköping til Rom] i denne
sag, anmoder han kardinalen om at henstille til paven, intet
at foretage, uden at kongen er hørt, og lover at sende nærmere besked, saasnart han
har undersøgt sagen. «Et dum in regnis aut dominiis nostris in posterum ecclesias
vacare contigerit, vestra qvesumus magnificentia providere velit, ne cuiqvam sine
instructione nostra speciali litterisqve nostris commendatitiis conferantur, nec electiones,
qve per capitulares facte absqve certo scitu nostro et consensu expresso fuerint,
confirmentur». [1465?].
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 225 6, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 425.— Regest: APD III no. 2361.
*55.
Kong Christiern anmoder paven om at udnævne den af Roskilde capitel udvalgte Johannes
Brostorp til decanatet sammesteds, «qvi in premissa ecclesia post pontificalem maior
est dignitas, et sancte sedi apostolice, ut intelligimus, reservata».
1
[1465?].
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B s. 221 –3, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 422-3. Dipl. dioc. Lund. IV no. LXIV. Regest: APD III no.
2359.
*56.
Kong Christiern til presteskab og almue i Skaalholts bispedømme: efter deres ansøgning
samtykker han i mag. Svein Peterssons valg til biskop i Skaalholt. Segeberg 1462 [?:
1465
2
],14. oktober.
Trykt: ovenfor no. 96.
*57.
Kong Christiern til pave Paulus II i anledning af en strid i Roskilde capitel; udtaler
bl. a. følgende: «Preterea, pater beatissime, in multis regnorum et dominiorum meorum
insulis nec non locis aliis sunt fundate cathedrales ecclesie; in eisdem
cum episcopalem sedem vacare contigerit, assumuntur plerumqve non rite aut canonice,
qvi nec ipsis ecclesiis nec regno aut michi sunt utiles. Et dum electos se pretendunt,
scripta qvedam falsa electionis decreto similia coram sanctitate vestra et sancta
sede apostolica non verentur producere, ac illorum pretextu provisiones ad easdem
ecclesias extorqvere. Ubi autem in episcopos consecrati fuerint, bona ecclesiarum
dilapidant, adversum me et regna mea seu dominia plebem solicitant, in seditionem
vertunt populum, et subiectis occasionem prestant in dominos rebellandi. Hee vero
aut hiis similia de cetero ne contingant, vestra beatitudo dignetur, obsecro, contra
morbum hunc pestiferum eo uti remedio, qvod talis provisio fiat nemini de regnis meis
aut dominiis, nisi duntaxat illis, qvi vestre sanctitati per litteras meas fuerint
commendati. Nec michi ea est intentio, aut erit, unqvam aut fuerit, qvod sanctissime
sedi apostolice sui iuris qvicqvam aut eminencie velim detrahere, qvinimmo eidem in
omnibus, ut filium decet humilem et regem catholicum, obseqvi et parere. Hunc autem
providendi modum si beatitudo vestra dignetur admittere, in regnis meis et dominiis
divinus cultus augebitur, honor ampliabitur sancte sedis apostolice, paci qvoqve et
saluti subditorum michi hominum uberius consuletur. Et ego tamqvam filius obseqventissimus
ero semper paratissimus ad honorem et amplitudinem vestre sanctitudinis. Qvam longo
evo Scrvet Deus incolumem ad felix regimen ecclesie sue sancte». [1466, efter 21.
oktober].
1
Afskrift fra ca. 1690 [efter «Marcellus’s kopibog»] i ms. Barthol. B. s. 240 -3, UBibl.
i Khavn.
Trykt: Scr. rer. Dan. VIII 433—4. — Regest: APD III no. 2392.
*58.
Optegnelse om, hvad kong Christiern vilde opnaa ved den pavelige kurie under sit besøg
i Rom 1474
2
.
Trykt: Archiv für Kunde österreichischer Geschichtsquellen VII 98—9. APD IV no. 2516.
DN XVII no. 1249. — Oversættelse af C. PALUDAN-MÜLLER i [Dansk] Hist. Tidsskr. 5 II
287—9.
[Rom 1474, marts—april].
Item der sachen halben, die in dem bebstlichen hofe zu handeln sein, ist geratslagt.
Item in den konigreichen Tennmark, Sweden vnd Norwegen ist grosslich nottorfft frid,
willen vnd eynigkeit zwischen beden steenden, gaistlichen vnd werntlichen, zu behalten,
angesehen das mechtige erzbisthum vnd bisthum dorjnn gelegen sein, die sunderliche
stand vnd wesen in eins konigs rate ye zu zeiten haben, vnd wo dieselbigen einem konig
widerwertiglich fallen solten, mocht daraus nicht klein plut ver gies sen und verderben
der land erwachsen, als zu vil malen geschehen ist, Solch kunftig vbel vnd vnrate
zufiirkommen ist geratslagt dise nachvolgend artikel vnd freyheit bei vnnserm heiligen
vater dem babst zu erlangen zu erbeiten:
1. Item nachdem grosse vnd mechtige ritterschaft in den landen ist, erfordert die
nottdorft dieselben nach geburnus in willen zu behalten, desshalben vnns bedunken
will nottorftig sein, ob vnnser herr der konig erlangen mocht, das in disen hernach
geschriben stiften
1
durch bebstliche fursehung vnd freyheit versorgt, das nyemants daselbst zu thumherrn
oder eynicher prelatur, dignitet vnd officia aufgenomen wurde, dann der vom adel von
sein vier anen, oder aber in der heiligen schrift, in keyserlichen oder in bebstlichen
rechten doctor vnd aus demselben konigreich, darjnn die kirche leyt, geboren were.
2. Item nachdem die compactata deutscher nation
2
vnder andern artickeln geben, dass vnnser heiliger vater der babst sechs monat, vnd
die andern ordinarien sechs monat haben, vnd die konigreich vnd fiirstenthumb vnnsers
hern des konigs von deutscher nation, gezung vnd wesen nit aussgeschlossen sein, werden
doch dieselben konigreich vnd land mer beswert, also, das sich etlich vndersteen,
mit bebstlichen briefen den ordinarien zwen monat abzusneyden vnd nicht mer dann vier
monat zuzugeben, ist geratslagt, das durch vnsern hern den konig geerbeit werden sol,
sein konigreich vnd fiirstenthum in dem der deutschen nation gleich zu halten.
3. Item nachdem auch in den egemelten concordaten
3
in confirmation vnd provision der erzbisthum vnd bisthum berurende ein artikel gesatzt
ist, das rechtliche wale der capitel zugelassen werden sollen, es were dann, das vnser
heiliger vater der babst einen bessern geben mocht, vnd aber vnnserm herrn dem konig
an den bischofen hoh gelegen ist, angesehen das ein iglicher bischoff von stund an,
so er confirmiret wurdt, sein state in des konigs rate hat, das dann vnnser herr der
konig darauff arbeiten woll, keinen
ertzbischoff oder bischof in seinen konigreichen erwelt zu bestetigen, sunder in macht
des artikels in den compactaten gesetzt meinem herrn dem konig ein freyheit geb, hierfüro
nyemants zu ertzbischof oder bischof in denselben kirchen zu bestetigen on erlangten
wissen vnd willen des konigs, angesehen das der konig bass wayss, wer der beste darzv
sey, dann yemants anders.
4. Item von der präpositur vnd ander specialiter reservirten lehen wegen zu erlangen,
was der dignitet, beneficia oder officia were in ertzbischoflichen, bischoflichen
vnd collegialen kirchen, das die nicht andern dene personen, die von adel oder doctores
sein, von der nation geboren, do die lehen gelegen sind, wie obgeschriben ist.
5. Item das vnnser herr der konig ein conservatorium für sich, seine reich vnd vnderthan,
geistlich vnd werntlich, erlang in meliori forma.
6. Item von des bisthumbs vnd stifts wegen zu Odensee, sant Benedictenordens, die
zu wandeln in werntlich canonici vnd zu versorgen mit den freyheiten, hinfur nit anders
gehalten zu werden, dann wie von den andern stiften obgeschriben ist.
7. Item literas promotoriales in meliori forma von vnserm hern dem keyser vber dise
ding an vnsern heiligen vater den babst zu erlangen.
*59.
Pave Sixtus IV stadfæster no. *52. Rom (Vatikanet) 1474, 13. april.
Original paa pergament i danske RA, Khavn, Hamborg 7. — Afskrift i Arch. Vat., Reg.
Vat. t. 663 fol. 59 b.
Trykt: N. STAPHORST, Hist. eccl. Hamburgensis I 2 s. 281, Hamburg 1725. H. N. A. JENSEN
u. A. L. J. MICHELSEN, Schleswig-Holsteinische Kirchengeschichte II 343—6, Kiel 1874.
— Regest: APD IV no. 2525.
*60.
Pave Sixtus IV kundgjør, at eftersom kong Christiern for sig og sine efterfølgere
har andraget om at faa «ius patronatus et presentandi» til de næstbiskoppelige og
andre digniteter i sine riger («in Dacie, Suecie, Norwegie, Slauorum et Gottorum regnis»),
har han indvilget denne ansøgning for 16 navngivne digniteter i Danmark og Sverige,
nemlig 10 næstbiskoppelige og 1 principalis og 5 ikke-næstbiskoppelige [men ingen
i Norge].
1
Rom (Vatikanet) 1474, 22. april.
Original paa pergament i danske RA, Khavn, danske geistlige Sager 17. — Afskrift i
Arch. Vat., Reg. Vat. t. 663 fol. 220.
Trykt: DCI no. 201. Dipl. dioc. Lund. IV no. CCXI. — Regest: APD IV no. 2584; jfr.
Danske Magazin 6 I 26. 236. Oversættelse af C. PALUDAN-MÜLLER i [Dansk] Hist. Tidsskr.
5 II 297—9.
III. VEDTÆGTER
399.
Hansereces til Bremen § 8: Lübecks raad skal skrive, skikke og ordinere hos oldermanden
og kjøbmanden i Bergen, at de tillader dem fra Deventer og andre hansestæder at skibe
sit gods i udenhansiske skibe, og at artikel 79 i almindelig hanseordinans af 1447,
18. Mai
1
, som forbyder hansemedlemmer at benytte udenhansisk skib, skal blive staaende til
næste Hansedag i Bremen
2
, da man nærmere skal drøfte denne sag. Hr Jacob Bramsted skal forebringe sagen for
Lübecks raad, og de fra Deventer skal befries for den borgen, de har maattet stille
kjøbmanden i Bergen. Bremen 1449, 25. juli.
Trykt: HR II 3 no. 546; jfr. no. 549 § 3, 552 §§ 1 og 5.
400.
Hemmelig reces mod Flandern, bl. a. om handelen paa Bergen
3
.
Trykt: HR II 3 no. 650 og derfra her.
Lübeck 1450, 21. september.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
§ 3 . . . . Desgeliiken zullen ock alle schipheren, de in Engeland, Schotland of to
Berghen in Noorweghen zeghelen, bewiis mit sick wederumme brenghen der stad, daer
se uutghezeghelt ziin, van den aldermanne
of der stad, daer se ghelosset hebben, dat se dat gud nicht in Vlandren hebben ghebracht.
Dede hiir we enjeghen und dit verbreke, so sal men den schipheren richten an ziin
hogheste, und dat gud sal verloren und verboert wesen der stad, de de burghen daeraf
hadde untfanghen.
401.
Zwolles kjendelse i en strid mellem ridder Ellender fra Norge
1
og Evert van Coten.
Afskrift i Registrum antiquum fol. 122, Zwolle Stadtarchiv.
Trykt: HUB VIII no. 57 og derfra her; jfr. note 2.
[14]51, 25. juni.
Int jaer ons Heren 51 in erastino sacramenti heeft die raet overdragen, want Johann
van Ijrte, Henric van der Haer ende Hillebrant Essching van beveel des rades gededingt
hebben tusschen her Ellender, ritter in Noorwegen, an die ene side ende Evert van
Coten op die ander side, welcke deding Evert voirscreven niet geholden en heeft als
verdedingt is, waeromme die raet eenwerff ende anderwerff Evert voirscreven heeft
doen seggen, dat hij den ritter voirscreven voldede, als dat die raet bi oeren raidsvrienden
verdedingt heeft, off die stat wolde dat ghelt dairin leggen, ende weert, dat die
stat oer golt dairin leechde, dat wolde hem die raet affmaenen mit alsulkem schade,
die stat dairbi kreghe. Dit, als voirscreven is, wil die raet geholden hebben ende
berichten ende dairentendens sien, wie dat keren will, ende spreke hier jemant op,
den wil die raet sijn dage leggen laten ende berichten, als men schuldich is te doen
2
.
402.
Lübeck i Hansestædernes navn kundgjør den tyske kjøbmand og skomagerne i Bergen, at
de har stadfæstet deres ældre overenskomster, og at deres proces
3
skal hvile til den 28. marts 1456
4
.
Afskrift i Handelskammerets arkiv i Lübeck, Bergenfarernes arkiv II. Se HUB VIII no.
42 og HR II 7 s. 836 note 4.
Trykt HUB VIII no. 145; jfr. HUB VIII no. 42 § 25—34 og s. 29 note 1, s. 108 note
3.
Lübeck 1452, 19. mai.
Juw eersamen . . .
a
allderlude des gemenen copmans van der Dutschen Henze [to Be]
a
rghen in Norwegen wesende unde den . . .
b beschedenen mannen den gemenen gesellen unde der gantzen selschup van der schomakerstraten
darsulves unsen guden vrunden, nu jeghenwardich unde in tokomenden tiden dar wesende,
don wii borgermestere unde ratmanne der statt Lübeck van unser unde der gemenen stede
wegenne van der Dutschen Henze witlick unde opembare betugende in unde myt desserne
breve, so alse denne gii olderlude unde de gemene coopman up ene unde de gesellen
van der schomakerstrate vorscreven uppe andere ziiden to etliken jaren, tiiden unde
dagen under malkander sind twistich unde schelafftich gewesen van wegenne etliker
zake unde puncte
1
unde int ende vor uns borgermesteren unde ratmannen vorscreven alze hovetluden der
Hense sodane juwe twistinge unde twedracht eendrachtliken hebben geschoten unde juwe
vulmechtigen sendeboden van derwegenne an beyden ziiden gheschicket
2
, so hebbe wii beyder vorscreven parte clage, antworde, insage unde wedderrede uterliken
gehort unde wol vornomen unde hebben darumme na beyder vorscreven parte wetende unde
willen ghededinget, also dat de olden breve twisschen beyden vorscreven parten versegelt
scholen by vuiler macht bliven unde alle dingk twisschen en scholen stan in gude wente
to påschen negest komende voort over dree jare
3
, unde wanneer wii ze darover willen verscheden, dat wille wii en een halff jare to
voren vorscriven. Unde bynnen desser vorscreven tiit so scholen de vorscreven schomakere
deme copmanne don truwe bystendinge unde hulpe; unde wo°rden ze geesschet in zaken,
de jeghen den copman gån, daran ze nene wiis jeghen den copman do°n scholen. Unde
weret, dat ze deme so nicht en deden, men jegen de copmanne myt worden unde werken
weren
c, so scholen ze in nenen tokomende tiiden in de stede van der vorscreven Henze komen
edder dar gheleden werden edder gheleydet
4
. In tuchnisse der warheyt hebbe wii borgermester
unde ratmanne vorscreven unse secrete hangen heten an [dessen] breeff, der twe sind
all eens ludende, der een by der erbenomeden . . .
a
unde de ander by der selschup der schomaker . . .
a
is . . .
a
. Geven etc. 52 des vriidages post asscensionis Domini.
TILLÆG.
1.
Den tyske kjøbmand i Bergen til hansestædernes raadssendebud og til Lübeck: klager
over de tyske haandverkere i Bergen
1
og vedlægger en bekræftet afskrift af deres overenskomst af 16. april 1379 (I no.
353).
Orig. med Christian v. Gerens haand i Handelskammerets arkiv i Lübeck, Bergenfahrer
fase. 124.
Trykt i HR II 7 no. 528; LUB IX no. 21. Uddragsvis oversættelse: B. E. BENDIXEN, De
tyske haandverkere paa norsk grund s. 97—100.
Vor jw ersamen, wysen mannen, heren borgermeisteren, radmannen unde sendeboden der
Dutschen hensestede, sunderges vor jw ersamen heren borgermeisteren unde ratmannen
der keyserliken stat Lübeke, unsen leven heren unde vrunden, alse richteren unde hovetluden
desser nascrevenen sake, vorgheve wy olderlude des copmans in dem namen des gemenen
copmans van der Dutschen hense, nu tor tiid to Bergen in Norwegen wesende, desse nascrevene
tosprake, clage unde beswaringe, darmede de copman vorbenomet imme riike Norwegen
van den Dutschen ampten darsulvest to Bergen, so se menen, Scre werden beswaret baven
puncte, articule unde vryheyde der privilegien, der stede besegelde breve unde der
ampte, so dat de articule in eren vortgange wol uthwysen.
1. Int erste, dat de Dutschen ampte, alse schomakere unde andere ampte, syn brukende
allerhande copmanscopp unde er es amptes sunder schod unde alle unplicht. Se laten
siik over see unde sant kamen byr, mel unde molt, sunderges in dessem jegenwardigen
jare in schipper Albert van Schetel holke unde in Schuneman IV last birs; in deme
vorgangen jare entfengen schomakere unde goltsmede, de wol namkundich synt, IX last
birs unde meels; dat se nicht allene vorkopen Dutschen, men ok myt Engelschen, Nornschen
unde anderen buten der hense, alse umme tran unde ander ware, dat siik nicht en bort
noch wontlik is, dat bewisliik is unde en part nicht vorsaken. Umme welker copmanscopp
unde hantyringe wyllen deme gemenen copmanne grote beswaringe schut, unde ok her Oleff
Nickelsson, ridder unde hovetman des koningesgarden to Bergen, vor demme irluchtigesten
forsten unde heren koning Cristoffer, milder dechtnisse, vor dryer riike rederen unde
den steden to Copenhaven, tor lesten dachvart klegeliken vorgaff
2
, umme welker sake wyllen der kronen vogede den ampten hart vallen unde to vurder
unplicht denken to bringende. Dat ok schut jegen der ampte breff hir na gescreven,
ludende, dat se nynerleye nye dingk edder rechticheyt scolen ordineren edder dichten,
de deme copmanne to Bergen entjegen gan etc. Welke copmanscopp unde hantyringe in
vorberorder wyse, also bevunden,
mach wol eyn nye dingk wesen, wente ny van oldinges in dechtnisse der lude is gewesen,
den ampten to copslagende dat en dat is vororlovet, so witlik unde openbar is.
2. Item dat de erbenomeden ampte sodanne beer, mel, molt unde want, alse en over see
unde sand wert gesant van eren vrunden, dat gud laten se toschriven slichten umbed
rogen knechten bii der brucge, of f te schipmans; de helpen dat myt en helen unde
uppschepen, upp de straten bringen unde nicht bii de brugge, so siik doch gebort unde
deme copman vaken belavet hebben.
3. Item dat summelke van den ampten van schipperen, schipmans unde anderen unweten
luden upp vorkopp kopen rede, scho unde ander copmanscopp, offte over see laten kamen
bii tunnen, halven tunnen edder hunderden offte demgeliik, vortan den Nordervaren
offte anderen Normans vorkopen, rede umme reth edder to borge upp vysch, oren
1
, tran edder dergeliik, dem copman to vorvange.
4. Item sodanne gud, alse siik laten kamen, wes se in summen upp de straten nicht
voren konen edder wyllen, dat vor steken se bii der brugge edder wor se siik des enthalinge
weten, unde vorkopen dat vort.
5. Item desgeliken myt den schroderen unde wantscherern, de siik laten bringen laken
unde want over see unde sand, offte bii der brugge vormyddelst unterstekinge van gesellen
to siik buten, unde vorkopen dat Normans bii laken, halven unde ellen, deme copman
to hinder unde schaden.
6. Item wanner se van den straten scheden, so voren se copmanscopp over see to lasten
tunnen, rumen edder andern summen dregende. Wat se des opembare nicht don, des soken
se enthalinge bii schippern, schipmans offte anderen erer vrunde, dat Scre jegen olde
wanheit is, wente se myt ereme reden ghelde plegen overtovorende unde segelende. Dyt
is witlik unde opembar.
7. Item so copslagen etlike myt Normans, bii namen hovelude, unde vorkopen en harnsch
were unde armborste, unde laten siik dat komen van der brucge edder uth den schepen,
darmede se werden jegen den copman gesterket unde jegen des copmans bot is.
8. Vortmer lecht de copman weme uthlage vor dat gemene beste, nyne hantyringe mede
to hebbende, dar copslagen de ampte mede, des copmans bot ungheachtet.
9. Item holden de ampte openbaren byrtapp up der straten der selscopp gemeyne unde
besunderen in den boden myt Nordervaren, Normansz unde haveluden, mer den in vortiiden
wontlik is gewesen; dar se vele dinges werden kundich, dat mogeli k scolde vorhalen
bliven; dat de copman ok nicht wol jegen de inwaners des landes kan vorantwerden.
Contra litteram eorum.
10. Vortmer se vorwysen gesellen van den straten, de twelff man van den copluden in
er em breve ber ort umbesocht edder jemande vor den copman radende bewust er der tiid
dat de gesellen vorwiset syn, dat recht jegen eren breff gheyt
1
11. Item sitten etlike up den straten unde grote summen tohope slan, dat Scre jegen
den breff gheyt, uthwisende, welk viff punt grote in schuit edder unschult vorworven
hefft, de scal van der straten varen
2
.
12. Item wen sodanne grote summen vorworven synt unde upp der straten blyven, so vorleggen
se de nyekamen offte anderen notdorfftigen na tiiden unde termynen, se upp grot schadegelt
engende, alse dat darmede se uthgewokert werden unde vorderven, darna vort vor unmanne
van en scheden, deme copmanne unde en sulven unde ok anderen under der hense begrepen
to grotem schaden und smaheit wedder unde vort de int land vorkeren.
13. Item slan unde wunden de gesellen van den straten coplude bii der brugge unde
ere denere, alse vaken geschen is, unde weygeren deme copman vor sodanne unstur borgen
to settende, vor sodannen overvank nuch to donde, id sy myt werkynge der wunden offte
myt copslagende, seggende, se willen bliven bii older wanheit unde ereme breve nagescreven,
unde geven deme copman unlymplike wort in desser formen unde wyse: wii willen jw nyne
borgen setten, id is ny er gheschen; de XII man in dem breve berort kamen upp de straten,
so wontlik is, dar wil wy recht vor don; wil gii mer hebben, so seet, war gii dat
nemen etc
3
. Ersamen, leven heren undevrunde, de copman vormodet siik, dat ny in dechtnisse der
lude is gewesen, dat de ampte so groffliken copslageden alse nu dagelix unde unstur
dreven dem copman entjegen, nicht anseende noch to herten genamen der erbaren heren
Lubeke, Hamborg, Rostock etc. unde Luneborg badesbreff under jweme ingesegele int
jar XLVI gegheven
4
, inneholdende in deme er sten puncte aldus: «Vortmer so wii vor nomen hebben van
unstur, des to Bergen vele schut, so bidde wii unde beden allen, de in de Dutschen
hense horen, copman edder copmansknechte, ampte, schippern, schipmans, dat se siik
vor unstur huden, also dat nymant van erer wegen kame in dwank edder ungemak; weret
dat jemant hirane breke, de scal beteren na des landes rechte unde scal ok jegen den
copman also vele gebroken hebben etc.»
5
, unde in deme lesten artikel dessul ven breves: «weret sake, dat jemant breke in
dessen artikulen vorscreven edder in anderen dingen deme copman unde nicht beteren
wolde, dat scal de copman schriven in de stede, unde de scal nen leyde in den steden
hebben etc.»
6
Dyt wart den ampten vorgelesen, wol wart id nicht geachtet. Schege over vorhalinge
mank den ampten under siik sulven unde nicht an den copman, dat se dat richteden bii
siik sulvest unde den broke nemen, des were de copman wol to vreden; nu yd anders
wert bevunden, isset den gotlik recht unde redelik unde under beschermynge eres breves,
bidde wii jw ersamen leven heren to betrachtende; setten dat bii jw.
14. Item int jar MCCCCXLVI
1
bii Lutke Nigenborges tiiden, do des copmans olderman, worden twe schomakere noch
levendich, Veremarke unde Konad gênant, beschuldiget van copmanscopp wegen, dar vele
twistinge umme was, doch umme gudes sletes unde vredes willen en allen unde besunderen
de myt sulken saken schuldich weren, wart alle broke ghescheen quyd unde vry gegheven.
Unde de ampte laveden do, nyne copmanscopp mer to hantyrende, wol darane brokafftich
worde bevunden, scolde nicht werdich wesen myt en umme to ghande, unde se wolden in
de stede an ere vrunde schriven, nymant scolde an se gud senden offte schriven. Wowol
se hir en baven schuldich synt gevunden unde darover boslagen, weygerende liik wandel
unde recht to donde unde borgen vor den unhorsam to settende, nicht to herten genamen
ere geloffte, locheden de olderlude in vorgadderinge des gemenen copmans, seggende,
dat were unrecht, we dat zede, se hadden dat nicht gelavet. Darupp worden geesschet
Lutke Nigenborg, do tor tiid olderman, Hinrik tor Hopen, Bertelt Munt, Hans Helmstede,
Hans Runge unde Johan Krevet, jegen war dich, lovenwerdige, vrame, unberuchte gode
manne, de to tiiden des gelofftes upp de straten van deme copman weren geschicket.
Sulke wort sprak der schomaker hovetman, Bernt Swartehaver genomet, unde was de XXI
dach van novembri anno XLIX. Wes se darane gedan hebben, hapen, gii leven heren willen
wol overwegen unde besorgen sunder twyvel; setten dat bii jw.
15. Vortmer des ersten jares na dem orloge weren de erbenomeden ampte van dem copman
begherende, to vororlovende, dat se siik mochten laten kamen over see unde sand eyn
stucke mels unde moltes to erer eghen kost behuff, dat doch de copman umme unwontliker
wyse nicht wolde tolaten; wat nu schut, is openbar uth den articulen vorscreven.
16. Item wen de ampte in vorberorder wyse gerichtet hebben unde sulven de broke entfangen
hebben van den eren, des swygen se unde seggen dat nicht den twelff mannen van der
brugge to en gesand, unde stan upp unde vorbeden siik to rechte, dat se dat geholden
hebben, alse de breff unde wylkor uthwyset etc. Unde wante, ersamen heren, in saken
boven den breff bevunden synt unde werden unde lochen unde vorachten den copman, alse
vorscreven is, so will de copman na dessem dage nymande upp de straten senden, er
der tiid dem copman liik unde wandel darvor beschud, unde bevruchten ok varlicheyt
unde besmyttinge
der selen; hapen to Gade, tom rechten unde jw, de copman mach des bekant wesen unde
se synt plichtich to beterende; setten dat bii jw.
17. Item in dem jare unses heren MCCCCXLIII ummetrent wynachten worden de ampte van
deme vaghede angelanget rechteswyse, darumme dat se weren unhorsam geworden des koninges
breven Cristoffers
1
unde wolden nicht uthvolgen na lude des breves, dar se de vaghet esschende was, wente
des ny er gheschen were offte gehort, alse se seden. Doch worden de ampte myt rechte
vorvolget unde geordelt, uthtogevende eyn islik XIII & Nornsch und VIII ore, darvan
eyn grot summe baven 1½ dusent & wolde hebben geworden. Umme welkes brokes wyllen
de ampte myt lyve unde gude upp dat uterste worden vorvolget, unde de copman se beschermeden
unde vorantwerden myt eren privilegien, des besten de copman mochte, unde alletiid
gerne gedan hefft unde noch gherne deyt; so dat int lateste de ampte deme copman weren
ansynnende, weret sake, dat de kopman mochte bearbeyden, dat se van sulker beswaringe
mochten komen, umme eyn grotter arch to vormydende myt enem kienen, des scolde de
copman mechtich wesen; so dat de copman myt groten arbeyde unde sorgen degedingen
myt dem vagede tom lesten, dat de ampte samentliken umme gudes vredes willen em scolden
vornoghen IIIIc Arnemsche gulden; dat de ampte bele veden unde wolden dar gherne under
gan, men se weren nicht bii ghelde, wolde de copman se vorleggen, se wolden dat in
tokomenden tiiden gutliken entrichten unde betalen. Worumme de hovetlude
van allen straten worden gevraget, wer se de macht ok hadden van der gantzen kumpenye,
sodan ghelt uthtogevende unde dem kopman na tiiden to betalende. Darto de hovetlude
van allen straten spreken ja. Aldus vornogede de copman her Oleff Nickelsson IIII
c Arnemsche gulden, dat em antwerdede Hans Volmers, Peter Brant, mit jw tor stede,
unde Hinrik Tolebring, noch levenafftige lude; unde her Oleff der entfanginge van
der ampte wegen nicht myssaket, unde de rat to Bergen tostan, dat se sodan dom unde
ordel gesproken hebben. Nochtant, leven heren, do de copman in dessem vorgangen jare
umme betalinge sprak, vorsakeden dat unde wolden nicht tostan, men geven spewort;
de copman scolde mit dem ghelde sch ape kopen, se hadden dat nicht belavet, nicht
anseende des copmans gutlike vorlegginge in spyldinge eres geruchtes. Mogen de ampte
myt sulken worden boven gude biwisinge des copmans deshalven siik entschuldigen, bidde
wii jw to betrachtende, dat liik unde recht weddervare deme copmanne; setten dat bii
jw.
18. Item wowl nach inneholde der stede recesse unde breve eyn jewelik under des copmans
rechte begrepen mogeliken scolde behorsam wesen den baden des copmans, nochtant entsegelde
des donnerdages in den paschen
1
negest vorgangen uth dem rostamente des copmans Wilken Schuneman, borger tor Wismer,
baven syne eede unde den wylkor vor dem gemenen copman ghedan, wente he myt rechte
wart angelanget unde thovet van wegen der IIIIc gulden vorscreven, dar he do tor tiid
der schomaker hovetman was unde der ampte word vulvorde. Wol wil he van sulken worden
nu nicht weten unde weygerde borgen to settende, to antwerdende vor jw erbaren heren,
wes de copman to em to seggende hadde unde mit rechte upp em bringen mochte; darenbaven
is he hemeliken entweken sunder vulbort des copmans. Wo desulve Wylken darbii dan
hefft in spildinge synes ruchtes, moge gii, erbaren heren, betrachten unde so helpen
vorvolgen, dat eyn ander dar eyn exempel und bilde van nemen magh etc.
19. Item ersamen leven heren, na uthwisinge der stede breff, dat de copman scolde
vorschriven in de stede dejenne de unhorsam werden bevunden, unde de copman ok sulven
nicht wol richten mach in den saken, dar se inne clagen
2
, so sendet jwer vorsynnycheit de copman ere scrifftlike tosprake unde ghebrek, alse
richteren unde beschermeren der sake desse nedderlage anrorende, biddende, desse puncte
unde tosprake dupliken overtowegende, alse des wol is van noden; twyvelen nicht, jwe
erbaren wisheyt wil den copman wol besorgen. Beholden uns ok macht, desse tosprake
to vormerende, to vormynnerende, to beterende, to corrigerende unde to specificerende,
so vaken des nod unde behuff wert, wontlik unde recht unde ene wyse is.
To wytlicheyt unde tuchnisse aller vorscrevenen puncte so is des copmans ingesegel
gedrucket buten uppe desse schrifft, unde des copmans vrunden unde olderluden to Lubeke
to opende vororlovet. Screven to Bergen in Norwegen, anno MCCCCL Philippi et Jacobi
apostolorum.
Segl: Rester af kontorets segl.
Paaskrift: Impeticio mercatorum Bergensium contra officiatores hansze Bergis commorantes.
2.
- Uddrag af den bergenske kjøbmands protokol over deres strid med de tyske skomagere
om de sidstes ulovlige handel, ulydighed og voldsomheder. 1449, 31. oktober—1451,
28. mai.
- Kjøbmandens klage over skomagerne. 1450,1. mai (= tillæg 1).
- Kjøbmandens klage over skomagerne ang. andre punkter. 1451
1
A. Papirhefte paa 14 blade i Handelskammerets arkiv i Lübeck, Archiv der Bergenfahrer
II; i øvre rand beskadiget af fugtighed.
B. Papirhefte paa 12 blade sammesteds, ligeledes beskadiget.
Trykt: HUB VIII no.42.
I. Copye van dem regimente der ampte na uthwysinghe des prothocolles anno 49, int
er s te van den schomakeren.
1. Des f ry daghes vor omnium Sanctorum de leste dach des manen octobris do weren
vor dem copmanne de hovetlude van den schomakeren Hans van Forsten unde Bernt Swartehaver
a
unde mer unde brochten mit syk Hans Veremarken unde Konad, de vorbadet unde beschuldighet
worden van dem copman, dat en ghudere, ber unde mel, aver se unde sant ghekamen were,
dat se ok vordelet hadden wol 11 stucke up ere stråte, des se bokanden, wol ene hadden
se dar nicht umme gheschreven, so se seden. Unde nadem dat se sodane ghud upschepeden
unde vorkoften unde dem copman nicht wytlyk deden unde des vele dreven myt wande unde
b andere copenschup, so was de copman van en borghen bogherende, dat to betherende
dem copman. Darto se andwerdeden, se wolden sik richten na erem breve, de 12 man scholden
se wol richten unde helpen, unde se vorbaden sik alle jar 2 mal to rechte, dat se
gheholden hadden unde helden, alse se ghelavet unde bebrevet hadden
2
. Do sprak Hans van Stendel
3
: «Wan gi jw vorbeden
c to rechte unde weten sodane personen
bruckaftich unde under jw dat richten unde dem copman dat nicht to kennende gheven,
wo reyne is denne juwe ed?» Dar worden vele scharper word en umme dat ander (gheven)
a
. Int lateste sprak Hans van Forsten, se ene wolden nene borghen setten, wolde de
copman mer hebben, se scholden sen, wor se dat nemen. Int lateste wart ghesecht den
schomakeren, dat se scholden torugghe spreken, wente de copman wolde dar nenerleye
wys mede lyden, unde wan se don wolden, wat se willen, se derven se sik nicht to rechte
beden dem copman mer.
2. Item des sona vendes na Martini 15. novembris vor dem copman erscreven weren de
schomaker unde van allen straten scheren etc. de hovetlude unde beden, dat me se (lete)
a
by der olden wanheit. De copman sprak, id ene were nene wanheyt, dat se
byeneghe copenschup scholden dryven
b,
cde copman wolde
c de broke hebben unde nicht de schomaker, unde leten ene lesen der stede bry f int
jar 46 ghegheven, dat de copman, schipperen edder amptman, dede unstur dreven, dat
scholde de copman richten, unde we de dar untjeghen were, dat wolde de copman vorschryven,
de stede wolden dat rychten etc.,
1
unde dem bade se volghen unde vorschryven alle dyngk. Item worden vort ghemanet de
schomaker umme 400 gulden, dede de copman en lenede in eren noden etc., darto se nicht
antwerden
d wolden, wente id queme en allen to.
3. Item dessulven daghes na maltiit quemen se alle to unsem oldermanne
e unde begherden van em, dat de copman nichtes vorschreve, er de ganse mente tosamende
queme, deme de olderlude
f so laveden
g i to donde.
4. Item
i des f ry daghes vor sunte Katherynen 22. Novembris
2
do wart vorgadderynghe des copmans unde aller ampte erscreven unde boggherden se
to latende by erem breve unde older wanheyt. Ene wart gheantwerdet, se hadden langhe
sodane coppenschop ghedreven, dat ere breve nicht in ene holt, de dar wart ghelesen,
unde se ok vaken van dersulven sake weghen weren beruchtet unde beschuldighet, sunderghes
Vermarken aver dren jaren to voren, dar vele twistynghe umme was, doch umme alles
besten willen unde ghudes sletes willen de olderman, Lutke Nygenborch, Hinrik tor
Hapen, Bartolt Munt, Hans Helmestede unde Hans Runghe myt den anderen Krevet, Gotke
Burmester, Hinrik Grave, Hinrik Hegheman de up de straten do gynghen unde gheven ene
allen broke do quid, de gheschen was, unde vry, unde se laveden nene kopenschup to
dryvende jenygherleyge wis, mer de myt en ummeghan wolden, unde se wolden schryven
in de stede, neman scholde an en gut senden etc.; schege dat darbaven, dat scholde
de copman richten.
3
Dat seden se apenbar Lutken Nygenborch, Hinrik tor Hapen, Bartolt Munt alzo vorscreven
etc. up den
staven. Darto antwerde Bernt Swartehaver, de schomakerhovetman, dat were unrecht,
se hadden dat nicht ghelavet, we de erne dat aversede, de sede unrecht. Dar sprak
de olderman, de copman helden de vorschreven lude yo vor erwerdyghe lude unde lovenwardighe
lude, se scholden vor sodane wort borghen setten. Do stunden up de erscreven Lutke
Nygenborch, Hinrik tor Hapen, Bartolt Munt etc. unde spreken ere witlycheyt, des se
nichtes to ene stunden. Int lateste wart ene ghesecht, sodane sake were apenbare unde
se ene wolden nicht horsam wesen, se wolden don na alzo var, wat se wolden, darumme
so wolde de copman schryven sodane sake an unse heren van den steden, unde eren bref,
darmede worde en toghelaten to copslaghende, dar muste de copman mede lyden. Do esscheden
se eren bref wedder, de eme nicht werden muchte, des se avel weren tovreden.
5. Item so sprak de hovetman der schomakere Hans van Forsten, se hadden ene pryvelegie
van koninghe van Norweghen, dat se wol muchten copslaghen.
1
Do antwerde de olderman vorschreven, se wisten wol, wat se ghelavet hadden, unde
dat were ok jw nicht to willen, dede hir ledder, rocke unde stevel brochte, oft dat
enes copmans vrunt en schomaker uth den steden hir weme sendede staffele etc., dat
jw to varvanghe were. Do sprak Bernt erbenompt: «Her olderman, gi dorven uns so depe
in de munt nicht tasten.» Do antwerde de olderman, he ene wolde nemande in de munt
tasten, men he sede de warheit. Alzodane wrevelyke wort myt ropende hadden se vullenkamen
alle vele.
6. Item wart dosulvest en vormanet, dat se vor lichtmyssen sodane 400 gulden dem copman
gutlyken vornogheden.
2
Darto antwerden se, hadden se weme wes ghegheven, dat muchten se em afmanen, en
a
were nicht gheantwert unde se wolden nicht betalen, se wolden er eventur stan myt
dem vaghede, id were der gantze kumpenyge wille nicht ghewest unde en van en gheheten.
Bartolt Wolborg sprak aver lud, se muchten unde scholden myt den ghelde schape kopen
etc. Also steit id noch, unde se lacheden smeliken in jeghen war dicheit des kopmans,
unde Hans van Forsten sach sik umme unde sprak: «Is hir de mente (des kopmans)
b ?»
7. Item in enerne holke hadden de schomaker 3 last bers unde in enem kregher, de schipper
het Schuneman, 1 last bers, de quam enem schomaker, de het Hans Konat, unde 2 last
up de straten. Dit was vormyddelst understekinghe an Hermen, Peter Brandes knecht,
unde an Konat ghescreven etc. Actum purificacionis Marie anno 50.
3
8. Item Konat quam int varjar 2 last mels unde bers anno 49.
9. Item Vermar ken int varjar anno 49 2 last mels unde lach aver strant, so he des
sulven tostunt, unde hadden ene aver 3 jaren by Lutken Nynborgges
a
tiden belavet nicht mer to donde unde to vorschryvende an ere vrunde, alzo dat se
nen unboth to hebbende (sic), des se vorsakeden unde belacheden
b den copman, id were unrecht; nochtant, weren 6 coplude up ere
c straten weset unde en dat avertugheden, alzo hir var steit gheschreven
1
se wolden don, wat se wolden.
10. Item Vermarke dede her Olef 11 stucke moltes van suren, dat quam in der ratlude
ghylde.
11. Item quam Swartehaver int varjar 5 last anno 49.
12. Item sint de schomaker dem copman schuldich 400 Arnemsche gulden
2
. Dit gaf en unde leverde en van des copmans weghen Bertelt Munt unde Hans Volmers,
unde worden ghevraghet de hovetlude van allen straten, wer se vuile macht hadden.
Dar spreken se: ja unde wolden dat gutlyken betalen. Des vor sakeden se nu. Nochtant
is wol
dwitlyk, dat se alle straten vorbaden unde makeden endracht, sodane geit to betalende
unde to sammellende: de vor enen ghuden knapen afschedede,
ede scholde
e 1 Rinschen gulden gheven, unde de anders afschedede 2 Rinsche gulden, dat se deden
mer den en jar. Wilken Schuneman, borgher tor Wysmer, gaf 1 Rinschen gulden, Hinrik
Husman masschup 2 Rinsche gulden, so Hinrik wol
f tosteit. Na der tiit, do se nicht ghemanet ene
f worden, deleden se dat geld unde stan nu nicht to unde se gheven spewort, wy scholen
dar schape mede kopen; dat
f sede Bartolt Walborgh
g.
13. Item en schomaker gheheten Clawes Weselstede by Hinrik Grossyn kofte 4 grawe laken
van Hans Steffens.
14. Item anno 50 Blasii
3
vorwyseden de schomaker Hinrik Husman sunder wetent des kopmans, dat he unrames hadde
ho wen Hans van Forsten, de sik doch vorboth to rechte, nuch to donde mit live unde
ghude vor dem copman. Se spreken, eren wilkor
h wolden se holden. Nochtant wart en van der brugghe ghesteken van enem schomaker gheheten
Kort Gele in den Dransuden, nochtant bief he up der straten, unde en ander van der
brugghe stak Damen unde bief de copsteven aver, unde se understeken dat sunder wetent
des copmans.
15. Item des frydaghes vor Oculi
4
vor der mente bekande Hinrik Husman, en schomaker, dat
i in vartiden, umme to betalende de erscreven 400 gulden
5
, alle ghude knapen, de afschededen, scholden gheven 1 Rinschen gulden, unde de anders
aftoghen 2 Rinsche gulden, unde Hinrik Husman gaf 2 Rinsche guide vor sinen masschop.
Nochtant vorsakeden
se dat unde de upsate is Wylken Schuneman wol
a
wytlyken unde apenbar bokande, dat sodane geit 400 gulden uthgheven were; unde do
he afschedede, sprak he, weret sake, dat de
b botalinghe schen scholde, so wolde he men syn antal gheven. Dat so beleveden se etc.
c, men id were nicht ghevulbordet, her Olaf unde den ratmannen is dat
dtomale wol
d witlyk.
16. Item de hovetlude van den ampten, de dit hebben hanteret: Wylken Schuneman, Arnt
Badenhaghen, Swarte Hans, Hermen Knust, Ditmer, Hinrik Arndes, Marquart Valkenberg,
Hans Usseler, Bertelt
e Leddighe.
17. Feria secunda post Oculi. Item
f des mandaghes 9. marei vor dem rade setten borghen vor dem copman, wat de copman
vor dem rade to Lübeck up se brynghen kan myt rechte van weghen der 400 gulden to
betalende
1
, also 2 backer, ene Hans Langhe, Hinrik Kogheler syn borghe, Hans Kremer unde Ghert
Kogheler baven dem [b]orghe
g samentlyken. Item de schomaker Hinrik Husman, syn borghe. Titke Egkerman; en ander
schomaker Kort Dunker, syn borghe. Hinrik Vurschutte.
18. Iteme feria quinta [post]
h Oculi
2
vor der mente vorwilkorde sik Wilken Schuneman by synem ede, den he dem copman dan
hadde, dat he nicht wech thea wolde van Berghen sunder orlof des copmans unde willen,
nochtant quasimodogeniti
3
entseghelde he hemelyken sunder orlof umme tosprake willen der 400 gulden Arnemsch
4
.
19. Item
f martis 12. mai in der Apostelkerken her Olef Nykelsen vargaf den olderluden, wo de
ampte sunderghes de schomaker van em hadden untfanghen enen boseghelden bref, dat
se scholden unde muchten bruken erer pryveleyen vry, solanghe de herschup queme. Dit
is gheschen sunder medewetent des copmans, unde her Olef is wol witlyk, dat he 400
gulden untfanghen heft van dem copman van der ampte weghen, men he vindet nene schryft
worvar, also he secht, wowol steit he des to.
20. 50. Item lune 8
i kalendas yunii die Petri et Pauli
5
vor den 18 mannen [unde]
k Hans Smyt olderman der ampte hovetlude worden vorbadet unde vraghet, alzo de konig
nu worde kamende unde by menschen levende nen koning to Bergen wesen hadde, so muste
de copman grote presentacie unde ghave dem koninghe don umme des ghemenen besten willen
unde nedderlaghe bestantnisse willen, wer ok de ampte to hulpe kamen wolden myt ghave
na antale dem copmanne oft wer se by sik sulven ghave gheven wolden unde vorder vryheit
unde pryveleie wolden vorwerven baven der stede vryheit unde des ghemenen copmans
privelege unde ere eghen eventur stan, dat wolde de copman gherne weten
21. Item
a
des mytdewekens vigilia visitacionis Marie
1
weren de hovetlude van allen ampten up des copmans staven vor den 18 mannen unde
uth itlykem garden 2 man. Int erste de schomaker spreken, se seten up des koninges
erden unde musten den koning unde sinen rat bekennen mit gifte unde ghave, de nu kamen
is, dat se vryheit unde der straten beste muchten
b unde wolden
b vorwerven myt confirmacien, dat nement anders scho makeden den de Dudeschen in eren
garden wonende, dar worde ene banghe noch ane uthtoghevende, se ene kunden den copman
nene hulpe don. Do sprak de olderman unde vorboth en by der stede pryveleye unde van
der stede weghen, dat se nichtes vorworven, dat den steden, der nedderlaghe unde dem
copman untjeghen ghynghe, men anders lettede dem copman nicht, wes se ghudes kunden
vorwerven. Desghelyken spreken alle hovetlude van den straten, se wolden gherne by
dem copman bliven, men se ene kunden nicht uthgheven
c, unde se beklageden sik, se worden Scre beswaret. Dar wart en secht, de copman richtede
sik na der stede pryvelegie unde bref; wol unrecht hadde, dat scholden unse heren
van den steden wol betrachten unde vinden. Der ampte beswernisse was, dat se scholden
borghen setten unde dem copman broke gheven, wen se avertreden unde den copman sloghen
oft desghelyken, dat were ne
d gheschen unde jeghen eren willen unde wilkor, den wilkor scholden se holden under
sik unde nicht anders etc. De hovetlude, de hir an unde aver weset hebben, sint dosse
van den schomakeren: Hinrik Reynstorp, Hans van Forsten, Hans Vermarke, Hans Swartehaver,
Hans Kok, Hans Walborch, Hans Hane; van den schroderen: Dytmer, Hans Gherlinges, Clawes
Hovener; van den goltsmeden: Kort, Swarte Hans, Johan van Ecken
c, Hans Homvelt
funde Titke
f; van den pilseren: Hans Treyseman, Hans Pasman, Hans Usseler, Titke; en scherer:
Hinrik Hemmelman. Actum [etc.].
22. Item des myddewekens 25. augusti
2
wart den schomakeren unde allen hovetluden van den straten hir vorscreven gheantwert
unser heren bref van Lübeck, darynne se beden, dat se dem copman behorsam syn unde
nicht copslagen by brukynghe der stede, so de copie ludet hirynne beslaten, unde so
scholen de anderen stede ok an de ampte scryven.
23. Item
g dessulven daghes 6. septembris
3
de schomaker gheven der mente to kennende, wo de koningh wolde, se scholden under
en wesen unde don, dat he wolde oft syn vaget bogherede to denste, unde wer de copman
se wolde beschermen unde vordeghedinghen sunder schaden vor alle tosprake. De olderman
antworde, wes in des copmans macht were, dar wolde de copman se gherne inne beschermen
se scholden bruken
ken de
a
olde pryveleye alze wy; wat uns aver ghynge, dat en dat ok
b dede. De ampte antwerden: Mach de copman uns nicht beschermen unde wy hebben breve
van dem koninghe, dat wy em denen scholen, so mote wy em denen unde denst laven. De
copman sprak: Wy hebben schryft vorramet, dat copman unde ampte scholen sitten bru-kende
privelegie etc.; wolden se darbaven wat laven, dat mochten se don. Se seden, se wolden
volgen erer pryvelegie etc., up dat de mochte confirmeret werden, de tyt mochte en
to langk vallen unde se in schaden quemen
c. De olderman sprak, wen se dat yo don wolden, so mochten se wol ghan etc., de stede
willen ere pryvelegie nicht avergheven; wor en de copman muchte inne denen unde beschermen,
dat deden se gherne na uthwysinghe der pryvelegie etc. Darmede ghinghen se van des
copmans staven, Vermark unde Bernt Swartehaver unde noch wol 14 weren van der gantzen
kumpenye weghen dar unde dyt spreken
d Hinrik Reynstorp etc.
24. Item
e des myddewekens 9. septembris de anderen hovetlude van den ampten weren vor der mente
unde en wart ghelesen des konynghes pryveleye en jar langk durende, unde worden ghevraghet,
wer se ok by dem kopman wolden bliven unde der stede pryvelegie to brukende. Darto
se antwerdeden endrachtlyken: ja, myt lyve unde ghude by den kopman to blivende etc.
25. 51. Item
e lune de 15. dach februarii vor den 18 mannen [erschenen]
f 6 schomaker Hans de Forste
g, Swartehaver, Rode unde Kort, Vermarke, We[ghens]tet[e]
h van der kumpenye weghen, unde de olderman was bogherende, nachdem ruchtbarich weren,
dat se sunderghes pryvelegie van koning Crysterne hadden vorworven
1
, de wolde de copman gherne horen lesen unde weten, wer se der stede pryvelegie unde
der nedderlaghe ok untjeghen were ofte nicht, so en in vartyden vorbaden was nicht
nyes to vorwervende. Darto antwerden se, se hadden der strate beste vorworven unde
de heren van Lubeck hadden enen swaren bref an se gheschreven, dat wolden se vorantwerden
unde sodane pryvelegie dar brynghen unde anders nemende wytlyk don noch copie daraf
gheven, de heren scholden alle dyngk rychten unde erkennen. De copman was begherende
de tijt to vor ramende, wen se des scholden wachten. Des antwerden de hovetlude des
anderen daghes, dat se wolden ere sake vorderen jo er jo lever, wen id en boqueme
were. Tor sulven tijt des mandaghes vorscreven sprak klegheliken Hans van Forsten,
wo etlyke coplude van der brugghe qwemen to en unde dreven unstur myt worden unde
werken unde sloghen de ere etc., dat en nicht wol stunde mede to lydende etc. De olderman
antwerde, wolde se wene beschuldighen, de copman scholde en rechtes nicht weygeren.
26. Item
e des sonnavendes 20. februarii weren de hovetlude van
den schomakers vor den 18 mannen unde de olderman settede en
a
tiit to vorramende vor de heren van Lubeck 14 daghe na paschen proxime
1
, so wolde de copman dos waren. Item dosulvest wart en ghesecht, wo se to den lantschepe
hadden ghegheven 5 Arnemsche gulden myn 2 s. Darto antwerde Bertolt Walborg
b, hadden se dat togheven, so weren se dos quyt etc.
27. Anno 51. Item
c veneris 19. februarii vorden 18 mannen unde uth yslyken garden 2 man er[schenen]
d de hovetlude van den schroderen erst: Ditmer, Hans Gerlinghes, Clawes Hovener; van
den goldsmeden: Swartehaver
e, Kort Burmester; van den pylseren: Hans Usseler unde Dyrk Tymme Keman
f up des copmans staven unde darsulvest wart en to ken-nende gheven, wo alle dyngk
vorhandelt was myt den schomakeren, so vorschreven steyt, unde vurder wart en do ghevraghet,
alzo se dem copman hadden in vartyden ghelavet by eme to blivende under des copmans
beschermynghe, wer er wylle ok noch so were unde stunde ofte nicht wente de copman
wolde alle dingk kjarlyken vorschryven. Darto se antwerden nach besprake na alzo vor,
se wolden deme copman horsam wesen etc. unde syk richten na der stede breve etc. Se
worden vurder ghevraghet, wer en nicht wytlyk ene were van den breven vorworven. Responsum:
se hadden nicht ghehoret, men se hadden vorworven confirmacien der olden breve, unde
dat ghynghe dem copman nicht to na etc.
28. 51 Item
c des myddewekens 3 marcii weren de backers vor den 18 mannen, Nagel unde Kremer, de
sik hadden slaghen unde wundet umme sake wyllen, dat Kremer hadde Nagel def gheheten,
dar en der stede bref wart ghelesen unde borgen gheesschet. Des he weygherde unde
wolde des nicht don, he wolde syn eventur stan, de copman scholde ene vordeghedinghen
vor dat Nornsche recht. Des de copman nicht don kunde etc. Do wart em vorbaden allen
ghesellen nicht myt eme umme to ghande noch to backende, so em er ghebaden was etc.
29. Item
c des vridaghes vor annunciacionis Marie
2
was Nagel vor den 6 mannen unde darto Hinrik tor Hapen, Hans Smyt, Lutke Nygenborch
unde Gotke Burmester, darsulvest de olderman was borghen bogherende van em unde scholde
Mychaelis tokamende van Berghen then unde nen buman ofte her Oleves man werden, dat
he lavede.
30.
g51 des mandaghes na Letare
3
vorkofte Hans van Forsten, en schomaker, der ebbetysschen 13½ stuck mels unde untfenk
darvor hude; noch hebben se ghelavet dem copman, nene copmanschop to hanterende
g
31. Item
e sutores. Lune crucis exaltacionis
h 3 maii
4
Clawes van Hameien, en copman, was tor collacien aver strant myt Hans Rubow unde
sach
syn merk up enen sacke, dat enen streke mydden hadde, darumme wart he ghevraghet.
He antwerde, dar were to Lubeck en borgher, Hermen Meyer gheheten, myt sulken merke
sunder de ene myddelste toghe, den nam he to sik propter diversitatem, unde desulve
Meyer plach to Berghen to wesende up der straten en schroder ofte en schomaker. Dos
stunt buten vor der dore en schomaker gheheten
a
Titke Kyckelman
b unde trat in unde sede: «Wat segghe gi van den schomakeren, de behort my to vorantwerdende.»
«Nicht men alle ghud,» antwerde Clawes unde berichtede eme
c also vorschreven steit. Darna gaf he uth unnutte wort, mankt anderen worden vorachtede
he den copman unde sprak: «de coplude synt mer kraden droghe.» Clawes vorscreven antwerdede:
«Dat schaltu nicht
d warmaken; is dar en mede, darumme schalme den gantzen copman nicht vor spreken; is
di wewes plichtich, dy schut wol recht.» He sprak: «Wat w[u]ltu
e segghen unde vordeghedingen, de uppersten 3 sint kraden droge.» Clawes sprak: «De
nome my.» He sprak, Evert Surber were en kraden droch unde were em plichtich ene hud.
Clawes sprak umme de anderen 2 unde vorantwerdede ene, he scholde em doch rechtes
nicht weygeren. De anderen 2 wolde he em nicht nomen. Des gingh Clawes wech na der
brugghe. Titke volghede em
f na. Clawes vragede noch umme de 2, he wolde dat vort segghen. Titke sprak, he scholde
dat vallent ovel hebben, melde he dat, de
g copman scholde in kort alle dat vallent ovel bestan. Item
h des anderen daghes gaf dit Clawes dem copman to
ibekennende unde to
i vorstande. Dar worden de hovetlude vorbadet to den grawen monken unde des donredaghes
darna
1
up den staven myt Tytken, umme to vorhorende unde vorantwerdende sodane vorachtynghe,
men se quemen nicht unde hadden dat unrechte vorstan.
32. Der schomaker name anno 51:
De norderside: Rubbert, Hans Moller, Clawes Borgermester, Pawel, Ohert in Husmans
boden, Robeke, Bernt van Lo, Hinrik, Peter, Hans Bade, Hinrik Krogher, Engelke, Hans
Wolborch
j, Kort Schryver, Lutke Hanneken, Damen, Hans Hane, Tytke Koldow, Hans Vermarke, Hinryk
Jorden, Hinryk Rybbenitze, Hinrik Duvel, Ghert Schutte, Hans, Arnt Koningk, Titke
Bademan
k, Jacob Piper, Titke Kyckelman, Bernt, Egghert Helt, Hans Bremer, Ghert Krampe, Tymme
Husman.
De
lby der
l sudersyden: Evert, Ghert, Hans Logyke, Hinrik Nyeherberghe
m, Hans Kochche, Hinryk, Hans Rodekort, Mathies unde sin masschop, Hinrik Valenbeke,
Hans van Forsten, Hinrik Tymmerman, Clawes Herder
n, Bertelt, Hans Thewes, Hans Konat, Hinrik Reynstorp, Bernt Swartehaver, Clawes Boltze,
Hinrik Henke unde sin masschop, Hinrik Vogheler unde sin masschop, Schymmelpenningk,
Bertelt Wolbrecht
o, Symon Weghenstede, Peter, Hinrik Grossyn, Peter Swartehaver.
33. Desse naschreven weren up den naschreven dach up der schomakerstraten unde horden
lesen alle de pryvelegie olt unde nyge nu van koning Crysterne vorworven anno 50 unde
gheven dat dem copman nicht to kennende, wowol was dat
a
dem untjegen, dat se scholden vri copslagen.
34. Anno 51 feria quarta ante Vocem jocunditatis
1
afgesceden schomakere alzo nascreven
b: Hanken Bolte, Stolte, Hanken Bruns, Kersten Russe, Clawes Russe, Pranghe, Peter
Gherdesen, Laurens Langhe, Hermen Buwman;
cunde de schipperen alzo
c: Otto Muker, Lutke Eddeler, Vogheler, Peter Hartwich, Cort Westval, Knolle, Hinrich
d Wunstorp, Duvel; borghen
e:
f Titke Borchstorpp, Marquart van der Oste, Grasshof f, Budelmaker, Babbenhusen, Hermen
Wunstorp
f; schoten ere recht to Lubeck.
Der schomaker breff
2
is to Lübeck bii unser tosprake.
II. Anno 51. Des copmans tosprake unde claghe to den ampten sunderges de schomakere
to Lübeck ghesand: (Her følger Tillæg 1 med undtagelse af slutningen).
III. Tosprake des copmans jegen de schomakere baven de ander puncte alzo nascreven
steit, anno 51.
Vor jw ersamen wolwysen mannen, heren richteren desser nascreven sake, alderlude des
Dutschen copmans to Berghen, juwe wyllygken denere, vorgheven unde segghen desse nascreven
puncte unde tosprake:
1. Int erste do de irluchtigheste hochghebaren forste koningh Crystierne in dem 50.
jare to Berghen personlyken erschen, wart ruchtbarich mank dem ghemenen copman unde
volke, wo 6 schomaker Hans Vermarke, Hans van Forsten unde Bernt
g Swartehaver etc., hovetlude, weren up des koninghes gharden vor des erbenomeden koninghes
Crysternes jeghenwardicheit unde darsulvest van weghen erer gantzen kumpenyge unde
selschop en schole wesen ghestavet en ed, dem koninghe, der kronen unde dem lande
bystandich to wesende, dem heren koninghe ofte synen vogheden myt macht to volghende,
dar des is to donde, uthghenomet Inslande (sic) unde buten landes, so dem copman dat
is borichtet
3
, darvar se nye breve unde confirmacien hebben vorworven, de deme copman untjeghen
ghan, so in de naschreven articulen clarliken apenbaret; welke breve to vorwervende
em doch hochlyken van dem copman wart vorbaden. Unde darna des mandaghes 15. februarii
de hovetlude worden vor den copman gheesschet, begherende sodane breve horen to lesende.
Des so deden sy uns weygerynghe
h unde wolden dem copman nichtes wytlyk
don noch copye gheven, mer vor juwer
a
ersamheyt wolden se dat toghen unde nene
a
tiit uthsetten. Des wart en noch
b besprake ghesecht unde settet 14 daghe na paschen
1
tokamende bynnen Lubeck se sik to vorantwerdende. Darto se antwerdeden, se wolden
dat don, wen id en boqueme were, jo er jo lever. To dersulven tijt worden se beschuldighet,
wo se unrecht ghedan hadden unde hadden ghegheven to dem lantschepe 5 Arnemsche gulden
myn 2 s. Dar antwerdede Bartolt Wolborgh
c, wes se ghegheven hadden, des weren se quyt etc. Ersamen leven heren
d, uth dosseme unde anderen puncten mach me de grunt vornemen. Hapen, gy wyllen dat
wol duplyken averweghen, setten dat by jw erbarheit
e.
2. Item des vrydaghes vor dem sondaghe Jocunditatis
2
weren 12 schippere unde 8 afghescheden schomakere, de myt uns ummeghan daghelykes,
up der straten der schomaker vorbadet un de horden dar lesen al ere pryvelegie, olde
unde nye, de se dem copman nicht wytlyk don wolden. Welke privelegie schole inneholden
sodanne puncte nascreven, so uns de schipperen hebben berychtet. Doch de afgeschedenen
schomakere deden dat dem copman nicht wytlyk, dat en doch wol ghebort hadde, nachdeme
dat se dem copman gheswaren hebben, worumme se vor dem copman up Mychaelis daghe worden
beschuldighet, wol wolden se dem copman darvar nicht beteren. Men wy hebben sodane
sake vor juwe ersamheyt gheschaten, mach juwe wysheyt kennen, dat se myt dem copman
ummeghan scholen unde wat dem copman anrorende is nicht melden, sette wy by jw.
3. Item so is dem copman vorkennende gheven, wo de bref schole inholden, dat se moghen
vry copslagen aver dat gantze ryke Norweghen in dorperen unde steden. Ersamen leven
heren, is dat dem copman edder der nedderlaghe nicht untjeghen, bidde wy jw to betrachtende,
wente se noch schot
f noch hulpe don der nedderlaghe to bestantnysse.
4. Item dat se nemande plychtich sint
g to rechte to antwerdende noch vor dem copman noch vor dem statrechte sunder allene
vor des konynghes rechte up dem garden. Hebben dat ere vorvaren vorworwen ghehad unde
ghedan, moghen se bewysen. Sulke vryheyt hefft nen Dudesch copman
h. Hape wy, gy wyllen dat besorghen.
5. Item dat se scholen volghen to water unde to lande, dar des is to donde, so vorschreven
is. Hebben ere vorvaren dat ghedan, is uns unbekant. Dem wedder to stande unde var
to wesende so hefft de copman umme erent wyllen deshalven grot arbeyt, vyl mennyghe
sorghe unde unlust ghedan sunderghes in dem 48. jare
3
, do selygher koningk Crystoffer van den ampten to Berghen 10 wepener uthtoverdighende
was
begherende, so de copye des breves hirna gheschreven clarlyken uthwyset. Ista litera
habetur in lybro scripto per Hinricum Stammel. Welk uthmakent se vorsumeden unde rat
vragheden myt dem copman, de en antwerdede, were dat nicht er gheschen van eren varvaren,
so wolde en de copman ok des nicht raden umme der sake wyllen erbenomet, unde ok dat
se laveden up dem ratstaven, dar Melberg jeghenwardich was, de scho nicht hogher unde
durer to ghevende unde settende
a
den 2 s. na olden kope etc., dat so ok nicht schole wesen gehloden. Darumme na uthwisinghe
des koninghes breve se worden rechteswyse anghelanghet unde vorvolghet unde worden
ghedomet unde gheordelt in ene groten penen
b, so de breve der sentencien unde ok der untfanghynghe wol uthwysen, vor welken unhorsam
de copman na erem vullborde unde hete in vruntschup van erent weghen, dar he recht
hadde, togheven unde vornogheden her Oleff Nykelszen 400 Arnsche gulden
1
, dar de copman vaken unde vele umme ghemanet heft, wol mach dem copman noch nene
betalinge schen. Begheren othmodychlyken, se also under to rychtende unde myddel to
vindende, dat de copman botalt moghe werden. Hapen to Ghade unde to rechte, se sint
dem copman de 400 gulden plichtich to ghevende, setten dat by jw.
6. Item dat de schomakere groflyken an den rat tor Wysmer unde Lübeck ere unschult
hebben gheschreven unde leydes bogherende unde de copman wolde se nicht by older rechticheyt
e laten etc. Ersamen, leven heren, id is ny var ghewesen
d, dat se so groflyken copslagheden unde jeghen ere breve unde lofte deden, wente des
mandaghes na Letare
2
negest vorganghen vorkofte Hans van Forsten, en schomaker unde hovetman, der ebbetissen
to Munkleve 13½ stucke mels unde untfenk darvar hude, noch wyllen se nene schuit hebben,
des vele schut unde schen is, dat dem copman unde der nedderlaghe sere unt jeghen
is. Ok dryven se unstur myt slachtynghe ofte anderen dinghen, dat rychten se ok under
syk unde nemen den brake, dem copman nicht noch to donde na lude unde inholdende der
stede beseghelde bref int jar 46
3
ghegheven scholen; se copslaghen, bruken ere ampt sunder schot unde alle umplicht;
rychten sulven, wen se syk vorhalen an den, de under den copman synt in beschermynghe,
vorspreken, vorachten unde lochen den copman, so de varbenomeden articule wol uthwysen.
Bidde wy jw, wysen heren, othmodichlyken, to betrachtende unde to herten to nemende
umme der nedderlaghe bestantnysse wyllen, dat
e or
f bose upsate nenen vortghanck ene hebbe unde dat ghemene beste nicht ene vordrucket
ene werde. Hapen to Ghade unde tom rechte unde to juwen vorsynnyghen wysheyden, gy
wyllen en ghud myddel hirane wol ramen, dat dem copman lyk, wandel
unde recht weddervare. Hebben ok unde weten de schomakere alsulke sake up syk, dat
se leydes syn bogherende, mogen se weten, in rechtverdygher saken were dos nicht van
noden; setten dat by jw.
7. Item wowol in dossen vorberorden articulen synt benomet de ampte int ghemene, jodoch
so synt vor uns ghewesen de anderen ampte, uthgenomet de schomakere, unde hebben apenbar
bekant, dat se wyllen by den steden unde dem copman bliven unde ere bod unde ere breve
holden, so vramen luden toghebord. Dos de copman wol truwet unde se vorder nicht beschuldighet,
so verne dem so gheschut. Der straten wylkor unde ordinancie wil de copman nicht breken,
so verne der nedderlaghe unde der stede boseghelde breve sodane sake nicht untjeghen
ghan. Setten wy dat by juwe wysheit.
8. Item ersamen, wysen heren, desse puncte, des copmans puncte, tosprake unde articule
vorschreven samentlyken unde besunderen vorgheven de copman to Berghen, juwe wyllighen
denere, in der besten formen unde wyse under
a
juwe beschermynghe, beholden doch syk macht, sodane articule to vormerende, to vormynnerende,
to beterende, to corrygerende unde to specificerende
b etc., so vaken dos nod unde behof is, alse ene wyse unde wontlyk is
c.
1
Salvo jure addicionis et protestacionis
d.
3.
Gesellerne paa skomagerstrædet i Bergen udsteder fuldmagt for Hans Veermark og Hans
Hane, ghesellen van unser strate, vor vns ghemeyne selscop to antwerdende unde to
sprekende, antwerde to gheven de unde to nemende von breve weghen unde andere sake
weghen, de der vorbenomeden selscop sint
2
. Bergen 1451, 8. oktober.
Original paa pergament i Lübecks StA., Trese Norwegica 68, med selskabets hængende
segl: trekantet med billedet af en væbnet mand og omskrift: S’ af Sutara streti Berguin,
se Hans. Geshichtsblätter VI (1889) s. 77. Aarsberetning fra foreningen til n. fortidsmindesmerkers
bev. 1903 s. 82.
Trykt: LUB IX no. 59; uddrag HR II 7 no. 529.
4.
Den tyske kjøbmand i Bergens fuldmagt for sine ombudsmænd i sagen mod skomagerne
3
.
Original paa pergament i Lübecks StA., Trese Norw. 69.
Trykt: LUB IX no. 60. Uddrag: HR II 7 no. 530.
Bergen 1451, 14. Oktober.
Vor juw ersamen, wolwysen mannen, heren borgermeisteren vnde ratmannen vnde sendeboden
der stede Hamborg, Rostock, Stralessund, Wismer vnde Lunenborg, sunderges jw erbaren
heren borgermeisteren vnde radmannen der stad Lubeke, vnsen leuen heren vnde vrunden,
don wy olderlude des ghemenen copmans van der Dutschen henze nu tor tijd to Bergen
in Norwegen wesende nach geborlikem grote witlik opembar betugende in vnde myt desserne
vnsen breue. So alse twisschen vns vnde den schomakern to Bergen in Norwegen claghe
vnde tosprake vor jw erbaren heren vnde richteren to uorclarende vnde to uorvolgende
synt vppghenomen vnde begrepen, hirvmme so hebbe wy vor vns in der besten formen vnde
wyse, alse wy van rechte scolden vnde mochten, ghekoren vnde ghesetet in vnse warafftigen
vulmechtigen procuratoren vnde houetlude de ersamen vnde beschedenne manne Vranken
van Sweten, Brun Struuen, Clawes Parkentin vnde Hans Volmers, jwe medeborghere, affwesende
alse jegenwardich, Gotken Burmeister, Hans Smyt, Hans van Stendei, vnde Brant Hogeuelt,
jegenwardich, en samentliken vnde besunderen gheuende gantze vnde vuile macht, des
dages, de en totekent wert, to wardende, vor jw, erbaren heren, in gherichte to erschynende,
schrifftlike tosprake to geuende, clage vnde tosprake der schomakere offte erer vulmetigen
procuratoren to horende, darvpp to antwerende, insage vnde wedderrede to donde, tugenisse,
breue vnde orkunde to toghende vnde der to brukende, jegen tugenisse vnde breue des
wedderpartes to seggende vnde excipierende, endelike vnde andere ordele to biddende
vnde to horende, eede vnde recht van vnsentwegen to donde, wert des van noden, vnde
desuluen eede vnde alle vorscreuene puncte anderen procuratoribus vnde personen vort
to beuelende vnde to substituerende, vnde mentliken alle andere dinghe darbij vnde
in dessen saken to donde vnde to latende, de wy suluen darby don vnde laten scolden
vnde mochten, wen wy jegenwardich darby weren, stede vnde vaste to holdende allent,
wes de erbenomede vnse procurator offte de se vort mechtigen vnde substitueren, in
dessen saken don vnde laten. Worvmme, ersamen, leuen heren alle vorscreuen, wij jw
andechtigen vnde odmodigen bidden deger denstliken, dat gij vmme vnsen des rechten
wyllen dessen vorberorden vnsen procuratoren vnde houetmannen, samentliken vnde besunderen,
offte de se vort mechtigen vnde substitueren, gunstich, vurderlik vnde behulpen willen
wesen in eren rechtuerdigen saken, dat en endeafftige vorderinge in dessen saken wedder
vare unde deme copman deshaluen lijk vnde wandel beschee vnde weddervare. Dat wil
wy vmme alle vorscreuen in gheliken offte groteren saken gherne vorsculden, wor wy
mogen. In tugenisse der warheyt so hebbe wy vnse inghesegel wytliken laten hangen
vor dessen vnsen breff, de ghegeuen vnde schreuen is to Bergen in Norwegen, na der
bort Cristi vnses heren nach syner ghebort dusent verhundert envndevefftich, Calixti.
Seglet affaldt.
403.
Rostocks ordinans for den tyske kjøbmand i Oslo og Tunsberg
1
.
Original paa papir i Rostocks Ratsarchiv no. 5371 og derfra her med tilføiede paragraf
tal.
Trykt: Wöchentliche Rostockische Nachrichten u. Anzeigen 1756 s. 58; DN VII no. 447;
Hans. Geschichtsbl. for 1888 s. 165—66; HUB VIII no. 199.
[Rostock] 1452, før 1. november.
Wy borgermestere vnde radmanne der stad Rozstok bekennen ynde betugen vor alwseme
vnde sunderghen witlik donde deme copmanne, de to Anslo vnde Tunsberge licht vnder
der stede rechticheit, dat wi vulbort vnde belevet hebben desse naschreven punte vnde
eyndracht:
1. Jnt erste, dat eyn juwelk schal horen, wes em de olderlude beden na utwisinge der
ordenancien.
2. Item dat sik eyn juwelke ware vor vnvonlik vorboden kopenscop, de benomet vnde
beschreuen is in der ordenancien.
3. Item dat nemandes den buluden to na en ga, dat dar nen cl age over en kome. Were,
dat hir we enboven dede, dat schal de copman richten yffte men schal se vns to kennen
geuen, so wil wi dat so mit enem richten, dat sik de anderen darbi bekennen scholen.
4. Item yffte jemandes were, dede breue hadde, van weme he de hadde, dar he sik vordels
aff vormodede de des copmans ordenancien to vorfange weren, de schal he ouergeuen.
Wolde he dar jegen wesen, so schal he nicht werdich wesen bi dem copman to sittende.
5. Item is vorboden hemelken seroueren edder stratennroueren, menscop odder jenigherleye
handelinge to hebbende mit dem copmanne.
6. Item were dar jemand de sik vorbroken hadde jegen den copman mit worden yfft mit
werken, den schal de copman
nicht to gnaden nemen, sunder he hebbe derne copmanne dar lik unde sone vor gedan
sunder gnade, alse de ordenancie vtwiset.
7. Item weret, dat jemand were vnredelken scheden van dem copmanne, deme scal men
tospreken vmme sinen broke, alse de ordenancie vtwiset.
8. Item yfft jemandes were, dede jenighe vpsate makede jegen den copman edder des
copmans hemelke achte vnde dinge vt erer morgensprake sprengede, de schal men uns
to kennen geven.
9. Eyn juwelk man se, das he sik in eren vor ware, dat wi nen recht mit em en krigen
bouen desse punte, articule vnde ordenancie, de wi willen geholden hebben. Queme hir
clage ouer, dat dit jenich man breke, de vnder des copmans rechticheit is vnde sik
nicht wolde nogen laten an deme, dat de copman affsecht vor likenissze, den chal de
copman vns beschreuen geuen, den wil wi richten mit Lubeschen recht.
Alle desse vorscr[even] stucke, punte, eyndracht vnde des copmans ordenancie vaste
vnde vnbrekelken to holdende, hebbe wi to mer louen vnde vestinge vnser stad secret
druchen laten beneden an desse open schrifft. Geuen vnde schreuen vor aller Godes
hillighen dage anno Domini m° c c c c ° l i j . jares.
Paatrykt segl.
404.
Lübeck til den tyske kjøbmand i Bergen ang. udlevering af en arv i et handelsselskab.
Lübeck 1453, 25. mai.
Original paa pergament i Rostocks StA. Seglet affaldt.
Trykt: HUB VIII no. 25U.
1
405.
Af Hanserecessen til Lübeck 1454, juni.
Trykt: HR II 4 no. 248 og derfra her.
§12. Item de heren radessendeboden der stede hebben vuile macht ghegheven den van
Lubeke, to sprekende in de sake mit den Bergevareren unde den van Campen, so en dunkende
wert to zynde van noden, unde des besten darinne to ramende.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
§ 25. Item wart dar ock gelesen vor den steden des copmans breff van Bergen mit ener
ingelechten copie, anrorende de van Campen etc.,
dat se deme copmanne unhorsam zyn
1
. Darupp is den vorgerorden van Campen gescreven unde zodanne copie des vorscrevenen
copmans breff medegesand, so de breff mit den copien dat inneholdet.
406.
Lübeck til Wismar: svarer paa Wismars klager over indskrænkninger i dets skibsfart
paa Bergen
2
.
Original paa pergament i Wismars RA.
Trykt: HR II 4 no. 337; KUB IX no. 223.
Lübeck 1455, 10 mai.
Den ersamen, wisen mannen, heren borgermesteren unde radmannen tor Wyszmere, unsen
guden vrunden.
Unse vruntliken grót mit vormogen alles guden tovoren. Ersamen heren unde guden frunde.
Juwen breff hebbe wij gutliken entfangen unde wol vornomen, darane gij scriven, dat
juwe borgere, inwonre unde koplude, de to Bergen plegen to vorkerende, hebben juw
to kennende gheven uth gantzen swarmodigen herten unde wu gii ok sulven hebben vorvaren,
dat de olderlude der Bergervarer bynnen unser stad bii penen vorboden hebben, dat
de juwe vorbenom[et] mit juw nyne schepe vorvrachten scholen to Bergen ward, wert
zake, dat id jemand dede, de gudere scholden vorbroken wesen etc., biddende, dat wii
juw hiirane betrachten unde underwisen de olderlude vorscr[even] mit ernste, dat ze
juw des vordragen unde entholden ziik mit der nyen upsate tegen de juwen unde laten
juw darbii, dar gii van ambeginne mede bewedemet zin etc. Ersamen guden frunde, zulken
erscr[evenen] juwen breff hebbe wii den erbenom[eden] olderluden laten lesen, de uns
darup geantwordet hebben, dat ze den juwen schepe mit juw na Bergen to vorvrachtende
nynerlege wiiss vorbeden, wente dat in erer macht nicht en is unde dat ok ungerne
don wolden, men de gemene copman, de to Bergen unde in unser stad plegen to vorkerende,
hebben eendrechtliken gekoren 4 personen, de en schepe wynnen unde vorvrachten scholen
unde dar up zeen, dat de schepe zo vorwaret unde besorget zien mit were unde wes dar
wurder anliggende is, dat unse koplude ere gudere besorget weten; unde schepede hiirenboven
jemand, dein
desser eendracht mede is, zin gud in andere schepe, de van den 4 personen, zo vorscrleven]
steit, nicht gewunnen weren, mit sodanem gude dechte de kopman to Bergen to varende,
zo ziick dat behorde. Unde vormoden uns gentzliken, dat zulke erscr[evene] eendracht
unser borgere unde dergennen, de to Bergen unde bynnen unser stad ere vorkeringe hebben,
juw, juwen borgeren, inwoneren unde kopluden nicht to vorvange zii. Ok zeden de erscr[even]
olderlude vurder, wolden de juwe jenige schepe na Bergen mit juw vorvrachten, vor
den unsen, mit en offte na en to Bergen to zegelende, des zin de unse gentzliken wol
to vreden. Warane wii zust juw willen bewisen mogen, don wii willichliken gerne. Gode
deme heren ziit bevalen. Screven under unseme secret[e], des sonavendes vor deme sondaghe
Yocem jocunditatis, anno etc. 1 quinto.
Consules Lubicenses.
Segl: Smaa rester av sekret.
407.
Hans Smyt utsteder orfeidebrev til Rostock i anledning af sine forsyndelser mod den
rostockske kjøbmands ordinans i Oslo
1
.
Original paa pergament i Rostocks RA.
Rostock 1457, 22. september.
Ik Hans Smyt bekenne vnde betuge apenbare an desseme breue vor alle denjennen, de
ene seen edder horen lesen, dat de ersamen, vorsichtigen heren bormestere vnde ratmanne
der stad Rozstok my grote gnade vnde vruntscop bewiset vnde gedan hebben alse vmme
den vnwillen, den ik hadde myt ereme copmanne, de to Ansloo plecht to uorkerende,
dat ik tegen des copmans ordinancien dan hadde. Dar sint wii vruntliken to ende vmme
sleten, dar ik deme rade to Rozstock groter zone plichtich vorweset hadde, na inholde
des copmans ordinancien, dar ik de py ne vnde den dwang erer rechticheyt scolde vmme
leden hebben. Dar my van deme rade to Rozstock vmme vnsen heren Got grote gnade schen
is. Also hebbe ik myt gantzeme vryen willen, vmbedwungen den vorbon[omeden] heren
bormesteren vnde ratmanne der stad Rozstock, de nu jegenwardich sint vnde allen eren
nakomelingen, myt uppeholder henden vnde upperichten vingeren stauedes edes lifliken
to den hilligen sworen de ede genamen vnde nicht togeuen worden ene rechte witlike
orueyde, so dat ik vnde myne eruen vnde vrunt edder nyment van vnser wegen, baren
edder vngebaren, noch gestlik ofte werlik scolen ofte willen witen edder wreken, veyden
edder bescheddigen den rat to Rozstok, noch ere borgere, menheyde, eren copman noch
ere gudere, bynnen efte buten, to lande efte to watere, hemelken efte apenbare, vmme
desser vorbon[omeden] sake willen, dar ik dusi ange in borgetucht vmme geweset hebbe
edder vmme nenes
dinges willen, by landes lege by manschup leuende vnde vort in tokamenden tiden desse
geswornen orueyde truwelken bi myner ere foholdende vnde nummer to brekende, men deme
rade der stad, eren borgeren vnde menheyden und ereme copmanne truwe to wesende, ere
beste to wetende vnde se to uorderende vnde ere ergeste to kerende na alle mynem vormoge,
wor ik kan vnde mach. Alle desse stucke vnde articule, samelken vnde eyn jewelik by
sik, laue ik Hans Smyt vorbon[omed] vor my, myne eruen vnde vrunt, stede vnde vast
to holden deme rade to Rozstok vnde allen eren nakomelingen in guden truwen. Vnde
hebbe des to groterme louen myn inges[egel] henget vor dessen bref. Ynde wii Clawes
Rozstken vnde Albert Rauen, borgere to Rozstok wii lauen lik vnserm houetmanne alle
articule to holdende, also vors[creuen] is, vnde [hebben?] ok vnse inges[egel] to
mer louen vnde witlicheyt mede henget vor dessen bref, dede geuen vnde screuen is
to Rozstok na der bort Christi 1400 jar in deme 57
ten jare an sunte Mauricius dage des werden, hilligen mertelers.
3 hængende segl.
408.
Senatet i Venezia forkaster foreløbig et af kong Christiern ved oratoren Geminianus
Trevisanus fremsat ønske om at aabne handelsforbindelse paa hans riger, men lover
at overveie sagen nærmere.
Venezia, Arch. di Stato, Deliberazioni del Senato, Secreta reg. 20 fol. 142. Uddrag:
S. ROMANIN, Storia documentata di Venezia IV 311, Venezia 1855.
Venezia 1458
1
, 18. februar.
MOCCCLVIJ. die XVIIJ. februarij.
Venit ad nos, quemadmodum notum est, dominus Jeminianus Tervisano miles, orator serenissimi
regis Datie, qui proposuit nobis partiturn navigare faciendi galeas nostras ad partes
illas, porrexitque in scriptis nonnulla capitula circa hoc; sitque danda opera responsioni
et expeditioni sue. Propterea vadit pars:
Quod mittatur pro ipso oratore et dicatur sibi: Quod grato animo intelleximus, quantum
proposuit nobis nomine ipsius serenissimi regis. Voluimus quoque diligenter videre
et examinare capitula, que circa materiam navigandi ad partes eiusdem regie maiestatis
et circa alia nobis exhibuit. Pro quibus omnibus, que procedunt a multa eius affectione
et benivolentia, quam nobis gerrit, serenitati sue gratias ingentes referrimus. Circa
factum vero mittendi galeas nostras ad partes illas, dicimusque,
attento quod res ista nobis nova et inusitata est, prout ipse orator optime considerare
potest, judicamus, quod in ea bene, consulte et cum bona consideratione procedendum
sit. Ideoque non videtur nobis pro anno isto aliam deliberationem. Sed bene dabimus
operam mittere et accipere illas informationes et declarationes, quas noverimus expedire,
ut exinde melius et consultius deliberare possimus, nostramque deliberationem prefato
serenissimo regi notam faciemus.
De parte .........................106.
De non ............................0.
Non sinceri .....................0.
409.
Bergenskontorets udkast til hanseordinans for den tyske kjøbmand i JBergen.
A. Bergenskontorets original-udkast paa pergament i Handelskammerets arkiv i Lübeck,
Bergenfahrer conv. 2.
B. Afskrift i Wismars RA.
C. Afskrift i Copialbuch der Privilegien des Kaufmanns zu Bergen i Deventers St A.
Trykt: Willebrandt, Hans. Chronik III s. 65; HR II 4 no. 586.
Lübeck 1458, 3. juni.
Wi borgermestere unde radmanne der stede Lubeke, Rostocke, Strales sund unde Wismer
umme nutticheid unde wolvart des gemenen besten unde der nedderlaghe bestantnisse
to Berghen in Norwegen hebben angeseen mennigerhande gebreke, schaden unde anvall,
dar de nedderlage darsulvest zere mede geswaket werd, unde deme vor to wesende, so
hebbe wii myt hulpe unde rade anderer stede desse nascrevenen stucke unde articule
bevulbordet unde belevet:
1. Bidden unde beden int erste, dat de coplude to Berghen nyn meel, beer effte molt
er to rechten copstevenen uthsteden scholen, nademe de vorstevene myt eyndracht des
copmans umme des gemenen besten willen affgedan is.
2. Item alse denne de Zuderzeeschen, de Hollandere unde de Kampere
1
unwontlike koppenschop tho Bergen driven, alse mid rederne golde unde gelde to copslagende,
darumme bede wii borgermestere unde radmanne vorbenomet, dat nymant meel, molt effte
beer to Bergen umme rede gelt efte golt sunder allene ware umme ware geven schole,
so oldings wonlik is gewest
2
.
3. Item so denne ok to Bergen grot vorderfflik schade beschuet van wegen des pagymentz,
so vorbeden wii, dat men nenerleie golt durer uth
gheven unde entf angen sehall to Bergen sunder allene den sess teenden penninck durer
dan id in unsen steden geit, uppe dat des irluchtigesten hochgebornen fursten unde
heren heren konings to Dennemarken etc. munte van werde blive, alse dat alsuslange
wonlik is gewesen.
4. Item gebeden wii allen kopluden van der Dutschen hanse, de
a
to Bergen sint effte komen mogen, dat se to deme schote alse de copman up sick settet
unde overeendregen, dat een jewelick dar willich to sii uththegevende to rechten tiden.
Weret aver sake umme mennigerleie anvall unde schaden, de deme copmanne overgeyt unde
sick van dagen to dagen vormeret unde nicht vormynret, unde de copman darumme mit
eendracht uppe sick enen drachtliken schat settede umme nutticheit unde der nedderlage
bestantnisse willen, dar schall willich to wesen copmanne unde schipperen, ampte unde
alle deghene in der hanse begrepen sind, de der nedderlage to Berghen bruken willen,
vorsoken unde vorkeren. Unde weret dat dar jemant were effte queme, de des mit willen
nicht uthgheve, so schal de copman effte de vor den copman raden de macht hebben,
dat se eme sin gud don rosteren unde hinderen, unde schal denne uthgeven dubbelden
schat edder sodanne vorbenomede schot. Unde were id sake, dat jummant van danne queme,
de sin schot edder uppgesetteden schat nicht uthgegeven en hadde, de schal deme copmanne
gebroken hebben hundert schillinge Engelsch.
1
5. Vortmer
b weret dat
b jenich copman effte jemant de des copmans rechticheid bruket to Bergen queme unde
vorbodene reyse gevaren hadde, dar mach de copman borgen vor nemen bette vor de stede
2
.
6. Item so bede wii, dat nymant van der hansze sunderlike stede effte lande vorsoken
schole in Norwegen mit kopenschop to holdende, sun-der allene in den steden alse wonlik
is, by
c broke hundert schillinge Engelsch na uthwysinge der privilegie
3
.
7. Vortmer so confirmeren unde bestedigen wii unde willen geholden hebben den breff
in allen sinen articulen unde puncten, de bynnen Luneborch van den steden der gantzen
gemenen hanse umme des gemenen besten willen na Godes bord veerteynhundert jaire darna
imme twelfften jare, amme avende der hemelvard unsses heren
4
is belevet unde gegeven
5
.
8. Vurdermer so beden wii eneme juwelken copmanne, schipperen unde amtmanne to Bergen
vorkerende unde in de hanse behorende, efft de gemene copman to Bergen jenigerleie
puncte unde articule umme nut
ticheit des gemenen besten uppsettede, dat men de also schal holden by sodanen broke
alse de copman darup settet
1
.
9. Item so gebeden wii alle denghennen, de meel, molt unde beer uth unsen unde anderen
steden bii der Osterzee belegen to Bergen bringen, dat de mit erer ware unsse unde
andere stede darsulvest bii der Osterzee belegen wedderumme vorsoken scholen.
10. Vorder so bede wii, dat nyne olderlude to Bergen wesen scholen, dan de allene
de na older loveliker wonheit plegen to wesende van der Dutschen hanse, bii vorlust
hundert schillinch Engelsch unde des copmans rechticheid
2
.
Alle vorscrevenen stucke unde articule gebeden wii vorbenante stede Lubeke, Rosztoke,
Stralessund unde Wismer imme namen der gemenen stede van der Dutschen hanse, umme
wolvard des gemenen besten unde sunderlinges der nedderlage bestantnisse willen to
Bergen in Norwegen eneme jewelken van der Dutschen hanse der vorkerende stede vast
unde unvorbroken to holdende. Unde efft ze nicht geholden worden, dat God vorbeden
mote, so mosten wii mit hulpe unde todont der anderen stede dartho belegen dar anders
up vordacht wesen, dat se geholden mosten werden, unde dat myt eneme so richten, dat
dar en anderer an gedechte. Des tho orkunde unde merer vorwaringe aller vorscrevenen
stucke hebben wii unser stede ingesegele witliken don hengen an dessen breff. Gegeven
unde schreven bynnen Lubeke na der bord Cristi unsses heren dusent veerhundert jaire,
darna imme achte unde vefftigesten jare, des ersten sonnavendes na des hilligen lichammes
daghe.
Segl: Kjøbmanden i Bergens segl.
TILLÆG.
1.
Lübecks raad til Wismar: Oversender no. 409, som er vedtaget af Bergenskontoret og
Lübecks raad, og begjærer, at det ogsaa vedtages af Wismar.
A. Original paa pergament i Wismars RA.
B. Afskrift i Lübecks StA, Misc. Berg.
Trykt efter B i LUB IX no. 620; regest i HR II 4 no. 585.
[Lübeck] 1458, 3. juni.
Wnsen fruntliken grud vnde wes wij gudes vormogen, ersamen, leuen heren, besunderen
guden frundes. De olderlude der Bergervarers mit vns
wesende hebben vns van wegen des gemenen varenden kopmans to Bergen vorkerende gheuen
to irkennende, wo dat de nedderlage to Bergen in Nor-wegen van den Suderseschen, namliken
den Camperen vnde Hollanderen
1
, zere beswert vnde vornichtet werde. Des denne eyn breff, van deme erscr[euen] kopmanne
to Bergen beleuet, na ereme begerte is vorramet den juw toger van dessen antwerden
wert. Bidden vnde begheren hijrvmme deger andachtigen, gij vmme nuttieheit vnde bestantnisse
der kopenschopp, orbor vnde profijt des gemenen besten den vorg[enomden] breff mit
vns mede bevulborden, beleuen vnde vorsegelen willen edder vns vorschriuen, offt wij
van vnser aller wegen sodanen vors[reuen] breff vorsegelen scholen, wante wo men deme
bij tijden nicht vor en were vnde den varenden kopman hij rinne besorgede, were to
befruchtende, dat sodane erbenom[de] nedderlage mit sodaner wijse bij de Suderseschen
stede vns allen to vorfange komen mochte, dat god affkeren wille, vnde begheren desses
juwe gutlike richtige bescreuen antworde. Gode deme heren zijt beualen. Screuen vnder
vnser stad secret[e] ame sonauende na corporis Cristi anno etc. lviij°.
Consules Lubicenses.
Den ersamen wijsen mannen heren borgermesteren vnde radmannen tor Wiszmer, vnsen besunderen
guden frunden.
Segl: Rester af Lübecks secret.
2.
Lübeck til Stralsund: svarer paa Stralsunds forslag om at lade beseglingen af vedtægten
for kjøbmanden i Bergen henstaa til den nær forestaaende hansedag i Wismar og henstiller,
at det ligesom Wismar straks skal besegle aktstykket, fordi nævnte hansedag med Stralsunds
samtykke er henlagt til 25. juli og fordi bergensfarernes oldermænd paany har anmodet
om, at vedtægten maa blive udfærdiget, uppe dat men mit der negesten vlate na begerte
des kopmans to Bergen sodanen breff den olderluden darsulves to Bergen benalen moge.
Lübeck [14]58, 28. juni.
Original paa pergament med rester af secret i Stralsunds StA.
Uddrag i HR II 4 no. 587.
410.
Rostock, Stralsund og Wismar forbinder sig til fælles modstand mod en af kjøbmanden
i Bergen udstedt fragtordinans
1
.
Afskrift paa papir i Wismars RA.
Trykt HUB VIII no. 1127. Regest i HR. II 5 no. 199.
[Rostock] 1462, [20 marts]
2
.
Wii borgermestere unde radmanne der stede Rosztock, Stralessund unde Wismer bekennen
unde betugen opembare in unde mit desserne breve vor alle denjennen, de ene zeen,
lesen edder horen lesen, dat wii uns myt
wolbedachteme mode, guderne berade, willen unde vulborde unser borgere unde inwonere
unde gemeynheide, Gode almechtich to love, dorch nuth unde vromen unser drier stede
borgere unde inwonere willen unde deme gemenen besten to gude, wedertostande sodaner
upsate, alse de copman to Bergen wesende nu gemaket hebben, dat nummand van den unsen
jenige schepe na Berghen werd to segelende anderswar wen allenen to Lubeke by pene
XX schillinge Engelsch uppe jewelike last gudes vorfrachten schole
1
, jegen unser stede olde privilegia unde lovelike wonheide, uns vruntliken unde leeffliken
vorenyghet, vorstricket unde vorbunden hebben in desser nabescrevenen wiise:
1. So alse de ergenan[te] copman to Bergen sodane vorgerorden upsate gemaket hebben
jegen unser stede privilegia unde lovelike wonheide, welkes uns doch de erbenfomede]
copman thovoren nicht hef ft vor schreven, umme de unsen darvor to warnende unde warschuwinge
to donde, also ysset, dat wii dre stede vorben [omet] uns erst vorbeden jegenwordich
desser zake halven to eren unde to rechte vor temeliken unde geborliken richteren,
de unser hiirane scholen mechtich wesen.
2. Weret denne zake, dat de erbenom[ede] copman darenboven desse upgesatten penen
van jummande van den unsen hesschende unde nemende worde, so scholen unde willen wii
vorbenom[eden] dree stede deme vortowesende unde weddertostande truweliken unde loeffliken
unser een bii deme anderen bliven unde sodane upsate jegen unse olde privilegia unde
lovelike wonheide gemaket affkeren unde weren na all unseme vormoghe.
3. Ok wes wii dar upsettende werden, scholen unde willen wii truweliken stede unde
vast unvorbroken holden, darane scholen unde willen wii unser een bii deme anderen
bliven, unser een den anderen nergene mede vorlaten, alle de wille de upsate des erben[omeden]
copmans duret.
4. Ock en schall neen van uns steden van der anderen treden noch jenighe andere eyndracht
desser zake halven myt jummande maken, id en schee myt unser vorben [omeden] drier
stede vulbord, unde wii scholen unde willen desses allent truweliken bii enander bliven
to ende uth, so lange dat de vorben [omede] upsate van deme erben[omeden] copmanne
to Bergen wesende gemaket gansliken unde deger all affgedaen unde affgestalt sii.
Alle vorser [even en] articule unde eyn jewelik bii sick loven wii borgermestere unde
radmanne der stede Rostock, Stralessund unde Wismer vorben [omet] vor uns, unsse nakomelinge,
unser stede borgere unde meynheide, unser een deme anderen stede, vast unde unvorbroken
woll to holdende sunder liist unde geverde in groteme loven unde guden truwen. Unde
desses to orkunde unde groter tuchnisse hebben wy unser drier stede ing[esegele] mit
wetende unde willen laten hengen an dessen breff, der dree zint alleens ludende, de
ene bii uns van Rosztocke, de andere bii uns vamme
Stralessunde, unde de drudde bii uns van der [W]ismer
a
liggende. Geven unde schreven na der bord unsses heren dusent veer hundert in deme
twe unde sostigesten jare etc.
411.
Hansemode i Kjøbenhavn 1462, 19. juni—6. juli. Beretning om mødet og forhandlingerne:
Trykt HR II 5 no. 243 s. 163 og derfra her.
§ 65. Item darna etlike riikesrede ute Norwegene, namliken her Hartwich Krummediik,
her Eriik Biorssen, rittere, unde meer andere vorgheven darsulves van velen gebreken
dorch de Dutschen in Norwegen bescheen, unde leten dar lesen ene cedelen, dar vele
sulker gebreke inne screven stunden, begerende darupp eyn gudlik antwerde van den
radessendeboden der stede. Darup se sick bespreken unde darna van en sulker scrifte
unde gebrecke beden copie. Darto se antwerden, se wolden ene copie geven des namiddages,
des doch nicht en schach. Unde hedden de sendeboden der stede de copien gekregen,
wolden se en darup geantwordet hebben des sondages do negest volgende to twen in the
kloeken na middage, dat och is vorbleven, nademe se de copien nicht overgeven, so
se gesecht hadden.
1
412.
Franrankfurt am Main til Lübeck: om bedragerier ved stokfiskhandelen og den mangelfulde
indpakning av sild, stør og laks m. v.
2
A. Original i Kölns StA., Abt. Hanse III.
3
B. Koncept i Frankfurt a. M.s StA, Beichssachen no. 5332.
Trykt efter B: LUB X no. 227. Regest i Inventare des Frankfurter Stadtarchivs 1 s.
236, i HUB VIII no. 1184 og i Quellen zur Geschichte des Kölner Handels und Verkehrs
im Mittelalter, herausgegeben von Bruno Kuske, Bd. II no. 307 s. 133.
Frankfurt am Main 1462, 9. september.
Lubicke.
Unsere fruntliche williige dinste zuuor. Fursichtigen ersamen vnd wisen, lieben besundern
frunde. Die ersamen uwere vnd vnsere guten frunde von
Straszpurg han vns von vngeburlicher verhandelunge wegen, so mit den stockfischen
gescheen sulle, geschriben, als wir uwerer liebde abeschrifft hieinne verslossen senden.
Vnd want dan, ersamen, lieben, besondern frunde, wir uwerer fursichtikeit in vergangenen
zijten auch me dauon vnd von der packunge wegen der heringe, store vnd lachse vnd
irer fassunge, wie die geleynet vnd nit so redelich gepacket vnd gefurt werden, als
von alter auch geschriben han, so bitten wir uwere fursichtige wisheit dinstlich mit
ganczen flisse, nachdem dinge an solicher kauffmanschafft so bij uch gehandelt, gepacket
vnd geliebert werden, das ir darinne wullet tuusehen bestellen vnd verfugen durch
die uwern vnd die kaufflute, die damit handeln, als wir nit zwiveln, ir das wolle
wisset zu bestellen, damit soliches versehen gebessert, die gildunge an stockfiscs
auch die packunge an heringe storen vnd lachs gem acht vnd gehalden werde, als von
alder. Dan wir by vns durch vnsere vnderkeuffere meynen zu bestellen, das forter an
fischwerg iglieche gadunge gezalt, gelibert vnd gegeben werde, als igliches an ime
selbs ist vnd sich gebore. Vnd wulle uwere liebde vmb gemeynes noczes auch erbern
koufflude vnd vnsern willen uch darinne so gutwillig erczeigen, als wir zu uwerer
fruntscliafft eyn besonder gut getrywen han vnd mit willigen dinsten gerne verdienen
wollen. Datum feria quinta post festum natiuitatis Marie, anno XIII
c LXII.
Von uns dem rate zu Franckfort.
Bagpaa: Opidi Franckfordensis significantis fraudem committi in questu strumubrum.
413.
Den tyske kjøbmand i Bergen til Lübeck: forsvarer sig mod en klage for uretmæssig
dom. Bergen [14]62, 6. oktober.
Original i Lübecks StA, Misc. Berg.
Uddrag i HUB VIII. 1193.
414.
Recess til Lübeck mellem Wismar og Bergenfarerne i anledning af den bergenske kjøbmands
fragtordning, wismarernes ulovl ge handel med nordmændene etc.
1
Afskrift i Wismars BA.
Trykt: HB II 5 no. 337, jfr. no. 332-336 og no. 338—345.
Lübeck 1463, 29 april
Witlik zii, dat na der bord Cristi dusend veerhundert jare darna imme dre unde sostigesten
amme vridage vor deme son
dage Jubilate weren binnen Lubeke in jegenwardicheit des ersamen rades darsulves de
erliken radessendeboden van der Wismer, her Hinrik Speck, borgermester, unde her Olrik
Malcliouwe, radman, uppe de enen, unde de olderlude der Bergerfarer binnen Lubeke
tor stede wesende uppe de anderen ziiden. Dar denne vele arbeides is gehad mit guder
medebeweringe des ersamen rades to Lubeke, alse van wegen der twistigen sake twisschen
beyden vorscre[ven]en delen wesende, alse van der nyen upsate der vorfrachtinge der
schepe
2
, des schaden den de Wismerschen deshalven hebben geleden, unde der pene de deshalven
to Berghen van den van der Wismer is genomen. Darupp denne is vorramet unde gesloten,
so hir nafolget.
1. Int erste, dat de van der Wismer sulke twistinge van wegen der upsate der vorfrachtinge
der schepe, des schaden deshalven geleden unde der pene vorscreven bii de ersamen
rede der stede Lubeke, Hamborg, Rostok, Stralessund unde Luneborgh hebben gesatt in
rechte to vorschedende.
2. Item de olderlude der Bergerfarer binnen Lubeke tor stede wesende hebben sulke
erscrevene twistinghe deger unde all so vorscreven steyt ok bii de ersamen rede der
stede Lubeke, Hamborgh unde Luneborg gesat dergeliken; unde zeden, dat en
nicht behorlik duchte sulkent bii de van Rostock unde Stralessund ok to settende,
nademe de beyden stede ziik der erscr[evenen] twistinghe dar bevoren mede angenamen
hadden unde der partiesch weren
1
.
3. Item iss vorramet, dat de rad to Lubeke unde de olderlude der Bergervarer binnen
Lubeke desse vorscrevene rechtes-vorbedinge an de olderlude des kopmans to Bergen
in der besten wise vorscriven scholen, dat ze den olderluden der Bergervarer to Lubeke
deshalven vuile macht gheven, umme van der wegene vor den erscrevenen steden rechtes
to horende, unde dat dat geit van den Wismerschen der pene halven genomen bij den
rad to Lubeke uppe eyn recht gelecht werde.
4. Item wart ok vorhandelt, dat etlike koplude van der Wismer to Bergen in Norwegen
vorkerende unwontlike kopenschopp mit etliken Normans, beyde geistlik unde werlik,
hebben, deme gemenen Dutschen kopmanne to groteme vorfange in vornichtinge der nedderlage
to Bergen.
5. Item desset vorscrevene alle hebben de erscrevenen radessendeboden van der Wismer
angenamet in der besten wise bii eren rad to bringende, unde bii eren borgere unde
kopluden to vorfogende, dat ze ziik sulker vnwontliken kopenschop mit den Normans,
so vorscreven steyt, entholden unde der nicht en don, uppe dat ze des in nynen schaden
kemen.
6. Item is vorramet, dat de rad tor Wismer deme rade to Lubeke scrive mit den ersten
eyn antwerde, wes ere and acht desses recesses halven is, darna de rad to Lubeke ziik
mogen weten to richtende.
TILLÆG.
1.
Wismar til Lübeck: erklærer, at det ikke kan modtage no. 414 og fornyer sin ansøgning
til Lübeck om, at det skal tilholde Bergenfårerne at tage fragtordningen tilbage og
give erstatning for skade og udskrivning; aver umme de wald, schaden unde vorhonynge
uns unde den unsen nu kortliken to Bergen bescheen darane, dat se eyn deel erer schepe
dar hebben vorkopen unde eyn del ballast van dar mit eren schepen hebben
zegelen moten, unde de kost unde theringe, de wii hiirumme gedan hebben, willen wii
gerne setten bii juw unde de stede Hamborch, Rostock, Stralessund unde Luneborch;
ønsker svar straks, særlig angaaende første punkt i skrivelsen. Wismar 1463, 2. mai.
Original med spor af signet i Lübecks StA.
Uddrag: HR II 5 no. 338.
2.
Wismar til Lübeck: forsikrer som svar paa en henvendelse fra Lübeck om mindelig bilæggelse
af striden med Bergenfarerne, at det har forhandlet med sine borgere og at det ikke
kan indvilge i fragtanordningen, særlig efter den behandling, som de har været gjenstand
for fra Bergenfarernes side; tilbageviser disses paaberaabelse af den af Wismar, Rostock
og Stralsund beseglede reces (no. 409), da denne ikke er vedtaget paa en hansedag
og kun blev givet, foråt ikke «de nedderlage to Bergen bii de Zuderseeschen uns allen
to vorvange komen mochte»; sender som bevis for denne paastand en kopi av Lübecks
brev ved den anledning (no.409, tillæg 1) og udtaler: «scholde uns dat hebben wesen
to vorfange, dat vii den breff nicht hadden vorsegelt, men late id uns ok yo nicht
to vorfange wesen, dat wii ene hebben vorsegelt»; gjentager den i foregaaende brev
stillede ansøgning til Lübeck; bemyndiger sin skriver Below til mundtlig forhandling
«desser sake hal ven» og beder om svar. Wismar 1463, 10. mai.
Original med rester af sekretet i Lübecks StA.
Uddrag: HR II 5 no. 339.
3.
Lübeck til Wismar: har modtaget foregaaende skrivelse tilligemed Belows mundtlige
forklaring og har ladet den forelæse for Bergenfarerne; disse har svaret, «dat id
in der warheid in erer macht nicht en is, sodane upsate afftostellende, nademe de
kopman to Bergen ere oversten zint, de denne sulkent upgesatt hebben unde ze nicht,
unde al boden wii en sulke upsate afftostellende unde ze deme zo deden, dat were doch
machtlosz unde gii ande de iuwen weren darane nicht wol vorwaret, nademe se nicht
mechtich zint, so gii sulven wol konen kennen»; erklærer dog i sit og Bergenfarernes
navn, at de i overensstemmelse med den sidst sluttede recess vil opfordre kjøbmanden
i
Bergen til at give oldermændene i Lübeck fuldmagt til at føre retsstriden med Wismar
for Hamburg, Lüneburg og Lübeck. Desuden vil de anvise ham, «dat men nyne pene van
desser erscreven nyen upsate wegene nemen schole unde alle dingk in gude deshalven
bestande blive, so lange men darover in fruntschoppe ofte rechte is vorscheden»; Bergensfarerne
har derpaa meddelt dem, «dat ze mit juw uth den schepen, darane ze vorfrachtet hebben,
in erer vorfrachtinge vorkortet werden, dat uns unlimplik duncket, unde wo dat nicht
gewandelt wurde unde de unse in de vorfrachtinge nicht stadet unde ere gudere mede
over to Berghen nicht gebracht wurden, konen juwe ersamheide wol merken, dat darvan
to Bergen grote twidracht unde uplop entstan mochte»; anmoder derfor Wismar om at
lade striden hvile, indtil der indtræffer svar fra Bergen, om ikke at gjøre lübeckerne
afbræk i deres befragtning «unde dat de sake des schepes, mit juw desser sake halven
rosteret, sta to irkantnisse der stede in fruntschoppe ofte rechte to vorschedende»
1
. Lübeck 1463, 12. mai.
Original med rester av sekretet i Wismars RA.
Uddrag: HR II 5 no. 340.
4.
Den tyske kjøbmand i Bergen til Lübeck: forklarer sig angaaende fragtordinansen; bemyndiger
tre fuldmægtige til at føre retssagen mod Wismar.
Original i Lübecks StA.
Trykt: HR II 5 no. 345; LUB 10 no. 382.
Bergen 1463, 9. August.
Den ersamen wysen mannen, heren borgermesteren unde ratmannen der stad Lubek, unsen
heren unde sunderges leven frunden.
Unsen fruntliken denst unde wes wii gudes vormoghen alle tiit tovoren. Ersamen heren,
sunder ges leven frunde. Juwe scriffte unde breve myt eyner ingeslotenen copien des
recesses in der twistighen sake twisschen den ersamen unde vorsichtigen mannen, borgermesteren
unde ratmannen, borgeren unde inwoneren der stat Wismar unde uns unde unseme gemenen
kopmanne van wegenne unde umme der ordinancien willen unde upsate der forvrachtinge
der schepe unde penen unde broke deshalven genomen, begrepen unde gemaket mit meer
worden, hebben wii entfangen unde to guder mathe wol vornomen, dankende juwer guderterenheyt
manichvoldiger moye unde arbeydes, de gii in desser sake gehat hebben. Vnde begheren
juw weten, wowol wii unde unse gantze gemene kopman dosulves jeghenwardich de vorscrevene
ordinancien by etlikeme broke unde penen to holdende by orlove unde macht van juw
unde den gemenen hensesteden uns geven unde bevalen vor dat gemene beste unde desser
nedderlage bestantnisse endrachtichliken aver uns sulven unde nemende anders upgenomen
unde belevet hebben, unde ok van nemende den van den erscreven belevers unde den sunderges,
de unsen kopmans wilkore in alle synen artikelen truweliken to holdende liiffliken
to den hilghen gesworen hebben, worinne en artikel is unde ludet, zo gii vinden in
der copie
1
hiirinne vorsloten, den broke geesschet off genomen hebben, zoverne ze myt eren eden
unde waren worden wolden beholden, dat de gudere, de ze vor borger gudere tor Wismar
vrien wolden, uppe der borger eventure unde nicht uppe ere aver ze unde sant gekomen
weren sunder argelist; wii ok darenboven nu kortliken geleden in vergadderinge des
bovenscrevenen gemenen kopmans uns jeghen de overtreders unde alle de mit en in desser
sake partien mochten to rechte ensz twie drie vorbaden hebben, were jement deme wii
in den bovenscreven zaken to na gewest off to kort gedan hadden, wii wolden eme vor
ungeliik dón na irkentnisse des mergenomeden unses gemenen kopmans off vor juw heren,
dar doch na lude des erscrevenen beswornen wilkors in eyneme anderen artikele unse
uthgande recht wente her to unde anders nerghenne is gewesen unde noch is, allent
wat recht were, dar wii nemenden hebben bevunden de ziek ichteswes jeghen uns van
der wegenne hefft willen beclaghen, unde umme sake willen bovenscreven wii van den
van der Wismar billiken nicht scholden werden ummegedreven unde gemoyet: so wille
wii doch, nachdeme ze uns clage unde ansprake nicht willen vordreghen, deme bovenscreven
recesse genoch don unde hebben darumme mechtich gemaket de vorsichtigen manne Hinricke
tor Hopen, Everde Haleholscho unde Brande Hogevelt, vor juw, den van Hamborch unde
Luneborch vor den bovenscreven genomenen broke geloven to seggende wente to uthdraghe
fruntschup offte rechtes, under dasulves to nemende unde to donde, alse gii unde de
anderen vorscreven heren scholen irkennen, na lude eynes machtbreves van uns darup
be
segelt. Worumme is unse fruntlike begher degher andachtighen biddende, gii den vorgenomeden
unsen procuratoren ghunstich unde behulpen willen ziin, unde dar vorwesen, dat desse
ordinancie unde macht uptosettende vor dat gemene beste, uns van den gemenen hensesteden,
zo bovenscreven steyt, gegeven, zo slichtes nicht werde undergetreden, wente dar vele
unghelympes wolde navolghen, zo juwe leve wal kan merken, dat wille wii allewege vorschulden
wor wii moghen. Siit Gade bevalen zelighen gesunt to langen tiden. Screven under unseme
ingesegel, uppe sunte Laurencii avent anno etc. 63. Item off jement were van der bovenscreven
Wismarschen deneren unde knechten, de jeghen den kopman unde synen willekore unde
der stede ordinancien vormyddest unstur overtredende ghebroken hadde, zo ok geschen
is, unde den broke desser zake wolde toscriven, hopen wii, he dat myt der warheit
nicht scbal moghen nabringen unde bewysen.
Olderlude des gemenen kopmans der Dutschen hense, to Bergen in Norwegenne residerende.
Paa en vedliggende seddel: Copie enesz artikels
1
in des [kopmans] wilkore to Berghen: Item nach uthwysinge der gemenen hensestede
beseghelden breve unde scriffte, so mach de kopman na ghelegenheit der tiit unde anliggenden
notsaken upsetten unde ordinancien maken, de ok strengeliken gebeden to holdende by
alsulken penen alse deme kopmanne nach ryperne rade nutte dunket to bestantnisse der
nedderlage, unde desulven ordinancien wedder affstellen endrachtichliken zo vakenne
des nót wert
2
.
Segl: Rester af kontorets segl.
415.
Den tyske kjøbmand i Bergen til Lübeck: om et Danzigerskib, som er arresteret for
ulovlig Beltfart, ulovlig handel og overtrædelse af den bergenske havneordning.
Original paa papir med paatrykt segl i Lübecks StA, Misc. Berg.
Trykt: LUB X no. 344; HUB VIII no. 1245.
Bergen 1463, 18. mai.
Unsen fruntliken denst unde vormoghen alles guden. Ersamen heren, sunderges leven
frunde. Schipher Peter Monnick van Dantzick, de in desserne lestgeledenen jare van
der Wysele mit synerne hollike mit holte geladen in dat Wismarsche dep unde van der
Wismar mit etliken kopmansguderen van der hense darsulves tor Wismar ingeschepet to
Edenborch in Schotland was gesegeit unde wedderumme van Edenborch mit etliken Hensischen
unde ok Schotten tobehorende guderen to Rostok
1463, 18. mai
off tome Sunde was ghefrachtet unde van weders unde wyndes mennichvoldiger not, lives
unde gudes sorchvoldighen frucbten, hunghers unde dorstes enginge wegenne uth der
zee by norden Berghen in den Nomeda] hefft mothen havenen unde alle den winter van
Martini an wente na paschen liggen in groteme kummer unde jamer, is gekomen hiir to
Berghen in de Waghe unde darsulves dorch heren Erick Bornssen, des heren koninges
vaget, umme mannigerhande tosprake willen, de he darto van des heren koninges wegenne
ime rechte vormeynt to hebbende, gerostert unde ghehindert; int erste wente nu twe
jar geleden schal de mergenomet here konink mit juw heren unde den anderen Wendeschen
steden endracht gemaket unde vorwaringe gedan hebben, dat alle Prutzessche schepe
na deme daghe, de westwart denken to wesende, scholen segelen dorch den Sund unde
nicht dor den Belt by vorlust schepes unde gudes
1
in welke penen de schiphere, nademe he van Dantzick to der Wismar is ghesegelt unde
dar gelosset unde wedder van der Wismar in Schotland dorch den Belt, schal wesen ghevallen;
darumme ok de vorscreven scbipher unde syne koplude buten den enden unde scheden der
Hense privilegien by norden Berghen unwontliken scholen hebben gekopslaget, dar se
doch mit orlove der vogede unde des heren bisscops van Drunthen anders nicht gekofft
hebben, den ze van wegenne ehafftiger not in vitalie unde takelle unde touwe, schip
unde gud mede to bergende, behoff hadden, so wi van en warafftighen ziin berichtet;
desgelikes wente de schiphere mit syner mersen off topkasteel unaffgenomen bynnen
de kopstede off tacmarket is gesegelt unde een lanttouw an de Brugge hefft gevestet
sunder orloff, wowol wii dat doch buten orloff na lude der privilegien don moghen
unde dat ok bette herto geschen is, zo dat zick des nement anders mach vordenken,
zoverne nen stech van der Brugge an dat schip wert gemaket, zo wandages wontlick plach
to siinde, unde boven dat de vorscreven her Erick syner vogedie to Berghen in deme
ersten jare allen anvall unde vare van der wegenne to vormydende deme gemenen kopmanne
dat sulve beorlovet unde geghunt hefft, so he dat noch jeghenwardigen der Wendesschen
stede schipheren unde kopluden tosteyt, men nicht van Dantzick unde Suderseeschen;
wat redeliker underdelinge dat is, kan juwe ersamheit wol merken; darto umme mannichvoldiger
anderer
zake schuit willen, de to lang wolden vallen to vorscrivende unde de gesechte schipher,
desse jeghenwardighe breffwyser, juw muntliken kan underrichten, worumme schip unde
gud alse volbort an den heren koningk mit rechte schal wesen ghevallen; toghende ame
latesten des mergenomeden heren koninges besegelden breff, darinne eme unde her Hinrick
Jonssone rittere, bevalen unde gebaden was, dat se sulken Schottesch schip scho[l]den
a
nemen, welk in der bovenscreven havene by norden Berghen unwontliken hadde gekopslaget,
de gudere vorkopen, stockvissch off rede golt darvor senden, de personen in gevenknisse
holden unde dat schip laten liggen, so lange he en synen willen darvan toscreve, unde
wolde darumme schip unde gud in syne vorwaringe unde hode nemen unde beholt, so lange
vor deme rade to Berghen off rikesrade van Norwegenne ordel unde recht dara ver were
ghevunden. Ersamen, leven heren, nachdeme datsul ve schip unde ichteswelke gudere
darinne in de Hense behoren, zo wii ziin berichtet, zo hebbe wii des nicht willen
ghunnen, unde uns ok de bovenscreven endracht unde vorwaringe van dorch den Sund to
segelende, de juw heren unde den anderen steden schal geschen wesen, nicht witlick
is, darto de anderen artikele in des mergenomeden heren Ericks ansprake begrepen ziin
jeghen der gemenen Hense privilegie in desserne rike Norwegenne gnedichlick gegeven
unde olde wonheyt, so hebben wii de vor dessen vorscreven rikesrederen unde deme rade
to Berghen ime rechte nicht willen vorantworden, wente wii en de to dudende unde interpreterende
anders wen wii de alduslange vorstan hebben nicht denken to belovende, sunder de vor
juw heren unde de anderen stede bovenscreven mit deme heren koninge in fruntscup off
rechte to vorlikende bevalen unde vor den heren koningk de sake van des schipheren
wegenne getoghen unde appellert unde vor datsul ve schip unde Hensisch gud nicht to
voranderende unde uth der besate nicht to bringende nogafftighen geborget wente to
uthdrage fruntscup offt rechtes, zo bovenscreven steyt. Worumme, ersamen heren, sunderges
leven frunde, is unse andachtighe unde flitige bede, gii demesulven schipheren juwe
hulpe, ghunst, bystant unde guden rat muntliken off in scrifften by deme heren koninge
willen mededelen, uppe dat em in desser sake heylsamige unde endehafftige vorderinge
moghe weddervaren, wii der borgetuch enthaven, off wo wii uns in dessen dingen entliken
moghen hebben, van juw moghen werden mit scrifften underwyset. Dat willen wii to allen
tiden vordenen, wor wii moghen. Siit Gode bevalen gesund unde weldich to langen tiden.
Screven under unseme ingesegel ame hilgen avende der hemmelvart Cristi anno etc. 63.
Olderlude des gemenen kopmans van der Dutschen Hense to Berghen in Norwegenne residerende.
to Berghen in Norwegenne residerende.
416.
Lagskraa (wilkore) for den tyske kjøbmand i Bergen.
1
Afskrift i Lübecks St.A: Contoir in Bergen, volumen: von dessen Verfassung, Ordnungen,
Recessen, Missbräuchen, Kaufmanns Rate, KaufmannsHause überhaupt Fase. 10. Bergische
Contoir-Ordning de anno 1494, articulus C.
Trykt: En yngre redaktion, Statuta vetera af 1572, tr. Kr.a Videnskabselskabs Forh.
1878 nr. 1. Jfr. Aubert, Grundbøgernes Historie (Kr.a 1892) s. 152.
[Bergen, før 1464].
Tho lave deme allmechtigenn Gade tho forderinge dess gemeinen bestenn, innsunderheit
tho underholdinge disser lefflicher residentie dudischer nationn. Damitt ein jederman
siner plichte unnd geborlichenn offici, na gelegenheit desser stede ermanett in frede
unnd enicheit sines redelichenn handelss gebruckenn moge. Datt also Godtt gefruchtet,
de overicheit unvorachtet, christlich und fredesam regiment erholdenn werde. So hefft
vonn oldinges her de risiderende kopmann unnder konninglichenn gnadenn und fryheiden
uth macht unnd befell der dudischenn erbarnn anse steder dessenn genanntenn wilkor
mitt allenn unnd jederenn sine puncten und articulenn, so darinne begrepen, unnd namalss
mochtenn in geschreven werdenn, beramett unnd upgerichtet. De ock also van den stederenn
vorbenomett befulbordet und confirmert und vurder mer allenthalven ernstlich und faste
tho holdende befhalenn.
1. I. Inth erste wenner unnd so vakenn de gemeine kopmann semptlich, oder ein jeder
in sunderheit uth bevele dess oldermans
vorbadett werdtt, de sulck vorbodtt ungeachtet nicht en queme, schall thom ersten
vorbrackenn hebbenn einen grothen — iss iiii ß densh.
II. Woll datt ander bodt vorsete und nicht queme, schall vorbrackenn hebbenn xii grothe
iss iiii gulden.
III. Woll thom drudden bade uthbleve, schall vorbrackenn hebbenn xx (ß engelisch.
IV. Woll datt veerde muthwillich vorsethe, schall vorbrackenn hebbenn hundert (ß engelisch.
V. Und so jemandt thom vefftenn male vorbadet wurde und nicht queme, de schall dess
kopmans rechticheit vor solchenn ungehorsam vorbrackenn hebben.
loegen straffen.
2. Item so jemandth vor gerichthe edder sunsth inn vorsamlinge gemenenn kopmans denn
anderenn lochennde odder unhovesche wordt geve, schal vorbrackenn hebbenn thvolff
grothen.
scheidewordt.
3. Vordth mer wenn de oldermann denn parttenn unlusth edder scheldewordth vorbudth,
wol denne nicht swege, de brocke is xii grothe.
nemine ledere.
4. Wereth ock dath dar sulvesth jemandth sine were figenthlick bloetede, sloge, wundede
edder seregede dar midth jenigenn anderenn, des broecke schal sinn des kopmans gerechticheit
wo ene einn ersam kopman nicht begnadenn wolde.
1
armorum gestio.
5. Item so jemandth binnenn edder buthen gerichte up denn anderenn wapenn edder were
droge, schal vorbrackenn hebbenn xx ß engelsch.
2
lesio.
6. Unnde welck kopman edder kopmans knecht denn anderenn in wadth sthede sloge, vorwundede
edder sserde midth knuppelenn, sthene edder anderenn slegen, schal dath boethenn midth
xxx ß engelsch unnde vordragenn sick midth sinem wedderparthe.
hartagen und vusthen.
7. Ock wol sick up der brugge unnde sunsth anderwegenn harthagenn edder midt vusthenn
slann, de brocke is v guldenn.
unsthur unde gewaldt
8. Item alle de jennenn so unsthur, gewaldth off the jenich ungemach drivenn bi der
brugge aver sthrandt
up der oeverstrathenn binnenn edder buthen huses, wor idth sinn mochte midth watherleige
parsonenn bi dage edder bi nachte, schal vorbrackenn hebbenn hunderth ß engelssch.
brocke yn nordensche rechte. Anne dath de sulckenn unsthur edder gewaldth inn vorberorde
wise erwecken unnde bedrivenn, wes dein dath nordesche recht breckenn, so vele schoelenn
se ock ann den kopman breckenn sunder gnade.
Unnde wo enne in deme nordensche gerichte de brocke worde thogegevenn, schal nichtes
des thoweiniger de kopman recht unnde macht hebbenn denn brocke tho nemende.
1
unerlicke ssacke.
9. Item so wol deme anderenn unerlicke sacke tho lede, de ann gelimp unde ere gingen,
unnde konnde de midth warheidth unnde wo recht nicht bewisenn, de sulve schal de man
blivenn.
frede bedenn.
10. Vorder so ethlicke midth wordenn tho samende sthothen inn thvedracht, moegenn unnde
schallenn ander frame lude denn sulvenn frede bedenn, denn se tho holdende schoelenn
schuldich sinn bi hunderth ß engelsch.
thuistige ssacke fruntlick umponerende.
11. Ithem thvistige unnde schelaffthige sacke, er menn dar
mede rechtes wise vor einen ersamen kopmann umponerende., schoelenn vor ersth vor denn
nabers edder gudenn frundenn in der gudde vorsocht unnde bigelecht werdenn, unnde
wo idth de nodth erforderde, moegenn de parthe thwe van denn achteinn mannen dar aver
biddenn de sacke tho enthschedenn bi pene xx ß engelsch uth genamenn withlike schulde
de mach einn ider alle thidt midth rechte vorderenn.
vordragenn sacke unde beneden 1 mark lub. nict thovardagen.
12. Ithem ith schal ock nemandth up sackenn, so inn benenen fruntschop edder rechthe
vordragenn sindth, spreckenn, edder sick darumme wedder vordagenn lathenn och nemandth
beneddenn einer marck lub. tho rechte anspreckenn bi pene xx ßengelsk.
fromde richter.
13. Ithem nemandth schal dem anderenn lathenn vorklagenn edder annspreckenn vor fromde
buthenn anssesche herenn offthe richtere nock sich midth erenn rechthenn bekummeren,
dar vann de kopman inn ungemack mochthe kamenn, idth gesche denne ynn nodthsackenn
midth vorloeve des ersamenn kopmans bi pene hunderth ß engelsch.
So denne jemandth vordageth udth nodthsackenn vor fromde gerichthe gann mosthe, mach
des kopmans oldermann umme thwe vann denn achteinenn midth sick tho gannde anlangenn,
de menn inn erlickenn sackenn enn nicht schal weigerenn.
recht scelden wgrtu (sic) ad populum.
14. Ithem so ithlicke inn erenn thvistigenn sackenn wgrtu vor deersamenn kopmanne up
der sulvenn bestenn wethennde midth rechthe unnde aff gesprackener sentensienn endthschedenn
wordenn, welck pardth na deme ordele sick up de gemene beropenn wolde, mach datt vordth
thor sthundt donn midth darlegginge xii grothenn up des kopmans kunthor, ane welckers
de provocatio vann unwerdenn is.
appelleren.
15. Wol aver sinn recht buthenn schethenn wil, de schal dath donn vor einenn erbarenn
radeth
a
tho lubeke, dar ock des ersamenn kopmans udthgande recht is, unnde anders nargenn,
unnde dath schal schenn vor der thidth, er vann dem ersamenn kopmann unnde gemene
einn ordel offthe recht is affgesechth.
Wol nad em ordel appelerenn wolde, de schal deme kopmanne vorborgenn hunderth ß engelsch
unnde sineme weddersathenn kosth unnde theringe wenthe tho udthdracht der sacke unnde
des rechtenn binnen jar unnde dage tho vorfolgende, doch schal nemant schethenn beneddenn
xxv marck lub. pena xx ß engelsch
1
.
uplop.
16. Idt[em] schal ock nemandth here edder knecht jennigen uplop, vorsamlinge edder hemlicke
konspirationn macken, wor dorch de kopmann in lasth unnde moige mochthe kamenn, bi
pene des kopmans gerechticheit edder sines hoegestenn na qualitet der sacke.
2
dabeler.
17. Item nemandth schal dabei edder der gelickenn ungeborlicke spele oevenn edder upholdenn
bi pene xx (ß engelsch.
fromdeiinge int tho husende.
18. So schal ock nemandth hussenn edder in kosth int tho husende. holdenn de in des kopmans
gerechticheith nicht sinn bi hunderth ß engelsch.
Dem gelickenn schal ock nemandth ampthlude vann denn stratenn upholdenn, er se aver
sse gewesenn sindth na older wanheidth, pene xx ß engelsch.
ampthe.
19. Nemandth schal ock lathenn mackenn edder arbeidenn sunder allene vann denn de under
des kopmans bescherme sinn, ydth si becker eddera nder ampthe, bi xx ß engelsch.
friinge fromder guder
20. Ithem nenn kopman, schipper, schipman edder der guder kopmans knecht schal frigenn
jenniges mannes gudth, de udthanssesch is unnde sindth ynn des ersamenn kopmans gerechticheidt
nicht gehordth, bi pene des kopmanns rechticheidth.
1
midt udt auzee schen nicht tho kopenn aver ssee thobethalende.
21. Unnde so jemandth midth sulckenn buthenn anssesstedeschenn kopslagede aver sse tho
bethalende, schal dem kunthor vorbrackenn sinn vor ithlick vofftich marck edder de
werde hunderth ß engelsch.
2
fromde schepe.
22. Des schal men ock nicht inn udthanssesche schepe schepe. schepenn edder de vorfrachtenn
bi pene des kopmanns gerechticheidt edder inn gnaden bi hunderth p engelsch, idth
were denn udth sundergenn marcklickenn orsackenn,
a
dath alse denn sthann schal thor erkenthenisse unnde vorlove des ersamenn
a
kopmans.
selschop ock guder sendinge an fromde
23. Ock schal sick nemandt beselschoppenn noch sinn gudth senndenn sunder midth unnde
an de jennen de inn de ansse gehoerenn bi des kopmans gerechticheit.
3
guder van hir.
24. Ithem na inholde der erbaren stheder breve unnde ordinantz, udth welckerenn sthedenn
datt sware gudth, mel, moldth, ber, hir her geschepeth werdth, dar henn schoelenn
ock wedderumme de guder udth dem lande gesenndt werdenn.
4
vordorfenn
25. So schal ock nemandth vordorvenn gudt witlick bringenn edder vorkopenn bi vorlusth
des gudes unde hunderth ß engelsch.
5
private friheith.
26. Ithem idth schal nenn kopmann jennige privata edder sunderge friheidth vann herenn
effte herenn brevenn mer alse de gemene kopman hebbenn edder ann sick bringenn tho
vordele sick edder sine guder bi pene des kopmans gerechticheit.
fromde herschop.
27. So schal ock nemandth thorstevenn vor herenn offte vogede umme schelafftige sacke
gann sunder willenn unnde orleff des oldermans bi pene hundert ß engelsch.
ssedrifftich unnde gudt.
28. Ithem schal ock nemandth bi sinem wetende kopen roffedder kopenn lathenn ssedrifftich,
schipbrockich edder roffgudth geworvenn tho wather edder tho lande butenn apener veide;
pene vorlust des gudes unnde viff marck geldes [nach] inholde der stheder ressesse;
so sick jemandth midth unwetenheidt enthschuldigenn wolde, schal sick des midt sinem
ede richtlick purgerenn unnde der guder missen unnde affstann ock vorlatenn, wes se
gekostet hebbenn.
1
vaisck gudt.
29. Yordth mer so jemandth midth falschem gude, golde, sul ver eder gelde bef und enn
worde, dar he schuldt ann hadde, de schal sinn mann blivenn sunder bi gnadenn des
ersamenn kopmans.
vorbaden war.
30. Ithem idth schal nemandt botter, thallich, ther, wulle unnde soldth vann hir schepenn
edder midt sick voerenn tho vorkopennde bi pene datt schippundth xx ß engelsch unnde
vann jewelick t[onne] solthes xii grothe.
schepes part unnde rum.
31. Nemandth schal ock schepenn inn schepe, dar inne he nenn pardth edder rum heffth
ock de eine des anderenn sinn rum nicht beschepenn, bi hunderth (ß engelsch, unnde
schal wedder up schepenn.
schepe vrachten.
32. So mach unnde schal ock memandth schepe vann hir frachtenn, sunder men lathe na older,
lofflickenn wanheidt umme ropenn unnde up de rullenn schrivenn pene xx ß engelsch
unnde lathenn frige einn perde rum.
2
averlop nicht tho beschepende.
33. Ithem nemandth, he si schipper edder kopmann, schal schepenn up denn oeverlop bi
vorlusth dem schippern sine fracht dem anderenn sines gudes, dar bi de schuldt befundenn
werdth.
3
fromde knechte edder dener.
34. Nemandth schal ock einem anderenn sinne knechte edder dener enthwennen edder up holdenn.
So schal ock nementh eines anderenn knecht, de midt unwillenn edder vordrathe, datt
bewislick were, vann sinem vorigenn husherenn
wecke edder deme sinn here der mathenn dath he wrevelick unnde halstarrich gewesth
orloff geve, annemenn edder up holdenn noch hir edder aver sse binnenn jare unnde
dage alle unnde ider punckthe hunderth ß engels.
husse enthhurenn.
35. So is ock gebadenn, dath nemmanndth dem anderen huse edder have endthurenn schal
bi pene hundrerth ß engelsch.
1
husse vorkopenn.
36. Ithem schal ock nemandth husse kopenn edder vorkopen idth si midt wethenn unnde orlave
dess kopmanns, pene hunderth ß engelsch, unnde de kop anders geschen schal machtlos
sinn.
2
voriatinge.
37. Vorder mer wenn also einn kop vann sselschop, husser edder bodenn withlick geschenn
is, schal de vorkoeper solcke selschop huser edder bodenn in drenn gementhenn hir
thor sthede dre male up bedenn unnde also dem kopere richtlick vorlathenn unnde updragenn,
denne namals schal sulcke voriatinge tho orkunde inn des kopmans bock tho schrivende
bevalenn unnde vorloeveth sinn inn jegennwardicheith der partte unnde thuiger manne
vann denn achteinen,
3
sunsth schal de voriatinge nichtich sinn.
vorpandinge.
38. So schal ock nemenndth jennige vorpanndinge donn siner selschop huser edder bodenn
sunder offentlick vor gerichte unnde rade inn dudesche landth unnde hir tho Bargen
vor deme residerende kopmanne, anders schal, ge vorpandinge vann kene werde sinn.
4
vuerioss.
39. Ithem wo sick thodroege, datt itheswor udth vorsumeniss einn vurlos worde, datt Godth
affwennde, de broecke is hunderth ß engelsch.
ther hittenn.
40. Der halvenn schal nemandt ther, peck offte thallich hittenn ann schepenn inn elthusenn
edder sunsth unnder jennigem dacke edder wor idt mochte schadenn donn, pene hunderth
ß engelsch.
nemant sunder laterne
41. So schal ock nemandth up der brugge, up dem rede edder inn bodenn gann sunder laterne,
des schoelenn
ock ynn denn wegenn unbefarde pannenn sinn bi broecke jder punckte tvintich ß engelsch.
husse therenn.
42. Der behoff is ock gestatuerth unnde beslaten betthoher geholdenn, datt nemanth schal
huser noch binnenn edder vann buthenn peckenn edder theren bi brocke denn einn ersam
kopman dar up kennenn mach.
besate don.
43. Ithem so jemandt wor jennige bessate don wolde, schal datt donn midth willenn unnde
wethen des oldermannes, unnde biddenn dar bi, dar sulcke bessate schenn schal, thwe
vann denn achtheinn mannen, de datt up forderinge des bessaters vor deme ersamen kopmanne
unnde kopmans bocke moegenn inthugen, umme de sulvenn dar richtlick thoschrivende.
besatte in jare unnde dage Des scholenn ock alle de jennen, de binnen jare unnde dage
gelicker mathe bessate wor up donn, na rechtmethiger bewisinge unnde anthale der schulde
gelicke na sinn jar unnde dach gereckennt na datho des vorstorvenen, wo annders edder
vorlope der thidt bessate schege, schal unduchtige unde vann nenen werde sinn.
guder edder personen gearresterth.
44. Wenn alsulcke besathe geschenn is, we denne de bessatedenn guder buthenn wetende
des kopmans unnde des klegers willen voranderde.
Ock so jemandth mith rechte beslagenn udth der bessate edder arreste wedder des ersamen
kopmans edder sines wedderpartes willenn vann hir segelde, schoelenn dar midt enttsetteth
sinn des kopmans gerechticheit, de se inn gnadenn moegenn wedder winnenn midt vofftich
lichte guldenn.
erff edder vorstorvenn guder.
45. Ith[em] schal ock nemanndt hir edder aversse vo sthorvenn erffguder kopenn binnen
jare unde dage, idth geschege denne midth wolbedachtem willenn der rechtenn ervenn,
der vormundere edder kreditorenn midth einem loffwerdigenn thovorsichtes breve, sunsth
is de kop vann kener werde.
schodth.
46. Vam schathe einn jderman, de dusse nedderlage midth aff unnde thofor sin gewerff
tho donde gebrucketh, schal alle sine guder vor sick sulven up sinn edth vorschatenn.
Erstlick thom ersthenn schathe vann einer jderenn last thwe guldenn densk unnde vann
allenn guderen van werde viffundethwintich marck lub. thwe guldenn densk unnde denne
dar na, wenn erste schoth. sulck ersthe schodth vann sinenn ersthen guderenn
indt landth gegevenn is vann juwelicker lasth swares gudes, idth kame aver se edder
werde hir gekoffth, theine witte densk tho schathe gevenn, wo ock vann allen anderenn
guderenn golde unnde gelde nichtes buthen beschedenn jder werde vann vifftheinn marck
lub. theine witte densk bi pene hunderth ß engelsch, so jemandt bi sinem schathe unrichtich
gefundenn worde.
1
schodth.
47. Idth[em] schal ock einn jdersinn schodth sulvesth udthgevenn edder up spreckenn tho
rechten unde gewonlickenn thidenn, wen de ersam kopmann dar umme sidth wol solckes
vorsette edder unbetaldes schottes vann hir segelde, des guder moegen yn kummer richtlick
genamenn werdenn unnde schal gevenn dubbelt schodt midth bothe hunderth ß engelsch.
2
schodth.
48. Ock schal einn jder husbunde sinn gesthe, knechte unnde jungen thor thidt warschowen,
datt se er schodt vorberurter wise udthgeven, unde dar se solcke vormaninge nicht
woldenn achtenn schoeien de husbundenn datt vormeiden edder entgelden.
wachth hoevedtlude.
49. Ithem de hovethlude, denn thor thidt de wacht gebordth, schoelenn sulvesth ummegann
unnde thrwe upsenn donn sampth erenn medegengerenn, datt kenerleige schade edder unsthur
in stratenn edder husenn bedrevenn werde, unnde wo se der mathenn wor aver qwemenn
edder enn ithwes wedderfoere edder jemanth de wacht vorsumede, schoelenn de hoevethlude
meldenn bi pene xx ß engelsch.
wacht ansegen.
50. So schal ock de hoevethman der wacht bi dage sinenn negesthfolgendenn de wacht weder
anseggen lathenn bi brocke xx ß engelsch.
wacht vorsumenn.
51. Offth ock jennich mann de wacht vorsumede edder sick dar unordentlick unnde wedderwillich
schickede, des sinn brocke is xx ß engelsch.
mann tho lathende.
52. Also ock alle de jenne, de hir egenn huser edder kleve holdenn, de hir vor gesthe
liggenn aff unde tho segelenn, schoelenn vorplichtet wesenn einenn mann, wenn se willenn,
vann hir segelenn erenntthalvenn tho latende, dar tho alle wacht unnde unplicht mede
tho holdende bi pene hunderth ß engelsch.
bussen scheten unde halve kanne bers up de wacht.
53. Vordth mer is indth jar vereundenegnthich in vorsamlinge gemenen kopmans udth sunderlickenn
orsackenn gesthemmeth unde beleveth, datt nemandt up der wacht midth busenn schethenn
schal, datt ock de hoevethmanne der wacht deme manne nicht mer alse eine halve kanne
bers tho gevennde schal schuldich edder genodigeth sinn, de dar bavenn dede, schal
boethenn mith viff guldenn densk.
boden aver sthrandt packinghe aver strant.
54. Ithem schal nemandth kopenschop hebben edder hanterenn inn huserenn unde bodenn averstrannt
dar nenerlei ware noch ber, hennip, wandth, kramerige, vlesk visk, kenerleig packinge
dat tho mackende bi pene xx ß engelsch edder wo ydth vann jemande midth wrefel worde
vorgenamenn bi des kopmans gerechticheit.
1
boden edder husdorenn.
55. Des schal men ock in kene huser edder bodenn thor sewerdth ungewonthlicke unnde so
vorhenn nicht brucklick doerenn udth macken bi pene unnde sthraffe xx ß engelsch.
fromde huser nicht buwen.
56. Schal ock nemandth des kunthors gerechticheith brucknennde denn nordenschenn edder
losenn personenn huse, gardenn edder kleve buwen edder buwenn lathenn bi hunderth
ß engelsch, unnde wadt also ungewontlick bebuweth werde, schal wedder gebrackenn werdenn
bi des kopmans gegerechtichet.
ein schut stavenn.
57. Ith[em] schal ock nicht mer alse einn schuttinge stavenn ynn jewelckenn gardenn sinn
unde geholdenn werdenn, dar ynn samptlick de alle gann unnde bi winther dagenn sittenn
schoelenn, de yn deme gardenn sinn edder wanenn bi hunderth ß engelsck; wol ock anders
buwede, schal wedder affbreckenn bi vorlusth des kopmans gerechticheidth.
vorkopen bynnen schepes bort.
58. Ithem idth schal nemandt war vorhandelenn, kopenn edder vorkopenn binnen schepes
bordth, sunder menn schal de ware ersthenn upp de brugge landenn bi xx ß engelsch.
rischgerth.
59. Nemandth schal ock ungewantlicke kopennschop drivenn vordecketh up rischert edder
sulcker wise bi xx ß engelsch unde de kop schal van unwerdenn sinn.
vrysche vittallige.
60. Des schal ock nemandth dem anderen tho vorfange sudenn edder nordenwardt na verscher
vitthallige udthfarenn, vorlust hunderth ß engelsch bedt thor tidth einn kipman na
gelegenheidth einn ander konstitutionn dat worde up mackenn.
underkop.
61. So schal ock nemandth dem anderen wetende unnde midt vorsate underkop donn bi xx
ß engelsch.
aff gewecken dedesche.
62. Ithem idth schal nemandth kopslagenn, handelenn edder der mathenn converseringe hebbenn
noch tho borge donn jennigenn dudeschenn, de mith unwillenn vann dem kopmanne geschedenn
sinn, klenn offthe grodth, bi pene hunderth ß engelsck so vackenn datt bi jemandt
gefundenn werdth.
1
uthlag. Des gelickenn ock midt denn jennenn, denn de kopmann edder sthedere apennbare
udthlage gelecht hebbenn, sampt denn, de deme kopmanne tho vorfange unnde tho wedderen
sindth, bi der sul venn pene vorgeschrevenn.
vogede, papen redenn.
63. Ith[em] schal ock nemandt jennige foegede, papenn, ampttlude, borger aversthrandt,
dat nene rechte norvars sinn, jenniges weges suden edder nordewert udthredenn noch
enne mer vorkopenn unnde udt donn, sunder allene tho erer husholdinge unnde wadt ene
tho egener nodtthrofft vann noedenn si bi pene hunderth ß engelsch.
vorfenclick handel aversthrandt.
64. So ock alle de jenne under des kopmans gerechti cheidt besethenn de umme egenn nuttes
willenn wedder erenn edth unnde kopmans vorwantenisse denn ingesethen borgerenn wol
edder wer de sinn vorkopenn edder bi bringenn mel, moldt, ber, wandth, lennewandt,
kramerige bi lastenn, hupen edder surnmenn dar se withlick deme gemenen kopmanne indt
redenth tho vorfange mede wesenn mochtenn schoelenn dem kopmanne vor sulcke unthrwve
unnde ungehorsam in vofftich lichte guldenn vorfallenn sinn.
2
Wo sulke arthickel im jar dusendth viffhunderth thwe unnde thvintich vann deme gemenenn
kopmann wedder erhaleth unnde uppet nige gesthemmeth unnde beleveth is unnde offth
jemant dar mede bewandth worde schal sick des entleggen midt ede sullef drudde.
borgere averstrande. Sunsth denn borgerenn tho erer egenn husholdinge, wo vorgemelt
ber, mel edder moldt thv vorkopenn is nemandt vorbadenn udtgenamen so in udtlage sinn.
kramerige int landth.
65. Ithem des schal ock nemanth hir indt landth mer vann kramerige bringenn denn he tho
sines volckes unnde egenem behove vann noeden hebbe nene apennbare kramerige edder
kopenschop dar vann tho holdenn bi pene hunderth ß engelsch unnde vorlusth des gudes,
idth geschege denne einn ersam kopmann udth sundergenn orsacken dar mede wolde dispenseren,
doch moegenn knechte unnde junngenn sulcker ware tho XXV marck lub. unnde nicht hoeger
vann werdenn voerenn unnd up apenenn sta venn vorkopenn, wo vann oldinges her gewest
is.
1
fromde kopgenatenn.
66. So schal ock nemandt midt eines anderenn kopgenaten wetendes kopslagenn edder unfrige
gudt bi sinem wetenn kopenn bi hundert ß engelsch, wo nu jemandt sulckes dede unwetens
schal sick des entleggenn midt ede.
frye koepgenatenn
67. Nemandth schal ock eines anderenn frige kopgenatenn endtwennenn, entswenckenn, tho
wedderenn edder in jenniger mathe affhendich mackenn noch hemelickenn edder apennbar
kopennschop midt em drivenn bi pene vifftich lichte guldenn, wo sulckes uppeth nige
beleveth is anno M: verhunderth negenn unnde tachtinck unnde na der thidt midt enn
nene hanteringe mer tho hebbende bi der sulven pene, idth were denne, datt de man
vann ambegine so frige wer gewesth, datt he sudenn unnde nordewert alle thidt frige
kopenschop gehandthertt hadde unnde hanterenn mochte, datt stann schal tho erkentenisse
dess ersamenn kopmans unnde loffwerdiger, framer lude.
2
unfrige kopgenatenn.
68. Vorder mer so jemandt midth des anderenn unfrigen kopgenathenn kopslagede edder de
tho wedderenn mackede, des kop schal bavenn de bestemmde pene machtlos sinn unnde
schal sodane fisk edder guder wedder vann sick leverenn, alse he vann deme sulvenn
en tf angen hadde, unnde unwethenheit. manenn datt sine wor he kann, unnde effthe
ock jemandt unwetens sulckes gedann, schal sick endtleddiggenn midt sinem ede unnde
nicht desteweiniger datt gudt wedder avergevenn bi vorged achter pene.
loessen rot scher nicht the schepende.
69. Idth[em] schal ock nemandt noch kopman edder kopmans knecht lossenn rotscher schepenn
kenes wegens noch inn de Ostersse edder Ssudersse bi vorlust des gudes.
fromde udthredinge unwethens.
70. Offt ock jemandt eines anderenn kopgenathenn de vorlegenn bleve unwethens udthredede,
schal sick des up forderinge sines wedderdeles entleggenn unnde sodane guder edder
visk, alse de kopgenathe bringenn werdth, schoelenn se schichtenn tho licker dele
na antale der schulde.
mer koplude aver ein gudt.
71. Ithem wereth ock sacke, datt wor einn normann edder sinn gudth hir her qweme, dar
mere koplude edder creditorenn thospracke unnde schulde bi hadden, so mach unnde schal
einn kopmann deme anderen midt thwenn framenn ludenn bodth donn er der thidt jemandt
datt gudth entfanget edder voranderth, unnde scholenn alse denne datt gudth schichtenn
na amparte unnde rechtmetiger bewisinge eines jderenn siner schulde; so jemandt vorgrepsche
wedder dith vorbodt, dede schal boetenn midth hunderth ß engelsch.
vogede udtredinge.
72. Ithem noch kopman edder jemant vann der ansse mach udthredenn voegede edder dener,
gestlick edder weltlick, midt jennigerhande kopenschop hir ummelanges up de herde
tho varende dem gemenen mann tho vorfange bi hundert ß engelsch.
mel edder molt mengenn.
73. Schal ock nemant mengenn edder mengenn lathen mel, molt, korne offte ander ware,
sunder he neme dar twe frame lude bi, de datt thugenn koenenn, dath jdt allycke gudt
si bi hunderth ß engelsch.
unerlicke ssacke.
74. Ithem so jemandt midt ungelimpe beruchtigeth worde vann undath wegenn liff edder
ere anrorende, de schal unnde mach sick des endthleggenn midth tuelff gudenn mannenn
vor deme ersamenn gemenen kopmane, unde up sulcke ede schal namals nemant spreckenn.
koepm: rechticheit wedder gewunnenn.
75. Dem gelickenn so jemandt des kopmans rechticlieit vorbrackenn unnde na vullenkamener
bothe edder sone wedder angenhamen werde, dar schal nemanth up spreckenn bi hunderth
ß engelsh.
tve manne tho holdenn.
76. Ithem einn jewelick kopmann, de in der kopstedene apenn huser unde sthavenn holdt,
schal den winter aver twe manne dar up holdenn midth alsodaner were, de tho bescharminge
der nedder lage duchtich unde gudt si, bi pene hunderth ß engelsch.
frige thuffte.
77. So is beleveth unnde umme fures nodt vor gudth angesenn, datt nageschrevenen thuffte
schoelenn leddich unbebuweth unnde unbelemmert blivenn, alsse de Michelgarde unnde
de thufft bi nordenn unde de halve Kappenn bi ssudenn, de gantze Fattenn unnde de
gantze Schafftenn, bi vorlust des gudes, so dar up geslagenn werdth unnde xx ß engelsch,
jdt were jemandt dar tho vorlovet vann dem ersamen kopmanne.
thufft hure unde grundelage.
78. Ithem so jemandt mit warheidt befundenn worde, de einem anderenn sine thuffte enthurde,
thufftlage vorhogede edder sine thufftherenn des halvenn vorlockkede edder tho wedderenn
mackede, schal vorfallen sinn des kopm ans gerechticheidt.
torgh fry viske boete unde nich in viske boethe tho stigenn.
79. So is ock endrechtigenn beleveth unde upgesetteth, datt nemandt ane sundergenn vorloff
schal schutenn edder boete vor des kopmanns stavenn an denn torff leggenn noch inn
visk boete stigen, pene v guldenn.
vorschott vi marck.
80. Ithem alle mestermanne, se hebben marschope edder nicht, so hir thor sthede handel
unnde wandel gebruckenn, schoelenn na ordininge unde eindracht des gemenenn kopmans
einn ithlick vor sinn hoeveth einn mal sosse marck densk tho vorschate gevenn.
midth eefrowen edder junckfrowen.
81. Also ock alle de jenne, de midt jenniger echtemans frowe edder junckffrowe in unerenn
mochte beslagenn edder averthuget werden, idt were bi nachte edder schal dar midt
des kopmans gerechticheit vorbrackenn hebbenn.
wylkoer umme kopenn (sic) heimelicheitt vormeldenn.
82. Ithem sso jennich mann, ydth wer kopman edder kopmans knecht, dusse vorgeschrevenn
unnde volgende artickel edder puncte edder sunst jennige andere kopmans hemelicheidt
vor fromden edder udthanssesthedeschenn personenn updeckede, meldede unnde apenbarede,
datt bewislick were, de schal vorbrackenn hebbenn des kopmans rechticheit sunder gnade,
wereth datt de kopman dar mede jemandt bewaande, schal sick des entleggenn sulleff
twolffte midt ede.
1
dudesche nordewerth nicht reden.
83. So schal ock nemanndt jennigenn dudeschenn nordewerdt udtredenn, de vorhenn dar nicht
gereth edder gewest ist, bi pene des kopmans rechticheit.
packinge.
84. Vann der packinge des viskes is geslathenn
1
unde belevet, dath einn jder kopmans gudt gewere unde islicke tzarte alleine packe
alsse denn rotscher vann nordenn bi sick der Heltenn, voeoewer unde der burenn rottscher
vor sick ock denn nopsen rottscher bi sick midt einer schrifft up de tunne gethagenn,
wadt ssarte dar inne si unnde vorkopenn ein idtlicke na siner werde bi vorlust des
gudes.
unduchtige lackenn.
85. Ock alle de jenne, de hir int landt bringenn unbekande, valsche, unduchtige lackenn
edder graneken, dar klachte aver kumpt, schoelenn bavenn des herenn koeninges brocke
sulcke lackenn edder de werde ann denn kopman vorbracken hebbenn.
2
Vor badenn reisse.
86. So ock alle de jenne, de weder der stheder recesse vorbadenn reisse holdenn, nomelick
in Islandt, Verow, Hithlande kopenschop dar tho donde
3
, scholenn hir vorbrackenn hebbenn des kopmans rechticheidt bavenn sodane brocke,
alse de erber stheder dar up gesettett unnde vorressesset hebben.
borger gilde edder fraternith[e]th.
87. Ith[em] schal ock nemandt midt denn borgeren edder nordenschen jennige gilde, fraternitet
edder dergelicken gestherige holdenn bi pene des kopmans gerechticheit.
uthanzesche dener.
88. So schal ock nemandt fromde udtanssesche dener, jungenn edder knechte holdenn noch
de vordegedingen offte beschermenn, pene xx ß engelsch.
samptfengende visk.
89. Nemandt schal ock tho borge don sunder alleine up samptfengende visk, so schal ock
nimandt entpangen anders denn achte kip reckelinges vor i hunderth visk; den ersthenn
punct bi xx ß engelsch, denn anderenn islick kip xii grothe.
bi untiden gudt ynhalen.
90. Ithem so jemandt jennige kopmans guder, wodanich de werenr, bi nachtslapender thidt
edder sunst bi thidenn dar qwadt vormodth bi were tho hus halde, alle hedde he de
guder vann frigenn ludenn gekofft, so schal sullick kop machtlos wesen, unnde schal
datt beterenn midt vefftich rinsche guldenn.
4
dothslach.
91. Wo ock jennich kopman schipman edder kopmans knecht einen anderenn dothsloge edder
midt werender handt
vame levende brochte, schal hir under des kopmans scharm unnde gerechticheit nicht
vordegedinget werdenn, sunderlick wo de entlivede under des kopmans gerechticheit
is begrepenn gewesth.
1
wer Yorkopen.
92. So schal ock nemandt jennich harnesk, busssen off te were den nordenschen vorkopenn
sunder wethenn unde vulbordt des ersamen kopmans bi brocke hunderth ß engelsch.
2
visk tho giide enthphangen.
93. Idth[em] schal ock einn jder kopman vann sinenn kopgenotenn denn visk tho gilde entphangenn
unnde nicht bi hupkope bi brocke itlick hunderth j rinschen guldenn.
3
specerige unde sulver aver strandt.
94. Ithem ist indt jar ringers (sic) thais (sic) lxxx viij gesettet unnde vam gememen
kopmanne geslatenn, dath nemandt des kopmans rechticheidt bruckende aver strande midt
sulverwercke, spitzerige edder der gelickenn kopennschop hantherenn schal edder bi
sick dregenn dar mit tho kopslagende bi vorlusth des gudes unnde ssodanen brocke,
alse de kopman dar up erkennen werdth.
4
sine parthe nicht beschepen.
95. Ock alle de jennen de na dudesche lanndt up de rullenn settenn unde ere geschrevene
parte sulven nicht beschepenn, de schoelenn vor jder lasth viff guldenn brockich sinn.
uth deme kroge. bi thidenn tho hus.
96. Ithem nach older constitutien schal nemandt noch kopman edder knecht in apennbare
kroge tho bere gan bi xx ß engelsch. Sso schal ock nemandt des winthers na negenn
in de klockenn thidt edder na deme de wacht is affgegann des sommers na thein vann
der brugge wesenn bi xx ß engelsch.
fiande, deve, morder micht husenn, hegen, hant-havenn.
97. Ith[em] schal ock nemandt apenbare fiande des rickes Norwegen edder der stheder in
de anzee behoerende noch de jenne so denn stederenn unde kopmanne tho wedderenn edder
enthihegen sin ock kene apenbare deve edder morder upholdenn, husenn, hegen edder
handthavenn bi des kopmans gerechticheith, so jemandt unwetens dar entiegenn dede,
mach sick des midt rechte werenn unnde framer lude in siner unschuldt genethenn.
5
wilckor tho lesennde.
98. Dussen vorgeschrevenn wilkoer midt alle sinenn arthickelenn, so dar inne vorfateth
edder noch namals mochtenn vorvateth unnde geschrevenn werdenn, schal einn jder olderman
tho siner tidth einn mal vor der gementhe lesenn lathenn, dar na sick jdermennichlick
wete tho richtenn unde sinenn schadenn tho werende.
macht tho statuerende. Also hefft ock de ersame kopman na willenn, ordeninge unnde
recesse der erbar anze steder alle tidt math unnde vullenkamene macht nige mere edder
weiniger statute unde ordinantie tho mackende unnde up thorichtende na nottrofft unnde
forderinge des gemeinen bestenn ock de sulvenn wedder affthosthellende wor unnde wenner
idt na gelegenheit der thidt radt unde gudt is.
1
bi der bruggen in kost tho gande.
99. Vordermer is anno xlv gestatuert, geslatenn unde vorwilliget dat nemandt bi der brugge
so apennhuser unnde stavenn holdt edder vorsteidt, jenigenn gast husenn edder hegenn
schal, de nicht midt eme edder mit einem anderenn husbunden bi der bruge in kost geith
pene 50 leger guldenn.
nicht ane pasborth tho segelen.
100. Demnach is constituert unnde vann einem ersathotegelen, menn kopmanne erenstlich
gebadenn, dartho vann der gantzenn gementhe beleveth, datt nemandt ahnne pasborth
vann hir segelenn schal, ock neenn schipper, de so datt nicht mede bringenn unnde
thogenn midth sick, vann hir fhoerenn bi pene unnde sthraffe 25 guldenn.
TILLÆG.
1.
Optegnelse i den tyske kjøbmands bog i Bergen om en retssag, som afgjøres efter lagskraaen
med appel til Lübecks raad.
Lübecks StA, Trese Norwagica no. 74.
Trykt: HUB IX no. 115, vidisse i no. 407 og i LUB XI no. 292. Se ogsaa HUB IX no.
117; Lübecks dom LUB X no. 624, 685 og 691.
[Bergen] 1464, 30. juni og 6. juli
2
.
Anno etc. 64 des zonavendes na Petri et Pauli vor der menheyt was Hermen Schotteler
mit Dirck Johannszen unnd Gherde Ghiringhe, ansprekende zie umme schuld 250 marck
Lubesch, die ehm Dirck ergen omet
vor den sosz mannen unnd kopmansboke bekant hadde schuldich wesen, darvor hie em vorpandet
hadde ere husz yn deme Finegarden beleghen, ghudere, retschopp unnd schulde to Bergen
unnd yn Norwegin nha lude eyner scrifft yn dat vorscreven kopmanszbock ynt jar 63
gescreven, beghernde betalinge siner schuld off ziek to wisende yn syn pand nach desz
kopmans wilkore unnd nha rechte. Des wart dar ghelesen die bavenscreven scrifft. Dirck
Johannsson stund der schuld tho der vorpandinge tho unnd sprack, die gudere vor die
schuld weren gekamen yn erer beyder Dirckes unnd Gherdes beste. Die olderman vraghede
Dircke unnd Gherde, wer zie ock vulkamen masschuppe weren, dho die vorpandhinghe schach,
unnd noch jeginwardighen; dar zie beyde to antwerdeden: «ya», sunder Gherd sprack,
nachdeme die vorpandinge yn sineme afwesende und sunder sinen willen und weten were
gheschien und die husz tovorne vor schepen unnd schuiten to Deventer weren vorpandet,
zo hapede hie, die vorpandinghe scholde machtlosz wesen, unnd bath zyn recht to schetende
vor den rad to Lubeke; desz eme ward geweigert, nachdeme die menheit tovoren yn der
zake tusschen H. Helmstedes unnd den schuldeneren zeligen Hans Breest gewilkort unnd
belevet hadde, nene zake, die des kopmans wilkore unnd bock anroren, nha deme daghe
uthtostedende, unnd wart na besprake affgesecht vor recht: Na deme male die vorpandinge
vor den sesz mannen were geschien nha lude des kopmans wilkore yn deme artikel: «Die
vorpandinge dhon wil etc.»
1
, unnd dat gescreven yn desz kopmans bogk, Dirck ock der schuld unnd vorpandinge tostund
unnd die gudere yn die zelschup weren
a
gekamen unnd zie beyde vulkamen masschuppe weren, zo scholde die vorpandinge unnd
kopmansbock by macht bliven. Desz toghede Gherd Ghirinck enen breff van Dirck Johannsszen
an Hermen Schotteler gescreven, darvan vordechtnisse wart irweckt unnd lede ehn beyden
yn vordeckeden worden unerlike zake tho, die dar esscheden mer strenghecheit des rechtis,
wenne deme kopmanne borde to richtende, so dat zie beyde Gherde to vorfange unnd ehn
uthtodrenghende die schuld loghenhafftichen gemakt unnd die vorpandinge alzo mit loszheyt
yn desz kopmanns bock gebracht hadden, beghernde mit gebogheden kneen, dat hie umme
der sake willen noch dat ghesprakenne ordel muchte schelden vor den rad to Lubeke.
Hermen begherde by deme uthsproke to blivende unnd wolde vor deme kopmanne recht nemen
unnd gheven to eneme gantzen ende. Aldusz na besprake wart Gherde gheghund dat ordil
vor den rad to Lubeke. Hermen begherede die vorpandinge uth desz kopmans boke dat
gespraken ordil unnd die sake yn seriff ten unnd desz kopmans zeghel an den rad to
Lubeke unnd borghen vor kost unnd theringhe nha lude desz kopmans wilkore yn deme
artikel: «We na dem ordil appelleren wolde etc.»
2
Welik eme van der menheit wart toghesecht unnd gheghund dergeliken. Actum ut supra.
Anno etc. 64 octava Petri et Pauli, Gherd Ghirinck vor den 18 mannen vorborghede Hermen
Schottelere kost unnd theringe yn der zake der appellacien unnd schuldenen ordels
van deme kopmanne vor den rad to Lubeke wente to uthdraghe unnd ende des rechtis uppe
mitfasten
1
tothokamende to vorvolgende na irkentnisse des vorscreven rades unnd die zake darsulves
to vorvolgende unnd anders nerghen. Borghen zin Gherd Wobelsson van Deventere, schipper
Johan Brand, Gherd ton Brockhusz unnd Dirck Kortenhorst. Item vorborghede dosulves
Hermen G[herd] Ghirink, yn dersulven sake vor deme ghesechten rade recht [to] nemen
unnd gheven to eneme gantzen ende. Borghen zyn Wilm van Lewen unnd Goszwin Klenckenbergh.
2.
Gerd Girink appellerer fra oldermændenes dom i Bergen til Lübecks raad.
Orig. i Lübecks StA.
Trykt: LUB X no. 493.
[Bergen] 1464, 11. Juli.
Juw ersamen wij sen mannen, heren borgermesteren vnde ratmannen der stad Lubick, vnsen
sundergen leuen heren vnde guden frunden, don wij olderlude des gemenen kopmans der
dutschen hense to Berghen in Norwegen vorkerende witlick opembar betughende in vnde
myt dessem breue, dat wy hebben geseen vnde horen lesen eyne scrifft van vorpandinge
in vnsem kopmansboke gescreuen, ludende van worden to worden zo hijr navolget:
Anno Domini dusent verhundet drevndesostich des sesteynden dages des mants Octobris
vor den sess mannen vorpandede Dirk Johanssen vor sick vnde synen masscup Gert Ghirink
sodane ere hus myt allen eren tobehoringen to Bergen in den Fynegarden belegen, gudere
schulde retschup to Bergen ergescreuen vnde in Norwegenn dem beschedenen Hermen Schotteler
vor dordehalffhundert mark, de he eme kende schuldich wesen gebleuen, desgeliken dem
erhafftighen Hanse Schuttorp van wegenn vnde im namen Vicke Tolsijn, borgers to Rostok,
vor souentich mark lubesch, so verne de den gesechten Vicken nicht weren betalt vnde
vornoget, so lange ze de wedderlosen off de bouenscreuen Hermen vnde Hans off zin
houetman de vorpandet nicht len ger willen holden. Screuen van beuele der sess manne.
Unde wente denne wij desse bouenscreuen scrifft gantz heel vngeschauen vngecancellert
vnde slichtes aller vordechtnisse anich na vnser flitighen vorhorunge hebben bevunden,
Dirk ok de vorpandinge, so vorscreuen steyt gescheen in vorgadderinge des gemenen
kopmans erstgemonied hefft bekand vnde de gesechten Dirk vnde Gert vppe de tijt, do
de vorpandinge schach, vulkomen masschuppe weren vnde nocli iegegenwardigen zijn,
darto de gudere vor de dordehalffhundert mark
Dirk bouenscreuen van Hermen Schotteler schal hebben entfangen, in erer beydcr Dirkes
vnde Gerdes beste scholen wesen gekomen, so dat Dirk leth vorluden, so hefft desulue
vnse gemene kopman yppe vordernisse vnde rechtes begerte des mergenomeden Hermens
de vorpandinge by macht myt or dele gedelt vnde van werden, in welken or dele vnde
vthsproke de obgemelte Gert menet ziek wesen beswart in synem rechte, darvmme de vorpandinge
in synem affwesende vnde sunder zijn wetend vnde willen zij geseheen, vnde desuluen
hus touorn vor schepen vnd gherichte to Deuenter zijn vorpandet, vnde ander zake willen,
de he darto im rechte vormeynet to hebbende vnde vor juwen ersamheyden vorttobringende.
Hijrvmme hefft he desse suluen zake myt appellacien getoghen vnde geschoten zijn recht
vor juw heren vppe mitvasten negest totokomende to uorantwordende, vorborgende, dat
myt schiphern Gerde Wobelsson van Deuenter, Johanne Brand, Geerde ton Brockhusen vnde
Dirke Kortenhorst, darto kost vnde theringe wente to vthdrage vnde ende der Zake vnde
rectes zynem wedderparte to wedderleggende, zo vele em des myt rechte schal werden
toghevunden. Desses to orkunde vnde merer witlicheyt is vnse kopmans ingesegel rugelinges
gedrucket an dessen breff na Cristi vnses heren gebort im verteynhunderdesten vnde
veervndesostigesten jare, des mytwekens vor sunte Margareten dage der hilgen juncfrouwen.
Segl: Kontorets segl, skadet, men med læselig omskrift:
Sigillum mercatorum bergentum Norwegia hansa taut.... a.
1
3.
Lübecks raads dom i samme sak.
2
Lübeks StA, Niederstadtbuch 1465, Divisio apostolorum.
Trykt: LUB X no. 624.
Lübeck 1465, 15. juli.
Witlik zij, schellinge zint gewest twisschen Hermen Schoteier vppe de ene vnde Gherde
Ghiringe vppe de anderen zijden, van wegen etliker huser, stander erue vnde liggender
grunde mit eren tobehoringen to Bergen in Norwegen in den Finegarden belegen, de Gerde
Ghiringe vorscreuen vnde Diderike Johansson ere vuile selschopp in des kopmans boke
to Bergen togescreuen scholen stan vnde vurder dorch Diderike Johannsson allene Hermen
Schoteier vor dem kopmanne to Bergen scholen zin vorpandet. Darvp na klage vnde antworde
beider vorscreuen parthie de rad to Lubeke na ereme ripeme rade vnde besprake beiden
erscreuenen parthen affsede vor recht: nademe yd liggende grunde vnde stande erue
zin vnde wowoll Gerd Ghirinck vnde Diderik Johansson vuile selsschopp weren, mochte
doch Diderik Johansson nicht meer vorpanden in den erscreuenen eruen, dan aliene zin
part, id en were, dat he van Gerde Ghiringes zines deles sulker eruen haluen ghemechtiget
were.
4.
Den tyske kjøbmand i Bergen til Lübeck: beretter om striden mellem Herman Schotteler
og Gerd Girink og oprør mod deres retspleie.
1
Original i Lübecks StA, Miscell. Berg.
Trykt: HR. II 5 no. 788. LUB XI no. 94.
Bergen 1466, 21 juni.
Den ersamen wiisen mannen, heren borgermesteren unde råtmannen der stat Lubek, unsen
leven heren unde sunderlinges guden frunden. Unsen fruntliken denst myt vormoghen
alles guden alle tiit to vor en. Ersamen heren, sunderges leven frunde. Wii begheren
myt gantzeme flite unde gruntliker andacht clegheliken weten, dat nu unlanges in vorgadderinge
unses gemenen kopmans unde unser allen jeghen war dicheyt irschenen is Hermen Schotteleer
van Campen, toghende eynen openen breff myt juwer stat secrete anhangende vorsegelt,
darinne int ende juwe begheer was unde bede, off dar jenighe scriffte in unseme boke
weren gescreven, de zake twisschen Gerde Ghirink unde Hermenne anrorende, der desulve
Hermen zick van uns to gevende begherende were, wii eme de inscrifften under unseme
kopmans ingesegel vorsegelt mededelen unde geven wolden etc. unde begherede zo vorscreven
steyt. Dar entieghen Gert Ghirink irreesz, vragende in dessen worden: «Hermen hefft
de gantze rat van Lubeke beorlovet den lesten artikel in den breff to scrivende?»
unde vurde[r] mer
a
: «here olderman, ik beghere copie des breves.» De olderman antwordede: «Geert hebbet
juwer wort schone, de copie schal juw ungeweigert wesen, de rat to Lubeke is ziins
breves wol bekånd.» Des vraghede to vurder de olderman de menheyt, wer ze ok uppe
begerte juwer heren deme vorbenomeden Hermenne de scriffte uth des kopmans memoriali
unde prothocollboke, so de sake vor en vorhandelt weren, welke en darsulves worden
ghelesen, geven wolden. Des hadde de mergenomede Gert myt etliken synen frunden van
Deventer vorsamelinge, bunt unde conspiracien gemaket, de vurdermer vele van anderen
Osteriingen to zick getoghen hadden, dewelke vorhogheder stempne repen uth enerne
munde: «nen, nen, nen, dar is airede mer den to vele gescreven.» De olderman sprak:
«gii anderen guden manne, de gii van desserne bunde, alse my dunket, nicht en ziin,
is dat juw wille, dat men deme rade to Lubek ere bede, zo gii gehort hebben, nicht
twiden schal?» De anderen van der erscrevenen conspiracien repen noch luder na den
vor: «ja, ja, ja,» also ok dat men den enen vor deme anderen nicht konde horen, unde
wen jement was, de ziine meninge unde andacht beschedeliken gerne geopent hadde,
de moste nicht spreken vor ereme schreye. Des stunt unse olderman up unde wii myt
eme alle unde vorboden uns to rechte, hedde wii jemende to kort gedan myt worden,
scrifften, offte werken, de uns darumme vor juw heren wolde anseggen myt rechte, wii
wolden bothen unde lyden na juwer irkentnisse, unde wolden en dat vorborgen, begherende
uns wedderumme to vorborgende by der ansprake to blivende dergheliken. Unde brachten
vort unse borgen, welke ze heten sitten gan, unde nene borgetucht van uns entfangen
wolden, ok uns nene borgen setten. Aldus both unse olderman, dat deghenne, de juw
heren zo bovenscreven steyt in den saken nicht wolden volgafftich wesen unde partiich
weren, scholden uthgan unde laten den kopman darumme spreken. Se repen hoch, wii scholden
uthgan, ze wolden dat husz ok eyne wyle bewaren. Noch both de olderman, ze scholden
upstan, dat men mochte zen, welk part dat meste were, ze repen aver, ze hadden des
nen behuff. To deme latesten begherden wii, indeme de menheyt in desser zake nene
tuchnisse breve unde scriffte uthgeven wolde, dat wii denne den vorlöp desser vakebenomeden
zake in beslotenen scrifften juw erbaren heren mochten bevalen, genoch to donde ichteswes
juwen beden, dar gii doch to bedende hebben. Se repen aver lut: «scrive gii, wi willen
ok scriven, gii scholen in desser zake nene scriffte under des copmans segel deme
rade to Lubeke benalen.» Noch alderlest begerden wii, dat wii under unsen egenen signeten
juw van dessen dingen mochten certificeren, ze repen aver nen. Hiiruth ersamen, leven
heren mach juwe guderterenheyt wol marken, myt wat gewalt unde averdade ze uns avervallen,
der wii uns myt gewalt node wolden weren, dewiile wii des mochten ummegank unde vordrach
hebben. Unde hebben darumme den vor gank desser vakebenomeden zake na lude unses protocollbokes
unde memorialis, unde also uns ok desset warafftighen indechtich is, gescreven an
unse frunde Hinricke tor Hopen, Brande Hogevelt unde Everde Haleholscho, de juw darvan
wol gruntliken scholen underwiisen. Worumme is unse fruntlike begher, biddende zo
wii meyst moghen, dat gii uss juwen guden rath unde entliken willen na gelengenheyt
schrifftliken willen benalen myt den ersten, dat qwat dat vorhanden is, dar eyn argher,
wen dat lange wortelen scholde, aff komen mochte, uth to radende, uppe dat des kopmans
ordinancie. olde wonheyt unde macht van juw unde den gemenen
a
steden gegeven unde toghelaten nicht vorga unde werde tonichte sunder horsam, dat
willen wii to allen tiden vordenen na all unseme vormoghe wor wii konen by der hulpe
van Gode, de juw mothe sparen zeligen gesunt to langen tiden. Screven under unseme
kopmans ingesegele, des sonavendes vor sunte Johannis dage to mitsommer, anno etc.
66.
Olderman unde de veer unde twintich manne, vor hovetlude des kopmans van Berghen in
Norwegenne gheordinert, juwe denere.
Segl: Rester av kjøbmandens segl.
5.
Lübecks raad bestemmer, at Herman Schottelers klage over kjøbmandsforsamlingens optræden
maa hvile aar og dag.
Kopi i Lübeck StA, Niederstadtbuch 1466, Jacobi.
Trykt: LUB XI no. 125.
Lübeck 1466, 26. juli
Witlik zij, dat int jar etc. LXVI° am sonnavende na Jacobi apostoli vor dem ersamen
rade to Lubeke gewest is de beschedene Hermen Schoteler zijk beclagende, wo dat he
bij de olderlude des ghemenen kopmans van der Dutschen hense to Bergen in Norwegen
wesende gewest were, begerende eene tuchnisse uthe eren boken, wes in den zaken twisschen
eme unde Gerd Ghiringe, zineme wedderparte, darinne gescreven were, to ghevende, deme
denne de kopman so gerne wolde gedan hebben, jodoch zin wedderpart Gerd Ghirinck mit
etliken van der meenheid to Bergen den erscrevenen olderluden darinne gewalt unde
wolt gedan hebbe, dat denne so nicht hebbe beschen mocht, unde was begerende, nademe
[he] de zake vorborget hebbe, umme de vor dem rade to Lubeke to vorfol gende unde
des anders nergen to sokende, dat denne de rad de zake wedder to zijk neme unde de
noch uppe sine koste vorschriven wolde. Des denne de rad begerende was, dat Hermen
de sake noch wolde anstan laten so lange, dat jar unde dach umme komen were, se wolden
des woll vordacht wesen, dat he binnen jar unde dage vor se gewest were unde zijk
eyn sodans, alse vorscreven is, beclaget unde des van en indechtich to wesende begert
hedde, dat em eyn sodans, alse bovenscreven is, beschen were, uade boden, eyn sulkent
in desset erer stad boek tor witlicheid to schrivende.
6.
Den tyske kjøbmand i Bergen til Lübecks raad: beretter om en retssag mellem skomagerne
Hans Spieth og Everd van Dunsen i Bergen, hvorunder des kopmans wilkore (no. 416)
paaberaabes og citeres; sagen indankes til raadets afgjørelse.
Original paa perg. i Lübecks StA, Trese Norwagica n. 79 a.
Trykt: HUB X no. 409.
Bergen 1475, 27. april
Juw ersamen unde wolwisen herenn borgermeisterenn unde ratmannen der stadt Lubeke,
unnsen gunstighenn herenn unnd bisundern guden frunden don wy olderlude des gemenen
kopmans van der Dutschenn Hansze nu tortijt to Berghenn in Norweghenn wesende neghst
irbedinge unnser wilghenn dinste unnde guden willen witlick apimbar betugende inn
unnde mit desseme apenen breve, dat vor unns samptliken vorgaddert sind gekamen de
beschedenen Hans Spieth
1
van der enen unnd Everd
van Dunsen, schomakere mit uns to Berghenn in Norweghenn vorkerende van der anderen
zyde, darsulves ansprakede Hans Spieth unnde beclagede Everde van Dunszen unde gaff
em schuld darumme, dat Everdt in welcken vorleden tiiden by siner hovetmanscliop uppe
der schostraten Hans Spiete rechtis geweygert hadde zeggende, Hans Spieth scholde
van der straten gan, hie en hedde dare nen recht, darmede de genante Hans Spieth soventich
myn druddehalven lichten gulden by sineme matschoppe Hans Bouwere, die em tor sulven
tyd vry weren, unfry geworden unnde afhendich gemaket weren, begherende van unns Everde
under to richtende, dat hie em sodane soventich lichte gulden myn druddehalven, die
hie en, in deme dat hie ene rechtis weigherde unnde bietede ene van der straten gan
etc., bister unnde unfry gemaket hadde. Unnde w ente denne Everdt yegenwardich up
sodane tosprake unnde anklachte mit alle nicht antwerdede effte dar wes entiegin replicerde
effte zede, zind beyde partien samptliken uthwiset unnd na besprake wedder ingeesschet,
dar wy Hans Spiete lieten vraghenn dorch unnsen des kopmans hovetman yn Everdes jeginwardicheit
aldus, aiz hir nafolghet: «Hans Spieth, was juwe ghelt vry, do gy rechtis van Everde
begherden?» Hans Spiet antwerdende zede: «Ya.» Zusz, ersamen herenn, na deme male
dat Everd van Dunszen jeginwardich sodane klachte unnd tosprake, alz Hans Spieth up
em vorbrachte unnd dede, nicht vorantwerdede, men die mit beslaten munde tostund,
so hebben wy na besprake heten affzeggen vor recht, alz hir nabeschreven steyt. Na
deme male dat Hans Spiet es ghelt noch vry was, do hie rechtis dara ver van Everde
begherde unnd Everd ene rechtis weygherde, dar sin ghelt umme bister unnd unfry geworden
is, so schal Everd Hans Spiete sin ghelt gud maken unnd vryen. Dartho Everdt tohant
antwerdede zeggende: «Wo scholde ick em so sin ghelt gud maken unnd vryen, ick en
hebbe sines gheldes nicht genaten.» Darmede ghingk Everd uth unnde qwam na besprake
wedder yn unnd schot syn recht vor juwe ersamheyde to Lubeke, belavende dar Hans Spiete
to antwerdende. Dar Hans Spieth borghenn vor esschede vor kost unnde theringe na des
kopmans wilkore.
1
Everdt zedde weddir: Hie konde dar nene borghenn vor setten, Hans Spieth scholde ene
borghenn setten. Na velen worden wart dar mangk anderen artikelen yn des kopmans wilkore
ingetaghen unnde gesettet eyn artikel lezen ludende van worde to worde, als hir navolghet:
2
Item wol sin recht buten scheten wil, de schal dat vor unnse herenn den radt to Lubeke
scheten, dare ock des kopmans utgande recht wonligk is gewesen to schetende unnd anders
nerghende, unnde dat schal scheen, ere der tiid van deme gemenen erliken kopmanne
eyn ordil off recht ys afgesecht; we na deme ordil appelleren wolde, de schal deme
kopmanne vorborghenn hundert schillinge Enghelsch unnde dartho kost unnde theringe
sinem wedderparte wente to uthdrage der sake unnde rechtes bynnen jare unnde
daghe to vorfolgende etc. Unnde wente wy denne Everde vorbenompt mer wenne to eneme
male geesscbet unnde requireret hebben, deme vor gescreven artikele genuch to donde
na sineme tenore, dare hie sick vrevelken jegin settet unnde unhorsamich wert, des
kopmans ingesette na der gemenen stede breve nicht en achtet, hebben wy hirumme soda
ne parte an beyden syden samptliken mit der commissien an unns gesant wedder an juwe
wisheide gesant up den irsten rechtdach na trium regum
1
neghst kamende vor juwen wisheden to wesende unnde eres rechtes dar to warende, myt
gantzeme vlite biddende juwe ersamheyde, sodane parte vor juw staden to kamende, tosprake
unnde ansprake, insage unnde wedderrede gutliken horen, sie ock richten willen, dat
eneme ydermanne so vele, alz recht.ys, weddervare. Vordenen wy umme juwe ersamhede,
die wy Gade bevelenn almechtig, mit ganczeme vlite gerne. To orkunde hebben wy dessen
breff, die gescreven is na der bort Christi 1475 feria quinta post Marcellini, mit
unseme angehangeden insegel witlick vorsegelt.
2
Seglet bevaret.
417.
Den tyske kjøbmands «hovedmænd» i Bergen til Lüneburg: Anbefaling for Ludvig Franke,
gardian for det brændte Franciskanerkloster (graamunkekloster) i Bergen
3
, som skal kjøbe et maleri i Lüneburg. I nævnte kloster har «alle coplude toflucht».
Orig. i Lüneburgs StA.
Trykt: HUB IX no. 156.
Lübeck 1465, 17. februar.
Unsen willigen unvordraten denst tovoren. Vorsynnigen leven herren. So also in tiiden
vorleden dat grawe closter to Bergen in Norwegen myt alle synen tobehoringen unde
buwte unvorsichtliken van vures wegen to unvorwyntliken schaden is gekomen, dat Gade
almechtich entfarmen mote unde allen guden copluden dar vorkerende wol kunt unde witlik
is, dar Gade to lave unde allen hilligen to eeren dagelinx plach loff unde eere inne
to bescheende etc., worumme so is van mylder andacht van deme oversten des ordens
unde gantzen convente in Dudessche land an unse heren van Lubeke und an uns ghesand
myt nogafftigen breven unde tuchnissen de erwerdighe broder Ladewicus Franke, gardian
dessulven erbenanten vordorven closters, wiser desses breves, de ok in kort bii jwe
ersamheyt myt unser heren breve umme truwe hantreykynghe unde hulpe
willen ghewesen hefft unde etlike wort van wegen ener tafelen myt bylden scal gehad
hebben, so wii synt berichtet. Unde wante denne, leven heren, sodane sorchvoldich
anvall myt mylden herten unde erbaren lude hulpe billiken mu?d upgerichtet werden,
so is unse odmodighe begheer unde vruntlike bede, juwe ersamen wisheyt umme Gades,
truwes bedes unde des ghemenen Dudesschen copmans vordenstes wyllen wille gutliken
in deme kope der tafelen gevunden werden, uppe dat God deshalven in deme clostere,
dar alle coplude toflucht to hebben, to langen tiiden ghelavet mote werden. Wii twyvelen
ok nicht, de guden brodere des closters unde alle ere nakomelinghe willen juw ere
innyghe beth to Gade mededeelen, dat groteste lo?n van Gade almechtich, dat he sulven
is, to entfangende na gutliker mylder bewisinghe, wyl wii van wegen des copmans in
gheliken gerne vorsculden. Siid Gade ewich bevolen. Screven dominica sexagesima anno
etc. 65.
Hinrik tor Hoven, Brand Hogevelt unde Everd Haleholsche, borgere to Lubeke, des copmans
to Bergen in Norwegen hovetlude
1
jw
a
etc.
418.
Hertug Frederik d. æ. af Braunschweig-Lüneburg til Lübeck: begjærer forholdsordre
til den bergenske kjøbmand, som har nægtet hans undersaat Didrik Tolner
2
lybeksk ret og holdt paa sin wilkor
3
. Celle 1465, 10. marts.
Original med segl i Lübecks StA, Braunschw.-Lüneb. Privata 5.
Trykt HUB IX no. 157.
419.
To mænd af Vaage kundgjør, at de med bygdens samtykke har givet 2 andre mænd fuldmagt
til at forsvare deres almenning og oplyser om bygdens broholdspligt.
Original paa papir paa Kruke i Hedalen.
Trykt DN VIII no. 381.
Vaage 1465, 12. marts.
Ollom mannom them, som thetta bref sya æder høra, sændher Trondher Peterson oc Lodhen
Alffson med alla bygdene samtykth, haffwm vi
byffelth thessa dandhe men, Syurdh Dagfynzson oc Augmundh Alffson, vorth fulth oc
laglyketh vmbodh, ath forswara van almenningha. Oc thet the gøra laglyka i vara fulla
vmbodhe, thet vyliom vi haffwa ok halda. Jtem gørwm vi ider kunnukth vm thessa vægha
bøther, som vi haldum offuer thessa aa, som fæller vth aff Hyordal ok Hyordalz vathnom,
som førsth ær Kæyxbro oc Fouxstadhabro oc Ækrebro oc Nybro oc Sthenbro, oc lyggia
thessa brør offuer forn
da aa, som vi haffwm aff aldhre vppe haldet. Jtem erw oc tre adhra brør, som vi vppe
haldum, som ær Vydhubro oc Ruzzsebro oc Thæssebro, som lyggi[a] offuer the aa, som
fæller vth aff Læmonzssyo, oc liggia thessa brør offuer vadhelyka strøma. Jtem haffwm
vi oc framdheles vægha bøther hem i bygdhen, som flæsthom dandhom mannom ær kunnokth,
som ær Swndhebro med ii kær oc xx oc Fynnebro med iiii kær, som faller af theras fyskie
vathen oc vi haffwm ankosth a. Jtem bydhum vi alla dandhe men, ath i vara os hyelpelyka,
ath vi motthom van almenningha nywtha, som vara forfædher haffwa haffth fore vara
dagha, oc inghen ær then hær lyffwandhes, som thet hørde, at thet var omakath førre;
en nw til mera sannindhe hengum vi vara insigle fore thetta breff, som giorth var
a Vagha anno domini m cd lxv° om sancte Gregorius dagh.
Bagpaa med yngre haand: Menig allmugis updrag om all de bruger, som liger till stez her och paa Lom.
Segl: Huller efter 3 segl; det midtre synes at have fæstet brevet til et andet dokument
1
.
420.
De i Lübeck forsamlede raadssendebud for Hamburg, Lüneburg og Lübeck afgjør striden
mellem Wismar og Lübecks Bergenfarere om befragtning af de til Bergen seilende skibe
2
.
Lübecks StA, Niederstadtbuch.
Trykt: HUB IX no. 385.
Lübeck 1467, 6. august.
Witlich zii, dat int jar unses Heren 1467 des donredages vor sunte Laurencii daghe
de ersame her Ulrick Malchouw, borgermester, her Hinrik Rosehake, radman tor Wiszmer,
van wegene eres rades, erer borgere unde inwonere, de
a
Bergen in Norwegen plegen to vorsokende, uppe de ene unde de Bergerfarers der stad
Lubeke uppe de anderen ziiden van
wegen der schelafftigen unde twistigen zake, alse se under ziik hebben van des wegen,
dat de kopman to Bergen eyn bot schall gedan hebben, dat men nyne schepe winnen edder
vorvrachten scholde na Bergen to zegelende, he en qweme binnen de stad Lubeke unde
lete ziik vorfrachten, unde we dat breke unde ziik darsulves to Lubeke nicht vorfrachten
lete, de scholde in 5 lichte gulden van ener iszliken last vorfallen zin
1
, vor deme ersamen rade to Lubeke unde den radessendeboden der stede van der Dutschen
Hense uppe desse tiid binnen Lubeke to dage vergaddert zint erschenen, dar de erscreven
der van der Wismer radessendeboden desset, so vorgerort wert, vorgeven hebben. Darupp
de ergesechten der stad Lubeke Bergerfarers van wegen des ghemenen kopmans to Bergen
to antworden, dat eynsodans, alse vorbenomet wert, beschen zii, dat ze de nåd darto
gebracht hebbe, wente sodane schepe, alse tor Wismer gefrachtet worden, alle tiid
meer geldes to vracht hedden dan de, de to Lubek gefrachtet worden; vurder seggende,
dat deme vorscreven kopmanne to Bergen togelaten zii na lude der recesse, des kopmans
beste to provende vorttosettende unde to donde, so denne dit gebot umme des kopmans
beste upgesat zii etc. Alsus so hebben de ergesechten radessendeboden der stede, namliken
de van Hamborgh her Godike Thode, van Luneborgh her Hinrik Witiik, radmane, unde de
ergesechte rad to Lubeke ere radeskumpane, namliken her Andrese Geverdes unde her
Corde Moller, darto gefoget, umme desse erscreven twistigen unde schelafftigen zake
to vliiende unde fruntliker wiis biitoleggende, de ziik denne mit desser zake bekummert,
de gevlegen unde fruntliken bigelacht hebben in nabescrevener wiise: Also wert zake,
dat jemand van der Wissmer were, de sodane ere pene unde bote uthegeven hedde, de
in des kopmans ordinancie unde willekore nicht en were unde nicht darmede an unde
over gewest were, do sodane pene upgesat wort unde der nicht bewillet noch belevet
hedde, den schall unde will de kopman to Bergen sodane utgelachte geit wedderkeren.
Ok so en schall nyn schipper, de tor Wiszmer wert gefrachtet mit allike guden schepen,
meer hebben to vracht, dan alse de vracht to Lubeke wert gemaket, unde worde eyn schipper
hoger gefrachtet, so en scholen ze allikewoll nicht meer uthgeven, dan alse de vracht
to Lubeke gemaket is. Wilt ziik de schipper van der Wismer ok to Lubeke vorfrachten
laten, dar en schelet den erscreven van der Wismer nicht ane. Desset scholen unde
willen de erscreven radessendeboden van der Wismer an eren rad bringen unde de erscreven
Bergerfars scholen unde willen dit dem kopmanne to Bergen mit den ersten verschriven,
umme desset alsus antonamende, to belevende unde to vullentheende, unde vorhopen ziik,
dat desset an beiden ziiden gudliken schole geholden werden un gebroken, so beide
erbenomede parte zeden, begherende desset in der stad Lubeke nederste bock to ener
witlicheid to schrivende, welk de rad to Lubeke so bevulbordede unde bevoell, deme
so to beschende.
a
Desse schrifft is darnegest van deme ersamen rade tor Wismer bewillet unde belevet
a
.
1
421.
Hansereces til Lübeck, § 49: Man skal til alle hansestæder og kjøbmanden i Bergen
lade udgaa forbud mod ethvert samkvem med England efter 24. juni 1469. (Item dat ene
jewelke stad den eren vorbede, dat nymand dat riike Engeland mit live effte gude na
sunte Johannis baptisten dage
2
negest komende vorsoke bii vorlust der hanse unde erer privilegia. Dergeliken schal
men ok scriven an den kopman to Bergen in Norwegen imme namen der gemenen radessendeboden
nu to Lubeke vorgaddert under des rades secrete darsulves).
3
Lübeck 1469,23. april.
Trykt: HR II 6 no. 184 § 49 (s. 154), og derfra her.
422.
Hansestædernes i Lübeck forsamlede raadssendebud og Lübeck til foged, lagmand og raad
i Bergen: begjærer, at de ikke vil beskytte de hanseater, som den tyske kjøbmand i
Bergen paa grund af hanseretsbrud har udvist af hansaen.
4
Afskrift, meget defekt, i Handelskammerets arkiv i Lübeck, Bergenfahrer conv. 2.
Trykt: HR II 7 no. 539.
Lübeck 1469, [sidst i mai].
Unsen vruntlyken grut unde wes wy gudes vormoghen to vor en. Ersamen besunderen leven
vrunde. Wy hebben wol irvaren, wo ychteswelke coplude van der Dudesschen hensze [sick
to] Berghen in Norweghen myt ereme wrevele unde unhorsame also unordelike unde untemelyke
holden unde regheren, dat de olderlude des copmans to Berghen vorscreven unde [de]
gemeyne copmanne dar[sulves so]dane unhorsamere unde verdretere
umme noet unde erlykes d[wan]ges willen ute erer menschop unde des copmans rechte
entberen unde de utwisen moten, uppe dat des copmans recht, gnade unde vryheide, den
steden to des copmans behoff van juwer herscop gegheven, nich[t ghek]renket en werden.
Unde wente juwe erbarheyde wol besynnen konnen, [dat de cop]man ungherne wene verwisede,
he en hedde des apenbar[licken] myt untemelicheyt vorwracht, so bidde wy juwe leve
myt andacht begherende, dat gy sodane personen, de de kopman umme erer unredelicheyt
unde misdaet willen [verwiiset] thieghen de vorgherorden recht, gnade unde privilegia
[nicht enthol]den vordeghedingen edder beschermen, uppe dat [ere redelicheyt recht
unde] privilegia vorgherord, Gode to love, juwer herscop to eren, [jw] unde deme ghemenen
gude to nu°tte unde vromen bestand unde vortganck hebben unde behalden unde vermyddest
sodanem unhorsame nicht torugge en ga [unde] verworpen en werden, dat wille wy umme
juwe erbarh[eyden gerne vorschulden], wor wy moghen. Unde weret ock, dat wy er[voren,
dat de cop]-man to Berghen sodane vorscreven wrevelere unde unhors[amere nicht en
straffe]den unde der nicht en korrigereden, dat wolde wy also rychten [unde. . . .
.], dat men yd mer lete unde vormede. Siit Gode bevolen. [Screven under der] van Lubecke
secret, des vy samentlyken hirto bruken, des [. . . . daghes vor] des hilghen lichames
daghe
1
. Responsum.
Radessendeboden [der] stede van der Dudesschen hensze, nu tor tiid bynnen Lubecke
vergaddert, unde de rad to Lubeke.
Paaskrift: Dit is en kopia also de stede schriven an den voged, loch[m]an
a
und ratman to Bergen.
423.
Embedsed for sekretæren hos den tyske kjøbmand i Brügge (Ca. 1470).
Flamsk kopiar 8 fol. 30 i Lübecks StA.
Trykt: HUB IX no. 689.
424.
Rostocks ordinans for kjøbmanden i Oslo
2
.
Orig. paa pergament i Rostocks RA.
Trykt: Hans. Geschichtsbl. Jahrgang 1888 s. 166 flg.
Rostock 1472, 31. oktober.
Wy borghermeystere unde radmanne to Rozstok bekennen unde betughen openbare vor allen
unde islyken, de dessen breff seen edder horen lesen, dat wy umme wolfart des ghemen[en]
besten unde nutticheyt willen unses kopmans, de in der Wyk, also Anslo, in Norweghen
beleghen, ere handelynghe, kopenschop unde vorkerynghe nu hebben unde in tokomenden
tiiden hebbende werden, ghesettet, schicket unde maket hebben desse naschreven stucke
unde articule de wy strenghelken wyllen gheholden hebben in formen, so nascreven steyt,
van den copmannen vorberoret.
1. Interste wannere de vaghet to Anslo vorb[e]n[omed] heft bescriven laten des kopmans
ghudere unde esschet van den bescrevenen ghuderen enen benomeden summen in den konyngheskop,
besunderghen van dessen søsleye ghuderen, als bere, mele, hoppen, grawe laken, schone
laken unde ungheblekeden lowande, dat denne de kopmanne samentliken scholen to hope
ghan uppe des copmans staven, dar denne eyn jewelk kopman sine ghudere rechtferdyghen
schal scriven laten, benomelken to der tiit de sosleye vorberoret alse he dar int
lant ghesant, gheforet, foren lathen heft unde inghekomen sin, alse he dat myt synen
swaren eden beholden wyl.
2. Item also de olden rullen vorlecht sin, dat me sodane rullen schal wedder upsoken
ofte nye rullen maken, dar de kopman sin ghud unde gheld na rekenen unde werdighen
mach allerleye, kleen unde grot, also dat van oldynghes ghewesen is, unde de kopman
alduss alle sine ghudere, clen unde grot, bescryven lathe, de he vorschaten unde vorleydinghen
schal, alss he dat myt sinen swaren eeden beholden wyl unde dat eyn jewelyk schaden
dreghe na macht unde werde synes ghudes.
3. Item dat nemant dem anderen syne kopnaten enthee ofte entbrynghe ofte dorch eynen
anderen entbrynghen lathe unde nemant myt den kope, de by eneme anderen kopmanne to
huss licht, ofte eynen anderen dar tho schicke de myt eme koft, borgher edder jemand
anders, unde ok dat nemant deme anderen vorekop do myt vorsate.
4. Item ofte de kopmanne van jemende der erscreven koplude ere eede unde recht, so
vorscreven is, to donde begherende ofte esschende wurden unde de jenne nene eede ofte
recht don
ofte syk nycht rychtighen laten wolde, dat vorwaren unde beholden wy borghermestere
unde radmanne uns unvorsumet an sodanen unhorsamen to rychtende unde ene rychtich
to makende, wannere wy dat van den olderluden ofte kopmannen irvaren na leghenheyt
unde gebore der saken.
In tuchnysse der warheyt desses vorscreven is unser stad secrete wytliken henghet
an dessen breff. Gheven unde screven to Rozstok na der bort Cristi dusent veerhundert
imme tweundesoventighesten jare amme sunnavende vor aller Godes hillighen daghe.
Segl: Rostocks sekret vedhænger.
425.
Hansemode i Utrecht: Hollændernes klager over de vendiske stæder, § 10: om hollændernes
udførsel af nordiske produkter til Lübeck.
Haandskrift i Kölns Stadtarchiv (Hanse II 7 fol. 59 a).
Trykt: HR II 7 no. 39.
Utrecht 1473, september
1
.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
§ 10. Item alst gebuert, dat die coopluden van Hollant brengen binnen der stat van
Lübeck wt den 3 rycken, alze Denemerken, Zweden ende Noorewegen, dese nae bescreven
goeden, te weten vleysch, speck, beyde zwinenspeck ende zeelspeck, botter, ael ende
noeten ende alle ander eetbair goeden, omme dair duer te schepen in Hollant of anders
wair, ende enich dan van hoeren burgeren dunet profite dair an te wesen, omme die
in Hollant of anders [op] dese siide zees te voeren, so gebieden die raedsheren horen
boomsluters ende dienirs tot versoeck ende begeerte van horen burgeren, dat sii die
voirscreven gueden niet en sullen laten wtgaen mer upt lant slaen, ende soe moeten
die coopluden van Hollant als dan van noodt s wegen vercopen die voirscreven gueden
den burgeren van Lübeck. Dat gedaen soe geeft men den burgeren, die de voirscreven
gueden gecoft hebben, oirlof ende un teyken an den voirscreven boomsluters, dat sii
die voirscreven gueden sullen laten passeren ende wtvoeren dairt hem belieft, die
welke die voirscreven coopluden van Hollant alsoe lange, als die hem toebehoirden,
niet wtvoeren en mochten. Ende dat noch mer is, soe ghebuertet diicwiil, dat men dese
voirscreven der coopluden van Hollant hore goeden, comende wt Deenmercken, binnen
Lübeck arresteert ende niet en wil laten wtvoeren, seggende, dat se die stadt van
Lübeck behoeftich is. Ende hoewel die coopluden van Hollant die voirscreven gueden
niet vercopen en mogen ende sii oock volgen an den
burgermeisters, indien sii die voirscreven goeden behoeven, dat sii die omme een redelieke
priise an hem nemen ofte minsten hemlieden wedergeven willen soe veel dair voir als
sii dairomme gegeven hebben, mettie costen dairop verlopen, of consenteren, dat sii
die wtvoeren ende dairmede horen oirbair doen mogen; twelck die burgermeesters dicwiil
noch een noch ander doen en willen; dair dicwiil die voirscreven goeden, dat vente
ende verderflike goeden siin, alsoe moeten bliven liggen te verderven toe of alsoe
lange dat die tiit over is, dat se die copluden niet vorkopen, bruyken noch oirbaren
en mogen, als sii wel anders gedaen souden hebben, en hadde dat hunluden niet belet
geweest mit een wile bi der stadt van Lübeck; twelk den coopluden van Hollant, Zeelant
ende Vrieslant dicwiile coomt tot groten hinder, schade, achterdeel ende verlies.
426.
Lübeck kundgjør, at den bergenske kjøbmands oldermænd har befuldmægtiget sin sekretær,
Christian de Ghere og kjøbmand Arnold Block i den tyske kjøbmand i Bergens navn at
forhandle med kong Edvard af England og hans kommissarier og sammen med Hermann Vammate,
den tyske kjøbmand i Englands sekretær, at annamme og forvalte det i freden til Ütrecht
til Hansen overdragne Stahlhof (Stalhoff seu Stilliert) i Boston med alle denne overdragelse
vedkommende breve
1
Lübeck 1474, 23. mai.
Afskrift fra 18. aarhundrede i Handelskammerets arkiv i Lübeck, kan for tiden ikke
gjenfindes.
Uddrag: HR II 7 no. 187, jfr. s. 419.
427.
Lübeck kundgjør den af Lübeck, Hamburg og Lüneburg trufne afgjørelse af stridighederne
mellem den tyske kjøbmand, skomagerne og skrædderne i Bergen
2
.
A. Original paa perg. i AM fase. 46 no. 1, UBibl. i K.havn.
B. Samtidig renskrift i Lübecks StA, Misc. d. Contor zu Bergen.
C. Afskrift fra 16. aarh. i Handelskammerets arkiv i Lübeck, Bergenfahrer conv. 2.
Trykt (efter A): DN IV no. 978; HR II 7 no. 278; jfr. N. Mag. I 597—98.
Lübeck 1475, 24. januar.
Allen vnde enem jslyken, wat states offte werdicheid de synt, de dussen vnsen jeghenwordigen
breff zeen, horen offte lesen, doen wy borgermestere vnde radmanne der stad Lubeke,
alse eyn houed der gemenen stede van der Dutschen henze, na themeliker grote wytlyck
vnde opembare betugende jn vnde myt dusseme vnsem jegenwordigen breue, dat vppe datum
desses suluen vnses breues vor vns vnde den ersamen radessendebaden der stede, alse
van Hamborch heren Erick van Tzeuen vnde heren Johan Meyer, borgermestere, vnde van
Luneborch heren Claus Sankenstede, borgermestere, vnde heren Lutken Garlopp, radman,
personlyken synt jrschenen vnde gewesen de ersamen olderlude des ghemenen kopmans
van der Dutschen hense to Berghen in Norwegen residerende vnde wesende, alse myt namen
a
Brand Hogeueld, Euert Haleholtschoe vnde Hans Zeghebade, bynnen Lubeke wesende, Laurentze
Langhen, Peder Boltze vnde Cord Kummerouw, vmbadesmanne vnde vulmechtige van Bergen
vorscreuen vtgesand vppe de eyne, vnde de vorsichtigen manne, Euerd van Duntzen vnde
Hans Wynter, myt vuller mach van der selschopp der schomaker, vnde ok Hinrik Peperlyngk
vnde Hinrik Smedeken, myt vuller mach dere schroder darsulues to Bergen dergeliken,
vppe de anderen syden, alse van wegen sodaner olden vnde langen twistigen sake
1
vnder malkander van velen jaren vorschenen
b vor vns vnde anderen steden hangende vnuorscheden. So hebbe wy nu beyder parthe clage
vnde antworde, insage vnde wedderrede vnde olden breue vterlyken gehort vnde wol vornomen,
vnde aldus so hefft de erbare rad der stad Lubeke jnt erste beyde vorscreuen parthe
to fruntliken dedingen by de ersamen heren, myt namen heren Andrese Geuerdes, heren
Corde Molre, heren Johan Wykinghoff vnde heren
c Lutken van Thunen, medeledemothe eres rades, gewyset vmme der mynsten bekummeringe
wyllen der stede ergemelt vruntlyker wyse to dedingende vnde tusschen den ergemelten
parthen
dcomposicien vnde endracht
d to makende. Desuluen denne na vlitigen arbeyde beyde vorscreuen dele na beyder parthe
consent vulbord vnde wyllen to fruntlyker eyndracht etliker artikel haluen hebben
gebracht ewychliken to holdende jn mathen vnde wyse hir navolgende
1
:
1. Jnt erste dat van den olderluden
a
des copmans
a
to Berghen jn Norwegen wesende alle halue jare komen scholen jn de morgensprake der
schomaker darsulues, wanner dat se van den olderluden
2
des vorscreuen amptes darto geeschet werden, twelff personen na inholde der olden
breue
3
, also beschedentlyken dat der wesen scholen sosse van den olderluden des kopmans
vorscreuen vnde soesz van den kopluden, de vppe der schomaker straten gewest syn.
2. Jtem so moghen de schomakere vppe erer straten den beertappen jn redelyker wyse
na older wanheyd beholden, men queme dar van der herscopp offte den jnwoneren des
landes clage ouer, dar schal noch en wyl syck de kopman nicht mede bekummeren edder
voreworden.
3. Jtem dat de schomaker deme kopmanne vorscreuen holden scholen de olden breue, de
ze em vormals gegeuen
bunde vorsegelt
b hebben, also jnt jar
cvnses heren
c dusent drehundert negen vnde seuentich des sonnauendes na passchen
4
vnde ok jnt jar
cvneses heren
c dusent veerhundert ach te jn sunte Barberen dage
5
jn alle eren artikelen vnuorbroken.
4. Jtem so eyn scholen de schomakere, schroder vnde alle ander ampte ok nicht kopslagen
men to ures lyues vnde huses behoff
6
; sunder wan eyn nye man kumpt, de mach ene last edder anderhalue gudere myt syk bringhen
vnde syk richten na eren olden breuen. Ok wes se büthen vor ere ware jn kopmanschop,
dat mogen ze don, doch nicht by syck sulues ouer de zee to sendende mer deme kopmannen
to uorkopende sunder argelist.
5. Jtem so scholen de schomakere, scroder noch ander ampte to Bergen nenen nyekomen
vntffangen vnde jn dat euenture setten sunder myt des kopmans wetende. Ok den schomakeren
nymant schal arbeyden
a
, he behore in de henze, vnde dar to nymande to vorwysende buten des kopmans wetende
dergelyken.
6. Jtem dat ok de van den ampten vorwyset werden vnde deme kopmanne schuldich bliuen,
dat denne de schuldeners scholen vnde moghen setten twe procuratores vnde vmbadesmanne,
sodane schulde intomanende vnde eneme jewelken darmede syne schult na parthale aff
to betalende.
7. Jtem so scholen de schomaker, scroder offte ander ampte to Bergen nynen eghen willekore
offte nye recht vppsetten vnde maken deme kopmanne enthegen sunder id besche denne
myt vulbord der twelff personen, also in den olden breuen vthgedrucket synt, alse
soesz van den olderluden des kopmans vnde soesz de vppe der straten gewest hebben,
so vorgescreuen steyd
1
.
8. Jtem de ok fruntliken van den schomakeren, scroderen offte anderen ampten van der
straten scheyden, dat de ersten scolen ouer zee segelen er se by de bruggen varen.
9. Jtem de vruntlyken van der schomaker straten, scroderen vnde allen anderen ampten
scheyden, de eyn scholen nicht wedder vppe de straten komen to brukende des amptes,
sunder de vorarmen, moghen wol wedder komen vppe de straten, so oldinges eyne wonheyd
is gewest.
10. Jtem so eyn schal ock neen kopman schroder myt syck ouer de zee nemen edder bringhen,
vmme desuluen to settende by de brugghen, darsuluest to neyende deme ampte to vorffange;
men wo dar klage ouer queme, dat scholen de olderlude des kopmans straffen vnde richten.
11. Jtem dat de olderlude der schomaker, scroder vnde aller anderer ampte des jares
twye komen scholen vor den kopman vnde beholden dat by eren waren worden, dat dusse
vorscreuen puncte also geholden synd, vnde deme kopmanne truwe bewysen vnde bistendicheit
don wyllen.
12. Vnde alse dan dusse erbenomeden beyde vorscreuen dele desser ergemelten
b artikele alle to vreden vndee yndracht
gestald sint, so sint se doch wedderumme jrschenen vor vns deme rade to Lubeke vnde
a
den ersamen radessendeboden der vorscreuen stede
a
, vnde wy endrachtlyken desuluen beyde dele na clage vnde antworde jn artikelen, de
syk jn der vruntsscop nicht vynden wolden, na ripem berade jm rechten vorscheyden
hebben vnde affsegghen leten dorch den munt des ersamen heren Hinrik Kastorppes, borgermester
to Lubeke, in mathen hijr navolgende.
13. Jnt erste dat de nygen priuilegia, desuluen de schomakere jnt jare
bvnses heren
b dusent veer hundert vefftich des anderen dages na vnser leuen vrouwen dage erer gebord
1
van deme jrluchtigesten hochgeboren fursten vnde heren koningk Kersten beholden hebben,
nycht scholen behulpelyk syn den schomakeren jn ienigen puncten, sunder allene in
der confirmacien vnde beuestinge erer olden priuilegia by vorlust der hense; vnde
desulue breff schal blyuen in vorwaringe der erbaren heren des rades to Lubeke; welke
confirmacien de schomakere, waner en des behoff synde werd, vppe ere egen kost mogen
jrwerven
2
.
14. Vurdermere wat schelinge edder twedracht iemant van allen ampten der Dutschen
hense to Bergen in Norwegen resyderende edder wesende vnder syk suluest hebben, dat
mogen se binnen amptes richten vnde des scholen de olderlude vnde de kopman darsuluest
tovreden syn; men wat schelinge iemand van den ampten to den Normans offte anderen
buten amptes, alse to kopluden edder jnkomelingen des landes, hefft, dar broke ane
were, des so scholen de olderlude des kopmans darsuluest soesz personen vogen van
den eren vnde darto noch soesz personen des amptes, de vp der straten gewest synt,
nemen, desuluen denne under malkanderen de sake scholen vorscheden na gelegenheid
vnde den broke jrkennen, vnde yo also
c dat sodans besche na gnade vnde nicht na rechte; welkeren broke de olderlude des
kopmans hebben scholen.
15. Welke vorscreuen puncte vnde artikele samentlyken vnde besunderen, eindeels jn
fruntschop vorlyket vnde ok etlyke
d jm
rechten affgesecht, synt also van bey den vorscreuen parthen bevulbordet vnde beleuet;
vnde scholen vnde wyllen ok de arnpte hinneford den olderluden vnde deme kopmanne
vorscreuen desuluen artikele alle stede vast vnde vnuorbroken holden vnde horsam syn
by vorboringe vnde vorlust der henze. Vnde hyrmede so schal ok alle vnwille tosprake
vnde sake, de twisschen dessen ergemelten beyden parthen van oldinges wente vppe data
dusses breues gewest sint, gentzlyken vorsonet vnde bijgelecht wesen to enem gantzen
vulkomen ende. Jn orkunde der warheid so hebbe wy borgermestere vnde radmanne
a
der stad
a
Lubeke vnser stad secret witliken heten hanghen beneden
b an dussen breff. Guven vnde screuen na der bord Christi vnses heren dusent veerhundert
jm vyff vnde søuentigesten jare, am auende sancti Pauli conuersionis.
Segl mangler.
TILLÆG.
1.
Den tyske kjøbmand i Bergen til Lübeck: meddeler, at de har overdrat sin mangeaarige
strid med skomagerne
1
til stædernes afgjørelse.
Original med rester af segl i Lübecks StA, Misc. des Contors zu Bergen.
Trykt: HR II 7 no. 175.
Bergen 1473, 16. oktober.
Denn ersamen unnde wolwisen herenn borgermesterenn unnde ratmannen der stat Lubeke,
unnsen gunstighenn herenn unnde besunderenn gudenn frundenn, unnse fruntlike dinste
unnde wes wy gudes vormoghenn altiit vor.
Ersamen unnde wolwisen herenn unnde besunderenn gunstighenn guden frunde. Alze denne
juwe ersame
a
wisheyde sodanne twistige sake, alse to langen tiden vor juw tusschen unns, deme
kopman van der Dudesschenn natien to Berghen yn Norweghen vorkerende unnde den Dutschenn
schomakeren darsulves umme welcke privilegie, vriheide unnde ock andere stucke unnde
saken, vor juwer ersamheit tovoren vorclaret, noch henghen unvorscheiden, unnde gy
desulven saken denne umme gudes gelympes willen wedder to Berghenn umme fruntlikes
ghesletes willen geremitteret unnde to ener enckeden tiit gewiset hebben: zus ersamen
herenn unnde frundes hebben wy sodane saken unde puncte to velen tyden myt densulven
schomakeren vortastet unnde sodane brieffe, privilegie unnde puncte, alz sie van deme
herenn koninge etc. beholden hebben yegin der gemenen stede van der hansze ordinantie
unde yngesette, darvan wy juwen ersamenheyden hirinne vorslatin warhafftige uthscrifft
senden, van en begheret unnde geesschet unnde darto juwen unnde der gemenen stede
van der hansze breve darvan ludende laten lesen, dar sie sick alle entyegin setten
myt grotem vrevele unnde homode, unnde achtin so der gemenen stede brieve unnde both
nicht mit alle. Ock maken sie mit den anderen ampten vorsamelinge unnde conspiratien,
thien die ock vame kopmanne to sick unnde beschutten die, so dat de kopmann noch reden
noch recht van en mach derlanghenn, dat unns van en gedan zere pfrompde (sic) nympt,
unnde befruchten unns, dat id der ganczen nedderlage muchte vallin to vorderve. Worumme
ersamen herenn hebben wy sodane twistige saken wedder vor juwe ersamheyde mit den
genanten schomakeren uthtodregende geschatenn, bogherende unnde mit ganzem vlite biddende,
juwe ersamheyde willen sodane saken gutliken wedder upnemen unnde
b resumeren, de ock so na leghenheit der sake mit den genanten schomakeren so don unnde
willen richten, dat sodane privileye unwonliken vorworven vornichtighet, conspiracie
unnde vorsamelinge affgestellet unnde deme kopmanne, wenne unnde wor des to donde
ys, behorsam unnde ludich moghen werden unnde wes recht ys van der weghen laten weddervaren
1
, willen wy allewege umme juwe ersamheide, de wy Gade bevelen almechtich lange wolmogende,
wor wy konnen mit vlitighem dinste gerne vorschulden. Screven tho Berghenn in Norweghenn,
ipsa die Galli episcopi, sub anno etc. 73.
Olderlude des gemenen kopmans van der Dutschen hans, nu tor tiit to Berghenn yn Norweghen
residerende.
2.
Den tyske kjøbmand i Bergen til Lübeck: meddeler, at de efter Lübecks og hansestædernes
raadssendebuds anvisning har forlangt, at skomagerne skulde udlevere de frihedsbreve,
som stred mod de hansiske privilegier
1
. Herpaa har skomagerne svaret, at de ikke agter at imødekomme opfordringen, men vil
beholde brevene til sit forsvar. Derefter har kjøbmanden stevnet dem for Lübeck og
hansestædernes raadsendebud at stande til rette; men denne stevning negter de at efterkomme.
Also, ersamen hern, zind zie wedder van uns gescheden, zo dat wy dar vurder antwerdes
nicht up hebben moghen derlanghen, unde zytten uns so mit vrewel vor unde mit homode,
don wath zie willen, zetten up unde aff wath, wenne unde weme zie willen, dar mach
neen recht furder aver ghan, zo dat zie die strate (?: Skomagerstrædet) myt den anderen
straten schir hebben gemaket tonichte, des doch vieff effte sesze de orsake syn unde
anders nemandt; beder indtrængende Lübeck om at straffe forbryderne
2
. Bergen 1474, 16. juni.
Original i Lübecks StA, Misc. des Contors zu Bergen.
Trykt: HR II 7 no. 272 i uddrag.
3.
De tyske skomagere i Bergen kundgjør Lübeck, at de har opnævnt Evert van Duntzen og
Hans Winter, medebroder unser selschop, som fuldmægtige i sagen mod den tyske kjøbmand
i Bergen (to antworden vor juwer erlyken wysheit to alsodaner klachte offte claghe,
als de Dutssche kopman to Berghen aver uns vor jw gheclaghet hevet); anmoder Lübeck
om at yde de to fuldmægtige bistand i sagen. Bergen 1474, 7. september.
Original paa pergament med segl i Lübecks StA, Trese Norwag. no. 78.
Uddrag i HR II 7 no. 273.
4.
De tyske skræddere (scroder) i Bergen kundgjør en med foranstaaende ligelydende fuldmagt,
mutatis mutandis, for Hinrik Smedeken unde Hinrik Pepperlink, medebroder unser selschop.
Bergen 1474, 9. september.
Original paa perg. med segl i Lübecks StA, Trese Norweg. no. 79 med samme haand som
foranstaaende.
Uddrag HR II 7 no. 274.
5.
Den tyske kjøbmands krav til skomagerne i Bergen
1
.
Afskrift med rettelser i Handelskamme rets arkiv i Lübeck, Bergenfahrer conv. II.
Trykt: HR II 7 no. 336; DN XVI no. 254.
De kopman begheret van den schomakeren.
1. Int erste, dat se nynen nyekomen entfangen scholen unde in dat eventure
3
setten sunder myt des kopmans
a
(willen unde)
a
wetende.
4
2. Item nymande to vorwisende buten des kopmans wetent unde willen
5
.
3. Item de vorwiset werden unde deme kopmanne schuldich blyven, dat denne de schuldeners
scholen setten twe procuratores unde umbadesmanne, sodane schulde inthomanende unde
eyneme jewelken syne schult na parttalen afftobetalende
6
.
4. Item nyne kopmanschop to hebbende sunder to eres huses unde lyves behuff
b. Ok myt nymande hanteringe to hebbende den de kopman uthlage licht, by broke den
de kopman mot lyden
c[sulven. Dyt steyt tor kannisse der stede]
c
7
.
5. Item nymant schal en arbeyden, he behore in de hense
8
.
6.
a
(Item jeghen der gemenen stede, breve unde vorbot)
a
scholen se nynen eghen willekor offte recht upsetten unde maken, deme kopmanne entjeghen,
c[alse de 12 redelik overkomen]
c
9
.
7. Item de vruntliken affscheden, scholen ersten over ze seghelen, er se by de brugge
varen
1
.
8. Item we beslaghen wert unde beschuldighet myt undaet, unstur, kopmanschop offte
myt anderer sake, de jeghen den kopman synt unde der stede breve, dat de deme kopmanne
scholen beteren unde vorborgen na inholde der stede breve, recesse unde des kopmans
ordinantie, lyk alse eyn kopman doen mot
2
.
9. Item dat se des jares twie komen vor den kopman unde beholden dat myt eren waren
worden, dat desse vorschreven puncte also geholden synt unde deme kopmanne truwe willen
bewisen unde bystandicheit, nicht nyges uptosettende ane vulbort des kopmans
3
.
10.
a
(Item ere olden breve deme kopmanne vorseghelt to holdende, de nyen privilegien to
vorlatende van koning Kersten anno 50
b [vorworven unlympliken]
b)
a
4
.
11.
a
(Item allen anval unde unkost umme eren willen bescheen uptorichtende deme kopmanne)
a
.
12. Item de vruntliken affscheden scholen nicht wedder up de straten komen tome ampte
to brukende,
b [sunder de vorarmen, mach wal wedder komen up de straten so oldinges is gewesen]
b
5
.
13.
a
(Item den apembaren byrtappen afftostellende umme sake willen)
a
6
.
14.
a
(Item lyk unde wandel to donde deme kopmanne vor den unhorsam lochent etc.
a
15. Item dat desse puncte also in schrifft werden vorsekert, alse des behuff is unde
van noden
7
.
6.
Den tyske kjøbmands «hovedmænd» i Bergen til 3 raadmænd i Wismar om striden mellem
kjøbmanden og haandverkerne
8
; beder om, at Wismars raad maa optræde til kjøbmandens bedste.
Original i Wismars RA med rester av segl.
Trykt: HR II 7 no. 275; jfr. s. 439.
Lübeck 1475, 3. januar.
Den ersamen unde vorsichtigen heren Hinrik Rosehaken, Johanne Crevetes unde Johanne
Schuttorppe, ratmannen tor Wiszmar, unsen guden
vrunden, unsen vruntliken grud myt willigeme denste tovoren. Ersamen guden vrunde,
juw is wol indechtich sodanner twistigen saken unde tosprake twisschen deme eopmanne
unde den ampten to Bergen hangende vor den steden ungescheyden. Darumme nu der ampte
vulmechtigen synt to Lubeke komen unde vruntliker wyse vaken to dedingen myt overluden
uthe deme rade ghewyset synt, wol mach siik in dessen saken vruntscopp an den ampten
nicht vynden. De sake zere tokumpt van wegen des breves unde unlimplike privilegie
int jar 1 vorworven van koning Kersten
1
jegen der ghemenen stede privilegie, der stede breve, recesse unde copmans ordinancie
unde willekór, baven des copmans vo°rbot wreveliken vorworven, inneholdende mank anderen
puncten, dat ze vry mogen copslagen over alle Norwegen myt inhensenschen unde buten
der hensze, ere ampt bruken dartho sunder alle unplicht, deme heren koninghe unde
synen vogeden to volgende to water unde to lande, wan ze esschet werden, nymande to
rechte to stande sunder vor deme koninghe up den garden unde synen vogheden etc.;
uth welken breven alle unwille is entspraten. Darupp ze siik dregen unde de andern
ampte to siik trecken in beschermynge den steden, copmanne unde gemenen gude entjegen
unde to hynder. Guden vrunde, na lude der ghemenen stede breve to Lunenborg anno xij
gegeven
2
, to Lubeke anno xlvj
3
, item anno xlviij
4
unde ok anno l
5
gegeven, synt plichtich copman, schipman, amptman etc. deme eopmanne to beterende
unde to vorborgende allen unhorsam, id sii myt copmanscopp, slachtinge, unsture offte
anderer tosprake, liik alse eyn copman don mo°t. Des de ampte weygeren unde der stede
breve nichtes en achten. Worumme, guden vrunde, bidde wii andechtigen unde begheren
myt vlite umme des copmans unde menen gudes bestantnisse willen, gii juwen erliken
rat in dessen saken gruntliken underwisen, so juw alle puncte wol synt witliik, dat
sulke wrevelike sake nynen vortgank en kryge, offt we darumme hir to Lubeke to daghe
worde geschicket, dat de rat schrive an de van Lubeke, dat der stede breve hirumme
gegeven bii vuiler macht bleven unde werden vast geholden, de mank velen vorden inneholden,
we in den saken brekafftich worde bevunden etc. scal dem copman beteren unde vorborgen
offte in nynen steden van der hensze gheleden offte leydet werden etc. Guden vrunde,
juw hirinne to bewisende so wii juw totruwen unde des gemenen gudes unde wolvart sint
begherende, dat Ion van Gade unde der rechtverdicheit to entfangende, de jw vriste
lange sund. Scriptum to Lubeke, des dinxstedages vor epiphanie domini, anno etc. lxxv,
sub sigillo Brant Hogeveldes.
Brant Hogevelt, Evert Haleholscho unde Hans Segebade,des copmans hovetlude.
428.
Af recessen til Lübeck 1476, 28. mai—20. juni
1
.
Trykt: HR II 7 no. 338 og derfra her
2
.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —— — — —
138. Item des namiddages erschenen vor den radessendeboden de olderlude unde procuratores
des copmans to Bergen in Norwegen, vorgevende unde dagende, dat itlik unwille tusschen
den Suderzeeschen steden unde den eren up de eyne unde den kopman to Bergen up de
anderen syden weren, herkomende van unwontliken kopenschoppe, de de Suderseeschen
koplude deden to vorvange deme gemenen kopmanne van der henze in vornichtinge unde
vorderve des stapels to Bergen, so desulven olderfude unde procuratores deshalven
ene lange scryft leten lesen
3
.
$ 139. Darup dorch den borgermester van Deventer wart gheantwordet under langen worden,
nademe sulke scrift lanck unde der articule vele weren, begerde he de in scriften
to hebbende unde overtogevende, deme also beschende, wolde he van stunt darup antworden.
Weren ok welke articule, darvan he de gelegenheit nicht en wiste, wolde he gerne torugge
by syne oldesten bringen; inderne denne dat gebreck by den eren were, solde id gebetert
werden, under mer worden desulve borgermester van Deventer unde ok van Campen hirentegen
seden.
§ 140. Darup na besprake en dorch den ersamen heren Hinrick van Stiten, borgermestere
to Lubeke, na vorhale int lange van der radessendeboden wegene gesecht wart, dat se
sik deshalven gutliken scholden vorliken, inderne se konden; de heren hadden dar by
gevoget de ersamen her Lutken van Thunen, borgermester to Lubeke, unde de radessendeboden
van Rostocke, Stralessunde unde Wismer.
141. Dar wart ok vorgegeven, dat de van Bazel, Straseborch, Vranckfort unde de anderen
stede by deme Ryne sik tovoren hadden beclaget unde noch beclageden der quaden unde
cleynen gildinge des stockvissches
4
.
§ 142. Item begerden desulven olderlude unde procuratores des kopmans to Bergen to
scrivende an den heren koningh van Engeland des Yslandeschen vissches halven eren
kopluden genomen
1
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —— — —
§ 158. Item brachten in de deputerden, de myt den Suderseschen unde Bergervarer in
handelinge weren ghewesen der misheghelicheit unde unwillen tusschen en beiden parten
wesende unde der gildinge halven, unde weren overeyngekomen under langen vorhandel,
dat de ene parth deme anderen syne tosprake unde clage in scriften solde overgeven,
welk de borgermester van Deventer mede to hus wolde nemen unde dat by syne oldesten
to bringen, unde tor negesten dachvart to Bremen darup eyn etlich to antworden dogentlik
unde denne de sake to slyten etc. Des schotes halven were overeyngekomen unde belevet,
dat de Suderschen gelyk anderen van der hanze schot scholden geven, unde ok woran
se unrecht unde brokafftich weren, solden se gelyk anderen van der hanze boten, unde
solde sunderges nicht hoger denne andere van der henze schoten, dar se unschuldich
weren, sunder dat men deme enen alse deme anderen dede. Der ghildinge halven hadden
se begheret, dat an den kopman to Bergen to schrivende.
§ 159. Hirup de heren radessendeboden de parthie vorkomen unde dit in maten vorgescreven
leten affseggen, also dat men de gebreke unde claghe in scriften to beiden syden solde
stellen unde de ene dem anderen overgeven
2
, unde dat men id up der negesten dachvart, de men nu up Bartholomei erst komende
to Bremen holdende worde, vorscheiden solde; des schotes halven wart en gesecht, so
vorscreven is. Sunder der ghildinge halven wolden de radessendeboden an den kopman
to Bergen schriven, dat de segen, dat se van den Normans gude gildinge nemen, want
de stede dachten dar veer personen in etliker stad, dar men den stockvisch hanterde,
to to settende, de dar upp solden seen, want dar grote clachte over quemen van den
van Bazel, Franckfort etc., darumme id de stede also ordinerden unde ock geholden
wolden hebben, welck to paschen negest komende erst angaen scholde
3
.
§ 160. Were ok jemant van den Berghervaren in helen stapelen edder hupen synen stockvisch
hadde vorkoft unde dejenne, de dar to gesettet solde werden, vormerkeden de gildinge
nicht gud were, so sal men den vish upt nye gilden unde scheten; ok solde men de,
men in maten vorgescreven beclagede, by namen nomen, ok en scholden de van Campene
nene Hollander under erem vordexel vorbidden, sunder men solde dat melden etc., so
dit under langen vorgegeven is.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —— — —
§ 163. Yordermer erschenen wedder vor den radessendeboden de deputerden sendeboden
des kopmans van Bergen, begerende van den steden dat jenne, dat de stede umme des
kopmans to Bergen willen vortides togelaten ingesat belevet, berecesset edder vorbrevet
hadden, deme kopman to confirmerende, so dat men sod anes helde, so id van oldinges
wontlik were gewesen; vordermer dat de scrifte, de dat eyne parth deme anderen solden
overgeven, nicht stunden up behael noch den enen edder anderen to schaden edder vorvange
etc. De borgermester van Deventer antworde, he wolde de scrifte in gude entfangen,
umme gude informacien unde underwysinge to donde, unde solde en nicht to schaden edder
vorvange sin.
§ 164. Hyrup de radessendeboden up sulke puncte vorberort en affseden, darup enen
confirmacienbreff to gevende unde dat yderman de schrifte overgeve, so dat besloten
were, eneme jewelken unschedelick to synde; de radessendeboden wolden sik Bartholomei
to Bremen up dem dage bekummeren, de sake to vliende, so se best mochten, unde dat
de kopman syne sendeboden edder vulmechtige dar hebben wolde. Welk belevet wart.
429.
Voldgiftsdom i sagen mellem kjøbmanden og skomagerne i Bergen
1
.
A. Renskrift i Lübecks Staatsarchiv, Misc. des Contors zu Bergen og derfra her. —
Desuten findes afskrifter i: UB K.havn, AM fol. 331; KB. K.havn, Ny saml. fol. 977,
979, qv. 1554; KB Stockholm, fol. 42; UB. Chra., fol. 370.
Trykt: HR II 7 no. 378 efter A. Uddrag i N. Mag. I 573—74, hvor brevet er datert 15.
juli.
Bergen 1476, 16. juli.
Witlik sy, alse denne etlike twistinge unde schelinge gewest sint twischen den ersamen
olderluden des gemeynen kopmans van der Dudeschen hanze to Bergen in Norwegen unde
der Bergervarers to Lubeke vorkerende, alse mit namen Brand Hogevelt, Evert Haleholscho
unde Hans Segebode, borgere darsulves to Lubeke, Cord Bade, Hans Rasman unde Johannes
Nygeman, ere scriver, umbadesman unde vulmechtige van Bergen uthgesant van der enen,
Everde van Duntzen unde Hans Wynter myt vuller macht van der selschop der schomakere
darsulves to Bergen up de anderen syden, alse van wegene etliker clachte unde saken
twisschen den vorgescreven beyden parthen unde ok den anderen ampten darsulves to
Bergen irresen, wellike schelinge unde twistinge dorch de ersamen heren, Corde Moller,
Ludeke Beren, Johanne Witinckhove, Brun Bruskouwen, radmannen to Lubeke, van den ersamen
rade darsulves alse schedesheren togevoget, in vruntlicheyt sint bygelecht, gevlegen
unde gesleten in nabeschrevener wyse:
1. Int erste alse sik denne de kopman beclagede, wo dat de schomakere unde andere
ampte de nyekomen entfangen unde tosetten, eer se de vor den kopman bryngen etc.,
darup is gededinget unde van beyden parthen besloten unde belevet, dat de schomakere
unde andere ampte up den straten nyne nye inkomende entfangen noch tosetten solen,
se en bringen se ersten personliken vor de olderlude unde kunthor
1
. Weten denne de olderlude nyne redelike sake, darmede men se vorleggen moge, so mogen
se de ampte entfangen unde tosetten.
2. Item alse sik denne de olderlude des kopmans furder beclageden, dat de ampte de
vorlechten unde vorwiseden personen wedder tosetten: is bededinget, welke personen
vorwiset sint, dat de kopman edder de ampte nicht scholen edder willen de wedder tosetten
2
.
3. Item alse sik denne de olderlude furder beclagen, wo dat de schomakere myt merkliker
vor sammelinge van den straten vor den kopman gekomen weren, welk unwontlik unde deme
kopman
to kort darane bescheen were, so en des beduchte: hyrup is gededinget unde besproken,
dat eensodans schal stan to Bergen by den twelffmannen, se
a
dar gutliken in fruntschop over to
b vordragende unde to vorschedende.
4. Item alse sik denne de olderlude furder beclageden, dat de schomakere unde de ampte,
wan se van der straten scheden weren, eer se denne wedder over zee quemen, ere gud,
wes se dar vorworven hadden, in ware van dar voreden, dat doch unwontlik were, wente
de kopman in menynge were, dat se sodane ware en dar to Bergen vorkopen scholden unde
dat in gelde overvoren edder overkopen laten
1
: hyrup is gededinget unde belevet, dat en iszlik amptman, de van der strate gescheden
is, de mach syn egen propper gud in ware edder gelde ofte worane he dat heft van dar
voren. Unde weret sake, dat de kopman darane wene bewanede, dat he welke gudere wene
to gude overvoren wolde unde vor dat syne vordegedingen, so schal de kopman de macht
hebben, eede van en to entfangende, dat sodane gud sin egen propper sy, nemant anders
parth noch deel darane hebbe sunder alle argelist.
5. Item furder beclagen sik de erscrevenen olderlude, dat de schroder unwontliken
negen unde kopslagen etc.: darup is besloten unde bededinget, dat de schroders eensodans
scholen affdon unde sik holden na older wonheit, so dat van oldes plach to wesende
2
. Dergeliken schal noch en wil de olderman noch de copman nene schroder, schomaker,
becker, goltsmede, peltzer nocli jenigerleie andere ampte den ampten to vorvange holden
by der bruggen
3
.
Unde hirmede so en schal desse eendracht nicht to vorvange wesen der eendracht, de
to jare ummetrent sunte Pawels dage syner bekeringe gemaket wart
4
, noch jenigen anderen breven, de sodane vorscreven parte under malkanderen hebben,
sunder desse dejenne unde dejenne desse
c sterken unde by macht geholden scholen werden. Screven amme dinxedage na divisionis
apostolorum, anno etc. 76 van bevele des rades.
TILLÆG.
1.
Den tyske kjøbmand i Bergen til Lübeck: creditiv for 3 sendebud, der skal underrette
Lübeck om de i Bergen stedfindende mennigerleye sorchvoldige sake alz van conspiracie,
vorsamelinge, nye funde unnde ander unwontlike dingk, — die sick ock nicht vormynren,
men vormeren van dage to daghe jegin der gemenen stede breve unnde recesse
1
. Bergen 1475, 9. oktober.
Original i Lübecks StA, Misc. des Contors zu Bergen.
Uddrag i HR II 7 no. 310.
2.
De tyske skomagere i Bergen til Lübeck: kundgjør, at de sender Everd van Duntzen und
Hans Wynter, medebrodere unser selschop
2
, som fuldmægtige, to antworden vor juwer erlyken wysheyt to sodaner claghe offt anclage,
als de kopman to Bergen in Norwegen der Dutschen hense aver uns gheclaghet hefft vor
juwer erlyken wysheit, to allen saken daran to donde unde to latende, lykerwiis offt
wy sulves jeghenwardich weren, in vruntscop offte im rechten to vorscheiden. — Bergen
1476, 4. mai.
Original paa pergament med hængende segl i Lübecks StA, Trese Norw. 80.
Uddrag i HR II 7 no. 333.
3.
De tyske skomagere i Bergen til Lübeck angaaende de klagepunkter, som kjøbmanden har
anført mod dem, og som de afviser
3
.
Original paa pergament i Lübecks StA, Misc. des Kontors zu Bergen, med spor efter
seglet.
Trykt: HR II 7 no. 334.
Bergen 1476, 4. mai.
Den ersamen heren borgermesteren unde radmannen der stad Lubeke fruntlyken gescreven.
Juw ersamen wysen heren borghermesteren unde radmanen der stad Lubeke, unsen bisunderghen
guden vrunden, bedende unsen unvordrotenen denst nu unde to allen tiiden Ersamen leven
heren weten, dat wy Dut schen schomaker to Berghen in Norweghen wesende juw allen
hochlyken dancken vor unse sendesboden, de in korten jaren in juwer jeghenwardicheit
gewest hebben. Ersamen leven heren weten, dat wy juwe breve wol vorstan hebben, wo
dat de kopman der Dutschen henze in Norweghen kleghely. ken aver uns gheclaghet hefft
vor juwer erlyken wiisheid, des wy uns doch an deme kopmanne nicht vormodet hadden,
dar se uns doch nicht umme schuldigeden to Berghen, dar wy tor stede weren. Item so
wolde de kopman hebben, dat wy nyne nyekomen untfangen scholden up unse straten, er
he van deme kopmanne were untffanghen up des kopmans stoven, dat doch affgestellet
wart in juwer ersamen jeghenwardicheyt na utwysinge unser breve, de uns juwe ersamicheid
ghegeven hefft myt ja der anderen steden
1
. Item vortmer so vorboden se unsen gesellen, de dar weren affschedende van unser
straten, dat se nyne guder scholden mede schepen ut deme lande
2
, dat doch van eren vorvaderen unsen vorvarderen newerlde vorboden ward. Item als
gy scriven, wo dat Hans Speth aver Everde van Duntzen geclaghet hefft, unde ok dergelyken
Bode Stolle aver Everde unde Hans Wynter geclaghet hefft vor juwer erlyken wysheit,
unde wy vorstan in juwe breve, dat wy se beyden scholden vormogen to antwerden komen
in juwe stad Lubeke, so hebben syk Hans unde Everd vorgescreven vorwylkort vor unser
selschop, dat se wyllen antworden vor juwer erlyken jeghenwardicheyt alle denjenen,
de wat to en to segghende hebben to rechte. Vortmer ersamen leven heren, so bydde
wy umme Godes wyllen, dat gy unsen armod unde ellende betrachten unde underrichten
den kopman, dat se uns bliven laten by sodanen beschede, dat juwe erlyke rad hefft
gededinget in vruntsscop unde affghesecht ime rechten myt ja der anderen steden. Item
so wille wy id alle holden deme kopmanne na uthwisinghe der breve unde willen dem3
kopmanne hulpe don unde truwe bybestant don na al unsen vormoghe, wor wy konnen. Hiirmede
syt Gode bevalen to langen tiiden unde spare juw allen ghesunt. Bedet aver uns als
aver juwe truwe undersaten. Gescreven under unser selscop inghesegel, na der bort
Cristi veerteynhundert jar unde sees unde seventich, des sonnavendes na der vindinge
des hiligen cruces.
Wy Dutschen schomaker to Bergen in Norwegen, wruntlyken gescreven.
4.
De tyske skræddere i Bergen til Lübeck: brev af samme indhold som foranstaaende; besværer
sig over, at kjøbmanden holder skræddere paa bryggen.
Original paa pergament i Lübecks StA, Misc. des Contors zu Bergen, skrevet med samme
haand som foregaaende. Spor af segl.
Trykt: HR II 7 no. 335, jfr. no. 334.
Bergen 1476, 6. mai.
Den ersamen heren borgermesteren unde radmannen der stad Lubeke fruntlyken gescreven.
Juw
[mutatie mutandis som tillæg 3] myt ja der anderen stede. Item so belevede wy to beyden siden dusse eyne puncte to
vorscriven an juwe erlyken wysheit, wente wy eyn kunden uns dar nicht umme vorlyken.
Item so bede wy ok deme kopmanne, dat se dat wolden affstellen myt den scroderen by
der brugge, de se uns noch holden to vorvanghe, dat se uns doch loveden vor juwer
erlyken wysheid nicht to donde, also unse breve darumme uthwysen
1
; to dusser puncte antwerden se uns unde seden, se wolden se holden so lange, dat
wy eyn antwerde wedder kreghen van juwer erlyken wysheid. Vortmer
[ligelydende med tillæg 3] sees unde seventich in die Johannis ante portam Latinam.
Wy scroder der Dutschen hense to Berghen in Norweghen vruntlyken gescreven.
430.
Forlig mellem de sydersjøiske stæder og den tyske kjøbmand i Bergen
2
.
Trykt: HR II 7 no. 393 og derfra her.
Bremen 1476, 10. september.
1. Soe sall en juwelick undersate van der hanze den alderluden unde coepman tho Bergen
in Norwegen syn schot geven unde betalen
3
, dat hey schuldich ys van aisulken guderen, alse hey to Berghen hantert. Unde offt
em an jemande waende van lichten personen, dey sollen dat bewaren myt eren eede, dey
sey
deme copmanne gedaen hebben. Hedde ok jemand syn en eyd nicht gedaen, so mach dan
dey copman van eme nemen unde boren syn schot alse behorich ys, to wetende, dat men
van allen gude, dat men dar hantert, schuldich ys van 20 mark Lubesch 10 wytten.
2. Item so en sall nemant tho Berghen huepkop kopen noch vorkopen dan dey Duytschen
under siik bii sorten, unde van den Noyrthman tegildis bii pene van 5 lichte guldene
van eiken hundert vysches.
3. Item dat neyn coepman offt coepmans knecht sall koepslagen myt anderer mans koepnoten
sunder sey syn vrii
1
. Dede dyt ok jemant unwettens, dey mach syck der unwettenheyt intleggen mit synem
eede sunder broeken, unde dey coep sall wesen machteloes.
4. Item so en sall nemant to Bergen bii der bruggen huyse kopen off vorkopen sunder
orloff des coepmans, unde sall sodane vorkoffte huys vorlaten apenbair vor den kopman
unde laten dat schryven in des copmans boeck. Dat dey copman ock nemant weygeren en
sall overtoscrivene, in dem dat huys vrii ys unde men em dar orloeff tho gebeden hefft
2
.
5. Item so en sall [men] to Bergen nene specerie off kremerie hanteren anders dan
nae older loeffliker woenheyt, unde dat gelyck tho holdende myt den eynen als myt
den anderen.
6. Item so en sall geyn koepman uth der henze tho Berghen vorkopen strancksiide unde
neysiide anders dan bii der wychte.
7. Item so en sal men to Bergen tor tiit nicht mer dan eynen alderman hebben, so dat
van oldes gewoentlick ys geweset, den ok eyn juwelyk sall temlick horsam bewesen,
so dat van aldes na der gemeynen stede recesse belyvet ys
3
.
8. Item off enyge statute gesat weren, dat men dey unse uthe den Suderseesschen to
Bergen to alderlude off in des copmans
rait nicht keysen en solde, dat sulkes off sii, unde dat men dartho keyse dey nuytsten
1
.
9. Item dat dey alderman unde dey raede rychten sullen gelyck den eenen als den anderen
in geliken saken, unde neymande vorder tho beswaren den enen dan den anderen.
10. Item dey van Deventer, Campen unde Suderseesschen to vordedyngen gelyck anderen
van der henze.
11. Item so en sall men den Sudersesschen, wanner em des van noeden ys unde voir ore
vy ande bevaert syn, geyn bussenkruyt, schot unde ander reyschop weygeren to lenen
2
.
12. Item
3
so sall vortan dey voetvall unde apenbar penitencie unde beschemenisse anno etc.
68 bescheen aff wesen, unde dey kopman sall limpliken in den saken syck hebben na
wodanichheyt der sake. Sunder wes do utgegeven unde bescheen ys, sal darby blyven,
so dey raddessendeboden dyt so affseden, en byllick beduchte, ok umme eyner mysdaet
nicht twier dode to sterven.
431.
De i Bremen forsamlede hansestæders raadssendebud kundgjør den tyske kjøbmand i Bergen
no. 430 og paabyder dets overholdelse.
A. Samtidig afskrift i Handelskammerets arkiv i Lübeck, kan for tiden ikke gjenfindes.
B. Kopiar bergenscher Privilegien f. 19 b i Deventer StA.
Trykt: HR II 7 no. 394; jfr. no. 416 og 417.
Bremen 1476, 10. september.
Juw ersamen unde vorsichtigen mannen, olderluden des gemeynen kopmans van der Dutschen
hanse to Bergen in Norwegen residerende, doen wy radessendeboden der gemeynen stede
van dersulven Dudeschen hanse, nu bynnen Bremen myt deme rade darsulvest umme des
gemeynen besten willen to dage vorgaddert, witlich opembare betugende vor juw, juwen
nakomelingen unde vor alsweme overmiddelst desserne unsem openen vorsegelden breve,
dat vor uns gekomen synt de ersamen manne Brand Hogevelt, Hans Segebode unde Johannes
Nigeman, alse vulmechtige procuratores van des kopmans to Bergen wegene up de eyne,
de ersamen her Johan Borre, borgermester, unde Wilhelm van Sweten, radman to Deventer,
unde her Hinric Pael, borgermester to Campen up de anderen syden, van erer stede unde
des Suderseschen kopmans wegene, de denne mennigerleye clage unde gebreke de eyne
tegen den anderen vorgegeven unde dar weder entegen gesecht hebben, etlik syn antwerde.
Synt doch desulven parthe darna dorch de ersamen unde vorsichtigen heren Ludeken van
Thunen, borgermester to Lubeke, her Erick van Tzeven to Hamborch, her Hinrick Moller
to Meideborch unde heren Johanne Sworen to Stade, borgermestere, van uns sunderlinges
darto deputert, geschicket unde gevoget, de se der ergeschreven twischelinge halven
gutliken hebben vorliket unde gruntliken vorscheden na inholde eyner schrift, de se
uns vorbrachten unde lesen leten, ludende van worden to worden so hirna beschreven
steyt: (Her følger no. 430 §§ 1—11
1
). Unde wanner vor uns radessendeboden der vorgescreven gemeynen hansestede sulche
articule vorgebracht unde gelesen syn, de de beyden parthe also belevet, ratificert
unde approbert hebben, unde och gelovet vor syk unde de ere sunder argelist unvorbroken
wol to holdene, welcke vordracht wy radessendeboden alle ok belevet, ingesat unde
ernstliken geholden willen hebben by pene unde broke eynes etliken na wodanicheit
der sake, den eynen alse den anderen to doende to vormydende. Unde desses to merer
orkunde sekerheit unde vorwaringe is der stad Bremen secret, des wy nu samptliken
gebruken, wytliken myt unsen vulborde unde weten nedenne an dessen breff gehangen,
de gegeven is bynnen Bremen in den jaren unses heren dusent veerhundert sos unde soventich,
am dinxedage na nativitatis Marie virginis.
TILLÆG.
1.
Kampens klager over den tyske kjøbmand i Bergen
2
.
Afskrift i Kampens StA, Acta Hanseatica 1 fol. 130, og derfra her.
Trykt: DN VI no. 566; HR II 6 no. 186.
Dijt is ghebreck der burghere van Campen.
1. Item so beclaghen em onse borghere, dat em gheschiet is in den jare van 68, dat
se gheschepet hadden in een Hollander omtrent 3 oft
3½ last tonnen ghudes ende wat velwerck, dat vornam de koepman ende sande onsen burgheren
boden
a
ende onse borgheren
a
mossten borghe setten
a
na older ghewonten
a
. Da erna over 4 weken quam des koepmans klerek ende verboet onse borghere ore knechte,
dat se oer werck nyet doen en mosten noch nyemant myt em eten noch drynken en moste.
Do dyt geschiet was, do sande de koepman onse borghere boden ende seden, dat se des
koepmans recht ghebroken hadden, om des willen dat se myt den Hollander ingheschepet
hadden, daer onse borgher op antworden, dat se dat nye oer daghe ghehoert en hadden
ende ock dat resses der nieure hanssteden nyet in en holt. Dyt vorscreven en mochte
em altemale nyet helpen, se mosten ore kledere wt trecken ende komen vor de ghemeente
barvoet, bloethoves ende bydden em om Ghodes willen, dat men em to ghenaden nemen
wolde; daerentboven moste em ele man gheven 50 gulden ende 12 markpund, was in allen
mennyeren oft se mysde[di]ghe lude ghewest hadden van ondade
1
.
2. Item so beclaghen em onse borghers, als [se] myt den Noerderwaers to koep slaghen,
wanner enych onse borgher myt enem Noerderware kopslaget op een hundert vys, myn oft
mer, is de Noerderwaren enen anderen Dusschen schuldic een dusent vys of mer, by brenck
onsen borgher de rolle to hus, onse borgere mot em syne achterstallic schult betalen
2
, howal dat hy van synre schuit nyet en weet, dat ock dat resses
3
nyet en vormach.
3. Item oeck so beclaghen em onse borghere, soe wanner se wt den steden mel oft molt
schepen na Berghen, so komt de schipper ende wil weder gheladen wesen van onsen borgheren
wt den lande, daer onse borghers op antthwo[r]den, dat em ghien vys en dynt to Lubeke
noch in den steden, se bre[n]ghen oren vys to Deventer ende in der Suderse to schepen;
dyt mochte nyet helpen, de koepman wes den schipper syne volle vrach[t] to, howal
wy em nyet ghelovet en hadden noch nyemant van onsentthueghen
b.
4. Item noch beclaghen se hem, wanner de koepman wtmaket, so mote wy wtmaken ghelike
em, ende wanner dat ons van noden is, so en willen se ons ghinen bystant doen ende
segghen, se en kroden em onser nyet, howal dat wy al onghelt ende onkost betalen als
sy doen.
5. Item so is gheschiet, dat wy to Berghen thidyinghe kreghen, dat de Enghelschen
ende Fransoysen seer starck vor onse lant lighen, ende wy seer beducht weren, dat
wy den ghemenen koepman beden om busen, bussenkrut ende schot to lenen, dat se ons
weygherden, howal dat wy dat betaelt hadden so wal als se ende ock so en wolden se
ons nyet ghunnen yeneghe soldenaers to wynnen by der brugghen, so wal als sy sulven
doen ende hebben sy wes to done, dar mote wy altos to beret wesen to oren ghebode.
6. Item so yst gheschiet, dat onse borghere to Berghen quemen ende brachten daer allerleie
komenschop, als wy wtter Suderse
1
pleghen to voren, so is de kopman ghekomen ende heft onse packe ende manden, tonnen
tobeseghelt ende heft een part op des koepmans staven ghehaelt ende heft dat by em
gheholden so langhe alst hem ghelevede, daer onse koepman seer in verachtet was ende
oer ghuet nyet ghebruken mochten ende ma[c]ten hem ore koepsteven to schanden.
7. Item so is gheschiet, dat onse raet Henric Rouhorst enen bref ghesant heft, dat
he onse borgher verantworden sulde na older ghewontten; so heft de olderman Henric
Rouhorst boden ghesant, dat he den breef, de em de stat van Kampen ghesant hadde,
medebrenghen solde. Dyt is gheschien een reyse, ander reyse, darde reyse, to lasten
brochte rouwers den bref vor den ghemenen koepman ende leetten lesen, ende Rouhorst
eyschede den synen breef weder, mer dat en mochte em nyet beschien, ende heb en noch
huden des daghes.
8. Item van dessen iaer heft onse raet enen bref ghescreven an den koepman, als van
Harmans Schottellaer saken, daer de breef een anttworde van helt, de bref wortt vergheten
ende daer wert ghien anttworde op ghescreven.
Paaskrift: Diit is gebreke der burghere van Campen.
Med yngre haand: Anno 69.
2.
Den tyske kjøbmand i Bergen klager over Deventer og Kampen
2
.
Alskrift i Kampens StA, Acta Hanseatica 1, enkelt blad, heftet til fol. 130.
Trykt: DN VI no. 567; HR II 6 no. 187.
[Lübeck 1469, mai].
Voir jw voirsienigen heren radessendebaden der stede van der hense nw toe Lubiike
toe dage vorgaddert, unsen lieven vrunden ende heren, alse richters unde guede myddelers
desser naebescreven saeke, vorgeven wii hovetluyde unde procuratores des eerliiken
gemenen coepmans van Bergen wt Norwegen jegens die coepluyde van Deventer ende Campen
unde ere medebiiplichters toe Bergen residirende unde verkierende desse naebescreven
toesprake, punte unde articule in der bester wiise unde formen in gemener tuechgenisse
unde protestacien.
1. Int iirste, woewall die koepman van Bergen alltiit bii den coepmannen van gueder
groter vruntscap, in moye unde arbeide toe beschermene yegens die vagede unde heerscap
des landes hevet bewiiset unde noch geerne deyt in boirliiken saken, nochtan soe hebn
sie den coepman
sonder waerninge unde eyschinge in smaeheit van den steden beclaget unde schuldiget,
daeranne den coepman unguetliken beschuet. Verhapen uns gensliken, dat die coepman
nymant walt noch onrecht bewiiset hevet, alse in den puntten avergeven luydet, die
coepman schall een yewelick toe rechte antwoirden.
2. Item vorgeven wii van wegen des coepmans, dat die Zuderseesschen den willekoren
ende ordinancie des coepmans contrarie doen, inden sie eere ede nicht holden, den
coepman siin vollenkomen schot nicht geven van eren guederen unde gelde, brengen toe
Bergen cleyne guedere unde theyn part meer van dar voren.
3. Item holden unde maken sie unwoentlike comenscap mit huepkope unde nicht bii sorten
tegen den wilkore, speserie, cramerie etc., den gemenen jongen volcke unde knechten
van oesten to ewigen hinder unde schaden yegen den wilkoir, dat gien knecht baven
25 mare Lubesch speserie toe Bergen sall vueren
1
.
4. Item vercopen sie cramerie heymeliiken aver den strande myt den Noermans, die den
coepman toevoeren schuldich sint, nemen guedere onder den arm, oick bii nachtslapender
tiit, visch untfangen bii lichte unde komenscap oeven den gemeynen besten to hinder
unde voir vange unde achten nicht dat bot des koepmans sunder[g]es
a
myt luwande, ziiden unde ander kraemwerek bii ellen, wicht unde qwentynen, dat wii
jegen die heerscap des lands nicht wall vorantwoirden unde doch allduslange hebn beschermet,
dergeliiken mit den ponttollen laken van den scepe
2
.
5. Item brengen sie toe Bergen yseren hoede, weer, bussenkrude etc. verkopen den vageden
und Noermans, den coepman toe verderve yegen die ordinancie
3
, alse Heyne Monwick unde meer coepluyde dairmede hebn ommegegaen; dergeliiken want
unde laken unde ander dinck unde ummeslach mit den heerscap maken.
6. Item maken sie uploep, sonderlinge voirsamelinge yegen den coepman sunderlinges
in korten jaren. Elven jair verleden Wilhelmus van Sweten toe Bergen besoldede drie
loese scipmans, die des coepmans clerck scholden doetslaen omme sake wille, dat hie
dorch een procuratorium macht van heer Gotken Burmeysters wegen seliger dechtnisse,
raetman toe Lubike, voir den coepman mit rechte sprack omme schult, anrorende den
kinderen zeligen Francken van Sweten, borgers toe Lubike. Desse Willem was rostiert
unde heymelick ontweeck den coepman, unde schall noch vuldoen de copman unde clerck.
Dergeliiken nu in drien jaren Geert Gyring yegen den coepman uploep unde vorsamelinge
makede, dat witlick is
4
.
7. Item dergeliiken makeden uploep mit den Engelschen steden unde wundeden unde breken
huse up des oldermans uth Englant, dair die coepman
mit den vageden omme quam in grote last unde noch niet geendiget is. Dair mede waeren
Rouhorstes kneehte.
8. Vurder clagen wii dat sie yegen die ordinancie der stede eynen eyghen olderman
setten, die sie richtet unde den coepman siine broeke dair mede enthalden; slaen unde
wonden sick des coepmans bot ongeachtet, maken meer onwillen mit onwoentliken dingen
wen alle coepluyde, unde meer sint toe voirvange den gemeynen guede, wen alle nacien,
dat in tokomenden tiiden een ewich verderff der nederlage will maken. Bidden uwe eersaemheit
mit vlite hiirup toe trachtende, sie in dessen saeken undertoewiisen unde den coepman
unde gemene walvaert des besten toe besorgende, soe wii nicht ontwivelen, gii geerne
doen. Sie scholden den coepman billike dancken in velen punten, die wii avergeven
wolden hebn in der dachvaert toe Lubike anno 47
1
bii tiiden heer Tydeman Schuersack umme guedes limpes willen myt macht dat wii desseclagen,
ander punten in den toekomenden gemeynen dachvaert meer willen claren unde specificieren,
woe wii geeyschet werden.
Eersamen lieven heren, desse unde andere puncten offere[re]n wii onder beschermynge
juwer eerliiker wiisheit in woentliker wiise, salvo jure addendi, minuendi, multiplicandi,
corrigendi etc.
Paaskrift: Des coipmans clage van Bergen op ons steden.
3.
Den tyske kjøbmand i Bergen svarer paa Deventers og Kampens besværinger
2
.
Afskrift i Kampens StA, Acta Hanseatica 1, enkelt blad heftet til fol. 130.
Trykt: DN VI no. 568; HR II 6 no. 188.
[1469, 19. mai].
Des koepmans antworde uppe etlike puncten ende articlen der heren radeszendebaden
van Deventer unde Campen, nu ter tiit to Lubeke vor den vorsynnighen heren der stede
van der hensze vergaddert, jeghens de olderlude unde koepmans van Berghen scriftliken
ende muntliken avergegeven, seegen unde antworden de hovetlude des koepmans van Berghen
alse procuratores aldus. Wowal de van Deventer unde Campen dem koepman to Berghen
to alsulker claghe to doende vor den ghemenen steden nicht gewarnet noch geladen hebben
ofte esschet, den coepman uth anderen steden mede sulke beschuldinghe andrepet, des
ore sendeboden nu van hiir synt getaghen, daromme nicht plichtich weren, so wy hapen,
to antworden in dem rechten, jodoch so schal de koepman van Berghen to vollencomener
untschuldinghe sodaner tosprake to der negesten vorgadderinghe der ghemenen stede
van der hanse dorch ore vulmechtigen antworden, darvan de koepman unde wy duen tuechnisse
unde protestieren
3
.
1. Int iirste so sich beclagen die borgher van Deventer unde van Campen in vele puncten,
darinne die borghere claerliken den grund der zake niet en roeren, de waerheyt seer
spaeren unde oeren eden in etliken puncten to na gaen, in dem den ghemenen Dudeschen
koepman to Berghen verkerende van macht weghen der ghemenen stede der hense unde oeren
nacomelingen aver 200 jaeren unde lengher van oeldes umme der nederlaghe bestantenisse
willen unde walvart des ghemenen gudes billichliken gegunt unde togelaten is, ordinancie,
willekoer, eendracht van den ghemenen koepman bele vet unde bezwaeren, dar eyn jewelick
koepman by eeden unde oec penen is to verbunden to holdende unde mit witscap nicht
sal breken
1
; in deser eendracht, belevinghe unde wilkoer synt penningbroke unde int hogeste des
koepmans rechticheyt, manck mer artikulen de to lanck werden to scrivende, in welken
broke synt beslaghen coeplude niet allene van Deventer unde Campen, men oec vaken
uth Oestlande etc. Up de articule to antwerdende, sunderlinghe to der claghe des hueskopes
Hans Brull in den iirsten articule
2
etc., antword de koepman unde wy aldus: dat etlike coeplude weren entweken van den
koepman, dar Brull oec mede was, oec zeewrack guet hadde gekoft, dat in den wilkoer
3
vorbaden was by penen, darover he vorwunnen wart unde van des weghen is he vorvallen
in broke des koepmans, so recht unde redelick is unde nicht umme andere zake willen;
doch die naber in dem gaerden en wolden em nicht liiden unde unwerdich was; vrome
erbar lude in vortiiden hebben huse buwet unde ander van Deventer unde van Campen
na bewonet, des de koepman niet en hevet geweyghert, de des koepmans ordinancie hebben
unde willen holden, also sie noch duen moghen.
2. Ten anderen puncte der uytmakynghe etc.: wen des den ghemenen koepman anlicgende
is, so moet en jeweliick dar willich unde horsam to wesen to der nederlaghe bestantnisse.
3. Item van den packen uyt den huseren up des koepmans stave gebracht etc.: na wilkoer
4
des koepmans sal nymant spisserie, cramerie etc. apenbar brenghen unde to Berghen
vorkopen dem ghemenen volke to schaden, in verderf nisse der nederlagen unde ghemenen
guedes, so sulkent by zwaeren penen vaken vorbaden was unde noch is; des bades sie
myt nichte achteden, darumme worden sodaen guedere na besprake des ghemenen koepmans
na rechte beslagen unde in guede vorwaringhe myt besegelinghe gebracht to ener tiit,
dat sie noch niet holden willen als in des koepmans tosprake wol geruert wart.
4. Item to dem vierden puncte, dat de Zuderzeeschen in den raet der oldermanscap niet
gekaren warden: de koepman unde olderlude ter tiit kiesen in ore stede bii oeren besten
wetende, die der nederlaghe nutte
unde profiitlick duncken to wesende unde anders nymande, dar siek en jewelick billiken
in tovreden solde gheven unde nicht na unlymplickheyt, na walt unde regyrunghe sick
solde dringhen.
5. Item van Lambert van Hesinghen etc.: dit was de vorbaden reyse sochte untwontliker
wyse, so de koepman van Lunden an den koepman van Berghen heft vorscreven, darumme
muste hie den koepman liick unde zone duen na uytwysunge des wilkoers. Deergeliiken
antword die koep-man to der Camper eerste puncte, die in eyn uythensisch scip sunder
noet van Berghen scepede
1
.
6. Item van den schepen buten der hense to vrachtende etc.: wanne d schuit van bewysliker
noetzake weghen, wort dar gherne mede aversiehen.
7. Vorder van to koepslagen myt den Normans etc.: is believet unde vorwilkort, en
jeweliick mach myt vriien coepluden coepslagen unde anders nicht by penen unde broke;
dyt moten holden alle koepluide umme der nederlaghe bestantenisse willen.
8. Item to verdedinghe juwe borgheren vor den Nordeschen rechte: demme duet die koepman
willichlich also in rechtvierdigen zaken unde hebben groet arbeyt unde willighe sorghe
vake umme der koeplude, scipheren unde ander volck van zuden willen vor der heerscap
unde vagheden des landes, so id in des koepmans tosprake wal clared.
9. Item to den darden artikel der Camper, de meel of molt to Berghen schepen ende
den schipher niet weder en wolden laden etc.: die koepman van oesten muet demne also
duen, by vorworden moghen sich de Campere van den sciphere vriien, is den koepman
oec to willen.
10. Item bussen unde kruit, schot etc. denet dem koepman int ghemeyne, nicht sunderlinghen
personen, in bescherminghe der nederlaghe, unde mach nymande dat vcrlienen of vorkopen,
so id langhe gewontlick is gewesen ende geholden
2
.
11. Item van Henrik Ruwenhorstes brieff etc.: de koepman heft eynen olderman van weghen
der ghemenen stede unde weten anders nymande darvor to holden, darup bleef die brief
darup ludende by den coepman.
12. Item to den lesten artikel des breves van Herman Schoteler: sin unbadesman Hinrik
Ruwenhorst in den zaken wart myt dem wederparte to liike unde dedinghe gewyset, de
koepman wolde sich niet mer myt sodaner unclaren zake bekummeren, darumme wort nicht
eyn ant worde screven.
Ersamen wysen heren. Umme desser untschuldinghe willen mach uwe wiisheit erkennen,
wo limpliken de van Deventer unde Campen ere wreveliiken unrichtigen zake jeghen God
unde recht an dem coepman screven ende claghen sunder vorwaringhe des koepmans. Begheren
to bliven by der baven geruerden tuechnisse unde protestacien, dat die koepman syn
vollenkomenre antwerde in vorsamelinghe der stede mach avergheven unde
bringhen, mit macht dit antwerde to verbeterende, vormerende unde vormynrende etc.,
als dem koepman nutte duncket, wyse unde wonheit is.
Paaskrift: H[ec?] sexta ante penthecostes.
4.
En lybeksk optegnelse om Deventers og Kampens besværinger over Bergengarerne m. m
Papirblad i Lübecks StA, Acta Hanseatica vol. II.
Trykt: HR II 6 no. 189.
[1469, mai].
1. Int erste van 25 gulden, de den oren affgenomen zint van kopes wegen eynes huses
to Bergen.
2. Item van der uthmakinge.
3. Item dat men er gud nympt unde bringet uppe desz copmans stoven.
4. Item dat men ere lude nicht to regiment kuset.
5. Item van deme artikel, dat zee kopen myt den Normans, dat zee denne tzedelen vorbringen.
6. Item dat men de ere beswert, dat se nyner schepe bekomen konnen to vrachtende.
7. Item van beteringe etliker der ere van 50 gulden unde 12 punt vasses.
8. Item van kopinge desz moltes.
9. Van den Suderseschen er vorgevent. Item dat zee mochten in allen hensesteden zeker
vorkeringe hebben.
10. Item dat de van Colne nicht wen den derden, verden penning mehr nemen van allen
gudern, alse stockfische boteren etc., dat sodanes mochte gebetert werden.
11. Item seden see ok van wegen der molensteyne.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
5.
Den tyske kjøbmand i Bergen klager over de sydersjøiske stæder
1
.
Afskrift i Kampens StA A. Hans. 2. Dobbeltblad.
Trykt: HR II 7 no. 342.
Lübeck 1476, juni.
Vor juw vorsynnighen wisen hern radessendeboden der stede van der hense, nu ter tiit
bynnen Lubeke to daghe vorgaddert, vorgheven de pro
curatores des kopmans van Berghen wt Norweghen jeghens de Suderseesschen koeplude,
besunderghen jeghens die van Deventer, Campen
1
unde ere byplichter to Berghen residirende unde vorkerende, desse nabescreven puncte
unde articulos in der besten wyse unde formen, myt protestacien der behoef unde noet
is.
1. Int irste wowol de kopman der Suderseesschen koepluden in langhen vortiden unde
noch daghelix grote vruntscop heft bewiset, se to beschermende myt der ghemene stede
privilegie jeghens de voghede unde herscop des landes
2
, nochtant synt sie der woldat nycht dancnamich, inderne se ere wreveliken claghe
unde tosprake jegens den koepman vor den steden anno etc. 69 updeckeden unde beschuldigheden
sunder esschinghe unde warni[n]ghe deme kopmann in smaheit in velen puncten unde articulis,
de doch die wairheit verne weren. Unde wente denne na overghevinghe erer verdunkerden
articulen der stede sendebaden do dat meste part van Lubeke weren vorscheden, so bleef
die sake suspendiert myt des koepmanns redeliken antworde unde tosprake, wente to
vorgadderinge der ghemenen steden, alle dinck in gude to bestande
3
.
2. In dessen middelen tyden unde oeck tovoren, so des koepmans tosprake uthwiset,
synt de Suderseesschen des koepmans ordinancie unde wilkore
4
sere contrarie bevunden, de se doch myt deme kopmanne to holdende vormiddelst eden
hebben bevestiget, also wol blicket uth den articulen nabescreven.
3. Int irste brengen se grote gudere over see an rederne golde, laken unde ware, dar
van se neen vullenkomen scot uthgheven, jeghens der ghemenen stede breve unde koepmans
ordinancie
5
.
4. Item klene gudere, de se vorschoten, unde teyn part meer uth deme lande scepen,
dair deme koepmanne de lenghe nycht steyt mede te lidende. Worumme duchte deme koepmanne
billik wesen, dat se ere rullen van eren guderen up antwerdeden ghelick die Oesterschen
koepluden doen moten.
5. Item maken [se] unwontlike komenscop
6
myt huepkope unde [nicht] bi sorten, alse sick wol ghebort, verhoghen den visschkop,
uren unde rotsen, geven unwontliken 10 stucke swars unde ene tunne byers vor een hundert
lobben.
6. Item scheten se wth koningheslobben unde langhen, darvan klaghe kumpt, dat die
visch syne wicht nyet kan holden.
7. Item kopen [se] myt unvry luden, sunderges mit der herscop unde vagheden, den se
vormelden des koepmans unde der nederlage hemelicheyt, dat billiken verholen solde
bliven.
7
8. Item entswencken se deme kopmanne syne koepnoten myt gifte unde myt gaven, deme
kopmanne, de se myt swaren guderen uthghereydet heft, to unvorwintliken vorderve unde
scaden; achten nyet kleynen broke umme groter wynst.
9. Item kopen sy myt Normans over deme strande hementliken unde openbair jegens vorbot
des koepmans myt rederne ghelde, gholde, luwande etc., entfangen den visch by nachtslapender
tyt, die den koepman tovoren betalet hevet, jegens der stede breve unde ordinancie
des kopmans.
10. Item vercopen den vagheden unde inwoners des landes bussenkruyd, harnsch unde
were, den steden, deme kopmanne unde sick sulven to scaden
1
.
11. Item kopslagen se myt redeme ghelde unde nycht myt ware umme ware na der stede
belevinge
2
.
12. Item kopen se uth Oesterschen steden grote summen swares gudes, meel, bier unde
molt, scepen die uth den steden unde bringen den visch in andere stede, boven vorbot
der stede
3
, deshalven de nederlage unde ghemene gud kumpt to verderve etc.
13. Item kopen se in den Osterschen steden grote summen, laten die toscriven etliken
burgheren, kopluden, scipperen unde knechten, understeken unde voghen dat ofte het
den Osterlyngen behorde; wen het to Berghen kumpt, scepen se dat up to ereme profyte
unde komenscop, jegens vorsegelde breve in langen tyden uthghegeven unde belevet.
14. Item mach en sulck nycht bedyen, so vorvrachten sy in Ostlanden eghen scepen,
die sie laden myt swaren guderen, unde doch den visch darvor gebutet hier nycht weder
bringhen in die stede, so sik billiken wol gheborde to Lubeke to vorvrachtende na
ordinancie.
15. Item buwen se de husere unwontliken myt velen kameren unde kleven dair inne; se
bruken kramerie, spisserie krameswise by der brugghe, deme kopmanne unde sunderges
den jonghen volke to vor vange unde scaden, jegens der stede breve unde recesse darup
verseghelt
4
.
16. Item bringhen etlike koplude to Bergen vole kramerien, namliken syden by doeken,
de se updon laten unde van tween docken maken die darmede de sympelen Normans unde
lude in der wicht unde mate vorkortet werden, grote klage af kumpt, van der herscop
deme koepmanne toghelecht wert unde nicht konnen vorantworden.
17. Item bringen sy to Berghen wonderlike komenscop, vorkopen vor wiroeck unde tymyaen
dat eken borcken synt unde also bevonden is.
18. Item wen se unwontliken buwen etc., wert id en verbaden van den olderluyden tor
tyt to rechtes erkantnisse, des achten sy nycht myt alle, don allikewol wa[t]
a
sy willen, maken conspiracien unde oploep jegens die olderluyde unde clerck, gaen
myt vorsate myt wapender hand to staende, alse in deseme vorgangen negesten jare to
Bergen bescheen is in der buwinge Wolter van Zutphen. Darmede leven hern die redelicheyt
unde straffinge nycht gheachtet en wort, een gud middel hierin to ramende, bidden
wy juw to betrachtende
1
.
19. Item voren se mennigerleye golt unde ghelt int lant, dat se uthgeven unde wort
b to hant darna nycht weder ontfangen willen terneringe
2
.
20. Item vaken se vorvrachten scepe buten der hense meer dan toghelaten is, ock sonder
kentlike notsake, willen ock die Oesterlingen nicht myt sik enthalen of dar in parten
moghen.
21. Item hebben vele handelinge, umeslach, dobbelen unde selscop myt den Hollanderen
3
hemeliken jegens ordinancie
4
, dergeliken den uthlage ghelecht is.
22. Item driven unsture vaken, vorstoppen unde beholden by sik dat hementliken by
eden to erkentnisse erens eghens oldermans, den broke staen sy under jegens der stede
breve.
23. Item synt ok der nederlage mer to hinder, to scaden unde in vorderfnisse wen andere
nacien, inderne se nycht horsam willen wesen deme kopmanne na ordinancie der stede
unde eendracht des kopmans
5
, so wol claret uth den puncten vorberoret.
24. Item in olden jaren weren eerbare koplude van suden die laken, luwant unde komenscop
to Berghen myt sik brochten, welke lakene unde gudere se vort den Osterlingen vor
visch overantwerdeden unde myt der uthredinge der Normans nycht bekummerden, wente
dat lant unde de Normans sunder sware gudere uth den Osterschen steden sick nener
leye wyse mogen untholden, alse dit ene lovelike wise unde wonheyt is ghewesen van
langen jaren, over 200 jaren, dat die nederlage in guden puncten unde bestantenisse
is ghevestiget. Wairomme, lieven heren, nochdeme nu dagelick also nycht bescut, mer
jegens der stede breve, kopmans ordinancie unde olde lovelike wonheit die unredelicheyt
wasset, de olderlude des kopmans nycht moghen straffen unde richten, so wort de neder-lage
van daghe to daghe in vorderfnisse bevunden, alse de vorbenomeden puncten clarliken
wol uthwysen, de de kopman wol nabringen unde bewisen mach, wen des voert van noden,
alse recht unde redelike is. Bydden demodighen unde begheren, juwe eersamen heren
wysheyt wylle sulke sake, wowart des ghemenen gudes, komanscop unde bestantenisse
der nederlage overtrachten unde to herten nemen unde eyn gud middel to ramende, dat
der stede breve, ordinancie des kopmans unde olde lovelike wonheyt in bestantenisse
der nederlaghe bevestiget, confirmiret unde gheholden moghen werden, alse des is van
noden.
Salvo jure addendi, minuendi etc. cum protestacionibus necessariis.
25. Item clagede de coepman van Bergen anno 69
1
in eneme puncte, wo se unsture unde walt dreven unde uplop myt den Enghelschen maken,
steken unde breken up des oldermans van Engelant husere, dair die coepman do umme
quam in grote last myt den vageden unde herscop [unde] noch nyet gheendiget is, dar
mede weren Hinrikes Ruwhorsten knechte
2
.
26. Item dosulvest Johann Borre tolede deme koepmanne bose ticht, wo die koepman etlike
Normans scolde myt rullen uthmaken up schuit, 300 gulden ofte myn, die doch deme koepmanne
so vele nicht schuldich scolden wesen. Leven hern, sulke boesheyt scal by den Osterlinghen
nycht bevunden werden; synt die by eien luden, mach he erkennen.
27. Item int lateste op den avent des hilighen lichames
3
vor den sendebaden der ghemene stede van der hense openbair bedagede den koepmann
van Bergen, Johann Borre, borghermeyster van Deventer, wo eren koepluden offgescattet
were vyftich Rynsche gulden unde dairto voetval mosten doen
4
sunder reden unde recht, unde dairto vele honlike worden gaf over den koepman, darane
deme koepmanne ungutlike bescuet, nachdeme he in den saken gantz sere der waerheyt
sparet, deme koepmanne sodane overdichtet unde nummer in der wairheyt scal nabringen;
untemelick is, dat sulken erbaren sendebode scole saken voirbringen in vorsamelinge
der stede, die contrarie werden bevunden, wen id kompt to antworde; unredelike is
vortogevende dat drunkars nasegghen, alse he openbair leet luden.
Paaskrift: Des coepmans van Berghen tosprake jegens de Sudersesschen anno etc. 76 penthecostes
bynnen Lubeke.
6.
Deventer, Kampen og Zwolles klager over den tyske kjøbmand i Bergen
1
.
Afskrift i Kampens StA A. Hans. 2.
Trykt HR II 7 no. 343; jfr. s. 603 note 1 og no. 391.
Lübeck 1476, juni.
Item van wegen der stad van Deventer, Campen unde Zwolle gheven die ghedeputierde
zendebaden van Deventer, Campen unde Zwolle to kennen van oere coepluden wegen, die
toe Berghen in Noerweghen pleghen toe vorkieren, desse nabescreven puncten begherende
den oeren darin toe versiene, dat den oeren dair nyet anders op werde ghelecht dan
den ghemenen varende coepman van oesten, so sich dat mogheliken gheboert.
1. Item int irste hebben die steden, als van Deventer, Campen unde Zwolle verstaen,
dat die coepman toe Berghen op die Suderseesschen sunderlinghe statuten unde beswaringe
maket
2
, vorder dan van olts ghewontlike is, unde die oeren vorder belasten dan andere, unde
menen, dat se dat buten consente der ghemeenre steden niet doen en scollen; unde dat
die onse sulke unde andere statute, wanneer sie toe Berghen comen, zweren moten to
helpen hoelden, woewel sie nyet en weten, wodanich die statuten hoelden unde wat sie
vormoghen.
2. Item ten anderen dat van oldes nyet ghewontlick is ghewest, of ymant myt den Noermans
kofte of verkofte, wo kleyn dat het were, unde dan die Noerman ymant van der hense
schuldich were 500, 600 mark, myn of meer, dat dan dieghene, die myt hem kofte, den
anderen al dat betalen moste, dat hem die Noerman schuldich were, dat doch in ghienen
recessen toeghelaten is of anders nerghent in enighen stapel gheholden wort
3
.
3. Item want dan den burgheren van Deventer, Campen unde Zwolle sulkes ghesciet is,
begheren wy, oftoestellen sulke saken, want men dat myt den onsen soe gheholden hevet,
ende hem alsoe nyet weder beschien en mochte in gheliken.
4. Item soe hebben sie inghesat by hemselven buten den steden, dat die onse ghiene
husinghe meer copen en moten noch tymmer maken etc., dat men myt den Oesterschen so
nyet en holt; begheren dairomme, die onsen nyet meer toe belasten dan den ghemenen
coepman van oesten.
5. Item dat die coepman toe Berghen overmiddes sulke statuteu hevet den onsen condempniert
in 50 gulden; oeck hebben sie moten doen openbair bothe, den onsen toe en ewiger verschemenisse
ende onteringhe, welck nyet behoerlick en is. Oick hevet ene van den onsen oren huyse,
die sie ghek[oft] hadden, moten laten ende hebben den dair bothe ofghe
nomen; begheren den onsen dat oick wedertogheven ende den onsen zwaerer nyet toe belasten
dan andere.
6. Item den onsen weyghert men bussenkruyt, pyle unde andere tuych, wanneer sie bevaert
synt vooe serovers, dat men andere nyet en doet, wowal sie sulkes mede betalen ghelick
anderen.
7. Item oiek begheren wy, dat den onsen sulck statuyt affghedayn mach weerden, als
van der schepinghe wegen van molte unde meel, unde die boten die dairop ghesat synt.
8. Item soe hebben die steden Deventer, Campen unde Zwolle vorstaen, dat die coepman
unde olderluyden maken onder sick verbontenisse unde statuten, die van Deventer, Campen
unde Zwolle nyet toe laten in des coepmans raid unde anders, dat soe nyet en plach
to wesen, want in voertiden oere coepluden vake in dem raide unde oeck olderluyde
gheweest synt, unde to bet to Berghen stont da[n]
a
nu.
9. Item oick duncket die stad van Deventer, Campen unde Zwolle behoerlick to syen,
dat die olderluyden unde radesluden mogheliken oeren eyt int openbair doen solden
in teghenwoerdicheyt des ghemenen coepmans, unde mede to zweren ghelick to richten
den eynen als den anderen in gheliken saken, want em bedunket, dat men dat strengher
holt myt oeren coepluden dan myt anderen.
10. Item oick dat men den mogheliken ghyene bothe off en neme, die van anxstes wegen
uytweken to Notoir
1
off anderswoir voir die sterfte.
11. Wairomme die steden van Deventer, Campen unde Zwolle begheren unde bidden, dat
men myt eren coepluden dat soe holden, als men myt den ghemenen coepman der hense
holdet ende sculdich is to doene, want sie den oeren dairtoe willen vermoghen, dat
sie syck behoerliken hebben unde vinden sullen laten ghelick andere in der hense.
Ende of den eer samen older luden an den oeren wes wande
b, dat sie die naemcondich maken an die heren van Lubyke off an der stad van Deventer,
Campen ofte Zwolle myt kennisse der saken, die stad van Deventer, Campen unde Zwolle
willen sick dair behoerliken in hebben ende bewisen.
———————————
12. Item
2
yn den eyrsten, so ys gescheydt, dat her Oloff Nycolson, des konynks vacht van Berghen
in de Noerweghen, goet gebracht heft van noerden, daer onse koepman uter Suderzee
op gedynget had, dat goet to kopen. Um desselven wyll wart die mynt verbaedt, so boet
dye olderman by des koepmans rechtycheyt, nyemant dat goet to koepen dye yn der hensen
to huys hoert, des wy koepluyden uter Suyderzee ons beanxten, dye daerna gedynget
hadden, inde des nyet en koefften. Item so yst geschiedt, dat yn derselver nacht,
doe dat gebot geschiedt was, doe wart
dat goet by der brugghen gekaelt als van des oldermans weghen, myt namen geheyten
Johan Smyt inde Goedken Boermeyster, ende welye anderen dye daer part inde deyll myt
aen hadden, der wy so ynket nyet en kynnen.
13. Item to den anderen maell yst geschiedt, dat eyn deyll onser borger van Deventer
gesegeit synt myt Berger vysch yn Yngelant to Londen inde hebben daer oeren merckt
geholden inde den koepman to Londen syn schot betaelt unde voldaen hebben; so is geschyedt,
dat eyn deyll van den borgheren to Berghen yn Noerwegen syn gecomen, also myt namen
Lambert van Hesen, den dye olderman van Berghen daerum beschuldycht inde verwyset
hefft van den koepman, des sy hem nyet to genaden nemen en wolde sunder voetval inde
beterynghe, unde benarde daer swaerlyck um to reysen.
14. Item to den derden maell ist geschiedt dat eyn oploep geweest ys tuschen Herbert
ter Huden inde Derck ter Lo to Deventer, daer Herbert aver gewont wart yn byrtavernen.
Daerop ys[t]
a
Derck ter Lo gesegelt to Bergen, daer he averdadych heeft geweest soen te doen by
den koepman, des Herbert geyn soen hebben en wolde. Daerenbaven heft dye koepman twe
offte drye mael avergegaen um soen te maken, des hy nyewerlt hebben en wolde, daerna
so hefft des koepmans olderman um beyden vreed gebaden by lyeff inde goet. Baven den
vreed inde des koepmans gebot so heft Herbert den vorscreven Derck ter Lo voer geholden
inde verwacht tot allen tyden inde hem verretelicken achter rugh geslaghen, daer hy
syn lyff aver gelaten heff[t] jamerheken. Vortan so is daer eyn borger van Deventer
to Berghen by der brugghen gecommen, geheyten Steven ter Beeck, dye Herbert nyewerlt
leet gedaen en hadde, den hy oeck jamerheken sloech, daer hy lam aver bleeff, daer
nyewerlt soen aver en gynck. Dye nu ter tiit myt yn yn den recht syt inde rycht van
des koepmans wegen aver enen ander, dat byllyck nyet behoerlick en solde wesen, dat
alsullyckedanyge man solde rychten aver ander guede koeplude.
15. Item vortmeer so hebben sy ons verbaden by des koepmans rechticheyt, nyet to kopen
offte vekopen myt den Hollanders, inde daerenbaven so hefft Laurens Langen inde Reymer
Hoet, dye. des koepmans olderluyd plagen to wesen, dye myt den Hollanders hebben gecofft
inde vercofft speeck inde tråen by lasten, dat wy waeli bewysen wyllen, wers van noeden.
16. Item off ghy ynnyghe clachte hoerden van dat schot to schieten, so moeghdy daerop
antwoerden, muchten wy kopen ofte verkopen myt den Noermans offte myt den Duytssen,
daer ons dat gedelyck weer, so wolden wy waell so goet schot schyeten als sy doen,
yt weer der wycht off der gyldyngh. Mar sy hebben ons dese neesten veyrtyen offte
vyfftyen jaer ondergehalden, dat onser eyn deyll myt den Noermans nyet kopen en
derfften; dye sunderlynghe gheen koepnoeten en hadden, dye moesten by der brugghe
koepen, cleyn schot ende dur koep; als wy to Deventer quemen, so en konden wy daer
nyet mede leveren ende hadden lyeff ende goet um nyet gewaghet, dat ons to groten
schade gecomen ys inde noch alle daghe doet.
Paaskrift: Clachte der van Deventer ende Campen tegen den coep-man to Bergen in Noirwegen.
7.
[Kampen] kundgjør nogle borgeres beretning om den straf den tyske kjøbmand i Bergen
har taget over dem, fordi de havde fragtet et hollandsk skib
1
.
Udkast i Kampens StA, Diversorura E f. 9.
Trykt: HR II 7 no. 388.
[Kampen 1476].
Dat voir ons gecomen siin in gerichte Willem ten Acker unde Coep Hilbrantssoen, unse
burgere, unde hebben uns mit beklage toe kennen gegeven unde mede mit opgereckten
vingheren, wtgestreckten armen, gestaefdes eedes ten hilligen gesworen, woe sie van
Herman Brunyng int jair
68 verleden omtrent
2 weken voir sanct Michiel een deel guets mit den Hollanderen ingescheept hadden, alse
Willem voirgenoemt
l/2 last guets,
2 kipkens vlssches, Coep voirgenoemt omtrent 1½ last guets, ende Herman een weynich
tonne guets, als roetscherder unde oeren, unde anders niet, want sie doe ter tiit
geen scepen van der hanze toe Bergen vonden, die aen desse siide wesen wolden. Als
die coepman dit vernam, heeft die coepman sie verbaedt op des copmans stove te comen,
unde sie dair voir besculdigt. Sie hebben des bekant geweest unde dairop geantwort,
dat sie meynden dairaen niet gebroekt [te] hebben etc. Omtrent achte dage dairnae
heeft die coepman, neemlic Laurens Lange, doe der tiit olderman, Herman Sabel, Peter
Kolze unde Coert Commerhow mit haren anderen bisitteren, geboden, dat niemant mit
Willem, Coep unde Herman voirscreven eeten of drincken solde, unde haren knechten
geboden, dat die hair werck niet doen en solden. Int lateste hebben Willem, Coep unde
Herman voirgenoemt bii Hans Roerberch, die oir word helde, genade moeten bidden. Die
coepman heeft sie voir die ganse gemeente drie werve voir hem doen comen mit bloten
voeten, baren benen, bloten hoefden, hair
hoesen omme hair siiden gebonden, in haren bloten wamboesen unde alsoe mosten sie
genade van den coepman bidden. Die coepman heeft hem gesacht, sie solden om der voirscreven
sake wil be[de]verde doen tot sanct Jacob in Galicien, ten hilligen bloede toe Wilsnack
unde tot sanct Oloff in Dronthen, doch heeft hem die coepman dese voirscreven be [de]
verde verdragen; dan sie hebben ellix om der voirscreven sake wil moeten opleggen
unde den coepman gegeven viiftich Bergher gulden; dairvan hem die coepman eiken weder
gaff viif Berger gulden. Des mosten sie ellix geven totten voirscreven gelde een besemer
pont wasses, dat geweert was op die tiit viiff Berger gulden. Yoirt siin voir ons
in denselven gerichte gecomen Henric Ruhorst unde Johan Kromme, oie onse borgere,
geloeflike tuychverdige ersame heren, vermits sie mitten rechte verbaedt weren, een
getuychnisse der wairheit toe geven, unde oie mit wtgestreckten armen, opgereckten
vingeren gestaefdes eedes ten hilligen gesworen, dat die sake alsoe voirscreven is,
Willem, Coep unde Herman voirgenoemt van den coepman vorbenoemt beschien siin, en
dat witlick unde kondich is, gesien, gehoirt, dair bii, over unde aen geweest hebben.
8.
Hansemøde i Bremen, hvor striden mellem den tyske kjøbmand i Bergen og de sydersjøiske
stæder behandledes
1
.
Trykt: HR II 7 no. 389 og derfra her.
Bremen 1476, 27. august—13. september.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
§ 31. Item quemen vorder vor de radessendeboden de deputer de unde vulmechtige sendeboden
des kopmans to Bergen in Norwegen, mennigerleie clachte tegen de Suderseschen, alse
Deventer, Campen unde wedderumme etc. vorgevende, unde besunderen 10 puncte, so de
hyrna vorclaret solen werden. Darto de radessendeboden deputerden de ersamen her Lutke
van Thunen, borgermester to Lubeke, her Eric van Tzeven, borgermester to Hamborch,
her Hinrik Moller, borgermester to Meydeborch, unde her Johan de Sworne, borgermester
to Stade, to beseende, oft se de parthe gutliken vorliken konden etc.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
§ 85. Yordermer qwemen vor de radessendeboden de deputerde unde procuratores des copmans
to Bergen in Norwegen, vorgevende, dat se der mishegelichheit, de de Suderzeeschen
stede unde se under malckanderen hadden, dorch de deputerden heren radessendeboden
fruntliken weren vorliket na lude eyner schrifft, so hiir na bescreven steyt
2
.
9.
Deventer og Kampens svar paa den tyske kjøbmand i Bergens klager over de sydersjøiske
stæder
1
.
Afskrift i Kampens StA A. Hans. 2, 1. 4 dobbeltblad. Samme skriver som tillæg 8.
Trykt HR II 7 no. 391.
Vor jw eerbern und wiisen hern radessendeboden der steden van der hansze, nu ter tiit
bynnen Bremen to daghe vergaddert, antworden die van Deventer unde Campen op sodane
ongeboirlike scriften, alse die coepman van Bergen in Norwegen jegens den Suderseeschen
coipluden, unde besonderges jegens den van Deventer unde Campen mit oeren biplichteren
toe Bergen residerende, vorgegeven heeft in der dachfairt assensionis domini
3
naest verleden gehalden bynnen Lubeke. In welker voirgerorden scrifte, soe die coepman
voirscreven besonderges noempt die coipluden van Deventer unde Campen onverschuldt,
die doch altiit der steden recess unde coepmans ordinanden gehorsam geweest siin unde
achtervolgt heben gelike andere ondersaten der hanze, is wol te merkende, die coepman
to Berghen voirscreven seer clene gonste und vruntscappe tot on in vortiiden gehadt
heeft, dan hevet sie sonder redenen verdruckt, apenbar verscheemt unde tot mennigen
stonden in groten schaden gebracht, als sich dat wol bevinden sal wt antwerde der
voirscreven van Deventer unde Campen na-bescreven, seggende uppe etliken artikel die
coepman voirgegeven heeft, alsoe veer on die angaen, als hier navolget.
1. In den irsten opt irste puncte dat die coepman voirgegeven heeft, begynnende: int
irste bringen sie grote gudere over see, dairvan sie neen vullencomen schot wtgeven
etc.
4
. Antworden die voirscreven van Deventer unde Campen unde seggen, dat sie altoes nae
older gewoenten oeren schot guetliken unde wal betaelt heben bis uppe desen dach,
unde moegen des oic nicht laten, went als sii irsten toe Bergen comen of dair een
tiit lang geweest siin, sendt hem die coepman bode unde eisschet schot van oeren guederen,
dan segghen sii die weerde van oeren guederen, die sii over see gebracht heben; genoegt
den coepman dair nicht aen, doet hie sii affkieren eens, twiie of meer, alsoe verschoten
sii dan oere guederen tot suiker weerde, dat die coepman des int latesten toe vreden
is. Unde wanneer die coepman sie nicht en wil geloeven, moeten sii oere guederen werderen
op gelde thendes oeren eedt sii den coepman gedaen heben ende soe betalen sii dan
dairnae oer schot vullencomeliken. Unde worden meer beswairt dan andere van den coepman,
unde besonder die van Deventer,
dair die copman van nympt voir viif grovekens twee last toe schote, unde van anderhalf
Deventer laken, een last etc.
2. Til tillæg 5 § 4: Seggen die van Deventer unde Campen, als oere guderen, die sii
aen desse siide scepen in menigerhande coepmanscappe, alse siide, silver, lakene unde
andere costelike waren, gelegen siin, soe en is hem nicht mogelick, die in rullen
te verantwerden, went sii oeren schiphern dair geen vracht van en geven noch rullen
unde en konnen dairomme die anders nicht verschoten dan nae older gewoenten, geliic
sii altiit gedaen heben unde noch oick gherne doen willen. Und die coepman en is dairbii
nicht verachtert in den schote, wente sii doch altiit des coepmans gemode heben geliic
lastale die van oesten comen van allen oeren guderen die sii wten lande doen vueren,
als sie oie doen van den guderen, die sie in deme lande bringen, alsoe vorscreven
is op dess coepmans irsten artikell, quare etc.
3. Til tillæg 5 § 5: Seggen die van Deventer unde Campen, dat die coepman dat selven
geplegt undeon vorgelacht heeft, dairover sie mennichwerf in groten scaden gecomen
siin. Und woewal bynnen korten jaeren naest verleden dat alsoe irsten ingesat is,
doet die coepman des nicht toe miin dair enthegens und wes die coepman selven dairin
haldt, willen die van Deventer unde Campen gherne helpen vullentrecken.
4. Til tillæg 5 § 6: Seggen die van Deventer unde Campen sich des alinge und al onsculdich
und is dair gebreck inne, dat mach wesen onder den coepman bii der bruggen und nicht
onder oir, wente sie genen visch toe Bergen vercopen, dan copen oeren visch groten
deel van den coepman toe Bergen. Und hopen mede dat dairvan over on ghene klage en
compt van den coepluden, die van on sulke voirbenomeden visschen copen.
5. Til tillæg 5 § 7: Seggen die van Deventer unde Campen, dat sulkes onder on nicht
geschiet en is bii haeren weten, dan weet die coepman jemant die darinne gebroekt
heeft, gelieft on wol, dat die coepman den unde enen igeliken anderen, die dair jegens
gedaen heeft, gelike corrigiere bii der penen, die dair opgesat is, alsoe wol eer
geboirt is. Und die coepman sal dairvan onder on gebrecke vinden, geliic in vortiiden
geschiet is, die ongecorrigiert siin gebleven, als hie sich selven besien wil onder
on unde visitieren etc.
6. Til tillæg 5 § 8: Antwerden die van Deventer unde Campen unde seggen, dat sulke
insettinge ny tevoeren geweest siin unde meynen in des coepmans macht nicht toe wesen,
sulke ordinancien te maken bii swaeren broeken buten weten, consent unde bevel der
gemene hansze. Und off dar enboven jemant dede, solde nicht hinderlick wesen, wente
dat gemene wolfairt der ondersaten van der hanze darinne nicht gesocht wert. Und seggen
voirt, dat die coepman heeft dat alsoe ingesat, omme den Zuderseeschen te dringhende,
oir vissche te copen van den coepman unde nicht van den Northmannen; und heben sii
darenbaeven gedwongen die broeken toe gelden unde den coepman toe betalen all datghene,
die koepgenoet den coepman
sculdich was, dair olde unde onwisse schuit mede ingerekent wort, tot des koepmans
profiit und oeren groten hinder, achterdeel und schaden; und on dunckt dit altesamen
onredelick toe wesen hedden daromme wol guede sake van rechtes wegen over den coepman
te klagende etc.
7. Til tillæg 5 § 9: Seggen die van Deventer unde Campen, dat sie copen geliic die
anclegers selver doen und oic meer andere unde siin des content unde toevreden. Als
die anclegers der ordinancien volgen, dan willen sie dergeliken oic gherne doen, unde
wie dairenthendes broeckactich bevonden wort, dat men den alsoe corrigiere, als dat
nae vermoegen der ordinancien geboirt unde dat men dat gelike holde mit on als mitten
anderen ondersaten der hansze.
8. Til tillæg 5 § 10: Seggen die van Deventer unde Campen sich des onsculdich, dan
wes gebreke dairynne geschien, doen die anklegers selver, unde solden bilix daromme
gecorrigiert werden, dat die andere dairaen dechten. Unde tsal den van Deventer unde
Campen wol gelieven, dat men enen igeliken corrigiere, die dairinne broeckachtich
wert etc.
9. Til tillæg 5 § 11: Seggen die van Deventer unde Campen, dat Berghen eene vriie
coepstat is unde een itlick in allen coepsteden te copen unde vercopen plach unde
mach nae siins selves profiit unde orber mit datghene hie dair bringende werdt. Alse
die eene kopet unde ghift ware omme ware, die ander ware omme geit, die dorde geit
om ware; alsoe coepslagen sie mit sulke ware als sie heben unde mit rederne gelde,
dair oere koepgenoten wol aen genoegt und meynen oic der stede recess dair jegens
nicht en siin, wente die coepman dair profiit van heeft unde genen hinder. Quare etc.
10. Til tillæg 5 § 12: Seggen die van Deventer unde Campen, dat sie oer guet unde
geit geven om ware, uppe dat sie oere comanscap dairmede doen moegen, wair on des
gelieft, wente sie dat wol betalen ende dairvan gene clage over on compt. Und meynen
oic, dat in genen vriien coepsteden, als die Oesterssche steden siin, gewoente sii,
die coeplude ware weder bringen sullen, dair sii ware gecoft heben, wente dat so!de
den gemenen coipluden seer hinderlic wesen, als een itlick wol merken kan; waromme
moegen sie oere ware unde comanscapen bringen ter steden dair on des gelieft, als
doch die coepman toe Bergen selver doet, die siine vissche unde andere ware seyndt
in Ingelant, in Seelant, in anderen plaetsen unde oic bisonderges toe Deventer unde
toe Campen. Quare etc.
11. Til tillæg 5 § 13: Seggen die van Deventer unde Campen, dat sie oere ware unde
guet koepen tot oeren profiite nae gueder older gewoenten, dat nicht en verbergen,
unde dat en van genen noeden en is
foer guet te laten toscriven etliken anderen coipluden ende schiphern van der hense
unde nicht on selver, wente sie in der hanse siin unde dairomme kopen unde vercopen
moegen unde privilegien der hanse geneten sullen gelike andere ondersaten van der
hanze, die siin van oesten off van westen. Quare etc.
12. Til tillæg 5 § 14: Seggen die van Deventer unde Campen, dat sie dessen artikel
genoech verantwort heben in oeren seriften op den 10. artikel vorscreven, dair desse
sulve artikel mede concordiert; unde versien on nicht, die coepman dair hinder bii
heeft, die der geliken mit on oic doet unde siin visch oic bringet in Westlant; unde
bringt hie siin visch darenbaven oic mede in Oestlant, wurdt dan siin marckt in Oestlant
nae siinen seriften bii den Zuderseeschen nicht behindert, des hie on billix solde
dancken.
13. Til tillæg 5 § 15: Seggen die van Deventer unde Campen, dat die coepman heeft
sie in vortiiden gedrongen toe Berghen husere te buwen geliic andere ondersaten der
hanse, unde alsoe heben sie dair husere gebuwet opten gronde den sie betalt heben
unde oic nicht anders dan andere van der hanze, dat sie oic wol doen moegen, wente
sie mede in [der] hanse siin. Unde seggen mede, dat die coepman in vortiiden oere
korven unde kisten togesegelt in des coepmans stove bii sich gehalden, uppegeslagen
unde altiit bevonden heeft, dat oer kremeriie unde specerie rechtverdich siin gewesst,
dan die coepman heeft oer guet wol eer op des coepmans stove jair unde dach gehalden,
dat oer guet verdarff, dairbii mennich guet gesell biister unde verdorven wordt, des
sie on noch beclagen, wairomme die coepman van der kremeriie unde speceriie beth sweghe
dan spreke.
14. Til tillæg 5 § 16: Seggen die van Deventer unde Campen, dat sie nicht doeken en
konnen, noch die doeken mynrer of meer(d)er maken, unde die doeken gedockt toe Coilen
unde up anderen steden copen unde alsoe gedockt voirt overbringen unde vercopen, wairomme
on van rechtes wegen geen behoef en weere, dairop te antworden.
15. Til tillæg 5 § 17: Seggen die van Deventer unde Campen, dat sulkes onder on nicht
bevonden en is, unde wolden wol, dat diejenne, die dairinne gebrecklic bevonden wurde,
geboirlick corrigiert wurde allen anderen tot enen exempel. Unde meynen oic, wuste
die coepman sulkes van on, hie solde dat wol corrigiert heben.
16. Til tillæg 5 § 18: Seggen die van Deventer unde Campen, dat men mit der wairheit
nicht bevinden en sal, sie enigen oploep unde conspiracie gemaeckt heben jegens den
coepman, unde dat sie oic nicht anders en buwen dan andere coeplude unde gewontlic
is. Unde seggen mede, dat Wolter van Zutphen, dair die coepman van roert in sinen
artikel, geen burger van Deventer of van Campen en is, noch ny geweest heeft, noch
masscap gehat mitden burgeren van Deventer of Campen; dan heeft hie geselscap mit
den anclegers, moegen sie weten.
17. Til tillæg 5 § 19: Seggen die van Deventer unde Campen, dat sie hair geit aldair
in’t lant wtgeven als dat g eng unde geve is, unde oic oer geit soe deger dair om
ware wtgeven, dat sie nawliken teergelt aen sich behalden, om te huys te comen, wairbii
wol toe merken is, sie des onsculdich siin.
18. Til tillæg 5 § 20: Seggen die van Deventer unde Campen, dat sie in mennigen jaeren
nicht geschept en heben buten der hanze meer dan togelaten is sonder kentlike noetsake,
unde heben den Oesterlingen mit sich enthailt, nementliken Tilianus, Hans Molre, Derick
Marquart unde Hans vamme Haghe, die mit den van Deventer gepartt heben; item Hans
Jonge, Simon Hake mit siine masscap, Laurens Lange, Hans Peterszon unde meer anderen
Oesterlingen, die in Camper scepen oere gudere gescept heben, unde die van Campen
heben oere guedere toe Campen wt Camper scepen ontfangen; unde besonder in desserne
jegenwoirdigen jare 76 heeft Hans vamme Hagen gepartet aen Ludeken Bolhoirns schip,
burger toe Campen. Unde wanneer die Oesterlinge of jemant van oer er wegen toe tiide
comen unde bespreken enich rum mit on, den heben sie gherne angenomen unde mit sich
enthailt, als sie des toe tiide begeerden. Dan this den van Deventer unde Campen noch
bynnen jairs geweigert, oere ware unde gudere in der Oesterlingen scepen te laden
unde verbaden ellic last guedes bii 5 postulatus gulden, geliic offt se wt der hanse
verbannet weeren, dat een grote unde swaere sake is, dairomme sie mit guden reden
sich des jegens jw hern beclagen over den coepman.
19. Til tillæg 5 § 21: Seggen die van Deventer unde Campen sich des onsculdich, dan
als die anklegers onder sich selven dairvan ondersueck doen, alsdan sal men wol bevinden,
wie dieghene siin die sulkes geplegt heben unde degelix den Hollanderen hiele laste
mit trane, specke unde andere comanscap vercopen; dairomme wolden wol die van Deventer
unde Campen, dat men dat corrigierde aen enen itliken die dat doen den anderen tot
eenen exempel, uppe dat dair vorder ghene clachte af f en queme.
20. Til tillæg 5 § 22: Seggen die van Deventer unde Campen, sie neen onsture gedaen
heben noch broeke ondergeholden, unde kennen den olderman toe Berghen voir eren olderman.
Dan die van Deventer heben dairenbaeven bisonderges enen olderman toe Deventer, die
dair een olderman is van sanct Oloffs ghilde. Unde die stat van Campen setten eren
borgeren nae eren olden gewoenten unde rechticheden, nicht allene toe Berghen dan
oie op anderen steden in Oestland, enen olderman, sie buten landes toe berichtene
unde te corrigieren van onsture unde anders; beholtlic of jemant van eren burgeren
dairenbaeven misdede jegens den olderman toe Bergen oft op anderen steden, sal hie
beteren; unde als sie jegens den coepman misdoen, gelieft on wol, dat men dat aen
on gelike aen den anderen berichte, unde oft sie wol gebroekt heben, des nicht geschiet
is, seggen dair geen kleger en is, dat dair geen richter wesen mach. Quare etc.
21. Til tillæg 5 § 23: Seggen die van Deventer unde Campen, dat in dessen voirscreven
oere antwerden uppe die artikel van den coepman vorgegeven wol verclairt is, dat si
tot genen tiiden der nederlaghe hinderlick
geweest siin dan profiitlick, unde heben altiit alse guede coeplude unde ondersaten
der hanse sich geboirliken gehat unde horsam geweestnae der stede ordinancien, unde
willen oie datsulve gherne doen in tocomenden tiiden, soe veer sie konnen unde moegen;
unde is oic niemant van den coipluden off Northmannen, die seggen sal, dat die van
Deventer off Campen on wes sculdich is gebleven; dan men solde wol contrarii vinden,
alse dat men den van Deventer unde Campen aldair genoich sculdich is, unde behoefden
wol, dat men on hulpe oer achterwesen intoewynnen. Quare etc.
22. Til tillæg 5 § 24: Seggen die van Deventer unde Campen, dat in alden jaren eerbere
coiplude weeren toe Berghen, dair sie gueden geloven inne vonden, dan nu en vinden
sie sulken geloven nicht onder coepmannen unde heben aen welken coipmannen toe Bergen
groten achterdeel hairs geldes unde oirs guets groten deel wtstaende, als men wol
bibrengen schal, wert van noeden, die oir ware unde guet van on voirtiits ontfangen
heben. Unde alse sie meynden vissche dairvoir wederom toe hebbende, mosten sie mit
ledigen rumen weder over zee segelen tot ereme groten hinder unde scaden. Unde heben
oick van den coepman wol eer voir oere ware unde geit soe kiene schot van vissche
ontfangen, dat sie sich dairaen nicht en konden behalden. Alsoe heeft die noet on
dairtoe gedrongen, dat sie oir comanscappen sueken unde halden, geliic andere ondersaten
der hanze doen, mit den jennen dair sie gueden geloven ynne vinden, den sie oere ware
unde gudere wthdoen unde gedaen heben, hae. pende wederomme gude ware dairvoir te
ontfangende. Seggen mede, soe sie in der hanse siin, dat sie geliic andere ondersaten
der hanse coepslagen moegen mitten Northmannen unde sullen nicht verbonden wesen,
allene mitten coepman toe Berghen te coepslagen unde nicht mitten Northmannen. Quare
etc.
23. Til tillæg 5 § 25: Seggen die van Deventer unde Campen, dat schipher Aernt Vluetener
den uploep mit den Ingelschen maeckte, als wol witlick unde apenbaer is, unde nicht
Hinrick Ruhorsts knechte, wente uppe diesulve tiit als dat solde geschiet wesen, is
Hinrich vorgescreven mit sinen knechten tot den Ingelschen gegaen unde heft den gevragt,
oft siine knechte on enigen onsture off walt gedaen haden. Dair diesulve Ingelsche
alle gemeenliken op segeden neen, unde verdroegen des Hinricke voirgescreven unde
sinen knechten. Unde diesulve die doe ter tiit Hinricksknechte weeren, siin huden
des dages toe Berghen bii den coepman verkierende; heben die misdaen, die coepman
mach dat aen on berichten. Seggen mede die van Deventer unde Campen, dat die anclegers
den vorgescreven Aernt Vluetener mit sineme volke, die der sake sculdich weeren, uppe
die tiit verdedingden unde wolden schippher Wibbolt van Deventer, die dersulver sake
onsculdich was, nicht verdedingen, dan lieten on in die last staen onder den vageden,
woewal schipher Wibbolt unde schipher Vloetener beide van der Duytscher hanse weeren,
dairomme sie den
enen soewol solden verdedingt heben als den anderen, unde billix meer den onsculdigen,
alse schipher Wibbolt, dan Yloetener die der sake sculdich was. Unde hedde [nicht]
die biscop gedaen, die schipher Wibbolt van den vageden halp, hie solde onsculdeliken
tot groten hinder unde schaden gecomen heben vor des anderen misdaet, dat die coepman
billix solde gekiert heben ter eeren van [der] Duytsscher nacie unde omme der hanse
rechticheiden unde privilegien te onderhalden, des nicht geschiet en is unde den steden
Deventer unde Campen seer verwondert unde van rechts wegen wol dagens noet weere unde
toe berespen stonde. Woirwt wol toe merken staet, woe grote vruntscap die coepman
on bewiset, sie toe beschermende mit der gemenen steden privilegien jegens den vageden
unde herscop des landes, als des coepmans scrifte luden in den beghynne, die van denselven
beghynne thent ten eynde in ghenen redenen noch wairheit fundiert en siin, als wol
bliicket wt dessen jegenwoirdigen antworde die van Deventer unde Campen dairupp overgeven
mit sulker protestacien, als die coepman in siineme seriften heeft wtgedruckt etc.
24. Wt
1
desse voirscreven antworde der coeplude van Deventer unde Campen konnen gii eersame
unde vorsichtige hern radessendebaeden der stede vorscreven wol erkennen unde weten,
dat dess coepmans scrifte unde clachte wreveliken, sonder jenigen redenen unde mit
groten onrechte jegens on overgegeven siin, oere antworde dairupp in gudeme beschede
gefundiert unde wairachtich siin, unde sie wol gude saken heben over den coepman te
klagende in mennigen puncten, die in deme sulven oeren antworde verclairt siin unde
noch veele beth verclairt solden heben, alst jw heeren neen verdriet en weere. Bidden
dairomme uwe eersamheden den coepman vorgescreven willen dairtoe vermoegen unde onderwisen,
dat hie die voirbenomede siine onbehoirlike clachte op on begonnen nederslae, afstelle
unde on als der saken onsculdigen verlate, wente sie anders nicht van der nacie unde
coepmanne toe Berghen begeren, dan dat men on doe, gonne, verdedinge unde bescherme
alse anderen gehorsamen ondersaten der hanse; sie willen unde sullen sich wederomme
in allen saken geboirliken heben, als sie oick altiit sich gehat heben, geliic die
horsamen ondersaten van der hanse sculdich siin te doende nae der stede recesse unde
belevynghe unde des coepmans ordinancien. Unde woe diesulve recesse unde die nederlaghe
toe Berghen nae olde loeflike wonheit beth onderhalden worden voir dat gemene beste
unde wolfairt der koepmanscappen, woe sie beth toevreden sullen wesen unde sullen
dat in genen stucken inbreken, als die coepman mitten sinen dat alsoe vullentreckt
mit den wereken etc.
Paaskrift: Antworde der van Deventer unde Campen upp des coepman» clachte unde tosprake toe
Berghen residerende in Noerweghen etc.
432.
Hansemødet i Lübeck til den tyske kjøbmand i Bergen: beretter, at Basel, Strassburg,
Nürnberg og Frankfurt i lang tid har klaget til Lübeck over gildinge des stocvisches
1
; forlanger, at kjøbmanden etlike van juw dar to vogen, de dar upp zeen, dat gute
gildinge van den Normans myt juw werdo untfangen, anderen kopluden destebet gude gildinge
to done, wante de stede dencken in erer itliken stad, dar de visch hengevoret unde
hantert wert, veer personen to settende, de dar upp seen unde warden scolen, dat gude
gildinge unde ock oer unde rotscher rechtverdich na synem werde — entfangen, gepacket
unde na de wichte overgeantwort werde —; unde dat gii ock nicht en steden hueppkopp
to kopende, darmede de gildinge vordorven wert; unde desset scal angaen to passchen
negest volgende, so desset umme des gemenen besten willen, unde clage unde unrect
to vormydende, van uns undergescrevenen steden ingesat unde berecesset is, so dat
recessus des artikels breder vormeldet
2
. 1476, 14.—19. juni.
Afskrift i Lübecks Hanseatica, Recesse, 171 fol. 14.
Uddrag i HR II 7 no. 368.
433.
Den tyske kjøbmand i Bergen til Rostock: beretter om bryggens brand 10. september
1476 og begjærer hjælp.
Original i Rostocks RA, ikke gjenfunden.
Trykt: Rost. Wöch. Naehr. 1757 s. 45; HR II 7 no. 415 og derfra her.
Bergen 1476, 9. oktober.
Den ersamen wysen mannen, heren borgermesteren unde radtmannen der stadt Rosstock,
unsen levn heren unde vrunden. Jw ersamen wolwisen heren borgermesteren unde radtmannen
der stadt Rosstock entbede wy olderlude des Dutzschen kopmans van der Dutzsehen hensze
to Bergen in Norwegen residerende unse wilgen denste mit vormoghe alles guden vor.
Ersamen leven heren, besunderen guden vrunde. Juwe erlike wysheyde mogen villichte
vornamen hebben den groten unbegripliken schaden, den de kopman in korten tyden geleden
hefft van vures noet, Got almechtich vorsette eneme ju welken sy nen schaden.
Amme avende Prothi et Jacineti
1
brande de brugge aff, etlike Normans husere unde kerken, so isz denne de kopman van
der wegen in groten sorgen up deme strande mit den Normans to husz in eneme gantzen
bisteren wesende etc. Ock en weth de copman noch tor tyd nene tydinge van deme heren
koninge van Denmarken noch rykes rederen uth Norwegen, wo de dach to Calmeren gesloten
unde geendiget wert, wo de stede unde kopman mit ene darane stan scholen, wol vyent
off vrunt wesen wil. Hirumme wil de kopman nenes buwendes begynnen er der tyd de kopman
andere tydinge moge hebben etc.; doch uppe deme strande denth deme kopmanne nicht
to wesende, soverne alse de nedderlage in bestantnisse schal bliven. Bidden hirumme
juwe erlike wysheyde mit vlite degher andechtigen, gi dessen groten jamer unde schaden
willen to herten nemen unde helpen dat gemene beste besorgen, dat dat kunthor inn
bestantnisse moge bliven. Vurder ersamen heren unde frunde, off sick de saken na vorlope
so geffellen, dat de kopman weder buwen scholde, dat denne de Zudersesschen gligk
den Osterlinxschen kopmannen nicht buweden umme vele gebrekes willen
2
, dar de kopman van erer wegen in mennichvoldigen klachten van den inwoners des landes
kumpt unde gekamen isz, deme gemenen gude to vornichtinge. Ock leven heren, off jemant
mit jw beruchtiget worde van undaet wegen, de deme kopmanne in sulken swaren noden
wesz afhendick gemaket hadde, wente deme kopmanne sere mysduncket, unde ene mit der
warheyt overkomen mochte, dat dejenne syn rechte loen vor syn arbeyt mochte entphangen,
sege wy gerne. Gode deme heren syt bevalen, de jw spare to syme gotliken denste lange
salieh unde gesunth. Screven to Bergen in Norwegen under unseme ingesegel, amme dage
Dionisii sociorumque ejus, anno domini etc. 76.
Olderlude des Dutzschen kopmans van der hensze, no to Bergen in Norwegen residerende
etc.
Segl: Rester av kontorets segl.
434.
Kampens borgere til den tyske kjøbmand i Bergen: berigtiger en falsk angivelse af
kjøbmanden angaaende forhandlingerne i Lübeck og forlanger at blive behandlet efter
privilegierne som de andre hanseater
3
.
Udkast i Kampens StA, Liber diversorum B fol. 1.
Trykt: HR II 7 no. 416; Regest: Register von het archief von Kampen 5 no. 615.
[Kampen] 1477, 31. mai.
Eersame guede vrunde. Als gii ons gesereven heben, uwe sendebaeden geschickt ter dachvairt
toe Lubeke op ascensionis domini in dem jare 76 grofliken voir den heren radessendebaeden
der gemenen Duyttsscher hanze geseuldiget solde wesen van onsen sendebaeden, woe gy
die personen toe jare omme fruchte des dodes toe Notow geweken eenen itliken op 25
Rinsche gulden bescattet soelen heben unde die een voetval voir ju heben moeten doen,
naket unde barvoet, dat in der wairheit alsoe nicht en were, unde dechten daromme
onsen coipluden mit u toe Bergen verkierende mit dess coipmans privilegien unde rechticheide
nicht toe beschermende, so lange sie u neen liigk doen voir sulke unrechte saken etc.
Soe ist, guede vrunde, dat upp der voirscreven dachvairt uwe sendebaeden, geliic dat
reces3 utwiist, ir sten vor gegeven heben etlike klage tegen den Suderzeesclien coipluden
nae lude eyner langen scrifte uwe procurator aldair lesen leten
1
. Dair onse sendebaeden ter tiit op antworden, sich wederom beclagende van onser coiplude
wegen van etliken gebreken, die den onsen bescheen weren, onder welken mede geruert
is, dat men mogeliken gene bothe nemen en solde van denjennen, die van anxste des
dodes utgeweken weren toe Notow, nae inholde der scrifte dairop overgegeven
2
unde heben dair nicht gesecht noch geclaget, dat onsen coipluden van ju 25 Rinsche
gulden off enich geit van der sake wegen afgescattet sii, dan allene mit simpelen
woirden geklagt, gii onsen coipluden voirgescreven dairomme besculdiget heden, borge
genomen unde schatten wolden. Unde voirtmer dat [een] deel onser coiplude een voetval
heben moeten doen in deme jare 68 nai st vorleden den coipman, neemlicken Laurens
Lange, ter tiit olderman, Herman Zabel, Peter Kolze unde Coirt Commerhow mit oren
bisetteren unde ellix 50 Berger gulden den coipman gegeven, dair van hem die coipman
weder gaff ellix 5 Berger gulden. Des mosten sie ellix totten voirscreven gelde noch
geven een besemer pont wasses, dat uppe die tiit geweert was 5 Berger gulden, omme
dat sie wenich gueth mit den Hollanderen ingesceept haden, want sie ter tiit gene
scepen uter hanze toe Bergen vonden, die aen desse siide wesen wolden. Dat gene gedichte
saken en siin, dan apenbair unde in der wairheit, alsoe onse sendebaeden geclaget
heben, geschiet voir der gansen gemeenheit oppe die tiit toe Bergen wesende, des sie
guet bewiis getoent heben voir den gemenen radessendebaeden ter dachvairt toe Bremen
gehweest Bartholomei naist verleden, die dat bewiis unde schiin noch bii sich heben
unde als wii oic noch wol bewiisen moegen, wan des noet is
3
. Unde op derselven dachvart heben die unse oir antwert
in scrifte overgegeven op uwen bedachten voirgerort unde mit gueden, wairaftigen redene
onsen coipluden dairvan onsculdiget, alsoe dat uwe procurator opten onsen niet en
heben konen wynen. Daromme die deputierde van den steden tot der saken unde uwe procuratores
den gemenen radessendebaeden aldair voirgeven, dat sie der myshegelicheit, die die
Suderzeeschen ende sie van uwer wegen onder malkanderen håden, dorch den deputierden
voirscreven vruntlicken weren vorliket na lude eyner scrifte in den recess bescreven,
inholdende manch anderen articulen, de van Deventer, Campen unde Suderzeeschen toe
verdedingen gelick anderen van der hanze, als wii mitten scriften unde recess vorgerort
wol clarliken wairmaken konen. Unde wii noch guede redene heben over ju te clagen
van onsen coipluden vorgerort van den voetval vorsereven unde meer anderen saken,
den onsen van ju mit grotem onrechte opgelacht, die men mit geener wairheit sal moegen
bewisen. Hierut, guede vrunde, konnen gii wal merken, ju desse saken tonrechte angebracht
siin unde in uwen bevele oie nicht en is, onsen coipluden, alse gii voirnemen, alsoe
uter hanze toe wisene tegen der gemenen stede recess unde dedinge oppe der voirscreven
dachvairt toe Bremen beliefft. Indien gii hem alsoe deden, were ons van groten noeden
unde moten ons des beclagen aen den gemenen hanzesteden, gii der stede recess unde
dedinge vorscreven nicht en wolden achtervolgen, dair men oie dan wol bii weten mochte,
gii onsen coipluden mit grotem onrechte nu alse tevoren weder dechten toe verdruckende,
hem vorder toe beswarende dan anderen, oick tegen den voirscreven recess, des wii
unde die onse in genen saken versculdet heben. Begeren dairomme des gii opten onsen
voirnemen afstellen will[en unde de onsen verdedingen]
a
gelick anderen van der hanze. Heben gii enige gebreke op hem, willen sie sich [ontsculdigen]
a
voir den gemenen steden alst behoirt. Wes gii sie dair dan verwynnen sullen [ ......]
Ultima maii, anno 77.
Paaskrift: Aen den coipman toe Bergen in Noirwegen.
435.
Kampen til Lübeck: klager over kjøbmanden i Bergens overgreb og forlanger, at Lübeck
skal vise ham til rette i overensstemmende med Bremer-forliget
1
.
Udkast i Kampens StA, liber diversorum B fol. 3 b.
Trykt HR II 7 no. 417.
[Kampen 1477, 31. mai].
Eersame, voirsichtige lieve heren unde guede vrunde. Ons is toe kennen gegeven, die
coipman toe Bergen in Noirwegen onsen borgeren
aldair verkierende opleggende is, sie geen geit noch guet soelen hantiren noch in
oir masscap heben onsen borgeren tobehorende, die in den jar 68 verleden den voirgerorden
coipman een voetval heeft moeten doen mit bloeten hoefden ende mit baren benen, seggende
die voirscreven onse burger ongeboirlicke clage dairvan over den coipman gedaen ende
dairmede dess coipmans rait vermeldt soele heben mit vorderen anderen redenen. Soe
ist voirsichtige lieve vrunde, als uwen liefden ende radessendebaeden der gemenen
stede wol witlick is, des voirscreven coipmans procurator op der dachvairt bynnen
uwer stat ascensionis in der jare 76 geholden irsten voirgegeven heben etlike clage
tegen Zuderzeessche ende bisonder Deventer ende Campen, dair onse sendebaede der tiit
weder op antwoirde ende onder anderen sich bedagede van den voirscreven voetvall,
alsoe dat bii den gemenen steden aldair gesloten wort, die onse op dess coipmans bedachten
ter naester dachvairt bynnen Bremen solde antwoirden ende van den voirscreven voetval,
want die coipman dair neen to en segede, bewiis brengen. Aldus siin onse voirscreven
borger ende andere, der de sake konde heben, mitten rechte alhier verbaedt ende gedrongen,
der wairheit van der sake een gerecht getuychnisse toe gevende bii oren eede van den
voetvall voirscreven, dair uwe ende andere radessendebaeden van der henze bynnen Bremen
guedt b[e]schiin van gesien ende gehoirt heben. Want leve heren ende vrunde, die voirscreven
voetval apenbair geschiet is voir die ganse meenheit ende dair geen rait bii gemeldet
is, ende so der stede recessz bynnen Bremen gemaickt inhalden in den artikel:
(her følger no. 431 tillæg 8 § 85 og no. 430 §§ 12, 10), is onse vruntlike begeren, uwe liefden den voirscreven coipman toe Bergen willen
vermoegen ende onderwisen, die dedinge voirscreven holde, die mishegelicheit voirscreven
toerugge stelle ende dairbii late bliven, onsen coipluden verdedinge mit dess coipmans
privilegien ende rechticheide nae vermoege der stede recesse; die onse sullen sich
geboirlicken wederomme heben ende bewisen, alse gehoirsame ende andere ondersate van
der hanse, den coipman ende anders doende soe sii sculdich siin. Dunckt den coipman,
enige sake oppe den unsen toe heben, die unse sullen sich des gerne toe rechte voir
uwen liefden off den gemenen steden altiit verantwoirden. Ende wes onse voirscreven
borgere uwer onderwisinge aen den coipman voirgerort soele moegen geneten, begeren
wii uwe guetlike bescreven antwort bii.....
a
Paaskrift: Ad Lubicenses.
436.
De vendiske stæders ordinans om tørfiskhandelen ved kontoret i Bergen.
Afskrift i Wismars RA, Recessband IV.
Trykt: HR III 1 no. 38, jfr. no. 37.
[Lübeck] 1477, 5. Juni
1
.
Desse nabescreven stucke, puncte unde articule hebben der sesz wendesschen stede radessendeboden
ime namen der gemenen hensestede deme gemenen besten to gude van wegen der wichte
des stockvissches unde anders vissches by synerne namen ingesat uppe der dachfart
bynnen Lubeke int jar mcccclxxvij uppe corporis Cristi geholden.
1. Item int erste en stucke koninges langen, darinne 150 langen, schall wegen uppe
deme pundere, wen yd yn de lynen gesettet is, sunder alle beslach twe schippunt.
2. Item eyn stucke gemener langen, darinne 150 vissches, schal wegen, wen yd in der
lynen steyt, sunder alle beslach 1½schippunt.
3. Item eyn stucke koninges lobben
2
, darinne 150 visch, schall wegen, wen yd in de lynen gesettet isz, sunder alle beslach
34 lispunt.
4. Item eyn stucke gemener lobben
2
, darinne 150 vissches, sall wegen, wen yd by der lynen steit, sunder beslach 24 lispunt.
5. Item eyn stucke rackvisch, darinne 200 rakvisches, sall wegen, wen yd in der lynen
steyt, sunder beslach 24 lispunt.
6. Item eyn stucke lotvissches
2
, darinne 300, scholen wegen in der lynen sunder beslach 28 lispunt.
7. Item eyn stucke half fwassen, darinne 400, scholen wegen in der lynen sunder beslach
1½ schippunt.
8. Item eyn stucke kroplinges
2
, darinne 500, scholen wegen in der lynen sunder beslach 1½ schippunt.
9. Item eyn stucke titlinges, darinne isz 1000 runt vnde vlak, schall wegen in den
packen mit deme beslage 36 lispunt.
10. Item ene tunne rotscheer schall wegen mit der tunnen up deme punder 9 lispunt.
11. Item ene tunne óre schall wegen mit der tunnen uppe deme punder 8 lispunt.
12. Item eyn yewelik Bergerfarer mach zinen visch, na alsulker vorscreven wichte to
leverende, vorkopen redeliker wiisz na der tiid, so durst he kan.
13. item wen men den visch wicht, id sy in der lynen unde to der vore, dat wegegelt
sall geven dejenne, de den visch gekofft hefft, van deme punde 2 na older wonheid.
14. Item eyn yewelik Bergerfarer mach synen visch sulven gilden ofte gilden laten
uppe alsodane wichte so vorscreven isz unde darupp zeen, dat dar neyn vorratet noch
vul visch mede sy, dat dar nemant darmede
bedrogen werde
1
; unde dar schal men to schicken 4 vrome manne, de dar upp zeen scholen, wen visch
vorkofft werd, den men toleveren schall; de scholen den visch tolevereren, de en gekofft
hefft, unde darupp zeen, dat yd gud sy unde alsulke wichte holde, so dat by eren eeden
sat isz. Des scholen de veer personen hebben van yewelikeme stucke visschessz vor
ere moye unde arbeyd van deme, de den visch hefft gekoft, enen schillingh; unde wes
desse veer personen also vordenen, dat scholen ze under sick truweliken tohopesammelen
unde under en gelike delen sunder argelist.
15. Item welk Bergerfarer zinen visch gegildet hefft unde myn woge 1 lispunt, den
id ingesat isz, dat schall he deme (sic), de den visch gekoft hebben (sic), afslaen
an deme gelde na antale, so de visch gekofft isz. Unde weret ok, dat de visch myn
woge 2 lispunt, so schal de Bergerfarer zinen visch umme scheten unde betere gildinge
maken, dat he uppe sulke wichte kome, so yd ingesettet isz.
Paaskrift øverst tilvenstre: Desse recessz van der wicht der roscher unde óre.
437.
Lübeck, Rostock, Stralsund ogWismar til den tyske kjøbmand i Bergen: beretter om de
i Kjøbenhavn for kongen og rigsraadet førte forhandlinger med de fra Bergen fordrevne
skomagere; meddeler, at da danskerne stillede sig paa skomagernes side, har de forsaavidt
givet efter, som de har givet dem en maaneds leide i stæderne og lovet at opfordre
kjøbmanden til at give skomagerne adgang til Bergen og at la dem blive der uantastet
til kongens raaders ankomst, forat de der kan aflægge det lovede vidnesbyrd
2
. Lübeck 1477, 9. september.
Concept i Lübecks StA.
Trykt: HR III 1 no. 64.
Paaskrift: An de olderlude to Bergen.
438.
Recess særlig om deltagelsen i Bergensmødet
3
.
A. Afskrift i Lübecks StA med følgende paaskrift nederst paa første side: Protocollum
conventus civitatum vandalicarum Lubec Oculi 1479.
B. Afskrift i Wismars RA, Recessband IV.
C. Afskrift i Rostocks RA, Recessband 1450—95, med samme haand som B.
Trykt HR III 1 no. 179. Jfr. foran s. 286.
Lübeck 1479, 15, marts.
Vitlick zy, dat na der bort Cristi unses heren 1479 des mandages na dem sundage Oculi
desser nabescreven stede radessendeboden binnen Lubike weren vorgaddert: Int erste
van Hamborch de ersamen heren
a
Hinrick Murmester, her Johan Huge
b, borgermestere
c, her Ludolff van
Hadelen, secretarius
1
; van Rostock her Bertolt Kerckhoff, borgermester, unde her Arnd Hasselbeke, raidman;
van deme Stralessunde mester Johan Prutze, secretarius; van der Wismar her Gerd Loste,
borgermester, unde her Gotfridus Parsevale, secretarius:
a
van Luneborch her Claves Sanckenstede, borgermester, unde her Cord Lange, radman
a
.
1. Item worden de radessendeboden wilkome geheten unde en wort bedancket, dat se umme
der Lubeke
b vorscryvinge unde des ghemeynen besten willen hyr gekomen weren.
2. Item wart de recesz to Kopenhaven der besendinge halven in Norwegen gelesen
1
unde dar by vortalt de muntlike bevelinge des hern koninges unde ock, dat de van
Lubeke den
a
kopman vor syck deshalven gehat unde eme sodanes unde dat ock de kost van deme ghemeynen
gude betalt mochte werden, deshalven eyn puntgelt
2
to Bergen moste upgelecht werden, so borlick were unde in anderen stapelen were bescheen,
unde dat de stede dat erste vorlach mosten doen unde dat na der hand weder nemen,
to kennende gegeven hadden.
3. Item van der schepinge in Norwegen, dat men in eyner vlote moste segelen sunder
de schepe, de nu geladen weren, dat men de nu segelen lete.
4. Item to scryvende an de van Dantsyke
3
, de ere mede dar hen to schickende, unde dat de van Hamborgh deshalven an den
b koning willen scry ven, syn gnade den
c van Dantsycke dar to ock vorscriven wille dergeliken.
5. Item is bewach gescheen vorwissinge halven des kostgeldes, dat betalt worde.
6. Item de van Hamborch vorhopeden syck, ere rad worde den mede besenden umme des
ghemeynen besten willen, waldan id en nicht sere to queme; doch mochte men der kost
halven vorsekert werden.
7. Item de van Rostocke beleveden to besenden.
8. Item de
dvan deme
d Stralessunde wolden gerne macht geven, sunder hadden nyn bevel.
9. Item de van der Wismar beleveden dat, angesehen den steden dar ane merckliken ane
e gelegen were.
10. Item de van Luneborch wolden dat gerne to hues bringen, sunder se beclageden syck,
dat se nyne schepe hadden.
11. Item beger den de van Lubeke unde Rostocke van den van Hamborgh, Stralessunde
unde Luneborch, den dach umme des ghemeynen besten willen mede to besendende unde
nicht aff to stellende, ock umme eyndrachtiger vormerckinge.
12. Item synt de radessendeboden van Rostocke angevallen, by eren rad to bringende,
de van deme Sunde
f up eynen dach wolden vorscriven, se myt den
g besten to underwisende, den dach mede to besenden
h umme des ghemeynen besten unde eyndracht willen unde dat nicht aff stellen
i3; dat de van Rostocke an syck nemen, sunder menden, dat id upsichtiger
were, de van der Wismar den dach mede besenden; des de radessendeboden van der Wismar
nyn bevel hadden; so bleff anstaende, dat de van Rostocke dat myt deme rade tor Wismar
in erer wederreyse
a
wolden overspreken
a
.
13. Item quemen de Ber ger var er vor. Dar en wart vor gegeven de handel to Kopenhaven
unde den dach to besende
b in Nor wegen, up de nederlage to Bergen
1
nicht in ander hande kome, deshalven de radessendeboden noch ere meyninge begerden,
unde dat de kopman de kost stäen moste, so id in anderen stapelen bescheen were, des
noch ere andacht den radessendeboden sulven to entdecken, wo se dat vortydes belevet
hebben.
14. Dar up de kopman hebben laten antworden, dat de dach vart nycht wal sy to vorleggende,
sunder mote besand werden; der kost halven, dat men dat moste bevelen eder scryven
deme kopmanne, dat sodans alle, de der hanze privilegia willen dar gebruken, van eren
guderen moste gesammelt unde betalt werden.
15. Item worden de veer borgermestere van Lubeke to den Bergervareren up de kameren
geschicket, se to undervisende, dat de stede den dach ane vorsekeringe, war se dat
kostgelt weder nemen solden, nicht in meyninge weren to besende
c.
16. Item hebben de veer borgermestere ingebracht, dat de alderlude en sodanes nicht
konen vorborgen, sunder willen in groten loven den steden to seggen, dat sodane geit
jaerlikes sole werden gesammelt unde to Lubeke gesand; unde willen scryven an den
kopman to Bergen, de des eren openen vorsegelden breff an de sees Wendeschen stede
schicken unde beleven solen, dat ensodans in veer eder vyff jaren sole werden betalet,
unde dat men dat pundgelt deste groter sette. De kopman hopede ock, dat id nicht to
so groten kosten salde lopen, want de stede nicht vele soldener behoveden; de radessendeboden
segelden in der vlote in dat land, se hadden volckes genoch, unde alse se weder uth
deme lande scholden, wolden se en volckes genoch bestellen; unde sodane vnberorde
pundgelt to stellen
d up de gudere, de in dat land eder ute deme lande gevort solen werden. — Welckers
de kopman belevede in maten vorgescreven unde de radessendeboden so to doende togesicht
hebben, deshalven de radessendeboden unde ock de kopman to twen uren na middage weder
to samende wolden komen, vortan in desse dinge to sprekende; unde dat men wolde vorramen
laten, wo de kopman den steden loven unde vorsegelen solen etc.
17. Item to twen uren namiddage quemen de radessendeboden unde de rad to Lubeke weder
tosamende, dar de borgermester van Lubeke vortalde, dat he unde de anderen borgermestere
myt mester Johanne, den ogen arten
e, weren tor sprake gewesen, de en hadde gesecht, sere nutte
to wesende den dach to besenden, unde dat de here koning den steden wal geneget were;
syn gnade wolde ock van Alborch uth segelen unde
a
pinxten
1
bereide wesen.
18. Item so qwam de kopman van Bergen up, umme vorder in de handelinge to sprekende,
de dan der heren vorraem begerden to wetende.
19. Item geven de heren deme kopmanne vor, dat se desser sake halven an den heren
koning wolden scryven, en de tyd to vorwitlikende.
20. Item dat men de schepe, de nu geladen syn, segelen lete unde alle anderen schepe
up de vlote liggen unde nyne ander schepe segelen solde laten er der tyd, unde dat
de kopman up de anderen vlote dat meste volck beholde; unde dit sal men an de van
Rostocke, Stralessund unde Wismar scryven, sodaneme vor to wesende. Unde dat men van
den
bgude, dat nu int land kumpt by dessen ersten schepen, vortan dat schot sal nemen,
unde dat men den Suderseschen steden solde scryven dat gelech
cunde dat se de ere wolden underwisen, to doende gelick anderen van der hanze.
21. Item de vlote solde syck sammelen tome Staber.
22. Item de kopman begerde, de schepe, de gevrachtet weren, beliggende to bliven
d, want de kopman sere mede en wech solde tyden unde der vlote nicht vorbeyden.
23. Item hyr entgegen de radessendeboden bewagen, sodanes umme vorderffliker guder
willen ock umme der schipper unde eres volckes vorderven willen nicht nutte; doch
konde de kopman yenige redelike myddele vinden, den schiphern vorbeteringe to doende,
so dat se nicht vorderven worden unde so eyne lymplike reyse
e vunden, wolden de heren gerne horen; irkanden id ock wal nute vor de stede unde den
f kopman, want de inseten des landes dorch dat gud, dat myt den ersten schepen nu so
in dat land queme, sere solden werden gestercket. Hyr up de kopman nam besprake.
24. Item brachte de kopman weder in, dat en nutte beduchte, dat se den schiphern mogelike
vorbeteringe willen gheven, den jennen, de gud inne hebben, na deme men doch up pinxten
1
rede sole werden, unde willen syck myt den anderen schepen to vrachtende unde bereide
to wesen
g gerne dar na richten
h. Hyr up de van Rostocke, Stralessunde unde Wismar ere beraid begerden an ere oldesten
to bringen
i unde myt den
k besten vort to settende, unde dat de kopman wen dar hen schickede, dar to de redere
de ere dar by vogen solden, de schippere myt mogeliker vorbeteringe tovreden to stellende,
unde dat de kopman wolde scryven van hyr an syne vrunde, de gudere beliggende
l to latende unde de schepe nicht segelen to latende, behalver weren welcke airede
men weck
m, dat moste dar by bliven, sunder de anderen
nsolden beliggende bliven.
25. Item de heren radessendeboden unde de rad to Lubeke geven deme kopmanne to antworde
gegevener
a
maten boven berord, dar up de kopman sede, se rede dat vorscreven hadden. Vorder
sede de kopman, offt welcke schepe na desser tyd uth segelnde worden, seggende, dat
se in Schotlande effte Vlanderen solden wesen, unde went he
b by de Nese queme, so na Bergen segelden, den anderen to vorvange, wo dat stäen scholde.
Dar up de radessendeboden syck bespreken. — Hyr up is besloten, dat de schipper salen
besweren, dat se in Schodland
c unde nicht to Bergen willen syn; schege id dar en boven, dat id de kopman straffe
unde rychte na syner ordinancien unde macht en van den steden gegeven; id en hadde
en noitsake benomen. Unde dat eyn iderman noch an syne frunde solde scryven, de eme
gudere gekofft hadde, syck des schependes to entholden. — Vordermer wolden de radessendeboden
vorramen laten, wo de kopman to Bergen des schotes halven to belevende unde betal
to werdende vorsegelen solde. Welck se den alderluden morgen
1
wolden horen laten unde dar mede deme kopmanne orleff geven.
26. Item gaff Hans Medinck under langen vorhandelinge vor, dat he van deme heren koninge
vorstaen unde he em bevolen hadde, an den rad to Lubeke to bringende, in deme se de
nederlage to Bergen beholden wolden, dat de stede den dach denne to Bergen mosten
besenden; syn gnade wolde de van Dantsyke de ere dar to senden
d och vorscriven. Is besloten, dat de radessendeboden och de
e van Dantsyke wolden vorscryven
f unde en sodans van en begeren der geliken.
27. Item vordermer is belevet
g an den heren koning to scry vende, dat men den dach besenden wille
h, begerende, ensodans by tyden vor pinxsten
2
to bescheende unde en des tyd to vortekende
i unde ock eyn ungeverlich nottrofftich seker geleyde vor de radessendeboden unde de
ere en to gevende unde by den sulven boden an de van Lubeke to erer aller besten to
sendende etc.
28. Desse nabescreven personen van den Bergervarern
k, nemliken Brant Hogevelt, Everd Holeholsche, Hans Segebode, Merten Fertz
l, Lambert Loeff
m, Laurensz Langhe, Helmich Hesselman
n, Hans Overkercke
o, Bertold Bremer, Hans Schulte, Claus Maen, Brun Hoveman, Hans Medinck, Kummerouw
p unde Mathias Koen
q mit ener merckliken
r vorsammelinge, boven hundert personen
simme tale
s, vor deme ersamen rade to Lubike
terschinende etc.
t.
29
u. Item van der Hollander wegen des dages halven bynnen Bremen to holdende en hebben
de van Lubeke noch nyn antword; wes en deshalven bey egent, willen se de anderen steden
unvormeldet nicht laten
3
.
30. Item worden der van Coilen, der van Bremen, Deventer unde Swolle breve gelesen
1
angaende Herman van Wesele, Gerd
a
unde Peter, syne sone, de se begerden na lude der concordien weder upp den staelhoeff
to Lunden in to nemende.
31. Item is besloten unde ingesat, dat de schippere to Bergen scholen schoten
bvan eren schepen
b so wal alse de kopman van synen guderen.
32. Her følger no. 440.
439.
Den tyske kjøbmand i Bergen kundgjør, at han indvilger i den vendiske landdags beslutning
om at holde møde i Bergen i Norge og at dække omkostningerne ved en afgift paa bergensk
kjøbmandsgods
2
.
Trykt: HR III 1 no. 180 (efter haandskrift i Lübecks StA) og derfra her.
Bergen 1479, [16. marts]
3
.
Allen unde etlichen, watterleye states, condicie eder werdicheide de syn geistlick
offte wertlick, dar desse unse breff vorkomende wart, de eme sehen, horen offte lesen,
unde bisunderen juw ersamen wysen mannen, heren borgermeisteren unde radtmanne der
soesz Wendesschen stede samptliken unde bisunderen, unsen leven heren unde frunden,
doen wy alderlude, kopmans rad unde ghemeyne kopman der Dutschen hanze to Bergen in
Norwegen vorkerende nach erbedinge unses wilgen denstes unde vruntliker grote eynem
etliken na sy nem state unde geboere witlick, openbaer betugende in unde mit dessem
openen breve: so alse denne etlike myshegelicheid unde onwille tusschen den rederen
unde undersåten des vorberorden rikes Norwegen unde deme kopmanne to Bergen in deme
sulven rike residerende is irresen, deshalven gii unde wii up gesynnes des irluchtigesten
unses gnedigesten leven heren, des koninges etc. juwe unde unse sendeboden, umme de
sake unde myshegelicheid gutliken hen to leggende, vorder qwat to vormidende, up Bartolomei
4
latest vorleden to Kopenhaven gesant, de syck dar gutliken mede bekummert hebben,
welck ungesleten gebleven, eyn gutlick upslach gemaket unde, to vorjaar deshalven
juwe radessendeboden in Norwegen myt syner gnaden eder syner gnaden merckliken rederen
umme sodanen onvillen noch by to leggende to sendende, begert unde vorgeholden is;
dar up juwe radessendeboden, na deme se des neyn bevel hadden, ruggetoch genomen,
en sodans weder an juw to bringende unde des syner gnaden juwe antworde to benalende,
syck vorsecht hebben
1
. Unde alse gii, ersamen leven heren, bestantnisse der nederlage betrachtende, vorder
qwat unde bloetstortinge vorhoet to blivende, umme des ghemeynen besten deshalven
myt den alderluden unde kopmanne up de tyd to Lubeke wesende uns allen mede to gude
underghaen syn unde juwe mercklike radessendeboden to vorjaar in Norwegen
fumme sodans noch gutliken mochte werden gesleten, des wy juwen ersamheiden hoichlick
bedancken, senden willen; unde alse denne, wat ensodans kostet, van deme ghemeynen
kopmanne unde synen guderen, de to Bergen vorkeren, dar up men eyn schot sal setten,
jarlikes van den alderluden truweliken vorsammelt alle jaer an de alderlude to Lubeke
to sendende, umme dar van eynen yewelcken van juw sees steden na avenante to entrichtende,
unde in veer eder viff jaren ton langesten van den guderen, de in eder uthe dem lande
ghaen, alle betalt sal werden, so endusdanes geborlick unde in anderen stapelen in
geliken bescheen is, so unse alderlude unde de ghemeyne kopman van desser natien to
Lubeke up datmael wesende umme alles besten willen sodans angenomen unde belevet hebben;
welck wy alderlude, kopmansraed unde ghemeyne kopman der Dutschen hanze vor uns unde
unse nakomelinge so ock angenomen, approbert, ratificert unde belevet hebben, annemen,
approberen, ratificeren unde beleven, dat ock also in krafft desses breves in guden
truwen geloffliken redende unde lovende vor uns unde unse nakomelinge, dat wy sodane
schot truweliken vor sammelen unde alle jaer an de alderlude to Lubeke, umme dar van
juw heren in maten vorberord na avenante to entrichtende, unde dat en sodanes bynnen
vyff jaren ton langesten deger unde al betalet sal werden, sunder insage, wederrede,
behelp o versenden willen, welck wy loven stede, vast, sunder nygefunde, argelist
unde bedrechlicheid unvorbroken wal to holdende. Unde desses to merer orkunde, sekerheid
unde vorwaringe hebbe wy des kopmans to Bergen ingesegel vor uns unde alle unse nakomelinge
witliken nedenne an dessen breff doen hangen, de gegeven is in den jaren unses heren
1479 ame dage etc.
440.
Den tyske kjøbmand i Bergen til de vendiske stæder om udførselen af løs raaskjær.
Original i Lübecks StA, vol. Miscellanea des Comptoirs zu Bergen fase. Gebrechen.
Trykt HR III 1 no. 255.
Bergen 1479, 10. oktober.
Den ersamen, vorsinnigen, wolwisen heren borgermesteren unde radmannen der soesz Wendeschen
stede Lubeke, Hamborch, Rostock, Stralesunde, Wismar unde Lunneborch, unsen gunstigen
leven heren unde besunederen
guden vrunden, unse fruntlike grute mit vormoge alles guden to voren. Ersamen vorsinnige
wolwiisen leven heren. Wii unde unse koplude hiir tor stede samptliken vorgaddert
umme des ganszen gemenen besten willen to bestantnisse desser nedderlage unde beteringe
unser koplude hebben nu in desseme zommer endraehtliken upgesettet, gewilkoird unde
statuerd, dat neen kopman offte kopmans knecht, de under unser bescherminge unde rechte
wesen will, losen rosscher in de stede, noch in de Osterzee noch in de Zuderzee, schepen
sali, bii vorlust des gudes; dat jummer to bestantnisse desser nedderlage unde umme
des gemenen besten van nóden was to beschende. Wo wall denne ock dat meiste deell
der koplude uth der Zuderzee dyt mede beleveden unde consenterden, nochtan etlike
koplude van Campen bisprakeden sodane belevinge unse vorbod nicht achtende, allike
woll loszen rosscher in ere schepe hadden gechepet, welker rosscher an uns umme der
vorberorden belevinge willen is vorbroken. Jodoch umme vorder unkost, moye unde klage,
de desse Züderseeschen
a
darumme to dónde vorhadden, to vorhodende, hebbe wii na ereme egenen wilkoir en sodanen
rosscher wedder up to schepende bii eren eden unde in ere beholt to bringende gegunnet
unde vort van enerne jewelken borgen genamen, vor den erbaren heren, rade to Lubeke,
bynnen jar unde dage to vriende, ifft se konden; wo deme so nicht beschege, sali denne
darumme gaen, als recht is. Aldus, erbaren leven heren, kone gii uth desse[r]
a sake unde dergeliken woll merken, wodaenen horsam uns etlike personen bewiisen; des
geliken besehutt uns ock in vele anderen dingen unde saken. Hiir umme, vorsichtigen,
leven heren, nach deme sodane upgesatte belevinge umme des gemenen beste[n] gescheen
is, synt wii deger fruntliken biddende unde mit andechtigeme flite begerende, juwe
erlike wisheid bii den Züderseeschen steden also wille vorvogen, nach deme male ere
koplude geliick den juwen der privilegia willen bruken, wes vor dat gemene beste up
gesettet werd, van eren kopluden gelick den juwen werde geholden, unde dat se uns
geboirliken horsam willen wesen. Unde besunderen, ifft desse personen, de deme kopmanne
vor sodanen unhorsam van der loszen rosscher schepinge borgen gesettet hebben, ere
gudere vor den heren, rade to Lubeke, vrien wolden, unse upgesatte endrachtlike bele
vin ge unde recessz bii macht bliven moge. Dat wii umme juwe vorsinnige wisheit alle
tid gerne willen vordenen na alle umseme vormoge, kennet God almechtich, de juwe erlike
wisheit wolmogende unde gesunt wille bewaren to saligen langen tiden. Screven to Bergen
in Norwegen under unseme ingesegel anno domini etc. 79 die sancti Gereonis.
Olderlude des gemenen Dutzschen kopmans van der hensze nu tor tiid to Bergen in Nor
wegen residerende.
Udenpaaskrift: Recepta 14. die mensis januarii anno etc. 80.
Segl: Kontorets segl vel bevaret.
441.
Den tyske kjøbmand i Bergen til Lübeck af samme indhold som foregaaende. Bergen 1479,
15. oktober.
Original med bevaret secret i Lübeks StA, vol. Miscellanea des Comptoirs zu Bergen
fase. Gebrechen.
Trykt HR III 1 no. 256.
442.
Kampen til Lübeck: klager over den tyske kjøbmand i Bergens raaskjærordinans og beslaglæggelse
af Kampen-kjøbmænds varer m. m.
A. Original i Lübecks StA., ikke gjenfunden.
B. Afskrift i Kampens StA, liber diversorum B fol. 10.
Trykt: HR III 1 no. 257 og derfra her.
[Kampen] 1480, 27. januar.
Deme ersamen voirsichtigen unde wiisen hern burgermeister unde raitmann der stat Lubeke,
onsen gueden vrunden. Eersame voirsichtige wiise hern ende gude vrunde. Ons is nu
toe kennen gegeven van den Bergervaern
a
, onsen burgern, woe die eersame coipman toe Berghen in Norwegen residerende in den
hervest naestverleden heeft voir genomen
b, insettinge te maken, dat men genen
c losen roetscher dan in tonnen togeslagen solde scepen
c. Dair op onse burger sachten, datt hem der tiit niet doenlick dan seer hinderlic
wesen solde, want sie niet versien en weren mitten tonnen,
doir roetscher inne te slaen
d; die tiit hem te kort were, die tonnen toe werven, soe oire scepe op der lede legen,
die winter anstaende were ende sie oir roetscher rede gemaickt
ehadden
fnae olden gewoenten
f, mit andern vischen over te scepen tegen den winter aen desse siide, begerende, omme
oiren schaden
g te vorhueden, die coipman die voirscrevene insettinge mit hem wolde utstellen thent
tegen tokomen
h jar; wes den coipman alsdan dar bii geliefde te doene, dair wolden sie sich gerne
nae saten
i ende dat mit hem holden geliic andern ondersaten der hanse. Boven dit heeft die coipman
k onsen burgern
kroetschere, die sie nae olden gewoenten gesceept hadden, aldair doen toeven, ende
1 onse burger hebben
mden coipman burge aldair moeten setten
m voir oiren
n roetscher ende oic °voir tgene° uwe eersame liefden kennen
p werden, onse burger dair aen moegen gebroeket hebben; alsoe wii des altosam van onsen
Bergervaern onderrichtet siin. Soe ist, eersame, lieve hern
ende guede vrunde, dat des coipmans insettinge
a
billiken gevonden ende gemaickt soelen werden tot walvairt der coipmanscap, profiit
der coiplude
bende niet den coipluden
c ende ondersaten der hanse tot enigen voir(v)ange
d noch den toe hinder. Ende want dess voirgescreven coipmans ingeset in dit stucke
onsen burgern der tiit, dair op niet
egewairnt noch
e vorsien wesen[de]
f, tot merckelicken scaden
gende groten hinder
g comen solden, die nochtant niet en sueken dess coipmans overdrachte
h allene toe strafen off weder te staene
i, dan deegeliic ander, dair op
kvorsien wesen[de]
l, in tocomen tiiden
k gerne holden willen
m, alsoe veer uwen eersamen hef den ende den steden des sal guet duncken, begera wii,
vruntliken bidden uwe voirsichtige liefden, den eersamen coipman toe Bergen voirscreven
mit uwer liefden breven guetlicken willen onderwisen, dat die onsen burgern voirgescreven
oiren roetscher scadeloes late volgen. Off duncket uwen liefden, des wii ons nae tgelech
der sake niet en vorhoepen, dat onse burger in der sake gebroeket hebben, sie sullen
geboirlicke wisheit ende burge setten toe Bergen off bynnen uwer stat Lubeke voir
al tgene, sie sculdich siin te doene tot uwer liefden off der gemenen stede kenisse,
woe den coipman toe Bergen des sal gelieven; ende dat men dair op oiren roetscher
ledich ende loss late van der thoevynge voirscreven. Want hadden die onse van der
insettinge voirscreven ter gued (sic) tiit wesen gewairnt, sich dair op te vorsiene,
wolden sie sich dair nae gerne hebben gefatet, alsoe sie oic in tocomen tiiden gerne
doen willen. Hierynne wilt u, guede vrunde, gonstlicken bewisen, tgelech der sake
aensien, alsoe wii des tot uwer liefden volcomelicken toe betruwen. Ende begera, ons
bii dessen onsen baeden sulke breve ende copie dair van, uwe liefden in desser sake
voir onsen burgern voirgescreven scriven werden, willen oversenden, die wii dan den
eersamen coipman voirgescreven truwelicken voirt willen benalen bii enen wissen baeden.
Vorschulden wii altiit gerne weder omme den sulven uwen wiisheiden, die Got almechtich
bewaire in seligen gesonden leven tot langen tiiden. Gescreven 27. januarii anno 80.
Burgermeister, scepen ende rait der stat Campen.
Segl: Rester af Kampens secret.
Paaskrifter paa A: Recepta 7. februarii 1480; paa B: Anno domini 1480. Ad Lubicenses.
443.
Bergens byraad leier den tyske kjøbmand byens vinkjælder m.m.
1
.
Afskrift i AM 330 fol. 153 b, 154 a, UB Kbh.
Trykt: Norske Magazin I 3 57—8.
Bergen 1480, 28. januar.
Allom mannom theim som thethe breff sæe eder høre, kundgiøre wij raadit y Bergenn,
me[tb]
a
thisso wore obnne breffue, att wy haffue vnndt och bygt ollermenden och thydske kiøbmend
wid bryggenn y forskrefne stad Bergen, som aff hensene ere, stadtzens winkiellere
neden fore steffnestuen aa Brede aldmendingen oc kielleren vnder steffnestuffuen oc
tufftenn neden aa winkelleren, saa langt vtt vpa siøen, som andre guode mend lader
bygge sin grund inden før och vdenn før (Breide almending) vpa bade sider, och kiøbmantzstuen
vt offuer buluercket, att hennge baade indenfør och wdenføre, som før var Torget,
oc Almenningen vfforsymet och wskadde i nogre made, meth sadan for ord och skielssmaal,
som her siger: Att the skulle luka raadit, y thesse neste fire aar thie lette gyllen
ath påske, xij ß for huer gyllen, y sadann mynt, som gar oc gieller y Bergen, enn
nar thisse iiij aar er forleden, thaa skulle the giffue threttje lette gyllen aa huerie
aare at påske, y sadan mynt som fore siger, och giøre muren ferdig och opbygge raadstuen
epther thend skade, som nu skiede y Bergen, wforsynnoet
b, och holle siden steffne stuen ferdig meth thag, som formere want er. Skulle forskrefne
kiøbmend haffue aderneffndte kieller tufft och huusse frelsseligen bruge for samme
leige som foresiger, oc jntheth aff slaa, som wij oc oldermanden oc kiøbmendene offueru
eren dis y Korskircke fredagen nest epther Conuersionis Paulj anno 1480, offueruerendis
welbyrdige mand her Jon Smør, rider och høffuitzmand paa kongsgaardenn y Bergen. Skulle
och forskrefne kiøbmend frelsseligen følie aderneffnte kieller tufft meth huussen,
saa lenge som the huse kunde stande, som ther paa bygges. End naar the huuss worde
saa gamble, atte ey lenger staa kunde, eller the aff kunde brende, som Gud forbiude,
thaa maa forskrefne kiøbmend freseligen byggia samme tufft, och kieller vnder same
leigo, som foreskreffuet staar, och bethalle forskrefne pendinge radit, som er y Bergen.
Thill sandingen oc yddermere stadfestelse herom henge wij wort jndseigl for thethe
breff, som schreffuit er dag och aar, som foresiger.
444.
Uddrag af hanserecess i Lübeck, hvori bestemmelse om raaskjærtøndernes indhold m.
m.
1
.
Afskrift i Wismars RA, Recessband IV, 3 bl.
Trykt: HR III 1 no. 259.
Lübeck 1480, 15. marts.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
[§ 28.] Item ame vrigdagen
2
morgen wart vorgenomen der kost halven der besendinghe to Bergen unde is besloten,
de rekenschop bii de van
Lubeke to schickende unde deshalven an den kopman to scrivende unde de rekenschop
over to sendende
1
.
[§ 29.] Item vordermer worden des kopmans to Bergen breve gelesen unde ock der van
Campen
2
angaende den losen roetscher nicht to vorende, so de kopman to Bergen dat vorboden
hadde etc. Siint de stede sodanes gebodes unde der bedrechlicheit in den tunnen roetschers
wesende nicht tovreden, hebben darumme ernstlick ingesattet, belevet unde besloten,
dat jewelick tunne roetschers gepacket hundert punt vissches schole hebben buten bescheiden
dat holt
3
; sii dar myn inne, sole men affkorten, sii dar boven, schole men betalen; dat de
stede hebben besloten, also an den kopman to Bergen to vorschrivende unde ock an de
van Campen.
[§ 30.] Item ward belevet, van Kalveswinckels wegen syner rechtes vorbedinghe ock
an den kopman to Bergen to schrivende
4
.
445.
Amsterdam til den tyske kjøbmand i Bergen: besværer sig over, at kjøbmanden hindrer
Amsterdams borgere i at drive handel i overensstemmelse med deres privilegier, som
tilsteder dem at handle overalt, undtagen paa Tyskebryggen i Bergen; henviser til
overenskomsten i Münster, ifølge hvilken de har fred med de vendiske stæder; haaber
det ikke skal bli nødvendig at gribe til repressalier overfor Bergensfarerne. 1480,
11. juni.
Afskrift i Amsterdams StA, Groot Memorial I fol. 139.
Regest: HR III 1 no. 247.
446.
Lübeck til Hamburg: sender afskrift af et brev fra den tyske kjøbmand i Bergen, som
beder Lübeck udvirke, at Hamburg afdrager en gjæld til kjøbmanden (wii etlikes geldes
halven, ene juwent wegene to kamende unde den juwen gutliken in noden geleent, gekortet
werden mochte, bii juw to warvende). Lübeck 1481, 4. mai.
Koncept i Lübecks StA, Acta Flandrica vol. I.
Regest i HR III 1 no. 320.
447.
Vendisk hansereces i Lübeck, hvori bl. a. striden mellem de tyske haandverkere og
kjøbmænd i Bergen avgjøres
1
.
Afskrift i Lübecks StA og med samme haand i Wismars og Rostocks RA.
Trykt i RH III 1 334 og derfra her.
[Lübeck] 1481, 16. september.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
§ 39. Item ame midweken
2
morgen to soven synt de radessendeboden weder up deme rathuse erschenen, dar denne
des kopmans to Bergen breff
3
gelesen wart angaende de ampte to Bergen; dar en tegen ock der ampte breff
4
ock wart gelesen inholdende, dat se van den kopmanne myt eeden to doende belastet
werden.
§ 40. Dar up de eyndracht, wo se vruntliken weren vorscheden, gelesen wart; de wart
belevet, noch also to holden, alse dat int jar 75 conversionis sancti Pauli
5
bededinget is; dat willen de heren noch also an den kopman unde ampte to Bergen vorscriven
6
.
TILLÆG.
1.
De tyske haandverkere i Bergen til Lübeck: klager over, at kjøbmanden overtræder overenskomsten
af 24. jan. 1475
7
, og beder om beskyttelse af sine rettigheder.
Original paa pergament i Lübecks StA, vol. Miscellanea des Comptoirs zu Bergen fase.
Handwerker.
Trykt: HR III 1 no. 327, jfr. s. 269.
Bergen 1481, 15. juni.
Denn erbaren vorsichtigen unnd wallwysen heren borgermeysteren unnd radtzmannen der
stadt Lubeke vruntlyken geschreven. Jw ersamen und wolwysen heren borgermestere und
radssmannen der stadt
Lubeke, unsen gunstigen heren und besunderen ghuden frunden, don wy ampte der Dutschen
hensen, also by namen schomakere, schrodere unnd goltsmede und de anderen, de (sic)
nu ter tyt yn Bergen yn Norwegen wesende, negest erbedynge unse otmodige willige denste.
Erbaren vorsichtigen und wysen leven heren. Wy dón juwer erlicken wysheit witlicken
apenbar yn dessem breve, dat uns de kopman anliggende is myt unwoentlicken graven
eyden, de yn vorledenen olden tyden van unsen ampten nywerle plegich, gehort noch
geschen syn ete., und willen und gebeden, dat wy sulcke erlicke articule und olde
gewoenheyden, wy to voren und unse hoeftlude to beholden plegen als vor unse geschreven
rechten myt unsen waren symplen worden, nu ter tiit myt vasten gedwongenen eyden,
so hoch als recht is, by der ganser warheyt doen und beholden sullen. Erbaren, leven
heren, duncket uns armen gesellen sulke unlymplicke, ungewonlicke und sere mercklicke
sware gedrengenysse gans contrarie und tegen syn den articule und puncte unses werdigen
besegelden breves, de van juwer erberheyt uns, so wy alsamen hapende syn, nicht to
eynre vermynrynge, sunder to eynre bystendiger, vaster und stediger vermerynge unses
belenden rechten und privilegien gegeven und bestediget worden is int jair, do men
schreff dusent vierhondert und yn deme vyffunndtseventichsten jare am avende sancti
Pauli conversionis
1
inneholdende und alsus ludende: Item dat de hoeftlude der schomaker, schroder unde
alre anderen ampte alhir to Bergen wesende des jares twe werve komen scholen vor den
kopman und beholden by eren waren worden, dat alle articule und punte unses werdigen
mechtigen breves uns van juwer erberheyt
a
vorleent, gegeven und bestediget is also geholden synt und dem kopmanne truwe bewysen
und bystendicheit don willen etc. Erberen besunderen leven heren, went dan unse vorfaren
und wy nu ter tiid wesende myt sulcken duplieken und mercklicken articulen van juwer
erberheit
a
besunderen und gemeynlicken dorch juwen gansen wysen radt besorgt und begnediget
syn, welcke vorgemelde puncten, articulen und besegelde breve wy sere hochlick untsyende
und altiit ver ogen hebben uns darna richten to allen stunden und erbeden den eyn
juwelick van unsen vorscreven ampten gehorsam to wesen; dat sick yn der warheyt ock
alsso und nicht anders erfynden schall. Vortmer, erberen, leven heren, so wy under
allen anderen articulen unser besegelden breve nycht underfynden noch ock anders werden
gelert, dan yn eyneme articulen besunderen, dar wy unsen erlicken kopmanne und olderluden
to Bergen plichtich to eyden verbunden stayn, ludende na beschrevenre (sic) wyse aldus:
a
Item als sick denne de olderlude vorder beclagen, dat de schomacker und ampte, wen
se van der straten scheyden weren, er se denne over see wedder quemen, er gut, wes
se dar verworven hadden, yn ware van dar forden, dat doch unwoentlick were, wente
de kopman yn meynyngh were,
dat se sodane ware en dar to Bergen vorkopen scholden und dat yn gelde overfoeren
edder overkopen laten; hirup gedegedynget und belevet, dat eyn yslick amptman, de
van der straten scheyden is, de mach syn eygen proper gut yn ware edder yn gelde,
effte worane he dat heft, van dar foren, und weret sake, dat de kopman darane weme
bewande, dat he welcke gudere weme to gude overforen wuld und vor dat syne verdedyngen,
so sall de kopman de macht hebben, eyde van em to entfangende
a
.
Des wy wol tostan, und van den unsen ock vor dem kopmanne so gedan hebben, de van
unsen ampten vor gude gesellen gescheyden synt. Mede so verstan wy yn unsen vorgerorden
breven, wat rechtes alle ampte bynnen huses hebben, mogen se under eyn anderen bynnen
huses sulven richten, des sall de kopman tofreden wesen; des doch de kopman uns ampten
welcke punte machtlosz gedeylt heft. Wy juwer erberheyt so gruntlicken unde eygentlicken
nicht schryven kunnen, als uns wol van noden were, umb kortheyt willen der tiit, juwe
angebaren guderteren dorsichtige wysheit wy eynparlick und éyn juwelick van uns besunder
en als dar umb sere demotlicken byddende, juwe erberheyt willen den kopman darto vermogen,
underrichten und underwysen, dat he uns by unsen olden statuten, lavelicken articulen
und breven, unse rechten ungelempt und ungekrencket, laten willen, angesehenn mede
unde vermerckt, dat de kopman uns sere ernstlick und strenglick vervolgt und undersocht
yn sulcker maneren und wyse, ist sake, dat sodane rede uns de kopman ansynnende wy
nicht na erme eysche willich weren offte don en wolden, so sal geyn Dutsch schypper
uns effte unse gudere ut dessen landen schepen noch foren und ock dessgelix geyne
Dutsche amptlude wedder int landt to bryngen noch to foren bestellen offte gedan werde;
daraff unse mede gesellen beyde junck und olt dype bekummernysse hebben, leven heren,
sere drepelicken beweget werden und eyns deyls unwillich desses suren arbeydes und
wolden als darumb, wodane wysz se wege fynden und erdencken kunnen, dat se wt dessen
landen myt gelymplicker voge komen mochten; ut welcken dessen swaren lopen und ungelymplicken
und ungeordenereden vornemen des kopmans unser ampte verstrouwynge und destruerynge,
so dat anders nicht wesen en kan, want alle ryck, yn en sulven partielick, werden
vergencklick gedeylt, darumb to vermodende und to besorgende is, dat God verbede,
sick erheven und entstan mochte. Erbere besunder leven heren, want wy denne yo juwer
erberheyden und vorsynnygen wysheit arme, willige lude und undersaten to langen tyden
gewesen und noch yn juwen denste willich noch gerne blyven hoerich und gehorsam, juwen
bescheydenen richten und rechten nicht untwillende, bidden wy dit juwer vorsichtigen
erberheyt gutlicken und yn den besten und nicht klagelicker wyse to kennen, dan juwer
vorsichticheit wysen und getruwen rades gerich syn, myt alme vlyte gehort werden und
des hirinne to gebrukene; des wy uns genslicken to juwer erbeerheit vorhapen, desse
vorgescreven
saken uns en tegen, to nyde und to hate, so uns dunckt, upgelecht, werden unverschuldes
to den besten ordeneren, fugen und schicken und gnedichlicken dorchsehen willen. Dat
wy alle samen willich und gerne wedderumb verschulden und vordenen to juwen besten,
war wy kunnen und mogen, kenne God almechtich, de juwe erbere vorsichtige wysheyt
to langen tiiden langklivich und gesunt yn synre godliker gnaden sparen wille. Gescreven
to Bergen yn Norwegen under der schomacker und schroder ingesegele myt willen und
myt volbort der anderen ampte int jar etc. eynundtachtentich des vriidages yn der
quatertemper negest na pinxsten.
De schomaker, schroder, goltsmede unde andere Dutsche ampte, juwe getruwen undersaten.
Segl: Den mellemste del af det skjoldformige segl i behold, viser en staaende ridder i
harnisk.
Paaskrift: Recepta 15. septembris anno etc. 81.
2.
Den tyske kjøbmand i Bergen til Lübeck
1
: klager over, at haandverkerne (schomakeren, schroderen unde allen anderen ampten)
har brudt forliget af 1475, 24. januar: bl. a. holder de ikke kjøbmandens domsafgjøreise,
men løber straks paa kongsgaarden til fogden og biskopen og frembringer tvedragt og
uvilje mellem kjøbmanden og herskabet (wen unse koplude twydracht ofte unwille hebben
myt den ampten, unde de kopman en eyn ordel aff secht, isseth ordel en mede, see holdent,
isseth en over enteghen, see holden dar altes nicht aff, men lopen alzevort uppe des
konynges gaerden to deme vaghede unde bisschop unde maken twydracht unde unwille deme
kopmanne myt den heren)
2
. [Bergen] 1481, 15. juni.
Original med rester af seglet i Lübecks StA, vol. Miscellanea des Comptoirs zu Bergen
fase. Handwerker.
Uddrag i HR III 1 328.
Paaskrift: Recepta 5ta julii anno etc. 81.
448.
Det vendiske hansemøde til kjøbmanden i Bergen i anledning af hans skrivelse af 1481,
15. . juni
3
.
Concept i Lübecks StA, vol. Miscellanea des Comptoirs zu Bergen fase. Handwerker.
Trykt: HR III 1 no. 337.
Lübeck 1481, 19. september.
— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
Wo wol de Dutzschen ampte ock eren bref mit etliken clachten der sulven sake halven
in geliker wise an uns gesant hebben
1
, so synt wii doch des nu merckliken tor handelinge gekamen und juwe hovetlude alhiir
tor stede der wegen vor uns gehat hebben, is ock de copie sodanes brefs, darup gii
theen, vor uns geleszen worden
2
; uth welken wii nach flitiger undersokinge des ersten artikels halven anders nicht
konnen vormereken, danne dat nach belevinge der ersamen juwer geschickeden vulmechtigen
up de ene unde der vulmechtigen aller ampte van Bergen up de anderen siide de hovetlude
der sulven ampte mit eren waren worden mogen beholden, dat se sodanen besegelden bref
in alle synen artikelen hebben geholden. Wat eyn erbarer vraem man isz, wolde ock
node anders bii synen waren worden seggen, wan he mit synem eede wolde beweren. Is
darumme unse andechtige beger, nach deme de sulve bref van beiden vulmechtigen parthen
nach dedingen der erbaren schedesheren in deme sulven breve bestemmet dar tho gedeputeret
in etliken synen artikelen van beiden parten belevet unde de anderen ime rechte vor
den erbaren heren radessendebaden, do tor tiid alhiir vorgaddert, van deme heren borgermestere
to Lubeke afgesecht unde uthgespraken synt geworden, bii macht bliven unde geholden
werden moghe, alse wii dyt unde der anderen gebreke halven an de ampte ok strengeliken
hebben vorschriven laten dergeliken, so gii uth der ingelechten copien vornemende
werden. Juwe leve mogen ock wol besinnen, wo vele moye, sorge unde unkost der sulven
ampte halven, dat ock van geliken saken [entstan] den
a
was, vormals is erwassen, duchte uns darumme wol radsam weszen mid [fruntliken]
a middel unde gutliker under settin ge to v.orfogende, der geliken mochten vorhod bliven.
449.
Hanseatisk sjøret.
A. Afskrift i Wismars RA, Recessband IV 3 bl.
B. Afskrift i Danzigs RA. XXVI 59 (Miscellanhaandskrift som begynder med recessen
af 1487) bl. 124—129.
C. Afskrift i Revals RA., Haandskriftsamling; stemmer, bortset fra indledningen, nøie
overens med A. I slutningen: H. Bersenbrfugge] scrips[itj. Paa bagsiden: Jus nautarum
(Klecks) per civitates stagnales confirmatum Lübeck.
Trykt: HR III 1 no. 367 efter A; PARDESSUS, Collection de lois maritimes VI 497 og
PARDESSUS, US et coutumes de la mer II 575 efter en afskrift af LAPPENBERG, taget
i Hamburgs StA
3
.
Lübeck 1482, 22. april.
a
Dysse nageschreven artikel undt puncte van wegen der gebreke unde unschicklicklikeith
b der schipperen, stuyrlude, schipmans undt boeszmans tor seewardt vorkerende synt
van den ersamen heren radessendebaden der sosz
c Wendeschen stede alse Hamborch, Rostock, Stralessundt, Wyssmar unde Lunenborch, bynnen
Lubecke des mandages na misericordia domini anno ejusdem
c domini 1482 vorgaddert, unde van deme rade darsulvest vornyedt
d, strengyeliken to holdende besloten unde geboden, welkere de ersame raed tho Danczk
in
e vlitliker overseynge
f bewillet, vulbordet unde belevet heft dergeliken
a
.
1. Item is vorramet, so welke schipmans edder boszmans by der Ostersee edder ute Prutzen
in Engelant, in Ylanderen, westwarth in Hollant, Selant, Vreslant eder anderswor unde
g na in de Baye gewunnen werden unde so eyne vuile reyse don, den sal men ere hure
to dren tyden geven: alse dar men se winnet, sal men en dat erste parth van erer hure
geven, unde dar se lossen, dat ander parth der hure, unde dat dorde parth der hure
sal men en geven, alse de reyse vullenbracht is. Des scholen de schipmans unde boszmans
vorplichtet wesen, dat schip na gedaner reyse in de havene unde stede, dar id aff
unde uth gegan is, ofte wor id deme schipheren gelevet, wedder to brenghen.
2. Item des gelyk sal id sin myt den, de gewunnen werden to Lubeke in Lyfflande unde
wedderumme to Lubeke eder in Vlanderen ofte in Norwegen unde wedderumme to Lubeke.
3. Item we ok gewunnen is up ene halve reyse, deme sal men de halven hure gheven,
dar he uthsegelt, unde de anderen helfte, dar he losset.
4. Unde des schal eyn jewelik schipman, he sy we he sy, geholden unde vorbunden sin,
dat schip, dar he mede segelt, to helpen laden, lossen unde ballasten, up dat id liggen
moge up den strome sunder vare ofte anxst, by vorlust der hure, de he dar boren schal.
5. Item alse sik eyn sturman bestedet to eneme schipperen, unde wanner id kumpt tho
doen, so en is he nicht gud noch en doch nicht dar vor, dat he sik bestedet heft,
dar deme schiphere syn lyff unde schip unde deme kopmanne sin gud an gelegen is: is
vorramet, dat men alsuik eynem sturmanne nicht mer en geve dan eyne halve schipmans
hure unde halve foringe, in so verre de schiphere gud don kan myt twen guden mannen
ofte myt synerne volke, dat de
h stureman nicht gud genoch was, dar vor he sik bestedet hadde.
6. Item ingelicx, oft sik eyn schipman ofte boesman bestedet to enem schipheren, unde
he nicht gud genoch is, dar vor he sik bestedet, dat
men sulkeynen schipman ofte boesman nicht mer en geve dan de halve hure unde halve
voringhe, in so verre de schiphere dat bewisen kan, gelyk vorschreven is.
7. Item wanner dat eyn stureman, schipman ofte boesman deme schipheren entlopet myt
der hure, de he eme gegeven heft, is vor råmet, wor men alsulkeynen overkomet, de
schal deme schipheren syne hure tovoren an wedder geven. Unde sulke ovel daet sal
stan tome ersten male to der
a
stad ifte richters
a
erkentenisse, dar
bhe beclaget wert, de sodanes na
b ummestandicheit unde gelegenheit solen richten
c. Dede he i dok aver tome anderen male, denne sal men ene openbarliken stupen; sunder
worde he des vorwunnen, he dat to deme dorden male gedan hadde, so sal men ene richten
in sin hogheste.
8. Item weret, dat jennyge schipmans eder boesmans ok alsulken schalkaftigen quatdoners
byvellen unde orleff myt en wolden hebben unde so vorbunt tegen de schippere hadden
gemaket edder makeden, umme eren willen tegen den schipper myt boser upsate to beholdende
unde ene so to bedrangende, is vorramet, dat se deme schipper de hure tovoren scholen
wedder gheven; unde men sal se ok openbarliken up eneme blocke
dmyt roden tor ersten reyse stupen; worde he des ok vorwunnen, he dat mer gedan hadde,
so sal men ene richten an syn hogheste.
9. Item hebben de stede gesloten, weren jennyge sturlude, schipmans edder boesmans
in der zee, de jennyge sorchvoldige vorbuntnisse makeden teghen den schipper, dat
em schedelick were, edder den schipper sunder gebrek unde merklike not in ene havene
to segelende, dar he nicht wesen scholde, drengeden, dar de schipper edder kopman
schaden edder vorlust van nemen, eder deme schipper alse denne sunder synen willen
unde vulbort entlepen, is vorramet, dat men de schal richten an ere hogeste.
10. Item oft eyn schipher sunder not segelede in ene havene, dar he nicht were vorvrachtet,
unde aldar des kopmans gudere unde dat schip van boven dale vorkofte unde darmede
wykaftich worde unde synen rederen vnde kopmanne so gudes vnde sehepes qwyth makede,
is vorramet, dat men den in neynen hansesteden sal geleyden noch lyden, sunder dar
men den kan overkomen, sal men den an sin hogeste richten sunder gnade unde en boven
alle deve an eyne
e galghen hanghen.
11. Item so id denne duncker unde nicht gelyk myt der foringe is, is vorramet, dat
men geven sal den schipmans edder boesmans van korne vij mannen ij last vnde van tunnengude
elkeme veer tunnen.
12. Item so scholen de schipmans unde boeszmans vorplichtet sin unde vorbunden, by
vorlust erer voringe, dat korne to kolen, so vakene id duncket deme schipper van noden
to wesende unde en wert bevalen; so solen se van eiker last, de se kolen, unde so
vaken also se kolen, enen placken hebben unde van dem mattenschuddelse van eiker last
j groten.
13. Item id gewalt, dat en schipper wert gevrachtet ene dorgande reyse, unde de schipper
mot van notsaken sin schip up de wase leggen, er he syne reyse vullenbracht heft,
unde id gelevet deme kopmanne unde den vrunden, dat de schipper der reyse volgen mot,
unde dat volk en wil nicht volgen, is vorramet, sulk eynem noch hure noch foringe
to gheven vor der tyt, dat se de reyse vullenbracht hebben.
14. Isset, dat eyn schip breekt an
a
enich lant, to welker stede datt et is, de schiplude syn schuldich, dat gud
b, takel unde touwe to des kopmans unde schipher besten to helpen bergen unde beholden,
so se mest mogen. Unde isset, dat se deme mester helpen, he is en schuldich darvor
to gevende redelick bergegelt; sunder helpen se em nicht, so en is he en nicht schuldich,
unde se solen ere hure vorlesen, alse dat schip vorloren is.
15. Item dat alle schipkindere, de vor hure unde voringe varen unde in des schipheren
brode sin, uth eren schepen nicht varen solen, id en sy myt orleve des schipheren
ofte sturmans. Unde oft jemant hyr ane brekaftich worde unde de nacht ute deme schepe
bleve, deme mach de schipper orleff geven, unde sal syne halven hure vorloren hebben.
Weret over, dat grot, merklik schade in deme schepe beschege, de wile he so buten
were, heft he den schaden nicht to vorleggende, so sal he eyn jar sitten in deme torne,
unde men sal eme nicht anders spysen dan water unde brot geven. Weret aver, dat dat
schip vorginge, de wile he, so vorberort is, buten schepes were, unde jemandes dot
bleve in deme schepe, so sal he synes halses bestanden sin.
16. Item is vorramet, so wor eyn schipper enen schipman winnet, unde kumpt he an syne
kost unde heft sik de schipman unredelik, dat bewyslick is, eer he uthsegelt, so mach
he eme wol orleff geven; sunder hadde he sik redelicken unde eme de schipper unvorschuldes
orleff geve, so sal eme de schipper de halven hure, de eme dar tor stede ghebort,
vornogen unde betalen.
17. Item gyft en schypper sy neme schipmanne sunder redelike ende witlike schuit orleff
in Ylanderen edder anders wor, dar men ersten losset eder anderwerff wedder ladet,
so sal de schipper eme de fullen huere unde foringe to betalende schuldich wesen.
Sunder wolde ok de schipman van deme schipper orleff hebben, dar de halve reyse gedaen
were, denne sal de schipman vorplichtet wesen, deme schipper de helen huere unde foringe
ok voran to betalen dergeliken.
18. Dat gevalt, dat schiplude em vorhuren eren meister, unde dat gevalt, dat enige
van en uten schepe gan sunder orleff unde drincken druncken unde maken twyst unde
unruste, unde dat gevalt, dat dar ymant gewundet wert, de meyster en is nicht schuldich,
den to holdende, so lange he genesen is, noch den jennen, de so gewundet sin, to laten
helen noch genesen. Unde hadden se wes entfangen, des se noch nicht vordenet en
hadden, dat sin se schuldich wedder to gevende. Mer sendet se de mester in enyghe
schepe, dar se
a
in deme arbeyde quetsedt off wundet werden, se sin schuldich to wesende up des schepes
kost se to helende
b.
19. Dat gevalt, dat enich schipman siecheide ankomet, hen twen off hen dren blyvende
in den denst van deme schepe, se ene mogen van siecheide nicht int schip bly ven,
de mester is se schuldich uten schepe to don gan unde to leggende in ene herberge
unde eme to levererne kersz-icht, by to seende, unde en van den schipluden by eme
to latene, umme ene to vorwarene, off enen anderen to hurene, de synes war nemet,
unde eme to vorsiene van alsulcker spy se, also men in deme schepe hevet, unde alse
men eme gaff, alse he ghesund was, unde anders nicht, id en sy, de mester id doch
don wille. Unde wil he ander spyse hebben, de meister en is eme nicht schuldich to
gevene, dat en were to synen kosten. Unde dat schip en is nicht schuldich na eme to
beydene, mer to segelen alst em gelevet. Unde isset, dat de jenne geneset, so sal
he hebben al syne hure, unde sterft he ok, so sal men de hure synem wyve geven oft
synen kinderen off synen erffnamen.
20. Item befunde eyn schipper enen schipman myt quaden feyten, unde he dat mochte
betugen myt twen schipmans, deme mochte he orleff geven an dat erste lant, dar de
schipper queme, sunder icht darane to vorlesende jegen den schipman, noch geyn loen
eme to gevende.
21. Eyn man is lotsman in eyn schip unde is gehurt, eyn schip to bringene dart entladen
schal; dat gevalt, dat in de havene kettene sin ofte slote, dar men bynnen der stede
entladet: de meister is schuldich to vorsiene dat covers van dar men de schepe bynnen
legget mennde sin getouwe uth to settene. Ist dat de koplude schaden nemen by gebreke
van den getouwe, de meister is id schuldich to betteren, unde de
c loetsman sal vul dan hebben, alse he dat schip ter kettene to gebracht hevet, want
he des nicht vorder schuldich is to bringene. Unde vortmer blyft id up dem mester
unde upp den schipluden.
22. Item id ghebort vakene, dat eneme schipper in der zee zerover edder schepe van
orlege bejegenen, dar de schipper des sinnes werden, schip unde ghut to vorvechten
etc.; is vorramet, dat de schipmans unde boesmans vorplichtet solen sin, deme schipper
truweliken vechten, schip unde gud entsetten to helpen. Unde de also in der vechtinghe
ghewundet werden, de sal men van deme schepe unde gude helen laten. Unde weret sake,
se eme nicht helpen wolden, so dat schip unde gud daraver genomen worde unde kentlik
were, edder men dat namals nabringen konde, in deme se eme gehulpen hadden, dat se
schip unde gud mochten entsat hebben, welk stan sal by der stad eder richter, dar
he kumpt edder bedaget wert, dat na wodanicheit der sake to richtende etc.
23. Item dergeliken sal id sin, oft de schipper dat vorsumede unde
nicht vechten wolde unde dat volck willich were; is vorramet, dat de schipher na der
tyt jennyge schepe mer to vorende sal gelovet sin, noch vor enem erliken man mer stan
edder geachtet sin sal, in deme he des worde vorwunnen
a
.
24. Item weret sake, sik jenieh schipper, sturman, schipman eder boeszman, alse he
sik bestedet heft, vorbeteren mochte, des en sal he nene macht hebben, sunder sal
ersten vullenbringen unde holden de reyse eyn jewelik, darvor he sik besta det
b unde angenamet heft
c.
Paaskrift: Anno domini mcccclxxxij bynnen Lübeck berameth vnde beleuet, zo de recessz darvan
inne is hebbende etc.